Økologisk Landbrug 653 by Økologisk Landsforening

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 28. FEBRUAR 2020

NR. 653

40. ÅRGANG

TEMA: ØKOLOGI I BALANCE

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

28. februar 2020 nr. 653

Vi skal videre

Vi har modtaget:

Små branchers udviklingsmuligheder

LEDER

AF PER KØLSTER

Økologien har vokset sig ud af sine barnesko. Den har for alvor bidt sig fast som en uomgængelig del af det danske landbrug, i fødevarevirksomhederne og i eksporten, i samfundet og i vores hverdag. Økologien viser sig i sin EU-regulerede og Ø-mærkede form, som et klart udtrykt behov for et alternativ til den konventionelle fødevareverden og med en særdeles stor troværdighed og høj kendskabsgrad blandt landets borgere. Men vi skal videre. Og med ’vi’ mener jeg ikke alene økologien i almindelighed, men os selv som forening i særdeleshed. Selvom Ø-mærket er kendt af alt og alle, så er vi som forening ikke kendt i et omfang, som vores indsats for mærket og økologien berettiger os til. Vi har haft snuden skarpt i ømærkets spor, mens vores egen eksistens og kendskabsgraden til vores virke har været underspillet. Fremadrettet har vi sat det smukke 2030 mål, at 30 % af det danske landbrugsareal og 30 % af markedet skal være økologisk. Regeringen har sammen med støttepartierne lidt mere forsigtigt, men fortsat ambitiøst, sat et fordoblingsmål i deres fælles ’forståelsespapir’ dvs. 20 % i 2030. Ingen tvivl om at økologien bevæger sig centralt ind i landbrugets udviklingsdagsorden. Og der skal i den grad fortsat bruges kræfter på både at udvikle økologien og samtidig nå de ambitiøse mål. Det sker ikke uden en stærk økologisk forening. Det kræver en kombination af et fortsat intenst udviklingsarbejde både fagligt, i markedet, i samfundet bredt og i den politiske indsats. Det er foreningens position: Lige midt i udviklingsdagsordenen og

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.200 ISSN 2596-8181

1. oktober flytter Økologisk Landsforenings sekretariat til kontorfaciliteter i det område af Århus, hvor der i forvejen ligger en række af landbrugets vidensinstitutioner, en afdeling af Aarhus Universitet og et iværksættermiljø for start-ups på fødevareområdet, nemlig i Agro Food Park i Skejby. Foto: Seges.

med opbakning i befolkningen. Vi er den forening, der 100 % arbejder for økologien, og vi vil være den organisation der favner bredt, som forener og som samtidig er forrest med at udvikle og udbrede økologien. Skal det lykkes, kræver det, at vi udvikler vores egen selvforståelse og får fokus på vores betydning i en langt større målestok end hidtil. Vi skal ikke være en lille bevægelse på sidelinjen men en stærk forening, der er en drivende kraft i centrum af forandringen af dansk landbrug, danskernes forståelse for og forbrug af mad og landets grønne omstilling. Og vi skal både arbejde for et stigende medlemstal, en konsolideret økonomi, indgåelse af kreative partnerskaber og så naturligvis mere og bedre økologi. For snart et halvt år siden opsagde vi vores lejemål i Åbyhøj for at finde en bedre og billigere adresse. Valget er faldet på kontorfaciliteter i det område af Århus, hvor der i forvejen ligger en række af landbrugets vidensinstitutioner, en afdeling af Aarhus Universitet og et iværksættermiljø for start-ups på fødevareområdet, nemlig i Agro Food Park i Skejby. Og der er desuden med planer om, at der bliver skabt et særligt bæredygtigt byggeri i området, som vi kan rykke til, når det en dag står klart. Lejemålet bidrager til en bedre økonomi, samtidig med at vi kan udnytte en større synergi med andre aktører H Å N D VÆ R K

i vores verden. Parallelt med at vi tager dette skridt, vil vi i endnu højere grad – som nævnt – fokusere på at få flere medlemmer, på vores medlemmer, og på at vi kommer til at fremstå tydeligt som den økologiske forening, der i befolkningens bevidsthed går forrest i den nødvendige omstilling til en bæredygtig fremtid.

“

Vi flytter os for at rykke foreningen ind i næste epoke, nemlig økologiens version 3.0.

Det er mit og bestyrelsens håb, at vi med disse skridt vil opleve en styrkelse, som vi alle har en tyrkertro på, er afgørende nødvendigt, ikke bare for foreningen men for det danske samfund som helhed. Og endelig vil jeg understrege, at blandt verdensmålene, så er mål nr. 17 om partnerskaber mere og mere relevant, ligesom hele pointen med de 17 mål er at de skal ses som en helhed. Det er det vi kan: Arbejde sammen og i helhedsperspektiv. Vi flytter os for at rykke foreningen ind i næste epoke, nemlig økologiens version 3.0.

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

DEBAT: Jeg er medejer af Ventegodtgaard, hvor vi har økologisk grøntsags- og bærproduktion, samt mindre frugt- og blomsterproduktion. Som vi lever af. 28. februar skal jeg for første gang til generalforsamling i Brancheforeningen for økologiske blomsterproducenter. Foreningen er ret ny. Man har valgt ikke at være med i Økologisk Landsforening, fordi det er for dyrt i forhold til, hvad man får ud af det. Det, synes jeg, er ærgerligt. Men også fuldt forståeligt, da markedet for økologiske blomster er et nyt marked og der er næsten ikke nogen, der har det som fuldtidserhverv (endnu). Så pengene er små og man forsøger at gøre det så billigt så muligt. Jeg synes, at Økologisk Landsforening skal være mere imødekommende. Jeg tænker, at det må være i alles interesse at samle så mange brancher/producenter som muligt. Så har man et stærkere mandat, hvis man for eksempel vil påvirke landbrugspolitikken eller i andre sammenhænge. Jeg vil foreslå, at der skal være en lav opstartsbetaling for nye/små brancher og/eller ekstra sekretariatshjælp til at komme i gang. Desuden synes jeg, man skal arbejde for at skabe nogle mere imødekommende/lempelige øko-regler for en ny og smal branche. Så det giver mulighed for at producerer og få nogle indtægter. For uden indtægter så er der ikke penge til at udvikle sin økologiske produktion. Da øko-frugtreglerne i sin tid blev lavet, have vi sammen med andre frugtavlere lavet nogle regler, som vi mente ville give mulighed for en seriøs økologisk frugtproduktion. Men vi blev nedstemt på generalforsamlingen. Fordi flertallet ville have nogle meget stramme og kompromisløse regler. Det er de stadig, og vi mener, at det er en af årsagerne til, at størstedelen af den økofrugt, der bliver solgt i Danmark, er importeret fra lande, hvor man har nogle anderledes og mere lempelige øko-frugt-regler. I vores lokale supermarkeder som sælger meget økologi, har jeg for

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

eksempel aldrig set dansk producerede, økologiske pærer. Det er mit indtryk at andre brancher i Danmark har lempelige eller mere imødekommende regler at dyrke økologisk efter, som gør, at de kan producerer store mængder. Danmark er for eksempel blevet et eksportland af grøntsager på grund af en stor øko-grøntsagsproduktion. Danmark har aldrig tidligere været et grøntsags-exportland. På Ventegodtgaard har vi en gårdbutik og vi blev tilbudt øko-juletræer, fra en producent, til vores julesalg. Men prisen var meget høj. Vi skulle sælge et træ for 500 kr. for at det kunne hænge sammen. Samtidig blev der solgt rimelig gode juletræer i supermarkeder for 100 kr. Så vi valgte at sælge almindelige juletræer i vores gårdbutik. Producenten fortalte, at de danske øko-regler for juletræsdyrkning, er de strammeste i verden. Og jeg tænkte: ’Hvis det er det, der gør prisen så høj, så er det måske ikke så smart.’ Måske er det det samme problem med dansk økologisk honning. Enten kan man slet ikke købe det eller også er det ekstremt dyrt. Så vi siger til vores kunder: Alt er øko -- undtagen honning og juletræer. Jeg kender ikke reglerne for juletræer og honning. Men jeg ved fra egen frugtavlserfaring, at hvis reglerne er for stramme. Så kan man enten slet ikke producerer eller også bliver prisen så høj at ingen gider købe det, og alt går i stå (undtagen importen). Et forslag: For at fremme den økologiske udvikling mener jeg, at man skal være flinke ved de små nystartede brancher. Gør det billigt for dem at være med. Lad dem selv definerer deres regler, giv dem sekretariatshjælp, og byd dem velkommen i Økologisk Landsforening, og undgå så vidt muligt at nedstemme dem på generalforsamlingen. Ellers er jeg bange for at de holder sig væk ligesom blomsterbranchen har valgt at gøre. Med venlig hilsen Jens Thorsen, Ventegodtgaard (Forkortet af redaktionen).

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD TEMA: ØKOLOGI I BALANCE

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 3-9

Solskinsbonde lagrer kulstof i stor stil Mens oksekødproduktionen dagligt må stå for skud i klimadebatten, går Hereford-kreaturerne på Eskelyst i Vejle stille og roligt rundt på deres græsgange, der binder flere klimagasser, end kreaturerne udleder.

Alle økologer skal nu dokumentere et behov ved anvendelse af ikke-økologisk gødning

Den nye praksis erstatter den hidtidige praksis, hvor det var muligt at anvende op til 50 kg ikke-økologisk N/ha uden at dokumentere behovet.

Minister er lydhør over for ønsker om lovændring

Større gennemskuelighed og mere retfærdige afgifter. Det efterlyser Økologisk Landsforening, ØL, i forbindelse med at Miljø- og fødevareministeriet har efterlyst høringssvar til et udkast til lovforslag.

Små, enkle ting, som bare virker

Michael Lindebjerg startede på bar mark og med en stejl læringskurve, da han i 2014 begyndte at plante de første af i alt 3100 æbletræer på Samsø.

Erfaring, sund fornuft og viden skaber økologisk balance i demonstrationslandbrug I 15 år har Karsten Kjærgaard arbejdet for at udvikle økologisk landbrug på Livø, hvor han for Naturstyrelsen driver landbruget, som siden 1991 har været økologisk; men de senere år er han blevet mere og mere opmærksom på, at klimaet også skal tages med i ligningen.

MARK & STALD SIDE 16-25 Havre er ny, stærk trend

Havre er en klimavenlig, glutenfri kornafgrøde, og med nye afskalningsteknikker og et voksende marked for plante-drikke, bør havre være økologernes darling, uanset om man dyrker til foder eller konsum.

Staldskoler og erfagrupper giver inspiration til landmanden

At udvikle sig sammen med andre, som man kan dele sine erfaringer med, er mere lærerigt end at gå og tumle med udfordringerne alene.

Diger er landbrugsnaturens blodårer

Danmarks Naturfredningsforening, DN, kører en indsats for landets største ’insekthotel’ - de beskyttede sten- og jorddiger.

Stort potentiale for dansk brødhvede

Markedet for økologiske salgsafgrøder var et oplagt og aktuelt emne på Plantekongressen.

Millioner på vej til økologisk forskning fra GUDP

En pulje på 37,4 mio. kr. til fremme af økologisk jordbrug og fødevareproduktion er nu klar til at komme ud at arbejde. GUDP indkalder ansøgninger med frist 1. maj 2020. Pengene skal gå til nytænkende, forskningsbaserede økologiprojekter især inden for klima, miljø og biodiversitet

POLITIK & UDVIKLING SIDE 10 -15 Simple Feast vil handle direkte med avlerne

Her er årets kandidater til bestyrelsen i ØL - indtil videre

Salget af økologiske måltidskasser er nu blevet så stort, at selskabet bag den plantebaserede måltidskasse-succes kan høste flere fordele ved at handle direkte med danske og svenske producenter af økologiske grøntsager.

Per Kølster: Vi skal være kendt af alle

Rødderne er planternes mave

’Mr. Økologi’ takker af efter 25 år: »Det har været som at stille et telt op midt i en orken«

Mikroorganismer giver robuste planter og er med til at forhindre sygdomme.

Økologien vinder nyt terræn i alle egne af kloden

Selv om det økologiske landbrugsareal i 2018 voksede med ca. 2 mio. ha, udgør det endnu kun 1,5 pct. af verdens samlede landbrugsareal.

148.000 økologer forsvandt på ét år

I 2018 var der ifølge den netop offentliggjorte årsstatistik fra FiBL og IFOAM 2,8 mio. økologiske landmænd i verden. Det er 148.000 færre end året før, og det svarer til et uventet fald på fem pct.

Nyt fra ICROFS: Efterafgrøder er undervurderede i økologisk planteavl

Rigtigt brugt kan efterafgrøder øge jordens frugtbarhed, højne udbytter og mindske miljø- og klimabelastningen. Men det kræver nytænkning og nye teknologier.

Et vildt projekt med rødder i naturen - Dyrkning af vilde bornholmske planter og gamle bornholmske sorter.

Mens Ø-mærket er kendt af 98 pct. af danskerne, kniber det mere med kendskabet til den forening, der har været den drivende kraft de sidste 40 år i at få økologien frem på markerne, i detailhandlen, på eksportmarkederne og i de offentlige køkkener. Det skal der gøres noget ved.

Da Paul Holmbeck tiltrådte i Landsforeningen Økologisk Jordbrug var økologien en niche. Efter 25 år er det blevet en del af danskernes hverdag. Men der er også ting, som han ønsker, han havde gjort anderledes.

MAD & MARKED SIDE 26-29 Det globale marked for økologi runder 720 mia. kr. med Danmark i førerrollen Det økologiske detailsalg voksede med 10 pct. i 2019

De foreløbige tilbagemeldinger fra detailkæderne viser, at den samlede økologiske vækst i dagligvarehandlen i 2019 lander på ca. 10 pct.

Nyt univers skal gøre gårdbutikker mere synlige

Økologisk Landsforening lancerer et eventunivers på platformen Tilde, som via markedsføring på de sociale medier skal trække flere folk ud på de økologiske gårde med direkte salg

Tidligere Friland-direktør, Henrik Biilmann: »Vi skal ikke alle løbe i samme retning«

Økologerne holder ’Køernes forårsfest’ i kortere snor

Økodag har gennem årene udviklet sig til en så stor forbrugerevent, at ØL nu har valgt at varemærkebeskytte køernes forårsfest

Thise Mejeri lancerer økologisk havredrik Foto: Gerth Hansen/Ritzau Scanpix.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: ØKOLOGI I BALANCE

28. februar 2020 nr. 653

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Vores kødproduktion er baseret på et robust system, hvor vores indtjening ikke påvirkes af priserne på hverken foder eller udsæd. Vi kan klare os med et meget lille input samt en traktor og en kreaturvogn.« Michael Kjerkegaards landbrug, hvor han producerer kød fra Hereford, får og grise, ligner ikke den gængse opfattelse af en dansk landbrugsejendom, for trods det store dyrehold er der ingen faste stalde på ejendommen, og alle dyrene lever på markerne hele året med adgang til ly og læ i vinterhalvåret. »Jeg har valgt denne form, fordi det giver mig et godt udkomme, og fordi det er sundt for dyrene at blive flyttet rundt mellem de forskellige græsgange,« fortæller han og tilføjer: »Og så synes jeg, at der ikke er noget, der er dejligere end at give køerne et nyt græsningsareal hver dag. De brøler, når jeg kommer forbi for at flytte hegnet, og jeg behøver ikke at jage med dem for at få dem ind på det nye stykke. De flytter sig hellere end gerne, og straks de er inde på det nye areal, sænker de klippebordet og går i gang med at græsse,« fortæller Michael Kjerkegaard. Hvert år sender han 100 kreatu-

Hereford-besætningen på Eskelyst græsser ude hele året. Foto: Irene Brandt-Møller.

rer til slagteriet. De har aldrig fået andet at spise end mælk og urte-kløver-græs, og mens de æder sig store og stærke på græsgangene, binder de samme græsgange så meget kulstof, at det mere end opvejer de klimagasser, kreaturerne producerer, når de fordøjer foderet i vommen. Planlagt afgræsning Under overskriften: Planlæg afgræsningen - så du får styr på det, du gør, og opnår det, du vil, fortæller Michael Kjerkegaard på Youtube om, hvordan han styrer afgræsningen til sin store kreaturflok. Kreaturbesætningen er delt i to:

Koen med ammekalven laver naturpleje med fokus på arter og biodiversitet; mens slagtedyrene går på agerjord med fokus på tilvækst og græsproduktion. På en anden video på Youtube fortæller Michael Kjerkegaard om agerjorden, som var hård og udpint efter uafbrudt konventionel planteavl med kunstgødning, da han for en halv snes år siden overtog jorden. Michael Kjerkegaard lagde jorden ud til græsning og har ikke omlagt den siden, og i dag er der mindst 10 cm muldlag over den gamle udpinte jord og for hvert år vokser laget. I videoen fortæller han, hvordan

han - og andre ’solskinsbønder’ alene ved hjælp af sollys og vand via fotosyntesen producerer 60 ton muldjord pr. ha pr. år. Hemmeligheden bag succesen er holistisk planlagt afgræsning, hvor græsningsmarken er inddelt i mange mindre parceller med vandforsyning til hver parcel, så dyrene hver dag kan komme på en frisk græsgang. Fordi dyrene flyttes dagligt, udsættes arealet ikke for tilbagegræsning. Planterne er modne, og dyrene går tæt sammen, og i de lange pauser mellem, at parcellerne afgræsses, regenerer græsset. Når døgnet er omme, har dyrene ædt 60 pct. af græsset og urterne på parcellen, 30 pct. er nedtrådt og 10 pct. står tilbage. Denne afgræsning giver høje udbytter, god tilvækst på dyrene og stor

kulstoflagring i jorden under marken, hvor mikrolivet og planterne uforstyrret år efter år bytter rodexudater og næringsstoffer. Prøver sig frem Michael Kjerkegaard er meget optaget af samarbejdet mellem planterne og mikroorganismerne. »Men jeg har konstateret, at der er alt for lidt tilgængelig viden om betydningen af mikrolivet i jorden. På Youtube har jeg fundet en del udenlandske præsentationer fra konferencer og vidensdeling fra landmænd, der, ligesom jeg, prøver sig frem,« fortæller Michael Kjerkegaard. Sidste år udvidede han sit areal, og de nye græsgange blev tilsået med en blanding af urter og græs, som er udviklet til holistisk afgræssede marker.

Eskelyst ► Hereford: 100 årskøer ► Får: 150 moderdyr ► Grise: 30 søer ► Afgræsser ca. 300 ha: heraf 150 ha vedvarende græs fordelt på fire lokaliteter, som afgræsses holistisk, og 150 ha naturarealer fordelt på 11 lokaliteter, som afgræsses i overensstemmelse med arealernes individuelle plejeplaner. ► 2/3 af græs- og naturarealerne er forpagtet.

Her kan du se Michael Kjerkegaards videoer: Kulstofindlejring: https://youtu.be/73uJQ_55NEA Holistisk afgræsning: https://youtu.be/efMVVhTTWrQ Levende hegn skal dele de store græsningsarealer op. Når markerne ikke skal omlægges, er hegnene ikke i vejen, og samtidig er de levende hegn med til at binde kulstof og skabe levesteder for insekter, fugle og vilde planter. Illustration: Michael Kjerkegaard.

TEMA: ØKOLOGI I BALANCE

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Alle økologer skal nu dokumentere et behov ved anvendelse af ikke-økologisk gødning Den nye praksis erstatter den hidtidige praksis, hvor det var muligt at anvende op til 50 kg ikke-økologisk N/ha uden at dokumentere behovet GØDNING: Landbrugsstyrelsen har meddelt, at økologer, som anvender kvælstofholdig gødning fra bilag 1, skal dokumentere behovet for at anvende disse produkter. Ændringen er beskrevet i en revideret udgave af afsnit 15 (Regler for gødning og jordforbedring) i økologivejledningen. Krav i økologiforordningen Der skal i økologisk produktion anvendes jordbearbejdnings- og dyrkningsmetoder, der bevarer eller øger jordens indhold af organiske stoffer, øger jordbundens stabilitet og biodiversitet og forhindrer jordpakning og jorderosion. Jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet skal bevares og øges ved flerårig sædskifte, der Michael Kjerkegaard er én af pionererne inden for holistisk planlagt afgræsning i Danmark, og klimaregnskaber for hans bedrift dokumenterer, at han - på trods af en stor kødproduktion - har en negativ CO2 udledning pr. kg. produceret kød. Foto: Irene Brandt-Møller. »Det handler om at skabe en robust blanding ved at blande kløver, urter og græsser med forskellige egenskaber og præferencer, så vi uanset om det er en våd eller en tør sommer - altid har planter på marken,« fortæller han. Sidste år var Michael Kjerkegaard med til at stifte foreningen HOPLA, HOlistisk PLanlagt Afgræsning. Foreningens formål er at fremme holistisk planlagt afgræsning i Danmark. Planter læhegn I løbet af det kommende år fortsætter Michael Kjerkegaard med at udvikle sin ejendom. Vi skal i gang med at plante 4 km læhegn med i alt 8000 planter. Det lægger tilsammen beslag på to ha af min jord; men jeg

har græs nok, og til gengæld får jeg den ejendom, jeg gerne vil have,« siger Michael Kjerkegaard. Med de kommende læhegn forbedres ejendommens samlede klimaregnskab yderligere. Og som Michael Kjerkegaard selv udtrykte det, græs er der nok af. Endda så meget, at det wrap’ede hø fra sidste sommer, som skulle have været supplerende vinterfoder, sandsynligvis får lov at ligge til næste vinter. »Vinterens har indtil nu været så mild, at vi ikke har behøvet at tilskudsfordre. Til gengæld har de 170 kreaturer, som vi skal skaffe græs til, brug for 1 ha pr. dag, så parcellerne er noget større her om vinteren,« fortæller Michael Kjerkegaard.

Vedvarende græs lagrer kulstof Sidste år udgav FN en rapport: Putting Carbon back where it belongs - the potential of carbon sequestration in the soil, som slog fast, at afgræsningsmetoder som holistisk afgræsning i modsætning til en kontinuerlig græsningsplan, hvor nettovirkningen af kulstofreduktion kan opvejes af N2O- og CH4-emissioner fra dyrene og deres ekskrementer, har potentiale til at opveje drivhusgasemissioner gennem kulstofbinding i jorden. Hvor meget kulstof, der indlejres i jorden ved permanente græsarealer, er der en del usikkerhed omkring. Et amerikansk forsøg indikerede, at det drejer sig om 3,6 ton kulstof pr. ha pr. år; men forsøget er ikke videnskabeligt sikker, derfor har Carsten Marcussen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, der har lavet klimahandlingsplanen hos Michael Kjerkegaard, estimeret, at kulstofbindingen på de holistisk afgræssede marker er 1,2 ton pr. ha pr. år. Klimahandlingsplanen viser også, at klimabelastningen pr. kg. oksekød fra Eskelyst i 2018 var -3,69 kg. CO2.

også omfatter bælgplanter og andre grøngødningsafgrøder, og udbringning af husdyrgødning eller organisk materiale, begge helst komposteret, fra økologisk produktion. Krav om dokumentation Hvis man ikke kan dække planternes næringsstofbehov gennem ovenstående foranstaltninger, må man i nødvendigt omfang supplere med gødningstyper og jordforbedringsmidler, der fremgår af økologivejledningens bilag 1. Man kan dokumentere et behov for at tilføre ekstra gødning ved at bruge afgrødernes kvælstofnormer i gødsknings- og harmonireglerne. Dertil kan man bruge skemaet ’Gødningskvote og Efterafgrøder’ i Tast selvservice eller sit markplanlægningsprogram, og man skal opbevare dokumentation til påvisning af behovet af de pågældende produkter. Nye regler i 2021 Michael Tersbøl, der er rådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, skriver i en kommentar til de nye regler, at det hidtil har været et krav, at

sædskiftet skulle bestå af minimum 25 pct. bælgplanter og kløvergræs og som udgangspunkt 100 pct. grønne marker og efterafgrøder på udvalgte pladser i sædskiftet, hvis man ønskede at bruge ikke-økologisk N. »Loftet på højst 50 kg udnyttet ikke-økologisk N pr. ha (uden sædskiftekrav) er altså allerede faldet væk for indeværende gødningsår. Der er stadig krav om sædskifteforhold ved brug af ikke-økologisk N, men i 2020 bliver dette ikke håndhævet som krav, men derimod vist som nogle eksempler på, hvordan et sædskifte kan planlægges,« skriver Michael Tersbøl i sin rådgiverblog. Han tilføjer: »Der træder ny økologiforordning i kraft den 1. jan. 2021, og her vil der igen komme nærmere krav til sædskiftet i forbindelse med brug af ikke-økologisk N-gødning. Hvor meget ikke-økologisk N, der må bruges i 2021, er der ikke nogen klarhed over endnu.« ib@okologi.dk

Bliv ansvarlig for kornindkøb og avlersamarbejde hos Aurion A/S Danmarks ældste økologiske og biodynamiske mølleri og bageri er midt i en spændende udvikling. Et netop gennemført generationsskifte betyder, at vi leder efter en ny dygtig kornnørd, som kan fortsætte vores tætte samarbejde med avlerne samt videreudvikle vores meget brede sortiment. Med Skandinaviens største kornsortiment får du som kornansvarlig en central position i virksomheden. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte: Indkøb af korn fra Aurions dedikerede økologiske og biodynamiske avlere; udbygning af vores avlernetværk; samarbejde med avlerne; såsædsplanlægning; ledelse af sortsudviklingsprocesser samt ansvarlig for hjemtagning, opbevaring af korn samt styring af processerne i forbindelse hermed. Du har en landbrugsfaglig uddannelse eller lignende og stor erfaring med økologisk og biodynamisk dyrkning af korn. Det vil være en fordel, hvis du ligeledes har erfaring med dyrkning af de ”gamle” kornsorter. Aurion er en virksomhed med stort fokus på bæredygtighed og fødevarekvalitet. Derfor er vigtigt for os, at du tænker visionært og bidrager til denne udvikling. Vi lægger stor vægt på, at du er selvstændig, ansvarsbevidst, har gode samarbejdsevner og er i stand til at skabe gode relationer. Vi kan tilbyde en helt unik deltidsstilling i en meget anderledes virksomhed med højt til himlen i Vendsyssel. Et godt og uformelt arbejdsmiljø med mange spændende opgaver. Du får mulighed for at være med til at udvikle en ikonisk virksomhed med økologi og biodynamik i højsædet og sætte nye standarder for os i fremtiden. Hvis du har teknisk indsigt og/eller interesse for mølleridelen, kan der være tale om en fuldtidsstilling. Vi er åbne over for forskellige modeller. Har du spørgsmål til stilingen, er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør Brian Tholstrup Nybo på tlf. 2014 0721. Du kan også læse hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.aurion.dk – vi glæder os til at høre fra dig!

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: ØKOLOGI I BALANCE

28. februar 2020 nr. 653

Den lille vinterfærge pløjer sig igennem Limfjorden fra Rønbjerg med kurs mod den nye havn på Livø. Kølvandet langs skibets sider vendes, som et plovblad vender jorden, og i gråvejret over fjorden lyser kølvandet hvidt og brunt, mens skibets fart forplanter sig i små bølger agterude. Og måske en dag i nær fremtid er færgen den eneste, der pløjer i området, for på Livø, som ejes af Naturstyrelsen, er der nye tider på vej i demonstrationslandbruget på øen. Det fortæller Karsten Kjærgaard, da han tager imod i havnen på Livø. Han er sammen med sin ægtefælle, Bente Qvist Kjærgaard, bosat på Livø, hvor han er ansat af Naturstyrelsen til at drive øens økologiske landbrug. »Jeg er så gammel i gårde, at jeg kan se, hvordan landbruget har udviklet sig i en retning, hvor dét, der foregår på markerne, ikke er hensigtsmæssigt. Landbruget i Danmark er i dag årsag til, at der tabes kulstof i jorden og til jorderosion i stigende omfang. Vi skal i gang med at dyrke landbruget på en radikal anden måde,« siger Karsten Kjærgaard. Landbruget på Limfjordsøen blev allerede omlagt til økologisk produktion i 1991, og siden 2005 har Karsten Kjærgaard stået i spidsen for denne del af øens drift, og samtidig udviklet det økologiske landbrug, der drives som demonstrationslandbrug. (Se faktaboks). »Jeg vil gerne være med til at bevise, at vi her på øen, hvor ¼ af arealet er agerjord, kan dyrke sunde fødevarer og samtidig være med til at understøtte og bevare alle øens naturtyper og -værdier,« siger Karsten Kjærgaard og fortsætter: »Og siden vi tog over i 2005 er debatten om biodiversitet og klima vokset, og vi arbejder for at vise, at vi både kan producere sunde fødevarer og bevare biodiversiteten og gennem forbedrede arbejdsgange også binde kulstof i jorden; for jeg tror ikke på, at klimaproblemerne skal løses kun ved hjælp af teknologiske løsninger. Løsningen er derimod biologisk.«

Ungtyrene går i halmdybstrøelse i staldene på avlsgården, indtil de i foråret sendes til slagtning ved Friland Food. Foto: Irene Brandt-Møller. Naturpleje i bevægelse På vestre side af vejen fra havnen til avlsgården er oversvømmede strandenge, og oven for strandengen er der en lysende grøn mark med en vinterafgrøde. Til højre for vejen er der et overdrev, som er afgrænset af et buskads, hvor mirabellerne allerede blomstrer, skønt kalenderen siger, der er februar og vinter. Om et par måneder vil avlsgårdens kreaturer blive lukket på græs på overdrevet, og i løbet af sommeren vil de blive flyttet fra overdrev til eng, fra eng til strandeng, fra strandeng til skov og til sidst, når de sidste turister er taget hjem igen, fra skov til hede. »Kreaturerne er jo fantastiske til at holde overdrev, enge og hede fri for opvækst, fordi de takket være deres fire maver faktisk er i stand til at fordøje ligninholdige plantedele, og i skoven kan de holde opvæksten af ahorn nede, så egetræerne ikke skygges væk,« fortæller Karsten Kjærgaard. Og selvom det er februar, er det tydeligt, at diversiteten af planter på overdrevet er stort. Ikke mindst vidner de mange tørre blomsterstande om overdrevets blomsterflor sidste sommer. »Vi overvejer at flytte hegnsgrænsen her på overdrevet helt ud til vejen i et stykke tid, for derefter at flytte hegnet tilbage igen. Det giver en dynamik, som måske vil påvirke plantesammensætningen på arealet,« forklarer Karsten Kjærgård. Økologisk balance Byen på Livø består mestendels af bygninger, der i sin tid blev opført, efter professor Keller i 1911 købte Livø

“

Landbruget i Danmark er i dag årsag til, at der tabes kulstof i jorden og til jorderosion i stigende omfang. Vi skal i gang med at dyrke landbruget på en radikal anden måde.

og de følgende 50 år anvendte Livø som internat for åndssvage og ofte kriminelle mænd. Avlsgården blev dog opført i 1872, og den karakteristiske lyd fra fanggitteret afslører, at vi nu er fremme ved gården, hvorfra Karsten Kjærgaard driver øens landbrug. At jagte høje udbytter af afgrøder med lav værdi er en rigtig dårlig idé på en lille ø, hvor alt skal sejles til og fra. I stedet satses der på afgrøder, som har moderate udbytter; men som til gengæld holder en god salgspris. Af samme grund er det også hensigtsmæssigt, at Karsten Kjærgaard tager de økologiske principper alvorligt. Balancen mellem avlsgårdens husdyrhold med 55 årskøer af racen Aberdeen Angus og gårdens planteavl er så god, at gården er selvforsynende med foder til dyrene og gødning til markerne. Og hvis gården kan få træflis fra øens vedproduktion til at fungere som strøelse til dyrene, kan gården også ad åre være selvforsynende på dette område. »Vi er meget opmærksomme på,

at vi ikke skal tære på kulstoffet i agerjorden, for gør vi det, har næste generation ikke noget at leve af. Desværre har landbruget på verdensplan allerede reduceret jordens kulstofindhold markant,« siger Karsten Kjærgaard. I bestræbelserne på at vende udviklingen og sikre en bedre kulstofbinding i omdriftjorden på øen, er Karsten Kjærgaard i gang med at omlægge den normale markdrift med kontinuerlig pløjning til regenerativt landbrug baseret på reduceret jordbearbejdning. »I de senere år er pløjedybden blevet reduceret år for år, og sidste år nøjedes vi med en 12 cm skraldpløjning. Efterafgrøderne fladekomposterer vi på marken, og jeg håber, vi en dag kan klare os helt uden ploven,« siger Karsten Kjærgaard. Fodrer mikrolivet Uden for avlsgården er to køresiloer fyldt til randen med dybstrøelse fra gårdens to stalde, hvor ungdyrene går i halmdybstrøelse og køerne i flisdybstrøelse. Den største stak er netop blevet blandet af dybstrøelsen fra de to stalde og kompost fra husholdningerne på Livø, og temperaturen nærmer sig nu de 55 grader, som er det maksimale, hvis mikrolivet i stakken skal overleve komposteringen. Og det skal det, ifølge Karsten Kjærgaard. »Vi vil ikke have temperaturen så højt op, at alt mikroliv i bunken forsvinder. Tværtimod vil vi meget gerne have det med ud på markerne, så mikroorganismerne kan hjælpe planterne med at optage flere næringsstoffer. Af samme grund henter

vi også en smule muld fra løvskoven, som vi poder komposten med, i forsøget på at opbygge mykorrhiza på agerjorden,« forklarer Karsten Kjærgaard. Han er meget bevidst om, at en lang række af de tiltag, han i dag arbejder med på det økologiske demonstrationslandbrug, rækker ud over, hvad det økologiske regelsæt foreskriver. »Den viden, vi har i dag, og hensynet til, hvad der er moralsk rigtigt at gøre, rækker for mig ud over regelsættet for økologisk landbrug. I dag er mange faktisk bekendt med, at det for eksempel slet ikke er nødvendigt at gøde så meget, som man gør. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bruger både den sunde fornuft og den viden, vi har,« siger Karsten Kjærgaard. Markedets begrænsninger Hvert år sælges ca. 65 dyr fra gårdens kvægbesætning, og slagtekalvene sælges via Friland Food til Meyers kantiner. Kornproduktionen sælges til Aurion og Irma, som har en Livø-serie i sit sortiment. Men selvom avlsgårdens produkter omsættes gennem faste kanaler, har Karsten Kjærgaard også oplevet, at disse ikke nødvendigvis er stabile, og på denne baggrund er han ikke i tvivl om, at ligesom teknologi ikke er løsningen på klimaproblemerne, så er markedet det heller ikke. »Det er tvivlsomt, at markedskræfterne bliver i stand til at reducere miljø- og klimabelastningen i forbindelse med fødevareproduktionen – det skal der politikere bevæbnet med sund fornuft til,« konkluderer Karsten Kjærgaard.

TEMA: ØKOLOGI I BALANCE

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Ca. 1/3 af øens areal er dækket af skov. Og i en del af egeskoven græsser køerne, så blandt andet ahorn kan holdes nede. Foto: Irene BrandtMøller.

Om Livø

En eb æ

j ve

rst

r ke hø

ien

Livø

Kellerstenen

Hed14 eve j

Areal ha

Årets afgrøde

1-0

2,5

Hallandshvede

1-1

0,3

Kolben vårhvede

1-2

2,5

Emmer

1-3

4,4

Vårspelt *) + demoparceller med ølands-, dalarog durumhvede

2-0

4,0

Vårspelt

2-1

5,5

Byg til malt (whisky)

9,7

Kløvergræs 2. års

10,7

5-0

2,2

Goldblume hvede m. kløvergræsudlæg

5-1

8,5

Vinterspelt m. kløvergræsudlæg *) + demoparceller med enkorn og vinteremmer

Ma jda lve j

Louisehøj

Louisedal

ov jen

7-2 7-0

8 10-1 10-0

erv

igevej

Kell

Moseve

Gl. D

7-1

damve

vej

Bøge

Ellesøen

Livsø Krebsedammen

Sø

Livø Avlsgaard

Købmand

jen Markve

1-2

Sønderskoven

Tennisbane

4 3 5-1

Signaturforklaring

5-0

Kalveskoven

Skovvej Skovspor og sti Skov Bebygget område

2-1

1-3 2-0

Hesselbjergvej

Landbruget på Livø Landbruget på Livø blev i 1991 omlagt til økologisk drift, og det er således et af de ældste økologisk omlagte landbrug i Danmark. Driften af det økologiske landbrug er desuden tilrettelagt som et økologisk demonstrationslandbrug. Afgrøderne er skiltet i marken, og der gives rundvisninger i landbruget og formidles viden om de gamle kornarter og -sorter for øens gæster, skoler og uddannelsesinstitutioner. Der er igennem de seneste årtier – i samarbejde med Mølleriet Aurion – testet flere gamle kulturkorn. Blandt andet var Livø et af de første steder i Danmark, hvor der blev eksperimenteret med at dyrke økologisk spelt. Der er ligeledes opformeret sorter af rug og havre. Med udgangspunkt i erfaringer fra Livø er danske landmænd nu gået i gang med at dyrke disse opformerede afgrøder. De nævnte forsøgsdyrkninger har nu ført til, at der er udviklet en kommerciel dansk produktion af quinoa og boghvede i Danmark. Demonstrationslandbruget på øen er en unik demonstration af, hvordan landbrug kan udvikles i pagt med naturen ved et nøje balanceret samspil mellem produktion af højværdiafgrøder, græssende dyr og øens rige naturindhold. Landbruget på Livø bidrager til at skabe nye, unikke produkter i dansk planteavl. Derudover udvikling af flere specialiserede højværdiafgrøder, en gastronomisk mangfoldighed samt formidling af disse. Samtidig understøttes og udvikles naturarealernes naturværdier, så disse lever op til EU’s Natura2000målsætninger. Kilde: Naturstyrelsen folder: Det økologiske landbrug på Livø

Mark nr.

Krumhøkerens Hus

Krebse

Blomster på Livø Livø kan bryste sig af omkring 700 arter af blomsterplanter, nogle af dem er sjældne. Skovene er flere steder gennemskåret af bække og grøfter, og alle steder, hvor der er tilstrækkelig fugtighed, finder man mosebunke, sideskærm, vandkarse, bidende pileurt og akselblomstret star. I skovens bund er der hvide anemoner, dunet steffensurt, skov-springklap og hjertebladet lund-fladstjerne. Livøs østkyst nord og syd for havnen er præget af en strandvoldslette med strandoverdrev. Mod nord består strandengene hovedsageligt af strandvolde af småsten, grus og sand, som er bevoksede med græsser, blomstrende planter og buske. Her finder man den sjældne, smukke plante strandhornskulpe, der er i familie med valmue. Her vokser også havtorn, Jomfru Marias sengehalm og porse, mens man i de lavere områder mellem voldene finder siv og græsser. Mod syd går strandengene over i engdrag, hvor man kan finde sjældne planter som vårpotentil og strandlimurt. Tæt ved stranden kan man finde strandkål, der står som store blålilla vækster. Kilde: Naturstyrelsen

Livø har en enestående natur. På øens blot 320 hektar finder man næsten alle danske naturtyper. Cirka en tredjedel af øens areal drives som økologisk landbrug, en tredjedel består af hede, overdrevsarealer og strandenge og den sidste tredjedel af skov. Langs kysten varierer naturen fra flade strandenge til tørre overdrev, stejle skrænter og kratbevoksede skråninger.

1-1 1-0

Kalv

esk

ovv

Havn

7,0

Svedjerug m. kløvergræsudlæg

3,3

Svedjerug m. kløvergræsudlæg

7-1

2,9

Kløvergræs slæt + afgræsning 10 års

7-2

3,4

Vinterspelt m kløvergræsudlæg

8,2

Kløvergræs høslæt + afgræsning 3. års

10-0

3,2

Boghvede

10-1

2,8

Blå nøgen byg

11+12

5,8

Overdrev

21,6

Overdrev og strandeng

Hede

32,3

Overdrev

Sum

150,8

Areal i alt

Hesselbjerg

Udsigtstårn Toilet Afmærket vandrerute

6 7-0

Kløvergræs 1. års

500 m

Luftfotoet øverst viser, hvor høj agro-diversiteten på Livø er. Det samme gør illustrationen fra folderne: Det økologiske landbrug på Livø, der viser markplanen i 2019. Liv Tap

Siden 2005 har Karsten Kjærgaard haft ansvaret for det økologiske landbrug på Livø, og gennem årene har han udviklet landbruget i overensstemmelse med de økologiske principper. Foto Irene Brandt-Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: ØKOLOGI I BALANCE

28. februar 2020 nr. 653

Minister er lydhør over for ønsker om lovændring Større gennemskuelighed og mere retfærdige afgifter. Det efterlyser Økologisk Landsforening, ØL, i forbindelse med at Miljø- og fødevareministeriet har efterlyst høringssvar til et udkast til lovforslag LOVGIVNING

AF IRENE BRANDT-MØLLER ØL har gennemgået lovforslag om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget (integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.) og peger i sit høringssvar på behovet for, at der indføres krav om, at det skal fremgå af sprøjtejournalen, om bedriften er økologisk, samt at der foretages en tilpasning af gebyrsystemet, så mindre belastende bekæmpelsesmidler ikke bliver uforholdsmæssigt dyre sammenholdt med de mere belastende som følge af, at afgiften beregnes i forhold til vægten af det aktive stof i midlet. »Vedrørende sprøjtejournalen, så ønsker Økologisk Landsforening, at det fremgår af indberetning af sprøjtejournalen, hvis bedriften er autoriseret til økologisk produktion. Der er godkendt et begrænset antal midler baseret på naturens egne stoffer eller produkter godkendt til fødevarer. Det vil være hensigtsmæssigt, at det er muligt at trække data på anvendelsesomfanget i økologi, da det gør det nemmere at tage stilling til, om der er behov for nye administrative redskaber og regler for at styre anvendelsen,« skriver ØL i høringssvaret. Foreningen foreslår, at kravet om at det oplyses, om bedriften er

autoriseret til økologisk drift, indføres i forbindelse med, at der skabes hjemmel i kemikalieloven til at fastsætte indberetningskrav. Vedrørende forslaget om, at der skal være tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter og til gebyrbetaling i forbindelse med godkendelse af mindre belastende bekæmpelsesmidler, peger ØL på behovet for at tilpasse systemet for gebyrer på pesticider, så mere skånsomme midler ikke pålægges en relativ stor afgift fordi, de er godkendt til brug i høje doser. »Det gælder for eksempel kaliumbicarbonat, der er godkendt til levnedsmidler, kaolin, der er et lermineral og svovl, som kan anvendes i meget større dosis, hvis det udbringes som gødning. Det nuværende afgiftssystem bremser omlægningen fra mere belastende midler til mindre belastende midler, der falder uden for karakteren af gængse plantebeskyttelsesmidler,« skriver ØL. Positiv minister Alternativets landbrugsordfører, Susanne Zimmer har bedt ministeren om at forholde sig til Økologisk Landsforenings forslag. Af svaret fra fødevareminister Mogens Jensen fremgår det, at ministeren har lyttet til ØL’s tanker. Det fremgår også, at ministeren endnu ikke har lagt sig fast på en model, og at Miljø- og Fødevareministeriet snart vil sende et udkast til ny sprøjtejournalbekendtgørelse i høring, som vil være en opfølgning på lovforslaget. »Det er i den forbindelse fortsat vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at få et nærmere kendskab til økologiske bedrifters brug af sprøjtemidler, som også Økologisk Landsforening ser et behov for. Den konkrete udmøntning af nødvendige tiltag i den forbindelse er under endelig afklaring,« skriver Mogens Jensen i sit svar til Susanne Zimmer.

Fødevareminister Mogens Jensen er lydhør over for Økologisk Landsforening ændringsforslag. Foto: Jens Navntoft.

Stillitsen er flyttet ind i æbleplantagen til glæde for Michael Lindebjerg, som ikke helt har lagt sin tidligere metier på hylden. Foto: Michael Lindebjerg.

Små, enkle ting, som bare virker

Michael Lindebjerg startede på bar mark og med en stejl læringskurve, da han i 2014 begyndte at plante de første af i alt 3100 æbletræer på Samsø

ØKOLOGI I BALANCE AF IRENE BRANDT-MØLLER

Med sin placering i havet mellem Jylland og Sjælland er Samsø en god æbleø, og Toftebjerg, hvor Michael Lindebjerg har slået sig ned, er med 600 meter til havet nok én af Samsøs allerbedste æblesteder. Midt i februar er det dog pibende koldt, vådt og på grænsen til storm i den lille æbleplantage, som leverer råvarerne til ’Michaels Most’; men inde i den hyggelige stue er der læ for stormen, og over en kop kaffe fortæller Michael Lindebjerg om, hvordan han dyrker sine æbler under stor hensyntagen til biodiversitet og uden at benytte de sprøjtegifte, som faktisk er tilladte i den økologiske frugtproduktion. »En frugtplantage er jo - i modsætning til det meste øvrige landbrug anderledes stillet, fordi træerne er så nøjsomme, og det, tror jeg, er

“

Da vi anlagde plantagen i 2014, var det på bar jord, og det første år så vi ikke mange mariehøns; men efterhånden, som vi fik etableret urtebræmmerne, indfandt mariehønsene sig i stort tal, og vi har ikke problemer med bladlus årsagen til, at vi kan klare os uden brug af disse midler. Så bortset fra at vi har tilført jorden lidt kalk og lidt kalium, så gør vi ikke andet end gøde jorden, og vi har netop bestilt et mobilt hønsehus. Tanken er at styre hønsehuset i forhold til rækkerne med en mobil indhegning, som lader hønsene gå i en halv række ad gangen i cirka en uge, så de får fjernet ukrudt, skrabet let i jorden, og så videre til næste række en uge osv. Vi får hønsehuset til april, og skal i første omgang have 30 høns gående,« fortæller Michael Lindebjerg. Selv feromonfælder kigger man forgæves efter i æbleplantagen, for Michael Lindebjergs ægtefælle, Per-

nille, går alle rækkerne igennem manuelt og fjerner æbleviklerlarverne fra træerne, inden de gnaver sig ind i frugten. De små krigere Da Michael Lindebjerg etablerede plantagen, havde han absolut ingen erfaring med æbledyrkning; men han havde stiftet bekendtskab med Jens Henrik Petersen, der ejer den lille æbleplantage, Æbletoften, på Djursland, og han var meget inspireret af Jens Henrik Petersens tilgang til dyrkning af æbler. »Jeg læste mig til en hel masse om æbledyrkning, og jeg meldte mig til en erfa-gruppe sammen med an-

TEMA: ØKOLOGI I BALANCE dre æbleavlere uden at fatte ret meget af det, de talte om, og så gik vi i gang,« fortæller Michael Lindebjerg. Og hvad der mangler af kemi i plantagen kompenseres af en lang række mekaniske og praktiske tiltag, som alle understøtter en økologisk æbleproduktion i pagt med naturen. »Vi har konsekvent fjernet syge træer - i alt ca. ti styk. Vi har sørget for, at plantagen ikke er lukket helt inde bag læhegn, så vinden kan blæse igennem og tørre træerne, på denne måde undgår vi skurv på vores æbler. Og derudover har vi gjort en hel masse for at tiltrække ’de små krigere’, som jeg kalder fuglene, mariehønsene og de andre, der hjælper os med at holde skadedyr nede i plantagen. Kort sagt: små enkle tiltag, som bare virker,« fortæller Michael Lindebjerg. Derfor er der også urtebræmmer mellem de espalierede æbletræer. »Det er et tiltag, som umiddelbart giver en mindre høst, fordi der kunne stå en række æbletræer, dér hvor urtebræmmerne vokser; men urtebræmmerne giver fødegrundlag til alle de fugle og insekter, som hjælper os i plantagen,« siger Michael Lindebjerg. Han har ikke sået bræmmerne til. Alt, der vokser i de uslåede bræmmer, har selv indfundet sig, og det viste sig hurtigt, at især kamille og tidsler flyttede ind i bræmmerne. »Og tidsler, som de færreste glæder sig over at lægge jord til, har vist sig at tiltrække stillitser så effektivt, at vi nu har 20-30 fastboende stillitser i plantagen, og i sensommeren sidste år slog en flok på et par hundrede stillitser sig ned og åd tidselfrø i stor stil,« fortæller Michael Lindebjerg. Han glæder sig over, at naturen giver ham en hånd i plantagen, til gengæld for at han giver naturen plads på sin jord. Redekasser tiltrækker fugle Overalt i plantagen støder man på stærekasser, rovfugle- og ugleredekasser, mejsekasser, siddepinde til rovfuglene og en enkelt storkerede på bondens tag, og det store arbejde med at indrette disse faciliteter har båret frugt. »Vi har en belægningsgrad på næsten 70 pct. i de 60 mejsekasser, vi har sat op, og musvitter er fremragende til at fange larver og insekter. I fire kasser er der flyttet humlebier ind, og i to kasser er der gedehamse. Og både bier og gedehamse hjælper med bestøvning af træerne,« fortæller Michael Lindebjerg.

Hverken uglerne eller storken er endnu flyttet ind i plantagen; til gengæld er falken en daglig gæst på jagt efter mus. To musvåger hjælper falken med dette arbejde, og efter den varme vinter bliver der nok at gøre for rovfuglene, som trofast indfinder sig på de rovfuglepinde, der står hele vejen rundt om plantagen. »Da vi anlagde plantagen i 2014 var det på bar jord, og det første år så vi ikke mange mariehøns; men efterhånden, som vi fik etableret urtebræmmerne, indfandt mariehønsene sig i stort tal, og vi har ikke problemer med bladlus,« fortæller Michael Lindebjerg. Han fortætter: »Vi blev advaret om, at vi ved at sætte så mange fuglekasser op ville risikere, at vores bestøvning ville blive dårlig, fordi fuglene ville æde insekterne; men vi har hvert år haft en rigtig god bestøvning i plantagen, så vi kan konstatere, at det ikke er tilfældet. Men ligesom vi har hjulpet fuglene på vej i plantagen, har vi også hjulpet bestøverne. Vi lader alt sundt grenafklip ligge i plantagen, så de kan bo der.« Æbler bliver til most At Michael Lindebjergs æbler bliver til most, var ikke en del af planen fra begyndelsen. »Jeg blev rigtig træt af kæder som Coop og Salling Group, som fører sig meget frem på, at de sælger økologisk; men de vil ikke betale en ordentlig pris til producenterne. I stedet sælger de udenlandsk, økologisk frugt i deres forretninger. Så da vi ikke kunne få en pris, der dækker vores omkostninger, for æblerne, investerede vi i et mostanlæg, så vi kan lave most af de æbler, vi ikke kan sælge som spiseæbler. Vi får meget ros for mosten, og sidste vinter måtte vi melde udsolgt allerede i november. I år har vi most nok til påske,« fortæller Michael Lindebjerg. Han henter selv, hvad der svarer til en halv lønindtægt på plantagen; men der er udover det kommende hønsehold også lagt op til, at der nu skal dyrkes hvide asparges i æbleplantagen. Det kommer til at koste den ene urtebræmme livet; men til gengæld forventer Michael Lindebjerg, at han med aspargesene kan skabe sig et indtægtsgrundlag, han faktisk kan leve af. »Især hvis man tilpasser sit liv efter det - hvilket er nemt her på Samsø, hvor det er billigt at bo,« siger Michael Lindebjerg.

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Michael Lindebjerg har skiftet tilværelsen som prisvindende tv-fotograf ud med æbleavl på Samsø. Foto: Irene Brandt-Møller.

Rovfuglene kvitterer for den gratis bolig og siddepindene med nedlagte mus i stort tal. Foto: Michael Lindebjerg.

Om Samsø Æbler ► 2,6 ha tilplantet med 3.100 æbletræer ► Fem sorter; Aroma, Alkmene, Holstener Cox, Discovery og Ingrid Marie ► En stor del af høsten bliver lavet til most og sælges under navnet ’Michaels Most’. ► I 2019 høstede Samsø Æbler 9,4 ton æbler. Urtebræmmerne tager plads i plantagen; men pladsen er godt givet ud, for mariehøns og fugle tiltrækkes af bræmmerne, og hjælper til gengæld med at holde plantagen fri for skadedyr. Foto: Irene Brandt-Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. februar 2020 nr. 653

GENERALFORSAMLING 2020

Her er årets kandidater til bestyrelsen i ØL - indtil videre Ni personer har indtil videre tilkendegivet, at de stiller op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening. Det sker, når foreningen afholder sin årlige generalforsamling fredag den 6. marts - denne gang finder den sted i Aarhus. Bestyrelsen har udtrykt ønske om at tiltrække kandidater, der kan bidrage med kompetencer inden for organisationsudvikling, forandringsledelse, forretningsudvikling, finansiering og kapitalstruktur, kommunikation og internationalt samarbejde. Kandidaterne er derfor blevet bedt om at redegøre for, hvordan de kan bidrage med disse kompetencer. Har man endnu ikke meldt sit kandidatur, men ønsker at stille op, er det ikke for sent - det kan nås helt frem til generalforsamlingen, så den følgende liste over kandidaterne skal blot ses som foreløbig GF 2020

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Seks bestyrelsesmedlemmer er på valg: ► Birte Brorson ► Ole Sørensen ► Kim Qvist ► Brian Nybo ► Mads Helms ► Helle Huus Bjerge (genopstiller ikke)

“

Jeg ønsker at tiltræde i bestyrelse for at bidrage med synergi mellem producenters, forbrugeres og virksomheders interesser. Tenna Hedeager, ny kandidat

“

Min indsats vil fortsat have fokus på samarbejdet om tallerkenen. Det, vi spiser på hele kloden. Birte Brorson, genopstiller

Tenna Hedeager

Birte Brorson

Finansøkonom - ny kandidat

Selvstændig foodservice-rådgiver - genopstiller

Jeg er født og opvokset på en økologisk og senere biodynamisk gård i Vestjylland. Jeg har arbejdet i seks år som rådgiver i den finansielle sektor, er uddannet finansøkonom og har senere læst en HD. 2. del i finansiel rådgivning – herunder fag i organisation og forandringsledelse. Jeg ønsker at tiltræde i bestyrelse for at bidrage med synergi mellem producenters, forbrugeres og virksomheders interesser. Vi skal varetage vores virksomheds- og landbrugsmedlemmers interesse, men tale forbrugernes sprog. Jeg synes, at vi i bestyrelsen skal have fokus på at gøre os mere interessante for fremtidens forbrugere. Hvorfor skal jeg være medlem? Hvilken forskel kan jeg forvente at bidrage til? Vi er i en tid, hvor der søges mening og ikke lykke. Vi skal skabe mening for nu og for fremtiden. Der er på det seneste opstået mange initiativer og foreninger. Initiativer, der er i rød tråd med fremtidens landbrug og fødevarer. Det skal vi støtte. Mange initiativer er kendte for en mindre gruppe. Vi skal hjælpe med at kunne oversætte og nå ud med de budskaber, vi gerne vil repræsentere gennem vores kanaler. Vi skal være modige. Sidst, men ikke mindst, skal vi være helt skarpe på, hvad vi vil med Økologi 3,0 og hvorfor vi vil det. Vi skal turde sætte krav til et højere niveau inden for økologi og stå i spidsen for en udvikling i den rigtige retning.

Vil du give mig din stemme på generalforsamlingen? Du får en arbejdsom, engageret og meget erfaren repræsentant i bestyrelsen, som efter otte år gerne tager to år til for økologien. Min indsats vil fortsat have fokus på samarbejdet om tallerkenen. Det, vi spiser på hele kloden. På tallerkenen forenes vores fire medlemsgrupper. Tallerkenen er essensen af landbrugets råvarer, af virksomhedernes forarbejdede varer og af arbejdet på alle skærebrædder og komfurer i private og professionelle køkkener. I Danmark er vi verdensmestre, selvom vi slet ikke er tæt på vores (realistiske, men alt for beskedne) mål om 30 pct. økologi i 2030. Vi i ØL har en kæmpe forpligtelse overfor os selv og overfor verden til at bringe vores viden og vision om økologien i version 3.0 ud på alle tallerkener. Forpligtelsen kræver noget af os! Vi skal være generalister i helikopterperspektiv for Danmark og for kloden, og vi skal være detaljenørder helt ned til bakterierne i mulden og den fermenterede kål. Det kræver et stærkt ØL og stærke kompetencer i bestyrelsen. Min stærkeste kompetence er, at jeg er økolog med små røde mærker på hver en celle i kroppen. Det er en smitsom sygdom, og det lever jeg af. Jeg driver egen virksomhed på 12. år med konceptudvikling og praktisk uddannelse af professionelle køkkener. Jeg kan derfor sætte hak ved erfaring i både forretningsudvikling og økonomi, men er særligt stærk på kommunikation og forandringsledelse – i at smitte andre med økologi. Vi ses til generalforsamlingen!

GENERALFORSAMLING 2020

28. februar 2020 nr. 653

Kim Qvist Landmand og direktør for DØJ - genopstiller Jeg stiller op som landmandsmedlem, men erkender at jeg har mange andre jern i ilden, men alt sammen noget, som i en anden smeltedigel binder det hele sammen. Bestyrelsen har ytret ønske om at kommende kandidater kan bidrage inden for seks områder. Jeg kan i al ydmyghed konstatere at jeg rammer på alle seks. Jeg har arbejdet med organisationsudvikling gennem de seneste 30 år og bla. undervist offentligt og privat i det. Jeg arbejder med forretningsudvikling gennem Danmarks Økologiske Jordbrugsfond (DØJ) og de mange forpagtere på vores ejendomme, Topkærgaard (mobilt hønsehold, socialøkonomisk virksomhed m.m.), Gaardmester (onlinesalg af økologiske frostvarer). Finansiering af landbrugsejendomme og drift af virksomheder som et dagligt arbejdsområde. Indgår i ekstremt mange netværk (sidder f.eks. i Icrofs bestyrelse). Har erfaring og viden om kommunikation på alle tilgængelige platforme. Sidst, men ikke mindst, relationer til det internationale miljø via Dansk Økojord A/S , men også på konkrete projekter i bla. Tanzania og Ghana. Derudover kan jeg bidrage med 30 års erfaring som økologisk landmand (både animalske og vegetabilske produktioner) gårdbutik og økologisk supermarked, fundraising, crowdfunding og diverse bestyrelsesposter. Tidligere forstander på Kalø, har siddet i foreningens bestyrelse de de seneste otte år. Tre mærkesager: - Foreningens demokratiske udvikling (sidder i arbejdsgruppe) - Næste generations muligheder - Bedre økonomi til primærproducenten.

Seks bestyrelsesmedlemmer er på genvalg, og indtil videre har ni kandidater meldt sig på banen forud for valget den 6. marts, når der afholdes generalforsamling. Arkivfoto: Joachim Kjeldsen

Ole Sørensen

Rune Lund Sørensen

Landmand ved Højvang Økologi - genopstiller

Kok, indehaver af restaurant Hærværk - ny kandidat

I 2019 introducerede Økologisk Landsforening Økologi 3.0. Det er jeg rigtig glad for. Økologi 3.0 er lige præcis det jeg arbejder for både i ØL og på vores eget landbrug. Jeg har hele tiden haft den holdning, at hvis økologien skal vækste, så er der ingen vej udenom, at vi også skal udvikle økologien - løfte barren. Hvis økologien skal have en plads i fremtiden, skal økologien, efter min mening, have den ultimative løsning inden for klima, miljø, biodiversitet og frem for alt mad i en kvalitet, man rent faktisk kan leve af – både de, der spiser maden, men også primærproducenten. Der er ingen tvivl om, at verdens fødevareforsyning, har spillet fallit og skal laves om. Alt det kan ØL byde ind med, og hvis jeg bliver valgt igen, vil jeg arbejde for, at ØL også går længere ind i det end for nuværende. ØL skal spille langt mere markant ind med løsninger, så selv politikere kan forstå det. Det første, vi skal have ændret, er EU’s tilskudssystem, så tilskuddet i langt højere grad tilgodeser kulstofbinding, måske 100 pct. Det vil betyde, at vi får langt mere græs, som giver langt mere kulstofbinding, langt bedre biodiversitet, ingen miljøbelastning og langt bedre fødevarer. Skovlandbrug og holistisk afgræsning, skal have en stor plads i økologien. Hvis ØL er skarp på alt det ovennævte, er jeg sikker på, at ØL har en plads i fremtiden og dermed også vil lykkes med den økonomiske udfordring. Er det ikke snart på tide, at vi skifter navn? Måske til et mere ungdommeligt ”Dansk Økologi”.

Jeg er 36 år, uddannet kok og indehaver af den guldmærkede restaurant Hærværk i Aarhus, hvor jeg bor med min kone og to dejlige unger. På Hærværk har vi i ca. seks år arbejdet med økologi og bæredygtighed med blikket stift rettet mod lokale råvarer. Vi har et gennemgribende samarbejde med bl.a. Sommer Grønt, Brandbygegaard, Hertha Levefællesskab, Helges og Korsmedergaard. Jeg har længe bidraget til den økologiske omstilling både i og udenfor restaurantmiljøet, gennem samarbejde, oplæg samt netværk, og finder det helt naturligt at fortsætte og udvikle dette arbejde via Økologisk Landsforening. Der ligger et enormt uudnyttet potentiale i restaurationsbranchen og den naturlige afsmitning, branchen giver på forbrugerne. Jeg besidder et ungt drive, der får tingene til at ske samt en vilje til at få forholdene ændret, også der hvor det gør ondt. Min kompetence ligger primært i forretningsudviklingen, hvor jeg kommer til at stille spørgsmål ved alt i den forbindelse - ikke for at betvivle, men for at afsøge nye veje og strukturer. Vi er verdensmestre i økologi, og det skal vi finde nye måder at få gavn af, bl.a. ved at udnytte vores førerposition til at kigge på, om vi kan sælge viden og uddannelse til et verdensmarked i fremtiden. Uanset hvad har Økologisk Landsforening brug for mere økonomisk ro. Det kræver styrkede indtægter og et fokus på tæring efter næring. Ikke at det skal blive reaktionært, men en sund økonomi giver et stærkere brand i kampen mod de 30 pct. økologi i 2030.

ØKOLOGISK LANDBRUG

“

ØL skal spille langt mere markant ind med løsninger, så selv politikere kan forstå det. Det første, vi skal have ændret, er EU’s tilskudssystem, så tilskuddet i langt højere grad tilgodeser kulstofbinding. Ole Sørensen, genopstiller

“

Jeg har arbejdet med organisationsudvikling gennem de seneste 30 år og bla. undervist offentligt og privat i det. Jeg arbejder med forretningsudvikling gennem Danmarks Økologiske Jordbrugsfond (DØJ) og de mange forpagtere på vores ejendomme. Kim Qvist, genopstiller

“

Der ligger et enormt uudnyttet potentiale i restaurationsbranchen og den naturlige afsmitning, branchen giver på forbrugerne. Jeg besidder et ungt drive, der får tingene til at ske samt en vilje til at få forholdene ændret, også der hvor det gør ondt. Rune lund sørensen, ny kandidat

Fortsættes på side 12

ØKOLOGISK LANDBRUG

Fortsat fra side 11

“

Vi har enorme udfordringer med klima, natur og biodiversitet samt begrænsninger på jordens ressourcer. Fint, at der opstilles mål og handlingsplaner, men skal det lykkes, kræver det, at vi får den brede befolkning med.

28. februar 2020 nr. 653

GENERALFORSAMLING 2020

Maj Toppenberg

Mads Helms

Direktør i Kokkens Køkken - ny kandidat

Landmand ved Sommerbjerg - genopstiller

Forretnings- og organisationsudvikling og den vigtige kamp for mere økologi og bæredygtighed på danskernes tallerkener – både i de private hjem, på arbejdspladsen og i restaurationsbranchen – er motoren for mit personlige og professionelle virke. Jeg var eks. med til at starte det økologiske mikrobryggeri, restaurant og bar Nørrebro Bryghus op og efterfølgende i 11 år med til at udvikle konceptet og organisationen. Ligesom jeg for den danske sushi-restaurantkæde ’Letz Sushi’ var ansvarlig for at bygge en driftig organisation af to fusionerede virksomheder og tog de første engagerede spadestik her mht. bæredygtighed og økologi. Siden har jeg brugt mine kompetencer i storkøkkenerne hos ’Cheval Blanc Kantiner’. I to år var jeg som driftsdirektør ansvarlig for al forretningsudvikling og byggede en organisation op af gamle og nye medarbejdere – bl.a. med større effektivitet og medarbejderglæde til følge. Siden 2018 har jeg som direktør stået i spidsen for kantinevirksomheden ’Kokkenes Køkken’ - en virksomhed i kraftig vækst og hvor vi fungerer som firstmovere på mange fronter. Eks. er vores nye kantinekoncept kaldet SANS! bygget op om principperne i neurogastronomi, der taler til alle sanserne. Og en helhjertet økologiomlægning spiller sammen med et engageret fokus på bæredygtighed og FN’s verdensmål markante roller i den organisations- og forretningsudvikling, som vi er i fuld gang med. Privat har økologi været et helt naturligt omdrejningspunkt i årevis jeg ’lever det, jeg prædiker’.

Ordet ’bæredygtigt’ giver mig stadig dårlig smag i munden, men så hørte jeg for nylig om begrebet ’væredygtighed’. Om det er en udløber af bæredygtighed, ved jeg ikke, men det giver så meget mening at arbejde med at være dygtig i bestræbelserne på at blive bæredygtig. For vi har enorme udfordringer med klima, natur og biodiversitet samt begrænsninger på jordens ressourcer. Fint, at der opstilles mål og handlingsplaner, men skal det lykkes, kræver det, at vi får den brede befolkning med. Det gælder også de milliarder af mennesker, der aldrig har været uden for deres lands grænser og må nøjes med ét sæt tøj om året. At være dygtig kræver, at folk gør de rigtige ting, hvilket de jo gør, hvis det skaber værdi, tryghed og glæde i deres liv. Det er noget, jeg oplever som medlem i vores forening, og som jeg også oplevede blandt alverdens økologer ved Ifoams verdenskongres i Delhi; et fællesskab om nogle fælles værdier skabt via dialog, involvering og engagement. For mig vil det være mål og midler i den kommende omstilling til at blive en bred interesseorganisation. Den omstilling kræver, at vi kan rumme alle: store som små, bønder og biologer, veganere og osteelskere. Her skal skabes en konstruktiv dialog ud fra ovennævnte indstilling, og der må ikke graves grøfter af frygt og fordomme. Derfor vil jeg også slå et slag for forslaget om at omdøbe forsigtighedsprincippet til omsorgsprincippet, hvilket passer bedre til det engelske ord ’care’, det kommer fra, og den økologiske ånd om, at vi vil forandre verden med omsorg, ikke frygt.

Brian Nybo

Laust Stenger

Adm. direktør for Aurion - genopstiller

Landmand ved Østerlykke - ny kandidat

Jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 2018 som virksomhedsmedlem. I 2019 blev jeg en del af formandskabet og har blandt andet været med til at skabe processen vedr. udviklingen af foreningen fra brancheorganisation til bred interesseorganisation. Det er en meget spændende og nødvendig udvikling, hvis vi som forening skal favne bredere og få mere indflydelse til gavn for den økologiske udvikling. Vi er ikke i mål endnu. Der er stadig meget at gøre, og jeg ønsker fortsat at give mit bidrag til, at vi får en bred og stærk forening, der som eneste forening favner alle grupper fra primærproducent til slutbruger. Vi er alle en del af samme værdikæde, og med samarbejde når vi længere og står stærkere i den økologiske sags tjeneste. Som direktør for Aurion siden 2013 repræsenterer jeg en pionervirksomhed inden for dansk økologi. Det er en virksomhed, hvor samspillet mellem danske avlere, de enkelte afsætningskanaler og forbrugerne konstant er i fokus. Aurion sætter holdninger og værdier i højsædet, og vi søger at skabe en positiv fremtid for natur, miljø og mennesker i alt, vi gør. Det er holdninger, som jeg står for, og som jeg har bragt med ind i bestyrelsen i ØL og tidligere også i virksomhedsudvalget som formand. Jeg har lang erfaring med forretnings- og organisationsudvikling i flere virksomheder og har altid arbejdet for at skabe udvikling med inddragelse af alle parter. Jeg vil arbejde for fællesskab og sammenhold med det formål at højne økologien.

Gift med Stinne, har tre børn og er 40 år. Jeg driver det økologisk landbrug Østerlykke med 300 malkekvæg og 440 ha. planteavl. Leverer til Naturmælk. Startede på gården og med økologi i 2007 På gården er der i dag tre faglærte, to elever og tre skoledrenge/piger, hvilket giver mulighed for at virke som leder og ”retningsgiver”. Jeg nyder at arbejde med mennesker, der brænder for noget fælles. Jeg har før siddet i bestyrelsen i Økologisk Landsforening og Naturmælk. Jeg vil gerne vælges og dermed få lov til at arbejde for Økologisk Landsforening. Jeg mener, at det er vores eneste politiske sted, og skal der virkelig ændres noget, er det herfra! Jeg vil gerne arbejde med de ting, der driller i hverdagen på gårdene, butikkerne og spisestederne og prøve at gøre økologien bedre. Jeg synes ikke, vi har rykket økologien markant, de 12 år jeg har været med. Jeg har selv arbejdet med lokalt salg, ko-ved-kalv, dansk foder, dansk protein. Jeg er ikke sikker på, hvor vi skal hen, men ved, vi skal fortsætte rejsen mod bedre og rigtig økologi. Vi holder Økodag hvert år, og det bekræftede mig i, at kommunikation er vejen til forståelse for, hvad vi alle laver og tænker. Jeg nyder at komme rundt og se øko-spisemærkerne alle steder. Det er noget, vi må være stolte af Vi skal blive bedre til at fortælle andre, at økologien er svaret på næsten alle de problemer, verden har lavet sig.

Mads Helms, genopstiller

“

Der er stadig meget at gøre, og jeg ønsker fortsat at give mit bidrag til, at vi får en bred og stærk forening, der som eneste forening favner alle grupper fra primærproducent til slutbruger. brian nybo, genopstiller

“

Jeg vil gerne arbejde med de ting, der driller i hverdagen på gårdene, butikkerne og spisestederne og prøve at gøre økologien bedre. Jeg synes ikke, vi har rykket økologien markant, de 12 år jeg har været med. Laust stenger, ny kandidat

POLITIK & UDVIKLING

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Per Kølster: Vi skal være kendt af alle Mens Ø-mærket er kendt af 98 pct. af danskerne, kniber det mere med kendskabet til den forening, der har været den drivende kraft de sidste 40 år i at få økologien frem på markerne, i detailhandlen, på eksportmarkederne og i de offentlige køkkener. Det skal der gøres noget ved

Per Kølster, yderst th, er formand i Økologisk Landsforening. Han startede for en måned siden en mindre turné, hvor han kom rundt i landet. Fra venstre ses: Klaus Søgaard, Kristian Andersen, Økomølleriet, Jytte Bach, Karsten Hansen, Camilla Varming Nielsen, Bjarke Andersen og Adrian Kuron, Skyttes Gartneri og Martha Marie Jensen, Fyens Økologi. Foto: Irene Brandt-Møller.

FORENING

AF IRENE BRANDT-MØLLER Der dufter af kaffe og nybagt kage i den hyggelige spisestue hos Klaus Søgaard og Jytte Bach. Det er første tirsdag i februar, og parret, der ejer Gartneriet Markhaven på Fyn, lægger i aften stue til en aftenkaffesnak, som Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, og Martha Marie Jensen, bestyrelsesmedlem i foreningen, har taget initiativ til. »For mig er det vigtigt at ha’ en god føling med, hvad der sker rundt omkring i landet, så jeg vil gerne ud at høre græsset gro, og jeg håber, jeg i aften bliver klogere på, hvad I går og tænker om vores forening og om vores alles økologi,« sagde Per Kølster. Han gentog aftenkaffe-snakken i Varde og i Sydthy senere på måneden. Planen er efter generalforsamlingen at afholde åbne medlemsmøder over hele landet. Tre emner til debat Per Kølster lagde op til debat omkring tre emner: Økologisk Landsforenings vision, foreningens synlighed og ny struktur i foreningen. »Jeg synes faktisk, at vores vision er langtidsholdbar og meget visionær; og i forbindelse med strategiprocessen sidste år foldede vi visionen ud, så vi nu til forskel fra før i dag faktisk har tal på, hvad vi skal arbejde hen imod inden 2030: 30 pct. af landbrugsarealet skal være omlagt, og 30 pct. af afsætningen skal være økologisk,« sagde Per Kølster. Klaus Søgaard ser gerne, at foreningen bliver endnu mere ambitiøs i sin målsætning: »Jeg er skuffet over, at vi kun siger 30 pct. For min skyld må målsætningen gerne være 100 pct. Det er det, vi altid har arbejdet for, og jeg vil gerne opleve det, inden jeg dør,« sagde han og fortsatte: »Og så tror jeg faktisk, at 25 pct. bliver et vendepunkt. Når vi når dertil, starter en sneboldeffekt, og så kommer det til at gå hurtigt.« Per Kølster svarede: »Dels er Økologisk Landsforenings mål mere ambitiøse end regerings mål om fordobling, og dels er det konkret og dermed målbart, hvilket har været meget vigtigt for os. Det vil kræve meget at nå til 30

pct. Og med dette konkrete mål har vi et specifikt pejlemærke for vores indsats.« Alle kender Ø-mærket … … men ingen kender Økologisk Landsforening. Og der var bred enighed rundt om spisebordet om, at det er et problem. »Økologisk Landsforening er tæt forbundet med udviklingen af økologien i Danmark. Det er der bare ikke ret mange uden for foreningen, der ved. De kender stort set alle Ø-mærket; men de kender ikke os,« sagde Per Kølster. Den efterfølgende diskussion startede med at handle om Ø-mærket: Jytte Bach foreslog, at ØL køber Ømærket, så mærket kan blive frigjort fra EU’s regelsæt. »Og så skal ØL eje mærket, og kun medlemmer af foreningen kan få lov til at bruge det,« sagde hun. »Det har været undersøgt meget grundigt og afvejet frem og tilbage, hvad det vil betyde, såfremt Ø-mærket skulle privatiseres. Og konklusionen har været entydig, at der er langt flere fordele ved at bevare Ø-mærket som et statsligt mærke,« svarede Per Kølster. Camilla Varming Nielsen fra Fyens Økologi mente, at Ø-mærket er ved at blive undergravet, fordi mærket også kan bruges til markedsføring af udenlandske produkter, der er pakket i Danmark. »Vi skal lave et nyt mærke, som er forbeholdt danske, økologiske produkter. Og så skal vi løfte et nyt mærke derop, hvor det er fuldstændig gennemskueligt, hvad mærket garanterer,« sagde hun. »Det er klart, at der er tale om en problematisk konkurrence, når Ømærket både kan dække anonyme udenlandske produkter og meget lokale danske produkter. Så dette er forslag, vi kan arbejde videre med i Økologi 3.0, som vi har arbejdet med siden sommerferien. Her har vi fokus på at flytte opmærksomheden væk fra mærket og i stedet gøre økologi til en mærkesag. I dette regi arbejder vi videre med ØkologiLØFT, hvor landmænd frivilligt kan vælge ekstra tiltag på bedriften,« sagde Per Kølster.

Er ØL synlig i medierne? Camilla Varming Nielsen efterlyste også en mere proaktiv fortælling om ØL på for eksempel de sociale medier. »Jeg ser aldrig opslag fra ØL, som bliver delt på de sociale medier med mindre det er noget, Martha har delt,« sagde hun. Per Kølster svarede: »Vi skal blive meget bedre til at kommunikere, hvad det er, vi arbejder for, så vi kan tiltrække endnu flere medlemmer,« sagde han og fortsatte: »Men vi befinder os også i et dilemma. Ingen her i lokalet vil sætte spørgsmålstegn ved en kampagne, der fortæller, at økologi beskytter grundvandet mod rester af sprøjtegift; men i andre egne af landet bliver vi mødt med protester - for eksempel i forbindelse med Ren Madglædes kampagne for rent vand, hvor Gulddrengen var med i en musikvideo. Nogle af vores medlemmer finder disse kampagner problematiske, fordi de føler, at de forværrer deres forhold til deres konventionelle naboer. Karsten Hansen fra Søsted Økologi gav udtryk for, at det er vigtigt for foreningens synlighed, at man tør oplyse og fortælle om tingene, som de er. Og Martha Marie Jensen var ikke bange for at miste et medlem, hvis der til gengæld kom endnu flere nye. »Når man tager et skridt i den rigtige retning, skal der helst være mindst ét medlem, der melder sig ud, ellers står vi stille, og så kommer der i hvert fald ikke nye til,« sagde hun. »Ja, men det handler også om retorik - om at sige tingene på den rigtige måde, så måden, hvorpå man siger tingene, ikke står i vejen for det, vi gerne vil,« svarede Per Kølster. Taber ØL de unge? Trækker vi Per Kølster og journalisten ud af regnskabet, var der en ligelig fordeling af unge og gamle rundt om bordet - fire af hver. Jytte Bach, der sammen med Klaus Søgaard hører til pionererne inden for økologien, mener, at ØL bør satse mere på de unge, fordi fællesskabet i foreningen var så vigtigt for parret, da de startede som økologiske gartnere i 1983.

»Det 3. emne, jeg gerne vil drøfte med jer, handler om, hvordan vi i foreningen ønsker at bevæge os fra en brancheorganisation til en interesseorganisation, fordi vi kan se os selv på mange forskellige måder og være en bred organisation, som tager sagen på os,« sagde Per Kølster. Han fortsatte: »Vi har valgt ikke at være en lille, smal og højtråbende organisation. Vi tager vores egen målsætning alvorligt. Vi er offensive, og vi vil selvfølgelig være en del af det landbrug og samfund, vi ønsker at forandre. Og vi bygger bro over de store forskelligheder, der allerede er i foreningen mellem landmænd og virksomheder - mellem store og små?« Martha Marie Jensen havde et svar til dette dilemma: »Det er vigtigt, at vi fokuserer på retningen, i stedet for at være optaget af, hvem vi kan få med. De store landmænd og virksomheder kan ofte klare sig selv, men vi, der er små, er lige så afhængige af, at der er et marked, som de store er. Og jeg synes, det er vigtigt, at ØL har fokus på at passe på de små, fordi det er dem, vi kan gøre en forskel for,« sagde hun. Klaus Søgaard gav udtryk for, at hvis ØL har noget at byde på til forbrugere, virksomheder og landmænd, så vil medlemsfremgangen komme. »Men vi skal forstå, at vi kommer frem og skaber forandring gennem samarbejde,« sagde han. Camilla Varming Nielsen tænker i helt andre baner: »Er der i virkeligheden brug for to grupper i ØL? En gruppe, der koncentrerer sig om det politiske arbejde, og nogle Greta Thunberg-typer, der kan råbe befolkningen op?« »Vi har faktisk for nogle år siden haft oppe til overvejelse, om vi skulle lave en ungdomsafdelingen i foreningen; men det strandede på, at vi ikke havde kræfterne til at løbe det i gang. I dag er der mange unge, som interesserer sig rigtig meget for økologisk landbrug. De rejser hele verden rundt og lærer om permakultur, regenerativt landbrug og skovlandbrug. Men når de kommer hjem,

løber de langt væk, bare de hører vores navn: Økologiske Landsforening. De gider ikke være medlem af en landsforening! Men vi skal ikke give op, men række ud efter dem og vise dem, at hvis de vil ændre verden, så skal de finde sammen med ligesindede,« sagde Per Kølster. Camilla Varming Nielsen: »I taler ikke de unges sprog. Vi kan samle dem op lokalt, hvor vi er. Jeg foreslår derfor, at vi gør noget for at styrke de lokale netværk. Det behøver ikke at være dyrt og kræve en masse sekretariatsbistand, for vi kan hjælpe hinanden,« sagde hun. Hertil svarede Per Kølster: »Det er faktisk også min drøm. 20-25 velorganiserede, selvgroede lokale afdelinger af foreningen, som kan organisere sig omkring mange aktiviteter; men hvis vi også skal hedde noget andet, for at tiltrække flere. Hvad skal vi så hedde?« Det har Klaus Søgaard et bud på: »Vi skal da hedde Økologerne,« svarede han.

ØL’s Vision:

En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker dyr og vores jord.

ØL’s mission:

Vi baner vej for en bedre økologi - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse.

ØL’s målsætning:

Vi arbejder for et økologisk Danmark og dermed en bæredygtig fødevareproduktion og et bæredygtigt forbrug. I den grønne omstilling til et samfund i balance med sig selv og sit naturgrundlag er vores første milepæl, at økologien i 2030 udgør 30 pct. af det danske landbrugsareal og 30 pct. af det danske fødevareforbrug. Kilde: okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

28. februar 2020 nr. 653

»Jeg er mættet med følelser og har virkelig mange positive reﬂeksioner og tanker om det næste, men jeg har også en følelse af tab,« siger Paul Holmbeck, der stopper som politisk direktør i Økologisk Landsforening efter et kvart århundrede. Fotos: Henrik Hindby Koszyczarek

’Mr. Økologi’ takker af efter 25 år: »Det har været som at stille et telt op midt i en orkan« Da Paul Holmbeck tiltrådte i Landsforeningen Økologisk Jordbrug var økologien en niche. Efter 25 år er det blevet en del af danskernes hverdag. Men der er også ting, som han ønsker, han havde gjort anderledes PORTRÆT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Paul Holmbeck står og ser ud ad spisestuens store vinduesparti, da han pludselig udbryder: »Hey, er det en dompap? Lige dér i tempeltræet?« Han henter en kikkert for at se nærmere på fuglen, der sidder godt skjult mellem de nøgne, brune grene – ja, næsten helt kamuﬂeret, havde det ikke været for den røde farve på brystet. Så går han hen til en bogreol, som er bygget op ad væggen og rundt om

døråbningen mellem husets to stuer. Han tager en bog om fugle ned fra en hylde og begynder at bladre i den. »Er det ikke vores ven dér?« spørger han og peger på billedet af en fugl, der umiskendeligt ligner den samme slags fugl, som sidder i træet ude i hans have. Bogen viser også, i hvilke dele af verden de forskellige arter lever. »Nogle gange tror jeg, at jeg har fået øje på en bestemt fugl, men når jeg så slår op i bogen, kan jeg se, at den slet ikke lever i Danmark,« siger han og griner. Begejstringen bliver dog udskiftet med eftertænksomhed, da han bliver spurgt om, hvordan han har det. Paul Holmbeck har sat sig ved stuens lange plankebord og ser ud på sin have, der er vild med vilje. 12 store kvadrater på græsplænen har fået lov at vokse sig lange og bliver derfor kun slået én gang om året. Rundt omkring står frugttræer; blomme, æble, kvæde og kirsebær. Som politisk direktør i Økologisk Landsforening har han viet sit liv til at arbejde for en verden, der handler

mere bæredygtigt. Det indebærer, at naturen får bedre betingelser i hans egen have – også selvom den kun er en dråbe i havet. Så hjælper det til gengæld, at han har inspireret sin nabo til at gøre lidt af det samme. Mættet med følelser Efter 25 år har hans arbejde i foreningen dog nået sin ende. Han når akkurat at få sit jubilæum med, og så siger han farvel til den forening, der ikke engang eksisterede i sit nuværende format, da han i sin tid begyndte i den. »Jeg er mættet med følelser og har virkelig mange positive reﬂeksioner og tanker om det næste, men jeg har også en følelse af tab. At jeg lige om lidt taber det fantastiske fællesskab, der har været i foreningen, og alle de daglige ting, hvor man oplever positivt samspil og inspirerer hinanden,« siger han tilbagelænet i stolen og med benene lagt hvilende over hjørnet af bordet. »Der er også fællesskabet uden om foreningen—alle de gode partnere i politik, organisationer og hand-

len,« fortsætter han, mens han ser ud ad vinduespartiet, som giver udsigt til Aarhus bugt. Solen skinner lige ind på ham. »Vi har opnået virkelig meget. Vi har sammen gjort økologien folkelig og sat en global standard for, hvordan man udvikler markedet og politikken. Det er nogle erfaringer, der kan bruges i hele verden, og som bliver efterspurgt. Men tiden er inde. Jeg er ikke en glad mand, jeg er en afklaret mand, som er klar til at arbejde videre ud fra de samme værdier.« Når han fortæller om, hvor afklaret han er, hænger det sammen med, at han allerede begyndte at overveje at stoppe, da han for fire år siden fik en hjernerystelse. Han var på ferie i USA og ville på kajaktur alene, men en bølge ramte ham, da han stod i vandet, så han - uden hjelm – slog baghovedet ind i badebroen. Han lå bevidstløs på ryggen i vandet, og da han kom til sig selv, stod han op i vandet og var drivvåd. Han fik senere fortalt, at han havde talt meget usammenhængen-

de efter episoden. Alligevel gik der to dage, før han tog på hospitalet. »Jeg havde alle de klassiske symptomer. Jeg udviklede en hovedpine, som bare blev værre og værre. Det satte gang i en nedadgående spiral, og igangsatte en del tanker,« fortæller Paul Holmbeck, der endte med at være sygemeldt i knap et halvt år. Han døjer stadig med hovedpine og har svært ved at se på blinkende lys og mosaikker. Han betragter hændelsen som et slags wake-up call. Konsekvensen blev, at han aﬂeverede en beskrivelse af tre modeller for den fremtidige ledelse i Økologisk Landsforening, hvilket i sidste ende førte til, at han trådte tilbage som foreningens direktør til fordel for Helle Borup Friberg og i stedet blev politisk direktør. Hvor meget har du egentlig arbejdet gennem årene? »Meget. Det har været et 24/7-job på mange måder. Det var ikke altid bæredygtigt.« Behovet for at uddelegere opgaver var et af de råd, han ﬁk fra for-

POLITIK & UDVIKLING eningens tidligere formand Knud Erik Sørensen. »Han ville have alt over sit bord. Han var ikke god til at give opgaver fra sig,« siger Knud Erik Sørensen, der var formand fra Økologisk Landsforenings stiftelse i 2001 frem til 2007. For ham er Paul Holmbeck ikke bare en medarbejder, der stopper på sin arbejdsplads. »Han er den danske Mr. Økologi. Jeg vil påstå, at i min tid som formand, blev der ikke udbetalt en eneste krone til økologien i Danmark, uden at Paul havde haft en finger med i spillet. Han er en eminent lobbyist, der sætter sig ind i tingene, graver ned i materien, finder pengene og gør politikerne opmærksomme på, hvor de er, og hvordan de kan tilgodese økologien,« forklarer han. Voksede op i fattigt område Paul Holmbeck, der har en bachelor i political science – en form for statskundskab - fra Duke University, er opvokset i Rockford, Illinois i USA. En del af den region, der betegnes som rustbæltet, som engang husede en prægtig industri, men i løbet af 1980’erne oplevede stor økonomisk tilbagegang, som mange byer stadig døjer med. Hans mor var demokratisk politiker og faren konservativ investor – begge lever stadig – og det var især morens politiske arbejde, der prægede Paul Holmbecks opvækst, da han allerede fra barnsben var tæt på det politiske og organisatoriske arbejde. Farens interesse for naturen var et andet aspekt, der prægede opvæksten. »Det var et fattigt område med racekonflikter. Som skolebarn skulle jeg finde ud af at have gode relationer, udforske hvor andre kom fra for at undgå konflikter og finde sammen på tværs. Det var…« Han tøver lidt, mens han lader til at tænke over ordvalget. »Det var tungt.« Erfaringerne med at finde sammen på tværs af race og klasseskel brugte han senere i sit arbejde i North Carolina, hvor han arbejdede i et årti for at skabe bedre sociale og økonomiske vilkår i fattige bydele. Sammen med andre borgere stiftede han en organisation, som satte boliger i stand med frivillige kræfter, og som formand for en koalition af kristne, muslimske og jødiske grupper og græsrodsorganisationer forhandlede han med lokale banker og byrådet om massive investeringer i boliger og et af USA’s første mikrolånprogrammer. Koalitionen fik valgt repræsentanter ind i byrådet og indførte bl.a. sydstaternes første genbrugssystem, grønne indkøb, andelsboliger og sikrede rettigheder for homoseksuelle. Løbende begyndte han at arbejde som journalist, hvor han særligt dækkede det sociale område, og skrev for bl.a. New York Times, The Leader, USA Today og National Public Radio. Det var et socialt og meningsfyldt arbejde, han havde gang i, og han havde absolut intet ønske om at forlade USA. Dét ændrede en rundrejse

28. februar 2020 nr. 653

i Europa på. Ombord på en færge i Grækenland mødte han danske Helle, og efter nogle års langdistanceforhold flyttede hun til USA. Hun var dog ikke glad for at bo der og fik ham overtalt til at prøve livet i Danmark. Han indvilgede på den betingelse, at det kun skulle være i ét år. Et år blev til to, og selvom han savnede sin familie og venner og ikke mindst det organisatoriske arbejde i USA, søgte han alligevel en stilling, som en veninde gjorde ham opmærksom på: politisk analytiker hos det, der i dag hedder Økologisk Landsforening med ca. 60 ansatte. Dengang var de syv, som arbejdede for forskellige økologiske landbrugsforeninger under fælles tag på Strandvejen i Aarhus. Med jobbet fandt han noget velkendt. Kontorerne lignede, hvad han betegner som et typisk amerikansk græsrodskontor: Der var papirer overalt og ingen rigtige møbler eller fokus på æstetik. Alt var skabt af noget andet; bordene var døre, som var lagt oven på bukke. Der var et fællesskab og en sag at kæmpe for, som på én gang handlede om både miljø, bæredygtighed, mennesker og mad. »Det var spændende, men hårdt. Jeg kunne se, at vi havde et enormt potentiale, men havde behov for at organisere os anderledes og være mere i kontakt med omverdenen,« forklarer han. Stolthed over FN-pris Fra han tiltrådte og frem til i dag har økologien gennemgået en ekstrem vækst fra godt 21.000 ha i 1995 til nu knap 300.000 ha, samtidig med at danskerne er det folkefærd med den største økologiandel i forbruget. Men vejen dertil har været hård. »Det har været som at stille et telt op midt i en orkan. At prøve at forankre nogle ting, som kan holde, og

der har været masser af glæde og resultater, kriser og bekymringer. Men vi har haft så mange dygtige, motiverede mennesker, såvel medarbejdere som medlemmer, der har skabt en forandring, hvor økologien er gået fra at være ingenting til at være en del af normen,« siger han og smiler. Adspurgt om hvad han er mest stolt af, er eksemplerne flere. Der er først og fremmest FN’s Future Policy Award i sølv, som Danmark modtog i 2018 for et af verdens mest effektive økologipolitiske initiativer. Prisen modtog han sammen med Mette Gjerskov (S), der var fødevareminister, da den prisvindende plan blev sat i verden. Den satte som mål at fordoble det økologiske areal frem mod 2020 i forhold til 2007, og Økologisk Landsforening var dybt involveret i udviklingen. »Det er alligevel noget,« siger Mette Gjerskov om FN’s anerkendelse af økologipolitikken. »Den er blevet til i samarbejde med Paul. Han er saglig, ordentlig og leverer tingene rigtigt. Der er altid styr på det. Han er super professionel og god til at sørge for at holde fast i kontakter, og han forstår at give de saglige input når de er nødvendige,« uddyber hun. Vil snakke med alle En anden, som Paul Holmbeck gennem årene har samarbejdet med, er Thomas Roland, der er CSR-chef hos Coop Danmark. Han beskriver Paul Holmbeck som både »idérig« og »visionær«. »Han har været god til at læse de aktører omkring økologien, så den ikke udvikles i trods, men af respekt for hinandens modsætninger baseret på en ordentlig dialog. Han er meget demokratisk anlagt på den måde,« siger Thomas Roland. Netop respekten for modsætnin-

ger og den ordentlige dialog er noget, som Paul Holmbeck selv er inde på flere gange i løbet af interviewet. Det er nærmest en grundpille i hans politiske arbejde. Man slår ikke efter de andre, men finder ud af, hvad man har til fælles. »Vi skal ikke kun snakke med dem, der er enige med os. Vi skal snakke med alle partier, og alle organisationer og handelsaktører, og sammen og finde ud af, hvad økologi kan gøre for dem og deres dagsorden, og hvad vi kan lave sammen. Vi er altid gået ud med respekt for andre og har snakket med alle. Det har sikret en bred støtte til økologien og har reddet vores røv så mange gange med skift af regeringer, ordfører og ledere i detailhandelen,« siger Paul Holmbeck. Et konkret eksempel var, da Anders Fogh Rasmussen tiltrådte som statsminister i 2001. Paul Holmbeck tager fødderne ned fra bordet og retter sig op i stolen, da han fortæller om det, der blev startskuddet til en kritiske periode for foreningen. Da stod økologien og dermed også ØL til at blive kraftigt nedprioriteret både politisk og finansielt – foreningen skulle fyre en tredjedel af sine medarbejdere. Men en god relation til Dansk Folkeparti og et opkald fra Paul Holmbeck til DF’s fødevareordfører Christian H. Hansen og Berlingske ændrede situationen; kort efter stod ordføreren på forsiden af Berlingske med gulerødder i hånden og sagde, at de ikke ville tryne økologien. Der var ikke flertal for planerne om at nedprioritere økologi. Han er også særligt stolt af foreningens politiske resultater som EU-forbuddet mod GMO i økologi, økologiomstillingen i danske offentlige køkkener og aftalen i C40 - en sammenslutning af klimaambitiøse byer rundt om i verden - om at prio-

Paul Holmbeck ► Født 3. september 1961 i Rockford, Illinois, USA ► Gift med Helle Ørsted Nielsen ► Far til Tobias Ørsted Holmbeck (28) og Emilia Rose Ørsted Holmbeck (26). ► Begyndte i 1995 i det daværende Landsforeningen Økologisk Jordbrug - nu Økologisk Landsforening

Ledende lobbyist for bl.a.: ► ’Økologiplan Danmark 20112020 – sammen om mere økologi’, der vandt FN’s Future Policy Award i sølv ► Forbud mod GMO i økologi ► Medforfatter på syv danske økologiske aktionsplaner ► Aftalen i C40 om mere klimavenlig og økologisk mad i offentlige køkkener

Organisatorisk bl.a.: ► Fusion af otte foreninger til dannelsen af Økologisk Landsforening (2002) ► Etablering af en landbrugs- og markedsafdeling i ØL

ØKOLOGISK LANDBRUG

ritere økologi og mere plantebaseret kost i deres offentlige køkkener. Hvad er så din største skuffelse? Han klør sig i øjnene og tøver et øjeblik. Så læner han sig frem og lægger hænderne fladt på bordet. »Med al vores fokus på at skabe gode betingelser for økologien har vi ikke formået at skabe tætte relationer til nok af de nye økologer. Det er afgørende, at de kan mærke os, at vi bringer nye ideer og ny viden, som de kan bruge. Vi troede nok, at fordi vi skaber sikkerhed for afsætningen af deres varer, og fordi vi skaber verdens bedste økologipolitik, ville landmændene automatisk melde sig ind i vores forening,« siger han. Har kørt for hårdt på Snakken går videre om hans syn på behovet for en fundamental forandring af samfundet for at gøre det bæredygtigt og hans seneste arbejde for foreningen i regeringens klimapartnerskaber, men noget i hans tankestrøm får ham til at vende tilbage til spørgsmålet om skuffelse. »Der er faktisk to ting,« begynder han og gentager den manglende relation til nye økologer. »Det andet er er mere internt,« fortsætter han så; »Vi har i perioder kørt for hårdt på, hvor jeg selv og andre blev trykket af det. Hvor vi har forsøgt med for mange ting på samme tid. Jeg synes, vi har mistet nogle medarbejdere, som vi ikke havde råd til at miste. Som økologien ikke havde råd til at miste. Ligesom man ikke skal brænde Jordens ressourcer af, skal man heller ikke brænde mennesker ud, så det er et område, hvor jeg kunne have gjort det bedre i nogle bestemte perioder.« Hvor du føler et ansvar? »Ja - som leder. Når man har en organisation, hvor folk er drevet af deres motivation for en sag, kræver det, at man også viser ansvarlighed ved ikke at lade dem køre for langt ud. Det er hverken godt for dem eller sagen.« Når han træder ud af Økologiens Hus for sidste gang, er det dog ikke slut med at arbejde for økologien. Han har planer om bestyrelsesarbejde – blandt andet vil han efter opfordring stille op til World Board hos den internationale økologisammenslutning Ifoam – Organics International, og han er blevet bedt om at træde til i et såkaldt advisory board i en kapitalfond, der vil investere 100 mio. euro i økologiske virksomheder. Derudover planlægger han at starte som selvstændig konsulent med fokus på strategisk rådgivning i politik, kommunikation og partnerskaber inden for bæredygtighed. Er du nervøs? »Det er en lille smule scary, når man har været et sted i 25 år. Jeg er ikke nervøs med hensyn til at finde arbejde og tjene penge – det skal jeg nok finde ud af – det er mere tabet af det unikke fællesskab. Det har betydet så meget for mig at have i dagligdagen.«

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

Globale markedsanalytikere udråber havre som ny trend på kornmarkedet de kommende år. Anvendelserne er mange i fødevareindustrien. Foto: Jesper Fog-Petersen.

Havre er ny, stærk trend Havre er en klimavenlig, glutenfri kornafgrøde, og med nye afskalningsteknikker og et voksende marked for plante-drikke, bør havre være økologernes darling, uanset om man dyrker til foder eller konsum KORNAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN Havre har altid været en robust og dyrkningssikker afgrøde, der passer godt til økologiske dyrkningsforhold, men interessen for den til foder har været begrænset, og havregryn var stort set eneste anvendelse på konsummarkedet. Sådan er det ikke længere. De senere år har havre været genstand for bredere interesse takket være teknologi til afskalning og et voksende marked for plantebaseret kost og drikkevarer. »Havre efterspørges i stigende grad som ingrediens i fødevareproduktionen og til helse- og kosmetikprodukter. De globale markedsanalytikere kalder havre en stærk trend på kornmarkedet i dette årti,« fortæller konsulent Jesper Fog-Petersen, Økologisk Landsforening. Denne udvikling giver et godt grundlag for et større dansk areal med havre, mener han. »2020 ser lige nu ud til at blive et godt år til havredyrkning. Havre

skal sås tidligt og tåler ikke udtørring om foråret. Begge dele ser ud til at kunne opfyldes i år – medmindre vi helt drukner i regn,« siger Jesper Fog-Petersen, der også har noteret sig, at foderstofforretningerne i efteråret efterspurgte større mængder af havre. Den klimavenlige kornart Havre har et lavt klimaaftryk. Der findes flere forskellige analyser og beregninger af klimaaftryk af havregryn og drikkeprodukter, og selv om resultaterne varierer, ligger havre generelt lavt i klimabelastning. Havregryns klimabelastning er en smule lavere end både rugbrød, franskbrød og kartofler målt i CO2-e pr. megajoule. »Havredrik er det klimavenlige valg inden for plantedrikke sammenlignet med alternativer som ris- og sojadrik, både fordi havre kan dyrkes herhjemme, og fordi det kan give et højt udbytte med et lavt input. Havre udleder heller ikke store mængder drivhusgasser som for eksempel ris, der udleder metan under dyrkningen,« forklarer Anne Eriksen, der er

Anne Eriksen og Jesper Fog-Petersen har i projektet ’Mere kvalitetshavre’ forfattet en ny dyrkningsvejledning for økologisk kvalitetshavre. Dyrkningsvejledningen kan ses på okologi.dk/landbrug/projekter.

planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Kom i mål med kvaliteten Anne Eriksen og Jesper Fog-Petersen har sammen forfattet en ny dyrkningsvejledning for økologisk kvalitetshavre. Vil man producere kvalitetshavre, er tidlig såning og tidlig høst vigtige faktorer. Tidlig såning forebygger angreb af fritfluer og er afgørende for både udbytte og rumvægt. Med hensyn til høst er det bedre for kvaliteten at høste ved 22 procent vand og tørre kornet end at komme for sent. Skårlægning er en anden genvej til tidligere høst. Konsumhavre handles på individuelle kontrakter, men typisk stilles der ekstra krav til vandprocent og rumvægt. Afskalning giver nye kvaliteter Afskalning er de senere år blevet en tilgængelig teknologi for mange i takt med, at mobile anlæg tilbyder denne forarbejdning. Afskalningen forbedrer foderværdien, og skallerne kan anvendes som strøelse, erstatte halm i en goldfoderration eller afbrændes i pillefyr. Afskalning fjerner ca. 20 pct. af havrens træstof og øger foderværdien, så den matcher hvede og rug i energi. I tilgift får man et væsentligt højere indhold af fedt og protein med en god aminosyresammensætning. Enmavede husdyr som svin og fjerkræ har særlig gavn af den bedre aminosyresammensætning i afskallet havre, men også økologiske malkekøer kan betale for afskalning. Da fedtindholdet i mange økologiske foderplaner er en begrænsende faktor, giver afskallet havre tillige grundlag for højere produktion eller besparelse på andre fodermidler.

Havres styrker og svagheder Havre er robust og har dyrkningsmæssigt en række stærke sider i et godt sædskifte. Nogle af disse kan dog vendes til ulemper, når forholdene ikke er optimale. Havres styrker ► Dyrkningssikker på alle jordtyper med tilstrækkelig vandforsyning ► Accepterer sur jord ► God til at vokse færdig på eftervirkningen af kløvergræs pga. sen kvælstofoptagelse ► Sanerende for goldfodsyge ► Konkurrencestærk over for ukrudt, hvis man vælger sorter med lang strålængde ► Tåler undersået efterafgrøde/udlæg med kraftig vækst, fx rødkløver Havres svagheder ► Tåler ikke tørke først i vækstperioden ► Rammes let af manganmangel ved højt reaktionstal ► I dårligt sædskifte opformeres havrenematoder, som stort set alle sorter er følsomme overfor ► Kraftig konkurrence over for udlæg ► Store mængder staldgødning øger risiko for grønskud og sen modning ► Spildsom ved sen høst ► Sen såning mindsker udbytte og rumvægt og øger risiko for angreb af fritfluer.

Særlige krav til konsum Konsumhavre handles på individuelle kontraktbetingelser mellem køber og sælger, men et eksempel på særlige krav i forhold til foderhavre ses i tabellen. Konsumhavre

Foderhavre

Vandprocent

Maks 14,5

Basis 15,0

Rumvægt basis

55 kg/hl

54 kg/hl

Rumvægt mindst

52 kg/hl

fradrag under 54 kg/ hl

Spireevne

Mindst 90 pct.

Ingen krav

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Staldskoler og erfagrupper giver inspiration til landmanden At udvikle sig sammen med andre, som man kan dele sine erfaringer med, er mere lærerigt end at gå og tumle med udfordringerne alene

De to erfagrupper i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’ holdt fællesmøde i Økologiens Hus for en måned siden. Foto: Irene BrandtMøller.

VIDENSDELING

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Det er rart at være et sted, hvor der er et kæmpe drive for, at det skal lykkes. Samtidig er vi en gruppe, som alle er startet på bar bund, for der er meget få, der har erfaringer med det, vi arbejder med i vores staldskole,« fortæller Kristine Dalbach, der er driftsleder i kvægstalden på Svanholm. Hun er pt. på barselsorlov men har været med til at starte staldskolen i projektet om køer med kalve. Hun er ikke i tvivl om, at hun hellere vil lære nyt gennem en staldskole end ved at læse projekt- og forskningsrapporter. »I staldskolen får jeg rigtig meget ud af, at det er os, der arbejder med problemerne, som mødes og udveksler erfaringer. Vi var på en studietur til Tyskland, hvor vi besøgte en gård, hvor alt i stalden var indrettet til, at koen og kalven skulle gå sammen; men det er svært at tage ret meget læring med hjem fra dette sted, fordi ingen af os i staldskolen har sådanne stalde. Vores er jo indrettet til det gængse produktionssystem, og vi kan ikke lige bygge staldene om. Til gengæld kan vi lære en masse af de andre deltagere. Vi besøger hinanden på skift, og værten vælger, hvilket emne der skal arbejdes med. Vi ville gerne høre om de andres erfaringer med fravænningen efter de tre måneder, som vi har valgt, og som kan være lidt hårdt for koen. Ingen er eksperter, men alle kan stille spørgsmål og komme med forslag. Det er en rigtig god måde at gøre det på,« siger Kristine Dalbach. En udviklingsstaldskole »I staldskolen for ko og kalv sammen

stald og skal dele deres tanker med andre landmænd, som tumler med de samme opgaver, så bliver det lige pludselig meget konkret,« siger hun.

bygger deltagerne vejen, mens de går, for det her er så nyt et fænomen i Danmark, at der ikke er ret mange at spørge til råds,« siger Iben Alber Christiansen, der er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening og facilitator i staldskolen, som hun kalder en udviklingsstaldskole, fordi deltagerne i fællesskab udvikler arbejdsmetoder, som giver kalven mulighed for at gå sammen med koen i længere tid efter fødslen. Deltagerne prøver hver for sig tingene af hjemme på deres egne bedrifter, og så mødes de i staldskolen, hvor de kan dele succeser og fiaskoer med hinanden - og begge dele kan de andre deltagere drage nytte af hjemme på deres egne gårde. »Jeg oplever stor åbenhed deltagerne imellem og stor lyst til at diskutere alle aspekter - også de etiske ved at ændre management i stalden, så det nu primært er koen, der er førstepasser af kalven, der så på anden vis skal lære at omgås mennesker,« fortæller Iben Alber Christiansen. Stor eller lille Som facilitator skal Iben Alber Christiansen understøtte gruppen, så de har de bedste forudsætninger for erfaringsudvekslingen, når de mødes i staldene på de deltagende gårde. Så vidt muligt deltager gårdens kal-

vepassere, andre gange involveres forskere med specifik viden inden for det emne, staldskolen mødes om. »Denne staldskole er landsdækkende, og det kan være lidt af en udfordring, omvendt får vi også mange gode diskussioner på rejserne frem og tilbage. Jeg vil gerne udvide gruppen, så flere kan følges ad eller vi eventuelt kan dele op i en øst- og en vestgruppe på sigt,« siger Iben Alber Christiansen. Hendes kollega, Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er landbrugsfaglig projektleder med speciale i kvæg i Økologisk Landsforening og facilitator i erfagruppen i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’, har gjort sig samme erfaring: Det fungerer bedst, hvis deltagerne ikke skal bruge 2-3 timer - eller mere - på transport for at mødes. »Det er travle mennesker, som skal deltage i grupperne, så det er vigtigt, at tiden bruges optimalt. Derfor er det også vigtigt, at alle, som deltager, forpligter sig, så man kan bevare kontinuiteten i gruppen,« siger Julie Cherono Schmidt Henriksen. Hun tilføjer: »I princippet kan man selv oprette og drive en erfagruppe; men hvis deltagerne ikke kender hinanden godt i forvejen, kan en facilitator være til

Kristine Dalbach foretrækker at lære nyt gennem en staldskole frem for at skulle læse projektrapporter. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller.

stor gavn. Min erfaring er, at grupperne er meget forskellige. I nogle grupper går snakken fra man mødes til man skilles, i andre grupper er deltagerne mere tilbageholdende, og facilitatoren bliver garant for, at alle kommer til orde, og at de vigtigste spørgsmål kommer til debat i gruppen. En facilitator skal derfor - udover at have faglig indsigt - også have et godt blik for gruppedynamikker, så man kan sætte gang i snakken i gruppen, hvis det går lidt trægt.« Hendes erfaring er, at en gruppestørrelse på 5-6 deltagere er ideel, hvis fremmødet er stabilt i gruppen, og lidt flere, hvis det ikke er tilfældet. Tanker bliver konkrete Julie Cherono Schmidt Henriksen understreger, at man ikke skal undervurdere den viden, en erfagruppe har tilsammen. »Det er jo mange års praktisk landbrugserfaring, de tilsammen kan mønstre, og i grupperne har de mulighed for ligeværdig sparring om muligheder og erfaringer fra de løsninger, de andre deltagere har valgt. Det kan jo være sårbart at skulle vise sine udfordringer frem; men den praksisnære vidensdeling giver tryghed. Min erfaring er, at deltagerne tænker meget over de valg, de træffer, og når de så står ude i deres

Iben Alber Christiansen.

Nye samarbejder på vej Både Julie Cherono Schmidt Henriksen og Iben Alber Christiansen arbejder i projektsammenhæng med etablering af nye erfagrupper og staldskoler. »Vi har en projektansøgning inde, som skal skabe mulighed for et netværk mellem producenter af naturplejekød og storkøkkener. Målet med dette netværk er at skabe kontakter og bedre forståelse mellem producent og aftager,« fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen. Iben Alber Christiansen vil gerne i gang med flere staldskoler. »Det kan være om ko og kalv, men også afgræsning, staldoptimering eller udearealer. Hvis man læser denne artikel og sidder og tænker på, at man gerne vil være med i en erfagruppe eller staldskole, så skal man endelig ikke holde sig tilbage. Ring til mig, så finder vi ud af, hvad der er af muligheder,« siger Iben Alber Christiansen. Hun tilføjer: »Men det er vigtigt, at man selv allerede er i gang med det, man gerne vil arbejde med i en staldskole eller erfagruppe, så får man mest ud af det og har noget at byde ind med.« Vil du vide mere: ► Iben Alber Christiansen ic@okologi.dk ► Julie Cherono Schmidt Henriksen jch@okologi.dk

Julie C. S. Henriksen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

Gamle, stynede popler i jorddige på Stevns. Foto: Jan Pedersen.

Diger er landbrugsnaturens blodårer Danmarks Naturfredningsforening, DN, kører en indsats for landets største ’insekthotel’ - de beskyttede sten- og jorddiger. Digerne tilbyder i bedste fald gamle, hule træer, stynede popler, store egetræer, syrener, tjørn og hyld – alle med unik soleksponering, der gavner insekter, mosser og laver. Rødlisten har netop sat fokus på landbrugslandets store tilbagegang i biodiversitet, ligesom DOF for et par år siden konstaterede at der er forsvundet 3 millioner fugle fra samme område. Derfor indsatsen

og mere homogene marker med langt mellem diger, veje og småbiotoper. Marker større end 1 km2 er ikke længere et særsyn, og flere kommer til. Denne rationaliseringsgevinst er i sig selv tvivlsom af karakter, og i sidste ende ikke noget, der gør landbrugslandet interessant at bo i for hverken dyr eller mennesker. Det er så her på sin plads at pointere, at digerne ikke er den tue, der fik læsset til at vælte. Digerne kan udmærket leve med velplacerede og velbegrundede dige-gennembrud, der tillader passage mellem marker med store maskiner. Så længe gennembruddene er ansøgt og tilladt, og efterlades dyrknings- og gødningsfrie som sikre ’skoleveje’ for padder og kryb. Men det er bare ikke dét, vi ser. DN oplever til stadighed lovløse tilstande, hvor hele diger forsvinder, selv stendiger, der må have krævet grundigt maskinarbejde, for ikke at tale om tusindvis af selvbestaltede digegennembrud.

Digernes biomasse Digerne og vegetationen er indbegrebet af gammel og levende kulturhistorie, der har tydelig egnskarakteristik - stynede popler på Sydsjælland, syrener på Fyn og stensætninger i Hornsherred og på Horneland ved Fåborg, for bare at nævne nogle. Det er da værd at beskyttet og passe på. Alligevel har mange oplevet, at store skovningsmaskiner har snuppet al den levende kulturhistorie i store områder næsten over natten. Forklaringen er ligetil: flis. Kraftvarmeværkerne har droppet kul og fyrer i stigende grad med biomasse. Biomasse kan være hvad som helst – halm og kedelige grantræer. Men i de senere år er der altså også blevet fyret grundigt op under vores landbrugskulturarv. Hvad siger loven? Oprindeligt blev digerne beskyttet i 1992 samtidig med den lille natur, § 3-naturen. Digerne stod i § 4 i mange år, og var som § 3-naturen beskyttet

KRONIK

AF JAN PEDERSEN Undersøgelser i Storbritannien har vist, at diger (hedgerows) spiller en konkret rolle for regnvandshåndtering. Lange rødder dybt i jorden sikrer op til 70 gange mere effektiv nedsivning end vedvarende græs. I et land med hyppige oversvømmelser er det virkelig noget, der betyder noget. Ikke mindst når man har mistet ca. 100.000 km diger med gammel træ- og buskvegetation*. Herhjemme har Københavns Universitet undersøgt udviklingen i otte områder rundt i Danmark, og diagnosen er klar: Større og større, og mere

På Ærø spiller levende hegn og digerne i markskel også en stor rolle for landskabet og naturen. Foto: Jan Pedersen.

mod ”væsentlige tilstandsændringer”, hvilket betød sikring imod ødelæggende hugst og nedlæggelse. I 2004 blev digerne så flyttet til en ny lov, museumsloven, og blev forvist til § 29, samtidig med at naturbetragtningerne røg i glemmebogen. Nu betød kun stenene og jordvoldene noget. Vegetationen var hamrende ligegyldig. Selv dokumentation for, at digernes stynede popler oprindeligt leverede materiale til flettede indhegninger, der går lige så langt tilbage i tiden som selve digerne, prellede af på Kulturstyrelsens fjerdragt. Høringssvar fra perioden omkring overflytningen af beskyttelsen var ellers ganske klare i advarslerne fra både DN, Det økologiske Råd og Amtsrådsforeningen, mens Landbrug & Fødevarer var bekymret for, om beskyttelsen nu blev hårdere end hidtil. Håndhævelse i praksis Eftertiden har desværre budt på mange mangelfulde afgørelser fra kommunernes hånd, som i ensidig grad skeler til jordbrugernes privatøkonomiske interesser, når de lovliggør ødelæggelser og fjernelser af hele diger ude i landbrugslandet, i stedet for at kræve dem fysisk reetableret. Miljø & Fødevareklagenævnet fastholder og indskærper dog reglerne over for de kommuner, hvis afgørelser DN har indbragt, ligesom Kulturstyrelsens nuværende task-force på digeområdet gør det glimrende, selv om mange sager om ulovlige fjernelser er gået tabt på grund af styrelsens oprindelige passivitet. Fremtidsmusik Det kunne være en idé at arbejde sammen om det lange, seje træk at få digerne fysisk registreret som levesteder i de åbne landskaber, gerne som en fælles kultur- og na-

turindsats. Eller man kunne forestille sig at gøre, som flere af vores nabolande gør: at præmiere landbrug, der passer på digerne og bevoksningerne - også gerne med sprøjtefrie bræmmer langs diger og læhegn. Blom-sterstriber langs vejene er selvfølgelig én måde at brande landbrug på. Men det ville passe biodiversiteten langt bedre at så dem langs digerne. Historisk og biologisk korrekt træpleje, der tillader de ældgamle hule popler at vokse videre med evig ung og frisk grenmasse, giver i øvrigt reelt vedvarende grøn energi, som man godt kan varme sig ved. At opretholde og vedligeholde ’Danmarks længste Insekthotel’ har naturligvis en mærkbar, positiv effekt på bestøvning med vilde bestøvere, især humlebier, der ofte træffes i søgen efter egnede bosteder i det tidligere forår på jorddigerne, hvor de snuser sig frem til musehuller. Derudover har den vedligeholdte vegetation en målbar effekt på læ. Vinderosion er ikke længere et særsyn i Danmark. Her bidrager diger og deres vegetation væsentligt til at holde på den værdifulde, levende muld. Søger man om tilskud til hegning og satser på naturpleje, så er der også god grund til at passe på digernes indbyggere, da de udmærket kan tælle bilag IV arter som markfirben, padder og endda flagermus i de bedste hule træer. Alt sammen noget, der tikker ind på pluskontoen i tilskudskontoret. Jan Pedersen er biolog og natur- og råstofekspert i Danmarks Naturfredningsforening. *(https://www.cpre.org.uk/wp-content/uploads/2019/11/Englands_ Hedgerows_dont_cut_them_out_1. pdf)

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Stort potentiale for dansk brødhvede Markedet for økologiske salgsafgrøder var et oplagt og aktuelt emne på Plantekongressen

Prisdannelsen for den kommende høst er påvirket af sidste års store høst med blandt andet overskud af rug. Foto: ØkologiRådgivning Danmark.

HANDEL

AF MALTHE KARSTENSEN

»For at forstå den aktuelle markedssituation for økologiske salgsafgrøder, må man se på de seneste års udvikling i produktionen,« indledte Steffen Blume, økologichef ved DLG, da han på Plantekongressen talte på sessionen om Handel med økologiske afgrøder. Han viste tal for, at forbruget af økologisk korn hidtil har været højere end den danske avl. For landmænd betød det ofte gode muligheder for afsætning og ﬁne priser. For meget rug Dét vendte i 2019, da arealet med økokorn steg med næsten en fjerdedel, herunder en fordobling af rugarealet. Samtidig oplevede landmændene store udbytter, og for DLG betød boomet, at man pludselig manglede lagerkapacitet. Steffen Blume beretter dog om ganske få økologer, der måtte tippe i den konventionelle bunke.

Udbytterne var høje på bekostning af proteinindholdet - blandt andet i hvede, hvor det i gennemsnit faldt med en procentpoint. Ifølge Steffen Blume betyder det, at den mulige andel af rug i foderblandingerne mindskes. Eksportmulighederne er samtidig ringe, så der ser ud til at blive overgangsbeholdninger af rug til næste høst.

Forventninger til høsten 2020 For havre efterspørges alle kvaliteter - især grynhavre. Byg og hestebønner er i balance, lyder det fra DLG, og de har pt nok maltbyg til høsten. Der er fortsat importbehov for foder- og brødhvede, og der er kæmpe potentiale i dansk brødhvede. Hvede er desuden ikke en afgrøde, man skal være bekymret for prismæssigt, kunne John Jensen,

chefanalytiker ved AgroMarkets, fortælle. Økologisk hvede er nemlig svær at dyrke, derfor er prissætningen stabil. Man bør heller ikke være bekymret for, at rapsprisen er faldet fra ca. syv kr. til godt seks kr. pr. kg, da det er helt naturligt, at markedet lige sætter sig.

Gode råd til salget John Jensen gav også gode råd til, hvordan man kan sikre sig mod de værste prisvariationer generelt. For eksempel kan man overveje puljesalg, hvis man ikke har store salgsmængder. Han understregede ﬂere gange, at det er vigtigere at være konsekvent om sin strategi, end hvilken strategi man vælger. Derudover er muligheder for opbevaring af egen avl altid en god idé. Og så bør man i højere grad tænke i handel med naboerne, så man sparer avance og transport. Aftal i så fald ét eller to faste afregningstidspunkter. John Jensen sluttede sessionen med at forsikre, at økologien er et vækstområde – også i fremtiden. Malthe Karstensen er assistent i økologisk planteavl hos ØkologiRådgivning Danmark.

Millioner på vej til økologisk forskning fra GUDP En pulje på 37,4 mio. kr. til fremme af økologisk jordbrug og fødevareproduktion er nu klar til at komme ud at arbejde. GUDP indkalder ansøgninger med frist 1. maj 2020. Pengene skal gå til nytænkende, forskningsbaserede økologiprojekter især inden for klima, miljø og biodiversitet UDVIKLING: Knap 38 millioner kroner er klar til uddeling i den sjette udgave af Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram, ORDD6. Pengene skal især gå til projekter, der styrker de økologiske landmænds arbejde med at udvikle produktionsformer, som gavner klima, miljø og biodiversitet, og som tager udgangspunkt i at gøre økologien til en levevej. Den nye pulje bliver udbudt af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, i samarbejde med ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Informationsmøder

Forsknings- og udviklingsstrategi 2019 inden for

Økologisk jordbrug og fødevaresystemer

► København 17.3.20 ► Middelfart 18.3.20 ► Århus 19.3.20

ICROFS Forsknings og udviklingsstrategi kan læses her: https:// icrofs.dk/ﬁleadmin/icrofs/Nyheder_PDf/Forskningsstrategi_2019/ Forsknings-_og_udviklingsstrategi_2019_webversion.pdf

Yderligere oplysninger om informationsmøder og tilmelding: www.icrofs.dk Aftaler om sparring med ICROFS: skriv til icrofs@icrofs.org Yderligere oplysninger, ansøgningsskemaer og vejledning: www.gudp.dk Ansøgningsfrist: fredag den 1. maj 2020 senest kl. 12.00

Seks temaer for ansøgninger GUDP og ICROFS ønsker først og fremmest ansøgninger, som understøtter målene i ICROFS’ nye Forsknings- og udviklingsstrategi. Det indebærer, at ansøgningerne skal fokusere på et eller ﬂere af seks særlige temaer: ► Cirkulær økonomi ► Klima og miljø ► Biodiversitet ► Sundhed og velfærd ► Fremtidens økologiske forbruger ► Økologien som levevej Penge til små og store projekter Projekter kan søge tilskud i størrelsesorden 250.000 kr. til 8 mio. kr., og mindre projekter er meget vel-

komne. Som udgangspunkt er 80 pct. af midlerne i puljen reserveret til projekter med forretningsplan, mens op til 20 pct. af midlerne kan gå til projekter med fokus på økologisk jordbrugs bidrag til samfundsgoder. Det vil sige projekter, som ikke nødvendigvis gavner den enkelte virksomheds økonomi her og nu, men som har en mere langsigtet samfundsøkonomisk effekt. Der er ansøgningsfrist 1. maj 2020. GUDP forventer at give besked om tilsagn og afslag på ansøgningerne inden udgangen af 2020. Vejledning om ansøgningsproces ICROFS, der samarbejder med GUDP om ansøgnings- og udvælgelsespro-

cessen og også følger projekterne, når de går i gang, tilbyder vejledning på en række informationsmøder i foråret. På informationsmøderne kan man få mere at vide om den konkrete ansøgningsproces og få feedback på konkrete projektideer. ICROFS tilbyder desuden at komme ud på institutioner, der selv vil arrangere og annoncere et informationsmøde under forudsætning af, at man her kan samle mindst fem deltagere. Endelig er der også mulighed for individuel sparring med en af ICROF´s sagsbehandlere. Skriv til icrofs@icrofs.org og hør nærmere. Man kan også få sparring om en konkret projektidé ved at indsende

en kort projektbeskrivelse til GUDP Sekretariatet og ICROFS. Den skal skrives i en skabelon, som ﬁndes på GUDP’s hjemmeside under overskriften: “Kan min gode idé blive et GUDP-projekt”. Projektbeskrivelsen skal sendes via e-mail til gudp@lbst.dk, med cc til icrofs@icrofs.org , og sekretariatet tilstræber at have en maksimal behandlingstid på en uge. ib@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

Simple Feast vil handle direkte med avlerne

GRØNTSAGER AF JAKOB BRANDT

Den danske producent af økologiske måltidskasser, Simple Feast, ønsker at levere så friskhøstede grøntsager til kunderne som muligt. Derfor vil selskabet gerne hente råvarerne direkte hos landmanden. Hidtil har Simple Feast købt alle sine råvarer via landets totalgrossister, men produktionen har nu fået en volumen, hvor det ifølge selskabets indkøbschef, Teis Lynfort, giver god mening at supplere forsyningerne i den danske/svenske grøntsagssæson ved at springe mellemleddet over og købe grøntsagerne direkte hos producenterne. På den måde slipper kartofler, kål, løg og salat m.m. for en mellemlanding hos en grossist, før de bliver sendt videre til Simple Feasts produktionskøkken på Refshaleøen i København. Efter hans vurdering vil den direkte handel både være forbundet med fordele for producenten og for Simple Feast. Kunderne skal kender avlerne Teis Lynfort er derfor gået på jagt efter økologiske producenter, som ønsker at levere direkte til det plantebaserede selskab, som i øjeblikket oplever massiv vækst.

Under arbejdet med at udvikle økologiske måltidskasser var Rasmus Kliim og Anders Vald fra innovationsafdelingen i Simple Feast selv ude i marken og høste grøntsager, og nu vil det plantebaserede selskab gerne endnu tættere på de danske producenter. Foto: Simple Feast

Simple Feast efterlyser: ► Rodfrugter: Rødbeder, kartofler, beder, gulerødder, pastinak, knoldselleri. ► Kål: Spidskål, blomkål, broccoli, grønkål, rødkål, savojkål. ► Bladgrønt: Spinat, babyspinat, hjertesalat, mini romaine, rucola. ► Agurker, squash, græskar. ► Løg, rødløg, forårsløg, porrer.

“

Vi vil gerne på fornavn med producenterne, og vi vil også gerne have, at vores kunder kommer på fornavn med de landmænd, som producerer råvarerne.

Teis Lynfort, Simple Feast

»Vi vil gerne på fornavn med producenterne, og vi vil også gerne have, at vores kunder kommer på fornavn med de landmænd, som producerer råvarerne. Og det må gerne være producenter med en god historie, som vi får mulighed for at kommunikere videre til kunderne,« siger Teis Lynfort. Han er ansvarlig for at opbygge et lokalt producentnetværk, som både kan omfatte danske og svenske avlere, da selskabet har kunder på begge sider af Øresund. Det tager kun 10 minutter I øjeblikket vokser salget måned for måned, og han tilskriver især de ha-

stigt voksende salgstal, at Simple Feast tilbyder måltidsløsninger med en høj forarbejdningsgrad. »Som udgangspunkt har vi lavet alt det, der kan laves i forvejen, så det tager kun 10 minutter at tilberede maden fra vores måltidskasser, mens mange af kasserne fra vores konkurrenter mere har karakter af råvarekasser,« siger Teis Lynfort. Hos Simple Feast er det således kun sårbare produkter som visse grøntsager, salater og frugter, som ikke altid bliver snittet på forhånd, da det ville gå ud over friskheden. Hvorfor skal producenterne levere direkte til jer? »Det skal de, fordi de via Simple Feast kommer tættere på kunderne, så vi sammen kan arbejde på at sikre en kvalitet og friskhed, som lever op til forventningerne hos kunden, som i sidste ende spiser retterne. Det kan f.eks. være ved at arbejde med særlige sorter, anderledes størrelser og lignende,« siger Teis Lynfort. På den måde kan de finde afsætning for produkter, som normalt ikke slipper igennem nåleøjet til den traditionelle del af branchen, pointerer indkøbschefen. »Derudover kan vi tilbyde dem en god afregning, da vi deler grossistens avance med producenten,« siger han. Hvor meget skal producenterne kunne levere, for at de er interessante for jer? »Der er en grænse for, hvor små producenter som er attraktive for os. Afhængigt af hvilken råvarer, vi taler om, så skal de kunne levere fra 100 kg til 1,5 t af de enkelte grøntsagstyper,« siger Teis Lynfort. Derimod er det i udgangspunktet ikke afgørende, om producenten har eget vaskeri eller snitteri. »Vi vil helst ikke lukke døren for tidligt, og hvis det er nødvendigt, kan vi altid finde ud af at få vasket eller snittet grøntsagerne et andet sted.«

I den danske sæson vil Simple Feast gerne handle direkte med de danske økologer for at sikre så friske råvarer som muligt til selskabets plantebaserede måltidskasser.

Simple Feast har globale ambitioner PLANTEBASERET: Simple Feast blev etableret af serie-iværksætter Jakob Nordenhof Jønck i 2014, og indholdet af de første økologiske måltidskasser blev produceret af underleverandører. Siden har selskabet etableret egne produktionsfaciliteter i en stor ombygget lagerhal på Refshaleøen i København. Selskabets første måltidskasser indeholdt op til 20 pct. kød, men i november 2017 blev konceptet konverteret til en 100 pct. plantebaseret måltidsløsning. Det faldt i god jord hos forbrugerne, og selskabet er i dag vokset til ca. 100 ansatte. Kunder på begge sider af broen De økologiske måltidskasserne bliver én gang om ugen leveret ud til kunderne i hele Danmark og Sveriges fire største byer. Med kontorer i både København, Californien, Stockholm og

Berlin signaler Simple Feast med al tydelighed, at det unge selskab har udenlandske ambitioner, og i efteråret 2019 investerede tre venturefonde 225 mio. kr. i Simple Feast. Penge som skal bruges til at forfølge drømmen om at gøre selskabet til en seriøs aktør på det internationale marked. Går efter fordobling i 2020 »Vi forventer at etablere en produktion i Californien inden udgangen af 2020,« siger selskabets indkøbschef Teis Lynfort. Han oplyser, at selskabet fokuserer meget på innovation inden for det plantebaserede og forventer at fordoble antallet af kunder i indeværende år. Præcis hvor mange kasser, der bliver produceret på Refshaleøen, holder selskabet dog for sig selv, da der er tale om et forretningsområde, hvor aktørerne holder nøje øje med hinanden.

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Mogens Nicolaisen fra Institut for Agroøkologi ved AU fortalte på Plantekongressen om den nyeste forskning inden for plantemikrobers påvirkning af plantevæksten. Foto: Irene Brandt-Møller

Rødderne er planternes mave

Mikroorganismer giver robuste planter og er med til at forhindre sygdomme PLANTESUNDHED

AF IRENE BRANDT-MØLLER Interaktionen mellem planterødderne og mikroorganismerne i jorden er kompleks. Det erkender forskerne; men forskningen inden for området vokser markant i disse år, og på Plantekongressen fortalte Mogens Nicolaisen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet om den nyeste forskning inden for plantemikrobers påvirkning af plantevæksten. »Man kan sammenligne fordøjelsen i maven, hvor sammensætningen af mikrobiomet har afgørende betydning for, om vi er sunde eller syge. Samme betydningen har sammensætningen af planternes mikrobiom i jorden for planternes sundhed,« sagde Mogens Nicolaisen. I takt med at forskningen inden for betydningen af mikroorganismer i jorden er taget til, er der selvsagt også kommet ny viden om emnet. Ved hjælp af metabarcoding, som kombinerer DNA-baseret identificering og DNA-sekventering, har forskerne fået hurtig adgang til viden om mængden og sammensætningen af mikroorganismerne omkring planternes rødder, og de har talt sig frem til ikke færre end 10 mio.

mikroorganismer på for eksempel majsplanters rødder.

Flere indsatser Forskerne har Aarhus Universitet har sammenlignet mikrobiomet i ærtemarker - henholdsvis fra marker med sunde planter og fra dårligt etablerede marker. Disse undersøgelser viste, at der var direkte sammenhæng mellem tilstedeværelsen af visse mikroorganismer og planternes trivsel, mens nogle mikrorganismer fremmede sundheden, var der især én mikroorganisme, Phoma midicigaginis var. pinodella’, som var til stede i større omfang, des sygere planterne var. »Disse observationer fortæller os, at mikroorganismer kan bruges til at bekæmpe sygdomme i planterne,« sagde Mogens Nicolaisen. I sit team har han afprøvet forskellige indgange til at udnytte denne viden. »Vi har dels tilsat sundhedsfremmende mikroorganismer/mikrobiomer til planten, hvilket vi isoleret set ikke opnåede store effekter af. Dels har vi ved hjælp af sædskifte, pløjefri dyrkning og efterafgrøder forbedret miljøet omkring planterne med henblik på at skabe et sundt mikrobiom, og samtidig forbedre planternes evne til at tiltrække de gode mikroorganismer. Jeg tror, på baggrund af den viden vi indtil videre har opnået gennem forskningen i projektet, at en kombination af disse tiltag er løsningen,« sagde Mogens Nicolaisen.

Ændres over tid Forskningen viser også, at mikrobiomet omkring planterne er dynamisk og ændrer sig over tid med det resultat, at fordelingen af mikroorganismer på planten, i jorden og på plantens rødder bliver mere og mere struktureret over tid. »Vi har også konstateret, at planterne selv bestemmer sit mikrobiom. Vi kalder det ’genotype modellen’, og vi mener, at de forskellige sorters resistens over for forskellige sygdomme er afgørende for, hvilke mikrobiomer, planten tiltrækker,« sagde Mogens Nicolaisen.

Samtidig er der meget, der tyder på, at vi gennem forædling er nået frem til sorter, som har mistet evnen til at tiltrække de gavnlige mikrobiomer. »Vi har sammenlignet gamle sorter med nye sorter, og vi fandt, at de nye sorter - især lige efter vækststart - har meget færre arter af mikroorganismer, end de gamle har. Og vi vil i det fortsatte arbejde i projektet undersøge nærmere, hvilken funktion de manglende mikroorganismer har,« sagde Mogens Nicolaisen.

“

Man kan sammenligne fordøjelsen i maven, hvor sammensætningen af mikrobiomet har afgørende betydning for, om vi er sunde eller syge. Samme betydningen har sammensætningen af planternes mikrobiom i jorden for planternes sundhed.

I det fortsatte arbejde i projektet vil Mogens Nicolaisen undersøge, hvilken funktion de manglende mikroorganismer har. Foto: Irene Brandt-Møller.

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Det økologiske landbrugsareal vokser i alle dele af verden og udgør nu 71,5 mio. ha.

Økologien vinder nyt terræn i alle egne af kloden Selv om det økologiske landbrugsareal i 2018 voksede med ca. 2 mio. ha, udgør det endnu kun 1,5 pct. af verdens samlede landbrugsareal

GLOBAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT

På globalt plan voksede det økologiske landbrugsareal i 2018 med 2,9 pct., men trods næsten konstant fremgang gennem de seneste 20 år, driver verdens ca. 2,8 mio. økologer stadig kun 1,5 pct. af Jordens samlede landbrugsareal. Der er med andre ord stadig lang vej, før økologisk landbrug bliver den dominerende driftsform på globalt plan. Men fremgangen i det økologiske landbrug er øget gennem de seneste år, og fra 2014 til 2018 gik økologerne fra at drive 1,0 til at drive 1,5 pct. af det globale landbrug. I Europa er økologiandelen dobbelt så høj, som det globale gennemsnit, mens de danske økologer driver tæt på 10 pct. af det samlede danske landbrugsareal. Det fremgår

af tallene i ’The World of Organic Agriculture. Statistics and Emerging Trends 2020’, som blev offentliggjort i denne uge på verdens største økologimesse BioFach i Nürnberg. Størst vækst i Asien og Europa Med en enkelt undtagelse er det økologiske landbrugsareal globalt hvert år vokset gennem de 21 år, hvor FiBL og Ifoam har monitoreret udviklingen. Af deres solide 333 sider lange årsrapport fremgår det, at det samlede økologisk areal i 2018 voksede til 71,5 mio. ha. Med vækstrater på næsten ni pct. er det primært i Asien og Europa, at økologien vinder nyt terræn. Mens ikke færre end 98 lande melder om et voksende areal, fik økologerne mindre plads at dyrke på i 39 lande, og de resterende lande melder om status quo eller har ikke oplyst størrelsen på deres økologiske areal. Knap en femtedel er agerjord Økologernes dyrkbare agerjord voksede i 2018 med næsten fem pct. Dermed udgør den 13,3 mio. ha eller 18,6 pct. af det samlede økologiske areal, mens over to tredjedele af det økologiske landbrugsareal er forskellige former for græsningsarealer, hvoraf en meget stor andel ligger i Australien.

Landene med de største øko-arealer: ► Australien: ► Argentina: ► Kina:

35,7 mio. ha 3,6 mio. ha 3,1 mio. ha

De indsamlede data fra knap 180 lande viser, at væksten i det økologiske landbrugsareal er fordelt over hele kloden, men de europæiske nationer ligger også her højt placeret i toppen af listen over lande med den højeste omlægningsprocent: ► Liechtenstein: ► Samoa: ► Østrig:

38,5 pct. 34,5 pct. 24,7 pct.

Alene i Europa voksede det økologiske landbrugsareal med knap 1,3 mio. ha til 15,6 mio. ha. Dermed råder de europæiske økologer over godt en femtedel af klodens samlede økologiske areal, men de dyrker over halvdelen af den økologiske agerjord. Halvdelen af Europas økologiske areal er agerjord, hvor der primært bliver dyrket korn og grøntfoder, 40 pct. er vedvarende græs, mens 11

pct. rummer flerårige afgrøder som oliven og citrusfrugter. Europæiske lande som bidrager mest til væksten i arealet: ► Frankrig + 291.600 ha ► Spanien + 164.300 ha ► Tyskland + 148.200 ha Frankrig gik forrest i Europa med en vækst på 17 pct., men økologen vinder også nyt terræn i lande som Uruguay (+ 260.000 ha) og Argentina (+240.000 ha). Danmark i top med frugt og grønt ’The World of Organic Agriculture’ indeholder mange statistikker, hvor Danmark af klimatiske grunde ikke figurerer. Det gælder bl.a. afsnit om tropiske afgrøder som oliven, cacao og bomuld, men når rapporten beskriver afgrøder fra det tempererede klimabælte, ligger Danmark ofte i den øverste del af FiBL og IFOAMs grafikker. Det er bl.a. tilfældet i forhold til frugtproduktion, hvor Østrig og Danmark deler tredjepladsen over lande med den højeste økologiandel i frugt-

produktionen. Dermed er Danmark rykket tre pladser frem i forhold til året før. Listen toppes af Letland med en økologisk frugtandel på 33 pct., og Danmark ligger på 24,3 pct. Totalt bliver der i det tempererede bælte dyrket 224.000 ha med økologisk frugt, og næsten 40 pct. af den samlede produktion er æbler. Danmark ligger også i førerfeltet, når det gælder økologiske grøntsager. Her topper Luxemburg listen, da ikke mindre end 54,1 pct. af landets samlede grøntsagsproduktion er økologisk. Det er den højeste andel i verden, mens Danmark indtager andenpladsen med en økologiandel på 34,6 pct. Af klimamæssige årsager bliver der i disse år snakket meget om behovet for at dyrke flere plantebaserede proteiner til human ernæring, men i 2018 var det kun 727.000 ha - eller 0,8 pct. - af verdens protein-afgrøder, som ifølge FiBL bliver dyrket af økologiske landmænd.

■ Find link til FiBLs statistikker over det globale, økologiske landbrug på Økologisk.nu

Økologisk agerjord fordelt på lande Nordamerika Latinamerika

Det økologisk areal fortsætter med at vokse

Afrika

80 mio. ha 70 60

Europa

50 40 30

Asien

20 10 0

2006

2008

2010

2012

Kilde: The World of Organic Agriculture 2020

2014

2016

2018

Kilde: The World of Organic Agriculture 2020

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

148.000 økologer forsvandt på ét år I 2018 var der ifølge den netop offentliggjorte årsstatistik fra FiBL og IFOAM 2,8 mio. økologiske landmænd i verden. Det er 148.000 færre end året før, og det svarer til et uventet fald på fem pct. GLOBAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT

Da både det økologiske areal og det globale økologimarked voksede i 2018, kom tilbagegangen noget bag på forfatterne bag ‘The World of Organic Agriculture - Statistics & emerging trends 2020’, som blev offentliggjort onsdag på BioFach-messen i Nürnberg. Det er den 21. udgave af den årlige statistikbog, som er en af verdens mest citerede kilder til historier om den globale udvikling i det økologiske landbrug og markedet for økologiske fødevarer. Bogens mange statistikker bygger på indsamlede data fra 180 lande, og de viser bl.a., at antallet af økologer i Afrika i 2018 faldt med 18.000

til 789.000 (-2,2 pct.). Oceanien oplevede en tilbagegang på 5.900 økologer til 21.000 (-22 pct.), mens antallet af økologer i Latinamerika blev halveret til 228.000 i 2018. Især det sidste ﬁk advarselslamperne til at blinke hos FiBLs researchere i Schweiz, som gravede lidt dybere i talmaterialet, som samlet viste at der var ca. 148.000 færre økologer i 2018 end året før. Tallene er ret upræcise Mens Danmark i rapporten bliver fremhævet som et af de lande med de mest præcise data om både landbrug og marked, er der generelt temmelig stor forskel på, hvor præcise tal de enkelte lande leverer. Når antallet af økologer i Latinamerika på et år bliver halveret fra 460.000 til 228.000, skyldes det

“

Det er nødvendigt at behandle tallene med forsigtighed, og vi må formode, at det samlede antal økologer er højere end de tal, vi oplyser.

The World of Organic Agriculture 2020

ifølge rapporten især ændrede opgørelsesmetoder, så familieejede småskalabrug med ringe adgang til markedet ikke længere bliver medregnet i statistikken. Andre lande opgør kun antallet af økologiske virksomheder og dyrkningsfællesskaber, men ikke antallet af økologer, og det er med til at tegne et misvisende billede. Af de årsager vurderer FiBL, at det registrerede antal økologer formentlig er for lavt. “Det er nødvendigt at behandle tallene med forsigtighed, og vi må formode, at det samlede antal økologer er højere end de tal, vi oplyser,” hedder det i rapporten. Økologien stormer frem i Asien Ovennævnte fald i antallet af økologiske producenter bliver modvirket af fremgang i både Asien, Nordamerika og Europa. Asien er suverænt den verdensdel med ﬂest økologiske producenter, idet ikke færre end 1.317.000 landmænd benytter de økologiske dyrkningsmetoder. Det er en fremgang på 85.900 økologer i forhold til året før. Nordamerika kan notere et plus på 24.000 økologer, mens Europa følger lige efter med en tilgang på 21.400 økologer.

Ifølge den årlige statistik om udviklingen af den globale produktion af økologiske fødevarer, blev antallet af økologer i Latinamerika halveret i 2018, men tallene fra FiBL og IFOAM fortæller ikke hele sandheden.

Fordeling af verdens økologiske landmænd 2018 Latinamerika 8% Afrika 28%

Europa 15%

Oceanien 1% Nordamerika 1% Asien 47% Kilde: The World of Organic Agriculture - Sta�s�cs & emerging trends 2020

Mens det økologiske landbrugsareal fortsætter med at vokse på globalt plan, skete der ifølge en ny international rapport i 2018 et bemærkelsesværdigt fald i antallet af registrerede økologer.

EVERGREEN MALT

FODER

DANMARKS MEST DYRKEDE ØKOLOGISKE VÅRBYG EGENSKABER

Velafprøvet vårbyg med stabilt udbytte Høj maltkvalitet Middelhøjt proteinindhold Høj sortering Mlo- og dobbelt nematoderesistens Høj sundhed Anerkendt af Danish Preferred Se alle vores økologiske sorter og produktark på

danishagro.dk/økologi Kundeservice

tlf. 7215 8000

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. februar 2020 nr. 653

Et vildt projekt med rødder i naturen - Dyrkning af vilde bornholmske planter og gamle bornholmske sorter GENBANK

TEKST & FOTO: THOMAS GULDBÆK

En søndag formiddag sidst i september mødtes tre projektfolk på en parkeringsplads på Nordbornholm. ’Mon der kommer nogen’ – er det store spørgsmål. De har nemlig indbudt til en urtetur langs kysten. Turen er en del af et ubetinget meget nørdet projekt, med den mundrette titel; ”Dyrkning af vilde bornholmske planter og gamle bornholmske sorter”. Med denne tur ønsker de at fortælle om projektet og fremvise nogle af urterne på deres naturlige voksesteder. De tre projektfolk bliver snart bekræftet i, at nørderi om spiselige planter i høj grad er et spiseligt og højaktuelt emne i dagens Danmark. Da projektlederen byder velkommen, er det nemlig for en flok på ca. 125 personer. Under den to timer lange tur er de fremmødte næppe heller i tvivl om de to andre nørders enorme begejstring for netop dette emne. Og selv, da turen er slut, forsætter gæsterne med spørgsmål og rosende kommentarer. Endelig et projekt som ikke bare ender som en rapport i en skuffe. Men hvordan kom vi lige dertil? Fra ide til realitet Bornholm har en mangfoldighed af vilde, vildtlevende samt tidligere dyrkede planter, som var en stor del af grundlaget for vore forfædres husholdninger. Det gastronomiske potentiale i de vilde planter, og i de forvildede gamle sorter, er ganske omfattende, da smagsoplevelserne med disse urter ofte er spændende og anderledes i forhold til de almindeligt dyrkede arter. Det kunne være interessant at se på Bornholms ’gamle sorter’ af dyrkede grønsager og bær/frugt – men også på de bornholmske vilde urter, som har været indsamlet/spist – men aldrig dyrket. Der kan således skabes koblinger mellem nutidens gastronomi og planternes historiske brug. En spørgeundersøgelse hos udvalgte restauranter og fødevareproducenter har vist, at det er overordentlig tidskrævende at indsamle de vilde urter. Gældende lovgivning om indsamling bringer teknisk set også kokke og fødevareproducenter i et dilemma, da indsamling til kommercielt brug ganske enkelt ikke er lovligt hvor som helst og af hvilken som helst botanisk art. Dertil kommer, at en række planter af stor gastronomisk interesse kun findes i meget begrænset antal i naturen - og derfor ikke kan samles. Det var derfor særdeles aktuelt at komme i gang med et projekt, som indeholdt registrering, indsamling, afprøvning, undersøgelse af dyrk-

Rod fra Kvan, som er én af de planter, der indgår i projektet. ningsegnethed og opformering af spiselige vilde og forvildede planter, og gamle bornholmske sorter. Projektet vil klart være i kommercielt øjemed; de vilde urter kan styrke beskæftigelsen og indtjeningen til Bornholm og også understøtte den bornholmske madkultur. Men det handler i høj grad også om at bevare de naturgivne ressourcer. Disse overvejelser var grundlaget for en projektbeskrivelse og ansøgning, som udløste støtte fra en særlig pulje til bevarelse af plantegenetiske ressourcer under Landbrugsstyrelsen, Miljø og Fødevareministeriet. Og projektet har kørt fra 2016 til udgangen af 2019. Resultater – og forhåbentlig inspiration En arbejdsgruppe blev sat sammen af projektleder Elisabeth Falk fra Bornholms Landbrug & Fødevarer, naturvejleder Tino Hjorth Bjerregård fra Naturstyrelsen, fødevarerådgiver Signe Folke fra Bornholms Landbrug & Fødevarer og initiativtager til projektet Thomas Guldbæk, formidlingschef og naturvejleder fra gaarden-Bornholms Madkulturhus/Bornholms Museum/Gourmet Bornholm. Som noget af det første blev der udfærdiget en bruttoliste på 83 arter. Disse blev udvalgt ud fra kriterier så som: formodning om dyrkbarhed og et vist udbytte, sjældenhed og sårbarhed over for plukning, smag/ brugbarhed og gourmetpotentiale. Efter dialog med kokke og producenter blev listen af tidshensyn kogt ned til ca. 20 arter. Der blev lavet strategier for indsamling og opformering – og ikke mindst for formidling af projektets resultater. Landbrugsmu-

seet Melstedgård (i daglig tale; gaarden) lagde jord til dyrkningsforsøg og genbank, men det var ikke planen, at denne gård skulle blive egentlig producent af planter til videresalg. Når planterne var fundet og sikret, skulle de så hurtigt som muligt ud i produktion hos øens små og store øko-producenter. Der blev gravet og samlet frø. Der blev plantet, sået og vandet. Og der blev registreret resultater. Gentagne gange undervejs blev der afholdt markvandringer i forsøgsmarken, foredrag på gaarden og erfamøder for producenter. Da gaarden jo netop er et sted for formidling og undervisning har rigtig mange nydt godt af fortællingen om projektet og dets potentiale. Efterhånden som arterne var ved at være indsamlet, gik arbejdet videre med at se nærmere på deres egnethed som fødevare, deres kulturhistorie og deres dyrkbarhed. Der er således blevet skrevet planteprofiler for arterne med en mængde relevante informationer, som det ellers ville tage producenterne lang tid at grave frem. Dette materiale ligger tilgængeligt på hjemmesiderne for Bornholms Landbrug & Fødevarer (www.blf.dk) og gaarden (www.gaarden.nu). Der er taget kontakt til aftagere af nogle af de potentielle planteprodukter. Derfor står der nu producenter og restauranter klar og bare venter på at få mulighed for at arbejde videre med de nye/gamle planter i produkter som gin, snaps, kiks, brød, frugtprodukter, gourmetmad osv.. For nogle af planterne gælder det, at der vil gå en årrække før der er opformeret tilstrækkeligt materiale i

genbanken. Men for en lille håndfuld arter er dyrkningen allerede rykket videre ud hos primærproducenter grønsags- og frugtavlere. Og herfra kan plantemateriale komme i produktion hos føromtalte producenter i 2020. Det har været helt fantastisk at genfinde for eksempel den gamle 1800-tals kommen i vild form i den bornholmske natur. Her kan man virkelig nørde - ikke bare i kulturhistorie - men også i de helt anderledes og spændende smagsnuancer, som sådan en gammel sort besidder (blandt andet helt klare mynte- og merian-noter). Og det har været (og er stadig) umådeligt spændende at se, hvordan for eksempel vilde strandplanter og skovplanter egner sig til dyrkning på åben mark. Erfaringer og ny viden vil tilgå de kommende år, når dyrkningen i lidt større målestok for alvor kommer i gang. Bornholmsk persille - en sidehistorie Som endnu et godt eksempel fra Bornholm kan nævnes, at det er lykkedes to bornholmske avlere at få sortsgodkendt ”Ertholm”, den særlige type persille som primært vokser vildt på Christians Ø. Biolog Bernt Løjtnant, som særligt har botaniseret med fokus på levende fortidsminder ,(reliktplanter) angiver i sine noter: ”Som reliktplante er ’Bredbladet Persille’ sjælden, og den er næsten kun kendt fra Bornholmsområdet. Her står den for eksempel ved borgen Hammershus, i fiskerlejet Bølshavn og i købstaden Svaneke. På Ertholmene står den frodigt og stedvis i mængder langs stier og stræder”. Denne persille var oprindelig med

i dyrkningsprojektet. Men da der således sideløbende med projektet også var kommerciel opformering og dyrkningsforsøg i gang, valgte arbejdsgruppen blot at indlemme arten i genbanken – men ellers ikke at gøre mere ved den. Det har været en lang og hård kamp at få sorten godkendt – men nu er den der - og firmaet ”Nordic Relict Company by Kia og Klaus” kan bogstavelig talt høste frugten af det, som de har brugt 10 år på at så og opformere. Alt dette passer perfekt ind i en større strategi for at styrke og understøtte fødevarerne og madoplevelserne på Bornholm. Der arbejdes således også på kortlægning af det bornholmske terroir – smagen af Bornholm. Både ud fra de naturgivne forhold (klima, jordbund, naturlige forekomster af arter) – men også ud fra madkultur og produktionsmetoder. Forhåbentlig kan alle disse initiativer inspirere andre egne af landet - således at hver en region ad åre får beskrevet sit eget terroir og får etableret sin egen lokale kulinariske genbank. Bornholm står gerne til rådighed med viden og inspiration. Afslutning på første fase – og hvad så? Det beskrevne projekt blev officielt afsluttet i december 2019. Men planterne vokser videre, og genbanken består. Og formidling omkring projektet vil forsætte på gaarden via gaardens formidlingstjeneste, aktiviteter og arrangementer, samt via gaardens og Bornholms Landbrug & Fødevarers hjemmesider. Der er også truffet aftale med TV2 Bornholm om opfølgning og fokus på pro-

MARK & STALD jektet igen til foråret 2020. En af de ting, som dog overraskede arbejdsgruppen, var sjovt nok omfanget af arbejde og tid som hurtigt forsvinder ind i indsamling, dyrkning og opformering af planterne. Derfor er der allerede nu ved at blive etableret en liste over frivillige, som kan komme med på nørde-holdet – og derved hjælpe med pasning og opformering af det indsamlede plantemateriale. Men som tidligere nævnt udfærdigede arbejdsgruppen oprindelig en bruttoliste på 83 arter, som alle var interessante at se nærmere på. Derfor er der et stort håb om, at der kan søges penge til flere faser i projektet. I så fald vil der ikke bare kunne indsamles yderligere arter – men også kunne registreres på arternes udvikling under dyrkning (beholder de deres karakteristiske smag under dyrkede forhold, ændres udbyttet over tid, kommer man bevist/ubevist til at selektere på individer, som er større, eller hvor frøene ikke drysser før høst osv.). Det er også ønskeligt at udføre flere eksperimenter med planterne i køkkenet – og derved afdække nye spændende potentialer. Det er også nødvendigt at se på arternes egnethed som fødevare og eventuel udredning og godkendelse af arter klassificeret som ’Novel food’ (Novel food er en betegnelse for nye fødevarer og fødevareingredienser, som ikke er blevet anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i EU før 15. maj 1997.) Arbejdsgruppen er i dialog med Frilandsmuseet under Nationalmuseet vedr. erfaringsudveksling i forbindelse med plantegenetisk arbejde. Ligeledes blev der fra starten taget kontakt til NordGen. Og enkelte fonde er i kikkerten til potentiel an-

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

søgning i 2020. Bornholms Museum, som lægger jord til genbanken, er via dette projekt forpligtiget til at opretholde denne i minimum fem år. Nye projektfaser vil sikre mange flere år, længere vedligeholdelse og udbygning og flere aktiviteter til dette grønne projekt. Faktum er, at både fødevareproducenter og restaurationsbranchen – og ikke mindst en stigende del af den danske befolkning, samt turisterne, efterspørger det unikke, det lokale og det velsmagende. Derfor er det nødvendigt at finde en vej til dette, uden at der drives rovdrift på naturens ressourcer. Thomas Guldbæk er formidlingschef og naturvejleder på gaarden - Bornholms Madkulturhus

Rigtig mange aktører har været involveret i arbejdet med at indsamle og opformere de vilde planter på Bornholm.

I projektet er der udarbejdet informationsmateriale om følgende arter, som alle indgår i genbanken:

Disse emner er behandlet i Planteprofilerne, som findes på nettet:

► Kommen, Carum carvi ► Kvan, Angelica archangelica ssp. litoralis ► Glat burre, Arctium lappa ► Ensidig klokke, Campanula rapunculoides ► Strandasters, Aster tripolium ► Strandarve, Honckenya peploides ► Stolthenriks gåsefod, Chenopodium bonus-henricus ► Kræge, Prunus domestica insistitia ► Vild Stikkelsbær, Ribes uva-crispa ► Vild Humle, Humulus lupulus ► Løgkarse, Alliaria petiolata ► Skovløg, Allium scorodoprasum ► Skovmærke, Galium odoratum ► Havrerod, Tragopogon porrifolius ► Hulkravet kodriver, Primula veris ► Grøn mynte, Mentha spicata ► Rundbladet mynte, Mentha suaveolens ► Vild Asparges, Asparagus officinalis ► Chr.ø Persille, Pestroselinum crispum

► Dansk navn, (Latinsk navn), Bornholmsk navn ► Baggrund / evt. Bornholmsk historie ► Egnethed som fødevare / I Køkkenet ► Voksested / Naturlige vækstbetingelser / Jordbund / Klima ► Sorter / varieteter ► Sædskifte ► Jordbearbejdning ► Etablering / opformering / bestøvning ► Gødskning ► Ukrudtsbekæmpelse ► Vanding ► Sygdomme ► Skadedyr ► Høst og salgsklargøring ► Udbytte ► Nordgen + egne og andres erfaringer ► Nøglepunkter i kulturen ► Specialmaskiner og udstyr ► Kildehenvisning ► Foto serie af fremspiring

Efterafgrøder er undervurderede i økologisk planteavl Rigtigt brugt kan efterafgrøder øge jordens frugtbarhed, højne udbytter og mindske miljø- og klimabelastningen. Men det kræver nytænkning og nye teknologier Efterafgrøder har mange roller i økologisk planteavl, ud over at øge udbytterne. Efterafgrøder giver især mindre miljøpåvirkning gennem lavere nitratudvaskning, reduceret klimapåvirkning gennem øget kulstoflagring og øget jordfrugtbarhed gennem positive effekter på jordens organiske stof og mikrobiologi. Hermed kan efterafgrøder også bidrage til øget biodiversitet. Mulighederne for at styre disse effekter er ikke tilstrækkeligt godt forstået, og der er ikke tilstrækkelige værktøjer for landmænd til at vurdere fordele og ulemper ved efterafgrøder. På Foulum har vi nu i mere end 20 år sammenlignet økologiske planteavl med og uden efterafgrøder i et langvarigt forsøg. Efterafgrøderne har konsekvent øget kornudbytterne, typisk med 5-10 hkg/ha. Som gennemsnit over et kornsædskifte er den høstede kvælstofmængde øget med ca. 20 kg N/ha ved brug af kvælstoffikserende efterafgrøder. Det svarer til effekten af at gøde med ca. 70 kg N/ha i husdyrgødning.

Vores resultater viser, at hovedparten af kvælstofeffekten af efterafgrøder stammer fra mindre kvælstofudvaskning. Vi tror dog, at efterafgrødernes kvælstoffiksering kan styrkes. Vores erfaringer fra det langvarige sædskifteforsøg viser, at konsekvent brug af de samme typer bælgplanter i efterafgrøderne kan føre til ”kløver-træthed”, hvor væksten af bælgplanterne hæmmes. Vi har derfor udviklet nye strategier for efterafgrøder i sædskifteforsøget, hvor artsvalg tilpasses både den foregående og den efterfølgende afgrøde.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Vi har i det langvarige forsøg set store samspil mellem efterafgrøder og rodukrudt. I nogle tilfælde kan efterafgrøder undertrykke rodukrudt, men i mange tilfælde bliver rodukrudt fremmet af efterafgrøder. Vi har endda i forsøget fået et særligt ondartet rodukrudt i form af agermynte, som i sig selv evner at undertrykke efterafgrøder. Der er derfor også behov for at tilpasse efterafgrødestrategier til det aktuelle rodukrudtsproblem.

efterafgrøder kan øge jordens kulstoflager, samt om vi med naturligt forekommende stoffer i efterafgrøder kan mindske dannelse af lattergas.

Et nyt forskningsprojekt med navnet CCRotate vil øge viden om efterafgrøder. Fokus vil være på de langsigtede effekter af efterafgrøder, og her vil vi gøre brug af vores langvarige økologiske dyrkningsforsøg til at undersøge effekter af forskellige typer efterafgrøder. Vi vil desuden i andre markforsøg undersøge hvordan vi med forskellige arter og blandinger af

Projektet CCRotate er en del af Organic RDD 5- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

I CCRotate vil vi også udvikle et kamerasystem til placering på markredskaber til at forudsige hvor store frugtbarhedseffekter, der opnås med efterafgrøderne og dermed mulighed for bedre at tilpasse gødningsstrategierne.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. februar 2020 nr. 653

Det globale marked for økologi runder 720 mia. kr. med Danmark i førerrollen Ny international rapport viser, at Danmark udbygger sin førerposition, som den nation i verden, hvor økologien har den højeste markedsandel, og det kan give de danske fødevareproducenter medvind på eksportmarkederne, vurderer fødevareminister Mogens Jensen GLOBAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT

Det globale marked for økologi voksede i 2018 med ca. otte pct., og rundede dermed ca. 720 mia kr. Danskernes bidrag til salgsstatistikken er fortsat rekordhøjt. Hver dansker bruger i gennemsnit godt 2300 kr. på økologiske fødevarer om året. Kun borgerne i Schweiz ligger på samme niveau, mens ingen lande i verden kan hamle op med økologiens markedsandel i Danmark, som i 2018 voksede til 11,5 pct. Det fremgår af ‘The World of Organic Agriculture - Statistics & emerging trends 2020’, som det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske paraplyorganisation, IFOAM traditionen tro offentliggjorde i forbindelse med åbningen verdens største økologiske fagmesse BioFach tidligere på måneden. Set med danske øjne er det måske i virkeligheden mest interessant, at de nye markedstal viser, at der er en voksende interesse for økologi på mange af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Dertil kommer, at økologien gennem de seneste år har fundet vej til nye spirende markeder, hvor bæredygtighed og rene fødevarer er kommet højere på agendaen. Dansk førerolle er cementeret Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening glæder sig især over, at de mange salgs- og produktionstal, som FiBL og IFOAM har indsamlet fra 186 nationer, cementerer Danmarks førerposition som det land i verden, hvor økologien har den stærkeste position i dagligvaresalget. I 2018 bestod 11,5 pct. af det danske fødevaresalg af økologiske varer, og samtidig rykkede Danmark op på en delt førsteplads ved siden af Schweitz på listen over de lande, hvor borgerne bruger flest penge på økologiske fødevarer. Mens europæerne i gennemsnit kun bruger ca. 370 kr. på økologi om året, bruger danskerne godt 2300 kr. På den baggrund mener Michael Langberg, at Danmark stadig med god ret kan kalde sig verdensmester i økologi. »Økologiens succes fortsætter, og det er jo fantastisk, at danskerne for første gang nu også er på en førsteplads, når det handler om forbruget

pr. indbygger. Det gør os til økologiske superbrugere,« siger Michael Langberg. Minister ser muligheder Med afsæt i de gode globale markedstal havde fødevareminister Mogens Jensen (S) god grund til at lufte optimismen og det brede eksportsmil, da han tidligere på måneden var i Nürnberg for at klippe snoren til den danske fællesstand på BioFach. »Der er stor global efterspørgsel efter økologiske fødevarer, og Danmark er en af verdens førende økologinationer. Det kan og skal vi udnytte til at få del i denne efterspørgsel, og regeringen har sat et mål om at fordoble den danske eksport i løbet af de næste ti år,« sagde den socialdemokratiske minister, inden han var på rundtur på den danske fællesstand, som havde trukket 40 danske producenter til Nürnberg. Ministeren opfordrede virksomhederne til at bakke op om regeringens ambitioner om at styrke økologien, som efter hans vurdering ikke mindst kan takke Ø-mærket for sin nuværende stærke position – både i Danmark og ude i verden. »I Danmark har vi formået at gøre vores grønne profil og de økologiske fødevarer til et internationalt kendemærke for landet. Det er blevet et nationalt brand, og der er ingen tvivl om, at det marked, der er derude, på ingen måde er mættet endnu,« sagde Mogens Jensen. USA udgør halvdelen af markedet Både FiBL og Amarjit Sahota, grundlægger af Ecovia Intelligence (tidligere Organic Monitor), beregner det samlede globale økologi-marked til ca. 720 mia. kr., og Amarjit Sahota vurderer, at økologerne har god grund til at se optimistisk på fremtiden. »Den økologiske produktionsform bliver i dag anerkendt af fødevareindustrien, som en kæmpe succeshistorie, når det gælder bæredygtighed,« skriver han i sin analyse af det globale marked. Med en omsætning på 348 mia. kr. udgør USA næsten halvdelen af det samlede økologiske fødevaremarked, og da det kniber for de amerikanske fødevareproducenter at følge med efterspørgslen, har USA en stor import af økologi fra alle hjørner af verden. Det næststørste marked er Europa. Det er fordoblet siden 2009 og voksede i 2018 med knap otte pct. til 307 mia. kr. I Europa bliver mar-

De danske forbrugere køber i gennemsnit økolgiske fødevarer for godt 2300 kr. om året, mens forrbugerne i nabolandene Sverige og Tyskland kun bruger henholdsvis 1730 og 1.000 kr. om året. Foto: Morten Telling

Dansk detailhandel har verdens højeste økoandel Danmark Schweiz Sverige Østrig Luxembourg Tyskland Frankrig Holland Italien Belgien

2018 0

2017 10

12 %

Kilde: The World of Organic Agriculture 2020

Ingen andre lande kan matche økologiandelen i danskernes fødevareindkøb, som i 2018 udgjorde 11,5 pct., mens Schweiz og Sverige følger på de næste pladser med henholdsvis 9,9 pct. og 9,1 pct.

kedet især drevet af landsdækkende supermarkedskæder, som stort set alle har udviklet deres egen økologiserie, men ifølge Ecovia Intelligence er foodservicesektoren også ved at komme godt med i både USA og Europa, hvor kæder som McDonald’s og IKEA har fået økologi på menukortet. Grund til optimisme »Med rapportens resultater i hånden kan vi kun være optimistiske. Vi ved,

at Danmark har solidt fodfæste på det økologiske marked, fordi vi har en lang tradition for at dyrke kvalitets økologi, fremstille spændende produkter og gøre dem tilgængelige for en bred forbrugergruppe,« siger Michael Langberg. Rapporten dokumenterer også, at der efter flere år hvor det europæiske økologimarked voksede hurtigere end råvareproduktionen, i 2018 kom bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i Europa.

»Nu er der behov for flere forarbejdningsfaciliteter for at kunne forarbejde den voksende mængde råvarer,« hedder det i en af rapportens mange delkonklusioner, som samlet efterlader et klart billede af, at ‘den økologiske bevægelse’ står godt rustet til fremtidens udfordringer.

Læs hele artiklen om det globale marked på www.okologisk.nu

MAD & MARKED

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

Det økologiske detailsalg voksede med 10 pct. i 2019 De foreløbige tilbagemeldinger fra detailkæderne viser, at den samlede økologiske vækst i dagligvarehandlen i 2019 lander på ca. 10 pct.

Det økologiske salg vokser Frugt Grønt Mejeri Kolonial Drikkevarer Frost Kød

DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Tilbagemeldinger fra dagligvarekæderne viser ifølge Økologisk Landsforening, at det økologiske detailsalg i 2019 voksede med ca. 10. pct.

Selv om de danske forbrugere flere år i træk er blevet kåret som verdensmestre i økologisk forbrug, fortsætter de med at hive økologiske fødevarer ned fra hylderne i et højere og højere tempo. Økologisk Landsforening (ØL) er i løbende dialog med dagligvarekæderne, og på basis af tilbagemeldinger fra detailhandlen har Henrik Hindborg, markedschef for detail, regnet sig frem til, at det økologiske salg i 2019 voksede med ca. 10 pct. Dermed voksede detailomsætningen fra 12,9 mia. kr. i 2018 til knap 14,2 mia. kr. i 2019, og ifølge Henrik Hindborg tyder alt på, at den positive salgsudvikling fortsætter i indeværende år. »Væksten fordeler sig bredt over

Henrik Hindborg forventer, at den to-cifrede vækst i salget af økologi fortsætter i 2020. alle varekategorier, men i 2019 så vi igen, at det især var detailsalget af økologisk frugt og grønt samt plantebaserede produkter, som oplevede den største vækst. Alene salget af frugt og grønt er fordoblet på tre år, og rundede sidste år fem mia. kr.,« siger Henrik Hindborg. Plantetrend slår igennem Nogle af de økologiske højdespringere er kartofler, kål, frosne grøntsager og bær, som alle voksede med 20-30 pct. Samtidig er salget af plantedrikke vokset med over 30 pct., og ifølge markedschefen er salgsudviklingen

+ 10 pct. + 16 pct. + 7 pct. + 8 pct. + 7 pct. + 9 pct. + 6 pct.

udtryk for, at den plantebaserede trend for alvor er ved at slå igennem på det danske marked. Han hæfter sig også ved et voksende salg af færdigretter og varer som melblandinger, pølsebrød og burgerboller, som viser, at økologien er ved at brede sig til nye produktgrupper, og han er ikke i tvivl om, at det er muligt at øge økologisalget yderligere, hvis der kommer mere fokus på lokale råvarer. Samtidig hæfter han sig ved, at det økologiske salg er begyndt at vokse i områder, hvor økologien traditionelt har stået svagt. »Vi kan se, at salget er begyndt at vokse i områder som Nord- og Vestjylland, hvor salget tidligere lå lavt, og vi kan samtidig se, at både lavindkomstgrupper og forbrugere som er meget prisbevidste er begyndt at købe mere økologi,« siger han.

Nyt oplevelsesunivers skal gøre gårdbutikker mere synlige Økologisk Landsforening lancerer et eventunivers på platformen Tilde, som via markedsføring på de sociale medier skal trække flere folk ud på de økologiske gårde med direkte salg DIREKTE SALG AF JAKOB BRANDT

En ny abonnementsordning, hvor brugerne kan vælge mellem tre pakkeløsninger, skal give de økologiske gårdbutikker adgang til flere markedsføringsmuskler, uden at det behøver at koste en bondegård. I samarbejde med softwarefirmaet Towoo ApS skal Økologisk Landsforening (ØL) administrere platformen Tilde, som er et udstillingsvindue for gårdenes aktiviteter. Andreas Hoé Bergstrand, medstifter af Towoo, forklarer, at platformen tilbyder gårdbutikkerne nogle flere marketing-muskler, uden at det kræver en masse ekstra arbejde for landmanden. »Vi vil udnytte, at Økologisk Landsforenings hjemmesider hvert år har flere end 400.000 besøgende, som

foreningen gerne vil have til at opdage jer,« siger Andreas Hoé Bergstrand. Han forklarer, at tilbuddet er ideelt for små, travle virksomheder som eksempelvis et landbrug, som ikke lige har en marketingafdeling i baghånden. Ved at udnytte trafikken af økologiinteresserede besøgende på ØL’s hjemmesider får gårdbutikkerne mulighed for at nå ud til flere potentielle kunder via Facebook, Google og sociale medier, som er effektive markedsføringskanaler. ØL sadler om og satser bredt Gennem mange år har Økologisk Landsforening (ØL) hvert år brugt en del ressourcer på at markedsføre Økologisk Høstmarked som et landsdækkende event, som i den første weekend af september skulle trække flest mulige gæster ud på gårdene med direkte salg. Men efter nogle år med et faldende antal gæster, har foreningen i år besluttet at sadle om. I stedet for at bruge en masse krudt på at omtale et enkeltstående event tror ØL mere på en bredere markedsføringsplatform, som tager udgangspunkt i en fælles ’oplevelseskalender’. Her behøver de enkelte gårde blot at udfylde en simpel skabelon med tekst og oploade et eller flere fotos, når de vil

beskrive små og store aktiviteter og begivenheder, som skal skabe øget opmærksomhed om gården og dens produkter. Towoo booster begivenhederne »Gårdbutikkerne kan ikke leve af, at der kommer folk ud på gården én gang om året. Vi vil gerne skabe større synlighed omkring, hvad der sker ude på landet hele året, og derfor har vi lavet et samarbejde med Towoo, som i forvejen har succes med at markedsføre virksomheder i restaurantbranchen,« siger Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i ØL. Hun har netop kontaktet de landmandsmedlemmer, som arbejder med direkte salg, og opfordret dem til at tilmelde sig den fælles platform, da det er vigtigt, at så mange som muligt er med. Det skaber mere trafik på sitet og genererer dermed også automatisk en større synlighed på de sociale medier. »Den største fordel ved platformen er, at landmanden kun skal taste begivenhederne ind ét sted. Så sørger Towoo-folkene for at booste begivenheden via de sociale medier,« forklarer Birgitte Jørgensen. Hun beskriver oplevelseskalenderen som et dynamisk redskab, som opererer med forskellige temaer, som de enkelte gårde kan hægte

Lone Hedegaard håber, at mange gårde med direkte salg vil kontakte ØL og tilmelde sig Tilde-platformen, inden tilmeldingsfristen udløber ved udgangen af februar.

sig på i løbet af året. Det kan være i forbindelse med diverse højtider, høsten og årets første ’dyrebørn’ m.m. »Vi fik desværre ikke støttemidler til et intro-år, men derfor vil vi gerne have det op at flyve alligevel,« siger Birgitte Jørgensen, som håber på stor opbakning, selv om der er en mindre brugerbetaling. Digital tilstedeværelse er et must Det samme gør Lone Hedegaard. Hun er formand for ’Udvalget for gårdbutikker og direkte salg’ i Økologisk Landsforening. Sammen med sin mand driver hun selv en stor gårdbutik på Gothenborg ved Them i Midtjylland, og hun opfordrer kollegerne til at tilmelde sig Tilde-platformen: »Jeg har selv tilmeldt mig, og jeg

tror, at platformen kan være en god løsning for os med direkte salg og de økologer, som afholder forskellige former for arrangementer ude på gårdene,« siger Lone Hedegaard. Hun ærgrer sig dog over, at ØL i år ikke har fået projektmidler til at støtte aktiviteterne ude på gårdene, men hun håber, at Tilde-platformen kan kompensere for det ved at vise hr. og fru Danmark, hvad der sker af økologiske initiativer rundt omkring hos økologerne. »Vi ser os selv som en vigtig del af økologiens kernefortælling, og jo flere der er med, des stærkere bliver platformen,« siger den jyske økolog, som af egen erfaring ved, at en digital tilstedeværelse i dag er en vigtig forudsætning for at drive en succesfuld gårdbutik. ■ Et Tilde-abonnement købes for et år ad gangen. Den billigste pakke koster 360 kr. om måneden.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. februar 2020 nr. 653

Tidligere Friland-direktør, Henrik Biilmann:

»ØL bruger for meget tid på gårdbutikker« Som formand for Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening har Henrik Biilmann kæmpet for at øge foreningens kommercielle fokus MARKED

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Med udgangen af januar forlod Henrik Biilmann posten som direktør for Friland. Dermed sagde han også farvel til det faglige arbejde i ØL, og skulle han give en afskedsgave til foreningen, kunne det måske være et par ’kommercielle briller’ eller et Ømærke uden en fælles overbygning. Begge gaver refererer til sager, hvor han og ØL har lagt arm om linjen, og hvor han oplever, at foreningen har lyttet til virksomhedernes stemme. Efter syv år i spidsen for landets suverænt største producent af økologisk kød, skiftede Henrik Biilmann i starten af måneden til jobbet som adm. direktør for VikingGenetics, hvor han i stedet for møre øko-bøffer fremover skal sælge tyresæd. Jobskiftet markerede samtidig et farvel til det politiske arbejde i Økologisk Landsforening. Et arbejde, som han tillægger stor betydning, da virksomhederne via det faglige arbejde har mulighed for at bidrage aktivt til at forme de bedst mulige rammer for de danske virksomheder, som producerer og forhandler økologiske fødevarer. »Jeg har været glad for arbejdet i udvalget. Det giver et godt netværk, og det har givet mig mulighed for at påvirke den politiske linje i Økologisk Landsforening,« siger Henrik Biilmann. Gårdbutikkerne fylder for meget Men han lægger ikke skjul på, at virksomhederne ikke altid har været helt enige i den kurs, der blev udstukket i Økologiens Hus i Åbyhøj.

“

Der, hvor vi har haft de tungeste kampe, har det handlet om at få de rigtige kommercielle briller på i forhold til foreningens projekter. Henrik Biilmann

Af samme grund tillægger han det stor værdi, at foreningens mere ideologiske holdninger løbende krydser klinge med holdningerne hos de forædlingsvirksomheder, som arbejder med økologien til daglig. Der er på ingen måde tale om,

at han smækker med døren, men han tror, at foreningen kan få endnu større udbytte af sine mangeartede aktiviteter ved at skærpe det kommercielle fokus. »Der bliver for eksempel brugt megen tid på gårdbutikker, men de rykker ikke noget som helst i forhold til markedet eller Økologisk Landsforenings ambition om at nå op på 30 pct. økologi i 2030,« siger Henrik Biilmann. Fokuser på det, der flytter mest »Der, hvor vi har haft de tungeste kampe, har det handlet om at få de rigtige kommercielle briller på i forhold til foreningens projekter. Jeg synes, at det er vigtigt, at ØL fokuserer på de forhold, der reelt betyder noget for udviklingen af økologien,« siger den forhenværende Friland-direktør.

“

Langt de fleste af vores projekter er rettet mod det kommercielle massemarked, og det er i virkeligheden kun nogle få projekter, som handler om gårdbutikker og direkte salg

Henrik Biilmann mener, at Økologisk Landsforening bør fokusere mere på de store virksomheder, som for alvor flytter nogle mængder på det økologiske marked. Foto: Jakob Brandt Samtidig ved han også, at projektporteføljen i ØL i høj grad bliver dikteret af, hvad det reelt er muligt at få støttekroner til. »Derfor kunne en del af løsningen måske være at arbejde for, at bevillingsgiverne ændre på kriterierne for at få støtte til økologiprojekter,« siger han.

Michael Langberg, markedschef i ØL

Han kritiserer ØL for i nogle tilfælde at gå efter lidt for små ting og mener, at foreningen med fordel kunne koncentrere flere kræfter om at skabe de bedst mulige rammer for landets vigtigste økologiske lokomotiver. »Mange af foreningens projekter er meget nicheprægede, og jeg synes, at man lidt glemmer at give anerkendelse til store selskaber som Arla, Thise og Friland. For hvor var økologien henne, hvis de tre ikke havde været der?«, spørger han retorisk. Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening, er den første til at anerkende den store betydning, som Arla og Friland m.fl. har haft for udbredelsen af de økologiske fødevarer, men han kan ikke genkende billedet af, at ØL fokuserer for meget på de små virksomheder. »Langt de fleste af vores projekter er rettet mod det kommercielle massemarked, og det er i virkeligheden kun nogle få projekter, som handler om gårdbutikker og direkte salg,« siger han. Bedre økologi øger salget Michael Langberg beskriver det som en velkendt udfordring, at foreningens medlemsskare favner alt fra små mikrolandbrug til multinationale selskaber. Sidstnævnte opererer på det globale marked, og dermed har de helt andre udfordringer end økologen, som sælger grøntsager

Michael Langberg advarer mod at polarisere økologien.

og kød til privatpersoner fra gården, men markedschefen advarer mod at polarisere økologien. Samtidig medgiver han gerne, at det ikke bliver salget i landets gårdbutikker, som skal løfte det økologiske salg i Danmark til en markedsandel på 30 pct. i 2030, som er foreningens erklærede mål: »Vi ved godt, at de små landbrug og gårdbutikkerne ikke bliver den bærende drivkraft i den udvikling, men de har de gode historier, og vi skal huske på, at bedre økologi er med til at bane vejen for mere økologi,« siger Michael Langberg med adresse til den innovation, som sker i regi af landets gårdbutikker og de små gårdbaserede forarbejdningsvirksomheder. Behov for at juste støttekriterier Henrik Biilmann er enig i, at det naturligvis har en værdi for fortællingen om den økologiske produktionsform, når ØL stimulerer vækstlaget af små idealistiske initiativer i den økologiske underskov.

Alle skal ikke gå den samme vej Selv om Henrik Biilmann grundlæggende er af den holdning, at står man stille, bliver man overhalet, gik han forrest, da et enigt virksomhedsudvalg forsøgte at punktere enhver tanke om at etablere en økologisk mærkningsordning med flere kvalitetsniveauer. »Jeg er lodret uenig i påstanden om, at økologien er låst med det nuværende Ø-mærke. Vi skal lade være med at stirre os blinde på, at alle skal lave det samme. Ø-mærket skal danne fundamentet, og så skal vi give plads til, at de enkelte producenter kan udvikle sig i hver sin retning,« siger Henrik Biilmann. Han nævner Poppelgrisen fra Hestbjerg og Ad libitum mælk fra Thise Mejeri som gode eksempler på branchens innovationskraft. »Det er fint, at ØL udbyder et koncept, der hedder ØkologiLøft, men jeg mener ikke, at det skal være en del af Ø-mærket. Mærket skal udvikle sig i EU-regi,« siger han, da Økologisk.nu interviewer ham i forbindelse med hans beslutning om at forlade Friland for at blive adm. direktør i VikingGenetics. Vi skal værne om Ø-mærket »Vi skal huske at værne om Ø-mærket. Det er i særklasse verdens bedste økologimærke. Det giver store

fordele, når vi er ude i verden, og det vil være så trist, hvis vi ender i tyske tilstande, men det har været vanskeligt at få banket de sidste søm i den kiste,« erkender han i et år, hvor hele den økologiske branche fejrer 30året for etableringen af det røde Ø. Henrik Biilmann behøver blot at besøge Frilands tyske datterselskab i Kiel for at blive mindet om, hvor kaotisk det kan være at operere på et marked, der er domineret af flere private økologi-mærker, der bygger på hver sit regelsæt. Friland bruger således ifølge Henrik Biilmann 16-17 forskellige private certificeringsordninger i Tyskland, hvilket efter hans vurdering gør det mere eller mindre umuligt for forbrugerne at gennemskue, hvad de får, når de køber økologiske varer. God, bedre, bedst - projektet Michael Langberg er enig i, at Ømærket har givet en unik ramme for udviklingen af dansk økologi. Han oplyser i den forbindelse, at ØL betragter det som en vigtig rolle at guide de økologiske producenter i deres arbejde med at dreje sortimentet i retning af økologi version 3.0. Det skal ske ved at gøre dem mere bevidste om, hvilke knapper de kan skrue på for at tilføre de økologiske produkter flere kvalitetsdimensioner. »For at få adgang til markedet, skal de nye virksomheder, som bliver etableret i dag, være født til at arbejde med bæredygtighed. Det kan handle om bedre dyrevelfærd, øget biodiversitet og lavere CO2-udslip, og via ’God, bedre, bedst—projektet’ giver vi producenterne en rygrad, som de kan støtte sig til,« siger Michael Langberg.

MAD & MARKED

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

FEJL Denne side kom desværre ikke med i den trykte udgave

Thise Mejeri lancerer økologisk havredrik Thise Mejeri er snart klar til at lancere sin allerførste plantedrik. Den bliver baseret på havre og kommer i handlen i løbet af foråret MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Thise Mejeri er snart klar til at lancere sin allerførste plantedrik. Den bliver baseret på havre og kommer i handlen i løbet af foråret. Selv om Thise Mejeri primært er sat i verden for at sælge andelshavernes mælk, oplyser mejeridirektør Poul Pedersen, at der er fuld opbakning fra andelshaverne bag produktionen af en økologisk havredrik, som om få uger kommer i handlen i Coop-butikker i København. Tilfredsheden bliver formentlig næppe mindre af, at det bliver Thises mælkeproducenter, som skal levere havren til den nye plantedrik, der bliver Thises første bud på et rent plantebaseret produkt. »Man skal være meget tonedøv, hvis ikke man har registreret, at vi kommer til at spise mange flere plantebaserede produkter i

fremtiden,« siger Poul Pedersen om baggrunden for lanceringen. Personligt har han aldrig lagt skjul på, at han er mejerimand med stor M for mælk. »Men det nytter ikke noget at være fundamentalist. Det er forbrugerne, der bestemmer, og derfor kommer vi med det her produkt,« siger han og afslører, at mejeriet også har brugt en del kræfter på at producere syrnede produkter på basis af planteproteiner. Helt ny produktionslinje »Jeg skal ærligt indrømme, at jeg troede, at vores fremtid inden for plantebaserede produkter lå inden for syrnede produkter, men vi blev ikke helt tilfredse med de produkter, vi lavede,« siger Poul Pedersen. Han oplyser, at Thises havredrik er helt fri for E-numre og indeholder ca. 10 pct. havre. Den bliver produceret på en helt ny produktionslinje, som er indrettet i det gamle osteri, hvor der blev plads til overs efter de seneste to års store udbygning af Salling-mejeriet. Havredrikken er ikke UHT-behandlet og får en holdbarhed på ca. 20 dage, hvor den skal stå på køl. ■ Læs mere om Thises plan-

Coop efterlyser Danmarks bedste, lokale produkter

For syvende år i træk går Coop og landets største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem på jagt efter danske producenter, som vægter kvalitet, innovation og lokale historier i deres produkter.

Økologerne holder ’Køernes forårsfest’ i kortere snor Økodag har gennem årene udviklet sig til et så populært event, at Økologisk Landsforening nu har valgt at varemærkebeskytte køernes forårsfest ØKODAG

AF JAKOB BRANDT

tedrik på www.okologisk.nu

Ifølge mejeridirektør Poul Pedersen fra Thise skal andelshavernes kvæg ikke forvente at blive arbejdsløse i fremtiden, bare fordi mejeriet lancerer en havredrik, for mejeriets mælkesalg vokser. Foto: Morten Telling

Har du Danmarks bedste, lokale produkt? Så er det nu, du skal tilmelde det til Produktprisen, som uddeles ved kokkekonkurrence Sol over Gudhjem

Med op mod en kvart mio. gæster har Økodag, hvor økologerne slipper køerne på græs, udviklet sig til et af landets største fødevareevents, og nu har Økologisk Landsforening varemærkebeskyttet det populære event. Foto: Uffe Kjær.

Producenterne kan tilmelde produkter i kategorierne: mad, drikke og konfekture. Et dommerpanel, som består af nogle af landets bedste kokke og fagfolk, vil smage på de tilmeldte produkter, og alle producenter vil efterfølgende modtage skriftlig, konstruktiv feedback, som de kan bruge i det videre arbejde, udvikling og markedsføring, oplyser Coop. Tre produkter i hver kategori går videre til selve finalen, som afholdes på Bornholm d. 20. juni 2020 forud for selve kokkekonkurrencen. JB@okologi.dk

Efter to års forarbejde har Økologisk Landsforening nu sikret sig et endnu mere solidt greb om økologiens vigtigste forbrugerevent. Det sket ved at varemærkebeskytte ’Økodag’. Det sikrer, at kun ØL og foreningens medlemmer har ret til at benytte Økodag i forbindelse med diverse økologi-events, og ifølge Sophie Esmann Andersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, giver det god mening, at ØL vælger at sikre sig bedre kontrol over, hvem der må benytte ’Økodag’. Hun beskriver Økodag som et utrolig stærkt brand, som gennem årene har opnået en meget høj kendskabsgrad i den danske befolkning. »Det er et fantastisk brand, og jeg forstår godt, at Økologisk Landsforening har valgt at varemærkebeskytte det,« siger hun. En vigtig platform for viden På den store scene er det giganter som Appel, Google, Microsoft, Coca Cola og Amazon, som ligger i toppen af listen over de mest værdifulde brands, men hvis man måler på evnen til at formidle nogle af tankerne bag den økologiske produktionsform og skabe emotionelle bånd til kunderne, er Økodag ifølge den århusianske lektor et unikt redskab. »Økodag har virkelig formået at skabe et engagement og en viden omkring økologien, og det er blevet

Hannah Tappe Clemmensen er i år blevet projektansvarlig for Økodag, og hun opfordrer værterne til at holde øje med, at ingen misbruger det varemærkebeskyttede navn. Foto: Jakob Brandt en vigtig vidensplatform for borgere, som frivilligt vælger at tage ud på gården.« Flere har lukreret på Økodag Den opfattelse deler hun med de projektansvarlige i Økologiens Hus, hvor Hannah Tappe Clemmensen i år har overtaget tøjlerne efter Birgitte Nygaard. Sidstnævnte har forladt Økologisk Landsforening for at stå i spidsen for arbejdet med at etablere et streetfoodmarked i Horsens, men forinden sikrede hun, at ØL fik et fast greb om Økodag-navnet. »Mange vil gerne være en del af Økodag, og gennem årene har vi flere gange oplevet, at andre lukrerede på navnet,« siger Birgitte Nygaard om baggrunden for at varemærkebeskytte Økodag. Hun har samtidig oplevet, at ØL ikke altid har fået nok kredit for at arrangere Økodag, og hun har ved flere lejligheder mødt folk, som troede, at Økodag var et Arla-arrangement. Det er ærgerligt, når der er tale om et evnet, som ØL arrangerer med støtte fra Mælkeafgiftsfonden. Derfor tog hun i 2017 kontakt til Patentog Varemærkestyrelsen. »Jeg synes, at det var min opgave at forbinde Økodag med økologiske

køer på græs, men det var et kæmpe arbejde at levere den omfattende dokumentation, som skulle til, før de ville acceptere, at ØL havde ret til varemærket,« siger Birgitte Nygaard. Værter og mejerier er vores øjne Fremover bliver det Hannah Tappe Clemmensen, der er uddannet cand. mag i oplevelsesøkonomi, som overtager rollen som projektleder for Økodag, og dermed skal hun også være med til at sikre, at ingen misbruger navnet. Hun oplyser, at Økodag suverænt er den begivenhed, som medlemmerne i Økologisk Landsforening på tværs af alle medlemsgrupper tillægger størst værdi og er mest tilfredse med, og ifølge Hannah Tappe Clemmensen bidrager Økodag væsentligt til den samlede fortælling om fordelene ved den økologiske produktionsform. »Nu er det vores ansvar at reagerer, hvis nogen misbruger navnet, og vi har opfordrer Økodags-værterne og mejerierne til at være vores øjne og orientere os, hvis de opdager nogen, som misbruger navnet,« siger hun. ■ Økodag afvikles i år 19. april, hvor 65 økologiske gårde åbner døren for øko-glade gæster.

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. februar 2020 nr. 653

► ANNONCER

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Generalforsamling og tema- og årsmøder Økologisk Landsforening inviterer til to spændende, debatterende, faglige og hyggelige dage i Århus. Alle medlemmer vil modtage en invitation med nærmere beskrivelse af arrangementet. Der vil her på okologi.dk blive beskrevet nærmere, herunder hvordan man kan deltage, hvis man endnu ikke er medlem. Tid: 6. marts kl. 8:30 - 7. marts kl. 16:30 Sted: Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus Arrangør: Økologisk Landsforening Konference om økologiforskningens rolle i den grønne omstilling Under overskrifter som: ”Økologien som samfundets multifunktionelle værktøj”, ”Fremtidens økologiske forbruger”, ”Økologiske produkters merværdi og særlige egenskaber”, ”Innovation, vækst og troværdighed” samt ”Økologien som levevej” vil konferencens oplægsholdere komme rundt om både samfundets, forbrugernes, detailhandlens, producenternes og landmændenes synspunkter og udfordringer i forhold til økologiforskningens rolle i den grønne omstilling. Desuden vil ICROFS nye forskningsstrategi blive præsenteret. Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde med økologisektorens aktører og identificerer og beskriver aktuelle forskningsbehov. Dagen afrundes med en paneldebat med oplægsholdere og relevante politiske ordførere, hvor der sættes fokus på, hvor økologiforskningen bør sætte ind. Se program og tilmeld dig senest 3. marts via www.icrofs.dk Tid: 17. marts kl. 12:00 - 16:00 Sted: Fællessalen Christiansborg, 1218 København Arrangør: ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, som koordinerer det danske økologiforskningsprogram Organic RDD og det europæiske samarbejde om økologiforskning, Core Organic. Fødselsdagsfest for det røde Ø-mærke Danmarks største økologiske lagkage leveres og serveres af konditorelever fra Uddannelsescenter Holstebro. Lad dig inspirere og find den smag, der passer til dig. Hør årets festligste festtale – udført af skuespillerne Stine & Martin, der laver deres berygtede figurer Birgit & Helge, Hr. og Fru Danmark i Turboudgave. De to figurer har forstyrret mange publikummer i både Cirkusbygningen, Skagen Revyen og Cabaret i Tivoli i København. Sig tillykke til hinanden – Hils på dine økologiske kollegaer fra nær og fjern. Hjælp os med af synge fødselsdagssang for det røde Ø – årets fødselar. Læs mere og print billet til Foodexpo.dk

 TID & STED 7. marts, 25. april, 27. juni. Biodynamisk bikursus over 3 lørdage. Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. Alle kursusdage foregår på Nr. Lyndelsevej 19, 5260 Odense S. Læs mere på: www.erikfrydenlund.dk. Tilmelding til: erikfrydenlund@gamil.com. Arr. Erik Frydenlund. 20.-21 marts. Klogere på biodynamisk dyrkning. Kursus i biodynamiske principper og praksis med fokus på menneskets forhold til jordbrug og klima. Foredrag, oplæg og samtaler. Emne: ’Belivning af jord og planter med biodynamisk kompost og præparater’ med udgangspunkt i ’Landbrugskurset’

af R. Steiner og praktiske erfaringer. Sted: Hertha Levefællesskab, Galten ved Århus. Se www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. 18. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus. Praktisk kursus i grønsagsdyrkning som opbygger jordens frugtbarhed. Kurset kombinerer det nyeste inden for regenerativ dyrkning med de biodynamiske principper. Vi vil gennemgå jordbearbejdning, såning, dyrkning af grøntsager og urter, samt brugen af de biodynamiske præparater på en praktisk og overkommelig måde. Sted: Nr. Lyndelsevej 19 i Højby, Odense S.Tilmelding på erikfrydenlund@gmail.com. Læs mere på www.erikrydenlund. dk. Arr. Erik Frydenlund Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

 Bog-nyt man får om naturen, jo større bliver lysten til at passe på den.

Tid: 23. marts kl. 15:00 - 16:00 Sted: Den bæredygtige og økologiske hal på Foodexpo 2020, Messecenter Herning, Vardevej 1, Herning Arrangør: Økologisk Landsforening og Messecenter Herning Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Bliv mere synlig Via avisen kan du også være med til at fremme økologien.  Har du noget på sinde, er det muligt at få et læserbrev med  Er du med til at arrangere et møde eller lignende, så send os oplysninger til Tid & sted  Har du noget, du vil købe eller sælge, har vi Kort & godt samt små og store annoncer. På okologisk.nu kan du ﬁnde oplysninger annoncering i avisen Økologisk Landbrug og på hjemmesiden Økologisk.nu

Fuglene omkring os. En bog med fuglestemmer for hele familien. 24 s. 129,95 kr. Carlsen. Med denne lille, robuste bog kan børn fra ca. 7 år sætte sig med deres forældre (eller andre voksne) og lære om almindelige fugles udseende, liv og levned – og ikke mindst lære fuglenes stemmer at kende. Bogen er nemlig udstyret med en lyddel i den ene side, så man, når man læser om fuglen og ser fotograﬁer af den, kan trykke på den tilhørende knap og høre en optagelse af fuglens stemme. Fugle og fuglestemmer er et godt sted at starte en interesse for naturen, og jo større viden

Beskæring - helt enkelt. Steven Bradley. 192 s. 249,95. Lindhardt og Ringhof. Hvornår og hvordan er det nu lige, den her skal beskæres? Det er spørgsmål, de ﬂeste haveejere står med hvert år, og som man kan få svar på for 50 almindelige havetræer og -buskes vedkommende i denne bog. For hver art forklares formbeskæring, rutinebeskæring og foryngelsesbeskæring på en klar og pædagogisk måde, så man hurtigt kan komme i gang og undgå fejl. AB

LÆR OS MER’

ØKOLOGI Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på 87580400. Kærlig hilsen eleverne på Kalø

g isk Økolo rugsskole b d n a L K

D KALO.

28. februar 2020 nr. 653

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄

 KORT & GODT

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk

Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Økologiske halmpiller og halmstrøelse sælges

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg

Vi har økologiske halmpiller i bigbags, velegnet til strøelse af alle arter husdyr, fodertilsætning, tilsætning i biogasanlæg. Vi har også økologisk halmstrøelse i sække, velegnet til strøelse i sengebåse, kyllinge- og hønsehuse, hestestalde etc.

Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Dansk Biohalm Aps. Tlf.nr. 7475 2262

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Send til ab@okologi.dk

Tilskud fra Økokød Økokød udlodder i år 380.000 kr. fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion Ansøgningsfristen er 1. april 2020 Se yderligere oplysninger på www.okokod.dk

Økokød f.m.b.a. Økologisk gødning sælges

20200218-tilskuds-annonce.okologisk.indd 1

Gratis omlægnings'tjek' om biodynamisk dyrkning Få et gratis omlægningstjek i 2020 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk. Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Næste nummer Nr. 654 655 656

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økokød giver skulderklap Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, som målrettet har arbejdet for at synliggøre økologisk kødproduktion. Til dette har vi brug for hjælp. Indsend kandidater med en anbefaling inden 1. april 2020 Bestyrelsen i Økokød vil vælge en kandidat blandt de indstillede og overrække prisen ved foreningens årlige sommerudflugt. Yderligere oplysninger på: www.okokod.dk

Økokød f.m.b.a.

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Annoncedeadline 17. mar. 21. apr. 19. maj

Udkommer 27. mar. 1. maj 29. maj

Med projektstøtte fra

19-02-2020 13:41:26

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

ØKOLOGISK LANDBRUG

Følg med på okologisk.nu

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

20200218-skulderklap-annonce-okologisk.indd 1

19-02-2020 13:50:01 Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Klogere på biodynamiske principper og praksis Driftsikker Driftsikker og og enkel enkel ii bruk! bruk! Blander og lufter meget Blander og lufter meget godt! godt!

KOMPOSTVENDER

Kurser og workshops i 2020 om biodynamiske vinkler på jord, planter, dyr, natur, mennesker og klima Kursus den 20.- 21. marts på Hertha Levefællesskab ved Århus. Emne: ’Belivning af jord og planter med biodynamisk kompost og præparater’ med udgangspunkt i ’Landbrugskurset’ af R. Steiner og praktiske erfaringer.

BeSt kompostvender

Norskprodusert traktordrevet vender for rankekompostering Følg oss på Facebbok

Se mere på www.biodynamisk.dk Kurserne er støttet af projektmidler fra

86 49 59 21 surrow.dk

fo in m ed

Grisehytte

rs t

Forværk

Fø

Hønsehus

44 90

Kalve Express

6 77

Kalvehytte l

de t

f.9 Tl

be ds te

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

Mobil: +47 911 75 468 e-post: bergronningen@gmail.com www.bergronningen.no

Gadeskilt med metal Ø-mærke

28. februar 2020 nr. 653

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG FRA HØJE TIL LAVE PRISER!

FAGLIGT TALT

ERIK ANDERSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Vi har set det før, med de ”skvulp” der kommer, når der kommer mange ny omlæggere på kort tid. Mælken, æg, kødet og nu kornprodukterne som er faldet. Det giver nye udfordringer, men også muligheder

Hvordan agerer man i en sådan situation som sælger eller køber? Ja, som sælger af mælk er der ikke så meget andet at gøre end at kigge indad og udnytte det prisfald, der er på det indkøbte foder, og maximere sit eget forbrug af korn, da det har en lav alternativ pris til salg. Kvæg kan klare rigtigt meget stivelse fra korn uden problemer. Rationer på kun græsensilage kan nemt indeholde 7-8 kg korn pr. ko. Det skal selvfølgelig serveres på den rigtige og sikre måde. For sælger gælder det om at ﬁnde en aftager uden om grovvareforretningerne. Ikke fordi der er noget galt med dem, men hver person, der skal håndtere partierne, skal have en betaling. Derfor handl direkte fra avler til bruger (husdyrproducent). Det er den billigste løsning for begge parter. Find allerede nu mulighederne for samarbejde og aftal en evt. pris eller en forudsætning for prisfastsættelse og betalingsbetingelser ved levering.

Korn kan opbevares på mange måder. Ingen ved, hvordan høsten bliver, tør eller våd?

“

Handl direkte fra avler til bruger (husdyrproducent). Det er den billigste løsning for begge parter. Find allerede nu mulighederne for samarbejde og aftal en evt. pris eller en forudsætning for prisfastsættelse og betalingsbetingelser ved levering.

forberedt. En konservering med 4-10 l. propionsyre pr. ton, afhængig af vandindhold, er en sikker måde sammenkørt i silo eller i pose. Nogle har (-har haft) gode argumenter for at bruge indkøbt foder og sælge avlen til foderstoffen. Det kan ændre sig med prissætningen, og det skal selvfølgelig udnyttes. I en periode med lave priser gælder det om og holde sammen. Udnytte enhver mulighed for at spare omkostninger og få det samme ud af det i produktionen. Det er nu, fodersituationen for 2020 skal tænkes igennem og regnes på, ud fra de forudsætninger der kommer.

Tørt korn er ikke noget problem og for så vidt heller ikke vådt korn, hvis man er

Tak til vores sponsorer til Okologisk Landsforenings generalforsamling 2020

Pantone 350 C

ØKO ++

SØNDERHØJGÅRD I/S

KØLSTER MALT OG ØL