Magasinet Økologisk nr. 56, sommer 2022 by Økologisk Landsforening

ER GRISEN GLAD?

Dyrevelfærd er et emne spækket med dilemmaer. Når økologerne lukker deres dyr ud, bliver de udsat for farer, der ikke er i stalden. Læs, hvordan din forening og økologerne arbejder på at løse udfordringerne og øge dyrenes velfærd. Gæt også med i vores quiz: Hvilke følelser viser grisehalens stillinger?

ANNONCE

UNIQUE

Økologisk ungkvæg

FRI til at vælge den

gode bøf - også til grill

T OG SAF TI ØR M

Smagen a f

Unique ungkvæ g

Kan købes i

T I 1 4 DA

V E L KO M M E N

FORPERSONENS FORORD:

LAD OS LØFTE DYREVELFÆRDEN I FLOK SOMMER 2022

Magasin nr. 56

En flok kødkvæg græsser fredeligt på en skrænt ned mod en eng. Et dejligt sommersyn, som kun bliver bedre af, at aktive fra et kogræsserlaug trasker LOUISE KØSTER gennem græsset for at se til dyrene. Når de økologiske dyreFORPERSON holdere har taget I ØKOLOGISK bøvlet i at få en aftaLANDSFORENING le med en kommune om at afgræsse et naturareal, er rammen for samarbejdet på plads. Det styrker dyrenes velfærd, sikrer loyaliteten hos forbrugerne og knytter bånd mellem byfolk og landmand. Forbrugerne kan også se, at de ellers klimaudskældte kvæg rummer en plushistorie: Dyrene plejer vores trængte natur, og de er med til at styrke biodiversiteten. Jeg er vild med ideen om det fælles projekt i at producere vores mad, som ekFoto :

R E D A K TØ R Peter Nordholm Andersen pna@okologi.dk L AYO U T Mai Tschjerning Simonsen mtn@okologi.dk Eva Krebs Larsen ekl@okologi.dk TEMAUDVIKLING i samarbejde med Creative Zoo www.czoo.dk

Ka m

illa

sempelvis i kogræsserlaugene. Ideen om at samarbejde på tværs af land og by, på tværs af værdikæden, hvor vi alle tager ansvar. Den idé har jeg i mit hjerte, og den tager jeg med ind i Økologisk Landsforening som nyvalgt forperson. Jeg vil arbejde benhårdt for at styrke det økologiske fællesskab, bl.a. ved at gøre foreningen større. Vores bevægelse skal have flere med, altså flere medlemmer. Både landmænd, virksomheder og køkkener, men vi har især brug for flere Økovenner og personlige medlemmer. Ved på den måde at søge ansvar og indflydelse, kan vi som forbrugere tage et opgør med den alt for billige flæskesteg og en tilbudskultur, der vil have mere for mindre. Kulturen presser økologien og dyrevelfærden, men sammen kan vi ændre den i det økologiske fællesskab, hvis vi betaler lidt mere for lidt mindre. Til gengæld får vi meget mere økologi og meget mere dyrevelfærd. Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe os, så vi kan byde flere Økovenner og andre medlemmer ind i vores økologiske fællesskab.

F O R S I D E F OTO Henrik Bjerregrav / Sofari T RY K Rosendahls www.rosendahls.dk OPLAG 3600 styk ANNONCER Dansk Mediaforsyning 89 48 50 53 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

57 1T RY K S A G 4 Rosendahls

REDAKTØRENS REFLEKTION:

BEDRE VELFÆRD, MEN TAB AF KONTROL Hvad tænker du, når du hører ordet dyrevelfærd? En ko, der løber ud på forårsgræsset? Smågrise, der leger foran farehytten? Næb, der PETER NORDHOLM prikker efter insekter i hønsegården? ANDERSEN Gode billeder på en øko-produktion, hvor dyrene kommer REDAKTØR PÅ ud under åben himMAGASINET mel. Både erfaring og ØKOLOGISK forskning peger på, at udeliv og god plads er godt for dyrene. Og at dyrene skal have grovfoder at æde af og rode i hos økologerne. Udeliv og grovfoder medvirker til et langt lavere forbrug af medicin i forhold til konventionelle husdyr. Udelivet betyder dog også tab af kontrol. Hos økologerne er fiksering som i de konventionelle svineproduktioner naturligvis

ikke tilladt. Men det sker, at en so lægger sig på en af de svagere smågrise i farehytten og klemmer livet ud af den. Knapt så godt et billede på den ellers gode dyrevelfærd. Men det er udfordringer, økologerne arbejder målrettet med at finde løsninger på. I arbejdet med temaet gjorde det derfor også stort indtryk på mig, at Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection roser økologerne for mange gode skridt. Ligesom hun er glad for, at de ikke peger fingre af deres konventionelle kollegaer og er løsningsorienterede. Hun nævner dog også, at økologerne skal oppe sig i forhold til at overtage avlsmateriale fra det konventionelle landbrug. Glæd dig også til historien ”Solhøjgaard satser på stor vækst – på værdierne”, som jeg har placeret uden for temaet. Ganske vist er velfærden hos familiens grise et vigtigt emne i artiklen. Den handler dog i endnu højere grad om landbrugsfamiliens velfærd og viljen til at finde en bæredygtig vej, der balancerer sociale værdier og tallene på bundlinjen.

INDHOLD

T E M A : H ØJ DY R E V E L FÆ R D

03 Velkomst 06 Hvad er dyrevelfærd? 08 Sådan løfter ØL dyrevelfærden 14 Quiz: Hvad viser grisen med sin hale?

Foto: Moment Studio

18 Interview med ekspert i dyrevelfærd

TEMA

S K R I DT M O D H ØJ E R E DY R E V E L FÆ R D

På festival uden kød: Hvad får dig op i det røde felt ved dyrevelfærd?

Dyrenes udeliv i økologien er godt for deres velfærd, men det giver også problemer. Dyk ned i, hvordan din forening og økologerne bidrager til at løse dilammaer og øge velfærden. Og råber op, når mere for mindre-kulturen presser dyrenes ve og vel.

24 ØLs forperson Louise Køster: Lad os gøre op med mere for mindre-kulturen

30 Sæsonens opskrifter: Grønne deller

QUIZ

H VA D V I S E R H A L E N O M GRISENS FØLELSER? Kan du gætte, hvad der sker inde i en gris, når halen er i fire forskellige positioner? Bagefter får du nogle rigtig gode bud på, hvad grisen oplever.

on ati str u l Il

26 Nyt & noter

: Eva Krebs Larsen

ØVRIGT INDHOLD

32 Guide: Øko-spisested + natur-tur 38 Grise-økologer vægter familielivet højt 40 Økodag og Sofari: Events, ØL står bag 42 Mød et medlem: Lærke Callisen 43 Sæsonglæde: Marian fra Uno Kaffebar

32 GUIDE

KO M B I N É R F R I L U F T S L I V M E D Ø KO - S P I S E S T E D E R Store oplevelser venter dig i det danske sommerland med spisemærket som ledestjerne. Du får fem konkrete turforslag i vores guide.

Foto: Peter Nordholm Andersen

ANNONCE

Mere økologi i din hverdag Grøn Balance er det naturlige valg for dig, der ønsker at spise økologiske fødevarer. Vores brede sortiment gør det nemt at handle med omtanke for dig og dine nærmeste. Grøn Balance – hverdag med omtanke

Find det store udvalg her

T EMA

HØJ DYREVELFÆRD

HVAD ER

DYREVEL

S OMME R

ØKOLOGISK

ELFÆRD? SUNDHED

NATURLIGHED

FØLELSER

Dyret er fri for sygdom og skader, vokser og er højtydende: Producerer tilfredsstillende mængder af mælk, æg, kød mv. Det er i passende huld, hverken for fed eller mager, og det reproducerer sig. Landmanden viser omsorg og passer dyrene efter deres behov, overvåger og griber ind, når det er nødvendigt og relevant for produktionen.

Dyret kan udføre sin naturlige adfærd, fx selv bide græsset af på marken, lede efter foder, pleje sin pels, støvbade, bevæge sig frit og hvile efter behov. Dyr har behov for ”naturlighed” i form af lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt med artsfæller og hos pattedyr ligeledes mulighed for at patte som små.

Dyret er fri for stress, smerte og ubehag, og desuden har det mulighed for positive oplevelser som frisk luft, sol, leg og sociale relationer. Også dyrenes fremtoning og respons på de forhold, landmanden giver dem i produktionen, indgår i følelsesbegrebet. Mængden af gode oplevelser for dyret omtales som ”positiv velfærd”.

Mange landmænd fortolker dyrevelfærd primært ud fra et sundhedssyn som beskrevet ovenfor.

Ideen om naturlighed er central i økologien, og mange forbrugere ønsker dette mere naturnære landbrug.

I fokus hos dyreværnsorganisationer, og hos økologer med stor vægt på naturlighed i arbejdet med dyrevelfærd.

T EMA

HØJ DYREVELFÆRD

UDELIV ER GODT FOR DYRENE - OG FARLIGT Økologisk Landsforening har talt varmt for at sende dyr ud på græs og give dem rum til at udleve en mere naturlig adfærd. Udelivet rummer dog også farer for dyrene. Det er en af årsagerne til, at økologerne er nødt til at udvikle produktionerne mod en bedre dyrevelfærd. Det er en udvikling skridt for skridt, der aldrig stopper, lyder det fra foreningens griseudvalg. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

Kortere transporttider, bedre forhold i hønsegårdene og krav om beplantning med læ og skygge hos søer og smågrise på marken. Det er nogle af de konkrete milepæle for en bedre dyrevelfærd i økologien, Økologisk Landsforening banket i jorden. Hele tiden med udviklingshammeren klar til næste slag. ”Vi er ikke gode nok – men det er vores bedste bud lige nu.” Sådan lyder det fra Sybille Kyed, når hun opsummerer dyrevelfærden i den økologiske produktion i Danmark i én sætning. Sybille Kyed har som Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening været med til at trække et tungt læs for at gøre økologien bedre – også når det kommer til hverdagen for dyrene. Altså løbende at sætte barren højere end EU’s krav, der i hendes øjne er minimumskrav til produktionen

HALEBID HOS FRILANDSGRISE En undersøgelse fra 2018 af grise i 14 konventionelle og 10 økologiske frilandsbesætninger viste, at der gennemsnitligt var halebid hos syv procent af fravænningsgrise (10-20 kg), 14 procent hos ungsvin (25-50 kg) og 30 procent ved slagtesvin (70-100 kg). Undersøgelsen viste også, at der var en højere risiko i konventionelle end i økologiske besætninger.

i Danmark. Men så længe varerne er produceret eller pakket i Danmark, vil de kunne få Ø-mærket. Blandt frugterne af foreningens arbejde nævner Sybille Kyed en stribe brancheanbefalinger, som landmænd og virksomheder i Danmark har valgt at følge, og de indebærer krav, der går videre end EU-reglerne. ”At vi er kommet i mål, viser mig et samlet erhverv, der gerne vil gå videre. Det er beundringsværdigt, at hele værdikæden arbejder sammen på den måde,” slår Sybille Kyed fast. U D E L I V E R Ø KO LO G I E N S S I G N AT U R Magasinet Økologisk har talt med medlemmer af flere af foreningens fagudvalg. De har, ligesom Sybille Kyed, to centrale budskaber: Brancheanbefalingerne har øget dyrevelfærden. Og: Der er fortsat plads til forbedringer, som vi arbejder på at løse. Inden for griseproduktionen betyder brancheanbefalingerne blandt andet, at smågrisene først må fravænnes efter syv uger, mens EU-kravene siger seks uger. Desuden er der krav til, at søerne farer på friland. ”Helt overordnet er økologiens mål at bane vej for, at dyrene kan udleve deres naturlige adfærd, og at man tager hensyn til dyrenes følelsesliv. Signaturen for dyrevelfærden i økologien er, at dyrene har mere plads, når de er på stald, og at de kan komme ud under åben himmel,” siger Sybille Kyed. Konkret betyder de syv ugers fravænning hos smågrisene, at de får en uge mere ude på

marken sammen med soen, før de kommer i en stald med adgang til en løbegård. Nogle producenter vælger dog en endnu senere fravænning efter 10-12 uger. S TO LT A F A N B E FA L I N G E R N E En stor forskel mellem konventionelle og økologiske produktioner er, at øko-grisene beholder halen. I de fleste konventionelle produktioner er risikoen for halebid stor, fordi dyrene går tæt i stalden, mangler grovfoder og et godt rodemateriale. For at undgå halebid, bliver halerne derfor typisk kuperede. Dilemmaerne står dog i kø, når man tilbyder dem mere naturlige forhold. Når der er en hale at bide i, sker det, at en gris bider i den. For eksempel når de er i en potentielt stresset situation efter syv uger, når de flyttes fra marken og kommer ind i stalden med adgang til en løbegård. Ikke desto mindre er de syv uger et skridt i den rigtige retning – og ifølge Randi Vinfeldt, formand i Økologisk Landsforenings griseudvalg, et klart aftryk af foreningens langsigtede, politiske arbejde. ”Jeg er stolt af og glad for, at vi højner kravene til produktionen. Det er en løbende udvikling hele tiden at blive bedre og øge dyrevelfærden i økologien. Det er en udvikling, der aldrig stopper, siger Randi Vinfeldt. Ø KO LO G I G I V E R M E S T P L U S Randi Vinfeldt fremhæver, at griseudvalget især har fokus på at nedbringe dødeligheden

S OMME R

ØKOLOGISK

Selv om vi ikke kan spørge dyrene direkte, er jeg sikker på, at de hellere vil ud end at leve i en celle. - SYBILLE KYED,

FAGPOLITISK CHEFRÅDGIVER

økologien mest plus. Grisene har masser af valgmuligheder, så de selv bestemmer, hvad der sker i deres liv. Er det varmt ude på marken: Vil grisen dase i hytten? Eller i sølebadet? Eller i skygge ude på marken? På den måde sker der en berigelse af grisenes liv, siger Randi Vinfeldt.

Foto: moment studio

hos smågrisene, hvad enten de bliver taget af ræve, ravne eller klemmes ihjel af soen i farehytten. Dødeligheden er samlet set ifølge Randi Vinfeldt på 17-20 procent – en tand højere end i de konventionelle produktioner. Det tal skal ifølge Randi Vinfeldt ned. Både på tværs og hos den enkelte producent foregår der et løbende arbejde. Branchen efterspørger racer, der føder knap så mange smågrise, og en måde at sænke dødeligheden hos smågrise på er også at

sikre, at soen får færre men stærkere grise og ikke flere, end hun kan opfostre. Ude på de enkelte bedrifter bruger nogle for eksempel også vogterhunde, som blandt andet beskytter smågrisene for spidse ravnenæb, når soen farer. Andre eksperimenterer med nye typer af hytter, hvor nogle bøjler hjælper soen med at lægge sig langsommere, så smågrisene ikke bliver klemt. ”Der er klart udfordringer. Men når man lægger plus og minus sammen, så giver

L AV T L AV E R E M E D I C I N F O R B R U G Sybille Kyed er med på, at der er dilemmaer ved at lukke dyrene ud. Hun mener, at det mere naturlige liv ”er farligere”. Høns kan blive angrebet af rovfugle, køer kan få leveritker, og ravne kan altså hapse smågrise eller skade deres haler. ”Selv om vi ikke kan spørge dyrene direkte, er jeg sikker på, at de hellere vil ud end at leve i en stald. Det er vel meget få af os, der trives med at sidde spærret inde i en lejlighed og aldrig komme ud blandt andre mennesker? Det tror jeg, at corona-nedlukningerne viste med al tydelighed.” Sybille Kyed påpeger også, at det mere naturlige udeliv er med til at forebygge behandling med medicin. I hvert fald er medicinforbruget i forskellige faser af grisenes liv 5-20 gange højere i indeproduktionen sammenlignet med den økologiske. Og blandt foreningens resultater tæller også skærpede regler til medicinforbrug i økologien. ”Det er en vigtig effekt. På længere sigt kan man frygte, at det høje medicinforbrug fører til bakterier, der er resistente over for antibiotika, som jo også bruges til at behandle os mennesker,” siger Sybille Kyed. F L E R E K R AV T I L U D E A R E A L E R , TA K ! Iben Alber Christiansen er konsulent på kvægområdet i Innovationscenter for Økolo-

T EMA

LAD OS HØJ DYREVELFÆRD FÅ GANG I RECIRKULERINGEN

Det er ikke alting, man kan måle og veje – men vi ved fra os selv, at det gør noget godt for vores psyke at kunne bevæge os udenfor. - IBEN ALBER CHRISTIANSEN, ØKOLOGIKONSULENT

F L E R E FA G A R T I K L E R O M DY R E V E L FÆ R D Fagmediet Økonu.dk leverer en strøm af artikler, der dykker dybt i emnet dyrevelfærd. Læs bl.a. en tekst om, at grises behov for at rode ikke bare kan avles væk. Dyk ned i emnet via tinyurl. com/dyrevelfaerd.

gisk Landbrug, som Økologisk Landsforening er medstifere af. Hun har i flere år haft et særligt fokus på køernes ve og vel. For eksempel i en stribe projekter om at give ko og kalv mere tid sammen end de 24 timer, EU’s økologiregler forlanger af landmændene. ”Du kan vælge at se på dyrenes velfærd som summen af positive og negative oplevelser. Det kan godt være, at dyrene får flere knubs, fordi de går ude. Til gengæld får de mulighed for at komme ud og opleve vejr og vind. Det er ikke alting, man kan måle og veje – men vi ved fra os selv, at det gør noget godt for vores psyke at kunne bevæge os rundt udenfor,” siger Iben Alber Christiansen. Hun pointerer også, at dyrevelfærd hos kvæg i dag handler meget om rammer og kvadratmeter i stalden. Desværre er det en kendsgerning, at over 85 procent af køerne i de konventionelle produktioner lever inde i stalden hele livet. ”Jeg mener, at vi også skal sørge for gode vilkår udendørs – for eksempel ved at plante flere træer ved markerne og bruge andre landskabselementer, så køerne nemt kan

søge skygge på en varm sommerdag,” siger Iben Alber Christiansen og sætter fingeren på endnu et tiltag for dyrenes ve og vel, økologerne aldrig bliver færdige med at udvikle. K A LV E T U R T I L A R D E N S TAT I O N Iben Alber Christiansen påpeger igen og igen, at det i sidste ende er landmandens måde at drive landbrug på, som er afgørende for dyrenes velfærd. Altså den daglige omgang med dyrene på stalden og ude i felten. En af dem er Finn Tang, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, der som sin primære ”øg dyrevelfærden-mærkesag” vil hæve kravet om, hvor længe køerne i den økologiske mælkeproduktion skal være på græs. Indtil videre er kravet seks timer om dagen i sommerhalvåret. Når dyrene er ude, betoner Finn Tang, at tilliden mellem kvæget og menneskene omkring dyrene er alfa og omega. Sådan var det også, da 40 kalve hos en af hans økologiske kollegaer en dag fandt vej ud af deres indhegning og tog på eventyr i lokalområdet. Til sidst stod kalveflokken nede på stationen i landsbyen Arden. ”Man kan forestille sig, hvor galt det kunne gå, hvis en af kalvene var sprunget ned på sporet. Fodermesteren fik med en spand foder stille og roligt kalvene hjem igen. For mig er det et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at der en tæt kontakt mellem os i landbruget og køerne, siger landmanden. Finn Tang slutter anekdoten af med at henvise til en kendt festgade. ”Bagefter lavede vi sjov med, at kalvene ville have taget toget ind til Aalborg for at gå i Jomfru Ane Gade.” ■

Økologiske grise

Frilandsgrise

Konventionelle grise

Smågrises liv

Fødes i hytter på marken. Bor syv uger udenfor med soen

Fødes i hytter på marken. Bor fem uger udenfor med soen

Mindst fem uger med soen i stalden

Fiksering af soen

Ikke tilladt

Tilladt

Pladskrav for slagtesvin på 100 kg.

2,3 m2 (heraf min. 1 m2 ude)

1,2 m2 (Heraf min. 0,5 m2 ude)

0,65 m2

Halekupering

Ikke tilladt

Almindelig praksis. 95 % får klippet halen

Krav om økologisk foder

Nej

Krav om grovfoder

Nej

Gensplejset foder (GMO)

Nej

Se opskrifter og andre dyregrupper på https://issuu.com/okologidk/docs/en_himmel_til_forskel

ANNONCE

THISE SKÆRER NED PÅ THISE MEJERI ELSKER VI MAD, MEN HADER AFFALD – SÅ VI FORBEDRER OG SKÆRER NED

Thises smørbægre bliver produceret af 90% genanvendt plast, og alt kan genanvendes. Lyn papsvøbet af og sortér som pap og hård plast. Vi fjerner plastlåget fra 200 g bægre for at spare plast. Kartonerne er fremstillet af træmasse, og coatning og låg er baseret på fyrretræsolie – alt sammen fra nordiske skove. Så bevæbnet med nordisk træmasse, lynlås og svøb, tager vi endnu et skridt i retning af en fossilfri fremtid baseret på genanvendelige og fornybare ressourcer. Thise – aldrig færdig, altid på vej

Lyn papsvøbet af bægeret og sortér som pap og hård plast - alt kan genanvendes

Se mere på www.thise.dk

Økologisk_Thise_Affaldssortering_205x270mm.indd 1

30.05.2022 12.02

T EMA

HØJ DYREVELFÆRD

ØKOLOGISK LANDSFORENINGS MILEPÆLE

DIN FORENING LØFTER DYRENES VELFÆRD

2010

ØGEDE KRAV

Krav om, at alle større økologer med kvæg og svin skal have sundhedsrådgivningsaftaler trådte i kraft. Fokus: Trivsel på mark og stald frem for medicin.

2009

2017

Da nationale øko-regler blev overtaget af EU-regler, var foreningen motoren bag frivillige brancheanbefalinger i Danmark, der øger dyrevelfærden.

En lang, sej kamp for at sikre attraktive hønsegårde giver frugt: Øgede krav til beplantningen i gårdene kommer ind i økologivejledningen.

elt

ie :D Foto

ØKOLOGISK

S OMME R

nd ine K

Lad egaard

Økologisk Landsforening skubber på for at øge dyrevelfærden i økologien. Faglige projekter, politisk arbejde og fagudvalg har fokus på dyrenes ve og vel. Blandt sejrene tæller arbejdet med, at der bliver udarbejdet brancheanbefalinger, som landmænd og virksomheder kan vælge at følge ud over EU’s økologiregler.

e ar :M o t o F

2017

2020

Mulighed sikret for, at dyrlægerne kun udleverer den mængde medicin, der skal bruges. Det giver mere ansvarlig medicinforbrug, når økologerne ikke skal smide store mængder medicin ud efter behandling.

Indgreb mod brug af bredspektret antibiotika til øko-kvæg for at vores samfund som helhed kan undgå resistensdannelse ved brugen af antibiotika.

2030 Foreningens mål: Økologien udgør 30 pct. af det danske landbrugsareal og 30 pct. af det danske fødevare- forbrug. Det giver en mere bæredygtig balance mellem kød- og planteproduktion. Og en højere dyrevelfærd i landbruget.

MINDRE MEDICINMÆNGDER

T EMA

HØJ DYREVELFÆRD

1 Grisen trækker halen ind mellem benene og presser også rumpen ind under kroppen. Den hængende hale logrer intenst fra side til side - mange gange i sekundet. Halen laver måske også et enkelt svirp til den ene side.

QUIZ

GÆT EN FØLELSE:

HVAD VISER GRISEN M

T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N I L L U S T R AT I O N : E VA K R E B S L A R S E N

3 Halen hænger ubevægelig ned, tæt ind til kroppen. Spidsen kan også være stukket ind imellem benene.

S OMME R

ØKOLOGISK

2 Halen er oprejst og krøller ofte. Den ændrer hyppigt stilling og kører rundt i cirkler, op og ned eller fra side til side.

N MED SIN HALE? 4 Halen hænger ned tæt på eller ud fra fra kroppen. Den logrer slapt med små bevægelser.

S E S VA R - O G L Æ S FORKLARINGERNE PÅ N Æ S T E S I D E

T EMA

HØJ DYREVELFÆRD

SVAR PÅ VORES QUIZ

DET VISER HALE-POSITIONERNE 1

AKUT UBEHAG OG SMERTE

Grisen reagerer på en akut ubehagelig tilstand – altså noget, der sker her og nu, og som skaber en tydelig negativ følelse for den enkelte gris. Den ubehagelige tilstand kan eksempelvis være en trussel bagfra, som når en anden gris undersøger grisens bagparti med trynen eller direkte bider i grisens hale. Det kan også være tegn på smerte i halen efter halebid eller halekupering. Halekupering er ikke tilladt i den økologiske produktion.

GLÆDE OG BEGEJSTRING

Grisen er glad og tilfreds – og måske endda positivt opstemt. De begejstrede bevægelser af halen ses, når smågrisene leger og oplever en positiv kontakt til grise og mennesker. Krøllen på halen kan også forekomme, når grisen får mulighed for at rode i for eksempel halm eller andre berigede miljøer, som det hedder i fagtermer. De begejstrede positioner ses i det hele taget, når grisene har en høj aktivitet, fx mens de leger, roder eller æder.

N E DT RY K T H U M Ø R O G A PAT I

Grisen sender et klart signal om, at den er i nedtrykt humør. Den slappe, livløse hale er et udtryk for en mere langvarig og kronisk negativ tilstand hos det enkelte dyr i forhold til halepositionen, der viser akut ubehag eller smerte. Den apatiske positur kan komme, når grisen keder sig – det kan være hvis grisen ikke er sammen med andre grise (er isoleret), ikke har noget at rode i eller ikke har plads nok til aktivitet. Det kan også være, at grisen oplever konstante smerter. Det kan være efter en anden gris har bidt den i halen.

F LO W O G F I N T H U M Ø R Grisen er afslappet og rolig. Den er i fint humør uden at være begejstret eller opstemt. Det kan nok sammenlignes med at være i flow eller zen, som vi kender det fra vores to-benede menneskeliv. Eller når vi har en hyggestund ved havearbejde eller et aftensmåltid. Grisen kan for eksempel være i gang med at æde foder eller græs fra marken, mens halen altså hænger ned og dingler lidt. Der kan også være tale om positiv kontakt til andre artsfæller eller mennesker på en stille og rolig måde, eller når grisen roder i halm.

S OMME R

ØKOLOGISK

NY FORSKNING

UDELIV GIVER MANGE POSITIVE HALEPOSITIONER Et nyt studie viser, at frilandsgrises hale i 94 procent af tilfældene viste en positiv adfærd. Dansk forsker: Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan grise kommunikerer med halen, men der må være en mening med positionerne.

Der må være en mening med de mange positioner, grisenes haler kan være i, når man studerer dem i landbruget. Sådan lyder vurderingen fra Mona Lilian Vestbjerg Larsen, der har en Ph.d-grad og forsker i grises adfærd ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun understreger dog, at man ikke ved med sikkerhed, hvordan grisene bruger halen i deres kommunikation. ”Vi ved mest om de halepositioner, der viser ubehag hos grisene, såsom når grisen gemmer halen imellem benene. Men andre halepositioner fortjener også vores opmærksomhed,” siger hun og henviser til et nyt studie lavet på frilandsgrise af forskere fra Polen og Storbritannien, der har observeret grisenes adfærd. Det blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Animal i april i år. I studiet zoomede forskerne ind på sammenhængen mellem frilandsgrisenes haler og deres adfærd. I artiklen skriver forskerne, at studiet bygger på næsten 5000 observationer. De viste, at grisenes haler var i en fuldt krøllet position i 29 procent af tilfældene samt i en halvkrøllet position i 30 procent af tilfældene. Halerne var desuden aktivt hængende i 35 procent af tilfældene, mens halerne

kun var gemt imellem benene i en halv procent af tilfældene. Altså i omtrent 25 af de næsten 5000 observationer. Med andre ord viste halerne, at dyrene havde en adfærd, der kan tolkes som positiv i 94 procent af tilfældene. For eksempel når de rodede i jorden og havde social kontakt med andre grise med aktivt hængende haler. ”Hvad grisen fortæller med halen er altså en kompleks sag. Halen skal ikke nødvendigvis være krøllet, før grisen viser, at den har det behageligt i situationen. Og hvad grisen fortæller med halen kan også afhænge af for eksempel dens alder og dagens vejr. Det er helt sikkert noget, vi skal undersøge nærmere i fremtiden for at få den fulde historie”, siger Mona Lilian Vestbjerg Larsen. Forskeren kan ikke sige noget om, hvorvidt antallet af de positive halebevægelser er hyppigere, når man sammenligner frilandsgrisene med grise i indendørsproduktioner. Der er nemlig ikke lavet studier, som sammenligner de forskellige produktionsformer. ”Derfor kan vi heller ikke sige, at udendørsgrise har flere positive halepositioner end grise i indendørs produktioner. Men blot mange,” siger Mona Lilian Vestbjerg Larsen.

Kilder til quiz og artikel ovenfor: “Tail postures and tail motion in pigs: A review”, Applied Animal Behaviour Science, Vol. 230. “Tail posture and motion in relation to natural behaviour in juvenile and adult pigs”, Animal, Vol. 16, Issue 4, april 2022. Tak til Mona Lilian Vestbjerg Larsen for hjælp med at tolke studier og give input til grafik og svar til quizzen her i magasinet.

T EMA

HØJ DYREVELFÆRD

INTERVIEW

”ØKOLOGIEN ER DET ALLERBEDSTE BUD”

Pernille Fraas Jensen fra World Animal Protection anbefaler ”uden at blinke” andre at købe økologiske kødprodukter. Men i hendes øjne sikrer økologien ikke altid dyrene et liv tæt nok på deres naturlige adfærd. Hun er især kritisk over for de alt for mange brystbensbrud hos æglæggende høns. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

PERNILLE FRAAS JOHNSEN

AGRONOM OG PH.D. MED SPECIALE I DYRS ADFÆRD OG VELFÆRD

HVORDAN DEFINERER DU GOD DYREVELFÆRD? Mit pejlemærke er at beskytte det enkelte dyr – uanset om det er en slagtekylling, en giraf eller malkeko. Det giver ikke mening at tale om dyrevelfærd på gruppeniveau. Ellers kan dyrevelfærd nemt gå op i gennemsnitstal. Også i en økologisk grisebesætning kan der være udfordringer med halebid. Måske er det i én besætning kun et problem ved 0,02 procent af dyrene, men for det enkelte dyr gør det stadig ondt. Det er helt centralt for mig, at det enkelte dyr er sundt og raskt, og at det kan tilfredsstille sine behov og udleve sin naturlige adfærd.

HVAD MENER DU MED ”NATURLIG” ADFÆRD? Dyrene i den animalske fødevareproduktion har – trods intensiv avl gennem generationer – de fleste af deres naturlige adfærdsmønstre i behold. Det kan for eksempel være rodeadfærd hos grise eller støvbadning hos fjerkræ. Når grisen eller hønen lukkes ud i omgivelser, der minder om det miljø deres forfædre, som vildsvinet eller bankivahønen, lever i, udviser de præcis samme adfærd som deres forfædre. ER ØKOLOGI LIG MED HØJ DYREVELFÆRD? Økologien er det allerbedste bud, som verden ser ud i dansk landbrug i dag. Uden at blinke anbefaler jeg folk at købe økologi. Og når de så siger, at det økologiske kød er dyrere end det konventionelle kød i køledisken, er mit svar, at de skal spise mindre kød og flere kikærter. Det er sundere for dem, for dig, for klimaet og det er samtidig godt for dyrevelfærden.

S OMME R

Det rigtig gode ved de økologiske produktioner er, at dyrene får adgang til udearealer – men der er masser af dilemmaer, når man lukker landbrugsdyr ud af stalden. - PERNILLE FRAAS JOHNSEN

HVORDAN HARMONERER UDELIV MED DYREVELFÆRD? Det rigtig gode ved de økologiske produktioner er, at dyrene får adgang til udearealer. Men der er også masser af dilemmaer, når man lukker landbrugsdyr ud af stalden. Det giver en større risiko, fx i forhold til parasitter og rovdyr. Hvis man mener dyrevelfærd alene handler om lav dødelighed, skulle hønsene tilbage i burene og søerne ind i en stald og fikseres. Men heldigvis er der i dag bred enighed om, at dyrevelfærd handler om mere end at holde dyrene i live. ØL SIGER, AT ”ØKOLOGI ER FUNDAMENTET FOR, AT DYRENE I LANDBRUGET HAR ET LIV, SÅ TÆT PÅ DERES NATURLIGE ADFÆRD SOM MULIGT.” HVAD SIGER DU TIL DET? Jeg er sådan set enig, og det ser pænt på papir, men det passer bare ikke altid på virkeligheden i den økologiske produktion. Der er bestemt dilemmaer og udfordringer i økologien, og man skal passe på med at oversælge den. Forbrugerne kan føle sig snydt, når de hører, at slagtesvin hos økologerne kommer på stald med adgang til en løbegård med spalter og beton. Eller når de hører, at hanekyllingerne bliver aflivet, eller at kalven bliver taget fra koen efter 24 timer. Der er økologerne mere sårbare, for folk regner med, at de har fuldstændigt styr på de ting. HVOR HALTER ØKOLOGIEN MEST? Jo mere produktionen ligner den konventionelle, desto større er problemerne. Dyrevelfærden er eksempelvis ikke god, når 85 procent af hønsene har brystbensbrud, fordi

de skal lægge så mange æg. Det går galt for økologerne, når de bare bruger det samme avlsmateriale som i den konventionelle produktion. Her har man i avlen fokuseret på en høne, der er forholdsvis lille og ikke vejer så meget, så den ikke behøver så meget foder, men stadig lægger mange æg. Vil man fastholde en høj produktion med de små racer, vil man fortsat få brystbensbrud. HVAD KUNNE EN LØSNING VÆRE? Jeg tror ikke, at det betyder det store for forbrugerne, om tallet er på 80 frem for 85 procent. Det skal markant længere ned og selvfølgelig allerhelst helt væk. En løsning kunne være at bruge tungere hønseracer, så man både kan producere slagtekyllinger og æglæggende høns på samme tid. En større og tungere hønserace lægger færre æg, men uden at der opstår brud på deres brystben. Men det er en svær balance for ægproducenterne, der skal leve af deres ægproduktion. De er meget pressede, især på de stigende foderpriser. Samtidig er fødevarer simpelt hen blevet for billige. HVEM ER ANSVARLIG FOR PRISPRESSET? Der er en virkelig hård konkurrence i detailhandlen, men det er svært at sætte en finger på ansvaret. Jeg kan bare konstatere, at presset om billigst mulige pris ikke er godt for dyrevelfærden. Forbrugerne har lært, at æg og andre animalske fødevarer er billige. Du kan få to meter flæskesteg for under 100 kroner til jul, hvor mange spiser absurd meget kød, som de ovenikøbet bliver dårlige af. Hold nu op med at spise alt det kød! Spis nogle flere grøntsager! Hvis vi i stedet følger Økologisk Landsforenings vej til en grønnere tallerken og de officielle kostråd, ville meget være vundet. Nogle forbrugere går heldigvis den vej. Op til jul notererede jeg mig også, at den økologiske Poppelgris var en bestseller i Irma. Dem, der går op i det, ved godt, at gode ting koster. De vil hellere købe 30 centimeter steg med en bedre dyrevelfærd. HVOR GODE ER ØL OG ØKOLOGERNE TIL AT DEBATTERE DYREVELFÆRD? Jeg mærker et stort engagement og en vilje til at gøre noget ekstra. Økologerne kritiserer meget sjældent deres konventionelle kollegaer. Det, synes jeg, er hæderligt. Det er forældet at skælde ud, og det er vigtigt, at man har en samtale om løsninger. Det er derfor en sund linje, de danske økologer har.

ØKOLOGISK

Jeg oplever også, at økologer tænker mere i sammenhænge som biodiversitet, klima og dyrevelfærd. Der er udfordringer i begge produktionsformer, men økologerne lægger klart frem, at de har udfordringer. Det gjorde Økologisk Landsforening også i sagen om brystbensbrud hos de æglæggende høns. I det konventionelle landbrug tænker man mere i søjler, og ofte er bæredygtighed vinklet til næsten kun at handle om klima, hvor de taler om at lukke dyrene ind i lukkede enheder og suge metan ud af stalden. HVAD ER PROBLEMET VED DEN KONVENTIONELLE TILGANG? At den animalske produktion i Danmark er alt for stor, og produktionen for alt for intensiv. Går man over til 100 procent økologisk produktion, er der slet ikke plads til de mere end 30 millioner svin, der årligt produceres herhjemme. Det handler om balancen. Også i økologien er der stadig behov for husdyr for, at landbrugene kan køre rundt. Netop inden for kvæg har vi ofte en rigtig god dyrevelfærd, og køerne æder gerne kløvergræsset, som vi jo ikke selv spiser. Det er rigtigt, at køerne udleder meget metan, men bæredygtighed handler om mere end klimagasser, og samtidig må vi forholde os til, at der kan være uoverensstemmelser mellem hensynet til klima og dyrevelfærd. En del af løsningen er selvfølgelig at reducere den animalske produktion og spise mindre kød, som er produceret med god dyrevelfærd. HVAD GØR DU SELV SOM FORBRUGER? Jeg køber mit kød økologisk og kører gerne til en gårdbutik, hvor man gør noget ekstra for dyrene. I et supermarked køber jeg gerne Poppelgris, der blandt andet er fravænnet senere end økologi-reglerne kræver det. Der er mange dygtige økologer, der gør mere, end de skal. Særligt i økologiske svineproduktioner er der en vilje til at gøre noget nyt. Landmændene er modige og arbejder for eksempel med andre racer, der får færre, men mere robuste smågrise – og det kan reducere problemet med, at mange smågrise dør. Der er også økologer, der arbejder med elementer af skovlandbrug, der kan forberede vilkårene for grisene. Dem, der gør noget ekstra, er de bedste ambassadører for branchen. Men omvendt hænger nogle i bremsen og ser kun problemer, når man skal udvikle produktionen. Ligesom der er økologer, som kun er i branchen for pengenes skyld. ■

T EMA

HØJ DYREVELFÆRD

VOX POP: ØKOLOGI OG DYREVELFÆRD

Hvad får dig op i det røde felt, når det drejer sig om landbrugets dyrevelfærd - og hvad spiser du? De spørgsmål stillede vi til tre deltagere på NorthSide 2022 i Aarhus først i juni. I modboderne på musikfestivallen blev der langet 100 procent økologisk, plantebaseret mad over diskene.

Foto: Jonas Svendsen

TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Jeg holder mig fra konventionelle kyllinger. For mit indre ser jeg billeder af produktioner, hvor dyrene har svært ved at bevæge sig naturligt. Eller køer, der står i stalden hele livet. Jeg har det værst med, hvis det er vilkår, mennesker påtvinger dyrene, som gør, at de mistrives – for eksempel i landbruget. Jeg har en klar ide om, at økologien giver bedre forhold, fordi dyrene kommer ud og lever et mere naturligt liv. JENS HASSING

37 ÅR

Jeg spiser en burger med kartoffelbøf og kyllingeerstatning. Selv om jeg er langt fra at droppe kødet, er det god inspiration. De fleste nemme hverdagsretter er typisk meget kødbaserede – og jeg vil gerne skære ned på kødet.

ANNONCE

Annonce

Grøn hudpleje Hos Helsam har vi fokus på dig og naturen omkring os. Derfor vil vi være forrest når det gælder grøn hudpleje. Med grøn hudpleje kan du pleje din naturlige skønhed og samtidig passe på naturen og miljøet. Du har måske en idé om, hvad grøn hudpleje er – cremer med naturlige, økologiske og milde ingredienser. Men vidste du, at for Helsam er grøn hudpleje, produkter som er grønne hele vejen igennem? Det betyder at både selve produktets ingredienser er grønne, men også emballagen. Vi har i vort sortiment flere produktserier med emballage fremstillet af bæredygtige og naturlige materialer, bl.a. sukkerrør. Derudover gøres der også brug af genbrugsmaterialer, for på den måde at mindske aftryk i naturen mest muligt. Genbrugsplast og bæredygtigt pap udgør fundamentet i flere producenters emballage. Flere gør desuden meget for at anvende så lidt emballage som muligt: ingen tynd plastikfilm omkring papemballagen og ingen plastik omkring tubelåg. Når du vælger grøn hudpleje, får du altså produkter sammensat af nøje udvalgte ingredienser, som både plejer og nærer din hud og samtidig belaster miljøet minimalt. I vores butikker og på helsam.dk, finder du et stort udvalg af grønne hudplejeprodukter. Vælg dine hudplejeprodukter med omtanke for dig selv og vores fælles natur.

Helsam

T E M& A NYT NOTER HØJ DYREVELFÆRD

ØKOLOGI OG DYREVELFÆRD VOX POP

Jeg er vegetar. Oprindeligt var det på grund af miljøhensyn, men på en tæt andenplads kommer dyrevelfærd. Helt overordnet bryder jeg mig ikke om, at man underlader at se på dyrene som leHANNAH KIRKETERP vende væsener. For eksempel når man opdrætter turbokyllinger, der tager alt 25 ÅR for hurtigt på i vægt. Jeg er også striks med kosmetik, der er testet på dyr. Det er ikke etisk at gøre. Jeg køber mine fødevarer økologiske, hvis de ikke er alt for dyre. Det skyldes blandt andet fraværet af pesticider. Min motivation for at træffe mine kostvalg har altid været bæredygtighed. Jeg spiser en falafel. Det er dejligt, at jeg ikke skal gå og lede efter madboder, hvor jeg kan få vegetarretter.

JESPER KVIST

60 ÅR

Eksporten af dyrene. Jeg kører meget på motorvejene i Danmark og Tyskland, hvor jeg ser mange svinelastbiler. Jeg synes, at det er et ubehageligt syn. Det er synd for grisene, at de bliver kørt så langt. Jeg tænker, at der også køres økologiske grise over grænsen. Jeg ved ikke om transportreglerne er skrappere, men jeg køber konsekvent økologisk kød – hele holdningen omkring økologi og dyrevelfærd tiltaler mig.

Jeg spiser en daal – og den er virkelig god. Det er fedt at blive tvunget til at spise helt vegetarisk, for man bliver inspireret.

PLANTECENTER RÅDGAV OM PLANTEKOST-LINJE

NorthSide skriver på sin webside, at de vil være frontløbere i den grønne omstilling. Derfor var al mad på 2022-festivallen plantebaseret. ”Det betyder helt konkret, at måltidet er bygget op omkring planter og et mindre supplement af animalske fødevarer. Definitionen er udarbejdet af Plantebaseret Videnscenter”, står der om centeret, der er et samarbejde mellem Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening. Retterne fra madboderne måtte ikke indeholde kød eller fisk, og at en ret måtte max have 15% ost, æg og mayonnaise. Tiltaget formindskede festivallens Co2-aftryk markant. NorthSide har været 100 procent økologisk på madsiden siden 2017 – og meget tæt på 100 procent på drikkevarer.

ANNONCE

VÆLG ØKOLOGISK GRISEKØD, NÅR DU GÅR TIL BORDS Du ved sikkert godt, at plantebaseret mad er bedst for klimaet. Men vidste du, at grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk? Gå efter økologisk grisekød, når du går til bords.

SE MERE:

Støttet af:

TEMA

HØJ DYREVELFÆRD

INTERVIEW

BREMS TILBUDSRÆSET, OG SPEED MERE OP FOR DYREVELFÆRDEN Stop for tilbudsræs og ”mere for mindre-kulturen” i detailhandlen. Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster advarer mod, at lave priser presser dyrevelfærden i bund. Èn vej til en ny kultur er foreningens politik ”Pris på bæredygtighed”.

T E K S T : P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N // F O T O : M O M E N T S T U D I O

Foto :

Ka m

illa

LOUISE KØSTER

FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING

HVAD ER ”MERE FOR MINDRE-KULTUREN”? Et godt eksempel: Detailhandlens priskonkurrence på flæskesteg og smør i julen 2021. Et halvt kilo konventionel flæskesteg skrabede bunden med priser på godt fem kroner. Det kan ingen producenter leve af - og god dyrevelfærd kan slet ikke overleve med det prispres. Og det er langtfra kun prisen på grisekød, der falder. Priserne er blevet presset ned, ned og ned gennem årtier. Især på æg. HVAD ER PROBLEMET MED PRISPRESSET? At den gode dyrevelfærd og de økologiske principper bliver presset. Ingen producenter af for eksempel økologiske æg står op om morgenen og tænker: I dag skal mine æg på tilbud. ”Mere for mindre-kulturen” gør, at forbrugerne gradvist forventer, at æg er billige, og den medvirker til, at øko-producenter går konkurs eller må stoppe med den økologiske produktion, blandt andet fordi de ikke kan leve op til de højere krav til dyrevelfærden.

HVAD ER KONSEKVENSEN AF DE BILLIGE ÆG HOS FORBRUGERNE? De taber værdi på flere planer. Selina Juul fra organisationen Stop spild af mad siger, at det er sindssygt, så mange æg, der bliver smidt ud. De billige æg skaber et større madspild, når vi tænker på dem som billige. Omvendt: Køber vi en dyr råvare, pusler og kæler vi for den i køkkenet – så der er noget med bevidstheden, der i sidste ende skubber til dyrevelfærden. Jo billigere, desto mere pres på producenterne. VED ÆGLÆGGENDE HØNS ER DER BRYSTBENSBRUD HOS OP TIL 85 PROCENT AF DYRENE. HVAD GØR ØL FOR AT LØSE DET? Det tal er alt for højt. Det har vi også lagt os fladt ned på. Vi er gået ud med i fuld offentlighed med problemet og spredt det klare budskab, at vi skal løse det så hurtigt som muligt. Det kan vi simpelt hen ikke leve med, og vi kan blandt andet forsøge at løse problemet ved at arbejde med andre racer i avlen af vores æglæggere. KUNNE MAN SAMTIDIG PRODUKTUDVIKLE ÆGGENE? Jo – det kan også være én vej. På mejeriområdet har vi fået flere specialprodukter som Græs-, Urmælk og mange nye ostetyper. Man kunne sagtens se på, hvad det er for racer, der giver æg med nye egenskaber. Eksempelvis har æg fra nogle racer højere proteinindhold end andre. Det er attraktivt i nogle retter og blandt nogle forbrugere.

S OMME R

ØKOLOGISK

HVAD GØR ØKOLOGISK LANDSFORENING FOR AT BREMSE TILBUDSKULTUREN? Lige nu og her skal vi tale æggenes værdi op og opgradere deres værdi. Æg er gode proteinkilder – særligt når vi ifølge kostrådene skal spise langt mindre kød end i dag. Æg er også et helt nødvendigt kit i mange af de ting, vi spiser, og meget bagværk lykkes ikke uden den magiske ingrediens, som ægget er. Hvis vi skifter synsvinklen, betragter ægget på ny, ser dets virkelige værdi og ikke tager det for givet, så er det mit håb, at vi kan starte et paradigmeskift hos forbrugeren. Et skifte, der forkaster tilbudskulturen og det, at man vil have mere for mindre. Hvad, hvis vi nu i stedet vendte den om og sagde: ”Mindre, men bedre for lidt mere?” Heldigvis er er der i det økologiske fællesskab mellem producenter, forbrugerne, detailhandel, restauranter, storkøkkener, industri og alle vores Økovenner allerede en aftale om, at økologerne producerer fødevarer efter de økologiske principper og regler, og at forbrugere, detailhandel, køkkener, industri og så videre gerne betaler producenterne ekstra for arbejdet. HVAD ER ÅRSAGEN TIL PRISPRESSET? Blandt andet at den finansielle sektor ikke har dyrevelfærd med i regnestykket, når de ser på bundlinjen. Ligesom goder som rent drikkevand, en rig natur, et lavt medicinforbrug i landbruget og pesticidfri fødevarer heller ikke er parametre. Det er dejligt, at nogle forbrugere frivilligt og af hjertet betaler mere for de økologiske varer, men som markedsøkonomien er nu, kommer vi ikke i mål. Der burde i stedet være en besparelse for landmanden, hvis man tog øget dyrevelfærd med ind i regnestykket bag landbruget. Ligesom økologerne gør i dag. HVORDAN SMITTER MARKEDET AF? Når hele målestokken for succes er sat af den konventionelle vej, hvor du udelukkende måler på produktivitet, har økologerne et problem. Her ser man stift på, hvor mange æg, og hvor meget mælk og kød, der bliver indvejet. Med det som succesparameter bliver økologerne presset ind i at producere i det mønster. Og herunder at bruge det samme avlsmateriale i husdyrproduktionerne.

HVORDAN VIL I FORNY MARKEDET? Vi vil jo vise en helt ny vej for vores landbrug og fødevaresystem. Over for EU kæmper vi for initiativer, der belønner landmænd for en bedre dyrevelfærd og for at passe på vores natur. Vores politik ”Pris på bæredygtighed” skal forandre EU’s landbrugsstøtte, så de mest bæredygtige produkter bliver billigere. Så ville økologerne for eksempel ikke opleve det samme pres for at bruge konventionelt avlsmateriale. Vi skal simpelt hen have vendt pris-bytte-forholdet: Forestil dig en verden, hvor de billigste produkter bliver de dyreste. HVOR SANDSYNLIGT ER DET, AT JERES EU-POLITIK SÆTTER AFTRYK? Kommissionen peger selv på, at medlemslandene bør bruge landbrugsstøtten til

at indføre mere bæredygtige praksisser som økologisk landbrug, skovlandbrug og strengere standarder for dyrevelfærd. Det er lige præcis det, vi arbejder for – og som ”Pris på bæredygtighed” vil fremme. Vi skal afvikle den passive arealstøtte og i stedet reelt betale landmænd for at levere på natur, klima, rent drikkevand, pesticidfrie fødevarer og en god dyrevelfærd. Altså: At der kommer mere økologi. I det økologiske fællesskab har vi magten til at tage opgøret og skabe forandringen af vores fødevaresystem. Så vi sikrer, at fremtiden for både dyr, producenter og konsumenter bliver mere bæredygtig. ■

NYT & NOTER

NY PODCAST GIVER GENLYD

Tre nye episoder i Økologisk Landsforenings podcastunivers Økopod har givet ekko hos branchefolk, der arbejder på den grønne omstilling. Serien med de tre episoder med titlen ”Fra bord til jord” zoomer ind på, hvor-

dan økologerne kan få gavn af de tonsvis af madaffald, danskerne hver dag smider ud. Blandt organisationerne, der har delt nyheden om ”Fra bord til jord” er Daka Refood, som arbejder med madaffald fra professionelle køkkener - fx hoteller, restauranter, detailhandel og fødevareindustri. Daka Refood har delt links til podcasten på LinkedIn, Facebook og Instagram samt på virksomhedens webside. Virksomhedens Marketing Manager Katja Juul Nielsen er begejstret over podcasten, fordi den beskriver madaffaldets vej fra forbrugerens affaldsspand hele vejen ud til ny energi og nye afgrøder.

”Økopod fortæller historien nærværende og letforståeligt. Det er bare sådan en god og vigtig historie om de ressourcer, vi alle har imellem hænderne hver dag. Mange bliver virkelig overraskede over at høre om den recirkuleringsproces, madaffaldet gennemgår,” forklarer Katja Juul Nielsen. Daka Refood driver et forbehandlingsanlæg i den biogasproduktion i Horsens, som episode 2 i ”Fra bord til jord” kredser om. Daka Refood. Lyt hjertensgerne, del og abonnér på Økopod via www.okologi.dk/podcast.

WASSIM + NEMLIG.COM = SMAG Lasagnen med oksekød er en de indtil videre mere end 50 forskellige produkter, der er spiret ud af et samarbejde mellem den kendte kok Wassim Hallal og abonnementsordningen nemlig.com. Serien hedder SMAG, og flere produkter som lasagnen er lavet i samarbejde med Gris Lam & Co, hvor kødet er fra økologisk dansk kvæg. Samarbejds-serien fås kun på nemlig.com. Find produkterne ved at søge på SMAG på nemlig.com eller via tinyurl.com/WHSMAG.

GRØNNERE GRØN TUBORG Et af de store hold i det danske bryggerimarked har sendt en ny profil på banen. Spillertrøjen er meget velkendt, da der er tale om en Grøn Tuborg – men nu brygget på økologiske råvarer. Du finder Tuborg Grøn Øko i diverse supermarkeder, lavprisbutikker og kiosker og på hanerne i enkelte barer. Dåseøllen findes både i 33 og 50 cl, og Carlsberg oplyser, at ”udsalgsprisen umiddelbart er den samme som på de almindelige Tuborg”.

ØKO SOMMER NYHEDER

ANNONCE

Øko Fløde Desserter med Citron eller Kirsebær Øko Iskaffe Latte eller Karamel

Kan købes i

NYT & NOTER

ØKO-PLANTEPROTEINER BLOMSTRER I en fabrikshal ved Hedensted er der drøn på maskinerne. Lyden af økologiske hestebønner og ærter, der forvandles til proteinrige chunks, har nået nye højder. Dagbladet Børsen og økonu.dk skriver, at salget er tredoblet af fabrikkens ærteproteiner, der går til fødevareindustrien som elementer i færdigvarer. Dermed er der mere plads til begejstring hos ejerne Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, der har haft vanskelige opstartsår under corona-pandemien. De tidligere stiftere af øko-kødproducenten Hanegal oplyser, at flere internationale ordrer sikrer fortsat vækst måned for måned. ”Vi har klaret os igennem den første vanskelige periode, og vi er lykkedes med det i en form, hvor vi selv er med ombord. Det har der ikke været sikkerhed for undervejs,” siger Ulrich Kern-Hansen til Børsen. Læs artiklen ”Fra kød- til plantepushere” fra magasinet Økologisk om planteprotein-pioneerne via tinyurl.com/Planteprotein.

3.-4.

SEPTEMBER Oplev, hvor dyrene bor og grønsagerne gror, når økologiske landmænd inviterer indenfor til Økologisk Høstmarked. Gå på opdagelse i dit lokale madlandskab, når naturen i sensommeren kvitterer med en overflod af lækre, økologiske råvarer, der er produceret uden brug af syntetiske pesticider. Tjek okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer.

3 HISTORIER PÅ ØKONU.DK, DU BØR LÆSE Økonu.dk, der udgives af Økologisk Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren: H JÆ L P I N S E K T E R N E V E D AT VÆ R E D O V E N I H AV E N Insekterne har det skidt i vores byer ifølge en ny rapport. Den viser dog samtidig, at vi med få kneb kan give insekterne bedre forhold – blandt andet ved at stille græsslåmaskine, hækkesaks og skuffejernet til side, lave kompostbunker og gerne plante flere bær- og frugttræer. Tjek tinyurl.com/dovenihaven. HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

REDAKTØR PÅ ØKONU.DK

Tilmeld dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/okonyhedsbrev. Du kan selv bestemme emner og frekvens. Du må hjertensgerne også følge Økologisk Landsforenings forbrugerunivers I love øko. Se mere på www.iloveøko.dk.

K V I C K LY- B U T I K B L I V E R K L I M A L A B O R ATO R I U M Kunderne i Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus skal teste om en klimamærkning af fødevarer kan dreje indkøbsvanerne i en mere bæredygtig retning. Kunderne vil kunne finde næsten 2100 forskellige fødevarer med klimamærker og teksten ”Et bedre klimavalg”. Tjek tinyurl.com/kvickly-klimalab. H O N N I N G K A N VÆ R E U LO V L I G AT S Æ LG E En ny undersøgelse viser, at ukrudtsmidlet clopyralid kan findes i honning fra bistader placeret ved rapsmarker, der er sprøjtet med midlet. Størstedelen af den testede honning indeholdt clopyralid over grænseværdien, hvilket medfører, at honningen slet ikke må sælges. Læs mere på tinyurl.com/giftighonning.

ANNONCE

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL MERE ØKOLOGI Hver dag får du ØGO’ til Netto-priser i din lokale Netto. Vi stopper aldrig med at udvikle nye, økologiske produkter – for alle skal nemlig have råd til mere økologi.

Kun i

SÆSONENS OPSKRIFTER

FOKUS: Deller med sommerens råvarer Tre hurtige om sommer-frikadeller 1. Vil du mikse sæsongrønt og øko-grisekød, byder webstedet Madabc på en konkret opskrift. Du får også inspiration til en salat med nye kartofler kombineret sommerens dugfrisk-spændstige broccoli. Se mere i linket tinyurl.com/sommerdeller. I Madabc’s tema Sommer får sæsonvarerne god medvind. Find temaet fra forsiden. 2. Gastrofun går på opdagelse i frikadellernes univers. I artiklen får du bl.a. svar på, hvordan man fortolker frikadellen i andre lande - og hvad er forskellen er på kødboller og frikadeller? Artiklen er krydret med gode fif til at lave frikadeller, og i halen af teksten følger en stribe frikadelleopskrifter. Tjek tinyurl.com/delleviden. 3. Savner du sommersalat-idéer, kan du plukke løs i Økologisk Landsforenings I Love Øko-univers. På iloveko.dk/opskrifter finder du under Sommermad flere salat-opskrifter med både tomat, æbler og gulerødder i hovedrollerne. Under temaet Jul finder du også en opskrift på en klassisk frikadelle-øko-fars.

Foto: Congerdesign, Pixabay

SÆSONENS BOG Michala Kramer disker i Vegansk Aftensmad op med mere end nemme 100 opskrifter til årets gang. Auberginesteaks, paprikagryder og moussaka på plantebasis. Hun er også madblogger under navnet Micadeli og kendt for en uhøjtidelig stil og enkle opskrifter. 232 sider, Politikens Forlag, vejl. pris: 300 kr.

3 SPØRGSMÅL TIL MICHALA KRAMER ER OPSKRIFTERNE KUN FOR VEGANERE? Nej, absolut ikke! Jeg vil samle veganere og kødelskere på midten. Jeg har ingen regler om, at du skal spise 100 procent vegansk. For det gør jeg heller ikke. Måske har det gjort, at mange følger med i mit univers @Micadeli, fordi at de kan spejle sig i det. Jeg vil gøre det nemt, fordomsfrit og afslappet at spise vegansk, og jeg vil inspirere alle, der gerne vil spise mindre kød. Mine opskrifter kan bruges som inspiration en dag om måneden, to dage om ugen – eller bare når du får lyst.

min krop. Men sådan har jeg slet ikke altid haft det. Da jeg var yngre, skulle pengene række længere, så derfor prioriterede jeg ikke økologi. Men jeg forstod heller ikke konsekvenserne. I dag er jeg virkelig blevet skræmt over indholdet af gift i mange konventionelle fødevarer. Heldigvis er det blevet nemmere at vælge øko, når du står nede i supermarkedet, og det er virkelig dejligt. Det føles bare bedre at spise økologisk. Maden smager bedre, og jeg føler mig mere sund. Jeg nyder faktisk måltiderne endnu mere end før.

ER DER EN KOBLING MELLEM GRØN MAD OG ØKOLOGI FOR DIG? Jeg køber enormt meget økologisk – faktisk ALT, hvad jeg kan. For mig handler det om sundhed. Jeg vil ikke putte giftstoffer ind i

HVAD ER DET FEDE VED DIN OPSKRIFT? Frikadeller har jeg altid kun forbundet med kød. Men de sidste par år har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor mange lækre frikadelleopskrifter, man kan lave med grøntsager,

linser og andre bælgfrugter – og har allerede fået lavet mig en stor samling på micadeli.dk. Et af mine tricks er at finhakke grøntsagerne så meget som overhovedet muligt, så er frikadellerne nemme at fylde med en masse sunde grøntsager (uden de fleste lægger mærke til det). Man kan nemt variere frikadellerne efter sæson og tilsætte sæsonens friske krydderurter. Om sommeren smager de bare skønt sammen med kold kartoffelsalat, grillmad, lækre dressinger og grønne friske salater. Mums! ■

S OMME R

ØKOLOGISK

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Kartoffe lde l l er med squash

INGREDIENSER TIL 12 STK. • 3 spsk. knuste hørfrø + 3/4 dl vand • 250 g kartofler • 1 løg • 2 fed hvidløg • 150 g squash • 4 spsk. havregryn • 1 tsk. bagepulver • 4 spsk. rasp • Plantesmør/-olie til stegning • Salt og friskkværnet peber

FREMGANGSMÅDE Bland de knuste hørfrø og vand i en lille skål, og sæt det til side på køkkenbordet.

Purløgsdressing: • 3 spsk. vegansk cremefraiche • 2 spsk. citronsaft • 1 fed hvidløg, fintpresset • 1/2 bundt purløg • Salt og friskkværnet peber

Form farsen til frikadeller med ske. Steg dem i smør eller olie ved middelvarme på en pande. Vend dem, når de er gyldne og sprøde.

Rør ingredienser til dressingen sammen i en skål, og sæt den på køl. Skyl kartofler og squash. Riv dem groft på et rivejern, kom dem i et viskestykke, og vrid dem godt for vand. Kom grøntsagerne op i en skål, og tilsat finthakket løg og hvidløg. Tilsæt havregryn, bagepulver, hørfrøblandingen, salt og peber. Rør det grundigt sammen, tilsat raspen lidt efter lidt, til farsen er lind. Lad farsen hvile i 10 minutter.

Servér frikadellerne lune med dressingen og en grøn salat eller andet tilbehør som for eksempel de dejlige sommerkartofler.

GUIDE

NATUR-TUR MED ØKOLOGISK BRÆNDSTOF

Foto: Mette Johnsen / Nationalpark Thy

S OMME R

ØKOLOGISK

Kringle i fyrtårnets kaffestue i Thy eller en sommersandwich i caféen ved Hammershus Slotsruin. I årets mest lyse dage vifter et væld af caféer og restauranter med økologisk spisemærke dig om næsen. Her er fem bud på at kombinere en aktiv tur i et flot naturområde med økologisk brændstof.

T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

OLGAS KRINGLE I THYS VILDMARK MAD I den gamle fyrmesterbolig ved Lodbjerg Fyr er der indrettet en café og kaffestue, hvor du kan spise friskbagt hjemmebag og nyde en kop kaffe eller te. Caféen har spisemærket i guld, og du kan derfor købe muffins, kringle og cookies samt is, saft, kaffe og te, som er lavet på basis af mindst 90 procent økologi. Lækkerierne serveres af frivillige fyrværter i den smukt renoverede fyrmesterbolig dagligt fra (i hvert fald) 22. juni kl. 11-16 frem til og med oktober. Tip: Kom i god tid, hvis du vil nyde et stykke af Olgas populære kringle. TUR Lodbjerg Fyr befinder sig i den sydlige del af Nationalpark Thy. Fra fyret kan du tage en 5,7 kilometer lang rundtur ud på de åbne klitheder nord for den lille plantage ved fyret. Ruten gennem det kystnære vildnis er markeret. Den kaldes Penbjergruten, da du undervejs bestiger en høj klittop med det navn. Fra toppen kan du nyde en god udsigt over klitheden og Vesterhavet i fulde drag. Turen kræver godt fodtøj. Du kan også overnatte i telt eller i shelter på den primitive teltplads tæt på fyret – eller fortsætte mange kilometer videre nordpå ad Vesterhavsstien, som Penbjergruten følger en bid af. O N L I N E -V I D E N Nationalparkens website om kaffestue og fyr: tinyurl.com/Lodbjerg-Fyr Om turen på 5,7 km: tinyurl.com/Penbjergruten Naturstyrelsens kortfolder: tinyurl.com/Sydthy-kort

Foto: Kristian Amby, thybilleder.dk / Nationalpark Thy

GUIDE

RÅ NATUR OG MILD WELLNESS I REBILD BAKKER MAD Ud over svømmepøl, saunaer og spa har Comwell Rebild Bakker ligesom de 13 andre hoteller i kæden spisemærke i bronze. Hotellets site skriver: ”Vores kokke elsker mad og elsker skoven. Derfor henter vi masser af inspiration og råvarer i naturen. Vi tapper f.eks. birkesaft i det tidlige forår, koger det ind til sirup til vores oste eller bruger det i en frisk drik med hyldeblomst og hindbær. I efteråret plukker vi svampe og bær til vildtkødet, og så har vi opdaget, at laks smager helt fantastisk, når den ryges over tørret lyng fra heden.” Restauranten er åben mandag til lørdag kl. 18:00-21:30. Hotellet har flere forskellige pakketilbud, der kombinerer overnatning med for eksempel tre-retters-middage og en stor morgenbuffet. TUR Mountainbikeruten Rold Skov snor sig rundt om hotellet – en actionpræget rundtur i den varierede skov. En helt særlig strækning er i Vælderskov lige syd for Rebild Bakker. Her suser du af sted på et nyt, fast spor op og ned ad bakke, på langs af skrænten og rundt om hjørner. Du kan vælge en blå, rød eller sort variant af ruten alt efter længde/sværhedsgrad. Den korteste, blå variant er ca. 17,5 kilometer. Hotellet lejer mountainbikes ud, og du kan naturligvis tage din egen med. Vil du lufte løbe- eller vandresko, er der et netværk af stier i Rebild Bakker, som du entrerer få hundrede meter fra hotellet. Fx ruten Rebild Bakker Turen. En rundtur på 10,8 km, hvor du besøger highlights i bakker og skov - ledt på vej af hvide markeringer. O N L I N E -V I D E N Hotel: comwell.com/hoteller/comwell-hotel-rebildbakker Kort over MTB-ruten (nyomlagt i Vælderskov): tinyurl.com/MTBRoldSkov Om Rebild Bakker Ruten: udinaturen.dk/shelter/106193

Foto: Rebild.dk

SÆT DIN EGEN SINATUR PÅ VEJLE ÅDAL MAD Køkkenet hos Hotel Harraldskær i ådalen øst for Vejle by har ligesom de fem andre hoteller i Sinatur-kæden spisemærke i sølv. Som kæden skriver om deres madtilgang: ”Vi ved, at råvarer, der har fået lov til at gro i eget tempo og uden sprøjtemidler, også er det absolut bedste for naturen”. Og ligesom de fem andre hoteller befinder Harraldskær sig i et natur-smørhul, hvor køkkenchefen brænder for at vise, at bæredygtige ambitioner og omtanke for naturen ikke betyder afsavn og kedelig mad på tallerkenerne.” Ud over flertallet af økologiske varer, arbejder Sinaturs køkkenprofessionelle også med så mange lokale råvarer som muligt. Og det er som bekendt to tilgange, der fint kan trille ad samme cykelsti. TUR Harraldskærs hovedbygning står meget tæt på Vejle Å, og lige ved siden af hotellet løber Bindeballestien. Det er en asfalteret cykelsti i eget tracé gennem den smukke ådal. Du kan trille de ca. 18 km vestpå til landsbyen Bindeballe med et købmandsmuseum. Fra Bindeballe kan du fortsætte vestpå til Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage med kuperet hedenatur omkring Syvårssøerne ad Bindeballestiens nye, vestlige del. Nede i selve ådalen før Bindeballe er der mulighed for adskillige afstikkere i form af vandrestier, og du passerer Ravningbroen - en af Vikingetidens største ingeniørværker: Broen var over 750 meter lang! Visit Vejle foreslår en rundtur på 37 km ad Bindeballestien. I øvrigt tilbyder Hotel Sinatur Harraldskær - på linje med flere af de andre hoteller i kæden - en cykelpakke til de pedaltrampeglade gæster. Og udlejer også cykler. O N L I N E -V I D E N Hotel: www.sinatur.dk/haraldskaer Kortfolder: tinyurl.com/Bindeballestien VisitVejles forslag til en 37 km-pedaltur: tinyurl.com/Bindeballe-rundtur

Foto: Peter Nordholm Andersen

S OMME R

ØKOLOGISK

PEDALTRAMP OG PADLEPLASK VED HALKÆR KRO MAD Halkær Kro ligger midt i et smørhul af Limfjordsnatur og økologiske landmænd, og kroværternes ambition er at få mad, kultur og natur til at gå op i en højere enhed. Kroen har guldmærke og modtager gerne selskaber, laver praksisbaserede madkurser og madevents sammen med eller hos lokale økologiske landmænd. Du kan fx deltage i kroens salatkursus. Om det kursus skriver kroen: Med årstidens øko-grøntsager fra ”Brugsens grønsagsdisk, egen have eller fra Halkær Landbyfælled, skal vi have lavet dejlige og flotte salater”. Sidste torsdag i hver måned fra kl. 18.30 er der FolkeKøkken. For 100 kroner per kuvert kan du guffe fra en buffet med ”ærlig hverdagsmad”. Børn og studerende slipper billigere fra buffet-besøget. TUR Naturstien mellem Nibe og Hvalpsund smyger sig lige forbi kroen. Besøg gerne kroen sammen med din cykel. Som ved andre nedlagte jernbanestier har du den store fordel, at du ikke møder stejle stigninger eller fald, men kan trille i flow gennem naturområderne på en plan og jævn sti/vej. Du kan cykle fra/til Nibe nordøst for kroen, en tur på 8-9 km med udsigt over Limfjorden og Halkær Bredning. Du kan også cykle sydpå langs med skov ned til Halkær Å. Efter ca. 15 km når du Års. Hele ruten mellem Nibe og Hvalpsund er ca. 50 km. Halkær Kro har en turfolder med flere lokale cykelforslag. Hvis Limfjordens vinde ikke er for iltre, udlejer kroen to kajakker og/eller en kano, så du kan padle rundt i den beskyttede Halkær Sø samt - Bredning. O N L I N E -V I D E N Kroen om sig selv: www.halkaer.dk Kroens turfolder: tinyurl.com/Halkaerrruter Om naturstien: tinyurl.com/NaturstiNibeHvalpsund

Foto: Halkær Kro

GUIDE

I Brohuset med en herlig udsigt til Hammershus slotsruin kan du forfriske dig i en cafe med spisemærke i bronze.

Foto: bornholm.info

SLÅ DIG LØS PÅ HAMMERKYSTEN MAD Brohuset er en shop og café i besøgscenteret ved Hammershus, som er Nordeuropas største borgruin. Centeret med en topmoderne udstilling er smukt vævet ind i det dramatiske, bornholmske bakkelandskab nær den historiske ruin. I cafeen med spisemærke i bronze kan du nyde en frokost eller en tiltrængt snack – og hvis vejret er til det, kan du sidde udendørs på terrassen med en enestående panoramaudsigt til borgruinen. Caféen sælger også vin, lokal øl fra for eksempel Svaneke Bryghus samt sodavand. TUR Hammershus Slotsruin befinder sig i det åbne landskab på Nordbornholm med en rå klippekyst, der er hel unik i Danmark. Det sceneri skal du da gå på opdagelse i! Fra ruinen følger du først kyststien nordpå, ned til Hammerhavn. Her kobler du dig på den populære vandrerute Hammerknuden Rundt. Du vandrer op og ned ad skrænter og over klipper hele vejen rundt om øens nordspids, forbi Hammer Odde Fyr, passerer Hammer- og Opalsøen, før du ved Hammerhavn igen tager kysstien tilbage til slotsruinen. Det er en krævende, kuperet langtur på i alt cirka 11 km, så husk godt fodtøj. O N L I N E -V I D E N Brohuset og besøgscenteret: brohusethammershus.dk Naturstyrelsens turfolder samt guide: tinyurl.com/Nordbornholm-kort samt tinyurl.com/Nordbornholm-guide Kyststien: bornholm.info/kyststien-bornholm

B R U G S P I S E M Æ R K E -A P P S O M D I T KO M PA S Appen "Økologiske Spisesteder" gør det let for dig at finde vej til caféer, restauranter og hoteller, som har gjort sig fortjent til at skilte med Det Økologiske Spisemærke. Det Økologiske Spisemærke fås i tre niveauer: • Bronze (30-60 % økologi) • Sølv (60-90 %) • Guld (+90%). Tjek appen her: oekologisk-spisemaerke.dk/app. Find også økologiske gårdbutikker mm. på Økologisk Landsforenings Danmarkskort: tinyurl.com/gaardbutik.

V I D S T E D U AT … Økologisk Landsforening i mere end ti år har arbejdet sammen med Fødevarestyrelsen om at omlægge både offentlige og private køkkener med krog i Det Økologiske Spisemærke? I skrivende stund har 3420 spisesteder et økologi-spisemærke.

ANNONCE

Hvad serverer du for din hud?

NY SERIE Økologisk certificeret

Kære medlem. Her i magasinet læser du mest om alt det, du indtager gennem munden. Men hvad med alt det, du optager gennem huden? Hos Derma Eco kan vi hjælpe dig med at servere rene, danske og øko-certificerede produkter for din hud og dit hår. Du kan jo tygge lidt på tilbuddet.

unødig kemi

100%

nærende pleje

PORTRÆT

SOLHØJGAARD SATSER PÅ STOR VÆKST – PÅ VÆRDIERNE

”Skal I så udvide?” Det spørgsmål har Per Midtgaard og Helle Friis Buhl ofte fået, når snakken har gået på deres økologiske griseproduktion med 150 søer og et væld af smågrise. Spørgsmålet er for eksempel kommet fra bankrådgiveren. Eller fra landbrugselever, der har besøgt ejendommen på i alt 55 hektar ved Gadbjerg nordvest for Vejle. Hver gang er svaret enkelt: ”Nej! Det vil vi ikke. For hos os skal det ikke kun handle om grise. Vi har tre små børn på 3, 6 og 8 år, og der skal være tid til andre ting end selve produktionen. Til at renovere vores hus. Til at arbejde med vores gårdbutik. Eller bare at ligge på sofaen, forklarer Per Midtgaard om det lille familielandbrug.

Solhøjgaard kom i gang i 2020 med hjælp fra Den Økologisk Jordbrugsfond, så parret kunne realisere en drøm om egen gård med økologiske grise. De ejer bygningerne og otte hektar. Resten af ejendommen med 43 hektar agerbrug og 10 hektar skov ejer fonden, og parret lejer det som en almindelig forpagtning. T I D T I L AT V E N T E PÅ G R I S E N E Før familien flyttede ind på Solhøjgaard, var Per Midtgaard og Helle Friis Buhl ansatte hos deres kollega Nicolaj Pedersen. Han står bag Stenager Økogris, der er en produktion med 650 søer, som får godt 16.000 smågrise om året. Nicolaj Pedersen blev en slags mentor for parret, der i tre års tid

S OMME R

ØKOLOGISK

Der skal være tid til at være familie og at nusse grisene bag ørene. Parret med tre små børn bag Solhøjgaard Økologi prioriterer at holde produktionen simpel. En beslutning både dyr og mennesker nyder, og der er endda også grønne tal på den økonomiske bundlinje. T E K S T : P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N // F O T O : P R I V A T F O T O

kørte deres egen produktion med 150 søer sideløbende med produktionen hos Stenager Økogris. De tre års erfaringer gav faglig ro i rygsækken, så de kunne springe ud i deres gårdeventyr, da muligheden for et samarbejde med jordbrugsfonden bød sig til. P R O D U K T I O N PÅ E G N E V I L K Å R Helle Friis Buhl forklarer, at de rigtig gerne ville have en fleksibel hverdag – og at den lille produktion med egen gårdbutik har vist sig at være en god ramme om de nære værdier, de driver landbruget på. ”For mig er det eksempelvis muligheden for at sætte sig ned og bruge fem minutter på at se på en sjov gris. Smågrisene laver altså mange finurlige ting, når de løber rundt i flok. Det er underholdende at se på, og smågrisene er meget nysgerrige. Det er dejligt at kunne nå den slags. Det giver mig en arbejdsglæde, som jeg værdsætter – og jeg kan rigtig se, hvordan dyrene trives.” S Æ T T E R S I T H E LT E G E T P R Æ G Deres smågrise går ganske vist videre til andre økologiske kollegaer som slagtesvin, men de beholder omkring 30 slagtegrise, der får lov til at leve ude med ”megameget plads”. Altså et skridt videre end økologireglerne, der kun stiller krav til, at slagtesvinene kommer på stald med adgang til en udendørs ”veranda”/løbegård. Helle Friis Buhl forklarer også, at den lidt langsommere produktion betyder, at de ikke skal ”jarve så meget med dyrene”. ”Vi har som regel tid til at vente på, at grisene selv kommer ud af en hytte, hvor man i den større produktion er nødt til at få dyrene hurtigere ud. For eksempel når vi skal kastrere en gris. Vil de ikke ud på dag 3, gør vi det på dag 4 eller 5, fortæller Helle Friis Buhl og tilføjer, at der bestemt ikke er noget negativt i at drive og arbejde i en større pro-

Vi har valgt at prioritere overskuddet i hverdagen. Altså tiden til andet end lige at passe grise. Den er lige så vigtig for os. - PER MIDTGAARD

duktion, som de kender fra Stenager Økogris. De har bare valgt en anden vej. ”Når vi kun er os selv, kan vi sætte vores helt eget præg. Vi ønsker at få mere tid til overs og til at dyrke vores familieliv,” slår Helle Friis Buhl fast. TO -Å R I G M E D I M A R K E N De tre børn er også med i produktionen i det omfang, det giver mening – og de selv har lyst til. Parrets yngste var meldt ud af dagpleje i ni måneder, inden han begyndte i en børnehave i september sidste år. Den dengang to-årige dreng var dagligt med ude og fodre grisene. ”Det var en naturlig del af hans hverdag. Det tog naturligvis lidt længere tid, men det var megahyggeligt at have den kontakt til ham. Det var sjovt at se, hvordan den lille fyr havde totalt styr på, hvad der skete derude, fortæller Helle Friis Buhl og giver eksempler på ord, der ikke just er hverdagssprog for de fleste 2-årige: ”Han fortalte meget gerne andre om, at far og mor skulle inseminere. Eller at de lige skulle ud og se til en so, der havde farret. Selv om han var en meget bestemt 2-årig og måske lidt mættet af hele tiden at skulle

med ud til grisene, er vi enige om, at det var en fantastisk tid, siger Helle Friis Buhl og fortæller, at alle tre børn også har været med ude og se og røre ved en navlestreng, da en so var ved at farre. Per Midtgaard supplerer også snakken om værdierne i familielandbruget ved at nævne, at de to store ikke går i SFO, men bliver hentet når de har fri fra skole. S TO LT A F G R Ø N N E TA L En ting er så, om der er tid til overs, overskud til familien og endda energi til at stille op til et åben gård-arrangement som Sofari. Deres model har nok så interessant også vist sig at hænge sammen, når man ser på den med regneark- og budgetbrillerne på. ”Sidste år gik det rigtig godt”, siger Per Midtgaard. Ganske vist svarer han klart ja til, om Solhøjgaard Økologi også er en god forretning – men undlader at hæfte konkrete tal på overskuddet. Som han siger: ”Når en landmand siger, at det går godt – så er det virkelig fint. Produktionen har kørt helt vildt godt, og vi har fået forhandlet nogle gode priser på foder i en kontrakt, der løber frem til august i år,” uddyber landmanden. Bortset fra en lidt dyrere energi, har de derfor ikke mærket det store til prisudsving som følge af krigen i Ukraine. ”Jeg er nok mest stolt af, at vi har fået økonomien til at hænge sammen – trods stærk modgang fra banken, da vi ville i gang. Mange undrer sig over, at 150 søer virkelig er nok,” siger Per Midtgaard og understreger, at de hellere bruger krudt på at gårdbutikken eller arbejder med nogle nye sorter i marken. Og at de bestemt ikke mangler noget – og både tager på ski- og sommerferie. ”Vi har valgt at prioritere overskuddet i hverdagen. Altså tiden til andet end lige at passe grise. Den er lige så vigtig for os.” ■

ØKOLOGISK

SO MMER

”VI BINDER BÅND MELLEM BY OG LAND” Økologisk Landsforening er med til at trække lokomotivet, når økologerne åbner stalddøre og produktioner under Økodag og Sofari. T E KST: P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N

Foto: Moment Studio

Sofari var et tilløbsstykke hos Hestbjerg Økologi. På åben gård-dagen sidst i maj, hvor danskerne kunne opleve det gode liv på marken og i stalden hos de økologiske grise, nåede værtsparret at hilse på næsten 1000 gæster ved indgangen til slægtsgården. Nogle gæster kom langt for at opleve grisene, men Marianne og Bertel Hestbjerg trykkede også hånd med mange lokale. ”Vi føler os forpligtede til at formidle, hvordan vi producerer fødevarer – og vi vil gerne være i dialog med forbrugerne, siger Marianne Hestbjerg og forklarer, at Sofari bare er en lille del af formidlingen, der også tæller folkeskoleklasser og rundvisninger for eksempelvis politikere. Men for værterne og gårdens ansatte er det nu en stor mundfuld at modtage næsten 1000 gæster til Sofari. ”Heldigvis kommer en del af vores kollegaer inden for den økologiske griseproduktion også for at hjælpe til. Ligesom venner og familie stiller de gerne op frivilligt. For eksempel ved at formidle til gæsterne ude ved markerne, hvorfor søerne har brug for et sølehul, ikke mindst på en solrig sommerdag,” siger Marianne Hestbjerg. Hestbjerg Økologi var én ud af i alt 13 går-

Foto: Stampe foto

de, der åbnede produktionen op for gæster til Sofari den 22. maj. Sammenlagt kom der små 9000 gæster til Sofari, og det er en event, Økologisk Landsforening arrangerer sammen med Foreningen FØKS, Landbrug & Fødevarer samt de økologiske slagterier Friland, Organic Pork og Tican. RESPEKT FOR LANDMÆNDENE Mens Landbrug & Fødevarer er tovholdere på Sofari, trækker Økologisk Landsforening et af de store læs, når de økologiske mælkeproducenter åbner stalddørene på Økodag. I år inviterede 42 værter over hele Danmark til køernes forårsfest, som Økologisk Landsforening arrangerer i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei. Den 18. april blev Økodag fejret af ca. 136.000 besøgende landet over, der så køerne springe ud på det grønne græs præcis klokken 12. Forperson i Økologisk Landsforening, Louise Køster, er fuld af respekt for de økologiske landmænd, der inviterer gæster indenfor. ”Uanset om man får 250 eller 8000 men-

nesker på besøg, kræver det et stort arbejde og organisering af familie, venner og frivillige i området,” siger Louise Køster. Hun påpeger også, at danskerne vil have dyr på græs – og dét giver økologien dem. ”Økodag er vores bedste eksempel på, hvad dyrevelfærd er i det økologiske landbrug. Det er en festdag, hvor vi binder bånd mellem land og by. Den samme kobling opstår i mindre skala til Sofari,” lyder det fra Økologisk Landsforenings forperson. ■

H VA D G Ø R D I N F O R E N I N G F O R AT U D B R E D E Ø KO -V I D E N ? • Er med til at arrangere Økologisk Høstmarked, Økodag og Sofari. • Før, under og efter arrangementerne arbejder foreningens kommunikationsafdeling med at få levende billeder fra arrangementerne i eksterne tv-medier i både ind- og udland. • Foreningen har i løbet af et år fokus på fire af foreningens mærkesager. Fra marts til udgangen af juni var det mærkesagen ”høj dyrevelfærd”.

ANNONCE

ØKOLOGISKE

FRISTELSER Madame Butterfly Økologiske havrekiks Vegansk. Med 70% fuldkorn. 150 g

16.106.67 pr. kg

55.73.33 pr. liter

Candeline Alpes de Haute Provence IGP Frankrig Økologisk lys laksefarvet rosévin med god friskhed og smag af fersken, hindbær, citron og urter. Vinen er forholdsvis let og den er egnet til magre fisk, skaldyr og salater. 11.5%. 75 cl.

M Ø D

ET MED L EM

mig er det vigtigt, at vi fra økologiens side er gode til at vise, hvad fordelene er, men også er ærlige omkring, at der ikke kun er fordele, for udbyttet er lavere. Det er en del af pakken, som måske kan løses ved, at folk bliver overbevist om, at de skal spise flere planter.

LÆRKE CALLISEN 30 ÅR KØBENHAVN FULDMÆGTIG I LANDBRUGSSTYRELSEN PERSONLIGT MEDLEM Foto: Privat

T E KST: L E A M A L M R O S

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Jeg er vokset op i et hjem, hvor der altid har været fokus på økologi, og interessen har jeg holdt fast i – selv da jeg var på SU. Jeg har været i direkte kontakt med Økologisk Landsforening i forbindelse med mit speciale på universitetet. Jeg havde hørt, at økologi kan være en måde at skabe fødevaresikkerhed i udviklingslande. Så fik jeg øjnene op for Økologisk Landsforenings projekter i Uganda. Med hjælp fra foreningen fik jeg gode kontakter, og så fløj jeg ellers til Uganda for at

undersøge, hvad der sker i jorden, når man omlægger til økologisk landbrug. HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN? Jeg arbejder med klimaindsatser i landbruget, og jeg bliver ofte konfronteret med snak om en større befolkning på verdensplan. Der er et stort dilemma i, at vi bliver flere mennesker, og at der skal produceres mere mad – samtidig med at flere sandsynligvis gerne vil spise kød. Hvordan harmonerer det med at producere økologisk, når udbyttet ikke er lige så højt som ved konventionelt landbrug? For

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER? Unødigt medicinforbrug til dyr, især et alt for højt antibiotikaforbrug. Generelt er dyr nok et tema. Jeg bliver vred over måden, vi behandler konventionelle dyr på. Især fjerkræ og svin, som ikke har nok plads at leve på, og fjerkræ som bliver stopfodret, så de kan vokse hurtigere, end de fysiologisk kan følge med. Noget af det allervigtigste ved økologien er sameksistensen med naturen, og det synes jeg, at vi skal stile efter. Desuden vil jeg ikke have kemikalier, som bliver optaget i kroppen, i min mad.

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

ANNONCE

KOM MED PÅ ØKOLOGERNES HOLD Som medlem af Økologisk Landsforening støtter du arbejdet for mere og bedre økologi i Danmark, og du bliver en del af et fællesskab, der tænker og handler økologisk. Hvad gør Økologisk Landsforening? • Arbejder for mere og bedre økologi - til glæde for mennesker, dyrene, vores grundvand og jorden. • Sender dig magasinet Økologisk på udgivelsesdagen. • Trækker dig med i ind vores forbrugerunivers I love Øko – og laver dag-til-dag-nyheder på økonu.dk samt avisen Økologisk Landbrug. • Skaber fede events i hele landet, hvor alle kan opleve økologien på første hånd – fx Økodag, hvor øko-køerne løber på græs. • Sikrer politisk opbakning til økologisk vækst på nationale mål i det offentlige og internationalt. • Udbreder vores gruppearbejde globalt – bl.a. i Østafrika.

KOM IND I ØKO-KAMPEN Fra kun 32,75 kr. pr. mdr. okologi.dk/blivmedlem

S OMME R

ØKOLOGISK

SÆSONGLÆDE T E KST: L E A M A L M R O S

SOMMER

Foto: colorbox.dk

MARIAN HJERMITSLEV

S Æ S O N E N S R ÅVA R E INDEHAVER, UNO KAFFEBAR I HJØRRING Køkkenet har Det Økologiske Spisemærke i sølv, der garanterer 60-90 pct. økologi. Restauranten samarbejder med øko-landbruget Lille Østergård, der leverer størstedelen af varerne. Se de over 3400 spisesteder med Det Økologiske Spisemærke på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

Vi elsker persille. En god, smagfuld bredbladet persille. Om sommeren laver vi ti liter af vores egen persillepesto to gange om ugen. Vi vil jo ikke afsløre vores opskrift i detaljer, men det er vigtigt at bruge en god rapsolie, en god parmesan, nødder, salt, peber og hvidløg – og så kan man bruge pestoen til næsten alt. Vi kigger i høj grad efter vores råvarer lokalt. Cirka 90 procent af vores mel er fra Aurion her fra Hjørring, og over sommeren får vi vores grøntsager fra Den Grønne Vogn. Det er i særdeleshed jordbær, ærter, dild, gulerødder, tomater og ja – masser af persille.

V O R E S Ø KO - F O R B R U G Det er lidt et tilfælde, at vi fik Det Økologiske Spisemærke. Det er ikke for mærket, at vi er gået over til økologi, men på grund af smagen. Vi smagstester alle de råvarer, vi serverer – og langt størstedelen af varerne smager bedre økologisk. Vores leverandør gjorde os opmærksom på, hvor meget vi købte økologisk, uden at vi selv helt havde opdaget det. Derefter er vores interesse for økologi steget, fordi det er vigtigt for os, at det er gode råvarer, som vores gæster putter i munden. Det gør også, at vi kan handle med små lokale producenter, da mange af dem går meget op i økologi.

Foto: Moment Studio

SÆSONENS STYRKE

UNDGÅ MADSPILD

Sommeren emmer af friskhed, sanseindtryk og liv. Tænk bare på den duft, jordbær, persille og tomater har. Mmm! Det er det bedste. Den fornemmelse får man altså ikke om vinteren. Det er en årstid, hvor det er nemt at spise efter sæsonen, fordi der er sådan en overflod af lækre og saftige grøntsager. Her om sommeren har vi klart den bedste palet af råvarer, Danmark har at byde på.

Vi laver rigtig meget kaffe, hvorfor kaffegrums bliver et stort spildprodukt, som vi er meget opmærksomme på at genbruge. Vi bruger grumsen, når vi laver kold kaffe, i brownies og i noget af vores brød, som får en lækker maltet smag. Derfor har vi taget maltmel ud af vores sortiment og erstattet det med dehydreret kaffegrums. Når vi laver pesto, bruger vi alt på persillen, også stilkene. Vi prøver virkelig at lade være med at smide ting i skraldespanden, som har en værdi. Er der alligevel nogle madrester, der ikke kan bruges, har vi flere ansatte, der har høns hjemme i haven.

ANNONCE

g n i l a f e b n Vores a Et pejlemærke for dig, der vil ha’ mere økologi og kvalitet i hverdagen.

Salling ØKO er vores serie af økologiske varer. Og et pejlemærke til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.

100% danskejet og en del af Salling Group