Økologisk Landbrug 654

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 1. MAJ 2020

|

NR. 654

|

40. ÅRGANG

TEMA: KLIMA

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

1. maj 2020 nr. 654

Corona-krisen vil give fornyet kraft til klima og grøn omstilling

LEDER

AF PER KØLSTER

Corona-krisen og den deraf følgende nedlukning af samfundet føles som at blive slået tilbage til start i Ludo.

Mange nye planer og initiativer er sat på standby, og vi lever alle med en uvished om, hvad fremtiden bringer, hvornår vi kan komme op i fart, og hvordan verden mon ser ud på den anden side.

Det er alvorligt for mange virksomheder og for samfundets økonomi.

Og det kræver mere end almindeligt gå-på-mod at holde hovedet koldt og fortsætte om ikke ufortrødent så dog med tro på, at det stadig nytter at arbejde for en bæredygtig og grøn omstilling af vores samfund.

Inden krisen ramte os, var klima og grøn omstilling øverst på den politiske dagsorden. Midt i marts skulle regeringens 13 klimapartnerskaber fremlægge deres anbefalinger. Under normale omstændigheder ville den begivenhed have fået massiv mediedækning og udløst et væld af debatter. Men eftersom intet er normalt, har anbefalingerne levet et meget stille liv. Kun blandt de få er indholdet blevet debatteret. I det hele taget har klimadebatten forståeligt nok fået meget lidt ørenlyd siden marts.

Betyder det så, at alt det, som Økologisk Landsforening arbejder for og med i forhold til klima og grøn omstilling, også er slået tilbage til start?

Mit klare bud er nej. For selvom der i medierne har været stille på klimafronten, har vi som forening arbejdet intensivt videre, så vi kommer stærkt tilbage på spillepladen.

Lige nu venter vi blot på mulighe-

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Corona-krisen har slået klimadebatten tilbage til start. Foto: Colourbox. ter, at krisen, med dens økonomiske omkostninger, sætter en bæredygtig hverdag i perspektiv, så vi fortsætter med selv at bage, fermentere og

den for at slå en solid 6’er eller en globus. Og jeg er overbevist om, at corona-krisen ikke har påvirket klimadagsordenen og befolkningernes krav om en mere bæredygtig verden negativt. Tværtimod.

“

Selvom baggrunden er alvorlig, så tillader vi os at glæde os over, at vi mennesker kollektivt har ændret adfærd til gavn for klimaet. Og vi bliver lidt glade, når vi hører, at borgere i verdens storbyer igen kan trække vejret og suge indtrykket af en høj himmel til sig? Vi ved godt, at klimaspørgsmålet er langt mere komplekst. Men nogle gange kan simple budskaber fastholde et vigtigt fokus og gøre de mere komplicerede problemstillinger nærværende. Økologisk Landsforening tror på, at den grønne omstilling og klimaet får fornyet kraft, når corona-krisen letter. Vi tror på, at der bliver øget opmærksomhed på at drage omsorg for hinanden og den natur, som er blevet krisetidens åndehul. Vi forudser, at familier vælger og vil betale for fødevarer, som er fremstillet ansvarligt og økologisk. Og vi forven-

H Å N D VÆ R K

&

Det er en dynamisk løsning, som belønner landbruget for en helhedsorienteret grøn omstilling samtidig med, at den enkelte landmand kan træffe sine egne valg. Det er nytænkning af landbrugspolitikken, som ligger helt i tråd med de tanker, der kommer fra EU’s grønne pagt.

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

sylte, tænker endnu mere over, hvad vi smider ud, og tager os tid til igen at rykke sammen for at skabe en grønnere fremtid.

Men inden jeg tegner billedet alt for idyllisk, er det også nødvendigt at tage sværdslagene for, at verden skal forandre sig og ikke står stille på spillepladen. De anbefalinger, der er kommet fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, hvor også Økologisk Landsforening har været med, gør desværre ikke nok for, at vi kan slå seks eller globus. Men vi tror på, at tiden efter krisen åbner for en unik mulighed for at gøre økologien synlig som en del af løsningen på klimaudfordringerne og den grønne omstilling. Økologisk Landsforening insisterer på at skabe nye løsninger for landbruget, så vi indtænker flere bæredygtighedsmål samtidig og ud over klimaet også inddrager biodiversitet, sunde fødevarer uden syntetiske pesticider, rent drikkevand og at dyr skal på græs under fri himmel.

model, der aktiverer EU’s landbrugsstøtteordninger, så den landmand, der tænker helheden ind i sin drift belønnes. Det gør vi ved bl.a. at have krav om CO2-regnskaber i landbruget, der bindes op på EU’s landbrugsstøtteordninger. Regnskabet bør også indeholde et CO2-indeksloft, hvor en overskridelse udløser en betaling til klimakompensation, der føres tilbage til landbruget som investering.

Det er en dynamisk løsning, som belønner landbruget for en helhedsorienteret grøn omstilling samtidig med, at den enkelte landmand kan træffe sine egne valg. Det er nytænkning af landbrugspolitikken, som ligger helt i tråd med de tanker, der kommer fra EU’s grønne pagt.

Når vi om lidt træder ud i krisens slipstrøm, skal vi bruge vores ophobede karantæne-energi på igen at sætte fart på den grønne omstilling fra jord til bord og skabe løsninger, der både tilgodeser bæredygtighed i vores forretninger, i vores hverdag og på vores klode.

Konkret lader det sig gøre med en

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA SIDE 4-13 Robust jord klarer både regn og tørke

Højt humusindhold i jorden er målet på Ormsiggaard i Sydvestjylland.

Forskere: Kritik er uberettiget

Det er misvisende at hævde, at økologi er værre for omgivelserne end konventionelt landbrug, bare fordi udbytterne er lavere.

Klimaregnskaber er centrale

Økologisk Landsforening er enig med Klimarådet, når det anbefaler, at der skal indføres CO2-afgifter på landbruget. Økologisk Landsforening ser dog en anden model for sig.

Klimarådet ønsker afgift på fødevarer Klimaforsker forudser omvæltninger

Regeringen tøver med klimaafgift Økologer kritiserer partnerskab Økologisk Landsforening, der var en del af Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug, undsiger nu flere af partnerskabets klimaanbefalinger.

Medvind for klimavenligt landbrug i Uganda

Økologisk Landsforening og samarbejdspartnere i Østafrika har fået bevilget en million kroner i tillæg til et fireårigt programsamarbejde. Pengene skal gå til at dokumentere, udvikle og udbrede skovlandbrug i Uganda.

Europas landbrug står stille

EU’s landbrugssektor kæmper med at få reduceret sine betragtelige drivhusgasudledninger.

Vi bliver nødt til at acceptere, at vi når ikke klimamålsætningen ved bare at dreje på små knapper i det fødevaresystem, som vi kender i dag

Nyt fra ICROFS:

Blandet modtagelse af anbefalinger

En klimahandlingsplan beregner gårdens drivhusgasudledning og kommer med afsæt i gårdens faktiske forhold med forslag til, hvordan udledningerne kan reduceres - ofte til gavn for både klimaet og gårdens økonomi.

»Gode bud«, mener ØL om Klimarådets nye rapport.

Foreningen bakker også op om idéen om en CO2-afgift.

L&F er derimod overvejende kritisk.

Fødevarevalget betyder noget for klimaet og miljøet

Mejeri arbejder på koncept som er drikkeligt for alle

Klimakrisen er kommet for at blive

Går det, som Naturmælk håber, er ’klimamælken’ fra Kroghsminde tilbage i køledisken i løbet af sensomme-ren med nogle klare budskaber, som ikke er til at misforstå.

MARK & STALD SIDE 17-27 Fra høje til lave priser

Samarbejde er nøgleordet i Preben Lauridsens liv - og netop samarbejde har bragt ham vidt.

Vi har set det før, med de ”skvulp” der kommer, når der kommer mange ny omlæggere på kort tid. Mælken, æg, kødet og nu kornprodukterne som er faldet i pris. Det giver nye udfordringer, men også muligheder.

I et år - godt og vel - har Preben Lauridsen fra Sydvestjylland været næstformand i Økologisk Landsforening, hvor han har meget fokus på samarbejde.

Grøn energi og aktivt kul skal gøre bioraffinering mere bæredygtig

Flere øko-læggekartofler skal i jorden

Økologer har succes på Coop-portal

Økologer skal bruge mere dansk foder

Prisen på protein stiger

EU strammer kravene til selvforsyning med foder for både økologisk kvæg, svin og fjerkræ.

Madaffald bliver øko-gødning Nyt projekt finder alternativer til selvejet

Projektet ’Bæredygtigt generationsskifte’ er på udkig efter landmænd, der gerne vil ind eller ud af faget med skindet på næsen.

Både Concito og Salling Group mener, at det vildledte forbrugerne, da Naturmælk lancerede mælk fra et ’kli-maneutralt landbrug’.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 14-15

Drømmen gik i opfyldelse

Næstformand i ØL: Støt dem, der støtter os

Klimamælken fra Naturmælk kom i hård modvind

Der er mindre soja på markedet, og landmænd kan forvente stigende foderpriser året ud. Konsekvenserne kan afbødes med en ekstra indsats i marken.

Nær vens død gav liv til omlægning Et alternativ til husdyrgødning

Stor udskiftning i Økologisk Landsforenings bestyrelse Tre nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt ind, da Økologisk Landsforening afholdt sin årlige generalforsamling, lige inden landet lukkede ned på grund af corona-pandemien.

Kalø præsenterer ti nye produktionsledere

Økodag blev også et stort hit på nettet

Mobil grøngødning kan tilføre store mængder kvælstof til grøntsager og kan benyttes til eftergødskning. Dog er det afgørende, at kvaliteten er i top, så man sikrer en hurtig frigivelse af kvælstof.

Græsproteinkoncentrat kan opbevares

Ny race til græsbaseret mælkeproduktion

Dansk Økojord har købt sin syvende gård

Våde proteinkoncentrater, der er produceret ved protein-bioraffinering af græsafgrøder, kan opbevares i to måneder før direkte anvendelse i foder til grise - men temperaturen og opbevaringen er af stor betydning for kvaliteten.

Britisk Friesian-racen er mere populær end nogensinde blandt økologiske kvægbrugere i UK og i andre lande med græsbaseret mælkeproduktion. Det skyldes racens overlegne frugtbarhed, sundhed, lemmer, holdbarhed og lidt mindre køer.

Fravænning kræver særlig indsats Udfordringerne med ko og kalv sammen i mælkefodringsperioden kan være store, når kalven skal vænnes fra.

Ko og kalv klarer ikke alt selv Mange gode effekter af ko-kalv samvær

Produktionslederuddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole har fået en ny indpakning, og for første gang i fire år har der været tilmeldinger nok til at gennemføre et hold.

Efter nyt opkøb disponerer Danmarks Økologiske Jordbrugsfond over mere end 430 ha fordelt på syv landbrug, og flere opkøb er på vej.

MAD & MARKED SIDE 28-29 Tågede regler for hjertemærket Økologisk Landsforening: Reglerne er uklare Corona barberer en luns af afregningen hos både Arla, Them og Naturmælk Thise Mejeri holder skansen mod corona

Mens flere af landets øvrige mejerier har reduceret i afregningsprisen, har corona-krisen endnu ikke påvirket afregningen til andelshaverne hos Thise Mejeri.

3

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

Robust jord klarer både langvarig regn Højt humusindhold i jorden er målet på Ormsiggaard i Sydvestjylland ROBUST JORD

AF IRENE BRANDT-MØLLER Sidste jul stod der ’spade’ på Nicolaj Møller Gregersens ønskeseddel. Ønsket blev opfyldt, og da Økologisk Landbrug i begyndelsen af marts besøgte ham på Ormsiggaard - hvor hans forældre har en biodynamisk malkebesætning, og hvor han lejer al jorden - er det helt naturligt, at den nye spade skal med i marken. Vi skal tælle regnorme og se på de tørre marker, der er en stor kontrast til de fleste andre marker, som på dette tidspunkt stod under vand - og som i dag 1½ måned senere - nu skal vandes efter flere ugers tørke.

Valgte friheden Som så mange andre landbodrenge startede Nicolaj Møller Gregersen på landbrugsskolen. Det lå lige til højrebenet, konstaterer han, ligesom kvæglinjen også var et naturligt valg, når man kommer fra en kvæggård. »Men jeg har valgt en anden vej nu,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen, som i dag har planteavl på 185 ha lejet jord, hvoraf de 90 ha ejes af hans forældre. »Ved at vælge planteavl, valgte jeg friheden. Jeg er ikke hængt op på, at køerne skal malkes kl. 5 om morgenen og igen klokken 17 om aftenen - hver dag. I planteavl er der spidsbelastninger; men generelt er det lettere at arbejde med - og der sker i hvert fald ikke noget uventet midt om natten. Der er færre problemer, og det er mere håndgribeligt,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen.

Den rigtige vej I 2012, da Nicolaj Møller Gregersen var 21, besluttede hans far, Frode Hjort Gregersen, sig for at lægge sin økologiske besætning om til biodynamisk produktion. »I starten var jeg skeptisk; men grundidéen er jeg helt med på, Og i dag er jeg takket være forsøgs- og forskningsresultater overbevist om, at biodynamisk landbrug er den rigtige vej,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Det er blandt andet jordens høje humusindhold, der har overbevist ham om, at han er på rette vej. »Jeg kan ikke se på jorden, at humusindholdet er specielt højt; men Albrechtanalyserne viser, at det er tilfældet,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Jorden, han dyrker, er en god JB4 jord, og humusindholdet svinger mellem 2,20 og 3,07. Målet for Nicolaj Møller Gregersen er et humusindhold på 5 pct.

Efterafgrøder er vigtige Kløvergræsmarkerne i omdriften på Ormsiggaard ligger i fire-fem år i gårdens sædskifte. Derudover dyrker

Nicolaj Møller Gregersen havre som vår afgrøde, raps, byg/ært til foder, hestebønner, vinterrug med udlæg, frøgræs, ølandshvede og dodder. »Vi har efterafgrøder i alle afgrøder. Tidligere brugte vi radgræs, men de senere år har vi brugt efterafgrødeblandinger, og vi vil fremover bruge flere efterafgrødeblandinger, for at opnå større biodiversitet. og fordi det giver rigtig god mulighed for at opbygge humus i jorden,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen.

Vil droppe ploven Maskinparken på Ormsiggaard er ikke stor og heller ikke tung; men den megen kørsel med maskinerne er i fokus på gården. Dels kræver maskinarbejdet meget brændstof, dels er humusopbygningen højere i jord, der ikke pløjes. Og endelig sikrer valget af lette maskiner, at der ikke opstår pakningsskader på landbrugsjorden. »Hver gang, jeg pløjer, frigiver jorden CO2 og jordens mikroliv og svampehyfer bliver rodet rundt. Så jeg er ikke i tvivl om, at Cultivating Agriculture, CA, er det bedste for jorden,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Han pløjer dog stadig, men samtidig eksperimenterer han med CA. »Jeg ville gerne droppe ploven i ét hug, for jeg er ikke bange for at prøve noget nyt; men jeg har ikke økonomi til at gøre det,« siger Nicolaj Møller Gregersen. Han fortsætter: »Når jeg har idéerne i mit hoved, så starter jeg i det små - med for eksempel 1 ha. Bliver det skidt, så pløjer jeg stykket op og sår det til.« Vinterrug uden plov Vinterrugen på Ormsiggaard er ad denne vej blevet pløjefri. Nicolaj Møller Gregersen harver nu efterafgrøden i fem centimeters dybde max tre gange, inden han kører ud med såmaskinen, det efterfølgende forår sår han kløvergræs i rugmarken. Resultatet er jævne marker med god bæreevne, og efter høst af rugen er det gode slætmarker. »Jeg kommer ikke til at pløje før vinterrug igen,« forsikrer Nicolaj Møller Gregersen.

Han ser sine gode erfaringer med vinterrugen som sin første store succes på sin vej mod mere CA. »Afgrøde for afgrøde vil jeg nu finde de metoder, der passer bedst i hvert enkelt tilfælde,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen.

Inspirationen til at arbejde med CA finder han først og fremmest på nettet. »Jeg bruger en del tid på at se videoer om økologisk, pløjefri dyrkning. Derudover følger jeg kollegaer på sociale medier og har selv min egen facebook-side: Ormsiggaard i marken, hvor jeg fortæller om mit arbejde,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Spaden er en julegave, som Nicolaj Møller Gregersen tager med ud i marken, når der skal tælles regnorme. Denne mark er tør og lagt ud i kløvergræs, men for 15 år siden ville marken have stået under vand efter en lang og våd vinter, som dén, vi har oplevet i år. Foto: Irene Brandt-Møller.

Kvik - en udfordring Kvik er en væsentlig årsag til, at Nicolaj Møller Gregersen ikke er gået 100 pct. over til CA. »Kvik besværliggør radrensning.

Og kviks lange rødder sætter sig fast i såmaskinen, og de slæber,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen.

Og dette forår har ikke været en undtagelse. 31. marts skrev Nicolaj Møller Gregersen på Ormsiggaard i marken: »Vi er kommet fint i gang med at så og har både fået Sæd-Dodder, Byg/Ærter og det meste af hestebønnerne er i jorden.

De sidste hestebønner var det meningen skulle sås uden forudgående pløjning. Planen var at harve i 5 cm, 3 gange og så derefter. Det så også ud til at være et udmærket såbed, men mængden af kvik har sat en stopper for såningen. Kvikkens rødder kan være over en meter lange og meget stærke, og de sætter sig i såmaskinen og slæber.

Derfor har jeg måttet bide i det sure æble og har fundet ploven frem, da det er sidste udvej. Ærgerligt, men jeg tager mange erfaringer med mig videre, der er jo ingen, der har sagt, det skulle være let at prøve noget nyt.« Pløjer helst om natten Med sin nye spade under armen går Nicolaj Møller Gregersen ud i sine marker og graver huller for at tælle regnorme. Især de store regnorme vil han gerne finde mange af; men det er også disse orme, der tager mest skade, hvis marken pløjes.

»Jeg bryder mig rent ud sagt ikke ret meget om at pløje - og slet ikke, når mågerne kommer. Derfor pløjer jeg om natten - selvom det er dér, ormene er mest aktive,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Sår tidligt Takket være jorden på Ormsiggaards gode evne til at absorbere vinterens nedbør er Nicolaj Møller Gregersen ofte blandt de aller første, som får sået sine marker til. »Sidste år såede jeg hestebønner 22. februar, og jeg kunne derfor høste 1½ uge tidligere end alle de andre. Det gav mig god mulighed for at så efterafgrøden tidligt og til at få harvet markerne til vinterrugen,« si-

ger Nicolaj Møller Gregersen.

Samtidig med at markerne er gode til at opsamle regnvandet, kan han også konstatere, at de om sommeren til gengæld holder på vandet, så han ikke skal vande så meget. »Men de to seneste somre har været undtagelserne. 2019 var her på egnen lige så tør som 2018, så vi har måttet vande,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Han er meget optaget af at forstå livet under jorden på markerne. »Vi mangler viden om, hvordan vi kan dyrke jorden i et samarbejde mellem mikrolivet og landmanden,« konstaterer Nicolaj Møller Gregersen.

Et spadestik afslører minimum én regnorm; men det er ikke nok til, at Nicolaj Møller Gregersen jubler. Der skal være mange flere regnorme, for han bruger dem som indikator på, hvor frugtbar jorden på marken er. Foto: Irene BrandtMøller.

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

og tørke

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Den mest anvendte metode til at vurdere miljøpåvirkningerne fra fødevareproduktionen er livscyklusvurderinger (LCA), hvor man forsøger at danne sig et overblik over en produktions samlede belastning fra vugge til grav - eller fra jord til bord, om man vil. Problemet er, at metoden har mangler, og at forskere bruger den forskelligt.

Foto: Colourbox

Forskere: Kritik af økologiens klima- og miljøaftryk er uberettiget Sædskiftet på Ormsiggaard ► 5-årig kløvergræs ► Havre som vårafgrøde ► Raps ► Byg/ærter til foder ► Hestebønner ► Vinterrug med udlæg ► Ølandshvede ► Dodder ► Frøgræs.

Nicolaj Møller Gregersen står for planteavlen på sine forældres gård, Ormsiggaard, i Forum mellem Esbjerg og Varde. Foto: Irene BrandtMøller.

Det er misvisende at hævde, at økologi er værre for omgivelserne end konventionelt landbrug, bare fordi udbytterne er lavere KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Forskere fra både Danmark, Frankrig og Sverige advarer nu imod, at man vurderer landbrugets klima- og miljøaftryk ved udelukkende at se på udbytterne.

I en sådan sammenligning vil det økologiske ofte komme til kort, når man sætter det op imod konventionelt landbrug, men sammenligningen er misvisende, da den er baseret på mangelfulde metoder, lyder det fra forskere bag en ny analyse af livscyklusvurderinger i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability.

Den mest anvendte metode til at vurdere miljøpåvirkningerne fra fødevareproduktionen er livscyklusvurderinger (LCA), hvor man forsøger at danne sig et overblik over en produktions samlede belastning fra vugge til grav - eller fra jord til bord, om man vil. Problemet er, at metoden har mangler, og at forskere bruger den forskelligt. »Vi er bekymrede for, at brug af LCA i sin nuværende form giver et for snævert billede til en sådan sammenligning, og at vi som følge heraf risikerer at tage dårlige beslutninger politisk og socialt. Når man sammenligner økologisk og konventionelt jordbrug, er der nogle vidt-

rækkende påvirkninger, som den nuværende analysemetode ikke tager tilstrækkeligt hensyn til,« siger Hayo van der Wer fra forskningsinstituttet INRAE i Frankrig ifølge DCA, Aarhus Universitet.

Højere biodiversitet i økologi Forskerne mener, at LCA-metoden har en tendens til at være for snæver i, hvad den inddrager; der mangler ofte effekter på biodiversitet og jorden, brugen af pesticider, og der er flere usikkerheder forbundet med de indirekte effekter uden for den dyrkede mark.

De påpeger, at biodiversitet har betydning for økosystemers sundhed og modstandsdygtighed, og biodiversiteten er omtrent 30 pct. højere på økologiske arealer i forhold til konventionelt dyrkede marker. I studiet inddrager de også til en metaanalyse af 56 studier, der viser, at mikrolivet i jorden trives bedre i økologi end konventionelt landbrug.

Overser biodiversiteten De henviser desuden til et nyligt publiceret indlæg i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution, hvor over 70 forskere netop opfordrede til, at der bør handles for at forhindre fortsat tilbagegang af insekter, bl.a. forårsaget af en intensivering af landbruget. »Vores analyser viser, at de nuværende livscyklusvurderinger sjældent inkluderer effekter på biodiversiteten, og at de derfor som regel overser en af fordelene ved økologisk landbrug,« siger Marie Trydeman Knudsen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Derudover mangler anvendelsen

af pesticider ofte i de nuværende LCA-analyser, på trods af at forbruget af pesticider på verdensplan steg med 73 pct. mellem 1990 og 2015 - fra 1,5 kg aktivstof per ha til 2,6 - og forskning viser, at rester af visse pesticider kan udgøre en trussel for menneskers sundhed og biodiversiteten.

Kun et fåtal inddrog pesticider Forskerne undersøgte 34 studier, der sammenlignede økologisk og konventionel produktion, og kun ni af dem inddrog brugen af pesticider.

Jordforringelse og -kvalitet er endnu en faktor, der sjældent indgår i analyserne, hvilket betyder, at økologiske dyrkningspraksisser såsom sædskifte og efterafgrøder, der øger kulstoflagringen og jordkvaliteten, ofte overses. »En anden afgørende faktor er, at LCA generelt vurderer miljøpåvirkninger per kg produkt. Denne målemetode gavner intensive dyrkningssystemer, der kan have en lavere påvirkning per kg, men en højere påvirkning per ha. Det dækker således ikke hele historien om det store agroøkologiske system. Et varieret dyrkningslandskab med mindre marker, flere hegn og forskellige afgrøder giver andre fordele - for eksempel større biodiversitet,« siger Christel Cederberg fra Chalmers University of Technology.

Svaghed i analyserne LCA-analyserne har desuden en svaghed, når det kommer til hypotetiske indirekte effekter, som eksempelvis kan være antagelsen om, at det lavere udbytte i økologi automa-

tisk betyder øgede drivhusgasudledninger, fordi der skal fældes skov for at gøre plads til større arealer.

Kritikernes argument lyder så, at landbrug, der giver højere udbytter på et mindre areal, kan give mere plads til vild natur og dermed understøtte biodiversiteten. Det er imidlertid langt fra sikkert, at det vil ske. »Forholdet mellem intensivering af landbruget og reduceret skovfældning er uklar. For eksempel er skovfældningen i Brasilien øget i takt med intensivering af landbruget,” skriver Christel Cederberg og Hayo van der Werf i et fælles indlæg på det videnskabelige medie New Scientist, som også omtaler deres nye analyse. »Vores analyse, publiceret i Nature Sustainability, viser, at styrkerne ved økologisk landbrug og de miljømæssige fordele ofte overses i den nuværende forskning, og påstanden om, at økologisk landbrug er værre for miljøet, er vildledende,« tilføjer de.

Fokus bør ændres Forskerne anbefaler derfor, at man i fremtidige livscyklusanalyser medtager så mange faktorer som muligt, går i detaljer med dyrkningspraksis og de lokale jord- og miljøforhold, analyserer indirekte effekter ved produktionen og tager forbehold for de markante usikkerheder, der er i nogle af disse analyser.

De opfordrer samtidig til, at forskere og politikere i højere grad fokuserer på at få øget udbytterne i agroøkologiske systemer og reduceret skovfældningen gennem politiske initiativer frem for at læne sig op ad LCA-studiers opgørelser.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

Klimaregnskaber er centrale, når klimaudfordringerne skal løses Økologisk Landsforening er enig med Klimarådet, når det anbefaler, at der skal indføres CO2-afgifter på landbruget. Økologisk Landsforening ser dog en anden model for sig Af Sybille Kyed og Per Kølster, hhv. landbrugs- & fødevarepolitisk chef og formand i Økologisk Landsforening. Kronikken har været bragt på altinget.dk.

KRONIK: Hvis vi skal skabe grundlag for et bæredygtigt landbrugssystem, er det nødvendigt at indregne samfundsomkostningerne, så vi sikrer den rette prisdannelse og en fair konkurrencesituation for de økologiske fødevarer. Det har derfor i mange år været Økologisk Landsforenings politik, at der skal indføres et grundlag for at indregne CO2-aftrykket i produkternes pris, ligesom naturbelastningen, drikkevandsbelastningen og udfordringer for dyrevelfærden bør indregnes i prisen. Økologisk Landsforening er således enig med Klimarådet, når det anbefaler, at der også skal indføres CO2-afgifter på landbruget. Økologisk Landsforening ser dog en anden model for sig end den, Klimarådet har foreslået.

Kombinér med landbrugsstøtten I december 2018 fremlagde Økologisk Landsforening et forslag til et balanceret klimaregnskab, som skal fremme en klimavenlig adfærd og sætte pris på klimaet ved at kombinere det med en betaling til klimakompensation, der føres tilbage til landbruget til fremme af mindre

klimabelastende fødevaresystemer, hvis udledningen er højere end et politisk fastsat accepteret niveau.

Altså i praksis en klimaafgift. Modellen kombineres med indretningen af landbrugsstøtten. Tiltag, der nedbringer klimabelastninger, og som samtidigt fremmer systemer, der leverer på natur, rent drikkevand og god dyrevelfærd, skal udløse betaling fra EU’s landbrugsstøttekroner.

Jo større bidrag til systemomstilling til gavn for klima, natur, rent drikkevand og sundhed, jo højere betaling.

Der skal tænkes nyt Økologisk Landsforenings forslag er opsigtsvækkende. Hvilken anden sektor peger selv på behovet for at indføre afgifter i sin egen sektor?

Det er da også værd at bemærke, at det er et forslag, der ikke kun skal leve i Danmark. Danmark kan gå foran med at udvikle modellen, men der skal laves en analyse, så det er muligt at afgøre, om forudsætningen for introduktionen af en sådan model skal ske på EU-niveau, eller om det er en model, hvor Danmark kan gå foran uden at skade Danmarks konkurrenceevne.

Forslaget indeholder også et opgør med det nuværende system for landbrugsstøtte. Vi kan ikke bare bygge videre på det system, vi har, og indføre endnu flere tilskudsordninger, der alene finansierer ny teknologi i landbruget og ikke reelt ændrer de problematiske systemer. Der skal tænkes nyt, så det ikke drukner i endnu et lag af administration og forældede it-systemer.

Og der skal tilvejebringes nødvendig sikkerhed for, at den fulde betaling til klimakompensation også bliver og forbliver tilbageført til landbruget til fremme og udvikling af landbruget i den økologiske, bæredygtige retning.

Der er en enestående mulighed Disse forbehold gør dog ikke, at tiltaget er urealistisk. EU-Kommissionen peger selv i sin tidsplan for arbejdet med den europæiske grønne pagt på, at medlemslandenes strategiske planer for støtteordninger under den fælles landbrugspolitik fuldt skal afspejle ambitionerne i den europæiske grønne pagt, og belønne landbrugere for bedre miljø- og klimaleverancer herunder forvaltning

Sybille Kyed.

Per Kølster.

og lagring af CO2 i jordbunden.

Og at EU-Kommissionens køreplan for den europæiske grønne pagt indeholder, at EU-Kommissionen vil fremlægge forslag til en CO2grænsetilpasningsmekanisme, så ambitiøs klimapolitik ikke udløser en kulstoflækage.

Vi har derfor en enestående mulighed for dels at gøre op med den hidtidige politik med den passive arealstøtte og et dyrt og uoverskueligt tilskudssystem, og dels at udfordre de argumenter, som dele af erhvervet tidligere har brugt til at afvise nye stærke redskaber til at skabe forandringer.

Desværre er der fra store dele af sektoren - inklusive det politiske miljø - en forudsigelig afvisning, hver gang nogen drister sig til at præsentere CO2-afgifter som et nødvendigt virkemiddel i den grønne omstilling. Økologisk Landsforening kunne ikke få det med i Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, og Klimarådets forslag møder også modstand.

skræmme. Vi står over for store udfordringer, når vi skal bremse klimaforandringerne, natur- og biodiversitetskrisen, sikre rent drikkevand, dyrevelfærd og sunde fødevarer. Problemer som i høj grad kan tilskrives mange års forfejlet landbrugspolitik i EU. Det, vi taler om, er at skabe et nyt fødevaresystem. Det betyder et nyt reguleringssystem for landbruget set som et samlet hele.

Opgaven kræver af os, at vi tænker nyt, at vi viser mod. Der er ikke plads til de forudsigelige argumenter, som vi har brugt til at lukke øjnene for de forandringer, der sker omkring os og de nye behov, der opstår.

På trods af en velbegrundet usikkerhed blandt vores økologiske landmænd er det vores overbevisning, at vi skal diskutere denne form for regulering og samtidig kræve, at vi kan få skabt et solidt og gennemskueligt beslutningsgrundlag i praksis. Økologisk Landsforening har mod på opgaven og bakker op om, at det kan være en mulighed at bringe klimaafgifter i landbruget i spil, når der skal laves en dansk klimahandlingsplan.

Forfejlet landbrugspolitik Men politikerne skal ikke lade sig

Klimarådet: Der skal afgift på klimabelastende fødevarer Ændrede fødevarevaner, flere afgifter, udtagning af lavbundsjorde, ændret biogasstøtte er blandt de virkemidler, Klimarådet anbefaler i sin rapport KLIMARÅDETS RAPPORT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Klimarådets rapport, Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion, handler om, hvordan landbruget kan bidrage til målsætningen om at reducere Danmarks klimagasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Rapporten blev præsenteret i marts og ventes at blive central for forhandlingerne om regeringens kommende klimahandlingsplan.

Rapporten giver anbefalinger til, hvordan den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor, som omfatter transport, boliger og landbrug, kan bidrage til den nationale klimaindsats.

For landbrugets vedkommende lægger rådet vægt på, at ændrede

madvaner og nye produktionsmønstre med mere vægt på planter og mindre kød ikke kun vil reducere landbrugets udledning af drivhusgasser markant, men også på sigt kan skabe nye forretningsmuligheder for plantebaserede fødevarer.

Det skal koste at forurene En anden anbefaling lyder, at der pålægges en CO2æ-afgift, så jo flere drivhusgasser en produktion udleder, desto dyrere bliver det. Derudover bør særligt klimabelastende fødevarer pålægges en afgift, hvilket ud fra et skøn vil øge prisen på et halvt kg oksekød med 13 kr. og en liter mælk med 2 kr.

Rådet understreger dog, at afgifterne kan blive noget mindre afhængig af beregningerne bag produktionens klimaaftryk.

En langsigtet målsætning er, at man udarbejder klimaregnskaber på den enkelte bedrift, men indtil dette er muligt, kan det være hensigtsmæssigt at pålægge afgifter på de forurenende dele af landbrugets produktion såsom forbruget af handels-

mange lande er målene reelt bindende. Det betyder, at hvis dansk klimapolitik skulle føre til, at en dansk produktion flytter til et andet land, vil dette land alligevel være nødt til at reducere sin udledning i en anden sektor for at overholde sit klimamål.

gødning eller antallet af køer, for at tilskynde et lavere gødningsforbrug og en reduktion i antallet af køer.

Afgiften kan så sænkes, hvis landmanden implementerer teknologier, som reducerer bedriftens udledninger, og derudover kan afgiften indfases gradvist for at give landmanden mulighed for at tilpasse produktionen. Rådet lægger også op til at indføre fradrag. Ændrede fødevarevaner og nye teknologier kan sænke landbrugets udledning af drivhusgasser med 2 mio. ton årligt i 2030, svarende til ca. 12,5 pct. af det samlede potentiale for reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor.

Udtagning af lavbundsjorder Ændrede madvaner og nye teknologier er dog ikke nok. Det er også nødvendigt at udbygge klimavenlige landbrugsformer såsom skovlandbrug, der kan lagre CO2, at udtage lavbundsjorder, dyrkning af flerårige energiafgrøder som energipil samt en omlægning af landbrugsjord til permanent græs.

Begrænset lækageeffekt Et af argumenterne mod lavere produktion i Danmark lyder, at man bare flytter produktionen til udlandet, og at det derfor ikke gavner klimaet betegnet som den såkaldte lækageeffekt.

Det afviser rådet dog og påpeger, at stort set alle verdens lande har meldt klimamål ind til FN, og at i

Skub i biogasproduktionen Derudover er det nødvendigt at skubbe yderligere til biogasproduktionen, og rådet anbefaler i denne forbindelse en revision af biogasstøtten og støtten til elprodution på biogas, udbud af en bestemt mængde energi fra nye biogasanlæg og en indsats for at stoppe udslip fra biogasanlæg.

Det sidste punkt omhandler den læk

af metangasser, der er fra nogle anlæg.

Der er også en gevinst at hente ved forbedret gyllehåndtering såsom forsuring, hyppig udslusning og køling.

Ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019 lander den danske nettoudledning af CO2-ækvivalenter på ca. 47 mio. ton i 2020, og fortsætter man den nuværende politik vurderer styrelsen, at vi om fem år blot af reduceret udledningen til ca.

42 mio. ton.

Med hensyn til om målsætningen om 70 pct.’s reduktion er for ambitiøs, skriver rådet, at det ikke er en ’uopnåelig ambition’: ’Men Klimarådet vil med denne rapport understrege, at hvis målet skal nås, kræver det en markant indsats allerede nu’.

Klimarådets overslag for den samlede regning baseret på rapporten lander på ca. 16 mia. kr. årligt i 2030 i faste priser. Det svarer til et stykke under én pct. af Danmarks forventede BNP om ti år.

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på Klimarådets anbefalinger »Gode bud«, mener Økologisk Landsforening om Klimarådets nye rapport. Foreningen bakker også op om idéen om en CO2-afgift. L&F er derimod overvejende kritisk

KLIMARÅDETS RAPPORT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Professor Katherine Richardson, medlem af Klimarådet, fastslog, at der er behov for gennemgribende ændringer af fødevaresystemet, hvis vi skal reducere udledningen af drivhusgasser tilstrækkeligt. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek.

Klimaforsker: »Vores landbrug i 2050 vil være væsentligt, væsentligt anderledes end i dag« Vi bliver nødt til at acceptere, at vi når ikke klimamålsætningen ved bare at dreje på små knapper i det fødevaresystem, som vi kender i dag, lød budskabet fra Klimarådet, da det fremlagde sin nye rapport KLIMARÅDETS RAPPORT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det nytter ikke noget at skrue på knapperne i det nuværende fødevaresystem - der er behov for en gennemgribende ændring, hvis landbruget skal bidrage til Danmarks klimamålsætning.

Det fastslog professor Katherine Richardson, medlem af Klimarådet og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet, da rådets klimarapport blev fremlagt i marts. »Vi bliver nødt til at acceptere, at vi når ikke klimamålsætningen ved bare at dreje på små knapper i det system, som vi kender i dag, men at vores landbrug i 2050 vil være væsentligt, væsentligt anderledes, end

det er i dag, og vi er nødt til at sætte det arbejde i gang snarest muligt,« sagde hun. »Vi skal allesammen lære at spise mere klimavenligt. Vi skal bruge vores ressourcer, som om de var vores penge,« tilføjede hun.

Langt fra målsætning Den politiske målsætning lyder, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine nettoudledninger af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at Danmark er langt fra at nå dén målsætning ved hjælp af den nuværende politik, og regeringen har da også bebudet en klimahandlingsplan senere på året, der skal sætte fart i den grønne omstilling.

For landbrugets vedkommende ses det største reduktionspotentiale ved udtagning af lavbundsjorder, mens der også på kort sigt er tiltag, som kan implementeres allerede nu og give en effekt. Det drejer sig om ændret foder til kvæg for lavere metangasudslip, forbedret gyllehåndtering og en omlægning af produktionsarealer til mere skovlandbrug, flere vedvarende græsarealer og øget dyrkning af energiafgrøder. »Landbruget er et af de steder,

hvor der er store udfordringer med emissionerne, det er primært emissioner som metan og lattergas fra komplekse biologiske systemer. Der er ingen lette løsninger, som lige kan fjerne de emissioner. Alligevel er det jo vigtigt at gøre noget i landbrugssektoren,« sagde Marie Trydeman Knudsen, forsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Afgift er en nødvendighed I forbindelse med pressemødet spurgte flere medier ind til afgiften på drivhusgasser, om den kunne være lavere, om målet kan nås uden en afgift, og om det overhovedet er realistisk at få politikerne med på idéen. »Vi ville ikke have foreslået det, hvis ikke det var realistisk,« sagde rådets formand, Peter Møllgaard, som modsvar. »Afgiften er en nødvendighed for at sikre, at vi når de 70 pct. Ønsker man fra politisk side at nå målet, er det ikke realistisk med en lav CO2afgift, så skal den stige over tid. Det er en meget essentiel del, at omstillingen bliver understøttet af en bred drivhusgasafgift,« tilføjede han.

Med Klimarådets rapport lægges der op til markante ændringer i den danske fødevareproduktion. Et af de centrale forslag er drivhusgasafgifter, der afspejler madvarernes klimaaftryk.

Overordnet set ser Økologisk Landsforening, ØL, positivt på rapportens anbefalinger, og foreningens adm. direktør, Helle Borup Friberg, betegner det som »gode bud« fra rådet. »Men vi savner, at man forholder sig mere kritisk til, hvorvidt de eksisterende systemer nødvendigvis skal bestå, eller om man kan få mere samfundsværdi og løse flere udfordringer ved at gentænke,« siger Helle Borup Friberg. »Eksempelvis er eldrevne biler et reelt redesign af den individuelle transport. Skal vi ikke også redesigne landbruget og dermed både levere på klima, natur, rent drikkevand, fødevarer uden pesticidrester, mindre antibiotikaforbrug i husdyrbruget? Det synes vi – og økologien har med sin iboende helhedstankegang mange gode bud på fremtidens landbrug; dem skal vi lade os inspirere af,« tilføjer hun.

Hun gør det desuden klart, at ØL bakker op om at indføre et afgiftssystem i landbruget baseret på ’forureneren betaler’-princippet, men at foreningen imidlertid ser et lidt andet system for sig, end det, der skitseres i rapporten.

LF: Nej til afgifter Hos Landbrug & Fødevarer, LF, er der imidlertid mere kritik af rapportens anbefalinger - særligt på afgiftsdelen.

Formand Martin Merrild mener, at eksemplet på den tidligere fedtaf-

gift viser, at det ikke vil fungere med en afgift på de mest klimabelastende fødevarer, da den efter hans vurdering vil ramme forbrugerne hårdere end landbruget. Han er også imod en afgift på drivhusgasser, da han frygter, at flere landmænd vil gå konkurs på grund af øgede omkostninger. »Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Derfor giver det ingen mening at afvikle vores produktion - det vil både koste arbejdspladser, på samfundsøkonomien og på den globale klimakonto,« siger han til landbrugsavisen.dk.

Til gengæld er han positivt stemt over rådets anbefalinger om at udtage lavbundsjorder fra omdrift.

Klimarådet har dog forholdt sig til det internationale perspektiv. Eftersom flere lande rundt om i verden har bindende klimamål, nævner rådet, at hvis dansk klimapolitik skulle føre til, at en dansk produktion flytter til et andet land, vil dette land alligevel være nødt til at reducere sin udledning i en anden sektor for at overholde sit klimamål.

‘På denne måde reducerer bindende klimamål risikoen for kulstoflækage. I en situation, hvor alle verdens lande har bindende klimamål, vil der slet ikke være lækage’, skriver rådet i rapporten og tilføjer, at en ambitiøs dansk klimapolitik også betyder, at Danmark kan være foregangsland ved at demonstrere en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Desuden påpeger rådsmedlem Jørgen Elmeskov, at flere lande i Nordeuropa allerede har forøgelser i enten CO2-aftgifter eller drivhusgasafgifter undervejs.

Rådet nævner også muligheden for at skrue på afgifterne og fradrag, så landbruget har et incitament til at nedbringe sin udledning.

Regeringen er lunken ved forslag om klimaafgift Klimaminister Dan Jørgensen har forbehold over for Klimarådets anbefaling om at lægge afgifter på drivhusgasser KLIMARÅDETS RAPPORT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Klimaminister Dan Jørgensen frygter, at afgifter på drivhusgasser kan betyde, at danske virksomheder må lukke.

Afgifterne er ellers et centralt værktøj, hvis Danmark skal nå den

politiske målsætning om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, vurderer Klimarådet. »Det er en meget essentiel del, at omstillingen bliver understøttet af en bred drivhusgasafgift,« sagde rådets formand, Peter Møllgaard, da rapporten blev fremlagt.

Dan Jørgensen er dog tilbagehol-

den med at give sin opbakning til forslaget. »Det er klart, at store dele af dansk erhvervsliv siger, at hvis man bare gør det her blindt, så betyder det, at der vil flytte rigtig mange danske arbejdspladser til udlandet,« siger han til politiken.dk og tilføjer, at det kan skade både klimaet og den danske velfærd.

Han forventer dog, at skatter og afgifter bliver en del af de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan, men hvor prisniveauet skulle ende, og hvordan en model skal se ud, er alt for tidligt at sige noget om.

Rådet anbefaler, at man indfaser afgifterne løbende, så de i 2030 ender på 1.500 kr. per ton CO2-ækviva-

lenter. Som det er i dag, er afgiften på drivhusgasser udledt fra diesel i jordbrug og kul i industrien markant lavere end afgiften på naturgas og kul i fjernvarme og fyringsolie.

Rådet nævner samtidig, at der kan gives fradrag til sektorer eller virksomheder, der er særligt udsatte for konkurrence fra udlandet.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

Økologer lufter utilfredshed med partnerskab Økologisk Landsforening, der var en del af Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug, undsiger nu flere af partnerskabets klimaanbefalinger PARTNERSKABER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Økologisk Landsforening, ØL, er uenig i flere af de anbefalinger, som Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug har fremlagt, og som ØL selv var medafsender på.

Anbefalingerne skal bidrage til en markant reduktion i klimabelastningen, men partnerskabets forskelligheder gjorde det svært at finde frem til en fælles vision, og der manglede nytænkning.

Det skriver foreningens formand, Per Kølster, i et brev til fødevareminister Mogens Jensen, klimaminister Dan Jørgensen samt Klima-, Energiog Forsyningsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget. »Det økologiske landbrug er formuleret for at vise en alternativ vej.

Det har i den forbindelse været vanskeligt at skulle samles om en fælles vision for landbruget. Når der ikke er en fælles vision, så er det også vanskeligt at nå til enighed om de væsentligste virkemidler til at bremse klimaforandringerne,« skriver Per Kølster i brevet, der også er lagt op på foreningens hjemmeside.

Partnerskabet repræsenterer både landbrug, akvakultur, skov, forarbejdning og forbrug og består af i alt 27 repræsentanter fra både tænketanke, brancheorganisationer, producenter og forskningsinstitutter.

Arbejdet endte med 24 anbefalinger,

heraf 14 direkte rettet mod landbruget, men ØL kritiserer nu flere af dem. ØL ser behov for reformering Partnerskabets højst prioriterede anbefaling er udtagning af lavbundsjorde, men ØL mener, at det vil være forkert at udtage dem alle helt fra landbruget, da de kan indgå i det, foreningen betegner som »et bæredygtigt landbrugssystem«: »Nogle af jorderne vil være grundlaget for fremtidens kvæghold i Danmark, der vil kunne høstes fibre og byggematerialer fra nogle af lavbundsjorderne, og nogle af jorderne vil ligge som urørt natur på landbrug, der indgår i et økosystem-samspil med de dyrkede jorder,« skriver Per Kølster.

Foreningen afviser samtidig at bakke op om, at der laves tilskudsordninger til ny teknologi, sådan som flere af anbefalingerne ellers går på. »Der er behov for en reformering af tilskudssystemet. Der er IKKE behov for at bygge videre på det nuværende system med ekstra ordninger.

Det er en usund kultur, og ikke cost effektivt. Det forvrider prisen på teknologi, og det binder en masse midler til administration og bureaukrati,« lyder forklaringen. ØL tager desuden afstand fra partnerskabets budskab om, at sektoren potentielt kan reducere sit klimaaftryk med 94 pct., hvis man medregner landbrugets energibidrag fra eksempelvis vindmøller og solceller. Foreningen mener ikke, at energiproduktionen har noget med det agrologiske system at gøre, og tallet udelader samtidig klimaaftrykket fra importeret foder. I brevet nævner Per Kølster, at der er »kompenseret« på udfordringen med at finde en fælles vision ved, at der i klimapartnerska-

bets rapport er medtaget et særligt økologiafsnit, men kritiserer, at der ikke er lavet nogen beregning af klimaaftrykket fra et landbrug med et markant større økologisk areal. »Det er en mangel. Det økologiske landbrug skal som virkemiddel vurderes som et system. Med omlægning til økologi er der også en omlægning til et andet output med større vægt på plantebaserede fødevarer og mindre vægt på animalske fødevarer,« skriver han.

Der skal tænkes nyt Derudover finder foreningen det utilfredsstillende, at klimapartnerskabet alene har beregnet klimaeffekterne af de forskellige virkemidler og ikke har medtaget aftrykket på naturen, vandmiljøet, dyrevelfærden, antibiotikaforbruget og biodiversiteten. »Det mener vi er en forældet silotilgang, som reelt betyder, at vi ikke har løst noget, hvis Danmark skal leve op til FN’s verdensmål for en

“

Det økologiske landbrug er formuleret for at vise en alternativ vej. Det har i den forbindelse været vanskeligt at skulle samles om en fælles vision for landbruget.

Når der ikke er en fælles vision, så er det også vanskeligt at nå til enighed om de væsentligste virkemidler til at bremse klimaforandringerne.

Per Kølster

Udpluk af ØL’s egne klimaanbefalinger ► Klimatiltag skal samtidig sikre naturen, drikkevandet, sunde fødevarer og dyrevelfærd ► Landbrugsstøttesystemet skal ændres radikalt og støtte samfundsgoder frem for at være passiv arealstøtte ► Der bør indføres krav på de enkelte bedrifter om klimaregnskaber, som hænger sammen med støttesystemet ► Danmark skal gå foran med at udvikle en model for klimaregnskaber og CO2æ-loft. ► Klimaaftrykket skal afspejles i produkternes pris ► Danmark skal være en vigtig leverandør af plantebaserede produkter til konsum ► Miljø- og Fødevareministeriet og Klimaministeriet skal skaffe beregninger for klimaaftrykket fra et landbrug med mere økologi, der lægger større vægt på vegetabilske produkter og mindre vægt på animalske produkter sammenlignet med i dag.

bæredygtig verden,« skriver Per Kølster. ØL efterlyser, at der tænkes nyt i dansk landbrug og finder det kritisabelt, at man fortsat tænker på effektivisering som Danmarks styrke.

Bringer andre forslag Konkret foreslår ØL, at der indføres krav om klimaregnskaber på alle landbrug, og at regnskabet knyttes sammen med EU’s landbrugsstøtte, således at støtten bliver højere, jo mindre en bedrift belaster klimaet. »Det vil belønne de landmænd, der klimatilpasser deres bedrift og dermed både være et stærkt incitament og bidrage til en mere korrekt prisfastsættelse,« argumenterer Per Kølster.

Derudover anbefaler foreningen, at der indføres et CO2æ-loft (CO2ækvivalenter: alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt, red.), hvor der skal betales klimakompensation ved en overskridelse - pengene skal

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, udtrykker i et brev til både klimaministeren og fødevareministeren utilfredshed med resultatet fra Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

dog føres tilbage til landbruget til investering i eksempelvis klimavenlig adfærd, forskning og udvikling.

På sin hjemmeside har ØL nu fremlagt 12 initiativer, som den mener kan hjælpe landbruget med at blive klimaneutralt i 2050.

Både glæde og kritik Da partnerskabets anbefalinger blev offentliggjort den 17. marts udtrykte ØL’s adm. direktør, Helle Borup Friberg, glæde over at have været en del af partnerskabet, men antydede også en vis utilfredshed med det endelige resultat. »Vi er rigtig glade for at have været med og kunnet bidrage og glade for, at økologi er med som et af virkemidlerne. Med det sagt er der en hel del ting i rapporten, som vi forholder os kritisk over for, og som vi gerne havde set anderledes ud,« sagde hun og tilføjede, at man grundet corona-pandemien ikke ønskede at kommentere yderligere på rapporten.

Kritikken undrer Formand for partnerskabet, Jais Valeur, forstår dog ikke kritikken. »Det vækker undren, at Økologisk Landsforening ikke kan genkende de kompromisser, der er blevet indgået,« skriver Jais Valeur, der er CEO for Danish Crown, i en kommentar til samme myndighedsinstanser, som ØL sendte sit brev til.

Han tilføjer, at han ikke kan genkende ØL’s holdning til, at der ikke har været enighed om visionen i partnerskabet og ærgrer sig over foreningens kritik af flere anbefalinger såsom udtagning af lavbundsjorde og mere støtte til teknologiudvikling. »Det vækker dog særligt undren, at Økologisk Landsforening kritiserer, at lavbundejordene ikke bør udtages fra landbruget, men kan anvendes til andre landbrugsmæssige formål.

Det står klart i anbefalingerne, at der i forbindelse med lavbundsjorde både kan være tale om udtagning og omlægning, der sikrer et samspil i forhold til klimatilpasninger, miljø, natur, og biodiversitet,« skriver han.

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Træerne kan samtidig være med til at sikre bedre næringsstofudnyttelse, øget kulstofbinding og biodiversitet samt forbedret robusthed i dyrkningssystemet.

Hensigten med kampagnearbejdet er at mindske unødig skovfældning i Uganda og at få flere træer ind i landbruget.

En Family Farmer Learning Group i det vestlige Uganda i et system med skovlandbrug. Her har gruppen arbejdet sammen om at bygge et slags højbed, så bønderne kan lave deres eget bed på hvert enkelte familielandbrug, de kommer fra. Foto: Peter Nordholm Andersen.

Medvind for klimavenligt landbrug i Uganda Økologisk Landsforening og samarbejdspartnere i Østafrika har fået bevilget en million kroner i tillæg til et fireårigt programsamarbejde.

Pengene skal gå til at dokumentere, udvikle og udbrede skovlandbrug i Uganda. Projektchef Mette Villekær er meget tilfreds: Nu kan vi rykke på en vigtig dagsorden, siger hun SKOVLANDBRUG AF JANNIE BAK PEDERSEN OG PETER NORDHOLM ANDERSEN Økologisk Landsforening kan nu speede op for arbejdet med at udvikle et mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug i Østafrika.

Brændstoffet kommer fra Civilsamfund i Udvikling, der netop har givet grønt lys for en såkaldt tillægsbevilling på næsten en million kroner til det programsamarbejde, Økologisk Landsforening og en række partnere i Tanzania og Uganda allerede har sat i gang.

Tillægsbevillingen på 996.000 kroner skal gå til at udvikle og udbrede skovlandbrug som dyrkningsmetode for småskalalandbrug i Uganda.

Det vil særligt føre til aktiviteter i den bjergrige Rwenzori-region i det vestlige Uganda.

Bønder mærker klimaforandring Mette Villekær er projektchef i Øko-

logisk Landsforening og har været med til at skrive ansøgningen til tillægsbevillingen. Hun har også været i felten i Uganda for at besøge foreningens samarbejdspartnere. Hun har også besøgt nogle af de familier, der er målgruppen for udviklingsarbejdet, som driver små landbrug på typisk under to hektar.

Mette Villekær forklarer, at Rwenzori-regionen er udvalgt, fordi klimaforandringerne for alvor banker på i området. De ses i form af ændrede temperaturudsving, nedbørsmønstre og –mængder. »De små fødevareproducenter fortæller, at de tydeligt mærker klimamæssige forandringer, som æder sig ind i deres udbytter eller skyller jord og næring væk fra de ofte stejle marker. Det er vores mål med bevillingen at ruste de små familielandbrug bedre mod klimaforandringerne og forbedre levevilkårene for familier og børn i de udsatte områder,« siger Mette Villekær.

Bedste praksis dokumenteres Tillægsbevillingen skal gå til at indsamle og dokumentere teknikker og erfaringer fra praksis med at integrere træer i økologisk produktion af fødevarer.

I det vestlige Uganda er der en udbredt tradition for at dyrke afgrøder i forskellige skovlandbrugssystemer med en stor variation af planter i de forskellige kronlag. Øverste lag kan være avokado, mango og jackfruit, næste lag andre høstafgrøder som bananer, chili og kaffe, mens nederste lag kan være løg og kvælstofsamlende planter.

Erfaringerne viser, at denne dyrkningsform med flere kronlag af træ-

er, buske under træerne og mindre planter under buskene kan øge jordens frugtbarhed og robusthed mod netop klimaforandringer.

På sigt kan metoden også sikre småskalabønderne en højere fødevaresikkerhed og dermed bedre levevilkår for familierne i de klimatruede landområder.

Metode udbredes Teknikkerne skal ikke kun dokumenteres, men også udbredes.

Som et led i den faglige slipstrøm af tillægsbevillingen skal erfaringer og bedste dyrkningspraksis fra fungerende skovlandbrugssystemer deles på workshops, i hands-on manualer og mellem grupper af familielandbrug i såkaldte Farmer Family Learning Groups.

Der er tale om grupper, der følger hinandens produktioner og dermed får familielandbrugene viden og værktøjer til at implementere metoderne i praksis.

Den viden om skovlandbrug, der skal udbredes blandt de medvirkende fødevareproducenter, er f.eks. valg og placering af træarter og -sorter, anskaffelse af plantemateriale, samdyrkningsmuligheder samt etablering og vedligehold af skovlandbrugssystemet.

Sideløbende afprøves metoder i praksis, så nye erfaringer kan høstes og deles.

Kampagner taler træernes sag Som led i aktiviteterne skal en kampagne sætte fokus på træers vigtige egenskaber i forhold til klimasikring og fødevareproduktion. For eksempel giver træerne læ og skygge for dyr og afgrøder i varme, tørre tider, mens de gør jorden bedre i stand til

at holde på vand og mindsker risikoen for erosion ved kraftige regnskyl.

Større og flere udbytter Mette Villekær peger på, at flere træer i landbruget rent økonomisk også kan være til fordel for småskalabønderne. »Erfaringer fra Uganda viser, at hvis skovlandbrug indrettes optimalt, kan der høstes et betragteligt større udbytte fra den mere mangfoldige produktion. Det har stor betydning for familiernes levevilkår – både i forhold til eget forbrug, men i lige så høj grad for deres muligheder for få en indtægt ved salg på de lokale markeder. En bedre og mere klimasikker fødevareproduktion bidrager dermed også med positive muligheder for familiernes og børnenes fremtid,« siger Mette Villekær.

Projektchefen tilføjer, at producenterne også er knap så sårbare, både i forhold til skadedyr og svampesygdomme samt markedsadgangen, når de har en lang række afgrøder på deres jord. »Men det kræver udvikling, samarbejde og ny viden – og det skal aktiviteterne være med til at understøtte,« siger Mette Villekær.

En Family Farmer Learning Group i det vestlige Uganda i et system med skovlandbrug. Gruppen arbejder sammen om at lave såsæd til forskellige sorter af chili – en af dem hedder Black Beauty. Foto: Peter Nordholm Andersen.

Mere om bevillingen og programsamarbejdet Indsatserne, som er finansieret af tillægsbevillingen, gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med Sustainable Agriculture Trainers Network (SATNET). Det er en organisation, som har medvirket i Økologisk Landsforenings udviklingsarbejde i Uganda siden 2009.

Tillægsbevillingen er givet som et særligt klimafokuseret tillæg til den fireårige programaftale, Økologisk Landsforening også har fået bevilget af Civilsamfund i Udvikling, der administrer midler fra Danida til udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste lande.

Programsamarbejdet løber frem til 2023, og målet er at mindske fødevareusikkerhed og fattigdom i Uganda og Tanzania. Det sker ved at organisere små fødevareproducenter i Family Farmer Learning Groups, at træne i og implementere økologiske dyrkningsmetoder, at skabe markedsudvikling for økologiske produkter samt at støtte fortalervirksomhed for de små producenters rettigheder og vilkår.

Læs mere om Økologisk Landsforenings programaftale https://nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/okologisk-landsforening-er-blevet-forfremmet

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

Europas landbrug har stort set ikke mindsket sit klimaaftryk siden 2005 EU’s landbrugssektor kæmper med at få reduceret sine betragtelige drivhusgasudledninger

Fra 2005 til 2018 har landbruget i EU blot reduceret sine udledninger af drivhusgasser med én pct.

Foto: Colourbox

KLIMAMÅL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Siden 2005 har landbruget i EU haft særdeles svært ved at reducere sine udledninger af drivhusgasser og er langt fra at opfylde EU’s klimamål for 2030.

Det viser en ny rapport fra EU’s miljøagentur European Environmental Agency (EEA), som har vurderet klimabelastningen fra den ikke-kvotebelagte sektor i perioden 2005 til 2018. Sektoren dækker over landbrugs-, transport- og boligsektoren samt små og mellemstore virksomheder.

Sammenlagt står denne klynge for 55 pct. af EU’s samlede udledninger, og for at EU når sine reduktionsmål, skal sektoren samlet set have reduceret sine udledninger med mindst 30 pct. i 2030 i forhold til 1990. Reduktionstallet kan endda stige, hvis unionen som foreslået beslutter sig for at skærpe sit klimamål, der lige nu lyder på en reduktion på

40 pct. i 2030, men formentlig bliver øget til mellem 50 og 55 pct.

Fra 2005 til 2018 har den ikkekvotebelagte sektor blot formået at reducere sit klimaaftryk med 11 pct.

- omtrent en tredjedel af hvad man skal nå senest i 2030. Det betyder, at man over halvvejs mod deadline mangler at nå to tredjedele af reduktionen.

Ny politik bliver nok udskudt For landbruget er det endnu værre: Her har sektoren, som står for 17 pct. af EU’s samlede udledninger,

blot formået at sænke sine udledninger med én pct.

Ifølge rapporten kan udledningerne sænkes yderligere, hvis man målretter landbrugsstøtten til klimatiltag på bedrifterne, omlægning til økologi og krav til brugen og håndteringen af gødning.

Her er en hindring på vejen imidlertid, at meget tyder på, at den fælles landbrugspolitik, CAP’en, der skulle træde i kraft fra 2021 og have mere fokus på klimatiltag i landbruget, efter alt at dømme bliver udskudt til 2022 og måske endda 2023 på

grund af corona-pandemien.

Rapporten nævner ikke tal specifikt for Danmark, men udviklingen er mere eller mindre den samme herhjemme, hvis man ser på tal fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet: I 2008 udledte landbruget 10,7 mio. ton CO2ækvivalenter, mens det i 2017 blot var faldet til 10,6 mio. ton.

Vil ikke kommentere Økologisk Landbrug har kontaktet Landbrug & Fødevarers klimadirektør Niels Peter Nørring for at spørge,

hvorfor landbruget ikke har formået at sænke sin udledning de seneste 15 år, og hvad der har ændret sig, siden man fra dansk side vurderer, at man kan reducere udledningen markant de næste ti år.

Af hensyn til omstændighederne forårsaget af corona-pandemien ønsker Niels Peter Nørring dog ikke på nuværende tidspunkt at kommentere på klimaindsatserne, herunder klimapartnerskabets nylige anbefalinger for fødevaresektoren.

Fødevarevalget betyder noget for klimaet og miljøet Det skal være lettere for professionelle køkkener at sætte klimavenlige og bæredygtige retter på menuen. Et nyt projekt vil kortlægge økologiske fødevarers påvirkning af miljøet og gøre det nemmere for storkøkkener at sammensætte ansvarlige fødevareindkøb

forskere og miljøforskere gik sammen om at finde den optimale kost, der både var god for klimaet, miljøet og for vores sundhed - og ofte er der faktisk sammenfald mellem det, der både er sundt og bæredygtigt.

Nogle af dem, der har stor indflydelse på, hvilke fødevarer der bliver spist, er de professionelle køkkener - der hver dag står med valget om, hvilke fødevarer, der skal sættes på tallerkenerne landet over. Her mærker man også en stigende efterspørgsel efter klimavenlige og bæredygtige måltider. Men de professionelle køkkener mangler redskaber, der gør det muligt at tage hensyn til disse aspekter, når de planlægger, hvad der skal på menuen.

Klimavenlige og bæredygtige måltider har fået meget fokus i det sidste års tid og det er der en god grund til. Vores fødevareproduktion og -forbrug er nemlig ansvarlig for 20-30 % af de globale drivhusgasudledninger.

Hvis vi skal reducere klimapåvirkningen fra vores fødevarer, er det vigtigt at se på, hvordan vi producerer, forarbejder og transporterer fødevarerne – men det er mindst ligeså vigtigt hvilke fødevarer vi vælger at spise og hvor meget vi smider ud. Faktisk er valget af de fødevarer vi spiser, der hvor der er størst mulighed for at reducere klimapåvirkningen fra fødevaresystemet.

Det vil forskningsprojektet SustainOrganic forsøge at rette op på ved at kortlægge økologiske fødevarers påvirkning af miljøet og se på hvordan forskellige kostsammensætninger i storkøkkener påvirker miljøeffekten.

Projektet ledes af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med Hørkram Foodservice, Aarstiderne og Fazer Food Services.

Men vores fødevaresystem påvirker ikke kun klimaet - også biodiversiteten på markerne, mængden af pesticider i vores drikkevand, mængden af kvælstof i vores økosystemer og mængden af kulstof lagret i jorden. Det er derfor vigtigt at se på miljøpåvirkningen ved forbruget af fødevarer.

Der blev for nylig afsluttet et stort projekt, hvor sundheds-

Partnerne i projektet vil udvælge de mest gængse økologiske fødevarer og analysere produktionens påvirkning af miljøet, herunder påvirkningen af klima og biodiversitet. Det sker ved hjælp af en såkaldt livscyklusvurdering (LCA), hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af et specifikt produkt (f.eks. 1 kg hvede) inddrages.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Marie Trydeman Knudsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Alt, hvad der bruges på bedriften i form af foder, gødning, diesel, elektricitet mv. tages med i beregningerne og sammenholdes med det, der forlader bedriften i form af afgrøder, mælk, kød mv. Emissioner til jord, luft og vand estimeres og inddrages ligeledes.

Ved både at tage højde for fødevarernes klimaprofil og den øvrige miljøpåvirkning, vil man kunne bidrage til at optimere kostsammensætningen i storkøkkener i forhold til både klimaog miljømæssige hensyn.

Vi håber meget, at resultaterne i projektet vil hjælpe storkøkkenerne til at optimere fødevareindkøbene henimod en mere klimavenlig og bæredygtig kostsammensætning.

Projektet er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP).

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Klimamælken fra Naturmælk kom i hård modvind Både Concito og Salling Group mener, at det vildledte forbrugerne, da Naturmælk lancerede mælk fra et ’klimaneutralt landbrug’ MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Naturmælks ’klimamælk’ bliver produceret hos mejeriets formand og klimapionér Jens Krogh. På grund af uenighed om klimaberegningerne fik mælken kun få dage i butikkerne, men mejeriet håber, at det bliver muligt at relancere mælken i løbet af sensommeren. PR-foto: Naturmælk

Mejeri arbejder på koncept som er drikkeligt for alle Går det, som Naturmælk håber, er ’klimamælken’ fra Kroghsminde tilbage i køledisken i løbet af sensommeren med nogle klare budskaber, som ikke er til at misforstå

MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Efter at Naturmælk har været i dialog med Concito, arbejder mejeriet nu på at gentænkte konceptet bag mælken fra Kroghsminde, så den bliver serveret på en måde, som er drikkelig for både forbrugerne og Salling Group, så mælken kan vende tilbage til butikkerne, oplyser mejeriets salg- og marketingchef Nelly Riggelsen.

Hun er overbevist om, at der er et marked for mælk, som kommer fra et landbrug, der gennem mange år har arbejdet målrettet på at reducere klimaaftrykket, som det er tilfældet med Kroghsminde, der dri-

ves af klimapionér Jens Krogh, der er formand for Naturmælk. »Vi vil ikke lade os skræmme af, at vi gik ud med et forkert navn på barnet, og vi ved, at Salling Group stadig er interesserede i klimavenlige produkter,« siger Nelly Riggelsen.

Hvad har I lært af forløbet? »Vi har lært, at der er rigtig mange, som har en holdning til landbrugsprodukter, så inden vi relancerer mælken, skal vi have en yderligere dialog med både Concito og Salling Group,« siger Nelly Riggelsen.

De kommende måneder vil mejeriet sammen med Løgismose arbejde på at udvikle et mere tydeligt koncept, som skal bane vejen for en relancering i løbet af sensommeren. »Vi skal sikre os, at vores budskaber om mælken ikke kan misforstås,« siger Nelly Riggelsen.

En del af en bredere indsats Hun lægger ikke skjul på, at Naturmælk blev overrasket over den massive kritik, det udløste, at mejeriet betegnede mælken fra Kroghsmindes 140 køer som CO2-neutral, da den kommer fra et landbrug, som via egen vindmølle og et biogasanlæg producerer så megen grøn energi, at

det samlede CO2-aftryk for hele gårdens produktion er negativt. Nu handler det om at finde fælles fodslaw.

Hos Naturmælk er klimainitiativet tænkt som starten på en rejse, som skulle trække hele mejeriet i en mere bæredygtig retning, og ifølge mejeriets formand, Jens Krogh, rummer det perspektiver, som rækker langt ud over hans egen produktion. »Det handler om at få gang i en bevægelse, som sikrer, at alle mejeriets andelshavere bliver mere klimaneutrale,« sagde han i forbindelse med lanceringen.

Jens Krogh pointererede samtidig, at han betragter sit arbejde med klimaforbedringer som en del af en bredere indsats: »Klima er jo ikke den eneste udfordring, vi har, og derfor er det vigtigt at få det sat ind i en økologisk sammenhæng, hvor klima, bæredygtighed, biodiversitet og dyrevelfærd alt sammen er dele af den forandring, der skal til, hvis næste generation også skal have en verden at operere i på samme vilkår som mig selv,” sagde mejeriformanden, som ser frem til, at hans mælk igen finder vej til køledisken.

Indtil det sker, ryger mælken i mejeriets store, økologiske mælketank.

Sideløbende med coronaens indtog i Danmark forsøgte Naturmælk i midten af marts måned at gå klimavejen.

Mejeriet ville fortælle forbrugerne, at det er muligt at producere økologisk mælk fra et landbrug, som samlet set er CO2-neutralt.

Derfor lancerede mejeriet en ’klimamælk’ fra det sydvestjyske landbrug Kroghsminde. Det bliver drevet af mejeriets formand og mangeårige klimapionér Jens Krogh, som fik lavet sin første klimahandlingsplan tilbage i 2012.

Gården rummer både eget biogasanlæg og en vindmølle. Biogasanlægget har en række positive effekter i driften, herunder afgasning af gylle og planterester og en deraf følgende energiproduktion, mens den jyske vestenvind sikrer en god effekt fra møllen.

Det betyder, at gården totalt producerer så megen grøn energi, at det samlede klimaregnskab går i minus, selv om køerne på Kroghsminde stadig bøvser lige så megen butangas som andre køer. »Det er klimaneutral mælkeproduktion med en sikker margin,« skrev Naturmælk på mejeriets hjemmeside, hvor man kunne læse mere om klimaregnskabet bag mælken.

Klimaneutral mælk findes ikke Ikke alle var enige i mejeriets konklusion om beslutningen om at betegne Kroghsminde som et klimaneutralt landbrug, og det fik flere eksperter på banen.

De var uenige i beregningsmetoden bag klimaregnskabet, og efter kun en uge valgte Salling Group at fjerne mælken fra butikkerne.

Kritikken kom bl.a. fra den grønne tænketank Concito, hvis direktør, Christian Ibsen, i udgangspunktet glæder sig over, at mange danske landbrug og fødevarevirksomheder er godt i gang med den grønne omstilling. Han forstår også godt, at de gerne vil fortælle om klimaindsatsen for at vinde markedsandele blandt klimabevidste forbrugere, men i et debatindlæg forklarer han, hvorfor han ikke køber Naturmælks klimaberegninger:

»I marts lancerede Naturmælk og Løgismose en såkaldt ’klimamælk’ fra en angiveligt ’klimaneutral mælkeproduktion’ eller et ’CO2-neutralt landbrug’, som det hed på mælkekartonen. Men ingen af betegnelserne har hold i virkeligheden,« skriver han.

Klimaneutral mælkeproduktion findes simpelthen ikke. Selv postevand har et vist klimaaftryk. Og i det konkrete tilfælde er betegnelsen”CO2-neutralt landbrug” også for god til at være sand.« Concito mener dog, at Naturmælks klimatiltag er prisværdigt. »Det er godt, at der er lavet et klimaregnskab for bedriften, som gør det muligt at identificere relevante klimatiltag og måle udviklingen over tid. Problemet opstår, når det hele regnes sammen og bruges i markedsføringen af gården og dens produkter,« skriver Christian Ibsen.

Han mener, at der er flere elementer i klimaregnskabet, der gør det vildledende at bruge betegnelsen ’CO2-neutralt landbrug’ i markedsføringen. »Det vigtigste er, at hovedparten af den negative udledning i gårdens klimaregnskab stammer fra produktion af vindstrøm og biogas. Klimagevinsten herfra regnes i dag med i energisystemet og kan derfor ikke samtidig trækkes fra i gårdens eller mælkens klimaaftryk.« Krogh håber på comeback Jens Krogh karakteriserer noget af kritikken som en strid om ord, og hvis man læser, hvad mejeriet skriver, mener han ikke, at budskabet er til at misforstå, men han erkender samtidig, at der nok var ting, som mejeriet kunne have gjort anderledes i forbindelse med lanceringen. »Vi vil gerne vise, hvilke initiativer vi har gang i, og i stedet for at markedsføre mælken som en klimamælk, syntes vi, at det var ret genialt at markedsføre den som en mælk fra en CO2-neutralt landbrug. I den forbindelse henviser vi mange steder til selve beregningen, som ligger på vores hjemmeside. Heraf fremgår det tydeligt, at det ikke er mælken, men hele bedriften, som er klimaneutral,« sagde en ærgerlig Jens Krogh, da hans mælk blev fjernet fra køledisken hos Salling Group.

Mejeriet har siden været i dialog med både Concito og Salling Group. »jeg er forsigtig optimist, i forhold til at vi kan finde en fælles model, så vi på en troværdig og god måde kan kommunikere, at Naturmælk arbejder for at nedbringe vores klimaaftryk, og at Salling Group bakker op om vores arbejde,« siger Jens Krogh.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

Nye beregninger: Landbrugets klimabelastning er lige steget yderligere Kvæggylle udleder mere metan end hidtil beregnet. Det kan dog paradoksalt nok vise sig at give gevinster på landbrugets klimaregnskab KVÆGGYLLE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det meste af Danmark er enten i forøget eller høj risiko for tørke. Det langvarige tørre forår er et eksempel på et fastlåst vejrsystem, og der er endnu for lidt viden om, hvordan man kan forudse disse vejrsystemer. Kilde: DMI

Hul i viden om ekstremt vejr kan koste landmænd dyrt Der er behov for mere viden om fremtidens vejrmønster, hvis landbruget skal kunne håndtere en gentagelse af de seneste års ekstremt vejr EKSTREMT VEJR

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

»Et spørgsmål, der presser sig på, er, om man kan forvente mere eller mindre fastlåst vejr i fremtiden. For at svare på dette er det nødvendigt at få mere viden om fænomenet, hvis man for eksempel skal udvikle varslingssystemer, som gør landbruget og kommunerne i stand til at håndtere tørke og oversvømmelser bedre,« det siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt adm. direktør for klimaforskningscentret Nansen Centret i Bergen. »Klimaet er kaotisk, det er svært at spå et år frem - men vi kan bestemt blive bedre til at klimavarsle.

Vi ved, at en varmere atmosfære giver mere nedbør, men så får vi en periode på tre måneder som i 2018, hvor vi ikke ser skyggen af regn. Vi skal vide mere om, hvorfor det er, at vi får disse unormale vejrhændelser, som bryder med normalforholdene.

Det er ekstremhændelserne, der koster samfundet milliarder. Vi skal blive bedre til at forstå disse og varsle.

Du får ikke kommuner og landmænd til at investere bare for investeringernes skyld. De skal have en viden om hvorfor, og hvordan det kan hjælpe dem. Og her kan vi videnskabeligt tilvejebringe ny viden om klimasystemet,« siger han.

Selvom det koster at investere i ny viden og udvikling af klimavarslingsmodeller, er spørgsmålet ifølge Sebastian Mernild, hvilken regning man ender med, hvis man intet gør.

Han vurderer, at hvis de langsigtede tendenser kommer til at fortsætte, kan man fremover meget vel ende med lige så store problemer som i tørkeåret 2018.

»Så er spørgsmålet, om vi som samfund har råd til bare at læne os tilbage uden at gøre noget,« siger han.

For at lave retvisende varslingssystemer er det afgørende, at man får bedre styr på de fysiske processer i klimasystemet, som skaber disse længerevarende vejrmønstre. »Vi skal have bedre styr på de fysiske processer og årsagerne, og hvad vi kan forvente inden for det næste årti i relation til ekstremhændelser.

Får vi ikke styr på de fysiske årsager til disse forandringer, famler vi i blinde, og så bliver vi påvirket samfundsøkonomisk af det,« forklarer han.

Viden om de fysiske årsager til det fastlåste vejr er præget af usikkerheder og manglende forskning, og derfor har klimamodellerne svært ved at forudsige dem. Nogle forskere vurderer, at vi vil se flere og større tilfælde af fastlåst vejr, i takt med at kloden bliver varmere, og klimaet ændrer sig, men der er ikke enighed om det.

Et studie fra sidste år viste dog, at fastlåst vejr kan blive større i omfang som konsekvens af klimaforandringerne. Særligt på den nordlige halvkugle, kan omfanget af et vejrsystem blive øget med op mod 17 pct. om sommeren, mens tallet er lidt lavere for vinterhalvåret. Altså vil flere mennesker - og dermed også landbrug blive påvirket af det samme fastlåste vejrsystem samtidig. »Vi begynder at se de her længere tendenser - den samme type vejr over længere tid. Forestil dig 2018 tre gange det næste årti,« siger Sebastian Mernild og tilføjer: »Ved vi, hvad der venter, kan landbruget og kommunerne tage forholdsregler og forberede sig, for eksempel ved at anlægge dræn eller vandingssystemer.«

Nye beregninger: Landbrugets klimabelastning er lige steget yderligere.

Kvæggylle udleder mere metan end hidtil beregnet. Det kan dog paradoksalt nok vise sig at give gevinster på landbrugets klimaregnskab.

For anden gang på et halvt år bliver dansk landbrugs klimabelastning opjusteret. I december betød en korrektion af en regnefejl, at sektorens udledning af drivhusgasser fra lavbundsjorder blev 1,64 mio. ton højere, og nu viser det sig, at metan fra kvæggylle er 16 pct. højere end hidtil antaget.

Det svarer til, at sektorens samlede udledninger er 2,7 pct. højere end tidligere beregnet. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.

De nye tal kommer fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, hvor man siden 2016 har arbejdet med en ny og forbedret regnemodel for metan fra gylle, som trods fortsatte usikkerheder giver et bedre billede end klimapanelet IPCC’s standardmetode af, hvor meget metan der udledes fra dansk gyllehåndtering.

Paradoksalt nok kan merudledningen imidlertid betyde en gevinst på landbrugets klimaregnskab, såfremt gyllen behandles i biogas-

anlæg. Afgasningen reducerer metanudledninger fra lagring af gyllen, og øget produktion af biogas kan dermed bidrage til en større, samlet reduktion af drivhusgasudledningen fra landbruget. Effekten af et sådant initiativ og andre reduktionstiltag skal derfor genberegnes.

Kommende forskningsprojekter forventes i løbet af de næste par år at give endnu mere præcis viden om beregningsmetoderne, og resultaterne vil løbende blive indarbejdet i Danmarks nationale emissionsopgørelser af forskere fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, der indrapporterer tallene til FN’s klimakonvention.

Køb en klimahandlingsplan og få overblik Økologisk Landsforening og SEGES Økologi Innovation samarbejder om udarbejdelse af klimahandlings-planer til økologiske mælkeproducenter, kødproducenter og planteavlere.

KLIMAHANDLINGSPLAN Rust din økologiske bedrift til fremtiden med en klimahandlingsplan.

37 IDEER TIL ET BEDRE KLIMA HER OG NU

KLIMAKATALOG Med inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima

KLIMAHANDLEPLANER AF IRENE BRANDT-MØLLER

En klimahandlingsplan giver landmanden overblik over, hvor meget produktionen belaster klimaet, mulighederne for reduktion samt indblik i tiltag, der kan nedsætte bedriftens klimabelastning. Og nu er det muligt at købe hjælp til at få udarbejdet en Klimahandlingsplan. Det fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen fra Økologiske Landsforening, og hun har netop lagt sidste hånd på salgsmateriale, som kan oplyse landmændene om denne mulighed.

I materialet fremhæves det, at en målrettet klimaoptimering af en bedrift åbner muligheder for både at reducere landmandens omkostninger og samtidig producere fødevarer til gavn for økologien, samfundet og klimaet.

Et individuelt værktøj Klimahandlingsplanen udarbejdes med værktøjet ’Klimalandmand 1.0’. Det er et bedriftsspecifikt værktøj, der beregner klimabe-

lastning ved nudrift og effekten af udvalgte virkemidler på den enkelte bedrift. Klimalandmand 1.0 er baseret på dokumenterede effekter, og formålet er at motivere til handling og dermed reducere bedriftens samlede udledning af drivhusgasser. Alle forhold på bedriften regnes med - både de, der udleder drivhusgasser, og de, der lagrer kulstof i jord og træer.

Ligesom der også tages højde for udledningen fra produkter og dyr, der indkøbes til eller sælges fra bedriften.

Opdateret Klimakatalog For et par år side udarbejde Økologisk Landsforening et Klimakatalog, hvor landmænd kunne finde inspiration til en lang række tiltag, som kunne forbedre gårdens klimapåvirkning. »Vi har i projektet Klimalandmand 1.0 i 2019 opdateret klimakataloget, så de tiltag, der præsenteres i klimakataloget stemmer

overens med, hvilke tiltag vi har vurderet, der skal indgå i klimaværktøjet, som vi bruger til beregning af klimahandlingsplaner. Den vurdering er baseret på en løbende dialog med de førende danske forskere inden for hvert enkelt område. Klimaværktøjet Klimalandmand 1.0 og klimakataloget er dynamiske, så det netop bliver muligt løbende at opdatere parametre i beregninger, hver gang forskningen når frem til noget nyt eller et mere præcist/nuanceret resultat,« fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen Vil du vide mere: Julie Cherono Schmidt Henriksen ► 2939 4648 ► jch@okologi.dk

TEMA: KLIMA

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Klimakrisen er kommet for at blive En klimahandlingsplan beregner gårdens drivhusgasudledning og kommer med afsæt i gårdens faktiske forhold med forslag til, hvordan udledningerne kan reduceres - ofte til gavn for både klimaet og gårdens økonomi

til at arbejde med klimahandlinger, samt hvilke ’trusler’ landmanden kan forvente - for eksempel i form af et fald i forbrugernes efterspørgsel på kød og mælk til fordel for en mere vegetarisk livsstil. »Landmanden og jeg diskuterer klimaberegningen, SWOT-analysen og gårdens strategiske mål, så vi sammen kan finde de klimaforbedrende tiltag, der er relevante på den enkelte gård, for kun ad denne vej kan vi sikre, at Klimahandlingsplanen også bliver fulgt op af de handlinger, vi ender med at anbefale,« siger Erik Kristensen.

KLIMAHANDLINGSPLAN AF IRENE BRANDT-MØLLER

Køer på græs udleder metan; men de er også medvirkende til, at der bindes kulstof i jorden. Arkivfoto.

»Jeg har fået lavet to klimahandlingsplaner. Første gang for 4-5 år siden og den sidste for et års tid siden,« fortæller Erling Bonde fra Økogårdene Skjern Enge, der som Thiseleverandør er forpligtet til at få lavet en klimahandlingsplan. »Jeg er ikke i tvivl om, at klimaaftrykket fremover bliver et handelsparameter, så jeg er glad for, at Thise tidligt gik forrest, fordi vi på denne måde også er med til at påvirke, hvordan og hvad, der skal måles. For vi vil i nær fremtid blive målt på vores klimapåvirkning; det er jeg ikke i tvivl om. Klimakrisen er kommet for at blive, og vi kan ikke tie den ihjel,« siger Erling Bonde.

Den første handlingsplan blev fulgt op med tiltag, som Erling Bonde i dag kalder ’de lavthængende frugter’, som for den største dels vedkommende handlede om at ændre rutinerne. Efter den anden klimahandlingsplan blev lavet, ser klimaregnskabet på gården rigtig godt ud, for gyllen sendes nu forbi et biogasanlæg, hvilket giver en pæn bundlinje i klimahandlingsplanen. Men derudover er der kommet et nyt fokus på gårdens klimatiltag, som udover lavere kælvningsalder for kvier, udskiftning af al belysning i staldene til LED, udsugning af gyllen ugentligt også handler om binding af kulstof i jorden. »Vi planter læhegn og pløjer færre græsmarker om,« forklarer Erling Bonde og tilføjer: »Når man har fokus på tingene, så flytter de sig, og man får gennem handlingsplanen god inspiration til, hvad man skal tage fat i.«

vi skulle ændre vores rutiner, og det koster jo heller ikke noget,« siger Erling Bonde.

Han er optaget af, at han som landmand med tiden kan stå over for et klimakrav fra staten, og at den nye CAP også kan tage afsæt i, at landbrugsstøtte fremover skal gives dér, hvor for eksempel klimabelastningen er mindst. »Men jeg savner et beregningsværktøj, som kan lave en komplet beregning på for eksempel køers klimabelastning. Køer er ikke bare køer. Mange køer afgræsser naturarealer og græsmarker, som binder store mængder kulstof, og det er vigtigt, at denne gevinst medregnes, når man beregner, hvor meget en ko belaster klimaet,« siger Erling Bonde.

Koster (næsten) ikke noget Erling Bonde har også erfaret, at det ikke er dyrt at lave klimaforbedrende tiltag. Tværtimod. »I bedste fald er det en decideret besparelse - som for eksempel den lavere kælvningsalder. LED-lyset var en investering, men den var tjent ind på 10 måneder. Og mange af de andre anbefalinger har handlet om, at

Klimaet er vinderen Klimateamet i ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, har gennem de senere år lavet i omegnen af 200 klimahandlingsplaner baseret på det beregningsværktøj, Økologisk Landsforening, ØL, har udviklet. Med 80 klimahandlingsplaner på CV’et er Erik Kristensen den dansker, der uden sammenligning har lavet flest i Danmark.

Erik Kristensen er enig med Erling Bonde: Det er vigtigt, at en bereg-

ning både medtager de faktorer, der belaster klimaet, såvel som de, der gavner klimaet. »Den klimahandlingsplan, som vi arbejder efter, når vi laver Klimahandlingsplaner, udmærker sig netop ved, at vi kommer hele vejen rundt om bedriften,« fortæller Erik Kristensen. Han tilføjer: Men uanset hvor det ender med klimamærkning af fødevarerne eller andre politiske krav, så vil klimaet vinde, hver gang en landmand gør en indsats for at reducere gårdens klimabelastning.« Kulstofbinding tæller med Erik Kristensen lægger vægt på, at Klimahandlingsplanerne er individuelt tilpasset den enkelte gård og landmand. »Vi tager afsæt i gårdens årsrapport, som viser stort set alle de aktiviteter, der er på gården. Hver enkelt post i regnskabet omregnes - om man så kan sige - fra kroner og ører til CO2. Vi supplerer regnskaberne med gødningsregnskabet og nøgletalsopgørelser på kvæg - og så er vi godt dækket ind,« siger Erik Kristensen.

På baggrund af disse data laver han en klimaberegning for den enkelte gård, som viser CO2-udlednin-

gen som følge af aktiviteterne på gården. Disse tal suppleres med en kulstofberegning over CO2-bindingen i gårdens sædskifte, læhegn og eventuel produktions skov. »Kulstofberegning over CO2bindingen er unik for den klimaberegningsmodel, vi arbejder ud fra i ØRD og ØL, og til dato er det kun i vores Klimahandlingsplan, disse parametre medregnes, men takket være ØL’s store arbejde for at få anerkendt, at der bindes CO2 i landbruget, er der en opblødning på vej. Og jeg forventer, at andre beregningsmodeller også kommer til at omfatte værdien af kulstofbindingen i landbruget,« siger Erik Kristensen.

Skræddersyet handlingsplan Med en klimaberegning for gården i hånden laver Erik Kristensen sammen med landmanden en SWOTanalyse, som viser gårdens styrker, svagheder og muligheder i forhold

Alle skal gøre noget At klimakrisen er en realitet, er Erik Kristensen også enig med Erling Bonde i. »Der er absolut ingen tvivl om, at vi alle skal gøre noget for at stoppe drivhuseffekten. Som økologisk landmand er man i forvejen med til at skubbe til store emner som dyrevelfærd, miljø og natur. For de fleste er det derfor også helt naturligt at tage fat på klimaudfordringerne; men klimaudfordringen kan være en meget stor mundfuld for den enkelte landmand, og mange er usikre på, hvor de skal starte. Derfor er Klimahandlingsplanen et rigtigt godt tilbud til alle de økologiske landmænd, som gerne vil bidrage, men som ikke kan overskue, hvilke indsatser der egentlig har den største effekt lige netop på den gård, de driver,« siger Erik Kristensen. Han tilføjer: »Den gode nyhed er, at meget ofte er løsningen effektiviseringer på gården og opstramning af rutiner, som udover at gavne klimaet også forbedrer gårdens økonomi.«

Om Økogårdene Skjern Enge Erling Bonde er 4. generation på slægtsgården St. Gaasdal. Erling Bonde har været landmand siden 1985 og omlagde i 1997 til 100 pct. økologi. Til gården hører 1050 ha jord, hvor der bl.a. avles foder til egne dyr som korn og majs og salgsafgrøder som havre, rug, byg og gulerødder. På yderligere 350 hektar naturplejeareal i Skjern Enge går Angus-kvæg og -kalve. St. Gaasdal har også en besætning på 600 malkekvæg og leverer 6,5 mio. kilo mælk om året til Thise Mejeri, som også laver St. Gaasdal osten af Erlings økologiske mælk.

Om Økologi Rådgivning Danmarks og Økologisk Landsforenings Klimahandlingsplan Med en klimahandlingsplan får du:

Erling Bonde har som Thise-leverandør med fire års mellemrum fået lavet to klimahandlingsplaner.

Erik Kristensen har 80 Klimahandlingsplaner på CV’et.

► Klimaaftryk pr. ha og pr. produktenhed på basis af relevante bedriftsspecifikke data ► Rådgivningsmøde på bedriften; dialog med en klimakonsulent om muligheder for klimaoptimering - varighed ca. to timer ► Beregning af bedriftens udledning ved nudrift og ved klimaoptimering, herunder beregning af tre konkrete tiltag udvalgt af dig ► Klimahandlingsplan i rapportform ► Opfølgende samtale med konsulent om planens indhold og effektuering.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. maj 2020 nr. 654

Økologisk Landsforenings nye bestyrelse (fra venstre): Per Kølster, Christina Udbye Hansen, Mads Helms, Karsten Kjærgaard, Tenna Hedeager, Martha Marie Hansen, Maj Toppenberg, Birte Brorson, Brian Nybo, Tina Unger, Rune Lund Sørensen og Preben Lauridsen. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Stor udskiftning i Økologisk Landsforenings bestyrelse Tre nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt ind, da Økologisk Landsforening afholdt sin årlige generalforsamling, lige inden landet lukkede ned på grund af coronapandemien GENERALFORSAMLING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Maj Toppenberg fra Kokkenes Køkken på Sjælland, Rune Lund Sørensen fra restaurant Hærværk i Aarhus og Tenna Hedeager, forbrugermedlem fra Aarhus, er tre helt nye ansigter i Økologisk Landsforening. De skal være med til at bringe Økologisk Landsforening videre i sin transformation fra brancheforening til bred interesseorganisation.

I alt stillede ni personer op til seks pladser i bestyrelsen, heraf var fire nye kandidater.

45-årige Maj Toppenberg er direktør i Kokkenes Køkken og har tidligere været med til at starte det økologiske mikrobryggeri, restaurant og bar Nørrebro Bryghus op og gennem 11 år udviklede konceptet og

Økologi skal gå forrest »Forretnings- og organisationsudvikling og den vigtige kamp for mere økologi og bæredygtighed på danskernes tallerkener – både i de private hjem, på arbejdspladsen og i restaurationsbranchen – er motoren for mit personlige og professionelle virke,« sagde hun, da hun præsenterede sig selv til fagmediet Økologisk Nu inden generalforsamlingen.

I sin tale på generalforsamlingen lovede hun desuden at være et

stærkt kort på hånden i foreningens bestræbelser på at hverve flere medlemmer.

29-årige Tenna Hedeager er et andet nyt ansigt i bestyrelsen. Hun er vokset op på den biodynamiske gård Hedeager og ønsker at arbejde for et »modigt« ØL, og at økologi skal være det naturlige valg og turde gå forrest. »Jeg synes, at vi i bestyrelsen skal have fokus på at gøre os mere interessante for fremtidens forbrugere.

Hvorfor skal jeg være medlem? Hvilken forskel kan jeg forvente at bidrage til? Vi er i en tid, hvor der søges mening og ikke lykke. Vi skal skabe mening for nu og for fremtiden,« sagde hun i sin præsentation inden generalforsamlingen.

Det tredje nye medlem 36-årige Rune Lund Sørensen lovede i forbindelse med valget at støtte op om, at Økologisk Landsforening, der startede som en bevægelse, fortsætter som en bevægelse og ikke stagnerer.

Rune Lund Sørensen er kok og er indehaver af den aarhusianske restaurant Hærværk, der har det økologiske spisemærke i guld.

»Der ligger et enormt uudnyttet potentiale i restaurationsbranchen og den naturlige afsmitning, branchen giver på forbrugerne. Jeg besidder et ungt drive, der får tingene til at ske samt en vilje til at få forholdene ændret, også der hvor det gør ondt,« sagde han i sin præsentation til Økologisk.nu inden generalforsamlingen.

Uudnyttet potentiale Han har længe bidraget til den økologiske omstilling både i og uden for restaurantmiljøet, gennem samarbejde, oplæg samt netværk, og finder det helt naturligt at fortsætte og udvikle dette arbejde via Økologisk Landsforening.

Maj Toppenberg

Tenna Hedeager

Rune Lund Sørensen

Glæder sig over lavere alder Seks bestyrelsesmedlemmer var på genvalg, hvoraf fem genopstillede. To af disse - Kim Qvist og Ole Sørensen - opnåede ikke genvalg, Kim Qvist blev dog valgt som 1. suppleant og glædede sig alligevel over valgets udfald. »Jeg er rigtig tilpas med at se, at gennemsnitsalderen er faldet. Det har vi brug for,« sagde han efterfølgende.

Laust Stenger var også ny kandidat, og han blev valgt som 2. suppleant.

De tre nye skal følges med tre genvalgte medlemmer: Brian Nybo fra Aurion, Birte Brorson fra Øko++ og Mads Helms, mælkeproducent fra Ejstrupholm.

Helle Huus Bjerge ønskede ikke at genopstille.

organisationen. Desuden har hun arbejdet for at implementere bæredygtighed og økologi i den danske sushi-restaurantkæde ’Letz Sushi’.

POLITIK & UDVIKLING

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Kalø præsenterer ti nye produktionsledere efter fire års tørke Produktionslederuddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole har fået en ny indpakning, og for første gang i fire år har der været tilmeldinger nok til at gennemføre et hold UDDANNELSE AF ANNA KNIEP

Kristoffer Hansen og Sofie Signe Thorsen er to af de nye produktionsledere, der netop er blevet uddannet på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Sammen med otte andre produktionslederelever har de i løbet af de seneste fem måneder lært om produktionsledelse, økonomi og ledelse af medarbejdere, og holdet har som det første taget den nye produktionslederuddannelse på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Kalø Økologisk Landbrugsskole har tidligere haft en klassisk produktionslederuddannelse og forsøgt sig med en akademiuddannelse, hvor undervisningen primært lå i weekenderne. Det viste sig at være svært at trække nok interesserede til, og skolen har nu gentænkt den klassiske produktionslederuddannelse.

Det har givet pote og betyder, at der i 2019 for første gang i fire år var stor nok søgning til uddannelsen til at gennemføre et hold.

Støre mulighed for fordybelse Forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Nikolaj Houkjær glæder

På billedet øverst fra venstre ses: Birgitte Hemmingsen; Sofie Signe Lyngbye Rahbek Thorsen, Kristoffer Bay Rask Hansen, Markus Pallesen Schaumburg-Müller, Rasmus Solevad Engesgaard, Natalia Krasnianska.

Nederste række fra venstre: Guillermo Padro Eteve, Ida Schapiro Christensen, Jeppe Ågård Lund, Michael Larsen, Gabriella Olah. Foto: Kalø Økologisk Landbrugsskole sig over, at det er lykkedes at lave et hold af nye produktionslederelever. »Vi har pakket uddannelsen ind i nyt papir, om man vil. Vi har gentænkt uddannelsen, som jo følger en overordnet bekendtgørelse, men justeret på nogle ting, så den er mere attraktiv,« fortæller han.

Det nye er blandt andet tre friske undervisere, to med en universitetsbaggrund og en med praktisk erfaring som produktionsleder. Og så består uddannelsen nu af tre spor, som før lå samtidig, men nu ligger efter hinanden og giver eleverne større mulighed for at fordybe sig.

De tre spor fokuserer på hen-

holdsvis ledelse af medarbejdere, produktionsledelse og økonomi. I løbet af de fem måneder, som uddannelsen varer, får eleverne oveni i hatten mulighed for at erhverve sig et dronecertifikat, som kan være et nyttigt redskab til at holde øje med marken.

Det var især muligheden for at forbedre sine kompetencer til at lede medarbejdere, der fik Kristoffer Hansen til at læse videre. »En af grundene til, at jeg tog overbygningen som produktionsleder, var, at jeg kunne lære noget om kommunikation, og hvordan man håndterer at have for eksempel ele-

ver, som man jo ofte har på et landbrug,« siger Kristoffer Hansen.

Gode jobmuligheder Jobmulighederne efter uddannelsen er gode ifølge Nikolaj Houkjær. Han vurderer, at alle elever vil komme i job inden for kort tid. Det er ikke sikkert, at det er som driftsleder, men uddannelsen giver dem gode forudsætninger for at varetage jobs med ansvar for drift og medarbejdere i fremtiden.

Kristoffer Hansen har da også allerede fået sit første job som faglært landmand. Jobbet er på Stengården i Birkerød på Sjælland, hvor han skal

være med til at drive gården og dyrke grøntsager, som blandt andet bliver solgt i gårdbutikken.

Han forventer at få brug for sin nye viden om kommunikation og ledelse, når han skal arbejde sammen med de elever, der er på Stengården.

Sofie Signe Thorsen er heller ikke i tvivl om, hvad hun tager med sig fra uddannelsen. »Jeg har lært rigtig meget om kommunikation, hvordan man motiverer andre som leder, og hvor vigtigt det er at forstå, at vi alle er forskellige for at kunne være en god leder,« siger hun.

Alligevel regner Sofie Signe Thorsen ikke med, at hendes første job bliver som produktionsleder. »Nu vil jeg vil gerne ud og samle erfaringer fra en bedrift. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med dyr, så måske et sted med grise eller køer, men jeg er jo ret ung, så jeg vil gerne have noget erfaring, inden jeg skal have ledelsesansvar og have ansvar for medarbejdere,« siger hun.

Kalø Landbrugsskole opstarter et nyt produktionslederhold til oktober 2020.

Fakta: Uddannelsen ► Varighed: 21 uger ► Fag: Produktionsstyring, Økonomi, praktisk ledelse ► Adgangskrav: Faglært landmand eller maskinfører ► Uddannelsen er SU-berettiget

Dansk Økojord har købt sin syvende gård Efter nyt opkøb disponerer Danmarks Økologiske Jordbrugsfond over mere end 430 ha fordelt på syv landbrug, og flere opkøb er på vej NYE EJERFORMER AF JAKOB BRANDT

Yderligere en lille bid af Danmarks landbrugsjord er blevet fondsejet, idet Dansk Økojord a/s, der er et datterselskab til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, har investeret i yderligere 47 ha.

De ligger på landbruget Solhøjgård Økologi ved Nørup sydøst for Billund. Her skal familien Per og Helle Midtgaard Olsen med deres tre børn drive et mindre, økologisk

familielandbrug, der skal producere smågrise. »Noget af jorden har tidligere været udlejet til en økolog, så vi kan allerede nu sætte 150 søer ind, og det er også det antal, vi regner med at fortsætte med, når resten af jorden er omlagt,« siger Per Midtgaard Olsen, der er uddannet agrarøkonom.

Eneste mulighed Familien har tidligere drevet økologisk landbrug på lejet jord, og Per Midtgaard Olsen fortæller, at fondsmodellen var deres eneste mulighed for at få fingre i deres eget landbrug.

Familien har købt bygningerne og syv ha af jorden, mens fonden ejer resten, men hvis det går, som familien håber, kan de selv på et senere tidspunkt overtage resten af jorden.

Susanne Herfelt, der er næstformand i Danmarks Økologiske Jord-

brugsfond, er godt tilfreds med den nye investering. »Vi går efter at få mest mulig grøn omstilling for pengene. Her har vi investeret i et område, der er udlagt til drikkevandsområde. Vores forpagtere omlægger til økologisk drift, grundvandet holdes frit for sprøjtegift, og drikkevand kan derfor indvindes i fremtiden. En investering til glæde for både natur og mennesker,« siger hun.

51 mio. kr. er investeret Dansk Økojord a/s har med det seneste opkøb investeret for mere end 51 mio. kr. fordelt på syv ejendomme, og fonden har yderligere tre bedrifter i kikkerten, oplyser fondens direktør, Kim Qvist. »Vi håber, at disse handler falder på plads inden sommerferien, og så vil fonden være tæt på at have inve-

steret 70 mio. kr. i landbrug,« siger Kim Qvist.

730 investorer Flere end 730 borgere og virksomheder har været med til at gøre det muligt ved at skyde penge i fonden. »Mange har nu sat handling bag deres ønsker om grøn omstilling, vores aktier er bedre end negativ rente i banken, og der er udsigt til et afkast inden for overskuelig fremtid,« siger KIm Qvist.

Når fonden 13. maj afholder sin generalforsamling på Godsbanen i Århus, forventer både han og fondens formand, Christian Brask, at kunne præsentere et positivt regnskab. »Vi er på nippet til at vise en økonomisk bæredygtig forretningsmodel efter kun at have eksisteret i to år og på en tilgang, som er ny i dansk

Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, har flere bedrifter i kikkerten.

landbrug. Vi stopper dog ikke her, og det er dejligt, at vi løbende får nye investorer, der med deres opsparing er med til at gøre noget for miljøet og økologisk landbrug,« siger formand Lars-Christian Brask.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

NYHEDSOVERBLIK

1. maj 2020 nr. 654

NYHEDER FRA ØKOLOGISK NU www.okologisk.nu

Økologisalget er steget under corona-pandemien SALGSTAL: Salget af økologi rundt om i verden er steget markant under corona-pandemien. Det viser en ny analyse fra det britiske analysebureau Ecovia Intelligence samt nye salgstal fra USA. Ifølge Ecovia Intelligence er det onlinebutikker, der har oplevet den største vækst, og efterspørgslen har været så høj for Whole Foods - en af verdens største forhandlere af økologiske varer - at kæden nu har sat en begrænsning på, hvor mange varer kunderne må købe.

Britiske Abel & Cole, der leverer økologiske vegetariske måltidskasser, har oplevet en salgsfremgang på 25 pct., mens konkurrenten Riverford også har vækst. Nourish Organic, en indisk online-forhandler af økologivarer, har øget salget i marts med 30 pct., mens visse økologiske

forhandlere i Frankrig har øget salget med over 40 pct.

Den stigende efterspørgsel giver dog udfordringer for leverandører, der bl.a. hæmmes af karantæner og restriktioner rundt om i verden, og eksempelvis er dele af forarbejdningsprocessen af økologisk te og krydderi i Indien lukket ned.

Nye tal fra USA viser, at salget af økologisk frugt og grønt er steget med 22 pct. i marts og 8 pct. i 1. kvartal. Målt i dollars steg forbruget i marts 22,1 pct. i forhold til året forinden. Til sammenligning steg det konventionelle salg af frugt og grønt med 20,7 pct.

HHK

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

Der er mange velfærdsfordele ved at sende køerne på græs i sommerhalvåret, men det stiller også krav til landmanden, som skal håndtere udfordringerne forbundet med køernes udeliv. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Forskere: Ideelt set burde alle køer komme på græs DYREVELFÆRD: Bedre plads, mere motion, blødere underlag og lavere dødelighed. Det er nogle af de effekter, der er ved at sende køerne på græs, fortæller Jan Tind Sørensen, der er professor og sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab – ANIS Welfare på Aarhus Universitet.

Det er faktorer, der højner dyrevelfærden, men det er en forudsætning for velfærden, at landmanden passer og overvåger dyrene godt, når de er ude, tilføjer han. »Køerne får mere motion, når de er ude, der er mindre risiko for uheld som for eksempel skader med inventaret i stalden, og klovsundhe-

den er bedre. Generelt er de i bedre fysisk forfatning, når de er ude, fordi de bevæger sig mere. Derudover kan de på græs rejse sig naturligt og holde den afstand, som de gerne vil. Kreaturer lægger sig med en vis afstand til hinanden. Der er også større mulighed for social adfærd, herunder brunstadfærd, end på stald,« forklarer Jan Tind Sørensen.

Ideelt set burde alle køer derfor have mulighed for at komme på græs af hensyn til deres velfærd, mener han: »Men ser vi praktisk på det, har mange gårde i dag ikke mulighederne for det eller arealer, som eg-

ner sig til græsning. Så tvinger man køerne på græs i alle besætninger, vil det ikke forbedre dyrevelfærden.

Forholdene skal være til det – så vil det give god dyrevelfærd.« Der kan dog opstå udfordringer ved afgræsning, som landmanden skal være opmærksom på, eksempelvis øget risiko for mælkefeber, ketose, og trommesyge ved afgræsning, hvis ikke fodringen balanceres og græstilbuddet styres. Også drivvejene skal holdes i ordentlig stand.

HHK

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

Ca. 2,5 pct. af den danske landbrugsjord er ejet af udlændinge.

Foto: Colourbox

Så mange danske hektar er på udenlandske hænder OPKØB: En ny evaluering fra Miljøog Fødevareministeriet viser, at ca.

300 udenlandske selskaber ejer 16.800 ha dansk landbrugsjord.

Det skriver landbrugsavisen.dk.

Derudover ejer ca. 1.750 personer med udenlandsk statsborgerskab 49.700 ha, hvilket svarer til, at i alt ca. 66.500 ha dansk landbrugsjord - 2,5 pct. - er på udenlandske hænder. De fleste udenlandske selskaber og privatpersoner er fra EU. Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil nu have udarbejdet en evaluering af udviklingen af opkøb af dansk jord, efter at en lempelse af landbrugsloven i 2015 betød, at det blev nemmere for udenlandske købere at købe dansk jord.

Ministerens tiltag glæder Lone

Andersen, der er formand for Familielandbruget i Landbrug & Fødevarer. »Danmarks jord er et værdifuldt spisekammer, og vores landdistrikter er sårbare for yderligere affolkning. I Familielandbruget mener vi, at det er vigtigt, at ejerne af landbrugsjorden bor i lokalområdet og derved er en aktiv del af de store udfordringer, vi står med i forhold til klima og biodiversitet, den multifunktionelle jordfordeling og ikke mindst udfordringerne med afvanding og kvælstofreduktionen. Derfor håber vi, at Miljø- og Fødevareministeriet vil opdatere analysen jævnligt,« siger hun til landbrugsavisen.dk.

HHK

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

Det høstbare økologiske areal i USA gennemgik en markant vækst i 2019.

Arkivfoto: Jakob Brandt

Øko-vækst i USA overgår klar forventningerne UDLAND: Økologien tog noget af et kvantespring i USA sidste år. Ikke nok med at det høstede areal voksede med 13 pct., så steg antallet af økologisk certificerede landbrug med planteafgrøder også med 14

pct. i forhold til året før. Det viser tal fra det amerikanske landbrugsministerium ifølge analysebureauet Mercaris. »På trods af det, man kan kalde for den mest besværlige vækstsæ-

son i over et årti, var 2019 et fantastisk år for økologisk produktion,« siger Ryan Koory, cheføkonom ved Mercaris ifølge globenewswire.com. »Mens væksten i den økologiske industri var forventet, var en årlig vækst på 14 pct. i antallet af certificerede landbrug væsentligt over forventning. Den samlede arealmæssige vækst viste sig dog at være hæmmet af vejret gennem hele vækstsæsonen. Med det sagt tyder tilføjelsen af nye økologiske landmænd på, at der kan sættes nye rekorder for økologisk produktion i 2020,« tilføjer han.

Det største dyrkede økologiske areal finder man i staten Californien med 364.509 ha. Til sammenligning voksede det samlede danske økoareal i 2019 til 280.000 ha.

HHK

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

PORTRÆT

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Næstformand i Økologisk Landsforening:

Støt dem, der støtter os I et år - godt og vel - har Preben Lauridsen fra Sydvestjylland været næstformand i Økologisk Landsforening, hvor han har meget fokus på samarbejde

AKTIV I ØL

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Som lille knægt på gården drømte Preben Lauridsen om bygninger langs gårdens indkørsel. I dag står de der. Foto: Irene Brandt-Møller.

Drømmen gik i opfyldelse Samarbejde er nøgleordet i Preben Lauridsens liv - og netop samarbejde har bragt ham vidt PORTRÆT

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Da Preben Lauridsen var en lille dreng drømte han en drøm: Langs den lange grusvej fra landevejen til forældrenes gård i Outrup ved Varde, hvor der dengang var marker, så han bygning efter bygning. Gården ville komme til at vokse, forudså han. Og drømmen er gået i opfyldelse. Sønderhøjgård I/S er i dag én af de helt store økologiske mælkegårde; men historien om Preben Lauridsens vej fra visionær purk til driftig landmand handler om en mand, der efter ti år som landmand, gik sammen med sin nabo og stiftede et I/S. Og siden har Preben Lauridsen startet flere virksomheder sammen med andre.

Det er i fællesskaberne han trives. Og gennem samarbejde med andre landmænd kan man som landmand optimere sin økonomi. Indkøb, næringsstoffer, maskiner - der er mange muligheder for at dele frem for at eje, og som hver for sig bidrager til gårdens økonomi. »Jeg synes, det er dødspændende at arbejde sammen med andre. Vi kan dele glæden, når det går godt, og ærgrelserne, når det går skidt,« siger Preben Lauridsen.

Han nøjes ikke med at samarbejde i det små og til daglig. I stedet er han gået hele vejen, og det nyeste resultat af samarbejdet ligger lidt nord for Sønderhøjgaard I/S: Outrup Biogas Aps., som modtager gylle fra fem gårde, der tilsammen ejer anlægget. Anlægget har kostet 90 mio. kr. at opføre, og leverer nu gas til naturgasnettet i en størrelsesorden, der kan dække 4-5.000 parcelhuses energibehov. Et tilsvarende antal ha landbrugsjord modtager gylle fra biogasanlægget, der med fire reaktorer,

hvor gyllen afgasses i 70-80 dage, skal bruge 340 ton gylle, ensilage og dybstrøelse dagligt til fodring af anlægget. »Det kan lade sig gøre, fordi vi samarbejder med mange landmænd om biomasser og afsætning af gylle til økologiske planteavlere,« forklarer Peben Lauridsen.

Naboer og partnere Preben Lauridsens nabo, Kjartan Poulsen, er én af de samarbejdspartnere, som Preben Lauridsen har delt sorger og glæder med i mange år.

Markdriften består af ca. 2500 ha, hvoraf Sønderhøjgård driver de 1200. de resterende 1300 ha er naboerne Kristensen Øko Aps., Ravnbækgård Aps. og Inger Lauridsen, hvor det er Sønderhøjgård og Kristensen Øko Aps., der driver markerne. »Resultatet af samarbejdet er, at omkostningerne pr. ha minimeres, så vi ligger i den bedste tiendedel.

Dér hvor vi har mere end én maskine for eksempel snittevogne, skårlæggere og rive køber vi samme mærke så vi har fælles lager af reservedele, dæk osv.,« forklarer Prene Lauridsen. Han tilføjer: »Samarbejdet med Kjartan Poulsen er bygget op over mange år; men vi er meget åbne over for at udvide vores samarbejde - for eksempel omkring indkøb - så flere små bedrifter kan få del i stordriftsfordelene.

Men jeg er 58 nu, så det er på tide vi konsoliderer os efter mange års uafbrudt investeringer så de store projekter bliver der nok ikke flere af i min tid som landmand.« Satser på selvforsyning »I takt med, at vi har udviklet gården til de 500 køer og 1200 ha, vi har i dag, har indtjening ikke været den

vigtigste parameter Det bærende har i stedet været at have mennesker omkring os og udvikle en god arbejdsplads, hvor der er tid til fritidsinteresser, familie og ferie, at vi så samtidig har haft en fornuftig økonomi, er jo dét der gør, at det går op i en højere enhed,« forklarer Preben Lauridsen.

Derfor vælger han også mennesker frem for robotter, da det giver mindre sårbarhed i forhold til at afholde ferie og sygedage, når der er rigeligt med medarbejdere. »Driften er tænkt som lowkost - inspireret af Irland og New Zealand, så køerne henter en meget stor del af grovfoderet i frisk græs. »Vi satser på stor selvforsyning og lavt kraftfoderforbrug, det resulterer så også i en lavere ydelse. Det gør arbejdet simpelt og enkelt, hvilket vi godt kan lide,« siger Preben Lauridsen.

I forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling i foråret 2019 blev Preben Lauridsen valgt ind i foreningens bestyrelse, og da bestyrelsen havde konstitueret sig, kunne Preben Lauridsen føje en ny titel til sit CV: næstformand i Økologisk Landsforening, ØL. »Én af de største øjenåbnere, jeg har haft som næstformand, handler om, hvor svært det er at kommunikere, alt det vi gør for vores medlemmer, og så er jeg fascineret af, hvad ØL gennem årene har udviklet,« siger Preben Lauridsen. Han tilføjer: »Vi er jo en meget bred organisation hvor det kan være svært at gå ind i enkeltsager, men nok mere drejer sig om de overordnede rammevilkår som er skabt for økologerne gennem tiderne. I de nærmeste år bliver det klima, der skal kæmpes for, så økologerne får en fair behandling i det store spil. Som jeg ser det pt. er der så mange spørgsmål i dette spil, at alle stort set kan argumentere for, at deres produktionsform er den mest klimaeffektive. Vores opgave er så at det går op i en højere enhed, så det ikke kun bliver klima men også bæredygtighed i forhold til biodiversitet, rent drikkevand og så videre.« Savner underleverandørerne Han har en klar forventning om, at ØL bakker op om afsætningen af de økologiske landmænds produkter.

Og han stillede op til bestyrelsen,

Preben Lauridsen er næstformand i Økologisk Landsforening, hvor han lægger vægt på, at foreningen bakker op om afsætningen af de økologiske landmænds produkter, og at foreningen er uafhængig og derfor kan arbejde frit med de politiske dagsordener. Foto: Irene Brandt-Møller.

fordi han gerne vil have kontakter helt ud til forbrugerne. »Og netop på ØL’s generalforsamling er der en enestående mulighed for at møde repræsentanter for hele værdikæden,« siger Preben Lauridsen.

Men én gruppe savner han i medlemskredsen: underleverandørerne til landbruget. »Jeg ser gerne, at de virksomheder, som lever af at sælge produkter til de økologiske landmænd, bakker vores forening op, så de ad denne vej kan støtte det store politiske arbejde, ØL varetager. Tilsvarende håber jeg, at mine kollegaer, vil bakke de virksomheder op, som støtter ØL gennem et medlemskab. I de virksomheder, jeg er medejer af, vil vi fremadrettet primært handle med underleverandører, som bakker sagen op,« siger Preben Lauridsen.

Uafhængighed er en styrke »Jeg har en mening om, hvad økologer er gode til, og om hvad vi kan levere af samfundsgoder. Fordelen ved ØL er, at foreningen er uafhængig, og derfor kan arbejde frit politisk.

Det betyder, at foreningen frit kan arbejde for rent drikkevand og synliggøre dette over for forbrugerne. For én af økologiens styrker er jo netop, at vi ikke bruger planteværn,« siger Preben Lauridsen.

Spændende arbejde Udover bestyrelsesarbejdet i ØL, som er forholdsvist nyt for Preben Lauridsen, har han siden fondens stiftelse også været medlem af bestyrelsen for Den Økologiske Jordbrugsfond, DØJ. »Det er én af de helt store succeser, hvor vi for alvor kan hjælpe unge landmænd i gang inden for faget og samtidig fastholde økologiens position; så det er et enormt spændende arbejde at være en del af,« siger Preben Lauridsen. Han tilføjer: »Det er vigtigt for landbruget, at der er andre finansieringsmuligheder end bankerne, som kan være med til at få den nye generation på banen. Det gør DØJ, og samtidig kan vi tilbyde de unge, som fonden samarbejder med, sparring med de praktikere, der sidder med i fondens bestyrelse.«

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

Den største udfordring i produktionen af økologiske læggekartofler er svampesygdomme. En ny dyrkningsvejledning for kvalitetskartofler guider til godt håndværk omkring produktion og lagring.

Foto: Karen Munk Nielsen.

Der skal flere økologiske læggekartofler i jorden Landbrugsstyrelsen strammer reglerne for brug af økologiske læggekartofler. Det skal være sværere at få dispensation til at bruge ikke-økologiske læggekartofler fra 2021 ØKOLOGIREGLER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Opstramning i to trin Landbrugsstyrelsen varslede derfor i efteråret en opstramning på området i to trin. I indeværende år lukkede vinduet for dispensationer 1. marts. Og det er ikke længere muligt at få dispensation. Fra 2021 skærpes reglerne yderligere: I den økologiske frødatabase, hvor avlere orienterer sig om tilgængelige økologiske sorter, vil disse frem-

Otte sortsgrupper ► Spisekartofler, tidlig ► Spisekartofler, middeltidlige ► Spisekartofler, sene ► Bagekartofler ► Chipskartofler ► Pommes frites kartofler ► Stivelseskartofler ► Specialsorter

Flere kan dyrke læggekartofler Der er ikke noget teknisk eller biologisk til hinder for en større produktion af økologiske læggekartofler i Danmark. Det vurderer Anne Eriksen, der er rådgiver i Økologirådgivning Danmark, og som sammen med Økologisk Landsforening har udarbejdet en dyrkningsvejledning for kvalitetskartofler. Hun forventer derfor et større areal med opformering af økologiske kartofler fremover. »Udfordringen i fremavl er at holde kartoflerne sunde i flere led, når man ikke kan bejdse læggema-

terialet eller holde sygdomme væk med svampemidler. Forudsætningerne for succes er et godt udgangsmateriale og omhu og godt håndværk i alle led af produktion og lagring. Sygdomme er den store udfordring under økologiske forhold,« forklarer Anne Eriksen.

Nemmere at disponere Hos Bioselect, der i årtier har produceret økologiske læggekartofler, hilser Peter Bay Knudsen Landbrugsstyrelsens opstramning velkommen og kalder den tiltrængt. »Konkurrencen på markedet er ulige, fordi ikke-økologiske læggekartofler er billigere end økologiske. Der bliver givet en frygtelig masse dispensationer, og tiltaget er positivt, men nu må vi se, om det også kommer til at fungere i praksis,« siger Peter Bay Knudsen.

Hvis tiltaget virker, forventer han, at det bliver nemmere at disponere og styre produktionen af læggekartofler. »Med det nuværende system ved vi aldrig, hvad vi kan afsætte og hvornår. En frist for dispensationer 1. marts vil formentlig få de økologiske avlere til at disponere tidligere, og det vil alt andet lige være et stort fremskridt for en virksomhed som vores,« tilføjer Peter Bay Knudsen.

Ni sjællandske kommuner vil fra 2021 indsamle og forarbejde kildesorteret husholdningsaffald, så det kan anvendes som gødning på økologisk jord RECIRKULERING

Afgasset KOD er rigtig god gødning til planteavl, men det er ingen selvfølge, at næringsstofferne i mad-affaldet kommer økologerne til gode. »Det afhænger af kommunernes valg. Hvis KOD bliver forarbejdet i rensningsanlæg eller i biogasanlæg, hvor der anvendes restprodukter med f.eks. GMO, er det ‘no go’ for økologer,« siger Anton Rasmussen.

En ny aftale mellem ni sjællandske kommuners affaldsselskab, Argo, og firmaet Gemidan A/S indebærer, at den såkaldte kildesorterede organiske dagrenovation (KOD) fra 2021 bliver indsamlet og pulpet og efterfølgende afgasset på Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn. Afgasset biomasse herfra kan anvendes som gødning på økologisk jord. Initiativet hilses varmt velkommen af konsulent og projektleder Anton Rasmussen i Økologisk Landsforening. »Argo viser vejen med denne aftale. Vi har brug for, at næringsstofferne i husholdningsaffaldet bevares og recirkuleres til det økologiske landbrug. På Sjælland, Fyn og i Østjylland er der kun halvt så meget økologisk landbrug som i resten af landet, fordi der mangler husdyrgødning. Det er helt centralt for økologisk vækst i Østdanmark, at vi kan recirkulere næringsstofferne fra husholdningsaffaldet,« konstaterer Anton Rasmussen.

Stort potentiale Aktuelt arbejder Økologisk Landsforening med at animere østjyske borgere og kommuner til at vælge løsninger i tråd med Argos. Potentialet er stort, omkring 75.000 ton KOD på årsbasis. »Det kan give økologien i Østjylland et kæmpe boost, hvis det lykkes. Helt aktuelt arbejder vi med at beskrive en forretningsmodel, der kan være interessant for alle aktører i kæden,« siger Anton Rasmussen, der leder projektet Recirkulering af næringsstoffer gennem biogas.

En væsentlig effekt ved afgasning af KOD i biogasanlæg er produktionen af grøn energi. KOD er en god energikilde. Argo oplyser, at de 20.000 ton KOD, som forventes afgasset årligt, vil kunne give en besparelse på 2.200 ton CO2, hvis gassen for eksempel erstatter diesel til tung transport.

De ni kommuner bag Argo er Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Roskilde, Lejre, Køge, Stevns, Solrød og Greve.

AF KAREN MUNK NIELSEN

Foto: Colourbox

Fremover skal økologiske kartoffelavlere skrue op for brugen af økologiske læggekartofler og ned for de ikke-økologiske. Hidtil har man kunnet bruge ikke-økologiske læggekartofler, hvis den ønskede sort ikke findes i en økologisk version.

Denne mulighed bliver brugt, og systemet tilskynder ikke til at øge udbuddet af økologiske sorter.

over blive inddelt i otte grupper, og findes der bare én tilgængelig sort i en gruppe, kan man som udgangspunkt ikke få dispensation til andre sorter.

Kommuners madaffald bliver økologisk gødning

I 2025 skal 55 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes. Økologisk Landsforening arbejder for at motivere kommunerne til at vælge løsninger, så næringsstofferne fra velsorteret affald kan genanvendes af økologer.

Økologer skal bruge mere dansk foder EU strammer kravene til selvforsyning med foder for både økologisk kvæg, svin og fjerkræ ØKOLOGIREGLER

AF KAREN MUNK NIELSEN Fra januar 2021 skal økologiske grise, høns og kyllinger have mere hjemmedyrket eller i hvert fald

dansk-produceret foder. Andelen hæves fra 20 til 30 pct. som følge af en aftale i EU om nye økologiregler, som blev indgået 3. marts. I 2023 følger kvæget efter. Her hæves andelen fra 60 til 70 pct. dansk eller hjemmedyrket foder. I praksis vil husdyrproducenterne dog næppe mærke den helt store forskel. »En typisk foderration til malkekøer indeholder 60-65 pct. kløvergræs og andet grovfoder, og så er der jo ikke langt til at opfylde de 70

pct. med hjemmeavlet eller indkøbt dansk korn,« forklarer kvægchef i ØkologiRådgivning Danmark, Erik Andersen.

Svine- og fjerkræproducenterne vil næppe heller mærke ændringen, idet foderstofvirksomhederne her forventes at sikre den nødvendige andel danskproduceret foder i blandingerne. Prisen kan dog påvirkes, når en større andel af foderet skal være dansk.

Et lille lyspunkt I DLG forventer fjerkrækonsulent Henrik Jensen en udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med dansk økologisk hvede til fjerkræfoderet. »Økologisk fjerkræfoder indeholder meget hvede men også havre og byg. Dog ikke rug, da fjerkræ ikke kan omsætte dette. Til den kommende høst kan det blive udfordrende at skaffe tilstrækkelige mængder dansk økologisk hvede, fordi den danske produktion er begrænset.

Men vi skal nok få løst opgaven bl.a. ved at benytte mere af de andre kornarter og ved at benytte dansk omlægningshvede i stedet for,« forklarer han. De nye regler kan således føre til en øget efterspørgsel efter danske råvarer og dermed ende med at være et lille lyspunkt for de økologiske planteavlere på et marked, der pt. er særdeles velforsynet med korn efter en større omlægningsbølge de senere år.

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Økologisk arealtilskud og plejegræs: Tilskuddene er på vej Landbrugsstyrelsen er i gang med udbetaling af økologitilskud og forventer, at udbetalingen af plejegræs-tilskud begynder i starten af maj Økologikonsulent Jens Peter Hermansen er på omlægningstjek. Foto: Jakob Brandt

Gratis økologiske omlægningstjek i Langeland Kommune OMLÆGNING: Danskernes økologiske forbrug bliver ved med at vokse og alle tal peger på, at efterspørgslen øges. Med en øget efterspørgsel er der brug for mere areal. I en pressemeddelelse fortæller Økologisk Landsforening, ØL, at foreningen sammen med Langeland Kommune nu tilbyder gratis, uforpligtende omlægningstjek til de landmænd, der ikke allerede er økologiske. »Økologien har oplevet stor succes. Vi vil gerne bakke op om, at vores egne lokale producenter kan komme med på den rejse. Det er en rejse ind i fremtiden, hvor vi skal værne om natur og miljø og ikke mindst vores dyrebare drikkevand. Vi er ekstra sårbare på en ø og et økologisk omlægningstjek kan være vejen til at sikre, at vi altid har rent drikkevand på Langeland,« siger borgmester Tonni Hansen, SF. Hos ØL håber man på, at mange tager mod tilbuddet om et tjek af deres bedrift. »Vi har brug for de økologiske producenter inden for alle grene. Både de store og de små producenter og det kan være afsættet, der gør det muligt at ny-etablere sig med specialproduktion og kulinariske oplevelser.

Vi skal have flere, der dyrker frugt og grønt, vi skal have nogen, der vil ride med på den nye bølge med bælgfrugter og planteprotein til human ernæring, ligesom der også efterspørges danskproduceret økologisk sukker,« fortæller Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i ØL. Anledning til at afsøge muligheder Det er ØL, der foretager omlægningstjekkene, der er betalt af Fonden for Økologisk Jordbrug. Et omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens produktions- og afsætningspotentiale i en økologisk version. »Omlægningstjekket skal give landmanden et overblik over, hvad økologisk landbrug er. Vi får aflivet nogle myter, og det viser sig ofte, at mange kan få en god forretning ud af omlægning til økologi. Nogle går i gang med det samme, og andre har økologi med i tankerne fremadrettet.

Samtidig er det en anledning til at afsøge muligheder, når landmanden planlægger bedriftens fremtid,« siger Jens Peter Hermansen. ib@okologi.dk

TILSKUD: Landbrugsstyrelsen er godt i gang med udbetalingen af tilskud fra ordningen økologisk arealtilskud. »Vi har aktuelt udbetalt tilskud til ca. 73,8 pct. af sagerne, og vi udbetaler løbende tilskud.

Problemer med it-systemet har betydet, at vi har prioriteret at udbetale økologitilskuddet først. Vi

forventer at begynde udbetaling af plejegræs-tilskud i begyndelsen af maj,« skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Udbetalingen af øvrige miljø- og økologitilskud, for eksempel MVJordningerne går ifølge styrelsen godt, og der er udbetalt ca. 95 pct. af sagerne.

Hvorfor ikke et forskud?

EU-reglerne fastsætter, at Landbrugsstyrelsen først kan udbetale hele eller dele af tilskuddet til en landmand, når styrelsen har lavet den administrative kontrol af landmandens sag. Den administrative kontrol bliver enten lavet automa-

tisk eller af en sagsbehandler. »Vi mangler netop at lave den administrative kontrol for eksempelvis plejegræs-sagerne, og vi kan derfor ikke udbetale tilskuddet på forskud,« skriver Landbrugsstyrelsen.

Pengene er på vej Når Landbrugsstyrelsen udbetaler, sender styrelsen modtageren et brev i Tast selv-service, og man vil få en notifikation på mail eller sms, hvis man har bedt om det. Man vil kunne se pengene på sin NemKonto inden for fem bankdage, efter Landbrugsstyrelsen har udbetalt tilskuddet. ib@okologi.dk

Økologerne har styr på reglerne Forbrugerne kan have tillid til det røde Ømærke og EU’s grønne blad. Det konkluderer Fødevarestyrelsen efter stikprøvekontroller hos mere end 50 økologivirksomheder KONTROL: Fødevarestyrelsen var sidste år på uanmeldt besøg hos godt 50 økologivirksomheder for at kontrollere, om virksomhedernes indkøb af økologiske råvarer svarer til virksomhedernes salg.

Kun én virksomhed kunne ikke dokumentere, hvorfra råvarerne

kom, sådan som økologireglerne kræver det. Fødevarestyrelsen har nu politianmeldt virksomheden.

Virksomhederne skal registrere blandt andet indkøb og forbrug af økologiske råvarer samt salg af økologiske produkter af hensyn til kontrol af sporbarhed. Ti virksomheder fik en indskærpelse for at overtræde reglerne for, hvordan man fører økologiregnskab. »Stikprøvekontrollen viser, at økologiregnskabet er en udfordring for nogle virksomheder. Men overordnet ser vi ingen tegn på, at der sker svindel med økologiske fødevarer. Virksomhederne har generelt godt styr på regler og dokumentation, og forbrugerne kan have tiltro til

Vil du en anden vej med din økologiske besætning? Dansk ABS hjælper dig på vej og sammen lægger vi ruten. Vi leverer genetik, service og opfølgning, så du kommer sikkert i mål.

Vi tilbyder topgenetik af racerne Britisk Friesian | Jersey | Brown Swiss | Holstein

økologien«, siger kontorchef Henrik Dammand Nielsen, Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse..

Fødevarestyrelsen vejleder virksomhederne om reglerne for produktion og markedsføring af økologi. Vejledningen vil fortsat have fokus på de særlige mængderegnskaber, som økologivirksomhederne skal lave, da knaphed på nogle typer økologiske varer kan gøre det fristende til at snyde.

På styrelsens hjemmeside ligger værktøjer til brug for virksomhedernes økologiregnskaber. ib@okologi.dk

Dansk Hvis du vil vide mere venligst kontakt os

WWW.DANSKABS.DK T 22 63 62 32

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

Nyt projekt finder alternativer til selvejet Projektet ’Bæredygtigt generationsskifte’ er på udkig efter landmænd, der gerne vil ind eller ud af faget med skindet på næsen GENERATIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Det første år skød vi nok med spredehagl og satsede lidt på det ene og lidt på det andet. Rådgiverne satte os til at analysere, hvor vi bruger pengene, og hvor vi tjener dem,« fortæller Martha Marie Jensen på hjemmesiden okologi.dk, hvor man kan læse om det afsluttede projekt: Grønt generationsskifte. Martha Merie Jensen driver sammen med Camilla Varming Nielsen Fyens Økologi, og i etableringsfasen fik de hjælp til aktiviteter og forretning blev trimmet i samarbejdet med rådgiverne i Grønt Generationsskifte, der gav dem værktøjer til at skabe forretning ud af deres ide.

Nu er Økologisk Landsforening, ØL, på udkig efter nye landmænd, de kan hjælpe, for erfaringerne fra Grønt Generationsskifte bliver bragt med over i et nyt projekt: Bæredygtigt generationsskifte.

Jens Peter Hermansen er projektleder i projektet. Han fortæller om baggrunden for projektet: »Der kan være mange grunde til, at en etableret landmand ikke længere ønsker at fortsætte, måske er alderen blevet høj, og man magter ikke længere arbejdet med at passe

gården; staldene er måske nedslidte; eller produktionen falder. Men i dag kan det være svært at finde unge landmænd, der kan købe gården. Dels er der ikke så mange unge på vej ind i erhvervet mere, og dels er det svært at finde en ung, der har en økonomi og en soliditet, der honorerer bankens krav. Alternativt kan man finde kapital udefra: pensionsselskaber, investeringsfonde, interesseorganisationer, udenlandske landmænd, velhavere - og måske også på sigt staten, forsyningsselskaber og vandværker, som gennem opkøb kan sikre, at grundvandet ikke forurenes,« forklarer Jens Peter Hermansen. Han fortsætter: »Denne udvikling kommer til at bane vej for anderledes og mere differentierede ejerstrukturer i landbruget, og mit bud er, at det bliver mere almindeligt at se alternativer til selvejet. For mange unge er det stadig drømmen selv at eje deres egen gård, men i erkendelse af, at de ikke kan skaffe tilstrækkelig egenkapital, er de åbne for andre ejerformer.

Samtidig ser vi også, at mange af de unge løber ind i problemer, når de skal etablere sig, fordi bankerne er tilbageholdende med at låne dem penge. Vi oplever også at kreditgiverne har en forventning om at sælgerne ikke trækker alle pengene ud af bedriften men i højere grad hjælper næste generation og er med til at hæfte økonomisk. Samtidig ser vi også, at mange af de unge slet ikke ønsker at blive bundet af stor gæld.

De ønsker mere fleksibilitet og mobilitet. De unge kan se, at de, hvis de skal stifte stor gæld, løber en stor økonomisk risiko med udsigt til et

begrænset afkast, ikke fordi bedriften ikke drives professionelt, men fordi konjunkturerne er dårlige for landbruget.« Åbne deres øjne I det nye projekt vil der fortsat være fokus på at hjælpe landmænd ud og ind i erhvervet på en sund måde; men det skal foregå bæredygtigt med fokus på økologien og bæredygtig økonomi. »Vi kan se, at flere unge landmænd i disse år faktisk lykkes med at etablere sig med en økologisk, bæredygtig produktion. Som økolog kan man i dag skabe en lille men rentabel produktion med højt forarbejdede produkter, hvor man frem for at investerer kapital har investeret tid og viden,« siger Jens Peter Hermansen.

En del af det nye projekt er derfor, at rådgiverne i projektet også tager kontakt til landbrugsskolerne med henblik på at etablere undervisningsforløb på skolerne, som kan formidle viden til skolens studerende, så de kender muligheden for at gå andre veje end de gængse. »Derudover vil vi i projektet også hjælpe de unge i gang med tværfaglige samarbejder. Det kan for eksempel ske ved at knytte forbindelser mellem de unge på fødevareuddannelserne og landbrugsuddannelserne, så begge parter får større forståelse for hinanden,« siger Jens Peter Hermansen.

Påvirker mange Hvis det ikke lykkes at skabe gode generationsskifter i landbruget, så er der meget på spil - ikke kun på

Bæredygtigt generationsskifte Projektets formål er at bidrage til en bæredygtig udvikling af det økologiske landbrug, ved løsninger og aktiviteter, som kan tiltrække næste generation af økologiske landmænd og samtidig ruste kommende økologer til at leve op til de høje krav, der stilles til faglighed, bæredygtighed og økonomisk robusthed. Målsætningen for projektet er at gennemføre en række aktiviteter, som på forskellig vis skal inspirere unge til økologien, arbejdet med at udvikle modeller for generationsskifte, planlægning af generationsskifte, så de bliver frugtbare og vellykkede, og sidst men ikke mindst udvikle modeller og aktiviteter som på bedste vis forbereder kommende økologer på et generationsskifte.

gårdene, men også mejerier, grovvareselskaber, slagterier - hele fødekæden vil komme til at mærke det.

Og det haster. Gennemsnitsalderen blandt selvstændige landmænd er 62 år, og kun 7 pct. i landbruget er yngre end 40 år. »De eksisterende økologiske bedrifter er i risiko for at blive tilbagelagt til konventionel produktion, hvis vi ikke sammen finder løsninger, der kan sikre driften. Løsningen er ikke, at al den økologiske jord forpagtes ud til unge, der kan etablere sig med højværdiproduktion, så vi skal også finder løsninger, der kan hjælpe de store med at blive løftet ind i udviklingen,« siger Jens Peter Hermansen.

Vil du vide mere: Jens Peter Hermansen ► jph@okologi.dk

Ring til Jens Peter Hermansen, hvis du gerne vil i gang med et generationsskifte.

► På hjemmesiden www.grøntgenerationsskifte.dk kan man se film fra fem bedrifter, som har arbejdet med generationsskifte og forretningsudvikling.

»Rådgiverne satte os til at analysere hvor, vi bruger pengene, og hvor vi tjener dem,« siger Martha Marie Jensen, tv, der sammen med ægtefællen, Camilla Varming Nielsen, driver Fyens Økologi. Foto: Karen Munk Nielsen.

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Da staldporten åbnede på Sommerbjerggård, kendte køerne kun en vej. De skulle på græs. Forud var gået over en halv times livetransmission, hvor de tidligere værter fra Lille Nørd, Anders Falck og Katrine Bille, med stor entusiasme forklarede seerne om livet for en økologisk ko, og det var en veltilfreds Mads Helms, som efterfølgende blev interviewet til de landsdækkende medier.

Økodag blev også et stort hit på nettet Næsten 70.000 klikkede sig ind på Facebook, da Økologisk Landsforening søndag live-transmitterede Økodag fra fire jyske gårde, og pilen peger i retning af en gentagelse næste år ØKODAG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

På forhånd var der en vis spænding om, hvordan det ville fungere at holde Økodag helt uden gæster, men Michal Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening, er yderst tilfreds med livestreamingen fra fire økologiske gårde på en smuk forårsdag med høj sol og blå himmel.

Allerede i løbet af det første døgn blev livestreamingen vist mere end 68.600 gange, mens foreningens samlede aktiviteter i forbindelse med Økodag var nået ud til næsten 900.000 mennesker via de sociale medier.

Derfor ser Michael Langberg spændende perspektiver i næste år at afholde Økodag, hvor man kombinerer livestreaming med, at der forhåbentlig igen bliver adgang for gæster på gårdene. »Det gik helt, som vi havde håbet, og livekonceptet viste sig som en meget effektiv måde at kommunikere budskaberne om økologi, som er meget mere end at se en ko springe.« siger markedschefen dagen derpå, hvor foreningen havde overblik over, hvor mange, der havde set transmis-

sionen og de teasere, der blev lagt på Facebook i dagene op til Økodag.

Det er ikke muligt at se, hvor mange der kigger med ude ved de enkelte skærme, men ifølge Michael Langberg er det ikke urealistisk, at tæt på 200.000 mennesker allerede i løbet af det første døgn havde fulgt økokøerne danse.

Gæsterne tænder køerne Også Mads Helms, hvis gård dannede rammerne for Økodags-værterne Katrine Bille og Anders Falck, var en lettet mand, da de sidste kameraer blev slukket på Sommerbjerggård. »Jeg synes, det er gået godt, men det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi i år havde det bedste vejr i alle de år, jeg har holdt Økodag,« siger den jyske økolog, som håber, at gården næste år bliver fyldt med børnefamilier, som tager madkurven med.

Det er anden gang, at Mads Helms og Ingeborg Brandts landbrug er åbnings-/hovedgård for Økodag.

Første gang var i 2017, hvor der kom ca. et par tusinde gæster til gården, så parret var spændt på, hvordan det nye koncept med livestreaming ville fungere. »Normalt er her mange mennesker på gården hele formiddagen, og det fornemmer køerne. I år var de ikke helt så tændte, som de plejer

Veganerne blev holdt i kort snor Igen i år benyttede flere veganere Økodag til at kritisere den animalske produktion, og toner var så skarp, at det var nødvendigt at luge ud i en række indlæg, oplyser Økologisk Landsforening En livestreaming af et stort event som Økodag med et åbent kommentarspor er normalt guf for personer, der ønsker at komme til orde med et bestemt budskab.

Det ved man godt i kommunikationsafdelingen i Økologisk Landsforening, som gennem de seneste år har vænnet sig til, at især veganere er meget aktive på nettet i forbindelse med Økodag.

I år var ingen undtagelse, og flere af indlægsholdernes meget aggressive udmeldinger både ærgrede og undrede Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening, som forklarer,

at være,« siger Mads Helms, da han bliver interviewet af diverse medier, mens køerne efterhånden var nået helt ud i hjørnerne af de to store græsmarker, som de blev lukket ud på få minutter tidligere.

Hannah Tappe Clemmensen, pro-

at det løbende var nødvendigt at luge lidt ud i kommentarsporet. »Vi blokerede de mest grelle kommentarer, som gik over grænsen og ikke respekterede, at der var mange små børn på tråden,”«siger Michael Langberg.

Efterlyser mindre agressiv dialog Børnene stillede konkrete spørgsmål om økologi og køernes liv, og flere gange udnyttede veganerne muligheden for at svare dem, inden Øls presseteam nåede at reagere. Og flere af indlæggene rummede hård kritik af, at man holder husdyr bare for at spise dem, og de blev leveret i en tone, som hverken er egnet for små eller store børn. »Jeg synes, at veganerne laver et kæmpe selvmål. De ville få meget mere ud af at indgå i en mindre aggressiv dialog,« siger Michael Langberg, som samtidig glæder sig over, at rigtig mange forældre svarede igen på veganernes kritik. jb@okologi.dk

jektleder for Økodag, er dog fuldt ud tilfreds med køernes performance.

Hun har haft rasende travlt med at overbevise mejerierne og fondene om, at det ville være en god ide at lave en livetransmission, siden Økologisk Landsforening 13. marts

Økodag blev afholdt søndag 19. april. Det landsdækkende event er arrangeret af Økologisk Landsforening i samarbejde med mejerierne Arla, Them, Thise, Naturmælk samt Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

besluttede at lukke for gæster til Økodag på grund af risikoen for at sprede corona-smitte, og hun glæder sig over at Økodag også fungerer på nettet.

Flere økologer streamede selv Flere økologer valgte selv at streame fra Økodag på deres gæsteløse gårde. En af dem var Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, som fik en nabosøn til at stå bag kameraet, og han var noget overrasket over, at 700 kiggede med på live-signalet, der viste hans 120 køer løbe på græs. »Det er overraskende nemt at livestreame, så det kan jeg godt finde på at gøre igen til næste år,« siger han.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

Hvordan vådt græsproteinkoncentrat kan opbevares og bruges til fodring af økologiske grise Våde proteinkoncentrater, der er produceret ved protein-bioraffinering af græsafgrøder, kan opbevares i to måneder før direkte anvendelse i foder til grise men temperaturen og opbevaringen er af stor betydning for kvaliteten

SUPER-GRASS-PORK

AF MARIA SANTAMARIA-FERNANDEZ, LENE STØDKILDE-JØRGENSEN OG METTE LÜBECK

I Danmark er der stigende interesse for produktion af proteinkoncentrater fra græsafgrøder som kløver, græs eller lucerne til fodring af enmavede dyr som grise og fjerkræ. Idéen er at muliggøre lokal produktion af proteinrigt foder for at mindske afhængigheden af importerede sojabønner og sojabønnemel, hvilket især er relevant for den voksende økologiske landbrugssektor. SuperGrassPork er et dansk projekt, der sigter mod at udvikle og etablere bæredygtig produktion af økologiske grise baseret på foder, der indeholder proteiner fra lokalt producerede ressourcer, herunder økologiske græsafgrøder.

I protein-bioraffineringsprocessen forarbejdes friske græsafgrøder umiddelbart efter høst med en skruepresse til dannelse af en plantesaft og en pulp. Saften behandles med varme eller med mælkesyrebakterier for at udfælde proteinerne. Derefter centrifugeres den behandlede juice for at adskille de udfældede proteiner i et vådt proteinkoncentrat. Det våde proteinkoncentrat indeholder stadig en betydelig mængde vand og skal tørres. Tørring er dyrt og kræver megen energi, men samtidig bevarer det kvaliteten af proteinkoncentratet under opbevaring. De mest almindelige tørremetoder for vådt prote-

inkoncentrat inkluderer ’spin-flashtørring’ eller ’spraytørring’.

Som et alternativ til tørring vil våde proteinkoncentrater kunne anvendes direkte i foderformuleringen for at undgå de høje tørringsomkostninger. Logistisk set er der tre muligheder, hvis det våde proteinkoncentrat skal anvendes direkte i foderet: 1. at lave det færdige foder med græsprotein i den samme facilitet, hvor proteinkoncentratet produceres 2. at opbevare de våde proteinkoncentrater, indtil foderet skal fremstilles i foderfabrikker 3. at opbevare det våde proteinkoncentrat og anvende det direkte i vådfodringssystemer Den første mulighed indebærer store protein-bioraffineringsfabrikker, og det er ikke sandsynligt i de fleste tilfælde, mens de sidstnævnte to muligheder kræver, at proteinkoncentratet kan opbevares uden at gå på kompromis med foderkvaliteten.

I SuperGrassPork-projektet blev der udført et tidsstudium med det formål at undersøge, hvordan kvaliteten af de våde proteinkoncentrater blev påvirket under et års opbevaring. I løbet af sommeren 2018 blev lucerne, rødkløver og rajgræs forarbejdet i et protein-bioraffineringspilotanlæg ved Aarhus Universitet, Foulum. De våde proteinkoncentrater blev vakuumforseglet i plastikposer og opbevaret i et år under to forskellige temperaturer: stuetemperatur eller

køletemperatur (4°C). Efter opbevaring i 1, 4, 8 og 12 måneder blev proteinkoncentraterne analyseret for nogle specifikke parametre relateret til fodringskvalitet, såsom indhold og sammensætning af protein og fedt samt surhedsgrad.

Resultater fra undersøgelsen viste, at opbevaring af de våde proteinkoncentrater ved stuetemperatur ikke kan anbefales på grund af et betydeligt kvalitetstab, der er relateret til nedbrydning af protein, oxidation af fedt og ændringer i surhedsgraderne. Resultaterne viste også, at det våde proteinkoncentrat kan opbevares ved kølig temperatur (4° C) i en kortere periode på to-tre måneder, før der observeres et betydeligt kvalitetstab. Derfor kan proteinkoncentraterne produceres i små bedrifter og derefter vakuumforsegles og opbevares køligt i et par måneder, før de anvendes til foderproduktion i større foderfabrikker eller til fodring i vådfodringssystemer.

Plantesaft presset ud af frisk høstet Lucerne i en skruepresse i pilotanlæg

Fældning af proteiner efter centrifugering af plantesaften, der er syrnet med mælkesyrebakterier

SuperGrassPork er et Organic RDD 3 projekt, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Maria Santamaria-Fernandez er postdoc ved Aalborg Universitet, Lene Stødkilde-Jørgensen er postdoc ved Aarhus Universitet og Mette Lübeck er lektor ved Aalborg Universitet.

Vådt protein-koncentrat og tørt protein efter spray-tørring

Fra høje til lave priser Vi har set det før, med de ”skvulp” der kommer, når der kommer mange ny omlæggere på kort tid. Mælken, æg, kødet og nu kornprodukterne som er faldet i pris. Det giver nye udfordringer, men også muligheder

til på kort tid? Ja, som sælger af mælk er der ikke så meget andet at gøre end at kigge indad og udnytte det prisfald, der er på det indkøbte foder, og maksimere sit eget forbrug af korn, da det har en lav alternativ pris til salg.

KRONIK

Kvæg kan klare rigtigt megen stivelse fra korn uden problemer.

Rationer på kun græsensilage kan nemt indeholde 7-8 kg korn pr. ko.

Det skal selvfølgelig serveres på den rigtige og sikre måde.

Hvordan agerer man i en sådan situation som sælger eller køber, når der kommer mange nye omlæggere

For sælger gælder det om at finde en aftager uden om grovvareforretningerne. Ikke fordi der er noget galt med dem, men hver person, der

AF ERIK ANDERSEN

skal håndtere partierne, skal have en betaling.

Derfor handl direkte fra avler til bruger (husdyrproducent). Det er den billigste løsning for begge parter.

Find allerede nu mulighederne for samarbejde og aftal en eventuel pris eller en forudsætning for prisfastsættelse og betalingsbetingelser ved levering.

Korn kan opbevares på mange måder. Ingen ved, hvordan høsten bliver, tør eller våd?

Tørt korn er ikke noget problem og for så vidt heller ikke vådt korn, hvis man er forberedt. En konservering med 4-10 liter propionsyre pr. ton, afhængig af vandindhold, er en sik-

ker måde sammenkørt i silo eller i pose. Nogle har (- har haft) gode argumenter for at bruge indkøbt foder og sælge avlen til foderstoffen. Det kan ændre sig med prissætningen, og det skal selvfølgelig udnyttes.

I en periode med lave priser gælder det om og holde sammen. Udnytte enhver mulighed for at spare omkostninger og få det samme ud af det i produktionen. Det er nu, fodersituationen for 2020 skal tænkes igennem og regnes på ud fra de forudsætninger, der kommer.

Erik Andersen er direktør og chef for kvæg og økonomi i ØkologiRådgivning Danmark.

I en periode med lave priser gælder det om og holde sammen, lyder anbefalingen fra Erik Andersen, der er direktør og chef for kvæg og økonomi i ØkologiRådgivning Danmark.

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Grøn energi og aktivt kul skal gøre bioraffinering mere bæredygtig Projektet Grass Biochar vil gøre energiforsyningen til grøn bioraffinering og udnyttelsen af biprodukterne mere bæredygtig både økonomisk og miljømæssigt

Presning af græs før bioraffinering.

Foto: Erik Fog, Seges

Fakta ► Projekttitel: Grass Biochar – energi fra pressepulp fra græsproteinproduktion til drift af raffineringsprocessen og produktion af værdifuldt kul ► Projektdeltagere: Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab, AquaGreen ApS, Nordphos, DTU Kemiteknik, RUC ► Projektperiode: 01-01-2020 til 31-12-2022 ► Bevilling: 6.047.441 kr.

GRASS BIOCHAR AF GUDP

Interessen for at producere grønne, klimavenlige proteiner af græs ved hjælp af bioraffinering vokser, men ind til videre er der to alvorlige barrierer for, at produktionen kan blive økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. For det første er raffineringsprocessen meget energikrævende, og for det andet bliver restproduktet græspulp ikke udnyttet tilstrækkeligt godt i dag.

I øjeblikket bliver pulpen enten brugt som kvægfoder på linje med ensilage eller til energiproduktion i biogasanlæg. Et nyt GUDP-projekt, Grass Biochar, vil gå en anden vej og øge værdien af restprodukterne.

Projektet har fået bevilget et tilskud på godt seks millioner kroner fra GUDP, Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram. »For at grøn bioraffinering kan blive bæredygtig, skal vi sikre, at vi får mest mulig værdi ud af de sidestrømme, der kommer i forbindelse med produktionen,« siger projektleder Søren Krogh Jensen, som er seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Grøn energi og aktivt kul I Grass Biochar vil græspulpen, som bliver tilbage, når den proteinrige saft er presset ud af græsset til raffinering, blive udsat for pyrolyse.

Resultatet af denne proces er dels

grøn energi, som skal drive den energikrævende raffineringsproces, dels aktivt kul, som er et højværdiprodukt, der kan bruges som tilsætning til husdyrfoder og til rensning af vand og luft. »Den største sidestrøm er græspulp. Pulpen udgør 60-65 pct. af biomassen, og den vil vi forsøge at få mere værdi ud af, så vi kan øge rentabiliteten i hele processen,« forklarer Søren Krogh Jensen.

Den nye metode vil gøre det muligt at udnytte den del af græspulpen, som ikke egner sig til hverken kvægfoder eller bioforgasning, fordi indholdet af træstof er for højt. »Ved at kunne udnytte græs med meget højt træstofindhold, får vi en større fleksibilitet i forhold til, hvornår vi tager slæt og på hvilke arealer, vi tager dem,« konstaterer projektlederen.

Pyrolyse skaber grøn energi Pyrolysen, som skal udvinde energi

af græspulpen, foregår ved, at man opvarmer pulpen til høj temperatur under tryk og uden ilt. Derved bliver græssets kemiske struktur nedbrudt, og den proces frigør mere energi, end man bruger til opvarmningen.

Det restprodukt, som bliver tilbage efter pyrolysen, er aktivt kul – også kaldet biokul eller biochar.

Det er projektpartnerne AquaGreen og Nordphos, som har fået ideen til at bruge pyrolyseteknologien i forbindelse med bioraffinering.

Begge virksomheder arbejder i forvejen med spildevandsrensning og recirkulering af næringsstoffer.

AquaGreen laver allerede biokul af slam ved hjælp af en kombineret damptørrings- og pyrolyseproces, som samtidig fjerner de forurenende stoffer. Nordphos arbejder blandt andet med en metode til at behandle spildevand, så det kan bruges som næringsholdigt vandingsvand til græs til for eksempel proteinproduktion.

»Det er meget spændende at tage en teknologi, som er udviklet i én sammenhæng og føre den over på et helt andet område, og det er dét, vi gør her,« siger Søren Krogh Jensen.

Aktivt kul som fodertilsætning Kullet, som bliver tilbage efter pyrolyse af græspulpen, er for godt til bare at bruge til jordforbedring. »Et af projektets formål er at udnytte denne restfraktion som et højværdiprodukt, der kan give bedre indtægt og rentabilitet i bioraffineringsprocessen. Aktivt kul bliver i dag indkøbt som tilsætning til foder og til vandrensning. Det er typisk importeret og produceret på træ eller kokosskaller, så vores produkt vil være et mere bæredygtigt alternativ,« siger Søren Krogh Jensen.

Aktivt kul binder urenheder og giftige stoffer, og når det bliver tilsat for eksempel foder til smågrise, kan det være med til at forebygge tarminfektioner, som giver grisene diarré.

Det kan eventuelt erstatte medicinsk zink som forebyggende behandling.

Kulstoføkonomien er vigtigst Det vigtigste aspekt ved projektet Grass Biochar er imidlertid, at det skal styrke og udvikle recirkuleringen af kulstof i landbruget, understreger Søren Krogh Jensen. »De driftsøkonomiske overvejelser her og nu har selvfølgelig betydning, men det er de mere langsigtede kulstof- og energiøkonomiske perspektiver, der er afgørende,« siger han og fortsætter: »Vi skal forberede os på, at det er helt andre driftsøkonomiske overvejelser, man vil have om 15 år, når vi måske ikke længere kan pumpe kulstof op af jorden i form af olie, og når vi skal have så meget af kulstoffet som muligt tilbage i jorden igen for ikke at forværre klimaforandringerne.«

Økologer har størst succes på Coop-portal Birtheslund har siden 25. marts solgt kvarte grise, koteletter og charcuteri for ca. 100.000 kr. via Coops Crowdfund-por NETSALG

AF JAKOB BRANDT Flere end 80 danske fødevareproducenter, der normalt afsætter deres varer til restauranter, kantiner og specialbutikker, har de sidste uger haft succes med at sælge deres specialvarer direkte til forbrugere via

Coops hjemmeside, som har afsat varer for ggodt en halv mio. kr.

For Maria Bojsen, som driver gården Birthesminde sammen med sin mand, Kent Nielsen, betød coronakrisen, at omkring 90 pct. af deres omsætning forsvandt fra den ene dag til den anden, da de normalt leverer sortbrogede grise og ungarsk uldgrise til restauranter i København.

Nu ser det dog ud til, at de blandt andet via salg på Coops crowdfundingplatform, klarer sig gennem krisen. ”Vi er en meget værdibetonet og lille virksomhed, som er dybt afhængige af de faste aftaler, vi har med restauranterne. Derfor ville den her

krise ramme os rigtigt hårdt, hvis ikke vi tænkte alternativt og fandt nye måder at udvide salget til private på,« siger Maria Bojsen.

Kommer tættere på kunderne »Vi er utrolig glade for forbrugernes opbakning, og det er rigtigt positivt at komme lidt tættere på forbrugerne og opleve deres interesse i, hvad de køber, og hvordan det er lavet. På den måde får forbrugerne et helt andet kendskab til os, og hvad vi laver, som forhåbentligt også vil gavne os på den anden side af krisen,« siger Maria Bojsen.

Lige nu pønser Maria Bojsen og

Kent Nielsen på at oprette endnu et projekt på Coops crowdfundingplatform, hvor de vil give musikglade forbrugere og andre interesserede mulighed for at sætte tænderne i kød fra de 25 grise, som skulel have været solgt på årets Roskilde Festival. Økologerne sælger mest De har solgt mest via Coop Crowdfunding under coronakrisen: ► Birthesminde, øko-gris: 93.255 kr. ► Nicecream, vegansk øko-is: 32.600 kr. ► Kannegaard Økologi, oksekød: 31.100 kr.

Maria Bojsen og Kent Nielsen plejer at sælge deres økologiske grisekød til restauranter og Roskilde Festival, men nu sikrer Coop en stor del af salget. Foto: Jakob Brandt

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

Fravænning kræver særlig indsats Udfordringerne med ko og kalv sammen i mælkefodringsperioden kan være store, når kalven skal vænnes fra. Man kan ikke lave en brat fravænning og forvente, at kalven kan klare sig, ligesom man heller ikke kan gøre det i et traditionelt mælkefodringskalvepasningssystem

KO-KALV SAMMEN

AF BIRGITTE KJEMTRUP HØYER

En gradvis adskillelse er optimal for både koen og kalven. Hvis kalven samtidig fratages mælken og den sociale kontakt til den voksne ko, bliver den voldsomt påvirket. Ligeledes kan koen opleve stor frustration.

Derfor skal denne periode gennemtænkes og gennemføres med mindst mulig gene for dyrene.

Nogle adskiller ko og kalv gradvist med barrierer, som dyrene kan se og nå hinanden hen over, men uden adgang til at patte. Andre lader én ammeko passe en stor flok kalve sidst i perioden, så de på denne måde stadig har trygheden fra den voksne

Kalv ved ko kræver plads Det kræver god plads at have kalve gående sammen med køer i mælkefodringsperioden. ► Pladskrav: Behovet er mindst 15 kvm pr. ko i dybstrøelse/strøet areal. Plads i stalden kan være begrænsende for hvor længe, kalven kan gå hos sin mor. ► I blandt andet Tyskland og Holland går kalvene flere steder i sengebåsestalden hos køerne med godt resultat. Lejematerialet er vigtigt, da en sandseng er kold for en lille kalv. Thünen Institut i Tyskland har bygget en sengestald beregnet til køer med kalve. Der er separationslåger i kalvestørrelse, kalveskjul og fast gulv. ► Systemer med ko og kalv sammen skal indrettes med tanke på fordelingen af mælk mellem kalv og mælketank. Selv om flere kalve skal gå ved mor, skal der stadig sælges mælk og tjenes penge. ► Enkelte mejerier sælger nu drikkemælk fra bedrifter, hvor kalve går med enten mor eller amme. Thises Ad Libitum mælk er et eksempel herpå.

men kun et meget begrænset mælkeoptag.

Andre igen har prøvet at lade mor og kalv gå sammen den første måned, for derefter at tage kalven fra og lade den drikke mælk af trug.

Det har taget en uges tid for kalven at vænne sig til den nye måde at få mælk på og til at optage de tildelte otte liter mælk over to fodringer i stedet for otte små. Det er ikke optimalt. Perioden kan gøres kortere og omvæltningen mindre ved at lade kalven drikke af suttespand i stedet for trug.

Koens reaktioner undersøges Ud over hvad landmændene ser og oplever omkring deres køer, ved vi fortsat ikke nok om, hvordan koen bliver påvirket af at blive adskilt fra sin kalv, når denne er 14 dage, en måned eller tre måneder gammel.

Nogle fortæller om en tilsyneladende høj stresspåvirkning ved adskillelse på 14.-dagen, mens andre fortæller, at når kalven er tre måneder, er mor faktisk ved at være træt af kalven.

Der forskes i disse år på Aarhus Universitet i, hvordan en senere adskillelse fra kalven påvirker koen.

Ko og kalv klarer ikke alt selv Der gælder samme retningslinjer for hygiejne og immunforsvar for kalve og køer, der går sammen i mælkefodringsperioden, som ved traditionel opstaldning

koens yversundhed, da patter med yverbetændelse fravælges af kalvene. Er celletallet hos koen meget højt, er fedtprocenten lav, og kalven får derved heller ikke energi nok.

En god, ordentlig og rigelig strøelse er nødvendig. Koens patter må ikke være beskidte, så kalven får koklatter i munden, når den dier.

Holdstørrelse har betydning, for jo flere dyr der går sammen, jo flere dyr kan smitte hinanden. Der bør som minimum være plads til, at mor/ammeko med tilhørende kalv(e) kan isoleres i sygeboks, hvis en ko eller kalv bliver syg eller svag.

KO-KALV SAMMEN

AF BIRGITTE KJEMTRUP HØYER Selv om ko og kalv går sammen, kan man ikke være sikker på, kalven immuniseres tilstrækkeligt via råmælken. Kun 40 pct. af kalve, der patter ved koen inden for de første 12 timer, opnår en god immunisering. I systemer, hvor kalven bliver ved koen, skal der derfor som minimum stadig tildeles tre liter god råmælk med sut, samtidig med at man sikrer, at kalven kommer op og patter.

Det kan være svært at få kalven til at patte på sutten, hvis den først har pattet hos koen, men brug den nødvendige tid på det - det kommer godt igen. Undersøgelser viser en optimal immunisering hos hele 90 pct. af kalvene, der har fået råmælk på denne

Birgitte Kjemstrup Høyer måde. ’Reglen’ om råmælk inden for de første seks timer gælder stadig.

Fokus på hygiejne og sundhed Som ved traditionel mælkefodring med sødmælk skal man være opmærksom på koens sundhedsstatus. Køer med salmonella eller paratuberkulose skal ikke gå sammen med deres kalve. Det er derfor vigtigt at kende sin besætnings sundhedsstatus, inden man går i krig. Ligeledes skal man være opmærksom på

Brug tid på opsyn og omgang Til sidst er det vigtigt at nævne, at ko og kalv sammen ikke sparer tid i hverdagen. Den tid, man før har brugt på mælkefodring og rengøring af skåle og bokse, skal nu bruges på at gå rundt blandt kalve og deres voksne. Man skal stadig have et øje på hver kalv hver dag for at sikre, at en eventuel syg kalv ikke smitter hele holdet. Samtidig vænner man kalvene til tilstedeværelsen af mennesker, så de ikke bliver ’vilddyr’ senere men fuldt håndterbare på linje med kvier, der er mælkefodret traditionelt.

Mange gode effekter af kokalv samvær For kalvens vedkommende er der rigtig mange positive ting ved at gå sammen med en voksen ko. Om det er mor og kalv eller en ammeko sammen med to-fire kalve, betyder mindre, når kalven er mere end en uge gammel KO-KALV SAMMEN

AF BIRGITTE KJEMTRUP HØYER Rent fysiologisk er det vigtige for kalven, at den får råmælken. Og råmælken er mere end bare den første udmalkning. Efter at kalven har fået sin første portion råmælk, lukker tarmen sig, så immunogloboliner ikke længere kan passere tarmvæggen. Men koen producerer fortsat råmælk, og den har en gavnlig virkning lokalt i tarmen og hjælper fortsat kalvens immunforsvar til at modstå sygdomme og infektioner.

Efter råmælksperioden er der rent fysiologisk - ikke noget i vejen

for, at kalven kan komme over til en ammetante, dog skal denne ikke have andre kalve, der er væsentligt ældre end den nye. En ammetante kan, alt efter hendes ydelse, passe mellem to og fire kalve, og det fungerer bedst, hvis hun får alle sine plejekalve samtidig.

Kalven patter 8-10 gange i døgnet Når kalven har mulighed for det, patter den op til ti gange i døgnet den første måned og drikker i ca. 5-10 minutter ad gangen. I alt bruger kalven således ca. en time dagligt på at patte. Hvor meget den enkelte kalv præcist drikker, vides ikke med sikkerhed, dog er bedste bud i skrivende stund mellem 10 og 15 liter om dagen afhængig af kalv, race og alder. At patte er godt for kalvens fordøjelse. Der dannes mere spyt med enzymer, som hjælper fordøjelsen af mælken godt på vej allerede i mundhulen, end ved mælkefodring i skål.

Kalven lærer af koen Den store mængde mælk, kalven drikker, er ikke en hindring for at optage fast foder. De første 14 dage vil indtaget ikke være højt, men har

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Prisen på protein stiger – her er rådgivernes bedste råd Der er mindre soja på markedet, og landmænd kan forvente stigende foderpriser året ud. Konsekvenserne kan afbødes med en ekstra indsats i marken PRISSTIGNINGER

AF KAREN MUNK NIELSEN

En ammetante kan, alt efter hendes ydelse, passe mellem to og fire kalve, og det fungerer bedst, hvis hun får alle sine plejekalve samtidig.

Aktiviteter og inspiration om ko-kalv sammen Artiklerne om ko-kalv samvær er led i Økologisk Landsforenings projekt Økologisk ansvar for ko og kalv sammen. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden, og dets hovedformål er at formidle viden og erfaringer fra landmænd til landmænd. Andre aktiviteter: ► Guide til dyrevelfærd. Projekt der beskriver indsatser for bedre dyrevelfærd hos kvæg. ► Kalv ved ko. Forskningsprojekt under Organic RDD. ► Facebookgruppen ’Ko og kalv samvær – gruppe til erfaringsudveksling’. Lukket gruppe for landmænd, der har eller ønsker at have ko-kalv sammen i længere tid. Søg gruppen og anmod om medlemskab derfra. ► Der findes flere inspirerende videoer om emnet på Youtube. Se fx Guide til dyrevelfærd – Ellinglund og Senere fravænning af kalve.

Ringe høst i Kina og Covid-19 presser lige nu markedet for soja og trækker råvarer som solsikke og raps med op i pris. Konsekvensen er bl.a., at markedet omtrent er støvsuget for bælgsæd. Økologisk kraftfoder er steget med 35 pct. de seneste måneder, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at det ændrer sig på denne side af nytår.

Situationen kalder ifølge Erik Andersen, kvægchef i ØkologiRådgivning Danmark (ØRD), på ekstra god planlægning og høj kvalitet i grovfoderhøsten i år. »Man skal ikke gå i panik. Der er tid til at tage sine forholdsregler på hjemmefronten og udnytte alle de kilder til godt og billigt protein, som bedriften selv råder over,« siger han.

Den oplagte kilde til mere protein er kløvergræsmarkerne, som mange steder kan give både større udbytter og bedre kvalitet med en målrettet indsats. Det viser flere års erfaringer fra ØRD’s rådgivningsforløb ’Eliteafgræsning’ og ’Elitegrovfoder’. »Man skal i sommer holde mere end skarpt fokus på grovfoderkvaliteten. Der er mange steder, man kan sætte ind. Et ekstra slæt græs i år, frisk græs på foderbordet i stedet for ensilage, minimalt spild i alle led og en vandingsstrategi, der tilgodeser kløveren; det er alt sammen med til at øge proteinhøsten,« forklarer Erik Andersen.

Positivt for planteavlerne Stigende priser på protein presser mælkeproducenterne på økonomien, men for de økologiske planteavleres økonomi kan udviklingen være et lyspunkt efter år med lave kornpriser. Markerne er tilsået nu, men ØkologiRådgivning Danmark har tidligere i år dokumenteret, at der i år er sået bl.a. flere hestebønner. Der er ingen tvivl

tion hos kvier, der har gået sammen med en ko i deres første levemåneder. Ligeledes er der forsøg, som viser, at kalvene bliver klogere af kontakten, og har lettere ved at omstille sig i ukendte og nye situationer.

Men hvad med koen?

For koens vedkommende ved vi ikke så meget endnu men dog, at der frigives store mængder oxytocin i koens blod, når kalven patter, og også større mængder end vi ser ved maskinmalkning. Oxytocin er et hormon, der virker afslappende og frembringer velvære og følelsen af glæde.

Birgitte Kjemtrup Høyer er kvægrådgiver med speciale i kalve hos ØkologiRådgivning Danmark.

God kvalitet af grovfoderet medfører, at der skal købes mindre foder ind for at holde energiniveauet. ► Udnyt kløvergræssets protein. Når indholdet i græsset er højt, skal det udnyttes optimalt juster fodringen efter det. ► Få max græs i køerne. Øg afgræsningen om muligt i mængde og kvalitet. ► Frisk græs på foderbordet hver dag. Friskhøstet kløvergræs indeholder mere protein end ensilage. Usnittet græs har bedst holdbarhed, og ædelysten er høj. ► Pas godt på kløveren. Prioriter vand til kløvergræsmarkerne, hvis det er muligt - det fremmer kløver. Faste kørespor i græsmarken slider mindre på kløveren. ► Overvej et ekstra slæt. Det giver lidt mere protein i ensilagen. ► Indgå aftaler om køb af hestebønner/ærter/ lupiner hos økologiske planteavlere i høst. ► Overvej mere permanente samarbejder, der øger selvforsyningen med protein.

om, at der bliver efterspørgsel efter dem. I Seges Økologis nylige webinar om proteinfoder berettes endda om begyndende tysk efterspørgsel efter dansk bælgsæd fra den kommende høst. »Lagrene er tomme, og der er basis for god afsætning af lupin, hestebønner, ært og raps. Det skal planteavlerne udnytte. Vi kan kun opfordre til, at danske husdyrproducenter og planteavlere finder sammen, handler med hinanden, og øger samarbejdet til gavn for begge brancher,« siger Erik Andersen.

Nær vens død gav liv til omlægning I den nye episode af ’Derfor blev jeg økolog’, får du den personlige historie om, hvorfor Frederik Uhre lagde sin mælkeproduktion om til økologi PODCAST

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN kalven mulighed for at følge med koen til foderbordet, og kan den nå foderet, vil den kopiere koen og begynde at æde her. Et kalveskjul med en velsmagende kalvestarter er også en god idé. Kalvens vom har brug for propionsyre, som kommer fra omsætning af stivelse, til at få en god og ordentlig udvikling af vompapiller.

Med den rette indretning af stalden eller boksen, lærer kalven at æde fast foder fra begyndelsen og udvikler samtidig vommen.

I mælkefodringsperioden, hvor kalven har adgang til at patte, når den selv vil, hører vi om daglige tilvækster på mellem 1,2 og 1,7 kg.

Grundlaget for store kvier med inseminering ved 13-14 mdr. er således klart til stede, ligesom man må forvente en højere ydelse i første lakta-

Sådan skaffer du mere protein

Måske har du oplevet, at dyb sorg kan drejes rundt til at blive en god energi – og at du bruger denne energi til at tage nye, skelsættende beslutninger for dig selv?

Det er lykkedes for Frederik Uhre. I den nye episode af ‘Derfor blev jeg økolog’ får du hans personlige historie om, hvad der satte skub i valget om at drive gården nær Varde i Vestjylland økologisk. Frederik Uhre og hustruen Katrine Fynbo havde ganske vist talt om, at de en dag ville lægge gården om. Men pludselig en dag faldt hans farbror om. Han døde af en hjerneblødning midt i et brusebad. 48 år gammel. »Mit forhold til ham var tæt … Bedste ven. Sparringsparter. Konsulent. Festkammerat. Æh ja… samtaleterapeut. Ja. Så meget tæt,« siger en tydelig bevæget landmand. »Hans dødsfald fik mig til at tænke på, at når livet ikke er længere end måske 48 år, så skal man rykke på sine ideer. For mit vedkommende var det dét, der sagde: Så er det nu! Nu må det bære eller briste,« fortæller Frederik Uhre i podcastens begyndelse.

Som sagt, så gjort. Den 33-årige landmand på Bø-

gelundegaard – en gård, der har været i Uhre-familiens hænder i fem generationer siden 1876 – satte kort efter sin underskrift på autorisationspapirerne. Snart opstod der nemlig mulighed for at levere råvarer fra gårdens 75 jerseykøer til det økologiske mejeri Naturmælk – og så skyndte parret sig at lægge om. Det er et valg, Frederik Uhre står ved. Selv om det i omlægningsperioden var dyrt at købe det økologiske foder, og der på et tidspunkt var et gab på en halv mio. kr. i landbrugets kassebeholdning, så har han aldrig overvejet at hoppe tilbage til konventionel drift.. »Nej, aldrig! Jeg skal ikke være mælkeproducent uden at være økolog. Og jeg tror faktisk heller ikke, at jeg skal være landmand uden at være økolog. Det er lige mig at være økolog. Jeg kan mærke, at når Katrine og jeg er ude at snakke med mennesker, så vil forbrugerne gerne økologi. Det er meget nemmere at være landmand, når man siger, at man er økologisk landmand. Efter jeg blev økolog, får jeg flere skulderklap.«

Hør podcasten på på Spotify, iTunes eller hvor du ellers henter dine podcasts, søg efter ‘Derfor blev jeg økolog’.

Du finder desuden også et link til den nye og de fire tidligere episoder på vores site www.okologi.dk/podcast.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

Udbringning (venstre) og inkorporering (højre) af mobil grøngødning i sukkermajs hos Aarstiderne i Barritskov.

Mobil grøngødning – et alternativ til husdyrgødning?

Mobil grøngødning kan tilføre store mængder kvælstof til grøntsager og kan benyttes til eftergødskning. Dog er det afgørende, at kvaliteten er i top, så man sikrer en hurtig frigivelse af kvælstof MOBIL GRØNGØDNING

AF MARIA SKOVGAARD ANDERSEN OG IDA ASTRID LARSEN

Økologiske grønsagsavlere har ofte begrænset adgang til økologisk husdyrgødning. Desuden er mange avlere tilbageholdende med at anvende det til eftergødskning af grønsager til frisk konsum af hygiejniske årsager. Der er derfor brug for at finde alternative gødningskilder til økologisk grøntsagsproduktion, og mobil grøngødning kan udgøre et sådant alternativ, da dette - under de rette omstændigheder - kan tilføre store mængder kvælstof til afgrøderne.

Ved mobil grøngødning forstås en grønafgrøde, der dyrkes på et andet areal end salgsafgrøden. Grønafgrøden høstes og transporteres til salgsafgrøden og muliggør dermed

eftergødskning i modsætning til traditionel grøngødning.

Denne artikel omtaler resultater fra et forsøg med mobil grøngødning til gødskning af grønsager med kvælstof udført i samarbejde med Aarstiderne.

Kvaliteten er afgørende Kvaliteten af den mobile grøngødning er afgørende for, om der opnås en positiv effekt på salgsafgrøderne.

Kvaliteten er delvist defineret af grøngødningens C/N forhold. Jo lavere et C/N forhold, desto hurtigere nedbrydes det organiske materiale, og der frigives kvælstof, som bliver tilgængeligt for afgrøderne. C/N forholdet kan dels holdes nede ved at sikre en høj andel af kvælstoffikserende planter i grøngødningen og dels ved at slå hyppige slæt, så grønafgrøden har korte genvækstperioder. Sidstnævnte skyldes, at en plantes strukturvæv øges gennem væksten, hvilket har en fortyndende effekt på kvælstofkoncentrationen.

Stor forskel på C/N-forhold I et laboratorieforsøg blev kvælstoffrigivelsen fra fire slæt mobil grøngødning undersøgt. Alle fire slæt var fra en rødkløver-rajgræs-grøngødning, men de havde forskellige genvækstperioder og dermed også forskellige

C/N forhold. De fire slæt blev inkorporeret i JB4 sandjord. Sammen med en kontroljord, der ikke blev tildelt mobil grøngødning, blev udviklingen i jordens mineralske kvælstof fulgt over 30 dage. Som det ses i figur 1, er der stor forskel på frigivelsen af kvælstof ved forskellige C/N forhold. Mens der fra et slæt grøngødning med et C/N forhold på 14 hurtigt frigives store mængder mineralsk kvælstof, resulterer inkorporeringen af grøngødning med C/N 16 i, at mineralsk kvælstof fra jorden fastlægges og midlertidigt bliver gjort utilgængelig for planterne.

Dette skal man være opmærksom på, hvis det mobile grøngødningssystem tages i brug. Øgede udbytter?

Det er væsentligt, at den mobile grøngødning bliver klippet og tilført afgrøden på et tidspunkt, der sikrer, at frigivelsen af kvælstof er timet med afgrødens behov og optag. Det kan være svært at opnå, især hvis en mobil grøngødning af ringe kvalitet bruges i kortvarige kulturer. Hér risikerer man, at kvælstoffet frigives for sent i forhold til afgrødens behov.

Det var tilfældet i et forsøg udført i sommeren 2019 hos Aarstiderne i Barritskov. Her fik en glaskålsafgrøde tilført ét slæt mobil grøngødning med et C/N forhold på 21 tre uger

efter udplantning, men frigivelsen af mineralsk kvælstof begyndte først efter høst, og der var således ingen effekt på høstudbyttet.

I et andet forsøg blev der tilført to slæt mobil grøngødning med C/N forhold på hhv. 16 og 17 til en sukkermajsafgrøde, hvilket resulterede i en markant stigning i jordens indhold af mineralsk kvælstof. Her var timingen af kvælstoffrigivelsen god, for tilførslen betød, at friskvægten på den samlede kolbefraktion pr. plante steg fra ca. 300 g til knap 400 g per plante (fig. 2).

C/N-forholdet skal længere ned Årsagen til den positive effekt i sukkermajsforsøget sammenlignet med den ringe effekt i glaskålsforsøget var, at de slæt, der blev tilført, havde lavere C/N forhold, og at den mobile grøngødning havde længere tid til at virke grundet majsens længere vækstperiode. Der blev dog stadig kun frigivet 15 pct. af den totale mængde tilførte kvælstof inden for afgrødens vækstperiode, hvilket betyder, at C/N forholdet skal endnu længere ned for både at opnå en positiv effekt på udbytte og minimere tab af kvælstof fra systemet.

Udfordringer og potentialer En udfordring i brugen af mobil grøn-

gødning er altså at opnå en optimal kvalitet af grøngødningen. Som figur 1 viser, kan brugen af en mobil grøngødning med ringe kvalitet resultere i ingen eller en decideret negativ effekt på tilgængeligheden af mineralsk kvælstof for salgsafgrøden. Og selv hvis man formår at slå slæt af grøngødningen på det rigtige tidspunkt ift. kvalitet, er det ikke sikkert, at det er timet med salgsafgrødernes kvælstofbehov. En måde at imødekomme dette på er at konservere den friske grøngødningsmasse ved for eksempel at ensilere eller lave det til grønpiller. Vurderingen af, hvornår den ideelle grøngødningskvalitet er opnået, udgør også en væsentlig udfordring. For hvordan vurderer man, om kløvergræsset har et C/N forhold på 14 eller 16 blot ved at se på det? Det kræver, at man får en rigtig god fornemmelse for sin grønafgrøde. Der er ingen tvivl om, at det mobile grøngødningssystem er mere tidskrævende end brugen af husdyrgødning. Til gengæld får man en økologisk og 100 pct. plantebaseret gødning, som er produceret på egen bedrift.

Maria Skovgaard Andersen og Ida Astrid Larsen er cand.agro. fra Københavns Universitet.

Figur 1:

Figur 2:

Fig. 1: Udviklingen i jordens indhold af mineralsk kvælstof over 30 dage efter inkorporering af fire forskellige slæt af rødkløver-rajgræs mobil grøngødning (MGG) sammenlignet med en kontroljord uden tilførsel af gødning.

Fig. 2: Friskvægt af høstet sukkermajskolber og bladmateriale per plante. Grønne søjler er sukkermajs der har modtaget mobil grøngødning og orange søjler er sukkermajs, der ikke har modtaget gødning

MARK & STALD

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

Britisk Friesian til græsbaseret mælkeproduktion Britisk Friesian-racen er mere populær end nogensinde blandt økologiske kvægbrugere i UK og i andre lande med græsbaseret mælkeproduktion. Det skyldes racens overlegne frugtbarhed, sundhed, lemmer, holdbarhed og lidt mindre køer KVÆGRACER

AF POUL BECH SØRENSEN

Britisk Friesian er den oprindelige stamme fra Holstein-Friesian-racen, der blev fremavlet i England. Mens nordamerikansk Holstein gennem det 20. århundrede er udviklet til en specialiseret malkerace, opretholdte Britisk Friesian et element af to-formålsrace med en mindre ko og positivt huld. Britisk Friesian er helt fri for nordamerikansk Holstein og er anerkendt som en selvstændig race.

Racen er den mest frugtbare af de britiske malkeracer og den eneste med gennemsnitligt kælvningsinterval under 400 dage. Racen har oplevet stigende popularitet i de senere år i UK, Irland, Frankrig, Chile, New Zealand og Australien.

En stor del af denne succes kommer fra økologiske Holstein-mælkeproducenter, der med Britisk Friesian opnår krydsningseffekt (heterosis), samtidig med at de bevarer den sort-

Britiske landmænd, der bruger Britisk Friesan i deres malkebesætninger, fremhæver denne race for hurtig frugtbarhed, roligt temperament og robusthed.

Foto: Dansk ABS.

brogede farve. Det mest almindelige er at fortsætte zig-zag krydsning mellem Holstein og Britisk Friesian og på denne måde fastholde det bedste fra begge racer - og få krydsningsfrodighed oveni som bonus.

I Danmark får Britisk Friesian-tyre stambogsnummer på lige fod med Holstein. Afkom fremstår derfor renracede, så det fortsat er muligt at sælge avlsdyr til hjemmemarked og eksport.

Fordele ved Britisk Friesian: ► Fuld krydsningsfrodighed ved brug på Holstein (og andre racer) ► Særdeles velegnet til økologisk, græsbaseret mælkeproduktion ► Fantastisk frugtbarhed – bedre end alle andre racer ► Lette kælvninger ► Roligt temperament ► Positiv energibalance og huld ► God mastitisresistens og yversundhed ► Stærke lemmer og klove (avlet til at gå langt på græs) ► Ca. 5 cm mindre ko end Holstein ► Udvokset vægt: 600-625 kg, BF/HOL krydsninger: ca. 650 kg og Holstein 680 kg ► Mindre foder til vedligeholdelse ► Funktionelle malkeorganer – ikke stor forskel til Holstein ► Robuste, holdbare og selvhjulpne køer ► Afkom forbliver sortbrogede ► Stadig muligt at sælge renracede dyr til levebrug og eksport.

Fakta om Britisk Friesian: ► Ca. 30.000 registrerede køer i UK ► 160,000 insemineringer årligt I UK - 80 pct. af sæden anvendes på Holstein-dyr ► 150.000 sæddoser eksporteret årligt fra UK ► ABS Genus genomisk tester ca. 150 udvalgte tyre årligt og køber de 6-8 bedste. Aktuelt har ABS 35 tyre ► De fleste renracede køer er i græsbaserede systemer med gns.

4,06 pct. F 3,36 pct. P celletal 166.000 og 394 dage kælvningsinterval.

Mere populær end nogesinde Britisk Friesian-racen er mere populær end nogensinde, hvor toptyren Lakemead Jingle i marts var den mest solgte Genus ABS-tyr overhovedet i UK for Sexcel kønssorteret sæd.

Genus ABS har haft en meget tilfredsstillende indekskørsel i april og har nu 7 af top 10 afprøvede Britisk Friesian tyre til rådighed og 16 af de 20 bedste genomiske tyre på den engelske PLI -topliste.

Erfaringer med Britisk Friesian Chris Partridge i Devon, UK malker 120 økologiske køer og zig-zag krydser mellem Britisk Friesian og Holstein: »Vi har skiftevis anvendt Britisk Friesian og Holstein-tyre i de seneste 20 år i et zig-zag-krydsningsprogram.

Dette fungerer rigtig godt, idet Holsteins høje mælkeydelse kombineres med Britisk Friesians bedre frugtbarhed, sundhed og holdbarhed. Vores bedrift er græsbaseret uden indkøbt kraftfoder. Friesian har klart bedre frugtbarhed og færre sundhedsmæssige problemer - klovbeskæreren kommenterer altid, at vores køer har bedre klove og bevægelse end i renracede Holstein-besætninger.

Med hensyn til malkeorganer synes

Han fortsætter: »Frugtbarhed er utrolig vigtig for økonomien, og frieserne er meget hurtige til at blive med kalv. De krydsede kvier har ikke så høj ydelse i deres første laktation, men de forbedrer sig meget i anden og tredje laktation, og jeg er overbevist om, at de vil blive gamle i besætningen.

De har også bedre yversundhed og mælkekvalitet. En anden fordel er det rolige temperament ved Friesiankøerne.

Friesian x Holstein-køer er mindre og mere robuste end de renracede Holstein-køer og har stærke lemmer og klove, hvilket er vigtigt, når køerne går op til 4 km om dagen til og fra græsmarken. Besætningens sundhed har oplevet klar forbedring, og den ekstra værdi af tyrekalve og slagtedyr har også været en bonus.

Holstein er en fantastisk race, men jeg mener, at krydsning med Friesian er mere velegnet til vores ejendom, nu hvor vi har omlagt til økologi og er mere afhængige af græs«.

jeg ikke, der er den store forskel mellem Friesian og Holstein,« siger Chris Partridge og fortsætter:. »En anden fordel er en enkel insemineringsplan, hvor vi ikke skal tage hensyn til indavl. Jeg kan lide princippet om at ’keep things simple’ på vores low-cost bedrift. Krydsningsfrodigheden bidrager uden tvivl også til den bedre bundlinje med mere robuste, sunde og frugtbare køer. Vi malker i øjeblikket døtre efter Friesian-tyrene Jingle og Patrol, og dem er vi rigtig godt tilfredse med.”

God til økologi Robert Shanks, Roxburghshire, UK – 192 økologiske Friesian x Holsteinkøer baseret på afgræsning: Den aktuelle gennemsnitsydelse er 9.111 kg i 305 dage med 3,87 pct. F og 3,00 pct. P for 194 køer med kælvningsinterval på 392 dage.

Alt foder er hjemmeavlet og baseret på græs til afgræsning, ensilage og hø suppleret med crimpet korn.

Robert har avlet mange imponerende Holstein-køer i årenes løb, men efter han omlagde til økologisk drift, begyndte han for seks år siden at krydse med Friesian-tyre. »Jeg er meget tilfreds med det friesiske afkom,« siger Robert Shanks.

Poul Bech Sørensen er avlsrådgiver hos Dansk ABS, som formidler salg af sæd af Britisk Friesian tyre.

Baseforskelle malkeracer i UK (avlsværdital, ydelse i kg) Race

Mælk

Fedt

Prot

Fedt %

Prot %

Levetid

Celletal

Frugtbarh.

Vedligehold

Holstein

0

0

0

0

0

0

0

0

0

British Friesian

-716

-22,9

-20,8

0,06

0,02

0,3

-4

14,3

-13

Jersey

-968

-13,2

-22,7

0,47

0,11

0,3

5

7,2

-75

Montbeliarde

-491

-17,9

-10,6

0,02

0,04

0,2

-7

9,7

0

Ayrshire*

-794

-23,4

-20.9

0,10

0,04

0,1

-1

4,6

-25

* Inkl. Viking Red

Kilde: AHDB (UK Agriculture & Horticulture Development Board)

28

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. maj 2020 nr. 654

Tågede regler for hjertemærket Statens dyrevelfærdsmærke risikerer at skaber mere forvirring end a�klaring, da to køer, der har levet nøjagtigt det samme liv, kan blive tildelt et forskelligt antal hjerter a�hængigt af, om de leverer råvarer til mejeriprodukter eller bliver solgt som kød MÆRKNING

AF JAKOB BRANDT

Kringlede regler for tildelingen af hjerter under statens nyindførte dyrevelfærdsmærkning af oksekød og mejeriprodukter efterlader forbrugerne med et noget tåget billede af dyrevelfærden for malkekoen.

Hvis stalden lever op til nye arealkrav, og køerne kommer på græs om sommeren, kan mælken fra en malkeko mærkes med tre hjerter, selv om ko og kalv adskilles efter 24 timer, mens kødet fra den samme ko maksimalt kan få to hjerter, med mindre ko og kalv går sammen i 12 uger.

Det giver umiddelbart ikke megen mening, at velfærden hos den samme ko bliver vurderet forskelligt, afhængig af om koen leverer råvarer til henholdsvis mejeri eller slagteri.

Dyrevelfærden for den enkelte ko må vel være den samme.

Da langt hovedparten af det hjemlige detailsalg af økologisk oksekød består af hakket kød fra malkekøer, peger flere i branchen på, at det giver visse kommunikationsudfordringer at forklare forbrugerne, hvorfor den bakke hakket oksekød, som de fisker op af køledisken, kun er forsynet med to hjerter, mens mælken fra den samme besætning kan få tre hjerter, selv om køerne har levet identiske liv.

Skaber ekstra mærkeforvirring Ingen har endnu lanceret mejeri-

Det økologiske oksekød fra Friland får tildelt to hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkeordning Bedre Dyrevelfærd, mens mælken fra de samme køer i flere tilfælde vil kunne opnå tre hjerter. PR-foto: Friland

producenter med tre hjerter, men muligheden er der. Det fremgår af reglerne for tildeling af hjerter i bekendtgørelsen for Hjertemærket fra Fødevarestyrelsen. Efter at have læst reglerne vurderer Carsten Sørensen, formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening, at reglerne virker ugennemarbejdede.

Efter hans mening vil statens mærke kun bidrager til at skabe ekstra mærkeforvirring, og han tror ikke, at forbrugerne aner, hvad hjerterne betyder. »Forbrugerne kender Ø-mærket.

Det betyder noget. Når de køber økologisk, ved de, at der er styr på dyrevelfærden,« siger han.

Det virker mærkeligt Netop ko-kalv problematikken er et følelsesladet emne, som optager en del forbrugere, hvilket seneste blev tydeliggjort under livestreamingen fra Økodag, hvor der kom flere kritiske indlæg om netop det punkt i kommentarsporet på Facebook.

Set i det lys virker reglerne bag statens mærke ikke særligt ambitiøse, mener både Coop, Økologiske Landsforening og Forbrugerrådet Tænk har fra starten været kritiske over for statens dyrevelfærdsmærke.

Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, undrer sig

over, at dyrevelfærden hos den samme ko kan blive takseret forskelligt, alt efter hvilket produkt koen bidrager til. »På mig virker det mærkeligt, at det samme dyr kan mærkes med både to og tre hjerter, og det tror jeg også, at det vil gøre på forbrugerne,« siger Camilla Udsen.

Hun oplyser, at statens mærke aldrig har været forbrugerorganisationens livret. »Det skyldes især, at kravene til et og to hjerter er for uambitiøse. Vi vil hellere bakke op omkring økologi og forskellige frilandskoncepter,« siger Camilla Udsen.

Hun mener, at reglerne ligner resultatet af solid lobbyisme fra fødevareerhvervet, som gerne vil have mulighed for at skilte med dyrevelfærd, men efter hendes vurdering giver det ingen mening, at malkekøer ikke har det samme antal hjerter på tværs af de varekategorier, hvor henholdsvis deres mælk og kød indgår.

Tillid til forbrugerne Else Enemark, som er dyrlæge og chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, har været med at udforme reglerne, og hun ser ingen problemer i den differentierede mærkning, hvor dyrevelfærden hos den samme ko vurderes forskelligt for henholdsvis mejeri- og

kødprodukter. »Vi har at gøre med to forskellige produktioner - kød og mælk. Derfor har partnerskabet bag mærket valgt at sætte kriterier for henholdsvis kød og mælk. Inden for kødproduktion opnås den bedste dyrevelfærd og dermed tre hjerter, når kalven går med koen i flere måneder. Inden for mælkeproduktionen vægtes fx adgang til ude- og græsareal,« siger Else Enemark.

Hun har stor tillid til, at forbrugerne forstår forskellen, når de står ved køledisken og skal vælge det niveau af dyrevelfærd, som passer til deres pengepung.

Men giver det overhovedet mening, at det kun er i kødproduktionen, at den bedste dyrevelfærd opnåes ved at ko og kalv går sammen? »Det er det niveau, vi har lagt, og her er vi bare uenige,« siger Else Enemark.

Kød og mælk med to hjerter Direktøren for Friland, Claus Hein, er principielt tilhænger af statens dyrevelfærdsmærke. Selskabet har for kort tid siden lanceret hakket, økologisk oksekød med to hjerter, men han vil gerne medgive, at reglerne bag oksekødet kan give visse kommunikative udfordringer. »Det ville være fantastisk, hvis den mælk, der kan få tre hjerter, også automatisk udløser tre hjerter til kødet fra de køer, som producerer mælken. Ellers bliver det vanskeligt at kommunikere til forbrugeren, hvad forskellen er, og hvorfor den er der,« siger Claus Hein.

Arla har netop lanceret Danmarks mest solgte mælk, Arla24. Den får to hjerter, og flere konventionelle og økologiske produkter er på vej, oplyser Randi Wahlsten, der er senior marketing director i Arla Danmark. »For Arlas konventionelle produkter vil Hjertemærket være med til at indfri forbrugernes ønske om højere dyrevelfærd. Mens mærket for de økologiske mejeriprodukter vil cementere det høje niveau af dyrevelfærd, som vi allerede har,« sagde hun i forbindelse med lanceringen af den konventionelle mælk.

Hjerterne skal vise vej til bedre dyrevelfærd Statens dyrevelfærdsmærke blev introduceret i 2017. Først for svin, siden for slagtekyllinger, og i år kom oksekød og mejeriprodukter med i ordningen.

Logoet Bedre Dyrevældfærd findes i tre niveauer, hvor tre hjerter er det højeste niveau.

Reglerne bag mærket er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i tæt samarbejde med slagterier, mejerier og dagligvarekæderne.

Ambitionen bag mærket er at skabe bedre dyrevelfærd for danske grise, kyllinger og køer ved at fortælle forbrugerne, hvilke produkter de skal købe for at bidrage til at højne dyrevelfærden i dansk landbrug.

I økologiske besætninger bliver tilmeldte besætninger kontrolleret i forbindelse med den årlige økologikontrol.

Mens økologiske svin og slagtekyllinger umiddelbart opfylder alle krav for at få tre hjerter, skal rammerne for de økologiske køer leve op til enkelte supplerende krav, som varierer, alt efter om koen producerer mælk eller kød.

Der er forskellige krav i forhold til: ► Arealkrav i stalden ► Adgang til ude- og græs arealer ► Hvor længe ko og kalv skal gå sammen efter kælvning Læs mere om mærket på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Økologisk Landsforening: Reglerne er for uklare Økologisk Landsforening mener, at hjertemærket er for snævert og vildleder forbrugerne til at tro, at de gør mere for dyrevelfærden, end det er tilfældet MÆRKNING

AF JAKOB BRANDT Når en forbruger købet et produkt med statens hjertemærke, ser Øko-

logisk Landsforening en risiko for, at forbrugeren stiller sig tilfreds uden at tænke videre over kriterierne bag mærket.

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen, peger på, at regelsættet bag mærket ganske enkelt er for vanskeligt at gennemskue for forbrugerne. »Forskellene på niveauerne er alt for uklare, og vi mener, at det grundlæggende er forkert kun at fokusere på en enkelt parameter som dyrevelfærd,« siger Sybille Kyed.

Hun mener ikke, at man kan forlan-

ge, at forbrugerne har de nødvendige forudsætninger for at vurdere, hvad der er godt for dyrene, og dermed hvor mange hjerter, de skal gå efter. ØL opfordrer til at tænke mere på helheden. Det kan man gøre ved at købe økologi, der også bidrager i forhold til klima og natur.

Du må selv regne på det Hvis man er økologisk mælkeproducent og har en stald af nyere dato, som opfylder kravene i Lov om hold af malkekvæg, er det ifølge Iben Alber Christensen, økologikonsulent

i Økologis Landsforening, ikke den store udfordring i at få tre hjerter på mejeriprodukterne.

Arealkravet på otte kvm pr. ko af stor race vil formentlig være en udfordring for en del landmænd, men det kan hos ofte løses ved små justeringer kombineret med at sætte færre køer ind i stalden, end den oprindelig blev bygget til. »Den enkelte landmand må selv regne på, om mærkningsordningen sikrer en øget afregning, som kompenserer for den faldende produktion,« siger Iben Alber Christiansen.

Ifølge kvægkonsulent Iben Alber Christiansen vil Hjertemæret næppe bidrage til at hæve dyrevelfærden ret meget, hos landets økologer, som i forvejen lever op til de fleste af kravene bag statens mærke.

MAD & MARKED

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

29

Corona har barberet en luns af afregningen hos både Arla, Them og Naturmælk Coronakrisen rammer forskellige fødevareproducenter meget forskelligt, men de seneste mange ugers ændrede forbrugsmønstre – både herhjemme og på globalt plan manifesterer sig nu som faldende afregningspriser hos mejerierne MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Som følge af markedsudviklingen under coronakrisen får Arlas andelshavere fra 1. maj 7,5 øre mindre i afregning pr. kg mælk end før coronakrisen, mens leverandørerne til Them Mejeri og Naturmælk har fået barberet henholdsvis 15 øre og 20 ører af afregningen.

Indtil videre fastholder Thise Mejeri sin afregning til de økologiske landmænd, men vi skal formentlig

ud på den anden side af coronakrisen, før markedet vender tilbage til normalen.

Om baggrunden for, at Arla sænker afregningen fra 1. maj, skriver selskabet i en meddelelse til andelshaverne, at den verdensomspændende coronakrise har skabt et pres på råvarepriserne, som har ført selskabet ind på ‘ubetrådt land’, som nu påvirker afregningen.

Med udgangen af april falder Arlas afregning for økologisk mælk derfor til 309,4 øre/kg. Det fremgår af en meddelelse til andelshaverne.

Ifølge den er faldet et resultat af den usikkerhed, som corona-pandemien og regeringens tiltag for at hindre spredningen af coronasmitte har skabt for markedet for mejeriprodukter. »Til trods for visse kortsigtede stigninger i detailsalget har lukningen af mange foodservice-virksomheder sammen med forårets rigelige mælkeproduktion og de usikre, globale økonomiske udsigter i løbet af få uger forårsaget betydelige prisfald på råvaremarkedet på tværs af alle kategorier,« skriver Arla.

For Finn Tang, som er Arla-leverandør og formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, kommer faldet ikke som den store overraskelse: »Vi måtte forvente, at prisen ville sive lidt. Det er et behersket fald, men det er selvfølgelig altid træls, når det går den vej. Vi ligger i forvejen 10 øre under afregningen, men så er der plads til, at den kan stige igen,« siger han.

Med 120 køer vil faldet koste ham ca. 75.000 kr. årligt, mens den gennemsnitlige økolog vil tabe ca. det dobbelte. »På den korte bane er jeg ikke bange for prisfald, men hvis coronakrisen fører til global recession, kan det blive meget dyrt for mejerisektoren, og det vil i den grad influere på Arlas afregning,« siger den jyske økolog.

Det er ikke sjovt Them Mejeri har nedjusteret afregningsprisen med 15 øre pr. kg mælk. »Det er ikke sjovt, for det koster det samme at lave mælken, men jeg mener stadig, at økonomien hænger

sammen,« siger Mads Helms, som leverer mælk til Them Mejeri. Økologen Gert Glob Lassen, der er formand for mejeriet, ærgrer sig over nedjusteringen, og at det samtidig har været nødvendigt at fyre og hjemsende flere ansatte på mejeriet, som ellers lå foran budget, da coronaen kom til landet. »Det er lidt voldsomt, når en hel kundegruppe bliver skåret væk i ét hug, og salget kommer ikke bare tilbage dagen efter,« siger formanden om nedlukningen af mange af de spisesteder og storkøkkener, som normalt aftager ost fra Them. »Det kan måske hurtigt koste 20 pct. af omsætningen, men mejeriet følger udviklingen tæt, og nu er markedet måske så småt ved at sætte sig, men det er stadig vanskeligt at forudse, hvilke langsigtede konsekvenser coronakrisen får for kundernes indkøbsmønstre,« siger Gert Glob Lassen.

Tidligst normalisering til nytår Naturmælk er det mejeri, som har skåret dybest i afregningen, da ca. en tredjedel af mejeriets kunder

kommer fra foodservicebranchen, som er ekstremt hårdt ramt af den aktuelle nedlukning af landet. »Det går ud over mange af vores specialprodukter til cateringmarkedet,« siger Jens Krogh, som er formand for Naturmælk.

For at komme helskindet gennem coronakrisen har mejeriet derfor været nødt til at fyre flere medarbejdere i produktionen, og de ansatte har fået besked på at afvikle mest mulig ferie og afspadsering.

I den forbindelse glæder det Jens Krogh, at man på mejeriets ledelsesgang udviser solidaritet med de øvrige ansatte ved at gå 10 pct. ned i løn i april måned. »Samtidig har vores gode detailkunder heldigvis markant øget efterspørgslen, så al mælk bliver afsat, og det er ikke nødvendigt at bygge på lager, men vi har suspenderet vores indkøb af mælk uden for mejeriet,« siger Jens Krogh.

Han tør ikke spå om, hvornår afregningen vender tilbage til normalt niveau, men han forventer tidligst, at cateringmarkedet er normaliseret ved årsskiftet.

Thise Mejeri holder skansen mod corona Mens flere af landets øvrige mejerier har reduceret i afregningsprisen, har corona-krisen endnu ikke påvirket afregningen til andelshaverne hos Thise Mejeri MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Trods nedgang i både eksporten og salget til foodservice formåede Thise Mejeri at opfylde budgettet i første kvartal. Ikke mindst et øget detailsalg til Coop trækker i den rigtige retning, og det er hovedårsagen til, at Salling-mejeriet stadig formår at fastholde afregningen til andelshaverne, men ifølge mejeridirektør Poul Pedersen er det ikke ensbetydende med, at coronakrisen ikke kan mærkes i Thise. »Men omvæltningerne har ikke været så store, at det endnu har været nødvendigt at ændre afregningen. Det ser spændende ud, og indtil videre holder vi skansen,« sammenfatter han situationen på det jyske mejeri.

Han forklarer, at mejeriet havde et godt salg i marts måned, hvor forbrugerne havde en kort hamstringsbølge, da corona og statsminister Mette Frederiksen (S) i forening lukkede landet ned.

Men han lægger ikke skjul på, at coronakrisen har forskellige sideeffekter, som også rammer Thise Mejeri, og han er spændt på at se, hvor april-salget lander. »Vi kan sagtens mærke, at foodservicesalget er mere end halveret, men vores salg til cateringmarkedet fylder ikke så meget hos os, som hos andre mejerier,« siger Poul Pedersen.

Han oplever, at det er blevet temmelig vanskeligt at forudsige, hvordan salget vil udvikle sig inden for de forskellige produktkategorier og kundegrupper, da intet helt er, som det plejer.

Poul Pedersen betragter det i den forbindelse som en stor fordel, at Thises omsætning er baseret på et bredt udvalg af vare- og kundetyper, men det kræver, at mejeriet hele tiden er klar til at justere produktionen. »Noget af det salg, som vi mister til foodservice, henter vi i detailsalget, men jeg er meget ydmyg over for situationen. For vi skal huske, at Thise ikke er en øde ø, vi er en del af det globale mælkemarked,« siger han.

For at mindske risikoen for at sprede corona-smitte arbejder de ansatte på Thise Mejeri i hold, men indtil videre har coronakrisen ikke påvirket afregningsprisen til andelshaverne. Arkivfoto: Jakob Brandt Netop eksporten, som bidrager med ca. 30 pct. af omsætningen, er i øjeblikket udfordret af faldende ordretilgang, og efterspørgslen kan hele tiden ændre sig, i takt med at de enkelte lande indfører eller løsner på diverse restriktioner. »I øjeblikket er det især vores detailkunder i Holland og England, som bestiller færre varer end tidligere,« siger Poul Pedersen.

Til gengæld melder Coop, som er Thises altdominerende storkunde på

det danske marked, om en fordobling af økologisalget under coronanedlukningen af landet, så mejeridirektøren håber at det også efter bestyrelsesmødet i maj er muligt at fastholde en attraktiv afregningspris.

Ingen ansatte hos Thise Mejeri har været ramt af corona, og ifølge Poul Pedersen oplever mejeriet en positiv sideeffekt af det øgede hygiejne-fokus, idet stort set ingen ansatte de seneste to måneder har været ramt af influenza.

Af samme grund er mejeriet begyndt at løsne lidt på arbejdsrutinerne. Hidtil har de ansatte i produktionen har været opdelt i forskellige grupper og arbejdet forskudt for at undgå, at hele produktionen blev lagt ned på én gang.

Meget af det administrative personale har arbejdet hjemmefra, men i dag er to ud af tre tilbage på mejerikontoret, hvorfra de løbende orienterer andelshaverne om næste måneds afregningspris.

30

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. maj 2020 nr. 654

► ANNONCER

n TID & STED

Følg Økologisk Landsforening på økologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Åbent møde hos skovlandbruger Mads Helms Skovlandbrug er flere træer og buske i agerlandet og et mere robust produktionssystem, ligegyldig produktionsgren. Netop træer og buske kan være en del af løsningen i forhold til mange af de udfordringer som landbrugssektoren står overfor, herunder både verdens klima- og biodiversitetsudfordring. Så kom til åbent møde og se og hør om, hvordan skovlandbrug kan udføres i praksis. Bliv bl.a. klogere på hvilke udfordringer og fordele skovlandbruger Mads Helms ser ved sit skovlandbrugssystem bestående af malkekøer og fodertræer både nu og fremadrettet.

OBS: Pga. uvisheden om Corona-epidemien og dens udvikling forbeholder vi os retten til at ændre datoen for arrangementet, hvis situationen kræver det. Alle tilmeldte vil selvfølgelig blive adviseret herom.

28. maj kl. 10-16. Plantevitalisering med Erik Frydenlund hos landmand Bjarne Schaldemose, Skovmøllevej 51, 5474 Veflinge ved Vissenbjerg.

Se program og tilmelding på www. biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for biodynamisk jordbrug 9. juni kl. 10-16. Plantevitalisering med Erik Frydenlund hos Michael Meyer, Vilhelmshøjvej 7, 4593 Eskebjerg ved Kalundborg. Se program og tilmelding på www.biodynamisk. dk. Arr. Foreningen for biodynamisk jordbrug.

Åbent hus hos skovlandbruger Bent Rasmussen Kom til åbent møde og se og hør om, hvordan skovlandbrug kan udføres i praksis. Bliv bl.a. klogere på hvilke udfordringer og fordele skovlandbruger Bent Rasmussen ser ved sit skovlandbrugssystem bestående af Anguskvæg kombineret med bærbuske og frugttræer både nu og fremadrettet.

Skovlandbrug er flere træer og buske i agerlandet og et mere robust produktionssystem, uanset produktionsgren. Netop træer og buske kan være en del af løsningen i forhold til mange af de udfordringer som landbrugssektoren står overfor, herunder både verdens klima- og biodiversitetsudfordring.

OBS: Pga. uvisheden om Corona-epidemien og dens udvikling forbeholder vi os retten til at ændre datoen for arrangementet, hvis situationen kræver det. Alle tilmeldte vil selvfølgelig blive adviseret herom.

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Bliv mere synlig Via avisen kan du også være med til at fremme økologien. u Har du noget på sinde, er det muligt at få et læserbrev med u Er du med til at arrangere et møde eller lignende, så send os oplysninger til Tid & sted u Har du noget, du vil købe eller sælge, har vi Kort & godt samt små og store annoncer.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

n Bog-nyt

Tid: 25. maj kl. 10:00 - 14:00 Tilmelding: Senest d. 20. maj via okologi.dk/kalender Sted: Mads Helms, Isenbjergvej 19, 7361 Ejstrupholm Arrangør: Økologisk Landsforening

Tid: 27. august kl. 10:00 - 14:00 Tilmelding: Senest d. 20. august via okologi.dk/kalender Sted: Bent Rasmussen, Damvej 6, 8950 Ørsted Arrangør: Økologisk Landsforening

18. juni kl. 10-16. Plantevitalisering med Erik Frydenlund hos landmand Karl Henning Mikkelsen, Nordlundvej 105, 7330 Brande.

Se program og tilmelding på www. biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for biodynamisk jordbrug.

Plant for honningbierne. Sarah Wyndham Lewis. 144 s. 149,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Det kræver ikke mere end en altankasse med de rigtige planter i, så kan man glæde sig over den søde summen af aktive honningbier. Har man mere plads, kan der måske ovenikøbet sættes et bistade op, så der kan høstes honning. Under alle omstændigheder er det godt at plante de rigtige planter, som både du selv og bierne kan nyde godt af hen over en lang sæson.

Bier er generelt venlige små væsener, som kun stikker, hvis de føler sig truet, og så har de normalt også god grund til det.

Kom bare nærmere og nyd synet og lyden af liv – og som det fremgår af bogen, er der mangfoldige muligheder.

På okologisk.nu kan du finde oplysninger annoncering i avisen Økologisk Landbrug og på hjemmesiden Økologisk.nu

Vegansk grundkøkken. Johanne Mosgaard. 266 s. 300 kr. Politikens Forlag.

Med mere end 140 opskrifter fra det veganske køkken, med vejledninger og tips, er der muligheder nok for at kunne forlade bordet veltilfreds. Glem evt. forbehold og prøv – og ventes der mopsede mænd og store kødspisere til middag, så ignorer dem på en venlig måde. De skal nok blive mætte.

Man behøver ikke være fuldblodsveganer for at bruge en vegansk kogebog, den er også rar at have, når der kommer veganere til middag, eller når man bare lige får lyst til at prøve.

Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? Katherine Richardson. 80 s. 49,95 kr. Er også ude som E-bog. Informations Forlag.

Bøger behøver ikke være store og tunge for at være vigtige. Et lille, billigt hæfte kan indeholde særdeles vigtige informationer, som alle med respekt for fremtiden bør kende. Det er tilfældet her, for uden en bæredygtig udvikling nu, ser det sort ud for fremtidige generationer.

Katherine Richardson var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl. a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond.

AB

1. maj 2020 nr. 654

ØKOLOGISK LANDBRUG

31

ANNONCER ◄ Økologiske halmpiller og halmstrøelse sælges

Se også nyheder på

Vi har økologiske halmpiller i bigbags, velegnet til strøelse af alle arter husdyr, fodertilsætning, tilsætning i biogasanlæg.

Vi har også økologisk halmstrøelse i sække, velegnet til strøelse i sengebåse, kyllinge- og hønsehuse, hestestalde etc.

Dansk Biohalm Aps. Tlf.nr. 7475 2262

 KORT & GODT

okologisk.nu Jagt søges Den skov, hvor jeg tidligere har nydt at gå på riffeljagt, er blevet solgt, og jeg søger derfor et nyt terræn. Gerne med en blanding af mark og skov og inden for en radius på 50 km fra Viborg.

Demonstration af plantevitalisering

med udstyr til brug af bl.a. kompost-te, ferment og biodynamiske præparater v/ biodynamisk konsulent Erik Frydenlund 28. maj hos Bjarne Schaldemose, Veflinge ved Vissenbjerg 9. juni hos Michael Meyer, Eskebjerg ved Jyderup 18. juni hos Karl Henning Mikkelsen, Brande

Til dagligt arbejder jeg hos Økologisk Landsforening og kan træffes på: Jens Peter Hermansen, tlf.: 2621 0426 / jph@okologi.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Byghalm i rundballer sælges fra lade. Pris 200,kr./stk. afhentet i Ikast. Henvendelse: Gert Ladegaard Jensen.

Mobil: 4054 4643.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

Pris pr. gang 300 kr. + moms, inkl. en let forplejning.

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Om program og tilmelding: se www.biodynamisk.dk

Nyhed: Nye skimmelresistente sorter

Støttet af projektmidler fra

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg

Økologisk gødning sælges

Tlf. 63 54 00 10

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer Annoncedeadline 19. maj 16. juni 18. aug.

Udkommer 29. maj 26. juni 28. aug.

email: bestilling@bioselect.dk

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Nr. 655 656 657

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Gratis omlægnings'tjek' om biodynamisk dyrkning

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Få et gratis omlægningstjek i 2020 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk.

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

Med projektstøtte fra Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Driftsikker Driftsikker og og enkel enkel ii bruk! bruk!

Blander og lufter meget Blander og lufter meget godt! godt!

KOMPOSTVENDER

BeSt kompostvender

Norskprodusert traktordrevet vender for rankekompostering Følg oss på Facebbok Mobil: +47 911 75 468 e-post: bergronningen@gmail.com www.bergronningen.no

LÆR OS MER’

ØKOLOGI

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på 87580400.

Kærlig hilsen eleverne på Kalø

g isk Økolo rugsskole Landb

DK KALO.

86 49 59 21 surrow.dk dk

de t m ed rs t Fø

Hestehytte

44 90

Transportboks

6 77

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

f.9 Tl

Galv. foderhæk 2x2

be ds te

w

dk

w

w

. ro ag cn @

.cn ag ro .

fo in

Stålpladehus

1. maj 2020 nr. 654

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG TØRKE IGEN

FAGLIGT TALT

Mere ekstremt vejr Ifølge klimaforskere skal vi vænne os til længere perioder med den samme slags vejr. Det skyldes, at temperaturforskelle mellem nordpolen og ækvator bliver mindre.

Dermed bliver jetstrømmene i atmosfæren svagere og det betyder, at lavtryk eller højtryk ligger over Nordeuropa i længere tid ad gangen.

PLANTECHEF CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Efter en ekstrem våd vinter er det hele nu vendt på hovedet, og vandingsmaskinerne kører igen på fuld tryk og har gjort det siden midten af april

Kløvergræs klarer tørken bedst Længere perioder med den samme slags vejr betyder, at afgrødevalget skal kunne modstå både lange tørkeperioder og perioder med megen regn. Det bliver derfor stadig mere relevant med robuste sædskifter, flerårige afgrøder, begrænset jordbehandling og flere efterafgrøder.

I tørkeår klarer græs- og kløvergræs sig bedst, fordi kløvergræs, når en tørkeperiode efterfølges af nedbør, kan kompensere for udbyttetab i foråret. Med kornafgrøder og bælgsæd har man kun én chance. Vand-

forsyningen skal være optimal omkring skridning og blomstring.

“

Længere perioder med den samme slags vejr betyder, at afgrødevalget skal kunne modstå både lange tørkeperioder og perioder med megen regn

Styr på vanding med regnskab Med tidlig tørke, som i 2020, gælder det om at være med fra starten og få overblik over vandingen med vandingsregnskab. Det gør det meget nemmere at prioritere, hvilke marker der skal vandes.

Husk prioritering af vanding Vand er den mest udbyttebegrænsende faktor i økologisk planteavl, så hvis man har muligheden for at vande, er det vigtigt at prioritere de marker, der har størst behov og vande optimalt på de marker, man vælger at vande. En mark, hvor underskuddet fortsat er 50 pct. af markkapacitet efter vanding, har det samme udbyttetab som en mark, der ikke bliver vandet.

Pas på med efterafgrøder i tør jord Efterafgrøder er vigtige i økologisk planteavl.

Er der planlagt efterafgrøder som udlæg i korn efter radrensning eller strigling og flere uger uden nedbør, kan det være en god ide at gemme frøene i posen, og etablere efterafgrøden efter høst. Det er afgørende for succes i økologisk planteavl, at man hele tiden er fleksibel i forhold til beslutninger og er parat til at tilpasse sig omstændighederne i marken.

MANGAN TIL VÅRSÆDEN Flydende mangan, samt sprede-klæbemiddel godkendt til økologi.

Bestil hos din økologisælger – eller ring til Kundeservice på 7215 8000