Økologi & Erhverv nr 545 23-05-14

Page 1

Appel til borgmestrene

Få vil sprøjte hvidkløver

Mad er meningen

Hvis kommunerne omlægger deres jord til økologisk drift, er regeringen et par skridt nærmere målet i den økologiske handlingsplan. Derfor appellerer fødevareministeren nu til borgmestrene om at omlægge kommunal jord til økologisk drift.

Det er tilladt men dyrt og med begrænset effekt. Selv om økologer har fået dispensation til at sprøjte mod skadedyr i hvidkløver og hestebønne, er der næppe mange, der vil gøre det.

Kunderne skal hjælpe Coop med at skabe et nyt madmanifest, som i fremtiden skal gøre det til en mere inspirerende oplevelse at handle i Coop-kæderne.

4

AKTUELT

15

MARK OG STALD

ØKOLOGI

20

MAD OG MARKED

ERHVERV

23. maj 2014 nr. 545 34. årgang

For lidt og for dyrt Selv hardcore økologiforbrugere kvier sig ved at betale de høje priser på økologisk kød

Steensgaard Gods er på vej med hjemmelavede pølser og skinker fra landets mest gennemførte gårdslagteri. Foto: Jakob Brandt

Friland venter fremgang Friland forventer, at det er muligt at fordoble salget af økologisk svinekød i løbet af 3-5 år AFSÆTNING: Det økologiske kød kan være på vej til at vokse ud over nichestadiet. Med afsæt i de nuværende høje vækstrater i salget af økologisk svinekød på det hjemlige marked vurderer Henrik Biilmann, direktør for Friland, at produktion om 3-5 år vil være fordoblet til ca. 200.000 slagtninger årligt. Det må lyde som sød musik i ørerne på de økologiske svineproducenter, som dermed snart har udsigt til at få nye kollegaer. Dagligvarebranchen advarer dog om, at det er nødvendigt at kigge på

prisen, hvis den positive udvikling på hjemmemarkedet skal fortsætte. - Prisforskellen til det konventionelle kød er for stor. Derfor fravælger mange kunder økologien, siger Esben Meier, varekategorichef for kød og fjerkræ hos Coop. Han beskriver det økologiske kødsalg som en gordisk knude, hvor det ulykkelige er, at ingen i værdikæden i øjeblikket tjener ret mange penge, og hans erfaringer fra mange år i branchen viser, at den eneste sikre vej til et øget salg er lavere priser. Han opfordrer derfor alle parter i

værdikæden til at sætte sig sammen og Ànde ud af, hvor i produktionen og salgsledet det er muligt at barbere omkostningerne, uden at det går ud over dyrevelfærden. - Vi kommer ikke videre ved at sætte os ned og pege Àngre ad hinanden, siger Esben Meier. Det sidste er Henriette Winther fra Økologisk Fødevarerådgivning enig i, men hun efterlyser samtidig mere innovation, bedre kommunikation om økologi og Áere produktnyheder i køledisken. jb@okologi.dk

TEMA: KØD side 5-13

UNDERSØGELSE: Selv de mest økologiinteresserede forbrugere, køber ikke så meget økologisk kød, som de gerne ville. Det fremgår af en undersøgelse, Økologi & Erhverv har lavet blandt modtagerne af Økologisk Landsforenings elektroniske Nyhedsbrev. Det er udbudet af økologisk kød i dagligvareforretningerne, der er den primære årsag til, at de ikke køber så meget økologisk kød, som de gerne ville. På anden pladsen kommer den store prisforskel på konventionelt og økologisk kød. Nogle fravælger kød helt eller delvist, når de ikke kan købe det, der hvor de handler. Andre kører ud til en gårdbutik for at købe økologisk kød. Andre igen tilpasser madplanen efter udbudet, og resten dropper økologien og køber konventionelt kød til aftensmaden og/eller madpakkerne. Andre undersøgelser indikerer, at danskerne i almindelighed lægger stor vægt på dyrevelfærd, når de køber fødevarer; men virkeligheden er en hel anden. Og det er der en god grund til siger fremtidsforker Birthe Linddal Jeppesen: - Dels er det faktisk ret svært at Ànde økologisk kød i butikkerne. Og når det så er til at få fat i, er det ofte meget dyrere end tilsvarende konventionelle kød-udskæringer. ib@okologi.dk Læs mere side 6 og 13

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

23. maj 2014 nr. 545

MENNESKER & MENINGER

Super marked! LEDER AF PER KØLSTER

Vækstens mantra er, at der skal mere prodTktHon tHl Eor at skaAe Ʀere arAeIdspladser Hvis dette var sandt, så havde verden set ETldstændiFt anderledes Td 2andheden er nærmere, at væksten, i Eorm aE Ʀere kilo, skal til Eor at aEA³de virkninFen aE eƤektiviserinFen oF dermed taAet aE arAeIdspladser #et er en FrTndlæFFende TsTnd trædem³lle, som er ved at ende i det aAsTrde Vi skal nXtænke koloFien skal træde nXe stier Vi skal ændre sTpertankerens kTrs Vi skal udvikle en ny kultur, som indeholder alle de muligheder og alle de svar, som fremtiden utvivlsomt kommer til at eftersp³rge .g i min optik måske meget hurtigere og mere omfattende, end vi kan forestille os #et er de nære relationers marked, den direkte og den lokale afsætning #et er den korte veI fra Iord til Aord ,ad fremstillet af mennesker, håndværk med hIertet og af k³d og Alod ,ad som er komplet og til at gennemskue Vi skal skaAe rammer for at det igen er muligt at handle med hinanden uden at skulle være dr Iur i f³devarelovgivningen, og uden at risikere et liv i brummen, fordi reguleringen har udviklet sig til et kafkask teater, hvor ingen - selv ikke kontrollørerne - forstår, hvordan de skal kontrollere Gode mennesker på alle sider af bordene arbeIder med at forenkle regler, med at skabe bagatelgrænser osv #et er godt, men der er stadig lang veI til, at vi igen kan se for os, at der er små private lønslagtninger, kreative mosterier osv , som kan forsyne de netværk, der i givet fald utvivlsomt ville brede sig Fødevarefællesskaberne er et helt moderne bud på, hvordan nye former for samspil mellem land og by udvikler sig i bestræbelsen for at servere det gode måltid #et måltid som forældrene ønsker deres børn

Fødevarefællesskaberne er et helt moderne bud på, hvordan nye former for samspil mellem land og by udvikler sig i bestræbelsen for at servere det gode måltid. Foto: Jakob Brandt

“

Som verden ser ud lige nu, er det en drøm, da kæderne jo netop er skabt på det grundlag, at varerne er historieløse og uden for sted og tid.

skal nyde med god samvittighed i forhold til familiens sundhed og det globale ansvar #et måltid som fortæller om, hvem der er ophav til råvarerne #et måltid som familien selv har en lille andel af at tage ansvar for .g det måltid som har nogle idealister ude i den anden ende af kæden, som insisterer på at producere råvarer, der på enhver tænkelig måde lever op til vores idealer om sundhed, biodiversitet, naturbeskyttelse, klimavenlighed osv Nu er alle ikke indstillet på at bruge mere tid end høIst nødvendigt på måltidet, selvom vi insisterer på at dets historie skal

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 5.400 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

være i orden Vi gør som de Ʀeste andre i vores samfund, nemlig handler ind i det lokale supermarked eller bestiller en kasse over nettet Vi handler måske endda på tilbud og d¤r, hvor priserne er lavest .g heldigvis kan vi handle økologi 3akket være vores årelange indsats, så er økologien med hele veIen rundt .g det er klart, at selvom supermarkedet er lokalt, så er varerne det ikke #e økologiske varer er også en del af et globalt handelsmønster, og kædernes konkurrencebetingelser fremmer dette mønster 2kal vi med andre ord genoplive muligheden for, at vi i større skala kan få genreIst en original dansk produktion af et stort udsnit af vores dagligvarer, så skal vi forsøge at udnytte det bedste fra de to verdener #en selvorganiserede, lavpraktiske og græsrodsorienterede på den ene side, og på den anden side kædernes forudsigelighed, standardisering og logistik For at reIse spørgsmålet som et paradoks: Kan man

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

forestille sig at sæson og den uforudsigelige forskellighed bliver den ny intelligente standard? Kan man forestille sig, at det, kæder kan blive gode til i fremtiden, er at understøtte dér, hvor den enkelte ikke skal spilde sin tid i alle leddene fra Iord til bord 2om verden ser ud lige nu, er det en drøm, da kæderne Io netop er skabt på det grundlag, at varerne er historieløse og uden for sted og tid )ordbær i Ianuar kræver, at de kan hentes fra hvor som helst i verden #en økologiske standard tilsiger noget andet Kraften skal vendes fra det globale til det lokale #et må og skal blive en konkurrenceparameter de kommende år (kke af navn men af gavn ( ordet supermarked gemmer sig ordet ŗsuperŗʖ $t deIligt positivt nudansk ord for noget, der er rigtigt godt .g endnu bedre, så gemmer det også på ordet ŗmarkedŗ $t marked er et sted, hvor der handles, og hvor producent og kunde møder hinanden, når det er bedst Genopliv ordet, giv det et nyt indhold #et økologiske landbrug er forberedt og står på spring for at gå forrest

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

23. maj 2014 nr. 545

ØKOLOGI & ERHVERV

3

SKREVET OM ØKOLOGI ….

INDHOLD: AKTUELT 4 Fødevareministeren appellerer til borgmestrene Hvis kommunerne bliver bedre til at omlægge deres jord til økologisk drift, er regeringen et par skridt nærmere målet i den økologiske handlingsplan

4 100 pct. økologisk landbrug Uffe Elbæks nye parti, Alternativet, har mål om 100 procent økologisk landbrug i Danmark inden 2040

14 Portræt: Naturtalent Mette Touborg er borgmester i Lejre Kommune, hvor hendes umiskendelige talent for at skabe vindersager kommer økologien til gavn

TEMA: KØD 5 § ϐ Þ Det økologiske kødsortiment i dagligvarekæderne består primært af hakket kød, pølser og postej - mens fraværet af fersk kød er iøjnefaldende

6

5 Indkøberne er for forsigtige Producenterne efterlyser større mod hos kæderne

6 Kompromisløs landbrug på Steensgaard Gods

produkter er et eksempel på økonomiske principper helt i modstrid med, hvad der er ’god latin’ i lærebøgerne. Økologiske produkter, som er gode for miljøet og dermed for samfundet, er dyrere end konventionelle varer med negative påvirkninger. Dermed skal samvittighedsfulde forbrugere, som for eksempel af etiske grunde gerne vil købe økologiske varer, direkte handle mod markedets prissignaler. Så langt, så godt, nogle forbrugere værdsætter økologi så meget, at de gerne vil betale ekstra, men er det dét, som skal drive renere fødevareproduktion? Vi bør bryde med princippet om, at renere fødevareproduktion for økologi og klima kun skal drives frem af etiske forbrugere. Uønskede effekter skal reguleres og afgiftspålægges, og det skal gøres lettere for forbrugerne at træffe valg, som lever op til etiske principper, som de Áeste af os formentlig deler. KIRSTEN HALSNÆS, PROFESSOR DTU MANAGEMENT ENGINEERING OG MEDLEM AF DET ETISKE RÅD. ARBEJDEREN 13. MAJ 2014.

Krav om godt landmandskab ” Jeg kom ret hurtigt til at holde af den økologiske drift. Der er en stor

7 Svinekød har succes Friland-direktør Henrik Biilmann vurderer, at det er realistisk at fordoble salget af økologisk svinekød i løbet af tre-fem år

grad af harmoni imellem mark og stald, og der stilles store krav til godt landmandskab både i stalden og marken. Det tiltaler mig. Imellem ulemperne er, at det kræver meget jord, og at der skal være en betydelig del placeret lige rundt om stalden, sådan at køerne kan komme på græs. I dag har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at jeg på noget tidspunkt skulle vende tilbage til konventionel drift -heller ikke selvom mine konventionelle kolleger har tjent lidt mere, end jeg, i løbet af det seneste års tid. GERT AUDE, ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT. EFFEKTIVT LANDBRUG. 14. MAJ 2014.

8 Udbudet af økologisk kød er for lille Vi har spurgt de økologiinteresserede om deres forbrug af kød

8 Kyllinger kæmper for ballancen HK Scan slager årligt ca. 620.000 øko-kyllinger. Det svarer til under én procemt af selskabets danske produktion

10 Producenter vil have betaling for smag Man skal være skarp på omkostningssiden, hvis man vil producere økologisk oksekød.

10 Okserne halter Størstedelen af det økologiske oksekød, som sælges i Danmark, består stadig af hakkede malkekøer, og det er vanskeligt for Friland at få økonomi i kalve og kødkvæg

12 Grill en ged 12 Grisen skal kløes bag sit øre Gamle racer, dyrevelfærd og økologiske delikatesser går hånd i hånd på Troldgården i Østjylland

12

Økonomi på den forkerte måde ” Lidt provokerende kan man godt sige, at prisdannelsen for økologiske

13 Forbrugerne har ikke et reelt valg Når udbudet af økologisk kød i dagligvarebutikkerne er så lille, som det rent faktisk er, så har forbrugerne ikke i praksis mulighed for at tage de hensyn til dyrevelfærden, de siger, de tager

MARK OG STALD 15 Fagligt talt

7

Skadedyr i hvidkløver og hestebønner

15 Få sprøjter hvidkløver Økologer må sprøjte mod kløversnudebiller i hvidkløver, men få gør det, selv om billerne nogle år forårsager miserable udbytter

16 Grise gror godt i lucerne

Forskningsforsøg med kyllinger i skoven ” Det er uhensigtsmæssigt, at den nuværende økologiske slagtekyllinge-

produktion har problemer med dyrevelfærd og er afhængig af udenlandsk og konventionelt producerede proteinkilder og rugeæg. Der er behov for systemer, der i højere grad tilgodeser de økologiske principper samt forventningen om høj dyrevelfærd og positiv miljø-og klimapåvirkning SANNA STEENFELDT, SENIORFORSKER, AARHUS UNIVERSITET. LANDBRUG ØST, 13. MAJ 2014.

Vigtigt aktiv ” Økologiske mejeriprodukter er et vigtigt strategisk aktiv for os. Med over

500 mio. kg økomælk råder vi over verdens største økomælkesø. Vi bruger økologien meget i vores markedsføring og over for de store detailkæder, og det vil fortsætte. Vi har behov for økomælken i vores sortiment. PEDER TUBORGH, ADM. DIREKTØR I ARLA. BØRSEN. 13. MAJ 2014.

Reglerne skal ændres ” Jeg tror ikke, at faldet i antallet af økologiske danske mælkeproducenter

vil fortsætte med at falde. Det er i hvert fald dumt, hvis det sker. Er der et strukturelt problem, som betyder, at vi får færre økologiske producenter, så skal reglerne ændres. PEDER TUBORGH, ADM. DIREKTØR I ARLA. BØRSEN. 13. MAJ 2014.

17 Ensilering giver mere gas Der er potentiale i at samensilere halm og efterafgrøde til biogasproduktion, men alle processer skal optimeres, hvis det skal give økonomisk afkast

Kyllinger når græsset gror ” Jeg synes kun, at man kan opdrætte fjerkræ, når græsset gror. I min

verden vokser en økologisk kylling ikke op om vinteren. For mig er det bare en konventionel kylling, der har fået økologisk foder. Hvis man vil have det, der smager bedst, skal det være produceret om sommeren. En lille kylling kan ikke gå i sne og slud. Sådan var det også i gamle dage, hvor kyllingerne først blev ruget ud om foråret. LONE HEDEGAARD, FJERKRÆAVLER. VIBORG STIFTS FOLKEBLAD. 10. MAJ 2014.

MAD OG MARKED 19 På markedet 19 Urtekram rykker ud i Norden Årets rekordresultatet på 8,7 mio. kr. er ikke mindst høstet på øget salg til de nordiske eksportmarkeder

Så enkelt kan det siges ” Men grundessensen i automatisk disponering er at sikre, at butikken

20 Pisk fra Præstø Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked kom med en barsk kritik af den hjemlige dagligvarehandel, som efter hendes opfattelse bygger på en forældet økonomisk væksttænkning

21 Røde asparges er dovne og dekorative Det smager af forår og en god forretning i Kurt og Annelises aspargesmark

21 Ringsted får sin egen økologiske torvehal Borgerne i Ringsted får snart mulighed for at købe lokalt-produceret økologi i det tidligere Ringsted Center

21

har de varer på hylden, som kunderne efterspørger - som f. eks. økologi. Og så enkelt kan det siges. Hvis man gør det samme, som man altid har gjort, når man vælger sine varer i supermarkedet, sker forandringerne langsommere. Som eksempel kan nævnes, at under vinterens heftige debat om dyrevelfærd i svinebedrifter, gav mange forbrugere deres forargelse til kende i ord, men ikke i handling. Og med den automatiske disponering i butikkerne forbliver sammensætningen af sortimentet således også det samme. SIGNE DIDDE FRESE, CAND. TECHN. SOC. OG PROGRAMCHEF FOR MILJØ OG KLIMA I COOP. INFORMATION. 7. MAJ 2014.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

23. maj 2014 nr. 545

Fødevareministeren appellerer til borgmestrene Hvis kommunerne bliver bedre til at omlÌgge deres jord til økologisk drift, er regeringen et par skridt nÌrmere mület i den økologiske handlingsplan ] ǧ AF IRENE BRANDT

I begyndelsen af maj modtag landets borgmestre et brev fra fødevareminister Dan Jørgensen. I brevet fortĂŚller Dan Jørgensen at fødevareministeriets egne arealer har oplevet en vĂŚkst fra 22 pct.af jorden i økologisk drift i 2011 til 32 pct. økologisk dyrket jord i 2013. - Jeg ser omlĂŚgning af de offentlige arealer som et vigtigt bidrag til at opnĂĽ mĂĽlsĂŚtningen i Ă˜kologisk Handlingsplan 2020, skriver Dan Jørgensen. Han anbefaler borgmestrene at de ogsĂĽ omlĂŚgger deres landbrugsarealer, og han understreger, at Fødevareministeriet tilbyder gratis, ĂĽrlig kontrol med omlagte arealer. Og der følger Ă ere løfter med. Dan Jørgensen skriver blandt andet: â€?OmlĂŚgning fra konventionel til økologisk drift betyder, at drikkevandet ikke bliver belastet af sprøjtemidler, biodiversiteten øges og dyrevelfĂŚrden højnes. Ă˜kologisk landbrug giver ogsĂĽ arbejdspladser og mere liv pĂĽ landet. Samtidig stimulerer det øgede fokus pĂĽ lokalt producerede kvalitetsprodukter en fødevareturisme i udvikling.â€?

Kommuner er i gang De seks Green Cities-kommuner (Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og Københavns kommuner) har siden 2000 samarbejdet om at skabe et miljømĂŚssigt bĂŚredygtigt samfund. De har derfor forpligtet sig til at gøre en ekstraordinĂŚr indsats for miljøet gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab. PĂĽ økologi-omrĂĽdet indebĂŚrer dette blandt andet, at mindst 75 pct. af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 2015. Og at mindst 20 pct. af landbrugsarealet inden for kommunegrĂŚnsen er økologisk ved udgangen af 2025. Den sidste forpligtelse er isĂŚr krĂŚvende i de to landkommuner: Kolding og Herning. I Herning har kommunalbestyrelsen taget en rĂŚkke initiativer, som har bĂĽret frugt. I 2011 indgik kommunen et samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening, hvor landmĂŚnd med jord i naturfølsomme omrĂĽder og i omrĂĽder med grundvandsinteresser har fĂĽet tilbud om et gratis omlĂŚgningstjek. I 2011 blev 12,4 pct. af kommunens areal dyrket økologisk. PĂĽ landsplan var det i samme ĂĽr syv pct. af landbrugsjorden, der blev dyrket økologisk. Ikke krav om økologisk drift I Kolding Kommune gĂĽr arbejdet med omlĂŚgning af de offentlige køk-

kener Ă€nt. Det sker gennem projektet Ă˜ko . Og Ă ere af kommunens køkkener har opnĂĽet økologisk spisemĂŚrke og endnu Ă ere er pĂĽ vej. Hvad angĂĽr mĂĽlet om at 20 pct. af landbrugsarealet skal dyrkes økologisk, er der betydeligt lĂŚngere til mĂĽlet i Kolding. De nyeste tal fra Kolding Kommune viser, at 7,3 pct. af kommunens landbrugsarealer indtil videre er omlagt til økologi. Man er altsĂĽ kun lidt bedre end landsgennemsnittet. De kommunale arealer, som fødevareministeren nu opfordrer borgmestrene til at omlĂŚgge for at fĂĽ sat skub i omlĂŚgningen til økologi, skal som udgangspunkt ikke dyrkes økologisk i Kolding Kommune. 150 ha lĂŚgges tilbage - Ideelt set i henhold til Creen CitiesmĂĽlet ville det vĂŚre mest hensigtsmĂŚssigt at sikre, at al kommunal ejet jord dyrkes økologisk. Den jord ca. 600 ha - som Kolding Kommune forpagter ud, er nĂŚsten udelukkende byudviklingsjord, som kommunen har købt med henblik pĂĽ netop byudvikling. Det er derfor overvejende tale om meget bynĂŚr jord. Og vi er nødt til at tage et balanceret hensyn til bĂĽde erhverv, miljø og omboende. Det er nødvendigt for os at kunne bringe byudviklingsarealerne i spil, nĂĽr der viser sig et konkret projekt. Derfor er der i forpagtningsaftalerne

indført, at aftalen kan opsiges med forholdsvis kort varsel, hvilket kan vĂŚre en barriere for økologisk drift, skriver formanden for Miljøudvalget i Kolding Kommune, Birgitte Friis Kragh Thomsen, i sit svar til Ă˜kologi & Erhverv. Vi har bedt hende forklare forklare, hvorfor der ikke stilles krav om, at den kommunalt ejede landbrugsjord i kommunen forpagtes ud til økologisk drift. Det manglende krav om økologisk drift af jorden har for nylig medført, at 150 ha af den kommunale landbrugsjord, der hidtil har vĂŚret forpagtet af en økologisk landmand, overgĂĽr til konventionel drift. Budets størrelse afgørende Birgitte Friis Kragh Thomsen fortsĂŚtter: - Med baggrund i den bynĂŚre beliggenhed og den korte opsigelsesmulighed blev det politisk besluttet i 2010, at vi pĂĽ trods af vores ønske om mere økologi ikke ville forlange arealerne dyrket økologisk. I stedet skal arealerne dyrkes efter det, vi har kaldt ’økologiske principper’. Det betyder, at der ikke mĂĽ anvendes pesticider eller køres slam/affaldsprodukter og lignende ud pĂĽ arealerne, men der mĂĽ gerne anvendes kunstgødning og husdyrgødning. Tilladelsen til anvendelsen af kunstgødning er begrundet i den bynĂŚre beliggenhed, hvor en udelukkende anvendel-

se af husdyrgødning, vil kunne give store lugtgener for de omboende. Birgitte Friis Kragh Thomsen understreger, at det overvejende er budets størrelse, der er afgørende for, hvem der für forpagtningen, nür arealerne udbydes. Analyse pü vej Men der kan vÌre forandringer pü vej i Kolding Kommune. Det fremgür af Birgitte Friis Kragh Thomsens svar: - Pü baggrund af den seneste udbudsrunde kan vi se en tendens til, at økologer falder fra. Erfaringen herfra - sammenholdt med at vi i dag har et nyt byrüd - gør, at vi henover sommeren vil foretage en nÌrmere analyse af ürsagen hertil, og om det giver anledning til, at vi fremover Ìndrer pü principperne, eller at vi foretager en mere detaljeret differentiering af vores arealer i forhold til bynÌr beliggenhed eller beliggenhed i forhold til økologiske brug mv. Süfremt analysen giver anledning til at foretage Ìndringer, vil sagen blive drøftet politisk efter sommerferien.

100 pct. økologisk landbrug Uffe ElbĂŚks nye parti, Alternativet, har mĂĽl om 100 ’”‘…‡Â?– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ŽƒÂ?†„”—‰ ‹ ƒÂ?Â?ƒ”Â? ‹Â?†‡Â? ʹͲ͜Ͳ I morgen - 24. maj - vedtager Uffe ElbĂŚks nye parti, Alternativet, sit partiprogram. Udkastet til programmet blev offentliggjort tidligere pĂĽ mĂĽneden og det lover godt for økologien, hvis partiet fĂĽr opbakning til sine synspunkter i befolkningen. - Et 100 pct. økologisk landbrug vil i kraft af et reduceret forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte betyde store fordele for miljøet. PĂĽ samme mĂĽde vil befolkningen og folkesundheden ogsĂĽ mĂŚrke en positiv effekt, da vi vil fĂĽ sundere, mere nĂŚringsrige og renere grøntsager, skriver Alternativet i udkastet til partiprogrammet. Momsregulering som vĂŚrktøj Et af de vĂŚrktøjer, det nye parti lĂŚgger op til at anvende for at nĂĽ økologimĂĽlsĂŚtningen, er momsen. - En omlĂŚgning til 100 pct. økologisk produktion kan for eksempel styrkes ved at fritage Ă˜-mĂŚrkede varer for moms. En hĂŚvning af momsen pĂĽ ikke-økologiske varer kan ogsĂĽ vĂŚre en løsning, skriver partiet og fortsĂŚtter: - OmlĂŚgningen vil uden tvivl pĂĽ-

virke de virksomheder, der i dag lever af at forarbejde de danske rüvarer. Det er vigtigt, at vi tager hünd om denne udfordring og skaber de bedst mulige rammer for omlÌgningen. Det er ogsü vigtigt, at regler om hündtering og emballering af økologiske varer ikke bliver en uoverskuelig barriere, som stür i vejen for overgangen til økologi i praksis. Flere mindre landbrug Alternativet vil arbejde for à ere mindre landbrug og bedre muligheder for en ny generation af landmÌnd, der skal ind i erhvervet. - Det skal vÌre muligt at ernÌre sig af mindre og mere arbejdsintensive landbrug. De fÌrreste har pü nuvÌrende tidspunkt rüd til at købe et landbrug, da gÌldsbyrden ofte er massiv. Alternativet vil kÌmpe for en sÌrlig støtteordning til mindre landbrug, som skal resultere i à ere arbejdspladser i landdistrikterne, samt et økologisk fokus og en større variation i afgrøder, skriver Alternativet. ib@okologi.dk

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23. maj 2014 nr. 545

5

TEMA: KĂ˜D ›Â?Ž‹‰– Â?ކ Â’¤ ŠÞ•–Â?ƒ”Â?‡†‡” AFSÆTNING: Ă˜kologisk kød er den enkeltvare, der hyppigst sĂŚlges ved stalddøren. Ă˜kologisk Landsforening vil kødudvalget forsøge at gøre det økologiske kød mere synligt pĂĽ sommerens høstmarkeder. - Vi behøver ikke alle sammen holde høstmarked. Vi vil gerne opfordre til at gĂĽ sammen i klynger lokalt, for eksempel pĂĽ en gĂĽrd med gĂĽrdbutik, og gøre det økologiske kød mere synligt, siger udvalgets formand, Ole Andersen.

›”‡Â?‡• ‡•Â?›––‡Ž•‡ ¤Â„Â?‡” „‡•Þ‰•‰¤Â”† D<REVELFÆRD: Fra 1. juni kan man ved selvsyn se, hvordan optimal dyrevelfĂŚrd kan forenes med økologisk og rentabel landbrugsdrift. Det sker, nĂĽr Dyrenes Beskyttelse og Philip Dam pĂĽ TroldgĂĽrden ved Hovedgaard ofĂ€cielt lukker op for et nyt samarbejde. Philip Dam driver en alsidig bedrift sammen med sin mor, Birgitte Dam, og producerer bl.a. ’VelfĂŚrdsdelikatesser’ efter DBs koncept. - Der bliver ĂĽbent hus om lørdagen sommeren igennem. Man kan booke rundvisninger, men man kan ogsĂĽ selv fĂŚrdes rundt pĂĽ stierne og lĂŚse informationstavlerne, fortĂŚller Philip Dam. Der er butik og cafe pĂĽ gĂĽrden.

ƒÂ?Â‡Â‰ÂƒÂŽÇŚÂ’ĂžÂŽÂ•Â‡ „‡†•– ‹ –‡•– TEST: Hanegals Wienerpølse blev kĂĽret af ForbrugerrĂĽdet TĂŚnk som den bedste af 10 wienerpølser. Et perfekt testresultat her forud for grillsĂŚsonen. Hanegals pølse er testens dyreste. - Men prisen skal ses i forhold til, hvad man som forbruger fĂĽr for pengene, siger Fie Graugaard, medejer af Hanegal. - Vores middags- og grillpølser indeholder meget kød, og derfor mĂŚtter de meget. Mange kunder fortĂŚller, at de kun spiser ĂŠn Hanegal pølse til et mĂĽltid, mens de med andre pølser oplever, at de nemt spiser to eller tre. Hanegals testvindende wienerpølse bliver solgt i mange Coop-butikker og hos Nemlig.com. Den er desuden et sikkert hit hos den økologiske pølsemand DĂ˜P i København, og den indgĂĽr i en ny serie pølsehorn, som 7-Eleven-kĂŚden netop har lanceret.

ƒÂ?•Â? „ƒ…‘Â? –‹Ž „”‹–‡”Â?‡ EKSPORT: Eksporten af dansk øko-svin til det engelske marked er ved at rejse sig, og i maj og juni fĂĽr mange briter mulighed for at smage en økologisk version af deres yndlings-morgenmad bacon & eggs. Det er Storbritanniens nĂŚststørste supermarkedskĂŚde Asda, som benytter forĂĽrsmĂĽnederne til at forkĂŚler kunderne med et tilbud pĂĽ Frilands økologiske back bacon.’Tørsaltet Back Bacon med havsalt’ er skĂĽret af kamme, den produceres i samarbejde med den irske virksomhed Oliver Carty.

‹…Š‡•Žƒ‰–‡”‹ Â’¤ ‘”Â?Š‘ŽÂ? SLAGTERI: Der er seriøse planer om at gøre det tidligere kyllingeslagteri Bornpoultry i Hasle til et slagteri for Bornholms nicheproduktioner. Det bekrĂŚfter den ene partner i ejerskabet af de økologiske VasagĂĽrdsgrise, Karsten West overfor TV 2/Bornholm. Han er i spidsen for en arbejdsgruppe, som i øjeblikket er i dialog med VĂŚksthus Hovedstaden. Bliver slagteriet en realitet, er det planen, at slagteriet skal omfatte mere end blot slagtning af svin, og det er rigtig godt nyt for øens mange smĂĽ fødevareproducenter og bestrĂŚbelserne pĂĽ at skabe en større økologisk produktion pĂĽ Ă˜stersø-øen.

˜§Â”– ƒ– Ď?‹Â?†‡ ˆ‡”•Â? Â?ކ ‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Â?ކ•‘”–‹Â?‡Â?– ‹ †ƒ‰Ž‹‰˜ƒ”‡Â?§Â†Â‡Â”Â?‡ „‡•–¤Â” ’”‹Â?§Â”– ƒˆ ŠƒÂ?Â?‡– Â?ކǥ ’ÞŽ•‡” ‘‰ ’‘•–‡Œ ÇŚ Â?‡Â?• ÂˆÂ”ÂƒÇŚ ˜§Â”‡– ƒˆ ˆ‡”•Â? Â?ކ ‡” Â‹ĂžÂŒÂ?‡ˆƒŽ†‡Â?†‡

til kÌde er med andre ord enorm, men generelt er det i de à este butikker meget vanskeligt at opspore fersk okseog svinekød fra økologiske dyr. Blandt discounterne har Rema 1000 den økologiske førertrøje med 16 varenumre, og det er den eneste discountkÌde med ferske kyllinger.

DETAILHANDEL

ގ•‡ ‡ŽŽ‡” ’‘•–‡Œ At Ă€nde fersk økologisk kød hos discountkĂŚderne er i det hele taget lidt af en udfordring. Bortset fra Netto og Aldi har alle hakket oksekød, og halvdelen af dem kan desuden tilbyde medister eller koteletter, mens kun Netto lokker med en svinemørbrad. PĂĽ pĂĽlĂŚgssiden frister Rema 1000 og Netto begge med ni forskellige danskproducerede varianter, i et sortiment som er totalt domineret af spegepølser og leverpostej fra Hanegal og AalbĂŚk.

AF JAKOB BRANDT

Ă˜kologi & Erhverv dykkede mandag og tirsdag i uge 20 ned i køledisken hos ti landsdĂŚkkende dagligvarekĂŚder for at se, hvad de tilbød af økologiske kødprodukter. Hos Aldi var den mission hurtigt overstĂĽet. Sølle ĂŠn leverpostej fra AalbĂŚk Specialiteter udgør det Ă˜-mĂŚrkede kød/kødpĂĽlĂŚgssortiment hos Aldi i Aarhus-forstaden Ă…byhøj. I den anden ende af skalaen Ă€nder vi Kvickly i Ry, hvor kølediskene rummer 42 forskellige økologiske kødprodukter. SpĂŚndvidden fra kĂŚde

˜‹…Â?Ž› Šƒ” Â?‡•– ĂžÂ?‘njÂ?ކ Mere inkarnerede forbrugere er nødt til at søge mod supermarkederne, som har et

Â?†Â?ބ‡”Â?‡ ‡” ˆ‘” ˆ‘”•‹‰–‹‰‡ ”‘†—…‡Â?–‡”Â?‡ ‡ˆ–‡”Ž›•‡” •–Þ””‡ Â?Ԡ Š‘• Â?§Â†Â‡Â”Â?‡ DETAILSALG AF JAKOB BRANDT Det økologiske kød har altid vĂŚret økologiens akilleshĂŚl. Trods mange kampagner fylder økologisalget stadig under to procent af det samlede kødsalg pĂĽ det danske marked, og bortset fra Irma, som har en meget dedikeret kundeskare, har ingen af dagligvarekĂŚderne hidtil fundet den nøgle, som kan kickstarte salget. - Jeg tror desvĂŚrre, at det er et prisspørgsmĂĽl. Det er der ikke noget nyt i, siger Esben Meier, varekategorichef for kød og fjerkrĂŚ i Coop. Der er heller ikke meget

nyt i køledisken, nĂĽr producenter og dagligvarekĂŚderne skal give deres bud pĂĽ, hvorfor det økologiske kødsalg er sĂĽ beskedent, og hvordan man kan tackle det. Det handler om kvalitet og pris – mest det sidste. Hvis kunderne ikke fĂĽr en oplevet mervĂŚrdi, der stĂĽr mĂĽl med merprisen, nĂĽr de køber økologisk kød, bliver det ofte fravalgt. - Mange vĂŚlger i stedet for nogle af velfĂŚrdsprodukterne, som prismĂŚssigt ligger i et mellemleje mellem økologi og konventionelt kød, siger Esben Meier. ”‹•‡”Â?‡ ‡” •–ƒ„‹Ž‹•‡”‡– DagligvarekĂŚderne tester løbende nye produkter, men salgstallene viser, at det er traditionelle og relativt billige

Stor spÌndvidde i kÌdernes kødsortiment

Kvickly topper listen med 42 økologiske kødprodukter, mens Aldi i bunden med kun et produkt i Ă˜kologi & Erhvervs sortimentstjek. Kvickly Super Brugsen Føtex Bilka Rema 1000 Netto Kiwi Fakta Lidl Aldi 0

5

10

15

bredere sortiment, uden at det pü nogen müde er prangende i forhold til de mange konventionelle udskÌringer og pülÌgsspecialiteter, som dominerer i kølediskene. Esben Meier, kategorigruppechef for kød og fjerkrÌ i Coop, erkender, at sortimentet kunne vÌre større. - Der mangler en muskel i form af en af de helt store producenter, som siger, at nu vil de løfte den økologiske pülÌgskategori, siger han. Han henviser til mejeribranchen, hvor Arla er en innovativ dynamo. Gennem ürene er Coop gentagne gange blevet kritiseret for ikke at have et tilstrÌkkeligt stort økologisortiment, men den kritik preller af pü Esben Meier. - Det vil bare resultere i et øget spild. Et dagligt mülepunkt er vores kassation.

20

25

30

35

40

Â?•‡Â?ކ‡– ˆ›Ž†‡” Â?‡•– Føtex og Bilka er alene om at tilbyde skĂŚrt økologisk oksekød i form af gullaschkød og bøffer af Ă€let. Selv om oksekødet er den største kødkategori med et samlet detailsalg pĂĽ 143 mio. kr. i 2013, er sortimentet meget snĂŚvert. Er man til svinekød, er det sjovest at handle hos Kvickly, som ud over det hakkede kød har mørbrad, medister, to slags koteletter, Ă ĂŚsk i skiver, schnitzel og skinketern. Samlet solgte detailhandlen sidste ĂĽr fersk og frosset øko-svinekød for 60 mio. kr. Salget af økologisk kødpĂĽlĂŚg løb op i 138 mio. kr. GĂŚlder det indkøb til frokost eller madpakken, har bĂĽde SuperBrugsen og Kvickly Ă ere end dobbelt sĂĽ mange pĂĽlĂŚgsvarianter som konkurrenterne.

Detailsalget af øko-kød i Danmark 2003-2013 160 mio. kr 140 120 100 80 60 40 20 0 2003

2005

KødpülÌg

2007

2009

Svinekød

2011

2013

Okse og kalvekød

Kilde: Danmarks Statistik

produkter som leverpostej og spegepølser, kunderne efterspørger. Salgsdirektør Henry Franzen fra AalbĂŚk Specialiteter forventer, at det er muligt at løfte salget yderligere, men det fordrer, at konjunkturerne fortsĂŚtter med at udvikle sig positivt. - Markedet ser Ă€nt ud. Der er en lille vĂŚkst i efterspørgslen, men priserne er en helt anden verden. De aftaler, som vi har lavet med kĂŚderne, ser fornuftige ud i forhold til konjunkturerne, men det er tyde-

ligt, at de økologiske priser har stabiliseret sig pĂĽ et nyt leje efter de seneste ĂĽrs krise, siger direktøren. ƒÂ?‡‰ƒŽ ˆ‘”•–¤Â” ˆ‘”„”—‰‡”Â?‡ Optimismen er ogsĂĽ nĂĽet til Hanegal, hvor direktør Ulrich Kern-Hansen sagtens kan forstĂĽ de forbrugere, som efterlyser en større spĂŚndvidde i sortimentet. Men han sender ansvaret videre. - Det er ikke hos os, at begrĂŚnsningen ligger. Det er hos kĂŚdernes indkøbere, som er meget forsigtige.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: KĂ˜D

23. maj 2014 nr. 545

'HQ W\VNH VODJWHU 6WHSKDQ +DĂ LFK JnU HIWHU GHQ \SSHUOLJVWH NYDOLWHW QnU KDQ WLOEHUHGHU GH SÂĄOVHU RJ VNLQNHU VRP L OÂĄEHW DI GHW NRPPHQGH nU VNDO I\OGH PRGQLQJVUXPPHQH XQGHU 6WHHQVJDDUGV Q\LQGUHWWHGH JnUGVODJWHUL VRP HU JRGNHQGW WLO DW VODJWH RJ RSVNÂ UH DOOH W\SHU KXVG\U

Kød fra Steensgaard ɝ Gürdslagteriet er indrettet til büde at slagte og forarbejde fjerkrÌ, svin kreaturer og vildt. Mandag er slagtedag, og typisk ryger der 2-4 svin, mens der kun er en Angus pü programmet hver anden uge.

Dyreholdet ɝ Rød Angus 60 moderdyrFür 50 ɝ Saane moderfür ɝ Søer 14 ɝ Dertil kommer produktion af juleÌnder, og nÌste ür er det planen at etablere en produktion af kyllinger.

DyrevelfĂŚrden bliver ikke bedre Steensgaard Gods har skabt helt unikke rammer for ’”‘†—Â?–‹‘Â?‡Â? ƒˆ Â?އ”ǥ •˜‹Â?ÇĄ ˆ¤Â” ‘‰ Ď?Œ‡”Â?”§Ǥ ‡ Ž‡˜‡” hele livet med adgang til godsets marker, inden de trasker de fĂĽ meter fra marken til gĂĽrdslagteriet, som er helt unikt efter danske standarder GODT HĂ…NDVÆRK AF JAKOB BRANDT Ejerne af Steensgaard Gods, Ann Møller Wiesinger og Henning Wiesinger, har sammen med de ansatte taget hul pĂĽ en rejse, som skal gøre det økologiske landbrug kendt for sin høje dyreetiske standard og en kødproduktion, hvor der aldrig bliver gĂĽet pĂĽ kompromis med kvaliteten. Ud over selve landbruget er et nyindrettet gĂĽrdslagteri omdrejningspunktet for det sydvestfynske gods. For at sikre en sĂĽ stressfri slagtning som muligt er slagteriet indrettet, sĂĽ det tager mest muligt hensyn til dyrenes naturlige adfĂŚrd. - Dyrene gĂĽr opad og fra mørke mod lys, som er det mest naturlige for dem, nĂĽr de skal ind pĂĽ slagteriet, og vi slagter grisene parvis, fordi de ikke bryder sig om at vĂŚre alene, forklarer Ann Møller Wiesinger, nogle af tankerne bag slagteriet. Vi kan se dyrene i øjnene PĂĽ alle niveauer i driften af landbruget vejer hensynet til dyrene meget tungt, og parrets beslutning om at investere Ă ere mio. kr. i eget slagteri er en direkte konsekvens af deres kompromisløse holdning til dyrevelfĂŚrd. - Hvis man vil producere kød, skal man gøre det pĂĽ en mĂĽde, sĂĽ man

kan se dyrene i øjnene, fastslür Henning Wiesinger. Parret ønsker ikke at sende deres dyr ud pü en lang transport til et slagteri, og samtidig giver gürdslagteriet og den tilhørende gürdbutik dem mulighed for at have hünd i hele vÌrdikÌden uden fordyrende mellemled. De arbejder med total gennemsigtighed, og de opfordrer kunderne til at tage ud og opleve dyrene pü marken. Senere, nür de sidder i Spiseriet i gürdbutikken eller kommer for at handle, kan de kigge direkte ind i slagteriet, hvor kødet bliver parteret og forarbejdet. Pü den müde er ringen sluttet, og hele historiefortÌllingen bliver pü den müde en vigtig del af det produkt, kunderne køber pü Steensgaard. Vil skabe lukket kredsløb Grundtanken pü Steensgaard er, at landbruget skal fungere som et lukket kredsløb, hvor der ikke produceres à ere dyr, end jorden kan bÌre, og hvor dyrene lever et sü naturligt liv som muligt. Det vil sige, at alle dyrene bliver opfedet pü grÌs, og nür der er behov for supplerende foder, skal det produceres pü Steensgaards egne marker, som dyrkes uden brug af gødning udefra. - Vi arbejder hen imod at blive et helt lukket system, siger Henning Wiesinger, som i samme ündedrag

kategorisk afviser at udnytte økologireglernes mulighed for at gøde med konventionel gylle. Det kommer aldrig til at ske, og for at skaffe nÌringsstoffer nok eksperimenterer landbruget med forskellige former for grøngødning. Samtidig er godsets dyrehold langt mindre, end reglerne tillader, og parrets kompromisløse holdning til dyrevelfÌrd og bÌredygtighed har à ere gange füet landbrugskonsulenterne til at ryste pü hovedet. - Vi gür ikke pü kompromis, men vi kan ogsü mÌrke konsekvenserne pü udbyttet ude pü markerne siger Henning. Det handler om kødkvalitet Konsulenterne skal lige vÌnne sig til, at Steensgaard pü à ere felter stiller større krav end de à este økologiske landbrug. Med til historien hører, at Wiesinger-familien har en solid økonomisk baggrund, som gør det muligt for dem at forfølge deres ultimative drøm, men de forventer, at produktionen af kvalitetskød med ürene vil udvikle sig til en sund forretning, som de har set det ske med deres tyske forbillede Herrmannsdorfer Landwerkstätten. - Vi gør det ikke for at vÌre anderledes, men for at lave de bedste produkter og en sund natur, bedyrer Henning. - I bund og grund handler det om kødkvalitet, pointerer Ann. De seneste müneder har meget af deres fokus vÌret rettet mod pü aktiviteterne i det lÌrketrÌsbeklÌdte gürdslagteri. Det ligger i en 600 kvm. stor bygning, som ogsü huser

gĂĽrdbutik og ’Spiseriet’ med en fastansat kok som ankermand. Stresshormoner gør kødet sejt. For Ann og Henning er det vigtigt, at dyrene bliver fulgt til slagteriet af de ansatte, som passer dem til daglig. Her lever dyrene hele livet med adgang til det fri, inden de nĂĽr den slagtemodne alder og trasker de fĂĽ meter fra marken til det nyindrettede gĂĽrdslagteri, sammen med de mennesker, som passer dem til daglig. Ifølge Ann gør stresshormoner kødet sejt, sĂĽ det har stor betydning, at alt foregĂĽr roligt. - Vi har oplevet en enkelt tyrekalv, som var sĂĽ urolig, at vi valgte at give den et par ekstra dage pĂĽ grĂŚs, sĂĽ den kunne falde lidt til ro, inden vi slagtede den, siger Ann. For at Ă€nde en slagter med de rette kvaliĂ€kationer, har Steensgaard vĂŚret nødt til at hente den tyske slagter Stephan HaĂ ich, som har arbejdet for Ann og Hennings forbillede og samarbejdspartner Herrmannsdorfer Landwerkstätten. Under rundvisningen pĂĽ slagteriet har han hĂŚnderne helt nede i hurtighakkeren, hvor han med rolige bevĂŚgelser og stor grundighed blander nyhakket kød, krydderier og andre ingredienser til dagens produktion af pølser. Unikt gĂĽrdslagteri Udgifterne til dyrlĂŚge er en stor omkostning, da dyrene bĂĽde skal godkendes før og efter slagtning. - Vi har fĂŚrre stykker kød at fordele dyrlĂŚgeregningen pĂĽ, sĂĽ det er en stor post, siger Henning.

Via kødkroge, der hÌnger ned fra en kÌmpe gennemgüende jerndrager, kan Stephan Haà ich trÌkke de nyslagtede dyrekroppe videre ind i et rum, hvor to store save hÌnger ned fra loftet. Efter grovparteringen ryger kødet pü køl, med mindre der er tale om rüvarer, som indgür i Steensgaards serie af sükaldt varmslagtede pülÌgsprodukter. Slagteriet er ubetinget Stephan Haà ichs kongerige, og han brÌnder for slagterfaget. Nür han stür ved hurtighakkeren med hÌnderne begravet i kød og krydderier, er han i sin helt egen verden, og ifølge ejerne er der perioder, hvor han nÌrmest sover i modningsrummene, for at styre den vigtige balance mellem fugtighed, varme og luft. NÌsten udsolgt hver weekend Pü vejen ned til de underjordiske modningsrum passerer man de to røgovne, hvor et mindre parti nyrøgede ølpølser hÌnger klar til salg. - Men det bliver de lufttørrede skinker, som bliver vores signaturprodukt, siger Ann, som dog mü vente halvandet ür, før hun kan sÌtte tÌnderne i den første fÌrdige skinke. Indtil da kan hun glÌde sig over, at gürdbutikken efter tre müneders drift, har nÌsten udsolgt hver weekend. Det meste bliver afsat til lokale stamkunder eller via kødkasser med tre kg fersk eller let forarbejdet kød og pülÌg.

TEMA: KĂ˜D

23. maj 2014 nr. 545

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Svinekød har succes Friland-direktør Henrik Biilmann vurderer, at det er realistisk at fordoble salget af økologisk svinekød i løbet af tre-fem ĂĽr SVINEKĂ˜D AF JAKOB BRANDT - Vi har en fantastisk udvikling i salget af økologisk svinekød i Danmark med en vĂŚkst pĂĽ 30 procent i forhold til samme halvĂĽr sidste ĂĽr, siger Henrik Biilmann, direktør hos Friland, som er godt tilfreds med udviklingen, siden han skiftede fra Arla til kødbranchen i forĂĽret 2013. Han ønsker ikke selv at tage ĂŚren for fremgangen, men tilskriver den dels, at optimismen er ved at vende tilbage hos forbrugerne, dels at detailhandlen bredt er gĂĽet mere aktivt ind i at promovere sig pĂĽ økologien. Han betragter netop kommunikation om, hvad man fĂĽr, nĂĽr man køber økologi, som en af vejene til at løfte salget yderligere, og han ser ingen tegn pĂĽ, at vĂŚksten stopper. - Jeg mener ikke, at det er urealistisk at sige, at vi i løbet af 3-5 ĂĽr sĂŚlger mindst det dobbelte og har fordoblet markedsandelen pĂĽ svinekød, siger han. Nøglen til succes Efter et ĂĽr i direktørstolen er den tidligere Arla-mand overrasket over den kompleksitet, det medfører, at arbejdsgangen pĂĽ et slagteri primĂŚrt handler om at skille rĂĽvarerne ad, mens det i de Ă este fødevareproduk-

tioner handler om at sammensÌtte produkter. Lige nu er det hjemmemarkedet, som rykker, men det er kun hver tredje gris, som ender pü danske gaà er, og derfor er eksporten fortsat en helt afgørende faktor for Frilands fremtidige vÌkst. Hovedopgaven for Henrik Biilmann er at udnytte Danish Crowns vidtforgrenede globale salgsnet til at sikre, at mest muligt af det enkelte dyr bliver solgt som økologisk kød. - En høj udnyttelsesgrad er nøglen til vores succes, siger Henrik Biilmann. Han fremhÌver Tyskland, Frankrig, Sverige, England og Holland som de mest lovende eksportmarkeder, og det er et spørgsmül, hvor lÌnge produktionen hos de nuvÌrende ca. 50 danske leverandører kan følge med. Kødet für plads som fortjent - Det er udnyttelsesbalancen, der afgør, hvornür vi er klar til at tage nye producenter ind, men du für mig ikke til at komme med en dato. Den skal vores landmÌnd høre først, men hvis vÌksten fortsÌtter pü hjemmemarkedet, kunne det godt allerede blive i ür. - Det er en kamp om en begrÌnset hyldeplads hos de danske kÌder, og der für vi den plads, som vi fortjener og salget berettiger til. Det bliver sty-

Friland hüber at økologiske grisetÌer og indmad som nyre og hjerte vil blive en succes pü det kinesiske marked, som pü den müde kan fastholde Friland pü sit nuvÌrende vÌkstspor. Foto: Friland

Kina er Frilands wildcard EKSPORT: I disse dage deltager Friland-direktør Henrik Biilmann i BioFach i Shanghai, hvor han skal forsøge at udnytte, at det Danish Crownejede selskab formentlig er det eneste i verden, som har tilladelse til at eksportere økologisk svinekød til Kina. - Det skal vi udnytte ved at gøre os mest muligt synlige, og der er ingen tvivl om, at 2014 bliver et investerings-ür, sagde Biilmann inden afrejsen. Med i bagagen havde han to sÌt detailpakker. Et sÌt, der til forveksling ligner det, vi kender i Vesten, og Êt der er mülrettet det mere traditionelle kinesiske køkken, hvor indmad som lunger, nyre samt tunger og tÌer er i høj kurs. - Kineserne har tradition for at udnytte hele dyret, og jeg tror, at det kan udvikle sig til et interessant marked for vores indmad. Men selv om Kina er et land med en kÌmpe vÌkst og en hastigt voksende købekraft, beskriver Friland-direktøren stadig Kina som et usikkert wildcard, som tidligst kommer til at fylde noget pü bundlinjen i 2015-regnskabet.

ret af markedskrĂŚfterne, men der er enkelte kĂŚder, som vĂŚlger at proĂ€lere sig mere pĂĽ økologi. De har lidt mere tĂĽlmodighed og accepterer en lavere omsĂŚtningshastighed og dermed ogsĂĽ nogen gange et større spild.

Hvis økologien skal blive bedre til at udnytte sin position som en proĂ€lvare, er Friland nødt til at lytte mere til markedet for hele tiden at kunne tilbyde et sortiment, som er tilstrĂŚkkeligt interessant, og som tilbydes i

pakningsstørrelser, som passer til kundernes pengepung. - KĂŚdespeciĂ€kt har vi prøvet at lave pakningsstørrelser, der passer til mindre husholdninger, men vi har ogsĂĽ et pakkeri-set up at tage hensyn til for at pakningen er tilstrĂŚkkelig effektiv. Der er adrig balance En anden udfordring for Friland er, at antallet af slagtninger svinger fra 1600-2800 om ugen. De uregelmĂŚssige leverancer er en stor udfordring pĂĽ salgssiden, hvor Friland kun har en uge til at fĂĽ afsat kødet. - Min naive tro var, at det tog 16 uger at lave en gris, men sĂĽdan er verden ikke. Det er et af de udviklingsomrĂĽder, hvor vi kan blive bedre til at lave vores prognoser, sĂĽ vi bedre kan forudsige antallet af slagtninger. PĂĽ grund af omlĂŚgningstiden pĂĽ to ĂĽr krĂŚver det en god krystalkugle og lidt is i maven at styre produktionen. - Det er en udfordring, at vi aldrig vil vĂŚre i balance. Enten har vi for meget kød, eller ogsĂĽ har vi for lidt og skuffer en masse kunder.

Udbudet af økologisk kød er for lille Ă˜kologi & Erhverv har spurgt de økologiinteresserede om deres forbrug af kød UNDERSĂ˜GELSE AF IRENE BRANDT â€?EfterhĂĽnden spiser jeg meget lidt kød, fordi jeg sjĂŚldent kan købe det i den mellemstore provinsby, jeg bor i. SĂĽ er det meget nemmere at blive nĂŚsten vegetar.â€? â€?Det er faktisk bare de almindelige udskĂŚringer. I gĂĽr fx ønskede jeg VWHJW Ă Â VN PHG SHUVLOOHVRYV PHQ NXQQH LNNH RSGULYH Ă Â VNHW Vn GHW blev til frilandsschnitzler i stedet.â€? Âľ.DQ LNNH Ă€QGH ÂĄNRORJLVN KYRU MHJ bor - mĂĽ køre efter det - ikke sĂŚrlig økologisk, vel?â€? â€?Jeg efterlyser alle de sĂŚdvanlige udskĂŚringer, man sĂŚdvanligvis laver.â€?

OvenstĂĽende er Ă€re forskellige svar pĂĽ spørgsmĂĽlet: ’Beskriv, hvilke udskĂŚringer du gerne vil købe, men ikke kan Ă€nde, der hvor du bor,’ som Ă˜kologi & Erhverv i begyndelsen af maj bad 9766 modtagere af Ă˜kologisk Landsforenings elektroniske Nyhedsbrev om at besvare. 438 svarede, og de Ă€re eksempler herover dĂŚkker tendensen i de mange svar: Udbudet af økologisk kød i dagligvarebutikkerne dĂŚkker ikke behovet hos de mennesker, som interesserer sig for økologi – og det gĂŚlder uanset om de køber ind i Lidl eller Irma. Resultatet er, at de enten vĂŚlger at køre langt, for at fĂĽ behovet dĂŚkket. Andre bliver hel- eller deltids vegetarer. Andre igen tilpasser madplanen efter udbudet i butikken, og resten dropper økologien og kommer hjem med konventionelt kød til aftensmaden og/eller madpakkerne.

PopulĂŚre gĂĽrdbutikker Vi spurgte ogsĂĽ, hvor de normalt køber dagligvarer. Der var mulighed for at vĂŚlge Ă ere butikstyper og de mellemstore dagligvarebutikker SuperBrugsen, Føtex etc. trĂŚkker rigtig mange kunder blandt respondenterne, der for 60 pct.s vedkommende havde sat kryds her. Lavprisbutikkerne Netto, Fakta, Spar etc. blev brugt af lidt over halvdelen. Den tredje mest anvendte butikstype er gĂĽrdbutikkerne, hvilket er interessant set i forhold til, hvor langt der er mellem disse butikker, og hvor langt vĂŚk fra kunden disse butikker ligger. 68 pct. af deltagerne i undersøgelsen bor i en stor eller mindre by. Resten fordelte sig ligeligt mellem landdistrikterne og landsbyerne. Ă˜kofreaks NĂĽr man spørger en afgrĂŚnset grup-

pe, som modtagerne af Ă˜Ls nyhedsbrev, forventer man ogsĂĽ, at interessen for økologi er stor. Hvilket ogsĂĽ viste sig at vĂŚre tilfĂŚldet. 29 pct. angiver, at de altid køber økologiske fødevarer, 67 pct. køber som regel økologiske fødevarer. 4 pct. svarede ’ja, men kun sjĂŚldent’ til dette spørgsmĂĽl. Ingen svarede ’aldrig’. Billedet ĂŚndrer sig, nĂĽr svarene vedrører, hvor ofte deltagerne køber økologisk kød. Her er det kun 19 pct., der svarer ’altid’, 45 pct. svarer ’som regel’. 31 pct. svarer ’ja, men kun sjĂŚldent’. 3 pct. svarer ’aldrig’ og 2 pct. svarer ’aldrig, jeg er vegetar’. Vi spurgte ogsĂĽ om, hvorfor de helt eller delvist vĂŚlger ikke at købe økologisk kød. 24 pct. svarer, at de køber det økologiske kød, de har lyst til at købe. Deres behov er med andre ord dĂŚkket. Resten angiver Ă ere forskellige grunde til, at de fravĂŚlger

det økologiske kød. Det er først og fremmest det lille udbud (59 pct.), der stĂĽr i vejen for at deltagerne køber økologisk kød. PĂĽ anden pladsen kommer prisen. 49 pct. synes, økologisk kød er for dyrt. Deltagerne i undersøgelsen undrer sig ogsĂĽ over, hvor alle de udskĂŚringer, de ikke kan købe i deres dagligvareforretning, ender henne: â€?Først for fĂĽ mĂĽneder siden er det som om, der er en lille udvikling i udbudet af udskĂŚringer – ja, vi har haft held til at fĂĽ Ă€ngre i en hamburgerryg - uhmmmm. Indtil da havde vi en fornemmelse af, at hele dyret blev kørt gennem kødhakkeren og lavet til hakket kød og medisterpølse. For vi kunne ikke Ă€nde andre ting overhovedet!â€? svarer ĂŠn af deltagerne for eksempel pĂĽ spørgsmĂĽlet om, hvilke udskĂŚringer de gerne vil købe, men ikke kan Ă€nde, der hvor de bor.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: KĂ˜D

23. maj 2014 nr. 545

Informationskampagner om dyrevelfÌrd øger ikke salget Hvis salget af økologisk kød skal øges markant, skal markedsføringen styrke vores behov for at gøre, som andre gør ] ǧ ] AF IRENE BRANDT Det er en kendsgerning, at danske forbrugere lÌgger stor vÌgt pü dyrevelfÌrd, nür de køber fødevarer. Eller det er i hvert fald det, de siger, de gør, nür de bliver spurgt. OmsÌtningstallene for animalske, økologiske produkter viser noget helt andet. IsÌr salgstallene for økologisk kød er milevidt fra svarene. - Det kan der vÌre à ere grunde til. Dels kan det skyldes udformningen af spørgsmület. Dels kan det skyldes, at man vÌlger at ignorere den viden, man har, nür man stür i den faktiske købssituation, siger Leif Jonas NordstrÜm, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Han uddyber: - Hvis spørgsmülene stilles, sü respondenten skal tage stilling til, om han ville vÌlge økologisk eller konventionel kød, hvis han skulle købe ind til aftensmaden. Sü er der tale om en hypotetisk situation, hvor det er helt gratis for respondenten at svare, at han vÌlger økologisk kød. I virkeligheden skal han i butikken

vĂŚlge mellem et dyrt og et billigt produkt, og sĂĽ er valget ikke lĂŚngere gratis. Leif Jonas NordstrĂśm slĂĽr fast, at det er velkendt, at denne type spørgsmĂĽl ofte medfører en vis bias i de undersøgelser, hvori de forekommer. Men der kan som nĂŚvnt ogsĂĽ vĂŚre en helt anden grund til, at folk siger ĂŠt og gør noget andet: Leif Jonas NordstrĂśm har lavet studier, som viser, at folk ofte benytter det, der populĂŚrt kaldes for strategisk uvidenhed: Vi ønsker ikke at kende svarene, nĂĽr det gĂŚlder viden, som kan give os dĂĽrlig samvittighed, eller som tvinger os til at trĂŚffe moralsk rigtige - men dyre – valg. - Der er en vis sandsynlighed for, at strategisk uvidenhed ogsĂĽ spiller en rolle, nĂĽr man kigger pĂĽ misforholdet mellem, hvad folk siger, og hvad de gør. Det er dyrt, at vĂŚlge økologiske kødprodukter, og sĂĽ vĂŚlger en del mennesker at ignorere, deres viden om forskellene pĂĽ for eksempel dyrevelfĂŚrden i den økologiske og den konventionelle dyreproduktion, siger Leif Jonas NordstrĂśm. Sociale normer er vigtige AfhĂŚngig af, hvor stor en del af for-

“

En anden mulighed er at prÌsentere omsÌtningstallene pü en kreativ müde uden at lyve. Hvis salget af økologisk kød pü tre ür er steget fra 1 pct. af det samlede kødsalg til 3 pct. af salget, sü für man ikke indtrykket af, at der er en bevÌgelse pü vej, som man müske kunne blive en del af. FortÌller man derimod, at salget pü tre ür er steget 300 pct. Sü er det langt mere effektfuldt. skellen mellem ord og handling, der skyldes strategisk uvidenhed, kan man konkludere, at markedsføring, som sÌtter fokus pü de store dyrevelfÌrdsforskelle i de forskellige pro-

duktionssystemer, ikke fĂĽr stor effekt. Hvilket mĂĽske ogsĂĽ bekrĂŚftes af, at DRs fokus pĂĽ dyrevelfĂŚrden – eller manglen pĂĽ samme – i konventionelle svinestalde i forĂĽret heller ikke Ă yttede salget fra konventionelt svinekød til økologisk kød. Men er det sĂĽ slet ikke muligt at øge salget af økologisk kød ad anden vej end at udjĂŚvne de store prisforskelle? - Jo, det er faktisk muligt ad anden vej. De Ă este mennesker er meget pĂĽvirkelige af sociale normer, siger Leif Jonas NordstrĂśm og fortĂŚller om et af instituttets studier, hvor deltagerne skulle sige ’ja, tak’ eller ’nej, tak’ til informationer om CO2-udledningen ved en Ă yrejse, nĂĽr de skulle tage stilling til, om de ville købe CO2-kompensation samtidig med, at de købte en Ă ybillet. Der var en klar tendens til, at jo mere usikre de var pĂĽ, hvor høj udledningen er, des mindre tilbøjelige var de til at vĂŚlge at fĂĽ information om de faktiske tal, og jo mindre de vidste, des fĂŚrre købte CO2-kompensation. - Men antallet af personer, der fravalgte informationen faldt til det halve, da vi ogsĂĽ tilbød viden om, hvor mange mennesker, der faktisk

køber CO2-kompensationer. Forsøget peger pĂĽ, at selv nĂĽr vi har muligheden for at vĂŚlge uvidenhed, sĂĽ er vi meget optaget af, hvad de andre gør, for den sociale norm er vigtig, siger Leif Jonas NordstrĂśm. Kreativ uden at lyve Han peger pĂĽ, at denne viden kan benyttes strategisk i forbindelse med markedsføring af for eksempel økologisk kod og andre produkter, som har høj etisk vĂŚrdi, men som er dyrere end mere uetiske alternativer. - Man kan – nĂĽr antallet af personer, der køber økologisk kød er sĂĽ lille, som det er – i stedet fortĂŚlle om kendte personer, som nyder stor anseelse i samfundet, og som vĂŚlger at købe økologisk kød, siger Leif Jonas NordstrĂśm og tilføjer: - En anden mulighed er at prĂŚsentere omsĂŚtningstallene pĂĽ en kreativ mĂĽde uden at lyve. Hvis salget af økologisk kød pĂĽ tre ĂĽr er steget fra 1 pct. af det samlede kødsalg til 3 pct. af salget, sĂĽ fĂĽr man ikke indtrykket af, at der er en bevĂŚgelse pĂĽ vej, som man mĂĽske kunne blive en del af. FortĂŚller man derimod, at salget pĂĽ tre ĂĽr er steget 300 pct. SĂĽ er det langt mere effektfuldt.

Kyllinger kĂŚmper for balancen HK Scan slagter ĂĽrligt ca. 620.000 øko-kyllinger. ‡– •˜ƒ”‡” –‹Ž —Â?†‡” ÂąÂ? procent af selskabets danske produktion KYLLINGER TEKST: JAKOB BRANDT FOTO: LARS FROM - Vi kĂŚmper fortsat for at lykkes med økologien, men det er ikke nogen nem rejse, siger Anders Olsen. Han er salgschef i HK Scan Danmark, som de Ă este kunder møder ude i køledisken under fjerkrĂŚ-brandet Rose Poultry, der gennem nogle ĂĽr har arbejdet pĂĽ at opbygge en økologisk kyllingeproduktion. Aktuelt slagter selskabet ca. 620.000 øko-kyllinger ĂĽrligt, og for den Ă€nskejede fjerkrĂŚproducent, som ĂĽrligt slagter 65 mio. kyllinger pĂĽ slagterierne i Vinderup og Skovsgaard, udgør økologien dermed stadig under ĂŠn procent. Den lille volumen gør produktionen sĂĽrbar, og som i mange andre nichemarkeder er en af de største udfordringer at sikre en løbende balance mellem

dagligvarekĂŚdernes automatiske bestillingssystemer ikke hĂĽndtere, og hvis kyllingerne skal bestilles manuelt, bliver de tit glemt af de indkøbsansvarlige. Den udfordring har HK Scan løst ved at lancere kyllinger til en fast pris med en garanteret mindstevĂŚgt pĂĽ f. eks. 1300 g. De største kyllinger kan mĂĽske veje helt op til 1500 g. Ifølge Anders Olsen virker det motiverende for kunder, at de kan Ă€nde en kylling, som vejer mere end mindstevĂŚgten.

produktion og efterspøgsel. - Det er nøglen til at fĂĽ succes, siger Anders Olsen. ›ŽŽ‹Â?‰‡” ˆ”ƒ ‡ ͡ ƒƒ”†‡ Et nyt samarbejde mellem den tidligere HK Scan-leverandør Hans Johnsen fra Sødam Ă˜ko FjerkrĂŚslagteri og De fem Gaarde har givet Rosekyllingerne konkurrence. De 5 Gaarde sigter i ĂĽr mod et salg i størrelsesordenen 50.000 kyllinger. - Salget ser fornuftigt ud, men vi skal lige have helt styr pĂĽ logistikken, sĂĽ vi rammer de dage, hvor de disponerer ude i butikkerne, siger direktør Niels Hasselholm. I øjeblikket kan man kun købe kyllingerne i udvalgte Kvickly-butikker, men nĂĽr de hele ferske kyllinger efter planen i løbet af sommeren fĂĽr selskab af udskĂŚringer med lĂĽr og brystkød, forventer direktøren, at salget vil vokse. Hos HK Scan tager man konkurrencen med ro, og Anders Olsen mener, at der er plads til begge producenter. Uens vĂŚgt krĂŚver buffer HK Scan slagter økologisk to gange

om ugen, og for at sikre den optimale indtjening skal Anders Olsen sĂŚlge Ă est muligt som fersk kød. Hvis først en kylling har mellemlandet i HK Scans store frostrum, vil kunderne ikke betale den samme pris. Og i et marked, hvor den økologiske kylling lider under et kĂŚmpe prisgab til de konventionelle kyllinger, er der ikke rĂĽd til at skĂŚre ret meget i indtjeningen. - Vi er jo ikke nogen Ă€lantropisk virksomhed, pĂĽpeger Anders Olsen. Han oplever det som en fordel at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment, som ogsĂĽ omfatter økolo-

gien, men det er en udfordring, at de økologiske kyllinger varierer meget i vĂŚgt. Derfor er det nødvendigt at producere Ă ere kyllinger for at fĂĽ nok i de forskellige speciĂ€kke vĂŚgtklasser, som kĂŚderne efterspørger. - NĂĽr det kniber med at ramme størrelsen, er vi nødt til at arbejde med en buffer, hvor en del kyllinger bliver frosset ind eller bliver brugt til vores udskĂŚringer, siger Anders Olsen. Kyllinger med minimumsvĂŚgt HK Scan har tidligere solgt øko-kyllinger med variabel vĂŚgt, men det kan

Œ‡”Â?”§ Ď?Ž›˜‡” ‘˜‡” ‰”§Â?•‡Â? Kyllingerne fra HK Scan bliver distribueret bredt i supermarkedskĂŚderne under Dansk Supermarked og Coop og hos Rema 1000. Men der bliver ogsĂĽ arbejdet pĂĽ eksportfronten. - I øjeblikket er vi ved at udbygge salget i Sverige, som er vores andet hjemmemarked, og svenskerne har mere tradition for at købe frosne produkter. Ifølge Anders Olsen ligner Finland det nĂŚste oplagte mĂĽl for eksport af danske øko-kyllinger, da slagteriet for tre ĂĽr siden blev overtaget af Ă€nske ejere.

TEMA: KØD

4 PERSONER

4 økologiske koteletter 4 skiver chorizo er 1 frisk mozzarella deles i 4 skiv o 2 spsk frisk oregan Salt og peber Bagt tomatsalat 500 g cherrytomater med stilk Olivenolie Salt og kværnet peber 100 g gedeost i mindre stykker 10 g ristede sesamfrø

Dressing 2 spsk citronsaft 1 spsk honning ½ dl olivenolie Kværnet peber Pynt med revet citronskal

RD BO E

TI L AG

God sommer

G SM OD

T

ØKO

www.friland.dk

på svinekoteletten. Kom en Skær en vandret lomme i fileten mozzarella i med frisk oregano. skive chorizo og en skive frisk erne i ca. 6 min. Vend under Luk med en kødnål. Grill kotelett stegningen. fad ved 200°C i 15 min. – dryp Bag cherrytomater i et ovnfast dem afkøle lidt. Bland de med olivenolie, salt og peber. Lad gedeost og ristede sesamfrø. bagte tomater med stykker af sammen og hæld Bland ingredienser til dressingen g. erin dressingen over lige inden serv

10

ØKOLOGI & ERHVERV

TEMA: KØD

23. maj 2014 nr. 545

Okserne halter Størstedelen af det økologiske oksekød, som sælges i Danmark, består stadig af hakkede malkekøer, og det er vanskeligt for Friland at få økonomi i kalve og kødkvæg OKSEKØD AF JAKOB BRANDT

Bliver der plads til os i køledisken? Med et økologitillæg på kun et par kroner pr. kg, er der ikke økonomi i kødproduktion i øjeblikket.

Producenter vil have betaling for smag Man skal være skarp på omkostningssiden, hvis man vil producere økologisk oksekød. Producenter efterspørger betaling for smag og spisekvalitet ØKONOMI AF KAREN MUNK NIELSEN

Kun omkring hver sjette overskudskalv fra mælkeproduktionen – primært tyrekalve – ender som økologisk kød på middagsbordet. Og selv denne beskedne andel er vanskelig at sælge med rimelig fortjeneste. Økologiske studeproducenter med konstrakt får i øjeblikket kun en merpris på 4,25 kroner pr. kg kød, når de sælger til Friland. Det er kun 1,50 kr. mere end malkekøer til hakkekød indbringer og langt fra de 7,50 kr./kg, som tillægget var oppe på, da det gik allerbedst. - Det er ikke så sjovt, som det har været, konstaterer Niels Skovbakke Hansen, der årligt producerer 200 stude af rød malkerace på sin gård nord for Aarhus. Indtil videre holder han fast i produktionen og prøver at optimere de steder, hvor det er muligt, men det er svært, erkender han.

Økologi kan den nuværende afregning ikke give selv effektive studeproducenter løn for indsatsen. Hvis produktionen skal være rentabel med de nuværende omkostninger til foder, opstaldning og pasning, skal kødet koste tæt på 30 kr. og ikke de aktuelle 24-26 kr./kg inklusive efterbetaling, konstaterer chefkonsulent Erik Andersen i Økologisk Nyhedsbrev. Med den nuværende afregning kan produktionen kun løbe rundt, hvis andre faktorer spiller positivt med. For eksempel miljøordninger, der kan betale for afgræsningen. - De store producenter skærer og trimmer hele tiden. De er allerede meget effektive og kan det dér med afgræsning og miljøtilskud. Det er svært at skære mere af omkostningerne, fastslår Erik Andersen, der er

Kød fra stude og kvier Kun en mindre del af overskudsdyrene fra mælkeproduktionen ender som økologisk kød. ɻ ɻ ɻ ɻ

Ǧϐ Ǥ Ifølge friske beregninger fra Jysk

Kælvninger: 60.000/år Tyrekalve: ca. 30.000 Overskudskvier: ca. 6.000 Friland slagter 5.500/år

konsulent for en erfa-gruppe for økologiske studeproducenter. Inspiration fra Sverige Niels Skovbakke Hansen efterspørger en større opmærksomhed på og afregning for spisekvalitet frem for det ensidige fokus på form i det danske klassiÀceringssystem. - Det er muligt i Sverige. Det ville være interessant, hvis det også kunne ske herhjemme. Alle ved jo, at malkeracerne vinder, når man tester spisekvalitet, men vi får ikke betaling for det, siger han. Det er svenske Gröna Gårdar, der inspirerer de danske studeproducenter. Virksomheden sælger kød i abonnementskasser i det vestlige Sverige og afregner bl.a. efter spisekvalitet. - Deres håndværksslagtere laver skæreprøver af alle dyr efter nogle uger og vurderer kvaliteten. Kroppene opdeles i syv klasser, og landmændene efterbetales med 0 til 7 svenske kr. pr. kg, fortæller Erik Andersen, der har besøgt virksomheden sammen med en gruppe danske producenter. Afregningsmodellen indebærer, at producenterne opnår, hvad der svarer til 32-36 danske kr. pr. kg i klasserne ’OK’ og opefter. - Til den pris kan det betale sig at gøre dyrene ordentligt færdige. Det er der ikke incitament til i det danske klassiÀceringssystem, pointerer Erik Andersen.

Hakket kød fra pensionerede malkekøer udgør stadig tæt på Àre ud af fem kg økologisk oksekød i de danske dagligvarekæders kølediske, og det er fortsat en kæmpe udfordring at knække koden til en rentabel produktion af økologisk kødkvæg. Mens mange landmænd oplever pæn succes med salg af udskæringer af kvarte dyr direkte fra gården, har dagligvarehandlen endnu ikke formået af få gang i salget af fersk Ø-mærket oksekød, som ikke er kørt gennem en kødhakker. Bortset fra Irma, består kædernes økologisalg på oksesiden med få undtagelser udelukkende af hak. Ifølge Friland-direktør Henrik Biilmann, som leverer kødet, er der ikke noget, som peger i retning af, at der bliver ændret væsentligt på det forhold i de nærmeste år, med mindre der kommer mere skub i eksporten. Kødkvæget halter Gennem årene er der gjort mange forsøg på at etablere en egentlig kødkvægsproduktion. ’Ungoksen’, der er baseret på malkekvægsracer, er det bedste bud på et rentabelt koncept, som kan rulles ud over hele landet, men prisen er en udfordring. - Vi har en udfordring med at få høje nok priser på vores økologiske kødkvæg, stude og kvier. Friland har netop regnet økonomi på et vestjysk kalveprojekt. - Beregningerne viser, at vi er meget langt fra at kunne hente det hjem, som er nødvendigt for at skabe en rentabel produktion. Vi skal betale 8-10 kr. mere til landmanden for at det kan hænge sammen for ham, og så ender vi i sidste ende i nogle priser, som er for høje, fastslår Henrik Biilmann. Behov for bedre udnyttelse Efter kun et år i direktørstolen tør han ikke ’lægge hånden på kogepladen på det prisniveau’. - Vi er nødt til at være realister, og det vil være at stikke folk blår i øjnene at melde andet ud. Man skal huske på, at vi taler om folk, som skal ud og løbe en ret stor risiko i form af investeringer. Derfor er vi ret præcise med ikke at være for optimistiske, siger Henrik Biilmann. - I stedet for at tage mere kød ind, handler det om at give den en skalle med at udnytte det, vi har. Friland holder vejret Friland er stadig næsten enerådende på det danske detailmarked for økologisk oksekød. Salget voksede med

22 pct. i det seneste regnskabsår, men der spores en vis usikkerhed om råvareforsyningen efter årsskiftet, da en del økologiske mælkeproducenter har varslet, at de lægger om til konventionel drift for at udnytte de vækstmuligheder, det giver, når mælkekvoterne bliver afskaffet. - Vi holder vejret lidt og håber på, at det ikke bliver så slemt. Det er stadig et marked i vækst, men det er begrænset, hvad vi kan gøre. Henrik Biilmann tror og håber dog på, at en øget eksport af økologiske mejeriprodukter vil få Áere konventionelle til at lægge om, så Friland ikke kommer til at mangle oksekød. Stille start i Ålestrup Kreaturslagteriet A/S Hjalmar Nielsen, som står bag konceptet Himmerlands Kød, blev for to år siden godkendt til at slagte og opskære økologisk kød. Selskabet er bredt inde i dansk detailhandel med konventionelle udskæringer, men selv om ambitionen var at udfordre Frilands monopolagtige status på økologifronten, er selskabet med slagterier i Ålestrup og Kjellerup endnu ikke begyndt at levere øko-kød til den hjemlige detailhandel. Direktør Søren Andersen oplyser, at man endnu ikke er begyndt selv at opskære dyrene, men slagteriet kan hurtigt omstille produktionen, hvis der kommer en henvendelse fra en kæde. - For os handler det mest om at få adgang til en kritisk masse af økologisk oksekød, og i den forbindelse er det er en udfordring, at kæderne er så store. I øjeblikket slagter vi 10-30 dyr om ugen. Alt kødet bliver eksporteret som kvarte dyr til en stor kunde i Tyskland, og den traÀk fortsætter indtil videre, lyder meldingen fra Himmerlands Kød.

Oksekød fra Friland Friland afsætter ca. 80 pct. af det økologiske oksekød i Danmark. Resten eksporteres til Tyskland via datterselskabet Friland J. Hansen. ɻ Omsætning: 160 mio. kr. ɻ Hakket kød udgør 80 pct. hjemmemarkedssalget. ɻ Slagtede kreaturer: 23.655

“Vi gør, hvad der passer os”

Danske økologiske kyllinger har masser af plads både ude og inde. Hver dag fodres de med grovfoder, hvor de kan skrabe og udvælge deres egne godbidder. Samtidig kan de spise masser af græs og ukrudt, og søge skjul og skygge bag levende hegn og buske. Dagen lang gør de, hvad der passer dem: Skraber, tager støvbad og pudser fjer. Vokser stille og roligt i deres eget naturlige tempo – og det kan smages. Foderet er 100% økologisk

Læs mere om reglerne på www.oekologi.dk

12

ØKOLOGI & ERHVERV

Annonce

Gårdbutikker med salg af kød SJÆLLAND Højagergård Store Valbyvej 85 4000 Roskilde Økologisk grisekød kan bestilles nu, afhentes friskslagtet: - ½ gris: 53 kr./kg. - ¼ gris: 54 kr./kg. Tlf: 7178 4665. Mail: mail@natur-gris.dk www.natur-gris.dk ----Glænø Henrik Terkelsen Toftegaard Glænø Skovvej 10 4230 Skælskør Jersey græskalve og Jersey stude Direkte salg af kvarte dyr til private via hjemmeside og mail Tlf.: 5014 3800 Mobil: 4214 7040 E-mail: kalvesalg@kalvesalg.dk www.kalvesalg.dk

MIDTJYLLAND Gårdbutikken HEDEKØD v. Pia og Jacob Kjærsgaard Fastrupvej 30 7400 Herning Oksekød fra egen kødkvægsbesætning. Grøntsager fra egen avl + mange andre spændende varer i butikken.

TEMA: KØD

23. maj 2014 nr. 545

Grill en ged Stenalt Gods vil lære danskerne at spise gedekød og satser i år på små bukkekid til sommerens grill SPECIALPRODUKTION AF KAREN MUNK NIELSEN

Gedekød er andre steder i verden en delikatesse, men herhjemme er der ikke tradition for at spise de små husdyr, selv om det magre kød burde passe perfekt ind i det moderne mad-univers. Siden Stenalt Gods nord for Randers for 10 år siden etablerede en malkegedebesætning på 500 moderdyr, har godsets ejer, Dorte Mette Jensen, gjort sig store anstrengelser for at Ànde anvendelse for de mange overÁødige bukkekid, der hvert år fødes. Et kort men godt liv I år sælger Stenalt som noget nyt helt små slagtekid til private. Kiddene bliver omkring en måned gamle og vejer 6-8 kg slagtet. Den unge alder gør, at de udelukkende har levet af modermælk og hvad, de ellers Ànder af foder, når de tumler rundt i stalden hos malkegederne. For de små adrætte kid holder sig ikke i dybstrøelsen hos gederne. Som en anden drengebande Áintrer de ustyrligt rundt på fodergange og bider i alt, de kan komme til. Slagtekiddene udvælges nøje ved fødslen. Det skal være store, livskraftige kid på mindst tre kg. Øvrige bukkekid aÁives og anvendes til dyrefoder. Dorte Mette Jensen har valgt den lave slagtealder af bl.a. arbejdsmæs-

sige grunde. Mens gimmerne bliver taget fra og opdrættet på mælkeerstatning, bliver bukkekiddene gående hos mødrene lige indtil slagtning. - Det koster selvfølgelig lidt ydelse, men der skal være mindst muligt arbejde i det, forklarer Dorte Mette Jensen, der vurderer, at bukkene måske drikker omkring en liter mælk om dagen. I år har Stenalt 100 af de små geder til salg, og forventningen er, at de nok skal blive solgt. Bliver det en succes, kan produktionen udvides næste år, men ikke ubegrænset. - Vi har ikke plads til mere end 50 ad gangen. Ellers bliver det et gedemarked - bogstaveligt talt, siger Dorte Mette Jensen om de nysgerrige og meget omkringfarende kid. - Skal vi producere Áere, skal gederne læmme i hold, så de første læmmer i januar, de næste i marts og endeligt til sidst - de unge gimmere. Ude af Irma De seneste år har Stenalt solgt gedekød til Irma gennem Friland. 350 blev det til sidste år med slagtevægt omkring 15 kg. Men Irma ønsker ikke at fortsætte aftalen i en ny sæson. - Det er ikke så nemt at sælge. Det er en frostvare og kunderne kender ikke udskæringerne, siger varechef Ole Jessen. Så Stenaltfolkene lagde på ny hovederne i kreativt blød. Resultatet blev de små bukkekid solgt som hele, frosne kroppe. Lige passende til sommerens grillfest.

Grisen skal klø Gamle racer, dyrevelfærd og økologiske delikatesser går hånd i hånd på Troldgården i Østjylland

VELFÆRDSDELIKATESSE

Åben

Tirsdag 13-17 Fredag 13-16 Lørdag 10-13 Tlf : 6154 6950 www.hedekød.dk Følg os på Facebook

AF KAREN MUNK NIELSEN

Det går stærkt på Troldgården. I det daglige arbejde, og når Philip Dam taler. I morges farede to søer lidt overraskende, så han i huj og hast måtte ud og strø godt op i teltet, og samtidig ankom tre jerseykøer med ammekalve. Midt i en sætning springer han afsted for at skræmme et par nærgående krager væk fra de nyudrugede kyllinger, der piler rundt alle vegne. Philip og hans mor Birgitte Dam danner parløb i landbruget ved Hovedgård, der foruden jerseykøerne med kalve tæller seks stude, otte sortbrogede søer med smågrise, Àre sopolte og to orner, 35 moderfår med lam, 50 danske landracehøns og 350 kyllinger. Dyreholdet er vokset støt, siden de for to år siden Àk CVR-nr., og det har næppe fundet sin endelige form endnu. - Philip er god til at få ideer, smiler Birgitte Dam.

----Tyklundgaard Hanne Fisker Tyklundvej 3, Løve 8654 Bryrup Salg af økologisk oksekød fra kødkvægsracen limousine. Tlf. 75 75 68 69 Mobil 30 86 68 78 E-mail: tyklund@mail.tele.dk www.tyklundgaard.dk ----Stenalt gårdbutik Stenaltvej 8, Stenalt 8950 Ørsted Salg af gedekid på frost 5-8 kg hele slagtede. Klar til grill eller ovn. Åben efter aftale Tlf. 4094 8005 www.stenalt.dk

Ved lyden af Birgitte Dams stemme kommer sopoltene styrtende til. De er vant til at bliv er travl for Birgitte og sønnen Philip Dam.

De økologiske gedebukke går med moderen, og drikker kun mælk, æder hø, ensilage og græs til de slagtes 4-7 uger gamle. Det giver en slagtet vægt på 5-9 kg.

Alle bliver testet for lugt De deler det grundlæggende synspunkt, at når man spiser kød, skal

man i det mindste sørge for, at dyrene har det bedst muligt, mens de lever. De arbejder ud fra principperne i Dyrenes Beskyttelses koncept ’Velfærdsdelikatesser’. For slagtesvinenes vedkommende betyder det en noget anden opvækst end den, traditionelle økologiske svin har. En væsentlig forskel er, at smågrisene ikke bliver taget fra søerne. De går sammen, til de skal slagtes, og søerne sørger selv for fravænningen, når det er tid. Søerne har ikke ring i næsen, og kastration er udelukket. - Grisene bliver slagtet, når de vejer omkring 50 kg eller er fem måneder gamle. Alle grise bliver testet for skatol og lugt på slagteriet i Ringsted, fortæller Philip. Sidste år Àk han to grise kasseret på den konto. De blev i stedet hak-

Philip Dam satser på alsidig produktion.

TEMA: KØD

23. maj 2014 nr. 545

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Forbrugere har ikke reelt valg Når udbudet af økologisk kød i dagligvarebutikkerne er så lille, som det rent faktisk er, så har forbrugerne ikke i praksis mulighed for at tage de hensyn til dyrevelfærden, de siger, de tager FORBRUGERADFÆRD AF IRENE BRANDT - I øjeblikket er jeg i gang med en opgave for en kunde, hvori indgår ti kvalitative interviews med unge mødre, og det er slående, at Áere af dem lægger megen vægt på økologi og dyrevelfærd, når vi snakker familiens kost. Men når vi så snakker om, hvad de rent faktisk køber, så er det ikke økologisk kød, siger Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker og ejer af Àrmaet Food Future. Hun peger på to væsentlige årsager til, at der er så stor forskel på, hvad folk siger, og hvad de gør: - Dels er det faktisk ret svært at Ànde økologisk kød i butikkerne. Og når det så er til at få fat i, er det ofte meget dyrere end tilsvarende konventionelle kød-udskæringer, siger Birthe Linddal Jeppesen.

ve klappet og elsker at blive kløet på maveskindet. Det er der tid til, selv om hverdagen

øes bag sit øre ket og brugt til spegepølser til salg i gårdbutikken. - Det gør ikke noget, for vi kan godt bruge noget hakket kød. Det er der ikke meget af på de små slagtesvin, som vi så vidt muligt forsøger at lave Áest mulige udskæringer ud af. Bliver skudt på marken For at undgå stress og sikre dyrevelfærden helt frem til slagtning bliver dyrene skudt på marken. Hvordan det foregår, så omkring en halv million seere for nylig i DR’s serie ’De unge landmænd’. - Dyrlægen kontrollerer dyrene før slagtning, en slagter kommer ud og skyder dyrene, og så bliver de kørt til slagtehuset, fortæller Philip Dam, der udnytter reglerne om nødslagtning. Ifølge dem må man ’nødslagte’

hjemme, hvis man af etiske grunde ikke vil transportere levende dyr til slagteri. Kødet bliver dyrere Troldgården sælger svinekødet i egen gårdbutik og til Aarhus Fødevarefællesskab og oplever stor interesse for det specielle kød. Det er dyrere end almindeligt økologisk svinekød. - Det skal det være, når det er en sæsonproduktion. Vi får kun ét kuld om året, mens andre får to. Desuden har landracegrisene lavere tilvækst, og vi slagter dem små, forklarer Philip Dam. Grisene går på en blanding af kløvergræs, vinterhvede og spildplanter af vinterraps og bliver desuden fodret med grovfoder, brødrester fra Emmerys og kraftfoder – så vidt muligt uden soja.

Om Velfærdsdelikatesser Mærket og kravene til konceptet er udviklet af Dyrenes Beskyttelse. Formålet er at fremme et naturligt og alsidigt husdyrhold på mindre, økologiske bedrifter. Afsætningen skal ske fra bonde til kunde.

Regler for grise ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

100 pct. Sortbroget Landrace, stambogsførte Højst 12 søer pr. bedrift og seks søer pr. Áok Sæsonproduktion, dvs. én faring årligt Ingen kunstig inseminering Søer og afkom forbliver sammen til slagtning Frilandsproduktion Vægt-/aldersgrænse: 50 kg eller 5 mdr. Lugttest af alle slagtedyr Højst 40 procent korn/kraftfoder

Et spørgsmål om pris - Så længe produktionen ikke er større, er det svært at gøre ret meget ved priserne på økologiske varer. Den økologiske mælk er én af undtagelserne, hvor volumen efterhånden er blevet så stor, at prisforskellen mellem den konventionelle og den økologiske mælk ikke er stor, siger Birthe Linddal Jeppesen. Alligevel er der også hér meget stor forskel på, hvad forbrugerne

siger, og hvad de gør. Det viser en undersøgelse A&B Analyse lavede for Økologisk Landsforening i februar som optakt til Økodag. 93.9 pct svarede, at de synes, alle danske køer skal ud på græs om sommeren. Derefter blev de spurgt om, hvor vigtigt det er for dem, at køerne, der har produceret den mælk, de køber i butikkerne, har været på græs om sommeren. 78 pct. svarede, at det var enten meget vigtigt eller vigtigt. Så allerede her er næsten 16 pct. faldet fra – og endnu værre står det til i virkeligheden, for det er kun ca. 30 pct. af den solgte mælk, der er økologisk. Landbrug & Fødevarer har også brugt foråret til at spørge danskerne om, hvor megen vægt de lægger på dyrevelfærd, når de køber kød. Mellem 47 og 60 pct. af respondenterne svarer, at de i høj eller meget høj grad lægger vægt på dyrevelfærd, når de køber kød, mælkeprodukter og æg. Til sammenligning oplyser Danish Crown, at salget af økologisk svinekød og kød fra konventionelle frilandsgrise til sammen udgør fem pct. af det samlede salg af svinekød i Danmark. Vender ryggen til kødet - I USA vokser den vegetariske bevægelse i disse år. Bevægelsen er motiveret af, at dyrevelfærden på de konventionelle amerikanske landbrug er meget dårlig. I Danmark er

det ikke slået igennem – endnu. Det så vi, efter at DR i foråret sendte Áere udsendelser om dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Mange mennesker gav højlydt udtryk for deres forargelse over dét, de så; men bagefter kunne detail-kæderne konstatere, at udsendelserne ikke havde Áyttet salget mærkbart, siger Birthe Linddal fra Food Future. Hvorfor siger forbrugeren ét og gør noget andet? - Vi lever i en kultur, hvor kød er meget traditionsbundet. Og det er svært at ændre folks vaner, når de er båret af traditioner. Selvom vi alle ved, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, så er det ikke det billede, der tegner sig i hverdagen i de danske hjem. Jeg ser det heller ikke, når jeg qua mit arbejde ofte spiser mad fra kantiner eller på restauranter. Også her er det kødet, der er i centrum – og så er det da klart, at det bliver dyrt at spise økologisk kød, hvis man ikke samtidig bytter rundt på balancen mellem grøntsagerne og kødet på middagstallerkenen, siger Birthe Linddal Jeppesen og tilføjer: - Jeg tror man taber kampen, hvis man vil have danskerne til at lade være med at spise kød, men man kan fx reducere kødforbruget og drysse hakket, sprødstegt bacon oven på rodfrugtsuppen i stedet for at drysse hakket purløg over bøffen.

Denne Wienerpølse er fyldt med kød og smag, men uden gluten, sukker, æg, mælk og tilsætningsstoffer. Vi på Hanegal er stolte over igen at vinde en smagstest. Denne gang er det Forbrugerbladet Tænk, som har testet wienerpølser i dansk detailhandel: Hanegal blev ”Bedst i test”. Find dem i Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Nemlig.com og enkelte andre butikker. Spørg personalet hvis wienerpølsen ikke er i butikken.

Find datablade, opskrifter og meget mere på www.hanegal.dk

APR. 2014

14

ØKOLOGI & ERHVERV

PORTRÆT

23. maj 2014 nr. 545

Naturtalent Mette Touborg er borgmester i Lejre Kommune, hvor hendes umiskendelige talent for at skabe vindersager kommer økologien til gavn PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Da jeg var barn, var Agromek i Herning en årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg glædede mig til; men det var også hér, jeg et år Àk åbnet mine øjne for bagsiden af det moderne landbrug. Det er Mette Touborg, som kigger tilbage. I dag er hun på 2. periode borgmester i den sjællandske kommune, Lejre, langt borte fra barndommens Vestjylland. Og sammen med en enig kommunalbestyrelse har hun sat Lejre Kommune på Danmarkskortet som ’Den Økologiske Kommune’. Mette Touborg fortsætter: - Det år var en af nyhederne på Agromek nye staldsystemer til grise, hvor de kunne gå i etager adskilt af tremmer, hvilket ville medføre, at afføringen fra de øverste dyr ville ende i de hovederne på de nederste grise. Det gjorde indtryk, for det var meget langt fra den opfattelse af god dyrevelfærd, jeg var opvokset med hjemme på mine forældres landbrug. Gården, Mette Touborg voksede op på, var ikke økologisk; men dyrenes velfærd og jordens frugtbarhed lå hendes far meget på sinde. Farmoderen boede hun dør om dør med, og i gymnasieårene boede hun hos hende. Mette Touborgs farmor lærte hende at dyrke sine egne grøntsager og slagte egne dyr. Og intet gik til spilde. - Det er stadig de værdier, jeg bærer med mig i dag. Og da jeg var gravid med min datter, Petrea, der er 11 år nu, begyndte jeg for alvor at tænke over, hvad kosten indeholder. Men jeg er ikke frelst! Understreger Mette Touborg. Et Lejre-mærke Det ligger implicit i hele interviewet med Mette Touborg, at økologien ikke er målet men midlet. Målet er rent drikkevand, høj dyrevelfærd og fødevareproduktion, som ikke skaber problemer for hverken natur, dyr eller mennesker. - Faktisk drømmer jeg om, at vi kan skabe et nyt fødevare-stempel et Lejre-mærke - som kan gives til lokalt producerede fødevarer, der lever op til kommunens krav om bæredygtighed. For mig er lokal produktion og lokal afsætning mindst lige så vigtig som det røde Ø - så længe fødevarerne er produceret bæredygtigt, siger Mette Touborg. Hun lægger ikke skjul på, at den sociale ntrol i nærmiljøet

Mette Touborg går ikke rundt og praler med det; men hun har evner for at vinde folk for sin sag, som gør hende til en drømmespiller på ethvert hold.

“

Lejre Kommunes vandværker forsyner store byer som Roskilde og København med frisk drikkevand. Jeg kalder somme tider Lejre Kommune for Købehavns drikkedunk! Rent drikkevand er fuldstændig afgørende for alt liv. Derfor er det ét af de parametre, jeg lægger rigtig megen vægt på, og som for mig gør økologi til det eneste rigtige valg.

og producenternes faglige ærekærhed efter hendes mening sagtens kan aÁøse økologi-kontrollen. Stemmesluger Med titlen ’Den Økologiske Kommune’, er Lejre Kommune blevet meget synlig i omverdenen. Titlen og aktiviteterne, der følger med, er et trækplaster for mennesker, der drømmer om en grønnere klode; men Mette Touborg er borgmester for hele kommunen. - Vi har forholdsvis mange økologiske landmænd i Lejre Kommune; men vi har ikke A og B landmænd. Her er jeg rimelig pragmatisk, og glad for alle de arbejdspladser, der følger med. Om landmanden vælger at dyrke sin jord økologisk eller konventionelt, er op til ham selv. Det er hans virksomhed. Og i sidste ende er det jo forbrugerne, der bestemmer. Køber de billigt kød, er det dét, der

bliver produceret, siger Mette Touborg. Hun tilføjer: - Jeg peger ikke Àngre ad de konventionelle landmænd. Jeg har respekt for, at vi har forskellige holdninger; men jeg går meget gerne i dialog med dem, og kan jeg få dem til at Áytte sig, er det jo rigtig godt. Af samme grund har Mette Touborg også sagt ja til at deltage i en madlavningsevent sammen med Søren Gade på Folkemødet ... og skruer hun op for charmen, kan den tid vise sig at være rigtig godt brugt til gavn for den bæredygtige landbrugsproduktion. I 2009 forhandlede Mette Touborg sig ind på borgmesterkontoret i Lejre Kommune, som i årevis havde været beboet af Venstreborgmestre. Sidste efterår skulle borgerne bedømme resultatet af den første borgmesterperiode. Resultatet - knap 35% af stemmerne til Mette Touborgs SF - taler

for sig selv. Mette Touborg hentede selv 28,7% af stemmerne, og partiet har nu ni ud af 25 pladser i kommunalbestyrelsen. - Jeg kender mit ståsted. Men jeg bevæger mig hellere en lille smule i den rigtige retning, end at opstille urealistiske krav, som kan betyde, at vi ingen veje kommer. Og er argumenterne tilstrækkeligt gode, er jeg heller ikke bange for at ændre holdning. Dyrebart vand Mette Touborg vil ikke pådutte andre økologien - ikke fordi det ikke er en god sag; men fordi folk skal vælge økologi frivilligt. - Tvinges de, går de i baglås - selv over for gode argumenter, konstaterer hun og fortsætter: - Man må aldrig kigge skævt til folk, der ikke lægger økologiske varer i indkøbskurven! Nogen har ikke råd til 100% at vælge økologiske varer. Andre har råd; men gør det alligevel ikke. De første har Mette Touborgs sympati. De sidste må leve med, at hun undrer sig. - Lejre Kommunes vandværker forsyner store byer som Roskilde og København med frisk drikkevand. Jeg kalder somme tider Lejre Kommune for Købehavns drikkedunk! Rent drikkevand er fuldstændig afgørende for alt liv. Derfor er det ét af de parametre, jeg lægger rigtig megen vægt på, og som for mig gør økologi til det eneste rigtige valg, siger Mette Touborg. Hun har derfor absolut in-

gen anfægtelser over, at Lejre Kommunes udbudskrav, når kommunal jord skal udlejes, favoriserer økologiske landmænd. - Vi har ikke så meget jord, vi lejer ud; men signalværdien er god, siger Mette Touborg. Økodag Signalværdien er også rigtig god, når tusindvis af borgere bruger en søndag på at tage til øko-dag. - Jeg tror, at de besøgende, som har set køernes glæde ved at komme på græs, er langt mere motiverede for at købe økologisk mælk, end de, der har fået en pjece stukket i hånden, siger Mette Touborg. Dyrevelfærden rangerer på højde med det rene drikkevand i Mette Touborgs prioriteringer: - Dyrene i landbruget forsyner os med mad. Det mindste vi kan gøre til gengæld er at behandle dyrene ordentlig, siger Mette Touborg, som aldrig selv kunne Ànde på at købe en konventionel kylling. - ... Og har min mand stået for indkøbene og valgt en konventionelle kylling til aftensmaden - så spiser jeg ikke med! Men det er dyrt, for prisforskellene er store, siger Mette Touborg. Af samme grund har hun ikke problemer med at støtte det økologiske landbrug økonomisk. - Vi har givet støtte i stor stil til grøn energi. Vi kan gøre det samme for økologien. For eksempel kunne man jo starte med at fjerne momsen på økologiske produkter, siger Mette Touborg.

ØKOLOGI & ERHVERV

23. maj 2014 nr. 545

15

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF PLANTEAVLSKONSULENT JESPER HANSEN ØKOLOGISK RÅDGIVNING, GEFION

SKADEDYR I HVIDKLØVER OG HESTEBØNNER Kløverdyrkning har alle dage været forbundet med stor risiko. Et af risikomomenterne er skadedyr i form af især kløversnudebiller og kløvergnavere. Der har været forsøgt mange ting med varierende effekter for at bekæmpe disse, bl.a. afpudsninger i forskellige variationer. Ingen af metoderne har været i stand til at fjerne problemet men har i heldigste fald blot reduceret det. Der er til gengæld udført forsøg med Pyrethrum, som er virkestoffet i et sprøjtemiddel, som økologer nu kan benytte mod kløversnudebiller i hvidkløver og mod bedebladlus i hestebønner. Midlet hedder ’Spruzit Neu – Insektmiddel’ og er baseret på naturligt pyrethrum tilsat rapsolie. Midlet har, ligesom en række andre naturligt udvundne bekæmpelsesmidler, længe været tilladt efter økologireglerne men ikke Hvis man godkendt af Miljøstyrelsen. vælger at

“

anvende

Kløversnudebiller og midlet, skal man være bedebladlus kan i værste opmærksom på, at fald medføre stort udbyttetab i hhv. hvidkløver og det ikke har nogen hestebønner, og derfor langtidseffek og ikke er det måske en overveer selektivt: alle nytjelse værd at udføre en teinsekter bliver slået behandling. ihjel! Jeg vil mene, at med de resultater og erfaringer der foreligger, vil en behandling med Spruzit Neu i de to ovennævnte afgrøder for det meste få karakter af, at så har man da gjort noget. I 2011 har AU sammenlignet virkningen af naturligt pyrethrum med de syntetiske pyrethroider Karate og Biscay. Der var signiÀkant merudbytte for Biscay og Karate, men ikke for pyrethrum. Der er ikke lavet forsøg i hestebønner, men erfaringer fra bl.a. Tyskland taler om varierende/usikker virkning. Hvis man vælger at anvende midlet, skal man være opmærksom på, at det ikke har nogen langtidseffekt og ikke er selektivt: alle nytteinsekter bliver slået ihjel! En behandling kan altså forrykke en balance mellem nyttedyr og skadedyr, som er under udvikling i afgrøden. Det kan medføre efterfølgende og endnu kraftigere angreb og dermed behov for en opfølgende behandling, som måske heller ikke virker ordentligt ud over at slå nyttedyr ihjel. Så er der prisen. En behandling koster over 1000 kr. pr. ha plus kørsel, hvilket jo nok vil få de Áeste til at overveje strategien en ekstra gang. Og sidst men ikke mindst er der signalværdien i at køre med en sprøjte i økologiske marker.

Sidste år blev der solgt 50 liter Spruzit Neu til brug i økologisk hvidkløver. Det rækker ifølge forhandleren, Ecostyle, til behandling af omkring tre ha.

Få sprøjter hvidkløver Økologer må sprøjte mod kløversnudebiller i hvidkløver, men få gør det, selv om billerne nogle år forårsager miserable udbytter ØKOLOGISK GIFT AF KAREN MUNK NIELSEN

Miljøstyrelsen har givet en tidsbegrænset tilladelse til at sprøjte mod kløversnudebiller i økologisk hvidkløver. Tilladelsen gælder det naturligt forekommende men meget giftige stof pyrethrum, der er udvundet af chrysantemum-blomster og tilladt i EU til økologisk produktion. Men selv om det er tilladt, forventer Àrmaet Ecostyle, der forhandler midlet, ikke noget stort salg. Ifølge salgs- og marketingchef Kristian Klaaborg solgte Àrmaet sidste år 750 liter af midlet men kun 50 l til brug i hvidkløver. - Det rækker til behandling af ca. seks ha, men da vi anbefaler to sprøjtninger, er der nok snarere tale om tre, siger han til Økologi & Erhverv. - Vi er ikke gået ind i det for at tjene penge, men for at yde økologerne en service, fortæller Ecostyles direktør, Lars Bjørnsbo. Det er Grøn Plantebeskyttelse under Gartnerirådgivningen, der har søgt tilladelsen i Miljøstyrelsen.

Den begrænsede interesse fra landmandsside skyldes formentlig en kombination af dyrt produkt og usikker effekt. De relativt få erfaringer fra praksis er ikke overbevisende, lyder det fra frøavlskonsulenter, som Økologi & Erhverv har talt med. Der er sådan set ingen tvivl om, at naturligt pyrethrum er meget giftigt for insekter, men det forudsætter, de bliver ramt, og da stoffet nedbrydes næsten øjeblikkeligt, er timing og en god indtrængning i afgrøden altafgørende for effekt på snudebillerne. Kristian Klaaborg vurderer, at man kan opnå 50-70 pct. effekt, ’hvis man er heldig og rammer rigtigt’, som han udtrykker det. Sid stille og se en bille Agter man at bekæmpe snudebillerne i hvidkløver kemisk, er det formentlig her i begyndelsen af juni, det gøres mest effektivt. Da er billerne Áøjet ind men har forhåbentlig endnu ikke lagt for mange æg i knopperne, oplyser seniorforsker Birte Boelt, Aarhus Universitet. Hun anbefaler, at man tjekker omfanget af snudebiller, hvis man gør sig overvejelser om at bekæmpe dem, uanset om det er kemisk eller med mekanisk afpudsning. Det kræver imidlertid en smule tålmodighed. - Når de bliver forstyrret, lader de sig falde til jorden. Hvis man vil have et indtryk af, hvor mange der er, skal man gå ind i marken og sætte sig stille ned og

vente på, at de kravler op i planterne igen, forklarer hun. Billerne Áyver ind i kløveren fra omgivende hegn, når temperaturen når op over 20 grader. Her begynder de at æde af bladene og lægge æg i knopperne. Når de først er inde i marken, taber de vingerne og kan ikke Áyve længere. Afpudsning er en af de metoder, økologer anvender for at mindske skadevirkningen. I modsætning til bekæmpelse med pyrethrum gælder det ved afpudsning om at ramme et tidspunkt, hvor der er lagt mange æg. Kapper man hovederne af kløveren her, håber man, der er begrænset æglægning i den efterfølgende blomstersætning. Ulempen er, at det udskyder høsten.

Om Spruzit Neu Det aktive stof er pyrethrum, der er chrysantemum-plantens naturlige forsvar mod insektangreb. ɻ

ɻ ɻ ɻ ɻ

Kontaktgift mod sugende/ gnavende insekter, der dør i løbet af et par timer Giftigt for bier og meget giftigt for vandlevende organismer. Nedbrydes i lys Sprøjtefrist: tre dage Behandlinger: højst to med syv dages interval i høstår

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

23. maj 2014 nr. 545

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 21 10,60 kr. Friland A/S giver i uge 22 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 22: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 21: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 768,96 kr. (+0,41). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,50 kr. 25-30 kg: 12,96 kr. 30-40 kg: 13,09 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 22: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Stribegræsning motiverer til reel afgræsning. Svinene optog 2,5 kg lucerne dagligt som supplement til et foder bestående af byg, hvede og havre i et Core Organic II projekt, der arbejder på at udvikle 100 pct. økologiske foderstrategier til svin og fjerkræ. Foto: Anne Grethe Kongsted

Grise gror godt på lucerne Trods en skrabet diæt med kun ca. halv proteinforsyning voksede en ϐ Þ Ǧ svin alligevel 741 gram om dagen i gennemsnit VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN

Det kan de takke en god, tre år gammel lucernemark i Foulum for. Den leverede en stor del af det manglende protein og energi i rationen, så grisene præsterede om ikke samme tilvækst som de fuldt forsynede kontrolgrise så næsten. Videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet, Malene Jakobsen, er i hvert fald imponeret af lucernegrisenes præstationer. - De ligger lavere end de 100 procent proteinforsynede, men jeg synes, 741 gram er et pænt resultat i betragtning af, at de kun har fået korn. Fodereffektiviteten er 2,95, hvilket er tæt på den effektivitet, man normalt opnår hos økologiske svin, konstaterer hun. Klip i afgrøden dokumenterer, at grisene dagligt havde adgang til tre kg lucerne, og ud fra fodring og tilvækst kan man beregne, at de åd ca. 2,5 kg hver. Der er således ingen tvivl om, at grisene reelt har ædt masser af lu-

cerne. Andre forsøgsgrise gik på en nyanlagt græsmark, hvor kløveren var blevet ædt af skadedyr. Tilvæksten her var betragteligt lavere - blot 589 g/dag hos grise på lav proteinration, men med en normal kløverbestand og dermed adgang til mere protein ville grisene nok have vokset bedre, vurderer Malene Jakobsen. Hvorvidt grisene også har ædt regnorme og andre underjordiske proteinkilder, forsøger forskerne også at afdække. Der er taget maver ud af nogle af grisene, som nu skal undersøges. Tæt rodnet holdt stand Når hun alligevel fremhæver lucernen, er det også for dens modstandskraft mod grisenes rodeadfærd.

- Grisene rodede, men lucernen var veletableret med et tæt og kraftigt rodnet, og derfor havde de svært ved for alvor at vende den om. Det betyder formentlig, at rødderne fortsætter optaget af kvælstof, pointerer Malene Jakobsen og bringer dermed forsøgets miljøaspekt på banen. For ét er, at der kan være velfærdsmæssige fordele for slagtesvin ved at være på friland. Noget andet er, om det kan ske uden skade på miljøet. Der er dog ikke lavet målinger, der kan be- eller afkræfte formodningen. I græsfoldene blev grønsværen rodet betragteligt mere igennem end tilfældet var i lucernen. Þ Forsøget foregik over 40 dage i det

Slagtesvin på græs I alt 36 grise indgik i fodringsforsøget på græs/lucerne, der varede i 40 dage. Vægten steg i perioden fra 58 til 90 kg i gennemsnit. Daglig tilvækst, g

Fodereffektivitet, kraftfoder kg foder/kg tilvækst

1000

4

800

3

600 2 400 1

200 0

Lucerne

Græs Høj protein

0

Lucerne Lav protein

Græs

tidlige efterår, fra grisene vejede knap 60 kg til ca. 90 kg i gennemsnit. To gange om ugen blev tråden Áyttet, så de Àk et frisk stykke græs/ lucerne. Men selv om resultaterne med græssende slagtesvin er lovende, er der fortsat udfordringer. - Stribegræsning stimulerer deres nysgerrighed og optagelse af foderafgrøde, men der er brug for at udvikle teknologiske løsninger til praksis, og også til at sikre at alle grise får deres del af foderet, når man fodrer restriktivt med kraftfoder som her, siger Malene Jakobsen. Þ ¤ - Vi ved fra tidligere fodringsforsøg, at grise er glade for lucerne, og vi ved også, at begrænset protein i rationen motiverer grisene til at søge føde på marken, siger Malene om baggrunden for forsøget, der bl.a. skal kaste lys over, i hvilken grad man kan udnytte grises naturlige anlæg for at rode og fouragere. I det konkrete forsøg blev halvdelen fodret med fuld proteinforsyning, mens den anden halvdel Àk korn og dermed kun 52 procent af proteinnormen. Begge grupper Àk 80 procent af energibehovet opfyldt gennem det tildelte foder. Og forsøgene fortsætter måske. Aarhus Universitet har netop søgt midler til et projekt om alternative foderkilder og direkte fouragering og hvordan det påvirker kødkvaliteten.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23. maj 2014 nr. 545

Ensilering giver mere gas

Fakta fra projektet

Der er potentiale i at samensilere halm og efterafgrøde til biogasproduktion, men alle processer skal ‘’–‹Â?‡”‡•ǥ Š˜‹• †‡– •Â?ƒŽ ‰‹˜‡ ĂžÂ?‘Â?‘Â?‹•Â? ƒĎ?Â?ƒ•– Ensilering er ikke kun en mĂĽde at opbevare biomasse til biogasproduktion pĂĽ. Konserveringen hjĂŚlper ogsĂĽ til at øge metanproduktionen, i hvert fald nĂĽr der er tale om blandinger af halm og efterafgrøde. Projektet ’Biogasgødning fra faste biomasser’ har fokus pĂĽ at udnytte efterafgrøder i korn til biogas. For at øge mĂŚngden af biomasse fra arealet sĂŚttes en høj stub ved kornhøst, og halmstubben indgĂĽr senere i den høstede biomasse til gasproduktion. Nye analyser Analyser fra Ă…lborg Universitet viser, at der er en merproduktion af metan i ensilerede prøver sammenlignet med frisk rĂĽvare. Merproduktionen er i størrelsesordenen 14 til 37 pct., men en enkelt prøve viser et lille mindreudbytte, sĂĽ tallene skal tolkes med en vis forsigtighed, konstaterede landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi, da han fortalte om projektet ved et arrangement pĂĽ BĂĽnlev Biogas nord

Éť

Udbytte i mark: 5,8 t/ha, friskvÌgt Tørstofprocent i ensilage: 36,2 Gasudbytte: 72 m3 metan pr. ton vüdvÌgt Samlet økonomi: -1668 kr./ha

for Ă…rhus. BiogasanlĂŚgget har testet, om den ensilerede biomasse kan hĂĽndteres i anlĂŚgget, og det kan den, slog direktør Arne M. Jensen fast. AnlĂŚgget bruger i forvejen dybstrøelse, men da der ikke sker anden forbehandling af biomassen end opblanding i en mixer, er der tale om smĂĽ mĂŚngder.

Éť

Alt skal optimeres Ă˜konomiske beregninger fra forsøget er ikke umiddelbart opløftende. Ifølge Arne Jensen kan den producerede gas ikke betale for omkostninger til dyrkning, høst, transport og hĂĽndtering pĂĽ biogasanlĂŚgget. - Men processen har heller ikke vĂŚret optimeret. Hvis vi optimerer pĂĽ alle fronter, tror jeg godt, vi kan komme i mĂĽl, isĂŚr hvis gødningen har høj vĂŚrdi for økologer, lød det fra direktøren til de omkring 20 fremmødte biogasentusiaster.

Ă…lborg Universitet har mĂĽlt produktionen af metangas fra halm og forskellige blandinger af halm og efterafgrøde, der er udrĂĽdnet i 24 dage.

kmn@okologi.dk

Éť Éť

Analyserede rĂĽvarer

Deltagerne i arrangementet pü Bünlev Biogas bedømmer den ensilerede rüvare sammen med landskonsulent Erik Fog (midt). Pga. tørke sidste efterür udgør efterafgrøden kun ca. 10 procent af varen, resten er halmstub.

Effekt af Biomasse ensilering. Halm + kløvergrÌs + Halm + rødkløver Halm + olierÌddike + Halm + rajgrÌs 40* + Halm + rajgrÌs 60* + * cm stubhøjde i kornafgrøde

Ă…ben stald ved Sommerbjerg

6WHYQVYHM ‡ Thisted Tlf. +45 97 92 25 22 ‡ salg@tct.dk

Ă…ben stald onsdag d. 4. juni fra kl. 10-14 pĂĽ Isenbjergvej 15, 7361 Ejstrupholm

Kom og oplev en kompoststald! Et byggeri som huser 350 malkekøer pĂĽ 5500 m2. .ÂĄUHUQH OLJJHU Sn HQ PnWWH DI Ă€LV O\QJ VDYVPXOG RJ DQGHW WU DIIDOG VRP NRPSRVWHUHU Stalden giver stor frihed til dyrene samtidig med at der produceres en god kompost gødning. .O RJ NO YLO GHU Y UH NRUWH LQGO J RP VWDOGHQ RJ GHQV HIIHNW Sn PLOMÂĄHW RJ NÂĄHUQHV VXQGKHG RJ YHOI UG Der vil blive serveret økologiske pølser fra Danish Crowns pølsevogn. Kom og oplev et landbrug drevet økologisk! VENTILATIONSGARDIN TIL KVÆGSTALDE Med SkySystem 2000 kan du elektronisk styre bĂĽde ventilationsgardiner og højtrykskølingen i stalden.

OVENLYSKIP

17

COMBI VENTILATION TIL SVINESTALDE Med foderanlÌg og køling

BIOLOGISK LUFTRENSNING

Industrivej 8 – DK – 6800 Varde – Telefon 75 22 10 00 – Fax 75 21 12 21 E-mail: rotor@rotor.dk – www.rotor.dk

NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening TILDELING AF GYLLE EFTER 1. SLÆT Hvis du ikke har brugt al gyllen på nuværende tidspunkt, er det NU (efter 1. slæt), at gylletankene skal tømmes. Senere tildeling af gylle giver dårligere udnyttelse af kvælstof, og desuden hæmmer gyllen kløveren i konkurrence med græs, hvilket giver en dårligere vækst næste år, uanset om kløvergræsmarken skal pløjes eller gro videre. Når 1. slæt er taget, bør man ikke straks fare ud med gylle. Afgrøden må gerne komme sig og komme i vækst, inden den gødes. Vent dog højst 6-7 dage. Årsagen er, at afhugningen stresser planterne, og tildeling af gylle i stort set samme øjeblik vil medføre yderligere stress.

er under 5, er risikoen for udbyttetab og dårlig overvintring stor, så i den situation bør der tildeles kalium og svovl f.eks. i form af vinasse eller patentkali. Brugen af patentkali kræver, at man har jordbundsanalyser, der viser kalital under 8,0, og tildeling af vinasse kræver indberetning til kommunen. Husk, at efter 1. maj skal gylle nedfældes, også i græsmarker. Forsøg viser, at udbyttet stiger lidt ved, at der er 34 cm mellem nedfælderskærene i forhold til de normale 17 cm. Man kan altså pille hver andet nedfælderskær af gyllevognen og spare slid og vedligehold samtidig med, at udbyttet i kløvergræsmarken stiger.

CARSTEN MARKUSSEN

På sandjord sker der en udvaskning af kalium og svovl, så derfor har slætmarker tit et behov for kalium og svovl, der er større, end det vi kan tilføre med husdyrgødning. Hvis kalitallet

Mail: cma@okologi.dk Tlf.: 3062 7215

SÅDAN KOMPOSTERER DU

ENSILERING

HØJERE AAT I TØR ENSILAGE AAT-forsyningen sikres mange steder ved at importere soja og raps eller bruge græspiller. Det er dyrt og belaster klimaet. Alternativet kan være at ensilere græsset med en højere tørstof-%. Herved hæves AAT med 10-20 %. Kunsten er at tørre græsset ned uden at miste for meget i marken og undgå at ensilagen tager varme. Marktabet ved tørring kan minimeres, hvis man skårlægger, spreder, river og samler op med omtanke. Græsset skal behandles mere og mere skånsomt, jo længere man er fra skårlægningstidspunktet. Se anbefalinger i folderen ”Hø er godt foder til kvæg”. Ensilering af tør ensilage i rundballer er en sikker måde at undgå varmedannelse, og der kan presses flere foderenheder ind i ballerne, jo tørrere ensilagen er. I større siloer vil vi indtil videre anbefale at forsegle tør ensilage med minimum en meter ensilage med normalt tørstofindhold. I markstakke bør man være ekstra opmærksom på god tildækning og sikre sig, at man kommer hurtigt frem i stakken ved udfodring.

THORKILD NISSEN Mail: tbn@okologi.dk Tlf.: 4025 6047

FÅREAVL

FØR PARASITTEN TA’R PROFITTEN Vi har her i foråret set syge dyr smittet med Hæmonchus (blodorm). Hæmonchus er en løbeorm, der ligesom leverikter medfører blodmangel og pludselige dødsfald hos får og lam. Da larverne har dårlig overlevelse om vinteren, ses de ofte i besætninger med sen afgræsning, hvor dyrene ikke som rutine har været tjekket ved indbinding, og ormen derfor sandsynligvis er overvintret i en dvaletilstand i fårene. Normal anbefaling er, at man indsender gødningsprøver til dyrlægen ca. hver 14. dag i løbet af sommeren og begynder på dette 6 uger efter udbinding. Parasitten giver anæmi (blodmangel), som ses ved en blegere farve bag dyrets underste øjenlåg. Syge dyr, der begynder at komme bagefter i flokken eller går for sig selv, skal man få undersøgt.

Aflever en gødningsprøve hos dyrlægen ved mistanke om Hæmonchus. Lav foldskifte med minimum 4 folde. Vej lammene og følg deres vækst.

Den langsigtede løsning er sanering. Hvis du behandler enkeltdyr, bør de udsættes til efteråret. Konsekvens betaler sig. Ved køb af avlsdyr, enten væddere eller suppleringsdyr, er det en god ide at finde besætninger, der også bruger samme strategi. Specialafgrøder mod parasitter: Urter i kløvergræsmarken kan sammen med foldskifte være med til at reducere smittetrykket. Cikoriesorter til afgræsning menes at have rimelig effekt.

Espersette kan have effekt på udskillelsen af æg. Kællingetand har også været omtalt som middel mod orm. Får og lam vil gerne have urterne, og det kan kun anbefales at udså urter i kløvergræsmarken. Vejning af lammene eller blot et udsnit f.eks. 10 % af lammene med jævne mellemrum hver 14. dag eller mindst en gang om måneden bruges af flere til at følge tilvæksten. Når og hvis tilvæksten falder eller helt står stille, bør der handles ved at indsende gødningsprøver, da det sandsynligvis er parasitterne, der er på spil.

Al form for organisk materiale kan komposteres. En god blanding af forskellige substrater er godt, gerne både planterester og husdyrgødning. Stakken kan placeres på bar mark, hvilket også er til fordel for komposteringen. Af hensyn til færdsel med læssemaskine m.v. er det dog rart at have beton under. En køresilo er optimal. Til dannelse af varige huminstoffer er det vigtigt at have en høj andel af ligninholdigt substrat. Lignin findes især i hvedehalm, træflis, tagrør, lyng, siv, spelt-skaller, savsmuld og anden vedagtig biomasse. Også friskt plantemateriale kan bruges, men bør blandes godt med husdyrgødning og gennemvædes godt for at undgå en fermentering/ensilering. Mulige friske plantesubstrater kunne være: kløvergræs, grønrug/vikke, grønsagsaffald og andet. Det er vigtigt at blande substraterne godt, gerne i en mixervogn. Alternativt kan substraterne bredes ud på en betonplads og skubbes sammen. Materialet kan lægges ud i lag, eller man kan starte med at fylde fra en ende af. Det må gerne presses godt sammen - ligesom når man ensilerer. Stakken skal være minimum 1 meter og maksimum 2 meter i højden. Hvis man sætter stakken op kontinuerligt, f.eks. i løbet af vinteren, bør man starte fra en ende af og fylde henad – læg ikke mere ovenpå. Det er af afgørende vigtighed, at kompoststakken gennemvædes. Dertil kan bruges vand, ajle, gylle, spildevand etc. For at sikre, at hele stakken gennemvædes jævnt, bør man gøre det undervejs, mens man sætter stakken op. Man kan med fordel iblande lidt kalk – ca. en spand til en mixervogn. Hvis man har adgang til ler, kan man fint blande det med i – det må gerne være rigeligt. Har man husdyrgødning med i, er der krav om overdækning af komposten. Hertil anbefales en fiberdug eller kompostdug.

MARTIN BECK Mail: mab@okologi.dk Tlf.: 2342 4980

JENS CHR. SKOV Mail: jcs@okologi.dk Tlf.: 2344 6557

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

23. maj 2014 nr. 545

ØKOLOGI & ERHVERV

19

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF METTE TOFTEGAARD RASMUSSEN SPECIALKONSULENT, HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN

FØDEVAREUDDANNELSERNE SKAL OP PÅ ØKO-MÆRKERNE Interessen for økologi har aldrig været større end nu. Bespisningsbranchen skal naturligvis følge trop. De professionelle madhåndværkere som kokke, catere, smørrebrødsjomfruer og ernæringsassistenter skal også bidrage til at løfte en del af forbruget af konventionelle varer over til økologiske varer i både offentlig og privat bespisning. Madhåndværkerne skal være skarpe til at imødekomme kravene fra nutidens og fremtidens forbruger, og de skal have kritisk sans og klare holdninger til de råvarer og den mad, de har med at gøre. Yderligere skal de nyuddannede som en naturlig del af deres faglighed have overblik Vi er over økologisk omlægning. slet ikke

“

i mål,

Vejen til denne viden og men vi er i gang. Med disse kompetencer er at blive udfordret, naturligvis et fagligt og varieret uddannelsesforblive klogere, blive løb, hvor skarpere på holdninøkologi og økologiske råger, på indkøb, på det varer er naturlige omdrejøkologiske udbud, på ningspunkter i de emner kvalitet, på madspild og fag, der udgør læringsrammen på de forskellige og meget mere. uddannelsesforløb. På Hotel– og Restaurantskolen vedtog vi i 2013 en vision om, at sundhed, økologi og bæredygtighed skal tænkes ind i alle vores aktiviteter. Hvad angår økologien er målet en økologisk omstilling af hele skolen. 60 pct. af råvarer i undervisningen skal være økologiske, 75 pct. af råvarer i kantinerne skal være økologiske, og alle vores undervisere og kantinepersonale får et kompetenceløft omkring økologien. Vi begyndte med 9 pct. økologi i det samlede indkøb. I sidste uge modtog vores kantiner det økologiske spisemærke i bronze. Derudover har vi nået en økologiprocent i undervisningen på 39 pct., og alle undervisere er efteruddannet i økologi. Alt dette har vi nået på under et år – og det kan mærkes. Vi er slet ikke i mål, men vi er i gang. Med at blive udfordret, blive klogere, blive skarpere på holdninger, på indkøb, på det økologiske udbud, på kvalitet, på madspild og meget mere. Og det er det vigtigste. Ved at tage stilling til økologien opnår vi et godt, levende og fagligt miljø for medarbejdere og elever. Hvis vi virkelig vil sikre økologien på den lange bane, skal alle, der uddanner fremtidens madhåndværkere, tager stilling til økologien. På baggrund af vores positive erfaringer er vi klar til dialog og samarbejde om dette med kollegaer.

Urtekrams serie af økologiske krydderier er et godt eksempel på en produktserie, som har været med til at løfte selskabets salg i Norden, og de ansatte i pakkeriet i Mariager skal være hurtige på hænderne for at følge med. Foto: Christina Nørgård

Urtekram rykker i Norden Årets rekordresultatet på 8,7 mio. kr. er ikke mindst høstet på øget salg til de nordiske eksportmarkeder

mand har haft succes med at åbne døren til dagligvarehandlen, og det kan aÁæses i omsætningen, og sammen med de seneste års rationaliseringer og effektiviseringer af driften sætter det nu positive spor i regnskabet.

GROSSIST

Danmark står i stampe - Generelt oplever vi ikke den store grøde i Danmark, som stadig er præget af lavkonjunktur, siger Lars Børresen. Så er der andeledes travlhed på de nordiske eksportmarkeder, og ifølge Lars Børresen er der to hovedårsager til Urtekrams succes i Norden. - Dels er Finland, Norge og Sverige ikke så hårdt ramt af krisen, som vi er i Danmark, dels er de økologiske markeder i de øvrige nordiske lande ikke nær så udviklede som det danske. Urtekram ser derfor et stort vækstpotentiale på det nordiske marked, hvor dagligvarekæderne for alvor er begyndt at fokusere på økologi, og her kan Urtekram trække på et stort sortiment af varer, som de danske forbrugere har taget til sig.

AF JAKOB BRANDT

Med et overskud på 8,7 mio. kr. kom den Mariager-baserede grossistvirksomhed Urtekram ud af det seneste regnskabsår med sit hidtil bedste resultat. Omsætningen voksede med seks mio. kr. til 353 mio. kr., og adm. direktør Lars Børresen forventer, at fremgangen fortsætter i indeværende år. Men trods fremgangen betegner Lars Børresen kun regnskabet som acceptabelt, og minder om at der ikke er langt fra succes til Àasko. Det første oplever Urtekram i øjeblikket masser af i de øvrige nordiske lande, hvor selskabet nu proÀterer af opbygningen af lokale salgsselskaber. Urtekrams nordiske salgsstyrke på 20

Body care og krydderier Målt på varekategorier er det især en

relanceret serie af body care-produkter, som bidrager til væksten, men Urtekram har også øget salget af forskellige basisfødevarer, som har været fast inventar på de danske butikshylder i Áere år. - Vi er for eksempel lykkedes rigtig Áot med vores krydderiserie, og oven i købet på Santa Marias hjemmebane i Sverige, siger Lars Børresen. Krydderierne bliver pakket på et lille isoleret specialpakkeri på hovedsædet i Mariager, hvor Lars Børresen forventer, at selskabets ca. 120 ansatte kommer til at løbe endnu hurtigere i de kommende år. Går efter de lave nordiske frugter Urtekrams praksis med at mærke alle varer, så de lever op til kravene på de nordiske markeder, gør det det nemt at agere på det nordiske marked, men Urtekram holder også øjnene åbne for potentialet syd for grænsen, hvor et købestærkt tysk marked omsætter mere og mere økologi. - Hvis vi skal uden for Norden, skal vi udvikle helt nye emballager, så i første omgang går vi primært efter de lave frugter i Norden, siger Lars Børresen.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

23. maj 2014 nr. 545

Mad er meningen Kunderne skal hjælpe Coop med at skabe et nyt madmanifest og en bedre madkultur - Vi har med vilje valgt et lokale med meget højt til loftet, sagde Peter Høgsted, adm. direktør for Coop, som havde inviteret til debat om bedre mad i dagligvarehandlen og på de danske middagsborde. Coop ønsker at sætte en ny dagsorden, som skal få den gode mad tilbage på middagsbordet. Det sker under overskriften: Mad er meningen, og invitationen havde trukket 300 mennesker til Lokomotivværkstedet i København, hvor alle Coops kæde-

direktører og mange andre ledende medarbejdere var troppet op for at lytte til gæsternes ideer og peptalken fra et hold af inviterede oplægsholdere. Om baggrunden for arrangementet forklarede Peter Høgsted, at de danske dagligvarekæder er blevet så ens, at hvis man fjernede diverse logoer, ville de færreste kunder være i stand til at se hvilken butik, de befandt sig i. Mad er meningen er et forsøg på at bryde ud af konformiteten og gøre Coops kæder mere attraktive for kunderne. Ǧϐ - I Sydeuropa bliver man sulten og inspireret af at gå i fødevarebutikker.

Det gør jeg ikke i Danmark. Coops topchef betragter det som lidt af en paradoks, da danskernes interesse for mad aldrig har været større. - 41 pct. af alle tv-programmer handler om mad. Man fristes til at stille spørgsmålet, om vi er blevet til en nation af mennesker, som sidder foran fjernsynet og ser gourmetprogrammer, mens vi spiser junkfood, siger direktøren, som selv påtager sig en del af skylden. - Vi har selv været med til at uddanne folk til, at det handler mere om pris og tilbud end smag og kvalitet. Han håber, at den danske dagligvarebranche kan lære af udlandets

Pisk fra Præstø

Peter Høgsted mener, at Coop selv har en del af ansvaret for det konforme udbud af fødevarer, som præger dansk dagligvarehandel, men nu skal kunderne og Coop sammen skabe en bedre madkultur.

inspirerende fødevarebutikker. - Det handler om, hvordan vi sammen kan skabe en bedre madkultur. jb@okologi.dk

Coop på vej med manifest

Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked kom med en barsk kritik af den hjemlige dagligvarehandel, som efter hendes opfattelse bygger på en forældet økonomisk væksttænkning Hvis Coop mener noget med at skabe Coop & Co som et redskab, der skal dreje fødevaresalget i en mere bæredygtigt retning, er det nødvendigt at tænke i helt nye baner, mener Birgitte Escherich, Prøstø Madmarked. - Signe Frese (ansvarlighedschef i Coop, red), du ringede til mig og spurgte, om jeg ville være med i dag, fordi I ønsker at øge kvaliteten af den mad, I sælger. Jeg sagde: Dét er ganske simpelt: Fjern al den elendige mad, så der kun er den bæredygtige mad tilbage på hylderne! Og så blev der helt stille i telefonen.

“

Forbrugermusklen kan virkelig få det til at rykke, og det er det, der skal til, siger Anna Lise Mortensen, ansvarlighedsdirektør i Coop

Vi løber efter stjernerne i højhastighed og glemmer at vende os om for at se, om vi kan være kølvandet bekendt.

BIRGITTE ESCHERICH, PRÆSTØ MADMARKED

MADINNOVATION TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

På basis af en stor forbrugeranalyse, har Coop sammenfattet forbrugerenes ønsker til fremtidens fødevarer i 13 agendaer. Kun et af dem omfatter økologi: ’Giv os mere, bedre og billigere økologi. Vi har vænnet os til økologi – og de Áeste af os køber jævnligt økologiske varer. Men vi vil have endnu Áere at vælge imellem – og vi vil opleve, at kvaliteten er lige så god som på traditionelle varer. Helst endnu bedre. Og så skal økologi være til at betale.’ Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening roser Coop for at tage kunderne med på råd, men han er ikke begejstret for ordlyden, som kæder mere og bedre økologi sammen med lavere priser. Til gengæld kan han glæde sig over, at eventdeltagerne i Lokomotivværkstedet stemte økologien ind på andenpladsen over de vigtigste agendaer. Førstepladsen gik til ønsket om at give små og nytænkende lokale leverandører adgang til butikshylderne. Et område, hvor Coop allerede har taget Áere initiativer. Coop & Co står på spring Fødevaredirektør i Coop ser en række udfordringer. - Vi vil arbejde for et mere pola-

Hjælp til at sortere emballagen Forbrugerprisen ’Coop Grøn Idépris’ går til idemanden bag en ny mærkningsordning, som skal gøre det nemmere at sortere emballage. - Skriv på emballagen til vores dagligvarer, hvordan den skal sorteres, når vi smider den ud. Den ide gjorde den 32-årige datalogi-studerende Thomas Kjeldsen fra Odense til vinder af en af de største danske miljøpriser, Coop Grøn Idépris, som blev uddelt på konferencen Mad er meningen. Ved at skrive på emballagen, hvordan den skal kildesorteres, får forbrugeren oplysning om emballagens materiale, og på den måde bliver det lettere at affaldssortere den korrekt. - Ideen er enkel, den er meget anvendelig for forbrugerne, og den kan realiseres med stor effekt, sagde ansvarlighedsdirektør Anna Lise Mortensen, Coop.

“

Det er en skam, at folk ikke længere laver mad fra bunden – færdigretter er ulækre, propfulde af tilsætningsstoffer, for fede og uappetitlige. COOP-KUNDE

riseret madland, og madmanifestet Coop & Co er en invitation til at være sammen om den gode mad, sagde

han om tankerne bag det madmanifest, som Coop forventer at offentliggøre i juni måned. Øget ansvarlighed bliver formentlig en vigtig parameter i manifestet, og Anna Lise Mortensen, ansvarlighedsdirektør i Coop, peger på, at der går en direkte linje mellem det, vi vælger at købe og spise, og de udfordringer verden står over for. - Vi kommer til at mangle fødevarer i fremtiden. Globalt har fødevarebranchen ikke evnet at knække koden. Det er den eneste branche, som ikke har evnet at vokse, uden at øge miljøbelastningen dramatisk.

Markedschef Henrik Hindborg (ØL) og Thomas Roland fra Coop er stort set enige om kursen for økologien.

- En af udfordringerne i den forbindelse er, at en fjerdedel af de producerede fødevarer ikke bliver spist. Vi er nødt til at gøre det bedre, og jeg håber, at vi kan gøre det sammen. Hun undrer sig over, at det stadig er den billige kylling til 30 kr., som skaber traÀk i butikkerne. - Selv om utallige forbrugerundersøgelser siger, at vi køber mere økologisk og dyrevenligt, så holder det ikke. Forvent noget mere af varerne Coops erfaringer viser, at det ikke nytter noget med løftede pegeÀngre. - Vi tror, at vejen frem hedder kærlighed til mad, siger Anna Lise Mortensen, som opfordrer alle til at tage del i en mere forbrugerdrevet innovation. - Forvent dog noget mere af varer, også hvad vi ikke kan se og smage. Hvor de kommer fra, og hvad de indeholder. Forbrugermusklen kan virkelig få det til at rykke, og det er det, der skal til. Jeg håber, at I fremover vil hjælpe os til nogle bedre løsninger.

’Men, det går direktionen da aldrig med til’, sagde du – LIGE netop! Dét er såre simpelt hele kernen i hele fødevareerhvervets problem: Det er de forkerte penge, som driver fødevareerhvervet – og så længe vi fortsætter den sædvanlige økonomiske strategi, så længe vil vi mødes til de her såkaldte madmanifester og snakke døre op og stolper ned, uden at der sker noget som helst, tordnede Birgitte Escherich i Lokomotivværkstedet. - Einstein sagde det så tydeligt: ’Man kan ikke løse problemer ud fra det tankesæt, der skabte dem. Bæredygtighed er vores største mulighed og vores største udfordring. - Vi løber efter stjernerne i højhastighed og glemmer at vende os om for at se, om vi kan være kølvandet bekendt. Efter Birgitte Escherichs vurdering er Coop nødt til at foretage en dramatisk kursændring, hvis ikke konferencen blot skal ende som endnu en perle på en kæde af initiativer, som stiller skarpt på fødevarehandlens udfordringer, uden at det fører til noget konkret. - Ghandi sagde ’Vær selv den forandring, du ønsker at se ude i verden – og det er mit budskab til Coop – gør det selv, dét I forsøger at løse i dag.

MAD & MARKED

23. maj 2014 nr. 545

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21

Restaurantskolen gür foran UDDANNELSE: Hotel- og Restaurantskolen i København startede i 2013 en mülrettet indsats for at fü sundhed, økologi og bÌredygtighed ind i alle kroge af skolens kantine, undervisningen og undervisningskøkkenerne. Skolen var for to ür siden den første uddannelsesinstitution, som modtog nøglehulsmÌrket, det offentlige mÌrke, der stür for et sundere valg. Nu er Hotel- og Restaurantskolen nüet til endnu en vigtig milepÌl, da skolen 14. maj som den første erhvervsskole modtog det økologiske spisemÌrke, som dokumenterer at 30-60% af de rüvarer, der bliver til mültider i skolens kantine og undervisningskøkkener, er økologiske.

I højsĂŚsonen vokser de grønne asparges op ti otte cm pĂĽ en dag, men Kurt Madsen skal bruge lidt mere tĂĽlmodighed, før han kan stikke de ’dovne’ røde DVSDUJHV VRP HU EOHYHW HW KLW Sn Ă HUH DI ODQGHWV UHVWDXUDQWHU

Røde asparges er dovne og dekorative Det smager af forĂĽr og en god forretning i Kurt og Annelises aspargesmark NICHEPRODUKTER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Jagten pĂĽ lukrative nicher og nye produkter har altid vĂŚret en vĂŚsentlig drivkraft hos Kurt Madsen, som driver et fritidslandbrug i Sønderjylland sammen med hustruen Annelise. Lige nu stĂĽr højsĂŚsonen for døren. Deres landbrug er et bevis pĂĽ, at smĂĽ bedrifter kan give et Ă€nt afkast, hvis man er villig til at søge nye veje og bruge en del tid pĂĽ salgsarbejdet. Parret købte landbruget i 1996, og efter Ă€re ĂĽr nĂĽede de frem til den erkendelse, at økologien var vejen frem, hvis de skulle gøre driften af de pandekageĂ ade sønderjyske marker til en god forretning. I dag har begge deltidsarbejde og hjĂŚlper hinanden med at passe marker, ammekøer og gĂĽrdbutik, og efter 18 ĂĽr som fritidslandmĂŚnd har de erfaret, at indtjeningen gemmer sig i de smĂĽ økologiske nicher pĂĽ et føde-

varemarked, som i højere og højere grad bliver domineret af fĂĽ meget store aktører. Kurt Madsen er ikke forsøgsmedarbejder ved landbrugsrĂĽdgivningen LHN for ingenting. Gennem ĂĽrene har han privat forsøgt sig med mange afgrøder, men de grønne asparges har vĂŚret med hele vejen, og lige nu stĂĽr højsĂŚsonen for døren. Presset af udenlandske priser De første planter er blevet 14 ĂĽr, og leverer i ĂĽr deres sidste høst, inden de store rodkager med en diamater pĂĽ op til 180 cm bliver pløjet op, sĂĽ nye planter kan tage over, forklarer Kurt Madsen og ’høster’ et par friske røde asparges med to sprøde knĂŚk. - Det er noget andet end de slatne udenlandske asparges med et stykke papir om, som man kan købe i mange butikker. Friskhed og korrekt hĂĽndtering har afgørende betydning for de sønderjyske asparges, som senest kommer pĂĽ køl en halv time efter høst. - Men vi bliver hele tiden trykket af kunder, som vil have asparges i dansk kvalitet til italienske priser, som ligger pĂĽ det halve, siger Kurt

Madsen. I gürdbutikken tager han 25 kr. for et bundt med et kvart kg. Solhjulet blev klogere Arealet med røde asparges kom til for nogle ür siden, og hovedparten af de 3-3,5 ton asparges og det meste af gürdens rabarberhøst bliver afsat til Solhjulet. - Da vi viste Solhjulet den røde asparges, sagde de først: Den kan vi ikke sÌlge. Nu skriger de efter dem. Det skyldes isÌr, at de er utroligt dekorative i salater og andre retter,, for smagsmÌssigt er der stort set ingen forskel pü røde og grønne asparges. De smager begge af forür. AspargessÌsonen er kort og hektisk og slutter allerede til sankthans. De spÌndstige skud er sjÌldent plaget af skadedyr, men det krÌver en del radrensning og lugning at holde rÌkkerne med asparges fri for ukrudt.

drager med hovedingrediensen i tre nyudviklede rabarbermarmelader. Det første ĂĽr har de kun produceret 3.500 glas marmelade, men tilbagemeldingerne fra kunderne er lovende, og hvis de dedikerer hele rabarberhøsten til marmeladeproduktion, er der nok til ca. 140.000 glas. NĂĽr der er tid, bruger parret den bag rattet, nĂĽr de kører Jylland tyndt for at Ă€nde gĂĽrdbutikker og specialbutikker, som vil forhandle deres varer. - Det er et kĂŚmpe benarbejde at opsøge butikkerne, men sĂĽ laver vi en tur ud af det og kører op langs Vestkysten. Parret oplever, at det giver langt større trovĂŚrdighed og en god feedback at stĂĽ ansigt til ansigt med kunderne. Den nĂŚste nyhed, Kurt og Annelise skal have med pĂĽ salgsturne, bliver formentlig nogle nye safter.

Marmelade og safter Kurt Madsen har hele tiden øje for nye nicher. En af dem hedder forarbejdning af egne rüvarer, og bedriftens knap to ha med rabarber bi-

Fremgang for Biogan A GROSSIST: Den økologisk grossistvirksomhed Biogan fra Lystrup kom ud af det seneste regnskabsür med et overskud pü 2,1 mio. kr. mod 1,6 mio. üret før. Grossist Anders Kok betgener resultatet som tilfredsstillende og oplyser at Biogan i 2014 planlÌgger at bygge en ny hal til pakkeriet og er pü vej med en ny e-handelsplatform.

Lønnedgang skaber overskud i Il Fornaio BAGERI: Det økologiske bageri Il Fornaio har formüet at løfte bundlinjen markant i 2013, efter at selskabets medarbejdere har accepteret en lønnedgang. Selskabets ürsregnskab for 2013 viser süledes, at bruttofortjenesten er vokset til 17,9 mio. kr. mod 15,9 mio. kr. üret før, mens resultatet efter skat er tredoblet til 1,8 mio. - Vi er en meget løntung virksomhed. Vi har bedt medarbejderne om at gü ned i løn. Vi vil rigtig gerne overleve, for det er svÌrt at tjene penge i denne branche, og selskaber omkring os er güet konkurs, siger Susanne B. Nielsen, adm. direktør og medejer af Il Fornaio til FødevareWatch.

Ringsted bymidte für sin egen økologiske torvehal Borgerne i Ringsted für snart mulighed for at købe lokalt-produceret økologi i det tidligere Ringsted Center Den 30. maj kl. 10.00 kulminerer to og et halvt ürs forberedelser, nür torvehallen Stakladen for første gang übner dørene for kunderne i Ringsted Centret.

Det har stĂĽet tomt i Ă ere ĂĽr, men det laver den tidligere nĂŚstformand i Ă˜kologisk Landsforening, Henrik Refsgaard Olsen, nu om pĂĽ. Han er idemanden bag Ringsteds nye torvehal pĂĽ 3.000 kvm., og han er ogsĂĽ direktør for selskabet Stakladen Ringsted a.m.b.a., som stĂĽr for det ambitiøse projekt. Siden Ă€nansieringen faldt pĂĽ plads for fĂĽ uger siden i form af en

mio. kr. fra investorselskabet Byfremmeselskabet Ringsted ApS, som tĂŚller Ă ere lokale erhvervsdrivende, har Henrik Refsgaard Olsen og de øvrige ildsjĂŚle bag Stakladen haft forrygende travlt med at fĂĽ de sidste aftaler i hus. - Vi ville ikke begynde med at Ă€nde leverandørerne, før Ă€nansieringen var helt pĂĽ plads, sĂĽ det bliver nok ikke megen søvn, jeg fĂĽr, inden

vi übner, siger direktøren. Det er hans ambition at gøre Stakladen til MidtsjÌllands nye torvehal i form af et socialøkonomisk indkøbsog oplevelsescenter, som primÌrt handler med lokalt-producerede fødevarer, og i udgangspunktet skal varerne vÌre økologiske. - Det har vÌret min analyse, at hvis projektet skal blive til noget i provinsen, skal det have en kritisk

masse, sĂĽ det bliver en oplevelse for kunderne at komme i Stakladen, siger Henrik Refsgaard Olsen, der har en fortid som økologisk landmand. Det er stadig muligt at fĂĽ en stadeplads eller levere varer til Stakladen, og hvis der er tale om specielle produkter, som ikke Ă€ndes i økologiske udgaver, er de ogsĂĽ velkomne, oplyser Henrik Refsgaard Olsen til Ă˜kologi & Erhverv. jb@okologi.dk

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23. maj 2014 nr. 545

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 24. maj kl. 10-20. Tag Fejø med tang. $n dag pĂĽ Fejø med ĆĽre Vorkshops. 2toremosevej , Fejø. .plysninger, tilmelding og betaling pĂĽ anne helbredendehave.dk. rr: Fejø 1etreat. 24. maj kl. 12-15. Klosterhaven. 2e hvordan man anlĂŚgger en klosterhave med medicinal- og krydderurter. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej , Helsinge. /ris inkl. kaƤe og kage: kr. Tilmelding i Netbutikken VVV.fug-

lebjerggaard.dk. rr: "amilla /lum. 29. maj kl. 14.00 - 15.30. FĂĽ viden om lĂŚgeurter - nne ,ette .lesen giver rundvisning og oplĂŚg. “kologiens Have, 1ørthvej , .dder. 2e mere pĂĽ VVV.okologienshave.dk. rr: “kologiens Have.

)uni 3. juni kl. 13-17. +ad hele #anmark handle lokalt - 2eminar for smĂĽ og mellemstore producenter. 2candic )acob Gade, Flegborg

4. juni kl. 10-16. ,askindemonstration hos gdr. )ens Henrik Klitgaard, 2tejlhøjvej , Nørager. 2e en kamerastyret lugerobotmaskine af typen Garford 1obocrop (nroV, rĂŚkker luge roer og majs. rr: “kologisk +andsforening. .plysninger til Tid 2ted mailes til ab okologi.dk

Rodukrudt, manganmangel og grĂŚsmarker Masser af spĂŚndende opgaver i marken Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

man kan se, hvad det kan betale sig at lede efter, og hvor. #er er desuden forslag til anvendelse og udvalgte opskrifter.

- , Vejle. Tilmelding senest . maj pĂĽ tilmelding.la post.dk. rr: /ost #anmark.

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Fremtidens grønsagsproduktion med begrĂŚnset input Mandag den 16. juni kl. 13.30 og 16.30 pĂĽ SkiftekĂŚr Ă˜kologi v. Peter Bay Knudsen Søren Lolksvej 2, TĂĽsinge, 5700 Svendborg

Naturalmanak. Claus Meyer. 312 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. ( samarbejde med naturvejleder 2øren $spersen har "laus ,eyer skrevet en Naturalmanak, som guider lĂŚseren rundt efter spiselige lĂŚkkerier i den danske natur. FĂĽ svar pĂĽ hvor og hvornĂĽr man kan ĆĽnde hvad, mĂĽ plukke og tage med hjem Ĺ” og nok lige sĂĽ vigtigt: hvad skal man holde ĆĽngrene fra, hvis man har helbredet kĂŚrt. !ogen er opdelt efter ĂĽrstid, sĂĽ

Grillbar. Louisa Lorang og Anders Schønnemann (foto). 200 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Grill lĂŚkkert og varieret, bĂĽde nĂĽr det skal gĂĽ hurtigt, og nĂĽr der er god tid til ĆĽnesser. +ouisa +orang siger, Ĺ—alt kan grillesĹ—, og nĂĽr man har prøvet bogens opskrifter, er man sikkert tilbøjelig til at give hende ret. AB

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

3n EHGULIWHQ G\UNHV NDUWRĂ€HU OÂĄJ NnO Âą LV U VSLGVNnO KRNNDLGR UÂĄGEHGH GLYHUVH DQGUH grønsager samt grøngødning. SkiftekĂŚr ligger langt fra den nĂŚrmeste økologiske husdyrproGXFHQW RJ KXVKROGQLQJ PHG JÂĄGQLQJVUHVVRXUFHU KDU GHUIRU KÂĄMHVWH SULRULWHW 9HG DUUDQJHPHQWHW GHU KDU LV U IRNXV Sn JÂĄGQLQJVIRUV\QLQJ IUHPYLVHV EODQGW DQGHW VWÂĄUUH projekter med fokus pĂĽ gødningsforsyning. ‡ ‘NRORJL L 6SRUHW Âą +DQQH /DNNHQERUJ .ULVWHQVHQ cUKXV 8QLYHUVLWHW %UXJ DI *36 RJ IDVWH NÂĄUHVSRU VDPW JÂĄGQLQJVRSWLPHULQJ ‡ 0DNVLPDO SURGXNWLRQ DI ÂĄNRORJLVN NY OVWRI PHG PRELO JUÂĄQJÂĄGQLQJ Âą -ÂĄUQ 1\JDDUG 6ÂĄUHQVHQ cUKXV 8QLYHUVLWHW 0RELO JUÂĄQJÂĄGQLQJ L Ă€HUH IRUPHU WLO DQYHQGHOVH L JUÂĄQVDJV produktion. ‡ Drøftelse af aktuelle faglige problemstillinger v/ formand Poul Rytter Larsen. 0ÂĄGHW HU DUUDQJHUHW L HW VDPDUEHMGH PHOOHP *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ RJ )UXJW E U RJ JUÂĄQWudvalget i Ă˜kologisk Landsforening. 'HOWDJHOVH HU JUDWLV PHQ DI SUDNWLVNH KHQV\Q YLO YL JHUQH KDYH WLOPHOGLQJ WLO ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ Sn WHOHIRQ HOOHU Sn PDLO WLO +HOOH 0RYLQJ KPR#RNRORJL GN VHQHVW WRUVGDJ den 12. juni klokken 12.00. Projekter og arrangement har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet samt Landdistriktsmidler og GAU

Gulrust

Ærter skal i jorden

Stankelbensangreb

UndgĂĽ metalstykker i ensilagen

Hvid Raps pĂĽ Stenalt

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

ØKOLOGI & ERHVERV

23. maj 2014 nr. 545

23

$1121&(5 ɽ 6H KYDG GHU VNHU L 'ULYKXVHW .RUVKROPYHM *HGVWHG på www.drivhuset-eva.dk

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage? -D PDQ NDQ IRU HNVHPSHO In HQ DQQRQFH L GHQQH VW¡UUHOVH IRU NU PRPV 'HQ HU PP K¡M RYHU WR VSDOWHU 'HU NDQ VWn HQ KHO GHO Sn GHQ SODGV PHQ YL ODYHU GHP RJVn VW¡UUH RJ PLQGUH DOW HIWHU hvad der er behov for. På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH RSO\VQLQJHU RP VW¡UUHOVHU RJ SULVHU XGJLYHOVHVGDWRHU RJ GHDGOLQHV PHG PHUH MDQ NDQ RJVn Jn GLUHNWH WLO NLOGHQ RJ VQDNNH PHG $UQH %MHUUH Sn WOI HOOHU PDLOH WLO KDP Sn DE#RNRORJL GN

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). SÃ¥- og priklejord med økologisk gødning sælges.

www.oekologiogerhverv.dk

Fyn Økologiske Gruppe 9L YLO JHUQH WLOWU NNH HQGQX PHUH ¡NRORJL WLO )\Q RJ VW\UNH EHYLGVWKHGHQ RP HQ ¡NRORJLVN RJ HNVSHULPHQWDO Y NVW]RQH Sn )\Q 1HWY UN LQIRUPDWLRQ RJ Q\H LGHHU HU PLGOHUQH WLO DW Qn LGHHOOH IRUKROG IRU ¡NRORJLHQV XGEUHGHOVH KHU Sn )\Q +DU GX O\VW WLO at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / SRWHQWLDQD#PDLO GN

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os pÃ¥ tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne pÃ¥ Kalø

„ KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Sælges: Økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163. GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere forVNHOLJH VODJV À \GHQGH RJ VRP pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774. Under Kort & Godt koster en annonce pÃ¥ højst 20 ord kun 125 kr. Er den pÃ¥ højst 40 ord, er priVHQ NXQ NU LQNO PRPV RJ PDQ EHK¡YHU LNNH Y UH PHGOHP eller abonnent for at annoncere. , VSDOWHQ .RUW *RGW Pn WHNVWHQ LNNH Y UH Sn PHUH HQG RUG I¡UVWH RUG PDUNHUHV PHG IHG RJ UHVWHQ VNULYHV XGHQ V UOLJH PDU keringer eller linieskift.

Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ã…lestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Økologisk Sortsudvikling Markvandringer 2014 ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ LQYLWHUHU L VDPDUEHMGH PHG .QROG RJ 7RS DSV 1RUGLF 6HHG $JURORFLD RJ 0¡UGUXSJnUG .RUQ WLO HQ U NNH VS QGHQGH RJ LQVSLUH UHQGH PDUNYDQGULQJHU PHG I OOHV WHPD RP ¡NRORJLVN VRUWVXGYLNOLQJ Udenlandske sorter af vinterhvede og vÃ¥rbyg Tid: Torsdag den 26. juni kl. 13.00 – 15.30 Sted: +ROWJDDUG Y +HOJH .M U 6¡UHQVHQ *\OOLQJQ VYHM 2GGHU +HOJH .M U 6¡UHQVHQ HU Y UW IRU HQ IRUV¡JVVHULH PHG DISU¡YQLQJ DI YnUE\J RJ YLQWHUKYHGH VRUWHU IUD HQ ¡NRORJLVN IRU GOLQJV YLUNVRPKHG L 'DU]DX L 7\VNODQG 6RUWHU G\UNHV L 'DQPDUN PHG KHQEOLN Sn DW LGHQWL¿ FHUH PDWHULDOH GHU HU HJQHW WLO DQYHQGHOVH L ¡NRORJLVN SODQWHDYO L 'DQPDUN +DQV +DOGUXS IUD 1RUGLF 6HHG PHGYLUNHU Sn PDUNYDQGULQJHQ RJ IRUW OOHU RP IRUV¡ JHQH RJ RSIRUPHULQJ DI YnUE\J RJ YLQWHUKYHGH

Maskindemonstration 4. juni fra kl. 10.00 til 16.00 hos gdr. Jens Henrik Klitgaard, Stejlhøjvej 7, 9610 Nørager 6H HQ NDPHUDVW\UHW OXJHURERWPDVNLQH DI W\SHQ *DUIRUG Robocrop Inrow, 6 rækker 6H PDVNLQHQ OXJH URHU RJ PDMV RJ K¡U PDVNLQI¡UHU 7RUEHQ 9HVWHUJDDUGV HUIDULQJHU PHG N¡UVHO DI PDVNLQHQ 0DVNLQHQ YLO N¡UH Sn PDUNHU YHG 6WHMOK¡MYHM 1¡UDJHU Økologisk Landsforening er vært ved en øl/sodavand

Økologisk forædling af korn Tid: Søndag den 29. juni kl. 13.00 – 15.30 Sted: $QGHUV %RUJHQ +RXYHM 0DULDJHU $QGHUV %RUJHQ KDU nUV HUIDULQJ PHG ¡NRORJLVN IU¡ RJ NRUQ RJ DUEHMGHU EO D PHG XGQ\WWHO VH DI SODQWHJHQHWLVNH UHVVRXUFHU 7LO PDUNYDQGULQJHQ IUHPYLVHV IRUV¡J PHG IRU GOLQJ DI VWLQN EUDQGUHVLVWHQV L KYHGH PHG KLUVH Q¡JHQE\J HNVRWLVNH KYHGHDUWHU RJ VRUWHU PHG IRUVNHOOLJH farver og andre specielle egenskaber. Udvikling af vÃ¥rhvedesorter til specialmel Tid: 2QVGDJ GHQ MXOL NO ± Sted: 0¡UGUXSJnUG 0¡UGUXSYHM /\QJH 0DUNYDQGULQJHQ WDJHU XGJDQJVSXQNW L 3HU *UXSHV ¡NRORJLVNH SODQWHDYOVEHGULIW RJ PHOYLUN VRPKHG 0¡UGUXSJnUG .RUQ , HU GHU XGODJW PDUNIRUV¡J PHG VRUWHU DI ¡NRORJLVN YnUKYHGH VRP EOLYHU VHOHNWHUHW IRU DW ¿ QGH HJQHGH VRUWHU WLO ¡NRORJLVN VSHFLDOPHO 3n PDUN YDQGULQJHQ VHU YL RJVn Sn 0¡UGUXSJnUGV PDQJH DQGUH DNWLYLWHWHU PHG G\UNQLQJ RJ IRU GOLQJ af økologisk korn. ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU Y UW PHG HQ IRUIULVNQLQJ RJ HQ VQDFN YHG DOOH DUUDQJHPHQWHU Mere info: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening. Mobil: 2045 7465. Mail: co@okologi.dk 7LOPHOGLQJ DI KHQV\Q WLO IRUSOHMQLQJ WLO 0HWWH +DQVHQ Sn WOI HOOHU PDLO meh@okologi.dk Projektet har fÃ¥et tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

Hør om økologisk jordbrug og mulighederne ved omlægning til økologi Kom til Økologisk Landsforenings stand på følgende dyrskuer:

Gl. Estrup 24.-25. maj

Roskilde Dyrskue 30.-31. maj og 1. juni

Det Sønderjyske Fællesskue 6.-7. juni

Folkemødet på Bornholm 12.-15. juni

Det Østjyske Dyrskue 13.-14. juni

Det Fynske Dyrskue 13.-15. juni

Hjørring Dyrskue 20.-21. juni

Annoncen er produceret af

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

Sofari-vært Kåre Bonde Olesen åbner sammen med ni kollegaer dørene til grisehytten på søndag

Sofari: søndag den 25. maj kl. 11 – 15

Tilmeldning til den fælles bustransport skal ske hos slagteren i de ovennævnte Kvickly-butikker.

Fælles bustransport Der vil blive arrangeret fælles bustransport fra Kvickly-butikker i København, Århus og Odense. Busserne til Sofari kører fra: ɻ Kvickly Nørrebro, København ɻ Kvickly Spinderiet, Valby ɻ Kvickly Sundby, København ɻ Kvickly Skibhusvej, Odense ɻ Kvickly Viby, Århus ɻ Kvickly Silkeborg

kan man se, hvor de ti gårde ligger, og hvad der foregår på de enkelte gårde.

Søndag er sofari-dag Søndag den 25. maj er Sofari-dag. Ti økologiske svineproducenter inviterer danskerne indenfor til en snak om grise og økologisk produktion Det er Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS), der i samarbejde med Friland A/S, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer står bag SOFARI. Besøgsgårdene er forskellige, og der vil på dagen være forskellige aktiviteter som f.eks. rundvisninger, aktiviteter for børn og voksne, konkurrencer og mulighed for at få lidt at spise. På hjemmesiden www.sofari.dk

Sammenslutningen for Økosalg & Oplysning

Agromek 25.-28. november

23. maj 2014 nr. 545

ERHVERV ØKOLOGI

BAG OM ØKOLOGIEN ... Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.