Magasinet Økologisk nr. 64, sommer 2024

DET GODE LIV KOSTER

Salget af økologiske kyllinger er styrtdykket. De billige, konventionelle kyllinger betaler med en dårlig dyrevelfærd. Er du klar til at give den høje pris for det gode kyllingeliv?

9 -10 OKTOBER 2024

KIST AMÄSSAN STOCKHOLM

Ledande mötesplatsen för

PRODUKTER, TRENDER & INSPIRATION

Upptäck det senaste inom livsmedelsbranschen och nätverka med tusentals varumärken som gör skillnad!

UPPTÄCK MER

ENDAST FÖR BRANSCHEN

Din branschmässa är för: Återförsäljare | Dagligvaruhandel | Grossister | Distributörer | Hälsokostbutiker | Offentlig sektor | HoReCa | Producenter | Imporörer | Exportörer | Offentliga upphandlingar | Varuhus

FRIENDS OF THE SHOW

@nordicorganicexpo #NOFF

SOMMER 2024

Magasin nr. 64

REDAKTØR

Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk

LAYOUT

Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk

TEMAUDVIKLING

I samarbejde med Creative ZOO www.czoo.dk

FORSIDEILLUSTRATION

Mai Tschjerning Simonsen

TRYK

Stibo Complete, www.stibocomplete.com

OPLAG

3300 styk

ANNONCER

Dansk Mediaforsyning: 89 48 50 53

MEDLEMSKAB

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

FORPERSONENS FORORD:

VI FÅR DET, VI BETALER FOR

MICHAEL KJERKEGAARD

FORPERSON

I

ØKOLOGISK LANDSFORENING

Vi danskere elsker gode tilbud, og detailhandlen bærer et stort ansvar for dyrevelfærden, når de fx sætter flæskesteg på tilbud til 5 kr. halvkiloet op til jul. Eller når vi præsenteres for turbokyllinger til 39 kr. stykket.

Du kan spørge dig selv: Hvad er det for et liv, de dyr har levet, når den pris er mulig? Og når der ved siden af ligger en økologisk kylling til 150 kr., så er pris– og kvalitetsspændet for stort.

Gode dyreliv er én af tre mærkesager for Økologisk Landsforening. Vi vil bane vejen for et godt dyreliv for alle landbrugsdyr, hvor dyrene anerkendes og behandles som levende, sansende individer, der har en værdi i sig selv.

Stod det til os blev de dårligste produkter helt udfaset, så vi forbrugere slet ikke skulle have valget om at købe kød fra dyr, der lever under unaturlige vilkår med store konsekvenser for velfærden. Vi vinker gerne farvel

REDAKTØRENS REFLEKSION:

til turbokyllingen, som de hurtigtvoksende konventionelle kyllinger også bliver kaldt.

På Christiansborg har parterne bag den nye dyrevelfærdsaftale heldigvis erkendt, at turbokyllingen skal udfases og forbyder den i statslige kantiner. Det er også en del af aftalen, at Danmark på EU-niveau skal arbejde for udfasning af turbokyllingen.

Politikerne bærer et stort ansvar, og som forening mener vi, at de fødevarer, der bidrager til fælles goder som fx biodiversitet, rent drikkevand og dyrevelfærd skal gøres mere tilgængelige for alle gennem lavere priser. I dag er det dog de fødevarer, der belaster vores klode mest, som er de billigste. Det skal vi vende på hovedet. For eksempel ved at reducere momsen på økologiske fødevarer.

Men som forbrugere bærer vi hver især selvfølgelig også et ansvar: Vores valg i køledisken hænger tæt sammen med den fremtid, vi drømmer om. Vil vi blive ved med at have rent vand i hanen? Være sikre på, at dyrene har levet et naturligt og godt liv?

Vi ved fra undersøgelser, at danskerne går meget op i dyrevelfærd og i bæredygtige fødevarer generelt. Men ikke altid handler efter det - selv om vi får den kvalitet, vi betaler for.

VORES VALG SES I MARKEN

PETER NORDHOLM ANDERSEN

REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK

Dilemmaet mellem god dyrevelfærd og pris flammer op, når det kommer til slagtekyllinger og andet kød, du kan købe i supermarkedet. Kød fra økologiske, animalske produktioner er dyrere at producere, og derfor er prisen i køledisken højere.

Særligt ved økologiske kyllinger, hvor alt fra foder, udearealer og slagteri giver væsentligt højere produktionspriser. Det giver igen et højere momsbeløb og et højere beløb til avancer i butikkerne. Ergo: En meget høj pris, når man sammenligner med de billige konventionelle turbokyllinger lige ved siden af.

Dilemmaet er bestemt ikke blevet mindre efter de sidste års krige og kriser, der har skruet fødevarepriserne i vejret - og desvær-

re skruet heftigt ned for det økologiske valg, når det kommer til kyllinger i vores måltider. Det har konsekvenser, og netop kyllingernes velfærd er i fokus i magasinets tema med bud på, hvad et godt liv er for en kylling. Vi besøger blandt andet fjerkræfolkene hos Rokkedahl, der i den grad mærker konsekvenserne. Det gjorde stort indtryk på mig, at de på grund af forbrugernes og detailhandlens prispres har lagt halvdelen af deres økologiske areal tilbage til konventionel drift. Alene hos Rokkedahl er det et areal, som svarer til, at 17 fodboldbaner igen sprøjtes med pesticider og fodres med kunstgødning. Aktuelt forsøger Dyrenes Beskyttelse at råbe danskerne op i kampagnen "Spar ikke livet væk". Her i magasinet kan du læse et interview om, hvorfor de vil vække forbrugerne lige nu - og hvordan Økologisk Landsforening forsøger det samme. Du kan også gøre en forskel. For eksempel ved at bruge kokken Mette Helbæks opskrift på at strække en økologisk kylling over tre måltider. Eller at blande dig i debatten om det gode dyreliv.

Salget styrtdykker trods gode intensioner

Ekspert i dyrevelfærd: Vælg økologi!

Grafik: Sådan lever kyllingerne

Rokkedahl rokker på gode kyllingeliv

Vox pop: Økologi eller konventionelt?

Kok: Øko-kylling er tredobbel pris værd

Kokkens opskrift: Én øko-kylling til tre dage

To interview: Parløb mellem din forening og Dyrenes Beskyttelse for øko-kyllingen

Sæsonens opskrifter: Bælgfrugter

Mit Øko-sted: Karl Henning Mikkelsen

Tre sommerbøger, der spirer hele året

PRODUCENT HOLDER LIV I TRUET RACE

Et besøg hos Rokkedahl i Nibe gav håb: Den økologiske kylling er langt fra uddød endnu. Fjerkræproducenten øjner morgengry efter en mørk periode set med de økologiske briller på. Og dem bærer de gerne.

BIODYNAMIKER STØTTER LIVET I OG VED MARKEN 12

Karl Henning Mikkelsen giver i vores serie "Mit øko-sted" et alternativt bud på at omfavne den haltende natur i dansk landbrug.

Mød et medlem: Christina Nørgaard

Sæsonglæde:

HØST

FEDE SOMMERDAGE MED GÅRDBESØG OG TURFORSLAG

I vores Danmarksglade sommerguide får du fire forslag til besøg på økologiske hotspots i kombi med et konkret turforslag i skøn natur på samme egn.

Foto: Rokkedahl

Foto: Peter Nordholm Andersen

Foto: Peter Nordholm Andersen

ØKOLOGI TIL LAVE PRISER

MED REMA 1000 SERIEN

ER ØKO-KYLLINGEN EN TRUET RACE?

De økologiske forbrugere har vendt ryggen til de økologiske kyllinger. Fortsætter tendensen, så uddør øko-kyllingerne i køledisken, som det er sket flere gange før i løbet af de sidste par årtier. Der er brug for en redningsaktion, og heldigvis stråler der lidt morgengry over det vigende marked.

Produktion og salg er styrtdykket med

I 2022 blev der produceret mere end 2,1 millioner økologiske kyllinger. Året efter var det tal faldet til under 1 million.

Intensionerne fra forbrugernes side om at købe de økologiske kyllinger er gode. Men gode intensioner er også gratis.

- Michael Ravn, kommunikationschef hos fjerkræproducenten Danpo

Vælger

du konventionel kylling, er det på bekostning af dyrevelfærden. Økologien er meget bedre på alle parametre.

TEGN PÅ, AT EN KYLLING MISTRIVES

Udmattet: Hviler ofte, fordi den har svært ved at gå.

Passiv: Sidder på strøelsen og flytter sig kun, når den skal drikke og æde.

Lyde: Fraværende. Gisper med åbent næb.

Apatisk og inaktiv: Er holdt op med at pudse fjer.

Vækst ude af balance: Den konventionelle Ross 308 vokser ekstremt hurtigt.

TEGN PÅ, AT EN KYLLING TRIVES

Frisk: Nysgerrig og undersøgende.

Aktiv: Bevæger sig ud og ind og rundt i flokken.

Lyde: Signalerer, at den er veltilfreds. Du kan hurtigt høre, om det er gode lyde.

Renlig: Napper sig et støvbad og pudser ivrigt sine fjer.

Vækst i balance: Har en langsom daglig tilvækst.

Pernille Fraas Johnsen: Økologi giver bedre trivsel

”Den økologiske kyllingeproduktion adskiller sig markant fra den konventionelle. Den økologiske kylling har på alle parametre bedre dyrevelfærd end den konventionelle turbokylling. Det gælder både de forhold kyllinger holdes på, hvor den økologiske kylling har mere plads i stalden, siddepinde at hvile på samt adgang til en hønsegård med træer og buske."

"Kyllingen i sig selv er også meget forskellig. Den økologiske slagtekylling vokser langsomt, kan gå normalt, og den har sin naturlige adfærd i behold. Den konventionelle turbokylling vokser så ekstremt hurtigt, at den i løbet af et par uger har problemer med at bevæge sig naturligt. I stedet sidder den ned det meste af tiden.”

Øko-kylling: Mere end tre gange dyrere

Priseksempel fra onlinebutikken nemlig.com 28. maj 2024:

Den økologiske kylling er 320 procent dyrere end den konventionelle, hvis du sammenligner kilopriserne.

PERNILLE FRAAS

JOHNSEN

AGRONOM MED

SPECIALE I DYRS VELFÆRD, WORLD ANIMAL PROTECTION

ER ØKO-KYLLINGEN VED AT UDDØ?

Jeg kan godt frygte, at vi nærmer os smertegrænsen. Hvis du ikke kan få øko-kylling ude i detailhandlen længere, er det en ond spiral, hvor du kun kan købe den i nogle få gårdbutikker. Store producenter som Rokkedahl gør, hvad de kan, og der er ambitioner fra politisk side om at støtte økologien. Men lige præcis ved kyllinger, der er meget dyre at producere økologisk, er balancen meget sårbar.

HVAD SKYLDES STYRTDYKKET I SALGET?

En periode med stigende fødevare- og energipriser. Ganske vist siger forbrugerne i undersøgelser, at de vil prioritere dyrevelfærd, men de handler ofte ikke efter det. Men okay: Når en øko-kylling er tre gange dyrere, skal man altså være overbevist.

HVAD BETYDER DE LAVE ØKO-SALGSTAL FOR KYLLINGERNES VELFÆRD?

Vælger du konventionel kylling, er det på bekostning af dyrevelfærden. Der er en masse problemer ved de hurtigtvoksende konventionelle af racen Ross 308 – også kaldt turbokyllinger. Når de allerede efter knap en måned nærmer sig slagtetid, kan de ikke gå naturligt, og deres stofskifte har svært ved at følge med, og de kan have besvær med at trække vejret. Jeg har set mange konventionelle kyllingeproduktioner, og kort før slagtning er det et hvidt tæppe af kyllinger, der for det meste sidder stille, bortset fra når de skal spise eller drikke. Der er en meget høj belægningsgrad i staldene på op til 42 kilo per m2 eller 19-20 kyllinger på hver m2.

HVORDAN TRIVES DE ØKOLOGISKE SLAGTEKYLLINGER?

Økologien er meget bedre på alle parametre. Det er mindre flokke, belægningen er kun på op til 21 kilo per m2 i faste huse, den enkelte kylling kan bevæge sig, den er oftere aktiv og bruger faciliteter som de siddepinde og plateauer, der skal være i øko-stalde. Økologien adskiller sig også på, at dyrene kan komme ud. Det allervigtigste er, at økoloigiske kyllinger maksimalt må have en daglig tilvækst på 38 gram, mens den er over 60 gram for de konventionelle.

HVORDAN ØGER MAN ØKO-SALGET IGEN?

Produktionen skal støttes politisk. Det kan være med fritagelse eller lavere moms på økologiske varer, som Økologisk Landsforening har foreslået. Det ville få prisen ned, så flere køber det. Det er også vigtigt med info om, at du får hele pakken, når du vælger økologi. Du kommer rundt om dyrevelfærd, klima, miljø, rent drikkevand og biodiversitet i agerlandet. Det er derfor, at økologien er dyrere.

MEN HAR ØKO-KYLLINGER IKKE ET TUNGERE KLIMAAFTRYK?

Det er jo et dilemma. I en meget intensiv produktion kan man reducere klimabelastningen – men på bekostning af velfærden. Løsningen er at reducere den animalske produktion og sørge for, at dyrevelfærden er i orden. Vi skal omlægge vores tallerkener til mere grønt – og spise mindre kød. Og når du spiser kød, bør det være fra produktioner med store hensyn til dyrevelfærden. Det opnår man bedst med økologien.

HVORDAN ARBEJDER I I WORLD ANIMAL PROTECTION?

Vi anbefaler en mere plantebaseret kost. Men det er et sprængfarligt emne, og nogle bliver provokeret. Der er meget kultur og vane i det. Kød er forbundet med velsmag, men der er også velsmag i det grønne køkken. For eksempel i en gryderet, hvor du spæder en lille del kyllingekød op med bønner, kikærter og masser af grøntsager. Men mange problematiserer det grønne køkken, og det er ingen let omlægning, vi står foran. Vi prøver at skubbe på den i alt vores arbejde, fordi der er så mange problemer i den intensive produktion – og langtfra kun, når det drejer sig om dyrevelfærden. Vi skal helt klart op på systemniveau for at få indført forandringer. Men vi er alle nødt til at se indad.

ØKOLOGISKE

Race: Langsomtvoksende

Antal kyllinger pr. m2 indendørs: ca. 10

Udeareal pr. kylling: 4 m2

Foder: Økologisk

Daglig tilvækst: Max 38 gram

Alder ved slagtning: Fx 58-63 dage

FRITGÅENDE

Race: Langsomtvoksende

Antal kyllinger pr. m2 indendørs: ca. 13

Udeareal pr. kylling: 1 m2

Foder: Konventionelt

Daglig tilvækst: Ingen regler.

Alder ved slagtning: Min. 56 dage. Fx 58-63 dage.

Udeliv, langt mere plads i stalden, et længere liv, langt mindre pres på at tage på hurtigt nok samt økologisk foder. De vilkår giver øko-kyllingerne langt bedre liv i produktionen.

SÅDAN

LEVER DINE KYLLINGER

KONVENTIONELLE

Race: Langsomtvoksende

Antal kyllinger pr. m2 indendørs: Ca. 19

Udeareal pr. kylling: 0 m2

Foder: Konventionelt

Daglig tilvækst: Ingen krav.

Alder ved slagtning: Fx 45-49 dage

'TURBO-KYLLINGER'

Race: Hurtigvoksende

Antal kyllinger pr. m2 indendørs: Ca. 20

Udeareal pr. kylling: 0 m2

Foder: Konventionelt

Daglig tilvækst: Ingen krav. Op til 60 gr.

Alder ved slagtning: Fx 33-36 dage

Her får du overblik over de forskellige produktionsformer - og de regler og praksisser, der gælder i hver af dem. For en god ordens skyld skal det nævnes, at kyllingerne ikke har været ude fra nov/dec til april/maj i de sidste fem år pga. risiko for fugleinfluenza.

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse "viser vejen til den bedst mulige dyrevelfærd i køledisken". Tjek tinyurl.com/DB-anbefaler.

Kyllingens forhold under mærket

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

Kyllingerne har adgang til det fri

Flokken har adgang til et udeareal med god plads og vegetation, hvor kyllingerne kan skrabe i jorden, støvbade, finde insekter og spise planter.

Der er plads til at bevæge sig

Kyllingerne kan bevæge sig frit, gå, løbe og strække vingerne.

Døgnrytmen er naturlig

Der er krav om dagslys i stalden. Derfor har kyllingerne en naturlig døgnrytme.

Dyrene vokser langsomt

Kyllingerne er af en langsomtvoksende race, hvilket medfører stærkere ben og sundere dyr, som lever længere.

Siddepinde

Bedre Dyrevelfærd

Statens dyrevelfærdsmærke findes i tre niveauer – jo flere grønne hjerter, jo bedre dyrevelfærd. Læs mere via tinyurl.com/Dyrehjerter.

Kyllingerne har siddepinde, som de hviler og tilbringer natten på.

Kort transporttid

Kyllinger og kalkuner bliver transporteret mindre end 8 timer, før de når slagteriet.

ROKKEDAHL ROKKER PÅ GODE KYLLINGELIV

Det vigende marked for økologiske kyllinger har haft konsekvenser hos Rokkedahl, der har lagt en del af deres økologiske jord om til konventionel drift. Alligevel holder fjerkræproducenten sin vision om flere bedre kyllingeliv på vingerne.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Vores økologiske

kyllinger bevæger sig meget mere end de konventionelle. Jeg synes det er sjovt at se, når de kommer løbende med en orm eller noget rodemateriale i næbbet.

- Ulla Rokkedahl, medindehaver af fjerkræproducenten

Rokkedahl

En hvid kylling slapper af på toppen af en stak halm. Den røde hanekam vipper langsomt fra side til side, mens kyllingen roligt spejder rundt fra sin udkigspost. Halsen svinger hovedet med de undersøgende øjne rundt med de kyllinge-karakteristiske, lidt nervøse bevægelser.

På gulvfladen med et tykt lag strøelse omkring kyllingens højborg enten ligger eller går nogle hundrede artsfæller. De lurer på, om de

vil pile ud og fange sig en regnorm. Men lige i dag fejer kraftige vindstød hen over deres store udeareal med lave træer.

”Derfor er kyllingerne lige nu ikke så vilde med løbe ud”, forklarer Ulla Rokkedahl, der i den grad kender til kyllingernes adfærd. Hun er medindehaver og kommerciel direktør i den nordjyske fjerkræproducent, der bærer hendes efternavn. Sammen med sin bror Mark Rokkedahl er hun tredje generation i familievirksomheden. Ved siden af hende står Jakob Rokkedahl Poulsen, der er ud over at være medindehaver og produktionschef for levende dyr også er Ulla Rokkedahls ægtefælle. Ligesom Mark Rokkedahls ægtefælle Susanne Rokkedahl også er en del af virksomheden.

BESØGSSTALD MED ØKO-INDSIGT

Sammen betragter parret levende eksempler på det, de kalder ”et kyllingeliv helt på toppen”. Fra foyeren i Rokkedahls besøgsstald er de gået ned ad en trappe, hvor man kan kigge ind over gulvet i stalden og er i øjenhøjde med et godt liv for en landbrugskylling.

Inde i stalden går en flok økologiske kyllinger med langt mere plads, længere levetid, øko-foder og adgang til et udeliv. Langt bedre livsvilkår end i de konventionelle stalde med den hurtigvoksende race Ross 308.

Da magasinet besøger stedet, er kyllingerne cirka 30 dage gamle og flokken, der maksimalt må tælle 4800 dyr æder foder, vimser rundt, pipper løs, piller deres fjer, er på benene eller tager sig en slapper.

”I den økologiske produktion kan kyllingen bevæge sig og har et langt mere frit liv end i vores konventionelle produktionshaller. De

kan selv vælge, om de vil være ude eller inde,” forklarer Jakob Rokkedahl Poulsen.

Ulla Rokkedahl supplerer ham: ”Vores økologiske kyllinger bevæger sig meget mere end de konventionelle. De skraber og fejer med benene, slår med vingerne og er nysgerrige. Jeg synes det er sjovt at se, når de kommer løbende med en orm eller noget rodemateriale i næbbet.”

MED FØDDERNE I ØKOLOGIEN

I foyeren ved besøgsstalden viser info-skilte og klistermærker på gulvet forskellene på de fire produktionsgrene, de praktiserer. En oversigt, der har givet inspiration til den, du finder her i magasinet på side 10-11.

Ulla Rokkedahl tager et par skridt og stiller sig på et stort, stiplet felt på gulvet. Feltet viser det udeareal, hver øko-slagtekylling har.

”Vi vil gerne herhen med hele vores produktion,” slår hun fast og fortsætter:

”Men det skal selvfølgelig være i takt med, at forbrugerne kan og vil aftage det. Det er ikke bæredygtigt for os at producere noget, der ikke kan blive solgt”.

Besøgsstaldens showroom og visualiseringen er en del af deres kommunikation til branchens folk. Her får indkøbere fra supermarkedskæder, fagfolk fra grossister og madprofessionelle fra foodservicebranchen viden om forskelle på produktionsformerne.

Den direkte dialog med forbrugerne og markedsføringen over for danskerne tager samarbejdspartneren Danpo sig af.

TILBAGE TIL TURBOKYLLINGE

Michael Ravn er kommunikationschef hos Danpo, Danmarks største fjerkræproducent.

Selskabet Rokkedahl Food har tidligere været medejet af Danpo. De samarbejder stadig om at sælge Rokkedahls økologiske og fritgående kyllinger under brandnavne som De Danske Familiegårde og Rokkedahl.

Inden besøget i besøgsstalden forklarer Michael Ravn over telefonen, at Danpo har ”gjort sig dyrekøbte erfaringer” i et storstilet forsøg på at skubbe til dyrevelfærden i den konventionelle gren af branchen.

Fra 2020 besluttede Danpo at udfase turbokyllingerne af den hurtigvoksende race Ross 308 og erstatte dem med en mere langsomtvoksende race med en noget lavere daglig tilvækst og længere levetid. Altså et skridt op for den enkelte kyllings velfærd. Og en lidt højere pris nede i køledisken.

”Det tabte vi et trecifret millionbeløb på”, slår Michael Ravn fast og konstaterer, at efterspørgslen på de noget dyrere og langsomtvoksende kyllinger ikke var der hos danskerne på dét tidspunkt.

Danpos satsning blev ramt af hårde tider med inflation, stigende renter og krig. Derfor sprang Danpo i efteråret 2023 tilbage til at producere turbokyllingen igen.

ANSVAR PÅ MANGE SKULDRE

På grund af omstændighederne vil Michael Ravn ikke kun parkere ansvaret direkte hos forbrugerne.

”Vi prøvede og prøver fortsat, men vi er nødt til at have forbrugerne med, hvis det skal kunne lade sig gøre. De har et ansvar – men på anden side føler nogle sig nok

fritaget, når de har svært ved at betale for varmeregningen,” siger Michael Ravn og peger dog på, at der hos flere detailkæder er både beslutninger og klare tegn på, at de vil udfase turbokyllingerne.

”Det er et ansvar, der skal bæres på mange skuldre. Alt fra indkøberne ude i kæderne til slutbrugerne. Der må vi løfte i flok.”

ØKO-SKRIDT MOD STRØMMEN

Det er ikke kun salget af langsomtvoksende racer, der har svigtet. Ulla Rokkedahls fysiske skridt hen mod det stiplede øko-udeareal er desværre imod strømmene i markedet.

Inden for de sidste to-tre år har salget og dermed produktionen af økologiske kyllinger været i nærmest frit fald. For Rokkedahl er det danske økologisalg halveret.

Det nedadgående øko-salg kommer på trods af, at det generelle marked for kyllinger faktisk er i vækst. Blandt andet fordi beregninger viser, at kyllingekød er omtrent syv gange mere klimavenligt end oksekød.

”Nedgangen havde faktisk været værre, hvis vi ikke havde fået nogle nye tyske kunder ind,” tilføjer Jakob Rokkedahl Poulsen og forklarer, at omtrent halvdelen af Rokkedahls økologiske kyllinger eksporteres til Tyskland.

KONSEKVENSER UDE I MARKEN

Nedgangen for øko-salget har ikke medført fyringer. Rokkedahl har omstillet selve produktionen, så den følger efterspørgslen.

Rokkedahl er i nogle tilfælde gået et skridt ned ad velfærdsstigen for at tilpasse en del

af produktionen. For eksempel kyllinger solgt til det tyske marked, hvor Rokkedahl opdrætter en større andel, der er niveauet under den tyske økologistandard, nemlig Haltungsform 3, hvor øko-kyllinger er Haltungsform 4.

Selv om der naturligvis skal en vis volumen og flow til for at holde en produktionsgren i live, afviser parret, at deres produktion af økologiske kyllinger er truet af udryddelse.

”Men det har haft store konsekvenser ude i vores marker,” siger Jakob Rokkedahl Poulsen og forklarer, at det vigende salg af økologiske kyllinger ude i butikkerne 1:1 kan afspejles i den jord, der er knyttet til fjerkræproduktionen tæt på Nibe i Nordjylland.

Rokkedahl arbejder med hele værdikæden, og kornet fra deres i alt 2300 hektar marker bliver anvendt til kyllingernes foderblanding. På grund af det vigende salg er dele af den jord, der frem til 2022 var drevet økologisk, lagt tilbage til konventionel drift. Tilbagelægningen svarer til den nedgang på cirka 50 procent, der har været i det danske salg af økologiske kyllinger for Rokkedahl. I dag driver Rokkedahl fortsat 700 hektar økologisk.

GRATIS INTENSIONER

Michael Ravn peger på, at de økologiske kyllinger stadig er et svært marked.

"Intentionerne fra forbrugernes side om at købe de økologiske kyllinger er gode, men gode intentioner er også gratis.”

Han henviser til, at forbrugerne i den ene spørgeundersøgelse efter den anden siger, at de ofte går efter høj dyrevelfærd i supermarkedet. De handler bare ikke altid efter deres egne holdninger, når de køber ind.

Men han ser ”heldigvis en trend mod at tilvælge højere dyrevelfærd”. Der tegner sig et billede af en højere efterspørgsel på kyllinger med 1, 2 og 3 af statens dyrevelfærdsmærker.

”Vi ser lidt morgengry – og har lige nu og her faktisk svært ved at følge med den spirende efterspørgsel på velfærdskyllinger.”

Efterspørgslen kommer ikke mindst fra store offentlige køkkener. Blandt andet fordi politikerne i et nyt forlig for dyrevelfærd i landbruget har besluttet, at turbokyllinger helt skal udfases i de offentlige køkkener.

MANGE BARRIERER FOR ØKOLOGIEN

Ulla Rokkedahl forklarer også, at de er i tæt dialog med detailhandlen om at gøre det nemmere og mere prisvenligt at tage det økologiske valg ude i butikkerne.

Hun forklarer, at de altid har haft godt fat i de overbeviste øko-forbrugere, der gerne

Økologiske kyllinger sikrer en god dyrevelfærd, men også en højere pris. I selve produktionen er det især det økologiske foder produceret uden pesticider og kunstgødning, som ifølge Jakob Rokkedahl Poulsen fordyrer kyllingen i køledisken. Foderet er omkring dobbelt så dyrt at producere.

køber en hel fersk kylling. Det er nærmere på markedet for udskæringer, der er udfordringer set fra producentens synspunkt.

”Vi vil gerne have detailhandlen til at bruge hele dyrets anatomi som økologiske produkter”, siger Ulla Rokkedahl og forklarer, at når eksempelvis bryst og lår er skåret fra, får de pt. kun konventionel pris for resten af dyret.

En anden udfordring ifølge Ulla Rokkedahl er, at detailhandlen kører med fast stykpris på den enkelte kylling. Særligt i den økologiske produktion er der dog stor forskel på vægten, forklarer Ulla Rokkedahl.

”I den økologiske produktion lever kyllingerne længere og racen, vi bruger, er ikke udviklet til at spise foder hele tiden, men til at leve det frie liv. Det mere naturlige liv gør, at de vokser mere forskelligt. Derfor kan alle kyllinger ikke passe ned i for eksempel en 1200 grams pose.”

Ulla Rokkedahl ønsker sig derimod vægtvariable priser, fordi det efter hendes vurdering kunne øge salget af kyllinger med høj dyrevelfærd. Det princip bruger de allerede til kyllinger, de leverer til det tyske marked.

NÅR ENDEN ER GOD, ER ...

I optakten til magasinets besøg og under det halvanden time lange interview har Ulla Rokkedahl adskillige gange nævnt, at hun gerne vil runde dagen af med at vise Rokkedahls eget velfærdsslagteri.

Slagteriet befinder sig lige bag besøgsstal-

dens udearealer, hvor Rokkedahls økologiske og fritgående kyllinger produceres. Transporttiden er altså minimal.

Ulla Rokkedahl går gennem en lang gang. Bag en stribe store glasvinduer kan man kigge flere meter ned i slagteriet. Her bruges som det første og pt. eneste sted i Danmark en særlig nænsom CO2-bedøvelse af kyllingerne før slagtningen, der ifølge Rokkedahl "skåner dyrene imod stress og smerte".

Det er en aflivningsform, Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection roser meget. Hun forklarer, at fjerkræ normalt bliver hængt levende op med hovedet nedad i slagterierne. Derefter bliver dyrene sænket ned i vand med strøm i.

Eksperten i landbrugsdyrs velfærd forklarer, at det er en stor belastning for dyrene at blive bedøvet på den traditionelle måde. Derimod er gasbedøvelsen lige før slagtningen "rigtig god for dyrevelfærden".

Ånden hos Rokkedahl er, at man ikke blot vil give dyrene et godt liv i stalden og på udearealerne.

”Når de skal gennem det sidste led i produktionen og skal slagtes, skal det også ske på en rigtig god måde. Vi har valgt en dyrere løsning, fordi vi gerne vil sikre dyrevelfærd i hele kyllingens liv.”

Ulla Rokkedahl lyser op i et stort smil.

”Jeg er rigtig stolt af vores slagteri – og vores værdikæde hele vejen fra jord til bord”.

Outdoor-kylling eller indeprut?

I kyllingestalde med adgang til udearealer er der ikke kun forskel på lysten til at gå ud mellem racer/linjer, men også mellem de individuelle dyr. Det viste et belgisk forsøg, hvor slagtekyllinger udstyret med en rygsæk med gps blev fulgt i døgndrift for at kortlægge deres bevægemønstre. De havde adgang til et areal med pil og et areal med græs. Pilearealerne var kyllingernes foretrukne område, og de dyr, der gik derud, bevægede sig mere omkring og hurtigere. Det er positivt, fordi motion styrker knogler og ben. Til gengæld var det meget forskelligt, i hvilken grad de enkelte dyr brugte udearealet. Nogle gjorde det meget, andre ikke.

Læs mere på okonu.dk/mark-og-stald/ude-kyllinger-gar-bedst.

VOX POP

Tre deltagere på musikfestivalen NorthSide 24 fik først to faktaark og spørgsmålet: Hvad vælger du - økologisk eller konventionel kylling?

På bagsiden af hvert ark blev de så præsenteret for samme priseksempel som på side 9 og spurgt: Er du klar på at betale prisen for det gode kyllingeliv?

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Thomas Ørneborg Thomsen

Alder: 47 år

Det er først, når jeg - som nu - bliver gjort opmærksom på det, at jeg tænker over dyrevelfærd. Jeg er rystet over, at de konventionelle ikke lever længere. Jeg bryder mig ikke om, at de har så lidt plads, og når produktionsdyr ikke har det rart. Det er mange år siden, jeg har købt turbokyllinger. Jeg går efter de langsomtvoksende og vælger gerne økologiske.

Pris: Når jeg ser, at den økologiske er 320 procent dyrere, tænker jeg, at pris og dyrenes vilkår hænger sammen. Den konventionelle er profitmaksimering, den økologiske er kvalitet. Prisen for den økologiske skubber mig derfor i en bevidstgørende retning. Når jeg prioriterer den økologiske, vil jeg spise noget mindre kød og finde nogle gode grøntsager at supplere med.

Plantecenter rådgiver om plantekost-linje

NorthSide skriver på sin web, at de vil være frontløbere i den grønne omstilling. Derfor var al mad på 2024-udgaven af den årlige musikfestival plantebaseret.

”Det betyder helt konkret, at måltidet er bygget op omkring planter og et mindre supplement af animalske fødevarer. Definitionen er udarbejdet af Plantebaseret Videnscenter”, står der om centeret, der er et samarbejde mellem Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk

Landsforening, som rådgiver festivalen. Retterne fra madboderne måtte ikke indeholde kød eller fisk, og en ret måtte max have 15 procent ost, æg og mayonnaise.

Tiltaget har formindsket festivallens Co2-aftryk markant, og der var også et total-økologi-krav til folkene bag madboderne. NorthSide har været 100 procent økologisk på madsiden siden 2017 – og meget tæt på 100 procent på drikkevarer.

Søren Kristensen Alder: 43 år

Jeg vælger den økologiske, hvis jeg skal lave grillkylling, og konventionelt til høns i asparges, hvis jeg bare skal bruge en billig masse. Så jeg er ikke en skid bedre end så mange andre. Men skal det være lækkert, køber jeg den dyre.

Pris: At økologien er 320 procent dyrere viser mig, at kyllingerne tager meget længere tid at producere. Når konventionelt kød kan laves så billigt, så er der altså nogen i værdikæden, der bliver røvrendt. At det er så billigt er usympatisk, og det vil jeg ikke støtte. Jeg synes, det er forkert, at folk spiser billig lortemad i så rigt et land. Folk vil gerne imponere med en dyr bil i garagen, og så spiser de turbokyllinger. Tænk om vi kan vende den om, så man imponerer med at spise ordentlig mad.

Stine Heslop

Alder: 45 år

Mine forældre havde selv 100 slagtekyllinger, og jeg spiser ofte kylling. Altid økologisk. Kødet er sundere: Det er mindre stresset, og det er ikke pumpet med så meget vand. Det økologiske er også ofte bedre i strukturen. Tænker man kyllingen som et træ, er vedet mere robust, fordi det har fået lov at gro længere. Fibrene er mere faste og holdbare.

Pris: Til trods for merprisen, vælger jeg den økologiske. Men den er også sværere at få fat på, og priserne er altså bare stukket af i forhold til grise- og oksekød. Det afspejler bare de højere produktionsomkostninger - så jeg tænker ikke det er fup.

ØKO-KYLLING ER DEN TREDOBBELTE PRIS VÆRD

Mette Helbæk har været med til at åbne flere restauranter, herunder "Stedsans i en skov" i Sydsverige, hvor hun bor. Hun er vild med vilde urter og bjerge af grøntsager, og når der er kød på menuen, er det af høj etisk, miljø- og smagsmæssig kvalitet.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: STINE CHRISTIANSEN

HVORDAN SMAGER KØD FRA EN KONVENTIONEL KYLLING?

Ikke af ret meget. Den er løs i kødet, fordi den har haft for lidt plads til at bevæge sig, er blevet pacet frem og har fået saltvandsindsprøjtninger efter slagtningen. Den salte, neutrale smag og det møre, lidt smuldrende kød er mange vant til.

HVORFOR TROR DU, AT EN KONVENTIONEL KYLLING TILTALER MANGE FORBRUGERE?

Jeg tror ikke, at smagsoplevelsen tiltaler dem, men derimod økonomien i valget. De har fået at vide, at kylling er sundere og mere klimavenlig end andre typer af kød, og de vil gerne gøre det bedste for dem selv og familien på det budget, de nu har. Det forstår jeg godt. Vores omkostninger til mad, varme, husleje og transport er steget voldsomt de seneste år. Det kan jeg sagtens spejle mig selv i.

HVORDAN SMAGER EN ØKO-KYLLING?

Det kan både smages og mærkes, at en økologisk kylling får mere plads at bevæge sig på, lov til at vokse i et mere naturligt tempo, kommer ud i fri luft og får godt, gmofrit foder. For nogle forbrugere kan det være uvant, at den økologiske kylling har langt mere struktur og smag, men for mig er det et must. En økologisk kylling er uden tvivl den tredobbelte pris værd.

HVORFOR ER DU FORTALER FOR KØD AF HØJ ETISK- OG SMAGSMÆSSIG KVALITET?

Som kok er det, at maden smager af noget mere uhyre vigtigt. Jeg tror også på, at vi helt bogstaveligt bliver det, vi spiser – vi bliver til det, vores celler i kroppen næres og dannes af. Det samme gælder for de dyr, vi spiser. Jo mere frisk luft, sollys og sund mad, kyllingerne har fået, desto mere vitalitet får vi ind i kroppen, når vi spiser dyrene.

HVORDAN FÅR DU RÅD TIL DEN LANGT DYRERE KYLLING I DIT EGET KØKKEN?

Jeg bor i en skov sammen med min familie langt væk fra dyre cafeer, rejser kun sjældent, har egen brønd, fyrer primært med brænde og bor i et lillebitte hus med en meget lav husleje. At spise godt og være sand mod mine værdier omkring at passe godt på alt levende, inklusiv mig selv, er så vigtigt for mig, at jeg er klar på at undvære andre ting. Det handler om nøjsomhed – for eksempel at strække kyllingen langt, tilberede den kærligt og bruge rub og stub af den. Og at fokusere på godt, grønt tilbehør frem for kødet.

HVAD ER DEN ALLERNEMMESTE MÅDE AT TILBEREDE KYLLING PÅ?

Fyld en stor bradepande med grøntsager i tern, smid en kylling ovenpå, giv godt med salt og så ind i ovnen på 200 grader i 45 minutter (følg anvisning på emballagen, red.).

For nogle kan det

være uvant, at den økologiske kylling har langt mere struktur og smag, men for mig er det et must. Som kok er det, at maden smager af noget mere uhyre vigtigt.

- Mette Helbæk, kok, Stedsans i skoven

Kyllingen afgiver saft og fedt til grøntsagerne, som efterfølgende kan blandes med kogte kikærter eller linser. Smag til med salt og revet citronskal. Det kan ikke gå galt. Når alt kød er spist, kan du koge suppe på skroget.

HVAD ER RESTAURANTENS FILOSOFI?

Vi dyrker vores egne haver efter permakultur-principperne, som er en holistisk måde at dyrke mad på, hvor man så vidt muligt efterligner naturens egne metoder. Her er dyrene en vigtig faktor, da de indgår i et kredsløb, hvor madrester bliver til næring til jorden som igen bliver til mad og så videre. Desuden er en væsentlig del af den mad, vi serverer for vores gæster, samlet i det vilde eller købt af lokale jægere og fiskere. Om sommeren kan det være blå- og tyttebær, brændenælder, skov- og havesyre. Og vi laver drikkevarer på hyld, skovmærke, mælkebøtter, grannåle og porse. Vi er ikke selv del af nogle mærknings-

ordninger, men alle vores eksterne leverandører af for eksempel mejeriprodukter, æg og de grøntsager, vi ikke selv producerer, er som minimum økologer.

HVORDAN FÅR I FORRETNINGEN TIL AT HÆNGE SAMMEN MED DE DYRE RÅVARER?

Vi er så heldige at have gæster, som gerne betaler en relativt høj pris for den oplevelse, vi tilbyder, hvor man tjekker ud fra virkeligheden i det døgn eller to, man bor i hytte og spiser hos os. Al maden er lavet på bål, man spiser på langborde sammen med de andre gæster – hele vejen vil vi give oplevelsen af, at vi er forbundet med hinanden og naturen.

HVAD FORTÆLLER I OM RÅVARERNE?

Vi gør meget ud af at fortælle historierne bag den mad, vi serverer for gæsterne. Om chokoladen, vi selv importerer fra en permakulturfarm i Guatemala, om mikrosæsonerne

i det vilde, om køerne fra en regenerativt dyrket gård, som kun har en dårlig dag i deres liv: Den dag de bliver aflivet i marken. Historierne om maden er vigtige. Det at leve dejligt her på jorden kan sagtens foregå på en måde, hvor vi passer på alt liv i stedet for at ødelægge alt på vores vej, sådan som industrielt monokultur-landbrug desværre hastigt er i gang med nu.

HVEM HAR ANSVARET FOR DE ØDELÆGGELSER, DU SER FRA LANDBRUGETS SIDE?

Især politikerne, som tillader at levepriserne er eksploderet til fordel for en økonomisk agenda som ikke er i befolkningens interesse. Støtteordninger støtter et ikke-bæredygtigt landbrug med kunstgødning og pesticider, der gør jorden udyrkbar og forurener drikkevandet. Pengene kunne bruges helt vildt meget bedre, hvis man tænkte i reel bæredygtighed frem for kortsigtede ordninger.

ÉN KYLLING TIL TRE DAGE

Med lidt nøjsomhed, en smule planlægning og et drys husmor-fif kan velsmagen af den gode øko-kylling strækkes over tre dage. Her er Mette Helbæks opskrift på at få held med din egen trilogi. Opskrifterne er til 3-4 personer.

TEKST: METTE HELBÆK FOTO: SINE FUGLSANG CHRISTENSEN

Dag 1

SOMMERLIG KYLLINGESALAT

Brug kyllingebrystet til en sommerlig salat, som er gjort ekstra mættende med sæsonens nye kartofler.

DU SKAL BRUGE

Kylling

Brysterne af 1 økologisk kylling

1 spsk. smør til stegning

Salt

Salat

1 kg nye kartofler

1-2 hoveder salat (afhængig af størrelsen)

1 bdt. radiser

Sennepsdressing

1 dl olivenolie

½ dl æblecidereddike

1 fed hvidløg, presset

1 spsk. sennep

Salt

Til servering

1 håndfuld valnødder

1 bdt. dild

Evt. spiselige blomster

Sådan gør du

Pak din hele, ferske kylling ud og start med at skære brysterne af med en skarp kniv. Følg brystbenet og lirk dem af. Resten af kyllingen lægger du i en gryde til næste dags måltid.

Kog kartoflerne møre i vand med rigeligt salt. De skal have ca. 20 minutter.

Smelt smør på en pande, eller tænd grillen. Drys kyllingebrysterne med salt. Steg/grill dem ca. 6 minuter på oversiden, til de er stegt gyldne. Vend brysterne, og steg dem yderligere et par minutter på undersiden.

Kom alle ingredienserne til dressingen op i en skål eller boks med låg. Ryst til den har samlet sig. Smag til med salt.

Skyl salaten, og skær den i grove stykker. Skær kartoflerne i mindre stykker. Pluk dilden i mindre kviste. Kom alle tre dele op i en skål, og vend med dressingen. Drys med valnødder og pynt med spiselige blomster.

Skær kyllingebrysterne i skiver, og læg dem ovenpå salaten.

FORBEREDELSER TIL DAG 2

Kyllingeskroget med brysterne skåret af Vand til at dække skroget

2 løg, skåret i 4 stykker

2 gulerødder, skåret i grove stykker

1 dusk løvstikke (alternativt persille)

1 tsk. salt

Læg resten af kyllingen i en stor gryde, og dæk med vand. Tilsæt de øvrige ingredienser, og kog suppen op. Når den koger, kan du fjerne urenheder fra overfladen med en stor ske. Skru ned, læg låg på gryden, og lad suppen simre i en time. Opbevar suppe og kylling på køl natten over.

Foto: Stedsans i skoven

FORBEREDELSER TIL DAG 3

Porre- og løgtoppe (afskær fra hønsekødsuppen)

2 gulerødder, skåret i grove stykker

2 spsk. æblecidereddike

2 tsk. salt

Kom resten af kyllingeskroget tilbage i gryden sammen med porre- og løgtoppe og endnu et par gulerødder. Dæk med vand og tilsæt eddike og salt. Kog op, og lad din bouillon simre ved helt svag varme natten over.

Dag 2

HØNSEKØDSSUPPE MED SOMMERGRØNT

Nu høster du på dine forberedelser: Der er dejlig kort vej til at servere suppe med skønt sommergrønt og hønsekød.

DU SKAL BRUGE

2 liter suppe (fra dag 1)

Salt til tilsmagning

1-2 sommerporrer i skiver - gem toppene

4 gulerødder, skrællet, i skiver

4 nye løg, skåret i halve - (gem toppene

4 æg, koges i 8 min., køl i koldt vand

1 bdt. radiser, halverede

1 håndfuld kålskud eller hakket grønkål

1 håndfuld kørvel

Friskkværnet sort peber

Sådan gør du Pluk kødet af kyllingen, du kogte til suppe på dag 1. Smag suppen til, og kog grøntsagerne heri. Pil æggene. Skær de rå radiser i grove stykker. Servér med kyllingekød, halverede æg og kørvel/persille på toppen.

Foto: Stedsans i skoven

3

RISOTTO MED SVAMPE OG ASPARGES

Finalen i din kyllinge-trilogi er en hyldest til slutningen på den korte aspargessæson. Risottoris kan erstattes med perlebyg.

DU SKAL BRUGE

Risotto-ris (til fire personer)

1 l bouillon, fra dag 2

1 løg, finthakket

1 fed hvidløg

2 spsk. olivenolie

50 g parmesan, revet Salt

300 g champignon/svampe, skåret i stykker

20 g smør

1 tsk. salt

1 bdt. grønne asparges, skåret i stykker

1 dl friskbælgede ærter

1 håndfuld babyspinat ½ bdt. bredbladet persille, grofthakket

Revet skal af ½ citron

Yderligere 50 g parmesan, skåret i flager

Sådan gør du Varm olien op i en stor pande. Steg løg og hvidløg gennemsigtige heri. Tilsæt skyllede ris/korn/ linser. Steg et minuts tid, og tilsæt så bouillonen lidt efter lidt. Rør om undervejs, og fortsæt til risene er møre. Det tager ca. 15 minutter. Rør til sidst parmesan i, og smag til med salt. Læg låg på gryden, og lad risottoen trække.

Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og skær aspargesene i 3-4 lige store stykker. Steg svampene gyldne i smør på en pande, og drys med salt. Steg asparges og ærter med det sidste par minutter.

Anret gerne i en dyb tallerken: Kom svampe, asparges, ærter, babyspinat og persille på toppen af risottoen, riv citronskal ud over og drys med parmesan.

En risotto er et af de steder, hvor du kan liste flere bælgfrugter ind i dine måltider - og samtidig skabe en god, kulinarisk oplevelse. Her er der brugt friskbælgede ærter. Du kunne også have tilsat en fjerdedel linser. Det kunne for eksempel være danske, økologiske Anicia linser.

Foto: Stedsans i skoven

BASK MED VINGERNE FOR VELFÆRDSKYLLINGERNE

Politisk bænkpres og forbrugeroplysning om, hvordan øko-kyllinger lever på første klasse, hvor man ikke ”sparer livet væk”. Det skal redde øko-kyllingerne fra at uddø fra kølediskene.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

FOTO: ROKKEDAHL

TINA ENGBERG

ENGAGEMENTS- OG FUNDRAISINGCHEF

I DYRENES BESKYTTELSE

HVAD ER BAGGRUNDEN FOR JERES KAMPAGNE ”SPAR IKKE LIVET VÆK”?

Vi har længe drøftet, hvordan vi får forbrugernes øjne op for den dårlige velfærd i den danske kyllingeproduktion. Hvert år produceres der over 100 millioner kyllinger. 98 % af dem lever uværdige liv i store haller. Det er produktionsformen, vi går efter: At de ikke kommer ud, går i flokstørrelser på op til 60.000 kyllinger, og at kyllingerne ikke kan udleve den naturlige adfærd, de er skabt til.

HVORFOR KØRE KAMPAGNEN NU?

I de sidste par år har vi haft en inflationskrise, hvor pris er blevet afgørende, så forbrugerne har shoppet nedad i dyrevelfærd. Salget af kyllinger med bedre velfærd (økologiske eller kyllinger anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, red.) er desværre faldet markant. Selv de forbrugere, der var overbeviste og tidligere ofte købte kyllinger med god dyrevelfærd, er

LARS BREDAHL

ÆGPRODUCENT

FORPERSON FOR ÆG- OG

FJERKRÆUDVALGET

I ØKOLOGISK

LANDSFORENING

HVOR TRUET ER ØKO-KYLLINGEN?

Den økologiske markedsandel på æg er cirka 33 procent, men ved øko-kyllingerne er den måske ikke engang en procent længere. Nu, hvor salget er faldet drastisk, er jeg bange for, at kylling som økologisk produkt snart forsvinder. En stor svaghed er det lille udbud og den høje pris. Jeg har været i branchen i mange år, og her har jeg oplevet, hvordan den økologiske slagtekylling som produkt er etableret og død, etableret og død, etableret og død. Vi kæmper for, at den ikke dør igen.

HVORDAN KÆMPER I DEN KAMP?

De racer, vi har i dag, er koblet med høj tilvækst og effektivisering. Det er en udfordring – også for økologien. Jeg startede selv op med 3000 æglæggende høns. Nu har jeg 14.000, men min indtægt er i nogle år mindre, end da jeg startede op. Derfor arbejder vi i udvalget meget med mere robuste racer.

rutsjet ned ad stigen. Fra producenterne hører vi, at de er maksimalt pressede og begynder at nedsætte antallet af velfærdskyllinger. Detailhandlen siger: Det er det, som forbrugerne vil have. Men de er med til at flytte forbrugerne, fordi de ofte kører kampagner på de billige, dårlige kyllinger, for at trække folk ind i butikkerne. Og forbrugerne ’glemmer’, hvorfor prisen er lav, hvis ikke de bliver mindet om det.

HAR I ET KONKRET MÅL?

Vi ved fra tidligere, at det er svært at måle købseffekter i forbindelse med kampagner. Vores håb er, at vi kan skabe opmærksomhed om kyllingernes velfærd. Derfor er det også bare herligt, at Økologisk Landsforening i jeres mærkesagskampagne peger på velfærden for vores landbrugsdyr. Jo flere gange og jo oftere folk får argumenter for det gode dyreliv, desto bedre er det.

SKÅRET UD I PAP: HVAD VIL I ÆNDRE PÅ?

Forbrugerne skal forstå, at et valg har konsekvenser. Når du køber det billige kød, betyder det dårligere liv for kyllingerne. Så vores kampagne er top of mind-markedsføring. Det er bare så nemt at lave et billigt massekøb, når det kommer til kylling. Vi vil have folk til at stoppe op ved køledisken og tænke: Lav pris er lig med lav dyrevelfærd.

Jeg glæder mig til resultaterne af de kommende års faglige arbejde med Dual Purpose-høns, der både kan lægge æg og bruges som slagtekyllinger. Fra min egen produktion af æg leverer jeg i dag mine udsætterhøns til et slagteri i Tyskland, hvor der blandt andet laves babymos af hønsene.

ER DER SEJRE I JERES KAMP?

Som forening arbejder vi politisk for at stramme dyrevelfærdsreglerne. Som en del af den nye dyrevelfærdsaftale vil staten vil ikke længere købe turbokyllinger til deres egne køkkener. Danmark arbejder også på at forbyde dem på EU-niveau. Som forening siger vi ja tak til bedre dyrevelfærd, mens et farvel til turbokyllinger ikke er en direkte opgave for os. Men i stedet for at argumentere for, at øko-kyllingen er dyr, kan man jo også angribe prisen på turbokyllinger for at være alt for billig.

HVAD KUNNE ELLERS VÆRE EN GAMECHANGER?

Vi har i udvalget også meget fokus på mere direkte afsætning. Altså salg fra mindre økologiske produktioner direkte til forbrugerne. Selv i disse tider er der muligheder for nicher i markedet. Jo højere oppe du er i øko-plus-plus - altså mange ekstra krav ud over økologien i din produktion - desto mindre prisfølsom er du som producent.

TANK BRÆNDSTOF FRA ILDSJÆLENE

I Økologisk Landsforenings podcast Ildsjælene møder du alt fra passionerede bælgfrugtdyrkere, kropskloge kostvejledere og madprofessionelle fra forlystelsesparker. Fælles for dem er, at de brænder for hver deres lille gren på det store, økologiske træ.

”Det er noget, jeg brænder for at formidlet viden om. Det er rigtig, rigtig vigtigt!”

Sådan svarer Anette Straadt, da hun i episode 3 af podcastserien Ildsjælene bliver spurgt: "Hvor vigtigt er det, at barnets første kost er økologisk?"

Anette Straadt er en af de passionerede fagfolk, du kan møde i Økologisk Landsforenings podcastserie. Anette Straadt har som børnesundhedsvejleder rådgivet forældre

om sund kost igennem mere end 15 år via sit firma Æblebørn.

I vores serie kan du også møde et par passionerede økologer, der har kastet sig ud i dyrke bælgfrugter. Det gør de som seneste led i en pardans, der startede med et motorcykeleventyr. Den historie får du i episode 4: ”På Harley Davidson i en bælgfrugtverden”. Du kan også lytte til landmanden Karl Henning Mikkelsen, der i begyndelsen af epi-

sode 5 bliver så berørt i et spørgsmål om det manglende liv på landet, at han helt mister fatningen og lader tårerne trille. Lyt til, hvad hans vision er for et langt grønnere landbrug.

Undervejs til dine øregange er også en episode om vinderen af Årets Økopris 2024. Den gik til Ole Roed fra Faarup Sommerland. Forlystelsesparker er normalt ellers ikke steder, hvor økologi-udvalget sprudler – men i det nordjyske sommerland har alle spisesteder nu som minimum Det Økologiske Spisemærke i bronze.

PERSONLIGE AHA-OPLEVELSER

Fælles for de ildsjæle, du møder, er en helt personlig fortælling, der viser hvor hovedpersonen fandt sit drive mod en grønnere fremtid. Frøet, der grundlagde blomstringen.

For Anette Straadt startede hendes karriere som børnekostvejleder med en lille livskrise, hun nat efter nat stod med mellem hænderne. Nemlig hendes spæde søn, der skreg og skreg og skreg. Igennem mere end et år fik den gradvist mere og mere desperate mor og dengang nyuddannede sundhedsplejerske utrolig lidt søvn og mere og mere tinitus af søvnmangel og stress.

Da hun endelig fandt årsagen til sønnens gråd, fandt hun også sin indre ildsjæl: At rådgive andre forældre om, hvor vigtig kosten - og især fraværet af pesticidrester - er under graviditeten, når børnene er født og når de skal spise de første måltider.

I episode 3 af Ildsjælene uddyber Annette Straadt, hvorfor det er ”meget, meget vigtigt”, at barnets første kost er økologisk:

”Børns såkaldte blod-hjerne-barriere er det, der skal holde uønskede stoffer ude, og den er mere gennemtrængelig end hos voksne. Børn har celler, der vokser med rekordfart og dermed er ultrasårbare for uønskede stoffer – og vi har faktisk ikke nogen sikker grænse for, hvad børn kan tåle af pesticider", forklarer Anette Straadt og fortsætter:

"Så det er et eksperiment, hvis man ikke prøver så godt, man overhovedet kan at give børnene et liv uden pesticider.”

HØR DEN NYESTE PODCAST

I SERIEN ILDSJÆLENE , DER ZOOMER IND PÅ GRÆSSENDE

KVÆG, DYREVELFÆRD, BIODIVERSITET OG KLIMA.

Scan eller gå ind på tinyurl.com/ildsjaelene

Denne annonce er betalt af Økologisk Landsforenings projekt Økokoen er markens helt, der er finansieret af:

3 HISTORIER PÅ ØKONU.DK, DU BØR LÆSE

Økonu.dk, der udgives af Økologisk

Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren:

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

REDAKTØR PÅ ØKONU.DK

SAMMENSÆT SELV DINE ØKO-NYHEDER

Du kan tilmelde dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/okonyhedsbrev. Når du tilmelder dig, kan du selv bestemme emner og frekvens på dit nyhedsbrev. Følg hjertensgerne også med i forbrugeruniverset www.iloveøko.dk, som Økologisk Landsforening står bag.

PESTICIDFORHANDLERE BRYDER REGLERNE

Langt størstedelen af de pesticidforhandlere, der blev kontrolleret sidste år, brød loven. Det gjorde de blandt andet ved at sælge ulovlige pesticider. Men omfanget kan være større, for der blev sidste år udført næsten 85 procent færre kontroller end bare to år forinden.

Læs mere: tinyurl.com/pesticidregelbrud

KØBENHAVNS KOMMUNE: I KLIMAMÅL FØR TID

Ifølge en ny rapport fra tænketanken World Resources Institute er det på fem år lykkedes Københavns Kommune at reducere klimaaftrykket fra fødevareindkøb med 25 procent per kilo indkøbte fødevarer. Dermed har kommunen nået sit eget mål inden 2025. Målet er en del af en samlet strategi, som ud over klimabelastningen også er at opnå 90 procent økologi i de offentlige køkkener.

Læs mere: tinyurl.com/kbhklimamaal

MODSTAND MOD KAMP FOR BIODIVERSITET

Landets tre største kommuner forsøger at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats. Se mere: tinyurl.com/privateslaargraesset

Foto: Unsplash.com

FOKUS

Frås i friske krydderurter

TEKST: NINNA JALOG

Dyrk dine egne krydderurter

Krydderurter kan dyrkes både i potter eller direkte i muldjorden. De kan også købes i butikken, men de smager bare bedre, når de plukkes fra haven. Krydderurter er nemme at så, og du vil allerede se resultater efter en uge i jorden, hvor de spirer op. Du kan komme i gang med at dyrke krydderurter ved at følge Økotopens guide: Scan koden.

Èt- eller flerårige?

Der findes et væld af forskellige sorter, men fælles for dem alle er, at de trives i læ og sollys. Et-årige krydderurter såsom basilikum, koriander og dild vokser og blomstrer kun i én sæson, imens citronmelisse, rosmarin og purløg lever i flere år og er gode madpakker til bierne. På www.haveglad.dk kan du få overblik over de forskellige sorter: Scan koden.

Frys krydderkraften ned

Nogle af de flerårige krydderurter kan høstes året rundt, imens andre vokser så hurtigt, at du ikke kan nå at spise dem om sommeren. Fagfolkene hos Økologi Haven lærer dig, hvordan du fryser urterne ned til koldere tider, så de stadig bevarer deres saft og kraft: Scan koden.

SÆSONENS BOG

Krydderurter Bogen på 384 sider kan købes hos forlaget Koustrup & Co til 388 kr.

Du får tips til at dyrke, høste, tage frø fra samt vinteropbevare over 300 forskellige arter og sorter af krydderurter, herunder også vilde krydderurter. Deres æteriske olier er afgørende for deres aroma, og mad- og haveentusiaster kan glæde sig over fyldige afsnit om aromaer og lækre madopskrifter.

3 SPØRGSMÅL TIL LENE TVEDEGAARD

HVORFOR ER DU SÅ VILD MED KRYDDERURTER?

Krydderurter er en guds gave! Du kan nyde planterne i din have med sommerblomster, der dufter fantastisk, og så er de vidunderlige til al slags madlavning. De er også bi-venlige og kan også bruges som helseplanter. Jeg blev selv meget overrasket over den store mangfoldighed indenfor mynter og basilikum – og det giver en ekstra dimension, fordi du kan nørde i smagene. Hos Gartneriet Toftegaard sælger vi jo økologiske planter til den spiselige have og har 250 forskellige slags krydderurter.

HVORFOR BØR KRYDDERURTER VÆRE ØKOLOGISKE?

Jeg går ind for at dyrke så tæt på naturens præmisser som muligt, og derfor har jeg altid undgået sprøjtemidler. Økologi foreskriver, at krydderurten ikke er behandlet med pesticider og mineralsk, klinisk gødning. Vores krydderurter vokser i organisk gødning af fx hestebønner, som mikroorganismerne i jorden først nedbryder, derefter frigives kvælstof, som planten kan optage. Så floraen nede i jorden får liv og krydderurten vokser bedre. På den måde gengiver man den fine balance, der allerede findes derude naturligt.

HVAD ER DIN EGEN YNDLINGSKRYDDERURT?

Jeg elsker at bruge timian i mine opskrifter. Der findes mange forskellige slags timian, og den er et markant og delikat krydderi i både kolde og varme retter. Efter min mening er den bedste dressing en blanding af timian, olie, citron, hvidløg og lidt honning. Krydderurtens æteriske olier er magiske, fordi de er flygtige af natur. Du kender det måske sikkert selv: Nogle få basilikumblade i en ovnret kan få hele køkkenet til at dufte. Det er fordi olierne fordamper, og så spreder duften sig let ud i køkkenet.

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Citronverbenapanna cotta med råmarinerede sommerbær

TIL 4-6 PERSONER

• ½ l piskefløde

• 75 g sukker

• 1 citron, skal og saft

• 50 g finthakkede citronverbenablade

• ½ vaniljestang

• 3 blade husblas

• 100 g brombær

• 100 g jordbær

• 100 g hindbær

• 2 spsk. flormelis

• 2 spsk. finthakket citronverbena

• 2 spsk. vaniljesukker

Kog fløden i en gryde med sukker, skallen af citronen, citronverbenabladene og vanilje. Tag gryden af varmen, når fløden koger, og lad smagen trække ud af citronverbenabladene. Efter 15 min. kan bladene sigtes fra, eller de kan blive i desserten. Varm fløden igen. Udblød husblasbladene, og vend dem ned i den varme fløde. Tilsæt citronsaften langsomt. Hæld panna cotta-cremen op i små skåle, og stil dem på køl. Marinér bærrene med flormelis, citronverbena og vaniljesukker. Fordel de marinerede bær på panna cottaen, drys med flormelis, og pynt med kronblade fra citronverbenaen.

Opskriften er udarbejdet af Martin Haugaard Zielke

LAV DIT EGET VANILJESUKKER

Gem dine brugte vaniljestænger i en beholder fyldt med sukker. Vent en måned, og blend derefter det hele i en kaffekværn. Så har du den bedste vaniljesukker.

Foto: Bjarni Jacobsen

HØJBO ligger på den flade sandjord nær Brande i Midtjylland. På de i alt 35 hektar dyrkes blandt andet grøntsager, som sælges i gårdbutikken og på markedsdage. Gården er biodynamisk og drives i tæt parløb med køerne ud fra holistiske og økologiske principper. Målet er at vitalisere og gøre jorden levende og at sende sunde, livskraftige afgrøder væk fra stedet. Læs mere om Højbos naturnære jordbrug på www.karlhenning.bio.

Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen

KARL HENNING MIKKELSEN

LANDMAND PÅ HØJBO I MIDTJYLLAND

FOR MIG ER HØJBO ...

en hjerteopgave. Det myldrer ind med tanker om, hvad stedet er for mig. Højbo er det sted på Jorden, jeg har ansvaret for. Det sted vil jeg dyrke på den allerbedste måde. Målet for mig er en dybere forbindelse med jorden og kræfterne i naturen. Det er meget væsentligt for mig med de dybere lag. Også for de gæster, der besøger stedet – jeg vil gerne sende dem herfra med en fornemmelse af en god kontakt til stedet og den natur, jeg er så heldig at være en del af.

FOR MIG ER ØKOLOGI ... et vigtigt skridt mod at blive biodynamiker. Jeg dyrker den levende jord ud fra holistiske og økologiske principper. Det er vigtigt for mig, at hvert eneste aspekt af jordbrugen udføres med stor respekt for al liv, både planter, dyr og mennesker. Min erfaring er, at opbygningen af en levende jord med bl.a. kompost og kogødning giver jord, der så at sige kan holde på vandet. Planterne gror med en mere naturlig vækst og kan klare endog lange perioder uden vand. De har også større modstandskraft over for skadedyrs- og svampeangreb.

MINE BEDSTE ØJEBLIKKE ER ... når jeg står ude en sommeraften og iagttager køerne. Jeg oplever lidt af den ro, køerne er i. Når de tygger drøv, er deres væsen, at de trækker omgivelserne ind. Jeg fornemmer den fuldstændige kontakt, de er i med omgivelserne. Det giver mig noget helt specielt. Nogle ville nok kalde det for meditation. Når jeg har gæster med på markvandring, giver de ofte udtryk for at opleve noget af det samme. Stort for mennesker, der er vandt til bylivet. Man bliver optaget af det. Du falder helt til ro. Det er noget, der sker i køernes selskab.

MIN STØRSTE FEJL ER MÅSKE, AT ... jeg engang troede, at jeg kunne forcere afgrødernes vækst. Som økolog måtte jeg bruge en vis del gylle fra en konventionel nabo. Men jeg gik imod, hvad jeg inderst inde mærkede var rigtig for jorden. Jeg har svært ved at forklare det, men processen med de kæmpe maskiner gav mig en oplevelse af, at det var voldsomt for jorden at få den stærke gødning ned. Jeg vidste ikke så meget om en sund, livskraftig jord dengang. Siden 2008 har jeg som biodynamiker fravalgt alle konventionelle input og har et lukket kredsløb med kompost med køernes kokasser og et godt sædskifte. Det er en meget mere positiv oplevelse, som gør mig godt.

MIT BEDSTE BÆREDYGTIGHEDSRÅD ER AT ... vi tænker naturen og helhederne ind i alle livets aspekter. Har du en have, så tænk den som en kredsløb. For mig er det et fuldstændig vanvittigt syn, når jeg ser folk køre med grene og ”haveaffald” i traileren på vej til genbrugspladsen. Det er den der med, at der skal være pænt, og at der ikke må ligge et blad forkert. Den tilgang er meget ved siden af, hvad der er godt for bæredygtigheden. Prøv at spørge dig selv: Hvad er livgivende - og hvad bremser livet? Det, du mærker, når du svarer, skal du handle på. Min erfaring er, at det altid viser sig at være sandt. Så kære haveejer: Behold grene og blade i din have og skaf gerne nogle kokager til din kompost.

SOMMERLÆSNING, DER SPIRER ÅRET RUNDT

Vi har håndplukket tre bøger, der hjælper dig med at gro sammen med danske sæsonvarer, miljøvenlige måltider og naturen. Mens du suger bæredygtige ideer i en hængekøje eller på en strandtur, kan du glæde dig over, at bøgerne serverer anvendelige, grønne råd, du kan bruge hele året rundt.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

DET GRØNNE ÅRSTIDSKØKKEN TURBINE. VEJL. PRIS: 279,95 KR.

Du går barfodet i det dugvåde morgengræs. Du drømmer om, hvad du skal lave til aftensmad af den første squash, du om lidt høster fra din egen køkkenhave. Skal det være en squashsalat med knoldfennikel og citrondressing eller en squashsuppe med myntecreme?

Det er den ånd, sæson-feeling og råvarebevidsthed, Anette Hoeg Nielsen vil inspirere dig til at inkarnere. Hun kalder sin plantebaserede kogebog en vejviser til ”en meningsfuld, bæredygtig og klimavenlig livsstil”.

Bogen rummer gode bud på, hvordan du kombinerer økologiske sæsonvarer, følger kostrådene om at spise mere grønt og lange langt flere bælgfrugter indenbords.

Først i bogen får du kompasretninger til at bruge lokale, gerne økologiske, råvarer i sæson. Derefter følger 100 opskrifter, som er inddelt i forår, sommer, efterår og vinter.

Selv om det er sommer, er det måske lige ved, at du begynder at glæde dig til vinteren, når du ser opskrifterne på Anette Hoeg Nielsens kålpestoer, ”Varm salat i gult og orange” samt hasselback-butternutsquash?

Mød forfatteren

Instagram: @madmedgloed www.madmedgloed.dk

REFUGIUM

TURBINE. VEJL. PRIS: 279,95 KR.

”Ofte tænker jeg på juli som en lille pause mellem en indog udånding, mellem junis eksplosion af liv og lys og augusts første høst og mørkere nætter … Juli inviterer os til at stoppe op og lade os fortrylle af alt, der sker omkring os.”

Sådan skriver Mia Garnum i introen til måneden juli i ”Refugium – et år i takt med naturens rytme”. Det er en almanak, der fejrer årstidernes ånd og skiften, skrevet til dem, der føler en længsel efter at bruge mere tidog finde indre ro - i den ydre natur.

Bogen har viden om hver måned – og hver eneste side emmer af råd, der vil koble dig til natur, vejr, årstider og hverdagsvenlige ritualer, fx ifm. forårs- eller efterårsjævndøgn, vinter- eller sommersolhverv. Vidste du eksempelvis, at juli hed ”ormemåned”? Den er opkaldt efter sæsonens mange hugorme eller maddikerne, der kunne gå i slagtekødet. Undervejs får du også sæsonopskrifter, bud på månedens urt og dens egenskaber samt hvordan du gemmer månedens smage og dufte i her-og-nu-måltider, kropsolier, syltekrukker og likører.

Mød forfatteren

Instagram: @miagardum

Instagram: @refugium__

DYRK GRØNTSAGER ÅRET RUNDT GYLDENDAL. VEJL. PRIS: 349,95 KR.

Drømmer du om en køkkenhave med friske grøntsager både forår, sommer, efterår og vinter? Yen Frydensberg Egebak tager dig med ind i sit haveunivers og fortæller, hvordan du med enkle metoder i alt fra baljer over højbede til egentlige landbohaver kan dyrke og høste dine egne friske grøntsager hele året rundt. Du får viden og personlige beretninger formidlet med detaljer, der tydeligt reflekterer hendes store erfaring med øko-havebrug.

I bogens første del får du basisviden om at etablere nye dyrkningsarealer, regenerative metoder og teknikker som sædskifte, forspiring, såning, gødning, hvad du kan gøre ved skadedyr samt hvordan du forlænger sæsonerne og endda høster fra din have om vinteren. Bogen har også en almanak med konkrete tips til, hvordan du med naturlige virkemidler kan være selvforsynende med en bred variation af friske grøntsager.

Bogen har også en såkalender, så du trygt kan kaste dig ud i dine egne køkkenhaveeventyr, og endelig tips til at dyrke eksotiske grøntsager som ingefær og søde kartofler.

Mød forfatteren www.yenshave.dk

Så cremet at du kommer helt op i skyr’ne

Hos Løgismose laver vi skyr på økologisk dansk mælk og lader det langtidssyrne i 24 timer for at skabe den helt rigtige cremede konsistens – der også er rig på protein. Vi har tilsat vores håndværkstradition og vanilje, der går hånd i hånd med den syrlige smag. Smag den eller en af de andre økologiske mejeriprodukter fra Løgismose.

Højt til himlen PÅ GÅRDE OG GÅTURE

Bestig Bornholms bakker, spot uldfårene i Skyum Bjerge og padl ad en slynget å på Ø-mærket brændstof. Her er vores guide til fede turperler, du kan kombinere med besøg på økologiske gårde og spisesteder. Fire helt konkrete bud på, hvordan du høster dejlige sommerdage i Danmark.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

SPOT FÅR I THYS BJERGE

GÅRD

Gitte Kroll er ansigtet bag Thy Lam. For hende er ”mødet mellem mennesker det væsentlige”. Hun tager gerne en god snak om økologi og bæredygtig fødevareproduktion. Du kan også få tips til, hvor i Thys naturlandskaber, du kan møde hendes får, den dag du er på egnen. Hendes gårdbutik er delt op i to. En madafdeling og en butik med alle ikke-spiselige produkter rundt om fårene. De strækker sig fra uld, strikkegarn, skind, sæbe af nyrefedt, lys til benting som knapper/ smykker af dyrenes knogler. I uldbutikken finder du også fair trade-hverdagskunst og mange andre gode sager.

Madafdelingen har køller, udskæringer og pølser fra egne dyr, der er slagtet og produceret i Thy. Op til Mortens aften, jul og andre festdage sælges også gæs og ænder fra andre økologer, ligesom du også kan få økologiske safter og marmelader samt frugt og grønt.

Gitte Kroll går højt op i dyrenes velfærd. På gårdbutikkens site står der: ”Det daglige mål her i Thy Lam er at se glade og tilfredse dyrallerhelst hoppe højt op i luften sprudlende af livsglæde!”

På en fold nær gårdbutikken kan du også møde geden Gurli. Den løb hjemmefra som lille, og den levede livet farligt på en vej i nærheden, da Gitte var med til at indfange den. Siden har Gitte givet Gurli masser af gode gededage. Du kan møde og klappe Gurli, der – som Gitte siger det – ”springer højt i luften, når hun er rigtig glad”.

Gittes store interesse for permakultur og regenerativt jordbrug skinner igennem i hendes have nær gårdbutikkerne, hvor hun blandt andet bruger uldrester til at lave jorddække. I haven er der blandt andet ribs, solbær, roser og et væld af blomster. Har Gitte tid og er i godt havehumør, kan du måske lokke hende til at give en havevandring?

TUR

THY LAM

Oddesundvej 105, Skjoldborg, 7752 Snedsted

Tirsdag, torsdag, fredag og søndag: 14-17 www.thy-lam.dk

Du skal ud og spotte Gittes får i action! De økologiske får plejer den åbne natur med hedelyng på tre arealer forskellige steder i Thy. Du finder oftest fårene i det indhegnede område i Skyum Bjerge. Det er et fredet og højtliggende bakkeparti med flotte gravhøje, overdrev, hede, skov, mose og strand. I det foldede, kuperede terræn kan du se, hvordan fårene er med til at pleje lyngen og holde store felter åbent, så du har sugende kig mod Limfjordens vande og Mors. Fra P-pladsen på Bjergvej kan du gå mod nordvest og nærstudere seks gravhøje på række hen over en bakkekam, der topper 46 moh. De i alt 17 gravhøje fra bronzealderen er årsagen til fredningen. I nogle af højene er der fundet kostbare gravgaver som ringguld samt våben og smykker af bronze. Ringguldet var datidens Dankort – den livlige handel her var begunstiget af, at skibe let kunne lægge til ved kysten. Vest for den nordligste af gravhøjene på bakkekamen ser du ejendommen Fjordvang. Før lå Æ Verdensuniversitet her, grundlagt af Aage Rosendal. John Lennon og Yoko Ono gæstede stedet i 1970. Søg derefter ned mod kysten. Fra P-pladsen leder flere stier mod sydøst ned ad skrænterne og en smal sandstrand ud til Limfjorden. Cirka 500 meter mod syd ad stranden hviler Skyumstenen. En stor vandreblok af granit på 4 x 4 x 2,5 meter med kvarts- og feldspatkrystaller så store som valnødder. Det siges, at stenen blev kastet af en kæmpe på Mors, der sigtede mod Skyum Kirke – men ikke ramte. Og at stenen vender sig, når den lugter nybagt brød. Retur samme vej.

Online-viden til din tur

God info samt kort: www.fredninger.dk/fredning/skyum-bjerge/ Nørdet viden om Skyumstenen og andre kæmpesten: tinyurl.com/StoreSten

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

GRAM SLOT

Slotsvej 54, 6510 Gram

Mandag – lørdag: 8-16

Søndag: 8-15 www.gramslot.dk

PADL PÅ PRAGTFULD Å OG SE SLOTTET

GÅRD

På Gram Slot venter meget mere end en gårdoplevelse. Stedet tæller eget landbrug, naturlegeplads med shelter, park, fælles køkkenhaver, slotsovernatning og restaurant. I sommerhalvåret er her også kulturbegivenheder, alt lige fra kloge foredrag til folkelige oktoberfester.

Det økologiske landbrug på Gram Gård dækker i alt 3700 hektar, og herfra strømmer omkring 50 økologiske produkter til Rema 1000s butikker. Der produceres blandt andet kartofler, løg, kål og majs samt mælkeprodukter som mælk, fløde og ost fra slotslandbrugets køer. Du finder de sprit-lokale produkter i stedets egen gårdbutik, der ud over blandt andet øl, vin og kaffe også forhandler lokal kunst.

Trænger du til at strække benene, finder du tre vandreruter på 3-7 km, der bl.a. slynger sig gennem slotsparken, og hvor du får lyden af Gram Ås rislende vand i øregangen. Der hænger kort over ruterne i receptionen. Her kan du også spørge efter en Audiowalk, der fortæller dig om slottets historie og de skove, slotsområdet er pakket ind i.

Torsdage i uge 27-31 kan du komme til sommermarked og sønderjysk kaffebord. Det sidste er fra kl. 14-16/17. Slotsfolket dækker op med syv tørre, syv hårde og syv bløde kager - hjemmebagte, men ikke nødvendigvis øko. Bestil billetter til kagetid i god tid på slottets site.

TUR

Du skal på et fedt, to-dages padletogt på den naturskønne Gelså, der ender i Ribe. Få din kano leveret på shelterpladsen på Tisetvej nord for landsbyen Arnum. Adressen er Kongeåvej 305A, 6510 Gram. Er shelteret frit, kan du sove her natten før. Hvis du vil padle mere på turens første dag, kan kanoerne også leveres længere oppe ad åen.

Snart padler du ad en øde og slynget sektion af Gelsåen med svaler og pragtvandnymfer over hovedet. Efter en halv time når du Stensbæk Plantage. Rast ved rastepladsen, hvor åen passerer Engvejen –følg evt. med på Google Maps, for pladsen kan være svær at se nede fra åen. Pladsens placering ser du i Naturstyrelsens turfolder. Nu skal du på opdagelse i plantagen. Du kan kombinere en rundtur via plantagens tre forskellige vandreruter, hvor kan opleve i alt 11 klimper; geologiske fænomener over 18.000 år gamle og op til 360 meter lange øer, der er 4-5 meter høje. Klimpernes placeringer ses som N’er på Naturstyrelsens folder. Infotavler fortæller mere om klimperne. Hvor den røde vandrerute krydser Stenbæksvejen, kan du gå tv. til Stensbæklejren. Her drives en holistisk højskole med terapihave og regenerativ køkkenhave. Der er også en café med udeservering, der har ”et fristende udvalg af hjemmebagte kager, og har altid veganske og glutenfrie kager”. Alt er økologisk. Tjek Google Map for åbningstider. Overnat i telt ved rastepladsen eller på lejrpladsen ca. 1,5 km mod syd, hvor Engvejen drejer 90 grader. Pladsen er omkranset af en klukkende bæk. Næste dag er ren kanonydelse. Først ca. 3-4 timers slynget padling på Gelså. Fra udløbet i Ribe Å er der yderligere 3-4 timer til Ribe ad den bredere å – uden så mange udsving. Afsæt tid til en byvandring og besøg domkirken, før Sydtrafiks bus 129 triller dig til Arnum på en halv time. Gå herfra ca. 2 km og hent bil/ cykler ved shelterpladsen, hvor din kanotur begyndte.

Online-viden til din tur Planlæg/book din kanotur: tinyurl.com/KanoGelsaa Naturstyrelsens guide: tinyurl.com/StensbaekPlantage Vandrekort: tinyurl.com/Stensbaeksfolder

ALSIDIG GÅRD

OG AFTENLEG I BAKKERNE

GÅRD

Du kan stå ansigt til ansigt med kvæg, lam, ænder og gæs, når du gæster et lille “husmandssted” sydvest for Odense. Det lille, alsidige familielandbrug med Dreyers Gårdbutik befinder sig lidt uden for landsbyen Brændekilde. Kvæget tæller tolv moderdyr af racen Hereford. Her er også 25 moderfår af racen texel og lidt krydset race mellem texel og friser. Når du slentrer rundt på stedet, vil du sikkert også støde på en mindre fjerkræsproduktion bestående af ænder, gæs og kyllinger samt mudderindsmurte og glade grise.

Gården blev omlagt til økologi tilbage i 1992, og ud over de omtrent ti tønder land, der tidligere var præstegårdens jord, forpagter familien en del jord og græsningsarealer af Odense kommune. I alt driver/passer familielandbruget omkring 100 tønder land.

I Dreyers Gårdbutik kan du købe landbrugets egne øko-produkter i form af diverse udskæringer af okse/kalvekød, lam og gris, kyllinger, ænder og gæs. I det sæsonbestemte sortiment er også spegepølser af oksekød, gris og lam samt grillpølser med forskellige smage.

Gården deltager i Økologisk Høstmarked, som Økologisk Landsforening er tovholder på. Her på det midtfynske familielandbrug sker det lørdag 31. august – andre steder i landet foregår det her i 2024 søndag 1. september eller begge dage.

Til Økologisk Høstmarked kan du – ligesom de to sidste år – deltage i den populære fællesspisning a la Dreyer. Menuen er sammensat af "de bedste økologiske råvarer produceret på gården og i lokalområdet". Der bliver dækket op i hyggelig, landlig stil med langborde og du får den lokalproducerede mad serveret på fade, som kommer rundt gennem rækkerne til deling mellem jer.

DREYERS GÅRDBUTIK

Bindekildevej 93, 5250 Odense SV

Torsdag 16-18

Fredag 15-18

Lørdag 10-13 www.dreyersgårdbutik.dk

TUR

Gennem store guldrammer , som er stillet op på stativer kan du se her-og-nu-opdateringer af historiske, fynske landskabsmalerier. Rammerne er nemlig stillet op, så du ser det samme motiv i dag. Ét af dem står i Svanninge Bakker. Her oplever du en aktualisering af Fritz Sybergs Aftenleg i Svanninge Bakker fra år 1900. Det romantiske billede af bakkerne med unge karle og piger, der har afsluttet dagens arbejde og nyder fritiden, er i dag afløst af fynboer og andre outdoorfolk, der har afsluttet arbejdet og tager sig en natur-svingom. Du finder den firkantede hyldest til Fritz Syberg ved at følge den rødmærkede rute vestpå fra P-pladsen ved Restaurant Skovlyst på hovedvejen mellem Odense og Faaborg (Odensevej). Du kan se en affotografering af maleriet ved siden af rammen – mens den ægte vare hænger på Faaborg Museum. Og ja - naturen har ændret sig radikalt siden Syberg, Larsen og deres omgangskreds slog deres folder på Fyn.

I Tårnet ved Restaurant Skovlyst i Svanninge Bakker er der en udstilling, der fortæller om Svanninge Bakkers natur- og kulturhistorie.

Den røde vandrerute er på 2,3 kilometer, og det er en fin introduktion til det kupererede terræn på egnen. De statsejede Svanninge Bakker og de tilstødende Svanninge Bjerge, der er ejet af Bikubenfonden, er faktisk ét stort, sammenhængende skov- og naturområde med mere end 35 kilometer afmærkede stier med forskellige temaer.

Online-viden til din tur

Naturstyrelsens guide inkl. PDF af vandrekort (nederst under Praktisk): tinyurl.com/ SvanningeBakker

Folder om maleri-spots i bakkerne: tinyurl.com/4malerier

Kortfolder over de privatejede Svanninge Bjerge: tinyurl.com/SvanningeBjerge

VÆLG ØKOLOGISK OKSEKØD

- DIN GARANTI FOR HØJ DYREVELFÆRD OG MERE BIODIVERSITET

ØKOLOGISKE KOFTA

OG SALAT MED BLOMKÅL, FETA OG CITRON

For at passe på klimaet har vi skruet ned for oksekødet og op for det grønne i denne ret - uden at gå på kompromis med smagen.

Opskrift af Louisa Lorang

4 personer

25 minutter

INGREDIENSER

Kofta

350g hakket øko oksekød

2 tsk. salt

1 øko løg

350 g øko bagekartofler

1 øko æg

2 håndfulde øko bredbladet persille

1 spsk. øko spidskommen

½ tsk. øko cayennepeber

Olivenolie

Dressing

2 spsk. flydende øko honning

1 tsk. fintrevet øko citronskal

½ dl øko citronsaft

½ dl god øko olivenolie

1 spsk. hakket øko dild

Salat

2 øko hjertesalater eller 1 øko romaine salat

½ øko blomkål

½ øko agurk

150 g øko feta

Lidt plukket øko dild

Salt og peber

FREMGANGSMÅDE

Rør kødet med salt. Riv løget fint og rør det i farsen. Riv kartoflerne groft og klem væden fra dem med hænderne. Rør kartoffel i farsen sammen med æg, finthakket persille, spidskommen og cayennepeber. Form 15-16 små, aflange kofta omkring et spyd. Grill eller steg dem gyldne i rigeligt olivenolie på en varm pande.

Kampagnen er støttet af Kvægafgiftsfonden

Rør en dressing af honning, citronskal, citronsaft, olivenolie og dild.

Pluk salaterne groft og anret dem på et fad. Del blomkålen i mundrette buketter og skær agurken i skiver. Top begge dele på salaten sammen med brud af feta og plukket dild. Krydr med salt og peber og dryp med dressingen.

Scan og find flere lækre opskrifter med økologisk oksekød

Foto: Anders Schønnemann

SVANEKE BRYGHUS

RESTAURANT

Svaneke Torv 5, 3740 Svaneke

Dagligt: Fra kl. 11

Søndag: Fra 9.30 svanekebryghus.dk

GRØNT KNAS OG KRAS KLIPPEGANG

GÅRD OG ØKO-SPISESTEDER

Svaneke på det nordøstlige Bornholm er kendt for sit grønne bryggeri, der brygger CO2-neutrale, økologiske øl i lange rækker. Brygmesteren og hans medskabere leger også med ølnavne med et glimt i øjet. For eksempel Game Changer og den alkoholfrie serie Dont Worry. Nap gerne en rundvisning i bryggeriet – inkl. en håndbajer til at skylle oplevelserne ned med. Den guidede tur ind mellem de gærede drikke tager ca. halvanden time og koster 110 kroner. Book på forhånd.

Nu vi er i den søde ende af smagslandskaberne, så byder Svaneke også på Bornholms Ismejeri, der har Det Økologiske Spisemærke i sølv. Det garanterer 60-90 procents økologi i de søde sager.

Måske trænger du til mere bastant øko-foder – og så er der jo Svaneke Bryghus Restaurant på byens torv. I den gamle købmandsgård har man gjort sig fortjent til et bronze-spisemærke, der sikrer dig 3060 procent økologi. Stort set alt grønt og mejeriprodukter i køkkenet samt de fleste drikkevarer er økologiske. Restauranten har også et lille bryggeri og bruger gerne råvarer fra øens mange producenter.

Nær Svaneke kan du selv hente økologiske råvarer direkte hos landmanden. For eksempel har Svaneke Grønt på gården Stenshøj en bod ud til vejen. Den finder du på Østermarievej 10. Alt efter sæson finder du i boden jordbær, kartofler, andre grøntsager, honning og blomster. Vil du gerne hænge mere ud i Svaneke, kan overnatning på Hullehavn Camping anbefales. Masser af sommerliv og eget klippehavbad.

TUR

Kast dig ud på en af de mest eksotiske vandreture i Danmark. Parkér på P-pladsen ved Hammershus. Start med at se udstillingen i be-

søgscenteret, så du er åndeligt rustet til at gå rundt blandt Hammershus-ruinerne og indtage den majestætiske beliggenhed på en klippeknude op til 74 meter over Østersøens bølgetæppe.

Det majestætiske er slet ikke slut. Først nu begynder din mere end ti kilometers kuperede vandretur. Hammerkysten på Nordbornholm byder på skærgårdskyst, lodrette klippevægge samt kig ud over ferske vandspejle. Med god grund øens mest populære vandretur.

Fra ruinenerne af Hammershus følger du kystvandrestien til Hammerhavn. På nordsiden af havnen kommer du ind på vandrestien Hammerknuden Rundt. Stien er markeret med blå piktogrammer, pile og prikker. Ruten går flere steder gennem stejlt og klippefyldt terræn, så du skal være rimelig godt gående for at gennemføre turen.

Før Bornholms nordspids passerer du flere ruiner. Salomons Kapel, som blev bygget i det 13. århundrede for at tilgodese de mange sildefiskere, som skulle have velsignet deres fangst. Dengang var havet omkring øen i en helt anderledes god økologisk tilstand.

Fra Hammer Odde Fyr får du et intermezzo, der er nemtgået langs kysten ad Salomons Sti, som slutter i Sandvigbugten. Husk endelig badetøjet. Det er en glimrende badebugt!

Gå videre ad vandrestien Hammerknuden Rundt forbi Hammersøen, Opalsøen og Krystalsøen. Passér Hammerhavn og bind knude på turen ved at gå op på Hammerknuden til dit køretøj eller din cykel.

Online-viden til din tur

Naturstyrelsens guide: tinyurl.com/Nordbornholm

Naturstyrelsens kortfolder: tinyurl.com/Hammerknude-kort Hammerknudens seværdigheder: tinyurl.com/Hammerkystguide

Foto:

Svaneke

Bryghus Restaurent

Foto: Mathilde Thykier

CHRISTINA MARCONI NØRGAARD

AMAGER, 47 ÅR

LEDER I DAGINSTITUTION

PERSONLIGT MEDLEM

TEKST: NINNA JALOG

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Jeg har været medlem i mange år, faktisk siden før jeg blev gift og skiftede mit efternavn med et andet. Det er vigtigt for mig, at vi passer godt på vores klode, dyr og mennesker, og jeg vil gerne støtte det rene drikkevand og madvarer uden sprøjtegifte. Derfor gør det mig tryg som forbruger, at jeg kan støtte Økologisk Landsforening. Folkene i foreningen er kvalificerede til at tale om økologien og hjælper de rigtige sager. I dag er der for eksempel kommet mange flere økologiske varer på hylderne ude i butikkerne end dengang, jeg var ung.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER?

Madspild kan altid få mig op at ringe. Der bliver smidt alt for meget mad ud. Spildet starter i produktionen, butikkerne smider ud, og forbrugeren gør det samme. Det sker i mange led, og det skal man være bevidst om. Der er kommet gode initiativer, som skal afhjælpe madspildet, fx WeFood. Her stødte jeg på knækkede ris, som er et spildprodukt. Der er mange ris, der knækker i produktionen, og de bliver normalt bare smidt ud. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det er det samme problem som med frugt og grønt. Hvorfor kan vi ikke spise krummede agurker?

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

Jeg er jo mor til tre, og det var nemt at præge mine børn, da de var små, og jeg bestemte alt, hvad de spiste. Nu præsenteres de jo for mad andre steder og vil have ikke-økologiske ting med i madpakken. De har ikke længere lyst til at spise det pålæg, jeg selv laver af dadler og kokos, og det kan være svært at stå fast på sin ideologi. Samtidig er der også et tidsaspekt. Da jeg var yngre, var det et princip for mig, men i dag har jeg ikke altid tid til at tage det rigtige valg og for eksempel handle forskellige steder. Det betyder, at jeg går mere på kompromis med økologien.

Ø K O L O G IS K

H Ø S T MARK E D

FIND ET STED TÆT PÅ DIG

Ø K O L O G IS K L ANDSFO RE NIN G

TEKST: NINNA JALOG

SÆSONGLÆDE SOMMER

RUNE TOFT

MEDSTIFTER, GASTRONOMISK UDVIKLER OG DRIFTSCHEF PÅ RESTAURANT LOLA

Restauranten på Christianshavn har Det Økologiske Spisemærke i sølv, der garanterer min. 60 procents økologi. Se de over 3500 øvrige økospisesteder på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

SÆSONENS RÅVARE

Jeg elsker glaskål, og jeg glæder mig altid til, de spæde glaskål kommer. De er forrygende, som de er og har tekstur som en blanding af æble og spidskål. Udnyt gerne glaskålens crunch. De er friske, saftige og kan skæres i tern med en skrællet agurk og blandes med forårsløg, lime og appelsin. Tilføj mynte, koriander og chili efter temperament, så har du en let og læskende sommerret. Vi strør den med knuste hibiscus, så den står flot og lyserød på bordet. Alle kåltyper er sjove at lege med i køkkenet.

SÆSONENS STYRKE

Sommeren er rig på råvarer. Alt kommer i nye spæde versioner, og det er fantastisk at være kok, når udbuddet er så stort. Det er også let, fordi alle råvarerne allerede smager så godt. Restaurantens mad er kendetegnet ved, at der smæk på syre og nuancer. I sommeren ligger det lige til højrebenet at lege med smage og kontraster, fordi du kan bytte flere udenlandske råvarer ud med de danske. Vi bruger for eksempel glaskål i stedet for papaja i vores salater.

VORES ØKO-PROCENT

Vi ønsker at servere det bedst mulige produkt for vores gæster, og økologiske fødevarer er bare bedre end ikke-økologiske. Vi arbejder i at fag, hvor arbejdstiderne er skæve, og derfor vil jeg også have lov til at arbejde med de bedste råvarer. Jeg kan godt lide, at man skal bruge sit hoved, når man skal udtænke menuer med danskproducerede, økologiske varer. Når man spiser i sæson, bliver man tvunget til at tænke kreativt..

UNDGÅ MADSPILD

Som udgangspunkt spilder vi ingen råvarer i vores køkken. Vi tørrer skrællerne fra æbler til te. Hvis vi plukker vores krydderurter, bruger vi stilkene til at koge i en suppe eller som knas. Vi forholder os konstant til, hvordan ting kan bruges i stedet for at smide dem ud. Tænk det som en cyklus. Madspild er faktisk både et spørgsmål om økonomi og overlevelse. Skal dine grøntsagsskræller faktisk smides ud, eller kan du gemme dem til en bouillon? Og hvis grøntsagerne er økologiske, behøver du så i det hele taget at skrælle dem?

Voresanbefaling

For dig der vil ha’ mere økologi og kvalitet i hverdagen.

Salling ØKO er vores serie af økologiske varer. Og et pejlemærke til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.