Ægproducent Lars Bredahl føler sig fastlåst i et system med for høj fokus på pris og effektivitet. Han ville ønske, at han kunne gøre mere for dyrevelfærden.
LEDER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Forleden så jeg i køledisken kyllingekød fra forskellige typer landbrugsproduktion til nedsat pris.
Det var formentlig noget med kort dato eller bare nogle skarpe priser - prisskiltene var i hvert fald
iøjnefaldende med en gul farve. En klar indbydelse til at blive købt.
Der var både den billige konventionelle og den dyrere slags, hvor kyllingerne har haft et mere leveværdigt liv.
Når fødevarer ligger side om side med priser, der nærmest blinker én direkte i øjnene, er beløbet for mange den udslagsgivende faktor for, hvad man vælger: For de flestes vedkommende vil det være den billigste - især hvis de ikke ved, hvad den bagvedliggende grund til prissætningen er.
Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.
Mit gæt er, at de færreste forbrugere faktisk er klar over de væsentligste forskelle på den konventionelle og økologiske produktion - uanset om der er tale om slagtekyllinger eller æglæggere.
Så hvordan skal man tage dyrenes forhold med i sine overvejelser, hvis man ikke ved noget om produktionerne, og der ikke bliver skiltet med forskellene, når man står i købssituationen?
Hvorfor gør kæderne så lidt for at oplyse os?
Vi hører dem sige, at de gerne vil understøtte økologien og have mere af den, men det er altså svært for
den travle dansker at vide, hvorfor man skal betale betragteligt mere, fordi kyllingen eller hønen har levet økologisk.
Hvor er skiltet, der fortæller, at den økologiske kylling vokser langsommere, og at de konventionelle har store problemer med gangbesvær? Hvor er informationen om, at den konventionelle kylling ikke kommer udenfor, og at den har langt mindre plads at gå på?
Den samme undren gælder for æg, selvom økologernes markedsandel her er mange gange højere, end når det kommer til øko-slagtekyllinger.
Kæderne tager minimalt med ansvar
for at oplyse forbrugerne på andre parametre end pris. Pris, pris, pris.
I stedet er det så op til organisationer at påtage sig ansvaret for at hjælpe forbrugerne med at træffe oplyste valg; Dyrenes Beskyttelse er i gang med en ny kampagne for kyllingevelfærd og Økologisk Landsforening gør i disse måneder opmærksom på sin mærkesag om det gode dyreliv, hvilket vi dækker med dette avistema, der især fokuserer på fjerkræ.
Redaktionen håber, at temaet kan gøre jer alle klogere på, hvad hønen er for et dyr, og hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvordan man holder den.
SUDOKU sværhedsgrad: medium
Puzzle #1 2 4 7 9 3 8 4 6 2 1 6 2 7 5 9 6 4 5 2 1 7 4 3 2 6 9 6 7 9 4 6
Se løsningen på side 27
MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK
1. Freshland-konkursbo bliver genåbnet efter afsløringer i dokumentaren ’Den Sorte Svane’
2. Ny landbrugsgruppe bakker op om klimaafgift og færre husdyr
3. Festivalchef: Ordentlige mennesker og forretninger har en ambitiøs bæredygtighedsstrategi
4. Tænketank: Hvert 10. landbrugsareal skal ud af drift for at redde vandmiljøet
5. Foreninger i fælles opråb: Det haster med grundvandsparker
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
Fill in the puzzle so that every row across, every column down and every 9 by 9 box contains the numbers 1 to 9.
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 2.020
ISSN 2596-8181
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus
Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk Ikast
FORSIDEFOTO
Henrik Hindby Koszyczarek
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Forsker vil vise os, hvad verdens mest almindelige fugl er i stand til
Læs også:
Tema: Det gode dyreliv
Side 4-5
- Lars Bredahl ville ønske, at han kunne gøre mere for hønsenes velfærd
Side 8-9
- Dyrenes Beskyttelse vil minde folk om, hvorfor kylling kan være så billigt
- Forskere har underskrevet erklæring: Insekter viser tegn på bevidsthed
Side 10-11
- Makkerskab holder øko-kalve væk fra et liv i stalden
12 - 16
Ådal Ørred har sat kurs mod professionelle køkkener MARK & STALD
Efterafgrøder dræner markerne og forebygger skader fra ekstremvejr
Mark & Stald
Side 14-15
- Økologer i dilemma på Øko-markdag: Skal byaffald spredes på marken?
- Bionedbrydelig plastikpose er stadig i jorden efter to år
Side 16
- FAGLIGT TALT: Nu er det klogt at gøre status over rodukrudtet
- ICROFS: Biogasgødning reducerer klimaaftrykket markant
Politik & Udvikling
Side 18-19
- ØL: Ny aftale hjælper de små landbrug
17 - 19
Grøn trepart er enig om landbrugets klimaafgift - økologerne er ikke glemt
- Verdens lande er milevidt fra at opfylde FN-mål
- Ny landbrugsgruppe bakker op om klimaafgift og færre husdyr
Mad & Marked
Side 20-21
- MARKEDSKLUMME: Har du fået din daglige BMO?
- Festival går efter mere økologi
- For Rødder er økologi en selvfølge
Side 22-23
- Forbrugerekspert: Økologi skal være en hverdagsven i klimakampen
- Tiden er moden til mere økologi på hylderne
- Kæderne efterlyser fælles økologikampagne
Side 24-25
- Markedet har både plads til Ådal Ørred og Musholm
Side 26
- Øko-markdag bragte ansatte fra kæder og køkkener tættere på økologien
- Kantine hos Alfa Works vinder Kantineprisen 2024
FORPERSONENS ORD
AF MICHAEL KJERKEGAARD
Offentliggørelsen af resultaterne fra de grønne trepartsforhandlinger markerer en milepæl for os i Økologisk Landsforening.
Vi har arbejdet hårdt for at påvirke beslutningerne til fordel for dansk landbrug og økologien, men den nye CO2-afgift baseret på teknologiske løsninger bringer både udfordringer og muligheder.
Vi har haft møder med ministerier, politiske ordførere og trepartsforhandlingernes formand, Henrik Dam Kristensen, samt dialog med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Vi har også deltaget i møder med Økonomiminister Stephanie Lose (V) og fremlagt vores model, Pris på Bæredygtighed, samt vores syn på en retvisende klimaafgift.
Vores prioriteter har været at fremme en helhedsorienteret klimaafgift, sikre et nuanceret klimaregnskab og integrere afgiften i landbrugsstøtten snarere end via Skatteministeriet.
Desværre bliver den nye CO2afgift opkrævet via Skatteministeriet, hvilket kræver oprettelsen af et helt nyt it-system.
Dette er vi meget imod, da vi frygter store it-problemer med implementeringen gennem skat, modsat de eksisterende EU-tilskudsordninger, som vi allerede har på plads.
Det er også klart, at afgiften ikke vil sikre en omstilling til en mere plantebaseret driftsform. Desuden er mange af tiltagene frivillige, hvilket derfor ikke sikrer, at det er de rigtige arealer, der udtages eller laves til skov.
Den foreslåede CO2-afgift er baseret på teknologiske løsninger designet til at fremme bæredygtige praksisser, men udfordrer samtidig de økologiske principper.
Den foreslåede CO2-afgift er baseret på teknologiske løsninger designet til at fremme bæredygtige praksisser, men udfordrer samtidig de økologiske principper.
Teknologiske løsninger er ofte bedst egnet til dyr på stald, mens vores dyr er udendørs. Dette gør det svært for økologer at implementere mange af de foreslåede teknologiske tiltag.
Vi ser med bekymring på, at mange dyr fortsat vil blive holdt livstid i stalde under de nye retningslinjer.
Vi tror på, at økologiens løsninger, som inkluderer naturlige græsningsmetoder og dyrevelfærd, vil kunne måles og belønnes korrekt i fremtiden. I mellemtiden anerkendes økologiens bidrag til løsningen af mange af de udfordringer, samfundet står overfor, gennem et højere tilskud til økologien.
Et systemskifte til økologi vil reducere kvælstoftilførslen i vandløb,
forbedre biodiversiteten og sikre rene vandløb og giftfrit drikkevand. Det er derfor essentielt, at vi fortsætter med at fortælle politikere og den nye ungdom om fordelene ved økologisk landbrug.
Økologi leverer sunde måltider, rene vandløb, gode dyreliv, giftfrit drikkevand og højere biodiversitet.
Vi ser frem til at se, hvordan afgiften vil påvirke vores medlemmer, og håber på en fremtid, der anerkender økologiens værdi og fremmer bæredygtigt landbrug inden for planetens grænser.
Vi planlægger et webinar onsdag d. 3. juli kl. 13:00, hvor vi vil give en status og besvare spørgsmål fra vores medlemmer.
Linket til webinaret vil blive udsendt snarest.
Vi står over for en vigtig tid med en kommende CO2-afgift, og vi vil fortsætte med at kæmpe for et økologisk landbrug og en bæredygtig fremtid.
Ægproducent Lars Bredahl føler sig fastlåst i et system, der har for rigide regler om hønseracer, og hvor producenterne får for lidt for deres æg, fordi det handler om at producere mest muligt for færrest penge. Regningen ender ét sted, siger han, og det er hos hønsene, der må betale med velfærden.
FJERKRÆ
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Når lågerne til hønsegården åbnes, går det stærkt, og man skal skynde sig, hvis man vil tage et billede af det, som Lars Bredahl kalder »den hvide bølge«. Han sammenligner det med Øko-dag, hvor køerne kommer på græs efter et vinterhalvår i stalden.
»Du har nok fem sekunder,« siger han og forsvinder et øjeblik fra det hegn, vi står ved, hvorfra vi har udsigt til hønsegården, der er opdelt af trådhegn. Et øjeblik senere åbner lågerne sig, og det strømmer ud med hvide høns.
Bølgen.
Enkelte stopper op midt i mylderet, mens andre farer videre ud i hønsegården. Nogle vender om og løber pludselig den anden vej mod strømmen, som havde de forladt et tog, før de indså, at de havde glemt deres bagage.
»Jeg kan jo se på dem, om de er meget ude i solen eller ej, for jo mørkere deres kam er, desto mere er de ude,« fortæller han, mens han spejder ud over hønsegårdene, der er opdelt med trådhegn.
HER ER PLADS TIL HANER
Efter at have spredt sig rundt omkring i hønsegårdene begynder nogle høner at støvbade, andre går og pikker i jorden eller finder plads nær buskads, der er plantet såvel højt som lavt i gården.
To høner følger nysgerrigt efter en tredje høne, der har noget hængende ud af næbbet.
»Er det en frø?« spørger Lars Bredahl og fortæller, at han engang har set en høne komme gående med en muldvarp i næbbet.
Imellem de mange tusinde hø-
ner, som går i fem hønsegårde, der grænser op til hinanden, går der også haner. Omtrent 50 i alt fordelt i flokkene.
De ser ikke ud til at være så aktivt legende og undersøgende som hønerne, men går derimod frem og tilbage med højt hævet hoved og spejder omkring. Som om de observerer. En hane galer i baggrunden.
Først når der er helt ro i flokken, begynder de selv at slappe af og undersøge området, fortæller Lars Bredahl.
DYREVELFÆRD ER CENTRALT
Det er ikke alle økologer, som har haner i flokken, for de spiser en del foder og lægger ingen æg, men for ham hører haner til. De sikrer et hierarki, som kan forhindre hønerne i at komme op at toppes, og er samtidig et værn mod rovfugle. Enkelte fugle cirkulerer netop nu i luften over hønsene.
Det helt centrale for ham i hans produktion er dyrevelfærden.
»Jeg føler virkelig, at det er det væsentligste i økologien. Der er også mange andre ting i økologien end dyrevelfærd, men lige for mig som producent er det dét, det handler om,« siger han.
På bordet indenfor i hovedhuset ligger ganske sigende det seneste eksemplar af medlemsbladet fra Dyrenes Beskyttelse.
»Jeg er også medlem af Danmarks Naturfredningsforening,« indskyder han.
»Jeg har det sådan her: Hjerte, hjerne, baglomme. I den rækkefølge. Hjertet først, så er der logikken, og økonomien skal selvfølgelig også være på plads. Men hvis du starter med baglommen, kommer du til at træffe nogle valg, som ikke er dyrevelfærdsmæssigt hensigtsmæssige.«
ANERKENDER PROBLEMERNE
Han er dog samtidig fuldt bevidst om alle de ømme tæer i produktionen. De områder, hvor man er nødt til at gå på kompromis med dyrevelfærden, fordi produktionen samtidig skal være rentabel. Derudover er der også velfærdsudfordringer, som man lige nu ikke kan løse, fordi man mangler viden.
»Jeg kan jo ikke altid sige, at dyrevelfærden er i top. Jeg har også udfordringer, og jeg kan godt ærgre mig, hvis jeg nogle gange ikke lige når den ekstra tur rundt i stalden.«
• 58 år
• Gift med Mimi Bredahl
• Har to børn
• Uddannelse: cand.merc. i strategi og ledelse Økologisk ægproducent siden 2001
• Driver Ll. Gandrupgård med 16 ha
• Har 14.000 høns fordelt i to stalde: 2.000 høns i en ældre stald med gødning/kummesystem, og 12.000 høns i et moderne etagesystem.
• Producerer ca. fire mio. æg årligt
Brystbensbrud, der rammer omtrent 9 ud af 10 æglæggende høner, er et eksempel på et problem, branchen forsøger at løse, men endnu har ingen knækket koden. Han nævner også fjerpilning som et tilbagevendende problem.
»Det går mig på, men giver mig også kamplyst. Jeg brænder for det her med velfærden – det er fuldstændig centralt for mig. Jeg er en staldmand, en dyremand. Du kan ikke sætte mig ud på en traktor, for jeg kommer ikke til at køre ret langt, før jeg keder mig.«
Derfor har han også bortforpagtet det meste af sine 16 ha.
»Jeg skal være hos dyrene. Jeg har tidligere siddet på kontor og lavet noget helt, helt andet, og da jeg så gik ind i det her, var det med ønske om at arbejde tæt på dyr.«
ENIGE OM AT SIGE OP Når han taler om at have siddet på kontor, refererer han til det liv, som han og hans kone, Mimi Bredahl, le-
vede, før de flyttede til landbruget i Arden.
Dengang boede de i Billund, hvor hun arbejdede hos Lego, og han som key account manager hos et transportfirma i Billund Lufthavn, før han var i it-branchen et par år, inden internetboblen brast. Deres børn blev som regel hentet i institutionen som nogle af de sidste, og på et tidspunkt fik han og hans kone nok. Det var en fredag aften over en flaske rødvin, husker han.
»Den fremmede også beslutningen, og så sagde vi: Det stopper. Så sagde vi vores arbejde op og satte vores hus til salg.«
Da han omkring årtusindeskiftet startede som økologisk ægproducent, havde han en besætning på 3.000 høns. Det kunne han leve af dengang. Nu er hans besætning ca. fem gange større.
»Jeg kan være nok så idealistisk, men hvis jeg ikke kan få smør på brødet, så har jeg jo ikke noget at omsætte idealismen til.«
EN HÅRD PERIODE
I 2022, da inflationen var på et ualmindeligt højt niveau, blev Lars Bredahl usikker på fremtiden for sin produktion.
Nære kolleger gik konkurs, og hver dag kostede det ham penge at levere æg, fordi foderpriserne var steget så kraftigt, uden at betalingen for æggene fulgte med. Regningen kunne han kun sende ét sted hen: Til dyrene.
Han sammenligner det med en gammel bil; den kan lige klare synet, men der er ikke penge til at forbedre den. Ligesom der ikke var penge til at investere i bedre forhold i staldene.
Han frygtede, at han var nødt til at skaffe sig af med hanerne, fordi de koster så meget ekstra i foder. Eller at han måtte stoppe med at sprede en ekstra lækker grovfoderblanding ud på gulvene for at give hønsene adspredelse. Tiltag, der ikke er krav om i økologien, og som kun er for Lars Bredahls egen regning.
velfærd, ser han op og tænker så lidt, før han svarer.
Han indleder med at fortælle om stoltheden over, at han stadig er åben for at tilegne sig ny viden om, hvordan han kan udvikle sin produktion og dyrevelfærden, for »man kan nemt blive forstokket efter så mange år«, som han siger.
Derudover lægger han vægt på sit arbejde som forperson i Økologisk Landsforenings Æg- og Fjerkræudvalg, hvor han mener, at han har været med til at sætte og fastholde dyrevelfærd højt på dagsordenen.
Jeg kan være nok så idealistisk, men hvis jeg ikke kan få smør på brødet, så har jeg jo ikke noget at omsætte idealismen til.
LARS BREDAHL, ØKOLOGISK ÆGPRODUCENT
»Jeg snakkede på et tidspunkt om det med Per Kølster (daværende formand i Økologisk Landsforening, red.), som sagde: ’Husk på, Lars: Økonomi er ikke et mål i økologien. Det er et middel til at opnå nogle mål’.«
STOLT OVER FORPERSONSKAB
Adspurgt om der er noget, han er særligt stolt af med sit arbejde for
»Så vil nogen måske også mene, at jeg har været lidt rapkæftet en gang imellem. Den rolle, jeg har spillet, tror jeg på, bidrager positivt. Jeg kan ikke sige, at jeg selv ligger i top med resultater, hvad angår antal æg og foderforbrug – jeg måler selvfølgelig på det – men jeg er sådan lidt…«
Han holder en kort pause, før han fortsætter lidt mere lavmælt:
»Hvis de så lægger lidt færre æg; så længe de har det godt, og jeg kan se, at de er fuldfjerede – det betyder alt.«
Der er jo også nogle, der hævder, at dyrevelfærden er bedre i det konventionelle system, for der har de færre skader, de bliver ikke taget af ræven, og de er i et lunt miljø. Hvorfor mener du så, at dine høns har bedre velfærd end de konventionelle?
»Det gør jeg, fordi jeg mener, at vi i vores produktion har en meget klar til reference til det naturlige liv. Vi må se på, hvordan de ville have levet i naturen, og det forsøger vi at kopiere. Ikke 1:1, men jeg tør godt sige, at vi er Europamestre i hønsegård, når det handler om berigelse og høj og lav bevoksning. Vi har kigget på junglefuglen og dens adfærd, så det er helt bevidst. Etagesystemet er et forsøg på at lave et system i forskellige niveauer, hvor de kan gå op i højden og søge ned mod jorden eller hoppe op og sidde på en pind. Jeg har stadig en masse ideer til at forbedre hønsegården.«
Han tegner med fingrene i luften, mens han taler, som for at illustrere de forskellige måder at berige gården på.
Hvad skal et æg koste, for at du kan lave den bedste dyrevelfærd, du kan forestille dig?
»Hvor jeg gav den gas?«
»Ja.«
»Så skulle jeg have nogle helt andre racer og bruge den gamle stald (han har to stalde; en ny og gammel, red.)
Så ville jeg vælge nogle, som har en lavere produktivitet og spiser mere foder. Så skulle jeg have måske 25 øre mere per æg. Nu får jeg 1,30 kr. for et medium/large æg.«
Han vurderer, at betaler forbrugerne ca. 30 kr. for en bakke med 10 æg, vil det kunne rykke »rigtig meget« – så længe den øgede avance ikke bare havner i kædernes lommer.
VI ER VÆNNET TIL DISCOUNT
Godt nok er en tredjedel af alle solgte æg økologiske, men detailhandlen har presset priserne så meget, at forbrugerne har vænnet sig til, at også de økologiske æg skal være billige, i en grad som ikke er holdbar, mener Lars Bredahl.
»De er jo altid på tilbud,« siger han med tryk på »altid«.
»Altid,« gentager han.
»Det forplanter sig ned gennem systemet, og barren sænkes for, hvad der er tilbage til producenten og i sidste ende hønen.«
Tilbudskrigens stærke konkurrenceparameter har gjort, at Lars Bredahl har mistet troen på, at markedskræfterne er til gavn for dyrenes velfærd.
Han mener derfor, at det er op til producenterne og pakkerierne selv at blive enige om nogle retningslinjer, som stiller højere krav til velfærden end i dag.
Han ser med længsel mod Tyskland, der efter hans vurdering har skrappere krav til velfærden for økohøns samt en højere notering for æggene.
»Det er en Formel 1-maskine her i Danmark. Det er nok ikke kun på ægområdet, men hele vejen rundt, tænker jeg. Det skal være stort, det skal gå stærkt og være produktivt. Vi skal passe på, at vi ikke glemmer det, vi kommer fra; økologiens grundprin-
cipper og det som hele den økologiske produktion er bygget på. At vi i vores iver og ambitioner om vækst ikke glemmer hjertet i den produktion. Det kan godt gøre mig lidt nervøs nogle gange, og jeg synes, det går lidt rigeligt stærkt nogle steder.«
Du refererer til din egen flok som en Formel 1-maskine?
»Ja, det gør jeg. Det er jo de dyr, jeg har mulighed for at have. Jeg har reelt ikke noget valg. Jeg kunne godt vælge en brun afstamning, men spørgsmålet er, om den overhovedet kunne fungere i et etagesystem. Det er ikke sikkert, det er så godt.«
Så producenter som dig er underlagt et system, der er indrettet til »Formel 1«?
»Ja. Ja, det er vi. Et produktionssetup og en værdikæde, som kun honorerer, hvis det er Formel 1. Hvis jeg valgte en brun høne og bad om 12-14 øre mere per æg, ville jeg bare få at vide, at jeg kan få det samme, som jeg får i forvejen.«
Ét er, hvad man kan gøre i staldene
Da Lars Bredahl blev landmand, var det med det klare ønske at arbejde med dyr. Han rangerer velfærd højt og ærgrer sig derfor over, at man som producent ikke kan få mere for sine æg, så der er flere penge til at investere i velfærdstiltag for. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
– noget andet er, hvad vi vælger, når vi står i supermarkedet. Her er behov for en opsang til danskerne, som han mener går for meget efter pris og for lidt efter madens ophav.
»Det er i stalden, vi skal satse på nogle ting, men hvis vi virkelig skal flytte noget, så skal vi kigge på tallerkenen. Det er tallerkenen, der flytter tingene. Folk skal tænke over, at det betyder noget, hvad de putter på tallerkenen. Jeg drømmer om en folkelig bevægelse for mad. Det at vi spiser sundt, investerer i vores helbred, dyrevelfærd og så videre. Mange kan nok godt se, at vi er kørt ud over kanten på nogle områder. I hvert fald med vores konventionelle landbrugsdyr.«
I professor Per Jensens nye bog, ’Verdens mest almindelige fugl – en kærlighedserklæring til høns’, gennemgår han ikke kun hønsenes historie, men også den forskning, som de seneste årtier har vist, at høns er sociale dyr med forskellige personligheder, de har et rigt sprog, kurtiserer hinanden, er i stand til at regne, planlægge, snyde hinanden og udvise tegn på empati. Foto: Linköpings Universitet
Der findes langt flere høns end mennesker, men vi møder dem sjældent, for de er gemt væk i et stort produktionssystem. Det gør det let at glemme, at høns er enkeltindivider, men det vil professor Per Jensen ændre på med en ny bog. Høns har nemlig både følelser, oplevelser og drifter, fortæller han.
FJERKRÆ
Da der helt uventet pludselig rendte små kyllinger rundt i Per Jensens have, indså han, hvad der var blevet af den høne, som havde været forsvundet i flere uger.
Han og hans kone havde efter intensiv, men forgæves eftersøgning formodet, at et rovdyr havde taget hønen. Nu viste det sig i stedet, at hun i virkeligheden havde samlet en bunke æg og derefter ruget på dem i tre uger i noget løv godt gemt væk for omverdenen.
Nu var æggene klækket, og kyllingerne var ved at udforske deres nye hjem.
Per Jensen begav sig ud i haven for at indfange kyllingerne og få dem i sikkerhed i hønsegården. Med sig
havde han sin fårehund Sunna, der var vant til hønsene og havde en næsten moderlig omsorg for dem. Men denne gang var Sunna ikke velkommen.
’Da hønemor så Sunna nærme sig, var det, som om hun blev besat en dæmon. Hun pustede fjerene op, slog vingerne ud og tog nogle truende skridt hen mod hunden. Da den ikke så ud til at forstå budskabet, tog hun andre midler i brug. Hun kastede sig flagrende mod Sunna og angreb hende med næb og kløer. Hylende og skræmt fra vid og sans løb hunden væk med halen mellem benene,” skriver Per Jensen i sin nye bog ’Verdens mest almindelige fugl – en kærlighedserklæring til høns’.
Han er professor i etologi ved det svenske Linköpings Universitet, hvor han har arbejdet med adfærdsstudier i over 25 år – særligt med fokus på fjerkræ. Verdens mest almindelige fugl, som de fleste mennesker næsten aldrig møder - på trods af at der er tre gange flere høns end mennesker på kloden.
LIVSLANG FASCINATION
Høns har fascineret Per Jensen, lige så langt tilbage som han kan huske, og han har - ud over selv at holde høns - dedikeret sit forskningsliv til at undersøge dens sind nærmere.
For den mest udbredte fugl på kloden er gemt væk fra os, ofte i store anlæg blandt tusindvis af artsfæller,
og når dyr håndteres på denne måde, er det let at glemme, at de er enkeltindivider. Per Jensen ønsker derfor med sin nye bog at vise os alle det, han betegner som »de glemte sider hos verdens mest almindelige fugl«. At den har både følelser, oplevelser og drifter.
Episoden med hønen og hunden Sunna brændte sig fast på hans nethinde, fordi den viste, hvordan en høne er parat til at beskytte sine unger med sit liv. Netop den moderlige kærlighed og båndet mellem hende og hendes kyllinger er noget, som den moderne ægproduktion bryder, når milliarder af kyllinger hvert år bliver udklækket i de store rugerier, før de bliver transporteret videre til
I HØNS’ ADFÆRD
DAGGAMLE K YLLINGER KAN TÆLLE
I et italiensk forsøg viste kyllinger kun få dage gamle, at de forstod, at tre bolde var flere end to. Derudover forstod de, at hvis en bolde blev fjernet fra A og lagt over i B, havde B flere bolde. De kunne holde styr på op til 15 bolde, før det voldte dem problemer.
FORSTÅR PROPORTIONER
Kyllinger blev trænet i, at der var en godbid bag den skærm, hvor der var fire gange så mange røde prikker som grønne. Uanset hvor mange prikker man bagefter placerede på skærmen, forstod kyllingerne, at der først var en godbid, når de rigtige proportioner var til stede; fire gange så mange røde som grønne prikker. Eksempelvis gik de hen til skærmen med 8 røde og 2 grønne prikker, selv om skærmen ved siden af havde 22 røde og 11 grønne prikker.
HAR FORNEMMELSE FOR TID
I et eksperiment lærte man høns, at hvis de pikkede på en computerskærm nøjagtig seks minutter efter, at de havde set et blinkende symbol, fik de en godbid. Trykkede de før eller senere, fik de intet. Hønsene lærte ret hurtigt at vurdere, hvornår der var gået seks minutter.
BEHOVSUDSÆTTELSE
I et forsøg fik høns to valg: De kunne enten få nogle godbidder med det samme eller vente lidt og få flere godbidder senere. De fleste valgte at lægge bånd på sig selv og vente, til der var flere godbidder at få.
TÆNKER LOGISK
Et forsøg med rangorden viste, at en høne – høne A – der først var blevet besejret af høne B, undlod at udfordre høne C, efter at høne C netop havde besejret høne B. Den forstod, at når C havde vundet over B, ville den nok også vinde over A.
EMPATI
Forsøg med høner og deres kyllinger viste, at høner blev stressede, når de på afstand overværede deres kyllinger vælge en dårlig foderblanding, eller når de fik pustet luft på sig – noget som er ubehageligt, men ellers helt ufarligt.
DANNER VENSKABER
En høne kan få et helt specielt forhold til en bestemt anden høne i flokken. Man vil kunne se, at hun foretrækker den andens selskab i alle situationer og reagerer voldsomt, hvis veninden forsvinder ud af syne.
Kilde: ’Verdens mest almindelige fugl – en kærlighedserklæring til høns’
såvel konventionelle som økologiske ægproducenter.
MANGLER MODEREN
Ifølge Per Jensen har forskning vist, at kyllinger, der opdrættes uden en høne, får en mindre koordineret adfærd, de lærer at spise senere, begynder at sidde på pinde senere, de er mere aggressive, lettere at skræmme og har en højere risiko for at udvikle alvorlige adfærdsforstyrrelser som fjerplukning og kannibalisme.
Dermed er grundstenen for velfærdsudfordringer lagt, allerede inden kyllingerne er ankommet til bedriften. Og det kan måske i nogle tilfælde forklare, hvorfor nogle producenter tænker, at de har gjort alt tænkeligt for at modvirke for eksempel fjerpilning, men stadig døjer med problemet – årsagen skal måske findes i kyllingens første dage.
»Man kan modvirke den tidligere stress ved at give kyllingerne en beriget opvækst ved at stimulere deres naturlige adfærd på forskellige måder. Så modvirker man en hel del af den tidlige stress, som de oplever,« tilføjer Per Jensen.
Men på bedriften opstår et andet problem, siger han: De store besæt-
»Systemet går mod større og større bedrifter og større gårde og besætninger samt færre slagterier, og det bliver den økologiske produktion trukket med ind i. Det er dog stadig meget, meget bedre for høns og kyllinger at være i den økologiske produktion end i den konventionelle,« siger Per Jensen.
Skulle man for alvor tage et stort velfærdsskridt for dyrenes skyld, bør økologerne få deres egne rugerier og flere småskalaslagterier for at mindske transporten - og så skal besætningens størrelse som minimum ikke øges.
I hans nye bog gennemgår han ikke kun hønsenes historie, men også den forskning, som de seneste årtier har vist, at høns er sociale dyr med forskellige personligheder, de har et rigt sprog, kurtiserer hinanden, er i stand til at regne, planlægge, snyde hinanden og udvise tegn på empati.
»Det er verdens mest almindelige fugl. Der er flere høns i verden end nogen anden dyreart. Langt de fleste lever under meget industrielle forhold, og selvom de er så almindelige, er min erfaring, at de fleste mennesker ikke ved, hvilke fantastiske egenskaber de har, når det kommer til adfærd, kognition og følelser,« siger han.
Jo mere, man kender til dem og ser, hvilke evner og hvilken adfærd, de har, desto mere synes jeg, at man bliver påvirket og nedstemt af det, man ser i produktionen.
PER JENSEN, PROFESSOR I ETOLOGI
høns og kyllinger, der lever i den kommercielle produktion, svarer han ja.
»Jo mere, man kender til dem og ser, hvilke evner og hvilken adfærd, de har, desto mere synes jeg, at man bliver påvirket og nedstemt af det, man ser i produktionen. Jeg spiser ikke kylling, og jeg køber aldrig æg.«
ER IKKE VEGANER
Da vi interviewede Per Jensen for godt to år siden i forbindelse med hans tidligere bogudgivelse, ’Dyrenes følelser og vores følelser for dyr’, sagde han, at han hverken var vegetar eller veganer, og det er han
stadig ikke, fortæller han i dag:
»De få gange, jeg spiser kød, er jeg meget nøje med, hvilket kød jeg køber. Men når det gælder kylling, er der ikke noget, som sælges, som jeg rigtigt kan acceptere. Der er for mange problemer helt fra rugning til transport og slagtning. Hvis de bare kunne ruge og klække deres æg i lille skala på gården og slagte på små slagterier og transportere minimalt, kunne jeg sandsynligvis også spise det kyllingekød. Det er ikke principielt for mig. Jeg har ikke noget problem med, at man afliver dyr, men jeg har et problem med, hvordan vi behandler dem i produktion.«
MADEN ER BLEVET BILLIGERE
Som forbruget er nu, lyder den produktion, som han anbefaler, økonomisk urentabel. I løbet af få årtier har folk vænnet sig til, at kyllingekød og æg er noget, man har råd til at købe flere gange om ugen, men vi skal ikke længere tilbage end til 1960’erne, hvor kyllingekød var en delikatesse, man i mange familier kun fik få gange om måneden.
ninger. Kyllinger kan genkende ca. 100 individer, men de kommercielle flokke består af flere tusinde individer, og det ændrer deres sociale system. Per Jensen sammenligner forholdene med mennesker, der står stimlet tæt sammen i en bus i myldretiden: »Man pakker sig og tager det så roligt som muligt. Man undviger for meget social kontakt, man ser ikke hinanden i øjnene. Sådan tvinges hønsene til at leve, når de ikke kan have deres naturlige sociale adfærd,« siger han.
STØRRE OG STØRRE GÅRDE
Høns og slagtekyllinger nedstammer fra junglehønen, og den naturlige adfærd er at gå sammen i mindre flokke på ca. 10 individer – det er faktisk en af de få fuglearter, som lever i sociale grupper. Størstedelen af deres vågne timer går med at pikke i jorden, de støvbader også jævnligt – en social adfærd i øvrigt – og så er hvilepinde i flere meters højde yderst vigtige for dem.
Det er adfærd, som økologien stræber efter at efterligne, men produktionen er fyldt med kompromisser - f.eks. må der være op til 3.000 høns i én og samme flok.
»De har det rigeste sprog, vi kender fra fugleverdenen. De har mindst 30 lyde, og hver lyd kan variere til nærmest det uendelige. De har forskellige varslingslyde – én særlig lyd til rovdyr på marken, og er det en rovfugl, er varslingslyden en helt anden. De bruger kun lyden, når de er sammen med andre, som de kender – er de alene i en flok uden at kende de andre, advarer de dem ikke på samme måde. Det står i utrolig kontrast til, hvordan vi holder høns og kyllinger i store grupper med titusindvis af individer.«
Adspurgt om han har ondt af de
Systemet går mod større og større bedrifter og større gårde og besætninger samt færre slagterier, og det bliver den økologiske produktion trukket med ind i. Det er dog stadig meget, meget bedre for høns og kyllinger at være i den økologiske produktion end i den konventionelle.
PER JENSEN, PROFESSOR I ETOLOGI
»I dag betaler vi under 20 pct. per kg. kød i forhold til i 60’erne, og der er en lignende udvikling i prisen på æg. De fleste forbrugere har et snævert tidsperspektiv. Nu har der været meget snak om inflation, men det er, fordi man sammenligner priserne med niveauet for ét år siden. Ingen kigger 10-20-30 år tilbage i tiden og ser, at priserne på kylling og æg nu er nærmest historisk lave. Hvis man ikke er klar over dét, tager man det for givet, at kylling er noget, der skal spises hver dag, og mange ved ikke, hvordan produktionen foregår,« siger Per Jensen og fastslår: »Det her er altså dyr, som har følelser og kognitive evner.«
Ønsker man at høre mere om Per Jensens forskning i dyrs adfærd og kognitive evner, har man muligheden, når han d. 17. og 18. august holder foredrag i Odense.
Med en ny kampagne, som har fokus på fjerkræ, ønsker Dyrenes Beskyttelse at gøre danskerne opmærksomme på, at pris og dyrevelfærd hænger sammen. Jo billigere kød, desto dårligere et liv, har dyret haft, lyder budskabet.
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Rigtig mange dyr lider på grund af den meget lave pris, som kyllinger bliver solgt til, mener Dyrenes Beskyttelse. Med en ny kampagne vil den forsøge at starte en debat om kyllingers velfærd og få forbrugerne til at tænke aktivt over, hvordan dyr i køledisken havde det, da de levede.
NY KAMPAGNE
AF PETER NORDHOLM ANDERSEN
Dyrenes Beskyttelse slår med sin nye kampagne ”Spar ikke livet væk” vingeslag for slagtekyllingers velfærd. Et centralt budskab er, at 19 ud af 20 kyllinger i Danmark »lever, men har intet liv«. Engagement- og fundraisingchef Tina Engberg svarer her på spørgsmål om kampagnen.
Hvad er baggrunden for kampagnen?
»Vi har i lang tid drøftet, hvordan vi får forbrugernes øjne op for den dårlige velfærd i danske kyllingeproduktioner. Hvert år produceres der over 100 millioner kyllinger i den industrielle produktion. Det er dælme mange dyr, der i vores øjne ikke har et ordentligt liv. Kyllingerne lever
korte, uværdige liv i store haller. Det er produktionsformen, vi går efter. Især det, at de ikke kommer ud; at de går i flokstørrelser på op til eller mere end 60.000 kyllinger, samt at forholdene gør, at de ikke kan udleve den adfærd, som de er skabt til.
Desuden er der mange ting i tidsånden, der taler ind i at vælge kylling og andet lyst kød frem for det røde. Forbrugerne vælger kylling for convenience, da det er let at lave en kyllingefilet, som er proteinrig kost, hvis man fx træner meget, og kylling er et bedre valg end rødt kød i forhold til klimaet. Men rigtig mange dyr lider på grund af den meget lave pris, kyllinger bliver solgt til.«
Hvorfor bringe kampagnen nu?
»I de seneste par år har vi haft en inflationskrise, hvor pris er blevet det afgørende valgkriterie for forbrugerne. Det betyder, at de shopper nedad væk fra dyrevelfærd. Vi kan se, at salget af kyllinger med bedre dyrevelfærd (økologiske eller kyllinger anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, red.) desværre er faldet markant. Selv de forbrugere, der var overbeviste og ofte før købte kyllinger med god dyrevelfærd, rutsjer nu ned ad stigen.
Fra producenterne hører vi, at de er maksimalt pressede og begynder at nedsætte antallet af kyllinger, der har levet med bedre dyrevelfærd.
Detailhandlen argumenterer med, at det er det, forbrugerne vil have.
Den forståelse, forbrugerne skal have, er: Dit valg har konsekvenser. Køber du det billige kød, betyder det dårligere liv for kyllingerne. Men det kan du heldigvis gøre noget ved.
TINA ENGBERG, ENGAGEMENT- OG FUNDRAISINGCHEF, DYRENES BESKYTTELSE
Men detailhandlen er med til at flytte forbrugerne, når den kører kampagner på de billige kyllinger med dårlig dyrevelfærd for at trække folk ind i butikkerne. Det bliver fristende for forbrugerne at vælge det billige. Så derfor skal forbrugerne mindes om, hvorfor prisen er lav. At det er dyrene, der betaler prisen.«
Hvorfor shopper forbrugerne nedad?
»Mit bedste bud er, at det er en effekt af den økonomiske krise, der siden coronatiden og med krigen i Ukraine er rullet ind over os. Samtidig er danskerne tilbudsjægere: Vi er nogle af dem, der bruger den mindste andel af vores disponible indkomst på fø-
devarer i Europa. Derfor vil vi gerne printe ind i folks hjerner: Det billige er dårligt. Livet er sparet væk. Lige nu er der et kæmpe behov for at minde folk om, at det har store konsekvenser for dyrenes velfærd, når de vælger at købe billigt kød. Der ER rigtig mange gode grunde til, at dyrevelfærd koster mere. Økologiske kyllinger får mere plads, kan komme ud og har mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.«
Hvordan er strukturen i jeres kampagne?
»Den er delt op i tre faser: I den første fase fortæller og viser vi, hvordan forholdene er i de store haller. Der har vi virkelig brug for at lave et wake up-call! I den anden fase fokuserer vi på, hvilke fantastiske dyr, kyllinger og høns er. Fjerkræ får måske ikke folks hjerter til at banke så meget som ved grise og køer, men høns er langt mere intelligente og følsomme, end de fleste tror. De har en stærk hukommelse og hver især deres helt egen personlighed. I kampagnens tredje og sidste fase sætter vi fokus på, hvad du og andre forbrugere skal gøre. Her er vores budskab: Spis mere plantebaseret og mindre kød, så du kan vælge økologisk kød eller kød anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.«
Har I et konkret mål med kampagnen?
»Vi har ikke et konkret mål som for
eksempel en bestemt stigning i salget af kyllinger med bedre dyrevelfærd. Vi ved fra tidligere, at det er svært at måle den slags effekter i forbindelse med kampagner. Vi laver naturligvis analyser og håber, at vi kan se en effekt. Her og nu er vores håb, at vi kan tiltrække opmærksomhed og vække en debat om kyllingernes velfærd. Derfor er det også bare herligt, at Økologisk Landsforening i en mærkesagskampagne peger på god velfærd for vores landbrugsdyr. Jo flere gange og jo oftere folk får argumenter for det gode dyreliv, desto bedre er det.«
Skåret ud i pap: Hvad vil I ændre på?
»Kernen i vores kampagne er top of mind-markedsføring. Vi vil have folk til at stoppe op foran køledisken og tænke: Lav pris er lig med dårlig dyrevelfærd. Den forståelse, forbrugerne skal have, er: Dit valg har konsekvenser. Køber du det billige kød, betyder det dårligere liv for kyllingerne. Men det kan du heldigvis gøre noget ved. Ud over at tage bevidste valg i butikken kan du tage kyllingernes parti ved at skrive under på vores underskriftsindsamling. Med den vil vi gerne have forbrugerne til at komme ind i den politiske kamp for, at kyllingerne skal ud under åben himmel, at de kan bevæge sig som det dyr, de er skabt til at være, samt at de kan vokse naturligt, så deres ben og hjerter kan følge med.«
Det seneste årtis forskning i dyrs adfærd viser en realistisk mulighed for, at insekter har en bevidsthed, som gør dem i stand til at føle både glæde og smerte, mener knap 300 forskere. Det stiller krav til dyrevelfærden for alle dyrearter.
INSEKTER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I 2012 underskrev en gruppe forskere den såkaldte Cambridge-deklaration. Hensigten med deklarationen var at gøre opmærksom på de senere års forskning, som pegede i samme retning: Bevidsthed og evnen til at opleve følelser ikke er eksklusivt for mennesker - også pattedyr, fugle og visse andre arter som blæksprutter besidder med al sandsynlighed de nødvendige neurologiske strukturer og processer, som gør dem i stand til at opleve bevidsthed og følelsesmæssige tilstande.
Deklarationen nævnte flygtigt insekter, men fremhævede dem ikke som de førnævnte dyregrupper. Det ændrer en ny deklaration på. I april underskrev knap 300 forskere og filosoffer The New York Declaration on Animal Consciousness, hvori de fremsætter tre argumenter:
- Der er et stærkt videnskabeligt grundlag for at tilskrive pattedyr og fugle evnen til at have bevidste oplevelser.
- Empirisk evidens viser, at der som minimum er en »realistisk mulighed« for, at alle hvirveldyr og mange hvirvelløse dyr, heriblandt insekter, har bevidste oplevelser.
- Idet der er en realistisk mulighed for, at et dyr har bevidste oplevelser, er det uansvarligt at ignorere det, når man skal træffe beslutninger, der berører det pågældende dyr.
»Vi er nødt til at tage det alvorligt, at der er en mulighed for, at en meget lang række dyr, heriblandt alle hvirveldyr og mange hvirvelløse dyr, kan have subjektive oplevelser,« lyder det i teksten, der fremhæver ordet ’meget’.
HÅBER PÅ OPMÆRKSOMHED
Forskerne afholder sig dog fra at komme med deciderede politiske anbefalinger, men i erklæringen lyder det, at sandsynligheden for, at hvirveldyr som fisk, samt insekter og andre hvirvelløse dyr er bevidste, er høj nok til, at man skal tænke alvorligt over deres velfærd.
»Jeg håber, at erklæringen tiltrækker større opmærksomhed på
Et studie har vist, at humlebier udviser tegn på lyst til at lege. Det og en række andre studier er med til at sandsynliggøre, at insekter besidder en form for bevidsthed. Foto: Colourbox
spørgsmålene om ikke-menneskelig bevidsthed og om de etiske udfordringer, der følger med muligheden for, at andre end mennesker har bevidste oplevelser,« skriver Anil Seth, forsker i neurologi ved University of Sussex, i en e-mail til Quanta Magazine.
»Jeg håber, at den sætter gang i en diskussion og bidrager med information til politik og praksis inden for dyrevelfærd og fremmer en forståelse for og anerkendelse af, at vi har langt mere til fælles med andre dyr, end vi har med ting som ChatGPT,« fortsætter han.
Flere forskere forklarer til Quanta Magazine, at hjernens størrelse og struktur ikke er afgørende for evnen til bevidsthed. Trods de åbenlyse forskelle i hjernerne hos både mennesker, pattedyr, hvirvel- og hvirvelløse dyr tyder det på, at vi alle deler en række centrale træk; det er bare forskelligt, i hvilke dele af hjernen aktiviteten foregår.
MYRER GENKENDER SIG SELV
Eftersom dyr ikke kan fortælle, at de har indre oplevelser, er man nødt til at lave forsøg med dyrene og vurdere, om deres adfærd viser tegn på en bevidsthed.
Et klassisk forsøg er spejltesten, hvor man undersøger, om dyret kan genkende sig selv i et spejl, eller tror, at der er tale om en artsfælle. I disse forsøg har både grise og elefanter vist, at de genkender sig selv i spejlet, men utroligt nok har også myrer vist, at de genkender sig selv i et spejl: I et forsøg i 2015 observerede forskere, at myrer, der så sig selv i et spejl, begyndte at bevæge sig langsommere
foran spejlet, bevæge hovedet frem og tilbage, ryste deres antenner og røre spejlet. Nogle gange ville de også gøre sig selv rene. Erstattede man spejlet med glas, så de i stedet kunne se andre myrer på den anden side af glasset, ændrede de ikke adfærd. I en anden test fik myrerne tegnet en blå prik nær munden. Uden spejlene var myrenes adfærd upåvirket, men så snart de kunne se sig selv i spejlet, påbegyndte de en adfærd, der kunne tolkes, som at de forsøgte at fjerne den blå plet.
Et andet forsøg er at se, om dyrene vil lege uden at modtage en belønning. Her har humlebier udvist glæde ved at rulle med en bold. Hannerne legede med bolden mere end hunnerne, og jo yngre de var, desto mere legede de, hvilket også ses i pattedyrenes verden.
DET ER SANDSYNLIGT
I New York-erklæringen påstås det ikke, at man har utvetydigt bevis, eller at man er sikker på, at dyr og insekter er bevidste, fordi selve begrebet ’bevidsthed’ er så svært at konkretisere og bevise. Men baseret på de studier, der har vist dyrenesogså insekters - evne til at lære, huske, planlægge, problemløse og tegn på selvbevidsthed, er det ifølge forskerne på sin plads at betragte dette som evidens for bevidsthed - ligesom man ville gøre det, hvis der var tale om mennesker og andre pattedyr.
»Disse former for adfærd gør det mere sandsynligt, at disse dyr besidder en bevidsthed, uden at det nødvendigvis beviser det - ligesom symptomer på en sygdom gør det mere
sandsynligt, at man har den pågældende sygdom, uden at det er et bevis i sig selv,« står der i erklæringen.
Forskerne hævder heller ikke, at dyr og insekter er bevidste på samme niveau som mennesker. Men de tør gå så langt som at argumentere for, at dyrene oplever verden omkring sig, hvad enten det er dufte, smage, lyde eller at røre omgivelserne - og at de kan føle en form for frygt, glæde og smerte. Der er ikke nødvendigvis tale om, at de er i stand til at reflektere over deres oplevelser - det er i hvert fald ikke noget, forskerne hævder at have evidens for.
DER ER OGSÅ SKEPSIS
Erklæringen møder dog ikke udelukkende opbakning.
I et interview med Scientific American siger Hakwan Lau, neuroforsker ved Riken Center for Brain Science i Wako, Japan, at han stadig savner overbevisende evidens på området. Han anerkender dog, at en stigende mængde studier viser, hvad der betegnes som perceptuel adfærd - altså hvor man reagerer på omgivelserne via sanseindtryk - og at det både kan være bevidst og ubevidst. Udfordringen er så at finde ud af, om der er tale om bevidste eller ubevidste sanseindtryk.
Hertil argumenterer Anil Seth for, at selvom man mangler et fuldstændig klart svar, håber han, at erklæringen stadig kan få en positiv indvirkning, når fremtidige politiske krav til dyrevelfærd udformes. For som budskabet i erklæringen lyder, så bør et endegyldigt bevis ikke være nødvendigt for at udvise hensyn over for dyr.
STUD IER
På deklarationens hjemmeside findes eksempler på nyere studier, som viser tegn på, at fisk og insekter har et rigere indre liv, end man tidligere har antaget.
HUSKER OPLEVELSER
Sepiablæksprutter kan huske detaljer om specifikke begivenheder, herunder hvordan de oplevede dem. I et studie fra 2020 blev blæksprutter trænet til at vise forskerne, om de havde set eller lugtet et byttedyr - men de skulle først vise det tre timer efter mødet med byttedyret.
PUDSEFISK OG SPEJL
Pudsefisk kan bestå en spejltest, der bruges til at måle selvbevidsthed. En række forsøg mellem 2019 og 2023 viste, at fiskene reagerede på deres spejlbillede med ændret adfærd og forsøgte at fjerne mærker på deres kroppe, hvilket antyder en form for selvgenkendelse.
NYSGERRIGE ZEBRAFISK
Zebrafisk viser tegn på nysgerrighed ved at undersøge nye objekter. Deres interesse falder med antallet af nye objekter, men de viser stadig en iboende motivation til at lære nyt, hvilket tyder på kognitiv nysgerrighed.
LEGENDE BIER
En undersøgelse fra 2022 viste, at humlebier ruller træbolde rundt på en måde, der ligner leg. Bierne rullede boldene uden nogen åbenlys funktion, hvilket antyder en form for glæde og leg, og jo yngre de var, desto mere legede de med dem.
ANGST HOS KREBSDYR
Krebsdyr viser angstlignende tilstande, som kan ændres med angstdæmpende medicin. I en række studier undgik stressede krebsdyr lyse områder til fordel for mørke, men udforskede dem igen efter medicinering, hvilket tyder på, at de kan opleve angst og lindring.
KRABBERS BESLUTNINGER
En undersøgelse viste, at krabber vælger mellem at undgå lys og undgå elektrisk stød baseret på tidligere oplevelser, hvilket tyder på en form for kognitiv afvejning.
FRUGTFLUER OG SØVN Frugtfluer har to slags søvn: »stille« søvn og »aktiv« søvn. Forskning tyder på, at stille søvn regulerer stress og stofskifte, mens aktiv søvn understøtter kognitiv funktion. Social isolation forstyrrer deres søvnmønstre, hvilket antyder komplekse søvnbehov.
Kilde: The New York Declaration on Animal Consciousness
Makkerparret Thomas Malmkjær og Mads
Volmar har fundet en opskrift, der kan holde deres økologiske slagtekalve væk fra de konventionelle stalde, så de i stedet får et liv på græs. Næsten 90 pct. af de økologisk fødte slagtekalve kommer aldrig på græs, men vokser op i stalde og sælges konventionelt.
ILDSJÆLENE
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
»Så du det? Der gik lige to ænder ned derovre.«
Økolog Mads Volmar viser sine krydsningskalve frem i et sumpet naturområde ved Brande. Her lever dyrene side om side med ænder, sommerfugle, viber og lærker. Og de knapt to år gamle dyr lever af græsset på markerne og drikker af vandet fra de tre små søer i området.
»Min far har været økologisk siden 1995, og vi går op i den økologiske tankegang. Vi syntes, at det var synd, at kun én ud af 10 økologisk fødte kalve blev slagtet økologisk. Så vi vil gerne være med til at holde flere af inde i økologien,« siger Mads Volmar, omgivet af en flok store krydsningskalve.
Dyrene på marken er kalve fra malkekøer i en jersey-malkebesætning ved Kibæk, mens deres far er en tyr af den skotske kødkvægsrace angus, som sikrer, at dyrene er robuste og vokser hurtigere, end hvis de havde været rene jersey. Det betyder, at det nu bedre kan betale sig at fede dem op.
»Det er ikke nogen god forretningsmodel, men det er heller ikke en underskudsforretning. Det skulle gerne være en win win-situation for begge parter, men jeg tror, at den største økonomiske gevinst ligger hos Mads i forhold til de her naturarealer,« siger økologisk mælkeproducent Thomas Malkjær, der har 380 malkekøer, der leverer mælk til Thise Mejeri.
»Men det er en fornøjelse at vide, at ens kalve og de køer, der ikke skal malkes mere, kan komme ud på nogle naturarealer og nyde livet lidt, inden det er helt slut,« tilføjer han.
En ildsjæl er en, der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring.
I denne serie, som kører året ud, kan du møde et menneske, som har valgt at gøre noget selv for at skabe en mere bæredygtig verden. Vi møder familien, kokken, landmanden, hverdagsaktivisten og iværksætteren, som alle har sat noget i gang, der bidrager positivt til at løse nogle af de miljø- og samfundsmæssige kriser, vi står med.
Sådan et liv på græs er mere undtagelsen end reglen for slagtekalvene fra de økologiske besætninger. Langt de fleste dyr vokser op i stalde, fordi de efter fødslen bliver solgt til konventionelt opdræt. Kun 11–12 pct bliver solgt som økologisk kød.
AFLIVET VED FØDSLEN
Vejen til kalve-samarbejdet mellem de to økologiske landmænd har været lang og kompliceret. Tidligere kunne det ikke betale sig at opfede jersey-kalve, der ikke selv skulle være malkekøer. Derfor blev de skudt. »Det var da træls hver gang der kom en jersey-tyr, at man så egentlig bare kunne trække den udenfor og aflive den, og så var det ligesom det. Det med at skulle aflive et dyr, der ikke fejler nogen ting, giver jo ingen mening,« siger Thomas Malmkjær, der forsikrer, at han selv stoppede med at aflive jersey-kalve for 12 år siden – før det blev besluttet, at alle landmænd skulle stoppe den praksis fra 2022.
Thomas
I en malkebesætning skal alle køer have en kalv om året for at holde mælkeproduktionen i gang. Men kun omkring 30–35 pct. af køernes kalve bliver selv malkekøer, mens resten tidligere blev betragtet som en form for ”madspild”, fordi det ikke kunne betale sig at fede dem op. Især kalve af malkeracen jersey, der ikke har meget kød på kroppen. Derfor valgte man typisk at aflive dem ved fødslen – en praksis Thomas Malmkjær altså også selv har udøvet.
»Hver gang der kom en jersey-tyr, så vidste man egentlig bare, at nu blev den så til løvefoder ovre i den lokale dyrepark.«
NY TEKNOLOGI REDDER KALVE
Den teknologiske udvikling på avlsstationen VikingGenetics har gjort det muligt for landmændene at købe kønssorteret sæd, og det har banet vejen for at gøre opfedningen af de overskydende kalve fra malkebesætningerne mere rentabel.
Mens Thomas Malmkjær er i gang med morgenmalkningen af 200 jersey-køer på den ene af hans to bedrifter, fortæller han om den avancerede teknik, der ligger bag undfangelsen af hver eneste malkeko, der defilerer forbi. Alle køer har fået lavet genkort, der kan hjælpe ham med at designe den malkeko, der passer ind i besætningen. Og alle køer ved malkegraven er altså undfanget af kønssorteret sæd.
»VikingGenetics har et fint program, hvor vi taster data ind for, hvordan vi synes, vores køer skal se ud, og hvilke egenskaber vi vægter højest: yversundhed, bentøj, patteplacering osv.,« siger han.
Ud fra gentest kan Thomas Malmkjær altså få insemineret 30–35 pct.
(t.v.) og
af de allerbedste malkekøer med det helt rigtige match med en tyr, der giver den optimale malkeko. Netop derfor skal det være med kønssorteret sæd, så han sikrer, at de bedste malkekøer får en kviekalv.
UDVIKLEDE ET KONCEPT
De resterende 65–70 pct. af malkekøerne bliver til gengæld insemineret med en god kødkvægstyr, som giver en krydsningskalv med en bedre tilvækst, der også klarer sig bedre i naturplejen hos Mads Volmar - men som samtidig passer med malkekøerne.
»Vi har jo valgt racen angus, ud fra det perspektiv at det giver nemme fødsler. Vi har prøvet andre kødkvægsracer, hvor vi har haft for meget bøvl: Kejsersnit og kalve, der sidder fast. Med angus kører det virkelig godt. Der er selvfølgelig valgt tyre efter, at det ikke skal være for store kalve, men de skal heller ikke være små,« forklarer Thomas Malmkjær.
Teknikken med kønssortering er nu standard i alle malkebesætninger, og på baggrund af en frivillig aftale fra 2019 stoppede alle landmænd med at aflive raske kalve ved fødslen – også de konventionelle.
Der er desuden udviklet kødkoncepter, der hjælper med at få kødet fra malkekøernes krydsningskalve afsat. Specielt for økologer lavede
Thise Mejeri i 2016 et samarbejde med Coop konceptet ”Thise & Ko”, der betød, at alle mælkeleverandørerne kunne afsætte deres økologiske kød.
HAR IKKE SELV NATUR
Thomas Malmkjær dyrker selv over 300 ha med økologisk planteavl, hvor han først og fremmest laver grovfoder til dyrene. Men han har ikke selv arealer, der egner sig til opdræt af økologiske slagtekalve.
»Den jord, vi driver, er produktionsjord delt op i firkantede marker, som er lavet ud fra opdyrket hede. Vi har ikke lavbundsarealer eller naturarealer, hvor det giver mening, at der skal gå den her type dyr. Skal de på græs, må man finde en producent i et område ligesom Mads, som har en masse naturarealer til rådighed, hvor det giver mening at køre den her produktion,« forklarer han.
Hos Mads Volmar er der netop lavbundsjorde, som familien for mange år siden dyrkede, men som nu er omlagt til natur.
»I 2013 tog vi simpelthen markerne ud af drift og gravede nogle søer og lavvandsgrøfter, så det gav en naturlig ledetråd til vandet. Vi fik sløjfet nogle dræn, så vandet skulle løbe ovenpå. Det er lavet i sammenhæng med noget højmose, som altid har ligget i udyrket areal med en rig-
tig stor naturværdi,« fortæller Mads Volmar.
For fem år siden tog han kontakt til Thomas Malmkjær, og de fik lavet en aftale om, at han kunne aftage de økologiske kalve og dermed sikre, at de ikke endte som konventionelle. Nu aftager Mads Volmar ikke kun alle kalvene, men også de malkekøer, der ikke længere skal være med i mælkeproduktionen. De bliver sat sammen med de nyfødte kalve, og kommer med som ammetanter.
PÅ SENIORORDNING
I en fravænningsstald hos Thomas Malmkjær går nuttede, brune krydsningskalve-tvillinger og patter på deres nye ammetante. Om få dage skal de sammen sendes på græs hos Mads Volmar.
»Tvillingerne er fra en af vores ældre køer, som nu er i malkestalden og leverer mælk til mejeriet. Hun har nu gjort det, hun skulle. Hun egner sig ikke til at få flere kalve og giver den mængde mælk, der passer med, at hun kan fodre to kalve. Nu kommer hun ned på en seniorordning hos Mads, hvor hun skal passe kalvene, til de efter tre måneder ikke længere skal have mælk. Så tager Mads og hans kone Jeanette en vurdering af, om hun eventuelt kan klare et nyt sæt, og så får de æren af at prøve at parre hende med nogle nye kalve,«
siger Thomas Malmkjær.
Ordningen betragter de altså begge som win-win, fordi Thomas Malmkjær slipper for at sende dyr til slagt, og samtidig sikrer, at dyrene forbliver økologiske.
Mads Volmar får for det meste leveret en færdig pakke med ammetante, så han ikke selv skal have en tyr og heller ikke skal fodre på en drægtig kvie i de ni måneder, den venter på kalven.
»Så de kommer på en seniorordning hjemme ved mig. Alternativt var de røget direkte til slagt ude fra ham af. Og nu kan de så komme hjem og nyde livet lidt, gå rundt ude på en mark med nogle kalve og hygge sig. Det synes jeg faktisk er rigtig godt,« siger Mads Volmar, der afsætter de færdige slagtedyr og kødet via Thise & Ko.
MINDST KLIMABESLASTENDE
De økologiske krydsningskalve på naturarealerne hos Mads Volmar er altså på mange måder den ideelle løsning for en mindre klimabelastende kødproduktion – der samtidig også gør noget godt for biodiversiteten:
- Kalvene har en dobbeltrolle, fordi de er født ind i en malkebesætning, mens rene kødkvægsracer kun har den funktion, at de skal producere slagtekød.
200 økologiske jersey-malkekøer er på vej på græs efter morgenmalkningen. De er alle undfanget af kønssorteret sæd, og deres kalve bliver født som kødkvægskrydsninger.
- De økologiske kalve forbliver økologiske og får et liv på græs og slipper for at vokse op i en konventionel stald, hvor de ville afgive mere metan, idet køer på græs udleder mindre metan end køer på stald. Samtidig undgår man en del transport.
I naturområdet hos Mads Volmar hygger dyrene sig med rigelige
mængder græs på kanten af en lille sø omgivet af træer. Her har de altså også en rolle som naturplejere, der hjælper til at øge biodiversiteten i området.
VIL GERNE UDVIDE
Mads Volmar håber, at han kan holde flere øko-kalve væk fra konventionelle stalde og i stedet få dem ud i natur-
plejen. Han vil gerne selv udvide. »Hvis muligheden kommer, kunne vi sagtens finde på det. Og jeg tror også, at når de nye ordninger kommer med udtagning af lavbundsjord og forskellige projekter om at få dyr ud at gå på arealerne, så bliver der behov for at få nogle flere dyr ud af staldene og ud på marken i stedet for. Det ser jeg en stor mulighed i.«
De rigtige efterafgrøder kan give landmænd et forspring til at komme tidligere på traktorerne i ekstremt regnfulde forår som i år, fordi rodnettet hjælper med at dræne markerne. Det viser mange års erfaring hos rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark. Vi har besøgt økolog Morten Pedersen, der hvert forår undersår markerne med syv frøsorter.
Set fra vejkanten ligner økolog Morten Pedersens mark et bølgende grønt hav af vårbyg – selv om der mellem bølgetoppene titter enkelte rødgule boghvedeblade frem. Men når han sammen med økologikonsulent Erik Kristensen fejer kornet til side midt i marken, spirer der på bunden et grønt dække af en stor variation, der med det utrænede øje kunne ligne ukrudt. Men planterne vokser der med vilje. Deres frø kom i jorden i foråret i en frøblanding, som Erik Kristensen og Morten Pedersen selv har udviklet specielt til markerne på gården i Sørvad i Vestjylland.
»Vi har kålroen, som får rigtig dybe rødder, så har vi cikorie, som også får en dyb pælerod, og så har vi engsvingel, som også får rigtig fine og dybe rødder, oven i købet en trevlerod der går rigtig langt ned. Det er væsentligt
at have planter med mangeartede rodsystemer,« siger Erik Kristensen, planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.
De øvrige sorter fra blandingen der titter frem under hovedafgrøden er kålroer, serradel, hvidkløver, rajsvingel og boghvede.
HJÆLPER I EKSTREMT VEJR
Efterafgrøder med en variation af forskellige typer rødder er blandt andet med til at sikre, at vandet kan trænge væk fra overfladen og dybt ned i jorden. Det hjælper med at dræne markerne, men samtidig holder røddernes struktur også på vandet til tørre perioder.
Med den rigtige blanding kan det forebygge problemer forårsaget af klimaforandringerne og hyppigere ekstremvejr.
»Det hjælper helt bestemt. Jordstruktur har stor indflydelse på, hvordan dyrkningsforholdene er, så desto bedre jordstruktur vi har, desto lettere er det også at dyrke noget og få det til at fungere. Man vil kunne køre tidligere på marken, for om foråret er der simpelthen en bedre afdræning med de her rodsystemer. Pæleroden på f.eks. cikorie sikrer, at der en større afdræning langs med rødderne,« forklarer Erik Kristensen.
KAMP OM NÆRINGSSTOFFER
Hovedafgrøden er altså vårbyg, som indgår i foderplanen til bedriftens 400 økologiske frilandssøer, der hvert år leverer 10.000 grise. Morten Pedersen dyrker i alt omkring 400 ha, der også er i sædskifte med grisenes marker.
Mens Morten Pedersen i den blæ-
sende bygmark spotter den ene efter den anden af de mange afgrødearter i bunden af hans grønne kornmark, fortæller han, at han på et tidspunkt frygtede, at de mange ekstra planter fra blandingen ville konkurrere med kornet og næringsstofferne – og dermed forringe udbyttet. Men det er ikke det, han oplever.
»Nogle mener, at de ingenting stjæler, fordi de indgår i den organiske pulje, som bliver frigivet over år i en kontinuerlig proces. De fleste landmænd ved jo godt, at korn efter en kløvergræs mark giver langt større udbytte end efter en stubmark, hvor der ingenting har været i. Så jeg tænker, at det må være lidt derhen af, selv om det ikke er en flerårig afgrøde. Efterafgrøden giver også en mere levende jord som efter kløvergræs,« siger Morten Pedersen, der nu har
Man vil kunne køre tidligere på marken, for om foråret er der simpelthen en bedre afdræning med de her rodsystemer.
ERIK KRISTENSEN, PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
han altså nu kommet frem til en frøblanding på de syv sorter, som er udviklet netop til jordforholdene i Vestjylland.
»Vi forsøger at arbejde med de her rodsystemer og optimere dem, så vi får de funktioner, vi ønsker. Men det er en længere proces og ikke noget, der viser sig i løbet af et år. Men vi får jo også langt mere organisk materiale i jorden, som betyder en bedre struktur,« siger Erik Kristensen, der tilføjer, at han absolut kan se en forskel over de år, han er kommet på bedriften i Sørvad:
»Det lykkes bare i højere grad år efter år.«
brugt forårssåede efterafgrøder gennem 10 år.
»Det er jo også mest naturligt, at der vokser flere ting samtidig – i naturen er der jo aldrig monokultur,« tilføjer han.
OPBYGGER KULSTOF
Efterafgrøderne er ikke kun sået for at klimasikre arealerne. Det hjælper også til at forebygge klimaforandringer, fordi et solidt og varieret rodnet på marken hele året er med til at binde CO2 i jorden – især med de mange forskellige arter i blandingen.
»Den primære opgave for efterafgrøden er jo simpelthen at samle noget kulstof og via fotosyntesen omdanne CO2 til kulstof, som lagrer sig nede i jorden. Desto flere arter, vi har sammen, desto mere kulstof bliver der lagret. Så jo flere arter vi har, og jo flere forskellige bladstillinger vi har, der kan fange solen og levere nogle sukkerstoffer, desto mere ender i sidste ende med at blive bundet som kulstof og humus i jorden. Derfor har vi valgt at have så mange arter med som muligt – ud fra den kulstoftanke,« forklarer Erik Kristensen.
KAMMERATER UNDER JORDEN
Processen med efterafgrøder er over en årrække at opbygge et større humusindhold og dermed skabe mere sund jord. Netop den proces har været en kæphest for Morten Pedersen siden han var på kursus i jordfrugtbarhed for 10 år siden.
»Det fik mig til at kigge mere på, hvad der er under jorden. Tidligere kiggede jeg altid på, hvad der var over jorden. Det her med at have efterafgrøder alle de steder, det overhovedet kan lade sig gøre, er en strategi, man kan vælge. Hvis man forestiller sig, at de her kammerater som lever nede i jorden - svampe og bakterier - skal være klar til at hjælpe, når man sår sine kulturafgrøder, som er det, der skal betale regningerne, så skal vi også gøre noget for, at der er noget for mikroorganismerne at leve af i den periode, hvor vi ikke dyrker en afgrøde,« siger Morten Pedersen, og tilføjer:
»Vil man vil opbygge god jordfrugtbarhed, er det en lang proces, man ikke bare lige gør over fem år. Det er jo noget med at tro på at gøre det rigtige.«
I samråd med Erik Kristensen er
Også Morten Pedersen mener, at det betaler sig at investere i efterafgrøderne. Samtidig synes han også, at det er en spændende proces at være en del af.
»Det er enormt spændende det der med at gøre sin jord mere levende og mere frugtbar. Det kan der jo kun komme noget godt ud af,« siger han.
PRAKTISK I VESTJYLLAND
På marken i Sørvad er frøblandingens syv arter sået sammen med hovedafgrøden i foråret, og netop den timing er helt afgørende for Morten Pedersens efterafgrøder.
»Tit strandede det på, at efterafgrøderne skulle sås efter høst i første halvdel af august for at blive til noget, og det er svært at få til at lykkes i Vestjylland, fordi vi ofte høster sent. Derfor kom vi frem til at lave en blanding med nogle flere arter, der kunne undersåes sammen med vårsæd om foråret. Jeg synes, at det er rart, at man har sået sin efterafgrøde inden høst, så man ikke har det arbejde oven i høsten,« forklarer han.
GRISE PÅ EFTERAFGRØDER
Fra bygmarken kan man høre søerne grynte, og smågrisene hvine fra nabomarken, mens de piler hen over græsset mellem deres flytbare hytter.
Græsset på markerne hos grisene er også udlæg, der er planlagt og sået sammen med hovedafgrøderne.
Det hele hænger sammen, og Morten Pedersen har et grundsyn, der handler om, at han hele tiden – med hjælp fra efterafgrøderne – skal forsøge at holde bedriften sund på alle måder.
»Det er med jorden som med mennesker; at det er en lang proces at holde kroppen sund hele livet ved at spise sundt og sørge for motion. Hvis man spiser usundt hele livet, kan man måske behandle nogle af de problemer, der opstår, med en pille, som måske virker med det samme. På samme måde er det med naturen: Hvis man bruger sprøjtemidler på sin mark, kan man hurtigt se, at det virker, mens det er en mere diffus proces at bygge sine jorde naturligt op, så de får et sundt liv. Så det hele handler også lidt om tro og vilje,« siger han med et smil.
Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.
Gæster på årets Øko-markdag blev bedt om at putte en bold i et af to rør for at vise, om de er for eller imod, at økologerne bruger næringsstoffer fra byerne i form af slam og madaffald. Til venstre ses projektleder Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?
Umiddelbart lyder det jo lige til og
ØKO-MARKDAG 2024
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
helt i økologiens ånd: at få næringsstofferne fra byerne tilbage til landbrugene.
Det er bare ikke så enkelt.
Og det kunne ses, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) bad gæsterne på årets Øko-markdag om at vise, hvorvidt de går ind for at få madaffald og slam tilbage på de økologiske marker eller ej: De blev bedt om at putte en bold i et af to rør – det ene med en nedadpegende tommelfinger, det andet med en opadpegende. For eller imod.
Casper Laursen, teamleder og specialkonsulent i recirkulering hos Icoel, stod ved indgangen til Økomarkdag og guidede de ankomne gæster hen til teltet, hvor afstemnin-
gen fandt sted. Her fremlagde han argumenterne for og imod recirkuleringen for at få et indtryk af, hvad folk i erhvervet mener.
For er affald fra byerne egentlig rent nok til de økologiske marker, hvis det kan indeholde plast- og medicinrester?
Meningerne var delte, men da dagen var omme, var der dog en rimelig klar overvægt til den ene side – resultatet vender vi tilbage til senere i artiklen.
»Jeg kan jo se, at der er plast i den gødning, vi får fra biogasanlægget,« sagde en af de skeptiske gæster til Casper Laursen, som bekræftede: Der ér plastrester i såvel madaffald som slam.
Når der så samtidig kan findes både medicinrester og potentielt hormonforstyrrende stoffer i slam, risikerer man altså en cocktail af skadelige stoffer i disse næringsstoffer.
MANGLENDE LOVKRAV
De fleste kommuner er begyndt at genanvende mere af husholdningsaffaldet. En af fraktionerne er madaffaldet, der må anvendes som gødning på økologiske marker, hvis det forinden komposteres eller bioforgasses og samtidig overholder grænseværdier for uønskede stoffer som tungmetaller og plast.
Sorteringsanlæggene kan frarense plastpartikler ned til to mm, men
Jeg vil hellere holder mine næringsstoffer på gårdniveau og bruge min egen dybstrøelse fra vores drøvtyggere til at opbygge humus i jorden. Vi aner ikke, hvad der er i det fra byerne.
CHRISTIAN MEYER, ØKOLOGISK PLANTEAVLER MED NATURPLEJE
der er ingen lovkrav til indholdet af plastpartikler under to mm. Gødningsproduktets renhed er direkte afhængig af borgernes evne og lyst til at sortere rigtigt og sorteringsanlæggenes evne til at fjerne plasten.
Slam er tilladt i konventionelt landbrug, men ikke i økologisk. Spørgsmålet er dog, om det skal tillades på de økologiske marker, da en vækst i økologien og udfasning af konventionel gylle vil medføre øget efterspørgsel på næringsstoffer.
»Vi har brug for affaldet, hvis økologien skal nå sit fordoblingsmål, så på den måde er recirkuleringen en god historie. Men der ér en risiko for forurening, så på den anden side går man måske på kompromis med de
økologiske værdier,« forklarede Casper Laursen.
EGNE NÆRINGSSTOFFER
27-årige Christian Meyer, der har økologisk planteavl og kvæg, som yder naturpleje, var en af dem, der puttede en bold i røret med den nedadvendte tommelfinger:
»Jeg vil hellere holder mine næringsstoffer på gårdniveau og bruge min egen dybstrøelse fra vores drøvtyggere til at opbygge humus i jorden. Vi aner ikke, hvad der er i det fra byerne. Jeg frygter, at der er bakterier i jorden, som nedbryder livet i min jord. Det er den ene side af det, den anden er risikoen for mikroplast og medicin. Jeg har set have- og parkaffald med ledningsstumper og rester af gavebånd.«
35-årige Julie Malmstrøm, der er forbruger, mener derimod, at recirkuleringen er en god idé - men hun er opmærksom på de mulige risici.
»Det handler jo om at skabe en cirkulær økonomi, så vi bør bruge muligheden, når den er der. Men eksperterne skal naturligvis undersøge det, og derfor er det godt, at man har projekter, som dykker ned i det her og kan skabe en win-win-situation,« sagde hun.
34-årige Line Rasmussen, som studerer til skovlandbrugsingeniør, var så meget i tvivl, at hun helt undlod at lægge en bold i.
»Det er et vanskeligt spørgsmål, for ser man på eksempler med grænseværdier i andre sammenhænge, har man jo flere gange fundet ud af, at grænseværdien faktisk var for høj,« sagde hun som modsvar til argumentet om, at den recirkulerede gødning er ren nok, så længe forureningen holder sig under en grænseværdi.
»Når vi ikke kender langtidseffekterne af forureningen, er jeg forsigtig, men problematikken er kompleks,« sagde hun til chefkonsulent hos Icoel Anton Rasmussen, som prikkede lidt til hendes forsigtighed:
»Men økologerne er også nødt til at have et højere udbytte, så de ikke lægger beslag på et større areal end nødvendigt,« svarede han.
FLERE ER FOR
Da dagen var omme, blev boldene optalt, og resultatet viste en markant opbakning til at bruge næringsstofferne fra byerne: 80 sagde ja, og 29 sagde nej tak.
69-årige Søren Blumensaadt, der er driftsleder på et økologisk landbrug, var ligesom Christian Meyer en del af det skeptiske mindretal.
»Når vi har madaffald, kan det ikke undgås, at der ryger mikroplast med i gylletanken og senere med ud på markerne. Vi har selv haft problematikken i år, da meget af den biogasgylle, vi fik, var fyldt med plastik. Vi kunne ikke gøre noget, fordi det var
så store mængder og havde derfor ikke noget alternativ, så vi endte med at sprede det på marken. Det, synes jeg ikke, er ret godt,« sagde Søren Blumensaadt, som ellers er positivt indstillet over for biogas, fordi man kan udvinde gassen til energi: »Men restproduktet kan godt være problematisk, afhængig af hvad der kommer i biogasanlægget. Jeg mener derfor heller ikke, at slam hører til på marken. Vi ved ikke, hvad der er i det slam, og vi skal ikke rydde op efter bybefolkningen på den måde. Vi ved, der er nogle grænseværdier, som skal overholdes, men vi ved ikke noget om, hvordan det påvirker livet i jorden på lang sigt.«
SVÆRT PÅ SJÆLLAND
Holdningen til næringsstoffer fra byerne kan være præget af, hvor i landet man har sin bedrift. I Jylland er der for eksempel flere tilgængelige næringsstoffer, mens det kan være en mangelvare på Sjælland. Netop det er medvirkende til, at 53-årige Morten Schultz, som driver landbrug i Helsinge, bakker op om at få slam og madaffald fra byerne ud på markerne.
»Vi er nødt til at få noget tilbage til jorden, for at vi kan dyrke den. Før det sker, er der jo ikke noget kredsløb,« sagde han.
Han medgav, at der kan være risici med mikroplast og tungmetaller, men han forventer, at man i forarbejdningsprocessen bliver bedre til at håndtere det, før det spredes på markerne.
»Som udgangspunkt skal vi som økologer selvfølgelig være kritiske,
I et forsøg blev to plastikposer for to år siden gravet ned i jorden. Den ene pose er bionedbrydelig, men var stadig at finde i jorden, da poserne blev gravet op på årets Øko-Markdag.
ØKO-MARKDAG 2024
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Casper Laursen trækker en plante med både rødder og jord ud af potten. Han sætter sig på knæ, lægger det foran sig og stikker så hånden ind i jordklumpen og begynder at sprede den. Små grønlige fragmenter kommer til syne mellem klumperne.
Casper Laursen er teamleder for planter og jord og specialkonsulent inden for bl.a. recirkulering hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Fragmenterne stammer fra en komposterbar plastpose, som han og hans kollega chefkonsulent Anton Rasmussen begravede i jorden for to år siden. Ifølge producenten skulle posen være komposteret og blevet til CO2 og vand nu, men det er tydeligvis ikke sket i dette tilfælde.
I teorien skulle den bionedbrydelige plastikpose være komposteret efter to år i jorden - det var bare ikke sket i dette forsøg i dansk jord og under danske klimaforhold. Små grønlige fragmenter ses i jorden. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
ikke noget klart videnskabeligt svar på endnu. Studier tyder dog på, at de allermindste plastpartikler - nanoplast - kan bryde igennem cellevægge og ødelægge cellerne.
Epidemiologiske data peger på en mulig sammenhæng mellem mikroplastik og kroniske sygdomme. Forfatterne bag review-studiet konkluderede samtidig, at der er be-
I Jylland er der bunker af næringsstoffer, men på Sjælland er det en mangelvare – det bliver vi nødt til at imødekomme.
MORTEN SCHULTZ, ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT, TRANEGÅRDEN
men jeg tror, at udviklingen vil gå i retning af, at man får styr på de ting, så det kan bruges. Jeg ser det som uundgåeligt at få denne recirkulering ind i økologien. I Jylland er der bunker af næringsstoffer, men på Sjælland er det en mangelvare – det bliver vi nødt til at imødekomme, og overordnet set giver det god mening.«
I alt kom ca. 800 gæster forbi Økomarkdag, der blev afholdt hos landmand Henrik Jessen i Almind ved Kolding. Begivenheden finder sted hvert andet år og afholdes derfor næste gang i 2026.
Denne artikel er skrevet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug
Det kan teoretisk set ske under optimale forhold i mineralsk jord med mindst 25 graders varme, men sådan er det bare ikke i Danmark, forklarer Casper Laursen, da han viser forsøgets resultater frem for en række gæster i forbindelse med årets Øko-Markdag, der i juni blev afholdt i Almind nær Kolding.
Ved siden af den forurenede jordklump lægger han en anden plante med jord. Her er posen, som ikke er bionedbrydelig, hel og i så god stand, at man kan læse teksten på den.
ET FORKLARINGSPROBLEM
Sidste år blev poserne også gravet frem og resterne vejet - her vejede de præcis det samme, som da de i hel stand blev begravet året forinden, hvilket viste, at ingen dele af den bionedbrydelige pose var blevet til CO2 og vand endnu.
Poserne er endnu ikke blevet vejet her to år efter, men:
»Hvis al plasten stadig er i jorden, har man et forklaringsproblem, for hvorfor skal vi så overhovedet bruge bionedbrydeligt plast?« spørger Casper Laursen retorisk.
Der er ingen tvivl om, at den komposterbare pose er i gang med en nedbrydningsproces – men hvor hurtigt det går, og om fragmenterne i virkeligheden er mere skadelige for mennesker, jo mindre de er, er der
»Det her er et simpelt og lille forsøg og formålet med det er at vise, at det faktisk er underbelyst, hvordan bionedbrydelig plast reagerer i jorden. Vi vil gerne have, at forskere tager det her op og undersøger det grundigt,« siger Casper Laursen.
Han tilføjer, at de bionedbrydelige posers struktur er mere elastisk, hvilket gør det sværere for sorteringsmaskinerne at håndtere dem, og det øger risikoen for, at poserne ender på markerne og siden i vores mad, når madaffaldet recirkuleres og bruges som gødning på landet.
Og så ender det altså i vores krop, advarer Casper Laursen:
»Når det tyder på, at de mindste plastfragmenter kan bryde igennem cellevægge, er der også en risiko for, at de kan gennembryde planters cellevægge og ende i selve kornet, som så fx males til mel og bruges i brød.«
TEGN PÅ SKADELIG EFFEKT
Et review-studie, altså en gennemgang af andre studier, udgivet sidste år konkluderede, at mikroplastik er udbredt i miljøet og potentielt sundhedsskadeligt for mennesker.
Der er i eksperimentelle modeller tegn på, at mikroplastik kan optages gennem mund, luftveje og hud og forårsager oxidative stress, dna-skader, organdysfunktion, stofskifteforstyrrelser, immunrespons, neurotoksicitet samt reproduktive og udviklingsmæssige toksicitet.
hov for yderligere forskning i mikroplastiks toksicitet.
Denne artikel er skrevet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug
FAGLIGT TALT
AF MARTIN GREVE CARLSEN, PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Selvom der endnu er et stykke tid til høst, er det nu, du skal planlægge, hvad der skal gøres for at bekæmpe – eller i det mindste hæmme - de vanskelige arter af rodukrudt.
Det er nu, det er klogt at gøre
status over rodukrudtssituationen.
Det har betydning for planlægning af næste års afgrøde. Der kan heldigvis gøres noget ved det hen over sommeren.
Minisommerbrak? Er der marker, der er svækket på grund af den store mængde nedbør, og samtidig er plaget af rodukrudt, vil afgrøden yde meget svag konkurrence, og rodukrudtet vil tage overhånd.
Hvis det er tilfældet, er det værd at overveje en minisommerbrak for at rense marken for rodukrudt.
Det at kunne sætte ind mod rodukrudtet midt på sommeren, hvor væksten er i top, er meget effektivt. Det gælder især overfor agersvinemælk og tidsler, som kan rammes i deres blomstringsperiode i begyndelsen af juli.
Der kan opnås effekt på disse to vanskelige arter på over 90 pct. ved en vellykket minisommerbrak.
Fjern eller afpuds afgrøden og sørg for en omhyggelig underskæring med gåsefodsskær eller ved skrælpløjning for at stoppe væksten hurtigt.
Mod kvik kan efterfølgende vælges en kvikup-harvning, hvis der er gode udtørringsforhold.
Kvikstængler dør ved udtørring efter få dage på overfladen ved høje temperaturer.
Mod tidsler og agersvinemælk er kvikup-harvning ikke til megen hjælp, fordi rødder er svære at blotlægge på overfladen.
Minisommerbrak er effektivt uafhængigt af vejret, men i en fugtig
sommer vil udbyttetabet ved at høste tidligt være større. Det står vist klart, at høsten ikke bliver decideret tidlig i år, hvorfor arealer til helsæd kan være de mest oplagte.
Bekæmpelse efter høst. Er minisommerbrak ikke muligt, kan der også opnås et kraftigt indhug i bestanden ved mekanisk bekæmpelse af rodukrudt efter høst.
Fuld gennemskæring lige efter høst kan hæmme alle rodukrudtsarter. Jo hurtigere man kommer ud med harven, jo bedre.
Såvel agertidsel som agersvinemælk og følfod kan hæmmes kraftigt ved denne ene behandling.
For kviks vedkommende er energien efter høst dog stadig så høj, at gentagne behandlinger er nødvendige for at komme i mål.
Både tidsler og svinemælk går i dvale hen over efteråret, og derfor er yderligere jordbehandling uden særlig virkning overfor disse. Er de to arter problemet, så kan jordbehandling med fuld gennemskæring afsluttes med en efterafgrødesåning, så jorden igen dækkes.
Er tidselproblemet betydeligt, vil en dyb gennemskæring med 20 cm pløjedybde svække tidsler meget. Det giver en dyb beskadigelse af tidslernes lodrette rødder. Denne behandling efterfulgt af såning af en efterafgrøde er ret effektiv. Teknikken er især velegnet på lerjord, hvor tidselproblemerne som regel er størst. Det ER altså muligt gøre noget ved rodukrudtet her gennem sommeren. Men først skal du ud og lokalisere og vurdere angrebene.
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
PETER SØRENSEN, PROFESSOR, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET
Resultaterne fra forskningsprojektet ClimOptic viser, at klimaaftrykket fra brug af gødning kan reduceres med 76 pct. ved at sende kvæggyllen gennem et biogasanlæg før anvendelse i marken.
Hvis den afgassede gødning separeres yderligere i en fast og en flydende fraktion, kan klimaaftrykket endda reduceres med 88 pct. Det kræver dog, at den faste fraktion behandles, så emissioner af klimagasser undgås under lagring og håndtering af den faste fraktion.
En høj udnyttelse af både afgasset gødning og kvæggylle kræver nedfældning, og der er i projektet målt
Forskningsprojektet ClimOptic viser, at organisk gødning behandlet i biogasanlæg giver stor reduktion af klimaaftrykket og høj udnyttelse af kvælstoffet. Foto: Aarhus Universitet
en gødningsvirkning på 80 pct. af total kvælstof (N) ved nedfældning før såning af vårbyg, men kun virkning på cirka 40-45 pct. ved udlægning af den samme gødning på vintersæd.
I vårbyg kan der høstes merudbytter på cirka 700 kg/ha ved nedfældning af gylle efter pløjning i forhold til traditionel nedfældning før pløjning. Det kræver dog specielt gylleudstyr, der kører på den pløjede eller harvede jord uden store køreskader.
I projektet er der gennemført målinger af drivhusgastab og gødningsudnyttelse med og uden biogasbehandling af kvæggylle. Der er også udført målinger af tab af metan under lagring af gødningen og tab af lattergas efter udbringning i marken. Desuden er der målt udbytter og gødningsudnyttelse i økologisk dyrket vårbyg.
Målingerne viser, at især metantab under lagring af gylle er vigtig for det
samlede klimaaftryk, og metantab fra gylletank kan reduceres betydeligt efter behandling i biogasanlæg. Lattergastab i marken er omtrent det samme med og uden biogas. Ved separering af den afgassede gødning fandtes en yderligere reduktion af metan, men der er samtidig stor risiko for tab af klimagasser fra lagring af den faste fraktion. Tabet kan forhindres ved en tørring, f.eks. før behandling ved pyrolyse og produktion af biokul.
I nogle biogasanlæg sker der svovlrensning af biogassen i biofiltre, og i projektet har vi testet og fundet, at væskefraktionen fra afgasset biomasse kan bruges som substrat i biofiltre.
Herved fås en meget sur væske, der er rig på svovl og kan bruges til opsamling af ammoniak ved tørring af gødningsfiber.
Den svovlrige gødning har potentiale til udbringning og høj udnyttelse på voksende afgrøder med cirka 80 pct.’s udnyttelse i vinterhvede. Samtidig kan der spares en del ekstra vand, som typisk anvendes i biofiltre. Der er dog behov for videre udvikling af teknologien for at opnå en mere koncentreret gødning.
Resultaterne fra projektet er fundet ved at gennemføre en systemanalyse af klimaaftryk ved afgasning af kvæggylle tilsat 7,5 pct. kløvergræsensilage med og uden efterfølgende separering og sammenlignet med ubehandlet kvæggylle.
En økonomisk analyse viste ikke samlede økonomiske fordele ved systemet med afgasning af kvæggylle og kløvergræs, og der skal andre økonomiske incitamenter til for at udbrede denne mere klimavenlige praksis.
Projektet ClimOptic er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af Icrofs (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Den nye aftale om en klimaafgift i landbruget handler ikke kun om klimaet, men skal også sikre en indsats, som skal få vandmiljøet tilbage i god økologisk tilstand og styrke biodiversiteten. Tusindvis af hektar skal tages ud af omdrift.
Arkivfoto: Uffe Bregendahl
Aftalen om en klimaafgift i landbruget betyder også indsatser mod forurening af vores vandmiljø og naturens tilbagegang. Men aftalen lægger alt for meget vægt på teknologiske løsninger, mener Økologisk Landsforening.
Efter fem måneders forhandlinger kunne den grønne trepart mandag aften - d. 24/6 - fremlægge sin aftale for en fremtidig CO2e-afgift i landbruget. Afgiften bliver indfaset fra 2030, hvor et ton CO2e vil koste 300 kr. per ton og i 2035 ender på 750 kr. per ton.
I aftaleteksten er der indlagt et bundfradrag på 60 pct. til alle landmænd, der tager klimavirkemidler i brug, hvilket betyder, at den reelle udgift per ton CO2e begynder på 120 kr. og slutter på 300 kr. i 2035.
Provenuet i 2030-31 fra afgiften knyttet til husdyr tilbageføres til investeringer i bl.a. klimateknologi, grønne tiltag og produktionsomstilling målrettet de landbrugere, der rammes hårdest af afgiften.
Afgiften rummer desuden et genbesøg, der gør, at den ikke nødvendigvis stiger efter 2032. Først skal man vurdere, om der er tilpas mange virke-
midler, om konkurrenceevnen påvirkes, og så skal der kigges på indfrielse af erhvervets klimamålsætninger, og om der er en EU-regulering på vej.
Det kan dog komme til at se anderledes ud for økologerne. I aftaleteksten står nemlig, at afgiften ikke må fortrænge den økologiske produktion, da den er »en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget og i fremme af dyrevelfærd«.
Derfor vil regeringen gennemføre en analyse af effekterne på den økologiske landbrugsproduktion, og på baggrund af den kan der tages stilling til, om basissatsen for økologisk arealtilskud skal justeres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik med henblik på at modvirke evt. negative effekter fra en CO2e-afgift.
TILFREDSHED OG SKUFFELSE
I Økologisk Landsforening (ØL) glæder man sig over, at der er tænkt på økologerne, og i det hele taget at der nu omsider er kommet klarhed om afgiften.
Til gengæld er der utilfredshed med aftalens udformning, bl.a. at afgiften opkræves via Skatteministeriet frem for at blive indarbejdet i landbrugsstøtten. Det gør det sværere at udbrede afgiftsmodellen til andre EU-lande, mener ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, som også kritiserer, at man i aftalen lægger meget vægt på teknologiske løsninger.
Parterne har aftalt at bruge ca. 10 mia. kr. frem mod 2045 på teknologi.
»Samlet set er det en aftale, der har alt for meget fokus på ny teknologi frem for at gribe chancen for en nødvendig grøn omstilling - en pris som betales af både dyr og natur. Aftalen mangler derudover realisme i sit europæiske udsyn, både i forhold til anvendelsen af landbrugsstøtten og når den på forhastet grundlag konkluderer, at landbruget kan omfattes af EU’s fælles kvotehandelssystem,« siger Sybille Kyed.
For Danmarks Naturfredningsforening, der i modsætning til ØL var en del af treparten, var økologien netop noget af det, man kæmpede for, fortæller præsident Maria Reumert Gjerding.
»Det vigtigste fokus for os har hele tiden været den langsigtede omstilling af landbruget og en plan for målrettet arealudtag, ligesom det også har været vigtigt at sikre en afgiftsmodel, som ikke stiller økologien ringere. Det er overordnet lykkedes, men jeg medgiver, at afgiften er langt fra vores udgangspunkt og derfor et svært kompromis,« siger hun.
HISTORISK OMLÆGNING
Da aftalen blev præsenteret på et hasteindkaldt pressemøde, var alle parter fra treparten repræsenteret, og flere af dem lagde vægt på, at aftalen betyder en historisk omlægning af det danske landskab. Den dækker nemlig
ikke kun over klimaet, men skal også forbedre vores vandmiljø, beskytte grundvandet, få genskabt noget af vores tabte natur og hjælpe biodiversiteten. Her kan økologien bidrage positivt, nævner aftaleteksten.
»Vi kan præsentere grundlaget for en historisk stor omstilling af Danmarkskortet,« sagde økonomiminister Stephanie Lose (V), da hun præsenterede aftalen.
»Vi kommer til at se mere skov, mere natur og et bedre vandmiljø, men stadig med god plads til en solid dansk fødevareproduktion på robuste arealer. Vi vil se, at noget af den jord, der er blevet inddraget til landbruget, går tilbage til enge, ådale og moser, og vi vil se bidrag til miljøet, vandmiljøet, klimaet og biodiversiteten. Samtidig med at vi ser den udvikling, vil vi stadig give gode rammer for dansk landbrug, som med virkemidler og teknologi vil kunne nedbringe sin CO2-belastning,« fortsatte hun.
40 MIA. KR. TIL FOND
Parterne har afsat 40 mia. kr. til en grøn arealfond, der skal opkøbe jord, som kan udlægges til natur - og det skal ske med tanke på multifunktionalitet, hvor arealerne hjælper med at opfylde flere formål på én gang.
Frem mod 2045 skal der rejses 250.000 ha skov, og inden 2032 skal der udtages 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer. Det
svarer til et areal ca. otte gange Falsters størrelse.
KRITIK AF AREALFORVALTNING
Allerede i år skal der igangsættes strategisk opkøb af jord bl.a. med henblik på kvælstofreduktioner og jordfordeling, og investeringerne skal samtænkes med det økologiske landbrug.
På pressemødet kritiserede miljøminister Magnus Heunicke (S) måden, som vi har forvaltet vores arealer på.
»Alt skulle opdyrkes, og vandløb skulle rettes ud. Vi glemte bare at se på naturen, fjordene, biodiversiteten og drikkevandet. Nu har vi resultatet lige foran os: 109 fjorde og kystområder, hvoraf kun fem er i god økologisk tilstand. Resten er i dårlig tilstand. Derfor er vi nødt til at tage meget, meget grundigt fat og regulere hårdt - meget hårdere end nu - og hjælpe med at komme ud af den usunde måde, som vi har forvaltet dette land på,« sagde han.
Nogle af parterne indrømmede, at der havde været kriser undervejs i forhandlingerne, men den balance man fandt, glæder fødevareminister Jacob Jensen (V):
»Med aftalen lægges langsigtede, stabile og fremadrettede spor ud, så næste generation af unge progressive landmænd også får muligheder for at komme ind i erhvervet,« sagde han.
Et enigt folketing har indgået en ny fødevareog veterinæraftale. Økologisk Landsforening kalder aftalen for »en god nyhed for økologien« på flere områder.
FORLIG
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den nye fødevare- og veterinæraftale er godt nyt for økologien i Danmark. Det mener Økologisk Landsforening (ØL), der peger på flere positive elementer i aftalen, som et enigt folketing har indgået en aftale om.
»Aftalen er en god nyhed for økologien af flere grunde,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, og uddyber:
»Den vil gøre livet nemmere for småskalaproducenter, man vil se på muligheden for at indføre vaccination mod fugleinfluenza, man vil undersøge muligheden for at overvåge udlevering af antibiotika opdelt på økologiske og konventionelle bedrifter, og man vil undersøge mulighederne for at bruge billede- og videomateriale til digitaliseret kontrol. Det er alt sammen punkter, som vi i Økologisk Landsforening har bragt op ved flere lejligheder både over for fødevareministeren og ordførerne i de forskellige partier.«
Flere af punkterne berører netop problemstillinger, som Økonu.dk har omtalt de seneste måneder. ØL’s forperson for Æg- og Fjerkræudvalget, Lars Bredahl, har tidligere på året opfordret til, at Danmark påbegynder vaccination mod fugleinfluenza, og i april udtrykte foreningen bekymring over, om småskalaproducenterne var ved at blive glemt i aftalen.
KONTROL TILPASSES DE SMÅ
Aftalen gælder i fire år, og indebærer bl.a., at fødevarekontrollen især tilpasses småskalaproducenterne, så de ikke som før bliver kontrolleret som de store producenter.
De kan med aftalen se frem til færre, men mere målrettede og effektive kontroller, og det obligatoriske andet opfølgende kontrolbesøg bortfalder. Det betyder, at en indskærpelse fremover kun vil udløse én opfølgende kontrol, mens mere alvorlige sanktioner fortsat vil udløse to. Derudover forenkles kontrolkonceptet, så Fødevarestyrelsen ikke længere vil være bundet op på et politisk fastsat mål for antal gennemførte kontroller, men i højere grad kan fokusere på risiko, kvalitet og indhold.
Aftalepartierne er samtidig enige om at styrke det samlede beredskab,
så det kan håndtere fremtidens fødevarerelaterede og veterinære kriser. Det indebærer bl.a. større fokus på smittebeskyttelse og øget brug af data til overvågning og udbrudsopsporing. Aftalen indeholder også et konkret mål og nye tiltag for at nedbringe antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen.
Som supplement til et adfærdskodeks for ministeriets kontrollører, som fødevareminister Jacob Jensen (V) lancerede tidligere på året, iværksættes der med aftalen også en række tiltag, som skal styrke de tilsynsførendes faglighed. Her skal uddannelse være med til at sikre, at virksomheder oplever et højt fagligt niveau og en ensartet behandling i mødet med myndighederne.
»Jeg er meget glad for, at vi på tværs af Folketinget har indgået en bred aftale om fødevare- og veterinærkontrol, som er afgørende for vores fødevaresikkerhed. Jeg gik ind til forhandlingerne med ønske om bedre og mere effektiv fødevarekontrol og en fortsat prioritering af småskalavirksomheder, som eksempelvis gårdsalg fra vejkanten,« siger Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse.
I AFTALEN
• Beredskabet vil fortsat blive prioriteret, herunder øget fokus på smittebeskyttelse, kompetenceudvikling og brug af data til kortlægning, overvågning og udbrudsopsporing.
• Reduktion af antibiotikaforbrug- og resistens, herunder en reduktionsmålsætning på 8 pct. fra 2018-niveau og sænkning af grænseværdierne i Gult kort-ordningen.
• Videncenter for Dyrevelfærd og Danmarks 3R-Center videreføres.
• Arbejdet med et frivilligt, statskontrolleret klimamærke for fødevarer prioriteres.
• Reglerne for donation af mad undersøges mhp. at lette byrder for donationsorganisationer.
• Kontrolkonceptet forenkles, så der ikke længere vil være kvantitative kontrolmål.
• Der laves en småskalapakke II, hvor der bl.a. vil være fokus på struktureringen af kontrol og mødet med Fødevarestyrelsen for småskalavirksomheder.
• Justering af kontrollen, herunder at det fremover vil være sanktionens karakter, der er afgørende for den opfølgende kontrol.
• Løbende kompetenceudvikling af de tilsynsførende med henblik på ensartet kontrol på tværs af landet.
Det er især vores fødevaresystem, biodiversiteten og bæredygtigt arealbrug det
rapport fem
gevaldigt, og tre af dem berører vores måde at producere mad på. Foto: Xizi Luo/flickr/CC
2.0
Verdens nationer er gode til at aftale målsætninger for bæredygtig udvikling - det halter imidlertid med at opfylde dem. I kun 16 pct. af tilfældene er verdenssamfundet ved at nå FN’s verdensmål for bæredygtighed inden deadline.
BÆREDYGTIGHED
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I 2011 indgik verdenssamfundet den såkaldte Aichi-aftale; 20 mål for biodiversiteten skulle være opfyldt i 2020. Ingen mål blev nået.
I Paris-aftalen fra 2015 aftalte verdens nationer at holde global opvarmning »et godt stykke under« to grader. Ifølge en analyse fra FN’s Klimasekretariat (UNFCCC) og Climate Action Tracker er vi på vej mod tre grader.
Kyoto-protokollen, som trådte i kraft i 2005, havde til formål at reducere udledningen af drivhusgasser, men flere lande opfyldte aldrig målene.
Det er eksempler på globale aftaler, som verdenssamfundet har indgået for at beskytte vores omgivelser, og samtidig eksempler på aftaler, der aldrig er blevet overholdt. Og historien er ved at gentage sig, for en ny FN-rapport, der evaluerer, hvor tæt vi er på at nå FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling inden 2030, viser, at vi sandsynligvis misser langt de fleste. I gennemsnit er man kun
på vej til at opfylde 16 pct. af målene, mens det for de resterende 84 pct. ser ret sort ud - nogle af dem er sågar begyndt at gå tilbage. Siden 2020 har der ikke været fremgang blandt nogen af målene.
LANDBRUG HALTER BAGEFTER
Det er især fødevaresystemet, biodiversiteten og arealbrugen det står skidt til med. Faktisk nævner rapporten fem områder, hvor det halter gevaldigt, og tre af dem berører vores måde at producere mad på. Omvendt er der fremskridt for målet om at give flere mennesker adgang til internettet og elektricitet samt at sænke børnedødeligheden.
De lande, der lige nu klarer sig bedst overordnet set, er de nordiske lande - Danmark ligger nr. tre på listen - men de bliver pustet i nakken af de fem BRIKS-lande, bl.a. Kina, Sydafrika og Indien, og deres seks kommende medlemmer, hvis fremskridt de senere år har været større end verdensgennemsnittet. Til gengæld er gabet til de fattigste og mest sårbare lande blevet større.
Den danske tænketank Concito peger netop på fødevaresystemet som det helt store bjerg at bestige.
»Der er meget på spil, for vores fødevaresystem er helt centralt for at opnå global bæredygtighed, og der er lang vej igen. Vi står overfor en fundamental forandring af fødevaresystemet. Et oplagt sted at fokusere er at producere mere mad på et mindre areal,« siger Simone Højte, projektleder i Concito, i en pressemeddelelse. Concito har bidraget til den nye FN-rapport som en del af et globalt vi-
denskonsortium for fødevarer, landbrug, biodiversitet, arealanvendelse og energi (FABLE). Konsortiet består af eksperter fra 22 forskellige lande, og disse har modelleret verdens fødevareproduktion og -forbrug frem til 2050 i tre forskellige scenarier og beregnet, hvor langt det globale fødevaresystem er fra at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det lykkedes ikke i nogen af scenarierne at modellere et globalt bæredygtigt fødevaresystem, som både leverer tilstrækkeligt med fødevarer til en voksende global befolkning og holder sig inden for jordens planetære grænser.
SKAL TÆNKE UD AF BOKSEN »Rapportens resultater viser, at vi kun får et bæredygtigt fødevaresystem, hvis vi tænker ud af boksen. De steder i verden, der i dag spiser for lidt og for dårligt, skal spise mere og bedre, samtidig med at vi i vores del af verden skal spise langt færre animalske produkter samt mindre fedt og sukker,« siger Simone Højte. I en kommentar til rapporten anbefaler 10 forskere - heriblandt professor Jeffrey Sachs, der står i spidsen for FN’s arbejde med målene - at forlænge dem til 2050 og arbejde med delmål, som skal nås i 2030 og 2040. De råder også til, at man prissætter varer og ydelser efter deres aftryk på kloden, så de mest belastende varer bliver dyrere, og at politikerne dropper silotænkningen og ser alle mål som en del af en fælles enhed; at indsatsen på ét område også gerne skulle hjælpe os mod målet på andre områder.
Flere økologiske koryfæer, bl.a. en tidligere forperson i Økologisk Landsforening samt Danmarks største økolog, er med i den nye landbrugsgruppe Levedygtigt Landbrug. Den vil være modpol til Bæredygtigt Landbrug og Agerskovgruppen.
En ny landbrugsgruppe har set dagens lys: I gruppen Levedygtigt Landbrug er alle medlemmerne enige om tre nøglepunkter:
1) Der er behov for en CO2e-afgift i landbruget.
2) Husdyrproduktionen skal reduceres og den plantebaserede produktion øges.
3) Der skal ske en reduktion i kvælstofudledningen og pesticidbrugen.
Levedygtigt Landbrug er en initiativgruppe bestående af landbrugere og Den Grønne Ungdomsbevægelse, som er gået sammen om en ny fælles vision for fremtidens landbrug.
Blandt de ca. 10-15 medlemmer finder man bl.a. Louise Køster, fhv. forperson i Økologisk Landsforening, Sten Dissing, fhv. næstforperson i Økologisk Landsforening, Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, og Svend Brodersen, landets største økolog og direktør på Gram Slot.
Hensigten med gruppen er at vise medierne og omverdenen, at der er en modpol til den del af landbruget, der opponerer imod en klimaafgift eller benægter at være en del af problemerne forbundet med iltsvind og klimaforandringer, fortæller et af medlemmerne og initiativtagerne
Sten Dissing, der også sidder i repræsentantskabet i Økologisk Landsforening (ØL).
»Når man benægter problemerne, lukker man jo for diskussionen, og det vil vi gerne ændre på. Vi vil gerne åbne for den. Vi er nødt til at erkende de udfordringer, vi står med, og så skal vi via dialog være med til at ændre på tingene,« siger Sten Dissing og tilføjer:
»Intentionen er også at skabe rum og bedre betingelser for den næste generation af landbrugere. Det er jo vores generation, der har lavet rodet.«
BLEV KALDT »SKRUEBRÆKKER«
En ny landbrugsgruppe vil gerne dreje landbruget i en anden retning end den nuværende, og den er ikke bange for at bakke op om færre husdyr i landbruget og en klimaafgift. Foto: K-State Research and Extension/flickr/CC-BY-2.0
forberedt til debatter i den lokale landbrugsforening.
Svend Brodersen fra Gram Slot fortæller til AgriWatch, at han er blevet kaldt »skruebrækker« for åbent at have bakket op om en klimaafgift.
»Jeg vil gerne med i et forum, hvor de landmænd, der gerne vil noget på klimaområdet, kan snakke om det.
Hvor vi starter på et højere niveau, når vi snakker om klima, dyrevelfærd og biodiversitet i stedet for at bruge aftenen på at diskutere, om der overhovedet er en problemstilling. Vi er nødt til at være nogle, der erkender præmissen og derfra starter diskussionen om, hvad vi kan gøre,« siger han til AgriWatch og tilføjer: »Jeg kan ikke holde til flere møder, hvor man starter med at diskutere, om der overhovedet er et problem.
Det gælder både i landbrugskredse,
men så sandelig også i den almindelige befolkning.«
Han fortæller desuden om en holdning i landbrugskredse om, at man skal stå sammen om, at der ikke er noget problem, og det kan afholde andre fra at ytre deres mening.
Det er en problemstilling, som Louise Køster, der driver Rabarbergaarden, kender til.
»Vi ved, at der er landbrugere derude, der ikke er komfortable med at bryde med kulturer, eller er nervøse for de økonomiske aspekter, men som ved, at der skal konkrete handlinger til, for at landbruget kan være levedygtigt i fremtiden. Levedygtig Landbrug er et fora, hvor de kan lufte deres stemmer. Reduktion af kvælstof fra landbruget, en klog CO2-afgift og en reduktion af dyreholdet i landbruget SKAL vi nemlig kunne tale om
LEVEDYGTIGT LANDBRUGS NØGLEPUNKTER
som noget helt naturligt, og skal vi handle på - nu,« skriver hun på LinkedIn.
IKKE EN KONKURRENT TIL ØL
Alle, der definerer sig som landbrugere, kan melde sig ind i gruppen - der er derimod hverken plads til virksomheder eller foreninger. Det er ikke et krav, at man er økolog, for foreningen ønsker at favne alle landbrugere, som vil i en anden og mere bæredygtig retning med deres erhverv.
»Hvis vi bare er de samme, der sidder der som altid, kommer der ingen diskussion - det er bestemt meningen, at andre end blot økologer skal være med og have mulighed for at tale med om at forandre landbruget, så det er i overensstemmelse med de planetære grænser,« siger Sten Dissing og understreger, at det ikke
• CO2e-afgift og økonomiske incitamenter: Gruppen støtter indførelsen af en CO2e-afgift for landbruget samt tilhørende økonomiske incitamenter for omstilling. Disse tiltag skal støtte alle landbrugere i deres transition til en bæredygtig praksis.
• Reduktion i husdyrproduktion og øget plantebaseret produktion: Levedygtigt Landbrug foreslår en reduktion i den danske husdyrproduktion til fordel for en øget plantebaseret produktion, der kan bidrage til at reducere landbrugets miljømæssige fodaftryk og sikre høj dyrevelfærd for de dyr, der er vigtige for et landbrug i sund økologisk tilstand.
skal ses som en konkurrent til ØL, som netop mange af medlemmerne af den nye netværksgruppe enten er eller har været en del af.
Sten Dissing selv var indtil for nylig både næstforperson og konstitueret forperson i netop ØL.
»ØL er stadig 100 pct. min forening, som jo dækker hele fødevaresystemet og kan en hel masse andet, som denne nye gruppe ikke beskæftiger sig med. Gruppen er et debatforum, hvor vi gerne vil henvende os til nogen, som har tanker om et andet landbrug, men ikke har lyst til at debattere i Landbrugsavisen, Maskinbladet eller Effektivt Landbrug og lægge sig ud med de andre store landbrugslobbyister,« forklarer han og ikke lægger skjul på, at gruppen ønsker at være en modpol til både Agerskovgruppen og Bæredygtigt Landbrug, der er skarpe kritikere af både en klimaafgift og kvælstofkrav. Han tilføjer, at Levedygtigt Landbrug hverken har talspersoner, en bestyrelse eller et kontingent.
»Når du tilslutter dig gruppen, er du talsperson med dit eget udgangspunkt. Man må altså udtale sig på egne vegne, hvis medierne spørger. Man må bare ikke tale imod vores holdningsdokument,« siger Sten Dissing med henvisning til de tre nøglepunkter.
MØDER OG DEBATINDLÆG
Det er dog ikke ensbetydende med, at holdningsdokumentet står mejslet i sten - ønsker man at ændre formuleringerne, kan det godt lade sig gøre, hvis bare man har et flertal bag sig.
»Man skal kunne se sig selv i det. Vi behøver ikke være enige om alt, men vi skal have det samme udgangspunkt,« siger han.
Er det her en modreaktion på den kritik, Økologisk Landsforening blev mødt med fra nogle medlemmer, da rapporten Fra Foder til Føde II udkom? »Nej, for mig er det en erkendelse af den kritik, der også kom af rapporten: At nogle følte sig overset. Nu giver vi alle en mulighed for at tale med hinanden og ikke om hinanden.«
I rapporten, som ØL er medunderskriver af, står der bl.a., at der bør indføres en afgiftsmodel i landbruget, som gør klima- og miljøbelastende produktioner dyrere, mens man omvendt skal belønnes for tiltag, der mindsker belastningen.
Gruppen har planlagt at mødes nogle gange årligt for at meningsudveksle, give idéer og klæde hinanden på med argumenter, fx så de føler sig bedre
• Reduktion af kvælstofudledning og pesticider: Gruppen ønsker at reducere landbrugets negative påvirkninger på vandmiljøet ved at mindske kvælstofudledning til danske vandløb samt pesticider og nitrat i det danske grundvand og drikkevand.
Indtil videre har nogle af Levedygtigt Landbrugs medlemmer fået publiceret et debatindlæg i Ingeniørens nichemedie EcoTech, og flere debatindlæg er klar i skuffen. Derudover er planen at afholde fire onlinemøder i løbet af det næste år. DEBATGRUPPE
OBS: Punkterne blev formuleret, inden den grønne trepart fremlagde sit bud på en afgift.
MARKEDSKLUMME
AF HENRIETTE WINTHER DIREKTØR, LANDSORTEN
På gadehjørner og fortove i København, Aarhus og på Sjællands Odde står folk i kø. Folk står i kø efter brød. Men ikke hvilken som helst slags brød.
Folk står i kø efter velduftende surdejsbrød med sprøde skorper og seje krummer fyldt med kornduft og smag, hjemmebagte rugbrød og kunstfærdige fastelavnsboller.
Succesen er til at føle på, når folk står 1,5 time i kø efter godt brød hos det lille bageri TIR Bakey, som har etableret sig på Sjællands Odde og drives af verdens vist nok pt. bedste bager, irske Louise Bannon, som i tre år har forsynet gæster på restaurant Noma med brød. Køb hendes Tir-Birkes, hvis du kommer forbi Gnibenvej 13.
En ny brødbølge skyller ind over Danmark, og den er drevet af den surdejshype, som opstod under covid-19-nedlukningen og nu især af udenlandske kokke og bagere, som er kommet hertil for at arbejde på vores toprestauranter.
Efter nogle år i køkkenerne, vil de have foden under egen ovn, og de åbner så et ”bakery” og giver et meget vigtigt løft til dansk brødkultur for alle, som ikke bager selv. Og det er de fleste.
Surdejsbrødene er det perfekte resultat af smagfulde bagestærke økologiske meltyper, fantastisk bagerhåndværk og tid.
En ny brødbølge skyller ind over Danmark, og den er drevet af den surdejshype, som opstod under covid19-nedlukningen og nu især af udenlandske kokke og bagere, som er kommet hertil for at arbejde på vores toprestauranter.
Flere og flere festivaler lægger vægt på bæredygtighed. Det er både fornuftigt og god business, fortæller Heartland Festivals madansvarlige. Men de grønne bedrifter kan være svære at dokumentere.
Bagerhåndværket og tiden står bagerne for. Melet står vores økologiske landmænd og møllerierne for (Aurion, Quartz Mølle, Samsø Mel, Bornholms Valsemølle og Mejnerts Mølle m.fl.) Kornsorterne står Landsorten for.
Landsortens kornsorter er nemlig udviklet med høj bagekvalitet, hvilket er sjældent for økologisk dansk hvedemel. Sorterne er udviklet specielt til økologisk landbrug med indbygget resistens mod de mest udbredte plantesygdomme, og de kan klare sig på økologisk jord, som ofte har et lavere næringsstofindhold.
Landsorten tilbyder mere end 50 forskellige økologiske kornsorter – alle med høj kvalitet af smag, bagekvalitet, sundhed – og derfor til højere afregningspriser end de gængse sorter. Aktuelt er hvedepopulationen Mariagertoba, meget efterspurgt.
Interessen for godt brød breder sig, og blandt unge piger er det normalt at mødes til en BMO, som de kalder en Bolle Med Ost. Hvornår har et brød før fået et kælenavn?
Emil Bruun Blauert tøver ikke med at konstatere, at det er en selvfølge, at en festival som Heartland Festival forholder sig bæredygtighed. Med 18.000 gæster, som den forgangne uge fandt vej til festivalpladsen ved Egeskov Slot på Fyn, følger et ansvar: »Vi mener, at ordentlige mennesker og ordentlige forretninger på den planet, vi bor på, ikke kan gøre andet end at have en ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Vi mener også, at vi er forpligtede til at gøre vores bæredygtighedsstrategi så konkret og realiserbar som overhovedet muligt,« siger Emil Bruun Blauert, der er partner og programchef på Heartland Festival med ansvar for festivalens partnerskaber & madprogram.
dige eksempler - har Heartland også en strategi for bæredygtighed, i erkendelsen af at det er nødvendigt at forholde sig til, hvordan man minimerer den belastning, festivaler naturligt har på klodens ressourcer. Strategien består af 11 konkrete målsætninger, som skal realiseres inden 2026.
OMTANKE PÅ FESTIVALER
Her spiller maden en stor rolle og er en prioritet på lige fod med musik, kunst og samtaler. Man kan blandt andet få en gourmetoplevelse, når anerkendte restauranter bytter deres sædvanlige lokalitet ud med langborde på græs blandt musik, mudder og masser af glade festivalgæster.
Mål om 90-100 pct. økologi samt 80 pct. planter i 2026 og om at købe ind lokalt samt overholde europæiske og internationale miljøstandarder er eksempler på konkrete målsætninger i Heartlands bæredygtighedsstrategi.
HÅBER AT ÆNDRE PÅ VANER
grønnere mere lokal og mere økologisk retning:
»Vi ser os selv som en form for madlaboratorium, hvor vores opgave er at vise folk, hvad der er muligt. Vi arbejder med menneskers inderste ønsker og følelser. Vi har svært ved at ændre folks adfærd, men hvis vi kan ændre ønsker, drømme og følelser, så tror vi på, at vi kan være med til at forandre den verden, vi lever i. Vi ser os selv som en slags forførelseskapsel til en bedre verden.«
Der er flere eksempler på, at festivalens krav til madleverandørerne har ført til innovative løsninger og nye samarbejder, som sidenhen er blevet implementeret i leverandørernes normale forretning.
Ligesom en del andre festivaler –Northside og Roskilde er nævnevær-
Emil Bruun Blauert håber, at festivalens strategi ikke blot har betydning for forvaltningen af de ressourcer, festivalen bruger på de tre dage, den finder sted, men også efterlader sig et længerevarende aftryk i form af ændrede forbrugsmønstre hos gæsterne - en måde at nudge forbruget i en
Fx har festivalens eneste udbyder af kaffeboder, Nelle’s kaffe, som en direkte konsekvens af Heartlands krav til leverandørerne, udviklet et sortiment af økologisk kaffe og et samarbejde med et fynsk mikroristeri. Et andet eksempel er chokoladevirksomheden Summerbird fra Assens, der for nogle år tilbage udviklede en flødebolle med pink skum specielt til Heartland. Flødebollen er i dag én af de mest solgte sæsonvarer i Summerbirds sortiment.
»Ligesom vores gæster er også vores samarbejdspartnere vilde med, at vi stiller bæredygtige krav til dem. De GRØN
sætter pris på, at vi sammen kan have en dialog om, hvordan de kan leve op til kravene gennem innovation og udvikling. De sætter pris på vores ærlighed og ambitioner, og oplever, at vi kan hoppe højere sammen og på den måde udfordre det eksisterende madlandskab,« fortæller Emil Bruun Blauert.
FRYGTER IKKE GREENWASHING
Men på trods af meget konkrete målsætninger er Heartland gået væk fra at dokumentere og måle på udviklingen, ligesom man heller ikke i særlig høj grad kontrollerer festivalens mange samarbejdspartnere og leverandører. I stedet tror ledelsen på dialog og gulerod i kombination med formulerede kontraktlige krav.
»Vi skriver vores drømme ned på et stykke papir og laver nogle handlingsplaner efter det. Vi skriver også vores krav og retningslinjer ned i kontrakter, men vi kontrollerer meget lidt i praksis. Vi bruger meget mere gulerod, end vi bruger pisk. Vores oplevelser er, at i praksis virker krav og kontrol ikke optimalt, i forhold til det vi gerne vil opnå,« forklarer Emil Bruun Blauert og fortsætter:
»Vi har flere gange forsøgt at implementere dataøvelser, indkøbsøvelser og kontraktøvelser, og det har ikke virket efter hensigten, så vi
175 gæster til Heartland Festival spiste sammen ved et langbord. Middagen var arrangeret af Rødder og Æblerov. Madoplevelserne er i højsædet på Heartland Festival, som har en bæredygtighedsstrategi med 11 konkrete mål, hvoraf flere berører de råvarer, som maden laves af. Målene i strategien skal realiseres inden 2026.
Foto: Pernille April
er gået et andet sted hen: Vi satser blandt andet på flerårige partnerskaber, hvor vi gør opmærksom på, hvad vores fælles mål er, og hvor vi har en dialog om, hvordan vi når derhen sammen.«
Frygter du ikke, at i kan blive anklaget for greenwashing?
»Nej. Jeg er ikke bange for, at vi ender i greenwashing. Vi gør noget, og vi er konkrete i hverdagen. Vi gennemfører. Vi kæmper for at lykkedes. Jeg er mere bange for dem, der siger, at de vil gøre noget, og ikke gør noget, fordi de, når det kommer til stykket, ikke vil gøre noget for verden.«
Han understreger dog, at det ikke er ren altruisme for festivalen at satse på lokal økologi i sæson - det er også god business, både for festivalen og for de madboder, restauranter og virksomheder, som er en del af festivalens madudbud.
Han fortæller, at festivalen er én af de festivaler i Europa, hvor gæsterne bruger flest penge på mad, og sammenholdt med, at ni ud af ti gæster på Heartland angiver, at de synes, det er vigtigt, at festivalen er miljøvenlig, giver de grønne madmålsætninger også økonomisk mening.
Modsat foreningsdrevne festivaler, som ifølge Emil Bruun Blauert har flere hensyn at tage, kan Heartland med sin kommercielle profil tillade sig at være mere kompromisløs og reagere prompte, hvis de oplever, at samarbejdspartnere ikke lever op til festivalens værdier:
»Hvis vi oplever, at vores samarbejdspartnere gentagne gange bryder med de værdier og principper, vi er blevet enige om, så er man ikke med næste år.«
Og festivalen er i fuld gang med omstillingen:
»Vi kommer stille og roligt til at skifte folk ud, så alle dem, vi samarbejder med, forhåbentlig allerede i 2026 kan fremvise økologicertifikat og dokumentere deres indkøb.«
DRØMMER OM GULDMÆRKER
Emil Bruun Blauert mener, at én af grundene til, at festivalen trods flere forsøg ikke er lykkedes med at finde et system til dokumentation og kontrol er, at man har forsøgt at basere det på den midlertidige og relativt kaotiske situation, en festival er. I stedet tror han, løsningen skal findes i eksisterende certificeringer som fx Det Økologiske Spisemærke:
»Vi kommer til i endnu højere grad end nu at udvælge samarbejdspartnere til festivalen, som i forvejen
har en profil, der matcher det, vi gerne vil. Vi ved jo godt, at der kan blive sprunget over, hvor gærdet er lavest, når det går stærkt, som det gør på en festival. Derfor er det lettere at samarbejde med dem, der lever op til til standarderne. Det er da min drøm, at når jeg taler med samarbejdspartnere i 2026, så har de pr. definition guldmærket i økologi.«
Sideløbende med udvælgelsen af nye og udviklingen af eksisterende samarbejder er festivalen, som en del af deres samarbejde med Live Nation, ved at opbygge et datasystem, som forhåbentlig gør det lettere at måle på forbrug af økologi, lokale råvarer og andelen af plantebaseret kost. Ambitionen er at kunne udgive en rapport hvert år, som følger udviklingen, fortæller han: »Vi har givet afkald på at datakontrollere os igennem vores forandringsproces.«
Northside Festival vedtog i 2023, at deres mad- og drikkeudvalg skulle være 100 pct. økologisk og plantebaseret.
De knap én mio. måltider, som Roskilde Festival serverer på de otte dage, den finder sted, havde i 2023 en økologiprocent på 94,8, og kun 12,5 pct. af måltiderne var kød eller fisk.
Samtidig måler Roskilde Festival på, hvor stor en del af maden der kommer fra dansk frugt og grønt i sæson, ligesom man bl.a. måler på madens påvirkning på miljø og biodiversitet.
Udpluk fra Heartland Festivals bæredygtighedsstrategi 2021-2026
• Heartland vil have 90-100 pct. økologiske råvarer og måltider.
• Måltiderne var i 2022 80 pct. planter og 20 pct. animalske. De ønsker som minimum at fastholde denne fordeling, og at den animalske del af måltiderne ikke stiger.
• Købe ind lokalt på Fyn og i Danmark for at styrke den lokale økonomi, begrænse transport af services og varer og overholde europæiske og internationale miljøstandarder.
• Kommunikere tydeligt og involverende om vores initiativer og handlinger for at inspirere mest muligt.
• Måle på vores forbrug og dele information for at muliggøre årlig rapportering for festivalen og branchen.
Se hele strategien her: www. tinyurl.com/heartlandstrategi
For Carina Liesk og Rødder er det vigtigt sætte smag og dyrevelfærd i højsædet og være åben om, hvordan maden er lavet. Foto: Line Hedeboe
Det var tredje år i træk, at den økologiske madvirksomhed Rødder var med på Heartland Festival. Det er festivalens fokus på bæredygtige råvarer, der trækker.
Det er tredje år i streg, at rødderne pakkede potter, pander, gris og grønt ned og lavede langbordsmiddag sammen på Heartland Festival, der blev afholdt i juni. Heartland er kendt for sine restaurantoplevelser, hvor gæster kan booke en gourmetoplevelse midt på festivalpladsen. I år var der i alt seks forskellige restaurantoplevelser at vælge imellem.
De førnævnte rødder bestod af den økologiske madvirksomhed Rødder og dens mangeårige samarbejdspartner ciderproducenten Æblerov, som stod bag middagsarrangementet Grøn Grisefest, hvor 175 festivalgæster skulle spise sammen.
Fokus var på lokalt produceret, økologisk grønt fra små regenerative jordbrug og udvalgte udskæringer af den fynske Hindsholmgris. Den økologiske gris spillede en central del af rollen i middagen, hvor Rødder gerne ville inspirere til at vælge kød fra producenter, der arbejder med dyrevelfærd, økologi og smag. Det hele blev ledsaget af en dansk version af sangria, fortalte Carina Liesk, kommunikationschef hos Rødder.
EN FED SAMARBEJDSPARTNER
men med gæsterne skaber ved langbordet. Vi får en anledning til at vise, hvad lækre råvarer kan, og inspirere gæsterne til selv at købe lokalt og økologisk.«
Carina Liesk er bekendt med Heartlands bæredygtighedsstrategi og synes, at det er helt rigtigt, at festivalen har fokus på økologisk, lokalt, grønt i sæson. Ifølge hende flugter det fuldstændig med Rødders værdier og prioriteter. I festivalens bæredygtighedsstrategi står der også, at Heartland »vil kommunikere tydeligt og involverende om deres initiativer for at inspirere mest muligt«.
VIGTIGT MED TRANSPARENS
Carina Liesk mener, at man kommer langt ved at sætte smagen og det gode, vellavede måltid i centrum og så være transparent med, hvor råvarerne kommer fra:
»Ved at fortælle, hvor maden, vi spiser, kommer fra, og hvordan den er produceret, får vi sat navne og konkrete billeder på, hvordan økologi, regenerativt jordbrug og lokale, grønne, lækre råvarer i sæson ser ud og ikke mindst smager – den forbindelse til vores fødevarer, skal vi have genskabt, Det, mener jeg, er et vigtigt parameter for den grønne omstilling. Og på Heartland kan man jo både spise og lytte sig til den forbindelse.« Under langbordsmiddagen skulle personale og kokke løbende fortælle gæsterne, hvor maden kommer fra, hvem der har produceret råvarerne og under hvilke forhold, så gæsterne i øjeblikket fik skabt en meget konkret jord-til-bord-forbindelse.
Læs mere om grøn festivalmad på bagsiden
På spørgsmålet om, hvorfor de nu på tredje år valgte at rykke køkkenet til lige præcis den fynske festival, svarede Carina Liesk prompte: »Heartland er en fed samarbejdspartner, fordi vi via festivalen får mulighed for at formidle værdier og holdning gennem de måltider, vi serverer, og det fællesskab vi sam-
»For os er økologi en helt naturlig selvfølge. En hygiejnefaktor, simpelthen! Vi arbejder hver dag for at hæve barren for den danske madkultur og bidrage aktivt til den grønne omstilling. Og til det er samarbejdet med lokale, økologiske og regenerative jordbrug helt essentielt og arbejdet med at skabe grønne, økologiske, sæsonbaserede måltider, der smager, så fuglene synger, det bedste værktøj,« siger Carina Liesk.
Selv om den gennemsnitlige økologiprocent i dansk dagligvarehandel er faldet til 11,8 pct., var der i 2023 stadig en lang række varer, hvor øko-andelen ifølge Kauza lå langt højere. Det gælder ikke mindst i de plantebaserede varekategorier:
grøntsager
Forbrugerne er i gang med at skærpe deres fokus på fødevarer, der bidrager positivt til klimaet, mener Flemming Birch. Han peger også på, at der stadig er stor efterspørgsel på lødige færdigretter. Foto: Jakob Brandt
Økologien skal oppe sig på convenience og være mere tydelig i sit klimabudskab, mener Flemming Birch.
KOMMUNIKATIONSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Ligesom vi troede, at klimakampen i indkøbskurven var erstattet af et ensidigt fokus på pris, vender opmærksomheden tilbage på klimaspørgsmålet.
Forbrugerne har trods leveomkostningskrisen ikke glemt, at de kan gøre en forskel gennem deres fødevareindkøb, og de stiller krav om at blive taget i hånden af producenter og detailhandel, mener Flemming Birch, analytiker og forbrugerekspert i Birch & Birch.
»Klima er på ingen måder lagt ned. Vi er blevet vant til debatten, og klima fylder fortsat mest på den samlede bæredygtighedsdagsorden,« siger Flemming Birch, analytiker og forbrugerekspert i Birch & Birch, som gennem mange år har fulgt udviklingen i dansk detailhandel.
Se mange flere tal for det økologiske marked i Økologisk Landsforenings nye markedsrappport, som du kan downloade via QR-koden.
»Derfor er det vigtigere end nogensinde, at økologien en gang for alle skærer en tydelig rolle ud for sig selv i klimaspørgsmålet og taler mere klart til forbrugerne,« siger han videre.
Alt for mange forbehold og mudrede, komplekse budskaber forsvinder i debatten. Og selvom dyrevelfærd, biodiversitet og rent grundvand også er meget vigtige temaer, er den gennemsnitlige dansker altså sporet ind på, at klima står absolut øverst.
»Hvis ikke det økologiske budskab bliver skærpet ift. klima, risikerer man, at forbrugerne går andre veje,« siger Flemming Birch.
HVERDAGEN SKAL VÆRE NEM
Tiden er faktisk gylden for de økologiske værdier. For selvom inflationen har stabiliseret sig, og flertallet af danskerne er økonomisk optimistiske, har krisen medført nye vaner. Vi er opmærksomme på madspild, de høje priser på kød har lært os at spise mindre, og det grønne på tallerkenen finder nye gastronomiske former.
»Verden er stadig usikker, mange boligejere skal lægge lån om til højere renter, og alle kender prisen på en kilowatt-time. Så den nye fornuft og antiforbrug er blevet hverdag,«forklarer Flemming Birch.
»Men midt i ønsket om at være bæredygtige vil vi helst ikke ændre vaner. Derfor skal produkterne, vi køber, passe ind i vores hverdag, og derfor er convenience stadig stort.«
Han spår, at økologiens vækstpotentiale inden for convenience ligger i produkter, der gør det hjemmelavede nemmere. Det kan være grønt, der er snittet, bælgfrugter som er udblødte eller kogte og smagfulde plantepro-
Midt i ønsket om at være bæredygtige vil vi helst ikke ændre vaner. Derfor skal produkterne, vi køber, passe ind i vores hverdag, og derfor er convenience stadig stort.
FLEMMING BIRCH, BIRCH & BIRCH
dukter, der er bedre og nemmere at tilberede end det kød, som vi forsøger at skære ned på.
MINDRE KØD I GRYDEN
Gennem de seneste år har flere undersøgelser vist, at danskerne gerne vil spise grønnere og mere bæredygtigt, men at vaner er svære at ændre. Samtidig hjælper det heller ikke, at de plantebaserede fødevarer ofte placeres samlet og for sig selv i butikkerne og markedsføres som ’veggie’ eller ’vegansk’, mener Flemming Birch.
»I stedet burde de stå sammen med de andre varer, så kunderne opdager, at der er et alternativt produkt, som ikke er forbeholdt de mest overbeviste eller personer, der bekender sig til en særlig måde at spise på,« siger han.
Alt tyder på, at kød værdimæssigt flytter sig. Allerede nu har de mest
bevidste forbrugere skåret ned på kødet, og i de kommende år vil den tendens brede sig. Det er primært okse- og svinekødet, der bliver sjældnere gæster i gryderne og glem alt om store stege, helstegte pattegrise og brontosaurus-steaks.
SUNDHED ER IKKE FOR SJOV
Oveni det er et nyt sundhedsfokus på vej. De fleste har allerede stiftet bekendtskab med periodisk faste, isbade og andre fænomener, som er en del af den nye selvoptimeringstendens. »Vi kommer fra en periode, hvor sundhed var noget, vi skulle komme nemt til, og fokus var rettet mod kropspositivisme. Nu sniger der sig en mere maskulin trend ind, som har fået navnet Bro Wellness, der handler om at basere sin sundhed på dokumenteret viden,« forklarer Flemming Birch. »Dyrkelsen af kroppen er selvdisciplinering i form af kosttilskud, biohacking og et renhedsideal, hvor økologien også kan spille en væsentlig rolle.«
Samlet set er den moderne forbruger optaget af klima, nem hverdag og sundhed, men også af en træthed over skulle navigere i budskaber og dokumentation. Derfor vurderer Flemming Birch, at økologiens vigtigste rolle fortsat er at kommunikere værdierne og de iboende fordele på en tydelig måde.
Artiklen er tidligere bragt i Økologisk Landsforenings Markedsrapport 2024.
Efter en periode, hvor det økologiske salg kørte i bakgear, og kæderne skar i sortimentet, er det nu tid til at fylde flere økologiske varer på hylderne, vurderer Økologisk Landsforening.
ske ved, at dagligvarekæderne skifter ind på en grønnere kurs og igen finder plads til nogle af de økologiske produkter, som de har fjernet fra hylderne de seneste par år, og han mener, at økolgien står stærkt rustet til et comback, men det kommer ikke af sig selv.
»Vi skal have generobret de forbrugere, som grundet udfordringer på husholdningsbudgettet så sig nødsaget til at fravælge økologi,« skriver markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening i forordet til foreningens nye markedsrapport. Det kan efter hans vurdering bl.a.
»Vi skal i endnu højere grad have tydeliggjort historien om økologiens evne til effektivt at adressere de store samfundsudfordringer på klima, biodiversitet og sundhed. Og så skal vi sikre, at også de unge forbrugere stiger om bord rustet med viden og motivation,« skriver markedschefen. Han fornemmer, at optimismen igen er ved at vende tilbage efter et par år, hvor økonomien har døjet med de udfordringer, som fulgte i kølvandet på covid-19, krig og konfliktoptrapning, energimarkedsturbulens, rentestigninger og inflation m.m.
Økologiens fordele må ikke fremstå elitære og indforståede, men skal igen gøres eksplicitte og let forståelige for forbrugerne.
BIRGITTE JØRGENSEN, MARKEDSCHEF FOR DETAIL, ØKOLOGISK LANDSFORENING
»Vi ser nu for første gang gennem længere tid positive vækstrater for økologien. Små ganske vist, men dog positive. Og derfor glæder det os, at de nye, bedre takter, som vi gennem en tid har varslet, rent faktisk nu er en begyndende virkelighed,« skriver Carsten Ahrenfeldt, som advarer mod at hvile på laurbærrene, da der stadig er et stykke vej tilbage til de vækstrater, som dominerede det økologiske marked i en lang årrække op til udbruddet af Covid-19.
FOKUSER PÅ ØKOLOGIEN
Birgitte Jørgensen, markedschef for detail glæder sig i den forbindelse over, at de første analyser i 2024 og tilbagemeldingerne fra dagligvarekæderne tyder på, at forbrugerne er ved at finde sig til rette i en nye normal, hvor de er klar til at købe endnu flere økologiske fødevarer.
Sammen med markedets aktører oplever hun derfor et behov for at genopfinde og tydeliggøre økologiens grundværdier både på produktemballager og i købssituationen.
»Økologiens fordele må ikke fremstå elitære og indforståede, men skal igen gøres eksplicitte og let forståelige for forbrugerne,« skriver Birgitte Jørgensen i markedsrapporten.
Hun beklager, at der er forsvundet en del økologiske fødevarer fra hylderne, hvor sortimentet har udviklet sig i retning mod en større andel af produkter i lavere prisklasser og øget fokus på kædernes egne økologiske private label-produkter.
»Det har i nogen grad givet en selvforstærkende negativ indvirkning på markedet, hvor forbrugerne har haft svært ved at finde et bredt udvalg af økologiske fødevarer i forskellige kvalitets- og prisklasser.«
Økologisk Landsforening er enig i, at tiden er moden til en større fælles kampagne, hvor aktører på tværs af hele værdikæden går sammen om at booste det økologiske salg over for de danske forbrugere.
gøre mere for at oplyse forbrugerne om økologi, for eksempel gennem landsdækkende kampagner hvor alle kommunikerer de samme budskaber på de vigtige dagsordener. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi lægger vores kasketter uden for døren og så arbejder sammen på de store dagsordener. Så kan vi konkurrere på produkt og pris
i det daglige,« siger Anders Rene Jensen, i Økologisk Landsforenings nye markedsrapport.
FOKUS PÅ DE UNGE
I rapporten bakkes han op af Jeff Salter, direktør for kommerciel, kategori og areansvarlighed i Coop Danmark. Han mener, at det er vigtigt, at vi
finder nye måder at kommunikere økologien til de nye generationer på. »De er opvokset med Ø-mærket, men har behov for at få mere viden om, hvad der ligger bag. Lige nu har vi ikke en fast plan for, hvordan det skal ske. Men der er ingen tvivl om, at der er et stort behov, også set i lyset af de dagsordener der er vigtige
for de unge. Vi har som samlet branche en stor formidlingsopgave – og det er efterhånden mange år siden, vi sidst har haft en landsdækkende kampagne på tværs af markedsaktørerne. Det har vi brug for,« siger han i markedsrapporten, som viser, at det økologiske dagligvaresalg i 2023 lå på 15,5 mia. kr.
ØL RÆKKER HÅNDEN FREM
Fra 2017-2019 stod Økologisk Landsforening i spidsen for den landsdækkende økologikampagne ’Ren madglæde’. Med et budget på 25 mio. kr. fra EU blev den Danmarks hidtil største kampagne for økologiske fødevarer.
Den var med til at løfte det økologiske salg, og nu da forbrugerne er ved at vende tilbage til økologien efter et par år med nedgang i salget, vurderer flere kæder, at tiden er moden til igen at søsætte en større fælles kampagne, som kan være med til at revitalisere økologien.
En af dem er den fremadstormende discountkæde Rema 1000, som normalt har en side med økologivarer i tilbudsaviserne hver uge. Kæden gennemfører desuden forskellige kampagner hen over året - både på sociale medier og andre platforme, men salgs- og marketingdirektør Anders Rene Jensen efterlyser en større fælles kampagne, som kan bidrage til at give hele det økologiske marked et tiltrængt løft.
»Jeg synes, at hele branchen skal
I 2023 var Irma-kæden stadig den mest økologiske, men med lukningen af kædens sidste syv butikker er økologiens højborg forsvundet. Nemlig.com har i en årrække indtaget andenpladsen og må forventes at blive vinderen, når 2024 opgøres i forhold til den højeste økologiprocent, men en fælles økologikampagne i 2025 kan måske bidrage til at give øko-andelen et løft hos alle dagligvarekæderne. Kilde: Kauza shopperdata/Markedsrapport, Økologisk Landsforening
Markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening forstår godt ønsket om en fælles markedsføringskampagne, hvor aktører på tværs af hele værdikæden fortæller om alle fordelene ved at handle økologisk. »Det lyder som en rigtigt god idé, og det er noget, som vi gerne vil kigge ind i. En fælles kampagne kan give et større impact end kædernes egne kampagner, men det er en stor opgave at få både kæderne, de økologiske producenter og andre aktører i værdikæden til at arbejde sammen om en fælles kampagne, så det kan tidligst blive en realitet i 2025,« vurderer Carsten Ahrenfeldt.
I mellemtiden kan kæderne trække på en bred vifte af kampagnemateriale, som kan downloades via foreningens hjemmeside.
Foreningen gennemfører desuden flere større og mindre økologikampagner og events og har en løbende dialog med forbrugerne på de sociale medier via universet ’I Love Øko’, som i øjeblikket kører kampagne for økologisk oksekød, mens babymadkampagnen ’Det rene barnemad’ ruller over skærmen efter sommerferien.
Find gratis kampagnemateriale på: www.tinyurl.com/salgsboost
Vejle Å er helt ideel til dambrug med ørreder, da der er masser af vand, som har en konstant kølig temperatur på ca. 5-14 grader, hvilket mindsker risikoen for stresssygdomme.
Foto: Uffe Bregendahl
Jørgen Jøker Trachsel, som er en af landets mest garvede dambrugere, har nu omlagt fem af sine ni dambrug til økologi og satser på at blive leverandør til landets professionelle køkkener.
FISKEOPDRÆT AF JAKOB BRANDT
En fiskehejre har sikret sig endnu et måltid og letter med tunge vingeslag og en frisk fisk i vommen fra en af de fjerneste fiskedamme og forsvinder op over løvtræerne ved dambruget, som ligger ved Vejle Å i en naturskøn ådal knap 15 km fra udløbet i Vejle Fjord.
Fiskehejren er ikke ligefrem en velkommen gæst på dambruget, som sammen med fire andre dambrug langs Vejle Å sikrer råvaregrundlaget for Ådal Ørred. Men efter et langt liv som fiske- og fiskeægproducent, har dambrugsejer Jørgen Jøker Trachsel lært at accepterer, at det er umuligt helt at undgå, at hejren og andre rovfugle snupper deres del af produktionen af økologiske ørreder.
»Vi har også en lokal musvåge, men den går mest efter døde fisk. Hejren spiser de levende fisk,« siger Jørgen Jøker Trachsel, mens han viser rundt mellem de 42 små fiskedamme.
Der er udspændt snore over de fleste damme for at minimere risikoen for uventede angreb fra luften, som dog langt fra er den eneste udfordring, for den garvede dambrugsejer, som håber, at hovedparten af fiskene i løbet af få år vil finde vej til landets professionelle køkkener.
FJERDE LED I FISKE-DYNASTI
»Vi har kapacitet til at producere ca. et ton fisk om dagen, og vi kan levere friske fisk til hele landet hver uge.«
Det betragter han som en vigtig årsag til, at Ådal Ørred får succes, og få ved mere om branchen end ham.
Han er fjerde generation i Trachsel-familiens dambrugsdynasti. Det blev grundlagt, da hans oldefar i 1896 etablerede sit første dambrug, og det har hele tiden ligget i kortene, at Jørgen Jøker Trachsel skulle overtage sin fars dambrug, når han gik på pension.
»Jeg blev født lige deroppe,« siger han og peger mod det hus, som hans far byggede midt mellem fiskedammene, som han først gav slip på som 80-årig for knap tre år siden.
BEDRE PLADS TIL FISKENE
På det tidspunkt så Jørgen Jøker Trachsel et hul på det danske marked for økologiske ørreder, og selv om der ikke bliver givet omlægningsstøtte til dambrug, valgte han at satse på en produktionsform, som giver fiskene et noget mere naturligt liv, end det deres konventionelle artsfæller lever.
For at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til vandløbene bliver sidstnævnte i voksende omfang produceret i højteknologiske, indendørs såkaldte RAS-anlæg, hvor vandet pumpes ind og recirkuleres og renses, inden det ledes ud til miljøet.
Fordelen ved dem er primært af miljømæssig karakter, da de har et lavt vandforbrug og kan rense vandet meget effektivt, men for at fiskene kan overleve, er det nødvendigt at tilsætte ren ilt til vandet.
»Det må vi ikke i økologien, og vi skal have en bund med jord i de økologiske damme, så fiskene er lidt tættere på deres naturlige liv,« siger Jørgen Jøker Trachsel.
Økologireglerne stiller desuden krav om, at ingredienserne i fiskefoderet skal være økologiske eller stamme fra bæredygtigt fiskeri, og der må max være en bestandtæthed på 25 kg fisk pr. m2, mens de konventionelle må have 100 kg. Økologernes mulighed for at bruge medicin er også begrænset.
»Det betyder, at vi har færre muligheder for at bruge medicin, hvis fx en fugl har bragt smitte til dambruget,« siger Jørgen Jøker Trachsel, som derfor udnytter muligheden for at vaccinere fiskene mod flere af de gængse
Ådal Ørred driver fem dambrug, som alle henter vand fra Vejle Å.
• Fire dambrug producerer konsumørreder og rogn, mens det sidste laver æg og yngel, så selskabet har selv styr på hele værdikæden.
• Selskabet har tilladelse til at producere 395 t ørred om året og har indrettet eget slagteri/ røgeri i nærheden af dambruget, hvor der er ved at blive installeret en filetmaskine og nyt pakkeudstyr.
fiskesygdomme, som ellers kan være vanskelige at håndtere.
FISK MED HALE I BEGGE ENDER
En lastbil fra foderproducenten Biomar ankommer til dambruget under rundvisningen. Chaufføren læsser nogle paller foder af til de glubske ørreder.
Foderet koster 30 pct. mere end det konventionelle foder, og det er en af årsagerne til, at de økologiske ørreIltpiskeren i dammen bag Adrian Durrani, t.v., og Jørgen Jøker Trachsel sikrer, at ørrederne får nok ilt, og Ådal Ørred oplever en voksende interesse for deres traditionelle dambrug, som er mere i pagt med naturen end de nye lukkede RAS-anlæg, som dominerer den konventionelle produktion. Foto: Jakob Brandt
der er dyrere end de konventionelle. Og korrekt fodring er vigtig, da ørreder er kannibaler, som gerne spiser deres lillebror.
Vores ørreder kan erstatte laks én til én i alle retter, og vi matcher også laksene prismæssigt.
ADRIAN DURRANI, ANSVARLIG FOR SALG OG BRANDING HOS ÅDAL ØRRED
»Hvis ikke vi sørger for at sortere fiskene efter størrelse, risikerer vi at se fisk med hale i begge ender,« smiler Jørgen Jøker Trachsel, som har hyret fem ansatte til at passe dambrugene.
En af dem dukker op iført vaders og fiskenet, og efter en tur i dammen ligger en nyfanget fisk og spræller i græsset.
»Hannerne bliver aggressive, når de bliver kønsmodne. Det sker typisk,
når de vejer et par kg, men vi har en god ørredstamme, hvor vi kan vente med at slagte dem til de vejer 2,5 kg.«
ERSTATTER LAKS ÉN TIL ÉN Ådal Ørred ansatte sidste efterår Adrian Durrani til at stå for salg og branding af de jyske ørreder, og hans salgstale fejler ikke noget.
»Vores ørreder har en høj kvalitet og kan erstatte laks én til én i alle retter, og vi matcher også laksene prismæssigt,« siger Adrian Durrani, som i år har deltaget på flere foodservicemesser for at promovere salget af både hele ferske fisk og røgede pro-
Jørgen Jøker Trachsel, t.h., kigger bl.a. på finnerne, når han tjekker sundhedstilstanden hos den økologiske ørred, inden den ca. 2,5 kg tunge fisk igen glider ned i dammen på en kurs, som meget gerne skal ende på en dansk tallerken. Foto: Jakob Brandt
dukter, og resultatet er ikke udeblevet.
»Vi leverer både til daginstitutioner, plejehjem, fiskebutikker, detailbutikker, grossister, cateringvirksomheder, restauranter, caféer, hoteller, hospitaler, virksomhedskantiner og endda prisvindende Michelin-restauranter, som er den bedst tænkelige anbefaling, men på messerne møder jeg stadig folk, som slet ikke har hørt om os.«
I fortæller, at I kan levere et ton økologisk fisk om dagen - hvornår kommer op på den mængde?
»Det kræver meget arbejde, og der kommer nok til at gå et par år. Vi gør
Efter knap en snes år er Danmarks produktion af økologiske ørreder nu samlet i to virksomheder, som sigter mod hvert sit marked.
Mens Musholm A/S, som er landets førende producent af opdrættede ørreder, primært satser på at sælge deres økologiske fisk til kunder i fiskeindustrien i ind- og udland, satser nyetablerede Ådal Ørred i første omgang på at målrette produktionen af ferske og røgede ørredprodukter til landets professionelle køkkener. Begge selskaber sigter mod en produktion på ca. 400 t økologiske ørreder om året.
Musholm driver to økologiske dambrug i Jylland med en forventet produktion på 200 t. Dertil kommer 200 t fra Bisserup Havbrug, som Musholm i år har købt af pionererne Olav Joensen og Lars Birger Nielsen. De har begge rundet 70 år, og ønsker at geare lidt ned. De lejer sig nu ind på deres gamle anlæg for at producere knap 10 t ørreder årligt, så de fortsat kan forsyne deres faste kunder, der primært består af sjællandske restauranter.
Ifølge Niels Dalsgaard, direktør for Musholm A/S og formand for Dansk Akvakultur, er der plads til både Ådal Ørred og Musholm.
»Vi er ikke konkurrenter, da vi leverer til to helt forskellige markeder,« siger Niels Dalsgaard.
TOLDFRI NORSKE LAKS TRUER
»Det er de norske laks, som bestemmer prisen på ørrederne i Danmark,« lyder det enstemmigt fra de danske producenter, som ifølge direktør Poul Melgaard Jensen fra Danish Seafood
De økologiske ørreder har god plads i dammene, hvor de får økologisk foder med et stort indhold af fiskemel og fiskeaffald. Det sikrer fiskene et stort indhold af den essentielle omega 3 fiskeolie. Foto: Uffe Bregendahl
Danmarks produktion af økologiske ørreder 2014-2022
alt, hvad vi kan, for at blive så bæredygtige som muligt. Vi bruger grøn energi og har skiftet til tyndere folie på emballagen. Så for os kommer det til at handle meget om storytelling om sunde, lokale råvarer,« siger Adrian Durrani.
Han har netop lukket en aftale med Vejle Kommune og forhandler med en anden kommune om at blive leverandør af fisk.
»Tid er virkelig en mangelvare her i opstartfasen, men vi er kommet ind hos både Hørkram, Dagrofa Foodservice, Inco i København og Glostrup og er på vej ind i Nemlig.com.«
Kilde: Fiskeristyrelsen
Dambrug ferskvand Havbrug sal tvand
I år er det 20 år siden, at Danmark fik det første regelsæt for produktion af økologiske ørreder, og de følgende år blev flere dambrug omlagt til økologi. Produktion toppede i 2016 med en produktion på næsten 1.840 t. Siden er flere dambrug blevet lukket med støtte fra en dansk støtteordning, som skal bidrage til at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til de danske vandløb og fjorde, og i 2022 var produktionen skrumpet til 580 t.
Association kan stå foran en ny alvorlig udfordring fra verdens største lakseproducent.
Det skyldes, at Norge og EU har forhandlet en handelsaftale på plads, som sikrer toldfri adgang til EU for forarbejdet, røget laks, som hidtil har
I forbindelse med Øko-markdag lavede køkkenchefer fra fem ISS-kantiner en økologisk frokostmenu, som bl.a. omfattede en ret med friske danske asparges og røget ørred fra Ådal Ørred. Foto: Raisfoto
været pålagt en moms på 13 pct. »Det betyder, at vi risikerer at blive oversvømmet af billig norsk laks, og det vil også få alvorlige konsekvenser for de økologiske ørreder,« vurderer Poul Melgaard Jensen, som i en artikel i Fødevarewatch giver udtryk for, at aftalen truer hele erhvervets fremtid.
KUNDERNE ER DER
Birte Brorson, formand for Netværk for Økologisk Akvakultur, mener dog, at de økologiske ørreder står stærkt i forhold til at modstå konkurrencen fra de norske laks, som allerede i dag er billigere end de danske:
»Jeg er 100 pct. sikker på, at der er et marked for økologiske ørreder. Forbrugerne vil gerne have danske, økologiske fisk, men de mangler viden om, at ørrederne eksisterer.« Derfor er det vigtigt, at Ådal Ørred er kommet ind hos landets foodservicegrossister.
»Derfra vil de sprede sig videre til detailhandlen og ud i de private husholdninger - præcis som det tidligere har været tilfældet med andre økologiske varer,« siger Birte Brorson.
Markerne hos den økologiske landmand Henrik Jessen i Almind ved Kolding dannede rammen om den anden udgave af Økomarkdag, hvor ansatte fra landets dagligvarekæder og foodservicebranchen var blandt de 800 gæster.
ØKO-MARKDAG 2024
AF JAKOB BRANDT
Det var både tilfredse og mætte deltagere, som tog hjem fra Økologisk Landsforenings event ved Øko-markdag, hvor foreningen havde besøg af knap 100 repræsentanter fra foodservice og dagligvaresektoren, som fik mulighed for at møde økologerne på landmandens hjemmebane.
Gæsterne blev sendt ud til seks poster i det naturskønne område omkring værtsgården, hvor ansatte fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug stod klar med oplæg om emner som biodiversitet, skovlandbrug, regenerativt landbrug, klima og kornsorternes betydning.
»Det var en meget interessant dag – både for mig personligt og i forhold til vores købmænd. Vi har ikke en ret høj markedsandel på økologi i Sparkæden, men det er min opgave at inspirere købmændene til at udvikle deres sortiment, så nu skal jeg hjem og formidle den nye viden videre til butikkerne,« sagde John Vedsted, salgschef for godt en snes af Spar-kædens selvstændige butikker i Jylland.
Det gav anledning til livlig diskussion om gamle kornsorter, nyhøstede, danske asparges og andre lækkerier, da køkkenchefer fra fem ISS-kantiner bidrog med hver sin ret til en økologisk langbordsfrokost, som blev dagens kulinariske midtpunkt ved ØL’s event ved Øko-markdag.
Foto: Raisfoto
»Jeg er også blevet klogere på, hvorfor det er vigtigt for biodiversiteten, at vi driver landbrug, som er mere i pagt med naturen, og jeg synes, at dagen har givet en god viden, som vi kan bruge i vores storytelling om økologi,« sagde han.
Læs mere på økonu.dk
Jens Peter Hermansen, chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, gav deltagerne en grundig indføring i, hvorfor regnormen er en vigtig medspiller i det økologiske landbrug. Foto: Jakob Brandt
Henriette Winther, direktør for Landsorten, og kornforædler Anders Borgen fra Agrologica, brugte Økomarkdag til at promovere gamle, bagestærke kornsorter som spelt.
På workshoppen ved Øko-markdag lærte Rikke Grønning deltagerne fra detailhandlen, hvordan det er muligt at skabe »den perfekte plantebaserede mundfuld« ved at arbejde med de fem grundsmage, og hun opfordrede dagligvarekæderne til at gå samme vej og inspirere kunderne til at lave flere grønne retter.
Foto: Jakob Brandt
Det Økologiske Spisemærke i sølv var en af nøglerne til, at kantinen hos Alfa Works i weekenden vandt Kantineprisen 2024, som blev uddelt i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.
KANTINEPRISEN 2024
AF JAKOB BRANDT
Kulinarisk nytænkning, madglæde og økologiske råvarer var blandt de vigtigste ingredienser, da det i weekenden blev afgjort, at køkkenchef Sine Andersen og hendes team fra Compass Group-kantinen hos Alfa
Works i Søborg vandt Kantineprisen 2024.
Kantineprisen var i år sammensat af flere dele, bl.a. et juryforløb med en fagjury og en afsluttende såkaldt cook-off på Danmarks største kokkekonkurrence, Sol Over Gudhjem, hvor et dommerpanel af topkokke gav de sidste afgørende point til vinderkantinen, der som de to øvrige finalekantiner havde Det Økologiske Spisemærke i sølv (60-90 pct. økologi).
»Vi er utrolig stolte af at modtage Kantineprisen 2024. Vi er gode til at formidle bæredygtighed, fokus på madspild og fokus på de cirkulærer arbejdsgange. Mange kantiner er jo ligesom os; gode til at samarbejde med lokale producenter og leverandører, men der, hvor jeg tror, vi skiller os ud, er på formidlingsdelen af vores bæredyg-
Der blev kælet for detaljerne, da Sine Andersen, køkkenchef fra Alfa Works kantine i Søborg, præsenterede maden for juryen ved kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem, hvor den sjællandske kantine scorede de sidste point til Kantineprisen 2024. Foto: Compass Group
Foto: Jakob Brandt tighedstiltag,« siger Sine Andersen, Køkkenchef fra Compass Group ved Alfa Works i en pressemeddelelse.
COMPASS GROUP GÅR FORREST Anders Nicolajsen, jurymedlem og ansvarlig for Kantineprisen fra Landbrug & Fødevarer, er enig: »Det er blevet sagt, at det efterhånden er nemmere at få en Michelinstjerne end at vinde Kantineprisen, og det er ikke helt skævt. Niveauet er igen i år utroligt højt. Det vidner om en kantinebranche i vild udvikling, der er i fuld gang med at blive klar til fremtidens krav om mere bæredygtig kantinedrift. Det vindende hold fra Compass Group er absolut blandt dem, der går forrest i arbejdet med det bæredygtige kantinekøkken,« sagde han i forbindelse med prisoverrækkelsen på Bornholm.
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021 OKOLOGI.DK
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2024
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline Nr. 30. august 21. august 698
29. september 20. september 699
3. november 25. oktober 700
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening 22. december 13. december 701
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
WEBINAR
ONSDAG D. 3. JULI KL. 13.00-14.30
HVAD BETYDER DET FOR ØKOLOGIEN?
Økologisk Landsforening afholder et webinar om trepartens Aftale om et Grønt Danmark
På webinaret vil politisk afdeling præsentere hovedpointerne i aftalen set med økologiske briller og dele vores vurdering af konsekvensen for økologien på kort og langt sigt.
Alle medlemmer er velkomne.
Tilmeld dig på okologi.dk
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE - DAGL IGVAREMARKEDET Q2 2024
Tid: 21. august, kl. 9:00-9:45
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: HVORDAN GÅR DET MED DET
ØKOLO GISKE SPISEMÆRKE I DANMARK?
Tid: 21. august, kl. 14:00-14:45
Arrangør: Økologisk Landsforening
ØKOLOGISK HØSTMARKED 2024
Tid: 31. august - 1. september
Arrangør: Økologisk Landsforening
INNOVATIONSWORKSHOP OM ØKOLOGI OG
BÆLGFRUGTER - FYN
Tid: 10. september, kl. 14:00-17:30
Sted: Lundsgaard Gods, Lundsgårdsvej 6, 5300 Kerteminde
Arrangør: Økologisk Landsforening
INNOVATIONSWORKSHOP OM ØKOLOGI OG
BÆLGFRUGTER - SJÆLLAND (VENTELISTE)
Tid: 17. september, kl. 14:00-17:30
Sted: Restaurant Herthadalen, Slangealleen 1, 4320 Lejre
Arrangør: Økologisk Landsforening
TEMADAG I ØKOLOGIENS TEGN
Tid: 1. oktober, kl. 10:00-15:00
Sted: Silkeborg Slagteren A/S, Hagemannsvej 10, 8600 Silkeborg
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE - DAGLIGVAREMARKEDET Q3 2024
Tid: 30. oktober, kl. 9:00-9:45
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT I DAGLIGVAREMARKEDET – STATUS PÅ MARKEDSUDVIKLINGEN
Tid: 19. november, kl. 9:00-9:45
Arrangør: Økologisk Landsforening
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/
Løsning på Sudoku, side 2
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk KORT & GODT
Northside Festival er ikke færdig med sin grønne omstilling - målet er at blive klimaneutral. Maden har allerede været igennem en markant omstilling, og de gæster, vi spurgte, ser positivt på madudvalget, selvom der ikke er kød på menuen længere.
GRØN FESTIVALMAD
TEKST OG FOTO AF
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den aarhusianske festival Northside har været først på flere fronter: Det var den første festival til at servere 100 pct. økologisk mad og siden udelukkende plantebaseret, og den har fra sin debut i 2010 haft som mål at blive en af de grønneste store festivaler.
Nu er det klare mål at blive nuludledende, og festivalen har indgået et samarbejde med et større rådgivningsfirma for at sikre sig, at man kan leve op til EU’s bæredygtighedskrav, der om få år kommer til at gælde for alle større virksomheder. Det skriver Politiken.
KRAV TIL DOKUMENTATION
Med ESG-rapporteringen skal Northside som andre virksomheder måle og dokumentere fremgang eller tilbageskridt både på miljø- og klimaområdet samt sociale og ledelsesmæssige forhold. Med hjælp fra rådgivningsfirmaet skal ledelsen nu gennemgå en tjekliste med over 1.000 spørgsmål for at finde ud af, hvad man bør forbedre.
»Vi har jo som festival desværre været med til at udvikle en smid væk-kultur og en form for overforbrug. Det er en stor udfordring for alle festivaler. Men vi prøver at kigge på, hvad der skal til, for at vi som festival kan blive nul-udledende. Og det kan være, at vi ligefrem kan blive en festival, der binder CO2. Det ville være groundbreaking,« siger direktør Brian Nielsen fra DTD Group, der
ejer Northside, til Politiken. Særligt på madområdet har festivalen været en frontløber, men da man meldte ud, at maden fra 2022 ville være uden kød og 100 pct. økologisk. Dengang affødte det dog en del kritik fra folk, som ikke brød sig om, at valget til kød blev taget fra dem. Økologisk Landbrug tog forbi pladsen på Eskelunden, da festivalen blev afholdt i begyndelsen af juni, og spurgte nogle af gæsterne, hvad de mener om madudvalget.
LARS OG MAJA LØVGREEN
Hvad betyder det for jer, at Northside har truffet det valg at gøre maden plantebaseret og økologisk?
Maja Løvgreen: »Jeg er godt tilfreds med maden hernede. Jeg mangler ikke noget.«
Lars Løvgreen: »Til at starte med
var jeg faktisk lidt træt af det, for det strider ret meget imod, hvordan jeg ellers går til festivaler og spiser, men erfaringen har vist, at det giver muligheden for at spise noget spændende økologisk vegetarisk mad. Det synes jeg er spændende. Det har været svært at undgå at høre debatten om det, men det har ikke betydet noget for, om jeg kommer eller ej.«
Går I selv efter økologi i jeres hverdag?
Maja Løvgreen: »Ja, økologi? Helt sikkert. Jeg tror, at måske halvdelen af det, jeg køber - mælk, æg og grøntsager - er økologisk.«
Lars Løvgreen: »Jeg tror faktisk, det er mere, for vi er ret bevidste om at vælge det økologiske alternativ, hvis det er der. Vi skeler mere til dét end til prisen. Nu nævnte Maja lige
nogle varer, men der er mange ting vi køber økologisk som pasta, mel, havregryn. Jeg tror næsten altid, vi vælger det økologiske alternativ.«
DITTE BLOM
Hvad betyder det for dig, at Northside har truffet valget om, at maden skal være økologisk og plantebaseret?
»Jeg synes, det er fint. Jeg synes ikke, det er noget problem overhovedet. Det er ikke sådan, at jeg har tænkt over, at der mangler noget. Fine retter, fint udvalg.«
Går du selv efter økologi i hverdagen?
»Ja, til et vist punkt, men det skal hænge sammen budgetmæssigt. Men mælk, æg og basale ting må gerne være økologiske.«
Der er mad fra flere verdensdele på Northside Festival - også den klassiske festivalmenu bestående af burger og pommes frites er at finde. Bøffen er bare ikke af kød.
SOFIE THOMASSEN
OG MADS OLESEN
Hvad betyder det for jer, at Northside har truffet valget om, at gøre maden plantebaseret og økologisk?
Sofie Thomassen: »Jeg synes det er fedt. Og du vidste det ikke...«
Mads Olesen: »...Nej, jeg havde ikke tænkt så meget over det. For mig betyder det hverken til eller fra.«
Sofie Thomassen: »Men det er spændende at prøve noget anderledes.«
Mads Olesen: »For mig er det lidt en øjenåbner på nogle punkter. At få nogle andre smagsoplevelser, som man måske ikke plejer.«
Sofie Thomassen: »Apropos det vi lige har spist. Vi ved jo godt, at det er godt at spise lidt mindre kød, og så er det dejligt, at en festival går foran. Det er jo tre dage, og det er ikke hele dagen; folk kommer jo hjemmefra, så kan de spise kød til morgen, hvis de vil, og her kan man så få noget, der er plantebaseret.«
Og hvad med at det er økologiskdet hæver jo nok prisen lidt. Betyder det noget?
Mads Olesen: »Det er fint. Vi spiser også økologisk derhjemme.«
Sofie Thomassen: »Jeg tror ikke, det betyder alverden, om det koster fem kr. mere.«
Er I glade for, at det er økologisk? Sofie Thomassen: »Ja, som du før sagde...«
Mads Olesen: »...Ja, det handler vi også derhjemme. Vi kigger meget på dyrevelfærd.«
Sofie Thomassen: »Uden at jeg er helt inde i det, er det også den tanke, at det er bedre for min egen krop og miljøet.«
Læs hele artiklen på tinyurl.com/NS-voxpop