»Hvis vi skal lave mad til mennesker, så bliver vi nødt til at have noget lort«
bruget, og konklusionerne var ikke overraskende, hvis man har fulgt debatten de senere år.
Overordnet set viser den, at der er klimagasreduktioner at finde ved hjælp af teknologiske virkemidler, men at de ikke er nok - vi er nødt til at ændre i måden at drive landbrug på.
LEDER
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Så kom Klimarådets analyse af CO2-afgiftens konsekvenser for land-
Det vil sige, at der er behov for at reducere i antallet af husdyr og se på, hvilke typer husdyr vi holder. Med andre ord: Vi skal producere mere mad til mennesker og skære
FORPERSONENS ORD AF LOUISE KØSTER
Når jeg som forperson sætter mig til tasterne for at skrive en leder til nærværende avis, så er det ikke en ene og alene handling. Ligesom med mange andre handlinger vi gør i Økologisk Landsforening, så gør vi det i fællesskab, også når jeg skal skrive en leder. Vores dygtige redaktør og redaktion på avisen er sparringspartnere, og det er dem, jeg vender tema og ideer med, inden jeg sætter ord på papiret. For det skal være relevant for dig som læser, for økologien og for foreningen. Det er også i det fællesskab, at vi hjælpes ad, når det er svært. Som når PFAS finder vej ind i vores økologiske æg igennem fiskemelet, så er det på tværs af det økologiske fællesskab, vi sætter os sammen og handler resolut. Når det økologiske
ned på vores animalske forbrug, hvis landbruget skal opfylde klimamålsætningen.
Reaktionen fra dele af erhvervet er, hvor store omkostninger det vil have for branchen, men trods analyser fra den ene og anden side er det svært helt at forudse, hvad konsekvenserne egentlig bliver på den lange bane.
Enhver omstilling koster, men hvis den kan fremtidssikre et erhverv og gøre det mere konkurrencedygtigt, er det mere hensigtsmæssigt
salg daler i detailhandlen, er det i fællesskabet, at vi finder styrker og måder at få salget tilbage på ret køl og op.
Det er også i fællesskabet at vores grundværdier bliver cementeret, og hvor vi viser, at vores økologiske grundprincipper ikke er for sjov, men principper vi handler efter, når der igen dukker nye tiltag op i landbruget, hvor man kan ’snyde’ biologien som med det kemiske stof Bovaer.
Et stof, der er udviklet til at reducere metangassen i køernes vom med op til 35 pct. Et vidundermiddel, der gør, at produktionen bare kan fortsætte som før med samme antal dyr og sammen høje produktion. Ja, man behøver endda slet ikke lukke køerne ud på græs, selv om et hollandsk forsøg viser, at køer, der kommer ud, producerer op til 30 pct. mindre metan, simpelthen for de æder det, de gør, helt fra naturens hånd, nemlig græs.
Ved sådan en nyhed rejser vores mælkeproducenter sig i fællesskab, og med godt greb i de økologiske grundprincipper stiller de op for nyhedsmedierne og fortæller tydeligt, hvor unødvendigt det er at hælde dyr kemi i køerne, når nu de økologiske køer klarer at sænke
metanproduktionen helt selv og helt naturligt.
Det er vigtigt her at understrege, at vi økologer ikke sidder på hænderne, når det kommer til forskning, til nye måder at gøre ting på og til at ændre gamle praksisser, der ikke længere giver mening.
Vi er ikke bagstræberiske - vi er nysgerrige og modige, men vi vil ikke gå på kompromis med et grundprincip som eksempelvis forsigtighedsprincippet, fordi vi netop ser, hvad der sker med uønskede stoffer som PFAS, fordi der er blæst på forsigtighedsprincippet, og vækst og økonomiske målstreger er blevet prioriteret. Men som I ved: Når giften først er kommet ind, kan den ikke vaskes væk med pengesedler.
For at blive hos køerne så er det også, når en del af fællesskabet ser sig nødsaget til at tage nogle valg og beslutninger, vi som fællesskab er uenige i; som når Arla annoncerer, at man sænker indvejningen af økologisk mælk med 100 mio. kilo.
Det gør ondt i fællesskabet, for økologien er den bedste løsning på et bæredygtigt fødevaresystem. Til hvert kilo mælk er der et økologisk areal. Når der bliver indvejet mange
at spørge sig selv, hvordan man kan omfavne omstillingen bedst muligt frem for at afvise den og holde fast i det nuværende system.
Økologien er baseret på principper, som ønsker at gøre op med det nuværende, dominerende konventionelle system.
Principperne handler bl.a. om, at der skal være balance i produktionen, og Økologisk Landsforening har gentagne gange sagt, at vi er nødt til at producere mere mad direkte
til mennesker og skære ned på det animalske.
Klimarådets rapport kan dermed ses som næring til den økologiske dagsorden, særligt fordi økologerne allerede i årevis har talt for en strukturel ændring af landbruget.
Nu skal de sørge for at gribe fat i den bold og bruge den, når politikerne skal hjælpes med at skabe de bedst mulige rammer for den nødvendige omstilling, så landbruget fremtidssikres.
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Århus
Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag: 2.500
ISSN 2596-8181
TRYK
OTM Avistryk, Ikast
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk
4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk
2889 9868
Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk
2542 9317
Solvej Lyby Tolsgaard, journalist slt@okologi.dk
Forsidefoto: Malthe Karstensen Tegneserie s. 3: Emil Karstensen
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster
828 kr. (ekskl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
kilo økologisk mælk, kan vi måle mange økologiske hektarer. Derfor betyder den beslutning ikke kun mindre mælk, men mindre økologi.
Det er den gale vej, for økologien er også en samfundsopgave, der rækker ud over mælken. Som økologer er vi os det samfundsansvar meget bevidst, og det er derfor, vi bliver ved, selvom detailtallene for et øjeblik daler, selv når der bliver fundet skadelig kemi i vores æg, og selv når industrien står og lokker med et vidundermiddel som Bovaer. Så fortsætter vi i fællesskab.
Der findes nok ikke noget mere irriterende, end når nogen siger: »Hvad sagde jeg?«, men lige nu må vi økologer godt være de irriterende. For i Klimarådets nyeste analyse angives det sort på hvidt, at der skal en reel strukturel ændring af landbruget til, hvis det overhovedet skal lykkes at møde de krav om reduktioner af CO2udledning, som vi har skrevet under på i adskillige aftaler.
Klimarådet, der er regeringens rådgivende organ når det kommer til klimaspørgsmål, angiver ligeledes i den nye analyse, at en af de strukturelle ændringer er færre dyr og mere mad i marken, der kan gå direkte til mennesker. Jeg ved ikke,
hvad I tænker om det sidste, men jeg tænker, at det lyder som opskriften på økologiske landbrugsprincipperdet vil sige flere økologiske køer end konventionelle. Så, er det ikke nu, vi godt må sige »Hvad sagde vi?«
Om en uge er der fest i Danmarks stærkeste og største økologiske fællesskab, når vi ses i Horsens til generalforsamling i Økologisk Landsforening. Over to dage vil vi mødes, diskutere, debattere, stemme, få ny viden, grine, danse og tage hul på et helt nyt kapitel i fællesskabet, nemlig stiftelsen af historiens første repræsentantskab i foreningen.
29 mennesker vil fra d. 3. marts tage det første vigtige skridt og skabe det demokrati, der sammen med medlemmer, organisation og en meget mindre bestyrelse skal bringe økologien og foreningen ind i fremtiden. Fordi repræsentantskabet består af repræsentanter fra hele den økologiske værdikæde, bliver det organ fællesskabets stemme. Et demokrati kommer ikke af sig selv, og det består ikke af sig selv. Ligesom med økologien kan vi ikke tage vores demokrati i repræsentantskabet for givet, vi skal arbejde for det, og vi skal gøre det i fællesskab. For det er sammen, at vi lykkes.
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Ægproducenter får afslag på at bruge ikke-økologisk alternativ til fiskemel
Klimarådet: Teknologi får ikke landbruget i mål - produktioner bør lægges om
Arla møder kritik for planen om at skære 100 mio. kg af indvejningen af øko-mælk
Læs også:
Mark & stald
Side 4-5
- Selv gamle kokasser kan skabe liv
Side 6-7
- Usynligt hegn hitter på Fanø
- Her er det nye økologiske danmarkskort
- Næsten et ton korn at hente med kombination af efterafgrøder og startgødning
- EU giver grønt lys for særlig fosforgødning
Side 8-9
- Kontrol: Syge dyr plejes ikke, og kalve får for lidt foder og vand
- ØkologiRådgivning Danmark skifter ud i toppen
- Jordopkøb skal danne ramme om økologisk skovlandbrug på Orø
Side 11
- Målsætning om 13 år risikerer at glippe
- Halm kan øge produktionen af dansk biogas
Side 12-13
- Pløjefrit forsøg i økologi gav ringe udbytter
- EU-garanti kan sikre billigere lån til økologiske landmænd
- FAGLIGT TALT: Grovfodermangel er dyrt!
- ICROFS: Forsøg med plantebehandling af parasitter kan give ægproducenter økonomisk gevinst
Politik & udvikling
Side 15
- Vismand: Afgift vil sætte turbo på grøn udvikling i landbruget
- Seges: Klimaafgift kan koste landbruget op mod 160 mia .kr
Side 16-17
- Ny struktur tager form
- Nye tal: Pesticider forurener over halvdelen af alle drikkevandsboringer
- EU-lande vil forbyde PFAS-stoffer - bare ikke i pesticider
- Fond har uddelt tocifret millionbeløb til at beskytte vores drikkevand
Mad & Marked
Side 18-19
- MARKEDSKLUMME: Døren er stadig åben for innovative øko-producenter
- Den danske model er ikke nok til at skabe øget vækst
- Inflationen gav mavepuster til økologien
- Danmark forsvarer sin globale førerposition
Side 20
- Arla er parat til at sige farvel til hver femte økolog
Side 22
- Lav vækst på det globale marked
- Fornemt besøg på den danske stand i Nürnberg
Igennem 18 år har Ole og Stina Andresen drevet gården, hvor i alt 300 stude og kvier er med til at pleje arealerne i den nordligste ende af Nationalpark Vadehavet. Om vinteren får de hø og ensilage fra områderne. Med undtagelse af indkøbte mineraler er gården selvforsynende med foder.
Ole og Stina Andresens kvæg bidrager med naturpleje nær Varde Å, der er udpeget som Natura 2000-område for at beskytte sjældne fuglearter.
NATURPLEJE
TEKST OG FOTOS AF
MALTHE KARSTENSEN
Det er faktisk en utrolig sjælden dag i Vestjylland, lyder det fra Ole Andresen, da Økologisk Landbrug besøger ham på Bakkegård på en bemærkelsesværdigt vindstille februardag.
»Når vi har lidt mere vind end i dag, og vinden går i sydvest, så kan alle arealerne hernede gå under vand og føre til, at vejen også lukker helt,« fortæller han, mens han peger i retning af nogle af sine engarealer, der går ned mod Varde Å.
Igennem 18 år har Ole og Stina Andresen drevet gården, hvor i alt
300 stude og kvier er med til at pleje arealerne i den nordligste ende af Nationalpark Vadehavet. Her tjener kreaturerne flere formål end at blive til oksekød – selv om det selvfølgelig er en stor del af produktionen.
»Vi har jo en masse jord, der kun egner sig til græs, men som egner sig godt til græs. Så idéen er, at vi udnytter de arealer bedst muligt. Vi kan til gengæld ikke lave helårsgræsning, for det er som regel om vinteren, vi får stormflod, hvor det står under vand,« siger Ole Andresen.
SELVFORSYNENDE MED FODER
Det bliver ofte også til et slæt i sensommeren på de samme arealer, der afgræsses. Hø og ensilage herfra udgør vinterfoderet til dyrene, mens de er på stald. Kun de små kalve får lidt korn, som også er dyrket på gårdens marker, hvilket gør Bakkegård selvforsynende med foder, hvor indkøbte mineraler er den eneste undtagelse.
Produktionsmæssigt egner engene sig ikke til almindelig landbrugs-
drift. Til gengæld bidrager kvæget med naturpleje i området, der allerede for mange år siden blev udpeget som såkaldt Natura 2000-område for bl.a. at beskytte sjældne fuglearter.
giver bogstaveligt talt også næring til bedriftens dyrkede omdriftsjorder, idet deres gødning opsamles, når de i vinterhalvåret er på stald.
»Vi sælger det meste af vores kød til kantiner og restauranter i København via Spis Min Gris, og når vi f.eks. har kokke på besøg, plejer jeg altid at tage dem med forbi gylletanken, hvor jeg fortæller dem, at det er ’guldtanken’. På den her sandjord, gror der ikke noget, hvis vi ikke har gylle. Hvis vi skal lave mad til mennesker, så bliver vi nødt til at have noget lort,« siger Ole Andresen med et smil.
der nok ikke er meget at se på denne årstid. På en køretur hen til de enge, som strækker sig ned til Ho Bugt, er udsigten ud over vandet imidlertid nævneværdig. Det syn bliver Ole Andresen i øvrigt aldrig træt af, uagtet at gården har været i hans families eje i godt fem årtier.
»Jeg synes, naturen her er fascinerende. Det er jo vade, så det er altid en ny udsigt,« siger han, mens han svinger bilen ned ad en markvej.
»Der er ikke meget liv i dag,« lyder det, inden han stiger ud af bilen.
Det er nogle måneder siden, at kreaturerne sidst gik og afgræssede engene, inden de kom på stald for vinteren. Alligevel finder man gamle kokasser hist og her - og der er liv i dem, når man kigger under overfladen.
Naturpleje og oksekød er ikke det eneste, de store dyr bidrager med. De
I markplanen er der både grynhavre og maltbyg. Sommetider også rug til brød, hvis det kan lade sig gøre.
»Kvæget udnytter både arealer, der ellers ikke kunne udnyttes, og så leverer de gødning, så vi kan lave mad til mennesker,« siger han.
ALTID EN NY UDSIGT
Inden Økologisk Landbrug denne dag har sat Ole Andresen i stævne på Bakkegård, har han bemærket, at
Under åben himmel står det dog hurtigt klart, at det faktisk ikke er helt rigtigt. Selv om ingen fugle umiddelbart kan ses, så høres de tydeligt, og luften er fuld af fuglesang, på trods af at kalenderen stadig viser vinter.
KOKASSER SKABER LIV
Det er nogle måneder siden, at kreaturerne sidst gik og afgræssede engene, inden de kom på stald for vinteren. Alligevel finder man gamle kokasser hist og her. Ole Andresen
På den her sandjord, gror der ikke noget, hvis vi ikke har gylle. Hvis vi skal lave mad til mennesker, så bliver vi nødt til at have noget lort.
OLE ANDRESEN, KVÆGAVLER, BAKKEGÅRD
Vi vil gerne have den økologiske cirkel til at gå op. Det er også derfor, vi har holdt os til at købe malkekvægskalve. De er jo født ind i økologien, og så bør de også slagtes økologiske.
OLE ANDRESEN, KVÆGAVLER, BAKKEGÅRD
skraber overfladen i en af dem med sin støvle, og straks viser sig en regnorm i møget.
»Her har vi en del af forklaringen,« udbryder han om regnormen, med henvisning til de gavnlige effekter som afgræsningen har for jorden.
»Der er endda betydeligt mere liv i sådan en kokasse, når der er højere temperatur,« tilføjer han.
Kokasserne summer af liv i sommervarmen, men Ole Andresen oplever normalt aldrig problemer med fluestik, som kan genere kvæget. Den største synder er derimod indvoldsorm, der kan risikere at inficere dyrene, hvis de græsser for tæt på gødningsklatter. Hvis kreaturerne bliver syge, skal de selvfølgelig behandles. Men Ole Andresen er meget bevidst om, at ormemidlet stadig virker, når det er kommet ud med kokassen. Den virkning er tydelig at se i cirka fem uger efter en behandling, hvor det vanlige mylder udebliver fra efterladenskaberne.
»De insekter, der er en maddike eller en orm fra start af, er jo føde for rigtig meget andet, så de er vigtigere, end man nok lige regner med,« siger Ole Andresen med reference til bl.a. standfuglene såsom vibe, præstekrave og rødben, som man ønsker at bevare i området.
AFGRÆSNING HJÆLPER FUGLE
I 1990’erne blev engene brugt til grønpilleproduktion, hvilket betød, at der blev gødsket med store mængder kunstgødning for at fremme græssets vækst. Siden arealerne blev naturbeskyttet, har det ikke længere været lovligt at tildele gødning. I de første år efterfølgende fik rørskov overtaget på store dele af engene.
»Da vi startede med at afgræsse egnene her, havde vi taget høslæt på dem i mange år. Der var rørskov nede for enden, der stod fuldstændig som en mur. Nu er der kun en tot tilbage, hvor der er for blødt til, at dyrene går ud, men hvis der ikke
bliver græsset her, så går det hele til i tagrør. Det er egentlig ikke til gavn for nogen,« siger Ole Andresen og fortsætter:
»Dengang, vi kun tog slæt her, passede vi på med ikke at slå for tæt på grøfterne, for vi tænkte, at der også skulle være noget til naturen. Men så havde vi en biolog ude fra nationalparken, som spurgte, hvorfor pokker vi ikke slog de grøfter. Alle bræmmerne med siv adskilte de smalle marker, og det betød, at der faktisk ikke var åbent nok til, at ynglefuglene turde lægge deres æg her. Det er ikke længere et problem, for nu sørger kvæget for at holde det nede.«
KALVENE BLIVER
Når æggene så er udklækket, er fugleungerne af disse arter ofte overladt til sig selv. De har en kort ’aktionsradius’, som Ole Andresen kalder det, så hvis græsset er for højt, begrænses deres muligheder for at bevæge sig efter føde. Når kvæget derimod har bidt græsset ned, og hvis der tilmed ligger en kokasse med masser af insekter i, har fugleungerne meget bedre chancer for overlevelse. De fordele følger ikke med i et system uden afgræsning.
For Ole Andresen er det vigtigt, at oksekødsproduktionen leverer på flere parametre. Udover at naturen tilgodeses, så giver det også mening i det lidt større økologiske billede.
Kalvene køber han nemlig af en økologisk mælkeproducent, og når de ender på Bakkegård, forbliver de økologiske.
En del overskudskalve fra den økologiske mælkeproduktion ender ellers generelt med at blive solgt til konventionelle avlere eller til eksport – ligeledes som konventionelle dyr – da der simpelthen ikke er økologiske aftagere nok med en produktion som hos Ole Andresen.
Mælkeproducenten har rotationskryds, og dyrene på Bakkegård er blandinger af rød- og sortbrogede
samt den franske race montbéliarde.
Omtrent en tredjedel af mælkeproducentens kvier løbes desuden med kødkvægstyre ifølge Ole Andresen.
»Vi vil gerne have den økologiske cirkel til at gå op. Det er også derfor, vi har holdt os til at købe malkekvægskalve. De er jo født ind i økologien, og så bør de også slagtes økologiske,« mener han.
Af samme årsag bør der være potentiale til, at flere kan gå i gang med en økologisk studeproduktion.
Det er dog ikke helt uden udfordringer, hvor den største formentlig er banken. Den er ikke nødvendigvis specielt villig til at finansiere en produktion, hvor slagteri-pengene først kommer to års tid, efter man har indkøbt kalvene.
SKAB SYNERGIER
Derfor er det vigtigt, at tingene hænger godt sammen.
»Det vigtigste er at få nogle synenergier ud af det. Få noget ud af
det på flere parametre, og så er det vigtigt at være selvforsynende,« siger Ole Andresen og tilføjer, at der er mere arbejde i det, end man måske tror:
»Der er mange, der har spurgt mig, om jeg holder ferie fra maj af, når dyrene er kommet på græs. Men der er rigeligt at lave med foldskift, hvor man bliver nødt til at være på tæerne. Det havde været nemmere bare at køre med en fodervogn to gange om dagen.«
BLIV SELVFORSYNENDE: 140 KG N TIL KORN
FRA DIN EFTERAFGRØDE OG KL. GRÆS
Tre unikke metoder: - i marken - i bunken - i gylletanken
En forsøgsordning med stødhalsbånd i stedet for elhegn på Fanø virker foreløbigt lovende.
Undersøgelser viser, at køerne ikke har tegn på et øget stressniveau.
På Fanøs østside går Michael Bauns økologiske anguskvæg frit rundt i et område på omkring 67 hektar. Der er ingen hegn, der holder dem tilbage, og dyrene kan selv krydse grusveje og gå fra mark til mark.
Godt nok er elhegnet pillet ned, men i stedet har køerne fået halsbånd på. De er nemlig forsøgsdyr i et flerårigt forskningsprojekt, som skal undersøge nye måder at lave naturpleje på - og foreløbigt er forsøget en stor succes. Det skriver dr.dk.
På sin iPad har Michael Baun sat virtuelle hegnspæle. Han bestemmer således, hvor dyrene må gå, og halsbåndet giver en lyd fra sig, hvis dyrene nærmer sig afgrænsningen.
Hvis de trodser advarselslyden og går videre, får de stød.
»Du kan nærmest ikke se, de får stød. De drejer bare af og går ind på marken igen. Det her stød er meget mindre end et stød i et normalt hegn,« siger Michael Baun til dr.dk.
Normalt er det ikke lovligt, men forsøget har fået en særlig dispensation. Samtidig overvåger dyrlæger dyrenes trivsel. Blandt andet har man undersøgt køernes kortisol-niveau, også kendt som stresshormoner, i kokasserne.
Resultaterne viser, at køerne ikke har et øget stressniveau, efter elhegnet blev erstattet med halsbåndene.
Ifølge DR har fraværet af de elektriske hegn skabt glæde for øens sommerhusejere og turister. Både turister, fuglekiggere og også de vilde dyr kan bevæge sig frit i landskabet, og udsigten er samtidig intakt.
Med forsøgets lovende resultater håber Michael Baun nu på, at halsbåndene bliver lovlige at anvende.
Landbrugsstyrelsen laver hvert år et danmarkskort over kommunernes økologiske arealandel. Selvom der overordnet er sket en mindre tilbagegang, har nogle kommuner oplevet fremgang i øko-arealet.
Kilde: Landbrugsstyrelsen
I 2022 var der et lille fald i det økologiske areal i forhold til året før, men øko-arealet fordeler sig vidt forskelligt i landets kommuner, og flere kommuner har oplevet fremgang i den økologiske arealandel.
I 2022 blev 310.001 ha dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til en tilbagegang på ca. 1 pct. af det økologiske areal i forhold til 2021. 11,7 pct. af det samlede landbrugsareal blev dyrket økologisk, hvilket er et fald på 0,1 procentpoint efter en årrække med stigninger.
Det viser den nyeste udgave af ’Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter,’ der udarbejdes hvert år af Landbrugsstyrelsen på baggrund af økologernes indberetninger.
Det økologiske areal fordeler sig
imidlertid meget forskelligt i landets regioner, og udviklingen i den økologiske arealandel er forskellig fra kommune til kommune. Landbrugsstyrelsen har derfor udarbejdet et økologisk danmarkskort med farveinddeling efter økologisk arealandel.
Flest økologiske marker finder man i Jylland og Nordsjælland dog med få undtagelser, f.eks. Mors og Østjylland. Til gengæld er der langt mellem de økologiske marker i resten af Sjælland, særligt Lolland-Falster, i Fyn og på Bornholm.
Det hænger formentlig sammen med, at husdyrtætheden er lavere på Øerne end i Jylland, og der dermed er begrænset adgang til husdyrgødning til de økologiske arealer.
FLERE MED NY FARVE
Hvis man sammenligner det økologiske danmarkskort for 2022 med kortet fra året før, så vil man kunne se, at der er sket en tilbagegang i den økologiske arealandel i RingkøbingSkjern, Randers, Aarhus, Bornholm og Halsnæs kommuner.
Til gengæld er der sket en stor
DET ØKOLOGISKE AREAL I DANMARK
Økologisk dyrket areal fordelt på regioner i 2022:
• Region Syddanmark: 101.320 ha (heraf 14.214 ha i landsdelen Fyn)
• Region Midtjylland: 96.187 ha
• Region Nordjylland: 64.784 ha
• Region Sjælland: 33.826 ha
• Region Hovedstaden: 11.619 ha
Kilde: Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2022
nok fremgang til, at farven er skiftet i en grønnere retning for Syddjurs, Anholt, Lemvig, Vordingborg, Hillerød, Gribskov og Rudersdal kommuner.
TØNDER ER STØRST
Den største økologiske kommune målt på areal var i 2022 Tønder Kommune med 19.670 ha øko-jord, hvilket svarer til, at knap 22 pct. af al
landbrugsjord i kommunen dyrkes økologisk.
Både Glostrup og Gladsaxe kommuner har en økologisk arealandel på 100 pct., hvilket dog skal ses, i sammenhæng med at der samlet er 30 ha dyrket jord i de to kommuner.
MULIG FORKLARING PÅ FALD
En del af forklaringen på faldet i det økologiske areal i nogle kommuner kan skyldes, at ejendomsmarkedet for især kvægejendomme er særdeles godt for tiden med korte liggetider, og der derfor kan være nogle økologiske landmænd, som nu kan realisere en friværdi i bedriften og gå på pension.
»Jeg har ikke set tilbagelægning, men der er nogle, som har solgt køerne og fortsætter som økologiske planteavlere. Og så er der en god omsætning på ejendomsmarkedet for tiden, hvor det ikke nødvendigvis er økologiske producenter, der overtager,« har kvægchef Erik Andersen fra ØkologiRådgivning Danmark for nylig udtalt til Økologisk Landsforenings markedsnotat for 2022.
I de økologiske landsforsøg 2022 har man undersøgt, om det kan svare sig at prioritere tidlig såning af vårsæden frem for at vente på at blive i stand til at nedfælde gylle.
Opskriften på at høste et ton korn ekstra pr. ha i vårsæd er muligvis at finde i resultaterne fra sidste års økologiske landsforsøg, som ligger på landbrugsinfo.dk.
Her kan man blandt andet læse resultater fra fem forsøg med fire gødningsstrategier i vårhvede, vårbyg og havre.
I det ”simple” forsøgsled blev 75 kg N i gylle nedfældet før såning – og det var det. Det indebar dog, at så-
ningen måtte udskydes med cirka to uger, før marken var klar til gyllevognen. Udbyttet lød på gennemsnitligt 48,2 hkg pr. ha.
SÅEDE TIDLIGT
I et andet af leddene havde man en efterafgrøde bestående af olieræddike og vintervikke.
Her såede man tidligt, men måtte derfor vente med gyllen.
Til gengæld placerede man 20 kg
N i Øgro ved såningen og senere blev der tildelt 55 kg N i gylle med slæbeskær.
Her var udbyttet 57,5 hkg. pr. ha.
Altså næsten ét ton korn mere. Største stigning var for havren.
KAN UNDGÅ STRUKTURSKADE
Forsøgene viste også, at såning med startgødning og efterfølgende gødskning med slæbeskær muliggør tidlig såning uden strukturskade.
En forventelig lavere kvælstofudnyttelse ved gylletildelingen med slæbeskær i stedet for nedfældning opvejes af den tidligere såning, når den er kombineret med startgødning.
Det afgørende er dog, at strategien rent faktisk muliggør en tidligere såning end ellers.
Med samme såtidspunkt uden efterafgrøder var der tendens til større udbytter ved nedfældning af gyllen.
Affaldsstoffet struvit er netop blevet optaget i EU’s økologiforordning, hvilket betyder, at der er åbnet for, at stoffet kan bruges som fosforgødning i økologisk landbrug.
Det fosforholdige gødningsprodukt struvit er netop blevet optaget i EU’s økologiforordning. Dermed er der åbnet for, at affaldsstoffet, som udvindes af spildevandsslam, kan bruges i det økologiske landbrug. Det skriver branchemediet Watertech.
Den nyhed modtages positivt af Økologisk Landsforening.
»Jeg synes, det er meget positivt, at man nu godkender struvit i økologien. Det kan hjælpe med at holde fosforen i kredsløb,« siger landbrugsog fødevarepolitisk chef Sybille Kyed.
Struvit indeholder omkring 12 pct. fosfor og fremstilles ved at udfælde fosforen i spildevandsslam fra bl.a. husholdninger. Processen med at få optaget gødningsproduktet på økologiens positivliste har varet
mere end seks år. Formentlig er fosfor samtidig det makronæringsstof, der er sværest tilgængeligt for de økologiske landmænd. De må ikke anvende kunstgødning, hvor man tilsætter fosfor, der er udvundet via minedrift.
KREDSLØB ER ET PRINCIP
Dermed er man afhængig af den fosfor, der nu engang kan mobiliseres via mikroorganismer fra jorden, og hvad der er tilgængeligt i bl.a. den organiske husdyrgødning.
»Traditionelt har man nok ikke opfattet forsyningen med fosfor som en stor problemstilling i det samlede landbrug, da man faktisk har haft en overforsyning. Men næringsstofkredsløb er et grundlæggende princip i økologien, og det minebrudte fosfor slipper op, så vi er helt afhængige af at kunne holde fosfor i kredsløb for at opretholde en bæredygtig fødevareproduktion,« siger Sybille Kyed og understreger, at fosfor er et udbyttebegrænsende næringsstof, som dermed er grundlæggende nødvendigt i landbruget.
ØNSKER AFKLARING OM SLAM
Selv om Sybille Kyed ser godkendelsen af struvit som en god ting, så ser
Økokød f.m.b.a. udlodder sidste pulje af tilskud, fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.
Der er ansøgningsfrist 1. april 2023. Projekterne skal være afsluttet og afrapportering senest 1. juli 2024, så udbetaling kan ske i 3. kvartal 2024.
Se evt. hvem der fik udloddet sidste år på foreningens hjemmeside, www.okokod.dk
Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.
Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde
E-mail: frodeflyvbjerg@hotmail.com
Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93
hun gerne, at man fortsætter med arbejdet med at afklare, om spildevandsslam kan godkendes til økologien også.
»I spildevandsslam har man en mere komplet sammensætning og flere næringsstoffer med, og det er samtidig en organisk gødning, hvor
struvit er en mineralsk gødning. Generelt er struvit også en dyrere måde at få adgang til fosfor på end med spildevandsslam, så hvis det øvrige landbrug kan aftage spildevandsslam, så er det ikke sikkert, der bliver noget struvit til økologerne,« siger hun.
Aktuelt er arbejdet med at få spildevandsslam godkendt i økologien dog sat på pause. Det skyldes, at det først skal afdækkes, om PFAS kan udgøre et problem i slammet.
»Slam er ikke hovedkilde til PFAS, men man er bekymret for, om PFAS i slam kan komme ned til drikkevandet. De her problemer skal løses ved kilden, og det er derfor, vi skal have udfaset PFAS generelt, så det ikke lægger forhindringer for recirkuleringen, som er en nødvendig del af det bæredygtige samfund,« siger Sybille Kyed.
At struvit nu godkendes i økologien, falder også i god jord hos spildevandsselskaberne, der udvinder struvit fra spildevandet. De forventer, at efterspørgslen fra det økologiske landbrug bliver stor.
»Markedet for struvit som gødningsstof har været vanskeligt, da traditionelle gødningsstoffer baseret på kunstgødning er traditionsbundet og operer med meget store volumener. Men økologisk landbrug er i mangel på fosforholdige gødningsstoffer,« siger Peter Balslev, der er procesingeniør i Krüger og rådgiver på området, til Watertech.
NYHED
Udbringning sammen med gylle
- 30 pct. mere
Fødevareministeren er bekymret, efter at den nye dyrevelfærdsrapport viser en markant stigning i antallet af lovovertrædelser i kvægbesætninger, mens der stadig ses regelbrud i hver tredje kontrollerede grisestald.
Næsten halvdelen af kontrolbesøgene i kvægbesætningerne udløste en sanktion, hvilket er en markant stigning i forhold til året før, da det var knap hver tredje. For grisebesætninger er overtrædelserne næsten uændret; fra 33 pct. i 2020 til 31,4 pct. i 2021.
Det viser den seneste dyrevelfærdsrapport fra Fødevarestyrelsen med tal fra 2021. Den skelner ikke mellem konventionelle og økologiske produktionssystemer. Rapporten vidner samtidig om, at flere målsætninger i den frivillige svinehandlingsplan fra 2014 ikke er opfyldt, og fundene vækker bekymring hos fødevareminister Jacob Jensen (V).
»Adskillige af mine forgængerefra både røde og blå regeringer - har med de bedste intentioner forsøgt at komme problemerne med mangelfuld dyrevelfærd til livs. Alligevel kan vi bare se på tallene, at vi ikke rykker os, og den positive udvikling står stille, eller går ligefrem den forkerte vej. Det bekymrer mig, at knap hver tredje besøg i grisestaldene stadig udløser en sanktion, mens det sågar gælder knap halvdelen af besøgene hos vores kvæg,« siger Jacob Jensen i en pressemeddelelse.
Rapporten viser, at der fortsat er flere eksempler på, at dyrene ikke behandles efter reglerne: Syge og tilskadekomne grise og kvæg bliver ikke plejet tilfredsstillende – eller har ikke adgang til at udleve naturlig adfærd. I kvægbesætningerne var der især problemer med, at landmænd ikke lever op til kravene for kloveftersyn og behandling, og at de ikke har de rette faciliteter til at behandle køernes klovproblemer, som ellers har været et krav siden 2016.
KLOVLIDELSER OG HALTHED
Mange køer lider af klov- og lemmelidelser, og haltheder er et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem hos malkekøer, påpeger Dyrenes Beskyttelse. Problemerne stopper dog ikke her:
»Rapporten afslører også omfattende problemer for kalvene. For ek-
Fødevarestyrelsens kontrolrapport afslører bl.a. problemer med opstaldning af kalve i enkeltbokse uden tilstrækkelig plads, eller hvor de ikke kan se eller røre andre kalve. Der er også givet sanktioner pga. utilstrækkelig fodring og vanding af de unge dyr. Billedet her er ikke fra en kontrolleret stald. Genrefoto: Colourbox
sempel opstaldning af kalve i enkeltbokse uden tilstrækkelig plads, eller hvor de ikke kan se eller røre andre kalve, hvilket er et vigtigt socialt behov for dem. Der er også givet sanktioner mod utilstrækkelig fodring og vanding af de unge dyr,« udtaler Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Der blev givet 111 indskærpelser, fordi kalvene ikke fik tilstrækkeligt med foder og vand.
RINGE
For svinene er der også særligt tale om overtrædelser omhandlende, at syge og tilskadekomne dyr ikke får den fornødne pleje - i 16 tilfælde medførte det en politianmeldelse. Der blev desuden givet 51 indskærpelser, fordi de ikke får adgang til de lovpligtige rodematerialer og beskæftigelse, eller fordi kravet til indretning af stalden ikke er opfyldt, og i ét tilfælde gav det en politianmeldelse.
Hvad der falder endnu mere i øjnene, er faktisk det, der ikke sanktioneres, mener Britta Riis.
»Tallet ville være meget højere, hvis man rent faktisk håndhævede forbuddet mod rutinemæssig halekupering, altså at landmanden klipper grisenes haler, når vi ved, at det stadig sker for over 95 pct. af alle danske grise,« siger hun.
Dødeligheden er et andet aspekt, som rapporten ikke nævner. I 2014, da svinebranchen sammen med detailkæder og daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) lancerede
den storstilede handlingsplan for at forbedre dyrevelfærden ved bl.a. at sænke dødeligheden, døde 24.348 pattegrise hver dag. Tallet er nu steget til 29.514, eller 10,7 mio. pattegrise om året, og halekupering forekommer ifølge Dyrenes Beskyttelse stadig hos ni ud af ti konventionelle producenter.
Det her har stået på for længe. Det nytter ikke noget med en løftet pegefinger. Jeg tror ikke længere på, at landbruget forstår, at det er alvorligt.
tianmeldelser. Landbrug & Fødevarer hæfter sig ved, at flere producenter denne gang gik igennem kontrollen uden sanktioner. I 2021 gik 69 pct. af besøgene igennem uden sanktioner, i 2020 var tallet 67 pct. og i 2019 var det 64 pct. pct. I 2021 blev der dog givet 17 politianmeldelser, hvilket er en stigning i forhold til 2021, hvor tallet var 11.
»Siden 2019 ser vi en stigning i Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, der gennemføres uden sanktioner. Det er altid positivt. I 2021 gennemførte Fødevarestyrelsen dog blot 271 kontrolbesøg, og det betyder, at de konklusioner, som vi kan drage på baggrund af tallene, er noget usikre. Det ændrer ikke på, at de 17 politianmeldelser er en løftet pegefinger til branchen, som vi skal tage alvorligt,« siger Christian Fink Hansen, sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
VIL HAVE HANDLING
L&F SER PÅ DET POSITIVE
Rapporten viser også fortsat væsentlige problemer, når dyrene skal transporteres til slagteriet. Her blev der i alt indgivet 163 politianmeldelser alene for transport af kvæg og grise.
Det var især, fordi højdrægtige kvæg blev transporteret, grise havde slagmærker og fik skader undervejs, og at de ikke var egnede til transport.
Sidste års rapport viste, at alene transporten af grise førte til 174 poli-
Fødevareminister Jacob Jensen vil nu tage hul på et forløb, hvor han sammen med en række interessenter vil blive klogere på, hvor og hvordan der skal gribes ind for at rette op på dyrevelfærden i staldene.
»For mig er der ingen tvivl. Vi skal have vendt udviklingen én gang for alle. Men det kræver, at vi kommer helt ind til kernen af udfordringerne og får taget grundigt fat på problemerne,« siger ministeren.
Han vil i den forbindelse involvere Folketingets partier og gå i dialog
Rapporten er baseret på tal fra 2021. Her indgik besætninger med kvæg, grise, får, geder, slagtekyllinger, æglæggere, heste og hundehold i kontrollen.
Fødevarestyrelsens embedslæger udfører desuden kontrol med dyrenes transportegnethed i forbindelse med transport både til slagterier og samlesteder.
Også på slagterierne kontrollerer Fødevarestyrelsen, om reglerne for dyrevelfærd overholdes. Ved dyrenes ankomst til slagteriet foretager Fødevarestyrelsen et såkaldt ”levende syn”, før dyrene slagtes. Embedsdyrlægerne observerer alle dyr, før de slagtes, og vurderer bl.a., om dyrene har været egnede til transporten til slagteriet.
På slagterierne skal dyrene bedøves og aflives så skånsomt som muligt. Det betyder, at slagterierne skal overholde en række krav til dyrevelfærd, faciliteter, slagtepersonale, apparatur og metoder. Fødevarestyrelsen kontrollerer, om slagterierne overholder disse krav.
Det fremgår ikke af rapporten, om den undersøgte besætning er økologisk eller konventionel.
med dem om, hvordan de mener, at dyrevelfærden kan forbedres, og han fortæller, at han vil besøge en række stalde for at finde ud af, hvor problemerne ligger.
Hos Dyrenes Beskyttelse mener man dog, at det er tid til handling frem for mere dialog.
»Nu er der kommet en ny regering og en ny minister på området, og jeg forventer, at der bliver afsat de fornødne ressourcer for at gøre noget ved de omfattende problemer med dyrevelfærden i de danske svine- og kvægstalde. Dyrene kan ikke vente på mere flere dialog-runder med landbruget. Loven skal overholdes, og bliver den ikke det, skal myndighederne skride hårdt ind,” siger Britta Riis.
Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Pia Kjærsgaard, vil have skærpet sanktionerne.
»Det her har stået på for længe. Det nytter ikke noget med en løftet pegefinger. Jeg tror ikke længere på, at landbruget forstår, at det er alvorligt,« siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.
Erik Andersen (t.v.) stopper som direktør, men forbliver i ØkologiRådgivning Danmark som rådgiver og kvægchef. Plantechef Claus Østergaard (t.h.) overtager direktørposten. I midten ses formand for bestyrelsen i ØkologiRådgivning Danmark Torben Jensen. Foto: ØRD
ØkologiRådgivning Danmark skal fra 1. marts have ny direktør. Den nuværende direktør, Erik Andersen, bliver hos rådgivningsselskabet.
Den 1. marts byder på et skift på direktørposten hos ØkologiRådgivning Danmark (ØRD). Den nuværende direktør, Erik Andersen, træder tilbage, mens Claus Østergaard, som også aktuelt er hos rådgivningsselskabet som plantechef, overtager stillingen som direktør.
»Jeg ser virkelig frem til udfordringen. Vi arbejder hele tiden med at udvikle vores rådgivning, så vi fortsat
Dansk Økojord har købt et landbrugsareal på Orø i Isefjord. Disse arealer skal nu anvendes flerfunktionelt til glæde for øens borgere, samtidig med at yngre landmænd skal kunne leje sig ind.
AF MALTHE KARSTENSEN
En nylig investering i landbrugsjord skal skabe grøn omstilling med flere bundlinjer på Orø. Det skriver Dansk Økojord A/S i en pressemeddelelse.
I starten af 2023 har selskabet nemlig købt et landbrugsareal på øen, der ligger i Isefjord i Nordvestsjælland.
Foreningen Orø Fællesjord har forpagtet en del af det opkøbte areal, og den har store ambitioner på egne og øens vegne. Ifølge planerne byder fremtiden både på rejsning af klimavenlig skov, økologisk fødevareproduktion og en mulig løsning med beskyttelse af grundvandet ved Salvig Vandværk i dets BNBO-område (boringsnært beskyttelsesområde).
På øen skal økologisk landmand Anna Agger nu også producere valnødder i et kommende skovlandbrug, foruden æg og slagtekyllinger. På sigt skal flere yngre landmænd kunne leje sig ind med diverse produktioner.
»Samarbejdet med Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og dets datterselskab Dansk Økojord A/S gør, at jeg kan starte min lille bedrift uden store lån. Skovlandbruget er perfekt til en alsidig græsning af høns og kyllinger, der er skovdyr. Samtidig etablerer vi en ny landbrugsejendom i en tid, hvor mange små landbrug forsvinder,« siger Anna Agger.
HAVEAFFALD SKAL BLIVE
Projektet skal også være til gavn for øens borgere, og f.eks. arbejdes der på en løsning, hvor øens haveaffald ikke skal transporters til fastlandet, men kan forblive på øen.
»Orø har som småø et kæmpe potentiale for at bidrage til den grønne omstilling. Og med danskernes og danske virksomheders vilje til at købe aktier i Dansk Økojord A/S, kan netop sådanne projekter realiseres,« siger direktør i Dansk Økojord A/S Kim Qvist.
jeg takker for den store tillid, jeg er blevet vist i min tid som direktør. Jeg har nu valgt at prioritere min tid og mine indsatser anderledes. Det betyder, at jeg kan bruge mere tid på min familie, herunder mine 4 børnebørn. Jeg brænder stadig for økologien og kvægrådgivningen, og derfor vil jeg fortsætte som rådgiver og kvægchef,« siger Erik Andersen.
»ET STÆRKT LEDELSESSKIFTE«
Torben Jensen, der er formand for ØRD’s bestyrelse, er glad for, at Erik Andersen fortsætter som rådgiver og kvægchef:
kan skabe endnu mere værdi for vores kunder,« siger Claus Østergaard. Han er uddannet cand.agro. fra Landbohøjskolen og har været plantechef i ØRD siden 2016.
Erik Andersen, der har været direktør i ØRD siden 2018, skal fremover være rådgiver og kvægchef.
»Jeg er utroligt glad for mine år som direktør, og jeg er stolt af de resultater, vi har opnået sammen. Og
ANNONCE
»I bestyrelsen er vi enormt glade for, at vi har været i stand til at gennemføre et stærkt ledelsesskifte mellem Erik og Claus. Og vi er glade og taknemmelige for, at Erik brænder så meget for økologien, at han vil fortsætte som rådgiver og kvægchef.
Vi skylder Erik en kæmpestor tak for hans utrættelige arbejde som økologientreprenør, og han har sat et meget flot og respekteret aftryk i branchen. Under hans ledelse og dedikerede medarbejdere er ØkologiRådgivning Danmark blevet landets stærkeste økologiske rådgivningsvirksomhed.«
Brænder du for at blive selvstændig grøntsagsproducent, tilbyder vi en oplagt mulighed for at komme sikkert og godt i gang som forpagter.
Korsmedergaard er fornyeligt overtaget af os, Anja og Claus. Vi ønsker at lægge vores kræfter i æggeproduktionen og markdrift af bælgsæd til konsum. Korsmedergaard har været økologisk i over 20 år og med en god grøntsager produktion. Beliggenheden er 2 km fra Randers, og Korsmedergaard har et fantastisk godt ry og en velbesøgt gårdbutik i dag.
Ring til os på 24450541 og lad os få en snak –så byder vi på kaffe.
Jeg er utroligt glad for mine år som direktør, og jeg er stolt af de resultater, vi har opnået sammen. Og jeg takker for den store tillid, jeg er blevet vist i min tid som direktør.
ERIK ANDERSEN, KVÆGRÅDGIVER OG AFGÅENDE DIREKTØR I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
ØRD blev dannet i 2015, da Økologisk Landsforenings rådgivning og det daværende Jysk Økologi i Jysk Landbrugsrådgivning fusionerede. Det har 19 ansatte, heraf 18 rådgivere. Ejerskabet er delt mellem Økologisk Landsforening og rådgivningsvirksomheden Sagro.
Af produktion kan vi tilbyde følgende: 5 stk. tunneldrivehuse med vandingsanlæg på i alt ca. 1500 m2, 7 ha frugtplantage med æbler, pære, blommer, kirsebær og hyldeblomster. 1-3 ha eller mere jord til grøntsager også med vandingsanlæg. Vi kan tilbyde gødning fra høns til næring i jorden, og vi har desuden flere ting fra den gamle produktion til hjælp i opstarten.
Afsætning foregår igennem gårdbutik og salg til restauranter, torvehandlere og mange forskellige opkøbere. Her er altså en komplet kundeliste at starte op med, der garanterer jeres afsætning…
Vi tænker om dig/jer: I er interesseret i økologi, værner om kvalitet og er klar til at nyde det frie liv som selvstændig.
I opstarten kan vi være behjælplige med timer, I kan arbejde i vores æggepakkeri og derved holde en fast indtægt.
FODER: Seges nedjusterer anbefalinger for maks. indhold af fiskemel i foder for at sikre, at grænseværdier for PFAS ikke overstiges i grisekød. Det skriver Effektivt Landbrug. Det sker efter fund af PFAS i øko-æg, hvor kilden menes at være fiskemel. For øko-smågrise bør man nøjes med maks. 1 kg fiskemel, indtil grisene vejer 25 kg. Fiskemel frarådes helt til søer og slagtesvin. Der er ikke tal for PFAS i søstjernemel, men foreløbig anbefales samme grænser som for fiskemel. /mka
117 TON HVEDE PR. HA
INNOVATION: Den tyske virksomhed Infarm har opnået et høstudbytte i hvede svarende til hele 117 ton pr. hektar. Det skriver Infarm i en pressemeddelelse. Hveden var en tidligt blomstrende dværgsort og blev dyrket indendørs i et vertikalt system uden brug af syntetiske pesticider. Infarm kalder resultatet for en milepæl inden for klimavenligt landbrug, men uddyber dog ikke energiforbrug eller proteinindhold i demoforsøget. /mka
F LERE TOKSINER
HALM: I de seneste år er der fundet stigende mængder af toksiner i halm. Det skriver Landbrugsavisen på baggrund af analyser fra virksomheden Alltech. I 2022 blev der i 43 prøver af halm fundet 5,6 forskellige mykotoksiner i gennemsnit pr. prøve. Toksinholdigt halm har vist sig at have ført til sygdomme hos kalve, goldkøer og grise. Et lunere klima med bedre betingelser for svampe er formentlig en af årsagerne. /mka
MA SSER AF GRÆS
STATISTIK: Græs fylder fortsat mest på de økologiske arealer. Det viser den nye statistik for økologiske jordbrugsbedrifter 2022 fra Landbrugsstyrelsen. 46 pct. af økoarealet udgøres af græs, mens 31 pct. dyrkes med korn. Det adskiller sig fra den samlede arealfordeling i Danmark, hvor 52 pct. dyrkes med korn, og 20 pct. dyrkes med græs. Bælgsæd dyrkes også i større udstrækning på de økologiske arealer, hvor f.eks. knap halvdelen af det danske areal med hestebønner er økologisk. /mka
GRAT
OMLÆGNING: Konventionelle landmænd har mulighed for at få et gratis omlægningstjek i 2023. Samtidig har eksisterende økologer mulighed for at få et udviklingstjek af deres bedrift. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug. /mka
BANEGA A RDEN
EVENTS: Bliv klogere på frø, når Søren Ejlersen, som står bag bogen ’Frø’, og mange andre frøeksperter holder oplæg og deler viden om frø, dyrkning, høst og meget andet. Det sker på BaneGaarden i København SV, d. 4. marts kl. 11-15, hvor alle frø-interesserede er inviteret til en gratis og inspirerende frødag. Kræver ingen tilmelding. Læs mere på banegaarden.com. /mka
Landbrugsstyrelsen vil ikke aktivere en katastrofebestemmelse, som kunne give økologerne lov til at bruge en lille andel ikke-økologiske proteinkilder i en begrænset periode pga. forureningen af fiskemel. Ifølge styrelsen er kriterierne for at bruge bestemmelserne ikke opfyldt, da der ikke er tale om en konkret hændelse, men en baggrundsforening. Arkivfoto: Tobias Thomas
Ifølge Landbrugsstyrelsen har de økologiske ægproducenter ikke mulighed for at benytte de såkaldte katastrofebestemmelser, selvom de er udfordret efter fundet af PFAS, der havnede i æggene via det fiskemel, som tidligere udgjorde en vigtig bestanddel af hønsenes foder.
De økologiske ægproducenter har på baggrund af fundene af PFAS i økologiske æg efterlyst en tidsbegrænset dispensation, så de kunne tilsætte en lille, men meget væsentlig andel på op til fem pct. ikke-økologiske proteinkilder til foderet med hjemmel i økologiforordningens katastrofebestemmelse.
Da der i slutningen af januar blev fundet PFAS i økologiske æg fra danske producenter, valgte branchen straks at udfase fiskemel fra foderet, da det blev betragtet som hovedkilden til PFAS-forureningen. Samtidig sendte Økologisk Landsforening (ØL) en anmodning til Fødevareministeriet, for at forhøre sig om mulighederne
for at sikre tilstrækkelige mængder af PFAS-frit foder til de økologiske høns.
Siden har ægproducenterne og foderstofferne arbejdet på højtryk for at finde alternativer til fiskemelet, der kan sikre, at hønsene fortsat får de nødvendige aminosyrer og vitaminer, som de tidligere fik via det PFAS-inficerede fiskemel.
Det har vist sig at være en temmelig krævende opgave, og derfor havde branchen håbet på en hjælpende hånd fra myndighedernes side. Men efter at have gransket reglerne afviser juristerne i Landbrugsstyrelsen, at der med afsæt i de såkaldte katastrofebestemmelser er mulighed for at dispensere fra de gældende økologiregler på området.
Den melding ærgrer ægproducent Lars Bredahl, som gerne så, at foderstoffirmaerne fik mere tid til at udvikle de helt rigtige foderblandinger, så man sikrer, at ingen behøver at gå på kompromis med hønsenes velfærd, når de ikke længere har fiskemel på menukortet.
»FORSIGTIG OPTIMIST«
I de nye foderblandinger bliver fiskemelet erstattet med forskellige proteinkilder, men ifølge Lars Bredahl har det i nogle besætninger give udfordringer med en mere vandig afføring, som giver en klæbrig strøelse i staldene. Hvis ikke branchen finder
en permanent løsning på den udfordring, kan han godt frygte for eventuelle langtidseffekter ved brug af de nye foderblandinger.
»Jeg har ikke det totale overblik over, hvordan det går rundt om hos alle de økologiske producenter, men her på gården har vi endnu ikke oplevet væsentlige ændringer i dyrenes velfærd og ydeevne, så jeg er forsigtig optimist,« siger den jyske ægproducent, som er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i ØL.
DET ENESTE RIGTIGE AT GØRE Mange års erfaringer fra de danske hønsestalde viser dog samtidig, at de højtydende æglæggende høns ofte er meget fintfølende over for selv små ændringer i fodersammensætningen.
Derfor er det ifølge Lars Bredahl vigtigt, at de økologiske ægproducenter holder nøje øje med, at der ikke kommer symptomer på stress i besætningerne.
»Der er ingen tvivl om, at det eneste rigtige at gøre var at fjerne fiskemelet fra foderet, da vi opdagede, at æggene indeholdt PFAS, men jeg ærgrer mig over, at myndighederne tilsyneladende sætter juraen over dyrevelfærden,« siger Lars Bredahl om meldingen fra Landbrugsstyrelsen, som i værste fald risikerer at forringe dyrevelfærden i de økologiske hønsestalde.
Ifølge Landbrugsstyrelsen fremgår det af økologiforordningen almindelige katastrofebestemmelse, at en situation kan betegnes som en katastrofesituation, hvis der er tale om ’ugunstige vejrforhold’, ’dyresygdomme’, en ’miljøhændelse’, en ’naturkatastrofe eller en ’katastrofal hændelse’ samt eventuelle sammenlignelige situationer.
IKKE EN KONKRET HÆNDELSE
Styrelsen mener dog ikke, at kriterierne for at bruge bestemmelsen er opfyldt, da der ikke er tale om en konkret hændelse, men en baggrundsforurening.
Da der heller ikke er tale om et ulovligt produkt eller en situation, hvor myndighederne fraråder den danske befolkning at spise økologiske æg med det fundne indhold af PFAS, vurderer Landbrugsstyrelsen, at PFAS-æg ikke er omfattet af katastrofebestemmelserne.
Muligheden for at anvende katastrofebestemmelsen i økologiforordningen gælder specifikt fejlslagen produktion af økologisk foder eller omlægningsfoder, og Landbrugsstyrelsen konstaterer, at der er tale om en specifik forekomst af en forurening, men at denne ikke kan henføres til en specifik hændelse af begrænset geografisk omfang.
Potentialet er i høj grad til stede, men metoder og teknologier skal videreudvikles for, at Danmark for alvor kan realisere potentialet i at høste energi ud af halm.
De danske økologiske grønsagsavlere er ikke godt stillet med hensyn til at have de bedste sorter til rådighed, mener konsulent Richard de Visser, som forudser store problemer i fremtiden, hvis ikke producenterne begynder at stille krav til leverandørerne. Arkivfoto: Morten Telling
I 2036 skal alle økologiske grøntsager været dyrket af økologiske frø. Men den målsætning kan komme i fare, hvis ikke grønsagsproducenter kræver mere af deres frøleverandører, mener grøntsagskonsulent.
FRØAVL
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Målsætningen om, at alle økologiske grøntsager skal være dyrket af økologiske frø i 2036, er i fare, hvis ikke grønsagsproducenter kræver mere af de store internationale frøleverandører i et mere forpligtende samarbejde. Sådan lyder advarslen fra Richard de Visser, der er konsulent hos HortiAdvice A/S.
»Som grønsagsproducent skal man lægge pres på sine leverandører for at opnå moderne og passende sorter af økologiske frø til sin produktion. Og så skal avlerne også bakke op om at købe disse frø, når de nu bliver tilgængelige. Det er det eneste sted, det kan komme fra. Hvis frøfirmaerne ikke kan se nogle penge i det, så producerer de heller ikke. Så grønsagsproducenter skal involvere sig i markedet ved at lægge et større pres,« forklarer han.
Der er pt. et udbud af sorter af økologisk kvalitet, som i langt de fleste tilfælde ikke er de mest moderne og eftertragtede.
De danske øko-landmænd er således allerede dårligt stillet, når det handler om at skaffe frø af robuste
og passende sorter til dyrkning af økologiske grøntsager:
»Det er meget vigtigt, at de danske økologiske grønsagsavlere får de bedste sorter til rådighed, og det er langt fra tilfældet i dag. Vi er pt. ikke godt stillet, hvis vi snakker om økologiske frø til dyrkning af grøntsager, for det er vanskeligt, og det tager lang tid at forædle og opformere økologiske frø, og det er meget dyrt for firmaet. Det er noget nemmere med kornafgrøder. Derudover er markedet for grønsagsfrø i Danmark meget lille. Vi har jo mange hundredetusind hektar med byg og hvede, men vi har for eksempel kun 26 hektar med økologisk hvidkål.”
KRÆV DIN RET
Det meste af frøforædlingen og opformering af økologiske grønsagsfrø foregår i udlandet, hvor få store firmaer dominerer markedet.
Det skandinaviske marked er generelt lille, og det betyder, at firmaerne har deres sigte på de store lande sydpå, hvor sammenfald af sorter ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med behovet i Danmark.
Richard de Visser anbefaler derfor de danske øko-grønsagsproducenter til at tage fat i deres leverandører og kræve, at de skal levere økologiske frø af nogle af de sorter, der er bedst egnet til dyrkning i Danmark.
»Der er kun et marked, hvis man viser noget og selv kræver noget af dem, man arbejder sammen med. Et mere forpligtende samarbejde mellem leverandør og avler kunne være en god basis for at firmaer vil investere. Når det er sagt, er det danske marked så lille, at et internationalt samarbejde om økologiske frø er en nødvendighed.«
planterester. Men der er behov for, at der sker en markant teknologisk udvikling, hvis halmen skal udnyttes til biogasproduktion i stor stil. Det ser jeg som en bunden opgave, hvis landbruget skal nå sine ambitiøse klimamålsætninger, samtidig med at vi får udfaset naturgas og dermed bliver selvforsynende med grøn energi,« konstaterer Lars Villadsgaard Toft, der er bioøkonomichef i Seges Innovation.
HALM KAN UDNYTTES BEDRE
En ny rapport udarbejdet for Energistyrelsen viser, at det haster med at få gjort det effektivt og rentabelt at udvinde mere biogas fra landbrugets restprodukter såsom halm.
Det skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.
Ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning skal naturgas være udfaset senest i 2034 og erstattet af 100 pct. grøn gas. Den udvikling kræver intensiv udvikling i biogasbranchen, også for at sikre en bæredygtig løsning for de landmænd, der leverer biomassen.
»Der findes fortsat uudnyttede ressourcer i landbruget i form af bl.a. gylle, dybstrøelse, halm og andre
Særligt halm udgør et uudnyttet potentiale for fremtidens biogasproduktion ifølge Kurt Hjort-Gregersen, seniorspecialist i Teknologisk Institut, der er medforfatter til Energistyrelsens rapport.
»Halm er en stor og oplagt ressource for fremtidens biogasproduktion. Men der er fortsat en række udfordringer, som vi skal have løst i forhold til håndtering, gasudbytte og næringsstofudnyttelsen i den afgassede gylle,« siger han.
En af måderne at øge biogasproduktionen på kan være med en mere effektiv forbehandling af halmen, som sikrer en bedre omsætning, der både øger gasudbyttet og samtidig
gør den afgassede biomasse til et bedre gødningsprodukt. At ensilere halmen har foreløbig givet gode resultater.
Der findes fortsat uudnyttede ressourcer i landbruget i form af bl.a. gylle, dybstrøelse, halm og andre planterester.
LARS VILLADSGAARD TOFT, BIOØKONOMICHEF I SEGES INNOVATION
»Ensilering af halm har et betydeligt potentiale som biologisk forbehandling af halm til biogasproduktion, da ensileringen kan give et lidt højere metan-potentiale, gøre halmen mindre vandskyende samt reducere tabet af energi ved lagring af våd halm,« fortæller Søren Ugilt Larsen, seniorspecialist i Teknologisk Institut.
• Frøblandinger med og uden græs
• Indeholder ca. 13 arter
• Egnet på alle jordtyper
• Robust artsrig blanding
DSV FRØ DANMARK
7500 Holstebro info@dsv-froe.dk – www.dsv-froe.dk
Forhandler anvises på tlf. 9742 0533
Der arbejdes på at udvikle og udbrede pløjefri dyrkning i økologien, men det er svært, når der ikke må bruges syntetiske pesticider til at holde ukrudtet nede.
Der er fortsat lang vej, før økologerne har knækket koden til at dyrke pløjefrit med stabile udbytter. Resultaterne fra det igangværende projekt Carbon Farm 2 har i hvert fald vist, hvor svært det er at dyrke pløjefrit uden brug af syntetiske pesticider.
»Det endte med et meget lavt udbytte i vores CA-led (pløjefrit, red.). Derfor bliver kun til en meget lille flaske champagne, det skal fejres med. Udbyttet blev endda lavere i de pløjefri led, hvor vi harvede. Derfor ser vi ikke, at det bare er en løsning at harve i stedet for at pløje,« sagde projektleder Anton Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug på årets plantekongres.
Det skriver Maskinbladet. Udgangspunktet var med mikrokløver som permanent kløverdække
og etablering af afgrøder i fræsede striber på otte centimeters bredde.
Dyrkningsplanen begyndte i slutningen af marts sidste år med afpudsning af kløveren. Fræsningen blev foretaget d. 1-3. april, og der blev påført mellem 30-80 kg N Øgrogødning.
Anden fræsning og efterfølgende såning foregik d. 5-7. april, og fra april til midten af juni blev der lavet rækkeslåning fem gange med cirka 10 dages interval.
VIGTIGT AT STYRE UKRUDT
Erfaringerne viste, at så snart der kommer ukrudt ind i rækken, hæmmer det udbytterne, og derfor er det ifølge Anton Rasmussen afgørende at få etableret et plantedække, som man kan kontrollere for at styre ukrudtet. Der opstod også et problem i, at næringsstofferne i jorden blev opbrugt.
Formålet med Carbon Farm 2 er at øge videreudvikle, dokumentere og udbrede bæredygtige dyrkningssystemer under danske forhold både af hensyn til indtjeningen, biodiversiteten og klimaaftrykket.
Projektet er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fonden for Økologisk Landbrug og afsluttes d. 31. december 2024.
En ny aftale mellem den europæiske investeringsfond (EIF) og Merkur Andelskasse sikrer lånekapital på 160 mio. kr., som bl.a. er øremærket til økologiske landmænd, der arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling.
Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur Andelsbank, ser spændende perspektiver i garan-
tien:
ver muligt at låne penge til omlægning af konventionelle landbrug og til forskellige klimatiltag på bedriften.
Anton Rasmussen, projektleder hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, præsenterede på årets plantekongres resultater fra det igangværende projekt Carbon Farm 2. De viser, at det er svært at dyrke pløjefrit i økologien.
Arkivfoto: Irene Brandt-Møller
Merkur Andelskasse kan som et af de første pengeinstitutter herhjemme tilbyde sine erhvervskunder et lån med garantiordningen InvestEU i ryggen.
Garantien er øremærket små og mellemstore virksomheder og projekter, der bidrager til mere bæredygtighed og grøn omstilling. De skal blandt andet også tilgodese projekter i landdistrikter, hvor finansiering ikke altid er let tilgængelig, oplyser Merkur Andelskasse i en pressemeddelelse.
InvestEU-garantien er resultatet af en aftale mellem Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Merkur Andelskasse. Aftalen indebærer en garantiaftale på 15 mio. euro (ca. 111 mio. kr.), der gør det muligt for Merkur, som er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, at stille finansiering til rådighed for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) for 160 mio. kr. på attraktive vilkår. Det kan både være i form af lån og leasingkontrakter.
»InvestEU-garantien er afgørende i vores bestræbelser på at fremskynde en bæredygtig omstilling. I Merkur er vi lige dele glade for og stolte af, at denne aftale øger det beløb, som vi kan kanalisere til SMV’er, der arbejder for bæredygtig fremgang inden for vores kerneforretningsområder miljø-, klima-, natur- og social bæredygtighed. Det vil styrke vores bæredygtige indsats og gøre det muligt for endnu flere danske SMV’er, også i landdistrikterne, at få deres visionære projekter finansieret.”
LÅN TIL KLIMATILTAG
Merkur Andelskasse er mangeårig partner med EIF, der står bag en række garantier til europæisk erhvervsliv.
Garantierne har ifølge direktøren gjort det muligt for Merkur at finansiere mange vigtige projekter, virksomheder og iværksættere i hele landet, der alle har det til fælles, at de arbejder for bæredygtig udvikling.
Med garanti stiller EU sikkerhed for 70 pct af lånebeløbet, og da Merkur derfor tager en mindre risiko, kan andelskassen tilbyde lån til en mere attraktiv rente, oplyser Mikkel Palsby, som er økonomidirektør i Merkur Andelskasse, der siden 1982 har ydet lån til økologiske landmænd.
»Garantien betyder, at vi har mulighed for at reducere renten, så kunderne får et billigere lån,« siger Mikkel Palsby, som forklarer, at det bl.a. bli-
Fonden er en del af Den Europæiske Investeringsbank-gruppe. Dens centrale mission er at støtte Europas SMV’er ved at hjælpe dem med at få adgang til finansiering. EIF designer og udvikler venture- og vækstkapital, garantier og mikrofinansieringsinstrumenter, der specifikt retter sig mod dette markedssegment.
InvestEU-programmet giver EU langsigtet finansiering ved at udnytte betydelige private og offentlige midler til støtte for en bæredygtig økonomi. Det hjælper med at generere yderligere investeringer i overensstemmelse med EU’s politiske prioriteter, såsom den europæiske grønne pagt, den digitale omstilling og støtte til SMV’er.
InvestEU samler alle EU’s finansielle instrumenter under ét tag, hvilket gør finansieringen af investeringsprojekter i Europa enklere, mere effektiv og mere fleksibel.
Programmet har tre komponenter: InvestEU-fonden, InvestEU Advisory Hub og InvestEUportalen.
Kilde: Merkur Andelskasse
Der er altså en meget lille buffer - hvis der overhovedet er nogen her efter vinterens fodring?
Der skal rigtig meget grovfoder til i de store økologiske besætninger, og et svigtende udbytte i grovfodermarken kan koste dyrt i fodringsperioden. Svigter høsten i det korn/ hestebønner/lupiner m.m. der er til høst, ja, så kan det købes uden de store problemer. Selvfølgelig koster det, men der kan transporteres store mængder energi(kilo) på et lastbillad i korn-kraftfoder.
pct. af dens tørstoptag fra grovfoder. Det er det første parameter, der skal være opfyldt. Dernæst ved vi godt, at en ko fungerer bedst på godt grovfoder og giver mere mælk med en stor grovfoderandel. Grovfodermangel er i mange henseender noget skidt.
Sommerens kombination af høje kornpriser og en ret markant tørkeperiode nogle steder gjorde, at der ikke kom grovfoder nok i siloerne mange steder. Det er klart, at en høj pris på alle salgsafgrøder frister til at få penge i kassen lige efter høst via et salg.
i en mangelsituation bliver prissætningen sat ud af spil. Det bliver udbud og efterspørgsel, og i en mangelsituation er det sælger, der vinder.
Vi har formidlet en del grovfoder rundt i landet her i efteråret og først på vinteren, og det har været dyrt. En prisvariation på 2–2,6 kr/FEN er ikke uhørt. Som oftest et godt stykke over fremstillingspris.
Det har i høsten 2022 været knap med grovfoder hos nogle økologiske mælkeproducenter, og det har været et lidt dyrt bekendtskab. Dermed skal der hos en del økologiske mælkeproducenter bygges lidt lager op af 2023-høsten - også hos dem, som akkurat har nok.
Helt anderledes ser det ud med grovfoder. Der transporteres typisk en 14-16 t. ts. på et lastbillad af grovfoder og 35 t. ts. i korn eller lignende.
Det i sig selv siger jo alt om, at det er dyrt at transportere grovfoder rundt i modsætning til f.eks. korn.
En økologisk ko skal have min. 60
Penge er adfærdsregulerendesådan er det bare. Strømprisen fik endda nogle til at stoppe vandingen! Som én sagde: »Det er dyrt, det går nok, ellers må vi købe noget«. Det er så bare noget skidt, når det drejer sig om grovfoder. Det er ikke et handelsfodermiddel normalt, og
Nu har mælkeprisen været god, hvilket jo hjælper godt i den her sammenhæng, men fakta er, at der er røget nogle penge ud, som kunne have blevet på den økologiske mælkebedrift.
Hvordan undgår man den situation? Vejret kan ingen gøre noget ved, men det gælder om, at markplanen har en buffer i den situation, som skal træde i kraft. Husk at alle afgrø-
der med få undtagelser kan ensileres - ikke lige gode, men det kan hindre, at der bliver mangel på grovfoder.
Vi ser for mange, der skal bruge en masse halm i fodringen, og det burde have været erstattet af f.eks. noget kornhelsæd. Det ville have fungeret noget bedre i koen.
Sørg for at der i markplanen 2023 er nogle afgrøder ekstra, der kan høstes til grovfoder, uden det nødvendigvis bliver det. Der er flere muligheder i sortsvalg inden for afgrødetyper, som giver en fornuftig kvalitet til grovfoder, og høstteknikken kan gøre en forskel.
Er der ikke plads i egen markplan/ sædskifte, er det nu, du skal spørge din økologiske nabo, om han/hun kan hjælpe med noget grovfoder. Grovfoderforsyningen skal der være styr på, og det skal være en forsyning til den gode side.
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
SOFIE KNORR JENSEN
CAND.SCIENT. I AGROBIOLOGI, KONSULENT HOS
INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
EU strammede reglerne for økologiske ægproducenter i 2022. De nye regler betyder, at æg fra økologiske høns skal tilbageholdes i en karensperiode efter medicinsk behandling mod parasitter.
Det medfører et økonomisk tab for ægproducenterne, der i dag ikke har andre muligheder for at fjerne indvoldsorm i høns end den medicinske behandling. Derfor er der behov for nye behandlingsmuligheder.
Via forskningsprogrammet Organic RDD har projektet BIOACT
fået en bevilling på 7 mio. kr. til at udvikle en løsning, der reducerer eller helt omgår behovet for medicinsk behandling mod parasitter i høns.
Formålet er at bane vejen for alternative, bæredygtige, ikkemedicinske behandlingstilgang mod infektioner med parasitter.
Derfor har projektet sat sig for at udvikle nye planteprodukter, der
hæmmer eller helt kurerer parasitinfektioner hos æglæggende høns.
Hvis projektet lykkes, reduceres eller fjernes behovet for behandling mod parasitter med konventionel medicin. Det vil betyde, at der ikke skal tilbageholdes æg i en karensperiode, og det øger indtjeningen hos økologiske ægproducenter.
BIOACT vil karakterisere og teste
planteekstrakter som midler mod indvoldsorm. Planteekstrakterne indeholder enten enzymer, der nedbryder parasittens hud og deres æg, eller andre stoffer, der paralyserer tarmparasitterne og på den måde fører til deres udskillelse.
Høner med høj forekomst af orm kan potentielt spise mere og samtidigt lægge færre æg. Forventningen
Hvis projektet med at bruge planteprodukter som behandling mod parasitter lykkes, reduceres eller fjernes behovet for behandling mod parasitter med konventionel medicin. Det vil betyde, at der ikke skal tilbageholdes æg i en karensperiode, og det øger indtjeningen hos økologiske ægproducenter. Foto: Tomas Fibiger Nørfelt
er, at de nye planteekstrakter vil råde bod på det og forbedre dyrevelfærden hos æglæggende høner, fordi forekomsten af indvoldsorm reduceres.
Projektgruppen består af Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL), Aarhus Universitet, Københavns Universitet og ASQARI Aps. Projektet løber fra 2023 til 2025.
BIOACT (Bioactive antiparasitic plant compounds for in-feed administration to organic egg laying hens) er en del af forskningsprogrammet Organic RDD 8, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Læs mere om BIOACT på icrofs.dk.
Der er brug for en strukturel ændring af landbruget, hvis det skal nå klimamålet i 2030. Teknologien giver ikke nok reduktioner, viser en ny analyse fra Klimarådet.
KLIMAAFGIFT
En CO2-afgift i landbruget vil føre til teknologiske løsninger, som giver en betydelig reduktion i udledningerne, men det vil ikke være nok til at nå klimamålet.
Det vurderer Klimarådet i en ny rapport, som ser et klart behov for strukturelle ændringer i landbruget, hvilket betyder ændringer i størrelsen af landbrugsarealet og typen eller antallet af, hvilke produktionsdyr der holdes. I rapporten har rådet analyseret, hvilken betydning en afgift på 750 kr. per ton CO2-ækvivalenter (CO2e) har for landbrugets fremtidige klimabelastning. Ifølge analysen vil afgiften føre til en teknisk omstilling i landbruget, der leverer reduktioner i størrelsesordenen 45 pct. i forhold til 1990. Land- og skovbrugets reduktionsmål er dog på 55-65 pct. - altså kommer reduktionen fra teknologier til kort.
»Vi anbefaler, at man accepterer en strukturel omstilling af landbrugets produktion som led i opfyldelsen af Danmarks klimamål. Det er vigtigt for at nå 2030-målet, og så bliver det endda endnu vigtigere for at nå målet om klimaneutralitet på den lidt længere bane,« siger rådets formand, Peter Møllgaard.
Omtrent halvdelen af reduktionerne forventes at komme fra negative udledninger via øget kulstofbinding, hvilket ikke er helt problemfrit, fordi der er en grænse for, hvor meget jorden kan optage. Kulstofbindingen bør modregnes i afgiften, men der skal tages hensyn til, at optaget af kulstof i jorden aftager over tid.
SKÆRPET FOKUS PÅ METAN
Det er samtidig vigtigt, at der igangsættes en særlig indsats mod udledningen af metangasser, fordi deres opvarmende effekt er større end CO2 på den korte bane. Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen sikrer yderligere incitamenter til reduktion af metanudledningerne, hvilket særligt retter sig mod indsatser i kvægsektoren.
»Klimarådet bekræfter med analysen, at teknologi ikke kan bringe os i mål. Der skal strukturelle ændringer i spil. I Økologisk Landsforening siger vi, at landbruget skal vendes på hovedet. Vi skal producere flere planter til mad, og dyr skal have et liv på mar-
Der bør indføres en klimaafgift i landbruget,
ken,« siger Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).
YDERLIGERE KRAV EFTER 2030 Klimarådet skriver desuden, at der efter 2030 vil blive stillet yderligere krav til drivhusgasreduktionerne i landbruget, hvilket kan føre til en øget afgift, og det taler også for, at man påbegynder en strukturel omstilling.
»Kortsigtede investeringer i tekniske omstillingselementer kan vise sig som en dårlig langsigtet forretning, hvis de ikke er forenelige med opnåelse af fremtidige og mere ambitiøse klimamål,« skriver Klimarådet.
Hvad angår konkurrenceevne og arbejdspladser, vurderer Klimarådet, at det primært er et problem på kort sigt og peger bl.a. på, at en strukturel omlægning af branchen kan skabe nye arbejdspladser.
»Det vil ikke være første gang, at landbruget skal tilpasse sig nye vilkår og rammer. Landbruget har igennem en lang årrække tilpasset sig ændrede rammevilkår gennem både teknologiske og strukturelle ændringer. Der kan givet opstå klimalækage på kort sigt, men på længere sigt må lækagen ventes at blive begrænset, på grund af en forventning om at omverdenen vil indføre en passende klimapolitik,« skriver Klimarådet.
RAMMER KVÆGBRUG HÅRDEST
Afgiften vil særligt ramme kvægproducenterne, da de har en stor drivhusgasudledning pr. kr. omsætning sammenlignet med de andre driftstyper. Kvægproducenterne har samtidig kun i begrænset omfang mulighed for at gøre produktionen mere
Vi anbefaler, at man accepterer en strukturel omstilling af landbrugets produktion som led i opfyldelsen af Danmarks klimamål.
PETER MØLLGAARD, FORMAND FOR KLIMARÅDET
klimavenlig med eksisterende tekniske omstillingselementer og dermed reducere afgiftsbetalingen.
På tværs af alle bedrifterne i analysen havde cirka 25 pct. underskud i 2020. Den andel øges til knap 45 pct. efter en afgift. Ved en afgift på 750 kr. vil det altså være godt 55 pct. af bedrifterne, som fortsat har et positivt driftsresultat, mod cirka 75 pct. før en afgift.
Klimarådet finder det dog usandsynligt, at den nuværende produktion vil fastholdes med en afgift på 750 kr., og forventer derfor, at bedrifter med underskud vil omlægge til en mere klimavenlig driftsform, hvis det er muligt.
»Derudover vil der være en række landbrugere, som vælger at sælge bedriften og lade den overtage af nye landbrugere med andre visioner eller alternativt lader jorden overgå til naturareal. En strukturel omlægning vil derfor trække i retning af en større reduktion af udledningerne.«
To muligheder, som har været diskuteret i branchen og blandt poli-
KLIMARÅDETS ANBEFALINGER
• Indførsel af en afgift bør følge disse hovedlinjer:
• Klimarådet anbefaler, at en drivhusgasafgift bliver indført i landbruget i god tid før 2030, og at niveauet for drivhusgasafgiften annonceres hurtigst muligt.
• Afgiften skal være så høj, at den også tilpasser husdyrproduktion til klimamålene og sikrer markedsdrevet forskning og innovation.
• Der skal udmeldes en plan for afgiftens udvikling frem mod målet om klimaneutralitet, så landbruget har klare langsigtede rammevilkår.
• Afgiften skal også drive en strukturel omstilling
• Pas på med offentlig støtte til kortsigtede teknologiske løsninger
tikerne, er et bundfradrag eller tilbageførsel af provenuet fra afgiften for at reducere den negative økonomiske effekt hos de enkelte landmænd. Begge muligheder kommer dog med udfordringer, som kan hæmme klimaomstillingen, lyder det fra Klimarådet. Udfordringen ved et bundfradrag er, at det ifølge rådet ikke i praksis kan indføres som en fast bundgrænse, men må tilpasses bedriftens størrelse og produktionsform. Derudover betyder et mindre økonomisk tab også en mindsket tilskyndelse til at foretage klimavenlige ændringer i produktionen.
BØR VÆRE TEKNOLOGINEUTRAL
Hvis provenuet fra afgiften tilbageføres i form af teknologitilskud vil ulempen være, at tilskud til fx staldteknologi kan bidrage til at fastholde en produktion, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig på den lange bane. Derudover er der en risiko for, at motivationen for at udvikle andre og mere klimaeffektive omstillingselementer udebliver, da prisen på eksisterende omstillingselementer holdes nede af tilskud.
Tilbageførslen af provenuet bør derfor så vidt muligt være teknologineutral, mener rådet - og det er Sybille Kyed enig i:
»ØL lægger vægt på, at de opkrævede midler bliver i landbruget og er meget glad for at se, at Klimarådet fremhæver, at hvis de tilbageføres som tilskud, skal tilskuddet være teknologineutralt. Teknologitilskud kan udsætte den strukturelle omstilling og dermed stå i vejen for at omstille til et landbrug, der ikke kun har et lavt klimaaftryk, men også leverer på natur og dyrevelfærd, og det vil i
• Modregning af kulstofbinding skal tage hensyn til permanens og aftagende nettobinding
• Der skal være et særligt fokus på reduktioner af metan
øvrigt favorisere og fremme yderligere intensivering i landbruget og klemme de mere ekstensive bedrifter ud,« siger hun.
ØL: ARBEJD MED FRADRAG ØL mener, at der bør arbejdes videre med modellen med et bundfradrag, som så kan udfases over tid i takt med omstillingen. Ifølge Klimarådet kan et sådant fradrag sænke tempoet af omstillingen, men Sybille Kyed påpeger, at det også er vigtigt at holde hånden under landmændenes økonomi, mens de omstiller sig, så man undgår en konkursbølge.
Landbrug & Fødevarer er til gengæld uenig i Klimarådets konklusioner og mener godt, at landbruget kan nå klimamålene uden en CO2-afgift.
Ifølge miljøøkonomisk professor og vismand i De Uafhængige Råd Lars Gårn Hansen vil en klimaafgift i landbruget sætte gang i en udvikling, som tilgodeser de mere bæredygtige produktioner. Pressefoto
En klimaafgift for landbrugets udledninger er en af de billigste måder for samfundet at nå mål for klimareduktioner ifølge professor.
Hvis landbruget pålægges en CO2eafgift af produktionen, kan det føre til, at op mod en fjerdedel af de danske landmænd trækker sig fra erhvervet.
»Det betyder ikke, at 25 pct. af alle landbrug skal gå fallit,« siger Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet.
Han er samtidig vismand i De Økonomiske Råd, der leverer uafhængige analyser som beslutningsgrundlag for politikerne.
»Strukturudviklingen har allerede været ganske voldsom i landbruget, hvor antallet af bedrifter er reduceret markant over de seneste årtier. Det er en helt naturlig udvikling, når man øger produktiviteten og bliver bedre. Det grundlæggende skift af markedsandele er en vigtig del af tilpasningen,« uddyber han.
GRØNT PÅ BUNDLINJEN
Med en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser vil en anden strukturudvikling opstå, hvor den grønne omstilling bliver en del af bundlinjen og vil skabe en anderledes ’sortering’ end hidtil.
»Simpelt kan man sige, at en sektor som landbruget kan blive grønnere, hvis de enkelte virksomheder bliver grønnere – det er et vigtigt
element. Det, vi bare kan se, er, at det er en meget vigtig del af processen, at de virksomheder, som har de bedste forudsætninger for at blive grønnere, bliver større på bekostning af de virksomheder, som ikke har de forudsætninger,« siger Lars Gårn Hansen.
LÆKAGEN SKRUMPER
En af branchens bekymringer ved indførelsen af klimaafgiften er, at produktionen blot flytter til udlandet, hvor man måske endda har en højere klimabelastning fra produktionen end herhjemme. Det er det, man kalder lækage, og det er også grunden til, at nogle foreslår, at det er forbrugerne, frem for producenterne der skal betale afgiften.
»Man må slet ikke lægge en regulær afgift direkte på importerede varer – det er kun EU, som må det. Den bedste langsigtede strategi er at ignorere lækageeffekten og lægge afgiften direkte på produktionen. Når vi grundlæggende anbefaler en ren produktionsafgift, så sker det også med den langsigtede begrundelse, at hele lækageproblemet vil blive reduceret, efterhånden som mere og mere af verden begynder at føre klimapolitik,« siger Lars Gårn Hansen.
En model med en produktionsafgift vil koste job i landbruget, men det vil ikke skade den danske økonomi generelt ifølge Lars Gårn Hansen.
»Man kan godt reducere udledningen og lækageeffekten ved at friholde landbruget fra en afgift og så pålægge den andetsteds. Men omkostningerne ved det er så store, at det vil være meget dyrere for dansk økonomi. Det er det samfundsøkonomiske rationale. Det er klart, at det gør det ikke sjovt at være landmand,« siger han.
En generel og ensartet CO2e-afgift vil koste fald i indtjeningen og skærer op mod 160 mia. kr. af aktivernes værdi i dansk landbrug ifølge ny rapport. Beregninger fra Seges Innovation viser, at danske landmænd står til at miste op imod syv mia. kr. årligt i indtjening, hvis der indføres en generel og ensartet CO2e-afgift på 750 kr. pr. ton uden afbødende foranstaltninger. Det skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.
til at være på mellem 100 og 160 mia. kr., og Seges Innovation peger også på, at det vil have konsekvenser for de tilknyttede erhverv, herunder leverandører, afsætningsvirksomheder og den finansielle sektor.
KLIMAAFGIFT
»Hvis en isoleret CO2e-afgift på den danske landbrugsproduktion vedtages uden afbødende tiltag, vil landbrugserhvervet blive drænet for likviditet og investeringskapacitet. Det vil føre til, at der ikke bliver tilstrækkelig kapacitet til at investere i grønne løsninger, og store dele af dansk landbrug vil blive udkonkurreret,« mener Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation.
FREMHÆVER USIKKERHED
En afbødende foranstaltning kan f.eks. være, hvis en del af afgiften tilbageføres til erhvervet via tilskudsordninger for klimavenlige tiltag.
Når heltidslandbrugenes ekstra omkostninger beløber sig til ca. seks mia. kr. årligt ifølge beregningerne, vil det samtidig medføre et fald i værdien af aktiverne i landbruget, hvilket primært vil gøre sig gældende for landbrugsjord.
Det fald opgøres i beregningerne
Samtidig fremhæver Seges Innovation i rapporten, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne af en eventuel CO2e-afgift, idet der ikke tidligere har været foretaget ændringer i dansk landbrugs økonomi af dette omfang.
Derudover hviler beregningerne i landmændenes klimaregnskaber på nuværende tidspunkt på nationale normtal for udledningen, da det ikke altid er muligt at opgøre den præcise udledning på de enkelte bedrifter.
»Hvis der indføres en CO2e-afgift
på nuværende tidspunkt, vil beskatningen af landmændene være præget af vilkårlighed. For at kunne beregne CO2-udledningen er det nødvendigt med retvisende og opdaterede klimaregnskaber, så der kan beregnes et korrekt afgiftsgrundlag. Den mulighed findes endnu ikke,« siger Klaus Kaiser.
KRÆVER NYE LØSNINGER
De nuværende klimavirkemidler har ikke tilstrækkelig virkning til at nå målene for at nedbringe udledningen fra landbruget. Der er derfor behov for at udvikle flere klimaløsninger.
De nuværende klimavirkemidler har ikke tilstrækkelig virkning til at få landbruget i mål med at reducere sine drivhusgasudledninger tilstrækkeligt, og samtidig er der for mange usikkerheder ved beregningen af CO2-udledningen fra bedrifterne, lyder det fra Seges Innovation. Foto: Colourbox
Der er nu sat navn på 22 medlemmer af Økologisk Landsforenings nye repræsentantskab efter kampvalg.
GF
2023 er det første år med den nye struktur i Økologisk Landsforening, som nu består af et repræsentantskab og en slanket bestyrelse. Fagudvalgene har tidligere udpeget 10 medlemmer til repræsentantskabet. De forgange uger har budt på valgmøder og kampvalg, og nu kan foreningen sætte navn på yderligere 12 medlemmer af repræsentantskabet, som repræsenterer de fire medlemsgrupper i Økologisk Landsforening: landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere.
Virksomhedsmedlemmer
- Leif Friis Jørgensen (valgt for 2 år)
- Brian Tholstrup Nybo (valgt for 2 år)
- Johanne Schimming (valgt for 1 år)
Professionelle køkkenmedlemmer
- Michael Allerup Nielsen (valgt for 2 år)
- Erik Vinthner (valgt for 2 år)
- René Due Jensen (valgt for 1 år)
Landmandsmedlemmer
Sten Dissing (valgt for 2 år)
Jens Krogh (valgt for 2 år)
Bertel Hestbjerg (valgt for 1 år)
Personlige medlemmer
Rasmus Vestergaard Madsen (valgt for 2 år)
Rikke Lundsgaard (valgt for 2 år)
Tina Unger (valgt for 1 år)
Det nye repræsentantskab vil bestå af i alt 29 personer. Ud over de 12 ovenstående medlemmer, som er valgt af foreningens fire medlemsgrupper, er 10 medlemmer udpeget af foreningens fagudvalg inden den forestående generalforsamling 3. marts. På selve generalforsamlingen vælges seks yderligere medlemmer, og her har alle medlemsgrupper mulighed for at stille op - deadline for at melde sit kandidatur er senest d. 24. februar
Det 29. medlem er repræsentantskabets forperson, og er ligeledes hele foreningens forperson. Denne vælges også på generalforsamlingen. Når de 29 pladser i repræsentantskabet er besat, skal der efterfølgende konstitueres en bestyrelse.
Bestyrelsen består af foreningens forperson og fire medlemmer fra repræsentantskabet. Derudover kan bestyrelsen foreslå to yderligere bestyrelsesmedlemmer, som kan sikre ekstra kompetencer. Disse to eksterne medlemmer skal godkendes af repræsentantskabet.
Tendensen med flere forurenede drikkevandsboringer end tidligere holder ved. Siden 2016 har andelen af fund været kraftigt stigende, hvilket hænger sammen med, at vandselskaberne er begyndt at teste for flere pesticider end før: I 2010 testede man for 23 pesticider og nedbrydningsprodukter - i 2021 var det 51. Foto: Colourbox
Nye tal fra grundvandsovervågningen viser atter, at over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer er forurenede af pesticider. Antallet er steget støt siden 2016, i takt med at man tester for flere midler end før.
Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, sukker i telefonen, da hun får overbragt nyheden: Den nye grundvandsovervågning af drikkevandet viser igen, at over halvdelen af de danske drikkevandsboringer er forurenede af pesticider.
»Holy shit,« siger hun så efter en kort tænkepause.
»Altså, jeg er på nippet til at sige, ’hvad sagde vi?’ Desværre er det ikke noget, der kommer bag på mig. Vi har jo råbt vagt i gevær i lang tid, og det er en af grundene til, at vi ikke bruger syntetiske pesticider i økologien. Når vi siger, at vi benytter os af forsigtighedsprincippet, så mener vi det,« siger Louise Køster.
Rapporten er endnu i høring, men Økologisk Landbrug har fået indsigt i den. Tallene viser, at tendensen
med flere forurenede drikkevandsboringer end tidligere holder ved. Siden 2016 har andelen af fund været kraftigt stigende, hvilket hænger sammen med, at vandselskaberne er begyndt at teste for flere pesticider end før: I 2010 testede man for 23 pesticider og nedbrydningsprodukter - i 2021 var det 51.
Seniorforsker Anders Risbjerg Johnsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), der står bag overvågningen af vandet, forventer derfor også, at der kommer yderligere stigninger de kommende år:
»Vi vil nok snart se et nyt hop op på grund af et meget udbredt svampemiddel i frugt og bær og i maling,« siger han til Ritzau.
I 2020 så man første gang, at over halvdelen af boringerne var forurenet af pesticider; 51,8 pct.
NÅEDE SLET IKKE I MÅL
Fra politisk hold aftalte man i 2019 at beskytte boringerne mod pesticider - i første omgang ved hjælp af frivillige aftaler mellem lodsejere og kommunerne. Var der ikke indgået aftaler ved samtlige boringer inden udgangen af 2022, ville den frivillige aftale blive erstattet af et politisk krav.
Status er, at der blot er indgået aftaler for fem pct. af områderne. Alligevel tøver politikerne med at indføre et sprøjteforbud - først vil
P ESTICIDFUND
Årstal og andel af boringer med fund af mindst ét pesticid:
• 2021: 50,1 pct.
• 2020: 51 pct.
2019: 45,3 pct.
• 2018: 40,8 pct.
• 2017: 29,3 pct.
miljøminister Magnus Heunicke (S) evaluere, hvordan det er gået med frivilligheden.
DER SKAL MERE TIL
Louise Køster mener, at det ville være bedst at løse det ad frivillighedens vej, men at situationen nu er blevet så alvorlig, at der skal mere til:
»Vi ved, at man kan dyrke jorden uden disse pesticider, og det her sætter bare 17 streger under, at der skal politisk handling til, og at det konventionelle landbrug også tager et ansvar ved at kigge indad og spørge
sig selv, hvordan de kan gøre det anderledes.«
Økologisk Landsforening bakker dog ikke op om konceptet med grundvandsparker, fordi det ifølge Louise Køster er vigtigt at sikre al grundvand og ikke kun udvalgte områder - men skal man starte et sted, ser hun det som logisk at begynde med alle de boringsnære områder.
Hun understreger samtidig, at politikerne skal sørge for, at økologer behandles på lige fod med andre lodsejere, for som reglerne er nu, risikerer økologerne at miste både en del af deres ejendomsværdi og det økologiske arealtilskud, hvis sprøjteforbuddet bliver tinglyst.
FORSKELLIGE KILDER
Pesticiderne, der findes i grundvandet, stammer ikke kun fra landbruget, men også fra industri og private haver.
En analyse fra 2021 af 400 boringer med fund af pesticider over grænseværdien viste, at 25 pct. af stammede fra en fladekilde, hvilket peger på landbruget.
14 pct. tydede på at stamme fra en punktkilde, hvilket eksempelvis kan være gamle lossepladser, hvor der er deponeret pesticidrester.
45 pct. af fundene viste en kombination af både punkt- og fladekilder, mens der ikke var data nok til at dokumentere kilderne til de sidste 16 pct. af fundene.
EU’s kemikalieagentur begynder det indledende arbejde med et forslag om at forbyde over 10.000 PFAS-stoffer. Det indeholder dog flere undtagelser, og landene skal først tage stilling til et lovforslag om to år.
EU’s kemikalieagentur, ECHA, har offentliggjort et forslag, der kan betyde forbud for mere end 10.000 PFASstoffer i EU. Forslaget kommer, efter at Danmark sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige, sendte det til EU i midten af januar.
Landene vurderer, at ca. 4,4 mio. ton PFAS vil ende i miljøet de næste 30 år, hvis man ikke gør noget ved problemet. Flere industriprodukter vil imidlertid være undtaget fra et eventuelt forbud - heriblandt pesticider og biocider - og det vækker undren hos Danmarks Naturfredningsforening.
»Det er helt skævt, hvis Danmark kommer til at arbejde for en undtagelse for PFAS-stoffer i pesticider. Her er tale om en anvendelse, hvor man direkte sprøjter skadeligt kemi ud i miljøet – med risiko for forurening af natur, vandmiljø og drikkevand,« siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert
Gjerding i en pressemeddelelse og henviser til studier fra udlandet, hvor forskere har fundet PFAS fra brugen af pesticider.
DN: DANMARK BØR GÅ FORAN
»Pesticider, hvor der er påvist problemer med PFAS, bør forbydes ud fra et forsigtighedsprincip, indtil det er undersøgt nærmere, hvordan de påvirker natur og mennesker,« siger Maria Reumert Gjerding, som mener, at Danmark bør gå foran og indføre et forbud med det samme, frem for at vente til EU har taget stilling til forslaget.
Ifølge fagmediet Ingeniøren bruger også danske landmænd PFAS-pesticider. Ingeniøren har lavet en opgørelse på baggrund af tal fra Seges Innovations’ middeldatabasen.dk og Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, og den viser, at forbruget af de to mest udbredte aktivstoffer - diflufenican og flupyram - i PFAS-pesticiderne i det senest opgjorte år 2020 var på et historisk højt niveau på næsten 100.000 kilogram.
Miljøstyrelsen oplyser dog til Ingeniøren, at den ikke anser de nævnte PFAS-pesticider som en trussel mod
det grundvand, vi bruger til drikkevand.
FUNDET TIL LANDS OG VANDS PFAS-stofferne, der dækker over 12.000 forskellige syntetiske stoffer, er blevet et udbredt problem i miljøet, fordi de er svære at nedbryde og derfor ophober sig i både miljøet, fødekæden og mennesker med sundhedsskadelige effekter til følge. Stofferne bruges i produkter som fx mobiltelefoner, vindmøller, kosmetik, solceller, medicinsk udstyr og outdoor-tøj. Siden er de herhjemme fundet i bl.a. havskum, græsnings-
Ca. 4,4 mio. ton PFAS vil ende i miljøet de næste 30 år, hvis man ikke gør noget ved problemet. Derfor har en række EU-lande foreslået at forbyde PFAS i en lang række produkter - dog ikke i pesticider. Foto: Colourbox
kvæg samt økologiske æg, og myndighederne mistænker, at flere tusinde danske grunde kan være forurenet af stofferne, hvilket har været med til at danne grobund for EU-forslaget om et delvist forbud.
»Forslaget indebærer, at så mange produkter som muligt skal være fri for PFAS, så vi får bremset udledningen til miljøet. Til mange anvendelser findes der allerede alternativer til PFAS på markedet, til andre skal der sættes skub i udviklingen af dem, og det arbejde håber vi på får en fremtrædende plads hos industrien,« siger funktionsleder Grete Lottrup Lotus fra Miljøstyrelsen.
UDFASNING PÅ 13,5 ÅR
Overgangsperioden kan dog være lang: Hvis der findes alternativer til PFAS, har de berørte virksomheder halvandet år til at udfase stofferne, men hvis alternativerne først skal udvikles, kan overgangsfasen forlænges op til 13,5 år.
ECHA påbegynder en høringsfase, som efterfølges af en evaluering og socioøkonomisk analyse. Herefter sender ECHA sit endelige forslag til EU-Kommissionen. Kommissionen udarbejder så et konkret lovforslag til EU-Parlamentet og Det Europæiske Råd, før landene skal stemme om det, hvilket forventes at ske i 2025.
Interessen for at søge om midler til at beskytte vores drikkevand er stor. Midlerne går bl.a. til at rejse skov og forhindre sprøjtning med pesticider nær vandboringer.
Nu bliver pengene i den nye drikkevandsfond omsat til helt konkrete projekter, der beskytter vores drikkevand i hele landet.
Første ansøgningsrunde på de to puljer under drikkevandsfonden er netop afviklet, og interessen har væ-
ret stor. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Der blev på seneste finanslovsaftale aftalt at afsætte 170 millioner kroner til en drikkevandsfond, der har til formål at beskytte drikkevandet bedre. Ud over de to nye tilskudspuljer til drikkevandsbeskyttelse er en del af pengene også gået til en større analyse af kommunernes nuværende indsats med drikkevandsbeskyttelse.
I alt er der uddelt 31,7 mio. kroner til drikkevandsbeskyttelse.
»Vores rene, friske drikkevand, som vi får direkte fra hanen, er unikt og noget, vi tager for givet. Det skal det også være for de næste generationer. Vandselskaber og kommuner får nu pengene ud at leve i helt
konkrete projekter med det formål, at vores drikkevand får førsteprioritet, uden at forbrugerne skal betale det hele, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
ØER ER BLEVET PRIORITERET Projekterne, som drikkevandsfonden støtter, tæller blandt andet et projekt i Svendborg, hvor man rejser skov. Et andet projekt på Ærø går ud på, at landmændene stopper med at sprøjte deres marker tæt ved drikkevandsboringer.
Med skov, natur og sprøjtefrie marker, beskytter man grundvandet mod forureningen af sprøjtemidler, der kan sive ned gennem jorden og ende i vores grundvand. Med penge fra drikkevandsfonden undgår man,
at hele regningen lander hos vandkunderne.
Især danske øer som Agersø, Omø, Ærø og Langeland er blevet prioriteret blandt ansøgningerne. Her kan der opstå problemer med at skaffe rent vand til borgerne, hvis grundvandet bliver forurenet, fordi der ikke er et alternativt indvindingsområde tæt på.
SPØGELSESBRØNDE SLØJFES
Derudover er det også de områder, hvor der er færrest vandkunder til at betale den regning, som det koster at beskytte drikkevandet, og dermed hjælper drikkevandsfonden til, at det ikke koster vandkunderne ekstra.
80 pct. af pengene er gået til projekter i de såkaldte boringsnære be-
skyttelsesområder, der er områder tæt på drikkevandsboringer.
Den anden pulje er penge til at sløjfe såkaldte spøgelsesbrønde, der er spredt ud over landet og kan true grundvandet. Brøndene er tidligere blevet brugt til blandt andet at skaffe drikkevand til dyr og mennesker. Men nu står de ubrugte hen, og mange af dem er ikke lukket forsvarligt.
Ud af de 185 ansøgninger om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer har 101 fået tilsagn.
»Nu kommer der turbo på arbejdet med at lukke de her spøgelsesbrønde. Der er fare for, at fx sprøjtemidler eller andre stoffer kan sive ned til grundvandet via den åbne, ubrugte brønd,« siger Magnus Heunicke.
Det har været årtiets sværeste beslutning at skulle se i øjnene, at det discountorienterede danske marked ikke kan bære en detailkæde som Irma.
Særligt hårdt er det selvfølgelig for Irmas medarbejdere, Irmas kunder og Irmas leverandører.
Irma er først og fremmest fremragende varer udbudt til københavnske kunder i en række butikker, som emmer af omtanke og ro på en måde, man ikke finder mange andre steder i detailhandelen. Og så er 43 pct. af alle de fødevarer, som Irma sælger også økologiske. Det er næsten tre gange så meget som den kæde, der sælger næstmest.
Så jeg forstår de bekymrede økologiske leverandører, som ser på Coop med vantro og spørger: Hvor skal vi nu afsætte vores specialprodukter? Hvem skal nu give os en chance på hylden i en detailkæde?
Hvor skal vi nu finde den nødvendige koncentration af kunder, som går op i både økologi og håndværksmæssig kvalitet, som Irma hjalp os med at samle? Og kan Coop overhovedet leve uden den innovation, som Irma gav mulighed og plads til at fremdyrke?
Jeg kan ikke svare på alle de bekymrede spørgsmål. Men jeg tør godt love, at der fortsat er gode muligheder for at bringe nye, innovative økologiske produkter på markedet også uden Irma og Coop.dk/mad.
Jeg kan ikke svare på alle de bekymrede spørgsmål. Men jeg tør godt love, at der fortsat er gode muligheder for at bringe nye, innovative økologiske produkter på markedet også uden Irma og Coop.dk/mad.
For det første er kunderne der stadig. Når Irma kunne sælge 43 pct. økologi vil de supermarkeder, hvor kunderne søger hen også kunne sælge masser af økologi. Vores københavnske butikker i SuperBrugsen eller Kvickly-kæderne sælger lige så meget økologi som Irma-butikkerne.
For det andet handler detailhandel også om at have nye, anderledes og spændende varer på hylderne, som konkurrenterne ikke har. Det behov vil den nye Coop-kæde også have. Den kæde vil også fortsat sælge mange af Irmas unikke varer. Og økologi er et af de områder, som Coop-kæden vil satse på.
For det tredje vil vores konsolidering også gøre det muligt at investere mere i innovation og nye varer. Det har vi behov for, uanset hvad supermarkedet hedder på forsiden.
For det fjerde vil Coop-butikkerne og Brugsen-kæden lige som i dag have mulighed for at tage lokale varer i sortimentet uden at hele kæden skal tage det ind. Igen er dette en fordel for de mindre, de nystartede og de innovative leverandører.
Og endelig er vores indkøbere og vores adresse i øvrigt stadig den samme, som dengang I kom for at besøge Irma. Så jeg håber fortsat, at de innovative økologiske leverandører tør banke på vores dør. Den er åben for jer, og vi har brug for hinanden, også i fremtiden.
»Den danske model« har gjort Danmark til et af verdens førende lande i forhold til produktion og forbrug af økologiske fødevarer, men for at nå next step, er der behov for nye værktøjer, mener Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening. Foto: Moment Studio
Den berømte ’danske model’ har givet Danmark en økologisk førerposition, men nu er der behov for nye redskaber, mener Økologisk Landsforening.
MARKEDSUDVIKLING
Ifølge landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed, skal Danmark gå nye veje hvis økologien skal tilbage på vækstsporet.
Det sagde hun under en paneldebat i forbindelse med BioFach-messen i Tyskland, hvor hun fortalte om, hvad der ifølge Økologisk Landsforening skal til, for at Danmark kan videreudvikle det økologiske hjemmemarked i Danmark, hvor salget de seneste år er stagneret.
»Den danske model har været og er stadig et rigtigt vigtigt initiativ, og der er helt sikkert lande, som ikke er nået så langt med det økologiske marked, som vi er i Danmark, der kan have gavn af modellen. Men vi må også
konstatere, at det har taget 40 år for Danmark at nå en markedsandel på 13 pct., og vi får ikke nye 13 pct., hvis vi ikke tager andre tiltag i brug,« siger Sybille Kyed.
VI SKAL TIL NEXT STEP
Hun mener, at den aktuelle situation med høj inflation og afmatning på markedet for økologi med al tydelighed viser, at vi er nødt til at rykke til next step i indsatsen for at få mere økologi og dermed et mere bæredygtigt fødevaresystem.
I den forbindelse peger hun på, at det er på tide, at politikerne griber ned i værktøjskassen med grønne afgiftsmodeller, som kan tilskynde til en mere bæredygtig fødevarevareproduktion.
»Økologien kom godt igennem finanskrisen i 2008, men i dag er situationen en anden, og økologien bliver presset, når folk føler, at økonomien strammer til. Hvis økologien for alvor skal vokse og blive fremtidens fødevaresystem, er vi helt afhængige af sande priser på produkterne. Jo mere belastende et produkt er, jo dyrere skal det være og ikke omvendt, hvilket
er tilfældet i dag,« siger Sybille Kyed. I den forbindelse minder hun om, at EU-Kommissionen allerede anbefalede nedsat moms på økologi i den seneste aktionsplan for økologi, og at kommissionen også bringer afgifter i spil i sin biodiversitetsstrategi.
Under paneldebatten i Nürnberg tog Sybille Kyed bl.a. udgangspunkt i, at den danske professor Peter Birch Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet netop har fremlagt det grønne BNP, som sætter tal på værdien af de miljø- og klimakonsekvenser, som den økonomiske vækst fører med sig.
Ifølge forskernes beregninger koster det årligt det danske samfund 250 mia. kr., at konsekvenserne for miljø, natur, klima og den rene luft ikke kommer til udtryk i produktionsomkostninger.
»Det er simpelthen for dyrt at fortsætte med en markedsfejl, der lige nu ligger i vores markedsøkonomi, fordi det er gratis at belaste og overforbruge de grønne ressourcer som det rene
Danskernes indkøb af økologiske drikkevarer faldt i 2022 med næsten 10 pct. i forhold til året før, viser nye tal fra forbrugerpanelet bag analysefirmaet Kauza.
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Sidste års galoperende inflation, som fulgte i kølvandet på krigen i Ukraine, satte solide fodaftryk i det økologiske forbrug, som faldt med 9,6 pct.
Voksende priser på fødevarer og energi skabte stor usikkerhed hos mange forbrugere og mange børnefamilier, som traditionelt har været storforbrugere af økologiske fødevarer. De skulle vænne sig til en situation med et mindre økonomisk råderum. Det fik flere til at fravælge økologien eller vælge de billigste økologiske varianter, og det kan ses på salgstallene, forklarer Økologisk Landsforening.
»Det er første gang, at vi skal forholde os til et økologisk marked, der går tilbage. Hele dagligvaremarkedet er hårdt ramt, men økologien er hårdere ramt end totalmarkedet, som kun gik tilbage med 4,2 pct.,« forklarede markedskonsulent Peter Rasmussen, på foreningens webinar, med titlen ’Økologi i en krisetid’.
FÆRRE OG MINDRE INDKØB
Tallene fra Kauza viser, at forbrugernes økologiske indkøb faldt støt hen over året. Tilbagegangen tog ekstra fart i 4. kvartal af 2022, hvor mange familier fik usædvanligt høje energiregninger. Det var med til at slå skår i forbrugertilliden og førte til ændrede prioriteringer i mange husholdninger. Faldende forbrugertillid var hovedårsagen til, at økologiandelen i december skrumpede til 12,2 pct.
»Når salget af både mejeri- og kolonialvarer gik tilbage med to procentpoint i 4. kvartal, så gør det rigtig
ondt derude, da de er to af lokomotiverne for det økologiske salg, så det er noget, vi har meget fokus på,« sagde Peter Rasmussen.
Med afsæt i Kauza-tallene forventer ØL, at den samlede økoandel i 2022 lander på 13 pct. Det er samme andel som i både 2020 og 2021.
»Den primære årsag til den negative udvikling bunder både i et fald i indkøbsfrekvensen og et fald i antallet af indkøbte varer pr. indkøbstur,« forklarede Peter Rasmussen.
FRUGT OG GRØNT ER LYSPUNKT
Tallene rummer dog også enkelte lyspunkter som det økologiske frugtog grøntsalg, der i 2022 oplevede en minimal vækst og havde en andel på 33 pct. af kategorien. Markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening forventer, at økologien også vender stærkt tilbage i de øvrige fødevarekategorier.
»Vi skal huske, at der er tale om tal fra et forbrugerpanel, og vi får meldinger fra markedet, som tyder på, at det ikke står helt så grelt til, som Kauza-tallene viser. Nu ser vi frem til, at Danmarks Statistik kommer med de endelige detailtal i maj,« sagde Carsten Ahrenfedt.
FALD I ØKO-SALG PÅ 1,6 MIA. KR.
I 2021 udgjorde det økologiske fødevaresalg 16 mia. kr., men på baggrund af de nye tal vurderer ØL, at det samlede økologiske detailsalg i 2022 lander på ca. 14,4 mia. kr.
En væsentlig årsag til nedgangen kan aflæses i økologisalget hos Netto og Rema 1000, som ifølge de nye paneldata lå på henholdsvis indeks 93 og indeks 92 i forhold til 2021.
»Når både Netto og Rema 1000 bakker, er det en udfordring for hele økologien, fordi de fylder så meget,« siger Peter Rasmussen om de to kæder, som har væsentlig flere butikker end de øvrige dagligvarekæder.
ØKO-KUNDER KØBER MEST
»Lige nu oplever vi, at folk søger mod discount, og vi ser, at pakningsstør-
relserne bliver mindre. Der er bl.a. kommet æggebakker med otte æg. På den måde kan kæderne måske nok ramme et godt prispunkt, men det betyder samtidig, at den samlede salgsvolumen bliver mindre,« sagde Birgitte Jørgensen, markedschef for detail på webinaret.
Det ændrer dog ikke ved, at den økologiske kunde stadig er mere attraktiv for butikkerne end gennemsnitskunden. Sidstnævnte bruger
kun 197 kr. pr. indkøb, mens den økologisk orienterede kunde forlader butikken med varer for 274 kr.
»Så set fra handlens synspunkt er det stadig vigtigt at have fat i den økologiske forbruger,« siger hun.
For at vende det seneste års tilbagegang i økologisalget opfordrer hun producenterne og dagligvarekæderne til at aktivere flere af de styrker, som er indbygget i økologien. Læs mere på Okonu.dk
Med en økologiandel på 13 pct. forsvarer Danmark sin position som det land i verden, der har den højeste økologiske markedsandel, men andre lande udfordrer den danske førerposition.
Selv om økologiens andel af det danske dagligvaremarkede ikke voksede fra 2020 til 2021, var andelen på 13
pct. nok til at Danmark forsvarede sin globale førerposition som landets med den højeste økologiandel.
Det fremgår af rapporten ”The World of Organic Agriculture”, som 14. februar blev offentliggjort i forbindelse med den internationale økologimesse BioFach i Nürnberg.
Rapporten rummer det nyeste overblik over det globale økologimarked, og omfatter primært tal for 2021 (læs omtale side 22).
Tilbage i 2019 kunne Danmark smykke sig med titlen som dobbelt
verdensmester i økologi, idet Danmark både havde den højeste markedsandel, mens det samtidig var danskerne, som brugte flest penge på økologiske fødevarer.
Den sidste titel er de seneste to år gået til Schweiz, hvis indbyggere i 2021 i gennemsnit brugte 3.166 kr. om året på økologiske fødevarer, mens danskerne på andenpladsen brugte 2.861 kr., og flere europæiske lande haler også ind på Danmark, når man måler på økologiandelen. /JB Læs mere på Okonu.dk
• Gør fordelene ved økologi konkrete og synlige
• Synliggør, at produktet er dansk, hvis det er tilfældet
• Brug one-liners til at forklare fordelene ved økologi
• Gør de økologiske varer attraktive med det gode måltid
Kilde: ØL-webinar
En massiv overproduktion af økologisk mælk tvinger Arla til historisk reduktion i indvejningen.
I dag har Arla ca. 240 økologiske andelshavere, men på grund af en stor overproduktion af økologisk mælk, sigter den danske gren af mejerikoncernen mod at reducere antallet af økologer og dermed også den økologiske indvejning med ca. 20 pct.
Det forklarer Arla-direktøren til Økologisk Landbrug kort efter, at selskabet i begyndelsen af februar offentliggjorde et årsregnskab med en rekordomsætning på 102 mia. kr.
Men Arlas vækst har det seneste år stort set udelukkende været drevet af prisstigninger, og selv om de gjorde det muligt for Arla at betale selskabets andelshavere en historisk høj pris for mælken, ændrer det ifølge Peder Tuborgh ikke ved det faktum, at selskabet i øjeblikket er nødt til at reducere en stor overproduktion af økologisk mælk.
UDSIGT TIL BEDRE AFREGNING
»Vi har langt mere mælk, end vi skal bruge i Danmark, og når der er for meget mælk på markedet, går det ud over præmien til økologerne,« siger direktøren, som for at rette op på ubalancen er parat til at vinke farvel til ca. 50 økologer og 100 mio. kg mælk i både Sverige og Danmark.
Han beskriver dog situationen som helt udramatisk, da nedjusteringen skal ske ad frivillighedens vej, og ifølge Peder Tuborgh skal man mindst 20 år tilbage for at finde intern uro mellem Arlas konventionelle og økologiske andelshavere.
I dag er der gensidig respekt mellem alle mejeriets andelshavere både når det går op og ned for de to produktionsformer, og han forsikrer, at økologien fortsat vil være i fokus hos Arla.
»Justeringen skal sikre, at der bliver en bedre balance mellem indvejningen og efterspørgslen, og det be-
Nedjusteringen ændrer ikke ved vores langsigtede strategi, om at økologien fortsat skal spille en vigtig rolle i Arla, og selv efter reduktionen vil vi stadig være verdens største økologiske mejeri.
PEDER TUBORGH, ADM. DIREKTØR I ARLA
tyder formentlig, at de økologer, der bliver tilbage, kan se frem til en bedre afregning ,« siger han.
STADIG VERDENS STØRSTE
De økologer, som vælger at forlade økologien, vil i stedet blive tilbudt at levere konventionel mælk til Arla, men ifølge Peder Tuborgh er den planlagte nedgang i indvejningen på ingen måde et signal om, at Arla vender ryggen til økologien.
»Vi har aldrig brugt flere penge på at markedsføre økologien, end vi har gjort i de seneste år, og nedjusteringen ændrer ikke ved vores langsigtede strategi, om at økologien fortsat skal spille en vigtig rolle i Arla, og selv efter reduktionen vil vi stadig være verdens største økologiske mejeri,« pointerer Peder Tuborgh.
Han afviser samtidig, at det er udtryk for en kortsigtet tankegang at reducere antallet af økologer, selv om han anerkender, at historien viser, at økologien altid er kommet stærkt tilbage, når den har været nede i en bølgedal. Men lige nu er det efter hans vurdering meget vanskeligt at forudsige markedsudviklingen.
»Det kan godt være, at der på et tidspunkt kommer en modbølge, men så må vi tage det til den tid,« siger direktøren, som efterfølgende i
Det er mere end 10 år siden, at Peder Tuborgh og Arla for alvor begyndte at flirte med det kinesiske marked, og en svigtende eksport af økologiske mejerivarer er en medvirkende årsag til den nuværende overproduktion. Arkivfoto: Rasmus Bluhme
andre medier har givet udtryk for, at han vurderer, at der er tale om et midlertidigt tilbageslag for økologien.
PRES PÅ DE DYRESTE VARER
Efter to år under coronapandemien med enestående vækst for Arlas brandede produkter i detailsegmentet aftog væksten i 2022, da de stigende leveomkostninger ramte forbrugerne og medførte pres på hele værdikæden, hedder det i en pressemeddelelse om Arlas regnskab.
Heraf fremgår det, at inflationen sidste år skabte et betydeligt nedadgående pres på forbrugernes købekraft, som især i Europa og Afrika, fik forbrugere til både at skifte til billigere produkter og generelt forbruge færre mejeriprodukter.
Ved udgangen af 2022 var efterspørgslen efter mejeriprodukter i Europa faldet med cirka 5 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2021, og Peder Tuborgh oplyser, at selskabets økologiske varer oplevede en endnu større tilbagegang, da de tilhører nogle af Arlas dyreste produkter.
»De kraftigt stigende leveomkostninger påvirkede os over hele verden og har især ramt vores brandede produkter, og selvom de fortsat er en vigtig værdiskaber for vores forretning,
Men selv efter den planlagte reduktionvil vi stadig have mælk nok til fremtidig ekspansion.
PEDER TUBORGH, ADM. DIREKTØR I ARLA
er omsætningen fra dem faldet med 3,2 pct.,« siger direktøren.
VENTER TIDLIGST VÆKST I 2024
Peder Tuborgh forventer tidligst vækst i det økologiske salg i 2024, men det kræver, at verden undgå flere af de uforudsete hændelser i form af pandemier og krige, som de seneste år har påvirket markedet på flere fronter.
Når I er nødt til at nedjustere med 100 mio. kg, er det så reelt et udtryk for, at I havde for store forventninger til eksporten, da i tilbage i 2016 og 2017 tog mange nye økologer ind og øgede ind-
vejningen med ca. 150 mio. kg?
»Måske, men lige nu oplever vi størst tilbagegang på det danske og det svenske marked. Vi må ikke glemme, at forbrugerne har færre penge mellem hænderne, og den vækst, vi havde lagt ind i prognosen i både Sverige og Danmark, blev i stedet til et fald,« siger direktøren, som dog gerne vil medgive, at det kinesiske marked ikke har levet helt op til Arlas forventninger.
MÆLK NOK TIL FREMTIDIG VÆKST
Jeg har hørt folk tale om en udnyttelsesprocent for Arlas økologisk mælk, som lå tæt på 50 pct. Er det et tal, du kan genkende?
Uden at nævne konkrete tal for indvejningen eller udnyttelsesgraden af Arlas økologiske mælk, svarer Peder Tuborgh, at der gennem de seneste år har været store udsving i, hvor stor en andel af den økologiske mælk, som det var muligt at afsætte som økologiske mejeriprodukter. Derfor er det nu nødvendigt at tilpasse produktionen til det aktuelle marked.
»Men selv efter den planlagte reduktion vil vi stadig have mælk nok til fremtidig ekspansion – både herhjemme og på eksportmarkederne,« forsikrer Arla-direktøren.
Arla har planer om at nedbringe den årlige indvejning af økologisk mælk i Danmark. Det kan det i værste fald koste 5-10 pct. af det økologiske landbrugsareal, vurderer formanden for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.
MEJERI
Arla har gennem mange år været et af de vigtigste lokomotiver for det økologiske landbrug i Danmark, men nu ser det ud til at selskabet mister en del af sin grønne trækkraft.
På flere ’øko-møder’ rundt om i landet, blev de økologiske mælkeproducenter i begyndelsen af februar orienteret om, at Arla i Danmark ser ind i en fremtid, hvor den årlige indvejning af økologisk mælk på grund af en stor overproduktion kan blive reduceret med op mod 100 mio. kg.
Det vil medføre en historisk nedgang for Danmarks økologiske landbrug, som kan sende ca. 10.000 økologiske køer på pension. Det svarer til hver ottende øko-ko.
Da de økologiske mælkeproducenter dyrker godt en tredjedel af Danmarks samlede økologiske areal, vil det samtidig fjerne en kæmpe bid af landets økologiske areal.
I øjeblikket har Arla ganske enkelt alt for meget økologisk mælk, og hvis der skal barberes 100 mio. kg af den økologiske mælkeproduktion, kræver det i runde tal, at op mod 50 økologiske andelshavere skal omlægge bedriften til konventionel drift eller sælge gården.
EN SERIØS MÆNGDE MÆLK
Bliver Arlas planer gennemført, forsvinder der ifølge Arla-leverandør Finn Tang ’en seriøs mængde mælk’, som hvis man medregner opdræt og foderproduktionen formentlig vil medføre, at dansk landbrug risikerer at vinke farvel til 5-10 pct. af det samlede økologiske areal på 310.000 ha. Det hidtil største årlige fald i det økologiske areal rent procentuelt var fra 2004 til 2005, da det blev reduceret med 6,9 pct.
Finn Tang er formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening og deltog i Arlas øko-møde i Hobro. Selv om han erkender, at der er behov for at nedjustere den økologiske mejeriproduktion, og at det ikke giver meget mening at producere mælk, som ikke kan sælges, advarer han mod at sænke mængden så drastisk, som Arla har varslet.
Det samme gør Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening. Hun betegner det som sørgeligt, at Arla ser sig nødsaget til nedjustere den økologiske mælkemængde, fordi markedet i øjeblikket er ustabilt, og hun opfordrer økologerne til at overveje det nøje, før de vælger økologien fra. »Jeg så jo meget hellere, at det gik den anden vej. Arla giver deres leverandører valget, om de vil lægge tilbage, og forkorter også tilbagelægningstiden fra 12 til 3 måneder. Det er bare ærgerligt, at når markedet retter sig - og det gør det, det viser historien - så kan de bønder, der har lagt tilbage, ikke blive økologer igen med hverken 3 eller 12 måneders omlægning,« siger Louise Køster med adresse til økologireglernes bestemmelse om karensperiode efter tilbagelægning.
TÆNK JER GODT OM!
Louise Køster håber, at de økologiske mælkebønder tænker sig godt om, før de lægger tilbage, og at Arla er god til at rådgive dem.
»Økologi er forretning, men det er også meget mere end det,« siger hun.
Den vurdering er Finn Tang enig i:
»Jeg vidste godt, at vi havde noget mælk i overskud, men at det var så meget, var jeg ikke klar over,« siger Finn Tang, som savner et klart svar på, hvorfor Arla vurderer, at det er nødvendigt med en så drastisk reduktion af indvejningen.
Personligt både tror og håber han, at Arla skyder et stykke over målet, og han peger på, at de negative forventninger til det fremtidige salg kan skyldes, at Arla-ledelsen har skelet lidt for meget til markedsudviklingen i England og Sverige, hvor økologien i øjeblikket er markant mere udfordret end i Danmark.
Han mener, at det vil være en fejl at lade sig påvirke for meget af recessionsfrygten i nabolandene.
AD FRIVILLIGHEDENS VEJ
»Vi skal huske, at økologi ikke er en hane, som man bare kan åbne og lukke for, og jeg tror højest, at det bliver nødvendigt at reducere produktionen herhjemme med 50 mio. kg,« siger den jyske økolog, som samtidig hæfter sig ved, at Arla har forsikret økologerne om, at tilbagelægning til konventionel produktion udelukkende skal ske ad frivillighedens vej.
Hver ottende danske øko-ko kan være på vej på pension, hvis Arla realiserer planen om at nedjustere den økologiske indvejning med 100 mio. kg., men ikke alle tror, at det bliver nødvendigt.
vi naturligvis på ved at justere på de mængder, vi har brug for,« siger Jesper Skovlund, pressechef for Arla i Danmark.
Han forklarer, at beregningen bag behovet for at nedjustere den samlede indvejning bygger på en samlet vurdering, hvor flere faktorer spiller ind – herunder både udnyttelsesgrad og efterspørgsel.
»Hvordan efterspørgslen blandt forbrugerne vil udvikles sig på længere sigt, er svært at spå om, men økologi vil fortsat være et meget vigtigt fokusområde for Arla,« siger han.
EKSPORTEVENTYR UDEBLEV Finn Tang har kendskab til økologer, som ønsker at udnytte Arlas forkortede frist, og han har forståelse for, hvis flere kan blive fristet af Arlas kortere omlægningsfrist, men han mener ikke, at mangel på foder bliver et problem, da de økologiske køer om tre måneder har adgang til grønne græsmarker og frisk foder.
Ifølge Finn Tang er det helt naturligt, at forbrugerne de seneste måneder har skruet ned for forbruget af økologiske fødevarer, i takt med at priserne er steget. Men han er ikke bekymret for det fremtidige salg af økologiske mejeriprodukter.
»Jeg tror, at det økologiske forbrug begynder at stige igen, så snart forbrugerne vænner sig til priserne, og den udvikling vil blive forstærket, når priserne formentlig snart begynder at falde tilbage til tæt på det leje, hvor de kom fra,« siger han.
BYGGER PÅ SAMLET VURDERING
For at gøre det nemmere for økologer, som overvejer at lægge tilbage til konventionel produktion, har Arla valgt at nedsætte opsigelsesvarslet i både Danmark og Sverige fra 12 til tre måneder.
»Baggrunden for, at vi gør det muligt for ejerne at komme ud af deres økologi-kontrakter hurtigere end normalt, er kombinationen af, at vi har et overskud af økologisk mælk i både Sverige og Danmark, og det faktum at økologisk grovfoder er en mangelvare i nogle områder. Den situation, som det har skabt, reagerer
Mens han kritiserer Arla for at være lidt for negative i vurderingen af markedspotentialet, peger han omvendt på, at noget tyder på, at Arla-ledelsen for seks-syv år siden nok var lidt for optimistisk, da andelsselskabet på kort tid åbnede døren for mange nye økologiske mælkeproducenter og øgede indvejningen med ca. 150 mio. kg mælk.
Men vejen til især det kinesiske marked blev mere kringlet end forudset, og det forventede eksporteventyr udeblev. Derfor lægger den økologiske mælkeproducent Laust Krejberg, som sidder med i Arlas repræsentantskab, heller ikke skjul på, at den svigtende eksport af økologisk mælkepulver til Asien er en medvirkende årsag til, at Arla de seneste år har haft rigeligt med økologisk mælk.
»Der er tale om et efterslæb efter en eksportsatsning, som aldrig kom helt op at køre, så vi kom nok til at lukke lidt for mange økologer ind,« erkender Laust Krejberg.
Laust Krejberg mener dog ikke, at Arlas behov for at tilpasse produktionen til efterspørgslen bør komme bag på ret mange i branchen, da han selv ved flere lejligheder har advaret om, at det formentlig ville blive nødvendigt for Arla at tilpasse indvejningen til den aktuelle markedssituation. Læs mere på Økonu.dk
DYREVELFÆRD: Buræg er snart fortid i de fleste kommunale køkkene.Det gælder både i Aarhus og København samt i de 77 kommuner, som er tilmeldt den nye indkøbsaftale, der administreres af SKI - Statens og Kommunernes
Indkøbsservice, som har opdateret kravene med et forbud mod buræg. Det skriver FødevareWatch. /JB
CHOKOLADEIS: Kun knap to uger efter, det blev offentlig kendt, at økologiske Friis-Holm Chokolade, der ni år i træk har vundet mindst et verdensmesterskab i chokolade, var gået konkurs, oplyser Hansens Is ved Jægerpris, at selskabet har overtaget selskabet, som gennem flere år har leveret chokolade til den nye ejers produktion af is. Nu kan det samarbejde fortsætte. /JB Læs mere på økonu.dk
DØREN FOR ØKOLOGI
SPISEMÆRKER: Med nye folk i køkkenet forbereder restauranterne i Legoland sig på en tid med mere fokus på bæredygtighed og økologi. Heidi Lorentz Jeppesen er netop ansat som nye køkkenchef på Hotel Legoland i Billund, som efter planen bliver den første af forlystelsesparkens spisesteder, som går efter at få Det Økologiske Spisemærke./JB
Læs mere på økonu.dk
DETAILHANDEL: Tre af Danmarks landsdækkende dagligvarekæder stod tilsammen for over halvdelen af det samlede dagligvaresalg af økologiske fødevarer i 2022. Med en andel på 20 pct. af den samlede dagligvarehandel med økologiske fødevarer var Netto den dagligvarekæde, som solgte mest økologi, mens Rema 1000 og SuperBrugsen følger efter med markedsandele på henholdsvis 17 pct. og 16 pct., viser tal fra analysevirksomheden Kauza. Læs mere på økonu.dk
DETAILHANDEL: I januar lavede BT et pristjek, hvor Coop 365discount, var billigst, mens Netto var mere end 10 kr. dyrere. Pladsen som agterlanterne har Netto dog vekslet til en førsteplads i Politikens seneste pristjek, skriver Dagligvarehandlen. Her er Netto 7,50 kr. billigere end konkurrenten Coop 365discount, mens kunderne i den snart lukkede Irma-kæde, skal betale 262,67 kr. for kurven med de samme varer. Der er godt 55 kr. mere end prisen hos Netto-kæden, som bliver drevet af Salling Group.
I 2021 rundede det globale marked for økologiske føde- og drikkevarer 935 mia. kr.
TEKST: JAKOB BRANDT
De nyeste tal for det globale marked for økologiske fødevarer viser, at væksten i 2021 aftog efter et hektisk 2020, hvor det økologiske marked oplevede et kæmpe boost under de første corona-nedlukninger med en vækst på 10 pct. Året efter var væksten skrumpet til tre-fem pct. - lidt afhængig af, hvem der opgør tallene.
Det fremgår af ”The World of Organic Agriculture - Statistics & Emerging Trends 2023.
I den 24. udgave af den årlige rapport opgør det schweiziske forskningscenter FiBL det økologiske marked til 930 mia. kr., mens Ecovia Intelligence (tidligere Organic Monitor) beregner den globale detailomsætning til 940 mia. kr.
Begge tal indgår i den 358 sider lange rapport, som er fyldt med statistikker over den globale produktion af økologi og det globale økologimarked, som stadig primært bliver drevet af efterspørgslen fra USA og Vesteuropa, som tilsammen står for ca. 90 pct. af markedet.
USIKKERHED OM TALLENE
Når der er lidt usikkerhed om tallene, skyldes det primært, at mange lande ikke er i stand til at levere helt præcise opgørelser over deres økologiske omsætning. Derfor har forskerne bag
rapporten været nødt til at foretage visse skøn for at nå frem til de mest retvisende tal for salget.
Men uanset hvis lommeregner, man kigger på, viser tallene, at der i 2021 var en markant langsommere vækst end i 2020, og ifølge Amarjit Sahota, grundlægger af Ecovia Intelligence, skyldes det, at forbrugerne lige efter udbruddet af coronapandemien i 2020 var ekstraordinært optaget af sundhed. I håbet om at opbygge immunitet og undgå corona søgte mange mod de økologiske fødevarer.
»Siden har salget stabiliseret sig på et lavere niveau, og det førte til lavere vækst i alle verdensdele i 2021,« skriver Amarjit Sahota i sin analyse af det globale marked.
Han forventer, at markedstallene for 2022 vil vise, at væksten i det økologiske salg er bremset yderligere op i kølvandet på krigen i Ukraine, som især har haft en negativ effekt på det europæiske marked på grund af højere priser på gødning og energi.
Cocktailen af høje fødevarepriser og en lavere økonomisk vækst har ifølge Ecovia Intelligence gjort forbrugerne mere prisfølsomme, og det har fået mange europæiske supermarkeder til at skære i deres økologiske sortiment.
VI SKAL STÅ SAMMEN
Det er en tendens, som Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening sagtens kan genkende på det danske marked.
»Der er ingen tvivl om, at 2022 har været udfordrende for hele fødevaresektoren og dermed også for økologien på grund af inflation, energikrise og krigen i Ukraine. Det betyder, at det er nu, vi skal arbejde ekstra hårdt
Det globale marked for økologi 2001-2021
Kilde: Ecovia Intelligence
Økologisk landbrugsareal 2001-2021
og stå sammen både politisk, i detailhandlen og som forbrugere for at spille økologien stærkere,« siger Pernille Bundgård.
Hun vurderer, at den økologiske branche står midt i et kæmpe dilemma.
»På den ene side har forbrugerne færre penge til fødevarer end for blot et år siden, og på den anden side er der stadig et stort forbrugerfokus på at købe økologiske fødevarer, der bidrager til den grønne omstilling. Hvis vi både skal gribe det krav og samtidig styrke markedet, kræver det en fælles indsats,« siger Pernille
Bundgård, som netop er kommet hjem efter fire travle dage i Nürnberg, hvor ØL og Bio Aus Dänemark stod i spidsen for den danske fællesstand på BioFach.
»Der var masser af gæster på den danske fællesstand – især i de første to dage, men før vi får evalueringerne fra udstillerne er det for tidligt at vurdere, hvor god messen var,« siger Pernille Bundgård, som tog hjem med en oplevelse af at de mange internationale indkøbere er ved at indstille sig på en ny virkelighed efter et par udfordrende år.
I forrige weekend kunne de 31 udstillere på den danske stand på BioFach drage hjem efter fire dage i Nürnberg med mange nye kontakter i bagagen. Bag sig efterlod de en stand, som ud over en hær af internationale indkøbere havde haft prominent besøg af af den tidligere tyske landbrugsminister Rentate Künast fra partiet De Grønne. Ved sin tiltræden i 2001 bebudede hun optimistisk, at 20 procent af den tyske landbrugsjord skulle være omlagt til økologisk drift inden 10 år.
Med en økologiprocent på 10,8 var Tyskland i 2021 nået halvejs mod målet, og lå som nr. 17 på listen over lande med den højeste økologiprocent lige efter Danmark med 11,4 pct. Læs mere om BioFach på Økonu.dk
CATERINGMESSE NORD
Tid: 1. marts
Arrangør: Økologisk Landsforening
Mød Økologisk Landsforening på den inspirerende fødevaremesse i Gigantium, Aalborg.
CATERINGMESSE SYD
Tid: 14. marts
Arrangør: Økologisk Landsforening
Mød Økologisk Landsforening på fødevaremessen i Odense Congress Center.
MØDE- OG EVENTMESSEN 2023
Tid: 22. marts
Arrangør: Økologisk Landsforening
Mød Økologisk Landsforening på Møde- og Eventmessen i Forum, København.
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 450 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
Overvejer du at dyrke biodynamisk?
Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
fredag den 10. marts 2023 kl. 12:00-16:00
Agro Food Park 26, 8200 Aarhus N
Se program og tilmeld dig gratis via www.icoel.dk/arrangementer senest den 5. marts.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder for at styrke og udvikle det økologiske landbrug og skabe forandring som kraftcenter for fremtidens bæredygtige landbrug.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug byder alle interesserede indenfor:
• Hør fire faglige oplæg om f.eks.: Efterafgrøder, nye dyrkningssystemer, plantebaserede fødevarer, klimaaftryk på økologiske landbrug, recirkulering, biodiversitet ved og i marken, husdyrene i fremtidens landbrug m.m.
• Vær med til Danmarkspremieren på ny økologisk vidensplatform
• Deltag i en aktiv eftermiddag med ny viden, spørgetid og netværk
Vi glæder os meget til at se dig!
Med venlig hilsen
Kirsten Holst
Helle Borup Friberg
Adm. direktør Bestyrelsesformand
Årsmøder (Jørgensens Hotel)
08.00-09.15 Virksomhedsudvalget, Udvalget for professionelle køkkener
Generalforsamling (Posthuset)
08.15 Morgenmad og registrering
09.30 Generalforsamling del 1
10.40 Pause
11.00 Politisk debat m. fødevareminister Jacob Jensen
11.30 Event – fællesskab på tværs af værdikæden – case: Bælgfrugter
13.00 Frokost
14.00 Generalforsamling del 2
15.45 Pause
16.05 Generalforsamling del 3
17.00 Generalforsamlingen slutter
Repræsentantskabs-konstituering (for medlemmer heraf udelukkende)
17.15-18.30 Konstituering af repræsentantskab samt udpegning af bestyrelsen
A en Festmiddag på Jørgensens Hotel
7.00-8.00 Morgenmad og registrering
Blok 1 – Årsmøder
08.15-09.45 Årsmøder: Griseudvalget, Planteavlsudvalget, Lokalt salg og gårdbutiks-udvalget
09.45-10.00 Pause
Blok 2 – Årsmøder og temamøder
10.00-11.30 Årsmøder: Mælkeudvalget, Frugt-, bær- og grønt-udvalget
10.00-11.30 Temamøde: Ulandsudvalget
Økologi & Fair Food Fighters
10.00-11.30 Generalforsamling: H.O.P.L.A.
11.30-12.00 Pause
Blok 3 – Årsmøder og temamøder
12.00-13.30 Årsmøder: Ulandsudvalget, Kød og naturgræsserudvalget, Æg og Fjerkræ-udvalget
12.00-13.30 Temamøde – Frugt, bær og grønt-udvalget
Hvordan sikrer vi en fremtidig økologisk frugt-, bær- og grøntsagsproduktion i Danmark – kan vi lø e i fællesskab?
12.00-13.30 Temamøde – Lokalt salg og gårdbutiks-udvalget Panelsamtale om ny etableringsstøtte til unge jordbrugere med fokus på mindre, alsidige bedri er
13.30-14.00 Fælles afslutning
14.00-15.00 Frokost
Praktisk info: Jørgensens Hotel Søndergade 17, Horsens Posthuset Lichtenbergsgade 1, Horsens Gratis parkering i Levygades P-hus – der skal IKKE trækkes p-billet
