Magasinet Økologisk nr. 50, vinter 2020/2021 by Økologisk Landsforening

Vi anbefaler Ø-mærket til de forbrugere, der vil have en god pakkeløsning inden for dyrevelfærd og miljø. Men mærket leverer ikke maksimalt på alle parametre. - A N J A P H I L I P, F O R B R U G E R R Å D E T TÆ N K

30 år - og i sin bedste alder?

Siden 1990 har Ø-mærket boostet økologien, men nye krav fra forbrugerne og samfundet banker på. Vi har bedt en flok øko-fans fra 13 til 83 år om at tage temperaturen på mærket.

ANNONCE

FRI til at vælge den gode kotelet OLOGISK K Ø ØK

Velskåre af udvalgt t e råvarer

V AL

Kan købes i

MED OM

MÆRKESAGEN VINTER 2020 Magasin nr. 50

R E D A K TØ R Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk L AYO U T Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk T RY K Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk ANNONCER Dansk Mediaforsyning, 89 48 50 53 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

Økologien står på en ny tærskel. Ude i landets butikker er økologien blevet hverdag. Økologiens fremmarch i detailhandlen og i e-handlen er en PER KØLSTER utrolig succeshistorie. En fremgang FORMAND skabt af de tusindI ØKOLOGISK vis af mennesker, LANDSFORENING der i årtier har proppet mærket med deres energi, engagement og klare værdier for naturen, miljøet, madkvalitet og for, at dyrene skulle have et godt liv. Det netværk, der er skabt i Danmark mellem Økologisk Landsforening, politikere, landmænd, virksomheder samt forbrugere er helt unikt. Sådan et mærke, den opbakning til at gøre det bedre og den succes bliver kun skabt ved en fælles kamp. Her i magasinets tema kan du møde folk på tværs af værdikæden, lige fra den 13-årige skoleelev over søsterorganisationer til den 83-årige, aktive økolog. Et fællesskab, der er sammen om at fremme et mere økologisk og bæredygtigt Danmark. Det er ikke bare en ukritisk hyldest til Ø-mærket. Der er også klare ønsker om at skabe bedre økologi, og det viser, at vi skal være oppe på mærkerne for at møde den kritiske forbrugers krav. A N D E T E N D B A R E K L I M A A F T RY K Tag for eksempel klimaaftrykket. Mange har fået den opfattelse, at økologien halter bagefter, og så kan løsningen blive at købe ikke-øko. Men så glemmer man, at økologiske varer altid er et svar på flere udfordringer samtidig, og at man også handler proaktivt i forhold til natur, rene varer, rent drikkevand og dyrenes velfærd, når man vælger økologiske varer. Ø-mærket garanterer en lavere husdyrtæthed og dermed bedre balance mellem husdyr og planteproduktion. Ø-mærket fører

57 1T RY K S A G 4 Rosendahls

også til, at køerne får op til ti gange mere græs i sommerhalvåret end konventionelle køer – og græs binder meget kulstof i jorden. Så set per hektar udleder økologisk landbrug faktisk lidt færre klimagasser, og ser man per kilo færdig vare er klimaaftrykket omtrent det samme. Økologien halter altså ikke bagefter. M E R E G R Ø N T PÅ TA L L E R K E N E N Men vi er ikke i mål, og vores vision er en bred omstilling til klimavenlige fødevareindkøb i både private og offentlige køkkener. Vi skal have mere grønt på tallerkenen, gerne i sæson samt mindre madspild. Dertil kommer, at vi skal have en lavere husdyrtæthed samlet set og mere recirkulering af næringsstoffer. Det, der sker ude på jorden i landbruget, skal spejle sig i det, vi skal spise. Kun ved at forstå de to – jorden og tallerkenen – som hinandens spejl, giver det mening at snakke om fremtidens landbrug. I dag bruger vi over 80 procent af den dyrkede jord til foder. Vendte vi den om og sagde 20 procent, frigjorde vi et kæmpe areal til vegetabilsk mad og dermed basis for at føde en meget større befolkning end i dag. Og få plads til mere natur og en rigere biodiversitet. H E L H E D S TÆ N K N I N G S O M M O TO R Det er en del af økologiens drivkraft at ville mere. Og bedre økologi. Og det er visionen bag alt det arbejde, Økologisk Landsforening står for. Både mere og bedre økologi. Motoren er den helhedstænkning, som har været økologiens vandmærke ikke bare de 30 år Ø-mærket har eksisteret, men endnu længere tilbage. Hensynet til helheden, til sundheden, kredsløbet, naturen, omsorgen for det levende og hinanden. Verden kræver hensyn til det fælles. Og at tage det hensyn kræver en ny forretningsplan for landbruget og en omskoling i vores køkken- og spisevaner. I det hele taget i vores forbrug. En omstilling som er utroligt lovende, hvor kritisk og krævende den end kan opleves her-og-nu.

INDHOLD

T E M A : H VA D E R D I T FORHOLD TIL Ø-MÆRKET? 03 Leder af Per Kølster 6 Aktiv støtte fra ØL til rund fødselar 8 Øko-fans om deres forhold til Ø-mærket 26 Interview: Nye krav bag økologien

ØVRIGT INDHOLD

TEMA

28 Ny podcastserie om bæredygtighed 30 Nyt & noter - produkter og nyheder

F O R S L A G T I L B E D R E Ø KO LO G I Signe Wenneberg er med i flokken af øko-fans fra 13 til 83 år, der fortæller om deres forhold til Ø-mærket og økologien. De kommer også med forslag til, hvordan den 30-årige fødselar kan stå stærkere fremover.

32 Sæsonens opskrifter: Grøn aftensmad

34 Portræt: Økolog på én hektar 38 Opskrifter: Mad efter 80/20-princippet

NY PODCAST

4 økologer taler om bæredygtighed

En ny podcastserie tager dig med på små lydrejser til økologer, der gør en stor ekstra indsats for et mere bæredygtigt landbrug.

Mød et medlem: Inge Simonsen 43 Sæsonglæde: The Organic Boho

GRØNNERE MAD

Få konkret inspiration til at få mere grønt på tallerkenen Søren Ejlersen giver dig 3 opskrifter med krog i planetar-universet.

ANNONCE

MEGET MERE

ØKOLOGI 13

REMA 1000 Økologisk æblejuice 5x200 ml

Finca San Carlos Økologisk Malbec Reserva Argentina, 14% 75 cl

50.66.67 pr. liter

Theodore Grasset

Du kan også nemt købe dine økologiske dagligvarer på

Få hjælp til at komme igang – send REMA 1000 til 1245*

– her handler kunder for hinanden

* Det koster alm sms-takt

Økologisk Côtes du Rhône Frankrig, 14.5% 75 cl

59.78.67 pr. liter

T EM A

STØTTE TIL Ø-MÆRKET

3 GRUNDKRAV BAG Ø-MÆRKET Ingen syntetiske pesticider eller kunstgødning. Når landmanden ikke kører ud med syntetiske pesticider, undgår du pesticidrester på dine fødevarer, eller at de spreder sig til levende hegn, natur og grundvand.

God dyrevelfærd. Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr har god plads at bevæge sig på, får økologisk grovfoder og har adgang til græs eller udearealer og åben himmel, når årstiden og dyrenes alder tillader det.

Langt færre E-numre. Fødevareindustrien i EU må bruge 396 forskellige tilsætningsstoffer med E-numre. I øko-mad er kun 53 stoffer tilladt. Kunstige farvestoffer eller aromaer, konserverings- eller sødemidler må ikke bruges.

AKTIV STØTTE TIL RUND FØDSELAR Siden 1990 er Ø-mærket blevet et symbol på et brag af en salgssucces. Nu banker nye krav fra forbrugere og samfundet på. Din forening støtter aktivt mærket og økologien ved at arbejde i tre spor: På at udvikle kravene, at massere flere økologiske værdier ind i nye innovative produkter samt at udbrede den økologiske livsstil til alle danskere. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

ØKOLOGISK

Ø-mærket sælger. Siden det statskontrollerede mærke blev præsenteret i 1990 har det – og kravene bag mærket – været med til at drive økologien frem. Med en markedsandel på over 12 procent, er danskerne i dag det land i verden, der har den højeste økologiske andel af fødevarer på markedet. Hurra! Værd at fejre! Men ifølge Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, skal mærket holde sig på dupperne for at følge med i fremtiden. - Forbrugerne efterspørger i stigende grad klimavenlige fødevarer, ekstra høj dyrevelfærd samt at produktionen tager hensyn til natur og biodiversitet, siger direktøren. Helle Borup Friberg peger eksempelvis på det dilemma, at mange klimavenlige vegetariske/veganske forarbejdede produkter ikke fås i en økologisk version.

sylespidse i virksomhedernes innovation, branding og kommunikation: For eksempel kan der være tale om at udvikle nye convenience-produkter, der udnytter frasorterede grøntsager, at lave nye vegetariske eller veganske færdigretter eller at tænke i nicheprodukter med et klart bæredygtighedsbudskab. - Vi forfølger flere spor. Et spor med en politisk indsats for at løfte kravene i EUs økologiregler. Et andet spor er en markedsog innovationsorienteret indsats, hvor vi støtter virksomhederne i at bygge videre på Ø-mærket, så de er rustet til at imødekomme fremtidens krav, siger Helle Borup Friberg. Hun påpeger,at det ikke er nok kun at fokusere på volumen (mere økologi). Branchen skal i høj grad også arbejde med de værdier, der er indbygget i en vare og dermed det bæredygtighedsaftryk, der følger med forbruget (bedre økologi). - Hele klima- og bæredygtighedsdagsordenen har på rekordtid skubbet forbrugeradfærden i en anden retning, slår Helle Borup Friberg fast.

NYE VISIONER TIL VIRKSOMHEDER Helle Borup Friberg forklarer, at Økologisk Landsforening har udviklet visionen Økologi 3.0. Den er en nøgle til at fremtidssikre virksomhederne i den økologiske branche. Økologi 3.0 dækker over fire begreber, der er en fortolkning af de fire grundprincipper i den økologiske produktion. De fire begreber er: Sundhed, omtanke, fairness og balance. Og det er værdier, der skal forfines, konkretiseres og slibes

M Æ R K E S A G E R V I A K A M PA G N E R Ud over det politiske og det markedsrettede spor, forfølger din forening et tredje, kommunikativt spor, der også skal bygge videre på Ø-mærkets succes og skabe bedre økologi.

Økologisk Landsforening har udviklet en række mærkesager, der skal være med til at udbrede den økologiske livsstil. Blandt mærkesagerne er ”mere liv i og ved markerne”, ”den grønne omstilling på tallerkenen” samt ”mere recirkulering, mindre spild”. Mærkesagerne er motoren i foreningens kommunikation, og mærkesagerne præsenteres hver især hen over nogle måneder via egentlige kampagner. Inspirationen til kampagnen om de grønne tallerkener kommer fra de offentlige køkkener, der er omstillet til økologi og har fået Det Økologiske Spisemærke. Erfaringen fra de offentlige omlæggerkøkkener er, at det kan lade sig gøre at nå økologiprocenter helt over de 90. Vel at mærke inden for samme budget. Det er lykkedes ved især at bruge langt mindre kød, meget mere grønt, masser af sæsonvarer, lave meget mere fra bunden og have massivt fokus på at undgå madspild i hele produktionen. I Økologisk Landsforenings kampagner skal en lang række konkrete råd fra de professionelle køkkener, der er omlagt til økologi, spredes til alle danske køkkener, så vi for eksempel kan lære at udnytte alt fra kålstokke til persillestængler. Foreningens arbejde med at løfte kravene og reglerne omkring den økologiske produktion kan du læse mere om på side 26.

UDVIKLINGEN I DEN ØKOLOGISKE MARKEDSANDEL 1990 – 2019 (ØKOLOGISK LANDSFORENINGS MÅL I 2030 ER 30%) %

30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 2030

2028

2026

2024

2022

2020

2018

2016

2014

2012

2010

2008

2006

2004

2002

2000

1998

1996

1994

1992

1990

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

GUSTAV FELSAGER 13 ÅR. SKOLEELEV I 7. KLASSE

DION RUBEN BAADSMAND 23 ÅR. I GANG MED ERHVERVSUDDANNELSE PÅ KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE

Jeg kender godt Ø-mærket. Mine forældre køber mest økologisk, og vi bor i et bofællesskab, hvor vi dyrker mange øko-grøntsager Jeg taler ikke rigtig med andre om fødevarer. Jeg blev vegetar lidt før sommerferien. Jeg så i et program på Netflex, at det er godt og sundt for min krop at starte med. Mine forældre blev også vegetarer, mens min bror ikke ville. Min mor kom vist til at savne kød, så hun er ikke vegetar længere. Nu laver vi typisk vegetarmad – og så kød ved siden af til min bror og mor. Til fællesspisning i bofællesskabet er der nogle gange en vegetarversion. Ellers tager vi bare en rugbrød, når vi kommer hjem til os selv. Det er fedt at være vegetar. Jeg får mange proteiner fra bønner, og jeg har det godt i kroppen. Jeg er mindre træt og mere frisk. Siden jeg

begyndte, har jeg tænkt over, at det også er godt for klima og dyrevelfærd. Det er ikke særlig fedt for dyrene, at de bare bliver fedet op og spist. Jeg vil gerne råde andre til at blive vegetar, fordi man får mere energi, og det er bedre for miljøet og for dyrene. Men jeg siger ikke til andre, at de er dumme, fordi de spiser kød. Mine venner synes, at det er lidt kedeligt, at jeg ikke er med henne og købe ved skoleboden, hvor de nærmest kun sælger kødting som frikadeller, fiskefrikadeller og pasta med kødsovs. Før jeg blev vegetar, var jeg fast bestiller i boden. Vi spiser stadig sammen inde i klassen. En anden fra min klasse er pescetar. Jeg ved ikke, om jeg er vegetar om et år. Det kan godt være, at jeg blevet pescetar, for så kan jeg få makrel, laks og fiskefrikadeller. Det smagte meget lækkert, dengang jeg spiste det.

Ø-mærket giver mig en følelse af tryghed. Jeg er opvokset i et økologisk hjem og har gået på Steinerskole. Min mor har altid brændt for økologiske varer, og derfor forbinder jeg Ø-mærket med min barndom og opvækst. Jeg har altid interesseret mig for landbrug, og jeg er meget ideologisk omkring økologien. Jeg skal ganske vist have et sprøjtebevis som en del af min uddannelse, men jeg kommer aldrig til at bruge det. Økologien foregår mere på naturens præmisser. Man forebygger frem for at bekæmpe. Der er ofte goldt i marklandskabet, bortset fra afgrøden. Jeg er elev på Marienlyst Gartneri, der har produceret øko-grøntsager i mange år. En dag havde Mogens, der ejer gartneriet, en rundvisning. Nogle ældre bønder, der var med på turen, noterede sig, at ”han døjede med kort-

stråle”. Det førte til en snak om, at landmænd kan vælge at acceptere en vis del vilde planter – frem for at ”døje med ukrudt”. Det kan noget, når der står gråbynke og tidsler: Deres blomster er enormt flotte. Mogens sår blomsterstriber ved markerne, og en dag vil jeg gerne eksperimentere med at blande blomsterfrø i kornet. ”Giv os naturen tilbage” med Frank Erichsen på DR er jeg meget inspireret af. For eksempel behøves en rundkørsel jo ikke være helt trimmet. Hvorfor ikke bare lade planterne gøre det, de har lyst til? Jeg bor i et bofællesskab med en lille have og høns til. Vi har en del mos i græsset, og en kammerat ville give plænen mosfjerner. ”Nej, det gør vi altså ikke”, insisterede jeg på. I stedet har jeg spredt kløverfrø og andre steder et bivenligt blomstermiks. Måske er det lidt og kun på 200 kvadratmeter – men det er sjovt at gøre den smule, jeg selv kan gøre for naturen.

ØKOLOGISK

SARAH HELLEBEK 25 ÅR. AKTIVIST I DEN GRØNNE STUDENTERBEVÆGELSE

JOHANNE STENSTRUP 28 ÅR. STIFTER AF MEDIET SUSTAIN DAILY MED PODCAST OG MAGASIN OM EN BÆREDYGTIG LIVSSTIL

Ø-mærket er en stor succes. Den succes lægger ikke mindst i, at så mange danskere har tillid til certificeringen. Mærket hjælper forbrugerne til at træffe et grønnere valg – men samtidig kræver det, at du har råd til at købe de dyrere, økologiske produkter. Ø-mærket leverer ikke godt nok, når det kommer til at omstille landbrugsproduktionen, så den kommer i overensstemmelse med de planetære grænser. For eksempel er der stadig tilladt et stort input af konventionel gødning. Der for spredes konventionel svinegylle på øko-markerne. Der er heller ikke krav om naturtiltag og høj biodiversitet på økologiske gårde. Mærket får os heller ikke i mål, fordi det placerer ansvaret hos forbrugerne, og det er således primært ressourcestærke forbrugere, der

kan få adgang til sunde, bæredygtige grøntsager. Vi mener, at alle mennesker bør have adgang til økologiske produkter fra en landbrugsproduktion, der respekterer de planetære grænser. Derfor kræver vi også en stor, grøn omlægning af EU’s landbrugspolitik. Mens vi kæmper for, at landbrugets rammer bliver mere bæredygtige, er der vigtige greb, så du kan gøre en forskel. For eksempel kan du blive medlem af et økologisk fødevarefællesselskab eller støtte de såkaldte CSA-landbrug (Community Supported Agriculture, red.), hvor du bliver medejer af et landbrug og/eller køber en andel af høsten. Du kan også købe jord via Danmarks Økologiske Jordbrugsfond eller Andelsgaarde. Sammen kan vi købe landbrugsjorden tilbage, sikre høj biodiversitet og få en mere bæredygtig landbrugsproduktion.

Ø-mærket er nemt at spotte. Det kan jeg godt lide. Jeg har arbejdet meget med tøj, og jeg ville ønske, at modebranchen havde et lige så let genkendeligt miljømærke. Jeg har stor tillid til Ø-mærket, og kronen giver en tyngde i det. Jeg har stor tillid til staten, og at kontrollen af økologien er god. Lige når det kommer til honning, så synes jeg, at de økologiske krav er for høje, fordi der skal være tre kilometers omkreds til alle sider, hvor man ikke bruger kemiske pesticider. Det er svært i Danmark, og ofte flyver bierne slet ikke så langt. Vi nævner tit økologi i vores podcast. Min medvært og jeg foretrækker selv varer med økologimærke. Vi har tit diskuteret økologi over for lokale varer – eksempelvis om man skal købe øko-æbler fra Sydeuropa eller tage de danske, konventionelle æbler? Vi er nået frem til, at det

er for kompliceret at sige, hvilke af de to alternativer, der er det mest bæredygtige valg. Vi vælger selv hovedsageligt de økologiske, fordi det ikke kun er klimaet, men eksempelvis også fraværet af pesticidrester i grundvandet og på afgrøderne, der er vigtigt for os. Når det kommer til bæredygtighed, er økologi bare én af de ting, du kan gå op i. For mig er økologien vigtig. For jordens helbred og mit eget – og her tænker jeg specielt på, at man ikke sprøjter med kemiske pesticider. Ellers er det vigtigste i at fremme en bæredygtig verden at lægge pres på politikerne, så de laver de store, strukturelle forandringer. Du kan starte i det små ved spise mindre kød, flyve mindre, ikke køre alene i bil, købe færre ting samt at investere eksempelvis dine pensionsmidler bæredygtigt. Ved siden af det, kan du også være med til at kæmpe den store, politiske kamp.

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

Magasinet Økologisk satte i vinterudgaven 2019 fokus på de uperfekte grøntsager og det store spild i hele værdikæden fra mark til maver. Se eller gense Økologisk nr. 46 online: issuu.com/okologidk/docs/_46.

perfekt uperfekt? eller

Vil du betale for de skæve afgrøder?

ØKOLOGISK

PETRA KAUKUA 30 ÅR. MEDSTIFTER AF ABONNEMENTSORDNINGEN EAT GRIM

HESTER CALLAGHAN 30 ÅR. FORPAGTER AF YDUNS HAVE PÅ SAMSØ. EN EJENDOM PÅ 20 HA EJET AF SAMSØ ØKOJORD

For os er Ø-mærket et kvalitetsmærke, og værdierne bag mærket er blandt de mange bæredygtighedsaspekter, vi har i vores virksomhed. Vi vil have en mere bæredygtig landbrugsproduktion, der leverer sundere fødevarer uden pesticidrester. Derfor støtter vi økologien. Vi sender grimme grøntsager fra økologer ud til forbrugerne. Cirka en tredjedel af alle grøntsager når aldrig forbrugerne, men bruges til dyrefoder eller kasseres på grund af skønhedsstandarder og overproduktion. Det tal er alt for højt, for anden-sortering er ikke lig med dårlig kvalitet. Vores mål er at udnytte og sælge alt det grønt, som landmænd ikke kan afsæt-

te i dag. Og dermed få flest muligt af de skæve agurker og frugter med små og store skønhedsfejl tilbage på folks tallerkener. Missionen for os er at få skabt en ny standard for, hvad der er spiseligt. Vi vil have de grimme og uønskede afgrøder tilbage i fødekæden og samtidig betale landmændene en fair pris – og dermed være med til at gøre vores fødevareproduktion mere bæredygtig. Vi mærker en stor interesse for at nedbringe madspildet. Vi har et team af frivillige, som hver uge hjælper med at kvalitetstjekke råvarerne og pakke kasserne. Vi er meget overraskede og taknemmelige over de frivillige, som hjælper os, fordi de føler, at de arbejder for en god sag.

Ø-mærket er sindssygt vigtigt. Det er det eneste statskontrollede i verden – og tilliden til det er netop så stor, fordi staten kontrollerer det. Jeg ærgrer mig dog over, at kravene til Ø-mærket ikke er mere ambitiøse. Fx er kravene til udendørsplads hos æglæggende høns de samme som til skrabehøns. Der burde også være krav til naturindhold samt et minimum antal af afgrøder på hvert landbrug. At gå fra Ø-mærke til mærkesag, som Økologisk Landsforening vil, er smart tænkt. Man hører ofte, at økologien ikke kan brødføde verden. Nej, ikke hvis vi oversætter 1:1 fra konventionel til økologisk livsstil. Vi skal helt klart spise mindre kød, mere grønt og mere lokalt grønt. Efter jeg fik Eddie for syv måneder siden, er økologien kun blevet endnu vigtigere. Det er den eneste rigtige vej, når man vil producere varer uden pesticider til forbrugerne. Vi kender ikke nok til omfanget af cocktaileffekterne af

pesticiderne fra konventionelle fødevarer, vi optager i kroppen. Vores jord ejes af 45 medlemmer af Samsø Økojord. Det er et såkaldt CSA-landbrug. Med den form for landbrug vil vi gerne vise en anden vej. Vi vil skabe liv på landet og tilknytning, så vores medlemmer oplever et ejerskab til landbrugsjord, der er tæt på dem – frem for at overgive vores jord til store kapitalfonde. Vi dyrker 185 sorter af grøntsager, og vi laver tiltag for at øge biodiversiteten. Mit bedste råd til en mere øko-bevidst fremtid? Forbrug mindre! Når man får børn, køber mange forældre helt nyt tøj og grej til tusindvis af kroner. Vi har fået tøj fra venner og bekendte, og barnevognen er købt brugt. Jeg tror, at Eddie er pænt ligeglad med, om håndtaget på barnevognen er tapet sammen. I stedet for at købe alt fra nyt kunne vi nå langt ved at genbruge mere og bruge vores penge på at opkøbe jord. Når forbrugerne selv køber jorden, får vi mere plads til økologi, natur og biodiversitet.

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

: to Fo

ras

Mik kel H ans

KASPER WINTHER 32 ÅR. OVERTJENER HOS COMWELL I MIDDELFART, SOM HAR DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE I BRONZE

Forkærligheden for økologiske og biodynamiske vine begyndte, da jeg arbejdede på Mols Kroen. Jeg boede sammen med Michael Christiansen, der også var tjener på kroen. En aften spillede vi et fodboldspil på PlayStation. Ret spontant åbnede han en flaske biodynamisk produceret vin. En Spätburgunder fra Tyskland. Da jeg havde smagt den, havde jeg slet ikke lyst til at spille PlayStation mere. Det var en stjernegod vin. Juicet, saftig og smag af frugt med masser af dybde. Duften kan jeg ikke engang beskrive. Flasken åbnede en dør til en ny verden. Indtil da havde jeg aldrig tænkt over økologien som en mulighed. Nu stillede jeg mine klassiske, konventionelle vine væk. Jeg havde fundet noget nyt og spændende. Siden er jeg udelukkende gået efter de lidt sjovere biodynamiske og økologiske vine. Hos de gode økologiske og biodynamiske producenter får vinen i langt højere grad lov til at lave sig selv – uden alle mulige kemiske genveje i håndværket. Det er producenter, der tager hånd om naturen og det miljø, de er en del af, ved at undgå sprøjtemidler. Det tiltaler mig, at de producerer mere levende vine.

UNDGÅ 342 E-NUMRE I økologiske fødevarer er det kun tilladt at anvende 53 af de 396 forskellige tilsætningsstoffer, som den europæiske fødevareindustri må bruge. De e-numre, som må anvendes i økologiske produkter, er udvundet af naturlige råvarer – som fx guargummi (E412), der findes i ketchup, saucer og dressinger for at give konsistens. Øko-varer indeholder ikke kunstig farve eller sødestoffer som fx aspartam og sorbitol. Danske økologer har også besluttet ikke at tilsætte nitrit i for eksempel kødpålæg, selv om det er tilladt i EU’s økologiforordning.

FREDERIK LØWE 35 ÅR. MEDSTIFTER AF CAFÉKÆDEN WE FEAT ORGANIC. ALLE TRE HAR DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE I GULD.

MANGE PESTICIDRESTER I RØDVIN OG DRUER Fødevarestyrelsen undersøgte 20102016 i alt 320 flasker rødvin fra udlandet, som blev solgt i Danmark. 157 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 49 procent. Der blev gjort i alt 297 fund af i alt 16 forskellige pesticider. I 12 undersøgte økologiske vine var der nul fund af pesticidrester. I samme periode undersøgte Fødevarestyrelsen 371 partier druer fra udlandet, som også blev solgt i Danmark. 294 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 79 procent. Der blev gjort 737 fund af i alt 59 forskellige pesticider. I 28 partier økologiske druer var der nul fund af pesticidrester.

Ø-mærket giver os værdi. Med spisemærket kan vi bevise, at vi er økologiske. Det brander os og viser, at vi gør noget ekstra for vores gæster. Da vi kører med 100 procent økologi, er det dog lidt ærgerligt, at vi ikke kan få et 100 procents mærke, fordi det ville gøre os endnu mere ’trustworthy’. Ø-mærket passer til det kvalitetsbevidste segment, vi gerne vil ramme. De går op i sundhed, og der passer Ø-mærket godt ind. Når Ø-mærket hænger i vinduet, så tror jeg på, at 10 procent flere tilvælger vores butik. Økologien i fremtiden går i vores øjne kun på vej i én retning – og det er fremad. Folk bliver mere og mere bevidste om økologi. Jeg tror, at flere og flere går over til økologi og prioriterer det, og derfor bliver Ø-mærket i mine øjne aldrig forældet.

ØKOLOGISK

: to Fo

ras

Mik kel H ans

SELINA JUUL 40 ÅR. STIFTER AF BEVÆGELSEN STOP SPILD AF MAD

Når vi køber de gode, økologiske råvarer, smider vi også færre madrester ud. Det er viden, vi har fra flere undersøgelser, og det hænger blandt andet sammen med, at de økologiske varer er dyrere. De professionelle storkøkkener rykker helt vildt på økologien med god hjælp fra Økologisk Landsforening. Når det ene storkøkken efter det andet vinder en pris, er det ofte fordi, de har reduceret madspildet og på den måde fået plads til mere økologi. Vel at mærke inden for det samme budget. Det er en rigtig tankevækkende trend, synes jeg. Når folk bevidst mindsker madspildet, tænker de mere på bæredygtighed. Måske tænker de på emballage og tager stofposen med i supermarkedet frem for at købe en plasticpose. De opdager ofte også, at de har råd til at købe

flere økologiske varer. Med andre ord kan Stop Spild Af Mad-bølgen være med til at øge det økologiske forbrug. Jeg køber altid æg med Ø-mærke på grund af dyrevelfærden, og i det hele taget forsøger jeg at købe frugt og grønt økologisk. Derhjemme koger vi altid fond af blandt andet løgskaller, gulerodstoppe og broccolistokke, og så skal grøntsagerne altså helst ikke være sprøjtede. Det, at man ikke bruger sprøjtemidler, er et godt eksempel på omtanken i den økologiske produktion. At behandle mad med respekt handler om at respektere naturen, dyrene, landmanden og hele den gigantiske proces, før maden står på bordet. Jeg forsøger at være “den forandring, som du ønsker at se i verden”. Ikke fordi jeg er hellig eller fejlfri, men hvis vi gør det lidt bedre hver eneste dag, gør vi verden til et lille smule bedre sted.

Det Økologiske Spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi. Spisemærket viser, hvor stor en del af spisestedets varer, der er økologiske. Mærket i tre niveauer så dagens lys i 2009 og blev udviklet i et parløb mellem Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening. De to parter samarbejder fortsat om at udbrede og informere om øko-spisemærket.

ANN-CHRISTINE HELLERUP BRANDT 42 ÅR. MADBLOGGER BAG VALDEMARSRO.DK SAMT KOGEBOGSFORFATTER

Ø-mærket er nemt at forholde sig til. Bag mærket er der en respekt for miljøet og dyrene. Der er ikke brugt sprøjtegifte, og dyrene får mulighed for at være mere ude og have en bedre dyrevelfærd. For mig er kvalitet i en råvare knyttet til bedre dyrevelfærd og fraværet af pesticidrester. Og jeg oplever ofte, at

øko-varer giver et bedre resultat i det færdige måltid. Mit slogan er ”lidt, men godt”, når det kommer til kødprodukter – og vi har 2-4 vegetaraftener om ugen. Det er også et plus, at det er let at forholde sig til ingredienslisten, fordi der er færre e-numre i økologiske varer. Jeg kan godt lide varer, som min oldemor vil kunne forstå indholdet i – at de er så rene som muligt.

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

Økologisk Landforening har sammen med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening udviklet De 8 naturråd til landbruget. Et af de vigtigste råd er, at lade et hjørne rode. Det er et af de tiltag, økologen Michael Nielsen praktiserer. Du kan møde ham i Økologisk Landsforenings nye podcastserie ”Fire økologer taler om bæredygtighed”. Læs mere på side 28-29.

Foto: Peter Nordholm Andersen

ØKOLOGISK

MARIA GJERDING 42 ÅR. FPRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Ø-mærket har sat fokus på, hvad landbruget betyder for vores natur og miljø. Det har givet forbrugerne et reelt alternativ til ret skadelige industrielle produkter – for eksempel i forhold til insektlivet. Vi ved, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde insekter og sommerfugle omkring de økologiske marker, selv om det er sammenlignet med et virkeligt lavt niveau. Økologien har også en helt enestående position, når det drejer sig om grundvandet. I Danmark er vi så heldige, at vi kan drikke vores grundvand urenset, og så er det helt oplagt, at man er sikker på at undgå pesticidrester i det dyrebare vand ved at dyrke økologisk på jorden over det. Det stærke ved Ø-mærket er, at det er knivskarpt, hvad man får som forbruger. De værdier skal man værne om. Siden Ø-mærket kom til, står vi i en ny virkelighed med en klima- og naturkrise. Derfor vil vi gerne have flere krav til naturtiltag ind i mærket. De kunne være levende hegn, stendiger og flere blomster nær marken. Eller skovlandbrug som en integreret del af bedriften. Heldigvis op-

lever jeg mange økologer, der gerne vil hæve normerne på naturområdet, og jeg er også glad for Økologisk Landsforenings tiltag og mærkesager, eksempelvis om at reducere madspildet og øge recirkuleringen. Verden bliver nemlig ikke reddet af, at vi alene vælger økologiske produkter ude i supermarkederne. Der skal mere til end det. Et effektivt naturtiltag er at lade et hjørne rode – både hos landmanden og i private haver. En ny undersøgelse i projektet Red Biodiversiteten viser endda, at der er fremgang for arter som guldsmede, blåfugle, viber, egern, brune frøer og planter som liden klokke i haver, parker, sommerhusområder og skove nær byerne. Det kan skyldes borgernes og kommunernes stigende interesse for at indrette grønne områder efter filosofien “vild med vilje” og for eksempel lave kvashegn og så vilde blomster i haver og parker. Selv om vi er glade for fremgangen for de almindelige arter i og omkring byerne, er vi dog lige så forfærdede over, at naturen uden for byerne hvor de sjældne og truede arter overvejende lever - ikke oplever fremgang.

T EM A

DAN JØRGENSEN 45 ÅR. KLIMA-, ENERGIOG FORSYNINGSMINISTER

to Fo

:C olu mb

us L eth

ADAM AAMANN 46 ÅR. KOK, TV-VÆRT OG RESTAURANTEJER, BL.A. AAMANNS SAMT AAMANN 19-21

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

Styrken ved Ø-mærket er, hvor bredt kendt det er – og hvor høj troværdighed det har. Der er en høj tiltro til de danske myndigheder, og når myndighederne siger: Vi kan stå inde for det her produkt, så giver det sikkerhed. Når jeg taler som almindelig forbruger, betyder den høje dyrevelfærd i den økologiske produktion utroligt meget for mig. Spørger du forbrugerne, vil der sikkert være stor forskel på, hvad der er det afgørende for dem – og det stærke ved den økologiske produktionsform er, at den både er god for naturen, miljøet, sundheden og dyrene. Økologerne står så stærkt, som de gør i Danmark, fordi der altid har været en meget ambitiøs tilgang til hele tiden at blive bedre. Både fra min tid som fødevareminister og i mit nuværende virke som klimaminister oplever jeg, at når man kommer og siger: Her har I altså et problem – skal vi ikke løse det? Så bliver man altid mødt af et: Jo, det skal vi! Jeg er stolt af, at Danmark er et foregangsland

på økologien, og at Ø-mærket er et symbol på det. Ugen efter jeg blev fødevareminister i 2013 skulle jeg til Bruxelles og kæmpe for mærkets overlevelse. Der var et forslag om at erstatte de nationale øko-mærker med det europæiske, så man kun måtte bruge det europæiske. Det lykkedes heldigvis at vinde den kamp. Hvad angår klimaspørgsmålet, er der isoleret set ikke den store forskel på, om en vare er konventionel eller økologisk. Det er der ret god konsensus om. Men skærer man lidt ned på kød, kan man gøre helt utrolig meget for klimaet. Sammen med Fødevareministeriet har vi lavet kampagnen Madglade Klimatips, hvor vi giver danskerne råd om, hvad de selv kan gøre hjemme i køkkenerne – tjek klimatips.dk. Jeg skrev en bog i 2009, hvor ét råd var at overveje en kødfri dag om ugen. Det var ret provokerende på det tidspunkt. Det er det jo slet ikke i dag. Det har mange familier indført, og vi ser det også hos virksomheders kantiner. Der er kommet en langt større vilje til at gøre noget.

Ø-mærket er på alle mine mejeriprodukter i privaten. Først og fremmest på grund af dyrevelfærden ved at dyrene kommer på græs – og så den gode smag. Det er tydeligt for mig, at økologiske mejeriprodukter er levende råvarer, hvor farven, teksturen og fedtindholdet ændrer sig med sæsonen. Ligesom i mine restauranter er økologiprocenten i mit eget køkken på cirka 75 – jeg er ikke fanatisk og går først og fremmest efter velsmagende produkter. De dyr, jeg gerne vil spise, skal have spist noget, jeg selv vil spise. Det gælder i særlig grad ved indmad. Som tv-vært i DRs Madmagasinet har jeg aktivt efterspurgt økologisk leverpostej. Leveren er et organ, der filtrerer alt det, grisen fodres med. Herunder også medicinen. Og i den økologiske produktion bruges der altså langt mindre medicin end i den konventionelle. Skal vi skabe et mere ansvarligt forbrug handler det for eksempel om at nedbringe

forbruget af kød. Da jeg lavede Madmagasinet, åbnede jeg rigtig mange køleskabe hjemme hos danskerne: Aftensmåltider handler for mange af dem typisk om at vælge et stykke kød og sætte det sammen med kartofler, pasta eller ris. Det kan være svært at lave grøn mad, hvis du ikke har forkundskaberne med dig – og derfor falder rigtig mange tilbage til ”kød med tilbehør”. Men det er som at sætte sig ved at klaver og kun kunne spille to akkorder. Madkundskab skal ind som skolefag i langt højere grad end i dag. Det er min kæphest. Hvad med at give de ældre folkeskolelever to måneder i et køkken, hvor de skal lave mad til skolen? Bunker af kokke vil elske at undervise dem. Bandt man det op på, hvordan råvarerne bliver dyrket, på hele køkkenhavedelen med økologiske skolehaver og så videre, kunne vi virkelig vinde noget af al den viden, der er gået tabt gennem årtier, tilbage. Og få nogle unge, der er langt mere kritiske over for madindustrien.

ØKOLOGISK

SUNE ANDERSEN 47 ÅR. KOMMUNIKATIONSOG MARKETINGSCHEF I DAVA FOODS

THOMAS ROLAND 49 ÅR. CSR-CHEF I COOP

Vi er glade for Ø-mærket. Det er utrolig anerkendt, og mærket har en stor tillid hos mange forbrugere, som bevidst vælger det til, når de er ude at købe ind. Omkring 30 procent af vores æg sælges med Ø-mærket på. Vi vil gerne tage økologien videre til næste niveau. Det gør vi i vores produkt Det Bæredygtige Æg, som vi beskriver på dava.dk/det-baeredygtige-aeg. Vi har kigget på vores leverandører ud fra den såkaldte RISE-analyse, hvor man giver point på en skala fra 1-100 inden for ti elementer som dyrehold, klima, arbejdsforhold, livskvalitet og driftsledelse. De udvalgte producenter til Det Bæredygtige Æg har en høj score indenfor alle ti parametre. Desuden er produktionsleddet certificeret med ISO14001,

hvor der blandt andet er fokus på at reducere el- og vandforbrug, og hvor der arbejdes med fastsatte miljømål. Vi vil forbedre verden æg for æg, og vores vision er at levere sunde, naturlige og bæredygtige produkter til forbrugerne. Vi vil gerne være nogle af dem, der tager de første skridt mod mere bæredygtige produkter. Fremtidens forbrugere vil forvente af de Ø-mærkede produkter, at vi arbejder endnu mere bæredygtigt lige fra højere biodiversitet i marken over at være selvforsynende med foder til, at emballagen har et grønt snit. Vi er dog ikke blåøjede og laver derfor ikke et dobbelt så dyrt produkt. Vi vil gå så langt, vi kan – så længe vi kan skabe et marked for vores produkter ude i handlen.

Økologien er mainstream. Det er blevet et sortiment, vi bare skal have – og nu flytter vi flere øko-varer ind i vores almindelige kampagner, eksempelvis ved juletid. Et minus ved Ø-mærket er, at man dårligt nok kan skrive på en øko-vare, at det er uden pesticidrester eller har bedre dyrevelfærd, fordi man ikke må anprise – men samlet set er mærket og statskontrollen en kæmpe fordel. Vi tror på, at man som virksomhed bruger Ø-mærket som udgangspunkt og så gør noget mere. For eksempel har Thise en græsmælk, som er en god lejlighed til at kommunikere, hvorfor køer kun bør æde græs, som de jo er skabt til. Nye forbrugerkrav og mærker presser økologien. Men samtidig er mærkningsordninger som dem om dyrevelfærd med til at sætte fokus på en sag, som ligger godt til for økologien. Forbrugerne glemmer ofte hele det sæt af kriterier bag Ø-mærket, når de jagter de mere spidse

vinkler i Coops og statens dyrevelfærdsmærker. Ø-mærket rummer meget mere, og kravene bag det er udtryk for værdier og principper, der gør, at udøverne skal tænke meget mere holistisk. Det ligger i økologiens dna, at man hele tiden forsøger at finde bedre løsninger og bedre kompromisser. Nyomlagte økologer har fortalt mig, hvordan økologien er gået i blodet på dem. Én fortalte mig, at han var træt af at følge konsulentens sprøjteplaner og så økologien som en slags videreuddannelse, hvor han forstod sit landmandskab på en ny måde. Her boblede en landmand, der ville videre og søge nye løsninger. Mange forbrugere vurderer, at økologiske producenter, ikke mindst de danske, har en højere moral og interesserer sig mere for deres dyr og jord. Tænk at have varer på hylderne, som får meningerne til at brydes. Og som får os til at forholde os en lille smule dybere til, hvordan vores fødevarer er produceret. Det er et fantastisk bidrag, økologien på den måde yder.

T EM A

to Fo

inn

ie M

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

ethm ann

ANNE HJERNØE 51 ÅR. TV-VÆRT OG KOGEBOGSFORFATTER

SIGNE WENNEBERG 52 ÅR. FOREDRAGSHOLDER, DIGITAL JOURNALIST OG GINPRODUCENT

Øko-varer spiller en kæmpevigtig rolle hjemme hos os, hvor vi satser på 90-95 procents økologi. Jeg vil gerne vide, hvad vi får ind i vores kroppe, og vi skal fremtidssikre vores jord. Mange forbrugere tænker nok ikke over, hvor mange forskellige pesticidrester, der er i for eksempel vindruer – og endnu mindre, når det kommer til rødvin. Dog halter vi ærlig talt lidt bagud derhjemme, hvad rødvin angår, måske fordi øko-udvalget er ret lille. Men som bevidst forbruger er den kloge løsning at vælge øko-varerne. Det giver grobund for en større produktion – og et større udvalg. For mig er Ø-mærket et pejlemærke hver eneste gang, jeg køber ind. Jeg har fuld tillid til, at krav og regler er overholdt, men jeg savner flere kødudskæringer med Ø-mærket. Ok, ja, økologisk kød er dyrere. Men ved kød tænker jeg: Hellere lidt, men godt. På den måde bliver Ø-mærket en slags adelsmærke: Yes, vi betaler

mere for dyrevelfærd, mens landmanden kan få en ordentlig løn for sit arbejde. Når jeg står i Paris, koster en kylling altså ofte nær 150 kroner. Måske har vi vænnet os til at betale for lidt? Jeg har lyst til at råbe med en megafon, at vi har et ansvar – men man skal ikke trætte folk. Sammen med mit forlag har jeg besluttet, at vi ikke skriver, at hver eneste vare skal være økologisk – bortset fra, at en citrusfrugt skal være usprøjtet. Men hvorfor bruge penge på at befolke Mars frem for at reparere vores jord og klima? At mennesker satser milliarder på at kolonisere Mars er bare så fjernt for mig. Vi har altså et Paradis her på Jorden, vi skal passe på. Mit bedste råd til en økologisk livsstil er at følge de danske sæsonafgrøder. Det er sindssygt vigtigt for vores sundhed at spise varieret. Det gør vi ved at følge sæsonerne. Om vinteren er det oplagt med en grønkålssalat med appelsiner og granatæbler. Altså et miks af mest dansk og et strejf af det eksotiske.

Jeg elsker fællesskabet omkring Ø-mærket – at så mange mennesker er gået sammen om at skabe et så stærkt og så troværdigt mærke. Jeg elsker de værdier, der er bag mærket. Og så ser jeg mærket som omdrejningspunkt i en rejse mod at blive et økologisk foregangsland for hele verden – altså at mere og mere af Danmark bliver økologisk. Jeg har fulgt Ø-mærket i alle årene. Jeg er vokset op på landet, hvor min familie havde en kæmpe køkkenhave drevet efter øko-principperne, og senere blev jeg formand for Svane- og Blomsten-mærket og har bygget et hus i FSCtræ. Så jeg har altid været optaget af at hjælpe andre med at se, hvad der er skidt og kanel. Ø-mærket er en rigtig god guideline på fødevareområdet. Til første batch af min gin brugte vi hyldeblomst samlet vildt i naturen. Men det viste sig, at jeg derfor ikke kunne få Ø-mærket. Det kunne være dejligt, hvis vilde produkter kunne godkendes. Men omvendt ville det være svært at kontrollere, og det er supervigtigt, at folk kan vide sig sikre på vores fortælling: At det er rene og gode produkter, der er underlagt en

kæmpe kontrol. Efter det første batch brugte jeg certificeret hyldeblomst, og flaskerne har Ø-mærket i dag. Det er jeg stolt af og glad for. Klima-omtanke og økologi er to ting, jeg har svært ved at adskille. Jeg synes, at det er mærkeligt, at for eksempel økologiske æbler fra Argentina kan få det danske, røde Ø. Jeg vil gerne åbne for en diskussion om at tage klimakrav ind i Ø-mærket. Friskvarer fløjet ind fra en anden verdensdel burde ikke kunne få et dansk miljømærke. Ø-mærket skulle gerne være en rettesnor for det bæredygtige forbrug – og jeg er i stedet mere på, at vi får fokus på sæsonvarer og at købe mere lokalt af de friske varer. God, gammeldags bedstemoromtanke. Det er mit bedste råd til at få en mere økologisk livsstil. Kan jeg dyrke noget spiseligt i egen have? Kan jeg reducere mit madspild? Jeg så for nylig lister over, hvad der bliver solgt i haveog byggecentre, og helt i top er jord i plastposer. Hvad sker det for det?!? Du kan da så nemt lave dine egen jord – for eksempel pottemuld – ved at kompostere te- og kaffegrums, dine madrester og øvrigte organiske affald i din egen have eller på altanen.

ØKOLOGISK

At lave en kraut og en økologisk livsstil hænger godt sammen SØREN EJLERSEN 53 ÅR,KOK, KOGEBOGSFORFATTER OG MEDSTIFTER AF AARSTIDERNE

Foto: Anderas Mikkel Hansen

Har du hænderne nede i kålen til din kraut, vil du ofte helt naturligt og bondelogisk overveje, hvor dine råvarer kommer fra. Antallet af mikroorganismer og kvaliteten af råvaren er lig med det færdige resultat af en kraut. En usprøjtet afgrøde er ganske enkelt mere inficeret af mikroorganismer, og de er helt centrale i en kraut. Så for mig handler en økologisk livsstil om håndværk og respekt for de dyrebare råvarer. Ø-mærket er en standard for Aarstiderne. Siden 1999 har kravene bag mærket været en 100 procent intakt og ubrydelig del af os – og en meget væsentlig standard. Der er en underliggende tryghed ved mærket, og med økologien som standard

bærer den en hel kultur hos os og vores leverandører. Tænker du økologisk, arbejder du fx med at bruge ressourcerne helt op. Less is more er mit mantra i det at få en mere bæredygtig livsstil. Et godt eksempel er en aften, hvor min nabo byder på græsk kikærtegryde. Den er lavet af fem simple ingredienser. Det er en billig, nærende, klimavenlig ret, som er hamrende sund og smager guddommeligt. Nærværet i måltidet hænher også sammen med økologi, der jo egentlig betyder at holde hus med ressourcerne. At spise med hos min nabo er omfavnende på den gode måde – og jeg lærte at lave en ret fyldt af omtanke.

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

Foto: Morten Telling

Regler om ko-kalv-samværd: I den konventionelle produktion må kalven skilles fra koen 12 timer efter kælvingen. Hos økologerne er kravet 24 timer. I det højeste niveau med tre hjerter i statens dyrevelfærdsmærke skal kalven gå sammen med koen i 12 uger efter kælvingen, når der er tale om kødkvæg. I malkeproduktioner er kravet til tre hjerter 24 timer. Kravet til at få topniveauet "Det Ekstra Gode Liv" med fire blade i Coops dyrevelfærdsmærke fastsættes af en ekspertgruppe, men for at få tre blade i "Det Økologiske Liv" skal kalven gå sammen med koen i minimum 24 timer.

ANJA PHILIP 54 ÅR. FORMAND, FORBRUGERRÅDET TÆNK

Vi anbefaler Ø-mærket til de forbrugere, der vil have en god all round-pakkeløsning inden for dyrevelfærd og miljø. Det er et rigtig godt mærke, et af de bedst kendte og en god vejledning af forbrugerne. Det er nemlig rigtig svært for os at navigere, når vi står i et supermarked; man skal nærmest have en ph.d. i mad-indkøb. Derfor er det godt med få, gode mærkeordninger, der er statskontrollerede, så man ved, at tingene er i orden – og nemme at handle efter i forhold til egne holdninger. Priserne på de økologiske varer er nu på et niveau, hvor de er langt mere konkurrencedygtige og har en begrænset merpris. Det er positivt, at branchen har haft den tilgang, og at der nu er kommet så meget flow og afsætning i økologien. I starten var varerne markant dyrere, og det var for stor en barriere. Skal vi skubbe landbruget i en grønnere retning, er det vigtigt at få

priserne ned. Det er også godt, at detailhandlen nu bruger de økologiske varer som et konkurrenceparameter. Ø-mærket leverer ikke maksimalt på alle dyrevelfærdsparametre. Økologien ligger i førerfeltet på dyrevelfærd, men kan med hensyn til kødproduktion ikke opnå tre hjerter i statens nye dyrevelfærdsmærke. Vi vil derfor anbefale det 30-årige fødselsdagsbarn at lægge sig helt i top, så det fortsat er den bedste pakkeløsning på de forskellige kriterier, som forbrugerne kan vælge, når de køber fødevarer. Klima er et også opmærksomhedspunkt. Det er Ø-mærket nødt til at have med, da det optager mange, særligt de unge. Vi ved, at Økologisk Landsforening - på linje med andre landbrugsproduktioner - arbejder på sagen gennem projekter, og at mejerierne for eksempel arbejder med klimahandlingsplaner. Men vi efterlyser flere klimakriterier i selve mærkeordningen.

ØKOLOGISK

PERNILLE FRAAS JOHNSEN 55 ÅR. CHEFKONSULENT FOR LANDBRUG, DYRENES BESKYTTELSE

FINN TANG 59 ÅR. FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENINGS MÆLKEUDVALG

Ø-mærket betyder en masse godt for danske landbrugsdyr. Vi er glade for, at der er et landbrugssystem med bedre dyrevelfærd, end i det konventionelle. Økologien er et godt eksempel på, at landmanden kan leve af det og samtidig give dyrene en større velfærd, fordi dyrene kan komme ud om sommeren og generelt har bedre plads i stalden. Vi vil gerne omlægge hele Danmarks fødevareproduktion til enten friland eller økologi, fordi vi mener, at der skal ske en omlægning af den animalske produktion til markant færre dyr. Og de dyr, vi har, skal vi give bedre forhold. Især i svineproduktionen er der markante forskelle. I den økologiske produktion fødes alle smågrise i hytter udenfor, mens de konventionelle typisk farer fikseret i bokse i stalde. I det konventionelle system vænnes smågrisene fra deres mor fra de er fire uger, mens det er syv uger i det økologiske. Vi er positive over for, at danske økologer har lavet en brancheanbefaling om, at grisene skal fare i hytter på friland.

Forskellen er mindre ved malkekvæg, og mange forbrugere undrer sig over, at ko og kalv kun skal gå sammen i 24 timer i økologien. Dyrevelfærd kan forstås på forskellige måder, og for os er det meget væsentligt, at det dækker over mere end blot sunde og raske dyr, men også at give dyrene mulighed for at udleve deres naturlige adfærd og behov. Det er altså ikke naturligt at skille kalven fra koen allerede efter 24 timer. Mit råd vil være at have dem sammen i længere tid. Det vil være en stor forskel fra de konventionelle – ligesom i svineproduktionen. Vi kæmper for en mere bæredygtig madkultur. Vi tager ikke afstand fra at spise kød, hvilket der ellers er andre dyreværnsorganisationer, der gør. Vores råd til at tage et skridt i den retning er at tænke kød som tilbehør i stedet for en hovedingrediens: Se kødet som et krydderi til det grønne på tallerkenen. Vores råd svarer til de officielle kostråd, og derfor bør der være dage, hvor man helt erstatter kødet med plantebaserede fødevarer. Heldigvis er der flere og flere, der går den vej.

Ø-mærket gør mig stolt, fordi jeg er med til at gøre en indsats for at lave gode varer, og jeg kan godt lide de værdier, der lægger til grund for mærket. Mærket virker stadig ungt og vitalt. Hvad angår dyrevelfærd er der fx kommet nye krav om medicinregulering. Hvad er det bedste for dyrene? Sådan skal vi altid spørge. De nye dyrevelfærdsmærker har i deres topniveau krav til, at ko og kalv går længere tid sammen end det døgn, øko-reglerne kræver. Jeg mangler dog videnskabeligt belæg for, at det er det bedste for dyrene – og jeg afventer spændt et forsøg under Aarhus Universitet, som skal afklare netop det spørgsmål. Jeg mener, at kalvene kan være lige så glade ved at gå sammen med deres kammerater. Men jeg så gerne, at det bliver et krav, at de skal gå sammen fra dag 1. I dag er det kun fra dag seks. Klimaudfordringen er en stor fare for økolo-

gien. Kommer der en dag et landbrugssystem med afsæt i at reducere klimaaftrykket, er jeg ikke længere sikker på, at økologien vinder, når forbrugerne skal vælge, hvad de køber. Min gårds klimaaftryk er jeg selv ved at forbedre. Jeg har fået hjælp af Økologisk Landsforening til at lave en klimahandlingsplan. Den er et rigtigt godt værktøj med konkrete tiltag, og planen viser mig, hvor mange CO2-ækvivalenter der kan spares ved hvert tiltag på min gård. Jeg har opfundet begrebet FTMOK. Det betyder: Ferie Til Mig Og Konen, fordi en ferie for to en uge med fly til Gran Canaria belaster klimaet med ét ton CO2. Gennemfører jeg alle klimatiltagene i min klimahandlingsplan, svarer det til, at vi hvert år reducerer vores CO2-udledning med 100 ton. Men det er jo en ret abstrakt størrelse. Det er lettere at forholde sig til, at det svarer til 100 ferier for min kone og mig på Gran Canaria - om året!

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

Jørn Ussing Larsen er måske manden, der om nogen kan tage æren for at få spelt og andre gamle kornarter tilbage i danskernes måltider efter nogle tusinde års pause. Sammen med en stribe andre mindre møllerier som eksempelvis Skærtoft Mølle har Aurion i den grad skubbet på for at introducere mel på gamle kortsorter fra økologiske produktioner.

Foto: Hans Christian Jacobsen

ØKOLOGISK

JØRN USSING LARSEN 71 ÅR. STIFTER AF BAGEROG MØLLERIET AURION. NU AKTIV I KORNETS HUS

Fotoet fra 2012 er taget på Livø, og det var på forsiden af Økologisk nr. 20. Jeg står i en mark med hvedesorten Goldblume, og billedet med den helt rigtige stemning hænger også i Aurions butik i Hjørring. Jeg har hørt Eva Cassadi synge Fields of Gold i radioen. Det gør hun så smukt. Der er ikke noget flottere end Goldblume. Den er virkelig gulden. Gulligbrun. Det er bare én af de mange gamle kornsorter, jeg har fået leveret fra biodynamiske og økologiske landmænd og brugt virkelig mange år på at udbrede. Kornets udstråling og udtryk taler til mig. Det har taget 17 år at få Kornets Hus op at stå, og jeg håber, at stedet kan løfte fortællingen om kornet – og formidle kornarternes forskellige udtryk. På markerne rundt om huset kan man opleve spelten. Se, hvordan den spirer, skrider op, danner kerner og til sidst høstes. Korn er ikke bare kalorier og vitaminer. Det har en formkraft i sig selv. Alle, der ser sort emmer siger: ”Den er godt nok smuk”. Der er noget med dens kraft og udstråling, jeg ikke rigtig kan sætte ord på. Og det er heller ikke sikkert, at man skal det. Vi udstiller sort emmer og andre kornarter i store glas i huset. I det, jeg kalder det øko-fantastiske landbrug, giver man plads til biodiversiteten. I en af markerne uden for Kornets Hus har vi plantet en hel masse forskellige blomster som

kornblomst og hørfrø ind. I stedet for bare en strimmel med blomster her og der, forsøger vi her at finde et system med stor biodiversitet ude i marken. Marken har haft et væld af insekter i sommer, hvor det i monokulturer ellers er meget få. Lige nu er der fyldt med fugle. 20-30 gråsiske og stillits, kan jeg se lige nu. Stillits er meget smuk med sine mangefarvede fjer, især de gule vingefjer falder i øjnene. Vi har været i gang med økologien i 46 år. De første 6-8 år med Ø-mærket i 1990’erne brugte vi det slet ikke. Det hænger sammen med, at vi altid har haft nultolerance i forhold til at bruge konventionel husdyrgødning og alle tilsætningsstoffer i vores produkter. Det er flere krav, end Ø-mærket stiller. Hvis økologien skal overleve, skal man være meget opmærksom på at adskille sig fra det konventionelle. At tænke helhedsorienteret er det vigtigste. Her skal Økologisk Landsforening være foran. Jeg håber, at corona-tiden kan føre til, at vi tænker på en anden måde. Og at forsigtighedsprincippet kommer til at fylde mere – også i forhold til vores forbrug og fødevarer. Man har sammenlignet vores madspild med alt det, der kan gro op på Sjælland hvert år. Måske Økologisk Landsforening kunne certificere den enkelte landmand efter, hvor meget svind, han har. Hvor meget bliver brugt til dyreføder? Hvad bliver smidt væk? Hvad gør man ved affaldet?

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

Jeg har ikke nået det, jeg vil som økolog. SVEND ERIK HJULER RASMUSSEN 83 ÅR. AKTIV LANDMAND PÅ KORSMEDERGÅRD VED RANDERS

Foto: Hans Christian Jacobsen

Da jeg i 1950’erne startede i landbruget, brugte man ikke sprøjtemidler i marken. På mine forældres gård løb der en bæk gennem haven, og i bækken var der ørred og andre fisk. Så fik en nabo en marksprøjte, og snart begyndte fiskene at dø. I dag vil man ikke tro, at der nogen sinde har været liv i den bæk. Sådan og da begyndte det. I 1990’erne skete der noget i landbrugets top og udviklingen tog for alvor fart. Nu skulle der bare tjenes penge – uanset konsekvenserne. I 1998 fik jeg endelig øjnene op og indså, hvad der var sket i de forløbne 50 år, og jeg besluttede, at jeg i resten af min tid vil være med til at rette op på alt det, jeg har været med til at spolere. Nok skal vi have vort udkomme, men der er andet og mere end lige det. I dag kan jeg mærke

på min jord, at der er kommet meget mere liv i den. Der er kommet flere regnorme i den, end da jeg drev jorden konventionelt, og omkring mine marker mere vildt som agerhøns og harer. Jeg kan sige meget positivt om Ø-mærket. Det er så indgroet med økologien, at det endelig ikke må forsvinde. For mig er det dog helt forkasteligt, at pakkerierne kan sætte Ø-mærket på udenlandske varer, hvis de bare er pakkede i Danmark. Jeg har ikke nået det, jeg vil som økolog. For eksempel skal vi holde op med at pløje – i hvert fald kun i det øverste jordlag, ikke ned i dybden. Så kan jorden få mere ro. Men jeg har ikke tænkt mig at skifte erhverv – jeg er kun 83 år og har mange gode år foran mig endnu som økolog.

ANNONCE

THISE GÅR TIL KAMP FOR REGNSKOVEN

– BEVÆBNET MED DANSK FODER

30 AF THISES 75 ANDELSHAVERE STOPPER MED AT ANVENDE IMPORTERET SOJA I 2021 Når erfaringerne med foderskiftet er belyst, er det hensigten, at samtlige Thiselandmænd stopper med at fodre med soja i 2023. Importeret soja udgør ca. en tredjedel af dansk landbrugs totale klimabelastning, og med den ændrede fodringsstrategi yder Thises landmænd en betydelig CO2reduktion samtidig med, at de kommer tættere på det økologiske grundprincip om naturlige kredsløb. Sojafri økologisk mælkeproduktion udgør en væsentlig del af Thises strategi for bæredygtighed. Sojafri – for fremtiden!

Se mere på www.thise.dk

INTERVIEW

KRAVENE BAG Ø-MÆRKET ER KUN ET KOMPROMIS Økologisk Landsforenings mål er mere og bedre økologi, og på det politiske felt fører foreningen en lang, sej kamp for at stramme kravene til den økologiske produktion. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

H VA D V I L ” B E D R E ” Ø KO LO G I S I G E ? I dag er produktionen et kompromis mellem at få økologiske varer ud til forbrugerne og at passe ind i landbrugssystem, der stadig overvejende SYBILLE KYED er konventionelt. Altså en balance mellem idealisme og LANDBRUG- OG FØDEVAREPOLITISK pragmatisme. Var regCHEF I ØKOLOGISK lerne for skrappe, ville salget være isoleret LANDSFORENING til få specialbutikker og landbrug med lidt direkte salg. Vi har accepteret kompromisser i tillid til, at de vil afvikles. Så bedre økologi er, at vi står helt på egne ben. Det vil sige, at økologisk jordbrug ikke længere må bruge konventionel husdyrgødning og halm, som man må bruge en vis andel af i dag. Bedre økologi kunne også være krav til endnu bedre dyrevelfærd, for eksempel at ko og kalv går længere sammen end de 24 timer, der er kravet i dag. H V O R D A N L E V E R E R Ø - M Æ R K E T PÅ F O R B R U G E R N E S S T I G E N D E K R AV ? Der er stadig stor forskel mellem konventionelle og økologiske varer. Ø-mærkede varer er et stærkt valg for den forbruger, der går efter mere bæredygtighed: En garanti for, at dyrene kommer på græs, mere græs i sædskiftet til gavn for klimaet og en produktion, som gør, at vi får langt færre husdyr i dansk landbrug til gavn for både klima og natur. Du lægger produkter i kurven, hvor der ikke er brugt syntetiske pesticider, og det er godt for vores natur og drikkevand. Så Ø-mærket leverer rigtig stærkt, og jo mere medvind økologien får, desto mere kraft giver du til en udvikling, der ikke er i mål endnu. Da regelsættet blev udviklet, var det med en fælles aftale om at være åbne for at stramme det.

E N K R I T I K A F Ø - M Æ R K E T S K R AV E R , AT KO O G K A LV M Å A D S K I L L E S E F T E R 2 4 T I M E R . H VA D G Ø R Ø L I D E N S A G ? Tidligere kunne de enkelte lande gå foran inden for statens regler, men den mulighed blev taget ud med EU’s økologiforordning fra 2009. Vi har dog fastholdt de skrappere danske regler via såkaldte brancheanbefalinger for at bakke op om Ø-mærkets troværdighed. Hvad angår ko-kalv-regler har Økologisk Landsforening foreslået, at man strammer op, men hos mejerierne er man nervøse for at tage den slags krav op, før man er sikre på, at det kan fungere godt. Derfor arbejder vi som forening med faglige udviklingsprojekter, hvor man samler gode praksisser op og stimulerer landmændene og på den måde modner systemet. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har en liste med såkaldte boblere over forslag til fremtidige brancheanbefalinger, som for eksempel krav om dyrenes adgang til udendørs vintermotion og brug af grøn energi på gårdene. Det er forslag, som vi genbesøger hvert eneste år. H VA D E R V I R K S O M H E D E R N E S F O R H O L D T I L S T R A M M E R E K R AV ? Økologisk Landsforening gjorde en stor indsats for at få genindført muligheden for, at de enkelte medlemslande i EU måtte fastsætte strammere regler, end dem der er bestemt i EU. Det lykkedes ikke. Vi mødte stor modstand også hos virksomhederne. De var bange for, at vi kunne få danske produkter, der ikke kunne klare sig i konkurrencen over for udenlandske produkter, fordi de danske økologiske produkter blev for dyre. Alle - både virksomheder og landmænd - er afhængige af, at der er fokus på forretningen, det skal løbe rundt og man skal ikke udkonkurreres af konkurrenter, der kan tilbyde det ”samme” produkt billigere, fordi der er lempeligere krav. Men hvis der er for stort fokus på forretningen, er der en fare for, at det bliver mindste fællesnævner, der bestemmer

økologien, og at man sidder fast, når det går godt i markedet. Der har Økologisk Landsforening en klar rolle at spille, så vi kommer videre. Vi skal være på forkant og ikke først handle, når forbrugerne er blevet skuffede. K R AV E N E B A G Ø - M Æ R K E T R E G U L E R E S A F E U . H V O R N E M T E R D E T AT U D V I K L E R E G L E R N E I D E T S YS T E M ? Det er tungt! Processen med den nye forordning, der gælder fra januar 2022, startede med en analyse fra 2012. Der er måske 10 år imellem, at en forordning bliver taget op med henblik på ændringer. Og så synes vi ovenikøbet ikke, at kravene til økologien har flyttet sig det store, når den nye forordning træder i kraft. Vi ville have klare klima- og naturkrav, men kunne ikke komme igennem med ønskerne, fordi 26 lande skal kunne sig selv i stramningerne. EU’s regler er gode som minimumskrav, men svære at udvikle. H V O R D A N F O R E G Å R E U -A R B E J D E T ? Der er en lang lobbyvej. Først skal vi være enige i Økologisk Landsforening. Så sælger vi ideen ind til tilsvarende, danske organisationer i samarbejde med den internationale økologi-bevægelse IFOAM EU. Samtidigt skal vi sælge ideen ind til Fødevareministeriet, der skal arbejde med ideen i Kommissionen. Europa-parlamentet er også kommet mere ind over processen med forordningerne, så vi skal også ud og sælge ideer ind til parlamentarikerne. Det tager lang tid at få en sag igennem alle de steps. Men det kan lykkes. En solstrålehistorie fra arbejdet med den nye økologiforordning er, at det nu kommer til at stå tydeligt, at man skal dyrke direkte i jorden i væksthuse. Det er vigtigt for os, da økologi handler om at passe på den frugtbare jord. Her lykkedes det Økologisk Landsforening at køre den hele vejen op gennem IFOAM EU, de danske myndigheder og Europa-parlamentet. Der var endda også kontakt med EUs landbrugskommissær.

ANNONCE

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL MERE ØKOLOGI Hver dag får du ØGO’ til Netto-priser i din lokale Netto. Vi stopper aldrig med at udvikle nye, økologiske produkter – for alle skal nemlig have råd til mere økologi.

Kun i

NY PODCASTSERIE

LY T M E D P Å O K O L O G I . D K / P O D C A S T

LYT TIL LYDEN AF GODE LØSNINGER I en podcastserie får du vindens susen i de levende hegn, dyrenes gumlen og de gode, miljøvenlige løsninger i øregangen. I ”Fire økologer taler om bæredygtighed” får du lydmættede eksempler på, hvordan økologiske landmænd arbejder på at løfte naturindholdet, øge dyrevelfærden og lette på klimaaftrykket. TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Økologisk Landsforening har produceret som et led i projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Serien "Fire økologer taler om bæredygtighed" sætter fokus på, hvordan økologer arbejder for at få bæredygtighed og økonomi til at gå hånd i hånd.

En bedaget, blåmalet Ford-traktor bumler op ad en smal markvej. På traktoren sidder Christina Johansen. Hun er på vej ud for at drive køerne ind på gården Hvanstrup i Himmerland. Selv om dyrene kender traktoren og den daglige rutine, har de store dyr med fyldte yvere bestemt ikke travlt med at komme ind i malkestalden på den grå efterårsdag. Christina Johansen kommer om bag ved flokken på godt 120 køer. Hun zig-zakker frem og tilbage for at skovle dem sammen

og drive dem godt en kilometer tilbage til eftermiddagsmalkningen på gården. - Græs er jo godt. Det er sådan lidt man tænker: Det er jo en ko – hun skulle gerne ville hjem og malkes. Men det gider de ikke rigtigt. Det er ikke noget, der haster, reflekterer Kristina Johansen, mens hun drejer rattet frem og tilbage i rolige bevægelser på den åbne traktor, mens motoren kører op og ned i sine omdrejninger på den ujævne mark. Sådan er lydscenen i en ud af fire podcast,

KØ E R N E Æ D E R K U N G R Æ S I seriens fjerde udsendelse kan du altså komme med på en lille lydrejse til Himmerland. På gården Hvanstrup er græs i den grad et nøgleord. Her producerer landmanden Torsten Wetche og hans ansatte nemlig råvaren til Thises Græsmælk. Gårdens 125 køer får kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder, som hele koens fordøjelsessystem er indrettet på at fordøje. Det er et princip, der kaldes feet no food, fordi køerne så ikke æder fx korn, der kunne være menneskeføde. Græsglæden har positive konsekvenser for mælken, der året rundt har et højt indhold af sunde fedtsyrer, og i praksis får køerne ekstra meget plads og mere tid ude på græs end øko-reglerne foreskriver. Dertil kommer, at Torsten Wetche også lader køerne kælve ude på marken om sommeren. TÆ N K E R U D A F B O K S E N I podcasten uddyber Torsten Wetche, hvordan han med sin græsorienterede produktion har vendt den traditionelle tankegang om højst mulige ydelser på hovedet. Efter

ØKOLOGISK

økologens egen vurdering er mælkeydelserne i hans stald blot "60 procent af en normal, moderne ydelse", som han udtrykker det. - For mig at se, så drejer hele det her område med klima og fødevareproduktion sig om at have så effektiv en ressourceudnyttelse som overhovedet muligt. Efter min mening går mange galt i byen, fordi man ser på, hvor meget man kan få ud af en ko, og hvor meget man kan få ud af en gris. Jeg mener, at man mere skal se på outputtet fra jorden: Hvor mange mennesker kan man brødføde fra det samme areal, spørger økologen. 3000 MÆTTE FREM FOR 1000 Han påpeger, at det er "uomtvisteligt", at når vi lader dyr spise mad, vi mennesker kunne have spist, og så spiser enten dyret eller produktet, dyret giver, så får vi et ressourcetab. Der er et tab ved at sende foderet gennem et dyr på et landbrug. - Havde vi her på gården det maksimale antal køer, jeg kan føde her fra gårdens marker, så ville det være et sted mellem 300 og 350 køer. Deres produkter kan ud fra en kaloriemæssig betragtning brødføde cirka 1000 mennesker. Ved at reducere antallet af køer til omkring 125, jeg har nu – og så have planteproduktion på de arealer, hvor jeg ellers skulle producere foder til dyrene – kan jeg brødføde cirka 3000 mennesker. Med andre ord kan Torsten Wetche – ved at have færre dyr med en lavere ydelse – brødføde tre gange så mange mennesker. Den økologiske landmand påpeger, at den faktor er endnu lavere ved den traditionelle, konventionelle svineproduktion, omkring 1/10. Han peger også på, at over 85 procent af alt det korn, vi bruger i Danmark, bruges til svinefoder. - Vi kunne jo brødføde mange, mange flere mennesker, hvis vi spiste mere vegetabilsk, slår han fast. M E R E G R Ø N T PÅ TA L L E R K E N E N I podcasten fra Hvanstrup medvirker også Julie Henriksen, der arbejder med klima og kvæg for Økologisk Landsforening. I podcasten bidrager hun til debatten om forbrugernes rolle, når det kommer til at omstille landbruget og indholdet af vores tallerkener til en mere klimavenlig fremtid. - Det er et kæmpestort spørgsmål, når man snakker om at ændre forbrugernes kostvaner. Selv om der er tendenser i retning af mere grønt på tallerkenen, er der lang vej endnu. Og for at man reelt kan leve af det som landmand, har man brug for, at forbrugerne i den anden ende modtager de varer,

man laver. Så det hænger sammen: At man rykker i begge ender. Og det er altid modigt af de landmænd, der går forrest, siger Julie Henriksen og hentyder bl.a. til græsmælken. Lige præcis den grønne omstilling på tallerkenen er en af Økologisk Landsforenings mærkesager. Foreningen arbejder sammen med landmænd og professionelle køkkener for, at danskerne i de kommende år får et mere klimavenligt kostmiks. Det grønne skal fylde mere på tallerkenen, og ifølge foreningens mærkesag sigter den økologiske landbrugsproduktion mod at have en tilpasset husdyrproduktion, som harmonerer med jordens ydeevne. Foreningens mål er, at 30 procent af landbrugsarealet er økologisk i 2030. Ved det øgede øko-areal vil den samlede husdyrproduktion falde tilsvarende og et mere klimavenligt fødevaresystem med mere grønt på tallerkenen vil være en naturlig følge, hedder det om mærkesagen på www.okologi.dk. M E R E N AT U R O G S M A R T E K L I M ALØ S N I N G E R I de øvrige podcastudsendelser er der andre konkrete eksempler på et mere bæredygtigt landbrug i tråd med økologiprincipperne. Michael Nielsen fra gården Lægaard syd for Holstebro har et godt blik for vildtlivet rundt om sine marker, hvor han har plantet ekstra mange læhegn og lader små hjørner rode og give små refugier til alt fra bænkebidere til bevingede ådselædere. I udsendelsen kan du også høre foreningens naturmedarbejder Bent Rasmussens glæde for Michael Nielsens tiltag.

Planteavleren Steen Nørhede har ikke færre end syv hovedafgrøder og 35 efterafgrøder i en og samme mark. I podcastseriens anden udsendelse har han besøg af Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Landsforening og sammen glæder de sig over, hvordan bier og andre insekter summer over markfladen i en grad, der ellers slet ikke er tilfældet, når man kigger rundt i landbrugslandet. I seriens tredje udsendelse møder dit øre lyden af snurrende maskiner, der arbejder for en mere klimavenlig fremtid. Vi er i teknikrummet i det gårdbiogasanlæg, der står på Bjørn Rasmussens marker i Vestsjælland. Her giver den afgassede gødning 10-15 procent bedre udbytter i marken – samtidig med, at de drivhusgasser, der ellers vil fise op i luften, bliver indfanget i anlægget og brugt til at producere strøm.

F I R E Ø KO LO G E R TA L E R O M B Æ R E DYG T I G H E D Nr. 1: Michael Nielsens læhegn giver mere natur og større udbytter Nr. 2: Steen Nørhedes forsøgsmark er rig på liv – over og under jorden Nr. 3: Bjørn Rasmussens gårdbiogasanlæg øger udbytterne og letter på klimaaftrykket Nr. 4: Torsten Wetches græsmælk øger dyrevelfærden og sænker gårdens klimaaftryk

NYT & NOTER

NYT N OT E R

G E N E R A L F O R S A M L I N G PÅ N E T T E T Vil du opdateres på foreningens arbejde og være med til at præge fremtiden for økologien? Så vær med til generalforsamlingen i Økologisk Landsforening – som vi hermed indkalder til ifølge vedtægterne. På grund af corona-situationen bliver den afviklet som et online-arrangement den 5. marts 2021. Nærmere detaljer følger i avisen Økologisk Landbrug. Har du et forslag til generalforsamlingen, skal det være indgivet skriftligt senest den 22. januar på info@okologi.dk. Vores fagudvalg afholder online-årsmøder i perioden efter generalforsamlingen frem til udgangen af marts. Nærmere info følger på hjemmesiden okologi.dk/gf fra midt i januar.

SKÆVE RØDD E R FÅ R E N CHANCE Små, frasorterede, skæve og ukurante 2. sorterings økologiske snackgulerødder. Tidligere ikke noget , der kunne sælges i butikkerne, men frugten af et samarbejde mellem rodfrugtsproducenten DanRoots, forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og discountkæden REMA 1000 har gjort det muligt. De skæve rødder er landet på hylderne i Rema 1000s butikker.

NYT VIDENSCENTER FOR PLANTEB A S E R E D E M Å LT I D E R Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening har dannet et nyt videnscenter: Plantebaseret Videnscenter. Centeret bliver en platform for forskningsprojekter, vidensdeling og forsøg i relation til omstillingen mod flere økologiske og plantebaserede fødevarer. I centeret definerer man et plantebaseret måltid som et måltid, der er bygget op omkring planter og kan suppleres med en mindre andel animalske fødevarer. Projekterne i Plantebaseret Videnscenter vil blandt andet fokusere på dyrkning, afsætning og tilberedning af danskproducerede planteproteiner og andre måder at fremme og udvikle fremtidens økologiske, plantebaserede fødevarer på. Formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, siger om baggrunden for etableringen af det nye videnscenter: - For økologer har det altid været en selvfølge at gå forrest, når det kommer til at bane vejen for en mere bæredygtig fremtid. Den nødvendige grønne omstilling af vores fødevaresystem er ingen undtagelse. På fremtidens tallerken vil det grønne spille hovedrollen, mens kødet vil spille en velvalgt birolle af høj kvalitet – og økologisk naturligvis. Læs mere på plantebaseretvidenscenter.dk.

ANNONCE

ØKOLOGIEN ER EN DEL AF LØSNINGEN

Oplev hvordan økologiske landmænd bidrager til mere bæredygtighed på bæredygtigpraksis.dk Bæredygtig økologi er: • Mindre klimabelastning • Mere liv i og omkring marken • Bedre dyrevelfærd • Recirkulering og ansvar for jordens ressourcer • En økonomi, landmanden kan leve af

Bæredygtigpraksis.dk er støttet af:

ANNONCE

SÆSONENS OPSKRIFTER

AFTENSMAD MED MERE GRØNT 3 hurtige online-opskrifter

Foto: Ditte Ingemann

1. I Økologisk Landsforenings I Love Økounivers finder du fem lækre opskrifter på salater, du kan gå på grøn opdagelse i. Blandt andet en opskrift på en økologisk kålsalat med laks – eller hvad med en opskrift på en boghvedesalat, der også er tilsat granatæble og mandler? Lad mundvandet løbe på iloveøko.dk/opskrifter/salater/. 2. Grøn appetit. Det er overskriften i et Coop-opskrifts-tema, hvor der er skruet op for mængden af kål, æbler, nødder og andre vegetariske ingredienser. Du finder forslag til aftenretter lige fra spansk tortilla med grønkålssalat, lynstegt laks med kikærter, kål og soya samt grøntsagsskræller med blomkålsdip. Tjek opskrifter.coop.dk/temaer/ gode-retter-med-masser-af-groent. 3. Meyers er også blandt de fødevarevirksomheder, der rundhåndet drysser opskrifter ud til dem, der vil skrue op for det grønne - ikke mindst i aftensmaden. Under linket meyers.dk/opskrifter/ groen-mad finder du en port ind til en underside med hele 317 vegetariske opskrifter og en anden underside med 131 veganske opskrifter.

SÆSONENS BOG Ann-Christine Hellerup Brandt bag den populære madblog Valdemarsro udgav i oktober Grøn aftensmad – en grundbog til et mere grønt køkken fyldt med livretter til hele familien. Du får opskrifter på alt fra mættende salater, velsmagende madtærter, grøntsagssupper, madbrød, dressinger og dip samt knasende sprødt tilbehør. Meget anvendelig til vegetarer uden at være en decideret vegetarkogebog. 368 sider, vejl. pris: 300 kr., Politikens Forlag.

3 SPØRGSMÅL TIL ANN-CHRISTINE HELLERUP BRANDT H V O R F O R S K A L J E G L AV E S A L AT E N ? Den smager simpelthen så ubeskriveligt godt. Det er en lækker, mættende salat, der passer godt til rigtig mange dejlige retter. De saftige, søde appelsiner med cremet avocado og så den lækre blomkål, som bliver bagt med røget paprika: Det er virkelig et hit, og mikset gør, at dressing er overflødig i den her salat. Måske er det også lidt af en overraskelse, at de tre hovedingredienser tilberedt på denne måde kan smage så godt. Det er helt sikkert en af de opskrifter, som man bliver spurgt til, når man serverer den for gæster. Jeg kan varmt anbefale at prøve den!

H A R D U E T T I P T I L AT K O M M E I G E N NEM ”TØRKETIDEN” FOR DANSKE, Ø KO LO G I S K E S Æ S O N VA R E R I FEBRUAR/MARTS? Rodfrugter og kål kan både bages, ristes på panden, sauteres, dampes og varieres på rigtig mange måder. Det er nærmest magisk, hvordan smagen, konsistensen og oplevelsen af en råvare kan ændre sig alt efter, hvordan den tilberedes. I løbet af vinteren har man også glæde af at eksperimentere lidt ekstra med krydringen – og så er det jo lækkert at supplere med for eksempel citrusfrugter for at tilsætte lidt ekstra kulør og frisk smag.

H V O R D A N PA S S E R E T G R Ø N T K Ø KK E N S A M M E N M E D E N Ø K O LO G I S K L I V S S T I L? Jeg holder meget af at lave mad med rene, økologiske råvarer. Samtidig er det ofte nemt at købe økologiske grøntsager i sæson, som også er dyrket lokalt. Det er både en glæde og tilfredsstillelse at bo i et land med årstider og en stor variation af råvareudvalget måned for måned. Vi kan dyrke så meget forskelligt godt her i Danmark, og da de fleste grøntsager og frugter kun er tilgængelige i en afgrænset periode, så nyder man dem så meget mere, når man kan få dem.

ØKOLOGISK

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Røget paprikablomkål - og appelsinsalat INGREDIENSER • 250 g blomkål, skåret i buketter – kan erstattes med knoldselleri • 1 tsk. røget paprika • 1 knivspids stødt kanel • 2 appelsiner • 70 g babyspinat • ½ spidskål, fintsnittet • 1 avocado, skåret i tern • 1 spsk. sesam, ristet på panden • 3 spsk. olivenolie • Salt og friskkværnet peber

Foto: Politikens Forlag / valdemarsro.dk

Vend blomkål med olivenolie og derefter med røget paprika, kanel, salt og peber. Fordel blomkålsbuketterne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 20 minutter. Filetér appelsinerne ved at skære skrællen og de hvide hinder af omkring hver appelsinbåd. Anret babyspinat, spidskål, appelsiner og avocado på et fad med de bagte blomkålsstykker. Drys med ristet sesamfrø, salt og peber inden servering.

PORTRÆT AF EN UNG ØKOLOG

Foto: Knud Mortensen

Katrine Bach Hansen udfører arbejdet i øhave med håndkraft. For at sikre mikrolivet i jorden, arbejder hun kun i det allerøverste jordlag.

ØKOLOGISK

UDDANNET FOTOGRAF LEVER AF ÉN HEKTAR JORD 32-årige Katrine Bach Hansen havde længe sat kursen mod fotografiets verden. Men under en togtur valgte hun at skifte kameralinsen ud med kål. T E KST: M I K K E L VO G N Æ S

Katrine Bach Hansen er på vej hjem til København efter fire måneder i Sverige. Udenfor vinduet suser træerne forbi, hurtigere end øjet kan nå at fokusere på dem. De forsvinder i samme sekund man kaster blikket på dem, som et fjernt minde, der svæver i underbevidstheden som et genert spøgelse. Toget passerer spejlblanke søer, farverige ødegårde og fjerne bakketoppe i den nærmest uendelige skov. Udsigten ville normalt tryllebinde hende. På denne tur ænser hun den slet ikke. I stedet får hun kuldegysninger over de tanker, der spøger i hendes hoved. Togturen til København i 2016 har brændt sig fast i hendes hukommelse som et genstridigt prismærke, der nægter at give slip på bunden af en nyindkøbt Tupperwarebøtte. Hele vejen hjem plagede en tanke hende. En tanke om et helt nyt spor at bruge sit liv på. En tanke med konsekvenser: Hele det livsgrundlag som fotograf, hun havde brugt mange år og uddannelsestid på fotoskolen Fatamogana på at bygge op, skulle hives op med roden. Hun ville være landmand. M A R K E T G A R D E N PÅ TÅ S I N G E Fire år senere har hun netop skiftet fra sit arbejdstøj til sit “smarte bytøj” - ikke særlig “landsmandsagtigt”, konstaterer hun tørt i telefonen. Katrine Bach Hansen er 32 år, bybo, uddannet fotograf, og så lever hun af at dyrke én hektar økologisk jord. - Det er lidt et dobbeltliv, som jeg lever nok ikke som mange andre landmænd. Ikke desto mindre, så er det dét hun nu er: Landmand.

Katrine Bach Hansen bor i Svendborg, men arbejder på Tåsinge, hvor hun forpagter den én hektar store økologiske jord, øhave. En lille produktion, der forpagter en lille bid af ejendommen Skiftekær Økologi, som producerer økologiske grøntsager i stor stil. Øhave er en såkaldt market garden, og den kan beskrives som en stor køkkenhave med et twist. Haven, som hun dyrker sammen med sin elev, er hendes fuldtidsjob, og de sidste to år har hun levet af at sælge afgrøderne til professionelle køkkener på Sydfyn. Hun har ingen længere officiel landmandsuddannelse, og i de første 25 år af hendes liv strejfede tanken om at dyrke og sælge grøntsager hende slet ikke. MENNESKEMØDET I INDONESIEN Valget om at blive landmand, hun tog i toget på vej gennem de svenske skove, har sine rødder i en rejse til Indonesien. En rejse, som ændrede hendes forhold til naturen radikalt. - Vi mødte nogle andre unge mennesker, og vi endte med at bo på den her helt fantastiske gård som havde skovlandbrug, flerårige afgrøder og dyr på samme tid. Det var lykkedes dem at lave fødevareproduktion på en måde, som samtidig kom naturen til gode, fortæller Katrine Bach Hansen. Men selv om gården var fascinerende, beskriver Katrine Bach Hansen det først og fremmest som et menneskemøde: - Vi blev vist rundt af en ældre mand, som fortalte om regenerativt landbrug. Noget der var interessant i sig selv, men det var ikke kun derfor, at jeg blev fanget. Det var

De unge skal have hænderne i jorden og smage det, vi høster. Der skal skabes en forbindelse mellem mennesker og de fødevarer, vi spiser. - K AT R I N E B A C H H A N S E N , G RØ N TSAG S P RO D U C E N T I Ø H AV E

på grund af ham. Han formidlede viden om landbrug på en måde, der fik mig til at stoppe op. Jeg fik simpelthen en aha-oplevelse. Katrine Bach Hansen har svært ved at sætte fingeren på præcis, hvad det var, der gjorde ham inspirerende, men hun blev så inspireret af ham, at gårdbesøget satte frø i hendes bevidsthed. - Det gik op for mig, at vi mennesker er rigtig gode til at smadre ting, men vi er også virkelig gode til at bygge ting op. Et regenerativt landbrug kan opbygge noget, som også vil komme fremtidige generationer til gavn, og netop denne tanke var dragende. Jeg havde lyst til at bygge noget op.

PORTRÆT AF EN UNG ØKOLOG

Efter mødet i Indonesien blev gårdbesøg en måde at rejse på. Katrine Bach Hansen og hendes daværende kæreste besøgte gårde, der efterlevede det bæredygtige mantra, og som skabte natur og fødevareproduktion på samme tid. Samtidig blev idéen om at dyrke jorden, frem for at dræne den, central for hende. De små, genstridige frø begyndte så småt at spire i hendes bevidsthed. S KO V L E N I E G E N H Å N D Gennem en årrække rejste parret rundt i verden, og til sidst tog de fire måneder til Sverige, hvor de boede og arbejdede på Ridgedale Permaculture - et regenerativt landbrug, som stort set er selvforsynende. De slagtede dyr den ene dag, og spiste dem den anden. Hev gulerødder op til middag, og spiste dem til aften. - Det var sådan, jeg ville leve. Men lige så snart jeg satte mig ind i det tog, så gik det op for mig, at jeg skulle til at handle ind igen. Tanken om at spise råvarer, som jeg ikke havde noget forhold til … bare tanken om skulle handle ind i et supermarked. Jeg følte mig helt klaustrofobisk. Hun kunne simpelt hen ikke bare tage tilbage til København, tage fotografier, gå på gallerier og se på kunst. - Det var simpelthen ikke værdifuldt nok i sig selv. Det blev klart for mig, at jeg blev nødt til at producere nogle gode råvarer, som jeg kunne stå inde for. Og sådan blev det. I N S P I R AT I O N F R A YO U T U B E I 2017 hjalp Katrine Bach Hansen og hendes daværende kæreste en fælles ven med at anlægge Søtofte Jordbrug i Ringsted, og året efter startede de selv ‘øhave’ på Tåsinge. Inspireret af de regenerative landbrug, de havde besøgt på deres rejser rundt i verden, begyndte parret at dyrke den ene hektar. I starten opslugte arbejdet hele deres liv, og de tilbragte mange timer i sol og regn på at klargøre haven. - Der var rigtig meget ‘learning by doing’. Jeg har set rigtig mange YouTube-videoer igennem tiderne, og så blev jeg medlem af Netværket Regenerativt Jordbrug. I efteråret 2019 overtog Katrine Bach Hansen hele øhave, og det betød endnu mere arbejde, men samtidig var de mest presserende systemer allerede etableret. Et vigtigt koncept inden for market gardening er at skabe en infrastruktur; systemer, der gør det så nemt som muligt at dyrke og afsætte grøntsager på en bæredygtig og effektiv måde. Et system kan være at have

Foto: Mikkel Vognæs

Teknisk set dyrker jeg grøntsager, ja, men først og fremmest dyrker jeg jorden. - K AT R I N E B A C H H A N S E N , G RØ N TSAG S P RO D U C E N T I Ø H AV E

de rigtige knive, en effektiv vaskestation, et vandingssystem og skabe salgskanaler. - At være en dygtig gartner er måske kun 30 procent af at have en market garden. Man kan være vildt god til at dyrke spidskål, men hvis man ikke kan sælge det eller tjene nok til at leve af det, så er det jo ikke bæredygtigt, forklarer Katrine Bach Hansen. A LT I N G S TA R T E R I J O R D E N Gennem hele samtalen er der ét tema, som bliver ved med at dukke op: Jord. For selvom det er grøntsager, Katrine Bach Hansen sælger til sine kunder, er det faktisk slet ikke dét, som hun føler, at hun dyrker: - Teknisk set dyrker jeg grøntsager, ja, men først og fremmest dyrker jeg jorden. Ved at sørge for, at jorden er vital og sund, så kommer de gode afgrøder som et biprodukt af det, siger hun og tilføjer: - I jorden finder man mikroliv, millioner af bittesmå forbindelser og systemer, som er usynlige for det blotte øje, men som er afgørende for jordens frugtbarhed. Og for at styrke dette mikroliv behøver man faktisk ikke at gøre meget, snarere

tværtimod. Katrine Bach Hansen tror på, at et sundt mikroliv opstår over tid. Jo mere ro, man giver det, desto bedre. Derfor er pløjning en sjældenhed i øhave, og hun opfordrer meget eftertrykkeligt til at give jorden den ro, den har behov for: - Mikrolivet er som et højhus, hvor der bliver tilføjet nye etager, systemer, elevatorer osv. Det kan tage mange år at bygge op, og forstyrrer man det ved eksempelvis at vende jorden eller pløje, så ødelægger man højhuset, og alle forbindelser skal bygges op på ny. Lader man derimod jorden være og giver mikrolivet plads til at udvikle sig, mener Katrine Bach Hansen, at det gør jorden mere vital og modstandsdygtig. G I V E R S E LV A H A- O P L E V E L S E R Alt i alt er der rigeligt med udfordringer for den forholdsvis nyudklækkede landmand. Men på trods af lange arbejdsdage, konstant pres for at forny sig selv og begrænset økonomisk gevinst, fortæller Katrine Bach Hansen alligevel om en taknemmelighed. - Jeg føler mig meget privilegeret. At kunne gå rundt udenfor en hel dag og kalde det arbejde. Det gør mig glad. Samtidig får jeg lov til at arbejde sammen med nogle mennesker, som jeg kan lide at være sammen med. Ligesom hele havens eksistens skyldes Katrine Bach Hansens møde med et andet menneske, så faciliterer øhave i dag netop mødet mellem mennesker og mark: - Jeg vil rigtig gerne give folk den aha-oplevelse, som jeg selv havde for mange år siden. Så når unge mennesker besøger øhave, sørger Katrine Bach Hansen for, at de får jorden så tæt på sig som overhovedet muligt. - De unge skal have hænderne i jorden og smage det, vi høster. Og de skal prøve at luge et bed. Der skal skabes en forbindelse mellem mennesker og de fødevarer, vi spiser.

ANNONCE

det økologiske mejeri Naturmælk En del af fremtiden... #Mælkebevægelsen Mælk fra gårde, der træffer aktive og målrettede valg om at styrke økologien, dyrevelfærden og biodiversiteten, altid med et helt ekstraordinært øje for klimaet.

Dyrevelfærd Formålet med det statslige Dyrevelfærdsmærke er at forbedre dyrevelfærden for flest mulige kvæg. Hos Naturmælk går vi meget op i dyrevelfærd, derfor er alle vores leverandører anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Derudover opfylder denne gårdmælk også kravene til alle 3 hjerter i bedre dyrevelfærds ordningen.

Klima Naturmælks gårdmælk kalder vi en spydspidsmælk, da den er startskuddet på en ny bevægelse blandt vores landmænd. 1 krone, fra salget af hver liter Naturmælks gårdmælk, går direkte til at understøtte bæredygtige tiltag hos Naturmælks landmænd, der skal sikre den fortsatte udvikling hen imod en mere klimavenlig og bæredygtig mælkeproduktion med et fokus på høj dyrevelfærd.

Biodiversitet Alle Naturmælks landmænd arbejder målrettet på at genskabe, udbygge og vedligeholde naturen på deres gårde. Det sker gennem oprettelse af små oaser, vandhuller og beplantninger. Alle disse tiltag er med til at skabe levesteder for den vilde flora og fauna. Dermed er Naturmælk med til at støtte mangfoldigheden i vores fælles natur.

OPS K RIF TER

MAD PÅ JORDENS PRÆMISSER Hvordan forener du en moderne livsstil med det grønne klimakøkken? Det giver kok og medforfatter på ”Jordens Bedste Kogebog”, Søren Ejlersen, et bud på. Du får også tre sæsonopskrifter, der kan smelte dit vinterfrosne hjertes kvarts. T E KST: M I K K E L VO G N Æ S / FOTO : C O LU M B U S L E T H

H V O R D A N G Ø R D U S E LV PÅ D A G L I G BASIS? Jeg går ikke og regner efter, men det er noget, som jeg hele tiden har i baghovedet. Nu har jeg fire børn, og en kone som laver relativt traditionel mad, men i det store regnestykke, så regner jeg med, at jeg er på vej derhen af. Det handler ikke om, at man måske spiser lidt for meget ost den ene dag, men at bevæge sig i den rigtige retning – og hele tiden have klodens bedste i baghovedet.

BOGEN INTRODUCERER ORDET " P L A N E TA R ". H VA D E R D E T ? Begrebet opstod i 2019 hos Aarstiderne, jeg er medstifter af. Det dækker over noget, der ikke er defineret af ens statsborgerskab eller fødselscertifikat, men ens kærlighed til jorden, vi bor på. Det omfatter personer, som anerkender, at de er en del af jordens kredsløb og tager ansvar for, hvordan deres livsstil påvirker kloden. H V O R D A N L E V E R D U S E LV S O M P L A N E TA R ? Hver dag, hver måned, hvert år, spiser jeg på en måde, som minimerer mit klimamæssige aftryk. Det gør jeg blandt andet ved at følge 80-20 princippet, hvor man spiser 80 procent vegetabilsk og 20 procent animalsk, eller 80 procent lokalt og 20 procent importerede råvarer. En af de bedste ting, vi kan gøre for Jorden, er at spise flere grøntsager og færre animalske produkter som ost, æg, kød og mælk.

HVORFOR IKKE ET 100-0 PRINCIP? Fordi dyrene spiller en rolle på planeten og i landbruget. De udgør en brik i næringsstofkredsløbet, og det er meget gavnligt med noget hønselort og noget komøg. Jeg er ikke veganer, og det behøver alle ikke at være, men jeg respekterer alle, som vælger at gå den vej, og så synes jeg samtidig, at animalske produkter har en rolle i verden. H V O R F O R B L I V E P L A N E TA R ? Fordi man gerne vil gøre noget godt for sig selv og naturen omkring en. Præcis hvordan det udmønter sig for den enkelte, handler om, hvor du står lige nu - hvad er det næste naturlige skridt for dig? Du kan følge 80-20 princippet, som du kan få hjælp til i bogen, men du kan også købe mere økologisk eller måske begynde at prioritere lokale varer. Det vigtigste er, at dit liv ikke bliver kedeligt, smagløst og prædikende. Det skal stadig være en fest at leve. H V O R D A N H Æ N G E R Ø KO LO G I O G P L A N E TA R I S M E S A M M E N ? Økologien er en hel naturlig del af det at være planetar. Det er måske i virkeligheden

‘planetar-logik’, at man ikke skal bruge pesticider og kunstgødning, som jo skader biodiversiteten, og så er der hele historien om det vigende insektliv. Ikke at arbejde sammen med økologien ville jo være decideret ulogisk, når man gerne vil passe på jorden. H VA D E R D U I S Æ R O P M Æ R K S O M PÅ AT KØ B E Ø KO LO G I S K ? Personligt er det rigtig vigtigt for mig, at alt det, der vokser over jorden, hvor du decideret sprøjter direkte på det. Det er ikke rart at spise et salathoved, hvor du ved, at det er blevet sprøjtet - så lige dér er jeg ekstra kritisk. Jeg er stor tilhænger af økologi, men måske handler dét at være planetar også om, at man kan tage beslutninger - at man er handledygtig, når det kommer til mad. H VA D M E N E R D U M E D AT VÆ R E H A N D L E DYG T I G ? Man skal bruge sin intuition. Når du er ved at handle sukkerærter i dit lokale supermarked, og der står Kenya på dem, så skal din logik sige, at de kan da ikke holde sig friske, hvis de er blevet sejlet herop. Så er de nok blevet fløjet, og det er ikke så CO2-venligt. Brug din bondelogik, og gør dig selv god til at navigere, når du køber mad. Det skal jo ikke ende med, at man skal slå op i en eller anden app, hver gang man skal tage en beslutning. E R D E T DY R T AT VÆ R E P L A N E TA R ? Økonomisk set tror jeg ligefrem det kan være en fordel. Selv om du måske køber økologisk eller henne ved sin lokale bondemand, så sparer du stadig penge på de bøffer, du ikke køber. Økonomi er i hvert fald ikke en hæmsko, når du lever som planetar.

ØKOLOGISK

Dampet selleri med sprød salat og hvide bønner Søren Ejlersen om retten:

”Simpel ret med masser af planteproteiner. Kan spises alle ugens dage, både som sideret til dit lørdagsmåltid eller som hovedret tirsdag aften”. HVIDE BØNNER 250 g tørrede hvide bønner 5 timiankviste 1 spsk. olivenolie Salt og friskkværnet peber DAMPET SELLERI 1 lille knoldselleri, gerne med top Salt ½ bundt skærmdild eller almindelig dild SALAT AF RÅ TERN ½ knoldselleri 5 gulerødder 2 æbler ½ bundt dild 3 spsk. skyr 1 spsk. mayonnaise Salt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU Bønner: Forbered bønnerne dagen forinden: Sæt bønner i blød natten over i rigeligt vand. Dagen efter: Hæld vandet fra, og kog bønnerne i friskt vand, til de er møre og gennemkogte, uden at være udkogte. Det kan tage alt fra 30 til 60 minutter eller længere, afhængigt af typen af bønner. Afdryp bønnerne i en sigte. Pluk derefter bladene af timianen, og rør dem med olie, salt og peber i en skål. Vend bønnerne i olien. Selleri: Vask og skrub sellerien. Skær det filtrede rodnet i bunden fra. Kom sellerien i en gryde med en ½ liter vand og 1 spsk. salt samt dild-

skærme eller dildkviste. Kog sellerien under låg i ca. 1½ time, til den er så mør, at man kan stikke en ske i den. Skræl selleri og gulerødder, og skær dem i tern på størrelse med sukkerknalder. Salat: Fjern kernehusene fra æblerne, og skær dem i tern i samme størrelse, med skrællen på. Hak dilden groft. Rør skyr og mayonnaise sammen i en skål. Vend grøntsager, æbler og dild i dressingen, og smag til med salt og peber. Servér den dampede selleri med hvide bønner og salat af rå tern.

OPS K RIF TER

Rødbedetærte med gedeost og basilikum Søren Ejlersen om retten:

Gedeost og rødbede er bare noget der smelter sammen, og så er rødbede utroligt sundt for kroppen en undervurderet grøntsag. TÆRTEDEJ 100 g rugmel 100 g hvedemel 1 tsk. salt 2 spsk. kvark, skyr eller fromage frais ½ dl olivenolie Evt. lidt vand FYLD 2 æg 150 g kvark, skyr eller fromage frais 75 g rygeost ½ dl mælk Salt og friskkværnet peber 1 håndfuld frisk basilikum 500 g kogte rødbeder TILBEHØR 1 stort salathoved 2 spsk. olivenolie 2 spsk. eddike Salt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU Tærtedej: Kom de to typer mel, salt, olie og kvark i en foodprocessor eller minihakker og blend, til dejen er samlet. Eller ælt ingredienserne sammen i hånden eller på røremaskine. Tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen er for tør til at samle. Rul dejen ud, og kom den i en smurt tærteform, ca. 24 cm i diameter. Stil tærtefadet i køleskabet i 30 minutter. Forvarm ovnen til 200°, og bag bunden i 15 minutter. Fyld: Pisk æg, kvark, rygeost og mælk sammen med salt og peber. Hak basilikum groft, og vend den i massen, og bred fyldet ud i tærtebun-

den. Skær de kogte rødbeder i grove stykker eller tykke skiver. Tryk rødbederne ned i fyldet i tærtebunden. Bag tærten ved 200° i ca. 45 minutter, til den er gylden og færdigbagt. Tilbehør: Skyl og tør salaten, og bryd den i store stykker. Rør olie og eddike sammen i en salatskål, og vend salaten i dressingen. Smag til med salt og peber. Servér tærten lun eller kold med salat til.

ØKOLOGISK

Grønkålssuppe med pocherede æg Søren Ejlersen om retten:

”Perfekt, når man sidder søndag aften og er trætte af at skulle på arbejde dagen efter – lad os spise noget grønkålssuppe”. SUPPE 2 løg 2 gulerødder 1 persillerod – eller ¼ knoldselleri 300 g små kartofler 50 g god bacon 2 spsk. olivenolie 1 stængel citrongræs 1 spsk. fennikelfrø 250 g kogte hvide bønner 200 g grønkål 5 stilke bladselleri Salt og friskkværnet peber POCHEREDE ÆG 1 l vand ½ l lagereddike 4 æg TILBEHØR 8 skiver groft brød

SÅDAN GØR DU Suppe: Skær løgene i både. Rens gulerødder og persillerod, og skær dem i tern. Skræl kartoflerne. Skær bacon i store stykker. Varm olien op i en stor gryde, gerne med tyk bund, og steg bacon og løg i et par minutter. Bank citrongræsset med bagsiden af en kokkekniv, så der brydes hul til de gode aromaer. Kom citron-græs og fennikelfrø i gryden og rør rundt. Kom gulerødder, persillerod, hele kartofler og de hvide bønner i gryden. Hæld vand ved, så det dækker. Lad suppen simre og småboble i ca. 30 minutter. Rens imens grønkålen og rib den. Hak blade og stængler fint. Skær bladselleri i skiver. Tilsæt grønkål og

bladselleri til suppen, og lad den simre i yderligere 5-10 minutter. Smag suppen til med salt og peber. Blend evt. halvdelen af suppen og hæld den i gryden igen. Det giver ekstra smag og fylde. Porcherede æg: Sæt en gryde over med vand og eddike. Kog op til kogepunktet. Slå 1 æg ad gangen ud i en kop, og hæld forsigtigt ud i vandet. Saml ægget med 2 skeer, og lad det pochere, dvs. simre lige under kogepunktet, i ca. 1 min. Tag æggene op med en hulske i den rækkefølge, de kom i. Servér med pocherede æg på toppen og brød.

M ØD

ET MED L EM

INGE SIMONSEN GYMNASIESEKRETÆR, 62 ÅR, ODDER, PERSONLIGT MEDLEM Foto: Privat

T E KST: M I K K E L F R I I S VO G N Æ S

HVORFOR ER DU MEDLEM AF Ø K O LO G I S K L A N D S F O R E N I N G ? Økologisk Landsforening er med til at sprede et utroligt vigtigt budskab, ikke bare til forbrugerne, men også til producenterne, gennem deres rådgivning og vejledning. De arbejder i den gode sags tjeneste, og hvis jeg kan støtte det, så gør jeg det gerne.

H VA D K A N FÅ D I G O P A F S T O L E N , N Å R D E T K O M M E R T I L F Ø D E VA R E R ? Pesticider. Jeg vil have ren mad. Der nok ting, man kan blive forgiftet af i forvejen, så jeg vil have noget mad, hvor man ved, hvad man putter i kroppen. For mig er det økologi. Desuden mener jeg, at det er helt forkert, at man transporterer frugt og grønt tværs over hele

kloden, så vi kan spise det året rundt. Jeg køber da økologiske produkter fra udlandet, men jeg undgår helt bevidst at købe ting, der kommer fra Sydamerika eller længere væk. Jeg forsøger for så vidt muligt at købe ting, der er i sæson. H VA D K Ø B E R D U A LT I D Ø KO LO G I S K ? Jeg køber stort set alle råvarer økologisk, men jeg er især opmærksom, når jeg køber grøntsager. Lige meget, om der er tale om rodfrugter under jorden eller grøntsager over – giften er jo i det hele. Jeg køber ikke særlig ofte kød og ost, men hvis jeg køber det, så køber jeg det økologisk, så meget det kan lade sig gøre.

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

ANNONCE

Magnihill investerede allerede i økologi i 1994, og KRAV certificerede hele anlægget. Den gang var der ikke mange der troede på, at økologisk mad var fremtiden, i dag er vi stolte af at tilbyde et af de bredeste sortimenter af økologiske frosne grøntsager, bær og frugter. Se hele vores sortiment på Magnihill.dk Du er også velkommen til at skrive til steen@magnihill.dk Vores produkter findes hos næsten alle grossister i Danmark.

www.magnihill.se

ØKOLOGISK

SÆSONGLÆDE T E KST: M I K K E L F R I I S VO G N Æ S

VINTER

C A R L I U E LBROCKDORFF

KØKKENCHEF PÅ THE ORGANIC BOHO Den veganske restaurant The Organic Boho har Det Økologiske Spisemærke i guld, som garanterer 90-100 procent økologi. Se de over 3300 andre øko-spisesteder på oekologiskspisemaerke.dk.

V O R E S Ø KO - F O R B R U G Vi skylder fremtidige generationer at behandle jorden med respekt, og her er økologi et skridt i den rigtige retning. For mig handler det især om pesticider, som ikke bare er usunde for os, men også er rigtig skidt for vores grundvand. Min søn er kun 10 måneder gammel, og altså ikke selv gammel nok til at gå op i økologi, men for mig, er det vigtigt, at han får sund mad og ikke bliver udsat for alt mulig kemisk. Hos The Organic Boho har vi længe prioriteret økologiske råvarer, men vi vil i fremtiden gerne være bedre til at bruge lokale råvarer. For os er dét at købe lokale varer en del af den økologiske tankegang – og er det også en spændende udfordring for mig som kok.

S Æ S O N E N S R ÅVA R E Løg er en grøntsag, man kan tilberede på SÅ mange måder. Jeg laver selv en hel platte som udelukkende består af løg tilberedt forskelligt: Grillede skalotteløg, løgpuré af karamelliseret zittauerløg med lidt æbleeddike, helt klassiske, syltede rødløg med eddike, sukker og salt. Og til sidst: Salatløg stegt på panden, så de bliver sorte på skærefladen, hvorefter de lige får en tur i ovnen med lidt grøntsagsbouillon, så de bliver helt møre og lækre – så godt! Jeg serverer det hele på én tallerken som en sideret til eksempelvis grillede kål eller falafler.

SÆSONENS STYRKE Rodfrugter som rødbeder og jordskokker er helt fantastiske i løbet af vintersæsonen. Som med løg kan de tilberedes på utallige måder: Pureret, bagt, friteret, grillet eller noget helt femte. Fordi vi er en vegansk restaurant, erstatter vi kød med blandt andet rødbeder, men for at det smagsmæssigt skal kunne hamle op med kød, er det nødvendigt med friske, lækre og økologiske grøntsager. Det smager bare af mere. Jeg erstatter selv kødet i en ret som tatar med rødbeder, og smager den til, akkurat som man ville gøre det med en klassisk tatar. Det er utrolig lækkert.

SÆSONENS OPSKRIFT

JORDSKOKKESUPPE Til 2 personer 200 g jordskokker 2 dl vegansk mælk Salt, peber og evt. paprika. Topping: ½ æble En håndfuld persille 30 g hasselnødder 1 spsk. olivenolie Skræl jordskokken, og kog til den er blød. Hæld vandet fra, og blend jordskokken med den veganske mælk til den har en ensartet konsistens. Kom massen tilbage i en gryde. Smag til med salt, peber og paprika. Topping: Bland finthakket purløg, ristede og knuste hasselnødder, æble i små tern og olivenolie. Servér oven på suppen.

Foto: Megan Markham, Unsplash

ANNONCE

g n i l a f e b Vores an Et nyt pejlemærke for dig, der vil ha’ mere økologi og kvalitet i hverdagen.

Salling er vores eget mærke. Og Salling ØKO er en ny serie af økologiske varer. Og et pejlemærke til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.

100% danskejet og en del af Salling Group