Økologi & Erhverv nr 550 29-08-14

Ny arealkode i hønsegården

Hestebønner giver gode maver

Æg og smør driller faglærere

Økologisk Landsforening er kommet i mål med et beskedent ønske, som får stor betydning for de økologiske høns. Nu er det grisenes tur.

Rå, uafskallede hestebønner styrker slagtesvins maver i et forsøg, som Videncentret for Landbrug, Økologi står bag.

Faglærerne på Hotel- & Restaurantskolen er i færd med at omlægge skolen til økologi. I øjeblikket er 40 pct. af råvarerne i undervisningen økologiske, men både æg og smør har givet faglærerne nye udfordringer, da de reagerer anderledes end de konventionelle produkter.

4

AKTUELT

8

MARK OG STALD

FOTO: IRENE BRANDT

ØKOLOGI

16-17 MAD OG MARKED

ERHVERV Æblerne i de økologiske frugtplantager er næsten klar til høst; men igen i år spiller det giftforbrugende konventionelle landbrug hasard med frilandsafgrøderne, som risikerer at blive forurenet med giften prosulfocarb, der bruges til at bekæmpe ukrudt i det tidlige efterår.

29. august 2014 nr. 550 34. årgang

To æbleavlere holdes skadesfri Landbrug & Fødevarer har besluttet at betale erstat Þ § ǡ ¤ ϐ ødelagt deres æblehøst af sprøjtegift Økologisk Landsforening, ØL, kvitterer for Landbrug & Fødevarers beslutning om at kompensere de økologiske æbleavlere for forurening af deres æbler fra sprøjtegiften prosulfocarb i 2013. Prosulfocarb er det aktive stof i giften ’Boxer’, som produceres af Syngenta.

-Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarer, L&F, kompenserer vores økologiske frugtavlere for den forurening af økologisk æbler, der er sket i 2013. Økologer, som ikke anvender sprøjtegift, skal naturligvis holdes skadesløse. Vi forventer nu, at miljøministeren vil handle for at sikre, at forureningen ikke gentager sig her i efteråret og i fremtiden, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

Uffe Bie, formand for Økologisektionen i L&F, er enig med Paul Holmbeck.

- Det er selvfølgelig meget uheldigt, at økologiske æbleavlere skal miste omsætning, fordi naboer eller andre landmænd længere væk har sprøjtet deres egne afgrøder efter gældende regler, siger Uffe Bie. Der er behov for lovkrav Videncenter for Landbrug og kemiÀ UPDHW 6\QJHQWD KDU ODYHW HQ IULYLO lig handlingsplan, der skal reducere

Irma booster øko-salget ϐ ǡ

omsætter, stammer i dag fra økologiske varer. Om 10 år skal økologien bidrage med halvdelen af omsætningen

Irma-kæden vil udbygge sin position som Danmarks mest økologiske dagligvarekæde.

Ifølge kædedirektør Jesper Uggerhøj skal den nuværende økologiandel på 25 procent over de kommende 10 år øges til 50 procent.

Irma betragter med andre ord

økologien som et af de vigtigste trækdyr for de kommende års vækst, KYRU HQ VNDUSHUH E UHG\JWLJ SURÀ O skal være med til at fastholde og udbygge Irmas position som landets mest ansvarlige dagligvarekæde. jb@okologi.dk

Side 15

spredning af prosulfocarb, men ØL kræver handling fra miljøministeren i sagen.

- Vi er glade for, at der er lavet en handlingsplan, og der har landbruget været mere handlingsorienteret end myndighederne. Men det skal ikke være frivilligt, om landmænd vil være med til at undgå denne forurening. De ændringer på udstyr og sprøjtepraksis, som Syngenta og L&F mener er virkningsfulde, bør være lovkrav, siger Paul Holmbeck.

Og det haster. Sprøjterne med prosulfocarb kører igen, og Fødevareministeriet har netop banet vejen for, at sprøjtning kan begynde endnu tidligere på efteråret og påvirke endnu mere af frugthøsten. ØL undrer sig over, at myndighederne ikke handler yderligere på baggrund af nye EU-krav, der trådte i kraft 1. juni i år, og som betyder, at alle fødevarer, der er forurenet med prosulfocarb, skal kasseres.

- De økologiske æbleavlere producerer uden giftstoffer. De skal ikke frygte for forurening fra andre landmænds brug af sprøjtegift. En forurening som desværre er fuldt ud lovlig i dag, så længe miljøministeren ikke handler på sagen, slutter Paul Holmbeck. ib@okologi.dk

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

MENNESKER & MENINGER

Strategien pĂĽ vej PROJEKTLEDELSE: Ă˜kologisk Landsforening har ansat Lone Marie Andreasen som leder af GHW Ă HUnULJH SURMHNW ¡'HW VDPfundsnyttige landbrug’, som Villum-fonden støtter med 16 millioner kroner. Lone kommer fra en stilling som vĂŚkstkonsulent hos VĂŚksthus Midtjylland. ’Det samfundsnyttige landbrug’ skal udvikle nye ejer-, VDPDUEHMGV RJ Ă€QDQVLHULQJVPRdeller for fremtidens økologiske landbrug. Projektlederen skal sammen med resten af organisationen og de medvirkende økologiske landmĂŚnd og bedrifter JHQQHPIÂĄUH GHW Ă HUnULJH SURMHNW - Jeg synes, det er en spĂŚndende og meningsfyldt opgave at Ă€QGH Q\H PRGHOOHU IRU KYRUGDQ økologisk landbrug kan se ud i fremtiden. Jeg ser isĂŚr frem til at arbejde i organisationen og samarbejdet med de medvirkende landmĂŚnd, siger Lone Marie Andreasen.

Projektets modeller skal skabe mervÌrdi i den økologiske produktion og lokalt i samfundet ved at etablere forarbejdning pü gürdene, skabe jobs, understøtte socialøkonomiske virksomheder og natur- og drikkevandsbeskyttelse i nÌromrüdet. Blandt projektets PnO HU DW ÀQGH O¥VQLQJHU Sn natur, miljø, vÌkst, jobskabelse og plads til borgere med sociale udfordringer. Nye ejerformer, VDPDUEHMGH RJ ÀQDQVLHULQJVIRUmer skal ogsü prøves af.

Lone Marie Andreasen er uddannet agronom fra Landbohøjskolen og har bl.a. en fortid som forsker og fuldmĂŚgtig hos Statens Jordbrugsøkonomiske Institut og Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri Lone Marie Andreasen tiltrĂŚder som projektleder i Faglig Afdeling i Ă˜kologisk Landsforening 1. september.

FOTO: IRENE BRANDT.

Ă˜L ansĂŚtter leder til Villum-projekt

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Bestyrelsen arbejder med foreningens kommende strategi. Det er naturligvis en strategi, der handler om, at vi deler en tro pĂĽ fremtiden, en tro pĂĽ at vi har en meget vĂŚsentlig rolle som økologer i at forme fremtiden, og at vi er udfordret pĂĽ at skabe de nødvendige bud pĂĽ den fremtid, som ingen kender. Det gode i historien er, at det bĂĽde er meget udfordrende og spĂŚndende, og at vi nyder en meget stor opbakning til vores arbejde. Ă˜kologien er kommet for at blive.

Men der er ogsü sten i skoen. Som nür Statens og Kommunernes Indkøbscentral melder ud, at nu skal fødevarer ogsü omfattes af de centrale indkøbsaftaler, en udvikling som vil vÌre ulykkelig for alle de utallige køkkenomlÌgningsinitiativer, som er dybt afhÌngige af, at de kan agere økologisk med mangfoldighed og sÌson og lokalt, men hvor centraliseringen udelukker denne kreativitet. Penge er ikke alt, og der er absolut ingen garanti for, at centraliseringen vil sikre bedre økonomi og slet ikke mere og bedre økologi.

SĂĽ her er vi pĂĽ barrikaderne.

Og sü er der den verserende sag om den gift, prosulfocarb eller Boxer, som sprøjtes ud pü de konventionelle vintersÌdsmarker og som med stor sandsynlighed lander de forkerte steder for eksempel hos vores økologiske frugt- og grønsagsavlere. Sidste ürs skader har nu udløst en erstatning fra L+F, som vi sÌtter pris pü pü avlernes og pü økologiens vegne. Men sagen ender ikke her, og den kommende tid vil vise, om de frivillige initiativer er tilstrÌkkelige. Det

Sidste ürs skader pü den økologiske Ìblehøst har nu udløst en erstatning fra L+F, som Per Kølster sÌtter pris pü pü avlernes og pü økologiens vegne. Men sagen ender ikke her, og den kommende tid vil vise, om de frivillige initiativer er tilstrÌkkelige.

“

Ă˜kologien er en strĂŚben efter at forene krav i vores omverden med den produktivitet, som skal føde os. Det er samspillet mellem sollyset, jordens myriader af liv og vores intelligens, der skal spille første violin. Det er hverken ensidige forvaltningsregneark eller kedelig kemi. Det burde vi vĂŚre alt for kloge til.

tror vi ikke pü, og vi stiller derfor krav til Miljøministeren om, at frivilligheden erstattes af prÌcise krav. Sü her er vi ogsü pü barrikaderne.

Vi hüber det bedste. Og frygter det vÌrste. Ifølge EU’s regler mü der ikke vÌre rester pü afgrøder, der ikke er beregnet pü at modtage giften. GrÌnsen er sat til det mülbare spor, som hedder 0,01 mg/kg og for at imødekomme en vis usikkerhed er

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

tallet reelt pĂĽ 0,02. Det er selvsagt meget lidt, men al aktuel viden om molekylers biologi peger pĂĽ, at selv spor har betydning. Ingen kan udelukke det, og derfor kan vi kun vĂŚre tilfredse med, at grĂŚnsen i praksis er den lavest mulige - med mindre den var nul.

sü er og bliver det sjovere at forlade barrikaderne og sÌtte dagsordenen selv. Hvad er det vi vil? Hvordan er det vi gør? Hvem er med pü vognen?

Osv. Fremtiden ligger i hĂŚnderne pĂĽ viljen og evnen til at gøre en forskel, og jeg vil endnu engang gerne fremhĂŚve den store udfordring, vi har pĂĽ vores børns vegne. Ă˜kologien er en strĂŚben efter at forene krav i vores omverden med den produktivitet, som skal føde os. Det er samspillet mellem sollyset, jordens myriader af liv og vores intelligens, der skal spille første violin. Det er hverken ensidige forvaltningsregneark eller kedelig kemi. Det burde vi vĂŚre alt for kloge til. Jeg tror pĂĽ vores kommende strategi bliver et bevis pĂĽ denne pĂĽstand, selvom det er for tidligt at løfte sløret for indholdet.

Uanset, at vi ogsĂĽ skal bruge tid pĂĽ SKI og Boxer og tilsvarende, som har sin oprindelse i en anden dagsorden,

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

AKTUELT

29. august 2014 nr. 550

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Ă˜kologer fĂĽr hjĂŚlp til at skabe nye øko-varer

INDHOLD: AKTUELT 4 Ny arealkode sikrer trĂŚer i hønsegĂĽrden Ă˜kologisk Landsforening er kommet i mĂĽl med et beskedent ønske, som fĂĽr stor betydning for de økologiske høns. Nu er det grisenes tur

4 Fond hjĂŚlper lokal økologi pĂĽ vej Ă˜L efterlyser økologer, som har behov for hjĂŚlp til at afsĂŚtte deres produkter i lokal-omrĂĽdet

Smü øko-virksomheder og økologiske landmÌnd med idÊer til spÌndende nye, økologiske varer kan nu fü en hjÌlpende hünd til at skubbe idÊerne ud over rampen

5 Fond hjĂŚlper lokal økologi pĂĽ vej Ă˜L efterlyser økologer, som har behov for hjĂŚlp til at afsĂŚtte deres produkter i lokal-omrĂĽdet

AF LINE SKOUBOE

6 PortrĂŚt: Klap en ko

4

'HW HU nU VLGHQ :LOOHP RJ -HOOHPLHQ %ODDXZ à \WWHGH WLO 'DQPDUN IUD Holland. At det blev Danmark og ikke Portugal, Tyskland eller Frankrig beror pü tilfÌldigheder. Sü vi andre har lov til at føle os heldige over, at parret slog sig ned her og gjorde økologi til büde en levevej og en leveregel

MARK OG STALD 8 Fagligt talt: Snyd stankelbenslarverne

8

9 Ă˜konomisk fortjeneste ved at styre afgrĂŚsningen I løbet af sommeren har 60 økologiske mĂŚlkeproducenter sat sig pĂĽ ’skolebĂŚnken’ for at lĂŚre mere om fordelene ved at styre afgrĂŚsning

9 Ny bekendtgørelse om hold af svin pü friland Nye krav til hegn og skiltning i griseindhegninger

10 Legeplads for nye smagsoplevelser Aarstidernes demo-mark bugner af nyt og gammelt, kendt og ukendt.

MĂĽlet er at fĂĽ ny inspiration til gryderne

10 NytÌnkning skal styrke fremtidens økologiske husdyrbrug GennemtÌnkte økologiske landbrug, som integrerer dyr og afgrøder, er ifølge en ekspert vejen til at fremme velfÌrden og robustheden hos büde mennesker, husdyr og landbrug

11 Ă˜L vil bevare landmandens selvbestemmelse Regeringen vil ĂŚndre Lov om landbrugsejendomme. Ændringen skal fjerne Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse

11 Nyt fra ICROFS: Ă˜kologiske fødevarers betydning for sundheden

Hestebønner giver gode grisemaver RĂĽ, uafskallede hestebønner styrker slagtesvins maver i et forsøg, som Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi stĂĽr bag.

MAD OG MARKED 12 Madmarked fĂĽr ny start Hen over sommeren har der vĂŚret lidt for stille i Ringsteds nye torvehal, men nu er Stakladen klar til en ny start

17

13 Ă˜L lancerer pris pĂĽ Food Festival Ă˜kologisk Landsforening bejler bĂĽde til fremtidens forbrugere og økologiens professionelle aktører, nĂĽr den tredje udgave af Skandinaviens største fødevarefestival ĂĽbner for gĂŚsterne pĂĽ Tangkrogen i Ă…rhus

13 Alle kan bidrage med events i Den Ă˜kologiske Uge ͳ͜ —Ž†•Â?‡†‡Â? Ď?Ž›˜‡” ˆ‘”ƒÂ? $OOH *XOGVPHGHQV Ă€UH GDQVNH KRWHOOHU KDU GHW ÂĄNRORJLVH VSLVHP UNH L guld, og roserne stĂĽr i kø hos gĂŚsterne

15 Flere grønne hoteller First Hotel Europa har netop modtaget det økologiske spisemÌrke i bronze som det første hotel i Nordjylland. Dermed kan 13 danske hoteller lovligt skilte med det økologiske spisemÌrke

15 Scandic Hotel er pü vej 15 Irma vil fordoble salget af økologi 1\ à DJVNLEVEXWLN V WWHU NXUV PRG ,UPDV DPELWLRQ RP DW IRUGREOH VDOJHW af økologi i løbet af ti ür

16 Æg og smør driller faglÌrerne Skiftet fra konventionelle til økologiske rüvarer har ikke kun vÌret en juhu-oplevelse for underviserne pü Hotel- og Restaurantskolen

17 Storkunde løfter Incos sortimentet Samarbejdet om omlÌgningen af Hotel- og Restauratskolen er med til at løfte hele det økologiske sortiment hos den københavnske grossist

FĂ˜DEVARERĂ…DGIVNING

Â?‘Ž‡Â? •Â?ƒŽ –ƒ…Â?Ž‡ Ď?Ž‡”‡ dilemmaer Det koster en del kompromisser bĂĽde at satse pĂĽ sundhed, økologi og bĂŚrdygtighed pĂĽ samme tid

Der er hjĂŚlp at hente for mindre, økologiske fødevareproducenter, som har idĂŠer til nye økologiske kvalitetsprodukter. Erhvervs- og VĂŚkstministeriet har afsat 15 millioner kroner til, at Ă˜kologisk Landsforening kan videreføre Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning i 2014-2016 med henblik pĂĽ at understøtte landmĂŚnd og mindre økologiske virksomheder i deres produktudvikling og adgang til butikshylderne.

- Det bobler med idĂŠer til nye økologiske produkter rundt omkring i landet. Mange økologer eksperimenterer for eksempel med gamle nordiske kornsorter, dyreracer og bedre fødevarehĂĽndvĂŚrk. Vores erfaring er, at mindre producenter lettere opnĂĽr succes, nĂĽr de fĂĽr tilført lidt ekstra viden om mulighederne i markedet, forbrugernes forventninger, hĂĽndvĂŚrk, emballage samt salgsstrategi siger Henriette Winther, fødevarerĂĽdgiver i Ă˜kologisk Landsforening.

Hun hüber, at mange øko-producenter vil benytte muligheden for at fü opbakning fra FødevarerüdgivQLQJHQ Vn IRUEUXJHUQH NDQ In à HUH spÌndende, økologiske varer at vÌlge imellem.

- De nye produkter kan eksempelvis komme fra smü møllerier, mosterier, gürdmejerier, charcuteriproducenter, frugt- og grøntproducenter og landmÌnd, som kaster sig ud i at forarbejde egne varer, til gavn for vÌkst og jobs pü landet. Vi kan rüdgive dem om, hvilke muligheder og huller der er i markedet, og hvor de kan skabe sig en nicheforretning, siger Henriette Winther.

Man kontakter Fødevarerüdgivningen for et indledende afklarende møde, hvor forretningsideen og behovet for rüdgivning diskuteres. Hvis rüdgiveren vurderer, at ideen har et godt markedspotentiale, har producenten mulighed for at fü støtte til rüdgivning, som kan hjÌlpe med at fü ideen i mül. Det kan fx vÌre fra kokke, hvis der er brug for professionel udvikling af nye produkter eller nye smagssammensÌtninger; fra JUDÀVNH GHVLJQHUH KYLV GHW HU HPballage og markedsføring, der er behov for, men ogsü ernÌringseksperter eller andre fagkundskaber, som kan styrke producentens succes pü markedet, kan give rüdgivning.

170 kvalitetsprodukter I et tidligere projekt - initieret af de økologiske virksomheder Urtekram,

Fødevarerüdgiver Henriette Winther hüber, at mange øko-producenter vil benytte muligheden for at fü opbakning fra Fødevarerüdgivningen, sü IRUEUXJHUQH NDQ In à HUH VS QGHQGH ¥NRORJLVNH YDUHU DW Y OJH LPHOOHP

Arla, Thise Mejeri, NaturmĂŚlk og )ULODQG PHG PHGĂ€QDQVLHULQJ IUD Fødevareministeriet og EU - har Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning fra 2008-2011 hjulpet mange mindre økologiske virksomheder til at fĂĽ adgang til supermarkedernes hylder og andre afsĂŚtningsveje. Og rĂĽdgiverne har udviklet 170 nye øko-produkter sammen med virksomhederne. Heriblandt Irmas grødserie fra Aurion, kvalitetsmost fra Strynø Frugthave, økologiske fĂŚrdigretter fra HalkĂŚr Ă…dal i Irma og Niels & Gretes økologiske gĂĽrd-ĂŚg i Dansk Supermarked.

Bodebjerg Charcuteri er ogsĂĽ en af de mindre, økologiske virksomheder, der har fĂĽet støtte fra Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning til bĂĽde udvikling af logo og emballage, produktudvikling og salgsarbejde. Siden udviklingsprocessen startede, har Bodebjerg Charcuteri femdoblet sin omsĂŚtning.

9L ÀN VN USHW YRUHV IRNXV RJ ÀN HQ PHUH VNDUS SURÀO 2J Vn EOHY YL mere mülrettede i forhold til, hvilke kunder, vi var interesserede i, forklarer medejer Morten Klit om resultaterne.

Ud over at sÌlge varerne i egen gürdbutik og via nettet, leverer Bodebjerg Charcuteri i dag økologisk kødpülÌg til den eksklusive bagerikÌde Emmerys, der bruger det i forskellige sandwich - og til Irma.

Begge aftaler kom i stand med hjÌlp fra fødevarerüdgivningen.

BĂĽde regeringens â€?VĂŚkstteam for Fødevarerâ€? og â€?Natur- og Landbrugskommissionâ€? pegede sidste ĂĽr pĂĽ økologisk fødevareproduktion som et vigtigt ivĂŚrksĂŚttermiljø, og fremhĂŚvede Ă˜kologisk Landsforenings fødevarerĂĽdgivning som sĂŚrlig effektfuld i skabelse af nye økologiske produkter af høj kvalitet.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

29. august 2014 nr. 550

Tilskudsfodring pü naturarealer NATURPLEJE: For nÌsten alle de 20-ürige MVJ-tilsagn og for alle 5-ürige tilsagn om tilskud til Pleje af grÌs- og naturarealer gÌlder, at der er forbud mod tilskudsfodring pü tilsagnsarealerne. Det gÌlder alle typer foder - ogsü fodring med hø og halm. Kun i sÌrlige tilfÌlde kan der dispenseres fra forbuddet.

Hvis der opstür behov for at fodre dyrene pü disse tilsagnsarealer pü grund af. tørke eller andet ekstremt vejrlig, skal du derfor altid søge NaturErhvervstyrelsen om dispensation, inden du pübegynder fodringen. Hvis dit tilsagnsareal er registreret som beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens § 3, skal du ogsü indhente kommunens tilladelse. Kommunens tilladelse skal vedlÌgges den ansøgning, du sender til NaturErhvervstyrelsen.

Ansøgning om dispensation sendes til: arealtilskud@naturerhverv.dk SÌrligt for den 1-ürige ordning Pleje af EB-støtteberettigede grÌsarealer For det 1-ürige sÌrlige tilskud til Pleje af EB-støtteberettigede grÌsarealer er det tilladt at tilskudsfodre med halm og strüfoder og dyr under seksmüneder mü tilskudsfodres med korn og kraftfoder i kalveskjul.

Du har ikke mulighed for at søge om dispensation til yderligere tilskudsfodring. Har du har behov for yderligere fodring mü du undlade at søge om udbetaling af ürets støtte.

Grøn teknologi pĂĽ jordbrugsbedrifter (Miljøteknologi) MILJĂ˜TEKNOLOGI: Under Fødevareministeriets Miljøteknologiordning kan du søge tilskud til projekter, som handler om investeringer i nye grønne teknologier pĂĽ jordbrugsbedrifter.

Formület er at reducere den primÌre jordbrugsproduktions miljø- og klimabelastning.

I efterürsrunden fra 11. august til 12. september, kan der søges pü følgende indsatsomrüder: ɝ

Éť

Indsatsomrüde 3 - Reduktion af tab af nÌringsstoffer i forbindelse med fodring, omsÌtning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning Indsatsomrüde 5 -Etablering af miljøvenlige produktionsanlÌg til dyrehold.

'X NDQ ÀQGH \GHUOLJHUH LQIRUPDtion her: naturerhverv.dk

Det bliver administrativt markant lettere at have trÌer i hønsegürde med den nye arealkode. Foto: Carsten Markussen.

Ny arealkode sikrer trĂŚer i hønsegĂĽrden Ă˜kologisk Landsforening er kommet i mĂĽl med et beskedent ønske, som fĂĽr stor betydning for de økologiske høns. Nu er det grisenes tur AREALKODER AF IRENE BRANDT Siden december 2012 har Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, presset pĂĽ i NaturErhvervstyrelsen for at fĂĽ etableret en arealkode for hønsegĂĽrde med bĂĽde trĂŚer og grĂŚs.

Nu har indsatsen büret frugt, og siden 1. august har hønsegürde med en blanding af grÌs og trÌer füet deres egen arealkode. Det giver en vÌsentlig administrativ lettelse for landmÌnd med hønsegürde, der nu kan indberette hele hønsegürdens areal med Ên kode uanset antallet af trÌer pü arealet. Samtidig kan hele hønsegürden tÌlles med som harmoniareal.

- Ændringen er til gavn for büde dyrevelfÌrden og miljøet, nÌste trin er at sikre, at arealet ogsü kan modtage enkeltbetaling, sü landmanden ikke straffes økonomisk for at forbedre disse parametre, siger Sybille Kyed.

Fleksibel ordning Hidtil har landmÌndene müttet kigge langt i skemaerne efter en arealkode, som dÌkkede for en hønsegürd med blandet vegetation, da trÌer i hønsegürden betød, at arealet ikke kunne registreres som grÌs.

Alternativt kunne landmanden samle trÌbeplantningen i en del af hønsegürden og splitte hønsegürden op i à HUH PLQGUH DUHDOHU VRP KHQKROGV-

“

Vi ser gerne, at landmanden ogsĂĽ kan fĂĽ enkeltbetaling til et areal med hønsegĂĽrdskoden, det vil alt andet lige vĂŚre mere motiverende i forhold til at indrette en god hønsegĂĽrd. Om †‡––‡ ‘‰•¤ Ž›Â?Â?‡• ƒˆ˜‡Â?–‡” †‘‰ ‡Â? ÂƒĎ”Â?Žƒ”‹Â?‰ fra NaturErhverv.

SYBILLE KYED, FAGPOLITISK CHEFKONSULENT I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

vis skulle kodes som grÌs og lavskov eller frugtplantage, hvis landmanden ville søge tilskud til hele arealet, og det hele skulle indgü som harmoniareal. BesvÌrligt og uhensigtsmÌssigt - blandt andet fordi lavskov skal stÌvnes mindst hver 10. ür for at opfylde kravene til arealkoden.

Den nye arealkode for hønsegürde med blandet vegetation ligger under betegnelsen ’Hønsegürde’ under kategorien ’TrÌkulturer’.

- NaturErhvervstyrelsen har lavet HQ PHJHW Ă HNVLEHO RUGQLQJ 'HU HU sĂĽledes hverken krav om arter eller antal trĂŚer pr. ha eller krav om stĂŚvning af trĂŚerne efter en vis ĂĽrrĂŚkke.

Det er derfor op til den enkelte landmand at indrette sin hønsegürd med en blanding af trÌer og grÌs pü en müde, som er mest hensigtsmÌssigt for büde dyr og miljø pü den pügÌldende ejendom, siger Sybille Kyed, og tilføjer: - Vi ser gerne, at landmanden ogsü kan fü enkeltbetaling til et areal med hønsegürdskoden, det vil alt andet lige vÌre mere motiverende i for-

hold til at indrette en god hønsegürd.

Om dette ogsĂĽ lykkes afventer dog en afklaring fra NaturErhverv.

Nu er det grisenes tur Og mens hønse- og kyllingeproducenterne nu kan slippe lettere om ved registreringen af deres arealer, venter svineproducenterne pü, at de ogsü für en arealkode, der kan tilgodese svinemarker med blandet beplantning.

9L ÀN IUD VWDUWHQ DW YLGH DW YL skulle tage Êt omrüde ad gangen, sü nu, hvor arealkoden for hønsegürde er pü plads, gür vi i gang med at fü en tilsvarende mulighed igennem for de økologiske svinemarker, for her er behovet lige sü stort, siger Sybille Kyed.

Hun har haft en føler ude hos medlemmer af Ă˜Ls Svineudvalg.

Bertel Hestbjerg, der er formand for Svineudvalget, svarede blandt andet: �Super. Det har vi brug for. Pt har jeg ca. 12 ha med popler i mine grisemarker. Jeg har müttet give afkald

pü etableringstilskud, fordi plantetÌtheden er ca. 1.800 trÌer pr. ha og dermed lavere end kravet om minimum 2.000 planter pr. ha for at opnü etableringstilskud til beplantninger med energitrÌ. Dette problem er dog overskueligt og nok pü sigt mindre relevant, fordi jeg tror, at udviklingen vil tilsige at den beplantning, vi vÌlger, vil blive mere varieret DOWVn PHG à HUH IRUVNHOOLJH WU VRUter), og at vi derfor alligevel falder uden for denne mulighed for støtte til etablering.

Derimod vil det vÌre af stor betydning, at arealet med beplantning fortsat kan vÌre tilskudsberettiget for sü vidt gÌlder de normale EUarealtilskud og tÌlle med som harmoniareal. Som jeg har forstüet, er der i dag krav om, at jeg efter ti ür fÌlder beplantningen, for at arealet fortsat kan give tilskud og tÌlle med som harmoniareal. Dette giver ingen mening, idet Ên af grundene til etablering af trÌer netop er at sikre en udnyttelse/optagelse af den gødning, som grisene afsÌtter. Jeg hüber virkelig, at dette kan løses.�

Andre af Svineudvalgets medlemmer er vendt tilbage med lige sü stor opbakning til ønsket om en mere à HNVLEHO DUHDONRGH WLO JULVHPDUNHUQH - Jeg har derfor sendt en anmodning afsted til NaturErhvervstyrelsen om, at de ser pü denne mulighed, siger Sybille Kyed. Hun forventer, at den nye kode - hvis alt gür efter planen - kan vÌre pü plads til nÌste sommer.

AKTUELT

29. august 2014 nr. 550

Fond hjælper lokal økologi på vej ØL efterlyser økologer, som har behov for hjælp til at afsætte deres produkter i lokal-området

LOKAL AFSÆTNING $) -$.2% %5$1'7 'HW NDQ Y UH Q¡GYHQGLJW DW V¡JH Q\H YHMH IRU DW In DIVDW VLQ SURGXNWLRQ L ORNDORPUnGHW RJ GHU NDQ Y UH VW¡WWH DW KHQWH L SXOMHQ *U¡QQH LOGVM OH IRU ORNDO DIV WQLQJ 'HQ JLYHU VW¡WWH WLO DW HWDEOHUH Q\H DIV WQLQJVNDQDOHU L ORNDORPUnGHW RJ GH SURGXFHQWHU VRP KDU PRG Sn DW DISU¡YH Q\H PnGHU DW DIV WWH GHUHV SURGXNWHU Sn NDQ V¡JH SHQJH L SXOMHQ NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV UHMVHKROG PHG (OVH 7RUS YHG URUHW HIWHUO\VHU ¡NRORJHU VRP KDU EHKRY IRU KM OS WLO DW In VROJW GHUHV SURGXNWHU PHQ KXQ SRLQWHUHU DW GHW ODQJW IUD HU DOOH VRP NDQ In HQ ELG DI GH PLR NU GHU NDQ V¡JHV KMHP L LQGHY UHQGH nU 3XOMHQ HU PnOUHWWHW NRUWYDULJH RJ EUHGH SURMHNWHU VRP NRPPHU HW I OOHVVNDE WLO JRGH VLJHU (OVH 7RUS 'HU HU DOWVn LNNH WDOH RP GLUHNWH VW¡WWH WLO HQ SULYDW ODQGPDQG PHQ VQDUHUH WLO HQ JUXSSH DI ODQGP QG HOOHU HW QHWY UN VRP W QNHU L Q\H IRUPHU IRU DIV WQLQJ ² PnVNH PHG VW¡UUH EUXJHULQGGUDJHOVH

Mange har fået støtte VWHUJUR· WDJKDYHU Sn VWHUEUR VRP SURGXFHUHU JU¡QWVDJHU WLO ORNDOH NXQGHU HU HW RSODJW HNVHPSHO Sn HW SURMHNW VRP VLGVWH nU EOHY VW¡WWHW PHG PLGOHU IUD SXOMHQ +DON U cGDOV NDVVHU PHG OGUHPDG HU HW DQGHW PHQV 0LQHVOXQG RJ *UDQWRIWHJDDUG KDU InHW VW¡WWH WLO DW J¡UH GHW QHPPHUH DW OHYHUH RJ IRUDUEHMGH GHUHV N¡G WLO HW ORNDO SOHMHFHQWHU 'HU VNDO Y UH WDOH RP PHJHW NRQNUHWH SURMHNWHU VRP GHW HU UHDOLVWLVN DW JHQQHPI¡UH L O¡EHW DI HW nU RJ VRP KDU QRJOH LQQRYDWLYH HOHPHQWHU VLJHU (OVH 7RUS NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV 5HMVHKROG WLOE\GHU VSDUULQJ L LGHIDVHQ RJ KM OS WLO DW VNULYH DQV¡JQLQJHQ

FAKTA: Grøn pulje for lokal afsætning ɻ $QV¡JQLQJVIULVW RNWREHU ɻ 6LGVWH UXQGH ɻ %HO¡E NU

Slagtepræmie - tilmeld dig inden 31. oktober UDVIDET ORDNING: 'HQ Q\H VODJWHSU PLHRUGQLQJ WU GHU L NUDIW MDQXDU PHQ GX VNDO V¡JH DOOHUHGH L RNWREHU 6W¡WWHVDWVHQ EOLYHU FD NU SU G\U 'HU DIV WWHV FD PLR NU RP nUHW WLO VODJWHSU PLHQ 9HG HQ IRUYHQWHW SURGXNWLRQ DI FD VODJWHGH G\U RP nUHW JLYHU GHW HQ VW¡WWHVDWV Sn FD NU SU G\U +YLV SURGXNWLRQHQ VWLJHU PHUH HQG IRUYHQWHW EOLYHU VDWVHQ ODYHUH 6RP QRJHW Q\W XGYLGHV RUGQLQJHQ WLO RJVn DW RPIDWWH NYLHU /LJHVRP L GHQ QXY UHQGH KDQG\URUGQLQJ VNDO PDQ KDYH PLQGVW IHP VW¡WWHEHUHWWLJHGH G\U IRU DW NXQQH In VODJWHSU PLH /LJHVRP YHG GHQ HNVLVWHUHQGH KDQG\URUGQLQJ LQGEHUHWWHU VODJWHULHUQH DQWDOOHW DI VODJWHGH G\U 6RP ODQGPDQG VNDO PDQ GRJ VHOY WLOPHOGH VLJ RUGQLQJHQ DOOHUHGH L RNWREHU IRU DW NXQQH In VODJWHSU PLH IRU 'HQ PDNVLPDOH DOGHU IRU VW¡WWHEHUHWWLJHGH G\U HU XQGHU PnQHGHU IRU NYLHU RJ XQGHU PnQHGHU IRU W\UH RJ VWXGH '\UHW VNDO KDYH HQ VODJWHW Y JW Sn PLQGVW NJ HOOHU HQ DOGHU Sn PLQGVW RWWH PnQHGHU KYLV G\UHW VHQGHV WLO VODJWQLQJ L HW DQGHW (8 ODQG 'HWWH HU X QGUHW L IRUKROG WLO GHQ QXY UHQGH VW¡WWHRUGQLQJ '\UHQH VNDO KDYH RSKROGW VLJ Sn DQV¡JHUHQV EHGULIW L PLQGVW WR DI GH IRUXGJnHQGH WUH PnQHGHU I¡U VODJWQLQJ HOOHU IRUVHQGHOVH 'HWWH HU X QGUHW L IRUKROG WLO GHQ QXY UHQGH VW¡WWHRUGQLQJ

Langt mellem øko-frugterne i skolefrugten SKOLEFRUGT: 6LGVWH nU ÀN GDQVNH E¡UQ IUXJW HOOHU JU¡QW JHQQHP VNROHIUXJWRUGQLQJHQ PHQ NXQ HOOHU KYHU QLHQGH ÀN ¡NRORJLVN IUXJW 'HW YLVHU HQ RSJ¡UHOVH IUD 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ VRP DGPLQLVWUHUHU RUGQLQJHQ 5HJHULQJHQ KDU HQ DPELWLRQ RP DW GHU VNDO PHUH ¡NRORJLVN IUXJW LQG L VNROHUQH 'HUIRU EOHY WLOVNXGGHW WLO HW VW\NNH ¡NRORJLVN IUXJW HOOHU JU¡QW K YHW WLO NU L MXQL 2J IRU GHW NRPPHQGH VNROHnU HU (8·V VDPOHGH EHYLOOLQJ WLO VNROHIUXJWRUGQLQJHQ ¡JHW PHG NQDS PLR NU 8GEUHGHOVHQ DI VNROHIUXJWRUGQLQJHQ KDU Y UHW Vn VWRU HQ VXFFHV L 'DQPDUN DW (8 KDU ¡JHW EHYLOOLQJHQ IRU GHW NRPPHQGH VNROHnU IUD PLR NU WLO PLR NU )RU¡JHOVHQ DI SXOMHQ EHW\GHU DW RUGQLQJHQ SRWHQWLHOW NDQ JLYH FD E¡UQ ¡NRORJLVN IUXJW RJ JU¡QW KYHU GDJ L HW KHOW VNROHnU HOOHU DW FD E¡UQ X¡NRORJLVN IUXJW L HW KHOW VNROHnU " 'HU NDQ L DOW XGGHOHV FD PLR VW\NNHU ¡NRORJLVN IUXJW HOOHU PLR VW\NNHU X¡NRORJLVN IUXJW L GHW NRPPHQGH VNROHnU

Det fondsejede, socialøkonomiske landbrug på Grantoftegaard har blandt andet fået støtte til at udvikle et IT-program, som gør det nemmere at levere lokalt produceret kød direkte til Lundehavens Plejecenter i Skovlunde

ØKOLOGI & ERHVERV

5

KL ønsker regler for gylletransporter KOMMUNEVEJE: ./ WDJHU DIVWDQG IUD UHJHULQJHQV IRUVODJ RP DW NRPPXQHUQH VNDO KDYH UHW WLO DW JLYH HQ WLOODGHOVH WLO ODQGEUXJHW WLO DW N¡UH PHG VWRUH ODQGEUXJVPDVNLQHU (Q WLOODGHOVH GHU DÁ¡VHU GHQ HNVLVWHUHQGH PXOLJKHG NRPPXQHUQH L GDJ KDU IRU DW JLYH GLVSHQVDWLRQ , VWHGHW HIWHUO\VHU ./ DW GHU ODYHV JHQHUHOOH UHJOHU IRU N¡UVHO Sn NRPPXQDOH YHMH RJ DW NRPPXQHUQH EOLYHU NRPSHQVHUHW IRU GH PHUXGJLIWHU GHW PnWWH PHGI¡UH ./ IRUHVOnU VDPWLGLJ DW GHU JHQQHPI¡UHV HQ XYLOGLJ XQGHUV¡JHOVH GHU EHO\VHU NRQVHNYHQVHUQH YHG N¡UVHO PHG WXQJH N¡UHW¡MHU Sn NRPPXQDOH YHMH 'HW IUHPJnU DI HW K¡ULQJVVYDU ./ KDU VHQGW WLO 7UDQVSRUWPLQLVWHULHW .RPPXQHUQH O JJHU VWRU Y JW Sn DW ODQGEUXJHW InU PXOLJKHG IRU DW NXQQH XGI¡UH VLW HUKYHUY 0HQ GHW HU LNNH ULPHOLJW DW GHW HU RS WLO GHQ HQNHOWH NRPPXQH DW YXUGHUH RJ EHWDOH IRU GHQ EHODVWQLQJ VRP GLVVH WUDQVSRUWHU PHGI¡UHU VLJHU IRUPDQGHQ IRU ./·V 7HNQLN RJ 0LOM¡XGYDOJ -¡UQ 3HGHUVHQ 0DQJH NRPPXQHU HU GHVXGHQ EXQGHW L IXQNWLRQVNRQWUDNWHU RP DW YHMQHWWHW VNDO OHYH RS WLO YLV PLQLPXPVNYDOLWHW RJ YLO GHUIRU LNNH NXQQH JLYH GLVVH WLOODGHOVHU XGHQ EHW\GHOLJH PHUXGJLIWHU VLJHU -¡UQ 3HGHUVHQ

Bedriftsbesøg i Projekt: Effektive afgræsningsstrategier med skiftevis forskellige dyrearter

Kan afgræsning med forskellige dyrearter få effektivitet ind i naturplejen?

Der afholdes 3 bedriftsbesøg, hvor forskellige tiltag er benyttet, i samarbejde med kommunerne. Møderne afholdes følgende datoer og steder, samt tidspunkt: Mandag d. 8. september kl. 14-17 hos Jacob Kortegaard, Farsøvej 101, 9640 Farsø. (www.erteboellefaar.dk). Produktionen består af får og kreaturer.

Tirsdag d. 9. september kl 14-17. Ved Nymindegab Kro fortsættes til første grusvej på venstre side. Vi mødes på den store parkeringsplads ved grusvejen. Ved tilmelding, kan yderligere oplysninger gives. Ole Knudsen, Naturstyrelsen deltager. Her afgræsses med får, kreaturer og heste.

Torsdag d. 11. september kl. 10-13 hos Peder Dreyer, Bindekildevej 93, 5250 Odense (www.dreyers-gaardsalg.dk). Produktionen består af kreaturer og får.

Dagsorden for møderne: 1. Velkomst og lidt om projektet 2. Orientering og rundtur på bedriften vi besøger 3. Indlæg om kommunens Naturpleje tiltag 4. Hvad er samgræsning, og hvordan gør vi den så effektiv som mulig?

5. Vurdering af dyrevelfærd på naturplejearealer, herunder kødtilvækst, racevalg, parasitbekæmpelse mv.

Randi Worm, dyrlæge; Jens Christian Skov og Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening deltager i alle møderne.

Tilmelding er nødvendig senest d. 2. september 2014 til Helle på tlf. 8732 2700.

Eventuelle spørgsmål om besøgene kan stilles til Kirstine Lauridsen på tlf. 2043 6104 Projektet et støtte af: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne” og Fonden for økologisk Landbrug.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Grønne ildsjÌle for lokal afsÌtning 2015 NY PULJE: Regeringen og Enhedslisten har indgüet aftale om en sÌrlig pulje, der har til formül at støtte lokale ildsjÌle, der arbejder for at fremme lokal afsÌtning og udviklingen af bÌredygtige fødevarer. Til denne sÌrlige pulje er der afsat 17 mio. kr. over tre ür fordelt med 9 mio. kr. i 2014, 5 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. i 2016.

Ansøgningsrunden afvikles med ansøgningsfrist mandag den 20. oktober 2014 kl. 12 til gennemførelse af projekter i kalenderüret 2015.

LĂŚs mere: www.oekologifonden.dk

Nye teknologier SĂ˜G TILSKUD: Investeringsordningen til nye teknologier pĂĽ økologiske jordbrugsbedrifter er ĂĽben Du kan søge tilskud fra den 18. august og frem til den 15. september. Puljen er pĂĽ 40 millioner kr.

Ordningen skal bidrage til at udvide det økologiske landbrugsareal og den økologiske produktion inden for følgende fastsatte indsatsomrüder/sektorer: ɝ svinesektoren ɝ kvÌgsektoren ɝ frugt- og grøntsektoren ɝ planteavl ɝ Ìg- og fjerkrÌsbranchen LÌs mere: naturerhverv.dk

Projekttilskud til gamle danske husdyr GAMLE RACER: Ansøgningsrunden er nu üben for støtte til bevaring af gamle danske husdyrarter og -racer. NaturErhvervstyrelsen modtager ansøgninger til og med 10. september.

De projekter, som du nu kan søge under ordningen for projekttilskud, skal bidrage til et eller begge af følgende overordnede formül: ɝ Fremme af tilgangen til genmateriale fra bevaringsvÌrdige gamle danske husdyr.

Det kan for eksempel vÌre projekter omkring ophÌvelse af klausulerede tyre eller indlÌgning af sÌd fra geder i genbanken. ɝ Bevaring og forbedring af husdyrgenetiske ressourcer for at bevare variationen i landbrugsproduktion og specialproduktion af fødevarer med udgangspunkt i de bevaringsvÌrdige gamle danske husdyr.

Der er afsat i alt 9,0 mio. kr. pĂĽ Finansloven for 2014 til tilskud til bevaringsarbejdet, bĂĽde for husdyr og planter.

LĂŚs mere: naturerhverv.dk

PORTRÆT

29. august 2014 nr. 550

Klap en ko Det er 23 ĂĽr siden Willem og Jellemien Blaauw Ď?Ž›––‡†‡ –‹Ž ƒÂ?Â?ƒ”Â? ˆ”ƒ Holland. At det blev Danmark og ikke Portugal, Tyskland eller Frankrig beror pĂĽ tilfĂŚldigheder.

Sü vi andre har lov til at føle os heldige over, at parret slog sig ned her og gjorde økologi til büde en levevej og en leveregel PORTRÆT AF IRENE BRANDT

’Hvil dig lidt’ stür der pü bÌnken, der stür foran stuehuset pü Gyvelborg Willem og Jellemien Blaauws gürd i FrisbÌk nord for Nr. Snede. BÌnken er en 40-ürs fødselsdagsgave til Willem Blaauw; men i de ti ür, der er JnHW VLGHQ KDQ ÀN E QNHQ KDU KDQ ikke siddet mange timer dÊr.

Det er der til gengÌld mange andre, der har. For eksempel er det pü bÌnken, at campinggÌsterne pü Gyvelborg sÌtter sig om aftenen for at vente pü mÌlkebilen fra Thise, som kommer for at hente mÌlken fra gürdens jerseykøer. Og børnene, der som regel er klÌdt om i nattøj og bare lige skal se mÌlkebilen, inden de puttes, für en lille belønning af chaufføren i form af et lille glas mÌlk, inden de løber tilbage til soveposerne i teltene.

Gyvelborg er nemlig ikke en helt almindelig dansk mĂŚlkegĂĽrd.

Bankende hjerte - Mit hjerte bankede, da vi kørte over grÌnsen til Danmark for at se pü gürde, og jeg tÌnkte: ’Hvad har vi dog gang i?’ husker Jellemien Blaauw.

Jellemien og Willem Blaauw har for en gang skyld taget plads pĂĽ hvilebĂŚnken i gĂĽrdspladsen. Nanni vil ogsĂĽ med pĂĽ billedet.

Det er ellers lÌnge siden, for det var i 1991 at manglen pü jord og gürde L +ROODQG ÀN GHW XQJH ODQGPDQGVSDU til at kigge ud over Hollands grÌnser IRU DW ÀQGH HQ JnUG - Vi overvejede Portugal, Frankrig og Tyskland - men jeg ville ogsü til et land, hvor vi kunne give vores børn en god fremtid, siger Jellemien Blaauw.

En hollandsk kollega havde allerede slüet sig ned i Danmark, hvilket han varmt anbefalede, og da familien Blaauw tog op for at besøge kollegaen, blev de begejstrede: Her er sü god plads - og rigtig gode muligheder for landbruget, konstaterede Jellemien Blaauw, da hun kørte op gennem Jylland.

Regler udfordrer En tur rundt med en ejendomsmÌgler til forskellige landbrug resulterede i købet af Gyvelborg, hvor bygningerne var nÌsten nye, hvilket opvejede, at jordtilliggendet ikke var sü stort som ønsket.

- Vi startede med en besÌtning pü 60 køer - blandet jersey, sortbroget og rød dansk malkerace. Mület var, at vi pü sigt kun skulle have de sortbrogede køer, som jeg var vant til at arbejde med hjemme i Holland, fortÌller Willem Blaauw; men jersey-

PĂĽ Gyvelborgs camping er der plads til 30 telte og/eller campingvogne. Derudover er der tre seks-personers hytter med eget bad og toilet samt en ferielejlighed.

køerne har mange gode egenskaber, sü i dag er det stik mod den oprindelige plan kun jerseykøer, der sÌtter klov pü Gyvelborgs marker.

I 1997 omlagde Gyvelborg til økologisk produktion.

- I første omgang var det den gode afregningspris, der lokkede, indrømmer Willem Blaauw. Han fortsÌtter: - Südan er det jo ofte, nür der sker forandringer. Ét eller andet sÌtter dine tanker i gang - og sü pludselig bliver du grebet af en ny idÊ. Det var i hvert fald dÊt, der skete for os.

Jellemien og Willem Blaauw kan nemlig godt lide at eksperimentere.

Og som økologiske landmÌnd er de faglige udfordringer større, og der skal ydes en helt anden indsats, hvis tingene skal hÌnge sammen - for man kan hverken sprøjte eller gøde sig ud af problemerne.

- Pü landbrugsuddannelsen lÌrte vi intet om økologi. Til gengÌld lÌrte vi, at hverken gmo eller de tilladte sprøjtegifte var et problem; men med tiden kan vi jo se, at der følger store problemer i kølvandet pü brugen af gmo og gift i landbruget, siger Willem Blaauw og fortsÌtter: - Nu skal vi i stedet følge økologireglerne. Der rummer en begrÌnsning; men af samme grund er de jo ogsü udfordrende. Og udfordringer kan vi lide.

Ellers havde vi jo heller aldrig fundet pĂĽ at lave en campingplads!

Se min ko ...

DĂŠr, hvor stort set alle andre gĂĽrde i Danmark har en have, har Gyvelborg en campingplads.

- Det startede egentlig med, at familie og venner fra Holland, som var pü gennemrejse i Danmark pü vej til Norge eller Sverige, begyndte at komme forbi hÊr og slü teltet op i haven. Det var hyggeligt - men ogsü meget krÌvende, for det endte jo altid med, at der var kø til badevÌrelset om aftenen, nür vi havde afsluttet staldarbejdet og gerne ville have et bad, fortÌller Jellemien Blaauw. I stedet for at afvise gÌsterne besluttede familien Blaauw sig for at lave

en campingplads med alle de sanitÌre faciliteter, der hører til, og lige sü langsomt er den fantastiske, familievenlige og økologiske campingplads midt pü den jyske højderyg blevet et velbesøgt tilbud til egnens turister. Nu er det ikke lÌngere kun hollÌndere pü gennemrejse, der holder ferie hÊr.

- NĂĽr man er gĂŚst pĂĽ vores campingplads, er man gĂŚst pĂĽ gĂĽrden.

Man kan hjÌlpe med at hente køerne pü marken og man kan fodre dem, komme med ned i malkegraven og fü lov at malke en ko. Vi har hunde, katte, kaniner og marsvin - ud over køerne og kalvene. Og vi plukker økologiske bÌr pü ejendommen, laver ko-kramme-ture, grÌsmarksvandring og hyggelige fÌllesarrangementer for gÌsterne - og vores gÌster elsker det, siger Jellemien Blaauw. ... og lÌr om økologi Og mens gÌsterne driver køer, malker eller klapper sü fortÌller Willem Blaauw om økologi, sü gÌsterne ud over at se, føle og mÌrke ogsü kan høre, hvad dyrevelfÌrd betyder for dyrene.

- Jeg synes, vi er gode til at fortÌlle om økologi og dermed ogsü skabe en bevidsthed hos vores gÌster om fordelene ved økologisk produktion, siger Jellemien Blaauw.

FAKTA: ɝ Gyvelborg har i dag godt og vej 150 malkekøer. ɝ Jellemien og Willem Blaauw startede med 32 ha. I dag har de 95 ha og forpagter yderligere 52 ha. Et samarbejde med en økologisk planteavler giver adgang til yderligere 35 ha. ɝ Gyvelborg er i dag økologisk malkekvÌggürd, campingplads og gürdbutik med kød og mÌlk fra eget kvÌg, økologisk is, samt ost og smør fra Thise.

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening NATURPLEJE

PLEJ DEN NATUR DU HAR Den eksisterende natur på bedriften er det første du skal se på.

Den eksisterende natur har nemlig høj naturværdi, og med en lille indsats kan du få utrolig meget natur. Hvorfor ikke plukke de lavest hængende frugter først?

F.eks. skal vandhuller, overdrev og engarealer plejes, for at overholde krav i ”Enkeltbetalingen”. Mens pleje af levende hegn og kortklippede græsstriber er eksempler på natur, du kan udføre for at bevare eksisterende natur. Sidstnævnte er der, hvor du kan hente de lavthængende frugter.

SÅDAN GØR DU Tynd ud i det levende hegn f.eks. ved at skære buske helt ned og stam store træer op. Det giver lys og plads til skjul for både fasan og rådyr.

Vandhuller, der er groet til kan lysnes ved at beskære træer og buske mod sydvest. Det giver gode ynglemuligheder for vandsalamander og frøer.

Gamle veje, grusveje og stier kan bevare deres naturværdi, hvis de vedligeholdes med f.eks. klipning af græs i kanten af vejen 1-2 gange om året. På denne måde kommer der lys og varme ned til jorden.

GODE TIPS Plej større og mindre vandhuller. Der er masser af liv både i og ved vandhullet. Bl.a. yngler vandsalamander og frøer her. Og fugle og dyr finder vand.

Lad gamle træer, der er visnet eller har døde grene, stå. Det døde træ er fantastisk natur. Det er levested for bl.a. insekter og forskellige svampe.

Slå vegetation, når mælkebøtterne har blomstret.

Læs mere om de 8 naturråd på www.okologi.dk

MARIE-LOUISE SIMONSESN Mail: mls@okologi.dk Mobil: 3062 5852

TIDLIGERE SÅNING AF VINTERSÆD NY RANDZONELOV FRA 1. AUGUST I økologisk jordbrug har man gennem mange år anbefalet senere såtid for 2014 vintersæd end i konventionelt jordbrug, især for at forhindre ukrudtet i at etablere

HØST AF MAJS

Høst af økologisk majs til helsæd forventes at begynde i første halvdel af september i de tidligst såede marker. Majs til helsæd skal så vidt muligt høstes, når tørstofindholdet i hele planten er 30-34 pct.

Antallet af majsvarmeenheder ligger omkring 100-200 majsvarmeenheder højere end sidste år og op til 400 majsvarmeenheder højere end normalt. Det ser ud til, at majs, der er sået omkring 1. maj, som ikke har manglet vand, modner 1 til 2 uger tidligere end sidste år. En del marker er dog uens udviklet på grund af tørkestress. Tørkestress udsætter modningen, fordi kolbeandelen er mindre, hvilket der skal tages hensyn til ved planlægning af høsten.

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

HELSÆD Majs til helsæd skal høstes med 30-34 pct. tørstof. Fra midten af august kan udviklingen i tørstofprocenten i sorter forskellige steder i landet følges på LandbrugsInfo.

Majsmarker eller dele af majsmarker, som har lidt af tørkestress, har større forekomster af ukrudt eller har været udsat for

jordfygning, modner senere og har en lavere tørstofprocent i afgrøden. Den del af marken, der bidrager mest til udbyttet, bestemmer høsttidspunktet. Ved høst før end majsen har 30 % tørstof bliver udbyttet mindre, fordi kolbeudviklingen ikke er tilendebragt. Forsøg har vist, at i majs høstet med 25 % tørstof er udbyttetabet op til 2700 FEN/ha.

sig for kraftigt.

Dette skal ikke være et opgør med den strategi, men den tidlige høst i år giver os flere muligheder for at være klar tidligere på efteråret med stubbehandling, bekæmpelse af rodukrudt og tilberedning af såbed. Det afgørende for en god start for vintersæd er såbedets kvalitet. For ikke at provokere alt for meget frøukrudt til spiring er det vigtigt, at man sår i et tørt såbed, hvis man vælger at så tidligere end man plejer. De store nedbørsmængder i store dele af landet kan dog begrænse denne mulighed.

Det er især rug, der med fordel kan sås tidligere i september fremfor først i oktober, når der tages hensyn til en lavere udsædsmængde. Rugen har af alle vintersædsarter den bedste ukrudtskonkurrence. Tidlig såning øger muligheden for optagelse af kvælstof i efteråret.

Vinterhvede med sanerende forfrugt (bælgplanter eller havre) er også oplagt at så tidligere, da der ellers kan være større fare for angreb af goldfodsyge ved tidlig såning. Det samme gælder for vintertriticale. Her skal gulrustrisikoen dog tages i betragtning, inden man overhovedet vælger at så vintertriticale.

SÅTIDER: Vinterrug fra 10. september til 1. november. Hybridsorter indtil 25. september.

Vinterhvede og vintertriticale fra 10. september til 10. oktober, hvede med korn (ikke havre) som forfrugt fra 20.9.

Vinterbyg fra 10.-25. september. De få, der måtte dyrke vinterbyg, skal tage hensyn til det snævre optimum.

UDSÆDSMÆNGDER: PLANTER PR. M2: 10.9.

20.9.

1.10.

10.10.

Vinterrug 200 250 300 350 Vinterhvede/ -triticale 200 300 425 450 Vinterbyg 300 350 -

Hvad skal du være opmærksom på i forbindelse med randzoner. Efter den nye lov skal der udelukkende være randzoner om vandløb og søer, som enten er: 1. klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, eller 2. beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller 3. omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i § 69, stk.1, i lov om vandløb, eller 4. som der er fastsat miljømål for i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven (1. generations vandplaner), eller i bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning (2. generations vandområdeplaner).

Bemærk at der efter den nye randzonelov kun skal være 9 meter eller 7 meter, hvor der allerede er krav om 2 meter bræmmer.

Se en grafik over reglerne og find dine egne randzonekrav via et link på rådgiverbloggen.

Her følger vi yderligere op på reglerne, når der kommer afklaringer.

MARIE-LOUISE SIMONSEN

CHRISTIAN PETERSEN KOLBEMAJS Da vækstsæsonen har givet masser af sol og varme, kan det være fristende, at lade majsen stå til modenhed eller kolbemajs. Høst af kolbemajs kræver et antal majsvarmeenheder på 2700 eller derover, hvilket er 300-500 over det normale. Majsen høstes ved 54-56 % tørstof, når den sorte plet på kolbernes tilhæftningssted er synlig på den nederste halvdel af kolben.

Kolbemajs høstes med en finsnitter med cracker monteret med et plukkebord. Der tilstræbes en snitlængde på 4 mm, således at alle kerne bliver knust. Både knive og modskær skal være skarpt slebne for at begrænse mængden af usnittede svøbblade. Montering af majsknive og majsmodskær på finsnitteren vil gøre det lettere at snitte svøbbladene eksakt.

CLAUS ØSTERGAARD Mail: co@okologi.dk Mobil: 2045 7465

Mail: mls@okologi.dk Tlf.: 3062 5852

Mail: cp@okologi.dk Tlf.: 2160 1160

PLEJE AF NATURAREALER VED AFGRÆSNING MED FORSKELLIGE DYREARTER I projektet Pleje af naturarealer med afgræsning af forskellige dyrearter ser vi blandt andet på, hvad afgræsning af Naturarealer, henholdsvis sædskiftearealer betyder for de dyr, vi har gående på arealerne.

Samgræsning kan benyttes til målrettet pleje af f.eks. naturarealer.

Samgræsning giver en mere effektiv udnyttelse af græsarealerne pga. de forskellige dyrearters græsningsadfærd. Her tænkes på kvæg, får, heste og geder.

Det er en udfordring at pleje arealer, hvor der er ændret afvanding, og diverse naturtiltag, og hvor arealerne ønskes plejet ved afgræsning. Hvordan får man dyrere til at trives, og hvilke arter

og racer skal vi vælge. Hvad gør vi ved parasitter, der nedsætter dyrenes tilvækst.

Dette og meget mere vil vi have fokus på ved bedriftsbesøg, der afholdes i uge 37 tre forskellige steder i landet. Hvis det har interesse, kan du se annoncen andetsteds i avisen.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

KIRSTINE LAURIDSEN Mail: kl@okologi.dk Mobil: 2043 6104

8

ØKOLOGI & ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

MARK & STALD FAGLIGT TALT

Tove Serup og Knud Christensen er tilfredse med forsøget, der tyder på gode resultater med hestebønner i grisebesætningen.

AF LISBETH TØNNING, JYSK ØKOLOGI

SNYD STANKELBENSLARVERNE - SÅ RUG TIL AFGRÆSNING SENT

NRORJ -DQ %ROGLQJ YHG 9DUGH KDU ÁHUH nU KDIW JRG VXFFHV PHG DIJU VQLQJ DI UXJ XGODJW L EHJ\QGHOVHQ DI DSULO VRP Vn HU NODU WLO DIJU VQLQJ RPNULQJ PDM 3n GHQ PnGH VLNUHU KDQ HW JRGW V GVNLIWH IRU NO¡YHUJU VPDUNHUQH W W Sn VWDOGG¡UHQ -DQ RJ DQGUH KDU GRJ RSOHYHW DW GHU YDU DQGUH HQG N¡HUQH GHU NXQQH OLGH VPDJHQ DI IRUnUVVnHW UXJ QHPOLJ VWDQNHOEHQVODUYHUQH 'HU HU LNNH QRJHW PHUH UJHUOLJW HQG Der er DW VH Sn HQ IRUVYXQGHQ DIikke JU¡GH VRUW PDUN OLJH IRUDQ noget VWDOGG¡UHQ L PDM PnQHG mere ærgerligt end at 'HW J¡U GHW LNNH PLQGUH se på en forsvunden LUULWHUHQGH DW PDQ RJVn KDU GREEHOW XGV GVRPafgrøde/sort mark NRVWQLQJHU WLO GHQ VDPPH lige foran stalddøren i PDUN L IRUnUHW 6n HU GHW maj måned.

DW -DQ InU HQ LGH RP DW VQ\GH VWDQNHOEHQVODUYHUQH RJ Vn UXJHQ VLGVW L PDM KYRU VWDQNHOEHQVODUYHUQHV DNWLYLWHW HU QHGDGJnHQGH .¡HUQH DIJU VVHU PDUNHQ IUHP WLO VLGVW L PDM RJ GHU KHQWHV HW SDU WXVLQGH )( 0DUNHQ SO¡MHV RJ GHU VnV UXJ PHG UDMJU V LQGHQ MXQL $IJU VQLQJ DI UXJHQ EHJ\QGHU RPNULQJ MXOL

“

'HU YDU GRJ HQ Y VHQWOLJ XEHNHQGW 9L YLGVWH LQWHW RP KYRUGDQ HQ YLQWHUUXJ GHU HU VnHW VLGVW L PDM YLO XGYLNOH VLJ KHQ RYHU VRPPHUHQ MXOL YDU GHU VLGHVNXG RJ JRG Y NVW L UXJHQ 0LGW L MXOL RSOHYHGH N¡HUQH HQ µQ\PDUNV HIIHNWµ QnU GH NRP XG Sn GHQ VHQW VnHGH UXJ KYRU DIJU VQLQJHQ HOOHUV SOHMHU DW EOLYH µOLGW NHGHOLJµ 6n RSWLPLVPHQ YDU K¡M

Hestebønner giver gode grisemaver Rå, uafskallede hestebønner styrker slagtesvins maver i et forsøg, som Videncentret for Landbrug, Økologi står bag PROTEINER TEKST OG FOTO IRENE BRANDT +HVWHE¡QQHU HU HQ SURWHLQULJ DIJU¡GH VRP 9LGHQFHQWUHW IRU /DQGEUXJ NRORJL KDU WHVWHW L ÁHUH IRUV¡J VRP HUVWDWQLQJ IRU LPSRUWHUHW ¡NRORJLVN VRMD 7LGOLJHUH IRUV¡J KDU YLVW DW KHVWHE¡QQHUQH HIWHU WRDVWLQJ NDQ HUVWDWWH VRMD L HQ PDONHNY JVEHV WQLQJ 2J QX HU 9LGHQFHQWUHW YHG DW O JJH VLGVWH KnQG Sn HW IRUV¡J GHU YLVHU DW KHVWHE¡QQHU RJVn HU JRGW JULVHIRGHU 9L KDU WUH KROG JULVH PHG JULVH SU KROG PHG L IRUV¡JHW IRUW OOHU .QXG &KULVWHQVHQ VRP KYHUW nU IHGHU JULVH RS WLO VODJWQLQJ Sn VLQ JnUG YHG 9DUGH +DQ InU JULVHQH QnU GH HU IUDY QQHW RJ GD KDQ KDU IDFLOLWHWHU WLO VHOY DW EODQGH VLW IRGHU EOHY KDQ YDOJW WLO DW GHOWDJH L IRU-

, VNULYHQGH VWXQG PHGLR DXJXVW IDOGW RSWLPLVPHQ GRJ OLGW +RV -DQ YDU GHU VWDGLJ JRGW ELG L UXJHQ RJ UDMJU VVHW YDU L JRG Y NVW , UXJHQ YDU GHU GRJ EHJ\QGHQGH UXVWDQJUHE PHQ HIWHU HQ DISXGVQLQJ YDU GHU LJHQ ULJWLJ JRGW ELG 3n HQ DQGHQ EHGULIW RSOHYHGH YL L EHJ\QGHOVHQ DI DXJXVW DW UXJHQ G¡GH XG RJ UDMJU VVHW LNNH YDU WLO VWHGH cUVDJHQ YLVWH VLJ DW Y UH DQJUHE DI JHQHUDWLRQV IULWÁXHU ,GHHQ HU VWDGLJ JRG RJ -DQ YLO Vn UXJ VHQW LJHQ WLO Q VWH nU L GH DIJU VQLQJVPDUNHU GHU VNDO O JJHV RP

Hestebønnerne dyrkes af en økologisk landmand ved Randers. Knud Christensen blander og maler selv de forskellige foderblandinger, som indgår i forsøget.

V¡JHW +YHUW KROG JULVH IRGUHV PHG HQ IRGHUEODQGLQJ VRP HU GHVLJQHW WLO IRUV¡JHW ɻ 7HVWEODQGLQJ 8EHKDQGOHW KHVWHE¡QQH RJ UHGXFHUHW VRMDP QJGH ɻ 7HVWEODQGLQJ )HUPHQWHUHW KHVWHE¡QQH RJ UHGXFHUHW VRMDP QJGH ɻ .RQWURO 6RMD RJ LQJHQ KHVWHE¡QQH 3URMHNWHW HU LNNH DIVOXWWHW HQGQX GD KROGHQH PHG 7HVWEODQGLQJ RJ .RQWURO HQGQX LNNH HU VODJWHW PHQ .QXG &KULVWHQVHQV IRUQHPPHOVH HU NODU 'HW KROG GHU InU Un XDIVNDOOHGH KHVWHE¡QQHU L IRGHUHW KDU InHW VW\UNHW PDYHVXQGKHGHQ WDNNHW Y UH GHW Q\H IRGHU 'HW VHV EODQGW DQGHW Sn GHQ IDVWH DII¡ULQJ GH O JJHU L VYLQHVWLHQ 0HQ MHJ HU RJVn UHW VLNNHU Sn DW N¡GSURFHQWHQ HU EHGUH KRV GHWWH KROG HQG Sn GH WR DQGUH KROG VLJHU .QXG &KULVWHQVHQ Flere gode grunde /DQGVNRQVXOHQW 7RYH 6HUXS IUD 9LGHQFHQWUHW IRU /DQGEUXJ NRORJL KDU IXOJW IRUV¡JHW L .QXG &KULVWHQVHQV VWDOGH +XQ IRUW OOHU RP IRUV¡JHWV EDJJUXQG )RUPnOHW HU DW XQGHUV¡JH RP KHVWHE¡QQHU NDQ WU GH L VWHGHW IRU VRMD L VYLQHIRGHU 'HU HU ÁHUH JRGH JUXQGH WLO DW UHGXFHUH LPSRUW DI VRMD 'HW VN\OGHV LNNH PLQGVW ULVLNRHQ IRU *02 G\U WUDQVSRUW IUD HQWHQ 6\GDPHULND HOOHU .LQD RJ HQGHOLJ GH HWLVNH DVSHNWHU RPNULQJ GHQ PnGH KYRUSn VRMD G\UNHV GH SnJ OGHQGH VWHGHU 1 VWH WULQ EOLYHU DW ¡JH LQGKROGHW DI E¡QQHU L IRGHUHW VLJHU 7RYH 6HUXS RJ .QXG &KULVWHQVHQ VXSSOHUHU -HJ WURU PDQ NDQ Jn RS WLO HQ E¡QQHDQGHO Sn SFW DI IRGHUHW

Stort udbytte .QXG &KULVWHQVHQ NDQ VH Sn VLQH JULVH DW KHVWHE¡QQHUQH HU JRGW IRGHU 1 VWH RYHUYHMHOVH IRU ODQGPDQGHQ HU RP KDQ RJVn VHOY VNDO G\UNH KHVWHE¡QQHUQH -HJ KDU VDQGHW MRUG RJ EHJU QVHW YDQGLQJVNDSDFLWHW 'HW HU LNNH Vn JRGW WLO G\UNQLQJ DI E¡QQHU NRQVWDWHUHU KDQ RJ IRUWV WWHU 'HU HU RJVn ULVLNR IRU DW GH EOLYHU ¡GHODJW DI OXV FD KYHUW nU PHQ VHOY PHG GHQQH ULVLNR HU XGE\WWHW DI KHVWHE¡QQHU NRQNXUUHQFHG\JWLJ L IRUKROG WLO IRU HNVHPSHO E\J 'HUWLO NRPPHU DW GHW HU DWWUDNWLYW DW In HQ DQGHQ DIJU¡GH LQG L V GVNLIWHW Vn MHJ YLO LNNH XGHOXNNH DW MHJ SU¡YHU PHG WUH ÀUH KD Q VWH nU VLJHU .QXG &KULVWHQVHQ

FAKTA: ɻ

ɻ

ɻ

ɻ

+HVWHE¡QQH VRUWHQ HU )XHJR VRP HU NHQGHWHJQHW YHG HW IRUKROGVYLVW K¡MW WDQQLQLQGKROG +YHU IRGHUEODQGLQJ XGIRGUHV WLO JULVH IUD IUDY QQLQJ WLO VODJWQLQJ 'H JULVH HU RSVWDOGHW L ÀUH VWLHU j VWN , IRUV¡JHW EOLYHU WLOY NVW IRGHUIRUEUXJ N¡GSURFHQW RJ GHO\VW RJ J¡GQLQJVNRQVLVWHQV O¡EHQGH UHJLVWHUHW , IRUV¡JHW HUVWDWWHU NJ KHVWHE¡QQHU ó NJ VRMD RJ ó NJ NRUQ )RUV¡JHW IRUYHQWHV DIVOXWWHW VLGVW Sn nUHW

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

9

Ny bekendtgørelse om hold af svin pü friland Nye krav til hegn og skiltning i griseindhegninger

AfgrÌsningsskolerne har givet økologer mere udbytte af deres grÌsmarker.

Ă˜konomisk fortjeneste ved at styre afgrĂŚsningen I løbet af sommeren har 60 økologiske mĂŚlkeproducenter sat sig pĂĽ ’skolebĂŚnken’ for at lĂŚre mere om fordelene ved at styre afgrĂŚsning AFGRÆSNINGSSKOLER AF NILS WĂœRTZENFELD Det er ingen hemmelighed, at køer er glade for at blive lukket pĂĽ grĂŚs, men henover sommeren har en gruppe af landets økologiske mĂŚlkeproducenter ligeledes fĂĽet noget ekstra at glĂŚde sig over, nĂĽr deres kvĂŚg indtager det ĂĽrlige, grønne ta’ selv-bord.

60 landmÌnd har deltaget i en rÌkke afgrÌsningsskoler, der har kørt siden starten af grÌsningssÌsonen, og resultaterne har vist sig at vÌre yderst positive.

- Ved at styre og planlÌgge afJU VQLQJHQ HU GHW O\NNHGHV à HUH deltagere at spare utroligt meget pü VWDOGIRGHU )OHUH DI ODQGP QGHQH ÀN virkelig en aha-oplevelse ved at prøve at nedsÌtte mÌngden af kraftfoder, sü det i en periode nÌrmest kun YDU HQ VPDJVSU¥YH N¥HUQH ÀN L VWDOden. Det lykkedes i hvert fald at fü P QJGHQ Vn PHJHW QHG DW à HUH DI deltagerne nÌsten ikke skulle købe foder ind, og det er jo noget, der giver et godt løft i likviditeten, forklarer Arne Munk, der er projektleder for afgrÌsningsskolerne og økologikonsulent hos Videncentret for Landbrug.

Misvisende mÌlketank Formület med afgrÌsningsskolerne har vÌret at give økologer mere udbytte af deres grÌsmarker, og hvad der isÌr har vÌret afgørende for de positive resultater, er ifølge Arne Munk, at landmÌndene er blevet vÌsentligt mere bevidste om markens beskaffenhed.

- En fejl, som mange landmĂŚnd ofte begĂĽr, er at kigge lidt for meget pĂĽ mĂŚlketanken og tĂŚnke: Jamen er der mĂŚlk nok, sĂĽ mĂĽ der ogsĂĽ

vÌre grÌs nok derude. Dermed har man ladet afgrÌsning og mÌngden af staldfoder styre af, hvor meget der havner i mÌlketanken, men imens kan køerne sagtens have dødbidt grÌsmarken, uden man er opmÌrksom pü det, forklarer Arne Munk.

Ifølge ham er der to udfordringer i forsøget pü at styre afgrÌsningen.

- Den ene er at udnytte grÌsset, nür det er der. Det vil sige, at man skal sørge for at fü trappet staldfoderet ned, sü koen er motiveret til at spise det grÌs, der er pü marken.

Gør man det, er der meget at hente, forklarer han.

- Det andet yderpunkt er at fü grebet ind, nür grÌsset begynder at mangle pü marken. Bides det for hürdt ned, kan det hÌmme den efterfølgende grÌsvÌkst, og sü er skaden uoprettelig. Har man kun en vis mÌngde grÌs, er man nødt til at beskytte det ved at regulere den tid, hvor køerne gür pü grÌsmarken.

Vejr og vind er en hjÌlp Ifølge Arne Munk kan man büde vurdere markens tilstand med det blotte øje, men ogsü ved hjÌlp af den økologiske afgrÌsningsprognose.

8G IUD ORNDOH JHRJUDÀVNH QHGbørsoplysninger og vejrudsigter kan man give en prognose pü, hvordan grÌsvÌksten kommer til at se ud de nÌste to uger, og sü kan man aktivt bruge det til at regne ud, hvilken strategi man skal lÌgge med hensyn til fodermÌngden, og om arealet, de gür pü, skal reguleres.

Projektet slutter, nür grÌsningssÌsonen er forbi, men Arne Munk hüber, at de økologiske mÌlkeproducenter har füet mod pü at fortsÌtte i afgrÌsningsskolerne til nÌste ür.

Fødevarestyrelsens nye Bekendtgørelse om hold af svin pü friland trüdte i kraft 15. august. Bekendtgørelsen indbefatter nye krav til indhegning og skiltning. Der skal nu hegnes med tre strømførende trüde i det yderste hegn. I bekendtgørelsen hedder det blandt andet, at landmanden skal sikre, at en indhegning, hvori svin holdes pü friland, skal bestü af: 1) et indre hegn og et ydre hegn, der er placeret i en indbyrdes afstand af mindst fem meter, 2) et ydre hegn, hvor der direkte pü hegnet er püført mindst tre strømførende trüde med alarm, der udløses, hvis spÌndingen falder i de

strømførende trüde, som er permanent aktiveret, eller 3) et hegn godkendt af Fødevarestyrelsen efter ansøgning, hvor sikringsniveauet svarer til det i nr. 1 eller 2 anførte. Fødevarestyrelsen kan fastsÌtte vilkür for tilladelsen.

Hegn etableret før den 15. august 2014 skal inden seks müneder opfylde kravene i bekendtgørelse.

Skiltning Bekendtgørelsens indeholder ogsü nye krav til skiltning. Ved grisenes indhegninger, skal der opstilles skilte, der skal leve op til minimum krav for størrelsen. Runde skilte skal

vĂŚre minimum 25 cm i diameter. Firkantede skilte skal vĂŚre minimum L25 x B25 cm.

Skiltene vÌre fremstillet af et materiale, sü de kan modstü vind og vejr. Der skal stü �Fodring forbudt� pü minimum dansk, engelsk og tysk, og der skal vÌre et billede, der indikerer, at fodring er forbudt.

Hvis der ikke er adgang til indhegningen for offentligheden skal der ligeledes vÌre et skilt med teksten: ’Adgang forbudt’ pü minimum dansk, engelsk og tysk. ib@okologi.dk

I SAMARBEJDE MED AKTIESELSKABET

NIELSEN & SMITH - Årtiers erfaring med økologisk süsÌd

Raps: Quartz

Højestydende rapssort i 2013, sund og meget vinterfast

Hvede: Ellvis Sund, meget vinterfast og velkendt brødhvede Elixer Sund, højtydende industrihvede Landskneckt Højestydende i Landsforsøgene 2013, gulrustmodtagelig Rug: Herakles Palazzo

Sund, højestydende liniesort, velegnet til brød Hybridrug, skaffes efter ordre

Markfrø & efterafgrøder: Alle typer økologisk frø leveres

Korn Alle typer økologisk korn, raps og Ìrter købes og sÌlges

Sikkerhed for: Certificeret süsÌd af høj kvalitet Sunde, robuste sorter med stort udbytte Specielt udvalgt til økologisk jordbrug Rettidig levering i 500 kg big bags Enkelte sorter kan leveres i 25 kg sÌkke pü paller Skriftlig ordrebekrÌftelse

Bestilling modtages pĂĽ tlf: Nielsen & Smith A/S: 43 29 88 88 www.nscorn.dk

Mørdrupgürd Korn: 48 18 71 08 www.moerdrupkorn.dk

- vi er aldrig lĂŚngere vĂŚk end telefonen...

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

29. august 2014 nr. 550

›–§Â?Â?Â?‹Â?‰ •Â?ƒŽ •–›”Â?‡ ˆ”‡Â?–‹†‡Â?• ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Š—•†›”„”—‰

‡Â?Â?‡Â?–§Â?Â?–‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ŽƒÂ?†„”—‰ǥ •‘Â? ‹Â?–‡‰”‡”‡” †›” ‘‰ ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡Â”ÇĄ ‡” Â‹ÂˆĂžÂŽÂ‰Â‡ ‡Â? ‡Â?•’‡”– ˜‡Œ‡Â? –‹Ž ƒ– ˆ”‡Â?Â?‡ ˜‡Žˆ§”†‡Â? ‘‰ ”‘„—•–Š‡†‡Â? Š‘• „¤†‡ Â?‡Â?Â?‡•Â?‡”ǥ Š—•†›” ‘‰ ŽƒÂ?†„”—‰

Noteringen

X

DYREVELFÆRD Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 35 10,60 kr.

Friland A/S giver i uge 35 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 35: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 35: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 802,32 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,29 kr. 25-30 kg: 13,32 kr. 30-40 kg: 13,46 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 3,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 986 kr.

Kg-reg.: 10 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.971 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

AF NILS WĂœRTZENFELD NĂĽr den internationale kongres for husdyrforskning, EAAP 2014, afholdes i København fra d. 25.-29. august, vil de deltagende blive inddraget i en diskussion om mulige veje til at styrke og fremme økologisk husdyrbrug. Det sker, nĂĽr seniorforsker Mette Vaarst fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet foreslĂĽr nogle strategier til, hvordan vi imødekommer og overvinder de udfordringer, som er forbundet med den stigende industrialisering inden for landbrugets husdyrproduktion.

- Vi stĂĽr over for en rĂŚkke landbrugsmĂŚssige udfordringer, der i høj grad krĂŚver, at vi styrker den økologiske tilgang til husdyrproduktion. Ă˜kologien kan bidrage til, at fremti-

dens fødevareproduktion bliver mere bÌredygtig pü en lang rÌkke omrüder, forklarer Mette Vaarst og peger pü et par forslag til bedre integreret husdyrbrug.

- Først og fremmest bør vi fokusere pü ’community building’ inden IRU ODQGEUXJHW $OWVn DW à HUH ¥NRORJHU slür sig sammen og hjÌlper hinanden. Der mangler i høj grad noget social kapital inden for nutidens landbrug. Ved at arbejde sammen RJ NRPELQHUH à HUH KXVG\UEUXJ NDQ man fü større og mere mangfoldige landbrug, hvor man kan udnytte hinandens viden süvel som ressourcer, forklarer Mette Vaarst, der ogsü ønsker at inddrage ungdommen mere, end det i dag er tilfÌldet.

- Det vil ogsĂĽ vĂŚre mere attraktivt RJ JÂĄUH GHW PXOLJW DW LQGGUDJH Ă HUH unge i landbrug. En del af denne community building handler ogsĂĽ om

at inddrage lokalsamfund som f.eks. skoler. Landbruget er mange steder helt afkoblet resten af samfundet, og børn og unge kender for lidt til natur, landbrug, og hvor maden kommer fra.

Samtidig peger hun pü, at integreret økologi ogsü er et skridt i den rigtige retning.

-En løsning er ogsü at udvikle og optimere frilandssystemer i samspil med økologien. For eksempel ved at anvende delvist naturlige omrüder som skove og enge, sü man kombinerer skovbrug med husdyrbrug. Der har vÌret gode eksempler i Danmark f.eks. med fjerkrÌ og frugt eller grise og energipil, og der er mange eksempler fra udlandet ogsü, som vi bør lade os inspirere af, mener hun.

Mette Vaarst understeger ogsü, at velintegrerede, økologiske systemer vil give mere robuste dyr og gøre

dem bedre i stand til at modstü Ìndringer og püvirkninger fra deres omgivelser. Det vil ogsü føre til et lavere forbrug af medicin.

Sidst men ikke mindst fremhÌver Mette Vaarst, at det ogsü vil resultere i bedre rustede husdyrbrug, hvis à HUH ODQGP QG VNDEWH HQ GLYHUVLWHW i deres produktion – eventuelt gennem ’community building’. Det krÌver dog, at der tages politisk affÌre.

- Det er afgørende for en optimering af fremtidens økologiske husdyrbrug, at man fra politikernes side gør det lettere at vÌre bÌredygtig økolog. Vi skal have skabt nogle politiske rammer, som blandt andet gør det muligt, at man kan leve af en diversiÀFHUHW ODQGEUXJVSURGXNWLRQ RJ LNNH hele tiden er under økonomisk pres.

Sker det, vil vi se en klar styrkelse af bĂŚredygtigheden i fremtidens husdyrbrug.

‡‰‡’Žƒ†• ˆ‘” nye smagsoplevelser ƒ”•–‹†‡”Â?‡• †‡Â?‘njÂ?ƒ”Â? „—‰Â?‡” ƒˆ Â?›– ‘‰ ‰ƒÂ?Â?‡Ž–ǥ Â?‡Â?†– ‘‰ —Â?‡Â?†–Ǥ ¤Ž‡– ‡” ƒ– ˆ¤ Â?› ‹Â?•’‹”ƒ–‹‘Â? –‹Ž ‰”›†‡”Â?‡ GRĂ˜NTSAGER: - I skal bare smage pĂĽ det hele. Noget er kokkene rigtig glade for, og noget smager forfĂŚrdeligt. Og sĂĽ er der ogsĂĽ en enkelt, som er en lille smule giftig.

Gartner Frank van Beek kalder smilene frem hos de omkring 30 gartnere, landmĂŚnd og konsulenter, der i sidste uge fandt vej til fyraftensmarkvandringen hos Aarstiderne pĂĽ Barritskov ved Juelsminde.

Her kunne de ved selvsyn se og smage pü et vÌld af grøntsager og urter fra ind- og udland, sorter, som Aarstiderne har skaffet hjem og udsüet i smü parceller til egen og andres inspiration.

- Er der bare ĂŠn ny ting, vi kan bruge i kasserne, er vi tilfredse, konstaterede Frank van Beek.

Og det er der müske. Büde Aarstidernes kokke og gartnere har stor ÀGXV WLO HQ VSLQDWOLJQHQGH SODQWH %Dsella alba, der ogsü kendes som rød Malabar-spinat. Botanisk set har den ikke noget med spinat at gøre - det er en slyngplante - men den kan bruges pü samme müde. Det er en mere kødfuld plante med dybgrønne blade pü rødlige stÌngler. Süvel blade som VW QJOHU VPDJHU ÀQW RJ PLOGW RJ OLGW i retning af Ìrter.

Ud over den gode smag er nem dyrkning og holdbarhed vigtige parametre, og begge dele ser ud til at

vĂŚre i orden her, konstaterer Frank van Beek.

”ÞÂ?– ‘˜‡”Ď?ŽÞ†‹‰Š‡†•Š‘”Â?

Til gengÌld spür han ikke grøntsagen kardon nogen stor fremtid hos Aarstiderne. Uanset smag har den sit piggede ydre og det, at stÌnglerne skal skrÌlles, imod sig. Babymajs bliver nok heller ikke noget hit alene af den grund, at hver plante kun sÌtWHU WUH DI GH VPn ÀQH NROEHU Sü er der mere hüb for krydderurterne bladfennikel og isop, der med deres karakteristiske og kraftige smag, kan sparke liv i mangen et godt mültid.

Giga-løgene er alene i kraft af deres størrelse sjove, men størrelsen er ogsü deres ulempe, for de tørrer dürligt og er derfor ikke ret holdbare.

Og sĂĽ er der bananløgene, jordbĂŚrspinaten, jordmandlerne, den vietnamesiske koriander, aspargessalaten, et vĂŚld af forskellige grĂŚskar, og meget meget mere. ’ƒ†‡Šƒ”˜‡ ƒĎ?ŽÞ•‡” ’Ž‘˜‡Â?

For Aarstiderne lÌgger ogsü jord til dyrkning af bl.a. gamle løg- grønkülssorter fra den nordiske genbank.

Alt sammen süet og plantet i bede, der indgür i et eksperimenterende GUDP-projekt om pløjefri dyrkning og grøngødning.

Gartner Frank van Beek (i midten) fortÌller om arbejdet pü Barritskov med afprøvning af urter og grøntsager fra ind- og udland.

I den forbindelse blev Imants spadeharves evner demonstreret i grøngødningsstriberne mellem grøntsagsbedene og trods vüd JB7 lerjord gjorde den et godt stykke arbejde og nedmuldede al grønmasse fra over-

à DGHQ Aarstidernes demomark kan beses, nür der i denne weekend er økologisk høstmarked pü gürden. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

Ă˜L vil bevare landmandens selvbestemmelse

11

Demonstration

Regeringen vil ĂŚndre Lov om landbrugsejendomme. (Â?†”‹Â?‰‡Â? •Â?ƒŽ Ď?Œ‡”Â?‡ ƒÂ?†„”—‰•Ž‘˜‡Â?• „ƒ””‹‡”‡” for selskabsdannelse - Landmandens selvbestemmelsesret er meget afgørende for udviklingen af landbruget. Derfor er Ă˜kologisk Landsforening ikke enig i, at det er nødvendigt at lempe de nuvĂŚrende bestemmelser i Landbrugsloven i forhold til selskabers muligheder for at erhverve landbrugsejendomme.

De ĂŚndringer, der blev foretaget i 2009, giver de nødvendige rammer for ekstern kapital, siger Per Kølster, der er formand for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Udkastet til ĂŚndringerne i Lov om landejendomme har betop vĂŚret i høring, og Ă˜L slĂĽr fast, at der ikke er eksempler uden for Danmark, der sandsynliggør, at det er en fordel, at fjerne kravet om, at der skal vĂŚre en landmand med bestemmende LQGĂ \GHOVH L GHW WLOI OGH HW VHOVNDE erhverver en ejendom.

Giv plads til haver Udkastet til lov om ĂŚndring af landbrugsejendomme lĂŚgger ogsĂĽ op til, at det skal vĂŚre muligt at bortforpagte landbrugsjord til køkkenhaveformĂĽl – sĂĽ lĂŚnge arealet ikke er større end 1000 kvm. En ĂŚndring som Ă˜L delvist støtter. â€?Ă˜kologisk Landsforening ser meget gerne, at det er muligt at bortforpagte jord til andre, der vil anvende jorden til jordbrugsmĂŚssig virksomhed og herunder ogsĂĽ til haveformĂĽl som grøntsagsdyrkning uanset arealets størrelse. Foreningen mener

derfor, at bestemmelser i Landbrugsloven, der forhindrer dette skal tages helt ud, og vi mener ikke, at der skal indsĂŚttes en arealgrĂŚnse pĂĽ 1000 m2 ved bortforpagtning til haveformĂĽl som foreslĂĽet,â€? skriver Ă˜L i sit høringssvar.

Bevar smĂĽ landbrug Ă˜L genfremsĂŚtter i sit svar to forslag, som ikke kom med, da Lov om landbrugsejendomme sidst blev revideret i 2009: Ă˜L foreslĂĽr, at det ikke skal vĂŚre tilladt at frasĂŚlge landbrugsjord fra landbrugsbedrifter med beboelse ned under et jordtilliggende pĂĽ 5 – 10 ha. Der bør dog vĂŚre en undtagelse, hvis salget gĂĽr til fonde og selskaber med almennyttige naturbeskyttelsesformĂĽl.

Beskyt naturen Det andet forslag skal sikre naturen, QnU à HUH JnUGH O JJHV VDPPHQ �Foreningen mener, at der er en risiko for at etablering af større landbrug kan føre til en yderligere forarmelse af naturen i landbrugslandet som følge af marksammenlÌgninger. For at sikre, at naturgrundlaget ikke forarmes, bør der stilles krav om, at der skal udarbejdes en naturplan, at nuvÌrende antal markskel, lÌhegn med mere, som minimum skal fastholdes.� ib@okologi.dk

Holistisk afgrÌsning med malkekøer Onsdag d. 24. september klokken 11-15, Blübjergvej 1, 7280 Sønder Felding Holistic-, mob- eller intensive rotational grazing, det er nÌsten det samme og har opnüet stor udbredelse i USA. Herhjemme har studeproducent Leif Rørbye praktiseret afgrÌsning efter holiVWLVNH SULQFLSSHU Sn %DUULWVNRY PHG VWXGH L ÀHUH nU 'HW KDU LQVSLUHUHW DQGUH SURGXFHQWHU med henholdsvis kødkvÌg og für, ammetanter med kalve og malkekøer til at afprøve denne helt nye, men samtidig meget oprindelige form for afgrÌsning med mange dyr per arealenhed, hvor dyrene hele tiden fü tilbudt nyt grÌs, og grÌsset für lang hviletid inden dyrene kommer tilbage.

Pü Søgürd bliver der mulighed for at se holistisk afgrÌsning praktiseret med førstekalvs-køer.

'HU HU O¥EHQGH IXOJW RS Sn N¥HUQHV DGI UG RJ \GHOVH RJ JU VPDUNHQV SURGXNWLRQ 5HVXOWDWHUQH vil blive prÌsenteret. Herefter gür turen til Klods Hans i Sdr. Felding, hvor grÌsmarksstyring og principper for holistisk afgrÌsning bliver gennemgüet. Erfaringer fra andre danske �holister� og inspiration fra USA bliver prÌsenteret.

Program: 'HPRQVWUDWLRQ DI KROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ PHG PDONHNÂĄHU 0DULH 3HGHUVHQ RJ 2OH 1LHOVHQ )URNRVW Sn 5HVWDXUDQW .ORGV +DQV L 6GU )HOGLQJ 3ULQFLSSHUQH EDJ +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ &DUVWHQ 0DUNXVVHQ RJ 7KRUNLOG 1LVVHQ +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ PHG VWXGH Sn %DUULWVNRY /HLI 5ÂĄUE\H +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ PHG MHUVH\NÂĄHU RJ DPPHNDOYH 7KRUNLOG 1LVVHQ +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ nUHW UXQGW PHG +HUHIRUG 0LFKDHO .MHUNHJDDUG 'XJIULVNH HUIDULQJHU IUD PÂ ONHSURGXFHQWHU L 3HQV\OYDQLD &DUVWHQ RJ 7KRUNLOG Tilmelding WLO 7KRUNLOG 1LVVHQ PRELO HOOHU PDLO tbn@okologi.dk senest onsdag den VHSWHPEHU 'HOWDJHOVH RJ IRUSOHMQLQJ NU

Ă˜kologiske fødevarers betydning for sundheden Fejlagtige konklusioner om økologiske fødevarers sundhedsmĂŚssige betydning for mennesker I ĂĽrevis har det vĂŚret diskuteret, hvorvidt økologisk producerede fødevarer er sundere end konventionelle.

Indtil videre er der ikke noget, der underbygger, at de er det. Ofte müles der pü indholdet i selve fødevarerne, men det er en almindelig misforstüelse, at man südan lige kan müle sig frem til sundhedvÌrdien af en fødevare.

For nyligt har en forskergruppe fra Newcastle University i UK publiceret et metastudie, hvor de slür det stort op, at indholdet af antioxidanter er vÌsentligt højere, indholdet af tungmetallet, cadmium, er halveret og pesticidrester sjÌldnere i økologisk produceret frugt, grønt og kornprodukter end i de konventionelle. Med ’antioxidanter’ mener forfatterne de sükaldte polyfenoler.

Büde forfatterne selv, British Soil Association (de britiske økologer) og

medierne har pü denne baggrund konkluderet, at det er betydeligt sundere at spise økologiske fødevarer, og at vi ovenikøbet für den samme mÌngde sundhedsfremmede stoffer ved blot at indtage 3-4 stykker økologisk frugt og grønt om dagen, som hvis vi indtager 5-6 stykker af de konventionelle.

Dette er ikke bare forkert, det er ogsü groft misvisende, for der er overhovedet ingen dokumenteret sammenhÌng mellem polyfenoler og sundhed. Sü vi mü advare mod at følge dette rüd. Frugt, grønt og kornprodukter indeholder meget andet end polyfenoler, herunder vitaminer, PLQHUDOHU RJ NRVWÀEUH ,QGKROGHW DI disse er der bare ingen forskel pü, nür man sammenligner økologisk og konventionelt dyrkede vegetabilier.

Det er lidt komisk, at forfatterne lÌgger vÌgten pü polyfenoler, hvoraf der kun er mült et fütal af de tusindYLV DI IRUELQGHOVHU GHU ÀQGHV Vn L realiteten aner de ikke, om der er en forskel pü summen af dem. Endvidere optages mange polyfenoler dürligt i organismen, og vi hündterer dem,

GHU NRPPHU LQG OLJHVRP JLIWVWRIIHU vi omsĂŚtter dem hurtigt til uskadelige produkter og udskiller dem.

Undersøgelser af polyfenolers effekter er overvejende foretaget i reagensglas eller i dyr, men den slags undersøgelser kan ikke püvise sundhed hos mennesker. Vi ved endnu ikke tilstrÌkkeligt om polyfenolers betydning for sundheden hos menQHVNHU WLO DW YL NDQ JLYH VSHFLÀNNH DQbefalinger. Til gengÌld er det ret sikkert, de har ringe betydning for den sundhedsmÌssige virkning af frugt, grønt og kornprodukter. Forfatternes opgørelse over indholdet af visse polyfenoler er derfor reelt meningsløs.

Med hensyn til cadmiumindholdet i de økologiske vegetabilier, sü har forfatterne fejltolket deres egne resultater. Seksten af de sytten inkluderede studier viser ingen eller ringe forskel, mens kun et enkelt, mindre, eksperimentelt studie trÌkker hele analysen.

Fra dette studie har forfatterne selekteret de resultater, der viser den største forskel. Andre data i studiet peger stik modsat. Sü hvis der overhovedet

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Susanne Bßgel og Lars Dragsted, Institut for IdrÌt og ErnÌring, Københavns Universitet

er en forskel for cadmium, er den uendelig lille.

Med hensyn til pesticidresterne er artiklens konklusion formentlig god nok. Om det har sundhedsmÌssig betydning er endnu uklart, men her kan man vÌlge at følge forsigtighedsprincippet, og sü er økologisk bedst.

For at afgøre hvorvidt der er forskel i den sundhedsmÌssige kvalitet af henholdsvis økologisk producerede og konventionelt producerede fødevarer, mangler vi større rando-

miserede, kontrollerede studier pĂĽ mennesker over en betydelig tid.

De foreliggende undersøgelser med mennesker er ret smü, kortvarige og viser ikke noget.

Sü indtil videre er det bedste rüd fortsat at indtage 600 g frugt og grønt om dagen - uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret og gerne mange forskellige slags, for vi ved ikke hvilke af dem, der giver os den bedste sundhed.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF CHEFKONSULENT TORBEN BLOCH, FOODSERVICETEAMET, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

Ă˜KO-ILDSJÆLENE SKAL HAVE ET KLAP PĂ… SKULDRENE I foodservice-teamet hos Ă˜kologisk Landsforening glĂŚder vi os over alle dem, som i hverdagen sĂŚtter økologien i højsĂŚdet og viser vejen for andre. Nu vil vi ikke lĂŚngere kun gĂĽ og glĂŚde os over dem - vi vil ogsĂĽ hĂŚdre dem.

For de økologiske ildsjĂŚle, som motiverer, inspirerer og kĂŚmper for det gode, økologiske mĂĽltid, har vi indstiftet en sĂŚrlig pris: ’Årets Ă˜KO-pris’, som vi uddeler Vi har for først gang under Food brug for Festival i Aarhus den 5. ildsjĂŚle september.

“

i alle led, for at fü den økologiske omlÌgning ude i køkkener rundt om i landet til at blive en succes.

PĂĽ Food Festival kan man bĂĽde møde store og smĂĽ fødevareproducenter, professionelle madhĂĽndvĂŚrkere, forbrugere, indkøbere, embedsmĂŚnd, grossister, politikere, organisationer, journalister, bloggere og andet godtfolk, der ikke blot har holdninger til mad - men som ogsĂĽ med en konstruktiv dialog kan vĂŚre med til sikre sund, velsmagende og bĂŚredygtig mad til mange. Vi synes, at det er den helt perfekte ramme for uddelingen af den nye Ă˜KO-pris.

Skal vi have succes med den økologiske omlÌgning og de økologiske mültider, skal vi stü sammen fra jord til bord.

Vejen er lang fra den økologiske mark til mültidet, der bliver serveret i kantinen, i daginstitutionen, pü plejehjemmet eller i restauranten.

Vi har brug for ildsjÌle i alle led, for at fü den økologiske omlÌgning ude i køkkener rundt om i landet til at blive en succes. IldsjÌle, som spreder det gode øko-budskab og fortÌller historien om, hvor de økologiske rüvarer kommer fra, hvordan de bliver dyrket, og hvad der er vÌrdierne bag.

IldsjĂŚle, som formĂĽr at begejstre.

Sü lad os sammen hylde de mange ildsjÌle, der er rundt om i landet, og give dem et stort skulderklap, nür vi møder dem i hverdagen.

Det er stadig muligt at fü sin egen stadeplads i Stakladen. Alternativt tilbyder torvehallens grøntafdeling eller delikatessen at sÌlge varerne.

Madmarked fĂĽr ny start Hen over sommeren har der vĂŚret lidt for stille i Ringsteds nye torvehal, men nu er Stakladen klar til en ny start TORVEHAL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ambitionerne om at forvandle det tidligere Ringsted Center til SjÌllands nye torvehal i form af et indkøbs- og oplevelsescenter med masser af lokale økologiske fødevarer er intakt.

Men de to første müneders drift af ’Stakladen’ har ikke formet sig helt, som initiativtagerne havde hübet, og efter en meget stille sommer har direktør Henrik Refsgaard de seneste uger forberedt det, han selv betegner som en relancering af Stakladen.

Den bliver skudt af i sidste weekend af august i forbindelse med Ringsted Natten, hvor alle handlende i byen holder lĂŚnge ĂĽbent, og hvor byen myldrer af liv.

Inden da bliver de sidste børnesygdomme ryddet af vejen, og Henrik Refsgaard glÌder sig over, at Stakladens CafÊ bliver klar til at übne i samarbejde med en lokal kok, som har lejet sig ind i et baglokale, hvorfra han planlÌgger at producere skolemad.

Da Stakladen ĂĽbnede 30. maj, mang-

lede der belysning, og der var ikke etableret køling i frugtafdelingen, hvor en temperatur pü 25-26 grader gav en alt for høj spildprocent.

- Vi har lÌrt meget i løbet af de første par müneder, og set i bakspejlet burde vi nok have ventet med at übne til efter sommerferien, siger Henrik Refsgaard.

Det var dog ikke en mulighed, da det var nødvendigt at fü penge i kassen til huslejen.

Heldigvis har Stakladen lejet bygningerne af Nordicom pü meget lempelige vilkür, hvor huslejen stiger gradvist til det normale niveau i løbet af tre ür.

Henrik Refsgaards optimisme mht. at udvikle det tidligere indkøbscenter til en sund forretning bygger desuden pĂĽ den kendsgerning, at bĂĽde ejerne af centeret, de lokale investorer bag Stakladen og Ringsted-borgerne alle er interesserede i, at der igen kommer liv i centeret, som har VWnHW WRPW L Ă HUH nU ƒ•‹•˜ƒ”‡” –‹Ž Ď?Žƒ†‡ ’”‹•‡” Stakladen rĂĽder over ca. 3.000 kvm og mangler stadig at udleje fem-seks butikker, men de ledige lokaler er blevet skĂŚrPHW OLGW DI RJ 5HIVJDDUG KDU VDW Ă HUH skibe i søen for at fylde hullerne.

- Den største udfordring bliver nok at ÀQGH ¥NRQRPL WLO DW XGYLGH YDUHVRUWLPHQtet, sü kunderne kan gøre hele deres indkøb af dagligvarer i Stakladen, siger direktøren.

- Det, vi mangler, er basisvarer fra

QDYQJLYQH SURGXFHQWHU WLO ¡à DGH SULVHU¡ Folkene bag Stakladen havde forventet, at lokale producenter ville vÌre interesserede i at fü stadepladser, men hidtil har det ikke vÌret tilfÌldet, men Henrik Refsgaard hüber, at de melder sig pü banen, nu hvor den stille sommerferieperiode er ovre.

CafÊen skaber mere liv Han oplyser desuden, at man ikke behøver at handle med fødevarer for at leje sig ind, sü lÌnge produkterne blot passer ind L 6WDNODGHQV E UHG\JWLJH SURÀO Det gør Lis Dahls i den grad. Hun er en af initiativtagerne til og medinvestor i 6WDNODGHQ +XQ KDU à \WWHW VLQ EXWLN 1DWXU & Trivsel – Ringsted Helsekost fra midtbyen og ind i den ene ende af Stakladen, hvor hun har füet langt mere plads.

- Jeg oplever, at folk er utroligt positive over for Stakladen, siger Lis Dahl, som forventer, at übningen af CafÊen vil gøre det nemmere at trÌkke nye butikker og kunder til Stakladen.

Hun ser frem til at realisere nogle af de mange planer og ideer, som er en del af projektet.

- Vi vil gerne etablere et engros-salg af frugt og grønt, og i den forbindelse vil vi gerne indrette eget pakkeri, siger hun.

Pü den müde kunne Stakladen blive en slags fordelingscentral for økologiske produkter fra lokale producenter.

MAD & MARKED

29. august 2014 nr. 550

Ă˜L lancerer pris pĂĽ Food Festival Ă˜kologisk Landsforening bejler bĂĽde til fremtidens forbrugere og økologiens professionelle aktører, nĂĽr den tredje udgave af Skandinaviens største fødevarefestival ĂĽbner for gĂŚsterne pĂĽ Tangkrogen i Ă…rhus

FESTIVAL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ă˜KO-PRISEN 2014 Ă˜koprisen er stiftet af Ă˜kologisk Landsforening og gives til en person, der formĂĽr at: Éť Sprede øko-budskaber til de mange Éť SĂŚtte en øko-bevĂŚgelse i gang Éť Vinderen kan derfor Ă€QGHV L NÂĄNNHQHU EODQGW grossister, omlĂŚgningskonsulenter, undervisere eller meningsdannere, der alle har fokus pĂĽ mad til mange.

Børnene er i centrum, nĂĽr Ă˜L tager pĂĽ Food Festival.

Alle brikkerne til Food Festival 2014 er sü smüt ved at falde pü plads, og igen i ür bliver økologien meget synlig for gÌsterne – büde de professionelle og de mange madinteresserede borgere, som valfarter til Tangkrogen.

Sidste ĂĽr afholdt Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) DM i hø under festivalen, som tiltrak ikke fĂŚrre end 27.000 gĂŚster.

- I ür sÌtter vi mere fokus pü samspillet mellem økologi og natur, og vores primÌre mülgruppe er børnene og deres forÌldre, siger Birgitte

Jørgensen, markedskonsulent i Ă˜L. Hun betegner Food Festivalen som et fantastisk udstillingsvindue for økologien og glĂŚder sig over, at rigtig mange producenter dukker op med stande og deltager i diverse madvĂŚrksteder.

Biodiversitet og ballademad For at fange de yngste festivalgÌsters opmÌrksomhed har Birgitte füet et gartneri til at dyrke mobile naturstriber. De er anrettet pü paller og bliver placeret rundt om øko-

ORJL WHOWHW VRP L nU ÀQGHV L RPUnGHW ’Ballademad’, hvor en halmborg og madlavning over üben ild bliver omdrejningspunktet for forskellige aktiviteter for børnene.

Teltet er bemandet af folk fra Frugtformidlingen og et par økologer, som skal forsøge at ĂĽbne børnenes øjne for sammenhĂŚngene mellem landbrugets dyrkningsformer og biodiversitet ude i naturen. Ă˜L bag ny pris I den anden ende af skalaen venter

Torben Bloch, specialkonsulent i Ă˜Ls foodserviceteam, at der kommer op mod 200 gĂŚster, som til dagligt arbejder med økologi pĂĽ forskellige niveauer, nĂĽr foreningen introducerer en helt ny pris pĂĽ Food Festivalens Ă˜kologiske sommermøde, fredag 5. september.

- Prisen gür til en person, som har gjort en ekstraordinÌr indsats for økologien, og det er tanken, at den bliver en fast tilbagevendende begivenhed, siger han.

Alle kan bidrage med events i Den Ă˜kologiske Uge Alle kan vĂŚre med til at fejre økologien i uge 36 FOLKEFEST TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ude i verden er Danmark kendt som et foregangsland – bĂĽde nĂĽr det gĂŚlder produktion og forbrug af økologi.

Den position skal fejres i uge 36, som igen i ĂĽr danner rammen om Den Ă˜kologiske Uge. Sidste ĂĽr dannede den ’økologiske folkefest’ rammen om 400 store og smĂĽ events rundt omkring i landet. Bag de mange aktiviteter stod landmĂŚnd, virksomheder, interesseorganisationer, dagligvarehandlen og lokale ildsjĂŚle.

Som tovholder for ĂĽrets udgave af den landsdĂŚkkende fejring af økologien hĂĽber Gitte Hvoldal fra Ă˜koloJLVN /DQGVIRUHQLQJ DW HQGQX Ă HUH L ĂĽr vil deltage i festen, som skydes i gang af Det Ă˜kologiske Høstmarked.

Alle er inviteret Gennem de seneste mĂĽneder har

13

Der bliver nĂŚppe penge til Ă˜GTs leverandører KONKURS: Selv om det stadig er muligt for kreditorer, at sende krav til boet efter Farumgrossisten Ă˜kologisk Grønne Torv, forudser konkursadvokat Christina Frederiksen fra advokaterne Bech-Bruun allerede nu, at der nĂŚppe bliver penge til Ă˜GTs leverandører.

- PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt ser det kun ud til, at der bliver penge til de kreditorer, der har en fortrinsret. Det vil sige til de ansatte, siger Christina Frederiksen til Ă˜kologi & Erhverv.

Hun pointerer dog, at der stadig kan ske Ìndringer, hvis enkelte leverandører er blevet tilgodeset i urimelig grad lige op til konkursen, og der bliver tale om en sükaldt omstødelse.

Bager bag økologisk discount-supermarked DETAILHANDEL: Et økologisk supermarked, som alle har rüd til at købe ind i. Südan lyder opskriften pü en ny virksomhed, der efter planen slür dørene op den 1. oktober pü Nørrebro.

- Vi vil give folk en chance for at have en bÌredygtig tankegang, uden at man behøver have mange penge, siger Lennart Ribers til metroXpress.

Han er stifter af anpartsselskabet Nordisk Brødhus, der ogsü kommer til at stü bag det nye supermarked, NordiskMarked.

Ă˜kologisk Høstmarked HĂ˜STMARKED: Alt kornet er i hus, nĂĽr de økologiske landmĂŚnd i weekenden ĂĽbner gĂĽrdene for gĂŚster til 2014-udgaven af Ă˜kologisk Høstmarked. Ikke fĂŚrre end 76 landbrug er klar til weekendens rykind, og vĂŚrter tĂŚller i ĂĽr ti debutanter. Sidste ĂĽr WRJ Ă HUH HQG Q\VJHUULJH gĂŚster imod tilbuddet, og hvis vejret viser sig fra den sommerlige side, forventer arrangørerne fra Ă˜kologisk Landsforening mindst lige sĂĽ mange gĂŚster i ĂĽr.

hun i samarbejde med blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Food, Madkulturen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening og en masse andre aktører arbejdet med at planlÌgge RJ J¥GH MRUGHQ IRU à HUH VPn RJ VWRUH events.

Som en relativt lille brancheorganisation har Ă˜L ikke selv ressourcer til at tĂŚppebombe hele landet med arrangementer, og konceptet bag ugen bygger i meget høj grad pĂĽ at aktivere bĂĽde økologer og de økologiske forbrugere til at byde ind med egne arrangementer og events.

Gør en god øko-gerning Omdrejningspunktet for Den Ă˜kologiske Uge er hjemmesiden www. den-oekologiske-uge.dk. Her kan alle fortĂŚlle om deres initiativer og se, hvad andre byder ind med.

- Det behøver ikke at vÌre noget kÌmpestort. Det kan müske handle om at vÌre aktiv pü de sociale medier eller arrangere en økologisk middag for venner og naboer, siger Gitte Hvoldal.

Hun opfordrer alle til at deltage i Facebook-konkurrencen ’Gør en god

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Madmarked nĂĽr seks butikker inden nytĂĽr

Danmarks førende juicemester og smoothiepusher Mads Bo ĂĽbner Den Ă˜kologiske Uge’ bag disken i en juicebar, som bliver stillet op i Salling.

øko-gerning’, hvor hovedgevinsten er et ophold pü Hotel Guldsmeden.

- MĂĽlet er at aktivere og inspirere Ă HVW PXOLJ WLO DW VWÂĄWWH RS RP ÂĄNRORgien, og mit succeskriterium er, at

økologien kommer pü dagsordenen Sn à HVW PXOLJ QLYHDXHU L KHOH ODQGHW siger Gitte Hvoldal.

LOKAL MAD: Den bÌredygtige og lokalt forankrede købmandskÌde MadMarked forventer at udvide med to nye butikker inden nytür. Hermed vil konceptet tÌlle seks butikker. Birgitte Escherich, der stür bag MadMarked, kan dog endnu ikke afsløre, hvor de Q VWH nEQLQJHU ÀQGHU VWHG +XQ er i kontakt med en lang stribe af PXOLJH SDUWQHUH VRP EHÀQGHU VLJ i alle hjørner af landet, fx Nibe, Aabenraa, Stege, Vordingborg, KarrebÌksminde, Sorø, Ringsted, Køge, Roskilde, Horsens og Silkeborg, skriver Food Supply.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

29. august 2014 nr. 550

Den økologiske morgenbuffet hos Hotel Guldsmeden oser af hygge og kvalitet, og ifølge hotellets daglige leder, Henriette Dissing, er den en af ürsagerne til at mange gÌster kommer igen og igen.

—Ž†•Â?‡†‡Â? Ď?Ž›˜‡” ˆ‘”ƒÂ? ŽŽ‡ —Ž†•Â?‡†‡Â?• Ď?‹”‡ †ƒÂ?•Â?‡ Š‘–‡ŽŽ‡” Šƒ” †‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•‡ •’‹•‡Â?§”Â?‡ ‹ ‰—Ž†ǥ ‘‰ ”‘•‡”Â?‡ •–¤” ‹ Â?Ăž Š‘• ‰§•–‡”Â?‡ OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det smager fantastisk.

Klokken er 07.45. En gruppe tandteknikere fra Langeland sidder to og to ved de smĂĽ borde i restauranten i Hotel Guldsmeden i Ă…rhus.

Lokalet oser af hygge og intimitet.

Der er kaffe i kopperne, juice i glassene og tallerknerne er fyldt med nybagt brød fra Emmerys og frugt og pülÌg fra Guldsmedens 100 procent økologiske buffet, som er anrettet pü en høj skÌnk langs den ene vÌg.

Stilen kan bedst betegnes som fransk kolonistil med de lidt tunge mahogni-møbler, som gĂĽr igen pĂĽ de individuelt indrettede vĂŚrelser, hvor gĂŚsterne sover i romantiske himmelsenge. Ă˜-boerne uddeler topkarakter til bĂĽde mad og indretning.

- Vi er kommet her hvert ĂĽr i 11 ĂĽr, nĂĽr vi skal pĂĽ det ĂĽrlige sommerkursus pĂĽ TandlĂŚgehøjskolen. Det er hele stemningen og atmosfĂŚren, indkapsler tandtekniker Lisbeth Hald sin vurdering, som ligner hovedparten af de tilbagemeldinger, som hotellet modtager fra de mange trofaste gĂŚster. ‘–‡ŽŽ‡– ŠƒÂ?†Ž‡” Ž‘Â?ƒŽ– Tandteknikerne fra Langeland opGDJHGH GHQ OLOOH SHUOH NXQ Ă€UH nU efter, at ĂŚgteparret Sandra og Marc

Weinert i 1999 übnede hotellet. Nogenlunde samtidig übnede det første Emmerys bageri lige om hjørnet, og det var naturligt, at det ürhusianske hotel handlede hos den lokale bager.

Flere af de øvrige rüvarer til morgenbuffet bliver ogsü hentet i butikker i Guldsmedgade. Osten kommer fra Grand Fromage, som efterhünden har et bredt økologisk sortiment, PHQV +DQV *UHWH .DIIH I¥UVW ÀN økologi pü programmet, da Henriette Dissing bad om det.

Gennem de seneste ti ĂĽr har hun arbejdet som daglig leder af Guldsmeden i Ă…rhus, og de varer, hun LNNH NDQ Ă€QGH L GH ORNDOH EXWLNNHU modtager hun hver uge i form af en sending friske forsyninger af juice, frugt og pĂĽlĂŚg fra Solhjulet. ]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? ‰‹˜‡” ’‘–‡ For Henriette Dissing er det en naturlig del af jobbet at opbygge en tĂŚt kontakt til gĂŚsterne, og sammen med bĂŚredygtighed er den intime stemning blevet hotellets varemĂŚrke.

- Ambitionen er, at det skal vĂŚre sĂĽ hjemligt og hyggeligt som muligt, siger hun, og kaster et blik mod buffeten, hvor et par gĂŚster mangler kaffe.

Gennem ürene har Guldsmeden VN USHW VLQ E UHG\JWLJH SURÀO RJ økologien er kommet til at fylde mere og mere.

- Jeg prøver hele tiden at nytÌnke buffeten, og jeg kan sagtens mÌrke, at konkurrencen blandt de økologiske producenter er blevet større, sü YL KDU InHW à HUH DW Y OJH LPHOOHP VLger Henriette Dissing.

Hotellet gĂŚster er en blanding af turister og forretningsfolk, eller folk som skal pĂĽ kursus i Ă…rhus.

- Her kommer ogsü mange alternative behandlere, kunstnere, musikere og andre kreative folk, og mange af vores gÌster fortÌller, at de sÌtter stor pris pü økologien. Flere fortÌller, at de vÌlger os pü grund af vores økologiske mad, siger Henriette Dissing.

ler betragter Guldsmeden det ikke som en kvalitet, at den gode service er usynlig og anonym. TvĂŚrtimod.

Derfor bĂŚrer ingen ansatte uniform.

Det gør betjeningen mere personlig, og personalet gør meget ud af at fortÌlle om vÌrdierne bag hotellet og det dedikerede forhold til økologien.

—Ž†•Â?‡†‡Â? „Ž‹˜‡” ‡Â? Â?§†‡ (IWHU VHNV nUV GULIW Ă€N +RWHO *XOGVPHden i Ă…rhus sin første københavnske DĂ Â JJHU RJ PHG nEQLQJHQ DI *XOG smeden Babette i starten af ĂĽret omIDWWHU N GHQ L GDJ Ă€UH GDQVNH RJ WUH udenlandske hoteller.

Alle hotellerne er gennemsyret af grundlĂŚggernes personlige stil kombineret med en skarpslebet bĂŚUHG\JWLJ SURĂ€O ,QGUHWQLQJHQ EÂ UHU tydeligt prĂŚg af, at grundlĂŚggerne VRP KHQKROGVYLV JUDĂ€NHU RJ DUNLWHNW gĂĽr meget op i at skabe nogle unikke fysiske rammer. Alle vĂŚrelser er forskellige, og mange gĂŚster har deres favoritvĂŚrelser. , PRGVÂ WQLQJ WLO GH Ă HVWH KRWHO-

—Ž†�§”�‡– ‰Þ” †‡– ‡��‡Ž– .RPPXQLNDWLRQHQ ÀN HW O¥IW L da Kirsten Aggersborg blev ansat som PR-ansvarlig for den spirende hotelkÌde.

- Tidligere havde vi aldrig fortalt ret meget om bĂŚredygtighed. Vi arbejdede med det, fordi det gav god PHQLQJ , GDJ NDQ YL PÂ UNH DW HQ JUÂĄQ SURĂ€O HU EOHYHW HQ YLJWLJ SDUDPHter for mange af vores gĂŚster, og det er med til at opbygge tĂŚttere relationer til gĂŚsterne, siger hun.

Det var det danske vÌrtsskab for )1¡V .OLPDNRQIHUHQFH L VRP gav ejerne inspiration til at omlÌgge hotelkøkkenerne til hundrede procent økologi.

—Ž†•Â?‡†‡Â? ‘–‡Ž• †”‹˜‡” •›˜ Š‘–‡ŽŽ‡” +RWHO *XOGVPHGHQ Y UHOVHU nEQHU L *XOGVPHGJDGH L cUKXV Siden er Guldsmeden vokset til en kĂŚde via Københavner-hotellerne: &KDUOWRQ ² Y U %HUWUDP ² Y U $[HO ² Y U %DEHWWH ² Y U Dertil kommer et hotel i Oslo, to i Frankrig og et sĂĽkaldt resort pĂĽ Bali.

'HW HU DPELWLRQHQ DW nEQH Ă HUH KRWHOOHU RJ bĂĽde Stockholm og Berlin er i kikkerten.

PĂĽ grund af Ă˜-mĂŚrkets høje trovĂŚrdighed valgte hotellet samtidig at gĂĽ efter det økologiske spisemĂŚrke.

6LGHQ YL Ă€N JXOGP UNHW HU GHW hele blevet meget nemmere. Ved at springe over, hvor gĂŚrdet er højest, ved du, at hvis en vare ikke er økologisk, sĂĽ skal du ikke have den, siger Kirsten Aggerborg. 򕎋 ƒˆ ‰ƒÂ?Â?‡Ž– „”Þ† - NĂĽr man køber gode økologiske rĂĽvarer, har man ikke lyst til at smide noget ud, og vi har arbejdet rigtig meget med vores madspild, siger Kirsten Aggersborg.

Det er hendes oplevelse, at hotellerne generelt har vĂŚret store syndere i forhold til at kassere mad.

- Hos os laver vi mßsli af det gamle rugbrød, og vi serverer en rodfrugtsalat, som kan bruges büde til morgen-, middags- og aftensmaden.

- Man kan godt sige, at vi er lidt back to basics, og vi oplever, at der er en efterspørgsel efter ĂŚrlige produkter. ƒÂ?‰– ˆ‘”ƒÂ? ”‡‡Â? ‡› Horesta-branchens Green Key-ordning har derimod aldrig appelleret til Guldsmeden.

- Vi betragter den lidt som laveste fÌllesnÌvner. Vi er sü langt foran deres krav, at det ikke giver nogen mening at vÌre med, siger Kirsten Aggersborg. , VWHGHW IRU HU *XOGVPHGHQ FHUWLÀceret under Green Globe-konceptet, som stiller langt højere krav til bÌredygtigheden.

- Pü den müde sørger vi for at minimere vores gÌsters ’foodprint’, og mange vil gerne forbindes med Guldsmedens vÌrdier.

MAD & MARKED

29. august 2014 nr. 550

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

Flere grønne hoteller First Hotel Europa har netop modtaget det økologiske spisemÌrke i bronze som det første hotel i Nordjylland.

Dermed kan 13 danske hoteller lovligt skilte med det økologiske spisemÌrke OMLÆGNING TEKST: JAKOB BRANDT

Büde internationale og større danske virksomheder stiller ifølge hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdÌkkende brancheorganisation HORESTA oftere og oftere krav RP HQ JU¥Q SURÀO QnU GH Y OJHU KRtel eller konferencested.

Senest har First Hotel Europa omlagt til 30 procent økologi og er dermed eksponent for en stÌrk trend, som de kommende ür kan give yderligere medvind for økologien. ‘QVNHW RP HQ JU¥Q SURÀO NDQ RIWH Dà  VHV L NDIIHNRSSHQ 9HG DW VHUvere fairtrade-mÌrket og økologisk kaffe signalerer køkkenerne ansvarlighed over for kunderne.

Büde tankstationer, kioskkÌder og cafÊer er søgt den vej, og nu ser det ud til, at de danske hoteller sü smüt er ved at fü øjnene op for, at

økologien ogsĂĽ kan blive en vigtig del DI GHUHV E UHG\JWLJH SURĂ€O ² EnGH over for turister og erhvervskunder. ‘”‰‡Â?Â?ƒˆˆ‡Â? •Â?§”’‡” ’”‘Ď?‹Ž‡Â?

Rundt om i verden er der udviklet et uoverskueligt udvalg af grønne miljømÌrker, som hotellerne bruger i deres markedsføring over for en voksende skare af miljøbevidste kunder.

Herhjemme møder man oftest SvanemĂŚrket og Green Key pĂĽ hotellerne, men hvis de vil skilte med økologi, er der ingen mĂŚrker som matcher det graduerede Ă˜kologiske SpisemĂŚrke.

Hos Ă˜kologisk Landsforening er foodservicekonsulent Dorthe KlopSHQERUJ LNNH L WYLYO RP DW Ă HUH GDQ-

De grønneste hoteller De danske hoteller er sü smüt ved at tage økologien til sig, RJ à HUH KRWHON GHU KDU L GDJ det økologiske spisemÌrke, men kun en hündfuld hoteller kan skilte med guldmÌrket, som garanterer mindst 90 pct. økologi: $[HO +RWHO *XOGVPHGHQ .EK 9 *XOGVPHGHQ %HUWUDPV .EK 9 *XOGVPHGHQ .EK 9 +RWHO 'DQPDUN .EK 9 Hotel SP 34, Kbh. K

VNH KRWHOOHU PHG IRUGHO NDQ SURÀOHUH sig pü et økologisk menukort.

3n GH à HVWH KRWHOOHU EHVWnU PDden primÌrt af en morgenbuffet, og i dag kan du fü alle varer til morgenbordet i en økologisk udgave og prismÌssigt er forskellen ikke lÌngere sÌrlig stor, siger hun.

Hotellerne tÌnker konservativt Da spisemÌrkerne blev lanceret i 2009, forventede hun derfor, at hotellerne ville stü forrest i køen til spisemÌrkerne. Set i det lys er hun en smule skuffet over, at listen med over 800 spisemÌrkede køkkener i Danmark først nu har rundet 13 hoteller.

Hun peger pü, at en af ürsager formentlig er, at mange danske hoWHOOHU L IRUYHMHQ HU FHUWLÀFHUHW DI PLOjømÌrker som SvanemÌrket eller branchens egen mÌrkning Green Key, og at de ikke ønsker den ekstra dokumentation, som det krÌver at fü spisemÌrket.

- Mange hoteller tĂŚnker meget konservativt og er bundet af kĂŚdekoncepter, siger Dorthe Kloppenborg.

Hun er i kontakt med en stor international hotelkÌde, som er interesseret i at vide mere om mulighederne for at servere økologi for J VWHUQH Vn PnVNH HU GHU à HUH VSLsemÌrker pü vej.

Scandic Hotel er pü vej KÌdens 22 danske hoteller tilbyder gÌsterne et smalt økologisk morgenbor OMLÆGNING TEKST: JAKOB BRANDT

Lander man ved morgenbuffeten pü et dansk Scandic-hotel, er det reelt muligt at sammensÌtte en ren økologisk tallerken. Knap hver fjerde af buffetens 106 fødevarer er økologiske, og de er udvalgt, sü der er en økologisk variant i alle varekategorier.

- De, der er glade for økologi, har ofte ogsü en holdning til sundhed, siger Søren Faerber, adm. direktør for Scandic-kÌden, som er landets største med ca. 3200 sengepladser.

Derfor er det den fedtfattige vaULDQW DI GH ÀUH RVWHW\SHU VRP HU ‘ mÌrket, og det er rugbrødet og det grove brød, som er økologisk.

9L KDU YDOJW DW PDQ NDQ QDYLgere sig til et 100 procent økologisk mültid, hvis man vil det. Da vi senest mülte vore økologiandel, lü den pü 14 procent, og jeg synes, at vi har fundet en god balance, som ligger pü et godt niveau, siger Søren Faeber.

,UPDV Q\H à DJVNLEVEXWLN Sn $[HOWRUY L .¥EHQKDYQ EOLYHU VS\GVSLGV L N GHQV ambition om at fordoble det økologiske salg i løbet af ti ür.

Irma vil fordoble salget af økologi › Ď?Žƒ‰•Â?‹„•„—–‹Â? •§––‡” kurs mod Irmas ambition om at fordoble salget af økologi i løbet af ti ĂĽr I sidste uge ĂĽbnede Irma-kĂŚden en Ă DJVNLEVEXWLN Sn $[HOWRUY L KMHUWHW af København. Kort inden ĂĽbningen proklamerede kĂŚdedirektør Jesper Uggerhøj, at Irma i løbet af de kommende ĂĽr vil sĂŚtte yderligere turbo pĂĽ salget af økologi. I dag bidrager økologien med ca. en fjerdel af omsĂŚtningen hos Irma.

- Over de nÌste ti ür skal det O¥IWHV WLO SFW 9L HU PHJHW IDVWH L vores tro pü, at det er det, vi skal. Og hvis man sÌtter sig et mül, er der større sandsynlighed for, at man nür det, siger kÌdedirektør Jesper Uggerhøj til FødevareWatch. Åbningen af Irma Axelborg komPHU L ÀQ IRUO QJHOVH DI GHQ XGPHOGing, og den nye butik er tiltÌnkt rollen som spydspids i jagten pü at V OJHUH à HUH ORNDOH RJ ¥NRORJLVNH fødevarer.

Irma ĂĽbner eget køkken ‘NRORJLHQ JÂĄU GHW LNNH DOHQH 9L YLO JHUQH DUEHMGH Sn Ă HUH IURQWHU VLJHU direktøren til Ă˜&E. Han betegner først og fremmest

Irma Axelborg som en testbutik, men i det omfang, at der er plads og kundeunderlag til det, forventer han, at à HUH DI Q\VNDEHOVHUQH L GHQ Q\H EXtik bliver rullet ud til de øvrige Irmabutikker. , GHQ Q\H à DJVNLEVEXWLN HU RPdrejningspunktet kvalitet, madglÌde og innovation, og et vigtigt element bliver butikkens übne køkken, som gør det muligt for smü fødevareproducenter at prÌsentere deres produkter for Irmas kunder.

Nye madoplevelser Andre nye elementer i Irmas nye butikskoncept er en afkølet ’walk in’osteafdeling med mange specialoste, en frugt- og grøntafdeling med sÌrlig fokus pü ürstidens rüvarer og økologi, en betjent slagterafdeling og et udvidet brødsortiment fra Reinh van Hauen.

- De ting, vi altid gør os umage med i Irma, bliver vi endnu bedre til i Irma Axelborg. Her vil der altid vÌre PXOLJKHG IRU LQVSLUDWLRQ ² EnGH WLO nye madoplevelser men ogsü til at fü mere at vide om, hvordan vi arbejder med økologi, dyrevelfÌrd og ansvarlighed, fortÌller Jesper Uggerhøj til Retail News. jb@okologi.dk

Stor fremgang i Sverige Rene Folden t.v. har det det overordnede ansvar for menuen pü Scandichotellerne. Her gÌlder det en snak om de økologiske brød med køkkenchef Michael Bilgren, Scandic Hvidovre.

Svinekød fra Knuthenlund Han pointerer, at konkurrencen er hürd, og med 1,2 mio. ürlige morgenmadsgÌster, kan det mÌrkes, hvis rüvarebudgettet vokser. Scandic har tidligere regnet pü, hvad det vil koste at fü spisemÌrket. Men ifølge direktøren er det ikke den vej, kÌden vil gü lige nu med sit meget topstyrede koncept, som sikrer, at kunderne altid ved, hvad der er pü menuen, uanset hvilket Scandic Hotel, de besøger.

- Uanset hvordan man vender og drejer det, handler det i sidste ende om prisen i forhold til den gode smag i munden.

Scandic har først og fremmest YDOJW DW SURÀOHUH VLJ Sn GH PLOM¥NUDY der gemmer sig bag SvanemÌrket.

Men det er ikke kun ved morgenbordet, at gÌsterne møder økologien. I forüret havde Scandic süledes en aftenmenu i seks uger med økologisk svinekød fra Knuthenlund Gods pü Lolland.

Salget af økologi pü det svenske marked fortsÌtter med at vokse Flere svenske dagligvarekÌder melder om stor fremgang i salget af økologi.

ICA oplyser süledes, at salget i første halvür af 2014 er øget med 52 procent i forhold til samme periode sidste ür.

- Salgsfremgangen er sensationel og utrolig glÌdelig. Den er et resultat af et langsigtet arbejde med økologimarkedet, siger Lars Nellmer, direkW¥U IRU .5$9

Til Svenska Dagbladet siger ICAdirektør Per StrÜmberg om vÌksten i økologisalget: - Jeg synes at der er tale om bemÌrkelsesvÌrdigt høje vÌkstrater.

Samme melding lyder fra WillyskÌden, der hører under Axfood, som fra nytür og frem til nu har øget sin økologiandel fra 2,5 procent til nÌsten 4 procent. Det svarer til en salgsfremgang pü 57 procent.

7DOOHQH YÂ NNHU MXEHO KRV .5$9 - De hidtidige salgstal viser, at 2014 bliver et rekord for salget af .5$9 RJ ÂĄNRORJLPÂ UNHGH YDUHU VLger Lars Nellmer. jb@okologi.dk

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

29. august 2014 nr. 550

Æg og smør driller faglÌrerne Skiftet fra konventionelle til økologiske rüvarer har ikke kun vÌret en juhu-oplevelse for underviserne pü Hotelog Restaurantskolen OMLÆGNING TEKST: JAKOB BRANDT

Smørret klumper, moussen falder sammen og kødet er for dyrt. Selv om underviserne pü Hotel- og Restaurantskolen generelt er positive over for den igangvÌrende omlÌgning af skolens kantine og 21 undervisningskøkkener, har det ikke kun vÌret en juhu-oplevelse at udskifte de konventionelle rüvarer med økologiske.

Nogle af de økologiske rĂĽvarer opfører sig ganske enkelt lidt anderledes end de konventionelle, og det har givet nye faglige udfordring for lĂŚrerstaben. Det er ogsĂĽ ĂĽrsagen til, at lĂŚrerne stadig kan bestille proGXNWHU VRP VPÂĄU  J RJ Ă ÂĄGH L NRQventionelle udgaver, mens det kun er PXOLJW DW EHVWLOOH Ă HUH DQGUH EDVLVprodukter i økologiske varianter. Â?ޔ”‡– Ž‹‰‰‡” ‹ Ď?Žƒ‰‡” Udfordringerne har vĂŚret størst i det søde køkken, og Lene Vietz, der underviser i skolens kursusafdeling, har vĂŚret nødt til at ĂŚndre pĂĽ nogle af de vante arbejdsgange. Hun har speciale i konditorkager og desserter, hvor ĂŚg og mejeriprodukterne har drillet hende.

- Min største udfordring har nok vÌret pü smør-siden. Jeg holder meget pü, at man skal bruge rigtigt smør i stedet for blandingsproduktet rullemargarine, som mange bagere benytter til smørcroissanter. Men nür man ruller det økologiske smør ud, er det ikke lige sü homogent som det konventionelle. Det für smørret til at OLJJH L QRJOH à DJHU HOOHU NOXPSHU VLger Lene Vietz.

En ekstra arbejdsgang Hun har eksperimenteret med smør fra de forskellige mejerier og har fundet ud af, at det økologiske smør bliver vÌsentligt nemmere at arbejde med, hvis hun tager det ud af køleskabet og rører det op en halv time før, hun skal bruge det.

- Det krĂŚver en arbejdsproces mere, men jeg har talt med mange fagfolk fra branchen, som har oplevet det samme, siger Lene Vietz.

Skolen har vÌret i kontakt med PHMHULHUQH IRU DW ÀQGH HQ IRUNODULQJ pü de Ìndrede egenskaber.

- I forhold til smørret kan det vÌre den müde, det bliver kÌrnet pü, og mejerierne er meget übne over for DW ÀQGH XG DI KYDG GHW NDQ VN\OGHV siger Lene Vietz, der har haft besøg fra NaturmÌlk, som arbejder pü at ÀQGH HQ IRUNODULQJ Sn GH  QGUHGH egenskaber.

'HW J OGHU RJVn à ¥GHQ VRP YDULerer mere hen over üret, og nür den skal piskes, kan det vÌre nødvendigt at stabilisere den ved at komme lidt sukker, salt eller syre i. En anden mulighed er at piske den ad to gange.

KÌmper med ustabile marengs Piskeevnen i de økologiske Ìggehvider er heller ikke den samme som i de konventionelle, og det driller Lene Vietz en del, nür hun laver marengs til diverse former for mousse.

- NĂĽr jeg for eksempel laver italienske marengs og skal vende en frugtpurĂŠ i marengsmassen, klasker den nemmere sammen.

Hendes erfaringer viser, at det er de homogeniserede Ìggehvider fra DanÌg, som fungerer bedst, men piskeevnen er ikke optimal, og ifølge Lars Sinding fra DanÌg er det nok umuligt helt at matche de konventionelle Ìggehvider, sü lÌnge økologien forbyder brug af konserveringsmidler.

Eksamen stür pü spil Ogsü han har vÌret forbi København for at bistü faglÌrerne, og en mulig forklaring pü, at DanÌgs Ìggehvider fungerer lidt bedre end konkurrentens, kan efter hans vurdering vÌre, at de bliver tappet i et lukket system, hvor de ikke kommer i kontakt med luften.

Ifølge Lene Vietz ville det hele vÌre lidt nemmere, hvis skolen kunne bruge almindelige Ìg.

- Men de er nødt til at vÌre pasteuriserede, da vores elever ofte laver mad til mange udsatte grupper som smü børn, Ìldre og hospitalspatienter, siger Lene Vietz.

Udfordringerne med de ĂŚndrede egenskaber er isĂŚr et problem, nĂĽr skolens elever skal til eksamen.

%nGH VP¥U à ¥GH RJ  JJHKYLGHU KDU JLYHW HOHYHUQH Sn +RWHO 5HVWDXUDQWVNROHQV NRQGLWRUOLQMH HNVWUD XGIRUGULQJHU - Her er vi nogle gange nødt til at bruge smør og Ìg fra konventionelle producenter for at vÌre sikker pü, at det fungerer, siger Lene Vietz.

I det daglige ønsker hun dog hverken at gü pü kompromis med økologien eller smagen, og da det stod klart, at skolen skulle omlÌgges til økologi, valgte hun samtidig at omlÌgge familiens husholdning.

- Hvis man skal undervise i økologi, er man nødt til at vide, hvordan det fungerer i praksis, siger Lene Vietz, som er blevet helt ferm til at bruge ürstidens frugt og grønt.

Den evne har ikke ligefrem kendetegnet konditorfaget, hvor man nÌrmest kan købe jordbÌrtÌrter hele üret.

Nødvendigt at tÌnke anderledes - Her pü skolen er vi ogsü tvunget til at tÌnke i sÌson, og det giver nogle

spĂŚndende faglige snakke med kursisterne, siger hun.

Samme oplevelse har Benny Friis Jensen. Han er faglĂŚrer pĂĽ hovedforOÂĄEHW Sn NRNNHOLQMHQ RJ Ă HUH DI VNRlens konkurrencehold.

- Ă˜kologien tvinger os til at tĂŚnke anderledes og planlĂŚgge mere efter sĂŚson, siger den garvede underviser.

Det, han savner mest efter omlÌgningen, er et lidt større sortiment af specielle grøntsager som asparges, palmekül og sortkül.

Han oplever, at producenterne spiller meget pĂĽ de sikre kort som toPDWHU OÂĄJ RJ NDUWRĂ HU RJ GHW HU LNNH nok, nĂĽr man skal uddanne fremtidens kokke.

- I starten kneb det ogsü med økologiske krydderurter, men det har Inco füet styr pü. De er til gengÌld vÌsentligt dyrere end de konventio-

nelle, siger faglĂŚreren, som af samme grund lĂŚrer eleverne at holde bedre hus med rĂĽvarerne.

Drop de gamle lister I perioder har han i undervisningen haft en økologiprocent tÌt pü 90.

Det har til gengĂŚld givet lidt udfordringer med at holde budgettet.

- Hvis bare man bruger sine gamle bestillingslister, vil man nok opleve, at prisen bliver 30 procent dyrere, men hvis vi kigger pü sÌsonvarerne, spiser mere grønt og sørger for at minimere spildet, bliver det ikke vÌsentligt dyrere.

Og dog.

- Kødet er stadig den største udfordring – büde hvad angür udskÌringer og pris, men ellers synes jeg, at man efterhünden kan fü gode økologiske varer hele vejen rundt.

MAD & MARKED

29. august 2014 nr. 550

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

–‘”Â?—Â?†‡ ÂŽĂžÂˆÂ–Â‡Â” Â?…‘• •‘”–‹Â?‡Â?–‡– ƒÂ?ƒ”„‡Œ†‡– ‘Â? ‘Â?Ž§‰Â?‹Â?‰‡Â? ƒˆ ‘–‡Žnj ‘‰ ‡•–ƒ—”ƒ–•Â?‘Ž‡Â? ‡” Â?‡† –‹Ž ƒ– ÂŽĂžÂˆÂ–Â‡ Š‡Ž‡ †‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ •‘”–‹Â?‡Â?– Š‘• †‡Â? Â?ބ‡Â?Šƒ˜Â?•Â?‡ ‰”‘••‹•– (

TEKST: JAKOB BRANDT 40 ton. Sü mange rüvarer forlader hver müned Incos lager i Kødbyen med kurs mod Hotel- og Restaurantskolen (HRS) i København.

Inco har vÌret fast leverandør til skolen gennem 17 ür. Da storkunden sidste ür besluttede at lÌgge om til økologi, blev det katalysator for en større opgradering af det økologiske sortiment hos den københavnske grossist. Det har vÌret en løbende proces, som alle Incos kunder i dag nyder godt af.

Det er en stor udfordring at omlÌgge en sü stor husholdning som Hotel- og Restaurantskolens, og for at det skulle forløbe bedst muligt, blev Inco-direktør Lars Arndt allerede tidligt i processen indlemmet i styregruppen for omlÌgningsprojektet.

Pü den müde Ìndrer Inco rolle fra at vÌre leverandør til at blive en meget tÌt samarbejdspartner.

Â?…‘ „Ž‹˜‡” Â?Ž‘‰‡”‡ ’¤ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ Dansk Cater overtog i 2011 Inco, som primĂŚrt handler med restauUDQWHU FDWHULQJĂ€UPDHU NDQWLQHU slagtere og andre specialbutikker.

Det er derfor en stor mundfuld at

vĂŚre med til at omlĂŚgge en krĂŚsen mastodont som HRS, som har behov for et bredt spekter af rĂĽvarer.

- Det er en spĂŚndende proces for os.

Den trÌkker ny økologi til Inco, og samtidig er vi blevet klogere pü økologi, siger Lars Arndt.

Specialkonsulent pĂĽ Hotel- og Restaurantskolen, Mette T. Rasmussen er enig.

- Der er kommet en enorm faglighed ind i processen, og vi er blevet VNDUSHUH Sn KYDG YL NDQ Ă \WWH VDPmen, siger hun.

�…‘ †”‹˜‡” Žƒ‰‡” ’¤ •�‘Ž‡�

For at hündtere de store mÌngder rüvarer, som hver dag leveres til skolen, har Inco indrettet et lager i kÌlderen under skolen. Her møder to Inco-medarbejdere hver morgen.

De pakker de varer, som de enkelte lĂŚrere har bestildt til dagens undervisning.

Incos fysiske tilstedevÌrelse giver en god dialog med skolens ansatte, og med afsÌt i deres feedback kan Inco gü tilbage og snakke med de leverandører, som ikke helt lever op til skolens krav og ønsker.

Sammen med HRS har Inco samtidig lavet en fast køreplan for hvilke rüvarer, der skal omlÌgges først. Det har givet Incos indkøbere tid til at opspore nye leverandører.

- Vi startede med at omlÌgge mejerivarerne, hvor forsyningssikkerheden er størst, siger Lars Arndt.

Han rĂĽder totalt over 25.000 varenumre, og er vant til at kunne fĂĽ alle konventionelle varer altid.

- Nür det gÌlder økologi, er der stadig begrÌnsede mÌngder pü

/DUV $UQGW KDU RSJUDGHUHW ,QFRV ÂĄNRORJLVNH VRUWLPHQW Sn Ă HUH IURQWHU IRU DW WLOIUHGVVWLOOH +RWHO 5HVWDXUDQWVNROHQ

�‘Ž‡�• ‘�Ž§‰�‹�‰•’Žƒ�

1.

2.

3.

4.

5.

Mejerivarer Basisgrøntsager Cerealia Mere komplicerede grøntsager Kaffe, te, krydderier, nødder, mandler 6. Olie 7. Kød Ă HUH YDUHU RJ YL HU L KÂĄMHUH JUDG DIhĂŚngig af sĂŚsonen. ”‹•‡Â? ‡” „‡‰”§Â?•‡Â?†‡ ˆƒÂ?–‘” MĂĽned for mĂĽned udfaser skolen

Ă HUH NRQYHQWLRQHOOH SURGXNWHU RJ det kan mĂŚrkes hos Inco.

- Ă˜kologi er et hurtigt voksende omrĂĽde, og vi er nĂĽet dertil, hvor vi KDU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDULDQWHU LQGHQ for alle kategorier, og taler vi basisvarer, kan vi stort set spejle det konventionelle sortiment, siger Lars Arndt.

Set fra hans kontor i Kødbyen er det stadig prisen, som er den mest begrÌnsende faktor for udbredelsen af økologien.

En anden faktor er den svingende forsyningssikkerhed.

Det gÌlder ikke mindst for det økologiske kød, som ifølge Lars Arndt er den

kategori, hvor udfordringen er størst.

- Vi forhandler kun delstykker, og svinekød er i udgangspunkt dobbelt sü dyrt som det konventionelle, siger direktøren.

- Nür vi taler økologi, er der ofte begrÌnsede mÌngder, og varerne er i højere grad afhÌngig af sÌsonen, men det har de, der vÌlger at gü den økologiske vej, normalt accepteret, siger Lars Arndt.

Han forventer, at vÌksten i salget af økologi vil fortsÌtte i de kommende ür, eller som han siger: - Vi lever af at have det, kunden vil have.

Skolen skal tackle Ď?Ž‡”‡ †‹Ž‡Â?Â?ƒ‡”

7URGV Ă HUH XYHQWHGH XGIRUGULQJHU HU 0HWWH 7 5DVPXVVHQ RJ Hotel- og RestaurantskolenQÂ VWHQ L PnO HW nU IÂĄU RPOÂ JQLQJVSURMHNWHW VOXWWHU

‡– Â?‘•–‡” ‡Â? †‡Ž Â?‘Â?’”‘Â?‹••‡” „¤†‡ ƒ– •ƒ–•‡ ’¤ •—Â?†Š‡†ǥ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ‘‰ „§”†›‰–‹‰Š‡† ’¤ •ƒÂ?Â?‡ –‹†

undervisningen til kantinen eller andre undervisere, selv om rĂĽvarerne intet fejler.

Mette T. Rasmussen kunne godt tĂŚnke sig nogle mindre rigide regler.

- Generelt har omlĂŚgningen vĂŚret en spĂŚndende proces, som bĂĽde rusker op i de faglige rutiner og styrker fagligheden, siger specialkonsulent Mette Toftegaard Rasmussen, som stĂĽr i spidsen for omlĂŚgningen af Hotel- & Restaurantskolen (HRS).

Den er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel- og restaurantbranchen. Det har derfor vÌret en krÌvende proces at dreje hele skolen ind pü en ny grøn kurs.

- Men det er gĂĽet hurtigere, end vi havde turdet hĂĽbe pĂĽ, siger Mette T. Rasmussen.

Hun glĂŚder sig samtidig over, at den interne skepsis mod omlĂŚgningen stort set er forstummet, hvis man ser bort fra en vis bekymring for, om

budgettet holder.

- Ledelsen og alle ansatte bakker op om den nye kurs, siger Mette T. Rasmussen, som er stødt pü en del overraskende udfordringer undervejs.

- Vores udfordring er, at vores kantine bĂĽde arbejder med sundhed, økologi og bĂŚrdygtighed. Langt hen ad vejen spiller det godt sammen, men der er omrĂĽder, hvor det ene spĂŚnder ben for det andet, siger Mette T. Rasmussen. ‘” ˆ‡†– –‹Ž Â?މŽ‡Š—ŽŽ‡– For at leve op til ernĂŚringskravene bag ernĂŚringsmĂŚrket Nøglehullet, har underviserne pĂĽ HRS ofte behov for hakket oksekød med en fedtprocent pĂĽ max 10.

Det er ikke altid tilgĂŚngeligt, oplyser Mette T. Rasmussen.

Et andet dilemma opstür pü grund af sÌsonudsving i udvalget af økologiske grøntsager.

De gør det i perioder umuligt at opfylde Nøglehullets krav om, at en

�‘Ž‡� ‡” –§– ’¤ �¤Ž‡– I september sidste ür lü økologiprocenten pü Hotel- & Restaurantskolen pü ni. Ved den seneste müling i ür er tallet vokset markant, og det nÌrmer sig mület for 2015: Sep.2013 Kantinen: 9% Undervisning: 9 %

aug. 2014 68 % 40 %

buffet skal tilbyde et bestemt udvalg af grøntsager.

- Sü kan det vÌre nødvendigt at gü pü kompromis med økologien.

'HW HU VYÂ UW QnU PDQ YLO Ă HUH WLQJ Sn en gang, siger Mette T. Rasmussen.

Hun er netop løbet ind i et nyt dilemma, der kan resultere i et unød-

MĂĽl i 2015 75 % 60 %

vendigt og ĂŚrgerligt madspild.

Det hÌnger sammen med kravene om fuld sporbarhed i forhold til det økologiske spisemÌrke. Ifølge Mette T. Rasmussen betyder de skrappe dokumentationskrav, at det i praksis er umuligt for skolens lÌrere at overdrage ubrugte rüvarer fra

›ŽŽ‹�‰‡”�‡ �‘•–‡” �ƒ••‡�

Skolens mest presserende udforGULQJ EOLYHU DW ÀQGH QRJOH JRGH O¥Vninger i forhold til kød og fjerkrÌ.

Her overvejer skolen forskellige modeller. Det kunne vÌre at købe hele dyr og selv partere dem. Det kan gøre kødet billigere, men det vil krÌve en del planlÌgning at fü udnyttet hele dyret.

- Nür eleverne skal lÌre at partere kyllinger, er det meget dyrt at bruge økologiske kyllinger, siger Mette T. Rasmussen.

Pü grøntsiden overvejer hun at indføre ’Ugens grøntsag’. Ved at underviserne pü tvÌrs af klasserne vÌlger at arbejde med de samme rüvarer samtidig, kan skolen købe stort ind og opnü mÌngderabat. jb@okologi.dk

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

Éť ANNONCER

Er der smĂĽfolk i familien,

„ TID & STED 30. august og 31. august kl. 10-16.

De Ă˜kologiske Høstmarkeder. Kom og oplev hvor maden kommer fra og fĂĽ et førstehĂĽndsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer.

Find en gürd nÌr dig pü: www.høstmarked.dk - bemÌrk nogle steder har kun übent lørdag eller søndag.

Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

September 4. september kl. 13-15. Plantagevandring hos Kysøko Æbler. LÌr nyt om økologisk Ìbledyrkning og hør om de nyeste erfaringer og forsøg. Kyse Overdrevsvej 37, NÌstved. Tilmelding senest 3/9 til Tine Jensen, GartneriRüdgivningen A/S, S@I Uƌ #J SKE QQ www.agrsci.au.dk.

sü klik ind pü økobarn.dk Lav nordisk mad sammen med Søren Gericke og hans kok Henrik Søndag den 28. september Kom og vÌr med til at lave velsmagende og spÌndende nordisk mad pü de kødudskÌringer, der er svÌrere at tilberede. Det bliver af kød fra bl.a. gede-, okse- og velfÌrdsdelikatessesvin, samt güs og indmad.

Der afsluttes med en buffet incl. vin, øl og Ìblemost.

Der bliver 2 hold. kl. 10.30 - 14 eller kl. 14.30 – 18.

Sted: Tirsdalens Skole, Rasmus Hougürdsvej 50 (i skolekøkkenet) Tilmelding: Byøkologisk Forum, 86420049 (tlf.svarer).

Arrangører: Byøkologisk Forum, FOF og Randers Naturpleje- og KogrÌsserforening. 4 sponsorerer har gjort det muligt.

Henvendelse: Murermester Leif Møller Tlf. 40 63 21 06 (Midt- og Vestjylland)

13. september kl. 10.00-11.30.

Kom & smag tomaterne. Camilla /KTL ENQS¥KKDQ NL RHMD RNQSDQ tomater, og der er smagsprøver pü mange af dem. Oplysninger og tilmelding i Netbutik pü www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

18. september kl. 10.30-13.00.

Plantagevandring pĂĽ Gammel Estrup.

LÌr nyt om økologisk Ìbledyrkning og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning. Mødested: RanCDQRUDI TMHMF 3HKLDKCHMF RDMDRS 17/9 til Tine Jensen, GartneriRüdFHUMHMFDM 2 S@I Uƌ #J SKE QQ VVV @FQRBH @T CJ 18. september kl. 19 – ca. 22. Tang pü tallerkenen. Tang er en overset ernÌringskilde og fødevare i den vestlige verden. Hør om og smag pü forskellige slags tang. Randers NaSTQBDMSDQ &TCDM UDI 3HKLDKCHMF !X³JNKNFHRJ %NQTL Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Hugh Johnson og Jancis Robinson: Den store vinbog. 400 s, 499,95 kr.

Lindhardt og Ringhof.

Denne 7. udgave af Den store vinbog er kraftigt revideret og udvidet, og der er kommet nye kort til over nye interessante vindistrikter.

Alle, der interesserer sig for vin og gerne vil fordybe sig i oprindelse, druesorter, variation og alt andet, der indvirker pĂĽ vinen, vil kunne tilbringe mange timer i selskab med dette opslagsvĂŚrk og atlas inddelt efter omrĂĽde.

Der er ogsĂĽ sĂŚrdeles praktiske anvisninger pĂĽ, hvad man kan lĂŚse af etiketterne pĂĽ de forskellige hovedsprog, samt et stort register bl. a. over stednavne.

AB

Mangler du hjÌlp til selvbyg/renovering m.m. (tømrer-/murerarbejde)?

5.–7. september. Food Festival pü Tangkrogen i Århus.

14. september kl. 10-16. Grøn festival i Ă˜kologiens Have. Udstilling, børneaktiviteter, rundvisninger, NOKÂĄF NF CDA@S 1ÂłQSGUDI .Cder. Se mere pĂĽ www.okologienshave.dk. Arr: Ă˜kologiens Have.

„ Bog-nyt

Vi inviterer til

Ă˜kologisk Høstmarked pĂĽ søndag d. 31.8 kl. 11-17

Se bÌredygtige afgrøder til økologisk biogas pü Jyndevad Forsøgsstation torsdag 4/9 kl. 13-15 ,QJHQ PDMV KHU ¹ ÀHUnULJH DIJU¥GHU NDQ \GH OLJH Vn VWRUW XGbytte, og et insektliv uden lige.

Vi ser pü: z Skülplante (Silphium perfoliatum) blomstrer fra sidst i juli til september. z Biogas 1 er en blanding af 27 forskellige plantearter, alle rigt blomstrende, isÌr 1. ür. z KløvergrÌs er godt for sÌdskiftet og giver meget kvÌlstof til jord og biogas-gyllen.

Carsten Markussen, planteavlskonsulent: Om afgrøderne og hvordan de dyrkes.

Michael Tersbøl, faglig udviklingschef: Om potentialerne i øko-biogas.

Der serveres forfriskninger undervejs. For yderligere oplysning kontakt Carsten Markussen pĂĽ tlf. 3062 7215.

Markvandring og kig ind i tomatdrivhusene med Eva Bjerrum, üben cafe, nybagte specialiteter, økooste og salg af markens grønsager.

Se, hvad der ellers sker i Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted pĂĽ www.drivhuset-eva.dk

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

Ny randzonelov fra 1. august 2014

MÌrkelige grøntsager og grøngødning pü Barritskov

Havrenematoder skader resistent Dominik havre

Kør ikke gylle ud i september Gem det hellere til forĂĽret ) UUH Ă€XHU PHG ÂśKHVWHĂ€LVÂś Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Small scale biogasanlĂŚg pĂĽ vej frem

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

19

ØKOLOGI & ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

På ZZZ RHNRORJLRJHUKYHUY GN NDQ PDQ ¿ QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Økologiske nordmannsgran

Wrapruller sælges. Økologiske, 600 kg/stk. Tlf. 2173 8774 eller 6251 5303.

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.

8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran.

Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i efteråret 2014.

(FR¿ UV $S6 (PDLO LQIR#HFR¿ UV GN Tlf. 20 65 12 02

Fyn Økologiske Gruppe

14. september kl. 10-16

z

Debat om grøn omstilling, fødevarefællesskaber, byhaver og lokal mad z *U¡QW PDUNHG med info og smagsprøver fra grønne foreninger og virksomheder z 5XQGYLVQLQJ v. Jens Thejsen z Tang er lækker mad z 8QGHUKROGQLQJ med børneteater z Musik z +\JJH RJ JRG VWHPQLQJ

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Se program på www.okologienshave.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

ØKOLOGI

Økologisk frøgræshalm sælges. 1 kr./kg. Tlf. 2498 1733.

Grøn Festival

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Købes: Økologiske smågrise, ca. 25 kg, LYD. Ca. 25 stk. pr. måned fra oktober. Gerne Roskildeområdet - ellers hele landet. Jørgen Holst, tlf. 7178 4665, mail@natur-gris.dk

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

ERHVERV

+¡MDNWXHO WLOVNXGVPXOLJKHG

Investeringer på økologiske bedrifter

De næste numre Nr. 551 552 553 554

For at opnå tilskud skal teknologien være prioriteret på Teknologilisten (se link på rådgiverbloggen).

Tilskud kan i denne runde søges vedrørende: a) Kvæg, udstyr til mark og stald. b) Svin, udstyr til mark og stald. c) Som noget nyt er ’Udstyr til forberedelse til første salg’ kommet med på listen.

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Scan og se avisens hjemmeside

Se oplysninger om annoncering på

Markredskaber til planteavls- og grønsagsproduktion er ikke prioriteret på listen i denne runde.

Ansøgningsmateriale kan ses via link på rådgiverbloggen fagligtteam.blogspot.dk/ For yderligere information og hjælp til ansøgning send mail til tilskud@okologi.dk eller ring til Else Torp Christensen på mobil 29 39 46 48.

kk hæ

k

ag

ro .d

de r Fo

g

ru -T

w .cn

90

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

CN AGRO

7

Ovalt drikkekar m/ svømmer

9 f.

Tl

44

3-delt ballering

Isoleret drikkebalje m/ termostat

ne

3-delt ballering

g Vo

e

www.oekologiogerhverv.dk

w

Annoncedeadline 02. sept.

16. sept.

30. sept.

21. okt.

Ordningen giver 40 % tilskud til ’teknologier’, dvs. redskaber og udstyr, der fremmer økologisk produktion. Minimumsinvesteringer på 100.000 kr.

w

Udkommer 12. sept.

26. sept.

10. okt.

31. okt.

– Kan søges frem til 15. september 2014

Arbejde Bytte Salg Køb

ID nr. 42742

BAG OM ØKOLOGIEN ...

ØKOLOGI ERHVERV

- Men det er ikke kun spænGHQGH RSVNULIWHU YL VHUYHUHU L NRJHERJHQ IRUW OOHU +HOOH %RVVHQ GHU HU PDUNHGVNRQVXOHQW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ +XQ IRUWV WWHU 9L IRUW OOHU RJVn VS QGHQGH NDUWRIIHOKLVWRULHU RP NDUWRÁHQ GH IRUVNHOOLJH VRUWHU KYRUGDQ GH G\UNHV RJ KYDG GH UHQW IDNWLVN KDU DW E\GH Sn UHQW HUQ ULQJVmæssigt.

+YLV GX RJVn JHUQH YLO KDYH HW HNVHPSODU DI NRJHERJHQ PHG $QQHV EHGVWH NDUWRIIHOUHWWHU VNDO GX NLJJH HIWHU XJHEODGHW )HPLQD VRP L GHQQH XJH IRU UHU bogen til sine læsere. Alternativt kan du se kogebogen i en digital YHUVLRQ Sn ZZZ RNRORJL GN ib@okologi.dk

Ny kogebog skal få gang i kartoffelsalget

6HOY RP NDUWRÁHU InV L ÁHUH RJ ÁHUH IRUVNHOOLJH YDULDQWHU Vn IDOGHU VDOJHW DI NDUWRÁHU PHQ NDUWRÁHQ HU EHGUH HQG VLW U\JWH (UQ ULQJVP VVLJW HU NDUWRÁHU ODQJW VXQGHUH HQG EnGH ULV RJ SDVWD RJVn IXOGNRUQVYDULDQWHUQH DI GLVVH 6DPPHQVOXWQLQJHQ DI NRORJLVNH .DUWRIIHOSURGXFHQWHU RJ NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU GHUIRU JnHW VDPPHQ RP DW JLYH den oversete men velsmagende og sunde grøntsag en hjælSHQGH KnQG 'H KDU EHGW $QQH Hjernø om at servere en række DI KHQGHV EHGVWH NDUWRIIHORSVNULIWHU L HQ Q\ O NNHU NRJHERJ som kan hjælpe alle os andre til DW WU\OOH HW PnOWLG IUHP GHU LNNH NXQ P WWHU PDYHQ PHQ RJVn smagsløgene og sanserne.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

29. august 2014 nr. 550

Grøn festival i Økologiens Have Økologiens Have krydrer det årlige marked med oplæg og debat om grønne emner FESTIVAL 7(.67 -$.2% %5$1'7 )RON PHG KDQJ WLO ¡NRORJL RJ JU¡QQH løsninger kan godt sætte kryds i kalenderen ved 14. september. Den GDJ DIKROGHU NRORJLHQV +DYH L 2GGHU *U¡Q )HVWLYDO VRP HU HQ XGE\J QLQJ DI KDYHQV WUDGLWLRQVULJH nUOLJH marked.

6RP DOWLG E\GHU GDJHQ Sn PDQJH ERGHU PHG ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU RJ PXOLJKHG IRU DW In HQ VQDN PHG UHSU VHQWDQWHU IRU ODQGHWV JU¡QQH RUganisationer.

'HQ VW¡UVWH Q\VNDEHOVH L nU EOLYHU en debatdel med oplæg og diskusVLRQ DI JU¡QQH HPQHU 'HW HU *XVWDY %HFK EHVW\UHOVHVPHGOHP L NRORJLHQV +DYH VRP KDU VDPPHQVDW KROGHW DI RSO JVKROGHUH RJ GHEDWSDQHOHW VRP EHVWnU DI &KULVWLDQ (JH

'HW NRORJLVNH 5nG 3RXO (ULN &KULVWHQVHQ % IPG IRU GHW UnGJLYHQGH udvalg vedrørende regional udvikling L 5HJLRQ 0LGWM\OODQG VDPW )LQQ $UOHU lektor ved Aalborg Universitet.

En festdag for økologien *U¡Q )HVWLYDO HU HQ IHVWGDJ IRU ¡NRORJLHQ PHQ YL YLO JHUQH KDYH QRJHW PHUH PHG VLJHU *XVWDY %HFK Inden selve paneldebatten disNXWHUHU 6LJQH 9ROOHUWVHQ 3UDNWLVN NRORJL RJ 7ULQH &KULVWHQVHQ IUD $DUKXV )¡GHYDUHI OOHVVNDE E\KDYHU RJ ORNDO E UHG\JWLJ I¡GHYDUHIRUV\QLQJ Hvor markedsdagen tidligere mest handlede om at give store og VPn J VWHU HQ JRG RSOHYHOVH PHG PXVLN VQREU¡GVEDJQLQJ RJ UXQGYLVQLQJ L GHQ KD VWRUH KDYH VRP RJVn KXVHU HQ OLOOH EHV WQLQJ DI N¡HU JULVH JHGHU InU RJ IMHUNU InU GH L GHEDWWHOWHW PXOLJKHG IRU DW EOLYH

Grøn Festival skal være med til at give et comeback til Nordeuropas største økologiske besøgs- og demonstrationshave.

NORJHUH Sn ¡NRORJLHQV SRWHQWLDOHU RJ XGIRUGULQJHU 9L YLO JHUQH XGYLNOH RV WLO HW FHQWHU IRU E UHG\JWLJKHG ¡NRORJL RJ JU¡Q RPO JQLQJ VLJHU *XVWDY %HFK Salget af planter vokser Økologens Have er inde i en spænGHQGH JHQUHMVQLQJVIDVH HIWHU HQ konkurs i 2011. Siden har den nye bestyrelse styrket egenkapitalen ved

DW V OJH IRONHDNWLHU IRU FD NU 'HW YDU Q¡GYHQGLJW IRU DW 0HUkur Andelskasse ville hjælpe haven YLGHUH VLJHU *XVWDY %HFK Han glæder sig over den store loNDOH RSEDNQLQJ RJ HW VWRUW NRUSV DI IULYLOOLJH VRP KM OSHU KDYHQ NRORJLHQV +DYH EOLYHU OHGHW DI GHOWLGVDQVDWWH 6DQQH 5XELQNH PHQV en gartner og en elev har hovedanVYDUHW IRU KDYHQV PDQJH SODQWHU

9L KDU HW YRNVHQGH VDOJ DI SODQWHU RJ YL KDU LQGUHWWHW HW Q\W WXQQHOY NVWKXV KYRU YL ODYHU XGSODQWQLQJVSODQWHU 'HP HU GHU VWRU LQWHUHVVH IRU EODQGW J VWHUQH VLJHU *XVWDY %HFK VRP KnEHU DW RS PRG PHQQHVNHU YLO EHV¡JH *U¡Q )HVWLYDO Grøn Festival ɻ 6WHG NRORJLHQV +DYH L 2GGHU ɻ 7LG VHSW .O