Økologi & Erhverv nr 549 15-08-14

Gift på ministerens bord

Bæredygtig økologisk biogas

Irma bager på ny brødserie

Før sommerferien opfordrede Økologisk Landsforening miljøminister Kirsten Brosbøl til at gribe ind over for brugen af giften prosulfocarb. Per Clausen, der både er miljø- og landbrugs/fødevareordfører for Enhedslisten vil nu have miljøministeren i samråd om sagen.

IFOAM-EU ønsker at udbrede kendskabet til og produktion af bæredygtig, økologisk biogas. Det sker gennem projektet Sustaingas, som Økologisk Landsforening er med i.

En række standarder for bæredygtig biogas er netop lagt frem til diskussion og implementering.

Coop-kæden Irma lancerer i denne uge de første produkter i en helt ny delvist økologisk brød-serie, som bliver bagt hos Reinh. van Hauen af mel fra Mejnerts Mølle.

4

AKTUELT

17

MARK OG STALD

ØKOLOGI

7

MAD OG MARKED

ERHVERV

15. august 2014 nr. 549 34. årgang

AP Pension investerer i øko-landbrug Selskabet er tæt på at overtage sit første økologiske landbrug FINANSIERING AF JAKOB BRANDT Ved årsskiftet investerede AP PensiRQ L VLW I¡UVWH ODQGEUXJ 6LGHQ HU ÀUH fulgt efter, og går alt efter planen, skriver pensionsselskabet om få uger under på et skøde på det første økologiske landbrug, hvor den tidligere ejers kone efterfølgende bliver indsat som forpagter.

Det oplyser Torben Andersen fra Dansk Farm Management A/S (DFM).

Det er et selskab, som AP Pension har etableret for at spotte de landbrug, som udgør de mest interessante investeringsobjekter for pensionsselskabets nye landbrugspulje på 600 mio. kr.

Torben Andersen betragter investeringer i landbrugsjord og fødevareproduktion som værdifaste investeringer. I det konkrete tilfælde har den økologiske landmand købt gården for en høj pris i 2008. Han er siden kørt fast og har meldt sig selv konkurs. AP Pension overtager hele bedriften plus et lejet areal og skaffer kapital, som gør det muligt at udvide besætningen med 50-75 køer.

Tema: Korn side 7-16

ØGT er gået konkurs Efter 19 år har Farumgrossist Lone Reumert kørt bilerne i garage for sidste gang En langvarig strid om en indkøbsaftale med Københavns Kommune markerede starten på en nedtur, som

nu er endt i konkurs. Da Økologisk Grønne Torv i 2011 vandt udbuddet om at levere økologiske fødevarer til op mod 700 af hovedstadens mindste institutioner, gav det anledning til masser af optimisme hos den sjællandske grossist, men samarbejdet kørte helt af sporet og endte i retten, KYRU *7 ÀN PHGKROG

Erstatningen kunne ikke opveje ØGTs tab, og det lykkedes aldrig for Lone Reumert at få økonomien tilbage på sporet.

Med konkursen mister branchen sin sidste rene, økologiske totalgrossist og en masse knowhow. jb

Læs mere side 20-21

Med i det pæne selskab Da AP Pension sidste år lancerede ideen om at købe landbrug og leje dem ud til dygtige landmænd, blev GHQ DOWHUQDWLYH ÀQDQVLHULQJVIRUP mødt med en del modvilje fra branchen, men kritikken er stort set forstummet.

- I dag er vi kommet ind i det pæne selskab, siger Torben Andersen, som med tilfredshed noterer sig, at toppen i dansk landbrug har indset, at der i en overgangsfase kan være fordele ved at drive landbrug uden selv at eje jorden.

Ikke mindst for de mange unge landmænd, som ikke er født med en sølvske i munden.

Stor interesse Grundideen er, at forpagterne i løbet af 8-10 år skal spare så meget op, at de kan købe bedriften af AP Pension.

- Det springende punkt er at blive enig med banken om den rigtige pris, siger Torben Andersen.

At dømme efter de mange henvendelser, han modtager, vil pensionsmidlerne hurtigt få ben at gå på.

AP Pension har yderligere et økologisk landbrug i kikkerten.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

15. august 2014 nr. 549

MENNESKER & MENINGER Op på hesten! ØL ansætter to nye landbrugsrådgivere

I august tiltrådte to nye landbrugskonsulenter i Økologisk Landsforenings Faglig Afdeling. Begge ansat som planteavlsrådgivere.

LEDER AF PER KØLSTER

Poul Christensen, 52 år, der er kendt som en meget dygtig og erfaren økologisk planteavlskonsulent med speciale i grovfoder.

Poul er ansat i fast stilling og skal i første omgang tage ansvaret for planteavlskonsulent Erik Kristensens kunder, da Erik har fået orlov ét år for at tage til USA med familien.

Poul Christensen kommer fra en stilling som planteavlsrådgiver hos LMO Søften.

Malene Storm Kræfting, 30 år, er ansat som planteavlskonsulent og projektleder. I første omgang som barselsvikar for Marie-Louise Simonsen, der går på barsel til september måned, men med sigte på en permanent stilling. Malene er ud over at være faglært landmand også uddannet som jordbrugsteknolog og efterfølgende professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed. Hun kommer fra en stilling som planteavlskonsulent hos LMO Horsens og har tidligere været lærer på Asmildkloster Landbrugsskole.

Sommeren er langt fra slut, men høsten er stort set. Hvordan gik den? Ja for nogen er der ingen tvivl om, at det usædvanlige varme og tørre forår og sommer har skabt store problemer, for andre har det været tilfredsstillende. Gynger og karusseller. Et vilkår bonden har kendt siden oldtiden, og som hen var grobunden for ritualer, tro og respekt for det store ukendte, som Moder Jord gemmer på.

Respekten var parret med frygt og hengivenhed. Siden har vi skabt et samfund, hvor viden har erstattet tro, ja vores viden er endda blevet til en tro i sig selv, fordi det vi ved, det afhænger af hvem og i hvilken sammenhæng viden fremstilles.

Der er jo masser vi ikke ved. Vi ved ikke nok om, hvad fremtiden byder os. Derfor er vi fortsat nødt til at tro. Tro på en måde, som bygger på en rationel tænkning parret med intuition. Intuition kan have religiøse toner men handler i bund og grund om vores begavede sans for at kombinere viden med evnen til at forestille sig, hvad denne viden kan sætte i gang.

Det kræver ikke megen intuition at begribe, at vores verdensomspændende eksperimenter med biosfærens bærekraft og modstandsdygtighed kræver anderledes nye boller på suppen, for at vi kan imødese fremtiden med et velbegrundet håb. Ragnarok, det hedder alt LTKHFS NF G@Q DJRHRSDQDS H CD ƦDRSD kulturers forestillinger om et stort sammenbrud. Og de er så sandelig da også blevet indfriet i historiens ulidelige lys.

Når sommeren har budt på kornhøst allerede i starten af juli, så er det en tvivlsom rekord, som kan være et forvarsel, vi ikke bryder os om.

“

Civilcourage, handlekraft og ansvarlighed trives i vedkommende fællesskaber. Det er vores forenings opgave, at få alt dette til at trives og samtidig give baghjul til fremtidsangst og opgivende eller naive forestillinger om verdens frelse.

Når sommeren har budt på kornhøst allerede i starten af juli, så er det en tvivlsom rekord, som kan være et forvarsel, vi ikke bryder os om. Noget andet er så, at vi skal leve med det. Vi har sandsynligvis sat gang i processer, der ikke kan styres i småtingsafdelingen. Det er en hel klodes forvaltning af sine ressourcer og befolkningstal, der skal forandres. Skal vi så gi’ op? Blive afmægtige? Eller som på Titanic

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 5.400 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

lade festen fortsætte og orkestret spille, mens skuden synker?

Nej! Jeg mener kun der er en vej frem: Nemlig den, at vi skal blive endnu skarpere til at tro og vide, hvad vi vil og hvorfor. Vi skal ikke helme, når vi formulerer vores krav til os selv og andre, vi skal turde, UH RJ@K ƥMCD CD @E NR CDQ G@Q CD bredeste skuldre, som har mindst at miste og har størst robusthed til at gå forrest. Vi skal ikke lade os tryne af en middelmådighed, som med stor selvfølge kan få lov til at dominere på alle planer. Vi skal se os selv i øjnene og ville noget med vores økologi. På egne og omverdens vegne. Det er vores mission.

Og det er vores ansvar at løfte så godt vi kan.

Gør vi det, så kan vi nyde sommerens fortsatte varme, vel vidende at nogen græmmer sig over tørken.

Og så kan vi tænke over, hvordan vi i stigende grad indbygger forsikringer i vores adfærd. Hvordan

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

vi skaber dyrkningssystemer, der er klimarobuste, hvad enten det handler om tørke eller ekstremregn eller orkaner. Hvordan vi sikrer afsætning, omsætning og trivsel i økonomierne, måske ved i højere og højere grad at skabe koblinger så direkte som muligt mellem alle de tallerkener, der skal rumme maden, og dem, der skal drive den frem af jorden. Civilcourage, handlekraft og ansvarlighed trives i vedkommende fællesskaber. Det er vores forenings opgave, at få alt dette til at trives og samtidig give baghjul til fremtidsangst og opgivende eller naive forestillinger om verdens frelse. Op på hesten, mere diversitet, bedre lokale kredsløb, mere mulddannelse, bedre uddannelse, mere nærhed og samarbejde. Så skal det nok gå, selvom det er lidt tørt, vådt, blæsende eller koldt. Som min gamle nabo sagde, så var det endnu ikke sket, at de ikke havde høstet. Men der var et år de kørte med mejetærskeren på frossen mark i november!

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

15. august 2014 nr. 549

3

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ...

INDHOLD: AKTUELT

Stigende efterspørgsel � Debatten har haft en lille effekt, da vi pü det seneste har mÌrket

4 Gift pĂĽ ministerens bord Før sommerferien opfordrede Ă˜kologisk Landsforening miljøminister Kirsten Brosbøl til at gribe ind over for brugen af giften prosulfocarb. Per Clausen, der bĂĽde er miljø- og landbrugs/fødevareordfører for Enhedslisten vil nu have miljøministeren i samrĂĽd om sagen.

5 Regeringen omlÌgger landbrugsstøtten 5HJHULQJHQ KDU PHOGW XG DW PDQ IUD YLO à \WWH SFW DI GHQ GLUHNWH landbrugsstøtte over til grøn omstilling af landbruget.

6 Grønt lys for fusion Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole er nu en underafdeling af Viden Djurs.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

6 Hele skolen für et løft HündvÌrkerne rykker ind til efterüret for at sÌtte skik pü den nedslidte skole, som für sin egen gürdbutik.

TEMA: KORN 7 Fagligt talt: VintersÌd 2014/15 7 Irma bag ny brødserie

10

Mejnerts Mølle leverer rüvarerne, og Reinh van Hauen bager brødet, nür Irma i nÌste uge lancerer et helt nyt brødkoncept med masser af økologi

9 Bagerne skal have hĂŚnderne ned i dejen Ă…benhed, enkle opskrifter og gamle kornsorter er nogle af ingredienserne i Meyer Bageriernes succes.

9 Helt galt er ürets høst da ikke güet

De økologiske landmÌnd vil gerne udfordres fagligt, derfor er interessen for alternative afgrøder voksende.

11 Ă˜kologien er for bøvlet i bageriet Hverken dagligvarekĂŚdernes bagerier eller de store brødkoncerner har knĂŚkket koden til friskt økologisk brød.

10.000 tønder korn i laden Det krÌver godt hündvÌrk at hündtere tørringen af kornet, nür der er otte forskellige kornafgrøder pü markerne.

12

Hvis du vil have økologisk brød, skal du bage det selv eller tage til takke med frosset bake-off brød.

12 Godt ür for gürdmøllerne Det gür forrygende for det voksende antal af smü gürdmøllerier, som primÌrt satser pü at afsÌtte deres produkter lokalt

14 Brød baner vej for økologien

16 Kornsorter er til eksamen i økologi Hundredvis af byg- og hvedesorter kÌmper om at komme gennem nüleøjet til de økologiske kornmarker.

Korn er det vigtigste i verden Jørn Ussing Larsen har lÌrt danskerne at spise quinua og kornsorter, der var lige ved at gü i glemmebogen.

MAD OG MARKED 19 PĂĽ Markedet: Den store kamp 20 Konkurs koster vigtig viden

19

‘*7¡V NRQNXUV HU HW WDE Sn à HUH IURQWHU O\GHU YXUGHULQJHQ IUD EUDQFKHQ

21 Reumert kÌmpede til det sidste 21 Sü er der Skee Is pü recepten Efter en langvarig proces er de økologiske protein-is nu optaget pü listen over tilskudsberettigede ernÌringsprÌparater.

handlingsplan pĂĽ uvidenskabelige ’øko-religiøse’ forestillinger. Ă˜kologisk produktion i større skala er og bliver en faglig fejldisposition.

Derfor er det pinligt, at ministeren fortsat kalder det ambitiøst at fordoble det økologiske areal fra 2007 til 2020.

POUL VEJLBY-SĂ˜RENSEN, CAND. AGRO. BERLINGSKE. 7. AUGUST 2014.

PĂŚnt udvalg â€? Ă˜kologi er ikke lĂŚngere for de frelste og velhavende. I dag er det

Ă˜kologi er bedre end dansk â€? Hvis du vil øge muligheden for at undgĂĽ giftstoffer i maden,

sü køb økologisk. Det, synes jeg, er et langt bedre rüd end at købe dansk, for der kan ogsü vÌre giftstoffer i dansk, uanset at det er lavere end i udenlandsk.

VAGN JELSĂ˜E, VICEDIREKTĂ˜R I FORBRUGERRĂ…DET. EKSTRA BLADET. 4. AUGUST 2014.

Moduleringen er for lille � Der er ikke dyb skuffelse, for det blev jo da ikke nul procent. Det

gür den rigtige vej, og jeg er glad for, at regeringen anerkender, at der brug for at gøre en indsats for natur og miljø. Men beløbet er en tredjedel af det, vi har regnet os frem til, at der er brug for - til økologi, til klima, til natur og miljø, til dyrevelfÌrd og til fødevaresikkerhed pü baggrund af EUs krav og regeringens egne planer.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. POLITIKEN. 1. AUGUST 2014.

Mindre moms pü økologisk mad � Finansieringen kan skaffes ved at skÌre pü støtten til konven-

Í´Íł ‹‘†ƒÂ?‹ƒ ˜‹Ž Šƒ˜‡ Ď?Ž‡”‡ Â?‡† (IWHU nU  QGUHU %LRGDQLD VWDWXV IUD DPED WLO IRUHQLQJ IRU DW In Ă HUH medlemmer.

Ă˜ko-religiøse forestillinger â€? Det kan naturligvis aldrig vĂŚre ambitiøst at bygge en politisk

efterhünden muligt at gü ind i ethvert discount supermarked og fylde kurven med økologiske varer af enhver slags.

'H Ă HVWH KDU HW SÂ QW XGYDOJ WLO SULVHU GHU JÂĄU GHW PXOLJW VHOY IRU VWXGHUHQGH DW KDQGOH ÂĄNRORJLVN 1Â VWH VNULGW HU HQGQX Ă HUH ORNDOH YDUHU pĂĽ hylderne, men den tendens er heldigvis blomstrende.

HELLE LUNDSGAARD, INDEHAVER AF KOMMUNIKATIONSBUREAUET DRĂ˜MMEFABRIKKEN. MIDTJYLLANDS AVIS. 6. AUGUST 2014.

11 Hvis du vil have økologisk brød skal du bage det selv

Büde DLG og Mejnerts Mølle oplever stor vÌkst i foodservicesalget til de landsdÌkkende grossister.

hold af giftige metaller og pesticider. Det viser den mest omfattende videnskabelige undersøgelse omkring sundhed og økologi gennemført af ernĂŚringsforskere fra Newcastle University i USA. Ă˜kologisk mĂŚlk indeholder mere gavnligt omega-3 og mindre af de fedtsyrer, som vi spiser for meget af. Det viser en undersøgelse udført af forskere fra Washington State University. Der er generelt et højere indhold af jod, E-vitamin, zink og A-vitamin i økologiske ĂŚg end i ikkeøkologiske.

Det viser en analyse fra Livsmedelverket, som i Sverige svarer til den danske fødevarestyrelse.

THOMAS HELLE, BESTYRELSESMEDLEM, LANDBRUG & FĂ˜DEVARER. LANDBRUGSAVISEN. 8.

AUGUST 2014.

IRU DW EOLYH RSJDYHQ IRU ODQGEUXJHW HU QX DW ÀQGH HQ SURGXNWLRQ branding og markedsføring, som forbrugerne har tillid til - og vil betale for. Forbrugerne har ikke altid ret, men forbrugerne har ret til at afvise produkter, som de ikke forstür eller har tillid til.

JENS CHR. HANSEN, ERHVERVSKOMMENTATOR, BERLINGSKE. 7. AUGUST 2014.

For ti ür siden begyndte Per Grupe fra Mørdrupgaard at eksperimentere med gamle hvede- og havresorter.

10 Interessen for at dyrke oprindelige kornsorter vokser

Ă˜kologi er sundt â€? Kendsgerningerne er, at økologiske fødevarer har et lavere ind-

Forbrugerens ret � Ingen tvivl om, at hensynet til dyrevelfÌrd og økologi er kommet

8 Nür viljen driver (mølle)vÌrket

6RPPHUHQ YLO EOLYH KXVNHW VRP GHW nU KYRU QRJHQ ÀN UHJQ L SDVsende mÌngder, mens andre stadig spejder efter byger.

lidt større interesse for vores produkter fra svenske detailkÌder. Men uanset den aktuelle debat i Sverige tror jeg generelt pü, at der er et større marked for økologisk kød og kød fra frilandsgrise i Sverige. Vi har dog endnu ingen nye aftaler i hus.

HENRIK BIILMANN, ADMINISTRERENDE DIREKTĂ˜R, FRILAND. DAGBLADET HOLSTEBRO. 11.

AUGUST 2014

Hanegal styrker ledelsen

tionelt landbrug - dermed vil momsfrihed for økologi virke dobbelt: Ă˜kologiske varer bliver billigere, mens de konventionelle bliver dyrere.

FRANK AAEN, ENHEDSLISTEN. POLITIKEN. 28. JULI 2014.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

15. august 2014 nr. 549

AKTUELT

Gift på ministerens bord Før sommerferien opfordrede Økologisk Landsforening miljøminister Kirsten Brosbøl til at gribe ind over for brugen af giften prosulfocarb. Per Clausen, der både er miljø- og landbrugs/fødevareordfører for Enhedslisten vil nu have miljøministeren i samråd om sagen SPRØJTEGIFT $) ,5(1( %5$1'7

1. august udsendte NaturErhvervstyUHOVHQ HQ PHGGHOHOVH VRP ÀN NDIIHQ WLO DW VNYXOSH UXQGW RPNULQJ 'HQ WLOV\QHODGHQGH KDUPO¡VH EHVNHG WLO ODQGEUXJHW YDU DW IUHP WLO VHSWHPEHU NXQQH ODQGP QGHQH Vn YLQWHUKYHGH VRP DOWHUQDWLY WLO HIWHUDIJU¡GHU $W GHQQH PXOLJKHG IRU ODQGEUXJHW NXQQH JLYH DQOHGQLQJ WLO EHN\PULQJ YDU 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ RSP UNVRP Sn 'H VNUHY GHUIRU L PHGGHOHOVHQ DW ODQGP QGHQH IRU DW LP¡GHJn HW HYHQWXHOW ¡JHW IRUEUXJ DI VSU¡MWHJLIW L IRUELQGHOVH PHG WLGOLJ VnQLQJ E¡U DQYHQGH GH REOLJDWRULVNH ,30 SULQFLSSHU ,QWHJUDWHG 3HVW 0Dnagement).

Katastrofal høj risiko eW DI GH VWHGHU KYRU NDIIHQ VNYXOSHGH GHQ GDJ YDU KRV *HÀRQ KYRU KRUWRQRP RJ ¡NRORJLPHGDUEHMGHU 0DUHQ .RUVJDDUG VOHW LNNH YDU L WYLYO RP KYDG NRQVHNYHQVHUQH NXQQH EOLYH +YHGHQ VNDO Y UH VnHW LQGHQ VHSWHPEHU 3URVXOIRFDUE VSU¡MWHV XG OLJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW QnU NRUQHW KDU WUH EODGH /DQGHW HU GHVXGHQ Vn 6SU¡MWHJLIWHQ SURVXOIRFDUE DQYHQGHV L Vn VWRUH P QJGHU Sn NRQYHQWLRQHOOH NRUQPDUNHU L HIWHUnHW DW GHW RSNRQFHQWUHUHV ÁHUH KXQGUHGH SURFHQW L DWPRVI UHQ YDUPW VRP GHW VM OGHQW KDU Y UHW RJ VHQHUH IDOGHU QHG PHG GXJ RJ UHJQ Sn EOHU RYHU KHOH ODQGHW 6LGVWH nU EOHY ÁHUH ¡NRORJLVNH EOHDYOHUH UDPW RJ QX NU YHU NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HQ GHUIRU Pn YL RJVn IRUYHQWH DW GHW HU PHUH PDUNDQW LQGVDWV IUD 0LOM¡VW\UHOVHQ IRU DW VLNUH ODQGP QG RJ IRUEUXJHUHV PXOLJKHG IRU DW SURGXFHUH V OJH N¡EH RJ VSLVH JLIWIUL EOHU HNVWUD YDUPW L VHSWHPEHU VLJHU 0DUHQ .RUVJDDUG RJ IRUWV WWHU 'H ¡NRORJLVN DYOHUH GHU OHYHUHU WLO I¡OJHU GH Q\H DQYLVQLQJHU Sn KYRU -HJ IRUXGVHU DW GHQQH FRFNWDLO - Desværre tager de konventionelle Gasa Nord Grønt er derimod meget GDQ VSU¡MWQLQJHQ PHG SURVXOIRFDUE DI RPVW QGLJKHGHU JLYHU HQ NDWDavlere ikke problemet særlig alvorEHN\PUHGH E¡U IRUHJn VWURIDO K¡M ULVLNR IRU SURVXOIRFDUE IRUligt. De griner lidt ad det nu; men reaktionen 'HW GUHMHU VLJ RP GHUHV HNVL, 8GYDOJVVS¡UJVPnOHW EHGHV PLXUHQLQJ DI DOOH DIJU¡GHU XQGHU nEHQ skal nok komme, når først deres afgrøder også QLVWHUHQ EODQGW DQGHW UHGHJ¡UH IRU VWHQV 'H W¡U LNNH O¡EH ULVLNRHQ KYLV himmel. kasseres KYRUGDQ P\QGLJKHGHUQH NRQWUROOH- GH pQ JDQJ PHUH PLVWHU DIJU¡GHU IRU 0DUHQ .RUVJDDUG HU LNNH L WYLYO UHU DW ODQGP QGHQH UHQW IDNWLVN I¡O- VWRUH EHO¡E IRUGL EDJJUXQGVIRUXUH'HW HQHVWH ULJWLJH HU DW IRUE\GH EUXQLQJHQ VRP GH MR LQWHW NDQ J¡UH YHG JHU GH Q\H VSU¡MWHDQEHIDOLQJHU JHQ DI SURVXOIRFDUE HOOHU NXQ WLOODGH ¡GHO JJHU GHUHV DIJU¡GHU VLJHU EUXJ HIWHU QRYHPEHU RJ NXQ PHG 6YHQG -HQVHQ )RUXUHQLQJHQ DI GHQ ¡NRORJLVNH KXQ XPLGGHOEDUW HIWHU VRPPHUIHULHQ En møgsag de rette dyser.

EOHK¡VW VLGVWH nU I¡UWH WLO DW GHW YLO LQGNDOGH WLO HW P¡GH PHG / RJ MXQL QGUHGH (8 UHJOHUQH *U QNRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ PHG 9LGHQ- /DQGEUXJ )¡GHYDUHU PHG SURVXO- VHQ IRU SURVXOIRFDUE L I¡GHYDUHU HU Hvor går grænsen?

Tilbagelænet minister QX LGHQWLVN PHG GHWHNWLRQVJU QVHQ 'HWHNWLRQVJU QVHQ HU VRP VDJW (W IRUEXG PRG SURVXOIRFDUE HU LNNH FHQWHU IRU /DQGEUXJ L VSLGVHQ EOHY IRFDUE Sn GDJVRUGHQHQ PLNURJUDP SU NJ *DVD 1RUG GHW YLO VLJH PLNURJUDP SU NJ Sn WUDSSHUQH YXUGHUHU 3DXO +ROP- HQLJH RP HQ KDQGOHSODQ 3ODQHQ QGULQJHQ EHW\GHU DW ¡NRORJHUQH *U¡QW DUEHMGHU XG IUD DW PLNUREHFN GLUHNW¡U L NRORJLVN /DQGVIRU- LQGVNU QNHU Sn LQJHQ PnGH EUXJHQ Samråd DI SURVXOIRFDUE L GHW NRQYHQWLRQHOOH 3HU &ODXVHQ GHU EnGH HU PLOM¡ RJ LNNH O QJHUH VWnU DOHQH PHG SUREOH- JUDP SU NJ WROHUHUHV PHQ DW DOW GHUHQLQJ +DQ IRUWV WWHU 'HW HU RYHUUDVNHQGH DW EnGH ODQGEUXJ PDQ Q¡MHV PHG DW DQEHID- ODQGEUXJV I¡GHYDUHRUGI¡UHU IRU (Q- PHW .RQYHQWLRQHOOH IUXJW RJ JU¡Q- RYHU VNDO NDVVHUHV 6LGVWH nU EOHY GHU 0LOM¡VW\UHOVHQ RJ )¡GHYDUHVW\UHOVHQ OH HQ XGVNLIWQLQJ DI VSU¡MWHG\VHUQH KHGVOLVWHQ KDU RJVn QRWHUHW VLJ DW WDYOHUH ULVLNHUHU RJVn DW In NDVVHUHW L ¡NRORJLVNH EOHU PnOW HW LQGKROG Sn KHQKROGVYLV PLNURJUDP RJ ligesom de to ansvarlige ministre RJ DW XQGJn DW VSU¡MWH QnU GHW HU GHU ,..( HU WDJHW VNULGW WLO KDQGOLQ- GHUHV DIJU¡GHU 'HW HU HQ ULJWLJ P¡JVDJ 2J MHJ PLNURJUDP HU PHJHW DIYHQWHQGH L GHQQH VDJ YDUPW RJ W¡UW 0DQ HQHGHV RJVn RP JHU GHU NDQ EHVN\WWH GDQVNHUQH 1nU PnOLQJHUQH YLVHU GHU HU IRU'HU HU Q UPHVW HQ JDUDQWL IRU DW DW GHU VNDO GLVWULEXHUHV Q\H YHMOHG- PRG LJHQ DW EOLYH G NNHW DI JLIW WLO VHU LNNH HQ O¡VQLQJ Sn SUREOHPHW I¡U IRUXUHQLQJHQ JHQWDJHU VLJ RJ GHU HU QLQJHU WLO ODQGP QGHQH HIWHUnUHW +DQ KDU GHUIRU VHQGW EnGH %R[HU 6\QJHQWDV SURVXOIRFDUE SUR- XUHQLQJ L I¡GHYDUHQ HU GHW )¡GHYD 1nU DOOH HU HQLJH RP KYDG GHU XGYDOJV RJ VDPUnGVVS¡UJVPnO WLO GXNW UHG HU Y N VLJHU 6YHQG -HQ- UH(UKYHUY GHU RYHUWDJHU VDJHQ 'H LQJHQ IRUVNQLQJVP VVLJ EHO J IRU VHQ GHU HU NYDOLWHWVFKHI KRV *DVD XQGHUV¡JHU NLOGHQ WLO IRUXUHQLQJHQ WURHQ Sn DW ODQGP QG IULYLOOLJW UHW- YLUNHU Vn EXUGH GHW Y UH HW NUDY VL- PLOM¡PLQLVWHU .LUVWHQ %URVE¡O WHU LQG HIWHU 9LGHQFHQWUHWV HOOHU 0LO- JHU 3DXO +ROPEHFN +DQ WLOI¡MHU 3HU &ODXVHQ VS¡UJHU PLQLVWHUHQ 1RUG *U¡QW 6DPPHQ PHG 'DQVN RJ HU GHU WDOH RP EDJJUXQGVIRUXUHM¡VW\UHOVHQV RSIRUGULQJHU WLO QGUHW 9L DFFHSWHUHU LNNH DW PLOM¡PLQL- RP KYRUGDQ KXQ YLO VLNUH ¡NRORJLVNH *DUWQHUL KDU *DVD 1RUG *U¡QW DUEHM- QLQJ VRP OLJJHU XQGHU JU QVHY UVSU¡MWHDGI UG 0LOM¡PLQLVWHULHW KDU VWHUHQ EDUH O QHU VLJ WLOEDJH RJ J¡U IUXJWSURGXFHQWHU PRG WDE L IRUELQGHO- GHW Sn DW ÀQGH HQ O¡VQLQJ VRP L GDJ GLHQ YLO GHW LNNH In NRQVHNYHQVHU IRU NHQGW WLO IRUXUHQLQJHQ VLGHQ GHW WLO HQ IULYLOOLJ VDJ IRU ODQGPDQGHQ VH PHG IRUXUHQLQJ PHG SURVXOIRFDUE sendes til alle Gasa Nord Grønts le- DIJU¡GHQV ¡NRORJLVWDWXV VLJHU 6YHQG Jensen.

GH JRGNHQGWH SURVXOIRFDUE Sn Q\ L DW VWRSSH PHG DW IRUXUHQH DQGUHV DI- L nU VHW L O\VHW DI DW VW¡UUH DUHDOHU L verandører.

'HW VDPPH YDU J OGHQGH L 'HVY UUH WDJHU GH NRQYHQWLRQHO RJ GH KDU HQGQX LNNH VLNUHW VLJ JU¡GHU 9L EOLYHU YHG WLO GHW HU VWRSSHW nU EOLYHU DQYHQGW WLO WLGOLJW VnHW YLQPXOLJKHG IRU DW NU YH GHW UHWWH VSU¡M2J GHQQH EHVNHG InU 3DXO +ROP- WHUKYHGH KYRU GHU DQYHQGHV SURVXO- OH DYOHUH LNNH SUREOHPHW V UOLJ DOYRU- PHQ GHQ WLG KYRU EOHUQH YDU WLOEDWHXGVW\UH VRP IRU HNVHPSHO G\VVHU EHFN VDQGV\QOLJYLV L Q UPHVWH IUHP- IRFDUE DW GLVVH YLQWHUDIJU¡GHU EOLYHU OLJW 'H JULQHU OLGW DG GHW QX PHQ UH- geholdt, mens undersøgelserne stod – som, landbruget og den største WLG PXOLJKHG IRU VHOY DW RYHUEULQJH VnHW WLGOLJHUH L nU VRP I¡OJH DI GHQ DNWLRQHQ VNDO QRN NRPPH QnU I¡UVW Sn UHVXOWHUHGH DOOLJHYHO L VWRUH WDE SURGXFHQW DI VSU¡MWHJLIWHQ O QJH KDU til Kirsten Brosbøl, som har stillet YDUPH VRPPHU RJ DW GHU LNNH HU QR- GHUHV DIJU¡GHU RJVn NDVVHUHV VLJHU IRU GH ¡NRORJLVNH DYOHUH PHQW HU HQ GHO DI O¡VQLQJHQ NRORJLVNH /DQGVIRUHQLQJ L XGVLJW DW JHQ VLNNHUKHG IRU DW ODQGP QGHQH 6YHQG -HQVHQ

“

AKTUELT

15. august 2014 nr. 549

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Fødevareminister Dan Jørgensen er tilfreds med regeringens nye modulering af landbrugsstøtten. Foto: Lars SvankjÌr

FAKTA: Éť

(8 KDU nEQHW IRU PXOLJKHGHQ IRU DW à \WWH RS PRG SURFHQW DI den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Den danske regering har pü den baggrund besluttet sig for en omlÌgning af landbrugsmidlerne pü op til 7 procent frem mod 2020.

Pengene indfases gradvist, süledes at fem procent af den direkte landbrugsstøtte overføres til landdistriktsprogrammet i 2016, seks procent i 2017 og syv procent i 2018-2020. I alt beløber det sig til 2,1 milliarder kroner i 2020. ɝ Omfordeling af midlerne betyder, at en gennemsnitlig landmand det første ür vil fü 14.000 kroner mindre i direkte støtte, men pengene skal fortsat arbejde for erhvervet.

Kilde: Fødevareministeriet

Regeringen omlĂŚgger landbrugsstøtten ‡‰‡”‹Â?‰‡Â? Šƒ” Â?‡Ž†– —†ǥ ƒ– Â?ƒÂ? ˆ”ƒ ʹͲͳͺ ˜‹Ž Ď?Ž›––‡ Íš ’…–Ǥ ƒˆ †‡Â? †‹”‡Â?–‡ ŽƒÂ?†„”—‰••–Þ––‡ ‘˜‡” –‹Ž ‰”ÞÂ? ‘Â?•–‹ŽŽ‹Â?‰ ƒˆ ŽƒÂ?†„”—‰‡–

AF IRENE BRANDT

Ă˜kologi er grøn omstilling Ă˜kologisk Landsforening understreger vigtigheden i, at det kommende landdistriktsprogram, som skal udmønte de grønne støttekroner, har meget stort fokus pĂĽ at fremme økologisk landbrug og fødevareproduktion.

- Ă˜kologiske landbrug og fødevarevirksomheder fungerer som en løftestang ikke bare for renere miljø,

Glade ministre I forbindelse med at beslutningen blev offentliggjort, var der to glade ministre, som stod pü mül for beslutningen: - Vi tager ikke pengene fra landbruget, men sørger for landbrugsstøtten i højere grad mülrettes, sü produktion og miljøhensyn gür hünd i hünd. Jeg er sikker pü, at landbru-

get hellere havde set, at vi ikke benyttede os af muligheden, og at de grønne organisationer ville ønske, at vi var güet lÌngere. Dog er jeg sikker pü, at vi er landet pü det rette niveau, sagde fødevareminister Dan Jørgensen.

Ogsü miljøminister Kirsten Brosbøl var meget tilfreds: - Vi trÌkker nu landbrugsstøtten i en grønnere retning til gavn for vores natur og miljø. Det er en ambitiøs beslutning, der giver mulighed for en grøn omstilling af dansk landbrug via investeringer i for eksempel miljøteknologi, mere natur og et renere miljø, sagde miljøministeren.

Bedre end frygtet Hos Landbrug & Fødevare er der ogsü blevet reageret pü udspillet, som karakteriseres som ’bedre end frygtet’.

- Der har vÌret talt om fuld modulation, som det er tilfÌldet i England, hvor landmÌndene ser ud til at miste 15 pct. Vi er landet pü en model, hvor vi trods alt mü sige at der er taget et hensyn, og det skal vi huske at rose regeringen for. Nu skal alt sÌttes ind pü, at pengene sü kan gü til gode formül, som for eksempel at skabe øget produktivitet og ny viden. Vi hüber, at en stor del af pengene kan ende ude hos de landmÌnd, som vil investere i ny teknologi og moderniseringer, sü

mener jeg, at det kan give mening, sagde - Der har vÌret talt om fuld modulation, som det er tilfÌldet i England, hvor landmÌndene ser ud til at miste 15 pct. Vi er landet pü en model, hvor vi trods alt mü sige at der er taget et hensyn, og det skal vi huske at rose regeringen for. Nu skal alt sÌttes ind pü, at pengene sü kan gü til gode formül, som for eksempel at skabe øget produktivitet og ny viden.

Vi hüber, at en stor del af pengene kan ende ude hos de landmÌnd, som vil investere i ny teknologi og moderniseringer, sü mener jeg, at det kan give mening, siger Martin Merrild. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer da nyheden kom frem.

Sukker dine køer ogsü efter grÌsmarker med AberDart sukkergrÌs?

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ür forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

t . es ..

M ĂŚlk m

- Det er et skridt i den helt rigtige retning, og vi er tilfredse med, at man nu kan skabe bedre rammer for den grønne omstillingen med mere økologi og naturindhold i landbruget, lyder reaktionen fra Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening.

Han tilføjer: - Men det er bare begyndelsen, for det er ikke fornugtigt i nogen samfund, at man gennem direkte støtte til landbruget blot øger erhvervets omkostninger.

Som et led i den seneste reform af EU-landbrugspolitik, har medlemslandene füet mulighed for at overføre 15 procent af den direkte landbrugsstøtte, til andre formül under landdistriktsprogrammet. Den danske regering har i løbet af sommeren besluttet at overføre fem procent i 2016 stigende til seks procent i 2017 og syv procent i hvert af ürene fra 2018 til 2020 til en grøn omstilling af landbruget.

- Ă˜kologi og naturtiltag er lig med grøn omstilling, og vi er tilfredse med, at der omsider bliver rokket ved forestillingen om, at landbrugets skal støttes blot for at eje og drive jord uden nĂŚvnevĂŚrdige krav til, hvordan man gør det. Der er hĂĽrdt brug for en grøn omstilling af dansk landbrug i en mere miljø-, natur og klimavenlig retning - altsĂĽ i retning af mere økologi, og man kan have forhĂĽbninger om, at regeringens omlĂŚgning af støtten, vil virke som motivation, siger Per Kølster.

drikkevand og en rigere natur, men ogsĂĽ for mennesker og jobs i landdistrikterne. Ă˜kologien bidrager til beskĂŚftigelse med en højvĂŚrdi kvalitetsproduktion og en underskov af landbrug, innovative, større og mindre, økologiske virksomheder, køkkener osv. Samtidig er økologi en markedsmĂŚssig succes bĂĽde herhjemme og pĂĽ eksportmarkeder og derfor vĂŚrd at investere i, siger Per Kølster. Ă˜kologisk Landsforening har med afsĂŚt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger stillet en rĂŚkke konkrete forslag til landdistriktsprogrammets fokus pĂĽ at styrke den økologiske udvikling og omlĂŚgning i landbruget.

- Et af forslagene er netop modulation af den direkte hektarstøtte, sü pengene kan bruges til at betale landmÌnd for at levere natur, miljø og klimaydelser, som ikke er umiddelbart omsÌttelige i markedet.

Regeringens initiativ her er et skridt i den rigtige retning, og det skaber forhübning om, at vi i fremtiden kan diskutere prioriteringen af en endnu større del af EU-støttekronerne, siger Per Kølster.

Derudover har Per Kølster en forhübning om, at de nye midler i Landdistriktsprogrammet ogsü kan komme klimaindsatsen til gavn.

- Vi er gennem ürene kommet med en rÌkke forslag til klimatiltag inden for økologien - fra binding af kulstof i jorden til produktion af biogas - som alle er blevet skudt i sÌnk med den begrundelse, at der ikke er penge til at betale den økologisk landmand for disse samfundsgavnlige tiltag, siger Per Kølster.

(7: *V• (ERQEVO % 7 w )RIVKMZIN w ,SPWXIFVS w 8PJ w [[[ HWZ JVSI HO w FYXMO LYRWFEPPI HO

LANDBRUGSSTĂ˜TTE

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

15. august 2014 nr. 549

Grønt lys for fusion Kalø Økologisk Landbrugsskole er nu blevet en underafdeling af Viden Djurs Lige før Kalø-forstander Kim Qvist fejrede sit sølvbryllup under en rejse PHG IDPLOLHQ WLO %DOL ÀN KDQ HQ O QJH YHQWHW EHVNHG IUD 8QGHUYLVQLQJVPLQLVWHULHW VRP RJVn PDUNHUHGH HQ PDUNDQW PLOHS O L VNROHQV OLY 'HQ MXOL PRGWRJ KDQ EUHYHW PHG GHQ HQGHOLJH JRGNHQGHOVH DI fusionen mellem landets eneste ¡NRORJLVNH ODQGEUXJVVNROH RJ 9LGHQ 'MXUV L *UHQDD 'HUPHG EHJ\QGHU HW KHOW Q\W NDSLWHO L KLVWRULHQ RP GHQ ¡NRORJLVNH ODQGPDQGVXGGDQQHOVH -XULGLVN J OGHU IXVLRQHQ PHG YLUNQLQJ IUD MDQXDU RJ GHW EHW\GHU UHHOW DW .DO¡ LNNH O QJHUH HNVLVWHUHU VRP HQ VHOYVW QGLJ VNROH Det lyder umiddelbart som en GUDPDWLVN QGULQJ PHQ EHJJH SDUWHU EDJ IXVLRQHQ IRUVLNUHU DW KYHUNHQ HOHYHU HOOHU VNROHQV O UHUVWDE YLO opleve store revolutioner i dagligdaJHQ RJ QnU GHU VNHU QGULQJHU YLO det blive i retning af en endnu bedre XQGHUYLVQLQJ GD .DO¡ IUHPRYHU NDQ WU NNH Sn O UHUNU IWHU RJ NRPSHWHQFHU IUD EHJJH VNROHU

Sjælen følger med 9L J¡U GHW YL DOWLG KDU JMRUW 1X HU vi bare blevet en underafdeling i en VW¡UUH MXULGLVN HQKHG RJ NRPPHU WLO DW IXQJHUH VRP HQ HUKYHUYVXGGDQQHOVH Sn OLQMH PHG DQGUH HUKYHUYVVNROHU VLJHU .LP 4YLVW VRP IUHPRYHU InU WLWOHQ VRP DIGHOLQJVFKHI IRU .DO¡ NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH Han er ligeglad med titler men gør PHJHW XG DI DW IRUVLNUH RP DW VNROHQV VM O RJ V UOLJH U¡GGHU LNNH JnU WDEW PHG IXVLRQHQ 7Y UWLPRG HU IXVLRQHQ GHQ EHGVWH VLNULQJ DI GHQ ¡NRORJLVNH landmandsuddannelse og det pioQpUDUEHMGH GHU VWDUWHGH L 9LOGPRVHQ for mange år siden, siger Kim Qvist, VRP EHVNULYHU KHOH IRUO¡EHW RPNULQJ IXVLRQHQ VRP HQ JRG SURFHV Administration til Grenaa 6LGHQ KDQ VWDUWHGH Sn .DO¡ YHG LQGJDQJHQ WLO KDU KDQ DUEHMGHW LQWHQVW Sn DW VLNUH VNROHQV IUHPWLG RJ DOOHUHGH Sn HW WLGOLJW WLGVSXQNW VWRG GHW NODUW IRU KDP DW VNROHQV

¡NRQRPL YDU Vn W\QGVOLGW DW GHQ YLOOH In VY UW YHG DW RYHUOHYH PHG PLQGUH GHQ ÀN HQ VW¡UUH ·OHJHNDPPHUDW· Som landets mindste landbrugsVNROH YDU .DO¡ DOW IRU VnUEDU RJ XGHQ HQ VDPDUEHMGVSDUWQHU NXQQH VNROHQ XQGHU LQJHQ RPVW QGLJKHGHU OHYH RS WLO NUDYHQH L GHQ Q\H HUKYHUYVVNROHUHIRUP VRP WU GHU L NUDIW WLO DXJXVW 6n VHOY RP GHW KDU Y UHW WLGNU YHQGH KDU KDQ DOGULJ IRUWUXGW DW KDQ KDU LQYHVWHUHW WR HW KDOYW nU DI VLW OLY L DW VLNUH .DO¡V IUHPWLG +DQ EHJU GHU KHOOHU LNNH DW GH ÁHVWH DI GH mere trivielle administrative opgaver IUHPRYHU EOLYHU YDUHWDJHW IUD *UHQDD Det er en af stordriftsfordelene ved IXVLRQHQ Bestyrelsen er væk 6RP HQ XQGHUDIGHOLQJ DI 9LGHQ 'MXUV KDU .DO¡ LNNH O QJHUH HQ VHOYVW QGLJ EHVW\UHOVH 7LO DW XGVWLNNH GHQ RYHURUGQHGH NXUV IRU GHQ ¡NRORJLVNH ODQGPDQGVXGGDQQHOVH RJ VNROHQV ¡YULJH DNWLYLWHWHU EOLYHU GHU L VWHGHW

Kim Qvist glæder sig over, at der nu er udsigt til en gennemgribende renoveULQJ DI .DO¡ RJ Y UNVWHGHW EDJ KDP HU HQ DI ÁHUH VRP VQDUW Pn ODGH OLYHW IRU at give plads til mere tidsvarende bygninger. nedsat et uddannelsesråd, som får HQ HQNHOW SODGV L EHVW\UHOVHQ KRV 9LGHQ 'MXUV 8GGDQQHOVHVUnGHW VNDO EHVWn DI UHSU VHQWDQWHU IUD EUDQFKHQV RUJDQLVDWLRQHU HQ UHSU VHQWDQW IUD PHGarbejderne og elever samt afdelingsFKHI .LP 4YLVW 6LGVWQ YQWH JO GHU VLJ RYHU DW VNR-

Hele skolen får et løft

’Laden’ var fyldt med en blanding af spænding, forventning og usikkerhed, da godt et halvt hundrede nye landbrugselever i sidste uge YDU VDPOHW WLO I OOHV EULHÀQJ Sn GDJ to af et uddannelsesforløb. Det NDQ Q SSH XQGJn DW EOLYH SU JHW af den planlagte renovering efter fusionen med Viden Djurs.

Håndværkerne rykker ind til efteråret for at sætte skik på den nedslidte skole, som får sin egen gårdbutik UDDANNELSE 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 +YLV PDQ W OOHU GH LQWHUQDWLRQDOH elever på Organic Farmer med, er GHU QHWRS VWDUWHW HOHYHU Sn .DO¡ RJ GH NDQ VH IUHP WLO DW KHOH VNROHQ InU HW O¡IW 0HG P\QGLJKHGHUQHV JRGNHQGHOVH DI IXVLRQHQ PHOOHP 9LGHQ 'MXUV og Kalø, er der givet grønt lys for en gennemgribende renovering af de QHGVOLGWH E\JQLQJHU Sn GHQ ¡NRORJLVNH ODQGEUXJVVNROH $IGHOLQJVFKHI .LP 4YLVW IRUYHQWHU DW GH I¡UVWH KnQGY UNHUH DOOHUHGH U\NNHU LQG L O¡EHW DI VHQVRPPHUHQ $PELWLRQHQ HU GRJ LNNH NXQ DW J¡UH GH I\VLVNH UDPPHU WLGVYDUHQGH ifølge Kim Qvist er det ambitionen at JHQW QNH KHOH XQGHUYLVQLQJVVLWXD-

OHQ QX NDQ VH IUHP WLO DW In ÁHUH RJ PHUH WLGVYDUHQGH XQGHUYLVQLQJVORNDOHU VDPW ÁHUH HOHYHU RJ XQGHUYLVHUH 'D MHJ NRP WLO VNROHQ YDU GHU NODVVHU PHG HOHYHU +YLV PDQ YLO KDYH HQ VXQG ¡NRQRPL VNDO PDQ RS Sn NODVVHNYRWLHQWHU Sn HOHYHU VLJHU KDQ jb@okologi.dk

tionen og indrette Kalø til et topmoGHUQH VNROHODQGEUXJ KYRU SUDNVLV RJ WHRUL EOLYHU NQ\WWHW HQGQX W WWHUH VDPPHQ 0DQJH DI GH Q\H ¡NRORJLVNH ODQGEUXJVHOHYHU NRPPHU IUD VWRUE\HU Vn GHU HU HW VWRUW EHKRY IRU DW LQGGUDJH VWDOGHQ GULYKXVHW RJ PDUNHUQH PHJHW PHUH GLUHNWH L XQGHUYLVQLQJHQ 'HW VNDO NO GH HOHYHUQH HQGQX EHGUH Sn WLO GHQ YLUNHOLJKHG GHU YHQWHU QnU GH IRUODGHU .DO¡ Mere købmandsskab ,I¡OJH 2OH 6YLW GLUHNW¡U IRU 9LGHQ 'MXUV JnU ¡YHOVHQ XG Sn DW In ¡NRORJLHQ EUDJW L VSLO Sn HQ Q\ RJ VW UNHUH PnGH 'HUPHG W QNHU KDQ LNNH NXQ

Sn KYRUGDQ PDQ SURGXFHUHU ¡NRORJL PHQ L QRN Vn K¡M JUDG Sn KYRUGDQ PDQ InU GHQ EUDJW XG WLO IRUEUXJHUQH 'HW HU LNNH O QJHUH QRN EDUH DW SURGXFHUH N¡G WLO HW VODJWHUL 0DQ VNDO SURGXFHUH WLO HW PDUNHG RJ JHQQHP nUHQH KDU DOW IRU PDQJH ¡NRloger gjort deres erfaringer på den KnUGH PnGH VLJHU KDQ 1HWRS Sn GHQ PHUNDQWLOH IURQW KDU .DO¡ YLD IXVLRQHQ IXQGHW HQ ULJWLJ VW UN SDUWQHU )¡GHYDUHSURGXNWLRQ K QJHU W W VDPPHQ PHG DIV WQLQJHQ RJ YL HU det største uddannelsessted for de DQVDWWH L GDJOLJYDUHKDQGOHQ 9L XGdanner alle leverne til både Coop og 'DQVN 6XSHUPDUNHG RJ YL VWnU RJVn

for efteruddannelsen af deres ansatWH VLJHU 2OH 6YLW Derfor vil undervisningen i marNHGVI¡ULQJ RJ DIV WQLQJ EOLYH RSprioriteret, og eleverne får desuden PXOLJKHG IRU DW WHVWH WHRULHUQH DI L SUDNVLV L HQ Q\LQGUHWWHW JnUGEXWLN VRP EODQGW DQGHW VNDO V OJH VNROHQV HJQH DIJU¡GHU Undervisning i byggerod En vigtig mission bliver at øge elevWDOOHW 'HW VNDO VNH EO D YHG DW SURÀOHUH .DO¡ RJ ¡NRORJLHQ QnU 9LGHQ Djurs tager på turné til uddannelVHVPHVVHU RYHU KHOH ODQGHW RJ YLD HQ W WWHUH NRQWDNW WLO ODQGEUXJHW RJ 2OH 6YLW HU LNNH L WYLYO RP DW .DO¡ YLO

RSOHYH IUHPJDQJ L GH NRPPHQGH nU NRORJL RJ E UHG\JWLJKHG HU L Y NVW RJ YL VHU HQ YRNVHGH LQWHUHVVH IUD EnGH GHWDLOKDQGOHQ RJ SROLWLVN KROG +HU RJ QX KDQGOHU GHW RP DW In driften til at fungere, og Kim Qvist og Ole Svit er enige om, at den størVWH XGIRUGULQJ Sn NRUW VLJW EOLYHU DW JHQQHPI¡UH UHQRYHULQJHQ DI VNROHQ uden at byggerodet går ud over unGHUYLVQLQJHQ Økonomien er på plads 0HG HJHQÀQDQVLHULQJ SOXV WUH PLR NU IUD 6\GGMXUV .RPPXQH RJ \GHUOLJHUH PLR NU IUD 8QGHUYLVQLQJVPLQLVWHULHW KDU .DO¡ PLR NU WLO DW PRGHUQLVHUH VNROHQ Renoveringen omfatter både boDIGHOLQJHUQH PHG VHQJHSODGVHU RJ XQGHUYLVQLQJVORNDOHUQH Samtidig er det planen at nedrive ÁHUH JDPOH SDYLOORQHU RJ LQGUHWWH HW Q\W VWRUW Y UNVWHG 6RP OHG L SODQHUQH VLJHU .DO¡ Q VWH nU IDUYHO WLO GHQ SULYDWH E¡UQHKDYH VRP JHQQHP PDQJH nU KDU KDIW EDVH Sn VNROHQ

15. august 2014 nr. 549

ØKOLOGI & ERHVERV

7

TEMA: KORN FAGLIGT TALT AF CARSTEN MARKUSSEN PLANTEAVLSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

VINTERSÆD I 2014/15 Vi har haft den tidligste høst i mands minde. Selv de, der har ført en skriftlig marklogbog eller -dagbog, kan ikke ÀQGH Vn WLGOLJ HQ K¡VW L GHUHV RSWHJQHOVHU 'HW EHW\GHU DW HIWHUDIJU¡GHUQH KDU DOOH WLGHUV FKDQFH IRU DW XGQ\WWH GHUHV SRWHQWLDOH RJ DW GHU HU HQ KHOW V UOLJ PXOLJKHG IRU DW In EHN PSHW URGXNUXGW LQGHQ VnQLQJ DI Q VWH DIJU¡GH KYDG HQWHQ GHW HU YLQWHU HOOHU YnUV G )n QX JMRUW QRJHW YHG GHW W QN Sn IUHPWLGHQ O J GLJ LNNH Sn GHQ ODGH VLGH

“

+YLONHQ YLQWHUV G GHU VNDO VnV DIK QJHU EO D DI ERQLWHW og forfrugt, hvor hvede HU PHVW NU VHQ RJ Vn EfterafQDWXUOLJYLV DIV WQLQJ WLO grøderne IRGHUVWRI HOOHU HJQH G\U

har lige nu alle tiders chance for at udnytte deres potentiale, og der er en helt særlig mulighed for at få bekæmpet rodukrudt inden såning af næste afgrøde, hvad enten det er vinter- eller vårsæd.

Hvis man har de gode forKROG KYHGHQ NU YHU VNDO man ifølge Den økologiske IU¡GDWDEDVH Y OJH PHOOHP fem sorter. Mariboss og KWS Dacanto ser umidGHOEDUW XG WLO DW Y UH GH bedste bud, men Elixer har i 2014 klaret sig godt, det vil sige bedre end tidligere nU /DQGVNQHFKW E¡U PDQ LNNH G\UNH GD GHQ HU V Udeles modtagelig over for JXOUXVW 6NDJHQ VNXOOH JHUQH NXQQH V OJHV VRP EU¡GKYHGH GHW NU YHU OLGW HNVWUD NY OVWRI RJ HQ NRQWUDNW 8GE\WWHP VVLJW OLJJHU 6NDJHQ LNNH GnUOLJW LV U QnU GHW WDJHV L betragtning, at det er en brødhvede.

7ULWLFDOH VnV G VHU GHU L VNULYHQGH VWXQG LNNH XG WLO NRPPH Sn PDUNHGHW L ¡NRORJLVN NYDOLWHW %ODQGW NRQYHQWLRQHOOH XEHMGVHGH VRUWHU YLO (PSHUR Y UH DW IRUHWU NNH IUHP IRU *ULQJR RJ 5DJWDJ LGHW (PSHUR KDU HQ QRJHW EHGUH UHVLstens mod de gulrustracer, vi kender. $I YLQWHUUXJ HU GHU WR VRUWHU Sn IU¡GDWDEDVHQ OLJH QX .DSLWlQ GHU HU HQ JDPPHOGDJV SRSXODWLRQVVRUW RJ 3DOD]]R GHU HU HQ K\EULGVRUW +YRU GHU HU VWRUW XGE\WWHSRWHQWLDOH E¡U 3DOD]]R IRUHWU NNHV GD GHQ JLYHU SFW VW¡UUH XGE\WWH HQG HQ VRUW VRP .DSLWlQ , YLQWHUE\J HU GHU WR VRUWHU DW Y OJH LPHOOHP RJ 0DWURV E¡U IRUHWU NNHV GD GHQ KDU JLYHW K¡MHUH XGE\WWHU RYHU nUHQH HU VXQGHUH RJ KDU HW O QJHUH VWUn HQG 6DQGUD Fortsat god høst og såsæson.

Ikke færre end 20 bagersvende fra Reinh van Hauen er klar til at håndælte og forme de mange brød til Irmas nye brødserie.

Irma bag ny brødserie Mejnerts Mølle leverer råvarerne, og Reinh van Hauen bager brødet, når Irma i næste uge lancerer et helt nyt brødkoncept med masser af økologi BRØD $) -$.2% %5$1'7 0HQV PDQJH DI ODQGHWV GDJOLJYDUHN GHU den seneste tid har lanceret forskellige EU¡GNRQFHSWHU KYRU ODYH SULVHU OLJQHU GHQ YLJWLJVWH SDUDPHWHU JnU ,UPD QX GHQ VWLN PRGVDWWH YHM RJ I¡OJHU L 0H\HUV RJ (PPHU\V IRGVSRU Irma har allieret sig med kvalitetsbaJHULHW 5HLQK YDQ +DXHQ VRP KDU nUV erfaring med at lave brød efter de gamle KnQGY UNVWUDGLWLRQHU , I¡UVWH RPJDQJ V¡V WWHU ,UPD GHW Q\H EU¡GVRUWLPHQW L N GHQV Q\H EXWLN XQGHU $[HOERUJ L .¡benhavn, der fungerer som lidt af en testbutik.

9L KDU OXUHSDVVHW OLGW PHQV GH ÁHVWH DQGUH N GHU KDU ODQFHUHW Q\H EU¡G NRQFHSWHU PHQ EU¡G HU HW RPUnGH VRP YL QX YLO SULRULWHUH HQGQX K¡MHUH HQG WLGOLJHUH VLJHU 6WHHQ +DXEMHUJ YDUHFKHI KRV ,UPD Direkte fra ovn til butik 9RUHV EHUHWWLJHOVH HU DW WLOE\GH NXQGHUQH kvalitetsbrød, som afviger fra resten af

PDUNHGHW 9L KDU DUEHMGHW VDPPHQ PHG 5HLQK YDQ +DXHQ L HW SDU nU RJ NXQGHUQH kan godt lide deres brød, som bliver bragt ud i butikken lige fra ovnen, siger han.

'HQ Q\H EU¡GVHULH RPIDWWHU EU¡G KYRU FD KYHUW WUHGMH EOLYHU ¡NRORJLVN 'HW EOLYHU SULP UW GH P¡UNHUH EU¡GW\SHU , IRUYHMHQ KDU ,UPD HW S QW VDOJ DI forbagt bake-off brød fra Il Fornaio, men 6WHHQ +DXEMHUJ HU LNNH L WYLYO RP DW GH ODQJWLGVK YHGH IULVNEDJWH EU¡G IUD 5HLQK YDQ +DXHQV FHQWUDOEDJHUL Sn )UHGHULNVEHUJ EnGH YLO O¡IWH EU¡GNYDOLWHWHQ RJ ¡NRORJLSURFHQWHQ KRV ,UPD \GHUOLJHUH Med hænderne i dejen 5HLQK YDQ +DXHQ EDJHULHWV KLVWRULH JnU WLOEDJH WLO GD 5HLQKDUG YDQ +DXHQ JUXQGODJH VLW EDJHUL , GDJ VWnU ROGHEDUQHW Klavs van Hauen for driften. Han har ansat 20 bagersvende, og de bruger stadig QRJOH DI ROGHIDGHUHQV RSVNULIWHU 9L JnU LNNH Sn NRPSURPLV PHG QRJHW $OOH YRUHV EU¡G EOLYHU EDJW DI ODQJWLGVK YHW GHM RJ EOLYHU VOnHW RS L KnQGHQ 3n GHQ PnGH KDU GX HQ KHOW DQGHQ IHHOLQJ PHG

brødet, siger Klavs van Hauen, som de VHQHVWH PnQHGHU KDU HNVSHULPHQWHUHW PHG PHO IUD 0HMQHUWV 0¡OOH YHG .DOXQGborg.

9L KDU KDIW HQ W W GLDORJ RJ MHJ InU QRJHW VXSHU PHO 'HU HU LQJHQ VOLQJHU L NYDOLWHWHQ RJ KDQ PDOHU NXQ QnU MHJ EHVWLOOHU GHW Vn MHJ DOWLG InU KHOW IULVNW PHO siger Klavs van Hauen, som i disse dage HU WUDYOW RSWDJHW DI DW nEQH 9DQ +DXHQ butik nummer seks, som kommer til at ligge i Slotsarkaden Hillerød Kohberg og Schulstad må vige 'H ¡NRORJLVNH EU¡G EOLYHU SURFHQW G\UHUH HQG GH NRQYHQWLRQHOOH RJ GHW HU SODQHQ KXUWLJVW PXOLJW DW EUHGH GHQ Q\H EU¡GVHULH XG WLO KRYHGSDUWHQ DI ,UPDV JRGW EXWLNNHU KYRU GHQ YLO IRUWU QJH brød fra Kohberg og Schulstad.

9L InU HW EU¡G GHU VOnU DOW DQGHW XGH L GHWDLOKDQGOHQ VLJHU 6WHHQ +DXEMHUJ

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

Nür viljen driver (mølle)vÌrket For ti ür siden begyndte Per Grupe fra Mørdrupgaard at eksperimentere med gamle hvede- og havresorter. Formület var at skabe et nyt og anderledes kornprodukt. I dag er hans Sølvgryn pü vej til at blive en succes, men for Per Grupe har processen vÌret fortjeneste i sig selv 'HW HU ÀUH nU VLGHQ DW 3HU *UXSH VnHGH GH I¥UVWHU NHUQHU DI KDYUHVRUWHQ V¥OYJU\Q 1X HU KDQ NODU WLO DW V OJH JU\QHQH L GHWDLOVDOJ K¥VWHQ DI NRUQHW EOHY UHYHW Y N Vn PnVNH NDQ ODQGPDQGHQ IUD /\QJH VSLVH JU\Q PHG V¥OYVNH L IUHPWLGHQ )RWR $QQH $DJDDUG

valser. En langsommelig proces der dog i sidste ende resulterede i 10 ton fÌrdig sølvgryn, som først blev hÌldt pü pose og siden fra posen over i forbrugernes tallerkener.

PRODUKTUDVIKLING AF NILS WĂœRTZENFELD De ligner andre havregryn. De dufter som andre havregryn, og for nogen smager de sikkert ogsĂĽ som alle andre havregryn.

Der er dog ogsü dem, der ikke har tøvet med at udrübe Per Grupes nye produkt, Sølvgryn, til de bedste havregryn, de nogensinde har smagt.

Lige siden den nye havre-variant blev hÌldt pü poser og solgt i et meget begrÌnset antal kort efter ürsskiftet, har Per Grupes Sølvgryn udelukkende füet positive ord med pü vejen.

IsĂŚr fra folk, der i den grad mener, at landmanden fra Lynge i NordsjĂŚlland har opfundet den dybe tallerken - eller i hvert fald et produkt, som de hellere end gerne vil fylde i deres egen dybe tallerken.

Roserne er ikke mindst strømmet LQG Sn )DFHERRN KYRU à HUH EUXJHUH pü gruppen ’havregryn’ skiftevis storroser de smü gryn samt efterlyser nye forsyninger. Disse skulderklap glÌder Per Grupe.

- Indtil videre har vi kun füet positiv respons pü Sølvgryn, og det er vi selvfølgelig glade for. Det er altid dejligt at fü ros for noget, man har lagt en del arbejde i, siger Per Grupe. Og arbejde er der bestemt lagt i de nye gryn. Arbejde og tid.

En langsommelig proces - Det startede med, at vi for ti ür siden ønskede at afprøve en rÌkke gamle sorter - primÌrt hvede, men ogsü nogen fü havresorter for at se, om vi kunne komme op med noget nyt, fortÌller Per Grupe, der i sin nysgerrighed faldt over havresorten Sølvgryn, der stammer fra 1923.

- Man har i mange ĂĽr vidst, at der

var forskel pü smagen af hvede, sü vi tÌnkte, at der sikkert ogsü var forskel pü havre. Det var i hvert fald ikke noget, som rigtig var blevet undersøgt, før vi gik i gang, og da vi begyndte at teste sølvgryn, kunne vi med det samme smage, at den var bedre end andre havresorter. Det synes vi i hvert fald selv, forklarer landmanden, der begyndte den langsommelige proces at sü de første V¥OYJU\Q IRU ÀUH nU VLGHQ Da det er forbudt at handle med süsÌd, der ikke er pü EUs sortsliste, er Per güet den møjsommelige vej og har avlet en hel mark frem fra smü kornprøver å 50 gram, som han har füet fra NordGen (Nordisk Genbank, red). Prøverne blev süet ud pü Mørdrupgürd, høstet, og süet igen. Derefter blev den høstede havre sendt til Dalby Mølle, hvor den først blev afskallet, derefter opvarmet med damp, før den blev valset pü varme

Ventetiden vÌrd Diverse havregryns-entusiaster har dog mütte kigge langt efter de eftertragtede Sølvgryn pü dagligvarebutikkernes hylder, for ud over en hündfuld udvalgte gürdbutikker, har SURGXNWHW NXQ Y UHW DW ÀQGH KRV .¥benhavns FødevarefÌllesskab, som modtog grynene i 1 kilos pakker og efterfølgende distribuerede den begrÌnsede mÌngde ud til sine medlemmer.

Ligesom disse medlemmer efterfølgende har udvist begejstring for Per Grupes Sølvgryn, er idÊmanden selv heller ikke bleg for at rose sin ¡RSÀQGHOVH¡ - Jeg har efterhünden spist havregryn i over 50 ür, men da jeg smagte sølvgryns-sorten, blev jeg meget overrasket og tÌnkte: Den smager jo helt vildt godt! Mit hüb for 10 ür siden var at skabe en ny og anderledes kvalitet. En bedre kvalitet - og det er lykkes, synes jeg, siger Per Grupe, der dog ikke satte projektet i vÌrk for at tjene en masse penge.

- Selvfølgelig kan man ikke undgü, at der gür økonomi i det, nür man ønsker at producere en vare, men for mig handler det ikke om at tjene penge. Dette har vÌret mit helt eget projekt fra starten, og selvom det

har taget mange ĂĽr, fra vi startede, til vi havde et fĂŚrdigt produkt, sĂĽ har det vĂŚret en sjov proces og bestemt ventetiden vĂŚrd, mener Per Grupe.

Meyer skal sÌlge Sølvgryn Oven pü succesen med den første høst Sølvgryn har Per Grupe lavet HQ DIWDOH PHG HQ à RN YHQQHU RP DW dyrke et nyt parti - denne gang pü knap 100 ton.

- Vi hüber pü at fü grynene i vores egne poser denne gang. Mange folk tÌnker sikkert, at havregryn bare er havregryn, men jeg tÌnker, at hvis bare emballagen klarer den første del, og gør folk nysgerrige, sü er jeg overbevist om, at havregrynene nok skal gøre resten, griner Per Grupe.

Det er tilmed planen at Sølvgryn skal sÌlges gennem samarbejdet Grupe&Meyer, som Per Grupe i forvejen har med Claus Meyer. Den kendte tv-kok, ivÌrksÌtter m.m. benytter sig i forvejen af mel fra Mørdrupgaard, men for fremtiden er det Per Grupes hüb, at samarbejdet ogsü bliver udvidet med de nye Sølvgryn. +YLV à HUH VNDO KDYH PXOLJKHG IRU at smage Sølvgryn, skal vi bredere ud, og dette für vi mulighed for gennem Meyers butikker. I sidste ende kunne det selvfølgelig ogsü vÌre sjovt, hvis det havnede i dagligvarebutikkerne, men det er stadig et stykke vej.

Den nye høst af sølvgryn er formentlig klar til salg hen pü vinteren.

Smagstest: Sølvgryn â€?Du stĂĽr med en unik pakke havregryn.â€? SĂĽdan stĂĽr der skrevet pĂĽ forsiden af Per Grupes Sølvgryn, der lĂŚngere nede i teksten ogsĂĽ bryster sig af, at produktet i en smagstest er blevet kĂĽret som de havregryn med den bedste smag. Redaktionen pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv satte sig derfor for at foretage vores egen smagstest for at afgøre, om Sølvgryn nu ogsĂĽ adskiller sig markant fra andre økologiske havregryn.

Südan gjorde vi: For at kunne sammenligne de grovvalsede Sølvgryn med en lignende konkurrent, übnede vi en tilsvarende pose grovvalsede havregryn fra Änglamark. Begge

poser er selvfølgelig økologiske.

Dommen: De to varianter blev hÌldt op i hver sin skül. Den første smagning foregik uden mÌlk, og her opstod der uenighed blandt deltagerne om, hvorvidt der var en egentlig smagsforskel. Én deltager mente, at Sølvgrynene var mere aromatiske og knap sü bitre som Änglamarks variant. En anden mente, at der ingen forskel var overhovedet. Til gengÌld opstod der hurtigt enighed om, at den store forskel ikke lü i smagen, men i konsistensen. Her adskilte 6¥OYJU\Q VLJ NODUW YHG DW Y UH ÀQHUH i stukturen og ikke sü tørre som Änglamarks, der til gengÌld havde mere

’bid’ at byde pü i form af en sejere og tørrere konsistens.

En klar forskel tegnede sig dog, da vi tilføjede mÌlk til de to varianWHU )RU PHQV P ONHQ ÀN bQJODPDUNV gryn til at udskille de smü skaller, VRP RIWH HU DW ÀQGH L JURYYDOVHGH havregryn, sü forblev Sølvgrynene ÀQH RJ XGHQ VNDOOHU Overordnet blev vi pü redaktionen positivt overraskede over Sølvgryn, som vi vurderer til at vÌre et par havregryns-lÌngder bedre end konkurrenten fra Änglamark. Forskellen var ikke overvÌldende, men alligevel vinder Sølvgryn pü sin struktur, sin ÀQH NRQVLVWHQV RJ VLQ JRGH VPDJ

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Meyers legendariske kanelsnurrer krÌver en del hündarbejde, men det gür lynhurtigt, nür øvede hÌnder jonglerer med dejen.

Bagerne skal have hÌnderne ned i dejen Åbenhed, enkle opskrifter og gamle kornsorter er ingredienserne i Meyer Bageriernes succes BAGERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Kunderne stür i kø langs disken i Meyers Bageri i Classensgade 33. Mens de venter, kan de via et vindue i bagvÌggen kigge direkte ned i bageriet.

Det ligger i et kÌlderlokale, hvor de WR IDVWH EDJHUH KDU JDQJ L à HUH IRUskellige slags brød og en portion af de legendariske kanelsnurrere, som er blevet et stort hit hos de københavnske kunder.

I Meyers Bagerier bliver alt lavet fra bunden af økologiske rüvarer.

Hovedparten af melet kommer fra samarbejdspartneren Per Grupes marker ved Mørdrupgaard, og en del af kernerne bliver malet pü en lille kvÌrn, som troner midt i lokalet.

Det er bagermester Thomas Mathiassen, som har det overordnede ansvar for produktionen, og han er fascineret af arbejdet med de gamle nordiske kornsorter, selv om det ikke altid er lige nemt.

Friskt mel kan smages - Kornpartierne fra Mørdrupgaard er meget smü, og derfor kan der vÌre variationer i kvaliteten.

Derfor at det vigtigt, at bagerne kan deres hĂĽndvĂŚrk og bogstavlig

talt har hÌnderne nede i dejen, sü de har tÌt føling med dagens produktion af brød og kager.

- Vi maler selv alt vores fuldkornsmel. Det er lidt som med kaffe.

6PDJV RJ DURPDVWRIIHU HU Ă \JWLJH Vn det kan sagtens smages, at melet er friskmalet, siger Thomas Mathiassen.

- Det er kvaliteten af proteinerne, som afgør, hvor meget vÌde dejen kan optage. Hvis proteinstrengene er i stykker, kan de ikke holde pü vÌden, siger den garvede bager, som er kraftig modstander af at tilsÌtte ascorbinsyre (C-vitamin) til melet.

Det bliver af mange brugt til at opstramme glutenindholdet for at øge optagelsen af vÌde, men Thomas Mathiassen mistÌnker samtidig ascorbinsyren for at ødelÌgge surdejen.

Da kvaliteten af Grupe&Meyer-melet fra Mørdrupgürd kan variere en smule fra parti til parti, er det vigtigt, at bagerne er i stand til at justere lidt pü opskrifterne.

- Hvorfor Ìndre pü noget, som har fungeret godt i 4000 ür, spørger han.

Godt brød bestür af mel, surdej, vand og salt.

Gratis surdej til kunderne - Da jeg var fĂŚrdiguddannet, var der 3.000 hĂĽndvĂŚrksbagere. I dag er der kun 500 tilbage, siger Thomas Mathiassen om udviklingen i bagerbranchen.

De store industribagerier har fortrÌngt den lokale bager, og mens bagerierne tidligere var kendetegnet ved stor lukkethed, er Meyers Bagerier altid übne for kunderne, som oven i købet kan fü en portion gratis surdej med hjem.

- Jeg oplever, at vores kunder

har en holdning til, hvad de spiser, og har rüd til det. Vi er i tÌt dialog med kunderne, og jeg kan godt lide at dele vores viden med dem, siger Thomas Mathiassen, som er i løbende dialog med kornavler Per Grupe, som samtidig für mange vigtige svar fra bagerierne.

- Bagernes dom er den ultimative test for mit arbejde med de gamle kornsorter. Bager det godt? Smager det godt, siger Per Grupe.

Pü mandag i nÌste uge er der markvandring pü Mørdrupgaard, hvor deltagerne kan møde büde Thomas Mathiassen, Per Grupe og Claus Meyer, som fortÌller om arbejdet med de gamle nordiske kornsorter.

Helt galt er ĂĽrets høst da ikke gĂĽet At regnmĂŚngden spiller en afgørende rolle for høstudbyttet kommer nĂŚppe bag pĂĽ nogen. Sommeren 2014 vil blive husket som det ĂĽr, Š˜‘” Â?‘‰‡Â? Ď?‹Â? ”‡‰Â? ‹ ’ƒ••‡Â?†‡ Â?§Â?‰†‡”ǥ Â?‡Â?• ƒÂ?†”‡ •–ƒ†‹‰ •’‡Œ†‡” ‡ˆ–‡” „›‰‡”ǥ †‡” Â?ƒÂ? ”‡††‡ ŠÞ•–‡Â? ‹ •‹†•–‡ ĂžÂŒÂ‡Â„ÂŽÂ‹Â?

HĂ˜STEN 2014 AF JAKOB BRANDT OG IRENE BRANDT - Jeg har aldrig set sĂĽ gode afgrøder pĂĽ markerne, som jeg sĂĽ omkring Sankt Hans, konstaterer Bjarne Hansen, der er økologikonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Siden har vejret i visse egne af landet dĂŚmpet begejstringen.

- Her i sensommeren kan vi konstatere, at der har vÌret store forskelle pü nedbøren fra egn til egn, hvilket er resulteret i udbyttetab dÊr, hvor der er faldet mindst regn, konstaterer Bjarne Hansen og tilføjer:

- Men landmÌndene vil huske 2014 som et nemt ür. Det var let DW Vn RJ OHW DW K¥VWH RJ GH à HVWH er godt tilfredse. Den nedadgüende justering af forventningerne til udbyttet, der er sket siden Sankt Hans opvejes mere eller mindre af, at landmÌndene takket vÌre de gode forhold i høsten har sparet mange arbejdstimer og udgifter til tørring af kornet.

OK høst Samlet set vurderer Bjarne Hansen at høsten 2014 er en ’OK høst’.

- PĂĽ de gode jorder, hvor der er faldet vand, ser det fornuftigt ud - og

endnu er der ingen afgrøder, der er güet helt galt, siger Bjarne Hansen.

Tidlig høst Høsten 2014 vil ogsü blive husket som üret, hvor høsten begyndte mindst 14 dage tidligere end i normale ür.

- Det er dejligt at fü høstet tidligt.

Nogle steder er havren blevet høstet allerede i juli, og generelt har afgrøderne udviklet sig usÌdvanligt hurtigt, siger Bjarne Hansen.

Høje faldtal Niels Mejnertsen, som driver Mejnerts Mølle ved Svebølle lidt uden

for Kalundborg, er godt tilfreds med ürets høst. Ud over en betydelig egenproduktion opkøber han korn IUD à HUH VM OODQGVNH ¥NRORJHU - Generelt er kvaliteten høj og mÌngderne er gode. Faldtallene for büde rug, vürhvede, ølandshvede og spelt er høje. Men der mangler lidt protein i vinterhveden, lyder vurderingen fra den sjÌllandske mølleriejer, som ürligt omsÌtter 12-13.000 tons korn.

Selv om en stor del af det bornholmske korn stadig stür pü markerne, er der ogsü optimisme at spore hos møller Niels Jespersen fra Bornholms Valsemølle.

- Vi har füet masser af sol i ür, sü hvis vi slipper for regn, forventer jeg en god høst, siger han.

Vandmangel pü SjÌlland Helt sü optimistisk er meldingerne ikke fra Per Grupe fra Mørdrupgaard pü SjÌlland. Han vurderer, at den ujÌvne fordeling af nedbøren vil føre til meget store regionale forskelle pü udbyttet og kvaliteten af kornet.

- Her hos os har vi fĂĽet ekstremt lidt vand, sĂĽ proteinindholdet i vinterhveden ligger lige i underkantet af det normale, mens vĂĽrhveden ligger nogenlunde pĂĽ det normale niveau, vurderer Per Grupe.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

Interessen for at dyrke oprindelige kornsorter vokser De økologiske landmĂŚnd vil gerne udfordres fagligt, derfor er interessen for alternative afgrøder voksende BRĂ˜DKORN: - NĂĽr jeg kommer rundt og snakker med landmĂŚndene kan jeg høre, at mange er interesseret i at vĂŚre med til at udvikle dyrkningen af de oprindelige kornsorter som spelt, emmer og enkorn, siger økologikonsulent Bjarne Hansen fra Ă˜kologisk Landsforening.

- Interessen bunder blandt andet i, at landmÌndene gerne vil udfordres og inspireres. Det er ikke lÌngere et pionerarbejde at dyrke disse sorter; men de krÌver noget andet end de traditionelle kornsorter, konstaterer Bjarne Hansen og tilføjer: - Sü hüber jeg bare, at der ogsü er en efterspørgsel pü disse sorter, som kan danne grundlag for, at øge dyrkningen af de oprindelige kornsorter.

For nok snakker en del landmÌnd om at begynde at dyrke spelt, emmer og enkorn; men ingen gür i gang, før de har en aftale om afsÌtning af høsten.

.XUW -HVVHQV VÂĄQ WRJ MXOL GHWWH ELOOHGH DI VLQ IDU L VSHOWPDUNHQ KYRU GHQ Ă RWWH 2EHUNXOPHU 5RWNRUQ SUÂ VHQWHUHU VLQH NDUDNWHULVWLVNH UÂĄGH VWUn VRP KDU givet sorten navn. Foto: Jeppe Jessen.

10.000 tønder korn i laden Det krĂŚver godt hĂĽndvĂŚrk at hĂĽndtere tørringen af kornet, nĂĽr der er otte forskellige kornafgrøder pĂĽ markerne KORNTĂ˜RRING AF IRENE BRANDT

Jyder pü spring Det er isÌr de jyske økologer, der gerne vil arbejde med de nye sorter, men i følge Bjarne Hansen er de oppe mod gamle myter.

- Myten siger, at pü SjÌlland dyrker man brødkorn og i Jylland dyrker man foderkorn; men det er jo noget vrøvl. Der er masser af god brødjord i Jylland, og jyderne kan sgatens dyrke brødkorn, hvis der internt i landbruget ikke var en barriere baseret pü myter, som püstür noget andet, siger Bjarne Hansen.

Opbevaring er en udfordring Én af de udfordringer, landmÌndene skal tage op, hvis det lykkes at fü en kontrakt pü brødkorn i hus, hedder: opbevaring af korn.

- Der skal investeres mange penge i godt opbevaringsudstyr i form af lukkede silosystemer - og ikke mindst skal landmÌndene lÌre at bruge systemerne. At tørre og opbevare kornet pü den rigtige müde er mindst lige sü vigtigt et hündvÌrk, som dyrking af kornet er, siger Bjarne Hansen.

Han understreger, at tørreanlÌgget er en god investering, som tjenes ind ved den merpris kornet kan indbringe, nür det ikke skal sÌlges lige efter høst. ib@okologi.dk

Siden slutningen af juli har Kurt Jessen og hans svigersøn siddet en del i traktoren og mejetÌrskeren. 172 ha med i alt otte forskellige kornafgrøder skal høstes. 7. august var der stadig tre afgrøder, som ikke var i laden endnu.

- Hvis vejret tillader det, høster vi dalarhveden i morgen. De første aks har vÌret modne lÌnge; men sorten modner meget uens, sü vi har müttet vente, til alle aks var klar til høst. Nür dalarhveden er i laden, mangler vi vürtriticalen og vürspelten, som stür godt i ür, fortÌller Kurt Jessen. Han fortsÌtter: - Men vi kan ikke bare høste løs, nür vejret er godt, for vi skal kunne

følge med til at passe og tørre kornet ned.

At vürspelten allerede er klar til høst er i sig selv bemÌrkelsesvÌrdigt.

- Det er 14 dage tidligere end normalt, siger Kurt Jessen.

Godt hĂĽndvĂŚrk Kurt Jessen bor pĂĽ gĂĽrden Eliselund mellem Christiansfeld og Haderslev.

I dag dyrker han nÌsten 250 ha fordelt pü 172 ha med korn, 4 ha med rødbeder og 70 ha med grÌs til de godt og vel 160 stude, han feder op.

I 1995 besluttede Kurt Jessen sig for at blive økologisk landmand. Fem ür senere begyndte han at levere brødkorn til Aurion, og i 2010 tog han skridtet og blev demeter-godkendt.

Under vejs har Kurt Jessen specialiseret sig i at tørre sin høst, sü han

kan opbevare den i laden fra høst til høst.

- Vi har faktisk stadig lidt korn tilbage fra sidste høst, som vi skal have afsted, sü vi kan fü plads til det sidste, siger Kurt Jessen.

At tørre korn er et hündvÌrk i sig selv, og efter tørringen skal kornet passes, sü kvaliteten forbliver høj, mens kornet ligger i Kurt Jessens siloer.

- Vi blĂŚser ikke luft ind i siloerne.

I stedet suger vi luften ud gennem siloens bund. Det giver - i modsÌtning til gennemblÌsning - meget jÌvne luftstrømme i kornet og dermed ogsü en mere ensartet tørring af kornet, fortÌller Kurt Jessen.

I løbet af vinteren skal kornet tilses og passes, og havren kommer en ekstra tur i tørresiloen i december, sü den gode smag bevares i kernerne.

I 2014 har Kurt Jessen otte kornsorter fordelt pĂĽ 172 ha VĂĽrtriticale VĂĽrspelt Vinterspelt Emmer Ă˜landshvede Dalarhvede Havre Rug

20 ha 33 ha 30 ha 10 ha 19 ha 10 ha 25 ha 25 ha

I Kurt Jessens lade stür seks runGH DPHULNDQHUVLORHU ÀUH %0 VLORHU og to tørresiloer.

- Jeg købte den første tørre-silo i 1986. Nummer to kom til i 1990. Sü de har holdt godt, siger Kurt Jessen og tilføjer: - Men i 2004 byggede vi laden og ÀN GH VLGVWH VLORHU 9L NDQ QX RSEHvare og passe 10.000 tønder korn, hvilket var nødvendigt, hvis vi ville fortsÌtte med at dyrke korn til fødevarer.

God havrehøst I den ene tørresilo ligger høsten af ølandshvede. AnlÌgget skiftevis suger luft igennem kornet og vender det rundt, sü kornet bliver tørret sü ensartet som mulig.

- AfhÌngig af, hvilken sort vi tørrer, kan vi tørre et sted mellem 23 og 55 ton ad gangen, siger Kurt Jessen.

Han er lidt bekymret for, om ølandshveden har givet det udbytte, han havde hübet pü.

- Jeg har hverken analyseret eller vejet ølandshveden endnu, sü jeg er ikke sikker; men jeg syntes, det tog lidt tid at fü korntanken fyldt, siger Kurt Jessen og tilføjer efter en kort tÌnkepause: - Men det er svÌrt at sige, for dagen inden havde vi høstet havre, og den har bare givet et helt fantastisk udbytte, sü vi mütte tømme tanken hele tiden.

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

ØKOLOGI & ERHVERV

11

Økologien er for bøvlet i bageriet Hverken dagligvarekædernes bagerier eller de store brødkoncerner har knækket koden til friskt økologisk brød SORTIMENTSTJEK 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 Med undtagelse af Irma er det stort VHW XPXOLJW DW ÀQGH IULVNEDJW ¡NRORJLVN EU¡G KRV GH GDQVNH GDJOLJYDUHN GHU VRP LI¡OJH EUDQFKHQ VWnU IRU PLQGVW SURFHQW DI GHW GDQVNH EU¡GVDOJ +RV 'DQVN 6XSHUPDUNHG RSO\VHU NRPPXQLNDWLRQVNRQVXOHQW 0DLD 6HMHUVHQ DW GHW VHQHVWH IRUV¡J Sn DW LQGI¡UH PHUH ¡NRORJL L '6 N GHUQH EOHY IRUHWDJHW DI )¡WH[ PHQ DW VDOJHW ODQJW IUD VWRG PnO PHG GHW HNVWUD DUEHMGH GHW JDY IRU EXWLNVEDJHUQH DW EUXJH ¡NRORJLVNH UnYDUHU 'HW YDU PHJHW YDQVNHOLJW DW KnQGWHUH XGH L EDJHULHUQH L IRUKROG WLO ¡NRORJLUHJQVNDE RJ NUDYHQH WLO DW DGVNLOOH NRQYHQWLRQHOOH RJ ¡NRORJLVNH UnYDUHU 6DPWLGLJ YDU LQWHUHVVHQ IUD NXQGHUQH LNNH VWRU QRN WLO DW GHW NXQQH EHWDOH VLJ DW IRUWV WWH PHG ¡NRORJLHQ VLJHU 0DLD 6HMHUVHQ +XQ RSO\VHU DW 'DQVN 6XSHUPDUNHG DNWXHOW LNNH KDU NRQNUHWH SODQHU RP DW ¡JH GHW ¡NRORJLVNH EU¡GVRUWLPHQW 'HULPRG XQGHUVW¡WWHU )¡WH[ GDQVNHUQHV VWRUH LQWHUHVVH IRU DW EDJH YHG DW VHQGH HW SDU Q\H ¡NRORJLVNH PHOSURGXNWHU L KDQGOHQ WLO HIWHUnUHW Coop har ikke givet op (Q QRJHQOXQGH HQVO\GHQGH PHOGLQJ

O\GHU IUD NDWHJRULJUXSSHFKHI 6WLQD *ODYLQG KRV NRQNXUUHQWHQ &RRS VRP HOOHUV JHQQHP ÁHUH nU KDU SURÀOHUHW VLJ Sn E UG\JWLJKHG RJ ¡NRORJL &RRS P¡GHU GH VDPPH IRUKLQGULQJHU VRP )¡WH[ .UDYHQH WLO GRNXPHQWDWLRQ RJ DGVNLOOHOVH DI UnYDUHUQH J¡U GHW DOW IRU G\UW DW EDJH ¡NRORJLVN 0HQ &RRS KDU LNNH JLYHW KHOW RS 'HW KDQGOHU RP DW YL EOLYHU EHGUH WLO DW KnQGWHUH ¡NRORJLHQ XGHQ DW GHW SnYLUNHU SULVHQ 'HUIRU XQGHUV¡JHU YL L ¡MHEOLNNHW RP YL NDQ J¡UH GHW QHPPHUH IRU EDJHULHUQH DW EDJH Sn EDVLV DI I UGLJ UnGHM HOOHU EU¡GEODQGLQJHU Vn GHU EOLYHU I UUH UnYDUHU DW I¡UH UHJQVNDE PHG XGH Sn GHW HQNHOWH EDJHUL VLJHU 6WLQD *ODYLQG Kvaliteten skal op $NWXHOW XGJ¡U &RRSV ¡NRORJLVNH EU¡GVDOJ XQGHU WR SFW DI GDJOLJYDUHJLJDQWHQV VDPOHGH EU¡GVDOJ RJ LI¡OJH 6WLQD *ODYLQG HU GHU ÁHUH IRUKROG VRP VNDO QGUHV KYLV DQGHOHQ VNDO RS 9L YLOOH PHJHW JHUQH V OJH QRJHW PHUH ¡NRORJLVN EU¡G PHQ YL Pn VH L ¡MQHQH DW YL KDU YDQVNHOLJW YHG DW V OJH GHW 9L KDU SU¡YHW DGZ ÁHUH RPJDQJH PHQ KYHU JDQJ HU GHW HQGW PHG DW DQWDOOHW DI NDVVDWLRQHU EOLYHU IRU K¡MW 1nU YL WDOHU I UGLJSDNNHW KYHGHEU¡G KDU YL KLGWLO LNNH Y UHW L VWDQG WLO DW ÀQGH NYDOLWHWHU VRP HU JRGH QRN

Føtex-bagerierne forsøgte senest i 2007 at indføre et større økologisk sortiment, men det blev aldrig den store succes, og i dag er det stort set umuligt at opdrive friskbagt økologisk brød i dagligvarebutikkerne.

'HW HU KRYHGnUVDJHQ WLO DW &RRS NXQ KDU WUH W\SHU ¡NRORJLVN UXJEU¡G L VRUWLPHQWHW RJ VOHW LNNH QRJHW O\VW EU¡G 9L KDU IRUV¡JW DW WDJH PHUH LQG PHQ KYHU JDQJ KDU IRUEUXJHUQHV GRP WYXQJHW RV WLO DW WDJH YDUHUQH XG LJHQ VLJHU 6WLQD *ODYLQG +XQ HIWHUO\VHU EHGUH NYDOLWHW RJ VPDJ WLO ODYHUH SULVHU KYLV GHW VNDO O\NNHV 6FKXOVWDG RJ .RKEHUJ DW V OJH PHUH ¡NRORJL YLD &RRS N GHUQHV EU¡GK\OGHU PHQ KXQ RSOHYHU LNNH DW GHU VNHU GHQ VWRUH XGYLNOLQJ Sn GHQ IURQW Bagetekniske udfordringer 8OOD -DFREVHQ PDUNHWLQJFKHI L /DQWPlQQHQ 6FKXOVWDG $ 6 HUNHQGHU DW GHW HU HQ XGIRUGULQJ UHQW EDJHWHNQLVN DW ODYH KYHGHEU¡G PHG WLOSDV ODQJ KROGEDUKHG RJ IULVNKHG XGHQ DW EUXJH QRJOH DI GH WLOV WQLQJVVWRIIHU VRP HU WLOODGW L NRQYHQWLRQHOOH EU¡G

Detailsalg af brød og mel 2003-2013

Mens finanskrisen bremsede salget af økologisk brød i dagligvarekæderne, formåede krisen ikke at bremse melsalget, som er næsten tredoblet på ti år.

160 mio. kr.

140 120 100 80 60 40 20 0 2003

2005

2007

Rugbrød 0HQ GHW HU LNNH GHQ HQHVWH nUVDJ WLO DW EU¡GNRQFHUQHQV ¡NR VRUWLPHQW NXQ EHVWnU DI /HYHEU¡G 0XOWLNHUQH 5XJEU¡G RJ WR YDULDQWHU DI VNLYHVNnUHW UXJEU¡G IUD .RUQNDPPHUHW (IWHU 8OOD -DFREVHQV YXUGHULQJ OLGHU GHW ¡NRORJLVNH EU¡GVDOJ XQGHU

2009

2011

Hvedebrød

2013 Mel

DW UXJEU¡G JHQHUHOW EOLYHU EHWUDJWHW VRP VXQGW 'HUIRU KDU NXQGHUQH LNNH HQ HNVWUD WLOVN\QGHOVH WLO DW N¡EH GH ¡NRORJLVNH YDULDQWHU VRP GHW RIWH HU WLOI OGHW L DQGUH YDUHNDWHJRULHU KYRU IRUEUXJHUQH N¡EHU ¡NRORJL IRUGL GH IRUELQGHU GHW PHG ¡JHW VXQGKHG

Hvis du vil have økologisk brød skal du bage det selv Hvis du vil have økologisk brød, skal du bage det selv eller tage til takke med frosset bake-off brød 0(/ )RU GH IRUEUXJHUH VRP ¡QVNHU VHOY DW EDJH EU¡G HU GHU PDVVHU DI VS QGHQGH ¡NRORJLVNH PHOW\SHU DW KHQWH L ODQGHWV VXSHUPDUNHGVN GHU PHQ JnU GX HIWHU HW IULVNEDJW ¡NRORJLVN EU¡GÀ[ HU GHU LNNH PDQJH NUXPPHU DW NRPPH HIWHU L GDJOLJYDUHKDQGOHQ 'HW YLVHU HW VRUWLPHQWVWMHN VRP NRORJL (UKYHUY KDU IRUHWDJHW L GH ODQGVG NNHQGH GDJOLJYDUHN GHU %RUWVHW IUD /LGOV EDNH RII UXJNODSSHUH YDU GHW LNNH PXOLJW DW RSVSRUH Vn PHJHW VRP HW HQHVWH IULVNEDJW EU¡G 'HWDLOSDNNHW UXJEU¡G HU GHW W WWHVWH PDQ NRPPHU Sn IULVNW ¡NR EU¡G L GH ÁHVWH EXWLNNHU /DQJW PHUH RSO¡IWHQGH HU GHW DW Jn Sn MDJW HIWHU LQJUHGLHQVHU WLO GHW KMHPPHEDJWH ¡NRORJLVNH EU¡G L VXSHUPDUNHGVN GHUQH .YLFNO\ 6XSHU-

%UXJVHQ %LOND RJ )¡WH[ VRP KDU HW PHJHW EUHGW XGYDOJ DI NRUQ RJ PHOSURGXNWHU Kvickly topper listen .YLFNO\ L cE\K¡M WRSSHU OLVWHQ PHG SURGXNWHU VRP XG RYHU &RRS VHULHQ bQJODPDUN RPIDWWHU SURGXNWHU IUD RWWH IRUVNHOOLJH SURGXFHQWHU .XQGHUQH NDQ Y OJH PHOOHP DOP KYHGHPHO IUD LNNH I UUH HQG ÀUH IRUVNHOOLJH SURGXFHQWHU PHQ K\OGHUQH PHG PHO UXPPHU RJVn HQ ODQJ U NNH VSHFLDOPHO VRP ¡ODQGVKYHGH NDPXW YLOGUXJ RJ VSHOW VDPW GLYHUVH ÁDJHU RJ PDQJH IRUVNHOOLJH W\SHU DI SROHUHGH NHUQHU 'HUWLO NRPPHU QL IRUVNHOOLJH I UGLJH EDJHEODQGLQJHU +RYHGSDUWHQ DI GH LPSRUWHUHGH SURGXNWHU EOLYHU OHYHUHW IUD 8UWHNUDP PHQ GDQVNH PHOSURGXFHQWHU

VRP 6N UWRIW 0¡OOH 0HMQHUWV 0¡OOH RJ *UXSH 0H\HU I\OGHU RJVn JRGW L VRUWLPHQWHW %ULDQ *¡EHO 3RXOVHQ NDWHJRULJUXSSHFKHI L &RRS 'DQPDUN RSO\VHU DW &RRS Sn GHW VHQHVWH KDU RSOHYHW HW OLOOH IDOG L VDOJHW DI ¡NRORJLVN PHO PHQ DW GHW NRQYHQWLRQHOOH PHOVDOJ HU IDOGHW HQGQX PHUH &RRS KDU PnOUHWWHW DUEHMGHW Sn DW EOLYH I¡UHQGH LQGHQ IRU ¡NRORJL 3n PHO HU KRYHGSDUWHQ DI GH Q\H VS QGHQGH PHONRQFHSWHU VRP YL EOLYHU SU VHQWHUHW IRU ¡NRORJLVNH VLJHU %ULDQ * 3RXOVHQ +DQ IRUYHQWHU Y NVW L VDOJHW DI Q\H VS QGHQGH PHOW\SHU ² LV U GH JURYHUH RJ GH ¡NRORJLVNH jb@okologi.dk

AURIONS STORE GRØDSERIE med byg og havre i Demeter-kvalitet Sjældent har Aurion mødt en så stor begejstring for et produkt som serien Den varme grød.

Forbrugerne er begejstrede for: s $ET RISTEDE KORN FRA !URIONS STORE KORNSORTIMENT s $ET H JE l BERINDHOLD s $EN M TTENDE EFFEKT s $EN KOLOGISKE KVALITET s 3MAGEN OG STRUKTUREN s !LT KORN ER FULDKORN

Telefon 9896 3444 | www.aurion.dk

12

ØKOLOGI & ERHVERV

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

Jørn Ussing Larsen folder armene over brystet og fortæller historien om bagerkringlen, der har form efter munkenes hilsen, som de brugte, når de i deres bønner takkede for det daglige brød.

Som landmand med eget gårdmølleri har Morten Øster Kristensen fået en meget mere varieret hverdag med en tæt kontakt til kunderne og et positivt aftryk på bundlinjen.

Godt år for gårdmøllerne Det går forrygende for det voksende antal af små gårdmøllerier, som primært satser på at afsætte deres produkter lokalt GÅRDMØLLER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Hvis det sidste af årets høst kommer sikkert i hus, hvilket alt tyder på, er GHW PHJHW YDQVNHOLJW DW À QGH QRJHW at klage over hos de økologiske landmænd, som har indrettet deres eget gårdmølleri.

NRORJL (UKYHUY KDU VSXUJW Á HUH af landets gårdmøllerier, og den næsten enslydende besked er, at salget går så godt, at det kniber med at følge med efterspørgslen efter frisk stenformalet mel.

Også Samsø Mel, som er landets yngste gårdmølleri, oplever stor interesse for deres hjemmemalede mel, hvor kunderne for det meste kan få besked om præcis, hvilken mark kornet har vokset på.

Markerne og stenkværnen passes af Morten Øster Kristensen, mens det er hustruen Ida Holst Kristensen, som tager sig af salgsarbejdet.

- Vi kan næsten ikke følge med efterspørgslen, siger hun på en dag, hvor gemalen bjærger korn.

Parret solgte de første poser mel sidste år, hvor kornet blev malet på et jysk mølleri, men siden stenkværnen kom på plads på Kristensminde i vinter, har parret malet alt kornet hjemme på Samsø.

Møllen kan ikke følge med Netop det lokale, sporbarheden og den gode smag er vigtige parametre for gårdmølle-konceptet, vurderer ,GD .ULVWHQVHQ VRP KDU Á HUH VPn jobs ved siden af den nye rolle som melsælger.

Samsø Mel maler kun korn fra bedriftens 140 ha landbrugsjord, og melet forhandles i dag i butikker over hele Samsø og i en håndfuld østjyske SuperBrugsener.

- For vores kunder er det en vigtig kvalitetsfaktor, at melet ikke bliver blandet med korn fra andre gårde,

og vi sælger kun friskmalet mel efter bestilling, siger Ida Kristensen, som også leverer mel til lokale restauranter og et bageri.

De seneste uger har hendes mand haft nogle meget lange arbejdsdage, som startede i mølleriet ved 7-tiden og ofte sluttede på ryggen af en mejetærsker hen mod midnat.

- Jeg har været nødt til at træde lidt på bremsen med salgsarbejdet, fordi Morten ikke kunne følge med i produktionen, fortæller Ida Kristensen, som en gang om ugen tager færgen til Jylland med bilen fyldt med mel.

Man kommer med andre ord ikke sovende til hyren som nystartet gårdmøller.

- Men så får vi også væsenlig mere for et kg korn, som hvis vi bare solgte hele høsten til DLG, siger Ida. Tæt på udsolgt For Kristian Andersen fra Økomølleriet på Fyn kniber det også med at mætte kundernes efterspørgsel efter specielle meltyper, og selv med udsigt til en rimelig god høst er han ikke sikker på, at han selv har korn nok til det kommende år.

6DOJHW JnU ULJWLJ À QW 9L KDU PH get at lave i mølleriet. Lige nu passer min produktion med efterspørgslen, men jeg kan godt se en fremtid, hvor jeg bliver nødt til at købe korn udefra, siger den fynske møller på en dag, hvor han høster en ’lidt tynd’ vårhvede, som er tydeligt mærket af den manglende regn i vækstsæsonen.

Ellers er han stort set tilfreds med høsten af gamle kornsorter, selv om han endnu ikke har fået analyseret kernerne og dermed ikke kender bagekvaliteten.

Mere tid i hængekøjen Der lyder også positive meldinger fra det jyske, hvor det nu er seks år siden, at Niels Foged installerede

en stenkværn på Falslevgård ved Mariager. Det har været seks travle år, hvor han og hustruen har brugt mange dage på diverse markeder for at få solgt deres mange forskellige meltyper.

- Salgsmæssigt er det gået forrygende. Det skyldes primært, at vi er EHJ\QGW DW OHYHUH WLO Á HUH ORNDOH 6X perBrugsener, og i år er første gang, vi har næsten udsolgt af alle typer mel før ny høst, siger Niels Foged.

Som Samsø Mel ønsker han kun at male korn fra egne marker, og det gode salg har i år gjort det muligt at droppe deltagelsen på en del af de mange sommermarkeder, hvor Falslevgård har været fast gæst genQHP Á HUH nU - Det giver mere tid til at ligge i hængekøjen, og for første gang i Á HUH nU KDU YL Y UHW Sn HQ O QJHUH sommerferie, siger Niels Foged.

Han og de øvrige gårdmøllerier oplyser, at de har et godt samarbejde og hjælper hinanden med råd og vejledning, og den fælles vurdering er, at der formentlig er kundeunderODJ IRU Á HUH JnUGP¡OOHULHU L GH HJQH af landet, hvor det ikke er muligt at købe økologisk mel fra lokal-området.

Danske gårdmøllerier De danske gårdmøllerier ligger spredt over det meste af landet. ɻ Mejnerts Mølle, Svebølle ɻ Skærtoft Mølle, Als ɻ Falslevgård Økologiske Gårdmølleri, Mariager ɻ Fuglebjerggaard, Helsinge ɻ LandbrugsLauget, Store Linde ɻ Økomølleriet, Ringe ɻ Nyborggaard, Nøvling ɻ Samsø Mel, Samsø

Korn er det vig

Jørn Ussing Larsen har lært danskerne at spise quinua og ko PORTRÆT TEKST OG FOTO IRENE BRANDT Hvad er du egentlig: bager eller møller?

Spørgsmålet bliver stillet efter en grundig rundvisning på Aurion, hvor nyhøstede speltkerner ligger øverst oppe under taget. Man kommer derop ad trapper, der bliver smallere og smallere og stejlere og stejlere. De uafskallede speltkerner ligger klar til at blive renset på etagen under kornlageret. Endnu længere nede bliver kornet malet og evt. sigtet, inden det bliver pakket i sække til bagerier og storkunder eller i poser til detailhandlen. Blandt andet poser med grød, som i dag salgsmæssigt overgår brødet i Aurions afsætning.

- Jeg er født i Højbjerg i 1949.

Min far var konditor, og som 15-årig startede jeg selv i lære som konditor,

svarer Jørn Ussing Larsen og ignorerer spørgsmålet, som - skal det vise sig - måske slet ikke er så enkelt at svare på, som jeg havde troet. Jørn Ussing Larsen er i hvert fald både bager og møller; men han er også konditor, iværksætter, biodynamiker, forretningsmand, foregangsmand ... og næsten nået til pensionsalderen.

-HJ I\OGHU VQDUW 6n HU MHJ RIÀ cielt folkepensionist. Livsforsikringen

“

I begyndelsen var det hårdt at få at vide, at man nærmest var idiot, fordi man startede et biodynamisk bageri.

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

omlÌgges til økologi. Og det er vrøvl, nür nogen püstür, at vi ikke kan brødføde verden befolkning uden brug af kunstgødning og sprøjtegift. Det handler i stedet om, at vi skal passe meget bedre pü de fødevarer, vi dyrker, sü det meget store madspild reduceres, siger Jørn Ussing Larsen.

gtigste i verden

ornsorter, der var lige ved at gü i glemmebogen ophører; men jeg har da ikke tÌnkt mig at holde op med at arbejde af den grund, siger Jørn Ussing Larsen.

Undrende omgivelser Det skarpe hjørne fra fødselsattesten für selskab at et 50 ürs jubilÌum som konditor og ikke mindst et 40 ürs jubilÌum for Aurion, som Jørn Ussing Larsen sammen med hustruen, Inger Larsen, lagde grunden til i 1974.

- I begyndelsen var det hürdt at fü at vide, at man nÌrmest var idiot, fordi man startede et biodynamisk bageri, fortÌller Jørn Ussing Larsen.

Han fortsÌtter: - Men alle de ’blomster’ vi har füet gennem alle ürene, har opvejet modstanden. Jeg stür stadig tre timer hver uge inde i forretningen i Hjørring. Her møder jeg glade og tilfredse kunder.

Mad uden gift Jørn Ussing Larsen undrer sig over, DW GHU RYHU KRYHGHW ÀQGHV PHQQHsker, som ikke deler hans begejstring for økologien: - For mig er det almindelig logik, at vi IKKE skal fylde gift i vores fødevarer. Alligevel vokser mÌngden af gift i maden. Hele Danmark burde

“

For mig er det almindelig logik, at vi IKKE skal fylde gift i vores fødevarer. Alligevel vokser mÌngden af gift i maden. Hele Danmark burde omlÌgges til økologi.

ForÌdling til det vÌrre Jørn Ussing Larsen slür fast, at det slet ikke kan lade sig gøre at dyrke for eksempel korn, der büde har et højt udbytte og en høj nÌringskvalitet.

- De seneste 50 ür har man forÌdlet hvede pü udbytte og volumen og under vejs er nÌringsindholdet i de moderne hvedesorter faldet markant, siger Jørn Ussing Larsen.

Men i takt med, at hveden er blevet forÌdlet til det vÌrre, er der dukNHW à HUH RJ à HUH VRUWHU RS VRP HU blevet dyrket i ürtusinder, men som var lige ved at gü tabt. Sorter som enkorn, emmer, spelt, svedjerug og ølandshvede er eksempler pü gamle sorter, som - da det nÌsten var for sent - blev genopdaget og isÌr takket vÌre bl.a. Jørn Ussing Larsen og Aurions store arbejde i dag dyrkes i voksende omfang, og efterspørges af kvalitetsbevidste forbrugere.

- Jeg har arbejdet med mange oprindelige sorter, og jeg er aldrig blevet skuffet. Vi kan opnü et proteinindhold i visse af disse sorter pü op til 22 pct. Til sammenligning er proteinindholdet i forÌdlet hvede i dag kun ca. 10 - 12 pct., siger Jørn Ussing Larsen.

En kringle betyder tak Korn lagde for ürtusinder siden grunden til civilisationer over alt pü jorden, hvor jÌger-samler-folk opgav nomadelivet for at blive bofaste og dyrke jorden. En udvikling, som Jørn Ussing Larsen nÌrer stor respekt for.

- Korn er det vigtigste i verden. Og vi bør alle vise vores taknemmelighed over for korn, siger Jørn Ussing Larsen. Han folder armene over brystet og fortÌller historien om bagerkringlen, der har form efter munkenes hilsen, som de brugte, nür de i deres bønner takkede for det daglige brød.

I løbet af rundvisningen pü Aurions mølleri har Jørn Ussing Larsen à HUH JDQJH VWXNNHW VLQH K QGHU QHG i kernerne.

- Nür jeg stür med de tunge kerner i min hünd, føler jeg ......... respekt for kornet. Jørn Ussing Larsen har svÌrt YHG DW ÀQGH HW RUG GHU EHVNULYHU

Normalt gür Jørn Ussing Larsen ikke rundt i møllen, bageriet og lageret pü Aurion med beskyttelseshjelm pü hovedet; men rundturen pü den vendsysselske virksomhed omfattede ogsü nybyggeriet af en lagerhal, hvor der ogsü skal vÌre et helt nyt glutenfri bageri.

“

De seneste 50 ĂĽr har man forĂŚdlet hvede pĂĽ udbytte og volumen og under vejs er nĂŚringsindholdet i de moderne hvedesorter faldet markant.

hans følelser for kornet uden at vÌre for højtragende; men han beslutter sig for, at ’respekt’ er det bedste.

- Korn holder pü en hemmelighed, og det er vores opgave at fü denne hemmelighed frem, tilføjer han.

Fremtidens korn I begyndelsen af 90erne blev Jørn Ussing Larsen kontaktet af en landmand fra Hobro, som havde noget korn, han gerne ville sÌlge til Aurion.

Det var spelt og starten pĂĽ et arbejde, som stadig udvikler sig, i takt PHG DW Ă HUH RJ Ă HUH ODQGPÂ QG OÂ Jger billet ind pĂĽ at dyrke de oprindelige kornsorter.

Sammen med forskningscenter )RXOXP ODYHGH $XULRQ HU ÀUH nULJW IRUsøgsprojekt, hvor vi afprøvede spelt, emmer, enkorn og kamut.

- Det var erfaringerne fra dette arbejde, som blev til bogen ’Fremtidens brød af fortidens korn’, fortÌller Jørn Ussing Larsen. Bogen var med til at skabe interesse for de oprindelige kornarter og sorter i de danske køkkener.

Glutenfri Ud over arbejdet med fortidens korn er Jørn Ussing Larsen mindst lige sü kendt for sit arbejde med glutenfri mel, frø og brød. Grunden til dette arbejde blev lagt den dag Dansk Industri, DI, ringede og sagde til Jørn Ussing Larsen, at de havde en samarbejdspartner i Bolivia, som var interesseret i at sÌlge quinua til Danmark. Var det eventuelt noget for Aurion at importere denne proteinrige sydamerikanske specialitet?

- Siden har jeg vÌret i Bolivia mange gange. Det er et spÌndende land med en fantastisk befolkning, og vi har sammen med Danida, skabt udviklingsprojekter i landdistrikterne baseret pü produktion og salg af quinua, fortÌller Jørn Ussing Larsen.

Arbejdet med de glutenfri produkter fortsÌtter i Danmark pü Livø,

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

som i dag delvis er en glutenfri ø. Her eksperimenterer landmand Karsten KjÌrgaard i samarbejde med Aurion med dyrkning af quinua, boghvede, amarant og hirse.

Penge kommer man ikke udenom Et portrÌt af Jørn Ussing Larsen kommer uundgüeligt ogsü til at handle om penge. Ikke fordi det pü noget tidspunkt har vÌret udsigten til mange af slagsen, der har drevet lysten.

- Penge er ikke i sig selv interessante; men økonomien i en virksomhed eller et projekt fortÌller, om det, man gør, har noget med virkeligheden at gøre, siger Jørn Ussing Larsen, som mütte til Tyskland, da han i 1979 ville lüne penge til at starte Aurion.

- Gemeinschafts Bank i Bochum er selv udsprunget at antroposoÀHQ Vn KHU P¥GWH MHJ IRUVWnHOVH for projektet og kunne lüne penge.

Vanskeligheden med at lüne penge gav siden stødet til, at jeg var med til at stifte Merkur, i hvis bestyrelse jeg sad i 23 ür. Det har vÌret godt for Aurion, at kunne samarbejde med Merkur - Den almennyttige Andelskasse, fordi vi ikke hele tiden har skullet forklare os om vores holdningsmÌssige stüsted, nür vi havde brug for et lün til at udvide Aurion for, siger Jørn Ussing Larsen.

Et godt match I 1980 blev Aurion et aps. Siden er Aurion blevet et aktieselskab med en bestyrelse. Og for 1½ ür siden overlod Jørn Ussing Larsen direktørtitlen til Brian Nybo og koncentrerer sig nu om produktionen i Aurion.

- Brian og jeg er et godt match, og vi har nye projekter pü tegnebrÌttet - blandt andet et nyt lager med en sÌrskilt glutenfri produktion. Selv er jeg involveret i etableringen af den selvejende institution, Kornets Hus, som forhübentlig en dag kan besøges her syd for Aurion, siger Jørn Ussing Larsen og peger med en fejende armbevÌgelse ud over markerne pü den anden side af den nye lagerbygning, som hündvÌrkerne slider for at fü fÌrdig inden jubilÌumsfesten til 24. oktober.

- Kornets Hus skal vÌre et videnog informationscenter for korn, hvor man kan komme pü kurser i at behandle og tilberede korn, siger Jørn Ussing Larsen.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

Il Fornaio dominerer %5‘' 3c )5267 %U\GHU PDQ VLJ ikke om at fü dej pü hÌnderne, WLOE\GHU VWRUW VHW DOOH GDJOLJYDUHN GHU HW OLOOH XGEXG IUD SURGXNWHU DI IURVQH EU¥G Hovedparten af de forbagte brød HU SURGXFHUHW KRV GHW N¥EHQhavnske bageri Il Fornaio, som WLOE\GHU HW EUHGW VRUWLPHQW DI UXVWLNNH EU¥G

DiscountkÌderne har brød som lokkemad %5‘' , ¥MHEOLNNHW VNHU GHU HQ polarisering af det danske brødmarked. Mens antallet af hündY UNVEDJHUH VW\UWG\NNHU KDU GH GDQVNH GLVFRXQWN GHU JHQQHP GH VHQHVWH nU LQWURGXFHUHW IRUskellige former for friskbagt brød L GHUHV EXWLNNHU 1HWWR InU OHYHUHW EU¥G GLUHNWH IUD VWRUSURGXFHQWHQ Kohberg. KÌder som Lidl og Aldi har indført deres egne bake-offNRQFHSWHU PHQV 5HPD RJ .LZL KDU ODQFHUHW VDPDUEHMGHU PHG ORNDOH EDJHUPHVWUH XQGHU *XOG%DJHUHQ NRQFHSWHW FÌlles for dem alle er, at de er nÌrmest klinisk renset for økoloJLVNH SURGXNWHU

Det kommunale storkøkken i Rønne pü Bornholm har hen over sommeren udskiftet det konventionelle mel med økologiske varianter, og fra starten af denne uge er stort set alt det brød, som bager Allan Jensen hiver ud af ovnen, bagt af økologisk mel fra Bornholms Valsemølle i Åkirkeby.

Brød baner vej for økologien Büde DLG og Mejnerts Mølle oplever stor vÌkst i foodservicesalget til de landsdÌkkende grossister FOODSERVICE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Fü mere viden om korn og kerner Pü økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk er der adgang til masser af viden om brød og kerner.

Det gÌlder blandt andet et WHPDQXPPHU DI ‘NRORJLVN RJ HW projekt om brødhvede.

Butik Køster - det gode Alternativ ‘NRORJLVN N¥EPDQG $VWUXSYHM $VWUXS 9800 Hjørring Salg af mel fra Aurion og brød fra Mannavita, som er lavet af spiret korn.

7OI 0DLO EXWLNNRHVWHU#JPDLO FRP ZZZ EXWLNNRHVWHU GN

Konventionelle korn og kerner er ofte noget af det første, som bliver økologisk, nür landets storkøkkener og kantiner omlÌgger til økologi, og det NDQ Dà  VHV L WDOOHQH IRU IRRGVHUYLFHsalget, som vokser stødt.

0HG HQ DQGHO Sn QL SURFHQW XGgør korn og kerner den nÌststørste SURGXNWJUXSSH LQGHQ IRU NDWHJRULHQ kolonialvarer, siger Rikke T. Grønning IUD IRRGVHUYLFHWHDPHW L ‘NRORJLVN Landsforening, som laver sin egen opgørelse over salget.

Set fra hendes skrivebord er der HQ JDQVNH JRG JUXQG WLO DW Q\RPOÂ JJHUQH RIWH EHJ\QGHU PHG NRUQ RJ mel.

9HG I¥UVW DW RPO JJH GH WXQJH EDVLVSURGXNWHU RJ EHJ\QGH DW EDJH selv, kan køkkenerne spare en del SHQJH VRP GH NDQ EHQ\WWH WLO RPlÌgningen af resten af køkkenet, siger Rikke Grønning. +XQ IUHPK YHU VDPWLGLJ NRUQSURGXNWHUQH VRP HQ DI GH NDWHJRULHU GHU HU NHQGHWHJQHW DI VWRU SURGXNWXGYLNOLQJ RJ KXQ URVHU GH GDQVNH møllerier for at have skabt et meget bredt sortiment af büde basisvarer RJ PHUH VSHFLHOOH SURGXNWHU L IRUP af gamle kornsorter eller sÌrlige former for forarbejdning.

Meget er solgt pĂĽ forhĂĽnd 0HMQHUWV 0ÂĄOOH YHG .DOXQGERUJ HU

HQ DI GH IRUKROGVYLV Q\H VSLOOHUH Sn PDUNHGHW VRP IRU DOYRU Q\GHU JRGW DI VDOJHW WLO IRRGVHUYLFHVHNWRUHQ - Da vi etablerede møllen, satsede vi i første omgang pü detailhandlen, PHQ GHQ KDQGOHU NXQ RP SULV RJ GHW er vi ikke interesseret i, siger Niels Mejnertsen. , GDJ DIV WWHU KDQ SURFHQW DI P¥OOHQV SURGXNWHU WLO IRRGVHUYLFHEUDQFKHQ Sidste ür steg salget med 200 SFW , nU IRUYHQWHU 1LHOV 0HMQHUWVHQ HQ Y NVW Sn EHVNHGQH SFW - Vi har et godt salg af büde melblandinger, mel og kerner, og hver XJH VHQGHU YL à HUH WRQ DIVWHG WLO GH landsdÌkkende grossister.

Ved siden af har Mejnerts Mølle HW EHW\GHOLJW VDOJ DI ¥NRORJLVN VSHFLDONRUQ WLO P¥OOHULHU L 7\VNODQG RJ Holland.

- Vi omsĂŚtter 12-13.000 ton korn om ĂĽret, og vi har pĂĽ forhĂĽnd solgt KRYHGSDUWHQ DI nUHWV KÂĄVW DI VSHFLDODIJUÂĄGHU WLO XGHQODQGVNH NXQGHU 6n YL VHU O\VW Sn IUHPWLGHQ VLJHU 1LHOV Mejnertsen.

VÌkst hos Landsbymøllen Det samme gør Peter Andersen, VDOJVFKHI KRV '/* ,QJUHGLHQWV IRRGVHUYLFH 6RUWLPHQW RPIDWWHU SULP UWPHO RJ NHUQHU IUD SURGXNWVHULHQ /DQGVE\P¥OOHQ 6RUWLPHQWHW EOHY ODQFHUHW IRU IHP nU VLGHQ RJ HIWHU HQ stille start har salget de seneste tre ür løftet sig markant.

- Der er rigtig god vĂŚkst i markedet, og vores salg nĂŚrmer sig et

WR FLIUHW PLOOLRQEHOÂĄE VLJHU 3HWHU $Qdersen.

Han forklarer, at DLG Ingredients KDU IXQGHW VLQ HJHQ QLFKH OLJH XQGHU KLJK HQG SURGXNWHUQH IUD $XULRQ RJ SkÌrtoft Mølle.

9L KDU GHW SULQFLS DW DOW YRUHV økologiske korn skal vÌre dansk, og SULVP VVLJW OLJJHU YL OLGW XQGHU GHUHV QLYHDX .XQGHUQH IRUHWU NNHU WR NJ SRVHU RJ GH ODQGHU L GDJ KRV NXQGHU over hele landet lige fra den mindste YXJJHVWXH WLO GH VW¥UVWH KRVSLWDOVkøkkener. /DQGVE\P¥OOHQ RPIDWWHU FD ¥NRORJLVNH NRUQSURGXNWHU RJ L nU HU WR Q\H NRPPHW WLO L IRUP DI ¡'HNRUDWLRQVE\J¡ GHU HU ODYHW DI YDUPYDOVHW SHUOHE\J RJ ¡'DQVNH *U\Q¡ VRP HU HW DOWHUQDWLY WLO KDYUHJU\Q RJ EHVWnU DI YDUPYDOVHGH NHUQHU DI E\J KYHGH KDYUH RJ UXJ

De kridhvide Dekorationsbyg er en nyhed fra DLG Ingrediens. De er lavet af varmvalset perlebyg, som klÌber godt til brødet og udgør et billigere alternativ til diverse kerner som brødpynt.

Bagekvaliteten er i top Et af de offentlige storkøkkener, som QHWRS KDU RPODJW EU¥GSURGXNWLRQHQ WLO økologi, ligger i Rønne pü Bornholm.

Her er første trin pü rejsen mod 60 SFW ¥NRORJL DW XGVNLIWH GH NRQYHQWLRQHOOH NRUQSURGXNWHU PHG ¥NRORJLVNH Inden bager Allan Jensen gik pü sommerferie, nüede han at eksperiPHQWHUH PHG GH Q\H ‘ P UNHGH Unvarer fra Bornholms Valsemølle. Men det var stort set ikke nødvendigt at MXVWHUH Sn RSVNULIWHUQH RJ GD KDQ igen mødte pü arbejde i mandags, var det økologiske ingredienser, som dominerede i røremaskinen.

- Det er spÌndende, og der er slet ingen problemer med bagekvaliteWHQ 9L EUXJHU ERUQKROPVN PHO 'HW InU Vn PHJHW VRO DW JOXWHQLQGKROGHW DOWLG HU ÀQW RJ GHW ¥NRORJLVNH PHO IXQJHUHU ULJWLJ JRGW VLJHU GHQ ERUQholmske bager.

Han bager hver dag brød til 4-500 VNROHHOHYHU RJ EUXJHUH DI GHQ NRPPXQDOH  OGUHPDG (W SDU XGIRUGULQJHU KDU GHU GRJ vÌret.

7LGOLJHUH N¥EWH MHJ VXUGHMHQ 1X er jeg nødt til at lave den selv.

'HQ VW¥UVWH XGIRUGULQJ P¥GHU KDQ QnU KDQ YLO EUXJH IRUVNHOOLJH IRUPHU IRU kerner og frø til brødbagningen. +YLV MHJ IRU HNVHPSHO EUXJHU økologiske solsikkekerner, mü de DQGUH L N¥NNHQHW LNNH EUXJH NRQYHQtionelle, men vi skal jo alligevel ogsü have omlagt hele køkkenet, siger Allan Jensen.

KOLOGI OG MADGLÆDE To sider af samme kerne På naturskønne Livø gror det økologiske korn, der bliver til Irmas mel.

Kornet forarbejdes af Aurion syd for Hjørring. For her er kvalitet i højsædet.

Både hvad angår melet og forarbejdningen.

I Irma dyrker vi de små producenter, der dyrker økologien. Og mens vores nuværende samarbejder gror, sår vi gerne flere. For os er et godt samarbejde med landets bedste økologiske producenter kernen. I et sortiment der bliver ved at bære ny frugt. Og i vores værdier om kvalitet, smag og oprindelse.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: KORN

15. august 2014 nr. 549

Kornsorter er til eksamen i økologi Hundredvis af byg- og hvedesorter kÌmper om at komme gennem nüleøjet til de økologiske kornmarker SORTSUDVIKLING AF KAREN MUNK NIELSEN - Minus. Minus. Minus. Den her har to plusser. Minus. Minus. De to nÌste har ogsü et plus. Synes I, den er for lang?

Hans Haldrup, Nordic Seed, fører an i rask tempo og spytter karakterer ud efterhünden, som han passerer de mange smü hvedeparceller. Ind imellem kaster han et spørgsmül ud til de øvrige deltagere i markvandringen, der foregür hos den økologiske landmand og projektvÌrt, Helge Sørensen, Odder.

Dansk-tysk samarbejde De hundredvis af parceller indeholder sorter og forÌdlingslinjer fra Danmark og udlandet - primÌrt Tyskland, hvor der er etableret et samarbejde med Darzau Getreidezßchtungsforschung, en økologisk forÌdlingsvirksomhed. Hübet er, at der iblandt er nogle, der stikker positivt ud under danske økologiske dyrkningsforhold.

Sundt, højt, stÌrkt I hvedeparcellerne er der en del sor-

WHU GHU KDU GLVNYDOLÀFHUHW VLJ VHOY alene pga. rust. De für ingen chance i det videre spil. LejesÌd er ogsü et vÌsentligt kriterium for, om sorterne für plus eller minus. Af hensyn til ukrudtskonkurrencen mü strüet gerne vÌre lÌngere end i de gÌngse sorter, men det skal samtidig vÌre stÌrkt, sü kornet ikke gür i leje. Og sü skal der stadig vÌre et godt udbytte ved høst. Det er ikke gratis at gro 20 cm mere i højden, püpeger Hans Haldrup. Det er store krav at stille til en sort, sü det er ikke ligefrem let at komme gennem nüleøjet til en fremtid pü økologernes sortslister.

Tager med den store skovl Hans Haldrup understreger, at der i første omgang er tale om en screening - altsü en grovsortering af et stort materiale.

- Vi tager med den store skovl. Om det er rust eller andre sygdomme, der er pü bladene, er ikke sü vigtigt i første omgang. De skal bare vÌre grønne pü blade og stÌngel, fastslür han.

Kun ti sorter bliver udvalgt til videre afprøvning i 2015.

I SAMARBEJDE MED AKTIESELSKABET

NIELSEN & SMITH - Årtiers erfaring med økologisk süsÌd

Raps: Quartz

Højestydende rapssort i 2013, sund og meget vinterfast

Hvede: Ellvis Sund, meget vinterfast og velkendt brødhvede Elixer Sund, højtydende industrihvede Landskneckt Højestydende i Landsforsøgene 2013, gulrustmodtagelig Rug: Herakles Palazzo

Sund, højestydende liniesort, velegnet til brød Hybridrug, skaffes efter ordre

Projekt Ă˜kologisk sortsudvikling Ă˜kologisk Landsforenings projekt, der begyndte i 2013 og løber frem til 2017, afprøver bl.a. udenlandske sorter af vĂĽrbyg og vinterhvede med KHQEOLN Sn DW Ă€QGH YHOHJQHGH VRUWHU WLO ÂĄNRORJLVN G\UNQLQJ HOOHU YLGHUH forĂŚdling. I praksis handler det om større ukrudtskonkurrence og evne til at klare sig ved lavere gødningsniveauer. Éť

Aktiviteter med vĂĽrbyg Éť Éť Éť

Markfrø & efterafgrøder: Alle typer økologisk frø leveres

Screening af 100 nye vürbyglinier Udbytteforsøg med 25 sorter udvalgt fra screening i 2013 Afprøvning af 13 konventionelt forÌdlede og syv økologiske, tyske sorter

Aktiviteter med vinterhvede

Korn Alle typer økologisk korn, raps og Ìrter købes og sÌlges

Sikkerhed for: Certificeret süsÌd af høj kvalitet Sunde, robuste sorter med stort udbytte Specielt udvalgt til økologisk jordbrug Rettidig levering i 500 kg big bags Enkelte sorter kan leveres i 25 kg sÌkke pü paller Skriftlig ordrebekrÌftelse

Bestilling modtages pĂĽ tlf: Nielsen & Smith A/S: 43 29 88 88 www.nscorn.dk

Projektet screener og afprøver sorter fra den tyske forÌdler Darzau Getreidezßchtungsforschung i samarbejde med Nordic Seed.

Mørdrupgürd Korn: 48 18 71 08 www.moerdrupkorn.dk

- vi er aldrig lĂŚngere vĂŚk end telefonen...

Éť Éť Éť

Screening af 100 forÌdlingslinier og 40 vinterhvedesorter 10 af disse udvÌlges til forsøg/afprøvning i 2015 Vurdering af, om udvalgte sorter skal afprøves i økologiske landsforsøg

Slagtehusene og fĂĽreavlere har brug for hinanden WORKSHOP: TĂŚttere kontakt med kunden, lĂŚkre udskĂŚringer og produkter af lam, der er nemme at tilberede. 4. september inviteres slagtere og økologiske lammeproducenter til workshoppen â€™Ă˜kologiske andelslam, lĂŚkre udskĂŚringer og glade slagtere’ pĂĽ Slagteriskolens konferencecenter Octavia i Roskilde. Her kan de sammen vĂŚre med til at skabe rammerne for et koncept for Ă˜kologiske Andelslam. Der vil blive sat fokus pĂĽ udfordringer i samarbejdet set fra slagterens side og fra producenten side. Kødforsker Margrethe Terkildsen vil fortĂŚlle om, hvordan man opnĂĽr den bedste spisekvalitet af lammekød. DyrlĂŚge Annette Roer Højgaard fra Danske Slagtemestre vil fortĂŚlle om krav til kølefaciliteter under modning af kødet samt transport af kødet herunder egenkontrol.

15. august 2014 nr. 549

ØKOLOGI & ERHVERV

17

MARK & STALD Bæredygtig økologisk biogas IFOAM-EU ønsker at udbrede kendskabet til og produktion af bæredygtig, økologisk biogas. Det sker gennem projektet Sustaingas, som Økologisk Landsforening er med i. En række standarder for bæredygtig biogas er netop lagt frem til diskussion og implementering SUSTAINGAS AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN Den europæiske gren af den internationale økologiorganisation IFOAM, har netop lagt en række retningslinjer for standarder for økologisk, bæredygtig biogas online sammen med en opfordring til medlemmerne i de nationale økologiorganisationer til at diskutere og eventuelt implementere.

Det sker som et led i projektet Sustaingas, som syv europæiske lande deltager i - heriblandt Danmark.

Projektets formål er at fremme bæredygtig økologisk biogasproduktion YHG DW LGHQWLÀFHUH RJ DQDO\VHUH GH særlige kendetegn, der karakteriserer økologisk biogas, markedet for det samt barriererne, den økonomiske levedygtighed i forhold til høstudbyttet og dets bæredygtighed; og ved

at vise eksempler på bedste praksis og en håndbog, workshops, online uddannelse og webinars.

Biogas kan styrke bæredygtigheden i økologisk landbrug Det er første gang, at der systematisk og i et internationalt samarbejde tages fat på, hvordan biogas kan styrke bæredygtigheden i økologisk landbrug og udvikle økologien yderligere.

Projektets fokus på bæredygtig økologisk biogas giver grundlag for at markere økologi og biogas over for politikere og aktører på energimarkedet, så de ser mulighederne for at udvikle og understøtte markedet for grøn energi og økologisk landbrug samtidigt.

Se også: www.sustaingas.eu okologi.dk/landmand - økobiogas

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 33 10,60 kr.

Friland A/S giver i uge 34 følgende tillæg til konventionel notering: Økotillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./ kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 34: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 33: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 802,32 kr. (0).

Kg-regulering: 12-25 kg: 13,29 kr. 25-30 kg: 13,32 kr. 30-40 kg: 13,46 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 34: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

IFOAM EU har lagt en række standarder for økologisk biogas frem til inspiration, diskussion og implementering som et led i projektet

Er Agroforestry relevant

i økologisk svine- og fjerkræproduktion?

Du har nu mulighed for at give din mening til kende om perspektiverne i Agroforestry. Det kan ske ved en workshop, som Aarhus Universitet afholder: Torsdag d. 18. september kl. 10.30 – 13.00 på Forskningscenter Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Workshoppen er en del af projektet AGFORWARD, der involverer forskere og landmænd fra 10 europæiske lande. Projektet har som mål at vurdere og synliggøre mulighederne ved at integrere husdyrproduktion med fx frugt- eller energiafgrødeproduktion som et middel til at forbedre ressourceudnyttelsen, bl.a. i økologisk produktion.

Kom og hør praktikere fortælle om deres erfaringer med agroforestry i økologisk svine- og fjerkræproduktion. Giv din mening om væsentlige barrierer og udfordringer for etablering af træer på udearealerne og hvilke udviklingsbehov der er.

Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning.

Mere info: Anne Grete Kongsted, tlf. 8715 7993, mail: anneg.kongsted@agrsci.dk eller John Hermansen, tlf. 8715 8017, mail: john.hermansen@agrsci.dk, Institut for Agroøkologi.

Tilmelding: Senest mandag d. 8. september til Lene Kirkegaard på tlf. 8715 8016 eller mail lene.kirkegaard@agrsci.dk Arrangementet er gratis. Der serveres kaffe, en forfriskning og sandwich.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 986 kr. Kg-reg.: 10 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.971 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

www.agforward.eu

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening PLANTEAVL

HØST AF HESTEBØNNER Alle afgrøder er ramt af en tidlig høst i år, og hvis vejret fortsætter tørt og solrigt, vil der også være en tidlig høst af hestebønner. Der har i en række Landsforsøg ikke været forskel mellem tidlig høst og normal høsttid på udbytte eller kvalitet. Normalt ligger høsten af hestebønne sent på sæsonen med de udfordringer, det kan give vejrmæssigt, og derfor vælger man ofte at høste en mere våd afgrøde, når vejret er godt, end at vente til afgrøden er mere moden, med risiko for dårligt høstvejr. Der er ikke effekt på afgrødens udbytte og kvalitet ved høst ved op til 25 % vandindhold, men det kræver gode tørrefaciliteter.

Hestebønner til modenhed høstes normalt, når bælgene er sorte og frøene brune. Frøene er ofte faste og tørre, inden stænglen er helt visnet. Høsten er nemmest, hvis stænglen er visnet, men hvis der er udsigt til en periode med ustabilt

vejr, vil det være en god ide at høste, selvom stænglerne er lidt grønne, og det betyder, at mejetærskerens solde og snegle efterfølgende kræver en del rengøring.

Det er lidt af en udfordring at stille mejetærskeren korrekt til nænsom tærskning, da frøene let beskadiges, samtidig med at der er grønne og seje stængler i en lidt umoden afgrøde, der skal igennem mejetærskeren. Det er vigtigt med hurtig nedtørring i flere omgange til 15 pct. vand. Det anbefales at høste med en lav cylinderhastighed og stor broafstand.

BJARNE HANSEN Mail: bh@okologi.dk Tlf.: 2115 8706

HEGN DE VÅDE OMRÅDER FRA

Det er lige nu i august måned, at smitten med leverikter til kvæg er på sit højeste. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis du har dyr gående på fugtige arealer – det kan være ådale, oversvømmede enge, marker med vandhuller eller blot mudder omkring et vandingssted. Leverikten spredes nemlig via pytsneglen, som trives bedst i konstant fugtige omgivelser. Den bedste forebyggelse er at hegne de våde områder fra i sensommeren. Hvis det ikke er muligt, kan man forsøge at sænke græsningstrykket ved at have færre dyr på arealet eller ved at give et fodertilskud.

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

Selvom kreaturerne inficeres med leverikter nu, viser symptomerne sig som regel først til vinter. Larverne vandrer i leveren, hvor de kan forårsage skader og betændelse. De voksne ikter lever i galdegangene. Symptomerne på leverikter er nedsat ædelyst, vægttab/dårlig trivsel og eventuelt fald i mælkeydelse.

Man kan dog sagtens være ude for, at man først opdager en

infektion med leverikter, når man får slagteriets tilbagemelding om slagtefund.

Når vi ser fund af leverikter hos malkekøer, skyldes det ikke altid smitte på køernes afgræsningsmarker. Det kan også være goldkøerne eller de store kvier, som går på arealer med fugtige områder. Dyrene kan rense sig selv for infektion med leverikter, men det kan tage op til et par år.

Hvis dyrene har symptomer, eller man har mange angrebne dyr, bør de behandles. Det sker via dyrlægen, som først skal stille diagnosen. Der er lang tilbageholdelsestid på midlerne.

IRENE FISKER Mail: irf@okologi Tlf.: 2092 6824

STRIBEAFGRÆSNING MED GULRUST OG KVIER OG STUDE I EFTERÅRET AFGRØDEVALG Kvier og stude er for det meste overforsynet med protein om sommeren, fordi de afgræsser i reguleret storfold, hvor græsset holdes under 10 cm, og proteinindholdet er højt. Især i efterårsmånederne, hvor PBV i frisk græs er op til tre gange så højt som i foråret. Samtidig er de mere udsatte for parasitter, når de græsser lavt græs, som ikke har fået en hvileperiode fra afgræsning.

Ved stribeafgræsning er græsset ældre, og proteinindholdet passer bedre til ungdyrenes behov, og de trives fint med den lavere fordøjelighed, der er i langt græs. Ædelyst og foderoptagelse i efterårsmånederne er desuden højere, når dyrene får tildelt frisk græs hver (eller hver anden) dag.

Ofte sættes forårets og sommerens gode tilvækst på dyrene over styr, når man når hen i efteråret. Måske kan det undgås, hvis man gør sig den ulejlighed at lave stribegræsning. Med polywire, trådspole med gear og plastikpæle (eller ”hjul”) er det en overkommelig opgave, når man alligevel er ude for at tilse dyrene. Den ekstra bonus er, at de hurtigt vænner sig til, at man kommer, og de bliver nemmere at håndtere.

Allerede nu er det tid at vælge græsmarker ud til stribeafgræsning. På denne tid af året gør det ikke noget, at græsset kommer til at ligge 3 måneder eller længere, inden det bliver afgræsset. Hvis der er mulighed for læ og ly, kan man fint praktisere stribeafgræsning med ungdyrene indtil sneen sætter en stopper for det.

Stribeafgræsning egner sig i øvrigt også godt til malkekøer i hele afgræsningssæsonen, og sat i system er der en rigtig god timeløn at hente i form af høje græsudbytter og sunde og omgængelige dyr. Det skriver vi om en anden god gang.

Der er også i år fundet meget gulrust i de fleste vintertriticale- og vinterhvedemarker. Triticalen har igen været hårdest ramt, men variationen har været stor fra egn til egn, og situationen har skiftet på den enkelte mark, efterhånden som planterne voksede til.

Selvom der er usikkerheder, skal man ikke holde op med at dyrke afgrøder, der erfaringsmæssigt yder godt på ejendommen. Hvis man har kvælstof nok, og jorden egner sig til vinterkorn, har vinterkorn meget større udbyttepotentiale, og derfor skal man ikke holde op med at dyrke vintertriticale og -hvede. Men man skal passe på ikke at lægge for stor en andel af sit areal ud med én afgrøde og sort, og generelt bør maksimalt 40 pct. af sædskiftet være med vintersæd.

Stil krav til, at såsædsleverandørerne og forædlerne gør noget for at skaffe gode resistente sorter. Overvej om rug ikke kunne bruges som foder eller salgsvare, da den er resistent, nøjsom og højtydende. Så en god gardering kan være at så mindst en tredjedel af vinterkornsarealet til med rug.

THORKILD NISSEN

CARSTEN MARKUSSEN

Mail: tbn@okologi.dk Tlf.: 4025 6047

Mail: cma@okologi.dk Tlf.: 3062 7215

FRAVÆN LAMMENE NU Sommeren har været tør, og regnen er faldet meget forskelligt, derfor oplever vi fodersituationen meget forskelligt rundt i landet.

Nogle steder er der godt med græs, andre steder ingenting.

Hvis ikke lammene er fravænnet, er det tid at få det planlagt. Er der ingen græs at sætte lammene på, skal der tænkes alternativt.

Her bør man starte fodring med grovfoder, ensilage/hø sammen med korn, mineral og evt. lidt proteinfoder, afhængigt af hvor meget protein, der er i grovfoderet. Grovfoderet gives ad libitum, og tilskudsfoderet gives to gange om dagen i et trug eller lignende, hvor alle dyr kan komme til på én gang.

Har man gode græsmarker til rådighed, bør der laves tre folde og skiftes til ny fold en gang om ugen.

svinder, og om der er dyr, der bliver syge af yverbetændelse.

Vægten er et uundværligt redskab til at følge lammenes tilvækst.

Lammene bør vejes med jævne mellerum, som er en gang om ugen eller hver anden uge. Går tilvæksten i stå eller bliver ligefrem negativ, skal der reageres hurtigt. Løbe-tarmorm og især Hæmonchus (blodorm) er store tabsvoldere i dansk lammeproduktion.

Det er ikke altid, at prøver af fæces viser æg af Hæmonchus, men manglende tilvækst skal få os til at reagere. Hæmonchus ses på slimhinderne, f.eks. i øjnene, og hvis de begynder at blive blege, kontaktes dyrlægen. Se en figur med slimhindefarver på vores rådgiverblok.

JENS CHRISTIAN SKOV Fårene skal sættes på ringere græs eller på stald en til to dage for at komme af med mælken. Der skal holdes øje med, om yverne

Mail: jcs@okologi.dk Tlf.: 2344 6557

15. august 2014 nr. 549

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET

Fü ved mere om produktion af pølser, end Ulrich-Kern Hansen (t.h.), men nür det gÌlder ledelse kan Hanegal hente mange kompetancer via en professionel bestyrelse.

AF JOHN WAGNER, ADM. DIREKTĂ˜R, DE SAMVIRKENDE KĂ˜BMÆND (DSK)

DEN STORE KAMP For nylig viste en meningsmüling (foretaget af analyseinstituttet Norstat for DSK), at 3 af 4 forbrugere ønsker lavere moms pü økologiske fødevarer. ’Topscoreren’ var frisk frugt & grønt, som 87 procent af de adspurgte ønsker en lavere moms pü. Herefter kom fødevarer med Nøglehullet med 81 procent, mejerivarer med 76 procent og – pü 4. pladsen – økologiske varer med 75 procent.

Til sammenligning var der kun 1 ud af 4 forbrugere, som ønsker lavere moms pü bøger, elektronik, hotelovernatninger, isenkram og sportstøj/ sportsudstyr.

Det reaDen folkelige forstüelse for listiske en differentieret moms, politiske som vi kender den fra alle valg en differentieøvrige EU-lande, er altsü omvendt proportional med ring, hvor en vareden politiske indstilling gruppe, f.eks. frisk – og dog! Faktisk er der frugt & grønt, pülÌglidt lys i mørket: Büde fra ges en lavere moms, Enhedslisten og Det konfordi det er klogt fødeservative Folkeparti lød røster til fordel for en lavere varepolitisk, miljøpolifødevaremoms, ligesom tisk og socialt. tilfÌldet var fra adskillige JOHN WAGNER, DSK borgerlige avisers lederskribenter, hvad der pü lidt lÌngere sigt kan vÌre nok sü meningsdannende.

“

En generelt lavere fødevaremoms er dyr, meget dyr. Den vil nedbringe grÌnsehandelen, men den vil kun have marginal adfÌrdspüvirkende effekt i den forstand, at den forøger forEUXJHW DI VXQGH YDUHU VRP IUXJW JU¥QW HOOHU à \WWHU IRUEUXJ fra konventionelle produkter til økologiske.

Derfor er det realistiske politiske valg en differentiering, hvor en varegruppe, f.eks. frisk frugt & grønt, pülÌgges en lavere moms, fordi det er klogt fødevarepolitisk, miljøpolitisk og socialt.

Det indtil videre urealistiske politiske valg er en differentiering efter produktionsmetode til fordel for økologien. Det forhindrer EU’s momsregler – desvÌrre!

Derfor mü den helt store kamp blive at fü ikke bare national, men ogsü opbakning i andre EU-lande til, at fødevaremomsen kan differentieres pü en südan müde, at det bliver vÌsentligt billigere at købe frisk frugt & grønt, NøglehulsmÌrkede varer og økologiske produkter – prÌcis som et PDUNDQW à HUWDO DI GDQVNHUQH ¥QVNHU GHW

Hanegal styrker ledelsen Ny professionel bestyrelse skal vÌre med til at tage de rigtige strategiske beslutninger og øge indtjeningen hos den jyske pülÌgsproducent LEDELSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

)OHUH RJ à HUH S¥OVHU SRVWHMHU RJ I UGLJ retter forlader hvert ür Hanegals fabrik i Haderslev, men indtjeningen følger ikke helt med fremgangen i omsÌtningen.

(IWHU Ă HUH nU PHG WRFLIUHGH YÂ NVWUDWHU vurderer ĂŚgteparret bag virksomheden, Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, derfor, at tiden er moden til at alliere sig med en professionel bestyrelse.

- Tidligere brugte vi folk, vi kendte fra vores eget netvÌrk, kombineret med eksterne rüdgivere, men hvis vi skal klare os pü lÌngere sigt, har vi behov for en mere professionel bestyrelse, som kan medvirke til at tage de rigtige strategiske beslutninger, siger direktør Ulrich KernHansen.

- Hanegals omsĂŚtning er de seneste tre ĂĽr steget med omkring 15 procent om ĂĽret, men indtjeningen er ikke fulgt med.

Den nye bestyrelse skal hjĂŚlpe med at fĂĽ bundlinjen med, siger Ulrich Kern-Hansen om baggrunden for det nye initiativ.

To blev til tre I første omgang sigtede Hanegal mod to Q\H EHVW\UHOVHVPHGOHPPHU GD À UPDHW tog kontakt til bestyrelsesnetvÌrket ASNET Board, som har kontakt til 400 erfarne erhvervsfolk med lange cv’er og bestyrelsesambitioner.

- De rüder over mange kompetencer, hvor vi nogle gange kan føle os som rene amatører, siger Hanegal-direktøren.

Han oplyser, at interessen for at blive

medlem af Hanegals bestyrelse var rekordstor.

- De har aldrig tidligere füet sü mange ansøgere til en bestyrelse, og der var sü mange spÌndende kandidater, at vi endte med at vÌlge tre i stedet for to, siger Ulrich Kern-Hansen.

Ny kvinde for bordenden Den store interesse for at hjĂŚlpe Hanegal kommer ikke bag pĂĽ Frank Lorentz, bestyrelsesformand i ASNET Board.

- Jeg tror, det hÌnger sammen med, at Hanegal har et godt koncept, som bygger pü nogle spÌndende vÌrdier, som de à HVWH JRGW NDQ OLGH Den vurdering skriver Helle Janderup Jensen, direktør i kommunikationsbureauet DKM, gerne under pü.

'HW HU KHQGH VRP KDU Dà ¥VW )LH Graugaard som formand for Hanegal, og hun beskriver sit nye hverv som et drømmejob.

- Jeg glÌder mig meget til at vÌre en del af udviklingen i Hanegal, som er en vÌrdibaseret virksomhed med nogle ejere, som brÌnder for økologien og det de laver, siger Helle Janderup Jensen.

Men der er ikke den eneste ürsag til, at hun søgte jobbet.

- Jeg har tidligere arbejdet meget med fødevarer i forskellige sammenhÌnge, og jeg vurderer, at der er et stort vÌkstpotentiale for Hanegals produkter.

I første omgang beskriver Helle Janderup Jensen det som sin vigtigste opgave at etablere en velfungerende bestyrelse, som kan vÌre med til at tage de beslutninger, som kan sikre, at indtjeningen følger med Hanegals forventede vÌkst.

Hanegals nystiftede bestyrelse bestür ud over formanden af Jan Mygdam, direktør i JM Invest & Rüdgivning, og Lars Petersen, COO i Rynkeby Foods A/S samt ejerne Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard.

Fü nye kompetencer og kontakter Det kan vÌre sÌrdeles vanskeligt at bevare udsynet og tage de rigtige strategiske beslutninger, hvis man som virksomhedsejer har alt for mange kasketter pü og sidder begravet i driftsopgaver. En professionel bestyrelse bør tjene sig selv ind i løbet af et halvt ür Det mener Frank Lorentz fra bestyrelsesnetvÌrket ASNET Board, som har skaffet professionelle bestyrelsesmedlemmer til vÌkstvirksomheder med ned til 10 ansatte.

- En ny bestyrelse tilfører ikke kun nye kompetencer til virksomheden. Den giver ogsü adgang til nye kontakter og netvÌrk, og hvis ikke en professionel bestyrelse har tjent sin løn hjem i løbet af seks müneder, er det ikke de rigtige folk, der sidder i den, siger han.

Frank Lorentz har selv vÌret gennem processen, da han var ejerleder af Tajco Group A/S: 'HQ HQNHOWVWnHQGH EHVOXWQLQJ VRP À N VW¥UVW EHW\GQLQJ IRU YLUNVRPKHGHQ YDU da vi valgte af fü en professionel bestyrelse.

Han betegner det som en myte, at det behøver koste kassen at hyre professionelle bestyrelsesmedlemmer, men for at fü maksimalt udbytte af investeringen, skal man vÌre klar til at dele magten med andre. $à ¥QQLQJHQ VNDO DIVSHMOH DUEHMGVLQGVDWVHQ RJ HW PHQLJW EHVW\UHOVHVPHGOHP koster typisk 40-80.000 kr. ürligt, mens det er dobbelt op til formanden.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

15. august 2014 nr. 549

— ”›��‡” †‡– ‘ˆˆ‡�–Ž‹‰‡

Det er en kÌmpe logistisk udfordring at levere fødevarer til de mange smü institutioner i Københavns Kommune.

Siden bruddet med Ă˜GT har institutionerne frit kunne vĂŚlge, hvor de ville handle, men kommunen er pĂĽ vej med et nyt udbud, som lever op til EU-reglerne.

SPISEMÆRKER: Flere end 800 af landets storkøkkener kan nu skilte med et økologisk spisemÌrke.

Alene i juli har 47 nye køkkener opnüet økospisemÌrket – heraf 46 offentlige.

Ikke fÌrre end 25 af de omlagte køkkener hører under Furesø Kommune, 10 af forsvarets kantiner og Herlev Sygehus er ogsü med pü listen over storkøkkener, der i juli müned opnüede et økologiske spisemÌrke.

Foto: Anne-Li Engstrøm fra Marthas Mültider, Gyldendal

Ž‡”‡ ‰¤”†„—–‹��‡” DIREKTE SALG: Gürdbutikker skyder op som spirer pü landet, og det gÌlder i hele Danmark.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er der sket en stigning i antallet af gürdbutikker pü 50 pct. i løbet af to ür.

- Udviklingen vil fortsĂŚtte i samme retning, for kunderne efterspørger i stigende grad det lokale og autentiske, siger Henriette Winther, som er fødevarerĂĽdgiver i Ă˜kologisk Landsforening.

PĂĽ to ĂĽr er der stillet 1.000 Ă HUH VNLOWH XG WLO YHMHQ Vn landmĂŚnd nu falbyder lokale produkter i forhold til den seneste optĂŚlling.

I gennemsnitligt har syv procent af alle bedrifter i Danmark en gĂĽrdbutik tilknyttet.

‘•–‡Â? Â?ޔ‡” ˆ‘” ”Â?ƒ NETHANDEL: Irma.dk, som er den danske dagligvarekoncern Coops e-supermarked, har indgĂĽet et strategisk samarbejde med Post Danmark om en landsdĂŚkkende og mere effektiv distribution af dagligvarekoncernens varer til den voksende gruppe af kunder, der køber deres dagligvarer online, skriver Berlingske Business.

Det nye samarbejde medfører, at distributionen bliver landsdÌkkende - dog med undtagelse af ikke bro-faste øer.

”‹Â?Â?‡ ‰”ÞÂ?–•ƒ‰‡” Š‹––‡” ‹ Â?–‡”Â?ÂƒÂ”Â…ÂŠÂą MADSPILD: Den franske supermarkedskĂŚde IntermarchĂŠ gĂĽr nu ind i kampen mod madspil med lanceringen af kampagnen ’Inglorius Fruits and Vegetables’ (Grimme frugter og grøntsager), der har til formĂĽl at sĂŚlge de frugter og grøntsager, som hidtil ville vĂŚre blevet kasseret. Det sker til priser, der er 30 procent lavere end den originale pris.

De ’grimme’ frugter og grøntsager har füet egne stande i supermarkedskÌdens butikker, og de franske forbrugere har taget rigtig godt mod det bÌredygtige initiativ, skriver FødevareWatch.

“

Hver gang en af de smü grossister lukker, forsvinder der vigtig viden om de økologiske rüvarer.

DORTHE KLOPPENBORG, FOODSERVICETEAMET I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

‘Â?Â?—”• Â?‘•–‡” ˜‹‰–‹‰ ˜‹†‡Â? Ă˜GT’s konkurs er et tab ’¤ Ď?Ž‡”‡ ˆ”‘Â?–‡”ǥ Ž›†‡” ˜—”†‡”‹Â?‰‡Â? ˆ”ƒ „”ƒÂ?chen

AF JAKOB BRANDT

BĂĽde de folk, som arbejder med omlĂŚgning af de danske køkkener og kantiner, og Ă˜GTs samarbejdspartnere ĂŚrgrer sig over, at branchen med Ă˜GTs konkurs har mistet en dedikeret ildsjĂŚl, som har kĂŚmpet en prisvĂŚrdig kamp for økologien.

Thise Mejeri tilhører korpsets af Ă˜GTs mange trofaste leverandører, som med konkursen stĂĽr til at miste et større beløb – prĂŚcis hvor mange penge, det drejser sig om, har salgsdirektør Mogens Poulsen endnu ikke overblik over.

- Vi taber penge pĂĽ konkursen, men det ĂŚndrer ikke pĂĽ vores opfattelse af Lone Reumert. Hun er gjort af det rette stof, og vi har støttet op om hende hele vejen. Med hende mister vi ikke bare en god kunde. Hele branchen mister en kvinde, som har kĂŚmpet en sej kamp for økologien i mange ĂĽr, siger Mogens Poulsen. ‡‰ƒ–‹˜‡ Â?‘Â?•‡Â?˜‡Â?•‡” Gennem de seneste ĂĽr har konkurUHQFHQ SUHVVHW Ă HUH DI GH ÂĄNRORJLVNH grossister til konkurs eller i favnen pĂĽ deres konventionelle storebrødre.

Det gÌlder bl.a. andre Grøn Fokus og Solhjulet, og den udvikling kan nÌppe undgü at fü nogle negative konsekvenser, vurderer Dorthe Klop-

penborg, foodservicekonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Da Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling i København 6. august afsagde et sĂĽkaldt konkursdekret, markerede det samtidig et farvel til landets sidste selvstĂŚndige totalgrossist, som udelukkende handler med økologiske fødevarer, og Dorthe Kloppenborg beklager, at branchen fremover bliver endnu mere afhĂŚngig af de store landsdĂŚkkende grossister, som ikke har den samme passionerede tilgang til økologien som eksempelvis Ă˜GT havde. ‹‰–‹‰ ˜‹†‡Â? ‰¤” –ƒ„– - Lukningen af Ă˜GT er selvfølgelig isĂŚr uheldig for de leverandører, som kommer i klemme, og for de institutioner, som mister deres grossist, fastslĂĽr Dorthe Kloppenborg.

Men hun Ìrgrer sig samtidig pü hele branchens vegne over, at alle landets pionÊrer i dag er enten lukkede eller overtaget af konventionelle grossister, som trods gode intentioner ofte har en mindre vÌrdibaseret tilgang til økologien.

- Hver gang en af de smü grossister lukker, forsvinder der vigtig viden om de økologiske rüvarer, siger Dorthe Kloppenborg.

Hun hĂĽber dog pĂĽ, at Ă˜Ls grossistskole kan vĂŚre med til at klĂŚde sĂŚlgerne hos de store grossister bedre pĂĽ til at rĂĽdgive de køkkener, som lĂŚgger om til økologi. Â?†”‡ —†ˆ›Ž†‡” Š—ŽŽ‡– For Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, er Ă˜GTs konkurs endnu et udtryk for, hvor vanskeligt

“

Med hende mister vi ikke bare en god kunde. Hele branchen mister en kvinde, som har kĂŚmpet en sej kamp for økologien i mange ĂĽr MOGENS POULSEN, SALGSDIREKTĂ˜R, THISE MEJERI

det er at vÌre en lille aktør pü det danske fødevaremarked.

- Det er altid trist og sørgeligt, nür en virksomhed lukker, siger direktøren.

Samtidig har hun en forventning om, at andre udbydere af fødevarer vil vÌre parate til at udfylde hullet, da der er tale om en stor økologisk omsÌtning.

- Hvis vi alene kigger pü de smü institutioner i København, handler det samlet om over 100 mio. kr., siger hun.

Hun minder i den forbindelse om, at mange af de økologiske grossister i sin tid netop opstod, da de første køkkener og kommuner begyndte at efterspørge økologi, men ikke havde noget sted at købe den. ‡ •Â?¤ „ƒÂ?‡†‡ ˜‡Œ‡Â?

- Samtidig pĂĽtog Ă˜GT og andre sig en kĂŚmpe logistisk opgave i København ved at bringe kasser med fødevarer ud til relativt smĂĽ kommunale institutionskøkkener pĂĽ tredje sal.

- De tog en opgave og en udfordring pĂĽ sig, som ingen andre ville tage, og det skylder vi dem tak for i

dag, siger Madhus-direktøren.

Anne-Birgitte Agger roser derfor de smĂĽ grossister for at have spillet en meget vigtig rolle for udviklingen af det økologiske marked. Da de blev etableret, var det økologiske sortiment i dagligvarehandlen nĂŚrmest ikke-eksisterende, og en virksomhed som Ă˜GT har spillet en vigtig rolle ved at opspore og gøre økologiske fødevarer tilgĂŚngelige pĂĽ det danske cateringmarked, vurderer hun.

Siden er omsÌtningen af økologi vokset markant, og ifølge Anne-Birgitte Agger taler udviklingen et tydeligt sprog: - Hvis ikke din virksomhed ikke er gearet til at vokse med markedet, sü dør den.

Set i det lys betragter hun det ikke som negativt, at økologiske pionÊrgrossister som Grøn Fokus og Solhjulet ’rotter sig sammen’ eller indgür samarbejder som f.eks. Grøn Fokus og Solhjulet – og dermed overlever i kraft af, at disse aftaler büde giver dem en bedre logistik og økonomi.

- SkrÌkscenariet er, at der kun vil vÌre fü store landsdÌkkende leverandører og ingen at vÌlge imellem i de enkelte køkkener. Det vil med al sandsynlighed gü ud over diversiteten af rüvarer og gøre det svÌrere for mindre, lokale producenter at levere ind i det offentlige system. Og det er pü tide at der for alvor bliver lagt arm med EU’s udbudsregler süledes at man i kommende udbud kan tage udgangspunkt i hvad der vil gavne süvel institutionerne som leverandørerne, siger Anne-Birgitte Agger.

MAD & MARKED

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15. august 2014 nr. 549

21

Sü er der Skee Is pü recepten Efter en langvarig proces er de økologiske proteinis nu optaget pü listen over tilskudsberettigede ernÌringsprÌparater – men det bliver formentlig en kort fornøjelse IS AF JAKOB BRANDT

- Jeg er en glad grossist, sagde Lone Reumert, direktør for Ă˜GT, da Farumgrossisten i 2011 blev foretrukket som leverandør til de smĂĽ institutioner i Københavns Kommune. Siden kørte samarbejdet helt af sporet.

Reumert kĂŚmpede til det sidste Det er med blødende hjerte at Lone Reumert siger farvel til sit livsvĂŚrk og Ă˜GTs mange trofaste leverandører og ansatte

PHUW IRU DOYRU GD .¥EHQKDYQV .RP PXQH RSVDJGH VDPDUEHMGHW PHG ‘*7 Sn HW IRUNHUW JUXQGODJ L VRP meren 2012. Derfor retter hun i dag HQ VROLG EUHGVLGH PRG .¥EHQKDYQV .RPPXQH VRP KXQ WLOO JJHU KRYHG ansvaret for konkursen. , MDQXDU À N ‘*7 UHWWHQV RUG for, at opsigelsen skete pü et forkert grundlag, og der skulle gü yderligere et halvt ür, før den voksende gÌld WLO OHYHUDQG¥UHUQH WYDQJ ‘*7 WLO DW acceptere en erstatning, som ifølge /RQH 5HXPHUW VOHW LNNH VYDUHU WLO KYDG KXQ YLOOH KDYH WMHQW KYLV NRP munen ikke havde opsagt aftalen.

Efter en historisk varm sommer lyder det som lidt af en drøm at fü sin lÌge til at udskrive en recept pü is. Det er ikke desto mindre en mulighed, som ligger lige om hjørnet, da Skee Is HIWHU HQ O QJHUH LQÀ JKW PHG VXQG hedsmyndighederne endelig har füet RSWDJHW À UPDHWV VHULH DI ¥NRORJLVNH SURWHLQ LV Sn OLVWHQ RYHU WLOVNXGVEH rettigede ernÌringsprÌparater.

“

sion af hvilke ernÌringsprÌparater, der har den største effekt.

Hvor gür grÌnsen .LP +HOOHEHUJ 0DGVHQ HQKHGVFKHI i Sundhedsstyrelsen, afviser, at  QGULQJHQ EOLYHU ODYHW VSHFLÀ NW IRU DW VOLSSH IRU DW À QDQVLHUH HW VW¥UUH LVRUJLH KRV ODQGHWV PDQJH UHNRQYD lescenter.

'HQ QXYÂ UHQGH EHNHQGWJÂĄUHOVH KDU HQ GHO nU Sn EDJHQ RJ GHW KDU hele tiden vĂŚret tanken, at den VNXOOH UHYLGHUHV VLJHU .LP +HOOHEHUJ 0DGVHQ 'HW HU DOWLG HW VSÂĄUJVPnO RP HQ vurdering, nĂĽr vi skal fastsĂŚtte, hvor grĂŚnsen for tilskud skal gĂĽ, siger .LP +HOOHEHUJ 0DGVHQ Han forventer, at de nye regler trĂŚder i kraft inden ĂĽrets udgang, Vn GHW GHU OLJQHGH HQ VWRU nEQLQJ IRU Skee Is, ender som en lang nĂŚse.

‹‘†ƒÂ?‹ƒ ˜‹Ž Šƒ˜‡ Ď?Ž‡”‡ Â?‡† Efter 21 ĂĽr ĂŚndrer Biodania status fra amba –‹Ž ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ ˆ‘” ƒ– ˆ¤ Ď?Ž‡”‡ medlemmer

%LRGDQLD DPED EOHY RSULQGHOLJW HWDEOHUHW VRP HQ DYOHURUJDQLVDWLRQ L PHG KHQEOLN Sn DW NRRUGL AF JAKOB BRANDT nere produktionen og afsÌtningen af økologiske grøntsager og frugt til supermarkedskÌderne. De første ür ¡‘*7 HU PLW OLYVY UN RJ GHW HU LNNH IXQJHUHGH GHQ PHUH VRP HQ EUDQ fornøjeligt at stü i denne situation.

FKHRUJDQLVDWLRQ HQG HQ VDOJVRUJD Der er en gordisk knude, som jeg nisation, men gradvist Ìndrede den ikke kan se, at jeg kan klare. Det er sig til i højere grad ogsü at varetage derfor min hensigt selv at erklÌre En umulig mission ‘*7 NRQNXUV RJ VWRSSH IRU OHYHUDQ 3n WURGV DI GRPPHQ KDU .¥EHQKDYQV GHW YRNVHQGH VDOJ WLO GDJOLJYDUHPDU cerne til kunderne, süledes at de har Kommune stadig fritstillet de smü kedet.

PXOLJKHG IRU DW À QGH DQGUH OHYHUDQ institutioner, sü de frit kan handle, hvor de vil, og det gjorde det ifølge dører.’ 6nGDQ VNULYHU /RQH 5HXPHUW I¥U /RQH 5HXPHUW WLO HQ XPXOLJ PLVVLRQ VRPPHUIHULHQ L HW EUHY WLO ‘*7V OHYH DW In JURVVLVWYLUNVRPKHGHQV ¥NRQR PL WLOEDJH Sn UHW NXUV randører.

-HJ V\QHV DW ¡'HW HU PHG EOÂĄ - Jeg kommunens opførsel dende hjerte, at jeg synes, at har vĂŚret under al mĂĽ erkende, at jeg komkritik, og jeg forstĂĽr ikke kan undgĂĽ, at I munens opførsel har ikke, at den pĂĽ trods WDEHU SHQJH -HJ KDU IRUVÂĄJW DW KROGH VNX vĂŚret under al kritik, af dommen nu i to ĂĽr den kørende, forsøgt og jeg forstĂĽr ikke, at ikke har levet op til DW HWDEOHUH Q\H NXQ den pĂĽ trods af dom- VLQ XGEXGVSOLJW VLJHU /RQH 5HXPHUW VRP GHU RJ IRUVÂĄJW DW QHG men nu i to ĂĽr ikke i den grad føler sig EULQJH J OGHQ WLO MHU har levet op til sin XUHWI UGLJW EHKDQG DOW KYDG MHJ KDU NXQ let. net. Jeg mĂĽ erkende, udbudspligt Hun er ikke mindst DW VODJHW HU WDEW RJ LONE REUMERT, Ă˜GT NHG DI GHW Sn PHGDU GHW JÂĄU PLJ WULVW LNNH mindst pĂĽ jeres vegne. Jeg føler, at EHMGHUQHV YHJQH 'H KDU RSDUEHMGHW jeg har kĂŚmpet og gjort alt, hvad der en uvurderlig viden om, hvordan man VWnU L PLQ PDJW IRU LNNH DW HQGH L GHQ servicerer smĂĽ institutioner. Den gĂĽr ne ulykkelige situation,’ hedder det QX WDEW Ifølge konkursadvokat Christina YLGHUH L EUHYHW KYRU GHQ VM OODQGVNH grossist forsøger at opridse nogle af )UHGHULNVHQ VRP DGPLQLVWUHUHU ERHW nUVDJHUQH WLO DW ‘*7 EOLYHU HUNO UHW HIWHU ‘*7 KDU OHYHUDQGÂĄUHUQH Ă€ UH uger til at indsende deres krav, og før konkurs efter 19 ĂĽrs drift.

GH ODQGHU WÂĄU KXQ LNNH VSn RP KYRU YLGW GHU EOLYHU SHQJH WLO GHP Bredside mod kommunen 1HGWXUHQ EHJ\QGWH LIÂĄOJH /RQH 5HX

GROSSIST

1X VNDO 6NHH ,V EORW JRGNHQGHV WLO DW EHKDQGOH UHFHSWHU 'HW VNHU IRUPHQWOLJ L O¥EHW DI DXJXVW RJ Vn EXUGH G¥UHQ Y UH nEHQ WLO HW N PSH PDUNHG PHQ GHW InU LNNH GH EUHGH VPLO IUHP KRV GHQ VM OODQGVNH LVSUR ducent Jørgen Nielsen. +DQ KDU HUIDUHW DW 6XQGKHGVVW\ UHOVHQ L ¥MHEOLNNHW KDU HW XGNDVW WLO HQ Q\ EHNHQGWJ¥UHOVH L K¥ULQJ RJ HQ af de vÌsentligste Ìndringer i den JnU VSHFLÀ NW XG Sn DW IMHUQH VnNDOGW ’ikke fuldgyldige standardprodukter’ IUD WLOVNXGVOLVWHQ %OLYHU GHW UHDOLWH WHQ EOLYHU WLOVNXGGHW Sn SURFHQW IUHPRYHU IRUEHKROGW SURGXNWHU VRP enten kan erstatte hele kosten, eller VRP HU V\JGRPVVSHFLÀ NNH 6NHH LVH ne tilhører ingen af de kategorier, og Jørgen Nielsen har vanskeligt ved at RSIDWWH  QGULQJHU VRP KDQ EHWHJ ner som visionsløse, som andet end et ’lex Skee Is’. +DQ HIWHUO\VHU HQ IDJOLJ GLVNXV

I sine velmagtsdage i 1990’erne KDYGH %LRGDQLD WUH DQVDWWH RJ RP satte for over 100 mio. kr. om üret.

Siden har supermarkedskÌderne overtaget hovedparten af markedet YHG DW KDQGOH GLUHNWH PHG SURGXFHQ terne, og gennem de seneste ür har VHOVNDEHWV DNWLYLWHWHU N¥UW Sn HW PH get lavt niveau. %LRGDQLD W OOHU L GDJ PHGOHP mer. De udgør et mix af smü og store SURGXFHQWHU VRP RPIDWWHU à HUH DI de økologiske pionerer fra sidst i 70’erne og først i 80’erne. De har KLGWLO EHWDOW HW nUOLJ NRQWLQJHQW Sn FD NU PHQ YHG DW  QGUH %LR GDQLD WLO HQ IRUHQLQJ RJ V WWH NRQ WLQJHQWHW QHG WLO NU KnEHU KYLG

O¥JVDYOHU RJ %LRGDQLD IRUPDQG /RWWH 5DYQ /HL DW GHW HU PXOLJW DW WLOWU NNH à HUH Q\H SURGXFHQWHU DI ¥NRORJLVN frugt og grønt. *HQQHP nUHQH KDU YL VDPOHW mange erfaringer, og vi vil gerne Y UH PHG WLO DW KM OSH Q\H SURGXFHQ WHU L JDQJ VLJHU /RWWH /HL Hos Biodania für man adgang til HW IDJOLJW I OOHVVNDE VRP JHQQHP mange ür har hjulpet hinanden, og hvor studieture til lande over det meste af kloden har vÌret det ürlige K¥MGHSXQNW 'HW EOLYHU GHU LNNH URN ket ved. jb@okologi.dk

ĞůƚĂĹ? Ĺ? Ç Ĺ˝ĆŒĹŹĆ?ŚŽƉ

dĹ˝ĆŒĆ?ĚĂĹ? ĚĞŜ ϰ͏ϾͲ ĎŽĎŹĎ­Ď° ĹŹĹŻÍ˜ ϾͲϭϲ

^ĹŻÄ‚Ĺ?ĆšÄžĆŒĹ?Ć?ŏŽůĞŜĆ? KÄ?ƚĂǀĹ?Ä‚Í• DÄ‚Ĺ?ĹŻÄžĹ?ÄŠĆŒÄšĆ?ǀĞŊ Ď­ĎŹÍ• Ď°ĎŹĎŹĎŹ ZĹ˝Ć?ĹŹĹ?ůĚĞ

ĞůƚĂĹ?ĞůĆ?Ğ͗ ϭϹϏ ĹŹĆŒÍ˜

dĹ?ůžĞůĚĹ?ĹśĹ? ĆšĹ?ĹŻ >Ĺ?Ć?Ä?ĞƚŚ &͘ 'ĹŠÄžĆŒĆľĹŻÄ¨Ä¨ ĆšĹŻÄ¨Í˜ ώϳϲϰ ϰϴϲϾ

ĹŻĹ?Ć?Ä?ĞƚŚΛŚĂĂÄ?ĞƚĹ?Ä‚Ä‚ĆŒÄšÄžĹśÍ˜ÄšĹŹÍ• Ć?ĞŜĞĆ?Ćš ĚĞŜ ĎŽĎŹÍŹĎ´Í˛Ď­Ď°Í˜

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15. august 2014 nr. 549

Éť ANNONCER

„ TID & STED

Er der smüfolk i familien, sü klik ind pü økobarn.dk

21. august kl. 10-13. Plantagevandring pĂĽ Fyn, Harndrup Skov Frugtplantage. Harndrup Skov 11, Harndrup. www.harndrupfrugt.dk.

Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen, WDM#YĆł GN, tlf: 8740 6602 senest d.

20. august. Arr: GartneriRüdgivningen A/S. 21. august kl. 13.30-16.30. Åbent hus pü Forskningscenter Årslev rundvisning i forsøgene. Institut for Fødevarer. Århus Universitet. Mødested: Kirstinebjergvej 10, Årslev.

Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen, S@I Uƌ CJ SKE RDMDRS d. 20. august. Arr: GartneriRüdgivningen A/S. 26. august kl. 10.00-16.30. Cooking Kids 2014. Kom og hep pü ürets Cooking Kids 2014 og prøv krÌfter med det sjove og udfordrende madhündvÌrk. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Find mere information pü KWWS NEKPDGKXV GN NXUVHU NDOHQGHU DXJXVW FRRNLQJ NLGV . Arr: Københavns Madhus.

28. august kl. 13-18. Ă˜kologisk Markedsdag. Kom og fĂĽ inspiration til dine økologiske indkøb, nĂĽr vi holder markedsdag i Københavns Madhus. Mød leverandører og producenter, der leverer rĂĽvarer til bl.a. børnehaver, skoler, plejehjem og kantiner. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Find mere information pĂĽ www. kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

30. august og 31. august kl. 1016. De Ă˜kologiske Høstmarkeder.

Kom og oplev hvor maden kommer fra og fĂĽ et førstehĂĽndsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer. Find en gĂĽrd nĂŚr dig pĂĽ: www.høstmarked.dk - bemĂŚrk nogle steder har kun ĂĽbent lørdag eller søndag. Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

100 % økologisk gødning Til drypvanding - 1 ton 1.000 kr. À\GHQGH J¥GQLQJ WLO HIWHUJ¥GVNQLQJ L PDUNHQ GreenF Creme: 7,5 kg N/ton - meget hurtigvirkende Kun 750 kr./ton www.greenf.dk

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk

Større parti brÌnde, Ask, ca. 90 m3 35x260x300 6NRYHW MDQXDU W¥UW RJ NODU WLO YLQWHUHQ HIWHU NO¥YQLQJ )UD IUHGVVNRY DOGULJ VSU¥MWHW L VNRYHQ -\OODQG ¥VW .U SU P3 .DQ OHYHUHV PRG EHWDOLQJ DI WUDQVSRUW 7OI (PDLO sinajo@esenet.dk

Se foreningens hjemmeside og fü elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer (piller).

Sü- og priklejord med økologisk gødning sÌlges.

Flydende økologisk gødning sÌlges.

Kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges.

Information og tilbud gives.

FARMERGĂ˜DNING v/Erik Mortensen

Maskindemonstration lørdag 30. august fra kl. 9.00 til 15.00 hos gdr. Kim Bilskov, /\QJK¥MJnUG 0HMOE\YHM 1¥UDJHU SH K¥W¥UUHUL ´+D\ 'U\´ VRP HU HW PRGXORSE\JJHW RJ À\WEDUW K¥W¥UULQJVDQO J L SODVW (W W¥UULQJVDQO J EHK¥YHU LNNH Y UH G\UW SODGVNU YHQGH RJ NRPSOLFHUHW 6H DQO JJHW W¥UUH K¥EDOOHU RJ In HUIDULQJHU YHG EUXJ DI W¥UUHULHW YHG .LP %LOVNRY RJ .ODXV +ROW YLQGHU DI '0 L K¥ ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU Y UW YHG HQ ¥O VRGDYDQG

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ă…lestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Ă˜ko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

Havrenematoder skader resistent Dominik havre

) UUH ÀXHU PHG œKHVWHÀLVœ

Small scale biogasanlĂŚg pĂĽ vej frem

Snak med din konsulent om valg af efterafgrøder SĂĽ dem tidligt - sĂĽ dem nu Krudt og kalium til engen Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

GrĂŚsmarksstyring

/Â V RP GHW Sn http://fagligtteam.blogspot.com/

15. august 2014 nr. 549

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

www.oekologiogerhverv.dk Mangler du hjÌlp til selvbyg/renovering m.m. (tømrer-/murerarbejde)?

Henvendelse: Murermester Leif Møller Tlf. 40 63 21 06 (Midt- og Vestjylland)

Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Fyn Ă˜kologiske Gruppe

Ă˜kologiske nordmannsgran Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran.

Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i efterĂĽret 2014.

(FRÂż UV $S6 (PDLO LQIR#HFRÂż UV GN Tlf. 20 65 12 02

Vi vil gerne tiltrÌkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vÌkstzone pü Fyn. NetvÌrk, information og nye ideer er midlerne til at nü ideelle forhold for økologiens udbredelse her pü Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktik-

Ă˜kologisk landbrug søger medspiller Mindre landbrug med opstart af slagter/gĂĽrdbutik og husdyrproduktion nord for FrederiksvĂŚrk.

Bolig: Nybygget lejlighed i naturskønne omgivelser med mulighed for egen have og dyr. 4 vÌrelser 120 m2 med egen indgang.

Kontakt Carsten pĂĽ tlf. 4091 2961

„ KORT & GODT Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

SĂŚlges: Ă˜kologisk Skotsk HøjlandskvĂŚg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Wrapruller sĂŚlges. Ă˜kologiske, 600 kg/stk. Tlf. 2173 8774 eller 6251 5303.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

pladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Ă…bent hus den 17., den 24. og den 31. august

Ă˜kologisk fritidsgĂĽrd ved Kolding

Ekstra ansøgningsrunde for økologer 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ KDU nEQHW GHQ HNVWUD DQV¥JQLQJVUXQ GH IRU RUGQLQJHQ 2PO JQLQJVWLOVNXG WLO ¥NRORJLVN MRUGEUXJ KYRU ¥NRORJHU NDQ DQV¥JH RP WLOVDJQ WLO Q\H DUHDOHU Det er nu muligt at ansøge om nye 5-ürige tilsagn til OmlÌgningstilskud til økologisk jordbrug for arealer, der er tilgüet en økologisk bedrift i perioden fra 17. april 2014 til 1. september 2014. Det er kun etablerede økologer samt landmÌnd, der har ansøgt om økologisk autorisation senest den 16. april 2014, der har mulighed for at søge i den ekstra ansøgningsrunde. $QV¥JQLQJVIULVW Ansøgningsskemaet skal vÌre modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 2. september 2014.

Ca. 12 ha.

IndtĂŚgt kr. 40.000 de nĂŚste 2 ĂĽr og 30.000 herefter.

Pris: 4.435.000 kr. www.livingday.dk 6LQDMR#HVHQHW GN eller 6022 3585

De nĂŚste numre Udkommer 29. august 12. sept.

26. sept.

10. okt.

31. okt.

Annoncedeadline 19. august 02. sept.

16. sept.

30. sept.

21. okt.

Nr. 550 551 552 553 554

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

LĂŚr nyt om

økologisk Ìbledyrkning

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Tag med pü plantagevandringer og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning af økologiske Ìbler.

Tid og sted: Den 21. august, kl. 10-16.30 i Harndrup og Forskningscenter Årslev. Institut for Fødevarer, Århus Universitet. Årslev pü Fyn. Den 4. september, kl. 13-15 i Kyse pü SydsjÌlland.

Den 18. september kl. 10.30-13 i Auning pĂĽ Djursland.

Konsulenterne Birgitte Pedersen, Maren Korsgaard og Hanne Lindhard deltager i plantagevandringerne.

Deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen (WDM#YĂ€ GN, telefon: 8740 6602), senest dagen inden.

I ekstrarunden søger man pü et sÌrligt ansøgningsskema, GHU ¿ QGHV Sn 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQV KMHPPHVLGH 6NHPDHW kan ogsü füs ved at kontakte Center for Arealtilskud. Markerne kan indtegnes elektronisk i Internet Markkort pü NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service.

Se hele programmet pĂĽ ZZZ HFRDGYLFH GN og pĂĽ ZZZ JDUWQHULUDDGJLYQLQJHQ GN

Yderligere oplysninger Center for Arealtilskud, tlf. 3395 8000 e-mail: arealtilskud@naturerhverv.dk

Plantagevandringerne gennemføres med støtte fra Fonden for Ă˜kologisk Landbrug og forskningsprogrammet Organic RDD2 under GUDP, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Arbejde Bytte Salg Køb Bestil annonce pü 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Scan og se avisens hjemmeside

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

FOTO: COLOURBOX

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk ERHVERV

15. august 2014 nr. 549

Panik i lammefolden Hvepse skaber ikke kun skrÌk og rÌdsel blandt mennesker. Ogsü husdyr kan blive stukket og blive skrÌmte og sløje af det

HVEPS AF KAREN MUNK NIELSEN Det er hvepsetid. Og en biolog har beregnet, at der i Danmark er ikke fÌrre end 4,3 mia. hveps i ür. Hvad det kan føre til, oplevede vi i vores lille hobby-fürebesÌtning forleden.

Seks lam, der lige var fravÌnnet og sat pü en ny grÌsfold, opførte sig højst besynderligt.

De kom ikke farende til truget, nĂĽr vi gav dem korn, som de ellers plejer.

De var urolige, virkede skrÌmte, og et af lammene lü for sig selv i et hjørne. Da vi ville indfange og undersøge GHW à \JWHGH GHW IRUEL IRGHUSODGVHQ og øjeblikket efter begyndte en sÌr ’dans’: Det virrede med hovedet, rystede det, gned mulen mod jorden, stangede et andet lam, kastede sig ned pü jorden og gned hovedet frem og tilbage i grÌsset.

'D YL ÀN IDW L GHW NRQVWDWHUHGH YL

en temperatur pĂĽ nĂŚsten 40 grader.

Vi konstaterede ogsü, at en hveps sad fast i pelsen, og at der sad en brod i øret.

Det viste sig, at en stor hvepsesvĂŚrm havde lavet et bo i jorden lige ved foderpladsen. NĂĽr lammene havde nĂŚrmet sig trugene, var de blevet stukket af ophidsede hvepse - det syge lam mĂĽske mange gange.

Boet er nu udslettet, der er atter UR L Ă RNNHQ RJ DOOH ODP HU IULVNH

Alle seks lam i fĂĽrefolden er igen trygge ved at spise fra fodertruget.

Foto: Karen Munk Nielsen.

ID nr. 42742

Ă˜KOLOGI ERHVERV

som blev offentliggjort i 2011, og som ogsĂĽ har vĂŚret omtalt i Ă HUH GDQVNH ODQGEUXJVPHGLHU Studiet viste, stikmodsat de udbredte fordomme, at der var Ă HUH VYDPSHWRNVLQHU L NRQYHQWLRnelt dyrket korn.

Desuden tester møller og foderstofvirksomheder alle partier korn, og hvis noget ikke klarer kontrollen, bliver det kasseret.

Sü uanset, om man vÌlger kornprodukter af konventionel eller økologisk oprindelse fra danske butikshylder, behøver man altsü ikke frygte for svampesporer eller svampetoksiner.

Men vÌlger man økologisk, sü sparer man büde sig selv, familien, markerne og naturen for en masse sprøjtegift. Og det er bevist!

Det rene nonsens

Selvom det er det rene nonsens, sĂĽ synes Ă˜kologi & Erhvervs redaktion alligevel, at vrøvlet er vĂŚrd at beskĂŚftige sig med her pĂĽ korn-tema-avisens aller sidste side. For vrøvlet bliver desvĂŚrre gang pĂĽ gang skrevet her og der og alle vegne: MEN Nej! Der er IKKE svampesporer i hverken økologisk korn eller brød!

Fødevarestyrelsen kontrollerer büde økologisk og konventionelt NRUQ KYHUW nU RJ ÀQGHU LQJHQ forskel i forekomst af svampesporer. Det samme gør sig gÌldende pü EU-plan.

De eneste undersøgelser, der inden for de seneste mange ür har vist en forskel i forekomsten af svampetoksiner i henholdsvis konventionelt og økologisk dyrket korn, er et studie af det norske VeterinÌrinstituttet,

Ă˜KOLOGI