ÅRSBREV 2017 ØKOLOGISK LANDSFORENING
INTRO
VI SKABER VÆRDI OG FORANDRING – SAMMEN Af Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening
Det har været et bevæget år i forandringens tegn. Foreningen står med en historisk succes, nemlig den at økologien er blevet voksen, og nu er så velkendt, efterspurgt og udbredt, at vi roligt kan se os selv som et hovedspor i den danske landbrugsverden og på fødevaremarkedet. Økologien er for alvor en mulighed, som mange landmænd overvejer. Omlægningen har taget fart. Og samtidig har vi igen i 2017 udviklet nye løsninger på klimaudfordringer, naturindhold, nye plantesorter, dyrevelfærd, mere frugtbar jord, og næring til både mark, dyr og mennesker. Der er gode resultater for både mere og bedre økologi.
DET ER IKKE SKET AF SIG SELV. Foreningens unikke fagudvalg for alle områder fra frugt til fjerkræ, og mælk til planteavl har talt økologernes sag i foreningen, i ministerierne og i pressen. De er medlemmernes stemme i foreningen, og de sikrer fornuft og udvikling i det faglige og fagpolitisk. På samme måde med vores virksomhedsudvalg, eksportbestyrelse, food service-styregruppe og gårdbutiksudvalg. De er helt i front med udvikling af samarbejde og afsætning til alle salgskanaler til gavn for såvel producenter som forbrugere. Dertil er det en stor glæde, at over 100 professionelle køkkener har meldt sig ind i foreningen. Energien i foreningens kontakt med en stor gruppe unge landmænd - både via ny mentorforløb, nye samarbejder om generationsskift, samspillet med elever på alle landbrugsskoler i projektet, ’I gang for en million’ og ikke mindst via vores eget Ungeråd, som er de unge landmænds stemme i foreningen. Involvering og samarbejde er nøgleord. Når vores aktive medlemmer sammen med foreningens stærke kompetencer inden for politik, afsætning og faglighed spiller sammen, skaber vi både udvikling og værdi i økologi. Jeg er pavestolt over, at vi høster international anerkendelse for vores unikke samarbejde i foreningen om afsætning, og vores innovative politiske arbejde. Men jeg er endnu mere stolt over engagementet og dialogen med vores aktive landmænd, virksomheder og køkkenprofessionelle i vores medlemskredse og udvalg, som alle gør en forskel. Med vores møder over hele landet sidste vinter under temaet ’Udvikling –så det kan mærkes’ satte vi en dagsorden for udvikling. Dette medvirkede til nye brancheaftaler, og politisk støtte til nye løft i dansk økologi på klima og biodiversitet. Vintermøderne fødte også ØkologiLØFT, som nu
ÅRSBREV 2017 ØKOLOGISK LANDSFORENING Redaktion Joachim Kjeldsen Line Skouboe Nanna Hyldgaard Hansen Karen Munk Nielsen Sybille Kyed Irene Brandt Per Kølster Peter Nordholm Andersen Paul Holmbeck
2
Tryk Skive Folkeblad/Rotation Oplag 4.000 Layout Mai Tschjerning Simonsen
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
Udgivet af Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf: 87322700 www.okologi.dk
testes på flere økologisk landbrug, og som er økologers løft på bæredygtighed. Der var på møderne en solid opbakning til at løfte økologi på især klimaet, biodiversitet, socialt ansvar, næringsstoffer, og dyrevelfærd. Men i stedet for flere stramme, ens regler for alle, er det økologen selv, der vælger blandt de mest effektive handlinger og får opbakning fra en gårdudviklingsgruppe. Vær med, når vi mødes igen i vinteren 2018 for at drøfte, hvor langt vi er nået. Der stilles flere krav til økologi og til vores forening. Vi kæmper for udvikling og styrket lønsomhed for de økologiske landmænd, samtidig ved at vi er udsat for konkurrence, import og en intens kundefokus på pris. Der er også kritikere, der står i kø. Angreb i pressen fra andre dele af landbruget er en daglig begivenhed, lidt mere højlydt efter Samvirkes forside. Af og til er der rimelighed i kritikken, for eksempel på klimaet. Men vi kritiserer ikke konventionelle kollegaer. I stedet opfordrer vi til, at vi gør klima til en fælles sag, og ikke noget vi banker hinanden i hovedet med. Samtidig holder vi fast i at kommunikere positivt om, hvad økologi kan, og hvilken værdi økologi har for miljøet, dyrene og for forbrugerne. Trods udfordringer, går vi i offensiven og sikrer en velsmurt forening med friske initiativer, der gør, at vi kan tage føringen med fremtidens økologiske dagsorden. Med ansættelse af adm. direktør, Helle Borup Friberg, styrker vi ledelsen, og gør vores sekretariat klar til nye løft på økologi, ny konkurrence, og ny værdi for alle vores medlemsgrupper. Vi håber at disse sider i årsbrevet viser den værdiskabelse, som foreningen leverer.
Hilsen ved årets slutning Per Kølster
INDHOLD
S. 14
S. 24
S. 12
S. 36
S. 4 NYE VEJE
2017 startede med landsdækkende debatmøder, hvor ØL tog hul på diskussionen om, hvordan økologien skal udvikles. Møderne blev starten på nye brancheaftaler og ØkologiLØFT. De understøttede også fagudvalgenes og sekretariatets arbejde med generationsskifte, omlægning, klima og økologisk fokus ved regions- og kommunalvalget.
S. 12 FORENING
Godt økologisk håndværk skal fejres, og det blev det i foråret, da ØL’s generalforsamling kårede fire repræsentanter for godt håndværk. Se eller gense de dygtige håndværkere.
S. 14 MAD & MARKED
I Jylland, på eksportmarkedet, i offentlige køkkener og på restauranter - overalt vokser markedet for økologi. I år og næste år hjælpes væksten godt på vej af kampagnen ’Ren madglæde’.
S. 24 MARK & STALD
Væksten på markedet hænger tæt sammen med væksten i marken og i stalden. Fagudvalgene i ØL sikrer, at der hele tiden udvikles ny praksis og nye metoder, så den økologiske produktion både honorerer forbrugernes forventninger og skaber et godt økonomisk fundament på gårdene og liv i landdistrikterne.
S. 30 POLITISKE RESULTATER
Ligesom kornet ikke vokser vildt på marken, skabes der heller ikke pr. automatik lydhørhed for økologi i Bruxelles, på Christiansborg og i kommunerne. ØL’s bestyrelse og sekretariat arbejder også for at skabe politiske resultater, der baner vej for endnu mere økologi.
S. 36 NY DIREKTØR
1. september tiltrådte Helle Borup Friberg den nyoprettede stilling som administrerende direktør i Økologisk Landsforening.
S. 39 KØB DINE JULEGAVER I OKOLOGI.GEPARD.DK S. 40 DIN FORENING I TAL
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
3
NYE VEJE
økologiløft til bedrifterne
ØKOLOGER VIL VIDERE Alle med interesse for økologi var inviteret til at deltage i de regionale møder om udvikling af økologi, som Økologisk Landsforening var vært for. Foto: Irene Brandt.
I januar-februar 2017 afholdt foreningen ti regionale møder, to stormøder for økologiske virksomheder og 17 andre debat- og dialogmøder om foreningens forslag til næste generation økologi. Med mål om udvikling af økologi på en række bæredygtighedsog økologiprincipper, større merværdi til forbrugerne, og langt større indflydelse til økologiske landmænd på, hvordan de udvikler deres produktioner, lancerede Økologisk Landsforening, ØL, et forslag til, hvordan økologi kan løftes, selvom vi har nået grænsen for, hvad EU kan tilbyde af dynamik i Ø-mærket. Dertil spillede foreningen ud med et
forslag til etablering af en ny mærkning for denne merværdi. Baggrunden for forslaget var træghed i EU og i brancheaftaler, ny konkurrence fra dyrevelfærdsmærker, miljømærker og andre koncepter, der kæmper med Ø-mærket, samt en del direkte kritik af økologi på områder som klima og biodiversitet. - Vi vil videre med økologi, sagde Per Kølster, formand for ØL, ved lancering af forslaget. Og denne holdning var udbredt blandt de mere end 500 deltagere på de mange møder. Vintermøderne præciserede, at økologer ser især områder som
klima, dyrevelfærd, biodiversitet, socialt ansvar og recirkulering af næringsstoffer som områder med behov for, at vi rykker videre. Dels via nye fælles krav i EU, så vidt dette er muligt. Men vintermøderne gav meget stof til nytænkning. - Når vi bygger videre på økologi, skal det ikke kun være ufleksible one size fits all-regler fra EU. Fremtidens udvikling handler om ejerskab, frihed til at vælge mellem flere effektive handlinger, der løfter på bæredygtighed, men hvor landmanden får større indflydelse. Det giver bedre økologi og mere engagement blandt økologer, sagde Paul Holmbeck, direktør i ØL. Den store involvering via vintermøderne var også udtryk for et ønske om større indflydelse og involvering - og foreningen lyttede! Der var ikke overvejende stemning for supplerende mærkning, men foreningens samlede indsats for udvikling blev opkvalificeret af medlemmerne, og som konkret resultat præsenteres et helt nyt koncept for gårdudviklingsaftaler på vintermøder i 2018. Forslaget til et nyt, supplerende mærke til Ø-mærket blev sat i bero af foreningens bestyrelse - primært på baggrund af medlemmernes bekymring for, at supplerende mærkning vil devaluere Ø- mærket eller skabe forbrugerforvirring. Men udspillet har været dagsordensættende for økologernes ønske om at komme videre med udviklingen af økologien. Og det i sig selv sender et stærkt signal til forbrugerne.
PLATFORM FOR UDVIKLING AF ØKOLOGI: DYNAMISK UDVIKLING I BUNDEN OG I TOPPEN
ØkologiLØFT Gårdudviklingsaftaler
Brancheaftaler
EU Økokrav / Ø-mærket Udvikling via: forskning, faglig udvikling Best practice spredes via: rådgivning, vidensformidling, staldskoler, ERFA, mentorer
4
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
DAGSORDENSÆTTENDE UDSPIL
Vinterens debatmøder om ”Økologi - så det kan mærkes!” blev ikke alene starten på udvikling af en ny model for gårdudvikling på bæredygtighed. Møderne skabte også helt ny energi i dialogen om brancheaftaler på mælk, kvæg og svineproduktion. To nye aftaler er landet i 2017 med stor deltagelse fra landmænd og virksomheder, og store fordele for især dyrevelfærd. Forslaget blev også inspiration for Det økologiske erhvervsteam, som formulerede et forslag om at løfte dansk økologi på klima og biodiversitet.
NYE VEJE
NY UDVIKLINGSPLATFORM FOR ØKOLOGI Over 500 økologer deltog i årets regionale møder om ’Udvikling –så det kan mærkes’. Møderne handlede om, - hvordan vi kommer videre med udvikling af økologien. Nu er Økologisk Landsforening i gang med at lave en model for gårdudviklingsaftaler, ØkologiLØFT, som skal løfte økologien. Økologisk Landsforening er kommet med et udspil til en ny platform for udvikling af økologi – en platform, der vil løfte økologi på områder som klima, socialt ansvar, dyrevelfærd og biodiversitet. Det er økologerne selv, der har sat dagsordenen. I vinterhalvåret 2016 afholdt foreningen en række regionale møder rundt om i landet, hvor vi var i dialog med både landmænd, detailhandlen, virksomheder,
OVERORDNEDE MÅL FOR ØKOLOGIEN
KLIMA LOKAL TILKNYTNING UAFHÆNGIGHED AF DET KONVENTIONELLE LANDBRUG
aktive borgere, køkkenprofessionelle og andre interesserede. Over 500 mødte op til møderne. Debatten har været inspirationsrig, og er blevet fulgt op af et intensivt, tværfagligt arbejdet med at lave en model for gårdudviklingsaftaler. Disse aftaler skal hjælpe de deltagende gårde med at gøre gården endnu mere bæredygtig. En model, der bygger på frihed og involvering af landmanden i stedet for flere nye, ens regler for alle. Landmanden får i stedet retningslinjer at sigte efter for at gøre sit foretagende endnu mere bæredygtigt, og landmanden. vælger selv blandt kataloger over de meste effektive forbedringer for klimaet, biodiversitet, socialt ansvar mv.
TIDSHORISONTEN Foreningen er i gang på en række testbedrifter, hvor vi får afdækket, hvad redskabet skal kunne, gårdudviklingsaftalernes indhold og en udviklingsproces, der fungere optimalt for den enkelte landmand, og som involvere ’gårdudviklingsgrupper’, der støtter økologen i at komme i mål med bæredygtighed. På årets vintermøder og til generalforsamlingen i foråret 2018 forventer foreningen at kunne præsentere modellen, og hvordan den kan hjælpe os med at videreudvikle økologien. Er du interesseret i ØkologiLØFT, kan du kontakte Sybille Kyed på sk@okologi.dk eller tlf: 2465 2392
BRANCHEAFTALER
SOCIALT ANSVAR NATUR
DYREVEL FÆRD
EVT. BÆREDYGTIGHEDSTJEK GÅRDHANDL INGSPLAN
INDIVIDUELLE GÅRDBESØG
tur revelfærd var
- ØKONOMISK OG PRAKTISK REALISTISK - VÆRDI- OG FORANDRINGSSKABENDE - SYNLIGGØRELSE AF INITIATIVER PÅ GÅRDEN - INVOLVERENDE LANDMAND
GÅRDUDVIKLINGSGRUPPE
ÅRLIG BESØGSRAPPORT FRA GÅRDUDVIKLINGSBESØGET
KONTROL
EKSISTERENDE ØKOLOGIKONTROL
Gårdudviklingsaftaler aftaler skal hjælpe de deltagende gårde med at gøre gården endnu mere bæredygtig. Illustartion: Mai Tschjerning Simonsen.
NYE BRANCHEAFTALER FOR SVIN OG KVÆG I 2017 har Kød-, Svineudvalgene arbejdet med at styrke brancheaftaler for økologisk kvæghold og svineproduktion. I foråret var det De økologiske svineproducenter, deres slagterier og organisationer samt Dyrenes Beskyttelse, som indgik en ny, indbyrdes brancheaftale. Aftalen træder i kraft 1. januar 2018 og erstatter den tidligere aftale, som blev indgået, da Ø-mærkereglerne blev en del af EU’s fælles økologiregler. Den nye aftale indeholder blandt andet krav om beplantning eller anden skygge i farefolde, og at alle slagtede grise, der sælges som økologisk kød, fra
og med 2019 skal være født og opvokset økologisk. Desuden indeholder aftalen en række dyrevelfærdsmæssige krav til stalde, der opføres eller ombygges efter 1. januar 2018. I november underskrev de danske mejerier med økologisk mælkeindvejning, slagterierne Friland og Thise & Ko samt organisationerne Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening også en ny brancheaftale for produktion af økologisk mælk og kød fra kvæg. Aftalen indeholder blandt andet krav om, at alle kreaturer fra 2023 skal have levet hele livet økolo-
gisk for at kunne sælges som økologisk kød samt et forbud mod systematisk aflivning af tyrekalve. Fra 1. maj 2018 indeholder aftalen krav om hudpleje og adgang til kløbørster el. kløpinde i alle staldafsnit og på afgræsningsmarker. Brancheaftalen for kvæg indeholder også en række anbefalinger til producenterne. Blandt andet to-trins fravænning af kalve i ammekobesætninger og indførelse af handlingsplaner for dyrevelfærd på bedrifterne samt etablering af udendørs vintermotionsarealer under åben himmel.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
5
NYE VEJE
Nye veje for næste generation af økologer
Er det muligt at komme i gang som selvstændig landbruger for 1 million kr.? Ja, siger Økologisk Landsforening, ØL,som sammen med otte landbrugsskoler i efteråret har udfordret alle landets agrarøkonom-studerende gennem et forløb, som skal ruste de studerende til at tænke nye forret-
ningsmodeller for landbrug. I en tid, hvor landbrugsbedrifter koster to og trecifrede millionbeløb, har de skullet udtænke en forretningsmodel for en landbrugsvirksomheder, der kan etableres for én million kroner. Alle opgavebesvarelserne indgår i en konkurrence, hvor de bliver vurderet af et dommerpanel med repræsentanter fra Nordea, Vækstfonden, Teknologisk Institut, landbruget samt detailhandlen og foodservicesektoren. De bedste projekter vil blive belønnet med legater. - Vi ønsker at åbne øjne for, at der er alternativer til korn, kød og mælk i store mængder. De studerende vil komme til at møde landmænd og virksomheder, som er startet i det små, samt
repræsentanter for den finansielle sektor, fra detailhandlen og foodservice, som kan give dem nye idéer til, hvordan selv en mindre produktion kan give et godt afkast, siger Jens Peter Hermansen, der er projektleder i Økologisk Landsforening og sammen med landbrugsskolerne har udviklet undervisningsforløbet. I begyndelsen af november blev de studerende præsenteret for opgaven, og 8. december afleverede de deres forretningsplaner, som derefter skal bedømmes - først på deres landbrugsskole, derefter af en dommerkomite, hvor blandt andre Nordea, Vækstfonden og repræsentanter fra landbruget samt detailhandel og foodservice har sæde. Vinderne kåres på generalforsamlingen i ØL.
stering, der gør en forskel r d br ug s f ond. dk 2. november mødtes agrarøkonomstuderende fra fire landbrugsskoler med Økologisk Landsforening til en inspirationsdag om forretningsplaner, der kan realiseres for 1 mio. kr. Foto: Irene Brandt.
Den 1. september åbnede Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som er etableret af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, for tegning af aktier. Målet er i første omgang en startkapital på 30 millioner kroner. Med fonden kan vi sammen bidrage til mere natur, bedre miljø og til generationsskifte i landbruget i
r
19.00 de 20,
.00
6
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
Danmark ved at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal. Gennem erhvervelse af jorde og gårde, herunder installationer tilhørende ejendommene, skal selskabet medvirke til, at disse målsætninger opfyldes, siger Kim Qvist, der er direktør for Danmarks Økologisk Jordbrugsfond. Ved redaktionens slutning havde knap 200 investorer tegnet aktier i fonden for tilsammen 15. mio. kr., mens 1.400 havde downloadet tegningsblanket og 14.000 havde besøgt fondens hjemmeside. Sidste frist for tegning af en aktie er 31. januar 2018. Se mere på www.jordbrugsfond.dk.
NYE VEJE
ERFARNE LANDMÆND ER KLAR TIL MENTORFORLØB Projektet Grønt generationsskifte skal udvikle et koncept for, hvordan trængte og lukningstruede landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige. I projektet er der særligt fokus på unge landmænd. Som led i projektet er der i løbet af 2017 blevet etableret kontakt til 20 erfarne landmænd, som kan indgå i mentorforløb med unge landmænd, som har brug for sparring på bedriften. Mentorerne er drevet af ægte engagement og lyst til at stå ved den unge kollegas side. Og de skal kunne udfordre, hjælpe og holde den unge på sporet. MERE END EN ERFAGRUPPE I udvælgelsen af mentorerne er der lagt vægt på
faglig ballast, men som mentor er man mere end en erfagruppe. Man skal trække på al sin erfaring faglig såvel som personlig - for den hjælp, man skal formidle kan lige såvel handle om at hjælpe den unge landmand med at få en god balance mellem familie- og arbejdsliv som at støtte, når de skal træffes faglige valg. I løbet af 2018 vil mentorerne blive bedt om at indtræde i mentorforløb med unge landmænd. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden. Kontakt Peder Bligaard fra Økologisk Landsforening på mail: pb@okologi.dk eller tlf 2042 4574, hvis du ønsker at deltage i dette projekt.
Der er igen husdyr på gården i Nordjylland, efter at Per Bundgaard (tv) har indgået et samarbejde med to unge landmænd, der producerer økologisk mælk. Til højre: Patrick Bertelsen. Foto: Morten Telling.
NYE SAMARBEJDSFORMER UDBREDES MØDESTEDET I de seneste tre år har Økologisk Landsforening med støtte fra Villum-Fonden arbejdet med projektet Det Samfundsnyttige Landbrug. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Samsø Økologisk Jordbrugsfond, Sharemilkerkoncept og folkefarme er blandt de resultater og cases, som projektet har arbejdet med og produceret. Det Samfundsnyttige Landbrug har gennem arbejdet med projektets caselandbrug udviklet ni modeller for fremtidens landbrug: Abonnementsordning, Driftsfællesskab, Folkefarm, Jordbrugsfond, Naturpleje, Sociale arbejdspladser, Delelandbrug, Kulturfællesskab og Nye landbrugsvirksomheder. De findes på www.samfundsnyttigtlandbrug.dk sammen med et inspirationskatalog, som går i dybden med de caselandbrug fra virkelighedens verden, der danner grundlaget for de ni modeller.
FRA UDVIKLING TIL UDBREDELSE Projektets første fase sluttede i sommer og er nu afløst af Det Samfundsnyttige Landbrug II. - Man kan sige, at DSL I var et udviklingsprojekt, og nu handler det om DSL II, som er et udbredelsesprojekt. Vi skal have modeller og læring ud at leve hos landbrugs- og fødevarevirksomheder. Noget kommer til at ske gennem Økoløft og andet gennem en række arrangementer, rådgivning og netværksforløb. Og så vil generationsskifteløsninger i form af fortsat matchmaking mellem etablerede landmænd og unge være et centralt fokus, siger Lone Andreasen, der er projektleder for Det Samfundsnyttige Landbrug.
’Mødestedet’ er et af Det Samfundsnyttige Landbrugs værktøjer til matchmaking mellem etablerede landmænd og nye, unge landmænd der ønsker at indgå i en form for generationsskifte-proces. Mødestedet er en online database, hvor man kan skrive sig op med bedrift, produktion og ønsker til samarbejdspartnere. - Vi har på nuværende tidspunkt faciliteret et par match via Mødestedet. Det er former for delelandbrug, som på sigt skal glide over i generationsskifte. I Det Samfundsnyttige Landbrug II kommer vi til at arbejde videre med Mødestedet og en udvikling af den tekniske løsning, så den bliver mere brugervenlig. Og så handler det især om, at vi får så mange som muligt til at oprette sig i databasen uanset på hvilken side af et generationsskifte, man står, siger Lone Andreasen, der er projektleder for DSL.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
7
NYE VEJE
REKORDSTORT ØKO-AREAL I 2017 gik 1.000 landmænd i gang med at omlægge yderligere 41.000 hektar dansk landbrugsjord til økologisk drift. Dermed fortsætter landbruget med at udbygge rekorden i det økologiske landbrugsareal, som i 2016 nåede op på 217.000 hektar. Med den igangværende omlægning kommer andelen af landbrugsarealet, som drives økologisk, op på cirka 10 procent. I efteråret indgik regeringens og Dansk Folkeparti en aftale, der sikrede 315 millioner kroner til omlægningsstøtte til de mange nye øko-hektar og -landmænd.
- Det var ikke nogen let opgave at samle omlægningsmidler til de store arealer, der kommer nu. Vi tager hatten af for, at det er lykkedes miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Dansk Folkeparti. Sammen med forbrugernes store interesse gør det, at vi kan byde mange nye økologer velkommen, ligesom mange økologer kan starte nye produktioner, siger Per Kølster.
Det samlede landbrugsareal i Danmark er 2.575.860 hektar
Af det samlede landbrugsareal i Danmark var den økologiske andel:
8,4%
10%
2016
2017
*
i 2017 er der 41.000 hektar landbrugsareal under omlægning til økologi
Det svarer til en stigning på 19% *Med forbehold for, at vi ved redaktionens afslutning ender ikke kender et eventuel til for tilbagelægning
250 OMLÆGNINGSTJEK I løbet af året har Økologisk Landsforening gennemført i alt 250 omlægningstjek hos konventionelle landmænd. - Det er landmænd fra hele landet og alle produktionsgrene, måske med en lille overvægt til midtjyske mælkeproducenter her sidst på året, fortæller Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening. For et år siden var der en klar mangelsituation på flere produktgrupper. Der er nu en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, men der er fortsat stort behov for flere landmænd til at producere økologisk foder, grynhavre og brødkorn.
8
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
NYE VEJE
Kommuner som partner og drivkraft for økologi
OMLÆGNINGSTJEK HJÆLPER KOMMUNER MED AT BESKYTTE DRIKKEVANDET Økologisk Landsforening samarbejder med 26 kommuner på tværs af landet om at beskytte borgernes drikkevandsressourcer mod sprøjtegifte. Det sker gennem omlægningstjek, som tilbydes kommunernes landmænd. Det er Fonden for Økologisk Landbrug, der finansierer omlægningstjekkene, som derfor er gratis for både den enkelte landmand og kommunen. Kommunerne kortlægger arealerne og tilbyder
sammen med foreningen et såkaldt omlægningstjek til landmændene i de pågældende områder. Det består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens potentiale inden for produktion og afsætning. MOTIVERER LANDMÆND Omlægningstjekkene har vist sig at motivere flere landmænd til at lægge om til økologi og dermed
beskytte medborgernes drikkevandsressourcer. Det sker vel at mærke af frivillighedens vej. I løbet af de tre første kvartaler af 2017 har konsulenterne lavet en målrettet indsats i Rebild, Mariager Fjord og Vejle kommuner, som er resulteret i 66 omlægningstjek. En række af disse landmænd er nu i gang med at lægge om til økologi. Og inden årets udgang tages der hul på indsatsen i den fjerde kommune.
KLIMAPLANER FOR ØKOLANDMÆND
Torben Bach, økologisk landmand fra Vesthimmerlands Kommune, og Mette Kronborg, klimakonsulent i Økologisk Landsforening, gennemgår mulighederne for klimaforbedringer på Bakkegården. Foto: Irene Brandt.
På Bakkegården i Morum i Vesthimmerlands Kommune har økolandmand Torben Bach fået lavet en klimahandlingsplan, der sætter fokus på bedriftens klimaudfordringer og de tiltag, der kan være med til at sænke klimabelastningen. Økologisk Landsforening har i 2017 i samarbejde med Vesthimmerlands og Vejle kommuner tilbudt gratis klimahandlingsplaner til primært økologiske mælkeproducenter. Her får landmændene anvisninger til, hvad de kan gøre for at lette gårdens klimaaftryk. Det har 33 landmænd i de to kommuner takket ja til. - Noget af det mest positive er, at landmændene rigtig gerne vil handle på klimaforbedringer, og der er et stort ønske om at gøre noget og om viden til hvordan, siger Mette Kronborg, der er klimakon-
sulent i Økologisk Landsforening og året igennem har lavet klimahandlingsplaner og klimatjek hos økologerne. Hos Torben Bach på Bakkegården er der 145 malkekøer og 256 hektar jord. De største klimamæssige udfordringer knytter sig til den store andel af drøvtyggere. Til gengæld dyrkes en stor del af foderet på gårdens egne arealer, og der er lavet jordvarme og varmegenindvinding. Indsatsområderne i klimahandlingsplanen indbefatter bl.a. hyppigere udpumpning af gylle fra kanaler under spalterne til gylletanken, lavere kælvningsalder, længere laktationsperioder, og højere selvforsyning af endnu mere grovfoder. Klimahandlingsplanen resulterer i en reduktion af gårdens klimatryk med 53 tons CO2 ækvivalenter.
Ud over landmændene i de to nævnte kommuner har Økologisk Landsforening, sammen med ØkologiRådgivning Danmark, også hjulpet med klimahandlingsplaner hos fem landmænd på Djursland og alle Thise Mejeris andelshavere. STRATEGI PÅ VEJ Alle de landbrugsfaglige udvalg i Økologisk Landsforening er stært optaget af klima-problematikken. De har derfor bidraget til udarbejdelsen af en klimastrategi. I øjeblikket afventer Klimastrategien bestyrelsens godkendelse. Er du interesseret i Klimahandleplaner kan du kontakte Mette Kronborg på mek@okologi.dk eller tlf: 5190 0915
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
9
NYE VEJE
ØKOVALG 2017 STYRKER OPBAKNING TIL ØKOLOGI LOKALT Foreningen lancerede i 2017 en ambitiøs satsning for at sætte økologi højere på dagsorden i både kommuner og regioner i forbindelse med valget 21. november. Baggrunden er, at økologi kan bidrage til vigtige kommunale og regionale opgaver fra beskyttelse af drikkevandsressourcer til bedre mad til vores børn, ældre og syge. Samtidig er det kommunerne, der kan sikre undervisning af børn om økologi, ligesom kommuner sidder med mange af de næringsstoffer, der skal tilbage til vores økologiske marker. Kampagnen ØkoValg 2017, som blev kørt sammen med Kost & Ernæringsforbundet, har fået stor presseomtale nationalt og lokalt, og det var målet: fokus på alt det, økologi kan. Over 1.500 kandidater - på tværs af alle politiske
partier og alle 98 kommuner, inklusive borgmesterkandidaterne i hele landet, fra Ulrik Wilbek (V, Viborg), og Winni Grosbøll (S, Bornholm) og til René Christensen (DF, Guldborgsund) – støttede flere af de økologipolitiske forslag. Kampagnens interaktive Danmarkskort synliggjorde for vælgerne hvilke kandidater, der bakkede op om økologi lokalt. Politikere, bloggere og kendisser, såsom Lukas Graham, delte ØkoValg 2017 med deres mange hundrede tusinde følgere. Kampagnesitet ØkoValg 2017 forsynede kandidater med grydeklare forslag på seks områder, og klædte kandidater på med fakta og gode cases fra andre kommuner, der har fået succes med økologi. De seks områder var økologi som erhvervsudvikling,
økologiundervisning i skolerne, 60 % økologi i køkkenerne, samarbejde med Økologisk Landsforening om omlægningstjek til landmænd i drikkevandsarealer, og forbedring af naturpleje og klimaperformance sammen med økologer. Foreningens ’Myter og Fakta om økologi’ gav politikere gode svar på økologi-kritiske vinkler, som kom op i lokale debatter. Foreningen er kommet i tæt dialog med mange kandidater og har nu mål om at fastholde kontakten til vores 1.500 nye ambassadører for økologi lokalt. Medlemmer kan eventuelt danne et tværpolitisk økologisk bagland for økologi-venlige lokale politikere. ØkoValg-sitet bliver til en fast vidensbank for lokale politikere og aktive.
MERE ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER
SIKR RENT DRIKKEVAND MED MERE ØKOLOGI
SÆNK KLIMABELASTNINGEN VIA ØKOLOGISAMARBEJDE
SKAB VÆKST VIA ØKOLOGISK PRODUKTION
GØR BØRN OG UNGE KLOGERE PÅ MAD OG ØKOLOGI
AKTIVER ØKOLOGER OG BORGERE I KOMMUNENS NATURPLEJE
10
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
NYE VEJE
Udvikling og fejring af det økologiske håndværk
DET’ NOGET HØ Danmarksmesterskaberne i Hø fandt efter to år pause igen sin afgørelse på Landsskuet i Herning i juli. Jerseykøer og jysk kvæg gumlede sig foran hundredvis af tilskuere i Store Ring lørdag eftermiddag frem til vinderne. Karsten Kjærgaard, Livø, vandt kategorien for marktørret hø, mens Peter Madsen, Løgumkloster, løb med sejren i kategorien ladetørret hø. Forinden havde et dommerpanel med blandt andre Frank Erichsen, Per Kølster og høekspert Thorkild Nissen udpeget tre finalister i hver kategori. Landmænd kunne op til og under hele Landsskuet indlevere fem kg hø til konkurrencen på Økologisk Landsforenings stand. Høet fungerede samtidig som indgangsbillet på Landsskuet. Arrangementet tiltrak sig i vanlig stil en del opmærksomhed, og så er der også en dybere mening med at sætte fokus på høet. - Som konserveringsform er hø vanskeligere at håndtere end ensilage. Men som foder er hø uovertruffen. Både i forhold til smag og sundhed for dyrene og i forhold til kvaliteten af slutproduktet - mælk og kød, udtalte Thorkild Nissen i forbindelse med finalen.
Jerseykøer og jysk kvæg gumlede sig foran hundredvis af tilskuere i Store Ring på Landskuet i Herning frem til vinderne. Foto: Joachim P. Kjeldsen.
DANMARKS BEDSTE ØKO-EFTERAFGRØDER I økologisk planteavl er efterafgrøder et vilkår og et vigtigt redskab til kulstofopbygning i jorden og som ’bank’ for næringsstofferne. I efteråret konkurrerede en række økologiske landmænd om at blive årets efterafgrødefrontløber. På Økologi-Kongressen i slutningen af november blev Ole Nørby fra Nørbys Grøntsager på Stevns kåret som vinder af konkurrencen. Konkurrencen var et led i projektet ’Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst’. Formålet med projektet er at få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få en bedre økonomi i økologisk planteproduktion, mindre tab af næringsstoffer, mindre rodukrudtsproblemer, færre maskinomkostninger til efterårsharvning, større jordfrugtbarhed, biodiversitet og kulstofbinding i jorden. Se videon på: bit.ly/2Bz66zg.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
11
FORENING
ÅRETS ØKOLOGISKE HÅNDVÆRKERE På Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts kunne deltagerne stemme på 12 nominerede kandidater til titlen som Årets Økologisk Håndværker 2017 i fire kategorier. De fire vindere blev Hans Henrik Thomsen, Martin Beck, Niels V. Rasmussen og Jens Mølgaard Drejer.
NIELS VINGE RASMUSSEN ØKOLOGI I BALANCE For 20 år siden startede Niels Vinge Rasmussen en mælkeproduktion med 35 køer. I dag er der 50 biodynamiske malkekøer på gården, som lever og malkes under åben himmel hele sommerhalvåret. - Da jeg startede for 20 år siden, hvor man lærte på landbrugsskolerne, at nu skulle vi effektivisere og udvide, så har jeg egentlig hele tiden fået at vide, at det her slet ikke kunne lade sig gøre; at starte med 35 køer. Men vi er her jo endnu, så derfor kan jeg bare sige: Det kan godt lade sig gøre! Hvis det er det, man vil, kan der også godt være økonomi i det, siger Niels Vinge Rasmussen.
Kompoststakken forsyner gårdens jord med humus og næringsstoffer. Foto: Irene Brandt.
HANS HENRIK THOMSEN – EKSTRAORDINÆR DYREVFÆRD På Hans Henriks marker lidt uden for Brønderslev triller tre svinestalde i parcelhusstørrelse på larvefødder rundt med økologiske grise. Det betyder, at slagtesvin kan gå ude hele året og få et nyt stykke jord at rode i hver dag. - Planen er, at vi skal køre rundt med dem på vores marker året rundt. Det er den ene ting, og den anden ting er, at grisene skal have velfærd ved at udnytte sine naturlige instinkter i at grave efter en regnorm og rødder i jorden, siger Hans Henrik Thomsen.
Hans Henrik Thomsen vurderer, at han bruger tre gange så megen tid på sine grise, som et tilsvarende antal grise i en fast stald ville kræve. Foto: Irene Brandt
12
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
FORENING
MARTIN BECK – JORDFRUGTBARHED OG KLIMATÆNKNING Med et stort fokus på jordens humusindhold rådgiver Martin Beck i økologisk og biodynamisk planteavl. En af indsatserne for at øge humusindholdet er fladekompostering. En proces, som hjælpes på vej af mælkesyrebakterier udvundet af forskellige planter og urter. - En frugtbar jord er en levende jord. Jo mere vi kan stimulere de levende processer, jo mere frugtbar vil vores jord blive. Når man har noget grønt materiale, som man sørger for fermenterer eller mælkesyregærer, så sørger man også for, at de efterfølgende processer vil være huminstof-dannende. Det handler om at ’dække bord’ for mikroorganismerne, siger Martin Beck.
Foto: Simon Fischel
Foto: Simon Fischel
Jo mørkere og jo mere jordlignende, komposten er, jo bedre. Det indikerer nemlig et højt humusindhold og mange huminstoffer. Foto: Maja Eline Petersen.
JENS MØLGAARD DREJER – SOCIALENT ENGAGEMENT Sølager Værksteder ved Hundested er beskyttet beskæftigelse for udviklingshæmmede og andre, som står uden for det normale arbejdsmarked. Jens Mølgaard Drejer har stået i spidsen for landbruget, der er ét af seks værksteder, på Sølager i 15 år. - Der er et udtryk, der hedder green care. Det er medicin at komme herud. Der er mange mennesker, der har godt af… eller alle mennesker har godt af at komme ud og blive trætte – det gør, at man sover godt om natten. Og det gør man ved at komme herud, hvor vi har dyr, der skal passes, siger Jens Mølgaard Drejer.
Jens Mølgaard Drejer er tovholder på Sølager Værkstedernes landbrug. Foto: Irene Brandt.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
13
MAD & MARKED
Samarbejde skaber afsætning i detailhandlen
ØKO-SALGET BULDRER FORSAT FREM Det totale salg af økologi i Danmark forventes ifølge Økologisk Landsforenings estimat at nå 13,6 mia. kroner i 2017. Det svarer til en stigning på cirka 16 procent i forhold til sidste år. Samtidig forventes den økologiske markedsandel i dagligvarehandlen at nå op på cirka 10,7 procent. - Danskerne sender et klart signal om, at de ønsker en fødevareproduktion, der passer godt på vores natur og grundvand, som giver dyrene et godt liv og garanterer mad uden rester af sprøjtegifte. Intet tyder på, at den meget positive udvikling i salget af økologi vender, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, og fortsætter:
- I dag køber næsten hver anden dansker økologi hver eneste uge. Lige om lidt vil det være flertallet. Der er også noget selvforstærkende i udviklingen. Der kommer flere økologiske producenter, flere øko-varer, flere forbrugere får øje på økologien osv., siger han. Salget af især økologiske grøntsager er vokset markant med cirka 20 procent i 2017, vurderer Økologisk Landsforening. Danskernes interesse for økologi breder sig også til flere og flere varetyper. Eksempelvis går salget af økologisk vin, øl og andre drikkevarer frem, ligesom salget af økologiske færdigretter, krydderier, babymad, yoghurt og kød også stiger mærkbart.
I dag køber næsten hver anden dansker økologi hver eneste uge. Foto: Rasmus Bluhme.
DET ØKOLOGISK HJEMMEMARKED
2015
2016
10 9
VERDENSMESTRE I ØKOLOGI Mens forbrugerne verden over køber mere økologi end nogensinde før, er det fortsat danskerne, der kan prale af den økologiske verdensmestertitel.
8 7 6
Verden over blev der samlet set solgt økologiske varer til en værdi svarende til cirka 530 mia. danske kroner. Det viser den nyeste rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM, som blev offentliggjort i februar.
5 4 3 2 1 0 Dagligvarehandlen
14
Foodservice
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
Online
Øvrige kanaler
Den globale øko-omsætning er mere end fordoblet på knap ti år og mere end firedoblet siden år 2000.
MAD & MARKED
ØKOVÆKSTEN
Nordjylland
34%
ØKO-SALGET BOOMER I JYLLAND
Østjylland Vestjylland
32%
Sydjylland
52%
33%
d
Hovedstaden
9%
Sjælland Fyn
4%
24%
Københavnerne og århusianerne har længe haft henholdsvis første- og andenpladsen i at købe økologiske varer. Men nu begynder storbyboerne for alvor at få konkurrence fra danskerne i de øvrige landsdele. Jydernes økologiske indkøbskurve voksede med gennemsnitlig 38 procent i 2016, svarende til en vækst på cirka én milliard kroner. Det viser en opgørelse, Økologisk Landsforening har lavet på baggrund af tal fra GfK. Mest markant var udviklingen i Sydjylland, hvor det økologiske salg steg med mere end 50 procent. - Interessen for økologiske fødevarer har aldrig tidligere været så solidt og bredt funderet i Danmark. Alle fordomme om, at økologi er til for de få, står nu for alvor for fald: Økologi er blevet for alle. Fordelene ved at vælge økologi vækker genlyd, uanset om man bor inde midt på stenbroen eller helt ude på landet i Syddanmark, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.
STOR TILSLUTNING TIL GÅRDBUTIKSAKADEMI I 2017 er der afholdt otte uddannelses- og netværksdage med fokus på direkte og lokalt salg. Øko-gårde forskellige steder i landet har været værter for kollegaerne. I alt har 155 deltagere via oplæg og workshops fået indsigt i alt fra regler for direkte salg, anvendelse af sociale medier, butiksindretning, netværkssamarbejder, forbrugerkrav og -tendenser, events og planlægning. - Der er en overvældende stor interesse for gårdbutiksakademiet, og det viser, at der er et stort behov i målgruppen for hjælp til at tackle nye opgaver i forbindelse med rolleskiftet fra landmand til købmand. Gennem gårdbutiksakademiets aktiviteter har både landmænd, som er helt grønne i forhold til direkte salg, og andre med stor erfaring, fået brugbar viden og værktøjer med hjem. Evalueringerne viser, at deltagerne har være meget tilfredse, siger Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening. Gårdbutiksakademiet er gennemført i et samarbejde mellem producentsammenslutningen De Økologiske Gårdbutikker, Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg i Økologisk Landsforening og foreningens sekretariat.
Der er en overvældende stor interesse for gårdbutiksakademiet, og det viser, at der er et stort behov i målgruppen for hjælp til at tackle nye opgaver i forbindelse med rolleskiftet fra landmand til købmand. Foto: Peter Nordholm Andersen.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
15
MAD & MARKED
STØRSTE ØKO-KAMPAGNE ER SKUDT I GANG - I løbet af de tre år vil vi udstyre danskerne med så stor viden om fordelene ved at vælge økologi, at endnu flere helt naturligt træffer øko-valget, allerede inden de er gået ind i butikken. Vi har fokus på de såkaldte ’light’ og ’medium’ øko-forbrugere, som vi gerne vil have til at købe økologi mere konsekvent og i flere forskellige varegrupper. Vores målsætning er at øge salget af økologiske varer i Danmark med 50 procent fra 2017 til 2020, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforenings markedsafdeling og projektleder på Ren Madglæde - Økologi. I uge 36-37 lød startskuddet for projektet, der er den hidtil største danske øko-kampagne med et budget på 25 millioner kroner.
Formålet med den tre-årige kampagne er at øge salget af økologiske produkter til den store gruppe af danskere, som grundlæggende er positive over for økologi, men kun køber økologiske varer af og til. Disse forbrugere udgør tilsammen 64 procent af befolkningen. Kampagnen er bevilliget af EU og gennemføres i samarbejde med den engelske organisation Organic Trade Board. En lang række danske virksomheder og detailkæder bakker op om kampagnen og har til sammen bidraget med fem millioner kroner til budgettet. Økologisk Landsforenings virksomhedsudvalg er også tæt engageret i kampagnen.
VIRKSOMHEDERNE BAG KAMPAGNEN ER: Arla Foods, Atria, Aurion, BKI Foods A/S, Danorganic, Danroots, Danæg, Dava Foods A/S, Foodpeople A/S, Friland, Gartneriet Marienlyst, Gasa Nord Grønt, Good Food Group, Hanegal, Harndrup Skov Frugtplantage, HK Scan Denmark A/S, Il Fornaio, Jan Import, Markhaven, Mols Organics, Møllerup Gods, Månsson A/S, Naturmælk, Nyborg Destilleri, Peter Larsens Kaffe, Rynkeby, Rømers A/S, Scandic Food, Skiftekær Økologi, Skyttes Gartneri, Skærtoft Mølle, Søris, Thise & Ko, Thise Mejeri, Tvedemose Champignon, Urtekram, Valsemøllen, Øllingegaard Mejeri, Ørbæk Bryggeri og Aarstiderne. DETAILKÆDERNE BAG KAMPAGNEN ER: Føtex, Netto, Bilka, Coop, Rema 1000, Nemlig. com, Spar og Lidl.
I forbindelse med Ren Madglæde har Økologisk Landsforening produceret fire film, hvoraf to pt. kan ses på bl.a. Ren Madglædes Facebook-side. Her spiller skuespilleren og komikeren Jonas Schmidt en stædig far på slap line, som prøver at overbevise sin søn om, at økologi er for de dovne, der ikke gider at vaske eller skrælle deres frugt og grønt. De to film er indtil videre blevet vist mere end 12 mio. gange.
16
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
MAD & MARKED
UNDGÅ SPRØJTEGIFTE MED ØKOLOGI Når danskerne vælger økologi, er den vigtigste årsag ønsket om at undgå sprøjtegifte i maden. Det fastslår en befolkningsundersøgelse, som blev gennemført af Epinion for Økologisk Landsforening i forbindelse med kickoff på Ren Madglæde-kampagnen. Befolkningsundersøgelsen viste også, at danskernes ønske om at undgå rester af sprøjtegifte især gør sig gældende, når det drejer sig om deres børn. Her er hele 61 procent ’ekstremt’, ’meget’ eller ’noget’ bekymrede omkring rester af sprøjtegifte i maden. Seks ud af ti danskere synes desuden, det er
svært at gennemskue, hvilke varer der indeholder rester af sprøjtegifte. - I Ren Madglæde-kampagnens første år har det overordnede budskab til danskerne været, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil undgå rester af sprøjtegifte i maden. Kampagnen gør bl.a. op med myten om, at man bare kan vaske eller skrælle sin frugt, hvis man vil være fri for sprøjtegift. Og vi oplyser danskerne om, hvilke varer de skal være særligt opmærksomme på. Eksempelvis står ikke-økologiske æbler for hele 30 procent af de sprøjtegifte, danskerne får gennem kosten, siger chefkonsulent og projektleder, Helle Bossen.
SAMVIRKE OG DEBATTEN OM ØKOLOGIKOMMUNIKATION En Samvirke-forside i september om pesticidrester i mad, og en kampagne fra Coop og DN om sprøjtegift, skabte en del vrede i landbruget og en debat om, hvordan man kommunikerer om økologi. Rigtig mange af foreningens medlemmer fik en del samtaler om dette med naboer og kolleger, og i nogle tilfælde steg temperaturen lidt i lokalet. Økologisk Landsforening brugte debatten til at slå sine holdninger til kommunikation fast: Vi vil fortsat lave en markant og positiv kommunikation om alt det, økologer gør og kan, samt formidle fakta om forskellene mellem de forskellige produktioner, fordi disse fakta kommunikerer en merværdi i den økologiske produktion og de økologiske varer. Økologisk
Landsforening, står med ansvaret for branchens fælles kommunikation til forbrugere om økologi, og den kommunikation skal være offensiv, tydelig og motiverende for forbrugerne. Foreningen har fået reaktioner fra det konventionelle landbrug til nogle af kampagneelementerne i kampagnen Ren Madglæde—Økologi! Kampagnen har bred støtte hos foreningens 200+ virksomhedsmedlemmer og de økologiske landmandsmedlemmer. Det er generelt lykkedes at øge accepten i det konventionelle landbrug af, at det er nødvendigt, når der er mange forskellige produktioner, at formidle tydeligt de faktuelle forskelle til forbrugerne, noget som tidligere har skabt store reaktioner fra
andre landbrugsorganisationer. Økologisk Landsforening vil fortsat undgå at omtale det konventionelle landbrug negativt, fordi fortsat dialog med konventionelle kollegaer - og potentielt kommende økologer - er vigtig for foreningen og foreningens medlemmer. Et stridspunkt har været brugen af ordet ’sprøjtegift’ frem for ’planteværn’ eller ’plantebeskyttelsesmidler’, som det øvrige landbrug foretrækker. Foreningens formand, Per Kølster, holder fast i, at foreningen kalder ting ved deres rette navn. Vi kalder en spade for en spade og ikke et ’gravemiddel’.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
17
MAD & MARKED
Dansk økologi til hele verden
DANSK ØKOLOGI-EKSPORT STIGER MERE END NOGENSINDE Eksporten af økologiske varer fra Danmark vokser eksplosivt. Der blev således solgt danske øko-varer til udlandet for 2,4 mia. kroner i 2016, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Det er den største vækst nogensinde i kroner og øre og svarer til 23 procents fremgang på ét år. - Forbrugerne verden over køber mere og mere økologi, og det er de danske øko-virksomheder gode til at se mulighederne i. Danmark er kendt for at være verdens førende økologination, og de økologiske virksomheder er innovative og tilbyder et meget bredt udvalg af spændende økologiske kvalitetsvarer. Derfor er dansk økologi eftertragtet på både nære og fjerne eksportmarkeder, siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening vurderer nu, at øko-eksporten vil nå tre milliarder kroner allerede i 2018. Den økologiske eksport steg på tværs af varegrupper. Særligt økologisk kød, mejeriprodukter, æg og kornprodukter samt modermælkserstatning voksede markant. Tyskland er fortsat det største eksportmarked og står for 39 procent af den samlede eksport. Derefter kommer Sverige, Kina og Frankrig.
UDENRIGSHANDEL MED ØKOLOGISKE VARER - EKSPORT OG TID 3000000 2500000 2000000 1500000 1000000 500000 0
2005
2006
2007 2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014 2015 2016
DANSK KNOW HOW OM ØKOLOGI EKSPORTERES og Bhutan – været i dialog med Økologisk Landsforening om Danmarks erfaringer med at udvikle økologi både i markedet og i politik. - Jeg håber, at de britiske politikere i dag vil lade sig inspirere af vores erfaringer og det stærke samarbejde i Økologisk Landsforening om det fælles afsætningsarbejde i Danmark. En offensiv økologipolitik, som vi har i Danmark, er både til gavn for landmændene, forbrugerne, virksomhederne, miljøet og dyrene, og samtidig er det en motor for vækst og grøn omstilling i landbruget, sagde Paul Holmbeck, og fortsatte: - Det er også vigtigt at gentage igen og igen i Danmark, hvor ikke alle politikere er klar over, hvor vigtig den politiske indsats er for udvikling af økologi. Faktisk har investeringer i markedsfremme, innovation, forskning og uddannelse af landmænd i økologi været faldende de senere år. Men vi håber at rette op på det i den kommende finanslov. Som led i Organic Denmarks brandingindsats præsenterede Paul Holmbeck den danske økologimodel på Nordic Organic Food Fair i Malmø i november. Foto: Andreas Mikkel Hansen.
Der er stor interesse for den danske økologi-succes i udlandet. Brandingen af dansk økologi blev i år blandt andet understøttet af, at direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, i september var på talerstolen i det britiske parlament. Her var han inviteret ind for at fortælle, hvordan Danmark er blevet verdensleder i salg af økologiske varer, og hvordan dansk økologipolitik har fremmet udviklingen i den økologiske fødevaresektor. Britiske politikere ønsker inspiration til økologipolitik efter Brexit. Det er ikke kun økologiske fødevarer fra Danmark, der er efterspørgsel på i udlandet. Også den danske ’knowhow’ i forhold til at udvikle den økologiske
18
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
fødevaresektor er efterspurgt. - Salget af økologiske varer vokser, og i Danmark fylder økologi mere i det samlede fødevaresalg end nogen andre steder i verden. De britiske politikere ønsker at bruge økologi aktivt i beskyttelse af drikkevand samt udvikling af jobs og grøn vækst i landdistrikterne ligesom i Danmark, sagde Paul Holmbeck i forbindelse med talen i det britiske parlament. Interessen for Økologisk Landsforenings samarbejde om økologisalg og den danske økologipolitik er stor – og stigende. Alene de seneste fire år har mere end 30 forskellige lande - lige fra Norge til Kina
TOOL KIT I september offentliggjorde IFOAM et Global lobby Tool kit, med masser af lobby-tips og best practices forhold til økologipolitik. Værktøjet har været to år undervejs, og Paul Holmbeck har bidraget løbende til både cases og lobby-tips. Værktøjet er til rådighed for IFOAMS mere end 800 organisationer verden over. - Det er en boost for øko-lobbyisme, og det kan tænkes, at synligheden på Organic Denmark også skaber efterspørgsel efter rådgivning fra foreningen om lobby-arbejdet og politik-udvikling – også for penge, konstaterede Paul Holmbeck i forbindelse med offentliggørelsen af værktøjet, som du kan finde her: http://www.ifoam.bio
MAD & MARKED
AKADEMI STYRKER VIRKSOMHEDERS EKSPORTKOMPETENCER Cirka 170 deltagere, som repræsenterer 60 virksomheder, har i 2017 taget del i Økologisk Landsforenings eksportakademi. Organic Export Academy skal bidrage til øge eksporten af økologiske fødevarer ved at styrke virksomhedernes kompetencer og værktøjer inden for eksportarbejdet. Akademiets aktiviteter henover året har givet deltagerne indsigt i alt fra viden om de nyeste internationale øko-trends, innovationsprocesser- og værktøjer, konceptudvikling og lanceringspræsentationer til det tyske pantsystem og den
økologiske afsætning på diverse nære eksportmarkeder. INDSIGT I EKSPORTMARKEDERNE På et seminar i november fik deltagerne eksempelvis indsigt i udviklingen på det svenske øko-marked. Bl.a. via et oplæg fra Cecilia Ryegaard fra Ekoweb, som gennem flere år har monitoreret og analyseret det svenske marked. Hun forklarede, at danske producenter har gode muligheder for at blive leverandører til et underfor-
synet og forholdsvis umodent svensk marked, hvor salget af økologi vokser markant, og hvor der derfor er store vækstmuligheder i mange varekategorier. Blandt deltagerne på eksportseminaret var bl.a. ansatte fra Urtekrams hovedsæde i Mariager. - Det er vigtigt for os at holde os orienteret om de nyeste trends på det svenske marked. Det gør det nemmere at forstå, hvordan det svenske marked fungerer, siger Sofia Ganer, som er brandansvarlig for Urtekram i de nordiske lande.
Cirka 170 deltagere, som repræsenterer 60 virksomheder, har i 2017 taget del i Økologisk Landsforenings eksportakademi. Foto:: Jakob Brandt.
REKORDDELTAGELSE VED ÅRETS EKSPORTFREMSTØD 65 virksomheder har deltaget i et eller flere af de tre store eksportfremstød arrangeret af Økologisk Landsforening i 2017, hvilket er en ny rekord. Årets eksportaktiviteter blev kickstartet i midten af februar med verdens største økologimesse, BioFach i Nürnberg, hvor 54 danske virksomheder var samlet. Her åbnede fødevareminister Esben Lunde Larsen den danske fællesstand. - Dansk økologisk eksport stiger år for år, og jeg anser økologieksporten for ét af vores meget lovende indsatsområder. Det er med til at skabe vækst og job i Danmark. sagde ministeren op til messen.
ligheder på nærmarkederne, og også messerne i både Holland og Sverige har været populære. Salget af økologiske varer i Holland er vokset med cirka 15 procent hvert år de seneste par år, og på privatelabel-messen, PLMA i Amsterdam midt i maj, deltog i år 13 danske virksomheder i eksportfremstødet arrangeret af Økologisk Landsforening. Og i november drog 22 danske virksomheder med foreningen til messen Nordic Organic Food Fair i Malmø for at udnytte det voksende eksportpotentiale i Norden og særligt Sverige. Salget af økologi i Sverige forventes i år at have nået 27,4 mia. svenske kroner, hvilket svarer til cirka en tredobling på fem år.
BEVIDSTE OM EKSPORTPOTENTIALE De danske øko-virksomheder er i høj grad bevidste om de gode eksportmu-
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
19
MAD & MARKED
Mere økologi i professionelle køkkener
2.200 ØKOLOGISKE SPISEMÆRKER I DANMARK Der er stadig kun forholdsvis få hoteller, caféer og restauranter, der har det økologiske spisemærke, men de vil i stigende grad tage mærket til sig, vurderer markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, Torben Blok. - Der er en voksende bevidsthed og et voksende ønske blandt danskerne om at gøre en forskel med sit fødevareforbrug. Det smitter også af på deres præferencer, når de spiser uden for hjemmet, og det er et stærkt incitament til restauranterne og caféerne om at gå den økologiske vej og skilte med det, siger han. Foreningens mål er at nå 6.000 økologiske spisemærker på landsplan i 2020.
FORDELING AF DE ØKOLOGISKE SPISEMÆRKER »» Bronze = 985 »» Sølv = 820 »» Guld = 369
Cirka 2.200 professionelle køkkener i Danmark – både offentlige og private - har nu det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze,.
Cirka 2.200 professionelle køkkener i Danmark – både offentlige og private - har nu det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze, som dokumenterer, hvor stor en del af maden og drikkevarerne der er økologisk. Det er cirka 400 mere end
samme tid sidste år. Det er i dag de offentlige køkkener, der fylder mest i statistikken over professionelle køkkener med øko-spisemærket. Blandt de private køkkener er det kantinerne, der fylder mest.
»» Offentlige køkkener: 1.535 »» Private køkkener: 639
= 71 procent = 29 procent
»» Region Hovedstaden: 1.166 »» Region Midtjylland: 508 »» Region Sjælland/Fyn: 106 »» Region Syddanmark: 248 »» Region Nordjylland: 145
= 54 procent = 23 procent = 5 procent = 11 procent = 7 procent
100 PROFESSIONELLE KØKKENER HAR MELDT SIG IND I ØL
20 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
4
56
2009
2010
2011
2012
304
230
900
1207
1840
2174
UDVIKLINGEN AF DE ØKOLOGISKE SPISEMÆRKER
4
Økologisk Landsforening har nu rundet 100 medlemmer af gruppen for professionelle køkkener, som blev oprettet sidste år. Medlemsgruppen består af både store og små professionelle køkkener – lige fra børnehavekøkkenet, regionshospitalet, hotellet, caféen og Michelinstjerne-restauranten. - Vi samler køkkener fra hele landet, og målet er, at vi bliver mange flere. Sammen flytter vi økologien og finder fremtidens økologiske løsninger fra jord til køkkengryder, siger Torben Blok, der er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening. Medlemsgruppen for professionelle køkkener i Økologisk Landsforening afholder hvert år årsmøde på foreningens generalforsamling i marts, to årlige netværksmøder, som finder sted hos et af gruppens medlemmer, og en årlig temadag. En af dem, der har deltaget i medlemsaktiviteterne i 2017, er Søren Buhl Steiniche fra EAT Skolemad. - Vi har et fælles værdisæt i de økologiske køkkener. Ikke mindst fordi vi alle har råvaren i fokus. Der er mange typer af køkkener samlet i medlemsgruppen og derfor også mange forskellige måder at gøre tingene på. Jeg synes, det giver stor værdi at komme ud og besøge kollegerne og hente inspiration, siger Søren Buhl Steiniche.
2013
2014
2015
2016
2017
MAD & MARKED
ØKO-SALGET TIL PROFESSIONELLE KØKKENER RUNDER TO MILLIARDER
SALGET AF ØKOLOGISKE FØDEVARER I LANDETS PROFESSIONELLE KØKKENER
2
Salget af økologi til landets professionelle køkkener steg med hele 21 procent i 2016 og runder således to milliarder kroner, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Øko-salget til storkøkkener er dermed firedoblet på blot seks år, ifølge Økologisk Landsforenings opgørelser. Og den økologiske andel af fødevaresalget til professionelle køkkener udgør nu 9,2 procent. Økologiske måltider er stadig mest udbredt i de offentlige køkkener, men hoteller, restauranter og caféer er også for alvor begyndt at se potentialet i danskernes voksende efterspørgsel på økologi. De
står for den største vækst fra 2015 til 2016 på 41%. - Stadig flere køkkener går efter det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze, som dokumenterer køkkenets økologiandel. Det er med til at skubbe på den positive udvikling i salget. Mange køkkener starter med at skifte tunge varegrupper som mejeriprodukter, mel, gryn og grove grøntsager ud med økologi. Og når de få blod på tanden efter et sølv- eller guldmærke, udvider de deres indkøb til flere typer af økologiske varer. Vi kan således se, at det er alle varegrupper, der vokser, siger markedschef for foodservice, Torben Blok.
Mia.
2,0 1,6
1,5
1,3
1
0,9
0,9
2012
2013
0,7 0,5
0
0,5
2010
2011
2014
2015
2016
Kilde: 2010-2012 Økologisk Landsforening. 2013-2016 Danmarks Statistik
HOTELLER, RESTAURANTER OG CAFÉER MOTIVERES TIL ØKOLOGI
Foreningens foodservice-team har i år lavet en målrettet indsats for at få flere hoteller, restauranter og caféer til at blive en del af den økologiske omlægningsbølge,. Foto: Claus Petersen..
Foreningens foodservice-team har i år lavet en målrettet indsats for at få flere hoteller, restauranter og caféer til at blive en del af den økologiske omlægningsbølge, der ellers ruller ud over foodservice-sektoren i stor stil. Via projektet ’Forretningsmæssig Succes med Økologi’ er der bl.a. blevet udarbejdet et inspirationskatalog til det såkaldte HoReCa-segment. Kataloget giver nyttige redskaber til at øge den økologiske andel af råvareforbruget og synliggør samtidig, at økologi på menuen er en god forretningsmæssig beslutning, som kan ses direkte og positivt på bundlinjen. Inspirationskataloget tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra praksis og følger tre spisesteder – Café Vesterå, restaurant The Balcony og Comwell Hotels - som over tre måneder øger deres økologiske råvareforbrug til mindst 30 procent og således opnår det økologiske spisemærke i bronze.
COMWELL MODTAGER ÅRETS ØKOPRIS Økologisk Landsforening overrakte i august Årets Økopris 2017 til Comwell Hotels, som er den største hotelkæde i Danmark, der indtil nu har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze. - Med sin øko-satsning præsenterer Comwell årligt hele 600.000 gæster for økologi på sine 15 hoteller. Når en så stor virksomhed efterspørger økologiske varer, er det med til at flytte leverandørerne i en grønnere retning og skubbe yderligere til udviklingen i den økologiske branche. Samtidig har øko-rejsen tændt ildsjæle og startet en adfærdsændring hos hotellets personale – på tværs af faggrupper - som i mange tilfælde rækker helt hjem i privaten, siger Torben Blok, markedschef for foodservice. Hotelkæden har investeret i den økologiske omstilling ved at sende 200 medarbejdere - både kokke og tjenere såvel som receptionister og mødedesignere - på uddannelse hos Hotel- og Restaurantskolen i København.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
21
MAD & MARKED
VESTJYSK BEGEJSTRING TIL STORKØKKENER Økologilogi Øko I STORE GRYDER
MAGASIN OM ØKO-OMLÆGNING // FORÅR 2017
R 2017
ING // EFTERÅ
MLÆGN MAGASIN OM ØKO-O
I STORE GRYD
ER
Rene råvarer, mere arbejdsglæde
GRATIS MAGASIN + PLAKAT
Tema:m i provinsen Økologi-boo
TEMA
GRATIS
FÅ ØKO-MÆRKE ldet! tillingen, ter gui gang FØR SOMMEREN Gå ef med oms gik rocenten. er Rosendahl MAGASIN + PLAKAT
økologi-p Da Casp rliga. t for ham at øge blev det en spor med i spisemærkernes supe en Nu er hans køkk
GUIDE: SÅDAN FÅR I ET SPISEMÆRKE // DYRK MERE VELSMAG MED FORÅRSLØG // VIDEN OM PESTICIDER I VORES DRIKKEVAND
R ELLER EJ: HVAD
ØKO-PEBERFRUGTE
? // OPSKRIFT:
ER FORSKELLEN
SPANSK PEBER
I NORDISK LOOK
// GUIDE: SÅDAN
RUNCH
LAVER I EN ØKO-B
Økologisk Landsforening har i 2017 produceret og udgivet to specialmagasiner. De 2 x 15.000 magasiner er delt ud til fagfolk i alt fra gourmetrestauranter til børneinstitutioner med eget køkken.
Magasinerne taler direkte til fagfolkene, så de kan spejle sig i ligeværdige kollegaer. Altså fagfolk, der har hænderne dybt nede i en omlægning til økologi og kan øse af deres gode råd og begejstring. For eksempel møder læserne kokken Casper Rosendahl, der forpagter Henne Mølle Å Badehotel. I foråret 2017 fik hans køkken Det Økologiske Spisemærke i guld, der garanterer mindst 90 procents økologi. - Selv om vi er fra Vestjylland, så vil vi gerne prale lidt. Det er altid storbyen, der er først, men nu kunne vi vise, at vi også kan herude, siger Casper Rosendahl og oplyser, at især børnefamilierne er helt oppe at køre over, at børnene får rene råvarer hos os. Som et krydderi oven på hans vestjyske begejstring får læserne konkrete råd om, hvordan badehotellet har løst en af de helt store udfordringer ved en fuldstændig øko-omlægning: kødet. Frem for en
stor grossist har de lavet et lokalt samarbejde, hvor de får halve køer fra græsmarkerne ved Skjern Å. Casper Rosendahl forklarer, at det kræver mere planlægning at arbejde med de nye udskæringer. I det hele taget har omlægningen ført til, at han og de andre kokke på stedet bruger deres håndværk meget mere. - Vi laver mange flere ting helt fra bunden, for eksempel vores egen rullepølse. I gamle dage købte vi flere færdiglavede varer. Vi laver vores egen remoulade, og vi sylter selv rødbederne til Pariserbøffen. Kager, brød. Ja, vi laver endda vores egen chokoladepålæg. Rent fagligt er det en stor fornøjelse. Erfaringerne viser, at der er stor efterspørgsel efter omlægningsviden i printform – det er nemlig fortsat den primære medieform hos de medarbejdere, der løfter de daglige driftsopgaver ude i landets storkøkkener.
FOODSERVICE-NØGLEPERSONER KOM HELT TÆT PÅ ØKOLOGIEN
Foreningens foodservice-team har i 2017 haft i alt 60 nøglepersoner fra foodservice-branchen på et tre-dages Økologiskole-forløb fordelt på to forskellige niveauer. - Kursusdeltagerne er fødevarekonsulenter og ansatte hos grossister, som alle er i daglig dialog med de professionelle køkkener rundt omkring i landet og således har stor indflydelse på foodservice-branchen. Ved at udstyre dem med viden om økologi og brugen af økologiske råvarer i køkke-
22 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
nerne samt præsentere dem for nogle af økologiens mange ildsjæle håber vi at skubbe yderligere på den positive udvikling i salget af økologi til landets professionelle køkkener, siger Rikke Thorøe Grønning, markedschef for foodservice. På Økologiskolens første niveau har deltagerne fået økologiens kernebudskaber ind under huden gennem bl.a. et praktikophold hos en økologisk landmand. Kursisterne har også besøgt et vandværk og hørt fagleder hos Skanderborg
Vandforsyning forklare vigtigheden af at beskytte grundvandet samt besøgt forskellige professionelle køkkener og lyttet til deres erfaringer med økologisk omlægning. På niveau to af Økologiskolen er deltagerne blevet præsenteret for de nyeste trends og tendenser inden for økologi og har deltaget på en studietur til verdens største økologi-messe, BioFach i Nürnberg.
MAD & MARKED
Forbrugerevents
77.000 BESØGTE ØKO-GÅRDE TIL ØKOLOGISK HØSTMARKED Det danske sensommervejr viste sig fra sin smukkeste side, da økologernes fælles nationale forbrugerevent, Økologiske Høstmarked, for 25. gang blev afholdt den første weekend i september. I alt benyttede 77.000 danskere sig af muligheden for at besøge en af de i alt 84 økologiske gårde, der inviterede indenfor. KVITTERER FOR ÅBENHED - Danskerne kvitterer for den åbenhed, de økologiske landmænd viser. Tusindvis af forældre, bedsteforældre med børn og børnebørn drog således på landet til Økologisk Høstmarked for at opleve, hvordan de økologiske fødevarer bliver til. Det er netop sådan, man bedst forstår, hvilken forskel man
gør ved at købe økologi, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Hun roser værterne for at være meget dygtige til at skabe autentiske, sanselige og lærerige oplevelser på gårdene og for i stigende grad at give gæsterne en helstøbt oplevelse af øko-råvarernes rejse fra jord til bord – fra råvare til måltid. I år dannede Økologisk Høstmarked for eksempel for første gang ramme om konkurrencen ’Årets Økokok 2017’, som blev afholdt på Brandbygegård tæt på Aarhus og involverede nogle af landets dygtigste kokke og restauranter. ØKO-HØSTEN FEJRES VED LANGBORDE For at skabe endnu mere fokus på høsten, de økolo-
Økologisk Høstfest på Frederiksberg Allé. Foto: Mai Tschjerning
giske landmænd og de økologiske råvarer blev Høstmarkedet i år skudt i gang med to store høstfester. Godsbanen i Aarhus og Frederiksberg Allé i København var således kulisse for en kæmpe økologisk langbordsmiddag, hvor flere partnere - der både tæller økologiske landmænd, kokke, restauranter, kommuner og grønne fællesskaber - var gået sammen om at bringe høstfesterne ind i byerne i en moderne udgave, der passer til byboerne. De økologiske råvarer blev leveret af økologiske landmænd, der selv sad med ved bordet og blev hyldet af alle gæsterne. I alt deltog 1.800 gæster i de to langbordsmiddage - og alle blev inviteret til Økologisk Høstmarked.
Økologisk Høstmarked tiltrækker store og små Foto: Rasmus Bluhme..
208.000 DANSKERE LUKKEDE ØKO-KØER PÅ GRÆS 23. april hjalp cirka 208.000 danskere med til at slippe de økologiske køer ud på forårsgræs til Økodag på i alt 65 gårde landet over. Økodag er Danmarks største landbrugs- og madevent og har bl.a. til formål at knytte by og land tættere sammen. - Opskriften på succes er et stærkt samarbejde mellem de økologiske mejerier, de økologiske landmænd og Økologisk Landsforening. Dertil kommer de mange frivillige ude på gårdene, som også spiller en stor rolle. Landmændene løfter en vigtig opgave ved at give så mange mennesker muligheden for at komme ud og opleve en økologisk gård og komme tæt på fødevareproduktionen. Mange børn i dag har ikke en naturlig tilknytning til landbruget, og Økodag er med til at forme dem som forbrugere, der senere i livet skal tage stilling til, om deres mælk skal være økologisk og komme fra køer på græs, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og deres mejerier og har fundet sted siden 2005. Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening er sparringspartner for projektlederen.
Øko-dag er en festdag for både køer og mennesker. Foto: Rasmus Bluhme.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
23
MARK OG STALD
Ny viden til gårdene
NYE KVALITETER AF OKSE- OG LAMMEKØD
Økologisk Landsforenings indgang til arbejdet er et ønske om at sætte fokus på kød fra naturpleje og fra den økologiske mælkeproduktion, fordi kødet ud over en sund fedtsyresammensætning har værdier i forhold til klima og natur.. Foto: Karen Munk Nielsen.
Der er i øjeblikket stor efterspørgsel på økologisk kød. Det giver nye muligheder men også udfordringer, for når kødet er en efterspurgt højværdivare, skal kvaliteten være i top. Det økologiske lamme- og oksekød har potentiale til at levere en stor og ny spændvidde af kød- og spisekvaliteter, bl.a. fordi dyrene lever græsbaseret, fordi vi vil udnytte smag og spisekvalitet i jerseykød, og fordi vi arbejder aktivt med naturpleje og klimaproblematikker. I et
Interreg-projekt sammen med Sverige undersøger Økologisk Landsforening i øjeblikket spisekvaliteten af okse-og lammekød samt på avl, fodring og management i forhold til spisekvalitet. Afregningsmodeller og værdikæder fra mark til spisebord analyseres, fordi producenten i dag afregnes efter kødkvalitet, som ikke er det samme som spisekvalitet. Projektet er kommet i satnd på foranledning af Kødudvalget i Økologisk Landsforening.
ØKOLOGER VIL PLØJE MINDRE
Interessen for jorden og for ikke hvert år at vende den på hovedet er stigende. Mange økologer er optaget af principperne bag reduceret jordbearbejdning, men det er svært at styre ukrudtet uden ploven. I GUDP-projektet CarbonFarm gør vi en indsats for at finde løsninger, der kan fungere for økologer. Økologisk Landsforening leder projektet, som involverer landmænd, firmaer og forskere. Der skal laves forsøg hos fire landmænd og eksperimenteres med efterafgrøder, dyrkningssystemer og mekanik, fortæller projektleder Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening: - Vi arbejder ud fra principperne for Conservation Agriculture og ser, hvor langt vi kan komme i praksis. Efterafgrøder bliver et helt centralt emne, som både økologer og konventionelle landmænd har gavn af, at vi udvikler på. Det er helt centralt, at jorden altid er grøn, men spørgsmålene står i kø: hvilke arter er egnede på vores breddegrader, hvilke maskiner skal udvikles, for at vi kan så direkte, og kan vi overhovedet udvikle et system, der kan fungere uden ukrudtssprøjtning?
24
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
- Økologisk Landsforenings indgang til arbejdet er et ønske om at sætte fokus på kød fra naturpleje og fra den økologiske mælkeproduktion, fordi kødet ud over en sund fedtsyresammensætning har værdier i forhold til klima og natur. Vi vil gerne tilskynde forbrugerne til at købe en bedre kvalitet, når de køber kød, udvide smagshorisonten og lære dem at tilberede dansk økologisk kød, så de får gode oplevelser med det, forklarer konsulent Else Torp Christensen.
MARK OG STALD
VI MØDES I STALD OG MARK Økologisk Landsforening står hvert år bag en lang række arrangementer i marken i samarbejde med økologiske landmænd, der velvilligt stiller sig til rådighed, når vi spørger. Vi har holdt stald- og markvandringer, besøgt forsøgsmarker og set demonstrationer af god økologisk praksis rundt omkring i landet. I 2017 har vi bl.a. mødtes om klima og kvæg, set på mobile svin i Nordjylland og ditto høns på Sjælland, hørt om pløjefri dyrkning og smagt bitre – og meget sunde - grøntsager hos Aarstiderne, set og diskuteret naturpleje på Djursland, studeret sortsblandinger i byg og diskuteret, hvor langt vi er med økologisk kornforædling. Vi har været på markvandringer i økologiske grøntsager, vinterraps og efterafgrøder, og demonstreret solsikkehøst, holistisk kalvegræsning og etisk slagtning på marken. Den levende landbrugsbedrift er et fantastisk læringsrum, og vi sender en stor tak til alle værter og deltagere og glæder os til at møde jer igen i 2018.
SVIN OG HØNS PÅ HJUL
På æg-fronten bliver der etableret flere små produktioner til direkte salg i mobile huse.
I 2017 vandt de mobile løsninger til svin og høns for alvor indpas i Danmark. Opfinderen af en mobil slagtesvinestald, Hans Henrik Thomsen, Brønderslev, blev kåret som økologisk frontløber på ØLs generalforsamling i marts og møder stor interesse for sit koncept. Økologisk Landsforenings landbrugskonsulenter er sammen med forskere og Udviklingscenter for Husdyr på Friland involveret i GUDP-projektet SV-AR, der skal videreudvikle, beskrive og dokumentere frilandsproduktion af slagtesvin i mobile systemer. På æg-fronten bliver der etableret flere små produktioner til direkte salg i mobile huse. Økologisk Landsforening og andre fagfolk bistår et nyt netværk af økologer, der arbejder med mobile produktioner, i forhold til at skabe fornuftige rammer for produktionen. Dette arbejde følge tæt af både Svineudvalget, Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg samt Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.
UDVIKLING PÅ MANGE FRONTER De faglige udvalg i Økologisk Landsforening har et stort ønske om at udvikle den økologiske produktion. Udvalgene er derfor vigtige medspillere, når foreningens landbrugskonsulenter hvert år gennemfører og deltager i en lang række faglige udviklingsprojekter. I 2017 har foreningen blandt andet arbejdet med: SVIN »» SV-AR – slagtesvin integreret i markdriften
PLANTER »» Fremtidens næringsstofforsyning, kompost, alternative gødninger, efterafgrøder »» Sortsblandinger i vårbyg og forædling af korn »» Dyrkningssikker vinterraps »» Flere sunde og bitre grønsager til foodservice og forbrugere »» CarbonFarm – reduceret jordbearbejdning
UNGE LANDMÆND, GENERATIONSSKIFTE, REKRUTTERING »» Den optimale platform for unge økologer »» Grønt generationsskifte »» I gang for en million – prisopgave »» Det samfundsnyttige landbrug »» Gratis omlægningstjek
FJERKRÆ »» Kunstige kyllingemødre »» Grovfoder og proteinforsyning
KVÆG »» Dyrevelfærd i mælketanken og kalve uden parasitter »» Kvalitetskød fra kvæg og lam
TVÆRFAGLIGT »» Effektivt natursamarbejde »» Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug »» Flere økologiske biogasanlæg Se mere på okologi.dk/landbrug
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
25
MARK OG STALD
LANDMÆND HÆLDER DYREVELFÆRD I MÆLKETANKEN Fire økologiske mælkeproducenter i Them Mejeri arbejder intensivt med at øge dyrevelfærden hos køer og kalve. Med støtte fra hinanden og bistand fra konsulenter i Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark arbejder de med emner så forskellige som at give mere mælk til kalvene, øge den sociale kontakt mellem ko og nyfødt kalv, give køerne mere plads at røre sig på, bedre kælvningsforhold og færre fluer. Projektet hedder ’Dyrevelfærd i mælketanken’, og målet er at højne mælkens værdi over for forbrugerne. Them Mejeri er aktivt i projektet og har på baggrund af dette nu formuleret en vision for dyrevelfærd. Men indsatsen har også en stor intern værdi på bedriften, fortæller projektleder og kvægkonsulent Iben Christiansen: - Det er op til den enkelte landmand at vælge sine indsatser, og det giver en stor glæde at se, når de virker, og dyrenes trivsel øges. Ofte vil det også give en driftsøkonomisk gevinst, selvom den er vanskelig at måle.
EFFETKIVE NATURSAMARBEJDER Foreningen har i 2017 sat fokus på samarbejde som et redskab til mere naturpleje og flere naturtiltag i agerlandet. I projekt Effektivt Natursamarbejde har vi været landet rundt for at finde gode eksempler på mennesker, der samarbejder om naturen. Fra den lille nystartede naturplejeforening, der har vist, at sunde vandløb kan give landmanden bedre afvanding, til Læsøs store plejeprojekt, hvor mere end 300 lodsejere samarbejder om naturgenopretning. Fra drengene i ’bat boys’, som sammen bruger de sene nattetimer på at lytte efter flagermus, til parret, som sammen med deres nabo har knækket koden til at pleje strandenge i det voldsomme vestjyske kystlandskab. Overalt har vi fundet gode samarbejder, som viser, at når vi hjælpes ad, kan vi virkelig gøre en forskel for naturen. Natursamarbejderne er beskrevet i et inspirationskatalog, som kan findes på: okologi.dk/landbrug/natur.
Aaby Bjerg Lelaug er et af de naturplejeprojekter, som har fået omtale i projektet. Foto: Julie Rohde.
26 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
MARK OG STALD
NYT FODERKATALOG TIL FJERKRÆ Ensilage af solsikke, ribbehøstet rug og foderrybs. Det er blot nogle få eksempler på fodermidler til økologisk fjerkræ, som er beskrevet i et nyt katalog, som er blevet udviklet på initiativ fra Æg- og fjerkræudvalget iØkologisk Landsforening. Kataloget Egenproduceret foder til økologisk fjerkræ er resultatet af to års udviklingsarbejde i projektet ’Den alsidige fjerkræbedrift’ og indeholder beskrivelser af 33 fodermidler, der er relevante til fjerkræ og kan dyrkes i Danmark. Hjemmeavlet foder kan i mange fjerkræbesætninger spille en langt større rolle end tilfældet er i dag, men det forudsætter bl.a., at man ved, hvad det indeholder. Det giver det nye katalog nogle svar på. Kataloget blev i efteråret præsenteret ved et velbesøgt arrangement hos ægproducent Jan Volmar, Brande. Han har gennem en årrække arbejdet på at øge selvforsyningen med foder og har lagt jord og høns til dyrkningsforsøg og test af foderemnerne i projektet. Kataloget er udarbejdet sammen med SEGES og ØkologiRådgivning Danmark og kan ses på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/fjerkra.
FUT I KALVE PÅ ’HOLISTISK GRÆS’
Holistisk management af græsmarker er stadig et forholdsvist nyt økologisk arbejdsområde, som landmænd og rådgivere afprøver på forskellig vis. I 2017 og 2018 gennemfører Økologisk Landsforening i samarbejde med lokale konsulenter og dyrlæger en praktisk afprøvning af holistisk afgræsning til kalve hos fire mælkeproducenter. Det første år med ændrede rutiner er nu gået, og resultaterne går i den rigtige retning. Kalvene er vokset op mod 133 g mere om dagen end kalve, der gik på samme fold i hele afgræsningsperioden. Holder disse resultater, kan strategien være en vej til mere robuste kalve og lavere dødelighed men også til større og mere robuste kælvekvier, der er bedre forberedte til den efterfølgende mælkeproduktion. Kalves trivsel på græs har længe været omdiskuteret, og er stadig et aktuelt emne i den økologiske mælkeproduktion. Vi har brug for systemer, der styrker småkalvene, og holistisk management har nogle fordele, fordi kalvene får frisk græs hver dag, og smittecyklus for nogle parasitters vedkommende måske brydes, når kalvene først vender tilbage til samme græsstykke efter en måned eller mere. Projektet er udviklet i samarbejde med Kødudvalget i Økologisk Landsforening.
HJÆLP TIL BIOGAS-ENTREPRENØRER Økologisk biogas er stadig nyt i Danmark og retningslinjerne for bl.a. godkendelse og krav fra kommunerne er uklare. Men nu er der hjælp at hente i to nye hæfter, som Økologisk Landsforening har udarbejdet i projektet ’Flere nye biogasanlæg’. Det ene er en håndbog til landmænd, der vil etablere økologisk biogasanlæg og har brug for et overblik over processen, reglerne og den praktiske drift. Håndbogen er baseret på indsamling af viden fra tidligere projekter og erfaringer fra to økologiske gårdbiogasanlæg, der blev etableret i 2015 i Ølgod og Åbenrå. KATALOG OVER BIOMASSER Det andet er et katalog over biomasser, man må anvende, hvis gødningen skal kunne bruges på økologiske landbrug. Det kan være svært at finde hoved og hale i reglerne. Og det er ikke altid indlysende, hvordan et produkt kategoriseres, og derfor arbejder Økologisk Landsforening løbende med myndighederne for at finde løsninger, der gør det muligt at recirkulere mere organisk affald til gødning i landbruget.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
27
MARK OG STALD
ØKOLOGIEN SKAL VIDERE Hømælk, klimahandlingsplaner, gårdudviklingsaftaler, RISE-analyser og strategi for jordfrugtbarhed. Det er nogle af de topaktuelle indsatsområder, som ØkologiRådgivning Danmark har arbejdet intenst med i rådgivningen i 2017. Økologien skal videre, og økologirådgivningen skal videre. Vi er med til at sætte de nye dagsordener, og vi finder faglige løsninger på de udfordringer, omverdenen stiller til økologien. Eksempler på nye tiltag er udvikling af hømælk, hvor vi har udarbejdet rammerne for konceptet. Her i 2017 har vi gennemført rigtig mange klimahandlingsplaner. Det er jo din chance som landmand for at finde ud af, hvor du skal sætte ind, hvis du vil minimere din klimabelastning. Omkring bæredygtighed har vi udbygget ekspertisen inden for værktøjet RISE (bæredygtighed bredt). Det nyeste tiltag er, at vi sammen med Økologisk Landsforening er i gang med at
28 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
udvikle Gårdudviklingsaftaler – der er Økologisk Landsforenings unikke udviklings-værktøj. Vi samarbejder tæt både med Økologisk Landsforening og SEGES om udvikling. Det giver en helt central adgang til viden og know how, som vi omsætter i rådgivning og indtjening hos landmændene. VI RÅDGIVER HELE VÆRDIKÆDEN ØkologiRådgivning Danmark er ejet af Økologisk Landsforening (ØL) og SAGRO. Sammen med vores ejer-selskaber rådgiver vi i hele værdikæden: ØkologiRådgivning Danmark varetager den landbrugsfaglige rådgivning, rådgivere fra Økologisk Landsforening står for rådgivning omkring salg/afsætning, og SAGRO hjælper med økonomirådgivningen.
MARK OG STALD
VIL DU VÆRE ELITEAFGRÆSSER I 2018? 2017 er tredje år i træk, hvor entusiastiske, økologiske mælkeproducenter har kæmpet om at få mest muligt friskt græs i køerne og forbedre økonomien i afgræsningsperioden i ØkologiRådgivning Danmarks eliteafgræsningsgrupper. Der er mange penge at hente i højere udbytte i afgræsningsmarken. Et højere græsoptag giver et højere restbeløb pr. ko, når ydelsen holder, siger Solvejg Horst Petersen, SAGRO. Hans Lund, kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, supplerer: - Vi har landmænd, der har øget deres græsoptag med op til 70 procent i 2017, og derudover har vi landmænd, der har øget udbytterne i marken med omkring 30 procent. Det kan mærkes på bundlinjen. SKAL DU VÆRE MED I 2018? I 2018 udbyder vi Eliteafgræsning som både individuelle og gruppeforløb. I begge modeller får du mulighed for at benchmarke dig med de andre, der er med i Eliteafgræsning. Bliv skrevet op til 2018 allerede nu – så sørger vi for, at du får planlagt afgræsningssæsonen og kommer i gang i ordentlig tid. Ring til Hans Lund på 2557 9863 eller på HAL@OERD.dk DIT UDBYTTE BLIVER: »» Planlægning af afgræsning og mælkeydelse »» Foderkontroller til opfølgning på afgræsningsplan »» Opgørelse af udbytte i afgræsningsmarken »» Opgørelse af afgræsset mængde/ko »» Stabil ydelse ved afgræsning »» Sparring med kollegaer »» Fællesmøde med opsamling på årets resultater.
Ud af de 27 besætninger, der deltog i årets Eliteafgræsning, blev særligt gode resultater fremhævet i udpegningen af årets frontløbere i forskellige kategorier: Niels Peter Landmark i kategorien for AMS-besætninger, Jens Krogh og hans medarbejder Dirk Streefkerk for at øge græsoptaget med 70 pct. siden sidste år, Dan Jepsen for at øge udbyttet med 33 pct. siden sidste år, Henrik Søgård, repræsenteret af medarbejderen Anders Lau, i kategorien større besætninger, Ejnar Hansen i kategorien mindre besætninger og Vagn Post i kategorien for individuelle forløb.
MERE KULSTOF I JORDEN - FLERE KRONER PÅ BUNDLINJEN På mange økologiske bedrifter er der brug for at sikre frugtbarheden på langt sigt. Øget jordfrugtbarhed er vejen til højere udbytter, en mere robust produktion, lavere klimabelastning, mindre udvaskning af næringsstoffer og flere regnorme og mikroorganismer. Alt sammen noget, der kan sikre produktivitet og effektiv omgang med ressourcerne i økologisk landbrug. Der er et stort økonomisk potentiale i at øge jordfrugtbarheden, selvom det er svært at udregne et præcist udbytte i kroner og ører i den enkelte sæson. På den lange bane får du helt sikkert positive effekter og et betydelig økonomisk udbytte. Derfor er det et centralt indsatsområde for ØkologiRådgivning Danmark at arbejde og udvikle jordfrugtbarheden på din ejendom – vi gavner både din bundlinje og miljøet. ØkologiRådgivning Danmark har i 2017 haft en erfa-gruppe med 18 landmænd inden for jordfrugtbarhed. Gruppen har i 2017besøgt pioneenr inden for pløjefridyrkning Søren Ilsøe, der er konventionel planteavler. Han har arbejdet med fladekompostering, faste kørerspor, efterafgrøder osv. Gruppen har været kørt af ØkologiRådgivningDanmarks team af jordfrugtbarhedsspecialister: Michael Tersbøl, Henning Sørensen og Erik Kristensen. Dette team er også skarpe på den nyeste viden om rækkedyrkning, pløjefri økologisk dyrkning, Albrecht-analyser og fladekompostering. Erfagruppen har arbejdet tæt sammen med Janne Aalborg der er Økologisk Landsforenings specialist inden for jordfrugtbarhed Vi skal videre - Jordfrugtbarhedsstrategi for din ejendom På baggrund af de opnåede erfaringer til byder vi i 2018 at udvikle en jordfrugtbarhedsstrategi for din ejendom. På baggrund af blandt andet kulstofanalyser, Terranimo, PlantePro, spadediagnose og jordprøver kan vi udvikle en strategi der er målrettet din ejendom.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
29
RESULTATER
Politiske resultater
POLITISK PLAN VIL GIVE MERE OG BEDRE ØKOLOGI I april offentliggjorde Det økologiske erhvervsteam sine anbefalinger, og de blev taget godt imod i Økologisk Landsforening, der selv havde deltaget i erhvervsteamets arbejde, og som forventer, at anbefalingerne vil give mere økologi i Danmark og udvikle den økologiske produktion til gavn for natur, klima, dyrevelfærd og grøn vækst i landkommuner. Dansk know-how skal også udvikle og udbrede økologi globalt. Det blev til 25 anbefalinger og herunder 79 konkrete handlinger i rapporten fra Esben Lunde Larsens økologiske erhvervsteam, hvor Henrik Biilmann, direktør i Friland A/S og medlem af Økologisk Landsforenings virksomhedsudvalg, var formand. - Ved at gennemføre alle anbefalinger kan ministeren bane vej for mere og bedre økologi og gøre det sjovere at være økologisk landmand. Ministeren kan øge økologisk jordbrugs bidrag til natur, klima, dyrevelfærd og rent drikkevand og samtidig gøre økologi til en drivkraft for cirkulær økonomi og grøn vækst og job i landkommuner. Teamet peger også på globale perspektiver i en branding af Danmark som førende økologination, sagde Per Kølster, da anbefalingerne blev offentliggjort
Fødevarepark Skjern Enge dannede den fysiske ramme om offentliggørelsen af Det økologiske erhvervsteams anbefalinger. Foto: Irene Brandt.
ØKO-KONTROL SKAL VÆRE GRATIS OG ENKEL Esben Lunde Larsen lancerede i efteråret en fælles strategi for kontrol i ministeriets styrelser. I Økologisk Landsforening hilste direktør Paul Holmbeck den nye strategi velkommen og udtrykt glæde over, at det er lykkedes at fastholde gratis økologikontrol i Danmark, som er det eneste land i verden med gratis økologikontrol. - Siden 90erne, da det lykkedes forening at sikre gratis økologikontrol, er der kommet 3-4 forslag om at indføre gebyr for økologikontrol. Men hver gang lykkedes det at overbevise politikere om, at man ikke skal betale mere for frivilligt at gøre en ekstra indsats for miljø, natur og samfundet. Paul Holmbeck udtrykte også håb om, at Miljø- og Fødevareministeriet vil tage endnu flere initiativer, der kan lette kontrolbyrden for de økologiske landmænd fremadrettet. Han pegede på to områder, hvor Økologisk Landsforening arbejder for forbedringer: - For det første oplever økologiske landmænd, som har en alsidig produktion, og som selv handler direkte med forbrugerne og/eller forarbejder egne råvarer, at de er udsat for ekstremt mange kontroller. De skal registrere deres virksomhed som flere enkeltvirksomheder, og hver virksomhed skal kontrolleres. Det koster penge til kontrol, og det koster tid på landbruget, sagde Paul Holmbeck.
30 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
Han nævnte Hegnsholt Hønseri som et eksempel på et landbrug, der har skullet registrere ikke mindre end seks virksomheder, der alle skal have deres egen virksomhedskode, sit eget kontrolsystem, og hvor der skal aflægges økologikontrol i hver af de seks virksomheder. - Økologisk Landsforening har sammen med Hegnsholt Hønseri haft møder med Fødevarestyrelsen, som nu vil bruge Hegnsholt Hønseri som case i det videre arbejde med kontrolstrategien, og det håber vi, der kommer gode resultater ud af, sagde Paul Holmbeck. DOBBELT REGULERING - For det andet er det et problem for de økologiske landmænd, at de er udsat for dobbelt kontrol. Først kontrolleres de som alle andre landbrug, derefter skal de igennem økologikontrollen. I Økologisk Landsforening arbejder vi for, at de økologiske landbrug kun skal kontrolleres i forbindelse med økologikontrollen. Vi har hæftet os ved, at Det økologiske erhvervsteam i sine anbefalinger støtter vores ønske om, at al ny generel regulering skal konsekvensvurderes i forhold til en overbelastning eller ulemper for økologer. Det er teamets vurdering, at der løbende bør være fokus på at undgå dobbeltregulering af den økologiske produktion, sagde Paul Holmbeck.
FINANSLOV - FINANSIERING FOR ØKOLOGISK VÆKST OG UDVIKLING Økologisk Landsforening var som altid aktiv i forhold til finansloven. Det er lykkedes - og her skal miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen have stor anerkendelse for at sikre 315 mio. kr. til de meget store nye økologiske arealer, der skulle have økologisk omlægnings- og arealstøtte. 41.000 ha. alene i år! Cirka halvdelen fra nye økologer og halvdelen fra nye arealer hos vores nuværende økologer. Der er sikret 25 mio. kr. til økologiforskning, hvilket er noget mindre end tidligere års bevillinger på 35-70 mio. Her spillede Landbrug & Fødevares Økologisektion, og Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, en aktiv rolle. Ved redaktionens slutning for årsbrevet kæmper Økologisk Landsforening videre for foreningens forslag til en ’Økologisk vækst og udviklingspakke’ på 130 mio. kr., der skal sikre en fastholdelse af midler under Fonden for Økologisk Landbrug til forbrugeroplysning om økologi, økologisk eksportfremme samt faglige udviklingsprojekter i mark og stald.
RESULTATER
FÆLLES APPEL TIL MINISTEREN OM UDBETALING AF ØKOLOGISK AREALTILSKUD
Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening sendte i oktober en fælles appel til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen om initiativer til at løse konsekvenserne af de stærkt forsinkede udbetalinger af økologisk arealtilskud. - Økologiske landmænd har nu for andet år i træk oplevet store forsinkelser på udbetalingen af økologisk arealtilskud. 2015-udbetalingerne var stærkt forsinkede helt frem til oktober 2016, og den samme situation
har gentaget sig her i 2017, hvor der fortsat er økologer, der ikke har fået udbetalt deres tilskud. Det er en uacceptabel situation, der presser økologiske landmænds likviditet urimeligt hårdt, skrev Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i deres skriftlige appel til ministeren. Organisationerne forventer, at der også i 2018 vil være en del manuel sagsbehandling, hvorfor en løsning både her og nu og for næste års ansøgningsrunde er nødvendig.
DAGLIG TILVÆKST HOS KYLLINGER BLEV EN SAG Æg- og fjerkræudvalg i Økologisk Landsforening har skrevet til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og bedt ham vente med at træffe beslutning om at hæve den tilladte daglige tilvækst hos økologiske kyllinger, til sagen er belyst. I brevet understreges det, at hvis den tilladte tilvækst hæves til 38 g. pr. dag, risikerer dansk økologisk kyllingeproduktion at stå i en situation, hvor der ikke længere er garanti for, at økologiske slagtekyllinger lovligt kan anprises som fritgående. - Adgangen til udearealer er helt central for forbrugernes opfattelse af velfærd hos kyllinger. De franske skovkyllinger får stor opmærksomhed hos forbrugerne lige netop på grund af deres udeliv. De slagtes i en alder på mellem 80 og 90 dage. De var de mest solgte kyllinger i Netto sidste år, og de får Coops fire velfærdshjerter. Det er altså ikke sikkert, at det er klogt at gå på kompromis med krav, der vil medvirke til et kortere og mindre aktivt udeliv, sigerLars Bredahl. Esben Lunde Larsen har givet udtryk for, at vi i Danmark ligger i den skrappe ende i forhold til definitionen på langsomt voksende kyllinger, hvilket skulle svække konkurrenceevnen for de danske økologiske kyllingeproducenter. - Vi har undersøgt, hvornår økologiske kyllinger slagtes i andre lande i EU. Ud af de 14 lande, vi indtil videre har indhentet data fra, er der ikke nogen lande, der slagter tidligere end i Danmark, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i ØL. Hun håber, at henvendelsen til ministeren vil betyde, at ministeriet tager sig den nødvendige tid til at belyse behovet for ændringen, inden der træffes en beslutning.
STØTTE TIL ØL’S 10-PUNKTSPLAN OG FORENKLINGSFORSLAG
Økologisk Landsforening ønsker at gøre natur- og klimatiltag til en del af det økologiske regelsæt.
I slutningen af 2016 lancerede Økologisk Landsforening sin ti-punktsplan for en grønnere landbrugsog fødevarepolitik og meget mere økologi. Da Det økologiske erhvervsteams i foråret offentliggjorde sine anbefalinger, handlede én af anbefalingerne, På forkant med udviklingen, om, hvordan dansk økologi
kan udvikles, så forbrugernes forventninger til økologien også imødekommes i fremtiden. - Det er fantastisk at se, at Det økologiske erhvervsteam har været så lydhøre over for de forslag, som Økologisk Landsforening har leveret til teamets anbefalinger. Der er stort sammenfald mellem
den 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik, vi fremlagde i efteråret sidste år, og det fokuspunkt, der handler om at udvikle den økologiske produktion, sagde Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun tilføjede: - Det er dejligt, at vores 10-punktsplan så hurtigt kan sætte sit aftryk, og at L&F’s repræsentant i erhvervsteamet bakker op om så mange af vores forslag. Det økologiske erhvervsteam har betydet, at vores forslag om at gøre natur- og klimatiltag til en del af det økologiske regelsæt, som vi har argumenteret for i fem år, nu faktisk er blevet en del af et samlet erhvervs anbefalinger. Sybille Kyed understregede, at der også er mange forslag blandt de 25 anbefalinger, som ikke handler om flere krav, men som skal give forenklinger og nye muligheder til de økologiske landmænd - for eksempel udlevering af medicin i afmålte dosis, udlægning af naturstriber uden korrigering af gødningsregnskab, anvendelse af N-fikserende planter i efterafgrødeblandinger, bedre adgang til restprodukter som gødning, enklere regler for udbetaling af tilskud, så udbetalingerne ikke forsinkes, og mange flere.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
31
RESULTATER
POLITISK OFFENSIV FOR ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER
Økologisk Landsforening arbejder for at skabe et politisk flertal for genetablering af støtten til kommuner, der vil omlægge offentlige køkkener til økologi. Foto: Jakob Brandt.
Økologisk Landsforening er medforfatter på et beslutningsforslag fra SF, Enhedslisten, Alternativet og de Radikale om genetablering af støtten (30 mio. årligt) til kommuner, der vil omlægge deres køkkener til mere økologi. Nu arbejder foreningen for at skaffe et flertal for forslaget. Beslutningsforslag opnår ikke så ofte flertal, men det er lykkedes foreningen én gang at være medskaber på et flertal
for et beslutningsforslag for stramning af Danmarks GMO-politik. PLATFORM FOR KOMMENDE REGERING Flertal eller ej, kan beslutningsforslaget blive en platform for en eventuelt kommende regering og de løbende forhandlinger, der opstår i det kommende år. Den tidligere nationale bevilling på 28 mio. kr.
årligt til omlægning af køkkenerne, samt mål om 60 % økologi i offentlige køkkener blev også skabt i en dialog mellem Økologisk Landsforening og de partier, der endte med at få flertal i 2011. Et nyt element er, at kommunerne samtidig skal forpligte sig til, at der er ernæringsrig mad for vegetarer. Foreningen har haft et godt samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening i formulering af forslaget.
EU-STØTTE STYRER, HVORDAN EUROPÆISKE LANDBRUG SER UD Indretningen af EU’s landbrugspolitik er styrende for, hvordan landbruget indretter sig. Hvis dansk landbrug i større omfang skal kunne lægges om til økologi, så skal EU’s landbrugspolitik ændres, så produktionsstøtte erstattes med betaling for samfundsgoder i form affor eksempel rent drikkevand, natur, biodiversitet, forebyggelse af klimaforandringer gennem dyrkningssystemet og klimatilpasninger.
Foto: Rasmus Bluhme
32 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
BRUG PENGENE PÅ AT PASSE PÅ JORDEN Tiden er løbet fra at bruge EU’s landbrugsstøtte til produktion af fødevarer. Vi skal i stedet bruge dem til at sikre opfyldelse af de ønsker, samfundet har til den jord, som landmanden forvalter. Ønsker, som landmanden med rette ikke kan ho-
norere tilstrækkeligt i dag, fordi samfundet ikke betaler landmanden for det, og fordi landmanden skal leve af sin jord. VEND STØTTEORDNINGEN PÅ HOVEDET - I Økologisk Landsforening mener vi derfor, at tiden er inde til at vende støtteordningerne helt på hovedet, siger Sybille Kyed. Produktion af fødevarer bør og kan foregå på markedsvilkår, men hvis fødevareproduktionen ikke skal fortrænge samfundsgoder, så skal landmanden have betaling for at levere samfundsgoder, og det er det, som et EU-budget til landbruget fremover primært skal anvendes til.
RESULTATER
NY EU-AFTALE OM ØKOLOGIREGLER ER PÅ PLADS Efter en treårig proces er de 28 medlemslande i EU nu langt om længe nået frem til en aftale om, hvilke regler de økologiske landmænd i EU skal producere efter i fremtiden. - Det er positivt, at man nu er nået frem til et nyt fælles grundlag for økologi i EU – selvom vi godt kunne have ønsket os, at den nye økologiforordning styrkede økologien yderligere på en række områder, siger Per Kølster og fortsætter: - Resultatet af forhandlingerne viser, at vi skal erkende, at økologiforordningen er mindste fælles-
nævner. Økologerne er nødt til selv at tage ansvar for, at økologien bliver ved med at være aktuel og det bedste bud på en ny vej for landbruget. Derfor er det meget positivt, at økologerne i Danmark har indgået flere brancheaftaler, som løfter økologi på vigtige områder som bl.a. dyrevelfærd. Når vi rykker, løser vi ikke bare udfordringer i samfundet og miljøet, men øger forbrugernes opbakning til økologien. Han påpeger, at der er rettet op på flere problematiske områder i særligt den sidste periode af forhandlingerne og glæder sig bl.a. over, at det er
lykkedes at redde dansk økologisk muslingeproduktion. Derudover er foreningen også glad for, at det med den nye økologiforordning står klart, at økologisk væksthusproduktion skal foregå i bundjord. Økologers behov for såkaldte heterogent plantemateriale, der er bedre til at konkurrere med ukrudt og mere konkurrencedygtigt over for sygdomme, indgår nu også direkte i reglerne. Og behovet for at få økologisk avlsarbejde i gang både inden for husdyr og planter står tydeligere.
ØKOLOGER SKAL BESKYTTES MOD PESTICIDER
Foto: Rasmus Bluhme
Frugt- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening glædede sig i foråret over flere initiativer i en aftale om pesticidforbrug (2017-2021), som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik. Aftalen sikrer blandt andet nye krav til det konventionelle landbrugs sprøjteudstyr, så sprøjtegift fra konventionelle marker ikke spreder sig til de økologiske arealer og fødevarer. - Det er naturligvis urimeligt, at økologisk frugt og grønt-producenter, der lægger en stor indsats i at undgå sprøjtegift, alligevel rammes af forbruget i
det øvrige landbrug. Derfor er vi glade for, at aftalen rummer nye krav til udstyr, der reducerer spredning af giftstoffer. Økologiske fødevarer skal fortsat være giftfri, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen. Han fortsatte: - Vi er også glade for den brede politiske opbakning til, at det øvrige landbrugserhverv kompenserer økologer for eventuel gentagelse af de forureninger, vi har oplevet med stoffet prosulfocarb de senere år. Forureningen gør vores frugt usælgelig, og det er ikke økologer, der skal stå med denne risiko for tab
af høst. De, der bruger midlerne, skal tage et ansvar og kompensere for tab - også hos konventionelle frugtavlere, siger Per Kølster. Der banes også vej for lettere godkendelse af økologers alternativer til de kemiske sprøjtemidler, der bruges i den konventionelle produktion. Det er foreningen også glad for. Af aftalen fremgår det desuden, at der i 2017 laves en ny handlingsplan for beskyttelse af såkaldte boringsnære beskyttelsesområder – altså de områder, hvor vores drikkevand trækkes op fra undergrunden.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
33
RESULTATER
Politiske resultater
EN SEJR FOR BEDE MED JORD Dyrkning i jord er en af grundpillerne i økologien – det er et emne, som foreningens Frugt-, bær og grøntudvalg har haft på dagsordenen gennem de seneste ti år. Udvalget har haft den holdning, at agurker og tomater (i væksthuse) skal dyrkes i bundjorden og ikke i afgrænsede bede. I 2008 indstillede et enigt kontroludvalg, at der ikke kan dyrkes i afgrænsede bede i Danmark. Dette omgjorde den daværende fødevareminister i 2009 med den begrundelse, at der var en meget stor efterspørgsel, og for at kunne efterkomme denne, var det nødvendigt med en mulighed for straksomlægning i afgrænsede bede. Dette betød, at flere startede op med skiftende held. Foreningen har gennem de seneste ti år arbejdet for, at man fremadrettet skal dyrke i bundjord. Anstrengelser ser nu ud til at bære frugt, idet et ny forslag til EU-forordning indeholder en bestemmelse om, at det ikke skal være tilladt at dyrke i afgrænsede bede. Bestemmelsen indeholder en overgangsordning for igangværende producenter. Set fra udvalgets side er det en god sejr, at man nu inden for en bestemt årrække kan sige, at alle økologiske tomater og agurker dyrket i danske væksthuse er dyrket i jord og ikke et eller andet vækstmedie.
ULANDSINDSATSEN NÅR 18.000 ØKOLOGISKE SMÅBONDEFAMILIER
Over 100.000 personer i Uganda og Tanzania har gennem Økologisk Landsforenings projekter forbedret deres levevilkår. Foto: Peter Nordholm Andersen
Økologisk Landsforenings projekter i Afrika er med til at vise, at økologi bidrager til at udrydde sult og underernæring i udviklingslande. Over 100.000 personer i Uganda og Tanzania har gennem Ulandsudvalgets i Økologisk Landsforenings projekter forbedret deres levevilkår. Ved at omlægge til økologi opnår småbønderne bedre udbytter og opbygger jordens frugtbarhed. I det vestlige Uganda har Økologisk Landsforening bidraget til at etablere 24 andelsselskaber med mere end 2000 medlemmer, hvor medlem-
34 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
merne blandt andet sælger økologisk kaffe, kakao og majs både til eksport og til det lokale marked. I ECOSAF2-projektet i fire regioner i Uganda er etableret 224 økologiske Farmer Family Learning Groups (FFLG). FFLG-metoden er så populær, at det er 30 flere end planlagt. På Zanzibar er etableret 50 FFLG-grupper, og regeringen er engageret i at støtte ’Vision Organic Zanzibar’. FFLG-metoden er nu så anerkendt og gennemprøvet, at Royal Society for Protection of Nature Bhutan, der er kendt for målet om at blive 100
procent økologisk, afprøver FFLG-metoden i et nyt projekt i Bhutan. Også i Tanzania har ØL fået et nyt projekt i det tørre Dodoma-distrikt, hvor økologisk jordbrugs bidrag til at afbøde klimaforandringer gennem blandt andet træplantning er i centrum. Økologiens bidrag til at nå FN’s bæredygtighedsmål for at udrydde sult og modvirke klimaforandringer har været et gennemgående tema i Ulandsudvalgets arbejde med den nye strategi for foreningens ulandsindsats.
RESULTATER
ET SPÆNDENDE OG ALSIDIGT BESØG HOS PLANTEAVLSFORMAND SØREN BILSTRUP
FFremmødet var stort, og med god grund, for ud over Søren Bilstrups udvalgsarbejde er han nok én af de landmænd, der har det mest alsidige sædskifte. Foto: Janne Aalborg Nielsen.
I juni bød Søren Bilstrup fra Planteavlsudvalget de fremmødte landmænd fra nær og fjern velkommen til planteavlsejendommen i Spøttrup. Her præsenterede Søren Bilstrup gården og dens historie og fortalte om sin rejse som økolog, mens der blev nydt kaffe og nybagte øko-boller. Fremmødet var stort, og med god grund, for ud over Søren Bilstrups udvalgsarbejde er han nok én af de landmænd, der har det mest alsidige sædskifte. Søren Bilstrup er åben over for at afprøve nye, spændende arter – og deler meget gerne ud af sine erfaringer.
Efter kaffen gik turen i marken, hvor vi så sortsforsøg i vårbyg, som Hans Haldrup fra Nordic Seed fortalte om. Forsøgene indgår i ØL’s projekt ØkoSort, om forædling og fremavl af kornsorter målrettet til økologisk produktion. Turen gik langt omkring, og vi fik set på Søren Bilstrups rug, frøgræs, hestebønner, lupiner, hvede, quinoa, spelt og blomstrende karse. Der var en god faglig og hyggelig snak, hvor vi kom langt omkring i plantedyrkningen, fra gødningsstrategier og udfordringer med at skaffe tilstrækkelig gødning, til vejrliget, som startede med at drille etableringen i foråret.
CROWDFUNDING AF KLIMAARBEJDE Forbrugerne vil - ligesom de økologiske landmænd - videre i forhold til klimaet. I 2017 trådte forbrugerne til med 55.000 kr. via Coop Crowdfunding, så Økologisk Landsforening kunne sende sit klimakatalog med de 40 vigtigste klimahandlinger på de økologisk landbrug ud til alle 3300 økologiske landbrug. Klimakataloget bruges i samspil med foreningens klimahandlingsplaner, men nu har alle økologer glæde af de gode klimaråd. Vi takker forbrugerne, herunder en del medlemmer, for opbakningen.
RUMMELIGT FUGLEINFLUENZA-BEREDSKAB De økologiske høns og kyllinger holdt nytår 2016/2017 under tag, og her blev de frem til påske, før de igen fik græs under fødderne under åben himmel. Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening arbejder for, at beredskabet i fremtidige situationer med øget risiko for fugleinfluenza-smitte tager større hensyn til forholdene i økologisk fjerkræproduktion. I september sendte foreningen et brev til Fødevarestyrelsen med konkrete forslag til et mere rummeligt beredskab. - Så længe, der er risiko for, at der udstedes staldpligt i en situation som den, vi havde i vinteren 2016/17, så har vi behov for, at der udvises størst
mulig rummelighed for at tilbyde andre afværgemekanismer end indespærring i stalden, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. I efteråret har foreningen haft et møde med Fødevarestyrelsen, som har lavet forslag til indelukningsstrategi. - De har lyttet til vores forslag til, at det skal være muligt at give dyrene adgang til udearealer, der er overdækket med mågetråd, og det er meget positivt. Vi arbejder videre for, at de endelige regler tager højde for, at måger og vandfugle ikke er typiske gæster på udearealer med tamfjerkræ, siger Sybille Kyed.
FORENINGEN BEDER FØDEVARESTYRELSEN: »» Vurdere alternativer til staldpligt under tag. »» Lave en risikovurdering for smitte til udegående hønsefugle. »» Vurdere muligheden for at skelne på typen af produktion og dens lokalitet i tilfælde af, at der skal udstedes staldpligt. »» At Danmark arbejde for en ændring af de internationale handelsregler, så sygdomsudbrud i hobbyhold og i produktioner med fjerkræ, der ikke blandes sammen med eller har kontakt til fjerkræ, der eksporteres, ikke påvirker handel med disse.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
35
NY DIREKTØR
NY ADMINISTRERENDE DIREKTØR FIK SIT DRØMMEJOB arbejde med økologien. Og det skal vi være meget skarpe på at skabe. 1. september satte hun sig i direktørstolen, men hvem er hun, og hvorfor søgte hun stillingen? - Jeg er meget passioneret omkring de ting, jeg arbejder med - både på et fagligt og indholdsmæssigt niveau, siger Helle Borup Friberg, der selv betegner stillingen som administrerende direktør i ØL som en drømmestilling, fordi den kombinerer en ledelsesopgave med en indsats til gavn for vores fælles miljø - og begge disse opgaver brænder hun for. FAMILIEN & FRITIDEN Helle Borup Friberg er 47 år, bosat i Kolding, gift med Peter Friberg og mor til tre på henholdsvis 13, 16 og 19. - Det giver mig et stykke vej at køre for at komme på arbejde; men dette job giver mig mulighed for at arbejde med alle de ting, jeg brænder for at arbejde med. Så det var jeg bare nødt til at søge, siger Helle Borup Friberg. Hun har en flot karriere på sit cv, har studeret i USA og Danmark, har arbejdet i Tyskland, Vietnam og Danmark - senest som Head of Operations and Digital Platform hos Lego Education. - Når jeg ikke er på arbejde, går en del af min tid med at køre mine to yngste til badmintonturneringer og den ældste til musikundervisning. Jeg spiller også selv badminton; men jeg kan også godt lide at gå i haven, og så bruger vi en del tid i vores sommerhus ved Fåborg, fortæller Helle Borup Friberg.
Helle Borup Friberg er blevet grundigt introduceret til sit nye job - blandt andet har hun i løbet af efteråret besøgt økologiske landmænd. Fotos: Hans-Christian Jacobsen.
ARBEJDET & KARRIEREN Hun lever ud fra devisen, at de, der har evnerne, også har pligten med den tilføjelse, at de, der har privilegierne, også har et ansvar for at hjælpe dem, der ikke har. - Op gennem min karriere har jeg søgt at finde stillinger, der har givet mig mulighed for at bruge min indflydelse til gavn for miljøet. Jeg er selv meget glad for naturen, og det betyder rigtig meget for mig, at vi kan give den videre til kommende generationer, siger Helle Borup Friberg. I sit seneste job hos Lego Education kunne virksomhedens store indsats for at udvikle bæredygtige materialer tilgodese Helle Borup Fribergs behov for at arbejde til gavn for klodens fremtid.
- Tiden, siden jeg tiltrådte stillingen som administrerende direktør i Økologisk Landsforening, har været utroligt spændende. Jeg har besøgt landmænd, virksomheder og politikere, og er ikke i tvivl om, at potentialet for økologien og foreningen er kæmpe stort, siger Helle Borup Friberg. Stillingen som administrerende direktør i ØL er nyoprettet, og de første måneder har Helle Borup
LEDELSE & UDVIKLING Gnisten, der tændte Helle Borup Friberg i direktørjobbet hos Lego Education, handlede om virksomhedens målsætning om at inspirere og udvikle de kommende generationer, som skal bygge vores fremtid. - Vores målsætning var at transformere læringsprocessen ved at udvikle læringsmaterialer, der
36 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
Friberg koncentreret sig om at kigge fremad. - Vi skal have bygget et solidt fundament under ØL, så vi har en økonomi, der er stabil, og en organisation, hvor der er fokus på ledelse, siger Helle Borup Friberg og tilføjer: - Det er vigtigt, at alle foreningens medlemmer landmænd, virksomheder og køkkenenrne - oplever, at foreningen skaber værdi for dem i deres
DE REPRÆSENTERER DINE INTERESSER I ØL:
stimulerer børns kreative sans og lærer dem at samarbejde. I denne proces lærte jeg også som leder, at medarbejdere kan sættes fri, når alle ved, hvad formålet med arbejdet er, fortæller Helle Borup Friberg. Hun fortsætter: - Jeg lærte betydningen af transparens i organisationen, og at ledestjerner skal brydes ned til delmål, som alle kan overskue. Omsætter vi denne tanke til ØL’s vision: ’En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord’, så er spørgsmålet: Hvad skal vi gøre i morgen for at realisere visionen, og hvordan kan den enkelte bidrage til denne målsætning? ØKOLOGIEN & ØL Det er 25 år siden, at Helle Borup Friberg og hendes ægtefælle, Peter, som unge universitetsstuderende begyndte at interessere sig for økologisk mad, hvilket affødte kommentarer fra deres medstuderende om, at økologien var en modedille, som de ikke kunne forstå, det unge par var hoppet med på. - Men sådan er det jo heldigvis ikke gået. I stedet er økologi udbredt i de danske butikker, og de økologiske varer er attraktive, samtidig med at mange producenter af de økologiske råvarer har gode forhold, siger Helle Borup Friberg. Hun fortsætter: - Da vi begyndte at spise økologisk mad, var det ud fra et ønske om at gavne naturen og miljøet. At det så også viser sig at være et sundere valg, er jo bare vand på min mølle og endnu et argument for at vælge de økologiske varer. Hun drømmer om, at ØL kan bidrage til at hæve vidensniveauet i befolkningen. - Den enkelte forbruger skal vide, hvor stor indflydelse man som forbruger har, når man træffer et valg. Men vi forbrugere skal også vide mere om, hvad vi skal vælge, hvis vi for eksempel ønsker at købe den mest bæredygtige vare. Er det den danske tomat, der er avlet i et drivhus, eller den spanske frilandstomat? Jeg ved det ikke, og det er der mange andre, der heller ikke gør. Så den viden skal ud til forbrugerne, siger Helle Borup Friberg. Hun forventer, at udviklingen af vedvarende energikilder vil føre til faldende energipriser, hvilket sammen med den teknologiske udvikling i landbruget kan bringe priserne på de økologiske råvarer og produkter ned på et niveau, der gør økologiske produkter mere tilgængelige for en større del af forbrugerne. - I disse fællesskaber kan vi udnytte den kraft, der er i økologien, i et samspil mellem landmænd, virksomheder og forbrugere. Og den store styrke i selve fællesskabet er, at det blot er et par procent af medlemmerne, der skal skabe fornyelsen, så følger resten efter, siger Helle Borup Friberg.
PER KØLSTER Formand Økologisk Landsforening
MADS HELMS Næstformand Økologisk Landsforening
HENRIK BILLMANN Formand for Organic Denmark
LARS BREDAHL Formand i Æg- og fjerkræudvalget
SØREN BILSTRUP Formand i Planteavlsudvalget
RANDI VINFELDT Formand i Svineudvalget
HARRY STORGAARD Formand for Kødudvalget
FINN TANG Formand for Mælkeudvalget
NIELS EBBE Formand for Gårdbutikker og lokalt salg
POUL RYTTER LARSEN Formand Frugt-, grønt- og bærudvalget.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
37
TJEN PENGE OG HJÆLP KLIMAET landbrug og rust din økologiske bedrift til fremtiden med en målrettet klimahandlingsplan, som bygger på Klimakatalogets anbefalinger. Har du en kvægejendom, vil handlingsplanen give dig fuldt overblik over konkrete klimaudfordringer og reduktionsmuligheder på din bedrift. Du vil få indblik i de konkrete handlemuligheder og klimatiltag, som er nødvendige for at nedsætte bedriftens klimabelastning. Har du en anden bedriftstype og interesse i at være med i udvikling af klimahandlingsplaner, eller vil du sikre dig at være blandt de første, som får klimahandlingsplanen lavet, så kontakt os.
TÆNK KLIMA IND I HELE BEDRIFTEN Forbrugerne forventer, at økologiske produkter også er klimavenlige produkter, men langt de fleste steder er der plads til forbedring. I denne sammenhæng gælder, at store indsatser på mange fronter er rigtigt godt, men mindre tiltag tæller også. Tænk hvor meget økologerne og økologien kunne flytte sig i den positive retning, hvis vi alle gjorde noget af det, som kataloget beskriver.
På www.okologi.dk/landbrug kan du hente klimakataloget med 40 praktiske anvisninger på ting, som man kan gøre på bedriften for at forbedre klimaregnskabet. Den gode nyhed er, at langt de fleste klimatiltag også giver økonomiske besparelser på bedriften. KLIMAOPTIMERING AF DIN BEDRIFT Vær med i front på vejen mod et mere klimavenligt
LÆS MERE PÅ OKOLOGI.DK/LANDBRUG På okologi.dk/landbrug under Klima kan du bl.a. læse om andre bedrifter, der har fået lavet klimahandlingsplaner, om de konkrete tiltag, bedrifterne efterfølgende har implementeret, og om tiltagenes effekt for bedriftens klimabelastning. På siden kan du også downloade Økologisk Landsforenings Klimakatalog med 40 praktiske tiltag til at nedsætte klimabelastningen på det enkle landbrug.
FÅ STØRRE SUCCES MED KLIMATILPASNING AF DIN BEDRIFT KONTAKTPERSONER
METTE KRONBORG Klimakonsulent, Økologisk Landsforening T: 5190 0915 M: mek@okologi.dk
JONAS HØEG Klimarådgiver, ØkologiRådgivning Danmark T: 51 35 71 46 M: joh@oerd.dk
CHRISTIAN T. NIELSEN Klimarådgiver, ØkologiRådgivning Danmark T: 20 24 99 94 M: ctn@oerd.dk
ERIK KRISTENSEN Klimarådgiver, ØkologiRådgivning Danmark T: 6197 4911 M: ekr@oerd.dk
DU FÅR:
HVAD KOSTER DET?
• En grundig gennemgang af hele din bedrift med en klimarådgiver
Er du medlem af Økologisk Landsforening, koster det: Er du ikke medlem koster det:
• Overblik over nuværende klimaudfordringer • Konkrete tiltag, der kan reducere klimabelastningen • Beregninger af hhv. nuværende klimabelastning og belastning ved iværksættelse af tiltag
38 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
CARSTEN MARKUSSEN Klimarådgiver, ØkologiRådgivning Danmark T: 30 62 72 15 M: fcm@oerd.dk
9.750 kr.* 11.750 kr.*
Rådgivningsforløbet er i alt 10 timer. Opfølgningsmøde med evaluering og evt. justering, eller deltagelse i klima-erfagruppe kan tilkøbes hos ØkologiRådgivning Danmark. * Ekskl. kørsel og moms for et 10 timers rådgivningsforløb.
INVITÉR EN KOLLEGA TIL VORES FAGLIGE FÆLLESSKAB Et medlemsskab i hele 2018 for bare 500,- + moms. Økologisk Landsforening er den forening i Danmark, som er: • tæt på forbrugerne, så der er opbakning til økologi • organiseret med ni fagudvalg, som er landmandens bagland og talerør • i front for det fælles afsætningsarbejde i detailhandelen • i dialog med unge økologer, og har sit eget Ungeråd • stedet der bringer landmænd sammen med over 200 økologiske virksomheder • et unikt fagligt fællesskab, sammen om udvikling Økologisk Landsforening arbejder 100 procent for økologi og den økologiske landmands interesser Vi skaber nye veje i markedet, i politik og i mark og stald. Som medlem deltager man gratis på foreningens generalforsamling. Man får avisen Økologi & Erhverv hver 14. dag, hvor man kan følge med i alt det faglige, og hvad der sker i politik og på markedet. Bliv medlem her: okologi.dk/om-os/bliv-medlem/landmandsmedlem
ØKOLOGI ER MEGET MERE END MAD KØB ÅRETS JULEGAVE I ØKO-BOMULD
MEDLEMMER FÅR
20 % RABAT
www.okologi.gepard.dk ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2017
39
DIN FORENING I TAL
28 kommuner arbejder mod et mål om 60 procent økologi i de offentlige køkkener med hjælp fra finansiering sikret af ØL.
I 2017 deltog 208.000 danskere i Økodag og 77.000 gæster besøgte Økologisk Høstmarked.
520 unge på landbrugsskoler har deltaget i foreningens arrangementer om økologi.
Køkkenmedlemmer: 100
Økologisk Landforening har lavet 250 omlægningstjek hos landmænd i 2017.
700 landmænd, virksomheder og andre deltog på foreningens 29 regionale møder ’Udvikling så det kan mærkes!’ i 2017.
Landmandsmedlemmer: 938
ØL har i 2017 indgået samarbejde med tre nye kommuner om at lave omlægningstjek hos landmænd for blandt andet at beskytte drikkevandsressourcer.
Henholdsvis 65 og 84 økologiske gårde holdt Økodag og Økologisk Høstmarked i 2017. Virksomhedsmedlemmer: 216
40 virksomheder og 90 procent af dagligvarehandlen deltager i og bidrager til Ren Madglædekampagnen. Mere end 1.500 kandidater til kommunal- og regionsvalget 2017 støttede økologi-forslag fra Økologisk Landsforening. Foreningen fik positiv støtte fra kandidater i 97 kommuner.
ØRD rådgiver 750 øko-landmænd inden for planteavl og 150 øko-landmænd inden for mælkeproduktion
ØL-repræsentanter har i alt holdt oplæg for personer og organisationer fra 28 lande om Danmarks erfaringer med at udvikle økologi både i markedet og i politik.
Økologisk Landsforening er blevet omtalt mere end 3.000 gange i pressen i 2017. Foreningen har ca. 127.000 følgere på diverse sociale medier og okologi.dk har i 2017 haft cirka 400.000 besøg.
Følg os