Økologi & Erhverv nr 563 20-03-15

De kalder mig Ă˜ko-Dan

Ă˜kologiske lucernefrø

Nu rykker kyllingerne

Fødevareminister Dan Jørgensen følte sig blandt venner, da han talte til økologerne pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening.

DLF Trifolium lancerer i ür lucernefrø i den økologiske süsÌdsdatabase. Dermed er økologer forpligtet til at bruge udsÌden, som er produceret pü Lolland og SjÌlland de seneste to ür.

Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af ugentlige slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen efter økologiske kyllinger.

5

AKTUELT

15

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

18

MAD OG MARKED

ERHVERV

20. marts 2015 nr. 563 35. ĂĽrgang

TEMA: MÆLK MÌlk i fremgang MÌlken er blevet kaldt økologitogets lokomotiv, men pü det seneste har man med nogen ret kunnet spørge, om lokomotivet er güet i stü. Det er det ikke. Ganske vist er produktionen i en ürrÌkke kun steget ganske lidt, men nye krÌfter banker pü, og de økologiske mejerier forventer markant vÌkst i indvejning og salg det kommende ür.

Vi bringer i denne avis otte siders tillÌg om økologisk mÌlk - fra ko til bord. LÌs blandt andet om nye specialoste, de økologiske mejeriers planer og om den 26-ürige Michael Bisgürd, der turbo-omlÌgger en tom gürd og 1. april leverer den første mÌlk fra sine 230 køer.

side 7-14 FOTO: KAREN MUNK NIELSEN

Uddannelseskrav presser smĂĽ landbrug DYREHOLD: Hvis en ny bekendtgørelse vedtages uĂŚndret, skal landmĂŚnd og medarbejdere, der stĂĽr for det daglige ansvar for en dyrebesĂŚtning, fra 1. juni have gennemgĂĽet en uddannelse pĂĽ 60 timer - LandmĂŚndene er oprørte over udsigten til et uddannelseskrav, fastslĂĽr fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Ă˜kologisk Landsforening.

Kravet kan vÌre en kendsgerning, hvis høringssvarene ikke fører til, at bekendtgørelsen Ìndres, inden den trÌder i kraft 1. juni.

Uddannelseskravets overordnede formĂĽl er at sikre, at den person, der forestĂĽr den daglige drift af et er-

hvervsmĂŚssigt dyrehold har tilstrĂŚkkelig viden om forebyggelse og hĂĽndtering af de dyrevelfĂŚrdsproblemer og dyresundhedsproblemer.

StĂĽr alene - Kravet, som det er fremlagt, vil øge SUHVVHW Sn GH VPn ODQGEUXJ 'H Ă Hste ejere af smĂĽ landbrug har en landbrugsmĂŚssig uddannelse bag sig, men de overdrager ogsĂĽ pasningen af dyrene til anden arbejdskraft, hvis de selv er vĂŚk fra bedriften ĂŠn HOOHU Ă HUH GDJH 'HW YLO GH LNNH IRUVDW kunne gøre, hvis uddannelses- og kursuskravet indføres, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer: - Ă˜kologisk Landsforening er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt at sikre dyrenes velfĂŚrd, og at de mennesker, der ejer dyr, skal tilegne sig viden om dyrene, sĂĽ de kan tage vare pĂĽ dem pĂĽ forsvarlig vis. Foreningen mener

dog, at kravene, som de er formuleret i udkastet til bekendtgørelse, er udtryk for en overregulering, der ikke er behov for. Ă˜L ser derfor overordnet ikke noget behov for at indføre et uddannelseskrav.

En gennemgang af de øvrige høringssvar viser, at Ă˜L som eneste part afviser uddannelseskravet.

Det fremgür for eksempel af L&F’s høringssvar, at organisationen som udgangspunkt støtter bekendtgørelsen, dog er der forslag om mindre justeringer og et ønske om en klar GHÀQLWLRQ Sn KYHP GHU HU RPIDWWHW DI uddannelseskravet. �Vi antager, at det er ejeren eller den af ejeren udpegede driftsansvarlige, der har det daglige ansvar for pasning af dyrene,� skriver L&F i sit svar.

Denne prĂŚcisering opstilles ogsĂĽ af Ă˜L som et krav, hvis bekendtgørel-

sen stik mod foreningens anbefaling alligevel vedtages: â€?Det er vigtigt at tydeliggøre, at der er tale om egentlig ansvarsoverdragelse for den daglige pasning, før end kravet om uddannelse udløses. Det skal vĂŚre muligt for en ejer at stĂĽ for ansvaret og have uuddannede til at passe dyrene, hvis ejeren følger dyrene og derfor er den, der trĂŚffer beslutningerne,â€? skriver Ă˜L. De store rammes ogsĂĽ Sybille Kyed hĂŚfter sig isĂŚr ved, at bekendtgørelsen vil ramme de smĂĽ landbrug, og at der ikke er nogen dyrevelfĂŚrdsmĂŚssig begrundelse for at indføre et uddannelseskrav.

- Ă˜kologisk Landsforening mener ikke, at der er sket en stigning af sager med dĂĽrlig dyrevelfĂŚrd. De dramatiske sager, der konstateres med dĂĽrlig dyrevelfĂŚrd, skyldes efter foreningens

opfattelse ikke manglende viden men oftere, at ejeren af ejendommen kommer under pres og mister grebet om situationen, siger Sybille Kyed.

Hun understreger, at de store landbrug ogsü vil blive berørt af en ny bekendtgørelse: - Det er foreningens opfattelse, at egentlig erhvervsmÌssige ejendomme altid vil blive drevet af personer med en landbrugsmÌssig uddannelse.

Enten vil ejeren eller en ansat medarbejder have en landbrugsmÌssig uddannelse, og de stür sü for driften. ForHQLQJHQ ÀQGHU GHW IXOGW IRUVYDUOLJW DW der kan tilknyttes medhjÌlpere uden uddannelse pü disse bedrifter. Pü disse ejendomme vil kravet derfor ikke have nogen praktisk betydning, det vil alene optrÌde som et ekstra lag af regler, der udvider den administrative byrde, siger Sybille Kyed. ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

20. marts 2015 nr. 563

MENNESKER & MENINGER

Ă˜konomilogik

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌ ‡” Ď?ÂŽĂžÂŒÂ–Â‡Â?†‡ Ž‹‰‡‰Žƒ†‡

â€? Det er virkelig underligt for mange danskere at sidde og se pĂĽ, af Dansk Folkeparti slĂĽr sig op pĂĽ dyrevelfĂŚrd (‌) Lige sĂĽ snart det komPHU WLO SURGXNWLRQVG\U Vn HU 'DQVN )RONHSDUWL Ă ÂĄMWHQGH OLJHJODGH DAN JĂ˜RGENSEN, FĂ˜DEVAREMINISTER. Ă…BENT SAMRĂ…D I FĂ˜DEVAREUDVALGET, FOLKETINGET. 11. MARTS 2015. ĆŹ –”‘” ’¤ ʹͲʹͲnjÂ?¤Ž‡–

� Vi har i Landbrug & Fødevarer hele tiden støttet regeringens økologiske mül, men det har set lidt sort ud at kunne nü at opfylde dem inden 2020. Derfor er det dejligt, at den stigende efterspørgsel pü økologiske varer nu gør, at det er mere realistisk at nü mület.

KAREN HÆKKERUP, ADM. DIREKTĂ˜R I LANDBRUG & FĂ˜DEVARER. EFFEKTIVT LANDBRUG. 11.

MARTS 2015. ƒ–• ’¤ Â?˜ƒŽ‹–‡– ‘‰ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹

� Nür man kigger pü kendsgerningerne i det danske landbrug, mü det da stü klart, at man burde satse pü kvalitet og økologi frem for fortsat at kÌmpe for et kapløb mod bunden, hvor de eneste konkurrenceparametre er at producere mest muligt, billigst muligt.

LASSE HAUGAARD PEDERSEN, MEDLEM AF DSU’S FORRETNINGSUDVALG. FYENS STIFTSTIDENDE. 11. MARTS 2015.

Per Kølster havde nĂŚsten 400 tilhørere, da han fremlagde bestyrelsens beretning pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening. Foto: Jakob Brandt

‹�� �‡† ‡� ˜‘‰�•–ƒ�‰

â€? Ă˜kologerne render rundt med halm i trĂŚskoene og slĂĽr sig til tĂĽls med at konkurrere inden for et regelsĂŚt omkring økologi, som ikke har forandret sig i 25 ĂĽr. Det er jo stigmatiserende.

Vi er jo alle sammen enige om, at et økologisk Ìble fra Sydspanien eller en økologisk liter mÌlk produceret pü baggrund af sojaskrü fra Brasilien intet har med økologi at gøre. Sporbarhed, transport – alt det som vi alle sammen godt forstür og som ligger bag forbrugernes bevidsthed om, at vi vil kunne se, hvor det hele kommer fra, for sü kan vi stole pü det – alt det er et vink med en vognstang til økologien og mÌrkningsordningen.

Men det har endnu ikke givet sig udslag i nogen ĂŚndring af reglerne.

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK, BESTYRELSESMEDLEM I SOLHVERVFONDEN, Ă˜LLINGEGAARD OG SĂ˜VIND MEJERI. FĂ˜DEVAREWATCH. 10. MARTS 2015 Bum ‌

� Senest vil fødevareminister Dan Jørgensen fjerne landbrugets fonde fra Axelborg i forhold til det administrative, og han vil spÌde bestyrelserne op med reprÌsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Det er et direkte anslag mod det etablerede landbrug i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse vil af med 3/4 af vores nuvÌrende svineproduktion, og ja, de vil have, at det, der skal vÌre tilbage, skal vÌre økologisk.

Samtidig glemmer man, at økologisk produktion udleder 40 procent mere kvÌlstof og 45 procent mere fosfor end konventionel produktion.

Det er en ekstrem ideologi uden faglighed og fornuft.

BJARNE LARSEN, FORMAND DANAVL. EFFEKTIVT LANDBRUG. 7. MARTS 2015. Â’Â”ĂžÂŒÂ–Â‡Â‰Â‹ÂˆÂ– ‰‹˜‡” Žƒ˜‡”‡ ‹Â?–‡ŽŽ‹‰‡Â?•

� Jeg vil helt klart anbefale, at isÌr gravide vÌlger at spise økologisk frugt, grønt og kornprodukter.

PHILIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR OG FORSKNINGSLEDER FRA SYDDANSK UNIVERSITET. POLITIKEN. 7. MARTS 2015.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER Generalforsamlingen og ĂĽrsmøderne er vel overstĂĽet. Der er nye navne i de folkevalgtes rĂŚkker, og et nyt arbejdsĂĽr kalder. Forsamlingen har godkendt forslaget til foreningens strategi for de kommende ĂĽr, en strategi, der er bĂĽret af en vision om, at vi vil en verden, der tĂŚnker og handler økologisk. Det er er store ord, men vi er ogsĂĽ mange om at løfte. NĂŚsten 400 deltog pĂĽ vores generalforsamlingsweekend.

En utrolig rekord, der vidner om en engageret foreningsskare og giver løfter om et energisk kommende ür for økologien.

Der er ogsĂĽ brug for det. Indadtil skal vi arbejde energisk med at styrke foreningens økonomi. Ingen vej udenom og en meget spĂŚndende udfordring. Ă˜konomi er jo meget mere end indtĂŚgter og udgifter. Det er strømme, der fortĂŚller om vores evner til at skabe og organisere aktiviteter, og til at gennemføre dem med effekt og effektivitet. Pengene er redskaber til at sikre muligheder

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.400 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

“

Det er den positive side af pengene, at de pü denne müde formidler muligheder, som rigtigt forvaltet gør en forskel.

for forandring. Pengene kommer fra os selv - altsü medlemmerne, fra venner - altsü sponsorer, fra VWDWVOLJH ÀQDQVLHULQJVNLOGHU DOWVn landets borgere, fra kunderne altsü landmÌnd, som bruger vores konsulenter, fra virksomheder, som ved, de kan forvente noget af os, og endelige fra private fonde med smukke formül.

Mange mennesker deponerer süledes - via midlerne og bevillingen af dem - en tillid hos os til, at vi formür at løfte økologien og skabe forandringer. Og selvom det kan lyde halvreligiøst, sü kan man mÌrke denne energi, forventningerne og glÌden over alt det, der lykkes. Det er den positive side af pengene,

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

at de pĂĽ denne mĂĽde formidler muligheder, som rigtigt forvaltet gør en forskel. Ă˜konomi og økologi spejler hinanden pĂĽ en sund mĂĽde. Ă˜kologi er et plusord, og med den rette etik i baghĂĽnden er ordet økonomi sĂĽ sandelig ogsĂĽ et positiv begreb.

Begge handler om husholdning og om at ha’ styr pü. Og det gÌlder for büde økologien og for økonomien, at det handler om det, den enkelte gør, og det, fÌllesskabet gør. Samfundsøkologien og samfundsøkonomien er i lige sü høj grad spejl af hinanden og vores ambitioner rÌkker til samfundet. Og den sunde husholdning starter pü egen dørtÌrskel, hvad enten det er som medlem eller som forening.

Som bevÌgelse er vi büret af evnen og viljen til at gü forrest med eksemplets magt. Det er det, den enkelte gør, økologisk süvel som økonomisk, som viser vejen. Det er gennem de mange eksempler og demonstrationskraften, at vi kan hÌve os op pü samfundsniveauet og gü forrest i at sikre en verden, der tÌnker og handler økologisk.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

ØKOLOGI & ERHVERV

20. marts 2015 nr. 563

INDHOLD:

3

TEMA: MÆLK

AKTUELT 4

Uden overskud i 2015 er vi her ikke Det var ikke regnskaberne, der kastede glans over generalforsamlingen i Økologisk Landsforening ...

4 Forslag faldt på stribe På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening var der hverken opbakning til at fjerne svovl fra frugtproduktionen, at etablere et fagudvalg for mindre, alsidige landbrug eller at ændre foreningens navn.

7 Mælkebønder bliver i folden

6 ”Rammerne skal ændres, så landbruget kan udvikles

5

Dagens økologiske mælkeproducenter er det også om tre år, og halvdelen af dem forventer at lave mere mælk, viser spørgeundersøgelse.

Hvordan sikrer vi den næste generation af økologer den bedste landmandsuddannelse? Spørgsmålet blev drøftet på et temamøde i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling.

7 Arla skal bruge mere mælk

6 Økologiske gårdbutikker har fået et udvalg

Ifølge vice adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard er det kun et spørgsmål om tid, før Arla åbner døren for nye danske leverandører af økologisk mælk.

I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening blev der etableret endnu et udvalg i foreningens regi. Det nye udvalg hedder: Fagudvalget for økologiske gårdbutikker og lokalt salg.

De kalder mig Øko-Dan Fødevareminister Dan Jørgensen følte sig blandt venner, da han talte til økologerne på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening.

8

Dansk mælk og ost i høj kurs Mejeriprodukter udgør over halvdelen af den samlede eksport af økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser.

8 Arla på fremmarch syd for grænsen

MARK OG STALD

Verdens største økologiske mejeri vil også være det største nationale økologibrand i Tyskland

15 Lucernefrøene er økologiske

10 Den Rå Hinge vender tilbage

DLF lancerer i år økologiske frø af lucerne dyrket i Danmark. Det er et skridt i den rigtige retning, men prisen kan holde nogle fra at dyrke den.

Det bobler og syder i de økologiske ostekar, hvor nye specialoste har kurs mod kunder i ind- og udland.

16 Økologi skal levere klima og natur

11 De små mejerier er også tørstige

Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Økologisk Landsforening lancerede først på måneden. Fælles er, at alle skal bidrage.

Landets økologiske mejerier har kurs mod en tættere balance, men døren er åben for nye leverandører.

11 Søvind på egne ben

16 L&F og ØL er delvist enige, men naturmodel skiller

12 Michael tror på mælkeproduktion

Landbrug & Fødevarers Økologisektion ønsker mindre detailregulering af naturkrav. Naturtiltag skal kunne puljes.

Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april, er Michael Bisgård klar til at levere. 230 økologiske kælvekvier står og tripper i startboksen på Hagens Mølle ved Skive

17 Sukker gør gyllen sur Ny forskning peger i retning af, at sukker kan erstatte svovlsyre som middel til at fjerne ammoniakdampe fra gylle. Opdagelsen kan være til stor fordel for det økologiske landbrug og ikke mindst naturen.

16

Økologi skal levere klima og natur Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Økologisk Landsforening lancerede først på måneden. Fælles er, at alle skal bidrage.

13 Arla vender økonomien De senere år har økologiske mælkeproducenter ikke tjent mere end konventionelle. Med Arlas forhøjelse af økologitillægget fra marts, genvinder økologerne det tidligere forspring.

13 Kalves velfærd under lup 14 Gedemælk er ingen guldgrube Gedemælk er en sårbar niche med få producenter og svingende efterspørgsel. Det er en udfordring.

MAD OG MARKED

14 Kendt praksis - ukendt risiko

18 Nu rykker kyllingerne

To ud af tre økologiske mælkeproducenter fodrer kalve med mælken fra køer, der er behandlet med antibiotika. Om denne praksis, der er udbredt i hele kvægbruget, kan føre til resistens, er der ingen, der ved

Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af ugentlige slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen efter økologiske kyllinger.

19 Møllerier valser gryn af nye sorter

24 Køernes forårsfest

Både Per Grupe og Aurion forsøger sig med at valse havregryn af nye sorter.

HU NXOPLQDWLRQHQ Sn ÁHUH PnQHGHUV PnOUHWWHW LQGVDWV nU HIWHU nU

19 Dan Jørgensen bliver brugsuddeler på Fyn 20 Hele kulturen skal vendes på hovedet For Kristina Kristensen er det en spændende udfordring at løfte økologiprocenten fra tæt på nul til 90 og samtidig sikre de studerende på Aarhus Universitet mad til SU-venlige priser.

ʹͲ ϐ

19 Ny slow-øko-butik i Give Ny slow-øko-butik i Give Borgerne i Give har fået en butik med fødevarer fra lokale økologer.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

20. marts 2015 nr. 563

Uden overskud i 2015 er vi her ikke

Ă˜kologisk Landsforenings politiske ledelse: Bestyrelsen Formand: Per Kølster, Mads Helms, Kim Qvist, Arne Juel Jensen, Birte Brorson, Karsten KjĂŚrgaard, Anya Hultberg, Laust Stenger, Lis Roborg, Ole Sørensen, Philip Dam Hansen, Nelly Riggelsen, Christina Udby Hansen.

1. suppleant Anders Lund 2. suppleant Jørgen Sønderby.

Frugt-, bÌr- og grøntudvalget Formand: Poul Rytter Larsen NÌstformand Klaus Søgaard Axel Münsson, Lars Albrektsen Siebe Johannes Gorter.

Suppleant: Lotte Lei. Kødudvalget Ole Chr. Andersen, Henrik Terkelsen, Harry Storgaard, Jakob Kortegaard Becher, Carsten Sørensen.

Suppleant Erling Fischer Madsen.

MÌlkeudvalget Ole Sørensen, Frode Hjort Gregersen, Bjarne Nebel, Laust Krejberg, Mikkel Juhl Nielsen, Niels J. V. Rasmussen, Preben Lauridsen, Svend Otto Søgaard.

Suppleant Finn Tang .

Planteavlsudvalget Søren Moeslund Larsen, Kurt Hvid Frost, Hans Henrik Thomsen, Søren Bilstrup, Jørn Ussing Larsen, Allan H. Hansen, Lars Sørensen.

Suppleant Gert Ladegaard Jensen.

Svineudvalget Formand Randi Vinfeldt, nĂŚstformand Bertel Hestbjerg, Flemming Madsen, Karin StavnskĂŚr, Arne Juel Jensen.

Suppleant Preben Drastrup. Æg- og FjerkrÌudvalget Flemming Haugaard, Lars Bredahl, Jens Otto Rasmussen, Frede Lorenzen, Uffe Stougürd, Hans Johnsen, Jakob KjÌr.

Suppleant Hardy Eskildsen Ulandsudvalget Kristina G. Due, Jesper Saxgren, Klaus Sall, Emilie Qvist KjĂŚrgaard, Peter Bach Nicolajsen, Inge Lis Dissing.

1. Suppleant Sven Jensen 2. suppleant Niels Chr. Nielsen.

Virksomhedsudvalget Formand Jørgen Bonde, nÌstformand Nelly Riggelsen, Brian Nybo, Henrik Biilmann, Petter Aagesen, Randi Kok, Sven Jensen.

GĂĽrdbutikker og lokalt salg Formand Niels Ebbe, nĂŚstformand Heidi Larsen, Elisabeth Rasmussen, Ulrik Salmonsen, Kirsten Moeslund Sivertsen.

Suppleant Philip Dam Hansen.

Det var ikke regnskaberne, der kastede glans over generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening ...

Stemmekortene var i brug igen og igen pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening. Foto: Joachim Kjeldsen.

HĂ˜RT PĂ… GENERALFORSAMLINGEN:

... til gengÌld blev generalforsamlingen med sit rekordstore fremmøde et bevis pü, at medlemmerne bakker op om foreningen, ogsü nür resultatet ikke er kønt.

- Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg sü regnskabet første gang. Jeg vil derfor gerne spørge formanden om, hvad man gør fremad, sagde Kristen Degn, der er Ên af foreningens folkevalgte revisorer.

Regnskabet viste et underskud pĂĽ 1,4 mio. kr. og en egenkital, der var skrumpet til fĂĽ hundredetusinde kroner.

Per Kølster svarede: - Det er klart, det er en sag, der giver anledning til spørgsmül her pü generalforsamlingen. Men det har ogsü givet anledning til mange spørgsmül i bestyrelsen. Selvfølgelig skal vi gøre noget for at forbedre egenkapitalen. Det er vi enige med banken om, og det har vi gjort. Det vil I se, nür vi fremlÌgger budgettet. Vi arbejder med at generere et løbende overskud, der kan konsolidere foreningen - og ikke bare give sikkerhed men ogsü frihed, sü vi har et handlerum.

“ “ “ Forslag faldt pĂĽ stribe Man bliver ikke syg af at se pĂĽ en gris. Debatten om MRSA bør handle om produktionsrammerne. Vi mĂĽ diskutere, om kød skal vĂŚre sĂĽ billigt, at man er nødt til at holde dyr under forhold, hvor de skal have sĂĽ meget medicin.

RANDI VINFELDT, FORMAND FOR SVINEUDVALGET

Faktaresistens har ramt mange – ogsü nogle økologiske mÌlkeproducenter, der mener, de mangler kvÌlstof.

PER KĂ˜LSTER, FORMAND FOR Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

Jeg savner Ên ting i beretningen: vores ambitioner for økologien. Danmarks Naturfredningsforening har en vision om et økologisk Danmark om 30 ür. Hvad er vores ambition?

JENS CHRISTENSEN, RĂ…D & DĂ…D Ă˜KOLOGISK GARTNERI

PĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening var der hverken opbakÂ?‹Â?‰ –‹Ž ƒ– Ď?Œ‡”Â?‡ •˜‘˜Ž fra frugtproduktionen, at etablere et fagudvalg for mindre, alsidige landbrug eller at ĂŚndre foreningens navn GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT

Er det godt eller skidt for økologien, nĂĽr økologiske frugtavlere sprøjter deres afgrøder med svovl, azadirachtin (Neem) eller kaliumcarbonat? SpørgsmĂĽlet blev rejst pĂĽ generalforsamlingen af Anders Lindgaard, som ønskede, at Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, følger op pĂĽ en generalforsamlingsvedtagelse fra 2010 om at udfase brugen af sprøjtegifte i økologisk landbrug. )RUVODJHW Ă€N HQ EODQGHW PRGWDgelse pĂĽ økologernes generalforsamlingen. PĂĽ den ene side afviste

frugtavler Poul Rytter Larsen forslaget med ordene: - Vi arbejder hele tiden pü at udvikle sorter og metoder, sü vi i videst muligt omfang kan undgü udefrakommende midler. Vi har endnu ikke set løsninger, der kan erstatte svovl, at pakke jorden ind i plastik er ikke en mere økologisk dyrkning.

Birte Brorson, der er omlÌgningskonsulent i storkøkkener, talte derimod for forslaget: - I min dagligdag holder jeg mange foredrag for køkkenfolk. Og jeg har svÌrt ved at forklare, at man kan gøde økologiske marker med konventionel gylle, og at man i Sydeuropa sprøjter frugt med kobber og svovl. Poul Rytter Larsen pakkede det godt ind; men alt det, der skal pakkes ind, skal ikke vÌre i økologien.

Andre opfordrede Frugt- og grøntudvalget til at arbejde med problePDWLNNHQ RJ HW à HUWDO DI JHQHUDOforsamlingens deltagere stemte forslaget ned.

Nej til udvalg for mindre landbrug Anders Lindegaard var - sammen med Susanne Hansen - ogsĂĽ ophavs-

mand til et forslag om, at Ă˜L etablerer et udvalg for mindre og alsidige landbrug. Udvalget skal følge op pĂĽ anbefalingerne fra det kompetenceudvalg, som sidste ĂĽr afsluttede sit arbejde med at afdĂŚkke de smĂĽ landbrugs udfordringer.

Forslaget blev nedstemt af generalforsamlingen - blandt andet med henvisning til, at der netop er etableret et nyt fagudvalg for gĂĽrdbutikker og lokalt salg.

Dette udvalg er ogsĂĽ udsprunget af anbefalingerne fra kompetenceudvalget, og derfor forventer bestyrelsen i Ă˜L, at det nye udvalg tager en del af udfordringerne for de mindre, alsidige landbrug op.

Nej til Ă˜kologi Danmark Det var ikke kun Anders Lindegaard, der mĂĽtte lide den tort at se sine forslag nedstemt pĂĽ generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om en nyt navn i stedet for â€™Ă˜kologisk Landsforening’ led samme skĂŚbne.

Blandt de stemmeberettigede var det kun bestyrelsen, der talte for et navneskifte. Philip Dam, der i bestyrelsen reprĂŚsenterer den unge generation af landmĂŚnd, gav blandt

- Vi har en organisation med stigende omsÌtning. Det betyder, vi er udfordret pü, hvordan vi organiserer og styrer det. Rutiner i sekretariatet skal forbedres, og vi samarbejder med revisionsselskabet Deloitte om at udvikle en bedre projektstyring og en løbende budgetopfølgning.

Gode forventninger til 2015 Det dĂĽrlige resultat skyldtes primĂŚrt tre ting: erstatningssager, nye regler i NaturErhvervstyrelsen, som har betydet nedskĂŚringer i budgetterede projekter, samt en del langtidssygemeldinger i sekretariatet.

- Tilsammen koster disse tre hĂŚndelser os mere end 2,2 mio. kr. Vi kunne altsĂĽ - hvis vi havde vĂŚret dem foruden - have fĂĽet et ganske Ă RW UHVXOWDW VDJGH VHNUHWDULDWVFKHI Torben V. Lauridsen.

Mads Helms fra bestyrelsen supplerede: - Det er helt sikkert, at det primĂŚre fokus nu ligger pĂĽ opbygning af egenkapitalen, og det kommer I til at se, nĂĽr vi bliver prĂŚsenteret for budgettet for 2015. Vi kommer ikke her til nĂŚste ĂĽr uden et overskud - for sĂĽ er vi her jo ikke.

I 2015 viser budgettet et overskud 1,5 mio. kr. NĂĽr foreningen dette mĂĽl, er egenkapitalen igen pĂĽ ret kurs. ib@okologi.dk

andet udtryk for, at ’landsforening’ er gammeldags.

Argumenterne for ikke at skifte navn var mange. En anden ung landmand, Kristoffer Korshøj, sagde blandt andet: - Det er rigtig Ìrgerligt, hvis ’forening’ ikke fremgür af navnet, for det er forenings-Danmark, der har vÌret med til at drive os hertil, hvor vi er i dag.

Bestyrelsen havde foreslĂĽet det nye navn: Ă˜kologi Danmark - blandt andet med den begrundelse, at ’landsforening’ hører fortiden til, og at mange snubler i Ă˜kologisk Landsforening og kalder forening alt muligt andet.

Til misforstĂĽelserne havde freelancejournalist Per Henrik Hansen en kommentar: - DesvĂŚrre kan man ikke gardere sig mod sjusk i medierne, og jeg vil vĂŚdde pĂĽ, at ogsĂĽ det nye navn vil blive forvansket.

Afstemningen viste, at ønsket om at skifte navn langt fra havde 2/3 opbakning, som vedtÌgterne krÌver, nür det er en navneÌndring, der stemmes om.

AKTUELT

20. marts 2015 nr. 563

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Det mener medlemmerne:

NĂŚsten 400 medlemmer af Ă˜kologisk Landsforening tog imod fødevareministerens roser.

Foto: Joachim Kjeldsen.

Vi spurgte tre deltagere pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling om deres holdning til økologireglerne. Er niveauet lagt det rigtige sted?

JOHANNES LARSEN, LANDMAND MED KĂ˜DKVÆGOPDRÆT OG KORNPRODUKTION.

De kalder mig Ă˜ko-Dan Fødevareminister Dan Jørgensen følte sig blandt venner, da han talte til økologerne pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT - NĂĽr mine borgerlige venner virkelig skal sĂŚtte ord pĂĽ, hvor skidt en karl, jeg er, sĂĽ kalder de mig Ă˜ko-Dan selvom nogle af dem synes, det er at gĂĽ for vidt, sagde fødevareminister Dan Jørgensen, da generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening blev sat pĂĽ stand by en times tid, for at give plads for ministeren.

- Jeg føler, jeg er i klub med jer, selvom vi ikke altid er enige om alt; men vi har et godt og konstruktivt samarbejde. I har visionerne i orden, og fagligheden er i orden. Det er derIRU , KDU Vn VWRU LQGà \GHOVH VRP , har, sagde Dan Jørgensen.

Fødevareministeren havde mange roser med til sine tilhørere: - Jeg føler, vi har en fÌlles sag: dyrenes, naturens, sundhedens og

kvalitetens sag. Vi har en kontrakt, der siger, vi kun har vores omgivelser til lĂĽns. Dyr, jord og vand skal behandles med omhu og respekt.

Og det er disse vÌrdier, der er ürsag til, at vi er førende pü økologi pü verdensplan - et resultat, som I, der er her, har en stor del af Ìren for ovenikøbet har I formüet at skabe vÌkst og udvikle økologien uden at springe over, hvor gÌrdet er lavest, sagde Dan Jørgensen.

Taler og betaler 9L WDOHU RP ¥NRORJL PHG PDQJH à RWWH ord i regeringen - men vi bruger ogsü penge pü det, sagde Dan Jørgensen og gennemgik de tiltag, regeringen har taget for via økonomisk støtte at udvikle den økologiske produktion i Danmark.

- Jeg er kisteglad for, at det er lykkedes at samle hele regeringen om Ă˜kologiplan Danmark. Vi fastholder i planen, at vi fortsat skal vĂŚre verdensmestre pĂĽ økologi, og vi fastholder mĂĽlsĂŚtningen om, at det økologiske areal skal vĂŚre fordoblet. Vi bruger 400 mio. kr. pĂĽ at støtte økologien, og Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJV Ă€ QJHUDIWU\N NDQ ses ikke bare pĂĽ hver eneste side i

planen men nÌsten helt ned i hver eneste linje, sagde Dan Jørgensen.

Han tilføjede: - Det bliver svÌrt at nü de mül, vi allerede har sat os. Den ambition, vi har nu om at fordoble inden 2020, skal vi virkelig lÌgge os i selen for at nü!

“

Det bliver svĂŚrt at nĂĽ de mĂĽl, vi allerede har sat os. Den ambition, vi har nu om at fordoble inden 2020, skal vi virkelig lĂŚgge os i selen for at nĂĽ!

Ros til detailhandlen Dan Jørgensen lagde ikke skjul pü, at han er imponeret over detailhandlen.

- Der er sket meget pü et halvt ür. Det gür stÌrkt nu, og Coop, Kiwi og de andre dagligvarebutikker, der virkelig gør noget for økologien, har fortjent ros. Og det er fantastisk, at vi nu har det luksusproblem, at der ligefrem er mangel pü økologiske fødevarer, sagde Dan Jørgensen.

Ikke kun ros Men der var ogsü torne pü fødevareministerens roser til sit publikum.

Dan Jørgensen efterlyste endnu større fokus hos de økologiske landmÌnd pü büde klimaindsats og dyrevelfÌrd.

- Men jeg respekterer jer ogsü for, at I ikke gür i forsvarsposition, nür I mødes med disse krav. TvÌrtimod.

I er up front med løsninger - nogle gange endda inden, resten af verden har opdaget, at der er et problem, der skal adresseres, sagde Dan Jørgensen.

NÌste generation Foranlediget af spørgsmül fra salen tog Dan Jørgensen ogsü udfordringerne for de unge, kommende økologiske landmÌnd op i sit indlÌg.

- Vi vil sikre en bedre økologisk uddannelse pü landbrugsskolerne, RJ MHJ WURU YL À QGHU HQ O¥VQLQJ Sn NUDYHW RP VSU¥MWHFHUWLÀ NDW VDJGH Dan Jørgensen.

Han understregede, at den nye lov, der ĂŚndrer ejerstrukturen i landbruget, ogsĂĽ skal hjĂŚlpe de unge landmĂŚnd ind i erhvervet.

FĂĽ det fulde overblik pĂĽ www.okologi.dk I to dage drøftede medlemmerne af Ă˜kologisk Landsforening økologi, økonomi, vision, mission, strategi og meget, meget mere.

Pü foreningens hjemmeside, www.okologi.dk/GF2015, kan du À QGH RJ O VH RP ‘NRORJLVN /DQGV forenings nye vision: ɝ

En verden, der tÌnker og handler økologisk - til glÌde for mennesker, dyr og vores jord.

... den nye mission: ɝ Vi baner vej for mere og bedre økologi - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse.

GH À UH VWUDWHJLPnO ɝ Udbredelse ɝ Involvering ɝ Udvikling ɝ Forening

... og ikke mindst, hvad der gemmer sig bag strategimĂĽlene.

Du kan ogsĂĽ lĂŚse om de fem strategiske indsatsomrĂĽder, som blev vedtaget pĂĽ generalforsamlingen: Éť Ă˜konomisk bĂŚredygtighed Éť En levende og frugtbar jord Éť NĂŚste generation af økologiske landmĂŚnd Éť Lokal økologi Éť Profesionelle køkkener

Ny medlemsgruppe Per Kølsters beretning, regnskaber og budgetter er ligeledes tilgÌngelige pü hjemmesiden, hvor du ogsü NDQ À QGH VOLGHV IUD O¥UGDJHQV IDJOLJH oplÌg.

Og sidst men ikke mindst kan du se vedtĂŚgtsĂŚndringen, som betyder, at de professionelle køkkener nu kan blive medlem af Ă˜kologisk Landsforening. ib@okologi.dk

� Jeg synes, økologireglerne er dÊr, hvor de skal vÌre, fordi de løbende har tilpasset sig den virkelige verden. Det samme kan man ikke sige om naturplejereglerne. Her er der virkelig nogle knaster, der gør det svÌrt for os landmÌnd.

ANN KIRSTINE PEDERSEN, PERSONLIGT MEDLEM. � Jeg synes, reglerne for brugen af konventionel gylle pü økologisk jord burde strammes.

Det er lidt trÌls at tÌnke pü, at de økologiske gulerødder, jeg køber, kan vÌre dyrket med konventionel gylle. Og det er jo heller ikke dÊt, forbrugerne forventer, nür de køber økologiske produkter. Jeg synes derfor, det er en overgangsordning, der har varet for lÌnge.

JENS CHRISTENSEN, GARTNERILEDER. � Generelt synes jeg, at de danske myndigheder tolker EU’s økologiregler meget fornuftigt, ud fra de produktionsvilkür vi har her i landet. Men økologireglerne skal selvfølgelig hele tiden udvikles; og det skal tage den tid, det tager, fordi sü mange i fÌllesskab indgür i arbejdet.

De nationale brancheaftaler, der kan gü skridtet videre end EU’s økologiregler, er vigtige, fordi de kan tage hensyn til de vilkür, der gør sig gÌldende nationalt – og det er jo ikke kun i Danmark, der er nationale brancheaftaler, som stiller ekstra krav til den økologiske produktion.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

20. marts 2015 nr. 563

�Rammerne skal Ìndres,

sĂĽ landbruget kan udvikles

Hvordan sikrer vi den nÌste generation af økologer den bedste landmandsuddannelse?

SpørgsmĂĽlet blev drøftet pĂĽ et temamøde i forbindelse med Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling GENERATIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT

To unge og uenige landmĂŚnd indledte diskussionen pĂĽ temamødet om den bedste landmandsuddannelse: Anna Hesselager, elev pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole og pĂĽ mødet reprĂŚsentant for Ă˜ko-OprĂĽb, samt Philip Dam Hansen, der driver gĂĽrden Troldgaarden ved HovedgĂĽrd sammen med sin mor, Birgitte Dam. Derudover er han nyuddannet landmand fra Bygholm Landbrugsskole og bestyrelsesmedlem i Ă˜kologisk Landsforening. $QQD +HVVHODJHU Ă€N IÂĄUVW RUGHW - I vores øjne virker udgangspunktet for vores uddannelse meget gammeldags og konventionelt.

Vi vil gerne inddrage udviklingsinitiativer, og tale om økologi som udvikling, og vi har mange bud pü, hvordan vi kan hjÌlpe udviklingen af økologien i gang. Vi vil gerne vÌre med til at udvikle alternative ejerformer og generationsskifte; men det krÌver, vi ogsü für indblik i økonomi i uddannelsen, sagde Anna Hesselager og fortsatte: - Derfor skal der laves en ny bekendtgørelse til uddannelsen, der

gør det muligt at tilbyde os en helhedstÌnkende og løsningsorienteret uddannelse. Rammerne skal Ìndres, sü landbruget kan udvikles.

En gruppe elever pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole har etableret Ă˜ko-OprĂĽb, som skal skabe synlighed omkring elevernes kritik af deres uddannelse.

- Tiden er moden nu, til at vi laver en ordentlig økologisk landmandsuddannelse. Nür der er landbrugsskoler til den konventionelle produktionsform, bør der ogsü vÌre landbrugsskoler, der uddanner landmÌnd til den økologiske produktion. For det er to forskellige produktionsformer.

Mere økologi pü landbrugsskolerne 'HUHIWHU ÀN 3KLOLS 'DP RUGHW RJ KDQ brugt sin taletid pü at argumentere for, at økologiundervisningen skal styrkes pü alle landets landbrugsskoler.

- Jeg vil vÌre ked af, hvis man adskiller uddannelserne. I stedet anbefaler jeg, at man kombinerer undervisningen, sü man ogsü lÌrer mere økologi pü de almindelige landbrugsskoler, sagde Philip Dam Hansen og fortsatte: - Efter tre ürs orlov fra uddannelsen, hvor jeg etablerede mig som selvstÌndig landmand, valgte jeg at afslutte uddannelsen i september 2014. Jeg kom til at sidde i en svineklasse. Jeg ved derfor intet om malkekøer, fordi specialiseringen er sü stor. Man kan kun vÌlge mellem mÌlk, svin og planteavl. Men vi har ekstensivt svinehold med gamle racer og fokus pü god kvalitet og høj pris. Den viden, jeg har fra Troldgaarden, har betydet, at jeg selv har undervist pü forskellige seminarer,

hvor blandt andre mine lÌrere fra Bygholm, skulle lÌre at undervise eleverne pü landbrugsskolerne i økologisk produktion.

I panelet sad ogsü Lone Andersen, der er viceformand i L&F’s primÌrbestyrelse og medlem af Landbrugsuddannelsesudvalget.

Hun sagde: - Jeg er optaget af, at de unge für en landbrugsuddannelse, der er sü god som muligt - uanset om mület er at blive konventionel eller økologisk landmand. I L&F arbejder vi ogsü med diversitet i landbruget. Derfor er det ogsü altafgørende, at uddannelsen favner den bredde, der er i landbruget. Jeg har stor forstüelse for de unges kritik, og i det faglige udvalg er vi enige om, at der ikke mü vÌre begrÌnsninger for at uddanne i økologi i uddannelsen. Men det er ikke bekendtgørelsen, der stür i vejen. Nøglen ligger i de lokale undervisningsplaner pü skolerne.

Mange forhindringer De traditionelle landbrugsskoler blev i den efterfølgende debat kritiseret for at fokusere for ensidigt pü de tre store produktionsgrene: KvÌg, svin og planteavl.

Landbrugselever, der ønsker at uddanne sig til at arbejde med fjerkrÌ, geder, für eller frugt- og grøntavl, kan ikke lÌre dette pü skolerne, PHQ VNDO ÀQGH SUDNWLNSODGVHU KYLV de vil forfølge deres ønsker. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, at skaffe denne praktikplads, for enten er der ikke drifttimer nok pü de mere ekstensive landbrug, eller ogsü er der ikke økonomi i bedriften til at ansÌtte elever.

Den sidste forhindring havde Mads Helms, økologisk mÌlkepro-

De unge landmĂŚnd var mødt talstĂŚrkt frem pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening, og dagen efter var der temamøde om, hvordan de sikres den bedste uddannelse til økologiske landmĂŚnd. Foto: Jakob Brandt ducent og nĂŚstformand i Ă˜kologisk Landsforening, en kommentar til: - Man bør kunne honorerer de mangfoldige og mindre landbrug, sĂĽ det ogsĂĽ bliver mulighed for at udGDQQH Ă HUH HOHYHU L GH DOWHUQDWLYH landbrug - mĂĽske med mulighed for praktikpladstilskud eller su til praktik pĂĽ smĂĽ gĂĽrde.

Tre spor Aage Dissing, der i sin tid var med til at etablere den første økologiske landbrugsskole i Danmark i Åbybro, bidrog ogsü til debatten: - Da vi oprettede den første økologiske landbrugsskole, hübede vi, at denne diskussion ikke skulle strÌkke sig frem til i dag. Men i dag har

jeg svÌrt ved at se, hvordan vi kan bygge en uddannelse op omkring en vision for en fremtid, vi gerne vil realisere. Jeg ser det som tre spor: konventionel landbrugsuddannelse, uddannelse til det økologiske landbrug, som det er i dag, og endelige en uddannelse, der er rettet mod visionen for fremtiden.

Hertil svarede Anna Hesselager: - Det mener vi pü ingen müde, det er! Vi har en masse holdninger til landbruget, som ikke handler om penge men om natur og biodiversitet. Det behøver ikke at vÌre mindre konkret, fordi det er visionÌrt. Man kan for eksempel lave projektundervisning.

Ă˜kologiske gĂĽrdbutikker har fĂĽet et udvalg I forbindelse med generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening blev der etableret endnu et udvalg i foreningens regi. Det nye udvalg hedder: Fagudvalget for økologiske gĂĽrdbutikker og lokalt salg Ă…RSMĂ˜DE AF IRENE BRANDT - Baggrunden for, at bestyrelsen har besluttet at oprette Fagudvalget for økologiske gĂĽrdbutikker og lokalt salg, er, at en gruppe medlemmer, som alle arbejder med gĂĽrdbutikker

eller lokalt salg, har henvendt sig til foreningen. I Ă˜L ser vi det nye fagudvalg som en fantastisk mulighed, fordi lokalt salg er et af foreningens nye indsatsomrĂĽder, sagde Paul Holmbeck, direktør i Ă˜L, pĂĽ det stiftende møde for det nye fagudvalg.

En lille snes medlemmer af Ă˜L var mødt frem til mødet, der foregik i forbindelse med Ă˜L’s generalforsamling og ĂĽrsmøderne i foreningens etablerede fagudvalg.

- Fagudvalget kan styrke afsĂŚtningen af produkter gennem gĂĽrdbutikker, stalddørssalg og lokalt salg til dagligvarebutikkerne og dermed hjĂŚlpe landmanden med at holde lønsomheden tĂŚt pĂĽ gĂĽrden. I Ă˜L’s sekretariat har vi viden om lovgivning og salg, som vi kan stille til rĂĽdighed for det nye udvalg. Og tilsvarende har

Følgende blev valgt til fagudvalgets bestyrelse: ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Niels Ebbe, Korsmedergaard, Randers. Valgt 1 ür Kirsten Sievertsen, Stensbølgürd, Kirke Hyllinge. Valgt 1 ür Elisabeth Rasmussen, Stengürden, Farum. Valgt 2 ür Ulrik Salmonsen, Valnødlund, Roskilde. Valgt 1 ür Heidi Larsen, Bakkegürden, Ringsted. Valgt 2 ür Philip Dam, Troldgaarden, Hovedgürd. Suppleant.

medlemmerne af fagudvalget viden om for eksempel kontrolbesøg, som kan deles med kollegaerne, sagde Paul Holmbeck Erfaringsdeling Én af initiativtagerne, Ulrik Salmonsen, tog ogsü ordet pü mødet: - Vi tog initiativet, fordi vi ikke har erfaringer med at vÌre købmÌnd,

og vi mangler en paraplyorganisation. Erfa-grupper er vigtige, nür vi taler gürdbutikker, for der er mange ting, der hører med, nür man vil starte en gürdbutik. Vi mangler rüdgivning, for myndighederne giver en kold skulder. De vil først komme og godkende, nür vi er fÌrdige med byggeriet; men sü risikerer vi, at det, vi har lavet, bliver underkendt, sagde

Ulrik Salmonsen og fortsatte: - Det krÌver ogsü professionel hjÌlp at lÌre at markedsføre sig selv - hvilke kanaler, skal man vÌlge? Og er der støttemuligheder? Gennem erfa-grupperne kan vi ogsü komme til at handle lidt mere med hinanden, for vi ved jo godt, hvad der sker med priserne, hvis vi skal handle gennem en grossist.

Pü det stiftende møde var der kampvalg til de fem bestyrelsesposter og suppleant-posten. Tre bestyrelsesmedlemmer skulle vÌlges for Êt ür, to for to ür.

TEMA: MÆLK

20. marts 2015 nr. 563

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

TEMA: MÆLK

MÌlkebønder bliver i folden Dagens økologiske mÌlkeproducenter er det ogsü om tre ür, og halvdelen af dem forventer at lave mere mÌlk, viser spørgeundersøgelse Den økologiske mÌlkeproduktion er ikke en synkende skude, som landmÌndene er ved at forlade. Trods økonomisk pres forventer ni ud af ti, at der stadig bliver produceret økologisk mÌlk pü deres bedrift om tre ür. Kun fem procent forventer, produktionen er ophørt til den tid. Otte pct. er i tvivl.

Tallene stammer fra en spørgeundersøgelse, Ă˜kologi & Erhverv har gennemført blandt 143 økologiske mĂŚlkeproducenter i sidste uge.

Den peger pü nogen optimisme blandt de 375 økologiske mÌlkeproducenter, der er tilbage, efter at 25 valgte at forlade branchen sidste ür.

Knap halvdelen af svarpersonerne i undersøgelsen angiver, at de til den tid KDU à HUH N¥HU HQG L GDJ PHQV OLJH Vn mange fortsÌtter med uÌndret antal.

Om undersøgelsen Ă˜kologi & Erhverv har kontaktet 143 mĂŚlkeproducenter via mail. Éť 64 har svaret Éť Gnsn. besĂŚtning: 174 køer Éť Mejeri: Arla: 61 %, Thise: 17 %, NaturmĂŚlk: 14 %, andre: 8 %

.YRWHDà ¥VQLQJHQ DSULO JLYHU nem adgang til denne merproduktion, og 59 pct. regner allerede i ür med at øge produktionen i forhold til 2014.

Mejerierne forventer da ogsü fem til syv procent større indvejning i ür.

Generelt vurderer mÌlkeproducenterne i undersøgelsen ikke, NYRWHDà ¥VQLQJHQ InU QRJHQ VWRU EHtydning for den økologiske mÌlkeproduktion i Danmark. Det er andre faktorer som adgang til grÌsning, efterspørgsel og mÌlkepris, der regulerer produktionen. ’Pü den korte bane gør det ingen forskel, men pü sigt skÌrpes konkurrencen og strukturudviklingen’, som en svarperson konstaterer.

Dialog med bankerne Formand for mĂŚlkeproducenterne i Ă˜kologisk Landsforening, Ole Sørensen, genkender en lidt større tiltro til fremtiden blandt økologer end for blot et ĂĽr siden, men han understreger, at der fortsat er brug for en stĂŚrk dialog med bankerne om økologernes kreditbehov.

- Hvis vi skal levere gode resultater pü bundlinjen hvert ür, skal vi have høj selvforsyning. Det krÌver mere areal, buffer-beholdninger og større likviditet, siger han. kmn@okologi.dk

Dansk mÌlk og ost i høj kurs Mejeriprodukter udgør over halvdelen af den samlede eksport af økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser.

Michael tror pü mÌlkeproduktion Nür EU’s mÌlkeproduktion gives fri første april, er Michael Bisgürd klar til at levere. 230 økologiske kÌlvekvier stür og tripper i startboksen.

side 12

side 8 De smü mejerier er ogsü tørstige Landets økologiske mejerier har kurs mod en tÌttere balance, men døren er üben for nye leverandører.

GedemÌlk er ingen guldgrube GedemÌlk er en sürbar niche med fü producenter og svingende efterspørgsel. Det er en udfordring.

side 14

side 11

Arla skal bruge mere mÌlk Ifølge vice adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard er det kun et spørgsmül om tid, før Arla übner døren for nye danske leverandører af økologisk mÌlk I 2014 indvejede Arlas Foods’ 268 danske økologiske andelshavere i alt ca. 360 mio. kg mÌlk. Det er samme P QJGH VRP à HUH E¥QGHU OHYHrede i 2013.

Strukturudviklingen i retningen af større bedrifter ser ud til at fortsÌtte, og i forüret bliver der givet et ekstra vrid pü volumenknappen hos de økolgiske mÌlkeproducenter hos Arla.

- Nür kvoterne ophører i ür, forventer vi at fü fem procent mere

mÌlk, men vi er ikke i tvivl om, at vi skal bruge noget mere. Nür vi spørger vores salgsfolk, tror de, vi kommer til at mangle økologisk mÌlk i 2017, sü i øjeblikket er vi i fÌrd med at gennemgü salgsprognoserne med en tÌttekam, siger Povl Krogsgaard.

Han oplyser, at Arla aktuelt ikke har en venteliste med potentielle omlÌggere i Danmark, og han tør endnu ikke spü om, hvor mange nye leverandører Arla skal rekruttere for at sikre tilstrÌkkelige mÌngder af mÌlk i de kommende ür.

- Lige nu har vi en god balance, men nür vi netop har hÌvet økotillÌgget med nÌsten 15 øre pr. kilo, er det fordi, vi skal bruge mere mÌlk, og det er ikke bare fem nye leverandører. De fylder jo ikke meget, er det tÌtteste Povl Krogsgaard kommer pü en konkret udmelding om behovet for mere dansk mÌlk.

Han forventer, at Arla er klar til at komme med mere prÌcise tal i løbet af nÌste müned.

- Det har altid vÌret den største udfordring for økologien at skabe en sund balance mellem udbud og efterspørgsel, püpeger Povl Krogsgaard.

Han afviser samtidig de kritikere, som mener, at Arla burde have hĂŚvet prisen noget tidligere, sĂĽ fĂŚrre besluttede at lĂŚgge tilbage til konventionel drift.

- Det er klart. Nür nogen skal have à HUH SHQJH YLO GH DOWLG JHUQH KDYH haft dem tre müneder før, men vi er nødt til at gü efter salgstallene.

I øjeblikket peger de i retning af voksende salg i büde Danmark, Sverige og Tyskland. jb@okologi.dk

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: MÆLK

20. marts 2015 nr. 563

Som led i NaturmÌlks nye eksportstrategi deltog Søren Holm Lucassen fra Uhrenholt i ürets BioFach-messe med masser af økologiske oste, VRP HIWHU SODQHQ VNDO ÀQGH vej til udenlandske kunder.

Den økologiske mÌlkeproducent i gennemsnit Vi har hentet oplysninger om den økologiske mÌlkeproducent hos Danmarks Statistik. Südan ser han/hun ud:

50,6 ĂĽr gammel Arbejder ca. 45 timer om ugen Skylder 28 mio. kr. vĂŚk

Dansk mÌlk og ost er i høj kurs

Privatbilen er ikke ny og prangende, vĂŚrdi: 162.000 kr.

Har 163 køer, der hver yder 8.385 kg mÌlk om üret

Driver 208 ha

Ă˜kologisk mĂŚlkeproduktion

Bedrifter *

500

400

300

20 11 20 12 20 13 20 14 20 15

Mejerierne forventer større indvejQLQJ L nU HQG L GH VHQHVWH ÀUH nU Antallet af mÌlkeproducenter falder imidlertid fortsat støt.

Pü eksportsiden er mejerivarer en vigtig spiller, der ved Danmarks Statistiks seneste opgørelse stod for over halvdelen af eksportvÌrdien.

600

Indvejning, 1000 t

* Prognose, oplyst af mejerierne

Eksport af økologiske fødevarer 2008-2013 mio. kr.

900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2008

2009

2010

Eksport alle fødevarer undt. mejeri

2011

2012

2013

Eksport mejerivarer

Mejeriprodukter udgør over halvdelen af den samlede eksport af økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den økologiske mejeriproduktion er ikke kun motoren i Danmarks økologiske landbrug. Mejeriprodukter udgør ogsü den markant vigtigste kategori, nür det gÌlder eksport af økologiske fødevarer. *HQQHP à HUH nU KDU PHMHULYDUHU udgjort nÌsten halvdelen af den samlede eksport, og da Danmarks Statistik offentliggjorde tallene for udenrigshandlen i 2013, stod mejerierne for hele 55 procent af den samlede eksport pü godt 1,5 mia. kr.

Det svarer til en vÌkst pü 57 pct. i forhold til üret før, og selv om eksporttallene for 2014 endnu ikke er gjort op, er der ikke meget, som peger i retning af, at mejerierne løsner grebet om den førerposition.

Ifølge chefkonsulent Ejvind Pedersen fra Landbrug & Fødevarer skal vi dog ikke forvente den samme eksplosive vÌkst i 2014-tallene.

Han forventer tvÌrtimod, at mejerieksporten lander pü nogenlunde samme niveau som üret før.

- Det skyldes isĂŚr, at verdensmarkedspriserne pĂĽ mĂŚlk faldt meget i sidste halvĂĽr af 2014, siger Ejvind Pedersen.

de tyske naturkostbutikker, og vi mĂĽ fortsat sige nej til nogle, siger Mogens Poulsen.

Thise pü vej tilbage Det er ikke mindst Arlas voksende eksport, som vejer tungt i statistikken. Med datterselskaber og salgskontorer pü de vigtigste nÌrmarkeder afsÌtter Arla en voksende andel af sin økologiske mÌlk uden for Danmark, men ogsü nogle af de øvrige mejerier arbejder pü at blive mindre afhÌngig af hjemmemarkedet.

Thise Mejeri har gennem mange ür vÌret aktiv pü de nÌre eksportmarkeder, men pü grund af knaphed pü mÌlk har selskabet vÌret nødt til at opsige et par store aftaler med kunder i Tyskland og Holland, oplyser Mogens Poulsen, salgsdirektør hos Thise.

- I dag ligger vores eksportandel pĂĽ ca. 15 procent men med kraftig pil opad i bĂĽde Tyskland og Sverige, siger han.

Det er ikke mindst Vesterhavsosten, som er med til at übne døren til udlandet.

- Vi er inde i to tyske kĂŚder og hos to store grossister, der leverer til

Uhrenholt hjÌlper NaturmÌlk Gennem mange ür har NaturmÌlk opbygget en solid base pü hjemmemarkedet med salg til büde detail og foodservice, men det sønderjyske PHMHUL KDU WURGV à HUH IRUV¥J KLGWLO ikke formüet at etablere sig pü eksportmarkedet. Ifølge Nelly Riggelsen, salgs- og marketingschef hos NaturmÌlk, koster det ganske enkelt for mange ressourcer, hvis mejeriet selv skal etablere og vedligeholde kontakten til de udenlandske kunder.

'HUIRU HU RSJDYHQ PHG DW ÀQGH DIsÌtning uden for landets grÌnser ved ürsskiftet blevet lagt i hÌnderne pü det store fynske handelsselskab Uhrenholt.

- De har salgskontorer over det meste af verden, og de har et godt logistisk set-up, som vi kan trĂŚkke pĂĽ, siger Nelly Riggelsen.

Det nye samarbejde begyndte pü verdens største økologimesse, Biofach i Nßrnberg i februar, hvor Søren +ROP /XFDVVHQ IUD 8KUHQKROW ÀN à HUH interessante kontakter.

- Vi har ikke füet konkrete ordrer i hünden, men vi har füet en interessant kontakt til Basic-kÌden i Tyskland, siger Søren Lucassen.

har deres egne økologiske mÌrker.

Derfor har mejeriselskabet arbejdet en del med private label-produktion, men anført af et stort markedsføringsbudget er hovedfokus nu rettet mod at promovere Arla-navnet, og indsatsen begynder at give pote.

- Vi har skabt en stĂŚrk position i Tyskland, hvor vi senest har overbevidst Edeka om, at vi skal listes i

deres butikker, siger Matthias Brune.

Med afsÌt i de tyske forbrugeres store fokus pü dyrevelfÌrd og sundhed forventer han, at det vil vÌre muligt for Arla at øge økologisalget yderligere og udnytte, at ingen af de øvrige spillere pü det tyske marked har hverken muskler eller økologisk mÌlk nok til at konkurrere pü landsplan. jb@okologi.dk

Arla pü fremmarch syd for grÌnsen Verdens største økologiske mejeri vil ogsü vÌre det største nationale økologibrand i Tyskland EKSPORT: Selv om Tyskland er det europÌiske land med den største samlede indvejning af økologisk mÌlk, er det Arla Foods, som er ved at tilkÌmpe sig den mest fremtrÌdende rolle pü det tyske marked for mejerivarer.

Pü et marked domineret af mange mindre, regionale mejerier, udnytter Arla Foods sin position som verdens største økologiske mejeri.

- Vi vil vÌre det fremherskende nationale økologibrand, og det tror jeg ogsü, at vi bliver, siger vice-adm. direktør Povl Krogsgaard, Arla Foods.

Selskabet forventer, at 2015 bliver üret, hvor det for alvor lykkes at fü hul igennem til de største kunder pü det tyske marked, hvor økologien skal vÌre med til at bane vej for Arlas konventionelle mÌrkevarer.

Positiv respons fra kunderne - Det er første gang, at vi pü den müde bruger økologien til at fremme hele Arla-brandet, siger Povl Krogsgaard.

Sidste ür voksede det tyske økosalg - mült pü rüvaremÌngder - med

over 20 pct. til 170 mio. l mÌlk, og vÌksten fortsÌtter i ür. MÌlken stammer büde fra danske og tyske økologer.

Men Arlas tyske marketingdirektør, Matthias Brune, oplever det ikke VRP HQ VWRU XGIRUGULQJ DW à HUH DI Arlas forÌdlede øko-produkter bliver fremstillet pü basis af dansk mÌlk.

- Siden vi lancerede vores eget brand i oktober 2013, har vi fĂĽet en utrolig positiv respons fra kunderne, siger han.

Har skabt stĂŚrk position En af Arlas store udfordringer er derimod, at alle dagligvarekĂŚderne

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: MÆLK

20. marts 2015 nr. 563

Osteriet er mest kendt for rümÌlksosten Rü Hinge. Her stür Mogens Jensen med en rugbrødsformet udgave af rümÌlksosten, som modnes ved 8 grader pü koldlageret.

Den RĂĽ Hinge vender tilbage

Det bobler og syder i de økologiske ostekar, hvor nye specialoste har retning mod kunder i büde indog udland SPECIALOST TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Nye økologiske specialoste popper hvert ür op i køledisken hos landets førende ostebutikker, og et voksende antal bliver produceret i Danmark.

Büde Arla Unika-serien og nye oste fra smü gürdmejerier har de seneste ür bidraget til at løfte ostekategorien. $PPRQLDNOXJWHQ à nU L Q VHQ QnU PDQ EHY JHU VLJ LQG Sn RVWHODJHUHW L Osteriet Hinge, hvor mejerist Mogens Jensen viser rundt mellem stativer med smü og store oste med runde og ÀUNDQWHGH IRUPHU 'H HU DOOH Sn IRUsøgsstadiet, og som en stolt far, der IRUW OOHU RP VLQH E¥UQ EHUHWWHU GHQ 57-ürige mejerist om, hvordan han arbejder med at skabe den rigtige smag og konsistens ved at justere lidt pü opskrifterne, temperatur og lagring.

- En god ost er en ost, som smager af noget. Gennem mange ĂĽr er IRUEUXJHUQH YÂ QQHW WLO DW VSLVH RVWH som ikke smager af ret meget. RĂĽPÂ ONVRVWHQH HU GH PHVW LQWHUHVsante. Her kan man virkelig smage nuancerne fra stalden, siger Mogens Jensen.

Ved almindelig osteproduktion

EOLYHU P ONHQV QDWXUOLJH LQGKROG DI bakterier og vitaminer ødelagt under varmebehandlingen. Han betragter GHW GHUIRU VRP HQ V UOLJ XGIRUGULQJ DW udvikle nogle helt nye oste pü basis af UnP ONHQ VRP EOLYHU SXPSHW GLUHNWH ind i ostekarret fra staldens malkeanO J Sn GHQ DQGHQ VLGH DI Y JJHQ Hinge Afrika – tur retur Efter ti ür pü det afrikanske Fan Milk i Nigeria vendte Mogens Jensen sidste ür tilbage til det mejeri, hvor han i 2001 selv var med til at lancere lanGHWV I¥UVWH ¥NRORJLVNH UnP ONVRVWH RJ KDQ Q\GHU KnQGY UNHW PHG GH levende oste, som ikke altid udvikler sig som forventet.

- Foderet spiller en stor rolle for osten. Der er ingen tvivl om, at godt K¥ JLYHU HQ EHGUH P ON VLJHU 0Rgens Jensen, som har en drøm om at ODYH HQ RVW DI P ON IUD N¥HU GHU HU fordret med lucerneensilage.

Indtil der bliver tale om en egentlig produktion, laver han kun ost af O PÂ ON RP XJHQ PHQ KDQ hĂĽber, at det pĂĽ et tidspunkt kommer op pĂĽ 1.000 l om dagen, sĂĽ der EOLYHU EDVLV IRU DW DQVÂ WWH HQ PHGarbejder.

Vi dyrker sundhed

Optimalt set-up for alle 1nU GX DUEHMGHU PHG UnP ONVRVW er den største udfordring malkehyJLHMQHQ 'HQ HU ODJW L K QGHUQH Sn ODQGPDQG RJ IRUKHQY UHQGH IRUmand for Ă˜kologisk Landsforening, Evald Vestergaard, som grundlagde og stadig ejer mejeriet. I begyndelsen var han selv med til at drive det, men det var for meget bĂĽde at stĂĽ for produktion, salg og logistik, og i dag har han lavet en aftale om, at NaturP ON VWnU IRU GULIWHQ - Det er et optimalt set-up og en god ansvarsfordeling, hvor vi kan WU NNH Sn 1DWXUP ONV VWRUH NQRZKRZ VLJHU (YDOG 9HVWHUJDDUG Han nyder at kunne koncentrere sig om at drive landbruget, mens NaWXUP ON VÂĄUJHU IRU RVWHQH RJ VDOJVarbejdet.

I Urtefarm dyrker, tørrer og forarbejder vi en voluptatur audicillamurter. aut voluptat eoslang rÌkke økologiske De tørrede ursunte nonsed omnihit et accum aut ter sÌlges büdemi, som rene urter men indgür qui untes eatus blandinger alicab ipit, ogsü i forskellige til voloreperbüde dyr og rum nat ipietus, Vel produkeaquo mennesker.

Vi stĂĽrnobisitatio. for at fremstille ter sĂŚlges bĂĽde pĂĽ det id Danske og det tet som voluptatur, oditinum maxim ut EuropĂŚiske marked. eat eat verunt ut fugition rest, omnimint Skal vĂŚre din nye samarbejdspartmaioUrtefarm con perumqu atend tur, oditinum ner nĂĽr det gĂŚlder og sundhed? id maxim ut eat urter eat verunt ut fugition

rest, omnimint maio con perumqu.

�Lad mad vÌre medicin og medicin vÌre maio con perumqu mad,� for büde dyr og mennesker

Sønderskovgürdvej 5 DK-6650 Brørup Tel. +45 5115 1565 www.urtefarm.dk

Flere smü mejerier lancerer i ür nye økologiske specialoste. I øjeblikket arbejGHU PHMHULVW 0RJHQV -HQVHQ PHG à HUH XGJDYHU DI 5n +LQJH PHQ GHW OLOOH PLGWjyske gürdmejeri, som drives af NaturmÌlk, har ogsü andre oste i pibelinen.

1DWXUP ON KDU L IRUYHMHQ VXFFHV med at drive gürdmejeriet Kristiansminde ved Varde, og ogsü mejeriet betragter samarbejdet med Hinge som en optimal løsning for begge parter.

- Vi har styr pĂĽ salg og logistik og KDU W W NRQWDNW WLO HQ VWRU NXQGHSRUtefølje, sĂĽ det er en supergod kombination for begge parter, siger marketingchef Nelly Riggelsen. Ă˜kologi er lig kvalitet Efter hendes vurdering tilfører ostene fra gĂĽrdmejerierne en ekstra diPHQVLRQ L 1DWXUP ONV VRUWLPHQW

“

RĂĽmĂŚlksostene er de mest interessante. Her kan man virkelig smage nuancerne fra stalden MOGENS JENSEN, OSTERIET HINGE

- De har et andet fokus pĂĽ den KnQGYÂ UNVPÂ VVLJH PHWRGH GHU JÂĄU DW GH NDQ ODYH QRJOH PHJHW VSÂ QGHQ-

de ting, som giver os nogle anderledes produkter, siger Nelly Riggelsen.

For at sikre den rigtige smag og NRQVLVWHQV KDU 1DWXUP ON QHGVDW HQ arbejdsgruppe, som løbende smager RVWHQH WLO 'HW VNHU L W W GLDORJ PHG ostegrossist HKI, hvor direktør Poul Larsen er begejstret for udviklingen i den danske osteproduktion.

9L NDQ VOHW LNNH XQGYÂ UH RVWHQH fra de smĂĽ gĂĽrdmejerier, som arbejder med smĂĽ ostekar og har bedre PXOLJKHG IRU DW YÂ UH LQQRYDWLYH VLger Poul Larsen.

HKI har et større sortiment af danske specialoste, og ni ud af ti er økologiske.

- Det handler om, at de producentHU GHU W QNHU K¥M NYDOLWHW DXWRPDWLVN RJVn W QNHU ¥NRORJL VLJHU +., GLUHNtøren, som ofte spiller ping-pong med mejeristerne, som efter hans mening har en tendens til at sende deres nye oste lidt for hurtigt i handlen.

- Her holder jeg lidt i bremsen, sü vi kan sikre os, at ostene har den rigtige smag og karakter, før de forlader mejeriet, siger Poul Larsen.

TEMA: MÆLK

20. marts 2015 nr. 563

De smü mejerier er ogsü tørstige

INDVEJNING AF JAKOB BRANDT Den samlede danske indvejning af økologisk mÌlk faldt i sidste kvartal af 2014, og efter en turbulent periode for den økologiske mejerisektor giver udsigten til det snarlige kvoteophør forhübninger om en bedre balance mellem indvejning og efterspørgsel.

Umiddelbart er tørsten efter mere mÌlk størst hos Thise, som pü kort tid gik fra 80 andelshavere og en indvejning pü over 90 mio. kg mÌlk til aktuelt 67 andelshavere og en indvejning pü ca. 80 mio. kg mÌlk.

Mejerichef Poul Pedersen ser dog Ă HUH SRVLWLYH WHJQ L PDUNHGHW VRP bestyrker ham i troen pĂĽ, at mĂŚlken er pĂĽ vej tilbage til Salling-mejeriet.

- Telefonen har ringet lidt mere HQG L GH VHQHVWH nU RJ YL InU L nU ÀUH nye andelshavere og har kontakt til à HUH PHG KHQEOLN Sn 6DPWLGLJ ser det ud til, at vores nuvÌrende leverandører øger produktionen med 7-8 procent, nür kvoterne ophører, siger Poul Pedersen, som glÌder sig over den positive udvikling.

Han vurderer, at Thise reelt kun mangler 5-6 mio. kg mĂŚlk for at have en sund balance.

De økologiske mejerier ɝ Arla Foods: Andelshavere Indvejning

268.

360 mio. kg.

Éť Thise Mejeri: Andelshavere: Indvejning:

67 80 mio. kg

Éť NaturmĂŚlk: Andelshavere: Indvejning:

32 34 mio. kg

Éť Ă˜llingegaard Leverandører: Indvejning:

8 8-9 mio. kg

ɝ Them Leverandører: Indvejning:

4 8 mio. kg

Ă˜llingegaard kan bruge mere OgsĂĽ Ă˜llingegaard drømmer om mere mĂŚlk. Det lille nordsjĂŚllandVNH PHMHUL KDU JHQQHP Ă HUH nU Y UHW pĂĽ udkig efter nye leverandører, og den situation er der ikke ĂŚndret pĂĽ, oplyser direktør Steen Jespersen.

Mejeriet, som ejes af Solhvervsfonden, indvejer aktuelt 8-9 mio. kg mĂŚlk.

- Mejerimarkedet er meget turbulent, og det er umuligt at forudsige noget som helst, siger direktøren.

(IWHU à HUH nU PHG XQGHUVNXG Sn bundlinjen hüber han, at 2015 bliver üret, hvor der büde bliver bedre balance i økonomien og mellem indvej-

Søvind pĂĽ egne ben (IWHU Ă HUH nUV VNUDQWHQGH GULIW DI mejerierne Ă˜llingegaard og Søvind har Solhvervsfonden valgt at bortforpagte driften af Søvind Mejeri til selskabet Søvind Mejeri Aps. Det nye driftsselskab er ejet af tidligere mejerichef pĂĽ Søvind, Finn Kristensen, og Lars StaunsbĂŚk, direktør pĂĽ Mammen Mejeri.

Med Finn Kristensen som daglig leder vil de sammen forsøge at sÌtte mere skub i produktionen pü det lille østjyske mejeri. Den mest pütrÌngende mission bliver at genetablere produktionen af skimmelost, som

blev indstillet i efterĂĽret.

- Vi skal fortsat lave produkter til Ă˜llingegaard, men vi fĂĽr desuden adgang til Mammens logistik og kundekreds, siger Finn Kristensen efter sit comeback pĂĽ Søvind.

Solhvervsfonden har gennem ĂĽrene pumpet anselige beløb ind i driften, men nu kan fonden koncentrere sig om driften af Ă˜llingegaard.

- Vi er glade for at overdrage driften til sü kompetente personer og dermed styrke osteproduktionen pü Søvind, siger fondens formand Knud Foldschack. jb@okologi.dk

Mange potentielle omlĂŚggere OMLÆGNING: Grøn vĂŚkst konsulent Mads Vinther fra Ă˜kologisk Landsforening forventer ikke, at mejerierne fĂĽr problemer med at Ă€QGH ODQGP QG VRP HU YLOOLJH til at lĂŚgge om, sĂĽ lĂŚnge de er garanteret en afsĂŚtning.

- Nür vi er ude og tilbyde omlÌgningstjek, er to ud af tre mÌlkeproducenter positive over for at lÌgge om til økologi, siger Mads 9LQWKHU VRP JHQQHP à HUH nU KDU rejst rundt i hele landet for at tilbyde gratis omlÌgningstjek.

Der er udsigt til øget indvejning, nür mÌlkekvoterne forsvinder til forüret, sü reelt mangler Thise Mejeri kun 5-6 mio. kg mÌlk.

Foto: Thise Mejeri ning og efterspørgsel.

Derfor ser han gerne et par nye leverandører banke pü døren. Det gÌlder ogsü hos NaturmÌlk.

NaturmÌlk holder døren pü klem - Lige nu har vi den mÌlk, vi skal bruge, men vi er nødt til hele tiden at tÌnke langsigtet. Vi er i tÌt dialog med landmÌndene, og vi forsøger altid at holde døren üben, hvis nogen henvender sig, siger mejerichef Leif

Friis Jørgensen.

Som en lille spiller oplever han, at mejeriet er meget følsomt over for udsving i mÌlkeprisen, sü det er altafgørende hele tiden at afkode, hvad der sker i markedet.

Leif Friis Jørgensen pointerer i den forbindelse, at NaturmÌlk ikke følger en traditionel vÌkststrategi men arbejder ud fra en ’vÌrdivÌkststrategi’, som skal sikre en rolig vÌkst, hvor alle kan følge med.

EU: Mens stjernekokke og forbrugere i voksende tal efterspørger upasteuriseret mÌlk, sü advarer EU nu mod at lempe for salget af den rü, ubehandlede mÌlk.

Det EuropÌiske Center for Fødevaresikkerhed stür bag en rapport, hvoraf det fremgür, at det stadig bør frarüdes at drikke ubehandlet mÌlk. Rapporten anslür, at der i ürene fra 2007 til 2013 har vÌret 27 udbrud af sygdomme, som kan relateres til indtagelse af rü-mÌlk.

Herhjemme fastholder Fødevarestyrelsen, at risikoen ved ikke at behandle mÌlken stadig er alt for stor. Der er derfor ikke tiltag pü vej, som kan lempe reglerne for stalddørssalg af rü-mÌlk i Danmark.

GrÌnsen for det ugentlige stalddørssalg vil derfor ogsü fremover vÌre ved 70 l om ugen.

t . es ..

M ĂŚlk m

Mejerichef Finn Kristensen har overtaget driften af Søvind Mejeri via Søvind ApS, som han ejer sammen med Lars StaunsbÌk.

11

EU advarer mod rĂĽmĂŚlk

DSV Frø Danmark % S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsv froe.dk w butik.hunsballe.dk

Landets økologiske mejerier har kurs mod en tÌttere balance, men døren er üben for nye leverandører

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜g foderoptagelsen med

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ür forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

12

ØKOLOGI & ERHVERV

TEMA: MÆLK

20. marts 2015 nr. 563

Omlagt på bare ni måneder Fra Michael Bisgård køber ejendommen, til han leverer den første mælk, går der kun ni måneder.

Hurtigere kan det næppe gøres Med en hel tom gård som udgangspunkt har Michael Bisgårds helt store udfordring været hvor hurtigt, han kunne stable en økologisk mælkeproduktion på benene og begynde at få penge i kassen. Uden dyr, uden omlagte marker og uden mælkekvote skulle alt planlægges ned til mindste detalje for ikke at snuble i de økologiske regler.

Uden kvote er 1. april den tidligst mulige dato for mælkeleverance. Det blev derfor pejlemærket i planlægningen.

Køer på omlægningsgræs Michael Bisgård overtog gården 1. juli 2014, og herfra begyndte eftersøgningen på jerseykvier til besætningen. De 230 kælvekvier, der nu står i stalden, er købt i 16 forskellige besætninger.

1. juli er også markernes omlægningsdato. Det betyder, at Michael Bisgård efter 1. juli i år kan høste omlægningsfoder, som må indgå i foderrationen med 100 procent. Men

fra 1. april til 1. juli skal der tænkes utraditionelt. Kløvergræsmarkerne må gerne anvendes, men foderet herfra må kun udgøre op til 20 procent af den daglige ration. Den undtagelse får han brug for, når køerne skal på græs fra sidst i april til 1. juli hvor afgræsningen kan komme til at udgøre en større andel af fodringen.

Får hjælp til projektet - Det er en hurtig omlægning, og vi kan også kun gøre det, fordi vi får hjælp af andre, siger Michael.

Lige nu kører en lastbil til gården med økologisk kløvergræsensilage fra en økolog 45 km væk. Heldigvis har det ikke været svært at købe grovfoder i år, og Michael Bisgård samarbejder med en økologisk planteavler i området og sin far, der selv er økologisk mælkeproducent og har grovfoder i overskud. Det er også hos ham, kvier, der kælver inden 1. april, opstaldes og malkes. kmn@okologi.dk

Omlægningsregler Normalt tager det to år at omlægge en ejendom, men vil man gøre det hurtigere som på Hagens Mølle, er de væsentligste regler: ɻ ɻ ɻ ɻ

Indsætning af ikke-økologiske dyr må ske ved etablering af ny besætning Omlægning af dyr til mælkeproduktion: 6 måneder Afgrøder høstet 12 mdr. efter omlægningsdatoen må indgå i foderrationen med op til 100 pct.

Kløvergræs fra første omlægningsår må indgå med op til 20 pct.

Strøelsen ligger oven på de gamle madrasser og består af en blanding af snittet halm, kalk og vand.

Michael Bisgård er vokset op med DH-køer men har valgt at opbygge en jerseybesætning. Sengebåsene var nemlig ikke lange n valgte en af de store racer.

Michael tror på mælke Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april, er Michael Bisgård klar til at levere. 230 økologiske kælvekvier står og tripper i startboksen på Hagens Mølle ved Skive

OMLÆGNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Med sine blot 26 år er Michael Bisgård et særsyn i økologernes rækker.

Han er ung, han er nyetableret på egen gård, og han vil være mælkeproducent.

Og det bliver han om et par uger, når vi runder 1. april, og mælkekvoterne forsvinder.

Montører går ganske vist stadig og skruer på malkestalden, men ikke længe endnu, så Thises tankbil kan snart hente den første jerseymælk på Hagens Mølle ved Skive.

- Ko- og kalvestald bliver klar; så må drivveje og hegning ordnes bagefter, konstaterer Michael Bisgård, som også har gang i byggeriet af nogle enorme plansiloer for enden af stalden.

Derinde går de 232 kælvekvier,

som malkebesætningen skal etableres på. Alene i april kælver 130 kvier – resten følger hurtigt efter, så der bliver masser at se til for Michael og fodermesteren Bjørn, når kalvestalden fyldes af nyfødte, og de mange unge køer skal malkes til.

Det sjoveste arbejde Michael Bisgård glæder sig.

- Jeg arbejder meget, men det er det sjoveste arbejde, jeg nogensinde har haft, smiler den hurtigsnakkende unge økolog.

Bag sig har han en uddannelse som agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole og en opvækst på et økologisk kvægbrug 15 km fra Hagens Mølle.

- Jeg tror på den økologiske mælkeproduktion, men man skal have respekt for omkostningerne. Jeg har valgt en low cost strategi, og jeg bygger det op, så det er simpelt at passe, siger Michael Bisgård, der havde en stor opsparing med sig, da han købte Hagens Mølle med 66 ha af kreditforeningen, efter den havde stået tom siden efteråret 2013.

En ribbet gård Gården var tom, ribbet for alt bortset fra en punkteret trillebør og gammel gylle, der stod op til staldgulvet. Ingen dyr. Ingen maskiner. Ingenting.

- Det tog en måned at gøre rent og rydde op alene i kostalden. Gyllen skulle røres op, der skulle vand i, og samtidig virkede pumpen ikke.

Alt inventar blev pillet ned og sat op igen med nye bolte. Sengebøjlerne blev rykket sammen, så de passer til jerseykøer, husene til malkerobotter blev fjernet, og vi har sat en traditionel 2x12 malkestald ind, fortæller Michael Bisgård om projektet, som blev skudt i gang med overtagelsen af gården 1. juli.

Lejerne i sengebåsene blev i øvrigt også ændret. Der lå nogle slidte, gamle madrasser, som Michael Bisgård ikke var sikker på, var det rigtige. Han endte i stedet med at lave halmkummer.

- Vi har sat en bagkant på og fylder op med snittet halm, vand og kalk, som vi blander i fuldfodervognen.

Det giver en dejlig madras at ligge på, og blandingen gør, at halmen lettere bliver i kummerne, forklarer han.

Siden har han lejet jord, så han i dag driver 205 ha, og købt kvier ind. Det sidste var sværere end det første. Kvier har et halvt års omlægningstid, før de kan levere økologisk mælk, så alle kvier købt efter 1. oktober skulle være økologiske. Hvis nogle få omlægningskvier kælver før, oplægningsperioden er gået, skal de derfor malkes fra.

TEMA: MÆLK

20. marts 2015 nr. 563

Hagens Mølle Michael og Lene Bisgürd, der er sygeplejerske, overtog Hagens Mølle 1. juli 2014 og gik straks i gang med omlÌgningen. Markdriften er udliciteret. ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Overtager Hagens Mølle 1/7 2014 Ejer 66 ha og lejer 140 ha 100 ha kan afgrÌsses Mül: 220 malkekøer Leverer mÌlk fra 1. april Mejeri: Thise SÌsonkÌlvning Sengebüsestald fra 1999 Malkestald 2x12 Investering efter køb: ca.

7,5 mio. kr.

Markplan 2015 45 ha ÌrtehelsÌd 38 ha byghelsÌd 25 ha vinterrug 72 ha kløvergrÌs 25 ha vedv. grÌs Maskinpark ɝ Traktor ɝ MinilÌsser ɝ Fuldfodervogn ɝ Tipvogn til møg

Arla vender økonomien

13

Linkogas gür økologisk

Ă˜KOLOGI-TILLÆG: De senere ĂĽr har økologiske mĂŚlkeproducenter ikke tjent mere end konventionelle.

Med Arlas forhøjelse af økologitillÌgget fra marts, genvinder økologerne det tidligere forspring gynder sü smüt at tikke ind, men mÌngden af afsluttede økologiske regnskaber er endnu for begrÌnset til, at driftsøkonomerne i SEGES tør melde ud om resultatet.

- Usikkerheden er alt for stor pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt, siger William Schaar Andersen.

DRIFTSRESULTAT: Arlas 15-øre til sine økologiske leverandører giver et tiltrÌngt løft til økonomien i mÌlkeproduktionen. Pü en gennemsnitsbedrift med 150 køer og en ydelse pü 8500 kg mÌlk betyder forhøjelsen af tillÌgget 190.000 kr. ekstra til landmanden pü ürsbasis. Det er meget tÌt pü den forskel i indtjeningen, som økologer og konventionelle historisk har haft, men som siden 2013 er blevet Ìdt op af andre omkostninger. Med Arla som den absolut største aftager af økologisk mÌlk für opskrivningen af tillÌgget betydning for hele branchens resultat.

Den bliver da ogsĂĽ mødt med tilfredshed langt uden for Arlas egne rĂŚkker. SĂĽledes var der ros til Arla fra et samlet mĂŚlkeudvalg i Ă˜kologisk Landsforening, da det holdt sit ĂĽrsmøde i begyndelsen af marts.

De første 2014-regnskaber be-

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

2015 gür i nul SEGES’ seneste kvartalsprognose er fra december, og den er lavet før Arla hÌvede økologitillÌgget. Ifølge den ender mÌlkeproducenter med 80160 køer med et resultat omkring en halv million kr. Prognosen for 2015 er noget mere dyster med et minus pü 148.000 kr. Arlas forhøjelse, der trüdte i kraft her i marts, gør dog, at de økologiske producenter kan redde sig i land med et 0-resultat. kmn@okologi.dk

BIOGAS: Biogasselskabet Linkogas ved Rødding er tÌt pü en aftale med 25-30 økologer om at levere biomasse til anlÌgget.

Falder aftalen pü plads, skal der i 2016 bygges en økologisk linje pü det 25 ür gamle anlÌg, skriver Jyske Vestkysten.

En separat økologisk linje vil vÌre en milepÌl for dansk økologisk biogas, som fortsat har et egentligt gennembrud til gode.

Gener efter yverbetÌndelse VELFÆRD: Almindeligvis betragtes køer med yverbetÌndelse som raske, nür mÌlken efter behandling igen kan leveres til mejeriet. En ny undersøgelse foretaget pü Danmarks KvÌgforskningscenter viser imidlertid, at køerne er püvirket i vÌsentlig lÌngere tid efter behandling, end man hidtil har troet.

Ifølge Ny KvÌg Forskning ligger køerne mindre ned end raske, og 10 dage efter behandling er der fortsat forskel. Det rejser spørgsmület, om yverbetÌndelse burde udløse ophold i sygeboks med blødt underlag.

nok til at opfylde fremtidige krav, hvis han

eproduktion - Men nür vi für kalve, für vi ogsü brug for mÌlk, og vi mü gerne fodre omlÌgningsmÌlken op, lyder Michael Bisgürds løsning pü det problem.

GÌldsforskrÌkket Michael Bisgürd kalder sig selv büde teknologi- og gÌldsforskrÌkket. De to forskrÌkkelser gür hünd i hünd i opbygningen af Hagens Mølle. Løsningerne er teknologisk enkle, og dermed er omkostningerne heller ikke unødvendigt store. Valget af traditionel malkestald frem for robotter er Êt eksempel pü dette. MÌlkemülere investerer han ikke i, for ’vi vil forsøge at holde øje med køerne med øjne og hÌnder’, som han formulerer det.

SÌsonkÌlvning er et andet eksempel. At alle kvier kÌlver de nÌste par müneder er selvfølgelig praktisk for hurtigst muligt at komme i gang med at levere mÌlk, men sÌsonkÌlvning er ogsü meningen pü lÌngere sigt, hvor køerne skal kÌlve i maj-juni.

- Sü udnytter vi afgrÌsningen maksimalt med billigt protein, og vi starter dem op pü det foder, de skal fortsÌtte pü hen over sommeren. De für ikke et foderskift i den første del af laktationen, forklarer Michael Bisgürd.

- Desuden kan køerne kÌlve ude.

Vi har ikke bygget kÌlvningsbokse men laver en gold- og kÌlvningsfold pü 3,5 ha i stedet, tilføjer han.

Udvikling i driftsresultat 80-160 køer

Laktosefri vokser

Siden 2013 har økologisk mÌlk ikke vÌret en bedre forretning end konventionel. Med Arlas forhøjelse af tillÌgget med 14,9 øre rykker økologerne nu en smule fra. Prognosen for 2015 gür i 0, men i 2016 er der igen penge at tjene pü mÌlk, forudser Seges’ decemberprognose, som pü dette punkt dog er meget usikker. * = prognose 1000 kr.

600 400

Sover godt om natten Ă˜konomisk har det vĂŚret en stor mundfuld at købe gĂĽrd og dyr uden at have en mĂŚlkeproduktion at betale med, men det har ikke vĂŚret et SUREOHP DW Ă€QGH HQ EDQN GHU YLOOH Ă€QDQVLHUH HWDEOHULQJHQ Michael BisgĂĽrd erkender, at ejendommen er ’skĂŚv’, nĂĽr pengene primĂŚrt er investeret i dyr frem for jord og bygninger.

- Men nür man som jeg kan leje jord, er det en god müde at komme i gang pü. De investerede penge skal give størst muligt afkast, og jeg vil ikke eje en masse jord, før jeg har rüd til det, siger han.

Han er indstillet pü et par hürde opstartsür, men ifølge budgetterne vil det ikke vare lÌnge, før driften giver overskud.

- Jeg sover godt om natten. Vores nulpunktspris ligger betydeligt under gennemsnittet, siger han og kan i tilgift glÌde sig over, at mÌlkeprisen lige nu er højere end forventet.

- SĂĽ mĂĽske gĂĽr det ligefrem bedre, end vi har budgetteret, smiler han.

200 0 -200

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014*

2015* 2016*

-400 -600 -800 Konv.

Ă˜kol.

Ă˜kol. m. Arla-tillĂŚg

Kilde: Videncentret for Landbrug, bearbejdet af Ă˜&E

Kalves velfÌrd under lup PROJEKT: Det kommende ür sÌtter forskere ved AU fokus pü diarrÊ og dødelighed hos kalve Pü papiret har økologiske kalve det godt. De für mÌlk i tre müneder, für lov at gü sammen med andre kalve, sü de kan lege og udvikle social adfÌrd, og de kommer pü grÌs om sommeren. Alligevel – eller müske pü grund af dette – er dødeligheden højere hos økologiske end konventionelle kalve. Nu skal ürsagerne

ÀQGHV I et projekt om kalvevelfÌrd vil forskerne vurdere dyrevelfÌrden i januar-marts og juni-august i 30 økologiske og 30 konventionelle malkekvÌgsbesÌtninger. Desuden indsamler de data om dødelighed og medicinforbrug i alle 60 besÌtninger for 2014 og 2015.

0nOHW HU DW ÀQGH XG DI KYRU RJ hvordan man kan forbedre velfÌrden for de økologiske kalve i deres første halve leveür, skriver DCA i et nyhedsbrev. kmn@okologi.dk

LAKTOSEFRI: Efterspørgslen pü laktosefri mÌlkeprodukter vokser og vokser, og der kommer hele tiden nye produkter til, ligesom à HUH RJ à HUH PHMHULHU EHJ\QGHU DW producere mÌlkeprodukter, hvorfra laktiosen er blevet fjernet.

Intet tyder pü, at markedet bliver mÌttet de første mange ür. I Sverige købte forbrugerne i 2013 til sammen 87.000 ton laktosefri produkter. Samme ür købte de danske forbrugere kun 3.400 ton.

Skulle det lykkes danskerne en dag at matche svenskerne pü salget af laktosefri mÌlk, sü er der stadig tale om et lille marked. , I¥OJH 0HMHULÀUHQLQJHQV EODG 0Hjeri, blev der i solgt 4,6 mio. kg mÌlkesubstitutter mellem 2012 og 2013. Til sammenligning blev der i samme periode solgt 505 mio. liter mÌlk. Mejerierme anser alligevel markedet for vigtigt, fordi der er tale om nye kunder, som tidligere købte vegetabilske drikkeprodukter som mandel-, soja- eller risdrik.

I Coops Irma-butikker vokser salget af de laktosefri produkter ogsĂĽ, men mersalget resulterer ikke i en negativ pĂĽvirkning pĂĽ udviklingen i markedet for de vegetabilske laktosefri produkter, tvĂŚrtimod kan Irma spore en stigning som til dels skyldes et højere fokus pĂĽ laktosefri mĂŚlk, oplyser Irma til Ă˜kologi & Erhverv.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: MÆLK

20. marts 2015 nr. 563

GedemÌlk er ingen guldgrube Skyr-salget eksploderer SYRNET: Salget af økologisk skyr har udviklet sig eksplosivt over de seneste ür, oplyser büde Arla og Thise. Hos sidstnÌvnte har Skyr overhalet yoghurtkategorien.

Skyr i mange smagsvarianter bliver brugt i et utal af sammenhÌnge af isÌr de unge proteinhungrende og meget sundhedsorienterede forbrugere. Det er hovedürsagen til, at Thise i dag bruger mere mÌlk pü skyr-produkter end pü yoghurt. Mejeriet har netop investeret 20 mio. kr. i nyt procesudstyr og ansat yderligere 18 medarbejdere til at fremstille og pakke det syrnede produkt. I øjeblikket fremstiller mejeriet 10 mio. kg skyr om üret.

Salgsdirektør Mogens Poulsen komprimerer ürsager til skyrens sejrsgang i tre ord: Det nordiske N¥NNHQ ÀWQHVV RJ VODQNHNXUH

Arla er verdens største økologiske mejeri MEJERI: Samlet er den økologiske produktion i USA verdens største med 1,4 mia. kg mÌlk i 2014, men det rokker ikke ved, at Arla Foods er verdens største økologiske mejeri med en indvejning pü 817 mio. kilo.

Det fremgür af en opgørelse, som Landbrug & Fødevarer har lavet.

Nummer to pĂĽ listen er amerikanske Organic Valley som estimeret indvejede 700 mio. kilo.

Tredjepladsen tilfalder ligeledes amerikanske, Horizon Organic, som sidste ĂĽr modtog 410 mio. kg mĂŚlk.

Franske Lactalis indtager fjerdepladsen for en indvejning pü et sted mellem 200 og 250 mio. kg mÌlk. Den samlede franske økologiske mÌlkeproduktion udgjorde sidste ür 531 millioner kg mÌlk, og alene i 2014 voksede produktionen med 7,7 pct.

Det østrigske mejeri Berglandmilch bliver femmer pü listen med en indvejning pü 230 mio. kg mÌlk.

GedemĂŚlk er en sĂĽrbar niche med fĂĽ producenter og svingende efterspørgsel. Det er en udfordring NICHE AF NILS WĂœRTZENFELD

Produktion af økologiske gedemÌlksprodukter er ikke kun et begrÌnset foretagende, men ogsü en produktion, der hele tiden mü indrette sig pü nye udfordringer. En af de tilbagevendende af slagsen har i ürevis vÌret det store arbejde, der er forbundet med at producere mÌlken, og det har füet konsekvenser IRU à HUH JHGHODQGEUXJ FÌrre geder Tebstrup Gedeosteri ved Skanderborg solgte i 2012 sine økologiske geder til en anden producent, og samme ür mütte en stor gedeproducent ved SkÌrbÌk erklÌre sig fallit og sÌlge sine op mod 800 geder. For nylig mütte ogsü Knuthenlund pü Lolland vinke farvel til sin brÌgende besÌtning, da man ikke kunne afsÌtte kødet. Dette har betydet et fald i antallet af økologiske malkegeder fra 2763 i 2012 til kun 1816 i 2013.

Tebstrup mangler mĂŚlk Konsekvensen er lige nu, at Tebstrup Gedeosteri mangler mĂŚlk.

- I øjeblikket kan vi kun udbyde to produkter – en skÌre- og en friskost.

'HW VN\OGHV DW YL EHĂ€QGHU RV L HQ meget lille branche, der hele tiden stĂĽr over for udfordringer. Ser man

pü landbruget generelt, er mange mÌlkeproducenter presset, og da gedemÌlk er en nicheproduktion, betyder det, at vi stür over for endnu à HUH IDNWRUHU GHU SnYLUNHU RP GHW kan løbe rundt, forklarer Dorthe Sørensen.

Kvalitet koster PĂĽ Lille RaneladegĂĽrd ved Ebeltoft og Ă˜selund Gedeosteri ved Varde er billedet mere positivt, da begge EHGULIWHU IRU WLGHQ KDU HQ Ă€Q RPV Wning af deres gedemĂŚlksprodukter.

Hos Ă˜selund understreger Barbara Sønderby dog, at branchen gĂĽr op og ned.

- Før jul sü det fantastisk ud, men lige nu oplever vi et dyk. Südan er vil-

kürene, nür der er tale om en nicheproduktion. Tingene gür langsomt, og selvom vi mÌrker en efterspørgsel, er den ikke overvÌldende. Kunderne vil gerne have kvalitetsvarer til discountpriser, og det er svÌrt for os at tilbyde det sidste, siger Barbara Sønderby.

Pü Tebstrup Gedeosteri vurderer Dorthe Sørensen, at gedeosteproduktion nÌppe bliver nogen guldgrube, da markedet svinger meget.

- De steder, hvor der produceres gedemĂŚlk, skal der ligeledes godt management og landmandsskab til, og man skal have lyst til at drive en nicheproduktion for at fĂĽ en tilstrĂŚkkelig produktion ud af gederne.

Malkegeder Bestanden af malkegeder er siden 2012 güet betydeligt ned ifølge NaturErhvervstyrelsens registreringer.

3000

2000

1000

0

2010 2011 2012 2013

Kendt praksis – ukendt risiko To ud af tre økologiske mÌlkeproducenter fodrer kalve med mÌlken fra køer, der er behandlet med antibiotika. Om denne praksis, der er udbredt i hele kvÌgbruget, kan føre til resistens, er der ingen, der ved ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN

Thise pü BioFach i Kina EKSPORT: Selv om Thise Mejeri aktuelt ikke svømmer rundt i overskudsmÌlk, deltager det jyske mejeri med en stand pü BioFach i Kina i sidste uge af maj. Pü lÌngere sigt er det ambitionen at udbygge Thises spÌde salg af UHT-mÌlk til Kina og supplere det med eksport af ost.

En af udfordringerne ved at producere gedemÌlk er at kødet ikke er en efterspurgt vare. Foto: Karen Munk Nielsen

Det er helt almindelig praksis at fodre kalve med mĂŚlk, der ikke mĂĽ leveres til mejeriet, fordi koen f.eks. er behandlet med antibiotika. I besĂŚtninger med mange sĂĽdanne behandlinger risikerer kalvene en langvarig pĂĽvirkning med ganske smĂĽ restkoncentrationer af antibiotika.

Om det püvirker kalvens tarmsystem og for eksempel øger risikoen

for at udvikle resistente bakterier, er der ingen af de eksperter, Ă˜&E har talt med, der ved.

Professor Karl Pedersen, DTU VeterinÌrinstituttet, vurderer umiddelbart, at mÌlkeproducenternes praksis ikke giver anledning til resistensudvikling pga. meget lave koncentrationer, men han har ingen konkrete undersøgelser at hÌnge denne vurdering op pü.

Han pĂĽpeger, at resistensudvikling i husdyrbruget generelt er underbelyst. Fokus ligger pĂĽ overvĂĽgning af problemer relateret til zoonoser, dvs. sygdomme der smitter fra dyr til mennesker, men ikke resistensudvikling generelt hos husdyrene.

SvÌre anbefalinger DyrlÌge Henrik LÌssøe Martin, SEGES, peger pü, at det er vanskeligt at komme med klare anbefalinger til landmÌndene om framalket mÌlk.

- Det er ikke tilladt at fodre med antibiotika-holdigt foder, men det kan vĂŚre svĂŚrt at svare pĂĽ, prĂŚcis

hvornür mÌlken er fri for antibiotika, efter at koen er behandlet. Forskellige antibiotika nedbrydes i forskellig hastighed afhÌngigt af dosis og det enkelte behandlede dyr. Optimalt bør man afvente udløbet af tilbageholdelsestiden, inden mÌlken anvendes til kalvene, men i mange tilfÌlde vil indholdet af antibiotika dog vÌre forsvindende lavt inden da.

Den første mÌlk kasseres Det er Henrik LÌssøe Martins indtryk, at mÌlkeproducenter er opmÌrksomme pü problemet og typisk kasserer de første udmalkninger efter behandling.

Det er ogsĂĽ det billede, der tegner sig i en frisk spørgeskemaundersøgelse, som Ă˜kologi & Erhverv har foretaget blandt 143 mĂŚlkeproducenter. 64 har besvaret spørgsmĂĽlet om anvendelse af framalket mĂŚlk.

To tredjedele anvender altid, ofte eller jÌvnligt mÌlk fra antibiotikabehandlede køer men kasserer typisk mÌlken de første Êt til to døgn efter

behandling. En enkelt venter til efter udløb af normal tilbageholdelsesfrist.

20 pct. anvender sjÌldent mÌlk fra behandlede køer og 16 pct. gør det aldrig.

Der bliver anvendt markant mindre antibiotika i økologiske besÌtninger end i konventionelle. Behandlingsindekset er ca. det halve.

Framalket mĂŚlk Ă˜kologiske mĂŚlkeproducenter har besvaret dette spørgsmĂĽl: I hvilket omfang anvender du tilbageholdt mĂŚlk fra antibiotikabehandlede køer til kalvefodring?

Pct. Altid 34 Ofte 22 JĂŚvnligt 8 SjĂŚldent 20 Aldrig 16

20. marts 2015 nr. 563

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF BIRGITTE K HĂ˜YER, JYSK Ă˜KOLOGI

KALVE PÅ GRÆS I skrivende stund skinner den spÌde marts-sol forsigtigt med lovning pü, at nu kommer forüret snart med grÌsvÌkst og planlÌgningen af den kommende afgrÌsningssÌson. Og afgrÌsningen til køerne er der styr pü.

Men hvad med kalvene? For de bliver oftest glemt, mest fordi de jo bare skal ud pü den samme mark, som de var sidste ür. Marken, der ligger med god udsigt fra stuehuset og let adgang med tilskudsfoder. Men dette er den perfekte opskrift Nür kalve til at smitte dyrene med bliver grÌsmarksparasitter. lukket ud For at fü succes med de første gang, skal man smü kalve pü grÌs, er der huske, at disse kalve nogle ting, man skal vÌre opmÌrksomme pü – rene kun lige har lÌrt at marker, rigeligt udbud og Ìde og omsÌtte grov1. og 2. ürs grÌssere.

“

foder, og at det derfor er et stort chok for vommen med et helt nyt fodermiddel.

Nür afgrÌsningssÌsonen starter, er marken ren, hvis der ikke har vÌret grÌssende dyr pü den üret før. Ved 15. juni GHÀQHUHV HQ UHQ PDUN ved ikke at have haft dyr i indevÌrende sÌson. Dette er vigtigt at huske, da man ellers udsÌtter sine smü kalve for unødigt pres. IsÌr oocysterne, som forürsager coccidiose, er utroligt modstandsdygtige og overlever snildt vinteren.

De har dog svÌrt ved at overleve UV-strüling fra solen og dør derfor, nür marken bliver slÌttet gentagende gange, og de bliver udsat for lyset. Sü vidt det er muligt, skal 1. ürs grÌssere derfor altid pü en ren mark, og skifte til en ny mark ca. 15. juni. 2. ürs grÌssere har udviklet immunitet IRU GH à HVWH SDUDVLWWHU OXQJHRUP XQGWDJHW nUHW I¥U RJ NDQ hündterer et større smittepres. Men fordi de har vÌret ude tidligere, kan de ogsü vÌre raske smittebÌrere, og man skal derfor ikke lukke 1. ürs og 2. ürs grÌssere sammen.

Nür kalve bliver lukket ud første gang, skal man huske, at disse kalve kun lige har lÌrt at Ìde og omsÌtte grovfoder, og at det derfor er et stort chok for vommen med et helt nyt fodermiddel. Samtidig skal kalven vende sig til helt nye omgivelser, og det er derfor vigtig, at det gøres sü let for den som muligt. Sørg altid for, at den kan Ìde sig mÌt i det grovfoder, den har füet pü stald. Derved sikres den bedste overgang. Kalven vil helt sikkert begynde at grÌsse hurtigt, da grÌsset har en god smagbarhed. Og er der rigeligt udbud, vÌlger den ogsü det, der er bedst for den. Er der sparsomt udbud, vil den grÌsse tÌttere pü klatterne, og derved tÌttere pü smittekilderne.

En af lucernes fordele er dens tørkefølsomhed, der her er illustreret med et billede fra 2013. I kløvergrÌsmarkens urtestriber gror lucernen llystigt, mens alt andet er tørkeramt.

Lucernefrøene er økologiske DLF lancerer i ür økologiske frø af lucerne dyrket i Danmark. Det er et skridt i den rigtige retning, men prisen kan holde nogle fra at dyrke den SÅSÆD: For første gang nogensinde er der i ür økologisk udsÌd af lucerne i frødatabasen. Det er DLF Trifolium, der lancerer frø af sorten Creno, som er en hovedsort pü omrüdet. Og salget gür foreløbigt rimeligt godt, lyder det fra salgschef Jørn Lund Kristiansen, som dog ikke løber tør for frø foreløbig. Der er pü nuvÌrende tidspunkt solgt et par ton, hvilket er knapt halvdelen af beholdningen.

Frøene har vÌret undervejs et stykke tid. De første blev dyrket pü Lolland i 2013 og resten pü SjÌlland i 2014. DLF valgte dog ikke at sende dem pü markedet sidste ür.

- Vi havde 2-3 ton, men dokumentatioQHQ IRU VSLUHHYQHQ ÀN YL I¥UVW L PDUWV Vn vi syntes ikke, det var rimeligt, nür salget af frø allerede var i gang, forklarer Jørn Lund Kristiansen.

Fra 60 til 100 kr./kg 0HQ QX HU GH KHU RJ PHG NYDOLÀFHUHGH økologiske frø i databasen skal økologerne benytte udsÌden. En af konsekvenserne er, at prisen for at etablere en hektar lucerne i ür bliver noget højere end de foregüende ür.

Konventionel lucerne koster omkring 60 kr./kg, mens den økologiske handles til omkring 100 kr./kg. Et betragteligt

hop opad, nür man tager i betragtning, at der skal 25-30 kg frø til en hektar lucerne. Men omvendt ikke dyrere end rødog hvidkløverfrø. I DLF er man da ogsü spÌndt pü, om prisen vil püvirke lysten til at dyrke økologisk lucerne.

For dyrt En af dem, der mener, det vil ske, er økologikonsulent Carsten Sørensen, Ă˜kologikonsulenten, der primĂŚrt har kunder i det sydjyske.

Jeg oplever, at landmÌnd, der i en ürrÌkke har dyrket lucerne, tager den af markplanen. Det er en skam, for det er en afgrøde med mange gode egenskaber, men 2.500-3.000 kr./ha er for meget, nür man kan etablere kløvergrÌs for det

Lucerneareal Arealet med økologisk lucerne til slÌt er dalende. Foruden lucerne i renbestand indgür lucerne ogsü i grÌsblandinger pü et areal svarende til slÌtarealet. ha 1000 800 600 400 200 0 2010 2011 2012

2013

halve, siger Carsten Sørensen, der vurderer, at en konkurrencedygtig pris pü lucernefrø vil ligge omkring 75 kr./kg.

Bestøvning er en udfordring I Ă˜kologisk Landsforening hilser planteavlskonsulent Sven Hermansen de nye frø velkommen. Han ser ogsĂĽ en udfordring i prisen.

- Men det er et fremskridt, fordi vi gerne vil bruge økologiske frø til økologiske afgrøder, og det er positivt, at der nu er en ny frøafgrøde, som kan dyrkes i Danmark, siger han.

Og det er da ogsü ganske rigtigt, at frøene nu to ür i trÌk er blevet dyrket pü dansk grund. Normalt lÌgger Frankrig og andre sydligere lande jord til frøproduktionen.

Ifølge avlschef i DLF, Birthe KjÌrsgaard blev der i 2014 høstet 240 kg/ha i renvare med 95 pct. spireevne, hvilket KXQ ÀQGHU DEVROXW WLOIUHGVVWLOOHQGH - Men det var ogsü et godt ür. Vi har prøvet tidligere uden held, og vejret har stor betydning for resultatet, siger hun.

En af de vÌsentlige udfordringer er lucernens afhÌngighed af insektbestøvning. Sydpü bruger man bladskÌrerbier, PHQ GH ÀQGHV LNNH Sn YRUH EUHGGHJUDGHU - I 2014 blev frøene dyrket hos en avler, der gennem en ürrÌkke har dyrket hvid- og rødkløver, og det kan müske have en positiv betydning for bestanden af humlebier og andre vilde bier i omrüdet, siger Birthe KjÌrsgaard.

Honningbier kan nemlig ikke gøre det helt store i lucerne, hvis blomster har et langt kronrør. kmn@okologi.dk

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Slagtesvin inkl. alle tillĂŚg 26 kr.

25 24 23 22 21

Uge 39

Uge 12

Noteringen

X

Friland A/S giver i uge 12 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 12: 10,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 12: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 863,89 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,67 kr. 25-30 kg: 15,83 kr. 30-40 kg: 12,78 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 12: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 5,00 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,00 kr./kg. Køer: 4,00 kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Ă˜kologi skal levere klima og natur Ă˜kologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Ă˜kologisk Landsforening lancerede først pĂĽ mĂĽneden. FĂŚlles er, at alle skal bidrage

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 12: 9,20 kr.

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

20. marts 2015 nr. 563

REGLER AF KAREN MUNK NIELSEN

Krav om efterafgrøder eller grĂŚsmarker, der binder kulstof i jorden og minimum ĂŠt naturelement pr. 5 ha mark - det er hovedpunkterne i to forslag fra Ă˜kologisk Landsforening, der kan sikre, at økologi er lig med en indsats for klima og natur. SĂĽdan er det nemlig ikke nu. Principielt skal økologien bl.a. bevare og styrke naturen og en frugtbar jord, men reglerne for den økologiske drift giver ingen garantier pĂĽ netop disse omrĂĽder.

Koblet op pĂĽ afgrødekoder For at mindske klimabelastningen vil Ă˜L forpligte økologer til at lagre mere kulstof i jorden. Midlet er mĂĽlrettet brug af efterafgrøder. Modellen indebĂŚrer, at alle bedrifter fĂĽr et C-bindingskrav pĂĽ 60 kg/ha for planteavlsbedrifter og 500 kg/ha for andre bedrifter. Skillelinjen gĂĽ ved en grovfoderandel i marken under eller over 70 pct.

C-bindingskravet skal derefter opfyldes gennem sÌdskiftet, hvor alle afgrøder tildeles en C-vÌrdi. Ifølge forslaget skal efterafgrødeblandinJHU RJ 1 ÀNVHUHQGH HIWHUDIJU¥GHU have en vÌrdi pü 400 kg/ha, grÌs, trÌer og buske pü 1000 kg/ha og øvrige afgrøder nul.

- Det er enkelt for landmanden.

NĂĽr man indberetter sin markplan, fĂĽr man automatisk beregnet sin Cbinding og kan se, om man opfylder kravet, forklarer Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Ă˜L.

Lattergas en del af problemet Planteavlsbedrifter kan opfylde kravet med for eksempel 15 pct. efterafgrøder i sÌdskiftet.

Ud over C-bindingskrav omfatter IRUVODJHW HQ U NNH VSHFLÀNNH NUDY som er mülrettet husdyrproducenter: alle afgrøder süet efter kløvergrÌs skal følges af en efterafgrøde, og man mü ikke etablere vintersÌd efter kløvergrÌs bortset fra vinterraps süet før 10. august.

- C-bindingskravet er mindre relevant pĂĽ kvĂŚgbedrifter, som i forvejen lagrer meget kulstof i jorden.

Problemet pĂĽ disse bedrifter er risikoen for at udlede lattergas, der er en kraftig drivhusgas, - en risiko, der vokser med stigende kulstofbinding.

Derfor disse bestemmelser, siger Sybille Kyed.

Ofte skal man gøre mindre PĂĽ naturfronten vil Ă˜L indføre krav om naturelementer pĂĽ eller ved alle marker over 5 ha bortset fra grĂŚsmarker og permanente afgrøder. Jo VWÂĄUUH PDUNHU MR Ă HUH HOHPHQWHU Hun betoner, at eksisterende naturelementer og for eksempel randzoner tĂŚller med i opgørelsen.

- Ofte handler det ikke om at gøre en masse ekstra men om at undlade at gøre noget. Lade vÌre med at sløjfe skel, lade døde trÌer stü, lade vÌre med at drÌne de vüde pletter og lade stendynger ligge. Det er frivilligt, hvad landmanden vÌlger at gøre, men det er ikke frivilligt at tage stilling, sagde Sybille Kyed, da hun prÌsenterede forslaget.

Hun understreger, at Ă˜L lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at modellen skal vĂŚre administrativt enkel og kunne kombineres med rationel drift. Derfor er der ikke krav om naturplaner, og naturelementerne skal ikke anmeldes eller tegnes ind pĂĽ markkort men blot kunne forevises ved kontrol. Til gengĂŚld fĂĽr man heller ikke ekstra tilskud for indsatsen.

Naturen i agerlandet har brug for en hjĂŚlpende hĂĽnd.

Natureksperten: 'HU HU PDQJH à HUH OLJKHGHU mellem en konventionel og økologisk afgrøde, end der er forskelle.

Der er lidt mere frihøjde i den økologiske, fordi udbyttet er ODYHUH 2J MD GHU HU à HUH DUWHU RJ à HUH LQGLYLGHU PHQ GHW HU LNNH HW frirum, der i virkeligheden gør en forskel.

Seniorforsker Rasmus EjrnĂŚs

“

Klimaeksperten; -RUGHQ HU HW VWRUW NXOVWRà Dger, og det Ìndrer sig kun langsomt. Vi kan lagre mere med nedmuldning af afgrøderester, à HUnULJH JU VPDUNHU RJ PLQGUH jordbearbejdning, men lagring i jorden løser ikke problemet. Det er den fossile energi, der skal udfases - ogsü i det økologiske landbrug.

Professor Jørgen E. Olesen

“

L&F og Ă˜L er delvist enige, men naturmodel skiller Landbrug & Fødevarers Ă˜kologisektion ønsker mindre detailregulering af naturkrav. Naturtiltag skal kunne puljes

REGLER: Der er stor sandsynlighed for, at danske økologer i fremtiden bliver forpligtet pĂĽ en indsats for klima og natur. Landbrug & Fødevarers Ă˜kologisektion er nemlig langt hen ad vejen enig med Ă˜kologisk Landsforening om, at opgaven skal løftes.

Klimamodellen er de to parter enige om, og enighed mellem organisationerne er afgørende, hvis for-

slaget skal blive del af dansk økologilovgivning.

Mindre detailregulering Naturmodellen er derimod ikke i mül endnu. Landbrug & Fødevarer foretrÌkker en mindre detailregulering af indsatsen.

- Vi vil gerne en indsats for naturen, men vi foretrÌkker en regulering pü bedriftsniveau frem for pü PDUNQLYHDX +YLV UHJOHUQH HU IRU ÀUkantede, frygter vi, det bliver til gene for landmÌndene i hverdagen, siger økologichef Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer.

- Der skal vÌre ’køleskabe’ i landskabet, men mad, man ikke kan komme hen til, har ingen vÌrdi.

Derfor skal der ogsĂĽ vĂŚre korridorer, lyder chefkonsulent i Ă˜L, Sybille Kyeds forklaring pĂĽ, at antallet af tiltag følger arealets størrelse.

- Vi skal understøtte økosystemernes egne reguleringsmekanismer, og VWRUH PRQRWRQH PDUNHU HU L NRQà LNW med dette, tilføjer hun.

Kirsten Lund Jensen pĂĽpeger, at der er forskellige ’skoler’ inden for naturtiltag og -bevarelse, og at de anbefalede indsatser afhĂŚnger af hvilke fagfolk, man spørger. Hun ser derfor frem til resultatet af vidensyntesen â€™Ă˜kologiens bidrag til samfundsgoder’, som ICROFS fremlĂŚgger i slutningen af april, og som ogsĂĽ omhandler naturen.

Kirsten Lund understreger, at der

er mere, der samler end skiller parterne i spørgsmület. Derfor fortsÌtter drøftelserne om en fÌlles indstilling da ogsü i den kommende tid.

EU-skal ogsĂĽ pĂĽ banen NĂĽr det er muligt at indføre danske regler pĂĽ omrĂĽdet, skyldes det, at EU-forordningen ikke regulerer indsatser for natur og klima. Men sĂĽvel Ă˜L som L&F mener, EU pĂĽ lĂŚngere sigt skal spille med.

- EU-forordningen er under revision lige nu, og vi stiller forslag pĂĽ omrĂĽdet, men om det bliver taget op i denne runde er dog usikkert, siger Sybille Kyed. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

20. marts 2015 nr. 563

Sukker gør gyllen sur

17

”‘Œ‡Â?– ŠŒ§Ž’‡” „‹‡” %(67‘91,1* 9LOGH ELHU HU L tilbagegang, og det betyder forringet dyrkningssikkerhed for en rĂŚkke afgrøder. I et nyt projekt, BeeFarm, skal der udvikles et vĂŚrktøj, der sĂŚtter landmanden i stand til at vurdere udbuddet af bi-ressourcer i form af redesteder og blomster gennem sĂŚsonen.

VÌrktøjet udvikles i samarbejde med økologiske producenter af rødkløverfrø og Ìbler, skriver LandbrugsInfo. Projektet ledes af Københavns Universitet.

Ny forskning peger i retning af, at sukker kan erstatte svovlsyre som Â?‹††‡Ž –‹Ž ƒ– Ď?Œ‡”Â?‡ ƒÂ?moniakdampe fra gylle.

Opdagelsen kan vÌre til stor fordel for det økologiske landbrug og ikke mindst naturen GYLLEFORSURING

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

180 kr.

AF NILS WĂœRTZENFELD

I fremtiden kan økologer müske forsure gyllen med sukker eller majsensilage og dermed begrÌnse ammoniakfordampningen. Foto Karen Munk Nielsen

Hvem skulle have troet, at sukker kunne vÌre sundt? Det er ikke desto mindre konklusionen blandt forskere pü Aarhus Universitet, der har fundet frem til, at sukker kan sküne naturen for ammoniak-udledninger, hvis det blandes i gylle som et økologisk alternativ til svovlsyre.

Ammoniakfordampning fra husdyrgødning er en af de største kilder til luftforurening herhjemme. Derfor har det konventionelle landbrug i ĂĽrevis tilsat svovlsyre til gyllen for at forsure den, hvilket kan reducere fordampningen med op til 70 pct. Ă˜kologer kan ikke bruge svovlsyre, men nu tyder meget altsĂĽ pĂĽ, at de kan ty

til sukker for at skĂĽne naturen.

- Vores forskning viser, at sukker umiddelbart har samme effekt som svovlsyre, og at det kan reducere fordampningen op til 70 pct. I vores forsøg har vi anvendt helt almindeligt sukker, og lige nu forsøger vi at teste büde sojamelasse, roemelasse, ostevalle, majsensilage, halm og foderroer som alternativer, forklarer Maibritt Hjorth, der er kemiker og adjunkt pü Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

En stor fordel ved disse alternativer er, at den enkelte landmand i et vist omfang vil kunne bruge restprodukter fra sit landbrug. Det er ogsĂĽ

interessant for konventionelle landmĂŚnd, da alternativerne er lettere at hĂĽndtere end svovlsyre.

Lange udsigter Selvom opdagelsen er godt nyt for landbruget, bør man dog vente lidt, før hÌlder sukkerkrukkens indhold i gylletanken.

- Selvom resultaterne indtil videre er positive, mangler vi at fü styr pü GH KnUÀQH EDODQFHU KYDG QHGEU\GHV i hvilken fart og rÌkkefølge, og hvordan opnür vi de ønskede pH-vÌrdier uden at bruge for mange penge?

Samtidig skal vi ogsĂĽ vide, hvor meget sukker der skal bruges og hvor

ofte, forklarer Maibritt Hjorth, der sammen med sine kolleger fortsĂŚtter laboratorietestene et par mĂĽneder endnu.

Herefter skal AgroTech foretage pilotforsøg, og bagefter er det hübet, at Jørgen Hyldgürd Staldservice A/S skal opskalere og sÌlge teknologien.

- Det kan godt have lange udsigter, før metoden er dokumenteret og godkendt til praksis. Alene at blive optaget pü Miljøstyrelsens Teknologiliste kan tage over et halvt ür, men vi er fortrøstningsfulde og arbejder YLGHUH PHG à HUH WHVWV XQGHUVWUHJHU Maibritt Hjorth.

Det er den aktuelle pris for handlet foderhvede, men der er stort set ingen aktivitet pĂĽ markedet, konstaterer Ă˜koKornbasen.

Forarmet smünatur En ny undersøgelse af biodiversiteten i smübiotoper viser, at sammenlignet med øvrige udyrkede naturarealer rangerer smübiotoperne blandt den mest kulturpüvirkede og forarmede natur i Danmark.

De problemer, resten af naturen har med pĂĽvirkningen fra landEUXJVGULIWHQ L IRUP DI HXWURĂ€HULQJ pesticider, drĂŚning og tilgroning, er i smĂĽbiotoperne mangedoblet.

Rapporten ’Smübiotoper 2007 og 2013’ er udgivet af DCE.

ProtecFruit:

Vand kan forebygge ĂŚbleskurv ‘”•Þ‰ ‹ ÇŚÂ’Â”Â‘ÂŒÂ‡Â?– ProtecFruit viser, at vanding pĂĽ strategiske tidspunkter i forĂĽret kan forebygge angreb af ĂŚbleskurv Æbleskurv (Venturia inaequalis) er en frygtet svampesygdom i ĂŚbleproduktion. Den giver plettede frugter og dermed lavere indtĂŚgt til frugtavleren. Æbleskurv-svampen overvintrer i de visne blade, hvorfra ascosporerne slynges ud og smitter de unge blade i forĂĽret. Ascosporerne modnes løbende og slynges ud efter regn. NĂĽr sporen lander pĂĽ et ĂŚbleEODG NDQ GHQ NXQ LQĂ€FHUH EODGHW sĂĽfremt bladet er fugtigt lĂŚnge nok.

Netop sporernes behov for bladfugtighed har givet ideen til at ramme skurvsvampen pü dette svage punkt. Hvis bladene ikke er fugtige ret lÌnge, men tørrer ud, vil ascosporerne dø uden at skade ÌbletrÌet.

De tørre blades taktik I projektet ProtecFruit forsøger vi pü

to mĂĽder at udnytte ‘de tørre blades taktik’, dels med regntag og dels med ‘strategisk vanding’.

Smalle regntag over ĂŚblerĂŚkker bevirker, at skurv ikke kan angribe trĂŚet. Bladene er for tørre til, at VYDPSHVSRUHUQH NDQ LQĂ€FHUH GHP Ved ‘strategisk vanding’ snyder man svampen. Her vandes jordoverĂ DGHQ Sn VWUDWHJLVN WÂĄUUH WLGVSXQNter i forĂĽret, sĂĽ sporerne fra de gamle blade slynges ud. Men de slynges op i et tørt trĂŚ i en tør periode, sĂĽ VSRUHUQH GÂĄU XGHQ DW LQĂ€FHUH NĂĽr det efterfølgende regner, er puljen af modne ascosporer nedbragt, og dermed lavere risiko for skurvangreb.

I 2014 gav strategisk vanding en god effekt i forsøget i Pometet i Tüstrup. I sorten ’Elstar’ opnüede vi à HUH VDOJEDUH  EOHU HIWHU EORW tre vandinger i forüret.

Andelen af salgbare ĂŚbler steg fra 60 % til 75 % efter vandinger hhv. den 2/4, 25/4 og 2/5 2014.

Det strategiske tidspunkt Det strategisk rette tidspunkt er afgørende for vandings-effekten,

og det fastlÌgges ud fra to vurderinger. Først vurderes, om der er en stor mÌngde modne sporer. Det NDQ HQWHQ Dà  VHV Sn VNXUYYDUVlingsprogrammet Rimpro eller vurderes ud fra vejret. I varmt vejr modner sporer hurtigt.

Den anden vurdering gøres ud fra vejrudsigten. Her skal man holde øje med varsel af regnvejr og høj luftfugtighed.

Den foreløbige vejledning for strateJLVN YDQGLQJ HU I¥OJHQGH z Vand, nür der er udsigt til mindst 24 timers tørvejr med under 85 % RH (tjek www.yr.no), og derefter er udsigt til nedbør. z Vand fra kl. 7-9 om morgenen, to gange med en times pause. z Vand med 2 x 1 mm vand eller mere. z Vand med sprinklere, der giver store drüber, og som kun rammer MRUGRYHUà DGHQ LNNH WU HW z I perioden fra museøre til kronbladsfald vil det vÌre en fordel at vande ofte, for da modner ascosporerne hurtigt.

Forsøgene fortsÌtter i ProtecFru-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Maren Korsgaard, akademisk medarbejder, Inst. for Plante- og Miljøvidenskab, afd. for afgrødevidenskab, Københavns Universitet.

it, sü strategien kan forbedres. En forudsÌtning for strategisk vanding er selvfølgelig, at forüret byder pü lÌngere perioder med tørt vejr. Südanne forür har vi ofte, sü strategisk vanding kan forventes at kunne reducere Ìbleskurv i mange sÌsoner.

vejledning. Spred vand pü jorden under trÌet i 5-10 minutter tidligt om morgenen og gentag det en time senere. Gentag vandingen, nür nye strategiske tidspunkter opstür fra løvspring til Skt. Hans. Det kan UHVXOWHUH L à HUH S QH  EOHU

Prøv selv Har du lyst til selv at afprøve strategien, behøver du et ÌbletrÌ, en vejrudsigt og en vandslange. De store drüber, man kan lave ved at holde HQ ÀQJHU Sn VODQJHQ HU JRGH WLO DW In sporerne slynget ud.

VĂŚlg dagen efter ovenstĂĽende

PROTECFRUIT er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

20. marts 2015 nr. 563

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF HENRIK BIILMANN, ADM. DIREKTĂ˜R HOS FRILAND A/S

SEND FLERE GRISE I denne uge har tillÌgget for økologisk svinekød sat ny rekord med 16 kroner per kilo.

Jeg er glad for, at det ikke blot nu, men gennem en lÌngere periode, har vÌret en rigtig god forretning at producere økologiske grise.

Kunderne stür nemlig i kø. Ikke kun i Danmark men ogsü i udlandet, hvor der pü en rÌkke markeder er mangel pü økologisk svinekød.

Som ansvarlig for driften af Friland piner det mig selvfølgelig at se en efterspørgsel, som vi ikke er i stand til at imødekomme. Derfor Ă˜kologi vil jeg ogsĂĽ opfordre alle handler leverandører af økologiske om en grise til at kigge deres sysund balance, og alle stemer igennem og sikre, at de nu ogsĂĽ udnytter de- prognoser tyder pĂĽ, at res tilladelser og kapacitet efterspørgslen komfuldt ud. mer til at stige

“

FOTO: COLOURBOX

Nu rykker kyllingerne Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af ugentlige slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen pü økologiske kyllinger

yderligere.

Samtidig stür Friland klar med rüd og vejledning til landmÌnd, som er interesserede i at omlÌgge produktionen til økologi, samt til eksisterende leverandører, som ønsker at udvide produktionen. Blandt andet i form af materiale og vejledning til brug for møder med banker. Netop ÀQDQVLHULQJ HU QHPOLJ HQ DI GH KHOW VWRUH XGIRUGULQJHU QnU det handler om at omlÌgge til økologi eller udvide eksisterende produktion.

Det er dermed ogsĂĽ en af de vĂŚsentligste grunde til, at efterspørgslen i dag er markant højere end udbuddet. Ă˜kologi handler om en sund balance, og alle prognoser tyder pĂĽ, at efterspørgslen kommer til at stige yderligere. Derfor er der akut behov for, at vi ogsĂĽ øger udbuddet, hvis vi i fremtiden skal sikre, at forbrugerne har adgang til dansk økologisk svinekød, der hvor de køber ind.

Jeg er helt pü det rene med, at det ikke er en udfordring, vi kan løse i morgen.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at de mange dygtige danske landP QG RJ )ULODQG L I OOHVVNDE NDQ ÀQGH O¥VQLQJHU Vn YL EOLver i stand til at følge med forbrugernes voksende appetit pü økologi. Eller sagt med andre ord.

6HQG Ă HUH JULVH

BYLINE AF JAKOB BRANDT Der blÌser yderst positive vinde om den økologiske kylling, som oftere og oftere lander pü middagsbordet i de danske husholdninger.

Trods en markant merpris i forhold til deres konventionelle artsfÌller, vinder øko-kyllingen terrÌn, og HKScan Denmark, der slagter og sÌlger kyllinger under mÌrket Rose, oplevede i 2014 en vÌkst pü 32 procent i salget af økologiske kyllinger.

Det var isÌr det danske marked, der drev vÌksten. HKScan forventer, at den positive udvikling fortsÌtter i de kommende ür, og arbejder p.t. pü at øge produktionen af økologisk kylling markant.

- Vi ser en klar tendens hos forbrugerne i retning af øget fokus pü kvalitet og dyrevelfÌrd, og samtidig er det tydeligt, at forbrugerne i langt højere grad end tidligere er villige til at betale mere for at fü bedre fødevarer. Alt sammen til fordel for økologiske produkter og for vores kyl-

linger, siger salgschef for Danmark i HKScan Denmark Anders Olsen.

Ni ud af ti bliver solgt i Danmark HKScan Denmark slagter økologiske kyllinger to gange ugentligt. Samlet slagter virksomheden mellem 9.600 og 14.400 økologiske kyllinger om ugen.

Ni ud af ti kyllinger bliver solgt i Danmark.

- Det har overrasket os, at vi i en situation, hvor vi ikke rigtig kan sige, at Danmark er ude af den økonomiske krise, har oplevet en markant stigende efterspørgsel pü økologiske kyllinger, der trods alt er dyrere end de konventionelle kyllinger. Det har betydet, at vi har haft vanskeligt ved at levere de økologiske kyllinger, som detailhandlen efterspørger, siger Anders Olsen.

Sødam bygger om Nogenlunde enslydende meldinger lyder fra Sødams Ă˜ko FjerkrĂŚslagteri ApS, som i øjeblikket er i fĂŚrd med at bygge om, sĂĽ det bliver muligt at gĂĽ fra ligeledes to til tre ugentlige slagtninger.

Direktøren for det sønderjyske fjerkrÌslagteri Michael Orbesen oplyser, at det isÌr er salget af hele kyllinger, som giver travlhed.

- Vi kan bestemt ikke klage. Sidste ĂĽr voksede vores salg med 20 procent, og vi vĂŚkster fortsat temmelig meget og salget vil vokse endnu mere i fremtiden, forudser Michael Orbesen, som etablerede slagteriet i 2010.

Nür ombygningen er fÌrdig, vil den daglige slagtekapacitet vÌre øget fra 2.500 til 5-6.000 kyllinger.

Sidste ür indledte Sødam et samarbejde med De 5 Gaarde, men samarbejdet blev aldrig den helt store succes, og ifølge Michael Orbesen er det ved at fade ud.

Til gengÌld forhandler han om levering til et par dagligvarekÌder, og de positive forventninger til fremtiden er ürsagen til, at slagteriet i øjeblikket er i dialog med et par økologer, som overvejer at etablere en kyllingeproduktion.

Tror pü øget eksport Ogsü HKScan er i dialog med de økologiske producenter om at øge antallet af økologiske slagtninger, og virksomheden IRUYHQWHU L nU DW VODJWH SURFHQW à HUH økologiske kyllinger end i 2014.

- Men det er en lang proces, fordi det krĂŚver, at der bygges nye stalde hos producenterne, pĂĽpeger salgschefen.

De første nye anlÌg hos HKScan’s økologiske producenter ventes at stü klar i løbet af juni. Fra juli og frem forventer HKScan at kunne slagte tre hold økologiske kyllinger om ugen pü fabrikken i Vinderup, hvor sÌlgerne ogsü forudser øget HIWHUVS¥UJVHO Sn à HUH HNVSRUWPDUNHGHU Trods vÌksten i salget af økologiske kyllinger, udgør de fortsat kun godt to procent af virksomhedens samlede salg af kylling i Danmark.

MAD & MARKED

20. marts 2015 nr. 563

Møllerier valser gryn af nye sorter

DĂĽdyr Gryn er Aurions bud pĂĽ havregryn af en speciel sort.

DAGLIGVARER: De danske dagligvarekÌder har siden ürsskiftet intensiveret kampen om kunderne med tilbud pü alt fra økologisk oksekød til biodynamisk juice. Den øgede fokus pü økologi glÌder Jesper Uggerhøj, kÌdedirektør i Irma, der var blandt de første danske kÌder til at indføre øko-varer pü hylderne.

Han opfordrer branchen til at udnytte det nuvĂŚrende momentum.

- Jeg synes, at vi skal have et fÌlles delmül, der hedder en andel pü 20 pct. økologi inden for fü ür. Det ville vÌre fantastisk, hvis vi kunne lykkes med det. Der er et enormt potentiale i markedet, siger han til FødevareWatch.

Helsingør für sit eget fødevarevarefÌllesskab

Maria Carlsen bruger biodynamiske grøntsager fra Højbo som trÌkplaster til ny økobutik, hvor büde inventar og papirposer stammer fra genbrug.

Ny slow-øko-butik i Give Ny slow-øko-butik i Give Borgerne i Give har füet en butik med fødevarer fra lokale økologer BUTIK 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

0HQV PHGOHPPHUQH DI ‘NRORJLVN Landsforening stemte om foreningens regnskab pü generalforsamlingen pü Vingsted Hotel & KonferenFHFHQWHU nEQHGH 0DULD &DUOVHQ HQ ny øko-butik i Give.

I en tid hvor dagligvarekĂŚderne udfordrer hinanden med billige priser pĂĽ økologi, hĂĽber hun, at et udvalg af primĂŚrt lokale økologiske produkter kan skabe en forretning, hvor tallene pĂĽ bundlinjen fĂĽr en anden farve end Ă˜L-regnskabet i Vingsted.

At dømme efter antallet af gÌster og kunder pü übningsdagen tegner det lyst. Der var rift om smagsprøverQH Sn &KULVV +HGDJHUV RVWH RJ LVHQ fra det lokale gürdmejeri Engmark.

- Kunderne har taget bedre imod

os, end vi havde forventet, sĂĽ vi VHU O\VW Sn IUHPWLGHQ VLJHU 0DULD &DUOVHQ HIWHU HQ XJHV GULIW

ret kundernes lyst til at komme i en butik, hvor de kan fĂĽ klar besked om producenterne bag varerne.

Inventar og papir er genbrug Büde hun og hendes medhjÌlpende mand har arbejde ved siden af butikken, hvor parret har gjort rigtig meget ud af at prÌsentere varerne i gamle genbrugsmøbler for at skabe en hyggelig stemning. I cafÊhjørnet ud mod gaden kan kunder nyde en kop te eller kaffe i gamle, tunge herrevÌrelsesmøbler.

- Vi vil hele vejen igennem lave noget, som er bĂŚredygtigt, og vi vil gerne have, at kunderne bliver KÂ QJHQGH RJ InU HQ VQDN VLJHU 0DULD &DUOVHQ GHU EO D DUEHMGHU VRP coach og yogalĂŚrer, nĂĽr hun ikke stĂĽr bag disken.

For hende er det en gammel drøm at übne en økologisk slowbutik, og hun frygter ikke konkurrencen fra Kiwi, som ligger lige om hjørnet, eller byens øvrige dagligvarebutikker.

Efter hendes vurdering har de seneste müneders fokus pü billig økologi i dagligvarehandlen kun stimule-

SÌlger alt stykvis - Vi skal kun have specielle varer, VRP GX LNNH NDQ ÀQGH L .LZL 1RJHW som har en historie, og som folk er stolte af at producere. $I VDPPH JUXQG KDU 0DULD &DUOVHQ EUXJW ODQJ WLG Sn DW RSVSRUH lokale producenter, og hun henter VHOY GH à HVWH YDUHU XGH KRV SURGXcenterne.

'HU HU à HUH RJ à HUH PHQQHVNHU som bor alene, og hos os kan man N¥EH WR NDUWRà HU HW  J RJ WUH JXOHrødder, hvis man har lyst til det.

6DPWLGLJ SODQO JJHU 0DULDV ‘NRbutik at tilbyde fÌrdigpakkede forudbestilte poser med frugt og grønt og andre lÌkkerier til weekenden.

Ă…bningstider: Éť +YHUGDJH Éť /ÂĄUGDJ

Dan Jørgensen bliver brugsuddeler pü Fyn 681'+(' )¥GHYDUHPLQLVWHU 'DQ Jørgensen har tidligere kritiseret dagligvarehandlen for at stille for mange usunde varer i børnehøjde i stedet for at promovere sunde og økologiske fødevarer pü de bedste positioner i butikkerne. &RRSV GLUHNW¥U 3HWHU +¥JVWHG YDU i sommer noget utilfreds med kritik-

19

Vi skal udnytte det nuvĂŚrende momentum

Büde Per Grupe og Aurion forsøger sig med at valse havregryn af nye sorter HAVRE: Landets bedste bagere har gennem mange ür arbejdet med at skabe nye spÌndende brødtyper ved at bage med nye eller genopdagede NRUQVRUWHU 0HQ QnU GHW J OGHU KDYregryn, er der ikke sket en tilsvarende udvikling.

Sidste ür lancerede Per Grupe en testproduktion af ’sølvgryn’, som er valset af en gammel havresort, og nu er ogsü Aurion klar til at eksperimentere med havregryn af alternative sorter. Første bud pü det er Düdyr Gryn, som er valset af en gammel havresort, som bliver dyrket pü Livø, hvor den er düdyrenes livret.

Per Grupes forsøg med at lancere sølvgryn tyder dog pü en vis konservatisme blandt landets havregrynsspisere og i salgsleddet.

- Alle snakker om lokale varer, men der bliver valgt med tegnebogen hele vejen rundt. Der er et gab mellem efterspørgslen og det, vi laver pü marken, og hvis ikke vi für de to ender bundet sammen, kommer varerne fra Ukraine eller andre steder, advarer Per Grupe.

Han er selv klar til at vove pelsen med en ny testproduktion af sølvgryn, som han vil tilbyde til gürdbutikker og fødevarefÌllesskaber. jb@okologi.dk

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

ken af den danske detailhandel.

1X JLYHU KDQ GHQ VRFLDOGHPRNUDtiske minister mulighed for at bevise, at det er muligt at pĂĽvirke danskerne WLO DW VSLVH VXQGHUH QnU &RRS VWLOOHU en SuperBrugsen i Odense-bydelen Hjallese til rĂĽdighed for den rapkĂŚftede minister, skriver Berlingske.

Her für Dan Jørgensen en müned

til at bevise, at han kan fü danskerne til at bide i det økologiske Ìble og lade burÌggene blive pü hylden, uden at det gür ud over indtjeningen.

- Hele projektet handler om, hvordan vi kan fü folk til at vÌlge det sunde alternativ, alt efter hvordan vi indretter en butik, siger Dan Jørgensen til avisen. jb@okologi.dk

LOKAL Ă˜KOLOGI: Der mĂĽtte køres ekstra stole ind, da der i sidste uge blev afholdt stiftende generalforsamling i Helsingør Ă˜kologiske FødevarefĂŚllesskab.

Ifølge Helsingør Dagblad lagde 70-80 mennesker vejen forbi informationsmødet, og langt de à HVWH GHOWRJ GHUHIWHU L GHW Q\H fødevarefÌllesskabs stiftende generalforsamling.

9L Ă€N PHGOHPPHU VRP EHWDOWH NRQWDQW Sn VWHGHW RJ Ă€N GHVXGHQ WLONHQGHJLYHOVHU IUD interesserede, som vil melde sig ind, nĂĽr vi har en bankkonto, fortĂŚller den nye formand for Helsingør Ă˜kologiske FødevarefĂŚllesskab , Pernille Køng til avisen.

Initiativtagerne havde hĂĽbet at NXQQH PÂĄQVWUH PLQGVW PHGlemmer. Da realiteten allerede nu er mere end dobbelt sĂĽ mange medlemmer, er det svĂŚrt for formanden at fĂĽ armene ned.

- Det er jo fantastisk. Simpelthen, siger Pernille Køng.

Nyt fødevarefĂŚllesskab pĂĽ vej i Frederikssund LOKAL Ă˜KOLOGI: Initiativtagerne til Frederikssund Ă˜kologiske FødevarefĂŚllesskab har nu besluttet at holde stiftende generalforsamling i foreningen bag fĂŚllesskabet WRUVGDJ GHQ DSULO 'HW VNHU NORNNHQ L /DQJHV 0DJDVLQ hvor alle som er interesseret i lokal økologi kan møde op, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ă˜kologi rykker pĂĽ landet

Nu für Dan Jørgensen mulighed for at vise sit vÌrd som øko-købmand.

DAGLIGVARER: DetailkÌdernes priskrig pü øko-varer rykker ved opfattelsen af økologi som et storE\I QRPHQ %nGH &RRS RJ 'DQVN Supermarked melder om øget salg i landdistrikterne, skriver FødevareWatch.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

20. marts 2015 nr. 563

Hele kulturen skal vendes pĂĽ hovedet For Kristina Kristensen er det en spĂŚndende —†ˆ‘”†”‹Â?‰ ƒ– ÂŽĂžÂˆÂ–Â‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹’”‘…‡Â?–‡Â? ˆ”ƒ –§– ’¤ Â?—Ž –‹Ž ͝Ͳ ‘‰ •ƒÂ?–‹†‹‰ sikre de studerende pĂĽ ƒ”Š—• Â?‹˜‡”•‹–‡– Â?Ġ –‹Ž ÇŚÂ˜Â‡Â?Ž‹‰‡ ’”‹•‡” OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter ni ür som kantineleder hos Vestas i Aarhus valgte Kristina Kristensen for et ür siden at skifte potter og pander i nordbyen ud med en mere centralt placeret arbejdsplads som direktør for Studenterhusfonden.

Her har hun siden stüet i spidsen for omlÌgningen af seks produktions- og syv modtagekøkkener, som dagligt bespiser tÌt pü 6.000 studerende og ansatte ved Aarhus Universitet.

For Kristina Kristensen byder skiftet fra kantinen hos den danske vindmøllegigant til et universitet, hvor 44.500 studerende forsøger at fĂĽ SU’en til at rĂŚkke lĂŚngst muligt, Sn Ă HUH IDJOLJH XGIRUGULQJHU (IWHU HW ĂĽr pĂĽ posten har hun nu for alvor sat turbo pĂĽ omlĂŚgningen, og hun ser frem til, at køkkenerne snart fĂĽr de første økologiske spisemĂŚrker. ‡•–ƒ• ˜ƒ” ‹ Â?¤Ž - Jeg følte, at vi havde løst opgaven pĂĽ Vestas, hvor vi lĂĽ pĂĽ 80 procent økologi, og det, der sĂŚrligt motiverer mig i det nye job, er muligheden for at vĂŚre med til at pĂĽvirke de studerende pĂĽ et stadie i deres liv, hvor de selv skal til at lave mad, siger Kristina Kristensen.

Hun beskriver det som en ekstra udfordring at vide, at maden sam-

tidig er den energikilde, som skal holde de studerende skarpe hele dagen. Det stiller ekstra krav til menuerne.

- Da jeg kom, lü økologiprocenten pü 3-4. I dag ligger den tÌt pü 50.

For ikke at miste kunder er priserne ikke blevet sat op, selv om rüvarerne er dyrere. For at holde budgettet har Kristina Kristensen samtidig indført münedlige opgørelser, som det enkelte køkken kan bruge som et vÌrktøj til at planlÌgge rüvareindkøb og menuer.

Salatbaren er et hit Hjertet i kantinemaden er en stor salatbar med friske rĂĽvarer fra Aarstiderne.

- Aarstiderne er meget skarpe pü grøntsager, og vi har en tÌt dialog, sü vi für leveret ürstidens grøntsager, nür kvaliteten og prisen er bedst, siger Kristina Kristensen.

Den tÌtte dialog med büde leverandører og de studerende er en vigtig forudsÌtning for en succesfuld omlÌgning.

- Der er forbavsende mange, som ikke ved noget om økologi, og vi bruger bĂĽde Facebook og Instagram til at give dem viden om økologi. ‘”ƒÂ?†”‹Â?‰‡” ’¤ Â?ƒÂ?‰‡ Â?‹˜‡ƒ—‡” Hos Vestas, hvor kantinen modtog Ă HUH SULVHU IRU VLQ IURNRVWEXIIHW KDYde Kristina Kristensen et lidt større spillerum rent økonomisk, men ellers tĂŚller de samme dyder med mindre kød, mere grønt og mindre spild.

Hvis den nuvÌrende prisudvikling pü økologiske rüvarer fortsÌtter, vurderer hun, at det er realistisk at nü mület om 90 pct. økologi i 2020, som er fastsat af Studenterhusfondens bestyrelse.

- Jeg har prøvet det før, sü jeg ved, hvad der skal til.

Men det vil krĂŚve store forandrin-

ger pĂĽ mange niveauer, men først og fremmest handler det om at vende arbejdskulturen pĂĽ hovedet. For at forberede dem pĂĽ den fĂŚlles rejse, som venter forude, indkaldte Kristina Kristensen allerede pĂĽ sin anden arbejdsdag hele personalet til fyraftensmøde. Her fortalte hun dem, hvem hun var, og hvor hun ville hen. ‹ —† ƒˆ –‹ Ž‡†‡”‡ ‡” •Â?‹ˆ–‡– —† - NĂĽr man omlĂŚgger et køkken, vĂŚlger man konsekvent ikke de nemmeste løsninger. Derfor er vi nødt til at gøre det smart, og de ansatte var overvejende positive. Mange syntes, at det var spĂŚndende – den første mĂĽned, men begejstringen stilnede noget af, da de blev mødt af nye arbejdsgange og krav, siger Kristina Kristensen.

Undervejs i processen mĂĽtte hun skille sig af med en del medarbejdere, som enten ikke evnede eller havde lyst til at vĂŚre med pĂĽ rejsen.

- I dag er alle ti ledere undtagen en skiftet ud.

Det kan lyde brutalt, men hvis Studenterhusfonden skal nü i mül, er der ifølge Kristina Kristensen kun plads til medarbejdere, som alle trÌkker i samme retning.

- Der er tale om en løbende tilpasning, og processen er ikke helt fĂŚrdig endnu. ”„‡Œ†••–›”Â?‡Â? ‡” •Â?”—Â?’‡– Det er nødvendigt, at alle hjĂŚlper hinanden, og nĂĽr en chauffør venter pĂĽ, at den sidste mad bliver pakket til et af modtagekøkkenerne, kan han sagtens benytte ventetiden til at hjĂŚlpe med praktiske opgaver i køkkenet.

Ved at gennemgĂĽ alle arbejdsrutiner har Kristina Kristensen vĂŚret i stand til at reducere medarbejderstaben betragteligt, og i dag arbejder 53 fastansatte og 30 studenterar-

—–‹Â?‡Â? Ď?Ž›†‡” ˆ”ƒ ‡•–ƒ• ƒ‰Ž‹‰‡ —†ˆ‘”†”‹Â?‰‡” –‹Ž–”§Â?Â?‡” †›‰–‹‰‡ Â?‡†ƒ”bejdere til universitetet KANTINE: I løbet af det seneste ĂĽr er yderligere ni ansatte fra Vestas fulgt i Kristina Kristensens fodspor. Lokket af de spĂŚndende udfordringer og visheden om, at de igen vil fĂĽ en chef, som brĂŚnder for kvalitetsfødevarer, der bliver lavet fra bunden af økologiske rĂĽvarer.

En af dem er Søren Malberg, som leder Nobel Kantinen, der primÌrt servicerer de humanistiske fag pü Aarhus Universitet.

- Som kok handler det om at fĂĽ lov til at udfolde sig og give kunderne nogle gode oplevelser.

Jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel her. Vi har godt gang i butikken. Folk kan godt lide, at der sker noget nyt, og jeg oplever, at vi kører pü en fed bølge.

Kristina Kristensen glĂŚder sig

over gensynet med sine tidligere ansatte: - Jeg kan ikke tiltrÌkke med stor løn men med store udfordringer, siger hun om baggrunden for, at ni ansatte fra Vestas har valgt at følge i hendes fodspor. jb@okologi.dk

Søren Malberg laver alt fra bunden i de populÌrer burgere med bøf, syltet coleslaw, pesto og rucola i en kartoffelbolle.

bejdere i køkkenerne. De øvrige arbejder i administrationen, i serviceafdelingen eller med rengøring.

- Vi er en sĂŚsonvirksomhed, og jeg vil gerne have ĂŚndret vores overHQVNRPVW Vn YL EOLYHU PHUH Ă HNVLEOH Vi har behov for, at de ansatte kan arbejde ekstra pĂĽ de tidspunkter, hvor vi har mest travlt og blive kompenseret i form af en lĂŚngere sommerferie, nĂĽr der ikke er studerende pĂĽ universitetet. ކ– Â?‘”– –‹Ž ˆ”‹–—”‡Â?

Ud over den ujĂŚvne sĂŚson er der ogsĂĽ stor forskel pĂĽ kostvanerne i universitetets forskellige kantiner.

Salatbaren er i høj kurs blandt KXPDQLVWHUQH VRP RJVn W OOHU à HVW vegetarer, mens de IT-studerende havde svÌrt ved at slippe de fritureVWHJWH SRPIULWWHU RJ ÀVNHÀOHWHU Den sidste udfordring har Kristina Kristensen løst en gang for alle, da hun valgte at skrotte alle frituregryderne af hensyn til arbejdsmiljøet i køkkenerne.

- Det er meget usundt at gü i røg fra frituren. I stedet for pomfritter laYHU YL ULJWLJH NDUWRà HU L RYQHQ

Kristina Kristensen skal sikre, at de studerende pü Aarhus Universitet i 2020 für tilbudt en kantinemad, hvor 90 pct. af rüvarerne er økologiske.

¤” •–Þ––‡ –‹Ž ‡ˆ–‡”—††ƒÂ?Â?‡Ž•‡ I forbindelse med omlĂŚgningen har Studenterhusfonden fĂĽet 1,7 mio. kr. til efteruddannelse af medarbejderne sammen med Ă˜koLøft Aarhus.

Det giver mulighed for, at alle kan komme to-tre uger pĂĽ skolebĂŚnken.

MAD & MARKED

20. marts 2015 nr. 563

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21

Meyer ĂĽbner gigantisk pop up-restaurant

Salatbaren med rüvarer fra Aarstiderne er et hit hos de studerende i Nobelparkens kantine. De studerende er generelt positive over for økologiens indtog - sü lÌnge det ikke øger prisen.

MAD: Kendiskokken Claus Meyer skaber Danmarks største midlertidige pop up-restaurant med plads til 2.500 spisende gÌster, nür han til sommer indtager fodboldklubben Nykøbing FCs stadion pü Falster. Det skriver Lolland-Falsters Tidende. Ideen bag arrangementet, der afvikles 27. juni, er bl.a. at sÌtte fokus pü landsdelens fødevareproducenter, der für mulighed for at fü en bod under arrangementet.

De studerende:

- LÌkkert med økologi – bare prisen ikke stiger...

“

Nür man omlÌgger et køkken, vÌlger man konsekvent ikke de nemmeste løsninger.

Derfor er vi nødt til at gøre det smart.

KRISTINA KRISTENSEN, DIRKETĂ˜R FOR STUDENTERHUSFONDEN

Ă˜kologi til SU-priser Fra Studenternes Hus i hjertet af Aarhus driver Studenterhusfonden 12 kantiner, konferenFHFHQWHU J VWHKXV RJ Ă HUH cafĂŠer for Aarhus Universitet og for INCUBA Science Park. Éť Aarhus Universitet Ansatte: 11.550 Studerende: 44.500 Éť Studenterhusfondens kantiner dĂŚkker to tredjedele af Universitet. Resten serviceres af forskellige udbydere.

Fastansatte: 53 StudenterhjĂŚlp: 30 OmsĂŚtning: 30 mio. kr.

Leverandører: Hørkram Foodservice, Aarstiderne ɝ Menu Dagens ret: Salatbar: En fyldig suppe: Tre stk. øko-frugt:

38 kr.

28 kr.

25 kr.

10 kr.

- Maden er blevet meget lÌkrere, siden den blev økologisk. IsÌr salaten og brødet. Nogen gange køber jeg bare en bolle, fordi de smager sü godt, siger antropologistuderende 6RÀH 0LUSRXULDP Hun sidder sammen med tre medstuderende i kantinen i Nobelparken, som danner rammen om mange af de humanistiske fag pü Aarhus Universitet.

Büde hun og de andre ved bordet er enige om, at det er positivt, at der er kommet mere økologi pü menukortet, men velviljen over for økologien rÌkker kun sü lÌnge omlÌgningen af kantinen ikke medfører, at de skal betale mere for maden.

- Jeg synes, det er fedt med økologi, sü lÌnge det ikke gür ud over prisen, siger historiestuderende Jonas Helms.

Ingen siger ham imod. Alle de studerende, som avisen taler med denne torsdag, roser derimod maden – ikke mindst salatbaren, som gør det muligt at sammensÌtte nye spÌndende salater hver dag. For à HUH KDU NDQWLQHPDGHQ OLGW NDUDNWHU af forkÌlelse, som de kun tillader sig ved sÌrlige lejligheder, og nür Mie Holm nÌsten altid medbringer en madpakke pü universitetet, handler det udelukkende om, at madpakken er billigere.

- Og sü slipper jeg for at stü i kø‌

De rene rĂĽvarer erstatter bagemix

SPRĂ˜JTERESTER: En ny undersøgelse fra European Food Safety Authority (EFSA) viser, at der i 1,5 % af Europas fødevarer i 2013 fandtes pesticidrester, der oversteg den tilladte grĂŚnsevĂŚrdi. EFSA har testet bĂĽde rĂĽ og bearbejdede fødevarer solgt i 27 EU-medlemslande, og mens der i 54,6 % af alle fødevarer ikke blev fundet nogen sprøjterester ovehovedet, sĂĽ indeholdt 1,5 % dog vĂŚrdier sĂĽ alvorlige, at der kan rejses sanktioner mod de ansvarlige.

I de testede fødevarer blev der isÌr fundet overskredne vÌrdier i jordbÌr, salat, havre og ferskener.

Madlavningskurser i Steensgaards hestestald

Det krÌvede en større faglig opgradering, da universitetets eget bageri erstattede bagemix med stenformalet mel fra Mejnerts Mølle Et af de omrüder, som Kristina Kristensen valgte at omlÌgge, da hun blev direktør for Studenterhusfonden, var brødproduktionen, som i dag er nÌsten 100 procent økologisk.

Tidligere blev stort set alt bagvÌrk lavet pü basis af fÌrdige blandinger, men i januar blev mixblandingerne udskiftet med rene økologiske rüvarer. De er fri for de forskellige hjÌlpe- og tilsÌtningsstoffer, som er faste ingredienser i opskrifterne i de à HVWH NRQYHQWLRQHOOH EDJHULHU

Flest pesticider i jordbĂŚr

Der er trangt i det lille bageri i Nobelparken, og det var svĂŚrt for bagerne at vĂŚnne sig til en arbejdsdag, hvor poserne med fĂŚrdige mixblandinger blev skiftet ud med rene rĂĽvarer.

Men overgangen viste sig at blive en faglig stor udfordring for bagerne, som ikke var vant til at arbejde med for- og surdej og det noget tungere stenformalede mel.

- Den største udfordring er at have de rigtige folk pü de rigtige pladser,

og nür det gÌlder fagfolk som slagtere og bagere, har jeg svÌrt ved at ÀQGH GHP GHUXGH 'HUIRU NDQ YL EOLYH nødt til at uddanne dem selv.

I dag er det en tidligere ansat fra Vestas, som leder bageriet. jb@okologi.dk

UNDERVISNING: Med støtte fra Realdania har Steensgaard Gods pü Fyn pübegyndt en omfattende renovering af en gammel hestestal, som fra forüret 2016 skal fungere som formidlingscenter. ’Det er planen, at Hestestalden skal danne rammen om foredrag og madlavningskurser, hvor vi med afsÌt i egne rüvarer kan dele vores begejstring for, og viden om kvalitetsfødevarer med de besøgende. Planen er, at vi vil lave madlavningskurser til voksne, der f.eks. ønsker at lÌre at lave deres egne grillpølser, men ogsü til børn, sü de kan fü en fornemmelse af hele frajord-til-bord konceptet og opleve glÌden ved at lave mad helt fra bunden’, skriver Steensgaard i sit seneste nyhedsbrev.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

20. marts 2015 nr. 563

ɻ ANNONCER

TID & STED

www.oekologiogerhverv.dk

26. marts kl. 08-18. Madkursus for køkkenpersonale. Hvordan man laver billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen og sammenhænge mellem kost, adfærd og indlæringsevne. Horne Efterskole, Højskolevej 5, 9850 Hirtshals. Se program på www.madoglaering.

dk. Arr: Horne Efterskole og Landsforeningen Mad&Læring.

26. marts kl. 19-22. Beskæring af frugttræer m.m. og vand i haven.

Carl Magnus Jensen fra Havlykke Planteskole ved Juelsminde vil gennemgå beskæring af frugttræ-

er, frugtbuske m.m. Fritidscenteret, Vestergade 15, lokale 8, 8900 Randers C. Tilmelding på tlf. 8642 0049. Arr: Byøkologisk Forum Randers.

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Møde i projekt ’Det samfundsnyttige landbrug’

Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget Forbehandling af kløvergræs der skal pløjes

- det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning)

Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47 61 97 49 03 29 36 70 69

Find kvikrødderne

Gulurt, igen igen

Økologisk Landsforening vil gerne takke sponsorerne for deres støtte til generalforsamlingen

Tørring af græsog lucernehø med biogasenergi

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Salg af økologisk netbutik Jeg ønsker at udskille købmandsdelen fra mit landbrug og afhænder derfor min Netbutik og tilhørende abonnementskasse salg. Mit engagement og virke ligger først og fremmest på produktionssiden, og købmandsdelen kræver for meget af min tid. Derfor ønske om salg.

Buresødal netbutik er meget velfungerende og indeholder PHJHW DXWRPDWLN RJ À HNVLEOH O¡VQLQJHU Nuværende hjemmeside, administration, kundebestilling, ordrehåndtering, lagerstyring, fakturering, betaling, bogholderi og udkørsel, er fuldt sammenhængende og integreret. +MHPPHVLGH RJ DGPLQLVWUDWLRQ HU PHJHW À HNVLEHOW LQGUHWWHW og kan tilpasses købers behov.

Nuværende kundedatabase med i alt 3500 kunder (aktive og inaktive) følger med.

Ipads og udviklet ruteplans-program for udkørsel af varer, følger med. (Meget velfungerende med online registrering af kunders leveringer og tom emballage, samt integreret GPS navigation).

Også mulighed for overtagelse af nuværende godkendte lager og pakkefaciliteter.

En butik med potentiale for den rigtige køber.

Se butikken på www.buresodal.dk Henvendelse til Steen Jensen på mobil: 20 13 75 21

20. marts 2015 nr. 563

ØKOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Læs om de økologiske spisemærker på

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

www.oekologisk-spisemaerke.dk

www.ecogarden.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ØKOLOGI

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologiske blåmuslinger fra line

Udkommer 10. april 24. april 08. maj 22. maj 05. juni 19. juni 03. juli

Annoncedeadline 24. marts 14. april 28. april 12. maj 26. maj 09. juni 23. juni

Nr. 564 565 566 567 568 569 570

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Tidlige: Solist Princess

ERHVERV

De næste numre

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

ERHVERV

² O V PHUH Sn ZZZ RNRÀ VN GN

Arbejde Bytte Salg Køb

Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

Øko-majsensilage sælges med foderanalyse. Tlf: 2170 2242.

pladser søges.

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

danorganic@danorganic.com

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet

ID nr. 42742

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

SĂ…DAN GĂ˜R DU KLIMAREGNSKABET BEDRE SĂ…DAN GĂ˜R DU KLIMAREGNSKAB ET BEDRE

Ă˜KOLOGI ERHVERV

Klimaoptimer ing

Ă˜kologisk be dri K med svinepro ft limaoptim dukti ering Ă˜on k o og planteavl lo g med ĂŚ isk bedrift gprodu ktion

SĂ…DAN GĂ˜R DU KLIMAREGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering

SĂ…DAN GĂ˜R

DU KLIMAREGNSKABET BEDRE

Ă˜kologisk bedrift

med g planteavl in Klimaoptimer

nggisk eriolo ptimĂ˜k ft Klimao bedrima ft lkekvĂŚgbedri isk Ă˜kolog dproduktion med kø teavl og plan

SĂ…DAN GĂ˜R DU KLIMAET REGNSKAB BEDRE

anbefalingerne i hĂŚfterne, kan man sĂŚnke udledningen af klimagasser med 30-50 procent.

Der er lavet beregninger for fem forskellige bedriftstyper: mÌlk, oksekød, svin, høns og planteavl. Pü svinebrug er den indsats, der giver den største reduktion, at plante popler i farefoldene. TrÌer er allerede standard i Ìgproduktionen, sü her er et biogasanlÌg den post, der rykker mest. Ser man bort fra vindmøller, der pü alle bedrifter giver et stort positivt bidrag, skal mÌlkeproducenterne have fokus pü klog gyllehündtering, mens planteavlerne skal binde kulstof i jorden i højere grad end i dag.

Kødproducenterne skal udnytte kløvergrÌs i sÌdskiftet og plante lÌhegn.

HĂŚfterne kan ses pĂĽ hjemmesiden www.okologi.dk.

kmn@okologis.dk

HjĂŚlp klimaet

Fem nye hĂŚfter guider til klimaindsats pĂĽ forskellige bedriftstyper

Klimaet har brug for, at vi büde som privatpersoner og virksomheder tager kloge beslutninger om forbrug og adfÌrd. Ifølge klimaekspert og professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet er vores forbrug af fossilt brÌndstof det altoverskyggende problem og udfordring pü verdensbasis. Pü den nÌre bane er der imidlertid ogsü andre poster, man kan rykke pü og derved sÌnke udledningen af klimagasser.

Løsninger er forskellige Som man kan løse i denne avis, foreslĂĽr Ă˜kologisk Landsforening at udvide økologireglerne med klimatiltag, og foreningen har netop sat sidste punktum i fem hĂŚfter, der beskriver, hvordan man optimerer sin bedrift i forhold til klimaet. Følger man

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

20. marts 2015 nr. 563

Køernes forürsfest

Birgitte Nygaard er projektleder i Markedsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, hvor hun koordinerer de mange indsatser op til Ă˜kodag, som nu pĂĽ 11. ĂĽr markerer, at de økologiske køer er pĂĽ grĂŚs hele sommeren.

ǤǤǤ ‡” Â?—ŽÂ?‹Â?ƒ–‹‘Â?‡Â? ’¤ Ď?Ž‡”‡ Â?¤Â?‡†‡”• Â?¤Ž”‡––‡– indsats ĂĽr efter ĂĽr

I ugerne op til Ă˜kodag og ikke mindst pĂĽ selve dagen, bliver der arbejdet igennem pĂĽ mere end 70 vĂŚrtsgĂĽrde. Der er meget, der skal planlĂŚgges, og rigtig mange mennesker lĂŚgger tid og begejstring i at gennemføre køernes forĂĽrsfest.

Dertil kommer arbejdet med at planlĂŚgge dagen, og dette arbejde ligger i hĂŚnderne pĂĽ projektleder Birgitte Nygaard fra Ă˜kologisk Landsforenings Markedsafdeling. NĂĽr man beder hende fortĂŚlle om arbejdet, der gĂĽr forud for Ă˜kodag, sĂĽ gĂĽr der ikke mange sekunder, før hun fortĂŚller om, hvor fantastisk det er at se køerne blive sluppet ud pĂĽ grĂŚs efter en lang vinter i stalden, og hvor meget familien Danmark elsker begivenheden, og hvor dejligt det er, at landmĂŚndene vil ĂĽbne deres gĂĽrde for alle de forĂĽrsglade mennesker.

Det er med andre ord ret tydeligt, at Birgitte Nygaard er begejstret for sit arbejde.

- Forbrugerne kan pĂĽ Ă˜kodag ved selvsyn konstatere, at økologien gør en forskel. NĂĽr de ser de dansende køer, sĂĽ er ingen i tvivl om, at køer

og informationsmapper til vĂŚrterne skal ogsĂĽ udvikles og produceres og endelig skal der laves materialer til pressen. Og alt skal vĂŚre helt klart senest 14 dage inden Ă˜kodag - Det sker alt sammen i et tĂŚt samarbejde med mejerierne, for dette samarbejde er en hjørnesten i planlĂŚgningen og afviklingen af Ă˜kodag, siger Birgitte Nygaard.

hører hjemme pü en grÌsmark, siger Birgitte Nygaard.

Et ürs planlÌgning Sidste ür var det 193.000 danskere, der lagde vejen forbi Ên af de 72 gürde, der havde inviteret forbrugerne til at se køerne danse. Og inden forKnEHQWOLJ HQGQX à HUH NDQ Q\GH N¥ernes forüsküdhed 19. april i ür, har Birgitte Nygaard vÌret i gang med planlÌgningen i nÌsten et helt ür.

PlanlĂŚgningen af nĂŚste ĂĽrs Ă˜kodag starter nemlig allerede et par uger efter køernes forĂĽrsfest.

- Sü snart jeg har evalueringerne fra landmandsvÌrterne og de besøgende pü gürdene, sü gür jeg i gang med at se pü, hvad der skal Ìndres, eller hvad der har vÌret sÌrligt vellykket, siger Birgitte Nygaard.

Finder løsninger Udover de besøgende og landmÌndene er der mange interessenter, der skal inddrages i planlÌgningen.

- Det kan til tider vĂŚre en udfordrende opgave at fĂĽ alle ender til at nĂĽ sammen; men i projektgruppen

HU YL JRGH WLO DW ÀQGH HQ O¥VQLQJ VLJHU Birgitte Nygaard.

FortĂŚl det NĂĽr alle erfaringer er blevet samlet og vurderet, ligger arbejdet med den nĂŚste Ă˜kodag lidt i dvale hen over sommeren; men i løbet af efterĂĽret gĂĽr det løs igen. SĂĽ tager Birgitte Ny-

gaard fat pĂĽ nĂŚste fase, som handler om at kontakte mejerierne og samPHQ PHG GHP Ă€QGH XG DI RP GHU HU nye landmĂŚnd, der ønsker at vĂŚre Ă˜kodag-vĂŚrter. Dereftyer er der indsatser, der skal prioriteres, budskaEHU GHU VNDO GHĂ€QHUHV 6n VNDO GHU laves et budget, og ĂĽrets tema skal udvikles. Markedsføringsmaterialer

Royalt islĂŚt I ĂĽr er der endda lidt større travlhed end sĂŚdvanligt. Dels skal Ă˜kodag ogsĂĽ vĂŚre den dag, hvor forbrugeren kan vĂŚre med til at fejre Ă˜-mĂŚrkets 25 ĂĽrs jubilĂŚum. Dels har kronprinsesse Mary taget imod invitationen til at deltage pĂĽ Ă˜kodag.

- Vi er i fuld gang med at lave et program for kronprinsesse Marys besøg, sĂĽ hun fĂĽr en god oplevelse pĂĽ Ă˜kodag, siger Birgitte Nygaard, som hĂĽber, at kronprinsessen fĂĽr selskab af sine prinser og prinsesser, for hun er sikker pĂĽ, at uanset herkomst, sĂĽ elsker alle børn at se køerne danse til deres forĂĽrsfest. ib@okologi.dk