Magasinet Økologisk nr. 61, efterår 2023

DET ER IKKE SIKKERT, AT MIT BARNEBARN

NÅR AT OPLEVE, AT

GRUNDVANDET BLIVER

75 procent af det øvre grundvand, der bliver til fremtidens drikkevand, er forurenet af pesticider og andre syntetiske stoffer. Vandselskaberne er sendt på overarbejde, og regningen ender hos borgerne.

Læs mere

FRI til at dyrke en levende natur

Vi vil gerne give mulighed for, at så meget natur kan leve vildt. Når vi har så meget afgræsning af køerne, bliver der mulighed for andre dyr og andet planteliv -Esben Møller Xu er en af leverandørerne til FRILAND ØKOLOGI

friland.dk

FRILAND ØKOLOGI kan købes i flere danske supermarkedskæder samt online.

FORPERSONENS FORORD:

RØVEN HÆNGER I (GRUND)VANDSKORPEN

EFTERÅR 2023

Magasin nr. 61

REDAKTØR

Peter Nordholm Andersen pna@okologi.dk

LAYOUT

Mai Tschjerning Simonsen mtn@okologi.dk

TEMAUDVIKLING

I samarbejde med Creative Zoo www.czoo.dk

TEMAFOTOS

Jens Peter Engedal

TRYK

Stibo Complete www.stibocomplete.com

OPLAG

3300 styk

ANNONCER

Dansk Mediaforsyning

89 48 50 53

MEDLEMSKAB

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

LOUISE KØSTER

FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Du kan gøre en forskel for det rene drikkevand, når du står i et supermarked. Ligegyldigt, om du kigger på grøntsager, havregryn, pasta, mælk eller kød. Hver eneste gang, du lægger økologiske varer i din indkøbskurv, er du med til at påvirke, at de rene råvarer i vores vandhaner kommer tilbage. De er nemlig løbet fra os. Som samfund har vi taget vores rene drikkevand for givet, men nu hænger vi desværre med røven i (grund)vandskorpen.

Flere og flere drikkevandsboringer er forurenet af landbrugets pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. Det stigende antal fund viser mig, at vi faktisk står midt i en grundvandskrise.

Det store pesticidforbrug er et grotesk udtryk for den effektivisering og jagt på omsætning, der gennemsyrer landbruget. Og det er en stor fejl i markedet. Regningen for

REDAKTØRENS REFLEKSION:

forureningen bliver nemlig ikke betalt. I hvert fald ikke af dem, der forurener. Men i stedet af dig og mig, fordi vandbranchen får flere og flere udgifter til at kontrollere for pesticidrester, finde rent vand og at reducere pesticidstofferne i drikkevandet, de sender ud.

I dag skal vandværker og forsyningsselskaber lede længere og længere efter rent drikkevand. Det skal branchen bruge til at fortynde forurenet vand op, så det, du drikker, kommer under grænseværdierne. Den praksis er i sig selv helt vanvittig.

Godt nok hører vi, at forureningen af drikkevandet er fortidens synder, og at der siden er udviklet problemløse pesticider. Sådan har det lydt i årtier, og vi ved reelt ikke, hvad de ”moderne” pesticider river med sig. Hvad for eksempel med de cocktaileffekter, der kan opstå, når vi blander selv små koncentrationer af forskellige giftstoffer?

Derfor er det mig helt uforståeligt, at brugen af de syntetiske pesticider stadig er tilladt. Særligt fordi vi som økologer dagligt viser, at det kan lade sig gøre uden. Derfor arbejder vi som forening benhårdt for et landbrug, hvor pesticider ikke bare er fortidens synder – men fortid i det hele taget.

DER ER HÅB FOR RENT GRUNDVAND

”Det er noget andet med grundvandet. Det er ikke rent mere.”

hos konventionelle landmænd tilbage fra 1960’erne og frem til 1996. Det andet var et svampemiddel, der både blev brugt af landbruget og i blandt andet træbeskyttelse.

PETER NORDHOLM ANDERSEN

REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK

Lige i det øjeblik, DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen sagde det, da jeg interviewede ham, gik op for mig, hvad det er, vi står overfor. Et stort problem for det rene drikkevand, du og jeg er dybt afhængige af.

Interviewet med Hans-Jørgen Albrechtsen indgår i baggrundsartiklen på s. 10-14, hvor du får mange af nuancerne med. I artiklen dykker jeg især ned i: Hvordan er vi mon nået til, at eksperterne i vores drikkevand, vurderer, at grundvandet ikke er rent længere?

Det skyldes især to store sager om pesticidforurening fra 2017-2018. Det ene stof stammede navnligt fra roeproduktionen

Siden er der fundet yderligere ti problemstoffer – som kommer oven i de mange andre kemirester, der stammer fra pesticider brugt i landbruget og/eller til andre formål.

I dag står vi med ”en suppe af forskellige pesticidstoffer" i vores grundvand. Ordene stammer fra Helle Raun Andersen, der er miljømediciner ved Syddansk Universitet.

På side 15 stiller hun sig selv spørgsmålet: Hvornår kommer vi til grænsen for, at de mange forskellige stoffer i små koncentrationer begynder at reagere med hinanden?

I temaarbejdet overraskede det mig også, at der nyligt er fundet hele 48 forskellige pesticidstoffer i vandboringer med kemiklingende navne, jeg har svært ved at udtale.

I arbejdet blev jeg ærlig talt ramt af afmagt. Men også af håb. Der er en anden vej, end det kemiske landbrug med syntetiske pesticider. Den hedder økologisk landbrug.

24

Interview: Sprøjtegifte skal forbydes

Sæsonglæde:

HOLDNING 28

Din forening arbejder for forbyde syntetiske sprøjtegifte i landbruget. Økologer tager gerne bøvlet med at luge mekanisk og skåner dermed grundvandet for mødet med pesticidrester.

Organisk madaffald fra vores køkkener er en vigtig byggesten, når det økologiske areal skal udvides i fremtiden.

MIT ØKO-STED

Besøg gartner Birthe Holt hos Hertha Levefællesskab. Her går arbejdet i marken hånd i hånd med de udviklingshæmmede beboere.

MEGET MERE ØKOLOGI

I REMA 1000 mener vi, at økologi skal være tilgængeligt for alle, og derfor tilbyder vi flere end 400 økologiske produkter i høj kvalitet til lave priser.

GRAM SLOT

REMA 1000 er medejer af Danmarks største økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland. Der er mulighed for at besøge staldene og landbruget, så man kan se og opleve, hvordan et moderne og økologisk landbrug drives. Gram Slot leverer bl.a. mejeriprodukter, grøntsager, mel og havregryn til vores butikker, som eksklusivt sælges i REMA 1000.

NYT PARTNERSKAB

Vi har indgået et strategisk partnerskab med Økologisk Landsforening. Vi vil sammen sikre, at vi kan tilbyde de økologiske produkter, som kunderne efterspørger.

VALLØ SLOT

Udover økologiske æg kan du nu også købe en økologisk, koldpresset rapsolie fra Vallø Slot.

SIDEN 2016 ER

ANTALLET AF

FORURENEDE DRIKKEVANDSBORINGER FORDOBLET

NU FINDER VI PESTICIDSTOFFER I MERE END

HALVDELEN AF DEM.

Konsekvens: På grund af de uønskede

pesticidstoffer bruger vandbranchen oftere og

oftere "saftevandsmetoden": Vand fra boringer med koncentrationer over grænseværdien

blandes med renere vand. Sådan kan du kan få vand i hanen, der overholder grænseværdien.

VIGTIG VIDEN OM VAND

TEKST: PETER NORHOLM ANDERSEN

ILLUSTRATION: GRY BØNDERGAARD, CREATIVE ZOO

Når du tapper et glas vand, kan du være sikker på, at det lever op til de kvalitetskrav, der er fastsat i vores lovgivning. Blandt dem er, at vandet max må indeholde ét pesticidstof i en koncentration på 0,1 µg/liter. For den samlede koncentration af flere pesticidstoffer i samme prøve er grænseværdien 0,5 µg/liter. Grænseværdien for pesticider i drikkevandet blev fastsat i 1970’erne, hvor 0,1 µg/liter var detektionsgrænsen for ét pesticidstof – altså hvad der var muligt at måle. Grænsen blev fastsat ud fra et politisk ønske om, at man slet ikke ønskede pesticidstoffer i drikkevandet.

I dag kan vi måle langt lavere værdier, mens grænseværdien i langt de fleste tilfælde er meget langt under, hvornår et stof er skadeligt for dig at indtage.

BRANCHEN BLANDER VANDET

I vandbranchens boringskontroller findes der ganske vist pesticidstoffer i mere end halvdelen af kontrollerne. 13 procent af kontrollerne har et indhold af pesticidstoffer over grænseværdien.

Inden vandet løber ud af din vandhane, er det dog blevet behandlet. Vandbranchen blander i stigende grad vand med indhold af et eller flere pesticidstoffer over grænseværdien med renere vand.

Sådan kommer målbare rester af pesticidstoffer i det vand, du drikker, under grænseværdien. Den praksis kaldes også for "saftevandsmetoden".

Omkring 10 af Danmarks større vandforsyningsvirksomheder er desuden begyndt at bruge kulfiltre, der kan fjerne nogle af pesticidstofferne – men ikke dem alle. Det tal vil stige i fremtiden, vurderer man hos Danva, der er vandbranchens største talerør.

Hos Danva vurderer man også, at det er helt overflødigt at installere kulfiltre i dit eget hjem i et forsøg på at rense vandet. Faktisk kan et privat kulfilter i stedet give problemer med bakterier, hvis du ikke rengør filteret godt nok.

er ikke rent længere

I dag er omtrent 75 procent af det øvre grundvand i dybden 0-20 meter forurenet af landbrugets sprøjtegifte eller anden syntetisk kemi. Det er især værd at bemærke, at knap 40 procent af det øvre grundvand er forurenet over grænseværdien for enkeltstoffer på 0,1 µg/liter.

Navnlig for vandværker og forsyningsanlæg i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland giver pesticidstofferne allerede i dag store udfordringer. Her er drikkevandsboringernes sugerør overvejende oppe i den øvre del af grundvandet. Når man her henter drikkevand i det øvre grundvand, kan det for eksempel skyldes, at der er kalk i undergrunden og/eller at man risikerer at pumpe saltvand med op, hvis man går dybere ned.

Når man i Vestjylland kan bore langt dybere, i nogle tilfælde dybere end 100 meter, skyldes det andre geografiske forhold med en mere sandet jord.

Allerede i dag kalder fagfolk i vandbranchen situationen for ”alarmerende”. Det skyldes, at vandværker og vandforsyningsvirksomheder på ikke mindst Fyn oplever bøvlet og udgifterne med at holde vandet, du modtager, under grænseværdien for de enkelte pesticidstoffer.

BIOCIDER FORURENER OGSÅ

Man kan ikke tørre hele skylden for forureningen af grundvandet med pesticidstoffer af på det konventionelle landbrug. Flere såkaldte aktivstoffer i pesticider er brugt som biocider i bundmaling til både, træbeskyttelse og maling samt til håndsprit. Der er dog sparsom data om denne brug. Herunder hvor mange tons, der er anvendt som biocider gennem årene. Der er gode data for det konventionelle landbrugs forbrug. Alene i sæsonen 2020-2021 sprøjtede man i gennemsnit 1,12 kilo aktivstof per hektar ud på i alt 2.000.000 hektar jord. Da man udelader syntetiske pesticider i økologisk landbrug, er det en oplagt vej til at skåne grundvandet og sikre fremtidens drikkevand.

Du kan have tillid til drikkevandet … … men grundvandet

RENT VAND ER PÅ RETUR

Vores grundvand er ikke rent længere, lyder det fra professor i vand teknologi. Derfor slås vandbranchen for at levere drikkevand med pesticidstoffer under grænseværdien. Tre eksperter vurderer her i artiklen, at økologisk landbrug på lang sigt kan beskytte grundvandet.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN / FOTO: RASMUS BLUHME, MOMENT STUDIO

Fine dråber af vand opblandet med sprøjtegift sætter sig på kartoffelbladene, mens traktoren triller ned gennem rækkerne. Vi er på en mark ved Jyndevad i Sønderjylland i 2020. Sprøjtetanken tømmes langsomt for væsken med aktivstoffet cyazofamid.

Cyazofamid skal bekæmpe skimmel i de konventionelt dyrkede kartofler. Pesticidets brugsvejledning oplyser, at hver mark må få op til seks sprøjtninger per sæson.

Cyazofamid virker faktisk. Det er afgørende for udbyttet og knoldkvaliteten.

Desværre er der en sideeffekt af den kemiske kartoffeldyrkning i Jyndevad. Rester af svampemidlet, der ikke sætter sig på bladene, siver ned i jorden. Her går en kemisk proces i gang. Det såkaldte aktivstof cyazofamid omdannes til fire forskellige pesticidstoffer, der også kaldes nedbrydningsprodukter.

Under marken i Jyndevad er der målt nedbrydningsprodukter fra pesticidet i højere koncentrationer, end der må være i vores drikkevand. Her er den såkaldte grænseværdi sat til 0,1 mikrogram per liter for et pesticid.

FUND FØRTE TIL FORBUD

Et af de fire nedbrydningsprodukter er N,N-dimethylsulfamid, et stof, som også kaldes DMS. De koncentrationer, DMS blev fundet i, fik folkene bag Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) til at slå alarm:

Mens man på VAP-marken i Jyndevad i perioden juni 2020 til juli 2022 testede cyazofamid-svampemidlet, tog man løbende vandprøver. Der blev udtaget 137 grundvandsprøver, der repræsenterer marken efter sprøjtningen. Der var fund af DMS i 69 ud af de 137 grundvandsprøver. Heraf var 39 af fundene over kravværdien på 0,1 mikrogram

per liter – altså mere end hver fjerde prøve, og i de 137 prøver var der fund af DMS i intervallet 0,011–0,44 mikrogram per liter.

Ud over DMS fandt man også nedbrydningsproduktet DMSA. Det blev fundet i 52 af de 137 grundvandsprøver. Der var 33 fund over kravværdien, og der blev gjort fund af DMSA i intervallet 0,03–0,78 µg/L.

Marken er ifølge VAP’s web en ”mulighed for at efterprøve de modelberegninger, som indgår i Miljøstyrelsens risikovurdering ved godkendelse af sprøjtemidler i Danmark”.

MODELLER HOLDER IKKE VAND

Fundene førte i sidste ende til, at svampemidlet blev ulovligt at bruge fra 2023-sæso-

grundvand. Endnu en af de aha-oplevelser, som får Walter Brüsch til at ryste på hovedet. Og måske også lidt på hænderne.

”Det her er i virkeligheden så skræmmende, at man skal holde fast i bordkanten. Vi har troet på, at man kan regulere pesticidforbruget, men de modeller, vores myndigheder har lavet – de holder ikke. Stofferne ender i grundvandet. Det er gået galt,” siger han.

Walter Brüsch har arbejdet med pesticidforureninger i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i over tre årtier. I dag er han ansat af Danmarks Naturfredningsforening (DN) for at grave data op om rent grund- og drikkevand.

Ifølge Walter Brüsch har midler med cyazofamid siden 2010 været sprøjtet ud i en samlet mængde på 4-22 tons om året. Pesticidet har altså været godkendt som sikkert at anvende i forhold til vores grundvand.

”Derfor sætter tilbagekaldelsen spørgsmål ved den ofte fremførte påstand om, at sprøjtegiftene i drikkevandet kun skyldes ‘fortidens synder’ – ligesom så mange andre sager, jeg har fulgt tæt,” siger Walter Brüsch.

DET ER EN TILSTÅELSESSAG

- HANS-JØRGEN ALBRECHTSEN PROFESSOR PÅ DTU

nen. Det er et af de sjældne eksempler på, at Miljøstyrelsen har tilbagekaldt en sprøjtegift – altså gjort den ulovlig at anvende.

Men sagen om cyazofamid er endnu én i en lang række af sager om pesticider og deres nedbrydningsprodukter, der ender i vores

Claus Vangsgaard er konsulent hos Danva, interesseorganisation for vandbranchen. Han har også fulgt sagen. Ligesom han i sine over 25 år hos Danva har været tæt på mange andre sager om pesticidforureninger, der har ramt vandværker og forsyningsvirksomheder.

”Den sag siger mig, at der er en risiko ved alle stoffer under uheldige omstændigheder. Og mange gange opdager vi det først, når vandet er forurenet. Så er nutidens brug blevet fortidens synder,” siger Claus Vangsgaard. Hans-Jørgen Albrechtsen er professor i vandteknologier ved DTU Sustains Institut for

Det er ikke sikkert, at mit barnebarn når at opleve, at grundvandet bliver helt fri for kemi. Der findes ikke et fiks, der hjælper os her og nu.”

Miljø- og Ressourceteknologi. Han roser VAP for at være et ”meget ambitiøst” undersøgelsesprogram. VAP er det nærmeste, man kan komme på virkeligheden, fordi man sprøjter afgrøder med de doser og frekvenser, myndighederne har godkendt dem til.

”Men når der så er tilfælde, hvor de overskrider grænseværdierne, er det en indrømmelse af, at Miljøstyrelsens regulering af midlerne ikke er tilstrækkelig. Så det er også en tilståelsessag,” siger DTU-professoren.

Hans-Jørgen Albrechtsen tilføjer, at man med de nuværende undersøgelser jo kun kigger efter udvalgte nedbrydningsprodukter. Der kan reelt vise sig at være flere.

”Spørgsmålet er: Får vi kigget efter dem alle? Det er ikke alt, man analyserer for i dag,” slår Hans-Jørgen Albrechtsen fast.

KRITIK AF OVERVÅGNINGEN

Claus Vangsgaard betegner pesticidrester som ”et af de største problemer, vandbranchen står overfor”. Gennem sine over 25 år hos Danva har han set, hvordan antallet af fund og koncentrationer gradvist er steget.

Fra 2018 gjorde man mange fund af DMS

i drikkevandet. Nedbrydningsproduktet, der blev fundet under VAP-forsøgsmarken, du læste om i artiklens indledning. DMS kan spores tilbage til sprøjtegifte i landbruget. Men også til biocider i for eksempel maling.

Før 2018 blev der slet ikke kontrolleret for DMS i vores drikkevand – til trods for, at Miljøstyrelsen allerede i 2007 og flere gange senere blev advaret om, at DMS var fundet i andre landes drikkevand.

Sagen om DMS og et andet pesticid, DPC, førte til kras kritik fra Rigsrevisionen i 2019 af myndighedernes pesticidovervågning.

Statens revisorer fandt det ”stærkt foruroligende”, at Miljø- og Fødevareministeriet IKKE reagerede på flere konkrete advarsler om, at pesticider findes i grundvandet.

”Dette udgør en risiko for forurening af miljø- og grundvand og kan have konsekvenser for borgernes sundhed,” stod der i Rigsrevisionens beretning nr. 7/2019.

ALARMERENDE SITUATION

Siden er der lavet massescreeninger, hvor myndighederne har undersøgt vores grundvand for mere end nye 400 pesticidstoffer.

Der har man ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen fundet yderligere ti "problemstoffer".

”Og jo. Der er strammet op på den måde, man må bruge pesticiderne på. For eksempel færre behandlinger af én mark med ét middel. Men problemet er jo ikke løst,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen og understreger, at der fortsat er stoffer, man ikke måler efter.

Sideløbende tester man for flere stoffer hos vandværker og vandforsyningsanlæg.

”Situationen er alarmerende,” siger Claus Vangsgaard fra Danva og forklarer, at nu, hvor man kontrollerer drikkevandet for flere stoffer, gør man også flere fund.

Over halvdelen af kontrollerne slår ud med et eller flere pesticidstoffer. Og 13 procent af vores drikkevand er forurenet med et eller flere stoffer over grænseværdien. Det vand, der pumpes ud til forbrugerne overholder dog grænseværdien, fordi værkerne enten renser eller fortynder forurenet grundvand.

RISIKO FOR COCKTAILEFFEKTER

Walter Brüsch påpeger som de to andre eksperter, at der ikke er nogen sundhedsfare, når man ser på koncentrationerne af de enkelte stoffer, der findes i drikkevandet.

Alle tre eksperter understreger, at branchen fortsat leverer under grænseværdien. Du kan roligt have tillid til postevandet i forhold til de krav, der er til vandet i dag.

”Men reelt ved ingen, om der kan være cocktaileffekter,” siger Walter Brüsch.

Han forklarer, at den måde, Miljøstyrelsen godkender pesticider på, betyder, at stofferne godt må gå i grundvandet. Bare koncentrationerne holder sig under grænseværdien.

”Man finder op til 10-15 forskellige stoffer i samme boring. Det duer jo ikke, for det betyder, at ingen aner, hvordan de virker sammen. I værste fald forstærker de hinandens virkning,” siger Walter Brüsch.

Ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen ved ingen, om der kan være cocktaileffekter.

"Humantoksikologer vurderer dog, at risikoen ikke er ret stor ved de aktuelle meget lave koncentrationer," siger han og slår streg under sin meget store tillid til drikkevandet.

”Drikkevandet, der kommer ud af vandhanen, er sikkert og godt! Bevares, det kan altid forbedres, men helt grundlæggende er det godt, sikkert og sundt – og det sørger vandforsyningerne og myndighederne for. Det er en forudsætning for brugernes tillid til drikkevandet”, forklarer Hans-Jørgen Albrechtsen og tilføjer:

”Det er noget andet med grundvandet. Det er ikke rent mere.”

Det her er i virkeligheden så skræmmende, at man skal holde fast i bordkanten. Vi har troet på, at man kan regulere pesticidforbruget, men de modeller, vores myndigheder har lavet - de holder ikke.

er nævnt som et oplagt virkemiddel i de såkaldte Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). De skulle beskytte nærområderne ved vandindvindinger med særlig risiko for forurening af grundvandet. Miljøstyrelsen har udpeget cirka 4.850 BNBO-områder, som omfatter omtrent 20.300 hektar. Heraf udgør landbrugsarealerne cirka 9.500 hektar.

Desværre har kommunerne kun fået lavet frivillige aftaler med lodsejerene på cirka ni procent af arealet. Ifølge Claus Vangsgaard er det ”ikke ligefrem imponerende”.

”Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kan være en ressourceproblematik. Eller mangel på politisk vilje.”

Derfor har regeringen lanceret en "akutplan": I løbet af 2024 skal der være lavet frivillige aftaler – ellers kommer der påbud mod at bruge pesticider i BNBO.

Da miljøminister Magnus Heunicke fremlagde sin akutplan i juni, sagde han:

sammen med Danva og Danske Vandværker om politisk at foreslå grundvandsparker. De skal samlet set dække 200.000 hektar.

Hans-Jørgen Albrechtsen kan godt se ideen med grundvandsparker, men nye fund af PFAS i vores grundvand foruroliger ham. De bruges i alt fra regnbukser over stegepander til møbler og tæpper, og de er farligere, end man først troede. Derfor har Miljøstyrelsen sat grænseværdierne betragteligt ned under de 0,1 mikrogram per liter for drikkevandet.

”PFAS er en gamechanger. Billedet er blevet yderligere kompliceret – og det er en smule deprimerende,” siger professoren.

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at mere rensning af drikkevandet snart står for.

”For nogle af vandværkerne er det ikke et valg, man har. Det er den eneste vej frem.”

DER FINDES IKKE ET QUICKFIX

Hans-Jørgen Albrechtsen leger med tanken om, at man her og nu forbød brugen af alt kemi som landbrugets pesticider, spildevandsslam, træbeskyttelse i sommerhusområderne, kilder til PFAS osv.:

ØKOLOGI ER EN

DEL

AF LØSNINGEN Selv om skylden for grundvandsforureningen ikke kun kan placeres hos landbruget, er han af ”den triste opfattelse", at det konventionelle landbrugs arealanvendelse ikke er foreneligt med at have rent grundvand.

”Det er en meget stor udfordring at tro på, at man kan dyrke konventionelt landbrug oven på, hvor grundvandet dannes, og samtidig sprede spildevandsslam, og så forvente, at grundvandet ikke påvirkes. Der er så mange stoffer i spil, at jeg har svært ved at forestille mig de processer, der sker i jorden, er nok til at skærme grundvandet,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Ligesom både Claus Vangsgaard og Walter Brüsch peger han på, at økologisk landbrug kan beskytte grundvandet i fremtiden.

”Det er en fin løsning! Bruger du ikke de kemiske pesticider, er risikoen for udvaskning af pesticidrester selvfølgelig forsvindende lille. Men lægges der om til konventionel drift med syntetiske pesticider igen, er man lige vidt,” forklarer Hans-Jørgen Albrechtsen.

Walter Brüsch mener, at vi som forbrugere kan gøre en forskel for det rene vand, hvis vi køber flere økologiske produkter. Men omvendt er det ikke forbrugerne, der skal løse problemet. Det skal i stedet politikerne.

FIASKO FOR FRIVILLIG ORDNING

Omlægning af landbrugsjord til økologi

"Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand."

LANG VEJ TIL RENT VAND

Walter Brüsch påpeger, at et BNBO-påbud slet ikke er nok. Omlægges samtlige 20.300 hektar fx til økologi eller andre formål, hvor der ikke bruges syntetiske pesticider, er det ifølge geologen meget små arealer, der ofte er mindre end 200 meter fra en boring.

”Man skal også have fat i større dele af oplandet,” siger Walter Brüsch og forklarer, at Danmarks Naturfredningsforening er gået

Først ville der nok gå cirka ti år, før juraen var på plads og retssagerne rejst af landbruget mod staten var forbi. Og så tager det typisk 30-50 år fra det øjeblik, en regndråbe rammer jorden, til vandet er nede ved grundvandet. Læg også til, at de enkelte stoffer kan tage 10-20 år om at blive udvasket.

Facit ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen: Der går mindst 50 år, måske endda 80 år, før vores grundvand er blevet rent igen.

”Så det er ikke sikkert, at mit barnebarn når at opleve, at drikkevandet bliver helt fri for kemi. Der findes ikke et fiks, der hjælper os her og nu”.

Fra magasinets arkiv:

UKRUDTSGIFT I ROER GAV KÆMPEFORURENING

I Økologisk nr. 45 fra efteråret 2019 satte vi fokus på fundet af pesticidet chloridazon. Det var fra 1964 til 1996 godkendt af myndighederne og især brugt i roemarker, men også i løg- og rødbedeproduktion. Indtil for få år siden blev vores drikkevand ikke undersøgt for det, men ved et tilfælde blev nedbrydningsproduktet DPC fra chloridazon opdaget på en forurenet grund i 2017. Så bimlede alarmklokkerne i vandbranchen. Siden har det vist sig, at chloridazon er en af de største forureninger af vores drikkevand nogensinde. Se tidslinjer, grafikker og læs mere online via www.tinyurl.com/Oko45.

- WALTER BRÜSCH GEOLOG I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

MILJØSTYRELSEN SVARER PÅ KRITIK

Maria Sommer Holtze, kontorchef for Pesticider i Miljøstyrelsen, svarer her på den kritik, Walter Brüsch og Hans-Jørgen Albrechtsen retter mod Miljøstyrelsen og reguleringen af syntetiske pesticider i det konventionelle landbrug.

Walter Brüsch, DN: ”Vi har troet på, at man kan regulere pesticidforbruget, men de modeller, vores myndigheder har lavet – de holder ikke. Stofferne ender i grundvandet.” I forhold til den konkrete case, der er nævnt i artiklens indgang om cyazofamid: Er I enige I, at modellerne ikke holder?

”I forhold til den konkrete case om cyazofamid, så er nedbrydningsprodukterne DMS og DMSA ikke medtaget i EU's vurdering af aktivstoffet cyazofamid. Derfor er der ikke foretaget en modellering af udvaskning af stofferne til grundvand. Den konkrete case siger derfor ikke noget om, hvorvidt modellerne holder eller ej. For langt de fleste stoffer, der testes i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) vises den godkendte anvendelse at være sikker i overensstemmelse med modelleringerne, der er udført for stofferne i forbindelse med godkendelsen af produkterne.”

Walter Brüsch: ”Den måde, Miljøstyrelsen godkender pesticider på, betyder, at stofferne godt må gå i grundvandet. Bare koncentrationerne holder sig under grænseværdien. Man finder op til 10-15 forskellige stoffer i samme boring ... I værste fald forstærker de hinandens virkning.”

Må stofferne gå i grundvandet?

”Når Miljøstyrelsen godkender pesticidprodukter til det danske marked, må udvaskningen af aktivstofferne og deres nedbrydningsprodukter ikke overskride grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter i grundvand.”

Bliver der testet for cocktaileffekter – eller vurderer man kun stofferne et for et?

”Som udgangspunkt vurderes produkterne et for et, hvor der foretages en samlet vurdering for aktivstof og nedbrydningsprodukter.

Som Hans-Jørgen Albrechtsen er citeret for, så er det væsentligt i forhold til eventuelle cocktaileffekter, at koncentrationerne i drikkevand er så lave, som de er.”

Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Sustain: ”Spørgsmålet er: Får vi kigget efter dem alle? Det er ikke alt, man analyserer for i dag,”. Er det rigtigt?

”Det er korrekt, at det ikke er teknisk muligt at analysere for alle stoffer i dag. Analysemetoderne forbedres hele tiden, så det fremadrettet bliver muligt at måle for flere stoffer.”

Hans-Jørgen Albrechtsen: ”Grundvandet er ikke rent længere,” og det vil først være muligt om 50-80 år. Hvad siger I til den vurdering?

”Jeg læser Hans-Jørgen Albrechtsens udtalelse som et groft overslag, som bygger på kendte overvejelser, primært i forhold til den tid, det tager for stoffer at bevæge sig fra overfladen til grundvand. Vi har fra Miljøstyrelsen ikke indvendinger i forhold til angivelsen af transporttiden.”

Hans-Jørgen Albrechtsen: ”Det konventionelle landbrugs arealanvendelse ikke er foreneligt med at have rent grundvand”

Hvad siger I til den vurdering?

”Miljøstyrelsen er enige i, at der er en risiko for påvirkning af grundvandet, når arealer anvendes til for eksempel landbrug. At en arealanvendelse kan udgøre en risiko, er dog ikke ensbetydende med, at anvendelsen ikke er

forenelig med at have rent grundvand i den forstand, at de gældende kravværdier (andet ord for grænseværdier, red.) overholdes.”

Hvad vil økologisk landbrug efter jeres vurdering kunne bidrage med i forhold til at beskytte grundvandet mod forurening af pesticider i fremtiden?

”Det giver sig selv, at man nedbringer belastningen fra pesticider, hvis man i økologisk landbrug ikke anvender pesticider eller kun anvender de pesticider, der er tilladt i henhold til økologireglerne.”

Miljøministeriet: FOREBYGGELSE FREM FOR RENSNING

På temasiden Grundvandsbeskyttelse forklarer Miljøministeriet, at princippet for dansk grundvandspolitik er forebyggelse frem for rensning. ”Det betyder, at vi beskytter vores grundvand mod forurening. Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest muligt grundvand.”

Det fremgår også, at vi skal beskytte grundvandet, fordi det leverer vand til vores åer og søer, ”som vi ønsker, skal have god vandkvalitet og være et godt levested for dyr og planter.” Temasiden forklarer blandt andet, hvordan Miljøstyrelsen overvåger grundvandet, samt hvordan pesticider godkendes. Tjek tinyurl.com/MST-om-grundvand

Det giver sig selv, at man nedbringer belastningen fra pesticider, hvis man i økologisk landbrug ikke anvender pesticider.

- MARIA SOMMER HOLTZE, KONTORCHEF, PESTICIDER I MILJØSTYRELSEN

THISES K ER FÅR NU SOJAFRIT FODER

ET BETYDNINGSFULDT SKRIDT I KLIMAKAMPEN

Alle Thises landmænd har skiftet importeret soja ud med proteinafgrøder som hestebønner, ærter og lupiner.

Soja dyrkes overvejende på arealer, hvor der tidligere var regnskov og en stigende efterspørgsel efter soja bevirker, at der ryddes mere regnskov end nogensinde før – til skade for biodiversitet og klima.

Klimabelastningen fra importeret soja svarer til ca. 1/3 af dansk landbrugs samlede udledning af drivhusgasser.

I Thise tager vi nu ansvar for vores del af den udfordring

Thise Mejeri – Aldrig færdig – Altid på vej

VIDSTE DU AT …

… Miljøstyrelsen godkender pesticider, så længe de siver ned i koncentrationer, der i gennemsnit overholder grænseværdien på 0,1 mikrogram/ liter i den samlede nedsivningsmængde på årsniveau? Det betyder, at drikkevand i Danmark vil komme til at indeholde stadig flere giftrester, når stadig flere godkendte stoffer nedvaskes fra marker og befæstede arealer.

Kilde: DN.dk

DANSK DRIKKEVAND BYDER PÅ

48 PESTICIDSTOFFER

Fra juli 2022 og et år frem fandt man 48 forskellige pesticidstoffer i vandværkernes boringskontroller. Her er top fem over de hyppigste –og de øvrige pesticidstoffer, hvor der er lavet mere end 1000 prøver.

TEKST/REDIGERET AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

2,6-Dichlorbenzosyre Simazin, hydroxy-

6-(tert-Butylamino)-1,3,5-triazine-2,4-diol

triazin-2(1H)-one Metazachlor ESA Hexazinon

Mechlorprop

(methoxyacetyl)alanin

108906

Metaldehyd

2

DESPHENYL CHLORIDAZON (DPC)

PESTICIDERNES TOP 5

1

N,N-DIMETHYLSULFAMID (DMS)

Fundet i 32,2 procent af i alt 1835 boringer. I 6,5 procent af boringerne målte man DMS i koncentrationer over grænseværdien. DMS er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, som var godkendt 1973-2007 som svampemiddel i produktion af jordbær, tomat og frugttræer samt i prydplanter. Blev desuden brugt i træbeskyttelse.

3

2,4-Dichlorphenol

Fundet i 20,3 procent af i alt 1721 boringer. I 6,6 procent af de boringer målte man stoffet i koncentrationer, der er over grænseværdien. DPC er et nedbrydningsprodukt efter aktivstoffet chloridazon, også kaldet Pyramin. Pesticidet blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af roer, rødbeder og løg i det konventionelle landbrug. Midlet kom på markedet omkring 1965 og har været forbudt at anvende i landbruget siden 1996. 4

4-BIS-AMIDO-3,5,6TRICHLOROBENZENESULFONAT

TFMP Monuron

2-(2,6-dichlorphenoxy)propionsyre

Chloridazon

4-Nitrophenol Dichlorprop Propachlor ESA

Hydroxy-atrazin

OA

1,2,4-Triazol Simazin

Alachlor ESA 2-Methylphenol

[(2,6-Dimethylphenyl)(2- sulfoacetyl)amino]eddikesyre

2,6-DICHLORBENZAMID

Fundet i 14,2 procent af i alt 1632 boringer. I 1,5 procent af de boringer målte man stoffet i koncentrationer over grænseværdierne. Nedbrydningsproduktet stammer fra pesticiderne dichlobenil og chlorthiamid, der blev brugt i perioden fra 1965 til 1997. Typisk i byområder til at bekæmpe ukrudt på parkeringspladser, fortove, veje, kirkegårde og i parker mv., men også sprøjtet på jorden på gårdspladser samt i gartnerier og i plantager.

Fundet i 17,2 procent af i alt 1538 boringer. I 1,9 procent af de boringer målte man stoffet i koncentrationer over grænseværdierne. Nedbrydningsprodukt fra chlorothalonil. Godkendt i perioden fra 1982 til 2000 som svampemiddel i hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs og jordbær på friland samt agurker og prydplanter på friland og i væksthus. Også anvendt som biocid i træmaling og bundmaling. Stoffet blev forbudt i 2011.

5

METHYL-DESPHENYL-

CHLORIDAZON

Fundet i 4,7 procent af i alt 1584 boringer. I 0,8 procent af de boringer målte man stoffet i koncentrationer over grænseværdierne. På linje med desphnyl chloridazon er der tale om et nedbrydningsprodukt fra aktivstoffet chloridazon. Blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af roer, rødbeder og løg. Midlet kom på markedet omkring 1965 og har været forbudt i Danmark siden 1996.

Kilde: GEUS. Se selv listen: www.tinyurl.com/pesticidliste

TRE EKSPERTER OM VAND

PÅVIRKER PESTICIDRESTERNE PRISEN PÅ MIT VAND?

Ja, det har bestemt en pris for dig, når vi finder pesticidrester. Det er blevet hverdag i branchen, at problemer med pesticidresterne fordyrer den rene vandpris. Især når det er en lille forsyning, du får dit vand fra.

Prisen på vandet varierer efter lokale forhold, men findes der pesticidkoncentrationer over grænseværdien, kan det kræve, at en lille forsyning skal have en ny kildeplads. Det er udgifter i millioner af kroner, som et lille anlæg ikke kan forrente. Så må de overtages af en større nabo.

IDEALISMENS TID ER FORBI

Kigger vi historisk på det, så lukkede eller sløjfede vi før år 2000 bare boringer, når man vi fandt et stof. Efter år 2000 gik man over til at sige, at man kun lukkede boringer med fund over grænseværdien.

Efterhånden er der færre og færre boringer uden pesticidrester, så man kunne ikke levere nok vand, hvis man fortsatte den idealistiske tilgang, man havde.

Det er det muliges kunst i dag. Det betyder, at man i stor stil blander vand fra boringer med pesticidrester over grænseværdien med renere vand. Det er den eneste måde, man kan levere til-

fredsstillende kvalitet, der overholder grænseværdierne. Man forsøger at blande sig så godt ud af problemet som muligt.

ØGET ENERGIFORBRUG OG RENSEUDGIFTER

Før fundene af navnlig DPC og DMS omkring 20017-2018 har man i højere grad optimeret sin drift efter mange parametre. På grund af forureningen er man nu måske nødt til at bruge boring tre. Den kan være dyrere at bruge, fordi vandet ligger dybere. Måske har du heller ikke helt den samme tilstrømningshastighed, fordi jorden er mere kalkholdig. Så skal man pumpe mere – og det koster energi.

En konsekvens kan også være, at man så pumper mere på vand med et højere jern- eller nitratindhold. Det er ellers tal, vi gerne vil holde meget lave, især nitrat, der kan have skadelige effekter – dog i højere koncentrationer end grænseværdien, som vi skal levere vandet under.

I stedet for at blande vandet op, kan man i nogle tilfælde også rense vandet. Man renser faktisk for DPC, der typisk stammer fra landbrugsdrift af jorden. DPC er nok det største problem, da der er gjort mange fund over grænseværdien. DPC kan relativt effektivt fjernes med et kulfilter.

Men det koster. Det er meget afhængigt af anlægget, men fordyrelsen er nok i størrelsesordenen 1-2 kroner per m2. Og det er altså kun for et enkelt af de mange pesticidstoffer, der findes i grundvandet.

Mediet Danwatch har fokus på brug af ulovlige pesticider i dansk landbrug. Bl.a. i en artikel fra 2022 om ukrudtsgiften metazachlor, der aldrig har været lovlig, men som er fundet i grundvandet fem steder i Danmark. “Det tyder på, at der er eller har været et forbrug, som der ikke er styr på”, siger Claus Vangsgaard til Danwatch. Se tinyurl.com/ulovlige-pesticider.

Det er det muliges kunst i dag. Det betyder, at man i stor stil blander vand fra boringer med pesticidrester over grænseværdien med renere vand.

ULOVLIG BRUG AF SPRØJTEGIFTE

Kilde: Tal om vand 2022, Danva

KAN PESTICIDRESTER I DRIKKEVANDET SKADE MIT HELBRED?

Efterhånden har vi fået en suppe af forskellige stoffer i vores drikkevand. Med den blanding kan vi ikke vide, hvornår vi er fremme ved et punkt, hvor der kan ske skadelige cocktaileffekter. Når vi udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, kan eksponering for mange små doser af stoffer, der holder sig under grænseværdien, måske have en negativ effekt.

LEKTOR I MILJØMEDICIN, INSTITUT FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING, SYDDANSK UNIVERSITET.

FORSKER I METODER TIL AT VURDERE VORES EKSPONERING FOR PESTICIDER OG HORMONFORSTYRRENDE STOFFER.

Da koncentrationerne og antallet af forskellige stoffer varierer både over tid, sted og fra en vandboring til en anden, er det svært at sige noget entydigt.

Jeg kan dog sige én ting helt sikkert: De oprindelige pesticidstoffer, vi finder i drikkevandet i dag, er IKKE testet for hormonforstyrrende effekter. Det gjorde man slet ikke, da de blev godkendt for flere årtier tilbage. Selv her i 2023 er vi ikke engang færdige med at implementere tests for hormonforstyrrende effekter for de nyeste pesticider, der er godkendt af vores myndigheder.

NEDBRUDTE PESTICIDER ER OGSÅ PROBLEMATISKE

Dertil kommer, at de oprindelige pesticider kan være blevet nedbrudt til såkaldte metabolitter nede i jorden. Altså et andet stof end det oprindelige aktivstof, der var i pesticiderne.

Der er ganske vist en del stoffer, der mister deres biologiske aktivitet, når de er nedbrudt. Det gælder

dog ikke altid. Det er for eksempel dokumenteret i forhold til visse fungicider, altså svampemidler, kaldet triazoler. De er blevet brugt og er fortsat godkendte til at sprøjte med for at bekæmpe svampesygdomme i landbruget. Triazoler nedbrydes til en metabolit, 1,2,4-triazol, som er lige så biologisk aktiv som moderstoffet. Metabolitten modvirker det hanlige kønshormon testosteron og virker derved hormonforstyrrende. Det kan især være problematisk for fostre og børn, da deres kønsudvikling kan påvirkes.

ENKELTVURDERING ER EN FORKERT PRÆMIS

Jo mere sammensat suppen af stoffer i forskellige koncentrationer bliver i vores drikkevand, desto større er risikoen for cocktaileffekter. Jeg frygter ikke akut giftige stoffer i vandet, men for en langtidseffekt af stoffer i lave koncentrationer, der kan interagere med hinanden.

Måske kan effekterne af suppen skade vores arveanlæg eller fosterets udvikling, fordi der er hormonforstyrrende stoffer i den – men det er der ikke data til at sige noget konkret om. Vi kender ikke den præcise eksponering, da der kun måles på udvalgte stoffer.

Mange af de stoffer, som måles i drikkevandet, er nu blevet forbudte. I nogle tilfælde fordi de var mere giftige, end man først regnede med. Jeg er egentlig ikke bange for at drikke vandet fra hanen, når vi ser på virkningerne af de enkelte stoffer, men det er en rigtig god ide, at vi har de lave grænseværdier, for vi ved ikke nok om stofferne. Vi kan heller ikke styre, hvad der havner i grundvandet.

For mig er det derfor en forkert præmis at vurdere om pesticidstoffer et for et kan skade os. Min faglige bekymring går i stedet på, at der findes flere og flere pesticidstoffer i vores drikkevand. Jo flere stoffer, man søger efter i vandbranchen, desto flere finder man.

Mere end halvdelen af Danmarks samlede areal sprøjtes med gift, og landbruget står for 98-99 procent af det samlede danske forbrug af sprøjtegifte. I 2021 købte de konventionelle landbrug og gartnerier 9743 tons pesticider, hvoraf aktivstofferne udgjorde 2978 tons. I 2020-2021 fordelte sprøjterne 1,12 kilo aktivstof per hektar på i alt ca. 2.000.000 hektar landbrugsjord.

Vi kan ikke vide, hvornår vi er fremme ved et punkt, hvor der kan ske skadelige cocktaileffekter.

HELLE RAUN ANDERSEN

KAN JEG HAVE

TILLID TIL MYNDIGHEDERNES PESTICIDOVERVÅGNING?

Da man i 2017 ved et tilfælde fandt to pesticidstoffer i stor stil i mange drikkevandsboringer, som man ellers ikke havde undersøgt vandet for, spurgte jeg mig selv: Hvordan kunne det komme så vidt?

HANS-JØRGEN ALBRECHTSEN

PROFESSOR I VANDTEKNOLOGIER OG -PROCESSER, DTU MILJØ

STOR VIDEN OM, HVORDAN VI

SOM SAMFUND SPORER KEMIRESTER I VORES GRUNDVAND

Jeg var ikke den eneste, der tænkte det. I 2019 fandt statsrevisorerne i Rigsrevisionen det ”stærkt foruroligende”, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke reagerede på konkrete advarsler om pesticidstoffer i drikke- og grundvand. Den kritik drejede sig især om de to stoffer N,N-Dimethylsulfamid (DMS) og Desphenyl chloridazon (DPC).

FINDER FLERE RESTER

I mellemtiden har Miljøstyrelsen lavet flere massescreeninger som et led i grundvandsovervågningen. Her har Miljøstyrelsen tjekket vandet for langt flere pesticidrester. Screeningerne har ført til, at man har fundet yderligere omkring ti problemstoffer i de sidste par år. De tæller blandt andet DMSA, ML3, ML4, ML5 og ML6.

Jeg må konstatere, at når man kigger efter flere stoffer, så finder man rent faktisk også flere.

Der blev også fundet et nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidlet chlorothalonil, der frem til år 2000 var godkendt som svampemiddel i blandt andet hvede, kartofler og jordbær. Da man fandt det, blev man meget skræmt, da der var uvished om, at det kunne medføre cellefor-

andringer. Myndighederne fik det undersøgt hos producenterne, og efter et års tid kunne man afblæse den risiko.

Det er et frygteligt komplekst område, når man undersøger grundvandet for rester af kemi, og det bliver mere og mere komplekst. Vi er bestemt ikke færdige med at udvikle analysemetoderne.

Der er også en række stoffer, vores myndigheder desværre har haft svært ved at analysere for. Det er især stoffer, der har to egenskaber. Den ene er, at de er polære. Det vil sige, at de meget gerne knytter sig til vand. Den anden er, at de er opløselige. Desværre er det også netop de egenskaber, som betyder, at der er en stor risiko for at finde dem i grundvandet.

NY METODE – MÅSKE FLERE STOFFER

I den seneste massescreening, der ikke er offentliggjort endnu, har Miljøstyrelsen brugt en ny analysetilgang. Den hedder non target.

Tidligere har man kun undersøgt vandet for bestemte stoffer, man havde en mistanke om, kunne optræde i vandet. Nu får man i stedet et mere bredt billede, hvor man på tallene kan se toppe af forskellige stoffer, der rent faktisk er i vandet. Det tager meget lang tid at vurdere og forstå resultaterne med den tilgang – men det kan sagtens være, at den nye metode viser nye stoffer.

Det er lidt som skruen uden ende, men skruen deler sig, og der bliver flere spidser i tallene. Det er en smule deprimerende.

Omvendt må jeg sige, at jeg de seneste år er blevet mere beroliget i forhold til myndighedernes overvågning af pesticiderne. Men at man analyserer for flere pesticidstoffer – og finder flere af dem, løser ikke problemet. Det er som at tage temperaturen på en patient. Det betyder ikke, at patienten bliver rask.

MILJØSTYRELSEN LEDER EFTER FLERE STOFFER

Miljøstyrelsen skriver på temasiden ”Pesticider i grundvandet”, at man hidtil i den ordinære grundvandsovervågning har analyseret for 91 forskellige pesticider. Fra 2019 har man screenet for op til 400 stoffer, hvilket førte til nye fund. Som der står på hjemmesiden: ”Flere fund de seneste år er ikke nødvendigvis udtryk for en dårligere vandkvalitet, men derimod et udtryk for, at vi leder efter og dermed kan finde flere forskellige stoffer.”

Læs temaet via tinyurl.com/MST-om-pesticidfund.

At man analyserer for flere pesticidstoffer – og finder flere af dem, løser ikke problemet. Det er som at tage temperaturen på en patient. Det betyder ikke, at patienten bliver rask.

ALLE SKAL HA’ RÅD TIL ØKOLOGI

Hver dag får du ØGO’ til Netto-priser i din lokale Netto.

Vi stopper aldrig med at udvikle nye, økologiske produkter – for alle skal nemlig have råd til mere økologi.

VIDSTE DU DET OM VAND?

TEKST: VIVIENNE KALLMEYER / FOTO: JENS PETER ENGEDAL

HVORDAN DUKKEDE VANDET OP PÅ JORDEN?

Intet liv uden vand. Men hvorfra kommer det vand, som skaber liv? Det har et forskningsprojekt fra Københavns Universitet forsøgt at finde svaret på. Det dykkede ned i to hypoteser om vands opståen. Den ene hypotese går på, at vand tilfældigt kommer udefra, når en planet bliver ramt af vandholdige asteroider. Den anden hypotese, som forskerne Martin Bizzarro og Zhengbin Deng har undersøgt er: Vand opstår naturligt, når en planet dannes. Deres studie bygger blandt andet på en undersøgelse af et fragment af den 4,45 mia. år gamle meteorit ”Black Beauty”. Den stammer fra Mars og indeholder viden om det tidlige solsystem. Holder forskernes hypotese vand, kan det betyde helt andre forudsætninger for liv i rummet end hidtil antaget.

Kilde: sund.ku.dk, Det sundhedsfaglige fakultet, Københavns Universitet

HVOR DYBT NEDE FINDER JEG GRUNDVANDET?

Rundt omkring i hele Danmark stikker boringer sugerøret ned, og der bliver pumpet drikkevand op. På DinGeo kan du indtaste din adresse og se, hvor dybt grundvandet befinder sig lige under, hvor du bor: Scrol ned på siden, indtil du finder link til Grundvandskort. Kortet er baseret på historiske data, men du kan også se kort ud fra beregninger af, hvordan grundvandsstanden vil ændre sig i de kommende årtier lige neden under dit hjem. Der er i alt 6.780 drikkevandsboringer i Danmark, mens der er 2.677 almindelige drikkevandsanlæg i Danmark. Som et af de få lande i verden får vi stort set alt vores drikkevand fra grundvandet, og i løbet af vores liv drikker vi cirka 75.000 liter vand. Dertil kommer det, vi bruger uden for kroppen. Heldigvis er vandforbruget i Danmark blandt verdens laveste – og det er lykkedes os at reducere vores forbrug med 30 procent på 25 år.

Kilde: www.kloaklab.dk, www.dingeo.dk samt mst.dk

KAN VAND FORNEMME FØLELSER?

Den afdøde japanske doktor i alternativ medicin, Masaru Emoto, beskrev i 1999 sine eksperimenter med at udsætte vandkrystaller for musik, billeder og ord. Han talte for, at krystallerne forandrer sig og skaber smukke strukturer, når de udsættes for positiv stemning og tale, mens de deformerer, hvis man taler grimt eller tænker negative tanker. Selv om nogle videnskabsfolk kalder Emotos teorier for pseudoforskning og overtro, har andre forskere opdaget lignende fænomener. På Research Center of Advanced Robotics and Environmental Science i Stuttgart arbejder Serge Kernbach med teknologi, der skal anvendes til vandrensning. Han har vist, at vand reagerer på de mennesker, som er i laboratoriet – blandt andet på deres tanker.

Kilde: www.ing.dk (”Forskning der skiller vandene”), www.masaru-emoto.net , DR TV: ”Vandets hemmeligheder”

ER VAND HELLIGT OG HELBREDENDE?

I Danmark har hellige kilder været brugt som helbredende kraftcentre helt op til 1800-tallet. Kildernes kraft skulle være særligt store ved Skt. Hans, og folk strømmede til for at blive fri for sygdomme. Blandt de kendte helligkilder er Sankt Helene Kilde ved Tisvilde og Sankt Sørens Kilde på Falster. I den kristne og jødiske dåb er vand symbol for, at et menneske indvies i religionen. I den katolske tro anvendes vievand – vand som er velsignet – til ved indgang til kirken at mindes dåben og ved udgang at lade vievandet beskytte mod onde magter. I Indien har Ganges-floden hellig status og spirituel betydning: Mindst en gang i livet skal en hindu-troende besøge floden og bade i dens (nu meget beskidte) vand. Ganges er også omdrejningspunkt for det hinduistiske begravelsesritual, hvor den afdødes aske helst skal strøs for at stilles bedre til den forestående sjælevandring.

Kilde: religion.dk, natmus.dk

HVOR MEGET VAND HAR VI PÅ JORDEN?

Al vand på Jorden kører i et lukket kredsløb, så på den måde er mængden af vand konstant på vores planet. Vandet bevæger sig fra jorden ud i havet, søer og vandløb, herfra fordamper det og falder igen som nedbør, der siver ned i jorden til grundvandet. Der er omkring 1.386.000.000 km3 vand i verden – altså ca. 1,4 milliarder kubikkilometer. Langt det meste vand findes i havet, som udgør ca. 71 procent af jordens samlede overflade, mens ca. 94 procent af alle levende væsner lever i havet. I Danmark tager det 20-80 år, før nedbørsvand når ned til vores grundvand, mens det kan tage helt op til 10.000 år andre steder på Jorden. Da næsten alt vand er saltholdigt, kan vi kun udnytte cirka en procent af verdens vand til eksempelvis drikkevand, og omkring 70 procent af alt vand, mennesker bruger, går til landbrug.

Kilde: verdo.dk og kloaklab.dk

VI GÅR GERNE GENNEM ÅEN EFTER RENT VAND

Økologisk Landsforening vil gå langt for et forbud mod syntetiske sprøjtegifte. Den økologiske driftsform er en oplagt løsning på at sikre rent vand i hanerne frem for bøvlet med pesticidresterne i vores drikkevand.

SYBILLE KYED

LANDBRUGS- OG

FØDEVARE POLITISK CHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING.

FØLG SYBILLE PÅ X VIA @KYEDSYBILLE

HVORDAN PASSER ØKOLOGI OG RENT DRIKKEVAND SAMMEN?

Når man udelader syntetiske pesticider, er der ingen risiko for, at de en dag havner i vores drikkevand. Der ER mere naturlige måder at drive landbrug på. Bag økologiens principper om forsigtighed er der en stor vilje til at tage bøvlet. For eksempel til at fjerne ukrudt mekanisk, at vælge sorter, der klarer sig godt i øko-systemer samt at arbejde med robuste sædskifter – altså have forskellige afgrøder frem for monokultur og skifte afgrøder på markerne fra år til år. På den måde skåner vi grundvandet for mødet med pesticidrester. Økologerne gerne går gennem åen efter rent vand ved at gøre tingene mere besværlige end i det konventionelle landbrug.

NUTIDENS PESTICIDER ER SIKRE, VURDERER MILJØSTYRELSEN. ER DU ENIG?

I debatten om pesticidstofferne i drikkevandet lyder det, at "det er fortidens synder". Ofte med henvisning til, at fundene er knyttet til sprøjtegifte, der ikke længere er tilladte. Vi kan håbe, at det skyldes, at de sprøjtegifte, der er tilladt i dag, i langt mindre grad risikerer at finde vej ned til grundvandet. Men vi ved det ikke. Godkendelseskravene er blevet strammet op, og vi er blevet klogere. Men ikke så kloge, at vi kan se 30 år ud i fremtiden. Den forsinkelse skal vi regne ind, når vi udtaler os om nutidens sprøjtegifte.

SKAL VI VÆRE BEKYMREDE?

Økologisk Landsforening vil ikke gøre sig til dommer over, om den enkelte forbruger skal bekymre sig over fund af sprøjtegifte i grundvandet. Men der er ingen grund til at spille hasard med grundvandet og dermed grundlaget for vores rene postevand. Flaskevand er ikke et godt alternativ, og det er der,

vi kan ende. I dag fortynder vandværker og forsyningsselskaber sig ud af problemet, så man samlet set kommer under de tilladte grænseværdier. Men da der findes sprøjtegifte i 75 procent af det unge grundvand, kan den mulighed også løbe ud i sandet. Skal vi slæbe flaskevand ud fra butikkerne, vil det være forbundet med et unødvendigt ressourceforbrug til fremstilling af flasker, distribution og indsamling mv. Ifølge amerikansk forskning er der også fundet dobbelt så mange plastikfibre i flaskevand som i postevand, og ifølge Miljøstyrelsen sender en liter drikkevand fra hanen 1000-2000 gange mindre CO2 ud end en liter flaskevand.

HVAD MENER ØL OM AT LAVE GRUNDVANDSPARKER?

Blandt andre Danva taler for at sikre 200.000 hektar jord ved drikkevandsboringer i grundvandsparker. Ser vi isoleret på drikkevand er det oplagt at udlægge parkerne, hvis man ellers kan definere hele vandoplandet. Det er selvskrevet, at landbrugsarealerne over parkerne skal drives økologisk, hvis de fortsat er i landbrugsdrift. Men der vil stadig være et problem ved at bruge sprøjtegifte. Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at 78 procent af ikke-økologisk frugt dyrket i Danmark indeholder rester af sprøjtegift, ligesom 25 procent af de danske ikke-økologiske grøntsager. Niveauerne er ganske vist under den tilladte grænseværdi – men skal pesticidresterne overhovedet være der? Det synes vi ikke i Økologisk Landsforening.

HVAD MED PESTICIDVIRKNINGER PÅ VANDLØB, ÅER OG ØVRIG NATUR?

Dem er der desværre mange af. En stor undersøgelse offentliggjort i maj lavet på tværs af 28 europæiske lande over en periode på 37 år viste, at fuglebestanden er faldet med 25 procent, mens fuglearter knyttet til landbrugslandet er gået tilbage med 57 procent. Herhjemme er de tilsvarende tal 17 procent for alle fugle og 31 procent for landbrugslandets fugle. Studiet konkluderer, at landbrugets øgede brug af pesticider og gødning er den primære årsag til det faldende antal af de insekter, fuglene lever af.

HVAD UDLEDER DU AF TALLENE?

At pesticider er et problem overalt. De bør helt udgå af vores landbrug, og spørgsmålet er, om grundvandsparker er det rigtige tiltag, da de kun dækker et afgrænset område. Derfor har vi det som forening det meget blandet med parkerne. På den ene side er de en anerkendelse af, at sprøjtegift er noget møg. På den anden side kan de lede til en

misforståelse om, at det er problemløst at bruge sprøjtegifte uden for grundvandsparkerne. Et rent forbud eller stop for landbrugsstøtte til landmænd der sprøjter, er meget mere oplagt. Nu giver vi landbrugsstøtte til alle landmænd – også dem der sprøjter. For derefter at give kompensation til dem for at lade være. Det er en meget dyr løsning.

HVAD KAN SPEEDE OMLÆGNINGEN OP?

Først af alt skal der være et marked for økologiske produkter, så vi skal blive ved og ved med at forklare, hvorfor økologi er fremtiden. Dernæst skal vi have vendt prisforholdet om, så de mindst bæredygtige, og produkter, hvor der er brugt pesticider, bliver de dyreste. Vi skal fortsætte dialogen med de konven-

tionelle og hjælpe dem med afdække muligheder og konsekvenser ved at omlægge. Det kan være gennem omlægningstjek, der udbydes gratis i samarbejde med kommunerne. Desuden skal vi fortsat arbejde med den faglige udvikling, så landmændene kan sikre deres planter nok næringsstoffer, styre ukrudtet og få rimelige udbytter på marken.

HVAD GØR I POLITISK FOR RENT VAND?

Hele vores politiske arbejde er i bund og grund en indsats for rent vand. Jo mere økologi, desto bedre er vores drikkevand beskyttet. Vi arbejder for finanslovsmidler til at arbejde med markedet, at de konventionelle landmænd får kendskab til økologi, og at vi fagligt udvikler økologien. Derudover er det vigtigt, at der fastsættes politiske mål som fordoblingsmålet af øko-arealet i Danmark. Endelig skal en ny landbrugspolitik i hele EU sætte en ramme for en egentlig transformation af vores landbrugs- og fødevaresystem i retning af de økologiske mål og principper. Det er ikke nok med en landbrugspolitik, der sikrer en smal cykelsti til økologien. Økologien skal være hovedsporet.

Det er ikke nok med en landbrugspolitik, der sikrer en smal cykelsti til økologien. Økologien skal være hovedsporet.

SYBILLE KYED

LYDEN AF BÆREDYGTIGHED

DE UNGE ØKOLOGER

Forbrugerrådet TÆNK har produceret i alt 13 afsnit af podcasten Økologi fordi. I sæson 2 kan du møde den unge generation af ildsjæle, der vil gå nye veje med økologi og landbrug. Du kan for eksempel møde Livia, som blandt andet har været med til at starte de to bylandbrug ØsterGro og Øens Have i København.

Lyt via tinyurl.com/Oko-fordi

FREMTIDENS MAD

Landbrug & Fødevarer besøger i podcastserien Økotrip landmænd og fagfolk i samtaler om ”gode økologiske råvarer med omtanke for dyr, jord og planter”. I episode 1 taler grøntsagskvinden Trine Krebs og Jesper Fog-Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug om økologi og plantebaseret kost.

Lyt via tinyurl.com/Oekotrip

FRA DIN FORENING I Økologisk Landsforenings podcastunivers Økopod venter en stribe podcasts på dine downloads. Lyt for eksempel til ”Farverigt fredagsslik”, før du køber slik til dig selv, børn eller børnebørn. Eller til ”Kvæg på græs giver liv på marken”, hvor der rodes i kokasser, mens du får viden om, at de er vigtige hjem for mere end 450 insektarter.

Lyt via tinyurl.com/Oko-pod

BIODYNAMIK

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har udgivet 3 podcastepisoder med undertitlen Derfor biodynamisk, som er samlet under paraplyen Biodynapod. Lyt for eksempel til, hvordan biodynamisk jordbrug hænger sammen med det økologiske landbrug, og hvordan det adskiller sig. Start gerne med Derfor biodynamisk 1:2.

Lyt via tinyurl.com/Bio-pod

3 HISTORIER PÅ ØKONU.DK, DU BØR LÆSE

Økonu.dk, der udgives af Økologisk Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren:

FÆRRE DØDE SMÅGRISE

”Dyreetisk succes.” Det kalder en producent af øko-grise en praksis med at bruge søer, som både har flere patter og får færre unger. Et nyt studie fra Aarhus Universitet bakker op om erfaringerne. Søer med flere patter og færre unger giver en markant lavere dødelighed i øko-produktionen. Se tinyurl.com/dyreetisk-succes.

ØKO-SOLBÆRGRENE FRA SKJERN TIL NOMA

HENRIK HINDBY

REDAKTØR PÅ

ØKONU.DK

Du kan tilmelde dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/ okonyhedsbrev. Bestem selv emner og frekvens. Følg hjertensgerne også Økologisk Landsforenings forbrugerunivers via www.iloveøko.dk.

Madlaboratoriet Noma Projects udvikler løbende nye produkter, der indgår i de berømte trestjernede Michelin-menuer og på webshoppen. Her er lanceret et olieprodukt baseret på afklippede grene fra en økologisk solbærproducent. Producenten troede først, at det var en spam-mail, han modtog fra dem – men nu er det sjovt at være med ”hvor det sker”. Se tinyurl.com/Grene-til-Noma

REGERINGEN SVIGTER SPISEMÆRKET

Midler øremærket til at udbrede Det Økologiske Spisemærke er væk, og der er ikke afsat flere penge til økologien i regeringens udkast til en finanslov for 2024. Det undrer både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer: Regeringen har ellers et mål om at fordoble økologien. Se tinyurl.com/Oko-svigt.

KOSZYCZAREK

Mangler du øko-input i ørene til din næste gåtur, når du støvsuger eller skal lægge vasketøj sammen? Her er fire podcasts, som zoomer ind på bæredygtighed med udgangspunkt i det økologiske landbrug og forbrug.

EKSTRA VELVÆRE

med naturlige ingredienser

Hudpleje

Hos Helsam tænker vi på dig og naturen omkring os. Derfor vil vi være first movers, når det gælder hudpleje med fokus på naturlige ingredienser.

Vores sortiment er blandt andet spækket med hudplejeprodukter, som giver dig mulighed for at fremhæve din naturlige skønhed med fokus på naturlige ingredienser.

For os handler det ikke kun om cremer med naturlige og økologiske ingredienser. For Helsam er det meget mere end det! Vi mener, at god hudpleje handler om produkter med omtanke hele vejen igennem.

Det betyder ikke kun, at vi har fokus på, at ingredienserne er naturlige, men at vi også gerne vil have fokus på emballagen. Derfor har vi i vores sortiment flere produkterserier med emballage, der er fremstillet af materialer med omtanke for miljøet, såsom sukkerrør.

Nogle af vores producenter bruger genbrugsplast og -papir som fundament i deres emballage, og flere arbejder desuden for at minimere mængden af emballage.

Når du vælger hudpleje fra Helsam, får du produkter sammensat af nøje udvalgte ingredienser, som både plejer og nærer din hud med omtanke for miljøet.

I vores butikker og på helsam.dk finder du et stort udvalg af disse hudplejeprodukter.

Vælg dine hudplejeprodukter med omtanke for dig selv og vores fælles natur.

FOKUS: RECIRKULERING AF MADAFFALD

GIV DIT KØKKENAFFALD

TIL ØKO-RØDDERNE

Organisk madaffald fra vores køkkener er en vigtig byggesten, hvis det økologiske areal skal udvides. Det skriver øko-center på en ny temaside. Her er fire genveje til, hvordan du kan høste viden om emnet og speede op for recirkuleringen.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN ILLUSTRATION: EVA KREBS ANDERSEN / ICOEL.DK

INNOVATIONSCENTER:

SVÆRT EMNE PÅ ET LET MÅDE

Et kilo madaffald fra dit køkken kan give gødning til 3 kilo gulerødder, 250 gram havregryn eller til at gøde byg til 6 pilsnere. De konkrete eksempler på, hvor meget dit madaffald batter, finder du på en temaside på webstedet for Innovasionscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL).

Sitet leverer svar på en række spørgsmål, der gør det ellers komplekse emne meget nemmere at forstå, og som viser, hvordan madaffaldet kan øge det økologiske areal.

For eksempel står der: I Danmark smider hver person i gennemsnit 80 kg madaffald ud om året. Det svarer næsten til 1 kg om dagen i en familie på fire personer.

tinyurl.com/ICOELviden

KREDSLØBSTANKEN SKÅRET UD I PAP

– OG LYD I PODCASTSERIEN

"Fra bord til jord" møder du 10-årige Filippa, der sammen med sin far, som også er podcastens vært, undrer sig: Hvorfor går madaffaldet op i flammer i Aarhus Kommunes forbrændingsanlæg? Energien i madaffaldet kunne ellers komme navnlig økologerne til gode.

I podcastens tre episoder kommer du med på en rejse rundt i de systemer, der håndterer vores affald. I episode to får du en rundvisning i et biogasanlæg hos Horsens Bioenergi. Her leverer biomassechef Jacob Wagner Jensen pædagogiske svar på, hvorfor et biogasanlæg er pivsmart

tinyurl.com/Frabordtiljord

Næringsstofferne kan heldigvis samles ind og via biogasanlæg bringes tilbage til markerne som gødning til nye afgrøder og nye fødevarer. Økologiske landmænd har særligt brug for næringsstofferne i madaffaldet, da de ikke må og vil bruge kunstgødning.

Recirkulerede gødninger og gødning afgasset i biogasanlæg har i økologireglerne en fortrinsstilling, fordi de bidrager til en cirkulær produktion i tråd med økologiens kredsløbsprincip. Det er grunden til, at økologer kan anvende forarbejdet madaffald, også selvom det kan stamme fra konventionelt dyrkede fødevarer.

set i relation til økologisk landbrug. Undervejs forklarer Jacob Wagner Jensen, at de er ved at åbne en ren økologisk linje som en del af anlægget i Horsens. Biomassechefen slår også fast, at kommunerne spiller en helt vildt stor rolle i forhold til kredløbets tempo og retning: De skal stille krav om, at det afgassede materiale kan komme ud til økologiske landbrug. Sådan et krav vil skubbe på for, at afgasset materiale ender ude hos økologerne.

I seriens sidste episode forklarer biogasekspert Casper Laursen hos Innovastionscenter for Økologisk Landbrug den komplekse sag så godt for Filippa, at den 10-årige pige kan tegne en tegning, som er nem for alle at forstå.

DIN EGEN KOMPOST BOOSTER KREDSLØBET

At lave din egen kompost er helt inde i kernen af økologiens kredsløbstanke. Når du bruger madrester som dækblade fra kål og gulerodsskræller fra dit køkken, blade og andre organiske materialer fra haven til at lave kompost, er du drejet ind på en sti, der får kredsløbenes cirkler til at slutte tæt.

I efterårsudgaven af Økologisk nr. 49 fra 2020 guider vi dig til at finde stierne i retning af kompostens varme kerne. Du får masser af konkrete tips til og viden om fire typer af kompostering – for eksempel i en grøn hummusspand, der er en nem og bæredygtig vej til at danne dejlig kompostjord, du kan bruge i rosenbedet eller i din køkkenhave.

Selvforsyneren Mia Stochholm giver dig også håndfaste råd om at bruge den såkaldte bokashispand. Det er en simpel komposteringsmetode, der også kan bruges/udnyttes i lejligheder og på altankasser inde i byen.

”Jo mere viden jeg har fået som selvforsyner, desto dårligere har jeg det med at smide køkkenaffald til forbrænding. Sådan noget vådt køkkenaffald har næsten ingen brændværdi, og vi sender næringsstoffer ud af kredsløbet. Hvor skal det så hentes ind fra? En konventionel landmand vil sige, at han kan køre kunstgødning ud i stedet. Jeg vil gerne have næringsstofferne tilbage til min egen jord.”

tinyurl.com/Magasin49

MAGASINTEMA KREDSER

OM FRONTLØBERNE

I magasinet Økologisk nr. 55 fra foråret 2022 satte vi spotlight på recirkuleringens frontløbere.

I temaets indgang forklarer landbrugspolitisk chefrådgiver Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, at foreningen har arbejdet med emnet i mange år, og at der skal nye vaner på bordet hele vejen fra måltidet i byen til økologens praksis på marken, hvis vi skal øge returløbet af næringsstoffer fra madaffald og øvrigt organisk affald.

”At binde by og land sammen med et bedre kredsløb af næringsstoffer er uhyre vigtigt for, at vi kan få mere økologi. I Danmark har vi i mange år blandet madaffald sammen med andet affald og sendt det til forbrændingsanlæg. I stedet for at holde næringsstofferne i kredsløb, har vi brugt fossil energi til at hente kvælstof ind i kunstgødning og minebrudt nye mineraler. Det er helt galt set med bæredygtighedsbrillerne på.”

Heldigvis har temaets frontløbere i den grad bæredygtighedsbrillerne på. En af dem er Keld Winther. Han er teamleder hos Ressourcer & Genbrug i Vejle Kommune, der allerede i 1988 besluttede, at borgerne skulle udsortere deres madaffald.

For ham er det en indgroet vane at skille bananskræller, kartoffelrester og andet madaffald fra det øvrige affald. Men når han er i sommerhuset i Vestjylland, er der ingen grønne poser.

”Og så er jeg altså nødt til at tage mit affald med hjem. Jeg kan ikke få mig selv til at blande madaffaldet med plastik og andet restaffald.”

tinyurl.com/Magasin55

Kickstart kredsløbet med din egen kompost Hver dag går mange tons organisk madaffald tabt de danske forbrændingsanlæg. Giv jorden næringsstofferne tilbage – og hjælp med at løse et samfundsproblem.

STJERNESTUNDEN PÅ SVALBARD

Tidligere var det lidt af en ørkenvandring, når friluftsfolket gik på jagt efter frysetørret mad med et Ø-mærke. Det var en rejse til Svalbard med til at ændre på.

Frysetørret mad? Ja, altså letvægtsmad, du bare lige hælder kogende vand ned i, venter nogle minutter – og så er aftensmaden serveret. Nemt og praktisk, når man tager rygsækken på i de norske fjelde eller drøner af sted på havkajaktur i Sydsverige.

Før svært at finde økologisk, men fra 2019 hang der flere Ø-mærker på hylderne med frysetørret mad. Bag de mørkegrønne poser fra Trail Organic Food gemmer der sig historien om en idé, der længe havde simret hos kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. En idé, der fik sin forløsning under en rejse til Svalbard, og den fortælling bliver foldet ud på Trail Organic Foods hjemmeside.

HVORFOR IKKE ØKOLOGISK?

De to kokke forklarer, at deres indtag af frysetørret mad altid har været ”enormt” på deres mange rejser, hvad enten de rejste til Qaanaaq i den nordlige del af Grønland eller til Goroka-højlandet i Papua Ny Guinea.

”Den frysetørrede mad på markedet på det tidspunkt var ikke dårlig, men vi spurgte ofte os selv: "Hvorfor er det ikke økologisk?", "hvorfor er farverne så kedelige?", og "hvorfor er der ikke større stykker kød, grøntsager og pasta i retterne?" står der på hjemmesiden.

MÅLTIDET UNDER NORDSTJERNEN

I udviklingsfasen tilberedte, frysetørrede og vacuumpakkede de to kokke en stribe retter i eget køkken. Dermed kunne de få plads til så meget som muligt i deres tasker til den kommende tur, der gik til Svalbard.

På den nordligt beliggende øgruppe pakkede de hundeslæderne og satte retning mod en bjerghytte. Deroppe i den nordlige kulde testede de to kokke så deres allerførste bud tur-øko-mad fra egen produktion.

”Konsistensen og størrelsen af kød, grøntsager og pasta var lige som vi drømte om. Rustik og med den hjemmelavede følelse. Midt i den hvide sne dukkede farverne på ingredienserne og måltiderne op og så renere og klarere ud, end vi nogensinde har håbet på. Da vi sad der, under Nordstjernen, vidste vi, at intet kunne stoppe os,” står der entusiastisk om startskuddet på Trail Organic Food midt i den barske, artiske natur.

RETTERNE ER REALITETSTESTET

Stjernestunden på Svalbard førte til i alt fem

Da vi sad der, under Nordstjernen, vidste vi, at intet kunne stoppe os.

NIKOLAJ KIRK KOK, TV-KENDIS OG MEDSTIFTER

AF

TRAIL ORGANIC FOOD

retter udviklet af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. Blandt Trail Organic Foods udvalg er to veganske måltider - frysetørret vegansk ratatouille med pasta og vegansk daal med ris. Derudover tre retter, der indeholder kød - en klassisk pasta bolognese, cremet kylling med perlebyg samt en oksegryde med kartofler.

Stjernestunden fra Svalbard er siden kørt gennem et realitetsfilter, og de fem poser har fået ganske gode anmeldelser i Friluftslivsmediet Opdag Verdens udstyrstest.

Du kan læse anmelderens oplevelse af tur-øko-madposernes smag og andre kvaliteter via tinyurl.com/okoturmad

Før endnu en rejse blev Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg enige om, at nu skulle de altså ”tage tyren ved hornene”.

Vind

4 x 4 OnePot Deltag i vores giveaway

smagfulde FÆRDIGRETTER

Vores nye ONEPOT færdigretter er et komplet måltid fyldt med smag og gode råvarer.

ONEPOT gør hverdagen nemmere – det er lækkert, hurtigt og mættende – klar på få minutter uden at på kompromis med kvalitet. ONEPOT er naturligvis 100% økologisk og helt uden tilsætningsstoffer, som du kender det fra Hanegal.

Du finder ONEPOT færdigretter i køledisken hos udvalgte dagligvarebutikker.

Vind 4 x 4 OnePot – deltag i vores giveaway

Følg os og deltag på www.instagram.com/hanegal_food eller www.facebook.com/helt.uden.numre – Vi finder en vinder hver torsdag i oktober!

Scan mig

www.hanegal.dk

Økologisk madglæde siden 1980.

Jeg er vegansk

Som en lille grøn prik i endeløse rækker af økologisk frisee-salat sidder Modestas Kalvaitis omsluttet af teknologi på en stor John Deere traktor. Faktisk så meget teknologi, at han ikke behøver styre traktoren. Den kører på autopilot, mens Modestas optimerer computeren, så radrenseren hakker ukrudt tættest muligt på salaterne.

Billedet af traktoren er taget med en drone, der svæver over en af Danmarks største producenter af økologiske grøntsager. Ifølge Dorrit Andersen, der er konsulent hos Månsson A/S i Midtjylland, er hightech og stordrift forudsætningen for, at danske økologiske salater og kål kan strømme ud i butikkerne.

”Teknologien er jo fuldstændig afgørende. Vi vil ikke kunne levere til konkurrencedygtige priser, hvis ikke vi havde de her hjælpemidler, der har en relativ høj kapacitet. Så ville man få udenlandske råvarer i stedet for i butikkerne, fordi vores manuelle arbejdsomkostninger simpelthen vil være for høje," forklarer Dorrit Andersen.

Bliv høj på flere fotos fra den højteknologiske produktion, læs hele hightec-historien og beslægtede robot-i-marken-artikler på nyhedssitet Økologisk Nu. Sitet finder du på adressen www.økonu.dk, og den konkrete artikel kan du læse via tinyurl.com/okotechno eller ved at scanne QR-koden til venstre.

FOTO: UFFE BREGENDAHL. TEKST REDIGERET AF PETER N. ANDERSEN

FOKUS: Svampe – guld i det grønne køkken

Tre hurtige: Få svampe ind på middagsbordet

Svampe er fantastisk diverse: Efteråret er svampenes fest, og for at fejre det har Samvirke samlet 27 opskrifter. Du finder konkrete anvisninger lige fra velsmagende forretter til opskrifter, hvor svampene er stjernen i hovedretten – for eksempel som et alternativ til kødet. Prøv for eksempel at blande svampe i en omelet eller i flødesauce, som du serverer med økologisk laks. Tjek tinyurl.com/samvirke.

Fremstilling af økologiske svampe: Hos Tvedemose på Sydsjælland gror der økologiske svampe til de danske forbrugere. Komposten til de økologiske champignoner bliver fremstillet af økologisk halm og økologisk heste- og kyllingegødning. På svampe-dyrkernes web kan du læse mere om produktionen og plukke gode tips og opskrifter til at få mere økologi i gryden. Tjek tvedemose.dk/opskrifter.

Sunde og bæredygtige: Svampe er fremragende til at erstatte eller supplere kødet i din kost. Deres umamismag og gode mængde af fibre gør, at svampe hjælper med at give en god mæthedsfornemmelse. Derudover er svampe rige på blandt andet vitamin B, fosfor, kalium og antioxidanter, som er vigtigt i en sund og varieret kost. Læs mere om svampenes gavnlige effekter. Tjek tinyurl.com/bedrelivsstil.

SÆSONENS BOG

og ikke for meget’, herunder gerne 100 g bælgfrugter om dagen.

I Grøn mad – grøn energi inspirerer Johanne Mosgaard dig til en mere planterig hverdag. Med krog i kostrådene ”Godt for sundhed og klima”, viser hun dig, hvordan hele familien kan få farverige, mættende og plantebaserede retter i hverdagen. Bogen har 100 opskrifter på alt fra morgenmad til aftensnacks, er på 200 sider og set til 300 kr. på politikensforlag.dk. Følg hende på www.englerod.dk.

3 SPØRGSMÅL TIL JOHANNE MOSGAARD

HVAD ER DET GODE VED SVAMPE I ET GRØNT KØKKEN?

Svampeelskere genkender helt sikkert tilfredsstillelsen ved at få svampene ind i munden, og nyde både konsistens og smag. Svampe er en god kilde til umami og tekstur i en ret, og de giver altid en ekstra dybde og fylde. For mig er det vigtigt IKKE at se svampe som et alternativ eller erstatning for eksempelvis kød. Svampene har deres egen plads i vores kost, og jeg er stor fortaler for, at vi skal have svampe, fordi de smager fantastisk i sig selv. Det samme gælder i øvrigt med linserne i Sæsonens opskrift.

Men hvordan gør man lige det praksis? I denne bog får du 100 opskrifter med inspiration til plantebaseret mad. Her er alt fra morgenmad, mættende salater, dressinger og dips. Aftensmad til hverdag, når det skal være nemt og hurtigt, men også til gæstemad. Derudover er der også lækre snacks og mellemmåltider, som passer fint madpakken. Ud fra devisen om, at grøntsagsmad er for alle, har Johanne Mosgaard her lavet en kogebog, der samler hele familien om at spise sundere. Alle kan være med. Både dem der spiser kød, fisk, æg og mælkeprodukter, og dem der ikke gør. Fælles for opskrifterne er, at grøntsagerne og de grønne proteiner spiller hovedrollen. Med denne bog, har du alt, hvad du har brug for til en grønnere livsstil. OM FORFATTEREN Johanne Mosgaard lever til daglig af at udvikle plantebaserede opskrifter, som hun deler videoform på hendes Instagram @johannemosgaard. Derudover udvikler hun opskrifter for både virksomheder

HVORDAN PASSER GRØN MAD OG EN ØKOLOGISK LIVSSTIL SAMMEN?

For mig går grøn mad og økologi hånd i hånd. Jeg bruger selv økologiske ingredienser, alle de steder, hvor det er muligt for mig. Det giver rigtig god mening, og de økologiske produkter underbygger kun min tankegang om en mere bæredygtig planet. Grøntsagerne er bare bedre for planeten end kød. I min hverdag kan jeg også mærke, at de to målgrupper i høj grad overlapper hinanden: Dem som ønsker at spise mere grønt, ønsker også at spise økologisk. Det mærker jeg for eksempel blandt mine følgere på min madblog Englerod.

HVILKE RÅVARER KØBER DU ALTID ØKOLOGISK?

Jeg prøver at købe alt økologisk, men der er selvfølgelig enkelte ting, som ikke kan lade sig gøre. Et estimat er, at 95 procent af varerne i mit køkken er økologiske. Det vigtigste for mig er grøntsager, som skal spises rå. Derudover det, vi spiser i store mængder som mel og havregryn. Det går jeg nødigt på kompromis med. Kan jeg ikke få økologiske produkter, køber jeg danske råvarer – men det er min anden prioritet. Derudover forsøger jeg også at følge sæsonerne, blandt andet fordi det så er nemmere at holde prisen nede.

TEKST: MIKKEL RINGGAARD JENSEN

Foto: Colourbox

SVAMPEGRYDE MED BELUGALINSER

• 2 løg

• 2 tsk. sød paprika

• ½ tsk. røget paprika

• 1 tsk. tørret timian

• ½ tsk. tørret rosmarin

• 500-600 g svampe

• 2-3 fed hvidløg

• 2 spsk. rødvinseddike

• 1-2 tsk. dijonsennep

• 3 spsk. tomatpuré

• 2 spsk. majsstivelse

• 5 dl grøntsagsfond eller -bouillon

• 240 g kogte belugalinser (150 g tørre)

• 2 dl madlavningsfløde

• Friskkværnet peber

• Sojasauce

• 1 lille håndfuld frisk persille

Brug lige de svampe, du kan få fingre i, fx østershatte, kantareller, portobello eller helt almindelige champignoner. Pil og hak løg fint. Varm en stor gryde med olie, og steg løg til de er gennemsigtige. Tilsæt sød og røget paprika, timian og rosmarin. Rens svampe for jord, og skær dem i tynde skiver eller strimler. Lad dem stege med i gryden, til de er svundet godt ind. Hak hvidløg fint, og rør i gryden. Tilsæt rødvinseddike, sennep og tomatpuré. Rør majsstivelse ud i grøntsagsfond, så det bliver opløst, og hæld det i gryden. Dræn og skyl linser, og rør i gryden sammen med madlavningsfløde, friskkværnet peber og sojasauce. Bring grydens indhold i kog, og skru ned til middel varme. Lad gryderetten simre i 10-15 minutter. Smag til med sojasauce.

Servér med ris, kartoffelmos eller pasta, og drys med finthakket persille.

JOHANNE MOSGAARD OM SIN SVAMPEGRYDE:

”Varm og lækker efterårs- og vinterret, som er sprængfyldt med umami og lune smage, der passer sindssygt godt med krydderierne. Svampe og linser giver en dejlig fylde, og svampenes konsistens blander sig rigtig godt med de øvrige smagsgivere. For skeptikere af linser kan retten være god, fordi linserne ikke står alene eller er blandet kolde eller lune i en salat. Denne ret er venlig og cremet – lige til at starte rejsen mod flere linser ud med.”

Foto: Maria Amme/Politikens Forlag

HERTHA BOFÆLLESSKABER OG

VÆRKSTEDER befinder sig cirka 17 kilometer vest for Aarhus. Hertha var blandt værterne til Økologisk Høstmarked – en event Økologisk Landsforening arrangerede først i september på i alt 40 øko-steder fordelt over det meste af Danmark. Læs mere om stedets bageri, gartneri, landbrug, mejeri på Herthas hjemmeside:

www.herthabv.dk/vaerstederne

Foto: Peter Nordholm Andersen

BIRTHE HOLT

GARTNER HOS HERTHA BOFÆLLESSKABER OG VÆRKSTEDER. ANSAT SIDEN 1997.

FOR MIG ER ØKOLOGI ...

at skabe en levende jord uden giftstoffer og kunstgødning, så vi får nogle sunde fødevarer samt sunde dyr. Jeg brænder for at gro grøntsager, der giver god energi til de mennesker, der spiser dem. Driftsformen virker også ind på mennesker på andre planer – herunder, at dyrkningen uden pesticider skåner drikkevandet. Hos Hertha handler det også om, at de udviklingshæmmede er med i det arbejde.

MIT BEDSTE BÆREDYGTIGHEDSRÅD ...

er at lave tætte samarbejder mellem kunde og bonde. Når folk selv høster, så tager de det hele med hjem – også de skæve grøntsager, de knap så pæne eller krogede gulerødder. Vores abonnementskunder høster også kun lige præcis det, de har brug for – frem for at købe poser med 1-2 kilo.

MIN BEDSTE OPLEVELSE ER ...

når vores kunder fortæller os, at de får det godt af at spise vores grøntsager. Vi har omkring 130 kunder i et abonnementssystem. De høster selv grøntsager, hvor vi har sat røde flag op. Det allerbedste er, når de udviklingshæmmede oplever kundernes glæde over grøntsagernes kvalitet. Det er især nye kunder, der siger det, når vi møder dem nede mellem rækkerne. Det gør de udviklingshæmmede stolte, at nogen sætter pris på det, de laver. Det er meget meningsfuldt for dem.

MIT BEDSTE RÅD TIL ØKOLOGER ... er at lægge vægt på at bygge jorden op, så den får en god krummestruktur og et øget hummusindhold. Det gør jeg ved at bruge grøntgødning, velomsat ko-kompost samt skånsom jordbearbejdning. At arbejde på at få en frugtbar jord lønner sig. Er der godt med liv i jorden, får grøntsagerne en god smag.

FOR MIG ER HERTHA ...

at være med til at skabe noget meningsfuldt. Her laver vi omvendt integration, hvor udviklingshæmmede bor i fællesskab med såkaldte normale, og så har vi en biodynamisk gård med køer, grøntsager, et mejeri samt andre værksteder. Jeg råder over en hektar på ejendommen, som jeg dyrker med biodynamiske grøntsager. Gartneriet er også et beskyttet værksted for 4-5 udviklingshæmmede voksne.

Det allerbedste er, når de udviklingshæmmede oplever kundernes glæde over grøntsagernes kvalitet.

- BIRTHE HOLT

Foto: Malene jensen

Foto: Colourbox

Foto: Uffe Kjær, Moment Studio

ØKOLOGI I FULDT FLOR

TEKST: MIKKEL RINGGAARD JENSEN

OG PETER NORDHOLM ANDERSEN

Blomster og gæster tog solbad, da din forening trak i tovene bag Økologisk Høstmarked i september. Værtsgårdene var heldige med vejret – også på Lille Østergaard, hvor farve- og fortælleglæden på økologiens vegne var stor.

ØKO-BLOMSTER ER OVERSET

Landmanden var glad for muligheden for at fortælle om produktionen af de økologiske blomster. For ifølge Bjørn Kjeldgaard er det et af de steder, hvor der stadig er et meget stort behov for at vise og fortælle, hvordan den økologiske produktion uden kunstgødning og syntetiske pesticider gør en forskel.

”Heldigvis er mange opmærksomme på at spise økologisk, men det er lidt paradoksalt, hvis man laver et dejligt økologisk måltid og derefter placerer sprøjtede blomster på bordet eller endda direkte på maden,” siger Bjørn Kjelgaard.

Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen kortlagde i 2022 pesticidindholdet i importerede blomster og potteplanter. Blandt konklusionerne var, at der med i købet kan være rester af pesticider, der ellers er forbudte i EU – og at der er fundet flere end 30 forskellige pesticider i det samme plantemateriale.

Rapporten refererede også til et belgisk studie fra 2017, hvor man fandt rester af hele 54 forskellige fungicider (sprøjtegifte mod svampesygdomme, red.) på blomsterhandleres arbejdshandsker. Studiet konkluderede, at blomsterhandlerne udsættes for så store mængder pesticidrester, at det kan udgøre en helbredsrisiko.

Ifølge Bjørn Kjelgaard er den slags fakta om de sprøjtede blomster, noget af det, de gerne vil informere de besøgende om.

Han håber, at han ved at stille op som vært er med til både at give viden om øko-blomster og at give antallet af økologiske blomsterproducenter vokseværk.

BØRNEFAMILIER ER I CENTRUM

Malene Jensen er projektleder for Økologisk Høstmarked i Økologisk Landsforening, og hun var i løbet af septemberweekenden blandt andre forbi Lille Østergaard. Her oplevede hun blomsternes høstfarver og en stemning, der er inde i kernen af eventen.

Solsikker strakte deres lange hals mod himlen, stolte kavalerer foldede blomsterbladene ud, og georginerne blærede sig med deres dyblilla farver.

Markerne omkring Lille Østergaard var malet med brede penselstrøg af høstfarver, da de som en af i alt 40 gårde over hele landet var vært for Økologisk Høstmarked i den første weekend i september.

Blomsternes farveglæde var et af trækplastrene, da Bjørn Kjelgaard åbnede Lille Østergaard op for gæster.

”Hele gården var fyldt med liv, og det er altid dejligt at få muligheden for at vise de ting, vi arbejder med,” fortæller den økologiske landmand.

Bjørn Kjelgaard forklarer, at de har ca. 1000 kvadratmeter med øko-blomster på ejendommen, og at de bl.a. afsættes til gourmetrestauranten Alimentum i Aalborg.

”Det var et sted, hvor jeg bare havde lyst til at være. Børnene måtte smage på de solmodne tomater i drivhuset. Blomsterne havde sådan nogle dejlige farver,” smiler Malene Jensen og folder fingrene ud som blomsterblade foran sig.

Hun var især glad for at se, hvordan forældre viste deres børn, hvordan blomster og grøntsager gror, og at dyrene bor under åben himmel hos økologerne.

Børnefamilierne er nemlig den primære målgruppe for eventen. De er ifølge Malene Jensen en gruppe, der køber meget økologi,

Foto: Uffe Kjær, Moment Studio

og som er meget bevidste om, hvilket varer de køber med hjem til familiens køkken.

”Man vil gøre det bedste for sine børn – og der er økologien et godt valg,” påpeger hun og forklarer, at høstmarkedsværterne er virkelig gode til at lave børneaktiviteter.

Det kan være en rundtur på traktor, at lave bålsteder, hvor børnene kan bage snobrød eller et bondegårdsbanko, hvor børnene får en bankoplade med billeder på, og så skal de finde det, der er vist på billederne. Fx en mariehøne, en bondemand osv.

Sideløbende med nærværende familieoplevelser er der så et faktalag om økologi, som værterne også hjælper med at gøre synligt.

”Når man med egne øjne ser, hvordan de økologiske varer bliver dyrket, får man en forståelse for arbejdet med økologien – og det oplysende element bag høstmarkederne skulle gerne afspejle sig i et en øget købelyst hos forbrugerne,” siger Malene Jensen.

Hun peger på, at høstmarkedet altid er en strålende mulighed for at vise folk, hvordan den økologiske produktion ser ud, og det er et vigtigt led i at få udbredt kendskabet til økologien og dens principper.

”Det giver den nærhed og forståelse for de lokale, økologiske varer, at der er rigtige mennesker bag de fødevarer, vi køber.”

GÆSTER KOMMER IGEN

Bjørn Kjelgaard fra Lille Østergaard forklarer, at spiselige blomster som tallerkensmækker, citron- og lakridstagetes bare er små, farverige eksempler på samarbejdet med Restaurant Alimentum i Aalborg. De har en økologisk landmand ansat til at dyrke jorden for restauranten.

”Det er nærværende for gæsterne og giver dem forståelse for lokale råvarer, så det ikke bare er produkter, der ankommer med lastbiler fra Holland eller lignende. Her kan de se, at produkterne bliver brugt inden for tyve kilometer fra, hvor de er høstet. Nogle gange kan vi måske tage det som en selvfølge herude, men for folk fra byen er det ikke hverdagskost på samme måde,” forklarer Bjørn Kjelgaard.

Lille Østergaard har arrangeret høstmarked i snart tre årtier, og for Bjørn Kjelgaard er det stadig ”fantastisk at være med til at skabe oplevelser for både store og små”.

Han forklarer, at en af de ting, de får flest spørgsmål om, er gårdens pølser. "Hvor kommer de fra?" For ham er det sjovt at kunne fortælle, at de kommer fra gårdens grise af den gamle danske landrace, som går på marken ved siden af.

”Så kan vi forklare, hvordan vi får dem

- BJØRN KJELGAARD VÆRT OG LANDMAND PÅ LILLE ØSTERGAARD

produceret, og hvordan vi arbejder på at få naturen og vores produktion til at gå hånd i hånd. Det giver god mening for de fleste, og det er grunden til, at vi fortsætter med at være vært for Økologisk Høstmarked,” siger Bjørn Kjelgaard og fortsætter:

”Det giver os muligheden for at påvirke både børn og unge, og det er sjovt, når folk vender tilbage med deres egne børn, efter de selv har besøgt os med deres forældre for mange år siden. Det er en fornøjelse at se tre generationer komme sammen hånd i hånd.”

Det er sjovt, når folk vender tilbage med deres egne børn, efter de selv har besøgt os med deres forældre for mange år siden.

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio

BRANCHE FESTIVALEN FOR ØKOLOGISKE OG

BÆREDYGTIGE PRODUKTER ER TILBAGE

Det årlige højdepunkt for detailhandlere og fødevareserviceprofessionelle i Norden. Vi forbinder brands, der betyder noget, samt de seneste trends.

DU ER INVITERET TILMELD DIG HER

INKLUSIVE:

#NOFFELS

LUKKET FAGMESSE

“Gå ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning.”

ALDI DANMARK

Privatfoto

ANNA SOFIE POULSEN

66 ÅR, RUTSKER, BORNHOLM. DIREKTØR FOR BORNHOLMS ØKOJORD A/S. PERSONLIGT MEDLEM

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Jeg har været medlem af foreningen i rigtig mange år – næsten siden starten. For mig handler det om de mål, foreningen har og arbejder hen imod. Vi skal sikre at vores landbrug er bæredygtigt og grønt, så vi skaber et godt naturgrundlag og passer på vores drikkevand. Derudover synes jeg, at det er vigtigt, at vi ikke mister fornemmelsen af, hvor maden kommer fra. Så jeg støtter Økologisk Landsforening i deres arbejde for at binde land og by sammen – eksempelvis med Økodag, Sofari og Økologisk Høstmarked. Indsatsen for at skabe ordentlige forhold

for de små øko-producenter, så regler og tilskudsordninger ikke konsekvent tilgodeser stordrift, er også vigtig.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

At økologi af mange opfattes som en luksus på grund af prisen. Jeg synes, at vi har en udfordring med prisen på mad, og også prisen på økologiske produkter. Som forbrugere vil vi ikke betale producenterne, hvad det koster at dyrke lokale fødevarer med respekt for naturgrundlaget og samtidig have ordentlige arbejdsforhold. Vi glemmer de forhold, fødevarer produceres under, når de skal være så billige, så billige. For eksempel alle de produk-

PESTICIDTJEK

ter vi køber, som produceres af migrantarbejdere i Sydeuropa under kummerlige forhold. Økologien skal være for alle, og alle burde kunne få råd til at købe lokale, økologiske grøntsager. Så prisen på fødevarer skal op, så producenterne kan få en ordentlig afregning. Samtidig skal der findes en løsning, så alle har råd til at købe dem. Det kunne være i form af en afgiftsfritagelse eller nedsat moms.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER?

Jeg blev vred, da regeringen for et par år siden sløjfede forslaget om, at der skulle serveres plantebaseret mad to gange om ugen i de statslige kantiner. Det ville have været et godt sted at starte, klimamæssigt – og selvfølgelig skulle maden også være økologisk. I dag skal vi nok op på mindst fire dage om ugen med plantebaseret mad, hvis vi skal nå i mål i forhold til klimaændringerne.

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

DRUER SPRØJTES INTENSIVT

Vinduer er en af de allermest sprøjtede afgrøder i landbruget – og det smitter af på forarbejdede produkter på basis af vindruer. Her ser du vores sammentælling af pesticidfund fra de seneste tre årsrapporter om pesticidrester i fødevarer fra DTU Fødevareinstituttet.

126 prøver 308 FUND

af mindst 36 forskellige pesticider

16 prøver 53 FUND

af mindst 26 forskellige pesticider

92 prøver 89 FUND

af mindst 10 forskellige pesticider

I samme periode blev der lavet i alt 29 prøver af økologisk rødvin, rosiner samt vindruer. Der blev gjort 3 fund af pesticider i meget små koncentrationer. DTU Fødevareinstituttet vurderede, at de tre varer med hver ét pesticidfund var i overensstemmelse med standarderne for økologi.

Kilde: Årsrapporter: Pesticidrester i fødevarer 2019, 2020 samt 2021. DTU Fødevareinstituttet.

TEKST: MIKKEL RINGGAARD JENSEN

SÆSONGLÆDE EFTERÅR

Har Det Økologiske Spisemærke i sølv, der garanterer 60-90 pct. økologi. Se de over 3400 øko-spisesteder: www.oekologisk-spisemaerke.dk.

SÆSONENS RÅVARE

Selleri er fantastiske – også et godt stykke hen på efteråret. Den søde smag man får ved at tilberede dem, er indbegrebet af efterår. Rødbeder er også skønne at eksperimentere med. Mange kender dem kun syltede, men bagte, kogte og stegte er de også geniale som et fyldigt indslag i en salat eller som tilbehør til en efterårsret.

SÆSONENS STYRKE

Efterårets grove grøntsager og rodfrugter spiller supergodt sammen med bælgfrugterne. Det er en årstid, hvor man rigtig kan hygge med simreretter – både som kok og kunde. I den koldere årstid er nogle varme portioner med stykker af grove grøntsager og rodfrugter helt genialt. Det er også suppetid. Dels på grund af den varme, som en suppe bringer, men også fordi årstidens råvarer kalder på purerede supper.

I sidste kvartal havde vi en økologiprocent på 73,4 – så vi overgår kommunens målsætning på de 60 procent. For eksempel har vi som en af de få cafeer i kommunen kun økologiske drikkevarer. I 2022 var vi med i Økologisk Landsforenings projekt om at fremme brugen af danske linser, ærter og bælgfrugter. Der fandt vi ud af, hvor mange gode produkter, der er i den nordjyske muld. Mandler kan nemt erstattes med danske Ingrid ærter i stenalderbrød, og siden projektet har vi slet ikke haft kikærter i køkkenet. Nu laver vi vores hummus af Ingrid ærter og andre danske ærtesorter.

UNDGÅ MADSPILD

ALT i vores køkken bliver spist, og vi prøver helt at undgå at smide noget ud! Når vi koger vores ærter, linser og bælgfrugter, bruger vi kogevandet som base for en suppe, en sovs eller væde i hummus. Der er masser af god smag i kogevandet. Bladene på blomkålen ryger med i ovnen, og hvis de yderste blade af spidskålen er lidt slatne, frisker vi dem op i koldt vand natten over.

ANNE GRØNNING

CAFÉLEDER HOS TREKANTEN BIBLIOTEK OG KULTURHUS I AALBORG Ø.

Foto: Søren Gammelmark

VORES ØKO-FORBRUG

Er du til økologi?

Vi anbefaler Salling ØKO, der er vores serie af økologiske varer. Og et pejlemærke til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.

“Hvad god mad er for mig? Alt økologisk”