Økologisk Landbrug 652

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 31. JANUAR 2020

|

NR. 652

|

40. ÅRGANG

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

31. januar 2020 nr. 652

Fremtidens kød er økologisk

Vi har modtaget:

ØL har brug for holistisk tænkende til bestyrelsen Af Steen Nørhede, holistisk tænkende økologikonsulent og medlem af planteavlsudvalget Dansk landbrug står over for et paradigmeskifte, hvis vi vil gøre landbruget 70 pct. klimaneutralt på ti år. Økologisk Landsforening har en vigtigt politisk og faglig rolle i denne proces. For at kunne løfte opgaven har ØL behov for holistisk tænkende jordbrugere i bestyrelsen og i fagudvalg.

LEDER

AF PER KØLSTER

Danmark har behov for en helt ny forretningsmodel for vores landbrug. En model, der integrerer forståelsen for, hvad vores lands jorder, vand, luft og natur egentlig kan bære og en forståelse for, hvad der er sundt for mennesker og dyr.

Derudover skal vi lære at forstå, at klima og biodiversitet er et makkerpar, som vi er 100 pct. afhængige af.

Siden andelsbevægelsens start har husdyrproduktionen spillet en dominerende rolle i dansk landbrug, og bidraget til at skabe fundamentet for vækst og fremgang. Et fundament, som vi er taknemmelige for.

Men tiden er kommet til, at vi sammen skaber en ny forretningsmodel for at sikre det fundament, som fremtidens generationer vil blive taknemmelige for.

Paradoksalt nok kræver fremtiden, at vi tager ved lære af fortiden. For det er igen relevant at fokusere på, hvordan husdyrene kan spille en ligeværdig rolle i et balanceret samspil med planteproduktionen nøjagtigt som tidligere helt tilbage til dengang, hvor det slet ikke var hverdagskost, at tallerkenen var domineret af kød. Det er en opvågning at få øje på, at det, der lander på tallerkenen, skal være et spejl af det, der er rimeligt at producere i landbruget. Det er en omstilling at erkende, at mindre er godt, og at det handler om at nyde bedre kød fremfor at servere uendeligt store mængder til urimeligt små discountpriser.

Det skal fortsat være en glæde at tilberede, servere og nyde kød af dyr, der på ægte økologisk vis har levet under forhold, som understøtter deres natur, naturen og vores natur. Det skal være bæredygtigt

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.200 ISSN 2596-8181

Et passende antal dyr i forhold til arealet og med den rette økologiske driftsform, vil det med overvejende sikkerhed vise sig at bidrage positivt til klima og biodiversitet. acceptabelt at tænke husdyrene ind i produktionen, hvor de også kan udnytte rester, overskud og arealer, der ikke på anden måde kan levere menneskeføde. Med andre ord er udfordringen at finde en passende balance, hvor vi fortsat accepterer at udnytte dyrene i menneskets tjeneste.

“

Jeg er naturligvis ikke blind for, at vi kommer til at se den velkendte landbrugseksport i et helt nyt lys, hvor forædling og kvalitet vil eller skal trumfe kvantitet. Ikke nogen enkel, men en nødvendig, omstilling, hvis vi skal gøre os håb om at løse de store globale udfordringer.

Grundlæggende er dyr ikke nødvendige for en rig planteproduktion, men de bidrager positivt. Og med et passende antal i forhold til areal i national skala og med den rette økologiske driftsform, vil det med H Å N D VÆ R K

&

overvejende sikkerhed vise sig, at de tilmed bidrager positivt til klima og biodiversitet.

Set i forhold til Økologisk Landsforenings 2030-mål om, at 30 pct. af det samlede landbrugsareal skal være økologisk, og at det økologiske forbrug løftes til 30 pct., går den økologiske husdyrproduktion en lys fremtid i møde.

Nutidens og fremtidens bevidste forbrugere vil gerne betale for økologisk kød fra husdyr, der har haft et rigt dyreliv og gjort bæredygtigt nytte. Til gengæld vil de skrue ned for, hvor meget kødet fylder på den daglige tallerken, hvilket er helt i overensstemmelse med den økologiske tanke og vores bæredygtige DNA. Fremtidens kød er økologisk, så lad os hjælpes ad med at skabe en fælles forståelse og en fremtidssikret forretningsmodel, der lægger fundamentet for de naturlige, sunde og klimavenlige fødevarer, som samtidig understøtter den økologiske husdyrproduktion.

Jeg er naturligvis ikke blind for, at vi kommer til at se den velkendte landbrugseksport i et helt nyt lys, hvor forædling og kvalitet vil eller skal trumfe kvantitet. Ikke nogen enkel, men en nødvendig, omstilling, hvis vi skal gøre os håb om at løse de store globale udfordringer. ’Less is more’ som man siger på nudansk.

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Danmarks nuværende jordbrugspraksis bidrager med ca. 25 pct. af landets samlede belastning med klimagasser. Landbruget kan ikke udvikle sig hurtigt nok i en klimaneutral retning uden de rette politiske og økonomiske incitamenter. Dansk landbrug står derfor over for en enorm stor og kompleks opgave, som kræver, at vi samler al vores eksisterende viden om, hvordan vi bedst driver et klimaneutralt landbrug for at kunne påvirke politikerne til at iværksætte de rette incitamenter. Økologisk Landsforening er vant til at søge og få politisk indflydelse. Men Økologisk Landsforening har for få holistisk tænkende landsmandsmedlemmer, som kan bidrage med praktiske løsninger til at imødekomme vores klimakrise. I dag består Økologisk Landsforenings landmandsmedlemmer primært af traditionelt tænkende økologer. De mere holistisk tænkende jordbrugere er oftest medlemmer af Biodynamisk Forening, Permakultur Danmark eller en ny forening for regenerativt jordbrug, som snart bliver stiftet.

Jeg deltog i efteråret på et to-dages seminar arrangeret af en gruppe af unge jordbrugere, som vil stifte en forening for regenerativt jordbrug.

På seminaret deltog omkring 70 - primært unge - jordbrugere med jord under neglene og mange nyskabende idéer i hovedet. De blev selvfølgelig inviteret til at indmelde sig i Økologisk Landsforening og opstille til bestyrelsen og udvalgene på den kommende generalforsamling. En hel del af deltagerne ønsker dog at gå nye veje og føler

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

ikke, at ØL med sin nuværende struktur kan rumme dem, eller de er bange for at blive opslugt af ØL. Siden dette seminar har jeg også talt indgående med formanden for Biodynamisk Forening og med bestyrelsen for Permakultur Danmark. Vi er enige om, at vi alle har brug for hinanden til at inspirere og bidrage til løsninger til at øge jordfrugtbarheden og dyrke klimaneutrale fødevarer. Lige som de unge regenerative jordbrugere føler rigtig mange af disse jordbrugere sig heller ikke tiltrukket af det, ØL kan tilbyde.

Vi står foran et kæmpe generationsskifte i det økologiske jordbrug. De unge regenerative jordbrugere er ikke interesserede i at overtage de store gårde og arbejde for banken og kreditforeningen resten af livet.

De er vilde med små alsidige gårde og andelsjordbrug. Vi får behov for at opsplitte de større ejendomme, som blev fusioneret af mindre gårde, og herefter kan de unge jordbrugere overtage dem uden at skulle gældsætte sig resten af livet.

Jeg har forelagt ØL’s bestyrelse følgende idéer til, hvordan vi måske kan tiltrække flere holistisk tænkende jordbrugere: ► Vi kan invitere ikke-medlemmer gratis med til Økologisk Landsforenings generalforsamling, hvor de skal deltage på en workshop med temaet: Hvad skal der til for, at I vil samarbejde med ØL, og hvad vil I bidrage med? ► Vi kan tilbyde en graduering af kontingentbetalingen efter 2-10 ha, 11-20 ha osv. Et billigt medlemskab for de helt små brug. ► Vi kan tilbyde unge jordbrugere under 30 år med SE nummer et års gratis medlemskab mod, at de vil deltage i udviklingsgrupper et antal gange i løbet af året. ► Vi kan oprette en undergruppe under frugt og grønt for de mindre, regenerative jordbrug. ØL har hårdt brug for de unge kreative jordbrugere til at inspirere vores forening i vores fornyelsesprocesser.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD TEMA: MERE GRØNT BEDRE KØD SIDE 4-11

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

Gå ikke glip af seneste nyt om økologi

Danskerne er ikke ved at blive veganere eller vegetarer

Selvom markedet for veganske fødevarer vokser, er det stadig kun en meget lille del af omsætningen i dagligvareforretningerne, der er vegansk.

Aarstiderne går plantevejen

Måltidskassepionererne Aarstiderne har igen taget teten med løfter og patent på et helt nyt ord.

Økologi 3.0 omsat til praksis

Græsfodrede køer og grise er Hedeagergaards bud på bæredygtigt kød.

70 pct. fordøjelighed af frisk kløvergræs hos søer

Ny forskning anbefaler nye fodersammensætninger til økologiske søer og gylte.

Rapport anbefaler mere økologi for klimaets skyld

En ny rapport viser klimagevinsterne ved at omlægge mere landbrug til økologi. Det forudsætter dog, at kødforbruget falder, mens forbruget af grønt stiger - ellers sendes klimaregningen blot til andre lande.

Naturli’ vil omfavne den brede befolkning

Den plantebaserede fødevarevirksomhed Naturli’ vil ikke nøjes med veganerstemplet. De vil med direktør Henrik Lunds egne ord omfavne hele befolkningen, og skal de i mål med denne ambition, skal de kunne købe danskproducerede hestebønner, ærter og havre.

Besøg okologisk.nu – vores webmedie, som dagligt giver dig nyheder og aktuel viden om økologiens udvikling

Nu skal udenlandsk soja have baghjul

ØL efterlyser økologiske landmænd, forarbejdningsvirksomheder og grossister, som har lyst til at arbejde med produktion, produktudvikling og salg af plantebaserede proteiner til human ernæring.

MARK & STALD SIDE 15-23

Hvidløgsavler Lotte Lei:

Hvorfor skal grise egentlig vaccineres?

Byd foråret velkomment

Flerårige aftaler er et skridt i den rigtige retning Langvarige aftaler med kæderne er vejen frem, hvis der skal flere spændende, danske grøntsager i dagligvarekædernes grøntafdelinger.

En svinelandmand med gode erfaringer med ikke at vaccinere grise og en dyrlæge var absolut ikke enige om, at det er en god idé at vaccinere grise.

Økologiske landmænd over hele landet byder inden for på gården, når de økologiske køer lukkes ud af staldene for at komme på græs søndag den 19. april.

Coop efterlyser flere bøvlede økologiske grøntsager

En god oplevelse at være Sofari-vært

Vil du være med til at bestemme i ØL?

Landmænd ved for lidt om kulstoflagring

Tailor-Grass –

Gennem de seneste fem år har de økologiske grøntsager drevet væksten, og nu vil Coop gerne i dialog med avlere, som har mod på at dyrke nye, spændende Ø-mærkede grøntsager.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 12-13 Paul Holbeck forlader ØL efter 25 år 2020 kan byde på historisk forandring af landbruget

Både herhjemme og i EU er der lagt op til at tage fat på den systemomlægning, som vi i økologien har efterspurgt.

Økologisk Landsforening flytter til Agro Food Park

Økologernes interesseorganisation, Økologisk Landsforening, forlader til oktober Økologiens Hus i Åbyhøj og flytter til billigere og mere tidssvarende lokaler i Agro Food Park i Århus Nord.

Ministeren, der indførte Ø-mærket: I starten var jeg inderligt imod det

Det røde Ø har været en ubetinget succes, mener Laurits Tørnæs, der som landbrugsminister var med til at indføre økologimærket for 30 år siden. Oprindeligt var han modstander af idéen.

MAD & MARKED SIDE 24-25 Kornavler: Danske brød skal bages af dansk korn Robert Beck producerer den hvide hvede til Schulstads nye satsning på økologiske fuldkornboller, og han håber, at danske landmænd i fremtiden får lov til at levere korn, kerner og mel til alle danske brød.

Sveriges detailsalg af økologi slår bak

Den svenske økologiandel faldt sidst år fra 9,3 pct. til 9,0 pct., og det får det svenske Ekoweb til at nedjustere forventningerne til væksten på Danmarks næststørste eksportmarked.

FØKS søger værter til Sofari, som i 2020 har 10- års jubilæum.

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening nærmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen.

Kvadratnetsmålingerne dokumenterer, at især de lerede jorder har mistet kulstof, siden man lavede de første målinger i 1986.

Kundespecifikt og skræddersyet GræsProtein-anlæg Vestjysk gods etablerer landets første gårdanlæg til grøn bioraffinering. GUDP har bevilget 14 mio. kr. til etablering af landets første gårdanlæg til bioraffinering af græs. Projektet skal styrke dansk produktion af planteprotein som alternativ til importeret soja og fremme en miljø- og klimavenlig omlægning af kornmarker til græs.

Arla kræver handleplan for dødelighed

Nyt fra ICROFS:

På trods af, at kulstoflagring i jorden ud over at gavne klimaet også potentielt forbedrer jordkvaliteten og øger udbytterne, er det kun meget få landmænd, der kender kulstofindholdet i deres jord.

Græsmarker er gode til at binde kulstof

Arla-leverandører skal fremover levere mælk, der kan mærkes med minimum to hjerter. Det indebærer en handlingsplan for lav dødelighed i alle besætninger.

Fornyelse fra bunden

Økologiforskningen blomstrer fortsat i Europa Det europæiske forskningsnetværk CORE Organic har for nylig fejret 15 års jubilæum ved en to-dagskonference i Bonn 10-11 dec. 2019.

Med udgangspunkt i mobile løsninger til fjerkræ diskuterede deltagerne på et temamøde i Permatopia i Karise regler for fjerkræ, mobile stalde og perspektiver for landbruget.

Planteavl kan blive næste bølge for maskinstationer Økologisk markdrift kræver nogle gange særlige løsninger, udstyr og større præcision. Maskinstationerne kan byde ind med løsninger, hvis flere økologer efterspørger dem.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

Danskerne er ikke ved at blive veganere eller vegetarer Selvom markedet for veganske fødevarer vokser, er det stadig kun en meget lille del af omsætningen i dagligvareforretningerne, der er vegansk MERE GRØNT

AF IRENE BRANDT-MØLLER Der er to veje til det grønne, danske køkken. Enten kan man spise, næsten som man plejer. Det vil sige, at man skruer op for grøntsagerne og ned for kød og fisk, når man sammensætter sine måltider, eller man kan spise som man plejer, med den undtagelse at man skifter sine animalske råvarer ud med vegetabil-

ske kopier. Mælken bliver til ris-drik, smøret til margarine, frikadellerne til falafler og hakkekødet til vegetabilske, syntetiske kødkopier. Sådan skitserede Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef i Coop, markedet for plantebaseret kost, da han holdt oplæg på Plantekongressen 2020. »Hvis planter skal ligne kød, kræver det mange tilsætningsstoffer, så der er meget at arbejde med, før producenterne af disse produkter er i mål med troværdige produkter,« sagde Lars Aarup.

Flexitarer bliver flere Lars Aarup vurderer, at markedet for veganske produkter udgør mellem 300 og 350 mio. kr. om året i Danmark, hvilket er en forsvindende lille del af det samlede dagligvaresalg.

»Danskerne er altså ikke ved at blive hverken veganere eller vegetarer. Og den del af befolkningen, der er veganere, udgør så forsvindende lille en del af befolkningen, at de aldrig bliver interessante for et supermarked,« sagde han.

Coop Analyse har undersøgt udviklingen inden for præferencer for og imod animalske produkter i måltiderne. I 2017 var det 20,3 pct., der svarede, at de var enten veganere, vegetarer, pescetarer eller flexitarer - fleksitarerne udgjorde 16 pct. af denne gruppe, og i 2019 var det 27,5 pct., der passede ind i én af de fire grupper - flexitarerne udgør i 2019 4/5 af gruppen. Veganerne som i 2017 udgjorde ca. en pct. var status quo, vegetarerne var faldet fra cirka tre til cirka to pct., mens pescetarerne var blevet lidt flere: Fra cirka.

en pct. til cirka to pct.

Til sammenligning svarede cirka 70 pct., at de ofte spiser kød, fisk, fjerkræ og skaldyr i 2017. i 2019 var denne gruppe reduceret til cirka 68 pct. »Det er flexitarerne, som vokser mest - fra 16 pct. i 2017 til 23 pct. i 2019, og jeg er ikke i tvivl om, at denne gruppe fortsat vil vokse,« sagde Lars Aarup.

Det skal smage godt Coop Analyse har også spurgt danskerne, om de er enige eller uenige i, at kødfri retter har mindre smag end retter med kød. Halvdelen af de adspurgte kvinder er uenige, mens 35 pct. af mændene er enige. 43 pct. af kvinderne er også uenige i, at kødfri retter mætter mindre end retter med kød. 35 pct. af mændene satte kryds

Fakta: ► Veganer - spiser ikke animalske fødevarer - heller ikke mejeriprodukter og æg ► Vegetar - spiser aldrig kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr ► Pescetar - spiser fisk og skaldyr - men aldrig kød eller fjerkræ ► Flexitar - Spiser vegetarisk en eller flere dage om ugen.

ved ’enig’. »Det viser, at mænd er knap så begejstrede, som kvinder er, når kødet fjernes fra måltiderne, for de lægger stor vægt på, at maden både skal smage af noget og give mæthedsfornemmelse,« sagde Lars Aarup.

Han tilføjede: »Og det kan I tage med jer herfra.

Når det handler om plantebaseret kost, så skal I tænke hele vejen rundt om måltidet. Det skal både smage af noget og det skal mætte - og lad så være med at bruge ’kød’, når det ikke er kød,« sagde Lars Aarup.

Aarstiderne går plantevejen Måltidskassepionererne Aarstiderne har igen taget teten med løfter og patent på et helt nyt ord

Hvad er en planetar?

Planetar er en person eller virksomhed, der ser Jorden som en levende planet og sig selv som en del af den.

Alle Jordens organismer, også menneskene, indgår i naturens kredsløb. Men mennesket har også evnen til at gribe ind og forandre naturen til Jordens og menneskets fordel. En planetar tager derfor ansvar for bæredygtighed, økologi, et CO2-regnskab i balance, måltider med mere end 80 pct. planter og mindre end 20 pct. kød, fælleshaver, mere vild natur, lokale løsninger, minimum anvendelse af emballage og social ansvarlighed.

Kilde: Aarstiderne

MERE GRØNT

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Når vi kigger tilbage på de måltidskasser, vi sendte ud til vores kunder i 4. kvartal 2019, er der én ting, der springer i øjnene: Der er alt for mange importerede grøntsager i kasserne. Og der er ingen tvivl om, at det ville komme både vores og planetens sundhed til gode, hvis vi i stedet for at spise importerede grøntsager spiste danske vintergrøntsager,« sagde Søren Ejlersen, der er medstifter af Aarstiderne og Haver til maver, da han holdt oplæg på Plantekongressen 2020.

I manifestet ’Jorden kalder’ lover Aarstiderne, at virksomheden de næste par årtier vil arbejde for forandring og nytænke hverdagen. »Ikke fordi vi er specielt alternative, men fordi Jorden, følsom og sårbar som den er, fortæller os, at vi skal.

Med 100 pct. økologi, et CO2 regnskab i balance, måltider med mere end 80 pct. planter og mindre end 20 pct. animalsk, fælleshaver, mere vild natur, lokale løsninger, minimum anvendelse af emballage og social ansvarlighed, er Aarstiderne med,« skriver virksomheden i manifestet.

Patent på ord Aarstiderne har opfundet og taget patent på et nyt ord, planetar, som dækker fem principper, der kende-

Søren Ejlersen har i de 20 år, der er gået, siden han sammen med Thomas Hartung stiftede Aarstiderne, præget dansk madkultur i en mere grøn og økologisk retning. Foto: Ditte Capion. tegner en planetar-virksomhed: »Vi binder allerede kulstof i jorden med den kompost, vi selv producerer til vores grøntsagsdyrkning, og vi forpligter os til, at vores CO2 regnskab er i balance fra 2020; at alle vores leverandører går den samme vej inden fem år; at vi vil levere varieret, sund og velsmagende mad, som overholder 80/20 princippet; at vi vil hjælpe vores kunder til at blive en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet, og endelig har vi forpligtet os til at gøre dét, vi siger,« sagde Søren Ejlersen, da han beskrev, hvad Aarstiderne i denne forbindelse har forpligtet sig til at leve op til.

Han fortsatte: »I august sidste år var forholdet mellem planter og kød i vores måltidskasser i gennemsnit 76/24 - så det kun en ganske lille smule, vi skal rykke os.« Og så slog han fast, at hvis nogle skulle sidde og tænke, at måltidskasser med 80 pct. grøntsager aldrig bliver en god forretning i Danmark, så tager de fejl. »Vi kan leve af det. På 20 år er vi vokset til en virksomhed med 500 ansatte,« sagde Søren Ejlersen.

Dansk protein Aarstiderne erstatter kødet med an-

dre proteinkilder i måltidskasserne, og ifølge Søren Ejlersen er det ikke umuligt at lave velsmagende burgerbøffer og pølser, hvor kun 20 pct. af indholdet er kød. »Men vi vil meget gerne bruge dansk produceret protein i stedet for importeret soja,« sagde han.

På en slide viste han ingredienslisten til én af de plantefarser, der er kommet på markedet: Rehydreret sojaprotein/-isolat, vand, kokosolie, sojamel, hvedegluten, mandel, Karl Johan-svampe, tomat, fermenteret dekstrose, tapiocastivelse, salt, maltekstrakt af byg, rødbedefarve, naturlig aroma, maltodekstrin og-

methylcellulose. »Det er jo ikke danske råvarer,« konstaterede han.

Udlej din jord Han opfordrede landmændene i Danmark til enten selv at plante og så frugttræer, bærbuske og grøntsager, og sælge pluk-selv-frugt og grønt, så forbrugerne kan få adgang til friske, danske råvarer. »I kan også tage et lille stykke af jeres jord og tilbyde folk at leje det, så de selv kan dyrke en køkkenhave eller hvis I bor tæt på en landsby, kan I tilbyde jord til fælleshaver,« sagde Søren Ejlersen.

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Økologi 3.0 omsat til praksis Græsfodrede køer og grise er Hedeagergaards bud på bæredygtigt kød

Om Hedeagergaard Kreaturer: Den faste besætning består af ca. 100 dyr - heraf slagtes der hver år ca. 30 kalve.

BEDRE KØD

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Januars dage er korte, og i år er de tilmed også fugtige og mørke, men alligevel skal der ikke mere end de velduftende høballer i Chriss Hedeagers lade til at sende én retur til den forgangne sommer, hvor insekter summede, lærken slog triller, mens græs og urter svajede for den lette sommerbrise lige inden skårlæggeren slog græsset på engen, som nu efter tørring og presset i bigballer venter på at blive til foder i maven på de 89 kreaturer, der tilbringer vinteren på stald på Hedeagergaard ved Ølgod. De får nemlig ikke andet at spise end græs og urter hele året - om sommeren på græsgangene, som afgræsses holistisk, og om vinteren i form af hø - ingen korn eller andet kraftfoder. »Græsfodrede køer! Det er vores bud på Økologi 3.0, som skal gøre den økologiske produktion bæredygtig,« understreger Chriss Hedeager.

Han fortsætter: »Jeg kunne få større tilvækst på dyrene, hvis de fik korn. Derfor er der mange, der ikke forstår, hvad jeg arbejder med; men for mig er det langt vigtigere, at fedtsyresammensætningen i mine dyr, som kun er blevet fodret med græs, indeholder meget mere omega 3-fedt, som er det sunde fedt, end kødet fra kreaturer, der er fedet op på korn.« Rullende gårdbutik Når Chriss Hedeager ikke er hjemme på gården for at fodre og passe sine dyr, er han ofte på landevejen. »Jeg er biodynamisk bondemand med en rullende gårdbutik,« forklarer han, og ligesom han ofte er på farten, kredser hans tanker sig også ofte om, hvordan han kan åbne nye veje for afsætning af sine produkter, som han ikke et sekund er i tvivl om, er hver en krone værd.

I dag er Chriss Hedeager biodyna-

Grise: 19 søer og tre orner, som tilsammen producerer ca. 140 slagtesvin om året.

Køerne på Hedeagergård spiser ikke andet end græs og hø.

Dermed bidrager kreaturerne til en bæredygtig produktion, og når de er slagtet, er kødet, der indeholder omega 3 fedtsyrer, et bud på, hvad man kan vælge, hvis man ønsker at spise bedre kød. Foto: Irene Brandt-Møller.

misk landmand, og hans bevægelse fra konventionel landmand, over økologien til biodynamikken blev blandt andet startet, da en praktiserende læge med mange års erfaring fortalte, at han altid havde taget blodprøver af de gravide kvinder, der gennem årene var kommet i hans konsultation. Og på denne baggrund kunne han konstatere, at selen-tallet hos de gravide er faldet markant gennem årene. »Det samme oplevede jeg i min kostald, hvor vi oftere og oftere fik dødfødte kalve på grund af selenmangel. Så vi betalte prisen for, at landbruget siden 1920’erne er gået efter de mange fold gennem brugen af kunstgødning, i stedet for de gode fold,« siger Chriss Hedeager og fortsætter: »Så jeg skiftede den konventionelle produktion på gården ud med økologi, og så havde jeg stoppet ulykken.

Som livredder ved jeg, at når ulykken er stoppet, skal man tjekke, om der er liv, og er der livstegn, skal man starte livreddende behandling, og da jeg konstaterede, at ulykken var stoppet, og mit landbrug overlevede som økologisk, skiftede jeg i 2011 til biodynamisk produktion for at give

gården livreddende behandling.« Og i dag vurderer Chriss Hedeager, at det stadig er sammen med biodynamikerne, han kan udvikle sit landbrug og biodynamikken i retning mod en bæredygtig produktion.

Koens mælk er kalvens Kvægbesætningen på Hedeagergaard er baseret på gårdens gamle malkebesætning, som langsomt transformeres i retning af den gamle gråkvægrace takket være gårdens tyr, Lille Leif, som leverer gener til udvikling af besætningen.

Køerne malkes ikke længere. De ca. 30 kalve, som årligt fødes i besætningen og to år senere slagtes, får al mælken fra koen, som også selv fravænner kalvene. Tyrekalvene studes ikke, og af samme grund går kviekalve og tyrekalve hver for sig efter fravænning, for Chriss Hedeager ønsker ikke, at han køer skal kælve, inden de er to år gamle. Alle kalve bliver født i forsommeren, og dyrlægen er en meget sjælden gæst på gården. »Vores produktion er ikke styret af økonomien men af sundhed, så besætningen er lille og prisen for kødet høj, for vi kan ikke producere kød for

under 50 kr. pr. kg,« siger Chriss Hedeager, som alligevel holder skindet på næsen rent økonomisk, fordi han sælger sine produkter direkte til forbrugerne og restauranter.

Grise på græs Nyeste skud på stammen på Hedeagergaard er grise af sortbroget landrace, som Chriss Hedeager i øjeblikket er i fuld gang med at skabe bæredygtige produktionsrammer for.

Og som med kreaturerne har han af hensyn til bæredygtigheden, dyrevelfærden og sundheden i besætning sat barren i griseproduktionen højt. »Vi fravænner ikke grisene, det gør soen, og hun får kun ét kuld hvert år. Og vi kastrerer ikke hangrise, men undgår alligevel ornelugt, fordi vi deler poltene i to grupper efter køn efter fravænning. Og min erfaring er, at når ornerne ikke går sammen med sopoltene, bliver de senere kønsmodne, og vi undgår derfor ornelugt i vores slagtegrise; men for en sikkerheds skyld laver vi en stegeprøve af kødet lige efter slagtning, så vi ikke risikerer, at kød fra en orne, som har nået at udvikle ornelugt, ender som fersk kød i vores gårdbutik,« siger Chriss Hedeager.

Festival: Samme dag som mælkeproducenterne fejrer Økodag, hvor malkekøerne lukkes på græs, lukker Chriss Hedeager også sine køer, grise og tyre på græs. Han markerer denne overgang til sommeren med en Festival og åben gård, hvor naboer og kunder inviteres til at se dyrene blive lukket ud på engen eller tage på skovtur i gårdens skov, hvor Chriss Hedeager udvikler permakultur. I 2020 åbner vi også Sporet til det biodynamiske Hedeagergaard og et lille overnatningssted for mobil camping.

De sidste grise, som blev fedet op til slagt på Hedeagergaard, blev fedet op med stærkt reduceret kornration og stærkt øget grovfoderration. »Men vi har lyttet til den feedback ,vores slagter har givet os på vores produkter, og giver nu grisene en større andel korn. Samtidig øger vi slagtevægten til 70-90 kg i stedet for de 40-50 kg. de mindste slagtegrise nåede op på, da de ikke fik så meget korn i foderet,« siger Chriss Hedeager.

Han tilføjer: »År for år ændres vores kreaturbesætning sig mere og mere fra malkebesætning til kødkvæg, og denne del af vores produktion er i en god balance. Grisene er nye på gården, og vi skal nu have fundet ud af, hvordan vi kan løfte denne produktion til samme niveau som oksekødproduktionen.«

Chriss Hedeager er 12. generation på Hedeagergaard ved Ølgod; men hanen, Knud, der er gårdens eneste fjerkræ, opfører sig som om, at han ejer det hele. Og journalister er ikke velkomne i hans revir, så Chriss Hedeager måtte tæmme den arrige hane, så der blev ro til at tage et billede af de to gårdejere - den rigtige og den selvbestaltede.

Foto: Irene Brandt-Møller.

I laden på Hedeagergaard er der velduftende hø til resten af vinteren. Foto: Irene Brandt-Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

Ny forskning: 70 pct. fordøjelighed af frisk kløvergræs hos søer

Kvælstofudskillelse i søer 70

Kvælstof g pr. dag

6

60 50 40 30 20 10 0

1

2

3

4

Frisk kløvergræs kg pr. dag N indtag

N output i urin

N output i fæces

Ny forskning anbefaler nye fodersammensætninger til økologiske søer og gylte

BEDRE KØD

AF IRENE BRANDT-MØLLER Hidtil har der ikke ligget forskning, som har kunnet ligge til grund for fodernormerne for økologiske søer.

I stedet har man taget afsæt i normerne for konventionelle søer, og så givet dem lidt flere kilo foder for at kompensere for, at de økologiske søer bruger mere energi udendørs, end de konventionelle søer i farestaldene.

Nu foreligger der imidlertid ny forskning fra Aarhus Universitet, som sammen med Center for Frilandsdyr, Friland og Vestjysk Andel har fået penge fra Innovationsfonden til at undersøge foderbehovet for de økologiske søer og gylte. På Økologisk Landsforenings åbne Svineudvalgsmøde i slutningen af januar præsenterede ph.d. stipendiat Maria Eskildsen fra Aarhus Universitet de helt nye resultater: »I vores første forsøg har vi taget afsæt i, at de økologiske søer fodres efter normerne for konventionelle søer plus nogle ekstra kilo foder, hvilket fører til, at de økologiske søer overfodres med protein. Ikke mindst fordi de også henter protein i græsset, der har et højt indhold af kløver,« sagde Maria Eskildsen I forskningsprojektet har hun undersøgt, hvor meget græs søerne æder.

»I forsøg opdelte vi 16 søer i fire grupper, som dagligt fik serveret mellem nul og seks kg frisk græs pr. so.

For at kunne registrere, hvor meget de spiste, og hvor meget næring søerne optog fra græsset, høstede vi hver dag frisk græs til søerne, som de fik serveret på stald, hvor vi nøje kunne overvåge og indsamle søernes urin og fæces, samt tage daglige blodprøver på alle søerne,« sagde Maria Eskildsen.

Stor overraskelse Alle søerne i forsøget var mellem 2. og 6. lægs-søer, hvilket Maria Eskildsen tilskriver det positive og højest overraskende resultat, hun nåede frem til i sine forsøg: At fordøjeligheden af frisk græs er 70 pct. »Havde vi haft gylte, havde de måske ligget lavere,« konkluderede hun og fortsatte: »Det fuldstændigt fantastiske er, at vi fandt en metabolit, som går direkte fra græsset ind i blodet, som gør det muligt at regne den energi, de får fra græsset, direkte ind i foderrationen.« Højt N-output Alle søerne i forsøget fik dagligt to FEso. Gruppe A, som ikke fik græs, fik to FEso fra en grundblanding.

Gruppe B fik to kg græs pr. dag - svarende til 0,33 FEso suppleret med grundblanding. Gruppe C fik fire kg græs pr. dag - svarende til 0,66 FEso

“

Kvælstofudskillelsen fra søer, som æder frisk kløvergræs, stiger markant, når søerne æder mere end fire kg græs pr. dag.

Når vi ser på resultaterne fra de kuld, der kom til verden i de to hold, kunne vi ikke spore en forskel, som er statistisk sikker.

Konklusionen i forhold til kuldene er derfor, at der specielt i drægtigheden ikke er noget, der tyder på, at det betyder noget, at man sænker proteinindholdet 12-13 pct. i foderet.

suppleret med grundblanding og endelig Gruppe D, som fik seks kg græs pr. dag - svarende til 1 FEso suppleret med grundblanding. »Når vi målte kvælstofudskillelsen fra søerne, kunne vi se, at jo mere frisk græs, de åd, des mere kvælstof blev udskillet i urinen. Især de søer, der fik seks kg græs om dagen, udskillede markant mere kvælstof end de tre øvrige grupper. Det er derfor vigtigt at modregne kvælstoffet i foderblandingen og give søer, der spiser meget græs, en foderblanding med et tilsvarende lavere indhold af protein,« sagde Maria Eskildsen.

Dokumenterer proteinbehovet I det andet forsøg har Maria Eskildsen undersøgt to hold gylter i vinterhalvåret 2017, hvor kontrolholdet fik en normal foderblanding, mens forsøgsholdet fik en foderblanding med et højere indhold af byg og havre og et lavere indhold af proteinfoder. Begge hold fik under dræg-

Fordøjeligheden af det friske kløvergræs, søerne æder på marken, er 70 pct. Det viser et nyt forsøg. som Aarhus Universitet står bag. Arkivfoto: Jakob Brandt.

tighedsperioden 0,95 FE pr. kg; men mens kontrolgruppen fik 117 g protein pr. FE måtte forsøgsholdet nøjes med 107 g. Lysin-indholdet i foderet var i kontrolgruppen 5,6 g pr. FE og i forsøgsgruppen 5 g pr. FE. I diegivningsperioden fik de to hold 0,99/0,98 FE pr. kg; men mens kontrolgruppen fik 146 g protein pr.

FE måtte forsøgsholdet nøjes med 127 g. Lysin-indholdet i foderet var i kontrolgruppen 7,4 g pr. FE og i forsøgsgruppen 6,2 g pr. FE. De i alt 47 gylte i forsøget farede i perioden december 2016 til ultimo februar 2017.

I sommeren 2017 blev forsøget gentaget. Denne gang med i alt 42 andenlægs-søer, som farede i perioden maj til primo august 2017. »Grupperne skulle helst klare sig lige godt, fordi mængden af foder skulle give samme input. Vi er ikke helt færdig med at analysere resultaterne fra august 2017; men fra vinterforsøgene 2016/2017 har vi alle data,« fortalte Maria Eskildsen.

Termoregulering koster energi I forsøgene blev de deltagende hold fodret efter en foderkurve, som tog afsæt i VSP’s anbefalede foderkurve til gylte + 15 pct., hvilket viste sig at være for lidt i vinterhalvåret. Målinger viste, at søerne derudover åd cirka tre kg frisk kløvergræs dagligt om sommeren, men at dette tal varierer meget fra so til so.

Grisene blev vejet, rygspækskannet, fik taget blodprøve, mælkeprøve og fordelingen af fedt, protein og aske i kropsammensætningen blev målt 60 og 100 dage efter løbningen samt 5, 20 og 40 dagen efter start på diegivning. Derudover blev søerne forsynet med en aktivitetsmåler, som kunne dokumentere, hvor meget de bevæger sig i løbet af et døgn. »Når vi ser på resultaterne fra de kuld, der kom til verden i de to hold, kunne vi ikke spore en forskel, som er statistisk sikker. Konklusionen i

forhold til kuldene er derfor, at der specielt i drægtigheden ikke er noget, der tyder på, at det betyder noget, at man sænker proteinindholdet 12-13 pct. i foderet,« sagde Maria Eskildsen.

Aktivitetsmålingerne viste, at hverken gylte eller søer bevæger sig mere end nødvendigt. I alt viste aktivitetsmålingerne, at de går mellem 2 - 2,5 km pr. dag - mere om sommeren end om vinteren, og målingerne viste også, at det kun er en mindre del af energien, der bruges til bevægelse fra 0,8 FEso pr. dag om vinteren til knap 1,4 FEso pr. dag om sommeren. »Til gengæld bruger de overraskende meget energi på termoregulering. Er det minus seks grader, bruger de to FE på at holde varmen,« forklarede Maria Eskildsen.

Energibehovet til termoregulering falder jævnt med stigende temperaturer, og ved 19 grader går det i nul.

Fed mælk Søerne taber sig ca. 1 kg pr. dag i perioden dag 5-20 efter start på diegivning, og der var i forsøget ingen forskel de to hold imellem på mælkens sammensætning, dog var der mere lactat dehydrogenase i lavproteingruppen, hvilket hos malkekvæg er en indikator for mastitis. »Til gengæld kunne vi konstatere, at økologisk svinemælk er markant federe end mælken fra konventionelle søer. Proteinindholdet er stort set det samme, laktoseindholdet er en anelse højere i konventionel somælk, men fedtindholdet i den økologiske mælk er 33 pct. højere end i konventionel somælk,« sagde Maria Eskildsen.

Hun efterlyste nye forsøg, som kan vise, om man også kan reducere mængden af mineraler og vitaminer i foderet, uden at dette påvirker hverken søer eller grise i negativ retning. »For eksempel tror jeg, at vi kan reducere indholdet af fosfor i foderet, fordi de henter fosfor på græsmarken« sagde Maria Eskildsen.

Men inden hun skal i gang med at undersøge dette emne, venter et projekt, som netop er blevet bevilget.

Dette projekt skal gentage græsforsøget, men denne gang med ensilage som grovfoder i vinterfoderet. »Det bliver spændende at se, hvor meget energi søerne kan hente ud af forskellige grovfodertyper,« sagde Maria Eskildsen.

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Rapport anbefaler mere økologi for klimaets skyld En ny rapport viser klimagevinsterne ved at omlægge mere landbrug til økologi. Det forudsætter dog, at kødforbruget falder, mens forbruget af grønt stiger - ellers sendes klimaregningen blot til andre lande KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologi kan være et af værktøjerne til at hjælpe landbruget med at blive mere klimavenligt.

Det konkluderer en ny rapport udarbejdet for den skotske afdeling af WWF Verdensnaturfonden, der har ønsket at vise, hvordan skotsk landbrug kan nå målet om at reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 35 pct. i 2045 i forhold til 2017.

Ifølge beregningerne vil en økologisk omlægning af 40 pct. af det skotske landbrug bidrage med 27 pct. af den nødvendige reduktion det er dog en forudsætning, at forbrugerne samtidig ændrer spiseva-

ner og lægger mere grønt og mindre kød i indkøbskurven.

Rapporten anerkender nemlig udfordringen i, at de økologiske udbytter som regel er lavere end i det konventionelle landbrug, hvilket giver risiko for den såkaldte lækageeffekt; altså at importen af fødevarer fra udlandet kan stige, hvis den hjemlige produktion falder, og dermed øger man i stedet drivhusgasudledningen i udlandet.

Forfatterne skriver derfor, at omlægningen af landbruget ikke kan stå alene, men at det samtidig er nødvendigt med en ændring af vores spisevaner, samt at vi mindsker madspildet. Sænkes kødforbruget til fordel for mere frugt og grønt, vil et udbyttefald ikke nødvendigvis øge importen af fødevarer, pointerer de.

Kan vise andre vejen »Skotland kan vise verden, hvordan man sikrer liv på landet, forbedrer biodiversiteten og hurtigt reducerer udledningerne. Fra mere effektiv brug af gødning og fodertilsætningsstoffer til dyrenes helbred og skovlandbrug er der mange strategier, som allerede bruges for at styrke produktiviteten og reducere de miljømæssige aftryk. Ved at gøre

“

Skotland kan vise verden, hvordan man sikrer liv på landet, forbedrer biodiversiteten og hurtigt reducerer udledningerne.

dem tilgængelige for alle gennem en stærk rådgivning og støtte til landbruget kan vi angive en bæredygtig retning mod klimaneutralitet for hele nationen,« siger professor Dave Reay, der er såkaldt ‘chair’ - en særlig anerkendelse - i kulstofhåndtering ved University of Edinburgh, om rapporten.

Dette studie baserede sig dog på, at forbrugernes kostvaner ville forblive de samme, altså med et relativt højt kødforbrug i forhold til indtagelsen af grønsager, og med et fald i udbytterne ville det betyde øget import fra udlandet, hvilket ville øge lækageeffekten og dermed forstørre landbrugets klimaaftryk på tværs af grænsen.

Netop studiets udeladelse af ændrede kostvaner mødte kritik fra den britiske økologiorganisation Soil Association: »Vi har i årevis vidst, at en kostændring - et skifte til ‘mere og bedre’ grønt og ‘mindre, men bedre’ kød vil gavne folkesundheden og frigøre landområder, hvilket gør et økologisk scenario muligt,« sagde Rob Percival, chef for fødevarepolitik i Soil Association.

Forfatter med anden konklusion Den ene af rapportens forfattere - dr.

Laurence Graham Smith - stod sidste år bag et studie, der vurderede konsekvenserne af en fuld økologisk omlægning af landbruget i England og Wales, og her var konklusionen noget anderledes, nemlig at det ville øge landbrugets klimaaftryk med 21 pct.

Også behov for �lere træer Dykker man ned i tallene i den nye rapport, vil man se, at klimagevinsten på 27 pct. baseres på en højere kulstoflagring i jorden, en reduktion på 10 pct. af drøvtyggere grundet en lavere husdyrtæthed, og fordi brugen af den klimabelastende kunstgødning elimineres. Forfatternes beregning forudsætter desuden, at 20

DAVE REAY, PROFESSOR VED UNIVERSITY OF EDINBURGH, SKOTLAND

pct. af de landbrugsjorden udlægges til græsningsarealer med rotationsgræsning.

Derudover kan omtrent en femtedel af den nødvendige reduktion hentes ved at integrere skovlandbrug på 10 pct. af markerne - et tiltag, som Økologisk Landsforening p.t. arbejder på at udbrede herhjemme.

Står for 24 pct. af emissionerne Skotland har som mål at være CO2neutral i 2045, hvilket betyder, at landet ikke må udlede flere drivhusgasser, end det kan optage. Skotsk landbrug står lige nu for 23,9 pct. af landets samlede emissioner.

WWF-rapporten er udarbejdet af dr. Nic Lampkin, der har æresbevisningen Honorary Fellow ved landbrugssuddannelsen Scotland’s Rural College, og samtidig driver konsulentbureauet Organic Policy, Business and Research Consultancy, som har fokus på økologisk landbrug. Derudover har dr. Laurence Graham Smith, lektor i agroøkologi ved Royal Agricultural University bidraget, mens Katrin Padel med en uddannelsesmæssig baggrund i it og matematik har hjulpet med rapportens modeller og dataindsamling og -behandling.

Tak til vores sponsorer til Okologisk Landsforenings generalforsamling 2020

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

Henrik Lund, direktør i Naturli’, efterlyste dansk producerede hestebønner, flere ærter og meget, meget mere havre til sin plantebaserede fødevareproduktion. Foto: Irene Brandt-Møller.

Naturli’ vil omfavne den brede befolkning Den plantebaserede fødevarevirksomhed Naturli’ vil ikke nøjes med veganerstemplet.

De vil med direktør Henrik Lunds egne ord omfavne hele befolkningen, og skal de i mål med denne ambition, skal de kunne købe danskproducerede hestebønner, ærter og havre MERE GRØNT

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Planteavlernes årsmøde i Herning medio januar var traditionen tro et stort tilløbsstykke. Blandt talerne var Henrik Lund, der er direktør i Naturli’, der siden 1988 har lavet plantebaserede fødevarer. Han indviede sine tilhørere i, hvilke overvejelser han gør sig om fremtidens råvarer. »Naturli’ er kendt af forbrugerne for at være 100 pct. plantebaseret; men vi vil hellere omfavne hele befolkningen end at tage veganerstemplet på os,« sagde Henrik Lund.

“

I bestræbelserne på at udvide sit marked indgår Naturli’ i flere forskningsprojekter, blandt andet projektet InnoGrass, som skal udvikle protein til human ernæring baseret på græs. »I dag bruger man soja til human protein; men græs er en meget bedre kilde, fordi græs for det første indeholder dobbelt så meget protein - heraf 11 aminosyrer - som soja, og for det andet fordi græs vokser 11 måneder om året,« sagde Henrik Lund.

Produktionsrester fra Carlsberg indgår i et andet udviklingsprojekt, som Naturli’ arbejder med. Rapskagerne fra Naturli’s margarineproduktion indgår i et 3. projekt, som skal transformere rapskagerne fra spildprodukt til byggematerialer. Det 4. udviklingsprojekt, Henrik Lund fortalte om, handler om at udvikle en plantebaseret B12-vitaminpille, hvilket hidtil ikke har været muligt uden animalsk input. »Vores mål er at være de første på markedet med dette produkt om 1-2 år,« sagde Henrik Lund, inden han løftede sløret for det 5. og sidste udviklingsprojekt i virksomheden. »Sammen med Aarhus Universitet er vi i gang med at udvikle planteba-

Vi elsker ærter, ja vi er besatte af ærter.

Og vi har i samarbejde med lokale virksomheder på Lolland/Falster udviklet et produkt baseret på ærteprotein, som er verdens stærkeste, fordi det kan optage vand uden at miste sin tekstur.

Hvad Naturli’ tror på Vi kan lide dyr. Og vi kan lide at spise. Så vi spiser ikke dyr.

Vi kan lide mennesker. Og vi ønsker, at de eksisterer. Så vi spiser ikke mennesker.

Vi taler ikke ’vegan’. Vi snakker ’mennesker’ - med en plantebaseret accent.

Burgere har aldrig dræbt nogen - bortset fra køer. Så vi laver ko-fri burgere.

Vi ønsker at redde Jorden. Og at lave forretninger. Vi kalder det Jord-forretning.

serede vitaminer, som kan forebygge Diabetes 2,« fortalte Henrik Lund.

Verdens stærkeste ærteprotein Men her og nu handler det for Naturli’ om ærteprotein. »Vi elsker ærter, ja vi er besatte af ærter. Og vi har i samarbejde med lokale virksomheder på Lolland/Falster udviklet et produkt baseret på ærteprotein, som er verdens stærkeste, fordi det kan optage vand uden at miste sin tekstur. Da vi viste produktet på Anuga, blev alle de andre udstillere vores kunder, og vi hjælper gerne andre fødevareproducenter med at udvikle nye produkter baseret på ærteprotein,« sagde Henrik Lund.

Fra helsekost til dagligvare I de 32 år, der er gået, siden Naturli’ sendte sine plantebaserede drikke til erstatning for mælk på markedet, har dagligvarehandlen ændret sin attitude over for virksomhedens produkter, der i starten nærmest havde status som kosttilskud. I dag kan man finde produkterne side om side med andre dagligvarer.

Hestebønner, havre og ærter Naturli’ ejes af Dragsbæk Gruppen,

“

Fremtidens afgrøder på de danske marker er økologisk havre - gerne Poseidon, økologiske hestebønner og ærter. Det er sindsygt vigtigt for os, at vores råvarer er danske. Så I må meget gerne dyrke flere hestebønner, flere ærter og meget, meget mere havre

som også ejer Grønvang Food i Vejen, hvor de plantebaserede drikke fra Naturli’ produceres. Men skal det grønne mejeri holdes i gang, skal der flere - og helst danske - råvarer på markedet. »Fremtidens afgrøder på de danske marker er økologisk havre - ger-

ne Poseidon, økologiske hestebønner og ærter. Det er sindsygt vigtigt for os, at vores råvarer er danske. Så I må meget gerne dyrke flere hestebønner, flere ærter og meget, meget mere havre,« sagde Henrik Lund.

Naturli’ Smørbar er et af de produkter, som har åbnet eksportmarkedet for Naturli’.

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Projekt: ’Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring’ Promilleafgiftsfonden støtter projektet med 1,8 mio. kr. i 2020.

Formålet med projektet er at styrke afsætningen af økologiske varer ved at øge produktionen og afsætningen af økologisk, plantebaseret protein til klimavenlig human ernæring.

Jesper Fog-Petersen og Henrik Hindborg er på jagt efter danske økologer, som allerede i år vil være med til at udvikle en produktion af planteproteiner til human ernæring, så det blive muligt at sætte en prop i den store import af udenlandsk soja.

Projektet skal: ► engagere alle led i forsyningskæden fra primærproducenten og ud til salgsleddet ► skabe overblik over råvarer og afdække dyrkningspotentialet ► lave et katalog over de bedst egnede sorter ► kickstarte afsætningen via alle led i forsyningskæden

Nu skal udenlandsk soja have baghjul ØL efterlyser økologiske landmænd, forarbejdningsvirksomheder og grossister, som har lyst til at arbejde med produktion, produktudvikling og salg af plantebaserede proteiner til human ernæring PLANTEBASERET KOST TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Alle taler om plantebaseret kost og lokale fødevarer. ’Vi skal spise mere grønt og færre animalske proteiner,’ lyder budskabet igen og igen fra klimadebatten. Nu gør Økologisk Landsforening, ØL, klar til at sætte handling bag de mange klimavenlige ord i form af et projekt, som i løbet af 2020 skal kickstarte den hjemlige produktion af økologiske planteproteiner til human ernæring. »Hvorfor blive ved med at importere udenlandske planteproteiner, når vi kan producerede dem selv?« Dette retoriske spørgsmål stillede Henrik Hindborg, markedschef for detail i ØL, da han og økologikonsulent Jesper Fog-Petersen i sidste uge bød velkommen til en gruppe kolleger og samarbejdspartnere til kickoff-mødet på projektet ’Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring’.

De betragter begge projektet som en potentiel åbning til et profitabelt

marked for danske økologer, som vil være med til at dyrke flere plantebaserede proteiner, og foreningen håber, at den kan fungere som katalysator for udviklingen af nye plantebaserede produkter.

I øjeblikket er der en voksende produktion af ærter og hestebønner hos landets økologer, hvor hovedparten bliver brugt til foder, men ifølge Jesper Fog-Petersen venter der formentlig en god forretning for de landmænd, som lytter til de stærke forbrugertrends og målretter en større del af produktionen mod fødevaresektoren. »Udbytterne på de sorter, som er velegnede til human ernæring, er nogenlunde den samme som til foderproduktion, men afregningen er højere,« forklarer han.

Vi skal kontakte alle led i kæden Hvis missionen om at sætte skub i den hjemlige produktion af plantebaserede fødevarer skal realiseres allerede i år, haster det ifølge Jesper Fog-Petersen med at finde frem til interesserede økologer, som vil afsætte plads i markplanen til økologiske bælgplanter, der skal i jorden i løbet af de kommende uger. »I første omgang er vi derfor især på jagt efter landmænd, som allerede har erfaringer med at dyrke bælgplanter, og som har mulighed for selv at tørre og opbevare deres høst,« siger Jesper Fog-Petersen, som også efterlyser producenter af mere specielle sorter som hvid lupin, linser og soja.

Han minder i den forbindelse om, at der stilles samme høje krav til kvaliteten af bælgfrugterne som til brød-

der kan aftage de danske proteinafgrøder, sideløbende med at økologerne får gang i produktionen,« siger han.

Det skal bl.a. ske i tæt samarbejde med professionelle storkøkkener og kantineoperatører, som allerede har høstet mange erfaringer med at indføre plantebaserede råvarer i kosten. Hos køkkenerne er der allerede fokus på, at grøntsagerne skal være danske. Nu skal de lære, at også proteinafgrøderne skal komme fra danske avlere, lyder meldingen fra Økologien Hus.

På økologikongressen i november oplyste Ulrich Kern Larsen, at Organic Plant Protein i løbet af nogle år vil få behov for planteproteiner fra et landbrugsareal på ca. 5.000 ha. korn, som eksempelvis skal være fri for toxiner.

I projektet skal han arbejde mest med primærproduktionen, og ud over at vejlede landmændene om såsæd, sortsvalg og dyrkning bliver en af hans vigtigste opgaver at indsamle viden og erfaringer, som i fremtiden kan hjælpe økologerne til at opnå de højest mulige udbytter og en god afregning. »Som noget af det første skal vi ud og kortlægge, hvad økologerne allerede har gang i, og så vil vi gerne samle alle de interesserede landmænd i erfa-grupper, hvor de kan inspirere hinanden og dele deres erfaringer,« siger Jesper Fog-Petersen.

I løbet af året er det desuden planen at afvikle workshops og temadage, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer.

En af de første opgaver for Henrik Hindborg bliver at kontakte potentielle forarbejdningsvirksomheder og de grossister, som i sidste ende skal sælge varerne. »Det er lidt den gamle historie om hønen og ægget. Derfor er det vigtigt, at vi samtidig får fat i alle led i kæden, lige fra landmanden over forarbejdningsvirksomheder til grossisten, så vi kan sikre afsætningen og en ordentlig afregning til landmanden,« siger projektleder Henrik Hindborg.

I øjeblikket er hovedparten af de plantebaserede produkter, som bliver lanceret i detailhandlen, baseret på konventionelle udenlandske råvarer. Derfor bliver en af hans væsentligste opgaver i projektet netop at stimulere salgsleddet til at satse mere på danske råvarer. »Vi skal have opbygget et marked,

Det kommer til at gå hurtigt Analyser fra Økologisk Landsforening viser, at de, der jævnligt køber økologiske fødevarer, spiser ca. halvt så meget kød som gennemsnitsdanskeren. Tilsvarende spiser de mere plantebaseret kost. »Det viser, at der er en nøje sammenhæng mellem ønske om at leve økologisk og ønsket om en kost, som er mere plantebaseret, og i første omgang går vi efter de lavthængende frugter,« siger Henrik Hindborg.

Planteproteinprojektet kører i første omgang i et år, men Henrik Hindborg forventer, at det bliver nødvendig med en flerårig indsats, før markedet er sat helt på skinner. »Men det kommer til at ske, og det kommer til at gå hurtigt,« siger han.

Vil du vide mere: ► Henrik Hindborg hh@okologi.dk ► Jesper Fog-Petersen jfp@okologi.dk

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

Hvidløgsavler Lotte Lei:

Flerårige aftaler er et skridt i den rigtige retning Langvarige aftaler med kæderne er vejen frem, hvis der skal flere spændende, danske grøntsager i dagligvarekædernes grøntafdelinger GRØNTSAGER AF JAKOB BRANDT

Hvis Coop og Aldi og andre dagligvarekæder, som efterlyser flere lokale varer fra danske økologer, skal lykkes med deres mission, er de nødt til at lavere længerevarende aftaler, som gør det muligt for økologerne at foretage de investeringer, der er nødvendige, når de skal producere, sortere og pakke nye typer af grøntsager.

Det mener Lotte Lei, og den sjællandske hvidløgsavler ved, hvad hun taler om. Gennem 25 år har hun sammen med sin mand Peter Lei solgt hovedparten af deres årlige produktion af hvidløg til Coop, mens Aarstiderne og gårdbutikker m.fl. har aftaget resten. Derfor kender hun både fordele og ulemper ved at dyrke et nicheprodukt og have tætte og langvarige relationer til en enkelt storkunde.

Som leverandør til detailhandlen og via rollen som formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk

“

Hvis det er ambitionen at udvikle økologien, er kæderne nødt til at lave længerevarende aftaler, så samarbejdet ikke er baseret på produktion fra år til år.

Lotte Lei Landsforening har Lotte Lei desuden fået et indgående kendskab til, hvordan andre grøntsagsproducenter oplever konsekvenserne af dagligvarehandlens voksende prisfokusering, hvor danske producenter nemt risikerer at blive den lille i konkurrence med billigere udenlandske varer.

Sporene fra Kina skræmmer “Alle kæder taler om at være billigst,

men vi så, hvor galt det kan gå, da de for nogle år siden begyndte at importere hvidløg fra Kina,” siger Lotte Lei og advarer om, at netop importen af billige grøntsager i sidste ende kan være med til at udradere de danske kvalitetsprodukter, som forbrugerne gerne vil betale for.

Efter hendes vurdering er det derfor vigtigt, at producenterne løbende gør indkøberne opmærksom på, at pris og kvalitet hænger sammen, og når kæderne fortæller deres kunder, at de ønsker at tilbyde dem flere lokalt producerede varer, er de også nødt til at betale producenterne, hvad det koster, da de danske lønninger er væsentligt højere end de sydeuropæiske.

I en tid med voksende klimabevidsthed vurderer Lotte Lei, at kunderne foretrækker danske varer, og i stedet for at følge i kølvandet på discountbølgens prisfokusering opfordrer hun derfor dagligvarehandlen til at konkurrere på både bredden og dybden i det økologiske sortiment.

Coop går i den rigtige retning Hun mener, at de med fordel kan satse på kvalitetsprodukter fra producenter, som for eksempel differentierer sig på emballage, særlige koncepter eller arbejder med specielle sorter, som måske giver lavere udbytte, men til gengæld har en mere interessant smag, som det er værd at betale lidt ekstra for.

“Hvis det er ambitionen at udvikle økologien, er kæderne nødt til at lave længerevarende aftaler, så samarbejdet ikke er baseret på produktion fra år til år,” siger Lotte Lei, som pointerer, at længerevarende samarbejder kun er en fordel, så længe der er en gensidig loyalitet og en fælles forståelse mellem parterne.

Af samme grund er hun også den første til at rose Lars Bo Hansen, kategorichef for Coops grøntsagsindkøb, som forleden fortalte til Okologisk.nu, at det er ambitionen at tiltrække nye økologiske producenter ved at lokke med længerevarende

“

partnerskabslignende relationer, hvis de vil producere nogle af de ‘lidt bøvlede’ grøntsager, som stadig mangler i Coop-kædernes sortimenter.

riode nødt til at importere økologiske hvidløg fra udlandet, indtil Lotte Lei kunne levere hvidløg fra ny høst. I mellemtiden var den nye indkøber dog blevet så glad for de lave spanske hvidløgspriser, at han ønskede at fortsætte med at købe spanske hvidløg til Coops Änglamark-serie på bekostning af de danske.

“Selv om jeg har forståelse for, at indkøberne bliver målt på økonomien, kom det helt bag på mig, at det var på tale, at Coop måske slet ikke skulle have danske hvidløg,” siger Lotte Lei, som havde store problemer med at finde ud af, hvor hun med så kort varsel kunne afsætte de mange nyhøstede hvidløg, hvis Coop satsede spansk.

Smagsprøve på sårbarhed Hvidløg kunne tilhøre den kategori, da Danmark er den nordligste grænse for dyrkning af hvidløg, og da de små smagfulde løg kræver meget manuelt arbejde - både til renholdelse i marken og den efterfølgende sortering og pakning, er det vigtigt at have sikkerhed for afsætningen.

I sidste efterår fik hun en smagsprøve på, hvor sårbar man er som producent, da en ny person i Coops indkøbsafdeling fik overdraget ansvaret for indkøb af hvidløg.

Det skete på et tidspunkt af året, hvor Coop allerede havde solgt hele forrige års høst fra Lotte Lei, mens hun netop havde høstet de sædvanlige tre ha med hvidløg, som endnu ikke var klar til salg.

Derfor var Coop som altid i en pe-

Som producent af et nicheprodukt som hvidløg, oplevede Lotte Lei sidste år, hvor sårbar hun er, da Coop overvejede at satse på spanske hvidløg frem for danske. Privat foto

Selv om jeg har forståelse for, at indkøberne bliver målt på økonomien, kom det helt bag på mig, at det var på tale, at Coop måske slet ikke skulle have danske hvidløg Lotte Lei

Kun en hurtig indsats, hvor hun kontaktede Lars Bo Hansen og efterfølgende inviterede ham og den nye indkøber på besøg i lageret og pakkeriet i den firelængede gård ved Faxe, fik Coop på andre tanker, og nu skal der papir på samarbejdet. “Coop har lovet at aftage hovedparten af min produktion, som de plejer, men hidtil har vi kun haft mundtlige aftaler. Nu har vi aftalt at lave en skriftlig kontrakt,” siger Lotte Lei, som forklarer, at hele forløbet med al tydelighed har vist hende, hvor sårbar man er som producent, når man afsætter størstedelen af sin produktion til en enkelt storkunde.

Vi pakker på livet løs Hvis Coop havde holdt fast i de spanske hvidløg, kunne det meget vel have betydet, at Peter og Lotte Lei var blevet forhenværende hvidløgsproducenter noget tidligere end beregnet.

“Faktisk er flerårige aftaler også vigtige i forhold til generationsskifter, hvis vi skal have flere unge til at gå ind i branchen,” vurderer Lotte Lei. Men med aftalerne på plads, er der ikke tid til at tænke i pensionsbaner, og hun håber, at hun kan skrive økologisk hvidløgsavler på visitkortet i en del år endnu.

“Vi havde en god høst sidste år, hvor vi høstede 12-15 t, og lige nu pakker Peter og jeg og en medhjælper hvidløg på livet løs,” siger Lotte Lei, som glæder sig over, at de nærmer sig bunden af lageret efter et godt salg op mod jul.

TEMA: MERE GRØNT OG BEDRE KØD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Coop efterlyser flere bøvlede grøntsager fra økologerne Gennem de seneste fem år har de økologiske grøntsager drevet væksten, og nu vil Coop gerne i dialog med avlere, som har mod på at dyrke nye, spændende Ø-mærkede grøntsager

at tilbyde dem flere forskellige økologiske sorter, og jeg tror måske, det handler om, at de danske producenter satser på det sikre og velkendte, som giver dem smør på brødet, frem for at eksperimentere med for eksempel aspargeskartofler, som det kan være vanskeligere at dyrke økologisk,« siger han.

DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Sidste år var Coops faste leverandør af danske øko-hvidløg, Lotte Lei, tæt på at blive udkonkurrereret af billige spanske hvidløg. Derfor glæder hun sig over, at Coops grøntindkøbere nu melder klart ud, at de satser på længerevarende aftaler med nye danske grøntsagsavlere.

“

Når økologer går i gang med nye produktioner, bliver de sårbare, da det ofte kræver investeringer i nye markredskaber, sorteringsanlæg og pakkemaskiner. Derfor er det helt afgørende, at kæderne giver dem sikkerhed for afsætningen, som rækker ud over den første sæson

Henrik Hindborg, markedschef, detail i Økologisk Landsforening

For at gøde jorden for nye økologiske grøntvarer er Coop indstillet på at tilbyde længerevarende aftaler til de økologer, som har lyst til at prøve kræfter med nye produktioner.

Gennem de seneste fem år har det været de økologiske produkter, som har drevet væksten i Coops grøntsagssalg, og da den tendens ser ud til at fortsætte, efterlyser Coops indkøbsafdeling danske økologer, som har lyst til at gå nye vej.

I takt med at flere og flere af Coops kunder retter deres indkøb ind efter megatrenden, der handler om mere plantebaseret kost og mindre kød, oplever Coop et øget behov for at kunne tilbyde kunderne flere varianter af økologiske grøntsager, og budskabet fra Lars Bo Hansen, kategorichef for Coops grøntsagsindkøb, er klart: »Bare kom an. Det er økologien, der driver væksten, og vi ved, at vi har kunderne. Så bare kom ud af busken,« siger han til Økologisk.nu.

Hvor er de bøvlede grøntsager?

Han oplever, at der er lidt for langt imellem de avlere, der for alvor tænker nyt, og han vil derfor gerne i dialog med avlere, som kan præsentere Coop for nye ideer, varer, produktioner, sorter og forpakninger m.m. »Økologiske kartofler er en kategori, hvor vi bløder, men i princippet kan det være inden for alle typer grøntsager. Vi skal i gang med de grøntsager, som det kan være lidt bøvlet at producere, og I behøver ikke at have beskrevet et koncept på 27 sider, før I kontakter os. Har du en ide til et fedt produkt, så send mig en mail, eller give mig et kald, så kan vi mødes. Vi er nødt til at komme tættere på hinanden og professionalisere samarbejdet, frem for bare at lave en aftale og se om det går,« siger Lars Bo Hansen.

Efter hans vurdering er markedet klart til flere innovative producenter, som tør tage de næste skridt og dyrke nye, spændende sorter af økologiske grøntsager til butikkerne i Coops kæder, som bl.a. omfatter Kvickly, SuperBrugsen, Fakta og Irma.

I den forbindelse er han nået til

Coop opforderer de danske økologer til at gå ud og kigge på grøntsagshylderne i butikkerne for at finde huller i det økologiske sortiment, som de selv har lyst til at fylde med spændende danske produkter. Foto: Morten Telling den erkendelse, at det er nødvendigt at tilbyde længerevarende aftaler.

På den måde kan Coop og de økologiske grøntsagsavlere være med til at dele den risiko, som der typisk er

“

Vi skal i gang med de grøntsager, som det kan være lidt bøvlet at producere, og I behøver ikke at have beskrevet et koncept på 27 sider, før I kontakter os.

Lars Bo Hansen, Coop forbundet med at give sig i kast med nye produktioner.

Tænk længere end første sæson Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, glæder sig over signalerne fra Coop: »Der er en kæmpe efterspørgsel fra kunder, som søger ny inspiration i grøntafdelingen, og jeg håber, at nye partnerskaber, hvor både producent og indkøber har hånden på kogepladen, vil give flere økologer mod til at kaste sig over nye produktioner, så vi får en større mangfoldighed af spændende varer i det økologiske sortiment,« siger han.

Efter hans vurdering er langsigtede aftaler mellem kæde og producent en af hovednøglerne til at få nye danske grøntsagsprodukter i handlen. »Når økologer går i gang med nye produktioner, bliver de sårbare, da

det ofte kræver investeringer i nye markredskaber, sorteringsanlæg og pakkemaskiner. Derfor er det helt afgørende, at kæderne giver dem sikkerhed for afsætningen, som rækker ud over den første sæson,« siger Henrik Hindborg.

Grøntsagerne trækker væksten Sidste år voksede Coops samlede salg af økologiske grøntsager ifølge Lars Bo Hansen med over 10 pct., mens det konventionelle salg var tæt på status quo, så det er de økologiske grøntsager, som driver væksten. »Sådan har det været i de seneste fem år, og jeg ville da være en dårlig købmand, hvis ikke jeg arbejder på at øge det økologiske sortiment,« siger Lars Bo Hansen.

Mens Coops analysechef Lars Aarup oplyser, at salget af fersk kød er faldet med 6,5 pct. siden 2015, og da plantebaserede fødevarer står højt på på især de yngre kunders indkøbsseddel, forventer chefen for Coops grønsagsindkøb, at de økologiske grøntsagerne vil vinde nye markedsandele i de kommende år. »Derfor håber vi, at flere dygtige økologiske avlere vil kigge vores vej,« siger han.

Målt i værdi udgør Coops salg af både økologiske rodfrugter og krydderurter over halvdelen af det samlede salg i de pågældende varekategorier, men i den anden ende af skalaen står de økologiske kartofler kun for ca. 15 pct. af det samlede kartoffelsalg, og her ser Lars Bo Hansen muligheder for nye avlere. »Hvis vi skal få flere unge forbrugere til at spise kartofler, er vi nødt til

Hvor er de økologiske radiser?

Han nævner også økologiske radiser, som trods et stort salgspotentiale, er en vare, som kunderne stadig kigger forgæves efter på Coops hylder, men samtidig har han stor forståelse for, at danske producenter er forsigtige med at investere tid og penge i nye produktionen, hvis de risikerer at blive droppet som leverandør efter det første år.

Han føler sig dog ikke ramt af kritikken fra de producenter, som beskylder danske dagligvarekæder for at foretrække billige udenlandske alternativer frem for økologi fra danske marker. »I den danske sæson er det sjældent, at vi har foretrukket udenlandsk økologi på bekostning af danske varer, og i modsætning til, hvad mange tror, så har vi faktisk en mindre avance på økologi end på konventionelle varer,« siger han.

Lars Bo Hansen erkender dog, at det er et dilemma for Coop, når discountkæderne importerer og sælger udenlandske varer til markant lavere priser end tilsvarende danske varer, da Coop er en forretning, som også er nødt til at tænke på bundlinjen. »Men både smagsmæssigt og følelsesmæssigt er de danske varer det rigtige valg, og der er ingen tvivl om, at Coop har ambitioner om mere økologi, men det kræver stadig, at vi kan få varerne til fornuftige priser,« siger Lars Bo Hansen.

For at få plads til mere økologi har Coop udfaset flere konventionelle varer i grøntafdelingen. »Både spirer, stort set alle krydderurter, fennikel, auberginer og courgetter er økologiske, og der kommer flere til,« forsikrer Lars Bo Hanse.

Han minder samtidig om, at Coops ønske om mere økologi støder ind i et andet dilemma. »Vi er nødt til at tage hensyn til, at størstedelen af grøntsalget stadig er konventionelt, og at vi har kunder, som både af holdningsmæssige og prismæssige årsager fravælger økologien. Derfor er vi ydmyge i forhold til at skifte de konventionelle varer ud.

Men udviklingen går i retning af mere økologi, og han opfordrer derfor økologiske producenter til at tage ud i butikkerne for selv at spotte de huller i det økologiske sortiment, som de kunne have lyst til at fylde.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

31. januar 2020 nr. 652

2020 kan blive startskuddet til en historisk forandring af landbruget Både herhjemme og i EU er der lagt op til at tage fat på den systemomlægning, som vi i økologien har efterspurgt

antibiotika og sundere fødevarer og peger på nødvendigheden af at ændre produktionsmønstre for at brødføde verden, stoppe tabet af biodiversitet og nedbringe klimabelastningen.

KRONIK

AF SYBILLE KYED Udgangen af 2019 kan se ud til at blive startskuddet til forandring, som vil sætte sine spor i landbrugslandskabet måske på niveau med landboreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet - eller i det mindste på niveau med den forandring, som er undergået det danske landbrugslandskab efter Anden Verdenskrig og introduktionen af EU’s fælles landbrugspolitik.

Multifunktionel jordfordeling og udtagning af lavbundsjorde er initiativer, som fletter sig ind i tæt ved alle indlæg fra politikere, der skal pege på, hvordan landbruget kan reducere dets klimaaftryk. Uanset partifarve synes de, det er en god ide, at landbruget tager lavbundsjord ud af drift.

Danmark arbejder fokuseret på at få den såkaldte bruttoarealmodel introduceret som grundlag for udbetaling af EU’s landbrugsstøtte - en model, som Økologisk Landsforening har stået fadder til med det formål at undgå, at alle de små strukturer i landskabet som levende hegn, markskel, markveje, våde lavninger og områder med træer eller buskads fjernes for at maksimere støtteudbetalingen.

Sybille Kyed er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Samtidigt har EU-Kommissionen introduceret begrebet eco-schemes, der finansierer klima- og naturtiltag i EU’s landbrugsstøtteordninger, og ministeriet har tilkendegivet, at det gerne ser, at alle medlemslande forpligtes til at disponere en væsentlig andel af søjle I-budgettet til eco-schemes.

Finansloven, der blev vedtaget 2. december, for 2020 indeholder et afsnit om udtagning af landbrugsjord med det formål at understøtte natur-, vandmiljø- og klimaformål bl.a. gennem udtag af kulstofrig landbrugsjord, eksempelvis afbrydning af dræn og vådgøring af områderne, tilskud og kompensation i forbindelse med værditab ved videresalg af jorden, omlægning til mere bæredygtig produktion m.v. med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

Vi har fået indført en multifunktionel jordfordelingsfond; et begreb, der er formuleret ’det åbne land en dobbelt ressource’ af repræsentanter for interesserne i landbruget og det åbne land samlet i gruppen Collective Impact, som med midler fra Real Dania de seneste fire år har arbejdet for at finde løsninger på fremtidens bæredygtige landskaber.

Fire dage efter, at finansloven blev vedtaget, fik vi en klimalov, der fastlægger et reduktionsmål på 70 pct. og udarbejdelse af en sektorstrategi for landbruget, og ugen efter fremlagde EU-Kommissionen sin europæiske grønne pagt, som er Kommissionens road map for dens arbejde med bæredygtig udvikling.

Dens budskaber er intet mindre end en bekræftelse af det økologiske jordbrug. Kommissionen vil have mere økologi, mindre kemi, mindre

Der er mange stærke signaler om, at vi skal finde en ny måde at indrette vores landbrug på. Det er vi i Økologisk Landsforening glade for. Økologien er formuleret som en reaktion på det landbrug, der udviklede sig efter Anden Verdenskrig godt hjulpet på vej af EU’s landbrugspolitik med fokus på produktion af fødevarer, effektivitet, omkostningsbesparelse.

Begrebet blev ikke brugt, da økologien blev formuleret, men økologi er i sin karakter multifunktionelt. Multifunktionelt i den forstand at der leveres på flere behov på samme areal. Drikkevands- og vandmiljøbeskyttelse, beskyttelse af naturen mod påvirkning fra syntetisk kemi, en klimaindsats via beskyttelse af den frugtbare jord og mindre husdyrhold.

Vi er ikke i mål med økologien.

Det kræver ny politik, investering i forskning, udvikling samt markedsfremme, hvis økologien for alvor skal levere. Men med signalet i finansloven, klimaloven, etablering af en multifunktionel jordfordelingsfond og senest EU-Kommissionens europæiske grønne pagt, så er der lagt op til at tage fat på den systemomlægning, som vi peger på med økologien.

Paul Holbeck forlader ØL efter 25 år JOBSKIFTE: Politisk direktør Paul Holmbeck har valgt at give stafetten videre i Økologisk Landsforening. Paul Holmbeck har været i front for en politisk, markeds- og organisatorisk indsats, der har været central for udviklingen af Danmark som verdens førende økologiland. »Jeg er både stolt af og bevæget over, hvad vi sammen har opnået igennem 25 år. Kollegaer, medlemmer og partnere i politik, markedet og organisationslivet. Vi har bragt Ø-mærket fra næsten nul til 98 pct. kendskab, det økologiske areal fra 17.000 ha til næsten 300.000 og det økologiske salg i Danmark til verdens højeste.

Vores økologipolitik har vundet priser hos FN. Det er mennesker, der har drevet udviklingen, og jeg har været heldig at kende mange af jer. Efter 25 år med godt momentum i økologien, og med et nyt stærkt lederteam for foreningen, er det på tide at indlede mit næste kapitel,« siger Paul Holmbeck.

Paul Holmbecks sidste arbejdsdag bliver 27. februar, og i næste udgave af ØKOLOGISK LANDBRUG kan du læse mere om Paul Holmbecks 25 år i ØL. ib@okologi.dk

Økologisk Landsforening flytter til Agro Food Park Økologernes interesseorganisation, Økologisk Landsforening, forlader til oktober Økologiens Hus i Åbyhøj og flytter til billigere og mere tidssvarende lokaler i Agro Food Park i Århus Nord FORENINGSNYT AF JAKOB BRANDT

Til oktober skal de mange gæster og samarbejdspartnere, som dagligt besøger Økologiens Hus i Århus-forstaden Åbyhøj, vænne sig til at plotte en ny adresse ind i gps’en eller tage letbanen. Økologisk Landsforening, ØL, flytter nemlig til Agro Food Park, der huser videns-virksomheder, fødevareproducenter, teknologifirmaer og et universitetsmiljø – lige fra startups

til Arlas globale Innovationscenter, Seges fødevareforskningen på Aarhus Universitet.

Adm. direktør i Økologisk Landsforening, Helle Borup Friberg, glæder sig til at blive en del af miljøet og dermed skabe endnu bedre muligheder for at bringe økologien i centrum for udviklingen af fremtidens bæredygtige fødevarer. »Med vores nye hovedkontor får vi styrket mulighederne for at videreudvikle de samarbejder, som er vejen til økologisk succes og stærk interessevaretagelse for vores medlemmer.

Vi fortsætter og udbygger vores tætte partnerskab med mange af de virksomheder og institutioner, der har til huse i Agro Food Park,« siger ØLdirektøren i en pressemeddelelse.

Flytning styrker foreningen I takt med at Økologisk Landsforening er vokset, er foreningen flyttet flere gange, og ØL-formand Per

Når Økologisk Landsforening til efteråret flytter til Agro Food Park, bliver foreningen en del af landets største vidensklynge for fødevareudvikling. Foto: Seges.

Kølster glæder sig over, at flytningen ikke alene bidrager til en bedre økonomi på grund af en markant lavere husleje, og samtidig bringer foreningen tættere på det fødevare- og

landbrugsfaglige miljø, men også at det understreger foreningens strategiske ønske om at skabe tætte partnerskaber med andre relevante organisationer og institutioner.

»Det er mit og bestyrelsens håb, at vi med dette skridt vil opleve en styrkelse, som vi alle har en tyrkertro på, er afgørende for foreningens fortsatte udvikling. Vi flytter os for at rykke foreningen ind i næste epoke, nemlig økologiens version 3.0,« siger Per Kølster.

Efter hans vurdering rummer flytningen flere spændende perspektiver, og planen er, at ØL på et senere tidspunkt kan rykke videre til et nyt bæredygtigt byggeri, som planlægges opført på området.

De seneste ti år har Økologisk Landsforenings mangeartede aktiviteter været styret fra Økologiens Hus i det gamle rådhus i Åbyhøj, som udover ØL huser både Biodynamisk Forening og den østjyske afdeling af ØkologiRådgivning Danmark. Begge organisationer flytter med Økologisk Landsforening til Agro Food Park.

POLITIK & UDVIKLING

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Ministeren, der indførte Ø-mærket: I starten var jeg inderligt imod det Det røde Ø har været en ubetinget succes, mener Laurits Tørnæs, der som landbrugsminister var med til at indføre økologimærket for 30 år siden. Oprindeligt var han modstander af idéen Ø-MÆRKET 30 ÅR

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK ‘Øko-flippere ind i det pæne EF-selskab’.

Sådan lød overskriften på en artikel i Jyllands-Postens erhvervssektion i februar 1990. Det var ved at blive en realitet, at Danmark ville være det første land i verden med en statslig økologisk mærkningsordning.

Dengang var økologien på ingen måde hvermandseje. Produktionen og forbruget udgjorde en niche, og for at sætte det i perspektiv er det økologiske areal i dag ca. 24 gange større end dengang for 30 år siden.

Oprindeligt mødte den statskontrollerede økologi da heller ikke opbakning fra den daværende landbrugsminister Laurits Tørnæs (V). »I starten var jeg inderligt imod det. Jeg syntes, at det var noget fis og humbug, men der var nogle årsager til, at jeg ændrede holdning,« fortæller den nu 83-årige forhenværende minister, der sad på posten fra 1987 til 1993. »Først og fremmest var der nogle meget energiske folk i foreninger, som virkelig havde det som en hjertesag og argumenterede godt for det,« siger han. »En anden årsag var, at mine embedsmænd gik ind for det. Den tredje årsag var, at der ikke var nogen særlige regler på området, hvilket betød, at mange brugte økologien som et påskud for at sælge deres produkter uden egentlig at leve op til særlige krav. Det generede mig voldsomt,« forklarer Laurits Tørnæs, som godt kan se paradokset i, at han samtidig var imod et mærke, der netop ville medføre regler på området. »Det betød så, at jeg langsomt ændrede holdning til det og godt kunne se, at det var en nødvendighed at få ordnede forhold på området. Både af hensyn til de producenter, som virkelig ville økologien, og af hensyn til forbrugerne, så de kunne se, hvilke regler og standarder en økolog skulle leve op til.« Vil ikke tage æren for det Flere gange i interviewet understreger han, at Ø-mærket ikke var hans idé, men at det var andres gode argumenter, der viste vejen. »I dag efter 30 år kan man godt

Laurits Tørnæs var landbrugsminister, da det røde Ø-mærke blev indført. Oprindeligt var han imod mærket, men gode argumenter fik ham til at ændre holdning. Skærmdump: Økologisk Jordbrug, november 1990 sige, at Ø-mærket var en stor succes, men jeg ønsker på ingen måde at tage æren for det,« fastslår han.

Lanceringen af mærket i begyndelsen af 1990 var dog beskeden, for økologien var en niche, og der var sågar skepsis over for mærket i både detailbranchen og blandt landmænd. Det nye mærke gik så ubemærket hen i befolkningen, at man besluttede sig for en relancering i sommeren 1990, hvor der blev indbudt til et pressemøde på Søpavillonen i København.

Forbrugerne skulle lære Ø-mærket at kende og være klar over, at det i løbet af efteråret ville være at finde på de økologiske produkter.

Med journalister fra 14 af landets største dag- og fagblade samt tv kom budskabet omsider for alvor ud til befolkningen. Laurits Tørnæs selv havde dog ikke store forventninger til mærket. »For at kunne gennemføre sådan noget, skal en minister ville det. Det plejer enten at være, fordi vælgerne ønsker det, eller fordi der er et politisk pres på Christiansborg for det.

Men her var det en absolut minoritet, der ønskede det, så jeg forventede ikke at score politiske point på det.

Jeg syntes ikke, det var noget, man skulle ofre meget opmærksomhed på.« Håbede på mere eksport På en konference om økologisk jordbrug i oktober 1990 udtalte han, at målet på lang sigt var at få en “væsentlig” eksport af økologiske fødevarer til de øvrige EF-lande. Det var

bare sjældent, at hans politiske kolleger i udlandet overhovedet nævnte økologi over for ham.

Som Laurits Tørnæs erindrer det, kom emnet primært op, fordi man i udlandet undrede sig over det danske tiltag. Hvad var det dog, man havde gang i i Danmark, og skulle man ikke lade landmanden selv om, hvordan denne ville dyrke sin mark? lød de kritiske kommentarer. »Jeg har ingen erindring om, at nogen kom og spurgte, om vi kunne hjælpe dem med inspiration til noget lignende. Det vakte ikke opsigt i udlandet. Økologerne har selv slidt sig til det. Vi som nation og økologerne som producenter var jo banebrydende,« siger Laurits Tørnæs.

Fra Samsø til Fyn I 1990 var det økologiske produktionsareal på knap 12.000 ha, nogenlunde svarende til Samsøs areal, og vurderingen var, at ca. 500 bedrifter kunne få det røde Ø-mærke. Frem mod 1995 voksede arealet lige så stille til 21.145 ha, men så skete der for alvor noget: Samme år – fem år efter, at Ø-mærket var blevet introduceret – blev det økologiske areal nærmest fordoblet til lidt over 40.000 ha, og samtidig vedtog politikerne en aktionsplan, der skulle fremme den økologiske fødevareproduktion i Danmark.

Den blev i 1999 efterfulgt af ‘Aktionsplan II – Økologi i udvikling’, som bl.a. satte fokus på øget vækst. Der havde ellers ikke været mangel på vækst i branchen de foregående år; det økologiske areal var på blot fire

år mere end tredoblet til 146.685 ha, hvilket svarer omtrentligt til arealet på Lolland og Langeland.

Efter yderligere opgang og senere nedgang i arealet kom så ‘Aftale om Grøn Vækst’ i 2009. Heri valgte politikerne at sætte tal på, hvor stor økologien skulle være i 2020: 300.000 ha. Og selvom de endelige tal for 2019 ikke er kommet endnu, tyder de foreløbige vurderinger på, at målet bliver nået. Det økologiske areal er dermed nogenlunde på størrelse med Fyn, og knap 4.000 bedrifter er nu økologiske.

get, der optog ministerens hverdag eller særlig mange politiske diskussioner på det tidspunkt. For mit eget vedkommende tror jeg nok, at de andre politikere syntes, at det var lidt småskørt, det jeg som minister gik i gang med,” fortæller Laurits Tørnæs.

Han er da også blandt de forbrugere, der lægger økologiske varer i indkøbskurven, men han ønsker ikke at svare på, hvilke varer han foretrækker økologisk, for det må være op til den enkelte at vurdere, hvornår man finder det hensigtsmæssigt at tilvælge økologien, lyder argumentet.

»En ubetinget succes« Økologiens rejse gennem de seneste 30 år har da også løbende mindet Laurits Tørnæs om, hvad han var med til at sætte i søen, for det er bestemt ikke alle love og tiltag, han husker fra sin tid som minister.

“I de 30 år har jeg da kunnet glæde mig over, at jeg var med til at starte det. Det er en af de politiske sager, som stadig er synlige, og jeg er jo i berøring med den hver eneste dag. Det var en lille sag, som jeg aldrig rigtig har sluppet. Det er derfor, at jeg nogenlunde sikkert kan fortælle dig om mine følelser dengang, for det er ikke følelser, der har været gemt væk i 30 år,” siger han og tilføjer, at økologien har vist sin berettigelse i stor udstrækning både hos producenter og forbrugere.

“Det har været en ubetinget succes. Dengang havde jeg ikke nogen forestilling om, at økologien ville få det omfang, som den har fået. Det var jo ikke nogen stor sag og ikke no-

Hvis du var fødevareminister i dag, kunne du så have fundet på at komme med en målsætning om, at økologien skal fordobles, ligesom den nuværende regering har gjort det? »Det har jeg svært ved at forestille mig – det er jeg alt for liberal til,« svarer han først, men begynder så at tænke nærmere over det.

Det er nemlig vigtigt for ham, at hans overvejelser og nuanceringer kommer ordentligt til udtryk i artiklen. Det er ikke sort eller hvidt for ham, for på den ene side ønsker han ikke, at staten skal gå ind og holde hånden under en produktionsform med massiv statsstøtte og styre den i en bestemt retning, bare fordi politikerne har en følelse af, at det er det bedste. Omvendt bør en regering kunne mærke, hvad forbrugerne og industrien ønsker, og sætte rammerne derefter for at understøtte udviklingen. Ligesom han selv var med til at gøre for 30 år siden.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

NYHEDSOVERBLIK

31. januar 2020 nr. 652

NYHEDSOVERBLIK - nyheder fra www.okologisk.nu

Regeringen vil foreslå delvist pesticid-forbud POLITIK: Regeringen agter at fremsætte et lovforslag, der delvist forbyder sprøjtemidler i private haver og på offentlige arealer. Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S) til Politiken.

Et borgerforslag med over 53.000 underskrifter førte til en behandling i Folketinget, men da regeringen vurderer, at forslaget er i strid med EU’s regler, vil den ikke støtte det. I stedet vil den se på, hvordan et forbud kan udformes, uden at det overtræder EU-reglerne. »Regeringen deler ambitionen om et forbud mod sprøjtemidler på offentlige og private arealer. På den måde er vi helt enige med alle dem, der har skrevet under på det her forslag. Derfor er jeg i øjeblikket i gang med at se på, præcis hvordan man kan lave et sådant forbud i forhold

til EU-reglerne,« siger Lea Wermelin til Politiken.

Adspurgt om hun vil love, at der kommer et forslag, svarer hun: »Ja, det er klart min ambition«.

Regeringens vurdering er, at et land hverken med øjeblikkelig varsel eller over en bred kam kan forbyde midler, der er godkendt i EU. Det kan derimod forbyde bestemte anvendelser af midlerne på bestemte områder, og det er dét, som regeringen vil undersøge nærmere, inden den fremsætter sit forslag.

Samtidig mener Lea Wermelin, at det kan være nødvendigt med fortsat tilladelse til at bruge sprøjtemidler ved for eksempel jernbaner og forsvarets arealer.

Heller ikke Venstre eller Dansk Folkeparti vil støtte borgerforslaget.

»Der er miljømæssige bekymringer relateret til brugen af dette pesticid, særligt dets påvirkning på grundvandet, men også i relation til menneskets sundhed med hensyn til forplantningsevnen,« siger sundhedskommissær Stella Kyriakides. Foto: Colourbox

Endnu et pesticid bliver forbudt i EU EUROPA: EU har endnu en gang valgt at ændre på godkendelsen af en af de såkaldte neonikotinoider.

Denne gang er det aktivstoffet thiacloprid, der mistænkes for at være skadeligt for bier og menneskets forplantningsevne, som snart bliver forbudt, da Europa-Kommissionen i denne uge besluttede ikke at forny midlets licens, der udløber den 30. april. »Den videnskabelige anbefaling fra Efsa (EU’s fødevaresikkerhedsorgan, red.) er tydelig: Der er mil-

jømæssige bekymringer relateret til brugen af dette pesticid, særligt dets påvirkning på grundvandet, men også i relation til menneskets sundhed med hensyn til forplantningsevnen,« siger sundhedskommissær Stella Kyriakides i en pressemeddelelse.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fremsatte Efsa sine bekymringer i januar sidste år, da thiacloprid blev fundet i for høje mængder i grundvandet, og det på baggrund af 1.500 studier på området vurderede, at

det kunne svække immunforsvaret og forplantningsevnen i bier og humlebier, samt at det udgjorde en sundhedsrisiko for mennesker.

Siden 2013 har EU enten forbudt eller indskrænket brugen af fire ellers godkendte neonikotinoider. De tre neonikotinoider clothianidin, imidacloprid og thiametoxam er blevet forbudt at bruge på afgrøder på friland, der er attraktive for bier.

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

Latterfrøen er en af de truede padder i den danske natur. Foto: Colourbox

Danske truede arter har fået det endnu værre NATUR: Danske dyre-, plante- og svampearter har ikke fået det bedre siden 2010. Det viser Aarhus Universitets opdatering af Rødlisten, der er en liste over arter, der er i risiko for at uddø i Danmark.

Den opdaterede liste viser blandt andet, at en stor andel af Danmarks bier, padder, edderkopper, græshopper og svampe er i tilbagegang.

Ifølge Aarhus Universitet er ca. 2,5 pct. af de truede og næsten truede arter i fremgang, mens lidt over 15 pct. vurderes at være i tilbagegang. »Tallene sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er i fare for helt at uddø herhjemme, og over halvdelen af de vurderede fugle er rødlistede som for eksempel viben, blishønen og nattergalen.

Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur videre til de næste generationer,« siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Af de cirka 12.000 danske arter, som forskerne har undersøgt, er knap 42 pct. kategoriseret som rødlistede. Det vil sige, at arterne enten er regionalt uddøde, kritisk truede, truede, sårbare, næsten truede, eller hvor data er utilstrækkelig.

Aarhus Universitet konkluderer, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden 2010-2019, og den nye opgørelse vækker bekymring hos en række organisationer.

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

Bedre priser og lavere omkostninger gør økologien til en tiltalende produktionsmetode for kaffebønder. Foto: Colourbox

Kaffebønder opfordres til at blive økologer En organisation i Tanzania opfordrer kaffebønderne til at omlægge til økologi, fordi det sænker produktionsomkostningerne og øger indtjeningen.

Fordelene ved at dyrke kaffebøn-

ner økologisk er så mærkbare, at konventionelle bønder bør overveje en omlægning.

Det mener en lokal organisation i Kilimanjaro-regionen i Tanzania, som derfor opfordrer de lokale pro-

ducenter til at overveje økologien.

Til ippmedia.com forklarer Gabriel Ollomi, formand for organisationen 32 KNCI-JVE LTD, at økologiske producenter nyder godt af højere priser på verdensmarkedet, en stigende efterspørgsel samt lavere produktionsomkostninger og mere miljøvenlige dyrkningsmetoder. »Ud over den høje efterspørgsel på økologisk kaffe på verdensmarkedet er produktionsomkostningerne også lave, fordi landmændene ikke skal købe industriel gødning til produktionen, altså bruger de kun økologisk skadedyrsbekæmpelse og organisk gødning, der primært kommer fra dyr, plantemateriale og kvælstoffikserende efterafgrøder,” siger Gabriel Ollomi, der selv er kaffeproducent.

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Hvorfor skal grise egentlig vaccineres?

En svinelandmand med gode erfaringer med ikke at vaccinere grise og en dyrlæge var absolut ikke enige om, at det er en god idé at vaccinere grise Preben Drastrup har ikke vaccineret sine grise i 20 år. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

DYREVELFÆRD

AF IRENE BRANDT-MØLLER Vaccinationer er unødvendige, viser års praktisk erfaring hos Preben Drastrup fra Halkær, der er økologisk griseproducent med 250 søer på friland og medlem af Svineudvalget. På udvalgets åbne møde i slutningen af januar redegjorde han for sine synspunkter: »Når det handler om vaccinering af grise gør vi ingenting. Dels af dovenskab og dels af nærighed.

20 år tilbage, da vi fik de første søer, havde vi meget bøvl med at fange grisene ind, når de skulle vaccineres. Og så lod vi være for at se, hvad der ville ske ved det, og i løbet af de 20 år, der siden er gået, har vi kun leveret to grise med Rødsyge,« sagde Preben Drastrup.

Han anbefalede sine kollegaer, at de helt lader være med at vaccinere deres grise. »Det kan koste en gris i ny og næ, men til gengæld er der sparet mange penge på ikke at vaccinere,« sagde han.

Han sammenlignede grisenes modstandskraft med bøgerne i en propfuld bogreol, hvor bøgerne vælter, hvis man begynder at pille bøger

ud af reolen. Vaccinen skaber de huller, der får modstandskraften til at vælte. »Start fra scratch med det næste hold 30 kg grise,« lød anbefalingen fra den erfarne nordjyde.

Forebyggelse er vigtig Pia Conradsen er svinedyrlæge og medejer af SvineVet, der rådgiver om svineproduktion. Hun var inviteret til det åbne udvalgsmøde for at give sit besyv med: Er det en god idé at indstille al vaccination i grisebesætningerne? »Jeg har været dyrlæge siden 1993. Og jeg har set rigtig mange grise. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, for der er rigtig mange måder at gøre tingene på, og dyrene arter sig forskelligt i forskellige besætninger; men forebyggelse er vigtig,« sagde Pia Conradsen.

Hun argumenterede for vaccination i besætningerne, hvis det gavner dyrevelfærden, hvis det forbedrer sundheden, hvis det kan reducere antibiotikaforbruget, og hvis det kan give en økonomisk gevinst for landmanden. »Jo større besætning, des større krav til vaccination. I skal sikre, at immuniteten er på plads.

I gamle dage havde alle 14 søer

influenza på én gang, og så var det overstået. I dag kommer influenzaen ind og ebber aldrig rigtig ud,« sagde Pia Conradsen.

To uundgåelige vacciner Pia Conradsen anbefalede især to vacciner til alle sobesætninger: PPV og Rødsyge. »De er et absolut must. Personligt ville jeg ikke turde at lade være med at vaccinere mod PPV, og der er lang ventetid på vaccinerede dyr. Med hensyn til Rødsyge er det en lidelse, der kan resultere i aborter, ledbetændelse og hjertesækbetændelse,« sagde Pia Conradsen.

Derudover anbefalede hun vacciner mod følgende vira i en sobesætning: Leptospirose: Inficerer soens urinveje, nyrer og uterus - forårsager aborter, svage og dødfødte grise og influenza/PRRS. »Mennesker og grise kan smitte hinanden med influenza H1 og H3.

Vi er ofte ude for, at det er børnehavebørn, der har smittet forældrene, som så smitter grisene,« sagde Pia Conradsen.

Lawsonia anbefalede hun også vaccine imod. »Får I styr på Lawsonia, kan I forvente et lavere foderforbrug med

deraf forbedret økonomi. I kan forvente at få mere ensartede grise og færre problemer med luftvejsinfektioner og diarre - hvilket gør det muligt at sænke antibiotikaforbruget,« sagde Pia Conradsen.

Brug mindre zink Mange griseproducenter bruger store mængder zink i foderet for at forebygge Ødemsyge og E. Coli smitte. »Alternativt kan man vaccinere.

Vaccinen mod Ødemsyge er super god og koster kun fem kr. pr. gris. E. Coli-vaccinen kan erstatte zink og dyre foderblandinger, og den koster kun 4,50 kr. pr. gris,« sagde Pia Conradsen. »I har meget dyre foderomkostninger, og nu mødes I også med krav om at sænke klimaaftrykket i jeres produktion og om at sænke grisedødeligheden i besætningen. Og når grisene er dyre, og produktionsomkostningerne er høje, så gælder det om, at grisene overlever og præsterer,« sagde Pia Conradsen.

PRRS koster tilvækst Pia Conradsen viste tal fra en besætning, som havde været ramt af PRRS både i 2017 og 2018. I sommeren 2019 blev besætningen PRRS-fri og den daglige tilvækst hos grisene steg

fra 960 g pr. dag til 1025 gram pr. dag. »Det er ikke gratis at have PRRS til at køre rundt i besætningen, for det koster tilvækst og større forbrug af foder,« sagde Pia Conradsen.

En anden virus - PCV2 - har tilsvarende negative følger i en besætning.

Og i dag er det ifølge Pia Conradsen umuligt at sælge uvaccinerede, konventionelle slagtesvin. »PCV2 i en besætning er ikke et kønt syn. Grisene er uensartede, får ofte mavesår, og øget risiko for diarre og Lungesyge, som tilsammen giver øget dødelighed i besætningen,« sagde Pia Conradsen.

En opgørelse over dødeligheden i 17 forskellige besætninger efter PCV2-vaccine viste, at dødeligheden i gennemsnit er halveret efter vaccinationen mod PCV2. »Jeg synes, det er bedre at ofre pengene på vaccinen, så I kan spare på foderomkostninger og dødeligheden. PCV2-vaccine koster otte kroner pr. gris; men tilvæksten er bedre, foderomkostningerne er reduceret, og beregninger viser, at den samlede gevinst er 90 kr. pr. gris.

Så skal vi jo ikke spørge os selv, om vi vil spare otte kr. i stedet for at tjene 90 kr.,« sagde Pia Conradsen.

En rigtig god oplevelse at være Sofari-vært FØKS søger værter til Sofari, som i 2020 har 10- års jubilæum SOFARI: Er du økologisk griseproducent? Og vil du være med til at give danskerne et indblik i, hvad de får for pengene, hvis de køber økologisk gris? Så bliv Sofari-vært.

Søndag den 24. maj 2020 er der Sofari. Her inviterer foreningen FØKS (Foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød) for 10. år i træk danskerne inden for på gården, så

forbrugerne kan opleve de kvaliteter, som den økologiske griseproduktion rummer.

FØKS’ håber, at rigtig mange økologiske griseproducenter over hele landet vil melde sig under Sofarifanerne. Sidste år tog Flemming Jørgensen fra Kjeldbjerg Økogris ved Skive for første gang skridtet og engagerede sig som Sofari-vært. »Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse. Jeg fik snakket med rigtig mange mennesker, og det kom bag på mig, hvor lidt forbrugerne egentlig ved om den økologiske grisepro-

duktion. Det vil jeg gerne være med til at rette op på, sådan at flere forbrugere fremadrettet vælger vores produkt,« siger Flemming Jørgensen, der i 2017 lagde sin konventionelle griseproduktion om til økologi med 200 søer.

Som Sofari-vært er opgaven at tage imod forbrugerne og vise sin produktion frem i tidsrummet fra kl. 10-14.

Sofari-projektet sørger for markedsføring af eventet samt informationsog aktivitetsmaterialer til alle gårdene.

Salg af økologiske fødevarer i detail-

handlen og onlineslag udgør godt 13 pct. – mens markedsandelen for økologisk grisekød er 3,2 pct. Cirka 40 pct. af den økologiske griseproduktion går til hjemmemarkedet. »Derfor skal vi fastholde og videreudvikle salget af økologisk gris. Vi skal have endnu flere danskerne til at putte økologisk grisekød i indkøbskurven, når de står ved køledisken og skal vælge, hvilken slags grisekød, der skal købes,« siger Randi Vinfeldt, der er formand for FØKS og forsætter. »Det er så vigtigt, at vi får danskerne

ud at opleve den økologiske griseproduktion. For det er ude på gårdene, man for alvor kan se, hvad man får for pengene af bl.a. dyrevelfærd, når man køber økologisk gris.« ib@okologi.dk

HVIS DU HAR LYST til at være Sofarivært, så skriv eller ring til projektleder Hanne Børsch: hab@lf.dk/ 27245833 og hør mere om Sofari.

Du kan også se mere om Sofari på facebook.com/sofaridk og på www. sofari.dk.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

Jordens kulstof har afgørende betydning for jordens funktioner, og ændringer i jordens kulstof er også betydende for atmosfærens kulstofbalance. Foto: Irene Brandt-Møller.

Landmænd ved for lidt om kulstoflagring På trods af, at kulstoflagring i jorden ud over at gavne klimaet også potentielt forbedrer jordkvaliteten og øger udbytterne, er det kun meget få landmænd, der kender kulstofindholdet i deres jord KULSTOFBINDING

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Kender du til indholdet af kulstof i jorden på din bedrift?« Sådan lød ét af spørgsmålene, som projektet Circasa har stillet til et repræsentativt udsnit af alle danske landmænd. Undersøgelsen blev i onsdags præsenteret af professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet på Plantekongressen 2020.

Ni pct. af landmændene havde svaret ’ja’, men resten - 91 pct. - havde svaret ’nej’ »Vi har undersøgt danske landmænds viden om kulstoflagring i jorden, fordi kulstoflagring potentielt kan kompensere for udledningen af klimabelastende gasser fra landbruget - eller for så vidt også fra andre sektorer,« sagde Jørgen E. Olesen.

Undersøgelsen er en del af det internationale projekt, Circasa, som Aarhus Universitet deltager i. Det overordnede mål med projektet er at lave en global forskningsstrategi for kulstoflagring i jorden.

De store er med Jørgen E. Olesen præsenterede flere resultater fra undersøgelsen. »Når vi ser på, hvem det så er, der faktisk kender deres jords kulstofindhold, så viser det sig, at det først og fremmest er de store landbrug med over 1000 ha jord - hvoraf 35 pct. i denne gruppe har overblik over deres jords kulstofindhold,« sagde Jørgen E. Olesen.

Selvovervurdering Landmændene var også blevet bedt

om at vurdere kulstofindholdet på deres bedrift sammenlignet med kulstofindholdet i regionen som helhed.

Kun 39 pct. svarede i overensstemmelse med, hvad der nødvendigvis må være sandt, når de ikke har målt deres jords kulstofindhold, at de ikke ved det. Ganske få (fire pct.) mente, deres jords kulstofindhold var lavere end regionens i almindelighed; 31 pct. mente, at indholdet i deres jord var lig indholdet i resten af regionen; mens 27 pct. mente, at deres jords indhold af kulstof var højere end i naboernes jord. »Hvis man ikke har målt det, kender man det heller ikke. Så jeg nøjes med at konstatere, at det jo er ret menneskeligt at være offer for selvovervurdering,« konstaterede Jørgen E. Olesen.

Baseret på fornemmelser Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsens formål ikke var at få kendskab til kulstofindholdet i den danske landbrugsjord. I stedet er det undersøgelsens formål at afdække den viden, de danske landmænd har om kulstoflagring i jorden. Og ovennævnte resultat afslører, at landmændene i høj grad baserer deres opfattelse af deres jords kulstofindhold mere på fornemmelser end på viden, hvilket også blev bekræftet af svarene til to andre spørgsmål: ’Er kulstofindholdet på din jord faldende eller stigende?’ Og ’Er kulstofindholdet i jorden på din bedrift kritisk lavt?’

Syv pct. mener, det er faldende - 40 pct. mener, det er stigende.

Fire pct. mener, det er kritisk lavt mens 53 pct. ikke mener, dette er

tilfældet.

Kender (nogle) virkemidler Men meget tyder på, at landmændenes fornemmelser ikke er helt grebet ud af luften.

Landmændene blev bedt om at tilkendegive deres vurdering af en række dyrkningspraksissers og arealanvendelsestiltags generelle evne til at lagre kulstof i jorden. Alle de virkemidler, landmændene skulle vurdere, har en kulstofbindende evne, og de fleste vurderede, at for eksempel græs i sædskiftet enten er meget effektivt eller effektivt. Tilførsel af husdyrgødning, permanente græsarealer, efterafgrøder og halmnedmuldning fik også alle en høj score. Til gengæld blev for eksempel udtagning af tørvejord og tilførsel af biochar kun vurderet til at have en eller anden form for effekt af ganske få landmænd. »Det interessante ved undersøgelsen er, at selvom landmændene tilsyneladende ikke ved så meget om, hvordan de i praksis kan øge kulstofbindingen i deres jord, så viser undersøgelsen, at deres egen dyrkningspraksis og arealanvendelse langt hen ad vejen stemmer nøje overens med, hvad de vurderer, der kan have en effekt som kulstofbindende praksis,« sagde Jørgen E. Olesen.

Mangler penge og viden Landmændene var også blevet bedt om at identificere de vigtigste barrierer for implementering af dyrkningspraksisser med øget kulstoflagring i jorden.

Svarene viser, at landmændene efterlyser betaling for af lagre kulstof,

at de savner viden og at de er usikre på, om en ændring af dyrkningspraksis kan koste dem udbytter.

I nogle tilfælde vurderer landmændene, at der ikke er nok viden, og at den viden, der er, ikke deles med landmændene - det gælder for eksempel viden om afgrødevalg og overvågning. I andre tilfælde vurderer landmændene, at der er tilstrækkelig viden, den bliver bare ikke formidlet til landmændene - for eksempel om maskiner og økonomiske omkostninger og fordele for landmændene. Endelig efterlyser landmændene, at der bliver forsket i andre dyrkningsprincipper, som de angiveligt ikke mener, der findes viden om.

Viden er afgørende Jørgen E. Olesen konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at landmænds viden, erfaringer og holdninger til kulstoflagring er afgørende for kulstoflagring som virkemiddel til at kompensere udledninger af drivhusgasser. »De vigtigste løsninger er at styrke vejledningen og rådgivningen; men der er også et behov for at kunne måle, om ændret drift øger kulstofindholdet,« sagde Jørgen E. Olesen.

Han understregede, at kulstoflagring som minimum kan bidrage til en bedre jordkvalitet, og at kulstofbinding muligvis samtidig kan forbedre udbytter på jorden.

FAKTA: Om undersøgelsen ► Online survey omkring potentialer og barrierer for øget kulstoflagring i dansk landbrug ► Sendt ud i perioden september til december 2018 ► Distribueret til + 9000 landmænd i Danmark ► Inkluderet i analysen 1807 svar. Ca. 5 pct. af alle danske landmænd ► Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til danske landbrugsbedrifter Spørgeskemaundersøgelsen ser på en række temaer omkring landmænds håndtering af jordens indhold af kulstof og deres opfattelser heraf: ► Dyrkningspraksis og effektivitet ► Barrierer og løsninger ► Vidensbehov ► 14 baggrundsspørgsmål og 10 spørgsmål omkring ovenstående temaer ► Både lukkede og åbne svarmuligheder.

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Græsmarker er rigtig gode til at binde kulstof Kvadratnetsmålingerne dokumenterer, at især de lerede jorder har mistet kulstof, siden man lavede de første målinger i 1986 KULSTOFBINDING

AF IRENE BRANDT-MØLLER

I løbet af 2018 og ’19 har forskerne fra Aarhus Universitet indsamlet tusindvis af jordprøver i Kvadratnettet fra blandt andet 600 landbrugsarealer. Analyserne af jordprøverne vil blive offentliggjort til efteråret i år, og mens vi venter på resultaterne, fortalte lektor Lars Elsgaard fra Institut for Agrobiologi ved Aarhus Universitet på Plantekongressen 2020 om, hvad man egentlig kan bruge data fra Kvadratnettet til, og hvilke perspektiver målingerne har. »Organisk kulstof opretholder jordens frugtbarhed og bidrager til binding af CO2, fordi jordens indhold af kulstof er afledt af organisk stof, og kan øges for eksempel ved at nedmulde afgrøderester, tilføre husdyrgødning og dyrke flerårige græsmarker,« sagde Lars Elsgaard.

Han har sammenlignet udviklingen af kulstofindholdet i prøverne med den dyrkningspraksis, som foregår på arealet, og det er på baggrund af denne viden, han baserer sine konklusioner. »Organisk stof er lager for næringsstoffer som kvælstof, fosfor og svovl. Samtidig skaber organisk stof

Lars Elsgaard (th) fortalte på Plantekongressen 2020 om arbejdet med Kvadratnettet, som dokumenterer kulstofindholdet i agerjord og skove.

Foto: Irene Brandt-Møller.

biologisk aktivitet og god jordstruktur, som kan holde på vand eller aflede vand, sikre et godt luftskifte i jorden og en god krummestruktur.

Derudover påvirker organisk stof det kemiske miljø ved for eksempel at binde kationer,« sagde Lars Elsgaard.

Han understregede, at hvis man tilfører organisk materiale til jorden, har det umiddelbar effekt, og i takt med at det organiske materiale omsættes og stabiliseres i jordpuljen, opnår man også en langsigtet effekt.

Græsmarker rykker Lars Elsgaard refererede til tidligere kontrollerede, langvarige markforsøg, som har undersøgt langtidseffekten på kulstoflagringen af forskellige dyrkningstiltag. Forsøget viste, at halmnedmuldning kan lagre 300 kg C pr. ha pr. år. Gylle kan binde 200 kg C pr. ha pr. år. Efterafgrøde i form af rajgræs udlagt om foråret kan binde 400 kg C pr. ha pr. år. Og endelig vedvarende græsmark til slæt, som kan binde 1.100 kg C pr. ha pr. år. »Vi ved også, at når man går fra årlig omdrift til permanent græs, så stabiliseres kulstofindholdet langsomt mod en ny ligevægtstilstand, og kulstofindholdet vil stige, hvis omdriftsjorden udlægges til permanent græs - ligesom kulstofindholdet hurtigt falder i jorden, hvis man igen tager den permanente græs ind i omdriftsarealerne,« sagde Lars Elsgaard.

Græsmarker binder C i dybden Også i Kvadratnetsmålingerne peger resultaterne på, at kvæggødning

Kvadratnettet

Kvadratnettet - en del af SINKS 2-projektet

Kvadratnettet er lokaliteter med syv kilometers afstand systematisk fordelt over landbrug og skov i Danmark.

► Kvadratnettet blev i 1986 startet af Seges. Siden er det forskellige forskningsprojekter, som har finansieret de meget omkostningstunge målinger af jordprøverne fra Kvadratnettet. ► De analyser, der er indsamlet i 2018/19, er indsamlet i projektet SINKS 2, som Klima- og Energiministeriet finansierer. ► Landbrug, ændring af arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), indgår som et virkemiddel i bestræbelserne fra dansk side på at overholde Kyoto-protokol, hvori Danmark har forpligtet sig til et reduktionsmål på 21 pct.

► Oprettet i 1986 af Seges ► Ca. 600 landbrugsarealer ► Jordbundprofiler beskrevet (1 meters dybde) ► Årlige dyrkningsoplysninger ► Kulstofindhold målt af AU (DJF) ► 1986, 1997, 2009, 2018/2019

(200 kg C pr. ha pr. år), vintersæd kombineret med halmnedmuldning (400 kg C pr. ha pr. år) og græsmarker (950 kg C pr. ha pr. år) lagrer kulstof i de øverste 25 cm.

I større dybder - fra 25 til 50 cm - er det kun græsmarkerne, der kan måles en effekt under. Til gengæld lagrer græsmarker 580 kg C pr. ha pr. år i denne dybde.

Lerjord mister kulstof 30 pct. af den danske landbrugsjord er JB5-JB7, og målingerne fra de tre første Kvadratnetundersøgel-

SINKS-projektet ► Med det formål at levere den årlige emissionskontrol og rapportering for den første forpligtelsesperiode, indgik det danske klima- og energiministerium en aftale med Det Danske Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet (AU) om at udvikle metoder og opbygge rutiner til dette formål. Andre involverede institutioner var Institut for Agroøkologi (AU) og Institut for Geovidenskab og Naturressourcer (IGN) ved Københavns Universitet. SINKS 1 blev udført i 2008-2013, og i løbet af 2014-2022 vil SINKS 2 videreudvikle, forbedre og validere metoder til opgørelsen og producere de årlige emissioner.

ser viser, at kulstofindholdet i disse marker konsekvent er faldet gennem årene - først fra 1986 til 1997 og igen til 2009.

På de lette jorde (JB1-JB4) er billedet mere broget. Kulstofindholdet her er generelt noget højere end på lerjorden; men samtidig viser Kvadratnetsundersøgelserne, at kulstofindholdet på de lette jorde steg fra 1986 til 1997, hvorefter kulstofindholdet igen faldt til ca. 1986-niveau i 2009. »Jordens indhold af kulstof ændres langsomt og med små ændrin-

ger på en stor baggrund,« sagde Lars Elsgaard.

Den store baggrund består af et kulstofindhold, som på en JB1-jord ligger på ca. 125 ton C pr. ha. Og de små ændringer sker i form af den årlige tilvækst på nogle få hundrede kg. C pr. ha. På de arealer, hvor der rent faktisk sker en tilvækst årligt, er der med andre ord tale om en tilvækst på mellem ½ og 1 pct.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

Flere skal have omlægningstjek

Ny Rødliste: Mange danske dyr, planter og svampe er fortsat i risiko for at uddø En opdatering af Rødlisten fra Aarhus Universitet viser, at danske dyre-, plante- og svampearter ikke har fået det bedre siden 2010, og at mange arter fortsat er i risiko for at uddø

Økologisk Landsforening har fået støtte til at gennemføre 225 omlægningstjek i løbet af 2020.

OMLÆGNING: Igen i år tilbyder Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd. Økologi er populært som aldrig før, og derfor er der forsat behov for flere producenter af økologiske råvarer. Økologisk Landsforening glæder sig over, at Økologifonden har gjort det muligt at tilbyde omlægningstjek til endnu flere i 2020.

2020 bliver året, hvor der er rekordmange omlægningstjek. Der er blevet bevilliget penge til at gennemføre 225 omlægningstjek. Til sammenligning blev der gennemført 160 i 2019. Der skal fart på, da regeringen og dens parlamentariske flertal har et erklæret mål om en fordobling af det økologiske areal, forbrug og eksport i år 2030.

Det økologiske omlægningstjek består i et besøg fra en landbrugsfaglig konsulent, der sammen

med landmanden gennemgår potentialet i at omlægge til økologi. »Det skal give landmanden et indblik i, hvad det vil sige at blive økolog og om landmanden kan se sig selv i det. Det viser sig som regel, at man kan få en god forretning ud af at omlægge til økologi.

Driver man et landbrug i naturfølsomme områder, er det ofte også lettere at få et økologisk landbrug uden pesticider og kunstgødning til at gå hånd i hånd med diverse miljøkrav,« siger Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening. ib@okologi.dk Vil du vide mere: ► Jens Peter Hermansen jph@okologi.dk

BIODIVERSITET: Danske dyre-, planteog svampearter har ikke fået det bedre siden 2010. Det viser Aarhus Universitets opdatering af Rødlisten, der er en liste over arter, der er i risiko for at uddø i Danmark.

Den opdaterede liste viser blandt andet, at en stor andel af Danmarks bier, padder, edderkopper, græshopper og svampe er i tilbagegang. »Tallene sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er i fare for helt at uddø herhjemme, og over halvdelen af de vurderede fugle er rødlistede som for eksempel viben, blishønen og nattergalen. Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur videre til de næste generationer,« siger miljøminister Lea Wermelin.

Af de cirka 10.700 danske arter, som forskerne har undersøgt, er cirka 42 procent kategoriseret som rødlistede. Det vil sige, at arterne enten er forsvundne, truede, næsten truede, eller at data om arterne er utilstrækkelige.

Aarhus Universitet konkluderer samtidig, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden 2010-2019.

Der er dog fremgang for nogle arter.

Blandt andet vurderes guldsmedearterne til at være mindre truede nu end i 2010, ligesom havørnen og den røde glente er i fremgang. »Naturen har brug for hjælp, hvis vi skal vende tilbagegang til fremgang. Vi skal sætte målrettet ind, så både dyr, planter og svampe kan få det bedre.

Derfor har vi blandt andet prioriteret mere urørt skov på vores første finanslov, og derfor arbejder vi på at lave en ambitiøs natur- og biodiversitetspakke, så vi igen kan få en rig og mangfoldig natur,« siger miljøminister Lea Wermelin.

Den opdaterede rødliste er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og kan findes online på redlist.au.dk. Retningslinjerne for vurderingerne af de enkelte arter er udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN).

Ambitiøs omstilling skal bane vej for klimareduktioner I begyndelsen af januar mødtes Klimapartnerskabet for Fødevare- og landbrugssektoren første gang. Økologisk Landsforening satte barren højt. Foreningenbød ind med 12 initiativer, som kan bringe Danmark i mål med klimaambitionerne, og gøre dansk landbrug til global klimafrontløber KLIMA: Erhvervsledere udpeget til at rådgive regeringen om klimainitiativer i fødevare- og landbrugssektoren så i begyndelsen af januar hinanden i øjnene for første gang. Danmark skal reducere klimagasudledninger med 70 procent inden 2030. Landbruget står for omkring en fjerdedel af udledningerne og er den sektor med det største klimaaftryk og dermed største potentiale for reduktioner. Økologisk Landsforening udsendte i forbindelse med mødet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at

Økologisk Landsforening forventer, at partnerskabet vil udklække mange nye klimainitiativer fra branchen og sikre et ambitiøst klimapolitisk katalog til regeringen. »Det er en fælles sag at løse klimaudfordringen, og vi glæder os til at bidrage med de mange klimaløsninger, som vi ser i landbruget. I Økologisk Landsforening ser vi frem til at samarbejde med hele fødevarebranchen om en ny klimapolitik og nye klimainitiativer, som kan bringe os i mål med Danmarks målsætning om 70 procents reduktion i klimabelastning i 2030,« siger Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening og fortsætter: »Danmark skal være klimafrontløber og leverandør af de mest bæredygtige fødevarer i verden, og det er gennem markante partnerskaber og politik, at det bliver en realitet.« Kort tid - mange forslag Inden udgang af februar 2020 og som optakt til regeringens klimahandlingsplan skal partnerskabet aflevere sit bud på, hvilke brancheog politiske initiativer, der kan understøtte opfyldelsen af regeringens mål

Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, lægger vi vægt på, at ambitionerne i fødevare- og landbrugssektoren skal være høje, og at alle i sektoren skal tage et medansvar.

om 70 procents reduktion i 2030. Økologisk Landsforening har indsendt 12 initiativer, der skal hjælpe hele landbruget trække meget mere CO2 ud af atmosfæren, sænke udledning af klimagasser og motivere til klimavenlig mad i både offentlige

køkkener, private spisesteder og de danske hjem. »I Økologisk Landsforening lægger vi vægt på, at ambitionerne i fødevare- og landbrugssektoren skal være høje, og at alle i sektoren skal tage et medansvar. Forskning og

økonomiske incitamenter skal også drive omstillingen, og vi vil arbejde for klimahandlinger, som samtidig giver sidegevinster for andre vigtige mål om mere natur, biodiversitet, rent drikkevand og sund mad. Det er vigtigt, at vi videreudvikler økologien, som del af løsningen på klimaet,« siger Helle Borup Friberg. Økologisk Landsforening kigger frem mod 2050. »Vi skal skrue på alle de knapper, der kan sænke klimaaftrykket fra landbruget og vores fødevarer her og nu, så vi når Danmarks mål for 2030. Men vi skal samtidig allerede nu lægge skinner ud til et klimaneutralt landbrug i 2050. Det kræver, at vi tør tænke i et ambitiøst redesign af fødevareproduktion, som får os helt i mål med klimaet, og skaber et fuldt bæredygtigt landbrug i Danmark. Det handler ikke om at gøre noget, men om at gøre nok, og i tide.« ib@okologi.dk

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Planteavl kan blive næste bølge for maskinstationer Økologisk markdrift kræver nogle gange særlige løsninger, udstyr og større præcision.

Maskinstationerne kan byde ind med løsninger, hvis flere økologer efterspørger dem MASKINER

AF KAREN MUNK NIELSEN Maskinstationerne løser allerede en del opgaver på mange økologiske landbrug. Typisk er det opgaver omkring grovfoderproduktion, dvs. græshøst og majsdyrkning. Når det gælder korn og bælgsæd, er maskinstationerne sjældnere involveret, selv om en del økologiske planteavlsbrug kunne have fordel af det. »Det kan være bedrifter, der har en størrelse, der ikke berettiger til at investere i specialmaskiner eller præcisionsudstyr, eller bedrifter med ukrudtsproblemer, der kunne have gavn af en vis andel rækkedyrkede afgrøder i sædskiftet,« konstaterer Jonas Høeg, plante- og maskinrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. ”Maskinstationernes hovedopgave er græs og grovfoder, men næste bølge kunne blive salgsafgrøder hos planteavlerne. Det stiller selvfølgelig krav til udstyr og præcision, som økologer er særligt afhængige af for at opnå høje udbytter,” tilføjer han.

Pakkeløsning til rækkedyrkning Jonas Høeg har en liste over ønsker til maskinstationer, der i højere grad vil servicere økologiske planteavlere.

Den første, han nævner, er en pakkeløsning med såning og radrensning af åbne rækkeafgrøder. »Vårbyg, vårhvede, raps og hestebønner er eksempler på afgrøder, som med fordel kan dyrkes på større rækkeafstand, hvis man har fået op-

Jonas Høeg vurderer, at maskinstationer med fordel kan spille en større rolle i økologisk planteavl, fordi de kan tilbyde specialopgaver tilpasset økologers behov. Foto: Karen Munk Nielsen. arbejdet for stort ukrudtstryk. Kombinationen af bred- og rækkesåede og af vinter- og vårsåede afgrøder er en god måde at tackle et ukrudtsproblem på i stedet for, som nogle gør, at undlade at dyrke vårsæd,« siger Jonas Høeg, der understreger, at det ikke er et enten eller med brug af maskinstation. »Det kan for eksempel være 2025 pct. af sædskiftet, som man lader dem, der har specialmaskinerne, dyrke,« siger han.

Godt grej til efterafgrøder Sikker etablering af efterafgrøder kunne høre med i pakken. Det forudsætter udstyr, der kan placere frøene præcist i jorden i forbindelse med sidste radrensning eller ved såning af hovedafgrøder. Nye såmaskiner fås med flere tanke og kan gøre arbejdet meget præcist.

Tidlig høst er en særlig disciplin,

som Jonas Høeg forventer mere udbredt de kommende år. Dels for at sikre hovedafgrødens kvalitet, dels for at give en efterafgrøde mere væksttid og volumen. »Til sådan en opgave har vi brug for skårlæggere med stor bredde og for mejetærskere med pick up. Det vil give økologer flere muligheder for veletablerede efterafgrøder – såvel undersået som etableret efter høst,« forklarer han.

Aftal kvalitet på forhånd Skal maskinstationerne i højere grad udføre specialopgaver på økologiske planteavlsbrug, skal de kunne noget, som landmanden ikke selv kan. Jonas Høeg opfordrer planteavlerne til at efterspørge ydelserne, men også til at være præcise omkring kravene til kvaliteten af arbejdet. »Tag et møde med maskinstationen inden sæsonen og afstem for-

ventningerne til hinanden. Aftal kvaliteten og hvem, der skal kontrollere den. Det er ikke nok, at kornet spirer frem – det skal spire samtidig, for at ukrudtsbekæmpelsen lykkes. Præcision er særligt vigtig hos økologer,« understreger Jonas Høeg.

Aftaler kan også handle om dæktryk og kørselsmønstre på marken og om det faktum, at maskiner skal være rene, når de kører ind på en økologisk ejendom. »I værste fald kan man få sin afgrøde kasseret, hvis ikke grejet er rent, så det er vigtigt at have en aftale også på dette område – og betale for det om nødvendigt,« siger Jonas Høeg.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Økologernes ønskeseddel til maskinstationer Skal maskinstationerne i højere grad udføre specialopgaver på økologisk planteavlsbrug, skal de kunne noget, som landmanden ikke selv kan. ► Pakkeløsning – etablere og renholde rækkesåede salgsafgrøder ► Sikker etablering af efterafgrøder ► Tidlig høst af korn – skårlægger samt pick-up til mejetærsker ► Gylleudlægger – skånsom for jorden ► On land pløjning ► Langfingrede strigler som alternativ til radrensning af hestebønner – bredde evt. tilpasset gyllevogn ► Hygiejne – krav om rene maskiner/redskaber.

Arla kræver handlingsplan for dødelighed Arla-leverandører skal fremover levere mælk, der kan mærkes med minimum to hjerter. Det indebærer en handlingsplan for lav dødelighed i alle besætninger DYREVELFÆRD

AF LOUISE KJÆR HILLIGSØE Fra i år er det muligt at sætte Fødevarestyrelsens velfærdsmærke med et, to eller tre hjerter på mælk og oksekød, og Arla satser på mærket med to hjerter. Leverandørerne – konventionelle såvel som økologiske - har skrevet under på at leve

Ko- og kalvedødelighed i økologiske besætninger

op til kravene hertil. For økologiske leverandører med køer i løsdrift indebærer det blot et enkelt krav ud over økologireglerne, nemlig en handlingsplan for lav dødelighed.

Brug planen aktivt Handlingsplanen skal foreligge på skrift, holdes opdateret og være tilgængelig ved økologikontrol. Den skal forklare, hvad man reelt gør for at opnå eller opretholde lav dødelighed.

Kravet om handlingsplan er en god lejlighed til at kaste et blik på besætningens nøgletal for dødelighed, og handlingsplanen kan med fordel bruges som et aktivt værktøj i hverdagen. Hvis man har for høj dødelighed hos køer eller kalve, bør

Dødeligheden i procent blandt økologiske køer er lav i forhold til gennemsnittet, mens kalvedødeligheden er en smule højere. Opgørelsen gælder 2019. Økologi

Alle

Kalve, 30 dg

3,7

3,6

Kalve 180 dg

7,0

6,8

Køer, inkl. tidligt slagtede

3,9

5,9

Kilde: Seges

Louise K. Hilligsøe er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. man sætte mål for, hvor meget man vil sænke den, og hvornår man skal være i mål. Sammen med rådgivere og dyrlæge kan man så beslutte,

hvilke knapper man skal skrue på for at nå målet.

Skridsikre gulve, råmælk til nyfødte kalve inden for få timer samt rene græsmarker til kalvene er nogle af de tiltag, der bidrager til en lav dødelighed, og som derfor hører hjemme i en handlingsplan, men planer

er individuelle og skal passe til den enkelte bedrift.

Handlingsplanen skal opdateres hvert halve år. Det behøver ikke være besværligt, men det skal ind som en rutine, at man vender tilbage til planen, opdaterer den, hvis det er relevant, og husker at sætte ny dato på.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

Fornyelse fra bunden Med udgangspunkt i mobile løsninger til fjerkræ diskuterede deltagerne på et temamøde i Permatopia i Karise regler for fjerkræ, mobile stalde og perspektiver for landbruget FJERKRÆ

AF IRENE BRANDT-MØLLER Økologisk Landsforenings temamøde i Permatopia er noget af et tilløbsstykke. Rammerne er for længst sprængt, og folk har kontaktet arrangøren og bedt om en plads, ’Vi behøver ikke at spise med. Bare vi kan deltage’, lyder bønnen; og nu er alle samlet og iført støvler og varmt overtøj klar til at starte dagens program.

Men inden vi tager på rundtur på Permatopias 28 ha, der dels er bebygget, dels er fredskov, og dels er landbrugsjord, springer vi lige nogle timer frem i programmet, hvor Steen Nørhede, der er økologikonsulent og landmand ved Lejre, står for eftermiddagens sidste oplæg, som handler om perspektiverne ved samdyrkning af foderplanter til fjerkræ, men oplægget handler om meget mere. »Vi skal til at dyrke landbrug på en helt anden måde. Og det kommer ikke fra Axelborg. Det skal komme fra os,« sagde Steen Nørhede, som selv er langt fremme med at dyrke landbrug på en helt anden måde.

For eksempel har han sat sig for at finde ud af, hvad fjerkræ egentlig foretrækker at spise. »Skal man gøre, som de fleste, så lader man høns og kyllinger gå på rajgræs og hvidkløver; men det synes jeg er kedeligt. I stedet synes

jeg, det kunne være spændende at finde frem til urte-græs-blandinger, som fjerkræet kan hente føde på, der dækker deres behov for næring og mineraler. Er man en lille fjerkræproducent, kan man spare en del penge til foder, hvis det kan lade sig gøre at erstatte det dyre, indkøbte foder med grovfoder, man selv dyrker, for det er dyrt at købe foder, når man har en lille produktion,« sagde Steen Nørhede.

Inspiration fra Sverige Steen Nørhede er inspireret af gården Ridgedale i Sverige, som er et regenerativt landbrug med en alsidig produktion og kursusvirksomhed. »Det er faktisk muligt at leve af små landbrug - hvilket jo er meget logisk, for man kan jo ikke leve af de store. På Ridgedale har de kun 9 ha. Og det kan de leve af. Dét skal vi lære de unge landmænd,« sagde Steen Nørhede.

Gården har både kvæg, får og æglæggere, som skiftes til at afgræsse engene i nævnte rækkefølge, så hønsene kan gøre kål på fluelarverne i kokasserne og ad denne vej få dækket en stor del af deres proteinbehov.

Lavede grovforforsøg Men selv på Ridgedale fandt Steen Nørhede ikke svaret på spørgsmålet: Hvad er den bedste grovfoderblanding til æglæggere? Han designede derfor sit eget projekt, søgte midler - og fik afslag.

Projektet skulle i praksis afprøve tre forskellige blandinger, som Steen Nørhedes høns så skulle afgræsse.

For at gennemføre projektet skulle der sættes en hel del hegn omkring prøveparcellerne, og uden støttekroner var denne del af projektet uden for rækkevidde. »I stedet såede jeg blandingerne,

Grovfoderforsøg med tre fjerkræblandinger ► Blanding 1: Rødkløver, Hvidkløver, Lucerne, Kællingetand, Alm. Strandsvingel, Timothe, Rajgræs, Engrapgræs, Hundegræs, Cikorie, Bibernelle, Kommen, Vejbred og Røllike ► Blanding 2: Rødkløver, Hvidkløver, Lucerne, Gul stenkløver, Rajgræs, Rajsvingel, Timothe, Engsvingel, Engrapgræs, Rødsvingel, Esparcette, Kommen, Bibernelle, Honningurt og Cikorie ► Blanding 3: Hvidkløver, Kællingetand, Rajgræs, Rajsvingel, Timothe, Engsvingel, Engrapgræs, Rødsvingel, Esparcette, Kommen, Bibernelle og Cikorie.

“

Det, der driver hele planteproduktionen, er fotosyntesen, som via planterødderne fodrer bakterierne med rodexudater. Til gengæld frigiver bakterierne i jorden mikronæringsstoffer til planterne, og samtidig opbygges der humus i agerjorden. Økologikonsulent Steen Nørhede

men lod hønsene blive, hvor de var,« fortalte Steen Nørhede.

Tre 140 m lange striber à 15 m blev i 2017 tilsået med hver sin blanding. (se faktaboks). »I 2018 fik vi syn for sagen. Blanding 3, som ikke indeholdt planter med pælerod, visnede helt ned; men blandingerne 1 og 2 klarede sig fint, og jeg høstede det bedste hø, jeg nogensinde har bjærget,« sagde Steen Nørhede.

Han fortsatte: »Selvom jeg ikke fik mine høns ud på de tre forsøgsparceller, så fik jeg en aha-oplevelse.« Samdyrkning opbygger humus Erfaringerne fra grovfoderforsøget har Steen Nørhede koblet med den

Det mobile hønsehus er midlertidigt hjem for økolandsbyens ænder. Foto: Irene Brandt-Møller.

viden om regenerativt landbrug, han har lært om på Ridgedale. »Det, der driver hele planteproduktionen, er fotosyntesen, som via planterødderne fodrer bakterierne med rodexudater. Til gengæld frigiver bakterierne i jorden mikronæringsstoffer til planterne, og samtidig opbygges der humus i agerjorden,« sagde Steen Nørhede.

Han fortsatte: »Bakterierne i jorden er næringskilden til mikrolivet i jorden på samme måde som plankton er i havet.

70 pct. af planternes sukkerproduktion i vækstfasen går til rødderne, som fodrer bakterierne. Derfor skal man altid have grønne marker og altid udlæg i afgrøderne, så man kan opbygge mikrolivet i jorden, som får

humusindholdet til at stige, hvilket samtidig gør jorden meget bedre til at holde på vandet,« sagde Steen Nørhede.

Drop ploven Den sidste byggesten i den frugtbare jord er svampene, som laver store underjordiske netværk, der kan flytte vand og næringsstoffer over store afstande. »Hvis du vender jorden på din ager hvert år, kan de fleste bakterier klare sig; men svampehyphenet ødelægges. Så lad være med det,« sagde Steen Nørhede.

Det kræver en stor køkkenhave at dyrke grøntsager til 90 familier. Foto: Irene Brandt-Møller.

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Bodil Kringel (med ryggen til) fortæller om Permatopia. Foto: Irene Brandt-Møller.

Vil du vide mere: På grund af risikoen for salmonella, campylobacter, fugleinfluenza m.m. er det er lidt af en jungle at gennemskue alle regler og lovgivningen, som skal holdes for øje, hvis man holder fjerkræ til æglægning eller slagtning. På fødevarestyrelsens hjemmeside, www. foedevarestyrelsen.dk, kan du under selvbetjening finde guides med al den viden om lovgivning og regler, som du har brug for, hvis du har fjerkræ på din ejendom.

Han har selv med stor succes dyrket kartofler, som han lagde direkte oven på jorden og dækkede med komposteret hestegødning og et tykt lag halm.

Permatopia går forrest Det økologiske bofællesskab Permatopia ligger i udkanten af Karise og har kun få år på bagen. Idéen bag fælleskabet hviler på et økologisk og fossilfrit landbrug samt et bæredygtigt forsyningsanlæg baseret på vedvarende energi og ressourcekredsløb, der er inspireret af permakultur, hvor landbrug, forsyning og boliger

knyttes sammen i et lukket system, der ikke påvirker deres omgivelser negativt.

Landbruget arbejder i praksis med de idéer om et regenerativt landbrug, som Steen Nørhede arbejder for udbredelsen af.

I forbindelse med temadagen viste Bodil Kringel fra Permatopia deltagerne rundt på landsbyens marker, samt i urte- og frugthaven. »Om sommeren er det vores høns, der står for lugningen af frugthaven; men lige nu har vi slet ikke høns. I stedet bor vores ænder i det mobile hønsehus,« fortalte Bodil Kringel.

Det mobile hønsehus kan rumme 75 høns, og huset er blevet bygget om, så der nu er forsvindingsreder i huset. »Vi eksperimenterer med at finde de rigtige racer, for vi har haft problemer med, at de begyndte at æde deres egne æg i de åbne redekasser, hvis de først fik smag for det. Vi overvejer også at vælge en skovhønerace, som har stærke ben, der kan skrabe igennem græsdækket i frugthaven. Det kan så blive på bekostning af antallet af æg, de lægger; men det er der ikke noget at gøre ved,« sagde Bodil Kringel.

Steen Nørhede ønsker en forandring af dansk landbrug. Foto: Irene Brandt-Møller.

Faste kørespor i kålene På sigt er det visionen, at Permatopia bliver selvforsynende med fødevarer. Det kræver en stor køkkenhave at forsyne 90 familier, og de første skridt er taget. »Vi har faste kørespor mellem bedene, der 1,75 m brede, så der for eksempel kan dyrkes tre rækker kål i hvert bed,« fortalte Bodil Kringel.

En af udfordringer i landsbyen er, at beboerne, der har forpligtet sig til at arbejde to timer om ugen for fællesskabet, har svært ved at finde tid til at bidrage til det arbejdskrævende gartneri i landsbyen.

Skovlandbrug Til landsbyen hører 3,3 ha fredskov, som dels danner rammen om en skovbørnehave og dels lægger areal til et skovlandbrug, som er under opbygning i skoven. »Vi laver alley cropping med 13 m mellem rækkerne af træer, som er spisekastanjer. Mellem rækkerne kan vi dyrke andre flerårige afgrøder, og denne del af landbruget håber vi, at vi kan udvide meget,« fortalte Bodil Kringel.

Om sommeren står det mobile hønsehus i frugthaven på 1,5 ha, som hønsene skal ’fræse’ i løbet af sommeren. Foto: Irene Brandt-Møller.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

Dans med øko-køerne og byd foråret velkomment Økologiske landmænd over hele landet byder inden for på gården, når de økologiske køer lukkes ud af staldene for at komme på græs søndag den 19. april ØKODAG: »Tag familien med på gårdbesøg og oplev køerne danse ud på græs søndag den 19. april,« lyder opfordringen fra de økologiske mælkeproducenter, mejerierne og Økologisk Landsforening.

Hvis du længes efter forår, sol og frisk luft, såå er du slet ikke alene.

De økologise køer er i gang med at børste vinterens hø af sig og lave de indledende knæbøjninger til at danse sig ud på græsset og ud i den friske luft, fremgår det af en pressemeddelese fra Økologisk Landsforening, som opfordrer danskerne til at danse med.

Staldørene slås op På økologiske gårde over hele landet slår landmændene stalddørene op for køerne præcis kl. 12, hvor dan-

sen begynder. Før og efter kan man gå på opdagelse på gården, få en snak med landmanden og deltage i forskellige forårsaktiviteter fra klokken 10-14.

På Danmarkskortet på www.økodag.dk kan man se, hvilke gårde der inviterer til Økodag, læse mere om gårdene og familierne, der bor på dem.

En lærerig oplevelse I 2019 deltog 204.000 danskere i Økodag. For mange er Økodag blevet en tilbagevendende begivenhed, som både børn og voksne hygger sig med. Samtidig er det en lærerig oplevelse at se køerne på helt tæt hold, få en rundvisning på gården og en snak med landmanden om de økologiske køers levevilkår. »Økodag er en sjov og hyggelig forårssøndag, hvor du kan komme helt tæt på dyrene, smage på mælken, møde den økologiske landmand og blive klogere på, hvad økologi er. Her kan forældre og bedsteforældre tage deres børn og børnebørn med ud og opleve, at øko-mælken ikke kommer fra en karton, men fra en malkeko,

der kommer ud under åben himmel,« siger Hannah Tappe Clemmensen, projektleder i Økologisk Landsforening.

Fejrer Ø-mærkets fødselsdag Samtidig dedikerer Økologisk Landsforening altid Økodag til et særligt tema. I 2020 er der fokus på, at det røde Ø-mærke fylder 30 år. »Ø-mærket har haft enorm betydning for, at mere end en tredjedel af den mælk, vi køber, nu er økologisk og dermed betydning for, at flere køer kommer på græs, at dyrevelfærden er blevet væsentligt forbedret og at de økologiske køer får 100 pct. økologisk foder,« siger Hannah Tappe Clemmensen. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og mejerierne. ib@okologi.dk

Vil du vide mere: ► Hannah Tappe Clemmensen htc@okologi.dk

204.000 danskere tog del i køernes forårsfest sidste år.

Vil du være med til at bestemme i Økologisk Landsforening?

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening nærmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen

GF2020

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Når der den 6. marts afholdes gene- kommer fredag den 28. februar.

Desuden vil de blive bragt på voralforsamling i Økologisk Landsforening, er der også valg til bestyrel- res nyhedshjemmeside okologisk. sen. I denne forbindelse vil avisen nu. Ønsker du give alle, som er at stille op og interesserede i Alle perkomme til orde at stille op, muligsonlige i avisen, skal heden for at præmedlemmer du derfor sende sentere sig selv og erhvervdin redegørelpå forhånd. se (maksimalt Ifølge bestyrel- smedlemmer, heriblandt 1.500 anslag sen er det vigtigt, landmænd, virksomhedsat valget kan til- medlemmer, professionelle inkl. mellemrum redaktionen føre bestyrelsen køkkener og andre tilknyt- forbeholder sig kompetencer, der tede erhverv er valgbare. ret til at skære ligger i forlængeli for lange indse af foreningens læg) samt et distrategi. gitalt portrætfoto Bestyrelsen i høj opløsning ønsker derfor, til hhk@okologi. at kandidater til valget redegør for, om de har en eller dk senest torsdag den 20. februar flere kompetencer inden for organi- kl. 14. Alle personlige medlemmer sationsudvikling og forandringsledel- og erhvervsmedlemmer, heriblandt virksomhedsmedlemse, forretningsudvikling, finansiering, landmænd, kapitalstruktur, netværk, kommuni- mer, professionelle køkkener og ankation og internationalt samarbejde. dre tilknyttede erhverv er valgbare.

Kandidaternes indlæg vil blive trykt i det nummer af avisen, der ud-

“

Det er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen i Økologisk Landsforening. Stil op, hvis du ønsker indflydelse i din forening.

Bestyrelsen efterlyser kompetencer inden for:

Følgende seks medlemmer er på valg i år (vælges for to år)

► Org an i sati on sudvi kl i n g (transformativ) ► Forretningsudvikling (innovativ) ► Finansiering ► Netværk (fx til fonde) ► Kommunikation (fx SoMe) ► Internationalisering

► Ole Sørensen ► Birte Brorson ► Mads Helms ► Kim Qvist ► Helle Huus Bjerre ► Brian Nybo

Hvis du vil stille op: ► Skriv maks. 1.500 anslag inkl. mellemrum, hvor du redegør for, hvordan du kan bidrage med en eller flere de kompetencer, som bestyrelsen efterlyser. ► Send præsentationen med portrætfoto til hhk@okologi. dk senest den 20. februar kl. 14. ► Din præsentation bliver bragt i avisen og på hjemmesiden www.okologisk.nu

MARK & STALD

31. januar 2020 nr. 652

Tailor-Grass – Kundespecifikt og skræddersyet GræsProtein-anlæg Vestjysk gods etablerer landets første gårdanlæg til grøn bioraffinering GUDP har bevilget 14 mio. kr. til etablering af landets første gårdanlæg til bioraffinering af græs.

Projektet skal styrke dansk produktion af planteprotein som alternativ til importeret soja og fremme en miljø- og klimavenlig omlægning af kornmarker til græs DANSK PROTEIN AF ULLA SKOVSBØL

Et bæredygtigt, dansk produceret alternativ til importeret soja og et stort skridt i retningen mod et mere miljøog klimavenligt landbrug med færre kornmarker og mere græs. Det er de langsigtede mål bag et nyt GUDPstøttet projekt, TailorGrass, som netop har fået en bevilling på 14 mio. kr. fra den særlige pulje til fremme af grøn bioraffinering.

Projektet skal etablere et prototypeanlæg til bioraffinering af græs på herregården Ausumgaard ved Struer – et stort landbrug under økologisk omlægning. Gårdens nye, decentrale

bioraffinaderi skal fungere som demonstrationsanlæg og inspiration for andre landbrug, og investorer, der vil arbejde med bioraffinering.

TailorGrass er et samarbejde mellem Ausumgaard, R&D Engineering & Automation, som står for det tekniske udviklingsarbejde og projektledelsen, og Vestjyllands Andel, som skal forarbejde det raffinerede græs til et håndterbart foderprodukt til svin og markedsføre det. Desuden bidrager SEGES (Landbrug & Fødevarer) med faglig rådgivning.

Konsortium skal udbrede ideen Målet med TailorGrass er ikke kun at bygge ét gårdanlæg. Projektet skal etablere et konsortium, som planlægger, bygger og servicerer skræddersyede græsproteinanlæg på andre ejendomme, efterhånden som efterspørgslen på græsprotein udvikler sig. »Vi har en forhåbning om, at anlægget på Ausumgaard bliver første skridt i en udvikling, og at vi i løbet af de tre år, projektet varer, får etableret op til fem græsproteinanlæg.

Det afhænger selvfølgelig af, hvor godt det går, men hvis vi får den flyvende start, vi håber på, tror jeg, det er realistisk,« siger TailorGrass´ projektleder Daniel Schou Jensen, R&D Engineering & Automation.

Positiv kombination med biogas

Projektet kan udnytte den fordel, at Ausumgaard har eget biogasanlæg, som i forvejen anvender græs til energiproduktion. I stedet for frisk græs bliver det i fremtiden restprodukter fra bioraffineringen, som skal bruges til biogas. På den måde bliver ressourceudnyttelsen væsentligt forbedret. »I første omgang vil det være bedst at kombinere bioraffinering af græs med biogasproduktion, så man kan udnytte restproduktet til energiproduktion, sådan som det kommer til at ske på Ausumgaard,« forklarer Daniel Schou Jensen. »Men på længere sigt vil der være mange andre muligheder. Måske kan presseresten bruges til produktion af bioplast eller helt andre produkter,« siger han.

Stort miljø- og klimapotentiale Partnerne i projektet TailorGrass forventer, at projektet vil få stor opmærksomhed i landbruget. »Bioraffinering af græs har et virkelig stort potentiale for landmænd, som vil være med på den grønne bølge,« siger Daniel Schou Jensen.

Når det nye foder bliver sat i produktion og kommer på markedet, bliver det mere rentabelt og dermed attraktivt for både planteavls- og svinebedrifter at omlægge kornmarker til græs, og det er godt for miljø og klima. Det gælder især kløvergræs,

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Fakta

Projkettitel: TailorGrass. Kundespecifikt og skræddersyet GræsProtein-anlæg Projektdeltagere: Vestjyllands Andel, Ausumgaard (AU Vindmøller), R&D Engineering & Automation, Seges Bevilget tilskud: 13.987.777 kr.

Projektperiode: 01-01-2020 til 31-12-2023

Ausumgaard

Planteavl: 850 ha økologisk planteavl heraf 150 ha i samdrift med nabo Afgrøder: Frøgræs, raps, hestebønner, kløvergræs.

Insekter: Produktion af melorm som alternativt, højværdi animalsk protein i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut og projektet Invaluabel støtte af Innovationsfonden Slagtesvin: Produktion af 150 ’Ausumgaardgrise’ om året – en velfærdsgris certificeret af Dyrenes Beskyttelse. Under omlægning til økologi.

Slagtekyllinger: Produktion af 500.000 slagtekyllinger, konventionel produktion på ejendommen Brændgaard Eget biogasanlæg Fire vindmøller

Partnerne

Vestjyllands Andel Ausumgård R &D Engineering & Automation

som kan dyrkes uden kvælstofgødning og pesticider, og som binder langt mere kulstof i jorden end korn. »Ved at bruge græs til proteinproduktion kan vi både undgå den store import af soja, opnå miljø- og klimafordele ved at der bliver dyrket langt mere græs og gøre det lettere at omstille planteproduktion til økologi,«

siger Daniel Schou Jensen. »Samtidig kan det bidrage positivt til landbrugets økonomi. Det er winwin på alle parametre.«

Ulla Skovsbøl er kommunikationsmedarbejder i Erhverv GUDP Sekretariatet

Økologiforskningen blomstrer fortsat i Europa Det europæiske forskningsnetværk CORE Organic har for nylig fejret 15 års jubilæum ved en to-dagskonference i Bonn 10-11 dec. 2019 I et duo-interview i forbindelse med jubilæet reflekterede CORE Organics daglige koordinator, Ivana Trkulja fra ICROFS samt Europa-Kommissionens projektansvarlige, Hans-Jörg Lutzeyer, over resultater og fremtidige ambitioner for netværket.

CORE Organic er et såkaldt ERA-netværk - et netværk af europæiske ministerier og forskningsråd, der finansierer og koordinerer forskning inden for økologiske fødevaresystemer og landbrug i EU. Dets hovedopgave er således at danne europæiske partnerskaber, som i fællesskab finansierer tværnationale projekter, der udforsker de mest vigtige udfordringer inden for økologi.

Hans-Jörg Lutzeyer har fulgt CORE Organic tæt siden dets opstart: »Emnet til dette ERA-net blev tilbage i 2004 foreslået af sektoren. Økologi var på det tidspunkt et forsømt forskningstema men samtidig en økonomisk voksende sektor – desuden opfordrede Europa-Kommissionens ’European Organic Action Plan 2004’ til mere forskning inden for økologi.« Et selvbærende netværk EU-Kommissionens European Organic Action Plan 2014 fremhæver CORE Organic som et værktøj, der forbedrer koordineringen af forskningsmidler. Hans-Jörg Lutzeyer tilføjer: »CORE Organic har opfyldt ambitionerne. Det er blevet et selvbæren-

de netværk, hvilket i høj grad kommer til udtryk ved, at netværket organiserer sine egne bevillingsopslag. Fællesfinansieringen har stadig stor betydning, da økologiforskningen også i dag er en underfinansieret sektor – og forbrugernes efterspørgsel på økologiske produkter er større end nogensinde i Europa.« CORE Organic er et akronym for Coordination of European Transnational Research in Organic Food and Farming Systems. CORE Organic ERA-netværket startede op i 2004 under Europa Kommissionens ’Sixth Framework Programme (FP6)’ og lancerede i 2007 sit første bevillingsopslag, der skulle støtte fælles forskning inden for økologisk landbrug og fødevaresystemer i EU. Sidenhed har netværket administreret i alt syv bevillingsopslag og støttet 45 projekter svarende til 48 mio. Euro. CORE Organic koordineres af ICROFS i samarbejde med partnere i EU m.fl.

Ivana Trkulja fortæller, at mange at de personer, der var involveret i netværket for 15 år siden, stadig er engagerede og involverede: »Det mangeårige samarbejde er et stærkt grundlag for at opbygge scenarier for fremtiden, og den direkte udveksling mellem partnerne sikrer CORE Organic-programmet kontinuitet og forskningsekspertise.« Indflydelse på lovgivningsmæssige spørgsmål CORE Organic netværket, som består af 27 partnere fra 19 lande og regioner har ikke kun opbygget et stærkt forskningsprogram inden for økologisk forskning i EU. Det er også et netværk, der bidrager med videnskabelig dokumentation til lovgivningsmæssige problemstillinger.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Christine Dilling, Kommunikation, ICROFS

Et nyt samarbejde I september 2019 gik CORE Organic sammen med ERA-netværket ”SUSFOOD2” om at lancere et nyt bevillingsopslag: ”Vi forventer et frugtbart samarbejde, der beskæftiger sig med områder på grænsefladen mellem produktion og forbruger, såsom cirkulære fødevaresystemer, skånsom fødevareforarbejdning, bæredygtig emballage og mangfoldighed i fødevarer - fra mark til tallerken” siger Ivana Trkulja.

De tværnationale projekter forebygger parallelforskning, støtter lande, der halter bagud i forskning eller regulativer og understøtter Europa Kommissionens strategier og politikker i forhold til bæredygtighed og mindre kulstofudledning.

Hans-Jörg Lutzeyer og Ivana Trkulja er nemlig enige om, at »økologi er kernen i overgangen til bæredygtige fødevaresystemer.« Læs mere om CORE organic på projects.au.dk/coreorganiccofund/

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31. januar 2020 nr. 652

Kornavler:

I forbindelse med lanceringen af Schulstads økologiske fuldkornsboller, var brødkoncernens direktør Allan Christiansen t.v. på besøg i Robert Becks mark med hvid hvede på Als. Foto: Schulstad.

- Danske brød skal bages af dansk korn

“

Jeg frygter lidt for, om markedet kan bære det seneste års massive tilgang af økologisk korn fra danske producenter. Jeg tror, at der er mange, især de som ikke har oplevet de gode år, der risikerer at ryge ud igen, og jeg tror, at vi kommer til at se nogle år, hvor priserne sætter sig

Robert Beck producerer den hvide hvede til Schulstads nye satsning på økologiske fuldkornboller, og han håber, at danske landmænd i fremtiden får lov til at levere korn, kerner og mel til alle danske brød TEKST OG FOTO: AF JAKOB BRANDT

Robert Beck

Schulstad har knækket brødkoden Efter utallige bagetest og screening af de enzymer, som det er lovligt at benytte i økologiske brød, har Schulstad udviklet en opskrift, som udover enzymer indeholder havregryn og loppefrøskaller, som er gode til at binde vand, uden at brødet bliver klægt.

På den måde kan de økologiske boller holde sig friske i seks dage, men det er ikke den eneste årsag til, at brødproducenten har store forventninger til salget. »Den patentanmeldte ‘frisk-

holdningsblanding’ udgør kun ca. fem pct. af dejblandingen, mens hovedingrediensen består af kornsorten hvid hvede, som har færre bitterstoffer end andre hvedesorter, og det giver brødet en bedre og mere mild smag, som ikke tidligere har været mulig med økologisk fuldkornsbrød,” siger Schulstads innovationschef Tina Lindeløv. ► Læs meget mere om Schulstads økologiske brødsatsning på Økologisk.nu

Hovedpersonen i en ny reklamevideo fra bageriet Schulstad er den økologiske landmand Robert Beck. I videoen går han rundt i sin egen kornmark og lader hånden glide hen over aksene på den hvide hvede, som er den vigtigste ingrediens i brødfabrikkens nye økologiske fuldkornsboller. »Jeg synes, at det er dejligt, at Schulstad har tage endnu et skridt i retning af at bruge flere danske råvarer,« siger Robert Beck til Økologisk. nu.

Efter hans vurdering bidrager det i høj grad til at skabe øget troværdighed omkring forarbejdede fødevarer, når de danske brødproducenter og andre forarbejdningsvirksomheder i denne tid i voksende omfang vælger at bruge danske råvarer som ingredienser i deres produkter. »I den situation er det vigtigt, at vi som råvareproducenter viser, at vi sagtens kan dyrke alt det konsumkorn, som vi skal bruge i Danmark,« siger Robert Beck.

Han kan bedst beskrives som en klon mellem den moderne storbonde, som satser på økologi og forretningsmanden, der har skabt sin formue via investeringer i grøn energi, idet han ejer flere vindmøller og biogasanlæg i både Tyskland og Storbritannien.

Schulstad forventer i år at sælge mere end en mio. poser af de nye økologiske udgaver af Fuldkornsboller og Multikerneboller.

Foto: Schulstad.

Fordelen ved at benytte hvid hvede til fuldkornsmel er, at skaldelene ikke indeholder de samme bitterstoffer som almindelig rød hvede.

Foto: Schulstad.

Massive investeringer på Als Robert Beck er vokset op på et nordfynsk landbrug, men har både drevet landbrug i England og syd for den danske grænse, hvor han for nogle år siden slog sig ned i Flensborg.

Herfra styrer han en tysk rådgivningsvirksomhed, driften af vindmøller og biogasanlæg, men de seneste

år har han brugt mange kræfter på at opbygge sit danske landbrug.

Den hvedemark, han er filmet i ligger på Als, hvor Robert Beck siden 2014 har investeret langt over 100 mio. kr. i at opkøbe en stribe landbrugsejendomme og han ejer selv 550 ha mens han har forpagtet yder-

ligere 550 ha. En del af pengene har Robert Beck brugt til at etablere nye fjerkræstalde, korntørringsanlæg og siloer.

Ambitionen var at opbygge en økologisk ægproduktion på ca. 30 mio. æg om året, men da det danske marked p.t. er velforsynet med øko-

æg, er det i øjeblikket kun de 16-17 mio. æg, som bliver lagt af økologiske høns, mens knap halvdelen af æggene er konventionelle.

De mange æg gør Robert Beck til Danægs største økologiske leverandør, og da hans landbrug på Als også råder over en stald med hønniker og to stalde med velfærdskyllinger til Ikea, er der mange næb at mætte.

Tredobler areal med hvid hvede Foderproduktionen til kyllinger og høns lægger dog langt fra beslag på de 900 ha økologisk planteavl, som Robert Beck driver i Danmark, og han øjner spændende perspektiver i at producere både korn og bælgfrugter til human ernæring.

For at sprede risikoen rummer hans markplan en stor diversitet af arter, og Robert Beck er stor tilhænger af at producere på kontrakt. Så han behøvede ikke lang betænkningstid, da Schulstad i efteråret 2018 kontaktede ham for at høre, om han ville producere økologisk hvid hvede. »Det skete på et tidspunkt, hvor der var et lille hjørne af markplanen, som ikke var fyldt ud. Så jeg fandt lige plads til 11 ha. Det høstede vi sidste sommer, og det er den hvede, som Schulstad bruger til deres bollerne i øjeblikket,« siger Robert Beck, som i år har sået 35 ha med hvid hvede.

Ifølge Robert Beck er det øgede fokus på danske råvarer godt nyt for de hjemlige økologer. Ikke mindst i en tid, hvor rigtig mange planteavlere har omlagt til økologi. Der er således rigeligt med økologisk korn på markedet, hvilket kan aflæses i priserne. »Jeg frygter lidt for, om markedet kan bære det seneste års massive tilgang af økologisk korn fra danske producenter. Jeg tror, at der er

mange, især de som ikke har oplevet de gode år, der risikerer at ryge ud igen, og jeg tror, at vi kommer til at se nogle år, hvor priserne sætter sig,« siger han.

Kohberg viste vejrn Robert Beck håber, at endnu flere forarbejdningsvirksomheder får øjnene op for potentialet i de lokale kornafgrøder. Danskejede Kohberg tonede allerede i 2019 rent flag, da selskabet i slutningen af året proklamerede, at man udelukkende ville bage med dansk rug og dansk hvede i både konventionelle og økologiske brød.

Baggrunden for den beslutning var ifølge René Normann Christensen, adm. direktør i Kohberg Bakery Group, at det giver en række gevinster at bruge lokale råvarer. »Vores bagerier bruger store mængder mel, og så betyder det rigtigt meget, hvor melet kommer fra.

Ved at bage med dansk mel udleder det enkelte brød cirka 20 procent mindre CO2, end hvis vi bruger mel, der er kørt hertil fra udlandet,« sagde René Normann Christensen, da selskabet fortalte om sin nye køb-dansk strategi i november 2019.

Schulstad, som har svenske ejere, satser mere på nordiske råvarer, men ifølge innovationschef Tina Lindeløv kommer al økologisk rug allerede fra danske producenter, mens ca. 90 pct. af det økologiske hvedemel i Schulstads hvedebrød stammer fra nordiske avlere, og hun vil slet ikke afvise, at Als i fremtiden kan komme til at levere mere korn til selskabet. »Jeg håber, at de kan bruge flere korntyper fra mit landbrug. I øjeblikket har jeg ca. 1000 t økologisk brødrug på lager, som Schulstad meget gerne må købe til deres rugbrød,« siger Robert Beck.

MAD & MARKED

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Sveriges detailsalg af økologi slår bak Den svenske økologiandel faldt sidst år fra 9,3 pct. til 9,0 pct., og det får det svenske Ekoweb til at nedjustere forventningerne til væksten på Danmarks næststørste eksportmarked

rammen om EkoWebs årlige branchedag for svensk økologi’ og det var ikke kun dystre tal, som blev luftet under krystallysekronerne.

Ekowebs rapport melder således om vækst i økologisalget hos både de svenske foodservicegrossister og det svenske vinmonopol Systembolaget. Og også netsalget af økologiske fødevarer gik frem i 2019, men samlet kunne det ikke opveje faldet i dagligvaresalget.

SVERIGE

AF JAKOB BRANDT Mens salget af økologiske fødevarer fortsætter med at vokse i Danmark, har svensk dagligvarehandel mistet grebet om det økologiske salg, som i 2019 kørte i bakgear. Det fremgår af det uafhængige analysebureau Ekowebs årlige markedsrapport for det svenske økologimarked, som torsdag blev offentliggjort på Grand Hotel i hjertet af Stockholm. »Væksten i salget af økologiske fødevarer i den svenske dagligvarehandel er stoppet i løbet af 2019,« konkluderer Olle Ryegård, som er direktør for Ekoweb og medforfatter til rapporten, der beskriver alle de økologiske salgskanaler i Sverige på basis af foreløbige salgstal fra det svenske fødevaremarked.

Af rapporten fremgår det, at salget af økologiske fødevarer og drikkevarer i Sverige ganske vist steg med 280 mio. kr. i løbet af 2019 og samlet nåede op på 19,9 mia. dk. kr.

Men Ekowebs beregninger viser, at der bag den spinkle vækst reelt gemmer sig et fald i økologisalget. »Det skyldes, at det svenske fødevareprisindeks sidste år voksede med 3,5 pct. Det betyder, at økologiens andel af det samlede fødevaresalg reelt faldt fra 9,3 pct. til 9,0 pct. i løbet af 2019,« siger Olle Ryegård, som har analyseret det svenske økologimarked gennem mere end 20 år.

Ifølge Ekoweb faldt økologisalget i 2019 i alle de største svenske dagligvarekæder, og i øjeblikket gør de ikke meget for at vende udviklingen. Foto: News Øresund - Johan Wessman (CC BY 3.0)

“

ICA har siden 2017 oplevet en afmatning i den tidligere stærke øko-trend.

Denne afmatning fortsatte i 2019. En af årsagerne til dette, er efter vores opfattelse kundernes øgede interesse for lokale og svenskproducerede varer.

Anders Axelsson, chef for bæredygtighed i ICA til Ekoweb

Afmatning startede i 2016 Han forklarer, at det svenske marked allerede viste de første tegn på opbremsning i økologisalget tilbage i 2016, og at der i 2018 stort set var tale om status quo i salget. Samme år var der en stor overproduktion af økologiske fødevarer hos de ca.

svenske økologer, og derfor havde han forventet, at de mange tilgængelige varer ville have været med til at løfte salget i 2019, men sådan er det ikke gået. »Sidste år var der tale om et fald i salget hos alle de største dagligvarekæder ICA, Coop, Axfood og Bergendahls,« siger Olle Ryegård. Årsagerne til den udvikling er der uden tvivl flere af, men efter hans vurdering skyldes tilbagegangen først og fremmest, at detailhandlen efter flere år med fokus på økologi gennem de seneste år i højere grad fokuserer på andre stærke megatrends som sundhed, bæredygtighed, miljø, klima, plantebaseret kost og CO2-udledning. Emner som i øjeblikket fylder meget i den svenske debat, men som ikke alle svenske forbrugere automatisk kobler sammen med økologi. »Økologiske fødevarer er ikke

Stor overproduktion præger det svenske økologimarked Den nuværende markedssituation bliver forværret af det faldende salg, og det går ud over afregningen til mange af de ca. 5.700 svenske økologer, som tilsammen dyrker 20 pct. af Sveriges landbrugsareal Ifølge Ekoweb er det i øjeblikket vanskeligt at finde markedsmæssige argumenter for, at svenske landmænd skal omlægge til økologi, da der er overproduktion af både mejeriprodukter, kød og korn. Men Ekoweb

forventer, at priserne stabiliserer sig i løbet af 2020, og forudser samtidig, at flere økologer vil lægge tilbage til konventionel drift.

Af samme grund bliver det formentligt vanskeligt at opfylde Sveriges mål om at 30 pct. af landbruget skal være økologisk i 2030.

Men måske har svenskerne fundet løsningen i form af øget eksport.

Et kig i statistikken over Danmarks samhandel med Sverige viser, at en voksende andel af den svenske produktion havner i Danmark, som har udviklet sig til den foretrukne destination for svenske øko-produkter.

Et kig på de nyeste eksporttal fra Danmarks statistik viser, at Dan-

marks mangeårige overskud i samhandlen med Sverige bliver mindre og mindre.

Med en eksportandel på 15 pct. er Sverige stadig Danmarks næstvigtigste eksportmarked for økologiske fødevarer, men gennem de seneste år har balancen i samhandlen forskubbet sig i svensk favør.

Tilbage i 2014 eksporterede Danmark for 128 mio. kr. mere, end der røg den modsatte vej.

I 2018 måtte Danmark for første gang i mange år notere et fald i eksporten til Sverige. Det betød, at det danske handelsoverskud skrumpede til sølle 13 mio. kr.

Fortsætter den udvikling, varer

“

Det samlede salg af økologi er mindsket, men vi kan se, at vores satsning på Änglamark gør det muligt at vende trenden, for der stiger salget.

Tobias Rydergren, pressechef Coop Sverige til Ekoweb

længere så hotte som plantebaseret kost,« siger Olle Ryegård, som også peger på, at et voksende forbrug af færdigretter er en udfordring for det økologiske salg, da der endnu ikke findes så mange økologiske convenience-produkter.

Vækst i flere salgskanaler I år var det 10. gang, at den fornemme spejlsal på Grand Hotel dannede

Markedet kan vende Hvis de økologiske varer skal stoppe med at miste markedsandele, kræver det ifølge Olle Ryegård, at dagligvarekæderne sadler om, og han betragter det i den forbindelse som kritisk, at ingen af de store svenske dagligvarekæder, som tilsammen står for 80 pct. af det svenske fødevaresalg og 60 pct. af økologisalget, har fastsat langsigtede mål for deres økologiske salg.

Men ifølge Olle Ryegård behøver svensk økologi ikke at fortsætte i bakgear ret længe. Ifølge Ekowebs prognose er det ikke urealistisk, at det svenske økologi-salg årligt kan vokser med ca. 700 mio. kr. årligt. Sker det, vil den svenske økologiandel i 2029 når op på 13 pct. Eller samme niveau, som Danmark har i dag. »Men det kræver dog stadig, at detailhandlere bliver mere seriøse omkring deres økologiske sortiment og specifikt markedsfører de økologiske produkter. Hvis det ikke sker, kan det økologiske marked muligvis stagnere, og i øjeblikket ser jeg ingen tegn på en sådan holdningsændring hos detailhandlerne,« advarer Olle Ryegård, som af samme grund kun estimerer væksten i det økologiske salg til at lande på 350 mio. kr. i indeværende år. ► Læs mere om den svenske branchedag på Økologisk.nu

Mere svensk økologi ender i Danmark På fire år er Danmarks handelsoverskud i forhold til Sverige skrumpet fra 126 mio. kr. til kun 13 mio. kr.

500 mio. kr.

400 300 200 100 0

2014

2015

2016

2017

2018

Danmarks import af økologi fra Sverige Danmarks eksport af økologi til Sverige Kilde: Danmarks Statistik

det ikke længe, før det bliver svenskerne, som kan glæde sig over et overskud i samhandlen med Danmark. jb@okologi.dk

► I Ekowebs markedsrapport kan du finde mange flere oplysninger om markedssituationen for de svenske økologer. Find den på: https://shop.moreganic.nu

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

31. januar 2020 nr. 652

► ANNONCER

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Generalforsamling og tema- og årsmøder Økologisk Landsforening inviterer til to spændende, debatterende, faglige og hyggelige dage i Århus. Alle medlemmer vil modtage en invitation med nærmere beskrivelse af arrangementet. Der vil her på okologi.dk blive beskrevet nærmere, herunder hvordan man kan deltage, hvis man endnu ikke er medlem.

Tid: 6. marts kl. 8:30 - 7. marts kl. 16:30 Sted: Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus Arrangør: Økologisk Landsforening Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Kom til debat om

Økologiforskningens rolle i den grønne omstilling i Fællessalen på Christiansborg d. 17. marts kl. 12-16 Fødevarebehovet stiger på grund af den voksende befolkning på globalt plan, hvilket sætter verdens begrænsede ressourcer under pres. Det kræver nytænkning og ny viden at udvikle bæredygtige fødevaresystemerne i det krydsfelt, og her spiller forskning i økologiske systemer en nøglerolle. Den 17. marts sætter ICROFS med et debatarrangement på Christiansborg fokus på, hvordan økologiforskning kan bidrage til den grønne omstilling.

 TID & STED 11.-13. feb. 3 dages kursus i Quantum agriculture med Hugh Lovel fra USA. Sted: Kullerup ved Nyborg.

Ydeligere information og tilmelding til erikfrydenlund@gmail.com. Arr. Erik Frydenlund og Martin Beck.

20. februar kl. 19–22.30. Podning af de gl. frugttræssorter. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers. Boi Jensen vil lære os at pode æbletræer. Først er der 1 times teori om podeteknikker, grundstammer og podekviste, det rigtige snit, og herefter podes de træer, I får med hjem. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers 2911 0073. Pris: 220 kr. (medl. 190 kr.) incl. øko. kaffe/te + brød + 2 nypodede træer.

Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

27.-28. feb., 9.-10. juni. og 14.-15. sept. Regenerative dyrkningmetoder, et kursusforløb på 3 moduler med Martin Beck og Erik Frydenlund.

Opbygning af jordens frugtbarhed, Humusopbygning og kulstofbinding, sundere planter og bedre udbyttestabilitet. Læs mere på www.erikfrydenlund.dk og www.martin-beck. dk. Tilmelding til erikfrydenlund@ gmail.com. Arr: Erik Frydenlund 7. marts, 25. april, 27. juni. Biodynamisk bikursus over 3 lørdage. Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl.

Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. Alle kursusdage foregår på Nr. Lyndelsevej 19, 5260 Odense S. Læs mere på: www.erikfrydenlund. dk. Tilmelding til: erikfrydenlund@ gamil.com. Arr. Erik Frydenlund.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

 Bog-nyt nes smag og udseende, for lækkert ser det ud.

AB

Danmark er i front internationalt med forskning, der kan styrke en grøn omstilling og udviklingen af fremtidssikrede og bæredygtige fødevaresystemer. Omstillingen til et grønnere samfund har brug for de samfundsgoder, økologien kan bidrage med inden for klima, miljø og cirkulær bioøkonomi, ligesom de økologiske principper understøtter opfyldelsen af FN’s verdensmål.

Økoskilte i smedejern

Under overskrifter som: ”Økologien som samfundets multifunktionelle værktøj”, ”Fremtidens økologiske forbruger”, ”Økologiske produkters merværdi og særlige egenskaber”, ”Innovation, vækst og troværdighed” og ”Økologien som levevej”, vil konferencens oplægsholdere komme rundt om både samfundets, forbrugernes, detailhandlens, producenternes og landmændenes synspunkter og udfordringer i forhold økologiforskningens rolle i den grønne omstilling. Dagen afsluttes med debat med et panel af politiske ordførere, der undervejs vil få spørgsmål fra indlægsholdere og fra salen.

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Se det fulde program via icrofs.dk/aktuelt/nyheder

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

For yderligere info, kontakt: Centerleder for ICROFS, Jakob Sehested, Mobil 2515 9050, Mail jakob.sehested@icrofs.org

Efterår og vinter har været optimalt for ukrudtet Skal frøukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med "Flex-weeder", uanset om afgrøden står i række eller er bredsået. Det har ingen betydning for CMN Flex-weeder om det er på sand eller ler, eller om det er ny spiret eller højt.

CMN Flex-weeder fås i 3-24 m Arbejdsbredde, med eller uden intelligent styring.

Har du styr på rodukrudt? Vejret bliver mere og mere usikker år får år. Vil du have en 80 % bekæmpelse ved 1 overkørsel så få mere at vide om nye Kvik-killer. Husk, er du heldig at knække en tand eller et skær så får man altid nye uden beregning.

Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

86 49 59 21 surrow.dk

LÆR OS MER’

ØKOLOGI

CMN Star cleaner Nyhed: Måske din optimale løsning for at bekæmpe frøukrudt samt løsning af jordskorpen.

Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte uden brug af kemi, og samtidigt holde omkostningerne nede.

Vegansk for begyndere. Elizabeth Nebelong. 128 s. 129,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Hvis man ønsker, at maden skal være aldeles fri for animalske produkter, men man føler sig usikker på, om der så er alle de vitaminer og mineraler, vi har brug for, i den, er en begynderbog med '40 nemme veganske retter med masser af proteiner' nok ikke det dummeste sted at starte.

Retter til morgen, middag og aften med ugeplaner og indkøbslister, skrevet af en uddannet kost- og ernæringsvejleder. Der bestemt også sørget for retter-

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på 87580400.

[MN

moskintec

.1.11s

Kærlig hilsen eleverne på Kalø

g isk Økolo rugsskole b d n a L K

D KALO.

31. januar 2020 nr. 652

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

ANNONCER ◄

ØKOLOGISK LANDBRUG

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Næste nummer

Udkommer 28. feb.

27. mar.

1. maj

Annoncedeadline 18. feb.

17. mar.

21. apr.

Nr. 653 654 655

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk

Se oplysninger om annoncering på www.okologisk.nu

Økologiske halmpiller og halmstrøelse sælges Vi har økologiske halmpiller i bigbags, velegnet til strøelse af alle arter husdyr, fodertilsætning, tilsætning i biogasanlæg.

Vi har også økologisk halmstrøelse i sække, velegnet til strøelse i sengebåse, kyllinge- og hønsehuse, hestestalde etc.

Økologiske frugttræer og frugtbuske Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, Tlf: 75 76 00 43 så fremviser vi gerne vore kulturer. www.økologiskeplanter.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter

Dansk Biohalm Aps. Tlf.nr. 7475 2262

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

ØKOLOGISK LA ND SFORENI NG

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

n KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Byghalm i rundballer sælges fra lade. Pris 200,kr./stk. afhentet i Ikast. Henvendelse: Gert Ladegaard Jensen.

Mobil: 4054 4643.

Til salg. Vi sælger vores gård ved Rødekro. Økologisk siden 1995 med kvæghold/planteavl. 22,4 ha ved bygningerne.

Alt kan vandes. Godt stuehus 180 kvm. Ejendommen er velegnet til f.eks. frilandsgartneri, frilandsgrise eller høns. Mere info 4091 8293/ hanneogjens@ svenet.dk Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

87 32 27 00 | info@okologi.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis: Tilmeld dig i formularen på www.okologisk.nu

Få vejledning om teknik til biodynamisk og regenerativ dyrkning F.eks. udstyr til fremstilling af hø-te, ferment, kompost-te og til røring og udsprøjtning af biodynamiske præparater Kontakt

Se også nyheder på okologisk.nu

TIL SALG MINIBIG WRAP 1 stk. 300 kr.

10 stk. 2500 kr.

Alle priser er inkl. moms

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

att. Erik Frydenlund, erikfrydenlund@gmail.com tlf. 2850 0037 Se www.biodynamisk.dk Støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden

Åben hver lørdag fra 9:30 - 12:00 hos DanRoots A/S, Tange Søvej 42, 8850 Bjerringbro

de t m ed rs t Fø

Hestehytte

44 90

Transportboks

6 77

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

f.9 Tl

Galv. foderhæk 2x2

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

fo in

Stålpladehus

31. januar 2020 nr. 652

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG JORDPRØVER SKAL VÆRE MED KULSTOFANALYSE

FAGLIGT TALT

Selv om reaktionstallet er, som det bør være, skal der ind imellem tilføres calcium og magnesium for at sikre, at planterne har nok af disse to grundstoffer. Især bælgplanter har et stort behov for calcium og ikke for lave reaktionstal - hestebønner og lucerne er allermest følsomme.

CARSTEN MARKUSSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Det er vigtigt at få taget jordbundsanalyser hver fjerdefemte år, så man har styr på, om reaktionstallet ligger, som det bør for jordbundstypen, og om der er magnesium og de andre plantenæringsstoffer nok i jorden

Fosfor ser vi sjældent mangelsymptomer på i Danmark, men med lav tildeling af husdyrgødning får vi en negativ fosforbalance, det er derfor vigtigt at holde øje med udviklingen i fosfortallet. Der kan nemlig godt gøres noget for at få mere fosfor ind i gødningsplanen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt/ nødvendigt.

Kalium er et vigtigt plantenæringsstof, som vi af og til ser mangelsymptomer for. Især sandjorde er udsatte da der ikke er stor buffer i en sandjord, og kalium let vaskes ud af en sådan jord. Hvis bliver høstet grovfoder og/eller fjernet halm fra marken gennem mange år, vil der blive et meget lavt kalital.

Der kan rettes op på dette ved at tilføre kalium-rig husdyrgødning, have/parkaffald eller anden kompost til arealet. Affaldsprodukter

“

Humus- eller kulstofindhold i jorden er interessant, fordi vi som landmænd kan lagre alt det kulstof, der er for meget af i atmosfæren – hvis vi behandler jorden godt, kun frafører det nødvendige og tilfører så meget organisk materiale som vi kan få fat på. som træaske, vinasse og protamylasse fra kartoffelproduktion er rigtigt gode kaliumkilder, de to sidst nævnte indeholder også

en del svovl, som vi ikke analyserer for, men ofte har for lidt af i jorden.

Og så skal vi vænne os til at sætte kryds ud for humus/kulstof når der bestilles jordprøver. Humus- eller kulstofindhold i jorden er interessant, fordi vi som landmænd kan lagre alt det kulstof, der er for meget af i atmosfæren – hvis vi behandler jorden godt, kun frafører det nødvendige og tilfører så meget organisk materiale som vi kan få fat på. Og hvis vi har et godt sædskifte med kløvergræs som kulstof- og kvælstofmotor og med masser af mangfoldige efterafgrøder. Ja så kan vi som økologiske landmænd være en del af løsningen på klimakrisen, formodentligt bliver kulstofbinding i jorden en del af forudsætningen for at få tilskud fra 2022/23, når den nye CAP-ordning træder i kraft, og så er det jo rart at vide på forhånd hvor du ligger.

En jordbundsanalyse af kulstofindhold kan fås for 80-90 kr.

Vil du hjælpe ’Den grimme Ølling’ på vingerne?

I anledning af Ø-mærkets 30-års fødselsdag graver to tidligere ØLansatte dybt i arkiverne og producerer en dokumentarfilm om økologiens historie i Danmark, og filmen forventes klar til offentliggørelse i efteråret FILMPROJEKT AF JAKOB BRANDT

»Da jeg var otte år gammel blev der holdt et møde mellem en halv snes bønder og en mejeriejer hjemme i stuen på min barndomsgård, Toftdahl i Thy. Det møde blev til Thise Mejeri, og resten er, som man siger, historie. Men hvilken historie? Det er det, vi med dokumentarfilmen ’Den Grimme Ølling’ har sat os for at undersøge,« siger siger Joachim Plaetner Kjeldsen, der er instruktør på filmproduktionen og tidligere pressemedarbejder og videojournalist hos Økologisk Landsforening.

Et stykke samtidshistorie »Filmen skal ikke bare fortælle historien om Thise Mejeri, men historien om dansk økologihistorie i sin helhed, fra de første møder i forsamlingshuse og gårdkøkkener og frem

til i dag, hvor mad med Ø-mærke for mange danskere er blevet normen, og hvor Danmark indtager en international førerposition,« forklarer Joachim Plaetner Kjeldsen, som arbejder sammen med filmproducent og fotograf Morten Telling.

Også han har en fortid i Økologisk Landsforenings kommunikationsafdeling og som fotojournalist for avisen Økologi & Erhverv. »Vi vil gerne forsøge at tegne et portræt af den tid, de mennesker, græsrødder og det landbrug, der ligger bag Ø-mærket, og samtidig rette et kritisk blik på de udfordringer, vores landbrugsproduktion har medført, og hvor Ø-mærket endnu ikke har svarene. Og så vil vi gerne undersøge, om man kan drage nogen paralleller mellem økologiens historie og andelsbevægelsens betydning for dansk landbrug i slutningen af 1800-tallet,« siger Morten Telling.

Klimaskadelig eller luksus Det tredje medlem af teamet bag produktionen af Den Grimme Ølling er Ellen Raunsmed, researcher, tilrettelægger og fundraiser. »Den Grimme Ølling er historien om nøglebegivenheder og -personer i dansk landbrug, politik, gastronomi, detailhandel, foodservice og forskning gennem Ø-mærkets 30 år.

Det er også historien om den kritik, der altid har været af økologien. Er økologi f.eks. bare en klimaskadelig,

vestlig luksus for de ”frelste”? Vi dykker ned i den saglige kritik og diskussion omkring økologi, klima og bæredygtighed i bred forstand,« supplerer Ellen Raunsmed.

Dokumentarfilm, podcast og bog Holdet bag Den Grimme Ølling har været i researchfasen siden sensommeren 2019, og selve produktionen af dokumentarfilmen begynder medio februar i år.

Sideløbende arbejder de på at skaffe sponsorer til projektet, og målet er, hvis de når det fulde budget på 1,1 mio. kr., ikke alene at producere en dokumentarfilm men også en podcastserie og en såkaldt coffee table book ud af materialet. ØL ser frem til premieren Line Hedeboe, kommunikationschef i Økologisk Landsforening, hilser filmprojektet velkommen. »Økologiens historie med alt fra græsrødder og islandske sweaters til bonede gulve, eksporteventyr og international hæder til Danmark er en spædende fortælling, som i den grad fortjener at blive fortalt. Vi ser frem til at følge projektet og se resultatet, siger hun.

Avisen ØKOLOGISK LANDBRUG inviterer de tre filmmagere til at dykke ned i det righoldige arkivmateriale af billeder og artikler, som er indsamlet, siden de første aviser udkom i starten af 1980’erne.

Joachim Kjeldsen t.v. er uddannet journalist og driver produktionsselskabet @Thyviral, mens Morten Telling er udannet cand.mag, i æstetik og kultur og driver produktionsselskabet Moxtell Productions, og de har begge tidligere været ansat i kommunikationsafdelingen i Økologisk Landsforening.

Trioen bag filmprojektet ’Den grimme Ølling’ håber, at det er muligt at skabe finansiering til deres filmprojekt, hvor de vil tegne et portræt i ord, lyd og billeder af den tid, det landbrug og de folk, som har været med til at udvikle Ø-mærket, som i år fylder 30 år. Illustration: Morten Telling