Årsbrev 2016

ÅRSBREV 2016 ØKOLOGISK LANDSFORENING

INTRO

VINTERSOLHVERV ER OVER OS, ET VENDEPUNKT SOM ALTID ken og ender med tallerkenen, så går det støt og roligt fremad.

Men vi er langt fra i noget mål for så vidt angår for eksempel klimaløsninger. Og vi kan blive meget bedre til at skabe bedre recirkulering med samfundets ressourcer, til at øge jordens frugtbarhed og skabe større udbytter. Vi har meget at lære, og den sidste idé er ikke født endnu.

Årets gang er på den måde så forudsigelig.

Anderledes er det med klimaet, med markedet, med økonomien og med fremtiden. Et gammelt indianske mundheld siger, at fremtiden låner vi af vores børn. Ingen har som naturfolk forstået, at det kun er i den dybeste respekt for det moder jord kan præstere, at vi kan overleve og sikre vores livsgrundlag til evig tid.

Det er den opgave, vi som økologer har taget på os. Vi skal finde de begavede løsninger, der forener forsyning med produktivitet, kvalitet og den seriøse bæredygtighed. Vi ved, at selvom vi er på vej, så kan vi ikke være tilfredse og læne os ind i den succes, som vi heldigvis er vidner til.

Markedet vil økologien. Og takket være en forenet indsats fra mange sider, der starter i mar-

Samfundet - og med det vores politikere - har forstået at gribe vores budskaber og har medtænkt økologien i skiftende regeringers politik. Den nuværende regering mener, økologien skal klare sig på markedsvilkår. Det er efter vores overbevisning en tilsnigelse. For eksempel er det langt mere interessant at bruge støttekronerne til at fremme alle de samfundsgoder, som landbruget skal levere - alt fra fuglefløjt til rent vand og klimavenlige løsninger. Den opgave kan markedsmekanismerne ikke løse. Med andre ord skal vi forholde os til EU’s landbrugspolitik, og vi skal kigge endda mange år ud i fremtiden.

Ikke nogen nem opgave, men nødvendig.

Vender vi blikket mod den nære tidshorisont, så kan vi forvente et udspil det kommende år fra Regeringens økologiske erhvervsteam. Der arbejdes intenst, og det bliver spændende at se, om det kan følges op af initiativer, som er mere end venlige hensigtserklæringer. Regeringsgrundlaget tyder på det, men vi har til gode at se hvordan.

Netop i kraft af den positive markedsudvikling er der en meget stor interesse for at lægge om, endda i et omfang som betyder at det gamle

mål om en fordobling af arealet i 2020 er inden for rækkevidde. Mange flere økologer og større arealer og flere produkter, det stiller krav til vores markedsindsats både i dagligvarehandlen, i foodservice og i eksporten. Gode initiativer er i gang, og der er grund til optimisme. Garvede økologer kan være nervøse for faldende priser, hvis markedet mættes. Det er set før, men så meget desto mere skal vi alliere os med virksomhederne, med handlen, de professionelle køkkener og de private måltider og hele den omverden, der vil os.

Som organisation er det en udfordring. Når flere kommer til fadet, bliver der rift om pladserne. Vi skal være dygtigere, vi skal finde den position, der gør os nødvendige og synlige. Vores klare identitet bygger på, at vi forener landmændene med virksomhederne og slutbrugerne under samme kasket. Vi omfatter markedet og samfundet ved samme bord. Det er unikt, og det forpligter os som organisation til at finde den fællesnævner, der skaber et meningsfuldt og progressivt samspil, hvor alle vil være med. Vi arbejder for, at den udfordring får endnu bedre rammer. Vi vil rykke foreningslivet tættere på medlemmerne, der hvor de er aktive i deres egne lokalområder og udvikle nye lokale initiativer. Og det skal ske i et direkte samarbejde mellem de lokale kræfter og med foreningen.

Vi ønsker at invitere til, at flest muligt interesserer sig for at bidrage, og også at vi kan blive en endnu mere attraktiv organisation for flere medlemmer.

Foreningen er vores medlemmer, og de er vores styrke.

MEDLEMMER

ØKOLOGISK LANDSFORENINGS OMSÆTNING 2016 (1 MIO. KR.) FORDELT PÅ AKTIVITETER

Landmænd: 876

Medlemsbidrag og sponsorater mv.: 5.25 U-landsaktiviteter: 5.44 Landbrugsaktiviteter: 24.67 Markeds-/kommunikations- og forbrugeraktiviteter: 34.29 Øvrige indtægter, rådgivning, overhead mv.: 14.24 Total: 83.89

Virksomheder: 188 Professionelle køkkener:

59

Personlige: 1.373 Økovenner: 982 Interesse & tilknyttet erhverv: 59 Total: 3.537

ÅRSBREV 2016

ØKOLOGISK LANDSFORENING

Redaktion

Joachim Kjeldsen Line Skouboe Nanna Hyldgaard Hansen Karen Munk Nielsen Sybille Kyed Irene Brandt Per Kølster Peter Nordholm Andersen Paul Holmbeck 2

Tryk Skive Folkeblad/Rotation Oplag 4.500 Layout Mai Tschjerning Nielsen

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

Udgivet af Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf: 87302700 www.okologi.dk

INDHOLD

Læs disse historier og mange flere fra øko-året, der gik.

Side 4 - 13

NYE VEJE

S. 7

»» Stadig behov for mange flere øko-producenter »» Få hjælp til at udvikle din afsætning og produktion »» Fødevarerådgivning booster innovation hos virksomheder »» Mød din nye øko-partner »» Samfundsnyttigt landbrug »» Særskilt rådgivning og fokus på udvikling Side 14 – 19

MAD & MARKED

»» Økologisk pakkeløsning til landbrugsskole »» Ny medlemsgruppe skal sætte retning for fremtidens øko-køkken »» Boom i øko-salget til professionelle køkkener »» Mere økologi end nogensinde på FoodExpo »» Danskerne køber økologi som aldrig før Side 20 – 25

S. 15

MARK & STALD

»» Nye løsninger: Økologisk håndbog, film og faglige demo’er »» Årets økologiske frontløbere »» Frugtbar jord til fremtiden – kompost »» Økologisk biogas vokser Side 26 – 27

VERDENSMESTER

»» ØL-estimat: Øko-eksport runder to milliarder i 2016 »» Økologisk Erhvervsteam

S. 31

Side 28 – 33

POLITISKE RESULTATER

»» Ønsker du mere økologi i din kommune? »» Rundspørge: Økologi er det, Danmark skal leve af i fremtiden »» Indfasning er forudsætning for udfasning »» 10-punktsplan for grønnere landbrugs- og fødevarepolitik »» Mælkepriskrig afværget Side 34 – 35

FORENING

S. 35

»» 110.000 danskere følger foreningen på sociale medier »» Nyt mærke skal løfte økologi til nye højder

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

3

NYE VEJE

Omlægning STØRSTE ØKO-OMLÆGNING SIDEN 90’ERNE I 2016 har godt 1.000 landmænd påbegyndt økologisk dyrkning af yderligere 40.000 hektar – fordelt ligeligt på ca. 500 konventionelle, som lægger bedrifterne om, og 500 eksisterende økologer, som omlægger ny jord. Det har givet en meget stor interesse for omlægningstjek udført af konsulenterne i foreningens Landbrugsafdeling og ØkologiRådgivning Danmark.

Ved årets udgang vil de tilsammen have lavet omlægningstjek hos 330 landmænd i hele landet.

- Det helt store i år har været, at Arla tog nye øko-leverandører ind efter flere års pause. Der var i den grad kapløb om pladserne tilskyndet af mar-

kedet, det legitime i nu at blive økobonde, og naturligvis prisudvikling og krise i det konventionelle landbrug. Men også inden for især frugt- og grøntområdet, hvor der også er en stor markedsvækst og efterspørgsel, har vi lavet rigtig mange omlægningstjek, siger Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening. Årets 330 omlægningstjek fordeler sig på: Naturpleje, kyllinger, æg, honning, grøntsager, ænder, most, chili, mini kiwi, krydderurter, heste, lam, hø, kvæg, svin, korn og vinstokke.

OMLÆGGERE EFTERSPØRGER NETVÆRK Det er kendetegnende for de mange omlæggere, at de efterspørger netværk med andre økologer. Både fagligt og lokalt. Økologisk frugt og grønt er en stor markedsmæssig mangelvare, og interessen for den mindre, alsidige produktion til lokalt salg i både butikker og direkte er stor blandt en del omlæggere. Men der efterspørges viden og netværk.

Det er baggrunden for, at Økologisk Landsforening, Kalø Landbrugsskole og Gartnerirådgivningen udbyder fire grønsagskruser i det nye år. Se mere på okologi.dk/landmand.

COOP-KUNDER ANSVARLIGE FOR 5.500 NYE ØKO-HEKTAR Coop gennemførte i august 2015 en stor omlægningskampagne, hvor kundernes køb af øko-varer i to uger resulterede i en million kroner til at støtte Økologisk Landsforenings arbejde med at lægge konventionelle landbrug om til økologi.

Millionen blev siden da brugt til at give ekstra hjælp og rådgivning til konventionelle landmænd, der manglede at overvinde den sidste konkrete barriere, før de kunne gå i gang med at lægge om.

Det kunne for eksempelvis være, at landmanden havde behov for afsætningsrådgivning, hjælp med økonomiske beregninger og dialog med banken, aftaler om foder og gødning eller afklaring af de sidste bekymringer om, hvordan man klarer ukrudt eller skadedyr uden kemi.

I november i år viste en opgørelse, at indsatsen har resulteret i 5.500 hektar landbrugsjord, der nu er i gang med at blive lagt om til økologi.

- Vores kunder efterspørger i stigende grad økologiske varer. Vi udvider derfor hele tiden vores økologiske sortiment, men vi oplever desværre ofte, at vi har svært ved at skaffe varer nok. Derfor er vi utrolig glade for, at der er mange flere øko-marker på vej, som forhåbentligt resulterer i et endnu bedre vareudbud i fremtiden, siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

4

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

5500 øko-hektar = 7700 fodboldbaner

NYE VEJE

STADIG BEHOV FOR MANGE FLERE ØKO-PRODUCENTER øko-hektar, allerede til den næste ansøgningsrunde, vurderer Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, og fortsætter: - Der vil I fremtiden komme markant mere fokus på danskproduceret foder til den økologiske husdyrproduktion. Det vil også kræve enorme mængder at efterkomme den efterspørgsel.

Han påpeger, at der heldigvis også er nogle få varegrupper, hvor den igangværende omlægning er mere i balance med efterspørgslen, og her skal man tjekke op en ekstra gang, inden man beslutter omlægning eller markante udvidelser.

Selv med den store omlægningsbølge, der er undervejs, vil der fortsat være stor mangel på varer som frugt og grøntsager fra både friland og væksthus, svine- og oksekød, æg og brødkorn.

- Alt sammen varegrupper, der vokser markant, men hvor antallet af omlæggere langt fra er nok til at følge med efterspørgslen. Der er samlet set behov for yderligere mindst 40.000 nye

- Som konventionel mælkeproducent skal man naturligvis ikke omlægge til økologi, uden at man forinden har en aftale på plads med sit mejeri. Man skal formentlig også tjekke markedet en ekstra gang, inden man kaster sig ud i en produktion af økologiske kyllinger, da der er et par store producenter under omlægning i øjeblikket. Tilsvarende gælder for enkelte typer af bær.

Det er altid en god idé at række ud til kundesiden og undersøge hvilke konkrete varer, der er allermest behov for lige nu, hvis man vil udvide eller omlægge til økologi. Men bortset fra de nævnte eksempler, hvor man skal være lidt påpasselig, er det generelle billede, at der er så megen vækst i øko-markedet – både på hjemmemarked og eksport - at det bare gælder om at komme i gang, siger Henrik Hindborg.

SAMARBEJDE OM OMLÆGNING I KOMMUNERNE Foreningen samarbejder med 25 af landets kommuner om omlægningsindsatser. Ofte begynder samarbejdet med at tilbyde gratis omlægningstjek til landmænd med jord i vandindvindings- og naturområder, andre steder er det alle kommunens konventionelle landmænd, der får tilbuddet. I år er samarbejdet udvidet til Brønderslev, Ærø og Odsherred kommuner.

- I Odsherred har man målrettet omlægningsindsatsen gårdbutikker og lokalt salg samt efteruddannelse og networking som en del af kommunens erhvervsstrategi. Omlægning i marken er i mange kommuner en god indgangsvinkel for os til en dialog om andre nærliggende samarbejdsområder som for eksempel recirkulering af næringsstoffer, omlægning af storkøkkener, klimahandlingsplaner, beskyttelse af drikkevand, naturpleje og udnyttelse af ekstensive arealer, siger Peter Søndergaard, økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

5

NYE VEJE

Samarbejde Tværfaglige samarbejder styrker økologien og den enkelte bedrift. I 2016 er alle seks landbrugsfaglige fagudvalg i Økologisk Landsforening fælles om et projekt omkring samarbejde på tværs af produktionsgrene. Projektet samler og udvikler værktøjer, regneark, kontraktudkast og meget andet,

som kan lette opstarten og videreudviklingen af de samarbejder, som udvalgene ser et stort behov for. Sparede maskinomkostninger, bedre sædskifter, mere stabile indtægter og udgifter ved direkte handel kan fx være med til at udvikle økologien – og gøre den endnu sjovere at arbejde med.

NYE GRØNTSAGSSAMARBEJDER

Økologisk frugt og grønt er nogle af de produktgrupper, der vokser allermest i detailhandlen i disse år. I projektet er der flere eksempler på nye samarbejder, der kan bane vejen for en større økologisk produktion.

Lejre Grønsagslaug er fælles produktion, forarbejdning, køling, logistik og

afsætning. Ved Kalø udvikles samarbejde om grøntsags- og frugtproduktion og afsætning. Og i det nordlige Kronjylland arbejder en gruppe økologer sammen om recirkulering af næringsstoffer til grøntsags-, frugt og bærproduktion samt produktion af gamle kornsorter.

Læs mere her: okologi.dk/landbrug/viden/samarbejde.

NETVÆRK AF MINDRE HØNSERIER På tværs af landet har en række mindre hønserier indledt fælles samarbejder om fælles indkøb, egenkontrolprogram og lokalproduktion af protein.

6

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

Landet over ser vi nye samarbejder på kryds og tværs af landmænd, borgere, myndigheder og virksomheder, som tilfører bedrifterne merværdi både økonomisk, fagligt og socialt. Det er vores fornemmeste opgave at understøtte disse og at samle og videreformidle deres erfaringer og knowhow til et breder udsnit af landmænd.”

BJARNE HANSEN - Økologikonsulent, Økologisk Landsforening

NYE VEJE

GRISE TIL LEJE I midten af august stod økoplanteavler Hans Henrik Thomsen fra Hallund i Vendsyssel for ”Breaking news” på landets avisforsider og tv-sendeflader med sin rullende slagtesvinestald på larvefødder.

Den rullende stald er et eksempel på en nyskabelse, der kan bane vejen for nye frugtbare samarbejder mellem de forskellige produktionsgrene.

En øko-svineproducent kan i princippet drive sin produktion rundt i en planteavlers sædskifte, hvor grisene samtidig bidrager med gødning og bekæmpelse af rodukrudt.

I samarbejdsprojektet er der andre konkrete eksempler på, at økologisk svineproduktion kan foregå på lejebetingelser, den ene eller anden vej mellem landmænd. Fra økologisk svineproduktion på lejet jord og i lejede bygninger til økologiske avlsgrise, der udlejes til produktion hos andre landmænd.

Projektet udvikler beregninger og budgetkalkuler for alt fra værdien af lokalt produceret protein, over diverse samarbejds-, leje-, forpagtnings- og gødningsaftaler til et samlet DB for hele værdikæden.

VIL DU VÆRE MED I EN KOGRÆSSERFORENING? Der er over hundrede kogræsserforeninger rundt om i Danmark.

Foreninger, hvor borgere, institutioner, landmænd og kommuner samarbejder om at skabe bedre natur og samtidig lokalproduktion af eget oksekød. Økologisk Landsforening har lavet en guide til de, der har lyst til at starte en kogræsserforening.

På okologi.dk/landbrug/viden finder du guiden til, hvordan du kommer med i eller starter kogræsserforening eller græsningslaug, som det også kaldes. Guiden findes i tre versioner, så både borgere, landmænd og kommuner kan finde vej til opskriften på et velfungerende græsningslaug.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

7

NYE VEJE

FÅ HJÆLP TIL AT UDVIKLE DIN AFSÆTNING OG PRODUKTION Økologiske producenter, der ønsker at udvikle deres afsætning og produktion, kan nu få hjælp via Økologisk Landsforening seks nye rådgivningsydelser, som foreningen lancerede i oktober. Det kan for eksempel være landmænd, der går og overvejer at starte egen produktion eller at sælge direkte til forbrugerne.

Rådgivningen bygger på et tværfagligt samarbejde mellem foreningens landbrugs-, markeds- og kommunikationsafdeling. Udviklingskonsulenterne har således en bred vifte af erfaringer og dyb indsigt i forbrugerne og markedet. De er vant til at hjælpe landmænd med at skabe størst mulig værdi af gårdens produktion, og de samarbejder med et bredt netværk af specialister.

Læs mere her: okologi.dk/succes Konsulenterne kan tilbyde rådgivning om: »» Opstart af egen forarbejdning »» Direkte salg »» Optimering af din gårdbutik »» Salg og markedsføring på sociale medier »» Samarbejde om produktion og salg »» At skille dig ud – så kunderne foretrækker dine varer

RÅDGIVERNE SIGER FORARBEJDET ER VIGTIGT Før du starter egen forarbejdning på gården, skal du have styr på: MARKEDSANALYSE Er der kunder til det produkt, du har tænkt dig at fremstille? Er der konkurrenter, som laver det samme? Hvordan adskiller du dig fra konkurrenterne? Vil kunderne betale den pris, du skal have, for at du tjener penge?

FINANSIERING Har jeg selv penge til etablering af produktionslokaler, og hvad med driftskapital? Skal jeg finde en bank eller en investor, som vil være med?

FORRETNINGSPLAN/BUDGET En forretningsplan er nødvendig, når man skal skaffe kapital og sikre sig, at man holder sig på sporet.

RÅDGIVNING Undgå fejlinvesteringer i indretning, emballage, varedeklarationer m.m. ved at søge professionel rådgivning.

8

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

FACEBOOK: DIT NYE SKILT VED VEJEN

HOLD FAST I DINE KUNDER

Facebook er landmandens nye skilt ved vejen. Det er den tragt, som fanger kunderne, og når først de er på Facebook, kan du måske få dem til at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Når du således ved, at de er interesserede i at vide mere om dig og dine produkter, giver nyhedsbrevet mulighed for en effektiv og meget målrettet kommunikation.

Har du lige åbnet en gårdbutik, kommer kunderne ofte af sig selv, men når nyhedens interesse har lagt sig, handler det om at lave tiltag, som kan fastholde kunderne.

Via Facebook har du desuden mulighed for at lave annoncer, som kun popper op i en bestemt radius fra din gård, hos dem der i forvejen interesserer sig for eksempelvis økologi og lokale råvarer. Så det er muligt at annoncere meget lokalt og frem for alt meget målrettet.

Man skal være med på beatet med de tidlige sæsonvarer, og har du en fornemmelse for, hvad brødrene Price vil bruge til deres mad i det næste program, er det de varer, du skal have i din butik.

Når du planlægger sit koncept, skal du huske på, at kunderne kommer for at købe friske råvarer og møde landmanden bag varerne. Folk vil have oplevelser, og især børnefamilier vil gerne klappe dyr og med ud i marken.

NYE VEJE

CASE: TOLSTRUP ÆBLER

SELV OM MAN ER LILLE, KAN MAN GODT HANDLE MED DE STØRSTE KÆDER Fra den danske æblesæson begynder i august-september og helt frem til årsskiftet, pakker Lis Andersen og Holger Hansen hver uge et større parti æbler og flasker med friskpresset æblemost, som de leverer til seks lokale SuperBrugsen-butikker og en enkelt Kvickly i Østjylland.

Da parret i 2008 plantede de første 10.000 frugttræer på deres lille landbrug nord for Horsens, var det tanken at afsætte æblerne via Gasa.

De havde tidligere drevet en større planteavlsbedrift, hvor de afsatte kornet til DLG og andre grovvareselskaber.

- Når du laver bulkvarer, møder du aldrig kunderne, og vi ville gerne tættere på forbrugerne og have bedre kontrol over hele værdikæden, siger Holger Hansen. Via et længere rådgivningsforløb hos fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening fik parret øjnene op for potentialet i lokalt salg via dagligvarekæderne og egen gård-

butik. Fødevarerådgiver Henriette Winther hjalp dem med at opbygge et stærkt brand med et nyt grafisk udtryk på emballage og hjemmeside. De lærte samtidig, hvad der skal til for at gøre sig fortjent til den merpris, som er nødvendig for at gøre en håndholdt produktion som deres rentabel. Filosofien er enkel: Ved at springe et led over, kunne de få en væsentlig bedre afregning, og det er nødvendigt i en udfordret frugtbranche, som konkurrerer med billige, udenlandske æbler.

Bankede på i Brugsen - Det er en god ide at få professionel hjælp til at udvikle en forretningsstrategi og etablere rammerne omkring sit eget brand med skilte og emballage. Konsulenterne havde overblik og hjalp os med de rigtige kontakter, siger Holger Hansen.Rådgivningen sikrede, at parret kunne præsentere et færdigt brand i flot emballage med matchende hjemmeside, da de for fire-fem år siden bankede på døren i den lokale SuperBrugsen i Gedved, hvor brugsuddeler Mikael Steiniche

gennem flere år har prioriteret varer fra lokale producenter.

- De giver os en fordel i forhold til vores konkurrenter, og mange kunder synes godt om, at æblerne er både lokale og økologiske, siger han. Æblerne kommer i forreste række Af samme grund er både han og den håndfuld andre butikker, som er kommet med i kundekredsen siden, villige til at betale en højere pris for æblerne, som tilmed ofte fik de mest attraktive placeringer i butikkernes frugt- og grøntafdelinger. På denne måde er butikkerne både med til at sikre en bedre bundlinje hos Tolstrup Æbler og til at bidrage til at brande både den enkelte butik og plantagens position som lokal producent.

- Coop har generelt gjort et kæmpe arbejde for at promovere økologien. Det smitter af, og de butikker, vi handler med, gør et stort arbejde for at få vores varer frem i forreste række, siger Lis Andersen.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

9

NYE VEJE Det er kanon, at foreningen favner så bredt. Det betyder, at man også har en fornemmelse for, hvad der rør sig ude hos forbrugerne og i detailhandlen, selvom man til dagligt mest passer kyllinger.

-Christian Mortensen, Økologisk slagtekyllingeproducent

Fødevarerådgivning

FØDEVARERÅDGIVNINGEN BOOSTER INNOVATION HOS VIRKSOMHEDER 50 små- og mellemstore virksomheder med idéer til spændende nye, øko-varer har de seneste to år fået en hjælpende hånd fra Fødevarerådgivningen hos Økologisk Landsforening til at skubbe idéerne ud over rampen.

Siden starten i 2008 har Fødevarerådgivningen været involveret i udviklingen af 400 øko-varer.

mindre virksomheder er det altafgørende at få succes med de nye produkter. Vi hjælper dem med at justere og tilrette deres ideer, så de klarer sig godt i markedet og lever op til kundernes krav og forventninger – både herhjemme og på vores eksportmarkeder, siger Henriette Winther, chefkonsulent for innovation og afsætning i Økologisk Fødevarerådgivning.

- Økologiske fødevareproducenter er innovative og arbejdsomme, og der er et meget stort vækstpotentiale i den økologiske fødevarebranche. Produktudvikling og -lanceringer kræver ressourcer og investeringer, og særligt for de

Rådgivning giver vækst og beskæftigelse 72 procent af de virksomheder, som har fået rådgivning af Økologisk Fødevarerådgivning, har oplevet vækst. Sammenlagt har de øget omsætningen med 483 millioner kroner, og de

10

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

har gennemsnitligt ansat 25 procent flere medarbejdere, viser en evaluering.

- Økologisk Fødevarerådgivning er et eksempel på et politisk vækstinitiativ, der rent faktisk virker. Rådgivere tæt på markedet styrker og kvalificerer mindre, økologiske virksomheders produktudvikling og adgang til butikshylderne både i Danmark og på eksportmarkeder. Samlet har initiativet skabt vækst og jobs i underskoven af små økologiske virksomheder - også i landområder, hvor der er stærkt behov for både job og vækst, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

NYE VEJE

CASE: LIVING SUPERFOOD

CASE: ÆBLEROV

RÅDGIVNING HAR VÆRET AFGØRENDE FOR SUCCES

STØTTE HAR SKABT FUNDAMENT FOR VIRKSOMHEDEN

Anita og Allan Jensen dyrker økologisk hvedegræs og producerer økologisk koldpresset superfood- og grøntsagsjuice under navnet Living Superfood.

Christopher Melin og Morten Sylvest Noer står bag virksomheden Æblerov, der producerer økologisk æblecider.

- Som ny producent og virksomhed er man sårbar, så den opbakning, vi har fået fra Økologisk Fødevarerådgivning til produktudvikling, emballagedesign og udvikling af vores webshop, har været helt afgørende for os. Vi har fået en rigtig god sparring, og fødevarerådgivningen har vist stor interesse og engagement i forhold til vores projekt. Det har givet os en positiv energi, og siden vi lancerede vores produkter, er salget gået over al forventning, siger Anita Jensen.

- Den støtte, vi har fået fra Økologisk Fødevarerådgivning i forbindelse med vores lancering af Æblerov 2015, har været uvurderlig. Især har den meget kompetente hjælp, vi har fået til at skabe en visuel identitet for vores brand, haft stor værdi. Det har skabt et vigtigt fundament for vores virksomhed, som vi nu er godt på vej til at se effekten af. Vi er virkelig blevet holdt i hånden igennem processen, hvilket gjorde, at vi kunne fokusere på det, der er allervigtigst: at skabe et godt produkt. Vi er nået meget længere på nuværende tidspunkt, end vi havde turde håbe på, siger Christopher Melin.

ØKOLOGISK LANDSFORENING ARBEJDER FOR LEMPELIGERE VILKÅR I STALDDØRSPAKKEN Fødevarestyrelsen indførte i 2016 en ny fødevarelovgivning for små fødevareproducenter blandt andet ved indførelse af ’Stalddørspakken’. I den forbindelse undersøgte Økologisk Landsforening vilkårene for små producenter og gav indspil til lovgivningen.

Foreningen dokumenterede blandt andet, at fødevarekontrollen og antallet af analyser virker ude af trit med produktionsformer og afsætning i mindre fødevareproduktioner.

Stalddørspakken giver fødevareproducenter med årlige produktioner på under 100.000 æg og under 500 slagtefjerkræ og vildt mulighed for et lempeligere kontrolniveau til blandt andet salmonella-kontrol. Til gengæld er der restriktive regler for, hvordan æg og slagtede dyr, der er kontrolleret under ’stalddørspakken’, kan afsættes.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

11

NYE VEJE

DET SKAL VÆRE NEMMERE AT BLIVE ØKOLOGISK LANDMAND Det Samfundsnyttige Landbrug er et projekt støttet af Villumfonden og ledet af Økologisk Landsforening, som gennem tre år har arbejdet med at forbedre næste generation af økolandmænds adgang til erhvervet samt udvikle redskaber til løsning af samfundsudfordringer inden for natur- og drikkevandsbeskyttelse, affolkning af landområder og sociale behov hos borgere med psykiske, sociale eller fysiske udfordringer. Herunder fokus på en firedobbelt bundlinje omfattende økonomi, miljømæssig og social kapital samt bæredygtig ledelse. Projektet indeholder 11 cases – 11 vidt forskellige, økologiske landbrug og initiativer, der på hver deres felt er nyskabelser i dansk landbrug. Du kan se nogle af de samfundsnyttige landbrug på kortet her på siden.

DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND - VIL DU VÆRE MED? Danmark får nu en jordbrugsfond, der gør det muligt for alle danskere at tage ansvar for landbrugets fremtid og udbredelse af økologien.

Som en udløber af Det Samfundsnyttige Landbrug, søsætter Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening efter årsskiftet Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Fonden skal opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til for eksempel unge landmænd, der vil drive dem økologisk. Målet er at sikre fortsat økologisk drift af øko-gårde, som måtte være økonomisk trængte, og at omlægge flere konventionelle landbrug til økologisk drift Læs mere på okologi.dk/newsroom/2016/11/danmarks-oekologiskejordbrugsfond-vil-du-vaere-med

SHAREMILK I Vester Halne i Nordjylland har en økologisk planteavler og to unge landmænd indgået Danmarks første sharemilker-aftale – en slags delelandbrug – hvor de unge ejer deres dyr, men lejer sig ind i en stald og køber foder hos planteavleren.

EGHOLM FOLKEFARM På limfjordsøen Egholm, få kilometer fra Aalborgs centrum, ligger Egholm Folkefarm, hvor aalborggensere tager del i ejerskab og arbejdet på gården med produktion af egne fødevarer.

TOPKÆR ØKOLOGI Nordvest for Aarhus er en gård med 45 hektar jord ved at blive omlagt til økologisk drift og socialøkonomiske arbejdspladser.

SAMSØKOLOGISK Har bl.a. oprettet jordbrugsfond og udstedt aktier i øens jord til danskerne med garanti om, at den forpagtes ud til yngre, økologiske landmænd.

WESTERGAARD PLANTESKOLE Økologisk planteskole på Fyn danner ramme om arbejdslivet for borgere i afklaringsforløb.

Se mere på samfundsnyttigtlandbrug.dk.

MØD DIN NYE ØKO-PARTNER

Et centralt element i Det Samfundsnyttige Landbrug er, at landmænd på tværs af generationer og landmænd, borgere, virksomheder og myndigheder samarbejder. Derfor finder du også på samfundsnyttigtlandbrug. dk: ’Mødestedet’. En database, der hjælper dig med at finde en samarbejdspartner, en praktikant/praktikvært, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfællesskab eller nogen at inddrage i et generationsskifte.

- Det er nye samarbejder, der benyttes til at skabe merværdi og dermed frihedsgrader til at vælge og udvikle økologien både for landbruget og samfundet. Samarbejde skaber løsninger på fælles udfordringer. Socioøkonomiske landbrug, pleje af natur og delelandbrug er nogle af de eksempler, vi har set herhjemme, og via Mødestedet vil vi gerne facilitere kommende, nye samarbejder, siger Lone Andreasen, der er projektleder for Det Samfundsnyttige Landbrug i Økologisk Landsforening.

Læs mere på: samfundsnyttigtlandbrug.dk/moedestedet

12

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

NYE VEJE

Unge

ØKOLOGISK PAKKELØSNING TIL LANDBRUGSSKOLER Mere økologi i uddannelsen af nye landmænd er et mål i Økologisk Landsforenings strategiske arbejde for næste generation. Foreningen har i 2016 udviklet en række tilbud til landets landbrugsskoler. Fire pakkeløsninger målrettet forskellige forløb og fagspecialer i landbrugsuddannelsen, der dels indeholder en række lektioner og dels bedriftsbesøg hos eksisterende økologiske landbrug. I 2017 får alle landbrugsskolerne et tilbud suppleret med yderligere 1 – 2 pakker.

Pakke 1: Økologisk temadag Fire lektioner.

Mål: At eleverne får et kendskab til tankerne bag økologien, og at eleverne efterfølgende kan nævne de væsentligste økologiske grundregler og principper.

Pakke 2: Omlægningstjek og omlægningsstrategi Otte lektioner.

Mål: Eleverne opnår kendskab til, hvad en omlægning til økologi indebærer og kræver, samt at eleverne på egen hånd kan danne sig et overblik over, om en ejendom egner sig til økologisk drift.

UNGERÅDET

Pakke 3: Besøg et økologisk praktiksted Besøg af ca. tre timers varighed.

Mål: Eleverne får et godt forhåndskendskab til det at være i praktik på en økologisk gård, får et grundlæggende kenskab til den pågældende produktionsform samt kendskab til økologiens udfordringer på et oplyst grundlag.

I 2015 blev Ungerådet etableret af Økologisk Landsforening. Rådet giver dels unge øko-interesserede landmænd et forum at mødes i, og dels giver rådet input til de folkevalgtes arbejde med emner som generationsskifte, praktik, uddannelse og ejerformer. En del af de fagpolitiske emner, der diskuteres i fagudvalgene, bliver vendt i Ungerådet, så de unges synspunkter bliver hørt. Der er otte medlemmer af Ungerådet.

Pakke 4: Fakta om økologisk fjerkræproduktion Besøg af ca. tre timers varighed.

Mål: Eleverne opnår kendskab til etablering af en økologisk fjerkræproduktion samt overblik over fjerkræ-muligheder i eksisterende landbrugsbygninger designet til andet formål.

Derudover er Ungerådet med til at komme med ideer til aktiviteter på landbrugsskolerne, ligesom udvalget er en vigtig sparringsgruppe i forhold til foreningens strategiindsats for næste generation.

Økologi Rådgivning Danmark

SÆRSKILT RÅDGIVNING OG FOKUS PÅ UDVIKLING

Læs mere på: oerd.dk

I begyndelsen af året samlede Økologisk Landsforening og Jysk Økologi rådgivningskræfterne inden for det økologiske landbrug i et fælles selskab – ØkologiRådgivning Danmark. Da Jysk Landbrugsrådgivning senere på året fusionerede med Heden og Fjorden og blev til SAGRO, flyttede yderligere tre økologirådgivere over i ØkologiRådgivning Danmark, hvor der i dag er 20 rådgivere.

somhedsudvikling, siger Ole Bloch Engellyst, der er direktør for Økologi Danmark og samtidig leder af Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening.

- Med ØkologiRådgivning Danmark opstod der et nyt niveau inden for økologirådgivning. Det er unikt, at vi har samlet så mange rådgivere, som kun arbejder med økologi. Det betyder, at vi kan hjælpe de økologiske landmænd med alt fra planteavl og dyrehold til økonomi og virk-

- Det sikrer en fortsat og fokuseret udvikling af det økologiske jordbrug, og samtidig giver det en tværfaglighed i rådgivningen og en naturlig fødekæde af den nyeste viden fra udviklingsarbejdet og over i rådgivningen til de økologiske landmænd, siger Ole Bloch Engellyst.

I Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er der fortsat 14 landbrugsfaglige konsulenter, som arbejder med udviklingsarbejde og tværfaglig rådgivning.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

13

MAD & MARKED

Professionelle køkkener

NY MEDLEMSGRUPPE SKAL SÆTTE RETNING FOR FREMTIDENS ØKO-KØKKEN Den første temadag for den nye medlemsgruppe fandt sted i København i september, hvor de 30 deltagere bl.a. blev fragtet igennem København i cykeltaxaer. De benyttede lejligheden til at sprede det glade øko-budskab.

samarbejde og en mere dialog om eksempelvis hvilke råvarer, der er brug for, siger Torben Blok, der er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforenings nye medlemsgruppe for professionelle køkkener blev oprettet i januar, og siden har i alt 60 køkkener meldt sig ind i foreningen.

- Den nye medlemsgruppe for professionelle køkkener er et forum for køkkener fra hele lan-

det, store som små. Fra børnehave-køkkenet til michelinstjerne-restauranten. Her kan kolleger på tværs af branchen dele erfaringer, udfordringer og succeser med hinanden. Med både landmænd og køkkenfolk samlet i foreningen har vi nu et endnu bedre udgangspunkt for at skabe gode, bæredygtige løsninger gennem tættere

En af deltagerne på medlemsgruppens første temadag i september, var Nina Johanne Spaabæk, der er økologikonsulent på Herlev og Gentofte Hospital.

- Jeg synes, det er fantastisk at få inspiration fra andre ligesindede, som har lyst til og tør drømme stort om økologiens fremtid. Det giver den nye medlemsgruppe god mulighed for, siger hun.

Også Rie Stendorf, der er kantinechef i Syd Energi og deltog i temadagen, glæder sig over det nye forum.

- Vi har for nyligt fået bronzemærket i vores to kantiner i Esbjerg og Sønderborg, så det giver rigtig god mening for os at være en del af denne medlemsgruppe – både for at kunne drage fordel af netværket og for at støtte foreningen, siger hun.

500 NYE SPISESTEDER MED ØKO-SPISEMÆRKE Udbredelsen af det økologiske spisemærke er vokset kraftigt i 2016, hvor mere end 500 nye spisesteder har opnået spisemærket i enten guld, sølv eller bronze. Ved redaktionens deadline var der i alt 1.850 danske spisesteder med øko-spisemærket.

- Det økologiske spisemærke er et klart signal til omverdenen om, at man som køkken går foran og tager ansvar – for miljøet, for dyrenes velfærd og for sine gæsters sundhed. Og det er noget, danskerne efterspørger. Rigtigt mange køkkener lever allerede op til kriterierne for at få det økologiske spisemærke.

14

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

Så vi forventer at se mange flere spisesteder med øko-spisemærket i fremtiden, siger markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, Torben Blok. Økologisk Landsforening har en målsætning om, at 6.000 spisesteder har det økologiske spisemærke i 2020. Det arbejder foodservice-teamet i foreningen hårdt på at nå – bl.a. via en hotline for køkkener, der har brug for råd og vejledning til opnåelse af mærket, fejring og overrækkelser, info-materiale og generel oplysning om mærket til køkkener og grossister såvel som almindelige forbrugere.

DE ØKOLOGISKE SPISEMÆRKER FORDELER SIG MED: »» 16 % guldmærker »» 36 % sølvmærker »» 48 % bronzemærker »» 72 % offentlige køkkener »» 28 % private køkkener

MAD & MARKED

BOOM I ØKO-SALGET TIL PROFESSIONELLE KØKKENER Aldrig tidligere har økologi fyldt så meget i gryderne rundt omkring i landets professionelle køkkener. Storkøkkenerne købte øko-varer for ca.

1,7 mia. i 2015, hvilket er en stigning på 27 procent i forhold til året før, ifølge Danmarks Statistik. Den økologiske andel af fødevaresalget til storkøkkenerne udgør nu 7,6 procent.

Udviklingen viser resultatet af blandt andet Økologisk Landsforenings mange indsatser på området i form af temadage, netværksmøder, udgivelsen af 10.000 magasiner rettet mod foodservice-branchen samt løbende rådgivning og sparring med grossister, køkkener og kommuner.

Salget af økologi til landets professionelle køkkener stiger i alle varegrupper. Især udviklingen i salget af økologisk frugt og grønt til landets storkøkkener er bemærkelsesværdigt – med en stigning på 38 procent fra 2014 til 2015.

Øko-salget til foodservice 2076

2100

Mio. kr.

1900 1661

1700 1500

1304

1300 1100

981 867

900 700 500

747 519

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016*

Det offentlige driver udviklingen 31 kommuner har de seneste år modtaget midler til at uddanne medarbejdere i at gøre køkkenet mere økologisk inden for budget, og den investering har givet pote.

ben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.

- Den politiske målsætning om 60 procent økologi i landets offentlige køkkener har nu for alvor slået igennem i statistikken, og de offentlige køkkener står således for den største del af øko-væksten i 2015, siger Tor-

Flertallet af danskerne mener, det er vigtigt, at der serveres økologiske måltider på landets spisesteder - især de offentlige institutioner. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Fødevarestyrelsen.

Kilde: Økologisk Landsforening og Danmarks Statistik

* estimat

MERE ØKOLOGI END NOGENSINDE PÅ FOODEXPO måltid til det økologiske hospitalsmåltid - fra hvide duge til hospitalssengen. Og med Spisehuset ønskede vi at tydeliggøre, at økologi er relevant og interessant, uanset om man arbejder i en kantine, en daginstitution, på et hospital, en café, et hotel eller en michelin-restaurant. Udvalget og kvaliteten af de økologiske varer i dag gør det muligt at lave økologiske måltider til alle scenarier, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.

I den økologiske hal kunne man se og smage på et bredt udvalg af økologiske produkter, møde producenterne bag de økologiske råvarer, op- leve en bid af øko-landbruget og deltage i en stribe workshops og sceneshows med bl.a.

Søren Ejlersen fra Aarstiderne og tv-kokkene Nikolaj Kirk og Claus Holm.

En hel hal fyldt med økologi. Det var resultatet, da Økologisk Landsforening og Messecenter Herning var i år gået sammen om at skabe rammerne for den største økologiske messesatsning til dato. Mere end 100 øko-udstillere viste i marts over for messens 20.000 gæster, at økologi er tilgængelig for alle typer af køkkener og inden for alle varegrupper i dag.

Det kunne man blandt andet opleve i ØKOhallens Spisehus, som bestod af Michelinrestauranten Substans fra Aarhus i den ene ende og et sengeafsnit fra Randers Regionshospital i den anden.

- Økologien har bredt sig til alle dele af fødevarebranchen. Lige fra det økologiske gourmet-

ØKOdagen kulminerer med øko-fest På Foodexpos anden dag var hele messen dedikeret til økologi med den såkaldte ØKOdag, der om aftenen kulminerede med Årets Økofest, hvor mere end 300 aktører fra den økologiske branche var samlet.

Skuespiller og instruktør Hella Joof var konferencier for aftenen, hvor en stribe økologiske spisemærker i guld blev overrakt. Odense Kommune blev desuden udråbt som vinder af Årets Økopris for stort, vedholdende og inspirerende arbejde for at indføre økologi i kommunen.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

15

MAD & MARKED Jeg vil altid gerne lære noget nyt, og sparing med kolleger og konsulenter er vigtig. Vi har været værter ved Økodag, og foreningens arbejde med at vise økologien frem for den almindelige dansker, tror jeg, har været medvirkende til, at flere er blevet interesseret i økologi.

Forbrugeraktiviteter

-Tove Ellegaard Økologisk mælkeproducent

UNGE DELER ØKOERFARINGER I KAMPAGNE PÅ SOCIALE MEDIER Økologi og studieliv på et stramt SU-budget kan godt kombineres.

Det ønskede foreningen at synliggøre med den digitale kampagne ”Generation Ø – råd til mere økologi”, der løb i to måneder i oktober og november 2016 og nåede ud til mere end 400.000 på Facebook og 20.000 på Instagram.

- Unge under 30 år er generelt interesserede i økologi og bæredygtighed, og det er faktisk den aldersgruppe, der putter næstmest økologi i indkøbskurven. Vi vil gerne hjælpe dem på vej ved at give dem en platform for debat og vidensudveksling om økologi samt deling af gode råd til, hvordan man helt praktisk kan få mere økologi ind i hverdagen. Derfor kørte vi kampagnen Generation Ø, siger kommunikationschef Nanna Hyldgaard Hansen.

Igennem 10 uger deltog i alt 10 unge mellem 20 og 30 år i en landsdækkende øko-stafet på Facebook og Instagram. Hver uge fik en ny deltager stillet en økologisk udfordring.

24-årige Nanna Reuther, der er studerende i Aarhus, var en af deltagerne.

- Jeg synes, det er rigtigt godt, at der bliver sat fokus på, at økologi er for alle - og ikke kun for ældre med mange ressourcer. Det er også for os unge på SU. I ugens løb har jeg fået rigtig mange gode, praktiske råd om, hvordan jeg undgår at gå på kompromis med økologien, hvis jeg ikke kan finde den vare, jeg skal bruge, i en økologisk variant. For eksempel fik jeg en masse gode tips til, hvordan man kan lave sin egen tortilla af økologisk kål eller æg, fremfor at købe den færdige ikke-økologiske slags. Det har været lidt en aha-oplevelse, at der er så mange, der går op i at finde den slags alternativer, siger Nanna Reuther.

Generation Ø havde også en flok eksperter med, der til dagligt arbejder med økologi og bæredygtighed. Man kunne for eksempelvis møde den unge økologiske landmand, Phillip Dam, og diætisterne og nudging-eksperterne Lotte Juul Madsen og Stine Junge Albrechtsen.

FORENINGEN GUIDER DANSKENE TIL LOKAL ØKOLOGI Økologisk Landsforening lancerede i 2015 websiden lokaløkologi.dk, hvor danskerne via en online vejviser kan finde vej til økologiske gårdbutikker og stalddørssalg samt spisesteder og hoteller med det økologiske spisemærke. I løbet af 2016 har foreningen kørt kampagne for vejviseren på de sociale medier, via Go Cards og presseomtaler.

16

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

MAD & MARKED

237.000 DANSKERE SLAP ØKO-KØERNE FRI sende og kold søndag. En stor tak til danskerne for deres opbakning og til de økologiske landmænd for at gøre sig så umage med at sikre, at Økodag er en festdag for både køerne og alle os andre, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening.

237.000 danskere tog i april ud på landet for at se de økologiske køer danse. Klokken 12 åbnede stalddørene på 80 øko-gårde landet over, og køerne sprang ud på marken i det fri efter en lang vinter i stalden.

- Det er overvældende, at danskerne år efter år møder så talstærkt op, når de økologiske landmænd inviterer på gårdbesøg – også på en blæ-

Den officielle åbning af Økodag fandt sted hos Laust og Stinne Stenger på gården Østerlykke ved Rødding i Sønderjylland. Her blev det også markeret, at mange flere køer vil tilbringe sommerhalvåret på græs i fremtiden, da flere øko-producenter kommer til.

To af de mange mælkeproducenter, der er ved at omlægge til økologi, Søren Plougstrup Pedersen fra Ribe og John Korsgaard fra Fjerritslev, var således med til at klippe snoren til køernes frihedsløb sammen med formand i Økologisk Landsforening, Per Kølster.

EN HELSTØBT JORD-TIL-BORD-OPLEVELSE Cirka 55.000 danskere benyttede sig i september af muligheden for at møde deres lokale økologiske landmand og på første hånd opleve hvilken forskel, det gør at købe økologi. 80 øko-gårde indbød til Økologisk Høstmarked.

En række af disse gårde havde i år inviteret lokale kokke med til Økologisk Høstmarked for at tilberede et måltid af gårdens egne grøntsager, frugter og kød. En tendens der i de senere år har bredt sig blandt værterne til Økologisk Høstmarked.

- De økologiske landmænd lægger mange ressourcer i og er dygtige til at skabe et stemningsfyldt arrangement, som folk har lyst til at vende tilbage til år for år. Den nye udvikling, hvor flere af værterne samarbejder med kokke og andre lokale personer fra den gastronomiske verden, giver høstmarked-oplevelsen et ekstra lag. Det er noget helt særligt og autentisk over at sidde og spise god mad på præcis dét sted, hvor de økologiske grøntsager er kommet op af jorden, og hvor øko-koen eller grisen har gået ude på marken, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Økologisk Høstmarked blev i år afholdt for 23. gang. I alt har mere end 1,2 millioner gæster deltaget i arrangementet i løbet af årene.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

17

MAD & MARKED

Dagligvarehandlen

DANSKERNE KØBER ØKOLOGI SOM ALDRIG FØR

18

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

+18%* +12% +6%

+6%

+10,5%

+7%

+18%

+12%

4 3

+4%

+33%

5

+6%

+29%

6

2 1 5

4

6 201

201

3

1

2

201

201

201

0

9

201

201

200

8 200

7

0 200

Særligt salget af økologisk frugt og grønt er steget i årets første seks måneder, efterfulgt af økologisk æg og kød.

7

6

- Med den markant stigende efterspørgsel på økologi sender danskerne et klart signal om, at de med deres fødevarevalg ønsker at tage ansvar for dyrenes, naturens, grundvandets og deres eget ve og vel, siger Per Kølster, formand

Både Coop og Dansk Supermarked melder om voksende øko-salg i alle dele af landet.

8

5

I det første halvår af 2016 steg salget af økologiske varer med yderligere 18 procent, ifølge AC Nielsen. Hvis denne vækst holder året ud, svarer det til den største kroner/ører-stigning i det danske øko-salg nogensinde. Det vil således bringe den økologiske markedsandel helt op på 9,9 procent.

- Dagligvarehandlen har gjort det både lettere og mere interessant for danskerne at vælge økologi, når de handler – med et bredere udvalg af øko-varer og lavere priser. Og landbruget bakker op. Rekordmange landmænd tager i øjeblikket springet og lægger om til økologi. Det er en solid og meget glædelige udvikling, vi oplever i øjeblikket, og der er brug for endnu flere økologer for at sikre øko-varer nok til hylderne i fremtiden, siger Per Kølster.

Salg af økologiske varer i dagligvarehandlen 9

200

Øko-salget i de danske butikker nåede syv milliarder i 2015, ifølge den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 12 procent i forhold til året før.

for Økologisk Landsforening. Han peger på, at branchen er klar til at imødekomme øko-interessen.

200

Halvdelen af danskerne køber økologiske varer hver eneste uge.

* estimat

MAD & MARKED

STYRKET ØKO-FOKUS I DAGLIGVAREHANDLEN ØGER SALGET MED MERE END 1 MILLIARD Dialogen handler også om at skabe synlighed af økologi i butikkerne, så det bliver nemmest mulig for kunderne at finde varerne.

- Når dagligvarehandlen oplever stor succes med deres økologiske initiativer, så har det en direkte effekt på det økologiske salg, og vi ser i øjeblikket et fantastisk momentum, som i høj grad kommer de økologiske producenter til gode. Dagligvarehandlens forstærkede fokus på økologi belønnes af forbrugerne øjeblikkeligt.

De kvitterer blandt andet ved at udvide efterspørgslen fra basisvarerne til endnu flere varegrupper, og det giver igen grundlag for at få flere øko-produkter på hylderne. Det er således en selvforstærkende proces, påpeger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforenings markedsafdeling samarbejder bredt med dagligvarehandlen om at fremme det økologiske salg i Danmark.

Markedsafdelingen er i tæt dialog med alle dagligvarekæderne i Danmark med et fokus på, at det skal være endnu nemmere og endnu mere inspirerende at købe økologiske varer

i butikkerne. Med solid indsigt og dokumentation fra forbrugeranalyser får dagligvarehandlen således sparring i forhold til, hvordan de kan få succes med deres økologiske aktiviteter. De får gode råd til, hvordan de bedst kan udbygge det økologiske sortiment i butikkerne samt hjælp til at finde nye spændende øko-produkter og få kontakt til nye producenter.

I løbet af 2016 har nogle af de mest tydelige resultater af dette samarbejde været et markant større økologisk udvalg i butikkerne – særligt inden for grønsager, kød og drikkevarer.

Desuden ser man overalt, at økologi i løbet af 2016 har fået meget mere plads på hylderne.

Blandt andet har Føtex lanceret 200 nye økologiske varer, og alle Coops butikker i de mindre byer på landet er nu også kommet rigtigt godt med, uanset om der står Fakta, LokalBrugsen, DagligBrugsen eller SuperBrugsen på facaden.

BØRNEFAMILIERNE DRIVER ØKO-SALGET Børnefamiliernes indkøb af økologiske varer voksede med hele 30 procent i 2015.

I samme periode voksede øko-salget til husstande uden børn med to procent. Det viser den nyeste analyse baseret på GFK’s husstandspanel, som er lavet for Økologisk Landsforening. Det er således de 780.000 børnefamilier i Danmark, der er den altdominerende drivkraft for væksten i salget af økologi.

- Mange af de unge, der nu bliver forældre, er selv vokset op med et basisniveau af økologi. De går all in på øko-mad og giver det videre til deres børn. Det er et utroligt stærkt udgangspunkt for økologiens udvikling – nu og i fremtiden, siger formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster.

Stigningen i det økologiske salg skyldes først og fremmest, at økologisk frugt og grønt er gået markant frem. Undersøgelser viser, at netop ønsket om at undgå rester af sprøjtegifte er den vigtigste årsag til, at børnefamilierne vælger økologi.

En anden højdespringer i salget er økologisk babymad, som steg med hele 71 procent i 2015.

- Især når man har helt små børn, er man som forældre meget påpasselige med ikke at udsætte dem for skadelige stoffer. Derfor eksploderer nybagte forældres køb af økologiske varer. De handler ud fra et forsigtighedsprincip om, at det er bedre helt at undgå disse potentielt skadelige stoffer end at satse på, at de er ufarlige, siger Per Kølster.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

19

MARK & STALD

Landbrugsfagligt

NYE LØSNINGER: ØKOLOGISK HÅNDBOG, FILM OG FAGLIGE DEMO’ER de faglige dele af økologien. Andre landmænd har stillet op til videofilm om nogle af emnerne.

Det er blevet til i alt 20 film, hvor landmænd fortæller, hvordan de gør, og hvad de opnår ved at bruge disse løsninger.

- Der er ikke noget, der dufter bedre end kløvergræs, og hvert år, når jeg begynder at slå det åh, jeg elsker det, siger planteavler Tage Fisker i videoen ’Korn spiser kløver’, hvor han høster frisk kløvergræs og pløjer det ned som gødning til vintersæden.

Gennem to år har en række afdelinger i huset sammen med et hav af økologiske landmænd været involveret i ’Demonstration af nye økologiske løsninger’. En indsats for at udbrede de gode, økologiske løsninger i stald og mark til flere landmænd via flere forskellige kanaler.

Blandt resultaterne er et katalog – en økologisk

driftshåndbog på nettet - med 35 beskrevne emner/metoder. En del af emnerne har vi demonstreret i praksis sammen med en række landmænd, der selv benytter metoderne, og som har lagt stald og mark til arrangementer rundt om i landet. De har også været på programmet i erfagrupper, på økologikongressen, Agromek og andre steder, hvor vi mødes om

Gå på jagt i kataloget på vores hjemmeside og dyk ned i kollegers erfaringer og viden om rækkedyrkning, tidselbekæmpelse, skårlægning af korn til modenhed, holistisk afgræsning, sen fravænning af kalve, brug af have-park-affald, kontrolleret trafik.

Få også gode råd om samarbejdsaftaler, beplantning i sofolde og hønsegårde og meget, meget mere.

Driftshåndbog og film er samlet på okologi.dk/ landbrug/viden/nye-oekologiske-loesninger.

ØKOLOGISKE BYGSORTER GÅR NU I TEST HOS LANDMÆND I projekt Mixbar er formålet at finde blandinger af bygsorter, der er særligt velegnede til økologisk dyrkning. Projektet går ind i sin sidste fase i 2017 med test ude hos landmænd.

- Forskerne er færdige med deres del, og nu skal vi ud og teste blandingerne hos landmanden. Det bliver meget spændende, siger Marie Louise Simonsen, projektchef i Økologisk Landsforening, om de otte sortsblandinger, eksperterne har sammensat, og som de seneste to år har været med i økologiske sortsforsøg.

Det er de enkelte sorters egenskaber omkring rødder, rodhår og rodudvikling, som forskerne har haft fokus på under jorden.

Over jorden er det bladstilling og ukrudtskonkurrence. På den baggrund er blandingerne sammensat for at kunne udnytte jordvolumen og lysindfald maksimalt.

20

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

MARK & STALD

ÅRETS ’ØKOLOGISKE FRONTLØBERE’ På foreningens generalforsamling i marts blev årets fire, økologiske frontløbere kåret blandt deltagerne. De fire frontløbere i hver deres kategori blev: »» Næste generation: Bundgaard Sharemilker - en slags delelandbrug – hvor to unge mælkeproducenter med egne dyr lejer sig ind i en stald og køber foder hos en økologisk planteavler. »» Innovation: Anders Borgen, Agrologica – for sit arbejde med forædling af og forskning i kornsorter til sine økologiske kolleger. »» Samarbejde: Johanne Schimming, Hegnsholt Hønseri – for sit arbejde med delehøns samt indsats og succes med at skabe stærke samarbejder mellem de mindre gårde i området og forkorte vejen fra jord til bord. »» Lønsomhed: Ellisabet og Jens Otto Rasmussen, Stengaarden for deres udvikling af Stengaarden fra 100 høns, ni køer og 17 hektar til en mangestrenget bedrift med æg, høns, grøntsager, kvæg, gårdbutik og café og en årsomsætning på syv millionger kroner.

Du kan se et portræt af hver af de fire frontløbere og deres bedrifter på Økologisk Landsforenings Youtube-kanal. På okologi.dk finder du desuden frontløbermagasinet, hvor du kan læse om alle de 12 frontløber-kandidater, der var med i feltet.

NYE ØKOLOGISKE KORN- OG RAPSSORTER Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er involveret i flere udviklingsprojekter omkring økologisk dyrkning af raps og korn. Målet er at øge økologiske planteavleres mulighed for bedre og ikke mindst mere stabile udbytter. Det foregår på flere planer.

I projektet ØKOSORT arbejder forædlere, forskere, landmænd og konsulenter sammen om at bringe egentlige økologiske sorter frem inden for hvede og nøgen byg, dvs. sorter, der er særligt velegnede til at dyrke økologisk. Et stort antal udenlandske sorter er screenet og testet i forsøg. Projektet går nu ind i sit sidste år, hvor feltet af sorter er snævret kraftigt ind. I 2017 vil der bl.a. blive arrangeret en smageworkshop med nøgen byg som nyt bud på korn til fødevarer. For hvedens vedkommende er målet at finde sorter, der kan levere brødkvalitet med lavt gødningsniveau.

I projektets raps-del bliver der blandt andet arbejdet med forsøg med hvidblomstret raps. Landbrugsafdelingen og ØkologiRådgivning Danmark har i år udarbejdet en dyrkningsvejledning for økologisk vinterraps, som kan findes på okologi.dk/landmand.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

21

MARK & STALD

Frugtbar jord til fremtiden

KOMPOST anvendelse af have-/parkaffald i kompostform.

En af landmændene er Kim Buus, der udbringer 25-30 ton kompost pr. hektar. Komposten får han fra Renovest i Vesthimmerlands Kommune.

- Vi har en meget let jord, og der er brug for kompostens jordforbedrende virkning. Fik vi ikke fosfor og kali gennem komposten, skulle vi ud at købe disse næringsstoffer, forklarer Kim Buus.

Blandt de vigtigste erfaringer er: »» Der skal være en klar forventningsafstemning om materialets renhed og kvalitet. »» Hvis landmanden kan lagre/viderekompostere selv, giver det lavere pris og nemmere logistik. »» Økonomisk fordel i at flere landmænd går sammen om at aftage større mængder.

Langsigtet investering i jordens frugtbarhed Tildelingen af komposteret have-/parkaffald skal ses som en langsigtet investering i jordens ve og vel.

Komposteret have-/parkaffald og kildesorteret husholdningsaffald må bruges på økologiske marker, og kan vi få det i cirkulation i jordbruget, er vi et godt skridt på vejen mod at slutte næringsstofkredsløbet mellem land og by. Komposten øger humusindholdet i jorden og dermed også jordens evne til at holde på næringsstoffer og frigive dem igen til rette tid. Kompost er katalysator for strukturprocessen i jorden, som skaber den helt rigtige beboelige porestør-

relse for mikroorganismer. Jo mere kompost der tildeles, des mere liv vil der naturligt være i jorden. Og da liv = omsætning, får den økologiske landmand en gødningsværdi ad den vej.

To kommuner og syv økolandmænd I 2016 har Økologisk Landsforening samarbejdet med to nordjyske kommuner, syv økologiske landmænd i regionen og SEGES om at indsamle og beskrive erfaringer med leverancer og

- Men har jorden lokalt et behov for forbedring på alle de positive parametre, komposten tilbyder, er der gevinst også på den korte bane, siger Bjarne Hansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Find kompost til dine marker Hvis man gerne vil anvende komposteret have-/ parkaffald på sine marker, kan man finde mere viden og erfaringer på okolodi.dk/landmand/viden. Her finder du også vores online gødningskatalog, hvor du kan se en oversigt og leverandører af landbrugskompost og andre produkter i din kommune.

KILDESORTERET HUSHOLDNINGSAFFALD Kildesorteret husholdningsaffald er en næringsstofressource, der har stort potentiale for økologiske landmænd som recirkuleret gødningskilde til markerne. Det har et større indhold af fosfor og kalium sammenlignet med komposteret have-/parkaffald og en kvælstofvirkning som kvæggylle.

I Aalborg Kommune undersøger landmænd, kommunen, Økologisk Landsforening, SEGES Økologi, ØkologiRådgivning Danmark og virksomheder omkring Aalborg sammen mulighederne for at anvende kildesorteret husholdningsaffald i det økologiske landbrug.

Herunder hvilke biogasanlæg, der kunne indgå i recirkulering af restaurant-, detail- og husholdningsaffald samt beregninger på tre konkrete, lokale gårdsbiogasanlæg.

Online gødningskatalog: okolodi.dk/landmand/viden

22

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

MARK & STALD

ØKOLOGISK BIOGAS VOKSER

Økologisk biogas er et vigtigt element i at lukke næringsstofkredsløbet og tilvejebringe tilstrækkelige næringsstoffer til det økologiske landbrug.

Økologisk biogas har derfor været et vigtigt indsatsområde for Økologisk Landsforening i en årrække, og i 2016 har foreningen gennem projektet BioEnergyFarm hjulpet 20 økologiske landmænd med økonomiberegninger for gårdbiogasanlæg samt forretningsplaner for en kommende biogasinvestering.

Resultaterne viser, at de fleste af disse anlæg kan få en rimelig økonomi, hvis de kan råde over biomasse svarende til mindst 3.000 ton om året. Omkring halvdelen af landmændene

arbejder nu videre med planerne om at realisere økologiske gårdbiogasanlæg.

I 2016 er to nye økologiske gårdbiogasanlæg taget i brug. Et af dem er på Kroghsminde hos øko-mælkeproducent Jens Krogh ved Ølgod, hvor anlægget blev sat i produktion i efteråret 2015. Her omsætter biogasanlægget blandt andet dybstrøelse fra kostalden samt gylle fra nærliggende kolleger til varme, el og afgasset gylle.

- Det har altid irriteret mig at se al den fordampning af næringsstoffer, der sker, når vi spreder dybstrøelsen ud på markerne. En anden vinkel på det er, at skal vi have nogle højere udbytter, så skal vi have en gødning, vi kan bruge mere

effektivt, og endelig er det et vigtigt skridt i forhold til recirkulering og klima, siger Jens Krogh om motivationen for at bygge anlægget.

Jens Krogh forventer, at anlægget har betalt sig selv hjem i løbet af syv-otte år.

I efteråret tog den økologisk grøntsags- og ægproducent Axel Månsson sammen med Nature Energy første spadestik til byggeriet af landets største økologiske biogasanlæg, der samtidig bliver det første øko-anlæg, som skal levere gas til naturgasnettet. I alt skal anlægget ved Brande producere 6 millioner kubikmeter gas om året samt værdifuld gødning til økologiske marker. Anlægget forventes driftsklart juli 2017 og i fuld produktion ved årsskiftet 2017-2018.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

23

MARK & STALD

RECIRKULERET BIOMASSE – NYE GØDNINGER Økologisk gødning er en mangelvare – navnlig i Østdanmark. Samtidig har vi i det økologiske jordbrug et mål om og en opgave i at genanvende næringsstofferne fra byen og ikke mindst et mål om at erstatte konventionel husdyrgødning med alternativer.

Derfor har en række udviklings- og samarbejdsprojekter i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling og sammen med landmænd i 2016 fokuseret på recirkulering af biomasse, næringsstoffer og nye gødninger. Her på siden kan du læse om nogle af de mange aktiviteter og alternative næringsstofkilder, der peger frem mod 100 procent øko-gødskning og en frugtbar jord for fremtidens jordbrugere.

VÆRNENGEGRÆS OG BLØDBUNDSGRÆS SOM STRØELSE OG FORGASSET GØDNING Der er stor efterspørgsel på økologisk strøelse. Samtidig bliver der ensileret og fjernet store mængder græs fra naturarealer som en del af naturbeskyttelsen. Græs som indeholder en del nærringsstoffer. I Holland anvendes denne masse som dybstrøelse i kvægstalde for derefter at blive brugt i biogasanlæg, hvorved næringsstofferne kan returneres til de dyrkede marker.

Værnengegræs er tørt, når det ensileres, og består mest af græsser, der er gået i stængel og har en høj tørstofprocent, hvilket gør det velegnet til biogasproduktion. Det kan naturligvis også anvendes til gødning direkte fra stalden.

Herhjemme har Maskinstationen A/S med afsæt i en skipistemaskine udviklet grej til høst og bjærgning af værnengegræs og blødbundsgræs.

Ifølge beregninger er prisen på strøelsesmaterialet konkurrencedygtigt i forhold til konventionel halm, og dertil kan man lægge gødningsværdien.

GRØDESKÆRING OG VÅD HALM Grødeskæring og våd halm er produkter, der oparbejdes i det meste af Danmark, og som derfor relativt let kan fordeles i områder, hvor økologiske planteavlere mangler organiske næringsstoffer.

- Flere kommuner har et ønske om at finde gode løsning på deres håndtering af disse produkter.

Samtidig har grødeskæring og vådt halm et godt næringsstofniveau, som vi kender ret præcist. Det er let at transportere, oplagre og udbringe med eksisterende maskiner hos landmanden, siger Bjarne Hansen, økologikonsulent, Økologisk Landsforening.

Konkret arbejder foreningen sammen med Brønderslev og Aalborg kommuner om at gøre grødeskærings- og våd halm mere tilgængelige for økologiske landmænd.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

25

VERDENSMESTER

ØL-ESTIMAT: ØKO-EKSPORT RUNDER TO MILLIARDER I 2016

275

500

252

1166

1038

743

653

1000

468

1500

857

1721

2000

1533

2159*

2500

1928*

2708*

3000

2418*

3396*

Mio. kr.

3500

3032*

4000

256

Verden over blev der samlet set solgt økologiske varer til en værdi af 80 milliarder dollars i 2014 - svarende til cirka 533 milliarder danske kroner.

Det viser den nyeste rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM.

Udvikling af dansk økologik fødevareeksport

237

- Økologi er slået igennem i dagligvarekæder og professionelle køkkener i rigtig mange lande - og udviklingen går kun i én retning: opad! Dansk økologi er eftertragtet i udlandet på grund af vores mangeårige erfaringer med økologisk produktion og høje fødevaresikkerhed. Vi er det land i verden, der har den højeste økologiandel i vores fødevaresalg. Det betyder blandt andet, at de danske virksomheder kan bidrage med et bredt udvalg af innovative, økologiske produkter, siger Helene Birk.

Eksporttal for 2015 fra Danmarks Statistik var endnu ikke offentliggjort ved redaktionens deadline.

0 3 200 4 200 5 200 6 200 7 200 8 200 9 201 0 201 1 201 2 201 3 201 4 201 5 201 6 201 7 201 8 201 9 202 0

Økologisk Landsforening estimerer således, at den danske øko-eksport har rundet to milliarder i 2016.

Rapporten viser samtidig, at Danmark stadig er verdens førende økologination - med en økologisk andel af det samlede fødevaresalg på 7,6 procent i 2014.

200

Den stejle vækstkurve for dansk økologi-eksport fortsætter opad. Ifølge Danmarks Statistik, solgte danske virksomheder øko-varer til udlandet for 1.721 millioner kroner i 2014, som er de nyeste tal. Det er en stigning på 12 procent i forhold til året før, og foreningens markedschef for eksportfremme, Helene Birk, forventer som minimum tilsvarende vækstrater de kommende år.

* estimat v. +13% yoy

DEN DANSKE ØKOLOGI-MODEL VÆKKER STOR BEGEJSTRING I UDLANDET Det langvarige og målrettede samspil mellem den aktive danske økologipolitik, landmændene, handlen og interesseorganisationerne om at udvikle det danske marked for økologi, giver genlyd i hele verden. For resultatet af dette samarbejde, at Danmark har verdens højeste økologiske markedsandel på 7,6 procent af det danske fødevaresalg (2014).

Det resultat gør den danske økologi-model til en anerkendt model i hele verden, og alene i 2016 har Økologisk Landsforening (Organic

26

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

Denmark) afholdt præsentationer til 10 forskellige konferencer i syv forskellige lande for at præsentere den danske økologimodel.

- Der er stor efterspørgsel fra blandt andet internationale beslutningstagere i detailhandlen, myndigheder og udenlandske medier for at få et indblik i den indsats, der har gjort Danmark til den førende økologi-nation, siger Helene Birk, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening (Organic Denmark) og fortsætter:

- Når vi markedsfører Danmark som verdensmester i økologi og deler ud af vores erfaringer øges interessen for dansk økologi, hvilket er med til at åbne nye døre til kommercielle samarbejder på eksportmarkederne. Det er en udvikling, de danske økologiske eksportvirksomheder kan drage nytte af.

Som et led i indsatsen har Organic Denmark fået udviklet en kort branding-film om dansk økologi, som kan anvendes til præsentationer, på hjemmesider mv.

VERDENSMESTER

AKADEMI RUSTER VIRKSOMHEDER TIL EKSPORT anprisninger - samt en lang række andre emner om både nære og fjerne eksportmarkeder.

Som led i Organic Export Acacemy har 10 danske øko-virksomheder endvidere deltaget i et markedsbesøg i Dubai for at vurdere eksportpotentialet på det voksende økologiske marked i det arabiske emirat.

Over 450 deltagere har i 2016 benyttet sig af Økologisk Landsforenings (Organic Denmarks) eksportindsats, Organic Export Academy.

Akademiets 28 aktiviteter henover året har styrket deltagernes indsigt i alt fra internationale emballagetrends, øko-forbrugernes kendetegn i Tyskland, Holland og Sverige og EU-lovgivningens krav til mærkninger og

- Dubai er et interessant eksportmarked for danske økologiske virksomheder. Den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i Dubai er stadig kun knap én procent - men øko-salget stiger med 15-20 procent. Forbrugerne i Dubai interesserer sig i stigende grad for sundhed og rene fødevarer, og samtidig har de stort fokus på kvalitet, forklarer Helene Birk, markedschef for eksportfremme i Økologisk Landsforening.

Hun har allerede etableret kontakt mellem en stribe danske økovirksomheder og den dubaiske kæde Organic Food & Café, som nu har flere danske øko-varer på hylderne. Derudover har kæden Spinneys i Dubai udvist stor interesse for danske økologiske varer - fra mel og mejeri til økologiske snack produkter.

REKORDSTOR TILSLUTNING TIL ÅRETS EKSPORTFREMSTØD tredjedele af de danske øko-virksomheder har eksport-aktiviteter i dag.

Voksende eksportpotentiale udnyttes Året blev skudt i gang med en stand på verdens største økologiske messe, BioFach i Nürnberg, i februar. 49 danske øko-virksomheder udstillede på den rekordstore økologi-stand, som også fik besøg af Miljø- og fødevareministeren.

På private label-messen i Amsterdam i maj, PLMA, var tilslutningen til Organic Denmarkstanden ligeledes større end hidtil. 11 danske virksomheder var med som udstillere, og deltagelse fik topkarakter fra udstillerne i evalueringen. Der blev etableret rigtig mange kontakter på messens to dage med indkøbere fra Sverige, Norge, Finland, Holland, England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Mellemøsten og USA. 85 virksomheder har i år udstillet på Organic Denmarks stande på tre forskellige internationale messer i Tyskland, Holland og Sverige.

- Vi har oplevet en langt større tilslutning til vores fællesstande i 2016 end de foregående år, og

det vidner om en eksport-orienteret økologisk sektor. Organic Denmark standen har været velbesøgt på alle tre messer, og virksomhederne har fået mange kontakter med sig hjem, siger Helene Birk, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, som vurderer, at cirka to

Hele 25 danske øko-virksomheder deltog på Organic Denmark-standen på Nordic Organic Food Fair i Malmø i november. Det er den hidtil største danske deltagelse på den forholdsvis nye, nordiske øko-messe, hvor fokus er på kontakten til de nordiske indkøbere.

- Det har uvurderlig værdi at være med på den danske fællesstand. Det giver vores virksomhed masser af ekstra fokus. Økologisk Landsforening havde lavet et stort forarbejde med at invitere indkøbere, som de tog med rundt og præsenterede for os og vores produkter. Samtidig er der altid en virkelig god sparring virksomhederne imellem på fællesstanden.

- Casper Vester, medejer af Raw Snacks, om på BioFach

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

27

POLITISKE RESULTATER

ØKOLOGISK ERHVERVSTEAM Først på året nedsatte miljø- og fødevareministeren et Økologisk Erhvervsteam. Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck, har repræsenteret foreningen i teamet, der skal rådgive ministeren i, hvordan økologi skal fremmes. Foreningen har lagt vægt på både markedsmuligheder og nye løsninger i primærproduktion på områder som næringsstofforsyning, samarbejde og kapitaltilførsel.

- Vi har blandt andet afleveret en analyse af de barrierer i EU og DK, som blokerer for udvikling af økologi på områder som klima og natur. Vi er nået grænsen for, hvad EU vil tillade af udvikling af Ø-mærket. Vi har derfor også understreget behovet for nye løsninger i brancheregi, der kan sikre, at økologien udvikles i tråd med nye forbrugerforventninger og vores medlemmers egne mål for udvikling af økologi, siger Paul Holmbeck.

Foreningen har stillet forslag til udvikling af

markedet via nyt fokus på lokalt salg samt støtte til produktudvikling og afsætningsfremme i nye økologiske virksomheder samt en flerstrenget strategi for eksportfremmei. Erhvervsteamet og primærproduktionen Økologisk Landsforening har i 2016 også siddet med i den undergruppe til erhvervsteamet, der arbejder med initiativer rettet mod primærproduktion. Gruppen har sammen udpeget fire temaer, som den vil komme med anbefalinger til: Næringsstofforsyning »» Finansiering og generationsskifte herunder nye samarbejds- og ejerformer »» Administrative forenklinger gennem bedre samspil mellem økologiregler og øvrig regulering samt langsigtet strategi for udvikling og fremme af økologi via EU’s økologiregler og landbrugspolitik »» Værdiskabelse i primærproduktionen gennem forskning og udvikling, produktudvikling og markedsinnovation

Det er en indsats, som potentielt kan skabe endnu bedre muligheder for mere økologi i Danmark. Gruppens arbejde er dog også stærkt udfordret af, at erhvervsteamets anbefaling ikke må kræve ny finansiering. Det er en udfordring at ville vækste et område, uden at der må investeres i det.

- Vi håber, at arbejdet blandt andet kan føre til en forvaltning, hvor myndighederne giver de økologiske producenter bedre adgang til de næringsstoffer, der findes i samfundets restprodukter. Dertil har vi arbejdet for, at miljøreguleringen tager bedre højde for økologers produktionssystem og blandt andet tilpasser reglerne for efterafgrøder, så økologer ikke kommer i klemme. Og for at fjerkræproduktioner med små sammensatte besætninger ikke kvæles i kontrolomkostninger, og at midler til økologisk forskning og udvikling får høj prioritet, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening.

Som medlem af Økologisk Landsforening har jeg fagligt udviklet mig meget. Kompetente konsulenter, som er 100 procent dedikeret til økologi, og netværket af økologiske kolleger samt foreningens positive energi og evne til også at vise vejen i forhold til markedet, er de vigtigste årsager til, at jeg er medlem.

-Michael Kjerkegaard Økologisk kødproducent

ØNSKER DU MERE ØKOLOGI I DIN KOMMUNE? Din indflydelse på fremtidens kommunalpolitik er ikke kun begrænset til et kryds på stemmesedlen til Kommunalvalg 2017. Brænder du for at få mere økologi ind i din kommune, kan du gøre din indflydelse gældende langt tidligere ved at tage del i lokale møder og debatter op til valget.

Opfordringen om aktivt at møde sine lokalpolitikere med ønsker om at få mere økologi i kommunerne er et led i en større kommunalpolitisk kampagne, som Økologisk Landsforening ruller ud i 2017. ”Med kampagnen vil vi gerne inspirere lokalpolitikerne med fem økologiske initiativer og vise dem, hvordan økologi og lokale øko-landbrug kan bidrage til løsning af kommunalpolitiske udfordringer,” siger adm. direktør Paul Holmbeck om indsatsen, der også har til formål at oplyse og klæde lokalpolitikerne på med fakta og cases om økologi.

De fem initiativer samles i et inspirationskatalog og skal inspirere til: »» Skabe lokal vækst og arbejdspladser til kommunens borgere »» Bidrage til bedre mad, mindre spild og mere arbejdsglæde i kommunale køkkener »» Skabe flere økologiske landbrug og beskytte kommunens drikkevand »» Pleje kommunens natur ved hjælp af borgerinddragelse »» Gøre kommunens børn kloge på mad og bæredygtighed »» Kontakt Tanja Arnber Hansen på tah@okologi.dk eller 61 974 908, hvis du vil vide mere om, hvordan Økologisk Landsforening vil bakke op om lokal involvering eller om kampagnen generelt.

28

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

POLITISKE RESULTATER

RUNDSPØRGE: ØKOLOGI ER DET, DANMARK SKAL LEVE AF I FREMTIDEN

Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor var topscorer, da magasinet Mandag Morgen i maj offentliggjorde resultaterne af en rundspørge blandt meningsdannere om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Deltagerne var blevet bedt om at rangere 10 brancher og virksomheder som rettesnore for fremtidens vækst i Danmark. Og her landede økologisk fødevareproduktion og salg som nummer ét på listen.

- Der er vækst i det økologiske areal. Coop gør en vedvarende indsats for at øge salget af økologiske fødevarer, hvilket er med til at skabe øget indtjening hos en række landbrugere og fødevarevirksomheder – dvs. i et erhverv, hvor der ellers er mange, som ikke tjener penge, skriver

en af respondenterne i rundspørgen, Michael Søgaard Jørgensen som er lektor på Aalborg Universitet. Generelt efterspurgte de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.

- Det handler ikke om at fokusere blindt på vækst, men snarere om hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og dermed hvilke typer af virksomheder, der er plads til. Når ’grønne’ virksomheder opstår, tager de markedsandele fra ’sorte’ virksomheder – det giver nødvendigvis ikke en øget vækst, men en anden og mere ønskværdig vækst for samfundet, skriver en anden af respondenterne, Kenneth Karlsson, energisystemanalytikker, DTU.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

29

POLITISKE RESULTATER

COLLECTIVE IMPACT Økologisk Landsforening har i 2016 deltaget i Collective Impact.

Et forum for forskellige organisationers fælles arbejde med at skabe resultater for ”Det åbne land som dobbelt ressource.” Et af tre collective inpact-forummer støttet af Realdania. Det har for eksempel resulteret i en fælles henvendelse til miljø- og fødevareministeren om udmøntning af grønningskrav i DK, så landbruget får et incitament til at bevare småbiotoperne i landbrugslandskabet. I Collectiveimpactarbejdet er der også igangsat tre jordfordelingsprojekter med det formål at sikre en bedre arrondering for de deltagende landbrug, samtidig med at der tages landbrug ud af produktion til naturformål, og de rekreative muligheder forøges. Projekterne ligger i Skive, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Økologisk Landsforening repræsenterer nogle værdier, som jeg selv tror på. Og så synes jeg, det er en god ting, at foreningen er fri af det øvrige landbrug og koncentrerer sig hundrede procent om økologi. At foreningen rummer flere medlemsgrupper betyder, at man kommer til at forholde sig til andre problemstillinger end lige dem i landbruget, og det ser jeg som noget positivt -Bo Gløde Økologiske planteavler

INDFASNING ER FORUDSÆTNING FOR UDFASNING Økologisk Landsforening vil gerne afvikle anvendelsen af konventionel husdyrgødning, men det kan ikke gå hurtigere, end vi har noget at erstatte denne gødning med. Økologisk Landsforening har derfor lagt mange kræfter i at overbevise myndighederne om, at de skal skelne på konventionel husdyrgødning og recirkuleringsprodukter. Konventionel husdyrproduktion er ikke en del af den økologiske løsning, men det er recirkulering derimod. Recirkulering er en forudsætning for en økologisk bedrift. Økologisk Landsforening kan derfor ikke støtte det forslag, som Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer har sendt til myndighederne for at få ændret reglerne for indkøb af konventionel gødning. Det vil bremse for adgangen til at indkøbe recirkuleringsprodukter, og dermed er det ikke en holdbar løsning. Vi skal først have de danske myndigheder til at skelne på konventionel husdyrgødning og recirkuleringsprodukter. Når det er på plads, og der er reel adgang til recirkuleringsprodukter, er vejen banet for den endelige udfasning af konventionel husdyrgødning.

ROS TIL MINISTEREN FOR HÅNDSRÆKNING TIL FØDEVAREVIRKSOMHEDER For at gøre det lettere at oprette og drive fødevarevirksomhed i Danmark indførte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i sommer tilbud om forhåndsgodkendelse af indretning i en fødevarevirksomhed. Økologisk Landsforeningen tog godt imod tiltaget, som foreningen har efterspurgt.

- I vores rådgivningsforløb med økologiske virksomheder møder vi ofte frustration over, at man ikke har kunnet få en klar anvisning om korrekt indretningen af virksomheden. Med muligheden for en forhåndsgodkendelse kan virksomhederne spare både

30

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

tid og penge, fordi de er sikre på at ramme rigtigt i første omgang og således ikke risikerer at skulle bygge om, siger Henriette Winther, chefkonsulent i Økologisk Landsforenings Fødevarerådgivning.

Bedre regler for træer i hønsegårde og marker til grise Økologisk Landsforenings vedholdende indsats for at sikre øko-producenterne mulighed for at indrette arealer til udegående svin og fjerkræ med træer giver nu resultat. En ny bekendtgørelse om grundbetaling godkender lavskov med 1.000 popler og øger antallet af træer, der

må være pr. hektar på det støtteberettigede areal fra 50 til 100 træer.

- Vi er glade for, at bekendtgørelsen imødekommer et stort ønske fra de økologiske svineog fjerkræproducenter om at kunne plante træer på udearealerne. Vi har igennem en årrække arbejdet på at få ændret reglerne, så producenterne ikke mister grundbetaling til de marker, der beplantes med træer. Det er lykkedes at få en væsentlig ændring med i bekendtgørelsen, som vil være til stor gavn for både dyrenes velfærd, miljøet og producenternes økonomi, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i foreningen.

POLITISKE RESULTATER

ERSTATNING FOR PESTICIDREGN

Opfordret af Økologisk Landsforening fremsatte Radikale Venstre i oktober et økologiforslag til finansloven, som bl.a. indeholder en erstatningspulje til øko-landmænd, hvis afgrøder bliver ramt af forurening med sprøjtegiften prosulfocarb, der stammer fra konventionel korndyrkning. Økologisk Landsforening udtrykte glæde for forslaget, omend det ikke løser det grundlæggende problem; at midlet spreder sig længere ud, end de marker, det er tiltænkt.

- Avlerne skal vide, at de holdes skadesløse for den risiko, de uforvarende lever med, og kan få erstatning ved forurening. Det er afgørende for, at især den økologiske frugt-, men også bær- og grønsagsproduktion, har en fremtid i Danmark. Interessen for økologisk frugt og grønt har aldrig været større, og det er helt uacceptabelt, at risikoen for, at der sker

forurening med prosulfocarb, skal stå i vejen for en udvikling, som på alle måder er positiv, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og fortsætter: - Vi anerkender, at det øvrige landbrug har lavet nogle frivillige tiltag for at reducere spredning af prosulfocarb. Men det er Miljøstyrelsens og miljøog fødevareministerens ansvar, at det i dag er fuldt ud lovligt at forurene vores varer. Derfor ønsker vi nye krav til, hvordan prosulfocarb må anvendes - og om nødvendigt et forbud.

Erstatningsordningen kom ikke med i finansloven. I stedet arbejder foreningen ved redaktionens slutning for at få det ind i forhandlingerne om pesticidhandlingsplanen.

100% ØKOLOGI SKAL GIVE MERE MAD I BHUTAN Repræsentanter fra verdens mest øko-ambitiøse nation gæstede i slutningen af august Danmark. Dels for at se dansk økologi og dels for at indlede udviklingssamarbejde med Økologisk Landsforening om økologisk landbrug i Bhutan. I bjergstaten har man et nationalt mål om 100 økologisk landbrug.

Bhutans svar på Danmarks Naturfredningsforening, Royal Society for Protection of Nature (RSPN), og Økologisk Landsforening har fået støtte til et fælles udviklingsprojekt støttet af CISU (Civilsamfund i Udvikling). Da Bhutan for få år siden lancerede sin bæredygtighedsstrategi, tog Jesper Saxgren, næstformand i Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening, til landet for at etablere kontakt til folk og organisationer, som arbejder med natur og landbrug. Kontakter, der nu munder ud i det første fælles landbrugsudviklingsprojekt mellem danske økologer og bhutanesiske bønder.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

31

FAGPOLITISKE RESULTATER

0-PUNKTSPLAN FOR GRØNNERE LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITIK

-og meget mere økologi

I efteråret fremsatte Økologisk Landsforening over for Folketingets miljø- og fødevareordførere en 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik i Danmark og EU. Planen tager med sine konkrete, politiske indsatsområder afsæt i FN’s bæredygtighedsmål og en ny væksttænkning.

1. NATIONALE MÅL FOR ØKOLOGIEN Vi foreslår nationale mål om, at en fjerdedel af dansk landbrug i 2030 er økologisk, at den naturlige driftsform for nyetablerede landbrug er økologisk, og at 60 procent af maden i alle køkkener er økologisk.

4. MÅLRETTET MILJØREGULERING, DER ANERKENDER ØKOLOGERS MILJØFORSPRING Der skal skabes et frivilligt spor i miljøreguleringen for økologisk autoriserede ejendomme, som tager afsæt i økologireglerne. Regler, der allerede som udgangspunkt tilstræber at regulere landbruget, så det ikke belaster miljøet. Økologireglerne rækker dog ikke altid, så de vil skulle suppleres på udvalgte områder.

7. KLIMAINDSATS MED FOKUS PÅ HELHEDEN Klimaindsatsen i landbruget skal fokusere på jordbrugssystemer, der lægger kulstof i jorden, en balanceret sammensætning af animalsk og vegetabilsk produktion og udvikling af vegetabilsk proteinforsyning i den humane kost.

2. FÆLLES GODER OG FAIR KONKURRENCE EU’s landbrugspolitik er styrende for, hvordan landbruget indretter sig. Hvis dansk landbrug i større omfang skal kunne lægges om til økologi, skal EU’s landbrugspolitik ændres, så produktionsstøtte erstattes med betaling for samfundsgoder (rent drikkevand, natur, biodiversitet, æstetiske landskaber, frugtbar jord, forebyggelse af klimaforandringer gennem dyrkningssystemet og klimatilpasninger, genetisk mangfoldighed, dyrevelfærd, husdyr uden antibiotikaresistens og borgernes adgang til landbrugslandskabet samt medvirken i levende landdistrikter med arbejdspladser og socialt ansvar).

5. ØKOLOGI I FLERE UDDANNELSER Økologisk Landsforening foreslår, at der laves en strategi for, hvordan økologi kan styrkes i det samlede uddannelsessystem, og der skal fastættes midler til forskning i økologi. Mindst en fordobling frem til 2030, der afspejler, at det er en højt prioriteret udviklingsvej for dansk landbrug.

9. MERE NATUR I LANDBRUGET 8. STOP FOR FORURENING AF ØKOLOGISKE PRODUKTER Der skal gribes ind over for praksis, som forurener økologiske produkter. Dvs. pesticider, der rammer non targetafgrøder, skal ikke være tilladte, og der er behov for at gribe ind over for afbrænding og materialer, der forurener jord og planter med dioxin og PCB, så produkter fra udegående dyr får et forhøjet indhold af disse stoffer.

32

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

Det skal være nemt for landmanden at gøre mere for naturen, og økologiske dyr skal prioriteres som naturplejere med henvisning til, at økologi i øvrigt bidrager positivt til samfundsgoder.

3. KAPITALGRUNDLAG OG NYE EJERFORMER, DER FREMMER GRØN OMSTILLING Statens involvering i afvikling af landbrugets gæld og nye muligheder for generationsskifte skal bruges til at stille krav om, at bedriften efterfølgende skal drives økologisk. Vi foreslår, at: • der etableres en statslig grøn jordbrugsfond med det formål at opkøbe ejendomme og sælge dem med krav om økologisk drift eller forpagtning med senere overtagelse eller til nye ejerkonstruktioner.

• der arbejdes for, at pensionsselskaber og danske kapitalfonde overtager gælden på 80 procent af jordens værdi på et landbrug. Den enkelte landmand forpagter jorden af disse til en overordnet fastsat takst og etablerer økologisk produktion.

6. ØKOLOGI CENTRALT I GENBRUG AF SAMFUNDETS ORGANISKE RESTER Økologi skal stå centralt i udviklingen af mere recirkulering af samfundets organiske ressourcer. Det er en del af en bæredygtig ressourceforvaltning, som økologien er helt afhængig af, da økologien ikke kan erstatte de næringsstoffer, der sendes ud af bedriften via de solgte fødevarer, med kunstgødning.

10. TOSTRENGET VÆKSTMODEL Endelig er der behov for at prioritere indsatser, der kan skabe nye veje for lønsomhed, afsætning og værdi i landbruget og styrke markedet som drivkraft for økologisk udvikling. Der skal være en tydeligt tostrenget vækstmodel for forsyningssikkerhed og landdistriktsudvikling, som sidestiller lokal forsyning med eksport og prioriterer de nødvendige indsatser på begge områder.

FAGPOLITISKE RESULTATER

MÆLKEPRISKRIG AFVÆRGET

sande pris og opfordrede forbrugerne til at købe deres mælk et andet sted.

Samtidig opfordrede videoen den øvrige detailhandel til at holde sig ude af en ny mælkepriskrig. Efter pinsen havde en halv million danskere set filmen, og Aldi og Økologisk Landsforening mødtes kort efter for første gang og indledte dialog om udvikling af kædens økologiske sortiment.

De øvrige kæder holdt sig ude af en mælkepriskrig, som derfor – for første gang nogensinde – aldrig blev en priskrig. I november hævede Aldi igen prisen på mælken i deres butikker. Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse valgte at kvittere ved at fjerne Aldi-protest-videoen fra de to organisationers facebook-sider og youtubekanaler.

I maj måned dumpede Aldi prisen på konventionel mælk. Belært af tidligere mælkepriskrige, som har det med også at ramme økologerne indirekte, reagerede de økologiske mælkeproducenter i Økologisk Landsforening i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse fredag før påske med en fælles video på Facebook. En kort video, der satte fokus på billig-mælkens

- Billig mælk er dyrt for landmænd, natur og dyr, mens en rimelig pris gør det muligt at drive landbrug, der giver dyrene og naturen gode forhold. Vi takker de danskerne, der stemmer med indkøbskurven og bakker op om en fair mælkepris, ligesom vi takker de øvrige butikskæder for ikke at fristes af en mælkepriskrig. Og endelig tak til Aldi for nu at have afblæst priskrigen endeligt, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

FAKTA OM ÆG- OG SLAGTEKYLLINGEPRODUKTION

LØSNING PÅ STORE MEDICINPAKNINGER I SIGTE

Efterspørgslen på økologiske æg og økologiske slagtekyllinger er inde i en rivende udvikling. De økologiske æg-pakkerier og økologiske fjerkræslagterier forventer, at denne stigning vil fortsætte i de kommende år.

Økologisk Landsforening har på initiativ af foreningens Svineudvalg gennem seks år kæmpet for, at dyrlæger får lov at nedbryde medicinpakninger, så øko-landmænd ikke får udleveret mere medicin til efterbehandling af dyr, end der rent faktisk skal bruges.

For at efterkomme denne stigende efterspørgsel er der behov for nye producenter på markedet. Derfor har Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening taget initiativ til projektet ’Fakta om ægog slagtekyllingeproduktion’ for at udbrede viden og inspiration om økologisk fjerkræhold til flere landmænd.

Det har hele tiden været Økologisk Landsforenings holdning og argument, at det er spild af ressourcer. Derudover er det bøvlet at skulle aflevere den overskydende medicin, og det indebærer risiko for overtrædelser, hvis landmanden i en travl hverdag glemmer at få medicinen afleveret rettidigt. Desuden giver det i takt med større og større medicinpakninger, som tilpasses det konventionelle behov, et misvisende billede af medicinforbruget på det økologiske bedrifter, da statistikken føres på den udleverede medicin og ikke den anvendte. Samfundet ønsker mindre medicin ude på bedrifterne, og det er vi meget enige i.

Formidlingsprojektet er målrettet dels nuværende økologer, som gerne vil etablere en økologisk fjerkræproduktion, dels konventionelle landmænd, der ønsker at omlægge til økologisk produktion og dels nye landmænd, som er på vej ind i erhvervet.

Film, faktaark, pjecer om: »» Økologisk ægproduktion »» Økologisk slagtekyllingeproduktion »» Mobile hønsehuse

Efter seks års arbejde og dialog med myndigheder og politikere ser der nu omsider ud til at være en løsning på vej, så dyrlæger kan nøjes med at udlevere den mængde medicin, der skal bruges.

LAV MRSA-FOREKOMST HOS ØKOGRISE Fødevarestyrelsen screenede i efteråret 2015 alle de økologiske erhvervssvinebedrifter for MRSA. Resultatet blev offentliggjort i februar i år. Man fandt fire økologiske bedrifter, hvor der var MRSA-bakterier (svarende til 6 % mod ca. 70 % af konventionelle svinebedrifter).

lene viser, at øko-grisenes sunde, naturlige liv med masser af plads og frisk luft samt et meget minimalt medicinforbrug er en effektiv strategi mod antibiotikaresistens, siger Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening.

- I økologien arbejder vi på at reducere og helst afskaffe brug af antibiotika i husdyrproduktionen. Sunde dyr, som fodres efter deres natur, som har muligheder for at være ude under den blå himmel, og som kan rode og regere og græsse og lege. Det skaber en robusthed, som er forudsætningen for at afskaffe antibiotika. Tal-

Der findes ikke et selvstændigt avlsarbejde for økologiske svin i Danmark, og derfor købes der af og til konventionelle grise ind til økologiske besætninger. Økologisk Landsforening anbefaler økologiske svinebedrifter til kun at købe grise fra screenede bedrifter og har fremsat ønske om, at alle avlsbesætninger screenes for MRSA.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

33

FORENING

MEDLEMSMAGASINET GRAVER DYBERE ”Insektgifte skader børnenes hjerner”. Sådan lød den mest opsigtsvækkende overskrift på forsiden af magasinet Økologisk i 2016. Bag citatet stod professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, og i forårsudgaven af foreningens medlemsmagasin ventede der læserne et syv sider langt portræt af forskeren og hans forskning. Helt kort kan det opsummeres sådan: Gravide og børn bør altid spise økologisk. Økologisk udkommer fire gange hvert år – og det store portræt af Philippe Grandjean er et godt eksempel på, at magasinet går et spadestik dybere og giver læserne indsigt i forskellene på de konventionelle og økologiske fødevarer. Og dermed leverer gode argumenter for at vælge en mere økologisk livsstil. Økologisk går også bag om køkkentrends, og i sommerudgaven af Økologisk kunne læserne blive klogere på at fermentere og sylte de økologiske

råvarer – ikke mindst agurker. Læserne blev også inviteret ind i en økologisk væksthusproduktion for at høre, hvordan det kan lade sig gøre at lave agurkerne uden pesticider og kunstgødning.

Ud over at oplyse om økologien som metode, så leverer magasinet også smagsprøver på, hvordan Økologisk Landsforening baner vej for naturen og økologien lige fra frøet kommer i jorden til forbrugerne tilbereder afgrøden hjemme i køkkenet. For eksempel hvordan foreningen via div. projekter arbejder med storkøkkener, naturtiltag på marken og at skabe et mere samfundsnyttigt landbrug.

Foreningen har andre grønne fodspor i hver eneste udgave af magasinet. Ikke mindst under titlen ”Mød et medlem” og en fast side om, hvad der rører sig på foreningens Facebook-platforme. Og så er det naturligvis foreningens formand, Per Kølster, der skriver lederen i Økologisk.

PORTRÆT AF PHILIPPE GRANDJEAN

# 35 SOMMER 2016

# 33 VINTER 2015/16

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Mennesker, Mad & Miljø

Mennesker, Mad & Miljø

# 36 EFTERÅR 2016

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Mennesker, Mad & Miljø

VANDREFALKEN

SØREN EJLERSEN:

GUIDE: SÅDAN BRUGER DU DINE JULERESTER

Som læge og professor i miljømedicin har Philippe Grandjean et falkeblik rettet mod industrigifte. Han mener, at vores skrøbelige fosterhjerner er alt for dårligt beskyttet mod skaderne fra landbrugets pesticider.

Hvert år får over 800 raske jersey-tyrekalve stukket en boltpistol i panden, så snart de er født. Et etisk problem, som den økologiske branche heldigvis er tæt på at løse:

TYREKALVE SKAL HAVE LOV TIL AT LEVE

Fermentering er ren magi

TEMA

GEM SMAGEN AF SOMMEREN

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Jacob Rosenvinge

TEMA

Kobbersnepper, gravænder og viber pryder trapperummet op til den miljømedicinske afdeling på Syddansk Universitet. Philippe Grandjean nyder synet hver eneste gang, han vandrer op mod sit kontor.

Philippe Grandjeans tanker forsvinder ud over enge, vådområder og søer. Manden med gråt hår, opmærksomme øjne bag briller og vildtvoksende øjenbryn sidder ved et rundt mødebord i sit kontor. Han har talt sig varm

om sin livslange passion. At stå udenfor med sin fuglekikkert.

- Bare det at få den friske vind i ansigtet, have sanserne sporet på noget andet end skrivebordet, skærmen og de studerende. Det gør, at jeg … hhhmmmm … ligesom bliver fri til at tænke på tværs, siger Philippe Grandjean.

Som så ofte, når han taler, søger han efter de helt rigtige ord, der kan stille en præcis diagnose på, hvad han tænker.

I de seneste år har den 65-årige læge og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet i Odense forsket intenst i pesticiders angreb på hjernen i det tidlige forsterstadie.

En forskning, der ikke just klinger sammen med det at se på fugle. For Philippe Grandjean er det dog to sider af samme sag.

- Så ser jeg en fugl langt væk, som måske godt kunne være en vandrefalk. Men den er altså over en kilometer væk, og selv om man har nok så god en kikkert, så kan man ikke se dens skægstribe. Den slår med vingerne på den måde, vandrefalke plejer at gøre, men

ihhh, hvor er den langt væk. Så kommer den nærmere, og jeg registrerer måske noget med halens længde. Det er jo også det, jeg gør som læge. Jeg stiller diagnoser og jagter konklusioner ud fra et utilstrækkeligt grundlag, og så prøver jeg at skaffe nogle flere oplysninger, så jeg kan blive mere sikker på, hvad det er, der foregår. Specielt hvad angår pesticider, så har jeg længe haft en mistanke om, at de kan være skadelige for hjernens udvikling.

PESTICIDER SÆNKER VORES INTELLIGENS Philippe Grandjeans kontor er som en hjerne, der stædigt holder sammen på store blokke af viden. Reolerne langs den ene væg i det aflange rum er spækket fra gulv til loft. Stakkes hyldeknægte. De slæber på meter efter meter med blå og røde ringbind, tykke rapporter og tunge fagbøger. Hver eneste gang, der har været en åbning, har Philippe Grandjean stoppet en bog, rapport eller ringbind ind i sprækken.

Men mens hyldeknægte, reoler og stakke råber på oprydning, så har Philippe Grandjean

PHILIPPE GRANDJEANS BLÅ BOG » Født i 1950. » Blev læge i 1974. Fik doktorgrad i 1979. » Professor i hygiejne på Syddansk Universitet som 32-årig i 1982. Her leder han i dag den miljømedicinske afdeling.

Er siden blevet adjungeret professor på Harvard University i Boston. Han er også redaktør på siden www.braindrain.dk og på tidsskriftet Environmental Health. » Modtog i marts Bernardino Ramazziniprisen for sin store indsats for folkesundheden og mere specifikt sin forskning i virkningerne af methylkviksølv og andre miljøgifte, der påvirker børns udvikling. ”Og i det hele taget sin kamp for at beskytte kommende generationer mod de skadelige virkninger af hjernegifte og andre forureninger”. » Er gift med balletdanseren Ida Hasselbalch, og de bor sammen i København. » Har ingen børn selv.

ØKO-JUL ELLER EJ?

» Sauerkraut » Sommerlige spreads » Syltede hyldeblomst-agurker

OPSKRIFTER: HJERNØES JULEAFTEN

lavet forårsrengøring i sine budskaber om, flittigt bruger. Neden for den ene skærm er en hvad insektgifte, andre pesticider og indudynge kvitteringer blæst sammen i en krog strigifte gør ved den skrøbelige fosterhjerne. under en af hans hyppige arbejdsstorme.

Han har nemlig lige skrevet bogen ”Kemi på Philippe Grandjean arbejder enten her eller hjernen – går ud over enhver forstand”. fra sit kontor på Harvard i USA, hvor han også - Vi er i gang med at flytte hele fordelingen er professor. Hvis han da ikke er til konferenaf intelligens nedad blandt vores børn og ce i fx Paris, til møder i København eller et andet sted, hvor han kan fouragere på lange børnebørn. Langt den største effekt er blandt almindelige børn, som bliver lidt langsommetalrækker, eksisterende litteratur og kollegaers re, husker lidt dårligere og måske får nogle viden om det komplicerede samspil mellem adfærdsproblemer. De her giftstoffer har vores hjerne og de tusinder af industrigifte, dramatiske effekter på, hvordan vores hjerne hjernerne er blevet brugt til at opfinde. og vi selv fungerer, siger Philippe Grandjean.

I bogen slår han en fed streg under, at PESTICIDER KOSTER INTELLIGENS Fødevarestyrelsen og EU rigtig nok tester Flere års undersøgelser, analyser og magnetfødevarerne for pesticidrester. Men de tester scanninger af hjerner navnlig fra USA peger kun stofferne ét for ét, kun på rotter og måler ifølge Philippe Grandjean på en skræmmende konklusion: Pesticiderne giver skader på stort set ikke efter effekter på hjernens udvikling. Professorens ”foruroligende” tal stammer fosterets hjerne, hvis den gravide har en høj derimod fra rigtige børn, ikke fra rotter. koncentration af pesticidrester i kroppen.

Nervecenteret i hans kontor er to En afkartofler de hovedmistænkte insektgiften Nyt om øko-produkter og compukogebøger // Ænder, og vin: Hvad ererforskellen? // Bag om ØL’s arbejde for naturen // Fra dig på Facebook: Få råd til mere økologi terskærme, skjult af store stakke af rapporter. chlorpyrifos, som miljømedicinerne gradvist Foran skærmene hviler et Skype-headset, han har fået meget viden om. I sin bog skriver han:

8 ØKOLOGISK / VINTER 2015/16

OPSKRIFTER

Guide:

SÅDAN BLIVER DU KOGRÆSSER

PORTRÆT AF PROFESSOR PHILIPPE GRANDJEAN:

INSEKTGIFTE SKADER BØRNENES HJERNER ØKOLOGISK / VINTER 2015/16

TEMA

OKSEKØD

OPSKRIFTER: Hakket oksekød med grønt fyld

Nyt om øko-produkter og kogebøger // Besøg hos agurke-økolog // Forsker: Vandløbets liv er truet af pesticider // Guide: Hurtig aftensmad // Facebook: Oplevelser fra Økodag

9

Nyt om øko-produkter og sæsonens bog // Besøg hos naturplejende køer // Blomster med Ø-mærke // Øko-guide til London // Sæsonglæde: Opskrift med rødbede

NYT MÆRKE SKAL LØFTE ØKOLOGI TIL NYE HØJDER Økologisk Landsforening igangsætter økologernes mest ambitiøse satsning, siden udvikling af Ø-mærket for 25 år siden.

Derfor lancerer vi økologer selv et supplerende mærke, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og fortsætter:

De økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og andre ildsjæle udvikler i den kommende tid sammen et nyt mærke for fremtidens økologi.

- Udviklingen af økologien ude på gårdene og i virksomhederne løber hurtigere end regelværket i Bruxelles. Vi vil fortsat arbejde ufortrødent for at udvikle og udbrede EU-økologi og Ø-mærket. Det er den naturlige vej ind til økologi for flere og flere konventionelle landmænd, og flere og flere forbrugere. Men samtidig vil vi udvikle et mærke for fremtidens økologi.

- Vi vil videre med økologi. Og vi mærker, at flere og flere forbrugere deler vores høje ambitioner for økologiens udvikling og ønsker, at øko-mærkning også garanterer stærk klimaindsats, socialt ansvar og at varerne kommer fra nærområdet. Vores elskede Ø-mærke har nået grænsen for, hvad EU vil tillade indenfor udvikling af en statslig økologimærkning.

34

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

Mærket skal færdigudvikles over de næste seks måneder via dialogmøder i hele landet med foreningens medlemmer: både land-

mænd, virksomheder, andre mad-professionelle og aktive forbrugere.

- Ikke mindst de økologiske landmænd har stor lyst til at få større indflydelse på, hvordan økologien udvikles i Danmark. Vi vil skabe udviklingen sammen og i dialog med vores mange partnere i detailhandelen og organisationer, der repræsenterer forbrugerne, samt natur- dyrevelfærds- og landbrugsinteresser, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

Bestyrelsens udspil til dialogmøderne om mærket omfatter en række bæredygtighedskrav indenfor klima, socialt ansvar, dansk oprindelse og selvforsyning.

FORENING

110.000 DANSKERE FØLGER FORENINGEN PÅ SOCIALE MEDIER Antal følgere på sociale medier

120.000 110.000

100.000

80.000 74302

60.000 01.01.16

Igen i år har Økologisk Landsforening oplevet stigende engagement og interesse for økologi på foreningens digitale platforme. Foreningen bliver nu fulgt af mere end 110.000 danskere på en bred vifte af sociale medier.

Foreningen er i løbet af 2016 lykkedes med at cementere I Love Øko som Danmarks største facebookside om økologi. Her er vores opslag blevet set mere end 13 millioner gange i år.

11.15.16

DE STØRSTE SOCIALE MEDIER

95.000 følgere

3.100 følgere

11.000 følgere

3.000 følgere

ØKOLOGI & ERHVERV: NYHEDER OM ØKOLOGI Ny miljøregulering på vej

Slætgræsmarker mangler svovl

Miljøreguleringen skal revideres og Økologisk Landsforening anbefaler et frivilligt økologispor, som tager direkte afsæt i økologireglerne.

4

AKTUELT

Kløvergræs er en af de grovfoderafgrøder, der kræver relativt størst mængder svovl. Det kan derfor være en god ide at tilføre svovl til kløvergræsmarkerne.

6

Øko-deller fra Hanstholm

Der har altid lugtet lidt af fisk i Hanstholm, men nu skal fiskerne på havnen til at vænne sig til duften af økologiske vegetarfrikadeller fra Delle Kompagniet, som er startet af to thyboere.

Landmanden har problemet

Robotter er ingen hindring

MARK & STALD 14 MAD & MARKED At kompost er godt for landbrugsjorden, er indiskutabelt; Jan Bolding, Roust, har ikke problemer med at få masser men det gælder kun, hvis komposten ikke er forurenet med glas, plastik og store sten.

ØKOLOGI

af græs i køerne, selv om de bliver malket i robotter i første del af laktationen.

Dansk succes i Stockholm

Den danske kok Rune Kalf-Hansen og sønnen Fabian Kalf-Hansen har skabt et økologisk fastfood-koncept i Stockholm, som de håber at kunne eksportere til andre lande.

ERHVERV ØKOLOGI ØkologiskERHVERV 5

AKTUELT

12

MARK & STALD

16

MAD & MARKED

biogas i stor skala

AF ANNA-CHRISTA BJERG

Dansk økologi går nye veje

Allerede fra juli 2017 bliver den økologiske gas sendt ud fra selskabet Nature Energy Månsson, NEM. Gassen vil blive produceret af grønmasse fra økologisk kløvergræs, grønsagsrester og 150.000 tons husdyrgødning.

Anlægget opføres tæt ved Axel Månsson a/s i Brande og skal producere seks mio. kubikmeter gas om året, svarende til behovet for opvarmning af op mod 3.600 boliger, og værdifuld gødning til økologiske marker.

Hen over vinteren får medlemmerne af Økologisk Landsforening travlt, for foreningen har taget et skelsættende initiativ, der kan få betydning for alle økologiske landmænd og fødevareproducenter. Et nyt mærke skal løfte økologi på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed, og medlemmer får store indflydelse på udvikling af mærket.

- Vi vil videre med økologi. Og vi mærker at flere og flere forbrugere deler vores høje ambitioner for øko-

logi, og ønsker at udviklingen skal gå endnu hurtigere på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, - Når vores elskede Ø-mærke er nået grænsen for, hvad EU vil tillade af udvikling af økologi, lancerer vi økologer selv et supplerende mærke, som bygger på Ø-mærket, og samtidig garanterer dansk oprindelse.

Næringsstoffer til øko-marker Økologiske planteavlere kan levere

NEM og få biogasgylle retur.

- Alle kan blive leverandører til det nye anlæg, men det er formentlig efterlyser et klimamærke, og ani- delse på den rejse. Samtidig er der mest relevant, hvis ens bedrift ligmalske produkter der er medicin- og træghed i EU og med Ø-mærket. ger under 25-30 km fra Brande. Hvis -Vi vil revitalisere dialogen hos man ønsker at blive leverandør til gmo-fri dukker op i butikkerne; et de sociale økologiske virksomhebæredygtighedsmærke overvejes, økologer, de biogasanlægget, kantaget man politisk, kontakteøkonomisk og kulturelle rammevilkår i det hele hvor vi rykker og økologiDANSK får en delLANDBRUG kritik på klima- der og forbrugerne leverandørforeningen, fortæller for-al kritik og afviser for danskom, landbrug, analyserne er og kulturelt blindt frem sammen.

Og med frem syv for cases mangefra danske fronten. AF IRENE BRANDT eningens sekretær selvkritik.”Michael Tersbøl. suppleret laves få vigtige regler, og - Man kan derfor betragte ’Dansk nye regler,landbrug.

Selve kontrakten om levering af mærket på innovative Økologi’ som ny offensiv strategi, ellersvilbygger”Konkluderende skal indgås med for Nature er åbne at prøve nyt kan manbiomasse kon- Økologer - Jegenhåber, min Ph.d.-afhandling redskaber som klimahandlingsplahvor vi som imødegår de mindst Rasmus Produktionen Blædel Larsenaf har ikke at rammevilkårene Energy meget Månsson. bliveøkologer læst bredt - og ikke i statere, ner og bæredygtighedsvurderinger udfordringer, vi har, udvikler økologi, biogas er planlagt til start i julifor, næste fundet indikatorer at de seneste ensidigt understøtter en ekspansiv, landmandskredse, for afhandlingen som RISE,produktivistisk hvor der kommer mål på, af år, og positionerer økologi stærkt til påerhvervet, og næringsrig gødning til økologi- som har ændringer i landbrugsloven, udvikling dansk indeholder en opsang men landmanden vælger selv, ... hvilke markedet,for siger Kølster kan forventes tilgængelig op for nye ejerformer, komfødevareproduktion Da jordske er marker en åbnet detPer er på tide, landmændene serieffektive brugersker for dette derefter. begrænset han ressource, på mer landbruget til gavn. Han stiller øst forholder sig til, om de ønsker en handlinger at leve op til bæredygtighedsmåØkologenfremtid, får igenhvor ansvaret - Der bliver et vist overskud af spørgsmålstegn ved rimeligheden i bekostning af selvejet, den enkle de bare er traktorførere lene. Det vareproduktion handler om ejerskab Hvor økologer for 35 årkapital, siden, siger af- etnolog næringsstoffer andre end leveat taletilom et samlet landbrug, når og andreogsamfundsfor udenlandsk indflydelsemæssige på udviklingen, siger Per talte fælles krav i deres vi ved ikke konkret findes mange forskellige grene prioriteter,” skriverrandørerne, Ras- dermen Rasmus Blædelforening, Larsen er fra Saxo-inKølster. mus Blædel Larsen i afhandlingen, ansvaret flyttet først staten og så i hvilket omfang, Michael inden forfortæller erhvervet, som indbyrdes stituttet vedtilKøbenhavns Universitet.

Læs mere side 2 & 5 til EU, og økologer har mistet indflyTersbøl. har divergerende interesser. Og han 2. november forsvarer han sin hvori han også konkluderer, at:

Offensiv strategi Samtidig er der begyndt at dukke flere og flere mærker op. For eksempel er der i dag tre dyrevelfærdsmærker ud over Ø-mærket, Liberal Alliance

Vil I bare være traktorførere?

Ph.d.-afhandling med titlen Vilkår, virkeligheder og vanskeligheder i dansk landbrug - en etnologisk undersøgelse.

Rasmus Blædel Larsen har analyseret de politiske, de økonomiske og

”Det problematiske består i, at produktivismen defineres som den eneste rentable udvikling for erhvervet, og at erhvervets talsmænd og institutioner ensretter respektivt marginaliserer andre udviklingsspor og

efterlyser rammevilkår, der målrettes samfundsprioriteter.

Fem ud af de syv landmænd, Rasmus Blædel Larsen bruger som cases i sin afhandling, er økologiske landmænd.

10

MARK & STALD

ØKOLOGI

Kæderne er klar til dialog

Både hos Coop og Netto-kæden er der forståelse for økologernes ønske om et nyt privat økologimærke, der skal fungere som en overbygning på det statskontrollerede Ø-mærke.

17

MAD & MARKED

ERHVERV

- Det er min vurdering, at økologer er åbne over for at prøve nyt, fordi de allerede, da de blev økologer, traf et bevidst valg om gøre noget andet end flertallet. De syv cases er valgt, fordi de på hver sin måde, driver et landbrug med en ekstra dimension, siger Rasmus Blædel Larsen. Og i afhandlingen konkluderer han: ”Der vil formodentlig i en overskuelig fremtid eksistere alternative produktionsformer og forretningsmodeller i marginen af de dominerende animalske bedrifter, og så længe alternative visioner formuleres og implementeres, vil dansk landbrug også skulle rumme disse fortællinger. Det er et åbent spørgsmålet, om de kan få plads til at berige erhvervets kultur.”

I år fik Møllerup Gods produceret 200 ha økologisk hamp hos fem østjyske økologer. Hampen skal bruges til produktion af en ny fødevareserie, og interessen for hampprodukterne er så stor, at det jyske gods forventer at få behov for at høste op mod det femdobbelte areal i 2017.

Det kræver, at flere økologer skal dyrke den olieholdige plante på deres marker i 2017. Ifølge Henrik Rendbøll, direktør for Møllerup Brands A/S, prioriterer godset at samarbejde med økologer, som de kender i forvejen, og godset har en liste over nye potentielle hampdyrkere.

Håber på jysk hampeventyr Godsejerfamilien Gamborg, som er kendt fra DR tv-serien Godsejerne, producerede sidste år isoleringsmaterialer og vækstmåtter af industrihamp. Den produktion udnytter ikke hele hampplanten, og det jyske gods har fået støtte fra Future Food Innovation (FFI) til at udvikle fødevarer af restprodukterne.

Indtil videre er det blevet til 30 produkter med hamp, og flere er på vej, så ifølge Henrik Rendbøll kan det udvikle sig til et jysk hampeventyr.

- Det kommer an på, i hvor høj grad det lykkes for os at få hamp integreret i alle dele af måltidet, siger han.

Også i 2016 er Økologi & Erhverv udkommet 22 gange med aktuelle nyheder og baggrundshistorier om økologisk landbrug, markedet for økologiske produkter, og om hvordan økologi klarer sig i den politiske arena herhjemme og

Side 21

25. november 2016 nr. 600 36. årgang

Løverne har fået smag for økologi For anden uge i træk kunne en økologisk fødevareproducent i denne uge forlade iværksætterserien ’Løvens hule’ med en investering, men ekspert advarer om, at mange sælger deres virksomhed for billigt

AF JAKOB BRANDT

En markvandring i Himmerland startede på en genbrugsplads i Løgstør. Emnet for turen var have-parkaffald. Side 4-5 grønmasse, f.eks. kløvergræs, til

AF IRENE BRANDT

AKTUELT

Det giver noget at få andre til at se på ens produktion fra en ny vinkel, har fire mælkeproducenter erfaret. De har fået gevinst af ændringer i arbejdsgangene i produktionen.

HAMP

Økologisk Landsforening vil udvikle et nyt mærke, Dansk Økologi, der bygger oven på Ø-mærket Forsker: ØKOLOGI I UDVIKLING

Gevinst ved små ændringer

Interessen for økologiske fødevarer med hamp har vist sig at være så stor, at Møllerup Gods næste år forventer at femdoble arealet med økologisk hamp

BIOGAS & GØDNING

Per Guldbrandt fra B’Gum står i spidsen for en af de mange danske iværksættervirksomheder, som i øjeblikket er mål for professionelle investorer. En investor skal hjælpe hans rawsnack ud over rampen.

Side 15

5 28. oktober 2016 nr. 598 36. årgang

Jysk gods skal bruge mere hamp

Energiselskabet Nature Energy og Axel Månsson a/s har taget første spadestik til et økologisk biogasanlæg med gas til naturgasnettet

En landmandsstyret proces

De seks landbrugsfaglige udvalg i Økologisk Landsforening har mindst én gang om året idéudvikling til projekter på dagsordenen. Økologi & Erhverv var med, da Mælkeudvalget i begyndelsen af november slap kreativiteten løs.

11. november 2016 nr. 599 36. årgang

IVÆRKSÆTTERI

I begyndelsen af marts rettede avisen opmærksomhed mod messen Foodexpo i Herning, som Økologisk Landsforenings nye medlemsgruppe, de professionelle køkkener, har stor interesse i.

Det blev til et 12 siders tema om messen og økologi i store køkkener.

Hen over sommeren og efteråret skrev avisens redaktion artiklerne til magasinet: Inspiration til nye afsætningsstrategier - kom tættere på dine kunder, som udkom sammen med Økologi & Erhverv i begyndelsen af oktober. Magasinet og avisen blev sendt til alle økologiske landmænd.

AF JAKOB BRANDT Slagtesvin er gode til at fouragere på roemarker, hvor de kan få dækket en tredjedel er deres energibehov ved at æde roer og roetoppe.

Side 12

Fugleinfluenza koster Økologisk Landsforening, ØL, har anmodet Fødevarestyrelsen om, at der oprettes en erstatningsordning til de fjerkræproducenter, som lider tab som følge af fugleinfluenzaen

gerne, at der etableres finansiering til etablering af overdækkede udearealer, da det er et krav, der følger direkte af påbuddet. Der er tale om en meget akut situation, som kræver en meget hurtig indsats. Der er producenter, for hvem det kan betyde, at de går konkurs med deres virksomhed, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i ØL.

FJERKRÆ

Uanstændigt - Staldpligten har ingen økonomiske konsekvenser for intensive staldproducenter, men det kan have store økonomiske konsekvenser for producenter med udegående dyr at skulle holde dem inde. Det er ikke anstændigt at disse besætningsejere alene skal bære den udgift for at beskytte den konventionelle eksport, siger Sybille Kyed.

AF ANNA-CHRISTA BJERG - Vi har i dag anmodet Fødevarestyrelse om, at der etableres en erstatningsordning, og at det hurtigst muligt kommunikeres ud til de små producenter, at de kan få erstatning for at slå deres dyr ned eller for opgjort produktionstab som følge af, at æglægningen ophører. Vi ser også

Æg- og fjerkræproducent Johanne Schimming er én af de småavlere, der må se sine dyr lide på grund af forbuddet mod at lukke hønsene ud.

- Vi arbejder på højtryk for at forbedre forholdene for hønsene. Vi har opsat pavilloner og sat net op under husene, men det er bare slet, slet ikke nok, fortæller hun.

Johanne Schimming har 700 æglæggende høner og er ikke tilfreds med hønsenes velfærd, når de ikke kan komme ud. Derfor forhandler hun med en grønsagsproducent om at sætte en grønsagstunnel op, som hønsene kan gå i gennem vinteren, og hvor han efterfølgende kan dyrke grønsager. Det er ikke faldet på plads, så hun har slagtet nogle af hønsene og flytter andre ind i sin lade for at give dem mere plads.

Flere andre mindre producenter vælger at slagte alle deres høns og undlade at sætte nye ind, indtil faren for fugleinfluenza er drevet over.

Afbødende tiltag virker De store producenter med overdækkede verandaer og store huse, hvor hønsene kan søge væk fra hinanden, ser ud til at have bedre mulighed for at afbøde virkningen indendøre.

- Verandaen er fyldt hele tiden. Vi giver hønsene ekstra beskæftigelse med halm og grovfoder. Desuden er vi ekstra opmærksomme på, at gulvet forbliver tørt. Vi er ekstremt opmærksomme på, hvordan hønsene har det, de æder lidt mere foder, men de har heldigvis indtil videre ikke vist tegn på dårlig trivsel, fortæller æg- og fjerkræproducent Axel Månsson.

Læs mere side 8

Tirsdag besluttede investor Tommy Ahlers fra Løvens Hule at skyde penge i kokken Per Guldbrandts unge firma B’Gum, som producerer økologisk frugtlæder.

Forrige tirsdag var der en pose penge til kvinderne bag Halkær Ådal Økologisk, som totalt tæmmede løverne i DR-programmet, hvor iværksættere kan hente både inspiration og måske også en pose penge.

- Hvor er det fantastisk at møde sådan et par damer som jer, der brænder for at lave god, gammeldags mad. Det er skønt. Jeg er et stort madøre selv. Det passer rigtig godt ind i mit firma, som jeg betragter som et livstilsfirma.

Sådan lød det i DR1’s programserie ’Løvens Hule’ fra Ilse Jacobsen om Edith Agerbo og Kate Bryrup, der fik den nordsjællandske tøjdesigner til at smide ressourcer i deres virksomhed, som producerer frosne færdigretter.

I kølvandet på Løvens Hule advarer serieiværksætter og blogger Toke Kruse om, at lidt for mange iværksættere lade sig flå af løverne.

I slutningen af oktober leverede redaktionen det journalistiske islæt til tillægget til avisen: Succes med omlægning, som også sammen med avisen blev sendt til alle økologiske landmænd.

Læs mere side 20

i EU. Samtidig har avisens redaktion været en væsentlig aktør i projekter i Økologisk Landsforening. De nominerede til Frontløber-prisen blev i foråret besøgt og interviewet til præsentationsmagasinet af journalister fra Ø&E.

Gennem samarbejdet med foreningens Landbrugsafdelingen, Markedsafdelingen og Foodservice styrker Økologi & Erhverv sin position som en vigtig formidlingskanal, når der er faglig viden, ekstraordinære indsatser og nyheder, der skal fortælles til omverdenen.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2016

35

Følg os

/iloveøko

@okologi.dk

/økologisk landsforening

@iloveøko

/okokonsulenterne

økologisk landsforening

økologisk landsforening