Økologi & Erhverv nr 556 28-11-14 by Økologisk Landsforening

Ministerbesøg giver optimisme

God økonomi i fravænning ude

Mejeriet Morgenlys

Der blev diskuteret miljø og økologiske initiativer, da miljøminister Kirsten Brosbøl 17. november gæstede Økologisk Landsforening i Århus. Ved besøgets afslutning var både ministeren og foreningens ledelse yderst tilfredse med dagens drøftelser.

Fravænning er et kritisk punkt for smågrisene, men overgangen kan lettes, hvis man lader være med at tage dem på stald. Samtidig er det billigere, viser projekt om ung-svin på friland.

Den tidligere Nimb-mejerist Martin Borre lancerer økologisk ost og yoghurt fra Mejeriet Morgenlys, som han har indrettet i en staldbygning i Sørbymagle ved Slagelse.

AKTUELT

MARK OG STALD

ØKOLOGI

MAD OG MARKED

ERHVERV

28. november 2014 nr. 556 34. årgang

Finanslov:

Ikke plads til Afrika-projekt FINANSLOV AF NILS WÜRTZENFELD Finansloven for 2015 har i første omgang skabt stor glæde i det økologiske bagland. Ikke blot har aftalen sikret dansk økologi 120 millioner kroner, men hos Økologisk Landsforening er man også blevet garanteret en Ànansiel fastholdelse af foreningens ulands-projekter. Det er dog ikke alle økologer, der er lige begejstrede over Ànansaftalen, der samtidig skærer i udviklingsbistanden – en beslutning der rammer de danske økologer, der har mod på at prøve lykken uden for landets grænser. Helt konkret indebærer aftalen, at Udenrigsministeriets samarbejdsordning, Danida Business Partnerships, bliver stillet i bero i 2015. Den beslutning er truffet, da man har vurderet, at det hidtidige Partnerships-program ikke har haft en tilstrækkelig effekt på jobskabelse og bæredygtig vækst i udviklingslandene.

Priskrig på mælk

Kundernene holder fast i den økologiske mælk trods udfordringen fra billigmælken til 4,95 kr.

Brug for bæredygtighed Aftalen har blandt andet fået konsekvenser for tre danske mælkeproducenter, der siden 2009 har kæmpet

Mad & Marked side 13

for at etablere en økologisk malkekvægsbedrift i Tanzania men nu må droppe planerne. Den samme skæbne kan blive tilfældet for andre danskere, der enten er midt i - eller har planer om - at arbejde for økologiens udbredelse med hjælp fra Danida Business Partnerships. Hos Mellemfolkeligt Samvirke er man enig i begrundelsen for at stille samarbejdsordningen i bero men ærgrer sig samtidig over, at aftalen vil ramme projekter, som ønsker at sikre u-landene en bæredygtig landbrugsproduktion. - Overordnet set blev Business Partnerships-programmet solgt som noget, der skulle skabe vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, men Danidas evaluering viser nu, at det ikke er lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Det ærgerlige er så, at kritikken også rammer projekter, som er drevet af ønsket om at skabe en mere bæredygtig og økologisk landbrugsproduktion. Vi mener i høj grad, der er brug for at prioritere indsatser, som gør den globale fødevareproduktion mere bæredygtig, siger generalsekretær hos Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen.

Pæn fremgang for Friland KØD: Friland har det seneste år slagtet 11 pro ent ϐlere svin for at mætte efterspørgslen på en på en række af de vigtigste markeder Der er fremgang i salget af økologisk kød i Europa. Det har gavnet Europas

største økologiske slagteri Friland, der netop har aÁagt regnskab. Det viser, at der i seneste regnskabsår blev slagtet cirka 108.000 øko-grise. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med året før. Fremgangen i salget af økologisk oksekød var i samme periode på seks procent. - Det skyldes en generel vækst i efterspørgslen fra både detail-

handlen, foodservice kunder og industrien, og det er tydeligt, at Áere forbrugere og køkkener vælger økologisk, når de køber ind. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at væksten i salget af økologisk kød hviler på en sund udvikling i markedet og ikke er et resultat af kampagner med billigt økologisk kød, siger Henrik Biilmann. jb@okologi.dk

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Side 5

ØKOLOGI & ERHVERV

28. november 2014 nr. 556

MENNESKER & MENINGER Økologi med sin egen miljøregulering Hans Bach-Lauritsen.

Økologer opruster på innovation Økologisk Landsforening, ØL, udbygger sin afdeling for Projektservice og forretningsudvikling, der skal understøtte foreningens landmands- og virksomhedsmedlemmer inden for innovations-, projekt- og forretningsudvikling. Foreningen har derfor ansat Hans Bach-Lauritsen, der er tidligere leder i Projektservice i Landbrug & Fødevarer. Sammen med Else Torp Christensen skal Hans BachLauritsen drive den nye indsats. -Vores 150 virksomheder og 900 landmænd i foreningen har mange idéer til nye produkter, teknologi og løsninger i mark, stald og produktionslinjer. Else og Hans skal støtte dem i at sikre de partnerskaber og ressourcer, der kan føre idéerne ud i praksis, , siger Per Kølster, formand for ØL. Else Torp Christensen holder til i Økologiens Hus i Århus, mens Hans Bach-Lauritsen arbejder fra Sjælland. - Jeg ser frem til at have en makker i et meget spændende og tæt samarbejde med vores landmænds og virksomhedsmedlemmer. Vores medlemskredse har ufattelig mange nye idéer, og markedet kalder på Áere økologiske varer, og nye løsninger i landbruget, siger Else Torp Christensen Hans Bach-Lauritsen: - Jeg ser frem til at udnytte at Økologisk Landsforening både har landmænd og virksomheder som medlemmer samt stærke landbrugs og markedsafdelinger. Vi skal arbejde i hele kæden med udvikling af nye løsninger og nye økologisk produktioner og produkter til et marked i vækst.

LEDER AF PER KØLSTER

Finanslovsaftalen kom i hus med 120 mio. kr. over de kommende Àre år til blandt andet støtte til økologisk markedsudvikling og eksport. Et meget positivt bidrag til at erhvervet kan indfri regeringens mål om at fordoble det økologiske areal. I øjeblikket er der også en oplagt mulighed for at motivere til øget omlægning ved at forenkle miljøreguleringen af det økologiske landbrug. Det skal ses i lyset af, at der en risiko for, at den kommende nye målrettede miljøregulering risikerer at forstærke økologernes belastende dobbeltregulering og adgang til jord. Miljøministeriet og Fødevareministeriet arbejder på højtryk for at udforme den målrettede miljøregulering, og vi har derfor foreslået de respektive ministre, at der skabes en selvstændig miljøregulering af de økologiske landbrug. Den skal være uafhængig af den målrettede regulering designet til det konventionelle landbrug. Det økologiske og statskontrollerede regelsæt er i sig selv en effektiv miljøregulering og kan, hvor det er nødvendigt, suppleres med enkelte krav for yderligere at gavne miljø og klima for at undgå dobbeltreguleringen. Landbruget har store forventninger til indførelsen af den målrettede miljøregulering, eftersom den ses som nøglen til både at kunne anvende mere gødning på nogle arealer og samtidig gøre det lettere at sætte langt Áere dyr i staldene. Men det er en øvelse, som det økologiske landbrug ikke har nogen interesse i. Hverken principielt eller prak-

Økologiens krav til selvforsyning med foder, til lavere husdyrtæthed, og til at dyr skal græsse, begrænser, hvor intensiv husdyrproduktionen kan være.

“

ϔ ǡ Þ Þǡ ǡ § Ǥ

tisk. På en økologisk gård hænger husdyrhold og jorden sammen, mens princippet i den nye generelle regulering er at skille dem ad. Som økologer tilstræber vi selvforsyning og harmoni mellem antal husdyr og planteproduktionen. Alligevel er økologer i udgangspunktet underlagt den miljøregulering, som er betinget af den konventionelle driftsform, og de miljø-, natur- og klimaudfordringer, der knytter sig til en intensiv plante- og husdyrproduktion, som vi ikke er en del af. Økologiens krav til selvforsyning med foder, til lavere husdyrtæthed, og til at dyr skal græsse, begrænser, hvor intensiv husdyrproduktionen

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør Irene Brandt (ansv.) ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

kan være. Det er i sig selv en effektiv miljø- og klimaforanstaltning. Økoreglerne lægger også begrænsninger på kvælstoftilførsel, og reglerne indeholder samtidig forbuddet mod kunstgødning og sprøjtegift. Tilsammen sikrer det mindre klima- og miljøpåvirkning, sandsynlighed for mindre udvaskning og ikke mindst disciplin og ressourcebevidsthed i brugen af kvælstof. Økoregelsættet er ikke perfekt – endnu – og derfor foreslår vi nogle få, men effektfulde og let kontrollerbare, supplerende krav indeholdt i den selvstændige miljøregulering af økologisk landbrug, nemlig et enslydende loft for anvendelse

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

af kvælstof på alle ejendomme, krav om efterafgrøder, forbud mod ompløjning af fodergræs i efteråret og endelig krav om en minimum kulstofbinding i marken til glæde for klimaet og jordens frugtbarhed. Dertil er det naturligt at anvende en tilpasset BAT (Best Available Technology) i staldene, i det omfang det kan indpasses i et åbent system, hvor dyrene går ind og ud. Vi Ànder det naturligt, at det økologiske landbrug anerkendes for de markante fremskridt produktionsformen indeholder for miljø, drikkevandsbeskyttelse, biodiversitet og dyrevelfærd. Dobbeltregulering står kun i vejen for, at Áere landmænd Ànder det interessant at omlægge til økologisk drift. Tænk, hvis det var omvendt. Tænk hvis det økologiske valg gav Áere friheder frem for mere bureaukrati. Tankevækkende at landbrugets fremtid kan komme til at handle om at afvikle frem for at udvikle mere regulering.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

28. november 2014 nr. 556

ØKOLOGI & ERHVERV

SKREVET OM ØKOLOGI ...

INDHOLD: AKTUELT 4 Ministerbesøg giver grund til optimisme Der blev diskuteret miljø og økologiske initiativer, da miljøminister Kirsten Brosbøl gæstede Økologisk Landsforening. Ved besøgets afslutning var både ministeren og foreningens ledelse tilfredse med mødet.

4 Udvalg ønsker grønt lys til gmo-modstand i EU-lande 4 Samsø-fond er en realitet 5 Finanslov lukker u-landsprojekt 5 Grøn ϐinanslov skal understøtte fremtidens øko-mål

Den nye Ànanslov for 2015 har ikke kun skabt glæde i det økologiske bagland med en Àreårig pengepose på 120 millioner kr. Hos Økologisk Landsforening giver den nye aftale også grund til optimisme for fremtiden

Man kan spare ca. 400 kr. pr. gris ved at fravænne ude i stedet for til stald. Samtidig sænker man risikoen for fravænningsdiarré.

8 Økologer jagter humus Den tyske private forsker, Walter Witte, har lokaliseret varig humus i sit arbejde med udvikling af gode komposteringsmetoder. Hans metoder bryder med gængs opfattelse af kompostering.

Kompost skal laves i en iltfri proces, hvis man vil lave mikrobiel carbonisering efter Walter Wittes anvisninger.

9 Tag prøver af svovl Svovl er en mangelvare på mange økologiske husdyrbedrifter. Det viser sig som lavt indhold i ensilagen.

10 Økolog varmer byen op

Teknik til græs halm og møg Der Àndes forskellige måder at afgasse faste biomasser på. En busfuld danskere studerede tysk teknologi i Bayern.

13 Mejerierne holder vejret Mælkekrigen går nu ind i sin anden måned, og hidtil har de økologiske mælkepriser holdt stand.

15 Stort dansk rykind på Biofach Bornholmske specialiteter bliver for første gang præsenteret på BioFach, hvor Áere end 30 danske virksomheder udstiller til februar.

16 DØP giver pølsen nyt liv

17 Grupe & Meyer fortsætter Kornpioner Per Grubes tætte samarbejde med Claus Meyer fortsætter med engelsk kapitalfond som ejer.

logiske produktion - det er det, der skal drive salget fremadrettet. Det kan motivere andre til også at producere økologiske æbler. KRISTIAN KAAE, SALGSDIREKTØR HOS GASA NORD GRØNT. POLITIKEN. 22. NOVEMBER 2014.

Øko-æg er også populære ” Vi sælger Áere æg, og det er vi ganske godt tilfreds med.

I København har økologien en større rolle. Når du sælger et kvalitetsprodukt, er det en selvfølge for mig, at kødet er økologisk, fordi det giver en ekstra kvalitetsdimension i forhold til dyrevelfærd og bæredygtighed. Økologi betyder, at man som virksomhed tænker mere i helheder og mere langsigtet. ERIK VINSAND, ØKOLOGISK LANDMAND. DAGBLADET. 20 NOVEMBER 2014.

Jan Elmelund udfordrer i den grad smagsløgnene med sin serie af økologiske chokolader.

Tidligere Nimb-mejerist sælger økologisk ost og yoghurt fra Mejeriet Morgenlys, som han har indrettet i en staldbygning i Sørbymagle ved Slagelse.

Danske øko-æbler sælger godt ” Det er da meget positivt, at man er parat til at bakke op om den øko-

Økologi er lig kvalitet ” For de lokale kunder er det især kvaliteten af kødet, som er i fokus.

14 Økoladen har skabt sit eget smagsunivers

16 Mejeriet Morgenlys

økologi som muligt - det er der ingen, der kan være i tvivl om, at jeg gerne vil. Det nemmeste for mig ville da være, hvis jeg bare lænede mig tilbage og sagde køb økologi. Men det kan grisene, der går i de konventionelle stalde, ikke bruge til særlig meget. FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN, POLITIKEN. 22. NOVEMBER 2014.

Vi gør, hvad vi kan for at lægge om til økologi, og hvis hylden med øko-æg er tom om mandagen, er den nok fyldt op igen om tirsdagen. JØRGEN NYBERG LARSEN, SEKTORCHEF I LANDBRUG & FØDEVARER FOR DANSKE ÆG. DAGBLADET STRUER. 21. NOVEMBER 2014.

MAD OG MARKED

De økologiske pølser fra DØP og Pølsekompaniet har bidraget til at give pølsevognen en renæssance og Áere års tilbagegang for ·skinkekutteren· er bremset.

og lad den nye og langt bedre justitsminister Mette Frederiksen tage sig af de kriminelle svinefabrikanter. Flyt de store overførselsindkomster fra industribruget, og giv tilskudet til det økologiske landbrug. HANNE AHM, SOCIALRÅDGIVER OG DYREVEN. POLITIKEN. 23. NOVEMBER 2014.

Ingen tvivl om, hvad Dan Jørgensen gerne vil ” Ja, vi skal omstille landbruget, og ja, jeg vil gerne have så meget

9 Kompostering uden ilt

Genomisk selektion sparer ressourcer og speeder tempoet i græsforædlingen op, men landmændene ser først resultatet om 10 år.

Give pengene til økologisk landbrug ” Luk og sluk for industriproduktionen af plagede dyr, Dan Jørgensen,

Áere økologiske øl på programmet, og en god håndfuld brygger udelukkende økologiske øl. Da de første økologiske øl kom på markedet for rundt regnet 20 år siden, var øldrikkere på ingen måde økologisk indstillede. I dag er det næsten omvendt, hvor mange økologisk bevidste forbrugere er øldrikkere. Øl er betydeligt mere CO2-venligt end vin - især hvis der er tale om øl fra lokale bryghuse. OLE MADSEN, ØLANMELDER. EKSTRA BLADET. 22. NOVEMBER 2014.

6 Ungsvin ude er godt og billigt

11 Bedre græs om 10 år

skilt økologisk bekendtgørelse til den økologiske landbrugsskole. Der skal uddannes landmænd til fremtidens landbrug med fokus på bæredygtighed og innovation. Vi har brug for fornuftige og helhedsorienterede landmænd. KRISTOFFER MINET KORSHØJ, ELEV PÅ KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE. JP AARHUS. 24. NOVEMBER 2014.

Øl til økologisk bevidste forbrugere ” Rundt regnet en fjerdedel af alle bryggerier i Danmark har en eller

MARK OG STALD

Eberhard Räders svinemøg og ensilage giver varme til rådhus, præstegård og skole i den sydtyske by Bast-heim. Selv har han fået en mere velfungerende bedrift.

Økologisk landbrugsuddannelse ” Der bør nedsættes et udvalg af økologer, der kan udarbejde en sær-

17 USAs økologer udfordrer sanserne De amerikanske kæder kommunikerer langt mere direkte med kunderne, når de forsøger at få de økologiske forbrugere i tale.

Se det overordnede billede ” Du kan godt lave sammenligninger, hvor den økologiske produktion

falder dårligere ud end den konventionelle. Det kan du kun gøre, hvis du kigger på de enkelte elementer, for hvis du ser på det overordnede billede, er den økologiske produktion mere miljøvenlig. Man er bare nødt til at opstille det på en større skala. Så mit svar er, at selvfølgelig er økologi mere miljøvenligt. Økologien er sat i verden for at Ànde en løsning, hvor vi tænker hele vejen rundt. Det handler om fødevareforsyningen, vores sundhed, dyrene, naturen, fremtiden og de ressourcer, som vi er sat til at beskytte. PER KØLSTER, FORMAND ØKOLOGISK LANDSFORENING. LANDBRUGSAVISEN.DK. 19. NOVEMBER 2014.

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

28. november 2014 nr. 556

Ministerbesøg giver grund til optimisme Der blev diskuteret miljø og økologiske initiativer, da miljøminister Kirsten Brosbøl 17. november gæstede Økologisk Landsforening i Århus. Ved besøgets afslutning var både ministeren og foreningens ledelse yderst tilfredse med dagens drøftelser MINISTERBESØG AF NILS WÜRTZENFELD

Økologisk Landsforening er bekymret for, at landbrugets kommende miljøregulering både påvirker økologernes adgang til jord og forværrer dobbeltreguleringen af de økologiske landbrug. Derfor præsenterede foreningen miljøminister Kirsten Brosbøl (S) for et forslag til en selvstændig regulering for økologer – et forslag, som ministeren tog til sig, da hun gæstede Økologiens Hus i Aarhus midt i november. - Vi er godt i gang med at udvikle en ny målrettet model for miljøregulering af landbruget, og jeg er selvfølgelig opmærksom på de særlige forhold, der gælder for økologerne. Til det arbejde har jeg i dag fået nogle gode inputs, som jeg har lyttet til, sagde Kirsten Brosbøl, der samtidig understregede, at hun meget gerne fortsætter det positive samarbejde med Økologisk Landsforening. Tilfreds formand Efter dagens ministerbesøg var det ikke kun miljøministeren, der havde haft en konstruktiv dag. Også formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, var godt tilfreds med besøget.

- Det har været et meget positivt møde. Vi Àk diskuteret en række konkrete områder, som ligger os på sinde. Blandt andet miljøreguleringer og vigtigheden af et tværministerielt samarbejde til gavn for økologien. Ministeren var meget lydhør og har udvist en Àn forståelse for, hvordan man kan udnytte økologien i den danske natur. Det tegner godt for vores fremtidige samarbejde, forklarede Per Kølster, der også var glad for at vise huset frem. - Som formand er jeg meget tilfreds med at fremvise ’maskinrummet’ i foreningens store arbejde for økologien. Vi Àk vist, at vi er en professionel og dynamisk forening, der ikke bare kan levere løsninger men som også kæmper for vores mærkesager, siger Per Kølster. Det var et tætpakket program, der ventede miljøministeren i Økologiens Hus. Besøget bød indledningsvis på både en rundtur i huset samt præsentation af pilotprojektet ’Lokal grøn vækst’, der har til formål at samarbejde med 20 kommuner om aktivt brug af økologi til beskyttelse af naturen. Et projekt som ministeren efterfølgende kaldte et fremragende initiativ. Og så Àk miljøministeren altså også lejlighed til at diskutere miljømæssige og økologiske udfordringer med foreningens ledelse.

Henriette Winther Jensen, fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening, fortalte miljøminister Kirsten Brosbøl (th) om produktionen af økologiske stude på Livø. Paul Holmbeck lytter med i baggrunden. Foto: Jakob Brandt.

På besøg for at lytte Efter dagens besøg var det en tilfreds Kirsten Brosbøl, der kunne samle op på dagens mange indtryk og drøftelser. - Jeg har primært været på besøg i dag for at lytte og kan nu tage herfra efter en rigtig god dialog. Vi nåede rundt om meget, og jeg er blevet præsenteret for Áere af de væsent-

Udvalg ønsker grønt lys til gmo-modstand i EU-lande EU-Parlamentets miljø-udvalg har ved en afstemning sikret alle EU-lande ret til at afvise gensplejsede afgrøder – også selvom de er godkendt i EU

De enkelte EU-lande er på vej mod bedre juridisk mulighed for at afvise dyrkning af gensplejsede afgrøder. I hvert fald hvis det går som indikeret ved en afstemning 11. november i Europaparlamentets miljøudvalg. Her stemte parlamentarikerne nemlig for at sikre hvert land en reel ret til at afvise genmodiÀcerede afgrøder (gmo) af miljømæssige årsager - også selv om den pågældende afgrøde er godkendt i resten af EU. EU-Parlamentet mangler dog stadig at forhandle med EU-Kommissionen og Europarådet for at færdiggøre den ny lov. Beslutningen skaber umiddelbar tilfredshed hos den økologiske fødevare- og landbrugsbevægelse IFOAM EU, der blandt andet er Økologisk Landsforenings interessevaretager i Bruxelles. - IFOAM er overordnet set glad for afstemningens udfald og vil gerne lykønske Europaparlamentet med dets beslutning om at styrke nationale forbud mod gmo. Vi opfordrer nu både Europarådet og Kommis-

sionen til at gøre det samme i de kommende forhandlinger, lyder det fra en talsmand fra IFOAM, der understreger, at det er for tidligt at glæde sig, før også de to andre EU-instanser har stemt for. - I de kommende forhandlinger bliver Kommissionen og Europarådet nødt til at bakke op om medlemslandenes rettigheder. Et nationalt gmo-forbud kan kun lade sig gøre, hvis det endelige direktiv bygger på et solidt juridisk og miljømæssigt grundlag, som det er tilfældet i Parlamentets beslutning. Det er den eneste måde, hvorpå medlemslandene vil være i stand til at forbyde gmo-afgrøder og dermed bevare den biologiske mangfoldighed og beskytte det økologisk landbrug fra forurening på lang sigt, lyder det. nw@okologi.dk

lige udfordringer, som det økologiske landbrug står foran, forklarede Kirsten Brosbøl, der blandt andet Àk lejlighed til at drøfte sagen om forurening med prosulfocarb. - Jeg er rigtig glad for, at der i år ikke har været fundet prosulfocarb i nogen af de test, der har været foretaget. Det viser, at der er blevet gjort en stor indsats i forbindelse med de handleplaner, der har været

udstukket for at sikre de økologiske landmænd, forklarede ministeren, der samtidig erkendte, at de positive udsigter ikke er en fremtidig garanti. - Der er fortsat bekymring blandt økologer, og det skal vi lytte til. Vi har en fælles opgave i at fortsætte debatten, og dertil bidrager jeg gerne, understregede Kirsten Brosbøl, der dog ikke kunne garantere en regulering for brugen af prosulfocarb.

Samsø-fond er en realitet Det er lykkedes jordbrugsfonden SamsØkologisk at rejse de 300.000 kr., som er en nødvendighed for fondens stiftelsen. Nu er udfordringen at skabe opmærksomhed om projektet og tiltrække interesse fra både unge landmænd og fremtidige investorer I november sidste år kunne Økologi & Erhverv bringe historien om den dengang nyetablerede forening Økologisk Samsø, der havde sat sig for at stifte fonden SamsØkologisk. Fonden skulle have til formål at indsamle penge til at opkøbe landbrugsjord på øen og derefter udleje den til økologiske landmænd. Dermed ville både øens nuværende og kommende økologer ikke skulle bekymre sig om jordpriser og værdipapirer, mens de i stedet kunne koncentrere sig om at producere sunde, økologiske råvarer. For at fonden kunne blive en realitet, har det dog været en forudsætning, at Økologisk Samsø kunne

indsamle den lovpligtige grundkapital på 300.000 kr. Det lykkedes allerede i juli i år, og siden har man arbejdet på at få de sidste vedtægter på plads, så man kunne sende de endelige papirer afsted. Nu bør den endelige godkendelse kun være en formalitet, og det ser man frem til hos Økologisk Samsø. - Vi forventer at få en afklaring før året er omme, og glæder os til at komme i gang. Det seneste år har vi oplevet stor opbakning - også økonomisk. Det er både folk fra Samsø og fra resten af landet, som har støttet os. F.eks. Àk vi en donation fra en venlig dame på Frederiksberg, som bidrog med 10.000 kr., da hun gerne ville bakke op om vores projekt, fortæller formand for Økologisk Samsø, Bent Degn. Fondens næste skridt bliver nu at få udarbejdet tilstrækkeligt informationsmateriale for at tiltrække investorer såvel som økologer til øen. - Vi skal henvende os dels til de unge landmænd, som kunne være interesserede i et økologisk landbrug på Samsø, og dels til de fremtidige investorer, som meget gerne skulle give penge til projektet, siger Bent Degn. nw@okologi.dk

AKTUELT

28. november 2014 nr. 556

loven for 2015 afsat 237 millioner kr. til etablering af udenlandske partnerskaber med det private erhvervsliv, men som en del af det netop indgåede Ànanslovsforlig mellem regeringen og dens støttepartier har man reduceret beløbet med 162 millioner. Det betyder blandt andet, at ordningen Danida Business Partnerships, der har til fordel at sikre danske virksomheder støtte til at udvikle partnerskaber med udenlandske samarbejdspartnere, bliver stillet i bero i 2015 med hensyn tilnye projekter. Dermed mister de tre danske mælkeproducenter 2-3 millioner kr. – et beløb der var kalkuleret med for at få Tanzania-projektet til at hænge sammen.

Bjarne Hansen, Gert Holst og Jens Krogh tømmer containeren med maskiner fra Danmark på farmen Kibebe ved Iringa, som var udset til at danne ramme om det danske projekt. Fotograf: Lisbeth Arnbjerg.

Finanslov lukker u-landsprojekt Tre danske landmænd har siden 2009 kæmpet for at etablere en økologisk malkekvægsbedrift i Tanzania. Projektet var netop klar til at blive sat i søen, men er nu i stedet lukket ned efter den nye ϐinanslovs stramning i udviklingsbistanden FINANSLOV AF NILS WÜRTZENFELD I sommeren 2009 drog de tre økologiske mælkeproducenter Gert Holst Hansen, Jens Krogh og Bjarne Larsen fra Sydvestjylland på en rejse til

det centrale Tanzania for at undersøge mulighederne for et økologisk landbrugssamarbejde. Projektet skulle støttes af Danida Business Partnership, men som led i Ànansloven for 2015 er denne ordning nu sat på stand by. Beslutningen er truffet på baggrund af en evaluering af et tidligere erhvervsstøtteinstrument, der konkluderer, at det ikke har haft en tilstrækkelig effekt på jobskabelse og bæredygtig vækst i udviklingslandene, og at der har været uklarheder i forhold til EU’s regler på området. Denne del af Ànansloven betyder nu, at de tre landmænd må opgive deres projekt. - Formålet var at etablere en økologisk malkekvægsbedrift og samtidig vise, hvordan økologiske

metoder kan have stor værdi - ikke bare for private bønder men også for større landbrug i et uland, fortæller Bjarne Larsen, der selv har en fortid som ulandsfrivillig i Afrika. - I august i år Àk vi færdiggjort en detaljeret forretningsplan og havde allerede fundet en tanzaniansk samarbejdspartner i byen Iringa, ligesom vi stod klar med de 1,8 millioner kr., som det krævede, at blive medejer af en farm dernede. Vi var klar til at føre projektet ud i livet og manglede kun at sende vores ansøgning ind, men så blev der pludselig indgået et nyt forlig for udviklingsbistanden, og med ét bremsede det hele projektet, fortæller Bjarne Larsen. 162 mio. kr. skåret væk Oprindeligt var der som led i Ànans-

Ros ikke nok Tilbage står Bjarne Larsen sammen med sine to kolleger og ærgrer sig over at måtte vinke farvel til et projekt, som den danske ambassade i Tanzania ellers gentagene gange har rost og fremhævet som et særdeles positivt tiltag. Projektet er endda blevet fremhævet i en særudgave af tv-programmet ’Gintberg på kanten’, hvor komiker Jan Gintberg rejste rundt i Tanzania for at sætte fokus på Danmarks udviklingsbistand til Afrika. - Når vi var så langt i forløbet, og både havde fastlagt udviklingsområder og lagt så mange timer og så megen energi i projektet, så er det klart, at vi er meget skuffede, fastslår Bjarne Larsen og ærgrer sig over de udviklingsmuligheder, som det nye forlig spænder ben for. Nye jobmuligheder tabt - Ministerens (handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, red.) begrundelse for ændringerne har jo blandt andet været, at ordningen ikke skaber tilstrækkeligt med job, men alene ved at sløjfe vores pro-

ØKOLOGI & ERHVERV

jekt mister lokalsamfundet omkring Iringa muligheden for 40-50 nye job, ligesom det ville have sat gang i den lokale handel. Sidst men ikke mindst er det jo også en kæp i hjulet på en økologisk udvikling i Afrika, der på sigt kan skabe et bedre udbytte for de lokale landmænd, mener Bjarne Larsen. Det er dog ikke første gang, at Gert Holst Hansen, Jens Krogh og Bjarne Larsen møder modstand i forbindelse med tilblivelsen af en økologisk, afrikansk malkekvægsbedrift. Allerede fra projektets begyndelse måtte de tre danske landmænd sande, at vejen til deres afrikanske forretningssamarbejde var brolagt med forhindringer. - Siden vi startede projektet i 2009, har vi oplevet mange forhindringer, da reglerne på området er blevet ændret Áere gange. Da Søren Pind blev minister i 2010, blev kravene til vores projekt pludselig strammet, og vi stod - ligesom nu over for at måtte droppe vores planer. Vi kæmpede dog videre, og da vi Àk den nuværende regering, var der igen håb. Vi blev godkendt som samarbejdspartner og kunne for alvor se en virkeliggørelse foran os, forklarer Bjarne Larsen. Nu er projektet imidlertid igen blevet sendt til tælling, og selvom drømmen om det afrikanske forretningsprojekt ikke er endegyldigt begravet, så tror Bjarne Larsen ikke længere på, at det kan lykkes. - Jeg tvivler på, at vi kan beholde energien efter mere end fem års kamp. Man kan ikke bygge sådan en forretning op fra grunden på bare to år, og når reglerne løbende ændres, så er jeg bange for, at vi må opgive. Nu skal vi først have et møde for at aftale, hvad vi gør, og imens kan jeg jo kun ærgre mig over, at vi ikke Àk sendt den ansøgning ind noget før, fortæller Bjarne Larsen.

Grøn ϐinanslov skal understøtte fremtidens øko-mål Den nye ϐinanslov for 2015 har ikke kun skabt glæde i det økologiske bagland med en ϐireårig pengepose på 120 millioner kr. Hos Økologisk Landsforening giver den nye aftale også grund til optimisme for fremtiden FINANSLOV AF NILS WÜRTZENFELD Det var ikke overraskende glade reaktioner fra økologerne, der 12. november fulgte i kølvandet på nyheden om, at regeringen og støttepartierne SF og Enhedslisten havde indgået en grøn delaftale om Ànansloven for 2015. I aftalen ligger blandt andet, at der mellem 2015-2018 årligt skal afsættes 30 mio. kr. på det økologiske område – en beslutning som glæder direktør hos Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck.

- Vi er naturligvis meget glade for denne aftale, der sandsynligvis vil komme til at booste markedsudviklingen og samtidig skal være med til at sikre økologien over Áere år. Vi ser meget gerne, at pengene først og fremmest bruges på eksportfremme, omstilling af offentlige køkkener, innovation, der styrker økologernes konkurrencedygtighed, samt på behovet for rådgivning af landmænd, der overvejer økologi, forklarer Paul Holmbeck. Fra foreningens side gik man oprindeligt efter en aftale på 40 millioner kr. årligt, og selvom Paul Holmbeck understreger sin tilfredshed med den nuværende aftale, så fastslår han dog, at foreningen fortsat vil arbejde på at tilvejebringe yderligere midler – som blandt andet skal gå til forskning og udvikling. Bred politik opbakning Hvilke speciÀkke områder, de allerede fastlagte 30 millioner skal fordeles på, besluttes af aftalens forligsparter, men Paul Holmbeck tror på,

at ØL kan få mærkbar indÁydelse på processen. - Vi er allerede inddraget i beslutningsprocessen og har været i god dialog med parterne, som har lyttet til os. For os er det vigtigt, at pengene kommer til at understøtte vores 2020-mål. Beløbet er ikke nok til at få os i mål, men det giver væsentlig mere kød på en kommende handlingsplan, forklarer Paul Holmbeck. Selvom den nye aftale kun går Àre år frem, og et potentielt regeringsskifte muligvis vil stille udsigterne til en fremtidig Ànanslov i mindre grønne nuancer, så er Paul Holmbeck stadig mere end fortrøstningsfuld, når det kommer til fremtiden. - Flere har spekuleret over, hvorvidt et regeringsskifte vil få konsekvenser for økologien på sigt, men det er min vurdering, at vi står ret stærkt. Vi er naturligvis rigtig glade for den opbakning, vi har fra den nuværende regering, men vi har ligeledes et godt samarbejde med både Konservative og Dansk Folkeparti, som begge har været ude at give de-

res støtte til at styrke økologien. Derfor tror jeg heller ikke, der er fare for,

at en ny regering vil ændre drastisk i støtten, mener ØL-direktøren.

Grøn ϐinanslov Der afsættes med Aftale om Finansloven for 2015 100 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018. Midlerne målrettes indsatser, der styrker natur, biodiversitet og miljø, omstilling til økologi i fødevareproduktionen, udvikling og demonstration af ny miljøteknologi samt udviklingen af cirkulær økonomi og deleøkonomi: ɻ ɻ ɻ

ɻ ɻ ɻ ɻ

Styrket indsats for natur og biodiversitet: 30 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 21 mio. kr. i 2017 og 25,5 mio. kr. i 2018. Styrket økologiindsats: 30 mio. kr. årligt i 2015-2018. Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP): 20 mio. kr. årligt i 2015-2018. Heraf målrettes 10 mio. kr. i 2017 og 2018 bæredygtigt byggeri. Grøn omstillingsfond: 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 samt 20 mio. kr. årligt i 2017 og 2018. Heraf målrettes 10 mio. kr. årligt initiativer, der fremmer cirkulær økonomi og deleøkonomi. Udvikling af grønt nationalregnskab: 4,5 mio. kr. årligt i 20152017. Biodiversitetsgårde: 2,5 mio. kr. årligt i 2015-2018. Styrkelse af indsatsen for test af pesticider: 2 mio. kr. årligt i 2015-2018. Undersøgelse af mikroplast: 1 mio. kr. årligt i 2015 og 2016.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

28. november 2014 nr. 556

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF Ă&#x2DC;KOLOGISK FRUGT- OG BĂ&#x2020;RKONSULENT MAREN KORSGAARD, Ă&#x2DC;KOLOGISK RĂ&#x2026;DGIVNING

SKAL DU VĂ&#x2020;RE FRUGTAVLER? I 2015 bliver der mulighed for at sĂ¸ge et Ă¸kologisk frugtog bĂŚr-tillĂŚg. TillĂŚgget forventes at blive 4000 kr./ha. Et belĂ¸b, der syner stort, men i forhold til de store investeringer og risici, der er i branchen, er det ikke overvĂŚldende. StĂ¸tte er dog en lavt hĂŚngende frugt, der aldrig rĂĽdner eller fĂĽr haglskade, sĂĽ selvfĂ¸lgelig er der glĂŚde i branchen over dette tiltag. PĂĽ Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivnings Inspirationsdag d. 18. nov. fremlagde Lene VejbĂŚk og Per Ahle fra NaturErhverv de krav, de forventer at stille til arealer med frugtog bĂŚrtillĂŚg. Den endelige vejledning kommer i december, men med MĂĽske forbehold for ĂŚndringer bliver du forventes fĂ¸lgende krav: fristet Arealet skal opfylde de til at blive frugtavler gĂŚngse krav til grundbetamed udsigt til stĂ¸tte, ling, bl.a. vĂŚre mindst 0,3 ha. Frugt-/bĂŚrmarken skal men inden du haster have veldeĂ&#x20AC;nerede rĂŚkker ud og bestiller trĂŚer, af trĂŚer/busker/planter, sĂĽ overvej fĂ¸lgende: der bliver plejet med henHvorfor plante frugt blik pĂĽ hĂ¸st. Derudover og bĂŚr? SĂ¸ger du f.eks. skal frugt-/bĂŚrmarken opfylde krav til plantetal. nye udfordringer, Her har NaturErhverv valgt mere arbejde, Ă¸get relativt lave plantetal. Der omsĂŚtning, Ă¸get biokrĂŚves f.eks. mindst 400 diversitet .... trĂŚer/ha for at opnĂĽ stĂ¸tte til ĂŚble, pĂŚre, kvĂŚde, blomme og sĂ¸dkirsebĂŚr. Ă&#x2DC;nsker man at blande frugtarter, skal plantetallet vĂŚre opfyldt for hovedafgrĂ¸den. TillĂŚgget sĂ¸ges pĂĽ fĂŚllesskemaet i april 2015 og er femĂĽrigt ligesom det nye Ă¸kologiske basistilskud.

â&#x20AC;&#x153;

MĂĽske bliver du fristet til at blive frugtavler med udsigt til denne stĂ¸tte, men inden du haster ud og bestiller trĂŚer, sĂĽ overvej fĂ¸lgende: Hvorfor plante frugt og bĂŚr? SĂ¸ger du f.eks. nye udfordringer, mere arbejde, Ă¸get omsĂŚtning, Ă¸get biodiversitet, paradisiske marker? Hvem skal kĂ¸be produkterne? F.eks. et fĂŚlleslager, selvpluk, grossist, restaurant, industri m.m. NĂĽr du har svar pĂĽ disse spĂ¸rgsmĂĽl, kan du gĂĽ videre og vurdere hvilke frugtog bĂŚrarter, der kan trives netop pĂĽ din jord og i dit klima, hvilke ukrudtsredskaber, der kan bruges, samt behov for kĂ¸le- og pakkerum og arbejdskraft. FĂ¸rst da, kan man vĂŚlge sorter og plantetal og komme godt i gang. Se mere i indlĂŚg fra Inspirationsdagen pĂĽ www.ecoadvice.dk.

(W ODYW IRGHUIRUEUXJ W\GHU Sn DW XQJVYLQHQH Ă&#x20AC;QGHU QRJHQ IÂĄGH QnU GH JnU RJ URGHU L MRUGHQ 8GYLNOLQJVFHQWHU IRU +XVG\U Sn )ULODQG KDU VRP IRUXGVÂ WQLQJ IRU SURMHNWHW KDIW DW ÂĄNRORJLVNH VYLQ VNDO YÂ UH Sn IULODQG PLQGVW KDOYGHOHQ DI GHUHV OLY

Ungsvin ude er godt og billigt Man kan spare ca. 400 kr. pr. gris ved at fravĂŚnne ude i stedet for til stald. Samtidig sĂŚnker man risikoen for fravĂŚnningsdiarrĂŠ VELFĂ&#x2020;RD AF KAREN MUNK NIELSEN Der er bĂĽde penge og bedre sundhed at tjene ved at lade ungsvinene gĂĽ ude i stedet for inde. Det kan vĂŚre hĂĽrdt for smĂĽgrise at blive vĂŚnnet fra mĂŚlk og Ă yttet pĂĽ stald samtidig. Hvis man i stedet lader grisene blive ude pĂĽ grĂŚs, nĂĽr man fravĂŚnner, stresses grisene mindre. Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland (UHF) har netop udsendt en folder med en lang rĂŚkke praktiske rĂĽd omkring fravĂŚnning til grĂŚs. Heri Ă&#x20AC;ndes ogsĂĽ en beregning over Ă¸konomien i at have ungsvin pĂĽ grĂŚs i seks uger efter fravĂŚnning. I runde tal koster det grĂŚsbaserede system 133 kr./gris fra 13 til 40 kg, hvor traditionel opdrĂŚt pĂĽ stald koster 534 kr./gris â&#x20AC;&#x201C; vel at mĂŚrke kun til 30 kg. Lavt foderforbrug under tag Heri er ikke indregnet stykomkostninger. IfĂ¸lge Lene Thomsen, der har stĂĽet i spidsen for projektet om ungsvin pĂĽ grĂŚs, er stykomkostningerne ens i de to systemer. - Man kunne forvente lavere fodereffektivitet hos ungsvin pĂĽ grĂŚs end pĂĽ stald, men i praksis har vi set tendens til lidt hĂ¸jere fodereffektivitet ude, fortĂŚller hun. Hun refererer til erfaringer med et fo-

derly bygget af paller og vandfast krydsĂ&#x20AC;ner hos Ă¸kologisk svineproducent Flemming Madsen. Med dette system, hvor foderet er i tĂ¸rvejr og pĂĽ fast bund, er der ikke konstateret foderspild. Foderforbruget har vĂŚret sĂĽ lavt som 2,15 FEsv/kg tilvĂŚkst, selv om grisene mĂĽ formodes at have brugt mere energi pĂĽ bevĂŚgelse end under staldforhold. Optag af grĂŚs og fĂ¸de fra jorden kan forklare resultatet. StĂŚkker Lawsonia Foruden den gunstige Ă¸konomi vil fravĂŚnning til grĂŚs kunne modvirke sygdomsproblemer i forbindelse med fravĂŚnningen. SvinefagdyrlĂŚge Niels HjĂ¸rnholm, LVK, har erfaring for, at eksempelvis Lawsonia optrĂŚder mindre hyppigt og alvorligt i velpassede udestier. â&#x20AC;&#x2122;Det er mit indtryk fra Ă ere besĂŚtninger, bĂĽde Ă¸kologiske og friland, at fravĂŚnning ude er godt for grisene, hvis det gribes rigtigt an. Sundheden er i langt de Ă este tilfĂŚlde blevet bedre, fordi gri-

Materialerne til foderlyet, der er lukket pĂĽ tre sider, stĂĽr i ca. 5.000 kr. Foto: Lene Thomsen

senes nĂŚrmiljĂ¸ bliver forbedret, hvis der er plads nok i hytterne og halmen er tĂ¸râ&#x20AC;&#x2122;, udtaler han i folderen. Han anbefaler, at man opdeler de fravĂŚnnede grise i to hold efter stĂ¸rrelse for at fremme god tilvĂŚkst hos alle. VĂŚr klar til efterafgrĂ¸der Udfordringerne ved systemet er dels mere arbejde, dels risiko for tab af nĂŚringsstoffer. Hurtig etablering af efterafgrĂ¸der er alfa og omega, og Lene Thomsen anbefaler, at man fra ĂĽrets start laver en plan for, hvordan det gennemfĂ¸res, sĂĽ frĂ¸ og maskiner altid stĂĽr klar, nĂĽr et hold grise har forladt en fold. I vinterhalvĂĽret er det ikke muligt at etablere efterafgrĂ¸der, men man kan forsĂ¸ge at undgĂĽ total oprodning ved at have en stĂŚrk grĂŚsmark at lukke grisene pĂĽ. Med hensyn til arbejdskraft er der i beregningen indlagt ekstra tidsforbrug. Den Ă¸konomiske gevinst ved fravĂŚnning ude kan imidlertid aĂ Ă¸nne yderligere arbejdskraft. Noget af det ekstra arbejde, man om muligt skal undgĂĽ, er at fange udbrydergrise. Hegningen skal vĂŚre mere end almindeligt solid, for grisene respekterer ikke nĂ¸dvendigvis et tretrĂĽdet elhegn. I praksis ser man Ă ere lĂ¸sninger anvendt. Et strĂ¸mfĂ¸rende nethegn er en mulighed. En anden - og mere bastant - er rionet med en strĂ¸mfĂ¸rende trĂĽd indenfor. - Det er dyrere end elhegn, men til gengĂŚld bliver de inde, konstaterer Lene Thomsen. Folderen â&#x20AC;&#x2122;FravĂŚnning pĂĽ friland â&#x20AC;&#x201C; et godt alternativâ&#x20AC;&#x2122; vil blive lagt ud pĂĽ centrets hjemmeside.

MARK & STALD

28. november 2014 nr. 556

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Teknik til grĂŚs, halm og mĂ¸g Der Ď?indes forskellige mĂĽder at afgasse faste biomasser pĂĽ. En busfuld danskere studerede tysk teknologi i Bayern GAS OG GĂ&#x2DC;DNING AF KAREN MUNK NIELSEN

SmĂĽ, hjemmebyggede selvforsyningsanlĂŚg og mastodonter, der dagligt pumper millioner af m3 gas ud pĂĽ naturgasnettet. Tyskland har det hele, og i forrige uge besĂ¸gte 16 biogasengagerede danskere otte lige sĂĽ engagerede anlĂŚgsejere i Sydtyskland pĂĽ en studietur arrangeret af Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, IBBK og Sammenslutningen til fremme af Ă¸kologisk biogas. MĂĽlet var at se teknik til de besvĂŚrlige faste biobasser. Over tre dage blev deltagerne prĂŚsenteret for en bred vifte af tekniske lĂ¸sninger med stor variation i investeret kapital. Fyld garagen De sĂĽkaldte garageanlĂŚg, som studieturens deltagere sĂĽ et eksempel pĂĽ hos kompostproducenten Rosenheimer Erdenwerk, er en robust lĂ¸sning til faste biomasser. Den udmĂŚrker sig ved, at materialet ikke skal opslĂŚmmes i vĂŚske men overrisles og afgasses ved sĂĽkaldt tĂ¸rfermentering i lufttĂŚtte garager. Enkelt og billigt Det hjemmebyggede Chiemgauer-

anlĂŚg er et modiĂ&#x20AC;ceret garageanlĂŚg i en billig og lavteknologisk udgave. Landmanden Hans Wolferstetter udtĂŚnkte og byggede fĂ¸rste del af sit anlĂŚg i 2001. Siden er det udbygget Ă ere gange til det nuvĂŚrende omfang pĂĽ 830 m3 fordelt pĂĽ fem siloer. Princippet i anlĂŚgget er enkelt: Med frontlĂŚsser stakker han majs, sudangrĂŚs, sukkerroer og grĂŚsensilage - hovedparten fra bedriftens 30 ha â&#x20AC;&#x201C; i kĂ¸resiloer nedgravet i terrĂŚnet. Ă&#x2DC;verst lĂŚgges perforerede slanger, som overrisler materialet med bakteriepodet vĂŚske. Det hele dĂŚkkes med isolerende dug og lukkes gastĂŚt med en membran. En gang om mĂĽneden stakkes materialet om, det mest omsatte tages ud og erstattes af nyt. Der er ikke noget sĂŚrskilt gaslager. Gasmotoren trĂŚkker gassen direkte fra reaktorerne. WolferstĂ¤tters investering er ca. 30-35.000 kr./kW, hvilket han vurderer kun er det halve af, hvad andre anlĂŚg koster. Til gengĂŚld krĂŚver det Ă&#x20AC;ngerspidsfornemmelse og knowhow at blande og stakke materialet rigtigt. Sauter rĂ¸rer ikke rundt En anden teknik til at afgasse tĂ¸rre biomasser Ă&#x20AC;nder man i Ă&#x20AC;rmaet Sauters anlĂŚg. En af de store udfordringer ved faste biomasser i traditionelle anlĂŚg er at holde grĂŚs og halmrig

LĂ¸sninger til faste biomasser Der Ă&#x20AC;ndes forskellige typer anlĂŚg pĂĽ markedet, der kan hĂĽndtere grĂŚs og andre faste biomasser. Herunder ses eksempler fra Videncetret for Landbrugs studietur i Bayern. Éť

Éť

Éť Éť

Éť

GarageanlĂŚg, BAL Biogasanlegenbau: Rosenheimer Erdenwerk, der producerer kompost til salg, udvinder biogas i et garageanlĂŚg. 330 kW motor; biomasser: have-parkaffald, grĂŚs, hestemĂ¸g, kasseret foderkorn. Sauter Biogas GmbH: BĂĽde som laguneanlĂŚg og fast reaktor. Xaver Neumair, der har et 190 kW-anlĂŚg, bruger 30 pct. gylle og 70 pct. grĂŚs, majs og helsĂŚd. Sauters stĂ¸rste anlĂŚg i Arnschwang er pĂĽ 4 MW; producerer 2000 m3 gas pr. time, hvoraf 75 pct. opgraderes til naturgasnettet. Biomasser: majs-, grĂŚs- og helsĂŚdsensilage. Chiemgauer: Hjemmebygget kĂ¸resilo-anlĂŚg med overrisling. 120 kW motor; biomasser: majs, helsĂŚd, grĂŚs, sukkerroer. 3OXJ Ă RZ 5Â FKHUW 1DWXUJDV *PE+ Familien Zirngibls anlĂŚg har 550 kW gasmotor; biomasser: majs, sukkerroer, indkĂ¸bt fjerkrĂŚmĂ¸g og gylle. 14 $QODJHQWHFKQLN *PE+ AnlĂŚg med betonlĂĽg; 250 kW motor, leverer til lokalt varmenet. Biomasser: Ă¸kologisk grĂŚsensilage, svine- og kreaturmĂ¸g, majs, helsĂŚd og korn.

Dansk besĂ¸g i maskinrummet under Tysklands stĂ¸rste SauteranlĂŚg, der producerer 2000 m3 gas i timen. StĂ¸rstedelen opgraderes til naturgasnettet. gĂ¸dning opblandet i reaktortankene. Sauter har lĂ¸st problemet ved at springe denne omrĂ¸ring over. Massen i reaktoren er Ă ydende, og der dannes Ă ydelag, men i stedet for at forsĂ¸ge at holde det oprĂ¸rt, oversprĂ¸jtes det med vĂŚske fra store roterende dyser i midten af reaktoren. PĂĽ den mĂĽde er materialet altid fugtigt, sĂĽ bakterierne kan arbejde. AnlĂŚgget er ikke fĂ¸lsomt for sand. Det lĂŚgger sig i bunden og generer ikke, nĂĽr gyllen pumpes ud.

Sauter bygger anlĂŚg i alle stĂ¸rrelser, og deltagerne pĂĽ studieturen sĂĽ bĂĽde et mindre gĂĽrdanlĂŚg og Tysklands indtil videre stĂ¸rste anlĂŚg, der dagligt omsĂŚtter 200 ton rĂĽvarer. Massen snegler sig afsted En tredje anlĂŚgstype til fast biomasse er de sĂĽkaldte plug Ă ow-anlĂŚg. Her snegles rĂĽmaterialet ind i den ene ende af en lang reaktor, hvor vandrette snegle langsomt skubber

materialet fremad til udtagning i den modsatte ende. Et eksempel pĂĽ anlĂŚg af denne type sĂĽ deltagerne demonstreret hos familien Zirngibl. Hver time trykkes 1,1 ton ensilage, fjerkrĂŚmĂ¸g og sukkerroer ind i tanken fra et pĂĽslag. Hertil kommer gylle. 27 m lange vandrette aksler roterer langsomt og holder massen i bevĂŚgelse. Efter afgasning separeres gyllen for at spare oplagringsplads. LĂŚs mere side 10-11

Nyt og gammelt, stort og smĂĽt. AnlĂŚgget i Arnschwang (tv) ĂŚder 200 ton biomasse i dĂ¸gnet. Familien Schultes 20 ĂĽr gamle men velfungerende pioner-anlĂŚg (th) 10 ton.

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. november 2014 nr. 556

Økologer jagter humus Den tyske private forsker, Walter Witte, har lokaliseret varig humus i sit arbejde med udvikling af gode komposteringsmetoder. Hans metoder bryder med gængs opfattelse af kompostering LEVENDE JORD

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

De sidste dage i oktober fulgte Áere end 50 landmænd i hælene på den tyske rådgiver og agrokemiingeniør Walter Witte, som har viet sit arbejdsliv til jagten på den eftertragtede humus i jorden. Undervejs har han udviklet en ny komposteringsmetode, som han kalder mikrobiel carbonisering. Metoden bryder med mange vanlige forestillinger om kompost og jordbearbejdning. Mødet med Walter Witte foregik ved et ’roadshow’ arrangeret af Økologisk Landsforening med besøg hos biodynamiske og økologiske landmænd, der arbejder med kompost og kompostering. Turen begyndte hos den biodynamiske landmand Kurt Jessen i Sønderjylland, mellemlandede hos økologisk mælkeproducent Mads Helms i Midtjylland og endte hos Ny Vraa Bioenergi i Nordjylland. Dagen efter var alle inviteret til et

seminar, hvor gårsdagens oplevelser blev sat i perspektiv. - En frugtbar jord er en jord, der kan binde næringsstofferne, holde på vandet, og som kan bevare denne evne længe. Det er der enighed om. Ligesom der også er enighed om, at huminstof er en sekskantet kulstofforbindelse, og at kulstof kan binde næring til jorden, samtidig med at det har en reduktionsevne, der frigør iltbindingen til næringsstofferne, så planterne får adgang til dem. Konserveringen af kulstof foregår i en anaerob proces, det er der også enighed om; men forestillingen om, hvordan processen egentlig foregår, har hidtil været meget vag, sagde Walter Witte. Humus ϐik form Walter Witte satte sig for at Ànde den rationelle forklaring. Han ønskede samtidig at gøre humus synlig, give den en form, dokumentere hvordan den dannes og endelig at nyttiggøre denne viden for landbruget. - Det begynder med en idé, der følges op af en hypotese og afsluttes med forsøg i praksis, der kan be- eller afkræfte hypotesen, sagde Walter Witte, som blandt andet har samarbejdet med et stort landbrug i Harzen om udviklingen af mikrobiel carbonisering. På seminaret viste han resultatet af forsøgene. Kræver efterprøvning Holder hans ideer stik, er der meget,

Økologisk Landsforening gennemfører i 2014 og 2015 projekt ’Jordforbedring med komposteret Áis fra bioreaktor og kompoststalde’. ɻ

der skal nytænkes omkring jordfrugtbarhed. Ud over en del landmænd var der også økologikonsulenter blandt deltagerne. Lederen af Økologisk Landsforening Landbrugsafdeling, Ole Bloch Engellyst, deltog også.

Han siger: - Det, Walter Witte har vist os, er utroligt spændende; men vi kan ikke alene på baggrund af dette seminar ændre vores rådgivning til landmændene. I stedet skal vi i gang med at

Projektets formål er at forbedre jordens frugtbarhed ved tildeling af kompost Komposten er fremstillet i kompoststald eller ved mikrobiel karbonisering af ligninholdigt organisk stof i en bioreaktor, hvorved der også udvindes energi Aktiviteter: erfarings- og vidensindsamling, demonstrationer af metoderne, analyse af kompost Der gennemføres dyrkning af afgrøder til kompostering Effekten på jordbund og klima dokumenteres

efterprøve Wittes metoder i forsøg, som kan vise, om han faktisk har ret, og om det i praksis er muligt at arbejde med mikrobiel carbonisering i økologisk landbrug herhjemme.

Frugtbarhed uden plov

Kompoststald imponerede

Jordbearbejdning skal minimeres mest muligt, hvis man skal have fuldt udbytte af jordens frugtbarhed

Mads Helms’ kompoststald faldt i god jord hos Walter Witte, som dog havde et par forslag til ændringer

Hvis du vil have god frugtbarhed i din jord, skal du behandle den som din kompost - dvs. forstyrre den og dens processer mindst muligt. Det betyder ifølge Walter Witte, at man ikke skal pløje, og at jorden efter høst i stedet skal stubharves, tromles med en Cambridge-tromle og dækkes med et lag Ànt plantemateriale. Efter seks uger er materialet omsat, og jorden er klar til en efterafgrøde.

KOMPOSTERINGSSTALD TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Hos Mads Helms, Gludsted, går ca. halvdelen af køerne i en komposteringsstald, hvor materialet leveres fra de jyske heder. Køernes afføring havner i komposten og et par gange dagligt harves kompostmåtten, og gødningen blandes med komposten. I hvert hjørne af den store stald står en blæser, som blæser luft ind under kompostmåtten ti minutter hver time. Formålet er at holde måtten tør. Men ifølge Walter Witte, som besøgte Mads Helms kompoststald i forbindelse med Økologisk Landsforenings kompost-road-show, er det en dårlig idé at blæse luft igennem komposten, hvis man vil binde kul-

Projekt om jordforbedring

Med sin forskning og metoden mikrobiel carbonisering udfordrer Walter Witte de gængse opfattelser af, hvordan man skaber frugtbar jord.

Køerne i Mads Helms’ kompostsstald viste stor interesse for mødet i stalden.

stof i materialet. Med iltningen mineraliseres næringsstofferne, og der frigives CO2 til luften. Witte mener desuden ikke, iltningen har en tørrende virkning på måtten – tværtimod, fordi ilt og brint går i kemisk forbindelse og danner vand. Farlig CO2 Walter Witte målte CO2-indholdet i luften over kompostmåtten og kunne konstatere, at indholdet nogle stder

var så højt, at det tangerede den dosis, man på slagterierne bedøver grise med inden slagtning. - Hvis du slukker for blæserne, får du i stedet for en mineralisering af komposten en proces, der binder CO2 i komposten, og det vil være meget sundere for dine køer, sagde Walter Witte til Mads Helms.

Troml efter behandling Strigler man mod ukrudt, skal marken ligeledes tromles med det samme for at modvirke iltning. Det forklarede Walter Witte i forbindelse med ØLs seminar, hvor den tyske rådgiver, der har udviklet komposteringsmetoden mikrobiel carbonisering, forklarede metoden nærmere. - Hvis du ønsker at radrense, skal det ikke ske for dybt, og jorden skal med det samme tromles, sagde Walter Witte, som selv har tromlet både korn og merian med en højde på næsten 10 centimeter.

Binder vand og næring Det er de fotoautotrofe bakterier på jordens overÁade, han ikke vil have skygget væk af efterafgrøder, og bakterierne nede i jorden, han vil give ro til at af-ilte næringsstofferne og binde kulstof og kvælstof i jorden. - Man skal helt undgå at pløje jorden, fordi man dermed dels får blandet bakterierne, der lever i forskellige dybder i jorden, rundt; dels ilter næringsstofferne, så de bliver uoptagelige for planterne. Det kan måles allerede ti minutter efter pløjningen, sagde Walter Witte. Gode udbytter Walter Wittes forsøg med hvede har vist gode resultater. - I potteforsøg buskede vinterhvede sig og satte 42 aksbærende strå med normal aksstørrelse, sagde Walter Witte. Wittes forsøg i kartoffelmarker er også interessante. Udbyttet i kilo steg ikke; men det gjorde stivelsesindholdet til gengæld. I kartoÁer dyrket på traditionel konventionel vis var stivelsesindholdet 17,5 g/100 g. I Wittes kartoÁer var indholdet af stivelse 21,6 g/100 g. ib@okologi.dk

MARK & STALD

28. november 2014 nr. 556

Wittes opskrift på kompost ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

Kompost skal laves i en iltfri proces, hvis man vil lave mikrobiel carbonisering efter Walter Wittes anvisninger Mikrobiel carbonisering skabes ved at give de forskellige bakterier i komposten optimale betingelser. Resultatet er en kompost med højt CO2-indhold, højt vandindhold og højt indhold af af-iltede næringsstoffer, som er letoptagelige for planterne. Processen bryder med den traditionelle kompostfremstilling på Áere punkter. Dels er der ikke tale om en nedbrydning af materialet - som ved mineralisering. Dels er der tale om en iltfri proces. Witte anbefaler, at man ikke dækker komposten med lystæt dug men bruger Àndelt organisk materiale eller gylle. Ingen af løsningerne er dog tilladt efter dansk lovgivning, der stiller krav om overdækning med kompostdug. Anbefalingen skyldes hensynet til de såkaldt fotoautotrofe bakterier der kan leve i overÁaden og Àksere N fra luften og binde det i komposten. Under det øverste lag Àndes de anaerobe bakterier. De producerer enzymet hydrogenase, som forbliver i komposten længe efter, at bakterierne selv er døde, og som efterfølgede giver jorden evnen til at fastholde mere vand.

Bakterierne foretager en mælkesyregæring, og når ilten er opbrugt, er næringsstofferne aÀltede og dermed tilgængelige for planter. Nu er kulstoffet konserveret og bundet i komposten i form af huminstoffer, der hverken kan angribes af alger, svampe eller bakterier. Og kompostens evne til at binde næringsstoffer er 700 – 800 gange større end for eksempel tørvemos, sagde Walter Witte, hvis forsøgsresultater foreløbig ikke er reproduceret af andre. Naturligt fungicid Forsøgene, som Walter Witte har gennemført, viser, at komposten ud over et højt næringsindhold har andre gode egenskaber. - Den fungerer både som et naturlig fungicid og insekticid, hvilket giver planterne bedre modstandskraft mod svampeangreb og angreb fra for eksempel bladlus og andre skadelige insekter, siger Walter Witte. Forsøg, han har lavet, med tomatplanet, som var angrebet af kartoffelskimmel, viste, at planterne selv bekæmpede angrebet, da deÀk mikrobiel carboniseret kompost. Første gang jorden tilføres mikrobiel carboniseret kompost, skal der spredes 20 ton kompost pr. ha. suppleret med ti ton pr. ha hvert andet år. Komposten svider ikke planterne, fordi kvælstoffet er til stede i komposten i en reduceret form. ib@okologi.dk

Kurt Jessen komposterer møg fra sine stude i en køresilo. Strøelsen er, som loven foreskriver, dækket med en presenning, men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man vil opnå mikrobiel carbonisering efter Walter Wittes metode.

Pas på fugleinϐluenza

Komposten sættes i en høj, kompakt stak, gerne stor men højst 2,5 m høj. En køresilo er optimal Luften presses ud af materialet Stakken lukkes med Ànt smuldret organisk materiale eller et tykt lag gylle. Må ikke dækkes med et lystæt materiale aht. fotoautotrofe bakterier i overÁaden Komposterer i seks uger Kan dækkes med kompostdug, som løftes hver anden uge og trækker ukrudt med op Når komposten bringes ud på marken, skal den placeres 10-15 cm. under overÁaden

Kompostering uden ilt

ØKOLOGI & ERHVERV

Godt 100 økologer deltog i Faglig Festival i Vingsted i sidste uge, hvor Økologisk Landsforenings konsulenter præsenterede faglige projekter og problemstillinger. Blandt fokuspunkterne var græs og mælkeproduktion men også nye muligheder for at udnyyte affaldsprodukter fra andre erhverv og private som gødning i det økologiske jordbrug.

Tag prøver af svovl FAGLIG FESTIVAL: Svovl er en mangelvare på mange økologiske husdyrbedrifter. Det viser sig som lavt indhold i ensilagen Det er en god ide at tage mineralprøver af første slæt ensilage. Her kan man se, om der er problemer med at opfylde S-normerne i marken. Grænseværdien for svovlmangel er 2 g/kg tørstof og ved 1,5 er det kritisk, forklarede planteavlskonsulent Poul Christensen tilhørerne, da han holdt oplæg ved Økologisk Landsforenings faglige festival i Vingsted i sidste uge. Mange ligger kritisk lavt En analyse af ensilageprøver hos Videncentret for Landbrug har tidligere vist, at 25 pct. af prøverne er under 1,6 og dermed tæt på det kritiske niveau. Kun 10 pct. af prøverne ligger så højt i svovl, at der ikke er brug for yderligere tilskud. - Der er svovl i husdyrgødning,

men det frigives langsomt. Derfor er første slæt det mest udsatte, og det er jo netop her, vi henter de Áeste foderenheder, lød det fra Poul Christensen. Den sammenhæng er grunden til, at han anbefaler, at mineralanalyserne tages af første slæt. Hvor meget svovl isoleret set betyder for græsudbyttet er svært at sige, da det tilføres sammen med kalium – et andet af de næringsstoffer, som er en mangelvare Áere steder. - Også det Àndes i husdyrgødningen, men mangler man kalium i marken, akkumulerer man et lavt Kindhold i gyllen. Den negative spiral kan kun vendes med input udefra, konstaterer han.

SMITTE: Fund af højpatogen fugleinÁuenza i Holland, Tyskland og England får nu Fødevarestyrelsen til at hæve trusselsvurderingen fra lav til middel. Samtidig bliver der obligatorisk kontrol af de lastbiler og fjerkrækasser, der bliver brugt til transport af fjerkræ ud af Danmark. Det sker for at mindske risikoen for smittespredning. Fødevarestyrelsen opfordrer til at holde øje med, om der er symptomer på fugleinÁuenza i deres besætninger. Typiske symptomer er højere dødelighed, fald i æglægning, fald i foder- og vandindtag, luftvejsproblemer, øjenbetændelse og diarré.

1.100 Så mange lodsejere i Hjørring Kommune får i disse uger et tilbud fra kommunen om et uforpligtende og gratis økologi-tjek af bedriften.

kmn@okologi.dk

Markudbytte vigtigere end mælkepris ØKONOMI: Forholdet mellem jord og dyr er den faktor, der har størst betydning for, om tilbagelægning kan betale sig Selvforsyningsgraden er den enkeltfaktor, der betyder allermest, når man regner på, om det kan betale sig at lægge en økologisk mælkeproduktion om til konventionel drift. Det fastslår kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, Kirstine Lauridsen, som præsenterede et nyt regneværktøj for interesserede mælkeproducenter ved Faglig Festival. Det er udviklet til brug ved både omlægningstjek og de såkaldte fastholdelsestjek, hvor økologer går i overvejelser om tilbagelægning til konventionel drift. - Usikkerhederne i beregningen ligger i antagelserne om udbytter efter tilbagelægning. Hvor meget mere

kan man opnå som konventionel landmand, siger Kirstine Lauridsen, der mener, nogle landmænd har overdrevne forventlinger til, hvad de kan opnå ved at skippe økologien. De første test af værktøjet viser, at økonomien tipper over til konventionel fordel, når man har under 1 ha/ko. - Men de viser også, at markudbytterne er væsentligere end mælkeprisen for en god økonomi i økologisk produktion. Man kan gøre meget både i stald og mark for at få bedre økonomi. Man behøver ikke kun tænke i konventionel drift, siger Kirstine Lauridsen. kmn@okologi.dk

ØL opruster på omlægningstjek JOBNYT: Flere og Áere kommuner bruger økologi som løftestang for drikkevandsbeskyttelse og tilbyder derfor lodsejerne omlægningstjek. Det får nu Økologisk Landsforening til at opruste på mandskabssiden. Foreningen har ansat Peter Søndergaard til at gennemføre omlægningstjek i Nordjylland i de kommende tre måneder. Peter Søndergaard vil være kendt af mange af avisens læsere som ejer af Halkær Vin. Han solgte imidlertid Àrmaet til Solhjulet i 2013 for at blive konsulent for Landsforeningen LEV. Peter Søndergaard er desuden uddannet landmand fra Den Økologiske Landbrugsskole.

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. november 2014 nr. 556

Eberhard Räder med et par af de tunge svin han sælger til pålægsproduktion. De er et år gamle ved slagtning og vejer ca. 250 kg. Prisen er 3,25 euro pr. kg.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 48 9,60 kr. Friland A/S giver i uge 49 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 49: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 48: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 743,92 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,48 kr. 25-30 kg: 14,21 kr. 30-40 kg: 11,39 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 49: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Økolog varmer byen op Eberhard Räders svinemøg og ensilage giver varme til rådhus, præstegård og skole i den sydtyske by Bastheim. Selv har han fået en mere velfungerende bedrift ØKOLOGISK BIOGAS AF KAREN MUNK NIELSEN

Det var mildest talt op ad bakke, da Eberhard Räder besluttede sig for at bygge et biogasanlæg på sin økologiske planteavls- og svinebedrift tilbage i 2005. Kommunen var imod, naboer klagede og frygtede støj og lugt, og han måtte sågar gennem en retssag, før han i 2007 Àk tilladelse til at opføre anlægget, der blev sat i drift i 2009. I dag leverer han (billig)

varme til Áere kommunale bygninger og private beboelser i den nærliggende by, og det gode naboskab er genopbygget. Han har selv bekostet de 1,5 km varmeledning, der holder naboerne med varme året rundt.

Sammenhæng i bedriften Räder dyrker 240 ha med maltbyg, kartoÁer, foderkorn og kløvergræs og producerer 1.900 slagtesvin om året – heraf 500 i størrelse XXL. Han har stort set ikke ændret sin drift, efter at han begyndte at producere

biogas. Den er bare blevet mere velfungerende og sammenhængende, fortæller han de 16 danske deltagere i Videncentret for Landbrugs biogasstudietur til Sydtyskland tidligere i denne måned. - Jeg har fået bedre udbytter – og

Tysk Sauter-anlæg imponerer Gas-Fabio SJÆLLAND: Gas-Fabio mangler en grund at bygge på men håber fortsat, at biogas af græs og affald kan blive vejen til gødning for økologer i hovedstadsområdet De kom, de så, og de vendte fortrøstningsfulde hjemad - tre økologiske landmænd og entreprenører fra hovedstadsområdet, som deltog i en nylig studietur til Sydtyskland. Alle er de medlemmer af Gas-Fabio (gas af faste biomasser, red.), og studieturen var udbytterig, er de enige om. - Først og fremmest Àk vi set, at det kan lade sig gøre med faste biomasser, siger Søren Vest, der årligt indsamler og komposterer 4050.000 ton hestemøg i Nordsjælland og Københavnsområdet. - Vi har fået masser af input. Med de biomasser, vi har med at gøre, har vi brug for lavteknologi og lang opholdstid, og det har vi set gode eksempler på, supplerer Nick Ziegler, der driver 300 ha planteavl fra Hyldagergård i Hedehusene.

Rune Sørensen, Nick Ziegler og Søren Vest fra sjællandske Gas-Fabio tog gode ideer med hjem fra Tyskland.

Både tørt og vådt Det er bl.a. Àrmaet Sauters store anlæg ved den tjekkiske grænse, der har vakt deres interesse. GasFabios planlagte anlæg skal kunne modtage 200 ton biomasse dagligt, hvilket svarer til den mængde, Sauters anlæg håndterede. - Det er en interessant løsning i kombination med et garageanlæg til tørfermentering, konstaterer GasFabios formand, Rune Sørensen, Grantoftegaard i Ballerup. Gas-Fabios plan er at etablere et Áeksibelt anlæg, der kan afgasse

biomasser i både Áydende og fast form. Ud over de kendte biomasser, som Gas-Fabios medlemmer råder over - kløvergræs, hestemøg, afpuds fra frøgræsmarker og lidt gylle - skal anlægget også kunne modtage biomasser fra eksterne aktører, f.eks. grønt affald fra genbrugspladser, kildesorteret husholdningsaffald og græs fra vejrabatter. Leder efter byggegrund Den største forhindring for Gas-Fabios planer er pt. at Ànde en grund at

bygge på. Biogasanlæg har ikke noget godt ry blandt potentielle naboer, og kommunerne har ikke været særligt villige til at udpege egnede områder, konstaterer Rune Sørensen. Men han er optimistisk, for tre mulige grunde er netop dukket op. - Vi håber at kunne skrive et betinget skøde snart og regner med at stifte et a/s inden for den næste måned, siger han. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

28. november 2014 nr. 556

Eberhard Räder har bekostet rørledningen markeret med sort fra gården (nederst tv.) til den nærliggende by. Fremløbstemperaturen er 80 grader og returvandet 60 grader.

Räders bedrift i tal ɻ

mere ukrudt, tilføjer han smilende. Adgangen til let omsættelig gødning betyder bl.a., at han har overskud til at gødske sin efterafgrøde af sennep og olieræddike, der står mere end imponerende godt. Ingen penge mellem naboer 95 pct. af de biomasser, han hælder i anlægget, er faste. Kun fem pct. er gylle. Foruden gødning, ensilage og restprodukter fra egen bedrift henter han græs og møg hos økologer i nabolaget og køber desuden en mindre portion konventionel majs. Räder høster selv græsset hos naboerne og leverer biogasgylle tilbage til dem. Der er ingen penge imellem dem. Den økonomiske gevinst ligger i hans energisalg. - For hver 1000 kg græs, de leverer, går der 800 kg gylle retur. Så får de ca. de næringsstoffer tilbage, de har leveret, siger Eberhard Räder, der samensilerer møg og græs. Dyb-

strøelse nederst og græs og andre afgrøder ovenpå. Han lægger løbende nyt materiale på. Biomasserne snegles ind via et påslag på reaktortanken. Hver halve time tager anlægget automatisk 300 kg biomasse ind. Store padler rører rundt Hans anlæg er specielt ved at have betonlåg på reaktorerne. Det er dyrere i investering men giver andre fordele. En af de vigtige er, at låget bærer en stor, solid omrører med Àre padler, to Áydepadler i toppen og to nær bunden. En sekundær omrører er monteret i væggen. Med de anvendte biomasser har han en relativt høj tørstofprocent på 14 og har derfor brug for stærkt grej til omrøringen. En anden fordel ved betonlåget er, at det holder på varmen, så han skal bruge mindre energi på at holde forgæringsprocessen kørende.

ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

Teknik: NQ anlæg m. betonlåg Prim. reaktor: 1700 m3 Sek. reaktor: 1400 m3 Lagertanke: 3350 m3 Motor: 250 kW0 Investering: 2,5 mio. euro

Biomasser pr. år Kl.græsensilage Svinemøg Majsensilage Kvæg/fåregødn. Svinegylle Korn

3100 t 1450 t 587 t 410 t 120 t 103 t

Økologisk landbrug ɻ 240 ha ɻ KartoÁer, maltbyg, foderkorn, kløvergræs ɻ 1900 slagtesvin prod. ɻ Heraf 500 tunge á 250 kg til specialprodukter ɻ Bruger dansk genetik hos søerne men vil skifte avlsmateriale, da de får for mange grise

ØKOLOGI & ERHVERV

Bedre græs om 10 år FORÆDLING: Genomisk selektion sparer ressourcer og speeder tempoet i græsforædlingen op, men landmændene får først glæde af det om 10 år Håber man, at nye sorter fremover skal booste udbyttet i græsmarken og på den måde også økonomien i mælkeproduktionen, skal man ruste sig tålmodighed. Selv om forædlerne tager nye teknologier i brug, der skærer to-tre år af forædlingsprocessen, er det stadig en langsommelig affære at forædle sig til højere udbytte i græs. Det fortalte seniorforsker i DLF-Trifolium, Thomas Didion på Faglig Festival i Vingsted i sidste uge. DLF har de seneste år arbejdet på en genetisk kortlægning af 1024 linjer af diploid rajgræs – familier kalder Didion dem, fordi græsser er fremmedbestøvere og hver enkelt plante derfor i princippet genetisk forskellig fra de øvrige. Det er grunden til, at det er meget sværere at forædle sig til udbyttefremgang end i for eksempel korn. - Når sorten Tivoli stadig er så meget brugt, er det et tegn på, at vi ikke er gode nok til at blive bedre, siger han. Mål er i konϐlikt med hinanden. Men med kortlægningen har genetikerne et bedre udgangspunkt for den praktiske forædling, inden de går i gang med at krydse, og det betyder, at chancen for at ende op med en ny god sort til markedet er større. - Vi er stadig på et tidligt stadium. I år er første år, vi har udvalgt de familier, der skal krydses til foråret, alene ud fra genomisk selektion. Vi

Seniorforsker Thomas Didion, DLFTrifolium. kan endnu ikke sige, hvor stor fremgang, det vil give. Det tager otte år at få svar på, om man har en ny sort, der er værd at anmelde, og så kommer den offentlige afprøvning, forklarer Thomas Didion. Han peger i øvrigt på det dilemma, at højere udbytte kun er ét blandt mange forædlingsmål, som også ofte modarbejder hinanden. For eksempel er der en konÁikt mellem slutbrugerens ønske om stort udbytte i grønmasse og fremavlernes ønske om et højt frøudbytte. kmn@okologi.dk

Landmænd skal tænke som bier Et nyt forskningsprojekt, BEEFARM, skal udvikle en app eller et andet simpelt redskab, som gør landmænd i stand til at skabe bedre rammer for bier på bedriften og dermed øge udbyttet Frø- og frugtavlere er særlig afhængige af de vilde bier. Vilde bier øger udbyttet, fordi de sammen med biavlernes honningbier sørger for bestøvning i landbruget. Men de vilde bier er i tilbagegang. Det betyder ikke blot forringet dyrkningssikkerhed for frøafgrøder og frugtkulturer, men også at bestøvningen af vilde planter og dermed biodiversiteten svækkes. Tidligere er bestøvningen fra de vilde bier blevet set som en udbytteforsikring, hvis honningbierne af en eller anden grund ikke fungerede godt. Fornylig er det imidlertid vist,

at de vilde bier på bedriften kan øge udbyttet selv med velfungerende honningbier, og derfor er det vigtigt, at man som landmand sikrer de bedst mulige forhold for de vilde bier. Vigtigt med ’mad og husly’ Hvis de vilde bier skal trives, skal der være føde og redesteder på bedriftens arealer. Ønskesituationen set fra den vilde bis synspunkt er groft sagt, at den lige fra tidligt forår til hen på eftersommeren kan Ànde blomstrende planter med god nektar- og pollenkvalitet, inden for sin Áyveafstand. Og at der Àndes uforstyrrede, sandede pletter samt hullede træer, kvasbunker og græstuer til reder. Som landmand vil man gerne vide, om bedriften tilbyder gode forhold for bierne – og ikke mindst, hvad man kan gøre for at forbedre dem. Det er ikke helt enkelt, især fordi de mange arter vilde bier har forskellige behov for mad og husly. Derfor skal det nye forskningsprojekt

BEEFARM udvikle et værktøj, der kan hjælpe interesserede økologiske landmænd med at ’tænke som en bi’. Der Àndes allerede nogle få udenlandske værktøjer af denne art, der har til formål at sætte landmænd i stand til at score deres bedrift i forhold til bier. Desværre er ingen af dem er testet for, om en høj score rent faktisk hænger sammen med stor forekomst af vilde bier. Udvikling i dialog med landmænd Ideen i dette projekt er derfor at udvikle et robust vurderingsværktøj, der er baseret på evidens. Det gør vi i samarbejde med økologiske kløverfrø- og frugtavlere, som på 2-3 gåture på bedriften i løbet af vækstsæsonen selv vurderer deres egen bedrifts kvalitet for vilde bier. De registrerer, ved hjælp af en guide, ’mad og husly’ på bedriften. Forskerne bag projektet gør sideløbende præcis det samme, men indsamler langt mere detaljerede data om føderessourcer i form af blomstrende planter i mark og småbiotoper, arealer egnet til redesteder,

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Vibeke Langer, Institut for Plante- og 0ilM¹YiGenskab, .¹benKaYns 8niYersitet

forekomsten af vilde bier og ikke mindst frøsætning i rødkløveren og frugtsætning i æblerne. Landmandens registreringer sammenholdes derefter med forskernes data, og værktøjets indhold og brugerÁade justeres løbende på grundlag af feedback fra avlerne.

og hvor der er plads til forbedring. I den kommende tid vil vi, i dialog med nogle af de kommende brugere, lægge os fast på værktøjets udseende, Der er mange muligheder: Det kan være en folder, et excel-ark eller en app – eller en kombination af disse.

På den måde kan vi i løbet af to vækstsæsoner forhåbentligt udvikle et værktøj, som giver den enkelte landmand eller frugtavler et klart billede af hvilke forhold på bedriften, der begunstiger de vilde bier -

Vibeke Langer er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet og projektleder for BEEFARM under forskningsprogrammet Organic RDD 2.

ØKOLOGI & ERHVERV 15 NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

28. november 2014 nr. 556

Økologisk Landsforening PLANTEAVL

KØB SVOVL- OG KALIUMGØDNINGEN TIL KLØVERGRÆSMARKERNE NU af svovl i husdyrgødningen er ikke tilstrækkelig stor til at opfylde kløvergræssets behov, og der vil ofte være behov for en ekstra tilførsel.

Svovl og kalium er begge næringsstoffer, som let udvaskes fra marken, derfor er det vigtigt at følge med i, om græsset har en tilstrækkelig forsyning. Mangler græsset svovl og kalium, vil du miste udbytte. Svovl bliver tilført marken med husdyrgødning. Svovlet i husdyrgødningen er bundet til det organiske stof, derfor vil det ofte ikke være tilgængeligt for kløvergræsset inden første slæt, men først blive frigivet senere på sæsonen. Indholdet

Du kan følge med i svovlforsyningen til kløvergræsset ved at få lavet en mineralstofanalyse af din ensilage. Er svovlindholdet i ensilagen under 2,0 gram svovl pr. kg tørstof, er det tegn på mangel. Kommer niveauet under 1,5 gram pr. kg tørstof, er det kritisk lavt.

Svovlniveauet er generelt lavt i økologisk kløvergræsensilage

Svovl gram pr. kg tørstof

2013 gns. 1,8

2014 gns. 1,6

Mineralindhold Svovl 10 % nedre 2014 1,3

10 % øvre 2014 2,0

Svovl kan tilføres til kløvergræsset med følgende produkter: Kvælstof (N)

Kalium (K)

Svovl (S)

Fosfor (P)

<Ő ŶčƌŝŶŐƐƐƚŽīer pr. ton Patentkali 249 170 (kræver jordprøver fra gødningsåret) Kaliumvinasse (DLG) 4 210 160 Kaliumvinasse (DLG) 260-280 50 ikke på lager men kan ƐŬĂīes Kaliumvinasse (Danish Agro) 4 300 100 Kaliumvinasse (Vestjyllands andel) 250 120 Protomylasse (AKS) 19-20 40-45 5-7 3-4 Protomylasse (Karup) 17,7 45 5,7 2,9 Vinassekali (brd. Thorsen) 8 210 70 Vinasse 32 65 18 Det økologiske Gødningskatalog: ŚƩƉ://www.okologi.dk/landmand.aspx

ØKOLOGISK BIOGAS FREMOVER

Magnesium (mg)

Hvordan går det egentlig med økologisk biogas? I 2012 ﬁk ﬁre økologiske landmænd tilsagn om investeringstilskud til økologiske gårdanlæg. Her to år efter er der stadig ikke taget et første spadestik nogen steder, men der arbejdes ihærdigt på at realisere projekterne. Pristillægget på 26 øre pr. kWh til biogasproduceret el, f.eks. på et gårdanlæg med gasmotor, har været nede på 15,5 øre i 2014, fordi naturgasprisen, som tillægget er koblet op på, var steget i 2013. I 2014 er naturgasprisen faldet væsentligt, så pristillægget for 2015 skal sandsynligvis sættes op igen til mindst 26 øre. Det vil på kort sigt forbedre økonomien, men det er stadigt usikkert og en skam, at biogas-el-pristillægget ulogisk skal være koblet på naturgasprisen, når naturgas ikke er referencen på gårdanlæggene.

60 0,26 0,4 0,4 2-4 2,5

BESTIL DIN GØDNING NU INDEN DER ER UDSOLGT!

I landsforsøg med kløvergræs fra 1996-97 blev der i led 2 tilført 100 kg kalium i vinasse. Det var i marker med lave kaliumtal (3,1). Her var der et merudbytte 14,8 afgrødeenheder pr. ha. Kaliumniveauet i marken måles ved at udtage jordprøver. Der er risiko for kaliummangel ved et kaliumtal under 5. Der må anvendes patentkali til at gøde marken op til et kaliumtal på 8.

FÅ SUCCES MED DIN SUNDHEDSRÅDGIVNING Det koster udbytte, hvis marken har et for lavt kaliumtal. (foto. Henning Thomsen, Jyndevad Forsøgsstation)

Eksempel på gødningsplan, hvor der er udtaget en jordprøve, der viser et kaliumtal på 3,0.

Dato Reg Produkt 01-03-2015 Kvæggylle-øko KS 25- 17 6Mg (patentkali) 15-03-2015 Tilført i alt

mit@okologi.dk Mobil: 5153 2711

Økologisk biogas til naturgasnettet ser måske bedre ud nu end for få år siden. Biogas er naturgasselskaberne meget interesserede i, og kravene til, hvor stor en mængde gas, man

Kaliummangel opstår som oftest lidt senere på sæsonen efter 2. eller 3. slæt. Da der bliver fjernet store mængder kalium fra marken ved hvert slæt. Husdyrgødning indeholder en del kalium. Kvæggylle har generelt et højere indhold af kalium end svinegylle.

Kl.græs, a+s øko

Anlægsteknikken skal man have yderste respekt for, og her giver ny viden og erfaringer fra især Tyskland, klart indtryk af, at det ER muligt at afgasse biomasse, hvor kløvergræs og andre bæredygtige afgrøder fylder det meste.

MICHAEL TERSBØL

Kaliummangel

31-0

skal kunne levere, slækkes. Hvis fem landmænd, med store landbrug med tilstrækkeligt biomasse, går sammen om et gårdbiogasanlæg, kan man også indkassere et ’energisparetilskud’, som kan være anseeligt og på niveau med de 30 pct., som man i 2012 kunne søge som investeringstilskud. Det kræver bare, at 65-70 pct. af biomassen kommer fra ejerkredsen. Det kan i nogle tilfælde hænge ﬁnt sammen økonomisk.

Dyrket areal: Sort:

6,32 ha

Delareal

Mgd/ha 35 ton 200 kg

Marknavn: Forfrugt: Mgd i alt 221 ton 1.264 kg

s-s-s-a Kl.græs, a+s øko

Markeff. N 55

N 53 53

P 13

K 66 50 13 116

Mg 9 12 21

MALENE STORM KRÆFTING

POUL CHRISTENSEN

msk@okologi.dk

poc@okologi.dk

Mobil. 20 26 10 72

Mobil. 30 62 75 45

S 0 34 34

Økologiske kvægbrugere med mere end 100 køer er omfattet af kravet om obligatorisk sundhedsrådgivning. De ﬂeste vælger en af de to basismodeller, tværfaglig sundhedsrådgivning eller staldskole. Hvis du har valgt den tværfaglige model, skal din dyrlæge og konsulent komme på besøg to gange om året. Men det er ikke nok, at de bare dukker op på samme tid - mødet skal være godt forberedt, så det kan afvikles effektivt, og så du får noget for pengene. Samarbejdet kan med fordel lægges i faste rammer. Giv tovholdertjansen til den, som vil være bedst til det, og lad vedkommende stå for udarbejdelse af dagsordenen. Både du og dine rådgivere skal give input til dagsordenen, så det bliver de vigtigste problemstillinger, som kommer på. Udskrifter med kvægdata er gode, men få er bedre end mange, og de skal sendes ud i god tid sammen med dagsordenen. Tovholderen har også ansvar for at styre mødet. Når I diskuterer de forskellige problemer, skal der være rum til at lufte alle synspunkter og løsningsmuligheder. Dermed får du det bedste grundlag til at træffe beslutningen om, hvad der skal gøres. Hjælp hinanden med beskrive tiltagene meget konkret.

Tovholderens job er også sørge for, at der bliver skrevet et kortfattet referat. Som alternativ til den tværfaglige model kan du vælge at deltage i en staldskole. Det er efterhånden en velbeskrevet model, og hvis du ikke har prøvet det før, er det spændende at få 6-8 sæt nye øjne på bedriften og lige så mange forslag til løsning af et givent problem. Du modtager snart et brev om tilmelding til staldskole for 2015.

IRENE FISKER irf@okologi.dk Mobil: 20 92 68 24 FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

MAD & MARKED

28. november 2014 nr. 556

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF TOBIAS EGMOSE, REDAKTĂ&#x2DC;R FOR WEB- OG SOCIALE MEDIER I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

MERE Ă&#x2DC;KOLOGI TIL UNGE

Mange nye vaner grundlĂŚgges, nĂĽr man er ung, Ă ytter hjemmefra og er ved at etablere sig. KĂ¸b af Ă¸kologiske fĂ¸devarer skulle gerne vĂŚre en af dem Derfor skyder vi nu kampagnen â&#x20AC;&#x2122;Generation Ă&#x2DC;â&#x20AC;&#x2122; i gang pĂĽ de sociale medier. 6HOY RP GHU HU PDQJH SHQJH DW VSDUH YHG DW NÂĄEH GHQ NRQYHQWLRQHOHO ELOOLJPÂ ON KROGHU GH Ă HVWH NXQGHU IDVW L ÂĄNRORJLHQ Ă&#x2DC;kologien har en masse at tilbyde de unge i forhold til udvikling af bĂĽde identitet, mad- og mĂĽltidsvaner. Men der er ogsĂĽ barrierer for de unges Ă¸kologiske forbrug. Mange FĂ¸rst og fremmest prisen, nye vaner men ogsĂĽ manglende grundviden og erfaring med at lĂŚgges, nĂĽr man er lave mad stĂĽr i vejen. Der Â&#x2014;Â?Â&#x2030;ÇĄ Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; er brug for en indsats, som er mĂĽlrettet de unges Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; situation, behov og udforÂ&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;Ç¤ Ă&#x17E;Â&#x201E; Â&#x192;Â&#x2C6; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; dringer.

â&#x20AC;&#x153;

Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2DC;Â§Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Ç¨ Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â?Â&#x2014; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2030;Â?Â&#x2021;Â? ÇŻ Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? ]ÇŻ Â&#x2039; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030; Â&#x2019;Â¤ Â&#x2020;Â&#x2021; sociale medier.

Ideen bag Generation Ă&#x2DC; er at informere om Ă¸kologi og engagere mĂĽlgruppen â&#x20AC;&#x201C; de 18-28 ĂĽrige - ved at kommunikere i de unges eget sprog og via deres egne medier. PĂĽ kampagnens facebookside kan de unge selv synliggĂ¸re og diskutere deres holdninger til Ă¸kologi. Og samtidig har vi her mulighed for at klĂŚde dem pĂĽ med viden om, hvilken forskel de gĂ¸r, nĂĽr de vĂŚlger Ă¸kologiske varer, og hvordan de fĂĽr rĂĽd til mere af det.

I lĂ¸bet af de sidste uger har vi oplevet en overvĂŚldende interesse fra unge mennesker, som Ă¸nsker at deltage i â&#x20AC;&#x2122;et Ă¸kologisk eksperimentâ&#x20AC;&#x2122;. Vi har udvalgt Ă&#x20AC;re, der over de nĂŚste mĂĽneder skal afprĂ¸ve fem forskellige opskrifter med Ă¸kologiske rĂĽvarer og dele deres erfaringer og tanker via billeder, skrift og video pĂĽ de sociale medier. FĂ¸lg endelig med Generation Ă&#x2DC; er et eksempel pĂĽ, hvordan kommunikationsteamet i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening nu intensiverer sit fokus pĂĽ brugen af de sociale medier. Ved at mĂĽlrette vores digitale kommunikation via Facebook, Instagram og Twitter kan vi Ă¸ge viden om Ă¸kologi hos forbrugerne, knytte vores medlemmer tĂŚttere til os og skabe stĂ¸rre opmĂŚrksomhed om Ă¸kologien hos politikere og i medierne.

Mejerierne holder vejret MĂŚlkekrigen gĂĽr nu ind i sin anden mĂĽned, og hidtil har de Ă¸kologiske mĂŚlkepriser holdt stand MEJERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I fĂ¸rste omgang er de Ă¸kologiske mejerier beskyttet af langtidskontrakter med dagligvarekĂŚderne, men hvis der bliver tale om en langvarig priskrig med billigmĂŚlk som ammunition, kan det nĂŚppe undgĂĽs, at den Ă¸kologiske mĂŚlk kommer under yderligere pres. Tidligere priskrige har ofte haft mere taktisk karakter, men denne gang er de lave priser udlĂ¸st af de faldende verdensmarkedspriser pĂĽ mĂŚlk. Trods mĂŚlkekvoternes snarlige ophĂ¸r og aktuel usikkerhed om udviklingen pĂĽ det russiske og kinesiske marked forventer Arla Foods, at priskrigen klinger af i lĂ¸bet af 2015. PĂĽ Thise Mejeri er der ogsĂĽ en del elastik i prognosen fra mejerichef Poul Pedersen: - Der vil vĂŚre mĂŚlkekrig, lige sĂĽ lĂŚnge Aldi kan Ă&#x20AC;nde billig mĂŚlk. SĂĽdan er det. Ă&#x2DC;kologien holder stand IfĂ¸lge Poul Pedersen er der tale om en gammelkendt drejebog, som mejerierne

kun kender alt for godt, hvor Aldi sĂŚtter skred i en prislavine. Siden 3. november har den spredt sig til alle hjĂ¸rner af dansk detailhandel. - Det er nĂŚsten en naturlov, og der er ikke meget, vi kan gĂ¸re ved det andet end at hĂĽbe, at krigen ikke varer sĂĽ lĂŚnge, og lige nu forsĂ¸ger vi at snakke mindst mulig om priskrig, siger han. Hos Thise glĂŚder man sig over, at mejeriet hidtil ikke har registreret et fald i det Ă¸kologiske salg, og Poul Pedersen er heller ikke bekendt med, at priserne pĂĽ Ă¸kologisk mĂŚlk endnu er blevet trukket med ned af de lave konventionelle priser. Regningen ender hos bonden ForelĂ¸big har kĂŚderne kun sĂŚnket prisen pĂĽ billigmĂŚlk. Den er sat ned til 4,95 kr., men ingen tĂ¸r spĂĽ om, hvor lĂŚnge de Ă¸kologiske priser holder stand. Heller ikke hos Arla Foods. - Det er dagligvarekĂŚderne, som fĂ¸rer priskrigen, men vi forventer, at der er tale om en midlertidig situation, som vender i lĂ¸bet af 2015. Lige nu kan vi ikke gĂ¸re andet end at opfordre forbrugerne til at blive ved med at kĂ¸be Ă¸kologisk mĂŚlk, siger Arlas pressechef, Theis BrĂ¸gger. PĂĽ grund af selskabets dominerende position pĂĽ det danske marked, og meget forskelligartede og fortrolige aftaler med detailkĂŚderne, kan han ikke oplyse detaljer om, hvordan prisfaldet pĂĽvirker mejeriets indtjening, men heller ikke han

er i tvivl om, at dagligvarekĂŚderne vil forsĂ¸ge at sende en del af regningen videre til mĂŚlkebĂ¸nderne. Tvunget til at fĂ¸lge med Coops informationsdirektĂ¸r Jens Juul Nielsen lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at det er en sĂŚrdeles kostbar Ă¸velse at sĂŚnke mĂŚlkeprisen med en krone, sĂĽ set fra hans skrivebord er det helt fair, at kĂŚderne forsĂ¸ger at fĂĽ Ă&#x20AC;nansieret tabet i videst muligt omfang. - Men det vil bero pĂĽ en forhandling, og vi kan kun hĂĽbe pĂĽ, at priskrigen bliver kortvarig, siger Jens Juul Nielsen. Tidligere pĂĽ ĂĽret lancerede Coop et stort anlagt madmanifest, hvor dagligvaregiganten gjorde op med dagligvarehandlens ensidige prisfokus, og Jens Juul Nielsen forsikrer om, at det ikke kun var Ă otte ord, som skulle pudse Coops grĂ¸nne glorie. - Men nĂĽr vores stĂ¸rste konkurrent fulgte med de udenlandske kĂŚder ned i pris pĂĽ billigmĂŚlken, havde vi ikke noget valg. Men vi sĂĽ hellere, at man konkurrerede pĂĽ noget mere begavet end den laveste pris pĂĽ billigmĂŚlk, siger informationsdirektĂ¸ren. Hvis priskrigen fortsĂŚtter, vil han ikke afvise, at det ogsĂĽ kan komme pĂĽ tale at nedjustere de Ă¸kologiske priser, men det er endnu ikke sket.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

28. november 2014 nr. 556

PĂĽ ĂĽrsplan stĂ¸ber Ă&#x2DC;koladens pĂĽlĂŚgschokolademaskine 15-20 mio. stykker pĂĽlĂŚgschokolade til det danske marked. Det sikrer en stabil indtjening L Ă&#x20AC;UPDHW VRP HU PHVW NHQGW IRU FKRNRlade med ĂŚgte lakrids og chili.

Ă&#x2DC;koladen har skabt sit eget smagsunivers Jan Elmelund udfordrer i den grad smagslĂ¸gnene med sin serie af Ă¸kologiske chokolader CHOKOLADE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Kokos, lemon, tranebĂŚr, lakrids fra Calabrien, kardemomme, rosa peber, hindbĂŚr og pikant chili. Det er blot nogle af de utallige smagsgivere, som Jan Elmelund har tilsat sin chokolade, siden Ă&#x2DC;koladen i 2006 nĂĽede sin hidtil vigtigste milepĂŚl, da chokoladen â&#x20AC;&#x2122;Chok O Blokâ&#x20AC;&#x2122; vandt Ă&#x2DC;kologisk Guld. Det skabte en masse positiv omtale, og samme ĂĽr Ă yttede Jan Elmelund produktionen til de nuvĂŚrende lokaler pĂĽ Ugledigevej i Ă&#x2DC;rslev ved Vordingborg, hvor der i dag er ni ansatte, som lige nu kĂŚmper for at fĂ¸lge med ordrerne. - Vi har sindsygt travlt pĂĽ grund af julen. Vi begyndte at producere juleordrerne allerede i starten af november, og selv om vores stĂ¸rste kunder har bestilt i god tid, er der altid mange, som fĂ¸rst opdager, at det

snart er jul i sidste Ă¸jeblik, siger Jan Elmelund. Jan har en Ď?inger med i det meste Selv om personalet er meget selvkĂ¸rende, er han som ejer nĂ¸dt til at bĂŚre Ă ere kasketter. Ledelse, salg, marketing og produktudvikling er blandt hans vigtigste opgaver, og i det omfang tiden tillader det, nyder han at have en Ă&#x20AC;nger med i alle processerne. - Det er nĂ¸dvendigt, nĂĽr man ikke er stĂ¸rre, end vi er, og det er med til at sikre, at vi kan holde den samme hĂ¸je standard hele vejen igennem produktionen. Vi vil lave nogle varer, som vi kan vĂŚre stolte af, siger Jan Elmelund. Produktudviklingen sker i tĂŚt samarbejde med Irma, som kender sine kunder rigtig godt, og som hvert ĂĽr orienterer sine leverandĂ¸er om de nye tendenser. - Det gĂ¸r det nemmere at ramme inden for skiven. kan vĂŚre dyrt at ramme ved siden af. En ordentlig spand chili I dag laver Ă&#x2DC;koladen Chok O Blok i 16-17 smagsvarianter, og nye kommer hele tiden til. - Vi laver desuden Ă ere forskellige produkter som private label til Irmas

serie Ă&#x2DC;kologisk Balance og Coops Ă&#x201E;nglamark, og vi afprĂ¸ver lĂ¸bende nye produkter i Irma under vores eget navn. Den seneste nyhed er lakridsmandler med havsalt, og hvis et produkt sĂŚlger godt, bliver det indlemmet i Irmas serie, siger Jan Elmelund. Inspirationen til nye smage henter han mange steder fra, nĂĽr han er pĂĽ messer for at sĂŚlge Ă&#x2DC;koladens produkter, pĂĽ restauranter eller pĂĽ udlandsrejser, og sĂĽ er det hjem og teste dem i chokoladevĂŚrkstedet. - Vi er ikke i en situation, hvor vi skal vĂŚre venner med alle. Vi samler pĂĽ bĂĽde smĂĽ og store markedsande-

le, og derfor kan vi godt tillade os at smide en ordentlig spand chili i vores chokolade, siger direktĂ¸ren. StĂ¸bemaskine pĂĽ overarbejde Det et dog et mere hverdagsagtigt produkt, som bidrager mest til Ă&#x2DC;koladens omsĂŚtning. Det drejer sig om Ă¸kologisk pĂĽlĂŚgschokolade, som Ă&#x2DC;koladen gennem mange ĂĽr har leveret fast til bĂĽde Coop og Irma. Den automatiske stĂ¸bemaskinen kĂ¸rer hver dag. Den afsĂŚtter ni smĂĽ portioner chokolade ad gangen, inden et minus 12 grader koldt stempel prĂŚger Irmas logo i de tynde cho-

koladestykker, som futter videre pĂĽ transportbĂĽndet til en syv minutter lang nedkĂ¸ling i en Ă ere meter lang kĂ¸letunnel. For enden stĂĽr en medarbejder og pakker den fĂŚrdige chokolade i ĂŚsker med 27 stykker i hver. PĂĽ ĂĽrsplan bliver det til 15-20 mio. stykker pĂĽlĂŚgschokolade. Det ser fornuftigt ud Siden Jan Elmelund for snart ti ĂĽr siden fandt pĂĽ at tilsĂŚtte lakrids til chokoladen, er omsĂŚtningen vokset markant, og det krĂŚvede store investeringer i dyrt produktionsudstyrer. Derfor ramte

Det er aldrig for sent at blive bedre Efter ti ĂĽr som chokoladeproducent valgte Ă&#x2DC;koladens indehaver, Jan Elmelund, i ĂĽr at fĂĽ papir pĂĽ chokoladehĂĽndvĂŚrket. Uddannelsen som chocolatier har givet ham mod pĂĽ at sĂ¸ge nye veje

Ă&#x2DC;koladen importerer hovedparten af den rene rĂĽchokolade pĂĽ paller fyldt med 2,5 kg tunge blokke fra Peru. Inden de bliver smeltet ved 45 grader,

bliver blokkene knust i mindre stykker med en hammer. Derefter skal den Ă ydende chokolade gennem en tempereringsproces, hvor den afkĂ¸les til ca. 23 grader, fĂ¸r den igen opvarmes til ca. 31 grader. Det rigtige temperaturforlĂ¸b afgĂ¸r, om chokoladen fĂĽr en Ă ot overĂ ade og det rigtige sprĂ¸de knĂŚk. - De temperaturer, vi arbejder med, varierer hen over ĂĽret i forhold til luftfugtigheden og temperaturen udenfor, siger Jan Elmelund. Da han i forĂĽret gennemfĂ¸rte uddannelsen som chocolatier, Ă&#x20AC;k han underbygget sine praktiske erfaringer med teoretisk viden om de processer,

der sker i chokoladen. Uddannelsen er skabt i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen og Kold College i Odense, og den er den mest omfattende af sin slags i Danmark. I forlĂ¸bet mĂ¸der kursisterne forskellige chokolade-eksperter; smagsguruer og andre chokoladeproducenter, og det har ĂĽbnet Jan Elmelunds Ă¸jne for nye mĂĽder at arbejde med chokoladen pĂĽ, og han har allerede et par spĂŚndende nye koncepter i stĂ¸beskeen. - Vi lĂŚrte en masse teori, og vi Ă&#x20AC;k Ă¸jnene op for nye muligheder, som vi kan bruge i produktudviklingen. jb@okologi.dk

-DQ (OPHOXQG IRUVWnU LNNH SURGXFHQWHU VRP IRUXUHQHU GHUHV FKRNRODGH PHG WLOVÂ WQLQJVVWRIIHU RJ IHGWVWRIIHU KDQ ÂĄQVNHU NXQ DW DUEHMGH PHG GHQ UHQH YDUH

MAD & MARKED

28. november 2014 nr. 556

Stort dansk rykind på Biofach Bornholmske specialiteter bliver for første gang præsenteret på BioFach, hvor ϐlere end 30 danske virksomheder udstiller til februar

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Ànanskrisen ekstra hårdt, og trods fortsat fremgang i omsætningen vil Jan Elmelund stadig ikke kalde Àrmaet for en god forretning. - Ikke endnu, men det begynder at se fornuftigt ud. En af de store udfordringer lige nu er voldsomme prisstigninger på chokolade. Kakaobønderne kan slet ikke følge med den voksende efterspørgsel fra den hastigt voksende middelklasse i Kina og Indien, som i lighed med de hjemlige forbrugere får mere og mere smag for kvalitetschokolade. For at give Økoladen Áere ben at stå på, har Jan Elmelund også rettet blikket mod kunder i udlandet – primært de øvrige nordiske lande, og i

efteråret deltog han i Nordic Organic Food Fair i Malmø, som gav Áere interessante kontakter.

Netop nu bliver et bredt udvalg af Økoladens chokolade lanceret i et nyt farvestrålende emballagedesign, som det bliver vanskeligt at overse ude i butikkerne.

Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, er knap kommet hjem fra Nordic Organic Food Fair i Malmø, før hun nu kan løfte sløret for et nyt hold danske økologiproducenter, som jagter et gennembrud uden for landets grænser. Næste store eksportfremstød sker syd for grænsen i Nürnberg, som i uge syv er hjemsted for BioFach - verdens største økologimesse. Tidligere år har de danske udstillere været fordelt på to fællesstande, men Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening er i år blevet enige om at placere deres stande i forlængelse af hinanden i hal 5. Det glæder ikke mindst Helene Birk. Hun håber, at Áere udenlandske indkøbere på den måde vil få en bedre oplevelse af den store spændvidde i Danmarks økologiske fødevareproduktion. - Jeg tror, at det vil være med til at brande Danmark som verdens førende økologiland, siger Helene Birk. Flere søger over grænsen Da fristen for at tilmelde sig Økologisk Landsforenings fællesstand på BioFach udløb i sidste uge, havde eksportchef Helene Birk noteret 19 Àrmanavne på holdkortet. Dertil kommer en god håndfuld Àrmaer, som benytter ØL-standen som udgangspunkt for deres besøg i Nürnberg uden at de selv udstiller. Så samlet er der 25 virksomheder tilknyttet standen. - Vi vil gerne vise, at økologi og sanselighed hænger godt sammen, og i år er der lidt Áere udstillere med

innovative produkter i premium-kategorien. De henvender sig til kunder, der gerne vil have historien bag varen med, siger Helene Birk. Ud af den europæiske vugge Dertil kommer 10-12 udstillere hos Bio aus Dänemark, hvor eksportkonsulent Malene Aaris trækker i snorene. Hun har gennem mange år stået i spidsen for sit eget eksportnetværk, men er endnu ikke helt klar med en endelig udstillerliste. At dømme efter de foreløbige tilbagemeldinger fra netværket forventer hun som sædvanligt at mønstre 10-12 stande plus Áere Àrmaer, som bruger standen som base. - Jeg oplever, at der sker rigtig meget på eksportfronten i øjeblikket, og det er på tide, at vi komme ud af den europæiske vugge, siger Malene Aaris. Efter hendes vurdering bør de økologiske producenter rette blikket mod både Asien og Nordamerika, selv om det stadig er de nære markeder, som aftager størstedelen af den danske eksport. Peberkiks med purløg Martin Johansen fra BornGros Marketing ApS deltager for første gang i BioFach, og han er klar til at levere bornholmsk økologi til alle dele af verden. Med sig har han en vifte af økologiske produkter fra små bornholmske producenter. - Vi har deltaget på Anuga (Verdens største fødevaremesse, red) i Køln Áere år uden at få det store ud af det, og da vi nu har fået Áere økologiske varer i vores sortiment, vil vi prøve BioFach. - Bornholm er et godt navn, men vi skal først og fremmest sælge vores produkter på det gode økologiske håndværk, siger Martin Johansen. Han har størst forventninger til en nyudviklet Peberkiks, som er tilsat sort peber og purløg. Kiksene bliver lavet af Johannes Dam & Søn A/S fra Aakirkeby, som har fremstillet den klassiske, Bornholmske Rugkiks sidem 1924.

Detailsalget af chokolade i Danmark 2006-2013

Salget af økologisk chokolade og vekao-produkter i dansk dagligvarehandel er mangedoblet siden 2006. 500 tons 400 300 200 100 0

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik

Borngros Marketing rejser til Nürnberg med bornholmsk ketchup og peberkiks i bagagen og håbet om at udlandet vil få øjnene op for bornholmske specialiteter.

ØKOLOGI & ERHVERV

Forbrugerne tager ikke hensyn til klimaet FORBRUG: Ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at de danske forbrugere vægter smag, pris og dyrevelfærd højere end klimahensyn, når de køber ind, skriver Foodculture.dk. 1/3 af de adspurgte forbrugere mener ikke, at klimavenlighed overhovedet er et afgørende element, når de køber ind. Kun 57 pct. svarer, at klima er meget eller forholdsvis vigtigt. Derimod er smag det parameter, som Áest forbrugere markerede som ’vigtig’ eller ’forholdsvis vigtigt’, nemlig 98 pct. Direktør i Forbrugerrådet Tænk Lars Pram fremlagde undersøgelsens resultater til debatdagen under navnet ’Hvordan får i et mere klimavenligt fødevareforbrug? Er det den etiske forbrugers ansvar?, der blev holdt på Axelborg i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Etisk Råd og Forbrugerrådet Tænk.

Danskerne siger nej tak til ϐlere fødevaremærker MÆRKER: Grænsen, for hvor mange fødevaremærker danskerne kan kapere, er ved at være nået. Gennemsnitsdanskeren kender meget få mærker, og selv mærker, de kan genkende, ved de ikke altid, hvad dækker over, skriver Altinget.dk I dag Àndes der mere end 50 forskellige mærker på de danske fødevarer samt non-food produkter. Kendskabsgraden til mange af disse mærker er ikke særlig stor, og ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen og Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen er det kun hvert fjerde mærke, der har en kendskabsgrad over 50 procent. Til sammenligning kender 96 pct. af befolkningen det røde Ø-mærke.

Brug for ϐlere grise KØD: Det er ikke kun i Danmark, at efterspørgslen efter økologisk kød fra Friland har været stigende. Også i Tyskland og Frankrig har forbrugerne i stigende omfang valgt økologisk, ligesom Friland i løbet af året har åbnet døren til nye økologiske markeder i Asien. Derfor er der også behov for Áere leverandører af specielt økologiske grise for at følge med efterspørgslen. Henrik Biilmann, direktør i Friland, anslår, at slagteriet om tre år skal bruge cirka 1.000 ekstra grise om ugen for at følge med. Også når det gælder slagtning af frilandsgrise, limousine-kalve og Friland kødkvæg, er antallet af slagtninger øget i det seneste regnskabsår. Det betyder, at Friland kan levere cirka 30 mio. kr. i efterbetaling.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

28. november 2014 nr. 556

Mejeriet Morgenlys

Den Økologiske Pølsemand, Claus Christensen, fejrede PDQGDJ L GHQQH XJH ÀUPDets fem års fødselsdag, og at økologien har givet nyt håb for pølsevognen.

Tidligere Nimb-mejerist sælger økologisk ost og yoghurt fra Mejeriet Morgenlys, som han har indrettet i en staldbygning i Sørbymagle ved Slagelse

DØP giver pølsen nyt liv De økologiske pølser fra DØP og Pølsekompaniet har bidraget til at give pølsevognen en renæssance og ϐlere års tilbagegang for ’skinkekutteren’ er bremset

PØLSER

MEJERI AF JAKOB BRANDT

DØP’s PØLSER Klassisk ristet Oksekrydderpølse Grillmedister m. ramsløg Ostepølse m. Vesterhavsost Gedepølse m. hyben, enebær Unghønepølse m. havtorn Vegansk vegetarpølse med tofu

TEKST OG FOTO JAKOB BRANDT

For foden af Rundetårn står en lidt anonym buste af Tycho Brahe og skutter sig i efterårsregnen. Blikket er stift rettet mod Den Økologiske Pølsemand, DØP, som har en pølsevogn fast stationeret på pladsen foran det velbesøgte turistmål. Trods den lokkende duft af ristede pølser måtte den berømte astronom dog nøjes med en kigger fra sin fastfrosne position, da Claus Christensen mandag i denne uge uddelte gratis pølser og øl fra Ørbæk. Derimod vælger Áere og Áere af fodgængerne i Købmagergade at slå et slag forbi DØP, som drives af Claus Christensen. Med sit brede sortiment af pølser fra Hanegal, har han været med til at sætte nye standarder for et kulinarisk kvikÀx, som normalt ikke rangerer højt på sundhedsguruernes liste over ernæringsrigtig kost. Antallet styrtdykker Hos DØP er der skruet markant ned for fedt- og saltindholdet i pølserne, og i stedet for hvide, luftige pølsebrød med tomme kalorier er DØPs pølsebrød bagt af langtidshævet surdej med fuldkornshvedemel, rugmel og hørfrø. - Jeg plejer at sige, at jeg laver

sund fastfood, mens de traditionelle pølsevogne serverer junkfood, siger Claus Christensen. Mens danskerne netop har af gjort, at stegt Áæsk med persillesovs er landets nationalret, er Claus Christensen hver dag med til at holde fast i en truet bid af dansk madkultur – den ristede hotdog. Rullekebab, pizza-slices og burgere har sammen med fastfoodsalget fra 7-eleven og tankstationer trængt den traditionelle hotdog i defensiven. Det kan aÁæses i antallet af pølsevogne. I pølsevognens storhedstid var der knap 700 pølsevogne alene i København. I dag er antallet faldet til under 60, men Claus Christensen noterer, at det er muligt at vende udviklingen, hvis man hæver den kulinariske overligger. Ved at satse på bedre kvalitet og økologi har han og gourmetpølsemandskollega Niels Bjørndahl fra Pølsekompagniet vendt udviklingen. Mens DØP har to vogne og er på jagt efter nye placeringer, har sidstnævnte inden for de seneste år åbnet tre økologiske pølsevogne på henholds-

vis Vesterbro Torv, Østerbro og i Torvehallerne. Steff Houlberg er på vej Kommunikationschef Rune Jungberg Pedersen fra pølseproducenten Steff Houlberg glæder sig over, at pølsevognens nedtur er vendt. - I mange år skete der ingen produktudvikling i pølsevognene, fordi de var alene på markedet, og en af grundene til den nye fremgang er helt sikkert, at man er begyndt med nye kvalitetskoncepter. Tulip-ejede Steff-Houlberg har selv indrettet tre økologiske vogne til Københavns-området. De tilbyder både økologiske og konventionelle pølser, men i øjeblikket er kun én af vognene i brug. Ifølge Rune Jungberg Pedersen er det stadig langt fra alle, som er villige til at betale 40 kr. for en økologisk hotdog. Derfor er der ikke udsigt til, at hele Áåden af pølsevogne bliver opgraderet til gourmetklassen. - For os handler det om, at vi skal blive klogere på, hvor det er de rigtige steder at benytte det økologiske koncept, siger han.

Mens mejeribranchen er optaget af priskrigen på mælk og udsigten til, at mælkekvoterne snart forsvinder, har den tidligere mejerichef fra Nimb i Tivoli, Martin Borre Nielsen, indrettet sit eget håndholdte mejeri i en staldbygning i udkanten af landsbyen Sørbymagle i det sydvestlige hjørne af Sjælland. I den tilhørende gårdbutik sælger han økologisk brie og yoghurt, som er lavet i pagt med de gamle danske mejeritraditioner, og han håber, at det også bliver muligt at indrette tapperi til drikkemælk. - Jeg vil slå på at være det lokale mejeri med de gode råvarer, siger Martin B. Nielsen, som blev udlært som mejerist på Løgismose Mejeri. Han har siden fungeret som mejerichef på det nu lukkede Nimb Mejeri i Tivoli og har senest været tilknyttet Marjatta, som er et gårdmejeri for udviklingshæmmede ved Tappernøje. Satser på lokale kunder - Mejeribranchen er barsk, hvis man vil lege med de store drenge, erkender den sjællandske iværksætter, som af samme grund har fravalgt at handle med de store dagligvarekæder. - Det, kunderne efterspørger, er lokalt producerede kvalitetsfødevarer, dyrevelfærd og gennemsigtighed, siger han. Det sidste opnår Martin B. Nielsen blandt andet ved, at kunderne fra butikken kan kigge direkte ind i mejeriet. - Jeg kan mærke, at kunderne har rykket sig meget, siden jeg forlod Nimb. De har fået mere viden, og de stiller Áere krav. Derfor skal jeg lave et ærligt produkt, og jeg er klar til at svare på deres spørgsmål, når de komme i butikken. Øllet skiftet ud med mælk Tidligere har Martin B. Nielsen arbejdet som brygger hos bl.a. Harboebryggerierne, men den 42-årige mejerist tror så meget på salget af lokale mejeriprodukter, at han har investeret alle sine spareskillinger i et ca. 150 kvm. stort mejeri, som han selv har indrettet med venners hjælp i lejede lokaler. - Det er indrettet i en gammel svinestald, og jeg har selv lagt alle Áiserne, siger Martin B. Nielsen, som er

Martin Borre Nielsens faste kendetegn er mejeristkasketten, men reelt kræver det et hav af kasketter at drive hans nye en-mands-mejeri.

overrasket over, hvor besværligt det har været at få alle myndighedernes godkendelser i hus. - Selv om jeg har en stor faglig viden, har det taget lang tid, og jeg er kun kommet igennem, fordi jeg er en stædig mand. Til gengæld har han oplevet stor støtte fra lokale folk, som har bidraget med diverse mejeriudstyr, og det meste af indretningen er lavet ved hjælp af brugt udstyr. - I gamle dage var mejerierne generator for udviklingen af udkantsdanmark, og det er også den rolle, som jeg gerne vil have, siger Martin B. Nielsen, som sigter mod afsætning til Præstø Madmarked og andre lokale spisesteder. Råvarer fra Naturmælk - Jeg bruger ingen genveje. Jeg kunne godt købe en maskine, der kunne sprøjte en masse yoghurt ud. Men jeg bruger ingen genveje. Yoghurten bliver lavet i portioner på 50 l, som får lov at syrne i 16 timer, inden den bliver fyldt i bægre ved håndkraft. I første omgang får Mejeriet Morgenlys mælken leveret fra Naturmælk, men Martin B. Nielsen håber, at han i fremtiden kan aftage økologisk ko-, fåre- og gedemælk fra lokale landbrug, og han efterlyser i den forbindelse økologer med små dyrehold. - Vi satser på en stille og rolig udvikling, men det er planen, at vi på et tidspunkt skal have ansat folk. Han står selv for både produktion, pakning og salg, mens hans udearbejdende hustru Dorte har ansvaret for bogholderi og marketing. - Lige nu er logistikken den største udfordring, og det med at have ondt i maven er et overstået kapitel. Jeg føler, at der er blevet taget godt imod mig, siger Martin B. Nielsen.

MAD & MARKED

ØKOLOGI & ERHVERV

28. november 2014 nr. 556

Lækkerhedsfaktoren er høj, når de amerikanske high-end butikker sælger økologi.

USAs økologer udfordrer sanserne Amerikanske kæder kommunikerer langt mere direkte med kunderne, når de forsøger at få de økologiske forbrugere i tale MARKEDSFØRING AF JAKOB BRANDT

Dyrket uden brug af pesticider, uden gmo, uden hormoner, uden kunstgødning og antibiotika. I USA har fødevarebutikkerne lov til meget direkte at skilte med fordelene ved økologi på emballagen og på skilte i butikkerne. Det var en af de erfaringer, som

tre ansatte fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening (ØL) havde med sig hjem efter en inspirationstur til New York og San Francisco. I Danmark bruger producenterne i høj grad Ø-mærket til at signalere økologi, mens de danske regler forhindrer den samme direkte kommunikation, som amerikanerne benytter. Men når det gælder præsentation af varerne i butikken, og fortællingen om dem, kan dansk dagligvarehandel med fordel lade sig inspirere af amerikanerne, hvor det hele virker mindre standardiseret. Toppen af poppen Mange butikker benytter gammeldags tavler med håndskrevne tekster til at fortælle om de økologiske produkter, og de laver små regnestykker,

der viser nogle af fordelene ved at spise økologisk. - Der er tale om en mere håndholdt og sanselig kommunikation. Det er fodformet på den fede måde, siger Helle Bossen, markedskonsulent i ØL. Hun fremhæver især frugt & grøntafdelingerne som meget inspirerende. - De har et kæmpe udvalg og satser meget på løssalg, hvor de sætter små mærkater på alle frugterne, så man slipper for plasticemballagen. Det er noget, som vi også snart skal teste af i en dansk kæde, siger Helle Bossen. Et sted kunne kunderne selv mixe deres salat af salatblade fra forskellige typer salat. - Men vi besøgte også high-end butikkerne – toppen af poppen - hvor

folk har råd til at betale for økologi, siger Helle Bossen. Stor social slagside Hun er især imponeret af WholeFood, Bi Rite og den medarbejderejede butik Rainbow, hvor kunderne medbringer deres egen emballage og selv vejer de Áeste varer af. Når det gælder præsentation af varerne, er detailhandelsekspert Flemming Birch fra Birch&Birch helt enig i, at dansk dagligvarehandel kan lære meget af amerikanerne. Han har selv arrangeret Áere inspiratonsture til New York. - De har nogle helt fantastiske butikker, hvor de er gode til at præsentere varerne. De er gode til at skabe nærhed med håndskrevne skilte og skaber en masse spændende rum

med lokale varer inde i butikkerne, men man skal samtidig huske på, at økologien i USA er meget elitær, siger Flemming Birch. De store gourmetfødevarebutikker i New York og de øvrige storbyer er primært forbeholdt den velstillede elite. Som i Danmark har sundhed og økologi social slagside, men ifølge Birch er slagsiden i USA væsentlig større. - Når jeg besøger den slags butikker, oplever jeg dem som luksusbutikker med gode råvarer, hvor der tilfældigvis er en del økologi, for dem der har råd til det. Dér, hvor familien Amerika køber ind, er økologien væsentligt mindre synlig end i dansk dagligvarehandel. - Dér, hvor amerikanerne fejler, er i forhold til at få økologien bredere ud, som den er her i landet.

Grupe & Meyer fortsætter Kornpioner Per Grupes tætte samarbejde med Claus Meyer fortsætter med engelsk kapitalfond som ejer KORN AF JAKOB BRANDT

I forbindelse med salget af de danske gourmetvirksomheder Meyer og Løgismose til den britiske kapitalfond IK Investment Partners har Per Grupe solgt sin andel af selskabet Grupe & Meyer til samarbejdspartneren Claus Meyer. Det betyder dog ikke, at deres tætte samarbejde omkring udvikling af nye korn- og melprodukter stopper. Tværtimod åbner salget nye muligheder for Per Grupe, som får frigjort penge til at realisere drømmen om at indrette et lille mølleri hjemme

på Mørdrupgård. - Jeg håber at få installeret mølleriet i løbet af foråret, så det er klar til næste høst, siger Per Grupe, som endnu ikke har fundet et navn til gårdmelet, som han forventer at afsætte til lokale restauranter, specialbutikker og private kunder. Mere tid til korn og sjovt mel - Hele business-siden af Grupe & Meyer har aldrig interesseret mig ret meget. Der, hvor jeg har noget at byde ind med, er på det faglige. Det, der interesserer mig, er at rode rundt med korn og lave noget sjovt mel, og jeg har lavet en samarbejdsaftale med Claus Meyer om, at vi fortsætter som hidtil. Men nu skal vi alle lige Ànde vores ben, siger Per Grupe. Hvis det går, som han håber, vil det nye ejerskab give en større gennemslagskraft på markedet og styrke arbejdet med at udvikle nye produkter. Han tør ikke spå om, hvor central øko-

Kapitalfond køber Meyer og Løgismose ɻ Kapitalfonden bag IK Investment Partners overtager efter planen hovedparten af Meyer-koncernen og Løgismose. ɻ De nye udenlandske ejere råder dermed over en dansk gourmetkoncern med en omsætning på en lille mia. kr. og 830 ansatte. ɻ Den nuværende adm. direktør i Meyers A/S, Steen Halbye, bliver adm. direktør i den nye virksomhed.

logien bliver, når Løgismose og Meyer kommer på udenlandske hænder. I

den sammenhæng fylder omsætningen i Grupe & Meyer ikke ret meget. Til gengæld forsikrer Per Grupe, at han vil kæmpe for, at alle de produkter, han og Meyer arbejder med, forbliver økologiske. - Vi har haft et spændende og dynamisk samarbejde, og det, håber jeg, vil fortsætte. Invester på pygmæ-niveau De færreste, som kender Per Grupe, ville forvente, at han ville investere sine spareskillinger i en kapitalfond, og han indrømmer, at det har krævet en del overvejelser, før han tog imod tilbuddet om at skyde penge i den pan-europæiske fond. Sporene fra TDC og DONG

skræmmer. På den anden side ville han gerne have lidt føling med, hvad der sker i koncernen, og har derfor valgt at investere et lille beløb i IK Investment Partners. - Jeg er investor i pygmæ-afdelingen, erkender Per Grupe. Han håber alligevel, at han kan udnytte sin nye platform til at påvirke de nye ejere til at satse mest muligt på økologien, men lige nu har han vanskeligt ved at overskue konsekvenserne af sammensmeltningen af Meyer og Løgismose. Derimod har Per Grupe en ganske god fornemmelse for, hvor han skal bruge sine kræfter, da han selv driver 160 ha. Samtidig står han for indkøb af korn fra 20-30 økologer.

ØKOLOGI & ERHVERV

28. november 2014 nr. 556

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 1. december 17.00-20. Forsamlingshus med folkekøkken og debat i Københavns Madhus. Aftenens tema: Hvordan skabes en sund og livsglad madkultur i det oƤentlige rum Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Pris: 100 kr. Billetter kan købes på: www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus. 6. december kl 10-16. Biodynamisk Bi-kursus med jordbrugsteknolog og biavler Erik Frydenlund. Nr. Lyndelse vej nr. 19, 5260

Odense S. Læs mere på www.erikfrydenlund.dk. Tilmelding på tlf. 28 50 00 37 eller på mail: erikfrydenlund@gmail.com. 8.-9. december. Skolemadskonference 2014. Maden i skolen - skolen i maden. Konference med afsæt i Københavns erfaringer. Oplysninger og tilmelding på http:// www.kbhmadhus.dk/. Arr: Københavns Madhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

15. december kl 9.30 – 14.30. Organic Export Academy - Eksport-

Lad køerne ’bestemme’ din markplan Tag kontakt til vores kvægbrugskonsulent inden du får lavet markplan Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Poul Christensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Thise Mejeri søger landbrugsfaglig medarbejder med økologi, leverandørkontakt og mælkekvalitet som primære ansvarsområder

Derudover indeholder jobbet følgende ansvarsområder: X Kontakt til brancheorganisationer X Mejeridrevne forskningsprojekter vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd X Kvalitetsprogrammer på gårdene, klimaplaner m.m. X Tilrettelæggelse af deltagelse i dyrskuer, Øko-dag m.m. X Ruteplanlægning vedrørende indtransport af andelshavernes mælk X Afregningsspørgsmål. 3UR¿ O X X X X

Solidt forankret i økologien Gode formuleringsevner i skrift og tale Udadvendt Relevant erfaringsgrundlag, f.eks. landmandsuddannelse, agronom eller andet.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til administrerende direktør Poul Pedersen på tlf: 20 20 80 04. Ansøgningsfrist fredag d. 5. december på poul.pedersen@thise.dk mrk ”Landbrugsfaglig medarbejder”.

http://www.thise.dk/

En beskrivelse af de biologiske og geograƥske problemstillinger ved brugen af pesticider og n¡ringsstoƤer i landbruget, samt den danske miljøforvaltning og dennes succes på området. Ret så interessant læsning for alle, der interesserer sig for natur og miljø. Bogen kan købes på nettet fra fx Amazon, Morebooks og Saxo.

forberedelse til Kina. 1. del: Markedsudvikling certiƥcering af økologi til KINA. 2. del: ERFA med eksport af økologi til KINA. Hotel Haraldskær, Skibetvej 140, 7100 Vejle. Deadline for tilmelding er den 9/12. Tilmelding hos LKH@ okologi.dk. Arr: Organic Denmark.

Jamie Olivers favoritter. Jamie Oliver. 408 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Bogen indeholder 100 opskrifter på Jamie Olivers absolutte livretter. Det er ikke hverdagsretter, der kan klares i et snuptag. Det er retter, der kræver de helt rigtige ingredienser og masser af tid, og derefter måske lidt mere, men så bliver resultatet også værdigt til servering for dem, man vil forkæle allermest.

Kend din urt. Rikke Goerlich. 256 s. 299 kr. Klynggaard Forlag. Bogens undertitel, ’Det gode kvindeliv med naturens medicin’, fortæller, at indholdet er vejledninger i anvendelse af bær, frugter og urters helbredende virkninger – og en taknemmelig hyldest til formødrene og deres næsten glemte kendskab til urtemedicin. AB

Pesticider i Danmark – Miljø og forvaltning. Anders Friis Olsen. 128 s. GlobeEdit.

Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

28. november 2014 nr. 556

ØKOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 ɽ

Gaveidé

Udstil på Organic Denmarks fællesstand på

PLMA i Amsterdam 19.-20. maj 2015 Tilmelding senest den 15. januar 2015 til lkh@okologi.dk

Se mere på http://www.organic-denmark.dk/uk/export-fairs/plma.aspx

Hvor mange gaver glæder et helt år? Giv et abonnement på Økologi & Erhverv

Angusdyr til salg 5 drægtige anguskøer, pris: 40.000 kr. samt 6 stk. løbekvier, pris: 20.000 kr.

Økologisk gødning sælges

Livø Avlsgård Tlf. 2014 4890

Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges.

Hønsegødning

Kompost til forskellige formål sælges.

Pelleteret 5 mm NPK 4-3-3 el. 4-3-2

Information og tilbud gives.

Økologisk 25 kgs poser, 1200 kgs bigbag

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Mariendal Tel.: +45 23 39 63 64 E-mail: mariendal@adr.dk

Nyt fra mark og stald Faglig Afdeling

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. 300 tdr. økologisk byg sælges. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163. Sælges: Økologisk hø i minibigballer og første slæt græsensilage i wraprundballer. Hans Ole Jakobsen. Løvel, tlf. 8669 9393, Øko-aut.nr. 21019. Wrapballer sælges. Græs med kløver. Foderanalyse haves. Økonummer 714709. Henv. tlf. 6251 5303 eller 2173 8774. 6 ha jord udlejes i Lyngby ved Trustrup. Tlf. 4056 6348. Sælges: 12 krydsningskalve Jersey + Angus 3-5 mdr. 5 tyre og 7 kvier. Lemvig 4021 9874. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Vinterbyg med manganstriber

Økologisk landbrug sælges Ny lucerne-kløver-græsurte blanding til hø

Gården, der ligger i det smukke Sydsjælland, har været drevet økologisk siden 1987. På de 35 ha dyrkes brødkorn, grovfoder og frilandsgrønsager.

Jordvarmeanlæg og biologisk rensningsanlæg blev etableret i 2009.

De næste numre

I butikken sælges en stor del af vores produktion plus indkøbte varer, så der er et meget bredt udvalg af øko-varer.

Udkommer 12. dec.

Annoncedeadline 2. dec.

Nr. 557

Der køres varetur til Kbh. og omegn en gang om ugen.

9. jan. 23. jan. 6. feb.

18. dec. 13. jan. 27. jan.

558 559 560

Ejendommen ligger tæt på skole, by og turistområder. Forpagtning på 12 ha kan evt. overtages.

ERHVERV

56 72 56 40 / 22 17 52 40

Se oplysninger om annoncering på

info@baekvangoekologi.dk

www.oekologiogerhverv.dk

GR YT EH o. d

ag r

9 f. Tl

CN AGRO 90

w. cn

76 44

Henvendelse:

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

ØKOLOGI

Biogas med sprinkleranlæg i stedet for homogen omrøring

Boligen er på 160 m2. I 2001 indrettede vi 180 m2 gårdbutik i en af længerne. Begge dele opvarmes med jordvarme.

LV EH U

Kvælstofmaximering

Besætningen består af kødkvæg af blandet race med tyrekalve og opdræt samt slagtesvin på friland.

Spergel i efterårsudlægget

ID nr. 42742

BAG OM ØKOLOGIEN ...

ØKOLOGI ERHVERV

tur gennem biogasanlægget ville være en meget mere effektiv gødning, end hvis græsset blot pløjes ned som grøngødning der, hvor det gror. De ville også kunne recirkulere og udnytte halm og affaldsprodukter fra egen produktion og det omgivende samfund. Men der er et problem: græs og halm går ikke så let i opløsning i tanken. Det svømmer ovenpå og tørrer ud i overÁaden, så metanbakterierne ikke kan arbejde, og der skal dyrt grej til at omrøre og evt. forbehandle græsset. Men der Àndes måder at gøre det på, og dem kan man bl.a. se i Tyskland. Derfor var en gruppe landmænd – økologer og konventionelle - for nylig i Bayern for at blive inspirerede af deres tyske kolleger. Det kan man læse mere om i denne avis. kmn@okologi.dk

Besværligt græs

Der er energi i græs. Kvæg kan som bekendt udnytte den, men græssets energi kan også komme mennesker til gode, hvis vi udvinder metan af det i et biogasanlæg

Mange økologer vil gerne biogas, men det kniber fortsat med at få stablet nogle anlæg på benene. Interessen for biogas skyldes ikke kun begejstring for at producere grøn energi. Det er i mindst lige så høj grad et spørgsmål om at skaffe økologisk gødning til bedriften. De Áeste økologer har ikke husdyr og mangler derfor gødning. Med et biogasanlæg kunne de høste deres eget økologiske kløvergræs, som efter en

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

28. november 2014 nr. 556

Pure Green bag kalenderhit Helle Kloster har i år lanceret et særlig luksuspakkekalender til kvinder for 1.495 kroner, men det er stadig økonomiudgaven til 595 kroner, som er det største hit i webbutikken NETHANDEL AF JAKOB BRANDT

I de brune papirsposer gemmer sig økologiske lækkerier og plejeprodukter, og den kombination har gjort Helle Klosters pakkekalender til et populært køb for ikke mindst mange mænd, som slipper for pakkeræset op mod 1. december.

Den tid, da det var nok med en Áad papjulekalender med billeder bag lågerne, er ved at rinde ud, og Helle Kloster fra webbutikken Pure Green i Skanderborg har succes med salget af en serie eksklusive pakkekalendere med økologiske hudplejeprodukter, chokolade, nødder og andre lækkerier fra webshoppen. De er en nem løsning, hvis man ikke ønsker at stresse rundt og opstøve 24 pakker til børnenes eller kærestens pakkekalender. I disse dage har Helle Kloster travlt med at pakke de sidste pakkekalendere til julestemte kunder, som betaler fra

445 for den billigste børnekalender og helt op til 1495 for luksusudgaven til kvinder. - Jeg lancerede pakkekalenderne for to år siden, og selv om jeg ikke har gjort meget reklame for dem, er salget vokset meget i år, siger Helle Kloster. Forfulgte sin drøm Helle Kloster er oprindelig uddannet folkeskolelærer og talepædagog. - Jeg var ansat på Taleinstituttet i Risskov, men efter Áere nedskæringer kunne jeg ikke længere stå inde for det tilbud, vi gav. Da hun i foråret 2012 så, at Charlotte Jans ville sælge den københavnske helsekostbutik Pure Green, slog hun til. Efter et halvt års forhandlinger overtog hun websalget af økologiske fødevarer og hudplejeprodukter, mens den fysiske butik blev solgt til anden side. Siden har hun styret butikken hjemme fra privaten, hvor hun bor med mand og tre børn. - Jeg har interesseret mig for økologi, siden jeg var teenager, uddyber Helle Kloster beslutningen om at blive økologisk netkøbmand. Hun nyder selv at bestemme, men i starten gav salgstallene ikke anled-

ning til de bredeste smil, og hun har brugt megen tid på at lægge mere indhold ind på hjemmesiden og lave hjemmesideoptimering, så butikken blev nemmere at Ànde. Billigere alternativer Siden er salget vokset lige så stille, og Helle Kloster betegner pakkekalenderne som en af butikkens største succeser. - Den, jeg sælger Áest af, er den ’lille’ til kvinder. Mange køber den til deres kæreste, veninde, mor eller svigermor, men i år er salget af pakkekalendere til mænd også vokset meget, siger Helle Kloster. Som noget nyt har hun gjort pakkekalenderne mere personlige, da hver pakke kan forsynes med en lille tekst på max 10 ord. Og så en servicemeddelelse til avisens kvindelige læsere: - Næste år laver jeg også en luksuspakkekalender til mænd. Ønsker man ikke at spendere helt så mange penge på en pakkekalender, tilbyder Àrmaer som Summerbird, Mølle Skovly og Økoladen økologiske chokoladekalendere fra et halvt hundrede kroner.