Økologi & Erhverv nr 554 31-10-14

Salg af økologi er truet

Køerne kælver hvert andet år

Dansk medvind i Malmø

Velfærdsprodukter skader salget af økologisk kød. Når nogle dyr får det lidt bedre, er der andre, der får det meget værre.

Frederik Djernæs kombinerer forlænget laktation med sæsonkælvniger om foråret. Det fungerer godt, giver mælk i tanken og sparer arbejde.

De danske udstillere kom hjem fra Nordens nye økologiske messe Nordic Organic Food Fair i Malmø med mange interessante kontakter, og det ligger allerede nu fast, at ØL vender tilbage med en fællesstand i 2015.

4

AKTUELT

10-11

MARK OG STALD

ØKOLOGI

16-17 MAD OG MARKED

ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554 34. årgang

Naturplan Danmark:

Økologi er godt for naturen Regeringens naturplan anerkender, at økologisk drift af jorden styrker naturen Frem mod 2020 forventes ca.

25.000 hektar ny natur etableret. De nye naturarealer vil bidrage til bedre sammenhængende natur, reduktion i udledningen af drivhusgasser, forebyggelse af konsekvenser af klimaforandringer og bedre rekreative muligheder for alle. Det fremgår af Naturplan Danmark, som regeringen fremlagde i mandags.

De nye arealer Ànansieres af såvel nationale som (8·s Ànansieringskilder - navnlig Den Danske Naturfond og Landdistriktsprogrammet.

Attraktiv naturpleje Planen tager blandt andet hånd om de udfordringer, som landmænd støder på, når de ønsker at gennemføre naturpleje med eller uden tilskud.

Regeringen anerkender, at økologi styrker biodiversiteten. En anerkendekse, som glæder Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, og som konkret kommer til udtryk i en friholdelse for økologer, når det drejer sig om det kommende forbud mod gødskning af beskyttede naturarealer.

Fagpolitisk chefkonsulent i ØL,

Rå økologi på Nørrebro SpiGod er navnet på en ny rustik Nørrebrobutikǡ so vil ϐlå økologien ned fra sin piedestal Kokken Lennart Ribers har åbnet landets første økologiske discount-

butik i Jesper Brochmands Gade 12 på Nørrebro.

Inspirationen kommer fra London og Berlin. Indretningen er krydret med egne ideer og gode genbrugsfund, og ambitionen er at give alle råd til at købe økologi.

- Økologien er blevet meget elitær. Jeg vil gøre den tilgængelig for

alle, ved at tage lavere avancer på varerne, siger Lennart Ribers, som drømmer om at åbne Áere butikker.

For den unge iværksætter er det dog vigtigere, at han kender producenterne bag varerne, end at alt er mærket med det røde Ø.

Læs side 18

Sybille Kyed understreger dog, at mange økologer i forvejen ikke gøder sådanne arealer.

- Alligevel kan fritagelsen få stor betydning for de økologiske landmænd, hvis den samtidig betyder, at disse arealer kan tælle med i ejendommens harmoniarealer, siger hun.

Et andet forslag i planen handler om at etablere en landsdækkende ordning med lånekvæg, hvor en dyreholder låner 5-10 stykker kvæg til naturpleje.

Det skal undersøges, om der også kan oprettes økologiske lånekvægsbesætninger, så eksisterende og kommende økologiske landmænd også kan deltage i ordningen.

Grøn biomasse Regeringen lover også at undersøge potentialet for, at den afhøstede biomasse fra en del af de naturarealer, der ikke plejes i dag, kan nyttiggøres i den danske biogasproduktion.

Regeringen har allerede igangsat en række biobaserede løsninger.

Hensigten er, at teknologiske løsninger kan udvikle økonomien i grøn biomasse, så der sikres afsætning af grøn biomasse på markedsvilkår.

Regeringen har også nedsat et bio-økonomisk panel, der skal anvise muligheder for tiltag, der fremmer bio-økonomien. ib@okologi.dk

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

MENNESKER MENINGER

Radikale udfordringer FOTO: KELD NAVNTOFT/SCANPIX

LEDER Vi har modtaget:

SlagteprĂŚmie for kvier, er en ommer! Ă˜kologer taber pĂĽ den nye slagteprĂŚmie for kvier Med den nye ordning kan vi forvente op til kr.

00 i støtte til kvier, som er under 1 müneder gamle. 7il gengÌld für vi et fradrag i afregningen pü kr. 2,25 pr. kilo. Frilands øko-tillÌg for kvier mellem 1 og 30 müneder er kr. 3,50. 8nder 1 müneder er økotillÌget kr.

1,25. En alm. kødkvÌgskvie, som vejer 320 kg, vil blive afregnet med kr. 20,- mindre, her og nu.

Selvom jeg efter et ürs ventetid modtager en prÌmie pü 50 00 kr. - sandsynligvis mindre, nür der er fratrukket graduering, kan alle se, at det er en dürlig forretning Selv for konventionelle landmÌnd, som ikke mister noget pü afregningen, er 1 müneders kravet tübelig. Vi hører igen og igen, at der mangler grÌsningsdyr til naturarealer. Hvorfor sü lave en tilskudsordning der appellerer til at slagte dyrene netop i den alder, hvor de har den rette størrelse til naturpleje" Eksemplet viser, at pü trods af velvilje fra regeringen mangler der folketingsmedlemmer, som ved noget om praktisk økologisk jordbrug.

Carsten Bech Ă˜kologisk Landmand Folketingskandidat Radikale Venstre

AF PER KĂ˜LS7ER

Mandag morgen Àk jeg kaffen i den gale hals. Radioen fortalte, at København er vÌrt for endnu et klimatopmøde, og i den forbindelse har klimaminister Rasmus Helveg Petersen vÌret pü kanalrundfart med udvalgte topmødegÌster. IntervieZet handlede om, hvor godt det gür i Danmark, nÌrmest ufatteligt godt med vores klimahandlinger.

Ved selvsyn kunne gÌsterne se vindmøller osv, og som ministeren sagde ¾De var begejstrede for Danmarks klimatiltag ¾ Nu er det ikke mange dage siden, at en anden ¡nyhed¡ var oppe og vende, nemlig den at det samme land har en meget, meget tvivlsom rekord. Vi er det 4. vÌrste land i verden mült pü klimaaftryk pr. borger kun overgüet af nogle oliesheikstater. Det giver jo ikke nogen mening, at vi den ene dag lulles ind i begejstring og den anden i dommedagsbasunkoncerten.

Hvad er op og ned" Hvis vi starter et andet sted, kan jeg ikke huske, jeg nogensinde har set et smukkere efterür med dens meget langstrakte afmodning af trÌer og buske, med alle landskabets ufattelige gyldne farver. Og samtidig med dybgrønne marker, som aldrig har vÌret mere velnÌrede og vüde pü dette tidspunkt. Forklaringen er, at landet oplever enorme nedbørsmÌngder, ingen kraftige vinde og et temperaturniveau, der ligger meget langt fra efterürets traditionelle frostmÌtter. Klimatisk beÀnder vi os et helt andet sted og langt sydligere end traditionen foreskriver. Det sidste

Klimaminister Rasmus Helveg Petersen taler ved mødet i IPPC (Intergovernmental Panel on Climate Change) i København. Huskede han at fortÌlle, at Danmark har en kedelig placering mht. klimaaftryk?

“

Vi er det 4. vĂŚrste land i verden mĂĽlt pĂĽ klimaaftryk pr. borger kun overgĂĽet af nogle oliesheikstater.

grÌsslet er svÌrt eller umuligt at fü bjerget, og skal der køres i majs eller roemarker, kan det ikke ske uden store skader pü jorden. Det er forandringer, der er til at tage og føle pü.

Det er ikke i sig selv noget nyt, at det kan drille det vejr. Det er vores vilkĂĽr i landbruget at leve med at forstĂĽ, hvordan vi indretter os pĂĽ trods af vejret. Men det er at tale ned til en nation, nĂĽr vores minister siger, at det gĂĽr godt. Nej, der ligger fortsat en enorm opgave foran os, og landbruget har en vĂŚsentlig del af udfordringen. NĂĽr vores klimastatus ligger sĂĽ ekstremt lavt pĂĽ rang-

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 2 0 230 cbyhøj 7lf. 32 2 00 ZZZ.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib#okologi.dk 32 2 2

Journalist Jakob Brandt jb#okologi.dk 32 2 2

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1 04 - 15

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab#okologi.dk 32 2 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn#okologi.dk 32 2 2

ERHVERV

listen, skyldes det et samlet dansk landbrug, som er dybt afhÌngig af fossile brÌndstoffer, og som lÌgger beslag pü den store foderproduktion i Sydamerika. Som økologer gør vi det bedre, men vi er ogsü udfordrede. Vi skal tÌnke i nye drivbrÌndstoffer, vi skal producere og recirkulere den biobaserede energi i landbruget, ja vi skal helst vÌre netto-energiproducerende og bidrage til samfunds-energiforsyningen. Og sü skal vi vÌre uafhÌngige og dermed selvforsynende med protein, selvom vi er et land, der traditionelt har en stor husdyrproduktion. Dansk landbrug skal vÌre selvforsynende i videst muligt omfang. Og endelige skal vi blive superdygtige til at deponere kulstof i vores jord.

I gamle dage snakkede vi om mulden og om jordens frugtbarhed. Det skal vi tilbage til. Den frugtbarhed, som handler om at skabe biologisk baseret liv i jorden, og som er nøje forbundet til omsÌtningen af organisk materiale. Selvom husdyrene bliver skÌldt ud ² isÌr drøvtyggerne ²for deres negative klimaaftryk, sü er det ikke helt sü enkelt. Heldigvis.

Abonnement Avisen koster 34, 5 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 0 kr. ekskl. moms . Bestil pĂĽ mail hmo#okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Deres betydning afhĂŚnger af deres antal, af deres fodring og af den mĂĽde, de indgĂĽr i produktionen. Jo Ă ere grĂŚsmarker og jo mere afgrĂŚsning vi har samlet set jo bedre for klimaet. Det ville naturligvis vĂŚre bedst med skov, men sĂĽ skal vi glemme klodens kommende mia. borgere.

Med andre ord er der hüb forude ved at insistere pü at fortsÌtte udviklingen af et økologisk landbrug, dvs at vi udvikler os som økologer, og at landet som helhed bliver mere og mere økologisk bÌredygtigt. Der er ingen tvivl om, at Danmark har en førerstilling pü vedvarende energi, som kan berettige til ministerens optimisme, men den nÌste sektor, der skal tÌnkes helt om og gøres grøn for alvor, det er landbruget. Det kunne vÌre fantastisk, hvis ministeren kunne fortÌlle os, hvad hans mül er i 2050 for vores placering pü verdensranglisten. Vi kan i hvert fald fortÌlle, at der skal ske noget radikalt i landbrugssektoren før vi rykker fra nummer 4 og bliver nummer 200. Og det med det radikale er vel lige noget for ministeren.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til ib#okologi.dk Omfang Ma[ 1. 00 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

31. oktober 2014 nr. 554

ØKOLOGI & ERHVERV

3

SKREVET OM ØKOLOGI …

INDHOLD: AKTUELT 4 ’Velfærdsprodukter’ skader salget af økologisk kød Når nogle dyr får det lidt bedre, er der andre, der får det meget værre.

4 Gift på afveje er landbrugets ansvar Miljøminister Kirsten Brosbøl er stadig ikke enig med Landbrug & Fødevarer om erstatning for giftskader.

5 Lovændring skal modernisere landbrugets fonde Den strategiske målretning af fondsmidlerne skal styrkes i tre af landbrugets fonde.

6 En kartoffel er aldrig kun en kartoffel

4

Den nye formand for Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, Jens Niklasson, studerer litteratur-historie, laver Àlm og drømmer om en renere jord.

MARK OG STALD 8 Mere støtte til frugt og bær Frugtavlere kan se frem til fem gange så højt tilskud for at dyrke økologisk som hidtil.

10 Køerne kælver kun hvert andet år Frederik Djernæs kombinerer sæsonkælvninger og forlænget laktation med succes.

12 Fokus på lam - God ensilage giver 5 kg lam mere

12 Fokus på lam - Vi kan lære meget af hinanden

12

14 Fokus på lam - Succes med gårdslagteri

Stigende uld- og skindpriser giver tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning til svensk lammeproduktion - og dansk .

ven, som vi hørte om de første økologiske fødevarer.

Dengang visse producenter troede, at det var nok, at der stod økologi på madvaren.

Men langt de Áeste kunder vil altså også have den gode smag sammen med økologien, og det har de fået i dag, så nu har økoprodukter ingen problemer med at matche konventionelle produkter.

NIELS H. CARSTENSEN ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR OG ADM. DIREKTØR. DANSK HANDELSBLAD. 24. OKTOBER 2014.

Dyrevelfærd ” Det er fuldstændig klart, at når det handler om dyrevelfærd, så har

Tidligt høstet ensilage udfodret til diegivende får gav pote hos lammene i svensk forsøg.

14 Fokus på lam - Skind luner i baglommen

Lokale fødevare skal smage ” Når jeg læser om lokale fødevarer, har jeg lidt samme følelse i ma-

Økologi vakte min skepsis helt fra starten. I 70’erne talte man om de store råvarer, som korn og foder, men man kunne ikke rigtig kontrollere det. Der var ingen mærker dengang.

Og vi var nogle stykker, der gjorde grin med det, og sagde til hinanden, at en dag kunne man nok også få en økologisk leverpostej. Virkeligheden overhalede os hurtigt.

POUL VEJBY-SØRENSEN, FAGLIGE KONSULENT BÆREDYGTIGT LANDBRUG. EFFEKTIVT LANDBRUG. 23. OKTOBER 2014.

Fluelarver er i den grad velegnede som fremtidens hønsefoder. Det fastslår nyt praksisforsøg.

Linda og Hans-Günther Samuelsson indviede et splinternyt gårdslagteri i marts 2012 og slagter nu 500 dyr om året.

mærke, gør man det blandt andet for at sikre sig mod kemi og pesticider i maden.

De danske regler, hvor der skal være tre kilometer mellem bierne og konventionelt dyrkede marker, er en større sikkerhed for forbrugeren, end hvis man inden for disse grænser kan risikere sprøjtede områder.

At der er forskel på retningslinierne for den økologiske mærkning i Danmark og i det øvrige EU, er ærgerligt - mest for forbrugerne i de pågældende andre lande.

ALEX SUSZKIEWICZ. FYNS AMTS AVIS. 24. OKTOBER 2014.

Overhalet af virkeligheden

ͻ Larver er godt foder til ϐjerkræ

Danske og svenske fåreavlere og –konsulenter har meget til fælles. Det skal udnyttes, mener konsulent efter studietur til Sverige.

Danske bi-regler er rimelige ” Når den danske forbruger vælger produkter med det økologiske

Fokus på lam - God ensilage giver 5 kg lam mere Tidligt høstet ensilage udfodret til diegivende får gav pote hos lammene i svensk forsøg.

økologerne også problemer. De har det inden for smågrise, og de har det inden for høns. Det skal der helt klart gøres noget ved.

RIKKE LUNDSGAARD, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS LANDBRUGSPOLITISKE MEDARBEJDER. EFFEKTIVT LANDBRUG. 23. OKTOBER 2014.

Rigtig ærgerligt ” Vi kan ikke producere nok økoæg, dels fordi der mangler nogle

miljøgodkendelser fra kommunerne, og dels vil bankerne reelt ikke låne penge ud til landmænd, der gerne vil lægge om til økologi eller for den sags skyld fra buræg til skrabeæg. Det er ikke rimeligt og rigtig ærgerligt.

JØRGEN NYBERG LARSEN, SEKTORCHEF FOR LANDBRUG & FØDEVARER. POLITIKEN. 19.

OKTOBER 2014.

MAD OG MARKED

Økologitjek ” Princippet indebærer, at der skal være sammenhæng i de politik-

16 Malmø-messen kalder på et gensyn Erfaringerne fra Orgainc Food Fair i Malmø er så gode, at hovedparten af de danske udstillere vender tilbage i 2015.

ker, vi vedtager: Det duer ikke, at vi med den ene hånd laver mål og tiltag, der skal fremme økologien i Danmark. Og med den anden hånd laver erhvervs-eller landbrugspolitiske tiltag, der i praksis modarbejder målene. Så lad os nu få vedtaget et fast økologitjek - at det, vi gør, ikke må virke negativt ind på økologien i Danmark.

TRINE PERTOU MACH, MEDLEM AF FOLKETINGET, SF. ARBEJDEREN. 15. OKTOBER 2014.

17 Lille knold med stort potentiale Nordic Chufa tog til messe i Malmø for at sælge mel og mælk lavet af tørrede Chufa-knolde.

18 Rå og rustik butik på Nørrebro Kokke Lennart Ribers fra Nordisk Brødhus har åbnet den økologisk discountbutik SpiGod, som skal give Áere råd til at købe økologi.

19 Rekordvækst hos SuperBrugsen Danmarks største supermarkedskæde har i årets første ni måneder oplevet en overraskende stor stigning i salget af økologiske varer, som er øget med 11 procent.

19 Kiwi udfordrer supermarkederne 19 Ny direktør for Stakladen i Ringsted Lis Dahl aÁøser Henrik Refsgaard som direktør for Stakladen, som har fået en vanskellig start i Ringsted.

21 Hjemmeslagtning giver en god smag i munden Flere projekter arbejder for at beskrive ’best practise’ og skabe klare regler for såkaldt velfærdsslagtning på marken.

20 Spis min gris’ løber snart tør for svinekød Slagter Mikkel Hesselsager sætter nye etiske standarder, og han er villig til at betale mere for kød, der er produceret med skrappere krav til dyrevelfærd end de økologiske regler kræver.

Mette Touborg, der er borgmester i Lejre Kommune, bliver formand for Måltidstænketanken.

Mette Touborg overtager posten efter den tidligere direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Gade, der trak sig fra formandsposten i Måltidstænketanken, umiddelbart efter han stoppede som direktør i landbrugsorganisationen.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

Markant medlemsfremgang MEDLEMMER: 27 nye øko-virksomheder har alene i år meldt sig ind som medlemmer i Økologisk Landsforening. Dermed er antallet af virksomhedsmedlemmer i foreningen nu vokset til 150.

De nye medlemmer tæller både store og små økologiske virksomheder. Nogle har lige lagt om til økologi, nogle er helt nystartede, og andre har både økologiske og konventionelle proÀler, men intensiverer nu deres fokus på økologi.

De nyeste virksomhedsmedlemmer tæller blandt andre Summerbird, Meyer Kantiner, Peter Larsen Kaffe, Winterspring Desserts og Sealand Birk. Økologisk Landsforenings 150 virksomhedsmedlemmer repræsenterer over 90 procent af det økologiske salg i Danmark.

Få 100.000 kr. til øko-robotter STØTTE: Europæiske virksomheder kan nu søge op mod 100.000 euro i støtte til at udvikle teknologiske hjælpemidler, der kan optimere landbruget og mindske miljøbelastningen med Det sker efter, at det europæiske innovationsprojekt SmartAgriFood har oprettet en søgepulje på 400 millioner euro. Blandt bidragyderne er Den danske Innovationsfond, der særligt har afsat og øremærket en dansk andel på 500.000 euro til teknologi, der udelukkende gavner den økologiske produktionsform.

Der er ansøgningsfrist på puljen den 15. november 2014.

5 mio. kr til gamle husdyrsracer BEVARELSE: Fødevareminister Dan Jørgensen har besluttet at bevilge fem mio. kr. til arbejdet med bevarelse af gamle danske husdyrsracer - blandt andet på grund af dyrenes store kulturhistoriske betydning.

- De gamle danske husdyr er en vigtig del af vores kultur og historie. Det er dyr, der har udviklet sig i pagt med naturen og de landmænd, som har passet dem. Det skal vi værne om, siger fødevareministeren.

Pengene til arbejdet med bevarelse af f.eks. Sortbroget Dansk Landracesvin, Rød Dansk Malkerace og Dansk Landhøne kommer fra regeringens politiske aftale med Enhedslisten fra sidste år.

AKTUELT

31. oktober 2014 nr. 554

Såkaldte velfærdsprodukter skader salget af økologisk kød Når nogle dyr får det lidt bedre, er der andre, der får det meget værre DYREVELFÆRD AF IRENE BRANDT

”Du får stadig den lækre fyldige og saftige smag af dansk majskylling, samtidig med at vi har forbedret dyrevelfærden for kyllingerne.

MajsPlus-kyllinger har nemlig 20% mere plads at boltre sig på hos de danske landmænd, de får hø og halm som aktivering i staldene, og så må transporttiden til slagteriet ikke overstige 1½ time.”

Sådan markedsfører HKScan virksomhedens nye kyllingeprodukt Majs+. Det nye produkt er et bud fra HKScan på en velfærdskylling, som blandt andre Fødevarestyrelsen har været med til at bane vejen for.

I projektet ’Velfærdskyllinger, der er til at betale’, vurderer en række eksperter to forskellige bud på en ’velfærdskylling’, som prismæssigt lægger sig imellem den almindelige konventionelle kylling og de økologiske kyllinger.

I Dyrenes Beskyttelse er chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse ikke parat til at godkende arbejdet: - Den billigste af de to varianter, kan vi ikke godkende. Den dyreste, kan vi muligvis godkende. Det afhænger af hvilken kyllingerace, der bruges i produktionen. Racen Ross 308, der bruges i dag i næsten alle konventionelle kyllingeproduktioner, er så hurtigtvirkende, at det er skadeligt for kyllingernes velfærd. Vi kan derfor per deÀnition ikke godkende produktioner, der er baseret på denne race, siger Pernille Fraas Johnsen.

Majs+ kyllingerne fra HKScan er dyrevelfærdsmæssigt forbedret på så få parametre, at de ikke lever op til kravene i projektet. Kyllingerne, der leverer kødet til produktet, er derudover alle af racen Ross 308.

Ikke dyrevelfærd nok til Coop Majs+ forhandles i Dansk Supermarkeds butikker. Coop har besluttet ikke at tage produktet ind i sit sortiment.

Det er kun økologiske kyllinger, der kan godkendes af Dyrenes Beskyttelse; men den økologiske kyllingeproduktion trues af nye såkaldte velfærdsprodukter.

- Vi har allerede en majskylling i vort sortiment, som sammen med vores kyllinger fra De 5 Gårde er eksempler på produkter, der kvalitetsmæssigt ligger over de billigste kyllingeprodukter. Og vi synes ikke, at Majs+ kyllingen skiller sig væsentligt ud fra disse produkter mht. dyrevelfærd, siger kategorichef for frisk fjerkræ i Coop, Micky Bach.

Også Coop vil gerne have et kyllingeprodukt i sit sortiment, der prismæssigt kan placere sig mellem de konventionelle og de økologiske kyllinger; men der skal være tale om markante velfærdsforbedringer, hvis Coop skal tage nye produkter ind i sit sortiment.

- Vi vil rigtig gerne kunne tilbyde vores kunder en dansk kylling, der går ude. En kylling, der har de samme betingelser, som en økologisk kylling - bortset fra at den ikke fodres

med økologisk foder - er idealet, siger Micky Bach. Økologisk salg vil stoppe Coop spurgte sidste år en repræsentativ gruppe af forbrugere om deres holdning til dyrevelfærd. Forbrugerne svarede, at det aller, aller vigtigste for dem er, at dyrene har plads til at udfolde sig naturligt. Lavt medicinforbrug kom ind på andenpladsen, mens lav dødelighed under opvæksten var mindst vægtet i undersøgelsen.

Samtidig spurgte Coop forbrugerne om, hvad de i dag vælger, når de køber ind: økologisk eller konventionelt kød inden for Áere forskellige produkter. Coop spurgte også, om et velfærdsprodukt, der ligger midt imellem, ville få forbrugeren til at ændre indkøbsvaner.

Undersøgelsen viste, at 17 pct. i

dag køber økologisk, når de køber kyllingebryst. Hvis der var mulighed for at vælge et mellemprodukt, ville de 1 af de 17 pct. Áytte indkøbet væk fra de økologiske kyllinger til mellemproduktet. Kun én procent ville altså fortsat købe den økologiske vare. Samtidig ville salget af de konventionelle kyllinger falde tilsvarende markant til fordel for mellemproduktet.

- I dag er det kun de økologiske kyllinger, der kan godkendes af Dyrenes Beskyttelse. Og vi er bekymrede for, at nye såkaldte velfærdsprodukter vil kannibalisere dét, der giver virkelig god dyrevelfærd, siger Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Gift på afveje er landbrugets ansvar Miljøminister Kirsten Brosbøl er stadig ikke enig med Landbrug & Fødevarer om erstatning for giftskader I sidste nummer af Økologi & Erhverv

kunne vi konstatere, at miljøminister Kirsten Brosbøl havde gjort regning uden vært, da hun på et samråd i Folketinget om de skader, brugen af sprøjtegiften prosulfocarb påfører økologiske frugtavlere, svarede, at hun forventede, at Landbrug & Fødevarer også var parat med en erstat-

ning til avlere, der Àk kasseret frugter i år, hvis forureningen skulle gentage sig. Næstformand i L&F, Lars Hvidtfeldt, afviste kravet fra miljøministyeren, hvilket Àk Enhedslisten fødevareordfører, Per Clausen, til at spørge Kirtsen Brosbøl, om hun er tilfreds med L&Fs reaktion.

Kirsten Brosbøl svarede: ’Jeg forventer (...) , at Landbrug & Fødevarer Ànder frem til en løsning, så berørte frugtavlere kompenseres.

Jeg har - uanset den refererede udtalelse - svært ved at forestille mig nogen anden udgang på den sag.’ ib@okologi. dk

AKTUELT

31. oktober 2014 nr. 554

ØKOLOGI & ERHVERV

DE ØKOLOGISKE GÅRDBUTIKKER INVITERER TIL ERFAMØDE HOS SOLHJULET TIRSDAG DEN 18. NOVEMBER KL. 10.00 – 15.00

PROGRAM 10.00 – 10.30

Velkomst og registrering

10.30 - 11.00

Præsentation af Solhjulet

11.00 – 12.00

Øko-kontrol af gårdbutikker – hvad er det?

Regler skal overholdes og myndighedskrav.

12.00 – 13.00

Frokost

13.00 – 14.30

Workshop og erfaringsudveksling mellem deltagerne, fælles sparring og mulighederne for fælles synlighed.

14.30 - 15.00

Rundvisning på Solhjulet

TID 18. november 2014, kl. 10.00 – 15.00 STED Solhjulet, Priorsvej 31, 8600 Silkeborg Deltagelse er gratis men tilmelding er nødvendig aht forplejning TILMELDING SENEST DEN 11. NOVEMBER TIL MALENE JENSEN, MJE@OKOLOGI.DK, TLF. 8732 2700

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

5

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

31. oktober 2014 nr. 554

FOTO: LARS SVANKJÆR

Lovændring skal modernisere landbrugets fonde Den strategiske målretning af fondsmidlerne skal styrkes i tre af landbrugets fonde ning og udvikling, som Ànder sted blandt andet inden for økologisk jordbrug samt afsætning af økologiske produkter.

FONDE AF IRENE BRANDT ”Landbrugets fonde forvalter offentlige midler. Derfor er det også rimeligt at modernisere dem, så de følger med tiden. De skal selvsagt stadig bruges til at varetage erhvervsinteresser, men med øget fokus på miljø og dyrevelfærd.” Sådan lød beskeden fra Dan Jørgensen på Facebook, da regeringens lovkatalog blev offentliggjort tidligere på måneden. Af lovkataloget fremgår det, at landbrugsstøtteloven, der regulerer landbrugets fonde skal ændres med virkning fra 1. januar 2016. Tre af landbrugets fonde berøres af lovændringen, som skal forhandles i Folketinget efter nytår. Det drejer sig om Promilleafgiftfonden for landbrug, Promilleafgiftfonden for frugtavl og gartneri samt Fonden for økologisk landbrug.

De tre fonde tilsammen Ànansierer en meget stor del af den forsk-

Nyt formål Lovændringen er blevet foreslået på baggrund af anbefalingerne i Naturog Landbrugskommissionens anbefaling, som går ud på, at landbrugsfondene i højere grad skal være med til at løse samfundsmæssige udfordringer.

Det bør ifølge Natur- og Landbrugskommission ske ved, at der bliver mulighed for at støtte projekter, der fokuserer på bredere, samfundsmæssige udfordringer, ved at promilleafgiftsfondene i højere grad koncentrerer midler og aktiviteter om tværgående og udviklingsorienterede udfordringer, og ved at de offentlige og samfundsmæssige interesser i fondsbestyrelserne styrkes.

Større bestyrelser Helt konkret vil lovændringen resul-

tere i Áere ændringer, hvis forslaget vedtages. Dels skal balancen mellem landbrugets parter og offentlighedens interesser ændres i fondenes bestyrelser, som alle skal udvides til 11 medlemmer (fem valgt af landbrugets parter og seks valgt af interesseorganisationer uden for landbruget). Derudover skal formændene for fondene udpeges af landbrugs- og fødevareministeren.

Formanden stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Dels skal administrationen af fondene Áyttes fra Landbrug & Fødevarer til NaturErhvervstyrelsen.

Og dels skal de tre fondes bestyrelser udarbejde Àre-årige strategier samt et-årige handlingsplaner, som skal godkendes af landbrugs- og fødevareministeren. ØL er positiv - Vi ser forslaget som et blidt tiltag i retning hen mod Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om også at tage samfundsmæssige

aspekter med i udviklingen af landbruget, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening. Han tilføjer: - Men det er vigtigt for os, at det stadig er landbruget, der selv styrer denne udvikling.

Inden for de skitserede rammer i lovforslaget ser Per Kølster ikke tegn på, at denne styring er ved at glide landbruget af hænde.

- Jeg ser frem til at arbejde med strategiudviklingen. Her kommer vi til at udstikke retningen for fondenes aktiviteter, og det bliver et meget spændende arbejde - men fondene bevilger jo kun penge til projekter, som andre har ansøgt om støtte til.

Så i sidste ende afhænger det af indholdet i de forskellige ansøgninger, om de nye tildelingskriterier kommer til at få betydning, siger Per Kølster.

Nej tak til administrativt bøvl Forskellige bevillingsmodtagere fra fonde, der allerede administreres af NaturErhvervstyrelsen har oplevet et

Landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen vil modernisere tre af landbrugets fonde. voldsomt bureaukrati omkring disse fonde - især når det gælder fonde, der bevilger EU-midler.

- Vi er blevet stillet i udsigt, at det ikke kommer til at ske i forhold til administrationen af de tre nævnte fonde. Og holder dette løfte, så kan vi støtte, at administrationen Áyttes, fordi det er en ret logisk ting at gøre.

NaturErhvervstyrelsen administrerer allerede en del fonde, og der vil være mulighed for at udnytte synergien fondene imellem, når de alle administreres samme sted, siger Per Kølster.

TŬŽůŽŐŝƐŬ /ŶƐƉŝƌĂƟŽŶƐĚĂŐ ϮϬϭϰ Ě͘ ϭϴͬϭϭͲϮϬϭϰ

sĞůŬŽŵƐƚ ŽŐ ƉƌčƐĞŶƚĂƟŽŶ ĂĨ ĚĂŐĞŶƐ ƉƌŽŐƌĂŵ ǀͬ ŚĞŅŽŶƐƵůĞŶƚ >ŝƐďĞƚŚ &ƌĂŶŬ ,ĂŶƐĞŶ͕ TŬŽůŽŐŝƐŬ ZĊĚŐŝǀŶŝŶŐ

ůƚĞƌŶĂƟǀĞ ĞũĞƌĨŽƌŵĞƌ ʹ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ĨŽŶĚĞ ǀͬEE

<ů͘ ϵ͘ϬϬ ʹ ϭϬ͘ϰϱ

&ŝŶĂŶƐŝĞƌŝŶŐ ŽŐ ĚƌŝŌ ŐĞŶŶĞŵ W WĞŶƐŝŽŶ ǀͬ dŽƌďĞŶ ŶĚĞƌƐĞŶ

WůĂŶƚĞĂǀů

DĂƚƌŝdž ƐĂŵĂƌďĞũĚĞ ǀͬ,ĞŶŶŝŶŐ ,ĞƌǀŝŬ ŽŐ EŝĞůƐ EƆƌƐŬŽǀ 'ƌŽǀĨŽĚĞƌͬĂĨŐƌčƐŶŝŶŐ

,ĂŶĚĞů ŽŐ ŵĂƐŬŝŶĞƌ

<ů͘ ϭϭ͘ϬϬ ͶϭϮ͘ϬϬ

^ƚƆƩĞ ŽŐ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐ

^ƚƌĂƚĞŐŝ ŵŽĚ ƐƚŽƌĞ ƉƌŝƐƵĚƐǀŝŶŐ ƉĊ ƆŬŽŬŽƌŶŵĂƌŬĞĚĞƚ ǀͬ TŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ ^ƚĞīĞŶ ůƵŵĞ͕ TZ ,ǀĂĚ ƉĊǀŝƌŬĞƌ ƉƌŝƐĞƌŶĞ͍ ƚ ďƵĚ ƉĊ ĚĞŶ ŬŽŵŵĞŶĚĞ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ŝ ŬŽƌŶͲ ŽŐ ƉƌŽƚĞŝŶƉƌŝƐĞƌ ŝ < ŽŐ ƵĚůĂŶĚĞƚ͘ ǀͬ TŬŽůŽŐŝĐŚĞĨ ,ĞŶƌŝŬ <ůƆǀĞ͕ >' DĂƐŬŝŶďĂƐĞŶ ĚĞƚ ƌĞƩĞ ǀčƌŬƚƆũ ĨƆƌ ŵĂƐŬŝŶŝŶǀĞƐƚĞƌŝŶŐĞƌ ǀͬDĂƐŬŝŶŬŽŶƐƵůĞŶƚ ^ƆƌĞŶ 'ĞƌƚͲ:ƆƌŐĞŶƐĞŶ͕ 'ĞĮŽŶ

ELJ ƐƚƆƩĞ Ɵů ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ĨƌƵŐƚʹ ŽŐ ďčƌĂƌĞĂůĞƌ ǀͬ &ƵůĚŵčŐƟŐ >ĞŶĞ sĞũďčŬ͕ EĂƚƵƌ ƌŚǀĞƌǀ ƚĂďůĞƌŝŶŐ ĂĨ ĨƌƵŐƚͶŽŐ ďčƌĂƌĞĂůĞƌ͕ ƚƌŝŶ ĨŽƌ ƚƌŝŶ͘ ǀͬ TŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ DĂƌĞŶ <ŽƌƐŐĂĂƌĚ TZ

TŬŽůŽŐŝƐŬ ĨƌŽŬŽƐƚ

<ů͘ ϭϮ͘ϬϬ Ͷϭϯ͘ϬϬ čůŐƐčĚ ŽŐ ŐƌƆŶŐƆĚŶŝŶŐĞƌ

<ů͘ ϭϯ͘ϬϬ Ͷϭϰ͘ϬϬ

,ǀŽƌĨŽƌ ŐƆƌĞ ŵĞƌĞ ŝ ďčůŐƐčĚ͍ ǀͬ TŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ :ĞƐƉĞƌ ,ĂŶƐĞŶ͕ TZ ^ŬƌčĚĚĞƌƐLJ ĞŶ ŐƌƆŶŐƆĚŶŝŶŐ Ɵů Ěŝƚ ďĞŚŽǀ ǀͬ TŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ WĞƚĞƌ DĞũŶĞƌƚƐĞŶ͕ >DK ZčŬŬĞĚLJƌŬŶŝŶŐ ŽŐ ŐƌƆŶŐƆĚŶŝŶŐĞƌ ʹ Ğƚ ŐŽĚƚ ŵĂƚĐŚ͊ ǀͬTŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ ^ƚĞīĞŶ ůƵŵĞ͕ TZ

DĂŶŐůĞƌ ĚŝŶĞ ĚLJƌ ƐǀŽǀů͍

^ĂŵĂƌďĞũĚƐƉƌŽũĞŬƚĞƌ

<ĂŶ Ěŝƚ ĨŽĚĞƌ ƐŝŬƌĞ ĚLJƌĞŶĞ ĞŶ ƟůƐƚƌčŬŬĞůŝŐ ƐǀŽǀůĨŽƌƐLJͲ ŶŝŶŐ͍ KďƐĞƌǀĂƟŽŶĞƌ ŽŐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ ĂĨ ƐǀŽǀůƟůĚĞůŝŶŐ ŝ ĞůŐŝͲ ĞŶ ǀͬ TŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ >ŝƐďĞƚŚ &ƌĂŶŬ ,ĂŶƐĞŶ͕ TZ

^ĂŵĂƌďĞũĚĞ Žŵ ĂĨƐčƚŶŝŶŐ ĂĨ ĨƌƵŐƚ ŽŐ ŐƌƆŶƚ ƉĊ ŽƌŶŚŽůŵ ǀͬ/ůĚƐũčů ,ĞŶƌŝŬ /ƉƐĞŶ͕ ^ǀĂŶĞŬĞ

TŬŽůŽŐŝƐŬĞ ŐƌčƐďůĂŶĚŝŶŐĞƌ

&ŽƌƐƆŐƐƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ ŽŐ ĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌ ĨƌĂ ƆŬŽůŽŐĞƌ ŝ ϮϬϭϰ ǀͬ WƌŽĚƵŬƚĐŚĞĨ 'Ƶƌůŝ <ůŝƚŐĂĂƌĚ͕ >&ͲdƌŝĨŽůŝƵŵ

^ƚƌčŬ ďĞŶ ŽŐ ĨĊ ĞŶ ƐŶĂŬ ŵĞĚ ŬŽůůĞŐĞƌŶĞ ŽǀĞƌ ĞŶ ŬŽƉ ŬĂīĞ

<ů͘ ϭϰ͘ϬϬ ʹ ϭϰ͘ϭϱ <ů͘ ϭϰ͘ϭϱ ʹ ϭϱ͘ϬϬ

'ƆĚŶŝŶŐƐŽƉƟŵĞƌŝŶŐ

DčůŬ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ŬǀĂůŝƚĞƚĞƌ

^ŝĚƐƚĞ ŶLJƚ ͊

hĚĨĂƐŶŝŶŐĞŶƐ ďĞƚLJĚŶŝŶŐ ĨŽƌ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ƉůĂŶƚĞĂǀůĞƌĞ ǀͬEŝĞůƐ dǀĞĚĞŐĂĂƌĚ͕ &ƆĚĞǀĂƌĞƆŬŽŶŽŵŝƐŬ /ŶƐƟƚƵƚ͕ <h ŽŐ ƆŬŽůŽŐŝƐŬ ƉůĂŶƚĞĂǀůĞƌ

&ŽĚƌŝŶŐ ŵĞĚ ƐƚŽƌĞ ŵčŶŐĚĞƌ ŐƌčƐ ŽŐ ƵƌƚĞƌ ǀͬ TŬŽůŽŐŝͲ ŬŽŶƐƵůĞŶƚ DĂƌŝĂŶŶĞ dĞƐĚŽƌƉĨ͕ TZ

DŽďŝůĞ ŚƆŶƐ ŝ ĨƌƵŐƚʹ ŽŐ ŐƌƆŶƐĂŐƐŵĂƌŬĞƌ ǀͬ TŬŽůŽͲ ŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ ,ĞŶƌŝŬ ,ĞƌǀŝŬ͕ TZ

ELJƚ ĨƌĂ ĨŽƌƐŬŶŝŶŐ ŽŐ ĨŽƌƐƆŐ ŝ ĨƌƵŐƚʹ ŽŐ ďčƌĂǀů ǀͬ TŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ DĂƌĞŶ <ŽƌƐŐĂĂƌĚ͕ TZ

/ŶĚĨĂƐŶŝŶŐ ĂĨ ŬŽŶǀĞŶƟŽŶĞů ŚƵƐĚLJƌŐƆĚŶŝŶŐ ʹ ƉĊ ŚǀŝůͲ ŬĞ ďĞĚƌŝŌĞƌ Ğƌ ĚĞƚ ƌĞůĞǀĂŶƚ͍ ǀͬ TŬŽůŽŐŝŬŽŶƐƵůĞŶƚ :ĞƐƉĞƌ ,ĂŶƐĞŶ͕ TZ

ƚĂďůĞƌŝŶŐ ŽŐ ĂĨƐčƚŶŝŶŐ ĂĨ ĨƌŝƐŬƚĂƉƉĞƚ ŵčůŬ ĨƌĂ ŐĊƌĚĞŶ ǀͬ TŬŽůŽŐŝƐŬ ŵčůŬĞƉƌŽĚƵĐĞŶƚ WĞƚĞƌ ^ŝǀĞƌƚƐĞŶ͕ KƐƚĞĚ

<ů͘ ϭϱ͘ϬϬ ʹ ϭϱ͘ϭϱ <ů͘ ϭϱ͘ϭϱ ʹ ϭϲ͘ϬϬ

&ƌƵŐƚ͕ ďčƌ ŽŐ ŐƌƆŶƚ

<ĂīĞ ŵĞĚ ŬĂŐĞ 'ƌĂŵ ^ůŽƚ ŽŐ ZĞŵĂ ϭϬϬϬ ǀͬ ^ǀĞŶĚ ƌŽĚĞƌƐĞŶ

^ƚĞĚ͗ >ĂŶĚďŽĐĞŶƚƌĞƚ &ƵůďLJǀĞũ ϭϱ͕ ^ŽƌƆ dŝůŵĞůĚŝŶŐ͗ ǁǁǁ͘ĞĐŽĂĚǀŝĐĞ͘ĚŬ ƐĞŶĞƐƚ Ě͘ ϭϬͬϭϭͲϮϬϭϰ

PORTRÆT

31. oktober 2014 nr. 554

ØKOLOGI & ERHVERV

7

En kartoffel er aldrig kun en kartoffel Den nye formand for Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, Jens Niklasson, studerer litteraturhistorie, laver ϐilm og drømmer om en renere jord

PORTRÆT TEKST OG FOTO IRENE BRANDT Jens Niklasson beskriver sig selv som en nordjyde, der taler meget langsomt. For egen regning kan jeg tilføje, at nok taler Jens Niklasson langsomt; men han har helt sikkert noget på hjertet. Og ikke mindst er han optaget af økologi og bæredygtig fødevareproduktion.

- Jeg ved egentlig ikke, hvorfra interessen stammer. Den er bare kommet i takt med, at jeg er blevet ældre, siger den 27 årige, som bor i Århusforstaden Brabrand og snart skal lægge sidste hånd på sin kandidatuddannelse i litteraturhistorie.

Lige for tiden er Jens Niklasson i praktik i miljøorganisationen VedvarendeEnergi, men ved siden af praktikken lægger han frivilligt arbejde i Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, AOFF, og fornylig blev han valgt til formand i fællesskabet.

- Jeg har været med i AOFF i 3½ år. De første par år var jeg ikke ret aktiv; men så deltog jeg på fællesskabets generalforsamling og blev meget optaget af de diskussioner, vi havde, og af mulighederne for at få indÁydelse gennem fællesskabet, fortæller Jens Niklasson, som ikke hører til dem, der løber skrigende væk fra fællesskaber, hvor beslutninger i videst mulig omfang træffes i enighed.

Få råd til økologi Som studerende har Jens Niklasson begrænsede midler til at leve økologisk. Alligevel klarer han på et madbudget på mellem 500 og 700 kroner om ugen at købe op til 80 pct. af sin mad økologisk.

- Det er ikke så svært, når man kan købe økologiske råvarer gennem AOFF, forklarer Jens Niklasson, som prioriterer økologisk mad højt.

- For mig er økologi ikke alene en dyrkningsmetode. Det handler om meget mere. For eksempel handler økologi også om at spise de råvarer, der er i sæson. Og om at spise kød fra for eksempel Troldgården, hvor dyrevelfærden er helt i top, og hvor man gør endnu mere end blot lige akkurat at overholde økologireglerne. Økologi handler også om den

emballage, vi pakker ugens leverancer ind i, og om at motivere leverandørerne til at reducere transporten ved ikke at betale for transporten af råvarerne til AOFF, så de med fordel kan kombinere Áere leverancer samtidig, forklarer Jens Niklasson og fortsætter: - Derudover opfatter jeg ikke økologisk mad som en privatøkonomisk byrde, fordi jeg ser sådan på det, at uanset hvad, så skal man jo bruge penge på at få noget at spise. Økologi er som regel ikke noget, man køber uden også at bruge en masse tid på at følge med i og læse op på, hvad økologi handler om. De ekstra penge, jeg bruger på økologi, tilfredsstiller dermed Áere sider i min tilværelse end dét, at jeg skal have mad at spise.

Vækst til diskussion - Det, jeg i dag ved, er, at en kartoffel ikke kun er en kartoffel. Det betyder noget, hvordan den er blevet dyrket - ikke bare for smagen; men også for hvor meget miljøet og grundvandet er blevet belastet undervejs, siger Jens Niklasson. Han har talt sig varm, og det skinner igennem, at han har læst ÀlosoÀ på tilvalg på universitetet i Århus.

I fritiden laver Jens Niklasson korte dokumentarÀlm om emner, der spænder fra undergrundsmusik til bevaringen af kulturmiljøet omkring Thorupstrand.

Jens Niklasson er 27 år, specialet skal aÁeveres i begyndelsen af 2016, og han ved ikke helt præcist, hvor det fører ham hen, der er dog karrierevalg, han ikke overvejer: - Jeg kommer nok aldrig til at blive økologisk landmand, for jeg bryder mig ikke ret meget om at være ude...

Det sidder vi lidt og funderer over, journalisten og den langsomt talende unge nordjyde. Så småsnakker vi lidt om verdens gang og kommer også ind på den politiske vækstdagsorden. Og så tager samtalen en helt anden retning - og tempoet stiger.

- Vækst er en her og nu-ting. Økonomerne hopper og danser; men de glemmer, at det økonomiske system ikke er en naturlov, men et praktisk system, der skal få samfundet til at fungere. Derfor er den økonomiske tænkning endt med at være et spe-

Jens Niklasson siger selv, at han helst vil være indenfor, alligevel er det ham, der foreslår, at vi trodser regnvejret og går i parken for at fotografere.

“

Jeg synes, at økologi ofte bliver betragtet som en elitær ting, og det bryder jeg mig selvfølgelig ikke om, for jeg betragter selv økologi som et naturligt, etisk valg.

kulativt system, som samfundet skal tilpasse sig. Selvom det burde være omvendt. For mig at se, skal kravet om vækst - i modsætning til kravet om rent grundvand - hele tiden sættes til diskussion, siger Jens Niklasson og fortsætter (Nu er han slet ikke til at stoppe).

- For 100-200 år siden var det normalt, at husholdningen lagde beslag på 50 pct. af budgettet i en familie.

I dag er det 10-15 pct. af budgettet,

der bruges på mad. I stedet Áyver folk den halve jord rundt Áere gange om året. Man udskifter løbende møbler og tøj for slet ikke at tale om gadgets, hvor en næsten ny og velfungerende telefon kasseres eller sælges, fordi vi absolut skal have den nyeste model.

Jeg har virkelig svært ved at forstå den måde, vi forbruger på. Skal jeg være grov, synes jeg faktisk, at rigtig mange prioriterer helt uforsvarligt, siger Jens Niklasson.

Ned på jorden Jens Niklasson håber for miljøets skyld, at økologien med tiden kommer ud af nichen og ned på jorden, så den også når ud til brede befolkningsgrupper.

- Jeg synes, at økologi ofte bliver betragtet som en elitær ting, og det bryder jeg mig selvfølgelig ikke om, for jeg betragter selv økologi som et naturligt, etisk valg. Det gode ved AOFF er, at fællesskabet afelitiserer økologien - i modsætning til mange andre grønne initiativer, der virker som noget, der er forbeholdt de privilegerede og veluddannede, siger Jens Niklasson.

Læs mere: www.jensniklasson.dk www.aoff.dk

8

ØKOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ANNA-SOFIE KJÆRSGAARD KVÆGRÅDGIVER I VESTJYSK LANDBOFORENING

MASSER AF GODT GROVFODER – NU SKAL ’KAGEN’ FORDELES Grovfoderbeholdningerne bugner de Áeste steder. Kunsten er nu at fordele og omsætte grovfoderet til sorte tal på bundlinjen.

Kort sagt er første og andet slæt ko-græs. Tredje slæt kan bruges til både køer og kvier, og fjerde og femte slæt er kviegræs. Græs er nemlig ikke bare græs – indholdet varierer meget hen over sæsonen. Omkring 1. august stopper græsset med at blomstre. På dette tidspunkt er der mindre sollys, og dagene bliver kortere og koldere. Derfor ligniÀceres græsset ikke så meget og bliver mere fordøjeligt og mere blødt (og ’dødt’). Proteinindholdet varierer fra lavt til meget højt afhængig af vækstbetingelser, kløverindhold mm. Bløde stængler bidrager ikke til Áydelaget i vommen, så de sene slæt stiller krav om anden Àberkilde. Derudover vil et højt proteinindhold øge ammoniakkoncentrationen i vommen, hvilket forskubber pH-balancen. Prioriter derfor de første to slæt– der ofte også er de største – til køerne.

Brug de sene slæt til kvierne – de kvitterer bedst for det høje proteinindhold.

Sommerstak med lavt PBV Har man ikke stivelses-grovfoder til rådighed i fodringen – kornhelsæd eller majshelsæd – og skal suppleringsfodre i løbet af afgræsningssæsonen, er det vigtigt at gemme noget foder lavt i PBV til dette. Afgræsningssæsonen starter typisk med et højt sukkerindhold. Omkring Skt. Hans sker der et skift til mere protein – som så stiger kraftigt i løbet af august og september. Tænk dette ind i planlægningen, så du ikke skal opfodre en stærk græsensilage sammen med næste års afgræsning.

Pas på magnesiummangel Vi har netop i år Áere oplevet, at ældre køer går ned i midt- senlaktation med mælkefebersymptomer. Det skyldes ofte magnesiummangel, fordi et højt ammoniakniveau hæmmer optagelsen af magnesium. En anden årsag kan være et højt niveau af kalium. Er indholdet af kalium højt, er det vigtigt at tilføre ekstra magnesium – og ikke mindst at bruge mineraler med en høj opløselighed.

Goldkøer er ekstra sensitive overfor for lavt niveau af magnesium. Netop magnesiummangel hæmmer calciumstofskiftet – og dermed kan magnesiummangel udløse mælkefeber. En anden grund til at passe på med indholdet af kalium i goldkorationen er risikoen for yverødem. Brug derfor KUN det bedste græs til goldkøerne – dvs. første eller andet slæt suppleret med majs helsæd og afstemt med sojakage og mineraler.

Med det ny landdistriktsprogram får de økologiske frugtavlere en større bid af tilskudskagen fra næste år. Det er der taget højde for i budgettet, så pengene går ikke fra andre økologer. Foto: Jakob Brandt

Mere støtte til frugt og bær Frugtavlere kan se frem til fem gange så højt tilskud for at dyrke økologisk som hidtil ØKOLOGITILSKUD AF KAREN MUNK NIELSEN I den kommende støtteordning til økologisk landbrug, der træder i kraft i 2015, bliver frugtavlerne særligt tilgodeset med et hektartilskud på omkring 4.000 kr. i stedet for enhedsstøtte til agerjord på ca. 870 kr.

Ved avisens deadline havde Fødevareministeriet endnu ikke udmeldt de endelige satser for Økologisk Arealtilskud, som aÁøseren for Miljøbetinget tilskud hedder.

En foreløbig melding fra slutningen af august lyder imidlertid på 870 kr. pr ha for agerjord og 4.000 kr. for frugttræer og bærbuske.

Det forhøjede driftstilskud kommer efter en kort Áirt med etableringstilskud til økologiske plantager - en ordning, der kun Àk kort levetid pga. af manglende interesse fra avlerside og tekniske svagheder i ordningen. Nu vælger Fødevareministeriet så at imødekomme erhvervets ønsker og give den omkostningstunge og risikofyldte produktion et større årligt arealtilskud.

- Målet er fortsat en større produktion af økologisk frugt og bær. Det er en usikker produktion, og vi vil gerne gøre en ekstra indsats for denne del af branchen, siger Per F. Ahle, der er teamleder i NaturErhvervstyrelsen.

Han oplyser, at tilskuddets størrelse er fastlagt ud fra gennemsnitsberegninger af de ekstra omkostninger, der er ved økologisk drift sammenlignet med konventionel.

Daglig drift er udfordringen Formanden for frugt- og grøntavlerne i

Tysk og dansk tilskud Den kommende danske hektarstøtte til økologi øger støtten til frugtavl til et niveau, der matcher den gennemsnitlige tyske støtte. Basisstøtten ligger derimod noget lavere end den tyske. kr./ha 8000 6000 4000 2000 0

Agerjord Frugt & bær TY min

TY maks

Grønt DK

Økologisk Landsforening er da også ganske godt tilfreds med den nye støttemodel.

- Kunsten er at holde plantagerne i drift – ikke at etablere dem. Driften er en udfordring hvert år, siger Poul Rytter Larsen, der selv er frugtavler med 13 ha.

Han konstaterer, at de ca. 4.000 kr. udligner noget af forskellen på konkurrencevilkårene i Danmark og dele af det øvrige EU. - Differentieret støtte bliver brugt i en del lande, bl.a. i de østeuropæiske. Lande, som ofte også har en mindre restriktiv tilgang til brug af sprøjtemidler i økologisk frugt end den danske, siger formanden.

Tyskerne gør det Hos vores nabo i syd – som frugtavlerne er i direkte konkurrence med – har alle tyske delstater differentieret støtten, og her tilgodeses såvel grøntsagsproducenter som frugtavlere med en højere støttesats. Grøntsagsavlere får mellem 2.300 og 4.100 kr. i økologistøtte i 2015, mens frugtavlernes støtte ligger i intervallet 2.300-7.300 kr. alt efter delstat. Tilskuddet topper i Nordrhein-Westfalen.

De tyske delstater hæver iøvrigt generelt økologitilskuddet med ca. 30 procent i det nye landdistriktsprogram. Samme stigning er der ikke udsigt til i Danmark.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

Larver er godt foder til Ď?jerkrĂŚ

9

Fluelarver er i den grad velegnede til hønsefoder. De vil ikke blot kunne efterleve kravet om 100 procent økologisk foder i fjerkrĂŚsbesĂŚtQLQJHU PHQ VDPWLGLJ LQGHKROGHU Ă XHODUYHU RJVn meget af den protein, som høns skal have â&#x20AC;&#x201C; her i blandt en høj andel af essentielle aminosyrer.

Fluelarver er i den grad velegnede som fremtidens hønsefoder. Det fastslür nyt praksisforsøg

PROTEINFODER AF NILS WhRT=ENFELD Det er ikke utÌnkeligt, at fjerkrÌproducenter for fremtiden skal have et à uelarveanlÌg stüende for enden af hønsegürden. De smü larver er nemlig fremragende som hønsefoder, viser et nyligt afsluttet praksisforsøg.

I forüret 2013 blev landets første pilotanlÌg til produktion af à uelaver bygget. AnlÌgget var en del af et større forsøg pü at etablere et robust system til fremstilling af et nyt økologisk fodermiddel til fjerkrÌ, og efter projektets afslutning stür det nu klart, at à uelarver i allerhøjeste grad kan serveres som foder.

- Fluelarver er i den grad velegnede til hønsefoder. De vil ikke blot kunne efterleve kravet om 100 procent økologisk foder i fjerkrĂŚsbesĂŚtninger, men samtidig indeholder Ă uelarver ogsĂĽ meget af den protein, som høns skal have â&#x20AC;&#x201C; her i blandt en høj andel af essentielle aminosyrer, fortĂŚller Niels Finn Johansen, konsulent pĂĽ Videncentret for Landbrug, der sammen med Teknologisk Institut og DTU-VeterinĂŚrinstituttet har stĂĽet for praksisforsøget.

I efterĂĽpret 2013 blev seks hold i 37 høner placeret i separate hønsegĂĽrde og efterfølgende tildelt forskellige larvemĂŚngder, som hønsene faktisk selv har â&#x20AC;&#x2122;hjulpet tilâ&#x20AC;&#x2122; med at

producere. Det er nemlig foregüet i hønsenes egen gødning. Denne er via et bünd fra hønsehuset transporteret til à uelarveanlÌgget, hvor gødningen efterfølgende er blevet podet med à ueÌg.

Lovgivningen er ikke pü plads Resultaterne fra forsøget viste yderligere, at der var en højere kropsvÌgt og højere ÌgvÌgt hos de høns, der var blevet fodret med à uelarver sammenlignet med de høns, der ikke havde füet à uelarver. Dog lagde høns, der blev fodret med à uelarver fÌrre Ìg.

- Ved opdrĂŚt af levekyllinger Ă&#x20AC;k vi de bedste resultater ved fodring med larvemel suppleret af levende larver. Tilmed har vi ogsĂĽ kunnet konstatere, at risikoen for overførsel af patogene bakterier ved at lade larverne udvokse i gødning fra høns er minimal, da laverne faktisk kan eliminere bakterier som E.coli og Salmonella og dermed ikke videreoverfører dem til hønsene, forklarer Niels Finn Johansen, der glĂŚder sig over, at Ă uelarver ifølge forsøget tegner til at vĂŚre et ligesĂĽ godt fodringsmiddel som Ă&#x20AC;skemel.

- Mens Ă&#x20AC;skemel er en begrĂŚnset ressource, sĂĽ kan Ă uelarver jo udklĂŚkkes i stigende grad. Tilmed er det i økologisk sammenhĂŚng bĂŚredygtigt, ligesom man opnĂĽr et kompostmateriale af hønsegødningen,

Indhold i larver Fluelarvernes fodervĂŚrdi er analyseret. De smĂĽ krĂŚ indeholder: Energi, Methionin Lysin

3,4 MJ/kg 2,76 g/kg 8,2 g/kg

Protein Meth + cyst Vurderet pris

113 g/kg 3,6 g/kg 2,24 kr./kg

Forsøg med larver til høns 222 høner fordelt i seks hold indgik i et fodringsforsøg hos Jan Volmar, Brande. De blev fodret med hhv. 0, 5 og 15 g à uelarver dagligt i forsøgsperioden.

0 5g 15 g Foderforbrug, g/høne/dag 118,0 120,6 119,5 Ă&#x2020;g/høne 77,2 71,0 69,9 Ă&#x2020;gvĂŚgt,g 55,96 57,96 57,56

som er meget vĂŚrdifuld rent kvalitetsmĂŚssigt, lyder det.

Selvom forsøget i høj grad lÌgger op til en fremtidig storproduktion af à uelarver til fjerkrÌfoder, sü stür der dog stadig en lovmÌssig forhindring i vejen, da anvendelse af larver, enten til direkte brug som et levende fodermiddel, eller som et tørret foderprodukt, strider imod gÌldende EU lovgivning. Dermed skal der først

lovÌndringer til, før danske fjerkrÌavlere kan fü potentiel glÌde af de smü insekter.

- Selvom vi er begrÌnset rent lovmÌssigt, sü er jeg alligevel fortrøstningsfuld. I büde Holland, Englang, USA og Sydafrika forskes der lige nu inden for omrüdet og med endnu à ere positive forsøg som vores lÌgges der forhübentlig op til Ìndringer, gÌtter Niels Finn Johansen, der

gerne vil forske videre i udnyttelsen af Ă uelarver.

- Vi hüber pü at kunne arbejde videre pü omrüdet og pü at kunne fÌrdigudvikle en effektiv teknik til klÌkning af larver, men det bliver ikke lige nu, da økonomien ikke er til det. Vi er dog rigtig godt tilfredse med de foreløbige resultater, fortÌller Niels Finn Johansen.

Tør ensilage - en billig og CO2-venlig genvej til højere AAT? DHPRQVWUDWLRQ DI IRUV¥J PHG YRP¿ VWXOHUHGH N¥HU Sn )RXOXP WLUVGDJ GHQ QRYHPEHU NORNNHQ Program z

+YRUIRU RJ KYRU PHJHW NDQ $$7 KÂ YHV QnU WÂĄUVWRISURFHQWHQ L HQVLODJHQ VWLJHU" 9 ,UHQH )LVNHU Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

z

eQ OLWHU PÂ ON PHUH NR GDJ PHG WÂĄU HQVLODJH 3UDNVLVDISUÂĄYQLQJ KRV PÂ ONHSURGXFHQW 6WHQ 'LVVLQJ 9 7KRUNLOG 1LVVHQ Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

z

)RUVÂĄJ PHG YRPÂż VWXOHUHGH NÂĄHU Sn )RXOXP 5HVXOWDWHU RJ EHVÂĄJ KRV YRPÂż VWXOHUHGH NÂĄHU L VWDOGHQH 9 0DULDQQH -RKDQVHQ 3K G VWLSHQGLDW $DUKXV 8QLYHUVLWHW

z

)URNRVW

z

7ÂĄU HQVLODJH WLO NDOYH 9 )LQQ 6WUXGVKROP 9)/

z

8QGJn WDE L PDUN RJ VLOR YHG WÂĄU HQVLOHULQJ 9 .DUVWHQ $WWHUPDQ 1LHOVHQ 9)/

3URMHNWHW HU VWÂĄWWHW DI 0Â ONHDIJLIWVIRQGHQ GHOWDJHOVH HU JUDWLV Tilmelding senest mandag d. 3/11 WLO Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ Sn WOI

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

31. oktober 2014 nr. 554

Frederik Djernæs sparer omkostninger men især arbejde ved at lade køerne kælve med to års mellemrum. Og ydelsen lider ikke under det - tværtimod vurderer han efter det første år, hvor systemet er fuldt indfaset. Førstekalvskøerne øger faktisk ydelsen andet år på græs, har han erfaret.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 44 9,40 kr.

Friland A/S giver i uge 44 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 44: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 44: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 737,39 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,32 kr. 25-30 kg: 14,7013 kr. 30-40 kg: 11,32 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 44: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Køerne kælver kun hvert andet år Frederik Djernæs kombinerer sæsonkælvninger og forlænget laktation med succes

OMKOSTNINGER AF KAREN MUNK NIELSEN

Det er ikke meget bøvl i Bøvl. I den lille vestjyske landsby driver Frederik Djernæs sin – efter dansk målestok – lille malkekvægsbedrift med 30 jerseykøer, og lige siden han og hustruen Kirsten Olesen købte gården Vester Norge i 1996, har målet været at gøre tingene simpelt og uden store omkostninger.

Seneste skud på den stamme hedder forlænget laktation. Ikke nogle måneders forlængelse, som andre eksperimenterer med, men et helt år. Alle køer skal nemlig kælve om foråret for at udnytte afgræsningen maksimalt, og derfor er der ikke nogen mellemløsninger. Nu kælver køerne kun hvert andet år, og det går helt Ànt, fortæller Frederik Djernæs.

Han har de seneste to år kørt systemet ind, så halvdelen kælver det ene forår og den anden halvdel det næste. Ydelsen er stigende og ligger aktuelt på 8.200 kg EKM. Inseminerer i ni uger - Jeg har aldrig været bange for at udfordre konventionerne, siger en storsmilende Frederik Djernæs om sit seneste påfund.

- Vi havde egentlig planlagt, at det kun var halvdelen af køerne, der skulle malke i to år. Det ville give en gennemsnitlig laktation på halvandet år, men da jeg sad og skulle vælge de køer ud, der skulle malke i to år, kunne jeg ikke. Så tog vi dem

alle, fortæller Frederik Djernæs.

Han havde allerede erfaringer med køer, der havde malket i Áere år uden at kælve.

- Jeg inseminerer i ni uger, - så er det slut, og det er jo sket, at en ko ikke er blevet med kalv men har malket godt og fået en chance året efter.

Det kan også ske nu, hvor der går to år mellem insemineringerne. Aktuelt malker ko nr. 435 i sit tredje år med en dagsydelse på 17,9 kg mælk svarende til 26,4 kg EKM. En måde at forenkle på Frederik Djernæs kan ikke nøjagtigt sætte kroner og ører på, hvad han tjener – eller sparer – på at forlænge laktationen, men han ved, at økonomien samlet set er god, og at hans timeløn er høj.

Den kontante gevinst ligger primært i reproduktionen, hvor færre insemineringer sparer i omegnen af 3.000 kr. om året. Hertil kommer, at der er færre kalve og opdrætskvier, der skal fodres på. Teoretisk skulle systemet også give færre sygdomstilfælde, men dem er der i forvejen meget få af i besætningen.

- Den væsentligste fordel er den arbejdsmæssige. Jeg er 65 år og vil gerne have tid til at nyde livet. Jeg har færre dyr at passe, færre goldninger, færre kælvninger. Det giver mindre risiko for mastitis, mindre behov for tilsyn og i det hele taget mindre arbejde, konstaterer han.

- Jeg var måske lidt nervøs for celletallet, når køerne skulle malke så længe, men det ser foreløbig ikke ud til at være noget problem. Må-

ske hænger det mere sammen med mælkemængden ved goldning end hvor længe, de har malket, siger Frederik Djernæs.

Celletallet er aktuelt under 100.000.

Køerne kan blive ældre Frederik Djernæs forventer, at strategien med kælvninger hvert andet år vil øge køernes levealder, der p.t. ikke er specielt høj.

- Vi vil ikke få mange køer, der får 10 kalve, men vi får Áere køer, der bliver ti år. Jeg forventer, de vil holde længere.

Han oplever, at både kvier og ældre køer fungerer godt i systemet, der bl.a. indebærer, at dyrene er i positiv energibalance, når de insemineres. Det giver en høj drægtighedsrate.

Han har også erfaret, at køer, der måske falder vel meget i ydelse første vinter efter kælvning, kan få en ny opblomstring, når anden afgræs-

ningssæsonen går i gang.

- Førstekalvskøerne kan nogle gange malke mere andet år, fordi de er vokset til og har større vomkapacitet, forklarer han.

Besætnings-nøgletal Tallene herunder er de senest beregnede fra Dansk Kvægs Nøgletalsudskrift Køer 28 Dage fra kælvning 308 Udskiftningsprocent 19 Ydelse, kg EKM 8.221 Celletal, 1000 celler 129 Sundhed seneste 12 mdr.

Sygdomsbeh. køer 4 Døde køer 2 Sygdomsbeh. kalve 0 Døde kalve 0

Ydelse første og andet år Ved seneste ydelseskontrol har 17 køer malket ca. et halvt år og 11 køer ca. halvandet år. Alle køer præsterer over besætningens mål for ydelse.

Kælvning 1.kalvskøer 2.kalvskøer Øvrige

Forår 2014 Forår 2013 Kg EKM 25,1 22,8 30,0 24,6 35,3 30,1

MARK & STALD

31. oktober 2014 nr. 554

Foldtyren skaber problemer

Ă&#x2DC;KONOMI: PĂĽ gĂĽrden Vester Norge i Bøvl har Frederik DjernĂŚs altid søgt de enkle løsninger. De er oftest ogsĂĽ billige og giver en robust økonomi

DĂ&#x2DC;DELIGHED: Er tyren privat og uden kendt genetik, er risikoen for døde kalve dobbelt sĂĽ stor, som hvis der er tale om en insemineringstyr med kendt afstamning. Det viser en dataanalyse af kalvedødelighed i de økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger. Her er dødeligheden nemlig fortsat højere end i de konventionelle.

Noget af forklaringen kan ligge i brugen af foldtyr, fordi afgrÌsningsreglerne gør det besvÌrligt at anvende inseminering i nogle besÌtninger.

OgsĂĽ race og laktationsnummer spiller en rolle, skriver LandbrugsInfo.

Kalve tidligt pĂĽ grĂŚs Kalvene bliver født i maj og kommer pĂĽ grĂŚs, nĂĽr de er omkring seks uger gamle. Det foregĂĽr i kalvemarken, der er inddelt i tre folde, hvoraf den ene altid er nyomlagt. Ă&#x2030;n bliver der taget hø pĂĽ, og ingen af dem fĂĽr gylle eller bliver afgrĂŚsset af køer.

- Jeg vil gerne have dem ud, mens de stadig für mÌlk. Det gør overgangen fra mÌlk til grÌsning mere glidende, argumenterer DjernÌs, der endnu aldrig har behandlet en kalv for lungebetÌndelse.

- Det er det gode ved, at alle er født om forüret. Vi bÌrer ikke smitte over fra det ene ür til det nÌste.

Robust drift Den grÌsbaserede drift, de gamle, afskrevne driftsbygninger og en meget begrÌnset maskinpark giver en robust økonomi, der ikke kan vÌltes af hverken prisudsving eller rentestigninger.

- MĂŚlkeproducenternes formand har udtalt, at kun de 10 procent mest effektive mĂŚlkeproducenter overlever de kommende ĂĽrs strukturtilpasninger. SĂĽ mĂĽ jeg jo vĂŚre effektiv, griner Frederik DjernĂŚs hjerteligt.

Hans 30 køer leverede sidste ür et overskud pü over 400.000 kr. Det ligger meget tÌt pü det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske kvÌgbedrifter i 2013, men deres indtjening var opnüet med omkring 200 køer, 200 ha og 6000 arbejdstimer, fremgür det af Danmarks Statistiks regnskabsanalyse.

DjernĂŚs daglige arbejde med dyrene tager ca. fem timer. kmn@okologi.dk

Frederik DjernÌs har siden 1997 drevet landbrug med fokus pü omkostninger, klima og dyrevelfÌrd. Enkle, robuste løsninger giver god økonomi, er hans erfaring. ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

11

Enkle og billige løsninger

- Nür mÌlkeprisen stiger, für vi ikke nogen svimlende indtjening. Til gengÌld har vi stadig overskud, nür prisen gür ned, konstaterer Frederik DjernÌs om sin müde at drive mÌlkeproduktion pü. Sammen med sin kone, Kirsten Olesen, købte han en lille ejendom i 1996, omlagde den til økologisk drift og satte üret efter 35 jerseykøer ind i de gamle stalde.

Han er nÌsten selvforsynende med foder og køber kun en smule kraftfoder ind. Efter new zealandsk princip kÌlver køerne om forüret, og afgrÌsning udgør en meget stor del af foderet. Her sidst i oktober henter de højstydende køer stadig 11-12 FE pü grÌsmarken, regner Frederik DjernÌs baglÌns.

- De fĂĽr 3 FE majsensilage inde og 4 eller 5,5 kg korn/kraftfoder efter huld, og de taber sig ikke.

Først i dag â&#x20AC;&#x201C; 20. oktober â&#x20AC;&#x201C; har han ĂĽbnet vinterens første balle kløvergrĂŚsensilage, men det er ikke svundet meget i den.

Fakta om Vester Norge

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

30 jersey ürskøer Dybstrøelse og spalter ved foderbord Kalve pü grÌs fra ca. 6 uger Høj selvforsyningsgrad; indkøb: 1 kg kraftfoder/ko/dag Køer pü grÌs üret rundt SÌsonkÌlvning forür KÌlvningsinterval: 24 mdr.

Markdrift ɝ 39 ha i omdrift, 10 ha vedvarende grÌs/skov ɝ Artsrige kløvergrÌsmarker ɝ Byg, hvede, havre til modenhed ɝ Majs

11,5 % SĂĽ mange jerseykalve er døde ved fødslen, nĂĽr koen er en førstegangskĂŚlver, viser en opgørelse fra Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi.

Kontrol hos kødkvĂŚg VELFĂ&#x2020;RD:Fødevarestyrelsen sĂŚtter i de kommende vintermĂĽneder fokus pĂĽ velfĂŚrden i kødkvĂŚgsbesĂŚtninger med en kontrolkampagne. Det gĂŚlder bĂĽde ude- og indegĂĽende dyr.

For de udegüende dyrs vedkommende har kontrollen fokus pü dyrenes tilstand, pels og huld, pü ly og lÌ, adgang til vand og tørt leje og opsynet med dyrene, fremgür det af en pressemeddelelse om kontrolkampagnen.

Kampagnen omfatter büde information og kontrol. Fødevarestyrelsen har allieret sig med de lokale kødkvÌgsforeninger, der tager sig af informationsopgaven.

DC laver forsøg med antibiotikafri grise Sparer 20 ton CO2 Inspirationen til at øge kÌlvningsintervallet fra Êt til to ür opstod i forbindelse med en klimahandlingsplan for bedriften i 2012. Af den fremgür det, at DjernÌs kan spare 10 ton CO2-udledning ved at reducere antallet af fødte og opdrÌttede kalve med 25 pct. ForudsÌtningen er, at Ìndringen ikke fører til fald i ydelsen.

Det ser det ikke ud til, den gør, og da alle køer nu er omfattet af den nye strategi, er antallet af kalve halveret. Resultatet er derfor en besparelse pü ikke 10 men 20 ton CO2-ekvivalenter om üret. Det svarer til 10 procent af bedriftens samlede udledning.

KløvergrĂŚs udgør hovedfoderet. Frederik DjernĂŚs har netop ĂĽbnet den førVWH EDOOH YHOGXIWHQGH HQVLODJH +DQ KÂĄVWHU PHG HW UHODWLYW KÂĄMW WÂĄUVWRĂ&#x20AC;QGKROG hvilket angiveligt øger indholdet af AAT.

MEDICIN: Danish Crown indleder 1. december et forsøg i fem bornholmske slagtesvinebesÌtning med produktion uden brug af antibiotika. BesÌtningerne bliver fulgt tÌt af rüdgivere, og dyr, der har brug for det bliver behandlet med antibiotika men bliver efterfølgende taget ud af forsøget, skriver Danish Crown, der gennemfører forsøget for at fü mere viden om, hvordan man sÌnker medicinforbruget i svinebesÌtningerne, og om der er efterspørgsel efter kød fra antibiotikafri grise.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

31. oktober 2014 nr. 554

Smitsom yverbetændelse

Projekt styrker produktionen

Forskere ved DTU skal de kommende år dykke dybt i problemer med smitsom yverbetændelse.

Mælkeafgiftsfonden har bevilliget 12,7 millioner kroner til et forskningsprojekt, der skal sikre en mere effektiv kontrol af smitsom yverbetændelse og dermed bidrage til en fortsat reduktion af antibiotikaforbruget og bedre velfærd hos danske malkekøer.

Det nye forskningsprojekt skal derfor gøre det nemmere at bekæmpe sygdommen, skriver DTU.

En studietur til Sverige for lammeproducenter var arrangeret i regi af økologisk Landsforenings projekt ’Uddannelse i produktion af får, lam og geder’.

Projektets formål er at øge den danske produktion og kvalitet af lam og udnytte markedspotentialet for økologiske lammeprodukter.

Projektet tilbyder uddannelse i form af bl.a. kurser, workshops og ekskursioner.

Æblerne er snart solgt MERSALG: Knap er de økologiske æbler høstet, før de er solgt.

Salget går så strygende i år, at en af de store producenter snart må melde udsolgt.

Poul Rytter Larsen, der har en plantage på 13 ha, har nærmest solgt alt på nuværende tidspunkt.

Han tillægger det voldsomme aftræk DRs udsendelse ’Madmagasinet’, der for nylig satte fokus på pesticidrester i frugt og grønt.

Hør om høsilage FODRING: Tør ensilage – såkaldt høsilage – har positiv effekt på malkekøer. Det viser et forsøg med fodring af vomÀstulerede køer i Foulum. Resultaterne fra forsøget bliver fremlagt på et seminar 4. november om tør ensilage. Programmet omfatter både produktion af høsilage, fodring med det og effekten på køerne og mælkeproduktionen.

Økologer betaler for Rusland-krise ØKONOMI: Rusland har lukket for importen af svinekød fra EU, og økologiske svineproducenter er med til at betale regningen, selv om de ikke sælger svinekød til Rusland. I kroner og ører drejer det sig om 1,80 kr. pr. kg eller ca. 150 kr./svin, som økologerne i dag får mindre end for Àre måneder siden. Faldet skyldes, at økologernes pris består af den konventionelle pris + et tillæg.

Selv om økologerne ingen eksport har til Rusland, mener Frilands direktør, Henrik Biilmann, alligevel, det giver mening, at afregningen til økologerne er koblet op på den konventionelle notering.

- Afsætningen af økologisk svinekød afhænger ikke kun af det økologiske men også det konventionelle marked. De to produkter er i konkurrence med hinanden, og når verdensmarkedsprisen på svinekød falder som nu, påvirker det til dels værdien af det økologiske kød. Der er jo grænser for hvor stort, prisspændet kan være, siger Biilmann.

Fokus på lam

God ensilage giver 5 kg lam mere GROVFODER: Tidligt høstet ensilage udfodret til diegivende får gav pote hos lammene i svensk forsøg Når får under drægtigheden og i diegivningsperioden fodres med letfordøjelig ensilage, vokser lammene markant bedre. Hele fem kg vejede krydsningslam mere efter 60 dage, end når foderet var tungere fordøjeligt. Det viser et svensk forsøg på Götala forsøgsstation, der er specialiseret i forsøg med kødproduktion.

De specialiserede kødproducerende besætninger har typisk læmning i januar, og lammene slagtes efter tre-Àre måneder, så ensilage er fårenes hovedfoder i opdrætsperioden.

I det konkrete forsøg indgik får af typisk svensk krydsningskombination – Finuld [ Dorset ilæmmet med Te[el.

Får æder mere I forsøget var kløvergræsset høstet først, midt og sidst i juni med faldende fordøjelighed og stigende Àber-

indhold til følge. Fårene Àk grovfoder efter ædelyst suppleret med 0,8 kg tilskudsfoder i slutdrægtighed og diegivningsperiode. Fårene, der Àk den gode ensilage, åd 30 pct. mere end dem, der Àk middeltidligt høstet og 60 procent mere end dem, der Àk sent høstede ensilage.

Under diegivningen var forskel-

Resultater af forsøget Fodringen af fårene afspejler sig i tilvækst og foderforbrug hos lammene. Alle får i forsøget var drægtige med to lam.

Høsttidspunkt Tidlig Fødselsvægt, kg 5,3 Vægt v. frav., kg 25,9 Tilvækst, g/dag 421 Lammefoder, kg/lam 5,8

Middel 4,9 23,1 381 6,8

Sen 4,9 21,8 353 8,2

len i foderoptag størst – 1,3 MJ/dag mellem tidligt og middeltidligt høstet ensilage og 2 MJ/dag mellem tidligt og sent høstet.

Lam vokser bedre Den forskel nyder lammene naturligvis godt af. De voksede bedre og åd i tilgift mindre af det foder, de Àk tilbudt i lammeskjul. Den daglige tilvækst var ca. 70 g højere i gruppen med tidligt høstet grovfoder sammenlignet med sent høstet. Det svarer til en slutvægt ved fravænning på +4-5 kg.

I tilgift mistede fårene, der Àk den gode ensilage, stort set ikke huld i diegivningsperioden. Huldkaraktererne i diegivningsperioden var hhv.

2,9, 2,3 og 1,9 i de tre grupper. kmn@okologi.dk

Vi kan lære meget af hinanden FÅREAVL: Danske og svenske fåreavlere og –konsulenter har meget til fælles. Det skal udnyttes, mener konsulent efter studietur til Sverige

skuddet til et udvidet samarbejde mellem fårerådgivere i de to lande.

- Vi er så få, og kunne vi mødes bare en gang om året og koordinere ønsker til forsøg og udveksle erfaringer, ville det være meget givende, siger Bjarne Hansen, der regner med genbesøg fra Sverige allerede til sommer.

Danske fåreavlere har meget mere til fælles med svenske kolleger end med tyske og engelske. Klima, bedriftsstruktur, græsmarker og markedsforhold ligner hinanden meget.

Det vurderer konsulent i Økologisk Landsforening, Bjarne Hansen, der sad ved rattet i minibussen, da en lille Áok danske fåreavlere og –konsulenter tidligere på måneden besøgte svenske fåreavlere og en forsøgsstation omkring Skövde i Midtsverige.

Han håber, besøget bliver start-

Samme fokus I forvejen bidrager den danske Fåreafgiftsfonden med Ànansiering af forsøg i Sverige, og på forskningssiden er der etableret samarbejde mellem Københavns Universitet og Sveriges Lantbruksuniversitet SLU og forsøgsstationen Götala.

- Noget af det, svenskerne arbejder med, er naturpleje og færdigfedning på græs. Det samme gør vi herhjemme. Grovfoderbaseret produktion er vigtig for at få økonomi

i produktionen, og uden en bedre økonomi kan danske lam ikke erobre en større del af markedet end de

nuværende ca. 30 pct., siger Bjarne Hansen. kmn@okologi.dk

Danske avlere og konsulenter så bl.a. på naturpleje med Gotlandsfår hos Margareta og Magnus Håård.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

Nordeuropas største landbrugsmesse

AGROMEK 25.-28. november 2014 llet nu Køb bi ek.dk og n om på agr onkurrence ik til deltag 1 gavekort om 5x ank BOXEN Jyske B i 1.500 kr.)

(Værd o

entreprenør, vej og park

viden og service

energi

staldmekanisering

kornhåndtering

traktorer og høstmaskiner

Læs mere på agromek.dk

markredskaber

2014

Nordeuropas største landbrugsmesse

13

14

ØKOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

Skind luner i baglommen ØKONOMI: Stigende uld- og skindpriser giver tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning til svensk lammeproduktion - og dansk

Linda og Hans-Günther Samuelsson har vundet priser for deres håndværk, og efter blot to år med eget slagteri afsætter de alle gårdens dyr gennem gårdbutikken.

Fokus på lam

Succes med gårdslagteri Linda og Hans-Günther Samuelsson indviede et splinternyt gårdslagteri i marts 2012 og slagter nu 500 dyr om året

deres dyr gennem butikken foruden indkøbte svin og vildt.

De har en besætning på 80 stk kvæg, 70 moderfår samt et mindre antal frilandssvin. I alt slagtede de 500 dyr sidste år, men en del var lønslagtning.

Stude, lam, grise, får, elge, vildsvin og rådyr ender deres dage på gården Lilla Spännefalla i Midtsverige. Her har ægteparret Samuelsson bygget eget slagteri for 2,7 mio. kr. og senere et velassorteret slagteudsalg med egne produkter. Og det går så godt, at de i dag - to år efter - afsætter alle

Vinder priser for kød Succesen med slagteriet og butikken skyldes bl.a., at de har vundet Áere priser for deres produkter, en af dem er en guldmedalje i Sverigesmesterskaberne i madhåndværk.

- Så kommer man i avisen, og det giver nye kunder helt gratis, siger

De ligger i gårdbutikkerne til 1200, 1500, ja i nogle tilfælde over 2000 kr. pr. skind. Svenske kroner ganske vist men ikke desto mindre er der tale om rigtig gode priser på Áotte lamme- og fåreskind. De svenske fåreavlere oplever et boom i interessen for skind i øjeblikket, og de gode priser falder på et tørt sted. De kan rundt regnet fordoble indtægten på et lam.

Det fortæller Magnus Håård, der sammen med sin hustru Margareta har en besætning på 75 gotlandske pelsfår, der afgræsser naturarealer ved Skara.

Linda Samuelsson med et stort smil.

Orker ikke økologi-godkendelse Man Ànder ingen økologimærker på kølediskens stege og pølser.

- Vi følger økologireglerne, men vi orker ikke papirarbejdet. Det har vi nok af med slagteriet og butikken alene, forklarer Linda.

- Nogle kunder spørger efter økologien. Så forklarer vi hvorfor, og de kan jo se dyrene på marken og selv vurdere, hvordan de har det. kmn@okologi.dk

Skind giver mere end kød Magnus Håård får mellem 450 og 900 kr. for et slagtelam, men han får pt. 800 kr. for et skind, og skindene er dermed blevet en meget væsentlig del af økonomien i fåreholdet på gården, fortæller han otte danske besøgende, som i begyndelsen af oktober var på lamme-studietur i Sverige.

Svenske lam afregnes med meget svingende priser over året. De seneste år har markedsprisen ligget

omkring 50 kr./kg i maj og omkring 30-35 kr./kg i november. Producenterne forsøger derfor så vidt muligt ikke at slagte lam fra august til januar.

Efterspørgsel stiger herhjemme Herhjemme er skindpriserne ikke steget helt i samme grad som i Sverige. Her sælges skind for mellem 900 og 1200 kr./stk., vurderer Lisbeth Gjerulff, der er lammeproducent med Gotlandsfår ved Mørkøv på Sjælland.

Hun har hørt om priser på helt op til 4000 sv. kr. for skind i Stockholmsområdet. Det er ikke situationen herhjemme.

- Til gengæld kan vi sælge Áere skind end tidligere. Efterspørgslen er steget, konstaterer hun.

- Det svenske garveri Tranås Skinnberedning køber råskind af pelsfår for mellem 200 og 600 kr./ stk. Kan man få 600 kr. for et skind for blot at salte det, er det lige før, det ikke kan betale sig at tage det hjem og sælge selv, vurderer Lisbeth Gjerulff. kmn@okologi.dk

Krydsningsdyr bedst til kødproduktion Krydsningersdyr af Limousine-Holstein er et godt alternativ til dyr af ren malkerace ved økologisk produktion af ungkvæg

versitet Foulum viser, at man ved at krydse med kødkvægstyre i malkekvægsbesætningen kan opnå bedre tilvækst og muskelfylde og højere slagtevægt hos krydsningsdyrene og dermed bedre produktionseffektivitet.

Økologiske mælkeproducenter står over for to store udfordringer, når det gælder opfedning af ungkvæg både tyre og kvier. Der er dels krav om, at dyrene skal gå ude i seks måneder om året, dels kræver økologireglerne, at de fodres med mindst 60 pct. grovfoder. Den store andel grovfoder betyder, at dyr af malkekvægsracerne får lav tilvækst, lav slagteprocent og dårlig formklassiÀcering, og konsekvensen er, at økologiske mælkeproducenter ofte må sælge deres 14 dage gamle tyrekalve til opfedning i konventionel slagtekalveproduktion.

Det er der imidlertid råd for. Et forskningsprojekt ved Aarhus Uni-

Forbedret tilvækst I forsøget indgik 15 kvier og 15 ungtyre, som var krydsninger af Holstein og Limousine. De blev sammenlignet med 15 renracede Holstein-tyrekalve. Alle kalve i forsøget blev fravænnet fra mælk ved tre måneder og derefter sat på en rajgræs-hvidkløvermark første sommer. Fra sidst i oktober til midten af maj kom dyrene på stald i dybstrøelsesbokse med fri adgang til lavenergi-græsensilage. Den anden sommer græssede de i et rotationssystem og blev Áyttet til nyt græs hver uge, og de blev slagtet 16,9 måneder gamle i august- september.

Forsøget viste, at krydsningstyrene som forventet generelt havde høje-

re daglig tilvækst end de renracede tyre. Specielt gennem anden sommer viste de deres tilvækstpotentiale med en øget tilvækst på 26 pct. sammenlignet med Holsteintyrene. Krydsningskvierne voksede dog 22 pct. mindre end Holsteintyrene i løbet af den anden sommer. Krydsningsdyrene forbedrede EUROP form-klassiÀceringen markant, og krydsningskvierne blev klassiÀceret væsentligt bedre end de renracede tyre.

Krydsningsdyr smager bedst Der var ingen forskel i fedme mellem de to grupper af tyre, som begge var for lave, hvilket gav et fradrag på afregningen, mens krydsningskvierne havde en acceptabel fedningsgrad. Et smagspanel testende kødet og fandt, at der ikke var forskel i smagen af inderlår mellem grupperne, mens smagen af Àlet fra de renracede dyr havde en mere syrlig, bitter og mindre kødfuld smag end Àlet fra krydsningsdyrene. Dyrenes køn vi-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Mogens Vestergaard, sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

ste sig at have betydning for teksturen i begge udskæringer, idet kødet fra handyrene var mindre mørt og tyggetiden længere end i de tilsvarende i udskæringer fra hundyrene.

Forsøget viser altså, at man kan opnå bedre tilvækst hos tyrene, og forbedret slagtekvalitet og bedre smag ved at bruge krydsningsdyr af Limousine og Holstein i økologisk kødproduktion fremfor renracede Holsteintyre. Der er dog behov for at forbedre kødets fedme og tekstur fra krydsningstyrene.

Det kan ske ved, at fodringen op til slagtning øges i energikoncentration og ved at fokusere mere på håndtering af dyrene før og efter slagtning.

Forsøget er gennemført under programmet SUMMER Organic RDD, VRP ÀQDQVLHUHV DI 0LQLVWHULHW IRU Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologiske Fødevaresystemer, ICROFS.

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening KVÆGAVL

STATUSOPGØRELSER OG OPGØRELSER PÅ FORBRUGET AF GROVFODER

Efter mange, mange millimeters regn, bliver det svært at komme i marken, og markerne vil de fleste steder blive optrådt, hvis dyrene stadig er ude. Tiden er derfor til at lave status over, hvad der er bjerget af grovfoderafgrøder i løbet af sommeren.

MARKUDBYTTER De, der har investeret i en fuldfoderblander med management system på, bør anvende denne mulighed til at følge de enkelte beholdninger til dørs med opgørelse af den opfodrede mængde. Det kræver lidt indberetninger til blanderen, men det giver så mange oplysninger tilbage om de enkelte slæt og afgrøder. Hvis tallene så er suppleret med mængde snittet på hver mark (fra snitteren) eller vejning af de læs, der køres hjem, kan vi få mange oplysninger til beslutning om hvilke afgrøder og marker, der skal sættes fokus på næste år.

tidligt i kvoteåret, kan og bør der tænkes i en høj grovfodertildeling i rationen, hvis det er muligt. Men det kræver, at der er nok grovfoder, og at det er af en høj kvalitet, så foderniveauet ikke sænkes uønsket. Det er stadig nykælvede køer (både gamle og unge), der skal kæres om, så de holder ydelsen efter 1. april næste år. Hvis der er mulighed for holdopdeling, og der kan laves en gruppe med nykælvede køer (den første trejdedel til halvdelen af laktationen), vil det være helt optimalt. Her kan så laves supplerende tildeling, der tages hensyn til både ydelse og reproduktion hos disse køer. Kvierne kan langt hen af vejen fodres 100 % med grovfoder. Især hvis kvaliteten er ok til dem. De mindste (under 6 til 8 mdr.) og kælvekvierne skal der dog være fokus på. Lav selv en foderafstemning eller få lavet en. En foderplan vil afsløre helt, hvor udfordringerne vil være.

KIRSTINE LAURIDSEN GROVFODERET OG FORDELING Med udnyttelsen af kvoten på et meget højt niveau allerede

kl@okologi.dk Mobil. 20 43 61 04

AFGRÆSNING I EFTERÅRET Afgræsning i efteråret er meget positiv for græsmarksplejen. Samtidig spares foderomkostninger, og det er til fordel for dyrenes sundhed, såfremt græsudbuddet er godt.

EFTERÅRSENSILAGE HAR OFTE DÅRLIG FODERKVALITET Udsigten til at kunne bjerge forvejret ensilage er ringe, som regel bliver askeindholdet højt, tørstofprocenten lav og foderkvaliteten og ædelysten ringe. Det forholdsvis milde efterår og den mange steder kraftige nedbør betyder dog, at græsset fortsat vokser, og der er mange steder stadig et temmelig kraftigt lag græs af en rimelig god kvalitet. Færdsel med tunge maskiner er mange steder slet ikke mulig og ville forårsage varig skade på græsmark og jordstruktur.

Afpudsning løser ikke problemet, idet det afpudsede græs vil kvæle græsset, især kløveren. Græsmarker som ikke kan afgræsses, kan man overveje at lade stå til næste år, som beskrevet i en tidligere udgave af nyhedsbrevet.

AFGRÆSNINGSSTRATEGI Er vejret tørt, bør afgræsning med malkekøer fortsættes nogle timer om dagen, såfremt de ikke træder marken op.

Ungdyrene, som hentes hjem fra sommergræsning i enge og marsk, kan med fordel fortsætte afgræsning hjemme ved gården nogle dage endnu. Kvierne er mange steder i god stand som følge af det gode græs-år, vi har haft i 2014.

Foderkvaliteten af efterårsgræsset er pga. det milde efterår stadig forholdsvis god. Også goldkøer og kælvekvier vil kunne afgræsse nogen tid endnu, såfremt kløverandelen ikke er alt for stor.

Vurdering og prioritering af hvilke arealer, der bør afgræsses, og hvornår afgræsningen i efteråret bør stoppes: 1. Slætmarker, som formodentligt ikke er alt for trædefaste: Disse marker bør kun afgræsses kortvarigt dvs. et rapt bid med malkekøer eller kvier nogle få dage.

2. Marker med god trædefasthed, som evt. har været afgræsset i løbet af sæsonen: Prioritér disse marker til sidst.

3. Marker, som har været storfoldsafgræsset. Disse kan afgræsses forholdsvis længe, da de som regel er tætte og korte. Hvis ikke der er alt for mange tuer, kan de dog også bare blive stående.

4. Er vejret vådt og koldt (omkring frysepunktet), bør dyrene tages ind, da de så ofte ikke lægger sig ned om natten og kun går op og ned ad marken og træder den op. Dyrene mister tilvækst/taber sig. Faren for, at de brækker ud, er i dette tilfælde også stor.

VÆR IKKE BANGE FOR DØDBIDNING PÅ DETTE TIDSPUNKT AF ÅRET

På slætmarker bider dyrene ikke gerne dybere end slættene er taget, da stubbene prikker og ikke lugter og smager godt.

På afgræssede marker har græsset tilpasset sig afgræsningen og har vækstpunktet og oplagsnæring tæt på jordoverfladen.

MARTIN BECK MAB@okologi.dk Mobil. 23 42 49 80

GØDNINGSKATALOG PÅ INTERNETTET Planlægningen af den kommende sæson er i gang, og gødningssituationen bliver overvejet på hver enkelt bedrift og for de enkelte marker.

Det kan måske se ud som om, der ikke rigtigt er noget at vælge imellem, fordi der ikke er overskud af husdyrgødning i området eller måske fordi, man har så mange dyr, at der ikke er plads til flere dyreenheder på ens eget areal.

Der er imidlertid hjælp at hente, hvis du har oplevet mangel på kvælstof, fosfor, kalium eller svovl. Hvis du synes, at der er for lidt liv i en mineralsk jord, kan du (og jorden) også få hjælp. For eksempel kan have/parkkompost anvendes uden at indgå i kvælstofregnskabet.

Gødningskataloget online blev startet her i foråret 2014, her kan du klikke på din kommune på kortet og få et overblik over, hvad der findes af alternativer til husdyrgødning i nærheden

af din bedrift. De enkelte gødningsstoffer er klassificeret efter, om de umiddelbart kan bruges af økologer. Der er desuden en række praktiske oplysninger om indhold, anvendelse, virkning og økonomi for de forskellige gødninger samt kontaktoplysninger.

Vi har lavet en grundig undersøgelse af ’markedet’ for gødninger af anden oprindelse end landbrug, men kan ikke garantere, at vi har ALLE gødninger, der evt. kan anvendes af økologer med i billedet. Hvis du har kendskab til et gødningsmiddel, der kan eller bør kunne bruges af økologer, hører vi meget gerne fra dig.

CARSTEN MARKUSSEN cma@okologi.dk.

Mobil. 30 62 72 15

ER DINE LAM KLAR TIL SLAGTNING Det er af stor betydning for økonomien i lammeproduktion/ fåreavl, at de leverede lam er gjort klar til slagtning. Dermed menes, at de er i rette huld, skindkvalitet og slagtevægt. For små og lette lam ved levering til slagtning giver en for ringe afregning og en stor udgift pr. kg slagtet vægt. Ved levering af for ringe dyr til slagtning opnår producenten en alt for dårlig udnyttelse af det potentiale, der er i det levende dyr. Et kg slagtetilvækst koster ca. kr. 6, og med en gennemsnitlig slagtepris over året på kr. 36 pr. kg slagtet vægt ligger der en indtjening på kr. 30 pr kg. Dette er ved en forskel på 7 kg, som vi ofte ser en forskel på kr. 200 pr. lam i merindtjening.

Et færdigfedet dyr opnår generelt en bedre klassificering og derved en højere kilopris. Merprisen kan nemt være kr. 3 pr. kg, og samtidig opnås et mere ensartet produkt til salg. Slutmodtageren vil også få en større spise- og smagsoplevelse af produktet, som sikrer, at salget opretholdes. Alt sammen en medvirkende årsag til, at slagteriet vil gøre en god indsat ved slagtningen.

På studiestur i Sverige så vi et stigende fokus på indtjening fra lamme- og fåreskind, som bidrager mere til indtjeningen pr. moderfår end kødproduktionen. De svenske fåreavlere

værdisatte deres salg af skind til kr. 800 pr. styk og kødet til gns. over året kr. 600 pr. lam. Vi så også flere udsalgssteder i Sverige, der solgte de færdige skind til en pris på imellem kr. 1500 og kr. 2000 pr. styk. Moderfårenes skindværdi ved slagtning kan erstatte udgiften til indsættelse af gimmere i besætningen, så det er værd lige at overveje den mulighed for afsætning også.

BJARNE HANSEN bh@okologi.dk Mobil. 21 15 87 06

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

16

ØKOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF BIRGITTE JØRGENSEN PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING

DEL DIN VIDEN OM DIREKTE SALG På to år er antallet af gårdbutikker i Danmark fordoblet, og interessen for lokale, økologiske fødevarer vokser. 88 procent af danskerne vil gerne købe lokale fødevarer, viser en undersøgelse fra A&B Analyse, og 72 procent synes, det er ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’ at vide, hvordan deres mad er blevet produceret.

Danskerne vil tættere på maden og landmændene, som står bag, og her rammer gårdbutik-konceptet hovedet på sømmet. Et koncept, som er særligt udbredt blandt økologer, hvor hver fjerde bedrift har direkte salg.

Den udvikling har medført et behov for at understøtte vidensog erfaringsudveksling på området, og producentforeningen De Økologiske Gårdbutikker har efterspurgt støtte hos Økologisk Landsforening.

Derfor har vi sammen med Det er typroducentforeningen i lødeligt, at bet af det sidste halve år gårdbuholdt to erfagruppemøder tikkerne ser hinanden for ca. 20 ejere af økologiske gårdbutikker fra alle som kolleger frem for dele af landet. Og her har konkurrenter både små og nystartede gårdbutikker eller stalddørssalg såvel som store, veletablerede gårdbutikker været repræsenteret.

Hvilke varer skal jeg have på hylderne? Hvordan håndterer jeg det direkte salg? Hvordan skal jeg markedsføre butikken? Hvordan håndterer jeg samarbejdet med myndighederne? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden?

“

Det er spørgsmål som disse, som gårdbutikkerne har sat på dagsordenen til de to foreløbige møder, og deltagerne haft stor nytte af at dele og diskutere deres erfaringer, udfordringer og problemer med hinanden.

Det er tydeligt, at man ser hinanden som kolleger frem for konkurrenter, og nogle er på baggrund af møderne sågar begyndt at udveksle varer for at opnå et bredere sortiment.

Vi forventer, at interessen for lokale fødevarer fortsat vil vokse, og det er en udvikling, som vi ønsker at understøtte med Áere initiativer for gårdbutiksejere fremover. Vi opfordrer folk til at deltage i aktiviteterne og på den måde gøre netværket større og stærkere.

Næste erfa-møde Ànder sted d. 18. november fra 10-15 hos Solhjulet i Silkeborg. Vi glæder os til at udvikle de økologiske gårdbutikker sammen.

Den danske fællesstand på Nordic Organic Food Fair var en af de mest markante, og ifølge eksportchef Helene Birk, ØL, ligner 0DOP¡ PHVVHQ LNNH PLQGVW HQ LQWHUHVVDQW LQGJDQJ WLO HNVSRUWPDUNHGHW IRU VPn RJ PHOOHPVWRUH ÀUPDHU

Malmø kalder på et gensyn Erfaringerne fra Orgainc Food Fair i Malmø er så positive at hovedparten af de danske udstillere vender tilbage i 2015 EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det var ikke uden en vis portion sommerfugle i maven, at eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening inviterede medlemsvirksomhederne til at deltage i Nordens nye økologimesse i Malmø.

Men efter to dage i Malmø er bekymringerne gjort til skamme. Hovedparten af det dusin danske producenter, som deltog på fællesstanden på Nordic Organic Food Fair, er så tilfredse med udbyttet, at de allerede nu melder ud, at de vender tilbage til næste år.

- Er du svimmel. Det er gået langt over min forventning, siger babymadsproducenten Christina Bonde Hansen fra Smily Rainbow efter to travle dage i Malmø.

Hun har fået konkrete ordrer til to danske supermarkeder, og set i eksportsammenhæng har hun fået kontakt med en interessant distributør i Göteborg.

Mange spændende kontakter Også grossisten Anders Kok fra Biogan tog tilfreds hjem fra Malmø, hvor han i år var med for anden gang.

- Det har været rigtig godt. Jeg har virkelig fået nogle kontakter – både danske og svenske – som jeg skal hjem og arbejde videre med, lyder meldingen fra Lystrup-grossisten.

Han ser spændende muligheder på det svenske marked, som efter hans vurdering er lidt mindre konkurrencepræget end det hjemlige detailmarked.

Den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i Sverige udgør i dag 4,3 procent, og trods en vækst på 30 pct. i første halvår af 2014, er der stadig et stort gab op til Danmarks globale dukseplads og øko-andel på otte procent.

Føtex leder efter huller Selv om Malmø-messen endnu er en meget lille messe, tiltrækker den interessante gæster. En af dem er Thue Madsen, sortimentsmanager fra Føtex, som har taget turen fra Aarhus til Malmø sammen med tre kollegaer.

- Vi skal Ànde huller i markedet, hvor det er muligt, og vi er her for at, se om der er nogle af vores konventionelle varer, som vi med fordel kan supplere med økologiske, siger han efter et besøg på den danske fællesstand, hvor udstillerne giver mange grunde til at drage over Øresund.

Eksplosiv vækst Helt grundlæggende handler det om at være til stede på et nærmarked, som iføl-

ge Cecilia Ryegård, redaktør på EcoWeb, i øjeblikket oplever en eksplosiv vækst.

- Sverige oplever et reelt økoboom lige nu. Økologiske varer fra Danmark kan være med til løfte det svenske økomarked til næste niveau. Danmark er jo verdenskendt for økologi, og i Sverige har vi meget høje tanker om dansk innovation og forædling i den økologiske branche, siger Cecilia Ryegård, som gennem mange år har overvåget det svenske marked for økologiske fødevarer.

Vi kommer igen til næste år Markedschef Helene Birk er overbevist om, at Malmø-messen vil bidrage yderligere til Danmarks voksende økologieksport til især det svenske marked, som aftager tæt på en femtedel af den samlede eksport.

- Jeg forventer, at mange Áere i den kommende tid vil få plads på hylderne i svenske butikker eller komme ind i den svenske foodservice sektor, siger Helene Birk.

Hun glæder sig i den forbindelse over, at hovedparten af de danske udstillere før messen deltog i ØLs eksport-seminar.

Her Àk de en grundig indføring i den svenske detailhandelsstruktur og de fremherskende trends på det svenske marked.

Ifølge eksportchefen er grundigt forarbejde nøglen til succes, og hun betragter Malmø-messen som et rigtigt godt sted at starte for små og mindre virksomheder.

MAD & MARKED

31. oktober 2014 nr. 554

Malmø-messe med mange muligheder 6ROKMXOHWV PDUNHGVFKHI 1LHOV $QGUH YLO KHOOHUH Jn Sn MDJW HIWHU Q\H NXQGHU Sn GHQ Q\H QRUGLVNH ¥NRORJLPHVVH L 0DOP¥ HQG Sn %LR)DFK KYRU GH GDQVNH VWDQGH QHPW GUXNQHU L P QJGHQ

Nordic Organic Food Fair har potentiale til at udvikle sig til Nordens vigtigste platform for handel med økologiske fødevarer EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ambitionerne fejler ikke noget hos Carsten Holm, som er direktør for den engelske messearrangør DiversiĂ&#x20AC;ed UK, som først efter Ă ere ĂĽrs pres fra bĂĽde svenske og danske producenter besluttede at opbygge en økologimesse med base i det nye messecenter i Malmø, som efter hans vurdering har en perfekt placering.

- Jeg tror pü, at vi kan komme op pü 300 økologiske udstillere i løbet af fem-seks ür, men vi kan ikke gøre det selv, sü det er vigtigt, at büde producenter og branchens organisationer vil vÌre med pü rejsen, siger

den danskfødte direktør, som à yttede til England for 34 ür siden.

- Vi bliver aldrig BioFach, men messer kan ogsĂĽ blive for store. Det vigtigste er, at der bliver handlet, og jeg oplever mange smĂĽ producenter pĂĽ BioFach, som intet sĂŚlger, siger Carsten Holm, som stĂĽr i spidsen for et Ă&#x20AC;rma, der hvert ĂĽr arrangerer ca.

100 messer.

Solhjulets markedschef, Niels AndreÌ, beskriver Nordic Organic Food Fair som en interessant ny platform for nordisk økologi, og han vil hellere gü pü jagt efter nye kunder pü den nye nordiske økologimesse i Malmø end pü BioFach i Nßrnberg, som ellers er verdens største økologimesse og samler ti gange sü mange gÌster.

- For mig giver det ingen mening,

at vi forsøger at sÌlge Solhjulets varer pü BioFach, for vores største leverandører udstiller selv pü messen, siger Niels AndreÌ.

Af samme grund har han ingen planer om at købe en stand i Nßrnberg til februar, men Solhjulets indkøbere vil naturligvis besøge messen for at spotte nye varer.

- BioFach har desuden fungeret som et godt sted at proĂ&#x20AC;lere vores Uganda-produkter fra African Organic, men nu er den opgave lagt i hĂŚnderne pĂĽ Sven Jensen, som har etableret sin egen konsulentvirksomhed.

Lille knold med stort potentiale Nordic Chufa tog til messe i Malmø for at sÌlge mel og mÌlk lavet af tørrede Chufa-knolde EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Venindeparret Lis Christiansen og Maria Jose Navarro har dannet Ă&#x20AC;rmaet Nordic Chufa. De vil lĂŚre skandinaverne at spise Chufa og drikke den mĂŚlkelignende drik horchata, som er et allergivenligt alternativ til soja- og mandelmĂŚlk.

Parret har importeret Chufa-knolde, eller jordmandel, som den bliver kaldt i Danmark, i et ĂĽrs tid.

Nür de tørrede rodknolde har ligget i blød i et døgn, kan de spises rü eller ristes pü panden for at fremhÌve smagen, som bedst kan beskrives som en mellemting mellem kokos og friske hasselnødder.

Ifølge Maria Jose Navarro stimulerer det høje Ă&#x20AC;berindhold i Chufaknoldene fordøjelsen, men der er ogsĂĽ behov for at stimulere salget.

- I Danmark sĂŚlger vi Chufa til helsekostbutikker via Helsam, men salget gĂĽr noget trĂŚgt, erkender hun.

Mange anvendelsesmuligheder Venindeparret tror dog sĂĽ meget pĂĽ produktet, at de besluttede at investere tid og penge i en stand pĂĽ Nordic Organic Food Fair.

- Nu skal der ske noget. Derfor prøver vi at fü gang i eksporten til

resten af Skandinavien, siger Maria Jose Navarro.

Nordic Chufa har adgang til et pakkeri pĂĽ et lagerhotel i Ă&#x2DC;lstykke, og det er tanken, at de snart vil begynde at supplere de nuvĂŚrende pakninger pĂĽ 1 og 12 kg med smĂĽ 400 gramsposer. Prisen per kg ligger pĂĽ 130-140 kr.

- I Tyskland har Chufa vÌret pü markedet i ti ür, siger Maria Jose Navarro, som fremhÌver plantens mange ernÌringsmÌssige egenskaber i form af et højt indhold af proteiner, mineraler og vitaminer.

MarkedsmÌssigt kan det desuden fü stor vÌrdi, at Chufa kan males til glutenfri mel eller bruges af nøddeallergikere som snack, da der ikke er tale om en nød men en rodknold med nøddesmag.

- Anvendelsesmulighederne er mange, og de kan bruges i salater eller laves til Ă ager og blandes i mysli.

Samtidig für glutenallergikerne en helt ny type mel, som de kan bruge til brød og kager.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Nye eksportseminarer fra Organic Denmark EKSPORTPARATHED: Eksportchef Helene Birk fra Organic Denmark glÌder sig over medlemsvirksomhedernes seriøse indstilling til eksportarbejdet.

Ikke fĂŚrre end 27 virksomheder deltog, da Ă&#x2DC;L i starten af oktober var vĂŚrt for et en workshop omkring eksportparathed til det svenske marked.

- Den store tilslutning og evalueringen af workshoppen viser, at vi har lagt et godt niveau for vores Eksport seminarer, siger hun.

Organic Denmark har planlagt yderligere tre eksportseminarer: Éť Eksportparathed til Tyskland den 27. november. Éť Eksportparathed til Benelux den 28. november. Éť Eksportparathed til Kina den 15. december.

Organic Nature fĂĽr ordrer til Paktistan EKSPORT: Selv om det kun er to mĂĽneder siden at Organic nature lancerede sine økologiske proteinprodukter pĂĽ det danske marked, har det unge Ă&#x20AC;rma allerede scoret de første eksportordre.

Organic Nature für ordre til Paktistan Den første ordre er til en nystartet helsekostkÌde pü Island, mens den anden gik til et eksklusivt pakistansk motionscenter, - Vi oplever at udlandets interesse for kvalitetsfødevarer er noget større end danskernes, men vi havde ikke regnet med, at vi ville vÌre kommet sü langt allerede nu, siger Niels Waltersdorph fra Organic Nature.

I Danmark forhandels hans produkter via Helsam.

Ă&#x2DC;kologien nappede tre af Ď?ire priser

9HQLQGHSDUUHW /LV &KULVWLDQVHQ RJ 0DULD -RVH 1DYDUUR KDU GDQQHW Ă&#x20AC;UPDHW 1RUGLF &KXID VRP VNDO OÂ UH VNDQGLQDYHUQH DW VSLVH &KXID RJ GULNNH KRUFKDWD VRP HU HW VXQGW DOWHUQDWLY WLO VRMD RJ PDQGHOPÂ ON

Chufa-knoldene er i familie med papyrus Éť Chufaknoldene er blevet dyrket i Afrika gennem mere end 4.000 ĂĽr.

For 700 ĂĽr siden blev de indført til Sydeuropa af maurerne, og i dag Ă&#x20AC;nder man den største økologiske produktion i Valencia-omrĂĽdet. Éť Chufa er et sivlignende halvgrĂŚs, hvis rødder udvikler smĂĽ, 1-2 cm lange, stĂŚngelknolde. De ligner mest af alt miniature jordskokker, nĂĽr de bliver hevet op af jorden, og har herhjemme fĂĽet betegnelsen jordmandel. Chufa er dog hverken i familie med mandler eller nødder.

Botanisk er den beslÌgtet med papyrus. ɝ Efter høst tørres rodknoldene i to-tre müneder, før de klar til salg eller videre forarbejdning.

PRISER: BrĂŚndevinen PomĂŠ fra Aqua Vitae Sydfyn blev udrĂĽbt til vinder af Fødevareprisen 2014. De tre øvrige priser gik til økologiske produkter, da Fødevareprisen 2014 blev overrakt i Salling Storcenter i Aarhus. En eksklusiv, isdessert fra Winterspring Desserts Ă&#x20AC;k bĂĽde prisen for â&#x20AC;&#x2122;Mest innovative produktâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;Bedste emballagedesignâ&#x20AC;&#x2122;. Isen bliver fremstillet efter opskrift af Michelin-kok og Bocuse dâ&#x20AC;&#x2122;Or-vinder Rasmus Kofoed. Publikumsprisen gik til de økologiske ĂŚg fra Niels & Grete.

Fødevareprisen 2014 er indstiftet med støtte fra Sallingfondene og uddeles i samarbejde med F. Salling A/S, Jyllands-Posten og Food Organisation of Denmark.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

31. oktober 2014 nr. 554

Lennart Ribers t.v. tager sig altid tid til at tale med alle kunderne. For ham er gode relationer til leverandører og kunderne vigtigere end dagens omsætning.

Rå og rustik butik

Navnet SpiGod er en sammentrækning af spis og godt

Kokken Lennart Ribers fra Nordisk Brødhus har åbnet den økologisk discountbutik SpiGod, som skal give ϐlere råd til at købe økologi

køkken, som dominerer i den ene ende af butikken.

DAGLIGVAREHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Vi skulle egentlig åbne butikken i dag, men det bliver først rigtig i morgen, siger Lennart Ribers til et par af stamkunderne fra hans succesrige bageri Nordisk Brødhus. Det ligger i samme bygning men har indgang fra Rantzausgade lige rundt om hjørnet, og mange af de trofaste kunder har set frem til åbningen af SpiGod. Da han grundlagde bageriet for to år siden, sov han mere eller mindre i bageriet i et år. De seneste mange uger har han brugt al sin energi på SpiGod, og i hans verden smelter arbejde og fritid ofte sammen.

Drivkraften er at blive kendt som én, der tør tage chancer, og som giver noget tilbage til lokalsamfundet.

- Jeg vil gerne gøre økologiske varer tilgængelige for folk, som normalt ikke har råd til at købe økologi. Derfor tager vi ikke så høje avancer som andre, og vores priser kommer nok

til at ligge et sted mellem Netto og Irma. De må aldrig blive højere end Irmas.

Han har netop gennemført en jobsamtale med Laura på 20 år, som er træt af at arbejde for Emmerys, hvor alt handler om mersalg.

Da Økologi & Erhverv kigger forbi næste dag, er pigen i fuld sving. Der er kommet økologiske grøntsager, og i sidste øjeblik havde Lennart Ribers fundet et brugt køleskab i hans foretrukne indkøbskatalog, Den Blå Avis, så butikken nu kan tilbyde friske mejeriprodukter fra Øllingegaard.

Der er friskbagt brød og kager på disken, og selv om hverken bageri eller butik gør meget opmærksom på sig selv i form af skiltning, Ànder kunderne vej til butikshylderne i Jesper Brochmands Gade 12.

En sej rummelighed Lennart Ribers er drevet af en ungdommelig iværksætterild og en tro

på, at man kan, hvad man vil, hvis man kæmper hårdt nok for det, og alt, hvad han tjener, bliver reinvesteret i butikken.

- Det har aldrig været pengene, der er lykken for mig. Det vigtigste for mig er, at jeg kender dem, jeg handler med.

Ambitionen er at gøre SpiGod til landets første økologiske discountbutik. Den er indrettet efter tysk forbillede. Selv navnet er valgt, fordi det lyder tysk, men hvis det leder tankerne i retning af en økologisk udgave af Aldi eller Lidl, kan man godt viske tavlen ren. Helt ren.

Man kan næsten ikke komme længere væk fra de sterile og meget stramme tyske discountkoncepter.

Lennart Ribers har sammen med en gruppe venner indrettet en rå og rustik butik ved at skrælle lokalet for tapet.

- Jeg er inspireret af London og Kreuzberg i Berlin, hvor de ikke pak-

ker varerne ind i private label. De har en sej rummelighed.

Kold skulder til investor Gipspladerne i loftet er Áået ned, og Áere lag gulvbelægning er fjernet.

Det efterlader en butik med Áere forskellige typer gulvbelægning, og på væggene fortæller efterladte Áager af brunlig tapet historier om lokalets fortid som både balletskole og hjemsted for en lokal bokseklub.

- Det er lige, som det skal være, pointerer Lennart Ribers.

Hans mission er at skabe en uhøjtidelig og hyggelig stemning, hvor kunder får lyst til at hænge ud.

Lennart har sat sig ved et af de to langborde under nogle solide skibslanterner, som han har fundet hos en skrothandler. En ven har skiftet fatningerne, så de kan bruges som lamper for de kunder, som har lyst til en kop kaffe eller et hurtigt måltid mad fra det endnu ikke helt færdige

Sælger bageri på andele Lennart Ribers liv er domineret af mange holdninger, og det gør det ikke nødvendigvis nemt for alle at følge med, og da en potentiel investor tidligere på året bankede på døren, Àk han en kold skulder.

- Jeg følte mig købt, hvis jeg solgte til ham.

Samtidig har Lennart Ribers indset, at det er vanskeligt at være idealist uden at have penge, og i foråret begyndte han at sælge Nordisk Brødhus på andele. Planen er, at han selv kun skal ende med at eje én af de 100 andele på 10.000 kr. Pengene skal ikke i hans egen lomme, men skal investeres i drømmen om at skabe et fællesskab om Áere lokale butikker omkring Rantzaugade.

- Jeg elsker den her gade. Den er fucking ægte.

Drømmene står i kø - Det værste, der kan ske, er, at butikken går konkurs. Men jeg lever videre.

Det samme gør Ribers mange ideer.

- Jeg har en drøm om at få et stykke jord på Amager, hvor jeg kan have nogle dyr gående, og jeg har fundet noget mejeriudstyr i kælderen, hvor jeg gerne vil lave min egen ost og yoghurt.

Ideerne tog form i en stenovn Lennart Ribers tog i den hårde skole i London, før han ϐik succes med Nordisk Brødhus. Det er bygget op omkring en træfyret stenovn, som han fandt i Kødbyen i København Det lå langt fra i kortene, at Lennart Ribers skulle blive økologisk bager og købmand. Som barn af en socialt belastet familie fra Ribe Áirtede han som teenager en del med den forkerte side af loven.

Hashsmugling havde givet hans far Áere ophold bag tremmer, og når han sad i fængsel måtte teenagesønnen sørge for at kradse narkogælden

ind. Det foregik ikke med raslebøsser. Når han lukker ovnlågen på en bestemt måde, minder det ham stadig her mange år senere om den lyd, det giver, når man slår nogen i hovedet med et bat.

- Da jeg var 17 år, kørte jeg ind i en Áok unge mennesker i Tingbjerg.

De Áøj rundt til alle sider, og da blev jeg klar over, at hvis ikke jeg tog mig sammen, ville jeg ende i fængsel som min far, og det havde jeg lovet mig selv aldrig skulle ske, siger Lennart Ribers.

Sov i bageriet om natten Dagen efter påkørslen rejste han til London, hvor han kom i lære i et indisk hotelkøkken. Her herskede hård disciplin, og arbejdsdagen sluttede ofte efter midnat. Her lærte han,

hvad det vil sige at arbejde.

Tilbage i Danmark åbnede han sin egen restaurant, inden han faldt over en gratis stenovn på seks tons i Kødbyen. Han brugte 45.000 kr. på at Áytte den til Rantzausgade, hvor han åbnede Nordisk Brødhus i foråret 2012.

Det første år havde han så travlt, at han ofte sov i bageriet. I dag har han ansat folk til at fodre ovnen med brænde og langtidshævet dej.

Sortimentet er enkelt. Et lyst og et mørkt brød og tre-Àre slags kager, som ofte trækker lange køer af kunder.

Alt melet bliver leveret fra Skærtoft Mølle, og han beskriver møller Jørgen Bonde som sin reservefar.

Om aftenen fungerer bageriet

Nordisk Brødhus er blevet et tilløbsstykke på Nørrebro og omsætningen vokser hver måned. som restaurant med ét måltid på menukortet.

- Vi laver mad til ca. 50 personer.

Det koster 100 kr. at spise med. Man

kan ikke bestille bord, men vi lukker, når der er udsolgt.

Samlet omsætter bageriet for 400-500.000 kr. om måneden.

MAD & MARKED

31. oktober 2014 nr. 554

ØKOLOGI & ERHVERV

19

Rekordvækst hos SuperBrugsen Danmarks største supermarkedskæde har i årets første ni måneder oplevet en overraskende stor stigning i salget af økologiske varer, som er øget med 11 procent

Flere årsager til øko-vækst i SuperBrugsen SuperBrugsen består af 230 supermarkeder med en samlet årlig omsætning på cirka 15 mia. kr. Økologiske varer udgør næsten 10 pct. af fødevareomsætningen.

Kæden fremhæver tre hovedårsager til væksten i økologisalget: ɻ Varer, der hidtil har haft lav øko-andel, vokser stærkt. F.eks. er salget af økologisk kød og pålæg vokset med 24 procent i år. ɻ Interessen for økologi spreder sig til områder af Danmark, der hidtil har haft en lav andel. F.eks. er der en stigning på 15 procent i Midt- og Vestjylland. ɻ Nye lokale varer i sortimentet. SuperBrugsens satsning på at få små lokale leverandører ind i de enkelte butikker bidrager også til stigningen, da 60 procent af disse er økologer.

DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Stik imod alle forudsigelser har Danmarks største supermarkedskæde i år præsteret rekord-vækst. Flere kunder, større omsætning og forbedret indtjening er kendsgerningerne for SuperBrugsen.

Siden årsskiftet er omsætningen vokset med over 300 mio. kr. til ca.

10 mia. kr. Samtidig er indtjeningen forbedret med 25 procent i forhold til sidste år, og økologien spiller en væsentlig rolle i den positive udvikling, oplyser kæden til Økologi & Erhverv. Økologisalget er vokset med ikke mindre end 11 procent siden årsskiftet, hvilket er cirka tre gange så højt

som den generelle vækst, oplyser Coop-kæden.

Da kæden i forvejen er en af de dagligvarekæder med det største økologi-salg, er der tale om et mersalg af økologi på et stort to-cifret millionbeløb.

Udkantsdanmark rykker - Udviklingen er meget glædelig, og vi vil det kommende år satse massivt på at forstærke udviklingen yderligere. At gøre økologien til hvermands-

eje er en del af Coops madmanifest.

Med udviklingen i år er vi allerede kommet et skridt nærmere realisering af det, siger kædedirektør Kenneth Pedersen, SuperBrugsen.

Alle kategorier vokser, men den største procentvise vækst Àndes i kød & viktualier samt vin, men her sker væksten fra et lavt niveau, og de største lokomotiver for økologisalget er fortsat kategorierne mejeri, frugt & grønt samt kolonial.

- Butikkerne i de større byer ligger

med interessante udviklingsindeks, men det er faktisk i udkantsdanmark, at vi har de største omsætningsindeks. ØL spiller med - Vi rendyrker det at være et klassisk, lokalt supermarked. Vores konkurrencesituation har nemlig ændret sig grundlæggende over de seneste 10 år. Hvor vi de Áeste steder tidligere havde mindst et købmandsejet supermarked som konkurrent, har vi nu typisk 3-4 discountbutikker, men ingen andre supermarkeder. Derfor har vi forstærket vores indsats på det, som er særligt ved os, siger direktøren.

SuperBrugsen samarbejder i den forbindelse med Økologisk Landsforening, ØL, om at få Áere lokale leverandører. Alene i år er ca. 70 små økologiske producenter introduceret som lokalvare-leverandører i SuperBrugsens butikker.

- SuperBrugsen var de første til at bane vej for lokale varer overalt i landet, og vi har et fantastisk samarbejde med kæden, siger markedschef Henrik Hindborg, ØL.

Kiwi udfordrer supermarkedet SuperBrugsen frygter ikke discountkædernes kurs mod større butikker og ϐlere varer DAGLIGVAREHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I sidste weekend åbnede Kiwi butik nr. 106 i Smallegade på Frederiksberg, men åbningen af landets største discountbutik i Randes tidligere på ugen tiltrak sig langt større medieopmærksomhed, og noget tyder på, at de økologiske producenter bør holde øje med udviklingen.

Kiwis planer om at etablere større butikker indvarsler efter alt at dømme nye tider for discountsektoren, da også kæder som Rema 1000, Lidl og Aldi har proklameret, at de satser på større butikker i fremtiden. Ved at øge sortimentet håber de at kunne fortsætte de seneste års vækst, som i høj grad har været båret af nye butiksåbninger.

På Bøsbrovej i Randers udfordrer Kiwi de traditionelle supermarkeder ved om omdanne en gammel SuperBest til en mega-Kiwi på 1500 kvm. med tæt på 5.000 varenumre.

- Hidtil har vi dækket 90 procent af kunderne behov. Med de store butikker kommer vi til at dække 100 procent. Så det varer ikke længe, før discountsalget udgør halvdelen af fødevaresalget, forudser Carsten Hansen, kædedirektør i Kiwi.

Får han ret, vil en del kunder formentlig droppe turen forbi supermarkedet, og det kan gå ud over det økologiske salg.

Velkommen på vores banehalvdel SuperBrugsens kædedirektør, Kenneth Pedersen, ryster dog ikke i bukserne over udsigten til Áere og større discountbutikker.

- Jeg ser det det kun som en fordel, hvis kampen kommer til at foregå på vores banehalvdel. Det betyder, at discountkæderne går på kompromis med deres koncept, siger Kenneth Pedersen.

Efter hans vurdering risikerer de at sætte deres lave omkostningsniveau over styr, når de begynder at handle med varer med lavere omsætningshastighed.

- Reelt er vi mange steder det eneste alternativ til discount. Vi vil tage ansvar for, at den gode kvalitet er folkelig, så den bliver tilgængelig for så mange som muligt, uanset om det er delikatesser fra vores egne slagterafdelinger, økologi, specialiteter eller lokale varer, siger Kenneth Pedersen.

Økologiens andel af kædens samlede fødevaresalg 2013 Andel af den økologiske detailomsætning 2013 Kiwi stod i 2013 for 1,2 pct. af det samlede økologisalg, mens Kiwis økologisalg udgjorde i 2013 7,7 pct. af kædens samlede fødevaresalg, mens Fakta ligger øverst med 9,9 pct.

Netto topper listen med 16,8 pct.

18 % 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Netto

Kilde: GfK ConsumerScan

12 % 10 8 6 4 2

Fakta Rema 1000 Lidl

Kiwi

Aldi

0

Fakta

Netto

Kiwi Rema 1000 Lidl

Aldi

Med discountsektorens største udvalg af frugt og grønt, kød, dybfrost og eget bageri i den nye testbutik føler Carsten Hansen sig dog godt rustet til fremtiden. Han erkender dog samtidig, at Kiwi er nødt til at luge ud i antallet af mærkevarer for at blive mere attraktiv, og det kan give en åbning for økologien, som Kiwi gennem Áere år har solgt med 10 pct. rabat.

- Vi skal differentiere vores varesortiment – også på økologi. Vi skal have Áere specielle varer, som man ikke Ànder i alle supermarkeder.

På åbningsdagen i en tætproppet Randers-butik var økologien dog ikke specielt iøjnefaldende.

- Butikken i Randers ligger ikke lige i økologiens højborg, og vi er nødt til at lave lokale tilpasninger af sortimentet.

Som led i kampagnen ‘Alle skal have råd til sundhed’ barberede Kiwi fra uge 36 momsen væk på alt frugt og grønt. Det svarer til en rabat på 20 pct., og det har især løftet det økologiske salg.

Den tidligere økologiske købmand Sune Brandt skal forsøge at puste liv i Stakladens torvehal i Ringsted, hvor idemanden Henrik Refsgaard er fyret som direktør.

Ny direktør for Stakladen i Ringsted En ny direktør skal forsøge at skabe nyt liv i den økologiske torvehal, som er kommet skidt fra start MARKED TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ambitionerne var høje og ideerne mange, da torvehallen Stakladen åbnede i Ringsted før sommerferien. Anført af idémanden Henrik Refsgaard og lokale investorer var det planen at forvandle det tidligere Ringsted Center til Sjællands nye torvehal i form af et indkøbs- og oplevelsescenter med masser af lokale økologiske fødevarer.

Det lykkedes dog aldrig for direktør Henrik Refsgaard at få driften til at hænge sammen, og efter fem måneder slap tålmodigheden op hos bestyrelsen for Stakladen.

- Vi var ueninge om kursen, og jeg har overtaget rollen som ulønnet adm. direktør. Nu skal vi have fundet en ny stil, siger Lis Dahl, som er en af de lokale investor bag Stakladen, hvor hun selv driver butikken Natur & Trivsel – Ringsted Helsekost.

Hun satser på at få udlejet nogle Áere af centrets ledige butikker.

Samtidig har Stakladen allieret sig med Sune Brandt, som frem til 2009 drev øko-butikken Pure Food i København. Han skal forsøge at sparke gang Stakladens torvehal og den tilhørende café. Samtidig er der skruet ned for ambitionerne om et business to business-salg, og Stakladens delikatesse er blevet indrettet som en livsstilsbutik med bæredygtige nonfoodprodukter.

- For mig handler det i første omgang om at få etableret et økologisk supermarked og få nogle ordentlige varer ind fra etablerede producenter, siger Sune Brandt.

- Hvis jeg kan få det til at løbe rundt, vil det være fantastik.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

31. oktober 2014 nr. 554

Spis min gris ĂĽbnede i Nordre )ULKDYQVJDGH Sn Â&#x2018;VWHUEUR IRU WR PnQHGHU VLGHQ PHQ DOOHUHGH QX NQLEHU GHW PHG DW Ă&#x20AC;QGH ÂĄNRORJLVN NÂĄG GHU OHYHU RS WLO 0LNNHO Hesselagers kvalitetskrav.

â&#x20AC;&#x2122;Spis min grisâ&#x20AC;&#x2122; løber snart tør for svinekød Slagter Mikkel Hesselsager sĂŚtter nye etiske standarder, og han er villig til at betale mere for kød, der er produceret med skrappere krav til dyrevelfĂŚrd end de økologiske regler krĂŚver SLAGTER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Med mindre den 26-ürige kok og slagtermester Mikkel Hesselager slÌkker pü sine kvalitetskrav, gür hans slagerbutik en jul i møde uden økologisk grisekød i kølerummet.

Det virker en smule uheldigt for den ambitiøse ivĂŚrksĂŚtter bag Ă&#x2DC;sterbro-butikken â&#x20AC;&#x2122;Spis min grisâ&#x20AC;&#x2122;, som ĂĽbnede 1. september.

I øjeblikket gennemtrevler han derfor landet for at Ă&#x20AC;nde økologiske eller biodynamiske landmĂŚnd, som producerer svin uden at søerne har nĂŚsering.

Han grundlagde Spis min griskonceptet for tre ür siden, men det er først nu, at han für en fysisk butik, hvor han sÌlger økologisk og biodynamisk kød til restauranter, private og virksomheder, som er villige til at betale lidt ekstra for en bedre kvalitet, højere dyrevelfÌrd og strengere etiske krav, end der er formuleret i de økologiske regler.

Han er stolt over, at ikke-økologiske restauranter som Almanak, AOC og No. 2 vÌlger at købe hans kød.

Ikke fordi det er økologisk, men fordi det er det bedste, og han har à ere restauranter pü ventelisten.

Et rigere liv for dyr og landmand - Jeg blev selv slagter i frustration over, at jeg som kok ikke kunne Ă&#x20AC;nde noget økologisk kød, som det var vĂŚrd at spise, siger Mikkel Hesselager.

Han drømmer om at fü sü meget gang i butikken og et tilhørende catering- og engrossalg, at han i 2017 kan afsÌtte kødet fra 3.000 økologiske stude.

Det svarer ca. til en tiendedel af de økologiske tyrekalve, som bliver født hvert ür. Selv om der ikke er nogen garanti for, at han nür det meget ambitiøse mül, er der garanti for, at han arbejder indÌdt for at tilbyde

kunderne den ultimative kødkvalitet.

I hans verden er den tĂŚt forbundet med det liv, dyrene har ude pĂĽ gĂĽrdene, hvor han hĂĽber at kunne bidrage til et rigere liv for bĂĽde dyr og landmand.

Seks kroner over Friland GrundlÌggende ønsker Mikkel Hesselager, at dyrene lever sü tÌt pü deres naturlige liv som muligt. Han foretrÌkker derfor, at køerne har horn, og det er et ufravigeligt krav, at søerne ikke mü bruge nÌsering, lige som han ogsü stiller krav om, at grise og kalve skal gü i lÌngere tid sammen med deres moder end de henholdsvis syv uger og det ene døgn, som øko-reglerne foreskriver.

- Der min ambition at give selvbestemmelsen tilbage til landmanden.

I dag er de bundet af langtidskontrakter med Friland og Arla, siger Mikkel Hesselager.

Efter hans vurdering püvirker de nÌsten monopolagtige tilstande den hjemlige kødproduktion i negativ retning, idet Friland, som er ejet af slagterigiganten Danish Crown, efter hans mening bruger alt for fü af sine

mange muskler til at udvikle den økologiske produktion i retning af bedre spisekvalitet og dyrevelfÌrd.

- Jeg betaler seks kr. mere for et kg oksekød end Frilandâ&#x20AC;Ś

Spis min gris

Der mangler viden Det var et kort praktikophold pü Ultimo i Tivoli, som i 2008 sporede Mikkel Hesselager ind pü arbejdet med fødevarer. Han uddannede sig til kok og har bl.a. arbejdet pü Marv & Ben, Geranium og Orangeriet.

Her blev han fascineret af hündvÌrket, men var skuffet over kvaliteten af det økologiske kød, som er tilgÌngeligt pü det danske marked.

Han mener, at der bliver lagt alt for lidt vÌgt pü spisekvaliteten af det kød, som bliver produceret, og han

ɝ Svinekød ɝ Oksekød ɝ Lam ɝ Skovkylling

Mikkel Hesselager blev slagter som en trodsreaktion pü den manglende kødkvalitet i Danmark.

I butikkens køleskabe kan kunderne Ă&#x20AC;QGH JODV PHG V\OWHGH DVLHU KRNNDLGR HOOHU RNVHIHGW RJ I UGLJUHWWHU VRP ERORJQHVH VNLSSHUODEVNRYV RJ EROOHU L NDUU\ VRP JÂĄU GHW PXOLJW DW EUXJH DOOH GHOH DI G\UHQH

Navnet pü butikken stammer fra ordsproget: Spis, min gris, i morgen skal du slagtes, men sortimentet omfatter büde økologiske udskÌringer og fÌrdigretter af:

Ìrgrer sig over, at de økologiske regler ikke omfatter krav til kvaliteten af kødet og til hvornür, det er optimalt at slagte et dyr.

- Der mangler ogsü viden om hvilke krydsninger, der giver det bedste kød, siger Mikkel Hesselager.

FĂŚlles forstĂĽelse Derfor tog han for et par ĂĽr siden kontakt til en gruppe økologiske kødproducenter i Jylland. Her opdagede han et stort uudnyttet potentiale i de mange tyrekalve, som reelt er et â&#x20AC;&#x2122;restproduktâ&#x20AC;&#x2122; fra mĂŚlkeproduktionen.

Han betragter det som en vigtig mission at sĂŚtte skub i den hjemlige studeproduktion ved at give landmĂŚndene en afregning, de kan leve af, og efter en lĂŚngere dialog Ă&#x20AC;k han overbevist tre producenter om, at det er muligt at producere kød uden at have en kontrakt med Friland.

Dropper Friland En af dem er studeproducent Bjarne

Larsen, som sammen med to andre økologer fra Varde-egnen har lavet en aftale om at forsyne Spis min gris med 4-5 stude om ugen i 2015.

- Friland og Danish Crown har gjort det sü dürligt, at hvis ikke der sker radikale Ìndringer, vil den økologiske studeproduktion forsvinde i løbet af fü ür, forudsiger Bjarne Larsen.

Han er skuffet over Friland, som efter hans opfattelse primÌrt fokuserer pü svinekød og hakket malkeko, og sidste ür tog han konsekvensen af Frilands afregning, som pü tre ür var faldet fra 27 til 22 kroner. Han opsagde kontrakten med Friland, og nür han til april er ude af bindingsperioden, begynder han at levere kød til Mikkel Hesselager.

- Vi er endnu ikke enige om alle betingelserne, men vi er übne over for hans ideer. Men vi er ogsü bevidste om, at han er en ung ildsjÌl, som vi er nødt til at holde lidt pü jorden.

En løbende proces Mikkel Hesselager beskriver det som en lang proces at overbevise landmÌndene, men det var ogsü et forløb, hvor de nüede frem til en fÌlles forstüelse.

- Sammen er vi ved at Ă&#x20AC;nde ud af hvilke krydsninger, der giver den bedste fedtmarmorering, siger Mikkel Hesselager, som foretrĂŚkker dyr pĂĽ mindst 27-28 mĂĽneder.

Og der er grĂŚnser for, hvor mange kompromisser han vil indgĂĽ.

- Den dag, jeg ikke lÌngere kan fü det kød, jeg vil have, vil jeg hellere lukke butikken.

MAD & MARKED

31. oktober 2014 nr. 554

Hjemmeslagtning giver en god smag i munden Der er behov for klare regler for såkaldt velfærdsslagtning på marken, som både kan sikre bedre dyrevelfærd og spisekvalitet ETIK AF JAKOB BRANDT

I dag er de Áeste økologiske studeproducenter henvist til at benytte såkaldte ’planlagte nødslagtninger , hvis de af etiske årsager ønsker at slagte deres dyr hjemme på marken.

Men ifølge studeproducent Bjarne Larsen fra Alslev ved Varde giver det et misvisende billede, at tale om en nødslagtning, når det handler om at skåne dyrene for en stressende tranport til slagteriet.

Samtidig har et voksende antal kokke og køkkener fået mere fokus på etikken omkring slagtningerne og ikke mindst muligheden for at opnå

en bedre spisekvalitet ved at undgå at slagte stressede dyr.

AÁivning på marken giver med andre ord i mere end én forstand en god smag i munden. Derfor mener Bjarne Larsen, at der behov for at beskrive slagtning i marken som en velfærdsslagtning i stedet for en nødslagtning.

I samarbejde med slagter Mikkel Hesselager fra Spis min gris og to andre studeproducenter fra Varde-egnen har han derfor søgt om støtte fra ’Pulje til grønne ildsjæle for lokal afsætning’, så de kan udvikle et koncept, som de kalder ’velfærdsslagtning’.

Bedre dyrevelfærd og kvalitet Ambitionen er at skabe en velbeskrevet procedure for hjemmeslagtninger, som overholder lovgivninger, og som fødevaremyndighederne siger god for.

- Denne ‘velfærdsslagte-metode’ skal være tilgængelig for alle, som ønsker at bruge den, så Áest mulig dyr får glæde af den, siger Bjarne Larsen.

Det konkrete projekt går ud på at udvikle et koncept til produktion

Dyrens Beskyttelse: Flere skal velfærdsslagte Dyrenes Beskyttelse vil forbedre mulighederne for at slagte lokalt, økologisk og med tanke på dyrevelfærd og kvalitet med nyt projekt DYREVELFÆRD: Antallet af mindre slagtehuse er de seneste 10 år faldet fra 250 til 70. Det gør det svært for små og mellemstore bedrifter at få slagtet deres dyr. Der er områder i Danmark, hvor der ingen slagtehuse Àndes, hvilket giver lang transport for slagtedyrene, og antallet af slagtninger er faldende. Disse fakta er noget af baggrunden for, at Dyrenes Beskyttelse nu søger penge til et projekt om velfærdsslagtninger i i FØLs pulje ’Grønne ildsjæle for lokal afsætning’.

Vender FØLs bestyrelse tommelÀngeren opad, er Lisbeth Gjerulff klar til aktion. Hun bliver i givet fald projektleder for projektet.

- Vi skal interviewe en lang række lokale slagtere og afdække barrierer og muligheder for at øge lokale velfærdsslagtninger. Vi skal undersøge, hvordan aÁivning på marken kan fungere sammen med slagtehusenes rutiner og beskrive, hvordan man får det bedste kød ud til forbrugerne, fortæller Lisbeth Gjerulff, der selv er fåreavler og pt. projektleder i projektet Økologiske Andelslam.

Støtte til grønne ildsjæle Fonden for Økologisk Landbrug har afsat 17 mio. kr. over tre år i en særlig pulje til grønne ildsjæle for lokal afsætning.

Pengene er øremærket økologiske landmænd, foreninger, organisationer, offentlige institutioner, netværk m.Á., som arbejder med fremme af lokal afsætning og udviklingen af bæredygtige fødevarer. ɻ 2014: 9 mio. kr. ɻ 2015: 5 mio. kr. ɻ 2016: 3 mio. kr.

Skal beskrive ’best practise’ Projektet vil give overblik over slagtehuse i landdistrikterne, afdække deres holdninger til aÁivning på gården, økologiske slagtninger og returslagtning. Der skal udarbejdes materiale, der beskriver ’best practise’, og som kan give landmænd og slagtere et fælles udgangspunkt for samarbejdet. Materialet skal kunne bruges i forbindelse med indretning af faciliteter på gårdene til aÁivning og afblødning, slagtning, køling og modning og inspirere slagtehusene i valg af teknologi, der fremmer kvaliteten af kødet. kmn@okologi.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Sammen med to andre producenter af økologiske stude søger Bjarne Larsen støtte til et projekt, som VNDO GHÀQHUH NODUH UHJOHU IRU ’velfærdsslagtning’ hjemme på gården.

Velfærdsslagtning hjemme på marken Hovedmålet med projektet ’Velfærdsslagtning og afsætning af stude fra Varde Ådal’ er at identiÀcere en optimal, skånsom og etisk forsvarlig slagteproces hjemme på gården, så dyrene undgår en stressende transport.

Kvægproducenterne bag ansøgningen: ɻ Bjarne Larsen, 200 stude fra Varde Ådal og opland ɻ Ole Andreasen, 240 stude fra Varde Ådal og Ho Bugt ɻ Frode Hjort Gregersen, 100 stude fra Varde Ådal og opland

og afsætning af studekød fra Varde Ådal, som har lavet en aftale med Spis min gris i København.

På den måde rettes afsætningen direkte mod det kundesegment, som er villige til at betale en merpris for kød, hvor etik i produktion og slagtning, høj dyrevelfærd og høj spisekvalitet går hånd i hånd.

Der er lang vej igen I økologisk mælkeproduktion er det i dag typisk således, at tyrekalvene enten aÁives ved fødslen eller sælges til konventionel slagtekalveproduktion. Der fødes årligt ca. 30.000 økologiske tyrekalve i Danmark, men på grund af en presset økonomi bli-

ver kun hver tiende fodret op som økologisk stud. Det er en af økologiens ømme tæer.

Klare regler for at slagte på gården kan gøre det mere attraktivt at give sig i lag med studeproduktion og direkte salg, men det vigtigste motiv er ifølge Bjarne Larsen ønsket om højere dyrevelfærd og bedre kød.

Drop slagteriet helt - Det at skyde dyret på marken er ikke noget problem i sig selv. Udfordringen opstår i selve slagteprocessen, når dyret åbnes; og der ligger en opgave i at få myndighedsgodkendelse af en velbeskrevet proces, så dyrene undgår en stressende transport og slagtning på et slagteri.

Når et dyr er skudt og afblødt på marken, vælger de Áeste i dag at fragte det direkte til et slagteri, men projektet skal også klarlægge mulighederne for at benytte en slagtebus eller indrettet slagterum ude på gårdene, hvor det bør være muligt at modne kødet i egne kølerum.

Workshop om økologisk ægproduktion den 11. november 2014 på Aarhus Universitet Program for workshop 11.30-12.15: Sandwich og vand 12.20-12.30: Velkomst 12.30-13.30: Indlæg del 1 1) Alternative fodringsstrategier og den ernæringsmæssige effekt af grovfoder Sanna Steenfeldt, AU-Foulum og Susanne Therkildsen, DLG 2) Økologiske ægs kvalitet og hvad grovfoderet betyder Marianne Hammershøj, AU-Foulum 3) Fodring med grovfoder - betydning for sundhed og velfærd Ricarda Engberg og Helle Risdahl Juul-Madsen, AU-Foulum 13.30-13.45: Pause 13.45-14.45: Indlæg del 2 1) Muligheder for dyrkning af sojabønner i Danmark Ove Edlefsen, AU-Foulum 2) Måling af bæredygtighed i økologisk ægproduktion Anke Stubsgaard, Videncentret for Landbrug, Økologi 3) Forbrugerne og økologiske æg med grovfoder Anders Kodahl, Danæg 15.00-16.00: Workshopgrupper og kaffe I grupperne diskuteres muligheder og barrierer indenfor fremtidens økologiske ægproduktion med udgangspunkt i foredragene under hhv. del 1 og 2 16.00-16.30: Fælles diskussion og opsummering af dagens program Workshoppen foregår i Konferencecentret i Studenternes hus, Frederik Nielsens vej 2-4, Aarhus C Arrangementet er gratis, og der er åbent for tilmelding: Send en e-mail til lotte.hansen@anis. au.dk med navn og stilling og angiv, om du deltager i frokosten (sandwich og vand). Skriv workshop i emnefeltet. Der er sidste tilmeldingsfrist onsdag den 5. november.

Vi håber på mange deltagere, så vi kan få nogle gode diskussioner om økologisk ægproduktion, og det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig workshoppen.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED

Hæftet kan købes i boghandler, direkte fra forlaget (vingefang.dk) eller fra Dansk Hjemmeproduktion (hjemmeproduktion.dk).

November 9. november 10–15. Økologisk Slagtefestival. Stort marked hvor bønderne står med lokale produkter. Frosne prisvindende middagsretter, pølser, pålæg, paté. Cafeén er åben. Musik i salen. Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe. Info: halkaeraadal. dk. Arr: Halkær Ådal Økologisk.

10. november kl. 9-17. Økologi i det oƤentlige køkken. KonferenBe. Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 7/11) på ida.dk/ event/312110. Arr: IDA Levnedsmiddelselskabet og IDA Grøn Teknologi.

11. november kl. 14-16. Kloge hænder. Kom til foredrag med Mattias Tesfaye og bliv inspireret og motiveret til at højne din egen faglighed eller få et boost til at være stolt af dit håndværk. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Mere information og tilmelding på www. kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

Landejendom med 2 ha, økologisk dyrket 215 m2 beboelse, 344 m2 udhus, 2 ha indhegnet til heste samt stor køkken- og frugthave.

Rolig beliggenhed tæt på skov og søer og med aktivt idrætsog foreningsliv. Tæt på børnehave, friskole og bus til kommuneskole. 7 km nord for Silkeborg.

Pris kr. 1.895.000.

Kontakt bsorensen@mail.dk

Yderst veldrevet økologisk kvæggård - 150,1 ha

15. november kl. 9.30-17.00.

Kursus i glutenfri bagning. Boller, brød, småkager, kiks og muƤins. Guldagervej 525, Hjørring. Se nærmere på www.aurion.dk. Arr: Aurion A/S. HULMOSEVEJ 3, HOVEN, 6880 TARM

20. november kl. 13.30-16.00.

Ernæring på den fede måde - de 10 kostråd. Kom og få et indblik i de 10 nye kostråd, og få et bud på hvordan de generelle kostråd bliver brugbare i arbejdet med dejlig mad. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Mere information og tilmelding på www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Flot og velholdt økologisk kvægejendom med fine muligheder for at videreudvikle en god og robust mælkeproduktion. Driften omfatter en rotationskrydset besætning på 160 malkekøer. Mælkekvoten er på 894.540 kg med en fedtpct. på 6,39 %.

Stalden er en dybstrøelsesstald fra 2008, med hvid dug på taget og gardiner i siderne. Stalden fremstår dejlig lys og luftig, og rummer plads til både malkekøer og opdræt. Kalvestalden er indrettet under et halvtag, med hytter til de mindste kalve og fælleshold til de største. Ensilage og halm opbevares i lader, som alle er med fast bund.

SAGSNR. 5514 Jordarealet er på 150,1 ha, hvoraf de 126,8 er under plov, 105 ha kan vandes.

For at opnå harmoni i den økologiske bedrift, har de nuværende ejere gennem mange år haft samarbejde med områdets økologer omkring dyrkning af foder samt fordeling af gødning. Der vil være mulighed for at videreføre aftalerne. Gården fremstår som en veldrevet og balanceret økologisk bedrift, med en yderst sund besætning.

Most & cider. Per Dollerup og Flemming Iversen. 48 s. 99 kr.

Forlaget Vingefang.

Der går hvert år uhyggelige mængder æbler, pærer og bær til spilde, fordi de bare får lov at ligge på jorden, til man bliver nødt til at fjerne dem inden græsset går ud.

Hvorfor ikke udnytte dem til at lave most og Bider Og hvis man synes, man ikke har frugt nok selv, er det en hyggelig ting at slå sig sammen med naboer og venner om.

Når man har læst hæftet her, ved man, hvad der kræves af udstyr, der er omtale af forskellige sorter og opskrifter (for Biders vedkommende første gang på dansk) - og man kan begynde at samle Ʀasker til næste høst.

Værd at vide om vin. Nana Wad. 200 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Vejen til gode vinoplevelser uden al snobberiet – forstå det du smager, og husk det du godt kan lide. Dertil kan man så føje – drag godt af andres erfaringer og viden og lyt til gode råd fra en, som gerne vil give dig mange gode oplevelser med vin.

Sommelier og vinkonsulent Nana Wad fortæller her, hvad man har brug for at vide for at ƥnde den rette vin til lejligheden – og den rette vin er den, der passer dig bedst.

AB

Se avisens hjemmeside på www.oekologiogerhverv.dk Nyt fra mark og stald Faglig Afdelingen

Pris: 27.000.000,-

Vinterspelt under våde forhold Ejendomsmægler MDE E-mail: vjlm@vjlm.dk . www.vjlm.dk

Herningvej 5 . 6950 Ringkøbing

96 81 42 50

Økologiske roer på foderbordet

Gode slagtelam kun på grovfoder

Øko-gødning-klog På økologi.dk - søg ”Gødningskatalog” Der er mere end du tror!

Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Poul Christensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

Høj pris på skind fra Gotlænderfår 20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Efterafgrøde af rødkløver

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

23

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

31. oktober 2014 nr. 554

$1121&(5 É˝

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave www.oekologisk-spisemaerke.dk

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Generalforsamling i Ă&#x2DC;kokød Mandag den 19. november 2014 kl. 18.30 i Jysk Landbrugscenter i Billund Majsmarken 1, 7190 Billund Der startes med økologisk middag.

Generalforsamling ifølge vedtÌgterne.

Vi vil gerne tiltrÌkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vÌkstzone pü Fyn. NetvÌrk, information og nye ideer er midlerne til at nü ideelle forhold for økologiens udbredelse her pü Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

300 tdr. økologisk byg sÌlges.

Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 625 kr. + moms. Den er 50 mm høj over to spalter. Der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Fyn Ă&#x2DC;kologiske Gruppe

Â&#x201E; KORT & GODT

Efter generalforsamling vil Michael Borgen give et oplÌg til debat, om økokøds visioner fremadrettet og om foreningens hjemmeside skal bruges mere aktiv i kommunikationen med medlemmerne.

Wrapballer sĂŚlges. GrĂŚs med kløver. Foderanalyse haves. Ă&#x2DC;konummer 714709. Henv. tlf.

6251 5303 eller 2173 8774.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 14. november til Ina Nielsen pü mail: inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63

De nĂŚste numre Annoncedeadline 4. nov.

18. nov 2. dec.

18. dec.

Udkommer 14. nov.

28. nov.

12. dec.

9. jan

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

Spis og bevar - Den danske LandgĂĽs

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Dyrenes Beskyttelse har sammen med Lars Westergaard, Westergaards Planteskole, Kerteminde, eksperimenteret med naturligt hold af Danske landgĂŚs i planteskolens plantage, hvor gĂŚssene skal holde grĂŚsarealerne, samtidig med DW GH VHOY ÂżQGHU IÂĄGHQ RJ Sn QDWXUOLJ YLV UXJHU NOÂ NNHU RJ passer deres yngel.

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Scan og se avisens hjemmeside

kk hĂŚ

k

ag

ro .d

de r Fo

g

ru -T

w .cn

90

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

CN AGRO

7

Ovalt drikkekar m/ svømmer

9 f.

Tl

44

3-delt ballering

Isoleret drikkebalje m/ termostat

ne

3-delt ballering

g Vo

e

OplĂŚg: Â&#x2021; /DUV :HVWHUJDDUG JnUGHMHU RJ IRUVÂĄJVY UW E\GHU velkommen og viser rundt. Â&#x2021; &ODXV 8GHQJDDUG NRN VHUYHUHU VPDJVSUÂĄYHU RJ IRUW OOHU om skĂĽnsom tilberedning. Â&#x2021; /DUV . 0RUWHQVHQ ´2P GHQ GDQVNH /DQGJnV´ Â&#x2021; %HQW +LQGUXS $QGHUVHQ '\UHQHV %HVN\WWHOVH IRUW OOHU om konceptet.

Arbejde Bytte Salg Køb

w

Ă&#x2026;ben gĂĽrd pĂĽ Westergaards Planteskole â&#x20AC;&#x201C; det spiselige landskab Rynkeby Hestehave 42, 5300 Kerteminde

www.oekologiogerhverv.dk

w

PrÌsentation, demonstration og smagsprøver Søndag den 16. november kl. 11.00 til 15.00

Nr. 555 556 557 558

TID OG STED 12. november 2014 Kl. 12.00 – 15.00 AURION,Guldagervej 525, 9800 Hjørring

TILMELDING Malene Jensen, mje@okologi.dk senest d. 7. november

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig aht. forplejning. Max. 30 pers.

PROGRAM Kl. 12.00 Let frokost & Velkomst vedJørgen Bonde, Formand for VU

Kl. 12.30 Ulandsarbejdet i ØLF v. Per Rasmussen og Birthe Thode

Kl. 13.15 Aurions erfaringer – Quinoa ved Jørn Ussing

Kl. 13.35 Sven Jensens erfaringer fra Local and Global og tidl. Solhjulet.

Grøntsager mm.

Kl. 13.55 Kvalitetssikring, certificering m.m. i forbindelse med sourcing fra U-lande ved Dorthe Hougaard, Urtekram

Kl. 14.15 Spørgsmål og diskussion

Kl. 14.30 Rundvisning i Aurions helt nye produktionsfaciliteter ved Jørn Ussing

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

For tilmelding eller yderligere oplysninger: Michael Tersbøl, faglig udviklingschef, Økologisk Landsforening. Tlf: 51 53 27 11

Kurset er gratis og åbent for alle interesserede.

Online-kurset består af en række artikler, infotekster og billeder, og ved kursets afslutning venter en frivillig test, der ved rigtig besvarelse udløser et certiÀkat som bevis på tilegnet indsigt i økologisk biogas.

Kurset er en del af det europæiske samarbejdsprojekt Sustaingas, der netop står for at videregive informationer om biogas produceret på økologisk landbrug.

Bliv klogere på økologisk biogas gennem webkursus Hvad er biogas, og hvordan spiller det sammen med økologi? Dét og mange andre spørgsmål kan man få svar på ved at deltager i en række online kursusmoduler, som Økologisk Landsforening har været med til at virkeliggøre.

28. oktober blev kurset markeret med et live webinar, som introducerede de allerede tilmeldte til online-kurset, der varer ca. 30 timer, som deltagerne selv kan placere frem til 13. marts 2015.

- Projektets formål er at give de tilmeldte indsigt i, hvordan biogas og økologi passer sammen, og hvordan det kan skabe fordele f.eks. for vores klima. Økologisk biogas vil på sigt blive en vigtig løsning, der kan få stor positiv betydning, forklarer Michael Tersbøl, der er faglig udviklingschef hos Økologisk Landsforening.

Kom og bliv klogere på mulighederne præsenteret ved Ulandsansvarlig fra ØLF Per Rasmussen – og hør om de erfaringer som Jørn Ussing og Sven Jensen har draget via konkrete projekter i hver deres verdensdel.

FOR VIRKSOMHEDSMEDLEMMER OG TILKNYTTEDE ERHVERVSMEDLEMMER I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening vil gerne indbyde til et temamøde om erfaringer, resultater, forretningspotentialer og udviklingsmuligheder i samarbejde med U-lande.

TEMAMØDE

31. oktober 2014 nr. 554

ERHVERV ØKOLOGI

BAG OM ØKOLOGIEN ...

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk