ÅRSBREV 2018 ØKOLOGISK LANDSFORENING
UDVIKLING AF ØKOLOGI I LANDBRUG, MARKED OG POLITIK - ØKOLOGISK LANDSFORENINGS AKTIVITETER I 2018
INTRO
NYE TIDER
Af Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening
År efter år har vi udviklet økologi sammen. Ved fælles indsats i mark, stald, marked og politik har økologien fået tag i både landbruget og i forbrugerne og hos virksomheder og handlen. Umærkeligt men sikkert har vi sammen placeret økologi som et bundsolidt bud på en fremtidig dagsorden for både landbruget og markedet for fødevarer. Accepten
og tiltroen til økologien er vidt udbredt. De mange politiske, markedsmæssige og faglige landvindinger, som du kan læse om i foreningens årsrapport for 2018, er med til at drive økologien frem. FN-prisen til Dansk Økologipolitik og Nordic Organic pris til foreningen for sit arbejde med politik og marked skaber større interesse i hele verden. Vi har i Danmark gjort økologi folkeligt. Forbrugerne er naturligvis ikke en grå masse men en skønsom blanding med de meget kritiske og krævende i front. Og her skal der også lyttes. Vi kan, skal og vil ikke stå stille. Økologien er ikke en endelig størrelse, selvom den økologiske lovgivning er styret af en EU-forordning, der ikke i tilfredsstillende grad svarer på fremtidens krav til vores fødevaresystem. Og økologien skal løfte sig ikke mindst på klima og natur. Klimaet har - endelig kunne man sige - fået den bevågenhed, som vi har savnet i en årrække, desværre på baggrund af de meget aktuelle klimatiske udfordringer som i den grad har påvirket landbruget med det ekstreme vejr. Økologerne har viljen til at vise vejen, og med foreningen sætter vi skarpt fokus på dels, hvad der allerede kan gøres på gårdene, i forbrug, og med klimahandlingsplaner og dels med en klimapolitik, som udfordrer den politik, som regeringen offentliggjorde for nylig. Vi arbejder for at ændre EU’s fælles landbrugspolitik og sikre, at den kan betale ikke mindst for landbrugets klimahandlinger men også for de øvrige samfundsgoder, som landbruget kan og skal levere i fremtiden som fx naturrigdomme og rent vand. Landbruget har en enestående chance for at blive leverandør af klima- og naturløsninger, og som
ÅRSBREV 2018 ØKOLOGISK LANDSFORENING Redaktion Joachim Kjeldsen Line Skouboe Nanna Hyldgaard Hansen Karen Munk Nielsen Sybille Kyed Per Kølster Paul Holmbeck Helle Borup Friberg Christina Udby Hansen Henrik Hindby Peder Bligaard Birgitte Jørgensen
2
Layout Mai Tschjerning Simonsen Tryk Skive Folkeblad/Rotation Oplag 4.000
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
Udgivet af Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf: 87322700 www.okologi.dk
økologer skal vi gå forrest for at vende udviklingen. Udover den fælles politik er vi optagede af at fremme den enkelte landmands frihed, initiativret og handling med vores ØkologiLØFT. Et tiltag som sætter fokus på handling og anerkender landmandens egne indsatser, og som med tiden flytter økologien ind i næste klasse. Og det kan kommunikeres, noget markedsaktørerne nok skal finde fine løsninger på. Foreningen har nok at se til med alt dette og meget mere. Vi er optagede af at skabe løsninger, der peger fremad. I vores hoveder spøger spørgsmålet om, hvor stor en andel af landbruget der i fremtiden vil være eller skal være økologisk, om det er 100 % eller noget andet? Det afgørende er ikke tallet, det afgørende er, at landbrugets grønne omstilling rykker. At markedsaktører og politikerne smøger ærmerne op. Ikke af navn men af gavn. Og ligesom vi med usvigelig sikkerhed vil se en markant øget andel af Ø-mærket økologi, så vil vi samtidig se et erhverv, der kommer til at flytte sig. Alle skal løfte sig på klima og natur, og vi skal som økologer være utroligt dygtige for at ligge i front. Gennem årene, og med økologiens lange historie, har foreningen støbt utallige kugler og skabt mange resultater til den bæredygtighed, som alle taler om. Nu hedder det FN’s 17 Verdensmål for bæredygtighed og handler ikke mindst om klimaet. Lad mig konstatere, at økologien er forudsætningen for bæredygtigheden, fordi det handler om et helhedssyn, hvor tingene ikke kan skilles ad. Vores forening har denne bold, og vi har nærmest erobret serveretten med vores solide historie og med eksemplets magt. Det forpligter. Det er det, din forening arbejder for. Det vi arbejder for sammen. En fælles, bæredygtig fremtid.
INDHOLD
INDHOLD
MAD OG MARKED
S. 4
MARK OG STALD
S. 16
S. 4 I SAMMEN SKABER VI VÆKST I MARKEDET S. 8 I SAMMEN BRINGER VI DANSKERNE TÆT PÅ ØKOLOGI S. 10 I REN MADGLÆDE -KAMPAGNEN ØGER VIDEN OM ØKOLOGI S. 12 I FÆLLES INDSATS DRIVER EKSPORT FREM S. 13 I FÆLLES OM MERE ØKOLOGI I PROFESSIONELLE KØKKENER S. 16 I MERE VÆRDI OG BEDRE ØKOLOGI I MARK OG STALD S. 21 I SAMMEN BYDER VI UNGE ØKOLOGER VELKOMMEN S. 22 I SAMMEN ØGER VI DET ØKOLOGISKE AREAL S. 24 I ØKOLOGILØFT FREMMER UDVIKLING PÅ BEDRIFTEN S. 28 I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK S. 30 I ÅRETS ØKOLOGISKE HÅNDVÆRKERE S. 31 I FORENINGEN RYKKER TÆTTERE PÅ MEDLEMMERNE S. 32 I AKTIVE FAGUDVALG ARBEJDER FOR DIG S. 34 I POLITISKE RESULTATER DRIVER MARKED OG UDVIKLING S. 40 I DIN FORENING I TAL
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
3
SAMMEN SKABER VI VÆKST I MARKEDET
4
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
SAMMEN SKABER VI VÆKST I MARKEDET
HISTORISK STOR VÆKST I ØKO-SALGET I 2017 købte danskerne økologiske fødevarer til en værdi af 11,3 milliarder i dagligvarehandlen inklusive onlinesalg, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 2,6 milliarder – svarende til 31 procent – på et år, hvilket bringer den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i dagligvarehandlen op på hele 13,3 procent. - Danskernes opbakningen til økologi har aldrig været mere overbevisende. Den udvikling skyldes ikke mindst dagligvarehandlen, hvor det nu er alle kæder, der arbejder aktivt sammen med foreningen for at gøre udvalget af økologiske varer større og mere interessant for danskerne. Det vil skubbe øko-salget yderligere i vejret i de kommende år, siger Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening. VÆKSTEN FORTSÆTTER IND I 2018 De økologiske salgstal fra dagligvarebutikker-
ne i første halvår af 2018 viser en fremgang på 11,2 procent og bakker således op om Økologisk Landsforenings forventning om yderligere øko-vækst de kommende år. En forventning der deles af aktører i dagligvarehandlen. - Vi oplever også i år en særdeles markant vækst i salget af økologi på tværs af føtex, Netto og Bilka og på tværs af varegrupper. Økologiske varer er efterhånden blevet en fast bestanddel af den almindelige indkøbskurv, og forbrugernes efterspørgsel på økologi bliver ved med at tage til. Derfor kommer vi også til at udvide udvalget af øko-varer mærkbart i de kommende år, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent hos Dansk Supermarked. - Vi ser fortsat to-cifret vækst i økologisalget i Coops kæder her i 2018. Hvor vi tidligere kunne sælge én økologisk variant inden for mange vareområder, er der nu plads til flere kvalitetsniveauer af økologiske varer. Økologi er blevet for alle. Det er den nye basisstandard for mange
forbrugere, når de vælger almindelige hverdagsvarer til husholdningen, siger CSR-chef hos Coop, Thomas Roland.
FAKTA • De øko-varegrupper, der oplevede den største vækst i salget i 2017, var frugt og grønt og kød med en samlet vækst på 1,7 mia. kr. • Mere end halvdelen af danskerne - 51,4 % køber nu økologiske varer hver eneste uge. • Økologisk Landsforening estimerer, at den samlede økologiske omsætning via dagligvarehandlen, online-salg, alternative salgskanaler og professionelle køkkener udgjorde cirka 14,4 mia. kr. i 2017.
UDVIKLINGEN I DEN ØKOLOGISKE MARKEDSANDEL 2003 – 2017:
13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2011
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Danmarks Statistik. Bemærk, at markedsandelen for 2017 også indeholder online-salg af økologi.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
5
SAMMEN SKABER VI VÆKST I MARKEDET
SAMARBEJDE MED HANDLEN STYRKER UDVALGET AF ØKO-VARER
Økologien fylder mere i de danske detailbutikker end nogensinde. I 2018 har kæderne udvidet udvalget af øko-varer markant. - Vi har i år set, at der er kommet mange flere økologiske varer på hylderne. Det er en helt naturlig konsekvens af, at danskerne år efter år køber mere og mere økologisk. Men vi ser også en række helt nye butikskoncepter, hvor der er markant større fokus på økologien, siger Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, og fortsætter: - Netto har for eksempel lanceret et nyt butikskoncept med ca. dobbelt så mange økovarer som i en normal Netto. Og vi ser koncepter som Øko-Irma
og Urban-Irma, hvor de økologiske varer har fået en endnu mere fremtrædende rolle end i de øvrige Irma-butikker. Tilsvarende har Føtex Food fået et nyt storby-koncept, hvor økologiske varer udgør en fjerdedel af det totale antal varenumre. De nye butiksformater bringer et meget stort økologisk potentiale med sig, siger Henrik Hindborg. Han vurderer også, at økologien i løbet af 2018 er kommet endnu højere på dagsordenen, og at der er kommet flere økologiske varer på hylderne i samtlige kæder. Det kom bl.a. til udtryk her i foråret, hvor Føtex meldte ud om en ny, ambitiøs øko-målsætning. Her lancerede kæden en treårsplan med ambitionen
om, at samtlige Føtex-butikker i 2020 skal have en økologisk variant af alle varer. Samtidig meddelte Føtex, at kæden vil sælge 100 mio. økologiske varer i 2020 – en markant fremgang fra 60 mio. solgte øko-varer i 2017. - Vi har længe satset stort på økologi. De seneste år har vi i gennemsnit stillet en ny økologisk vare på hylderne hver dag. Vi oplever, at vores kunder overalt i landet efterspørger, at vi fortsætter den udvikling. Det gode samarbejde med Økologisk Landsforening er medvirkende til, at vi nu er klar til at skrue op for ambitionerne, siger sortimentschef i Føtex, Tore Nederland.
FRONTLØBERBUTIKKER SÆTTER SPOT PÅ ØKOLOGIEN Økologisk Landsforening har igennem mange år samarbejdet med dagligvarehandlen om udviklingen af økologiske frontløberbutikker. I 2018 er indsatsen blevet intensiveret i et samarbejde med otte jyske, fynske og sjællandske SuperBrugsen og Kvickly-butikker om at udvikle nye løsninger for synliggørelse af økologi i butikkerne. - Fælles for frontløberbutikkerne er, at de har dygtige, visionære butikschefer, der går foran med endnu mere økologi på hylderne, og at de alle har et kundesegment med en særlig stor interessere for økologi. I frontløberbutikkerne bliver der sat ekstra spot på de økologiske varer via iøjnefaldende skiltning, udsmykning og budskaber, som skal inspirere
6
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
kunderne til at lægge mere økologi i indkøbskurven. Indsatsen løfter naturligvis økologien til et endnu højere niveau for de pågældende frontløberbutikker, men indsatsen rækker meget længere, fordi vi ved, at de butikker, der går forrest med økologi, helt automatisk baner vejen for andre butikker, der med eksemplets magt får inspiration og mod til selv at gøre samme, siger Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening. SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Aarhus er testbutik for konceptet. Her glæder brugsuddeler Christian Müller sig over samarbejdet med Økologisk Landsforening. - Økologi er et meget vigtigt konkurrenceparame-
ter for os, og derfor har det været meget nyttigt at samarbejde med Økologisk Landsforening om at synliggøre vores økologiske frontløberprofil endnu mere. I samarbejdet har vi mødt en stor forståelse for både kundernes synsvinkel og for, hvad der fungerer rent praktisk for os i vores hverdag her i butikken. Kunderne har taget rigtigt godt imod tiltagene, som jeg tror på, at der vil være med til at rykke os de sidste procentpoint frem mod målet om en øko-andel på 40 procent, siger han. De foreløbige resultaterne fra SuperBrugsen i Jægergårdsgade er så overbevisende, at konceptet nu er i gang med at blive rullet ud i yderligere fire testbutikker.
SAMMEN SKABER VI VÆKST I MARKEDET
DANSKERNE ER VILDE MED AT KØBE ØKO-MAD PÅ NETTET rebutikkerne på cirka 12 procent, siger Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.
2017-tallene fra Danmarks Statistik over øko-salget inkluderer for første gang data for salget af økologiske varer fra de største online-butikker. Det fremgår ikke præcist af statistikken, hvor stor en del af det samlede beløb der stammer fra online-salg, men Økologisk Landsforening anslår det til at være cirka 1,4 milliarder kroner. On-
line-handlen med fødevarer står dermed for cirka 12 procent af den totale økologiske omsætning. - Det økologiske online-salg vokser markant, og det er vores vurdering, at øko-andelen af de fødevarer, der bliver solgt på nettet, er helt oppe omkring 60 procent. Til sammenligning er den økologiske markedsandel af salget i dagligva-
STORT MARKEDSPOTENTIALE Aarstiderne.com - der udelukkende sælger økologiske varer - står for en betydelig del af øko-onlinesalget. I 2017 havde Aarstiderne en omsætning på 672 mio. kroner – hvilket var 106 mio. kroner mere end året før. Heraf stammer langt hovedparten fra salg af måltidskasser. - De seneste tre-fire år har vi haft en rigtig flot vækst, og vi forventer også en meget positiv udvikling i 2018. Der er fortsat et stort markedspotentiale, siger Annette Hartvig Larsen, administrerende direktør hos Aarstiderne. Hos online-supermarkedet Nemlig.com er salget af økologiske varer steget med 36 procent i første halvår af 2018 sammenlignet med samme periode året før, og i dag er det helt op mod hver fjerde vare, der er økologisk, når den lander i indkøbskurven på nemlig.com. - Vi kan se, at flere af vores kunder vælger økologiske fremfor konventionelle varer, når de handler på nemlig.com. Prisen på økologiske varer er de seneste år faldet markant, og på nemlig. com kan kunderne let vælge økologien til ved at sortere efter økologi, når de handler, siger Jack Enevoldsen, kategoridirektør hos nemlig.com, der har 1.600 økologiske varer i sortimentet.
DANSKERNE SÆTTER NY ØKOLOGISK VERDENSREKORD Forbrugerne verden over købte økologiske fødevarer for ca. 90 mia. dollars i 2016 – svarende til ca. 543 mia. danske kroner. Det viser den nyeste verdensrapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM. Den globale øko-omsætning er dermed mere end femdoblet siden år 2000. Rapporten placerer desuden Danmark på en sikker førsteplads som det land i verden, hvor økologi fylder mest i det samlede fødevaresalg. Den økologiske markedsandel i Danmark var 9,7 procent i 2016, mens Luxembourg på andenpladsen og Schweiz på tredjepladsen havde en øko-andel på hhv. 8,6 og 8,4 procent. Danmark har på nuværende tidspunkt opnået en økologisk markedsandel på hele 13,3 procent. FAKTA FRA GLOBAL ØKO-RAPPORT • Det globale øko-areal voksede med 15 procent (7,5 millioner hektarer) fra 2015 til 2016. • Det samlede økologiske landbrugsareal verden over fylder nu 57.8 millioner hektarer. • I 2016 var der 2,7 millioner øko-producenter i verden. Det er 13 procent flere end i 2015. • Det globale salg af økologiske fødevarer steg cirka 10 procent fra 2015 til 2016.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
7
SAMMEN BRINGER VI DANSKERNE TÆT PÅ ØKOLOGI
ØL ENGAGEREDE FORBRUGERE OG LANDMÆND I AT REDDE BIERNE
I de seneste år er der sket en tilbagegang i antallet af vilde bestøvere i Danmark, heriblandt bierne. Forskere anslår, at 84 procent af alle plantearter og 76 procent af Europas samlede fødevareproduktion er afhængig af biernes bestøvning. Derfor slog Økologisk Landsforening i 2018 et slag for at sikre mere mad til bierne. Som led i indsatsen allierede foreningen sig med 200 økologiske landmænd, som i begyndelsen af foråret modtog gratis frøblandinger, som de såede i blomsterstriber på 1.000 kvadratmeter i deres
marker. Det betød, at 200.000 kvadratmeter blomster var klar til bierne fra maj måned og resten af sæsonen. Sideløbende med dette lavede foreningen i samarbejde med Netto en indsats for at øge forbrugernes bevidsthed om biernes betydning og det faktum, at de er truet af bl.a. mangel på føde og af sprøjtegifte i landbruget. Lørdag den 7. april kunne danskerne hente en gratis pose blomsterfrø i Nettos mere end 500 butikker landet over.
- Sammen med Netto gjorde vi det nemt for danskerne at gøre en forskel for bierne ved at uddele 50.000 gratis blomsterblandinger i Nettos butikker, som forbrugerne kunne tage med hjem og så i haven eller altankassen. Samtidig gjorde vi opmærksom på, at man som forbruger også kan støtte en ren og rig natur med mere mad til bierne ved at købe økologisk, bl.a. fordi de økologiske landmænd ikke bruger sprøjtegifte, der kan påvirke bierne negativt, forklarer Julie Rohde, projektleder i Økologisk Landsforening.
232.000 DANSKERE SÅ ØKO-KØER DANSE
Den officielle åbning af Økodag 2018 foregik på Hagens Mølle ved Skive, hvor tv- og radiovært Anders Lund Madsen kommenterede køernes frihedsdans.
8
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
232.000 danskere tog i år ud på landet for at se de økologiske køers forårsdansetrin søndag d. 15. april, hvor 73 øko-gårde inviterede til Økodag. - De økologiske mælkeproducenter lægger rigtig mange kræfter i at skabe et stemningsfuldt og godt arrangement. Og det virker! Økodag er blevet én stor folkefest, hvor mange tusinde danskerne drager ud på landet og med egne øjne ser, hvilken forskel de gør, når de lægger økologisk mælk i indkøbskurven: nemlig at køerne kommer ud på græs, siger Birgitte Nygaard, projektleder på Økodag i Økologisk Landsforening, som glæder sig over, at der i år var 11 nye værter, der holdt Økodag. For at imødekomme mange forespørgsler om bustransport til Økodag, blev der som et forsøg arrangeret fællesbrunch i Økologiens Hus i Åbyhøj med udgangspunkt i økologiske mejerivarer og med efterfølgende buskørsel til Sebstrup Vestergaard nær Silkeborg. Arrangementet var populært, og konceptet vil derfor blive videreudviklet i de kommende år. 97 procent af gæsterne synes godt eller meget godt om økodagen, viser dette års evaluering. Og 80 procent af de besøgende til Økodag har enten fået øget interesse for at købe økologiske fødevarer eller køber i forvejen mange økologiske fødevarer. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og mejerierne Arla, Thise, Naturmælk, Løgismose, Hansens Mejeri, Them Mejeri og Vestmælk.
SAMMEN BRINGER VI DANSKERNE TÆT PÅ ØKOLOGI
HØSTFEST I BYERNE VARMER OP TIL HØSTMARKED PÅ LANDET Henholdsvis 1.500 københavnere og 500 aarhusianere fejrede frugten af landmændenes hårde arbejde i marken ved to store høstfester i august. Det foregik ved langborde på Godsbanen i Aarhus og under åben himmel på Frederiksbjerg Allé i København. Her nød byboerne en treretters høstmenu kreeret af lokale restauranter med udgangspunkt i råvarer leveret af lokale økologiske landmænd – som også deltog i festerne. Økologisk Landsforening, Smag på Aarhus under Aarhus Kommune, Copenhagen Cooking & Food Festival, en række grønne organisationer og frivillige hjælpere stod bag arrangementerne, hvor alle blev inviteret med til det kommende Økologisk Høstmarked.
75.000 TOG PÅ GÅRDBESØG HOS ØKO-LANDMÆND Den første weekend i september indbød 85 økologiske gårde over hele landet til Økologisk Høstmarked. 75.000 danskere benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale økologiske landmænd eller virksomheder, hilse på øko-dyrene og smage på friske, økologiske råvarer. - Det høje besøgstal til Økologisk Høstmarked understreger, at danskerne har stor interesse for økologi og er nysgerrige på deres lokale madlandskab. Når de møder den økologiske landmand og med egne øjne ser, hvor den økologiske mad bliver produceret, er det nemmere at forstå værdierne bag økologien - hvor det at producere mad af høj kvalitet, give dyrene et godt liv og beskytte naturen går hånd i hånd, siger Birgitte Nygaard, projektleder hos Økologisk Landsforening. Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles event, som arrangeres af Økologisk Landsforening sammen med de økologiske landmænd. Siden Økologisk Høstmarked så dagens lys i 1993, har eventen i alt haft ca. 1,4 mio. gæster.
HØSTMARKED VAR RAMME OM KOKKE-DYST
På Brandbygegaard tæt på Odder dannede sensommerens Økologisk Høstmarked for andet år i træk rammen om konkurrencen Årets ØKO-kok 2018, hvor fem restauranter dystede mod hinanden i økologisk madlavning. Kokkene høstede friske økologiske råvarer direkte fra gårdens marker og tilberedte retterne i gårdens trælade. Den forsvarende mester, Restaurant Hærværk i Aarhus, løb med sejren og præmien på 30.000 kroner - sponsoreret af Naturmælk. - Årets ØKO-kok er et eksempel på, hvordan restauranter med det økologiske spisemærke kan være med til at inspirere forbrugerne til at stille større krav til råvarerne. Konkurrencen er samtidig en hyldest til de kokke, der baner vejen for mere økologi i landets restauranter, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening, og forklarer, at der arbejdes videre med konceptet, og at tanken er, at konkurrencen fra næste år skal flytte rundt i landet til forskellige Høstmarked-værter. Restaurant Hærværk, der vandt årets konkurrence, har det økologiske spisemærke i guld. - For os er økologi det eneste rigtige og vejen frem. Samtidig oplever vi, at de økologiske landmænd er passionerede og lægger stor kærlighed i produktionen. Det giver bedre råvarer. Det er fedt, at vi sammen med de andre kokke via konkurrencen er med til at bære det økologiske budskab frem, siger Rune Lund, indehaver af Restaurant Hærværk.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
9
REN MADGLÆDE -KAMPAGNEN ØGER VIDEN OM ØKOLOGI
STOR AKTIVITET I REN MADGLÆDE-KAMPAGNEN I år to af tre i Ren Madglæde-kampagnen blev der skruet op for aktivitetsniveauet og paletten af kommunikationskanaler. Under overskriften ’En himmel til forskel’ lagde Økologisk Landsforening i foråret ud med at sætte fokus på, at alle økologiske dyr har god plads og kommer ud under åben himmel. For på trods af, at 77 procent af danskerne i nogen, høj eller meget høj grad går op i bedre dyrevelfærd, og især forbinder det med, at dyrene har god plads og kommer udenfor, er det kun en tredjedel af danskerne, der forbinder bedre dyrevelfærd med økologi. Det viser en undersøgelse lavet af YouGov for Fødevareministeriet. - Der er potentiale for et meget større salg af økologisk kød, æg og mejeriprodukter. For det tyder på, at en overraskende stor del af de danskere, der går op i, at dyrene har gode forhold, ikke er klar over, at økologi og dyrevelfærd hænger uløseligt sammen, siger Helle Bossen, kampagneleder i Økologisk Landsforening. FEJREDE DYREVELFÆRD MED AARHUSIANERNE Lørdag den 21. april blev Guldsmedgade i Aarhus forvandlet til en grøn oase, da Økologisk Landsforening inviterede aarhusianerne med til at fejre den forskel, økologi gør for dyrene. En del af gaden blev beklædt med kunstgræs
En undersøgelse lavet af Epinion for Økologisk Landsforening viser, at danskernes bevidsthed om økologiens fordele er vokset i løbet af Ren Madglæde-kampagneperioden. Andelen af danskere, der er enige i nedenstående udsagn, er steget med mellem 3 og 8 procentpoint det første år efter kampagnens lancering. • Du skåner dig sig selv for pesticidrester, når du spiser økologisk. • Økologisk produktion beskytter natur, miljø og grundvand. • Økologisk mad indeholder færre E-numre. • Du støtter øget dyrevelfærd, når du vælger økologi.
10
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
og halmballer, og de forbipasserende kunne nyde smagsprøver på grillet øko-gris akkompagneret af live chill-out-musik. føtex food i Guldsmedgade satte også spot på dyrevelfærd med bl.a. græs, halm og fuglekvidder i øko-kølediskene og ved at slippe ”de økologiske dyr” fri i butikken og ude på gaden, hvor de tiltrak sig stor opmærksomhed med deres glade dansetrin. ’FEM DER GØR EN FORSKEL’ Senere på året, sidst i august, satte Ren Madglæde-kampagnen igen fokus på, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil skåne sig selv og sin familie for pesticidrester. En række undersøgelser viser, at danskernes væsentligste årsag til at vælge økologi er ønsket om at undgå pesticidrester. Under overskriften ’Fem der gør en forskel’ hjalp Økologisk Landsforening derfor danskerne på vej med en nem guide til, hvilke fem råvarer man skal starte med at købe økologisk, hvis man vil spare sig selv for flest pesticidrester. - Det kan være svært at gennemskue, hvordan man opnår størst effekt, hvis man som ny økologisk forbruger vil mindske sit indtag af pesticidrester. Men det er faktisk ret enkelt. Ved blot at bytte fem basisvarer ud med den økologiske variant, kan man mere end halvere sit indtag af pesticidrester. Så er man godt i gang. Og vi ved, at når man først er begyndt at
putte økologiske varer i indkøbskurven, så udvider man løbende sit øko-forbrug, siger Helle Bossen. Ved at vælge økologisk hver gang man køber æbler, hvedemel, pærer, tomater og vindruer, kan man således reducere sit indtag af pesticider med mere end 50 procent. Det viser en beregning fra DTU Fødevareinstituttet, som sammenholder mængden af pesticidrester i forskellige fødevarer og danskernes gennemsnitlige indtag af de pågældende varer. STOR SYNLIGHED AF KAMPAGNEN I de to kampagneperioder i foråret og sensommeren mødte danskerne budskaberne fra henholdsvis ’En himmel til forskel’ og ’Fem der gør en forskel’ i reklamespots på TV2, på de sociale medier og i opskriftshæfter i butikkerne. Og i bybilledet har kampagnen været synlig på plakater, GoCards og ved events. Desuden er der i 2018 i alt afholdt over 50 demoer i dagligvarebutikker og 80 demoer i virksomhedskantiner med økologisk inspiration, viden og smagsprøver til kunderne og kantinebrugerne. I pressen er der også skabt opmærksomhed omkring kampagnens budskaber via i alt 130 omtaler i aviser, radio og tv. Og i efteråret etablerede Økologisk Landsforening desuden et samarbejde med tre bloggere, der bidrog til at udbrede budskabet. Deres blogindlæg og posts på sociale medier har tilsammen opnået 340.000 visninger.
REN MADGLÆDE -KAMPAGNEN ØGER VIDEN OM ØKOLOGI
’Ren Madglæde – Økologi’ er den hidtil største danske øko-kampagne med et budget på 25 millioner kroner. Formålet med den treårige kampagne er at normalisere det økologiske valg hos den store gruppe af danskere, som grundlæggende er positive over for økologi, men kun køber økologiske varer af og til. Disse forbrugere udgør tilsammen 62 procent af befolkningen. Kampagnen er bevilliget af EU og gennemføres i samarbejde med den engelske organisation Organic Trade Board. En lang række medlemsvirksomheder og detailkæder bakker op om kampagnen og har til sammen bidraget med fem millioner kroner til budgettet.
5 DER GØR EN FORSKEL Se mere på
renmadglæde.dk 5 FANTASTISKE ØKOLOGISKE OPSKRIFTER
KØB DEM ØKOLOGISK, OG REDUCÉR DIT INDTAG AF PESTICIDER MED MERE END
50 %
Beregningen er foretaget af DTU Fødevareinstituttet på baggrund af danskernes gennemsnitlige forbrug af de 5 omtalte fødevarer.
Se mere på
renmadglæde.dk
Virksomheder, der bidrager: AB Catering, Arla Foods, Atria, Aurion, BC Catering, Biogan, BKI Foods A/S, Danorganic, Danroots, Danæg, Dava Foods A/S, Foodpeople A/S, Friland, Gartneriet Marienlyst, Gasa Nord Grønt, Good Food Group, Hanegal, Harndrup Skov Frugtplantage, HK Scan Denmark A/S, Il Fornaio, Inco, Jan Import, Markhaven, Meinerts Mølle, Mols Organics, Møllerup Gods, Månsson A/S, Naturmælk, Nemlig.com, Nyborg Destilleri, Peter Larsen Kaffe, Rynkeby, Rømers A/S, Scandic Food, Skiftekær Økologi, Skyttes Gartneri, Skærtoft Mølle, Solhjulet, Søris, Thise & Ko, Thise Mejeri, Thisted Bryghus, Tvedemose Champignon, Urtekram, Valsemøllen, Øllingegaard Mejeri, Ørbæk Bryggeri og Aarstiderne. Detailkæder, der bidrager: Aldi, Bilka, COOP, Føtex, Lidl, Nemlig.com, Netto, Rema 1000 og Spar.
KAMPAGNEN ER NÅET LANGT UD Som led i Ren Madglæde-kampagnen har Økologisk Landsforening fået produceret i alt fire film, hvoraf to har været vist som tv-spots på TV2, og tre har kørt som video på Facebook i løbet 2018. Her spiller skuespiller og komiker Jonas Schmidt en stædig far, som henholdsvis prøver at overbevise sin søn om, at E’et i E-numre står for ”Ekstra lækkert”, at man blot kan vaske eller skrælle sig til økologi og at ’dyr føler ingenting’. - Formålet med kampagnen er at nå ud til de danskere, der kun køber lidt økologi i dag. Vi tror på, at de er mere modtagelige for kampagnens budskab, når vi sætter det lidt på spidsen og bruger humor, siger Helle Bossen, kampagneleder i Økologisk Landsforening. Filmen om dyrevelfærd og pesticidrester har i alt haft over 18 mio. visninger på TV2, mens alle tre videoer tilsammen er blevet vist over fire mio. gange på Facebook.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
11
FÆLLES INDSATS DRIVER EKSPORT FREM
EKSPORT-INDSATS ØGER SALG AF DANSK ØKOLOGI UDVIKLINGEN I ØKOLOGI-EKSPORT Mio. dkk
3000 2447
2500 1983
2000
1721 1533
1500 857
1000 500
468 237
256
252
653
1038
1166
743
275
0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2011 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: Danmarks Statistik
Økologisk mælk, smør og æg til tyskerne, økologiske skinker til franskmændene, øko-frugter og grøntsager til svenskerne og økologisk modermælkserstatning til kineserne. Den voksende appetit på dansk økologi hos for-
brugerne i udlandet bragte den danske øko-eksport op på 2.447 millioner kroner i 2016, ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 23 procent på et år, og dermed er den danske øko-eksport mere end fordoblet på fire år.
- Forbrugerne verden over køber mere og mere økologi, og det er de danske øko-virksomheder gode til at se mulighederne i. Danmark er kendt for at være verdens førende økologination, og de økologiske producenter og virksomheder er innovative og tilbyder et meget bredt udvalg af spændende økologiske kvalitetsvarer. Derfor er dansk økologi eftertragtet på både nære og fjerne eksportmarkeder, siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening. Hun påpeger, at den økologiske eksportvækst de seneste år har oversteget forventningerne og vurderer på den baggrund, at øko-eksporten vil nå tre milliarder kroner allerede i 2018. Den økologiske eksport steg på tværs af varegrupper. Særligt økologisk kød, mejeriprodukter og æg samt kornprodukter steg markant ligesom eksporten af modermælkserstatning til Kina. Tyskland er fortsat det største eksportmarked for danske øko-virksomheder og står således for 39 procent af den samlede eksport. Derefter kommer Sverige (19 procent), Kina (12 procent) og Frankrig (8 procent). Også importen af økologiske varer steg markant i 2016 - med 34 procent. Det er ifølge Økologisk Landsforening et udtryk for, at produktionen af primært frugt og grønt i 2016 ikke kunne følge med den voksende efterspørgsel.
DANSK ØKO-INNOVATION VISES FREM FOR VERDEN Da årets eksportaktiviteter blev skudt i gang på verdens største økologimesse, BioFach i Nürnberg, stod i alt 40 danske virksomheder klar til at møde indkøbere fra hele verden på den danske fællesstand - arrangeret af Økologisk Landsforening i samarbejde med netværket Bio Aus Dänemark. - Udstillerne på årets BioFach gav et godt billede af den bredde og innovationskraft, der kendetegner dansk økologi. I år satte vi særligt fokus på innovation med et nyhedsområde på den danske fællesstand, hvor 15 danske virksomheder udstillede økologiske produktnyheder, siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening. BLÆST BAGOVER AF OPMÆRKSOMHEDEN En af de virksomheder, der løb med stor opmærksomhed for evnen til at nytænke, var Copenhagen Sparkling Tea Company. Virksomheden vandt prisen for ”Best New Product
12
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
2018” inden for kategorien drikkevarer for sin økologiske champagne, der er lavet på koldtrukkede teer. Der var i alt mere end 100 produkter tilmeldt i kategorien. - Vi er blæst bagover af opmærksomheden, og det er gået over al forventning. Vi introducerer jo en helt ny drikkevarekategori, som ikke er set før, og messen har bekræftet os i, at vi har fundet et hul i markedet med vores produkter. Vi har ramt noget, som har en bred appel. Vi har oplevet interesse fra kunder i lande som både Frankrig, Rumænien, Nordamerika og Argentina, sagde Bo Sten Hansen, direktør og medstifter i Copenhagen Sparkling Tea Company, under messen. STOR INTERESSE FRA INDKØBERNE Også ved eksportfremstødene i henholdsvis Holland og Sverige senere på året var der en stærk tilslutning blandt virksomhederne. Ni danske virksomheder deltog på verdens største private label-messe, PLMA i Amsterdam,
hvor den danske fællesstand var den eneste 100 procent økologiske stand. - Det var overvældende, hvor mange vigtige beslutningstagere fra de store kæder i hele verden, der besøgte den danske stand på PLMA. Vi holdt bl.a. møde med indkøbere for alle kategorier i Coop Sverige og Netto International og præsenterede dem for de danske virksomheders varer. Der var stor opmærksomhed omkring de nytænkende danske øko-produkter på messen - som f.eks. Plantemagerens flydende øko-urter eller Zozozial Coffee’s økologiske kaffeshots, siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening. Da 20 virksomheder drog med Økologisk Landsforening til Malmø midt i november, hvor Nordic Organic Food Fair løb af stablen, kom de danske virksomheders innovationskraft bl.a. til udtryk ved, at 18 ud af de i alt 20 deltagende virksomheder præsenterede nye produkter ved messens Innovation Zone Award Showcase.
FÆLLES OM MERE ØKOLOGI I PROFESSIONELLE KØKKENER
FORENING GØR ØKOLOGI REKORDSTORT PÅ FOODEXPO Økologiens massive indtog i de professionelle køkkener satte tydeligt præg på årets fødevaremesse Foodexpo i Herning, som fandt sted den 18.-20. marts. Her stod Økologisk Landsforening i spidsen for en rekordstor øko-satsning, hvor hele tre haller blev fyldt med økologi. De mere end 100 udstillere i Foodexpos øko-haller præsenterede alt fra økologiske mejeriprodukter, korn, kød, øl, vin, chokolade og kaffe til kokketøj, køkkenudstyr og blomster. Alt fra små, innovative startups til store, etablerede virksomheder og landets største grossister
var repræsenteret i de økologiske haller. - Når man som restauratør har en holdning til økologi, tænker man det ofte hele vejen rundt. Lige fra forklæde til råvarer. Derfor søgte vi at få så mange forskellige brancher som overhovedet muligt repræsenteret i øko-hallerne for at give et helhedsindtryk af morgendagens økologiske løsninger. Den mangfoldige udstillerskare understregede, at både små og store aktører i branchen har forstået, at økologi er fremtiden, siger Torben Blok. I ØKO-hallerne kunne messegæsterne spotte
nye, spændende øko-varer til storkøkkenet og restaurationsbranchen, deltage i smagninger og workshops, overvære spisemærkeoverrækkelser til mere end 100 køkkener fra hele landet og stemme på deres favoritprodukt til prisen ’Økologisk Guld 2018’. Øko-hallerne bød desuden på et fyldigt program af oplæg, debatter og samtaler, hvor gæsterne kunne tage diskussionen om grøn udvikling ansigt til ansigt med kendte meningsdannere og eksperter.
300 GÆSTER SAMLET TIL ØKOLOGISK BRANCHEAFTEN og tage ansvar for natur, miljø og dyrevelfærd med vores indkøb og produktion. Og det går hånd i hånd med medarbejderudvikling og højnet måltidskvalitet. For mig er er det en stor tilfredsstillelse at kunne være med til at inspirere andre til at gå samme vej, siger Mona Carøe.
På Foodexpos anden dag, mandag d. 19. marts, dannede Messecenter Herning rammen om Økologisk Landsforenings store økologiske brancheaften for mere end 300 gæster. Med radio- og tv-vært Peter Falktoft som konferencier blev festen skudt i gang med et slag økologisk banko, der involverede hele salen. Satiregruppen Platt-form, Dansk Talentakademi og bandet Starboys leverede underholdningsindslag, dans og musik, og der blev desuden overrakt flere vigtige priser i løbet af aftenen. Helle Borup Friberg kunne således løfte sløret for, at Årets Økopris 2018 gik til Mona Carøe Jensen, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers. Prisen er en hyldest til de mennesker, der hver dag lægger et stort arbejde og engagement i at udbrede økologien og det økologiske måltid. Regi-
onshospitalet har som det første og stadig eneste hospital i landet opnået det økologiske spisemærke i guld. Og den frontløberrolle skyldes ikke mindst Mona Carøe Jensen. Hendes ihærdige indsats for at udbrede økologi og dele sine egne øko-erfaringer med resten af branchen er årsagen til, at Økologisk Landsforening har udpeget hende som modtager af Årets Økopris. En meget glad Mona Carøe Jensen modtog prisen på scenen foran 300 kolleger fra øko-branchen. - Jeg er utrolig stolt og overvældet over at modtage Årets Økopris og over at blive bemærket for at gøre en forskel. Jeg er samtidig meget ydmyg, for jeg kunne ikke have nået i mål med mine økologiske ambitioner uden nogle meget fagligt kompetente og motiverede medarbejdere. Jeg synes, vi har en forpligtelse som offentlig institution til at gå foran
GULDREGN OVER INNOVATIVE ØKO-PRODUKTER Samme aften fandt endnu en prisoverrækkelse sted, da de syv vinderprodukter ved konkurrencen Økologisk Guld 2018 blev offentliggjort. Prisen uddeles til økologiske produktnyheder, der markerer sig på bl.a. smag, innovation, emballage, produkthistorie og værdi for pengene. De nominerede øko-produkter blev vurderet af både et professionelt dommerpanel og messens besøgende i løbet af Foodexpos to første dage, og mandag aften blev vinderne kåret. - De danske øko-producenter udvikler hele tiden nye, spændende øko-varer af høj kvalitet, og det er værd at hylde. Det høje innovationsniveau og den konstante produktudvikling inden for økologi er med til at gøre det rigtig interessant både at være økologisk forbruger og kunde i de professionelle køkkener, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, som overrakte priserne til vinderne. Blandt detail-produkterne udpegede dommerne følgende guldvindere: Økologisk Hindbærsodavand fra Macarn, Chia Berry Flax-granola fra GRØD, plantefars fra Løgismose og Oialla-is fra Hansens is. I foodservice-kategorien løb følgende produkter med guldet: Blue fra Copenhagen Sparkling Tea Company, Salt of Hearts fra Mill & Mortar og Det Store Økologiske Osteproduktionskit fra Naturmælk. Aftenens helt store vinder blev Copenhagen Sparkling Tea Company, der ud over at vinde i drikkevare-kategorien blandt foodservice-produkter også vandt publikumsprisen for den alkoholfrie mousserende te, ’Blue’.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
13
FÆLLES OM MERE ØKOLOGI I PROFESSIONELLE KØKKENER
14
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
FÆLLES OM MERE ØKOLOGI I PROFESSIONELLE KØKKENER
ØKO-SALGET TIL FOODSERVICE ER FIREDOBLET PÅ SYV ÅR Uanset om der er tale om gourmet-anretninger, cafémad eller offentlig bespisning på hospitaler, plejehjem og børnehaver, så fylder økologi mere og mere. Salget af økologi til landets professionelle køkkener er vokset med 20 procent fra 2016 til 2017, viser spritnye tal fra Danmarks Statistik, og det bringer det samlede salg af økologi til professionelle køkkener op på 2 mia. kroner. Øko-salget til køkkenerne er ifølge Økologisk Landsforenings opgørelser dermed firedoblet på syv år. Og den økologiske andel af fødevaresalget til foodservice udgør nu 9,3 procent. - Det er de offentlige køkkener, der har banet vejen for økologisk køkkenomlægning, og de trækker fortsat udviklingen. Men hoteller, restauranter og caféer har også for alvor fået øje på potentialet i at have økologi på menukortet. Danskerne stiller
i stigende grad krav til deres fødevarer. De ønsker rene råvarer, der er produceret med hensyntagen til naturen, miljøet og dyrene. Derfor efterspørger de økologi – også når de spiser ude, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening. Salget til de offentlige køkkener udgør 44 procent af den samlede økologiske omsætning, og den økologiske andel har nu nået 19 procent i offentlige køkkener. - Vi vil komme til at se, at de professionelle køkkener skruer yderligere op for deres økologi-procent i de kommende år. De starter typisk med basisvarer som frugt og grønt, mejeri- og kolonialvarer – eller med drikkevarer, når det gælder caféer og restauranter – og så udvider de til flere typer af øko-varer løbende. Efterspørgslen på økologiske
varer vil derfor vokse på tværs af varetyper. Så det er meget glædeligt, at de danske landmænd lægger rekordstore arealer om til økologi i disse år. Vi ved fra undersøgelser, at køkkenerne netop foretrækker danske – og gerne lokale – økologiske varer, siger Torben Blok. Han påpeger, at det stigende øko-salg inden for foodservice skaber et voksende behov for mere viden om økologi blandt aktører i branchen. Derfor har Økologisk Landsforening afholdt en ny runde af Økologiskolen for grossister og virksomheder, der har gennemgået et skoleforløb, hvor de har fået økologiens grundprincippet på rygraden, og er blevet opdateret på den nyeste viden om økologi og tendenser i markedet.
ØKO-SALG TIL PROFESSIONELLE KØKKENER Mia. dkk.
2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Data fra Danmarks Statistik og Økologisk Landsforening. Resultater for 2015 og 2016 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er nedjusteret med 14 pct. i 2015 og 15 pct. i 2016.
Antallet af spisesteder med Det Økologiske Spisemærke er steget med 24 procent på et år. I dag er der i alt 2.616 spisemærkede køkkener i landet. Øko-spisemærket har 10-års jubilæum i 2019.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
15
MERE VÆRDI OG BEDRE ØKOLOGI I MARK OG STALD
ØKOLOGISKE LANDMÆND STILLER OP
Hvert år gennemfører vi en lang række arrangementer i marken rundt omkring på økologiske landbrug. Hermed TAK til alle jer økologiske landmænd, der altid velvilligt stiller jer til rådighed, når vi spørger. I deler gerne ud af jeres erfaringer, sår blomsterstriber, medvirker på videoer og stiller op som
forsøgsværter, når vi har brug for det. Vi har holdt stald- og markvandringer, besøgt forsøgsmarker og set demonstrationer af god økologisk praksis rundt omkring i landet. I 2018 har vi bl.a. mødtes om klima og kvæg, set på høns i mobile stalde, hørt om reduceret jordbearbejdning og ef-
terafgrøder, diskuteret best practise i vinterraps og set helt små kalve stortrives på græs, fordi de med hus på ryg flytter til et frisk stykke græs hver dag. Den levende landbrugsbedrift er et suverænt sted at mødes, diskutere, lære og udvikle i fællesskab.
NYT FRA ØL TIL DIN DIGITALE BOGHYLDE
ØL’S KLIMAKATALOG BLIVER OPDATERET Økologisk Landsforenings klimakatalog, der indeholder 40 tiltag, der kan forbedre bedriftens klimaaftryk, bliver opda teret med den nyeste viden om landbrug og klima.Kataloget indeholder dels tiltag, som mindsker udledningen af klimagasserne CO2, metan og lattergas, eller som indlejrer kulstof i jorden og derved modvirker CO2-udledningen.
GODT ØKOLOGISK HÅNDVÆRK 2018 I lighed med tidligere år hylder vi 12 økologiske håndværkere i et inspirerende katalog, som i år dækker fagområderne Frugtbar jord og recirkulering, Naturtiltag, Klimaløsninger samt Økonomi. Hæftet er udsendt til alle økologer.
Gå på jagt på okologi.dk/landbrug/ hvor du finder spændende læsestof og ny viden. Blandt nyheder fra 2018 er:
10 KAPITLER TIL DEN ØKOLOGISKE E-DRIFTSHÅNDBOG I projektet ’Demonstration af nye økologiske løsninger’ er der udarbejdet 10 faktaark, der beskriver så forskellige emner som mobile hytter til husdyr, svovl til økologiske afgrøder, aggressivt frøukrudt, stop strukturskader og meget mere. De ti nye faktaark supplerer en elektronisk driftshåndbog med 36 emner fra et tidligere projekt.
16
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
SÆDSKIFTET ER NØGLEN En ny økologisk sædskiftehåndbog ser dagens lys i slutningen af 2018. Det er en grundig og lækker sag på 40 sider, der kommer rundt om alle aspekter af det økologiske sædskifte, både frugtbarhed, forfrugtsvirkning, gødningsstrategier, afgrødevalg, ukrudt, skadedyr og sygdomme samt økonomi. Sædskiftehåndbogen afløser en tidligere udgave fra 2012.
NY DYRKNINGSVEJLEDNING FOR KARTOFLER Spisekartofler er en udfordrende afgrøde under økologiske forhold. Fagfolk fra Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark står bag en ny dyrkningsvejledning, som samler den nyeste viden og erfaring om dyrkning af økologiske spisekartofler ét sted.
VIDEOER OM ØKOLOGI Økologisk Landsforening har efterhånden produceret rigtig mange faglige videoer, som man kan tilgå fra Youtube. Videoer kan være en god indfaldsvinkel til faglige spørgsmål eller tjene som inspiration til nytænkning. I 2018 har vi produceret videoer inden for alle driftsgrene. Se for eksempel hvad kunstige kyllingemødre kan, hvordan en klimahandlingsplan bliver til, hvor længe Bjarnes kalve går hos koen, og hvordan man undgår snegle i rapsmarken.
TJEN FLERE PENGE PÅ DIT LANDBRUG Et hæfte, hvor økologiske landmænd beretter om, hvordan de har bygget sideaktiviteter på deres landbrugsdrift og på den måde får mere ud af det, de gør. Eksemplerne dækker aktiviteter inden for turisme, forarbejdning, direkte salg, cafe/restaurant samt events. Hæftet er udsendt til alle økologer.
MERE VÆRDI OG BEDRE ØKOLOGI I MARK OG STALD
HELLERE SÆTTE HEGN END PASSE SYGE KALVE
Et frisk stykke græs til kalvene hver dag kan mindske smittetrykket hos kalve, øge triveligheden og i en tidlig alder træne dem til livet som grønthøstere. Det er konklusionerne fra et toårigt projekt om kalve
på græs uden parasitter, som netop er afsluttet. Fire økologiske malkekvægsbedrifter har lagt kalve til projektet. -Det kan godt betale sig at flytte kalvene dagligt,
fortæller projektleder og kvægkonsulent Iben Alber Christiansen og tilføjer: -De bliver robuste, og analyserne viser, at de har færre parasitter. Der er arbejde forbundet med det, og man skal ændre sine rutiner, men som en af værterne siger: hellere flytte hegn end passe syge kalve. Vejen til succes med metoden er at hegne så mange folde, at kalvene kan få et nyt stykke græs hver dag, og at der går mindst 30-35 dage, inden de vender tilbage til samme græs. Nyt græs øger ædelysten og dermed græsoptaget. -Det er vigtigt, at græsset ikke bliver ædt i bund. Parasitterne sidder ofte nede i jordhøjde, og derfor skal der være så højt græs, at kalvene ikke tvinges til at æde bundgræsset, understreger Iben Christiansen. Hun pointerer, at forberedelse og planlægning er vigtigt, inden sæsonen begynder. -Vil man gøre det, skal man gøre det helt og ikke halvt. Rutinerne skal ændres, og planen skal lægges ud fra behov og strategi på den enkelte bedrift. For nogle er det vigtigt, at kalvene skal æde meget græs, for andre ikke, og nogle lægger fokus på sundhed frem for græsoptag. Det skal planen og det praktiske management i løbet af sæsonen afspejle, siger Iben Christiansen. Hos en af de fire værter, Søgård Andelsbrug, begynder afgræsningen allerede, når kalvene er få dage gamle. Det indebærer mælkefodring i marken, og erfaringerne med systemet er gode. Der er i 2018 produceret to korte videoer, der viser, hvordan man på Søgård og på Svanholm praktiserer at give helt små kalve nyt græs hver dag. Du kan se dem på projektets hjemmeside på okologi. dk/landbrug/projekter
KVÆG SKAL TJENE FLERE FORMÅL Kvæg og klima er en dagsorden, Økologisk Landsforening arbejder med på flere fronter. I Landbrugsafdelingen handler indsatsen om at se på kød- og mælkeproduktion i en helhed, hvor ressourcerne udnyttes bedst muligt samtidig med, at mælk og kød opnår høj spisekvalitet. Fremtidens okse- og kalvekød skal produceres med flere formål, for forbrugerne efterspørger både god kvalitet og kød med fokus på etiske aspekter. Vi skal udnytte kødet fra mælkeproduktionen bedre og gør i den forbindelse en indsats for at øge bevidstheden om kvaliteten af fx jerseykød, ligesom vi inddrager naturpleje som et af elementerne i en helhedsforståelse af kvæg/klimaproblematikken. Økologisk kvægproduktion er græsbaseret. Græs er C-opbyggende i jorden og bidrager til øget biodiversitet sammenlignet med enårige foderafgrøder. Mere kvalitetsgræs i foderrationen kan øge selvforsyningen og også på den måde bidrage til at mindske klimaaftrykket fra kvægproduktionen. I 2018 har vi arbejdet med problemstillingen i følgende projekter: • Afgræsning med kalve i økologiske malkekvægsbesætninger uden parasitter • MET-ANO: Nedsat metan fra malkekøer • Efterspørgselsdreven innovation for øget kvalitet på okse- og lammekød • Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
17
MERE VÆRDI OG BEDRE ØKOLOGI I MARK OG STALD
RAPS: BEST PRACTICE ER OGSÅ AT LADE VÆRE 2018 var ikke noget godt rapsår. Eller rettere: etableringen i 2017 var problematisk, og det bar de seks forsøgsmarker i ØLs rapsprojekt præg af. Da foråret kom, blev fem af markerne pløjet om. Markerne skulle demonstrere ’best practice’ på baggrund af flere års forarbejde, hvor der er blevet udarbejdet beslutningsstøtteværktøjer og en række faktaark. -Best practice er blandt andet at så tidligt i en ren mark efter kløvergræs. Selv om det gik elendigt, har vi sådan set dokumenteret, at det både er rigtigt og vigtigt. Raps er en usikker afgrøde, der kræver de allerbedste forhold. Vi kunne ikke så tidligt nok, planterne udviklede sig ikke tilstrækkeligt, og overvintringen var ringe. Best practice kan altså også være at lade være med at så, smiler projektleder Jesper Fog-Petersen, der glæder sig over en stor interesse for rapsdyrkning blandt økologiske planteavlere. Faktaark, beslutningsstøttemodel, håndbog i rapsdyrkning og andre materialer om økologisk vinterraps er tilgængelige på okologi.dk/viden/planteavl.
FLERE OG BEDRE SPISEKARTOFLER PÅ BORDET
Potentialet for produktion og salg af danske økologiske spisekartofler er ikke fuldt udnyttet. Der er flere udfordringer i både dyrkning, håndtering, lagring og ikke mindst i afsætningskæden fra avler til kartoffelelsker. I projektet ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler’ har Økologisk Landsforening sammen med konsulenter og avlere samt en række nøgleaktører i kartoffelbranchen søgt at optimere og finde løsninger på disse udfordringer.
18
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
Dyrkningsfagligt har Økologisk Landsforening indsamlet og bearbejdet viden og praktisk erfaring fra dygtige og erfarne avlere og rådgivere i Danmark. Det er udmøntet i en opsamling af ’best practise’, der er beskrevet i en ny og forbedret dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler. Vi håber, den kan hjælpe til at øge dyrkningssikkerheden. I den markedsorienterede del af arbejdet er mulighederne og udfordringerne på tværs af afsæt-
ningskæden fra avler til forbruger blevet kortlagt med henblik på at styrke sammenhæng i produktions- og afsætningsled. Der har her vist sig et behov for at have mere fokus på videns- og erfaringsudveksling på tværs af kæden. Særligt i forhold til at forebygge spild og forbedre samarbejdet på tværs af sektoren. Dette arbejde vil forsætte i 2019.
MERE VÆRDI OG BEDRE ØKOLOGI I MARK OG STALD
MOBILE STALDE UDVIKLER ØKOLOGIEN Økologiske landmænd er innovative, og mobile staldløsninger til fjerkræ, svin og høns dukker op i landskabet. De mobile løsninger udvikler økologien, og i projektet ’Udvikling af mobile staldsystemer til svin og fjerkræ’ indsamler vi information om produktion og teknik og etablerer netværk og erfagrupper, så viden og erfaringer bliver delt mellem de interesserede parter. Der er stor interesse for mobile staldløsninger inden for alle husdyrarter. På fjerkræområdet er produktionsformen forholdsvis veletableret. Et bud er, at omkring 10.000 æglæggende høner i Danmark er opstaldet i en form for mobil stald. På svineområdet er produktionsformen ny, og antallet af producenter med kommerciel svineproduktion i mobilstalde er begrænset til nogle få. På kvægområdet ser vi nu de første mobile løsninger til kalve på græs, og enkelte
praktiserer at malke i mobile malkestalde. For nuværende er der ikke nogen entydig definition af, hvad en mobilstald er. I projektet ’Udvikling af mobile staldsystemer til svin og fjerkræ’ er en mobil stald defineret som en enhed, der flyttes efter afgrøden. Dette resulterer i flytninger enten dagligt, ugentligt eller månedligt alt efter husdyrart og type af stald. Der er flere forskellige grunde til at interessere sig i mobile stalde, nogle af disse er: • Undgå investeringer i faste staldbygninger • At få husdyrene med rundt i sædskiftet • Hyppige flytninger reducerer parasit-problemer • Udnytte dyrenes fouragerings-adfærd • At give slagtesvin mulighed for rodeadfærd • Øget udeliv og mere grovfoder til husdyr • Billig etablering, alt efter løsningen, der vælges
VÆKST KRÆVER NÆRINGSSTOFFER En bedre adgang til næringsstoffer er en forudsætning for fortsat omlægning til økologisk produktion i Danmark. Indfasning af flere gødningskilder gennem recirkulering af organisk husholdningsaffald, restprodukter fra fødevareindustri og husholdningsspildevand kan løse og forbedre adgangen til næringsstoffer. Det er særligt nødvendigt, når vi skal udfase næringsstoffer, der i dag hentes i konventionel husdyr-
gødning. Da væksten i planteprodukton tilmed er forholdsvis større end i husdyrproduktionen, kan husdyrgødning ikke dække behovet. Mål om udfasning af konventionel husdyrgødning og en større egenproduktion af foder betyder, at de næringsstoffer, økologer i dag har adgang til, ikke rækker til at dække behovet i fremtiden (se tabellen). Heldigvis viser dygtige, fremsynede økolo-
NETTO-FRAFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER FRA DET ØKOLOGISKE AREAL, TON År
Økologisk areal
N
P
K
2015
10 %
16.500
1.500
3.000
2030
25 %
66.000
7.500
11.000
giske planteavlere, at det er muligt at opnå næringsbalance og gode udbytter gennem godt management og ikke mindst ved at benytte recirkulerede gødningsprodukter. Men skal alle producenter med og den konventionelle husdyrgødning udfases, kræver det vilje hos landmænd og myndigheder til at recirkulere næringsstoffer og sikre bedre synergi i næringsstofkredsløbet mellem land og by. Økologisk Landsforening har i 2018 arbejdet med at kortlægge udbud, behov og anvendelse af næringsstoffer på landsplan og for forskellige bedriftstyper. Vi er i tæt samarbejde med myndigheder og forskningsinstitutioner for at skabe sikker og bedre adgang til recirkulerede gødninger og ikke mindst mere fleksible regler for klassificering og adgang til organiske rest- og affaldsprodukter til den økologiske planteavl.
BLANDINGER GIVER MERUDBYTTE Et godt økologisk princip er at blande afgrøder og/eller sorter for på den måde at styrke afgrødens konkurrenceevne og udbytte. Med mere ekstreme vejrsituationer i udsigt, kan blandinger blive afgørende for stabilitet og udbyttesikkerhed. Byg/ært er et velkendt eksempel på artsblandinger, men der er mange andre muligheder. I EU-projektet Diversify, som Økologisk Landsforening deltager i, indsamles landmandserfaringer med blandinger fra forskellige EU-lande. Herhjemme har vi i 2018 arbejdet med blandinger af triticale og hestebønne, byg og ært samt af byg, hvede og havre hos fire økologiske landmænd. • Der har været op til 20 procent merudbytte i bedste tilfælde. Det var i blandingen af hestebønne og triticale, fortæller konsulent Jesper Fog-Petersen. • Merudbyttet tilskriver han synergien mellem de to plantearter og en bedre konkurrence mod ukrudtet. • Kolleger i Italien har opnået op til 30 pct. merudbytte i deres forsøg med hestebønne og vårhvede, tilføjer han. • Projektet fortsætter i 2019.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
19
MERE VÆRDI OG BEDRE ØKOLOGI I MARK OG STALD
10 ÅR MED ØKOLOGISK ULANDS-SAMARBEJDE I 10-året for det første ulandsprojekt i Økologisk Landsforening kan vi glæde os over en opfordring fra CISU – Civilsamfund i Udvikling – til at blive programorganisation. Det er en anerkendelse af Økologisk Landsforenings ulands-arbejde med økologi, Family Farmer Learning Groups (FFLG), afsætning og kapacitetsopbygning. I 2018 har vi arbejdet med at forberede et sådant programsamarbejde, der, hvis det lykkes, indebærer en fast bevilling fra CISU. I 2018 fik vi bevilget et nyt projekt i Uganda, der skal hjælpe med at styrke de økologiske kooperativer, så de kan få adgang til låne- og investeringsmidler til at udvikle forarbejdning og afsætning. Projektpartner er SATNET, der har været ØLs partner i Uganda gennem nu ti år. Typiske afgrøder er kakao, majs, kaffe og honning til hjemmemarked og eksport. Hertil kommer et mindre projekt i Zimbabwe om etablering af FFLG for bomuldsproducenter. Samarbejdspartneren FACHIG organiserer 12.000 medlemmer i den fattigste del af Zimbabwe og er interesseret i økologisk produktion ud fra en forventning om højere udbytter og bedre økonomi for bønderne.
ØKOLOGISK SKOVLANDBRUG I DANMARK
Skovlandbrug er endnu ikke særligt udbredt herhjemme, men i flere europæiske lande er det i fremgang. Stigningen skyldes især højere udbytter samtidig med, at produktionsformen mindsker be-
hovet for næringsstoftilførsel, øger biodiversiteten og sænker klimaaftrykket. Økologisk Landsforening har derfor i 2018 gennemført pilotprojektet Integration af træer i økolo-
gisk landbrug (InTRÆgrer). - Ved at integrere træer i den økologiske landbrugsproduktion opnår man en langt større diversitet på markfladen, og naturen kvitterer hurtigt for indsatsen. Der er simpelthen levemulighed for mange flere arter af dyr, svampe og urter omkring et træ end i den typiske mark med enårige afgrøder, forklarer Julie Rohde, naturfaglig medarbejder i Økologisk Landsforening. - Også klimaet vinder, når træer introduceres på markerne, fortæller klimakonsulent og projektleder Mette Kronborg. - Træer binder en meget større mængde kulstof end enårige afgrøder og forbedrer derigennem klimapåvirkningen fra hele landbrugssystemet markant. Projektet har indsamlet viden og erfaringer fra fire danske og fire udenlandske praktikere af skovlandbrug, som på hver deres måde og inden for hver deres produktionsgren er foregangsmænd for flere træer i landbruget. Praktikernes erfaringer og gode råd er sammen med analyser af økonomi og regler præsenteret i et inspirationskatalog for trælandbrug, som projektet har udgivet i november 2018.
TØRKE UDFORDREDE PLØJEFRI ØKOLOGI GUDP-projektet CarbonFarm har det sidste halvandet år arbejdet med at komme nærmere et pløjefrit system i økologien. De fire markforsøg i projektet er godt i gang, men de har som det meste andet været udfordret af tørken i 2018. En af de metoder, vi afprøver, er at så vinterrug sammen med en blanding af efterafgrøder allerede i august. Det ser lovende ud. Blandingen lukker godt af for ukrudtet. Det næste år vil vise, hvordan det spænder af, og om metoden har nogle ulemper. Sideløbende afprøver vi også andre variationer af pløjefri dyrkning både i økologiske og konventio-
20 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
nelle forsøg i projektet, oplyser projektleder Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening. - I dag tærer det intensive landbrug på jordens kulstofindhold og mindsker biodiversiteten; men landbruget kan bidrage til kulstofbinding i jorden ved at sikre større tilførsel af organisk materiale til jorden i form af rødder og planterester kombineret med minimal jordbearbejdning, forklarer hun. I eftersommeren blev der afholdt en velbesøgt markvandring ifm. et besøg af den engelske rådgiver Stephen Briggs, der selv har mange års erfaring med at dyrke pløjefri økologi.
SAMMEN BYDER VI UNGE ØKOLOGER VELKOMMEN
DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND HAR LAVET DE FØRSTE INVESTERINGER Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har rejst mere end 26 millioner kroner. De penge skal nu arbejde for mere økologi, bedre natur og miljø samt bidrage til generationsskifte i dansk landbrug. Dansk Økojord a/s, som er datterselskab under Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, solgte i perioden 1. september 2017 til 31. januar 2018 aktier for 27.300.000 kr. Dansk Økojord a/s har til formål at opkøbe konventionelle landbrug og lægge dem om til økologisk produktion til gavn for natur, miljø og klima. Det er selskabets intention at finde egnede unge forpagtere til disse ejendomme og derved hjælpe et generationsskifte på vej.
FØRSTE INVESTERING PÅ PLADS Asger og Arthur Petersen fra Pilegården syd for Møgeltønder, som i dag producerer økologiske slagtekyllinger i en meget klimavenlig produktion, blev Dansk Økojord a/s’ første forpagtere. Fra 1. august 2018 disponerer de udover egne arealer over yderligere 72 hektar. Således skabes der en økologisk korridor imellem Møgeltønder og Vidåen, lige midt i et Natura 2000 område. De nye arealer vil indgå i et spændende sædskifte på Pilegården og forsyne kyllingerne med foder fra egne marker og blive omfattet af natur-og miljøtiltag. Således vil der i fremtiden arbejdes på at sikre en forbedring af naturen
I GANG FOR 1 MILLION
og miljøet i kombination med en økologisk landbrugsproduktion, midt i et naturfølsomt område. ”En investering som denne opfylder på mange måder vores formål til fulde. Vi får konventionel jord omlagt til økologisk, sætter gang i et generationsskifte og får bevaret og udviklet på natur og miljøtiltag, kombineret med at der på Pilegården arbejdes intenst med klimatilpasninger”, udtaler næstformand Susanne Herfelt. Dansk Økojord a/s har også investeret i en ejendom i Lundtoft syd for Aabenraa, en i Ugerløse syd for Holbæk samt en ved Kongensbro i Silkeborg kommune.
Teknologisk Institut, Vækstfonden, landbruget samt detailhandlen og foodservicesektoren. De fire vindere blev kåret i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts 2018. ET NYT MIND-SET Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling, er projektleder for ’I gang for 1 million’, som foreningen og landbrugsskolerne gentager i efterår 2018. - Efter at have læst de mange opgaver og talt med de unge undervejs i forløbene, så er et gennemgående udsagn fra dem, at de har fået et helt andet mind-set omkring det at starte op som selvstændig landmand. Det viser, at projektet har sin berettigelse, siger Jens Peter Hermansen. DE FIRE VINDERE • Jonas Skov og Søren Jakobsen, Tørring, økologisk quinona (Bygholm Landbrugsskole) • Kristian Alexandersen, Samsø, økologisk solsikkeolie fra Samsø (Bygholm Landbrugsskole) • Bertel Bovbjerg, Mors, gourmet grisekød (Vejlby Landbrugsskole) • Thomas Grenå Christensen, Horsens, gourmet kaninkød (Vejlby Landbrugsskole)
I november 2018 deltog agrarøkonom-studerede fra syv landbrugsskoler hos Cold Hand Winery i Randers i kickoff for den anden udgave af undervisningsforløbet og konkurrencen ’I gang for 1 million’.
På Økologisk Landsforenings generalforsamling i 2018 blev de fire vindere af konkurrencen for landbrugsskolernes afgangselever ’I gang for 1 million’ kåret. I undervisningsforløbet ’I gang for 1 million’ er det målet at åbne de studerendes øjne for, at der er alternativer til det traditionelle selveje i en tid, hvor almindelige produktionslandbrug koster tocifrede
millionbeløb. I efteråret 2017 deltog alle de agrarøkonom-studerende fra landets landbrugsskoler i at udtænke en forretningsmodel for en landbrugs-/fødevarevirksomhed, som kan etableres for én million kroner. Opgavebesvarelserne indgik som et led i de studerendes uddannelse og blev efterfølgende vurderet af et dommerpanel med repræsentanter fra Nordea,
- Af hensyn til jordens frugtbarhed, bæredygtighed samt vores udvalg af varierede fødevarer, bør vi dyrke flere forskellige afgrøder. Hvis kødforbruget af hensyn til klimaet samtidig skal reduceres, skal vi udvikle nye attraktive proteinholdige fødevarer baseret på planteprotein. Det gav os idéen til at opstarte en dansk økologisk produktion af quinoa, skrev Jonas Skov og Søren Jakobsen i deres projekt. Ved Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts 2019 vil vinderne af 2018-udgaven af ’I gang for 1 million’ blive kåret og præmieret.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
21
SAMMEN ØGER VI DET ØKOLOGISKE AREAL
22 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
SAMMEN ØGER VI DET ØKOLOGISKE AREAL
OMLÆGNING KØRER I HØJT GEAR: BÅDE HOS NYE OG NUVÆRENDE ØKOLOGER Landsforenings omlægningskonsulenter har man året igennem mærket en stor efterspørgsel på omlægningstjek. - Første halvår var det alle typer af produktioner, der ønskede omlægningstjek. I andet halvår har det været præget af landmænd med kødkvæg, planteavl og ikke mindst frugt og grønt. Der har været en væsentlig koncentration af gartnerier, frugtplantager og nye producenter af mikrogrønt, siger Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
I 2018 påbegyndte godt 1.000 landmænd omlægning af yderligere 39.000 hektar jord til økologisk
drift. Det bringer det samlede økologiske landbrugsareal tæt på 300.000 hektar. Også hos Økologisk
KOMMUNESAMARBEJDE: OMLÆGNINGSTJEK TIL LANDMÆND I AALBORG OG AARHUS KOMMUNER I 2018 har Økologisk Landsforening indledt samarbejde med Aalborg og Aarhus kommuner om at tilbyde konventionelle landmænd i kommunerne et gratis øko-omlægningstjek. I Aalborg er indsatsen et led i kommunens bæredygtighedsstrategi, som blandt andet sigter mod at fremme produktion af lokale, økologiske fødevarer kombineret med kommunens egen øgede efterspørgsel efter varerne i det kommunale indkøb til storkøkkener, kantiner og institutioner. Kommunens mål er at nå op på 60 procent økologiske råvarer i sin bespisning inden 2020. I Aarhus Kommune er der både fokus på grøn vækst og på at beskytte naturressourcer. - Vi har fokus på grøn vækst og på at beskytte naturens ressourcer, og derfor vil vi gerne bakke op om det uforpligtende tilbud, som øko-tjekkene er, siger teamleder i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, Gitte Normand Andersen. Økologisk Landsforening har gennemført omlægningstilbuddet med 30 af landets kommuner. Det er fonden for Økologisk Landbrug, der finansierer omlægningstjekkene, som derfor er gratis for både landmand og kommune. - Den målrettede indsats i både Aalborg og Aarhus har haft rigtig flot respons og stor tilfredshed hos både kommuner og landmænd. Det er med til at åbne øjnene hos nye producenter for, at økologi kan være en mulig vej for dem. Mange landmænd kan få en god forretning ud af lægge om, og driver man landbrug i naturfølsomme områder, er det ofte lettere at få økologiske landbrug til at gå hånd i hånd med diverse miljøkrav, siger Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening og står i spidsen for kommunesamarbejdet.
BRUG FOR FODER De seneste par år har der været tilgang af økologiske husdyrproducenter. Det betyder, at der er behov og marked for flere producenter af foderkorn og andre afgrøder til foder. Samtidig er der også stor efterspørgsel på økologisk korn og grynhavre til konsum. I forhold til animalske produkter er der i øjeblikket generelt balance mellem udbud og efterspørgsel. Dog er der fortsat efterspørgsel efter flere producenter af økologisk kødkvæg.
VI UDVIKLER ØKOLOGIEN FAGLIGT Økologisk Landsforenings landbrugsfaglige udvalg er sammen med foreningens konsulenter og rådgiverne i ØRD optaget af at udvikle metoder og løsninger til økologiske landmænd. I 2018 har vi været involveret i omkring 50 faglige projekter og bl.a. arbejdet med: Planter, jord og gødning • Kvalitet i spisekartofler • Fremtidens næringsstofforsyning, kompost, alternative gødninger • Efterafgrødekoncepter • Blandingsafgrøder • Sortsblandinger i vårbyg og økologisk forædling • Dyrkningssikker vinterraps • Flere sunde og bitre grønsager • Reduceret jordbearbejdning Fjerkræ • Kunstige kyllingemødre • Mobile stalde Svin • Mobile stalde • Aktivitets- og rodekummer til slagtesvin • SV-AR – slagtesvin integreret i markdriften
Kvæg • Kalve på græs - uden parasitter • Kvalitetskød fra kvæg og lam • Dyrevelfærd Unge landmænd og enerationsskifte • Grønt generationsskifte • Gratis omlægningstjek • I gang for en million – prisopgave for studerende • Det samfundsnyttige landbrug Tværfagligt • InTRÆgrer – træer i landbrugsproduktionen • Natursamarbejde • Blomstrende økologi – flere bier og mere biodiversitet • Forstærket klimaindsats • Formidling af nye løsninger
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
23
ØKOLOGILØFT FREMMER UDVIKLING PÅ BEDRIFTEN
HVAD ER ØKOLOGILØFT?
24
TRIN 1 | ONLINE GÅRDTJEK Inspiration til udvikling
TRIN 2 | ØKOLOGILØFT-GRUPPE Flere øjne på gården
ØkologiLØFT begynder med et online gårdtjek, hvor landmanden forholder dig til praksis på gården og sammenholder med mål for bæredygtighed inden for: Lav klimapåvirkning; Rig natur; Godt dyreliv; Nulspild og lokale ressourcer; Liv på landet; Højt socialt ansvar. Gårdtjekket tager udgangspunkt i, hvordan man selv vurderer sin gård, og erfaringen viser, at man får mest ud af den del, hvis man diskuterer spørgsmålene med andre. Efter et online-gårdtjek tilrettelægger landmanden og en ØkologiLØFT-konsulent fra Økologisk Landsforening den efterfølgende proces.
ØkologiLØFT-gruppen sammensættes ud fra landmandens ønsker og ud fra, hvilke kompetencer der er behov for til at løfte gården inden for de mål, der er valgt. ØkologiLØFT-gruppen skal kunne udfordre og forholde sig til gården og sætte nye ideer i spil. Sammen med gruppen tager landmanden udgangspunkt i et katalog over handlinger inden for det eller de valgte mål for bæredygtighed. Idékataloget er udgangspunktet, men processen er åben og rummer plads til de handlinger, der giver energi og lyst til at arbejde med bæredygtighed.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
TRIN 3 | ØKOLOGILØFT Aftale og bevis En ØkologiLØFT-proces munder ud i en ØkologiLØFT-aftale mellem landmand og ØkologiLØFT-gruppe. En fælles aftale om hvordan gården arbejder med at nå sine mål for bæredygtighed. Aftalen er også landmandens mulighed for et ØkologiLØFT-bevis i bronze, sølveller guld afhængig af gennemførte indsatser på gården inden for målene. ØkologiLØFT-beviset kan bruges i fortællingen om gården, over for kunder ved direkte salg eller blot til at evaluere egen praksis og sætte nye mål for bedriften.
TRIN 4 | GENBESØG Motivation og stolthed Efter et år kommer ØkologiLØFTgruppen igen på besøg. Her gennemgår man i fællesskab ØkologiLØFT-aftalen og vurderer, om de aftalte handlinger er gennemført, og om gården kommer op på et højere bæredygtighedsniveau. Fra bronze til sølv eller fra sølv til guld. Det er samtidigt en anledning til at vurdere, om gården og landmanden er parat til at tage nye skridt i løbet af det næste år. Der kan også være behov for at udskifte nuværende tiltag med andre tiltag, hvis forholdene på gården har ændret sig.
ØKOLOGILØFT FREMMER UDVIKLING PÅ BEDRIFTEN
LANDMÆND GLADE FOR FRIHED TIL AT VÆLGE EGNE INDSATSER
Erfaringerne fra gårdtests af ØkologiLØFT er blandt andet, at formen med en ØkologiLØFT-gruppe omkring gården virker stærkt og inspirerende, at ØkologiLØFT imødekommer et ønske om ejerskab til økologiens udvikling hos landmændene selv, og at der sagtens kan ske udvikling med værdi, selv om det ikke er styret af den gængse måde at arbejde med regelsæt
og kontrol. Det vurderer Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening og ansvarlig for udvikling af konceptet. - Vi har lært, at det med at få andre øjne på gården og indspil og dialog med nogen, som ikke traditionelt giver rådgivning til landmænd, virker meget inspirerende. Det giver ny energi, og det har rigtig stor værdi for landmændene. Der har vi fat i noget nyt og noget stærkt, siger Sybille Kyed og fortsætter: - ØkologiLØFT-gruppernes inputs er ofte en øjenåbner for landmanden. Det kan for eksempel være, at noget, de selv gik og syntes var noget sjusk, egentlig er rigtig godt for naturen. Det vender dårlig samvittighed til stolthed, og det giver lyst til at gøre mere og gøre det bedre, siger Sybille Kyed. UDFORDRER DOGMER ØkologiLØFT er ikke et sæt ”one size fits all”regler, men bygger på frihed, engagement og handlinger, der giver bæredygtig udvikling på den enkelte gård. Det er samtidig også noget af det, der gør, at ØkologiLØFT udfordrer gængse
GÅR EFTER GULD I ’LIV PÅ LANDET’
Hos økologisk svineproducent Preben Drastrup er der handlet på en række naturtiltag gennem de senere år. I sin ØkologiLØFT-aftale fokuserer Preben Drastrup på at gøre gården til en mere aktiv medspiller i at skabe mere liv i lokalsamfundet.
Hos økologisk svineproducent Preben Drastrup i Himmerland er målet at bidrage til mere liv på landet samtidig med at øge indsatsen for naturen på bedriften. Cirka 1.000 elever fra lokale skoler og en landbrugsskole besøger hvert år Preben Drastrups økologiske svineproduktion. Samtidig er han hvert år vært ved Sofari. Preben samarbejder også med lokale kolleger om halm, foder, gødning og maskiner. Man kan
sige, at Preben på mange måder allerede gør meget for at skabe og deltage i livet på landet. For det er han da også blevet tildelt sølv i kategorien ’Liv på landet’ under ØkologiLØFT. - Jeg er tilfreds med de point, jeg har fået for de ting, jeg allerede gør, men der er flere ting, som jeg godt kan give mig til at gøre, og som vi har skrevet ind ØkologiLØFT-aftalen. Målet er guld, siger Preben Drastrup.
opfattelser af regler og kontrol. - Vi er vant til ud fra et eller andet ”retfærdighedsdogme”, at reglerne skal være minutiøst ens for alle, og det udfordres, når modellen giver den enkelte landmand og gård rum til at arbejde med individuelle bæredygtighedsmål og -handlinger. Landmændene tager rigtig godt imod ikke at blive proppet ind i fælles regler og i stedet får lov til at kigge individuelt på egen gård, siger Sybille Kyed og tilføjer: - Det er i sig selv en kontrollerende effekt i at leve op til ansvaret i, at man som landmand indgår en aftale om konkrete handlinger med en gruppe mennesker, som man et år senere skal se i øjnene igen. EJERSKAB TIL ØKOLOGIENS UDVIKLING En del af baggrunden for ØkologiLØFT er at give ansvaret for og ejerskabet til økologiens udvikling tilbage til de økologiske landmænd. - Vi har oplevet, at landmændene reagerer positivt på at få et fællesskab omkring udviklingen af økologien. Flere af dem giver udtryk for, at det er noget, de har savnet, siger Sybille Kyed.
TURISTER PÅ GÅRDEN OG LOKALT KØDSALG På Kroghsminde ved Ølgod har Jens Krogh og hans kone Lisbeth et ønske om at løfte gården til at spille en større rolle i lokalsamfundet. ØkologiLØFT-aftalen har et mål om at tilbyde aktiviteter og oplevelser for offentligheden samt at øge lokalt salg af kød. I Varde Kommune kommer der hvert år to millioner turister. En stor del kommer for at opleve naturen, og kommunens fælles vision har overskriften ’Vi i Naturen’. Det er noget af det, Jens og Lisbeth Krogh vil koble sig på i bestræbelserne på at give gården Kroghsminde med 500 hektar, 150 malkekøer, fem ansatte og et biogasanlæg et løft som mere aktiv aktør i lokalsamfundet. Kroghsminde er med som testgård i udviklingsarbejdet omkring ØkologiLØFT. - Det handler blandet andet om, at folk kan få autentiske oplevelser af økologisk fødevareproduktion. Det kan være lige fra at opleve dyr og malkning, smagsoplevelser og måske hands-on erfaringer, som kan gøre jord-til-bord-kæden meget konkret, til en frokost lavet på lokale råvarer, siger Jens Krogh.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
25
ØKOLOGILØFT FREMMER UDVIKLING PÅ BEDRIFTEN
HER LEVERER VI SAMMEN i forhold til FNs 17 bæredygtighedsmål
FN’s 17 verdensmål
Bliv en aktiv del af ØkologiLØFT. Udvikling af økologi kan løfte indsatsen endnu mere.
ØKOLOGILØFT STØTTER LANDMANDEN I UDVIKLING 13,3 procent af danskernes fødevarer er nu økologiske. Mere end halvdelen af danskerne køber økologisk mindst en gang om ugen. Mere end 1.000 landmænd påbegyndte omlægning af yderligere 39.000 hektar til økologisk drift 2018. Landbruget lytter til markedet. Men markedet fortæller også, at et stigende antal forbrugere ønsker sig mere af økologien og deres fødevarer, end den certificerede økologi, som Ø-mærke og EUblad kan garantere for i dag. Fx på områder som klima, natur og nulspild. Økologisk Landsforening har i 2018 sammen med syv landmænd og tilknyttede grupper arbejdet med at teste og udvikle ØkologiLØFT som en model, der skal kunne bakke op om landmænd, der vil udvikle og øge værdien i økologien i et samfund og marked, hvor bæredygtighed står helt centralt. Med afsæt i FN’s Verdensmål indeholder ØkologiLØFT seks mål for bæredygtighed inden for klima, natur, dyrevelfærd, nulspild, liv på landet og socialt ansvar. Modellen sætter landmanden i centrum for udvikling og
skaber indsigt i bæredygtighedsprincipper og i, hvordan gårdens styrker og udfordringer ser ud i forhold til dem. FOR LANDMANDEN ER ØKOLOGILØFT: • Inspiration til udvikling • Indsigt i mål for bæredygtighed og forbrugerkrav • Et katalog over handlinger, der gør en forskel • Flere øjne på gården og en dialog, der skaber udvikling • ØkologiLØFT-aftale med konkrete indsatser på egen gård • Anerkendelse og bevis for det man gør ud over EU-krav På foreningens YouTube-kanal kan du findes små film fra nogle af de testlandbrug, som i 2018 har været med til at afprøve og udvikle ØkologiLØFT-modellen.
ØKOLOGIEN OPFATTES IKKE SOM BÆREDYGTIG
Ø-mærket er ikke længere nok for den del af forbrugerne, der er først med ny adfærd.
26 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
”Jeg synes, at økologi har været fastlåst i rigtig mange år nu. Jeg fatter ikke dem, der fravælger økologi, men jeg fatter mindre og mindre af, hvorfor jeg selv tilvælger. Der er simpelthen for mange huller.” ”Der er flere ting, der begynder at irritere mig omkring økologi. Og det, synes jeg, er top ærgerligt. Og burde slet ikke være nødvendigt. De skal til at vågne op, inden løbet er kørt.” Citaterne er fra et par af de såkaldte firstmovers i en undersøgelse, som virksomheden Firstmove har interviewet i arbejdet med at afdække fødevareforbrugsmønstre hos de tre procent af markedet, der er først med ny adfærd. Firstmove beskæftiger sig med at afdække og forudsige fremtidens forbrugermønstre og -adfærd ved at følge og analysere på first-
moverne. Og hos dem opfattes den Ø-mærkede økologi ikke som bæredygtig nok og kommer til kort på en række områder – blandt andet klima og dyrevelfærd. - Det er i høj grad naturens overlevelse, der fylder hos firstmoverne. Med fokus på biodiversitet, polykultur og nytteværdien af naturens mangfoldighed. Og her kommer Ø-mærket til kort. De køber stadig økologi, men det er ikke religion for dem mere. Der kommer også konventionelle varer i spil, hvis de har andre af de værdier, som firstmoverne sætter højt. Ø-mærket har integreret noget godt for miljø og natur, men det er ikke længere nok, og udviklingen går i deres opfattelse for langsomt, siger Kisten Østergaard Poulsen, der er indehaver og administrerende direktør for Firstmove.
ØKOLOGILØFT FREMMER UDVIKLING PÅ BEDRIFTEN
6 MÅL FOR BÆREDYGTIGHED
LAV KLIMAPÅVIRKNING Økologi er på mange måder godt for klimaet, men der kan gøres mere. I ØkologiLØFT arbejder økologiske gårde aktivt med at reducere gårdens udledning af drivhusgasser og forbruget af fossile brændstoffer og for at lægge kulstof tilbage i jorden. Ud fra et klimahandlingskatalog laves der konkrete aftaler med landmanden om, hvordan gårdens klimapåvirkning bliver lav, fx ved at bruge vedvarende energikilder, plante træer mv.
RIG NATUR Økologi er godt for naturen, og der er flere arter på og omkring de økologiske marker. Men der kan gøres meget mere for at hjælpe naturen. I ØkologiLØFT medvirker de økologiske gårde til at forbedre landskaber og natur. Der laves en konkret aftale med landmanden om, hvordan gården aktivt passer og genopretter beskyttet og sårbar natur, og hvordan naturen får mere plads på gården.
GODT DYRELIV Økologi er godt for dyrevelfærden, og de økologiske gårde lægger vægt på dyrenes trivsel og sundhed. Dyrene har adgang til det fri og kan udfolde deres naturlige adfærd. I ØkologiLØFT laves der aftaler med landmanden om indsatser, der kan gøre livet endnu bedre for gårdens dyr. Fx længere tid sammen med moderen, endnu bedre plads og endnu bedre udearealer og marker til dyrene.
NULSPILD OG LOKALE RESSOURCER At holde hus med ressourcer er økologiens essen. Som udgangspunkt skal dyrenes foder helst komme fra gårdens egne marker eller nærliggende gårde, og landmanden må helst kun anvende økologisk gødning. I ØkologiLØFT arbejder gårdene med bedre udnyttelse og recirkulering af ressourcerne og minimering af spild. Det er fx handlinger, der reducerer tab af næringsstoffer, gør gården uafhængig af ikke økologisk husdyrgødning, øger selvforsyningsgraden med foder og genanvender lokale ressourcer.
LIV PÅ LANDET Mange økologiske landmænd er aktive i lokalsamfundet, de viser gerne gården frem, og de samarbejder med nærliggende gårde. I ØkologiLØFT arbejdes der med, hvordan gården medvirker til at skabe mere liv på landet og en god kontakt mellem land og by. Fx ved at indgå i indbyrdes samarbejde, være besøgsgård for skole/børnehave, holde høstmarkeder, stille sig til rådighed for aktiviteter i lokalsamfundet eller udlægge stier til offentlighedens brug.
SOCIALT ANSVAR I ØkologiLØFT arbejdes der med gårdens muligheder for at tage større socialt ansvar. Fx hvordan gården tilbyder bedre arbejdsforhold for alle, der er tilknyttet gården, at gården tager elever i praktik eller tilbyder arbejde til personer med særlige behov.
NY SKOV OG BEDRE FORHOLD FOR TUDSER OG FRØER På arealerne rundt om gartneriet Markhaven, som ligger lidt uden for Odense, vil Klaus Søgaard løfte naturværdien og blandt andet anlægge ny skov som led i sin ØkologiLØFT-aftale. Hos Markhaven er der godt tre hektar drivhuse med produktion af blandt andet agurker og tomater til Coops butikker. Rundt om gartneriet er der et tilsvarende areal, og i begyndelsen af august havde Klaus Søgaard besøg af sin ØkologiLØFT-gruppe for at få sparring om, hvordan han kan øge naturværdien uden for drivhusene. - Det var en meget givtig oplevelse, der ikke bare bekræftede mig i de tiltag, jeg har lyst til at lave, men som også gav mig rigtig megen konkret inspiration og praktiske anvisninger til hvordan, siger Klaus Søgaard.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
27
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK ER VIDERE Af Erik Andersen, direktør
Vi er nu næsten ude af 2018, inden vi ser os om. Økologirådgivning Danmark har nu eksisteret i tre år - og hvilke tre år? Der er kommet ca. 90.000 ha nyt økologisk areal til, godt 30 procent forøgelse af arealet på tre år. Da ØkologiRådgivning Danmark blev dannet, havde vi luret, at udviklingen ville gå stærkt, og derfor blev ØRD - i daglig tale - dannet for at kunne matche den efterspørgsel efter rådgivning, der ville komme. Det har vist sig at være en rigtig beslutning. ØkologiRådgivning Danmark er ejet af Økolo-
gisk Landsforening og SAGRO. Det er en kæmpe fordel. ØRD består af 19 dedikerede økologirådgivere og det netværk, vi har ind i Økologisk Landsforening, SEGES og SAGRO. Det giver de optimale muligheder for at løse rådgivningsopgaver uanset hvor i værdikæden, vi arbejder. I samarbejdet med projekter hos Økologisk Landsforening genererer og opsamler vi viden og ideer, som kan bruges hos vores økologiske kunder. I 2018 har vi haft fokus på fjerkræ, små grønsagsproducenter, klima og jordfrugtbarhed og eliteafgræsning i vores direkte rådgivning, i erfagrupper og i projektsammenhæng.
Vi arbejder med udvikling i mange sammenhænge, såvel internt som i forhold til de økologiske landmænd. I ØkologiRådgivning Danmark vil vi skærpe synligheden af vores rådgivning. Vi vil ud i marken/stalden, hvor tingene sker. Det er der, vi tager de rigtige beslutninger ud fra de aktuelle problemstillinger. Rådgivning har naturligvis både et kort og et langt sigte. I ØkologiRådgivning Danmark er vi godt klar over, udviklingen går hurtigt, og vi er med, vær sikker på det. Du kan altid kontakte en af vores rådgivere og få sparring og råd til din videre økologiske udvikling af bedriften. Bare ring eller skriv - vi er klar.
FJERKRÆRÅDGIVNING TAGER FORM Interessen for at integrere fjerkræproduktion i mindre skala på økologiske bedrifter er voksende, og i ØkologiRådgivning Danmark tilbyder plante- og fjerkrærådgiver Tina Bøje Clausen nu rådgivning og erfagruppeforløb, så satsningerne kan blive en succes. I 2018 er der afholdt kurser for fjerkræproducenter med mobile huse i samarbejde med Økologisk Landsforening, og der er skabt netværk mellem producenterne. Desuden er Tina Bøje Clausen, der har speciale i adfærd og redebrug hos æglæggende høner, involveret i flere fjerkræfaglige projekter. Et af disse er afprøvning og videreudvikling af såkaldte kunstige kyllingemødre, dvs. varmekasser til daggamle kyllinger, så ikke hele stalden behøver at varmes op til kyllingernes komforttemperatur. Et andet er projektet ’Kløveræg’, hvor Tinas plantefaglige viden kommer i spil i samarbejdet med landmænd og eksperter i branchen om at udnytte det proteinholdige græs i fodringen. - Målet er at få mere kløvergræs ind i sædskifterne og bedre at kunne udnytte det til foder til hønsene. Det er der både god økonomi og økologi i. Vi indsamler ægproducenternes erfaringer med håndtering af kløvergræs og finpudser et foderprogram, der kan udregne hønens behov og faktiske tilførsel af næringsstoffer ud fra de foderprodukter, man har til rådighed, fortæller Tina Bøje-Clausen.
28 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
BENCHMARKING MOTIVERER I GRÆSMARKEN 35 økologiske mælkeproducenter deltog i 2018 i ØkologiRådgivning Danmarks tilbud ’Eliteafgræsning’, der har fokus på udbytte i marken, græsoptag i koen og mælk i tanken. Som nogen nyt i år kunne deltagerne løbende benchmarke sig med de øvrige deltagere og på den måde få egne resultater sat i perspektiv. - Landmændene har taget godt imod det, og vi vil helt sikkert fortsætte med det næste år. Det er et godt oplæg til diskussion, og man skal heller ikke være blind for, at lidt konkurrence kan motivere: ’Hvis de andre kan, så må jeg også kunne’, fortæller kvægrådgiver og ØRDs ’græsdoktor’, Hans Lund. Det er muligt at benchmarke sig på en række forskellige parametre, men det er vigtigt, at sammenligne sig med bedrifter, som sin egen. - Malkesystemet skal være det samme og
også race. Besætningsstørrelse og ydelsesniveau er også væsentlige kriterier, når man udvælger en gruppe bedrifter til sammenligning, understreger Hans Lund. Eliteafgræsning er for alle, der vil forbedre og forfine afgræsningshåndværket. I 2018 deltog 35 besætninger, der i størrelse varierede fra 43 til 741 køer. Ydelsen varierede fra 5.500 til 11.700 kg EKM. 2018 var ikke noget nemt år for afgræsning. Ifølge opgørelserne fra ØRDs kvægteam blev det højeste græsoptag målt til 1662 kg ts/ko. HØJDESPRINGERE 2018 • Udbytte i græsmarken: 6327 kg ts/ha • Græsoptag pr. ko: 1662 kg ts • Ydelse ift. forventet: 117, 2 pct.
ALBRECHT-ANALYSER – NYT VÆRKTØJ I KASSEN ØkologiRådgivning Danmark har i løbet af 2018 indledt et tættere samarbejde med Sustainable Soil Management i Skotland, der har specialiseret sig i jordbundsanalyser efter den såkaldte Albrechtmetode. Det betyder, at landmænd kan få hjælp til at udtage jordprøver til og tolke resultatet af en Albrecht-analyse. Det er en grundigere jordbundsanalyse end dem, vi normalt ser i Danmark. Ifølge planterådgiver Erik Kristensen giver Albrecht-analyser indsigt i jordens biologiske såvel som kemiske og strukturelle beskaffenhed. - Det er jo ikke det at tage jordprøver, der er vigtigt. Det er at tolke resultatet, for jord er en særdeles kompleks størrelse. Heldigvis viser mange økologiske landmænd stor interesse for jord og frugtbarhed i øjeblikket, og vi har i år både etableret erfagrupper om emnet og arrangeret en studierejse til England med stor tilslutning. En Albrechtanalyse fås i to størrelser til hhv. 750 og 2.400 kr. Den store udgave har et længere sigte, idet den ikke kun måler tilgængelige næringsstoffer i jorden. Den analyserer også for hårdt bundne mineraler og giver derfor indsigt i, i hvilken retning jorden udvikler sig.
PLØJE-DEMONSTRATION BLEV TILLØBSSTYKKE 50 landmænd deltog, da ØkologiRådgivning Danmarks maskinrådgiver, Jonas Høeg, arrangerede pløjedag i september. Maskinteknik er nyt fokus hos ØRD. Tre forskellige plove var i sving på markerne ved arrangementet, som Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark, styrede sammen med Ploveksperten ApS. - Selv om indstilling af ploven måske forekommer at være basisviden, så er det godt at blive mindet om, hvor vigtigt det er, at man bruger tid på indstillingen og også hopper ud af førerhuset og tjekker arbejdet, inden man kører løs, siger Jonas Høeg.
ØRD har i 2018 valgt at opprioritere maskinog teknikrådgivning med Jonas Høeg som ansvarlig for området. - Det er vigtigt at finde de rigtige løsninger til den enkelte bedrift. Når vi arbejder med dyrkningsstrategier, skal vi huske at præcisere dem på den tekniske side også. Ellers kommer vi ikke i mål med strategierne, konstaterer Jonas Høeg, der har ambitioner om at trække rådgivning og videndeling ud i marken. - Jeg vil gerne i kontakt med økologer, der vil være med til at lave ’forsøj’ i marken. Det er en rigtig god ide at teste sine redskaber mere systematisk og udnytte de muligheder, de har.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
29
ÅRETS ØKOLOGISKE HÅNDVÆRKERE
ÅRETS ØKOLOGISKE HÅNDVÆRKERE 300 økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere var i marts samlet til Økologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted. Her kunne deltagerne stemme på deres favoritter ud af 12 kandidater til ’Årets Øko-håndværkere’ i fire kategorier: klimatiltag der dur, naturtiltag på bedriften, jordfrugtbarhed gennem recirkulering og økonomi i økologi Formålet med at kåre Årets Øko-håndværkere er at synliggøre det innovative, økologiske håndværk til inspiration for alle landmænd.
JORDFRUGTBARHED GENNEM RECIRKULERING I denne kategori blev det Kurt Kjelde fra Vamdrup, som løb med titlen som ’Årets økologiske håndværker’. Jordens frugtbarhed er afgørende for, at fremtidige generationer også har noget at dyrke deres fødevarer i. Landbrugets bæredygtighed er derfor dybt afhængig af en frugtbar jord. Og ved Vamdrup gør øko-planteavler Kurt Kjelde en særlig indsats for sin jord. Her er gylle erstattet med kompost, som øger humusindholdet i jorden. - Jeg komposterer halm, havepark-affald fra kommunen, afklip fra fodboldbaner, flis samt tang fra oprensning af strandene ud til Lillebælt – i alt 1.200-1.400 ton kompost om året, siger Kurt Kjelde. Komposten bliver fordelt på gårdens marker, hvor han dyrker Ølandshvede, havre, spelt, frøgræs, vinterraps og hestebønner.
På ØL’s Youtubekanal kan du finde et videoportræt af hver af de fire vindere. bit.ly/2PolRDP
KLIMATILTAG DER DUR I kategorien ’Klimatiltag der dur’ blev Henrik Terkelsen, Glænø, kåret som ’Årets økologiske håndværker’. Den tidligere arkitekt har kastet sig over økologisk kødproduktion med klimavenligt fortegn. Kalvene bliver opfedet på græsmarker, hvor de går sammen med en ammetante i otte måneder. Græsmarkerne binder kulstof fra CO2 i atmosfæren, og samtidig er gården 100 procent selvforsynende med foder og halm. Henriks klimafokus har også haft stor indflydelse på en ny stald på gården. - Stalden er bygget af lokalt træ, som er fældet omkring én kilometer fra gården, og hvor der er genplantet nyt træ. Træ er verdens mest klima- og miljøvenlige råstof. Samtidig har vi undgået lang transport af byggematerialet, og træet er tørret naturligt. Den klimavenlige stald skal ses i sammenhæng med, at hele konceptet for vores produktion er klimavenligt.
ØKONOMI I ØKOLOGI
NATURTILTAG PÅ BEDRIFTEN
I kategorien ’Økonomi i økologi’ blev Bertel Hestbjerg fra Hestbjerg syd for Holstebro kåret som årets økologiske håndværker. Bertel Hestbjerg står bag konceptet poppelgrise, og produktionen foregår på otte gårde med i alt 1.500 søer, 26.000 slagtesvin om året, 700 hektar jord og 30 ansatte. I 2016 havde Hestbjerg Økologi et årsresultat på 22,5 millioner kroner. - Der er kloge mennesker, som siger, at restitution er lig innovation, og jeg får de fleste gode idéer, når jeg er væk fra landbruget. Når jeg er ude at stå på ski, plukker svampe eller går på jagt. For et eller andet sted tænker jeg jo hele tiden lidt på mit landbrug. Der skal hele tiden bygges på, hvis konceptet skal blive ved med at være interessant for forbrugerne, siger Bertel Hestbjerg. I 2016 forlod han Danish Crown og etablerede eget afsætningsselskab. 200 af Hestbjergs ugentlige produktion på 500 slagtesvin bliver solgt som poppelgrise til Coop. Resten sælges til foodservice og kunder i ind- og udland.
I kategorien ’Naturtiltag på bedriften’ blev Evald Vestergaard fra Nørskovlund nord for Hinge Sø ved Kjellerup kåret som ’Årets økologiske håndværker’. Evald Vestergaard og hans kone Erene driver en malkekvægsbedrift med eget ostemejeri. Der er 200 malkekøer og et areal på 220 hektar. Ude på markerne giver Evald naturen plads. Han lader solitære træer stå i markerne, graver søer når dræn mister virkning, og så får alle væltede træer lov at ligge til glæde for insekter og fugle. - Vi kæmper ikke kampe, vi ikke kan vinde. Når et dræn mister virkning, kan det ikke betale sig at kæmpe mod vandspejlet. Derfor kan man lige så godt lade arealet gå tilbage til naturen. Man kan faktisk gøre rigtig meget for naturen uden at skulle have den store håndbog frem, siger Evald Vestergaard. Gårdens markveje er desuden kortlagt som en del af Naturstyrelsens ’Spor i landskabet’, og derfor kan offentligheden også nyde naturen på og omkring gårdens marker.
30 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
FORENINGEN RYKKER TÆTTERE PÅ MEDLEMMERNE
NYE MEDIER GIVER DIG AKTUEL OG DYBDEGÅENDE VIDEN
H Å N D VÆ R K
&
U D V I K L I N G
ØKOLOGISK LANDBRUG 28. SEPTEMBER 2018
|
NR. 637
|
38. ÅRGANG
TEMA: Fjerkræ: side 4 - 9 TEMA ØkologiLØFT: side 24 - 29
Økologisk Landsforening har gennem længere tid udviklet en ny plan for vores medier. Vi vil gerne skabe værdi for vores medlemmer og understøtte jeres arbejde med økologi. På den baggrund har vi i samarbejde med sociologer gennem det seneste år kortlagt økologiske landmænds
medievaner og præferencer både i forhold til indhold og nyhedskanaler. Tak til jer, der har deltaget i undersøgelsen og været med til at gøre os klogere på jeres ønsker og behov. Økologiske landmænd vil i særlig grad gerne læse om faglige temaer, der handler om udvikling af deres bedrift. Væsentligste stofområder er viden om forskning, økologipolitik, værdiskabelse på gården, fokus på forbedrede indtjeningsmuligheder og praktiske anvisninger på håndtering af konkrete landbrugsfaglige udfordringer. Fremover vil vores læsere få dette i en større temaavis med øget fokus på faglig dybde. Temaavisen hedder Økologisk Landbrug - Håndværk & Udvikling og udkommer nu fast én gang hver måned. Undersøgelsen af landmænds medievaner viser et ønske om et trykt medie, der går i dybden, og hvor man selv kan sidde og fordybe sig, samtidig med et behov for at modtage aktuelle nyheder, når tingene sker. Begge dele bliver nu muligt.
FÅ DAGLIGE NYHEDER OM ØKOLOGI
Der har manglet et medie, som giver økologerne daglige nyheder om helt aktuelle forhold, problemstillinger og løsninger i det økologiske landbrug. Det hul vil vi nu udfylde med Økologisk Landsforenings nye netmedie Økologisk. Her vil vi holde dig opdateret om relevante forhold i både ind- og udland, hvad enten det er fagligt landbrugsstof, politiske udspil, markedsudviklingen, seminarer, reportager eller EU-regler. Og ønsker du at få seneste nyt direkte i din mail-indbakke, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet og selv udvælge de emner, der interesserer dig. Bag det nye medie står Økologisk Landsforenings journalistiske redaktion, som også producerer og udgiver avisen Økologisk Landbrug. Vi sørger for en nuanceret og kritisk dækning af alle forhold inden for økologien, så du bliver velorienteret – hver dag. Find Økologisk på okologisk.nu
MEDLEMMER BAKKER OP OM ØKONOMISK PLAN I april måned i år tog vi den svære beslutning at henvende os til alle medlemmer af Økologisk Landsforening med en opfordring til at indbetale dobbelt kontingent. Behovet for den usædvanlige opfordring var foreningens årsregnskab for 2017, som endte med et minus på 2,2 mio. DKK, hvorved foreningens egenkapital blev reduceret til under 1 mio. DKK. Da foreningen har et årligt aktivitetsniveau på ca. 70 mio. DKK og ikke har øvrige aktiver, var foreningens økonomiske soliditet alvorligt truet. En udfordring der ikke kunne løses via besparelser, på trods af at indsatsen blev kombineret med en omfattende spareplan, der på nuværende tidspunkt er fuldt implementeret. Spareplanen indeholdt mange elementer, herunder at diæter til forenin-
gens folkevalgte blev reduceret, og at medarbejderne i organisationen ikke blev lønregulerede i indeværende år. Det var derfor med meget stor glæde og taknemmelighed, at vi den 1. juni 2018 kunne meddele, at første delmål var nået. Med bidrag fra rigtig mange medlemmer på tværs af medlemsgrupper samt ekstraordinære bidrag fra en gruppe af vores største medlemmer endte kampagnen samlet med at rejse 3,2 mio. DKK, hvilket betød, at vi kunne indfri egne og bankens kapitalkrav. Det er således via medlemmernes opbakning og støtte lykkedes at skabe foreløbig ro om Økologisk Landsforenings engagerede arbejde for mere og bedre økologi - i markedet, i politik og med landbrugsfaglig udvikling. Resul-
tatet vidner om et meget stærkt fællesskab i vores forening, og det giver energi og tro på, at vi sammen kan lykkes med at skabe en langsigtet, bæredygtig platform for foreningens vigtige arbejde. Endnu engang en stor og varm tak for opbakningen! I ledelsen er vi, med input fra både medlemmer, ansatte og folkevalgte, i fuld gang med udarbejdelsen af en ny strategi, der skal sætte langsigtet retning og har fokus på hurtigst muligt at få skabt en bæredygtig økonomi. Det indebærer blandt andet, at vi over tid reducerer vores afhængighed af projektmidler og opbygger nye indtægtsskabende aktivitetsområder. Strategien vil blive præsenteret på generalforsamlingen d. 8.marts 2019.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
31
AKTIVE FAGUDVALG ARBEJDER FOR DIG
TRE FAGUDVALG INVITEREDE TIL MØDE SAMMEN Når emnerne er samarbejde og generationsskifte, så skal mødet da være mellem flere produktionsgrene. Det var logikken, da fagudvalgene for hhv. planteavl, kød og mælk besluttede sammen at holde det årlige åbne møde, hvor foreningens medlemmer inviteres. Den 11/9 var der møde i Haderslev-området. Spændende og ærlige indlæg kom fra både den etablerede og den nye generation – og dagen bød også på besøg hos deres nære samarbejdspartner få kilometer væk. På få timer var der set på kyllinge-, stude- og mælkeproduktion, hørt om planteavlsproduktion og set på opbevaringsfaciliteter, som gjorde op til flere misundelige – og der var drøftet tørke, samarbejdsmuligheder og ikke mindst generationsskifte. Alle tre udvalg var vældig glade for dagen og det fine fremmøde, hvor det var tydeligt, at det har stor værdi, når landmænd mødes på tværs af produktioner og generationer.
NYT FRA UDVALGET FOR GÅRDBUTIKKER OG LOKALT SALG
I løbet af 2018 har udvalget bl.a. arbejdet intensivt med, hvad der skal til for at gøre gårdbutikkerne mere synlige samt fastholde og udvikle det direkte salg. Som landmand og mindre producent er der rigtig mange kasketter, der skal svinges rundt - ud over landmands-/ejerkasketten - og det er vigtigt
32 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
hele tiden at holde fokus på sin kerneforretning. Udvalget har sat rammerne for de uddannelsesdage, som er afholdt i efteråret, hvor der bl.a. er undervist i: rammer og muligheder for direkte salg, gårdbutikkernes fremtid, events, kommunikation og sociale medier. Udvalget har også sat fokus på
Økologisk Høstmarked som en event, der er med til at oplyse og informere om økologi, men som også skaber synlighed af gårdene og bedre forbindelse mellem land og by. Men en krævende event med et for nogle overraskende stort planlægningsarbejde, som er en forudsætning for succes i et marked med flere og flere tilbud til målgruppen. Økologisk Landsforening og en række mindre producenter, bl.a. fra udvalget for gårdbutikker og lokalt salg, har desuden været med i et pilotprojekt under Fødevarestyrelsen, som kaldes Kunderejsen. Arbejdet udspringer af en længerevarende dialog mellem bl.a. ØL, Fødevarestyrelsen og Lejre Kommune om, hvor svært det er at gennemskue lovgivningen for alle parter - specielt når det drejer sig om mindre landbrug med en mangeartet produktion og direkte salg. Derfor har Fødevarestyrelsen via kvalitative interviews indsamlet information om, hvordan der kan opnås en bedre forventningsafstemning ift. kundemødet og en bedre kundeforståelse. Det er et meget spændende arbejde, der bl.a. viser, at der er et stort potentiale for forbedringer, idet der er mange misforståelser og manglende viden om, hvad der faktisk er muligt inden for den nuværende forordning og bekendtgørelser, men også hvad der kan arbejdes yderligere med fremover. Det store arbejde og de mange input fra bl.a. udvalget har bl.a. resulteret i, at der nu er nedsat et innovationsteam hos Fødevarestyrelsen, som de tilsynsførende kan sparre med, når de møder innovative producenter, som måske ikke lige passer ind i de bestående kasser, som det nuværende lovgivningsapparat har. En del af arbejdet er også blevet brugt som input til ØL og Lejre Kommunes indspil til en ’Små-skala-pakke’ i forhold til Fødevareforlig IV. Følg udvalgets arbejde på bit.ly/2FhjMoF
AKTIVE FAGUDVALG ARBEJDER FOR DIG
ÆG OG FJERKRÆSUDVALGET BLEV INSPIRERET Udvalget havde i september måned valgt at flytte sit udvalgsmøde fra de traditionelle lokaler i Økologiens hus til Landmeco i Ølgod. Landmeco producerer inventar til bl.a. den økologiske fjerkræproduk-tion. Udvalget blev inspireret i virksomhedens showroom, hvor det var muligt at se teknik og inventar i alle afskygninger. Det er et område, hvor udviklingen går rigtig hurtigt, og den gængse økologiske fjerkræstald ser i dag væsentligt anderledes ud, end den gjorde for bare 10 år siden. Udvalget ser det som en vigtig opgave at være opdateret på den nyeste udvikling – det gælder både i forhold til samspil med og udvikling af økologien. Det er også vigtigt i forhold til udvalgets arbejde med input og kommentarer til nye regler og forordninger både på nationalt og EU-niveau – udvalget skal være opdateret på den nyeste udvik-ling for at kunne agere troværdig sparringspartner og bidrage med høringssvar, som hænger sammen med dagligdagen hos den økologiske fjerkræproducent. Udvalget benyttede samtidig lejligheden til at hilse på dets tidligere formand, som i dag er salgschef hos Landmeco.
JORDFRUGTBARHED, GRØNGØDNING OG RECIRKULERING
Ovennævnte overskrifter havde Økologisk Landsforenings Frugt-, bær- og grøntudvalg sat på dagsordenen i september måned og havde inviteret interesserede på bedriftsbesøg hos Nørbys grøntsager med efterfølgende fællesspisning. Nørbys grøntsager er et frilandsgartneri på 24 hektar syd for Køge, hvor Ole Nørby dyrker op til 50 forskellige afgrøder om året. Størstedelen sælges gennem egen gårdbutik. På gartneriet var det ved selvsyn muligt at se, hvordan man målrettet arbejder med jordfrugtbarhed, grøngødning og recirkulering og har udviklet en dyrkningspraksis, så gartneriet i dag ikke bruger konventionel gødning. Temaet for besøget var netop dette – at diskutere hvordan økologiske avlere knækker gødningsproblematikken, dvs. klarer sig uden konventionel gødning og i stedet arbejder med efterafgrøder, grøngødning, recirkulering og kulstofbinding. Det kræver indsatser på mange niveauer, såvel i marken som politisk og lovgivningsmæssigt.
NYT FRA VIRKSOMHEDSUDVALGET
Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening er en vigtig medspiller og sparringspartner i udviklingen af de aktiviteter, som Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening er ansvarlig for. Virksomhedsudvalget er bindeleddet til og repræsentanter for medlemsvirksomhederne og inddrages løbende i arbejdet med at udvikle de projektindsatser, som Økologisk Landsforening laver over for bl.a. detailhandlen, grossister og medlemsvirksomheder. Det har i 2018 bl.a. været udviklingen af nyt koncept for frontløberbutikker, seminarer om eksport, grossistskole m.m. ”Udvalgets vigtigste opgave er at være en god sparringspartner med Markedsafdelingen. Via denne sparring sikrer vi – forhåbentlig – at de markedsrettede aktiviteter, der gennemføres, har værdi for Økologisk Landsforenings (virksomheds)medlemmer. Vi har i dag en god spredning i virksomheds-størrelser og produktfokus i udvalget, men jeg håber på, at flere vil stille op til det komme valg, således at denne spredning også fortsætter fremover,” siger Henrik Biilmann, formand for virksomhedsudvalget. Udvalget har i 2018 også været ”testgruppe” for budskaberne i Ren Madglæde-kampagnen for at sikre, at budskaberne i kampagnen understøtter virksomhedernes behov og opfattelser. Udvalget har også fulgt op på resultaterne i kampagne, hvor målinger viser, at ca. 500.000 danskere i løbet af kampagnen er flyttet til et segment, der har et højere forbrug af økologiske fødevarer end før kampagnestart. I løbet af 2018 har Virksomhedsudvalget også været hørt i processen med opdateringen af positivlisten for, hvilke tilsætnings- og hjælpestoffer det fremover skal være tilladt at bruge i den økologiske fødevareproduktion.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
33
POLITISKE RESULTATER DRIVER MARKED OG UDVIKLING
POLITISKE RESULTATER FOR ALLE ØKOLOGER
Et citat af dansk-amerikanske Jacob A. Riis opsummerer det politiske arbejde i Økologisk Landsforening i 2018. “When nothing seems to help, I go and look at a stonecutter hammering away at his rock, perhaps a hundred times without as much as a crack showing in it. Yet at the hundred and first blow it will split in two, and I know it was not that last blow that did it, but all that had gone before.” ― Jacob A. Riis
Endelig kom der i 2018 resultater på en stribe af sager, som ikke mindst landbrugspolitisk chef Sybille Kyed har arbejdet hårdt på i mange år for vores udvalg og medlemmer. Og der er værdi for alle økologer, store som små, samt forbedringer af økologi ift. både natur og klimaet: ✓✓Et energiforlig med nye ressourcer til økologisk biogas. ✓✓Ministeriets støtte til model for løft til natur og kulstof-binding på økologiske landbrug, hvor
landmanden selv vælger tiltag. ✓✓Opbakning fra både Landbrug & Fødevarer og ministeriet til foreningens forslag til en model, hvor landmænd ikke trækkes i EU-støtte for at etablere mere natur på gården. “Bruttoarealmodellen”. ✓✓En “småskalapakke” i Fødevareforliget, der skal sikre forenklet kontrol ved små producenter. ✓✓Lovforslag der sikrer opsplitning af medicinpakker, så økologer kun får den nødvendige medicin til efterbehandling af et givent dyr udlevere Samtidigt er der sikret flere ressourcer til markedsfremme, forskning og økologisk areal- og omlægningsstøtte samt lettelser for tørkeramte økologer. Foreningen markerede sig med nye klimapolitiske udspil og et styrket samarbejde med Landbrug & Fødevarer med fællesudspillet “Sammen om Udvikling”. De resultater er skabt via et nært samspil med foreningens udvalg og bestyrelse og via tætte relationer til ministerier og samtlige ni partier i Folketinget opbygget over mange år. Arbejdet positionerer økologi politisk og i den offentlige debat og skaber bedre rammer for de økologiske producenter og forbrugere. 2018 har samtidig budt på international anerkendelse for Danmarks økologipolitik og Økologisk Landsforenings rolle i at skabe den. FN’s Future Policy Award til Danmark, Nordic Organic Award til vores politiske direktør og stor efterspørgsel fra andre lande efter foreningens politiske rådgivning vidner om, at vi går foran for en innovativ og effektiv økologipolitik. Stor tak til de mange medlemmer, der i kraft af deres indspark og medlemskab er med til at skabe det politiske arbejde i foreningen.
ØL KVITTERER FOR L&F-OPBAKNING TIL BRUTTOAREALMODEL Lettere at skabe mere natur. I 2015 var den såkaldte bruttoarealmodel et af Økologisk Landsforenings forslag i de danske forberedelser til en ny, fælles europæisk landbrugspolitik (CAP). En model, der erstatter de nuværende arealstøtteordninger på markblokniveau med en bruttoarealmodel, hvor bedriftens totale areal indgår, uanset om natur vokser ind over markskel. - Der er rigtig mange landmænd, som gerne vil give naturen mere plads i og omkring deres marker. Både økologer og konventionelle. Men som støttereglerne er indrettet i dag, så mister landmanden automatisk støtte, hvis han eller hun for eksempel lader et vådt hjørne af en mark overgå til natur. Det skyldes en politik, hvor det kun er det aktive landbrugsareal,
34 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
der er støtteberettiget. Bruttoarealmodellen vil give helt nye muligheder for at tilgodese naturen, og det vil skabe klare forenklinger hos landmænd, deres konsulenter og i administrationen, siger Sybille Kyed. Miljø- og Fødevareministeriet tog i marts modellen til sig og advokerer for den i EU under forberedelserne af den kommende fælles landbrugspolitik (CAP). I oktober besluttede Landbrug & Fødevarer at bakke op om modellen. - Det er en model, som har ligget Økologisk Landsforening på sinde i mere end 10 år. Vi er glade for ministeriets, Landbrug & Fødevarers og andre organisationers opbakning til modellen, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
POLITISKE RESULTATER DRIVER MARKED OG UDVIKLING
FÆLLES ØKOLOGIUDSPIL FRA LANDBRUG & FØDEVARER OG ØKOLOGISK LANDSFORENING Med medieoverskrifter som ’Historisk enighed i landbruget skal sikre dansk økologi’ til følge lancerede Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i maj måned et fælles udspil for at bane vej for mere økologi i Danmark, og at styrke økologi yderligere i forhold til klima, natur og cirkulær økonomi. Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforenings fælles udspil ”Økologi 2021 - Sammen om udvikling” indeholder 12 politiske initiativer under fire indsatsområder: Økologisk videns- og kompetenceløft; Recirkulering af næringsstoffer; Markedsfremme nationalt og internationalt og Gode vilkår for økologiske landmænd. Udspillet har været grundlag for et tættere samspil i lobbyarbejdet på de mange områder, hvor foreningerne er enige, eller kan blive det.
- Til trods for at vi er to organisationer, der ser forskelligt på andre sager, peger vi her sammen på en række politiske handlinger og investeringer, som vil skabe ny viden, nye løsninger og nye markeder til glæde for økologer og samfundet. Og vi vil arbejde sammen om at nå i mål med dem, sagde Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsforening. Karen Hækkerup, daværende administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, så aftalen som en politisk milepæl. - Økologi er en af dansk landbrugs styrkepositioner, og der står respekt i landbruget om økologiske kollegaers håndværk i mark og stald. Flere landmænd lægger om til økologi i Danmark, og i Landbrug & Fødevarer ønsker vi at skabe gode vilkår, så de får succes med økologi. Vi har fundet sammen med Økologisk
Landsforening om en række tiltag, der gør det muligt, sagde Karen Hækkerup. UDVIKLING AF ØKOLOGI En række anbefalinger skal udvikle økologi på områder som klima, natur og recirkulering af næringsstoffer fra fx køkken- og have/park-affald tilbage til økologiske marker. - Økologi er et marked i global vækst og en stærk mulighed for landbruget og Danmark. Økologien vokser, og mange nye landmænd er kommet til. Det skal følges op af investeringer i den nødvendige uddannelse, udvikling af økologi og indsatsen for at styrke afsætning af danske økologiske varer på eksportmarkeder og nationalt. Succes kræver længerevarende investering i viden og markedsudvikling, sagde Helle Borup Friberg.
REGERINGENS VÆKSTPLAN FOR DANSK ØKOLOGI Vi kan være stolte i Økologisk Landsforening. Der er håndslag fra regeringen på, at der skal skabes resultater på et meget stort antal af Økologisk Landsforening højt prioriterede sager. Økologisk Landsforening lagde sammen med andre aktører omkring økologien mange kræfter i arbejdet med det økologiske erhvervsteam, som skulle komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan vi kan fremtidssikre økologien i Danmark og skabe det bedst mulige vækstgrundlag for økologien i Danmark. Erhvervsteamet publicerede deres anbefalinger i april 2017, og et år efter, i april 2018, kom så regeringens vækstplan for Økologi, hvor vi kunne se, hvilke anbefalinger fra erhvervsteamet de havde taget med. Og der er grund til stolthed og tilfredshed. Alle de højeste prioriteter fra foreningen er med i vækstplanen. Det handler om en målrettet indsats for at sikre bedre adgang til næringsstoffer i økologien under overskriften cirkulær økologi, styrke de økologiske regler som en garanti for leverancer på natur og klima, forenkle EUs landbrugsstøtteregler, så det bliver nemmere at levere på natur, sikre hurtigere udbetalinger af det økologiske arealtilskud, bedre involvering af økologerne i udformningen af nye miljøregler, skabe adgang til at udlevere medicin i afmålt dosis, anerkende N-fikserende afgrøder i efterafgrødeblandinger, igangsætte udformning af regler for økologiske insekter, afdække mulighederne for at gøre det nemmere at anvende restprodukter fra køkkener til foder af økologiske dyr og meget mere. Det er sager, vi har haft fat i i flere år, nogle i mere end 10 år, men nu har vi et håndtryk fra regeringen på, at der skal leveres – så vi er gået ind i en ny fase.
ØKOLOGISK LANDSFORENING FIK STYRKET ØKOLOGIREGLERNE I DANMARK Et konkret forslag fra foreningen til, hvordan økologireglerne kan styrkes, så de skaber en bedre garanti for, at økologien leverer på både klima og natur, ser nu ud til at kunne blive til virkelighed. I 2015 fik foreningen Landbrug & Fødevarers støtte til sine forslag på klima og på natur. De første møder med Landbrugsstyrelsen om udformningen af kravene i økologibekendtgørelsen er nu afholdt, og det har høj prioritet for ministeriet at komme i mål. Bliver det, som vi forudser, så vil alle danske økologer senest til 2021 skulle dokumentere, at de binder mindst 100 kg C/ha i deres sædskifte, og alle marker på mindst 5 ha skal være ledsaget af et naturinitiativ. Det kan være enkeltstående elementer som f.eks. vibelavninger i marken, beplantninger langs marken eller beskyttelse og pleje af en særlig værdifuld natur på ejendommen. Det har høj prioritet for foreningen, at landmanden får et udvalg af muligheder, så den enkelte kan vælge, hvad der passer godt ind på den konkrete ejendom. Det vil sige, der skal udarbejdes et katalog over muligheder - et katalog, som Økologisk Landsforening har foreslået udarbejdes af Aarhus Universitet. AFMÅLT DOSIS AF MEDICIN Fra 2019 så kan det endelig være slut med at få udleveret medicinpakker med 10-100 gange så meget medicin, som der skal bruges til behandling af et sygt dyr. En mangeårig kamp for at få fornuft ind i de regler, der regulerer medicinudlevering, er endelig lykkedes. I 2018 blev en ny lov for lægemidler vedtaget, og fra 2019 træder de nye regler i
kraft. Så kan dyrlægen sammen med landmanden afgøre, om landmanden foretrækker at få udleveret en afmålt dosis medicin, og dermed undgå at stå med en masse medicin der skal bortskaffes. Det er sund fornuft, det letter landmandens hverdag, hvor landmanden ikke risikerer at stå med medicin på en kontroldag, der skulle have været bortskaffet. Det er også ansvarlig omgang med vigtige ressourcer, der reelt er miljøfremmed affald, og der opstår ikke risiko for, at nogen fristes til at lave et staldapotek eller til at dele resterne med andre. ØKOLOGISK LANDSFORENING OG LANDBRUG & FØDEVARERS ØKOLOGIUDVALG SAMMEN OM FORSLAG TIL NY GØDNINGSMODEL I ØKOLOGIEN Der er bred enighed om, at det økologiske landbrug skal gøre sig uafhængigt af konventionel husdyrgødning og halm. Det har været en fælles målsætning i erhvervet siden 2008. Det har dog vist sig svært at indfri målet, blandt andet fordi det er gået langsomt med at tilvejebringe alternativer. Men nu skal der ske noget, formandskaberne i Landbrug & Fødevares økologibestyrelse og Økologisk Landsforening har sammen formuleret et forslag til en model med håb om, at den kan føre økologerne hen mod afvikling af konventionel husdyrgødning. Det skal ske ved at styrke de økologiske sædskifter med flere bælgplanter og efterafgrøder og at gøre det mere interessant at vælge restprodukter frem for konventionel husdyrgødning, og så skal der fokus på at skabe efterspørgsel på økologisk halm. Modellen er i efteråret sat til drøftelse i organisationernes baglande og foreslås indført som statens regler fra gødningsåret 2020/21.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
35
POLITISKE RESULTATER DRIVER MARKED OG UDVIKLING
KLIMAUDSPIL: GØR LANDMÆND TIL KLIMAHELTE KLIMAET KALDER PÅ HANDLING • EN NY KLIMAPOLITIK SKAL BANE VEJ FOR KLIMAVENLIG LANDBRUG • 9 KLIMAINDSATSER SKAL STYRKE ØKOLOGISK LANDBRUGS KLIMABIDRAG
Udspillet ’Klimaet kalder på handling’ kan ses her:
bit.ly/2K3ElDW
Økologisk Landsforening er i 2018 brudt igennem som klimapolitisk aktør med et nyt udspil ’Klimaet kalder på handling’. Udspillet er udviklet i samspil med foreningens fagudvalg og klimaforskere. Foreningen præsenterede den nye politik i august og er kommet igennem i nationale medier. Udspillet indeholder syv principper, som skal motivere og belønne land-
mænd - såvel økologer som konventionelle - til meget mere klimahandling: • Kulstofbinding skal have høj prioritet og belønnes økonomisk • Klimagaranti i økologi • Frihed skaber motivation • Anerkendelse for landbrugets indsats • Regulering skal respektere forskellighed i landbruget • Klimabalanceret landbrug og kost med færre animalske produkter som kød, æg og mejerivarer • Mere klimavenlig landbrugspolitik og -støtte i EU - Klimaet kalder på handling. Og når den handling skal komme fra landmænd, er det vigtigt, at den nye politik for alvor motiverer landmændene. Vi foreslår, at politikere giver landmænd meget stor frihed til selv at vælge, hvilke klimahandlinger de udfører på gården for at nå i mål med klimaforbedringer. ”Frihed med klimaansvar” viser respekt for landbrugshåndværket og skaber motivation, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, i forbindelse med udspillet. - Klimapolitik skal også indeholde økonomiske incitamenter, teknologiudvikling og politiske reformer og systemskifte som understøtter landmænds muligheder for at skabe fossilfrit landbrug, regionale fødevaresystemer og udnytte byens affaldsstrømme som næringsstoffer i landbruget. Der er en enorm innovati-
STYRKET KLIMAGARANTI I ØKOLOGI Udspillet ’Klimaet kalder på handling’ tager udgangspunkt i økologerne selv og indeholder ni klimaindsatser, der skal styrke økologisk landbrugs klimabidrag. 1. Øget biogasproduktion 2. Flere græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet 3. Faste kørespor i markerne 4. Størst mulig kvælstofudnyttelse 5. God livstidsydelse/tilvækst hos økologiske husdyr 6. Dansk og europæisk foder 7. Flere træer og buske 8. Udtagning af lavbundsjorder 9. Omstilling til 100 % grøn energi - Heller ikke økologer er i mål med klimaet. Vi har høje ambitioner, og vi ønsker at give forbrugere en styrket klimagaranti med økologi. Derfor er vi blevet enige om styrket garanti for kulstofbinding i Danmark, og arbejder for det samme i hele EU. Men vi venter ikke bare på det politisk system. Via klimaskoler og klimahandlingsplaner samt vores bæredygtighedsindsats ’ØkologiLØFT’ reducerer økologiske landmænd udledning af klimagasser, fremmer vedvarende energi og dyrker både planter og natur, så vi binder mere kulstof i jorden, og dermed sænker CO2 i atmosfæren, siger Per Kølster.
36 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
onskraft i landbruget. Bedre politiske rammer vil bringe de kræfter i spil til gavn for klimaet, sagde Per Kølster. EU'S LANDBRUGSPOLITIK SKAL ÆNDRES Økologisk Landsforening foreslår i sit udspil, at dansk klimapolitik indeholder forslag om ændring af EU's landbrugspolitik, så den motiverer til klimahandling. - Man får det landbrug, man betaler for. Passiv EU-støtte støtte til landbrugsarealer skal omdannes til belønning for landmandens indsats for f.eks. klimaet og natur. Det vil ændre landbruget i hele EU mod mere klimavenlig produktion, sagde Per Kølster. MERE GRØNT Økologisk Landsforening taler også for en klimapolitik, der skaber en produktion og et forbrug, hvor grønt fylder mere. Helt konkret ved at regeringen genetablerer mål om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener, sammen med den omlægning til mere klimavenlig kost der har været en del af omstillingen. - En klimapolitik skal fremme klimavenlige måltider med mere grønt, mindre kød, sæsonens og regionens fødevarer og meget mindre madspild. Det er netop den omlægning, der sker lige nu i mange offentlige køkkener, der lægger om til 60 procent økologi. Vi har vist, at det kan lade sig gøre. Klimavenlige og økologiske offentlige måltider bør være en del af en kommende klimapolitik, lød det fra Per Kølster.
POLITISKE RESULTATER DRIVER MARKED OG UDVIKLING
HURTIGT UDE MED RESPONS PÅ SVAGT KLIMAUDSPIL FRA REGERINGEN
Da regeringen i oktober kom med sit udspil til klimapolitik i Danmark, betegnede Økologisk Landsforening udspillet som en ”forspildt mulighed” for sammen med landbruget at drive en klimaomstilling. Økologer var i landsdækkende medier med klimaløsninger og mod på handling. Foreningen roste investeringer i klimaforskning, udvikling af ny klimateknologi og forskellige arbejdsgrupper i regeringens klimaudspil, men kritiserede samtidig udspillet for en nærmest total mangel på handlinger i landbruget. - Regeringen forspilder åbenlyse muligheder for at gøre landmænd til effektive medspillere i klimakampen, sagde formand Per Kølster.
Mens klimaministeren senere erkendte, at regeringens udspil ikke indeholder en klimaplan for landbruget, og landbrugets generelle organisationer jublede over de manglende krav om handling i landbruget, var Økologisk Landsforening ude med et budskab om, at det er tid til handling. Mens ministeren ikke kunne se gode løsninger, men kun mulighed for at ”skyde køerne”, talte Økologisk Landsforening i landsdækkende tv og radio om, at der er mange klimaløsninger. Vi skal bare i gang. - Landbrugets handlekraft og håndværk er nødvendigt i klimakampen. I stedet for at gøre danske landmænd til medspillere og klimahelte, gør udspillet landmænd til politiske kastebolde ved at melde pas på en offensiv politik for klimaløft i landbruget. Vi savner økonomiske incitamenter og politiske reformer, der vil skabe et markant klimaløft i hele landbruget, sagde Per Kølster. LAVTHÆNGENDE FRUGTER Mikkel Juul Nielsen fra foreningens mælkeudvalg kunne stille og roligt i P1 beskrive de lavthængende frugter med klimahandlinger, som han opdagede via arbejde med Økologisk Landsforening om en klimahandlingsplan for sin bedrift. Foreningens klimamedarbejder, Mette Kronborg, kunne i et langt indslag beskrive flere af de klimahandlinger, øko-
loger arbejder med. Herunder kulstofbinding, som foreningen mener er en ”ny afgrøde”, som landmænd bør belønnes for. - Det er godt, at regeringen vil lave konferencer og investere i nye teknologier, der kan trække CO2 ud af atmosfæren og lagre kulstoffet dybt nede under jorden. Men vi har også en kendt teknologi, som er udviklet over milliarder af år, og som kan det samme: nemlig planterne. Især træer, buske, græsmarker og efterafgrøder lagrer store mængder kulstof i jordbunden gennem ved, løv og rodnet. Det er lavthængende frugter i klimaindsatsen, som har en række andre fordele for naturen og for fremtidens frugtbare jord med bedre og mere stabile udbytter og robusthed i forhold til tørke og erosion, sagde Per Kølster. Økologisk Landsforening håber, at der under forhandlingerne og i dialog med landbruget skabes bedre rammer for en ambitiøs klimapolitik med tilgangen ”frihed under (klima)ansvar”, hvor landmænd får frihed til at vælge mellem effektive klimahandlinger og blive belønnet for den indsats, de gør for klimaet. - Mange økologer har lavet klimahandlingsplaner og deltaget i klimaskoler, og jeg oplever, at mange vil videre. Det er vigtigt, at landmænd tager et klimaansvar. Et ansvar hvor de selv kan vælge mellem de mange effektfulde handlinger. Det giver motivation, sagde Per Kølster.
FINANSLOV 2018: 160 MILLIONER TIL DE ØKOLOGISKE LANDMÆND OG TIL MARKEDSUDVIKLING
FINANSLOV 2019: NYE PENGE TIL ØKOLOGIFORSKNING OG AREALSTØTTE
Finanslovsforhandlingerne for 2018, som løb langt ind i december 2017, var lidt af en gyser for Økologisk Landsforening. Men det lykkedes at lande en stærk aftale for de økologiske landmænd og virksomheder. Og for økologi! - Vi stod og kiggede ud over en afgrund, hvor stort set alle statslige udviklingsaktiviteter på økologiområdet ville være sluttet i 2018. Derfor intensiverede vi massivt vores arbejde over for Folketingets partier i efteråret 2017, og den endelige aftale mellem regeringen og DF indeholdt 100 mio. kr. til økologisk omlægning og arealstøtte og 60 mio. til videreudvikling af det økologiske marked og eksport, samt innovationsaktiviteter der udvikler økologi yderligere på områder som klima, dyrevelfærd og naturskånsom produktion, fortæller Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening. Aftalen var en styrkelse af Fonden for Økologisk Landbrug og fokuserer på en række indsatser, som Miljø- og Fødevareministerens Erhvervsteam Økologi har rost som effektiv i at skabe nye markeder og ny viden til økologer. Regeringen havde dog ikke fundet finansiering til indsatserne. Foreningen fik hjælp af Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til at få indsatserne finansieret. - Aftalen fastholder en vigtig del af den økologipolitik, der har gjort Danmark til verdensførende på økologisalg og en stærk økologisk eksportnation. Samtidig er aftalen en opbakning til de økologiske landmænd, der vil videreudvikle deres produktion, og konventionelle landmænd, der vil gå økologivejen, siger Paul Holmbeck. - Naturen, dyrene og miljøet vandt også med aftalen, ligesom forbrugerne kan glæde sig til flere økologiske produkter og en økologi, der bliver mere bæredygtig dag for dag.
I skrivende stund er forhandlingerne om finansloven for 2019 stadig i gang, men det ligger dog fast, at aftalen kommer til at indeholde 30 millioner kroner til økologiforskningen, og 90 millioner kroner til økologisk arealstøtte. Lobbyarbejdet fortsætter for nye midler til markedsudvikling, herunder eksport og de offentlige køkkener. - Økologisk landbrug er vidensintensivt. Midler til forskning har været faldende de senere år, så det er godt, at det lykkedes at sikre nye midler til udvikling af løsninger på klima, næringsstofudfordringer og dyrevelfærd. Når vi udvikler økologi, skaber vi mere værdi for samfundet, og samtidig er det med til at øge tilliden hos de borgere, der køber vores varer, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening. Han takker samtidig Landbrug & Fødevarer for et godt samarbejde om at sikre forskningsmidler til økologi. - Vi kommer med hver vores kontakter og politiske håndværk, og organisationernes samspil gav et godt resultat for de økologiske landmænd og økologien i år. Samtidigt indeholder Finanslov 2019 cirka 90 millioner kroner i nye midler til omlægning af nye arealer til økologi samt arealstøtte til nuværende økologer. Det økologiske areal vokser støt, og derfor arbejdede både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers økologisektion for nye midler. Det lykkedes i forbindelse med Vækstplan Økologi i april 2018. Tilbage i slutspurten med finansloven for 2019 er der et forslag om yderligere 60 millioner kroner til markedsudvikling, samt en fordobling af midler til udvikling af ny viden og håndværk indenfor økologi under Fonden for Økologisk Landbrug, en fond som Økologisk Landsforening tog initiativ til og fik etableret helt tilbage i år 2000.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
37
POLITISKE RESULTATER DRIVER MARKED OG UDVIKLING
FN-PRIS: GLOBAL ANERKENDELSE TIL DANSK ØKOLOGIPOLITIK
På ØL’s youtube-kanal kan du finde en kort videoreportage fra prisoverrækkelsen inkl. interviews med Mette Gjerskov og Paul Holmbeck bit.ly/2K11F5d
le køkkener og virksomheder, siger Paul Holmbeck.
FN’s fødevareorganisation FAO’s hovedkvarter i Rom dannede i oktober rammen om Future Policy Award-ceremonien, hvor Danmark modtog sølvmedalje for sin økologipolitik. Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S), ØL's politiske direktør Paul Holmbeck og Vibeke Mortensen fra ambassaden i Rom, som rep. for miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann, modtog sammen prisen på Danmarks vegne. Stor anerkendelse til Økologisk Landsforening for det politiske håndværk. Danmark modtog i oktober Future Policy Silver Award for ’Økologiplan Danmark 2011-2020 – sammen om mere økologi’. Prisen blev givet af World Future Council og FAO og hylder politik, som fremmer overgangen til bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion – i tråd med FN’s verdensmål. Planen blev lavet af fødevareminister Mette Gjerskov i 2011 og udbygget i 2015 under Dan Jørgensen. Økologisk Landsforenings medlemmer var dybt involveret i udviklingen af planen, der blandt andet satte mål om 60 procent økologi i offentlige køkkener.
ROS TIL ØKOLOGISK LANDSFORENING I forhold til det politiske, gav Mette Gjerskov Økologisk Landsforening æren for planen, der kom straks efter regeringsskiftet i 2011. - Det var Paul og Økologisk Landsforening, der kom med idéerne og argumenterne og gav os mod på at give økologi et ekstra skub fremad, sagde hun i Rom. POLITIK MED RØDDER HOS MEDLEMMER Selv giver Paul Holmbeck æren videre til medlemmerne. - Før vi kørte på i 12 måneder med lobbyarbejde for en ny økologipolitik, var vi rundt hos alle vores udvalg, såvel landmænd som virksomheder samt bestyrelsen. Og vi var i tæt dialog med partnere ude i de offentlige køkkener. Der var en overflod af idéer, som vi kunne bearbejde til konkrete politiske forslag og gå i tæt dialog med politikere om. Økologipolitik i Danmark virker netop, fordi det har rødder dybt ned i den danske øko-muld og ude i de professionel-
FREMHÆVEDE OMSTILLING I OFFENTLIGE KØKKENER FN fremhævede især Danmarks succes med markant politik og tæt samspil med en aktiv økologisk branche på områder som markedsudvikling og omstilling af de offentlige køkkener til økologi. - Vi havde en massiv mobilisering i branchen, hvor vi styrkede foodservicesektorens viden og motivation og bragte landmænd, virksomheder og foodservicevirksomheder sammen, sådan, at de kunne udvide sortimentet af økologiske produkter, så da køkkenerne efterspurgte det, så var de der også. FAO var også meget optaget af, at omstilling til økologi i Danmarks køkkener samtidig skabte en mere klimavenlig og sundere kost via mindre spild, mere grønt og mindre kød, sagde Paul Holmbeck. Mette Gjerskov fremhævede involvering og stolthed ude i de offentlige institutioner. - Forleden, da jeg skulle ned og hente min nevø i børnehaven, så var der et økologiskilt ude ved hoveddøren, hvor de med stolthed viser, hvor meget økologi børnene i lige præcis den børnehave får. Og det er jo det, der har været det fantastiske ved det her – at alle har taget det til sig. Ellers kunne det ikke blive en succes. Det er jo ikke noget, jeg kunne tvinge nogen til at gøre, sagde Mette Gjerskov ved ceremonien i Rom. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen var forhindret i at deltage, men skrev til Økologisk Landsforening: - Det glæder mig, at FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) med nomineringen af ”Økologiplan Danmark 2011-2020 - sammen om mere økologi” til Future Policy Award anerkender den danske økologiindsats. Det er en indsats, der er bygget op over mange år, og som er baseret på et stærkt og tillidsbaseret samarbejde mellem økologierhvervet og offentlige myndigheder. Det kan vi være stolte af.
ORGANIC OUTSTANDING ACHIEVEMENT AWARD TIL POLITISK DIREKTØR På Nordic Organic Food Fair i Malmö modtog Økologisk Landsforenings politiske direktør Paul Holmbeck i november prisen Organic Outstanding Achievement Award 2018 for sin politiske og organisationsmæssige indsats for økologi. Det var bl.a. Pauls rolle i at skabe bred politisk opbakning til økologipolitik i Danmark, og i at rådgive i andre lande om økologipolitik, som blev fremhævet samt hans arbejde med opbygning af Økologisk Landsforening som drivkraft for udvikling af økologisk landbrug, folkelig opbakning til økologi samt verdens stærkeste økologimarked. Blandt de politiske resultater, som Paul Holmbeck har spillet en ledende rolle i, nævnes specifikt verdens første økologiske aktionsplan, EU’s forbud
38 ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
mod GMO i økologisk produktion samt Danmarks nationale mål for fordobling af det økologisk areal, mål om 60 procent økologi i de offentlige køkkener og ressourcer til økologisk innovation, markedsudvikling og omstilling til økologi i kommunerne. - Der er tale om en anerkendelse for resultater, der bygger på den energi, kreativitet og samspil, som vi har i vores forening mellem vores folkevalgte medlemmer og ansatte, de ansatte imellem og med vores tætte samarbejde med så mange partnere i markedet og organisationslivet. Økologi er en stor samarbejds- og motivationsindsats. Det er en ære at kunne bane vej politisk og markedsmæssigt for vores økologer, og for mere og bedre økologi, siger Paul Holmbeck.
POLITISKE RESULTATER DRIVER MARKED OG UDVIKLING
2018
SMÅSKALA-PAKKE MED STORT POTENTIALE
FORENINGEN KÆMPEDE SAMMEN MED LEJRE KOMMUNE FOR ’SMÅSKALAPAKKE’
TIL MINDRE FØDEVAREPRODUCENTER
Regeringen og Folketingets øvrige partier indgik i oktober et nyt fødevareforlig. Aftalen indeholder blandt fire hovedområder, et nyt koncept for kontrol og vejledning. Herunder en ’Småskalapakke’, som tilgodeser mindre fødevareproducenter og -virksomheder. Økologisk Landsforening roser pakken, som kan gavne innovativ produktion og lokal fødevarehandel. - De nuværende regler betyder for eksempel, at en producent, der har 200 høns, hvor æggene sælges i en gårdbutik, har 200 gange højere kontrolomkostninger pr. æg end en producent med 40.000 høns. Jeg håber, at småskalapakken kan være med til at forenkle lokal fødevarehandel og produktion. Sammen med blandt andre Lejre Kommune, producenter og kokken Christian Puglisi er vi lykkedes med at gøre politikere og styrelse opmærksomme på, at de nuværende regler bremser for små, innovative producenter og virksomheders
muligheder for at få nye produkter på markedet, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. LETTERE FOR NYE FØDEVAREPRODUCENTER Småskalapakken kan få positiv betydning for fødevareproducenter, der eksempelvis har egen forarbejdning og/eller salg direkte fra gården: og har potentiale til at give et grundlag for nye fødevareproducenter i landdistrikter. - I en tid, hvor et gennemsnitligt produktionslandbrug koster tocifrede millionbeløb, er mindre produktioner med højere lønsomhed ofte en vej ind i erhvervet for nye fødevareproducenter. Det er håbet, at en småskalapakke også kan skabe bedre rammer for, at der kan komme nye og unge kræfter ind i landbruget, fordi de kan skabe en fødevarevirksomhed på en ny måde, siger Per Kølster.
KOMMUNER SOM PARTNER FOR ØKOLOGI Sammen med foreningens samarbejde med kommuner om omlægning til økologi i køkkener, er Økologisk Landsforening i 2018 indgået i nye partnerskaber med en række kommuner på andre områder, hvor økologi kan bidrage med løsninger i kommunerne. Arbejdet bygger videre på foreningens initiativ med ØkoValg 2017, hvor Økologisk Landsforening fik økologi på kommunale kandidaters dagsorden og fik kontakt til mange kommunale politikere. Foreningen har nu samarbejdet med 29 kommuner om øget omlægning til økologi som beskyttelse af natur og de områder, hvor borgernes drikkevand indvindes. Flere og flere kommuner ser samtidig økologisk omlægning som et boost til erhvervsudvikling, mens to kommuner har samarbejdet med foreningen om klimaskoler hos økologer. For at udbrede kommunernes engagement i økologi har foreningen indgået samarbejde med Kommunernes Landsforening om udbredelse af de gode cases med kommunale initiativer for at fremme økologi.
ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2018
39
DIN FORENING I TAL I 2018 DELTOG
ØKOLOGISK LANDSFORENING ER BLEVET OMTALT CA.
3.000
GANGE I PRESSEN I 2018
85
ØKO-GÅRDE HOLDT ØKODAG I 2018
FORENINGEN HAR CA.
130.000
PROCENT AF DAGLIGVAREHANDLEN DELTAGER I OG BIDRAGER TIL REN MADGLÆDE- KAMPAGNEN
550
UNGE PÅ LANDBRUGSSKOLER HAR DELTAGET I FORENINGENS ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK RÅDGIVER
830
ØKOLOGISKE PLANTEAVLERE
I ØKOLOGISK HØSTMARKED
FØLGERE PÅ DE SOCIALE MEDIER
73
ØKO-GÅRDE HOLDT ØKOLOGISK HØSTMARKED I 2018
I 2018 DELTOG
90
75.000
232.000
DANSKERE I ØKODAG
ØL-REPRÆSENTANTER HAR I ALT HOLDT OPLÆG FOR PERSONER OG ORGANISATIONER FRA
35
LANDE OM DANMARKS ERFARINGER MED AT UDVIKLE ØKOLOGI BÅDE I MARKEDET OG I POLITIK
2.600
PROFESSIONELLE KØKKENER I DANMARK HAR DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE
HJEMMESIDEN OKOLOGI.DK HAR HAFT CA.
315.000 BESØG I 2018
ØKOLOGISK LANDSFORENING HAR I 2018 GENNEMFØRT
170
OMLÆGNINGSTJEK FORDELT OVER HELE LANDET OG PÅ ALLE TYPER AF PRODUKTIONER
48
VIRKSOMHEDER DELTAGER I OG BIDRAGER TIL REN MADGLÆDE- KAMPAGNEN
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK RÅDGIVER
150
ØKOLOGISKE MÆLKEPRODUCENTER