Økologisk Landbrug 655 by Økologisk Landsforening

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 29. MAJ 2020

NR. 655

40. ÅRGANG

TEMA: BIODIVERSITET

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

29. maj 2020 nr. 655

Økologisk landbrug har sin plads i naturen

LEDER

AF PER KØLSTER

Som økologer har vi truffet et valg om at arbejde med naturen - ikke imod den. Vi har valgt at værne om en frugtbar jord, opfostre sunde dyr, der skal kunne se den blå himmel og producere rene fødevarer, som mennesker skal leve af. Og vi har valgt at gøre det med omsorg for naturens egne systemer i et tæt samspil med den økologiske praksis i landbruget. Derfor skal og kan økologerne gå foran med det gode eksempel og med konkrete, synlige skridt for

naturen. Derfor har økologien meget at gøre for naturen. Uden at vi skal få storhedsvanvid, kan vi godt begynde at se os selv som naturens vogtere. Det er i hvert fald sådan, EU-Kommissionen omtaler landmænd i den strategi for biodiversitet, som blev offentliggjort lige før Kristi Himmelfart sammen med fødevarestrategien Farm to Fork. I Økologisk Landsforening var vi lige ved at lette. Mest af glæde over de mål og krav EU stiller til medlemslandene frem mod 2030. For det er mildest talt et af de mest ambitiøse udspil, vi nogensinde har set i EU-regi, og en strategi, der afspejler mange af de mærkesager, som foreningen har arbejdet for i de seneste 30 år. Først og fremmest peger strategien på, at skal vi opnå vigtige løsninger på biodiversitetskrisen, må flere indsatser arbejde sammen. Det betyder, at medlemslandene fremover skal arbejde med fokus på, at biodiversitets- og fødevarestrategien

kobles sammen med CAP’en. Netop denne kobling har Økologisk Landsforening ønsket i mange år og senest beskrevet i vores naturpolitik for landbruget ’Et landbrug i pagt med både klima og natur’. For os er det sund økologisk fornuft at afvikle den passive arealstøtte og erstatte den med betaling for blandt andet plads til natur, hvis det skal være realistisk at ændre landbrugserhvervets vilkår og adfærd. Med EU’s mål bliver det mere gangbart for Økologisk Landsforening at arbejde med modellerne for, hvordan støtteordningerne fornyes og moderniseres, så det bliver muligt at kombinere en effektiv produktion med et reelt naturindhold. Når EU nu går med så store skridt fremad og ovenikøbet sætter mål om, at 25 pct. af EU’s samlede landbrugsareal skal være økologisk i 2030, er det svært for økologerne at få armene ned igen. Og vi skal da fejre det. Samtidigt

skal vi vide, at den sejr, det er at få et helt EU til at arbejde i vores retning, forpligter os til at gå forrest og gøre det bedre. Vi går forrest, når vi sparer landskabet for syntetiske pesticider, når vi arbejder for bedre dyrevelfærd, og når vi har solidt fokus på at sikre plads til naturelementer, som bidrager til den større mangfoldighed – og når vi landspolitisk arbejder målrettet for at få natur med som en del af Ø-mærket. Hvad er det så egentligt, vi kan gøre bedre? Først og fremmest anerkender vi, at landbruget skal afgive areal til større arealer med vild natur i et nationalt perspektiv. De arealer, der før i tiden ikke var dyrkningsegnede, men som er blevet inddraget i landbrugsarealerne via landbrugets støtteordninger, kan vi tage ud af omdrift og atter benytte til vedvarende landbrugskulturer eller til vild natur. Med EU’s strategi som rettesnor

kan økologiske landmænd fortsat bidrage til en rigere natur ved at øge arealerne med afgræsning, begrænse hyppigheden af jordbearbejdning, reducere gødningstrykket og give sårbare arealer fred. Vi kan arbejde videre med den delvise tilnærmelse mellem skov og landbrug, hvor fremtiden omfatter skovlandbrug i nye former, hvilket også nævnes konkret i EU’s strategi. Det afgørende er, at vi med vores landbrugspraksis kan drive en effektiv landbrugsproduktion, der samtidig fremmer livsvilkårene for de arter, der trives i og omkring marken. Økologiske landmænd og deres landbrug kan ikke redde hele verden. Vi kan gå foran, vise at vi har en plads i naturen, og at vi har plads til den – og på sigt påvirke verden. EU Kommissionens strategi viser, at det, vi har gjort i mere end 30 år, ikke bare er velkendt, men også anerkendt, som en del af løsningen på klodens udfordringer.

Skovlandbrug kan revolutionere det europæiske landbrug KRONIK

AF SYBILLE KYED Økologer er fremsynede og modige mennesker, der har øje for nye løsninger. Det konstaterer jeg igen og igen, og jeg siger det med stolthed i stemmen. Anledningen denne gang er skovlandbrug. På bare to år har Økologisk Landsforening, ØL, siden vi gik i gang med projektet ‘InTRÆgrer’ i 2018, opbygget et netværk på mere end 300 med interesse for skovlandbrug. Skovlandbrug er et forholdsvist ukendt dyrkningssystem herhjemme, og der findes ikke mange studier af systemet, der dokumenterer potentialerne under danske forhold. Udenlandsk forskning har dog vist, at skovlandbrug har potentiale til at levere på produktion, dyrkningssikkerhed, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, jordbundskvalitet, klima og vandmiljø. Ligeledes indeholder systemet muligheder for at finde nye fodermidler og gøre landbruget til leverandør af råvarer til fiber-, energi- og byggeindustrien. Dermed taler skovlandbrug direkte ind i de forventninger, der er til fremtidens landbrug – nemlig et produktivt land-

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

brug i pagt med klima og natur, hvor det kan rykke grænsen for, hvordan der skabes samspil mellem drift og natur, og hvor der er fokus på bredden og kompleksiteten af de ydelser, som landbruget kan og skal levere i fremtidens biobaserede samfund. Hvorfor så meget potentiale og så er det alligevel tæt på fraværende i Europa og i særdeleshed i Danmark? Årsagen skal vi finde både i den historiske industrialisering og i adskillelsen af landbrug og skov, og ikke mindst i EU’s landbrugsstøttepolitik, der med et stort fokus på effektivitet, mekanisering og etårige afgrøder har klemt træer, buske og mangfoldighed ud af markfladen. Det er en skam, og det er problematisk for et bæredygtigt landbrug, men forandring er under opsejling. De store politiske planer i såvel Danmark som i EU: Klimahandlingsplan, natur- og biodiversitetsplanen, en ny syvårsramme for EU’s landbrugspolitik og de tilhørende landbrugsstøtteordninger, der netop nu ligger på politikernes borde og drøftes med interesseorganisationer - herunder med ØL er en oplagt mulighed for at træerne igen får plads i det danske H Å N D VÆ R K

landbrugslandskab. Man skal selvfølgelig ikke underkende, at det er en krævende opgave at skabe forandring og omstilling ikke mindst, når vi er afhængige af radikal ny politik. Men der er grund til optimisme i forhold til skovlandbruget. EU-Kommissionen peger selv i sin meddelelse om en europæisk grøn pagt på, at de nationale strategiske planer, som medlemslandene er pålagt at lave for den kommende syvårs periode for EU’s landbrugsstøtteordninger, skal føre til mere bæredygtig praksis såsom skovlandbrug. På den nationale arena oplever vi i ØL ligeledes, at Miljø- og Fødevareministeriet er positivt interesseret. Sammen med ministeriet har vi de seneste to år gjort det lidt nemmere at etablere skovlandbrug på trods af EU’s nuværende landbrugsstøtteregler. Antallet af poppeltræer i en lavskovsbevoksning er halveret fra 2.000 træer til 1.000, og omdriftstiden det vil sige, hvor lang tid der må gå, mellem der høstes ved fra træerne - er sat op fra 10 til 20 år. Begge ændringer gør det nemmere at kombinere træerne med husdyrhold. Vi har også fået øget antallet af træer

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

af andre arter, der må være i en lavskovsbeplantning med poppeltræer fra 100 til 400 træer, hvilket gør det nemmere at lave alsidige beplantninger, der er interessante for dyrene året rundt, i form af at der både kan være frugttræer og stedsegrønne træer, der yder ly og læ, når løvtræerne har tabt deres løv. Samtidigt er grundlaget for mere biodiversitet på disse arealer også blevet bedre. Og vi har fået afklaret, at man ikke er tvunget til at høste frugten fra frugtplantager, der drives som skovlandbrug. Frugten må gerne høstes af dyrene som nedfaldsfrugt, hvis blot frugtplantagen fremstår velplejet og veldefineret som frugtplantage. Og det er også tilladt, at der høstes løvhø fra lavskove fremfor ved til bioenergi. Dertil kommer, at Landbrugsstyrelsen nu er på vej ud med et faktaark, der forklarer, hvordan man kan udnytte de eksisterende muligheder til at indrette sig med et skovlandbrugssystem, uden at man mister sin grundbetaling. I ØL vurderer vi, at dette er rigtig hjælpsomt, da usikkerhed om reglerne og bekymring for at miste arealstøtte afholder

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

landmænd fra at kaste sig ud i skovlandbrug. Dette er rigtigt gode takter, som mange af de landmænd, vi har kontakt til, vil tage godt imod. Vi er nu et helt andet sted, end vi var, da vi startede projektet InTRÆgrer. Der er fortsat meget, der skal falde på plads, og vi har behov for mere viden, erfaringsudveksling og forskning og udvikling i systemet for, at vi for alvor kan høste alle fordelene, men der er grund til at være optimistisk på vegne af skovlandbruget. Vi står med alle de rigtige ingredienser til en succes. En brændende platform der kræver nytænkning i landbruget, politisk interesse og strategiske beslutninger lige forude i både Danmark og EU, der kan give helt nye muligheder samt en kreds af landmænd, der gerne vil i gang. Jeg vil derfor med denne klumme bare bekræfte alle, der er i gang med skovlandbrug, eller som gerne vil i gang, i, at de har fat i noget rigtigt, og de skal fortsætte på trods af, hvad der må være af uafklarethed og behov for faglig udvikling og mere erfaring. Sybille Kyed er landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening .

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET SIDE 4-19 Kamp mellem natur og landbrug

Danmarks Naturfredningsforening ønsker en lov, der styrker naturen. Der er kun ét sted at finde plads til mere natur, og det er i landbruget, siger regeringens miljøordfører.

8 ud af 10 vil have mere vild natur Dokumentation skal sikre afgræsningen

Blandt tilhængerne af holistisk planlagt afgræsning, HPA, er der ikke tvivl: systemet leverer på klima, biodiversitet og dyrevelfærd; men skal HPA redde kreaturerne gennem klimaindsatsen, skal der fakta på bordet.

Landmand gav jord tilbage til naturen

Da Tage Størup fra Skellerup ved Silkeborg besluttede sig for at gå på pension som landmand, gav han noget af sin jord tilbage til naturen.

Det starter med et godt design

Permakulturskovlandbrug ligner umiddelbart en rodet affære, og i hvert fald ikke et traditionelt landbrug, hvor store flader er tilsået eller tilplantet med ensartede afgrøder i lange rækker.

Forældet lovgivning bremser udbredelsen af permakultur Fra monokultur til polykultur

Samdyrkning af syv korn-, olie- og proteinafgrøder i samme mark til fjerkræ.

Du spiller - naturen vinder

Økologisk Landsforening bruger spil på nettet til at lege viden om økologi og biodiversitet ind i deltagerne.

Bierne er kommet i klemme i

Som økologisk landmand er man ikke i tvivl om værdien af naturens egne bestøvere, og selv om kornafgrøder typisk er vindbestøvede, er det kritisk for fremtidens fødevareproduktion, at bestanden af vilde bier er på retur.

Projekt afprøver tests af jordfrugtbarhed Små landbrug har store miljøløsninger

Gør det nemmere at være småbonde, og gør det lettere at etablere sig som ung landmand, som gerne vil noget andet end storbrug, lyder opfordringen fra Vester Hedegaard.

Madsuverænitet - ikke kun et ulandstema

Biologisk mangfoldighed

Biodynamisk dyrkning giver mere biodiversitet og muld - og mindre klimagas.

Fem ting du skal vide om livet på marken Selvom man dyrker landbrugsjord, kan man sagtens skabe plads til et mangfoldigt dyre- og insektliv. Men det kræver, at man giver naturen lov. Bent Rasmussen fortæller i én af otte naturtalks fra Naturmødet, som DR har produceret, hvad han selv har gjort.

Skovlandbrug: Få en robust og bæredygtig bedrift

MARK & STALD SIDE 22-27 Spis flere danske ærter og bønner

Prisen for ændrede gødningskrav løber op i en halv million om året, vurderer Klaus Søgaard fra gartneriet Markhaven, som har måttet købe en gård med 50 ha for at overholde gødningsreglerne.

Markedet for plantebaserede alternativer til kød er i vækst, og et nyt projekt i Økologisk Landsforening skal samle kræfterne i hele forsyningskæden.

Bliv god til at dyrke bælgsæd - markedet vokser Økologiske planteavlere kan spille en vigtig rolle som leverandører af proteinafgrøder af høj kvalitet til konsum. Hestebønner er eksempel på en afgrøde, som er særdeles velegnet som fødevare.

Companion crops kan bidrage med flere fordele Dyrkning af companion crops bør have større interesse og udbredelse i økologisk jordbrug, da det indeholder nogle interessante principper, som er forenelige med de øvrige økologiske dyrkningsprincipper.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 20-21

Gødningsloft koster en bondegård

Miljø- og gødningsreglerne rammer nu økologiske væksthusgartnere, der dyrker i bundjord. Kvælstof- og fosforloftet for husdyrgødning gælder også i væksthuse, og fra august risikerer gartnerne sanktioner.

Michael Nielsens vestjyske bedrift er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere mælkeproduktion og sikre gode vilkår for agerlandets vilde plante- og dyreliv. Varierede læhegn, græsbræmmer og at tage ukurante arealer ud af produktion er blandt natur-nøgleordene.

Miljøorganisationen Noah arbejder sammen med Frie bønder - Levende Land for at skabe opmærksomhed om, at vi står over for et globalt problem, som både belaster samfundet socialt, økonomisk og miljømæssigt på bekostning af jordens frugtbarhed, klimaet og biodiversiteten.

Urter i marken hjælper bierne

Øko-gartnere i gødningsklemme – presses til at købe jord

Længe leve læhegnet

Alle landmænd skal kunne beregne gårdens klimaaftryk Seges og Økologisk Landsforening går nu i gang med at udvikle fremtidens landbrugsredskab: Et digitalt værktøj, som landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk

Afblæst øko-målsætning er nået et år før tid

Nye tal viser, at det økologiske areal atter slår rekord og nåede en over 10 år gammel målsætning et år før deadline.

EU præsenterer fødevareplan: Vil tredoble økologi på ti år For at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig og styrke biodiversiteten skal økologien udbredes markant, lyder det fra EU-Kommissionen, som netop har præsenteret to strategier, der skal bidrage til den europæiske grønne omstilling.

Ny EU-plan begejstrer ØL på flere områder

Nyt fra ICROFS: Myrer skal sikre bæredygtig frugtproduktion

Økologisk Landsforenings formand glæder sig over EU’s målsætning for økologisk landbrug. Den vidner om et helt nyt syn på landbruget, mener han.

At være et forbillede motiverer landmænd til bedre dyrevelfærd

MAD & MARKED SIDE 28-29

En del af landmandens motivation til at styrke dyrevelfærden er interessen i at gå foran eller være forud for en kommende lovgivning, viser interviews med landmænd.

Markedschef: Vi skal købe meget mere dansk

Økologiske planteavlere kan spille en vigtig rolle som leverandører af proteinafgrøder af høj kvalitet til konsum. Hestebønner er eksempel på en afgrøde, som er særdeles velegnet som fødevare.

Naboerne bidrog til landmands øko-omlægning

Trods cornakrise kan Frilands nye direktør, Claus Hein, melde om fremgang efter få måneder på posten.

Hestebønner er sojas klimavenlige afløser

Det var afgørende for nyomlæggeren Søren Sandgaard at kunne have et samarbejde med sine økologiske naboer, da han valgte økologien.

Arla og Thise lancerer økologiske havredrikke

Det nære skaber livskvalitet på landet

Økologiske pionerer giver 100.000 kr. til øko-film

Bliv god til at dyrke bælgsæd - markedet vokser

Forskere ved Københavns Universitet har fundet en metode til at koncentrere protein fra hestebønner. Hestebønnemelet har egenskaber, så det kan erstatte sojamel i fødevareindustrien.

Frilands økologiske kødsalg udvikler sig positivt i udlandet

Mejerierne forsvarer deres position ved at lancere økologisk havremælk.

Udsigt til historisk høj vækst i økologisk detailsalg

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

På Naturmødet 2020 var der bred enighed på temamødet Med lov skal natur reddes om, at mere plads til naturen skal tages fra landbruget. Foto: Colourbox.

Ordfører om biodiversitetslov: kamp mellem natur og landbrug Danmarks Naturfredningsforening ønsker en lov, der styrker naturen. Der er kun ét sted at finde plads til mere natur, og det er i landbruget, siger regeringens miljøordfører POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Danmark har svigtet sine biodiversitetsmål, og derfor er der både brug for en biodiversitetslov, der sætter forpligtende rammer for den fremtidige naturindsats, og et decideret biodiversitetsråd. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, DN, som på Naturmødet 2020 medvirkede i debatten ’Med lov skal natur reddes’ om netop dette ønske, som DN generelt fik opbakning til. »Vi skal sætte et mål for det, naturen har brug for: Sæt mål for arealet, kvaliteten af naturen, de lange og kortsigtede mål og så en handlingsplan for at nå målene. Det håber vi at opnå med en biodiversitetslov,« sagde DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, via et videoopkald, idet det årlige naturmøde, der normalt finder sted i Hirtshals, i år måtte afholdes over nettet på grund af corona. Langt fra i mål Da kalenderen gik fra 2019 til 2020 stod det netop klart, at Danmark ikke nåede de internationale Aichimål, der skulle bremse tilbagegangen af arter inden 2020. Faktisk er Danmark langt fra at opfylde målene. Adspurgt om sit højeste ønske

for en biodiversitetslov svarede Maria Reumert Gjerding, at det er et mål for, hvor meget plads der gives tilbage til naturen. Og plads var centralt for debatten. SF’s naturordfører, Anne Valentina Berthelsen, nævnte, at vi må se i øjnene, at vi ikke kan blive ved med at udvide landbruget og den animalske produktion. »Jeg ved godt, at det er følsomt, fordi der er mennesker, som lever af det her. Men jeg tror ikke, der er nogen vej udenom, for dilemmaet er, at der er kamp om arealet, når vi snakker natur i Danmark. Vi er det mest opdyrkede land i Europa, og det er landbruget, som tager pladsen fra naturen,« sagde hun. Tag plads fra landbruget Regeringens miljøordfører, Mette Gjerskov, er enig i, at det i sidste ende vil være landbruget, som må give arealer tilbage til naturen. »Der er kun ét sted at tage den plads til naturen, vi skal bruge, og det er fra landbrug. Vi får ikke folk i byerne til at flytte tættere sammen eller begynder at hugge veje op. Derfor må vi starte med at tage det ud, hvor der er mindst udbytte. Det er derfor, vi taler lavbundsjorder og §3-områder. Væk med dyrkningen. Landbruget og alle andre kan lige så godt indstille sig på det: Det her

er en kamp om plads og en kamp mellem naturen og landbruget. Men derfor har jeg respekt for, at vi er et landbrugsland,« sagde ordføreren og forsikrede, at regeringen ikke har i sinde at lukke dansk landbrug: »Vi skal have økonomi i det her land, det betyder også, at vi skal have et landbrug.« Intet løfte om lovgivning Mette Gjerskov vil ikke lægge sig fast på, om en biodiversitetslov er det rette værktøj og henviser til, at regeringen har bedt om input fra en række eksperter på området og derfor vil vente på deres tilbagemeldinger. »Vi vil have mere natur. Vi vil have en bedre biodiversitet, mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder. Om metoden er en biodiversitetslov, vil jeg ikke lægge mig fast på,« sagde hun og påpegede, at der i forvejen løbende laves love om naturen. Maria Reumert Gjerding svarede dog igen med, at en biodiversitetslov ikke behøver indeholde en detaljeret strategi, men snarere skal forstås som en ramme om en samlet naturindsats, hvor der sættes mål for, hvor mange arealer naturen skal have, og hvilken kvalitet af natur man vil opnå. »Vi mennesker fylder for meget, og det kræver ret stor omlægning i

måden at producere og bruge vores land på. Derfor giver det mening at sætte mål og nedsætte et biodiversitetsråd, der ligesom Klimarådet kan give stærke anbefalinger til, hvordan man når sit mål. Der er blevet talt så meget om det her i mange år, uden at der er sket noget som helst. Det er en masse fragmenterede indsatser, som ikke er blevet samlet, og vi har et ønske om at tage natur- og biodiversitetskrisen lige så alvorligt som klimakrisen, og at vi forpligter os til at løse det,« forklarede hun. Mette Gjerskov ser da også flere fordele ved at lave en lov på området. »Det kan godt være, at det bliver til en biodiversitetslov. Det kan også være, at der kommer et supergodt forslag, som ender ud i noget helt andet. Når man har sat statsministeren til at skyde det her i gang, er det, fordi man mener det alvorligt,« understregede hun. Undervejs blev idéen om en biodiversitetslov sammenlignet med den klimalov, som lige nu behandles i Folketinget, og som har opbakning fra et politisk flertal. Lighed med klimalov En af de øvrige debattører - Concitos internationale chef, Jarl Krausing ser en klar lighed mellem klimaloven og en mulig biodiversitetslov, idet

både klimaudfordringen og den faldende biodiversitet er naturlige områder, hvor menneskets forbrug har et stort aftryk. Han mener, at en lov giver et overblik over og klare målsætninger for, hvad der samlet set skal til for at forbedre tilstanden. »En afgørende ting for klimasagen var, at det lykkedes på baggrund af et folkeligt pres,« sagde han og tilføjede senere i debatten: »Man må konstatere, at på tværs af forskellige siddende regeringer er artsdiversiteten gået tilbage. Det fortæller noget om, at vi har at gøre med en problemstilling, hvor der ikke er en stemme, som taler tydeligt nok på et politisk niveau om, hvordan vi håndterer denne krise.« Også SF’s Anne Valentina Berthelsen ønsker en lov for biodiversiteten: »Vi har haft mål for biodiversitet og natur i både 2010 og 2020, som vi ikke nåede, fordi landene ikke forpligtede sig selv, og det skal vi gøre med en sådan lov. Man har talt om det længe, uden der er sket ret meget - faktisk er det blevet værre. Så det er vigtigt med en lov, der samler forskellige elementer til at understøtte den indsats, vi skal i gang med, men som også har et lavpraktisk mål, nemlig at sætte bindende mål, som forpligter.«

8 ud af 10 danskere vil have mere vild natur Der er på få år sket en markant stigning i antallet af danskere, der ønsker mere urørt natur Et stort flertal af danskerne vil have mere vild natur. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har

lavet for Danmarks Naturfredningsforening, DN. Helt præcis siger 83 pct., at de enten er enige eller overvejende enige i, at der skal være større områder, hvor naturen frit kan udvikle sig. Samtidig er 77 pct. enten enige eller overvejende enige i, at naturen gerne må være vildere end i dag. »Naturen har brug for mere plads

og bedre beskyttelse. Og det skal gå hurtigt, hvis vi skal nå at redde de truede arter,« siger DN’s præsident Maria Reumert Gjerding til foreningens hjemmeside. Derfor foreslår DN, at 20 pct. af Danmarks landareal skal laves til naturzoner med vild natur. I områderne skal naturen have førsteprioritet og være beskyttet på samme måde

som nutidens såkaldte urørte skove, der kun fylder 0,5 pct. af landet. »Som det er nu, går naturen tilbage selv i de beskyttede naturområder. Det fortæller, at noget er helt galt,« siger Maria Reumert Gjerding. Danskernes holdning til mere vild natur viser, at endnu flere ønsker bedre vilkår for naturen, i forhold til en lignende undersøgelse lavet af

Gallup i 2017. Dengang svarede 73 pct., at der skal være større områder, hvor naturen frit kan udvikle sig, mens 53 pct. mente, at naturen godt måtte være vildere. Den nye undersøgelse er foretaget blandt 1.019 repræsentativt udvalgte voksne danskere i april. hhk@okologi.dk

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

Længe leve læhegnet

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN Lærken er på vingerne. Lange sangstrofer triller fra den lille strube et sted på himlen over marken, hvor Michael Nielsens køer græsser. »Lærken – den synger. Og det er det, der gør det dejligt at være herude. At der er liv, og at naturen er levende. Det kan jeg godt lide. Jeg nyder at komme ud og få nogle oplevelser – det er næsten det bedste ved at være landmand,« siger den 50-årige mælkeproducent, der i 1997 omlagde arvegården med 210 ha jord til økologisk drift. Den holdning har Michael Nielsen handlet på. Han skridter forbi nogle af gårdens 150 køer i retning af et konkret eksempel på, hvordan naturindholdet på hans bedrift har fået flere tunger, vinger og blade. Det er en blæsende dag på marken, der er omkranset af tre-rækkede læhegn på alle sider. Her i det flade landskab ved Aulum mellem Herning og Holstebro suser det otte sekundmeter fra vest. Ved hans side går Bent Rasmussen fra Økologisk Landsforening, som er biolog og arbejder med naturindhold i det økologiske landbrug – og det er ham, der har peget på en landmand, der gør noget ekstra for naturen. Vildnis med lys og skygge Michael Nielsen standser foran et læhegn. Her er der læ for den kølige majvind, og man kan tydeligt mærke, at det hæver temperaturen. Som i et drivhus. Inde bag læhegnet er et lille vildnis, som har fået lov til at gro op fra en tidligere mergelgrav. Et sted inde mellem en tæt række af piletræer og et par hyld glimter vandspejle i majsolen. Her er et virvar af vandpytter, krat og et miks af vilde planter i flere etager, lys og skygge, varme lommer og kølig luft. Lægård – som gården vitterligt hedder – har ifølge landmanden altid haft den tilgang, at ’vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen.’ »Den skal også have sin plads. Derfor har vi altid prøvet på at lave nogle små oaser rundt omkring, hvor der er plads til det vilde plante- og dyreliv. Læhegnene giver en god

randzone for det naturlige liv, der lever både på og omkring markerne,« siger landmanden, der hurtigt er blevet omringet af en flok meget nysgerrige køer, der slikker på jakkeærmer og journalistens kamerataske. »Men jeg må sige, at det er et svært dilemma at få tid og plads til at lave den slags tiltag, når man også har en produktion, man skal leve af. Det her er først og fremmest et landbrug.« Læhegn skal tilpasses Bent Rasmussen er helt enig i, at det lille vildnis foran ham gavner naturindholdet. »Et helt centralt princip er at lade den natur, man har på ejendommen blomstre og rode og at give plads til variation samt lys, skjul og læ. Her er der virkelig noget at hente. Og det er den her plet et godt eksempel på,« siger Bent Rasmussen. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle læhegn automatisk giver gode vilkår for alle arter, der er knyttet til agerlandet. »En bred græsbræmme, som kun har buske og lave træer her og der, er meget bedre end de tætte, høje hegn, hvis det er agerhøns, landmanden vil hjælpe. Men her på gården er præmissen jo først og fremmest læ, så de kompakte læhegn er nødvendige. I sidste ende kommer det jo også an på, hvad det er for en type natur, landmanden gerne vil have,« siger Bent Rasmussen. »Hov! Hørte I det«, spørger Bent Rasmussen midt i en anden sætning. »Det er gøgen!« »Det er vist den første gøg i år,« supplerer Michael Nielsen med gnist i sin ellers meget rolige stemme. Læ smitter af på markdriften Når man skaber læ, har det også en positiv effekt på marken, understreger Michael Nielsen. »Det har vist sig, at solide, gode læhegn højner temperaturen med én grad. Det giver en god sidegevinst. Når jeg kører og slår græsset af eller kigger på en majsmark, kan jeg se en positiv effekt på afgrøden nær læhegn. Læ er ekstremt vigtigt. Det har også den fordel, at vi undgår sandfygning, mens køerne er glade for at stå i læ, når det blæser.« Ud over at fastholde de gamle læhegn, er der også lavet nogle nye,

Michael Nielsen gør ifølge ØL’s naturmedarbejder, Bent Rasmussen, det helt rigtige, når han lader en gammel mergelgrav op ad kløvergræsmarken gro til som et vildnis. Princippet om at lade det blomstre og rode batter meget for naturindholdet i et landbrug. Foto: Peter Nordholm Andersen. en bræmme mellem et hjulspor og kanten af en bygmark er etableret til fordel for agerhøns, der er lavet faunastriber, og endelig er nogle skæve, fugtige hjørner givet til naturen. Det har ifølge Michael Nielsen gjort, at vildtbestandene trives ret godt. Gården har mange fasaner, harer og råvildt. Agerhøns har det hårdt »Men især omkring agerhønsene er vi udfordret. De kan ikke lide den måde, der bliver drevet moderne landbrug på. I gamle dage, når jeg gik på jagt med min fætter, Jan, så kunne vi virkelig opleve mange agerhøns. Jeg husker en dag i 1980’erne, hvor vi sammen gik på gårdens jord,

Sådan kan du lave naturtiltag På Økologisk Landsforenings hjemmeside, www.okologi.dk, finder du under hovedafsnittet landbrug menuen ’Natur’, hvor du får konkret inspiration i teksten ’Praktiske naturtiltag på landejendommen.’ Vil du vide mere: ► Bent Rasmussen bra@okologi.dk

der dengang var 50 ha. Vi så over 100 agerhøns. Nu skal vi være glade, hvis vi ser en flok. Denne observation passer desværre godt i forhold til tallene fra Danmarks Ornitologiske Forening, DOF. Siden 1970’erne er bestanden blevet barberet ned med mere end 75 pct. Navnlig de sidste 10 år har bestanden nærmest været i frit fald. DOF peger på, at intensiv markdrift med pesticider har gjort, at den ellers helt almindelige agerhøne nu betegnes som ’sårbar’ på den såkaldte rødliste. »Det er et sted, hvor jeg godt vil være med til at sætte flere tiltag i gang,« siger Michael Nielsen. Bent Rasmussen supplerer:

»Agerhønen er ikke bare en smuk og charmerende fugl. Den er også den perfekte indikator for, om naturtilstanden i landbrugslandet er i en god balance.« Bent Rasmussen håber, at alle økologiske landmænd vil gøre som Michael Nielsen - nemlig at øge opmærksomheden på naturhensynet i driften. »Og ser man en agerhønseflok på sin jord, må man godt sidde og smile lidt for sig selv i traktoren. Så er man godt på vej.« Peter Nordhom Andersen er journalist i Økologisk Landsforenings kommunikationsafdeling og redaktør på magasinet ’Økologisk’.

Agerlandets fugle er under pres Agerhøns og viber er blandt de fuglearter i landbrugslandet, der ifølge Danmarks Ornitologiske Forening, DOF, har det rigtig svært. Ifølge DOF skyldes det især et intensivt landbrug med brug af pesticider. DOF laver såkaldte punkttællinger - omkring 400 faste ruter, hvor fuglelivet to gange om året tælles af frivillige. De seneste tal fra 2019 viser, at de såkaldte agerlandsarter, som agerhøns og viber, er blandt dem med størst nedgang i Danmark. Siden 1990’erne er tendensen gået nedad, navnlig de sidste fem år. Landbrugsfuglenes dramatiske nedgang ses også på europæisk plan, hvor det gennemsnitlige indeks for agerlands fugle er faldet med 57 pct. i perioden 1980-2016, oplyser DOF.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Evalueringen af græsmarken foregår helt nede på mikroniveau. Foto: Irene Brandt-Møller.

Dokumentation skal sikre afgræsningen Blandt tilhængerne af holistisk planlagt afgræsning, HPA, er der ikke tvivl: systemet leverer på klima, biodiversitet og dyrevelfærd; men skal HPA redde kreaturerne gennem klimaindsatsen, skal der fakta på bordet

DOKUMENTATION

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Her er der både regnormeekskrementer og edderkopper!« Rasmus Myrhøj Stengel Hansen sidder på hug på en af Kildegaardens marker omgivet af græssende Herefordkøer med kalve og en enkelt tyr. Kreaturerne følger nysgerrigt med i, hvad den lille gruppe tobenede kravler rundt på marken efter, for det er ikke kun regnorme og edderkopper, der udløser begejstring. Kokasser, artsrigdom for både planter og alt dét, der krible-krabler på marken, bliver registreret. Det samme er tilfældet for dét, som ikke længere kan findes på kløvergræsmarken: Kokasser og plantedele fra sidste år, som regnorme og mikroliv for længst har omsat og inkorporeret i mulden. Hans-Johan Friis Nielsen, der ejer Kildegaarden sammen med sig ægtefælle, Gitte, har syv ha med græsning til Herefordkreaturerne, og siden han på Madens Folkemøde 2019 hørte et oplæg om holistisk planlagt afgræsning, HPA, har han

benyttet denne afgræsningsmetode på sine græsmarker. »Oplæggene var interessante, men det var slående, at de forskellige oplægsholdere ikke havde bevis for, at HPA rent faktisk lever op til dét, de siger, det gør,« forklarede Hans-Johan Friis over kaffen, inden han sammen med Rasmus Stengel og undertegnede gik ud blandt kreaturerne for at undersøge marken. Han fortsatte: »Målet i vores produktion er, at dyrene har det så godt som muligt, og at de derfor skal hente alt deres foder på marken. Kan vi nå så langt, er det godt; men samtidig er oksekød ikke velset på grund af klimabelastningen fra kreaturernes metan og CO2-udledning. Vi er derfor interesseret i at kunne dokumentere, hvis vi ved hjælp af HPA kan binde så meget kulstof i græsmarkerne, at produktionens klimabelastningen går i 0 - eller måske endda ender med at være negativ.« Bachelor om HPA Rasmus Stengel er ved at afslutte sin uddannelse til skov- og landskabsingeniør på KU’s Skovskole i Nødebo,

og efter et års studiepraktik i New Zealand blev hans begyndende interesse for HPA for alvor styrket. »I USA, Australien og New Zealand, hvor Allan Savorys idéer om HPA er meget udbredte, benytter man to forskellige scoringssystemer, som henholdsvis dokumenterer den kortsigtede, EHI, og den langsigtede, EOV, effekt af HPA,« forklarer Rasmus Stengel. Han tilføjer: »EHI-målsystemet er kun blevet anvendt få gange i Danmark, og målingerne har været udført af eksperter fra udlandet - og er derfor på engelsk. De danske HPA-marker er derfor ikke blevet målt systematisk. I stedet har den enkelte landmand personligt vurderet markernes tilstand uden at gøre systematiske notater om dette.« Udbredelsen af EHI i Danmark er ikke stor - dels fordi EHI ikke er oversat til dansk, at dels fordi der ikke findes undervisning i systemet. »Derudover er der måleområder i systemet, som ikke er relevante på vores breddegrader; men det betyder ikke, at der ikke er behov for systematisk at kunne registrere tilstanden på græsgangene i Danmark, og

med min bacheloropgave ønsker jeg at skabe viden om EHI i Danmark, oversætte systemet og teste det i samarbejde med interessenter,« siger Rasmus Stengel. Fra mark til mark Medio maj rejste Rasmus Stengel derfor fra mark til mark, hvor HPA praktiseres, for sammen med landmanden dels at vurdere, om scoringssystemet er så forståeligt, at landmanden efter en introduktion mener, at han selv ville kunne gennemføre scoringen på markerne regelmæssigt - for eksempel hver måned. Dels for at afprøve scoringssystemet i praksis i Danmark med henblik på at justere parametrene i de enkelte områder i tabellen - for eksempel giver det ikke mening at måle på mængden af ’warm season grasses’ i Danmark. »Tilsvarende vurderer jeg heller ikke, at målinger for antallet af træer og buske samt skorpedannelse i øverste jordlag er relevante under danske forhold,« siger Rasmus Stengel. Evalueringen tager afsæt i 15 konkrete tilstande på græsgangene,

og alt efter, hvor godt græsgangen placeres på scoringslisten, kan den opnå en score fra -150 til +130. »Under danske forhold vil jeg mene, at den maksimale score er noget mindre, fordi der er parametre, vi ikke kommer til at inddrage,« forklarer Rasmus Stengel. Viser potentialet Gennemfører man scoringen regelmæssigt, får man ifølge Rasmus Stengel et godt fingerpeg om, hvad man skal være opmærksom på. »Skemaet viser jo ret tydeligt, hvor man skal sætte ind, og gennemfører man scoringen regelmæssigt, får man også mulighed for at følge, om ens indsats til gavn for græsgangen bærer frugt,« siger Rasmus Stengel. Hans-Johan Friis supplerer: »Det giver god mening at tilpasse værktøjet til danske forhold, for det viser potentialet for både at få større udbytter og mere kulstofbinding på græsgangene.« I USA er brugen af EOV som langtidsmonitorering af græsgangene grundlaget for et klimaneutralt kvalitetsstempel, og Rasmus Stengel spørger Hans-Johan Friis, om han

Hans-Johan Friis etablerede kløvergræsmarken sidste år. Siden har han besluttet sig for at benytte holistisk planlagt afgræsning og samtidig indså flere arter i kløvergræsmarken, der ikke som udgangspunkt er særlig artsrig. I det tidlige forår såede han en urteblanding ud i marken i striber, frøene er spiret, og i takt med at kreaturerne afgræsser marken, vil de nye planter få lys og vokse op gennem kløvergræsset. Foto: Irene Brandt-Møller.

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Uddrag fra Rasmus Stengels projektbeskrivelse: »Vi ved ikke, hvorfor systemet (EHI, red.) ikke bliver anvendt i Danmark, men jeg vil i mit projekt interviewe landmænd om brugen og anvendeligheden af EHI. Derudover vil jeg undersøge, hvad man har gjort i udlandet. Dette videnshul vil bliver udfyldt af tre centrale spørgsmål; Hvordan fungere EHI i Danmark? Er det muligt og forståeligt for landmanden, at benytte systemet? Hvad har man gjort i udlandet? Disse vil blive besvaret med feltanalyser, interviews og et State-of-the-art.«

HOPLA

15 parametre

I 2019 stiftede en række landmænd foreningen HOPLA, som ifølge foreningens vedtægter, blandt andet skal fremskaffe, udbrede og udveksle viden blandt danske landmænd om holistisk planlagt afgræsning. Samtidig vil foreningen arbejde aktivt for at øge kendskabet til holistisk planlagt afgræsnings positive indﬂydelse på klima og miljø. Michael Kjerkegaard fra Eskelyst ved Vejle er formand for foreningen.

En EHI-måling tager afsæt i 15 parametre på græsgangen:

Rasmus Myrhøj Stengel Hansen, tv, præsenterer evalueringsværktøjet, EHI, fra Savory Institute for Hans-Johan Friis. Foto: Irene Brandt-Møller.

kan se en fremtid for et lignende kvalitetsmærke i Danmark. »Helt sikkert.« svarer Hans-Johan Friis. Han fortsætter: »Folk er skeptiske over for oksekød, og et ofﬁcielt stempel på klimaneutralt kød vil derfor være gavnligt

for salget af oksekød. Og hvis vi kan bruge EOV til at dokumentere CO2bindingen på de holistisk afgræssede marker, så skal vi bare i gang.« Rådgiverne skal på banen Nogle landmænd kan have behov

ØKOLOGISK LANDBRUG

for at gennemgå resultaterne af scoringen med deres rådgivere, fordi redskabet ikke giver anvisninger på, hvordan en dårlig score skal vendes til en god score. »Min drøm er, at vi en dag har en afdeling af Savory Institute i Danmark.

Der er jo behov for at omsætte instituttets erfaringer til danske forhold. I øjeblikket er der en skandinavisk afdeling, som også dækker Danmark, og når min bacheloropgave er færdig, håber jeg, at de vil kigge på opgaven og vurdere, om den kan blive

Økologiske indikatorer ► Levende kronetags mængde ► Levende organismer ► Varmsæsonsgræsser ► Koldsæsonsgræsser ► Urter og bælgplanter ► Træer og buske ► Kontekstuelt ønskede sjældne arter ► Kontekstuelt uønskede arter Egenskab ► Dødt organisk materiale ► Inkorporation af dødt organisk materiale ► Gødningsnedbrydning ► Barjord ► Skorpedannelse ► Vinderosion ► Vanderosion

begyndelsen til et scoringssystem på dansk baseret på danske forhold,« siger Rasmus Stengel.

FREMTIDSSIKR DIN ØKOLOGISKE BEDRIFT Med omlægning til skovlandbrug får du en mere robust og bæredygtig bedrift Fordelene ved skovlandbrug er mange, bl.a.: • • • • • • • •

Øget binding af kulstof Reduceret N-udvaskning Øget naturværdi Forbedret jordkvalitet Højere dyrevelfærd gennem styrkelse af naturlig adfærd Øget herlighedsværdi Større robusthed En mere bæredygtig bedrift

Læs mere på okologi.dk/skovlandbrug. Vi har sammensat to rådgivningspakker til dig, der gerne vil i gang med skovlandbrug. Fire faser tager dig fra idé til høst – vi hjælper dig med kompetent rådgivning hele vejen.

RABAT FOR MEDLEMMER AF ØKOLOGISK LANDSFORENING

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Landmand gav jord tilbage til naturen Da Tage Størup fra Skellerup ved Silkeborg besluttede sig for at gå på pension som landmand, gav han noget af sin jord tilbage til naturen NATURTILTAG

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Da min far, Tage Størup, i 2000 besluttede sig for at stoppe som landmand, ønskede mine forældre at blive boende på gården. De solgte så meget jord fra, at gården blev gældfri. Tilbage havde de 27 ha, som vi stoppede med at dyrke, hvoraf den sidste mark kom ud af drift for 12 år siden, og nu også er udlagt til natur,« fortæller Peder Bøgh Størup. Han er uddannet reklamefotograf og bruger i dag sin faglighed til at fremme naturens interesser. Han holder foredrag, udgiver plakater med egne fotos af naturmotiver og redigerer hjemmesiden: www.naturbeskyttelse.dk Sammen med sine forældre tilser han hestene, der står for naturplejen på familiegårdens arealer, der mod vest afgrænses af Jyllandsringen og mod øst af Linåen, der løber ud i Gudenåen et par km nedstrøms. Helårsgræsning De gamle marker varierer i dag mellem våd og tør natur, og de fremstår som artsrig natur med mange rødlistede sommerfugle og tusindvis af orkidéer. »En økologisk plov er lige så skadelig for naturen som andre plove; men jeg tror, at mange økologer også har et ønske om at bidrage til større biodiversitet omkring landbrugsarealerne, men der skal mere til end græssende dyr i sommerhalvåret og fraværet af kunstgødning og sprøjtegift på markerne. Vil man helhjertet øge biodiversiteten, er helårsafgræsning af naturarealer en nødvendighed,« siger Peder Bøgh Størup.

Antallet af heste på gårdens naturarealer er tilpasset den mængde foder, de kan opretholde livet på hele året. Det svarer til ét dyr à 300-400 kg pr. tre ha. »I slutningen af vinteren og de første forårsmåneder skal der kun lige være foder nok, så dyrene presses til at arbejde for føden. Bliver de det, skaber dyrene de forstyrrelser, som er så vigtige for biodiversiteten. Træer med skadet bark bliver til levesteder for insekter, som igen giver et fødegrundlag for fuglene,« siger Peder Bøgh Størup og tilføjer: »Jo længere tid dyrene har levet ude hele året, des bedre bliver de til at udnytte arealets ressourcer. Og vi kan se, at selvom der er masser af græs, så spiser de også af træer, buske og frøstande fra tidsler, brændenælder, dunhammer og bynke, når de selv kan sammensætte deres kost.« Peder Bøgh Størup understreger, at alle de arter, der lever i Danmark, evolutionært er tilpasset et liv i samspil med de store planteædere. »Og fjerner vi dyrene, så fjerner vi et tandhjul i naturens kredsløb,« siger han. Idéen breder sig Naturtiltagene i Skellerup breder sig. Molslaboratoriet har hentet megen inspiration på familien Størups naturarealer, og naboerne i området har også fået øjnene op for naturværdierne. »Vi er flere lodsejere, som er gået sammen om at skabe mere sammenhængende natur i området. Vi har fået 500.000 kr. fra Den Danske Naturfond til etablering af hegn, og så er det jo op til den enkelte lodsejer, hvorvidt vedkommende ønsker

at opretholde en kødproduktion på arealerne eller gå en lidt vildere vej med hestene alene,« siger Peder Bøgh Størup. Han glæder sig over, at fonde - som Den Danske Naturfond støtter naturafgræsning, fordi de landdistriktsmidler, som bruges til naturpleje, ikke er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er mest optimalt for naturen. »Det, der virkelig gavner naturen, er ’gammel’ natur, som har ligget urørt længe. Derudover har fraværet af næringsstoffer og helårsafgræsning også virkelig stor betydning for biodiversiteten,« siger Peder Bøgh Størup. Økologer bør tage affære Med sit kamera i hånden er Peder Bøgh Størup en hyppig gæst i den danske natur. »Det er først, når man ser, hvor artsrig naturen kan være, at man får øjnene op for, hvor fattig den danske natur er i dag. Og fordi landmændene forvalter så store arealer, bør - om ikke andre - så i hvert fald de økologiske landmænd begynde at overveje, hvordan de helhjertet kan gøre noget for at bremse artstabet i naturen,« siger Peder Bøgh Størup. Han tilføjer: »Jeg er overbevist om, at en god naturindsats også kan bruges i markedsføringsindsatsen og i den gode fortælling om den økologiske landbrugsproduktion. Derfor vil en helhjertet naturindsats også i fremtiden blive en økonomisk gevinst for landmanden, fordi forbrugerne interesserer sig for, at den mad, de spiser, ikke er blevet produceret på bekostning af biodiversiteten.«

Den vestligste del af naturarealet henligger som skov, hvor hestene også henter føde. Men maj-gøgeurter står ikke på hestenes menukort. Foto: Irene Brandt-Møller.

Peder Bøgh Størups forslag til, hvordan man øger naturindholdet på sin jord ► Udtag arealer mellem eller op til §3-natur eller skov ► Start fra den ende, hvor de mest sjældne/truede arter lever. ► Jo dårligere jorden er, des hurtigere vil arealet udvikle sig gunstigt. ► Hvis muligt: lad dyrene være på arealet hele året rundt. Det giver fuld natureffekt. ► Hvis muligt: undlad at tilskudsfodre. Det giver fuld natureffekt. ► Afpas antallet af dyr efter, at der naturligt er føde nok på arealet. ► Eksempelvis et dyr af islænder/exmoor-størrelsen pr. 2-3 ha. Svarer til ca. 150 kg dyr pr ha. Robuste kvægracer efter samme koncept kan kræve større areal. ► Start med et lavt antal dyr. ► Skab sammenhæng mellem skov og lysåben natur. ► Ved helårsgræsning: sørg for at der er naturligt læ og tørre områder. ► Kontakt kommunes biologer eller andre med de rette kompetencer. Hestene holder trævegetationen i ave. Foto: Irene Brandt-Møller.

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

Kontrasten mellem den lysåbne natur og agerlandet er stor. Foto: Irene Brandt-Møller.

Blodplet - Tyria jacobaeae - lever på åbne steder, hvor der findes eng-brandbæger. Larvens værtsplante er engbrandbæger. På overdrevet ved familien Størups gård vokser en del engbrandbæger, hvilket ikke er et problem, da hestene ikke spiser planten på marken, og der ikke tages slæt til vinterfoder på arealet. Foto: Irene Brandt-Møller.

Peder Bøgh Størup har sammen med sine forældre givet jorden tilbage på familiens gård i Skellerup ved Silkeborg. Foto: Irene Brandt-Møller.

Hestene har adgang til både vandhul og sandhul. Foto: Irene Brandt-Møller.

Et skovfirben gemte sig under en sten. Foto: Irene Brandt-Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Det starter med et godt design Permakulturskovlandbrug ligner umiddelbart en rodet affære, og i hvert fald ikke et traditionelt landbrug, hvor store flader er tilsået eller tilplantet med ensartede afgrøder i lange rækker PERMAKULTUR

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Man kan sige, at et permakulturskovlandbrug er en fødevareproducerende skov. Og det er da også i urskoven, vi finder inspirationen til vores landbrug,« forklarer Mira Illeris. Sammen med ægtefællen Esben Schultz er hun i fuld gang med at etablere den ene af i alt seks permakulturskovlandbrug i Skovvirke ved Svanholm Gods i Hornsherred. Hun understreger, at mens der i den gængse landbrugstankegang er skarpe skel mellem natur, landbrug og skove, så er der i permakulturskovlandbrug ingen skel. Naturen, fødevareproduktionen og skoven - i form af enten kvælstofbindende træer eller nødde- og frugttræer samt bærbuske - understøtter hinanden, og resultatet er både en høj produktivitet pr. ha, stor biodiversitet på arealet og ikke mindst en klimaven-

lig fødevareproduktion, som lagrer mere CO2, end produktionen frigiver. Parret er i fuld gang med at bygge deres nye bolig på det areal på 1½ ha, som danner rammen om deres permakulturskovlandbrug. Alligevel har de taget tid ud af kalenderen for at fortælle om deres arbejde. Vejret er dejligt, og vi sidder på bålpladsen med udsigt ned over den sydvendte skråning, som ender i et lavtliggende areal, hvor der er plantet stævningsskov i form af rødel, hassel, birk, robinie og poppel. Arealet fra huset og ned til stævningsskoven gennemskæres af nye og gamle læhegn, og mellem læhegnene er der træer, buske og bede med flerårige grøntsager. Træerne er endnu små, og det kræver fantasi at forestille sig, hvordan arealet vil tage sig ud, når træerne en dag er vokset til og breder deres kroner ud over landbruget. Under træerne vil der vokse buske, som kan klare sig i skyggen. Andre steder er der buske, som vokser, hvor træerne ikke

skygger, og i bunden er der ikke en bar plet jord, for overalt er der slyngplanter, flerårige urter og grøntsager, som vokser dér, hvor mængden af lys, vand og næring er bedst egnet til planten. Endnu længere nede - i mulden - sørger mikrolivet og svampenes mykkorrhiza for, at planterne får den næring, de har brug for. Designkort giver overblik Esben Schultz har hentet parrets designkort, som er en stor plade, hvorpå et kort er opklæbet. På kortet er alle træer og buske, som er eller skal plantes på arealet, tegnet ind med kulørte cirkler. Cirklens størrelse angiver kronens størrelse, når træet er udvokset, og farven fortæller om træets/buskens funktion i landbruget. Den røde farve angiver for eksempel, at planten binder kvælstof. »Når man vil anlægge et permakulturskovlandbrug, starter man med designplanen,« forklarer Mira Illeris. Planen giver landbrugeren det over-

blik, som kræves, når der skal kombineres mange forskellige træer, buske og grøntsager på et forholdsvist lille areal. Hele arealet er inddelt i forskellige zoner - fem i alt. Der er for eksempel en zone, hvor planter til familiens eget forbrug skal dyrkes, i en anden zone er der hønsegård til gårdens æglæggere, på arealet plantes planter, som kan forsyne hønsene med foder hele året. Læhegnene har deres egen zone, og enkelte steder i design-

Trædække på 72 pct. Når alle træer er fuldt udvoksede vil 72 pct. af gårdens 1½ ha være dækket af trækroner. »Jo flere træer, vi kan integrere i skovlandbruget, des mere CO2 kan vi binde i jorden. Samtidig er diversiteten i et skovlandbrug meget høj - faktisk højere end i den vilde natur. Vi vil

Esben Schultz udgiver, har parret skrevet en artikel om denne henvendelse, og om det svar, samarbejdspartnerne efterfølgende har modtaget fra Landbrugsstyrelsen. I artikel peger de på fem eksempler, hvor permakulturskovlandbrug straffes økonomisk for denne type landbrugs bæredygtige produktion. Nogle af eksemplerne er medtaget, fordi Landbrugsstyrelsen har henvist til at, permakulturskovlandbrugene kunne justere deres produktion og derefter få adgang til støtte via EU landbrugsstøtteordninger: 1: Et permakulturskovlandbrug er meget produktivt pr. ha og samtidig meget arbejdskrævende. En familie på fem kan sagtens leve af 1½ ha og samtidig have overskydende produktion af salgsafgrøder og æg; men i EU skal et landbrug være på minimum 2 ha for at være støtteberettiget.

2: Hvis et permakulturskovlandbrug ønsker støtte efter reglerne for frugtplantager, som Landbrugsstyrelsen anbefaler, at permakulturlandbrugene kan tilpasse produktionen til, kræver dette, at træerne plantes på lige rækker, hvilket af flere grunde ikke er hensigtsmæssigt i en permakultur. 3: Udover disse krav skal der være et frugttræ for hver 25 kvm, hvilket kræver frugttræer, der er podet på svagt-voksende grundstammer, og disse træer har en kort levetid. Derfor benyttes der OFTE stærke grundstammer i permakulturskovlandbrug, og disse vil fuldt udvoksede kræve det dobbelte areal. 4: Grundbetaling kan gives til en blandet grøntsagsproduktion med maksimum 100 træer pr. ha. Og også denne ordning anbefaler Landbrugsstyrelsen, at permakulturland-

planen er der gjort plads til etårige afgrøder, men disse er ikke bærende elementer i landbruget på Skovvirke.

Forældet lovgivning bremser udbredelsen af permakultur På Skovvirke er den bare mark blevet tilplantet med træer i et diverst permakultur-landbrug - og samtidig forsvandt al landbrugsstøtte fra jorden. Folkene bag Skovvirke finder det åbenlyst uheldigt, at man straffes økonomisk for at lave et landbrug, der modvirker klimaforandringerne og understøtter biodiversiteten PERMAKULTUR

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Når vi har valgt at arbejde med permakultur-landbrug, så skyldes det blandt andet, at vi er bekymrede for, om der overhovedet er en beboelig jord til vores efterkommere,« siger Mira Illeris, der sammen med Esben Schultz er initiativtager til Permakulturfællesskabet Skovvirke, der på godset Svanholms jord er i fuld gang med at etablere seks små familiebrug baseret på idéerne bag permakultur. Historien har vist, at landbrug baseret på etårige afgrøder nedbryder jordens frugtbarhed, og efter århundreders udpining af jorden står landbrugerne tilbage med en ørken og en konsekvens af denne nedbrydning er samtidig en enorm CO2 udledning. »Vi opfordrer politikerne til at tage initiativ til, at den danske landbrugsjord genopdyrkes som permakultur, for ad denne vej kan vi genopbygge naturen og modvirke klimaforandringerne,« siger Mira Illeris. Esben Schultz supplerer:

»Vi er en familie på fem, og i dag lagrer vores familie ca. 10 ton CO2 årligt, når udledningen ved forbrug er trukket fra … og noget lignende vil gælde for alle andre, der går i gang med permakulturskovlandbrug.« Tvunget ind bag computeren Familien har nok at tage sig til på de 1½ ha, som er blevet tilplantet med mere end 70 forskellige træ- og buskarter samt et meget stort antal flerårige urter. Dertil kommer arbejdet med at bygge familiens kommende bolig: et off grid halmhus på 68 kvm., som primært opføres i lokale materialer. »Men vi er tvunget til at sidde en del bag computeren, for på mange områder er vi foregangsprojekt for genopdyrkningsarbejdet på landbrugsjord,« fortæller Esben Schultz. Og udfordringerne for Skovvirke berører forskellige lovgivninger, som parret har måttet sætte sig grundigt ind i for at komme igennem med deres planer om et permakulturskovlandbrug. Tilladelsen til at opføre de seks boliger til Skovvirkes beboere har krævet en dispensation fra loven, som Frederikssund Kommune

gav. Dertil kommer reglerne for landskabsbeskyttelse, som skal sikre, at landskabskarakteren ikke ændres og det gør den, når åbne marker med monokultur pludselig forvandles til et tredimensionelt skovlandbrug - også her endte det med en dispensation til Skovvirke. Reglerne for landbrugsstøtte er til gengæld ikke til at ændre med en ansøgning. »Vi burde have et regelsæt for landbruget i EU, som konsekvent sætter klimaet øverst. Det sker ikke i dag. Tværtimod,« siger Mira Illeris. Samarbejde om forandringer Parret har arbejdet for at få ændret regelsættet i den kommende EUlandbrugsstøttereform, så permakulturskovlandbrug ikke straffes økonomisk. Og deres forslag har fået støtte fra ni permakulturskovlandbrug i Danmark, der alle er startet siden 2016, foreningen Permakultur Danmark og Økologisk Landsforening. De har henvendt sig til Landbrugsstyrelsen med en række forslag til, hvordan permakulturskovlandbrug kan støttes af samfundet. I det nyeste nummer af Tidsskrift om Permakultur, som Mira Illeris og

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Mira Illeris og Esben Schultz er uddannet økologiske landmænd. Siden har de suppleret deres uddannelse med kurser i permakultur. Foto: Irene Brandt-Møller.

gerne vise, at det kan lade sig gøre at producere fødevarer og samtidig bidrage til et bedre klima og understøttelse af biodiversiteten,« forklarer Esben Schultz. Mira Illeris tilføjer: »Vores klima har så meget brug for, at mennesker igen flytter ud og genopbygger landbrugsjorden, som langt de fleste steder i dag er nedbrudt.« Man kan sagtens leve af det Æglæggende høns og geder kom-

Udsigten over skovlandbruget og de omgivende marker viser kontrasten mellem det traditionelle, økologiske landbrug på Svanholm Gods og permakulturskovlandbruget i Skovvirke. Foto: Irene Brandt-Møller.

og produktivt permakulturskovlandbrug,« konstaterer Mira Illeris og Esben Schultz.

Hvad er permakultur brugene tilpasser deres produktion efter; men alle planter, der er mere end én meter høje, medregnes i kvoten på 100 træer - det vil sige at for eksempel alle skovlandbrugets solbærbuske tæller med, og i så fald vil der i et permakulturskovlandbrug ofte være betydeligt flere ’træer’. 5: Landbrugsstyrelsen anbefaler også i sit svar, at permakulturlandbrugene overvejer at benytte ordningen for poppellavskov, der åbner op for op til 400 andre træer og buske pr. ha. »Med dette plantetal vil der være et poppeltræ pr. 10 kvm. Poppel er et stærkt konkurrerende træ i forhold til vand og næringsstoffer og bliver af denne grund sjældent anvendt i blandingskulturer med for eksempel frugt- og nøddetræer, og det vil være vanskeligt at lave et velfungerende

Permakultursystemerne er inspireret af den naturlige skov og produktiv i forhold til menneskets behov. Dette opnås gennem design af fødevareproducerende skove, kaldet skovlandbrug og skovhaver, der producerer frugt, bær, nødder, flerårige grønsager, svampe, æg og kød fra fjerkræ. Samtidig vil der være en biproduktion af træ fra beskæring, tynding eller egentlig energiskovområder mv., som kan bruges til energiformål. Træer, buske og grønsager indgår i komplekse blandingskulturer, som gør, at de tilsammen udnytter sollys, vand og næringsstoffer bedre end monokulturer. Alt dette gør samlet set, at der opnås et større udbytte med lavere ressourceforbrug.

Fra monokultur til polykultur Samdyrkning af syv korn-, olie- og proteinafgrøder i samme mark til fjerkræ SAMDYRKNING

mer i fremtiden til at indgå i gårdens drift. Hønsene som sideproduktion og vigtigt tilskud til indtjeningen og gederne som gødningsspredere og skadedyrsbekæmpere, når de gnasker nedfaldne nødder i sig. »Der tales for tiden meget om, hvor meget kød vi skal spise, og der er i dag mange vegetarer og veganere; men der er mange gode grunde til at integrere et mindre antal dyr i landbrugsproduktionen, dér hvor de faktisk gør nytte,« siger Mira Illeris. Både hun og Esben Schultz er uddannet økologiske landmænd og har siden taget kurser i permakultur, som de også har arbejdet med i praksis tidligere. Fremover forventer de, at familien, som også består af tre børn, skal leve af fødevareproduktionen på 1½ ha. »Det kan lade sig gøre, fordi investeringsomkostningerne er meget små, og udbytterne er meget høje, når man dyrker jorden i tre-fire lag,« forklarer Mira Illeris.

ØKOLOGISK LANDBRUG

AF STEEN NØRHEDE

Vi har brug for et paradigmeskifte i landbruget. »Det er nødvendigt med en gennemgribende omstilling af dansk landbrug, hvis Danmark skal nå klimamålet i 2030,« skriver professor Jørgen E. Olesen 11. maj 2020. https://nyheder.okologi.dk/politikog-udvikling/nuvaerende-landbrugbliver-ikke-klimaneutralt-menerprofessor Det nuværende landbrug bliver ikke klimaneutralt med det nuværende mindset, som hersker hos de fleste økologiske og konventionelle landmænd og deres konsulenter. I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. At skabe klimaneutrale fødevarer kræver markant nye måder at drive landbrug på. Vi er eksperter i at dyrke enårige grøntsager og korn i avancerede monokultursystemer, hvor effektive landmænd dyrker den samme planteart på kæmpemarker på 10-50 ha - uanset om afgrøden er korn, raps, kartofler, gulerødder eller spidskål. Monokultur i naturen findes ikke I naturlige økosystemer findes altid en stor artsdiversitet både over jordoverfladen og i mikro-makrolivet i jorden. Markerne skal være dækket hele året med dæk- og efterafgrøder gerne i samdyrkningssystemer, hvor eksempelvis fire forskellige plantefamilier såsom korn, bælgplanter, græsser og olieplanter udsås i samme mark, således at de enkelte plantearter stimulerer hinandens vækst og rodudvikling. Planterne pumper 70 pct. af sukkerstofferne fra fotosyntesen til rødderne og fodrer jordens mikrobiologi, som bidrager til røddernes næringsstofoptagelse og kulstofopbygning. Det er netop denne diversitet i plantearternes rodsystemer, der giver en væsentlig synergieffekt, som professor Christine Jones beskriver i foredraget Community Tipping Points: https://www.youtube.com/watch?v=NqV1b4ps-sE »Forskellige plantearter har forskellige rodsystemer: Pælerødder, trævlerødder og overfladerødder. Rodsystemerne befinder sig i forskellige dybder og forsyner forskellige typer af mikroorganismer med rodexudater (sukkerstoffer). Disse forskellige rødder er forbundne i et netværk i jordlagene og rødderne kan udveksle næringsstoffer, vand og kulhydrater, så de kan holde hinanden i live. Tippingpoint opstår, når vi skaber afgrødeblandinger, hvor plantefamilierne bidrager til en synergieffekt på 10-30 pct. merudbytte, et

lavere ukrudtstryk og færre svampeog skadedyrsangreb end ved dyrkning af planterne i renbestand. Projekt DIVERSify i 2020 Økologisk Landsforening har igangværende dyrkningsprojekter med afgrødeblandinger i projekt DIVERSIfy: https://nyheder.okologi.dk/ mark-og-stald/blandingsafgrodergiver-hojere-udbytter Jeg har i en del år inden DIVERSify-projektet syslet med at sammensætte forskellige foderblandinger med 10-15 arter af græsser, bælgplanter og urter til slagtekyllinger på markniveau, således at kyllingerne selv kan afgræsse næringsrigt energi- og proteinfoder som væsentligste foderkilde. https:// nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/ okologiske-slagtekyllingers-optagelse-af-grovfoder-pa-udvalgte-graesningsafgroder Nu har jeg som en del af DIVERSify-projektet igangsat et nyt forsøg med at dyrke en færdig foderblanding til fjerkræ. Markforsøg med samdyrkning Med inspiration fra professor Christine Jones Tipping Points Community etablerede jeg et dyrkningsforsøg i samarbejde med ØL, hvor målet er at dyrke en færdigfoderblanding til fjerkræ og registrere synergieffekter mellem planterne. Jeg har sammensat en blanding med syv arter, som kan høstes med mejetærsker medio august, tørres og lagres på et plantørreri. Forsøget er etableret på en 4-årig kløver/lucerne/græsmark med kraftig pels, som tidligere er anvendt til høslæt. Der var ingen

tidsler - men mange forekomster af kvik. Vejrprognosen meldte tørvejr, så jorden blev fræset to gange i 3-5 cm dybde primo april, stubharvet med vingeskær to gange i 6-8 cm dybde medio april og såbedsharvet to gange i seks cm dybde. Herefter blev alle syv plantearter sået i ca. fem cm dybde med en tre meter Nordstensåmaskine 23. april. Dagen efter faldt 20 mm regn – hurra for det. Marken er derefter tromlet, og der er sået udlæg – to forskellige slags med 20-30 forskellige bælgplanter/kløver, græsser og urter. Afgrøden er kommet rimeligt tre uger efter såning, men duer og de sorte fugle har hygget sig med at fortære en stor del af ærterne, lupiner og fodervikke. Forsøget er ikke tilført gødning af nogen art. Forsøget er støttet med midler fra projekt DIVERSify til registrering af ukrudtsforekomst, plantetæthed, dato for blomstring, dato for skridning, dato for modning og høstudbytte i både forsøgsled og kontrolled. Afhængig af corona-situationen vil jeg meget gerne invitere til en markvandring i begyndelsen af juli, hvor du kan følge forsøget og se et mindre skovlandbrug under opbygning. Indbydelse til markvandringen følger på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Interesserede er velkomne til at kontakte mig på mail: steen@noerhede.dk Steen Nørhede er økologikonsulent, jordbruger, iværksætter og medlem af planteavlsudvalget i ØL.

Afgrøden er kommet rimeligt tre uger efter såning, Foto: Steen Nørhede

Afgrødeblandingen består af en blanding af følgende arter udsået i samme mark den 23.april 2020 Normal udsæd pr ha

Forsøgsled 1,5 ha

Kontrolled 0,3 ha

Vårhvede

200 kg

60 kg

Vårhavre

160 kg

50 kg

Ærter

200 kg

50 kg

Fodervikke

80 kg

30 kg

Boghvede

90 kg

30 kg

Lupin

170 kg

50 kg

Sæddodde

6 kg

5 kg

175 kg

60 kg

Sum

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Du spiller - naturen vinder Økologisk Landsforening bruger spil på nettet til at lege viden om økologi og biodiversitet ind i deltagerne

BIODIVERSITET AF JAKOB BRANDT

Hvad har virtuelle skrabelodder, vendespil og online lykkehjul at gøre med biodiversiteten i den danske natur. Umiddelbart ikke ret meget, ville de ﬂeste nok mene, og dog. For faktisk er netop den type online-spil via de sociale medier et af de greb, som markedsafdelingen i Økologisk Landsforening med succes bruger til at kommunikere budskaber om, hvordan økologien og den enkelte borger kan bidrage til at øge biodiversiteten. Via små enkle spil bliver gæsterne på Økologisk Landsforenings sociale medier præsenteret for fakta om økologi, når de deltager i vendespil, quizzer og lykkehjul under mottoet: ’Du spiller – naturen vinder’. »Kernen i det er, at borgerne ikke spiller for egen vindings skyld men for at gøre noget godt for naturen,« siger Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening. Afgrøder og dyr bliver talerør Siden årsskiftet har foreningen lanceret to spil, og siden de blev tilgængelige via de sociale medier, har næsten 40.000 borgere klikket sig ind på foreningens bi-spil, der blev lanceret i forbindelse med kampagnen ’Red bierne’ og quizen ’Quiz og ko’, som blev fremrykket for at skabe yderligere opmærksomhed om årets livestreaming af Økodag, hvor borgerne på grund af coronapandemien ikke havde mulighed for fysisk at tage ud og opleve køerne komme på græs hos de økologiske mælkeproducenter. »Vi har købt adgang til en spilplatform i anledning af 30-året for Ømærket for at kunne vise økologiens

For hver 50, der gennemfører ’Quiz og ko, sætter en andelshaver hos Naturmælk en stærekasse op på gården for at hjælpe den danske bestand af stære, som er halveret på 50 år. mange landvindinger. I spillene lader vi afgrøder og dyr fungere som talerør, så de kan fortælle, hvordan de nyder godt af at blive dyrket og avlet økologisk,« siger Michael Langberg. Find dit indre legebarn Michael Langberg er godt tilfreds med den foreløbige spiliver, og han fortæller, at han allerede havde gode erfaringer med at benytte den type spil til at formidle budskaber til en bestemt målgruppe, inden han sidste år blev ansat i Økologiens Hus. »Via spillene får deltagerne serve-

“

Det handler om at �inde ind til det indre legebarn. Vi taler alt for ofte til hjernen frem for til hjertet. På den her måde er vi med til at lege økologien ind i folk. MICHAEL LANGBERG

ret viden på en både sjov og lærerig måde, frem for belærende og med løftede pegeﬁngre,« siger Michael Langberg, som minder om, at vi alle har en barnlig sjæl i os. »Det handler om at ﬁnde ind til det indre legebarn. Vi taler alt for ofte til hjernen frem for til hjertet. På den her måde er vi med til at lege økologien ind i folk,« siger markeds-

chefen, som oplever, at vi lever i en tid, hvor det legende menneske er ved at få en renæssance. »Jeg tror, at det er nødvendigt at gå følelsesvejen for at engagere tilstrækkeligt. Kommunikation, der kun taler til hjernen, har det med sjældent at sætte sig ordentlig fast.« Naturen er under hårdt pres Naturens gevinst består dels i at få folk til at købe mere økologi, men der er også typisk en mere direkte gevinst. For hver 50, der gennemfører Quiz og ko, sætter en økologisk mælkeproducent fra Naturmælk en redekasse op til stæren, som er i voldsom tilbagegang, blandt andet fordi færre køer kommer på græs i sommerhalvåret. Stæren er helt afhængig af de enge og marker, hvor køerne græsser. Der er vegetationen så lav, at fuglene let kan ﬁnde deres føde blandt andet i kokasserne på marken. I forbindelse med kampagnen ’Mad til bierne’ donerede Føtex poser med to kg frøblanding til 250 økologiske landmænd, så de kan så 1000 kvm blomsterstriber, som skal være med til at forbedre fødevaregrundlag for de vilde bier og andre naturlige bestøvere. Karin Helene Sommer, marketingdirektør i Føtex, forklarer, at initiativet i sidste ende handler om forsyningssikkerheden af mange fødevarer. ”Hvis vi mister bierne, mister vi mange af de dagligvarer, vi kender.

Deltagerne i ’Bistik – du spiller, bierne vinder’ får serveret viden om biodiversitet på en sjov måde samtidig med, at de er med til at støtte op om uddelingen af mad til bierne i form af frøblandinger til de økologiske landmænd og private forbrugere.

Spillene spreder viden på en sjov måde Digitale skrabelodder, lykkehjul, pop-up, quiz og julekalendere er blevet et af de foretrukne redskaber i den digitale værktøjskasse, når virksomheder og organisationer ønsker at aktivere henholdsvis kunder og medlemmer. Den såkaldte gamification-tendens er udbredt i marketingverden, særligt fordi de digitale spilkampagner engagerer brugerne og kan anvendes til vidt forskellige formål. Der er flere udbydere af værktøjer til virtuel markedsføring. Økologisk Landsforening har valgt at arbejde sammen med det relativt unge danske firma Scratcher, som siden 2017 bl.a. har lavet kampagner i samarbejde med Red Barnet, PFA og firmaer som Power og Elgiganten. Scratcher tilbyder 20 forskellige typer ’spil’, og medstifter af selskabet, Casper Christiansen, forklarer, at de er en effektiv måde til at få udvalgte målgrupper i tale. »Det handler om at komme igennem mediestøjen. Vi spiller lidt på folks psykologi. De synes, at det er sjovt at interagere via spillene, og på den måde bliver spillene et godt greb til at gøre dem klogere på et bestemt emne,« siger Casper Christiansen.

Det gælder ikke kun honning men også sunde fødevarer som frugt, bær, visse grøntsager, nødder og frø. Uden bierne kan de mange fødevarer ikke gro, og det kan i sidste ende true vores forsyningssikkerhed. Derfor er det helt naturligt for os at donere blomsterfrø i samarbejde med Økologisk Landsforening, så vi kan give bierne de bedste levevilkår,” siger Karin Helene Sommer. Men blomsterfrøene til landmændene er ikke det eneste initiativ, der skal give bierne mere mad. Økologisk Landsforening opfordrer også private til at bidrage.

I projektet Red bierne – vælg økologi, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, blev der i april uddelt 30.000 gratis poser med blomsterfrø til kunderne i Føtex-butikker landet over. På den måde håber foreningen, at det er muligt at skabe en forståelse for, at man selv kan gøre noget aktivt for at holde hånden under den danske natur, som er under hårdt pres på grund af landets meget intensive landbrug, der er domineret af få afgrøder og store monokulturer, der ikke levner mange levesteder for de vilde blomster og dyr.

Guf for de vilde bier

Hver en blomst tæller!

Private kan også hjælpe bierne

Poserne fra Føtex med blomsterfrø til de økologiske landmænd indeholder en blanding på to kg, som består af:

Ifølge Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, er Mad til bierne et godt eksempel på et initiativ, der gør det muligt for danskerne at arbejde for større biodiversitet, og man behøver ikke at have en kæmpe have for at hjælpe bierne og andre vilde bestøvere. Frøene spirer også ﬁnt i altankasser og krukker. »Hver en blomst tæller! Man kan lade græsset gro og lave et bo til bierne, eller man kan spille et spil på madtilbierne.dk. For hvert vundet spil sår en økologisk landmand en kvadratmeter blomster,« siger Helle Bossen, som oplyser, at ﬂere end 21.000 allerede har gennemført bispillet.

Økologisk Landsforening opfordrer landets borgere til at hjælpe bierne: ► Støt en ren og rig natur med mere mad til bierne ved at vælge økologiske fødevarer. ► Så blomster i din have eller altankasse. ► Slå din græsplæne sjældnere og lad evt. et stykke af haven ligge uberørt. Det giver plads til ﬂere planter og blomster, som bierne kan trække nektar fra. ► Bierne mangler ikke bare mad, men også levesteder. Du kan hjælpe ved at bygge et bihotel af eksempelvis mursten, træ eller hønsetråd.

► Humlesneglebælg, bibernelle, alm. hør, esparsette, hjulkrone, solsikke, blodkløver, hvidkløver, boghvede og honningurt.

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Urter i marken hjælper bierne Urter i græsblandinger bidrager til at øge biodiversiteten, men når Naturmælk forlanger, at andelshaverne skal opstille bistader på gårdene, trækker det i den modsatte retning, vurderer forsker

BIER

AF JAKOB BRANDT Naturmælk har gennem mange år differenteret sig ved bl.a. at forlange, at ansdelshaverne sår urter ud i græsmarkerne og sætter bistader op på gårdene. Det har stor værdi i forhold til markedsføringen af de sønderjyske mejeriprodukter, oplyser mejeriet. Men kigger man på biodiversiteten, giver det både plusser og minusser på bundlinjen. Sådan lyder den overordnede vurdering fra seniorforsker Beate Strandberg fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, da hun bliver bedt om at vurdere, i hvor høj grad Naturmælks forskellige naturtiltag gavner biodiversiteten.

Hvis man vil levere mælk til Naturmælk, skal man så urter i græsmarkerne, og mejeriet anbefaler desuden at landmændene sår blomsterstriber til bierne. Foto: Naturmælk

Naturmælks urtemix ► Bibernelle ► Kællingetand ► Røllike ► Esparsette ► Vejbred ► Lucerne ► Rødkløver

ØKOLOGISK LANDBRUG

37 % 30 % 9% 9% 8% 5% 2%

Mange forbinder Naturmælk med de blomster og urter, som både pryder mælkekartonerne fra det sønderjyske mejeri og som indgår i de græsblandinger, som andelshaverne sår til køerne. Set ud fra et ønske om at opnå den mest mulig biodiversitet er der ikke tvivl om, at mere vild og urørt natur er nummer et, men ifølge Beate Strandberg har det en dokumenteret positiv effekt at øge fødegrundlaget for bierne ved at tilsætte forskellige urtefrø til græsblandingerne, som andelshaverne hos Naturmælk har praktiseret det i mange år. »Jo flere urter, der er sået på marken, jo større er sandsynligheden for, at der er en længere blomstringsperiode og dermed en længere periode, hvor der er mad til de vilde insekter,

men det kræver naturligvis, at der ikke bliver slået hø, når planterne blomstrer,« siger Beate Strandberg. For at opnå den bedst mulige effekt opfordrer hun økologerne til at høste markerne i etaper, så de sikrer, at der hele tiden står dele af marken med blomstrende planter, hvor bierne kan finde pollen og nektar. Bistader udfordrer den vilde bi For år tilbage deltog hun i et forskningsprojekt (EcoServe), som netop undersøgte effekten af Naturmælks

praksis med at så urter i græsmarkerne, og effekten var tydelig. »Vores resultater viste, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af blomstrende planter i marken og antallet af bestøvende insekter,« siger Beate Strandberg. Set gennem biodiversitetsbriller er hun derimod ikke særlig begejstret for Naturmælks krav til andelshaverne om at opstille bistader på gårdene. De store bi-familier, som i højsommeren nemt kan tælle 50.000 bier, giver konkurrence om

føden til de vilde bier, hvoraf mange er solitære arter. Så ifølge Beate Strandberg har honningbien ikke nogen positiv indflydelse på biodiversiteten, snarere tværtimod. »Honningbier har ikke noget at gøre med biodiversitet. De er at betragte som produktionsdyr, og de samler meget af den føde, som de vilde bestøvere normalt ville kunne indsamle,« siger Aarhus-forskeren, som har forsket i bier, vilde bestøvere og deres fødegrundlag gennem mange år. I forhold til biodiversiteten er det ifølge Beate Strandberg en udfordring, at de effektive honningbier er generalister. Det vil sige, at de besøger mange forskellige planter men langt fra alle, mens de vilde bier ofte er er mere specialiserede, og henter deres føde fra nogle få planter. »Hvis de vilde bestøvere bliver udkonkurreret af honningbien, er der planter, som risikerer ikke længere at blive bestøvet,« siger Beate Strandberg, som ikke kan sætte tal på hvor stort et areal med blomster, som landmanden bør tilså med blomster pr. bistade, men pointerer at det naturligvis altid er positivt, hvis landmanden sår blomster i nærheden af bistaderne.

Bierne er kommet i klemme i biodiversitetskrisen Som økologisk landmand er man ikke i tvivl om værdien af naturens egne bestøvere, og selv om kornafgrøder typisk er vindbestøvede, er det kritisk for fremtidens fødevareproduktion, at bestanden af vilde bier er på retur BIER

AF JAKOB BRANDT Godt 60 pct. af Danmarks samlede areal bliver brugt til intensiv landbrugsproduktion med store monokulturer, som hverken levner bosteder eller tilstrækkeligt med føde til de bestøvende insekter. Et kig på Den Danske Rødliste, som er en fortegnelsen over danske planter og dyr, der er i risiko for at uddø, viser, at biodiversitetskrisen er alvorlig. Der er registreret 288 forskellige arter af vilde bier i Danmark, og flere af dem har stor betydning for bestøvningen af afgrøder som raps, frugt, bær og nødder. Men de seneste år

er der sket en tilbagegang i antallet af de vilde bestøvere herhjemme, og flere af de mest sjældne bier er ikke set i mange år. Mange forskere har gennem de seneste år advaret om udviklingen, som er en voksende udfordring på globalt plan, og FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation, FAO, vurderer, at ca. 75 pct. af verdens afgrøder er afhænger af biernes og andre insekters bestøvningsarbejde, så udfordringen er til at få øje på.

Når du sætter tænderne i et sprødt æble eller et saftigt jordbær, er det nærliggende at sende en venlig tanke til den økolog, som har dyrket det, men man burde også sende en tak til de bier og andre vilde bestøvere, som er nødvendige for at sikre, at blomsterne udvikler sig til frugter og bær. Foto: Colourbox

Behov for målrettet indsats Seniorforsker Yoko Luise Dupont fra Aarhus Universitet har forsket i bier og biodiversitet gennem mange år, og hun lægger ikke skjul på, at landbrugets mange monokulturer og brugen af pesticider ikke efterlader megen føde til de vilde bier. Derfor er der efter hendes opfattelse behov for at gøre en målrettet indsats for at hjælpe de vilde bestøvere, hvis man ønsker at vende tilbagegangen i antallet af vilde bier, og set fra hendes skrivebord er blomsterstriber langt fra nok. »Jeg synes, at blomsterstriber er et godt tiltag til at forbedre forholdene for bestøverne i landbrugslandet, men blomsterstriber er ikke nok til

Vi har officielt 29 arter af humlebier herhjemme, men tre af arterne er ikke registreret de seneste 70 år. Yderligere ni arter er rødlistede, bl.a. felthumle og kløverhumle. Hos dagsommerfuglene er 49 ud af 69 arter gået tilbage de seneste 70 år. Mere end halvdelen af arterne er truede eller sårbare. Elleve arter skønnes allerede at være tabt.

Flere arter er truet

at redde sjældne rødlistede bi-arter. Det er mest de almindelige bi-arter, man hjælper på den måde« siger hun. Vil man hjælpe de udrydningstruede arter og øge biodiversiteten, er der efter hendes vurdering behov for en bredere national indsats. »Hele omlægningen af landbruget til store monokulturer efterlader ikke megen føde til de vilde bier, og blomsterstriberne hjælper de rødlistede arter, som ofte er solitære bier. For

dem handler det mere om, at de mangler naturlige levesteder som strandenge og moser,« siger Yoko Luise Dupont, som også pointerer, at brugen af insekt- og ukrudtsmidler går ud over bestanden af vilde bier. Hun efterlyser derfor politiske initiativer. »Som samfund bør vi tage situationen alvorligt. I mange EU-lande har man de seneste år lavet nationale bestøvnings-strategier, som inkluderer alle, der arbejder med bier

og andre bestøvere,« siger hun, og udtrykker håb om, at Danmark snart følger trop.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Anton Rasmussen er ude med spaden for at samle jordprøver til projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed.’ Foto: Irene Brandt-Møller.

Projekt afprøver tests af jordfrugtbarhed I projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed’ undersøges og synliggøres betydningen af livet i jorden i relation til jordens frugtbarhed og udbyttepotentiale LIVET I JORDEN

AF IRENE BRANDT-MØLLER I begyndelsen af maj besøgte Anton Rasmussen, der er planteavlskonsulent i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling, fem økologiske gårde for at besøge udvalgte marker, som alle har det til fælles, at de har været drevet økologisk over en længere årrække, og der for ca. 10 år siden blev udtaget og gennemført en række jordanalyser på disse marker. »I projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed’ gennemførte vi sidste år tre forskellige metoder til at kvantificere jordens frugtbarhed med hovedvægt på biologien. Den ene af disse var Solvita Soil - Fiels Test, der er en relativ simpel og meget let anvendelig; men som det tit er med simple testmetoder, er det langtfra sikkert, den er tilstrækkelig pålidelig. Vi mener, der var for stor variation i resultaterne af jordprøver-

ne fra sidste år, og derfor gentager vi testen under de samme forhold for at evaluerer igen i år,« forklarer Anton Rasmussen. Han vurderer, at såfremt det viser sig, at denne testform er pålidelig, kan det det være en god håndsrækning til de landmænd, der gerne vil kende frugtbarheden af deres jord, fordi de selv kan indsamle jordprøverne og efterfølgende aflæse resultatet. Måler CO2-emission En af de marker, Anton Rasmussen besøger, tilhører Finn Peder Østergaard i Aulum. Sidste år var marken kornmark med udlæg af kløvergræs, som i dag står godt på marken. Anton Rasmussen skal bruge få redskaber for at indsamle sine tests: en spade, en spand, et 6 mm sold, en køkkenvægt, en lille planteskovl og et jordtermometer. Han indsamler i alt fem prøver fra marken. Anton Rasmussen går målrettet

Jorden passeres gennem et sold, inden den afvejes og hældes op i prøvebægrene. Foto: Irene Brandt-Møller.

mod det første sted, hvor han vil indsamle en prøve. Han stikker først termometeret i jorden og derefter spaden. Så graver han jord op og lægger det i soldet, så rødder og større sten ikke havner i spanden, hvorfra han skovler 90 g af den siede jord over i hvert af to prøvebægre, der følger med testsættet fra Solvita. »Jeg registrerer jordtemperaturen, fordi resultatet, som jeg kan aflæse i morgen, skal kalibreres i forhold til den temperatur, jorden havde, da jeg indsamlede prøven,« forklarer Anton Rasmussen på vej mod næste plet på marken, som skal levere jord til testen. Efter en god halv time er alle bægre fyldt med jord og mærket. Tilbage ved bilen skruer Anton Rasmussen låget af hvert bæger og lægger en lille plade med gel ned i det. I morgen ved samme tid kan han registrere farven på gelen og sammenligne den med Solvitas Visual Color Key for Low Level CO2 Probe. Farve-

spektret bevæger sig fra marineblåt (lav emission) til gult (høj emission) - grønt er middel emission. Gentagelse skal give sikkerhed Fordelen ved Solvita Soil testen - frem for de to andre metoder til måling af jordens frugtbarhed: mikroskopering af jord og Albrecht jordanalyse - er, at Solvita Soil ikke kræver avanceret måleudstyr eller laboratoriemålinger, og derfor kan udføres direkte af eller hos landmanden. Men som nævnt viste testen i 2019 store udsving i resultater, som ikke kunne genfindes i de to andre analysemetoder. I projektet er der udgivet er rapport, ’Resultater af jordanalyser med fokus på livet i jorden på fem bedrifter’, og heri kan man blandt andet læse følgende konklusion på brugen af Solvita Soil: »Fire af de testede marker ligger i kategori medium-lav biologisk aktivitet, og i en enkelt mark er den biolo-

Indsamlingen afsluttes med at der lægges en pind med gel i hvert prøvebæger, om et døgn kan CO2-emissionen aflæses. Foto: Irene Brandt-Møller.

giske aktivitet i kategorien ’lav’. Alle de testede marker er beliggende på bedrifter, der har været i økologisk drift i en årrække. Af Solvitas egen vejledning fremgår det, at veldrevne marker i et alsidigt sædskifte, som de testede marker, forventes at have en biologisk aktivitet i ’idealområdet’ eller højere, hvorfor testresultaterne synes at være for lave. Dog nævnes det også i Solvitas vejledninger og i litteraturen, at der er en række parametre med væsentlig betydning for respirationen i dyrkningsjord. I alle tests var jordtemperaturen relativt lav, og prøver blev udtaget og testet relativt tidligt i vækstsæsonen. Det anføres i Solvitas vejledning, at den biologiske aktivitet er stigende hen over planternes vækstsæson. Begge faktorer kan forklare de lave værdier, der er bestemt i de fleste af prøverne. Der er også ret stor variation i testresultaterne både inden for flere af markerne og på bedriften, hvor to marker testes. Alene derfor vil det være nødvendigt at afprøve testen yderligere og evt. flere gange internt på en bedrift, før der kan konkluderes noget om Solvitatestens egnethed som indikation for jordliv/jordfrugtbarhed under danske forhold.« Højere aktivitet Siden prøverne blev indsamlet, er resultaterne blevet evalueret: »Vi har nu opgjort resultatet af Solvita-testene for i år. Testen indikerer en væsentlig højere biologisk aktivitet i alle fem testede marker, og der er ikke den samme store spredning mellem de enkelte prøvesteder og marker, som vi målte i 2019. Vi kan måske derfor nok sige dette års test ligger tættere på det, vi forventede at kunne måle i markerne, men det er selvfølgeligt betænkeligt, at vi fik et andet resultat, da vi målte på nogenlunde de samme marker, samme tid og under samme forhold sid-

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

AF MICHAEL TERSBØL OG ERIK SANDAL ste år, og testen dengang viste et andet resultat. Vi sender nu vores resultater til firmaet bag testen til kommentering, og vil gerne have deres respons, inden vi endeligt vil forholde os til testens egnethed under danske forhold,« forklarer Anton Rasmussen. Vil du vide mere: ► Anton Rasmussen ara.okologi.dk Projektstøtte Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug

Solvita Soil - Field Test Den valgte test er relativt simpel og måler respiration i jorden, og giver derved et billede af graden af biologisk aktivitet i jorden. Ved testen bestemmes respirationen fra mikroorganismerne i en jordprøve ved hjælp af en testpind. Ved test udtages en frisk jordprøve, der afvejes og en testpind sættes i jordprøven i et lufttæt måleglas. Testen består af en gel, der skifter farve ift. CO2-niveauet i målebægeret. Farven på gelen aflæses efter 24 timer, hvor CO2-emission estimeres ved at aflæse farven på gelen ud fra en farvekode. Besøg projektets hjemmeside: https://okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl/ jordfrugtbarhed

Companion crops kan oversættes med venskabs-afgrøde eller ledsageafgrøde og er altså afgrøder, der dyrkes sammen med en hovedafgrøde, men ikke selv bidrager til høstudbyttet. Det er i modsætning til blandingsafgrøder som for eksempel byg og ærter, der høstes sammen, så udbyttet består af begge arter. Companion crops må heller ikke forveksles med efterafgrøder, der lægges ud i (eller efter) hovedafgrøden og især skal gro efter høst af hovedafgrøden. Companion crops gror sammen med hovedafgrøden og giver nogle fordele til denne. Princippet med companion crops er afprøvet en del i England og Frankrig, og hidtil er der kun få erfaringer og nærmest ingen forsøg med dette under danske forhold. Landmand Sarah Singla i Sydfrankrig af en af pionererne med brug af companion crops. Formålet med companion crops Der kan være flere formål med companion crops. Et formål kan være, at der kan opstå en symbiose i form af, at hovedafgrøden får fordel af companion afgrøden – for eksempel at en kornafgrøde kan udnytte kvælstof produceret af bælgplanter, som companion afgrøde. Companion afgrøden kan desuden være med til at øge jordens frugtbarhed - for eksempel ved at være bedre til at danne mykorrhiza på rødderne, eller være med til at frigive næringsstoffer fra jorden til hovedafgrøden (for eksempel er boghvede god til at udtrække og frigive fosfor fra jorden). Endelig kan companion crops være med til at hæmme ukrudt og angreb af visse skadedyr. Et eksempel på dette kan være bælgplanter sået sammen med vinterraps, som efter nogles erfaringer kan hæmme angreb af rapsjordlopper.

Companion crops hvordan? En vigtig egenskab ved companion crops er, at de ikke må være så dominerende i forhold til hovedafgrøden, at de koster udbytte eller giver øget høstbesvær. Alternativt skal de fryse væk over vinteren, så de ikke konkurrerer med hovedafgrøden på et kritisk tidspunkt for denne. De må altså ikke optræde som ukrudt. Som udgangspunkt bør du derfor vælge afgrøder, der er lave eller krybende. Dette vil især gælde for afgrøder, der etableres om foråret. I vintersæd kan det være knap så problematisk, hvis du blot vælger en afgrøde, der nemt fryser væk. Et eksempel på dette er hestebønner i vinterraps, hvor hestebønnerne om efteråret overvokser rapsen, men under nomale forhold vil fryse væk. Det er dog de senere år ikke sket i Danmark, hvor en egentlig bekæmpelse med radrensning kan være påkrævet – og det var jo ikke meningen. Etablering af companion crops Ofte vil der være stor forskel på frøstørrelsen af hovedafgrøden og companion afgrøden. Det kan derfor være påkrævet at så afgrøderne i forskellig dybde. En del såmaskiner giver mulighed for dette. Man kan for eksempel så den ene afgrøde med gødningsskærene, hvis din såmaskine er udstyret med separate gødningsskær. Andre afgrøder kan måske sås med såmaskinens frøkasse. Endelig er der mulighed for at så afgrøden ad to omgange. I nogle tilfælde kan det være en fordel at så companion crops senere end hovedafgrøden, efter den mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Det vil især gælde i vårsæd, hvor en for tidlig såning af companion afgrøden kan betyde en for stor konkurrence mod hovedafgrøden. Det kan for eksempel være såning af bælgplanter i majs, som jo er særlig følsom over

Her er blodkløver companion crop i vinterraps. Foto: Erik Sandal.

for konkurrence. En anden mulighed for companion crops er at lade en lavtvoksende afgrøde for eksempel kløver vokse videre, og så så den følgende afgrøde direkte i denne. Dette giver den fordel, at der vil være en god konkurrence mod ukrudt fra companion afgrøden. Obs på ukrudtsbekæmpelse Det er en stor udfordring at finde et system med companion crops, hvor der også er mulighed for mekanisk at bekæmpe ukrudt, som ellers vil hæmme hovedafgrøden. Det samme gælder ikke mindst ved kemisk bekæmpelse i konventionelt landbrug eller i Conservation Agriculture, som er ved at tage princippet om companion crops til sig. I nogle tilfælde kan det derfor overvejes at foretage ukrudtsbekæmpelsen i hovedafgrøden før etablering af companionafgrøden. I praksis betyder dette, at man ofte må gå på kompromis med ukrudtsbekæmpelsen og acceptere, at der kommer lidt ukrudt i afgrøden. Heldigvis har det vist sig, at companion crops i nogen grad er med til at hæmme ukrudt. Eksempler på companions crops I Danmark er der flest erfaringer med companion crops i konventionel vinterraps. Her kan nævnes følgende arter som kan anvendes. Hestebønner: Vokser hurtigt til, kan give kvælstof til vinterrapsen, men kan også betyde at rapsen strækker sig. Fryser ikke altid væk. Boghvede: Boghvede er god til at optage tungt opløseligt fosfor fra jordpuljen. Afgrøden fryser nemt væk. Vikke: Vokser lidt langsomt, men kan

forsyne rapsen med kvælstof og dækker godt af for ukrudt. Specielt anvendelig ved rækkedyrkning. Inkarnatkløver (blodkløver): Har et godt rodsystem og kan overvintre. Aleksandriner kløver: Vokser hurtigt og udvintrer normalt, så kvælstof fra rødder og blade frigives til rapsen. Honingurt: Vokser hurtigt til og kan hæmme rapsen - specielt hvis der anvendes for stor udsædsmængde. I korn vil det mest være aktuelt med såning af kløver, enten inkarnatkløver eller hvidkløver. Man kan forsøge at lade kløveren vokse videre og så næste afgrøde direkte i kløveren. Kløver tåler ret godt at blive harvet igennem, bare den ikke bliver pløjet ned, og kløveren skal helst være noget svækket, inden man sår oveni den, så den ikke konkurrerer for stærkt og for tidligt. I majs vil det være mest aktuelt med bælgplanter - især hvidkløver og inkarnatkløver. Disse sås efter, at ukrudtsbekæmpelsen er gennemført. I majs kan du også forsøge dig med boghvede eller cikorie, som desuden kan tælle med som efterafgrøde. Der er indtil videre ikke nogen sikre anvisninger på at bruge companionafgrøder, så man må prøve sig forsigtigt frem og se, hvad der fungerer. Men det er sikkert, at companion afgrøder, der kommer godt i gang under hovedafgrøden, bidrager på mange positive måder - herunder til større biodiversitet og en mere frugtbar jord. Michael Tersbøl er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, og Erik Sandal er chefrådgiver inden for planteproduktion i Velas.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Små landbrug har store miljøløsninger - men glemmes af politikerne Gør det nemmere at være småbonde, og gør det lettere at etablere sig som ung landmand, som gerne vil noget andet end storbrug, lyder opfordringen fra Vester Hedegaard TAG JORDEN TILBAGE AF NATALIA LEHRMANN OG LOUISE BUSCK LUMHOLT

Louise Hansen og Anders Hedegaard er økologer på Vester Hedegaard ved Pandrup, hvor Anders er syvende generation. Deres økologiske tilgang betyder, at det eneste, der bliver fjernet fra marken, er kornkernerne. Fordi plantematerialer får lov til at blive i jorden, opbygges næring og organisk materiale i form af kulstof. Gårdens marker er små og omkranset af grønne læbælter, og markdriften foregår med forholdsvis små maskiner. Senest er der gjort forsøg med pløjefri dyrkning. »Pløjefri dyrkning kan være svært under vores produktionsforhold, fordi det gør, at ukrudtstrykket bliver højere, og kornet får sværere ved at tage over. Vi har prøvet at køre klid tilbage på marken, og vi har kløvergræs i bunden af marken til at lagre og holde på kvælstoffet. Derudover arbejder vi med de gamle kornsorter. De bliver høje, og det hjælper, så vi undgår ukrudt uden at sprøjte. Højt korn lukker af for lyset og begrænser dermed ukrudtsvæksten. Samtidig er de gamle sorter forholdsvis nøjsomme, men giver til gengæld en meget høj bagekvalitet og god smag,« siger Louise Hansen. Hun forklarer, at det kan fungere på nogle arealer, men langt fra på alle. Deres erfaring er, at det er et begrænset areal, hvorpå denne metode er mulig. Hun peger på, at de løbende kan se forbedringer i deres høst: »Vi har tre år i træk under omskiftelige vejrforhold hvert år haft ny rekord i protein i kornet. Nu har vi brugt nogle år på at nedmulde rigtig meget kulstof, og jeg tror på, at det har en effekt, som man ikke ser fra det ene år til det andet, men det kommer stille og roligt.« Høj næring i melet Anders Hedegaard og Louise Hansen

dyrker cirka femten sorter, der formales på gårdens østrigske stenkværn. Derudover dyrker de en del sorter til demonstration i deres kornkøkkenhave og til opformering af nye, spændende kornsorter. »Vi formaler kornet på stenkværnen for at få alle de gode sager med. Vi får således kimen og skaldelene med i melet. Her sidder størstedelen af næringsstofferne og de gode kostfibre. Vi kører det igennem flere gange for at male melet fint nok til, at man kan bage med det 100 pct. uden at tilsætte finere industrimel. Det handler om, at jo finere melet males, des lettere er det at få luft i dejen. Vi kan følge processen, helt fra kernen kommer i jorden og til færdigbagt brød. Det, synes jeg simpelthen, er fedt,« siger Louise Hansen. Hun fortæller, at de har udviklet et særligt årgangsmel for at mindske madspild. Den består af forskellige sorter af korn, der er blevet blandet sammen i mejetærskeren, når man skifter mellem sorter under høstarbejdet. Mellem 400 og 500 kilo blandingskorn bliver således udnyttet til mel og går ikke til spilde. Plads til skov og natur Gården har solceller installeret på taget for at have bæredygtig strømforsyning til mølleriet, korntørringen, gårdens lille savværk og husholdningen. »Vi har regnet lidt på det, og vi oplagrer cirka ti gange så megen energi, som vi forbruger, blandt andet fordi vi får strømmen fra solceller på taget. Derudover ligger 20 ud af vores 60 ha på gården i skov, både for at lagre kulstof og for at skabe levesteder for dyrene. Og så har vi ti ha sammenlagt, som er eng og mose, og 3,5 ha, som er aroniabærplantage,« siger Louise Hansen, og Anders Hedegaard fortsætter: »Det er kun halvdelen af skovens årlige tilvækst, som vi tager ud til brænde og træ til opskæring. Så en del af skoven får mere eller mindre

lov til at udvikle sig på naturens præmisser.« Små marker – mere natur Ifølge parret er det ikke nødvendigvis mere miljøvenligt at være et lille, frem for et stort landbrug. Men Louise Hansen forklarer, at der er en tendens til, at de små brug i højere grad har bevaret naturens åndehuller i form af læbælter. Mange store landbrug har jævnet disse levende hegn med jorden for at få større marker. »Små marker med læbælter er det bedste, og det ser vi jo typisk ved små landbrug. Men der er små landbrug, som sprøjter lige så meget, som store gør. Så selv om jeg er meget stor fortaler for de små landbrug, er det ikke kun det, at det er småt, der gør det miljøvenligt. Man skal tænke over alt muligt. Hvor får man sin strøm fra? Hvor meget CO2 udleder man? Hvor meget CO2 opsamler man? Hvordan kompenserer man for udledningen? Det er ikke kun et spørgsmål om størrelse,« siger Louise Hansen. Hun mener dog, at der er behov for, at politikerne støtter op om de små landbrug. »Gør det nemmere at være småbonde, og gør det lettere at etablere sig som ung landmand, som gerne vil noget andet end storbrug,« anbefaler hun. Egentlig vil Louise Hansen og Anders Hedegaard helst klare sig uden landbrugsstøtte. Louise forklarer, at som den er nu, støtter den først og fremmest de store landbrug og belønner ikke specielt klima- og miljøvenlig drift. I dag modtager 20 pct. af landbrugene i EU 80 pct. af landbrugsstøtten. Og tre pct. af gårdejerne ejer over halvdelen af EU’s landbrugsland. »Vi kunne godt tænke os, at landbrugsstøtten blev omlagt, så den blev grønnere. Så i stedet for fast hektarstøtte bør den fordeles sådan, at det ikke er en økonomisk fordel at være et kæmpe industribrug, og

Louise Hansen kæmper sammen med sin mand, Anders Hedegaard, for at skabe en go hvilket er en udfordring sammen med udbyttet på markerne, der bliver forholdsvist lavt de dyrker på. Foto: Emmeline Werner sådan, at man også i højere grad belønner grønne tiltag i stedet for bare at fordele grundbeløbet ud fra ha,« påpeger Louise Hansen. Bremses af økonomisk struktur Louise Hansen peger på, at de har været heldigere end mange, fordi de har fået muligheden for først at drive slægtsgården og på sigt overtage ejerskabet, når omsætningen kan bære et ejerskifte. Ydermere har det ikke været nødvendigt at låne penge til investeringer i gården. Ikke desto mindre er der også mange andre udfordringer for en lille producent på et stort marked, hvor de konventionelle metoder stadig er normen. Louise Hansen fortæller: »Strukturen er udformet efter, at man skal være så stor og effektiv som mulig. Der er regler for alt. Om det så er regler for dørsalg eller størrelsen på EU-mærket på bagsiden af posen. Det kan godt være op ad bakke at lave småbrug på et marked, som er designet til de store, tunge drenge.« Hun peger på, at deres mel er meget dyrere at producere end det konventionelle. Det kan nogle steder være en udfordring at få det afsat i supermarkederne til den pris, de ønsker, fordi forbrugerne typisk vil vælge de billigere produkter. »Vi er hele tiden nødt til at tænke på, hvordan vi kan optimere uden at gå på kompromis med de værdier, vi har for klimaet. Det skal være småt

og af god kvalitet, og det skal være fra jord til bord. Det er rigeligt arbejde til to, men vi skal jo selvfølgelig have omsætningen til at følge med. Det er nok den største udfordring lige nu sammen med udbyttet på markerne, der bliver forholdsvis lavt på grund af de sorter, vi bruger, og den måde, vi dyrker på,« siger Louise Hansen. Hun peger på, at de ved at sælge direkte til kunden lettere kan få folk til at betale en bedre pris for varen. »Vi sælger mel i lokale butikker. Vi sælger blot bedre og tjener mere ved direkte salg til kunderne. Da de lokale supermarkeder ikke er så gode til at sælge vores produkter, som vi selv er, foregår hovedparten af vores omsætning via direkte salg til kunderne,« siger Louise Hansen. Fællesskab og samarbejde Louise Hansen fortæller, at arbejdsdelingen på gården er ligeligt fordelt mellem hende og Anders, og at nøglen til at få hverdagen til at hænge sammen ligger i måden, de komplementerer hinanden på. »Jeg er nok den teknisk mest avancerede af os. Jeg har handelsskolebaggrund og har arbejdet 13 år i telebranchen, før jeg kom hertil. Men ting som idéudvikling, salg, historie, bagning og produktudvikling er vi 100 procent fælles om. I det fysiske arbejde er der noget, jeg ikke er i stand til, og det er så Anders’ opgaver. Det skifter altså lidt, hvem der er i medhjælperrollen. Her hos os er

Små landbrug nedlægges

Madsuverænitet

Vester Hedegaard, Pandrup

I Europa er en tredjedel af alle små landbrug nedlagt mellem 2003 og 2013. Hovedparten af landbrugerne er over 60 år, men der er også sket en opbremsning i antallet af unge, der tager over. Mellem 2005 og 2013 faldt antallet af unge landbrugere med cirka en tredjedel. Kilde: Noah og Frie Bønder – Levende Land 2017. En grøn og retfærdig madpolitik - Grønne mål for landbruget og en reform af EU’s landbrugspolitik, som skaber retfærdige levevilkår nu og i fremtiden, af Natalia Lehrmann

Madsuverænitet er udformet af La Via Campesina, som er et internationalt netværk af græsrodsorganisationer, og som Frie Bønder - Levende Land er medlem af. Kilde: reclaimthesoil.org/dk

Gården er 500 år gammel og i familens eje i mere end 250 år. Gården er på 60 ha, hvoraf 20 ha er tilplantet med skov, 10 ha er eng og mose, og de resterende 30 ha bruges til agerdyrkning. Driften har siden 1994 været sprøjtefri, og i 2005 blev den omlagt til økologi. I dag dyrkes der hvert år op mod 30 forskellige kornsorter på gården i forskellig skala, helt fra små forsøgsparceller til marker på op til 3 ha. I 2017 fik gården eget lille gårdmølleri.

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

Madsuverænitet er ikke kun et ulandstema Miljøorganisationen Noah arbejder sammen med Frie bønder - Levende Land for at skabe opmærksomhed om, at vi står over for et globalt problem, som både belaster samfundet socialt, økonomisk og miljømæssigt på bekostning af jordens frugtbarhed, klimaet og biodiversiteten

od økonomi på deres økologiske planteavlsgård, t på grund af de sorter, de dyrker, og den måde,

fællesskab nøgleordet,« siger Louise Hansen. Hun peger på, at årsagen til, at vi oplever, at der er flere mænd, der arbejder med landbrug, kan være, at der er tradition for, at landbrugene går fra far til søn, og at kvinderne ofte mere har været medhjælpende i marken og ellers stået for det huslige. Anders forklarer: »Min oldemor var mejerske og drev et lille gårdmejeri, og min farmor fodrede på karle, piger og børn og stod sådan set for hele husholdningen. Farmor boede i køkkenet, da jeg var knægt. Derfor kan man som sådan sige, at kvinderne altid har været vigtige i landbruget.« Sammen deltager parret i diverse netværksarrangementer for at møde andre landbrugere og udforske deres interesse i bæredygtig produktudvikling. Blandt andet deltager de på Nordisk Kornseminar og Europæisk Kornfestival. De fortæller, at der er gode muligheder for lære kollegers kompetencer og erfaringer inden for afsætning af produkter, udvikling af nye kornsorter m.m. På den måde kan de få gode ideer og sparring til udvikling af deres eget landbrug. Det er også noget, de bruger meget i deres lokale netværk, fortæller Louise Hansen. Hun fortsætter: »Vi har nicheproducenter i lokalområdet, som vi samarbejder med, og så støtter vi hinanden ved at erfaringsudveksle. Vi prøver at se, hvordan vi kan lave fælles måder at distribuere varerne på. Det er hele tiden i fælles udvikling. Uden dette samarbejde kunne vi heller ikke gøre det, vi gør.« Vil du vide mere: noah.dk/vores-arbejde/madsuveraenitet og reclaimthesoil.com/dk Natalia Lehrmann er ansat og Louise Busck Lumholt er frivillig i miljøbevægelsen NOAH.

»Jeg tror, det største problem i Danmark med supermarkedskæderne er, at vi kun har to store, der ligger i konkurrence med hinanden. De snakker meget om, at de vil sælge lokale fødevarer. Men prisen, supermarkederne sælger det til - når de også importerer og sådan noget - kan jeg jo ikke engang producere det til, hvis jeg skal have en ansat, jeg ikke skal underbetale, eller have flere ansatte,« siger Birgit Bak, der i cirka 25 år har haft det økologiske landbrug, Refshøjgård, 25 km fra Århus, med sin mand Erik. De sælger derfor direkte til forbrugerne og har bevidst fravalgt at dyrke grøntsager, fordi de priser, som forbrugerne vil købe

TAG JORDEN TILBAGE AF IRENE BRANDT-MØLLER

Birgit Bak og Gladys Adusah har det til fælles, at de begge er små jordbrugere og indgår i det materiale, Noah og Frie Bønder – Levende Land har lagt på deres fælles hjemmeside ’Tag Jorden tilbage’. Projektet belyser udfordringerne ved madsuverænitet set fra et kvindeperspektiv i Danmark og Ghana. »Vi sætter fokus på kvindelige jordbrugere for at give dem mulighed for at komme til orde, og vi taler på vegne af små bønder,« fortæller Natalia Lehrmann, der arbejder med bioenergi, EU’s fælles landbrugspolitik, miljø- og klimafordrevne, handels- og finanspolitik, madsuverænitet samt land grabbing i Noah. »Vi har valgt kønsvinklen, fordi kvinder sjældent kommer til orde inden for landbruget - selv i Danmark, hvor statistikkerne viser, at kvinder kun udgør en minoritet,« siger Natalia Lehrmann og fortsætter: »Når vi spørger kvindelige jordbrugere i Danmark, hvordan de selv oplever deres situation, så giver de udtryk for, at de generelt synes, at de er ligestillede; men også at mange mænd har en anden tilgang

for, ikke afspejler, at en bæredygtig produktion især af grøntsager er mere arbejdskrævende end en konventionel.

til erhvervet, hvor de har fokus på store traktorer og konkurrence; mens mange kvinder er mere optaget af omsorg for naturen, økologi, dyrevelfærd og biodiversitet. Derfor er kvindernes tilgang til landbruget vigtig - også i et globalt perspektiv. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO har meldt ud, at hvis den nuværende nedbrydningshastighed af topjorden fortsætter uændret, vil den være nedbrudt om 60 år.« Unfair konkurrence Natalia Lehrmann understreger, at manglende madsuverænitet ikke kun er et problem i det globale Syd. Danskerne har heller ikke kontrol med fødevareproduktionen. »Meget af den mad, vi køber, er importeret. Det er der flere grunde til. Dels efterspørger danskerne et bredt udvalg af frugt og grønt året rundt. Dels er der mangel på danske producenter, fordi de ikke kan konkurrere med priserne på de importerede grøntsager, og supermarkederne køber dér, hvor det er billigst,« siger Natalia Lehrmann. Hun tilføjer: »De små, progressive landbrug har svært ved at klare sig, hvis de skal sælge til supermarkederne, da det er tidskrævende at producere grøntsager. Økologiske, regenerative landbrugere og gartnere kan producere meget på et lille areal, men

»Uden jordbrugerne kan ingen få mad. Vi dyrker for vores lokalsamfund og familier. Vi sælger kassava, melbananer og andre afgrøder samt kvæg og fisk,« forklarer Gladys Adusah.

tidsforbruget betyder, at de er nødt til at sælge deres afgrøder uden om supermarkederne for at få en nogenlunde indkomst.« Jorden ejes af de få Et andet problem, som står i vejen for madsuveræniteten, har sin rod i strukturelle forhold i landbruget. »Både i Danmark og globalt koncentreres ejerskabet til jorden. Landbrugene bliver større og større, og i dag ejes halvdelen af Europas landbrugsjord af tre pct. af landbrugerne. I Danmark betød lovændringen om ejerskab til landbrugsjorden fra 2015, at jorden nu kan handles frit med det resultat, at blandt andre udenlandske investorer nu ejer 2½ pct. af den danske landbrugsjord,« siger Natalia Lehrmann. Den manglende madsuverænitet kommer også til udtryk i en stigende protestbevægelse mod de store, konventionelle svinefabrikker i landdistrikterne. »Naboerne til disse fabrikker oplever, at deres nærområde bliver ødelagt af lugtgener, forurening af natur og drikkevand samt tung trafik, og mange døjer med hovedpine på grund af stanken. Det kan bevirke, at deres huse er usælgelige med det resultat, at de reelt er stavnsbundet til et sted, hvor de ikke længere ønsker at bo,« siger Natalia Lehrmann.

Hun er repræsentant for og leder af en kvindegruppe for ECASARD, La Via Campesina Ghana. »De kommercielle landbrug producerer blot for at sende produkterne til udlandet på det globale marked. Så vi beder regeringen om at støtte de små familielandbrug, der opdrætter nogle få geder og kyllinger og brødføder sig selv og deres lokalsamfund. Regeringen burde støtte de små jordbrugere i at få adgang til markeder, forarbejdningsmaskiner og lån med lav rente. Hvis befolkningen er i stand til at gøre dette, og vi alle er velstrukturerede, så tror jeg ikke, der vil være nogen problemer i Ghana,« siger Gladys Adusah.

Forbrugerne flytter udviklingen Et flertal i Folketinget har netop afvist at give kommunerne bedre mulighed for at stoppe udvidelsen af svinefabrikkerne, hvor dette er til gene for virksomhedens naboer. Hverken Coop eller Salling Group har vist vilje til at øge udbuddet af dansk producerede grøntsager. Det er med andre ord hverken fra myndigheder eller detailhandlen, man kan forvente, at forandringen kommer. ”I Norge og Holland er der begyndt at ske noget i forhold til støtte til afvikling af de store dyrefabrikker, men sådan er det endnu ikke i Danmark. Forbrugerne er de eneste, der kan flytte udviklingen. De små, økologiske landbrug har udviklet forskellige afsætningsstrategier fra direkte stalddørssalg og kasseordninger til forskellige samarbejder med forbrugerne à la Rekoringen og Fødevarefællesskaberne. Og som forbruger er det hér, man kan købe sine råvarer, hvis man er træt af at vente på, at detailhandlen ændrer sin strategi hvilket de nok ikke gør, før tilstrækkeligt mange forbrugere efterspørger dansk produceret, økologisk frugt og grønt,« siger Natalia Lehrmann. Vil du vide mere: noah.dk/vores-arbejde/madsuveraenitet og reclaimthesoil.org

Madsuverænitet

Udenlandske investorer køber landbrugsjord

Madsuverænitet betyder befolkningers ret til sund og kulturelt passende mad, der produceres med bæredygtige metoder, og retten til at definere deres egne mad- og landbrugssystemer. Det handler om at producere det, folk har behov for, og ikke for profit. Storindustrielt landbrug dominerer verdens madproduktion med store konsekvenser for miljøet til følge. Det betyder også, at det meste af verdens befolkning har mistet kontrollen over madsystemet. Madsuverænitet er udformet af La Via Campesina, som er et internationalt netværk af græsrodsorganisationer, som repræsenterer 200 millioner bønder verden over og som Frie Bønder - Levende Land er det danske medlem af. Kilde: NOAH, reclaimthesoil.org

En lempelse af landbrugsloven i 2015 betød, at det blev nemmere for udenlandske købere at investere i dansk landbrugsjord. En evaluering fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at ca. 300 udenlandske selskaber ejer 16.800 ha dansk landbrugsjord. Størsteparten ejes af selskaber fra EU. Derudover ejer ca. 1.750 personer med udenlandsk statsborgerskab 49.700 ha, hvor også størsteparten er personer fra EU. Samlet har ca. 66.500 ha dansk landbrugsjord udenlandsk ejerskab. Dette svarer til 2,5 pct. af det samlede danske landbrugsareal på ca. 2,6 mio. ha. Kilde: Familielandbruget

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

Biologisk mangfoldighed i biodynamisk perspektiv

KRONIK

AF KLAUS LOEHR-PETERSEN Biodynamisk dyrkning ligner på de fleste områder økologisk, men der er forskelle i både filosofi, principper, metoder og resultater. Filosofien kan man synes om eller ikke, metoderne kan være vanskelige at forstå med et almindeligt landbrugssyn, men resultaterne er klare: Det virker rigtigt godt. Faktisk en del bedre end økologisk og konventionel på den biologiske mangfoldighed i jorden og de positive følger: mere liv, mere muld, bedre struktur, mindre metan og mindre lattergas. Det viser videnskabelige resultater af forsøg over 40 år i Schweiz med sammenligning mellem biodynamisk, økologisk og konventionel dyrkning. Konklusion fra FiBL, det schweiziske forskningsinstitut for økologisk og biodynamisk forskning: DOK-forsøgene med sammenligning mellem biodynamisk (D), økologisk (O), og konventionel (K), der har kørt siden 1978 i Schweiz, viser, at økologisk og især biodynamisk landbrugsjord har mere humus, er mere levende, er mere artsrig og producerer mindre drivhusgasser end konventionel. I de økologiske og biodynamiske parceller i forsøget høstes gennemsnitligt ca. 20 pct. mindre på tværs af alle afgrøder. Udbytteforskelle mellem disse og konventionel har været stabile i løbet af forsøgets 40 år.

Desuden producerer biosystemerne afgrøderne med omkring 50 pct. mindre anvendelse af gødning og energi, hvilket gør dem mere effektive og bedre for miljøet. Biologisk dyrkning (samlet betegnelse for økologisk og biodynamisk) fremmer i stigende grad mangfoldigheden af rodsymbiotiske svampe og gavnlige biller. I økologisk dyrkede parceller blev der fundet i alt ca. 30 pct. flere jordorganismer og i de biodynamiske dyrkede parceller 60 pct. flere end i de konventionelle parceller. Biologiske jorde i DOK-forsøget indeholder op til 4.000 kg mere kulstof (humus) pr. ha og er op til 60 pct. mere aktive. Landbrug er ikke kun påvirket af klimaændringer, men er også årsagen til klimaændringer. Målingerne ved DOK har vist, at de økologiske parceller giver 39 pct. lavere og de biodynamiske parceller 56 pct. lavere klimapåvirkning af drivhusgasserne CO2 , CH4 (metan) og N2O (lattergas) end de konventionelt dyrkede parceller.* Hvorfor virker det Spørgsmålet var tidligere ofte, om biodynamisk dyrkning virker eller bare er en lidt mærkelig form for økologi. Nu er spørgsmålet mere, hvorfor det virker så godt. Dels på jordens processer og frugtbarhed, dels på kvaliteten af fødevarerne inkl. vine. Det biodynamiske svar er, at kvaliteten kommer af helheden, ikke af

9,00 8,00 7,00

Kg N2O-N/ha

Biodynamisk dyrkning giver mere biodiversitet og muld - og mindre klimagas

Lattergasemission

6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Kløvergræs BIODYN

Majs til ensilage BIOORG

Grøngødning

CONFYM

CONMIN

Total NOFERT

Biodyn = Biodynamisk komposteret staldgødning med præparater og de to markpræparater udsprøjtet på jorden. Bioorg = Økologisk frisk staldgødning. Confym = Konventionel frisk staldgødning og kunstgødning. Conmin = Konventionel kun kunstgødning. Nofert = Ugødet. enkelt eller få metoder eller midler. Filosofien, som vi i det biodynamiske jordbrug er inspireret af, er et helhedssyn på de levende organismers samspil med hinanden og naturens rytmer. Principperne omfatter blandt andet, at man ser et jordbrug som en levende organisme, hvor en høj grad af mangfoldighed af mikroorganismer, planter, dyr, natur og mennesker er vigtig for organismens sunde funktion. Til at styrke dette samspil anvender vi nogle såkaldte præparater, der er lavet af urter, gødning og kiselpulver på sådan måde, at de virker aktiverende og regulerende på jordens frugtbarhed og afgrødernes sundhed og robusthed. Desuden er kompostering et centralt ’værktøj’ til at styrke bedriftens frugtbarhed. Biodynamikere har holdt ’kompostfanen’ højt i de mange årtier, hvor andre mente, det var spild af tid og næringsstoffer. Det har heldigvis ændret sig – kompost er i dag bredt anerkendt som et væsentligt middel til at skabe balance og

sundhed i jorden. De biodynamiske præparater bruges dels som tilsætning til gødning og kompost (få gram pr. ton), dels udrørt i vand og sprøjtet ud på jorden og afgrøderne på bestemte tidspunkter i afgrødernes udviklingsforløb. Mængderne er små (for eksempel 5 g kiselpræparat i 20 liter vand til 1 ha), men virkningerne er ofte markante. Udvikles stadig Siden Rudolf Steiner for næsten 100 år siden beskrev de principper og sammenhænge, det biodynamiske jordbrug bygger på, har man udviklet de biodynamiske metoder på baggrund af studier, forsøg og forskning. Det gælder både de forskellige præparater og deres anvendelse, og hvordan man kan forme en bedrift til at rumme en stor mangfoldighed (modsat specialisering) af alt fra mikroorganismer over husdyr til sociale og kulturelle aktiviteter. Lidt højtideligt kan man sige, at livskvaliteten for gårdens jord, plan-

ter, dyr og mennesker – og aftagere af fødevarerne - hænger sammen med, hvor levende og harmonisk landmanden m/k formår at udvikle sin gård-organismen. I den sammenhæng er den biologiske mangfoldighed en afgørende faktor. Det har været et centralt princip i biodynamisk dyrkning i små 100 år. Klaus Loehr-Petersen er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. *Fra forskningscenter FiBL i Schweiz, 2019 Oversat af Klaus Loehr-Petersen (KLP), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug 2019 (Kursivering af de biodynamiske resultater er foretaget af KLP.) Læs om DOK-forsøget på https://www. fibl.org/en/locations/switzerland/workareas-switzerland/soil-sciences/bwprojekte/dok-trial.html Dansk oversættelse af rapport fra forsøgets første 21 år kan læses på http:// www.biodynamisk.dk/dokumenter/rapport_fibl-web3.pdf

Vi har modtaget:

Studenterprojekt omhandlende landmænds opfattelse af skovlandbrug - efterlyser landmandsdeltagelse Jeg hedder Carolina Yang, og jeg er kandidatstuderende på Sveriges landbrugsunversitets agroskovbrugsuddannelse. I sidste semester var jeg på udveksling på Københavns universitet. Min tid i København udvidede min viden om bæredygtige fødevaresystemer, og inspirerede mig til at skrive speciale omhandlende skovlandbrug. Skovlandbruger en integration af vedproduktion i en afgrøde- og/eller husdyrproduktion. Mit speciale er et komparativt studie af udviklingen inden for skovlandbrug i Danmark og Sydsverige, for at forstå muligheder og udfordringer for tempereret agroskovbrug i disse regioner. Som del af projektet er et spørgeskema blevet udarbejdet for at forstå

landmænds opfattelse af skovlandbrugssystemer. Hvis du er gårdejer som i øjeblikket forvalter et produktionssystem, vil jeg meget gerne høre fra dig og være taknemlig, hvis du vil udfylde dette spørgeskema. Du er velkommen, uanset hvilket produktionssystem du bruger - uanset om du pt praktiserer skovlandbrug eller om dit landbrug producerer afgrøder, husdyr og/eller ved. Din stemme og mening er meget værdifuld for projektet. Det tager maks 10 minutter at udfylde skemaet, som består af spørgsmål omhandlende din nuværende gård, efterfulgt af spørgsmål omhandlende forskellige landbrugsaspekter i produktion, miljøkvalitet og socioøkonomiske kvaliteter. Spør-

Årlig

geskemaet er tilgængeligt indtil den 30. juni, og kan blive tilgået via dette link: bit.ly/skovlandbrug Eller ved at scanne QR koden med din smartphone. Spørgeskemaet er fuldstændig anonymt. De indsamlede svar vil blive håndteret i overensstemmelse med GDPR, og vil kun blive brugt til dette specifikke projekt. Til gengæld for din deltagelse og hjælp vil jeg gladeligt dele resultatet af mit speciale.

Hvis du har spørgsmål om spørgeskemaet eller projektet generelt, eller gerne vil følge op på mit projekt, så tøv ikke med at kontakte mig på: +46 738-47 51 93 eller cayg0001@ stud.slu.se

Spørgeskemaet kan tilgåes via dette link: bit.ly/skovlandbrug Eller ved at scanne QR koden med din smartphone.

Carolina Yang.

TEMA: BIODIVERSITET

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Jeg hedder Bent Rasmussen og er biolog. Jeg arbejder som konsulent ved Økologisk Landsforening,« sådan møder vi Bent Rasmussen i de allerførste sekunder af naturtalken: Fem ting, du skal vide om livet i marken. Bent Rasmussen er én af i alt otte natureksperter, som i forbindelse med Naturmødet 2020, der i år blev afviklet virtuelt, i korte videoer, som er tilgængelige på dr.dk, fortæller om deres viden. Naturtalken er optaget på Bent Rasmussen slægtsgård, Rydalsgaard, der ligger ved Kare øst for Randers Fjord. Gården er på 50 ha, og her driver Bent Rasmussen økologisk landbrug baseret på en Angusbesætning med lidt over 20 moderdyr. Kreaturerne afgræsser gårdens naturarealer, det er rigkær, eng og overdrev, som kreaturerne afgræsser, på en måde som fremmer de planter, Bent Rasmussen gerne vil have til at gro der. Indikatorarten »Hvis min naturinteresse skal symboliseres gennem én art, så må det være agerhønen. En lille hønsefugl, der er fuldstændig knyttet til det dyrkede landbrugsland som levested. Man kan sige, at den er en indikatorart for, hvordan naturtilstanden i landbruget er - det vil sige, er landbrugsdriften i balance med naturen, har du agerhøns på marken, men er der ubalance, har du ingen,« forklarer Bent Rasmussen siddende på en træstub foran et opdyrket kulturlandskab, hvor Randers Fjord og fjordens vestbred skimtes i det fjerne. Dyreliv ved landbrug forsvinder For det landbrugsøkosystem, Bent

Rasmussen interesserer sig for, vil en yderligere intensivering være en katastrofe. For agerhønen er intensivering af driften problemet og ikke løsningen, konstaterer Bent Rasmussen. »Jeg er rigtig glad for at få lov til at fortælle lidt om mit syn på natur og landbrug. For jeg bliver ærligt talt ret provokeret af, at folk snakker om, at vi bare skal intensivere fødevareproduktionen på de arealer, vi dyrker, så får vi råd til at tage flere andre arealer ud til natur,« fortæller han og uddyber: »Selvom man kan dyrke flere afgrøder i den intensive del af landbruget, end jeg kan på mine marker, så er det ikke ensbetydende med, at der bliver taget mere hensyn til naturen i landbrugslandskabet - tværtimod. Det, der sker, er, at markerne bliver større og større, afgrøderne mere ensformige og arealerne mellem markerne, markveje, markskel og små levende hegn, de bliver både færre og mindre. Det, der sker, er, at vi får nogle kæmpestore dyrkningsflader, som stort set er tomme for liv. Især om sommeren, hvor der faktisk burde være allermest liv.« Nøglen til mere liv bor i krattet Når der er mange landskabselementer, får man mere liv, og der er mange flere arter til stede, lyder budskabet i naturtalken fra Bent Rasmussen, mens han foran kameraet går på en markvej langs et læhegn. Budskabet er klart og tydeligt: Der skal være landskabselementer mellem markerne, og jo bredere og mere diverse, des bedre. Blandt andet fordi insekterne overlever i landskabselementerne om vinteren, og herfra myldrer de ud i markerne, når foråret kommer. »Man kan skjule sig i træerne, man kan overvintre i græsdiget,

I 2019 var Bent Rasmussen også taler ved en velbesøgt debat på Naturmødet i Hirtshals. I år var der på grund af samfundsnedlukningen ikke muligt at gennemføre Naturmødet som planlagt. I stedet blev mødet afviklet virtuelt - dels som korte naturtalks produceret af DR, og dels som videodebatter via internettet. Foto: Irene Brandt-Møller. man kan komme ud og få varmen på markvejen, og det eneste man mangler, det er, at man har en markflade, hvor man kan gå ud og få sin mad og yngle om sommeren,« fortæller Bent Rasmussen. Han understreger her vigtigheden af at skabe en sund jord, fordi det er forudsætningen for både naturen og landbruget. »Mikrolivet i jorden hjælper med at omsætte plantedele, de hjælper med at opbygge kulstof i jorden, og de hjælper med at opbygge kvælstof i jorden. Det giver et godt udgangspunkt for både markens afgrøder og den tilhørende fødekæde, og fordi vi som økologer ikke bruger kemi i vores dyrkning, ser vi meget mere liv i og omkring markerne.” De arter, som er en del af landbrugsøkosystemet, er meget almindelige arter; men siden intensiveringen af landbrugsdriften begyndte, har vi mistet fra 50 og helt op til 80 pct. af individerne af nogle af arterne. »Tidligere var der almindelige arter i agerlandet - for eksempel haren, stæren, lærken og agerhønen, men faktisk er nogle af disse arter i dag så truede, at de er kommet på rødlisten over truede arter i Danmark,« fortæller Bent Rasmussen. Naturen forsvinder hurtigt På Bent Rasmussens jord er der vandhuller og ellesump, og han har

taget kameraholdet med ned i sumpen, og mens han går rundt og viser, hvor uglen bygger redde i gamle udhulede træer, sender han endnu et budskab afsted til seerne: »Det allervigtigste er, at vi passer på den natur, vi allerede har. Den har været mange år om at udvikle sig til det, den er, og den kommer ikke bare tilbage igen, hvis vi ødelægger den. Derfor skal vi beskytte den, vi skal pleje den, og dér, hvor vi kan, skal vi udvide den,« fortæller Bent Rasmussen. Kreaturerne er en vigtig medspiller i dette arbejde. »Vi udnytter køerne til at lave mere natur. Dels græsser de enge og overdrev, og dels med at udvide naturarealet, ved at lade dem afgræsse nye arealer om efteråret, så de kan medvirke til at sprede frø gennem deres gødning. Kokasserne er også vigtige kilder til biodiversitet i marken og på naturarealerne, fordi mikrolivet og insekterne finder næring i dem, og så kommer stærene og roder op i dem,« fortæller Bent Rasmussen. Sæt et positivt aftryk For Bent Rasmussen handler det om at bruge de naturlige processer i landbruget. Og at arbejde med naturen i stedet for imod naturen. »Her på gården forsøger vi at drive et landbrug i balance. Vi producerer det, som naturen bestemmer, vi skal,

og vores opgave er at få mest muligt ud af disse rammer,« siger Bent Rasmussen, ”Hvis vi forestiller os, at vi mennesker slet ikke blandede os, så var produktionen fuldstændig bestemt af fotosyntesen. Det vil sige, at det er solens energi, og det er jordens indhold af vand og næringsstoffer, der bestemmer, hvor mange planter der vokser på et areal. Det er derfor fuldstændigt afgørende, hvordan vi mennesker vælger at blande os i dette system. Landbrugets formål er at producere fødevarer til mennesker, ikke at redde naturen. Men vi skal producere vores fødevarer på en måde, så vi ikke samtidig sætter et negativt aftryk på naturen. Selvfølgelig kan man ikke undgå at sætte et aftryk, og selvfølgelig redder vi ikke de sjældne arter med landbrug; men vi kan undlade at ødelægge mere natur end vi allerede har ødelagt,« lyder det sidste budskab fra Bent Rasmussen i Naturtalken. Vil du vide mere: Naturtalken kan ses, hvis du følger dette link: https://www.dr.dk/skole/ biologi/udskoling/5-ting-du-skalvide-om-8-naturtalks-med-danskeeksperter#! ► Bent Rasmussen bra@okologi.dk

Skovlandbrug: Få en robust og bæredygtig bedrift SKOVLANDBRUG: Et landbrug med lange rækker af havtornbuske på marken, hvor køerne kan tage et hvil i læ for vinden, eller poppeltræer, hvor grisene kan nyde skyggen, det er blot to eksempler på skovlandbrug. Men skovlandbrug er mere end mere naturlighed for dyrene. Skovlandbrug er en måde at fremtidssikre landbruget og få en mere robust og bæredygtig bedrift. Økologisk Landsforening, ØL, tilbyder nu at rådgive landmænd, der ønsker at etablere skovlandbrug på deres bedrift. »Det er en stor opgave at etablere

et skovlandbrug. Det kræver tålmodighed og god planlægning, da træer vokser langsommere end et-årige afgrøder og systemerne bliver mere komplekse både designmæssigt, men også i forhold til at opretholde tilskud og støtte til arealet. Dét kan vi hjælpe med fra idé til høst,« siger Mette Kronborg, skovlandbrugskonsulent i ØL i en pressemeddelelse fra foreningen. Forskning fra udlandet viser en lang række fordele, der ligeledes kan forventes for skovlandbrugssystemer i Danmark. Skovlandbrug

skaber økonomisk stabilitet, da man ved at satse på mere en én afgrøde på samme mark gør bedriftens produktionsøkonomi mindre sårbar over for ekstremt vejr, svingende markedspriser og skadevoldere. Det skaber god dyrevelfærd, da træerne giver læ, ly og skygge til udegående husdyr. Flere permanente afgrøder i form af træer og buske kombineret med færre mekaniske forstyrrelser i jorden vil også øge biodiversiteten på markfladen. Ligeledes bindes der store mængder kulstof i både træerne og i jorden under beplantningen,

hvilket medvirker til at sænke landbrugets klimagasudledning. Afsætningspotentialet er også en faktor. Der er et stigende fokus på en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion blandt forbrugere, og skovlandbrug skaber en merværdi i måden at brande sig på. »Skovlandbrug leverer på rigtig mange punkter, når vi taler om et mere bæredygtigt landbrug. Det skaber bedre jordkvalitet, øger naturværdien, skaber en bedre udnyttelse af næringsstoffer, binder kulstof og skaber en større robusthed i forhold

til klimaforandringer for eksempel tørkeperioder,« siger Mette Kronborg, der allerede har rådgivet en række landmænd i skovlandbrug. Økologisk Landsforening tilbyder to rådgivningspakker til landmænd, der gerne vil i gang med skovlandbrug. Pakke 1: Skovlandbrugstjek og procesplan. Pakke 2: Facilitering af etablering af skovlandbrug Læs mere her: https://okologi.dk/media/ 2765830/skovlandbrug.pdf ib@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Afblæst økomålsætning er nået før tid

Nye tal viser, at det økologiske areal atter slår rekord og nåede en over 10 år gammel målsætning et år før deadline ØKOLOGI-AREAL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK I 2009 fremsatte den daværende VK-regering sin plan om at fordoble det økologiske areal frem mod 2020 i forhold til 2007. I 2015 punkterede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjær Hansen (V) så den ambition, hun selv som fødevareminister var med til at fremsætte seks år forinden. Alligevel nåede økologerne målet - endda ét år før tid. Nye tal viser nemlig, at det økologiske produktionsareal i 2019 nåede 301.481 ha, hvilket lige netop er godt en fordobling af produktionsarealet i 2007, der lå på 150.207 ha. Økologi udgør nu 11,3 pct. af det samlede landbrugsareal, hvilket er rekord. Alene fra 2018 til 2019 blev arealet øget med 22.182 ha, hvilket er en stigning på knap otte pct. »Det er dejligt at konstatere, at der er en stor åbenhed og omstillingsparathed i landbruget. Det er en stor beslutning for den enkelte landmand og bygger ofte på års grundige overvejelser og forberedelser. Økologisk Landsforening har bidraget til vejledningen af de landmænd, der har lagt om, og samtidig arbejdet intenst på, der er en efterspørgsel, så det er økonomisk interessant for landmændene,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Nye tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at salget af økologiske fødevarer er steget med ni pct. i de danske dagligvarebutikker i 2019 og nu udgør 12 pct. af det samlede salg. Det er stadig økologisk mælk, gryn, mel og grønt, der topper på danskernes indkøbsseddel, men også andre produktkategorier tegner sig for en markant stigning.

POLITIK & UDVIKLING

29. maj 2020 nr. 655

Europa-Kommissionen har netop fremlagt to nye strategier, der har som mål at gøre 25 pct. af EU’s landbrug økologisk i 2030 og bremse tilbagegangen af arter. Lige nu er knap 8 pct. af EU’s landbrugsareal økologisk. Foto: CCBY-4.0 © European Union 2019 – Source EP

EU-POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er behov for langt mere økologi i både produktionen og forbruget, hvis fremtidens fødevareproduktion skal være bæredygtig, og tilbagegangen af arter skal bremses. Sådan lyder det i EU-Kommissionens netop offentliggjorte strategier; den længe ventede fødevarestrategi ‘Farm to Fork’ og biodiversitetsstrategien, der begge hænger tæt sammen og bliver centrale brikker i unionens ‘Green Deal’, som skal sikre et klimaneutralt EU i 2050. »Klimaforandringer og tab af biodiversitet er tydelige og aktuelle trusler for menneskeheden. Som grundpiller i ‘Green Deal’ peger biodiversitets- og Farm to Fork-strategierne mod en ny og bedre balance mellem naturen, fødevaresystemer og biodiversiteten,« siger EU’s vicepræsident, Frans Timmermans. Vil også øge efterspørgslen EU-Kommissionens skriver, at den økologiske metode forbedrer biodiversiteten, og Kommissionens am-

bition er derfor, at mindst 25 pct. af landbrugslandet er økologisk i 2030. Det betyder, at EU’s økologiske areal, der udgør 7,7 pct. af landbrugsarealet, skal mere end tredobles på blot ti år. En vækst, der skal understøttes af initiativer, som øger efterspørgslen på disse fødevarer. »Det er interessant at EU-Kommissionen formulerer en strategi for fremtiden, som i dén grad omfatter det, vi har slået på i så mange år: at økologien skal være et redskab i den generelle landbrugspolitik. Jeg har

“

Jeg har svært ved at få armene ned.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

svært ved at få armene ned,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening (ØL). Et godt udgangspunkt Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, mener, at strategi-

erne er et »hidtil uset godt udgangspunkt« for at skabe forandring i EU’s politik på fødevareområdet. »Det er ikke mindre end fantastisk og meget stort, når man tænker på, hvor vi startede. Tænk på at økologien er startet som en lille opportunistisk bevægelse, der gik mod strømmen. Nu er strømmen vendt og går med økologien, det skal vi fejre, og det skal vi værne om, så vi når i mål,« siger hun. »En milepæl« Jan Plagge, der er EU-præsident hos den økologiske paraplyorganisation Ifoam, kalder Farm to Fork-aftalen for en »milepæl«. »Vi har brug for at omstille EU’s landbrug, hvis vi vil tackle klima- og biodiversitetskrisen og gøre vores landbrug mere modstandsdygtigt. From Farm to Fork-strategien giver EU-borgerne en klar vision om fremtiden for vores fødevaresystem,« siger han i en pressemeddelelse. For ham er det afgørende for målsætningen, at EU lykkes med at øge efterspørgslen på økologiske varer, og i pressemeddelelsen nævnes Danmarks økologipolitik som et

eksempel på en succesfuld model, hvor man via politiske initiativer har sikret en høj økologiandel i det offentlige. Ud over de økologiske ambitioner skal der fremover dyrkes flere proteinafgrøder for at sænke importen af sojaprotein fra afskovede områder, madspild skal reduceres, dyrevelfærdslove revideres og forbruget af

“

Det er ikke mindre end fantastisk og meget stort, når man tænker på, hvor vi startede. Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

antibiotika og pesticider skal ned sidstnævnte med 50 pct. Støtteordning skal revideres Kommissionen nævner desuden, at støtteordningen til fremme af landbrugsprodukter skal revideres, så støttemidlerne i mindre grad går til kødforbruget og -produktionen og i højere grad understøtter, hvad Kom-

POLITIK & UDVIKLING

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

Ny EU-plan begejstrer ØL på flere områder Økologisk Landsforenings formand glæder sig over EU’s målsætning for økologisk landbrug. Den vidner om et helt nyt syn på landbruget, mener han EU-POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

missionen betegner som en “bæredygtig produktion og forbrug”. De kødprodukter, som får tildelt midler, skal være produceret så klimavenligt og bæredygtigt som muligt. I løbet af tre år har EU brugt ca. 60 mio. euro, 448 mio. kr., på at støtte 21 markedsføringskampagner, som skal fremme kødforbruget, selvom adskillige studier og rapporter peger på, at man i Vesten er nødt til at reducere forbruget af animalske fødevarer af hensyn til klimaet og miljøet. Derudover skal kampagner for kød til “meget lave priser” undgås. Kommissionen vil følge området tæt og overveje lovmæssige tiltag, hvis det den finder det nødvendigt. Kommissionen skriver selv i Farm to Fork-strategien, at kødforbruget skal reduceres af hensyn til miljøet og sundheden. »Økologi leverer på alle de mål, som Kommissionen opstiller i sin Farm to Fork-strategi. Fremme af økologi er fremme af et system, hvor planteproduktion vil udgøre en langt større del af landbruget og dermed i vores kost. Det er er samtidigt en investering i et system, der sikrer et højt kulstofindhold i jorden, hvor

der ikke bruges pesticider, og hvor der bruges langt mindre gødning, hvor der er et meget lavt antibiotikaforbrug, dyrene har mere plads og adgang til åben himmel, og det kan frigive arealer til natur, da der skal bruges mindre areal til at ernære verdensbefolkning med en mere planterig kost,« siger Sybille Kyed. Ikke juridisk bindende - endnu Strategierne er ikke juridisk bindende, men skal virke som pejlemærker

“

Vi har brug for at omstille EU’s landbrug, hvis vi vil tackle klima- og biodiversitetskrisen og gøre vores landbrug mere modstandsdygtigt. Jan Pagge, EU-præsident hos Ifoam i EU’s lovgivende arbejde, herunder udarbejdelse af CAP’en, samt udarbejdelsen af den overordnede ‘Green Deal’, der skal vise vejen mod et klimaneutralt, bæredygtigt EU i 2050.

Kommissionen vil dog løbende vurdere, om der er behov for lovgivning på flere områder, såfremt strategiens målsætninger ikke følges. Adspurgt om Sybille Kyed frygter, at hensigterne aldrig bliver omsat til virkelighed, svarer hun: »Der er et kæmpe momentum omkring behovet for den grønne omstilling, som vi ikke har set tidligere. Europas befolkninger beder om en mere bæredygtig verden, det så vi også med Parlamentsvalget, der blev et grønt valg. Den stemning og det momentum har vi ikke haft tidligere.« Marginalt fald i udledningen Ifølge EU står medlemslandenes landbrug sammenlagt for 10,3 pct. af unionens samlede udledning af drivhusgasser, og knap 70 pct. af dem stammer fra husdyrproduktionen. Samtidig er bestanden af vilde arter faldet med gennemsnitligt 60 pct. i løbet af de seneste 40 år som følge af menneskets aktiviteter. En nylig rapport fra EU’s miljøagentur European Environmental Agency viser, at udledningen fra EU’s landbrug er faldet marginalt fra 2005 til 2018: blot 1 pct.

EU’s ’Green Deal’ - den grønne pagt ► Blev præsenteret i december 2019. ► Er en overordnet plan for at gøre EU’s økonomi bæredygtig og hele unionen klimaneutral i 2050. ► ’Farm to Fork’- og biodiversitetsstrategien er centrale for den overordnede plan. ► Farm to Fork omhandler hele fødevareproduktionen fra jord til bord, mens biodiversitetsstragien skal bremse tilbagegangen af arter. De to strategier supplerer hinanden, fordi landbrug, fødevareforbruget og biodiversitet hænger tæt sammen. ► Planen indeholder indtil videre også strategier for industrien, klimaet og skabelsen af ten cirkulær økonomi. ► Læs mere om EU’s strategier på www.ec.europa.eu

25 pct. af al landbrugsjord i EU skal være økologisk i 2030, lyder EUKommissionens nye målsætning. Målet er netop blevet præsenteret i sidste uge som led i EU’s ‘Farm to Fork’- og biodiversitetsstrategier, der er en del af den overordnede ‘Green Deal’, som skal gøre EU klimaneutral i 2050. »Det er en form for blåstempling af økologien, at den ikke kun er en specialproduktion, men en massiv del af et fremtidigt scenario både for landbruget i Europa og hele den måde, vi skal tænke på, med hensyn til hvordan vi spiser,« siger Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, som også fortæller, at han har »svært ved at få armene ned« af begejstring. Han bider ikke kun mærke i tallet - 25 pct. - men tolker EU’s planer som en udvikling i tankegangen om, at jordbrug skal fokusere på bæredygtighed. »Man kan forestille sig en udvikling, som næsten overhaler 25 pct. Det er ikke usandsynligt,« siger han, men påpeger, at det afhænger af mange faktorer, eksempelvis markedsudviklingen. EU kan hjælpe dansk mål Per Kølster mener samtidig, at EU’s målsætning kan hjælpe foreningens egen målsætning om 30 pct.’s økologi i Danmark i 2030 på vej, fordi de nye strategier får betydning for, hvordan den kommende fælles landbrugspolitik, Cap’en, udformes. Vejen mod 25 pct.’s økologisk landbrug i 2030 bliver da heller ikke uden forhindringer. Eksempelvis er et spørgsmå, om der vil være tilstrækkeligt med næringsstoffer, når andelen af økologer skal vokse så markant. Per Kølster er dog optimistisk og hæfter sig ved, at EU i sine nye strategier selv omtaler behovet for mere recirkulering, som kan give nye næringsstofkilder til landbruget: »Bedre recirkulering i samfundet hører naturligt sammen med et stigende økologisk areal, og det er helt afgørende. Vi skal også tænke nyt med hensyn til de ressourcer, som allerede ér i landbruget.«

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. maj 2020 nr. 655

Gødningsloft koster en bondegård Prisen for ændrede gødningskrav løber op i en halv million om året, vurderer Klaus Søgaard fra gartneriet Markhaven, som har måttet købe en gård med 50 ha for at overholde gødningsreglerne GØDNINGSREGLER AF KAREN MUNK NIELSEN

Et af de gartnerier, der er tvunget til at købe jord for at sikre, at de fortsat kan dyrke tomater i deres væksthuse, er Markhaven på Fyn. Her har Klaus Søgaard og Jytte Bach produceret økologiske tomater og agurker til danske forbrugere i 37 år. Nu skal de også til at drive landbrug. Markhaven har altid gjort en økologisk dyd ud af at dyrke i bundjorden. Derfor gælder gødningsloftet for N og P i organisk gødning, lød meldingen fra Miljø- og Fødevareministeriet i november 2019. Markhaven måtte med kort varsel købe en gård med 50 ha, og Klaus Søgaard vurderer, at det vil koste dem et tab på omkring en halv million kroner om året. »Det er en konventionel ejendom, der har været drevet ensidigt med raps og vinterhvede, så de første år forventer jeg ikke at kunne dyrke noget salgbart, når jorden ikke kan gødes. På langt sigt håber jeg, vi kan dyrke salgsafgrøder på 20 procent af arealet, siger Klaus Søgaard. Ren omkostning Han har nu sået alle marker til med en blanding af kløvergræs og lucerne for at begynde at opbygge den frugtbarhed i jorden, som er forudsætningen for fremtidige salgsafgrøder.

Desuden er der plantet et areal med pil. Såvel pil som kløvergræs skal høstes og anvendes som kompost i væksthusene. »Men det er jo ikke noget, der giver flere tomater, så det er ren omkostning,« konstaterer Søgaard. Han havde håbet og forventet, at det ville være muligt at arbejde videre med et byggeblad for økologiske væksthuse og tilpasse det til virkeligheden for den håndfuld specialiserede tomat- og agurkegartnerier, der dyrker i bundjord – et krav, som om en årrække i øvrigt vil gælde alle økologiske væksthusgartnerier. »Pludselige ændringer af vilkårene er aldrig rart. Havde det handlet om, at vi kun måtte anvende 170 kg N i husdyrgødning, kunne vi måske have løst det ved at skrue ned for den og op for andre organiske gødninger, men når loftet gælder al organisk gødning, har vi som økologer ingen mulighed for at løse opgaven,« siger Klaus Søgaard, som gennem alle årene har lagt stor vægt på at udvikle sin produktion miljø- og klimavenligt. Forbruget af kvælstof er for eksempel nedbragt til omkring halvdelen af normen, og gartneriet anvender vindenergi, certificeret biogas, gøder med kompost og lucernepiller og genbruger gamle planter i kompostproduktionen.

Markhaven har altid gjort en økologisk dyd ud af at dyrke i bundjorden. I november 2019 fik Klaus Søgaard besked på, at produktionen ikke kunne fortsætte, medmindre han anskaffede 50 ha jord. Foto Peter N. Andersen

Præcisering af gødningsregler i økologiske væksthuse med produktion i bundjorden Landbrugsstyrelsen meddelte i begyndelsen af maj, at styrelsen har præciseret de regler, som økologiske væksthusproduktioner skal overholde og som følger af økologiforordning og husdyrgødningsbekendtgørelsen GØDNINGSREGLER: »Idet der har været usikkerhed om, hvordan økologisk væksthusproduktion er omfat-

tet af næringsstofbegrænsninger, vil evt. overtrædelser af harmonikrav og fosforloft ikke blive sanktioneret i indeværende planperiode (1. august 2019 til 31. juli 2020) og heller ikke i tidligere planperioder. Det vil dog være tilfældet fremadrettet,« skrev Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse i begyndelsen af maj. Anvendelse af kvælstof Efter økologiforordningen må økologiske afgrøder som udgangspunkt kun tilføres husdyrgødning eller anden organisk gødning fra økologisk produktion og i begrænset omfang

fra ikke-økologisk produktion. Derudover gælder det, at: ► Økologiforordningen har en begrænsning på 170 kg N pr. ha fra husdyrgødning. ► Husdyrgødningsbekendtgørelsen har en begrænsning på 170 kg N pr. ha fra husdyrgødning og anden organisk gødning. ► Økologerne kan derfor højst udbringe 170 kg N pr. ha fra organiske gødningstyper – uanset, om det er husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Anvendelse af fosfor Tilførslen af fosfor med gødning er begrænset af fosforlofterne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Fosforlofterne skærpes gradvist, således at der for planperioden 2020/2021 kan udbringes mellem 30 og 35 kg P pr. ha fra organisk gødning afhængig af gødningstypen. Begrænsninger gælder som et gennemsnit for hele bedriften Begrænsningerne i tilførslen af kvælstof og fosfor gælder på bedriftsniveau. Det er derfor tilladt at udbringe en større mængde på en del af bedriftens arealer, når der

udbringes en tilsvarende mindre del på andre af bedriftens arealer, så begrænsningerne samlet set overholdes som gennemsnit på bedriften. Det er således muligt for de økologiske væksthusproducenter at råde over et større areal, der kan indgå i beregningen af virksomhedens samlede areal, men hvor gødningen primært anvendes i væksthuset. ib@okologi.dk

MARK & STALD

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

Øko-gartnere i gødningsklemme – presses til at købe jord Miljø- og gødningsreglerne rammer nu økologiske væksthusgartnere, der dyrker i bundjord. Kvælstof- og fosforloftet for husdyrgødning gælder også i væksthuse, og fra august risikerer gartnerne sanktioner GØDNINGSREGLER AF KAREN MUNK NIELSEN

Der er ingen kære mor – eller fødevareminister – når det gælder de økologiske gartnerier, der dyrker i bundjord. En procedurefejl omkring et byggeblad for væksthuse for nogle år siden gør, at en del økologiske gartnerier om få måneder står over for voldsomme problemer med at leve op til kravene i husdyrgødningsbekendtgørelse og nitratdirektiv. Selv om fx tomater har en kvælstofnorm på 2.350 kg N/ha og en fosfornorm på 500 kg/ha, må gartnerierne ifølge miljølovgivningen ikke tilføre mere end hhv. 170 kg N og 30-43 kg P pr. ha - altså under en tiendedel af normen. Det kan der ikke komme mange tomater ud af.

Gartnerier i god tro Gartnerierne har hidtil i god tro tilført større mængder gødning, fordi der forelå et foreløbigt, såkaldt byggeblad for væksthuse, der dokumenterer, at det er miljømæssigt forsvarligt at bruge mere gødning, og som dermed er adgangen til dispensation. Byggebladet håndterer det faktum, at økologer ikke bare kan supplere med kunstgødning, men kun må anvende husdyrgødning og andre organiske gødninger. Byggebladet skulle efter et år konﬁrmeres, men det blev der aldrig taget initiativ til. Derfor er der ikke taget højde for gartneriernes behov i den ny gødningslov, der trådte i kraft i 2019. Myndighederne har ikke hidtil sanktioneret gartnerne for overtrædelse af reglerne, og i Økologisk Landsforening kæmper Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, for at redde situationen, men nu strammer det til. Af et svar fra Miljøog Fødevareministeriet til Økologisk Landsforening 12. maj fremgår det, at der fra planåret 2020-2021, dvs. fra august i år, vil blive sanktioneret, hvis væksthusgartnerne overskrider N- og P-lofterne. »Det er helt urimeligt, da vi ikke kan se, der er risiko for udvaskning

under væksthusene. Det forudsætter et vandingsoverskud, og det er der ikke. Vi har indsendt vandingsregnskab og analyser fra jord under væksthuse, og hverken disse eller andre målinger, vi kender til fra indog udland, og som byggebladet var baseret på, indikerer risiko for udvaskning,« forklarer Sybille Kyed. Ministeriet: køb noget jord Ministeriets svar på økologernes frustration er, at gartnerierne kan købe mere jord. Gødningsloftet gælder nemlig som et gennemsnit for al den jord, man driver. Hvis gartnerne derfor har tilstrækkelig landbrugsjord ud over væksthusene – og vel at mærke ikke gøder den – så er der gødning nok til tomater og agurker. »Gartnerierne har ofte kun den jord, væksthusene ligger på. Køb af jord rummer ikke den mindste faglighed - det er en løsning for reglernes skyld. Belastningen i væksthuset er fuldstændig den samme, om gartneren ejer mere eller mindre jord. Det er ikke rimeligt at pålægge gartnerne den økonomiske byrde, som køb eller leje af jord udgør,« lyder det fra Sybille Kyed. Dør på klem Miljø- og Fødevareministeriet hol-

RUST DIN BEDRIFT TIL FREMTIDEN MED EN KLIMAHANDLINGSPLAN En målrettet klimaoptimering af din bedrift åbner muligheder for både at reducere dine omkostninger og producere fødevarer til gavn for økologien, samfundet og klimaet. • Få overblik over din bedrifts samlede klimaaftryk • Få rådgivning i hvilke virkemidler, der bidrager mest til en reduktion af klimaaftrykket • Få vurderet din bedrifts potentiale for kulstofopbygning Vi har sammensat en rådgivningspakke, hvor vi i dialog med dig beregner din bedrifts samlede udledning inklusive beregning af reduktionspotentialet af tre forskellige tiltag, der giver mening for din bedrift. Samlet pris: 11.500 kr. ekskl. moms. Læs mere på okologi.dk/klimahandlingsplan

der i en meddelelse fra 12. maj en lille dør på klem for, at en fremtidig regulering kan ske på andre vilkår. Miljøstyrelsen sætter denne sommer gang i et forsøg ved Aarhus Universitet, der bl.a. skal belyse, om økologisk væksthusproduktion i bundjord indebærer en risiko for fosforophobning i jorden og udvaskning af nitrat til grundvandet. De gartnerier, som lægger væksthuse til undersøgelsen, sanktioneres ikke, mens undersøgelsen foregår. Karen Munk Nielsen er kommunikationsarbejder i Økologisk Landsforening.

Sybille Kyed

Gødningsregler for væksthuse ► Økologisk væksthusproduktion kan foregå i bundjord eller i lukkede bede. Dyrkning i bede skal dog være udfaset i 2030. ► Husdyrgødningsbekendtgørelsens loft på 170 kg N og 30-43 kg P pr. ha gælder kun, når man dyrker i bundjord. ► Økologiforordningen begrænser brug af husdyrgødning til 170 kg N/ha. Danmark har med den generelle gødningslov fra 2019 valgt, at loftet gælder al organisk gødning. ► N- og P-loftet gælder som et gennemsnit for al den jord, man driver. ► Konventionelle gartnerier kan gødske op til normen med kunstgødning, og økologiske gartnerier, der dyrker i lukkede bede, er ikke ramt af begrænsningerne.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. maj 2020 nr. 655

Bliv god til at dyrke bælgsæd – markedet vokser Økologiske planteavlere kan spille en vigtig rolle som leverandører af proteinafgrøder af høj kvalitet til konsum. Hestebønner er et eksempel på en afgrøde, som er særdeles velegnet som fødevare BÆLGSÆD

AF KAREN MUNK NIELSEN At ærter både bruges som foder til husdyr og som fødevare ved de fleste. Færre er måske klar over, at hestebønner også er en eftertragtet spise mange steder i verden og måske også snart i Danmark. I hvert fald er hestebønne en af de arter, som Jesper Fog-Petersen fremhæver, når han fortæller om potentialet for at dyrke økologisk bælgsæd til konsum. Han leder den landbrugsrettede del af Økologisk Landsforenings projekt ’Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring’ og har i den forbindelse skaffet et større udvalg af sorter af forskellige bælgsædsarter til konsum hjem fra udlandet. Hestebønnner til konsum Blandt disse er grønne og røde ær-

ter, linser, hestebønner og kikærter, som nu dyrkes forskellige steder i landet og hen over sommeren skal vises frem for interesserede økologiske landmænd. »Det er interessant at se på et bredere udvalg af sorter, når vi taler konsum. Det handler om at finde gode smagsvarianter, flotte farver og de rette tekniske egenskaber til industriprocesser,« forklarer Jesper Fog-Petersen. Lige for hestebønners vedkommende anbefaler man faktisk de sorter til konsum, som allerede dyrkes herhjemme til foder: Fuego, Vertigo og Lynz. Med de rette tørre- og lagerfaciliteter vil danske økologer derfor hurtigt kunne levere til konsum. »Men også med hestebønnerne bør vi se på sorterne, som varierer i størrelse, farver og skaltykkelse, så vi finder de lækreste til foodservice og detail, mens andre typer måske egner sig bedst til industri-proces og raffinering,« konstaterer Jesper FogPetersen. Længere vej for ærter For ærters vedkommende er vejen lidt længere, vurderer han. »Det er en afgrøde, som ikke er forædlet synderligt de senere år. Sortsudbuddet er lille, men vi har den relativt gamle sort Ingrid, som

Projektleder Jesper Fog-Petersen er på jagt efter bælgsæd i flotte farver og med gode tekniske egenskaber i sit projekt om bælgfrugter til konsum. Foto: Jakob Brandt. kan bruges til konsum, og små mængder af den gamle landsort, Lollandsk Rosin, som dyrkes på Skovsgaard Gods,« fortæller Jesper Fog-Petersen. Han har derfor hentet blandt andet tre gamle svenske sorter samt ni sorter af vinterært hjem til demonstrationsparcellerne. Positivt for økologisk planteavl Jesper Fog-Petersen forventer et voksende marked for bælgsæd de kommende år og ser flere fordele i denne udvikling for de økologiske planteavlere. »Større efterspørgsel er altid godt, og specialafgrøder giver basis for en højere pris. Men kvalitetskravene er også højere, så vil man være med helt fremme, skal man være god til at dyrke bælgsæd og holde sig til,

når der er mulighed for kontrakter. En anden fordel er, at større efterspørgsel efter bælgsæd kan afhjælpe økologisk planteavls mangel på gødning, da ærter og hestebønner er selvkørende med kvælstof. Det vil give bedre balance i sædskifterne og en lettere tilpasning til de ændrede gødningsregler, vi forventer fra næste år,« siger Jesper Fog Petersen. Markvandringer om bælgsæd Økologisk Landsforening planlægger tre markvandringer hen over sommeren, hvor deltagerne kan se de udlagte parceller med bælgsæd og diskutere mulighederne for produktion og afsætning i større skala. Arrangementerne afholdes følgende steder: ► Skovsgaard Gods, Langeland. Fokus på ærtesorter og smart, billigt

containerlager til mindre partier ► Højbakkegaard, Tåstrup. Københavns Universitets forsøgsmarker med et stort udvalg af arter og sorter. ► Nordic Seed og Helge Kjær Sørensen, Odder. Vintersorter af ært, hestebønne og lupin. Arrangeres i samarbejde med Seges. Se tid og sted på www.okologi.dk/ kalender Karen Munk Nielsen er kommunikationsarbejder i Økologisk Landsforening. Vil du vide mere: ► Jesper Fog-Petersen JFP@okologi.dk

Hestebønner er sojas klimavenlige afløser Forskere ved Københavns Universitet har fundet en metode til at koncentrere protein fra hestebønner. Hestebønnemelet har egenskaber, så det kan erstatte sojamel i fødevareindustrien BÆLGSÆD

AF KAREN MUNK NIELSEN Sojamel er ingrediens i et utal af forarbejdede fødevarer. Når forbrugere i stigende grad erstatter kød med plantefars og andre køderstatninger og drikker plantedrikke i stedet for mælk, er det ofte soja-baserede fødevarer, der ryger i indkøbsvognen. Soja har blakket klima-ry Men soja er også et produkt, hvis rygte blakkes af fældning af regnskov, lange transporter og i det hele taget et problematisk klimaaftryk. Alternativer til soja er derfor interessante. Hestebønner er et sådant alternativ, og ny forskning fra Køben-

havns Universitet har afdækket, at proteinpulver af hestebønner matcher de tekniske og smagsmæssige krav, som fødevareindustrien stiller – og så kan de dyrkes lokalt med et langt lavere klimaaftryk, oplyser Iben Lykke Petersen, adjunkt på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Foods. »En anden væsentlig faktor er, at meget soja er genmodificeret, så det kan tåle Roundup. Og her er mange forbrugere kritiske over for, hvad det har af konsekvenser for miljøet,« siger Iben Lykke Petersen om baggrunden for undersøgelsen. God smag og farve i hestebønner Med udgangspunkt i, at de skal kunne dyrkes lokalt, har forskerne testet forskellige afgrøders potentiale som proteinpulver. Hestebønner viser sig særdeles velegnede. Ved hjælp af såkaldt vådfraktionering har forskerne kunnet koncentrere protein fra hestebønnerne og fjerne stoffer, der hæmmer fordøjelsen, så bønneproteinet er lige så let at fordøje som

Mark med svensk gråært. Foto: Jesper Fog-Petersen protein i kød og æg. Hestebønner kan desuden konkurrere med soja på smag, udseende og konsistens. Fødevareindustrien foretrækker et smagsneutralt, lyst produkt med fast konsistens, og hestebønne-melet

kan levere på alle tre parametre, skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.

Link til studie: https://www.ncbi.nlm. nih.gov/pubmed/32168773 Link til KU’s nyhed: https://nyheder. ku.dk/alle_nyheder/2020/04/godtnyt-for-klimaet-hesteboenner-kanerstatte-soja-i-fremtiden

MARK & STALD

29. maj 2020 nr. 655

Vi skal spise �lere danske ærter og bønner

BÆLGSÆD

AF KAREN MUNK NIELSEN Ærter, hestebønner og lupiner til foder er lige nu i høj kurs, fordi soja er en mangelvare på markedet. Det er imidlertid ikke kun husdyrproducenterne, der efterspørger alternativer til soja. Det gør virksomheder og detailhandel også, og i de kommende år forventes markedet for plantebaseret protein til fødevarer at vokse markant. Det gælder både processeret protein som ingrediens i fødevareindustrien og uforarbejdede, lokalt dyrkede alternativer til supermarkedets poser med kikærter og linser. Det åbner nye markedsmuligheder for økologiske planteavlere, der kan honorere virksomhedernes krav om kvalitet og omhu i produktion og lagring, fortæller projektleder Henrik Hindborg, Økologisk Landsforening. Han har de seneste måneder talt med centrale aktører på markedet i forbindelse med projektet ’Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring’. Danske råvarer kan give merpris »Der er en kæmpe interesse for plan-

Alle landmænd skal kunne beregne gårdens klimaaftryk

Henrik Hindborg.

Markedet for plantebaserede alternativer til kød er i vækst, og et nyt projekt i Økologisk Landsforening skal samle kræfterne i hele forsyningskæden, så danske råvarer bliver attraktive

ØKOLOGISK LANDBRUG

teprotein hos både landmænd og virksomheder. Mange vil gerne dyrke mere, og ﬁrmaerne vil gerne aftage. Udfordringen er at få de to ender til at mødes og at sikre, at råvarerne i højere grad bliver dyrket lokalt og bæredygtigt. Det håber vi, projektet kan bidrage til, fordi det netop favner hele kæden af aktører fra bonde og forarbejdningsled til producenter, grossister og køkkener,« siger Henrik Hindborg. Et væsentlig spørgsmål er, om det har en særlig værdi for virksomhederne, at råvarerne er danske. »For nogle har det. Der er allerede nu virksomheder, som melder klart ud, at de satser på danske råvarer, mens det for andre ikke har så høj prioritet i første omgang. Det generelle billede er, at virksomhederne er indstillet på at betale op til ca. 20 procent mere for danske økologiske ærter og hestebønner egnet til konsum end for den samme vare fra fx de baltiske lande,« siger Henrik Hindborg. Det betragter han som en pæn høj merpris, der viser, at virksomhederne virkelig vil de danske råvarer. »Vi har også fået afdækket, at råvarer med unik smag, farve eller andre kvaliteter helt sikkert har en markant højere værdi som nicheprodukt. Op til en fordobling af afregningspriserne er bestemt mulig for dem, der kan gå hele vejen. Dog er mængderne næsten altid lavere for salg på mere nicheprægede produkter,« siger Henrik Hindborg.

Om projektet

Projektet Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring er støttet af Promilleafgiftsfonden og ledes af Økologisk Landsforening. Formål ► at etablere et passende udbud af lokaltproducerede proteinafgrøder beregnet for human ernæring og styrke afsætningen af dem ► at sikre sunde, økologiske og klimavenlige alternativer til animalsk protein ► at kickstarte hele forsyningskæden gennem en samtidig indsats Aktiviteter ► få styr på råvarerne og afdække dyrkningspotentialet i kommerciel skala ► gøre udvalgte råvarer salgsklare ► engagere aktørerne i forsyningskæden og facilitere samarbejder ► udvikle opskrifter og udbrede viden om anvendelsesmuligheder ► bearbejde grossisternes motivation til at tage produkterne i sortiment og virksomhedernes motivation til at skabe nye færdigvarer.

Seges og Økologisk Landsforening går nu i gang med at udvikle fremtidens landbrugsredskab: Et digitalt værktøj, som landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk KLIMA: Næste år får danske landmænd et helt nyt redskab: Et digitalt klima-værktøj, som kan hjælpe det enkelte landbrug til at få et lavere klimaaftryk. Værktøjet vil kunne beregne, hvor meget hver enkelt gård påvirker klimaet. Derudover kan det sammenligne bedriftens klimaaftryk med andre bedrifters aftryk, og så kan det komme med forslag til, hvad landmanden kan gøre for at gøre klima-aftrykket lavere. Udviklingen af værktøjet er støttet af Miljø- og Fødevareministeriet via Promilleafgiftsfonden for landbrug med 7,6 millioner kroner. Efter et åbent udbud er opgaven lagt i hænderne på Økologisk Landsforening og landbrugets innovationshus Seges, fortæller vinderne af udbudet i en pressemeddelelse. »Det er virkelig en god nyhed. Det har meget store perspektiver både for den enkelte landmand og for landbruget som helhed. Når vi har udviklet værktøjet, kan landbruget

arbejde meget mere målrettet med at sænke udledningen af klimagasser,« siger Hans Roust Thysen, chef for Center for Klima og Bæredygtighed i Seges. »Det nye værktøj har en kæmpe betydning. Alle steder, hvor vi kan reducere klimaaftrykket, er positivt. I landbruget har vi et stort ansvar for at nedsætte vores klimaaftryk, og landmændene har brug for værktøjer for at nå i mål med det. Det får de med dette klimaværktøj. Det er til gavn for alle,« siger Peder Bligaard, landbrugschef i Økologisk Landsforening. Klimaværktøjet vil kunne bruges af alle landmænd inden for driftsgrenene kvæg, svin, fjerkræ, plan-

teproduktion og visse typer grøntsagsproduktion, uanset om gården er konventionel eller økologisk. Mere gennemsigtighed Det vil uden tvivl motivere mange landmænd at få konkret indsigt i gårdens klimapåvirkning og kunne sammenligne egen gård med andres. Det mener både Hans Roust Thysen og Peder Bligaard. Som supplement til klima-værktøjet skal landmanden kunne få rådgivning om, hvordan klimaaftrykket kan forbedres. Derfor kommer Økologisk Landsforening og Seges også til at udarbejde et rådgivningskoncept på området. ib@okologi.dk

Fakta ► Klimaværktøjet bliver digitalt og brugervenligt, og så skal det kunne indsamle data om gården fra ﬂere kilder. ► Arbejdet med at udvikle klimaværktøjet og et rådgivningskoncept starter nu og løber til og med 2021. Undervejs testes det på konkrete landbrug. ► Det skal pege på landmandens handlemuligheder. ► Det skal være muligt både at beregne det klimaaftryk, gården efterlader i Danmark, og det livscyklus-aftryk, gårdens produkter baseret på internationale standarder afsætter, det vil sige inklusive varer indkøbt til gården og solgt fra gården. ► Landmænd og rådgivere inddrages løbende i udvikling og test af klimaværktøjet og rådgivningskonceptet. Målet er, at det får mange landmænd til at bruge værktøjet, og jo ﬂere, der bruger det, jo bedre er mulighederne for at benchmarke bedriften.

I LANDBRUGETS TJENESTE

ØKOLOGISK VINTERSÆD VÆLG DEN RIGTIGE SORT TIL DIN BEDRIFT

• • • • • • •

FODER- OG BRØDHVEDER VÅRHVEDE TIL EFTERÅRSSÅNING VINTERRUG – LINJE OG HYBRID TRITICALE – GULRUST RESISTENT ØKOLOGISK BUTTERFLY VINTERRAPS BREDT EFTERAFGRØDESORTIMENT KONTRAKTAVL

KONTAKT OS

RING OG FÅ RÅDGIVNING N VI STÅR KLAR TI L AT HJÆLPE

Sjælland og Fyn: Gert Christensen tlf. +45 2679 8163 Jylland: Vagn Christensen tlf. +45 2324 9073 www.nskorn.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. maj 2020 nr. 655

Myrer skal sikre bæredygtig frugtproduktion Den danske produktion af økologiske bær og frugter må ikke bruge kemiske sprøjtemidler - derfor mangler sektoren effektive midler til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme Hvis der kan findes et biologisk alternativ til de kemiske stoffer, kan økologerne stabilisere og øge deres udbytter. Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, om skovmyrer kan fungere som et biologisk alternativ til sprøjtemidler. Myrer lever i tætte samfund, hvor sygdomssmitte er en fare, og derfor er de i stand til at producere antibiotika, som kan bekæmpe svampesygdomme. Hvis myrerne afsætter antibiotiske stoffer på for eksempel æbletræer giver det en reduktion i udbredelsen af sygdomme, herunder den frygtede sygdom skurv. Dermed bidrager myrerne til at øge de økologiske æblers kvalitet. ICROFS Organic RRD 5 projekt, Open Field Biocontrol, der for nylig er opstartet har til formål at undersøge, om skovmyrer kan erstatte sprøjtemidler. Tesen er, at skovmyrerne beskytter frugter og bær imod skadedyr og plantesygdomme, fordi myrerne æder andre insekter og sygdomsvæv, samt fordi de udskiller antibiotiske stoffer, der hæmmer plantesygdomme. Myrerne vogter bladlus Der er også udfordringer forbundet med tesen. Et tidligere Organic RRD projekt, Mothstop, viste, at myrerne ’passede’ grøn æblebladlus, hvilket medførte et højt niveau af luseinfektioner

Skovmyrerne passer bladlus på æbletræer for at ’høste’ deres sukkerholdige honningdug. Fodring med kunstige sukkeropløsninger skal erstatte honningduggen så myrerne stopper med at passe bladlus. Foto: Jens Petersen.

på træer med myrer. Myrerne har således også en negativ effekt, fordi bladlusene kan være skadelige for produktionen. Myrerne passer lus, fordi de høster og æder den sukkerholdige honningdug, som lusene udskiller. En af de spændende opdagelser i Open Field Biocontrol projektet er derfor, om man imidlertid kan standse lusepasningen ved at udvikle og tilbyde sukkerblandinger, der er mere attraktive end lusenes honningdug. Således vil myrerne stoppe lusepasningen, fordi de ikke længere har brug for honningdug som næring. Lykkes dette kan plantageavlere udelukkende få gavn af myrernes positive effekter og dermed få direkte adgang til et biologisk bekæmpelsesmiddel. Metode Open Field Biocontrol projektet vil etablere en eksperimentel plantage med æbletræer, skovmyrer og bladlus samt udvikle sukkeropløsningsblandinger, der er attraktive for skovmyrer. Tests skal belyse, om fodring med de kunstige sukkerblandinger kan stoppe pasningen af lus samt om myrerne kan beskytte æblerne imod skadedyr og sygdomme. Målet er en højere produktion af frugter og bær Hvis projektet lykkedes kan resultatet blive en højere produktion af økologiske frugter og bær uden sprøjtemiddelrester, hvilket er en mangelvare hos forbrugerne. Samtidig kan det bidrage til at gøre den økologiske sektor mere attraktiv, så avlere vælger at omlægge fra konventionel til økologisk produktion. Det vil i et større perspektiv bidrage til færre sprøjtemidler i den danske natur, højere biodiversitet og et mindre klimaaftryk.

Skovmyrer angriber plantagernes skadedyr og kan på den måde beskytte planteproduktionen biologisk. Foto: Jens Petersen.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Open Field Biocontrol projektet arbejder primært med æbletræer, men metoden forventes at kunne fungere i de fleste typer flerårige plantesystemer.

Projektet er en del af Organic RDD 5- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. Link til Open Field Biocontrol: https://icrofs.dk/forskning/ dansk-forskning/organic-rdd-5/open-field-biocontrol/ Link til Mothstop: https://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd-22/mothstop/

Skovmyrer spiser sukker fra en sukkerautomat i en æbleplantage. Foto: Jesper Sten Nielsen.

At være et forbillede motiverer landmænd til bedre dyrevelfærd En del af landmandens motivation til at styrke dyrevelfærden er interessen i at gå foran eller være forud for en kommende lovgivning, viser interviews med landmænd Ønsket om at være først med nye initiativer og skille sig ud fra mængden er noget af det, der motiverer landmænd til at forbedre dyrevelfærden i deres produktion. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet står bag. Formålet har været at forstå, hvad der motiverer en række udvalgte landmænd med større besætninger til at skabe forandringer og styrke dyrevelfærden.

»En del af motivationen til forandring ligger i en interesse for at gå foran. Det handler også om at være forud for en lovgivning, som man forventer vil komme. Det kan også være, at man først og fremmest ønsker at gøre noget, som er til glæde for en selv og dyrene, men som man ikke ønsker bliver ’det nye normale’ - for eksempel i kraft af at det bliver påtvunget ved lov,« siger Inger Anneberg, der er antropolog og seniorrådgiver ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside. Hun tilføjer, at et varsel om mulig lovgivning også kan være en igangsætter for landmanden, hvis vedkommende ønsker at tænke langsigtet i forbindelse med eksempelvis nybyggeri, men samtidig kan have den modsatte effekt, hvis vedkommende ikke ønsker at lade

sig styre af lovgivning. Desuden kan økonomisk støtte være en vigtig faktor for, at nogle landmænd overhovedet tør gå i gang med investeringer i en ny produktionsform, men er ikke altid afgørende: »Flere af deltagerne forandrede deres systemer til bedre dyrevelfærd, før de vidste, om de fik en belønning ud af det i form af en højere pris. Selve den personlige tilfredsstillelse ved at gå til højre, når andre går til venstre, spillede en stor rolle. I den forbindelse lå motivationen også i at udvikle et unikt produkt frem for at deltage i en masseproduktion, som landmænd i udlandet kunne lave lige så godt – og billigere,« skriver forfatterne. Studiet er baseret på observationsstudier og individuelle interviews på syv forskellige bedrifter med husdyr. I alt er der lavet 17 individuelle interviews med ejere og

ansatte - heraf ejere af to økologiske malkekvægsbedrifter. Et ægtepar, der driver den ene økologiske besætning, besluttede sig for et forsøg, hvor de lod kalven gå ved koen i to-tre uger, og derefter lod de kalven blive hos ammetanter - altså et tiltag, der rækker længere end lovgivningen, der siger mindst 24 timers ko og kalv-samvær. De fortæller i et af interviewene, at de er motiverede af at kunne være forbilleder og vise, at de hjælper økologien med at rykke sig. »Vi gør noget. Vi er også nødt til at have flyttet økologien og ikke sige, at det her, det er det absolutte. Men der er jo nogen, der er nødt til at prøve noget af engang imellem, og nu prøver VI det her lidt af sammen med, hvem der ellers er i gang. Og så må vi jo se, hvad der kan lade sig gøre. For vi må bare erkende, at EU-økologireglerne de er så stive,

at dem får vi aldrig nogensinde rettet ind på,« siger den ene halvdel af ægteparret i studiet. Flere af de medvirkende gav også udtryk for, at de ikke ønskede, at deres valg fik dem til at fremstå som kritiske over for deres kolleger. »På den ene side vil man gerne vise de valg frem, man har truffet. På den anden side ønsker man ikke, at ens valg skal forstås som en kritik af mere traditionelle kolleger. For nogle er igangsættelsen af nye velfærdsmæssige tiltag en risiko for isolation, fordi de har forholdsvis få at spejle sig i. Derfor vægter flere af deltagerne at få etableret netværk, som de kan støtte sig til i processen med at skabe forandringerne - noget der også beskrives som en nødvendighed, fordi det er svært at finde kvalificeret professionel rådgivning,« fortæller Inger Anneberg.

MARK & STALD

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

Naboerne bidrog til landmands øko-omlægning Det var afgørende for nyomlæggeren Søren Sandgaard at kunne have et samarbejde med sine økologiske naboer, da han valgte økologien OMLÆGNING AF ANNA KNIEP

Det første skridt som omlægger tog Søren Sandgaard i sommeren 2018, efter at han i længere tid havde snakket med sine naboer om at lave et økologisk samarbejde. Søren Sandgaards naboer er økologiske mælkeproducenter, og derfor ville en omlægning gøre det muligt for ham at sælge de afgrøder, han dyrker, lokalt. Med den beslutning blev han en del af en statistik, som peger i én retning – mod mere økologisk produktion i Danmark. Siden 2007 er der således sket en fordobling af det økologiske areal i Danmark. Landbrugsstyrelsen registrerer hvert år omfanget af den økologiske jordbrugsproduktion, og i 2019 blev det økologiske areal forøget med 22.182 ha i forhold til 2018. Det samlede økologiske areal udgør nu 301.481 ha, hvilket svarer til 11,3 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark. Søren Sandgaard er i dag 35 år og bor i Aulum mellem Herning og Holstebro på gården, som han har overtaget efter sine forældre. Han er femte generation, der driver gården, men første generation til at drive den økologisk. Alligevel har han hele tiden haft opbakning fra sine forældre, selvom han ikke gør tingene på samme måde, som de har gjort. Far hjælper på gården »Min far hjælper stadig rigtig meget på gården, og han synes, at omlæg-

Siden august 2018 har Søren Sandgaard været i gang med at omlægge produktionen fra konventionelle til økologiske afgrøder, og han glæder sig over at kunne sælge foder til sine naboer, som begge er økologiske mælkeproducenter, og samtidig aftage gylle fra dem. Foto: Privat ningen er en spændende proces at følge. Og min søster er uddannet biolog, så det er lige i hendes ånd med at passe på naturen og biodiversiteten. Jeg holder også selv meget af naturen og vil gerne passe så meget på den som muligt,« fortæller han. Siden august 2018 har Søren Sandgaard været i gang med at omlægge produktionen fra konventionelle til økologiske afgrøder, og han glæder sig over at kunne sælge foder til sine naboer, som begge er økologiske mælkeproducenter, og samtidig aftage gylle fra dem. »Jeg blev nærmest presset til det af mine naboer, som mange gange havde sagt, om ikke jeg skulle lægge om til økologi. Jeg kunne se en fordel i, at jeg kunne samarbejde med

dem, og at vi kan samarbejde lokalt. Det gav rigtig god mening, synes jeg,« siger Søren Sandgaard. På gården i Aulum er Søren Sandgaard startet med at producere hestebønner og frøgræs. Fra i år kommer han til at høste rug, havre og vårbyg til grovfoder til naboernes økologiske mælkebedrifter, og så er det også første år med lidt hvede. Produktionen bliver gradvist mere økologisk i løbet af de to år, omlægningsperioden løber over, og høsten 2021 bliver hans første fuldt økologiske høst. Økonomisk gevinst motiverer Ud over fordelen ved at kunne samarbejde med naboerne var Søren Sandgaard også motiveret af en øko-

nomisk gevinst ved at omlægge til økologisk drift. »Det tiltalte mig da, at jeg også kunne se en økonomisk fordel i at producere økologisk. Når man dengang kiggede på økologernes regnskaber, så var de generelt pænere end de konventionelle,« siger Søren Sandgaard. Selvom Søren Sandgaard havde læst på lektien om, hvad det krævede at omlægge både rent praktisk og rent juridisk, blandt andet rådgivet af omlægningskonsulenter i Økologisk Landsforening, så er det alligevel kommet bag på ham, hvor meget papirarbejde og dokumentation, der er i en økologisk bedrift. »Jeg synes, der er meget bureaukrati, og nogle gange har jeg oplevel-

sen af, at der er mere fokus på datoer og papirarbejde, end hvad man rent faktisk gør i marken,« fortæller han. Alligevel har han ikke fortrudt, at han har omlagt til økologi. »Det kræver rettidig omhu, når man producerer økologisk. Især i forhold til ukrudtsbekæmpelse. Som konventionel landmand kunne jeg ”bare” sprøjte ekstra, hvis jeg kom for sent ud i marken. Det kan man ikke som økologisk landmand, så det kræver, at man følger bedre med marken. Det er gået godt indtil videre, men jeg har skullet vænne mig til, at der er ukrudt i mine marker, det synes jeg stadig er svært,« siger han.

Det nære skaber livskvalitet på landet Et dansk forskerteam er i gang med at undersøge, hvilke faktorer der skaber livskvalitet på landet. Projektet er ikke i mål, men det foreløbige arbejde viser, at natur og nære relationer er i fokus, når folk på landet beskriver, hvad der giver dem livskvalitet i hverdagen LIVSKVALITET: Tidligere undersøgelser har vist, at danskere oplever lidt højere livskvalitet på landet end

i byerne, og forskere prøver i disse år at finde ud af hvorfor. Det er forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der i fire faglige spor undersøger livskvalitet på landet og betydningen af civilsamfundet og de fysiske rammer - for eksempel bygninger og mødesteder. Det skriver universiteterne bag projektet i en pressemeddelelse. Pia Heike Johansen, lektor på Syddansk Universitet, er leder af det tværgående forskningsprojekt og står samtidig i spidsen for det faglige spor, der handler om hverdagslivet. Her har forskerne hørt fra 2.000 respondenter i fem landsdele - og modtaget over 250 hverdagsfotogra-

fier fra borgere i yderområder eller landdistrikter: »Når folk bliver bedt om at fremhæve dét, der giver dem livskvalitet i hverdagen, handler det først og fremmest om hjemmet og aktiviteter, der udspringer af de nære omgivelser. Det er ikke deres job eller landbrug, folk fortæller om, men det er hus, have og friluftslivet, der er i fokus. At skabe noget. Det kan være et fritidsbyggeprojekt, gulerødderne i køkkenhaven, der skal bruges i madlavningen, eller børnenes leg. Samtidig er der vægt på det nære uforpligtende fællesskab på landet, nærhed til natur, stort udsyn og dét at være i kontakt med årstidernes skifte,« fortæller Pia Heike Johansen.

Frivilligt arbejde er livskvalitet Et andet spor i forskningsprojektet undersøger betydningen af foreninger og frivilligt arbejde. Og mens forskningsprojektet ikke kan påvise sammenfald mellem høj livskvalitet og høj tæthed af for eksempel foreninger, tyder det på, at der er lille sammenhæng mellem frivilligt arbejde og livstilfredshed. »Et spor i forskningsprojektet tyder på, at frivilligt arbejde har en positiv betydning for livskvaliteten - og på landet udfører borgere faktisk lidt mere frivilligt arbejde end borgerne i de større byer,« siger lektor Pia Heike Johansen.

Nye mødesteder har betydning Forskningsprojektet undersøger også, hvilken indflydelse fysiske projekter, som borgerne iværksætter, har på livskvalitet. Her er nogle foreløbige observationer, at nye mødesteder, bygninger og uderum har en positiv betydning, hvis de bidrager til nye fællesskaber og er skabt med udgangspunkt i selve det sted, de er opført. Det har også positiv betydning, hvis nye aktører kommer til og bruger faciliteterne. I den kommende tid vil forskerne se nærmere på eventuelle forskelle mellem arkitekttegnede projekter og gør det selv-projekter. ib@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. maj 2020 nr. 655

Markedschef:

Vi skal købe meget mere dansk Mange danskere går forgæves, når de går på jagt efter dansk frugt og danske grøntsager i supermarkederne, men sådan behøver det ikke at være

KØB DANSK

AF JAKOB BRANDT

Behov for tydelig mærkning Henrik Hindborg vurderer, at forbrugerne er klar til at købe meget mere dansk økologi, hvis de kan spotte det i butikkerne, hvor det ofte er vanskeligt at gennemskue, hvor varerne er produceret. Han mener, at meget af ansvaret ligger hos supermarkedskæderne,

Henrik Hindborg vurderer, at forbrugerne er klar til at købe meget mere dansk økologi, hvis de kan spotte det i butikkerne, som efter hans vurdering ofte er for dårlige til at skilte med oprindelsesland på varerne. Foto: Colourbox

Danmark har et voksende underskud i udenrigshandlen med økologiske fødevarer 5,0 4,5

Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, mener, at der gemmer sig et kæmpe potentiale for dansk økologi, hvis producenter og salgsled bliver bedre til at skilte med de danske varer. Foto: Colourbox

4,0 3,5 3,0 Mia. kr.

“En kæmpe falliterklæring.” Sådan karakteriserer Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, det faktum, at danske fødevarevirksomheder, dagligvarekæder og cateringgrossister importerer mange fødevarer, som kunne være produceret af danske økologer. “Det er ud fra en bæredygtighedsbetragtning en kæmpe falliterklæring, at vi importerer en lang række varer, som vi sagtens selv kan producere i Danmark. Det gælder for bl.a. foderkorn, proteinafgrøder, grynhavre og brødkorn. Det gælder også for frugt og grøntsager, hvor vi importerer en lang række varer langt ind i den danske sæson. Jeg tror på, at forbrugerne er klar til at belønne de aktører, der virkelig tager ansvar her,” siger Henrik Hindborg. Den konkrete anledning til kritikken af den unødvendigt store danske import af fødevarer tager afsæt i resultatet af en ny undersøgelse, som Norstat Survey har foretaget for Dansk Gartneri. Den viser, at to ud af tre danskere har oplevet at gå forgæves i supermarkedet, når de ville købe dansk frugt og grønt. Det er ærgerligt, når undersøgelsen samtidig viser, at tre ud af fire danskere foretrækker at købe danskproduceret frugt og grønt. ”Vi føler, at der er en særegen friskhed over danske produkter. Vi har en opfattelse af, at danske fødevarer er de bedste i verden,” siger ekspert i dansk detailhandel Bruno Christensen i en pressemeddelelse fra Dansk Gartneri.

2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0

2007

2009

Kilde: Danmarks Statistik

som kan gøre mere for at promovere danske produkter. Den vurdering deler han med Bruno Christensen. ”80 procent af kunderne beslutter sig for, hvilke varer de vil købe, når de er i butikkerne. Derfor er det i høj grad også butikkerne, der bestemmer, hvilke produkter, der bliver handlet. Hvis kunden ikke kan få øje på produktet, bliver det heller ikke købt,” siger detailhandelseksperten. Henrik Hindborg mener dog ikke, at det er fair udelukkende at gøre dagligvarehandlen ansvarlig for situationen, og han har en klar opfordring til de danske fødevareproducenter, grossisterne og dagligvarekæderne. “Lad os få en tydelig mærkning om oprindelse på alle økologiske varer og sørg for, at forbrugerne og storkøkkenerne altid kan få lov til selv at vælge den danske variant - også selv om den måtte være lidt dyrere. Jeg

mærker, at tiden er moden til, at vi skifter til endnu mere transparente og bæredygtige løsninger på de økologiske fødevarer,” siger han.

“

Lad os få en tydelig mærkning om oprindelse på alle økologiske varer og sørg for, at forbrugerne og storkøkkenerne altid kan få lov til selv at vælge den danske variant - også selv om den måtte være lidt dyrere.

Henrik Hindborg

En sympatisk invitation Men det er en balancegang, og der er en grænse for, hvor meget ekstra forbrugerne vil betale for danskpro-

2011 Import

2013

2015

2017

2019

Eksport

ducerede varer. Ifølge Norstat Survey giver 66 pct. af danskerne i undersøgelsen udtryk for, at de gerne vil betale mellem 1-10 kr. ekstra for en danskproduceret agurk. Den meget tydelige opbakning er forstærket yderligere af corona-krisen, som har øget interessen for det lokale. ”Jeg er overbevist om, at vi rykker tættere på hinanden og er mere lokalt orienteret i vores indkøb. Så tiden er moden til at detailhandlerne kan udnytte interessen for de danske varer endnu mere.”, siger Bruno Christensen i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen. Næstformand i brancheorganisationen Dansk Gartneri, Søren Flink Madsen er enig. Han beskriver undersøgelsens resultater som en sympatisk invitation til, at dansk detailhandel sætter ekstra trumf på danskproduceret frugt og grønt. ”Det er tydeligt, at danskerne værdsætter dansk frugt og grønt.

Derfor er vi også i tæt dialog med detailhandlen om at øge udbuddet for at imødekomme efterspørgslen,” siger Søren Flink Madsen. Den kurs støtter Henrik Hindborg, og han ærgrer sig over, at det kun er på frugt og grønt, at der er et krav om tydeligt at skilte med oprindelsesland, mens det kan være vanskeligt for almindelige forbrugere at gennemskue, hvor råvarerne i mange andre fødevarer stammer fra. “Det er utroligt, at det stadig her i 2020 er tilladt at skjule varens oprindelse. Producenter af mejeri- og kødvarer er generelt ret gode til at angive oprindelsesland, men det er vanvittigt, at det ikke tydeligt fremgår på alle typer varer,” siger Henrik Hindborg. Han peger dog på, at det er et skridt i den rigtige retning, at flere af dagligvarekæderne er begyndt at oplyse, hvem der producerer varerne i deres mange private label-serier.

MAD & MARKED

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

Frilands økologiske kødsalg udvikler sig positivt i udlandet Udsigt til historisk høj vækst i økologisk detailsalg i 2020 De danske husholdninger har under coronakrisen købt 20 pct. mere økologi end normalt, og Økologisk Landsforening forventer en historisk salgsfremgang på ca. to mia. kr. i indeværende år Tidligere på måneden viste en opgørelse af scanningsdata fra analysevirksomheden Nielsen, at salget af økologi var steget med 14 pct. siden årsskiftet. Nielsen-tallene omfatter dog ikke det voksende onlinesalg af økologiske varer, som de seneste to måneder har oplevet en salgsfremgang på mindst 50 pct., og på den baggrund vurderer Økologisk Landsforening, at økologisalget under corona-nedlukningen er øget med ca. 20 pct.

Ifølge Henrik Hindborg, markedschef detail i Økologisk Landsforening, er væksten under corona drevet af to forhold. Dels en generel salgsvækst på økologi, som naturligvis også brænder igennem i corona-tider, dels at økologien godt og vel opsamler sin andel af den handel, der under corona-krisen er flyttet fra udebespisning til køb i detailhandlen. “Derfor må vi forvente, at økologivæksten i detailhandlen falder lidt i stigningstakt hen over sommeren og efteråret - i takt med at restauranter og cafeer åbner,” siger han. Men mange trends peger i økologiens retning, og han forventer, at detail- og onlinesalget af økologi samlet vil vokse med 15-18 pct. i indeværende år. Det svarer til en historisk vækst på ca. 2 mia. kr. jb@okologi.dk

Læs mere på www.økonu.dk

Trods coronakrise kan Frilands nye direktør, Claus Hein, melde om fremgang efter få måneder på posten BYLINE

AF JAKOB BRANDT Der har været fart på i første halvdel af regnskabsåret hos Friland, der er Danish Crowns salgsselskab for øko- og frilandsdyr. Det oplyser selskabet i en kortfattet ‘halvårsrapport’ under overskriften ‘Ny direktør, nye markeder og et koncept færre’. Der bliver arbejdet målrettet på at udvikle både nye og eksisterende koncepter. I spidsen for arbejdet står Claus Hein, der den 1. februar overtog posten som direktør efter Henrik Biilmann. - Mine første erfaringer med Friland er, at såvel landmændene som medarbejderne dagligt leverer en yderst kompetent indsats, og alle yder deres bedste, for at vi fortsat kan udvikle os i en positiv retning,” siger Claus Hein efter de

første tre måneder i direktørstolen. På koncernniveau oplever han, at samarbejdet på tværs hele tiden bliver styrket. “Jeg forudser, at samarbejdet vil komme både Friland og hele Danish Crown-koncernen endnu mere til gode i fremtiden,” siger direktøren, som melder om fremgang for de økologiske koncepter. Eksporten driver fremgangen Efter at leverandørerne af økologiske grise har haft et par stramme år, hvor det økologiske tillæg er faldet, og enkelte producenter har været nødsagede til at afvikle produktionen, er udviklingen det seneste halvår begyndt at vende. “Vi oplever i øjeblikket, at tidligere og nuværende kunder lægger flere ordrer samtidig med, at vi har udvidet kundeporteføljen. Det er specielt eksporten, der driver fremgangen - herunder Tyskland, Frankrig og Nordamerika,” siger Claus Hein, som også melder om fremgang for det økologiske oksekød, som dog de seneste måneder har været påvirket negativt af coronakrisen.

45 øre redder ikke verden Den positive udvikling sætter spor i afregningen, og Friland har i maj både hævet afregningen på økologisk kvæg og øko-grise. »Det er udtryk for, at udbud og efterspørgsel er i balance i øjeblikket. Vi kunne dog godt bruge lidt flere kg grisekød. Derfor vil vi fra uge 24 hæve vægtgrænserne på både frilands- og økologisk gris,« skriver Claus Hein i en meddelelse til leverandørerne. Randi Vinfeldt, formand i Svineudvalget i Økologisk Landsforening glæder sig over løftet i afregningen. »Det er dejligt, at tillægget er begyndt at stige, så det igen bliver fornuftigt at producere økologiske grise. Vi har længe levet på en smertegrænse,« siger Randi Vinfeldt. Hun producerer selv smågrise, og håber, at det nuværende tillæg på samlet 10 kr. bliver løftet yderligere, da en samlet afregning på 22 kr. stadig er i underkanten. »De 45 øre redder ikke verden. Vi skal gerne op på 24-25 kr.,« siger hun.

Arla og Thise lancerer økologiske havredrikke Mejerierne forsvarer deres position ved at lancere økologisk havremælk

Morten Telling t.v. og Joachim Kjeldsen har lavet de første optagelser til en dokumentarfilm om økologien, og de håber nu på at få styr på finansieringen via et projekt på Coop Crowdfunding. Foto: Jakob Brandt

Økologiske pionerer giver 100.000 kr. til øko-film De første optagelser til dokumentarfilm i anledning af 30-året for Ø-mærket er i hus, og nu satser producenterne på at få den sidste del af finansieringen på plads via Coop Crowdfunding To tidligere ansatte fra Økologisk Landsforening søger nu støtte via Coop Crowdfunding til en dokumentarfilm i forbindelse med 30-året for Ø-mærket. Med dokumentarfilmen ’Den Grimme Ølling’ vil Morten Telling og

Joachim Kjeldsen fortælle et stykke samtidshistorie om, hvordan bevidste danske forbrugere påvirkede fødevareproduktionen i en grønnere retning, og bidrog til at gøre Danmark til en af verdens førende økologinationer. Nu håber de, at den økologiske branche og de økologiske forbrugere vil bakke op om filmprojektet, som har et budget på godt 600.000 kr. De første 100.000 kr. kom i hus få dage efter, at Økologisk Nu første gang omtalte filmprojektet. På nyhedssitet kan du læse om deres bevæggrunde for at donere det store beløb til filmen. jb@okologi.dk

Læs mere på www.økonu.dk

Konkurrence om pladsen i dagligvarekædernes kølediske er nu skærpet yderligere, efter at først Thise Mejeri og siden Arla i maj måned lancerede deres frøste økologiske havredrikke. Arla lancerer tre forskellige smagsvarianter under det nye brand Jörd. ‘Fælles for de nye produkter er, at de er skabt af råvarer fra den nordiske natur med fokus på den gode smag,’ oplyser Arla, som både anbefaler de økologiske havredrikke til kaffen, på havregryn, i grøden eller i en smoothie. De tre plantedrikke, som alle er baseret på havre, er de første produkter under Arlas nye brand Jörd, som selskabet kunne løfte sløret for tilbage i marts. ”Vi har glædet os enormt meget til at præsentere danskerne for Jörd og de tre nye havredrikke. Vi har skabt havredrikke med rene smage baseret på økologiske og naturlige råvarer fra de nordiske marker. Og vi har eksperimenteret med helt nye smagssammensætninger, hvor vi har kombineret havre med byg

Ifølge Arla er de tre økologiske plantedrikke blot de første af en stribe plantebaserede produkter, som snart lander i butikkerne. PR-foto: Arla og et strejf af hamp. Det giver nogle spændende og anderledes smage, som vi tror på vil falde i god jord hos danskerne,” siger Hanne Søndergaard, koncerndirektør for global marketing og innovation i Arla. Thise satser på lokale råvarer Både Arlas og Thises havredrikke skal opbevares på køl, da det er friske produkter med en kortere holdbarhed end de mange langtidsholdbare plantedrikke, som dominerer markedet. I første omgang bliver Thises økologiske havredrik lanceret i Irma-kæden, hvor prisen bliver 21 kr., og både Thises direktør Poul Pedersen og mejeriets andelshaverne betragter havredrikken som en naturlig forlængelse af mejeriets

mange animalske produkter. ”Vi er sikre på, at der er stigende efterspørgsel efter økologiske plantedrikke af dansk oprindelse. Det falder endvidere fint i tråd med formålet og virket for en andels- og landmandsejet mejerivirksomhed som Thise at forædle andre andelshaverbaserede råvarer end mælk. Derfor vil vi gerne lancere en havredrik,” siger Poul Pedersen, direktør for Thise Mejeri. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailomsætningen af økologiske plantedrikke som soyaog havredrik steg med 22 pct. fra 139 mio. kr. i 2018 til 169 mio. kr. i 2019. Omsætningen af komælk steg mere moderat med 7 pct. En stigning som mest skyldes prisstigninger. jb@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

29. maj 2020 nr. 655

► ANNONCER

n TID & STED

Følg Økologisk Landsforening på økologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Sommerudflugt til Skovsgaard Gods - Fremtidens ærter på danskernes tallerken Hør om nye muligheder for at dyrke og afsætte økologiske bælgplanter til human ernæring og få inspiration til billigt lager. I godsets Market Garden ser vi eksempler på friske ærter og bønner til fremtidens grønne middagstallerken. Arrangementet er gratis, men af hensyn til mad og sikkerhed for, at vi overholder myndighedernes Corona-vejledning, er tilmelding nødvendig. Efterfølgende vil der være mulighed for en guidet tur i godsets storslåede natur mod en mindre betaling – så tag familien med. Arrangementet er led i projektet Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring.

9. juni kl. 10-16. Plantevitalisering med Erik Frydenlund hos Michael Meyer, Vilhelmshøjvej 7, 4593 Eskebjerg ved Kalundborg. Se program og tilmelding på www.biodynamisk. dk. Arr. Foreningen for biodynamisk jordbrug. 18. juni kl. 10-16. Plantevitalisering med Erik Frydenlund hos landmand Karl Henning Mikkelsen, Nordlundvej 105, 7330 Brande. Se program og tilmelding på www. biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for biodynamisk jordbrug.

Kullerup ved Nyborg med Vincent Masson fra Frankrig. På kurset vil der være fokus på, hvordan man fremstiller de mest effektive biodynamiske præparater, og hvordan de anvendes, så de virker optimalt! Vincent Masson er leder af ”Biodynamie Services” som fremstiller og sælger præparater til mere end 3000 landbrug, vingårde og gartnerier i Frankrig og Europa. Læs mere på www.biodynamisk.dk. Tilmelding til: biodynamisk@mail.dk eller 8619 9445. Arr. Foreningen for biodynamisk jordbrug

11. sept. kl. 9 til 12. sept. kl 16. Biodynamisk præparatkursus på

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

HUSK

Næste nummer, der udkommer 26. juni, er sidste nummer før sommerferien

Tid: 11. juni kl. 9:30-13:00 Tilmelding senest mandag 8. juni kl. 10 samt nærmere oplysninger om program på okologi.dk/kalender Sted: Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 10, 5900 Rudkøbing, Langeland Arrangør: Økologisk Landsforening og Skovsgaard Gods Inspirationsaften for dig, der vil dyrke bær/etablere dig med egen produktion Produktionen af lækre Fynske bær hviler på en stolt tradition og byder på mange spændende muligheder. At dyrke bær kræver faglig viden, flid, dygtighed og lidt held. Samtidig er her en produktion, hvor du både har mulighed for at levere en mindre mængde af udvalgte bær til den meget kvalitetsbevidste kunde, der er villig til at betale en høj pris eller du kan producere en større mængde til brug for dagligdagsprodukter som saft, most og marmelade. LandboUngdom og Økologisk Landsforening vil gerne være med til at inspirere dig og vise eksempler på spændende produktioner på nye muligheder for etablering. Denne aften vil ejendommen Kogsbølle lægge fantastiske rammer til. På Kogsbølle dyrker ejeren Jens Holme Pedersen bl.a. solbær, ribs og hyben.

Se også nyheder på

økonu.dk n Bog-nyt

Tid: 17. juni kl. 18:00 - 21:00 Max 20 deltagere. Tilmelding: Mikkel Dreyer, formand Midtfyns LandboUngdom, tlf.: 61774027 / mail: dreyer13@gmail.com Sted: Kogsbøllevej 42, 5800 Nyborg Arrangør: LandboUngdom og Økologisk Landsforening

lege under, når dagens opgaver var løst.

Markvandring ved Odder - bælgsæd til konsum Efterspørgslen efter plantebaserede kost stiger, og der bliver brug for mere dansk bælgsæd til konsum de kommende år. Kom og se demo-parcellerne med bælgsæd til konsum hos Nordic Seed og økologisk planteavlser Helge Kjær Sørensen, Odder. Det er bl.a. muligt at se, hvordan vintersorter af ært, hestebønne og lupin klarer sig under danske forhold. Arrangeres i samarbejde med SEGES og DSV. Arrangementet er led i projektet Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring. Tid: 25. juni kl. 10:00-14:00 Tilmelding og nærmere oplysninger på okologi.dk/kalender Sted: Nordic Seed, Odder Arrangør: Økologisk Landsforening og SEGES Åbent hus hos skovlandbruger Bent Rasmussen Kom til åbent møde og se og hør om, hvordan skovlandbrug kan udføres i praksis. Bliv bl.a. klogere på hvilke udfordringer og fordele skovlandbruger Bent Rasmussen ser ved sit skovlandbrugssystem bestående af Anguskvæg kombineret med bærbuske og frugttræer både nu og fremadrettet. Skovlandbrug er flere træer og buske i agerlandet og et mere robust produktionssystem, uanset produktionsgren. Netop træer og buske kan være en del af løsningen i forhold til mange af de udfordringer som landbrugssektoren står overfor, herunder både verdens klima- og biodiversitetsudfordring. Tid: 27. august kl. 10:00 - 14:00 Tilmelding: Senest d. 20. august via okologi.dk/kalender Sted: Bent Rasmussen, Damvej 6, 8950 Ørsted Arrangør: Økologisk Landsforening Jordbundsværksted Praktiske metoder og tests til at vurdere jordens frugtbarhed. Flere arrangementer rundt omkring i landet sidste i oktober. De nærmere oplysninger kommer senere. Hold øje med okologi.dk/kalender Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Barndom på landet – Erindringer fra efterkrigstidens Danmark. Helle Juhl. 256 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Hvis man har siddet på en lille grå Massey Ferguson eller har løbet bag ved en selvbinder, vil man føle sig helt hjemme i Barndom på landet, og man får lyst til at finde de gamle fotografier frem fra dengang, de var på papir og i sort/hvid. Bogens ti fortællere deler erindringer og barndomsbilleder fra en verden, der siden har ændret sig en hel del, og alt er fortalt, så man under læsningen føler sig godt underholdt i de landlige omgivelser. Yngre årgange og byboere kan også roligt sætte sig til rette og læse beretningerne om glæder og sorger, fattigdom og økonomisk sikkerhed. Og der var en stor åben himmel at

Kvindernes verden. Helle Juhl. 256 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Med udgangspunkt i Frilandsmuseet Hjerl Hede fører Helle Juhl læseren rundt og beretter om landbokvinders dont fra 1600'tallet til 1930'erne – fra små kår til finere forhold med tyende. Sammen med de mange fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede får man et levende indblik i det daglige liv og de mange forhold, der spiller ind. En meget vigtig del af arbejdet bestod i at stå for madlavningen, selv om det kunne være svært i økonomisk hårde tider, eller hvis vejret havde været dårligt., og bogen er krydret med opskrifter som fx Æbleskiver med rismel fra Kogebog for Husmødre af Bondestanden fra 1880. AB

29. maj 2020 nr. 655

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄ Økologiske halmpiller og halmstrøelse sælges Vi har økologiske halmpiller i bigbags, velegnet til strøelse af alle arter husdyr, fodertilsætning, tilsætning i biogasanlæg. Vi har også økologisk halmstrøelse i sække, velegnet til strøelse i sengebåse, kyllinge- og hønsehuse, hestestalde etc. Dansk Biohalm Aps. Tlf.nr. 7475 2262

 KORT & GODT

ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne ﬁnde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion. Her ﬁndes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk

Demonstration af plantevitalisering

På denne hjemmeside vil du ﬁnde links samt opdaterede lister over gødninger, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelse, herunder basisstoﬀer, samt frø og vegetativt materiale der må anvendes i økologisk produktion.

med udstyr til brug af bl.a. kompost-te, ferment og biodynamiske præparater v/ biodynamisk konsulent Erik Frydenlund 9. juni hos Michael Meyer, Eskebjerg ved Jyderup 18. juni hos Karl Henning Mikkelsen, Brande

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Byghalm i rundballer sælges fra lade. Pris 200,kr./stk. afhentet i Ikast. Henvendelse: Gert Ladegaard Jensen. Mobil: 4054 4643. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Send til ab@okologi.dk

Pris pr. gang 300 kr. + moms, inkl. en let forplejning. Om program og tilmelding: se www.biodynamisk.dk Støttet af projektmidler fra

Gratis omlægnings'tjek' om biodynamisk dyrkning Få et gratis omlægningstjek i 2020 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk. Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Økologisk gødning sælges

Med projektstøtte fra

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer AnnonceUdkommer deadline 26. juni 16. juni Sommerferie 28. aug. 18. aug.

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

www.økonu.dk

LÆR OS MER’

ØKOLOGI

Økoskilte i smedejern

Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på 87580400. Kærlig hilsen eleverne på Kalø

g isk Økolo rugsskole Landb

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

KALO.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Driftsikker Driftsikker og og enkel enkel ii bruk! bruk! Blander og lufter meget Blander og lufter meget godt! godt!

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

KOMPOSTVENDER

BeSt kompostvender

Norskprodusert traktordrevet vender for rankekompostering Følg oss på Facebbok

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

86 49 59 21 surrow.dk

fo in m ed rs t

Grisehytte

Fø

Forværk

44 90

Hønsehus

6 77

Kalve Express

de t

f.9 Tl

be ds te

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

Mobil: +47 911 75 468 e-post: bergronningen@gmail.com www.bergronningen.no

Kalvehytte l

657

Se oplysninger om annoncering på

Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Nr. 656

29. maj 2020 nr. 655

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG KVINDER – DER VIL VIDE MERE!

FAGLIGT TALT

LOUISE KJÆR HILLIGSØE, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Går det lidt stærkt i hverdagen? Bruger din mand lidt for megen tid i stalden eller marken? Er det svært at jonglere børn, mand og evt. arbejde? Mangler du engang i mellem også lidt faglig indsigt i det, din mand/ samlever laver?

Har du også spørgsmål som: - Hvorfor får den økologiske so færre smågrise end den konventionelle? - Hvorfor skal afgrøderne strigles, er det ikke noget, man gør med en hest? - Hvorfor skal den økologiske ko have så mange folde at afgræsse? - Hvad er et godt sædskfite, og hvorfor er efterafgrøder vigtigt? - Hvordan kan selvforsyning til de økologiske malkekøer sikres? - Er det god ide/forretning at afsætte selv? Kan jeg lave en gårdbutik, og hvordan gør jeg? Spørgsmålene er mange og med rette. At få større faglig indsigt i hinandens arbejde øger forståelsen og arbejdsglæden. Måske det kan komme dertil, at I kan give hinanden sparring i hverdagens udfordringer, i mark, stald og ledelse? Nu har du chancen for at koble lidt af, komme af med frustrationerne og dele glæ-

derne ved at snakke med andre ligesindede landmænds partnere. Vi starter nemlig en gruppe op for kvinder til økologer, som gerne vil vide mere og have større indsigt i økologien som driftsform og forretning.

“

At få større faglig indsigt i hinandens arbejde øger forståelsen og arbejdsglæden.

ØkologiRådgivning Danmark tilbyder en erfa-gruppe for koner/kærester/partnere til økologiske landmænd. Det er en gruppe, hvor vi kan drøfte familielivet såvel som alle faglige emner. Emnerne kan være livet i stalden, familielivet, markarbejdet, koen, grisen, egen af-

sætning eller udflugter til slagterier, mejerier eller andet. Emner og kommende møder besluttes på vores første møde. Jeg tænker, møderne som udgangspunkt vil være én gang i kvartalet, I bestemmer tidspunktet på dagen. Det er meningen, I har fuld medbestemmelse over programmet, ligesom vi tager en snak om, om det skal være på skift hjemme ved jer, eller hvor det nu giver mening. Alt efter antallet af tilmeldte vil I nok blive delt op i grupper, der passer geografisk. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og høre jeres mange spørgsmål, som vi skal finde svarene på – du er altid velkommen til og kontakte mig på nedenstående nummer eller mail og høre mere. Vi er så småt ved at starte op og planlægge første møde i juni – så skynd dig at blive meldt til. Kontakt Louise Kjær Hilligsøe på 21 36 37 24 eller på mail lkh@oerd.dk og hør mere om konceptet, mødedato, pris m.m.

Dét får du som medlem af Økologisk Landsforening Ud over, at du som medlem modtager denne avis, arbejder Økologisk Landsforening ihærdigt på at fremme den økologiske produktion, det økologisk salg og ikke mindst at få skabt en økologipolitik, der giver mening.

Politisk arbejder vi lige nu for:

Det har vi opnået for nylig:

► At afvikle anvendelse af konventionel husdyrgødning ved at sikre nye muligheder. ► At væksthusproducenter får realistiske og rimelige gødningsregler, så de kan fortsætte deres produktion. ► At opdatere reglerne for omgang med veterinære lægemidler. ► At styrke muligheder for ekstensivt dyrehold. ► At omlægge EU’s landbrugsstøtteordninger. ► Sænkede vægtgrænser til slagtepræmie for kvæg, så det er muligt at lave klimavenligt oksekød med græsfodrede dyr og holde jerseytyrekalvene på de økologiske ejendomme. ► Sikre rimelige forhold for småskalaproducenter, så de ikke kvæles i regler målrettet storskalavirksomheder. ► Rettidig udbetaling af det økologiske arealtilskud og tilskud til plejegræs. ► At fremme anvendelsen af økologisk frø og såsæd og sikre, at frødatabasen fungerer i praksis. ► Udformning af krav til kulstofbinding og natur i økologibekendtgørelsen.

► Folketinget har vedtaget en småskalapakke med det formål at sikre bedre muligheder for småskalaproducenter i Danmark. ► At der fra 2021 eller 2022 kommer et eksplicit natur- og klimakrav ind i økologibekendtgørelsen. ► Fødevareministeriet er i gang med at få en faglig vurdering af Økologisk Landsforenings forlag til model for anvendelse af bælgplanter i blandinger med pligtige efterafgrøder. ► Aarhus Universitet skal lave en faglig vurdering af de gødningsregler, som Økologisk Landsforening har været med til at formulere for væksthusproducenter i et byggeblad for væksthusproduktion i bundjord. ► Fødevareministeriet har taget kontakt til EU-Kommissionen for at afklare forskellige muligheder angående regulering af indkøb af ikke-økologisk husdyrgødning. ► Københavns Universitet har lavet en faglig udredning af kvaliteten af spildevandsslam sammenholdt med kvaliteten af husdyrgødning, som er klar til at blive sat til diskussion i organisationer og hos myndighederne. ► Bruttoarealmodellen er én af Fødevareministeriets topprioriteter i forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik. ► Bedre muligheder for skovlandbrug sammen med husdyrproduktion via ændrede krav. ► Markblokken låses for ændringer i tre år, med det formål at der skal komme færre forsinkelser i udbetaling af tilskud. ► Mere retvisende normer for kvælstofindhold i gødning fra svin.

Vi har allerede rigtig godt fat i ca. 900 ud af ca. 2900 økologiske landmænd i Danmark, men vi har brug for endnu flere for at styrke vores fælles sag om at udvikle og udbrede økologien. Kender du en økolog, som endnu ikke er landmand hos os? Anbefal vedkommende et medlemskab i Økologisk Landsforening, så vi sammen kan stå stærkere.