ØKO-ÅRET

ØKO-ÅRET ØKOLOGISK LANDSFORENING

Et bæredygtigt fødevaresystem og forbrug Økologisk Landsforening arbejder for at skabe bæredygtighed gennem en omstilling af landbruget og fødevareproduktionen.

ÅRSBREV

ÅRSBREV 2020 INDHOLD

03 Leder af Per Kølster 4 Foreningen 6 Året der gik 10 Bæredygtigt fødevaresystem 16 Grøn omstilling af tallerkenen

4

19 Biodiversitet 22 Rene fødevarer 24 Dyrevelfærd

P R I S PÅ B Æ R E D Y G TG H E D Økologisk Landsforening har en vision og en model for, hvordan landbrugsog fødevaresystemet kan forandres i en mere bæredygtig retning.

27 ØkologiRådgivning Danmark 28 Liv på landet

20

32 Bagsideklumme af Helle Borup Friberg

S KO V L A N D B R U G Millionbevilling til forskning og undersøgelse af muligheder for skovlandbrug i Danmark.

BLIV EN DEL AF DET Ø KO LO G I S K E F Æ L L E S S K A B Økologisk Landsforening arbejder for en verden, der handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og jord. Vil du være med til at gøre en forskel og samtidig få adgang til viden, rådgivning og inspiration til, hvordan din bedrift, virksomhed eller hverdag bliver mere bæredygtig?

Bliv medlem af Økologisk Landsforening og besøg vores hjemmeside for at finde et medlemskab, der matcher dine behov. okologi.dk/bliv-medlem

14 PROTEIN TIL FØDEVARER Plantebaserede fødevarer skal naturligvis fremstilles af økologiske afgrøder. Danske landmænd er godt i gang.

R E D A KTØ R Vivienne Kallmeyer vk@okologi.dk SKRIBENTER Marendine Krainert Ladegaard mkl@okologi.dk Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 6 0 0 0 styk MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem Økologisk Landsforening har i 2020 arbejdet med godt 50 økologiske projekter inden for landbrug, marked og kommunikation. Projekterne er støttet med midler og bevillinger fra nedenstående fonde: • Fonden for økologisk landbrug (FØL) • Mælkeafgiftsfonden (MAF) • Promilleafgiftsfonden (PAF) • Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) • Civilsamfund i Udvikling (CISU) • Fjerkræafgiftsfonden • Svineafgiftsfonden • Kvægafgiftsfonden • Kartoffelafgiftsfonden • The James Hutton Institute

54

57 1T RY K S A G 4 Rosendahls

ØKOLOGIEN HAR MEGET AT FEJRE OG MERE AT KÆMPE FOR Året 2020 vil gå over i historien med en altoverskyggende udfordring: Corona-pandemien har ramt alle mennesker og de liv, vi normalt har levet. Den fylder og har fyldt meget i det år, vi nu PER KØLSTER snart skal se tilbage på.

Heldigvis har 2020 budt på så meget andet, som FORMAND, ØKOLOGISK økologer bør fejre, reLANDSflektere over og arbejde FORENING hårdt videre for.

I foråret oplevede vi i Økologisk Landsforening en sand forløsning, da EU-Kommissionen fremlagde sine strategier for et mere bæredygtigt fødevaresystem og for øget biodiversitet.

Mere end 20 års forarbejde for at bringe økologien ind i løsningerne blev anerkendt af det magtorgan, der spiller en afgørende rolle for landbrugets, virksomhedernes og forbrugernes mulighed for at agere i fremtiden.

Kommissionens ambition er, at 25 pct. af den europæiske landbrugsjord skal være økologisk i 2030, at man vil belønne landmænd for bæredygtig praksis og anvende landbrugsstøtten som redskab til en grøn omstilling i landrbruget.

Nok er det hensigtserklæringer på papir, men det er et hidtil uset godt udgangspunkt for at skabe forandring i EU’s landbrugs- og fødevarepolitik. Med EU-strategierne venter et fortsat stort arbejde, så strategierne ikke hviler på papiret, men også udmøntes i praksis.

E T O P G Ø R M E D B U R E A U K R AT I Det var også en milepæl for Økologisk Landsforening endelig at offentliggøre foreningens bud på en afløser til landbrugsstøtten. Modellen, som du kan læse mere om på side 4 og 5, omtales som Pris på bæredygtighed.

Vi ved, at nogle medlemmer har slået sig på modellens kanter. Pointen er, at vi med forslaget vil anvende EU’s budget til at betale for og skabe målbare løsninger. Økologien er skabt til forandring. Netop det baner vi vejen for med vores bud på en helhedsorienteret model.

En integreret del af vores løsning er også Bruttoarealmodellen. Et begreb, som Økologisk Landsforening introducerede for mere end ti år siden. Vi taler om et opgør med det bureaukrati, der følger med optegnelser af markkort, hvor alt, der smager af natur og biodiversitet, skal tegnes ud af kortene. Vi er ikke i mål endnu,

men en milepæl blev vundet, da Bruttoarealmodellen blev en del af EU ministrenes holdningspapir forud for forhandlingerne om EU’s landbrugsstøtte fra 2023.

Store forandringer kræver et miks af mod, kreativitet, slid og tålmodighed. Et miks, der karakteriserer arbejdet i Økologisk Landsforening og mange af vores medlemmer, som hver dag kæmper for forandring og prøver nye ideer af.

I 2020 og i de kommende år arbejder vi fortsat for et forandret landbrug, men også for et forandret fødevaresystem, der bidrager til den omstilling, som gør, at vi kan leve i balance med klodens ressourcer i al fremtid.

Det har konkret ført til, at Økologisk Landsforening sammen med forskere, landmænd og køkkenprofessionelle fra 2021 og fire år frem har fået et to-cifret millionbeløb til at udvikle skovlandbrug, som uden tvivl kommer til at spille en vigtig rolle i transformationen af landbruget.

FA N G S O L LY S E T Arbejdet har også ført os sammen med Landbrug & Fødevarer om at udvikle klimaregnskaber i landbruget, ligesom vi indgår i et strategisk, langsigtet samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening om at etablere Plantebaseret Videncenter.

Nogle medlemmer har stillet relevante spørgsmål til dette samarbejde. Betyder det, at Økologisk Landsforening nu kun vil arbejde for plantebaserede fødevarer? Og svaret er kort og kontant nej. Samarbejdets pointe er at tilvejebringe den nødvendige viden for at fremtidens plantebaserede udvikling samtidig er økologisk.

Husdyrene har naturligvis sin berettigede og nødvendige plads og bidrager til at optimere ressourceudnyttelse og skabe mangfoldighed. I fremtidens danske landbrug er husdyrene økologiske og dermed på græs under åben himmel, mens planterne skal spille rollen som rygraden i landbrugets forretningsmodel. Vi skal for alvor fange sollyset og forstå fotosyntesen som landbrugets evige kilde til liv, energi, indkomst, mad og velstand.

Der er nok at tage fat på. Og der er al mulig grund til at fortsætte med at stå sammen i en forening, så vi kan skabe den nødvendige forandring. En forening, som inspirerer, udvikler og afprøver nye metoder. Et fællesskab, der tror på, at økologien er en del af løsningen.

4

FORENINGEN

FREMTIDENS LANDBRUG SÆTTER PRIS PÅ BÆREDYGTIGHED

Økologisk Landsforening præsenterede i efteråret 2020 en vision for fremtidens landbrug, som sætter retning for et erhverv, der har meget at bidrage med, når det handler om at nå i mål med klima og biodiversitet. Men derudover er visionen også et modsvar til bl.a. regeringen og de af landbrugets organisationer, der taler for at fremtidens landbrug skal intensiveres, og at løsningen findes i ny teknologi.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // I L L U S T R A T I O N : M A I T S C H J E R N I N G S I M O N S E N

Økologisk Landsforening har gennem flere år arbejdet med forslag til ændring af EU’s landbrugsstøtte, så den fremmer et landbrug med et lavere klimaaftryk og med mere plads til natur- og biodiversitet på bedrifterne. I efteråret 2020 offentliggjorde foreningen sit bud på den fremtidige landbrugsstøtte under overskriften Pris på bæredygtighed. ”Modellen har et helhedsorienteret mål,

for det er ikke nok bare at se på klimaproblematikken i landbruget. Vi skal også sikre, at landbruget bidrager til at løse de øvrige bæredygtighedsudfordringer som fx plads til naturen. Landbrugsstøtten er et kendt og effektivt redskab, når det kommer til at styre landbrugets udvikling. Det landbrug, vi ser i dag, er langt hen ad vejen et produkt af den nuværende landbrugsstøtte fra EU. Det er derfor

helt nødvendigt og oplagt, at vi tager fat i netop dette redskab for at komme i mål,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

A F G I F T E R O G B E LØ N N I N G Produktionen af fødevarer bør fremover gøres bæredygtig ved hjælp af en CO2-afgift og en Marknaturafgift. Med Økologisk Landsforenings model foreslår foreningen, at landmænd, der

ÅRSBREV

holder sig under en CO2-udledningsgrænse, og som kan dokumentere, at de skaber plads til marknatur, belønnes med betaling fra EU's landbrugsstøtte. Omvendt vil de bedrifter, der ikke opfylder kravene, blive opkrævet en afgift i form af mindre støtte. ”EU’s fremtidige landbrugsbudget er samlet på små 400 mia. euro, og der kan skabes meget grøn omstilling for de penge, hvis støttesystemet får en ny indretning. Økologisk Landsforenings model understøtter de landmænd, der gør en forskel for klima og natur, samtidig med at den bakker op om en grøn skattereform uden at sætte dansk landbrugs konkurrenceevne over styr,” siger Per Kølster. Ø KO N O M I PÅ A L L E R E S S O U R C E R Både regeringen med dens støttepartier og EU-Kommissionen har en målsætning om, at det økologiske areal skal vokse frem til 2030, og samtidig er der mål om at øge biodiversiteten i landbruget og sætte ind med klimaindsatser.

Hvordan vi kommer i mål, er der flere bud på.

Regeringen har fx omfavnet idéen om at intensivere landbrugsdriften med et stærkt fokus på at investere i ny teknologi og samtidig trække landbrugsarealer ud til naturområder. ”Men vejen frem er ikke at vente på ny teknologi, der skal dæmpe klimapåvirkningerne fra landbruget. Vejen frem er at sætte økonomi på alle de ressourcer, der indgår i fødevaresystemet, som det ser ud i dag, så der sker en tilpasning herunder efterspørgsel på og introduktion af ny teknologi,” mener Per Kølster.

Det er en tilgang, som vinder begyndende gehør i EU-systemet. EU-Kommissionen foreslår i dens jord-til-bord strategi, at de mest belastende produkter skal blive de dyreste, og at landmænd og virksomheder ikke bør have betaling for at eje jord, men for deres grønne tiltag.

Når EU’s fødevareministre, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen går til trilog-forhandlinger om landbrugsstøtten fra 2023, har både ministre og parlament den såkaldte Bruttoarealmodel med på bordet. En model, der udspringer af et forslag fra Økologisk Landsforenings medlemmer, og som blev bragt op på et møde i starten af nullerne. Foreningen har siden forsøgt at få den i spil. Nu ser det ud til at lykkes. Den danske regering tog Bruttoarealmodellen med som et af sine højeste prioriteret i forhandlingen om EU-landbrugsstøtte, og det samme har danske medlemmer af EU-Parlamentet gjort. ”Det kommende år skal vise, hvor langt vi når, men vi betragter det som en sejr, at EU nu også har fokus på en udfasning af den passive arealstøtte, og at både EU’s ministre og EU-Par-

ØKO-ÅRET 2020

5

lamentet er klar til at kæmpe for, at landbruget ikke skal straffes for at give naturen plads i det åbne land,” siger Per Kølster.

FLERE PLANTER TIL FØDEVARER En naturlig konsekvens af Økologisk Landsforenings model vil bl.a. være, at landbruget reducerer antallet af husdyr og skruer op for dyrkning af afgrøder til konsum. ”I dag er danske landmænd verdensmestre i produktion af husdyrprodukter. Med de rette prismekanismer, har Danmark og dansk landbrug potentiale til at blive verdensmester i kvalitetskød og leverandør til de plantebaserede fødevarer og dermed bidrage markant til klimadagsordenen og frigøre plads til naturen,” siger Per Kølster.

Ø KO LO G I S K L A N D S F O R E N I N G S M O D E L P R I S PÅ B Æ R E D Y G T I G H E D INDEHOLDER FIRE FORUDSÆTNINGER: • Der tages udgangspunkt i helhedstilgangen – bæredygtighed indeholder, at man ikke kun ser på en enkelt parameter som klima • Danske producenter skal opretholde deres konkurrenceevne. Danmark kan gå foran så længe, det ikke rammer danske producenters konkurrencedygtighed • En ændring af landbrugsstøtteordninger væk fra passiv arealstøtte over til betaling for fælles goder er en uadskillelig del af modellen • Eventuelt opkrævede/ tilbageholdte midler fra landbruget til at betale for negative eksternaliteter som CO2-belastning skal reinvesteres krone for krone i landbruget til fremme af helhedsorienteret landbrug, der leverer på klima, natur, rent drikkevand og dyrevelfærd OG FIRE PRINCIPPER: • Resultatorientering frem for individuelle tilsagnsordninger på hvert enkelt tiltag • Der introduceres både et Klimaindeks og et Marknaturindeks • Klima- og naturtiltag finansieres af EU’s landbrugsstøttemidler - jo bedre der leveres jo højere betaling • Udbetaling på grundlag af Bruttoarealmodellen

EU-STRATEGIER LÆGGER OP TIL MERE ØKOLOGI Der er behov for langt mere økologi i både produktionen og forbruget, hvis fremtidens fødevareproduktion skal være bæredygtig, og tilbagegangen af arter skal bremses. Så klart meldte EU-Kommissionen ud, da den fremlagde sin fødevarestrategi Farm to Fork og sin biodiversitetsstrategi i maj 2020. Begge strategier hænger tæt sammen i unionens Green Deal, som skal sikre et klimaneutralt EU i 2050.

EU-Kommissionen skriver, at den økologiske

metode forbedrer biodiversiteten, og Kommissionens ambition er derfor, at mindst 25 pct. af landbrugslandet er økologisk i 2030. Det betyder, at EU's økologiske areal, der udgør 7,7 pct. af landbrugsarealet, skal mere end tredobles på blot ti år. En vækst, der skal understøttes af initiativer, som øger efterspørgslen på disse fødevarer.

Ud over de økologiske ambitioner skal der fremover dyrkes flere proteinafgrøder for at

sænke importen af sojaprotein fra afskovede områder, madspild skal reduceres, dyrevelfærdslove revideres og forbruget af antibiotika og pesticider skal ned - sidstnævnte med 50 pct.

Strategierne er ikke juridisk bindende, men skal virke som pejlemærker i EU's lovgivende arbejde, herunder udarbejdelse af CAP’en, samt udarbejdelsen af den overordnede Green Deal, der skal vise vejen mod et klimaneutralt, bæredygtigt EU i 2050.

6

ÅRET DER GIK

VI MØDES OM ØKOLOGI Økologisk Landsforening har ikke tal på alle de møder, workshops, messer, markvandringer, staldskoler og kurser, hvor økologer i hele kæden fra jord til bord er mødtes i 2020. Trods benspænd i form af skiftende retningslinjer for aktiviteterne er det lykkedes at gennemføre mange arrangementer, og hver gang stiller landmænd, virksomheder og køkkenfolk i alle egne af landet og i alle brancher velvilligt op. At mødes og samtale, knytte forbindelser, lære af hinanden og i fællesskab sætte nye ideer i søen er det, der holder økologien levende og i sporet.

FOTO: JENS PANDURO

ØKOLOGIENS HUS I AGRO FOOD PARK Den 1. oktober 2020 flyttede Økologisk Landsforening til Agro Food Park i Skejby nord for Aarhus. Med flytningen kommer Økologisk Landsforening tæt på udviklingscentrum for Danmarks fødevareerhverv.

Agro Food Park huser videns-virksomheder, fødevareproducenter og teknologifirmaer – lige fra startups til Arlas globale Innovationscenter og SEGES. Senest i november 2019 har Aarhus Universitet desuden samlet sine aktiviteter inden for fødevareforskning i Agro Food Park. ”Vi glæder os til at blive en del af landets største videns-klynge for fødevareudvikling og dermed skabe endnu bedre muligheder for at bringe økologien i centrum for udviklingen og bane vejen for vores ambitiøse målsætning. Økologien er en del af løsningen på fremtidens bæredygtige fødevare- og landbrugssystem, og med vores nye placering får vi styrket mulighederne for at videreudvikle samarbejder og udnytte de synergier, som er vejen til økologisk succes og stærk interessevaretagelse for vores medlemmer,” siger Helle Borup Friberg, direktør for Økologisk Landsforening.

FOTO: MIKKEL VOGNÆS

ÅRSBREV

INDSTILLET TIL NORDISK RÅDS MILJØPRIS Økologisk Landsforening og fire økologiske søsterorganisationer i de andre nordiske lande fik en samlet nominering til dette

års Nordisk Råds Miljøpris 2020. Temaet for prisen var biodiversitet og fokuserede på biologisk mangfoldighed som en kilde til velfærd og forudsætning for vores eksistens. ”Vi er stolte og beærede over at være en del af fem stærke organisationer, der var nomineret til den flotte pris. Økologien er en vigtig del af fremtidens landbrug, for vi står desværre midt i en biodiversitetskrise, der kræver, at vi passer meget bedre på vores natur: vores bier, sommerfugle, biller og agerhøns. Landbruget spiller en central

ØKO-ÅRET 2020

7

rolle, da landbrugsarealet i Danmark udgør over 60 pct. af vores samlede areal.

Selvom vi ikke gik hjem med prisen, så glæder det mig, at samarbejde lønner sig og vi får skabt mere liv i marken på tværs af landegrænser,” siger Helle Borup Friberg, direktør, Økologisk Landsforening.

Der var ekstraordinært mange indstillinger til årets pris, som gik til æresdoktor, skribent, kok og naturentusiast Jens-Kjeld Jensen fra Færøerne for sit arbejde med at studere og formidle udviklingen af biodiversiteten på Færøerne.

NYE KRÆFTER I BESTYRELSEN Jeg vil kæmpe for, at Økologisk Landsforening skal være attraktiv og for, at vi skal øge kendskabet til foreningen gennem kommunikation – også til de unge -T E N N A H E D E A G E R

Et af hovedtemaerne på Økologisk Landsforenings generalforsamling var en bæredygtig fremtid med flere medlemmer, rekruttering af yngre kræfter og fokus på at få tilført nye kom-

petencer. De tre nye bestyrelsesmedlemmer, som blev valgt, repræsenterede alle lidt af det hele med deres arbejdsmæssige fokus på bæredygtighed, alder og kompetencer fra de professionelle køkkener og den finansielle sektor.

DET VIL DE: ”Jeg vil kæmpe for, at Økologisk Landsforening skal være attraktiv, og for at vi skal øge kendskabet til foreningen gennem kommunikation – også til de unge. Økologisk Landsforening er det naturlige valg, for dem, som har en vigtig sag for jord, mennesker og dyr.”

Tenna Hedeager, finansøkonom og bestyrelsens yngste medlem. ”For mig er det ikke nok at være bæredygtig inden for hjemmets fire vægge. Derfor startede vi restaurant Hærværk, hvor vi leger med bæredygtighed. Restaurationsbranchen skal være med til at formidle budskabet, og flere af dem skal være med i Økologisk Landsforening.”

Rune Lund Sørensen, kok og medindehaver af Restaurant Hærværk.

"Forretnings- og organisationsudvikling og den vigtige kamp for mere økologi og bæredyg-

tighed på danskernes tallerkener – både i de private hjem, på arbejdspladsen og i restaurationsbranchen – er motoren for mit personlige og professionelle virke.”

Maj Toppenberg, direktør i Kokkenes Køkken.

B E S T Y R E LS E N I Ø KO LO G I S K L A N D S F O R E N I N G B E S TÅ R A F : • Per Kølster, formand • Preben Lauridsen, næstformand • Brian Nybo • Tina Unger • Martha Marie Jensen • Christina Udby Hansen • Maj Toppenberg • Tenna Hedeager • Birte Brorson • Mads Helms • Rune Lund Sørensen • Kim Qvist, suppleant • Laust Stenger, suppleant

8

ÅRET DER GIK

VERDEN LUKKEDE NED - ØKOLOGIEN VISTE SIN STYRKE Året 2020 har stået i pandemiens tegn. Sjældent har én hændelse fyldt så meget for alle mennesker og haft så store konsekvenser for samfundet. Økologisk Landsforening og vores medlemmer har mærket disse konsekvenser på forskellig vis. Her får du et overblik over økologiens vilkår under corona-nedlukningen.

T E KST: V I V I E N N E K A L L M E Y E R

FO R B RUGERNE KØ BTE ME R E ØKOLOGI S K OG O NLI NE UNDE R NE DLUKNING Danskerne købte langt flere økologiske fødevarer under corona-nedlukningen i foråret end ellers. Salget af økologi steg op mod 20 pct. både i de fysiske og de digitale dagligvarebutikker, som meldte om økologisk vækst langt over normalen. Årsagen var forbrugernes øgede fokus på rene fødevarer og tid til måltider i hjemmet. ”Salget af økologiske fødevarer stiger solidt hvert år, og selv når en krise indtræffer, viser økologien sin styrke. Under corona skruede forbrugerne ned for det udadvendte liv og fik i stedet fokus på det nære og hjemlige, men også på at leve sundere fx ved at vælge rene fødevarer,” siger Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening.

For online-dagligvarebutikkerne blev nedlukningen det, der ændrede danskernes skepsis over for at købe dagligvarer på nettet. Ifølge de seneste tal fra Foreningen for dansk internethandel har Coop næsten tredoblet omsætningen på dagligvarer online, mens Salling Groups omsætning i BilkaToGo er vokset med 500 pct. og Nemlig.com har fordoblet omsætningen.

Globalt solgte økologiske fødevarer også mere under nedlukningen. En analyse fra det britiske analysebureau Ecovia Intelligence samt salgstal fra USA viser fremgang i salget på helt op til 40 pct.

CO R O N A SKA BTE K REATIVITE T I DE P R O F E SS I O NELLE KØKKE NE R Økologiske restauranter over hele landet tænkte kreativt, da Danmark lukkede ned. For krisetiden krævede nye måder at gøre tingene på, og mange holdt stadig gryderne i kog og tilbød take-away mad med Det økologiske spisemærke.

”Det var og er fortsat hårde tider for alle i restaurationsbranchen, og vi oplever, at rigtig mange af de økologiske restauranter gør alt, hvad de kan for at sikre deres overlevelse og sikre, at de kunder, som går efter Det økologiske spisemærke uanset corona-krise, stadig kan få økologisk mad,” siger Michael Langberg, der er markedschef i Økologisk Landsforening.

En af de restauratører, der forvandlede en restaurant fuld af spisende gæster til at være et take-away var Sigrid Budtz-Jørgensen, som er indehaver af Restaurant L’estragon i Aarhus, som har Det økologiske spisemærke i guld. ”Jeg har aldrig prøvet at skulle være så omstillingsparat før. Tingene ændrer sig fra time til time, og det er surrealistisk at skulle sende medarbejdere hjem på ferie den ene dag for at kalde dem på arbejde den næste,” fortalte hun i marts til Økologisk Landsforening.

Trods kreativitet og afsøgning af nye muligheder har de professionelle køkkener været hårdt ramt bl.a. af restriktioner, der betød færre gæster og senere påbud om at lukke kl. 22.

Brancheorganisationen Horesta melder om omsætningsnedgange på op mod 125 mio. kr. svarende til 16 procentpoint om ugen efter de seneste restriktioner i slutningen af oktober. ”Krisen rammer de professionelle køkkener særligt hårdt. Økologisk Landsforening opfodrer til, at virksomheder og forbrugere støtter op om branchen ved at holde fast i at gennemføre arrangementer i mindre målestok, bestille take-away og gå ud at spise,” siger Michael Langberg.

G Å R D B U T I K K E R N E F I K N Y E KU N D E R Mens salget til de professionelle køkkener stoppede helt under corona-nedlukningen, steg salget til private forbrugere markant hos gårdbutikkerne, bl.a. fordi danskerne blev hjemme.

Jeg har aldrig prøvet at skulle være så omstillingsparat før. Tingene ændrer sig fra time til time, og det er surrealistisk at skulle sende medarbejdere hjem på ferie den ene dag for at kalde dem på arbejde den næste - S I G R I D B U D T Z -J Ø R G E N S E N

Salget nærmest eksploderede under nedlukningen af Danmark i den økologiske gårdbutik hos Gothenborg i Them, som især er kendt for at producere økologisk fjerkræ. Kunderne gik især efter gårdbutikkens færdigretter, men også salget af mel fra egen produktion steg. ”Jeg tror, det hænger sammen med, at familier, som normalt er afsted på arbejde og i skole, lige pludselig har en, to, måske tre børn hjemme og skal have mad til en hel dag,” forklarede direktør Lone Hedegaard til Økologisk.nu.

Gothenborg måtte lukke den tilhørende restaurant – og netop de professionelle køkkeners nedlukning ramte også gårdbutikkerne. Philip Dam fra Troldgaarden ved Horsens sadlede om og gav private 20 pct. rabat. ”Pengene fra det her salg falder på et godt tidspunkt. Der skal betales termin, så det klarer

ÅRSBREV

vi i den her omgang," sagde Philip Dam til Horsens Folkeblad. Økologisk Landsforening oprettede i løbet af foråret en digital oversigt over økologiske gårdbutikker via hjemmesiden www.okologi.dk.

O P B A K N I N G B E T Y D E R A LT Økologisk Landsforenings eksportmedlemmer har været gode til at bakke op i et år, hvor messer og andre udadvendte aktiviteter i udlandet blev aflyst på stribe. Eksportteamet har arbejdet på de indre linjer og fik bl.a. mulighed for at møde alle de store tyske kæder. Året begyndte ellers godt. Mere end 40 danske øko-virksomheder deltog sammen med Økologisk Landsforenings eksportteam i verdens største øko-messe Biofach i Nürnberg med en flot stand og besøg af fødevareminister

Mogens Jensen. Det var i februar. Kort tid efter lukkede hele verden ned, og derefter aflyste udenlandske arrangører messer i et væk. ”Det har været fantastisk at opleve, hvordan vores virksomhedsmedlemmer har bakket op ved at tilmelde sig arrangementer, selvom de fleste vidste, at der var en potentiel risiko for flytning eller aflysning. Den opbakning betyder, at vi har noget at gå ud med i verden. Vi kan vise, at danske virksomheder har evnen og viljen,” siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

I stedet for messer har eksportteamet fokuseret intensivt på branding af Danmark og kædebearbejdning. Det er blevet til en tur til Berlin og Hamborg for at undersøge økologiens potentiale i de tyske kædebutikker og oplæg på en strategidag for tyske kæder.

ØKO-ÅRET 2020

9

Derudover har eksportteamet samarbejdet med et tysk PR-bureau, som har sikret dansk økologi omtale i en række relevante medier. ”Tyskerne er meget interesserede i, hvordan det er lykkedes Danmark at blive verdensmester i økologi. Og så værdsætter tyskerne vores høje leverings- og fødevaresikkerhed,” fortæller hun.

For alle eksportmarkeder betyder danske virksomheders gode håndtering af fx corona-reglerne meget lige nu, ligesom det er vigtigt at være godt forberedt på det nye marked. ”I foråret var alle uerfarne med håndtering, og verden var ”lukket land” for afholdelse af fysiske møder. Her i efteråret kan vi mærke at, hvis vi ellers må rejse, så er der plads til Abstands Kaffee altså fysiske møder i små grupper. Det skal udnyttes, så snart det er muligt.”

CORONASIKKER ØKODAG

T E KST: V I V I E N N E K A L L M E Y E R

Malkekøerne på Sommerbjerg ved Ejstrupholm, som var hovedgård for livestreaming af årets Økodag, ventede utålmodigt på, at staldportene gik op til græsmarkerne søndag d. 19. april. Imens fulgte tusindvis af trofaste Økodag-fans med fra skærmene derhjemme, hvorfra de via livechat stillede spørgsmål til landmand Mads Helms, der er indehaver af Sommerbjerg og de 800 køer.

FOTO: ANNIE SPRATT

Da øko-køerne blev lukket på græs, skete det uden et fysisk publikum. Men tusindvis af øko-venner så med, da køernes begejstrede tur ud på forårsmarken blev livestreamet.

De mange seere fulgte også TV-værterne Anders og Katrine fra DR Ramasjangs populære videnskabsprogram Lille Nørd, på deres tur rundt på gården, hvor der både var ko-dans, malkning og blindsmagning. Økodag LIVE havde i alt 68.000 visninger.

Inden Økodag tog publikum godt imod det nye koncept, og på rekordtid ramte optaktsudsendelserne knap 900.000 personer på de sociale medier. ”Vi valgte at gå online med Økodag, fordi det er en af landets største events med mere end 200.000 besøgende, så vi er meget tilfredse, når vi ved, at familierne sad samlet og fulgte med. Vi er ikke langt fra det, vi plejer,” siger Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening.

KØ E R N E M Æ R K E D E F O R S K E L L E N Kommentarfeltet under livestreaming vidnede om en stadig stor interesse for Økodag. ”Mange har været med til Økodag flere gange og var glade for at kunne være med, hver for sig med de mennesker, som de normalt tager ud på gårdene med,” siger Michael Langberg.

Også køerne fornemmede, at noget var anderledes end, det plejer at være. ”De er jo glade for at komme ud på græs, men jeg fornemmede, at de var lidt mere afdæmpede i år end tidligere. Det var som om, de manglede tilråbene og begejstringen fra publikum,” siger Mads Helms, landmand, Sommerbjerg.

Økodag er støttet af Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug og arrangeres i samarbejde med Arla, Thise, Naturmælk, Them, Øllingegaard og Gläserne Meierei.

10

BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM

Ø-MÆRKET 30 ÅR MARKERER BEGYNDELSEN PÅ EN NY GENERATION Det røde statskontrollerede ø-mærke har fejret 30-års jubilæum i 2020. Mærket spiller en væsentlig rolle for, at danskerne har det ubestridte verdensmesterskab i økologi og for, at økologien bliver ved med at sætte nye mål for fremtiden.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // F O T O : M O M E N T S T U D I O

Ingen andre i verden køber så mange økologiske varer pr. indbygger som danskerne. Æren for det, kan i høj grad tilskrives det røde ø-mærke, som gennem de seneste 30 år har været danskernes garanti for rene fødevarer.

Inden mærket runder det næste skarpe hjørne, er Økologisk Landsforenings mål, at endnu flere økologiske varer lander i danskernes indkøbs-

kurve, og at økologien tages til nye bæredygtige højder, som markerer begyndelsen på en helt ny generation. ”Økologien er blevet voksen og velkonsolideret, men den må aldrig læne sig tilbage og blive doven. Ø-mærkets 30-årige styrke og økologiens stabile vækst skal bruges til at gå et skridt videre, så forbrugerne får endnu flere og endnu

bedre muligheder for at træffe bæredygtige valg i fremtiden,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Ud over at fejre ø-mærkets runde år sammen med danskerne, detailhandlen, foodservice sektoren og de økologiske virksomheder har Økologisk Landsforening markeret begyndelsen på en ny generation med Generation Ø.

ÅRSBREV

Ø-mærkets 30-årige styrke og økologiens stabile vækst skal bruges til at gå et skridt videre.

- PER KØLSTER

ration Ø er alle dem, der er bevidste om, hvad økologien bidrager med og alle dem, som selv vil være med til at gøre en forskel. Derudover har kampagnen hyldet de, som er med til at tale økologiens sag, ved at udlodde og forære Generation Ø t-shirts til mere end 1000 mennesker.

Med 30 året er en ny økologisk æra skudt i gang som understreges af, at 39 pct. af danskerne forventer at købe mere økologi i fremtiden. ”Forbruget har flyttet sig, så det ikke længere kun er basisvarer inden for mejeri og grønt, som danskerne køber. Nu efterspørger de også mere niche- og trendprægede produkter fx inden for drikkevarer, snacks og chokolade,” siger Michael Langberg og forklarer, at det skaber et helt nyt vækstlag for økologien. ”Det skaber grobund for mange nye virksom-

ØKO-ÅRET 2020

heder, at forbrugerne begynder at efterspørge produkter, som tidligere kun har eksisteret i et begrænset omfang inden for økologien. Den udvikling peger på en spændende fremtid.” Økologisk Landsforening markerer derfor også 30 året med at sætte et konkret og ambitiøst mål for, hvor økologien er om ti år. ”Kigger vi historisk på økologiens vækst og succes, tør vi godt at sætte overliggeren højt.

Vi tror på, at det økologiske landbrugsareal er på 30 pct., og at de økologiske varer udgør 30 pct. af det samlede varekøb i 2030,” siger Per Kølster. ”Derudover arbejder vi intensivt på, at økologerne er dem, som står forrest for at løse klimaudfordringerne i landbruget, så vi tager vores del af ansvaret.”

Generationen er defineret ved forbrugeradfærd frem for ved fødselsår. ”Generation Ø er en følelse af at høre til i et fællesskab, der gør noget aktivt for at skabe bedre betingelser for klima, natur, grundvand, dyr og mennesker. Generation Ø-fællesskabet er alle, der gennem deres økologiske forbrug og deres adfærd træffer valg for fremtiden,” forklarer Michael Langberg, der er markedschef i Økologisk Landsforening.

Kampagnen for Generation Ø blev skudt i gang med en film, der gennem den unge Mads Emils fortælling skaber en fornemmelse af, at økologisk forbrug er mere end forbrug. At Gene-

VIRKSOMHEDSUDVALGET

JENS MADSEN

FORMAND FOR VIRKSOMHEDSUDVALGET

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020? ”Vores fokus har været at styrke afsætningen af økologiske produkter i både detailhandlen, på eksportmarkederne og i Foodservice-branchen. Både Foodservice og eksportområdet er udfordret af Covid-19 grundet restriktioner, begrænset rejseaktivitet og aflyste messer. Vi har desuden været optaget af at påvirke foreningens politiske virke til at have ligeligt fokus på de animalske og de plantebaserede produkter.”

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS A R B E J D E M E D I N D S ATS O M R Å D E T ? ”Covid-19 situationen har påvirket Foodservice og eksport, så vi har igangsat arbejdet med at udvikle

11

kreative, digitale løsninger. I forhold til det politiske arbejde, har vi taget afsæt i, at foreningen skal skabe en balance mellem det animalske og det plantebaserede. Den animalske produktion udgør en samfunds- og ernæringsmæssig værdi – og har en stor betydning for en række af foreningens virksomhedsmedlemmer.”

H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R A R B E J D E R I MED I 2021 OG HVORFOR? ”I 2021 ønsker vi at fortsætte vores fokus på afsætning i ind- og udland, samt at medvirke til at skærpe Økologisk Landsforenings profil fra at være en brancheorganisation med et overvejende landbrugsfagligt fokus til at være en bred interesseorganisation, som rummer hele den økologiske værdikæde.”

12

BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM

UGANDAS FØRSTE ØKOLOGILOV HAR ET DANSK AFTRYK Økologien i Uganda har med sin første rammelov for økologisk landbrug fået et gennembrud, der er sket med inspiration og mangeårig støtte fra Økologisk Landsforening.

Loven åbner for midler til en national økologimærkning og rådgivning.

TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Uganda har fået en rammelov, der kan bane vej for det økologiske landbrug i det tropiske land nær ækvator i Østafrika. En lov, som er blevet til med støtte fra Økologisk Landsforening.

The National Organic Agriculture Policy (NOAP) åbner blandt andet for at bruge statslige midler til rådgivning i at bruge de økologiske metoder hos de smålandbrug, Uganda har millioner af. NOAP åbner også for at øge ikke mindst eksporten af øko-varer til USA og Europa, samt at bruge økologien til at give småbønder mere mad på bordet og løfte landbefolkningen ud af fattigdom.

"Jeg er meget glad – og det er vi mange, der

er i den økologiske bevægelse. Vi er begejstrede over, at vi nu har fået en rammelov, så vi aktivt kan arbejde med at udvikle markedet for økologi og at bruge økologien til at bekæmpe fattigdom," siger James Mutebi.

Han er markedsekspert i Caritas Kampala en NGO med rødder i den katolske kirke, som i mange år har udbredt økologiske metoder for at løfte landbofamilierne på smålandbrugene i Uganda ud af håbløs fattigdom.

F Æ L L E S Ø KO - P R OJ E KT E R S I D E N 2008 Caritas Kampala er en af de organisationer,

der siden 2019 har været med i et såkaldt program-samarbejde med Økologisk Landsforening. Forud for det går et mangeårigt samarbejde mellem de to organisationer. Økologisk Landsforening har med dansk udviklingsbistand bevilget af Civilsamfund i Udvikling (Cisu) siden 2008 gennemført en lang stribe af projekter i Uganda og andre østafrikanske lande.

I projekter gennemført fra 2013-2017 var der afsat midler til egentlig fortalervirksomhed, og den sigtede på at udvikle en national økologipolitik. Det politiske fokus er fortsat ind i det nuværende programsamarbejde mellem Øko-

ÅRSBREV

logisk Landsforening og en stribe økologiorganisationer i Østafrika, der løber frem til 2023.

Programsamarbejdet er også støttet af Cisu.

Det er baggrunden for, at Økologisk Landsforening er nævnt i forordet til rammeloven som en af de udenlandske NGO'er, der har bidraget til det langstrakte lovarbejde.

F I N A N S I E L O G M O R A LS K S TØ T T E FRA DANMARK James Mutebi er meget glad for samarbejdet med Økologisk Landsforening, der netop er høstet flotte frugter af.

"Vi er meget taknemmelige. Økologisk Landsforening har støttet arbejdet med rammeloven helt fra begyndelsen både finansielt og moralsk. Der har været mange tilbageskridt under skiftende landbrugsministre, men vi har lært fra Danmark, hvordan I har fået en økologipolitik igennem – og hvad I har gået igennem for at få den til at virke," siger James Mutebi.

Per Rasmussen er international konsulent i

Økologisk Landsforenings ulandssekretariat.

Han sammenligner den nye rammelov med det gennembrud for økologien, da verdens første økologilov blev vedtaget i 1987 på Christiansborg. En rammelov, som kræfterne bag den senere Økologisk Landsforening gav væsentlige indspark til, og som blandt andet førte til det statskontrollerede Ø-mærke.

ØKO-ÅRET 2020

"Dette politiske dokument kommer på det bedst passende tidspunkt, hvor Uganda forbereder sin tredje nationale udviklingsplan og den tredje strategiske plan for landbrugssektoren.

Politikken fra dette dokument, vil hjælpe ministeriet med at prioritere og integrere økologisk landbrug i de to nationale planer,” siger han.

P O L I T I S K E M Å L I U G A N D A S Ø KO LO G I LO V Inden for fem år er der blandt målene i rammeloven nævnt: • Øge produktiviteten og værdien af økologisk landbrug med over 50 procent • Reducere nedbrydning af økosystemerne ved at øge investeringerne i økologisk landbrug • At økologisk landbrugs bidrag til BNP når over 50 procent af landbrugets BNP • Reduktion af småskalabønder, der lever under den absolutte fattigdomsgrænse, til mindre end 27 procent • Stigning i offentlige investeringer i økologisk landbrug • Udvikling af en national certificeringsordning

ULANDSUDVALGET

KRISTINA DUE

FORMAND FOR ULANDSUDVALGET

13

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020? ”Vi havde set frem til at bidrage til udvikling af et Farmer-Family-Learning-Group/ FFLG-akademi og involvering i andre aktiviteter i det nye CISU-finansierede program for økologisk landbrug og small scale-producenter i Uganda, Tanzania og Zanzibar, der startede primo 2020. Desuden ville vi arbejde med kommunikation og formidling om aktuelle forhold for økologien i både Danmark og i det globale syd.”

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS A R B E J D E M E D I N D S ATS O M R Å D E T ? ”Vores planlagte arbejde har stort set ikke kunnet gennemføres som følge af corona. Det har været et særpræget ”pilot-år” i CISU-programmet, hvor planlagte rejser blev aflyst, noget samarbejde indstillet og omlagt i Uganda, ligesom kommunikation og udveksling har skullet foregå anderledes. Det har dog været en glæde, at Uganda offentliggjorde sin første nationale økologi-politik. Corona-pandemien har også sat sit alvorlige præg på Østafrika. Den nationale økologi-organisation i Tanzania, TOAM, oplevede et stort tab, da deres leder døde.TOAM er også en af programmets fem partnerorganisationer, så det har naturligvis påvirket arbejdet. Derudover har udvalget haft samarbejde med foreningens Foodservice-team om opgør med negative myter om økologi, herunder oplæg til seminar med nye

økologi-ambassadører. I forhold til det videre arbejde med kommunikation foreslog udvalget i april at søge CISU’s pulje vedr. Folkeligt Engagement. Der er brug for midler til indsatser, som kan udbrede forståelsen af, at verden hænger sammen, og det gør økologien i Danmark og økologien i det globale syd også. I relation til en fælles interesse i klima, CO², biodiversitet har udvalget afholdt åbent netværksmøde om skovlandbrug i nord og syd med godt fremmøde. Mødet foregik på Bjarne Larsens økologiske skovlandbrug og rummede markvandring samt oplæg om foreningens nye store projekter for skovlandbrug. Oplæg om aktuelle erfaringer og udfordringer i forholdet mellem træer og landbrug i Vietnam og Uganda kom fra Dansk Ugandisk Venskabsforening og den socialøkonomiske virksomhed TROFACO.” H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R A R B E J D E R I MED I 2021 OG HVORFOR? ”Ulandsudvalget håber at kunne arbejde med bidrag til FFLG-akademi og program-aktiviteter.

Det samme gælder udvikling af kommunikation og formidling om tværgående problematikker og udfordringer med aktualitet for økologisk landbrug i Danmark og i det globale syd med fokus på klima, biodiversitet, proteinafgrøder, husdyravl og skovlandbrug.”

14

BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM

ØKOLOGIEN SKAL NÅ NYE VÆRDIHØJDER De imponerende salgsrekorder for økologi i Danmark skal anvendes til at arbejde strategisk med fødevarernes værdi. For det er ikke længere nok at sælge meget. Lige nu og i fremtiden kræver forbrugerne bedre fødevarer med bæredygtig værdi.

FOTO: MILADA VIGEROVA

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // F O T O : M O M E N T S T U D I O

Hvor det for bare få år siden handlede om at fylde indkøbskurven til randen med slagtilbud, indvarsler eksperter, at forbrugerne nu og i fremtiden primært vil gå efter varernes indbyggede værdi og evne til at bidrage til fx klima, sundhed og biodiversitet. ”I fremtiden er der kun plads til et produkt.

Det er det bedste, og det, som leverer på klima.

For den nye smag er klimasmag. Det smager ikke godt, hvis klimaet har lidt,” konstaterede fremtidsforsker Kirsten Poulsen fra First Move på virksomhedsseminaret Flere værdipositioner i det økologiske marked, som Økologisk Landsforening holdt i Aarhus i begyndelsen af november.

Seminaret var en udløber af projekterne Flere kvalitetsdimensioner i det økologiske fødevare-

udbud, som foreningens markedsafdeling har gennemført i 2020 og som fortsætter i 2021.

Målet er at analysere og kortlægge økologiske varers værdipositioner i supermarkedskæderne, samt udbrede viden til virksomhederne og detailhandlen. ”Vi ønsker at bygge videre og ovenpå ø-mærket, så de økologiske fødevareproducenter og virksomheder er rustet til at imødekomme fremtidens krav. Det er ikke længere nok kun at fokusere på volumen, men i høj grad på de værdier, som en vare tilfører forbruget,” forklarede Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening. Ø KO LO G I E N I N D I V Æ R D I E R N E Det er hele klima- og bæredygtighedsdagsor-

den, som på rekordtid har skubbet forbrugeradfærden i en anden retning. Men også en generel mæthed af de seneste årtiers overforbrug.

Projektets team har besøgt supermarkedskæder på kryds og tværs af landet, og analyserne viser, at de økologiske produkter i stigende grad bevæger sig ind i de ypperste positioner i sortimentet, og at bredden af produkter fra discountudgaven til luksusvaren udvides. ”Det er første gang, at der er lavet en analyse med det fokus. Virksomhederne kan med fordel se på andre kategorier end deres egne for at få inspiration til fremtidig produktudvikling,” forklarede Birgitte Jørgensen, projektleder i Økologisk Landsforening.

Derudover viser analysen, at der er behov for, at de økologiske fødevareproducenter og virksomheder kommer tydeligere på banen, når det handler om værdier. For eksempel ved at udvikle nye convenience-produkter der udnytter 2.sorterings grønt, være bevidst om emballagens nedbrydelighed, arbejde med at differentiere frugt og grønt i sorter, slå på varens lokale oprindelse og tænke i nicheprodukter med et klart bæredygtighedsbudskab.

På virksomhedsseminaret i Aarhus deltog Lene Iversen, som er Innovation Project Manager i Peter Larsen Kaffe. Virksomheden har indledt et stort og innovativt arbejde med bæredygtighed og værdibaseret udvikling. ”Vi har savnet, at økologien går foran på værdidagsordenen, så det har været glædeligt at opleve, at der sker noget også fremadrettet,” sagde hun og tilføjede, at seminaret gav hende en spændende perspektivering af, hvordan man som virksomhed kommer videre.

I december udmønter projektet sig desuden i en rapport, som virksomhederne kan anvende direkte i deres kontakt med supermarkedskædernes indkøbere. Rapporten bliver tilgængelig via Økologisk Landsforenings hjemmeside og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

GRØN OMSTILLING AF TALLERKENEN

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

15

PLANTEAVLSUDVALGET

SØREN BILSTRUP

FORMAND FOR PLANTEAVLSUDVALGET

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020? ”Vi har haft et stort fokus på klimaområdet og innovative løsninger i landbruget. Derfor har udvalgets arbejde bl.a. haft fokus på græsprotein, som er en spændende ny retning at gå og protein til human ernæring. Udvalget er også optaget af den klimapolitiske dagsorden i Økologisk Landsforening med bl.a. drøftelserne om en CO2-afgift, som vi følger med stor opmærksomhed og en vis ængstelse. ” KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS

A R B E J D E M E D I N D S ATS O M R Å D E T ? ”Vi har i mange år arbejdet sammen med foreningens politiske afdeling om N-fikserende efterafgrøder. Det er nu ved at være i mål og er en af de sejre, som vi glæder os over. ” H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R V I L I A R B E J D E MED I 2021 OG HVORFOR? ”Vi skal tænke nyt og anderledes inden for planteavl, men vi skal på fode igen. Der har været lave kornpriser og det smitter af. Vi skal kunne tjene penge, så vi kan tænke innovativt.”

FREMTIDENS PLANTEMAD SKAL VÆRE ØKOLOGISK OG LOKAL Markedet for plantebaserede produkter til middagsbordet vokser, og Økologisk Landsforening ser det som en vigtig opgave at sikre, at der kommer økologiske produkter fremstillet af lokale råvarer på hylderne.

T E K S T : K A R E N M U N K N I E L S E N // F O T O : M O M E N T S T U D I O

Virksomheder, detailhandlen og de professionelle køkkener skal få øjnene op for bønner og ærter fra nærområdet som klimavenlige alternativer til kikærter og linser, der er fragtet mange tusinde kilometer. Og de økologiske landmænd skal have øje for dette marked og blive gode til at dyrke og levere den rette kvalitet til konsum. Økologisk Landsforening arbejder i projektet Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring med at favne alle aktører i kæden.

"Vi har i år været i kontakt med alle relevante virksomheder for at høre, hvordan de ser på at bruge lokale eller dansk dyrkede økologiske råvarer, og for at afdække de barrierer, der måtte være. Desuden har vi været i kontakt med en lang række førende køkken- og kantinefolk, som har hørt om og smagt på de nye muligheder. Endelig er over 100 økologiske landmænd mødtes til markvandringer tre steder i landet for at se og diskutere dyrkning og kvalitetskrav.

Overalt er interessen stor, og det markeds-

mæssige potentiale er enormt," konstaterer projektleder Henrik Hindborg, Økologisk Landsforening.

N Y E I N D S L A G PÅ M E N U E N Der er god mening i at lade bælgfrugterne vende tilbage på marker og tallerkener i en tid, hvor professionelle køkkener og forbrugere generelt tænker og agerer økologisk og mere bæredygtigt end tidligere. Lokalt dyrkede bælgfrugter er det friske, nye indslag i en mere grøn og moderne menu, men det kræver introduktion både i køkkenet og på marken. For nok er hestebønner og gule og grå ærter gamle, danske sorter, der tidligere var udbredt som afgrøder og måltider, men deres anvendelse som konsum er røget i glemmebogen.

De seneste års fokus på klima har givet øget opmærksomhed på, at planter fremover skal spille en mere fremtrædende rolle på tallerkenen, og at noget af kødet kan erstattes med planteprotein. Det er her, bælgfrugterne får

deres renæssance, og Økologisk Landsforening vil også de kommende år arbejde for flere danskproducerede og økologiske bælgfrugter på tallerkenen. Det gavner både klimaet og de økologiske landmænd.

Arbejde på dette område er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

16

GRØN OMSTILLING AF TALLERKENEN

SUCCESFULDE OMLÆGNINGSTJEK I DANSKE KOMMUNER Økologisk Landsforening har i år indgået tre samarbejder med kommuner om at lave omlægningstjek. Samarbejdet med Middelfart, Holbæk og Langeland kommune været en stor succes.

T E K S T : M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D // F O T O : S Ø R E N G A M M E L M A R K

De tre kommuner har hver deres særkende i forhold til bedrifternes størrelse, ejerforhold, produktionsgrene og offentlige udpegninger, såsom drikkevandsinteresser. En af de kommuner, hvor omlægningstjekkene især er blevet modtaget med åbne arme, er Holbæk. ”Samarbejdet er blevet meget positivt taget imod af primærerhverv samt af de faglige medarbejdere i kommunen, i byrådet og udvalgene.

Selve omlægningstjekkene er også gået godt, og vi ender med at have gennemført 89 tjek i kommunen”, siger projektleder og økologikonsulent Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening.

De 89 bedrifter omfatter alt fra små nystartede produktioner til bedrifter med mange hundrede hektar.

Målet er ikke at få landmænd til at beslutte

en omlægning allerede under besøget. Det er en beslutning, der skal bero på nøje overvejelser, faglig fundering og god planlægning.

Ikke desto mindre har rådgiverne flere gange oplevet så stor begejstring for økologien, at ejerne med det samme har givet udtryk for at have besluttet sig for at lægge om. ”Det er et klart udtryk for, at erhvervet forventer, at udviklingen går mod mere økologi, fx med regeringens udmelding om 60 pct. økologi i de statslige kantiner.” siger Jens Peter Hermansen.

Også på Langeland har omlægningstjekkene været i gang. Her er det med udgangspunkt i en fremtidssikring af natur og drikkevand. ”Økologien har oplevet stor succes. Vi vil gerne bakke op om, at vores egne lokale producenter kan komme med på den rejse. Det er

en rejse ind i fremtiden, hvor vi skal værne om natur og miljø og ikke mindst vores dyrebare drikkevand. Vi er ekstra sårbare på en ø og et økologisk omlægningstjek kan være vejen til at sikre, at vi altid har rent drikkevand på Langeland”, siger borgmester Tonni Hansen (SF). Økologisk Landsforening foretager omlægningstjekkene, som sker med støtte fra Fonden for økologisk landbrug. Et omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens produktions- og afsætningspotentiale i en økologisk version.

I projektbevillingen for 2020 var der afsat midler til 225 omlægningstjek. Målet er nået og mere til, da der er venteliste til næste år. Et omlægningstjek er et gratis, uforpligtende tjek af bedriften.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

17

ØKOLOGISK LANDSFORENING EFTERLYSTE MERE MOD I KLIMAPARTNERSKABET T E KST: M A R E N D I N E K R A I N E RT L A D EG A A R D

I foråret afleverede Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren sine anbefalingerne til, hvordan landbrugs- og fødevareerhvervene i fremtiden kan bidrage til at løse klimaudfordringerne. Økologisk Landsforening havde sammen med en række andre virksomheder og organisationer deltaget i og bidraget til partnerskabsarbejdet. ”Vi er glade for, at økologien er med i anbefalingerne. Desværre var der ikke villighed til at skabe de forandringer, som Økologisk Landsforening ser som hele grundlaget for en grøn omstilling i erhvervene,” siger Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening.

Partnerskabets bud indeholder økologianbefalinger og kostråd, der bygger på mere grønt og mindre spild. Men en decideret retningsændring for landbruget udeblev. ”Der mangler en omkostningseffektiv måde at sikre den grønne omstilling af landbruget.

Vi har foreslået en CO2-afgiftsmodel i stedet for

de tilskudsordninger til teknologiske løsninger, som partnerskabet peger på,” siger hun.

Anbefalingerne fra partnerskabet har et ensidigt fokus på klima og udnytter ikke den enestående mulighed, der er lige nu, for også at medtage de øvrige store bæredygtighedsudfordringer som fx biodiversitet, rent drikkevand, rene fødevarer og bedre dyrevelfærd. ”I sin iver for at levere, har man glemt helheden. Dermed ender vi i business as usual – et endnu mere intensivt landbrug, der hverken gør noget godt for naturen, biodiversiteten, drikkevandet eller dyrevelfærden,” mener Helle Borup Friberg.

Et af de højt profilerede forslag er udtagning af lavbundsjorder. Økologisk Landsforening mener, at lavbundsjorder er en integreret del af et fremtidigt landbrug, hvor de både er græsningsgrundlag, grundlag for høst af materialer til nye biobaserede materialer og at landmanden har en naturlig rolle som naturplejer på

arealerne. Men for at skubbe til udviklingen, er det nødvendigt at tænke økonomien med ind. ”Vi ønsker at aktivere EU's Landbrugsstøtteordninger, så den bedrift, der gør væsentlige tiltag for at drage omsorg for helheden belønnes.

Det gør vi smartest ved at introducere krav om både en marknaturafgift samt CO2 regnskaber i landbruget med et indbygget CO2 indeksloft, der udløser en betaling til klimakompensation.

Et tiltag, som ligger helt i tråd med Den europæiske grønne pagt i EU”, siger hun.

ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET

LARS BREDAHL

FORMAND FOR Æ G - O G FJ E R K R Æ UDVALGET

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020? ”Økonomien i ægproduktionen har været omdrejningspunktet for udvalgets arbejde i år. Vi har en overproduktion af økologiske høns, og det giver sig selv, at det handler om udbud og efterspørgsel, og priserne er røget ned på æg. Det er vigtigt for os at arbejde med, da økonomi skaber rammerne for en god bedrift. Det kræver ressourcer, hvis producenterne skal sikre de optimale økologiske betingelser hos hønsene, fx hvis vi vil lave bedre produkter ved at købe det optimale foder eller investere i teknologi for at forbedre dyrevelfærden i staldene.”

KO N K R E T E R E S U LTAT E R U D VA LG E TS A RB E J D E M E D I N D S ATS O M R Å D E T ? ”Økonomien har været et alvorligt problem for ægproducenterne, men det er blevet bedre i løbet af året, fordi vi har søgt indflydelse via vores netværk og ved de tre store økologiske pakkerier af æg. Det

er vores indtryk, at der er sket en opstramning af, hvor mange hønepladser, der er, så vi ikke kommer ud i den her konkurrencekrig. Det er det, der er kommet ud af det. Men det er hele værdikæden, der skal rykke, og det er det, vi arbejder for.”

H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R V I L I A R B E J D E MED 2021? ”Vi er udfordret på dyrevelfærd i vores produktion, derfor ved vi allerede, at det er vores store fokusområde i 2021. Efter flere år med god velfærd hos hønsene, ser vi desværre problemer med befjering og fjerpilning hos hønsene, og det er udfordringer, vi skal handle på. Der er ingen, der har de vises sten i forhold til problemerne, men sammen med Økologisk Landsforening iværksætter vi i 2021 et nyt projekt med støtte fra Fonden for økologisk landbrug (FØL), hvor vi blandt andet vil undersøge, om det er en løsning at starte høns op i stalden på en anderledes måde.”

18

GRØN OMSTILLING AF TALLERKENEN

NYT VIDENSCENTER SKAL FREMME GRØN OMSTILLING

FOTO: ALEX KNIGHT

I 2020 indgik Økologisk Landsforening et strategisk samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening (DVF) om etablering og drift af Plantebaseret Videnscenter. Formålet er at styrke vidensgrundlaget for et mere økologisk, plantebaseret fødevaresystem fra jord til bord bl.a. gennem forskningsprojekter, vidensdeling og forsøg. ”For økologer har det altid været en selvfølge at gå forrest, når det kommer til at bane vejen for en mere bæredygtig fremtid. Den nødvendige grønne omstilling af vores fødevaresystem

er ingen undtagelse. På fremtidens tallerken vil det grønne spille en mere fremtrædende rolle med muligheden for at supplere med kød af højeste kvalitet som tallerkenens guld – økologisk naturligvis.” siger formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster Baggrunden for samarbejdet er de væsentlige bæredygtighedsudfordringer, som fx klima, biodiversitet og folkesundhed der kalder på markante kostforandringer og dermed også for øget viden om plantebaseret kost og en bæredygtig plantebaseret fødevareprodukti-

on. Projekter i Plantebaseret Videnscenter vil blandt andet fokusere på dyrkning, afsætning og tilberedning af danskproducerede planteproteiner og andre måder at fremme og udvikle fremtidens økologiske, plantebaserede fødevarer på. ”Initiativet er et udtryk for rettidig omhu, så vi sikrer, at det hastigt voksende marked for plantebaserede alternativer baserer sig på økologiens helhedssyn med fokus på både klima, natur og biodiversitet. Etableringen af centeret står ikke i modsætning til Økologisk Landsforenings arbejde for at sikre de økologiske dyr en naturlig plads i landbruget”, siger Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening.

PLANTEBASERET VIDENSCENTER Videnscentret ligger rent fysisk på to adresser hos begge de to organisationer bag og finansieres bl.a. via økonomisk støtte fra Naturli’ Foods og Organic Plant Protein. Fremadrettet finansieres Plantebaseret Videnscenter også via fonde og puljer. Der er nedsat et Advisory Board omkring Plantebaseret Videnscenter, hvor bl.a. kok og virksomhedsejer, Claus Meyer, forsker ved Aarhus Universitet og medlem af Klimarådet, Marie Trydeman Knudsen, er medlemmer. Se mere: plantebaseretvidenscenter.dk

HESTEBØNNER KAN AFLØSE SOJA tekniske egenskaber til industriprocesser,” forklarer Jesper Fog-Petersen, der har ledt, fundet og fremskaffet en række interessante sorter

af ærter og hestebønner, som i år er dyrket i demo-parceller og fremvist ved flere markvandringer i løbet af året.

FOTO: MILADA VIGEROVA

Ofte er forarbejdede, plantebaserede fødevarer baseret på soja, men i mange tilfælde kunne det lige så godt være hestebønner fra danske marker, der var grundsubstansen. Og vejen dertil behøver ikke være lang set med landmandsøjne, for faktisk er det de samme sorter, der egner sig til konsum, som vi i dag dyrker til foder: Fuego, Vertigo og Lynz. Med de rette tørre- og lagerfaciliteter vil danske økologer derfor hurtigt kunne levere til konsum, vurderer Jesper Fog-Petersen, der leder den landbrugsrettede del af projektet Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring. ”Men vi skal selvfølgelig være nysgerrige på andre sorter. Variationen er stor, og det er interessant at se på et bredere udvalg, når vi taler konsum. Det handler om at finde gode smagsvarianter, flotte farver, gode konsistenser til køkkener og restauranter, men også de rette

BIODIVERSITET

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

19

MERE END 250.000 KVM. MAD TIL BIERNE T E K S T : M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D // F O T O : J U L I E R O H D E B I R K

FAKTA OM BIER • Uden bestøvning er der ingen æbler, pærer, mandler eller en lang række af andre frugter og bær.

Hele 75 procent af verdens afgrøder afhænger af biernes og andre insekters bestøvningsarbejde, vurderer FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation FAO. Du kan læse mere her: rb.gy/9djxrf

I år såede danske landmænd endnu en gang blomsterstriber på deres marker for at skabe mere liv i marken. 250 økologiske landmænd fik i år blomsterfrø, som blev til 250.000 kvadratmeter mad til bestøverne. Frøene blev doneret af Føtex, som en del af projektet Red Bierne – Vælg Økologi, hvor 30.000 danskere fik udleveret små frøposer, så både borgere og bønder i fællesskab gjorde en indsats for de vilde bier.

”Vi er glade for, igen i år, at kunne gøre en indsats for bierne sammen med Føtex, de økologiske landmænd og danskerne. Samtidig med, at vi delte blomsterfrø ud, opfordrede vi danskerne til at vælge økologisk. Naturen omkring de økologiske arealer er renere og rigere på blomster til bierne. Det skyldes især, at de økologiske landmænd ikke bruger syntetiske pesticider, ” siger Helle Bossen.

• Humlebier på vej mod udryddelse.

Vi har officielt 29 arter af humlebier herhjemme, men tre af arterne er ikke registreret de seneste 70 år. Yderligere ni arter er rødlistede, bl.a. felthumle og kløverhumle.

• Hos dagsommerfuglene er 49 ud af 69 arter gået tilbage de seneste 70 år.

Mere end halvdelen af arterne er truede eller sårbare. 11 arter skønnes allerede at være tabt.

NATURMØDET FIK EKSPERTBESØG FRA ØKOLOGISK LANDSFORENING Biolog og konsulent Bent Rasmussen fra Økologisk Landsforening deltog på den digitale udgave af årets Naturmøde. Temaet var biodiversitet i landbruget, og udsendelsen blev optaget på Bent Rasmussens bedrift tæt på Randers Fjord og transmitteret digitalt på dr.dk.

Det blev til godt 12 minutters oplæg fra Bent Rasmussen, som bl.a, handlede om vigtigheden af at bevare markernes vigtige natur, og om hvorfor det ikke er en løsning, at intensivere landbrugsdriften for at kunne udtage areal til natur.

FOTO: DR.DK

Du kan stadig se og lytte med på udsendelsen 5 ting du skal vide om livet på marken på dr.dk via dette link: rb.gy/fsducc

20

BIODIVERSITET

MILLIONER TIL UDVIKLING AF SKOVLANDBRUG Økologisk Landsforening har sammen med ti partnere fået tilsagn om 14,9 millioner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for økologisk landbrug (FØL) til at gennemføre det fireårige projekt ROBUST, hvis formål er at fremme skovlandbrug i det danske landbrug.

T E K S T : M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D // F O T O : S Ø R E N G A M M E L M A R K

Økologisk Landsforening har gennem en årrække arbejdet med skovlandbrug som et stærkt bud på fremtidens landbrug og en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Nu får udviklingen mere fart, når projektet ROBUST, som er lavet i et konsortium med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Center for Frilandsdyr, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Sinatur Hotel og Konference og fire økologiske landmænd, igangsættes i 2021 med 14,9 millioner fra Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for økologisk landbrug. ”Der er brug for at ændre de produktionssystemer, vi kender i dag. Vi skal ikke bare have mere af det samme. Vi skal have nye løsninger, der løser bæredygtighedsproblemerne mere grundlæggende,” vurderer Mette Kronborg, som er projektleder på ROBUST, og tilføjer:

”Skovlandbrug er ikke løsningen på alt, men det vil givetvis kunne være en del af de løsninger, som kan gøre landbruget mere bæredygtigt.”

D O K U M E N TAT I O N O G E TA B L E R I N G AF NYE LANDBRUG Økologisk Landsforening vil sammen med projektpartnerne udvikle, undersøge og udbrede skovlandbrug i Danmark. En af målsætningerne er at dokumentere effekten af skovlandbrug på de væsentligste grønne parametre: Kulstoflagring i jord og vedmasse, kvælstofudvaskning, naturværdi, konkurrence med afgrøder, foderværdi af løvbiomasse og dyrevelfærd, samt at modellere effekterne af at udbrede skovlandbrug på en større national skala og undersøge de produktionsøkonomiske effekter. Sideløbende vil der blive udviklet og etableret fire nye økologiske skovlandbrug,

H V A D E R S KO V L A N D B R U G ?

Skovlandbrug er en kombination af landbrug og skov - og kan være en vej til et mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug.

I et skovlandbrug skal træer og buske give værdi til landbrugsproduktionen.

Det kan ske på flere måder, fx ved at producere frugt og bær, løv til foder eller simpelthen at skabe et godt miljø for husdyr.

og forretningspotentialet for produkter herfra vil blive belyst ned gennem hele værdikæden fra primærproducenter til forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

21

BEDRE MULIGHEDER FOR AT INDRETTE SIG MED SKOVLANDBRUG Økologisk Landsforening har i 2020 arbejdet for to væsentlige regelændringer, der gør det nemmere at etablere skovlandbrug fremover.

Dels er antallet af poppeltræer i lavskovsbevoksning halveret fra 2000 træer til 1000, dels er omdriftstiden sat op fra 10 år til 20 år. Ændringerne indebærer, at bedriften må øge antallet af andre træarter i en lavskovsbeplantning med

poppel fra 100 til 400 træer. Det betyder, at den enkelte landmand kan skabe mere alsidighed med fx frugttræer og stedsegrønne træer, som dyrene kan få mere glæde af og som på sigt skaber bedre vilkår får biodiversitet. Økologisk Landsforening har sikret en afklaring af, at landmanden ikke er tvunget til at høste frugten fra frugtplantager, der drives som skovlandbrug.

Frugten må spises af dyrene som nedfaldsfrugt.

Og det er også tilladt at høste løvhø fra lavskov fremfor ved til bioenergi. Landbrugsstyrelsen er desuden på vej ud med faktaark om, hvordan man kan udnytte de eksisterende muligheder til at indrette et skovlandbrugssystem, uden at man mister sin grundbetaling.

ALLE LANDMÆND SKAL KUNNE BEREGNE GÅRDENS KLIMAAFTRYK SEGES og Økologisk Landsforening skal udvikle fremtidens landbrugsredskab: Et digitalt værktøj, som landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk. Når værktøjet er klar i slutningen af 2021, kan det vise konkrete veje til at sænke landbrugets klimaaftryk.

Værktøjet vil kunne beregne, hvor meget hver enkelt gård påvirker klimaet. Derudover kan det sammenligne bedriftens klimaaftryk med andre bedrifters aftryk, og så kan det komme med forslag til, hvad landmanden kan gøre for at gøre klimaaftrykket lavere.

- Det nye værktøj har en kæmpe betydning. Alle steder, hvor vi kan reducere klimaaftrykket, er positivt. I landbruget har vi et stort ansvar for at nedsætte vores klimaaftryk, og landmændene har brug for værktøjer for at nå i mål med det. Det får de med dette klimaværktøj, siger Peder Bligaard, landbrugschef i Økologisk Landsforening.

Klimaværktøjet kan bruges af alle landmænd, inden for driftsgrenene kvæg, svin, fjerkræ, planteproduktion og visse typer grøntsagsproduktion, uanset om gården er konventionel eller økologisk.

Med klimaværktøjet skal landmanden kunne få rådgivning om, hvordan klimaaftrykket kan forbedres. Derfor kommer Økologisk Landsforening og SEGES også til at udarbejde et rådgivningskoncept på området.

• Klimaværktøjet bliver digitalt og brugervenligt, og så skal det kunne indsamle data om gården fra flere kilder.

• Arbejdet med at udvikle klimaværktøjet og et rådgivningskoncept starter nu og løber til og med 2021, undervejs testes det på konkrete landbrug.

• Det skal pege på landmandens handlemuligheder.

• Det skal være muligt både at beregne det klimaaftryk, gården efterlader i Danmark, og det livscyklus-aftryk gårdens produkter baseret på internationale standarder afsætter, dvs. inklusive varer indkøbt til gården og solgt fra gården.

• Landmænd og rådgivere inddrages løbende i udvikling og test af klimaværktøjet og rådgivningskonceptet. Målet er, at det får mange landmænd til at bruge værktøjet, og jo flere, der bruger det, jo bedre er mulighederne for at benchmarke bedriften.

22

RENE FØDEVARER

STATEN KAN LÆRE AF DE KOMMUNALE ØKOLOGISKE FRONTLØBERE Alle statslige køkkener skal have minimum 60 pct. økologi. Den målsætning er en del af regeringens forslag til en grønnere indkøbspolitik. Forslaget møder opbakning hos Økologisk Landsforening, der dog efterlyser større ambitioner, som bygger videre på de seneste fem års arbejde med økologisk køkkenomlægning i landets kommuner.

T E KST: V I V I E N N E K A L L M E Y E R

Først og fremmest hilser Økologisk Landsforening regeringens forslag om øget økologi i de statslige køkkener velkomment. ”Regeringen sender et klar signal om, at økologi er et centralt redskab til at sænke landbrugets klimaaftryk og fremme et bæredygtigt landbrug,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, som dog ønsker sig, at forslaget var mere ambitiøst. ”Hvorfor stoppe ved de statslige køkkener?

Hvis alle offentlige køkkener blev inkluderet, ville effekten være meget større. Det, håber vi, kommer med i en kommende klimaaftale, og så har vi klare forventninger om, at regeringen er villig til at sikre midler på Finanslov 2021 til omlægningsrådgivning og kompetenceopbygning i alle storkøkkener, offentlige som private.” Økologisk Landsforening har siden 2015 samarbejdet med en lang række danske kommuner, som iværksatte økologisk køkkenomlægning med udgangspunkt i den daværende socialdemokratiske regerings Økologisk Handlingsplan

2020, der også havde et mål om 60 pct. økologi i de kommunale institutioner og arbejdspladser.

Planen blev dog indstillet, og målene sat i bero af efterfølgende regeringer, men på trods af det har omkring hver fjerde kommune ufortrødent arbejdet videre med at nå minimum de 60 pct. ”Problemet er, at der ikke sker noget i de resterende kommuner. Historien viser klart, at et tydeligt mål sætter retning, og at politisk forpligtelse understøtter rejsen,” siger Per Kølster. Ø KO LO G I E R R E D S K A B E T Mange offentlige institutioner og virksomheder arbejder i dag med mål for bæredygtighed. ”Og økologien er et effektivt redskab til at nå i mål, fordi køkkenerne ved en omlægning mindsker kødforbruget, køber sæsonvarer og undgår madspild. Bæredygtigheden kan simpelthen aflæses i økologiprocenten,” forklarer Torben Blok, der er markedschef for Foodservice i Økologisk Landsforening.

Siden 2015, hvor kun tre kommuner havde 60

D E T Ø KO LO G I S K E D A N M A R K S KO R T Gå på opdagelse i Det økologiske Danmarkskort, som du kan finde på Økologisk Landsforenings hjemmeside her: rb.gy/wfftzn

pct. økologi, er det i dag 20 kommuner, som er nået de 60 pct. eller mere. Det viser undersøgelsen Det økologiske Danmarkskort, som Økologisk Landsforening har foretaget med støtte fra Fonden for økologisk landbrug. ”At vi er nået hertil på fem år viser, at det virker at opstille politiske mål for økologien – også de meget ambitiøse af slagsen. Men det kræver, at man også afsætter midler til kompetenceløft af medarbejderne og midler til rådgivning om omlægning,” siger Torben Blok.

Ø KO LO G I E N Ø G E S I FOODSERVICE-BRANCHEN I 2019 steg salget af økologiske fødevarer til restauranter, offentlige køkkener, hoteller, kantiner og caféer med 11 pct. i forhold til året før. De professionelle køkkener købte økologiske varer for mere end 2,6 mia. kr. i 2019, mens de i 2018 købte økologi for 2,3 mia. kr.

Tallene stammer fra Danmarks Statistik og viser også, at det især er på varekategorier inden for kolonial og mejeri, at salget stiger, og at det er i de offentlige køkkener, at økologien vejer tungest med 41 pct. Også antallet af spisesteder med det statskontrollerede spisemærke steg i 2019 med hele 20 pct. I dag har 3175 danske spisesteder det økologiske spisemærke.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

23

DET ØKOLOGISKE FØDEVARESALG SATTE NYE REKORDER I 2020 Salget af økologiske fødevarer steg med ni pct. i 2019 og udgør nu 12 pct. af det samlede salg. Det er stadig mælk, gryn, mel og grønt, der topper på danskernes indkøbsseddel, men også andre produktkategorier tegner sig for en markant stigning.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // F O T O : M O M E N T S T U D I O

Mange tænker samtidig bæredygtigt, skærer ned på kødforbruget og op for det grønne.

- HENRIK HINDBORG

Danskernes ønske om mere økologi viser sig i den vækst, som gennem de seneste fem år har været konstant i det økologiske fødevaresalg.

I 2019 steg salget med ni pct. i forhold til året før, og det betyder, at forbruget af økologi også rykker i andre varekategorier end i gængse basisvarer som mælk, gryn, mel og grønt. ”Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der fx er sket markante stigninger i salget af økologiske plantedrikke, kager og vin,” siger Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening. Ø KO LO G I S K O M S Æ T N I N G FO R D O B L E T Det økologiske fødevaresalg udgør nu en samlet omsætning på 14,1 mia. kr. for både de fysiske dagligvarebutikker og onlinebutikker-

ne. Det svarer til mere end en fordobling siden 2014. Økologisk grønt tegner sig for en vækst på 16 pct. i forhold til året før, mens en af de nye højdespringere er økologiske plantedrikke, som har taget et hop på 22 pct. fra 139 mio. kr. til 169 mio. kr. på blot et år. ”Det er en spændende tendens, der betyder, at økologien er tænkt med ind i danskernes brede indkøb og er blevet en fastforankret del af vores hverdag, hvor hver dansker årligt bruger 2.418 kr. på økologiske fødevarer,” siger han. Årsagen til økologiens konstante vækst er dels danskernes ønske om rene, sunde og bæredygtige fødevarer dels, at der er kommet flere økologiske produkter på hylderne, og at produkterne er nyskabende og interessante. ”Økologien vokser i takt med, at vareudbud-

det stiger, men også i takt med, at det går op for flere og flere familier, at det ikke behøver at være dyrere at leve økologisk, fordi mange samtidig tænker bæredygtigt, skærer ned på kødforbruget og op for det grønne,” forklarer Henrik Hindborg.

FEM AF DE MEST VOKSENDE Ø KO V A R E R I 2 0 1 9 • Frosne grøntsager og kartofler 45 pct.

• Spiritus

34 pct.

• Kager og kiks

28 pct.

• Rugbrød

23 pct.

• Vin

19 pct.

M E R E Ø KO G R Ø N T O G F L E R E H J E M M E B A G E R E Danskerne er for alvor slået ind på en grønnere og mere økologisk livsstil. Det er især økologisk frugt, grønt og mel, som fylder mere i danskernes indkøb. Ifølge de seneste opgørelser er salget af økologisk frugt og grønt steget med 143 pct. på blot fire år, mens salget af økologisk mel på et år har oplevet en stigning på 46 pct. Årsagen til stigningen skal findes i, at flere forbrugere har fået øjnene op for, at de sparer sig selv for rester af syntetiske pesticider, når de vælger økologisk. ”Når vi spørger forbrugerne, hvorfor de vælger at købe økologisk, handler det først og fremmest om at spise fødevarer, som man er sikker på, ikke indeholder rester af pesticider,” forklarer Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening.

24

DYREVELFÆRD

ØKOLOGISK ANSVAR FOR KO MED KALV I projektet Økologisk ansvar for ko med kalv arbejder økologiske mælkeproducenter og Økologisk Landsforening sammen om at prøve systemer af, som kan skabe optimale forhold for både malkekoen og kalven.

T E K S T : M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D // F O T O : M O M E N T S T U D I O

I alt 14 økologiske besætninger afprøver ko med kalv i staldskoleregi, mens yderligere seks besætninger er på spring og inspireres af de første. De fleste er begyndt med en kombination af ko og kalv sammen i nogle dage eller uger og derefter et ammetantesystem, for at finde ud af, hvordan det fungerer, og for at se hvilket system, der passer bedst til bedriften. ”Vi har lært, at det er muligt at afprøve ko-kalv i eksisterende rammer, men det går lettest i sommerperioden, da det kræver en del ekstra plads. Vi har også lært, at mange af

de bekymringer, man kan have, inden man går i gang, løser sig hen ad vejen,” forklarer Iben Alber Christiansen, som er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Tilbagemeldingerne fra de økologiske mælkeproducenter, som har medvirket i projektet, er positive, og samtidig har deres arbejde og erfaringer bidraget til at kortlægge, at systemet ikke er fejlfrit. ”Kalve kan også blive syge i et ko-kalv-system. Derfor skal der blandt andet være opmærksomhed på overgange, holdopdeling og

plads - særligt om efteråret, når køer og kalve kommer på stald. Dette skal den sideløbende forskning også være med til at gøre os klogere på,” fortæller hun.

Projektets formål er at styrke og udvikle den økologiske mælkeproduktion og sikre fortsat udvikling og tillid til Ø-mærket ved at få flere til at involvere sig og interessere sig for ko-kalv-systemer. Desuden belyses og formidles erfaringer fra økologiske mælkeproducenter, der arbejder med at øge tiden, hvor ko og kalv er sammen, med støtte fra Mælkeafgiftsfonden.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

MÆLKEUDVALGET

F I N N TA N G

FORMAND FOR MÆLKEUDVALGET

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020 ”Corona har præget forårets arbejde med Økodag, som endte med at blive digital og uden det store besøg på gårdene, vi er vant til. Det kan også blive tilfældet i 2021, men vi arbejder for at fastholde konceptet, så vi er klar den dag, vi igen kan samle over 200.000 mennesker til Økodag-fest. I efteråret afviklede vi et velbesøgt møde med lige under 50 deltagere hos Anne og Gert Lassen, Ellinglund, om blandt andet ammetanter, men også med debat om klima, dyrevelfærd og biodiversitet, som gav mange gode input til det videre arbejde.”

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS ARBEJDE? ”I maj stod det pludselig klart, at vi ikke som lovet fik en ny økologiforordning i 2020. Det betød at vi i endnu et år skulle leve med, at det ville være tilladt at fuldgøde økologiske afgrøder med konventionel gylle. Ingen i branchen var glade for det, hvorfor vi sammen med Landbrug & Fødevarer skrev de gamle regler ind i vores brancheanbefalinger. På den måde har vi sikret, at langtrukkent juristeri ikke blev en trussel mod økologiens troværdighed.

Det er tilfredsstillende at se, at resultaterne fra mange af de emner og projekter, vi har været med til at sætte i søen gennem årene, nu er topaktuelle og bliver implementeret i praksis. Det gælder fx et projekt som udendørs motionsarealer til malkekøer,

som oplagt kan komme i spil som følge af Arlas nye program for fremtidens økologiske mælkeproduktion, hvor mejeriets stiller krav om øget areal til køerne.”

H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R V I L I A R B E J DER MED I 2021 OG HVORFOR? ”I løbet af det næste år vil klima, biodiversitet og dyrevelfærd helt sikkert have en central plads i udvalgets arbejde. På klimaområdet arbejder vi for at sikre, at de fortrin økologien og specielt græsmarkerne har vedrørende humusopbygning, også bliver taget alvorligt i det øvrige samfund. Vi arbejder sammen med Kødudvalget for at få sænket vægtgrænsen for handyrpræmie, så jersey- og græsopdrættede dyr kan få glæde af ordningen.

Udviklingsarbejdet med ko og kalv sammen vækker interesse, og fra vores medlemmer hører vi, at det er vigtigt, vi i udvalget understøtter og fremmer de mange forskellige måder, økologiske landmænd har lyst til at producere og sælge mælk på. Det tager vi med videre.”

I september holdt vi det årlige åbne møde hos Anne og Gert Glob. Mødet samlede ca. 50 mennesker der ud over et spændende bedriftbesøg med blandt andet ammetanter, også hørte om foreningens arbejde vedrørende klima, dyrevelfærd og biodiversitet. Der var en livlig diskussion og vi fik mange gode indput til det videre arbejde i udvalget.

KØDUDVALGET

CARSTEN SØRENSEN

FORMAND FOR KØDUDVALGET

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020?

"Det fylder meget i udvalgets arbejde at få klima og kreaturhold på græs til at gå op i en højere enhed. Målet er en 0-belastning ved en græsbaseret kødproduktion, når man regner kulstofbinding i jorden med. Det er en ambitiøs opgave, og for at det kan lykkes, arbejder vi for, at vilkårene for tilskud til pleje af græs ændres, så de tilgodeser kulstofbindingen. Vi har stor forhåbning til, at holistisk afgræsning kan være et bud på en løsning, men reglerne for græsningstryk kan være i vejen."

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS ARBEJDE? "Vi har leveret høringssvar og giver løbende indspil til foreningens fagpolitiske arbejde med myndig-

hederne. I 2020 er det lykkedes at lande sagen om aflivning af dyr på bedriften. Det er vi meget tilfredse med, fordi det giver mindre stress og sikrer bedre dyrevelfærd. Og så glæder jeg mig over et velbesøgt åbent udvalgsmøde i efteråret, hvor de aktuelle emner i branchen blev debatteret og hvor mange unge også deltog."

H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R V I L I A R B E J D E MED I 2021 OG HVORFOR? "Vi kommer helt sikkert til at arbejde videre med klimabelastningen fra oksekød, men også vægtgrænserne for handyrpræmie. Det er utilfredsstillende, at de dyr, der laver den mindst klimabelastende afgræsning – naturplejedyrene – ikke kan få handyrpræmie, som reglerne er nu."

25

26

DYREVELFÆRD

DYREVELFÆRDSTJEK SAMMEN MED THISE MEJERI Økologisk mælk skal være lig med god dyrevelfærd. Derfor har Økologisk Landsforening sammen med Thise Mejeri gennemført dyrevelfærdstjek hos alle 71 andelshavere i løbet af 2019-2020. Det er et af redskaberne til at øge tilliden til dyrevelfærden i ø-mærket og dermed sikre afsætningen af de økologiske mælkeprodukter.

T E K S T : M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D // F O T O : M O M E N T S T U D I O

Et dyrevelfærdstjek af besætningen giver en status på dyrenes velfærdsniveau og identificerer eksisterende og nye mulige udviklingspunkter. Velfærdstjekket gennemføres af landmanden, en kollega, en rådgiver fra Økologisk Landsforening og en repræsentant fra mejeriet, som både kommer i stalden og på afgræsningsmarken. Det giver konstruktive tanker og diskussioner om, hvad dyrevelfærd er, og om de mulige indsatser, der kan arbejdes videre med på bedriften efter besøget. ”Det målrettede arbejde med udvikling af dyrevelfærden er lykkedes som følge af et godt og konstruktivt samarbejde mellem Thise Mejeri og Økologisk Landsforening. Samarbejdet om dyrevelfærdstjek har givet os en status på dyrevelfærden hos vores andelshavere. Mindst lige

så vigtigt, er der blevet sat ord på eksisterende og fremtidige indsatser for dyrevelfærden, som vi arbejder videre med. Dyrevelfærdstjekket er en vigtig del af vores fremtidige arbejde for sunde dyr og høj dyrevelfærd på gårdene”, siger Anne Berg Olsen, Thise mejeri. ”Økologisk Landsforening kan med udgangspunkt i et dyrevelfærdstjek samarbejde tæt med mælkeproducenter og mejerier om at sætte dyrevelfærden i økologien på dagsordenen og arbejde med udviklingen af den, fx som indsatser for bedre dyrevelfærd i relation til naturlighed. Det kan for eksempel være mere plads, ko og kalv sammen og mere udeliv ” siger Peder Bligaard, landbrugschef, Økologisk Landsforening.

TO NYE KATALOGER OM DYREVELFÆRD INSPIRATIONSKATALOG

LÆNGE LEVE DEN ØKOLOGISKE MALKEKO DYREVELFÆRD Inspiration til hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for bedre dyrevelfærd

Ideer til bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Økologisk Landsforening har i 2020 udgivet to nye kataloger, der samler erfaringer og inspiration til bedre dyrevelfærd i henholdsvis fjerkræ-

og mælkeproduktion. I projektet Længe leve den økologiske malkeko sættes der fokus på malkekøers relativt korte liv og mulighederne for at optimere både mælkeproduktion og økonomi, hvis køernes holdbarhed øges. I forhold til den økologiske tankegang, forbrugernes forventninger og klimabelastningen fra mælkeproduktionen giver et længere ko-liv god mening. Der er mange veje til mere holdbare køer. Mælkeproducenter har delt erfaringer og lagt strategier i erfagrupper, som er samlet og beskrevet af kvæg- og klimakonsulent Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening, i det nye dyrevelfærdskatalog med titlen Længe leve den økologiske malkeko.

H Ø N S PÅ V Æ G T E N O G 1 3 A N D R E R Å D O M V E L F Æ R D F O R FJ E R K R Æ Også de økologiske æg- og kyllingeproducen-

ter eksperimenterer på livet løs med at give dyrene bedre forhold og højne deres velfærd.

Konsulenter i Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark har gennem året besøgt landmændene, indsamlet ideerne og beskrevet dem i et katalog over tiltag for bedre dyrevelfærd.

De gode ideer spænder vidt - fra rapshalm som strøelse til anordninger, der kan lokke flere høns og kyllinger længere ud i hønsegården. En af ideerne er set hos Axel Månsson i Brande. Alle æglæggerstalde er udstyret med frithængende vægte, som hønerne flittigt hopper op på. På denne måde er det muligt hele tiden at følge med i vægtændringer gennem hønens levetid.

Vægtens data samles løbende og ved mindste udsving undersøges den pågældende stald.

Find begge kataloger på www.okologi.dk

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK UNDERSTØTTER ØKOLOGISK UDVIKLING

ERIK ANDERSEN

DIREKTØR I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

I december 2020 har ØkologiRådgivning Danmark eksisteret i fem år. Set i tilbageblik var det rettidig omhu, at Økologisk Landsforening og SAGRO (det daværende Jysk Landbrugsrådgivning) lagde deres økologirådgivning sammen i et fælles selskab. I løbet af de fem år er det økologiske areal i Danmark steget fra ca. 165.000 hektar til nu over 300.000 hektar og antallet af bedrifter fra ca. 2.700 til godt 4.000. Det har selvfølgelig krævet en stor indsats fra rådgivningen, og derfor har vi i Økologirådgivning Danmark haft stor gavn af nu at være 19 rådgivere samlet i et fællesskab, der deler viden og erfaring til økologernes fordel.

I dag planlægger vi sammen med økologiske landmænd markdriften på 85.000-90.000 hektar eller knap 30 pct. af det samlede areal. Kundekartoteket indeholder godt 1.200 økologiske bedrifter.

Vi driver otte Erfa-grupper mark, en om stude, tre staldskoler og en med særlig fokus på holistisk afgræsning.

I 2020 arbejder økologirådgivning Danmark i 16 projekter søgt hjem af Økologisk Landsforening samt fem-seks projekter hos SEGES. Omlægningstjek er en væsentlig indsats, hvor vi i år gennemfører omkring 100 tjek. De øvrige projekter dækker bredt, men fælles er, at de skubber til udviklingen

af dyrkningssystemer, alternative afgrøder, biogas, måder at holde dyr på og teknologiske løsninger, som understøtter resultatet af den økologiske drift.

Igennem disse projekter får vi praktik og ny viden sat i spil på måder, som baner nye veje for økologien og dens udvikling. Samarbejdet med Økologisk Landsforening og SEGES i disse projekter bidrager til, at vi kan bringe de nyeste resultater og metoder ud til kunderne som inspiration til deres drift.

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED ER PÅ A L L E S L Æ B E R ØkologiRådgivning Danmarks rådgivere har gennemført RISE-analyser på 12 bedrifter i 2020 og klimahandlingsplaner på et tilsvarende antal. Vi er ikke i tvivl om, at disse værktøjer i stigende omfang vil blive efterspurgt af de økologiske bedrifter i fremtiden.

Vi er 19 økologirådgivere, der er klar til at udfordre dig på din økologiske drift og servicere dig på det administrative, som også er en vigtig del af det at have en velfungerende økologisk bedrift. Vi er ikke længere væk end telefon, mail, Facebook eller LinkedIn. Tag et kig på vores nye hjemmeside www. oerd.dk hvis du vil vide mere og tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

VINDER EFTERAFGRØDE-DYST Med et resultat på 54 hkg kerne i vårbyg blev ØkologiRådgivning Danmark uofficiel Danmarksmester i efterafgrøder 2020. I en dyst på efterafgrøders forfrugtsvirkning, som Sagro udskrev i 2019, distancerede ØkologiRådgivning Danmark de nærmeste konkurrenter med godt 10 hkg/ha i et felt, der tæller såvel moderselskabet SAGRO som SEGES, frøfirmaet DSV og Foreningen

for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK. "Vi er utroligt glade for at vinde. Efterafgrøder er helt centrale i et økologisk sædskifte og en mærkesag, som vi i en årrække har lagt mange kræfter i at udvikle blandinger og strategier for efterafgrøder og hjælpe vores kunder med at få succes med dem, siger en plantechef,” Claus Østergaard.

Og indsatsen nytter. Andelen af marker med efterafgrøder stiger støt. En opgørelse viser, at kunderne i selskabet nu har efterafgrøder/udlæg i halvdelen af alle marker med korn og andre enårige afgrøder. ØkologiRådgivning Danmarks vinderblanding bestod af 13 arter, hvoraf seks er vinterfaste, og seks arter er kvælstofsamlende.

27

28

LIV PÅ LANDET

SMÅSKALAPAKKEN KASTER KONKRETE RESULTATER AF SIG

De første resultater af Småskalapakken, som blev vedtaget i 2019, bliver udmøntet gennem bekendtgørelsesændringer, som træder i kraft til januar 2021. Ændringerne gælder fjerkræhold og har til sigte at reducere den kontrol og de overvågningsomkostninger, der er forbundet med at sælge æg og slagtekyllinger direkte til forbrugeren. Antallet af æg, der kan sælges med det lille salmonellaprogram, er øget, ligesom antallet af slagtekyllinger, der må slagtes direkte på gården mhp. direkte salg er hævet, og der er givet mulighed for at bruge mobilslagteri til

slagtning i forbindelse med direkte salg. Endelig betyder ændringerne, at det tillades at bruge vogterhunde sammen med fjerkræ, hvilket ellers har været forbudt pga. salmonellaregler.

Småskalapakken er resultatet af et vedholdende politisk arbejde, som Økologisk Landsforening og Lejre Kommune har gjort gennem flere år. I 2018 udgav vi sammen vores egen småskalapakke. Den blev formuleret med indspil fra foreningens udvalg for gårdbutikker og direkte salg, diverse små fødevareproducenter og kokken Christian Puglisi.

Der var fart over feltet, da ti kokke fra forskellige økologiske toprestauranter, der har Det økologiske spisemærke, dystede om at lave en forret, hovedret og en dessert til et dommerpanel bestående af tre professionelle dommere.

Sdr. Bjert Kro med sølvspisemærket vandt stort.

Råvarerne var Brandbygegaards, og kokkene skulle selv i marken for at høste de råvarer, de ønskede at bruge. Konkurrencen hylder de restauranter, der er gået foran i branchen og har opnået Det økologiske spisemærke.

Formålet med konkurrencen er gennem glæde og godt håndværk at inspirere til at anvende friske og økologiske råvarer i køkkenet, for derigennem at motivere til et øget forbrug af økologiske råvarer. Ved at anvende topkokke som ambassadører og inspiratorer, sikrer

projektet optimal inspiration til køkkenerne.

Det er med til at give mere lyst til at arbejde med de økologiske råvarer og Det økologiske spisemærke.

- Denne konkurrence kan noget, som ingen andre konkurrencer kan. Den inspirerer til at bruge lokale, økologiske råvarer og noget så simpelt som et æble, som alle har i haven, kan blive til en blød sorbet eller en syrlig sovs til hummeren. Det er ikke svært at lave 100 pct. økologisk mad, for det er faktisk den mest naturlige vej at gå. I dag beviser de her kokke, ikke kun vinderne, at det kan være nemt og sjovt at lave mad, der bare smager af moder jords frodighed, siger Rikke Thorøe Grønning, chefkonsulent, Økologisk Landsforening.

FOTO: MARENDINE K. LADEGAARD

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

FRUGT, BÆR OG GRØNTUDVALGET

LOTTE LEI

FORMAND FOR F R U G T, B Æ R O G GRØNTUDVALGET

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020? ”Generationsskifte fik en speciel opmærksomhed hos vores udvalg i år. Halvdelen af alle landbrug skal skifte ejer inden for ti år, og derfor er det vigtigt, at vi handler på det, for det gælder også gartnerierne og frugtplantagerne. Arbejdet med generationsskifte blev kickstartet til årets generalforsamling, hvor vi deltog i en workshop med en gruppe unge mennesker, der har stiftet et netværk for regenerativt jordbrug. Vi så vigtigheden af at få disse unge tilknyttet foreningen for at kunne være i dialog og udveksle erfaringer og ideer, så vi kan være fælles om at løse udfordringerne forude.”

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS ARBEJDE? ”I vores planlægning af åbent møde var vi enige om, at vi skulle være interessante for de unge regenerative. Vi arrangerede en markvandring, som bl.a. omfattede besøg i en market garden. Vi havde i

hele arrangementet fokus på kulstofopbygning, biodiversitet, jordfrugtbarhed og recirkulering, som er de væsentlige udfordringer for os alle. Konkret arbejder vi nu med en opfordring til vores kollegaer, der handler om, at alle der har mulighed, stiller 1-2 hektar til rådighed for unge mennesker, som kan dyrke jorden. Samtidig kan den person der udlejer, have en mentorfunktion og dermed sætter vi os selv i spil og åbner en dør for den næste generation.”

H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R V I L I A R B E J D E MED I 2021 OG HVORFOR? ”Vi skal stadig have fokus på generationsskifte, men også jordfrugtbarhed, recirkulering og frøforsyning.

Med opstramningerne i forbindelse med frødatabasen OrganicXseeds er det ekstremt vigtigt, at der arbejdes for mere forædling af økologisk egnede sorter og en god tilgængelighed af det bedste frø og plantemateriale. Vi overvejer at lave en minikonference/workshop, som dækker hele det område.”

UDVALGET FOR LOKALT ØKOLOGISK SALG OG GÅRDBUTIKKER

LONE HEDEGAARD

FORMAND FOR U D V A L G E T F O R L O K A LT ØKOLOGISK SALG OG GÅRDBUTIKKER

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020 ”Vi har fortsat arbejdet med småskalapakken, som sidste år blev en del af Fødevareforlig lV. Der skal følges op og holdes tæt kontakt mellem Sybille Kyed og udvalget, så Småskalapakken i Fødevareforliget får det rigtige indhold.

Også corona-krisen har fyldt meget. Rigtig mange af os med direkte afsætning fik travlt med salg af vores produkter og fik travlt i vores gårdbutikker. Der åbnede sig nye salgskanaler og en øget optimisme for direkte afsætning.”

KO N K R E T R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS ARBEJDE? ”Den positive udvikling inden for lokalt producerede varer vil udvalget arbejde videre med, så vi kan få opbygget stærke lokale afsætningsnetværk/- kanaler. Vi har også arbejdet sammen med foreningens markedsafdeling om at skabe en digital platform,

hvor alle medlemmer kan lægge deres aktiviteter på gården ind i. Det er dog stadig brug for udvikling af platformen, så den kommer til at virke optimalt for både os og kunderne.”

H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R V I L I A R B E J D E MED I 2021 OG HVORFOR? ”I 2021 fortsætter vi med udviklingen af den digitale platform og med at følge op på Småskalapakken. Udvalget inviterer desuden alle økologiske landmænd med direkte salg fra gården til at mødes igen d. 25. januar 2021. Invitationen bliver udsendt ultimo november. Sæt kryds i kalenderen.”

Følg udvalgets arbejde på udvalgets Facebookside, del dine erfaringer og ideer: rb.gy/gqw41r

29

30

LIV PÅ LANDET

UNGE LANDMÆND MØDER ØKOLOGIEN I projektet Bæredygtigt generationsskifte har Økologisk Landsforening udviklet et undervisningsforløb til valgfaget Økologi til landets landbrugsskoler. I oktober blev det testet i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

T E K S T : M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D // F O T O : J E N S P E T E R H E R M A N S S E N

Meningerne var en blandet, bramfri landhandel, der spændte fra, at økologi er noget lort til, at det er godt for dyrene.

I løbet af fem dage besøgte eleverne nordjyske økologer, lærte om økologi og fik inspiration til at gå økologi-vejen, hvis de selv skal etablere sig på et landbrug i fremtiden.

Og der skete noget, da eleverne kom ud til landmændene. Roen sænkede sig, og der blev spidset ører. Især et besøg hos 'delelandmand' Jesper Møller, der har svin, rykkede ved de kritiske røster blandt eleverne. For økologisk svineproduktion er faktisk ret spændende.

En seddel med ordene: ”Det for møj arbejde” blev klasket op på væggen, da 24 elever fra Nordjyllands Landbrugsskole blev bedt om at skrive deres umiddelbare tanker om økologi.

F L E R E I N D S AT S E R F O R U N G E Udviklingen af valgfaget er blot én i rækken af økologiske indsatser for unge, som Økologisk Landsforening har gennemført i 2020. Kortere undervisningsforløb på landmandsuddannelsens forskellige trin er en anden, ligesom

foreningen samarbejder med LandboUngdom om arrangementer om økologi.

"Samarbejdet med landbrugsskolerne og LandboUngdom betyder, at vi er i direkte kontakt med 400-500 unge i løbet af året. Indsatsen er vigtig i forhold til at rekruttere og uddanne dygtige medarbejdere til bedrifterne og at inspirere dem til at starte egne produktioner,” siger projektleder i Økologisk Landsforening, Jens Peter Hermansen, der er glad for, at landbrugets fonde prioriterer og anerkender vigtigheden af relevant og målrettet økologiundervisning og andre aktiviteter for de unge.

Derudover er I gang for en million, som er en prisopgave for studerende på landbrugsuddannelsernes overbygning, et sikkert hit, som mange skoler hvert år deltager i. Alle aktiviteter har som mål, at unge landmænd bliver klogere på økologien og møder dedikerede økologiske landmænd.

SVINEUDVALGET

RANDI VINFELDT

FORMAND FOR SVINEUDVALGET

U D VA LG E TS V I GT I G ST E I N D S ATS O M R Å D E R I 2020? ”Mere af nød end af lyst har vi været involveret i beslutningen om at dispensere fra 100 pct. økologisk fodring. Mangel på økologisk proteinfoder på markedet i kølvandet på Corona gjorde det nødvendigt at skrue udviklingen tilbage for en periode. Vi er optaget af at øge produktion og anvendelse af dansk og europæisk protein, men vi er desværre ikke der endnu, hvor vi kan dække behovet. Undtagelsen udløber 31. december, og så må vi forinden se, om markedet har rettet sig, så vi igen kan kræve 100 pct. økologisk fodring af de økologiske svin.”

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D VA LG E TS ARBEJDE? ”Et vedholdende arbejde for at få prioriteret økologiske projekter i Svineafgiftsfonden har nu båret frugt, så vi i 2021 får finansieret tre gode øko-projekter. Mange af de opgaver, vi sidder med, har et langt

sigte og kræver lange, seje træk, og dem arbejder vi videre med i det nye år.”

H V I L K E I N D S ATS O M R Å D E R V I L I A R B E J D E MED I 2021? ”Byggebladet for svin skal revideres. Det er et ønske fra myndighederne at udfase byggeblade og dermed undtagelserne fra de generelle gødningsregler. Vi vil arbejde for indflydelse på processen og for at sikre den bedst mulige løsning for økologiske svineproducenter. Det er bl.a. vigtigt at holde fast i, at gødningsberegningen foregår på bedriftsniveau og ikke på markniveau. Vi kommer også til at beskæftige os med klimadagsordenen. 4. februar holder vi et åbent møde for alle med interesse for økologisk svinehold. Her vil vi diskutere, hvordan vi fordobler danskernes forbrug af økologisk svinekød. I den forbindelse er det vigtigt, at vi bliver klogere på klimabelastningen fra produktionen på et faktuelt grundlag.”

RECIRKULERING

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2020

31

ØKOLOGER VIL HAVE DANSKERNES MADAFFALD De 500.000 tons madaffald, som danskerne hvert år producerer, kan blive til god gødning på økologiske landmænds marker. Særligt planteavlere i Østdanmark mangler gødning til afgrøderne. Her kan recirkuleret madaffald fra byerne være en vigtig del af løsningen.

T E KST: K A R E N M U N K N I E L S E N

Ø KO LO G I S K L A N D S F O R E N I N G HAR OGSÅ ARBEJDET MED A N D R E P R OJ E KT E R O M RECIRKULERING OG FRUGTBAR JORD 2020 • Recirkulering af næringsstoffer gennem biogas • Styr på den økologiske jordfrugtbarhed • Optimer anvendelsen af kompost • CarbonFarm – bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget FOTO: COLOURBOX

Økologisk Landsforening har i 2020 sammen med en række østjyske kommuner og virksomheder taget de første skridt til at recirkulere madaffald til lokal økologisk fødevareproduktion.

Næringsstofferne fra husholdningernes organiske affald – KOD - er nemlig en kickstarter for et mere bæredygtigt kredsløb, hvor man udnytter affaldet som gødning til økologisk fødevareproduktion frem for at brænde det af.

BARRIERER BRYDES NED Økologisk Landsforening arbejder for at etablere en komplet forsyningskæde, der sikrer, at madaffald kan understøtte økologisk vækst. I et konkret pilotprojekt i Østjylland er mængder og gødningsværdi kortlagt, og sammen med øko-

logiske landmænd, biogasanlæg og kommuner har vi skabt en samtale og et samarbejde, som forhåbentlig munder ud i, at østjysk husholdningsaffald bliver til gødning på økologiske marker.

"Madaffald er en god og bæredygtig gødning, men af flere årsager udnyttes kun en lille del reelt. Hvis vi skal i mål med 30 pct. økologisk areal i 2030 og en mere bæredygtig fødevareproduktion, skal vi genskabe kredsløbet mellem by og land, og Østjylland er et oplagt sted at begynde," siger Anton Rasmussen, som leder projektet Recirkulering af næringsstoffer gennem biogas i Økologisk Landsforening.

Recirkulering af næringsstoffer er en integreret del af de økologiske principper. Men lovgivning

Fra 2021 og frem til 2023 fortsættes projektarbejdet med recirkulering med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden.

og affalds- og spildevandsystemerne skaber en række praktiske, tekniske og reguleringsmæssige barrierer for, at det kan lade sig gøre. Med en ny politik om at se affald som ressourcer og krav om affaldssortering er der berettiget håb om, at der kommer gang i en helt ny udnyttelse af det madaffald, som hidtil er gået op i røg.

"Simpelt forklaret skal affaldet sorteres korrekt, så skal det forarbejdes og derefter sendes videre til et biogasanlæg, før det kan komme ud til landmanden. Det hele er i sin spæde begyndelse, men vi er overbeviste om, at danskerne om få år vil opleve, at deres madaffald får værdi for økologiske landmænd og i sidste ende for den mad, de selv køber," siger Anton Rasmussen.

ØKOLOGIEN RYKKER PÅ TIDENS VIGTIGSTE DAGSORDEN Nogle gange overgår virkeligheden simpelthen fantasien.

Det er min konklusion på 2020.

Da jeg sammen med Økologisk HELLE BORUP Landsforenings FRIBERG folkevalgte, DIREKTØR I medlemmer og ØKOLOGISK medarbejdere LANDSFORENING stod ved startstregen til 2020 tegnede året sig til at blive rigtigt spændende. Vi var en del af to klimapartnerskaber, havde kalendersat masser af møder og udadvendte aktiviteter, og så skulle vi flytte foreningens hovedkontor til en ny lokation i Agro Food Park.

Vi kunne alle fornemme, at året ville blive fuld fart fremad på vores strategi for økologi og bæredygtighed mod målsætningen om at nå 30 pct. økologisk forbrug og areal i 2030.

Men midt i marts bremsede hele samfundet op.

Mange af vores aktiviteter måtte tænkes om. Medarbejderne etablerede hjemmekontorer og tænkte i nye kreative løsninger, så alle de projekter, som var sendt afsted på løbebanen, fortsat kunne stå distancen.

Og det er her, virkeligheden overgår fantasien. For på trods af corona-barrieren har Økologisk Landsforening formået at blive på banen. Vores populære og folkelige Økodag foregik uden et fysisk publikum og blev i stedet livestreamet fra fire økologiske mælkeproducenter, aktiviteter er rykket udendørs og digitale møder er blevet hverdag.

Offentliggørelsen af vores arbejde Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren blev forhindret af, at det

politiske Danmark var optaget andetsteds.

Så anbefalingerne fik ikke den præsentation, der var forberedt. Vi kan imidlertid være stolte af, at vi fik præsenteret vores vision, og at partnerskabet integrerede en selvstændig økologianbefaling samt fokus på økologisk køkkenomlægning med mere grønt og mindre spild. Ø KO LO G I E N H A R E N LØ S N I N G Men det er ingen hemmelighed, at Økologisk Landsforening gerne havde set en klar anbefaling af, hvordan vi kan omlægge landbrugssystemet i overensstemmelse med vores vision for et landbrug i pagt med både klima og natur. At netop så centralt et punkt mangler, betyder at vi stadig har meget at løbe for - ikke kun i 2021, men også i årene, der følger.

For økologien har en løsning, som vi præsenterer på side 4 og 5 og for foreningens bagland og en række politikere i efteråret.

Det er en model, der hviler på helheden, og som derfor danner afsæt for en stor del af foreningens arbejde for en grøn omstilling af fødevaresystemet. Det er den model, som vi bærer til bords, når vores minister og danske parlamentsmedlemmer skal forhandle EU’s landbrugsstøtte på plads, og når regeringen skal arbejde med en grøn skattereform, en klimaaftale og en natur- og biodiversitetsplan.

Selvom 2020 blev overhalet indenom af en uventet og uvelkommen pandemisk gæst, er det stadig vores fornemmeste opgave at holde fokus på de problemer, som ikke kan løses med en vaccine. Klimaforandringer, tilbagegang i biodiversiteten, beskyttelse af grundvandet, rene fødevarer og bedre dyrevelfærd kræver mod og handlinger med langsigtede perspektiver.

Vi hører og mærker, at det er den vej, flere

og flere borgere også ønsker at gå. Virksomhederne arbejder med Verdensmålene og udvikler nye produkter, der imødekommer en grøn omstilling. Forbrugerne træffer valget i supermarkederne, og de professionelle køkkener skaber grøn madkunst i gryderne, gør det økologiske kød til måltidets guld og minimerer spildet til gavn for budget og miljø.

Så hvad er det, man fra politisk side venter på? I første omgang venter man sikkert på, at alle aktører inden for fødevare- og landbrugsområdet for alvor indser nødvendigheden af at skabe et forandret fødevaresystem. Økologisk Landsforening venter ikke ved startsnoren. Vi er på banen med klare forslag til politikerne, hvad enten det gælder finanslov, skattereform, klimaaftale, landbrugsstøtte, jordreform, fødevareregler eller det nære, som de økologiregler vores landmænd og virksomheder skal følge.

SAMMEN OM FORANDRING I 2021 fortsætter vi ufortrødent mod målet.

For bæredygtighed og ansvarlig forvaltning af vores ressourcer er en nødvendighed.

Begge dele kræver, at vi kontinuerligt udvikler os, at vi søger nye løsninger, samarbejder på tværs, og at vi fortsætter med at forandre det bestående.

Det gør vi sammen med vores engagerede medlemmer, der med deres opbakning og indsats inspirerer os og giver det brændstof, der er så nødvendigt for, at vi fortsat kan være dem, der går forrest i den grønne omstilling. En varm tak til alle jer. Og i samme åndedrag en opfordring til alle, som ikke er medlemmer. Hold jer ikke tilbage, vær med, gør en forskel og få indflydelse på, at fremtidens fødevareproduktion og forbrug rykker på tidens mest vigtige dagsorden.

ØKOLOGISK LANDSFORENING A G R O F O O D PA R K 1 5 • 8 2 0 0 A A R H U S N +45 87 32 27 00 • INFO@OKOLOGI.DK