Økologisk Landbrug 651 by Økologisk Landsforening

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 3. JANUAR 2020

NR. 651

40. ÅRGANG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

ØKOLOGISK LANDBRUG

Sikke en fest!

Vi har modtaget:

Lad os dele vores erfaringer, inden ilden brænder ud

Sofie har købt alle sine gaver i genbrugsbutikken og om, at Peter har været sådan i tvivl om, hvorvidt han kan tillade sig at flyve til Singapore for at besøge sin kæreste.

LEDER

AF PER KØLSTER

Overstået er julen og alle dens sammenkomster med sødt, blødt, stegt og vådt. Indskudt er 2020 med bobler, menuer og krudt. Og alt i mens vi har hygget os, har samtalerne over de veldækkede borde endnu mere end tidligere handlet om, hvordan vi behandler hinanden og vores planet. Som økologer er det vores opgave at argumentere for, hvorfor vi er en del af løsningen på det, vi alle sammen bekymrer os om. I disse tider måske mere end nogensinde før. Vi møder kritikere rundt om festbordet, som har læst på sociale medier og set nyheder om, hvordan det økologiske landbrug belaster klimaet langt mere end det øvrige landbrug. Det er ikke nok bare at sige, at det ikke er sandt. Og det er vanskeligt henover den festlige stemning at indlede den store redegørelse for alt det, der skal tages med i regnskabet, når vi taler om klimabelastning. Og det ses tydeligt på borddamen og resten af selskabet, at de bliver fjerne og flakkende i blikket, hvis man indleder en længere forelæsning. Men egentlig kan vi økologer jo forklare det ganske enkelt: Det hele handler om bæredygtighed og om sammenhængen mellem menneske, planet og forbrug. Jeg tror, at vi nogle gange glemmer, at vi har rigtig mange af svarene på det, som er aktuelt og nødvendigt. Vi kommer måske endda i tvivl om vores egen berettigelse, fordi den offentlige debat fokuserer så fragmenteret på udfordringerne.

Selvom vi sammen kan glæde os over en større bevidsthed i overforbrugets tidsalder, så hverken kan eller skal vi svare fragmenteret på nutidens og fremtidens udfordringer. Det ,vi som økologer, skal holde fokus på, er, at vi har et stærkt kort på hånden, fordi økologiens tankesæt arbejder med altings sammenhæng, og at alle vores handlinger er en del af helheden. Vi repræsenterer en bæredygtig mangfoldighed i et system med stærke relationer og sammenhænge. Økologien er en helhedstankegang, og i Økologisk Landsforening bidrager vi til, at økologiske landmænd får redskaberne til og muligheden for at gå forrest Når vi har fravalgt anvendelsen af syntetiske pesticider, er det fordi vi ved, at rent grundvand og rene råvarer har en betydning for folkesundheden og biodiversiteten. Når vi giver vores dyr de bedst mulige levevilkår, er det fordi, vi tror på, at alt levende trives godt, når det behandles med omtanke. Når vi finder nye måder at bruge vores eget affald på, er det fordi, vi indtænker ressourceforbruget aktivt i vores produktion. Og når vi til stadighed kæmper for at få EU’s arealstøtte ændret, er det fordi, vi vil yde et stort bidrag til klimaet og naturen samtidig med, at vi sikrer økologiens konkurrenceevne. Dermed ikke sagt at kritikerne ved festbordet er ignoranter, som vi med vores glorie om hovedet blot skal nedkæmpe. Nej. Vi skal lytte, blive klogere på andres syn på sagen og bruge det, vi hører, til at blive endnu dygtigere til at bære økologien ind i fremtiden - som en del af helhedsløsningen på klodens og menneskets udfordringer.

Det ene øjeblik handler samtalen rundt om festbordet om, at børnene ikke må få plastiksugerør til sodavanden, det næste om at

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.200 ISSN 2596-8181

MENNESKER & MENINGER

3. januar 2020 nr. 651

H Å N D VÆ R K

Der er mange positive historier om nyopstartede virksomheder inden for det økologiske felt - om gode idéer, der bliver til virkelighed, ofte sat i gang af ildsjæle med gåpåmod og entusiasme. Om begejstring og lokal opbakning. Det er vigtigt med de gode historier. I en tid præget af kaos og forvirring og med store politiske spændinger globalt set, er det vigtigt at vise, at der faktisk kan ske forandringer ved, at man engagerer sig. Der er også indimellem kortere omtaler af projekter, hvor det er gået knap så godt - om betalingsstandsninger, konkurs og nedlæggelse. Hvad er der midt imellem? Hvilke udfordringer er det, de nyetablerede virksomheder står med, når entusiasmen udfordres af begrænset indsigt i økonomi og virksomhedsstyring? Og hvordan kan udfordringerne imødegås, inden det kommer til det tidspunkt, hvor ilden brænder ud, og projektet må opgives? Kan vi dele vores erfaringer, så vi undgår at bruge en masse kræfter og penge på projekter, som går i sig selv igen, vil en hel del være vundet. Et eksempel på ovennævnte problematik kunne være Samsø Slagtehus, oprettet som andelsselskab i vinteren 2016 af en gruppe med tilknytning til Økologisk Samsø og med støtte fra Realdaniafonden, Samsøfonden og med LAG-midler.

Efter at Danish Crown i 1999 lukkede koncernens slagteri på Samsø, har øens konventionelle landmænd sendt deres slagtedyr med lastbil til Jylland, mens økologerne og de mindre producenter har måttet vælge mellem hjemmeslagtning eller selv at skulle transportere dyr til slagtning på fastlandet. Stor var glæden derfor, da det lykkedes at få Samsø Slagtehus op at stå i vinteren 2016. Nu kunne øens mindre producenter få slagtet deres lam, grise og køer på et lokalt slagtehus, uden at skulle sende dyrene på en længere transport til Jylland, ligesom øens jægere kunne få behandlet deres nedlagte vildt lokalt. Så langt så godt! Fra starten havde vi i bestyrelsen besluttet, at slagtehuset ikke skulle stå for salg og distribution, da der ikke var arbejdsmæssig kapacitet til det, men efter en indkøringsfase, hvor slagtehuset beviste sin funktion og eksistensberettigelse, blev det forholdsvis hurtigt klart, at returslagtningerne, hvor producenten afleverer sine dyr til slagtning og efterfølgende afhenter kødet til forbrug eller videresalg, dårligt løb rundt rent økonomisk. Der var behov for en forædling af produkterne for at kunne generere et overskud, så på et tidspunkt blev det besluttet at søge en forpagter med erfaring i slagterfaget og en viden om forarbejdning

til røgvarer, pølser, delikatesser m.m. Vi tror selv på, at markedsføring af et lokalt/økologisk kødvareprodukt med Samsøs gode renommé inden for kartoffeldyrkning og grøntsagsproduktion i ryggen vil være forholdsvis ligetil. Og at antallet af slagtedyr vil være selvjusterende i forhold til muligheden for at afsætte dem via slagtehuset - med andre ord, at flere mindre dyrehold vil blive oprettet, hvis muligheden for at afsætte dem gennem det lokale slagtehus er til stede. Men på en lille ø som Samsø er det ikke nemt at finde en ledig slagter, der er parat til at tage springet som selvstændig, og trods et økonomisk favorabelt tilbud om leje af slagtehuset - og trods ihærdig søgning og annoncering også uden for øen - er det derfor endnu ikke lykkedes at finde en slagter til at forpagte Samsø Slagtehus. Imens vi venter, holder vi liv i slagtehuset med de returslagtninger, der stadig er behov for på øen - vi håber og tror stadigvæk på, at historien om Samsø Slagtehus kan ende som en af de positive historier om et lokalt initiativ, der lykkedes og blev til virkelighed også på langt sigt. Tom Nagel Rasmussen, økolog og bestyrelsesmedlem i Samsø Slagtehus.

Claus Hein bliver ny direktør for Friland Det bliver en mand med et indgående kendskab til Danish Crown, DC, som i det nye år sætter sig tilrette i direktørstolen i datterselskabet Friland. Som annonceret i slutningen af oktober forlader den nuværende CEO Henrik Biilmann direktørstolen i Friland A/S med udgangen af januar 2020, og nu oplyser DC, at hans afløser bliver Claus Hein, der er salgsdirektør for det nordiske marked hos Danish Crown Beef. »Vi er meget glade for at kunne meddele, at den nye Friland-direktør er fundet i egne rækker i form af Claus Hein, der tiltræder senest 1. marts. Claus Hein har et nært kendskab til og forståelse af hele værdikæden med stærke relationer til både andelshavere og kunder, og han er desuden et meget velkendt og vel-

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

lidt ansigt på tværs af koncernen, så vi føler, at vi i Claus Hein har fundet den helt perfekte kandidat,« siger CEO Kasper Lenbroch fra Danish Crown Foods. Bestyrelsesformand Peter Fallesen Ravn fra Friland A/S forventer, at Friland får en direktør, som ikke behøver megen tilvænningstid. »Claus Hein har i en årrække været med i Frilands bestyrelse, og han kender derfor i forvejen både forretningen og strategien indgående. Vi ser det samtidig som en stor fordel, at han med sin fortid i såvel Danish Crown Pork og Danish Crown Beef har en bred kontaktflade både i og uden for koncernen, siger Peter Fallesen Ravn. Også hovedpersonen selv ser frem til sin nye rolle. »Jeg glæder mig fantastisk meget til

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Claus Hegn. den spændende opgave, som det er at stå i spidsen for Friland. Jeg betragter Friland som et helt unikt flagskib i branchen, og jeg vil jagte en fortsat udvikling og vækst på basis af de meget stærke værdier, troværdighed og ansvarlighed, der alle er helt essentielle elementer i Frilands DNA,« siger Claus Hein.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED SIDE 4-17 Tvedemose tænker i bæredygtige baner Cirkulær økonomi og øget fokus på selvforsyning og bæredygtighed skal styrke Tvedemose-koncernen, som vil arbejde mere med forædling af egne råvarer.

Grøn omstilling begynder på tallerkenen

Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsforening, kender de udfordringer - og glæder - der følger med, når man skal sige farvel til noget, man egentlig er ret glad for. Det fortæller hun om i denne kronik.

Klimahandlingsplaner for planteavlere

Planteavlsbedrifter, hvor kulstofopbygning er tænkt ind i markplanen, kan blive klimaneutrale. Det viser den første test af værktøjet Klimalandmand 1.0 på en bedrift ved Esbjerg.

Efterafgrøder fylder for lidt i landskabet

Efterafgrøder kan mere end blot opsamle overskydende næringsstoffer.

CA binder kulstof

Reduceret jordbearbejdning og økologi fik hårde ord med på vejen, da CA-landmand Michael Bundsgaard fik ordet på Jordbundens Dag; men hans økologiske kollega, Gert Glob Lassen, tog kritikken med ophøjet ro.

Et bud på en løsning

I Velfærdsdelikatesser-konceptet handler produktionen ikke kun om dyrevelfærd men også om bæredygtighed og klima.

Græsprotein får sit gennembrud i 2020

Forsøg med at udvinde protein fra græs og kløver som et bæredygtigt foder til grise og fjerkræ er en succes. I 2020 forventes den første kommercielle produktion af græsprotein at starte.

Innovative økologer arbejder cirkulært

Kompost, kulstofbinding og selvforsyning via grøngødning var nøgleordene ved en kold og velbesøgt markvandring hos to nytænkende økologiske planteavlere i Brande.

Flis og frasorterede løg skal tilbage til jorden

Gartneriet Månsson har gang i et pilotprojekt, hvor biomasser fra gårdens gartneri og hønsehold komposteres og føres tilbage til jorden for at øge dens frugtbarhed.

CO2-regnskab skal være i balance i 2020

Alle snakker om klima, og et af de selskaber, som sætter handling bag ordene, er Aarstiderne, som nu melder klart ud, at selskabet vil skabe balance i sin CO2-emission allerede til næste år.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 18

Landbrugselever lærte om biokul

I Uganda har virksomheden Awamu udviklet en lille ovn, som er bedre end et kinderæg, for samtidig med at ovnen forvandler træ til biokul, reducerer ovnen forbruget af brændsel til madlavning og den tid, der skal bruges på madlavning. Samtidig forbedres indeklimaet i hjemmene markant. I december demonstrerede ovnens opfinder, Nolbert Muhumuza, ovnen for eleverne på Jernbjerggård i Slagelse.

Agerlandets naturpotentiale skal anerkendes Markvandring havde fokus på, at natur og landbrug ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

»Det er som at putte lys ind i mørket«

Vil man tjene på skovlandbrug, skal man tænke i afsætning Et skovlandbrug genererer nye produkter og nye markedsmuligheder, men afsætningen er ikke givet på forhånd.

»For de her landmænd er konventionelt landbrug slet ikke en mulighed,« siger biolog Klaus Sall, der har udbredt økologi i Afrika og hjulpet landmænd med at øge udbytter og indtjening.

Økologi giver mere end øgede udbytte

Eksperter arbejder på at udbrede økologi i Afrika. Agro-økologiske metoder har vist sig at hæve udbytterne og landmændenes indtjening.

Helt særlige udfordringer i bjergrigt land

Jesper Saxgren har arbejdet for at udbrede økologi i Bhutan - et land, der på flere områder skiller sig markant ud i forhold til andre ulande.

Plantede ikke træer for at få en ekstra indtægt Økolog Bjarne Larsen er en af de få danske landmænd, der afprøver konceptet med skovlandbrug, som kan have flere fordele. Reglerne er dog rodede, og erfaringerne fra Danmark fåtallige.

MARK & STALD SIDE 19-23

EU Kommissionen vil have en grøn pagt EU Kommissionen er på vej med en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Og virkemidlerne i pagten er langt hen ad vejen inspireret af økologiske landbrug.

MAD & MARKED SIDE 24-25

Hvor skal hønerne bo?

Projektet ’Udvikling af mobile staldsystemer til svin og fjerkræ’ har udgivet et katalog om mobile huse til æglæggende høner.

Omlægningstjek skal redde drikkevandet

Økologisk Landsforening foreslår, at alle landbrug i de kritiske drikkevandsarealer tilbydes et økologisk omlægningstjek.

Blomstermarker giver bedre levevilkår for insekterne Siden 2017 er arealet med blomstermarker steget med 60 pct. til gavn for blandt andet humlebierne.

Hvad koster dyrevelfærd? Erfa-grupper giver svaret

I projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’ får mælkeproducenterne adgang til erfagrupper og viden om indsatser, der kan gennemføres på egen gård - og ikke mindst får landmanden hjælp til at lave en økonomisk konsekvensberegning på dyrevelfærds-indsatsen.

Hvorfor et biodynamisk omlægningstjek?

Biodynamiske mærkesager bliver mere og mere anerkendt som vigtige blandt økologiske og konventionelle landmænd.

Nyt fra ICROFS: Økologisk såsæd skal være af høj kvalitet Rådgivning skal øge udbytterne

Projektet NutHy har til formål at bane vej for højere økologisk udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer.

Coop og Råhandel har succes med lokale varer I 2019 har online-markedspladsen Råhandel og Coop etableret et samarbejde om lokale varer, som fungerer så godt, at de to samarbejdspartnere er ved at forberede udrulning af konceptet i Jylland.

Kongen af korn og kerner abdicerer

Aurions grundlægger Jørn Ussing Larsen gearer ned efter årsskiftet og 31. juli 2020 bliver hans sidste arbejdsdag på Aurion, som han og hustruen Inger Larsen har arbejdet for i 45 år.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

Tvedemose blev grundlagt af Jens Christian Hansens forældre og bedsteforældre i 1963, og det er stadig svampeproduktionen, som er omdrejningspunktet i familiekoncernen. Foto: Joachim Kjeldsen

Tvedemose tænker i bæredygtige baner Cirkulær økonomi og øget fokus på selvforsyning og bæredygtighed skal styrke Tvedemosekoncernen, som vil arbejde mere med forædling af egne råvarer BÆREDYGTIGHED AF JAKOB BRANDT

Indkøberne i detailhandlen er normalt ret kræsne i forhold til, hvilke størrelser og kvaliteter de efterspørger, når de handler med landets primærproducenter. Det faktum er dog blot en af flere årsager til, at Tvedemose, som er landets største producent af champignon, har ændret strategi og nu satser på at lave flere forarbejdede varer på basis af frasorterede råvarer. Et andet er, at selskabet har haft gode erfaringer med at forarbejde champignon og udnytte frasorterede svampe til skiveskårne produkter, som i dag udgør op mod 30 pct. af omsætningen. For at sprede risikoen og blive i stand til at producere flere varer, investerede Tvedemose i 2018 i tre fjerkrægårde på Lolland. To af gårdene har hver ca. 11.000 æglæggende høns, mens den sidste huser et hønnikeopdræt med en årlig kapacitet på 80.000 hønniker. De lollandske gårde sikrer et godt tilskud af kyllingemøg til Tvedemoses store produktion af kompost, som blandet med halm bliver brugt til svampenærings-substrat. Med de tre gårde fulgte også et mosteri og en frugtplantage med ca. 27 ha frugtfrugttræer med forskel-

Tvedemose-koncernen Når gæster besøger de mange væksthuse med økologiske champignon, som har gjort Tvedemose til landets største producent af spisesvampe, kan de se et diagram over den familieejede Tvedemosekoncern, som i dag består af Tvedemose Holding og en håndfuld selskaber. ► Tvedemose Champignon ► Tvedemose Økologi ApS ► Tvedemose Ejendom ApS ► Tvedemose Food ApS ► Madgården Tvedemose ApS

lige sorter af æbler, pærer og kirsebær. Ægteparret Jens Christian og Kirsten Hansen overtog Tvedemose 1987, og de ser flere potentielle synergieffekter mellem de forskellige produktionsgrene, som på længere sigt vil gøre Tvedemose til en bedre forretning. »Vi har investeret i en stor tørremaskine, som både kan tørre svampe, æbler, rodfrugter og grøntsager, og vi har for få uger siden lanceret de første produkter på cateringmarkedet,« siger Jens Christian Hansen. Men med en årlig produktion på godt to mio. kg økologiske svampe, vil svampeproduktionen fortsat være hovedmotoren i familiekoncernens forretning, som siden 1963 har haft hovedbase på gården Tvedemose i Bårse mellem Næstved og Præstø. Hård konkurrence fra udlandet Beslutningen om at dreje virksomheden i en mere bæredygtig retning opstod i kølvandet på finanskrisen, hvor Tvedemose kom under pres. Forud var gået en årrække, hvor bil-

lige konventionelle champignon var strømmet over grænsen fra Polen og havde udkonkurreret hovedparten af de danske svampeproducenter. For 30 år siden var der over 30 svampegartnerier i Danmark. I dag er der kun to tilbage. Jyske St. Restrup Champignon og Tvedemose, som er landets største. Men for at undgå, at Tvedemose skulle lide samme skæbne som kollegerne, indså ejerfamilien for trefire år siden, at det var nødvendigt at gå helt nye veje, og de besluttede at satse 100 pct. på økologi og høj kvalitet, da de aldrig ville kunne matche priserne på de udenlandske svampe. Som led i en ny strategi blev bæredygtighed og selvforsyning nogle af de vigtigste pejlemærker. »I stedet for at satse på at producere flest muligt svampe billigst muligt, valgte vi at gå den anden vej. Vi vil lave de bedste svampe på markedet, og vi vil hellere producere lidt mindre og få en bedre pris for varerne,« siger Jens Christian Hansen. Et af redskaberne til at nå målet er cirkulær økonomi, hvor alle familiekoncernens selskaber arbejder tæt sammen for at sikre en optimal udnyttelse af de økologiske svampe, æg og frugter, som bliver produceret på familiens gårde. Forædling via to nye selskaber For ejerne af Danmarks største svampeproduktion er det naturligt at inddrage næste generation i de beslutninger, som skal forvandle Tvedemose fra primærproducent til et selskab med øget fokus på bæredygtighed og forarbejdning af egne råvarer. Derfor oprettede Tvedemose i 2018 to nye selskaber, Madgården Tvedemose ApS og Tvedemose Food ApS, hvor et kommende generationsskifte er tænkt ind, idet familiens tre børn er medejere.

ansvar for de tre nyerhvervede gårde på Lolland.

Det sjællandske svampedynastis yngste søn, Frederik Hansen, er ved at blive kørt i stilling til et fremtidigt generationsskifte, og han ser spændende perspektiver i at Tvedemose satser mere på recirkulering og forædling af egne råvarer. Foto: Joachim Kjeldsen

Det første selskab forsøger i samarbejde med Københavns Universitet at udvikle en babykiks, som er baseret på 80-90 pct. af Tvedemoses egne råvarer, mens det andet selskab danner rammen om udvikling af nye tørrede produkter. Familiens yngste søn, 24-årige Frederik Hansen, er samtidig ved at blive kørt i stilling til at tage over efter sine forældre, og han har gennem flere år deltaget i de faste møder i Tvedemoses gårdråd, hvor den overordnede strategi bliver diskuteret. »Jeg kan se, at selskabet udvikler sig i en retning, som jeg kan se mig selv i, og hvor jeg kan få mine kompetencer i spil. Jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel og være med til at skabe merværdi i selskabet,« siger Frederik Hansen, som ud over at læse til maskinmester i København har fået overdraget det overordnede

Champignon er rig på umami I forhold til den bæredygtige agenda betragter han det som en af Tvedemoses fornemmeste opgaver at recirkulere så meget som muligt mellem hønsegårdene, Tvedemose og de økologiske landmænd, som levere halm til svampekomposten, så de kan få nogle næringsstoffer retur. Som sin far øjner han et stort potentiale i at udvikle svampefars og tørret svampegranulat eller pulver, da champignon er rig på umami og kan benyttes som proteinkilde og smagsforstærker på det voksende marked for plantebaseret kost. Men i øjeblikket er hans fokus rettet mod udviklingen og effektiviseringen af de nye gårde, som viste sig at være lidt mere nedslidte, end familien havde forventet. Af samme grund har det været nødvendigt at investere en del penge i både bygninger og nyplantninger i frugtplantagen, hvor det er planen hvert år at udskifte en del af de ældste træer med nye. »Men det kræver, at vi genererer nogle penge, siger Frederik Hansen, som ikke lægger skjul på, at familien bag de bæredygtige briller har et professionelt og meget forretningsmæssigt syn på tingene. »Vi gør ikke noget for vores blå øjnes skyld eller bare for at kunne fortælle en god historie om bæredygtighed. Når vi går ind i noget, skal vi kunne se en forretning i det,« siger Frederik Hansen, inden han skal på rundtur i frugtplantagen sammen med den faste konsulent, økologichef Hans Bach-Lauritsen fra Østdansk Landboforening, der som led i projektet Grønt Generationsskifte har været med til at rådgive Tvedemose på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid.

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Den grønne omstilling begynder på tallerkenen Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsforening, kender de udfordringer - og glæder - der følger med, når man skal sige farvel til noget, man egentlig er ret glad for. Det fortæller hun om i denne kronik

KRONIK

På ØkologiKongresssen 2019 talte Marie Trydeman Knudsen blandt andet om vigtigheden af, at forbrugerne bliver en del af den grønne omstilling, fordi ændrede madvaner og mindre madspild er to af de mest effektive virkemidler til reduktion af fødevaresektorens globale klimaaftryk. Foto: Irene Brandt-Møller.

Kender du det med at lave et nytårsforsæt med store forventninger til en revolutionerende forandring af dig selv? Og efter maksimalt to uger er du tilbage i de gamle vaner. Så ved du også, hvor svært det er at lave om på adfærd og måske endda skulle sige farvel til noget, som du i bund og grund er ret begejstret for. Jeg tror, det er fuldstændig de samme nytårsforsætlige vilkår, den grønne omstilling er underlagt. For selvom der er bred opbakning i befolkningen til at være aktiv i forhold til klimaspørgsmålet, så går det lidt langsomt selv det sted, hvor det er både nærliggende og effektivt at yde en indsats: Nemlig på vores middagstallerken.

foretrækker kødsovs, frikadeller og bøf, er det for mig at se et godt eksempel på sammenstødet mellem intention og handling. Fuldstændig ligesom når vi kuldsejler i nytårsforsættet. Men det er også et bevis på, at forandring tager tid. I denne henseende lyser min glorie ikke kraftigere end andres. Jeg husker selv, hvor uoverskueligt det var at have en datter, der kom hjem som veganer efter et udvekslingsophold i Kina. Hvordan skulle vi undvære bøffen og få så meget grønt ind i hverdagens madlavning? Det tog tid, og det tager tid at få flere grøntsager på menuen. Men tiden er godt brugt. For vi har skabt et fællesskab om måltiderne i familien og er blevet bedre til at eksperimentere med smag, råvarer og konsistens. Faktisk er madlavningen og oplevelserne omkring spisebordet blevet mere spændende. Det er den samme oplevelse, jeg hører, at medarbejderne i de professionelle køkkener har, når de omlægger til økologi. Mere grønt og mindre kød kræver, at man udvikler fagligheden, genfinder sin nysgerrighed og sit håndværk. Medarbejderne i de professionelle køkkener er grønne frontløbere og inspirationskilder for de forbrugere, der skal drive efterspørgslen i en klimavenlig retning med mere grønt og mindre kød. Den efterspørgsel betyder nye tider for både landmænd og virksomheder. Tider, som jeg har et klart indtryk af, at hovedparten af medlemmerne i Økologisk Landsforening hilser velkommen. For vi er klar over, at landbrugs- og fødevaresektoren har en massiv udfordring og har overhalet energisektoren som den mest klimabelastende. Vi ved godt, at vi selv er en del af løsningen, fordi øko-

AF HELLE BORUP FRIBERG

På Økologi-kongressen i november oplevede jeg sammen med flere af jer forsker Marie Trydeman Knudsen. Hun talte blandt andet om vigtigheden af, at forbrugerne bliver en del af den grønne omstilling, fordi ændrede madvaner og mindre madspild er to af de mest effektive virkemidler til reduktion af fødevaresektorens globale klimaaftryk. Fødevareforbruget tegner sig alene for 20-25 pct. af en gennemsnitlig danskers klimaaftryk. Gennem de seneste år er der kommet ekstra opmærksomhed på madspild, klimavenlige måltider, mere grønt, mindre kød og at spise i sæson. Opskrifter, nyheder og livsstilsguides har gjort deres til, at danskerne har fået en hjælpende hånd til at blive mere grønne i køkkenerne og på tallerkenerne. Når Madkulturens undersøgelse om danskernes madvaner anno 2019 viser, at 79 pct. af vores aftensmåltider indeholder kød, og at vi

logien har så meget at byde ind med på bæredygtighedens dagsorden. Det eneste, vi mangler, er at få alle intentionerne ført til endnu flere handlinger. Vi arbejder stærkt og godt med mange forskellige initiativer og indsatser, der har et mål om at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion

og sikre bæredygtige måltider. Ingen kender alle svar endnu. Så det er også en spændende tid, hvor vi afprøver nye metoder og værktøjer. Jeg fornemmer en nyopstået pionerånd blandt økologiske landmænd, som kaster sig modigt ud i at give mere plads til træer og natur, arbejder med recirkulering eller som allerede er klimapositive på deres bedrift.

Et livssprog siger, at når man lukker en dør, så åbner der sig en ny. En bisætning til det er, at man samtidig skal være opmærksom på ikke at fokusere på den lukkede dør, men derimod mere på hvor den åbne fører hen. Det gør størstedelen af de økologiske landmænd og de virksomheder, som arbejder med økologi i hverdagen. Nu skal vi have forbrugerne med gennem den åbne dør, for vi har brug for dem. Danskerne kommer ikke til at droppe kødet fra det ene år til det andet, men jeg tror, der er en vilje til at skære kraftigt ned og til gengæld vælge godt økologisk kød. Opgaven er at formidle fornuften i at spise lidt men godt og tænke på, at en halvering af kødforbruget levner økonomisk plads til at betale mere for det økologiske kød og understøtte en produktion, som sætter dyrevelfærd højt og arbejder med en reduktion af klimaaftrykket. Med ændrede madvaner og mindre madspild kommer vi langt sammen. Med fare for at lyde selvforherligende vover jeg alligevel den påstand, at Økologisk Landsforening er den ideelle platform til at komme op i fart. Vores unikke sammensætning af medlemmer – landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere – forbinder alle de led, som er nødvendige for at komme i gang med forandringen, ændre adfærd og åbne en dør til noget helt nyt, som vi alle måske kan blive ret begejstrede for.

Fremtiden rykker ud på marken Kan en sorteringsvægt til slagtesvin bruges i en mobil stald? Kan udendørs søer fodres med en transponder? I de to projekter Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften og Transponderfodring af søer på friland undersøger vi, om de teknologiske løsninger, der allerede bruges i staldene, også kan bruges på marken. Målet for begge projekter er at udvikle løsninger, der både tilgodeser dyrevelfærd, miljø, klima, økonomi og arbejdsmiljø. Projekterne inviterer sammen med Svineudvalget til åbent møde 21. januar 2020 i Åbyhøj. Så kom og hør om de foreløbige projekterfaringer. Der vil også være andre spændende svinefaglige oplæg, som f.eks. om søers optag af protein fra kløvergræs og for og imod brug af vaccinationer. Se det fulde program og tilmeld dig på: https://okologi.dk/kalender Projekterne er støttet af

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

Klimahandlingsplaner er også for planteavlere Planteavlsbedrifter, hvor kulstofopbygning er tænkt ind i markplanen, kan blive klimaneutrale. Det viser den første test af værktøjet Klimalandmand 1.0 på en bedrift ved Esbjerg KLIMAHANDLINGSPLAN AF JULIE CHERONO S. HENRIKSEN

Bjarne Larsen driver Forum Østergård med 166 ha med korn til brød, gryn og malt og 180 stude og kvier, der græsser 30 pct. af bedriftens areal og leverer gødning til planteavlen. Bjarne Larsen er allerede godt i gang med at ændre i bedriftens praksis i klimavenlig retning - blandt andet ved at etablere et skovlandbrug (læs mere om Bjarne Larsen Skovlandbrug side 16). Ud over at plante flere træer har han været testpilot på værktøjet Klimalandmand 1.0, og testresultatet viser, at det er muligt at drive klimaneutral økologisk planteavl på gården med relativt få tiltag. Klimalandmand 1.0 er et nyt værktøj, der udvikles til brug på kvæg- og planteavlsbedrifter, der vil gøre driften mere klimavenlig. I forbindelse med afprøvningen af værktøjet har Bjarne og klimakonsulenter fra Økologisk Landsforening og Seges Økologi opstillet forskellige scenarier for klimavenlig drift - blandt andet ophør af studeproduktion. Han beholder dog stadig et mindre antal kvier. En sådan ændring griber naturligvis ind i sædskiftet og behovet for græsmarker i omdrift, og samtidig vil der blive behov for at købe gødning udefra. Det vil også påvirke bedriftens økonomi. Der er dog ikke regnet på bedriftens økonomi i forbindelse med testkørslen af programmet. ’Klimalandmand’ kan beregne effekten af ændringer i produktionen og de afledte konsekvenser. Beregningen af Forum Østergårds klimaaftryk ved nudrift (2018) og efter, virkemidlerne er indført, viser, at det kan lade sig gøre at tilpasse planteavlen, så den samlede udledning fra bedriften går i nul, ja, faktisk bidra-ger til nettolagring af kulstof. Nudriften udleder således 326 ton CO2 ækvivalenter, mens en tilpasset drift med få husdyr fjerner 32 ton CO2 ækvivalenter fra atmosfæren og indlejrer det som kulstof i jorden.

De store poster i regnskabet ’Klimalandmand’ kan beregne effekten af hvert virkemiddel for sig, så det bliver tydeligt, hvilke der har størst effekt på den enkelte bedrift. Synliggørelsen af virkemidlernes effekt, inden de indføres, er motiverende i landmandens videre arbejde med at ændre praksis og eventuelt investere i nye løsninger. Under testen udvalgte Bjarne Larsen virkemidler, der er relevante på Forum Østergård i forhold til økonomi og bedriftens andre strategier. Ophør med kødproduktion er den enkeltfaktor, der har den største effekt i forhold til klimaet. At fjerne alle stude fra bedriften, fjerner al metanudledning fra fordøjelsen, men det påvirker også udledning af metan og lattergas, når gødningen nedmuldes. Bjarne Larsen vil stadig gerne beholde en stor andel af græsmarker for at opretholde kulstofopbygning i sædskiftet og samtidig have mulighed for at levere organisk materiale til biogas. Derfor reduceres andelen af græsmarker i omdrift i sædskiftet kun fra 30 til 25 pct. Et virkemiddel som at levere organisk materiale til biogas påvirkes også af andre virkemidler. Uden gødning fra egne dyr bliver bidraget til biogasanlægget plantemateriale. Andre virkemidler er at indkøbe 100 pct. grøn strøm, hvormed energiforbruget på bedriften beregnes til 0, og at indtænke faste kørespor i markerne, hvilket vil bidrage til øget kulstofopbygning og evt. reduceret dieselforbrug i marken. Mere kulstof i jorden I udviklingen af klimaværktøjet har der været stor fokus på virkemidler, der bidrager til opbygning af kulstof i jorden. Landmænd får flere handlemuligheder, når værktøjet kan estimere effekten af kulstofopbyggende virkemidler i markplan og sædskifte. ’Klimalandmand 1.0’ præsenterer bedriftens samlede udledning, men det er også muligt at se effekten

af virkemidlerne på en enkelt emissionskilde, for eksempel udledning fra dyrenes fordøjelse eller bedriftens samlede kulstofopbygning. På Forum Østergård opbygges der ved nudrift 268 ton CO2 ækvivalenter i jord og ved (træer og buske) via en stor andel af græsmarker og efterafgrøder. I kraft af et nyplantet trerækket hegn kombineret med et kulstofopbyggende virkemiddel som afskæring af dræn på organiske jorder øges den samlede kulstofopbygning til 298 ton CO2 ækvivalenter. Hvis alle syv virkemidler implementeres på Forum Østergård, vil bedriften reducere sin samlede årlige udledning med 359 ton CO2 ækvivalenter, så udledningen samlet set mere end opvejes af opbygningen af kulstof i jorden. Klimaværktøj til alle driftsgrene ’Klimalandmand 1.0’ er på nuværende tidspunkt sat op til bedrifter med malkekvæg, kødkvæg og planteavl og har været igennem de første afprøvninger. Fremadrettet skal værktøjet rumme alle driftsgrene: mælk, kvæg, planteavl, grøntsagsproduktion, svin og fjerkræ. Udviklingen af klimaværktøjet er løbende blevet præsenteret for et landmandspanel bestående af repræsentanter fra alle driftsgrene, som har givet input til, hvad de som brugere af værktøjet prioriterer højest for at nå i mål med et handlingsorienteret værktøj, der tager udgangspunkt i den enkelte bedrifts praksis og data. Da klimaværktøjet er under udvikling, tages der forbehold for ovennævnte tal og for, at der kan ske tilretninger i beregningsmetoderne fremadrettet. Julie Cherono Schmidt Henriksen er kvæg- og klimakonsulent hos Økologisk Landsforening

Bjarne Larsen er allerede godt i gang med at ændre i bedriftens praksis i klimavenlig retning. Foto: Irene Brandt-Møller.

Om projekt Klimalandmand ► Værktøjet Klimalandmand 1.0 er udviklet i projektet ”Klimalandmand – værktøj til klimahandling på bedriften”, der er finansieret med midler fra Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug. Projektet er gennemført i 2019. ► Værktøjet er udviklet i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Aarhus Universitets Nationale Centre for Miljø og Energi (DCE) og Fødevarer og Jordbrug (DCA), SEGES, projektets Klimalandmandspanel og ØkologiRådgivning Danmark.

Klimaregnskab for Forum Østergård beregnet med værktøjet Klimalandmand. Emissionskilder Resultat Husdyr

Efter virkemidler ton CO2-æk 284

Landbrugsjord

-70

-102

Energiforbrug

Eksport/import

326

-32

I alt Reduktion, ton Udledning pr. dyrket ha (ton CO2-æk)

358 2052

-199

Valgte virkemidler på Forum Østergård I dialog med Bjarne Larsen, Forum Østergård, er syv virkemidler udvalgt til beregning i klimaværktøjet.

Virkemidler Ingen stude (men 15 kvier) Ændring i sædskifte (andel af græsmarker)

Reduktion, ton CO2-æk -326 9

Levering til biogas

Afskær dræn på organiske jorde

-39

Plantning af læhegn Vil du vide mere: ► Julie C. S. Henriksen, jch@okologi.dk

Nudrift ton CO2-æk

Faste kørespor Overgå til grøn energi Reduktion i alt

-2 -15 -18 -360

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Efterafgrøder fylder for lidt i landskabet Efterafgrøder kan mere end blot opsamle overskydende næringsstoffer SUND JORD

AF IRENE BRANDT-MØLLER Jordbundens Dag 5. december blev markeret med et arrangement på Dalum Landbrugsskole, hvor FRDK, Agrovi, Seges og Økologisk Landsforening i fællesskab havde sat et program sammen, som markerede dagen. Annette Vibeke Vestergaard fra Seges præsenterede projektet ’Sund jord - en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte’. »I den sunde jord er der balance mellem jordens biologi, kemi og fysik, som hænger uløseligt sammen, og landmanden påvirker alle tre forhold, når han arbejder i marken - og dertil kommer vejrforholdene, som også påvirker balancen i jorden,« sagde Annette Vibeke Vestergaard. I projektet er der fem arbejdspakker, som hver især bidrager til at belyse emnet. (Se faktaboks). »Vi ser blandt andet på konse-

kvenserne af jordpakning, for den pakkede jord har mindre luftfyldt porevolumen og ringere luftledningsevne. Volumenvægten er højere i pakket jord, og samtidig er der en lavere grænseværdi for vandindhold i både over- og underjord. Og sidst men ikke mindst er der kun ringe effekt af olieræddike i den pakkede jord,« sagde Annette Vibeke Vestergaard. Forsøg med reduceret jordbearbejdning viser, at der ikke er signifikant udbytteforskel mellem traditionel etablering og reduceret jordbearbejdning; men til gengæld er der store års- og afgrødevariationer. Indikatorer på frugtbarhed På forsøgsmarker i henholdsvis Aulum og Jerslev er jordboende organismer blevet optalt på marker, der er blevet pløjet, har været dyrket med reduceret jordbehandling og CA, cultivating agriculture. Optællingerne, der skulle finde indikatorer for frugtbarhed i form af regnorme og smådyr, viste, at der for eksempel i Jerslev blev fundet 117 regnorme pr. kvm i den pløjede mark, mens der blev fundet 203 regnorme pr. kvm

på marken, der blev dyrket som CA. »Og det var vel at mærke de store, nyttige regnorme, som kommer dybt ned i jorden, der var flere af på ACmarken,« fortalte Annette Vibeke Vestergaard. Til gengæld var antallet af springhaler og mider helt ens på de to marker i Jerslev. Andre undersøgelser, som Annette Vibeke Vestergaard præsenterede, viste, at pløjning er den største trussel mod mykorrhiza. Undersøgelserne blev blandt andet gennemført på en forsøgsmark i Aulum med havre i foråret 2018, hvor CA blev sammenlignet med en pløjet mark. Her var der næsten dobbelt så meget mykorrhiza i CA marken. Et tilsvarende forsøg i Jerslev med vinterbyg i efteråret 2017 viste, at andelen af koloniserede rødder i den pløjede mark stort set var på samme niveau, som på den pløjede mark i Aulum. Til gengæld var der mere end 2,5 gange så mange koloniserede rødder i den mark, der var blevet harvet. Funktionelle efterafgrøder Efterafgrøder har sin egen arbejds-

Sund jord - Fem arbejdspakker ► AP1: Effekt af jordpakning og jordbearbejdning ► AP2: Forbedring af jordens frugtbarhed ► AP 3: Test af nye analysemetoder ► AP 4: Funktionelle efterafgrøder ► AP 5: CA - Erfaringer og effekter. Annette Vibeke Vestergaard. pakke i projektet, og herom sagde Annette Vibeke Vestergaard: »Vi skal blive bedre til efterafgrøder. De fylder alt for lidt i landskabet.« Og af hendes oplæg fremgik det, at efterafgrøder bidrager på mange felter. Dels kan de levere jordløsning, de kan bindes kulstof, de kan bidrage med mange næringsstoffer og øge diversiteten i marken. »En god efterafgrøde kan opbygge 100-400 kg kulstof pr. ha på et år,«

CA binder kulstof Reduceret jordbearbejdning og økologi fik hårde ord med på vejen, da CA-landmand Michael Bundsgaard fik ordet på Jordbundens Dag; men hans økologiske kollega, Gert Glob Lassen, tog kritikken med ophøjet ro SUND JORD

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Jeg startede for 20 år siden med reduceret jordbearbejdning; men de seneste to år har jeg dyrket jorden 100 pct. som cultivating agriculture,« fortalte Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro i Vendsyssel, og han lagde ikke skjul på, at han er meget begejstret for denne dyrkningsform. »Jeg har hørt, at vi ved at lægge alt landbrug i hele verden om til CA kan klare 50 års klimareduktion på ét år,« sagde han for eksempel. Michael Bundgaard præsenterede forskning, som viser, at hvis kulstofindholdet i jorden stiger fra to til tre pct., fordobles jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer. »Det kunne jeg blandt andet se i 2018, hvor jeg havde en rigtig fin høst - selv sammenlignet med rigtig dygtige landmænd,« sagde Michael Bundgaard. Hans mål er at dyrke sine marker uden brug af kunstgødning, som han

mener skader mikrolivet. I stedet bruger han gylle fra svin og kvæg på markerne. »Og jeg sprøjter ikke mod insekter, for det ville svare til at rette pistol mod sig selv,« sagde Michael Bundgaard. Til gengæld havde han meget lidt til overs for, hvad der foregår på hans økologiske nabos marker. »Han harver sine marker 5-7 gange om efteråret, pløjer dem om foråret, kører en Fokus igennem og så lige en tur med stjernerenseren. Hans jord kan sammenlignes med et udbombet hus, for ploven og den kraftige harvning ødelægger jorden,« sagde Michael Bundgaard. Han havde to slides, der viste, at hans økologiske nabo udleder knap 700 kg CO2-ækvivalenter pr. ha som følge af den kraftige jordbearbejdning. Tilsvarende viste en anden slide, at CA-dyrkningen på Klitgaard Agro samlet binder mere kulstof end der udledes CO2, med det resultat at klimabelastningen er negativ på Klitgaard Agro. Levende planter hele året Selv sørger han for, at hans jord er dækket af levende planter hele året. »Jeg roder meget med, om det kan lade sig gøre at lave noget samdyrkning, og så er jeg meget nysgerrig efter at finde ud af, om det kan lade sig gøre at så efterafgrøden 10-14 dage før høst,« sagde Michael Bundgaard. Samdyrkningen blev i år forsøgt med vårhvede og ært samt med hav-

sagde Annette Vibeke Vestergaard. Hun glædede sig over, at meget tyder på, at økologerne fremover vil få lov til at benytte kvælstoffikserende planter i efterafgrødeblandinger. »Den næste og ultimative udfordring bliver at udvikle pløjefri økologi. Og vejledningen til denne dyrkningsform er vi på vej med i projektet,« sagde Annette Vibeke Vestergaard.

Gert Glob Lassen fortalte om sit pløjefri, økologiske landbrug på Jorbundens Dag. Foto: Irene Brandt-Møller.

dens frugtbarhed og dyrkningssikkerheden. Samtidig opnår han mulighed for bedre vandhusholdning, han forhindrer sandflugt på ejendommen og holder næringsstofferne i de øverste jordlag. »Og når jeg ser på, hvordan det er gået, kan jeg konstatere, at vi ikke har haft sandflugt, og jorden nu har bedre vandoptag og holdeevne. Mængden af rodukrudt er uændret, og frøukrudt er mærkbart mindre. Og udbytterne er normale, og jordstrukturen er bedre,« sagde Gert Glob Lassen

re og ært, og begge dele faldt heldigt ud. »Det fungerede fantastisk. Det skulle behandles meget lidt, og afgrøderne var lette at høste, og de gav godt foder til mine grise,« sagde Michael Bundgaard. To forskellige verdener Det lå også Michael Bundgaard på sinde at slå fast, at reduceret jordbearbejdning og CA måske nok ligner hinanden på visse punkter, men at der er tale om to vidt forskellige dyrkningsmetoder. »Reduceret jordbearbejdning, hvor man kører med en tallerkenharve i 6-8 cm dybde er den rene ukrudtsfabrik,« sagde Michael Bundgaard. Han opfordrede nye CA-landmænd til at gå sammen i erfagrup-

per, hvor de frit kunne diskutere alle deres idéer. Mange ens tanker Efter Michael Bundgaards oplæg var det Gert Glob Lassens tur til at fortælle om sit pløjefri, økologiske landbrug Ellinglund ved Silkeborg. »Michael og jeg har meget de samme tanker, for jeg kan heller ikke bruge et bombekrater under jorden til noget,« sagde Gert Glob Lassen. På Ellinglund er 2/3 af jorden udlagt til græs til køerne. Den sidste 1/3 bruges til dyrkning af salgsafgrøder. »Jeg er begyndt at dyrke jorden pløjefrit - mest fordi jeg gerne vil vide, om det kan lade sig gøre,« sagde Gert Glob Lassen. Med pløjefri dyrkning forventede Gert Glob Lassen, at han øger jor-

Opskrift på etablering »En måned før såning begynder jeg at forberede marken. Op til to gange er jeg over den med tallerkenharven. Jeg harver kun øverligt og let på skrå. Derefter får marken en tur med ukrudtsharven med fuld gennemskæring. Lige inden såning løsner jeg jorden i 15-20 cm dybde med en otte cm spids, og endelig sår jeg til sidst med skiveskær,« forklarede Gert Glob Lassen. Han forventer, at han i fremtiden kan nøjes med 60 kg N/ha fordi han satser på større diversitet i afgrøder og efterafgrøder. »Derudover vil jeg arbejde mig hen mod endnu mindre jordbearbejdning, og jeg vil etablere flere læhegn og bevæge mig i retning af at dyrke jorden som et skovlandbrug,« sagde Gert Glob Lassen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

Grisene skulle egentlig bare have været en hobby. Nu er de på vej til at blive en levevej. Foto: Irene Brandt-Møller.

Et bud på en løsning I Velfærdsdelikatesser-konceptet handler produktionen ikke kun om dyrevelfærd men også om bæredygtighed og klima SKOVLANDBRUG

AF IRENE BRANDT-MØLLER I løbet af de fire år, der er gået, siden Niels Bjerregaard og Rikke Haugaard blev en del af Dyrenes Beskyttelses, DB, ’Velfærdsdelikatesser’-koncept, er antallet af dyr på deres lille gård, Katrinelunden, ved Sorø vokset; men med 6 ha, 6 søer og 1 orne, 5 gæs og 2 ænder er og bliver Katrinelunden et meget lille landbrug. Der er udsigt til, at gården i det kommende år udvides med 25 danske landhøns og 3-4 ertebøllefår, som skal lave naturpleje, og en sø med multer; men selv derefter er der stadig tale om et meget lille landbrug - og det skal der ikke ændres på. »Det er en vigtig opgave at finde alternative og mere klimavenlige og bæredygtige måder at producere fødevarer på, og Velfærdsdelikatesserkonceptet er et bud på en løsning,« forklarer Niels Bjerregaard. Han er uddannet sociolog, og ægtefællen, Rikke Haugaard, er arkitekt. For fem år siden solgte de parcelhuset i Bagsværd og købte Katrinelunden. Planen gik ud på at holde grise til eget forbrug; men da de var ude for at købe grisene, der skulle fedes op, kom de i kontakt med Bent Hindrup Andersen fra DB, der er arkitekten bag Velfærdsdelikatesserkonceptet. »Det endte med, at vi blev en del af konceptet, og samarbejdet er forløbet så godt, at Katrinelunden i dag er forsøgs- og demonstrationsgård for Velfærdsdelikatesser,« forklarer Niels Bjerregaard. Det indebærer, at han og Rikke Haugaard afprøver og udvikler metoder til klimaneutral planteavl og husdyrhold, og samtidig har fokus på dyrevelfærd og fødevareproduktion af høj kvalitet. »Derudover hjælper vi nye producenter i gang med konceptet, og vi samarbejder med de andre leverandører af velfærdsdelikatesser om afsætning og indkøb,« fortæller Niels Bjerregaard. Startede med dyrevelfærd »Da vi startede med at arbejde med Velfærdsdelikatesser, var vores fokus på dyrevelfærden. Vi kan lide, at søerne kun får ét kuld om året, at hangrisene ikke kastreres, at grisene fravænnes naturligt, og at de aflives på marken,« fortæller Niels Bjerregaard. Han fortsætter: »Men nu fylder klimadelen mere

og mere på Katrinelunden. Og vi er idealister nok til, at vi finder det spændende at udvikle et koncept for landbrugsproduktion, hvor en omlægning af alle de eksisterende 25.000 små gårde i Danmark kan brødføde 10 mio. mennesker uden at gå på kompromis med hverken dyrevelfærd, klima eller bæredygtigheden i produktionen.« Træer spiller en vigtig rolle, fordi de har så mange funktioner. Ud over foder og føde leverer de CO2-binding og fordamper vand fra gårdens i forvejen ret fugtige marker. Et problem som takket være klimaændringerne sandsynligvis kun bliver værre med tiden, hvis der ikke gøres noget for at stabilisere forholdene. Skovlandbrug Mellem kløvergræsfoldene til hyppig foldskifte, hvor søerne går med grisene om sommeren, er der billebanker og bælter med fodertræer, og her er der hvert år plantet æbletræer, blommetræer, eg, valnød, kastanje, spiselig tjørn, kræger, aronia og røn, som kan supplere foderet til grisene, der i dag overvejende består af kløvergræs og økologisk frugt- og grøntaffald fra en stor lokal grossist. »I dag er vi nødt til at købe byg til at supplere foderet med; men det er ikke bæredygtigt, så på sigt skal det indkøbte foderkorn udfases og erstattes af flere restprodukter« forklarer Niels Bjerregaard. I køkkenhaven er de enårige urter på vej ud til fordel for flerårige afgrø-

Niels Bjerregaard er overbevist om, at tiden arbejder for Velfærdsdelikatesser-konceptet, der sikrer, at al fødevareproduktion foregår på klimaneutrale betingelser. Foto: Irene Brandt-Møller.

der. I Velfærdsdelikatesse-konceptet indgår nemlig ikke afgrøder, som kræver megen jordbearbejdning. »Vi har plantet kastanjetræer, hassel, valnød og bærbuske i forlængelse af køkkenhaven; og i bedene vil der for eksempel fremover være jordbær, asparges, jordskokker og andre flerårige urter og grønsager i en skovhave, der kan binde mere CO2 på gården,« fortæller Niels Bjerregaard. Kan man leve af det? Niels Bjerregaard lægger ikke skjul på, at familien ikke er blevet rige af produktionen på Katrinelunden. Ganske vist giver DB starthjælp på 5.000 kr. til hver ny dyrerace, der etableres, og kødet fra grisene sælges direkte til forbrugerne på markeder og via gårdens egen gårdbutik. Men med en lille produktion skal der ikke gå meget galt, før årets overskud trues. I år har ræven været hård ved opdrættet af gæs og ænder, som derfor ikke har bidraget med indtægter. Opdrættede gæs er ellers en potentiel god forretning, fordi gåsen kan leve udelukkende af græs og kasseret frugt og grønt.

»Vores næste projekt handler om at få mulighed for at forarbejde og forædle vores egne produkter, så vi kan opnå en højere pris pr. enhed. Samtidig vil vi sammen med professionelle kokke udvikle velsmagende klimavenlige måltider baseret på lufttørret kød, flerårige grøntsager fra haver og billebanker og vilde råvarer fra sankning og jagt,« forklarer Niels Bjerregaard. Hans planer drejer sig om at udvikle lufttørrede produkter - dels fra egen produktion og dels som lønproduktion for andre producenter under Velfærdsdelikatesser-konceptet. I øjeblikket holder han selv pause fra arbejdsmarkedet, og på sigt håber parret, at de faktisk kan opnå en indtjening på landbruget, der helt eller delvist kan erstatte Niels Bjerregaards tidligere lønindtægt. Nyt projekt De kommende 4 år er en mindre del af indtjeningen sikret, idet Katrinelunden indgår i et DB-projekt: ’Klimaneutral økologi på små, økologiske landbrug’, som Fonden for Økologisk Landbrug har valgt at støtte. I projektet skal konceptet med

De seks ha, der hører til Katrinelunden, udnyttes optimalt, og i takt med at gårdens skovlandbrug får karakter af permakultur, vil der kunne høstes i flere etager. Illustration: Rikke Haugaard.

flerårige grøntsager udvikles, og det skal munde ud i en vidensyntese over egnede eksisterende forædlede og vilde flerårige kulturer. En håndfuld af disse planter dyrkes på forsøgsbasis, og i sidste ende skal der udvikles et nyt dyrkningssystem baseret på blandingsafgrøder i skovhaver og højbede. Erfaringerne fra projektet skal deles med andre landmænd, som er interesseret i at arbejde med små, økologiske landbrug og blive klimaneutrale ved at omlægge enårige afgrøder til flerårige grøntsager. »Vi synes det er spændende og meningsfyldt at udvikle konceptet og eksportere tankegangen om de små, økologiske landbrug - som vi tror får betydning for fødevareproduktionen på lidt længere sigt, fordi vi her kan producere både kød og grøntsager med et neutralt klimaaftryk,« siger Niels Bjerregaard.

Økologi er et krav For at levere kød til velfærdsdelikatesser-konceptet skal landmanden som minimum være certificeret økolog; men derudover forpligter landmanden sig til at overholde en række mål og krav, som er indarbejdet i konceptet: ► Dyrene er MRSA-fri ► Hangrise kastreres ikke, men slagtes inden de er kønsmodne ► Kreaturer afhornes ikke ► Grise og kalve fravænnes naturligt. Grise ved 16-18 uger og kalve ved seks måneder ► Alle drøvtyggere og gæs må kun få græs/grovfoder ► Sæsondrift, faringer, kælvninger, klækning i det tidlige forår og slagtning om efteråret. ► Optimering af små, alsidige landbrug baseret på skovlandbrug med vedvarende græsgange og flerårige grøntsager.

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Græsprotein får sit gennembrud i 2020 Forsøg med at udvinde protein fra græs og kløver som et bæredygtigt foder til grise og fjerkræ er en succes. I 2020 forventes den første kommercielle produktion af græsprotein at starte GRÆSPROTEIN AF ERIK FOG

Husdyrproduktionen står for skud i klimadebatten, og forsyningen med protein til husdyrene er en vigtig del af problemstillingen. Det har i mange år været en udfordring i økologisk landbrug at kunne skaffe økologisk proteinfoder til fjerkræ og grise og med den rette aminosyresammensætning. De hjemlige proteinkilder mangler især aminosyren methionin eller har lave udbytter og har en række dyrkningsmæssige udfordringer med blandt andet svampesygdomme. Det har medført import af blandt andet økologisk soja og i mange år også brug af konventionelt proteinfoder. Derfor er det interessant, at det nu ser ud til at lykkes at lave proteinkoncentrat af kløvergræs, der kan erstatte sojaprotein, idet det har samme gode aminosyresammensætning. Samtidig er kløvergræs en rigtig god afgrøde i det økologiske sædskifte, der kan sanere både ukrudt og sygdomme, levere kvælstof til de andre afgrøder og samtidig samle kulstof i jorden til gavn for klimaet. Teknikken er næsten på plads Erfaringerne fra projekterne SuperGrassPork, OrganoFinery og andre græsproteinprojekter blev præsenteret på økologikongressen i november. Her fortalte adjunkt Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab om de fremskridt, de har gjort med at udvikle bioraffineringsteknikken.

FAKTA: ► Projekt SuperGrassPork (2017-2019) er gennemført med tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations-program, GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD 3 programmet, som koordineres af ICROFS. ► Præsentationerne fra økologikongressen og øvrige resultatformidling kan ses på projektets hjemmeside under ICROFS.

Bioraffineringsteknikken går i korthed ud på, at frisk græs hentes ind fra marken, snittes fint og presses i en stor skrue-presse, hvorved græsset deles i saft og fiberkage. Foto: Morten Ambye-Jensen.

Teknikken går i korthed ud på, at frisk græs hentes ind fra marken, snittes fint og presses i en stor skruepresse, hvorved græsset deles i saft og fiberkage. Proteinet udvindes af saften ved enten syrning eller varmebehandling efterfulgt af en centrifugering, så man har et proteinkoncentrat med ca. 45 pct. tørstof og omkring 50 pct. protein. Fiberkagen kan bruges til kvægfoder eller biogas, og restsaften fra centrifugeringen går også til biogas. Ved at udvikle teknikken er det lykkedes forskerne at hæve proteinindholdet i koncentratet fra 30-35 pct. til 50-60 pct. Altså højere end de 48 pct, der er i sojakage. Samtidig er tørstofindholdet hævet fra 25-35 pct. til 40-45 pct., hvorved der spares en stor mængde energi til tørring af koncentratet. Forsøg med at opbevare det fugtige koncentratet for eksempel til brug i vådfodring har vist, at det er muligt i op til fire måneder, hvis koncentratet er udvundet af fermenteret saft med lavt pH, pakket iltfrit og på køl. Et glimrende foder Anne Louise Hellwing, forsker ved Aarhus Universitets Institut for husdyrvidenskab, fortalte om forsøg med græsprotein til æglæggende høns. Der havde man udskiftet sojabønner med græsprotein-koncentrat i stigende mængder op til 12 pct. af foderet. Resultaterne viste, at såvel ægproduktion som foderudnyttelse

var den samme, uanset mængden af græsprotein. Til gengæld gav græsprotein ægge-blommerne en mere mørk gul farve. Der var en tendens til, at fordøjeligheden af proteinet gik ned med øget mængde græsproteinkoncentrat. Det, håber man, kan overvindes med det nye græsprotein, der indeholder mere protein. Derefter fortalte adjunkt Lene Stødkilde-Jørgensen fra samme institut om et tilsvarende forsøg med stigende mængder græsprotein til slagtegrise. Her gik man i et ret lille forsøg helt op til 15 pct. græsproteinkoncentrat i foderet, så man i slutfoderet kun brugte danske økologiske fodermidler. Forsøgsgrisene havde den samme tilvækst og foderudnyttelse uanset mængden af græsprotein i foderet, og en stigende kødprocent ved høj andel græsprotein i foderet tyder på, at fordøjeligheden af græsproteinet var højere, end forskerne havde forventet. Der er brug for egentlige produktionsforsøg for at fastslå foderværdien i praksis. Kvalitetsbedømmelse af kødet fra forsøgsgrisene viste heller ingen forskelle, hverken i smag, lugt, farve eller tekstur. Til gengæld stiger indholdet af den sunde omega 3 fedtsyre. Lidt mere bæredygtigt Forsker Marie Trydeman Knudsen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet fortalte om bæredygtigheden og om, hvad de foreløbige

resultater tyder på. Hun har sammenlignet med fodring med kinesisk økologisk sojakage, der typisk anvendes i økologisk grisefoder. Klimaaftrykket fra græsdyrkningen kommer især fra lattergas fra gødskningen og CO2 fra diesel til traktor-kørsel, mens den kulstofopbygning, der sker i græsmarken, reducerer klimaaftrykket. Klimaaftrykket af det færdige græsprotein afhænger af mange faktorer og kan derfor svinge afhængig af, hvordan den endelige dyrkning og bioraffinering udformes. Hvis det antages, at græsfiberkagen bruges til kvægfoder, og der bruges ugødet kløvergræs, kommer ca. halvdelen af klimaaftrykket for det færdige græsprotein fra græsdyrkningen, mens bioraffineringen og tørringen hver udgør en fjerdedel. Der kan derfor spares en del af klimaaftrykket ved at undgå tørring, og hvis energiforbruget til raffinering og tørring dækkes af biogas produceret af restvæsken, bliver det direkte klimaaftryk lidt lavere end fra kinesisk soja. Hvis energien dækkes af biogas fra restvæsken, bliver klimaaftrykket af grisekød produceret på foder med en stor andel græsprotein således lidt lavere pr. kg kød, end når der fodres med sojafoder. Økonomi er en udfordring Sidste indlæg på økologikongressen handlede om marked og økonomi. En præsentation fra Karen Hamann,

IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling, viste, at der er en positiv forventning i markedet til at bruge græsprotein i fremtiden og muligvis også en villighed til at betale en mindre merpris. Med det som udgangspunkt beskrev bioøkonomichef i Seges, Lars V. Toft, økonomien i at producere græsprotein. En modelberegning viste, at når græsset sættes til en pris svarende til kvægfoder, så bliver der et dækningsbidrag II til marken på godt 4.000 kr. Med den råvarepris og med en salgspris for græsproteinet, der svarer til økologisk sojakage, når økonomien ikke sammen for bioraffinaderiet, selvom pressekagen sælges til kvægfoder, og restsaften bruges til biogas. Der skal derfor optimeres flere steder i processen for at få en profitabel produktion. Et stærkere samarbejde med biogasproduktion ser ud til at være en vej med gode muligheder. Derfor er det også meget positivt, at der er givet bevilling fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, til at etablere to prototypeanlæg til produktion af græsprotein. De forventes at starte produktion i løbet af 2020-21, og det forventes, at der vil blive demonstreret en økonomisk rentabel produktion.

Erik Fog er landskonsulent, cand. agro. ved Seges, Økologi Innovation.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

35 landmænd så og hørte om mobil grøngødning og kompostproduktion på Økologisk Landsforenings vintermarkvandring ved Brande. I forgrunden Mads Volmar, Frydensbjerg. Foto Marendine Krainert Ladegaard.

Kompost, kulstofbinding og selvforsyning via grøngødning var nøgleordene ved en kold og velbesøgt markvandring hos to nytænkende økologiske planteavlere i Brande

Innovative økologer arbejder cirkulært INNOVATION

AF KAREN MUNK NIELSEN Der er meget, innovative landmænd ikke ved – men de tør. Ordene faldt ved en markvandring om alternative innovative dyrkningssystemer hos to økologiske frontløbere ved Brande i december. 35 nysgerrige og diskussionslystne landmænd besøgte først Jan og Mads Volmar på gården Frydensbjerg og efterfølgende frilandsgartneriet Månsson for at høre og se, hvordan de eksperimenterer, nytænker og udvikler deres jordbrug. De ved ikke altid, hvordan eksperimenterne falder ud, men de tør gå i gang. Dyrker gødning i sædskiftet Begge steder er det en cirkulær

tænkning om jord, næringsstoffer og frugtbarhed, der er i centrum. På Frydensbjergs 350 hektar foregår al pløjning nu on-land for at mindske jordpakning, og de satser i større stil på rødkløver-grøngødning, som høstes, ensileres, afgasses i biogasanlæg og returnerer til gården. Systemet er stadig under udvikling, og deltagerne i markvandringen kunne derfor se både en høstet og en uhøstet grøngødning. »I kan se, at halmen fra vinterrugen stadig ligger på marken. Vi forsøgte at skårlægge kløveren under halmstrengene, men det måtte vi opgive,« fortæller Mads Volmar på en noget pjusket mark med en blanding af stub, halvvissen rødkløver og rådden halm. Selv om det ikke lykkedes at høste mobil grøngødning på marken,

illustrerer den hvor meget biomasse, 2 kg rødkløverfrø/ha potentielt kan blive til efter høst. I en anden mark blev rughalmen snittet, og her er der ensileret kløver-biomasse på 25 ha med et kvælstofudbytte på 90 kg N/ ha. Ensilagen sælges for 150 kr./ton leveret til biogasanlægget. »Det er i sig selv ikke nogen videre forretning. Gevinsten ligger i, at vi får 2,8 gange så meget kvælstof tilbage i returgylle og med et bedre forhold mellem fosfor og kvælstof,« forklarer Jan Volmar. Investerer i tidlig høst Resultatet af de seneste års tiltag er stigende udbytter, og takket være den øgede forsyning med kvælstof tør Mads Volmar i år forsøge sig med at dyrke en kvælstofkrævende afgrøde som vinterraps.

»Og så har vi købt en pickup til mejetærskeren. Tanken er, at vi altid skal kunne høste inden 1. august, så efterafgrøderne kan nå at give en stor produktion af gødning. Pickup’en skal vi bruge, hvis vi vælger at skårlægge kornet,« siger Mads Volmar. Tiltaget får positive kommentarer fra Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark: »Tidlig høst af kornet er helt afgørende. Efterafgrøder bliver ofte sådan lidt la-la og sjældent den stærke konkurrent til ukrudtet, som økologer også har brug for. Fra kornet har 25 pct. vand i kernerne til høst, sker der ingenting. Kornet udnytter ikke sollyset og optager ikke CO2. Det skal væk fra marken og give plads til efterafgrøden, for eksempel ved at fremskynde høsten med en skårlægning.«

Fb-gruppe for landmænd Markvandringen var arrangeret i Økologisk Landsforenings projekt ’Alternative innovative dyrkningssystemer’, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for økologisk landbrug og Fonden for økologisk landbrug. Der er oprettet en facebookgruppe for landmænd, der ønsker at dele erfaringer og viden. Interesserede kan henvende sig til Janne Aalborg Nielsen i Økologisk Landsforening for optagelse i gruppen. Vil du vide mere: ► Janne Aalborg Nielsen jan@okologi.dk Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Flis og frasorterede løg skal tilbage til jorden Gartneriet Månsson har gang i et pilotprojekt, hvor biomasser fra gårdens gartneri og hønsehold komposteres og føres tilbage til jorden for at øge dens frugtbarhed KOMPOST

AF KAREN MUNK NIELSEN Grøntsagsproduktionen på virksomheden Månsson i Brande er intensiv med hyppig jordbearbejdning, der ’slider’ på jorden. Et nyt tiltag i 2019 er at producere jordforbedrende kompost af bedriftens overskydende biomasser for at give kulstof tilbage til jorden. Det fortæller Dorrit Andersen, da hun viser 35 økologiske landmænd rundt ifm. en markvandring om innovative landbrugssystemer i december: »I virkeligheden har vi ikke så meget grøntsagsaffald mere. Dels fordi

vi kun skærer det, vi skal bruge, og lader resten blive i marken, dels fordi det rene grønsagsaffald bliver afgasset i vores nybyggede biogasanlæg. Det, der er tilbage, er biomasser primært fra løgproduktionen, som biogasanlægget ikke kan modtage, fordi der kan være jord og sten i materialet. Det komposterer vi sammen med for eksempel halm fra kartoffelkuler og flis fra vores 85 hektar hønsegårde, der er plantet til med pil og poppel.« Skaber muld på 10 uger Alle biomasser blandes i en stor bunke og sættes op i miler, som vendes med en Backhus milevender indkøbt brugt i Tyskland. Efter blot 10 uger er biomasserne omsat til en stabil, ensartet, sort og lugtfri muld. Kompostproduktionen er stadig under udvikling, men allerede nu står det klart, at pileflis er en god ingrediens, der giver en velomsat og ensartet kompost. Næste step er at teste og beslutte

hvor og hvornår, komposten skal spredes. Da en del af biomassen er affaldsløg, er det vigtigt at sikre, at komposten ikke udgør en smitterisiko i kommende kulturer. Mere kløvergræs i sædskiftet Kompost og biogasanlæg er led i en større samlet strategi, der kort kan sammenfattes med ordene økologi, sund jord, biodiversitet, synergi mellem æg- og grøntsagsproduktion på flere områder samt større selvforsyning. »Biogasanlægget gør os selvforsynende med gødning, og da vi har fået mere jord, kan vi øge arealet med kløvergræs til gødning fra 70 til 250 ha næste år. Komposten er stadig et pilotprojekt, og vi ved ikke, hvor det ender, men vi har lyst til det, vi har biomasserne, og vi vil gerne føre mere kulstof tilbage til jorden og på den måde holde bedre på næringsstofferne,« fortæller Dorrit Andersen. Månsson har i år anvendt afgasset gylle til grøntsagerne med gode

resultater. Biogasgyllen giver en mere ensartet produktion og en højere skæreprocent.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Efter blot 10 uger i milen er løgskaller og pileflis forvandlet til sort, velomsat kompost til jordforbedring. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Landbrugselever lærte om biokul I Uganda har virksomheden Awamu udviklet en lille ovn, som er bedre end et kinderæg, for samtidig med at ovnen forvandler træ til biokul, reducerer ovnen forbruget af brændsel til madlavning og den tid, der skal bruges på madlavning. Samtidig forbedres indeklimaet i hjemmene markant. I december demonstrerede ovnens opfinder, Nolbert Muhumuza, ovnen for eleverne på Jernbjerggård i Slagelse

Awamu-ovnen imødegår fem af FN’s Verdensmål ► Mål 1: Afskaffe alle former for fattigdom i verden. ► Mål 3: Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. ► Mål 7: Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. ► Mål 8: Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt anstændigt arbejde for alle. ► Mål 13: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

BIOKUL

Nolbert Muhumuza besøgte den økologiske landbrugsskole Jernbjerggård i Slagelse, hvor han demonstrerede ovnen Awamu for eleverne. Foto: Irene Brandt-Møller.

I Danmark er biokul (biochar) ikke særligt udbredt - og det på trods af, at biokul i andre lande er meget populært, og det anvendes til meget forskellige formål fra tandpasta over lugtfjernelse til jordforbedring. Eleverne på den økologiske landbrugsskole Jernbjerggård i Slagelse havde i december lejlighed til at lære mere om biokul. Dels fortalte Nolbert Muhumuza fra Uganda om Awamuovnen, der har forbedret indeklimaet, arbejdsgangene og nu også landbrugsjorden i Uganda. Dels fortalte Erik Frydenlund fra Biodynamic Consult om biokul i almindelighed.

»Hvis vi kan sælge 100.000 ovne, har vi sikret 1 mio. menneskers adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Samtidig har disse familier tilsammen sparet et beløb, der svarer til 11,3 mio. USD. Familierne er samtidig blevet skånet for udledning af 350 mio. ton helbredsskadelige emissioner. Vi har skaffet arbejde til 250 personer, og endelige er 1,2 mio. træer ikke blevet fældet,« sagde Nolbert Muhumuza.

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Imødegår fem Verdensmål Nolbert Muhumuza fortalte, at 90 pct. af Ugandas 6 mio. husholdninger tilbereder maden på ildsteder, der kræver store mængder brænde, som kvinderne ofte skal gå meget lange strækninger for at skaffe. Og når træet er bragt hjem, står kvinderne ofte i op til fem timer henover det osende ildsted for at tilberede maden. De osende ildsteder dræber hvert år 20.000 ugandere - heraf er 86 pct. børn under fem år. »Vi har udviklet Awamu-ovnen, som sparer kvinderne for minimum 40 minutters arbejde i køkkenet for hvert måltid, de tilbereder. Ovnen bruger kun halvt så meget træ som ildstederne, og røgudledningen er samtidig reduceret med 90 pct. Endelig kan man fyre op med mange forskellige biomasser som for eksempel afkernede majskolber, kassava stilke, bambus etc., og når maden er tilberedt, kan man let fremstille biokul af brændet, som derefter kan tilføres landbrugsjorden,« forklarede Nolbert Muhumuza. Han fremhævede fem af FN’s Verdensmål, som den lille ovn imødegår (se Faktaboks).

Biokul er et biprodukt Da ovnen blev udviklet, var det først og fremmest fordi den kunne spare arbejdstid, brændsel og menneskeliv. »Det er først senere, vi fandt ud af, at brændet efter afbrændingen kan anvendes til at fremstille biokul,« sagde Nolbert Muhumuza. Han fortsatte; »At bruge ovnen er ikke raketvidenskab, men folk skal lære at anvende den rigtig, fordi de fleste vil antænde brændet nedefra og tilføre meget ilt til forbrændingen, som man normalt gør, når man laver et bål. Men det særlige ved Awamu-ovnen er, at den skal antændes oppefra, hvilket giver den helt specielle forgasning af træet, som gør det muligt at fremstille biokul af det forgassede træ.« Et hul i jorden er nok Erik Frydenlund begyndte at interessere sig for biokul for fem år siden, og han har besøgt landmænd i forskellige lande, som selv fremstiller biokul med henblik på at opnå en større kulstofbinding i jorden. »Jeg har set mange forskellige måder at styre forgasningen på. Mange bruger en Kon Tiki ovn, som med sin form som en omvendt stub-

Beliving forbedrer biokul Han anbefaler, at man beliver biokulene i en kompost eller med ferment, hvis man ønsker at benytte biokullene til jordforbedring. »Hvis kullene ikke er belivet, bin-

der næringsstofferne sig til kullene, og frigives kun langsomt til planterne; men har kullet være en tur gennem en kompost, ophæves bindingen, og næringsstofferne er tilgængelige for planterne,« fortalte Erik Frydenlund. I sig selv er biokullene ikke næringsrige; men de danner habitat for mikroorganismer og har en positiv virkning i jord, der er overmættet med mangan eller kalk. »Dyrkningsforsøg viser, at der er store forskelle på, hvilke afgrøder der får højere udbytter; men i Nepal er der lavet forsøg, der tredoblede udbytterne af squash, når jorden blev tilført biokul. Andre undersøgelser har vist, at biokuls effekt i jorden er størst, jo mere udpint jorden er,« fortalte Erik Frydenlund. Han anbefalede også, at biokul anvendes til andre formål. For eksempel kan biokul hældes i gylle, som derefter omsættes bedre, eller tilsættes foderet til husdyr, hvor det fremmer fordøjelsen.

Erik Frydenlund fortalte om de mange gode egenskaber ved biokul. Foto: Irene Brandt-Møller.

Biokul har en meget stor overflade, og er det lavet rigtigt, lyder det som glas, når man slår på det. Foto: Irene Brandt-Møller.

kegle understøtter en pyrolyseforgasning af brændet. Men jeg har set flere hjemmelavede modeller - og endda et hul i jorden, og alle fungerede de efter hensigten,« forklarede Erik Frydenlund. Han understregede, at det vigtigste ved processen, hvor røggasserne brændes uden ilt, er, at der ikke udvikles røg under forgasningen, hvilket ofte sker, hvis der er for meget eller for vådt brændsel. »Til gengæld behøver brændet ikke bestå af træ af høj kvalitet, hvis bare det er tørt, kan man sagtens lave biokul af grenafklip og kvas,« sagde Erik Frydenlund. Processen styres med vand Fremstillingen af biokul minder meget langt hen ad vejen om den proces, der benyttes til fremstilling af trækul. Den store forskel er, at biokul efter forgasningen overhældes med vand, som får trækullene til at udvide sig.

»Slukningsvandet er klart og meget basisk med en pH på 11. Det er meget velegnet til at hælde over kompostbunker eller til vanding - for eksempel i drivhuse,« sagde Erik Frydenlund. Når vandet igen er hældt fra kullene, skal de tørre og derefter knuses. »En af grundene til, at biokul er utroligt gavnlig i jorden, er, at det har en meget stor overflade. 1 gram biokul har en overflade, der arealmæssigt er næsten lige så stort som en fodboldbane. Samtidig er biokul med en halveringstid på 1.400 år ekstremt stabilt, og undersøgelser har vist, at 1/5 af jordens humus stammer fra biokul,« fortalte Erik Frydenlund.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

Aarstidernes CO2-regnskab skal være i balance i 2020 Alle snakker om klima, og et af de selskaber, som sætter handling bag ordene, er Aarstiderne, som nu melder klart ud, at selskabet vil skabe balance i sin CO2-emission allerede til næste år KLIMA

AF JAKOB BRANDT

Under overskriften ‘Jorden kalder’ har Aarstiderne præsenteret sine samarbejdspartnere for programmet Planetar®, som sammen med en stribe effektiviseringer skal bidrage til at mindske Aarstidernes klimaaftryk. »Når det gælder den fremtidige fødevareforsyning, er situationen nu så alvorlig, at vi hos Aarstiderne har taget den beslutning, at der skal helt andre boller på suppen. Og vi begynder med os selv,« skriver den økologiske abonnementsordning i en meddelelse til sine samarbejdspartnere, hvori det også hedder: »De næste par årtier skal meget forandres. Fødevarer, produktion, transport, hverdagens levevis og mere fællesskab. Vi skal nytænke en anden hverdag. Ikke fordi vi er specielt alternative, men fordi Jorden, følsom og sårbar som den er, fortæller os, at vi skal.« For Aarstiderne er der ikke noget nyt i at holde regnskab med klimabelastningen. »Det nye er, at Aarstiderne ikke længere nøjes med at regne på klimabelastningen. Nu lægger vi en bindende forpligtigelse til, at vores CO2-regnskab er i balance, ind i vores forretningsplan,« forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne. »Nu er det ikke længere nok, at vi selv ved, at vi gør noget. Nu melder vi det klart ud, og vi ved godt, at det forpligter,« siger han. 40 pct. mere CO2-effektive på ti år Via søsterselskabet GreenCarbon har arbejdet med CO2-regnskaber og lagring af kulstof i jorden gennem mere end ti år været faste punkter på dagsordenen hos Aarstiderne. »Vi er faktisk på 10 år blevet 40 pct. mere CO2-effektive målt på vo-

res omsætning,« skriver Aarstiderne, som opgør emissionen pr. 1.000 kr. omsætning omregnet til 2015 kroner. Ud over at binde mere kulstof via Aarstidernes landbrug og skovbrug, som tilsammen omfatter 950 ha, forpligter selskabet sig nu til løbende at arbejde på at nedbringe klimabelastningen på en række områder. Det er nødvendigt for at opfylde den erklærede ambition om årligt at lagre så meget kulstof i naturen, at det modsvarer de udledninger, der kommer fra Aarstidernes samlede drifts- og logistiksystem fra mark til dørtrinnet ude hos kunden. Parallelt med lagring af kulstof sørger Aarstiderne for at nedbringe sine udledninger ved løbende at investere i energibesparelser, arbejde mere ressource-effektivt, konvertere til elektriske/ikke-fossile varevogne og lastbiler og købe flere lokaltproducerede varer. Selskabet har netop investeret i sin første el-lastbil. Den skal benyttes til at køre måltidsklasser ud til kunder i København, og i takt med at nye teknologiske løsninger bliver tilgængelige, vil Aarstiderne lancere flere nye, grønne tiltag, oplyser Svend Daverkosen. Han hæfter sig i den forbindelse ved, at Klimarådet for nyligt har gjort det klart, at det er nødvendigt, at nogen går foran, selv om det måske ikke er økonomisk rentabelt på den korte bane, men det er en pionérrolle, som Aarstiderne aldrig har været bange for at påtage sig. Vi lægge pres på os selv De mange klimatiltag sikrer, at selskabet nu er nået så langt med at nedbringe CO2-emissionerne, at Aarstiderne har skrevet det ind i forretningsplanen, at selskabet fra 2020 skal have et CO2-regnskab i balance, men ifølge Svend Daverkosen stopper arbejdet med at reducere klimabelastningen ikke her. »Vores klimaregnskab begynder, når vi henter grøntsagerne ude hos leverandørerne, men i løbet af de næste fem år vil vi være i løbende dialog med producenterne om, hvordan de også kan arbejde med deres klimaudfordringer,« siger Svend Daverkosen, som bl.a. roser flere grossister for at tage klimaudfordringerne seriøst. Men han peger samtidig på, at mange sidder med hver deres ‘sektorbriller’ på.

Aarstidernes fem løfter: ► Vi forpligter os til, at vores CO2-regnskab er i balance fra 2020 ► Vi forpligter os til, at alle vores leverandører går den samme vej inden fem år ► Vi forpligter os til at levere varieret, sund og velsmagende 100 pct. økologisk mad, som overholder 80/20 princippet ► Vi forpligter os til at hjælpe vores kunder til at blive en del af løsningen – i stedet for at være en del af problemet ► Vi forpligter os til at gøre det, vi siger

Via programmet Planetar® vil Aarstiderne vise, at selskabet sætter ord bag handlingerne i forhold til at skabe en drift, som er i CO2-mæssig balance. Foto: Aarstiderne

»Vi er i fuld gang med at reducere vores emballageforbrug, og i 2020 tager vi endnu et tigerspring fremad, når vi bliver i stand til at lægge gulerødder, løg, kartofler og rødbeder i kasserne uden emballage. Vi drømmer om en dag, hvor al nuværende engangsemballage er afløst af kloge recirkuleringsløsninger.«

Som led i bestræbelserne på at blive CO2-neutral har Aarstiderne netop investeret i selskabets første el-lastbil. Foto: Aarstiderne »Det, vi præsenterer, er et bud på, hvordan vi kan binde hele kæden sammen, og når vi nu erklærer vores politik offentligt, lægger det både et pres på os selv og vores leverandører i forhold til at arbejder mere effektivt med at nedbringe deres udledninger,« siger Svend Daverkosen. Flere lokale løsninger Han nævner desuden det såkaldte 80-20 princip som en anden af de veje, Aarstiderne følger for at sikre en mere klimavenlig omsætning. Det går ud på, at mere end 80 pct. af måltiderne målt som energi (kCal)

skal komme fra planter og mindre end 20 pct. fra animalske kilder som kød, fisk, mejeri og æg. I dag er forholdet 76-24 på tværs af alle Aarstidernes måltidskasser, så selskabet er godt på vej. En anden genvej til at nedbringe sit CO2-aftryk er ved at foretrække lokale løsninger. ’Vi ønsker at hjemflage produktion til Danmark, hvor det giver mening, og dermed gøre Aarstiderne mere lokalt rodfæstet i de kommende år,’ oplyser selskabet, som også arbejder på at minimere brugen af emballage.

ØL: Et inspirerende eksempel Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, ØL, ser spændende perspektiver i Aarstidernes målrettede arbejde med at nedbringe klimaaftrykket. »Jeg er utrolig glad for at se Aarstidernes ambitioner og konkrete initiativ med deres program ’Planetar’. Det ligger fuldstændig i forlængelse af tankerne bag Økologi 3.0, som Økologisk Landsforening har udviklet i år, hvor formålet netop er at hæve barren og folde økologien og bæredygtigheden i vores måltider og fødevareproduktion fuldt ud, og anvise håndgribelige svar på klimaog biodiversitetskrisen,« siger Helle Borup Friberg. Hun oplyser at ØL netop ønsker at komme videre fra Ø-mærket til økologi med fokus på klima og natur som mærkesag. »Aarstidernes program er et konkret og inspirerende eksempel på en virksomhed, der målrettet arbejder på at løfte den udfordring,« siger hun.

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Agerlandets naturpotentiale skal anerkendes Markvandring havde fokus på, at natur og landbrug ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger

nent græs,« forklarede Claus Thomsen. Deltagerne benyttede lejligheden til at diskutere det uhensigtsmæssige i, at EU’s landbrugsstøtteregler modarbejder tiltag, som kan forbedre kulstofbindingen i jorden.

NATURPOTENTIALE AF IRENE BRANDT-MØLLER

Gården Marienlyst i Ammelhede sydøst for Randers med 87 ha landbrugsjord blev i 2019 omlagt til økologisk drift. Og ejeren, Claus Thomsen, mener det seriøst, når landbruget skal være bæredygtigt, så naturhensynene på gården er fra starten med i planlægningen af den fremtidige markdrift. Det fortalte han deltagerne på en markvandring medio december, som var arrangeret i projektet ’Markernes naturpotentiale’, som Økologisk Landsforening, ØL, står bag. Projektets leder, Bent Rasmussen fra ØL, bor ikke så langt fra Marienlyst, og på vej til og fra arbejde passerer han gårdens marker. »I sommer lagde jeg mærke til, at de store markflader blev gennemskåret af de fineste insektvolde. Jeg kontaktede Claus Thomsen for at høre, hvad der skete på hans marker. Og han fortalte mig, at han lige havde lagt om til økologi, og at han gerne ville gøre det rigtigt fra begyndelsen,« fortalte Bent Rasmussen. Sammen med Claus Thomsen havde han arrangeret en markvandring, så andre også kunne få lejlighed til at høre om ikke alene insektvoldene på Marienlyst men også om pleje af læhegn, oversvømmelse af lavtliggende marker og prioritering af naturindsatsen på en landbrugsejendom. Forventer merudbytter Insektvoldene på markerne lægger i alt beslag på 1 ha ud af 40 ha. De skal ikke tegnes ud af markkortene, men de skal trækkes ud af gårdens gødningsregnskab. Med 80 meters mellemrum gennemskærer de markerne, og deltagerne på markvandringen kunne både tage insektvolde, som var anlagt i foråret 2019 og efter høst 2019, i øjesyn. »Jeg forventer ikke, at jeg høster

Claus Thomsen har besluttet, at biodiversiteten er en vigtig del af økologien på hans nyomlagte landbrug i Ammelhede. Foto: Irene Brandt-Møller. mindre på markerne, fordi markarealet er indskrænket. Tværtimod forventer jeg et merudbytte på grund af de afledte effekter af insektvoldene. Insekterne fra voldene skal nemlig hjælpe mig med at holde markerne fri for skadedyr,« forklarede Claus Thomsen. Insektvoldene er tilsået med en insektvoldsblanding, der blandt andet indeholder græsserne: hundegræs, strandsvingel, timote, rødsvingel og engsvingel, som hovedsageligt er tueformede græsser. Blandingen er velegnet til græsbræmmer og insektvolde, fordi de tuedannende græsser yder et godt skjul og redested til fugle, rovinsekter og vilde bier. Bekæmp kvik med slåning »Husk at holde 1½ m fri for afgrøder på den ene side af voldene, så dyrene kan trække ud og tørre sig efter regnvejr,« sagde Bent Rasmussen. Han fortsatte: »Som I kan se, har Claus gjort det helt rigtige. Han har nemlig forskellige afgrøder på hver side af insektvoldene, og han har anlagt dem med en afstand, der ikke overstiger 100 m. I insektvoldene kan fugle og insekter søge ly, når der arbejdes i marken, fuglene kan bygge reder, og vi kan se, at græsset allerede udgør et

godt skjul i de striber, som blev sået sidste forår. Ved at have forskellige afgrøder på hver side af voldene, er der bedre muligheder for insekter og fugle for at finde føde i marken.« Han understregede vigtigheden af, at det er tuedannede græsser, som indgår i blandingerne, fordi disse græsser giver godt ly og læ til fugle, der ruger på jorden, og insekterne elsker at overvintre i dem. »Kommer der for meget tidsel og kvikgræs i striberne, skal de slås, indtil de taber konkurrencen med tuegræsserne, og herefter skal man røre insektvoldene så lidt som muligt,« forklarede Bent Rasmussen. I løbet af dagen understregede han flere gange, at naturpotentialet i agerlandet er stort. »Landbruget har siden agerbrugsrevolutionen hjulpet naturen ved at ridse og kradse i jorden. Og mange arter har tilpasset sig et liv sammen med landbruget - for eksempel både gulspurven og bomlærken. Men desværre er disse arter nu på retur, fordi markerne bliver større og større. Derfor er insektvolde og levende hegn vigtige elementer på et økologisk landbrug, hvor man ønsker at tage hensyn til naturen. Og det er på tide, at agerlandets naturpotentiale anerkendes, for det er ikke et spørgsmål,

om der findes natur på landbrugsarealerne. Selvfølgelig gør der det, men mange af de vilde plante- og dyrearter, der er tilknyttet det dyrkede åbne land, er i kraftig tilbagegang. Der kræves en redningsindsats, og på økologiske landbrug kan man sagtens både dyrke afgrøder og give plads til denne natur,« sagde Bent Rasmussen. Regler uden klimahensyn Men inden deltagerne på markvandringen var stavret op på toppen af Claus Thomsens marker i det kuperede landskab for at se på insektvoldene, havde de været helt nede på havets bund - eller i hvert fald på tidligere havbund, for en del af jorden til Marienlyst ligger i et område, hvor der efter sidste istid var hav, indtil havbunden efter isens tilbagesmeltning steg og stadig stiger; men det er lavbundsjord, som skal afvandes, hvis det skal dyrkes, og Claus Thomsen har besluttet at søge om tilladelse til at stoppe afvandingen og i stedet lade en sø opstå, hvor der nu er meget våde marker. »Vi har udlagt arealet til ekstensivt græs, men hvis vi ikke omlægger græsarealet mindst hvert 5. år, så mister det sin status som omdriftsjord og kategoriseres som perma-

Insektvolde - henholdsvis etableret i foråret og efteråret 2019 - skærer sig med 80 meters mellemrum igennem markerne på Marienlyst. Foto: Irene Brandt-Møller.

Egetræet overlevede I kanten af den våde eng kørte en stor fældeudkører, som var hyret ind til sanering af et af gårdens mange læhegn. »Det kan virke paradoksalt, at det indgår i gårdens naturplan, at en del af læhegnet skal fældes,« forklarede Bent Rasmussen. Han fortsatte: »Men læhegnet er plantet med mange høje træer, og på et tidspunkt, hvor det var udbredt at bruge eksotiske arter som for eksempel californisk gedeblad i læhegn; men de høje træer plantet på tværs af ådalen er landskabsmæssigt forkerte, og eksoterne er jo ikke naturlige i Danmark, og af samme grund er der ikke ret mange arter, der er knyttet til dem. Derfor fjerner vi alle de høje træer og de fremmede arter fra læhegnet og lader hvidtjørnen stå, så den kan brede sig i læhegnet uden at ødelægge landskabsbilledet.« Et stort egetræ, som også stod i læhegnet, gav anledning til en del diskussion. Det var nemlig planen, at egetræet også skulle fjernes fra læhegnet. Deltagerne på markvandringen undrede sig: Egetræet er naturligt hjemhørende i Danmark, og træet bidrager til stor biodiversitet i læhegnet. Hvorfor så fælde det? »Vi arbejder ud fra de store landskabsmæssige linjer, og der er jo mange egetræer heromkring, så et træ fra eller til gør ikke den store biologiske forskel,« forklarede Bent Rasmussen. ”Så selv om det er opløftende at opleve, at der også kan være store følelser med i folks natursyn, så har det altså været forkert at plante selv et egetræ herude i ådalen”. Men deltagerne forsvarede fortsat egetræet, og diskussionen endte med, at fældeudkøreren kørte udenom egetræet. Vil du vide mere: ► Bent Rasmussen bra@okologi.dk

Leve - eller dø. Egetræets skæbne blev afgjort i forbindelse med markvandringen. Her er det to kollegaer, Bent Rasmussen og Julie Cherono Henriksen fra Økologisk Landsforening, der diskuterer træets skæbne. Foto: Irene Brandt-Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

Han viser vej med økologi: »Det er som at putte lys ind i mørket« »For de her landmænd er konventionelt landbrug slet ikke en mulighed,« siger biolog Klaus Sall, der har udbredt økologi i Afrika og hjulpet landmænd med at øge udbytter og indtjening ULANDSARBEJDE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Da Klaus Sall stod i en lille landsby 20 km fra Bindura i Zimbabwe fik han for alvor indblik i, hvor lavproduktivt landbruget var. Her stod han med 17 landmænd på et kursus i agro-økologiske metoder, og ikke én brugte kompost eller andre former for gødning. »Idéen med at bruge kompost og kvæggødning som næringsstoffer, var ikke en del af deres tradition,« siger Klaus Sall, der er biolog og oprindeligt uddannet i tropisk landbrugsøkologi. Han er medlem af Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening og har ifm. foreningens projekter i ulande arbejde med at udbrede økologien ved hjælp af konceptet Family Farmer Learning Groups (FFLG), der handler om at undervise nogle facilitatorer i organisering og agroøkologiske metoder, hvorefter de drager tilbage til deres landsbyer og videreformidler deres viden. »Erfaringen er helt generelt, at man ved hjælp af de økologiske metoder kan fordoble udbytterne,« siger Klaus Sall. Lydhøre over for øko-principper Selvom nogle landmænd gør det bedre end andre, oplever han generelt, at de er meget lydhøre over for de økologiske principper. Der er særligt én fordel, de kan mærke med det samme ved at tage teknikkerne til sig: den økonomiske. Det er nemlig dyrt for landmænd at indkøbe pesticider og kunstgødning, som i øvrigt kan være svært at skaffe. Ved at tage Klaus Salls undervisning til sig, kan de således øge udbytterne – og dermed indtjeningen – uden at skulle investere i for mange eksterne input. »Vi bliver hele tiden udfordret på, at økologisk landbrug ikke kan brødføde verden. Vi kan bare se, at for de her landmænd er konventionelt landbrug slet ikke en mulighed. Den eneste mulighed, de har for at forbedre deres forsyning af fødevarer, er ved hjælp af de økologiske metoder,« siger Klaus Sall. »Det giver FFLG-konceptet og de agro-økologiske metoder et svar på. Det er virkelig som at putte lys ind i mørket,« tilføjer han.

Klaus Salls arbejde i Zimbabwe bestod i - sammen med græsrodsorganisationen Fachig - at undervise facilitatorer, der så oplærer individuelle landmænd udpeget af grupper af lokale bønder. Disse grupper modtager efterfølgende undervisning fra den nyoplærte landmand. “Train the trainer”, som han udtrykker det. Ingen penge eller gaver Der er ingen penge eller gratis gaver involveret, og således sikrer man sig, at de, der deltager i kurserne, er der med et oprigtigt ønske om at lære. »Viden er kun noget værd for dem, der har brug for den,« forklarer han. Undervisningen lægger bl.a. vægt på at lære landmændene at spotte skadedyrene i et så tidligt stadie som muligt og sætte ind over for dem, eksempelvis ved at bruge botaniske pesticider lavet af planteekstrakter såsom aske, chili og hvidløg. Der undervises desuden i kompostering, jorddække for at mindske vandfordampningen, dyrkning af flere afgrøder samtidig og træplantning for at give både læ for vinden, skygge til jorden og mindske risikoen for erosion. Lykkes det ikke at holde på fugten i jorden, kan de andre elementer være ligegyldige, når tørken rammer. De landmænd, der er en del af FFLG, mødes i grupper en gang om ugen i dyrkningssæsonen skiftevis på hinandens gårde, hvor værten giver en rundvisning og vælger et emne, som denne gerne vil diskutere med de andre for at høre deres erfaringer eller få input til løsninger. Derefter arbejder de praktisk med nogle af de større opgaver på gården, hvor 20-25 personers hjælp kan gøre en stor forskel på blot få timer. Det skaber et samarbejde, hvilket også er en væsentlig del af øvelsen, pointerer Klaus Sall: »På den måde får man skabt nye relationer i gruppen, og det giver en enorm loyalitet, da de også begynder at hjælpe hinanden med andre ting og i fællesskab kan løfte noget af det, som hele landsbyen lider under.«

“

Vi bliver hele tiden udfordret på, at økologisk landbrug ikke kan brødføde verden. Vi kan bare se, at for de her landmænd er konventionelt landbrug slet ikke en mulighed. Den eneste mulighed, de har for at forbedre deres forsyning af fødevarer, er ved hjælp af de økologiske metoder. Klaus Sall, biolog

Konceptet ’Family Farmer Learning Groups’ går ud på, at man uddanner nogle facilitatorer, der så tager hjem til deres respek hinandens landbrug. Over 17.300 husstande har nu fået træning via FFLG-metoden. Arkivfoto: Peter Nordholm Andersen

Økologi giver mere e Eksperter arbejder på at udbrede økologi i Afrika. Agro-økologiske metoder har vist sig at hæve udbytterne og landmændenes indtjening ULANDSARBEJDE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Mindst to store økologiske events fandt sted i november, og selvom de foregik på forskellige kontinenter berørte de begge fødevaresituationen i ulandene. Først var der tale om den femte vestafrikanske økologiske konference (WAOC), der fandt sted i midten af november på University of Ghana, hvor der i øvrigt blev præsenteret en ny form for økologisk gødning baseret på træeddike, som i en test øgede udbytterne med over 40 pct. og samtidig virker som værn mod en række skadedyr. Her blev økologien lovprist som et værktøj til en bæredygtig udvikling

af landbruget i Afrika - en anerkendelse, der i øvrigt bakkes op af FN. »Vi er enige i, at økologi og agroøkologisk landbrug spiller vigtige roller i at opnå den afrikanske unions Agenda 2063 (officiel målsætning for kontinenten, red.) og bidrage til SDG (FN’s 17 verdensmål, red.) og en transformation af de nationale og regionale økonomier,« sagde dr. Olugbenga O. Adeoluwa, der er seniorlektor ved University of Ibadan, Nigeria, med speciale i jordfrugtbarhed, ifølge mediet Graphic Online. Ud over sit undervisningsarbejde er han repræsentant for the Ecological and Organic Agriculture Initiative i Vestafrika, vicepræsident i Association of Organic Agriculture Practitioners of Nigeria og certificeret økologikontrollant. Økologi øger udbytterne Vi drager herefter nogle tusinde kilometer nordpå. Få dage efter var der nemlig økologikongres i Danmark, hvor hovedtemaet var bæredygtighed. Her var Mette Lund Sørensen,

rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, blandt oplægsholderne, da emnet var økologiens indvirkning på den globale fødevareforsyning. Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er mere økologi vejen frem, hvis man skal hjælpe de fattige bønder med at øge udbytterne og indtjeningen. »Med hensyn til at stoppe sult så er det ikke et spørgsmål om, at der mangler mad i verden. Der er en ulighed i adgangen til mad og en overproduktion af usund mad, som ikke lever op til ernæringsbehovene. Det globale fødevaresystem trænger til en overhaling. Industrielt landbrug bidrager meget til stigningen af drivhusgasudledninger,« sagde Mette Lund Sørensen. Hun henviste til forsøg fra Tanzania, der viste, at de agro-økologiske metoder både øgede udbytterne og indtægten markant, og der skete godt en fordobling i antallet af landbrugsfamilier, der kunne spise et måltid tre gange om dagen. En anden fordel ved omlægning er, at økologi klarer sig bedre i tørke-

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Øko-konsulent stod med helt særlige udfordringer i bjergrigt land Jesper Saxgren har arbejdet for at udbrede økologi i Bhutan - et land, der på flere områder skiller sig markant ud i forhold til andre ulande ULANDSARBEJDE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK I modsætning til sit tidligere rådgivningsarbejde i bl.a. Afrika har Jesper Saxgren haft lidt ekstra medvind i sit arbejde for at støtte udbredelsen af økologi i Bhutan. Her har regeringen nemlig en målsætning om, at landet skal være 100 pct. økologisk, og den politiske opbakning hjælper hans arbejde. Hans tidligere erfaringer stammer fra arbejde i både Afrika, Asien og Sydamerika. »I mange andre lande er det en kamp at skulle udbrede økologien. Der er en kæmpe forskel i, at vi her kan mødes med landbrugsministeren og snakke om at udvikle idéer,« siger Jesper Saxgren, der er selvstændig udviklingskonsulent og medlem af Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening.

ktive landsbyer og underviser landmændene i økologimetoderne, hvorefter disse løbende mødes for at udveksle erfaringer på

end øgede udbytter perioder end traditionelt landbrug, da økologisk word holder bedre på vandet og dermed er mere modstandsdygtig over for erosion og tørke. Fordele, der i øvrigt også er dokumenteret i et meta-studie fra Washington State University i 2016. Læringen spreder sig Thaddeo Tibasiima Kahigwa, der er ved at tage en ph.d. ved University of Natural Resources and Live Sciences (BOKU) i Wien, arbejder med at udbrede de agro-økologiske metoder ved hjælp af Family Farmer Learning Groups (FFLG). Koncept går ud på, at man uddanner nogle facilitatorer, der så tager hjem til deres respektive landsbyer og underviser landmændene i metoderne, hvorefter disse løbende mødes for at udveksle erfaringer på hinandens landbrug. Over 17.300 husstande har nu fået træning via FFLG-metoden, fortalte Thaddeo Tibasiima Kahigwa på kongressen. Læringen spreder sig så at sige som ringe i vandet.

»Økologi bidrager til meget mere, end hvad man rent faktisk kan spise,« sagde han og henviste til beskyttelsen af det rene vand og forebyggelsen af jorderosion. Landmændene har desuden fået indblik i fordelene ved at have en større diversitet i afgrøderne og bruge gødning fra både dyr og planter til at øge udbytterne. »Med den øgede diversitet kan vi se, at produktiviteten stiger, og at indkomsten stiger med 30 pct. i modsætning til landbrug, der kun har én afgrøde. På økologiske farme kan vi med diversiteten og fraværet af kemikalier bruge naturens egne kræfter. For eksempel ved at have ænder, der spiser skadedyr og producerer gødning til afgrøderne. Det betyder, at man har en meget levende farm,« sagde Thaddeo Tibasiima Kahigwa. Han viste billeder af to kaffeplantager: På det ene var gule træer, der var ramt af de sprøjtegifte, som blev spredt mod skadedyr og ukrudt – det andet billede viste en økologisk

plantage, hvor træerne stod frodige og grønne. Mangler undervisere FFLG-konceptet er dog udfordret, da er ved at være mangel på facilitatorer. En løsning kan dog være på vej allerede næste år, hvis tingene går som planlagt. Thaddeo Tibasiima Kahigwa arbejder nemlig på at få åbnet et decideret FFLG-akademi i Uganda, der målretter sig mod de unge, som oplever mangel på job i byerne. En uddannelse i jordbrug kan hjælpe dem med at få mad på bordet og penge i lommen. »Økologi bidrager til, at vi opnår flere bæredygtighedsmål, såsom økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed,« tilføjede han. Det skal nævnes, at agro-økologi og økologi ikke nødvendigvis er det samme, om end de er nært beslægtede, da de baserer sig på de samme holistiske principper. I modsætning til økologi er agro-økologi ikke certificeret.

Et primitivt landbrug Det betyder imidlertid ikke, at arbejdet er uden sine udfordringer. I et studie fra sidste år udregnede forskere på baggrund af udbyttedata, at en 100 pct. økologisk omlægning ville betyde faldende udbytter og lavere indtjening i forhold til landets nuværende konventionelle landbrug. Det skyldes, at den form for økologi, der dyrkes efter i Bhutan, er meget primitiv, i forhold til den økologi der er kendt i Vesten og defineret ud fra principper hos den internationale økologiske organisation Ifoam. Ved hjælp af moderne økologiske metoder kan fattige landmænd således hæve deres udbytter betragteligt. »Bhutans problem er, at de ikke dyrker nok. Vores projekt har skullet afhjælpe lidt af det. Ud over at lave en forbedret økologisk dyrkning, handlede det også om at øge udbytterne,« forklarer Jesper Saxgren. Der mangler struktur Selvom regeringen støtter den økologiske produktion, mangler der en effektiv struktur for den træning og støtte, der tilbydes, og det ender for ofte med, at læringen slet ikke implementeres ude blandt bønderne. Med konceptet Family Farmer Learning Group, der baserer sig på, at landmændene i et lokalområde løbende mødes for at udveksle erfaringer, har Jesper Saxgren som

repræsentant for Ulandsudvalget forsøgt at formidle og skabe en organisationsstruktur, der forankrer træningen i landmændenes egne bedrifter. Af konkrete resultater nævner han, at alle landmandsfamilier, der har medvirket i projektet – ca. 300 – har formået at øge produktionen, da de ud over deres traditionelle afgrøder også er begyndt at dyrke køkkenhaver, hvor de både forsyner sig selv og kan sælge overskydende fødevarer. »Vores hovedfokus har været at prøve at skabe en forståelse af, at landbruget indgår i en større økologisk sammenhæng. At skabe forståelse for, at det afgørende i økologisk jordbrug er at skabe en levende jord. Vi skal ikke fodre planterne, men fodre mikroorganismerne i jorden, så de kan fodre planterne. De har også lært at praktisere permanent jorddække, at de skal bearbejde jorden så lidt som muligt, dyrke flere afgrøder samtidig og forsøge at implementere skovlandbrug med frugtbuske og frugttræer,« siger han. Særlige udfordringer i landet Bhutan byder dog også på andre og mere utraditionelle udfordringer. Landet er nemlig bjergrigt, og ifølge tal fra Verdensbanken er det kun ca. 13 pct. af arealet, som er landbrug, mens over 70 pct. er skov. Bedrifterne er små og ligger spredt på bjergsiderne. »Der er ikke landsbystrukturer som i Afrika, og landbrugene ligger fuldstændig integrerede i skovdækkede bjergområder. Man kan ikke bare have stordrift – bedrifterne er små lodder, som passer ind i den eksisterende geografi,« forklarer han. Det medfører samtidig en væsentlig konflikt med de vilde dyr, og i en rapport med data fra 2016 sagde 70 pct. af landmændene, at de havde mistet afgrøder til vilde dyr, mens 12 pct. havde mistet husdyr. Forsøger sig med elhegn Regeringen har tilkendegivet, at den ønsker at støtte opsætningen af elhegn, og de steder, der har fået sat elektriske hegn op, har gode erfaringer med dem, men det er en dyr løsning, som langt fra alle har mulighed for. Nogle landmænd skiftes i stedet til at holde vagt, men Jesper Saxgren mener, at det også er nødvendigt at se på, hvordan man forvalter skovene. I flere tilfælde søger dyrene formentlig ud til de små landbrug, fordi de mangler fødemuligheder i skoven, vurderer han. Nogen endelig løsning på problemet står han og økologien dog ikke med.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

Vil man tjene på skovlandbrug, skal man tænke i afsætning Et skovlandbrug genererer nye produkter og nye markedsmuligheder, men afsætningen er ikke givet på forhånd SKOVLANDBRUG

AF KAREN MUNK NIELSEN

Bjarne Larsen har plantet lidt over 1.000 træer på sit landbrug. Det giver ham både æbler, blommer, pærer og nødder, som han vil sælge. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Bjarne Larsen plantede ikke træer for at få en ekstra indtægt Økolog Bjarne Larsen er en af de få danske landmænd, der afprøver konceptet med skovlandbrug, som kan have flere fordele. Reglerne er dog rodede, og erfaringerne fra Danmark fåtallige SKOVLANDBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK tEfter få hundrede meter fra sit landbrugs stuehus sænker Bjarne Larsen gå-tempoet. »Her har jeg så plantet to rækker med æbletræer, en række med pærer, derhenne har vi blommer og dér har vi nødder,« siger han og peger ud over marken, der ligger nær Esbjerg. De kan være lidt svære at få øje på, for træerne er lige nu bare tynde pinde på omtrent en meter til halvanden, så ens blik kan let glide forbi dem. Men de står der altså. Pænt på rad og række. To rækker nyplantede træer med fire-seks meter mellem hver stamme, så 32 meters mark i omdrift, dernæst to rækker træer, igen en mark og så videre. Der skulle gerne være i alt 800 frugttræer og 280 nøddetræer. »Det er vigtigt at have biodiversitet. Vi har kulturlandskabet, som vi så dyrker, og så har vi naturen og faunaen her, og det synes jeg er vigtigt. Vi vil ikke rode i jorden herinde fra nu

af,« siger han, mens man må forestille sig de naturkorridorer, der om få år vil springe frem mellem træerne. Der skal plantes og såes så mange blomster som muligt, så bierne kan bestøve frugttræerne, og Bjarne Larsen overvejer at lægge halmballer ved træerne om vinteren, så bierne kan overvintre. Bjarne Larsen har to rækker nyplantede træer med fire-seks meter mellem hver stamme, så 32 meters mark i omdrift, så igen to rækker af nyplantede træer osv. Det gavner ikke kun insekterne træernes ved skulle ifølge beregninger binde 62 ton CO2, og samtidig mindsker de omfanget af jordbearbejdningen. Forvirrende regler Mette Kronborg, der er klimakonsulent og projektleder på skovlandbrugsprojektet InTRÆgrer hos Økologisk Landsforening (ØL), tilføjer, at man er ved at undersøge, hvad reglerne er for at have kvæg gående imellem træerne. »Hvor mange må eksempelvis gå der? Der mangler viden om skovlandbrug i Danmark,« sagde hun. I øvrigt en pointe hun uddybede, da gæsterne trak ind i varmen i Bjarne Larsens gildesal. Skulle han nogensinde have spurgt sig selv om, hvor mange mennesker hans gildesal mon har plads til, fik han da nu et omtrentligt svar. Det kan imidlertid være langt

sværere at få svar på, hvad reglerne inden for skovlandbrug er. Mette Kronborg stødte eksempelvis på en udfordring, da hun spurgteLandbrugsstyrelsen om reglerne for støtte, når man blot planter én række med træer. Det var ikke lige til, for reglerne er bundet op på, at der skal være et vist antal meter mellem trærækkerne - og dermed altså minimum to rækker. En anden udfordring er, at ønsker man frugt- og bærtillæg, skal plantagen have karakter af “veldefinerede” rækker, hvilket giver plads til fortolkning, samt overholde krav om arter af træer og buske. For den økologiske mælkeproducent Mads Helms, som dog ikke selv kunne deltage i arrangementet, har reglerne betydet, at han har måttet frasige sig en del af sin hektarstøtte efter at have plantet træer. Det accepterer han, for træerne giver hans køer læ og fodersupplement, men som Bjarne Larsen indskød under Mette Kronborgs oplæg: »Det skriger til himlen, at tilskudssystemet modarbejder arbejdet for klimaet.« Økonomiske gevinster Ud over at træerne gavner klimaet kan der også være en økonomisk gevinst ved dem, påpegede Lars Just Elnegaard, driftsøkonom ved Sagro. Han regnede sig frem til et gennemsnitligt dækningsbidrag II på ca. 17.000 kr./ha, da Bjarne Larsen har

Frugt, nødder og bær er oplagte afgrøder i et skovlandbrug. Går man frugtvejen, forestår et ikke uvæsentligt arbejde med at afsætte bedriftens nye produkter, for uanset om markedet kalder på mere dansk økologisk frugt, er afsætningskanalerne ikke oplagte, som når man producerer korn og bælgsæd - og da slet ikke, hvis der er tale om en lille og relativt ekstensiv produktion. »Hvis formålet er at sælge til konsum, vil jeg anbefale jer at tænke lokal afsætning, kort vej til forbrugerne, evt. selvpluk eller salg til lokale butikker. Most og cider er en mulighed, men i øjeblikket er der mange om buddet, og priserne er faldende,« sagde frugtkonsulent Hanne Lindhard Pedersen, HortiAdvice, til et seminar om skovlandbrug hos Bjarne Larsen, Forum Østergaard ved Esbjerg.

Økonomi var ikke vigtigst Lars Just Elnegaard havde ret; økonomien var nemlig ikke det væsentligste incitament for, at Bjarne Larsen valgte at plante træer. »Egentlig forstod jeg det slet ikke, da vi skulle snakke økonomi, for det var slet ikke min tankegang med det, men det er jo fornuftigt at gøre det, og vil man have budskabet længere ud, er det jo rigtig godt, at man kan sige, at der også er penge i det, når nogen spørger,« sagde Bjarne Larsen, som de senere år er begyndt at tænke mere over klimaet, miljøet og biodiversiteten og konsekvenserne af at pløje, harve og tilså store marker år efter år. Det fik ham til at spørge sig selv, hvad han kunne bidrage med for at afhjælpe lidt af problemet: »Jeg har nydt godt af økologien i 25 år, og så vil jeg se, om jeg kan give noget igen.”

80 pct. som selvpluk Overvejelserne om afsætning skal gøres, inden der overhovedet er plantet et eneste træ eller busk, for afsætningskanalerne har stor indflydelse på arts- og sortsvalg. Til selvpluk kan man f.eks. med fordel vælge sorter, der udover at være robuste også modner over en lang periode. Det valg er truffet hos Bjarne Larsen, som har plantet omtrent 1.000 æbler, pærer, blommer og nødder på et 16 ha stort areal, hvor der også skal dyrkes almindelige landbrugsafgrøder. I den økonomiske kalkule forventes 80 pct. af frugten afsat som selvpluk med forventede priser på 19-21 kr./kg for æbler og pærer, mens afsætning til grossist o.a. forventes at være 5 kr./kg. En økonomisk kalkule for produktionen viser et gennemsnitligt dækningsbidrag II på ca. 17.000 kr./ha. De valgte fem æblesorter modner over tre måneder med Discovery som den første i august og Bramley som den sidste i oktober. Ligeledes er der plantet fem blommesorter med Opal som den tidligst modnende i begyndelsen af august og med Haganta som den seneste omkring 1. oktober. I sortsvalget og planteplanen skal man desuden håndtere behovet for bestøversorter.

Vil du vide mere: ► Mette Kronborg mek@okologi.dk

Seminaret ved Esbjerg var led i projektet InTRÆgrer 2.0, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

plantet frugttræer og nøddebuske, som giver en ekstraindtægt, når han sælger frugterne og nødderne. »Det er en hel øjenåbner for dig – men det var jo ikke derfor, du gjorde det. Det var for at gøre noget godt for naturen,« sagde Lars Just Elnegaard og så på Bjarne Larsen, der blev præsenteret for tallene på det store projektorlærred.

TEMA: BÆREDYGTIGHED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

GRØN PAGT I EU

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Politisk er der mange stærke signaler om, at vi skal finde en ny måde at indrette vores landbrug på. Det er vi i Økologisk Landsforening glade for. Økologien er formuleret som en reaktion på det landbrug, der udviklede sig efter 2. Verdenskrig godt hjulpet på vej af EU’s landbrugspolitik med fokus på produktion af fødevarer, effektivitet, omkostningsbesparelse. Med signalet i finansloven, klimaloven, etablering af en multifunktionel jordfordelingsfond og senest EU Kommissionens europæiske grønne pagt, så er der lagt op til, at tage fat på den systemomlægning, som vi peger på med økologien,« siger Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed i en kommentar til et helt nyt udspil fra EU Kommissionen. Udspillet er en integreret del af den nuværende kommissions strategi for gennemførelse af FN’s 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling samt de øvrige prioriteter, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde i sine politiske retningslinjer. Kommissionen vil som led i den grønne pagt sætte bæredygtighed og borgernes velfærd i centrum for den økonomiske politik og målene for bæredygtig udvikling i centrum for EU’s politiske beslutninger og tiltag. Fra jord til bord Den europæiske grønne pagt rummer flere elementer, som hver især skal bidrage til et mere bæredygtigt Europa. Et af disse elementer hedder: »Fra jord til bord: etableringen af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem«. I løbet af foråret fremlægger kommissionen sin fra jord til bord-strategi, som skal dække alle faser i fødevarekæden og bane vejen for udarbejdelse af en mere

“

I over 30 år har de økologiske landmænd med afsæt i de fire økologiske principper arbejdet ud fra et ønske om at producere fødevarer i et bæredygtigt produktionssystem, som ikke belaster natur, vandmiljø eller menneskers sundhed. Det er derfor en kæmpe sejr for økologien, at EU Kommissionen nu indarbejder den økologiske produktion som et virkemiddel for at nå målsætningerne for klima og bæredygtighed, og ovenikøbet selv formulerer behovet for et ændret produktionsmønster, hvis vi skal brødføde en voksende verdensbefolkning. Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitiske chef i Økologisk Landsforening

bæredygtig fødevarepolitik. Om dette element skriver kommissionen i sit udspil: »Europæiske fødevarer er kendt for at være sikre, nærende og af høj kvalitet. De bør nu også sætte den globale standard for bæredygtighed. Selv om omstillingen til mere bæredygtige systemer er gået i gang, er det fortsat en udfordring at brødføde den hurtigt voksende verdensbefolkning ud fra de nuværende produktionsmønstre. Fødevareproduktionen resulterer stadig i luft-, vand- og jordforurening, bidrager til tab af biodiversitet og klimaændringer og forbruger for store mængder naturressourcer, samtidig med at store mængder fødevarer går tabt. Desuden bidrager ernæring af lav kvalitet til fedme og sygdomme som for eksempel kræft.« Kommissionen understreger, at nye teknologier og videnskabelige opdagelser kombineret med en øget bevidsthed i befolkningen og øget efterspørgsel efter bæredygtige fødevarer vil være til gavn for alle interessenter. Landbrugere spiller en central

rolle i omstillingen. Kommissionens forslag om en fælles landbrugspolitik for 2021-2027 indebærer derfor, at mindst 40 pct. af den fælles landbrugspolitiks samlede budget skal bidrage til klimaindsatsen. Kommissionen vil arbejde sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om som minimum at fastsætte dette ambitionsniveau i forslagene. Og det fremgår af udspillet, at kommissionen vil sikre, at disse strategiske planer vurderes i forhold til robuste klimaog miljøkriterier. »Disse planer vil føre til anvendelsen af mere bæredygtige praksisser såsom præcisionsjordbrug, økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug og strengere dyrevelfærdsstandarder. Idet fokus flyttes fra overholdelse til performance vil foranstaltninger såsom økoordninger belønne landbrugere for bedre miljø- og klimaforanstaltninger, herunder forvaltning og lagring af CO2 i jordbunden og forbedret forvaltning af næringsstoffer med henblik på at forbedre vandkvaliteten og reducere emissionerne,« skriver Kommissionen i udspillet.

Reduktion af sprøjtegift De strategiske planer omhandler også et ønske om væsentlig reduktion i brugen af og risikoen ved kemiske sprøjtegifte samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika i landbruget. Kommissionen vil på baggrund af dialog med interessenterne kortlægge de foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, der skal tilvejebringe disse reduktioner. Og en af virkemidlerne bliver de økologiske landbrug: »Andelen af økologisk landbrug i Europa skal (…) øges. EU er nødt til at udvikle innovative måder at beskytte høsten mod skadedyr og sygdomme og overveje, hvilken rolle nye, innovative teknikker til forbedring af fødevaresystemets bæredygtighed potentielt kan spille i denne forbindelse, samtidig med at det sikres, at disse teknikker er sikre,« skriver kommissionen. Udsigt til et spændende år Sybille Kyed, som i snart 25 år i Økologisk Landsforening utrætteligt har arbejdet for at forbedre økologiens produktionsbetingelser i EU-lovgivningen, er ikke upåvirket af de nye toner fra EU. »I over 30 år har de økologiske landmænd med afsæt i de fire økologiske principper arbejdet ud fra et ønske om at producere fødevarer i et bæredygtigt produktionssystem, som ikke belaster natur, vandmiljø eller menneskers sundhed. Det er derfor en kæmpe sejr for økologien, at EU Kommissionen nu indarbejder den økologiske produktion som et virkemiddel for at nå målsætningerne for klima og bæredygtighed, og ovenikøbet selv formulerer behovet for et ændret produktionsmønster, hvis vi skal brødføde en voksende verdensbefolkning,« siger Sybille Kyed.

Gennem alle årene i Økologisk Landsforening har Sybille Kyed tilbragt en del tid i Bruxelles og i IFOAM EU’s bestyrelse, hvor hun utrætteligt har arbejdet for en grønnere landbrugspolitik i Europa. Med EU Kommissionens udspil til en grøn pagt, kan Sybille Kyed begynde at se frugten af sin arbejdsindsats. Foto: Hans Christian Jacobsen.

Med Kommissionens grønne aftale, og en ny Cap, som tager fat på at omlægge noget af den passive støtte til miljø- og klimaleverancer, og hvis vi er heldige også giver plads til ØL’s såkaldte bruttoarealmodel, der er en anden mærkesag fra Økologisk Landsforenings hånd, ser Sybille Kyed frem til det kommende år: »2020 kan blive starten på en ny spændende tid for økologien,« spår hun.

EU’s politik kan ikke stå alene Nye tiltag vil ikke i sig selv kunne opfylde målsætningerne for den europæiske grønne pagt. Kommissionen vil ud over at iværksætte nye initiativer arbejde sammen med medlemsstaterne om at øge EU’s indsats for at sikre, at gældende lovgivning og politikker med relevans for den grønne pagt håndhæves og gennemføres effektivt. Kilde: Den europæiske grønne aftale

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

3. januar 2020 nr. 651

Omlægningstjek skal redde drikkevandet Økologisk Landsforening foreslår, at alle landbrug i de kritiske drikkevandsarealer tilbydes et økologisk omlægningstjek OMLÆGNING

AF IRENE BRANDT-MØLLER Økologisk Landsforening var hurtigt ude med en pressemeddelelse i kølvandet på Statsrevisorerne hårde kritik af Miljø- og Fødevareministeriets pesticidforvaltning. Kritikken faldt, fordi regionerne og vandværkerne siden 2017 har fundet flere og flere pesticidrester i drikkevandet og gjort langt flere fund over grænseværdien. »Vi skal passe på det dyrebare drikkevand, og derfor mener vi i Økologisk Landsforening, at det er uacceptabelt, at der er et stigende antal pesticidrester i drikkevandsboringerne,« skriver foreningen i pressemeddelelsen. ”I økologien har vi den store fordel, at vi ikke bruger syntetiske pesticider – og derfor er det meget logisk, at mere økologi er med til at sikre

rent drikkevand uden pesticidrester. Vi har gode erfaringer med økologiske omlægningstjek, som motiverer flere landmænd til frivilligt at lægge om til økologi. Vi foreslår, at alle landbrug i de kritiske drikkevandsarealer tilbydes et økologisk omlægningstjek,” siger Paul Holmbeck, politisk direktør, Økologisk Landsforening. Forslaget støttes af både Danske Vandværker og DANVA. Omkostningen vil blive ca. 4-5 mio. kr. om året. Svarende til hvad det koster at erstatte bare én forurenet drikkevandsboring. Igennem en årrække har Økologisk Landsforening arbejdet sammen med 30 kommuner om at tilbyde konventionelle landmænd et omlægningstjek. Det har været gratis for kommuner og landmænd, da arbejdet har været finansieret af fondsmidler. Under et omlægningstjek gennemgår en økologifaglig rådgiver den konkrete bedrift og giver landmanden et bud på, hvad det vil betyde for ham at lægge om til økologi. Forbrugerne ønsker mere økologi, og det er en af årsagerne til, at mange landmænd har valgt at omlægge produktionen efter et omlægnings-

tjek. Økologiske landbrug sikrer drikkevand, som fremtidige generationer kan tappe af hanen med sikkerhed for, at det er fri for syntetiske pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. Økologisk Landsforening lavede alene i 2019 170 omlægningstjek.

Sprøjtegift i grundvandet En af de sprøjtegiftrester, der er fundet i grundvandet, stammer fra chloridazon. Giften blev navnlig brugt i roemarker som et ukrudtsmiddel. Det blev lanceret i 1964 og var et middel, som blev hilst velkommen, da medarbejderne på landbrugene slap for at skulle hakke roer. I 1996 valgte Miljøstyrelsen ikke længere at godkende brugen af chloridazon. Efterfølgende viste det sig, at en rest fra aktivstoffet, Desphenyl-chloridazon, nedbrydes meget langsomt, og at det kunne findes i jordbund og grundvand mange år efter, at giften var sprøjtet ud på marken.

Igennem en årrække har Økologisk Landsforening arbejdet sammen med 30 kommuner om at tilbyde konventionelle landmænd et omlægningstjek. Foto: Økologisk Landsforening.

Rekordmange blomstermarker skaber bedre levevilkår for insekterne Siden 2017 er arealet med blomstermarker steget med 60 pct. til gavn for blandt andet humlebierne INSEKTER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK De seneste års fokus på at give bierne bedre levevilkår kan ses i det danske landskab. Siden 2017 er arealet med blomstermarker nemlig steget med 60 pct., hvilket betyder, at markerne i dag fylder et område svarende til Anholt. Det viser Landbrugsstyrelsens statistik. »Vi kan se, at blomsterstriber og blomsterbrak er blevet meget populære redskaber, som landmændene bruger, når de vil gøre en ekstra indsats for insekterne,« siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard, i en pressemeddelelse fra styrelsen. Stigningen i antallet af marker er sket, samtidig med at reglerne for blomsterbrak er blevet lempet, så der ikke længere stilles krav om, at

landmændene skal slå deres blomstermarker hvert år. Kravet er nu, at det kun skal slås hvert andet år, og det har gevinst for insekterne, vurderer Peter Byrial Dalsgaard. »Selvom blomstermarkerne om sommeren summer af liv, når insekterne bruger dem til at indsamle pollen og nektar, har de faktisk en lige så vigtig funktion resten af året, hvor bierne og sommerfuglene bruger dem til yngle- og overvintringssteder. Derfor giver de nye regler rigtig god mening, da insekterne får en chance for at udvikle sig og overleve,« forklarer han. Anbefaler rotationsordning For at få mest mulig naturværdi ud af blomstermarkerne anbefaler styrelsen, at man eksempelvis laver en rotationsordning, hvor der kun omlægges en mindre del af blomstermarkerne, så der altid er et område, hvor dyr og planter får lov at overleve. Samtidig kan det gavne, hvis der sås en frøblanding, der indeholder flere forskellige pollen- og nektarrige plantearter. Jo større variation, desto større biodiversitet. Økologisk Landsforening har flere gange uddelt frøblandinger til landmænd og private for at give bierne bedre adgang til føde. Foto: Julie Rohde

MARK & STALD

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Hvor skal hønerne bo? Projektet ’Udvikling af mobile staldsystemer til svin og �jerkræ’ har udgivet et katalog om mobile huse til æglæggende høner MOBILE STALDE

AF IRENE BRANDT-MØLLER Hvis du går og drømmer om at starte ægproduktion i mobile huse, er der god hjælp at hente i det nye katalog ’Mobile huse til æglæggende høner’, som Økologisk Landsforening har udgivet. Kataloget præsenterer fem forskellige mobile løsninger: Haugaard 600, Hühnermobil 225, Chicken Caravan 450, campingvognene på Topkærgård og Det Mobile Hønsehus. De fire første løsninger præsenteres i artikler, hvor ægproducenter, som benytter den mobile model, fortæller om deres erfaringer med staldsystemet. Kataloget skal bruges som inspiration. Og de valgte typer af mobile huse bygger på den vidensindsamling, projektets medarbejdere foretog i forbindelse med research af hustyper, der anvendes og forhandles i Danmark. Forfatterne til kataloget understreger, at interviewene er udført i 2018, og at der derfor kan være sket ændringer i produktionen, siden vidensindsamlingen blev udført. Haugaard 600 Huset, som præsenteres, står på Skovgaard ved Them, hvor det danner rammen om 400 æglæggende høner. Haugaard 600 er det teknisk mest avancerede hus, som præsenteres i kataloget. Ægindsamlingen er semiautomatisk, og i den ene ende af huset er indrettet et ægpakkeri, som hønerne ikke har adgang til. På begge sider er der udgangshuller og veranda i hele husets længde. Huset kan flyttes med en traktor og stabiliseres ved hjælp af hydraulik. Der er LED-belysning i huset og komplet vandingssystem. På Skovgaard går hønerne på en græsmark. De bruger gerne hele det indhegnede areal, men på meget varme eller kolde dage opholder de sig nær det mobile hønsehus. Husets opbygning gør, at hønerne også kan finde skygge under vognen. Der anvendes et flytbart hegn, som flyttes med rundt, når huset flyttes. Der er sat en ekstra tråd nær jorden udenom det flytbare hegn for at holde rævene ude. Huset er isoleret og dermed ikke overophedet om sommeren eller isnende koldt om vinteren. Hühnermobil 225 Johan Frederiksen og Kirsten Sivertsen fra Stensbølgård ved Kirke Hyl-

linge anskaffede sig en Hühnermobil 225 i 2014. De er nogle af de første i Danmark til at anvende et mobilt hus. Huset er opdelt i to etager, hvor der på 1. etage findes siddepinde med gødningsbånd under. På samme etage findes fire redekasser, som hænger uden for huset. Redekasserne kan åbnes/lukkes automatisk med en timer, der får strøm fra et solpanel på taget. Siddepindene er placeret under redekasserne. Nederste etage i det mobile hønsehus består af en bund med strøelsesmateriale. Der er fra nederste etage adgang til udearealet via otte låger, der åbnes og lukkes automatisk ved hjælp af strøm fra solpanelerne. Huset kan flyttes med en traktor. Der er et gødningsbånd i huset, hvilket gør den ugentlige udmugning simpel og hurtig. Ægindsamlingen foregår manuelt. På Stensbølgård er der pt ikke lys i huset; men der er normalt LEDbelysning i huset. Der er vandtank og fodertank i huset. Hønerne opholder sig gerne udenfor, men opholder sig i snevejr, storm, kulde eller skarp sol ofte tæt ved eller under huset. Det flytbare hegn flyttes rundt på græsmarken, så der hele tiden er frisk græs til rådighed. Chicken Caravan 450 Michel Poulsen fra Søtoftens Jordbrug anskaffede sig en Chicken Caravan 450 i 2017. Redekasserne er fællesreder, som kan åbnes/lukkes automatisk med en timer, der får strøm fra et solpanel. Under redekasserne er der siddepinde. Bunden i det mobile hønsehus består af et net, så gødningen fra hønerne kommer direkte ud på marken. Michel Poulsen flytter derfor huset med sin traktor hver anden dag, så gødningen bliver fordelt på arealet. Men på grund af den manglende bund er Michel Poulsen kommet i problemer med hensyn til at overholde miljøkravene. Samtidig har jordbrugskontrollen meddelt, at huset i den nuværende form ikke kan bruges til økologiske høns, blandt andet på grund af det manglende faste gulv. Der er tre døre på begge sider af det mobile hønsehus. Dørene fungerer også som husets sider, og hver dør kan åbnes uafhængigt af de andre. Dørene kan fungere som skygge på varme dage. På koldere dage kan åbningen af dørene mindskes og dermed give ly for vinden. Ægindsamlingen foregår via et transportbånd i den ene ende af huset. Båndet går under redekasserne. Redekasser og æggebåndet kan manuelt indstilles mht. hældning, så æggene vil rulle ned på båndet. Denne funktion kan også bruges, hvis

der er en hældning på marken, så redekassernes hældning tilpasses markens. Der er et ægindsamlingsområde med god plads til æggebakker, som er afskærmet for hønerne. Hønerne fodres og vandes på marken. Campingvognene på Topkærgård I foråret 2017 indførte Kim Qvist fra Topkærgaard campingvogne til sine æglæggende høner. Tanken var, at når mennesker kan bo i dem, hvorfor skulle høner så ikke? Der er omkring 13 campingvogne med ca. 1.500 høner i alt. Størrelsen på campingvognene varierer, og hønerne kan frit vælge imellem ﬂere forskellige modeller. Ofte får Topkærgaard fat i campingvognene fra private, når de lægger et opslag på bedriftens Facebookside om, at de søger campingvogne. Andre gange har de selv henvendt sig til private, der har en vogn til salg. Når de modtager en campingvogn, bliver den først tømt for al indmad. Dernæst sættes der redekasser og siddepinde op. For ikke at gøre campingvognene for synlige i landskabet, bliver de alle malet sorte udvendigt og dermed bliver mindre fremtrædende. Det Mobile Hønsehus Huset kan rumme op til 75 høner, og er forsynet med to fællesreder. Der er kun ét indgangshul, som manuelt kan lukkes med en plade. Tilsvarende foregår ægindsamling, udmugning, vanding og fodring manuelt. Det Mobile Hønsehus er taget med i kataloget, da det er det første danskproducerede, som blev designet til at kunne leve op til de danske økologiregler. Kend lovgivningen I kataloget understreges det, at det afhænger af størrelsen på det samlede husdyrsanlæg på ejendommen, hvilket er i form af både faste og ikke faste husdyranlæg og er uafhængig af dyrearter, om en produktion af æg i mobile huse vil kræve en godkendelse, tilladelse eller anmeldelse. Husdyrbrugslovens tilladelse- og godkendelsesordning gennemgås; men med det forbehold, at sagsbehandlingen varierer fra kommune til kommune. »Det er desværre forskelligt, hvordan kommunerne håndterer sagerne omkring de mobile huse til æglæggende høner, så hvis du er i tvivl om, hvad der gør sig gældende for dig og din produktion, så kontakt først og fremmest din egen kommune og forhør dig om, hvilke love og regler der gør sig gældende for mobile huse til æglæggende høner,« lyder anbefalingen i kataloget. Se dig for Bagest i kataloget ﬁnder man en meget relevant og anvendelig tjekliste, som får følgende ord med på vejen:

MOBILE HUSE TIL ÆGLÆGGENDE HØNER

Udvikling af mobile staldsystemer til svin og �jerkræ Projektets formål Projektets formål er at bidrage til et bedre samspil mellem planter, miljø, dyrevelfærd, som kan opnås via mobile husdyrproduktioner i marken. Samtidig giver den mobile driftsform den transparens, som efterspørges af forbrugerne. Forventede effekter af projektet: ► Projektets resultater bidrager til at afklare for landmænd og andre interesserede, om den mobile driftsform er relevant. Sammenfattende betyder projektet, at landmænd kan investere i mobilstalde på et dokumenteret grundlag, og dermed skabe nye produktioner og produkter på nær- og nichemarkeder. Det vil også resultere i, at ﬂere unge kan igangsætte produktioner uden større økonomiske risici. ► På langt sigt vil der skabes fundament for et mere ﬂeksibelt økologisk landbrug, hvor nye drifts- og samarbejdsformer skaber mere dynamik og større muligheder i den økologiske produktionsform. Blandt andet vil der skabes samarbejder mellem planteavlere og husdyrbrugere til fælles gavn for landbrug og miljø. ► Mobile staldsystemer skaber grobund for samspil mellem dyrearter (for eksempel kvæg og fjerkræ) og for varierede og nye sædskifter. Den integrerede produktion - mellem dyr, gødning, planter og jord - vil på sigt resultere i øget diversitet og forbedret jordfrugtbarhed. ► Væsentligt er også, at de mobile systemer skaber dynamik og samarbejde mellem forbrugere og landbrug, som ønsker en transparent og etisk produktionsform.

»Der er eksempler på, at det kan være svært at få udenlandsk producerede mobile huse til at passe helt ind i vores danske økologiregler, så derfor opfordrer vi til, at der gøres nogle tanker inden købet af dit mobile hønsehus til økologisk produktion.« Vil du vide mere: ► Lars Lambertsen ll@okologi.dk

Tina Bøje Clausen fra ØkologiRådgivning Danmark har skrevet teksten til kataloget. Foto: Irene Brandt-Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. januar 2020 nr. 651

Flere penge til grønne indsatser i landdistriktsprogrammet Regeringen afsætter 816 mio. kr. til natur, miljø og økologi i landdistriktsprogrammet fra 2021 LANDBRUGSSTØTTE: Danmark overfører syv procent af den direkte landbrugsstøtte i 2020 til grønne tiltag i landdistriktsprogrammet fra 2021. Det giver cirka 460 mio. kroner ekstra i såkaldte fleksmidler til nye indsatser fra 2021. Reformen af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, skulle være trådt i kraft fra 2021, men er forsinket til 2022. Derfor kan de eksisterende landdistriktsprogrammer (20142020) forlænges til og med 2021. Ligeledes er det muligt at reducere den direkte landbrugsstøtte i 2020 og anvende midlerne i landdistriktsprogrammet fra 2021. Samtidig gør forlængelsen af landdistriktsprogrammet det muligt at bruge penge fra perioden 20142020, som endnu ikke er blevet brugt. De ubrugte penge svarer til en ekstra overførsel på ca. 350 mio. kr. eller 5,5 procent fleksmidler til nye indsatser fra 2021. Pengene fra 2021 kommer oven i de 345 mio. i 2020, som blev aftalt med finansloven for næste år. Dermed har regeringen nu prioriteret over en milliard kroner til grønne indsatser i landdistriktsprogrammet. »De mange midler gør det muligt at sikre et mere grønt landbrug. Vi får blandt andet mindre kvælstof i vores vandmiljø, mere skov og mere økologi,« siger fødevareminister Mogens Jensen.

Ministeren forventer, at det vil være muligt at imødekomme alle forventede ansøgere til Økologisk arealtilskud i 2021, så ﬂere landmænd kan lægge om til økologi. Det forventes også, at der kan åbnes en ny ansøgningsrunde for Økologisk investeringsstøtte for første gang siden 2016. Der vil også komme ﬂere midler til miljøteknologi, privat skovrejsning og minivådområder fra 2021. Det endelige landdistriktsprogram fra 2021 vil blive fastlagt i 2020 og skal godkendes af Kommissionen. Midler i landdistriktsprogrammet skal være udbetalt senest i 2024, ellers vil de ikke længere

► EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, består af den direkte landbrugsstøtte, søjle I, og landdistriktsprogrammet, søjle II. ► Der kan overføres op til 15 pct. årligt fra søjle I til søjle II som såkaldte fleksmidler. Fleksmidler er til rådighed i landdistriktsprogrammet året efter overførslen fra den direkte landbrugsstøtte, som reduceres tilsvarende. Der er overført 5 pct. i 2015, 6 pct. i 2016 og 7 pct. årligt i 2017- 2019. Beslutningen for 2020 skal meddeles Kommissionen senest d. 31. december 2019. ► Mindreforbrug opstår bl.a. som følge af annulleringer af tidligere tilsagn. ► Fra 2022 ventes landdistriktsprogrammet afløst af en samlet strategisk CAP-plan for 2022-2027. Den nye CAP-plan vil omfatte begge søjler i den fælles landbrugspolitik. Der vil her være mulighed for nye eco-schemes, som er miljø-, natur- og klimaindsatser direkte i søjle I. Muligheden for overførsel af fleksmidler til miljø og klima ventes at stige til op til 30 pct.

HVILKEN EFFEKT HAR CAP13+ REFORMEN HAFT?

HVILKEN EFFEKT HAR CAP13+ REFORMEN HAFT PÅ NÆRINGSSTOFFER, KLIMA OG BIODIVERSITET? T. DALGAARD, H.E. ANDERSEN, G. BLICHER-MATHIESEN, E.M. HANSEN, G.J. HECKRATH, C.C. HOFFMANN, T. KRISTENSEN, P. H. KROGH, M.V. ODGAARD, J.E. OLESEN, B.F. PEDERSEN, S.O. PETERSEN, E. PTAK, G.H. RUBÆK, B. STRANDBERG, M.T. STRANDBERG, I.K. THOMSEN DCA RAPPORT NR. 159 • JULI 2019

kunne bruges til at gøre en forskel i Danmark. Derfor er beslutningen om 7 procent også en balance i forhold til at sikre, at midlerne kan bruges. »Når vi har valgt at lægge os på 7 procent, skyldes det også, at vi skal have anvendt de mange ubrugte penge. Hvis de penge ikke havde været der, skulle vi have overført 12,5 procent for at muliggøre det landdistriktsprogram, som vi nu lægger op til. Dermed får vi sat et godt udgangspunkt for at understøtte den grønne omstilling. Og det selvom 2021 faktisk er et overgangsår frem til reformen af landbrugspolitikken fra 2022, siger fødevareminister Mogens Jensen.

AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

DCA RAPPORT NR. 159 • JULI 2019

DCA-rapport 159 er blevet revideret i december 2019.

Fair for landbruget Valget af 7 procent betyder samtidigt, at landbrugserhvervet vil opleve en uændret overførsel fra den direkte landbrugsstøtte på 7 procent for 2020: »Når vi lander på de 7 procent skyldes det blandt andet også, at jeg mener, vi skal være fair over for landbrugserhvervet, som jeg oplever som omstillingsparate. Derfor skal nye krav til landbruget, der rokker ved den enkelte landmands økonomi, så vidt muligt varsles i ordentlig tid. Havde vi fastsat en markant højere ﬂeksprocent, ville landbruget have haft meget svært ved at nå at forberede sig. Det synes jeg, ville have været urimeligt,« siger fødevareminister Mogens Jensen. Der skal næste år også ses på en ny samlet plan for EU’s fælles landbrugspolitik, som ventes at gælde for perioden 2022-2027 efter overgangsåret i 2021. »Vi får som noget nyt mulighed for at bruge landbrugsstøtten også til 1-årige grønne indsatser, men også mulighed for at overføre midler fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsordninger, som det kendes i dag. Jeg glæder mig til næste år at drøfte, hvordan rammerne i den nye landbrugspolitik skal udnyttes i Danmark,« siger fødevareminister Mogens Jensen. ib@okologi.dk

Bruttoarealmodel vil gavne biodiversiteten EU CAP: Den kommende reform af EU’s landbrugspolitik, ventes at indeholde en form for bruttoarealmodel, som Økologisk Landsforening har ønsket det. Nu viser forskning, at ﬂere småbiotoper i landbrugslandet gavner biodiversiteten. For at få et overblik over, hvad reformen kan betyde for udlægning af nye småbiotoper har Landbrugsstyrelsen bedt Aarhus Universitet om at undersøge potentialet for småbiotoper. En del af undersøgelsen bygger på interviews med landmænd og konsulenter. Ifølge de adspurgte er potentialet særligt stort i forbindelse med marker, der i dag dyrkes med permanent græs og andre marker uden for omdriften og/eller i forbindelse med lavbundsarealer. På omdriftsarealerne, er der også en interesse for at etablere nye småbiotoper. Det gælder særligt langs skel og på de mere ukurante arealer. I alt svarer det estimerede potentiale til mere end en fordobling af det nuværende areal med småbiotoper. Arealandelen med småbiotoper vil således kunne stige til 2-4 pct. af totalarealet, og heraf væsentligt mere i forbindelse med arealer uden for omdriften. ib@okologi.dk

Plads til forbedringer i EU’s landbrugspolitik EU’S LANDBRUGSPOLITIK: Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvilken effekt den seneste reform af EU’s landbrugspolitik har haft på miljø, klima og biodiversitet i Danmark Selvom der har været positive virkninger af den hidtidige landbrugspolitik, så er der store muligheder for at opnå større effekter, sådan lyder forskernes konklusion i rapporten: Hvilken effekt har cap13+ reformen haft på næringsstoffer, klima og biodiversitet? Potentialet for forbedringer gælder både i forhold til samfundsmæssige mål som miljø, klima og biodiversitet, men også i forhold til at opnå større ﬂeksibilitet i udmøntningen af ordningerne til fordel for landmanden som både producent og naturforvalter. For at øge vidensgrundlaget om effekten af reformen af den fælles europæiske landbrugspolitik, CAP13+, og som en del af forberedelserne til den kommende landbrugspolitik, CAP2020, har en forskergruppe tilknyttet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet efter ønske fra Landbrugsstyrelsen undersøgt effekterne i Danmark af den eksisterende landbrugspolitik. Undersøgelsen dækker perioden 2015-2017. Samlet set viser undersøgelsen, at CAP13+-reformen har haft en række positive effekter ift. næringsstoffer, biodiversitet, og klima

I perioden er der således estimeret en kvælstofreduktion på op til 3800 tons kvælstof, primært i form af nitrat, og en reduktion af klimagasudledningen på op til 0,2 mio. ton CO2ækv. årligt. Dette svarer relativt set til en reduktion på ca. 2 pct. af landbrugets samlede kvælstoftab i form af nitrat og ammoniak, og ligeledes en reduktion på op til ca. 2 pct. i landbrugets samlede klimagasudledning, men andre forhold kan have øget udledningerne og forskerne peger på, at der er stor usikkerhed forbundet med opgørelserne, og at det er svært at sige, hvor stor en andel af reduktionen, der reelt kan tilskrives CAP’en. Størstedelen af den estimerede effekt skyldes ordningerne under landdistriktsprogrammet; såsom økologi, vådområder og skovrejsning, samt ikke mindst ordninger til investering i ny teknologi såsom biogas og gylleforsuring. Andre effekter skyldes blandt andet braklægning og opretholdelse af randzoner. Ordninger til etablering af særligt naturbeskyttede områder i form af hævet vandstand, egentlige vådområder og skovrejsning haft en relativ stor værdi for biodiversiteten, ligesom pleje af græs- og naturarealer samt økologisk jordbrug også har haft en effekt. ib@okologi.dk

MARK & STALD

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Hvad koster dyrevelfærd egentlig? Erfa-grupper giver svaret I projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’ får mælkeproducenterne adgang til erfagrupper og viden om indsatser, der kan gennemføres på egen gård - og ikke mindst får landmanden hjælp til at lave en økonomisk konsekvensberegning på dyrevelfærdsindsatsen DYREVELFÆRD

AF IRENE BRANDT-MØLLER Der er rigtig mange gode grunde til at holde liv i en økologiske malkeko. Dels de ideologiske: Det stemmer fint med de økologiske grundprincipper om sundhed og retfærdighed. Dels hensynet til klimaet og forbrugernes forventninger til den økologiske produktion. Og sidst men ikke mindst udsigten til, at landmandens økonomi kan blive bedre, hvis malkekøerne får lov at leve længere end de ca. fem år og tre laktationer, som er gennemsnittet i de økologiske malkebesætninger i dag. Dette er i grove træk baggrunden for projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’, som blev startet i 2019, og som fortsætter til udgangen af 2020. I december var medlemmerne af projektets to erfagrupper inviteret til fællesmøde i Økologiens Hus i Århus. »I løbet af 2019 har vi haft fokus på konsekvensanalyser, yver- og klovsundhed, strategier for ungdyropdræt og forlænget laktation. Vi har været på to bedriftsbesøg hos landmænd, der allerede har opnået en høj levealder i deres besætning, hvor vi dels har snakket om yversundhed og celletal, dels har talt om goldkofodring,« sagde projektleder Julie Cherono Schmidt Henriksen fra Økologisk Landsforening. Derudover har deltagerne i erfagrupperne på skift været værter for vores erfamøder. Fire fokusområder I projektet arbejder deltagerne med fire områder, som tilsammen eller hver for sig kan bidrage til at forlænge malkekoens liv. Fokus på sundhed - herunder yver- og klovsundhed er med til at reducerer sygdom i besætningen. Har man samtidig fokus på kalve og kviers sundhed, får man sundere malkekøer på sigt. Fokus på goldkofodring og -management er også med til at sænke sygdom i besætningen, samtidig med at det kan give bedre opstart efter kælvning. Fokus på forlænget laktation, kønssorteret sæd og inseminering med kødkvægssæd resulterer i fær-

Der blev arbejdet koncentreret med konsekvensberegningerne på fællesmødet for de to erfagrupper i projektet. Fra venstre ses: Holger Schmidt fra Horne, Brian Pedersen fra Havredal Praktiske Uddannelse, Preben Madsen fra Vildbjerg, Anne Grethe Hansen fra Give, Lars Arne Hjort Nielsen fra Seges, halvt skjult Louise Hilligsøe fra ØkologiRådgivning Danmark, som er projektmedarbejder, og John Langke, der er fodermester hos Torben Bach i Års. Foto: Irene Brandt-Møller. re kalve, og dermed kan dette område bane vej for en tilpasset strategi for kvier til malkehold. Fem nøgletal En vigtig del af projektet er muligheden for at sammenligne forskellige mælkeproducenters arbejde med forlænget holdbarhed i besætningen. Dette sker ved hjælp af fem nøgletal for henholdsvis: Levealder pr. ko, malkeår pr. ko, livsydelse pr. ko, udskiftningsprocent og sygdomsfrekvens. »Men selvom vi arbejder ud fra nøgletal, så er der ikke ét simpelt svar på, hvordan vi opnår en højere levealder for malkekøerne,« sagde Julie Cherono Schmidt Henriksen. Hun fortsatte: »For ingen bedrifter er ens. Bedrifterne imellem er der forskel på landmandens mål for sin besætning. Der er forskel på udgangspunktet, og rammerne er ikke ens, for der er store forskelle på staldtyper, antal årsdyr, bygninger, areal m.m. Og endelig er der forskelle på det økonomiske råderum fra bedrift til bedrift.« Anbefalingen i projektet til deltagerne er derfor, at de hver især finder de indsatser, de selv har lyst til at arbejde med, og som passer ind i de øvrige strategier for bedriften. »Men den største udfordring er, at der går flere år, før man finder ud af, om strategien var god. Af netop denne grund er det faktisk en stor fordel at kunne spare med kollegaerne i erfagruppen,« sagde Julie Cherono Schmidt Henriksen. Falder fra I 2020 vil der i projektet fortsat være fokus på konsekvensanalyser. Derudover tages emner som holdbarheds-

profiler, velfærdsvurderinger og klimaberegninger op i erfagrupperne. Deltagerne på fællesmødet var dog enige om to ting: De har stort udbytte af at komme rundt hos hinanden og se, hvordan kollegaerne i praksis tackler arbejdet med at forlænge malkekoens liv. Ligesom der også var enighed om, at fraværet i de to erfagrupper er lidt for højt. Normalt betaler landmændene, der deltager i erfagrupper, et deltagerbeløb, som dækker faciliteringen af erfagrupperne; men da de to erfagrupper i projektet er en del af selve projektet, er det gratis for landmændene at deltage, hvilket flere deltagere på fællesmødet nævnte som en mulig årsag til, at fraværet indimellem har været lidt for stort. Køerne står i kø Hver bedrift, som deltager i erfagrupperne, har fået udarbejdet en SimHerd-konsekvensanalyse, som viser økonomien i fem - syv managementforbedringer, som kan bidrage til forlænget holdbarhed af køerne i malkestalden. På fællesmødet bad Julie Cherono Schmidt Henriksen deltagerne om at vælge to af de beskrevne forbedringer, som de hver især ønskede at arbejde videre med. Anne Grethe Hansen fra Give, der har en besætning på 270 krydsningskøer, fortalte, at vandsenge har vist sig at være meget populære i bedriftens stalde. »Vi fik vandsenge i 40 båse i august, og nu står køerne i kø, for at ligge i disse båse, selvom det er båsene med vandmadrasserne, der er længst væk fra malkestalden. Nu skal vi have 180 mere,« fortalte Anne Grethe Hansen.

Hun forventer, at denne investering vil nedbringe forekomsten af sygdomme i besætningen markant. Blandt andet er celletallet faldet fra 200.000 til 150.000 med 40 nye madrasser. Blandt de andre deltagere var der lyst til at arbejde videre med emner som reduktion af antallet af ungdyr ved at bruge mere sæd fra kødkvæg, nedbringelse af antallet af dødfødte kalve ved at sikre, at koen kommer i kælvningsboks i tide, forlænget laktation og mere fokus på yversundhed. Nyt værktøj i pipelinen Inden mødet blev afsluttet, fortalte Lars Arne Hjort Nielsen, der er specialkonsulent hos Seges, om et nyt bedriftsspecifikt værktøj i DMS, som giver den enkelte landmand mulighed for at bench marke sit eget arbejde med holdbarhedsprofiler i malkebesætningen. »Vi kan konstatere, at der er meget store forskelle fra bedrift til bedrift,« sagde Lars Arne Hjort Nielsen, da han præsenterede værktøjet.

Værktøjet kan blandt andet hjælpe landmanden med at få styr på kvierne. Ifølge Lars Arne Hjort Nielsen er det kun 20 pct. af alle kviekalve, der ender med selv at kælve, men det præcise tal og årsagen til det store tab kender de færreste. »Men det kan vi nu registrere,« sagde Lars Arne Hjort Nielsen. Ikke for enhver pris Værktøjet er netop blevet tilgængeligt i DMS i en betaversion. På sigt udvides programmet, så man kan bench marke sin bedrift mod de 10 pct. dygtigste bedrifter. Julie Cherono Schmidt Henriksen understregede, at koens levealder selvfølgelig har betydning for, hvordan den forrentes. »Men målet med vores projekt er ikke ældre køer for enhver pris. I stedet sigter vi mod høj dyrevelfærd, som så giver lang holdbarhed,« sagde hun. Vil du vide mere: ► Julie C. S. Henriksen jch@okologi.dk

Hvad er Simherd-modellen?

► SimHerd er et program, som simulerer hvert dyr i besætningen over 10 år, og samtidig tager højde for sammenhænge mellem produktion, sundhed og reproduktion. ► Automatisk overførsel af besætningens egne nøgletal gør det muligt at foretage besætningsspecifikke analyser. Programmet simulerer også dynamikken i en besætning med køb/salg af kvier, lavestydende køer sendes til slagtning osv. ► Udgangspunktet er en prognose ud fra de resultater, der opnås i besætningen i dag. ► Derudfra beregnes produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser, hvis der laves strategiske eller managementmæssige ændringer i besætningen. Kilde: www.simherd.com

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. januar 2020 nr. 651

Hvorfor et biodynamisk omlægningstjek? Biodynamiske mærkesager bliver mere og mere anerkendt som vigtige blandt økologiske og konventionelle landmænd OMLÆGNING

AF KLAUS LOEHR-PETERSEN

Ligesom konventionelle landmænd kan få et gratis omlægningstjek om økologisk dyrkning, kan økologer få et gratis tjek om biodynamisk dyrkning. Tilbudet gælder også i 2020 takket være projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug. Hvad får en økologisk landmand til at kontakte os om et omlægningsbesøg? Det spørger jeg altid om i den indledende samtale, for det er vigtigt, at man som økologisk landmand har realistiske forventninger til, hvad biodynamisk praksis er og hvilke fordele, det kan have. Et ønske om udvikling Ofte er det et ønske om at udvikle sin bedrift i retning af større balance og sammenhæng, udfase konventionel gødning, lave kompost, arbejde med drøvtyggernes betydning for jordens frugtbarhed og øge den biologiske mangfoldighed. Det er gode gamle biodynamiske mærkesager (der har været dyrket biodynamisk i DK si-

den 1936), som jo heldigvis bliver mere og mere anerkendt som vigtige blandt økologer - og også flere konventionelle landmænd. Med de biodynamiske midler og metoder kan man gøre virkningen af flere af disse tiltag endnu bedre. Det viser praktiske erfaringer og talrige videnskabelige undersøgelser.

“

Biodynamisk er ingen genvej til en bedre økonomi. Men mange oplever, at de får mere mening i arbejdet og sundere jord samt bedre og mere stabile afgrøder, og det tæller jo på plussiden.

Papir på ekstra indsats Nogle landmænd vil gerne godkendes efter de biodynamiske Demeterregler for at få papir på, at de gør noget ekstra udover det økologiske. I disse tilfælde bliver Demeter-reglerne en inspiration og motivationsfaktor. Demeter-reglerne er mere omfattende end økologireglerne og har fokus på at arbejde med bedriften som en sammenhængende helhed. I det biodynamiske landbrug taler vi om at styrke ’gården som en levende organisme’, ’livskræfter i muld og mad’ og ’samarbejdet med naturens

rytmer’. Det kan give landmanden inspiration til at se på sin bedrift i et mere helhedsorienteret perspektiv. Den biodynamiske forståelse af kvalitet går hele vejen fra frø til fødevare, og vi har fokus på, at det, vi dyrker, bliver til ernæring til mennesker og dyr. Derfor arbejdes der aktivt med udvikling af sorter af både grøntsager og markafgrøder, brugen af de biodynamiske præparater, og der er nej til at bruge visse metoder i forarbejdningen, for eksempel homogenisering af mælkeprodukter. Kan det betale sig? Kan det bedre betale sig at dyrke biodynamisk? Vi må klart sige, at man ikke skal dyrke biodynamisk for pengenes skyld. Godt nok kan man - i nogle tilfælde - få en merpris for biodynamisk korn og mælk, men der er også flere udgifter. Det kræver et ekstra arbejde at dyrke biodynamisk - blandt andet at bruge de biodynamiske præparater for at styrke rod- og humusdannelsen og planternes robusthed. Desuden er Demeter-kontrollen brugerbetalt, så biodynamisk er ingen genvej til en bedre økonomi. Men mange oplever, at de får mere mening i arbejdet og sundere jord samt bedre og mere stabile afgrøder, og det tæller jo på plussiden. Klaus Loehr-Petersen er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Det kræver et ekstra arbejde at dyrke biodynamisk - blandt andet at bruge de biodynamiske præparater for at styrke rod- og humusdannelsen og planternes robusthed. Her er det Erik Frydenlund, der præparerer komposten hos Markhaven. Foto: Irene Brandt-Møller.

Økologisk såsæd skal være af høj kvalitet I projektet SaaGodt kigger man dels på bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme, dels på spiringskvaliteten af økologisk udsæd Og selvom der er fremsat hypoteser om det, kan man ikke konkludere, at økologisk såsæd generelt har dårligere spiringsevne, siger projektleder Anders Borgen. Sædskifte, som er økologiske planteavleres vigtigste våben mod sygdomme, kommer til kort, når det gælder udsædsbårne sygdomme. Derfor stiller man i projektet SaaGodt skarpt på de sygdomme, der spredes via såsæden. Projektleder Anders Borgen, grundlægger og daglig leder af Agrologica, fortæller: - I projektet har vi arbejdet med forskellige bekæmpelsesstrategier mod udsædsbårne sygdomme. Force Tecknologies, der er projektpartner, arbejder med SonoSteam, der en teknologi, som bygger på en kombination af ultralyd og damp, og som anvendes i bl.a. fødevare- og medicinalindustrien til overfladesterilisering. I projektet er der udviklet en anlæg med denne teknologi, som kan bruges til frø og udsæd, og det har vist sig effektivt overfor bl.a. stinkbrand. Nordic Seed A/S, der ligeledes er projektpartner, har udstyr, der bruger elektronstråler til behandling af frøene. I projektet afprøver vi og sammenligner disse behandlinger med bejdsning med forskellige medikamenter såsom eddike, saponin og algeudtræk som laminarin, der er kendt for at have svampehæmmende effekter. De stoffer og metoder har vi tidligere arbejdet overfladisk med i FØJO-projektet ORGSEED, men nu har vi mulighed for at teste dem i praksis, og forsøgene ser lovende ud.

Anders Borgen fortæller dog, at det har været svært at skaffe inficeret såsæd, da den metode, de fleste laboratorier i dag bruger til at teste frø for bladplet og stribesyge på byg, resulterer i, at mange frø testes falsk positive, dvs. frø, der klassificeres som syge, ikke er det. Derfor er man i projektet endt med kun at arbejde med stinkbrand i hvede samt med ris, som i udlandet har en række udsædsbårne sygdomme. Pas godt på din såsæd – og brug det bedste Den anden del af projektet handler om spiringsvitalitet af økologisk fremavlet såsæd. Der har været flere eksempler, der kunne tyde på, at økologisk såsæd havde ringere spiringsevne, en problemstilling, der har været kendt i mange år. Det er dog ikke noget, arbejdet i SaaGodt projektet kan bekræfte. Udbytteforsøgene har været ramt af både tekniske og vejrmæssige udfordringer, men de foreløbige resultater viser, at en høj kvalitet af udsæden er helt central: I projektet er der lavet flere udbytteforsøg med samme sort i henholdsvis økologisk og konventionel byg og hvede, som så er testet under økologiske og konventionelle betingelser. Resultaterne har dog ikke været entydige.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Camilla Mathiesen, Kommunikation, ICROFS

logisk landbrug skal bruge højkvalitetskorn til såsæd. -Så man skal ikke sende alt det bedste til møllen, siger Anders Borgen og fortsætter: - Det er ikke nok, at det lever op til certificeringskravene, for inden for det spektrum, kan der både være god og dårligt kvalitet, og det har en klar betydning, kan vi se. Men vi kan ikke konkludere, at økologisk såsæd generelt har dårligere spireevne. Projektet SaaGodt løber 2020 med.

Anders Borgen fortæller: - Det, vi kan konkludere, er, at man godt kan have såsæd, som lever op til kravene om spireevne, men som samtidig har lav spireenergi, og det giver sig udslag i udbyttet. Men man kan ikke sige, at økologisk såsæd generelt har lavere spireevne. Det er IKKE, fordi det er økologisk, det spirer dårligere, det er fordi, det har været dyrket og især opbevaret under betingelser, der ikke er optimale. Så, lidt frækt kan man sige: Det er ikke økologiens skyld, hvis der er problemer med spireevnen, det er økologens skyld, dvs. den enkelte fremavler. Et andet aspekt er at meget tyder på, at man i øko-

Læs mere her: icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd-3/saagodt SaaGodt er en del af Organic RDD 3 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. Læs mere om ICROFS på www.icrofs.dk

MARK & STALD

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Rådgivning skal øge udbytterne Projektet NutHy har til formål at bane vej for højere økologisk udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer RÅDGIVNING

AF IRENE BRANDT-MØLLER En række økologirådgivere har i projektet NutHy været inddraget for at udvikle nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling, som tilpasses landmændenes behov. Målet er at udvikle metoder til mere effektiv implementering af viden i praksis. Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, er en af de rådgivere, der deltager i projektet. »Vi er blevet inviteret til at deltage i Rådgiverskolen i NutHy, hvor vores rolle i projektet er at udvikle rådgivningsmetoder, som sikrer, at rådgivningen får større gennemslagskraft i forhold til at forbedre økologisk dyrkning og fremme brugen af forskningsresultater i rådgivningsarbej-

det,« fortælle Michael Tersbøl. Highcrop-billedværktøjet, som er udviklet til optimering af økologisk planteproduktion, indgår blandt andet i Rådgiverskolen under NutHy. »Som rådgiver møder man mange forskellige typer landmænd, og de skal jo alle rådgives på den måde, som de er mest modtagelige for, og her er billedværktøjet en stor hjælp til hurtigt at finde ud af, hvilken type landmand man har med at gøre. Samtidig får landmanden selv sat ord på sine egne mål. I det hele taget synes jeg, at billedværktøjet fungerer godt, og ofte er det med til at få bragt emner på banen, som ellers ikke ville være blevet italesat,« konstaterer Michael Tersbøl. Han fremhæver blandt andet, at en samtale, der tager afsæt i billeder, er mere åben, end en samtale, der er styret af konsulentens spørgsmål til landmanden. Løfter udbytterne Det overordnede formål med hele projektet er at sætte fokus på at øge udbytter og ressourceeffektivitet i

Michael Tersbøl. økologisk planteproduktion ved målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen og en effektiv implementering i praksis. »Men det er jo ikke bare et spørgsmål om at sprede mere gylle på markerne,« siger Michael Tersbøl.

Mange motiveres af udvikling og ny læring

… men det kræver fokus at ændre arbejdsgangene der sammen med i projektet. Jeg synes, at han tog meget positivt imod det, men han er også en meget åben og nysgerrig person, som altid går og tænker tanker om, hvordan han vil udvikle sin bedrift. Jeg tror sagtens, det kan bruges i større omfang, men det handler igen om at sætte tid af til det - ikke mindst til opfølgning, som ser ud til at være det helt afgørende for få nye metoder i brug - i nærmest alle sammenhænge.«

RÅDGIVNING

AF IRENE BRANDT-MØLLER Susanne Kromann Helle er økologisk planteavlsrådgiver hos Agrovi. Til daglig tænker hun over, at det er heldigt, at mange forbrugere har et godt indtryk af økologien, og at dette betyder meget for arbejdsglæden hos økologer. »Men det er meget vigtigt, at vi fortsætter med at turde tale om de svære ting og ømme punkter, fordi det er den eneste måde, vi være troværdige og udvikle os. Jeg har nok også stadig noget at lære her, hvor jeg måske er ved at være lidt træt af at være skydeskive for konventionelle landmænd og konsulenter. Og jeg tror, de er lige så trætte af den modsatte tendens. Lad os alle blive lidt bedre til at tale pænt sammen, og især lytte - som er det sværeste overhovedet,« fortæller Susanne Kromann Helle. Hun har deltaget på Rådgiverskolen i projektet NutHy, og her fortæller hun om sine erfaringer fra skolen. Har du på rådgiverskolen fået nye redskaber, som du kan bruge i dit arbejde som rådgiver? »Det er virkelig et godt spørgsmål. Jeg er nok især blevet bedre til at finde viden, både skriftligt og ved at finde de rigtige mennesker at tale med. De andre værktøjer, som vi har stiftet bekendtskab med, har jeg ikke brugt så meget endnu. Det skyldes nok især, at konsulentarbej-

Susanne Kromann Helle det drives meget af de opgaver, der naturligt ligger i kalenderen hen over året - ikke mindst skemafrister. Så det kræver vilje at gøre den ekstra indsats for at lægge mere interessetid ind til at arbejde med nye tiltag. Det kan måske sammenlignes med livet på en bedrift, hvor arbejdet går i en naturlig gænge, som nemt kan komme til at tage al fokus, i hvert fald i de travle perioder. Men mange af os motiveres jo også af udvikling og ny læring, så det er noget, som jeg prøver at fremme - både for mig selv og for andre.« Hvordan har dine kunder taget imod for eksempel at arbejde med Billedværktøjet? »Jeg har endnu kun prøvet det af med den landmand, som jeg arbej-

Har rådgiverskolen påvirket dit syn på, hvad god rådgivning er? »Det har nuanceret mit syn på god rådgivning. Jeg lagde tidligt mærke til, at der er meget stor forskel på, hvor mange beslutninger og hvor meget ansvar landmænd lægger over til deres rådgiver. Jeg oplever også, at de, der tager mest ansvar og beslutninger, har størst motivation og succes. Derfor har jeg tænkt, at der ligger et potentiale i at fremme nysgerrighed og motivation. I projektet har jeg mødt meget forskellige rådgivere med meget forskellige niveauer af erfaring og forskellig tilgang til rådgivning. Nogle taler om meget personlige ting med kunder, og nogle holder det strengt fagligt. Og jeg oplever, at det er helt fint, og at vi ender med at have de kunder, som kan lide den måde, som vi hver især gør det på. Det er langt mere troværdigt at være sig selv, end at prøve at leve op til en eller anden rolle. Og hvis man så ender med ikke at have nogle kunder, var det måske ikke det rigtige arbejde alligevel.«

I stedet tager rådgivningen til de landmænd, der ikke når de udbytter, der er potentiale for i den økologiske produktion, afsæt i viden, der dels produceres i projektet, og dels er produceret i tidligere projekter. »Sammen med landmanden og

vores kollegaer trænes vi i at tænke ud af boksen. I rådgivergruppen er vi nu begyndt at diskutere konkrete problemstillinger, vi møder som rådgivere. Det er nyt og fungerer så godt, at vi i ØRD nu skiftets til på vores fællesmøder at fremlægge en case, som kollegaerne kan byde ind på,« siger Michael Tersbøl. Samtidig er rådgiverne gennem arbejdet med billedværktøjet blevet trænet i at se på landmandens bedrift ud fra et mere systematiseret udgangspunkt, hvor der ikke tages afsæt i det konkrete problem, men i stedet i landmandens målsætning for sin ejendom, og hvilke udfordringer, de støder på, mens de arbejder sig hen mod målet. »Umiddelbart vil man nok være tilbøjelig til at anbefale landmanden at finde striglen frem, hvis der er ukrudtsproblemer i marken; men en anderledes og mere konstruktiv tilgang til ukrudtsproblemet kan også være i stedet for bare at strigle det væk, at finde årsagen til, at man har et ukrudtsproblem,« siger Michael Tersbøl.

Formålet med NutHy Fokus sættes på at øge udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion ved målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen og en effektiv implementering i praksis. Specifikt søger projektet at give: ► Identifikation på bedriftsniveau af ubalancer i opfyldelse af planternes behov, hvor der under hensyntagen til sædskifte, jordtype og udbytteniveau tages udgangspunkt i alle væsentlige makronæringsstoffer, dvs. N, P, K og S. ► Bedre intern recirkulering i sædskiftet, så næringsstofferne flyttes hen, hvor der er mest brug for dem. Recirkuleringen kan ske vha. stærke efterafgrøder, hvor frigivelsen times med det efterfølgende behov, vha. biogasanlæg, hvor afgasset plantemateriale recirkuleres, eller vha. grøngødning. ► Identifikation af alternative næringsstofkilder med udgangspunkt i egnede restprodukter med både mængdemæssig betydning og rimelig sandsynlighed for mulig godkendelse til økologisk brug inden for et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Behovet for disse kilder øges væsentligt i takt med udfasning af adgangen til konventionel husdyrgødning. ► Nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling, som tilpasses stakeholdernes behov. Her tænkes interaktioner mellem landmænd, rådgivere og forskere, som skal bidrage til mere effektiv implementering af viden i praksis og give effektiv feedback til rådgivere og forskerne. Projektperiode: 2017-2020 Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet som en del af Organic RDD-3 programmet, som koordineres af ICROFS.

Tror du, at du nu er bedre rustet til at hjælpe landmændene med at implementere faglig viden og forskning med henblik på at opnå øgede udbytter på marken? »Ja, til dels. Men vi har stadig en meget stor udfordring med lav husdyrtæthed på Sjælland, som betyder

meget, og som ikke er så let at lave om på.«

Vil du vide mere om NutHy: ► Janne Aalborg Nielsen jan@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

3. januar 2020 nr. 651

I november måned solgte små lokale producenter varer til Coops sjællandske butikker for over 500.000 kr. på online-markedspladsen Råhandel. Samarbejdet fungere så godt hos både Irma og i en snes andre Coopbutikker på Sjælland, at Råhandel planlægger at rykke konceptet til Jylland til foråret. Flere dagligvarekæder har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at krydre deres sortiment med flere spændende produkter fra små lokale fødevareproducenter. Men trods mange forskellige forsøg har ingen hidtil for alvor formået at udvikle en model, som løser de logistiske udfordringer, der knytter sig til at håndtere små partier lokale fødevarer på en effektiv og rentabel måde via de landsdækkende dagligvarekæder. En af de store barrierer for landets små fødevareproducenter er, at dagligvarekædernes automatiserede centrallagre har vanskeligt ved at håndtere små partier af varer, som kun skal ud til butikker i et afgrænset geografisk område. Den opgave kan Råhandel løse, oplyser Solveig Felbo, og det er nødvendigt, hvis det skal giver mening at tale om lokale varer, mener grundlæggeren af Råhandel. Vi skaber lettere adgang til Coop »Vores passion og mål er at skabe bedre vilkårfor små fødevareproducenter og hjælpe dem med at vokse,« siger Solveig Felbo, som driver Råhandel sammen med tre andre partnere. Hun beskriver Råhandel som et alternativ til grossisten, og markedspladsen er et opgør med et fødevaresystem, som historisk har været bygget op omkring markedets største danske og udenlandske fødevareproducenter. Ambitionen bag Råhandel er at give landets mange små producenter lettere adgang til butikshylderne ved at hjælpe dem med at løse nogle af de mange praktiske udfordringer,

som det kan være svært at håndtere for et firma med en eller ganske få ansatte. »Vores vigtigste rolle er at få den lille at producent til at passe ind hos Coop” pointerer Solveig Felbo. Hun stiftede Råhandel som en startup-virksomhed på Københavns Universitet helt tilbage i 2016, men det er ifølge Solveig først det seneste år, at selskabet har fået systematiseret salget af varer til Coop i nok til at blive en national løsning. »I den forbindelse er vi på jagt efter investorer, som deler vores værdier om at skabe bedre vilkår for små producenter, og jeg forventer, at der snart falder en aftale på plads,« siger Solveig Felbo. “Der er stadig lidt plads i investeringsrunden her til januar, så vi er fortsat åbne for at blive kontaktet af investorer.” Mange nye producenter For at sælge på Råhandel skal producenten have ejerskab af produktet. Det vil sige, at de enten selv har produceret produktet, eller at de har stået for konceptudviklingen. I løbet af 2019 er antallet af producenter på platformen tredoblet fra ca. 30 til 93, og selskabet omsatte alene i november varer for næsten 700.000 kr. via opsamlingssteder i København og Roskilde. Langt hovedparten af salget er til Coop, mens en mindre andel går til restauranter og specialhandlen. Samarbejdet mellem Råhandel og Coop omfatter i dag 69 Irma-butikker og yderligere en snes butikker fra Coop-kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen, hvor uddeleren prioriterer at tilbyde kunderne lokale varer. »Logistikken er den dyreste del af vores forretning, men jo større aktivitet og jo flere brugere, vi får, jo billigere bliver logistikken,« siger den sjællandske iværksætter, som har gjort det nemt for butikkerne at finde frem til de lokale varer i deres område. I starten af hver uge oplyser producenterne, hvilke varer de har til salg på Råhandels markedsplads, som både samler og pakker varer til ’Irma Food Startup’, der fokuserer på små innovative fødevareiværksættere og Coop-konceptet ’Her fra egnen’, som tilbyder kunderne ultralokale varer via butikkerne i Dagli’Brugsen, SuperBrugsen og Kvickly. Butikkerne bestiller varer senest tirsdag. Onsdag leverer producenterne til et af Råhandels opsamlingssteder, hvor Råhandel pakker varerne til de enkelte butikker og bringer

Per Anmark er stifter af det lille økologiske enmandsfirma, Kattinge Kraut, som i 2019 begyndte at handle via Råhandel og i starten fik en salgfremgang på 15 pct. - om måneden. Foto: Kattinge Kraut

Råhandel hjælper med alt det sure Råhandel er en online markedsplatform, som tilbyder et netværk på p.t. 93 små fødevareproducenter hjælp til at sælge deres varer til dagligvarehandlen (Coop), specialbutikker, gårdbutikker og restauranter m.fl. Aktuelt har 63 producenter samlet 374 varer til salg, hvoraf 63 pct. er økologiske. Råhandel kan håndtere alle varer inkl. varer med kølekrav.

Råhandel står for: ► Oprettelse af varenumre ► Samling af ordrer til de enkelte butikker ► Logistik ► Fakturering, følgesedler m.m. ► Markedsføring og kommunikation

Antallet af lokale varer som Råhandel tilbyder til Coops butikker er størst i grøntsagssæsonen. Aktuelt er der 374 produkter til salg. Foto: Råhandel

dem ud torsdag. Producenterne kan også vælge af at få afhentet varerne. At Coop har et seriøst ønske om at få flere unikke varer ud på hylderne, understreges ifølge Solveig Felbo af, at Coop har ansat en person, som både hjælper butikkerne med at be-

stille varerne og finde ud af, hvor de kan stå i butikken. »Coop støtter meget op om konceptet, og bruger Råhandel til at teste salgspotentialet i nye spændende varer, for at se om de måske skal listes centralt.«

Men så længe varerne bliver leveret via Råhandel er det den enkelte butik, der tager risikoen, og det animerer dem til at gøre en ekstra indsats for at sælge de lokale varer, vurderer Solveig Felbo. På den måde kommer Råhandels markedsplads til at fungere som en slags kravlegård, hvor producenterne kan teste deres varer i mindre skala, uden at de behøver at investere i et stort produktionsapparat, og de fastsætter selv prisen på deres varer. »Det er en god måde at komme i gang på,« siger Solveig Felbo. Råhandel gav salget et stort løft Den vurdering vil Per Anmark gerne tilslutte sig. Han driver det lille økologiske enmandsfirma Kattinge Kraut, som er en del af Herslev Klyngen. Hans firma producerer forskellige mælkesyre-gærede produkter, som bliver håndtappet på glas. »Da jeg startede i 2017, solgte jeg udelukkende til helsekost-, gård- og specialbutikker, og gennembruddet kom først, da jeg begyndte at levere til Coops lokale varehylder. I den første tid kørte jeg selv ud med varerne til hver enkelt butik, og jeg brugte mange timer på landevejen. Nu kan jeg nøjes med at køre ti minutter ind til Råhandels opsamlingssted i Roskilde, så jeg sparer mange timer bag rattet og miljøet for meget CO2,« siger Per Anmark, som nu har nået et punkt, hvor han kan leve af sin produktion. Han sælger ca. 75 pct. af sin produktion via Råhandel, og har i 2019 haft en salgsfremgang på ca. 15 pct. om måneden, og han håber på yderligere vækst i salget, når han efter nytår lancerer en ny rødbede kraut.

MAD & MARKED

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

Kongen af korn og kerner abdiscerer Aurions grundlægger Jørn Ussing Larsen gearer ned efter årsskiftet og 31. juli 2020 bliver hans sidste arbejdsdag på Aurion, som han og hustruen Inger Larsen har arbejdet for i 45 år KORN

AF JAKOB BRANDT

Stifterne af bager- og kornvirksomheden Aurion, Inger og Jørn Ussing Larsen, er begyndt at vænne sig til tanken om, at andre skal føre hans livsværk videre. I øjeblikket er Jørn ved at oplære en produktionschef, som kan overtage dele af hans nuværende jobfunktion i den nordjyske korn- og bagervirksomhed, hvor han gennem årene har sat så mange spor. Hans vedholdende arbejde med gamle kornarter og sorter har forlængst gjort ham til den ukronede konge af korn og kerner, men han foretrækker at betegne sig selv som en kornnørd. Frem til næste sommer fortsætter han med at have ansvaret for kontakten til Aurions mange kornproducenter, som har været med til at lære danskerne at spise ølandshvede og gamle næsten glemte kornsorter som enkorn, emmer, svedjerug og ikke mindst spelt, som er tredje trin af urhvedesorterne enkorn og emmer. Det er snart 30 år siden, at spelten gik sin sejrsgang i mange danske husholdninger med Jørn Ussing Larsen som bannerfører. Fremtidens brød af fortidens korn »Jeg er vokset ind i rollen som kornindkøber, og det bliver nok vanskeligt for andre at komme ind i det,» erkender Jørn Ussing Larsen, som med egne ord gennem hele karrieren har været drevet af en umættelig forundringsparathed. ’Fremtidens brød af fortidens korn’ er en af de tre bogtitler, som han har lagt navn til gennem sine 45 år hos Aurion, og titlen indkapsler ret godt hans stædige arbejde for at omsætte kvaliteten i de gamle kornsorter til mel og brød. Men i takt med at der er etableret flere kvalitetsbagerier rundt om i landet er Aurions brødsalg dog skrum-

pet, og i dag bidrager det kun med fire-fem pct. af årsomsætning på ca. 40 mio. kr. Skiftede kager ud med rugbrød Da han som 15-årig valgte at gå i lære som konditor i sin fars konditori, var der næppe nogen, som forventede, at han nogle år senere skulle udvikle sig til en rebelsk brødnørd, som droppede kagerne og iværksatte sit eget oprør mod fødevareindustriens ensidige forædling efter de mest højtydende kornsorter. Den unge jyske konditor dygtiggjorde sig via ophold på La Glace i København og to schweiziske konditorier, inden han fra 1973-1980 blev ansat i Konditori Villy i Hjørring, som hans far havde overtaget nogle år tidligere. »På det tidspunkt havde vi ingen fornemmelse af mel. Det var bare et hvidt pulver, og i de fleste opskrifter stod der kun, hvor meget mel, der skulle bruges, ikke hvilken type,« husker Jørn Ussing Larsen, som havde udsigt til en karriere, som ville blive brolagt med petit four og bryllupskager. Mange rynkede derfor lidt på næsen, da han efter 10 år i konditorfaget ’gik over til fjenden’ og begyndte at bage økologisk rugbrød og arbejde med fuldkornsmel. Et stille oprør mod pesticider På det tidspunkt var der ingen, som kendte noget til økologi, men det skulle gradvist ændre sig, og da en gruppe nordjyder i 1974 dannede foreningen Aurion, fandt Jørn Ussing Larsen en gruppe åndsfæller, som var drevet af ungdomsoprørets spirende miljøbevidsthed. »De gjorde et stille oprør mod landbrugets brug af pesticider, og i min fritid begyndte jeg at bage lidt brød til Aurion,« siger Jørn Ussing Larsen, som blev meget inspireret af den østrigske antroposof, Rudolf Steiners natursyn. Det er hovedårsagen til, at ca. 40 pct. af Aurions indvejning af korn i dag er biodynamisk. I 1976 blev han gift med Inger Larsen. Samme år køber parret den

Jørn Ussing Larsen er i sit rette element, når han besøger Karsten Kjærgaards marker med gamle kornsorter på Livø, som gennem årene har udviklet sig til et eksperimentarium for gamle kornsorter. Foto: Hans Christian Jacobsen ejendom i Guldager lidt uden for Hjørring, som siden 1980 har huset bageriet Aurion. Hvis man kigger godt efter, kan man stadig se resterne af de oprindelige bygninger, hvor parret etablerede et biodynamisk jordbrug med to geder og en kat. Men meget er i dag gemt bag de mange knopskydninger, som er kommet til for at få plads til nye siloer, kværne, pakkelinjer, kornrensningsanlæg og lagerplads, forklarer Jørn Ussing Larsen, da han viser avisens udsendte rundt i det kringlede mølleri, som ingen kender bedre end han. Producent af såsæd Tilbage i 1984 opførte Aurion sin egen mølle for at lave mel til eget forbrug, men så kom Helios, Solhjulet og andre, som ville have mølleriet til at producere større mængder mel. Sideløbende med at produktionen af mel voksede, modtog Jørn Ussing Larsen løbende kornprøver fra kornentusiaster i ind- og udland, og han fik gradvist en vigtig rolle som producent af såsæd. I samarbejde med forskere fra Aarhus Universitets afdeling i Foulum begyndte han at lave dyrkningsvejledninger, så flere landmænd kunne genoptage dyrkningen af de

gamle kornarter, som i voksende omfang blev efterspurgt i speltbælterne omkring landets største byer, og Jørn Ussing Larsen må i dag påtage sig en del af ansvaret for begreber som speltmødre og speltghetto. Viden er baseret på stort netværk Via utallige foredrag om korn, brød og mel har Jørn Ussing Larsen gennem årene øst af sin viden, og det har været med til at sikre et stort netværk af stamkunder til Aurions produkter. »Jeg har fået alt min viden ved at snakke med mange mennesker, og der står et andet menneske bag alle de kornsorter, som jeg har arbejdet videre med,« siger Jørn Ussing Larsen, som ofte har opformeret kornsorter fra nogle få kerner, som det var tilfældet, da en biodynamisk bonde fra Finland gav ham tre kg svedjerug. »Det er spændende, at man kan stå med korn i hænderne, der i teorien ikke er pillet ved siden bronzealderen,« siger han. Jørn Ussing Larsen glæder sig over, at folk bliver ved med at komme med små spændende kornprøver. »Vi har mange små produkter, som vi ikke sælger ret meget af, men

det er dem, der gør os specielle, og vi har tålmodighed til at vente på, at et produkt bliver større,« siger han om Aurions rolle som frontløber for udvikling af nye melprodukter. I dag producerer Aurion mel, grød, müsli og brød af 24 forskellige kornsorter og tilbyder desuden et stort sortiment af glutenfri produkter og chokolade. Jørn Ussing Larsen har samlet kerner af alle sorterne i små gennemsigtige glas, som han vil overdrage til videns- og inspirationscentret Kornets Hus, som efter 17 års forarbejde endelig er ved at skyde op på en mark ved siden af Aurion. Her håber Jørn Ussing Larsen at få mulighed for at videregive sin viden om korn og mel til gæsterne, når han bliver pensioneret fra Aurion til sommer. Det er endnu uvist, hvordan Aurion vil udfylde hullet efter selskabets grundlægger. »Det bliver svært. Der findes kun en som Jørn, men processen med at finde en afløser er sat i gang. Vi skal ud at finde en person, som kender de gamle kornsorter og har interesse i at dyrke dem, og så må han gerne være møller,« siger Brian Nybo, som kom til Aurion for syv år siden.

Jørn Ussing Larsen har ved flere lejligheder betegnet kornet, som verdens vigtigste fødevarer, og de små kerner blev omdrejningspunktet for hele hans arbejdsliv, og når han til sommer forlader Aurion, håber han at få mulighed for at formidle sin store viden om korn og brød til gæsterne i Kornets Hus (t.h), som han har kæmpet for i 17 år. Foto: Jakob Brandt

ØKOLOGISK LANDBRUG

3. januar 2020 nr. 651

► ANNONCER

 TID & STED

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI NutriFair 2020 - Fagmessen for husdyrproducenter NutriFair er Danmarks specialiserede fagmesse for husdyrproducenter, og i år rettes fokus blandt andet på: Økologi / Bioenergi og Jagt. Målgruppen for messen er beslutningstagere og fagpersoner fra branchen. Økologisk Landsforening holder til på stand A-1178 Se meget mere om messen på okologi.dk/kalender og nutrifair.dk

25. januar kl. 10-18 Biodynamisk vinterseminar med oplæg og samtaler om jordfrugtbarhed i et økologisk og biodynamisk perspektiv, om køer og klima og om spirituelle aspekter i jordbruget m.m. Nærmere program kommer på www. biodynamisk.dk. Sted: KullerupKurser ved Nyborg. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

med fokus på menneskets forhold til jordbrug og klima. Foredrag, oplæg og samtaler. Sted: Kalø Økologiske Landbrugsskole. Se program m.m. på www.biodynamisk.dk. Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

20.-21.jan., 27.-28.feb., 9.-10. juni. og 14.-15.sept. Regenerative dyrkningmetoder, et kursusforløb på 4 moduler med Martin Beck og Erik Frydenlund. Opbygning af jordens frugtbarhed, Humusopbygning og kulstofbinding, sundere planter og bedre udbyttestabilitet. Læs mere på www.erikfrydenlund.dk og www.martin-beck.dk. Tilmelding til erikfrydenlund@ gmail.com. Pris 12.700 kr + moms - studerende 7.700 kr. + moms inkl. forplejning og kursusmateriale. Arr: Erik Frydenlund.

7. marts, 25. april, 27. juni. Biodynamisk bikursus over 3 lørdage. Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. Alle kursusdage er på lørdage fra kl. 10 til 16 og foregår på min hjemmeadresse: Nr. Lyndelsevej 19, 5260 Odense S. Pris: 1.500 kr. for alle tre gange, eller 600 kr. for et enkelt kursus. Læs mere på: www.erikfrydenlund.dk. Tilmelding til: erikfrydenlund@gamil.com. Arr. Erik Frydenlund.

Generalforsamling og tema- og årsmøder Økologisk Landsforening inviterer til to spændende, debatterende, faglige og hyggelige dage i Århus. Alle medlemmer vil modtage en invitation med nærmere beskrivelse af arrangementet. Der vil her på okologi.dk blive beskrevet nærmere, herunder hvordan man kan deltage, hvis man endnu ikke er medlem.

31. jan-1. febr. Klogere på biodynamisk dyrkning. Kursus i biodynamiske principper og praksis

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Tid: 6. marts kl. 8:30 - 7. marts kl. 16:30 Sted: Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus Arrangør: Økologisk Landsforening

 Bog-nyt

Tid: 15. og 16. januar kl. 9:00-17:00 Sted: MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Arrangør: Økologisk Landsforening, MESSE C og Effektivt Landbrug Gårdbutikkerne fejrer Ø-mærkets 30 år i 2020 Økologisk Landsforenings Udvalg for gårdbutikker og lokalt salg inviterer til en dag fyldt med inspiration, ny viden, fællesskab og dialog hos Lone og Lars Hedegård, Gothenborg. Kom og hør om Økologi 3.0, og hvordan I skaber øget synlighed af jeres gårdbutikker ved at deltage i fejringen af Ø-mærkets 30 år. Vi skal høre om Økologi 3.0. Om hvordan økologi gik fra at være en idé til at blive en mærkesag, og om hvorfor økologi er fair balance. Endelig skal vi tale om, hvilke krav der er til fremtidens gårdbutikker. Så har du salg af fødevarer direkte fra gården – så kom og vær med – og kom gerne to. Tilmeld dig senest tirsdag d. 7. januar 2020 - din tilmelding er bindende, og der er begrænset antal pladser. Pris for at deltage inkl. fuld økologisk forplejning: 595 kr. inkl. moms pr. person. Se program, tilmelding og mulighed for overnatning på okologi.dk/kalender Tid: 21. januar kl. 12:30-21:00 Sted: Gothenborgvej 3, 8653 Them Arrangør: Økologisk Landsforening

klog, er der en ekstra god grund til at lære mere om stress.

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Sæt X i kalenderen allerede nu

Økologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder den 6.-7. marts 2020. Arrangementet afholdes i Studenterhusfonden ved Århus Universitet. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet under punkt 4. indkomne forslag, skal være modtaget skriftligt på cuh@okologi.dk senest den 24. januar 2020. Invitation og nærmere om praktik og program udsendes til medlemmerne og angives på foreningens generalforsamlingshjemmeside. Vi glæder os til at se dig.

Ramt af stress – hvad kan du gøre? Marianne Breds Geoﬀroy. 221 s. 299,95 kr. Akademisk Forlag. Alle kan få stress – men der er stor forskel på, hvad der stresser, og hvor udsat man er. Og det er ofte dygtige, hjælpsomme og velfungerende personer, der rammes, så stress er ikke et tegn på svaghed, nærmere tværtimod. Hvis man forbereder sig og lærer om symptomerne og tegnene på stress, kan man fange den i opløbet og afværge reaktionen – både hos sig selv og hos andre. Ofte rammer den, uden at man er klar over, at der er et problem, og hvis man er

Mission sund mad. Michelle Kristensen. 200 s. 270 kr. Politikens Forlag. Hvis man bliver lidt forbeholden over for titlen, skal man have fortsættelsen med: "Let, lækkert og lynhurtigt." Hvem er ikke med på den? Og når man tager bogens billeder og opskrifter med, er den hjemme, og man er klar til at ﬁnde køkkenredskaberne frem. Der er opskrifter til samtlige dagens måltider, men lad være med at gå lige til opskrifterne, selv om det kan være fristende – tag indledningen og Basislager med. AB

ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug

www.økokataloget.dk

3. januar 2020 nr. 651

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄

ØKOLOGISK LANDBRUG

Se også nyheder på www.okologisk.nu

Næste nummer

Udkommer 31. jan. 28. feb. 27. mar.

Annoncedeadline 21. jan. 18. feb. 17. mar.

Nr. 652 653 654

Se oplysninger om annoncering på www.okologisk.nu

Klogere på biodynamiske principper og praksis Kurser og workshops i 2020 om biodynamiske vinkler på jord, planter, dyr, natur, mennesker og klima Første kursus den 31/1-1/2 på Kalø Økologiske Landbrugsskole Emne: "Menneskets relation til biodynamisk jordbrug og klimakrisen" Se mere på www.biodynamisk.dk

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer? Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion? Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certiﬁceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ. Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter

Kurserne er støttet af projektmidler fra

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg

LÆR OS MER’

ØKOLOGI

Tlf. 63 54 00 10

Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på 87580400.

email: bestilling@bioselect.dk

ØKOLOGISK LA ND SFO RENI NG

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Byghalm i rundballer sælges fra lade. Pris 200,kr./stk. afhentet i Ikast. Henvendelse: Gert Ladegaard Jensen. Mobil: 4054 4643. Til salg. Vi sælger vores gård ved Rødekro. Økologisk siden 1995 med kvæghold/planteavl. 22,4 ha ved bygningerne. Alt kan vandes. Godt stuehus 180 kvm. Ejendommen er velegnet til f.eks. frilandsgartneri, frilandsgrise eller høns. Mere info 4091 8293/ hanneogjens@ svenet.dk Til salg. 35 bigballer wrapgræs høstet juli 2019. Kan afhentes for 8.750 incl. moms på Egvadvej 10 6230 Rødekro. hanneogjens@svenet.dk Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Send til ab@okologi.dk

Silkeborgvej 260

Kærlig hilsen eleverne på Kalø

 KORT & GODT

8230 Åbyhøj

g isk Økolo rugsskole b d n a L K

Økoskilte i smedejern

87 32 27 00 | info@okologi.dk

KALO.

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis: Tilmeld dig i formularen på www.okologisk.nu

Få vejledning om teknik til biodynamisk og regenerativ dyrkning F.eks. udstyr til fremstilling af hø-te, ferment, kompost-te og til røring og udsprøjtning af biodynamiske præparater Kontakt

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

att. Erik Frydenlund, erikfrydenlund@gmail.com tlf. 2850 0037 Se www.biodynamisk.dk Støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21

m ed

Grisehytte

rs t

Forværk

Fø

Hønsehus

44 90

Kalve Express

6 77

Kalvehytte l

de t

f.9 Tl

be ds te

. ro ag cn @

.cn ag ro .

fo in

surrow.dk

3. januar 2020 nr. 651

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG MEGEN REGN KRÆVER FLERE EFTERAFGRØDER

FAGLIGT TALT

Ifølge klimaforskere er det nye normale vejr i Danmark, at der kommer længere perioder med den samme slags vejr. Det betyder, at der både er større risiko for meget vådt vejr og længere perioder med tørke.

PLANTECHEF CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Nytåret er en tid, hvor der kan gøres status og reflekteres over det år, der lige er gået. Lige nu bliver 2019 nok mest husket som det vådeste år nogensinde, selvom vi jo faktisk havde en periode med tørke i forsommeren

forskning viser, at det er jordens mikroorganismer, herunder svampe og bakterier,

“

Viden om reduceret jordbehandling er den største udfordring i forhold til at hæve de økologiske udbytter. Når vi finder nøglen til økologi med reduceret jordbehandling, er fundamentet til en lille revolution dannet.

Robuste sædskifter og flere efterafgrøder Mere ekstremt vejr betyder større behov for robuste sædskifter med flerårige afgrøder, begrænset jordbehandling og flere efterafgrøder. Og der er plads endnu i de fleste økologiske sædskifter. En opgørelse fra 700 markplaner lavet af rådgivere i ØkologiRådgivning Danmark viser, at 48 % af markerne med korn, bælgsæd og majs er med udlæg af kløvergræs eller pligtige/frivillige efterafgrøder. Det efterlader os med 52 % kornmarker med plads til flere efterafgrøder. Rodvækst opbygger humus Argumenterne for flere efterafgrøder bliver stadig flere og tydeligere. Den nyeste

der opbygger den humus i jorden, der giver en varig forbedring af jordens frugtbarhed. Gode efterafgrøder med kraftigt rodvækst

bidrager til opformering af mikroorganismerne, fordi bakterier og især svampe lever af sukkerstoffer, som udskilles fra planternes rødder. Som tak for hjælpen øger mikroorganismerne plantetilgængeligheden af forskellige næringsstoffer i jorden. Jordbehandling er massemord Gode efterafgrøder øger derfor efterfølgende afgrøders muligheder for at optage næringsstoffer til gavn for udbyttet. Men når jorden, efter kraftig rodvækst, udsættes for en pløjning, som af mange andre årsager giver god mening, skal regnorme, svampe og bakterier starte forfra med opbygning af gange og levedygtige populationer. Viden om reduceret jordbehandling er derfor den største udfordring i forhold til at hæve de økologiske udbytter. Når vi finder nøglen til økologi med reduceret jordbehandling, er fundamentet til en lille revolution dannet.

Temamøde om

Mobile løsninger til fjerkræ Økologisk Landsforening inviterer til en spændende eftermiddag på Permatopia ved Karise, hvor du kan blive klogere på mobile løsninger til æglæggende høns Permatopia er et stort økologisk bofællesskab på 29 ha, hvor det mobile hønsehus indgår i som “kyllingetraktor” i en nyetableret frugtplantage. Tid: 23. januar kl. 14.30 til 19.00 Sted: Permatopia, Køgevej 15 B, 4653 Karise Parkering: Når du ankommer til Permatopia, så kør ind ad grusvejen ved Køgevej 15B. Her kan du parkere på P-pladsen langs med vejen og op mod gården Arrangør: Økologisk Landsforening Se program og tilmelding (senest 17. januar) på okologi.dk/landbrug/kalender Dagen er gratis, men tilmelding er nødvendig i forhold til forplejning Du kan finde mere viden om mobile systemer til høns og svin på Økologisk Landsforenings hjemmeside okologi.dk under: landbrug g projekter g tvaerfagligt g mobilestaldsystemer-til-svin-og-fjerkrae

Projektet er støttet af