Økologi & Erhverv nr 551 12-09-14

Udsigt til erstatning

Þ Þ § ϐ

Il Fornaio får nyt bageri

+YLV JLIWVNDQGDOHQ IUD JHQWDJHU VLJ L nU RJ ¡NROR JLVNH JDUWQHUH RJ IUXJWDYOHUH Pn GHVWUXHUHU DIJU¡GHU GHU HU IRUXUHQHW PHG VSU¡MWHJLIWHQ SURVXOIRFDUE VNDO GH NRPSHQVHUHV IRU GHUHV WDE NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU GHUIRU VHQGW HQ DQV¡JQLQJ WLO 3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQ

3n À UH PDUNHU YHG 9DUGH VNDO InU IUHP WLO Q\WnU JXPOH VLJ LJHQQHP HW HNVSHULPHQW VRP IRUKnEHQWOLJ YLO VLNUH ¡JHW VHOYIRUV\QLQJ IRU ¡NRORJLVNH InUHKROGHUH

'HW LWDOLHQVNH KnQGY UNVEDJHUL ,O )RUQDLR ODYHU SDUWQHU VNDE PHG KnQGY UNVEDJHUHQ 7ULDQRQ 6DPPHQ KDU GH HQ DPELWLRQ RP DW VNDEH .¡EHQKDYQV VW¡UVWH RJ EHGVWH ORNDOH EDJHUL

4

AKTUELT

7

MARK OG STALD

ØKOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV

12. september 2014 nr. 551 34. årgang

Økologisk Landsforening:

Vi forventer handling SPRØJTEGIFT $) ,5(1( %5$1'7 0LOM¡PLQLVWHU .LUVWHQ %URVE¡O ORYH GH DW KXQ YLO KDQGOH KYLV ¡NRORJLVNH IUXJW RJ JU¡QWDYOHUH L nU Pn GHVWUX HUH DIJU¡GHU GHU HU IRUXUHQHW PHG VSU¡MWHJLIWHQ SURVXOIRFDUE IRUW OOHU 3DXO +ROPEHFN GLUHNW¡U L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ / , VOXWQLQJHQ DI DXJXVW YDU 3DXO +ROPEHFN WLO P¡GH PHG PLOM¡PLQL VWHU .LUVWHQ %URVE¡O 3n P¡GHW GHOWRJ RJVn IRUPDQG 3HU .¡OVWHU EOHDYOHU 3RXO 5\WWHU VRP HU IRUPDQG IRU IRU HQLQJHQV IUXJW JU¡QW RJ E UXGYDOJ VDPW /DQGEUXJ )¡GHYDUHU / ) RJ 'DQVNH *DUWQHULHU 9L KDYGH JHUQH VHW DW PLOM¡PLQL VWHUHQ KDYGH Y UHW OLGW PHUH SU FLV Hvad YLO KXQ IRU HNVHPSHO J¡UH KYLV GHW JnU JDOW LJHQ L nU 0HQ KHQGHV O¡I WH RP KDQGOLQJ YDU NODUW RJ YL IRUYHQ WHU DW GHW YLO LQNOXGHUH ORYNUDY VLJHU 3DXO +ROPEHFN Erstat tab 8PLGGHOEDUW LQGHQ P¡GHW IDQGW VWHG KDYGH / ) EHVOXWWHW DW HWDEOHUH HQ PLGOHUWLGLJ NRPSHQVDWLRQVRUGQLQJ VRP NDQ G NNH EHWDOLQJ DI HQ HU VWDWQLQJ WLO WR ¡NRORJLVNH EOHDYOHUH VRP L PLVWHGH WLOVDPPHQ FD NU GD GHUHV EOHU EOHY IRUXUHQHW PHG SURVXOIRFDUE / ) XQGHUVWUHJHGH DW IRUHQLQJHQ LNNH IRUYHQWHU DW IRUXUHQLQJHQ YLOOH EOLYH JHQWDJHW L nU 0LOM¡PLQLVWHUHQ JDY Sn P¡GHW XGWU\N IRU DW KXQ WLO JHQJ OG IRU YHQWHU DW / ) RJVn IUHPRYHU KROGHU JDUWQHUH RJ IUXJWDYOHUH GHU InU DIJU¡ GHU IRUXUHQHW PHG SURVXOIRFDUE VND GHVO¡VH VLJHU 3DXO +ROPEHFN Alvorlig situation -HJ YLO JHUQH DQHUNHQGH GHW NRQ YHQWLRQHOOH ODQGEUXJ IRU DW GH KDU

VWnHW EDJ HQ HQHVWnHQGH LQIRUPD WLRQVNDPSDJQH UHWWHW PRG GH NRQ YHQWLRQHOOH ODQGP QG .DPSDJQHQ HU HQ GHO DI GHQ KDQGOHSODQ VRP 9L GHQFHQWUHW IRU /DQGEUXJ RJ 6\QJHWD KDU VWnHW EDJ RJ VRP VNDO VLNUH DW IRUXUHQLQJHQ LNNH JHQWDJHU VLJ VLJHU 3DXO +ROPEHFN RJ WLOI¡MHU 9L WURU RJVn DW QRJOH NRQYHQWLR QHOOH ODQGP QG YLO UHWWH VLJ LQG HIWHU DQEHIDOLQJHUQH L SODQHQ 0HQ YL YLO LNNH JDPEOH YRUHV IUXJWDYOHUHV IUHP WLG Sn GHW 6LWXDWLRQHQ HU RJVn EOHYHW PHUH DOYRUOLJ KHQ RYHU VRPPHUHQ GD (8 KDU QGUHW UHJOHUQH Vn DOOH E OHU GHU LQGHKROGHU UHVWHU DI SURVXO IRFDUE XG RYHU GHWHNWLRQVJU QVHQ VNDO GHVWUXHUHV 'HW NDQ GHUIRU EOLYH PHJHW G\UW LNNH NXQ IRU GH ¡NRORJL VNH IUXJW RJ JU¡QWSURGXFHQWHU PHQ RJVn IRU GHUHV NRQYHQWLRQHOOH NROOH JDHU KYLV IRUXUHQLQJHQ JHQWDJHV L nU Ministerens ansvar , O¡EHW DI HIWHUnUHW YLO GHW YLVH VLJ RP KDQGOHSODQHQ KDU YLUNHW L PHOOHPWL GHQ OHYHU IUXJW RJ JU¡QWSURGXFHQ WHUQH PHG XYLVKHGHQ 6RP UHJOHUQH HU L GDJ HU GHW IXOGW ORYOLJW DW IRUXUHQH ¡NRORJLVNH SURGXNWHU PHG VSU¡MWHJLIW 'HW NDQ YL L / LNNH OHYH PHG 2J GHW HU PLOM¡PL QLVWHUHQV DQVYDU DW QGUH UHJOHUQH Vn SURGXFHQWHUQH LNNH VNDO OHYH L XVLNNHUKHG VLJHU 3DXO +ROPEHFN +DQ WLOI¡MHU 'H QGULQJHU WLO VSU¡MWHXGVW\U RJ SUDNVLV VRP 9LGHQFHQWUHW RJ 6\QJHQWD PHQHU HU PHJHW HIIHNWIXOG PRG IRUXUHQLQJ VNDO Y UH VWDQGDUG SUDNVLV RJ LNNH HW IULYLOOLJW WLOYDOJ 'HW NU YHU DW GH EOLYHU ORYNUDY

Skovsgaard MadMarked åbner satellit i Svendborg

RJ QnU GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ IUHPWXUHU PHG DW GHU LNNH À QGHV DO WHUQDWLYHU WLO SURVXOIRFDUE MD Vn NDQ YL MR RSO\VH DW GHW J¡U GHU RJ DW /·V PHGOHPPHU G\UNHU PDVVHU DI PDUNHU PHG YLQWHUDIJU¡GHU XGHQ DW VDYQH PXOLJKHGHQ IRU DW VSU¡MWH PDUNHUQH Alternativer 'HW KDQGOHU RP JRGW ODQGPDQGVNDE 3DXO +ROPEHFN O JJHU Y JW Sn DW RJ KnQGY UN RJ V GVNLIWH P¡GHW Sn WURGV DI GH YDJH PHOGLQJHU IUD PLQLVWHUHQ DEVROXW LNNH YDU VSLOGW 9L KDYGH PXOLJKHG IRU DW In EHO\VW Læs også artiklen SUREOHPHUQH IUD IRUVNHOOLJH YLQNOHU Udsigt til erstatning side 4.

Læs side 18-19

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. september 2014 nr. 551

MENNESKER & MENINGER SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌ Biodynamisk er cool â€? Det er blevet cool blandt de mere veluddannede unge ikke bare

EftertĂŚnksomhed

“

at spise sundt, men ogsĂĽ at skabe et biodynamisk madunivers, der er appellerende, lĂŚkkert, ĂŚstetisk og samtidig har en interessant historie, man kan fordybe sig i.

HENRIK BYAGER, LIVSSTILSEKSPERT. BERLINGSKE, 6. SEPTEMBER 2014.

Forbyd pesticider � 6n IUX PLOM¥PLQLVWHU .LUVWHQ %URVE¥O GHW HU KHU GX VNDO YLVH à D-

get, og hvad du stür for. Det nytter ikke at se tiden an eller at gemme VLJ EDJ à RVNOHU WRP SROLWLNHUVQDN HOOHU IULYLOOLJH RUGQLQJHU 'HW KHU handler om giftige kemiske stoffer, der gør os mennesker syge, ødelÌgger vores miljø og vores gode, økologiske afgrøder. Der er brug for handling lige NU. Mit rüd er; SÌt for en gangs skyld folkesundheden øverst pü dagsordenen, lyt til forbrugerne og forbyd brugen af pesticider i Danmark. Vi gik enegang i udfasningen af transfedtsyrer tilbage i 2001, ganske enkelt fordi vi bliver syge af at spise dem. Vi kan gøre det samme med pesticider.

Forbyd brugen af skadelige pesticider i det konventionelle landbrug nu, ellers har vi ikke økologisk rüvareproduktion om fü ür.

ANETTE HARBECH OLESEN, MADBLOGGER. MADFORLIVET.COM

Regler � Rigtig mange i dag lÌrer at agere efter regler, men ikke efter

hvad der er rigtigt og forkert. I biodynamisk landbrug er der ikke rigtig regler for det. Det kommer fra hjertet.

JESPER JULIAN MĂ˜LLER INITIATIVTAGER TIL COPENHAGEN STREET FOOD. INFORMATION, 30. AUGUST 2014.

Mindre moms pü økologi � Med 25 procent moms pü alle varer tager staten ogsü moms af

landmandens ekstraudgift til at avle de økologiske gulerødder. DerPHG VFRUHU VWDWHQ XGHQ DW O¥IWH HQ ÀQJHU OLJH Vn PHJHW L PRPV Sn en pakke gulerødder, som vi kan afregne med vore avlere for deres arbejde.

Hvis man vil fremme økologien, er dÊt ikke hensigtsmÌssigt. Sü, kÌre fødevareminister, hvis du virkelig mener noget med, at du vil booste økologien, sü sÌt momsen ned pü økologiske varer. Sü skal vi - og forbrugerne - nok klare resten.

LEON V. POULSEN, DIREKTĂ˜R DANORGANIC A/ S. HERNING FOLKEBLAD, 27. AUGUST 2014.

Hvordan skal landbrugsstøttekroner bruges? I � Vi skal have en samlet plan for omlÌgning til økologi, sü vi har

større chance for at nü mület om at fordoble det økologiske areal inden 2020. Udviklingen er güet i stü, sü der er brug for nye initiativer.

PER CLAUSEN, MILJĂ˜ORDFĂ˜RER FOR ENHEDSLISTEN. ALTINGET.DK. 24. AUGUST 2014.

Hvordan skal landbrugsstøttekroner bruges? II � Vores hovedmelding er, at pengene dels skal bruges til opfølgning

pü natur- og landbrugskommissionens anbefalinger. Dels skal bruges til at give et skub til den økologiske produktion.

STEEN GADE, MILJĂ˜ORDFĂ˜RER FOR SF. ALTINGET.DK. 24. AUGUST 2014.

Her mere end 100 ür senere ser verden anderledes ud, og vi kan øjne konturerne af en helt ny Ìra, som utvivlsomt vil komme til at handle om en ny form for fÌllesskaber eller bare selskaber.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Søndagen bød pĂĽ en sjĂŚlden fridag, hvor der var tid til at tage til en dejlig festmiddag i Ă˜kougens tegn. God mad og godt selskab bĂŚnket ved siden af et sĂŚrdeles erfarent landmandspar midt i storbyens hipstermiljø. Med stor FKÂĄCD ĆĽJ IDF ENQSÂĄKKHMFDM NL deres begejstring over, hvordan deres kunder elsker deres frodige landbrug, deres butik og deres produkter, og i en sidebemĂŚrkning fĂĽr landmanden sagt noget i retning af, at nu var ugen 85 arbejdstimer da ogsĂĽ opbrugt.

Med et smil.

Tidligere pü dagen modtog jeg et opkald fra en sønderjysk mÌlkeproducent, som i en sidebemÌrkning pü sin herlige underspillede müde lige für sagt, at en sÌrdeles tÌnksom rüdgivning havde betydet, at han nu havde füet knÌkket et ellers uforklarligt produktionsproblem, og at hans daglige mÌlkeydelse dermed var steget med 21/2 l uden yderligere omkostninger. Pr ko altsü, südan!

Vores landbrug har mange veje og specialer, og vi er uden tvivl udfordret pü et umanerligt stort arbejdspres og pü en usikkerhed, hvor djÌvlen ligger i detaljen, som man siger. Og denne djÌvel bliver ikke mindre af, at mange ejendomme er sü specialiserede, sü selv smü marginale Ìndringer i @EQDFMHMFROQHRDQ NƤDMSKHFD QDFTKDQHMFDQ ƼM@MRHDKKD ADSHMFDKRDQ NRU J@M ƌXSSD RHST@SHNMDM EQ@ CDS S KDlige til det utülelige. ’Liden tue kan

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

vÌlte stort lÌs’, som man siger.

Med andre ord, sü er der gode grunde til at tÌnke i at skabe en robusthed, hvor den produktive dygtighed, som følger med specialiseringen, kan følges hünd i hünd med de landbrug, hvor der tÌnkes helt anderledes i retning af at møde forbrugeren direkte med en frodig alsidighed büde, hvad angür produktionsgrene, produkter og afsÌtningsformer.

Vi har sü absolut brug for mere alsidighed af økologiske ürsager, som samtidig kan medvirke til at skabe et mere robust økonomisk system, hvor hver enkelt kan sove bedre om natten og fü mere tid til at dvÌle ved livet. En arbejdsuge pü 85 timer er ikke et mül, ligesom det system, der balancerer pü en knivsÌg, heller ikke er det.

hvor samarbejde kan blive den afgørende spilleregel for fremtidens økologiske fødevareproduktion og -forsyning.

'UNQC@M ĆĽMCDQ UH MÂłFKDM SHK @S fremme samarbejdet pĂĽ landet?

Hvordan für vi skabt robuste løsninger, hvor vi hverken skal knokle os ihjel eller sidde med en evig frygt for at banken lukker for kassekreditten? Kan vi skabe en forbindelse mellem den landmand, der kan fü det direkte salg til at løfte sig, koblet med den landmand, der med sin specialisering kan matche det store marked? Kan vi dermed fremme mangfoldighed og robusthed og sikre, at vi kan fü økologi og økonomi til at vÌre i øjenhøjde?

Det mü og skal vÌre vores mül med økologien, at vi arbejder pü at forene økologi med økonomi, en grøn økonomi. Og jeg er overbevist om, at en af vejene frem er, at UH RJ@K ƼMCD M³FKDM SHK @S EQDLLD samarbejdet for at udnytte forskellighederne.

Vi skal turde udfordre selvejet uden at gü pü kompromis med selvbestemmelsen. De to ting kan gü hünd i hünd, ikke som en stivbenet strÌkmarch men som en musisk folkedans. AndelsbevÌgelsen var resultatet af en politisk kamp. Engang delte den vandene, men den kunne betale sig og blev nationens øjesten.

Vi har i mere end 100 ür redet pü andelsbevÌgelsens bølge. Den var kulminationen pü 1800-tallets frigørelse fra tidligere tiders feudale samfund ind i en demokratiske og liberal tidsalder. Det handlede om individets og økonomiens frigørelse. Vi stür i dag over for en anderledes udfordring, hvor UH DQ SUTMFDS SHK @S ƼMCD MXD UDID

Her mere end 100 ür senere ser verden anderledes ud, og vi kan øjne konturerne af en helt ny Ìra, som utvivlsomt vil komme til at handle om en ny form for fÌllesskaber eller bare selskaber. Vi skal bruge vores økologiske udsyn, erfaringer og vilje til at gøre en forskel - sü für vi tid og ro til mere eftertanke.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

12. september 2014 nr. 551

INDHOLD:

ØKOLOGI & ERHVERV

3

VI HAR MODTAGET:

AKTUELT 4 Industrilandbrug kan ikke brødføde verden

Kære Per Kølster

4 Udsigt til erstatning

Jeg skriver til dig, da jeg undrer mig over, hvor Økologisk Landsforening er henne, når medierne dag efter dag taler og skriver om diverse bakterier i forskellige besætninger og tilhørende brancher? Jeg har indtryk af, at det drejer sig om konventionelle landbrug og synes, at det er dybt sørgeligt, at I næsten er 100 pct. fraværende i debatten, lige som I var det i 90’erne, da der udbrød salmonella i mange hønsebesætninger. )OHUH RJ ÁHUH EDNWHULHU XGYLNOHU VLJ stærkere og mere sejlivede år for år, og det kunne tyde på, at de danske svinebesætninger er i inde en dårlig spiral, der en dag kan ende med en katastrofe, lig den vi var vidende til med BSE i engelske kvægbesætninger. Forekomster af pesticidrester i grøntsager og frugt er også alarmerende høje, men igen hører vi ikke om de økologiske produkter?

Så længe forbrugerne ikke føler sig truet på deres helbred og ikke får information og forståelse for den mad, de køber eller kan købe, så lander de billigste produkter stadig i varekurven. Dansk økologi skal være synlig i den daglige mainstream af nyheder, synlig i det politiske liv og endelig på den internationale scene, hvor mennesker fra hele verden kommer for at købe unikke produkter fra os.

Politikerne må lære, at der skal tænkes på en anden måde end kvantitet frem for kvalitet. De skal blive visionære, og denne indsigt skal udmønte sig i konkrete økonomiske tiltag på landbrugsstøtte-området, som kommer de økologiske landmænd til gavn, så de kan udvikle sig og blive specialister og stabile leveUDQG¡UHU DI K¡MWSURÀOHUHGH VXQGH danske produkter.

Hvis giftskandalen fra 2013 gentager sig i år, og økologiske gartnere og frugtavlere må destruerer afgrøder, der er forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, skal de kompenseres for deres tab. Økologisk Landsforening har derfor sendt en ansøgning til Promilleafgiftsfonden.

5 Økologi bragte velstand til Margaret Muhidos landsby Kombinationen af traditionel viden, nye agro-økologiske metoder og nye former for samarbejde har bragt velstand til Margaret Muhidos landsby og mange andre ludfattige lokalsamfund i Uganda.

4

6 Portræt: ”Alt godt starter åbenbart med et godt brød...”

MARK OG STALD 7 Fagligt talt: De første erfaringer med RISE ͹ Þ ϐ Þ Þ § 8 Sultne køer belønner landmænd, natur og dyreliv Der er rigtig mange fordele at hente ved at bruge økologien som løftestang for øget naturpleje i Danmark.

9 To Russia with øko-love Et storstilet, russisk økologi-projekt, skal introducere russerne til et bæredygtigt landbrug .

10 Eksperter i kompoststalde samlet i Danmark En stor del af verdensekspertisen på kompoststalde til kvæg besøgte danske kompoststalde og udvekslede erfaringer med de danske landmænd.

11 Kompost forbedrer jorden Mindre ammoniaktab og jordforbedrende egenskaber er blandt sidegevinsterne med kompost.

13 Høtørringsanlæg høster interesse hos landmænd Lørdag d. 30. august blev tørringsanlægget ’Hay-Dry’ fremvist og demonstreret ved et åben hus-arrangement på Djursland.

14 Mælkeproducenter tjener for lidt

12-13 Æbleavl: Ingen vej uden om ukrudtsbekæmpelse Fordele og ulemper ved tag Ti lovende sorter Ler mod æblehveps

MAD OG MARKED

Venlig hilsen Designer Jeanette Brand, Birkerød

16 Il Fornaio overtager Trianon Det italienske håndværksbageri Il Fornaio laver partnerskab med håndværksbageren Trianon.

Kære Jeanette Brand

17 Festival er unikt vindue til verden Food Festival trækker udenlandske journalister til Danmark.

17 Shake dig tynd og sund Organic Nature lancerer to slags økologisk protein-shake.

18 Medvind for Madmarked Stor opbakning til Skovsgaard MadMarked som skaber nye arbejdspladser i udkantsdanmark .

20 Broen er åben til Sverige To-cifrede vækstrater på den anden side af Øresund har åbnet døren for danske fødevarer.

20 Tea2You sigter mod svenske krus Hans Siegfredsen driver Tea2You og Tetemplet, som tørster efter sin første eksportordre.

20 Summerbird bliver helt økologisk 21 Sven vender hjem Sven Jensen forlader Solhjulet for at etablere sin egen kursus-, agentog konsulentvirksomhed på Taul Mejeri.

19 MadMarked åbner satellit i Svendborg Øko Mor i Svendborg bliver Skovsgaards lillesøster.

Tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg efter bedste evne vil forsøge at besvare.

Du efterlyser et større fokus på forskellene mellem produktionen bag de økologiske varer vs. de konventionelle. Jeg kan berolige dig med, at en meget stor del af den forbrugerrettede kommunikation fra foreningen handler om at oplyse danskerne om, hvilken forskel det gør for dem selv, dyrene, naturen, miljøet og drikkevandet, når de vælger den økologiske vare. Vi fortæller om merværdien i økologi, søger en fair, saglig og faktuel linje og bestræber os på en stil, hvor vi ikke ’sparker’ til konventionelt landbrug, men samtidig – når det er på sin plads – er klare i spyttet og kalder en spade for en spade og sprøjtegift for sprøjtegift. Og ja, vi oplyser om, at økologiske varer ikke

indeholder rester af sprøjtegift.

Din iagttagelse af, at Økologisk Landsforening ikke har været speciel udadvendt i den aktuelle, offentlige debat om MRSA fra svineproduktionen er ikke helt ved siden af. I forrige weekend, hvor 76 økogårde havde besøg af 47.000 danskere til De Økologiske Høstmarkeder, blev det en offentlig sag, at Økologisk Landsforening ud fra et forsigtighedsprincip og i dialog med myndighederne ændrede retningslinjer og skiltning på gårde med grise. Ud over den historie har foreningen, som du rigtigt bemærker, ikke blandet sig meget i MRSA-debatten.

'HW HU GHU ÁHUH nUVDJHU WLO 6HOYRP jeg personligt er aldeles modstander af industrielle svineproduktionssystemer, hvor forbruget af meget store mængder antibiotika skaber optimale vækstbetingelser for resistente bakterier, så er det ikke foreningens primære opgave at deltage i koret af kritikere af det konventionelle landbrug, mens det ’ligger ned’.

Det er derimod Økologisk Landsforenings opgave at sikre sig viden og handle for at undgå smitte og at oplyse forbrugere og samfund om; 1. hvordan det forholder sig med MRSA i øko-svineproduktion. 2. hvordan man producerer økologiske grise med en brøkdel medicinforbrug sammenlignet med lukkede staldsystemer. Derudover er det foreningens opgave at arbejde for endnu bedre, økologiske svineproduktioner med endnu sundere grise og deraf endnu lavere medicinforbrug, og lavere risiko for smitte. Første prioritet skal altid være, at grisene slet ikke bliver syge. Antibiotika er en nødløsning.

Da forbruget af antibiotika i økologisk svineproduktion er 10-20 gange lavere, har økologerne vist noget af vejen til, hvordan man laver grise uden at have behov for et resistensskabende antibiotikaforbrug. Det samme gør sig gældende på fjerkræområdet, hvor foreningen i øvrigt tidligere på året var meget synlig både i debatten og med konkrete handlinger, hvad angår ESBL-bakterier hos fjerkræ.

Men trods det lave medicinforbrug går økologer ikke nødvendigvis fri af resistente bakterier, fordi de nedarves fra det konventionelle system – primært via avlssystemer og handel med dyr. Det ved vi fra ESBL, RJ 056$ SUREOHPHW ÀQGHV JLYHWYLV også i nogle øko-svinebesætninger herhjemme. De første screeninger af økologiske besætninger i Danmark kender vi først resultaterne af i oktober.

Jeg håber, du kan bruge svarene, og kan kun opfordre til, at du følger foreningens arbejde – måske endda som medlem – og ligesom her, deltager i den offentlige debat med gode økoargumenter lige fra hjertet og maven.

Per Kølster, formand ØL

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

12. september 2014 nr. 551

Industrilandbrug kan ikke brødføde verden Den grønne revolution med kunstgødning og pesticider er passĂŠ. Det er komplekse, klimavenlige dyrkningssystemer baseret pĂĽ agro-økologiske metoder, som skal skaffe mad til verdens milliarder AGROĂ˜KOLOGI AF ULLA SKOVSBĂ˜L

165 mio. kr. til ny natur NATUR: - Nu kan vi købe større landbrugsarealer op og omlÌgge dem permanent til natur, sü de aldrig mere bliver sprøjtet eller drÌnet. Det vil gavne biodiversiteten i den danske natur, og det kan give sammenhÌng mellem eksisterende naturomrüder. Samtidig er det et initiativ, der ogsü indgür i Naturplan Danmark, som jeg lancerer inden for kort tid, siger miljøminister Kirsten Brosbøl om regeringens beslutning om at udtage landbrugsjord for 165 mio. kr. Arealerne skal blive til natur og mü ikke pløjes op igen.

Den nye tilskudsordning skal fĂĽ landmĂŚnd til at vende de lavtliggende landbrugsarealer ryggen, sĂĽ arealerne i stedet kan blive til ny natur, mindske CO2-udledningen fra markerne og tilbageholde kvĂŚlstof og fosfor.

Puljen dĂŚkker ĂĽrene fra 20142017 og er kommet i stand i forbindelse med vĂŚkstforhandlingerne.

De 165 mio. kroner kan give op til 2.500 hektar ny natur, og omrüderne vil i høj grad ogsü gavne biodiversiteten. Initiativet vil bidrage til at nü mülene i regeringens Naturplan Danmark, som er pü vej inden for kort tid.

5HJHULQJHQ KDU Sn ÀQDQVORYVforslaget for 2015 afsat 86 mio.

NU RJ GHUWLO NRPPHU PHGÀQDQVLHring fra EU, sü beløbet i alt bliver 165 mio. kr. Som noget nyt vil Naturstyrelsen aktivt opsøge lodsejere, der kunne tÌnkes at have jord, de gerne vil lade stü som natur. Arbejdet gür i gang allerede i løbet af 2014.

Fødevareminister Dan Jørgensen siger om projektet: - Vi har landet en fornem grøn tilskudsordning, som er god for büde klimaet og miljøet. Samtidigt venter der en økonomisk gulerod for de landmÌnd, der viser grønt sindelag og holder ploven fra magre og lavtliggende jorde.

Derfor hüber jeg, at rigtig mange landmÌnd für lyst til at gü frivillighedens grønne vej, og vÌre med i den nye ordning.

I 1960’erne rullede en grøn revolution med FAO’s velsignelse gennem Latinamerika, Asien og Afrika. HøjtforÌdlede mirakelafgrøder, intensiv monokultur, pesticider og kunstgødning var FN-organisationens bedste bud pü fremtidens fødevareproduktion. I dag lyder der helt andre toner fra FN, dog ikke primÌrt fra verdens fødevareorganisation, men fra FNs handelsorganisation UNCTAD. - Moderne landbrug, som vi forstür det nu, er ikke den form for landbrug, vi skal have i fremtiden.

Vi skal gü en anden vej. Landbruget skal nødvendigvis bevÌge sig fra specialisering mod større diversitet og klimavenlighed, og produktionen skal vÌre mere lokalt forankret.

Südan siger Ulrich Hoffmann, som er chefredaktør for UNCTADs ürlige statusrapport om global handel og miljø. Den seneste udgave udkom i

efterüret 2013 med titlen ’Vügn op før det er for sent’.

Hoffmann talte 2. september pĂĽ en international konference i København arrangeret af Agroøkologisk netvĂŚrk under Ă˜kologisk Landsforening. Konferencens titel var ’Kun agro-økologisk landbrug kan brødføde verden bĂŚredygtigt’, og det udsagn tilslutter Ulrich Hoffmann sig fuldt ud.

Nødvendig nytÌnkning - Vi har slet og ret brug for et paradigmeskifte i den müde, vi tÌnker landbrug pü. Vi har overskredet grÌnserne for global bÌredygtighed pü en lang rÌkke omrüder pü grund af en problematisk udvikling i landbruget. Hvis vi ikke tager det meget alvorligt, ender vi et katastrofescenarie, som vi for alt i verden skal undgü, sagde han.

Allerede i dag producerer vi mad nok til at brødføde 12 milliarder mennesker, selv om vi kun er 7 milliarder pü kloden. Sult skyldes pri-

Ulrich Hoffmann

Pablo Tittonell.

mÌrt fattigdom - ikke mangel pü mad, püpegede Ulrich Hoffmann, og 80 pct. af dem, der sulter, er fattige smübønder i ulandene, som selv producerer fødevarer. De har brug for bÌredygtige metoder til at øge produktionen uden store investeringer og uden input af dyre hjÌlpemidler som kunstgødning og pesticider.

Man behøver hverken vÌre hippie HOOHU ¥NRà LSSHU IRU DW IRUVWn DW HQ Q\ grøn revolution ikke er mulig. Vi har simpelthen ikke ressourcer til den, sagde han.

- I Holland har vi desuden en ide om, at det industrialiserede hollandske landbrug skal brødføde verden.

MĂĽske har I en tilsvarende forestilling i Danmark, men det er ogsĂĽ en total misforstĂĽelse, sagde Pablo Tittonell.

Og hans tal og statistikker dokumenterer med al ønskelig tydelighed hvorfor: Den industrialiserede verden med de højeste udbytter og det største input af hjÌlpestoffer tegner sig for 12,5 pct. af verdens fødevareproduktion. Halvdelen af alle landbrugsafgrøder bliver derimod produceret i lande med udbytter pü under tre ton per hektar. Netop i fattige lande med lave udbytter er det let at øge udbyttet, og agroøkologiske metoder er en økonomisk overkommelig og bÌredygtig vej til dette, understregede Pablo Tittonell.

Ny grøn revolution umulig Pablo Tittonell, der er professor ved det hollandske landbrugsuniversitet i Wageningen, er fuldkommen enig.

Han har forsket i argoøkologiske metoder mange steder i verden, og understregede, at der er brug for et opgør med forestillingen om, at en ny grøn revolution drevet af kunstgødning, pesticider og GMO kan redde verden.

- Under den grønne revolution fordoblede man udbytterne, men man gangede ogsü kvÌlstofforbruget med syv og fosforforbruget med tre, og man fordoblede vandforbruget. Derfor kan vi ikke gentage den.

Udsigt til erstatning Hvis giftskandalen fra 2013 gentager sig i ĂĽr, og økologiske gartnere og frugtavlere mĂĽ destruerer afgrøder, der er forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, skal de kompenseres for deres tab. Ă˜kologisk Landsforening har derfor sendt en ansøgning til Promilleafgiftsfonden SPRĂ˜JTEGIFT AF IRENE BRANDT

- Vi har vĂŚret i dialog med Fødevareministeriet, og pĂĽ denne baggrund mener vi, at der er en realistisk chance for, at vi via Promilleafgiftsfonden kan søge dĂŚkning for de tab, de økologiske frugt- og grøntavlere risiNHUHU KYLV GHU LJHQ L nU Ă€QGHV UHVWHU af sprøjtegiften prosulfocarb i deres afgrøder, siger Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Ă˜L er derfor pĂĽ vej med en ansøgning til fonden.

- Vi søger om 800.000 kr. til dÌkning af noget af det tab, vi frygter vores avler vil fü i ür og i 2015, siger Paul Holmbeck. 800.000 kr. er det maksimale beløb for erstatning uden en statslig ordning.

- Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarer valgte alligevel at kompensere de økologiske avlere for deres tab i 2013, men organi-

sationen har ogsü sagt, at det er et engangsfortagende. Derfor søger vi andre løsninger for at skabe tryghed hos vores frugt- og grøntavlere, siger Paul Holmbeck.

Han tror nemlig ikke, at handlingsplanen fra Videncentret for Landbrug og Syngenta, der producerer sprøjtegiften ’Boxer’, som indeholder giften prosulfocarb, vil stoppe forureningen fra de konventionelle marker. Handleplanen rummer en rÌkke anbefalinger, som - hvis de følges af landmÌndene - forventes at reducere fordampningen og afdriften af giften fra de konventionelle marker. Handleplanen behandler ikke spørgsmület om erstatning til de frugt- og grøntavlere, som risikerer at fü deres afgrøder destrueret, hvis handleplanen ikke har den ønskede virkning.

Bedre end ingenting Paul Holmbeck er tilfreds pĂĽ vegne af de økologiske producenter, hvis bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden imødekommer Ă˜L’s ansøgning.

- Pü sigt er det dog ikke en holdbar løsning, siger Paul Holmbeck og fortsÌtter: - Den erstatning, der kan udbetales til de ramte frugt- og grøntavlere fra Promilleafgiftsfonden, betragtes i EU-regi som statsstøtte. Derfor trÌder reglerne for de minimis-støtte i kraft, hvilket betyder, at der er et loft for, hvor mange penge den enkelte ejendom kan modtage i støtte over en tre-ürig periode.

Paul Holmbeck foretrÌkker derfor, at der pü sigt bliver etableret en decideret erstatningsordning, som kan holde de økologiske frugt- og grøntavlere skadesfri, hvis deres afgrøder igen forurenes af gift fra det konventionelle landbrug.

De minimisreglerne krÌver ogsü, at en eventuel imødekommelse af ansøgningen til Promilleafgiftsfonden sanktioneres af fødevareminister Dan Jørgensen.

- Südan er reglerne. Det kan vi ikke gøre sü meget ved; men vi forventer, at Dan Jørgensen selvfølge-

lig vil godkende beslutningen, siger Paul Holmbeck.

EkstraordinÌr ansøgning Promilleafgiftsfonden für - som navnet antyder - sine midler fra de afgifter, landmÌndene betaler, nür de køber sprøjtegift. Midlerne anvendes til en rÌkke formül fra forskning, rüdgivning, afsÌtningsfremme over uddannelse til dyrevelfÌrd. Ligesom der hvert ür gives penge fra fonden til økologiprojekter. Pü ürsbasis er der tale om, at fonden administrerer ca. 230 mio. kr. Heraf gür et sted mellem 10 og 15 mio. kr. til økologiprojekter.

- Vi lÌgger vÌgt pü, at ansøgningen om erstatning til de giftramte frugt- og grøntavlere er en ekstraordinÌr ansøgning, og vi forventer, at en eventuel bevilling ikke sker pü bekostning af de øvrige økologiprojekter, som har søgt støtte i fonden, siger Paul Holmbeck.

AKTUELT

12. september 2014 nr. 551

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Ă˜kologi bragte velstand til Margaret Muhidos landsby Kombinationen af traditionel viden, nye agro-økologiske metoder og nye former for samarbejde har bragt velstand til Margaret Muhidos landsby og mange andre ludfattige lokalsamfund i Uganda

Ă˜KOLOGI I AFRIKA $) 8//$ 6.296%‘/ Margaret Muhido var fattig, men alle hendes naboer i den lille landsby i Uganda-landsdelen Rwenzori, var endnu fattigere. NĂŚsten alle landsbyens mĂŚnd boede og arbejdede langt borte for at skaffe penge til dagen og vejen, mens Margaret og de andre kvinder knoklede derhjemme med at dyrke jorden. De arbejdede KnUGW PHQ Ă€N LNNH PHJHW XG DI GHres slid. Deres jordlodder var bittesmĂĽ, udbytterne var ringe, og ingen kunne dyrke mere end det allermest nødvendige. Der var aldrig noget overskud at sĂŚlge pĂĽ markedet.

Margarets landsby var med andre ord en almindelig, ludfattig ugandisk landsby.

- Da jeg kom til dertil første gang, EOHY YL IHVWOLJW PRGWDJHW RJ MHJ Ă€N HQ Ă€Q JDYH (Q KÂĄQH IRUW OOHU ,QJH /LV 'LVVLQJ IUD ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV Ulandsudvalg. Sammen med sin mand Aage Dissing og landbrugsforsker Mette Vaarst arbejder hun pĂĽ at udbrede agroøkolgiske dyrkningsmetoder i Ă˜stafrika gennem sĂĽkaldte )DUPHU )DPLO\ /HDUQLQJ *URXSV 'HW var i den forbindelse, hun besøgte Margarets landsby.

- De var sü fattige, at jeg skamPHGH PLJ RYHU DW In Vn à RW HQ JDYH men jeg tog selvfølgelig imod den og sagde tak, husker hun.

Bedre udbytter med økologi 1nU ,QJH /LV L GDJ EHV¥JHU ODQGVbyen sammen med Aage Dissing eller Mette Vaarst, behøver de ikke at skamme sig over at fü en høne forÌrende. Margaret og hendes naboer er klatret adskillige trin op ad velfÌrdsstigen, og nu er der høns nok at tage af. Deres hverdag har Ìndret sig grundlÌggende, fordi de JHQQHP à HUH nU KDU Y UHW PHG L GHW danskstøttede agro-økologiske proMHNW 1X G\UNHU GH à HUH DIJU¥GHU RJ für større udbytter, uden at det har kostet dem nogen sÌrlige investeringer endsige indkøb af kunstgødning og pesticider. Med lidt rüd og vejledning udefra har landsbyens kvinder selv udviklet nye dyrkningsmetoder og lÌrt af hinanden i deres Farmer )DPLO\ /HDUQLQJ *URXS KYRU GH XGveksler erfaringer.

Før kunne de dürligt nok brødføde sig selv. Nu har de et overskud DW V OJH DI /DQGVE\NYLQGHUQH KDU füet et godt ry som en slags cateringleverandører, nür der er store fester

i nabolandsbyerne. De er leveringsG\JWLJH L DOW WLO IHVWHQ *HGHN¥G  J kyllinger og et bredt udvalg af grønsager af god kvalitet.

Lokale facilitatorer Margaret Muhido har vÌret gruppens lokale igangsÌtter og koordinator. Hun blev valgt som facilitator, fordi hun var kendt for at vÌre büde dygtig og hjÌlpsom. Hun havde en KHO JHGHà RN Sn IHP VHNV JHGHU KYRU de andre kun havde Ên. Hun dyrkede omkring en halv hektar, hvor de andre kun havde en udvidet køkkenhave. Alligevel havde hun altid overskud til at engagere sig og hjÌlpe andre.

- NĂĽr vi kommer til en landsby, er der som regel altid en mand, som er mere udfarende, end de andre.

(Q VRP VQDNNHU RJ IRUNODUHU PHJHW og er god til at tage rampelyset. SĂĽdan en var der ogsĂĽ her, men det var Margaret, gruppen pegede pĂĽ som facilitator for landsbyens Farmer FaPLO\ /HDUQLQJ *URXS 'HW YDU IRUGL de andre vidste, hun var dygtig og energisk, og det er vigtigt for at grupSHQ NDQ IXQJHUH IRUNODUHU ,QJH /LV Dissing.

Det nye agroøkologiske dyrkningssystem, som kvinderne har udviklet ved at lÌre af hinanden i gruppen sammen med Margaret og den HNVWHUQH IDFLOLWDWRU (GLW 0XKLQGR bygger pü traditionelle metoder og lokale ressourcer i kombination med ny viden.

Trelagsdyrkning virker Omkring alle husene er der nu gravet regnvandsgrøfter og lavet vandopsamling. Uden for køkkenerne er der etableret runde højbede, sükaldte mandalas, med et vandreservoir i midten, hvor skyllevand fra køkkenet bliver genanvendt. Alle dyr i landsbyen bliver samlet i en fÌllesfold om natten, og gødningen bliver nu opsamlet og komposteret. Før blev den bare spredt tilfÌldigt, og kom ikke afgrøderne til gode.

Pü de smü jordlodder er der ogsü sket store Ìndringer med smü midler. Kvinderne arbejder sammen nu, og det betyder, de kan overkomme større opgaver. De har füet besküret bananpalmerne, som de havde i forvejen, og pü den müde er der blevet lys og plads til andre afgrøder. Nu gror der bønner, kassava og søde NDUWRà HU XQGHU WU HUQH RJ VRP QRget nyt eksperimenterer de ogsü med gulerødder, løg og tomater. De kan med andre ord dyrke meget mere pü

Margaret Muhido (herover) er gruppens lokale igangsĂŚtter og koordinator. Hun blev valgt som facilitator, fordi hun var kendt for at vĂŚre bĂĽde dygtig og hjĂŚlpsom. Foto: Aage og Inge Lis Dissing

det samme areal, og afgrøderne gror godt uden at udpine jorden, fordi der er kompost til rüdighed.

Mellem palmerne har landsbyboerne nu med lidt større mellemrum plantet trÌer af FicusslÌgten, som bliver meget høje og für dybe pÌlerødder. De høje trÌer kan hente nÌringsstoffer op dybt nede fra jorden, og nür de taber løvet, er det gratis fosforgødning til afgrøderne.

- Det er hÌvet over enhver tvivl, at de agro-økologiske metoder kan øge udbytterne, men det vigtigste er i realiteten den sociale metode VDPDUEHMGHW L )DUPHU )DPLO\ /HDUQLQJ *URXSV VRP 0HWWH 9DDUVW KDU füet ideen til, siger Aage Dissing. Han fortsÌtter: - Det er ikke kun den landbrugsfaglige viden, som betyder noget for udbytterne. Denne samarbejdsform

sikrer, at alle bliver involveret og motiveret til at gøre tingene bedre, og at viden og erfaringer bliver delt. Det er forudsÌtningen for de store Ìndringer.

Der er med dansk støtte oprettet )DUPHU )DPLO\ /HDUQLQJ *URXSV i Rwenzori-provinsen

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

PORTRÆT

12. september 2014 nr. 551

�Alt godt starter übenbart med et godt brød...�* BrødmÌnd, kalder de sig hos Brød & Co. i Vejle, hvor den gode smagsoplevelse er det vigtigste i verden og økologiske rüvarer vejen til mület

Søren Gade, direktør i L&F er formand for tÌnketanken.

Ny tÌnketank skal give os bedre mültidskultur MADKULTUR: Danmark har et unikt fadebur af gode rüvarer, der skal helt ind pü de danske spiseborde. Derfor har fødevareminister Dan Jørgensen nedsat en mültidstÌnketank, der skal komme med forslag til, hvordan vi kan gøre madkulturen i Danmark bedre.

- Vi har sü rig en madkultur i Danmark, men samtidig er spaghetti med kødsovs den ret, der oftest stür pü de danske middagsborde, og for mange har et meget lille repertoire at spille pü, nür de gür i køkkenet. Det kan godt blive bedre, og derfor har jeg nedsat den her tÌnketank, der skal komme med ny inspiration til de madglade danskere, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

MültidstÌnketanken für blandt andet til opgave at foreslü en rÌkke mültidsrüd, som kan supplere de eksisterende kostrüd og imødekomme følgende mülsÌtninger: ɝ 9L HU à HUH GHU VSLVHU VDPPHQ RJ YL VSLVHU à HUH PnOWLGHU VDPmen. ɝ 9L HU à HUH GHU NDQ ODYH PDG ɝ Vi er blevet mere modige og mere villige til at prøve noget nyt. ɝ Vi laver oftere vores egen mad. ɝ ’Kvalitet’ spiller en større rolle, nür vi vÌlger mad og mültider.

Selvom danske familier er gode til at spise sammen, sü er der stadig mange Ìldre og enlige der spiser alene. Det vil Dan Jørgensen gerne lave om pü.

- Et godt mültid mad er en social begivenhed, og vi ved, at man ofte spiser sundere, nür man er à HUH RP ERUGHW 'HUIRU KnEHU MHJ RJVn DW à HUH L IUHPWLGHQ YLO nyde gode mültider i fÌllesskab pü tvÌrs af generationer og gøre turen i køkkenet til en fÌlles oplevelse, siger Dan Jørgensen.

TĂŚnketanken bestĂĽr af 20 medlemmer, deriblandt kokke, eksperter og reprĂŚsentanter fra interesseorganisationer.

Blandt medlemmerne er Per Kølster, Claus Meyer, Christian Bitz og Adam Price. Formand for tÌnketanken bliver Landbrug og Fødevarers direktør, Søren Gade. ib@okologi.dk

PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Smagen er det vigtigste!

Simon Clemens tøver ikke sü meget som et sekund. Han er egentlig i fÌrd med at vise rundt i Brød & Co’s lokaler i Nørregade i Vejle; men han snakker uafbrudt under rundvisningen, som til sidst ender ude pü gaden foran butikken, hvor han peger skrüt over gaden pü en tom forretning.

- Det var derovre, det hele startede i april sidste ür. Men lokalerne var ikke egnede til de drømme, vi har, sü L GHFHPEHU à \WWHGH YL KHURYHU VLJHU Simon Clemens. Og senere røber han, at han slet ikke er fÌrdig med at ekspandere. Han har füet et lün i banken og inddrager en naboejendom.

- Her skal bygges en gammeldags masse-bageovn, som skal varmes op pü brÌnde. Sü vi kan bage endnu bedre brød, for nür brødet er ordentligt, sü skal det ogsü bages i en ordentlig ovn! siger Simon Clemens.

Travlhed I bageriet/køkkenet og butikken er der travlhed. Nogle medarbejdere tilbereder mad til et bryllup, mens andre bager brød efter alle kunstens regler. Kunderne - som hedder gÌster i Brød & Co. - stür i kø foran disken, og dagens tilløbsstykke er det nyeste forsøg ud i kunsten at bage glutenfri brød.

Arbejdet med at udvikle brødet har stĂĽet pĂĽ et stykke tid, og 3.300 af Brød & Co’s trofaste kunder følger projektet pĂĽ Facebook, fb, som 6LPRQ &OHPHQV EHQ\WWHU Ă LWWLJW RJ dygtigt til markedsføring af sig brød. I dag havde han for eksempel nĂĽet at skrive dette opslag pĂĽ fb, inden interviewet begyndte: â€?GLUTEN FRIT BRĂ˜D! Nu ogsĂĽ uden laktose... 65,- stk. Og bestilles pr. Tlf. PĂĽ 50474319 . VĂŚr sødt at kom og hent det nĂĽr det er blevet bestilt sĂĽ vi er sikker pĂĽ ikke at brĂŚnde inde med dem. Tak, og hvor er jeg bare pokkers stolt!!!!!!!â€?

- Vi fortÌller hele historien pü fb - ikke kun solstrülerne. En gang imellem stür vi med en død dej - og uden dej ingen brød. Sü det fortÌller vi ogsü pü fb, for det er meget vigtigt for os, at vÌre Ìrlige omkring dÊt, vi laver, siger Simon Clemens.

Bøvlede regler Nür der laves mad og bages brød i Êt og samme lokale, sü er der kringlede økologi-regler, som gør det nÌsten umuligt, at fortÌlle gÌsterne, at der

Morten Ingemann, Henrik ElkjÌr og Simon Clemens er brødmÌnd hos Brød & Co. i Vejle. Og det er de stolte af.

er 100% økologiske rĂĽvarer i brødene ved hjĂŚlp af det statskontrollerede røde Ă˜; men det er ikke noget, der holder Simon Clemens vĂĽgen om natten.

- Som sagt er det først og fremmest den gode smag, vi sÌlger; men vi fortÌller ogsü, at brødet er økologisk med den tilføjelse til kunden, at ’det er godt for dig’, siger Simon Clemens.

Han er oprindelig uddannet kok, inden han viede sit liv til at bage godt brød. Og müske er det derfor, at smagen er sü vigtig, at Simon Clemens nÌgter at gü pü kompromis. Rüvarerne i køkkenet er som rüvarerne i bageriet af udsøgt kvalitet. Det er kyllinger fra Sødam, Jambon Cru fra AalbÌk og Rav-ost fra Thise, der serveres pü husets sandwich.

- Derfor koster vores mad og brød ogsü lidt mere end andre steder, men det er tilsyneladende ikke et problem, for vi kan sagtens sÌlge vores produkter, siger Simon Clemens.

Positive vibrationer Meget tyder pü, at Brød & Co. har ramt en streng i det vejlensiske byliv, som forplanter sine positive vibrationer til en helt masse mennesker, der med liv og sjÌl gerne vil svinge med.

For eksempel er Brød & Co.’s fbside fuld af lovprisninger fra overtilfredse gÌster - selv de, der har fundet lidt at vÌre irriteret over, er overpositive.

Andet eksempel: De ansatte i Brød & Co. er alle - fra højrehünden Henrik ElkjÌr (eller ’stedets hjerte’,

som Simon Clemens kalder sin ven og medarbejder) til lĂŚrlingen - dedikerede og stĂĽr last og brast med Simon Clemens til gengĂŚld for hans store rummelighed og ĂĽbne lederstil.

Et tredje eksempel: Nür Brød & Co. mangler inventar eller rüvarer, sü efterlyser Simon Clemens tingene pü fb. Sü kommer folk og bytter en stol eller Ìbler fra haven med et godt brød.

Et fjerde eksempel: Banken ville gerne lüne Brød og Co. til at udvide og anskaffelsen af en masseovn; men omsÌtningen skulle op pü minimum 400.000 kr. om müneden først. Det fortalte Simon Clemens sine gÌster og i løbet af en müned steg omsÌtningen fra 345.000 kr. til 400.000 kr.

Et femte eksempel var forürets store højbedsbegivenhed i Nørregade.

- Vi havde füet de her højbede, som skulle plantes til, sü vi skrev pü fb, at folk var velkomne, og at de endelig skulle tage deres overskudsplanter og børn med. Jeg troede, at der ville komme et par stykker. Der kom 60 og et band, som spillede for dem! Alle kasserne blev plantet til og til sidst fejede ungerne gaden. Den dag tÌnkte jeg: ’Det her blÌser mig vÌk!’ fortÌller Simon Clemens.

Besat af brød Simon Clemens er besat af godt brød, og han gür ikke pü kompromis.

Det er fyringsgrund, hvis en medarbejder prøver at redde en død dej ved hjÌlp af gÌr - økologisk eller ej.

Det er surbrød bagt af mel salt og vand, der kommer ud af ovnene. Og der bliver ikke snydt!

- Der skal vÌre vÌrdi i det, vi laver. Ikke blot i form af godt brød men ogsü i samspillet med medarbejderne og gÌsterne, siger Simon Clemens, som droppede sit faste arbejde som køkkenchef for at leve drømmen om at bage godt brød helt ud.

Henrik ElkjÌr var som Simon Clemens ogsü løbet sur i hverdagen.

Han er bĂĽde kunstner og har arbejdet mange ĂĽr i servicefaget; men han havde svĂŚrt ved at fĂĽ sine egne vĂŚrdier i spil pĂĽ de steder, han arbejdede.

- Det er kittet mellem mennesker, GHU HU LQWHUHVVDQW VLJHU KDQ ÀORVRÀVN RJ XQGHUVWUHJHU EHW\GQLQJHQ af at vÌre til stede i nuet, nür man EDJHU EU¥G Sn VXUGHM 'HU ÀQGHV LNNH Ên opskrift, man bare kan følge, for dÊt, der gav et godt brød i gür, kan müske slet ikke gentages i dag, fordi vejret er anderledes, eller melet har en anden temperatur.

- Men efterhünden har vi lÌrt at hündtere surdejen; men det sker stadig, at vi stür med dej til 160 brød, som er güet død - og sü ryger den dags omsÌtning siger Henrik ElkjÌr og tilføjer med et glimt i øjet: - Men vi jager heldigvis frihed og ikke omsÌtningen. Det er derfor vi kun arbejder 60 timer om ugen!

* CITAT FRA BRĂ˜D & CO.’S FACEBOOKSIDE.

ØKOLOGI & ERHVERV

12. september 2014 nr. 551

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ØKOLOGIKONSULENT BIRGITTE POPP ANDERSEN, SYDDANSK ØKOLOGI

DE FØRSTE ERFARINGER MED RISE Hvornår er noget bæredygtigt? Hvor meget skal der til? +YRUGDQ GHÀQHUHV EHJUHEHW E UHG\JWLJKHG" 'HU HU LQJHQ WYLYO RP DW EHJUHEHW KDU ELGW VLJ IDVW (Q DOPLQGHOLJ *RRJOH V¡JQLQJ JLYHU FD UHVXOWDWHU Sn GHW GDQVNH RUG RJ YHG ·VXVWDLQDELOLW\· RSQnV NQDS PLOOLRQHU UHVXOWDWHU 7LO VDPPHQOLJQLQJ RSQnV UHVXOWDWHU YHG ·¡NRORJL· 9L HU L ¡MHEOLNNHW WL ¡NRORJLNRQVXOHQWHU GHU LQGOHGWH PHG HQ XJHV LQWHQVLY XQGHUYLVQLQJ L E UHG\JWLJKHGVSUR JUDPPHW 5,6( (IWHUI¡OJHQGH HU YL QX JRGW KDOYYHMV L DUEHM GHW PHG DW XGUHJQH E UHG\JWLJKHGHQ DI FD ¡NRORJLVNH ODQGEUXJ 5,6( 5HVSRQVH ,QGXFLQJ 6XVWDLQDELOLW\ (YDOXD WLRQ 5,6( HU HW FRPSXWHUSURJUDP VRP JLYHU HQ KHOKHGV YXUGHULQJ DI EHGULIWHQ 5,6(·V GHÀQLWLRQ Sn E UHG\JWLJKHG HU ·(W ODQGEUXJ HU E UHG\JWLJW KYLV GHW JLYHU WLOVWU NNHOLJW DINDVW HU PLOM¡YHQOLJW RJ JLYHU JRGH OLYVYLONnU IRU GHP GHU HMHU RJ DUEHMGHU Sn EHGULIWHQ · Program med 10 indikatorer 'HU HU ULJWLJ PDQJH RSO\VQLQJHU YL LQGWDVWHU LQGHQ YL HQGHOLJ QnU L PnO PHG HW VSLQGHOY Y GHU YLVHU KYRUGDQ E UHG\JWLJKHGHQ Sn GHQ SnJ OGHQGH EHGULIW HU 'HU LQGJnU WL IRUVNHOOLJH LQGLNDWRUHU L HQ 5,6( DQDO\VH EO D MRUG ¡NR QRPL HQHUJL RJ NOLPD +HOH SURJUDPPHW G NNHU RPNULQJ VS¡UJVPnO 'H HQNHOWH VYDU HU WLOGHOW HW WDO PHOOHP RJ Indsamling af data 9L LQGOHGHU HQ DQDO\VH PHG HQ UXQGWXU Sn EHGULIWHQ )¡U EHV¡JHW KDU YL LQGWDVWHW Vn PDQJH RSO\VQLQJHU VRP PXOLJW IUD UHJQVNDEHW 0DUN J¡GQLQJVSODQHQ P P +HUHIWHU V WWHV ODQGPDQGHQV WnOPRGLJKHG Sn SU¡YH $OOH GH ODQGP QG YL KDU EHV¡JW KDU Y UHW RYHUY OGHW DI RPIDQJHW DI VS¡UJV PnO 6HDQFHQ YDUHU RIWH WUH ÀUH WLPHU Resultat målt i point 6n HU YL L VWDQG WLO DW I UGLJJ¡UH DQDO\VHQ RJ NRPPH PHG IRUNODULQJHU RJ IRUWRONQLQJHU ,QGLNDWRUHQ -25' XGJ¡UHV I HNV DI V\Y XQGHUSDUDPHWUH 'HQQH LQGLNDWRU YLVHU MRUGHQV WLOVWDQG RJ KYRUGDQ G\UNQLQJHQ SnYLUNHU GHQV WLOVWDQG 'H ¡NRORJLVNH EUXJ YL KDU DUEHMGHW PHG KDU L JHQQHPVQLW RSQnHW SRLQWV IRU GHQQH LQGLNDWRU SRLQW HU HQ SRVLWLY VFRUH RJ HU VnOHGHV PHG WLO DW WU NNH VSLQGHOY YHW XG 'HQ HQGHOLJ UDSSRUW DIVOXWWHV PHG HQ U NNH DQEHIDOLQJHU WLO KYRUGDQ EHGULIWHQ NDQ EOLYH HQGQX PHUH E UHG\JWLJ , VDPUnG PHG ODQGPDQGHQ SULRULWHUHV DQEHIDOLQJHUQH RJ GHU V WWHV NRQNUHWH WLGVSXQNWHU IRU KYRUQnU LQGVDWVHQ VNDO V WWHV LQG (PQHW E UHG\JWLJKHG HU PHJHW NRPSOHNVW 2IWH YLO GH IRU VNHOOLJH SDUDPHWUH NXQQH WU NNH PRGVDW ) HNV YLO GHW DW XQGODGH DIJU VQLQJ YLUNH SRVLWLYW L IRUP DI UHGXFHUHW XGVOLS DI NOLPDJDV PHQ QHJDWLYW Sn KXVG\U RJ G\UHYHOI UG

Irene Fisker og Jens Christian Skov (tv.) fra Økologisk Landsforening inspicerer sammen med landmand, Torben Kousgaard en af forsøgsmarkerne fyldt med rødkløver. Foto: Svend Hermansen

Forsøg skal af- eller bekræfte rødkløverskræk ¤ ϐ ͶͲ ¤ ¤ ǡ ¤ Þ Þ ¤ FODER TIL FÅR AF NILS WÜRTZENFELD , PHUH HQG nU KDU GHU KHUVNHW GHQ DO PHQH RSIDWWHOVH DW InU RJ JHGHU LNNH Pn LQGWDJH JU VEODQGLQJHU LQGHKROGHQGH U¡GNO¡YHU GD XUWHQ HIWHU VLJHQGH VNXOOH SnYLUNH G\UHQHV IHUWLOLWHW QHJDWLYW 1X KDU NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ LPLG OHUWLG VDW VLJ IRU DW WHVWH RP IU\JWHQ HU berettiget, eller om en vis mængde rød NO¡YHU VDJWHQV NDQ WMHQH VRP InUH I¡GH )RUPnOHW HU DW ÀQGH JU QVHQ IRU KYRUQnU IHUWLOLWHWHQ HYW K PPHV YHG LQG WDJHOVH DI U¡GNO¡YHU )OHUH InUHKROGHUH RJ ODPPHSURGXFHQWHU HU SUHVVHW Sn JU V DUHDO Vn KYLV GHW YLVHU VLJ DW G\UHQH VDJ tens kan tåle en vis mængde rødkløver, så vil det jo være med til at sikre en bedre VHOYIRUV\QLQJ VDPW PXOLJKHG IRU SURGXN WLRQ DI HW VW¡UUH DQWDO ODP IRUNODUHU -HQV &KULVWLDQ 6NRY GHU HU NY J RJ InUHNRQ VXOHQW KRV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ RJ HQ DI LQLWLDWLYWDJHUQH EDJ SURMHNWHW Det skyldes, at rødkløver er med til at ¡JH XGE\WWHW L JU VPDUNHQ 6HOYH DIJU VQLQJVIRUV¡JHW NRPPHU WLO DW VS QGH IUD PLGWHQ DI VHSWHPEHU KYRU InUHQH EOLYHU OXNNHW Sn JU V RJ IUHP WLO MDQXDU KYRU GH EOLYHU VNDQQHW IRU IRVWUH 7LO GHQ WLG YLO PDQ IRUKnEHQWOLJ NXQQH YXU GHUH RP U¡GNO¡YHULQGWDJHW KDU KDIW HQ

HIIHNW )RUV¡JHW YLO ÀQGH VWHG Sn ÀUH VHSD UDWH PDUNHU KYRUIUD WUH KDU PRGWDJHW KYHU VLQ JU VEODQGLQJ PHG HW IRUVNHO OLJW QLYHDX NO¡YHULQGKROG 'HQ VLGVWH HU GHULPRG NO¡YHUIUL 2P QRJOH XJHU YLO WL InU RJ HQ Y GGHU Vn In WLOGHOW KYHU HQ PDUN KYRUHIWHU GHU O¡EHQGH JHQQHP HIWHUnUHW RJ YLQWHUHQ YLO EOLYH XGWDJHW JU VSU¡YHU pQ JDQJ RP PnQHGHQ IRU DW WHVWH I\WR ¡VWURJHQ LQGKROGHW VDPWLGLJ PHG DW GHU YXUGHUHV U¡GNO¡YHUDQGHO L KYHU PDUN IRU NODUHU -HQV &KULVWLDQ 6NRY Testet på køer +YRUYLGW U¡GNO¡YHU HU QHJDWLYW IRU InUV IHU WLOLWHW HU DOGULJ EOHYHW HQGHJ\OGLJW IDVWVOn HW PHQ NRPELQDWLRQHQ IUDUnGHV L PHJHQ OLWWHUDWXU RJ IU¡SURGXFHQWHQ '/) 7ULIROLXP VNULYHU L GHUHV G\UNQLQJVYHMOHGQLQJ DW InU LNNH WnOHU U¡GNO¡YHU 3n 9LGHQFHQWUHW IRU /DQGEUXJV KMHPPHVLGH VWnU GHU LPLGOHU WLG DW U¡GNO¡YHU LNNH XGJ¡U HW SUREOHP IRU InU QnU P QJGHQ XGJ¡U XQGHU SURFHQW DI JURYIRGHUHW 'HW HU GHQQH XVLNNHUKHG GHU KDU InHW KROGHW IUD NRORJLVN /DQGV IRUHQLQJ WLO DW V WWH SURMHNWHW L V¡HQ 9L HU VHOYI¡OJHOLJ VS QGWH Sn KYDG NRQNOXVLRQHQ EOLYHU 'HU KDU WLGOLJHUH Y UHW ODYHW HW OLJQHQGH HNVSHULPHQW PHG NY J PHQ LNNH PHG InU RJ GHUIRU I¡OHU YL DW GHW HU Sn WLGH IRUW OOHU -HQV &KULVWLDQ 6NRY

5¡GNO¡YHUIRUV¡JHW PHG NY J YLVWH DW NY J NDQ WnOH HQ IRUKROGVYLV VWRU P QJGH U¡GNO¡YHU PHQ GD PDQJH VWRUH InUHEHV W QLQJHU SOHMHU JU VPDUNHU IRU PDQJH P O NHSURGXFHQWHU L HIWHUnUHW RJ RYHU YLQWHUHQ HU GHW Q¡GYHQGLJW DW YLGH RP InUHQH NDQ tåle ligeså meget rødkløver, eller om de VNDO KDYH HQ DQGHQ JU VEODQGLQJ ,QGWLO YLGHUH NDQ YL NXQ JLVQH RP KYRUGDQ IRUV¡JHW IRUO¡EHU 9L NDQ ODGH RV LQVSLUHUH DI IRUV¡JHW PHG NY J PHQ GD GHW HU IRUHWDJHW L VRPPHUKDOYnUHW KYRU I\WRJHQLQGKROGHW L U¡GNO¡YHU HU ODYHUH end det er om vinteren, så er det ikke det VDPPH VDPPHQOLJQLQJVJUXQGODJ 'HW NDQ RJVn JRGW Y UH DW InUHQH VOHW LNNH JLGHU GH U¡GNO¡YHU RJ DW GH KROGHU VLJ WLO JU V J WWHU -HQV &KULVWLDQ 6NRY

Fakta: Frøblandinger 'H IU¡EODQGLQJHU GHU HU EUXJW L U¡GNO¡YHU IRUV¡JHW HU ɻ ɻ ɻ ɻ

%ODQGLQJ EODQGLQJ EODQ GLQJ %ODQGLQJ %ODQGLQJ NJ U¡GNO¡YHU

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. september 2014 nr. 551

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 37 10,60 kr.

Friland A/S giver i uge 38 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 38: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 37: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 802,32 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,29 kr. 25-30 kg: 13,32 kr. 30-40 kg: 13,46 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 38: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 3,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 986 kr.

Kg-reg.: 10 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.971 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

'HW HU 2OH 6ÂĄUHQVHQV KnE DW GHU WLO QÂ VWH nU YLO VWn Ă HUH QDWXUDUHDOHU NODU QnU GH ÂĄNRORJLVNH NÂĄHU EOLYHU VOXSSHW Sn JUÂ V L DSULO )RWR 1LOV :Â UW]HQIHOG

Sultne køer skal belønne büde landmÌnd, natur og dyreliv Der er rigtig mange fordele at hente ved at bruge økologien som løftestang for øget naturpleje i Danmark.

Manglende nytĂŚnkning pĂĽ omrĂĽdet spĂŚnder dog ben for en succesfuld udvikling, mener økologiske mĂŚlkeproducenter NATURPLEJE AF NILS WĂœRTZENFELD I Dollerup Bakker syd for Viborg er DOOH Ă€UH PDYHU Sn NÂĄHU RJ NDOve kommet gevaldigt pĂĽ overarbejde.

Ganske vist kan en fuldvoksen ko spise op til 100 kg grÌs om dagen, men rundt om de mange kreaturer strÌkker sig et 120 ha stort ta’ selv bord af grÌs og planter, som bare venter pü at blive spist.

Derfor tager de grĂŚssende køer heller ikke meget notits af avisens udsendte, der sammen med kvĂŚgets ejer, Ole Sørensen, kĂŚmper sig gennem bevoksning og kokasser for at snakke fordele ved økologisk naturpleje. , 'DQPDUN Ă€QGHV GHU RPNULQJ 300.000 ha naturarealer, som ikke bliver plejet, men i stedet bare fĂĽr lov at passe sig selv. Samtidig er rigtig mange økologiske mĂŚlkeproducenter presset pĂĽ jord, og det fĂĽr L Y UVWH WLOI OGH Ă HUH WLO DW VSULQJH fra økologien. Derfor er det jo oplagt, at man i langt højere grad benytter sig af malkekvĂŚg til naturpleje af danske naturarealer, forklarer Ole Sørensen, der selv er mĂŚlkeproducent og formand for MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening.

Ole Sørensen stod selv og manglede jord til afgrÌsning til sine køer, LQGWLO KDQ ÀN HQ DIWDOH L VWDQG VRP sendte dem fra gürden ved RødkÌrsbro til Dollerup Bakker.

- Jeg har mistet en fjerdedel af min jord, da det ikke har vÌret muligt at fü fornyet en del forpagtninger, men har füet balance i det igen, efter jeg har füet mine køer herud. Nu skal de ikke lÌngere Ìde hjemme pü mine marker, hvor der ikke er grÌs nok, forklarer Ole Sørensen, der har lejet sig ind pü jorden ved Dollerup.

Fordele for landmanden Ifølge Ole Sørensen er der da ogsü kun fordele at fü øje pü ved at lade malkekvÌg fungere som naturplejere.

- For dyreholderen er der mange fordele. For det første er det som sagt en løsning, hvis man er presset pü jord. DernÌst sparer man ogsü penge pü staldfoder, ligesom man kan spare pü den mÌlk, som sendes til mejeriet. Det har jeg gjort, ved at sende mine kalve pü grÌs i stedet for, at de stür hjemme i stalden, fortÌller Ole Sørensen og peger pü en à RN NDOYH GHU KDU WUDYOW PHG DW GLH hos en af de Ìldre køer.

Pü markerne gür kalvene nemlig PHG HQ à RN DPPHWDQWHU VRP LNNH lÌngere indgür i Ole Sørensens mÌlkeproduktion. De kan dog stadig producere mÌlk til kalvene, der til gengÌld ikke behøver drikke af den mÌlk, der sendes til mejeriet.

Pü den müde sparer Ole Sørensen penge og für samtidig nogen sundere kalve, som bliver ekstra robuste af at gü udenfor.

OgsĂĽ naturen selv vil drage for-

dele af en mere effektiv og udbredt naturpleje, mener Ole Sørensen.

- For at naturen ikke skal gro til, skal den plejes og holdes nede. Det gavner büde naturen selv, de mennesker der fÌrdes i den samt dyrelivet. Det er blandt andet bevist, at der HU EHW\GHOLJW à HUH IXJOH LQVHNWHU RJ sommerfugle dÊr, hvor køerne grÌsser, og hvor naturen er plejet. Ved at lade køer stü for plejen er vi derfor med til at skabe en sund og mere velholdt natur, og det bør vÌre i alles interesse.

Tilskud bør tilfalde landmanden Det er dog lettere sagt end gjort for økologiske mÌlkeproducenter at slippe deres kvÌg løs pü landets uberørte naturarealer, og samtidig kan de mange fordele hurtigt forsvinde, hvis naturplejen viser sig at koste den enkelte landmand penge süvel som ressourcer.

- Som det ser ud nu, er det ikke helt ligetil at blive økologisk naturplejer. Det er ikke mange jordejere, som viser interesse for at fü deres jord plejet. Det gÌlder büde jord ejet af staten og private, men det er mit KnE DW à HUH YLO EHQ\WWH VLJ DI PXOLJheden for et samarbejde, da de jo i bund og grund für deres jord plejet for minimale omkostninger, forklarer Ole Sørensen, der samtidig mener, DW à HUH NRPPXQHU E¥U EOLYH EHGUH WLO at udbyde naturarealer til interesserede landmÌnd.

Yderligere en kĂŚp bliver dog stuk-

ket i hjulet ved, at de jordejere, der udlejer deres jord, ofte gør det til højstbydende, hvilket gør det vanVNHOLJW IRU à HUH ODQGP QG DW Y UH med.

- Ejere af naturarealer bør motiveres mere til at fü arealerne plejet, uden at de skal have penge for det.

Det kan ikke vÌre rigtigt, at dyreholderen skal betale i dyre domme, da det jo er ham, der stür med de forskellige omkostninger som transport og den daglige kontrol med dyrene, lyder det fra Ole Sørensen.

Som mulighederne er nu, kan naturpleje udløse et tilskud, hvis plejen vel og mÌrke overholder de fastlagte regler pü omrüdet. Der er dog ingen klare regler for, hvem tilskudet tilfalder, og südanne regler ønsker Ole Sørensen.

- Som jeg ser det, bør dyreholderne vÌre sikker pü dette tilskud og ikke udlejeren, da det er landmanden, der stür med de forskellige udfordringer. Det er tidkrÌvende at have køer güende ude, og hvis vi skal KDYH à HUH ODQGP QG VRP PLJ WLO DW yde naturpleje, sü skal man vÌre sikret et tilskud, sü det kan svare sig büde økonomisk og tidsmÌssigt, lyder det fra Ole Sørensen.

Det er hans hüb, at der til nÌste nU YLO VWn à HUH QDWXUDUHDOHU NODU QnU de økologiske køer bliver sluppet pü grÌs fra april. Samtidig bør der vÌre fastlagt nogle regler, der i højere grad tilser dyreholderen.

MARK & STALD

To Russia with Et storstilet, russisk økologi-projekt, med Ă˜kologisk Landsforening ombord, skal introducere russerne til et bĂŚredygtigt landbrug og forhĂĽbentlig vĂŚre startskuddet til økologiens udbredelse mod øst SYSTEMEKSPORT AF NILS WĂœRTZENFELD Knap 100 ĂĽr efter den russiske revolution spredte sig over den senere 6RYMHWXQLRQ SÂĄQVHU HQ Ă RN UXVVHUH pĂĽ ny pĂĽ at starte en revolution. En øko-revolution. Og hvad gør man for at vĂŚbne sig til sĂĽdan en udfordring?

Man tager sümÌnd til Danmark. Det YDU L KYHUW IDOG KYDG HQ à RN UXVVLVNH erhvervsdrivende gjorde sidste ür for at fü gode rüd til, hvordan man kickstarter et sü omfattende projekt i et land, som stort set ingen økologiske traditioner har.

- Via den danske ambassade blev vi sidste ĂĽr sat i forbindelse med en gruppe russere, der arbejder i en fond med kulturelle og sociale formĂĽl for øje. Deres ambition var at etablere en økologisk produktion af mĂŚlk og mejeriprodukter pĂĽ et moderne landbrug i Rusland, fortĂŚller økologikonsulent Sven Hermansen fra Ă˜kologisk Landsforening, der er rĂĽdgiver pĂĽ projektet. Med sig havde GHQ UXVVLVNH GHOHJDWLRQ HQ Ă RW IRU retningsplan samt et brĂŚndende ønske om at blive meget klogere pĂĽ økologi.

- De kom til os, fordi Danmark mange steder i verden har en meget høj status som økologisk foregangsland. Vi hjalp efterfølgende med at arrangere en ekskursion rundt i Danmark, hvor de blandt andet besøgte levefĂŚllesskabet Hertha, forskellige mĂŚlkeproducenter samt Ă˜kologiens Hus. Der var nok at snakke om - isĂŚr set i lyset af, at ingen af russerne har erfaring med landbrug og økologi, forklarer Sven Hermansen, der efterfølgende blev inviteret til Rusland for at blive klogere pĂĽ de omfattende planer og samtidig levere konsulentrĂĽdgivning.

Udfordringer forude I marts mĂĽned drog Sven Hermansen til Rusland sammen med Evald VestergĂĽrd der, ud over at vĂŚre tidligere formand for Ă˜kologisk Landsforening, ogsĂĽ er mĂŚlkeproducent med eget gĂĽrdmejeri. Her fremviste de russiske vĂŚrter de 600 ha jord, der skal udgøre fundamentet for de første steps af deres økologiske drøm.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. september 2014 nr. 551

- Jeg mü indrømme, at det ved første øjekast lignede en kolossal udfordring. Det hele havde ligget brak i 10-20 ür og var dÌkket af et tykt lag grÌs og birketrÌer. Til gengÌld brÌndte de sü meget for idÊen, at GHW RJVn À N RV WLO DW WUR Sn SURMHNWHW forklarer Sven Hermansen.

6DPPHQ À N GH WR GDQVNHUH RJ GH russiske initiativtagere i fÌllesskab udarbejdet en ny og forbedret forretningsplan.

- De russiske idÊmÌnds oprindelige tanke var at satse pü eksport, men da projektet kun ligger ca. to timer fra Moskva - en millionby med en stor og voksende middelklasse À N YL GHP RYHUEHYLVW RP DW GH EXUGH mülrette deres produktion til russiske forbrugere, siger Sven Hermansen. Efter besøget i Rusland er projektet for alvor begyndt at tage fart, og staldbyggeriet, som skal omfatte 250 køer med robotmalkning, er ved at blive projekteret. Samtidig er der etableret 150 ha kløvergrÌs og 30 ha rug med udlÌg i august müned, sü der efter planen ligger en god beholdning klar til nÌste efterür. Efter planen skal deres siloanlÌg stür klar i forüret 2015, sü de kan fü dyrene i stald i forüret 2016.

Med pü en russisk bølge Selvom projektets udvikling muligvis kan blive besvÌrliggjort af et vanskeligt russisk bureaukrati, peger Sven Hermansen pü, at de økologiske ambitioner sagtens kan fü opbakning ved at ride med pü en højaktuel russisk bølge, der foreskriver, at landet i langt større grad bør vÌre selvforsynende. )UD P\QGLJKHGHUQHV VLGH À Q des der en enorm stor velvilje over for russiske erhvervsdrivende, der ønsker at skabe forretning og innovation, som kan komme landet til gode. Samtidig ønsker regeringen, at Rusland i langt højere grad skal vÌre selvforsynende med fødevarer, sü pü den müde er det et kÌrkomment projekt, lyder det.

I modsĂŚtning til i Danmark, hvor HQ ÂĄNRORJLVN FHUWLĂ€ FHULQJ IRUYDOWHV af staten, er der ikke rigtigt nogen fast fremgangsmĂĽde i Rusland. For at vĂŚre sikker pĂĽ at overholde de gĂŚldende EU-regler pĂĽ omrĂĽdet, og

Bliv en del af Ruslands øko-fremtid Det russiske økologiprojekt er centreret i landsbyen Bogimovo, der ligger 2 1/2 time sydøst for Moskva. Projektet er i en fase, hvor der büde handles ved hjÌlp af en lokal maskinstation og planlÌgges i samarbejde med den lokale forvaltning og leverandører af staldsystemer og andet udstyr. I løbet af 2015 skal der ansÌttes managere til etablering og drift af farmen og dens udløbere.

For mere information, kontakt Sven Hermansen, sh@okologi.dk

9

JÌvne marker er et must nür der skal dyrkes økologisk kvalitetsfoder. Tromlen med springboard er ny i Rusland.

Den gør en stor forskel.

pü den müde skabe tillid til projektet, har man i projektet allieret sig med HW SULYDW W\VN FHUWLÀ FHULQJVRUJDQ Vn projektet kan fü de bedste forudsÌtninger for trovÌrdig økologi.

- Dette projekt har et rigtig stort potentiale og er tĂŚnkt som et projekt til kopiering. Der ligger utrolig mange tusinde ha jord i Rusland, som ligger og venter pĂĽ at blive brugt til noget

nyttigt. I Ă˜kologisk Landsforening er vi rigtig spĂŚndte pĂĽ, hvordan det hele udvikler sig. Godt nok er vi en landsforening, men at vĂŚre konsulenter pĂĽ dette projekt kunne vi alligevel ikke sige nej til, indrømmer Sven Hermansen, der tror pĂĽ, at det russiske øko-eventyr kan blive en succes.

- Flere danskere med kendskab til

russiske projekter, har udtrykt deres bekymring for hele idÊen, da de frygter, at projektet vil drukne i bureaukrati og beslutninger, men Ìrligt talt sü tror jeg pü, at det kan lykkes. De har büde viljen og pengene til at nü i mül, og ved at vejlede dem i, hvordan vi arbejder med økologi i Danmark, für de forhübentlig ogsü de rette vÌrktøjer, siger Sven Hermansen.

Faglige opdateringsmøder for interesserede landmÌnd Møderne afholdes følgende steder og datoer: Tirsdag d. 7. oktober kl. 13.00 til 17.00 pü Boltinggürd, Kokskovvej 28, 5750 Ringe (emner: 1,2,3) Onsdag d. 8. oktober kl. 10.00 til 14.00 pü Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro (emner: 2,4,5) Torsdag d. 9. oktober kl. 10.00 til 14.00 pü Gothenborg Gürdbutik, Gothenborgvej 3, 8653 Them (emner: 2,4,5) Onsdag d. 29. oktober kl. 10.00 til 14.00 pü HalkjÌr Kro, HalkjÌrvej 59, 9240 Nibe (emner: 4,5,6) Kom og hør spÌndende indlÌg og bliv fagligt opdateret indenfor følgende emner: $QYHQGHOVH DI À LV WLO NRPSRVW RJ ELRUHDNWRU VDPW HQHUJLSURGXNWLRQ VRP NRQNXUUHQFH SDUDPHWHU Y 0DUWLQ %HFN 8GE\WWH L PDUNHQ RJ NYDOLWHWVERRVWHUH KHUXQGHU UHFLUNXOHULQJ L ¥NRORJLVN SODQWHDYO v. Bjarne Hansen/Carsten Markussen 3URGXNWLRQ RJ VDOJ DI SURGXNWHU SURGXFHUHW HOOHU ODYHW Sn EHGULIWHQ GLUHNWH VDOJ

v. Henriette Winther 4. Kødproduktion pü naturplejearealer, gør det smart og effektivt v. Kirstine Lauridsen 5. Nutidens sÌdskifteplanlÌgning, brug de rigtige vÌrktøjer, sü der opnüs kvalitet og produktivitet pü lang sigt v. Poul Christensen 5HFLUNXOHULQJ DI Q ULQJVVWRIIHU RJ XGIDVQLQJ DI NRQYHQWLRQHO KXVG\UJ¥GQLQJ VRP NRQNXUUHQFHSDUDPHWHU Y 6YHQ +HUPDQVHQ 6RP GHOWDJHU Y OJHV WR LQGO J DI GH WUH GHU YLO Y UH YHG KYHUW P¥GH +YLV GHU HU IRU In tilmeldte til et ønsket emne, vil man blive kontaktet. Der vil vÌre fÌlles opsamling til sidst.

Endeligt program for dagene udsendes sammen med en deltagerliste.

'HU YLO EOLYH VHUYHUHW NDIIH RJ HQWHQ HQ OHW IURNRVW HOOHU NDJH EROOHU WLO PÂĄGHUQH 3ULVHQ IRU GHO tagelse er 250 kr. Tilmelding vil vĂŚre bindende og skal ske senest mandag d. 27. september.

Tilmelding sker via okologi.dk/fagligopdatering eller pü telefon 8732 2700 (Helle). Eventuelle spørgsmül kan stilles til Kirstine Lauridsen mobil 2043 6104.

Uddybende program kan ses pü www.okologi.dk 3URMHNWHW HU VW¥WWHW DI ´'HQ (XURS LVNH /DQGEUXJV fond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne�.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. september 2014 nr. 551

’Verdenseliten’ af kloge komposthoveder samlet pü Sommerbjerg I/S, hvor Mads Helms viser sin kompoststald frem og fortÌller om egne erfaringer.

“

PĂĽ langt de ϔŽ‡•–‡ †›”‡˜‡Žˆ§”†•’ƒ”ƒÂ?‡–”‡ ‡” Â?‘Â?’‘•–•–ƒŽ†‡ „‡†”‡ ‡Â?† •‡Â?‰‡„¤•‡•–ƒŽ†‡Ǥ ‡‰ ˜‹Ž ƒÂ?„‡ˆƒŽ‡ †‡– –‹Ž ˜‡Žˆ§”†•ƒˆ†‡Ž‹Â?‰ǥ –‹Ž ‰‘Ž†Â?އ”ǥ —Â?‰†›” ‘‰ Â?ކÂ?Â˜Â§Â‰ÇĄ •‘Â? ‹Â?Â?‡ ÂƒĎ”ÂŽÂ‡Â˜Â‡Â”Â‡Â” •¤ Â?‡‰‡– ˜§•Â?‡ ‹ ‰Þ†Â?‹Â?‰‡Â?Ǥ

THORKILD NISSEN, KVÆGBRUGSKONSULENT I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

Eksperter i kompoststalde samlet i Danmark En stor del af verdensekspertisen i kompoststalde til kvÌg var i slutningen af august samlet i Danmark, hvor de besøgte danske kompoststalde og udvekslede erfaringer med de danske landmÌnd KOMPOSTSTALDE AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN En af de sidste dage i august satte ’verdenseliten’ af forskere i kompoststaldsystemer hinanden stÌvne i Danmark, hvor de besøgte de to mÌlkeproducenter Wiebren Benedictus og Mads Helms, der begge har kompoststalde til en del af deres køer.

I Kentucky bygger man kun kompoststalde Wiebren Benedictus bruger komSRVWVWDOGHQ WLO Dà DVWQLQJ RJ N OYQLQger, og den er süledes et supplement til en sengebüsestald med 160 konventionelle malkekøer. Mads Helms har godt 700 økologiske malkekøer, hvoraf ca. halvdelen gür i en nybygget kompoststald fra 2012. Men ud over de to stalde er systemet endnu ikke sü udbredt i Danmark.

Det er det imidlertid andre steder.

'H Ă HVWH ODQGPÂ QG GHU E\JJHU nye kvĂŚgstalde i Kentucky, bygger nu kompoststalde. Hos os er anlĂŚgsprisen for en kompoststald omkring 60 procent af en sengebĂĽsestald.

Vi skal ikke have beton i bunden af kompoststalde. Derudover er de mindre arbejdskrÌvende, fordi arbejdet bestür af to harvninger i døgnet og kan gøres med traktor, fortalte Jeffrey Bewley fra University of

Kentucky i sit indlĂŚg for deltagerne pĂĽ kompostdagen.

Kompoststalde af forskellig art er den dominerende staldtype i Israel og har siden ĂĽrtusindskiftet vundet udbredelse i USA og Holland.

Optimal dyrevelfÌrd Marcia I. Endres fra University of Minnesota var den første, der introducerede amerikanske kvÌgbønder for kompoststalde. Jeffrey Bewley fra Kentucky var først skeptisk over for systemet, men efter af have set det hos en landmand, blev han af en anden opfattelse og har siden rüdgivet landmÌnd og forsket i kompoststalde. Begge fremhÌvede de dyrevelfÌrdsmÌssige fordele.

- Det er meget komfortabelt for køerne. Nür man ser køer sove i en kompoststald, sü kan man nÌsten tro, de er døde. De ligger helt udstrakt. Det er nemt for dem at rejse og lÌgge sig, og det er nemt at have køer af forskellig størrelse sammen.

Deres bentøj er godt, sü det er let at overvüge brunst, sagde Jeffrey Bewley.

Thorkild Nissen, kvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, er ikke i tvivl om kompostunderlagets effekt pĂĽ dyrevelfĂŚrden.

3n ODQJW GH à HVWH G\UHYHOfÌrdsparametre er de bedre end sengebüsestalde. Jeg vil anbefale det til velfÌrdsafdeling, til goldkøer,

XQJG\U RJ N¥GNY J VRP LNNH Dà Hverer sü meget vÌske i gødningen, siger Thorkild Nissen.

Krav til managament Der var bred enighed blandt forskerne om, at god plads til køerne er essentielt. Der var dog forskel pü, hvad de anbefalede. Paul Galama, Wageningen University, nÌvnte 15 kvadratmeter pr. ko, Jeffrey Bewley 10, og Marcia I. Endres fortalte, at PDQ à HUH VWHGHU L 6\GDPHULND N¥UHU med 20 kvadratmeter pr. ko.

Et andet vigtigt element i en succesfuld kompoststald er management. Büde hvad angür daglige harvning eller anden oprodning i materialet, tilførsel af nyt samt udluftning af stalden. Kompostmütten skal helst vÌre forholdsvis tør.

- Der skal højst vÌre 45-55 procent vandindhold. Man skal kunne forme det til en bold med hÌnderne, men ogsü opløse den relativt let igen. Nür man har god management, sü kan man holde køerne rene og styre mastitis. Der er generelt ingen forskel i forekomsten af mastitis i sengebüse og kompoststalde. I Kentucky er der gennemsnitligt lavest celletal hos køer i kompoststalde, fortalte Jeffrey Bewley.

Marcia I. Endres understregede vigtigheden af god management af komposten i forhold til celletal og infektioner.

- Hos os bruger nÌsten alle savsmuld, som er godt at blande i andre materialer. Nür det er tørt, fungerer det ogsü godt, men frisk, fugtig savsmuld er et rigtig godt levested for bestemte bakterier som for eksempel clebsiella. Og uanset, hvor god en kompost man har, sü skal man stadig sørge for at gøre patterne ordentligt rene ved malkning, sagde Marica I. Endres med et glimt i øjet.

Materialet er afgørende for succes i Danmark Efter besøget af ’verdenseliten’ af kloge komposthoveder, var Mads Helms positivt stemt.

- Det var rart at se, at der er mange andre landmĂŚnd rundt omkring, som ogsĂĽ arbejder med det her, at man ikke er alene med udfordringerne, og at det virkelig kan fungere, siger Mads Helms.

Efter de mange input og hans egne erfaringer, er han klar i mÌlet om, hvad der er afgørende for succes.

- Det er vigtigt, at komposten kan holdes tør - ogsü i vüde perioder - og derfor er det rette materiale altafgørende. Det med müden at bygge systemet op pü er müske ikke sü afgørende, og egentlig er det materialerne, der er skal fokuseres pü, siger Mads Helms, der selv har eksperiPHQWHUHW PHG PDWHULDOHU VRP à LV lyng, knust trÌaffald og savsmuld.

Og sü er prisen pü komposteringsmaterialet helt afgørende for, hvor stor udbredelsen af kompoststalde bliver herhjemme.

- Der er enkelte, som anvender kompost i dybstrøelsesstalde i somPHUKDOYnUHW RJ à HUH RYHUYHMHU GHW 'HU HU LQJHQ à XHU RJ GHW HU QHPPHUH HQG DW VWU¥ 'HU VNDO N¥UHV à LV ind og harves i det dagligt. Komposteringsprocessen gür i gang med det samme, og det er tørt nok i den periode til, at det ikke er nødvendigt med kanaler til at blÌse luft i nedefra. Men før vi igen kommer til at se det i nybyggede, fuldskala kompoststalde er vi afhÌngige af noget komposteringsmateriale, som man ikke skal konkurrere med kraftvarmevÌrkerne om, siger Thorkild Nissen.

Ekspertgruppen omfattede Marcia I. Endres, professor i Dairy Science ved University of Minnesota, Jeffrey Bewley, forsker ved Department of Animal and Food Science, University of Kentucky, Paul Galama, kvÌgforsker ved Wageningen University and Researchcenter i Holland, Ilka Christine Klaas, lektor, ph.d. og dyrlÌge, Københavns Universitet og Bjarne Schmidt Bjerg, lektor samme sted.

Derudover deltog de to landmĂŚnd samt konsulenter fra Ă˜kologisk Landsforening og Videncentret for Landbrug.

MARK & STALD

12. september 2014 nr. 551

Kompost forbedrer jorden Mindre ammoniaktab og jordforbedrende egenskaber er blandt sidegevinsterne med kompost. Nyt projekt følger forskellige komposteringsmetoders indvirkning pü jordbundsfrugtbarhed over tid KOMPOSTSTALDE $) -2$&+,0 3/$(71(5 .-(/'6(1 Uden for Mads Helms kompoststald ligger et mindre bjerg af ’afhøvlet’ lyng fra heden pü forsvarets arealer ved Karup. Mads viser deltagerne pü kompostdagen lyngmaterialet og fortÌller om skovduft i stalden. Og netop det med duft, eller rettere noget af det staldduft bestür af, kom Paul Galama, forsker ved Wageningen UR i Holland ind pü i sit efterfølgende indlÌg.

- I halvdelen af de undersøgte stalde er ammoniakemissionen lavere i kompoststalde end i sengebüsestalde. Der er et lavere samletkvÌlstoftab i sengebüsestalde, men til gengÌld er al tabet i form af ammoniak. Det sker ikke i kompoststaldene, fortalte Paul Galama om sine resultater.

Thorkild Nissen, kvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening tilføjer: - Ammoniakfordampningen i kompoststalden er pĂĽ linje med de bedste gyllesystemer og bedre end gennemsnitlige gyllesystemer. Og dertil skal man lĂŚgge, at ude pĂĽ lageret eller i marken efterfølgende er ammoniakfordampningen meget lav, fordi nĂŚsten al kvĂŚlstof i kompost er bundet.

Fordobling af humusindhold Noget af det, den hollandske forsker ogsü lagde vÌgt pü, var kompostens jordforbedrende effekt, som isÌr virker godt pü sandjord. I projektet ’Jordforbedring med komposteret à LV¡ XQGHUV¥JHU )DJOLJ $IGHOLQJ L ‘NRlogisk Landsforening og landmÌnd den jordforbedrende effekt af forskellige typer af kompost, komposteringsmetoder og tildelingsniveau.

Et af forsøgende foregür hos Mads Helms, hvor den kompostereGH WU à LV RJ J¥GQLQJ IUD VWDOGHQ HU tildelt forsøgsparcellen i en mÌngde svarende til 100 tons pr. hektar. Et andet forsøg foregür hos biodynamiker Kurt Jessen, hvor komposteret dybstrøelse tildeles forsøgsparcellerne i niveauerne 0, 20 og 40 tons pr. ha. Derudover afprøves ogsü kompost fra kompostvarmeanlÌg, hvor processen foregür uden iltning, mens varmen udvindes.

Jordens indhold af kulstof analy-

seres løbende og Martin Beck, planteavlskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, forventer at se en klar effekt pĂĽ jordens humusindhold over en ĂĽrrĂŚkke.

- Jeg tror, at hvis man fĂĽr lĂŚrt komposteringshĂĽndvĂŚrket, sĂĽ kan man inden for 5-10 ĂĽr forbedre jordEXQGVIUXJWEDUKHGHQ YÂ VHQWOLJW )UD nu mĂĽske to procent til fem procent humusindhold. Det er det varige kulstof, vi er interesserede i. Det som holder i jorden i 100 ĂĽr. Og det danQHV YHG DW EDNWHULHU IRUNXOOHU WUÂ Ă LV under iltfrie forhold - sĂĽkaldt mikrobiel karbonisering - og det er lige prĂŚcis det, der sker i en god kompost, siger Martin Beck.

Pü kompostdagen fortalte Marcia I. Endres fra University of Minnesota, at de første kompostlandmÌnd i staten, der begyndte at sprede komposten pü deres marker i begyndelsen af dette ürtusinde, i dag oplever en forskel i jordens frugtbarhed, blandt andet evnen til at holde pü vand i sammenligning med nabomarker uden kompost.

Lille gødningseffekt pü kort sigt 0HQV NRPSRVWHUHW WU à LV RJ DQGHW giver frugtbarhed pü den lange bane, sü er det ikke den hurtige kvÌlstoffrigivelse til planterne, man skal forvente af at sprede og nedmulde kompost pü marken.

- Man gøder jorden - ikke afgrøGHUQH .XOVWRÀQGKROGHW HU K¥MW RJ derfor vil der i de første ür gü en masse kvÌlstof til omsÌtning af kulstof.

Det gür fra afgrøderne, sü man kan godt forvente en udbyttenedgang første vÌkstsÌson, hvis man ikke tilfører anden gødning. Med komposten lÌgger man sü at sige nogle penge i jordbanken, som man sü kan hÌve senere hen, siger Thorkild Nissen. ’Jordforbedring med komposteret à LV¡ SURMHNWHW HU VW¥WWHW DI 3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQ RJ )RQGHQ IRU ‘NRORJLVN Landbrug og løber i første omgang over to ür. Men at følge udviklingen i jordens humusindhold over lÌngere tid ved tildeling af kompost er ifølge projektlederen vigtig.

- Kompost er den enkeltstüende ting, der kan øge jordbundsfrugtbarhed allermest, sü det er noget vi kommer til at arbejde med og blive meget klogere pü fremover, siger Martin Beck.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

BiogasanlÌg der kan omsÌtte planter og fast gødning Studietur til Tyskland den 9.–12. november 2014 Fü et førstehündsindtryk af nogle tyske biogasanlÌg.

Vi skal se anlÌg med forskellig teknik og management, der hündterer store mÌngder fast gødning og plantematerialer.

Inkluderet i turen er informationsmateriale om anlÌggene. Samtalerne under besøgene bliver ført pü engelsk.

AnlĂŚggene ligger mellem MĂźnchen og Frankfurt, sĂĽ turen udgĂĽr med fly fra Hamburg lufthavn.

Der er et begrĂŚnset antal pladser, sĂĽ det er klogt at tilmelde sig hurtigt.

Pris for deltagelse: Kr. 3.200 + moms (skal vĂŚre indbetalt inden afrejse).

Tilmelding: Senest d. 29. sept. 2014 til Erik Fog, Videncentret for Landbrug, e-mail: erf@vfl.dk. tlf: 8740 5490.

LĂŚs mere her: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker Turen er arrangeret af Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi i samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening, IBBK og Sammenslutningen til fremme af økologisk Biogas.

Arrangementet er en del af projekterne â€?Ă˜kologisk gødning baseret pĂĽ fast organisk materiale i biogasanlĂŚgâ€? og â€?Opsøgende omlĂŚgningsinformation i forbindelse med økologiske biogasprojekterâ€?.

Projekterne er støttet med midler fra EU’s landistriktsmidler, (økologifremme og demonstrationsprojekter) samt Fonden for Ă˜kologisk Landbrug.

Demonstration

Holistisk afgrÌsning med malkekøer Onsdag d. 24. september klokken 11-15, Blübjergvej 1, 7280 Sønder Felding Holistic-, mob- eller intensive rotational grazing, det er nÌsten det samme og har opnüet stor udbredelse i USA. Herhjemme har studeproducent Leif Rørbye praktiseret afgrÌsning efter holiVWLVNH SULQFLSSHU Sn %DUULWVNRY PHG VWXGH L ÀHUH nU 'HW KDU LQVSLUHUHW DQGUH SURGXFHQWHU med henholdsvis kødkvÌg og für, ammetanter med kalve og malkekøer til at afprøve denne helt nye, men samtidig meget oprindelige form for afgrÌsning med mange dyr per arealenhed, hvor dyrene hele tiden fü tilbudt nyt grÌs, og grÌsset für lang hviletid inden dyrene kommer tilbage.

Pü Søgürd bliver der mulighed for at se holistisk afgrÌsning praktiseret med førstekalvs-køer.

'HU HU O¥EHQGH IXOJW RS Sn N¥HUQHV DGI UG RJ \GHOVH RJ JU VPDUNHQV SURGXNWLRQ 5HVXOWDWHUQH vil blive prÌsenteret. Herefter gür turen til Klods Hans i Sdr. Felding, hvor grÌsmarksstyring og principper for holistisk afgrÌsning bliver gennemgüet. Erfaringer fra andre danske �holister� og inspiration fra USA bliver prÌsenteret.

Program: 'HPRQVWUDWLRQ DI KROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ PHG PDONHNÂĄHU 0DULH 3HGHUVHQ RJ 2OH 1LHOVHQ )URNRVW Sn 5HVWDXUDQW .ORGV +DQV L 6GU )HOGLQJ 3ULQFLSSHUQH EDJ +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ &DUVWHQ 0DUNXVVHQ RJ 7KRUNLOG 1LVVHQ +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ PHG VWXGH Sn %DUULWVNRY /HLI 5ÂĄUE\H +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ PHG MHUVH\NÂĄHU RJ DPPHNDOYH 7KRUNLOG 1LVVHQ +ROLVWLVN DIJUÂ VQLQJ nUHW UXQGW PHG +HUHIRUG 0LFKDHO .MHUNHJDDUG 'XJIULVNH HUIDULQJHU IUD PÂ ONHSURGXFHQWHU L 3HQV\OYDQLD &DUVWHQ RJ 7KRUNLOG Tilmelding WLO 7KRUNLOG 1LVVHQ PRELO HOOHU PDLO tbn@okologi.dk senest onsdag den VHSWHPEHU 'HOWDJHOVH RJ IRUSOHMQLQJ NU

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. september 2014 nr. 551

Ingen vej uden om ukrudtsbekĂŚmpelse Ă˜kologiske frugtavlere kan med fordel bekĂŚmpe ukrudtet i plantagerne.

Aarhus Universitet har afprøvet forskellige metoder ‹ †‡– Ď?‹”‡nj¤”‹‰‡ ’”‘Œ‡Â?– ”—‹– ”‘™–Š

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Büde ild, rapshalm og ukrudtsdug er blevet testet i projektet FruitGrowth, som Forskningscenter Årslev, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet gennemfører. I slutningen af august übnede forskningscentret sine døre IRU LQWHUHVVHUHGH VRP ÀN GH Q\HVWH resultater med hjem.

Musemekka , EHJ\QGHOVHQ DI IRUV¥JHW GHU EHJ\QGWH L WHJQHGH UDSVKDOP WLO at blive en sikker vinder. Halmen var god til at holde pü vandet, hÌmmede ukrudtet, gav føde til jordbundsfauQDHQ RJ K¥MH XGE\WWHU Sn WU HUQH Disse egenskaber ved rapshalm var kendt fra tidligere forsøg og er blevet bekrÌftet i FruitGrowth. Forsøget viste ogsü, at trÌerne, der voksede i jord dÌkket med rapshalm, havde

en større tilvÌkst mült i stammediameter, end de andre trÌer i forsøget.

- DesvÌrre viste det sig i den meJHW VQHULJH YLQWHU DW VHOYRP PXV LNNH EU\GHU VLJ RP DW OHYH L halmen, sü har de absolut intet imod at leve oven pü halmen under sneen, RJ YL ÀN ¡ULQJHW¡ VWRUW VHW DOOH  EOHtrÌerne, som voksede i rapshalm den vinter, fortalte Marianne Bertelsen fra Institut for fødevarer, Aarhus Universitet.

I alt blev 94 pct. af trÌerne i den del af forsøget, hvor ukrudt blev bekÌmpet med rapshalm, skadet af PXV YLQWHUHQ Biodug (Q Q\ ELRORJLVN XNUXGWVGXJ HU RJVn blevet testet. Tidligere forsøg med almindelig ukrudtsdug har vist, at metoden er velegnet til bekÌmpelse af ukrudt; men dugen har efterfølgende vÌret meget besvÌrlig at fjerne.

- Da projektet sluttede, kunne vi konstatere, at dugen havde holdt i

i hvert fald tre ĂĽr, og at ukrudtsbekĂŚmpelsen har vĂŚret tilfredsstillende, fortalte Marianne Bertelsen.

Men ukrudtsdug er ogsü et populÌrt tilholdssted for mus, hvilket resulterede i, at lige godt halvdelen af trÌerne i den del af forsøget, hvor ukrudt blev bekÌmpet med udkrudtsdug, blev skadet af mus vinteUHQ 8GE\WWHW RJ WLOY NVWHQ var god i forsøgets løbetid. Ligesom NORURI\OLQGHNVHW RJ NY OVWRÀQGKROdet i bladene ogsü har ligget højt i denne del af forsøget.

Ild mod ukrudt Firmaet Envodan havde ved projekWHWV VWDUW QHWRS XGYLNOHW Q\ HQHUgibesparende teknologi inden for ukrudtsbrÌndere. Projektet samarEHMGHGH GHUIRU PHG ÀUPDHW RP DW DISU¥YH RJ XGYLNOH GHQ Q\H XNUXGWVbrÌnder. Det var mület, at projektet skulle resultere i en selvkørende, URERWVW\UHW XNUXGWVEU QGHU 'HWWH mül blev ikke nüet; men deltagerne

UkrudtsbrĂŚnderen kan bekĂŚmpe ukrudtet mellem stammerne.

Sn GHPRQVWUDWLRQVGDJHQ L cUVOHY ÀN lejlighed til at studere en ukrudtsbrÌnder, som kunne svide grÌsset büde under og mellem trÌerne - vel at mÌrke uden at beskadige trÌernes stammer.

UkrudtsbrĂŚnderen blev demonstreret i forbindelse med Ă…bent Hus-arrangementet. Det viste sig, at designet krĂŚver forbedringer, sĂĽ brĂŚnderen ikke bliver hindret i fremGULIWHQ DI KXOOHU L MRUGHQ RJ HOOHU ODYWhĂŚngende grene; men det ukrudt,

brĂŚnderen ramte, blev beskadiget pĂĽ tilfredsstillende vis.

Lad ikke stü til Forsøget viser ogsü, at uanset hvilken metode frugtavleren vÌlger, sü skal ukrudtet bekÌmpes. De testtrÌer, som ikke blev støttet gennem ukrudtsbekÌmpelse, klarede sig dürligst i forsøget. IsÌr viste disse trÌer stor modtagelighed for frostVSU QJQLQJHU RJ XGE\WWHW YDU GnUOLgere end pü forsøgets øvrige trÌer.

Seniorforsker Marianne Bertelsen viser rundt mellem rÌkkerne, hvor forskerne sammenligner usprøjtede Ìbler pü friland med sprøjtede Ìbler pü friland og usprøjtede Ìbler under tag. De Ìbler, der blev sprøjtet, blev sprøjtet med henholdsvis svovl eller kaliumbikarbonat.

‘”†‡Ž‡ ‘‰ —Ž‡Â?’‡” ˜‡† –ƒ‰ Ă˜kologiske ĂŚbler kan med fordel dyrkes under tag; men der er praktiske hindringer for at metoden kan bruges i plantagerne (

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Skurv er en plage i den økologiske Ìbleproduktion, og plagen er ikke blevet mindre i takt med, at skurvresistensen efterhünden er nedbrudt L VWRUW VHW DOOH GH VRUWHU GHU G\UNHV i Danmark. Forsøget Protectfruit pü Forskningscenter Årslev, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet skal ÀQGH O¥VQLQJHU Sn VNXUY SUREOHPHW Tidligere forskning ved Aarhus

Universitet har vist, at tag over frugttrÌerne har en gunstig effekt pü forekomsten af Ìbleskurv, hvorved behovet for sprøjtning reduceres og XGE\WWHW ¥JHV 7DJG NQLQJHQ  Qdrer samtidig mikroklimaet. I Protectfruit undersøger forskerne derfor, om taget püvirker planternes vÌkst og frugtkvalitet.

Bedre fotosyntese De foreløbige resultater fra Protectfruit blev prÌsenteret pü Åbent Hus-arrangementet i slutningen af

august, hvor seniorforsker Marianne Bertelsen viste rundt mellem rÌkkerne, og deltagerne ved selvV\Q NXQQH NRQVWDWHUH DW  EOHU G\Uket under tag ikke behøver at blive sprøjtet med svovl eller kaliumbikarbonat for at modstü skurv. Sorterne Rubens og Rød Elstar, som normalt ofte angribes af skurv, klarer sig for HNVHPSHO ULJWLJ ÀQW XQGHU WDJ Adjunkt Katrine Heinsvig KjÌr fra Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Klima under Aarhus Universitet har forsket i, om trÌernes foto-

Usprøjtet Rubens pü friland.

Usprøjtet Rubens under tag.

V\QWHVH SnYLUNHV DI WDJHW - Vores mĂĽlinger viser, at taget EHVN\WWHU IUXJWHUQH Sn PHJHW YDUPH GDJH PHG GHW UHVXOWDW DW IRWRV\QWHsen generelt er bedre i de trĂŚer, der er overdĂŚkkede i forhold til frilandstrĂŚerne, fortalte Katrine Heinsvig KjĂŚr. +XQ KDU PnOW WUÂ HUQHV IRWRV\Qtese pĂĽ friland og under uv-gennemtrĂŚngeligt plasttag samt plasttag, som ikke er uv-gennemtrĂŚngelig.

- Forsøgene viser, at uv-gennemtrÌngeligt plasttag giver den højeste IRWRV\QWHVH GHUQ VW NRPPHU WU HU under plasttag uden uv-strüling og til sidst trÌerne pü friland, fortalte Katrine Heinsvig KjÌr.

tag er bevist: Taget giver mulighed for usprøjtet produktion af Ìbler.

TrĂŚerne angribes generelt af fĂŚrre V\JGRPPH RJ IUXJWHUQH HU PLQGUH modtagelige for rĂĽd og holder derfor bedre ved lagring. Der er mindre VNUXE Sn IUXJWHUQH RJ WDJHW EHVN\Wter formodentlig mod vejrskader som hagl og solskoldning.

- Men der er ogsü udfordringer ved at dÌkke trÌerne med tag. For GHW I¥UVWH HU GHW G\UW DW HWDEOHUH RJ vedligeholde, siger Marianne Bertelsen og tilføjede, at indtil videre er det QXY UHQGH V\VWHP Sn SURMHNWPDUken i Årslev blÌst ned to gange.

- Vi vil nu prøve at skifte plastikNHQ XG PHG HQ DQGHQ W\SH KYRUL GHU HU ¡à DSSHU¡ Vn SUHVVHW Sn WDJHW LNNH er sü stort i kraftig vind, siger Marianne Bertelsen.

BlĂŚser bort )RUGHOHQH YHG DW G\UNH Â EOHU XQGHU

MARK & STALD

12. september 2014 nr. 551

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

HøtørringsanlÌg høster interesse hos landmÌnd Lørdag d. 30. august blev tørringsanlÌgget ’Hay-Dry’ fremvist og demonstreret ved et übent hus-arrangement pü Djursland ]ǧ ]

AF NILS WĂœRTZENFELD

Det tjekkiske Ìble Fragrance er blandt de ti sorter i forsøget, som er blevet karakteriseret som lovende. TrÌet bÌrer store frugter, som scorer høje point for spisekvalitet. Foto: Irene Brandt.

Ti lovende ĂŚblesorter Forskningscenter Ă…rslev er i gang med at afprøve 30 nye ĂŚblesorter SORTSAFPRĂ˜VNING: PĂĽ Forskningscenter Ă…rslev er der i projektet FruitGrowth plantet et sortsforsøg med 30 ĂŚblesorter, hvoraf størstedelen er nye krydsninger, som ikke tidligere er afprøvet under danske forhold.

Forsøget er nu sü langt, at sorterne kan inddeles i tre kategorier, hvor det indtil videre ser ud til, at størstedelen af sorterne tilhører kategorien ’Lille fremtidigt perspektiv’ pga. dürlig frugtkvalitet. Der vil vÌre nogle sorter som hører ind under kategorien ’Endnu for tidligt at fÌlde dom’ og endelig et mindre antal ’Lovende sorter’, men hvor det ogsü vil krÌve nÌrmere udredning for at afdÌkke potentialet og for at fü et mere fuldstÌndigt billede af sortens hürdførhed.

Forsøgsarbejdet er endnu ikke afsluttet, men i forbindelse med Åbent Hus-arrangementet i slutningen af DXJXVW ÀN GHOWDJHUQH PXOLJKHG IRU at følge forsøget og høre om de ti mest lovende sorter.

- Men det er for tidligt at konstatere, om disse sorter ogsü over tid, kan blive ti gode bud pü nye Ìblesorter i den økologiske produktion.

Det slog seniorforsker Marianne Bertelsen fra Institut for fødevarer, Årslev, Aarhus Universitet fast pü arrangementet.

De ti nye sorter er hentet fra Japan, Italien Belgien, Norge, Tjekkiet, Holland og Danmark. ib@okologi.dk

Selvom regnen vĂŚltede ned over det østjyske, havde en hĂĽrdnakket landbrugs-delegation alligevel taget turen til Nørager pĂĽ Djursland, hvor de to økologiske landmĂŚnd Klaus Holt og Kim Bilskov, i samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening, havde inviteret til demonstration er høtørringsanlĂŚgget ’Hay-Dry’.

Selve anlÌgget er fremstillet af Klaus Holt i samarbejde med Scan3ODVW RJ HU XGYLNOHW JHQQHP à HUH ürs erfaring i forsøget pü at opnü det bedste og billigste grovfoder ud fra de muligheder og udfordringer, der ligger som økologisk landmand.

Netop udsigten til et højere og bedre udbytte af marken havde lørdag d. 30. august lokket en forsamling landmÌnd til at fü selvsyn for sagen ved en demonstration af maskinen, og ifølge planteavler Klaus Holt var interessen yderst positiv.

- Det øsregnede desvÌrre i lørdags, men der var alligevel 25-30 interesserede, der havde taget turen forbi Kims (Bilskov, red.) gürd i Nørager for at blive klogere pü anlÌgget, fortÌller Klaus Holt, der glÌder sig over interessen fra de fremmødte.

- Det krÌver nok en holdningsÌndring, hvis denne müde at tørre hø pü for alvor skal slü igennem, men

jeg er alligevel fortrøstningsfuld, for ligesom vi generelt har oplevet i løbet af de senere ür, sü mødte vi kun positiv respons i lørdags. Folk er ofte lidt skeptiske i starten, men nür jeg fortÌller dem om tørringsanlÌgget, EOLYHU GH à HVWH PHJHW LQWHUHVVHUHGH forklarer Klaus Holt, der løbende InU à HUH RJ à HUH KHQYHQGHOVHU Sn ’Hay-Dry’ - senest fra en landmand i Norge.

Bedre for pengepungen - og for dyrene De senere ür har der vÌret et stigende fokus pü hø som fodringsmiddel for büde heste, für, geder samt isÌr kvÌg, og en halv snes mÌlkeproducenter rundt om i landet har da ogsü taget hø ind i foderplanen som det primÌre grovfoder frem for ensilage.

De forskellige høtørringsteknikker kan dog vÌre krÌvende, og f.eks. kan faciliteterne forbundet med ladetørring ende med at blive en omfattende investering. Dette var blandt andet medvirkende til, at Klaus Holt udviklede ’Hay-Dry’, der HU HW PRGXORSE\JJHW RJ à \WEDUW K¥tørringsanlÌg i plast. Tilmed mener Klaus Holt ogsü, at det grovfoder, som fremstilles af hø tørret i et anlÌg, er af en bedre kvalitet og med en højere nÌringsvÌrdi, da man bevarer mange af de nÌringsstoffer, som ellers gür tabt ved at lade høet tørre pü marken.

Er det tilfÌldet, kan det hjemmeavlede hø müske erstatte dyrere indkøbt foder.

- En fordel ved et tørringsanlÌg er selvfølgelig, at man sparer penge til fÌrdigfoder, men det er ogsü vores overbevisning, at det er sundere foder, man für ud af anlÌgstørret hø. Netop derfor har Kim Bilskov og jeg startet et samarbejde om at fodre hans dyr med hø tørret pü et ’Hay-Dry’-anlÌg for at undersøge, om det hjemmelavede grovfoder har en anden effekt pü dyrene, forklarer .ODXV GHU ÀQGHU U\JG NQLQJ IRU VLQ püstand om bedre hø, ved at henvise til Landsskuets DM i hø i 2011, som han vandt efter at have brugt sit høtørringsanlÌg.

Klaus Holts anlÌg, ’Hay-Dry’, bestür af en blÌser, der blÌser luft ind i et modul af komposit, og pü den kan man stable to rundballer. Der NDQ WLOPHG V WWHV à HUH DI GLVVH PRduler i forlÌngelse af hinanden efter EHKRY .ODXV +ROW KDU VHOY ÀUH PRGXler, der kan tørre op til otte baller ad gangen.

-HJ KDU DOOHUHGH VROJW à HUH DQlÌg, og jeg kunne godt forestille mig, at jeg ogsü ville sÌlge et par stykker henover vinteren. Vi oplever i hvert fald en stigende interesse, og sü vil det vise sig, om lørdagens prÌsentation ogsü kaster en bestilling af sig, lyder det fra Klaus Holt.

Ler mod Ìblehvepse Forsøg pü Forskningscenter Årslev viser gode resultater med kaolinproduktet ’Surround’ til bekÌmpelse af Ìblehvepse

SKADEDYRSBEKÆMPELSE: - Det er det første middel vi har set, som büde virker, og som ikke reducerer frugtsÌtningen, fortalte specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen fra GartneriRüdgivningen A/S i forbindelse med Åbent Hus-arrangementet pü Forskningscenter Årslev, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, hvor deltagerne kunne høre om de nyeste resultater inden for forskning i økologisk Ìbleproduktion.

I forsøgene er bekÌmpelse af Ìblehvepsen blevet afprøvet ved hjÌlp af tre forskellige produkter: Spruzit, som ikke havde nogen virkning. Neem, som reducerede skader med 40 pct., og kaolinproduktet SurURXQG VRP ÀN VNDGHUQH HIWHU  EOH-

hveps til at falde med 80-90 pct. Æblehvepsen lÌgger sine Ìg i Ìbleblomsterne. Nür larven klÌkkes, kravler den ind i frugten, hvor den udvikler sig.

- Kaolinen blokerer fysisk for larven, sü den ikke kan kravle ind i frugWHQ 7U HUQH EOHY VSU¥MWHW ÀUH JDQJH i forsøget, fortalte Hanne Lindhard Pedersen.

Efter sprøjtning er trÌerne helt hvide, indtil regnen har skyllet kaolinen af blade og frugter.

Surround er endnu ikke godkendt til økologisk frugtavl; men nür forsøget er afsluttet, vil der blive sendt en ansøgning afsted. ib@okologi.dk

Klaus Holts anlÌg, ’Hay-Dry’, bestür af en blÌser, der blÌser luft ind i et modul af komposit, og pü den kan man VWDEOH WR UXQGEDOOHU 'HU NDQ V WWHV à HUH DI GLVVH PRGXOHU L IRUO QJHOVH DI KLQDQGHQ HIWHU EHKRY )RWR .DUHQ 0XQN Nielsen

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. september 2014 nr. 551

Ă˜kologi sikrer drikkevand PESTICIDER: Ă˜kologerne er ikke i tvivl om, at dyrkningsmetoden kan bruges som beskyttelse af vores drikkevand, men nu vil Fødevareministeriet have en uvildig vurdering af potentialet. Den skal DCA ved Aarhus 8QLYHUVLWHW ODYH 'HW HU IUDY UHW DI SHVWLFLGHU GHU HU Ă€GXVHQ YHG GHQ økologiske dyrkningspraksis, men selv om man omlĂŚgger jorden i vandindvindingsomrĂĽder i dag, vil man først se resultatet om 10-20 ĂĽr, siger videnskabelig assistent Preben Olsen. Han peger pĂĽ, at økologisk drift som drikkevandsbeskyttelse har størst potentiale omkring København.

Pesticider og sÌdkvalitet FORSKNING: Trofaste lÌsere af denne avis husker sikkert historien om ¥NRORJHUQHV JRGH V GNYDOLWHW RJ PDQJH E¥UQ GHU à RUHUHGH IRU nU siden. Historien dengang var god men holdt nok ikke helt videnskabeligt vand. Nu kaster forskere ved Aarhus Universitet sig ud i en rigtig videnskabelig undersøgelse af, hvad pesticider betyder for sÌdkvaliteten.

- Det viser sig, eksempelvis, at selv tilladte restkoncentrationer af strüforkorteren chlormequat i korn giver forringet sÌdkvalitet hos mus, vel DW P UNH QnU V GNYDOLWHWHQ PnOHV PHG DQGUH PHWRGHU HQG GH RIÀFLHOW JRGNHQGWH 'HW V WWHU VS¥UJVPnOVWHJQ YHG GH RIÀFLHOOH WHVWSURFHGXUHU siger Martin Tang Sørensen, der har füet seks mio. kr. til at udvikle metoder og forske i spørgsmület. Forskningen vil foregü pü mus.

Tangdyrkning i system NY AFGRĂ˜DE: Tang kan blive en ny fødevare med stort erhvervspotentiale, men det forudsĂŚtter, at man udvikler en dyrkningspraksis. Det er man L IXOG JDQJ PHG Sn '78 KYRU DGMXQNW 6XVDQ / +ROGW IRUVÂĄJHU DW Ă€QGH de bedste sorter, skaffe mere viden om indholdsstoffer og fremavl samt udvikle mere optimale dyrknings- og høstmetoder. Dansk tang kan have eksportpotentiale bl.a. fordi den indeholder mindre jod end for eksempel kinesisk tang, oplyser DTU.

Venner skal skaffe 12 mio. kr.

UDDANNELSE: Den norske økologiske landbrugsskole, Sogn Jord- og Hagebruksskule, har forhübentlig mange venner. Skolens venneforening har nemlig sat sig for at skaffe 12 mio. kr. til den renovering af skolen, der er nødvendig for at sikre, at der fortsat uddannes økologiske gartnere og landmÌnd fra skolen.

De 12 mio. kr. er kun en mindre del af de midler, der er brug for, skriver Oikos.

MĂŚlkeproducenter tjener for lidt Trods noget, der ligner rekordindtjening i kvĂŚgbruget i 2013, rĂŚkker pengene ikke til at forrente mĂŚlkeproducenternes egenkapital, og økologiske producenter er ikke bedre stillet end andre, fremgĂĽr det af regnskaberne Ă˜KONOMI: Trods en gennemsnitspris for mĂŚlken pĂĽ 3,31 kr. pr. kg EKM og et driftsresultat pĂĽ 424.000 kr. i 2013 er der ikke megen grund til økonomisk begejstring i de økologiske kvĂŚgstalde. Her sĂĽvel som i de konventionelle rĂŚkker pengene højst til en hĂŚderlig løn for ejerens arbejdsindsats men sĂĽ heller ikke mere. De mange millioner kroner, som er bundet i bygninger, jord, dyr og maskiner kan ikke forrentes, konkluderer økonomieksperterne hos Videncentret for Landbrug, som netop har offentliggjort den ĂĽrlige ’Produktionsøkonomi KvĂŚg’.

VÌlg nøgletal med omhu Overordnet set blev 2013 et godt ür for kvÌgbruget med det bedste resultat i mange ür, men eksperterne rüber alligevel vagt i gevÌr, for i de mellemliggende ür er bedrifterne vokset, det samme er gÌlden, mens jordvÌrdien til gengÌld er faldet markant. Der er kort sagt mere, der skal forrentes med de samme penge. Og det kan ikke lade sig gøre.

Driftsresultatet er derfor ikke et ret sigende nøgletal for bedrifternes

Pü økologiske jerseybedrifter er soliditeten kun 16,3 pct. økonomi. I stedet bør man hÌfte sig ved nogle af de øvrige nøgletal, der tager højde for kapitalforhold og gÌldsÌtning, lyder anbefalingen fra VfL’s driftsøkonomer, der peger pü soliditet og afkastningsgrad som nogle af de mere relevante parametre.

lens størrelse i forhold til aktiverne.

Pü økologiske bedrifter med stor race er den 19,3 pct. hvilket svarer til situationen pü konventionelle bedrifter. Pü økologiske jerseybedrifter er den kun 16,3 pct. mod 21,7 pct. pü konventionelle. Soliditeten er generelt faldet med en tredjedel de seneste ti ür, og mange bedrifter er ikke polstrede til den svingende økonomi, der er virkeligheden i mÌlkeproduktion i dag. IsÌr de største bedrifter er udsatte. Bedrifter med mere end 320 køer er med en gennemsnitlig soliditet pü -3,5 pct. teknisk insolvente.

Afkastningsgraden udtrykker evnen til at forrente kapitalen. Her halter økologerne med 2,2 pct. for stor race og 2,3 pct. for jersey igen efter de konventionelle bedrifter, hvis afkastningsgrad er 2,5 hhv. 3,5.

Den ringe økonomiske polstring skal i øvrigt ses i lyset af, at Arla alOHUHGH KDU V QNHW P ONHSULVHQ à HUH gange her i 2014 og ikke afviser at den falder yderligere. kmn@okologi.dk

DĂĽrlig polstring Soliditeten er udtryk for egenkapita-

Ă˜kologisk svineproduktion – uden kastration Er fodring med korn de •‹†•–‡ Ď?‹”‡ †ƒ‰‡ ‹Â?†‡Â? slagtning og slagtning ved en lavere slagtevĂŚgt løsningen pĂĽ hangriseproblematikken i den økologiske svineproduktion?

Kød fra ukastrerede hangrise kan have en grim og uappetitlig lugt og smag, nür det steges. Derfor kastreUHV GH à HVWH KDQJULVH L 'DQPDUN Kastrationen er en smertefuld oplevelse for grisen og en ekstra arbejdsbelastning for landmanden.

Der er indgüet en frivillig aftale i EU om at ophøre med kastration fra 2018.

3URGXNWLRQ DI KDQJULVH YLO KDYH à HUH fordele: 1) forbedret dyrevelfÌrd, 2) reduceret pattegrisedødelighed, 3) bedre foderudnyttelse og kødtil-

vÌkst og 4) mindre miljøbelastning.

Alt i alt vil det give bedre produktionsøkonomi og forbedre afsÌtningen af økologiske grise. Der er süledes behov for, at der genereres viden, der kan reducere forekomsten af hangriselugt.

Hangriselugt er forĂĽrsaget af ophobning af stofferne skatol og androstenon i fedt. Skatol produceres DI PLNURĂ RUDHQ L W\NWDUPHQ $QGURstenon er et duftstof, der produceres i testiklerne.

Hypotesen bag Organic RDD projektet No-cast er, at det er muligt gennem optimeret fodring og management at reducere behovet for at kastrere hangrise i den økologiske svineproduktion.

Resultaterne viste, at det er muligt at reducere skatol i fedt ved tildeling af let fermenterbare kulhydrater med lav fordøjelighed i tyndtarmen de sidste dage før slagtning. De mest lovende kulhydratkilder syntes at vÌre inulinholdige afgrøder som cikorie og jordskokker, der ved

tilsÌtning til fodret (50 g inulin pr. kg foder) 7 dage før slagtning reducerer skatol i fedt med to tredjedele.

Ligeledes er det vist, at en reduktion af proteinindtaget, ved kun at fodre med korn de sidste 4 dage før slagtning, kan reducere skatol i fedt. De nÌvnte fodringsstrategier havde ingen effekt pü mÌngden af androstenon i fedt. Forsøgene viste, at androstenon i fedt kan reduceres ved slagtning ved en lavere vÌgt.

Lavere slagtevÌgt havde ingen effekt pü skatol i spÌk. &RVW EHQHÀW DQDO\VHU JHQQHPI¥UW med resultater fra den konventionelle hangriseproduktion, har vist, at med en frasorteringsmetode baseret pü süvel skatol som androstenon og med de nuvÌrende prisniveauer vil slagt ved en lavere slagtevÌgt vÌgt (75 kg mod traditionelt 83 kg) og fodring med hhv. korn eller cikorie, de sidste dage inden slagtning, medføre, at afregningsprisen vil stige med hhv. 0,48 og 0,67 kr. pr. kg kød.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Fodring med korn de sidste dage inden slagtning vil vÌre let at implementere i økologisk svineproduktion, da økologisk hvede og byg allerede er tilgÌngeligt. Der dyrkes pt. ikke økologisk cikorie og jordskokker i Danmark, begge afgrøder vil dog relativt let kunne dyrkes. Reduceret slagtevÌgt forventes ogsü at vÌre en mulighed i den økologiske svineproduktion, da forbrugergruppen mü formodes at vÌre positiv over for alternative produkter og villige til at betale lidt mere for specialiserede produkter.

I regi af No-cast gennemføres der pt. et demonstrationsforsøg hos en økologisk landmand, der skal afklare, om fodring med korn og slagtning af grisene ved en lavere slagtevÌgt er løsningen til hangriseproblemet.

LĂŚs mere om det ICROFS koordinerede Organic RDD projekt pĂĽ: http://www.icrofs.dk/Sider/ Forskning/organicrdd_nocast.html

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening GRÆS

GRÆSMARKERNE ER I FOKUS Det fine håndværk, græsmarksstyring, har tendens til at blive mere kompliceret, efterhånden som man fordyber sig. Måske ikke så underligt, men det kan godt komme til at se lidt vægelsindet ud, når vi både anbefaler at pudse græsmarkerne af og lade det sidste slæt stå, i samme nyhedsbrev.

Men der er erfaringsbaseret viden, som det hedder, der viser, at den traditionelle græsmarkspleje med fordel kan justeres. Årsagen er nok først og fremmest, at efteråret generelt er blevet mildere, længere og vådere. Så vi synes, du skal overveje begge anbefalinger og fundere lidt over, hvordan du kan bruge det i din græsmarksstyring.

Redaktionen.

LAD DET SIDSTE SLÆT STÅ…

I stedet for at tage et sidste slæt i oktober eller november kan du overveje at lade græsset stå til næste år og i stedet starte afgræsningssæsonen 2-3 uger tidligere end normalt. Afgræsningen startes jo typisk i slutningen af april, men på denne måde vil man kunne starte en siesta-afgræsning (nogle timer hver dag omkring middagstid) allerede omkring kirsebærtræernes blomstring mellem 1.og 10. april. Det er oplagt på staldnære marker, på ny-udlagte marker eller forud for majs. Marker, der ligger lidt længere fra stalden, kan evt. afgræsses med store kvier, hvis foråret er mildt, og der er mulighed for at tilskudsfodre i f.eks. en høhæk.

FORDELENE ER: Tidligere start af afgræsning – billigere fodring, køerne er glade for det og kvitterer evt. med mere mælk.

Bedre udnyttelse af foderet – sidste slæt er dyrt at tage, få FE og kvaliteten som regel ringe.

Skånsomt for marken – tungt maskineri på våde marker ødelægger græsmarken. Det har været tilfældet i de forgange to år.

ULEMPERNE ER: Fare for sneskimmel - dog kun ældre græsmarker er udsat.

Bøvlet at skulle hegne marker ind. Økodagen ligger først sidst i april. (slip køerne fri-dagen).

MARTIN BECK Mail: mab@okolgi.dk Mobil: 2342 4980

PLEJE AF GRÆSAREALER INDEN VINTER Afgræssede marker må ikke gå ind i vinteren med totter af langt græs, hvor køerne har klattet, når de skal være græsmarker næste igen. Hvis der kun har været afgræsset på marken, er der sandsynligvis mere end 25 pct. af arealet, der nu er vraggræs, og det er for meget. Disse marker skal enten afpudses eller bedre og billigere, græsses ned i ca. 7 cm’s højde af kvierne.

Afpudsning bør ske senest 1. oktober, så kan græsset nå at gro lidt igen inden vinter. Hvis der er for meget materiale til, at det bare kan forsvinde ned, skal det rives sammen og fjernes.

Afpudsning med kvier eller stude er rigtig godt for græsmarken og billigt, hvis kvierne ellers trives på arealet, hvilket absolut er en forudsætning. Hvis græsset er forholdsvis kort og let fordøjeligt og sikkert også har et højt proteinindhold, er det for stærkt for dyrene.

Derfor er det rigtig godt at give dem en balle halm eller tungt fordøjeligt ensilage som supplement. Hvis man har en overdækket høhæk, er det fint, men det fungerer også godt at lægge en rundballe ensi-

lage eller halm på den flade side og skære plast og net/garn af den, så kan dyrene selv ordne resten. Husk: kig efter at de trives og ikke får lungeorm og hoster.

Når det er kvier, der pudser marken ned, lider græsmarken ikke under at blive sent afgræsset. Sidste frist er den, naturen pludselig kan sætte i form af for dårligt vejr, frost og sne, men er der foder til rådighed og et skur med læ for dyrene, kan de nærmest afgræsse året rundt.

Jeg vil gerne henvise til den lille artikel, Thorkild Nissen skrev i Økologi & Erhverv nr. 549 af 15. august i år, om stribeafgræsning med kvier og stude i efteråret. Her kan man læse yderligere om emnet.

HOLISTISK AFGRÆSNING - HVAD ER NU DET? Traditionelt har vi herhjemme valgt at græsse i reguleret storfold, stribegræsning eller foldafgræsning. I ingen af disse afgræsningssystemer får græsset lov til at blive ret gammelt, før det afgræsses. Det er derfor ungt græs, som ikke har udnyttet sit vækstpotentiale, der afgræsses.

Der er flere ulemper ved traditionel afgræsning: Indholdet af næringsstoffer i ungt græs matcher ikke kvægets ernæringsmæssige behov – proteinindholdet er for højt og strukturindholdet for lavt.

Parasitter, eks. lungeorm, trives bedst, når der ikke er for lange intervaller imellem afgræsning.

Kort græs har korte rødder, som ikke er så gode til at samle næringsstoffer og binde vandet.

Kort græs har mindre bladmasse, som udnytter solens indstråling dårligere.

Det er nødvendigt at omlægge græsmarkerne med 2-4 års mellemrum for at holde dem produktive og undgå kløvertræthed.

Biodiversiteten i sædskiftegræs er ringe i forhold til

SOJAMELASSE – EN NY GØDNING TIL ØKOLOGER

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

CARSTEN MARKUSSEN cma@okologi.dk Mobil: 3062 7215

Mail: tbn@okologi.dk Mobil: 4025 6047

NATURPLEJE

SÅDAN GØR DU Brug mange forskellige naturplejetiltag og vurdér plejetiltaget i forhold til det udvalgte sted, den gavnlige effekt og prisen. Udvælg hvilke tiltag du tager i år.

Planlæg fremtidig naturpleje sammen med markplanen. Undersøg mulighederne for at få støtte til naturplejen.

Lav vildtvenlig høst ved at sætte skræmmemidler op dagen før. Afsøg marken med hund og kør fra midten af marken og ud til kanten.

Har du fritliggende gravhøje eller vandhuller på over 100 m2 og under 2000 m2, kan du søge enkeltbetaling. Du får penge for at passe på eksisterende natur, der giver en masse liv på bedriften - det er da win win.

cma@okologi.dk Mobil: 3062 7215

lunde til det, man giver for kalium i patentkali eller vinasse, oveni dette får man som i vinasse kvælstof, svovl og lidt fosfor med i handlen.

Sojamelasse kan bestilles hos Nørreådalens BioM v. sekretær Berit Kolind på tlf. 87282647.

CARSTEN MARKUSSEN OG THORKILD NISSEN

PLANLÆG DEN ÅRLIGE NATURPLEJE VED MARKPLANLÆGNING

CARSTEN MARKUSSEN

Et restprodukt efter proteinudvinding af konventionelle GMO-fri sojabønner er blevet godkendt som konventionel gødning, som kan bruges af økologer som en kvælstofgødning under 70 kg N/ha-reglen.

Hvis det blandes i gylle med under 25 pct., kommer det ind under husdyrgødningsreglerne.

Produktet er flydende med 25 pct. tørstof og indeholder i gennemsnit 5 kg kvælstof, 5 kg svovl, 1,75 kg fosfor og 11,25 kg kalium pr. ton. Der produceres op til 200 ton om dagen, og man skal som aftager selv kunne opbevare det i en gyllebeholder el. lign.

Prisen er 85 kr./ton, leveret i en radius på 80-100 km fra fabrikken i Hornsyld. Prisen svarer nogen-

vedvarende græsmarker, hvor langt flere sorter får mulighed for at etablere sig.

Holistisk afgræsning kan være svaret på begrænsningerne i det traditionelle afgræsningssystem. Systemet breder sig blandt mælkeproducenter i USA, og herhjemme har fire kvægproducenter ivrigt praktiseret afgræsning efter holistiske principper i denne afgræsningssæson – mange dyr per ha, hyppige foldskifter og lang hviletid (30-60 dage).

Hør om deres erfaringer onsdag d. 24. oktober i Sdr. Felding og se, om du kan undgå at blive smittet af deres begejstring.

Den bedste naturpleje opnås ved at gøre lidt hvert år, og i mange tilfælde har naturen brug for pleje en gang om året eller mere rutinemæssigt for at bevare sin værdi. F.eks. skal arealer med græs slås eller afgræsses og naturstriber med vinterfoder etableres med frø af etårige og flerårige planter.

En god måde at følge op på naturplejen på er at gennemgå det en gang om året. Her kan du også planlægge næste års naturpleje, så den passer med markplanen og de øvrige årlige arbejdsgange.

GODE TIPS Lav et eller to naturplejetiltag om året. Det gør det overskueligt at komme i gang.

Nogle tiltag skal fastholdes i mange år, før resultatet for alvor ses. Notér evt. det du observerer i løbet af året, så du kan følge udviklingen.

MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk (Pt. på orlov)

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. september 2014 nr. 551

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTERLEDER FOR Ă˜KOLOGISK HĂ˜STMARKED, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

TAK, LANDMÆND! 47.000 danskere hoppede i gummistøvlerne og regntøjet i weekenden og benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale, økologiske landmand og komme tĂŚttere pĂĽ fødevarerne. Det kunne kun lade sig gøre, fordi 76 landmĂŚnd havde valgt at invitere indenfor pĂĽ gĂĽrdene til Ă˜kologisk Høstmarked.

At Høstmarkedet pĂĽ trods af regnvejret kunne tiltrĂŚkke sĂĽ mange gĂŚster skyldes isĂŚr, at vĂŚrterne er gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement. HøstmarkHGHW Ă€N L nU GHVXGHQ VHOVNDE DI KHOW Q\H Y UWHU GHU IRU første gang havde valgt at vĂŚre med. Fra Ă˜kologisk At HøstLandsforening vil vi gerne markedet sig tak til alle vĂŚrter og pĂĽ trods hjĂŚlpere, der havde afsat af regnvejret kunne tid og ressourcer til at tiltrĂŚkke sĂĽ mange afholde et høstmarked.

“

gĂŚster skyldes isĂŚr, at

Høstmarkedet er hele vÌrterne er gode til den økologiske fødevareat skabe et stembranches fÌlles nationale ningsfuldt og autenevent. Visionen er at tisk arrangement. skabe en landsdÌkkende aktivitet, som sÌtter fokus pü kvaliteten og mangfoldigheden af de økologiske fødevarer. Ideen bag Høstmarkedet er, at forbrugerne skal komme ud pü landet for at opleve, hvor fødevarerne produceres, og hvor de kan tale med en landmand, eller se hvordan dyrene trives. Pü den müde er Høstmarkedet et levende billede af Danmarks økologiske spisekammer. Det er en unik kulisse, og den skal vi holde fast ved, men ogsü huske at videreudvikle pü.

Høstmarkedet er ogsĂĽ med til at give vores børn et forhold til, hvor vores mad kommer fra. I en ny reprĂŚsentativ undersøgelse lavet af A&B Analyse for Ă˜kologisk LandsIRUHQLQJ VYDUHU WUH XG DI Ă€UH GDQVNHUH DW GHW HU ¡PHJHW YLJWLJW¡ HOOHU ¡YLJWLJW¡ DW GHUHV EÂĄUQ O UHU KYRU IÂĄGHYDUHUQH kommer fra. Samtidig er det i dag de fĂŚrreste børn, der har en naturlig tilknytning til landbruget. Derfor er det godt, at børnene til Høstmarkedet fx kan møde dyrene og vĂŚre med til at rive grøntsager op af jorden eller lave friskpresset ĂŚblesaft. Det er med til at sikre, at nĂŚste generation vokser op med et forhold til, hvor maden kommer fra.

Tak for opbakning til alle, der har vĂŚret med til Ă˜kologisk +ÂĄVWPDUNHG

%DJHUVYHQGHQH IUD ,O )RUQDLR NDQ VH IUHP WLO PHUH SODGV RJ EHGUH DUEHMGVIRUKROG QnU GH QRYHPEHU Ă \WWHU RWWH NP PRG V\G QnU DOOH DNWLYLWHWHU VDPOHV L VDPDUEHMGVSDUWQHUHQ 7ULDQRQV V\Y nU JDPOH EDJHUL L .DVWUXS

Il Fornaio overtager Trianon Det italienske hündvÌrksbageri Il Fornaio laver partnerskab med hündvÌrksbageren Trianon. De har en ambition om at skabe Københavns største og bedste lokale bageri BAGERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det nye partnerskab er indgüet som led i et glidende generationsskifte, hvor Il Fornaio i løbet af fem ür overtager Trianon.

Adm. direktør i Il Fornaio, Susanne %R\H 1LHOVHQ EHWHJQHU GH WR ÀUPDHU VRP et godt match. For mens Il Fornaio har udviklet et hundrede procent økologisk sortiment, som primÌrt bestür af italiensk-inspireret bake-off brød til dagligvarehandlen, er Trianon Bageri kendt for et sortiment af fÌrdigbagte brød og kager, som sÌlges til cafÊer og restauranter og bygger pü solide danske bagertraditioner.

- Det er utroligt svÌrt at tjene penge pü brød pü grund af konkurrencen fra de store industribagerier, men vi für masser af synergier ved at gü sammen med Tria-

non, hvor vi kan optimere produktionen, uden at det gĂĽr ud over kvaliteten, siger Susanne Boye Nielsen.

Kompromisløst hündvÌrk Mület er at etablere Københavns mest kompromisløse lokale bageri - hvor Il Fornaio A/S byder pü kompromisløst italiensk hündvÌrk og Trianon A/S pü kompromisløst dansk hündvÌrk. Begge selskaber fortsÌtter sÌrskilt - blot fra samme adresse.

Begge virksomheder har et halvt hunGUHGH DQVDWWH RJ VRP OHG L DIWDOHQ à \Wter Il Fornaio alle ansatte til Kirstinehøj i Kastrup, hvor Trianon i 2007 indrettede et nyt bageri.

Susanne Boye Nielsen betegner det kommende samarbejde og den gradvise overtagelse af Trianon som den perfekte OÂĄVQLQJ Sn Ă HUH DI GH XGIRUGULQJHU VRP begge parter stod over for.

- De to brødre, som ejer Trianon, er 66 og 70 ür, og ingen i deres familie ønsker at overtage bageriet. Samtidig var vi blevet opsagt, da de bygninger, vi har lejet, skal rives ned for at give plads til nye boliger, siger hun.

Bager i døgndrift Set fra en driftsmÌssig vinkel betegner

Susanne Boye Nielsen det som en kÌmpe fordel, at Trianons bagere normalt gür hjem ved 02-tiden. Pü det tidspunkt plejer de første Il Fornaio-bagere at møde ind, og den døgnrytme giver en optimal udnyttelse af produktionsapparatet, og hun betegner partnerskabet som en unik mulighed for at skabe et mangfoldigt brødunivers med friskt brød til hele Storkøbenhavn og bake-off-brød til hele landet.

Mere økologi i ovnen I løbet af de kommende ür forventer Susanne Boye Nielsen, at økologiandelen hos Trianon vil vokse, mens der bliver skruet ned for antallet af E-numre og tilsÌtningsstoffer. Samtidig er det planen DW LQGI¥UH à HUH ORNDOH UnYDUHU - Jeg har allerede vÌret i kontakt med à HUH SURGXFHQWHU VLJHU 6XVDQQH %R\H Nielsen.

Hun fortsÌtter som administrerende direktør for begge selskaber, mens Il Fornaios grundlÌgger, Elvio Milleri, für ansvaret for kvalitet og produktudvikling.

De nuvÌrende ejere af Trianon, Jørgen Bøje Vinther og Max Vinther vil i en overgangsperiode fortsÌtte som bagermestre og direktører i Trianon A/S.

MAD & MARKED

12. september 2014 nr. 551

‡•–‹˜ƒŽ ‡” —�‹�– ˜‹�†—‡ –‹Ž ˜‡”†‡� ‘‘† ‡•–‹˜ƒŽ –”§��‡” —†‡�Žƒ�†•�‡ Œ‘—”�ƒŽ‹•–‡” –‹Ž ƒ��ƒ”�

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

To hold udenlandske journalister fra Norge, Sverige, Tyskland, England og Holland har de seneste dage vÌret pü rundtur i Danmark for at hente inspiration til reportager og nyheder om dansk økologi.

En hündfuld af dem sluttede deres besøg pü Food Festival i Aarhus,

som igen i ür kunne mønstre en større hÌrskare af smü og store økologiske producenter.

VĂŚrt for presseturene var Helene Birk, eksportchef i Ă˜kologisk Landsforening, og hun oplyser, at de udenlandske medier spiller en central rolle i den løbende bearbejdning af de vigtigste danske eksportmarkeder. Det skyldes ikke mindst, at de skriver for fag- og madpressen i de nĂŚrmeste nabolande, som tilsammen aftager over tre fjerdele af den danske økologieksport.

- Vi vil gerne brande dansk økologi og vise dem den mangfoldighed, som kendetegner den danske pro-

›•–‹ˆ–‡– ’”‹• ‰‹Â? –‹Ž Â?‘”†Œ›•Â? ‹Ž†•Œ§Ž Den økologiske omlĂŚgningsbølge ruller ind over landet, og der er mange ildsjĂŚle, som fortjener en anerkendelse for deres arbejde med at udbrede økologi i storkøkkenerne rundt omkring i Danmark, mener Ă˜kologisk Landsforening. For at give dem et skulderklap har foreningen indstiftet Ă…rets Ă˜kopris, som blev uddelt for første gang pĂĽ Food Festival.

Prisen gik til regionsformanden for Kost- og ErnĂŚringsforbundet i Nordjylland, Marian Aagaard, og begrundelsen blev leveret af Torben Blok, projektleder i Ă˜kologisk Landsforenings foodservice-team: - Du modtager prisen, fordi du dagligt sĂŚtter handling bag holdning, og fordi du har placeret dig selv helt centralt i forhold til at begejstre og fĂĽ sat fokus pĂĽ økologien i en landsdel, hvor der er gang i en stor ÂĄNRORJLVN RPO JQLQJ RJ KYRU GHU VNDO Ă€QGHV Q\H OÂĄVQLQJHU IRU DW Qn mĂĽlet. Ă˜kologi kan ikke stĂĽ alene, der skal ogsĂĽ vĂŚre mennesker bag gryderne, som er klar til at lave god økologisk mad, og for dem er du altid klar til at gĂĽ i front, sagde han til Marian Aagaard under overrĂŚkkelsen af økoprisen.

Hun har bl.a. vĂŚret med til at starte Ă˜KO Nord, som er et økologisk netvĂŚrk, der arbejder for at udbrede forstĂĽelsen for økologi, og hun sidder i styregruppen for landsdelens store omlĂŚgningsprojekt, Egologika.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

‹™‹ Ď?Œ‡”Â?‡” Â?‘Â?• ’¤ ˆ”—‰– ‘‰ ‰”ÞÂ?–

De udenlandske journalister besøgte bl. a. AalbĂŚk Specialiteter. duktion af økologiske fødevarer, og som er en af ĂĽrsagerne til, at dansk detailhandel har en førerposition, nĂĽr det gĂŚlder salg af økologi, siger Helene Birk. ‘‰‡Â? •Â?ƒŽ †”‹˜‡ —†˜‹Â?Ž‹Â?‰‡Â?

Reportager i relevante fagmedier gør hendes arbejde betydeligt nemmere, nür hun skal ud at banke dørene ind til indkøberne hos de nordiske og tyske dagligvarekÌder og grossister, og samtidig giver presseturene nogle vigtige kontakter, som kan udnyttes ved kommende eksportfremstød - Det betyder meget, at potentielle eksportkunder har lÌst om de danske produkter i lokale medier, som de har tillid til, siger Helene Birk.

Samtidig hüber hun, at Danmarks rolle som foregangsland og hele den danske omlÌgningsmodel vil give inspiration til, at eksportmarkederne følger i vores fodspor og meget gerne med danske rüvarer.

- Men salget komme ikke af sig selv, og vi vil gerne vise, at vi kan vĂŚre en god sparringspartner for kunderne, og at det er nødvendigt, at der er nogen, der driver udviklingen, siger Helene Birk. ƒ––‡ ’—Â?Â?–—Â? ’¤ ‘‘† ‡•–‹˜ƒŽ Det første hold journalister kom fra fagpressen inden for dagligvarehandel og foodservice, og de landede i

Ă…rhus midt i Den Ă˜kologiske Uge, hvor de blev indkvarteret pĂĽ det økologiske Hotel Guldsmeden. NĂŚste dag bød menuen pĂĽ et tĂŚtpakket program med besøg hos tre økologiske producenter af henholdsvis ĂŚg, mĂŚlk og svinekød. Fredag indledte de udenlandske journalister dagen med et besøg ved de store gryder hos omlĂŚgningsprojektet Ă˜koLøft Aarhus. Derefter fulgte butiksbesøg i Rema 1000, Kvickly Ă…byhøj og SuperBrugsen, inden kursen blev sat mod et effektfuldt punktum pĂĽ Foodfestival 2014 pĂĽ Tangkrogen i Aarhus.

PĂĽl Christiansen fra Dagligvarehandelen i Norge kunne sĂĽledes rejse hjem med mange interessante noter pĂĽ blokken: - Jeg ved endnu ikke hvilke historier, jeg vil skrive, men vi skriver løbende om økologi og laver normalt tre større økologi-tillĂŚg i løbet af ĂĽret, sĂĽ jeg har mange ting med hjem, som jeg kan bruge senere, sagde den norske journalist inden afrejsen fra Aarhus. ”ƒ –‡Â?„”‘‡Â? –‹Ž Â?—–Š‡Â?Ž—Â?† I denne uge er et nyt hold journalister pĂĽ dansk visit. Denne gang gĂŚlder det primĂŚrt madskribenter. De tager temperaturen pĂĽ Københavns økologi via restaurant- og virksomhedsbesøg.

DAGLIGVARER: DiscountkÌden Kiwi har som den første dagligvarekÌde herhjemme fjernet moms pü alt frugt og grønt i sine 104 butikker. I forvejen har kÌden lÌnge tilbudt økologi med halv moms, men fremover bliver den sidste halvdel af momsen ogsü barberet af de økologiske Ìbler RJ NDUWRà HU PHQV WLOEXGGHW RP halv moms pü det øvrige økosortiment fortsÌtter.

Dermed lytter kÌden til de 85 procent af danskerne, der ifølge en undersøgelse som bureauet IUM har lavet for Kiwi, ønsker momsen fjernet fra sunde produkter som frugt og grønt.

- Der er rigtig mange danskere, som gerne vil leve sundere, men ogsĂĽ mange der mener, at det er for dyrt at leve sundt i Danmark.

Det har vi lyttet til og fjerner nu momsen pü alt frugt og grønt, siger Carsten Hansen, kÌdedirektør i Kiwi.

˜‡” –”‡†Œ‡ Â?ĂžÂ?Â?‡Â? ‡” ‹ Â?¤Ž ‡– ¤” ÂˆĂžÂ” †‡ƒ†Ž‹Â?‡ OMLÆGNING: Over en tredjedel af København Kommunes 900 køkkener har nu nĂĽet mĂĽlet om 90 procent økologi mere end et ĂĽr før deadline, og det blev de hyldet for af direktøren for Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger, da huset holdt den ĂĽrlige markedsdag: - Vi hylder jer i dag, fordi I er de første, der har taget skeen i den anden hĂĽnd. Fundet kniven frem, smidt pulveret og de andre fĂŚrdigvarer ud og har fuld gang i bageriet og sĂŚsonens rĂĽvarer.

Meldingerne er, at det er blevet sjovere at lave mad. For mig er I køkkenmedarbejdere hverdagens helte. Det er jer, der skaber mÌthed og glÌde og sikrer, at byens smü og store forstür at smage forskel pü skidt og kanel.

Tak for det.

Šƒ�‡ †‹‰ –›�† ‘‰ •—�†

”Žƒ ‘‘†• †”‘’’‡” ‰”ÞÂ?– •Ž‘‰ƒÂ?

”‰ƒÂ?‹… ƒ–—”‡ „‡Â?›––‡†‡ ‘‘† ‡•–‹˜ƒŽ –‹Ž ƒ– ŽƒÂ?…‡”‡ –‘ •Žƒ‰• ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ’”‘–‡‹Â?ÇŚÂ•ÂŠÂƒÂ?‡

0(-(5, *HQQHP à HUH nU KDU den nordiske mejerigigangt Arla markedsført sine produkter via sloganet ’Closer to nature’, men nu bliver det grønne slogan udskiftet med ’Let in the Goodness’ eller pü dansk ’Nyd det gode’, som vel mest kan beskrives som et forsøg pü at komme tÌttere pü forbrugerne.

- ’TÌttere pü Naturen’ har vÌret en fantastisk drivkraft bag nye idÊer og investeringer, som har gjort Arla til verdens müske mest bÌredygtige globale mejeri.

Dette arbejde fortsÌtter, mens markedsføringen af Arla-brandet nu gür tÌttere pü det, som optager forbrugeren i dagligdagen: sundhed, naturlighed og de gode øjeblikke, hedder det i en pressemeddelelse fra Arla.

- Det smager godt.

Dommen er positiv fra langt de Ă HVWH EODQGW GHW SULPÂ UW OLGW \QJUH publikum, som blev tiltrukket af Organic Natures stand pĂĽ Food Festivalen i Ă…rhus.

Som indehaver af en nyetableret virksomhed har Niels Waltersdorph ikke en stor pose penge til markedsføring af proteindrikkene, som er lavet pü basis af økologisk valle.

- Vi starter med produkterne ’Sund RJ VODQN¡ RJ ¡6SRUW RJ ÀWQHVV¡ RJ KRvedmülgruppen er overvÌgtige og sportsfolk, siger Niels Waltersdorph, VRP KDU à HUH SURWHLQSURGXNWHU L SLSH-

linen til andre kundegrupper.

Han oplyser, at proteinpulveret er WLOVDW ÀEUH PHG NXOK\GUDWHU GHU VLNUH optimal nÌring til büde muskler og hjerne, og han anbefaler, at man benytter det som et sundt supplement til den almindelige kost.

- Det er vores første übningsdag, sü I mü meget gerne gü ind pü vores hjemmeside og pü Facebook og ’like’ os, siger Niels Waltersdorph, igen og igen til de mange, som smager pü de nye proteindrikke.

Det var primÌrt Food Festivalens yngste gÌster, som blev tiltrukket af det økologiske proteinpul ver fra Organic Nature.

‹„”‡ ‰‹˜‡” Â?§–Š‡† - Det har taget et ĂĽr at udvikle produktet, og vi har fĂĽet en fantastisk modtagelse, siger Niels Waltersdorph.

Han mener, at Organic Nature har fat i noget, der er oppe i tiden, og selv om han erkender, at de øko-

ORJLVNH SURWHLQ VKDNHV EHÀQGHU VLJ L grÌnselandet mellem fødevarer og kosttilskud, beskriver han Food Festivalen som det ideelle sted at lancere pulverserien, som allerede har scoret den første store kunde.

- Vi er kommet ind hos Helsam med ’Sund og slank’, siger Niels Wal-

tersdorph.

Det produkt er tilsat ekstra inolinÀEUH VRP PHGI¥UHU HQ ODQJVRP RStagelse af proteinet, sü man føler sig mÌt i lÌngere tid.

Poserne med 30 g proteinpulver koster 16 kr. og fĂĽs i smagsvarianterne lakrids, vanilje og chokolade.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

12. september 2014 nr. 551

Skovsgaard Madmarked har fĂĽet en forrygende start, og etableringen af en satellit i Svendborg skal vĂŚre med til at holde omsĂŚtningen oppe i vinterhalvĂĽret.

Medvind for madmarked Stor lokal opbakning til Skovsgaard MadMarked som skaber nye arbejdspladser i udkantsdanmark MADMARKED TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Hvor er her skønt.

Den sidste af et selskab pü seks damer er netop trüdt ud under den varme sensommersol i gürdhaven pü Skovsgaard MadMarked. I hünden har hun en tallerken fyldt med salater og andre lÌkkerier fra frokostbuffeten. Fra de hvidmalede havemøbler har gÌsterne udsigt til godsets hovedbygning og den omkransende YROGJUDY KYRU HQ ÀVNHKHMUH VWU NNHU KDOV IRU DW ¥MQH ÀVN XQGHU GHW VNULJgrønne tÌppe af alger.

GĂŚsterne er alle fra Langeland og netop lokalbefolkningens opbakning bag madmarkedet er en af hovedĂĽrsagerne til, at Skovsgaard MadMarked blev en succes fra dag ĂŠt.

En anden hedder Susanne Larsen, eller Sus, som alle kalder hende. Hun er ildsjÌlen bag Langelands nye madmarked, som gør op med fordommene om, hvad der er muligt i udkantsdanmark.

Kunderne kommer igen Pü selve übningsdagen besøgte 1500 mennesker det nyindrettede madmarked, og siden har antallet af gÌster ligget vÌsentligt over normalen.

- Der kommer mennesker, som aldrig har vÌret her før, og de kommer igen, siger Sus, der betegner cafÊen

som en slags forsamlingshus. Der er plads til knap 100 spisende gÌster, og lokalet har dannet rammen om EnGH EU\OOXSSHU RJ NRQÀUPDWLRQHU - Til daglig har vi ikke noget fast menukort. Vi kigger pü, hvad vi har af rüvarer. Det giver mere ro i køkkenet, men sü lÌnge folk husker at bestille, kan vi lave nÌsten alt, siger Sus. Hun har altid lavet mad, men selv om hun tidligere har arbejdet som hündarbejdslÌrer og underviser pü en efterskole, kan hun styre meget andet end strikkepinde og teenagere, og selv om hun har det lidt vanskeligt med titlen som direktør, kan hun godt lide at vÌre hende, der trÌkker i trüdene.

6LGHQ KXQ à \WWHGH WLO /DQJHODQG IRU ÀUH nU VLGHQ KDU KXQ DUEHMGHW VRP zumba-instruktør, og i ür er hun desuden instruktør pü Langelandsrevyen.

Det gør Sus til et kendt ansigt pü hele øen, og det er en kÌmpe fordel, nür man skal løbe en ny virksomhed i gang.

Realiserer en gammel drøm Da hun første gang hørte om planer om at etablere et madmarked pü Skovsgürd Gods, var hun leder af Blomstercafeen for udviklingshÌmmede i Svendborg. Det var oprindeligt kÌrligheden til en mand, som lokkede hende til Langeland, og da hun sü cafÊen pü det gamle gods, blev hun forelsket igen.

- Hold op, hvor var det hyggeligt.

Jeg var slet ikke i tvivl. Jeg fylder 50 nÌste ür, og her kunne jeg realisere en gammel drøm, uden selv at skyde penge i det, siger Sus. Hun holdt det første møde med PrÌstø Madmarked 27. februar, og kunne akkurat nü at opsige sit job

dagen efter, sĂĽ hun kunne tiltrĂŚde som madmarkedsdirektør 1. april. ˜‡”•Â?—† †‡Ž‡• Ď?Â‹ÂˆÂ–Â›ÇŚĎ?‹ˆ–› - Vi aftalte, at PrĂŚstø MadMarked skyder de krĂŚvede 50.000 kr. ind i selskabet, mens jeg skyder al min energi ind i det, siger Sus. Hun er ikke ansat og fĂĽr kun den aftalte løn, hvis der er et overskud, nĂĽr alle udgifter er betalt.

- Bliver der et overskud, deler vi GHW ÀIW\ ÀIW\ RJ MHJ KDU KDIW GHQ I¥Uste müned med overskud, smiler direktøren, som har taget en sjÌlden pause fra arbejdet og nyder solen langs den trÌterrasse, som løber langs cafÊbygningen.

Hun sympatiserer hundrede proFHQW PHG KHOH JUXQGÀORVRÀHQ RP DW lave kvalitetsmad af økologiske rüvarer fra lokale producenter.

- Madmarkedet er blevet hele mit liv, siger Sus.

direktøren, og de er enige om, at der skal vÌre gang i køkkenet hele tiden, hvis det skal give mening at holde cafÊen üben hele üret, og det er planen.

‡” •Â?ƒŽ ˜§”‡ Ž‹˜ ‹ Â?ĂžÂ?Â?‡Â?‡– 'H Ă HVWH J VWHU NRPPHU EnGH IRU maden og hyggen, og inden de stikker afsted, kan de fylde deres indkøbsnet med hjemmelavet chillisovs, ketchup, syltede snackpeber, bolchebeder og syltetøj eller friskhøstede grøntsager fra godsets store have.

Andre køber nybagt brød, kager eller kød, og sortimentet er sammensat, sü kunderne ikke behøver at besøge andre dagligvarebutikker for at gøre de nødvendige indkøb.

Da avisen er pü besøg, dufter der af krydderier fra det übne køkken i cafÊen, hvor Kristine Holt er i fÌrd med at koge en større portion marmelade af fynske blommer. Hun er den eneste fastansatte ud over

”ÞÂ?– ˆ”ƒ ‡‰‡Â? Šƒ˜‡ Mens blommemarmeladen koger fĂŚrdig i køkkenet, og de fyldte glas fĂĽr en tur i ovnen for at pasteurisere marmeladen, viser naturvejleder Marianne Krag Petersen et par gĂŚster rundt i godsets store urte- og grøntsagshave. Hun har ansvaret for haven, som leverer mange af rĂĽvarerne til madmarkedets køkken.

For at dÌkke behovet for grøntsager har hun i ür udvidet arealet, sü haven omfatter en halv hektar, og for hende er det en god fornemmelse at se palmekül, pastinakker, selleri, porrer og krydderurter i alle afskygninger blive brugt eller solgt 100 m fra, hvor de er dyrket.

- Vi kan ikke dĂŚkke hele madmar-

kedets behov, men de kommer langt med vores grøntsager, siger Marianne Krag Petersen. ˆ–‡”Ž›•‡” §‰ ‘‰ ‰”ÞÂ?– Imens har godsets gartnermedhjĂŚlper travlt med at trĂŚkke rødbeder op af den tunge lerjord, og der er top pĂĽ lĂŚsset i trillebøren, da han kort efter sĂŚtter kurs mod køkkenet. Dagen efter udgør rødbederne hovedingrediensen i den ugentlige torsdagsmenu/buffet. I denne uge bestĂĽr den af rødbedesuppe med friskbagt brød og diverse tilbehør. Pris 98 kr.

- Folk gür ikke sü meget op i økologien eller Danmarks Naturfredningsforening. De gür op i det lokale, lyder vurderingen fra Sus. Selv om Skovsgürd Madmarked har fundet en del lokale producenter, er der stadig huller i sortimentet.

- Jeg skal helt til Ringe for at hente Ìg, og jeg mangler ogsü drivhusgrøntsager, siger Sus.

Skovsgaard MadMarked har nogle fantastiske rammer og nyder godt af en kÌmpe grøtsagshave, som bliver passet af naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

MAD & MARKED

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. september 2014 nr. 551

19

MadMarked ĂĽbner satellit i Svendborg Ă˜ko Mor i Svendborg bliver lillesøster til Skovsgaards MadMarked MADMARKED TEKST: JAKOB BRANDT

Skovsgaard Gods Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregürd pü Sydlangeland, som üret igennem laver natur-arrangementer for børn og voksne. ɝ Det 390 ha store gods drives som et økologisk naturlandbrug med landbrug og skovbrug som vigtigste indtÌgtskilder.

Skovsgaard MadMarked Skovsgaard Madmarked er etableret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, der driver Skovsgaard Gods. ɝ Susanne Larsen og MadMarked A/S ejer i fÌllesskab driftsselskabet Skovsgaard MadMarked ApS. ɝ Som de øvrige madmarkeder betaler hun otte procent af omsÌtningen til Madmarked A/S, som stür for bogholderi, lønregnskab og PRaktiviteter via Facebook m.m.

For at sikre en stabil afsĂŚtning af frisklavet mad og hjemmelavede hyldevarer i de stille vintermĂĽneder har Skovsgaard MadMarked pĂĽ Langeland overtaget butikken Ă˜ko Mor i hjertet af Svendborg. PĂĽ tirsdag kl. 9 ĂĽbner den som Svendborg MadMarked.

MadMarked-bølgen ruller dermed videre og omfatter nu fem butikker.

Den første sü dagens lys i forüret 2013, da fødevareivÌrksÌtterne Jesper Skibstrup og Birgitte Escherich übnede PrÌstø MadMarked.

Det skete som en reaktion pü et komplekst og ugennemskueligt fødevaresystem, hvor kunderne alt for ofte fylder indkøbsnettet med ubÌredygtige varer, som er produ-ceret ved hjÌlp af kemi og tilsÌtningsstoffer.

PrÌstø-butikken har siden inspireret til nye madmarkeder i Store Heddinge, LynÌs, og pü Skovsgaard Gods.

De har alle füet sü meget medvind, at initiativtagerne løftet sløret for en meget ambitiøs vÌkststrategi, som i løbet af fü ür skal fü op mod 80

Genvej til mange kunder Havde man spurgt landets detailhandelseksperter om gode placeringsmuligheder for et nyt økologisk madmarked, var et isoleret gods pü Langeland nÌppe dukket op blandt svarene.

Samme bekymring strejfede Susanne Larsen, inden hun mod alle odds i løbet af kun et halvt ĂĽr forvandlede Langelands nye madmarked fra interessant ide til solid succes. Men med udsigt til et vinterhalvĂĽr, hvor antallet af turister nĂŚppe kan undgĂĽ at svinde ind, var hun derfor straks klar til at slĂĽ til, da Ă˜ko Mor blev til salg.

Butikken i Brogade 37 har gennem mange ür har vÌret plottet fast ind pü indkøbsruten hos mange økologiske kunder fra den sydfynske købstad, og Susanne Larsen har overtaget butikken sammen med et kommende vÌrtspar fra København.

- Jeg anser Svendborg-butikken som en nødvendighed for at drive vores madmarked pü Langeland, siger Susanne Larsen.

I de første müneder kommer hun til at bruge en del timer i butikken, LQGWLO GH VM OODQGVNH PHGHMHUH à \WWHU til Sydfyn senere pü üret.

Frisk og sund take-away - Vi skal sĂŚlge sandwich og frisklavet mad som take-away bĂĽde til frokost og som aftensmad til den travle fa-

milie, som vil have noget kvalitetsmad, siger Susanne Larsen.

Pü grund af butikken lille størrelse pü 70-80 kvm. er der ikke plads til at indrette et komplet madmarked med cafÊ og stort køkken, sü der bliver mere tale om en butik med et stort udvalg af lokalt producerede basisvarer som mel, mejeriprodukter, kød, frugt og grønt m.m. Meget af maden vil blive produceret i industrikøkkenet pü Skovsgaard MadMarked. Netop samarbejdet mellem de lokale madmarkeder er et vigtigt element i strategien bag madmarkederne, som gür den modsatte vej af den etablerede dagligvarehandel.

- Der hvor supermarkedskĂŚder ikke kan blive mega nok, kan MadMarked ikke blive mikro nok. Vi tror pĂĽ mikro-universer, fordi de skaber tryghed, gennemskuelighed og fĂŚllesskab i modsĂŚtning til den industrielle tĂŚnkning, der i stedet reprĂŚsenterer manglende bĂŚredygtighed, siger Birgitte Escherich.

Web-shop übner snart NÌste step i jagten pü en bÌredygtig forretning bliver übningen af en webshop senere pü üret. Den vil tilbyde et bredt udsnit af de fÌrdigvarer, som bliver lavet i køkkenet pü Skovsgaard Gods, der drives af Danmarks Naturfredningsforening.

Det giver Susanne Larsen et begrundet hĂĽb om, at en del af foreningens 120.000 medlemmer vil benytte netbutikken.

Højbyhus sĂŚlger butik Efter fem travle ĂĽr med to butikker vĂŚlger Mogens Jensen og Dineke Doppen at sĂŚlge Ă˜ko Mor i Svendborg

Efter overtagelsen nedlagde de bageriet i den lille Svendborg-butik RJ VLGHQ KDU 0RJHQV -HQVHQ Ă HUH gange hver uge taget turen fra Højby med friskbagt brød til Ă˜ko Mor, hvor han ogsĂĽ tilbringer en del tid bag disken.

BUTIK

Fem gode ür i Svendborg - Butikken løb rundt, men ud over lønnen til de ansatte og en del ekstraarbejde blev der ikke meget til overs til os selv, siger Mogens Jensen.

Fremover vil Mogens Jensen og Dineke Doppen samle alle deres krÌfter om at drive Højbyhus, som er indrettet pü et nedlagte landbrug, hvor de selv bor i stuehuset.

- Vi har haft fem gode ür i Svendborg, og vi har lÌrt rigtig meget af at overtage en eksisterende butik, men nu er der behov for, at jeg kommer hjem og hjÌlper mere til pü Højbyhus, sammenfatter Mogens Jensen beslutningen om at sÌlge butikken til Svendborg Madmarked.

TEKST: JAKOB BRANDT

Sus fĂĽr en smager mens Kristine Holt t.v. laver 200 glas blommemarmelade.

madmarkeder til at spire frem over hele landet.

Den fynske øko-butik Højbyhus har efterhĂĽnden opbygget en sĂĽ solid kreds af stamkunder, at omsĂŚtningen fra søsterbutikken i Svendborg ikke lĂŚngere nødvendig. Derfor har ejerne valgt at sĂŚlge Ă˜ko Mor til Svendborg Madmarked, der vil drive butikken videre i tĂŚt samarbejde med SkovsgĂĽrd Madmarked.

Det er nu seks ür siden, at Mogens Jensen og Dineke Doppen solgte Nørregürd ved Årup og indrettede gürdbutik med eget bageri i Højby lige syd for Odense.

Kun ti mĂĽneder senere overtog de butikken Ă˜ko Mor i Svendborg, som gav dem adgang til mange sydfynske strøgkunder og en øget omsĂŚtning.

Succes med menu to go Det seneste ĂĽr har der vĂŚret utroligt meget omtale af Madmarked-

konceptet fra PrÌstø, og Mogens Jensen er glad for, at Brogade 37 i Svendborg ogsü fremover bliver et salgssted for økologisk mad. Pü sin egen stille facon gør han samtidig RSP UNVRP Sn DW GH K¥MW SURÀOHUHGH PDGPDUNHGHU Sn GH à HVWH SXQNter ligner den forretning, som han og hustruen selv har drevet gennem seks ür pü Højbyhus.

De bager mange forskellige brød og kager og laver mßsli og andre produkter, som kunderne enten kan spise i cafÊen eller købe med hjem.

- Om onsdagen har vi stor succes med at lave en dagens menu to go for 50 kroner. Vi sÌlger 30-50 portioner hver onsdag, og nür kunderne kommer, køber de brød og andre ting med hjem, siger Mogens Jensen.

Han oplyser, at det har reduceret madspildet markant, at de nu selv er i stand til at benytte rĂĽvarerne i egne retter. Samtidig henter de ogsĂĽ en del indtĂŚgter ved at sĂŚlge mad ud af huset til diverse selskaber.

- Det, vi ville med vores butik fra starten, er nu lykkes, sĂĽ jeg forventer, at vi kan sĂŚlge Ă˜ko Mor uden at gĂĽ ned i løn.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

12. september 2014 nr. 551

”‘‡Â? ‡” ¤„‡Â? til Sverige Â‘ÇŚÂ…Â‹ÂˆÂ”Â‡Â†Â‡ ˜§Â?•–”ƒ–‡” ’¤ †‡Â? ƒÂ?†‡Â? •‹†‡ ƒˆ ]”‡•—Â?† Šƒ” ¤„Â?‡– †Þ”‡Â? ˆ‘” †ƒÂ?•Â?‡ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â” EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Mange af de største danske producenter af økologiske fødevarer har for lĂŚngst fĂĽet foden inden for pĂĽ det svenske marked. I kølvandet følger andenbølgen af smĂĽ og mellemstore producenter, som gerne vil ind pĂĽ de nĂŚre eksportmarkeder. Ti af dem har tilmeldt sig Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor de ikke mindst bliver tiltrukket af økologiens store vĂŚkstrater pĂĽ den anden side af Ă˜resund.

- I det første halvĂĽr af 2014 voksede det økologiske dagligvaresalg af økologi i Sverige med 30 procent, siger Helene Birk, eksportchef i Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L).

Hun er ankerkvinde pĂĽ Ă˜Ls fĂŚllesstand pĂĽ Nordic Organic Food Fair i Malmø, som hun har store forventninger til.

- Det er det helt rigtige tidspunkt at komme til Sverige pĂĽ, siger Helene Birk, som har brugt mange krĂŚfter pĂĽ at opbygge et stĂŚrkt netvĂŚrk af kontakter til den nordiske dagligvarehandel.

Nordic Organic Food Fair Ă˜L har pĂĽ den konto allerede opbygget en god kontakt til alle de store kĂŚder pĂĽ det svenske dagligvaremarked. Derfor hĂĽber eksportcheIHQ DW 0DOPÂĄ PHVVHQ VSHFLĂ€NW YLO give nye kontakter til foodservicegrossisterne, helsekostbranchen og de lidt mindre dagligvarekĂŚder, hvor Ă HUH DI GH GDQVNH SURGXFHQWHU KDU en volumen, sĂĽ de kan vĂŚre med.

I ĂĽr er det tredje gang, at Nordic

Organic Food Fair (NOFF) bliver afholdt i Malmø.

Messen bliver afviklet sammen med Natural Products Scandinavia, som omfatter kosttilskud, naturlig kosmetik og hudpleje samt rengøringsprodukter.

Messens engelske arrangører, som holder en lignende messe i London, forventer over 300 udstillere, hvoraf over halvdelen er økologiske.

Messens svenske ambassadør Lars Larsson betegner dermed NOFF som den perfekte mulighed for at netvĂŚrke og møde nye kontakter. Samtidig WLOE\GHU PHVVHQ HW VHPLQDU PHG Ă HUH oplĂŚgsholdere, sĂĽ gĂŚsterne kan fĂĽ ny viden med hjem. ‡••‡ Ď?Ž›––‡” Â?¤•Â?‡ –‹Ž ƒÂ?Â?ƒ”Â?

- Man kan ikke sammenligne os med BioFach. Vi henvender os primĂŚrt til de smĂĽ producenter, som let forsvinder pĂĽ den store tyske messe. Hvis BioFach er VM, sĂĽ er vi EM, siger han.

Lars Larsson, som har arbejdet i den svenske helsekostbranche i mange ĂĽr, betegner derimod messen som en god ĂĽbning til det nordiske marked.

Sidste ür havde NOFF udstillere fra 34 lande og gÌster fra 67, men i ür forventer Lars Larsson, at begge de tal vokser. +DQ RSO\VHU DW 'LYHUVLÀHG Communications UK, som har en dansk direktør, oprindeligt ønskede at placere messen i København. Men prisniveauet i København var for højt.

Derfor faldt valget for tre ür siden pü det nybyggede MalmÜMässan, som kun ligger 11 minutters togkørsel fra Københavns Lufthavn.

Hvis messen fortsÌtter med at vokse, vil det formentlig ifølge Lars /DUVVRQ LJHQ NRPPH Sn WDOH DW à \WWH til København.

Hans Siegfredsen har skabt et helstøbt økologisk og fairtrade-certiÀFHUHW WH NRQFHSW PHG miljøvenlig emballage.

‡ƒʹ ‘— •‹‰–‡” Â?Ԡ •˜‡Â?•Â?‡ Â?”—• ƒÂ?• ‹‡‰ˆ”‡†•‡Â? †”‹˜‡” Tea2You og Tetemplet, •‘Â? –Þ”•–‡” ‡ˆ–‡” •‹Â? ÂˆĂžÂ”Â•Â–Â‡ ‡Â?•’‘”–‘”†”‡ MESSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ambitionen om fortsat vĂŚkst er ĂĽrsagen til, at Hans Siegfredsen og Tea2You som en af ti danske virksomheder har valgt at udstille pĂĽ Nordic Organic Food Fair i Malmø til oktober.

Tidligere pü üret deltog han pü 3/0$ PHVVHQ L +ROODQG KYRU KDQ ÀN à HUH LQWHUHVVDQWH NRQWDNWHU 'HW KDU givet blod pü tanden, og han hüber, at den svenske messe udløser de første eksportordrer.

Hans Siegfredsen har selv udviklet te-brandet Tea2You og driver netEXWLNNHQ 7HWHPSOHW VRP HIWHU ÀUH ürs drift tilsammen omsÌtter for et par mio. kr., men lige fra importen af det første parti te var han meget EHYLGVW RP DW ÀQGH HW LQWHUQDWLRQDOW klingende navn, som ville gøre sig godt i udlandet.

Han har handlet med mange kategorier af fødevarer, siden han som 26-ĂĽrig sideløbende med studierne pĂĽ Handelshøjskolen i København RSUHWWHGH VLW IÂĄUVWH Ă€UPD , GDJ handler han primĂŚrt med te, og han har bĂĽde Peter Larsen Kaffe og BKI som kunder, og med en cand. merc. i udenrigshandel som ballast ved han, at det krĂŚver et grundigt hjemmearbejde at prikke hul pĂĽ det udenlandske marked. Â?„ƒŽŽƒ‰‡Â? ¤„Â?‡” †Þ”‡Â?‡ For at skille sig ud fra mĂŚrker som Lipton og Pickwick valgte han derfor

fra starten at opbygge et internationalt brand, som büde var økologisk og fairtrade-mÌrket.

- Jeg har bevidst lagt mig et sted, hvor min kvalitet lige er en tak bedre end de store mÌrkevarer, uden at prisen er markant højere, siger Hans Siegfredsen, som importerer teen via Gemi Teas Colombo.

Teposerne med ’single estate’ højlands-te bliver pakket pü Sri Lanka, og den 62-ürige tehandler har brugt megen tid pü at udvikle en emballage, som udstrüler den rigtige kvalitet, og som dermed kan blive en vigtig dørübner til nye kunder. Han har samtidig udviklet en sortimentsÌske, der er lavet af genbrugspapir og frasorterede teblade, som han KDU VROJW WLO à HUH GDQVNH KRWHOOHU GHU gerne vil skilte med en bÌredygtig SURÀO - Min ambition er at lave det bedste sortiment af tebreve, og jeg har skabt noget, der er anderledes end de andre, siger Hans Siegfredsen, som hver uge underviser nogle timer i afsÌtningsstrategi pü Copenhagen Business Academy. Sü vÌrktøjskassen bør vÌre i orden.

—Â?Â?‡”„‹”† „Ž‹˜‡” Š‡Ž– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?

Chokolade-producent Summerbird har omlagt hele produktionen til ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ‡ˆ–‡” Ď?Ž‡”‡ ¤”• tilløb I 1986 tog Summerbird kampen op mod chokolade, der pĂĽ det tidspunkt var blevet reduceret til hyldeslik pĂĽ grund af et for højt indhold af sukker, kunstige aromaer og dĂĽrligt kakaopulver.

Med udsagnet ’Only nature’s ingredients’, skrevet pü deres chokoladeÌsker garanterede Summerbird, DW ÀUPDHWV FKRNRODGH YDU XGHQ H

numre og kunstige aromaer.

Otte ür senere har Summerbird nu taget det sidste skridt og lancerer et 100 procent økologisk sortiment.

Virksomhedens grundtanker har i mange ür vÌret dybt forankret i økologi, men ikke alle rüvarer har vÌret økologiske, da de ikke har vÌret tilgÌngelige. Det er de nu, oplyser Summerbird-direktør Mikael Grønlykke.

- For fem ür siden pübegyndte vi arbejdet med at gøre Summerbirds produkter 100 procent økologiske.

Det startede, da jeg for første gang smagte en økologisk hasselnød hos en økologisk bonde i Piemonte. En

økologisk hasselnød, der var bedre end de bedste, som vi førhen købte fra det legendariske omrüde. Bonden fortalte, at de havde et dogme om kun at dyrke deres hasselnødder 600 meter over havet. Det gav mere sol, mindre vand og dermed mere smag. Kort tid efter begyndte dygtige mandelproducenter at konvertere til økologi, og der tegnede sig et billede.

De dygtige landmÌnd tog skridtet videre, og de gode økologiske rüvarer blev tilgÌngelige. Det blev for alvor muligt at tale om ’Only nature’s ingredients’, siger han i forbindelse med den nye produktlancering. jb@okologi.dk

OmlÌgningen har vÌret mange ür undervejs, men nu er alle lÌkkerierne fra Summerbird blevet økologiske.

MAD & MARKED

12. september 2014 nr. 551

Sven vender hjem Sven Jensen har etableret sin egen kursusagent- og konsulentvirksomhed pĂĽ Taul Mejeri

6YHQ -HQVHQ LQYLWHUHU L HIWHUnUHW WLO ÀUH NXUVXVO¥UGDJH Sn 7DXO 0HMHUL

7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

- Det er dejligt at vĂŚre hjemme igen.

Sven Jensen har sagt sit job op KRV JURVVLVWĂ€UPDHW 6ROKMXOHW IRU DW HWDEOHUH VLQ HJHQ NRQVXOHQW RJ DJHQWYLUNVRPKHG PHG EDVH Sn 7DXO Mejeri.

Han har indrettet et lille kontor PHG HW WLOKÂĄUHQGH NXUVXVORNDOH Sn sal pĂĽ mejeriet ved Bjerringbro, som KXVHGH JURVVLVWYLUNVRPKHGHQ 6ROKMXOHW IUD RJ IUHP WLO +&+ *UXSpen sidste ĂĽr overtog selskabet og Ă \WWHGH GHW WLO GRPLFLOHW L 6LONHERUJ , GDJ HU 6ROKMXOHWV WLGOLJHUH E\JQLQJHU RYHUWDJHW DI 0DPPHQ 0HMHUL VRP EHQ\WWHU ODJHUIDFLOLWHWHUQH WLO DW RSEHYDUH RVW 0HQ IUHPRYHU InU GH PDQJH RVWH VHOVNDE DI 6YHQ -HQVHQ RJ \GHUOLJHUH HQ WLGOLJHUH PHGDUEHMGHU IUD 6ROKMXOHW VRP KDQ KDU DQVDW til at passe kontoret, nĂĽr han selv er Sn IDUWHQ 6YHQ -HQVHQ OÂ JJHU LNNH VNMXO Sn

ɝ )DNWD RP ¥NRORJL ² KYRUIRU økologi. Hvad mü man og hvad mü man ikke. ɝ Lokal og global økologi – NDQ ¥NRORJL EU¥GI¥GH -RUGHQV EHIRONQLQJ PXOLJKHGHU RJ XGIRUGULQJHU ɝ *U¥QWVDJHU RJ IUXJW ² V son, prÌsentation, opbevaring og prisansÌttelse. ɝ ‘NRORJL RJ ELRG\QDPLN ² IRUVNHOOH IRUGHOH RJ XGIRUdringer.

DW GHW YDU HQ YDQVNHOLJ EHVOXWQLQJ DW IRUODGH 6ROKMXOHW PHQ KDQ VHU IUHP WLO DW In PHUH WLG WLO DW IRUG\EH VLJ L arbejdet med büde lokal og global ¥NRORJL RJ LNNH PLQGVW GH DIULNDQVNH økologi-projekter, som han brÌnder Vn PHJHW IRU 6YHQ -HQVHQ KDU DUEHMGHW IRU 6ROKMXOHW L nU KYRU KDQ GH VHQHVWH WL ür isÌr er blevet et kendt ansigt som WRYKROGHU IRU GHQ M\VNH JURVVLVWV YRN-

21

Ă˜kologien fylder mere i de franske kantiner

TÌttere pü økologien

KONSULENT

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Efter 22 ür hos Solhjulet har Sven Jensen valgt at slü sig ned som selvstÌndig konsulent for bl.a. at kunne arbejde endnu tÌttere sammen med de økologiske bønder i Uganda. sende engagement i Uganda.

-HJ YLO JHUQH YÂ UH PHG WLO DW XGYLNOH SURGXNWLRQHQ L 8JDQGD KYRU GHU QHWRS HU EOHYHW U\GGHW RYHU KD VRP VNDO G\UNHV VLJHU 6YHQ -HQVHQ Samarbejder med Solhjulet +DQ YLO HQGQX LNNH OÂĄIWH VOÂĄUHW IRU alle de planer, han har, ligesom han KHOOHU LNNH KDU IXQGHW HW QDYQ WLO VLQ Q\H YLUNVRPKHG 0HQ GHW HU LNNH HW Q\W 6ROKMXOHW MHJ KDU VWDUWHW IRUVLNUHU KDQ 6YHQ -HQVHQ IRUYHQWHU DW NRPPH WLO DW EUXJH HQ GHO NUÂ IWHU VRP DJHQW

IRU $IULFDQ 2UJDQLF RJ GHW HU KDQV PnO DW XGQ\WWH VLQH PDQJH LQWHUQDWLRQDOH NRQWDNWHU WLO DW Ă€QGH Q\H HXURS LVNH NXQGHU WLO GH PDQJH ÂĄNRORJLVNH SURGXNWHU IUD 8JDQGD 'HW HU LQWHUHVVDQW DW In ORY WLO DW arbejde med økologi i et land, der er sĂĽ spĂŚndende som Uganda, og MHJ YLO IRUWVDW DUEHMGH VDPPHQ PHG 6ROKMXOHW DOOH GH VWHGHU KYRU MHJ NDQ siger Sven Jensen, som Ă˜&E mødte Sn )RRG )HVWLYDO L $DUKXV +DQ YDU L $DUKXV IRU DW SOHMH VLW QHWY UN RJ JÂĄUH UHNODPH IRU NXUVXVrĂŚkken ’Fire lørdage om økologi’.

)22'6(59,&( 2PV WQLQJHQ DI ¥NRORJL , GHQ IUDQVNH FDWHULQJVHNWRU HU Q VWHQ IRUGREOHW Sn NXQ ÀUH nU , RPVDWWH GH IUDQVNH NDQWLQHU RJ UHVWDXUDQWHU IRU PLR NU , YDU GHW WDO YRNVHW WLO NQDS PLD NU VNULYHU 2UJDQLF 0DUNHW ,QIR 'HW HU GRJ NXQ SFW DI N¥NNHQHUQH VRP KDU ¥NRORJL Sn PHQXNRUWHW KYHU GDJ PHQV NQDS SURFHQW DI DOOH N¥NNHQHUQH HQWHQ KHOH WLGHQ HOOHU L SHULRGHU WLOE\GHU UHWWHU PHG ¥NRORJLVNH UnYDUHU , JMDOGW GHW NXQ SURFHQW 'HW ¥NRORJLVNH FDWHULQJVDOJ XGvikler sig bedst i skolesektoren, siger HQ WLOIUHGV (OLVDEHWK 0HUFLHU OHGHU DI GHW KDOYRIIHQWOLJH $JHQFH %LR XQGHU HQ SUHVVHNRQIHUHQFH L 3DULV ,NNH I UUH HQG SURFHQW DI GH JRGW DGVSXUJWH XQGHUYLVQLQJVLQVWLWXWLRQHU EUXJHU ¥NRORJLVNH UnYDUHU , ÀPDNDQWLQHU HU WDOOHW RSSH Sn SURFHQW PHQV KRVSLWDOVN¥NNHQHUQH On ODYHVW PHG SURFHQW 'HQ ¥NRORJLVNH SURGXNWLRQ L )UDQNULJ YRNVHGH PHG QL SURFHQW L jb@okologi.dk

The Nordic Organic Food Fair - Skandinaviens eneste fagmesse dedikeret til økologiske føde- og drikkevarer Nordic Organic Food Fair, den nye Nordiske fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer vender tilbage til Malmø i oktober. Messen, der afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, vil fungere som et unikt udstillingsvindue for hundredvis af internationale leverandører af økologiske fødevarer & drikkevarer, der vil prÌsentere sunde, bÌredygtige økologiske delikatesser og specialiteter.

Hvis du er indkøber af økologiske fødevarer, distributør, grossist, eller fra hotel og restaurationsbranchen og ønsker at finde bÌredygtige produkter og lÌgger vÌgt pü kvalitet sü er et besøg til Nordic Organic Food Fair et MUST.

MalmÜMässan | Sverige

26. – 27. oktober 2014

Sideløbende med Natural Products Scandinavia Din entrÊbillet giver dig adgang til Natural Products Scandinavia, den prisvindende skandinaviske fagmesse for den naturlige produkter, helsekost, personlig pleje og naturlig skønhed.

Flere oplysninger kan fĂĽs pĂĽ www.naturalproductsscandinavia.com

Din entrĂŠbillet er GRATIS. Tilmeld dig pĂĽ www.nordicorganicfoodfair.com og oplys prioritetskoden: NOFDK730

Afvikles sideløbende med

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. september 2014 nr. 551

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 13. september kl. 10.00-11.30.

Kom & smag tomaterne. Camilla Plum fortÌller om sine 125 sorter tomater, og der er smagsprøver pü mange af dem. Oplysninger og tilmelding i Netbutik pü www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

14. september kl. 10-16. Grøn festival i Ă˜kologiens Have. Udstilling, børneaktiviteter, rundvisninger, oplĂŚg og debat. Rørthvej 132, Odder. Se mere pĂĽ www.okologienshave.dk. Arr: Ă˜kologiens Have.

Biodynamisk kompostkursus lørdag den 18. oktober kl. 10-16 Hertha, LandsbyvÌnget 17, 8464 Galten

18. september kl. 10.30-13.00.

Plantagevandring pĂĽ Gammel Estrup.

LÌr nyt om økologisk Ìbledyrkning og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning. Mødested: Randersvej 4, Auning. Tilmelding senest 17/9 til Tine Jensen, GartneriRüdFHUMHMFDM 2 S@I Uƌ #J SKE QQ VVV @FQRBH @T CJ 18. september kl. 19 – ca. 22. Tang pü tallerkenen. Tang er en overset ernÌringskilde og fødevare i den vestlige verden. Hør om og smag pü forskellige slags tang. Randers NaSTQBDMSDQ &TCDM UDI 3HKLDKCHMF !X³JNKNFHRJ %NQTL 27. september kl. 12-15. LÌr at tage frø fra din have. Fü gode rüd om hvordan du selv tager frø af dine stauder, grøntsager, krydderurter NF RS@TCDQ *@Ƥ D NF GIDLLDA@FS kage inkl. Fuglebjerggaard, HemLHMFRSQTOUDI 'DKRHMFD Tilmelding i Netbutikken. www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

30. september kl. 17.30-21.00. #DS DMJKD KHU +ÂĄJJDQ ÂłJNKNFHRJ middag og inspirerende foredrag

NL #DS DMJKD KHU LDC %Q@MJ $QHBGRDM !NMCDQ³UDM $M spÌndende og hyggelig aften med økologi, selvforsyning og kundskaber som midtpunkt.Gothenborgvej 3GDL .OKXRMHMF NF SHK

LDKCHMF OÂ NF VVV FNSGDMANQF CJ QQ #DS ÂłJNKNFHRJD landsted Gothenborg.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

glÌder, der tilbydes, og ting man faktisk selv kan ordne. #DS J@M AKHUD DM GDK RONQS NF berigende, for pludselig har man rüd til noget, som var en umulighed før. LÌr selv hvordan.

Tilmelding 3095 4577 eller birtheholt@live.dk Pris 500 kr. med mĂĽltider.

Underviser Birthe Holt og Aymeric d´Herouville.

Lav nordisk mad sammen med Søren Gericke og hans kok Henrik Søndag den 28. september Kom og vÌr med til at lave velsmagende og spÌndende nordisk mad pü de kødudskÌringer, der er svÌrere at tilberede. Det bliver af kød fra bl.a. gede-, okse- og velfÌrdsdelikatessesvin, samt güs og indmad.

Der afsluttes med en buffet incl. vin, øl og Ìblemost.

Der bliver 2 hold. kl. 10.30 - 14 eller kl. 14.30 – 18.

Sted: Tirsdalens Skole, Rasmus Hougürdsvej 50 (i skolekøkkenet) Tilmelding: Byøkologisk Forum, 86420049 (tlf.svarer).

Arrangører: Byøkologisk Forum, FOF og Randers Naturpleje- og KogrÌsserforening. 4 sponsorerer har gjort det muligt.

0DGNXQGVNDE +HOOH %UšQQXP &DUOVHQ RJ $QQHOLVH 7HUQGUXS 3HGHUVHQ V NU $NDGH PLVN )RUODJ Hvis befolkningen generelt skal leve sundere, og det er nok tiltrÌngt, skal vi tidligt lÌre at tilberede og ROHRD RTMC NF K¥JJDQ L@C #DS krÌver, at underviserne kan fange børnenes opmÌrksomhed og give dem glÌden ved at spise sundt. #DQ RJ@K CDM QHFSHFD DMDQFH SHK muskler og hjerne, og der er kun et sted, den kan komme fra. #DQENQ DQ E@FDS L@CJTMCRJ@A sü vigtigt, og det er vigtigt, at underviseren er klÌdt ordentligt O SHK NOF@UDM #DS DQ CDQ FNCD muligheder for med bogen her.

)UXJW RJ JUšQW SŒ Ƴ DVNH )HUQ *UHHQ V NU /LQGKDUGW RJ 5LQJKRI Hvis du ikke lige har lyst til at gnave dig igennem alle de grønt-sager og frugter, kroppen har godt af, sü CQHJ CDL RNL ITHBDQ NF RLNNSGHDR Blandes de rigtigt, smager de sü overraskende dejligt, at resten af familien ogsü gerne vil have.

Bogen indeholder 66 opskrifter og et detox-program, og de krĂŚver enten en blender eller en saftpresser.

Konference:

Ă˜kologisk biavl i Danmark Muligheder og begrĂŚnsninger Fredag den 3. oktober kl. 9.30-17.00 Heldagskonference som, med foredragsholdere og gennem debat, skal klarlĂŚgge mulighederne for at drive en rentabel og større økologisk biavl i Danmark. Til konferencen inviteres bĂĽde udenlandske og danske specialister, organisationer og politikere til at fremlĂŚgge deres synspunkter for dansk økologisk biavl.

Konferencen skal munde ud i konkrete forslag, som kan gives videre til fødevareministeren og føre til en opblødning af den danske fortolkning af økologireglerne, sü det bliver muligt at producere dansk økologisk honning og dermed ogsü sikre bestøvning af danske afgrøder og dansk natur.

Oplysninger, tilmelding og betaling via www.bishoppen.dk under menupunkt arrangementer.

1šMVRP Ĺ˜ +XQGUHGHYLV DI JHQYHMH WLO E§UHG\JWLJKHG RJ OXIW L EXGJHWWHW 7ULQH %DDGVJDDUG V NU *\OGHQGDO #DS FÂĄKCDQ NL @S NUDQUDID DM ekstra gang, inden man køber, og inden man smider vĂŚk. Allerede der kan man spare rigtig mange gode penge. SĂĽ er der alle de gratis

/DQGEUXJVODQGHW -HQV + 3HWHUVHQ IRWR 6šUHQ 5\JH 3HWHUVHQ WHNVW V NU *\OGHQGDO 144 store fotos af landbrugslandet lige fra ren skønhed til forfald, rod og almindelig hverdag pü landet. %NQL KDS LDC ENSNFQ@Ƽ DQMD DQ ikke at fremhÌve et idylisk liv i den smukke natur, men at vise alle sider af, at der rent faktisk bor mennesker pü landet.

Bogens tekster er fü og korte, for billederne siger südan set alt, der behøves at siges.

AB

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktik-

Etablering af et godt sĂĽbed til vintersĂŚd er mere vigtigt end dato for sĂĽning

pladser søges.

Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Poul Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm KrÌfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

12. september 2014 nr. 551

23

ØKOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 ɽ

Kræsne børn – hvad kan pædagogerne gøre?

23. oktober kl. 13.30-16.00

Mangler du hjælp til selvbyg/renovering m.m. (tømrer-/murerarbejde)?

KORT & GODT

Henvendelse:

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Murermester Leif Møller Tlf. 40 63 21 06 (Midt- og Vestjylland)

Værktøjer til hvordan det pædagogiske personale kan håndtere børns kræsenhed.

Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V.

Se avisens hjemmeside på

Information og tilmelding på www.kbhmadhus.dk.

www.oekologiogerhverv.dk

Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Wrapruller sælges. Økologiske, 600 kg/stk. Tlf. 2173 8774 eller 6251 5303.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.

8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Økologisk gødning sælges

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Grøn Festival

Artsblandinger

De næste numre Udkommer 26. sept.

10. okt.

31. okt.

14. nov.

Annoncedeadline 16. sept.

30. sept.

21. okt.

4. nov.

Nr. 552 553 554 555

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

14. september kl. 10-16

Flot etablering af rødkløver

Skålplanter i august - der er liv i biogas-afgrøden

z z z z z z z

Debat om grøn omstilling, fødevarefællesskaber, byhaver og lokal mad Grønt marked med info og smagsprøver fra grønne foreninger og virksomheder Rundvisning v. Jens Thejsen Tang er lækker mad Underholdning med børneteater Musik Hygge og god stemning

Se program på www.okologienshave.dk Investeringer på økologiske bedrifter kan søges indtil 15. september

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi og så gode annoncer?

Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Ny randzonelov fra 1. august 2014

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Arbejde - Køb Salg - Bytte

Se oplysninger om annoncering på

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

www.oekologiogerhverv.dk

ID nr. 42742

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

Ă˜KOLOGI ERHVERV

Gør os bedre

KĂŚre lĂŚsere

Ă˜kologi & Erhverv er din avis om økologi. Vi vil derfor gerne invitere dig med i et lĂŚserpanel, som kan give os respons pĂĽ artiklerne i avisen.

Hvis du har lyst til en gang imellem at fĂĽ tilsendt et spøgeskema om den nyeste udgave af Ă˜kologi & Erhverv, kan du tilmelde dig vores lĂŚserpanel ved at sende en email mĂŚrket ’LĂŚserpanel’ til: ib@okologi.dk.

Din e-mail skal ogsĂĽ indeholde oplysninger om dit navn, din hjemby, og om du lĂŚser avisen som landmand, forhandler/forĂŚdler af økologiske produkter eller som interessemedlem i Ă˜kologisk Landsforening.

Et lĂŚserpanel er en stor hjĂŚlp i vores daglige arbejde med at sammensĂŚtte avisen.

Venlig hilsen Redaktionen

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

12. september 2014 nr. 551

47.000 besøgte Ă˜kologisk Høstmarked Tusindvis af danskere benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale, økologiske landmand og opleve det økologiske landbrug helt tĂŚt pĂĽ. 47.000 børn og voksne besøgte en øko-gĂĽrd til Ă˜kologisk Høstmarked sidste weekend i august.

HĂ˜STMARKED AF LINE SKOUBOE 47.000 danskere hoppede i gummistøvlerne og regntøjet sidste weekend i august og tog pĂĽ gĂĽrdbesøg hos økologiske landmĂŚnd. 76 økogĂĽrde rundt omkring i landet holdt Ă˜kologisk Høstmarked, hvor børn og voksne bl.a. kunne boltre sig i økologisk halm, hilse pĂĽ økologiske grise, køer og fĂĽr og smage pĂĽ de friske, økologiske rĂĽvarer.

- At der pĂĽ trods af det regnfulde vejr i weekenden alligevel var sĂĽ mange, der valgte at tage ud og opleve et økologisk landbrug pĂĽ første hĂĽnd, vidner om en stor interesse for økologi og for at komme tĂŚttere pĂĽ fødevarerne. Til Ă˜kologisk Høstmarked møder danskerne de landmĂŚnd,

der stĂĽr bag de økologiske varer, og de oplever, hvordan man med sine indkøb i hverdagen kan vĂŚre med til at gøre en forskel for naturen og dyrene, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Ă˜kologisk Landsforenin.

Hvor kommer maden fra Birgitte Nygaard peger pĂĽ, at Ă˜kologisk Høstmarked er med til at give børn et forhold til, hvor vores fødevarer kommer fra.

- De fĂŚrreste børn har i dag en direkte tilknytning til landbruget, men til Ă˜kologisk Høstmarked oplever børnene den økologiske fødevareproduktion i børnehøjde. PĂĽ nogle gĂĽrde har de eksempelvis prøvet at male korn eller valse havregryn, hive økologiske grøntsager op af jorden eller se øko-køerne blive malket, siger hun.

Lørdag i høstmarkedweekenden besøgte kokken Nikolaj Kirk Troldgaarden ved Hovegürd. Han forvandlede gürdens økologiske rüvarer til smagfulde mundfulde. Foto: Uffe KjÌr

I en ny reprĂŚsentativ undersøgelse lavet af A&B Analyse for Ă˜kologisk Landsforening, svarer tre ud af Ă€UH GDQVNHUH DW GHW QHWRS HU ¡PHJHW YLJWLJW¡ HOOHU ¡YLJWLJW¡ DW GHUHV EÂĄUQ lĂŚrer, hvor fødevarerne kommer fra.

Mere end en million gĂŚster I alt har mere end en million gĂŚster vĂŚret med til at fejre høsten af sommerens avl og afgrøder pĂĽ økologiske gĂĽrde, siden Ă˜kologisk Høstmarked fandt sted for første gang i 1993.

- NĂĽr det igennem ĂĽrene er lyk-

kedes at tiltrĂŚkke sĂĽ mange gĂŚster skyldes det isĂŚr, at vĂŚrterne er meget engagerede og rigtig gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement. Det skal de have en stor tak for, siger Birgitte Nygaard.