Magasinet Økologisk 40, efterår 2017

#40 EFTERÅR 2017

TEMA:

HVEM ER DE ØKOLOGISKE FORBRUGERE?

ØKO-VALG 2017: STEM ØKOLOGIEN IND I KOMMUNERNE SÅDAN ARBEJDER ØLF MED KLIMA-UDFORDRINGEN OPSKRIFTER: 1, 2 ELLER 3 RETTER MED SÆSONRÅVARER

Portræt af ØLF's nye adm. direktør // Hvad er bedst: Dansk, konventionelt æble eller øko-æble fra Italien? // Facebook-brugere: Hvad er din yndlingsråvare?

ANNONCE

Økologi og kofællesskab giver store fordele Asmussen & Kaczmarek , Frilandmænd siden 2004

DYREVELFÆRDEN ER I HØJSÆDET, NÅR MAKKERPARRET ASMUSSEN & KACZMAREK SKAL TRÆFFE FÆLLES BESLUTNINGER. Findes der noget bedre end at dase i græsset på en solrig sommerdag? Svaret ville nok være nej, hvis man kunne spørge de fire kviekalve, der en dag i juli ligger på en grøn mark på en økologisk gård ved Rødekro.

- Det kan da vist ikke blive meget mere idyllisk, konstaterer den økologiske frilandmand Bo Kaczmarek.

Han driver sammen med Asmus Asmussen gården I/S Asmussen & Kaczmarek med 200 malkekøer, 210 hektar jord og levering af kreaturer til Friland.

Selvom Bo Kaczmarek også har været forbi det konventionelle landbrug, så banker hjertet lidt stærkere for det økologiske.

- Den økologiske tankegang er god, blandt andet på grund af den høje dyrevelfærd med ekstra plads og strøelse til dyrene i stalden, forbuddet mod at bruge sprøjtemidler på marken og kravet om, at dyrene skal gå ude i sommerhalvåret, forklarer Bo Kaczmarek.

Han ser en høj mælkeydelse samt sunde og stærke kreaturer som et tegn på en høj dyrevelfærd. Personligt oplever han arbejdsvelfærd ved at være to om at drive gården. Blandt andet kræver det, at man har argumenterne i orden, når der skal træffes en beslutning.

- Man er knap så hurtig på aftrækkeren, men overvejer tingene en ekstra gang. Det kommer der nogle bedre og mere afklarede løsninger ud af, vurderer Bo Kaczmarek.

friland.dk

Mød os på Facebook

ØKOLOGISK #40 EFTERÅR 2017

TA' OG GI' AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening ANSV. REDAKTØR Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN Mette Truelsen, pna@okologi.dk Irene Brandt, ib@okologi.dk FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN Rasmus Bluhme, momentstudio.dk (forside) Hans-Christian Jacobsen, www.hcjacobsen.com Anders Schønnemann, www.schonnemann.dk Columbus Leth, www.columbusleth.dk Max Rosborg, www.maxrosborg.com Irene Brandt, ib@okologi.dk LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk.

ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

ABONNEMENT Økologisk Landsforening Tlf.: 87 32 27 00.

MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 41: 15. december 2017.

Du ser ud på en have. Du ser den skønhed for dig, som kommer af, at du bruger kræfter på at kompostere dit affald og gøde dine grønsager med det. Se, hvordan du bidrager til husholdningen, både din egen og klodens. Når du skubber indkøbsvognen foran dig, og du skuer ud over supermarkedets absurde tilbud på hvad som helst, så kan du jo glæde dig over, at udbuddet af økologiske produkter bare stiger og stiger.

Vi er alle borgere, før vi er forbrugere. Og når vi bruger, kan vi gøre det med et reelt hensyn, hvor vi også giver. Her støder det lille ’for’, der står foran bruger. Tænk på hvordan det lyder foran ordet giver. ’Forgiver’. Med ordet ’forbruger’ antydes, at det handler om ’for’ meget, og at der ikke gives noget igen. Som forbrugere er vi objekt for det marked, som skal få os til – ja – at forbruge mest muligt. Markedet lever endnu ikke af, at vi bruger mindst muligt og giver lige så meget tilbage, men i stedet af af at vi ’forbruger’ os.

Vi trænger til et andet ord. Et ord, der malende og musisk beskriver os som levende organismer og tænkende samfundsborgere, der ønsker at tilfredsstille vores glæde over at leve, samtidig med at vi givende holder hus og skaber frugtbarhed i vores livsspor. Vi skal væk fra at være det lineære, økonomiske til at være det cirkulære økologiske menneske. Findes der et godt ord?

FREMTIDENS FORBRUGERE ER OGSÅ GIVERE Måske finder vi det snart, for forbrugerne vil forandring. Efterspørgslen på en anderledes grøn mad vil tage fart, kravene til dyrevelfærd vil stige, og der skal tages hensyn til vores drikkevand og natur. Fremtidens mad vil komme fra et mere og mere grønt landbrug. Ligesom mere og mere af vores energi kommer fra de uopslidelige energikilder sol og vind, så skal landbruget også basere sin drift

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

på genanvendelse, recirkulering, sol og regn og biologiens ufattelige mangfoldighed. På at tage og give.

Det, fremtidens forbrugere efterspørger, er mad fra et landbrug, som producerer med basal respekt for at håndtere jorden og dens frugtbarhed, planterne og husdyrene mest muligt skånsomt og uden brug af fremmed kemi. Med forbruget vil vi samtidig sikre, at vi kan holde hus med naturens kredsløb.

For at det kan lykkes, og dermed muligheden for en fuld omlægning af landbruget til økologi, så kræver det et intimt samspil imellem dem, der fremstiller, og dem, der bruger maden. Måltidet er ingen naturlov, men en mulighed. Den kan være det smukke spejlbillede af et sundt jordbrug og vice versa.

At det lykkes kræver også, at politikerne har modet til at se fremtiden i øjnene og skabe en politisk styret retning på alt det, der bestemmer, hvorfor vi producerer og handler, som vi gør. Landbruget er heller ikke en naturlov. Det er politisk bestemt.

VI SKAL FINDE DEN GRØNNE FORMEL Vi er begunstiget af et meget frugtbart land med et godt klima og med et kyst- og havmiljø, der tilsammen med jorden har givet os et meget rigt spisekammer.

Selv om klimaforandringerne påvirker landbruget, så ligger vi fortsat efter alle solemærker at dømme i et privilegeret smørhul, som kan producere mere mad, end vi selv kan spise – samtidig med, at vi kan tage vidtgående hensyn til natur og klima med vores landbrug og fiskeri.

Ikke mindst når vi finder den formel, der gør, at vi begynder at spise både langt mere grønt og fisk. Vi skal også udnytte alt det, havet kan præstere. Vi skal ha’ kystfiskeriet tilbage. Vi skal sikre, at vores landbrug ikke forurener og ødelægger fiskeriet.

Lykkes det, så har vi en win-win-situation.

Den vil ikke blot gavne os selv, men også landbruget, fiskeriet, vores sundhed, vores naturglæde og i sidste ende den klode, der har kvalme over vores misbrug af dens ressourcer. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

3

16 8

Rasmus Bluhme

INDHOLD 8

Hjemme hos Helene og Jens. Mød et forældrepar, der er et godt billede på Super Heavy-gruppen, som trækker halvdelen af øko-forbruget. Når man spørger til, hvorfor Helene og Jens køber økologi, så er fraværet af pesticidrester det tungeste argument. Argumentet blev endnu vigtigere, da de fik Kaisa, der nu er otte måneder.

12

Ren Madglæde. Kom med ned i maskinrummet under det hidtil største projekt, markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har haft mellem fingrene. Projektets fokus er at løfte økologi-indkøbet hos tre bestemte forbrugersegmenter. Målet er samlet set at øge salget af økologiske varer med 50 procent fra 2017 til 2020.

16

Humor som løftestang. Projektet Ren Madglæde handler ikke om løftede pegefingre, men om at få et smil på læben. Et af virkemidlerne til at forankre forbruget af økologiske varer hos danskerne er fire videoer med komikeren Jonas Schmidt i hovedrollen. Få hans og instruktørens bud på, hvad humor kan gøre for økologi-salget.

4

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

49 BAGGRUND OG VIDEN OM ØKOLOGIEN 6 Grafik: Se segmenterne, projektet Ren Madglæde arbejder med 8 Helene og Jens er blandt de forbrugere, der trækker øko-væksten 12 Ren Madglæde er projektet, der vil trække flere ind i øko-salget 16 Komikeren Jonas Smith skal være med til at løfte salget af økologi 18 Folk på musikfestival: Hvad får dig i det røde felt ved fødevarer?

47 Grafik: Så mange rester af sprøjtegifte er der i pærer, du kan købe 49 Dansk æble vs. øko-æble fra Italien: Hvad er bedst?

KOMMUNALVALG OG KLIMA 34 Mød kandidater, der vil arbejde for økologien ved kommunalvalget 36 Karen Rasmussen er aktivist og vil fremme økologien på landet 40 Tag med din forenings klimamedarbejder på gårdbesøg NYHEDER, OPSKRIFTER OG SÆSON 20 Nyt og noter 24 Nyt om bøger + opskrift på græskar 42 Tre lækre opskrifter: 1-2-3 retters menu efter eget valg 51 Sæsonglæde ved Hans Kjellsson fra Restaurant Hærværk FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand 26 I felten: Mød foreningens nye adm. direktør, Helle Borup Friberg 48 Fra dig på Facebook – hvilke råvarer er efterårets bedste?

50 Mød et medlem: Nynne Bojsen Faartoft

ANNONCE

REMA 1000

ØKOLOGISK HAKKET GRØNKÅL Prøv vores lækre opskrifter med økologisk hakket grønkål

GRØNKÅLS TZATZIKI

GRØNKÅLSTÆRTE MED RØGET MØRBRAD

SMOOTHIE MED GRØNKÅL OG MYNTE

GRØNKÅLSBOLLER MED GRÆSKARKERNER

• REMA 1000 økologisk hakket grønkål er høstet i højsæsonen - når den er bedst • Hurtig indfrysning bevarer mest mulig smag og flest næringsstoffer

• Se de lækre opskrifter på madplanen på rema1000.dk

12

95

• Små portioner - nem og hurtig optøning

REMA 1000 Økologisk grønkål 450 g

28,77 pr. kg

Danskerne delt op i fem øko-segmenter Økologisk Landsforening har fået et analyseinstitut til at dele forbrugerne op i fem forskellige segmenter. Her er husstandene delt op efter, hvor mange økologiske varer de rent faktisk køber. I hvert segment er de typiske træk nævnt for dem, der er overvægt af.

Tekst: Peter N. Andersen

Super Heavy

Heavy

+25 % økologiandel.

12,1-25 % økologiandel.

Udgør ni % af alle husstande, men står for 47 % af hele øko-salget.

Udgør 13 % af alle husstande, og står for 23 % af hele øko-salget

Bor i hovedstadsområdet.

Bor typisk i København eller det øvrige Sjælland.

30-39 årige (under 50 år).

Op til 39 år.

Med børn (0-6 år) – typisk 1 barn.

Mellem- og højindkomst.

Køber en bred vifte af produkter og i alle kategorier. Øko-procent på havregryn, æg og mælk er over 80.

Kød: 30-40 %.

Rasmus Bluhme

Husstande med børn (0-14 år) – typisk 1 barn.

Mellem- og højindkomst.

Køber i alle kategorier. Øko-procent på havregryn, hvedemel, æg, mælk og yoghurt er over 60. Kød: 10-20 %.

Køber typisk ind i Irma, Føtex eller Kvickly samt via alternative kanaler som netbutikker.

Køber ind i butikker som Netto og Rema 1000.

Ikke prisfølsomme.

Ikke prisfølsomme.

Kilde: GfK Husstandspanel, hvor 3000 danskere indtaster deres konkrete fødevareindkøb hver uge. Derefter bliver tallene fra det repræsentative panel skaleret op til alle danske husstande.

6

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

HVEM ER DE ØKOLOGISKE FORBRUGERE?

100%

Non

Light

Medium

70%

Heavy

80%

Super

90%

60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Medium

Light

Non

6,1-12 % økologiandel.

1,1-6 % økologiandel.

Under 1 % økologiandel.

Udgør 17 % af alle husstande, og står for 15 % af hele øko-salget.

Udgør 44 % af alle husstande, men står kun for 14 % af hele øko-salget.

Udgør 17 % af alle husstande, men står for blot 1 % af hele øko-salget.

Bor i hovedstaden samt Nord- og Østjylland.

Syd- og Vestjylland.

Udkantsområder i Jylland og på Fyn.

+50 år.

30-39 år.

1-2 personers husstande uden børn.

Typisk to personer i husstanden Ældre børn (15-20 år).

Overvægt af 4+ personer i husstanden.

Børn i skolealderen (+7 år).

Jævnt fordelt indkomst.

Overvægt blandt lavindkomster.

Køber navnlig basisvarer og meget lidt i andre kategorier. Øko-procent på havregryn, mælk og yoghurt er over 40. Kød: Under 5 %.

Køber mindre økologi end landsgennemsnittet i alle kategorier. Øko-procent på havregryn, yoghurt og pasta er dog over 15 %. Kød: Under 2 %.

Køber mindre økologi i alle kategorier. Øko-procent på havregryn 6 % og pasta 4 %. Kød: Højest 0,5 %.

Køber ind i butikker som Netto, Rema 1000 og Fakta.

Køber ind i butikker som Netto, Rema 1000 og Fakta.

Køber typisk ind i lavprisbutikker, og er sjældne gæster i Irma.

I nogen grad prisfølsomme.

Meget prisfølsomme.

Meget prisfølsomme.

Enten 20-29 eller +60 år.

Overvægt blandt lavindkomster.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

7

”Jeg har ikke lyst til at vagne op om 30 ar og opdage, at Fødevarestyrelsen tog fejl” Helene og Jens Skovsted Halsnæs tilhører segmentet Super Heavy med et øko-forbrug over 25 procent. Vi tog med Jens og datteren Kaisa på indkøb og fik derefter en kaffesnak om, hvordan et stigende antal Ø-mærker har sneget sig ind i familiens køleskab på Vesterbro i København.

Tekst & foto: Peter Nordholm Andersen

8

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

HJEMME HOS SUPER HEAVY-SEGMENTET

Jens står foran kølediskene med økologisk kød. Til dagens indkøb har han valgt SuperBrugsen Matthæusgade på Vesterbro. En butik han med egne ord "er forelsket i" på grund af det ualmindeligt store udvalg af grønt, mejeriprodukter og kød med en økologisk produktionsfortid. Butikken er da også på top tre over de SuperBrugsener med det største økologiudvalg og -salg i hele landet.

I klapvognen bag Jens kigger Kaisa på otte måneder op. Hun skulle egentlig helst tage sin eftermiddagslur, men journalisten, der er med i dag, er et absolut must at følge med hendes store, nysgerrige øjne.

På den her tid af dagen ville Jens normalt sidde på sit kontor hos Nykredit, hvor han er ansat som økonom. Men lige nu er han på forældreorlov med Kaisa. Hendes mor, Helene, er også uddannet økonom fra Aarhus Universitet. Hun er vendt tilbage til sin stilling i Skatteministeriet efter endt barselsorlov.

Netop uddannelsesniveauet er den vigtigste enkeltfaktor, når man ser på økologiandelen af danskernes dagligvareindkøb. I 2016 viste tallene fra Danmarks Statistik, at danskere med en lang videregående uddannelse – som Helene og Jens – købte næsten dobbelt så meget økologi som landsgennemsnittet. 19,1 procent mod 9,7 procent. Og de 9,7 procent er endda ellers verdens højeste økologiandel. ØKOLOGI OG KVALITET HÆNGER SAMMEN Jens har skrevet sin indkøbsliste ned i en note på sin iPhone. Han har netop slettet det sidste punkt på listen. En rulle plastikposer – med

miljømærke. Nu skridter han mod disken med klapvognen foran og indkøbskurven bag sig.

Han ignorerer impulskøbszonen med konventionelle chokoladebarer og e-nummer-rigt tyggegummi, mens han løfter varerne fra kurven og ned på rullebåndet. Mælk, fløde, æg og grøntsager er økologiske. Oksekødet er også økologisk i dag, men generelt ligger kødet nok ”kun” omkring halvdelen, hvis Jens skal gøre deres generelle indkøb op i økologiprocenter.

Netop kødet er et af de steder, hvor Super Heavy-segmentet skiller sig ud fra de øvrige forbrugere. Super Heavy’ernes øko-andel på oksekød er omkring 50 procent, hvor den i gennemsnit er 6,7 procent.

I løbet af indkøbsturen har Jens fortalt, at alle basisprodukter – altså de råvarer, familien spiser mange og meget af – stort set altid er økologiske. Også det mønster passer fint de data, der findes om Super Heavy-segmentet.

Og ja, babymaden er selvfølgelig næsten altid økologisk. Ligesom citronerne.

Jens har også forklaret, at både Helene og han er glade for mad af god kvalitet.

- Og der er tit en sammenhæng mellem økologiske varer og god kvalitet. Blandt de mere forarbejdede produkter er der ofte gjort mere ud af tingene. De økologiske grøntsager virker også mere saftige og smagfulde, siger Jens.

BOR MIDT I ØKOLOGISK HØJBORG De fleste af varerne er havnet i en rygsæk og en pose. Sammen med den stadigt vågne og nysgerrige Kaisa gennemgår Jens bogstaveligt tal et område af Danmark, hvor økolo-

gi-procenterne er langt over gennemsnittet.

Både i supermarkeder, lavprisbutikker og hos spisestederne. Undervejs passerer han adskillige cafeer, restauranter og isbarer med Det Økologiske Spisemærke i guld, sølv og bronze. Tilgængeligheden til øko-varerne er i top. Vesterbro er en økologisk højborg set i national sammenhæng.

Familien bor i en lejlighed ti minutters gang fra det øko-hotspot, Jens og Kaisa lige har besøgt. Jens bærer varerne og Kaisa op.

Kaisa kravler rundt på gulvet i stuen, mens Jens fylder indkøbene ind i det i forvejen fyldte køleskab. Et par dage tidligere leverede Aarstiderne en kasse hos dem med økologisk grønt. I køleskabet står der også masser af beholdere med hjemmelavede sager.

Helene kommer hjem fra arbejde. Kort efter er familien samlet i stuen over eftermiddagskaffen, og snakken kan begynde.

Statistikkerne viser, at danskere med en lang, videregående uddannelse er blandt dem, der køber mest økologi. Hvordan påvirkede jeres studietid i Aarhus jer?

- På vores studie var vi helt klart politisk anormale. Der var ikke mange, der gik op i økologi og mad. På økonomistudiet er der mange, som helt naturligt går meget op i økonomi og efficiens. De tænker, at konventionelt landbrug er mest optimalt, fordi de dyrker mere på samme areal. For os er der en grænse for, hvor meget man kan producere bæredygtigt, forklarer Helene, og Jens uddyber: - På studiet ville jeg godt stikke næsen frem og var nok stemplet som den røde type. Vi så (og ser) nok en mere romantisk sammenhæng i livet end de fleste på studiet. For mig er naturen et fantastisk system. Noget, der er i ligevægt, som en økonom vil kalde det. Og der er altså en grænse for, hvor meget vi kan påvirke den balance. En omstilling af landbruget til økologi ville give meget mindre forurening – og navnlig sikre rent grundvand og vandløb uden pesticidrester. Altså en bedre balance.

Hvad er jeres vigtigste argument for at købe økologiske varer? ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

9

Det var ret skræmmende, og der var virkelig en tydelig forskel. Da han så det, måtte han erkende: Han var omvendt. Så nu er de begyndt at købe masser af økologiske varer og benytter sig af konceptet ØKO+ i deres lokale Føtex, fortæller Jens.

Hvor kommer jeres økologi-interesse fra?

- Jeg kommer fra et hjem, hvor min mor tidligt introducerede mig til økologien, siger Jens og fortsætter: - Selv om hun var skilt fra min far og ikke havde voldsomt mange penge. Hun prioriterede økologisk mælk og æg i 1990’erne, hvor der endnu ikke var et stort udvalg. I hvert fald ikke i Oksbøl i Sydvestjylland, hvor vi boede. Hun prøvede at gøre, så meget hun kunne. Min mor var lærer, hun var en del af hippiebevægelsen tilbage i 1970’erne og ret flippet. Hun var for eksempel på Thylejr. Flipperfortiden kan du nu ikke se på hende længere, siger Jens med et smil på læben. Helene supplerer: - Der var slet ikke noget økologi i mit barndomshjem nær Holstebro, og jeg har aldrig været vant til, at noget helst skulle være økologisk. Det var noget, Jens hev mig ind i. Men hvor Jens har introduceret mig for basisvarerne, så har jeg eskaleret det. For eksempel på kødområdet, siger Helene.

Rasmus Bluhme

- At der ikke er sprøjtegifte i vores mad. Jeg har faktisk svært ved at forstå, at folk kan leve med de rester af de sprøjtegifte, der findes i maden. Jeg er skeptisk over for langtidseffekterne. Hvad betyder det om 30 år? Hvad betyder de giftrester, der ophobes i vores kroppe for eksempel for vores sædkvalitet og fosterdannelsen, spørger Jens.

Fødevarestyrelsen konkluderer i den årlige rapport om pesticidrester i kosten, at de er uskadelige. Hvorfor er du så skeptisk?

- Jeg har ikke lyst til at vågne op om 30 år og opdage, at Fødevarestyrelsen tog fejl. Vores myndigheder var heller ikke ude og oplyse om, hvor skadelige cigaretter var (og er) for 40 år siden. De kunne tage fejl igen.

Hvad siger jeres venner til den indstilling?

- Jeg tror, at det er en pristing. Mange i vores omgangskreds er mere prisbevidste end

10

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

os, og dem vil man kun kunne nå med lavere priser. Så længe de økologiske varer er dyrere, så er det svært at kæmpe imod, siger Helene.

Jens kommer dog i tanke om et af deres vennepar, der bor i Skanderborg. Førhen købte de aldrig økologi. Navnlig manden syntes, at det med økologien var noget pjat.

- Men så blev han pludselig omvendt. Han så videoen The Effect of Organic Food (findes på youtube, red.) om et forsøg i Sverige, hvor en ellers konventionelt spisende familie spiste økologisk i to uger. Derefter kunne man måle et drastisk fald af pesticidrester i deres urin.

Hvad betød Kaisa for jeres økologi-forbrug?

- Det gav ekstra opmærksomhed. For eksempel er vi begyndt at købe økologisk leverpostej. Det købte vi ikke før, vi fik hende. Kaisa kan endnu ikke vælge selv, og vi vil gerne give hende det bedste. Selv om vi bager meget selv, så mangler vi dog økologisk bondebrød i handlen. Det er kun Kaisas brød, vi køber, fordi det skal være med få kerner. Det undrer vi os over, at man ikke kan få i en økologisk variant i supermarkedet, siger Helene.

Hvad kan ellers få jer til at købe ind i kategorier, hvor I tidligere købte konventionelt?

- En god oplevelse af et produkt. En veninde

BØRNEFAMILERNE TRÆKKER ØKO-VÆKSTEN

Børnefamilierne er en meget vigtig målgruppe i økologi-markedet. Deres økologi-indkøb voksede med hele 30 procent fra 2014 til 2015. I samme periode voksede øko-salget til husstande uden børn med blot to procent. Ifølge Økologisk Landsforening er det især forældrenes ønske om at skåne deres børn for rester af sprøjtegifte, som motiverer dem.

HJEMME HOS SUPER HEAVY-SEGMENTET

anbefalede os eksempelvis at prøve den økologiske poppelgris, der sælges i Coop.

Hun sagde, at poppelgrisene faktisk er meget glade grise og har et ekstra godt dyreliv. Da vi købte kødet i SuperBrugsen og tilberedte det, var vores oplevelse, at det smager af mere end det konventionelle, fortæller Jens.

Parret har haft en lignende oplevelse, når det kommer til oksekødet.

- Når man steger konventionelt oksekød, så kan man ofte se, at vandet står op fra det.

Sådan er ikke med det økologiske. Så hvad oksekød angår, har vi taget et meget bevidst valg og ændret vores vaner, supplerer Helene.

Super Heavy-forbrugerne køber over en fjerdedel af deres fødevarer via alternative kanaler. Hvad med jer?

- Da vi flyttede til København, meldte vi os ind i et fødevarefællesskab. Der var de økologiske grøntsager virkelig lækre og billige, men en vagt på 3-4 timer per uge blev for presset for os, navnlig da min arbejdsmængde i ministeriet steg ret drastisk, siger Helene.

- Så startede vi på at købe Aarstidernes kasser i stedet, siger Jens og fortsætter: - Vi får den en gang om ugen, men springer nogle gange en uge over. Det gode ved kasserne er, at vi bliver udfordrede. Vi får dogmekassen, der følger sæsonerne. Det vil sige masser af kål, roer og porrer frem for at købe tomater og agurker om vinteren. På den måde bliver vi testet i vores madlavning. Vi ovnbag- er rodfrugter, laver simreretter og mikser salater af spidskål. Madlavning har altid fyldt meget for os. Vi ser madprogrammer, bladrer i kogebøger og har været på Meyers madkurser, forklarer Jens om parrets madglæde.

- Selv om vi bor midt i en take away-central her i det centrale Vesterbro, så er det faktisk sjældent, at vi køber det, siger Helene.

- Efter vi har fået Kaisa, er det dog primært i weekenden, vi bruger megen tid på madlavning. I hverdagen er det knap så kreativt som tidligere. Farsmad og kartoffelmos passer godt til Kaisa, siger Jens.

I det samme fjerner Helene en indtørret klat humus fra Kaisas øjenkrog.

Hvordan kan det være, at I ikke køber flere fødevarer over internettet?

- Det er mig, der er revisoren herhjemme. Jeg kan godt lide at planlægge, men jeg hader selve det at gå i supermarkedet, siger Jens.

- Men det elsker jeg, afbryder Helene.

- Ja, jeg har nogle gange det indtryk, at du af og til med vilje lader være med at købe det hele på indkøbslisten, så du snart kan komme i et supermarked igen, siger Jens.

- Ja, og det kan også ske, at jeg opfinder ting, vi skal ud at købe. Jeg kan godt lide at se på udvalget. Da vi var i New York sidste sommer, var jeg forelsket i Whole Food (amerikansk supermarkedskæde med meget stort udvalg og mange øko-varer, red.). Der var bare så meget lækkert i den butik, siger Helene.

Hvad kunne få jeres venner med børn til at købe mere økologisk?

- I hverdagen er vi og mange af vores venner meget pressede på tiden, når man skal have jobbet til at passe sammen med at bringe og hente børnene til institution og så videre. Der vil flere måltidskasser, som dem Aarstiderne sælger, være gode. Altså en levering af alle råvarer samt opskrifter på simple retter, der er nemme at lave, siger Helene.

- Ja, det handler om at gøre hverdagen nemmere. Rema 1000 har for eksempel en madplan, hvor du får forslag til retter, du kan vælge, og så genereres der en indkøbsliste over de ingredienser, du skal købe. Den slags kunne andre tage op – og for eksempel en gang om ugen sende en mail ud med retter, opskrifter og indkøbslister til en hel uge. Serverer man sine økologiske varer nemt og godt, så får man flere forældre med, mener Jens.

Hvad ville kunne få jer til at skalaere op?

- Jeg ser folk her på Vesterbro, der tilsyneladende kun fylder økologiske varer i indkøbskurven. Jeg oplever også nogle, der helt fravælger bananerne, hvis de ikke fås økologiske. Det er vildt, synes jeg. Altså at man er så dedikeret. Så bliver det altså lidt anstrengt og religiøst. Og vi er generelt anti-religiøse. Og slet ikke fanatiske, siger Helene og fortsætter: - Ok, men omvendt kan jeg måske godt forestille mig, at nogle af vores venner synes, at vi er fanatiske. Og på den måde er vi jo et andet sted end dem, siger Helene.

Jens giver et eksempel: En dag kom jeg hjem med en liter konventionel letmælk. Så spurgte Helene – med et glimt i øjet: Hvad fa’en er det for noget?

Er den der humus hjemmelavet?

- Ja! Og økologisk, griner Helene sammen med Jens og journalisten.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

11

Rasmus Bluhme

Rasmus Bluhme - Det er egentlig svært at sige noget, uden at det bliver frelst – og så lukker folk ned for det. Derfor satte vi fokus på noget sjovt i stedet, som i højere grad samler danskerne, fordi vi er gode til at grine – ikke mindst af os selvadglæde. Rikke har børn, og hun er et billede på kernemålgruppen i Ren Madglæde.

VI SKAL TALE TIL RIKKE Danmarks hidtil største økologikampagne skal løfte øko-forbruget hos Heavy-, Medium- og Light-segmenterne. Det store analysearbejde op til projektet har givet Økologisk Landsforenings markedsafdeling brugbar viden om, hvordan målet kan nås: At øge øko-salget med 50 procent fra 2017 til 2020.

Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen

- Gå efter Rikke, siger Bjarke Rosenbeck til Henrik Hindby. Kollegaerne fra kommunikationsteamet i Økologisk Landsforening er ved at lokke kvinder hen til det opstillede videokamera. Men bestemt ikke hvem som helst.

Rikke er en såkaldt persona. En arketype på den forbruger, de gerne vil tale til med den webvideo, de nu skal lave optagelserne til. Og hun skal kunne spejle sig i lignende typer.

Bjarke Rosenbeck har netop stillet stativet med videokameraet op på Food Festivalen

12

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

i Århus. Et godt sted at spotte eksempler på personaen, som de har et detaljeret billede af: - Rikke er 34 år, mor til to og bor i Vejle. Hun vil gerne leve sundt, men det er ikke altid, hun holder det. Rikke køber økologi af og til. Hun er bevidst om økologi og går op i miljø og dyrevelfærd, men hendes indkøbsvaner er ofte på autopilot, forklarer Bjarke Rosenbeck.

Imens lykkes det Henrik Hindby at trække den første interviewperson hen foran kameraet. En kvinde med langt lyst hår, der rigtig nok

ligner en, der kunne være i starten af 30’erne.

Hun har også en rygsæk på, der kunne signalere det aktive og miljøorienterede.

Bjarke Rosenbeck sætter en mikrofon på hende. Snart kører kameraet. På Henrik Hindbys liste over spørgsmål står der blandt andet: Hvad forbinder du med madglæde?

RIKKE VIL TRÆFFE EGNE VALG Da den lyshårede kvinde og flere andre Rikke-lignende kvinder har svaret på Henrik

BAG OM REN MADGLÆDE

”

Alt i projektet handler om at flytte økologi-niveauet op hos Heavy-, Medium- og Light-segmenterne, der udgør hele 75 procent af alle husstande. Det er på baggrund af den analyse, vores persona Rikke er opstået. Altså hende, som repræsenterer kernemålgruppen på vores sociale medier.

- Helle Bossen, chefkonsulent i ØLF’s markedsafdeling

Hindbys spørgsmål, fortæller Bjarke Rosenbeck, at Rikke er meget selvstændig.

- Hun vil gerne træffe sine egne valg. Det er derfor, at vi skal tale om madglæde i kombination med økologiens rene råvarer. Når hun følger os på de sociale medier, så får hun inspiration til at skabe madglæde, og hun vil få det indtryk, at rene råvarer betyder noget.

At det for eksempel er godt at lave maden fra bunden, når hun har tid. Vi skal bekræfte hende i, at det, hun gerne vil og gør, er godt nok. Og så koble det med økologien.

De to kollegaer må dog erkende, at det kan være svært at bryde gennem interviewpersonernes facade på fem minutter. De har en fornemmelse af, at folk taler deres økologiforbrug noget mere op, end det reelt er. De vil gerne lære deres målgruppe bedre at kende og hente viden om deres reelle forbrug. ØKO-FORBRUGET SKAL GØRES NORMALT Den viden har markedsafdelingen i Økologisk Landsforening et klarere billede af. Helle Bossen er også til stede på Food Festival. Hun er chefkonsulent i markedsafdelingen og projektleder for Ren Madglæde. Den kampagne, Bjarke Rosenbeck og Henrik Hindby er ved at producere en webvideo til.

- Lige nu er vi nået til det afgørende punkt,

hvor mere end halvdelen af danskerne køber økologiske varer hver eneste uge. Det momentum vil vi udnytte ved at gøre det økologiske valg til det normale, siger Helle Bossen.

Ren Madglæde er Danmarks hidtil største økologikampagne med et budget på 26 millioner. Størstedelen er finansieret af EU, og det er stort set lykkedes Økologisk Landsforening at skaffe de resterende seks millioner kroner i egenfinansiering via supermarkedskæderne og mere end 40 virksomheder, der handler med økologiske fødevarer.

Det er netop også ude i supermarkederne, at kampagnen vil være synlig via såkaldte instore-materialer, for eksempel plakater og små skilte ude på hylderne. Også på de sociale medier vil der være budskaber, der skal trække flere forbrugere ind i, at økologiforbruget bliver det normale. Både med de artikler, fotos og film, der produceres internt i Økologisk Landsforening og ikke mindst via fire korte kampagnefilm med komikeren Jonas Schmidt i hovedrollen.

På Food Festivalen i begyndelsen af september er de allerførste synlige elementer også ved at blive båret rundt. Der bliver nemlig uddelt indkøbsnet, og budskabet om Ren Madglæde får en god synlighed blandt de tusindvis af madinteresserede på festivalen.

Helle Bossen forklarer, at markedsafdelingen op til kampagnen har fået analysebureauet GfK’s husstandspanel til at undersøge danskernes reelle økologiforbrug. Panelet består af 3000 repræsentative husstande, der indrapporterer, hvad de reelt har købt af fødevarer.

Derefter har man inddelt de danske husstande i fem segmenter afhængig af økologiandelen af de fødevarer, de køber. Den analyse kan du se frugterne af på side 6-7 her i magasinet.

RIKKE BLEV FØDT EFTER DYB ANALYSE Helle Bossen oplyser, at det især er i segmenterne Heavy, Medium og Light, hvor der er det største potentiale for at skubbe det samlede økologi-forbrug opad. Med andre ord der, hvor projektet nemmest kan være med til at forme fremtidens økologiske forbrugere.

- Alt i projektet handler om at flytte økologi-niveauet op hos Heavy-, Medium- og Light-segmenterne, der faktisk udgør hele 60 procent af alle husstande. Det er på baggrund af den analyse, vores persona Rikke er opstået. Altså hende, som repræsenterer kernemålgruppen på vores sociale medier, forklarer projektleder Helle Bossen.

Chefkonsulenten forklarer, at den økologiske branche har rigtig godt fat i Super Heavy-segmentet. De har en økologiandel på ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

13

BAG OM REN MADGLÆDE

over 25 procent og en klar bevidsthed om, at de kan forandre dansk landbrug via deres indkøb. Super Heavy-segmentet udgør ni procent af husstandene, og står for hele 47 procent af økologiforbruget. Eksempelvis er deres markedsandel på fjerkræ omkring 25 procent. Det betyder, at det stort set er dette segment, der står for hele forbruget af økologisk fjerkræ.

Omvendt er det meget svært at nå de 18 procent af husstandene, hvor økologiforbruget er under en procent. Non-segmentet viser både med handlinger og holdninger, at de er svære at række ud efter med øko-varerne.

- Men hos Medium- og Light-segmenterne er der et stort potentiale. De er grundlæggende positive over for de værdier, økologien repræsenterer, men der kan være barrierer, når de står ude i supermarkedet. Det kan være viden om den faktiske forskel på konventionelle og økologiske varer. Eller inspiration som for eksempel gode opskrifter og testamonials fra andre, de kan spejle sig i. Og hos denne gruppe er der også en større bevidsthed omkring prisen end i segmenter, der køber mere økologi. De vil gerne vide, hvad de får for pengene, forklarer Helle Bossen.

FOKUS PÅ SPRØJTEGIFTE I FØRSTE KAMPAGNEPERIODE Ren Madglæde løber over tre år frem til 2020, og der er planlagt fem kampagneperioder på 2-3 ugers varighed. Kickoff-perioden var i september. Her var der for eksempel reklameposters ved busstoppesteder, og den første af de fire kampagnefilm med komikeren Jonas Schmidt blev publiceret via Økologisk Landsforenings sociale medier.

Kickoff-periodens fokus var, at økologi er fri for sprøjtegifte, og Jonas Schmidt spiller i reklamefilmen en far, der lige vil vise sin søn, at økologi kan man da bare lave selv ved at vaske giftresterne af de konventionelle varer.

Valget om at fokusere på sprøjtegifte er bestemt heller ikke tilfældigt. Når danskerne vælger økologi, er den vigtigste årsag nemlig ønsket om at undgå sprøjtegift-rester i maden.

Det har flere undersøgelser vist. Den sene-

14

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

ste foretaget gennem Epinions Danmarkspanel for Økologisk Landsforening som optakt til kampagneperioden. Den viser, at hele 61 procent er ’ekstremt’, ’meget’ eller ’noget’ bekymrede omkring rester af sprøjtegifte i maden. Kun otte procent er ’slet ikke bekymrede’.

Epinions undersøgelse viser også, at seks ud af ti danskere synes, det er svært at gennemskue, hvilke varer der indeholder sprøjtegiftrester. Og at 41 procent synes, det er ’svært’ eller ’meget svært’ at gennemskue, hvad sprøjtegifte betyder for deres sundhed. ØKOLOGIEN SOM LET VEJVISER I den første kampagneperiode koblede Økologisk Landsforening bekymringen med fakta om, at der er rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager i de danske butikker.

- Epinions undersøgelse viser, at danskerne mangler viden og i høj grad bekymrer sig om sprøjtegifte i maden – især i forhold til deres børn. Ø-mærket og EU’s økologi-mærke er en let vejviser, hvis man gerne vil undgå sprøjtegifte. Det skal kampagnen gøre danskerne opmærksomme på, siger Helle Bossen.

- Vores overordnede budskab er, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil undgå rester af sprøjtegifte i maden. Med Ren Madglæde-

kampagnen gør vi blandt andet op med myten om, at man bare kan vaske eller skrælle sin frugt, hvis man vil være helt fri for sprøjtegifte, for det kan man faktisk ikke. Vi oplyser også danskerne om, hvilke varer de skal være særligt opmærksomme på. Eksempelvis står ikke-økologiske æbler for knap 30 procent af de sprøjtegifte, danskerne får gennem kosten, siger Helle Bossen og fortsætter: - Ingen ved med sikkerhed, hvordan sprøjtegifte påvirker vores sundhed. Men noget forskning tyder på, at insektgifte blandt andet kan skade børns hjerneudvikling. Stadig flere danskere vælger økologisk frugt og grønt, fordi de hellere vil være på den sikre side end satse på, at stofferne ikke er skadelige. Vi vil vise endnu flere danskere vejen til ren mad med glæde, siger Helle Bossen.

Næste kampagneperiode i Ren Madglæde bliver i uge 2-3 i 2018 med fokus på e-numre.

Og igen i uge 14-17 med fokus på dyrevelfærd.

Den aktuelle krog i forårets kampagneperiode er, at de økologiske køer kommer på græs.

På den måde opstår der en naturlig kobling til Økodag. Det er den årlige event lavet i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier - og dagen, hvor de økologiske køer løber på græs og ofte laver bukkespring i glæden over at komme ud.

ANNONCE ANNONCE

20% PÅ ALT I WEBSHOPPEN

Vi har udvidet vores udvalg af I Love Øko-tøj og -accessories til både kvinder, mænd og børn.

Naturligvis i lækker økologisk kvalitet.

Skynd dig ind på webshoppen: okologi.gepard.dk.

Hav dit medlemsnummer parat.

Som medlem får du 20% rabat på dit køb.

Den perfekte barselsgave Bodystocking: 150,Hue: 90,- Hagesmæk: 100,-

Smarte t-shirts til både kvinder og mænd Flere varianter: Fra 225,ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

15

”

Det er egentlig svært at sige noget, uden at det bliver frelst – og så lukker folk ned for det. Derfor satte vi fokus på noget sjovt i stedet. Det samler i højere grad danskerne, fordi vi er gode til at grine – ikke mindst af os selv.

- Benjamin Bang om videoerne, han har instrueret til Ren Madglæde.

HUMOR SOM MØRTEL TIL MERE ØKO-SALG Komikeren Jonas Schmidt spiller en stædig far på slap line i fire videoer, der er produceret til kampagnen Ren Madglæde. De er eksempler på, hvordan kampagnen vil bruge satire til at forankre økologiforbruget hos flere danskere.

Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Geschæft

- Det med økologien er slet ikke noget problem. Den laver vi bare!

En far – spillet af Jonas Schmidt – står foran sønnen hjemme ved køkken-øen i villaen.

Moren har et sted i baggrunden lige råbt: ”Nu huskede du at købe økologi, ikke?” Og det har han jo slet ikke, men råber ”Jo, jo, skat!” tilbage. Og så er det, at han lige får en god idé, der kan redde æren over for sønnen. Sekunderne efter er han i gang med at vaske de konventionelle grøntsager og frugter inde under det rindende vand og lave sin egen "økologi".

Sådan er scenen sat i en af de fire videoer, der er produceret til kampagnen Ren Madglæde. Heraf er foreløbig to videoer publiceret.

Faren og sønnen er de to gennemgående figurer i de satiriske videoer. En faderfigur, der naturligvis er meget karikeret, men ifølge Jonas Schmidt også gerne skulle indeholde noget, alle kan genkende: - Det er jo helt grotesk her, men der er et gran af sandhed i det. De fleste fædre springer ofte over, hvor gærdet er lavest, men de er nemme at gennemskue – selv for en dreng.Jo-

16

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

nas Schmidt påpeger, at fødevareområdet er utrolig videnstungt med lange debatter om alt fra pesticidrester til MRSA. Og når det bliver så komplekst, så er der desværre mange, navnlig mænd, der står af, lyder hans vurdering.

- Når man i stedet laver sådan en figur og sætter ham i relation til sønnen, så rammer man langt bredere. Jeg håber, at seerne kan grine af faderen, men også, at de kan forstå karakteren. Det er ikke meningen, at de skal synes, at han er en jubelidiot – de må godt have lidt ondt af ham. For mig er det langt sjovere at lave sådan en karakter, seerne bliver interesseret i og fascineret af, forklarer Jonas Schmidt om sit skuespil.

FADER-ROLLE VI ALLE GENKENDER Jonas Schmidt bor med egne ord ”midt i spelt-ghettoen” på Østerbro i København.

- For os er de økologiske varer meget tilgængelige i forhold til mange andre steder i landet. Og jeg omgives af folk, der ligesom mig selv går op i økologi. Men et af de spørgsmål, der interesserede mig, da jeg forberedte min

karakter var: Hvordan får vi fat i de mange, der ikke gider økologien eller ikke lige tænker så meget over, at det er et valg, de kan tage, forklarer Jonas Schmidt.

Derfor skabte han i samspil med instruktøren Benjamin Bang fra bureauet Geschæft en fader-karakter, vi alle gerne skulle kunne genkende elementer af. En type man kender, hvad enten man bevæger sig rundt på Østerbro i København eller i Nordjylland.

- Jeg har så tilført faren noget af min specielle humor. Den kan man se i hans blik og den indre dialog, der er i ham. Selv om han stener og egentlig følger mere med i det, der sker på hans smartphone, så prøver han at løse situationen, men hans intellekt er nok ikke stærkt nok, forklarer Jonas Schmidt.

SUNDT AT STILLE SPØRGSMÅL Videoen, hvor faren forsøger at overbevise sønnen om, at man kan vaske sig frem til sprøjtegift-frit frugt og grønt sluttes af med en speak: "Æder du den?"

Ifølge Benjamin Bang, der er instruktøren

BAG OM REN MADGLÆDE

I en satirisk video lavet til kampagnen Ren Madglæde forsøger en far at vaske konventionelt frugt og grønt rent for sprøjtegifte. Det kan man ikke. I hvert fald ikke helt. For eksempel har kontrollerede markforsøg vist, at du højst kan skylle 1/3 af pesticidresterne af på konventionelle jordbær.

bag de fire film, har det netop været meningen, at man via humoren også skal have seerne til at tænke. I praksis er det ganske vist muligt at vaske eller skrælle nogle af sprøjtegiftene væk, alt efter afgrøde, men sjældent dem alle.

- Og så er det jo sundt at stille spørgsmålstegn ved det. Videoerne skal naturligvis følges op med fakta om emnet, men det centrale for mig er, at vi har brugt humoren til at afvæbne i stedet for at komme med hardcore fakta om sprøjtegifte og røde alarmer. Humoren kan det uagtede, og den samler folk, forklarer Benjamin Bang.

DEJLIG DUM MANDLIG STOLTHED Han forklarer, at der i processen med filmene har været mange overvejelser om målgrupper.

Ren Madglæde taler egentlig meget direkte til kvinder – og navnlig kvinder med børn. Men i stedet for en kvinde i hovedrollen var vurderingen, at det var mere effektfuldt at skabe et satire-univers og en far-søn-dialog.

- Det er egentlig svært at sige noget, uden at

det bliver frelst – og så lukker folk ned for det.

Derfor satte vi fokus på noget sjovt i stedet, som i højere grad samler danskerne, fordi vi er gode til at grine – ikke mindst af os selv, siger Benjamin Bang.

Ud af de overvejelser voksede så far-karakteren, der blandt andet er inspireret af faderfiguren i Gummi Tarzan.

- Der vil faderen gerne lære sin søn noget, men i sin iver efter det ender han på glatis. I Jonas Schmidts karaktér er der noget af det samme. Sådan en dejlig dum mandlig stolthed. Jeg synes også, at det er lykkes Jonas Schmidt, at faren ikke bliver 100 procent asshole. Han er ikke ynkelig, men helt klart tromlende og træt af at høre et ekko fra moren i sønnen. Men midt i sit eget oprør er han også kompromissøgende, siger Benjamin Bang.

Om faren så finder frem til nogle fornuftige kompromisser i de sidste to videoer, der endnu ikke er publiceret, kan du se i første halvdel af 2018 på kampagnens Facebook-side.

Ren Madglæde, som bliver synlig på mange platforme, slutter først i 2020 – og satser

altså blandt andet på at bruge humoren som virkemiddel til at nå projektets overordnede mål: At øge salget af økologi med 50 procent fra 2017 til 2020.

- Vores strategi er ikke kun at tale til hovedet. Vi vil også tale til følelserne, siger projektleder af Ren Madglæde og chefkonsulent Helle Bossen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

HER KAN DU SE VIDEOERNE I skrivende stund er der lanceret to af de fire film. De handler begge om rester af sprøjtegifte - i tråd med efterårets øvrige kampagneaktiviteter i Ren Madglæde.

De to videoer kan du lige nu se – og meget gerne dele – på Ren Madglædes Facebookside. I Ren Madglædes kampagneperiode i uge 2-3 i 2018 kommer en tredje video med fokus på e-numre.

Og i uge 17-20 den sidste video, der tager dyrevelfærd op – med det særlige twist, Jonas Schmidt kan tilføre emnet.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

17

VOX POP

HVAD FÅR DIG OP I DET RØDE FELT, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER? På Aarhus-musikfestivalen North Side 2017 i juni talte vi med nogle af de økologiglade gæster, lige før de satte tænderne i aftensmaden. North Side havde som den første store musikfestival nogensinde et mål om 100 procent økologi i madboderne.

NIELS JØRGENSEN I gang med en ret fra Café Glad – som han gerne lader fotografere frem for sit ansigt.

Al mad, der ikke bliver lavet økologisk, får mig op i det røde felt. Det kemiske landbrug er en forkert kurs. Jeg kalder det slet ikke konventionelt landbrug, for det er et giftlandbrug. Derimod er det økologiske et almindeligt landbrug – men der er noget forkert rent sproglig, for ”økologisk” lyder som noget ekstraordinært. Vi bor på landet, og ud over de mange grøntsager, vi selv dyrker, så køber jeg stort set alt økologisk.

Det er den eneste måde, jeg som forbruger kan påvirke produktionsforholdene. Jeg ville ønske, at politikerne tilskyndede mere til økologien.

Mange af dem taler i stedet om, at markedet kan trække salget. Men markedet er håbløst i miljøsammenhæng. Det er reparationsarbejde hele vejen igennem – det kan man se med klimaforandringerne. Og det er altså for sent at gøre noget, når vores grundvand først er forurenet.

AMALIE HÜBERTZ I gang med en North Side-burger.

Det kan få mig op i det røde felt, når dyrene ikke får lov til at leve under de vilkår, de er beregnet til fra naturens side. Vil man ikke leve som vegetar, og er ligeglad med dyrene og regner dem som noget, der bare skal presses igennem en produktion, så har vi taget en magt i hænderne, som ikke er vores. For mig er dyr levende væsener, der er værdige til at være her. I den økologiske produktion tænker man mere over, hvordan man behandler dyrene, og samtidig skåner man miljøet for de unaturlige stoffer, som kan havne dér. Det er os som forbrugere, der bestemmer hvilken natur og hvilke dyr, der skal nedbrydes, for at vi kan få mad på bordet. Og i den økologiske produktion har jeg en idé om, at de økologiske principper leverer mad, hvor dyrene har haft det bedre – i stedet for at proppe dem ind i et mørkt rum.

18

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

ANITA KLINTE OG MARTIN ELLEHØJ Har lige spist en Asian-burger fra Gourmensch’s bod med bålstegt øko-kød.

Da vi kørte herover fra Amager, så vi en svinetransport, hvor dyrene stod tæt i deres bokse. Den måde, dyrene behandles på i de store industrier, er noget svineri. Det er fedt, når dyrene i stedet er i deres rette element og kan rode i jorden. Vi spiser dog ikke konsekvent økologisk i hverdagen. Mælk og æg er altid økologisk, men det er kødet, vi fejler mest på. Det skyldes, at prisen er høj og udvalget lille. Vi handler ofte i Netto og Fakta og kan se, hvordan øko-grøntsagerne er kommet med.

Både produktion og udvalg er blevet større. Kvaliteten er blevet bedre, og produkterne præsenterer sig mere lækkert end tidligere, hvor det var noget med en masse jord. Det gør det meget nemmere for os tage valget - ligesom her på festivalen. Vores burger kostede 85 kroner, men det er på ingen måde dyrt, for der er sammenhæng mellem kvalitet og pris.

MORTEN LYBECH Har købt sandwich fra Spiselauget.

Vi har mistet forbindelsen til, hvor maden kommer fra, fordi der er så mange processer i fødevareindustrien. I gamle dage havde man sit eget kvæg, som man selv passede og slagtede. Den slags processer er helt væk for langt de fleste af os. Konsekvensen er, at mange vælger de fødevarer, der er billigst, og der er ikke en respekt over for naturen. Jeg køber altid havregryn, mælk og æg økologisk. Selv om jeg ikke helt ved, hvilken forskel det gør, så ved jeg, at dyrene har det bedre, og at det ikke bare er kapital, kapital, kapital. Jeg tror også på, at de økologiske varer kan være sundere. Mange har svært ved at få børn – især i min egen familie. Hvorfor? Er det fordi, at vi æder sprøjtemidler? Kan jeg selv få børn?

Jeg har set undersøgelser, der gav mig stof til eftertanke: De viste, hvordan niveauet af giftrester i kroppen falder, når man kun spiser økologisk.

4NATURMÆLK

ANNONCE

gode grunde til at vælge Dyrevelfærd – gode vilkår

Dyrevelfærd er vigtig for Naturmælk og vores landmænd.

Derfor er vi netop nu i gang med at certificere alle landmændene efter Dyrenes Beskyttelse. Økologi og Dyrenes Beskyttelse er din garanti for at du køber ind på de bedste vilkår indenfor dyrevelfærd i Danmark.

Bier - sikrer naturen

Tyrekalve - ret til et liv

Alle Naturmælks landmænd har sat bistader op på deres gårde.

Bier befrugter naturen, så den lever videre fra generation til generation – og dermed er vi hos Naturmælk med til at sikre den miljømæssige balance.

Til gavn for alle.

Hos Naturmælk handler det ikke kun om at producere gode økologiske mejeriprodukter.

Det handler også om at drive landbrug på en skånsom og bæredygtig måde. Derfor afliver Naturmælks landmænd ikke tyrekalve. De bliver i stedet opdrættet og solgt.

Urter – for at sikre velsmag Vores landmænd sår 7 urter i deres græsmarker. Urterne indeholder æteriske olier og er rig på mineraler og således med til at forsyne koen med det, den har behov for. Vi mener at urter bidrager til at kunne producere sund og velsmagende mælk.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

19

NYT & NOTER

Økologisk Landsforening har i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet skabt kampagnen Øko-Valg 2017 med kampagnesitet okologi.dk/oekovalg-2017. Her får kandidater til kommunal- og regionsvalget tirsdag den 21. november fakta og gode eksempler på omlægning til økologi i de offentlige køkkener

og aktiv brug af økologisk landbrug til at løse kommunale opgaver, som eksempelvis beskyttelse af drikkevands- og naturressourcer.

Som vælger kan du se et interaktivt Danmarkskort og kommune for kommune læse, hvad indtil videre 300 lokalpolitikerne mener om foreningens seks konkrete økologi-forslag.

En topprioritet med Øko-Valg 2017 er at få mere økologisk mad i de offentlige køkkener.

Den tidligere SRSF-regering havde i 2011 en ambition om 60 procent økologi i offentlige køkkenener i 2020. Den ambition er nået og overgået - i mange køkkener. Men der mangler nye politiske ledvogtere til at sikre, at udviklingen fortsætter, og nye mål bliver sat, lyder det fra de to landsdækkende organisationer.

Du kan læse om nogle af politikerne, der kan se perspektiverne i køkkenomlægningen og de fem andre konkrete kommunalpolitiske forslag fra Økologisk Landsforening på side 34 her i magasinet.

NYT & NOTER BABYMAD PÅ TUBE Arla har lanceret Baby&Me-serien med fire smagskombinationer til de små poder på omtrent et halvt år: Yoghurtsmoothie med æble, blomme og kanel; yoghurtsmoothie med rødbede, pastinak og basilikum; fuldkornsgrød med pære, solbær og vanilje samt fuldkornsgrød med sød kartoffel, gulerod og ingefær. De fire varianter blev introduceret i juli og kan i første omgang kun købes i Rema 1000, der har butikker over hele landet. Den vejlende udsalgspris er 9,95 kr. for yoghurtsmoothies (90 g.) og 10,95 kr. for fuldkornsgrød (120 g.).

stering, der gør en forskel

ordbrugsfond.dk

- Alle taler om at tage ansvar. Vi går fra tale til handling. Så hvis du – som os – ikke kan vente på, at politikerne for alvor støtter udviklingen af det økologiske landbrug i Danmark, så kan du handle nu, lyder det fra Kim Quist.

Han er direktør i en ny dansk fond, der er stiftet i tæt parløb mellem Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond skal fremme udbredelsen af økologi ved at opkøbe landbrugsjord og skabe landbrug med fokus på miljø, natur og økologi. Fonden skal også være med til at lette generationsskiftet efter aldrende landmænd, der er på vej ud af erhvervet.

er e.

19.00 ade 20,

9.00 0,

nne få mødet

20 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

Lige nu kan du tegne aktier for 25.000 kroner, dermed blive medejer af selskabet og på en direkte måde række naturen, drikkevandet og dyrevelfærden en hånd. Fonden agter i første omgang at skaffe 35 millioner kroner.

Læs mere på jordbrugsfond.dk og mød meget gerne op og hør, hvordan du ifølge Kim Qvist kan lade dine 25.000 kroner yngle, når fonden holder orienteringsmøder tirsdag den 10. oktober kl. 16.30-19 hos Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Og hos Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj mandag den 23. oktober kl. 16.30-19.

Tilmeld dig venligst på forhånd: København: Rikke Lundsgaard, rl@dn.dk, tlf. 23203007.

Aarhus: Kim Quist, kim@jordbrugsfond.dk, tlf.

40360309. Vel mødt!

GRÆSMÆLK

ANNONCE

PÅ VEJ MOD FREMTIDENS FØDEVAREPRODUKTION?

Thise Mejeri lancerer en ny mælketype, der bygger på drømme og idéer om en helt ny måde at producere fødevarer på.

Køerne, der producerer græsmælk, æder kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken – alt det, som koens fordøjelsessystem er designet til at kunne fordøje.

Ingen majs, intet korn, ingen sojabønner eller andet, som kan spises af mennesker. ”FEED NO FOOD” – foder til køer og kalve – fødevarer til mennesker.

Græsmælk for fremtiden!

FORHANDLES I

Se mere på www.thise.dk ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

21

Få sund & lækker

VINTERHUD Louise fra Mellisa giver gode råd til, hvordan du kommer igennem vinteren uden tør og stram hud.

Hvad er særlig vigtigt, hvis du vil undgå en tør og trist vinterhud?

Det er vigtigt, at huden både eksfolieres og får fugt. Du kan eksfoliere din hud med enten vores skrubbecreme eller vores AHA-Frugtklompex Creme, der går ind og peeler med frugtsyre. Det er især vigtigt at eksfoliere, da du på den måde får de gamle og døde hudceller væk. Efterfølgende er det vigtigt at give din hud en masse fugt, for eksempel med vores nye fugtmaske, der kan bruges én til to gange om ugen.

Hvad er dit bedste tip, hvis du eksempelvis skal på skiferie?

Hvis det er meget koldt, så er en creme uden vand god. I forbindelse med optagelserne til ‘Nissebanden i Grønland’ brugte skuespillerne vores Arnicasalve, så deres hud ikke

tog skade i det kolde frostvejr. Hvis du skal ud i kulden, kan du også bruge vores ansigtsog kropsolie. Det er en blanding af syv forskellige rene olier, og den indeholder ikke konserveringsmidler, vand eller parfume og kan derfor tåles af alle.

Hvad er dine egne tre favoritter?

Ansigtsvaskegelen kan jeg slet ikke leve uden. Ud over at den dufter dejligt, sørger den også for, at jeg kan gå i seng med et rent ansigt, da den fjerner al makeup og mascara.

Herudover bruger jeg AHA-Frugtkomplex Creme morgen og aften. Jeg kan se en klar forskel, hvor porerne bliver mindre, og huden får en mere fin struktur og ser mere frisk og klar ud. En sidste af mine favoritter er dagcremen med morgenfrue. Den er til normal og sensitiv hud og er supergod. Den

s Skrubbecreme med blandt andet økologisk grøn te, kamille og lavendel, 119 kr.

EKSTRA PLEJE Serum serien er specialudviklet til din huds specifikke behov.

Mineral Serum, Multivitamin Serum, Antirynke Serum og Fugtgivende Natserum kan benyttes enkeltvis eller kombineres for at opnå dybdegående hudpleje, 149 kr. pr. stk. t

Opstrammende, fugtgivende ansigtsmaske, 189 kr. t

har været produceret i mere end 28 år, og jeg har aldrig hørt om nogen, der ikke har kunnet tåle den.

Hvad er de bedste hudplejerutiner?

Afrensning og fugt! Jeg hører om flere og flere, som ikke renser deres hud både morgen og aften. Nogle tror fejlagtigt, at det er nok kun at rense én af gangene, men det er det ikke. Vask derfor altid dit ansigt både morgen og aften, og tilfør herefter fugt. Hvis du har en gennemfugtet hud, bliver den mere elastisk, så du undgår rynker og bedre kan stå imod udefrakommende faktorer.

Hvad er filosofien bag Mellisa?

Mellisa er grundlagt af min mor, og hendes fokus har altid været, at alle skal have mulighed for at købe et godt økologisk

“Hvis du har en gennemfugtet hud, bliver den mere elastisk, så du undgår rynker og bedre kan stå imod udefrakommende faktorer.” s Ansigts- og kropsolie med blandt andet økologisk borago, granatæble og arganolie, 179 kr.

Arnicasalve med blandt andet økologisk kamille, morgenfrue og arnica, 109 kr. t

Annonce

Louises favoritter

OM LOUISE Louise Mellisa Klinder har overtaget cremefirmaet Mellisa efter sin mor, og hun står nu for hele firmaets produktion.

Mellisa har i 31 år lavet økologiske hudplejeprodukter, der ikke indeholder parabener, men derimod en masse gode, nærende ingredienser fra naturens eget skatkammer.

Ansigtsvaskegel med økologisk aloe vera, timian og grøn te, 109 kr.

Dagcreme med blandt andet økologisk morgenfrue og kamille, 179 kr.

hudplejeprodukt uden parabener. Min mor har også været meget opmærksom på, at vi skulle bruge de bedste og mest aktive ekstrakter. Eksempelvis bruger vi morgenfrue, og her er der mange producenter, der kværner hele blomsten og trækker ekstrakterne ud fra det. De aktive ingredienser sidder dog kun i selve hovedet af morgenfruen, og derfor bruger vi kun det, når vi udvinder vores ekstrakter. Herudover producerer vi selv vores produkter. Det vil sige, at vi varetager alt selv, lige fra indkøb til produktion og pakning. Alt er afprøvet, og der er kærlighed bag hvert enkelt produkt.

Hvad er fordelene ved naturlige ingredienser?

Naturpleje er det bedste, fordi produkterne er rene og og fyldt med naturens egne vitaminer og nærende egenskaber.

Der er eksempelvis et meget højt indhold

af A-vitamin i abrikoskerneolie, men det er fuldstændig naturligt i stedet for at være syntetisk. Frugtsyren består af passion, ananas, vindruer og skovjordbær, så det er en hel frugtcocktail, der går ind og giver huden en peeling.

Hvor finder I inspiration?

Når vi bliver præsenteret for et nyt produkt, der lyder spændende og er økologisk, researcher vi i dybden for at se, om det lever op til det, det lover. Netop nu skal jeg til Barcelona, hvor jeg skal besøge de marker, der producerer engsalvie, som er en af vores nyeste ingredienser, vi bruger i vores produktion i Hørsholm. Indtil videre er vi de eneste, der bruger engsalvie. Engsalvie er et dokumenteret produkt fra naturen, der holder på fugt i op til 24 timer, og jeg glæder mig derfor til at komme ned og se, hvordan planterne bliver forarbejdet.

AHA-Frugtkomplex Creme med naturlig frugtsyre, 189 kr.

NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE I Hverdag slår Anne Hjernøe et slag for hverdagens (til tider travle) måltider. I den sammenhæng slår hun også et slag for at gøre det nemt for dig selv - fx ved at starte ugen ud med at snitte grøntsager og have dem på køl. Du kan også lave morgengrød aftenen før og stille den på køl – så skal du kun fylde på med din yndlingstopping, og så er der serveret. 350 kr., 384 sider, Politikens Forlag.

Er du veganer, og savner du inspiration til, hvordan du kan bage uden æg, mælk og smør? I Vegansk bagebog finder du blandt andet opskrifter på appetitvækkere og småbrød samt skærekager og tærter. Prøv for eksempel quinoascones eller boghvedeknækbrød. 250 kr., 145 sider, Turbineforlaget.

Syltedronningen leverer 50 opskrifter på forskellige slags sylt. Forfatteren erhvervede sig sit tilnavn, da hun vandt Politikens syltekonkurrence i 2013. Helena Graystons syltestil er mindre sukker og mindre portioner – for smagens skyld, fx romantisk rødbedecurd til buttede blommer. 248 kr., 192 sider, Koustrup & Co.

SÆSONENS BOG

Mette Løvbom

Mette Løvboms første bog SalatTøsen – salater hele året rundt blev en kæmpemæssig bestseller, der solgte over 30.000 eksemplarer på under et år. Nu kommer SalatTøsen alias Mette Løvbom med en ny, lækker kogebog med fokus på det supersunde kål.

Mulighederne med kål er uendelige, og SalatTøsen – kål hele året rundt viser da også, hvordan vi uden besvær kan blive bedre til at bruge de næringsrige grøntsager spækket med fibre, vitaminer, antioxidanter og ikke mindst smag i den daglige kost. Og der er masser af inspiration at hente i de mere end 130 opskrifter med hvidkål, rødkål, grønkål, rosenkål, broccoli, blomkål, kålrabi, glaskål, savojkål og palmekål.

Du kender hende nok bedst som Salattøsen, men nu kan Mette Løvbom også kalde sig for Kåltøsen. I hendes nye bog får du mere end 130 opskrifter med hvidkål, rødkål, blomkål, grønkål, rosenkål, savojkål, romanescokål, palmekål, glaskål, kålrabi og broccoli. Bogen er inddelt i fire kapitler; et kapitel med lette salater, et med fyldige salater og retter, der kan gøre det ud for et mættende måltid i sig selv; så et kapitel med salater og serveringer til særlige højtider og endelig til sidst et kapitel med snacks, sylt og spreads. 250 kr., 224 sider, Politikens Forlag.

OM FORFATTEREN: Bag SalatTøsen står Mette Løvbom, der tilbage i 2013 oprettede fællesskabet SalatTøsen, først på facebook og senere som hjemmeside. I dag hører begge sider til blandt de mest besøgte madsider i Danmark.

Mette Løvbom har desuden været vært på TV-programmerne Årstidens spisekammer, ligesom hun også holder workshops og foredrag for både professionelle kokke og madinteresserede danskere i det ganske land.

– kål hele året rundt

– kål hele året rundt

Mette Løvbom byder ikke bare på sprøde og lette hverdagssalater, mættende måltidssalater og serveringer til de kødfrie dage, men også til højtider og til, når man er på farten. Desuden indeholder bogen supper, tærter og en helt ny palet af snacks. Under hver opskrift er der forslag til tilbehør samt gode tips. Bagerst i bogen finder du et detaljeret råvareindeks, så du nemt kan finde lækre opskrifter med de råvarer, du lige har ved hånden.

Mette Løvbom

ISBN 978-87-400-3502-5

PO L IT IKE NS FO R L AG

PO L IT IKE NS FO R L AG

Tekst: Mette Truelsen

TRE SPØRGSMÅL TIL METTE LØVBOM HVAD ER DET FEDE VED GRILLET SPIDSKÅL? Min simple opskrift med få råvarer er spækket med smag og sprødhed. Den blev til ved en tilfældighed en dag, hvor jeg kun havde en enkelt porre, et spidskål og en rest peanuts. Det handler ofte om at lege med de råvarer, du har ved hånden – det er tit der, enkeltheden overrasker mig positivt.

Spidskål er fantastisk i både rå og marineret form. Jeg er vild med ”brækket” spidskål.

Mange snitter ofte kål til næsten ugenkendelighed, men så mister den sin intensitet.

Brækker du i stedet kål-bådene i grove tern, så får du en både fyldig og sprød salat.

24

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

HVORDAN BRUGES ALT PÅ ET KÅLHOVED? Spørg dig selv: Kan det steges? Bages? Pureres? Eller spises råt? Prøv at bruge stokken fra både broccoli og blomkål i rå form.

Det er både aromatisk og sanseligt, når blot du husker at få skrællet det grove, yderste lag fra. På blomkål og romanesco bruger jeg også de små fine blade under kålhovedet til at pynte salaten, og stokken på grønkål og palmekål og bladene fra glaskål bruger jeg i en pesto med en tredjedel blendet stok eller i supper. Fintsnittede blomkålsblade er også gode at lynstege. De smager næsten bedre end selve blomkålen.

BØR EN KÅL VÆRE ØKOLOGISK? Mere end det! Jeg handler udelukkende økologisk, dansk og efter årstiden. Hvis ikke jeg kan få et dansk, økologisk spidskål, bytter jeg det ud med et dansk, økologisk hvidkål ellers fravælger det helt. For mig er det unaturligt ikke at gå efter det naturlige.

Når vi nu er forkælet med et skatkammer af danske, ærlige og økologiske råvarer året rundt, er det helt unødvendigt at gå efter udenlandske råvarer og råvarer, der ikke længere er i sæson.

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

GRILLET SPIDSKÅL

med porrepesto & peanuts

Tilbehør til 4 personer PORREPESTO 1 porretop (det grønne stykke) ½ dl koldpresset olivenolie Saft af 1 citron ½ dl friskrevet parmesan 1 dl saltede peanuts Havsalt og friskkværnet peber Skær den grønne top af porren, og blend den med olivenolie, salt, peber, citronsaft og friskrevet parmesan. Tilsæt peanuts til sidst og blend, til du har en ensartet masse.

Smag pestoen til. Den må godt være kraftig i smagen.

Hvis du vil have den lidt mildere, kan du erstatte halvdelen af porren med et stort bundt persille.

SALAT 1 stor og fast spidskål ½ dl koldpresset olivenolie 1 håndfuld saltede peanuts til pynt Plukurter eller tørrede blomster (her: kornblomst) Havsalt og friskkværnet peber Fjern de yderste blade af spidskålen, skær den i fire både med en skarp kniv, og fjern stokken. Pensl bådene med olivenolie, krydr med salt og peber, og grill dem cirka 4-6 min. på hver side ved hård varme på grillen el. på en grillpande.

Anret de fire kvarte spidskål med lidt pesto, urter, spiselige blomster og grofthakkede peanuts. Servér resten af pestoen ved siden af på tallerkenen.

TIP: Spis salaten til en grillet pølse eller kylling

Politikkens forlag

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

25

BROBYGGEREN Helle Borup Friberg er ny administrerede direktør i Økologisk Landsforening. Som et led i sin introduktion til foreningen besøgte hun på en regnfuld efterårsdag en meget stor, intensiv grøntsagsproduktion nær Brande og en meget lille, ekstensiv mælkeproducent ved Brovst.

Undervejs gravede vi ned i, hvad hun har med i sin faglige bagage. Og hvordan hun vil bruge den til at fremme foreningens vision om en verden, der handler og tænker økologisk.

Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Hans-Christian Jacobsen

26 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

I FELTEN MED HELLE BORUP FRIBERG

Axel Månsson snitter en himmelstræbende, høstklar bladselleri over tæt ved roden. Han brækker de spinkle, lysegrønne inderstængler fra de grovere dele af planten og rækker dem til Helle Borup Friberg. Hun bider i de sprøde småblade og udbryder et ”Uhmmm!”, mens hun gumler på de saftspændstige plantefibre.

- Ja, helt frisk fra marken, så har bladselleri en anderledes mild smag end ude i butikken, siger Axel Månsson.

Han skridter videre i rækken med den slidte køkkenkniv. Den har et sort skæfte. Eurocut står der på det. Kniven plejer han at bruge, når han skal teste en af de grøntsager, han og medarbejderne hver sæson producerer mange af på markerne omkring gården ved Brande i Midtjylland. Rigtig mange.

I løbet af 2017 forventer han, at landbruget vil høste cirka 62 millioner grøntsagsplanter.

Blandt Månssons største afgrøder er løg og icebergsalat, men på listen er også spidskål og blomkål i flere farver. Axel Månsson forsyner for eksempel de danske supermarkeder med cirka 90 procent af al den økologiske icebergsalat, der bliver solgt i Danmark.

RUNDTUR I STORPRODUKTIONEN Axel Månsson er i gang med at vise Helle Borup Friberg rundt på ejendommen. Det er en kilometerlang køretur ad små- og grusveje i Axels SUV. Åbne markområder veksler med tætte fyrreskove. I en lysning dukker et af hans hønsehuse op. I bygning nr. 50/60 er der plads til flere 4000 styk-flokke, og rundt om bygningen har de økologiske høns adgang til et udeareal under pilebuske og poppeltræer,

På sin rundtur i Axel Månssons landbrug med over 1300 hektar jord får 47-årige Helle Borup Friberg en smagsprøve på bladselleri. Helt friskhøstet har den en overraskende mild smag.

hvor de kan gå trygt i ly for rovfugle.

Et andet sted bumler bilen forbi gårdens nybyggede, kæmpestore biogasanlæg, der modtager biomasse fra egen og andres produktioner. På et stykke landevej kører de på et tidspunkt bag en af gårdens lastvogne. Nr. 6, står der bag på den. Inde på ladet i læ for regnen står 5-6 robuste markarbejdere, der sikkert er på vej ud for at høste løg. Folk fra Litauen og Rumænien, som underentreprenøren har hyret til opgaven. Lige inden Axel og Helle når marken med bladsellerierne, kommer lastbil nr. 10 kørende i modsat retning.

Imens ruller spørgsmålene på samlebånd fra den nyansatte administrerende direktør til den erfarne landmand. Hvad er din største faglige udfordring i marken som økolog? Hvor

BAG OM MÅNSSON A/S Landbruget Månsson A/S strækker sig over hele 1300 hektar og har cirka 50 fastansatte, mens en underentreprenør beskæftiger yderligere 200-250 medarbejdere ude i produktionen. Størstedelen af omsætningen er økologisk, men Månsson har også en konventionel produktionslinje. Det totale areal vokser snart med yderligere 400 hektar. Månsson er også selvforsynende med en god del af landbrugets næringsstoffer fra en produktion af æglæggende høns, der med lang afstand er den største økologiske herhjemme. Ejendommens 141.000 æglæggende høns er splittet op i flokke a max 4000, som økologi-reglerne foreskriver.

meget kan du automatisere helt? Hvordan arbejder du sammen med din driftsleder?

GLAD FOR UGEBUDGETTER OG KLARE MÅL Det er flere år siden, at Helle Borup Friberg har været på et landbrug. Næsten bogstaveligt talt er den 47-årige erhvervskvinde lige trådt ud af Legoland for at udvide og være en del af Økologisk Landsforenings direktion sammen med direktør Paul Holmbeck og sekretariatschef Torben V. Lauridsen.

Siden jobstarten 1. september har hun været i gang med at sætte sig grundigt ind i foreningen, medlemmerne og værdierne bag dem. Hun tænker det selv som en periode på 100 dage, hvorefter hun vil komme med det første strategiske bud på, hvordan hun med egne ord kan hjælpe med at gøre Danmark 100 procent økologisk.

Helle Borup Friberg har en klar international profil og kommer fra et job hos LEGO Education. Her var hun Head of operations and digital platform. LEGO Education udvikler fysiske og digitale læringsløsninger til børn og indgår i partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og undervisningsministerier i hele verden.

Nogle af de skarpslebne redskaber i hendes mentale maskinstation er derfor ledelsesbegreber som målstyring og visual management.

Derfor er hun også begejstret, da Axel Månsson i sin virksomheds direktionslokale – lige før rundturen på ejendommen – fortæller, at de arbejder med et konkret mål for kvaliteten i deres grøntsager. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

27

Stordriftstanken er også den røde tråd i Axel Månssons hønsehold. Landbruget har i alt 141.000 æglæggende høns fordelt i flere hønsehuse og i flokke a maksimalt 4000 høns.

- Helt konkret er målet at få højest fem uforudsete reklamationer fra kunderne, hvis der eksempelvis skulle være orm i salaten eller jordstænk på den. Målet betyder blandt andet, at hvert parti bliver vejet og testet, før lastbilerne forlader matriklen, forklarer Axel Månsson.

Månsson A/S arbejder også med ugebudgetter, som bliver gennemgået hver fredag.

- Afvigerne tager vi så om mandagen, siger Axel Månsson.

Mellem de enkelte slides, der portrætterer virksomheden, flyder en livlig ordstrøm fra Månssons mund. Den røde tråd er, at han altid har ønsket sig at være landmand. Og købmand, kunne man vist tilføje. Helle får anekdoterne om, hvordan han som ”knægt i Brande sprang bag på mælkekuskens vogn” for at køre med ud til landmændene. Hvordan han overtog ejendommen i 1976 med dengang 43 hektar, hvordan han fejlede totalt med kinakål i 1983 og startede op med de første økologiske arealer i 1998. ØKOLOGI FYLDER MERE OG MERE Næste slide viser virksomhedens omsætning på både konventionelle og økologiske produkter set som et søjlediagram år for år siden årtusindeskiftet.

I 2000 var den økologiske omsætning en rød søjle, der endte på 10 millioner. I 2017 forventer Axel Månsson, at den røde søjle ender på 90 millioner. Dertil kommer øko-æggenes søjle på 50 millioner. Den økologiske kvist har altså vokset sig til en grundstamme i Månsson A/S.

28 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

I dag stopper den blå, konventionelle søjle på ”kun” 70 millioner kroner.

Axel Månsson peger på den blå søjle.

- Mit mål er, at den konventionelle linje en dag er helt væk og er erstattet af den økologiske. I øjeblikket er min indtjening eksempelvis bedre på de økologiske iceberg, end på de konventionelle, men der er en større risiko ved den økologiske produktion – så som insektangreb og svampesygdomme, siger Axel Månsson og kaster et hurtigt blik ud på den våde efterårsdag uden for direktionens mødelokale. Årets kølige, regnfulde sommer kan meget vel lægge sin klamme hånd på en del af høstudbyttet. Ikke mindst på de løg, der er ved at blive taget op af jorden.

- Jeg vil gerne være med til at udvikle det økologiske marked i Danmark, men jeg ligger ikke vågen om natten over, at jeg også har en konventionel produktion, siger Axel Månsson, der er indstillet som en ud af otte kandidater til prisen Årets økolog af Netto.

KLAREDE FINANSKRISENS SKÆR En anden slide viser koncernens nøgletal.

Egenkapitalen forventes at lande på 138 millioner i 2017. Det eneste år, egenkapitalen ikke voksede, var i 2009. Det år faldt den fra 36 millioner kroner året før til 35. Året 2009 var også det eneste siden 2000 med et negativt resultat før skat. Et underskud på 1,6 mio. kr.

Med sit blik for den slags nuancer spørger Helle Borup Friberg, om han var tæt på at knække nakken dengang i 2009.

- Det var midt i finanskrisen. Dem, vi levere-

de æg til, gik konkurs. Vi fik en gældssanering.

Vi klarede heldigvis skærene, og i den proces blev jeg klar over det, jeg ikke var god til. Det skulle jeg have andre til at lave for mig, fortæller Axel Månsson.

Siden har han blandt andet ansat en dygtig driftsleder. En organisation, Helle Borup Friberg flere gange spørger ivrigt ind til.

ANGSTEN FOR STORE PRODUCENTER Efter rundturen disker Axel Månsson op med frokost med masser af egendyrket grønt i salatskålene.

- Hvad ville være godt for dig, at jeg arbejder for, spørger Helle Borup Friberg.

- Hos andre økologer mærker jeg nogle gange en angst for de store producenter. Ok, det er velbegrundet. Som en stor virksomhed kunne vi tromle de små, hvis vi ville. Men det er vigtigt, at vi får nogle i gang med at være økologer. Der holder idealisme altså ikke altid.

Selvfølgelig skal der være plads til mindre produktioner. Steen Dissing, som I skal besøge senere i dag, har en fin produktion. Men holder det i længden med 53 køer? Samfundet ændrer sig, og der er brug for stordrift, hvis økologien skal vokse, mener Axel Månsson.

- Men har stordriften ikke en omkostning i forhold til naturen? Har de noget at komme efter, dem, der kritiserer storbrugene for at indskrænke biodiversiteten, spørger Helle Borup Friberg.

- Vi arbejder med miljømål. Vi har fået et biogasanlæg, og vi ser på biotoper på ejendommen. Men al produktion har en pris.

I FELTEN MED HELLE BORUP FRIBERG

”

Det er sindssygt vigtigt at vide, hvor forbrugerne er. Jeg kan ikke understrege nok, at forbrugerne har meget stor betydning. At være en forening kun for landmænd er totalt irrelevant. Mit arbejde er at finde en løsning på, hvordan vi får værdierne med hele vejen fra jord til bord.

- Helle Borup Friberg, ny adm. direktør i Økologisk Landsforening

Det kan godt ske, at de små kan gøre det lidt bedre, hvad biodiversitet angår. Men alternativet er, at der kommer en stor producent fra Tyskland – og så har vi ikke markedet længere herhjemme. De danske kæders loyalitet er ikke længere, end at icebergsalaten pludselig er tysk en dag. Og det ser de fleste forbrugerne ikke. Kun de meget bevidste. Derfor skal vi tage konkurrencen op mod de europæiske producenter, siger Axel Månsson.

Det er også netop i det krydsfelt, at storproducenten peger på, at Økologisk Landsforening har en vigtig rolle at spille.

- Hvis økologer og konventionelle skal tale sammen, så er det vigtigt, at de har et sted, hvor de kan mødes. Det kan vi for eksempel i Landbrug & Fødevarer. Men Økologisk Landsforening er tættere på forbrugerne og har meget større politisk indflydelse inden for økologi end Landbrug & Fødevarer. Foreningen er helhjertede økologer, og det er med til at flytte markedet, fordi de er gode til at tale med kæderne og at tale til forbrugerne, siger Axel Månsson og kommer blandt andet ind på den forbrugerrettede kampagne Ren Madglæde, Økologisk Landsforening drifter med.

KUNSTEN AT TÆNKE I STOR SKALA Helle Borup Friberg har sat sig ind i sin røde Tesla. Hun taster en adresse ind i el-bilens avancerede navigationsanlæg. Jarmstedgård nær Brovst, nord for Limfjorden. Den direkte vej fra Brande til Brovst kan hun dog ikke køre, for hun skal over Randers for at lade bilens batteri. Det er endnu begrænset, hvor mange ladestationer, der findes. Sådan er det ofte med nye, grønne teknologier. Dem, der starter op i det små, skal bane vejen for andre.

Sådan har økologernes rejse også været siden den spæde start med de første små partier gulerødder ude i handlen først i 1980’erne.

Mens hun styrer el-bilen nordpå, fortæller foreningens administrerende direktør, at hun er imponeret over Månssons produktion.

- Hvor mange findes der lige af hans slags, der har lavet så stort et setup og kører sit landbrug som en produktionsvirksomhed med nøgletal og visual management? Det kan godt være, at jeg kommer til at ændre min holdning, men man kan ikke leve af ren idealisme. De små producenter kan bringe nærhed og innovation ind, men den store impact i den økologiske branche kommer fra storproducenter som Axel. Hvis vores overordnede mål er at udbrede økologien til en langt større del af markedet, så er man nødt til at tænke i stor skala, understreger Helle Borup Friberg med et af de mange smil, der er så typisk for hendes personlighed.

HOLDÅND OG KLAR KURS Med egne ord står Helle Borup Friberg for kerneværdier som åbenhed, holdånd, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Hendes ansættelse er et led i en stor proces, som foreningens bestyrelse og direktion har sat i værk for mere end to år siden. I processen er foreningens virke blevet analyseret og gentænkt, blandt andet med hjælp fra eksterne konsulenter og en dialog med medlemmer, søsterorganisationer og detailhandlen. Og ikke mindst med input fra foreningens fagudvalg og de deltagende medlemmer på generalforsamlingen i 2016. Målet med processen er at sikre, at foreningens visioner hurtigere bliver til virkelighed.

På lederplads i midtseptember-udgaven af avisen Økologi & Erhverv skriver foreningens formand Per Kølster: ”For at fortsætte vores klare kurs for at fremme ”en verden, der tænker og handler økologisk” (foreningens overordnede vision, red.), … så skal vi som forening fortsat ruste os med solide kompetencer. Som led heri har vi netop udvidet vores ledelse og ansat en administrerende direktør.

Helle Borup Friberg skal med sin ledelsesbaggrund i erhvervslivet arbejde med at styrke

Da Helle Borup Friberg besøger Jarmstedgaard er der tid til at se de fleste kroge og hjørner af den mindre produktion.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

29

Steen Dissing fortæller om sit ekstensive landbrug, mens de besøger gårdens 13 kalve og fem ammetanter. Kernen i landbruget er, at køerne yder mindre end gennemsnittet, men også æder mindre foder. Og så hænger økonomien sammen for landmanden.

foreningens position både som medlemmernes støtte og som en drivkraft, der sætter retning på fremtiden”.

INTERNATIONALE ONLINE-KÆDER PÅ VEJ Spørger du Helle Borup Friberg til fremtiden, så er det supermarkeder og lavprisbutikker, der skal løfte økologien endnu mere, end de allerede gør.

- Det store ryk skal tages via kæderne, men uanset om det er hos LEGO, hos økologer eller i supermarkederne, så forandrer verden sig i fremtiden, påpeger Helle Borup Friberg.

Og når verden forandrer sig, så må man forandre sig selv for at følge med, er hendes logik. I hendes øjne er en afgørende udvikling i verdensmarkedet, at Amazon nu har sat sig på 30 procent af e-commerce-markedet, altså det fænomen at købe og sælge varer via nettet.

- For eksempel har Amazon lige købt Whole Food-kæden i USA og Tyskland (luksussupermarkeder med masser af økologi, red.), og de er i gang med at dumpe prisen for at presse andre ud af markedet. Det er et pres, der naturligvis kan smelte ned i den indtjening, producenterne får, siger Helle Borup Friberg.

- I Danmark er vi – endnu – beskyttet mod de store, internationale spillere med onlinesalg og direkte distribution. Derfor er det også

30 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

så utrolig vigtigt, at Økologisk Landsforening holder fast i forbrugerne. Stiller vi ikke krav til en høj kvalitet i vores produktion, så åbner vi ladeporten for de store udenlandske spillere, advarer hun og påpeger, at vi er nødt til at skabe gode alternativer, inden de kommer.

- Det ved de danske kæder godt, og heldigvis er de ved at styrke økologien på den onlinemarkedsplads, der er herhjemme. For eksempel gør Coop meget for at sætte agendaen for kvalitetsfødevarer, mens måltidskasser på abonnement og gårdsalgsløsninger på nettet er et vigtigt supplement, vurderer Helle Borup Friberg.

PARTNERSKABER I PRAKSIS Telefonen ringer. Midt på det store display på Teslaens instrumentbræt står der ”Karsten Formand”. Det er ikke foreningens formand Per Kølster, hun ellers er i daglig kontakt med, men formanden for Kolding Badminton Klub.

En klub, som Helle Borup Friberg sammen med sine børn er aktiv badmintonspiller i.

Hun har en god nyhed til formanden.

Kolding Kommune har afsat 250.000 kroner til projektering af en ny multihal. Det er et stort gennembrud – og et godt signal over for de fonde, Kolding-ketsjerfolkene sammen med andre motionsforeninger med sammenlagt

2000 medlemmer forsøger at skaffe i alt 12 millioner kroner fra.Helle Borup Friberg har været engageret i en frivillig arbejdsgruppe med en færdigbygget multihal som mål.

- Oprindeligt startede det med, at vi i klubben gerne ville have en ny hal. I stedet for at arbejde alene, så er vi gået sammen med blandt andre løbere, orienteringsløbere og cykelfolk. Multihallen skal blandt andet have et udendørsareal, som åbner op for, at flere dyrker motion, og at unge og gamle mødes.

Gruppen har blandt andet været på charmeoffensiv hos lokalpolitikerne og borgmesteren, hvor vi har appelleret til at se perspektiverne i at styrke eliten ved at have bredden med.

Og vi er i en god dialog med en stor fond om støtte, forklarer Helle Borup Friberg.

Hun havde egentlig håbet, at hun var i mål med opgaven, før hun begyndte i det nye job i Økologisk Landsforening. I hvert faldt går hun efter langt hurtigere resultater end sidst, da klubben arbejdede på at få en ny hal. Den proces tog 18 år.

- Nogle siger, at det er bøvlet at lave et partnerskab på den måde. Og det kræver helt rigtigt, at man er vedholdende. Vi er en samling af nogle lidt lukkede klubber, men det helt afgørende er, at vi bygger bro på tværs.

Der er masser af synergi og værdi i at samarbejde. Vi ville i hvert fald aldrig få et spændende udendørsareal som badmintonklub. Det kunne jo være fedt, hvis badmintonspillerne også kom ud og fik lidt mere frisk luft af og til i stedet for bare at træne slag inde i hallen, fritænker Helle Borup Friberg.

- Den måde at tænke på vil jeg rigtig gerne tage med ind i Økologisk Landsforening.

PARTNERSKABER VIGTIGE FOR ØKOLOGIEN Lige præcis det at skabe endnu stærkere partnerskaber er en af de veje, bestyrelsens og direktionens proces med at gentænke Økologisk Landsforening har peget på. I avisen Økologi & Erhverv skriver Per Kølster på lederplads om foreningens fremtid: ”Vi kan og skal ikke alt selv. Partnerskaber kan være mange og både handle om den folkelige økologiske verden og om de interesseorganisationer og det erhvervsliv, der ser sig selv som markante aktører for en ny grøn verden. Der ligger mange relevante samarbejdsmuligheder og venter”, skriver Per Kølster og fremhæver Danmarks Økologiske

I FELTEN MED HELLE BORUP FRIBERG

”

I Danmark er vi – endnu – beskyttet mod de store, internationale spillere med onlinesalg og direkte distribution. Derfor er det også så utrolig vigtigt, at Økologisk Landsforening holder fast i forbrugerne. Stiller vi ikke krav til en høj kvalitet i vores produktion, så åbner vi ladeporten for de store udenlandske spillere.

- Helle Borup Friberg, ny adm. direktør i Økologisk Landsforening

Jordbrugsfond som et aktuelt eksempel.

Fonden har Økologisk Landsforening netop lanceret sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Den har til formål at indsamle midler til at opkøbe landbrugsejendomme og tilbyde dem til næste generation af landmænd. Sigtet er at sætte yderligere skub i både omlægningen af landbruget og skabe nye muligheder for at få unge landmænd ind i et erhverv, hvor større gårde handles i tocifrede millionbeløb.

- Samarbejdet med DN om fonden understøtter et tiltrængt økologisk generationsskiftet i dansk landbrug. Det glæder jeg mig til at følge, siger Helle Borup Friberg og uddyber: - Vi skal finde platforme, hvor vi kan tale det samme sprog. Ved at finde fælles visioner med vores partnere, så vil vi få meget større sandsynlighed for at blive hørt. Det kræver, at vi skal kigge langsigtet og ligesom i min tid hos LEGO arbejde sammen med mange forskellige kulturer. Min erfaring er, at innovation ofte bliver skabt ved at arbejde på tværs.

PRAGMATISME I PRIVATEN Et ord, der går igen og igen hos Helle Borup Friberg er ”pragmatisk”. Når partnerskaber skal skabes, skal der et par læs pragmatisme til. Også når økologien skal ud på hylderne.

Ligeledes hjemme hos familien i Kolding har der på det seneste været behov for pragmatisme. Hendes datter var på udveksling et år i Kina og kom hjem som veganer og aktivist.

- Hun kom hjem og var blevet ret hardcore veganer, og broren fulgte hurtigt med. Jeg tænkte, at det var da vildt uoverskueligt, men jeg måtte kapitulere og tænkte: Nå, så er det det, vi gør, fortæller Helle Borup Friberg, der nu tænker mere over vores kødproduktion.

- Hvis vi fra én dag til en anden bare halverede kødforbruget på hele kloden, så ville det være en straksløsning på hele verdens

fødevareudfordringer. Vi ved jo godt, at det ikke kommer til at ske, men noget af det gode ved min datters valg er, at vi taler meget om, hvordan man aktivt flytter holdninger hos andre mennesker, siger Helle og forklarer, at datteren godt kan se, at du skubber folk fra dig ved at være aggressiv og anklagende.

Det er præcis den samme mission, hun står foran i det nye job. Når forbrugerne skal flyttes over mod at købe mere økologi, så handler det for Helle Borup Friberg om at bevare hele billedet på tværs. Lige fra at få unge landmænd ind i erhvervet til at understøtte og udvikle et træk hos forbrugerne, der gør det rentabelt at drive økologisk landbrug.

- Det er en megafascinerende rolle ved mit job. At man har den bredde og tænker på tværs af værdikæden. Og at der skabes værdi i alle led af kæden – lige fra landmænd over virksomheder til forbrugerne. Det er sindssygt vigtigt at vide, hvor forbrugerne er. Jeg kan ikke understrege nok, at forbrugerne har meget stor betydning. At være en forening kun for

landmænd er totalt irrelevant. Mit arbejde er at finde en løsning på, hvordan vi får værdierne med hele vejen fra jord til bord, siger hun.

LANDBRUG SOM I BARNDOMMEN - Ej, hvor er det hyggeligt!

Foran Teslaen, der nu ruller fremad i skridttempo, er Steen Dissing ved at drive flokken af jerseykøer over den slyngede markvej mellem kvægfold og stald.

- Det syn minder mig om dengang, jeg var barn og på ferie på landet. Jeg hjalp med at drive køerne med en lille pind, som jeg klappede dem lidt på rumpen med, mindes Helle Borup Friberg.

Et par timers kørsel fra Axel Månsson parkerer hun ved Jarmstedgaard. Et sted med meget dybe rødder i økologien. Sten Dissing, der driver landbruget som økologisk mælkeproducent, købte gården af sine forældre Aage og Inge-Lis Dissing i 1997. Aage var forstander på den første økologiske landbrugsskole i Danmark og med til at formulere de princip-

BAG OM JARMSTEDGAARD Steen Dissing er den eneste beskæftigede på Jarmstedgaard, der blev omlagt til økologi allerede i 1983. Gården råder over 65 hektar, hvoraf de ti hektar udgør forpagtninger. Andre cirka ti hektar er naturarealer. Mælken fra gårdens 53 jersey-køer leveres til Thise Mejeri, som Steen Dissing har været andelshaver i siden 1997.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

31

I FELTEN MED HELLE BORUP FRIBERG

- Hvad med forbrugerne, spørger Helle.

- Der er det enormt vigtigt med store økologer, der kan fylde supermarkederne, men samtidig skal foreningen arbejde for, at forbrugerne kan forstå, at fødevarer skal koste noget, svarer Ann Bargsteen.

- Helt sikkert, supplerer Steen Dissing: Skal vi løfte økologien fra 10 procent af markedet som i dag og op til for eksempel 50 procent, så skal vi have storproduktion.

Dog er parret også opmærksomme på, at det kan være svært at gøre noget ekstra for dyrevelfærden, når eksempelvis en mælkeproduktion vokser i størrelse. En gård i nærheden er oppe på 650 køer, og der skal køerne lære at tilpasse sig systemet, ikke omvendt – den linje, som Jarmstedgaard er eksponent for.

I sin indledende fase som administrerende direktør i Økologisk Landsforening er lange lister af spørgsmål og evnen til at lytte en af Helle Borup Fribergs hverdagsgøremål. I løbet af nogle måneder vil de mange svar så føre til en ny strategi for foreningen.

per, økologien kører efter i dag. Steen Dissings forældre har også været aktive i Økologisk Landsforenings udlandsudvalg og -netværk.

Måske ikke så underligt, at Steen med egne ord ”slet ikke ville være landmand, hvis han ikke kunne være økolog”.

På gårdspladsen tager Ann Bargsteen imod med et varmt håndtryk. Steen Dissings hustru.

Snart har Helle Borup Friberg også trykket hans hånd.

LAV YDELSE, MINDRE STRESS Rundturen er langt hurtigere overstået end tidligere på dagen i Brande. Den foregår naturligvis til fods. De går langs rækken af godt 50 køer, der står i deres duftende halm i løsdriftsstalden. De er så småt ved at være klar til eftermiddagsmalkningen.

Undervejs skitserer Steen Dissing kort den model, han kører sit ekstensive landbrug efter: Hver ko yder årligt kun cirka 7000 liter, hvilket er langt under gennemsnittet for danske malkekøer. Men det betyder også, at han ikke skal bruge penge på at købe kraftfoder for at få køerne til at give de ekstra liter.

- For mig er det et personligt valg, om jeg vil drive et lille eller et stort landbrug med mange ansatte og styre hele den proces.

Jeg gider ikke det stress og forventer ikke en kæmpestor ydelse. Men selv om jeg har en lav ydelse, så kan jeg få produktionen til at hænge sammen, siger Steen Dissing og forklarer, at den ekstensive produktion med fokus på høj velfærd for køerne også betyder, at køerne lever omtrent syv år hos ham. Gennemsnittet

32 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

for danske malkekøer er under fire år.

Den ekstensive model giver også familien med tre udeboende børn frihed til at rejse ud i verden nogle uger om året. En frihed de ivrigt har benyttet sig af.

HÅB OM AT INSPIRERE UNGE ØKOLOGER I 2013 kunne foreningens formand, Per Kølster, overrække Steen Dissing prisen som Årets Frontløber. Begrundelsen for prisen: ”Han viser, at familielandbruget stadig har en plads i det økologiske landbrug. Han beviser, at småt kan være godt, og at man hellere skal ekspandere i viden end i kapacitet og stressniveau”.

Dengang nævnte Steen Dissing, at han godt nok ikke føler sig særligt innovativ, men at han håber, at prisen kan inspirere unge økologer: - Hvis jeg kan være forbillede for unge landmænd, der vil starte op med økologi, og vise dem, at det kan lade sig gøre uden at investere enorme summer, vil det gøre mig glad.

STORPRODUKTION ER DEL AF LØSNINGEN Sammen med gårdens ægtepar er Helle Borup Friberg gået få skridt fra stald og mark til kaffebordet og de nybagte boller i dagligstuen.

Den administrerende direktør spørger: Hvad er jeres anbefaling til, hvad der bør være topprioritet hos foreningen?

- At det er svært for unge at komme ind i faget. Det bekymrer mig meget. Det ville være super, hvis foreningen kunne lave nogle modeller, hvor man laver nye ejerskabsformer, der fungerer i praksis, svarer Steen Dissing.

HELLE: GODT SAMMENHOLD I ØLF - Hvad tilfører Økologisk Landsforening jer, lyder et af dagens sidste spørgsmål fra Helle Borup Friberg over kaffebordet.

- For vores produktion er det ikke en helt masse. Vi kender en del landbrugsfaglige, der arbejder i foreningen, men der er forskel på at være gammeløkologer som os og så de nye i faget, der skal i gang. De første år har man brug for rådgivning. For os er reglerne noget, der er vokset op inden i os. Det vigtigste er derimod det politiske arbejde, foreningen udfører. Det, der skaber betingelserne for os alle sammen som branche, siger Steen Dissing.

Da Helle Borup Friberg er ved at sætte kursen mod sit hjem i Kolding, er det en udgangsbøn, hun hæfter sig ved.

- Det er åbenbart ikke klart, hvad de konkret får ud af at være medlemmer af foreningen.

Det var mit indtryk, at det lige så meget er for at støtte en god sag. Det skal vi helt klart tænke over som forening.

Den nye administrerende direktør har med egne ord også mødt to producenter, der hele tiden satser på at gøre tingene bedre – på hver deres måde og skala. Samt at de har en klar bevidsthed om, at der skal en målrettet indsats til over for både kæderne og forbrugerne.

- Steen og Ann var meget klare på, at skal økologien vokse, så er der behov for store producenter, der kan give tyskerne konkurrence.

At der er behov for volumen. Det gør indtryk på mig, når de selv repræsenterer en anden type landbrug. Det viser mig, at der er en stor mangfoldighed og et godt sammenhold på tværs blandt foreningens meget forskellige landbrugsmedlemmer. Den bredde er unik og bringer en stor værdi til os som forening.

ANNONCE

en bæredygtig investering, der gør en forskel www.jordbrugsfond.dk

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond holder orienteringsmøder for alle interesserede.

København, tirsdag den 10. oktober kl. 16.30 – 19.00 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Aarhus, mandag den 23. oktober kl. 16.30 – 19.00 Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Aabyhøj

Fonden udbyder i øjeblikket aktier og du vil kunne få svar på alle dine spørgsmål på orienteringsmødet Tilmelding nødvendig: København: Rikke Lundsgaard, rl@dn.dk, 23 20 30 07 Aarhus: Kim Qvist, kim@jordbrugsfond.dk, 40 36 03 09 Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

Økologi som politisk agenda Økologien skal ud på hele landkortet og dybt ind i kommunerne. Derfor fører din forening og Kost- og Ernæringsforbundet en fælles kampagne op til kommunalvalget 21. november.

Her kan du møde nogle af lokalpolitikerne, der gerne vil bakke op om den dagsorden.

Tekst: Peter Nordholm Andersen

Leon Zeppelin (R) har som borgmester i Rebild Kommune netop været involveret i et samarbejde med Økologisk Landsforening, der har lavet omlægningstjek hos omkring 20 konventionelle landmænd. Nogle af dem er allerede i gang med at lægge om. Andre har fortsat den positive dialog med de landbrugsfaglige fra foreningen.

Forløbet har sammen med udviklingen i markedet vist borgmesteren, at der er nogle ”rigtig spændende vækstperspektiver i økologien – ikke mindst på mælkeområdet”: - Nu tipper det over – selv i min lokale dagligbrugs, så der er flere økologiske mælkeprodukter end konventionelle. Når supermarkederne og forbrugerne bevæger sig, så følger markedet med, og så sker der for alvor noget, siger borgmesteren og påpeger, at det nu er kommet dertil, at landmændene ikke længere bliver økologer af idealistiske årsager, men ændrer produktionsformen som et rationelt valg i forhold til driftsøkonomien.

- Så lad os da endelig prøve at drible videre med det, siger Leon Zeppelin.

Det er således planen, at embedsfolk fra kommunen vil deltage, når Økologisk Landsforening holder et ”Godt fra start-møde” for potentielt nye økologer i løbet af efteråret.

KOMMUNER SKAL BRANDE ØKOLOGERNE At fremme de økologiske produktioner som

34 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

lokale erhvervslokomotiver er lige præcis en af de seks dagsordener, Økologisk Landsforening gerne vil sætte op til kommunalvalget.

Sitet okologi.dk/oekovalg-2017 har et Danmarkskort, hvor over 300 kommunale kandidater fra hele landet har svaret på, om de vil – eller ikke vil – bakke op om de seks konkrete forslag fra foreningen.

Selv om initiativet fra Økologisk Landsforening er nyt, så viser kommentarerne fra lokalpolitikerne, at der allerede er en række velkendte politiske spor ude i kommunerne: ”For SF i Odense har økologi været et tema i snart 10 år. Og det har flyttet noget. F.eks. er kommunens kantiner aktive, og Haver til Maver kører på kommunens folkeskoler. Men vi skal videre, og vi er glade for de konstruktive forslag fra Økologisk Landsforening, skriver SF’eren Kasper Westh fra Fyn. Længere vestpå og lidt længere ude på venstrefløjen skriver Enhedslistens Lene Fruelund: ”I Silkeborg er vi godt på vej med økologi i kommunale køkkener - i daginstitutioner og på plejehjem, hvor flere har fået det økologiske sølvmærke og flere skal have det i fremtiden. Kommunen er hjemsted for flere dygtige økologiske landmænd, men der er plads til flere. Jeg ser gerne, at kommunen hjælper med at brande de økologiske bedrifter og inspirerer flere til at omlægge til økologi, lyder det fra Lene Fruelund i Midtjylland.

KLIMAFORDELE VED KØKKEN-OMLÆGNING I Jyllands hovedstad har borgmester Jacob Bundsgaard også flere gange stillet sig i front, når der er blevet uddelt økologiske spisemærker i bronze, sølv eller guld til de kommunale køkkener. Aarhus Kommune er en af dem, der er gået foran med omlægningen. Han påpeger, at der kan være fordele i klimasammenhæng, når et køkken lægger om til økologi: ”I Aarhus Kommune har byrådet en ambition om 60 procents økologi i de kommunale køkkener, og vi er kommet tæt på mål, uden at der er bevilget ekstra budget til omlægningen.

Det er sket ved at efteruddanne de køkkenfaglige i at mindske madspild, bruge mindre kød og mere grønt i sæson. Det reducerer ikke kun kommunens klimaaftryk. For mig er det også en stor succeshistorie, at medarbejderne ude i køkkenerne har fået en fornyet glæde over at skabe kvalitet i måltiderne ved at bruge økologien som løftestang.”

Stine Isaksen fra Alternativet i Viborg er på samme linje som Aarhus-borgmesteren: ”For mig er det en høj prioritet, at Viborg Kommune går foran og satser på økologi og lokale råvarer i egne indkøb. Vi skal op på 80-100 % økologi i køkkener i de offentlige institutioner. På den måde kan vi skabe en stabil grundefterspørgsel, som kan sætte gang i omstillingen af landbruget i kommunen fra konventionel til økologisk drift”.

KANDIDATERNES ØKO-VALG 2017

POSITIVE RYSTER PÅ HØJREFLØJEN Selv om indholdet i foreningens seks-punktsplan ofte matcher linjen i partierne til venstre for midten, så er der bestemt også kandidater på højrefløjen, der vil fremme økologien.

Ikke mindst Lene Fuglsbjerg Søgaard. Hun stiller op for DF i Herning Kommune, der arealmæssigt er en af landets største og måske den største konventionelle landbrugskommune i Danmark. DF-kandidaten skriver i en kortfattet uddybende kommentar, at ”økologi giver madvarer uden pesticider og sprøjtegifte, kaldet nervegifte. Økologi = dyrevelfærd.

Utroligt vigtigt for mig - og for dyrene!”

Partifællen Diana Reimann fra Aalborg Kommune vil ”kæmpe for at få hjemmelavet økologisk mad ind i plejehjemmenes køkkener – og øge dialogen med landmændene om bevarelse af vores grundvand, som er SÅ vigtig for både gamle som unge, igennem økologi.

Der skal også skabes ny tankegang om økologi hos den yngre generation, så vi kan få vendt den globale situation. Derfor ser jeg vigtigheden i at inkludere dette i undervisningen på alle skolerne i Danmark”, skriver DF’eren.

I den anden ende af landet stiller Michael Boll Jensen op for Konservative i Rødovre.

Han mener, at ”det er sindssygt vigtigt, at vi får så meget økologi som muligt for at sikre vore efterkommere et sundere liv og passe på vores uvurderlige natur”. Og svarer ja til alle seks ØLF-forslag - ligesom de to DF’ere.

ØKOLOGI DEL AF GRØN VISION I THY Det er dog på venstrefløjen, at vi finder det måske mest helstøbte økologi-fokuserede udspil. Ud over at være ansat i Økologisk Landsforenings kommunikationsteam, er Joachim Plaetner Kjeldsen også spidskandidat for Alternativet i Thisted Kommune. Partiet stiller op for første gang i kommunen, og de går til valg på 'Et bæredygtigt Thy/Hannæs'.

I sin kommentar på Øko-Valg-Danmarkskortet skriver Joachim Plaetner Kjeldsen: ”Vores valgprogram indeholder en række konkrete økologi- og klimaforslag. Herunder 60 procent økologisk mad i kommunale køkkener. Vi har Nordjyllands største økoareal, og der er plads til meget mere som en del af en grønnere og mere bæredygtig vision, strategi og profil for kommunen”.

Joachim Plaetner Kjeldsen mener, at økologien griber ind mange steder ude i kommunerne, lige fra de tekniske forvaltningers arbejde med rent drikkevand over kost-, skole- og erhvervspolitikken. Alternativets lange stribe af konkrete forslag for at få mere økologi ind i kommunen skal ses i en helhed, hvor partiet også har en vision om, at Thisted skal være en førende klimakommune og blandt andet arbejde aktivt på at komme til et huse et testcenter for batterilagring af vindmøllestrøm.

KONVENTIONEL SKOLEMAD ER TVANG Alternativets forslag om 60 procent økologi

i de kommunale køkkener kunne man godt se som tvang i en udkantskommune som Thisted. Det er Joachim Plaetner Kjeldsen på sin vis enig i: - Jeg synes, at det er meget værre, at vi i dag tvinger pesticidrester og masser af e-numre ned i børnene med de konventionelle madordninger, der eksisterer i kommunen i dag.

Så må folk godt kalde det tvang, at vi arbejder for økologiske måltider i kommunen, siger lokalpolitikeren.

Joachim Plaetner Kjeldsen mener, at en omlægning af de kommunale køkkener har en lang række åbenlyse fordele, der gælder i hele landet. Eksempelvis: En sundere kost med mere grønt og mindre kød, og at det øger arbejdsglæden for de køkkenfaglige, fordi de skal lave mere fra bunden i stedet for at snitte store plastikposer med færdigvarer op.

- Og så er der jo hele signalværdien. I udkantskommunerne konkurrerer vi om at tiltrække ressourcestærke børnefamilier – og der er en økologisk kostpolitik et rigtig godt virkemiddel, mener lokalpolitikeren.

For Joachim Plaetner Kjeldsen og Alternativet i Thy handler den kommende valgkamp om at få en debat med fokus på fordelene ved at lægge om til økologi.

- Det har aldrig rigtig været diskuteret før i kommunen. Det vil vi sørge for, at det bliver nu, fastslår thyboen.

SEKS KONKRETE FORSLAG FRA ØLF

Her er vores forslag til, hvordan økologien kan præge kommunerne. Samt spørgsmålene, som vi bad kandidaterne svare ja eller nej til.

Vil du arbejde for erhvervspolitiske initiativer, der kan hjælpe iværksættere og virksomheder med at øge øko-produktion og salg til gavn for jobvækst i kommunen?

Vil du arbejde for, at kommunens skoler kan tilbyde undervisningsforløb, hvor eleverne oplever selv at så, dyrke, høste og tilberede økologiske afgrøder?

Vil du arbejde aktivt med de økologiske landmænd om at sætte mål på klimaområdet og sænke deres klimabelastning med hjælp fra klimahandlingsplaner?

Vil du iværksætte samarbejder med økologer, der sikrer økologisk drift af kommunale landbrugsarealer samt øget naturpleje i samspil med økologisk afgræsning?

Vil du arbejde for en økologiprocent på mindst 60 i offentlige køkkener, eller hvis kommunen allerede er så langt; for en økologiprocent på mindst 90?

Vil du arbejde for, at konventionelle landmænd tilbydes omlægningstjek med henblik på frivillig omlægning til økologi for at beskytte kommunens drikkevand?

Læs mere på okologi.dk/oekovalg-2017 under menupunktet ”Forslag til mere økologi i din kommune”.

Grav dybt efter gode argumenter Karen Rasmussen er aktiv i den til tider heftige landbrugsdebat på nettet. Hun ser økologien som et godt bud på fremtidens landbrug i modsætning til store konventionelle svinebrug. Hendes bedste debatråd til andre borgere op til kommunalvalget: Hav godt styr på din dokumentation.

Tekst: Peter N. Andersen // Foto: Max Rosborg Alting er ikke ren idyl ude på landet. I hvert fald hvis du spørger Karen Rasmussen. Hun arbejder som tandplejer og bor på landet i nærheden af Skanderborg omgivet af det, hun kalder ”store svinefabrikker”.

På en af sine daglige gåture mellem marker og gårde møder Karen Rasmussen for nylig en beboer fra nabolaget. Han fortæller, at han for år tilbage har anmeldt en lokal svinebonde for at have fyldt et beskyttet vandhul op. Efterfølgende fik landmanden påbud af kommunen om at reetablere vandhullet.

Skanderborg Kommune var i færd med at give samme landmand miljøgodkendelse til at producere 66.000 svin om året, og Karen Rasmussen lavede derfor et opslag om på sin personlige Facebook-profil.

- Jeg blev straks angrebet af en lokalpolitiker, da jeg skrev om sagen. Det var tydeligt for mig, at han ville lukke munden på mig, og han forlangte dokumentation for, at der overhovedet havde været en sag omkring vandhullet, fortæller Karen Rasmussen.

Lokalpolitikeren bedyrede også i Facebooktråden, at der ikke var et beskyttet overdrev med fund af den beskyttede, store vandsalamander i umiddelbar nærhed af staldene til de mange svin.

GOD KONTAKT TIL KOMMUNAL BIOLOG Men Karen Rasmussen havde med egne ord nu godt styr på dokumentationen, før hun lavede Facebook-opslaget. Tidligere på året havde hun ganske vist haft svært ved at finde dokumentationen i Miljøstyrelsens kort, men

36 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

BORGERNES ØKO-VALG 2017

så fik hun hjælp af en biolog, der er ansat af kommunen. Over telefonen guidede han Karen Rasmussen hen til det rigtige kortbilag på nettet. Der kunne man se samtlige beskyttede områder og fund af beskyttede dyrearter.

- Jeg havde gemt et screenshot af kortet.

Det lagde jeg så ind i debattråden – med en kommentar om, at det er alarmerende, at politikeren har udtalt, at stedet er et af de mest velegnede i kommunen til produktion af de mange svin. Alarmerende, fordi han øjensynligt ikke havde styr på områdets status som beskyttet. Så hørte jeg ikke mere fra ham i den sag, for det er jo lidt svært at argumentere imod fakta, siger Karen Rasmussen.

STANK FRA SVINEBRUG TRICKER HENDE I de sidste 30 år har hun boet på en ejendom med ti tønder land, hvor hun sammen med sin mand har heste. I den periode har hun oplevet, hvordan svinebrugene i området er vokset og vokset. I en radius af cirka fire kilometer fra hendes hjem produceres der tæt på 200.000 svin om året – endda i et område med særlige drikkevandsinteresser.

- Jeg bliver dagligt konfronteret med konsekvenserne af svineindustrien. Når vinden bærer hen imod vores ejendom, så stinker det

helt ekstremt. Vi er virkelig plaget af stank fra staldene. Jeg får det af og til fysisk dårligt. Det lugter, selv når jeg går i skoven, hvis vinden fører stanken med sig. Det har i den grad tricket mig, og derfor har jeg blandet mig i debatten som miljøaktivist, siger Karen Rasmussen, der blandt andet er aktiv i debatforummet Det Alternative Miljøministerium på Facebook. ØKOLOGI ER EN MERE FARBAR VEJ En af hendes landspolitiske kæpheste er, at svinefarme og landbrug skal reguleres som al anden industri.

- Ingen anden industri kan få lov til at placere potentielle yngelreder for resistente bakterier klods op af naboer og sende staldluften ud i det offentlige rum. Som borger kan jeg ikke leve med risikoen for, at den antibiotika-ressistente MRSA spreder sig til befolkningen, så de kommende generationer kan risikere at dø af infektioner, der tidligere lod sig behandle. Det er et kæmpe skib at vende den konventionelle svineproduktion, og vi er nødt til at have nogle politikere på banen, der kan se tingene i større perspektiv. Politikere, har et stort mod og kan modstå det ekstremt store pres fra landbrugslobbyisterne, slår Karen Rasmussen fast.

Det pres mærker hun også lokalt. I hvert fald betegner hun Skanderborg Kommune som ”meget industrivenlig”. I kommuneplanen beskrives landbruget for eksempel som ”mindre forurenende virksomhed”. For at ændre tonen har hun engageret sig i lokalpolitik via Alternativet Skanderborg.

Ligesom partiet ser hun det økologiske landbrug som en langt mere farbar vej, og hun vælger så vidt muligt altid økologiske fødevarer, når hun køber ind. Men som ivrig debattør understreger hun, at der også er masser af dilemmaer i økologien.

- For eksempel går økologiske slagtesvin på spalter, så økologen kan samle gødningen op.

Det er ikke ligefrem naturligt for en gris. Der er dilemmaer i al animalsk produktion, men hos økologerne får slagtesvinene trods alt langt mindre medicin, de har mere plads, kan komme ud i frisk luft og får lov til at beholde halen, siger Karen Rasmussen og forklarer, at hun har levet vegetarisk i de sidste syv år – netop af dyreetiske årsager. ØRENLYD FOR SVINEBRUGSKRITIK Efter de mange års debatarbejde foran skærmen, er hendes vigtigste råd altid at have dokumentationen helt på plads, før du tager

BORGERNES ØKO-VALG 2017

en sag op. Det gælder også de borgere, der måske ikke direkte mærker konsekvenserne af et industrielt svinelandbrug som hende.

- Jeg har oplevet, at landmænd, der deltager i debatterne, bruger den nedsættende betegnelse "spelt-københavnere" om folk, der udtaler sig om landbrugsrelaterede emner.

Derfor er det ekstremt vigtigt at have styr på fakta, før du udtaler dig. Følg debatten tæt – mange læser kun overskrifter, men de gode argumenter finder du, når du går i dybden og læser substansen af sagerne. For mig handler det om oplysning, oplysning, oplysning: Hvad er konsekvenserne af den måde, vores fødevarer bliver produceret på?

Ifølge Karen Rasmussen har hun ”stukket hånden i en hvepserede” ved at blande sig så meget i udviklingen i nærområdet. Kulturen på hendes egn er, at landzonen er landmændenes arbejdsområde. Derfor kan folk som hende, der ”blot” bor samme sted, opleve at

kritik bliver besvaret med noget i retning af, "at de da bare kan finde et andet sted at bo, hvis de ikke kan lide lugten i bageriet".

Den kultur synes dog at være på retur.

- Tidligere følte mange folk sig provokeret over, at jeg ikke spiser kød, men det er efterhånden ved at blive mere accepteret. Her i de senere år er der desuden blevet en større forståelse for den kritiske tone i forhold til industrilandbruget, siger Karen Rasmussen.

KAN SE SIT BARNEBARN I ØJNENE Hun mener, at en god del af æren for den udvikling tilfalder partiet Alternativet.

- De har haft modet til at tale om de konsekvenser, den massive kødproduktion har for klima og miljø, siger Karen Rasmussen, som trods sine markante holdninger ikke ønsker at stille op for partiet som kandidat. Hun mener, at hun har større frihed til at ytre sig som almindeligt aktivt medlem i partiet.

Det var nu heller ikke kun på grund af de voksende svinebrug i lokalområdet, at Karen Rasmussen begyndte at engagere sig i miljødebatter og politik for omkring syv år siden.

Blandt emnerne, der motiverede hende til politisk aktivisme, var også globale problemer som det stadigt varmere klima, der ”vælter ind over os, så det er næsten umuligt at lukke øjnene for det”.

- Min generation har i den grad levet over måde. Den arv, vi giver videre til de næste generationer, kan vi bestemt ikke være stolte af.

Jeg er blevet farmor for første gang i år, og det giver mig en form for ro, at jeg trods alt kan se mit barnebarn i øjnene og sige, at jeg prøvede at ændre mig, da det gik op for mig, hvilke konsekvenser min adfærd har haft. Derfor er mit råd: Begynd med dig selv, tag ansvar og engagér dig. Er vi nok, der gør det, så gør det en stor forskel.

HVAD KAN DU GØRE SOM BORGER? DEL DANMARKSKORTET På forsiden af okologi.dk/oekovalg-2017 finder du et Danmarkskort, hvor du – kommune for kommune – møder nogle af kandidaterne til kommunalvalget. De har svaret på, om de bakker op bag Økologisk Landsforenings seks konkrete initiativer og ofte uddybet med, hvordan de ser på økologien og arbejder med den lokalt. Så her er det altså muligt at finde en kandidat, der deler din holdning til økologi, som du kan dele i dit netværk på fx Facebook.

DEBATTÉR OFF- OG ONLINE I begivenheden ”Økovalg 2017” på Facebook kan både vælgere og lokalpolitikere udveksle erfaringer, inspiration og ny viden om økologi. Mød også gerne op til politiske debatter og vælgermøder.

Spørg kandidaterne til, hvad de vil gøre for at få mere økologi ud i kommunen eller i regionen. På møderne kan du rent visuelt vise din støtte til økologien. I webshoppen på okologi.dk kan du fx bestille en ”I Love Øko”-t-shirt. Medlemmer får 20 procents rabat.

SKRIV ET LÆSERBREV På okologi.dk/oekovalg-2017 er der under ”Forslag til, hvad du kan gøre som borger” konkrete råd om, hvordan du får et læserbrev i de større aviser. Blandt rådene er, at læserbrevet skal være så kort som muligt - ca. 300 ord - med fokus på ét centralt budskab.

De fleste aviser - hvis ikke alle - kræver desuden, at de får eneret på indlægget, og derfor skal det nævnes i mailen eller brevet til avisen. På sitet er der også inspiration til indholdet af brevet, flere konkrete råd til at skrive det og kontaktdata til de enkelte aviser.

STEM – BÅDE TIL VALGET OG MED DINE INDKØB Hvert fjerde år kan du sætte et kryds ud for en lokal- eller regionalpolitisk kandidat, der ønsker mere økologi. Men hver eneste uge, når du og andre borgere handler, kan vi stemme med indkøbskurven. Når vi køber økologiske varer, skaber vi efterspørgsel og dermed grobund for en større økologisk produktion. Som forbrugere gør vi opmærksom på, at økologi betyder noget for os. Og den slags signaler er noget, virksomheder, supermarkeder og ikke mindst politikerne lytter til - og handler på.

38 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

ANNONCE

EN GLUTENFRI NYHED DU KAN SUGE TIL DIG Er du en af dem, der forsøger at undgå gluten? Prøv Änglamarks nye økologiske bønnepasta og få en god smag i munden – i mere end én forstand. Sojabønnepasta er nemlig glutenfri, proteinrig og fiberrig.

EN BEKYMRING MINDRE

Det er ikke hele Änglamark sortimentet, der føres i alle butikker.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

39

TORBENS GÅRD SET GENNEM KLIMA-BRILLER Køer, stalde og landmanden på Bakkegården har klimabesøg af projektleder Mette Kronborg.

Selv om det økologiske regelsæt ikke stiller krav til klimabelastningen, så vil Økologisk Landsforening og hendes projekt hjælpe landmændene med at lette gårdenes klimaaftryk.

Tekst: Irene Brandt, redigeret af Peter N. Andersen // Foto: Irene Brandt

der køligere, hvilket reducerer metanproduktionen, forklarer Mette Kronborg.

Hun er økologikonsulent og projektleder i Økologisk Landsforening (ØLF). Hun besøger Bakkegården i Morum i Vesthimmerlands Kommune som et led i ØLF-projektet ’Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug’.

Hvordan kan gårdens klimaaftryk lettes? Det var det helt centrale spørgsmål, da Torben Bach og økologikonsulent Mette Kronborg tog en rundtur i Torbens mælkeproduktion. Med på turen var også Pernille Bildsøe fra Vesthimmerlands Kommune.

Mette Kronborg begynder med at rose Torben Bach, der er økologisk mælkeproducent.

- Det er godt for gårdens klimaaftryk, at I ikke er nødt til at køre gylle ud på markerne om efteråret. Det bedste er det, I gør: At samle gyllen fra køerne ind og primært at gøde markerne om foråret, siger Mette Kronborg.

Køerne på Bakkegården ligger i sengebåse og går på spalter, hvor gyllen kan sive igennem. Hver 14. dag trykker Torben Bach på kontakten til pumpen, og gyllen under

40 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

spalterne pumpes over i gårdens rummelige gylletank. Her kan et helt års produktion af gylle optankes.

Mette Kronborg har klimabrillerne på og kommer straks med et konstruktivt forslag til at forberede gårdens praksis: - Det vil sandsynligvis gavne klimaet endnu mere, hvis du i stedet pumper gyllen over i tanken mindst én gang om ugen. Varmen i stalden øger produktionen af drivhusgassen metan fra lageret under spalterne. I tanken er

RUNDTUR BASIS FOR HANDLEPLAN Sammen med kommunens miljømedarbejder Pernille Bildsøe har de netop taget en rundtur på gården. Mette Kronborg har benyttet turen til at indsamle de data om gården, hun ikke allerede havde. Undervejs rundt mellem køer, kalve og stalde noterede hun, hvilke tiltag Torben Bach allerede har sat i værk. Blandt plusserne i hendes papirer er jordvarme og varme-genvinding på gården, som forsyner både bolig og stalde med varme og varmt vand. Der er også lysdæmpere i stalden, og gården producerer langt det meste foder til dyrene på egne marker. Tjek. Tjek. Tjek.

Ideen med Mette Kronborgs besøg er at lave en klimahandlingsplan. Ikke kun her hos Torben, men også hos en stribe andre økologiske mælkeproducenter i Vesthimmerlands og Vejle kommuner, som har takket ja til at få lavet en handleplan. Høsten af besøget viser landmændene, hvor de kan forbedre gårdens klimaaftryk. I løbet af efteråret er alle deltagerne også inviteret til at deltage i klimaskoler sammen med kollegaer fra lokalområdet.

FLERE KLIMA-KRAV MÅSKE PÅ VEJ Mens de sidder og gennemgår Torben Bachs klimapotentialer, forklarer Mette Kronborg, hvorfor Økologisk Landsforening ønsker et

KLIMAPROJEKT

forstærket klimafokus og derfor beskæftiger sig med gårdenes klimaaftryk: - Klimarådet har for nylig lavet en analyse, der beskriver muligheden for at måle klimabelastningen i landbruget. Rådet har i den forbindelse foreslået en potentiel ordning, hvor landmænd, der ikke har gode klimatal, straffes, og de dygtige belønnes, forklarer Mette Kronborg og fortsætter: - I ØLF vil vi gerne hjælpe de økologiske landmænd til allerede nu at forbedre deres klimaaftryk, så de ikke rammes af restriktioner, den dag vi står med et reguleringssystem.

Bakkegårdens landmand synes godt om baggrunden for klimatjekket på Bakkegården: - Det er godt, I starter på det allerede nu, for jeg har altid syntes, at det er bedre at sidde på forsmækken på vognen end på bagsmækken, lyder det fra Torben Bach.

BESØG MED GODE IDEER Mette Kronborg fortsætter sine anbefalinger baseret på de oplysninger, hun har fået om gårdens drift. Torben Bach er lydhør, for efter mødet kan han let ændre nogle procedurer og samtidig gøre noget godt for klimaet.

Mette Kronborg foreslår blandt andet, at Torben Bach henter endnu mere græs ude på marken til foder til dyrene.

- Det er oplagt, og det kan ikke koste så meget. Jeg har fået mange gode idéer i dag, og der er helt klart startet en proces, som kan bane vej for udvikling her på gården. Vi vil gerne være rigtig gode til vores håndværk, og når det handler om at fjerne gårdens klimaaftryk, vil vi også gerne være blandt de allerbedste, siger Torben Bach, som er i gang med et generationsskifte og har planer om at udvide gården med en ny stald og flere køer.

TILTAG KAN LETTE MILJØGODKENDELSE Pernille Bildsøe, Landbrugsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune, har mest lyttet. Hun er med for at få et konkret indtryk af, hvordan et klima-besøg forløber.

- Det står klart for mig, at et klimaforbedringstiltag kan komme landmænd til gavn på mange måder, konstaterer hun og fortsætter: - I forbindelse med produktionens mulige udvidelse skal Vesthimmerlands Kommune give gården en miljøgodkendelse. I dag har jeg hørt om flere oplagte tiltag til at bringe klimaaftrykket ned, som bestemt også vil gøre det lettere for Bakkegården at få godkendelsen.

De ting, der gavner klimaet, gavner ofte både miljøet og landmandens økonomi, og det gør det lettere at overbevise landmændene om, at det er en god idé at lette gårdens klimaaftryk, vurderer Pernille Bildsøe.

5 SKARPE TIL METTE KRONBORG Økologikonsulent og projektleder af klimaprojekt i Økologisk Landsforening HVOR KLIMAVENLIGE ER ØKO-LANDBRUG? Hverken entydigt bedre eller dårligere end de konventionelle. Det økologiske landbrug har generelt et lavere klimaaftryk, når det måles i enheden CO2-ækvivalenter per hektar.

Der bindes generelt mere kulstof på økologiske bedrifter, mens bælgplanter og andre kvælstoffikserende planter i sædskiftet binder mere kvælstof. Det reducerer mængden af den gylle, marken skal tildeles. Økologer bruger heller ikke kunstgødning eller pesticider, som kræver meget energi at producere. Omvendt præsterer konventionel produktion ofte – men ikke altid – bedre, når man ser på CO2-ækvivalenter per kilo produkt. Det skyldes, at deres udbytte per hektar er lidt større.

HVORFOR SKAL ØLF SE PÅ KLIMAOMRÅDET? Der er fire gode grunde: 1. Økologiens principper bygger på, at det økologiske jordbrug skal tage hensyn til det omgivende miljø samt nuværende og fremtidige generationer. 2.

Klimaforandringerne vil påvirke de globale øko-systemer, herunder dansk landbrug. 3.

EU’s fælles klima- og energipolitik vil formentlig kræve en reduktion af drivhusgasser

på 39 procent i den danske non-ETS-sektor, herunder landbruget. 4. Øget efterspørgsel fra forbrugerne på mere klimavenlige produkter.

HVAD FORVENTER FORBRUGERNE? En meningsmåling lavet for Politiken i år viser, at to ud af tre forbrugere gerne vil handle klimavenligt. I den sammenhæng svarer 69 %, at de ønsker flere økologiske varer, 66 % forventer, at supermarkedet arbejder på at undgå madspild, og endelig svarer 50 %, at de ikke vil købe produkter med palmeolie, som er skyld i tropisk skovrydning. En anden undersøgelse har vist, at 60 % af øko-forbrugere ønsker, at deres varer er danske. De to undersøgelser giver et praj om, at forbrugerne har høje forventninger til økologerne. Derfor er det også vigtigt, at vi arbejder på at gøre de økologiske landbrug mere klimavenlige.

HVOR VIL KLIMAINDSATSEN BATTE MEST? Ved at øge biogasproduktionen. I dag må økologerne købe halvdelen af deres husdyrgødning fra konventionelle landmænd, og det kompromis arbejder branchen på at udfase helt. Det mål kan biogas være et effektivt

virkemiddel til at opnå. Samtidig vil afgasset gylle udlede mindre metan og lattergas end ikke-afgasset gylle. Der er dog pt. færre biogasanlæg, som kan levere biomasse til økologiske bedrifter, end til konventionelle.

Anlæggene er dyre og endnu ikke udviklet til at kunne håndtere biomasse af især planterester. Det ville gøre det nemmere for økologiske planteavlere at få afgasset gødning retur.

Desuden er der langt mellem de økologer, som kan bidrage med og aftage biomasse.

Første store øko-biogasanlæg er dog i drift.

HVAD VIL ELLERS BATTE HOS ØKOLOGERNE? Der er mindst tre vigtige områder: 1. Lade flere græsmarker blive vedvarende, så jorden kan binde en stor mængde kulstof. 2. Reducere jordbearbejdningen ved at udvikle nye sorter og at optimere sædskifterne. Pt. kører økologerne meget i markerne for at bekæmpe ukrudt. 3. Mindske det tab af kvælstof, der opstår, når frigivelsen af det ikke matcher planteoptaget. Her kan man forbedre sædskiftet, bruge efterafgrøder, tilpasse mængden og typen af kvælstof ift. afgrøden samt det tidspunkt, man kører ud med husdyrgødningen.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

41

1, 2 ELLER 3 RETTER? MIX SELV ELLER PRØV DEM ALLE Savner du efterårsretter, som er vegetariske, nemme at lave og med råvarer, du let kan skaffe? Her er et bud på en menu: Susanne Palmquists toast med bløde løg, Timm Vladimirs pasta med ostesauce og svampe samt Marie Melchiors yoghurtkage med pære.

Tekst: Mette Truelsen

TRE SPØRGSMÅL TIL TIMM VLADIMIR HVAD ER DET GODE VED SVAMPE? Jeg er ikke vegetar, men svampe kan faktisk snyde min hjerne til at tro, at jeg spiser kød.

Tænker du på og tilbereder svampe som om var de kød, så får du et næsten kødagtigt resultat. Svampe indeholder nemlig umami, præcis ligesom kød, og teksturen bliver også helt kødagtig. I hvert fald når du steger dem.

I pastaretten skal champignonerne steges ved superhøj varme, så vandet fordamper, og der kommer stegeskorpe på dem.

Foto: Fadls forlag

HVAD ER DET GODE VED DIN PASTARET? At den er nem at lave, fordi der er få ingredienser i. Samtidig er den også mættende. Det hjælper stivelsen fra pastaen med, og det samme gør den opbagte sovs med majsstivelse og ost. Hvis du synes, retten mangler lidt friskhed, kan du sagtens servere en grøn salat til. Jeg er selv vild med rucola. Jeg elsker bladenes pebrede og sennepsagtige smag og den kraftige struktur med bid i. Over rucolaen kan du hælde en simpel vinaigrette rørt sammen af olie, eddike, hakket løg og lidt sennep. Det giver en masse syre til den tunge pastaret.

42 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

HVILKE SVAMPE BRUGER DU ELLERS? Jeg er især glad for kantareller. Det er en luksusspise ligesom fjordrejer. Det tager en evighed at stå med en tandbørste og rense kantarellerne – ligesom at pille fjordrejer til en enkelt rejemad. Til gengæld er det hyggeligt.

De rensede kantareller kan jeg finde på at stege og blande med hakket persille, timian, salt og peber og så placere massen på et stykke ristet brød. Hvis du vil have dine svampe til at holde længere, så kan du tørre dem i ovnen ved 50 grader i 6-8 timer. Når de er kølet af, kan du blende de tørrede svampe, og så har du altid svampepulver til eksempelvis at spice dine pastaretter op med. De tørrede svampe er også et hit hos dem, der ikke bryder sig om svampenes konsistens, men stadig er vilde med den umami-smag, de leverer.

HVOR KØBER DU DINE SVAMPE? Jeg køber dem typisk i min lokale Irma, hvor de har et fint udvalg af forskellige svampe, men jeg er også glad for at gå rundt inde i Torvehallerne i København, hvor jeg også kan få fat i årstidens grøntsager og fisk. Som udgangspunkt går jeg efter de økologiske svampe, fordi de er dyrket uden brug af sprøjtemidler, men jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Jeg synes, det er farligt at sætte lighedstegn mellem økologi og kvalitet, så jeg vægter det gastronomiske hensyn højt.

Kan jeg få nogle lækre svampe fra en dansk, lokal producent, så gør jeg gerne det.

Opskrifterne her på siderne stammer fra kogebogen Feminas Køkken - og er en samling af de bedste opskrifter fra bladet, delt op i de fire årstider. Bogen er udgivet på Fadls forlag.

Vejledende pris er 349,95 kroner.

OPSKRIFTER FRA FEMINAS KØKKEN

FORRET

Små toast med bløde løg 20 minutter // Ca. 10-12 skiver

Du kan bruge en hvidløgsost eller flødeost naturel i stedet for gedeosten

TOAST »»1 lille, tyndt flute »»Lidt smør, evt. med hvidløg »»1 bæger frisk gedeost, fx 80 g TOPPING »»3 nye løg »»2 spsk. olivenolie til stegning »»1 spsk. friske salvieblade »»Salt og friskkværnet peber »»Pynt med frisk timian eller rosmarin Skær brødet i ganske tynde skiver. De må gerne være så små, at de passer til en mundfuld. Smør dem med et tyndt lag smør/hvidløgssmør, og steg dem gyldne og sprøde på en rist i ovnen.

Topping: Skær løgene i tynde skiver. Steg dem i olien ved ikke for kraftig varme.

De må ikke blive brune, men skal mørne langsomt, så de får den specielle sødlige og milde smag. Hak salvien fint, vend den i, og smag til med salt og peber. Lad blandingen køle lidt af.

Smør brødene med et tyndt lag gedeost, og top med de stegte løg.

Pynt med en lille krydderurtekvist.

Foto: Anders Schønnemann

OPSKRIFTER FRA FEMINAS KØKKEN

HOVEDRET

Pasta med parmesansauce og svampe 15 minutter // 4 personer

»»300 g spaghetti »»200 g champignoner »»Olivenolie til stegning »»2 fed hvidløg

Rucola vendt i en simpel vinaigrette giver god syresmag til den tunge ret

»»2 kviste rosmarin »»3 dl hønsebouillon »»100 g frisk parmesan »»1½ tsk. majsstivelse »»Skal af ½ usprøjtet citron »»Salt og friskkværnet peber Kog spaghettien al dente efter anvisningen på pakken. Rens champignonerne, og skær dem i kvarte. Steg dem i olie på en pande ved høj varme. Tilsæt presset hvidløg og finthakket rosmarin (gem lidt til pynt). Hæld bouillon på panden, og bring det hele i kog. Riv parmesanen, og vend den med majsstivelse.

Skru ned for varmen, og kom parmesanblandingen på panden. Når osten er smeltet, og saucen har samlet sig, smager du til med fintrevet citronskal, salt og peber. Vend den friskkogte, afdryppede spaghetti i, og lad retten samle sig i cirka to minutter. Servér med en smule revet parmesan og frisk rosmarin på toppen.

Foto: Columbus Leth

ANNONCE

Reg.nr. 50634

OG EN KOD OM ER N A E SC MER DUKT LÆS ES PRO VOR

DK-ØKO-050 Dansk Jordbrug

ØKOLOGISK GARTNERI LYKKESHOLM

SKOVSTRUPVEJ 45 - 5690 TOMMERUP TLF: +45 64762608 FAX: +45 64762658 WWW.LYKKESHOLM.COM E-MAIL: LYKKESHOLM@LYKKESHOLM.COM

OPSKRIFTER FRA FEMINAS KØKKEN

DESSERT

Yoghurtkage med pære 20 minutter // Bagetid: 55 minutter // 6-8 personer

»»500 g pærer »»2 æg »»100 g sukker »»5 dl yoghurt naturel »»150 g hvedemel

Yoghurt gør kagen ekstra lækker og svampet

»»2 tsk. bagepulver »»1 knsp. salt »»50 g smør »»1 springform, Ø 24 cm Tænd ovnen på 200 grader. Skræl pærerne, og skær dem i tern. Pisk æg og sukker sammen, til det er hvidt og cremet. Rør yoghurten i æggeblandingen sammen med mel, bagepulver og salt. Smelt smørret, og rør det i dejen. Vend pærestykkerne i, og fordel dejen i en smurt springform. Bag kagen i 15 minutter ved 200 grader. Skru herefter temperaturen ned til 160 grader, og bag kagen i yderligere 40 minutter. Afkøl kagen på en rist, før du tager den ud af formen.

46 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

Foto: Columbus Leth

BAG OM PÆRER

SÅ MANGE SPRØJTEGIFTE ER DER I PÆRER...

UDENLANDSKE

185 pærer blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. 154 af dem indeholdt rester af sprøjtegifte, altså 83 procent.

Der blev gjort 345 fund af pesticider – det giver gennemsnitligt 2,2 forskellige gifte i hver af pærerne med restfund.

83% DANSKE

Styrelsen fandt 26 forskellige pesticider: Acetamiprid, Azinphos-methyl, Boscalid, Carbendazim (incl. benomyl), Chlormequat, Chlorpyrifos, Chlorthal-dimethyl, Cyhalothrin; lambda-, Cypermethrin (sum), Cyprodinil, Deltamethrin, Difenoconazol, Diphenylamin, Dithiocarbamater, Fludioxonil, Imazalil, Iprodion, Methoxyfenozid, Penconazol, Propiconazol, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Thiabendazol, Thiacloprid, Trifloxystrobin og Triflumuron.

Et af de 345 fund overskred grænseværdien for det enkelte aktivstof. I 2013 blev bejdsegiften Imazalil fundet i en udenlandsk pære med koncentrationen 2,2 mg/kg. Grænseværdien er 2 mg/kg.

126 pærer blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. 48 af dem indeholdt rester af sprøjtegifte, altså 38 procent.

Der blev gjort 66 fund af pesticider – det giver gennemsnitligt 1,4 forskellige gifte i hver af pærerne med restfund.

Styrelsen fandt 6 forskellige pesticider: Bitertanol, Boscalid, Chlormequat, Dithiocarbamater, Fludioxonil og Pyraclostrobin.

38% ØKOLOGISKE

Et af de 66 fund overskred grænseværdien for det enkelte aktivstof. I 2010 blev vækstreguleringsgiften Chlormequat fundet i en dansk pære med koncentrationen 6 mg/kg. Grænseværdien er 0,1 mg/kg.

Fødevarestyrelsen vurderede, at pæren med en overskridelse på 6000 procent ” ikke ville give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder" ved indtagelse.

28 pærer fra ind- og udland blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2015. To af dem indeholdt rester af sprøjtegifte, altså 7 procent.

I 2015 fandt man Chlormequat i en øko-pære fra udlandet.

I 2012 fandt man Spinosad (sum) i en øko-pære fra udlandet.

I begge tilfælde var koncentrationen under grænseværdien, og styrelsen vurderede, at der ikke var tale om ”en tilsigtet anvendelse” (altså snyd), og dermed heller ikke en overtrædelse af økologireglerne.

7% Kilde: Rapporterne ”Pesticidrester i fødevarer” fra 2015, 2014, 2013, 2012, 2011 og 2010 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen.

FRA DIG PÅ FACEBOOK.COM/ILOVEOKO

FRA DIG PÅ FACEBOOK

HVILKE RÅVARER ER EFTERÅRETS BEDSTE? Sensommeren og efteråret er en overflod af friske grøntsager og (rod)frugter. Vi spurgte: Hvilke sæsonvarer er de bedste? Hvorfor? Det gav en fin høst af svar med lavthængende råd om, hvad du bør afprøve i køkkenet.

Redigeret af Peter N. Andersen

METTE MARTENS DEICHMANN

HEIDI DE THURAH

MAJBRITT KILDEBÆK RAUN

Blommer, kål og retter fra barndommen. Som i blomme-/marcipantærter; savoykål, kartofler & bacon-lasagne og boller i karry; krebinetter og ja, hvorfor ikke scones og kanelsnegle?

Alt det, man får tid til at lave, når nu man ikke kan slå græs.

Hvidkål! Til stuvet hvidkål med frikadeller til, eller hvidkålssupper med andet godt i.

Helt klart de danske æbler! Så skal der laves gammeldags æblekage, æblekompot til havregrøden, og der skal æbler i salaterne.

ELISABETH BUNDGAARD Kål er skønt ... sprødt, velsmagende og sundt.

Kan anvendes til og i mange retter, fx bamboo-kål, min yndlings-efterårsret. Derudover: Spidskålsalat i mange udgaver.

POUL HARKJÆR Hvidkål er super sundt og kan bruges i et utal af retter, jeg bruger den stuvet, stegt, i supper og så videre. Kan blandes med de fleste grøntsager.

PETER N. ANDERSEN

CHARLOTTE ZERLANG Jeg glæder mig mest over de sprøde conference-pærer. Og så er der de søde, syrlige blommer til crumble-cake; jordskokker tilberedt på alle tænkelige måder og endelig kantareller med fløde i min pasta.

DIDDE ECKBERG LARSEN

KIMIE MARIE POULSEN

Knoldselleri. Kan man finde en anden grøntsag, der lugter så godt??

Kål. Det er dejligt sundt og kan bruges i mange retter. Det rigtig gode ved kål er, at man kan spise meget af det samtidig med, at man bliver mæt. Jeg fortrækker rødkål og blomkål, som jeg gerne spiser råt. Blomkål er et sundere alternativ til snacks i stedet for chips. Rødkål spiser jeg gerne som salat med dertilhørende frugt og grønt.

Hokaido-græskar er det rene guf! Jeg fik dem ovnbagt i går. Det giver altså noget herligt sødme, noget karamelsmag, og en dejlig blød konsistens - på samme måde som ved bagte løg. Og så er det altså en økologisk råvare, der er ved at være ret tilgængelig ude i handlen.

TRINE T. L. JØRGENSEN

LOUISE STEEN

LINE RINGSHOLT JENSEN

Jordskokker, sprøde og lækre, når de er rå, cremede og nøddeagtige når de er varmet i maden.

Æbler. Mmm! Kombinationen af sød og syrlig, sprøde, kan bruges til både madlavning, desserter og snacks ... de har altid været min yndlings-efterårsråvare.

Uhhhh rosenkål, stegte med bacontern til forloren hare. Grønkål med æbler og ristede mandler. Sprøde pærer og perfekt modnede blommer. Jordskokker og græskar i supper ... og æbler, æbler, æbler.

VÆR SOCIAL PÅ VORES MEDIER

48

Kommentarerne her på siden er blot et udpluk af debatten på ”I Love Øko”-siden på Facebook. På Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler de gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

Kål, fordi det smager forrygende og er mums for tarmen. Hilser kålchips og grove salater varmt velkommen.

ANNIKA FLOUTRUP

LYKKE PILGAARD EJSING Efterår betyder hyldebær, rødbeder og æbler, der giver et immunboost, og hindbær, der giver syrlige desserter.

KRISTINNA LIESEL RUNGE Frugt – blommer, æbler, pærer, hyld til sylt, mos og kager. Græskar og beder til suppe, brød, kager og sylt. Nødder til snack, min egen Nutella, salater og bagværk. Glæder mig!

PETER N. ANDERSEN Filippa-æbler fra de to træer i kolonihaven. De har gul/rød skræl, sprødt frugtkød og en skøn, parfumeret smag. Du kan sagtens udkerne æbler, skære dem i kvarte og fryse ned. Det får mig til at tænke varmt på sensommeren, når vi en vinterdag laver en varm æblecrumble, mens frosten banker på uden for vinduerne.

ØKOLOGISK UNDERSØGER

Er et konventionelt dansk æble mere bæredygtigt end et øko-æble fra Sydeuropa?

Det afhænger af, hvordan du ser på bæredygtighed. Du kan for eksempel vurdere bæredygtigheden ud fra CO2-udslip ved transport og produktion, ud fra brugen af sprøjtegifte og/eller ud fra sæsonbegrebet.

Tekst: Mette Truelsen oksekød lander på 19,4, blot hvad produktionen angår. Altså mellem 48,5 og 194 gange mere CO2-udledning per kilo.

Når du står i grøntafdelingen i et supermarked, kan du finde økologiske frugter og grøntsager dyrket i sydeuropæiske lande eller helt uden for Europa. Specielt når de danske, økologiske æbler er uden for sæson.

Men hvad er mest bæredygtigt? Et økologisk æble fra Sydeuropa eller et konventionelt æble produceret i Danmark? ÆBLER ER LANGT BEDRE END KØD Michael Søgaard Jørgensen er lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Han har blandt andet forsket i miljøbelastningen ved produktion og transport af fødevarer.

- Ser man udelukkende på transporten, så viser en undersøgelse fra 2008, at CO2-udslippet for et æble fra Norditalien er fem gange større end for et dansk æble, siger han.

Transporten for det italienske æble udgør omtrent 1/3 af den samlede miljøbelastning, mens samme andel for et dansk æble er under ti procent – og også samlet set har et dansk æble lavere klimabelastning end et italiensk.

ÆBLER ER LANGT BEDRE END KØD I undersøgelsen har man regnet med, at transporten af æbler er sket med lastbil, men Michael Søgaard Jørgensen påpeger, at typen af transportmiddel har betydning.

- Lastbilkørsel forurener mere end skibsfart, men nogle gange er der brug for begge dele, når varer skal transporteres fra for eksempel Argentina og ud til butikkerne. Flytransport er klart det mest forurenende, men så vidt jeg ved, bliver den transportform på frugtområdet kun anvendt for nogle udenlandske bær – og altså ikke ved æbler, siger forskeren.

Michael Søgaard Jørgensen pointerer dog, at du især bør se på belastningen knyttet til selve produktionen af en fødevare.

- Det forurener lige meget, om det er et kilo æbler eller et kilo kød, der bliver transporteret, men produktionen af æbler belaster miljøet meget mindre sammenlignet med kød.

Et ældre studie viser for eksempel, at produktion og transport af et kilo æbler udleder 0,1-0,4 kg CO2-ækvivalenter. Samme mængde

ÆBLER MED ELLER UDEN SPRØJTEGIFT? Handler bæredygtighed for dig om at undgå rester af sprøjtegifte, så viser tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, at der i 2015 blev fundet rester af sprøjtegifte i 23 % af de konventionelle danske æbler. Der blev fundet seks forskellige sprøjtegifte. Ved de udenlandske konventionelle æbler var der rester i 64 procent af dem, og der blev fundet 14 forskellige typer pesticidrester. I samme rapport blev der ikke fundet sprøjtegiftrester i de økologiske æbler fra ind- og udland.

Da danskerne spiser mange æbler året rundt, så bidrager æbler med hele 30 procent af danskernes samlede pesticidindtag – en suveræn førsteplads.

SPIS ØKOLOGISK OG EFTER SÆSONEN Vil du handle mest bæredygtigt, så spis de økologiske råvarer, når de er i sæson i Danmark. Det anbefaler Birgitte Escherich, der er direktør i Kostkompagniet og arbejder med at fremme bæredygtigheden.

- Hvis du står i marts måned og vil købe et æble og skal vælge mellem et økologisk æble fra Argentina eller et konventionelt dyrket, dansk æble, så er svaret: Køb ikke nogen af dem, siger Birgitte Escherich til dr.dk.

Danske økologiske æbler er i sæson fra omkring august til omkring marts, og derfor anbefaler Birgitte Escherich, at du kun spiser æbler i den periode.

- Man må finde på noget andet, når æblerne ikke er i sæson. Eller sørge for at man har noget æblemos i fryseren, hvis man gerne vil lave noget med æbler, når det ikke er sæson.

MØD ET MEDLEM

NYNNE BOJSEN FAARTOFT 31 år, journalist og ØKO-ven

vikling vil jeg gerne støtte op om, både direkte som økologisk forbruger og indirekte som medlem af Økologisk Landsforening. Jo flere medlemmer, jo mere pondus har foreningen, når det gælder om at skaffe opmærksomhed om mærkesager og påvirke politikerne.

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Jeg synes, at der sker vildt meget inden for økologi de her år med så mange spændende, økologiske spisesteder, gårdbutikker og et boom i udvalget af økologiske varer. Den ud-

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Mange ting, desværre ... For eksempel synes jeg, at mademballage er et overset område.

Det er bevist, at dåser, pap- og papiræsker, plastflasker, engangsemballage osv. er fulde af skadelige stoffer - og derudover heller ikke er særligt bæredygtige. Når det gælder emballage, så savner jeg en mærkning, som kan guide mig til at træffe et kemifrit og bæredygtigt valg. I den ideelle verden skulle de skadelige stoffer selvfølgelig helst være forbudte, men indtil da kunne en mærkning være det bedste alternativ, så vi forbrugere

ER DU ALLEREDE MEDLEM? Eller vil du anbefale andre at blive det?

Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

både kan undgå de skadelige stoffer og vælge en emballage, der kan genanvendes eller er produceret på en så bæredygtig måde som muligt.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN? At mange stadig mener, at økologi handler om image. Det gælder både almindelige mennesker, men også politikere og andre meningsdannere. Økologi bliver ofte forenklet til at handle om, at man ”gerne vil vise omverdenen, at man er grøn og sund og korrekt”. Dét er for eksempel ofte fortællingen i tv-programmet ”Kender Du Typen” på DR1, når livsstileksperterne finder en øko-agurk i køleskabet.

Jeg synes, at det er ekstremt forsimplet og overfladisk. Men det viser, at der stadig ligger en opgave for alle os økologi-interesserede i at få fortalt, hvad økologi handler om. At det er et spørgsmål om at passe på natur, dyr og mennesker. Vi har så mange gode argumenter.

SET PÅ FARTEN

GRÆSMÆLK MED GRÆSRODS-FINANSIERING

Forestil dig en mælketype, der produceres af køer, der udelukkende æder græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder, som hele koens fordøjelsessystem er indrettet på at fordøje. Forestil dig også, at mælketypen stammer fra en gård, der også producerer

50 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

grøntsager i stedet for udelukkende at lave foder til dyrene. Færre køer og flere planter fra samme gård betyder nemlig mere menneskeføde, end der ellers kunne produceres.

Det var den idealistiske tanke bag Thise Mejeris Græsmælk. At idealismen nu er lanceret på kartoner skyldes ikke mindst en alternativ finansiering med et innovativt tilsnit. Der blev nemlig hentet to millioner kroner til at udvikle græsmælken via Coops crowdfunding, hvor godt 350 Coop-medlemmer valgte at støtte ideen økonomisk.

I dette tilfælde købte medlemmerne en andel af et lån mod at få en rente på 3-4 procent.

Projektdirektør Charlotte Skovgaard fra Coop forklarer, at håbet med deres nye lånecrowdfunding var, at danskere ville gå sammen om at rejse et større beløb til et konkret projekt.

- Vi er derfor rigtig glade for at se, at mange danskere rent faktisk har valgt at købe en låneandel på i gennemsnit cirka 5000 kroner.

Man kan se det som Andelsbevægelsen 2:0, siger Charlotte Skovgaard. Økologisk Landsforening planlægger i øjeblikket flere crowdfunding-projekter, så følg endelig med på crowdfunding.coop.dk.

Græsmælken er ikke den første unikke mælketype, Thise Mejeri har lanceret. Det startede i 2001 med lancering af en hel serie Jerseymælk, senere kom Gårdmælk og Egnsmælk og i 2016 introducerede Thise Mejeri Urmælk – en mælketype med særlige proteinegenskaber.

I første omgang sælges den græsrodsfinansierede Græsmælk i Irma. Går salget godt, vil græsmælken finde vej til andre Coop-butikker.

Efterår

HANS KJELLSSON er kokkeelev hos Restaurant Hærværk i Aarhus, som har guldmærke. Pt. har de 94,3 % økologi i køkkenet. Se de over 2100 øko-spisesteder på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

Foto: Colourbox

SÆSONGLÆDE

TEKST: Mette Truelsen

VORES ØKO-FORBRUG Vi har et tæt fællesskab med vores leverandører – fx med Søren og Lone fra Brandbygegaard ved Odder. Vi er tit ude at plukke friske urter hos dem – det giver ikke kun mulighed for at smage på råvarerne, men også at hilse på både mennesker og dyr. Vi arbejder også med bæredygtighed i bredere forstand, eksempelvis køber vi ind to til tre gange om ugen – og kun det, vi skal bruge, så der ikke ligger en masse på lager.

Vores leverandører ved efterhånden også godt, at vi gladeligt aftager små mængder. Prisen er den samme, uanset om vi køber fem eller 30 kilo. På den måde holder vi omkostningerne nede og undgår madspild.

SÆSONENS RÅVARE Æbler er en fantastisk efterårsråvare med sødme, aroma, sprødhed og saft. Jeg er særligt glad for Cox Orange – det er både et godt spiseæble og vidunderligt til bagværk. Det er fast i kødet, syrligt og har en kraftig aroma, og så holder det strukturen, selv om det bliver tilberedt. Hos Hærværk holder vi meget af æbler med lidt vin og smør, som bliver bagt i ovnen og så en lille klat is til. Mums! Æblekaramel er også lækkert. Det er karamelliseret sukker, æblevin, æblepuré og fløde, der piskes op, og så har du den luftigste karamel med masser af syre og aroma. Brug den gerne til kager som erstatning til flødeskum eller creme fraiche.

SÆSONENS STYRKE Efteråret er en overflod for grøntsagselskere og derfor tiden til at sylte til vinteren og foråret. Vi sylter for eksempel asier og drueagurker, som vi så bruger til stor glæde for gæsterne året rundt.

SÆSONENS OPSKRIFT:

Æbletærte med creme anglaise Æbletærte: 2 æbler (cox orange el. lign.)

50 g mel 50 g smeltet smør 60 g sukker Citrontimian Lidt salt 2 knsp. bagepulver 2 æg

Creme anglaise: 250 ml mælk 60 g sukker 3 æggeblommer 2 cl æblebrændevin 30 g ristede hvedekerner (hele)

Foto: Peter N. Andersen

Æbletærte: Rør mel, sukker, salt, finthakket citrontimian og bagepulver sammen. Tilsæt æg, og rør smør i - lidt ad gangen. Hæld dejen i fire små smurte tærteforme. Skær æblerne i tynde skiver, dæk tærten med skiverne, og drys med sukker. Bag ved 210 grader i cirka 10 minutter.

Creme anglaise: Bring mælk og halvdelen af sukkeret i kog. Tilsæt de ristede hvedekerner. Lad dem trække med i cirka ti minutter, og

sigt dem derefter fra igen. Pisk imens æggeblommer med resten af sukkeret, indtil massen er luftig. Hæld den kogende mælk sammen med æggeblommerne under konstant piskning og derefter tilbage i gryden.

Varm cremen ved svag varme, og rør imens, indtil den begynder at tykne. Tag cremen af varmen, sigt den, og servér den ved siden af tærten.

Pynt gerne med masser af friske urter. På billedet er tærten toppet med bronzefennikel, citronverbena og og salvieblomster.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2017

51

24 2017. Forbehold for evt. afgiftsforhøjelser, trykfejl, udsolgte varer og leveringssvigt.

ANNONCE

Ny økologisk certificeret plejeserie Join the organic future er udviklet i Danmark og baseret på lækre og effektive ingredienser, herunder “Super Fruits” som er frugter og bær med et højt indhold af naturlige vitaminer.

F

Produkterne forhandles kun hos os.

A

B

C

D

E

G

A. JOIN Anti-Age øjencreme. 15 ml. 99,- B. JOIN Anti-Stress ansigtsolie. 30 ml. 99,C. JOIN 24H ansigtscreme. 50 ml. 79,- D. JOIN Anti-Age ansigtsfugt. 50 ml. 99,- E. JOIN øjen make up fjerner. 75 ml. 39,F. JOIN Micellar 3in1 ansigtsrens. 150 ml. 39,- G. JOIN Micellar skin tonic. 195 ml. 39,-