Økologisk Landbrug #662

29. JANUAR 2021 | NR. 662

m årets Indstik o amling i ors generalf ndsforening k La Økologis m forslaget - læs o ruktur til ny st

MED TRYNEN I SNEEN Søer uden ring i trynen, slagtesvin på friland og direkte salg er Trine Sund Kammersgaards koncept for Trynen i Jorden.

Side 5-6

|

41. ÅRGANG

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

29. januar 2021 nr. 662

Forenet i 40 år – altid på vej mod fremtiden

Deltag i digitale dialogmøder med formand og bestyrelsesrepræsentanter: • Tirsdag d. 2. februar kl.

17.00-18.30 • Onsdag d. 3. februar kl.

09.00-10.30 og 12.30-14.

Tilmeld dig via hjemmesiden www.okologi.dk/gf

LEDER

AF PER KØLSTER

Økologisk Landsforening fylder 40 år med en sag, der er mere aktuel end nogensinde. Heldigvis er vi hverken færdigbagte eller fuldendte. For noget af det, som kendetegner os, er evnen til at forny os i takt med den udvikling, vi i allerhøjeste grad er med til at drive.

Allerede i 1987 havde foreningen det mod og det fremsyn, der skulle til for at overdrage regler og kontrol til staten og dermed føde Ø-mærket. Et mærke, som i dag nærmest har gudestatus, selv om der dengang var en del bølgegang, før det kunne blive en realitet. Så sent som i 2009 tog foreningen endnu en holmgang med sin struktur og skabte de vedtægter, vi har i dag.

Med vores 40 år er vi fortsat særdeles attraktive – og det skal vi fortsætte med at være på vej mod de mål, vi har sat os frem til 2030.

Når vi med begejstring ser økologien vokse sig stærkere på markerne, markedet og tallerkenerne, skal vi gøre plads til at forny os og til, at flere kan være med. Pointen er, at vi har brug for at ommøblere vores struktur, men ikke vores ånd, budskab, mening, mål og passion.

Til årets generalforsamling ønsker bestyrelsen, at vi drøfter og stemmer om, hvordan vi giver plads til flere i fællesskabet i form af et repræsentantskab, der kan blive et mere åbent forum, som samtidig kan samle bredden af vores

Udgiver Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Vi kan ikke mødes fysisk og debattere, som vi plejer og holder af, men det betyder ikke, at der ikke er mulighed for debat; faktisk er mulighederne mange, og jeg vil opfordre jer alle til at tage dem i brug, så vi kan få en entusiastisk og engageret debat:

Skriv debatindlæg til Økologisk. Send dit indlæg til hhk@okologi.dk og skriv »debat« i emnefeltet.

Følg med på Økologisk Landsforenings facebookside, hvor du også kan deltage i debatten: facebook.com/okologi. dk

Bestyrelsen har arbejdet med sit forslag til en forandret struktur, siden strategien blev vedtaget. Forslaget lægger op til en bestyrelse med færre medlemmer, oprettelse af et repræsentantskab samt et udvalg for professionelle køkkener.

Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek interesser med fokus på økologien og foreningens udvikling. Medlemmerne i repræsentantskabet vælges af fagudvalg, medlemsgrupper og på selve generalforsamlingen.

Det skal være en forsamling, som er økologiens puls og hjerteslag, og som vælger foreningens bestyrelse.

Forslaget betyder samtidig, at bestyrelsen slankes, og at der lægges vægt på, at den har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer.

Foreningen er udover sin meningsdannende og politiske rolle også en organisation med et stort personale og en stor omsætning. Det kræver alt i alt en bestyrelse, der er dygtig til at sparre med en direktion, som skal være dygtig til at lede det, der kan sammenlignes med en mellemstor virksomhed.

For to år siden vedtog vi en ny stra-

tegi, der fastlagde en kurs, som skal give økologien en langt mere betydningsfuld rolle i samfundet. Strategien peger på økologien som forudsætningen for meningsfuldt at udvikle et bæredygtigt fødevaresystem og landbrug. Det er en strategi, der indebærer, at økologien ikke står stille. Vi skal langt videre med Ø-mærket eller ud over Ø-mærket. Verden omkring os står ikke stille, og vores styrke er, at vi skal kunne gå forrest som en omstillingsparat og agil organisation.

Bestyrelsen har arbejdet med sit forslag til en forandret struktur, siden strategien blev vedtaget. Det har været en grundig proces med underudvalg og gentagne drøftelser.

Vi har talt med alle folkevalgte i efteråret, og nu er tiden kommet til, at forslaget også skal drøftes med alle medlemmer før og på den kommen-

Redaktion Irene Brandt-Møller, journalist ib@okologi.dk 4190 2007 Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

de generalforsamling fredag den 5. marts med det klare mål at få forslaget vedtaget. Det forudsætter naturligvis, at demokratiet kan arbejde, og at alle kan involvere sig i drøftelsen.

Jeg er fuldt ud klar over de betænkeligheder, som mange har, over at vores generalforsamling skal holdes på skærmen. Bestyrelsen har netop haft en ekstraordinær drøftelse for at afgøre, om der kunne være alternativer i form af en udsættelse og senere gennemførelse i år. Meget kort sagt kan ingen af os vide, hvornår dette vil være muligt, hvilket giver en umulig planlægningsopgave og en stor økonomisk udfordring. Alternativet er, at vi skal udskyde et år.

Det er mit håb, at de digitale muligheder kan gribes som en chance, hvor vi netop kan få rigtigt mange på banen og deltage i debatten både

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk Tryk OTM Avistryk, Ikast

Du kan skrive eller ringe til Per Kølster, hvis du har noget på hjerte. Mail: pk@okologi. dk, tlf.: 22220737

forlods og på selve generalforsamlingen. Alle medlemmers holdninger, bidrag og stemmer er vigtige for, at vi sammen kan komme omkring alle aspekter af at forny strukturen. Vi er derfor fast besluttede på at gennemføre processen trods coronaens benspænd. Vi tror på, at vi spiller ud med et sundt og konstruktivt forslag, der tilgodeser alle interesser, og vil den kommende tid og før mødet sikre en bred og grundig debat om forslaget ved at bruge vores forskellige medier og engagere os i de tilbud, vi har.

I avisen finder du et særtillæg, der går i dybden med forslaget om ny demokratisk struktur, ligesom du kan læse flere artikler på de kommende sider. Gå også ind på okologi.dk/gf, hvor du kan læse ændringsforslaget i sin fulde længde.

På gensyn i debatten og på generalforsamlingen.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning.

Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

29. januar 2021 nr. 662

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 13 - 21

SIDE 4 - 8

Der er både fordele og ulemper ved tidlig sået vårhvede Landsforsøg: Efterårssået vårhvede viser tendens til højere udbytter men lavere indhold af protein.

ØLs bestyrelse foreslår ny struktur: ”En nødvendig vej” De forskellige medlemsgrupper i Økologisk Landsforening skal sikres en mere ligelig repræsentation, lyder det fra bestyrelsen, der foreslår en ny struktur i foreningen.

Foreningen Landsorten vil samle brugere af landsorter En gruppe økologer og korn-nørder har stiftet foreningen Landsorten for at organisere brugere af økologisk forædlede kornsorter og skabe ordnede hvad angår både lovgivning og økonomi.

Professionelle køkkener skal have mere fremtrædende rolle Økologisk Landsforenings bestyrelse ønsker at oprette et fagudvalg for professionelle køkkener.

Transponderfodring af søer på friland Et ”rumskib” i grisenes øjne og i menneskers; et nyt værktøj til bedre huldstyring og lavere foderforbrug i udendørs sohold. En transponder til elektronisk sofodring drevet af solceller har i sommeren og efteråret stået på markerne hos Trine Sund Kammersgaards søer i Thy. Havre er godt for høns og kyllingers velfærd Der er stigende interesse for at fodre økologisk fjerkræ med havre, fordi det indeholder protein af høj kvalitet. I tilgift er det godt for dyrenes velfærd.

Biostimulanter er ofte penge ud af lommen

Brug kompost og efterafgrøder eller kig i hvert fald grundigt på prisen, før du tilfører mikroorganismer til jorden for at styrke jordlivet og plantevæksten, lyder anbefalingen i nyt faktablad.

Prisforskellen på økologisk og konventionel mad er kunstigt høj Konventionelle fødevarer vil stige forholdsmæssigt mere i pris end økologiske, hvis produktionens klimapåvirkning regnes med i prisen, viser ny forskning.

Valutafond anbefaler Danmark at halvere sin husdyrbestand Danmark bør en indføre en højere pris på udledning af CO2 og kan med fordel reducere sin bestand af husdyr markant, lyder det fra Den Internationale Valutafond. Økologien får 50 mio. kr. til forskning og udvikling En pulje på knap 50 mio. kr. skal gå til yderligere udvikling af økologisektoren på områder som miljø, klima, dyrevelfærd og biodiversitet. Informationsmøder afholdes i februar.

MAD & MARKED

SIDE 22 - 26

Planter forsvarer sig mod bladlus med hjælp fra svampe Visse svampe i jorden kan styrke afgrøder mod angreb af bladlus. Det viser ny forskning på Københavns Universitet.

Er du mester i frugtbar jord?

SEGES skyder konkurrence i gang for landmænd, der gør noget særligt for at øge jordens frugtbarhed.

Nye havresorter fra de økologiske landsforsøg To ud af tre udenlandske havresorter blev ramt af meldug i forsøg.

Godt management skal erstatte zink Der er ikke udsigt til et quickfix, når svineproducenter i 2022 skal undvære medicinsk zink som middel mod fravænningsdiarre.

Nyt fra ICROFS: Mindre organisk materiale i dambrug giver sundere fisk.

FAGLIGT TALT Holistisk afgræsning er et godt alternativt.

Mælkeproducent: Vi går ikke tilbage til et døgn De første erfaringer i at holde ko og kalv sammen i tre uger efter kælvning er så positive, at metoden er kommet for at blive på Holmegaard i Havndal.

Succesrig assurandør droppede millionhyre og blev mikrogartner

I dag lever Jes Hjort-Malmberg af de grøntsager og spirer, som han dyrket på 800 kvm. i forældrenes baghave, og han har ikke et sekund fortrudt, at han forlod et vellønnet men stressende sælgerjob for at arbejde med jorden.

Kunsten er at finde den rigtige pris fra starten Da Jes Hjort-Malmberg slog sig ned som mikro-gartner, var én af udfordringer at prissætte de økologiske spirer og grøntsager, som han skulle leve af.

I 2020 solgte Coop 20 pct. flere økologiske varer end året før Hvis Danmark skal indfri målet om, at 30 pct. af landbrugsarealet skal være omlagt til økologisk drift i 2030, er det nødvendigt, at dagligvarehandlen sælger væsentligt flere økologiske varer end i dag, og nye tal fra Coop viser, at det går den rigtige vej.

Ny lov skal sikre bedre vilkår for producenterne Erhvervsministeriet har udarbejdet det første udkast til et lovforslag, der skal gøre op med mange års udskældt handelspraksis, hvor fødevareproducenter risikerer at vente i op til tre til fire måneder på deres afregning.

Dagligvarehandlen frygter, at skærpede kontrolkrav vil bremse økologiens udvikling Økologisk Landsforening og dagligvarebranchen kritiserer forslag om nye minimumskrav til økologikontrollen, som vil tredoble antallet af kontrollerede virksomheder i Danmark fra 2.200 til 6.200.

Axel Månsson overtager gradvist Skiftekær Økologi Axel Månsson Holding har overtaget 49 pct. af Skiftekær Økologi ApS på Tåsinge og indleder et tæt strategisk samarbejde om produktionen af økologiske grøntsager.

Virtuel messe når ud i alle kroge af kloden En snes virksomheder har tilmeldt sig BioFach eSPECIAL, som sammen med en virtuel dansk fællesstand skal erstatte den fysiske udgave af verdens største økologimesse, der i år er aflyst på grund af corona.

Med trynen i jorden

Søer uden ring i trynen, slagtesvin på friland og direkte salg er konceptet for Trynen i Jorden, som Trine Sund Kammersgaard driver på lejet jord på en bakketop i Thy.

Halkær Kro Mad & Kulturhus får 15 mio. kr. til byggeprojekt Det økologisk fyrtårn i Nordjylland har netop underskrevet en rådgiveraftale med det byggefirma, som skal stå for selve byggeriet, som efter planen går i gang til efteråret.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. januar 2021 nr. 662

Med trynen i jorden

Søer uden ring i trynen, slagtesvin på friland og direkte salg er konceptet for Trynen i Jorden, som Trine Sund Kammersgaard driver på lejet jord på en bakketop i Thy GRISE

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

På en bakketop ved Ovesø med udsigt over Nationalpark Thy og klitterne i det fjerne vest roder en flok grise rundt i jorden, som på denne dag endnu ligger svøbt i hvidt af det nye års første sne. Normalt er jorden ved grisene sort her hos Trynen i Jorden, hvor Trine Sund Kammersgaard har en besætning på 50 søer, tre orner og en produktion på omkring 1.200 smågrise om året. »Nu er det jo pænt og hvidt, men

ellers er der jo ret sort, når man har ikke-tryneringede søer. For ”Trynen i Jorden” gælder jo både for søer og slagtesvin, som får lov at rode i jorden hele deres liv,« siger Trine Sund Kammersgaard, mens vi går blandt grisene på bakketoppen i Thy. De fleste af smågrisene sælges til opfedning, mens Trine Sund Kammersgaard selv producerer nogle af slagtesvinene i eget navn, Trynen i Jorden, til direkte salg.

»Det er ikke en stor andel af grisene, men det er omkring 20 pct. af min omsætning. Jeg vil jo gerne have, den andel vokser, men det sker stille og roligt,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Grisene lever på lejet jord Trine Sund Kammersgaard er gårdløs svineproducent. Siden opstarten af Trynen i Jorden i 2017 har grisene boet på forskellige marker, som hun

har kunnet leje af økologer i området.

De første to steder var hos mælkeproducenter, men i 2020 flyttede Trine Sund Kammersgaard til nye marker på bakketoppene ved Ovesø. Her har hun lejet 12 - 13 ha af Thy Økobær på ubestemt tid, hvor grisene kan flyttes rundt.

Hun har desuden lejet en del af en tidligere minkhal, hvor hun kan opbevare foder og halm, og hvor de drægtige søer kan fodres på stald i den

MARK & STALD

våde sæson med adgang til stadig at kunne stikke trynen i jorden uden for bygningen. Således foregår alt på friland. Løbning, faring, fravænning og for Trynen i Jorden-slagtesvinenes vedkommende også opfedning. »De farer i den her fold og er en familiegruppe på fire søer med grise.

Når grisene er fem - seks uger gamle, kommer der en orne ind, og når søerne på et tidspunkt er i energioverskud til at komme i brunst, bliver de løbet naturligt. Jeg slår gerne et par grupper sammen, så de er otte søer, som så går med ornen, til grisene er 10 - 11 uger. Når de derefter bliver flyttet, kommer der ikke grise på den mark igen, før der er etableret græs,« fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Hr. Larsen gør sit arbejde i sneen Mens vi går mellem grisene, nærmer en stor orne sig én af søerne, som går i en familiegruppe med sine seks uger gamle smågrise. »Det er Hr. Larsen, der kommer der. Han kom til besætningen den uge, Kim Larsen døde, så han kunne jo dårligt hedde andet,« fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Hr. Larsen er én af i alt tre orner, som skal løbe søerne. »Jeg skulle alligevel have orner, fordi de bliver brugt som lugteorner, og så kan de lige så godt lave noget.

Med den her strategi skal jeg gerne have to til tre orner, selv om jeg kun har 50 søer, for der skal jo være nogen at flytte rundt med. Nogen, der skal gå på faremarken, og nogen, der skal gå ved de drægtige, hvis der f.eks. er én, der løber om,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Hr. Larsen springer på soen midt i sneen, og Trine Sund Kammersgaard noterer dato og soens nummer på sin telefon, inden vi går videre. »Hun er løbet nu, og hendes grise er seks uger gamle. Så går hun og passer grise fire - fem uger til, og så er hun jo allerede klar til at blive scannet drægtig, når hun fravænner ved 10 - 11 uger,« siger Trine Sund Kammersgaard. Produktionen hos Trynen i Jorden er ca. 25 grise pr. årsso. Ud over Hr. Larsen, er de to andre orner

HALMTYVEN I den øverste ende af faremarken står to hytter med ca. 10 meters afstand. I den ene hytte bor en so med sine pattegrise, som er en uge gamle, og den anden er Trine Sund Kammersgaard ved at gøre klar til en ny indflytter.

Soen med pattegrisene bliver dog ved med at stjæle halmen fra den ubeboede hytte og bære det over i den anden hytte til sine egne grise. »Jeg har nok smidt tre baller halm derind nu, og hun bliver bare ved med at gå over og hente det. Der kan nu godt være en naturlig forklaring, for sidste år i januar blev hendes hytte oversvømmet,« fortæller Trine Sund Kammersgaard, mens soen lunter rask af sted på endnu en tur mellem de to hytter med gabet fuld af halm.

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

hos Trynen i Jorden: Orne Peter og Søren Brostrøm - og de har deres helt egne historier, som vi gemmer til en anden god gang.

Direkte salg og færre søer Efter opstarten i 2017 oplevede Trine Sund Kammersgaard i 2018 og 2019, hvordan udefrakommende faktorer blev afgørende for, hvorvidt der blev et økonomisk overskud af produktionen. Derfor er hun fast besluttet på, at Trynen i Jordens fremtid skal ligge i en større andel direkte salg og på sigt færre søer. »Foderpriserne steg, og smågrisepriserne faldt, og jeg havde ikke indflydelse på nogen af delene. Det havde intet med mig at gøre. Jeg var bare en dominobrik, der blev flyttet rundt. Det direkte salg skal jeg selv opsøge, og det er der hårdt arbejde i, men det er også mig, der får fortjenesten ved det. Det er langt sjovere.

Det andet er jo bare at producere på andres præmisser,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Trine Sund Kammersgaard bruger fire til fem timer med grisene hver dag og derudover en del tid på kontorarbejde, direkte salg og markedsføring. I 2020 investerede hun i egen kølebil til at transportere kødet, dels fra slagteren og hjem, dels ud til kunder rundt om i landet. Kødet fra Trynen i Jorden er også blevet solgt i den lokale detailhandel i Thy, men det er i det direkte salg, at Trine Sund Kammersgaard ser den sande værdi i konceptet. »Trynen i Jorden startede jo med, at vi bare selv ville have noget kød, vi kunne stå inde for, i fryseren. Jeg har det selv sådan, at jeg vil kende hele historien fra produktionen af den mad, jeg serverer for familien derhjemme.

Derfor har det lige fra starten været en helt central del af konceptet at fortælle om grisene, som jeg kalder trynerne, og om min egen hverdag på marken på facebook, instagram og hjemmeside. Jeg oplever, at der er flere og flere, som har det sådan, at de vil kende produktets historie, og det er det, de får mulighed for ved at købe direkte fra bonden selv,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Trine Sund Kammersgaard besøger en so med ét døgn gamle pattegrise. For Trine Sund Kammersgaard er det vigtig at have omgængelige dyr, for som hun siger: »Ellers er det for farligt at gå herude alene.» Foto: Joachim P. Kjeldsen Arbejder med månedskasser »Jeg var en tur på Sjælland med kød til private kunder. Omsætningen på den tur var bedre, end den har været i Spar i Klitmøller hele året. Det er gennemsigtigt for folk, når de får mulighed for at møde den bonde, der har passet grisen, og jeg synes jo, det er mindst lige så sjovt at møde de mennesker, der skal lave frikadeller af den gris, jeg har passet. For selv, når jeg sælger i Spar i Klitmøller, hvor kødet er lokalt produceret, og afsættes i Danmarks bedste Spar-butik hvad angår udbud af økologiske produkter, så er der bare også mange andre skinnende ting, så min historie træder ikke frem. Derfor er det snarere det direkte salg med kontakt mellem bonde og kunde, som der virkelig er noget i både for bonden og kunden,» siger Trine Sund Kammersgaard.

I øjeblikket arbejder hun på at lancere månedskasser til familier. »Jeg vil gerne i gang med månedskasser. Indtil nu har jeg solgt mest på facebook, og så betaler folk bare med mobilepay eller faktura på mail, når de selv kommer og henter kødet. Hvis jeg skal skalerede op, er det nødvendigt at organisere salget lidt bedre,« siger Trine Sund Kammersgaard.

»Der er nogle børnefamilier, som har travlt, og som efterspørger produkter, som er endnu nemmere at anvende end dem, jeg tilbyder i dag.

Der er mange, der kommer og henter en pose fars, og der er også en del, der køber halve grise, hvor alt kødet er pakket og klar til brug. Alligevel står de nogle gange en tirsdag aften med en skank og tænker, hvad gør jeg med den? Så jeg forestiller mig, at de vil have fars, pølser, koteletter, snitzler – alt kød, som er nemt at tilberede en hverdagsaften – for i en børnefamilie som vores egen, er det jo også de løsninger, vi griber ud efter i hverdagene,« fortsætter Trine Sund Kammersgaard. På sigt vil hun også gerne selv afsætte alle søerne. »Jeg gad jo godt selv at kunne afsætte dem. Jeg synes jo, der er noget sjovt ved, at jeg ved præcis, hvilket dyr, jeg sælger. Én af dem blev lavet til medisterpølse, og jeg ved, det var 1565, og jeg kender alle de sjove historier om 1565, som blev til julens medisterpølse til at alle mine kunder, »siger Trine Sund Kammersgaard.

Omgængelige dyr nødvendige På vores tur gennem farefolden kommer vi til en hytte med en so og en

flok ét døgn gamle pattegrise. Trine Sund Kammersgaard åbner lugen i den ene ende og sætter sig for at tale med soen. Et løftet øre, et blik og et grynt til velkomst er soens eneste reaktion, og vidner om, at dyrene hos Trynen i Jorden er omgængelige. En nødvendighed, som også kræver, at Trine Sund Kammersgaard er omgængelig for dyrene. »Det meste af det, der foregår herude, er jo ret frivilligt, f.eks. om soen vil læsses eller ej. Du kan ikke tvinge en so op på en vogn på en mark, hvis ikke den har tillid til, at du vil noget godt. Jeg har også skilt dem, der var sure, fra, og hvis de bliver sure efterhånden, bliver de også taget fra, for det er simpelthen for farligt at gå herude alene, hvis ikke man har omgængelige dyr,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Dagens besøg ved grisene er ovre, og mens solen sniger sig det sidste stykke henover vinterhorisonten mod vest, sætter Trine Sund Kammersgaard sig på traktoren og kører tilbage til laden for at ordne foder og halm. Imens stikker grisene på bakketoppen trynen i den sneklædte jord og roder lystigt videre.

MARK & STALD

Transponderfodring af søer på friland Et ”rumskib” i grisenes øjne og i menneskers; et nyt værktøj til bedre huldstyring og lavere foderforbrug i udendørs sohold. En transponder til elektronisk sofodring drevet af solceller har i sommeren og efteråret stået på markerne hos Trine Sund Kammersgaards søer i Thy

GRISE

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

50 søer, tre orner og en produktion på omkring 1.200 smågrise om året udgør besætningen hos Trynen i Jorden, som indehaver Trine Sund Kammersgaard driver på lejet jord i Thy. En tidligere minkhal tjener til opbevaring af foder, halm og teknik, og som stald, hvor de drægtige søer, kan fodres i den våde sæson, og stadig have adgang til at stikke trynen i jorden udenfor bygningen.

Her i december er der flyttet et ”rumskib” ind i stalden hos de drægtige søer. Efter at have været i brug hos søerne på marken fra juli, er en solcelledrevet transponder til elektronisk fodring af søerne flyttet ind i stalden i vinterens mørke tid. »Strømforsyningen var fin helt hen til omkring november, da den blev for begrænset, men vi havde også en meget lang periode med gråvejr i år,« fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Transponderen, som Trine Sund Kammersgaards grise er ved at vænne sig til, er opsat som en del af projektet ’Transponderfodring af søer på friland’, som Økologisk Landsforening gennemførte i 2020 med støtte fra Svineafgiftsfonden og i samarbejde med Agrisys og Trynen i Jorden. »Der har været et stort ønske om at kunne fodre søerne individuelt udendørs. De fleste holder søerne i hold og giver dem en gennemsnitlig mængde foder, hvilket betyder, nogle får for meget og vil vokse for meget.

Derfor var projektets formål at udvikle en transponder til elektronisk fodring i udendørs sohold,« siger Lars Lambertsen, der er projektleder og økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

De ser den som et ”rumskib” I et andet afsnit af stalden er der to lågesystemer, som efterligner ind- og udgangsforholdene i selve transponderen. Låger, som grisene skal igennem for at færdes i staldafsnittet. »Erfaringen ude fra marken var, at dyrene har set maskinen som et ”rumskib”, de ikke tør gå ind i. Derfor har vi lavet et setup, så vi kan træne dem indendørs, og så flytter vi transponderen med dem ud på marken i

Trines grisestald er indrettet i enden af en tidligere minkhal, som har stået tom i nogle år. Ud over transponderen er stalden indrette med inventar for godt 30.000 kroner. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen. foråret. Det er især svært at lære de gamle søer, at gå ind i den,» fortæller Trine Sund Kammersgaard.

Bygget af hyldevarer Transponderen er udviklet af Agrisys, som er specialiseret i automatiske fodringssystemer. Prototypen er i grove træk en transponder til indendørs brug tilføjet batterier, solceller, fodersilo og SIM-kort. »Sigtet var at lave en transponder ud af ”hyldevarer”, så vi ikke skulle udvikle for mange nye løsninger, og det synes jeg i en vis grad er lykkedes,« siger Lars Lambertsen, projektleder, Økologisk Landsforening.

Transponderen er bygget på en plade, som den står på på marken, og solcellerne er de samme som på hustage. »Det er jo en prototype, vi snakker om, og ikke et færdigudviklet produkt. Det er absolut en testmodel, og hvordan den endelige version kommer til at se ud, vil tiden vise,« siger Esben Skovbjerg, der er chief operating officer hos Agrisys.

I den henseende er det værdifuldt, at der er endnu en testsæson hos Trynen i Jorden. »Vi vil øge fokus på driftsikkerhed, og de erfaringer, Trine gør sig i forhold til fodringen, f.eks. hvordan mekanik og elektroniske censorer reagerer i 5 - 10 graders frost, når f.eks. mudder kan fryse fast forskellige steder. Det første år har vist, at transponderen fodrer fint, og at systemerne til at tilgå den fra mobiltelefon har funge-

ret. Næste år vil det være de mere lavpraktiske funktioner af mekanikken i vind og vejr, vi har fokus på,« siger Esben Skovbjerg.

Det er endnu for tidligt at sige, hvornår en endelig version er klar til produktion, og hvad prisen bliver.

Sundere og mere holdbare søer Hver so har en chip i øret, og transponderen tildeler den foderration, som passer til grisen. Trine Sund Kammersgaard ser klare perspektiver i elektronisk fodring af søerne på friland. »Dels sparer jeg den tid, manuel fodring tager, og der der er også en lang række andre fordele for søerne og for mig,« siger hun og fortsætter: »I dag kan der være enorme størrelsesforskelle på søerne. Nogen får for meget at æde, og andre er for små til at kæmpe med om foderet. Med transponderen får hver gris, hvad

den skal have, og det bliver meget lettere for mig at styre deres huld.

Det vil give sundere grise, og grise, der holder længere. Samtidig giver det også mulighed for at øge andelen af grovfoder,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Til gengæld må hun gå på kompromis med søernes naturlige adfærd omkring det at æde sammen. »Søerne er motiverede for at spise på én gang alle sammen. Så der går vi på kompromis med deres naturlige adfærd, men samtidig beskytter vi også den svage so og kan sørge for, at den store ikke får for meget kraftfoder og i stedet spiser mere græs,» siger projektleder Lars Lambertsen.

En transponder som den, Trine Sund Kammersgaard har stående, kan under normale, indendørs forhold forsyne 50 - 70 søer med foder. Lars Lambertsen vurderer, at dens kapacitet er omkring 40 søer udendørs.

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Gris tager mod til sig. Der er lavet to låger, som efterligner adgangsforholdende til transponderen, og som grisene skal gå igennem for at færdes i denne del af stalden.

Netstrøm i de mørke måneder Erfaringerne fra det første afprøvningsår med transponderen på friland viser, at det i de mørke måneder er nødvendigt at påregne, at den skal tilkobles fast strøm. »Alternativet er større eller flere batterier og/eller solceller, men det vil øge transponderens pris og vægt.

Ligger markerne tæt men langt fra bygninger, er det værd at overveje at trække strøm dertil. Nogle er så heldige, at der er kort afstand mellem marker og stalde, og der er eksempler på bedrifter i dag, hvor transponderen står indenfor med adgang for grisene, som ellers går ude,» fortæller Lars Lambertsen.

Transponderen taler sammen med softwareprogrammerne CloudFarms og Agrosoft, som de fleste producenter bruger.

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Transponderen med solceller og fodersilo, i stalden hos Trynen i Jorden. Der ligner næsten et ”rumskib”, og grisene var skeptiske, da de så den første gang.

MARK & STALD

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

Havre i foderet til høns gavner såvel adfærd og velfærd som fjerdragten. Foto: Tina B. Clausen.

Havre er godt for høns og kyllingers velfærd Der er stigende interesse for at fodre økologisk fjerkræ med havre, fordi det indeholder protein af høj kvalitet. I tilgift er det godt for dyrenes velfærd FJERKRÆ

AF JETTE SØHOLM PETERSEN

Havre er godt foder til fjerkræ, når det bruges rigtigt. Såvel hel havre som afskallet havre og havreskaller kan have en funktion i de forskellige grene af fjerkræproduktionen.

Havre en nem afgrøde at dyrke på alle jordtyper, gødningsbehovet er forholdsvist lavt og konkurrenceevnen over for ukrudt er høj. Samtidig er kernernes indhold af fedt og protein interessant i fodringsmæssig sammenhæng. Når havre alligevel ikke hidtil har haft høj værdi i fjerkræproduktionen, skyldes det skallerne, som sænker energikoncentrationen i foderet. Skaldelene indeholder imidlertid også en nøgle til bedre velfærd, så udfordringen er at dosere en passende mængde til de enkelte dyregrupper. Afskalning og ikke mindst graden af afskalning er en vej dertil.

På grund af havres lave energiindhold og høje fiberindhold har det været mere almindeligt at anvende havre til

hønniker og høner, der producerer rugeæg, end til konsumægshøner og slagtekyllinger.

Både praktiske erfaringer og videnskabelige artikler peger på, at havre har flere gavnlige effekter, når den anvendes som fjerkræfoder. Havrekerner, havreskaller og i nogen grad afskallet havre er en fremragende kilde til de uopløselige fibre, som spiller en vigtig rolle for fjerkræs mavetarmsundhed ved at fremme kråseudviklingen og styrke væksten af gavnlige tarmbakterier.

Nøgen havre og 100 pct. afskallet havre kan ligeledes have positiv effekt på velfærden. Det skyldes, at kernerne har et højt indhold af protein med en aminosyresammensætning, der er særligt velegnet i forhold til fjerdannelse og vækst hos fjerkræ.

Havre til høner Groft knækkede havrekerner kan tilsættes færdigfoder til æglæggende høner for at give et tilskud af uopløselige fibre.

For hjemmeblandere kan fodring med delvist afskallet havre have samme virkning. Når æglæggere får 10 pct. groft knuste havrekerner sammen med færdigfoderet, oplever fjerkræproducenter en positiv effekt på hønernes mavesundhed, gødningskonsistens og renere æggeskaller. Foderets havreandel skal ligge så tæt på 10 pct. som muligt. Hvis der anvendes 20 pct. havre, fylder fibrene fra havreskallerne for meget og sæn-

ker energiindholdet i foderet for meget.

En anden erfaring fra praksis er, at fjerpilning hos hønniker kan bremses ved at tildele tre pct. havreskaller i foderet. Canadiske studier viser, at nøgen havre kan udgøre op til 60 pct. af foderet til æglæggende høner og erstatte majs, soja og olie uden, at det går ud over ægydelsen, men foderforbruget stiger. Med 30 pct. nøgen havre var der ingen negativ effekt på foderforbruget.

Videnskabelige forsøg er især udført med rugeægshøner, hvor et tilskud af havreskaller får hønerne til at bruge mere tid på komfortadfærd og mindre tid på stressrelateret adfærd som fjerpilning og kannibalisme.

Havre til slagtekyllinger I et boksforsøg med økologiske slagtekyllinger i 2016 fik kyllingerne 26 pct. afskallet havre sammen med en lidt billigere færdigfoderblanding, der indeholdt en smule mindre protein. De kyllinger, der fik afskallet havre og det billigere færdigfoder, voksede en smule langsommere med et lidt højere foderforbrug sammenlignet med kyllingerne, der fik færdigfoder fortyndet med hel hvede. Lavere tilvækst kan nogle gange være ønskeligt under økologiske forhold. Forsøgskyllingerne, der fik afskallet havre, havde desuden lavere dødelighed og en ekstra blød og mindre affedtende fjerdragt.

Havres høje indhold af olie er rigt på umættede fedtsyrer og kan give afsmag

i kødet, hvis der anvendes mere end 25 pct. til slagtekyllinger.

Jette Søholm Petersen er fjerkrækonsulent i SEGES Økologi Innovation. Artiklen er skrevet som led i projekt Dyrevelfjer med støtte fra Fjerkræafgiftsfonden.

Flere velfærdstiltag på okologi.dk.

FAKTA OM HAVRE • Havre er kendetegnet ved 20 - 25 pct. skaldele • 30 pct. stærkt lignificerede fibre, primært i skaldelene • En lav fordøjelighed af energien • Højt indhold af linolsyre • Høj proteinkvalitet med højt indhold af cystin og lysin • Positiv effekt på kråseudvikling, mave-/tarmsundhed, adfærd og fjerdragt

Afskallet havre. Foto: Darran Thomsen

7

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. januar 2021 nr. 662

Biostimulanter er ofte penge ud af lommen Brug kompost og efterafgrøder eller kig i hvert fald grundigt på prisen, før du tilfører mikroorganismer til jorden for at styrke jordliv og plantevækst. Sådan lyder anbefalingen i nyt faktablad

til bælgplanter er både velkendte og virksomme. De er meget specifikke og bruges ved dyrkning af bælgplanter i jord, hvor det ikke forventes, at bakterierne findes i forvejen. Podningen af frøene sikrer, at der dannes kvælstoffikserende knolde på rødderne.

Mycorrhiza er det nye sort Andre bakterier hjælper planterødder til at få adgang til fosfor, kalium og zink. Samme funktion har Mycorrhiza-svampe, der lever i symbiose med 80 procent af verdens plantearter. De øger tillige adgangen til kvælstof, svovl og magnesium og gør planterne mere robuste over for tørke- og saltstress samt angreb af sygdomme.

Mycorrhiza har derfor på det seneste fået stigende opmærksomhed fra firmaer, der udvikler biostimulerende produkter.

PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN

Det er i stigende grad blevet populært at tilføre mikroorganismer til jorden for at fremme jordlivet og afgrødernes vækst. I praksis opnås dog sjældent en effekt, der står mål med omkostningerne, konkluderer tre forskere ved den økologiske forskningsinstitution FiBL, der i faktabladet ’Biofertilisers’ ser nærmere på organismernes funktioner, anvendelse og dokumenterede effekter.

Effektive mikroorganismer og biostimulanter er nogle af de begreber, der bruges i markedsføringen af produkter, der indeholder svampe, bakterier og alger og skal tilføres jord, frø eller planter. Markedet for disse produkter vokser støt og blev i 2019 vurderet til en værdi af 1 mia. dollar med forventet vækst på 12 pct. årligt frem til 2027.

Podemidler er undtagelsen, der bekræfter reglen: de virker og sikrer, at der er de rette bakterier til stede, som kan danne N-fikserende rodknolde på bælgplanternes rødder. Foto: Jesper Fog-Petersen

De virker, men ikke i praksis Der er slet ingen tvivl om, at mikroorganismer har helt afgørende roller i det komplekse biologiske jordplantesystem, så ideen om, at det er muligt at styrke afgrøderne og øge jordens sundhed ved at tilføre flere af de ’gode’ mikroorganismer, er nærliggende. Imidlertid er det i de fleste tilfælde svært at dokumentere en effekt i marken, fordi de tilførte organismer

ender i et miljø, hvor der i forvejen er enorme mængder mikroorganismer. På én kvadratmeter kan der i de øverste 15 cm jord være op til 0,5 kg bakterier og 1,5 kg svampe, der virker i komplekse samspil. Derfor ses den bedste virkning, når biostimulanter tilføres jord eller dyrkningsmedier med ringe biologisk aktivitet, f.eks. i væksthuse, hvor kulturerne dyrkes i

Gode alternativer er lige ved hånden

substrat. I det hele taget er effekterne tydeligst under ekstreme forhold, f.eks. hvor jorden er meget tør eller ’død’ efter skovbrande. Under hjemlige, tempererede dyrkningsforhold er der generelt lille eller ingen effekt, konstaterer FiBL-forskerne.

Podemidler virker Der er dog undtagelser. Podemidler

FiBL-forskerne konkluderer overordnet, at der under normale dyrkningsforhold ikke vil være stor effekt af biostimulanter, og da produkterne typisk er relativt dyre, kan der hurtigt postes penge i ingenting. I stedet peger forskerne på billigere og ganske fornuftige alternativer til at styrke jord-plantesystemet, nemlig kompost og en dyrkningspraksis, der styrker den biologi, som allerede findes i jorden. Det er – for økologer - velkendte tiltag, som relativt nemt bør kunne prioriteres op og forfines yderligere, og som også sagtens kan anvendes i konventionelt jordbrug: et alsidigt sædskifte med bælgplanter, mindre jordbearbejdning, flere efterafgrøder samt tilførsel af organisk materiale i form af f.eks. kompost.

Såkaldt kompost-te er der derimod ikke pt. belæg for virker.

FAKTA OM BIOSTIMULANTER Ifølge FiBL er det ikke muligt på baggrund af forskning og forsøg at give anbefalinger om virksomme produkter bortset fra podemidler til bælgsæd.

Der tegner sig dog et generelt mønster: • Mycorrhiza virker bedst, hvis der er et lavt indhold af kulstof og fosfor i jorden (10-25 kg P pr. ha) • Fosfor-opløsende midler virker bedst, hvis der er et lavt indhold af organisk stof i jorden og knapt så lavt Pindhold (25-35 kg/ha) • Kvælstoffikserende midler virker bedst ved stigende organisk kulstofindhold og plantetilgængeligt fosfor over 45 kg/ha

ANBEFALINGER OM BIOSTIMULANTER • Kend produkternes indhold (art og stamme). Pas på med at importere biologiske produkter langvejsfra • Brug produkterne målrettet (højværdiafgrøder, dårlige dyrkningsforudsætninger, etc.)

• Test produkternes virkning på et mindre areal • Kræv dokumentation for gmo-status og biosikkerhed

Kilde: Biofertilisers, Factsheet No. 1121, FiBL 2020

Planter forsvarer sig mod bladlus med hjælp fra svampe Visse svampe i jorden kan styrke afgrøder mod angreb af bladlus. Det viser ny forskning ved Københavns Universitet PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN

Nogle svampe er i stand til at etablere tætte forbindelser med planter, som fører til færre insektangreb og dermed skade på afgrøderne, og forskere på Københavns Universitet er nu kommet tættere på en forklaring på hvorfor. De har undersøgt tre for-

skellige svampe for deres effekt over for angreb af bladlus på hvede- og bønneplanter. To af svampene etablerede sig i og omkring planternes rødder og fik planterne til at producere flere forsvarsstoffer. »Når bladlus suger plantesaft, mister planten normalt energi, og dens rodnet og vækst bliver mindre, men når de svampebehandlede planter blev angrebet af bladlus, kunne de kompensere ved at øge rodvæksten, så planterne ikke mistede vækstpotentiale. De planter, der ikke var behandlede med svampe, kunne ikke kompensere for angrebet,« siger lektor Nicolai Vitt Meyling i en nyhed på Københavns Universitets hjemmeside.

I forsøgene blev frøene af hvede og bønner podet med svampesporer.

Analyser af planterne viser en tæt sammenhæng mellem mængden af forsvarsstoffer i planterne og antallet af bladlus. Planter, der ikke var behandlede, viste en mindre mængde forsvarsstoffer og flere bladlus. Da der var effekt både i hvede og bønner, konkluderer forskerne, at det er svampene, der er årsagen.

Undersøgelserne er lavet i væksthus. Næste skridt bliver markforsøg over en længere vækstperiode, så de langvarige effekter under almindelige dyrkningsforhold kan undersøges.

Dernæst er spørgsmålet, om der kan udvikles et virksomt podemiddel.

Foto: Marie Louise Simonsen

MARK & STALD

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Er du mester i frugtbar jord?

SEGES skyder konkurrence i gang for landmænd, der gør noget særligt for at øge jordens frugtbarhed FRUGTBAR JORD

AF KAREN MUNK NIELSEN

I landbruget er der generelt stor opmærksomhed på det, der sker over jorden på marken. Det er relativt nemt at se og måle, om afgrøderne står godt eller skidt, om ukrudtet florerer, og om udbytterne er gode eller ringe. Det er straks sværere at holde øje med, hvad der sker under jordoverfladen, men netop det underjor-

diske vil SEGES sætte mere fokus på med et Danmarksmesterskab i frugtbar jord. »Målet er at skabe større interesse for jordfrugtbarhed, men også at give opmærksomhed til de landmænd, som allerede gør en stor indsats for at beskytte og øge dyrkningsjordens frugtbarhed," fortæller økologikonsulent Tove Mariegaard Pedersen, SEGES. Da landbrugsjorde er forskellige i deres udgangspunkt, og nogle har bedre forudsætninger for at bevare og opbygge humus end andre, afgøres konkurrencen ikke af jorden selv, men af de tiltag, som landmanden gør for jorden. »Det kan være sædskiftet, måden jorden bearbejdes på, eller de efterafgrøder, der dyrkes. Vi kan ikke pege på

et enkelt forhold, der sikrer god frugtbarhed”, siger Tove Pedersen, som pointerer den større alvor bag den hyggelige konkurrence: at kulstofindholdet på mange jorde falder og sammen med pakning truer jordkvaliteten og fremtidige generationers muligheder for at dyrke fødevarer.

Alle kan indstille sig selv eller en kollega som kandidat til mesterskabet, når hjemmesiden landbrugsinfo. dk/dmjordfrugtbarhed går i luften 1. februar. Fristen for indstilling er 1. august, og i løbet af efteråret besøger et dommerpanel af fagkonsulenter seks udvalgte kandidater. Vinderen af den økologiske del af mesterskabet offentliggøres i forbindelse med Økologikongres 2021 i slutningen af november.

På verdensplan er tab af landbrugsjord en trussel mod fremtidens fødevareforsyning. Varieret sædskifte, efterafgrøder og skånsom jordbearbejdning bidrager til at holde dyrkningsjorden frugtbar. Foto: Michael Tersbøl.

Nye havresorter i landsforsøg

FREMTIDENS

FORBRUGER

KRÆVER Hvert år gennemføres en lang række økologiske landsforsøg med fokus på planteavl. Sortsforsøg i vårbyg i de økologiske landsforsøg. Foto: Tove M. Pedersen.

To ud af tre udenlandske havresorter blev ramt af meldug i forsøg.

PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NILSEN

Et forsøg med tre udenlandske havresorter til afskalning blev i nogen grad belastet af meldug. Sorterne var valgt ud fra egnethed til afskalning, blandt andet pga. deres kernestørrelse, men to ud af tre viste sig at være modtagelige for meldug. »Det var ikke noget, vi havde informationer om på forhånd. Sorterne er valgt for at bringe forskellig genetik ind i forsøget; vi vil gerne

se noget nyt på området,« fortæller økologikonsulent Tove Mariegaard Pedersen, SEGES. Det største udbytte er registreret fra sorten Elison fra Østrig, men der er ikke signifikant forskel på udbyttet mellem sorterne.

Målet med forsøget er at opnå høj foderværdi af afskallet havre. Derfor er der tilført hhv. 50, 100 og 150 kg ammonium-N i forsøget. Lion fra Tyskland blev kraftigt angrebet af meldug ved dyrkning med de høje gødningsniveauer. Foderanalyserne af de afskallede kerner er endnu ikke gjort op.

Yderligere beskrivelser af forsøg og resultater er samlet i Oversigt over Landsforsøg på landbrugsinfo.dk.

UDBYTTE OG ANGREB AF MELDUG I HAVRE TIL AFSKALNING Sort

PLANTEBASERET

VI

LEVERER DEN

PROTEIN.

HØJKVALITETS

INNOVATIVE

FRØ

LANDMAND

QUINOA, AMARANT, LINSE, KIKÆRT, BOGHVEDE OA. KONTAKT OS FOR TILBUD. MAIL: INFO@QUINOAQUALITY.COM

Meldug, % dækning

Udbytte, hkg/ha

Elison (Østrig)

3,1

74,0

Lion (Tyskland)

17

68,4

Guld (Sverige)

21

61,3

TIL

TELEFON: 26 85 95 06 FÅ MERE INFORMATION PÅ WWW.QUINOAQUALITY.COM

Ny hed

Nu også QQ-Blo msterm ix no.1

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. januar 2021 nr. 662

Godt management skal erstatte zink Der er ikke udsigt til et quickfix, når svineproducenter i 2022 skal undvære medicinsk zink som middel mod fravænningsdiarre SUNDHED

AF KAREN MUNK NIELSEN

Medicinsk zink skal udfases i 2022, og spørgsmålet er naturligvis, om der findes et alternativt tilsætningsstof, der modvirker fravænningsdiarre uden at forurene miljøet eller skabe resistente bakterier, som tilfældet er med zink.

Et nyt notat fra SEGES med titlen ’Økologisk griseproduktion uden zink’ konkluderer, at producenterne ikke skal sætte næsen op efter et vidundermiddel, der kan erstatte zink 1:1. Sandsynligheden for, at det sker, er lille, står der ordret på første side i notatet, der er udarbejdet af Tove

Serup og Svend Haugegaard.

En pilottest med p-fenol (tannin/ garvesyre) har ikke vist effekt på forekomsten af diarré. Foreløbige resultater fra forsøg med tilsætning af tang viser en tendens til, at gødningen bliver fastere, men ikke til, at foderoptagelsen forbedres, og der foreligger ikke endelige resultater.

En mulighed, der står tilbage, er, at svineproducenternes management forbedres, for det kan lade sig gøre at opdrætte svin uden brug af zink, konstaterer eksperterne i notatet. Den enkelte skal blot selv finde vejen, for det har ikke i praksis været muligt at lave en opskrift, som virker i alle besætninger.

Anbefaler vaccine Årsagerne til diarré hos grise er utallige og komplekse, og det er formentlig en af grundene til, at det, der virker i én besætning, ikke nødvendigvis virker i andre. Én konkret anbefaling er der dog til alle: vaccinér søerne mod E. coli, tarmbrand og ødemsyge, hvis denne findes i besætningen.

Har notatet ikke opskriften på zinkog diarréfrie grise, indeholder det dog en lang liste af tiltag til inspiration til

Selv om økologiske grise fravænnes relativt sent, løser det ikke alene problemet med fravænningsdiarre. En kortlægning af smittepresset i økologiske svinebesætninger viser, at der er et bredt udsnit af alvorlige sygdomme på alle årstider, og at diarre kan være forårsaget af vidt forskellige smitstoffer. Foto: Morten Telling. oprustning af management. De stammer fra interviews med producenter og spænder fra stressfri håndtering ved fravænning over godt grovfoder

og forlænget dieperiode til accept af en lavere produktivitet omkring fravænning, for blot at nævne nogle få.

Notatet er baseret på tre projek-

ter, der arbejder med udfasning af veterinært zink: Kortlægning af smittepres i økologisk griseproduktion, Organic Plus samt Tang.nu.

Mindre organisk materiale i dambrug giver sundere fisk NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

AF KOMMUNIKATION ICROFS, HELENE ULLER-KRISTENSEN

Vandkvalitet spiller en stor rolle i forhold til fiskenes trivsel og sygdomsudbrud i dambrug. Tidligere har opmærksomheden været rettet mod brug af kemikalier til at kontrollere forekomsten af hud- og gællesnyltere. Der er dog god grund til også at se på mængden af organisk stof i vandet.

Daglig opmærksomhed på vandkvalitet og forebyggende tiltag kan være med til at begrænse miljøbetingede gælleproblemer og smittetryk fra bl.a. parasitter i økologisk ørredopdræt. Organisk materiale kan

komme fra overfladevand, okkerslam og blade m.m. i indtagsvandet, men udgøres hovedsageligt af fiskefækalier, uspiste foderpiller og døde fisk. Fælles for dette partikulære organiske materiale er, at det er en næringskilde for bakterier og andre mikroorganismer. Når mikroberne nedbryder organisk materiale bruges ilten i vandet, og mængden af bakterier, svampe og snyltere øges. Den kan også føre til uønskede svingninger i vandkvalitet.

Opdræt af regnbueørred, særligt økologisk ørred, er udfordret på grund af gælleog hudparasitinfektioner. Parasitten Costia kan være dødelig for både yngel og mindre fisk, og rødpletsyge (RMS), i store fisk, medfører kassering af op imod 30% af fiskene.

Organic RDD 4-projektet ShelterFish arbejder med udvikling af en række anbefalinger i forhold til at reducere mængden af organisk materiale i vandet.

Metoder til at nedsætte smitterisiko og øge iltindholdet Driftsindretningen og indendørs faciliteter bør være funktionelt udformet og bestå af materialer, der kan tåle højttrykrensning

og desinfektion. Enhederne skal være lette at tømme, og hele gulvarealet skal kunne skylles rent. Udendørsdamme bør så vidt muligt have jævn bund og faste kanter for at undgå lommer, hvor vandet kan stå stille, og hvor foder og fækalier kan ophobes. Stabile og høje sider i dammene kan være med til at sikre, at der ikke løber beskidt overfladevand ned i dammene i forbindelse med nedbør.

Fodring indebærer ofte et utilsigtet foderspild, men hyppig rengøring vil øge mulighederne for at blive opmærksom på foderspildet, fjerne foderrester og evt. justere fodringsmetoden.

Vandgennemstrømning påvirker transporten af organisk materiale og opholdstiden i enhederne. Et øget flow vil give kortere opholdstid og mere bevægelse og derved flytte foderpiller og fækalier, så det lettere kan fjernes. Herved bliver der mindre føde for bakterierne og kortere tid til opformering.

Rengøring er et vigtigt forebyggende tiltag, hvor hyppig og effektiv fjernelse af organisk materiale (foderpiller, fiskefækalier, døde æg og fisk) nedsætter bakterietrykket

og parasitforekomsten – og giver bedre iltbetingelser for fiskene.

Renseforanstaltninger omfatter forskellige former for renseteknologi og tekniske løsninger, der enten fjerner organisk materiale eller hæmmer og inaktiverer mikrobiel vækst. Slamkegler, hvirvelseparatorer, tromlefiltre, kontaktfiltre, proteinskimmere og keramiske filtre kan på forskellig vis fjerne eller tilbageholde hhv. større og mindre partikulært organisk materiale.

Desuden kan ultraviolet (UV) bestråling hæmme den mikrobielle vækst, dog uden at fjerne organisk materiale.

Vandbehandling med kemikalier kan være nødvendigt. Til økologisk opdræt er det muligt at anvende natriumklorid, brintoverilte, natriumpercarbonat (granuleret brintoverilte-produkt) og pereddikesyre.

Hjælpestoffer kan hæmme bakterierne i vandfasen og afhjælpe parasitinfektioner, men de reducerer ikke mængden af organisk materiale.

ShelterFish er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

MARK & STALD

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Holistisk afgræsning er et godt alternativ FAGLIGT TALT

AF CARSTEN MARKUSSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Holistisk afgræsning er godt for dyrene, lagrer kulstof og opbygger frugtbarhed i jorden, og giver biodiversitet med mange forskellige plantearter og blomster.

Højt ydende malkekøer kan være udfordrende at holde i et holistisk afgræsningssystem, men hvis du satser på lavt input, billig fodring og en moderat ydelse, er holistisk afgræsning oplagt. Det fungerer bedst, hvis der er et stort afgræsningsegnet areal, gerne 0,4 ha pr ko. I så fald kan der blive til et slæt på nogle marker og afgræsning langt hen på efteråret, hvis jordbunden egner sig til det. En meget stor del af køernes foder kan dermed hentes på marken af køerne og er meget billigt høstet.

Holistisk afgræsning egner sig godt til kalve

og ungdyr af malkekøer. Her kan du høste alle fordelene. Når de får et nyt stykke græs hver dag, vil dyrenes tilvækst stige på grund af den store ædelyst og minimering af indvoldsorm og andre parasitter. Den daglige kontakt og positive oplevelse med nyt friskt græs ved tilsyn og flytning gør dyrene tamme og nemme at arbejde med.

Kødkvægsdyr kan høste de samme fordele som kvierne med tamme dyr og billig fodring.

Hvis de går på naturgræs, kan dyrenes udbytte af dette højnes betydeligt. Slagtedyr kan, på gode græsarealer med nyt græs dagligt, færdigfedes direkte fra marken.

Kort fortalt går holistisk afgræsning ud på, at afgræsningsmarkerne deles op i 25 - 30 små folde, så der er græs til en dag i hver fold, og

så dyrene får en ny fold hver dag. Det kan også gøres, ved at 8-10 folde underopdeles med en fronttråd - og gerne bagtråd - der flyttes frem i to dage, hvorefter dyrene flyttes til næste fold. Efter første afgræsningsrunde står der et ”slæt”, som er klar til at blive afgræsset. Dyrene skal ikke æde i bund, tværtimod skal de træde ca. 40 pct. af græsset ned, så der opbygges kulstof og frugtbarhed i jorden. Det sikrer en hurtig genvækst.

Du har mulighed for at blive meget klogere på holistisk afgræsning, hvis du melder dig til ØkologiRådgivning Danmarks erfagruppe om holistisk afgræsning. Vi har i snart mange år haft en klog, god flok. I år planlægges etablering af to grupper med en tovholder, der er erfaren i holistisk afgræsning.

Mælkeproducent: Vi går ikke tilbage til et døgn Mælkeproducent: »Vi går ikke tilbage til et døgn.« De første erfaringer i at holde ko og kalv sammen i tre uger efter kælvning er så positive, at metoden er kommet for at blive på Holmegaard i Havndal MALKEKVÆG

AF KAREN MUNK NILSEN

På Holmegaard mellem Randers og Hadsund har økologisk mælkeproducent Brian Hansen siden maj eksperimenteret med at forlænge samværet mellem køer og kalve. »Hvis det går som nu, regner jeg med at fortsætte min linje og lade køer og kviekalve gå sammen i op til tre måneder og køer og tyrekalve i cirka tre uger. Vi går

helt sikkert ikke tilbage til ét døgn,« siger Brian Hansen til Bovi.

Brian Hansen driver 236 ha og har 160 årskøer. Han har udvidet med en velfærdsstald på 315 m2, der huser køerne med kalve i dybstrøelse. Når en ko har kælvet, går den et til to døgn alene med egen kalv og flyttes derefter til en fællesboks, hvor flere kalve kan patte den. Efter tre uger fortsætter koen enten som ammetante eller vender tilbage til det lakterende hold. Fremover er det planen, at ammetanter skal overtage kalvene i alle tre måneder. I alt 100 kalve er gennem det nye system nu, og resultatet er høj grad af trivsel hos kalvene og næsten ingen diarré. Forekomsten af mælkefeber er desuden faldet i perioden. »At ko og kalv går sammen, er det mest naturlige i verden, og vi bliver selv så glade af at gå i stalden og se, hvordan kalvene trives,« siger Brian Hansen i Bovis reportage.

Der er en stigende opmærksomhed blandt økologiske mælkeproducenter på de etiske og velfærdsmæssige aspekter af at lade malkekøerne passe kalvene. Foto Camilla Kramer.

DLG udvider i Skave Foderstofvirksomheden DLG poster de næste to år et større millionbeløb i udvidelse og modernisering af selskabets to foderfabrikker i Skave og Vrå. Den økologiske fabrik i Skave udvides med nye siloer til råvarer.

Desuden etableres en ny kornhal, et tørreri og en toaster, og transportvejene forbedres. Med flere siloer kan DLG arbejde med flere råvarer, der kan erstatte importeret soja. Nye krav i den kommende økologiforordning samt fra branchen gør det nødvendigt at tage langt flere danske råvarer ind, som skal holdes adskilt fra udenlandske, skriver DLG på sin hjemmeside.

I LANDBRUGETS TJENESTE SIDEN 1928

HORNSYLD KØBMANDSGAARD

NIELSEN & SMITH

EN HÅNDFULD ØKOLOGISKE TOPSORTER FRA

Nielsen & Smith Vårbyg til malt og foder, havre, ærter, hestebønner, lupin, vårrug, vårtriticale, græsfrø, vildt- og efterafgrøder mv.

Forskel på fytase i rug Jo mere fytase-enzym, der er i foderkorn, des bedre kan husdyrene udnytte kornets indhold af fosfor. Da der ikke må tilsættes fytase i økologisk foder, er det interessant, om det er muligt at opnå den positive effekt ad naturlig vej ved valg af kornart og sort. Et økologisk landsforsøg med tre sorter af vårhvede, to sorter af vårtriticale og to sorter af vårrug har undersøgt dette. Rug har uden sammenligning det højeste indhold af fytase og sorten Arentes indeholder mere fytase end SU Vergil. Ligeledes er der forskel på lokaliteter. I Gislev i Nordjylland er der registreret højere indhold af fytase end i forsøgene på Bornholm og Sønderjylland.

S HØR MERE OM VOREENT IM RT SO ØKOLOGISKE OG KONTRAKTAVL SJÆ LL AND OG FY N 2679 816 3 Gert Christensen tlf.

JYLLAND 2324 9073 Vagn Christensen tlf. ww w.nskorn.dk

NYHED

CADDY - den nye grynhavre APOLLO - ny generation øko -hestebønne

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. januar 2021 nr. 662

Der er både fordele og ulemper ved tidligt sået vårhvede Landsforsøg: Efterårssået vårhvede viser tendens til højere udbytter men lavere indhold af protein PLANTEAVL

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN & KAREN MUNK NIELSEN

“

Vi har set, at udbyttet stiger, men at det er sværere at få kornet godkendt til brød. Hvis der normalt er et proteinindhold på 13 pct., så har vi hos landmænd set, at det falder med 1-2 procentpoint.

CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Når vintrene er milde, kan det være en fordel at så vårsæd allerede om efteråret. En længere vækstsæson kan give kornet et forspring, så det f.eks. bedre kan modstå angreb af bygfluelarver. I et landsforsøg med vårhvede, -triticale og -rug sået i oktober og omkring 1. april er det netop et af de opnåede resultater. I såvel hvede som triticale er angreb af bygfluer markant lavere, når kornet sås om efteråret. »Bygfluelarven angriber i maj måned, og der er planterne ikke særligt stærke. Vi så i 2018, at der var en del planteavlere, som havde 40 til 50 pct. lavere udbytter i vårhvede, og det var derefter, vi begyndte at eksperimentere med at så allerede i efteråret.

Vårhvede er en vekselhvede, og i de sidste par år er der en del, som har sået allerede i november eller december,« fortæller Claus Østergaard, der er plantechef og ØkologiRådgivning Danmark.

Vintersået vårhvede er en god måde at undgå angreb af bygfluer på, men til gengæld har råger og krager i denne mark hevet ca. halvdelen af hvedekernerne op og spist dem. Den ringeste del af marken er nu sået om. Foto: Claus Østergaard.

Højere udbytter – mindre protein Der er dog også ulemper. Den længere vækstsæson øger risikoen for, at der udvikles svampesygdomme, og i efterårssået hvede og triticale er der netop fundet mere gulrust. Der er en tendens til, at udbyttet er højere ved efterårssåning, men forskellen er ikke statistisk sikker, viser landsforsøget.

En anden ulempe er en tendens til, at proteinindholdet er lavere i efterårssået hvede. »Vi havde selvfølgelig håbet, at vi kunne bevare eller øge proteinindholdet og dermed bagekvaliteten, men det resultat ser vi ikke. På det

område giver forsøget ikke et svar, vi kan sætte to streger under,« siger økologikonsulent Tove Mariegaard Pedersen, SEGES Økologi, om forsøget, der fortsætter i 2021.

Ifølge Claus Østergaard har udbyttebilledet været positivt hos de planteavlere, som siden 2018 har praktiseret tidlig såning af vårhvede, og han bekræfter tendensen angående protein. »Vi har set, at udbyttet stiger, men at det er sværere at få kornet godkendt til brød. Hvis der normalt er et proteinindhold på 13 pct., så har vi hos landmænd set, at det falder

med 1 - 2 procentpoint,« siger Claus Østergaard.

En kunst at ramme tidspunktet Det er en kunst at ramme det helt rigtige såtidspunkt, og at vejret tillader, at der kan etableres et nogenlunde såbed på det uvante såtidspunkt. »Der er næsten ingen ukrudt, som spirer frem i november, og kornet skal bare lige spire frem med to til tre blade om efteråret og så overvintre.

Larverne angriber i maj måned, og der vil planterne være så kraftige, at de kan klare det,« siger Claus Østergaard og tilføjer:

»Vi har endnu til gode at se, hvad der sker, hvis det bliver en lang og kold vinter eller en vinter med gentagne skift mellem varme og kulde«.

Indtil videre er det vårhvede, der er blevet eksperimenteret med, men der kan også være perspektiver i at prøve efterårssåning af med andre sorter. »Mig bekendt er der ikke nogen, der har prøvet dette med havre og byg, men det er f.eks. veldokumenteret, at jo tidligere om foråret, havren sås, jo bedre er det, så måske kan der være noget at hente der,« siger Claus Østergaard.

Foreningen Landsorten vil samle brugere af landsorter En gruppe økologer og korn-nørder har stiftet foreningen Landsorten for at organisere brugere af økologisk forædlede kornsorter og skabe ordnede forhold i forhold til både lovgivning og økonomi PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN

Landsorter kan ikke EU-godkendes og komme på traditionelle sortslister, og det hindrer, at de kan handles frit.

Det er baggrunden for et nyt initiativ – foreningen Landsorten – som ifølge stifterne skal være omdrejningspunkt for aktiviteter om landsorter og økologisk forædlet korn. Foreningen vil med nyhedsbreve og markvandringer skabe faglig udvikling og organisere handel med og brug af såsæd mellem medlemmerne, skriver Agrologica i et nyhedsbrev.

Salg af såsæd er reguleret af en lovgivning, som blandt andet kræver, at kornsorter skal være ensartede for at kunne markedsføres kommercielt.

Det er landsorter ikke. »Monokultur er jo ikke specielt

økologisk, og lovgivningen forhindrer på den måde økologisk planteforædling. Hvis det foregår i et lukket system, kan vi imidlertid gøre stort set, som vi vil, og derfor er Landsorten organiseret, så salg af såsæd kun foregår internt,« forklarer Anders Borgen, Agrologica, der er økologisk forædler og medstifter af foreningen.

Med et medlemskab af Landsorten er det således lovligt at skaffe sig adgang til såsæd, som ikke er i almindelig handel. »Den formelle del af foreningens stiftelse er ikke helt på plads, men der er oprettet en hjemmeside, som indeholder flere informationer, og foreningen er også på Facebook«, oplyser Anders Borgen.

Der er altid stor interesse for at se på landsorter fra genbanker og høre om økologisk forædling, når Agrologica holder sin årlige markvandring. Foto: Agrologica.

INVITATION TIL DIGITAL GENERALFORSAMLING I ØKOLOGISK LANDSFORENING FREDAG DEN 5. MARTS 2021

Foto: Maria Shkliaeva

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening bliver i 2021 afholdt i et digitalt format, der er nemt at bruge for alle. Det bliver selvfølgelig anderledes for dig, som er fast deltager på generalforsamlingen, og en helt ny mulighed for dig, som under normale omstændigheder har vanskeligt ved at afsætte en hel dag til fysisk at møde op. Lad os samles så mange som muligt, og sammen gøre dette års generalforsamling både spændende og interessant, selv om vi ikke kan mødes fysisk.

I år har vi endelig sat ny demokratisk struktur på dagsordenen, som du kan læse meget mere om på de følgende sider.

OKOLOGI.DK/GF

STYRKET DEMOKRATI OG EN FREMTIDSSIKRING AF ØKOLOGIEN Ekstraordinær generalforsamling i maj Såfremt vedtægtsændringen stemmes igennem, får det umiddelbart indflydelse på generalforsamlingens videre forløb. Der vil f.eks. ikke blive afholdt valg til bestyrelsen. I stedet vil medlemmerne af foreningen blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 2021, hvor repræsentantskabet nedsættes med op til 29 medlemmer, hvoraf de syv er på valg direkte på generalforsamlingen. Det resterende antal medlemmer af repræsentantskabet udpeges af henholdsvis fagudvalgene og vælges af og blandt medlemsgrupperne umiddelbart før den ekstraordinære generalforsamling.

Fornyelsen af den demokratiske struktur indebærer også, at antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres fra de nuværende 13 medlemmer til fem til syv medlemmer, som dels udpeges af repræsentantskabet, dels indstilles af bestyrelsen til godkendelse i repræsentantskabet. Formanden er som hidtil på valg til generalforsamlingen. »Valget af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning i dag reflekterer fremmødet og stemmeafgivelsen direkte på generalforsamlingen. Det betyder, at nogle medlemsgrupper ikke er repræsenteret i tilstrækkelig grad i forhold til deres størrelse. Dermed er der ingen garanti for at opnå en rimelig balance i interessevaretagelsen af alle fire medlemsgrupper,« siger Per Kølster.

»Samtidig kan det være vanskeligt at sikre et relevant match mellem de opstillede og de behov for kompetencer, der er i en bestyrelse, som på en tidssvarende måde skal udfordre og støtte direktionens ansvar og opgaver.”

N U VÆ R E N D E S T R U K T U R BE

En to-deling af fokusområderne Bestyrelsesopgaverne vil i højere grad end nu have fokus på de ledelsesmæssige aspekter af foreningsdriften. I takt med, at den verden, vi skal navigere, i stiller større krav til foreningens kompetencer, og økologiens markedsandele vokser, stilles også nye krav til såvel bestyrelse som direktion. »Udviklingen går økologiens vej.

Markedskræfterne taler sit tydelige sprog, og det nødvendiggør også udvikling af kompetencerne i bestyrelsen, som får langt mere fokus på ledelse og de økonomiske, samt juridiske dele af at drive en solid forening med gennemslagskraft hos samarbejdspartnere,« siger Per Kølster.

Udviklingsopgaverne, de kreative idéer og visionerne får tyngde i repræsentantskabets arbejde. Målet med strukturen er, at interesser fra foreningens fire medlemsgrupper udvikles i et tæt samspil på tværs. ”Repræsentantskabet er arnested for idéerne og er der, hvor medlemsgrupperne sammen skal finde en vej og en vision for økologiens fremtid.

Det er altafgørende, at udviklingen kommer fra dem, der står ved gryderne, som arbejder i mark og stald og de, som forarbejder og udvikler produkter til forbrugerne,” siger han.

ST YRELSEN

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

MEDARBEJDERREPRÆSENTANT

FORMAND

DIREKTION = Plads i bestyrelsen

FORSL AG TIL NY DEMOKRATISK STRUKTUR RE

tiske organer,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Æ PR

SEN

TA N T S

KA

VALGT AF FAGUUDVALG

VALGT AF MEDLEMSGRUPPER

B

ET

På Økologisk Landsforenings generalforsamling fredag den 5. marts 2021 bliver et af de væsentligste punkter på dagsordenen en forandring og styrkelse af foreningens demokrati. Øverst på dagsordenen står ændring af vedtægterne, så foreningen fremover får en organisatorisk struktur, der matcher ønsket om at favne bredere og skabe større demokratisk repræsentation af forskellige medlemsgrupper. Samtidig skal den organisatoriske forandring sikre økologiens fremtid.

Når medlemmerne sætter sig foran skærmene til digital generalforsamling, bliver det med et særligt punkt på dagsordenen. De skal stemme om en vedtægtsændring, der skaber en ny demokratisk struktur med etablering af et repræsentantskab.

Forslag til vedtægtsændringen er en naturlig følge af den strategi, som foreningen vedtog tilbage i 2019.

Strategiens formål er at transformere Økologisk Landsforening fra at være en brancheforening primært for økologisk landbrug til at blive en bred interesseorganisation med flere aktive medlemsgrupper fra f.eks. virksomheder, professionelle køkkener og personlige medlemmer. »Den nye strategi har tydeliggjort, at vores demokratiske struktur ikke i tilstrækkelig grad afspejler den forandring, som vi ønsker. Interesserne spænder over en stor bredde i medlemmernes baggrunde fra landbrug, virksomheder, køkkener og til de personlige medlemmer. Skal alle interesser varetages, skal vi opnå en større grad af ligelig fordeling af medlemsgrupperne i de demokra-

BE

STY

RELSE

N

FRA REPRÆSENTANTSKABET

FORMAND

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

EKSTERNE GODKENDT AF REPRÆSENTANTSKABET

DIREKTION = Plads i repræsentantskabet = Plads i bestyrelsen

NYT FAGUDVALG OG NY OPGAVE Økologisk Landsforenings fagudvalg kommer til at spille en endnu vigtigere rolle, hvis ændringsforslaget til vedtægterne stemmes igennem på årets generalforsamling.

For selv om fagudvalgene består i den form, som vi allerede kender, indebærer vedtægtsændringen både en formmæssig fornyelse, der betyder, at fagudvalgenes kommissorier skal endeligt godkendes i repræsentantskabet, og en opgavemæssig fornyelse, der bl.a. handler om at udpege og vælge et medlem til repræsentantskabet. »Fagudvalgene skal fortsat have fokus på de konkrete udfordringer i deres respektive branche- eller interesseområde, men de bliver også en hjørnesten i at skabe udvikling og bidrage til det brede samarbejde på tværs af interesser i repræsentantskabet,« siger Per Kølster.

Derudover vil den nye demokratiske struktur også bevirke, at der etableres et helt nyt fagudvalg for professionelle køkkener.

Hvert fagudvalg vælger et medlem til repræsentantskabet, hvis opgave bliver at føre fagudvalgets interesser til bords og medvirke til at sætte retning for og udvikle økologien sammen med de øvrige medlemsgrupper og medlemmer af repræsentantskabet.

VIL DU VIDE MERE OM VEDTÆGTSÆNDRINGEN, KAN DU FINDE UDDYBENDE INFORMATION PÅ OKOLOGI.DK/GF

INVITATION TIL DIGITAL GENERALFORSAMLING I ØKOLOGISK LANDSFORENING FREDAG DEN 5. MARTS 2021

HVORDAN STILLER DU OP I 2021? Økologisk Landsforening har brug for visionære, kreative og kompetente mennesker, som vil bidrage til at udvikle økologien og foreningen både nu og i fremtiden. Måske er det i år, du har tid til og mulighed for at arbejde for mere økologi på markerne, i butikkerne og på bordene? På grund af den forestående afstemning om vedtægtsændringer er der to scenarier i spil for dig, der overvejer et kandidatur eller genopstiller.

Hvis vedtægtsændringen gennemføres:

Hvis vedtægtsændringen afvises:

• dit kandidatur til bestyrelsen vil automatisk overgå til at være et kandidatur til repræsentantskabet • hvis du ikke ønsker at opstille til repræsentantskabet, skal du gøre opmærksom på det, når du meddeler dit kandidatur inden eller på generalforsamlingen fredag d. 5. marts 2021 • du er på direkte valg til repræsentantskabets seks frie pladser på den ekstraordinære generalforsamling den 7. maj 2021 • en plads i repræsentantskabet kan være en vej til en plads i bestyrelsen, da repræsentantskabet udpeger og vælger fire af de fem til syv medlemmer i bestyrelsen • du kan også vælges til repræsentantskabet, hvis du er medlem af et fagudvalg eller bliver valgt blandt din medlemsgruppe

• dit kandidatur gælder en plads i bestyrelsen • du er på direkte valg ved generalforsamlingen fredag den 5. marts 2021

HUSK! Deadline for personlig præsentation: fredag den 12. februar 2021 kl. 18.00

Opstilling af kandidatur meddeles til cuh@okologi.dk

Bemærk ,at du kan stille op helt frem til den 5. marts 2021.

Ønsker du at stille op eller genopstille til bestyrelsen (eller repræsentantskab), har du mulighed for at skrive en personlig præsentation til avisen Økologisk og nyhedssiden Okologisk.nu, hvori du redegør for, hvordan du kan bidrage til Økologisk Landsforenings arbejde med at udvikle økologien, den grønne omstilling og målsætningen om 30 pct. økologi i 2030.

Send din beskrivelse til hhk@okologi.dk, maks. 1.500 anslag inkl. mellemrubrik. Send også et digitalt portrætfoto i høj opløsning.

HVAD STILLER DU OP TIL? BESTYRELSEN

REPRÆSENTANTSKABET

– Ansvar for foreningens værdiskabelse

- Repræsenterer medlemmerne og foreningens bredde*

Har du erfaring med primære ledelsesopgaver fx fra en virksomhed eller en anden forening? Har du erfaring med forretningsudvikling og forandringsledelse? Kan du overskue en økonomi, der er baseret på fondsmidler? Så er en plads i Økologisk Landsforenings bestyrelse noget for dig.

Brænder du for at udveksle idéer, udvikle og samarbejde på tværs af medlemsgrupper? Trives du med at gå i dybden med politiske mærkesager, faglige temaer eller at skabe visioner? Så er en plads i et muligt kommende repræsentantskab noget for dig.

Opgaverne i bestyrelsen omfatter bl.a.: • at sikre overordnet og strategisk ledelse • at udføre risikostyring, interne kontroller og rapportering af finansielle forhold • at sikre foreningens kapitalberedskab, herunder likviditet • at skabe grundlag for stabile samarbejder med eksterne organisationer • at udpege og afskedige direktionen samt tilse, at den udfører sit hverv efter bestyrelsens retningslinjer

Opgaverne i repræsentantskabet omfatter bl.a.: • at være sparringspartner for direktionen og bestyrelsen i den løbende udvikling af arbejdet for at nå foreningens vision og overordnede mål • at godkende og være involveret i foreningens udvikling af strategi og politik • at sikre bestyrelsen de rette kompetencer ved at vælge medlemmer hertil • at sikre at hele medlemskredsen har forståelse for den fælles sag og alle medlemmers interesser, udfordringer og bidrag til at nå foreningens delmål og mål

• Antal medlemmer: 13 Ved vedtægtsændring: • Antal medlemmer: 5 - 7 • Antal medlemmer på direkte valg: 1 (formand) • Antal medlemmer valgt af og fra repræsentantskab: 4 • Antal medlemmer foreslået af bestyrelse og godkendt af repræsentantskab: 1 - 2

• Antal medlemmer: 29 • Antal frie pladser (direkte valg på generalforsamlingen): 6 plus 1 (formand) • Antal medlemmer, som udpeges og vælges af fagudvalg: 10 • Antal medlemmer, som vælges af medlemsgrupper: 12 Fælles formand sikrer synergi Formandsposten i henholdsvis bestyrelse og det mulige repræsentantskab bestrides af en og samme person for at skabe synergi mellem de to organer. Formanden er altid på valg til generalforsamlingen, og alle stemmeberettigede kan stille op til posten. (*kun aktuelt hvis vedtægtsændringen gennemføres)

ÅRSMØDER I FAGUDVALGENE AFHOLDES OGSÅ DIGITALT Med Covid19-situationen er hele verden for alvor gået ind i den digitale tidsalder. Det gælder også for Økologisk Landsforenings fagudvalg, der i år holder årsmøder online. Årsmøderne er placeret på forskellige datoer og tidspunkter, så måske er det i år, at du får mulighed for at deltage på flere, end du plejer.

FAGUDVALGENES DIGITALE ÅRSMØDER

VIL DU VIDE MERE?

Landmænd: • Mælkeudvalget 9. marts kl. 10.00 - 12.00 • Svineudvalget 10. marts kl. 18.30 - 20.30 • Frugt, bær og grøntudvalget 11. marts kl. 10.00 - 12.00 • Fjerkræudvalget 16. marts kl. 18.30 - 20.30 • Planteavlsudvalget 17. marts kl. 16.00 - 18.00 • Kødudvalget 18. marts kl. 18.30 - 20.30

Måske sidder du tilbage med et spørgsmål eller flere til alt det, du har læst om forslaget til en ny demokratisk struktur i Økologisk Landsforening?

Virksomheder: • Virksomhedsudvalget 10. marts kl. 10.00 - 12.00 • Gårdbutik og lokalt salgsudvalget 10. marts kl. 13.00 - 15.00 Andre: • Ulandsudvalget 16. marts kl. 15-17

På okologi.dk/gf finder du vedtægtsændringsforslaget i sin fulde længde, samt en beskrivelse af den ny demokratiske struktur.

Tilmeld dig også et af de tre dialogmøder, som formandskabet holder på følgende datoer: • Tirsdag d. 2. februar kl. 17.00 - 18.30 • Onsdag d. 3. februar kl. 09.00 - 10.30 og 12.30 - 14.00 Læs mere i Avisen Økologisk Landbrug: Avisen Økologisk Landbrug udkommer med endnu et særtillæg om generalforsamlingen og ny demokratisk struktur fredag d. 26. februar 2021.

TILMELDING TIL DIALOGMØDER OG ÅRSMØDER SKER PÅ OKOLOGI.DK/GF/TILMELD

TAK TIL VORES SPONSORER!

ANTONS

AURION

DANISH AGRO

ØKO ++

KØLSTER MALT & ØL

Hold også øje med Økologisk Landsforenings sociale medier, bland dig i debatten og del gerne vores opfordring om at deltage i generalforsamlingen med dit økologiske netværk.

NYHEDSOVERBLIK

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

NYHEDER FRA ØKOLOGISK NU www.økonu.dk

Tomater fra Sydeuropa kan være bedre for klimaet end danske KLIMA: Det kan faktisk være bedre for klimaet at købe tomater dyrket i Spanien eller Italien frem for at købe tomater dyrket lokalt i Danmark.

En ny kortlægning af klimaaftrykket og forsyningskæden for europæiske tomater viser nemlig, at tomater dyrket i danske drivhuse udleder otte gange så meget CO2 som tomater dyrket på en italiensk eller spansk mark. »Når tomaten avles på åben mark, udleder produktionen i gennemsnit 80 kg CO2 pr. ton. Hvis tomaterne avles i drivhus, udleder de helt op til 700 kg CO2 pr. ton. Vi taler om en faktor 5-10,« siger professor Gang Liu fra SDU Livscykluscenter, Institut for Grøn Teknologi, i en pressemeddelelse.

Ser man kun på CO2-aftrykket, når man handler, bør man derfor som udgangspunkt købe tomater fra Sydeuropa - selv når transpor-

ten, som oftest sker med lastbil, medregnes. Forskernes beregninger baseres på generelle tal for Europa, så der kan være udsving i udledningen, hvis energien kommer fra f.eks. vedvarende kilder, hvilket vil betyde, at nogle drivhuse har en lavere CO2udledning gennemsnittet. »Generelt udleder den sydeuropæiske tomatproduktion mindre CO2, fordi tomaterne i større grad gror på åbne marker. I Spanien, som producerer flest tomater i Europa, vokser 40 pct. af tomaterne i drivhuse, men når avlerne i Sydeuropa anvender drivhuse, bruger de også mindre varme,« forklarer Gang Liu. Han pointerer dog, at forbrugerne kan vælge at vægte andre parametre højere end klimaet - eksempelvis brugen af sprøjtegifte og tillid til producenterne. hhk@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Næsten en tredjedel af danskerne svarer, at de har reduceret eller helt er stoppet med at spise kød, men langt de færreste er helt stoppet med at spise kød. Foto: Colourbox.

En tredjedel af danskerne siger, at de spiser mindre kød KOSTVANER: Knap 30 pct. af danskerne svarer i en ny undersøgelse, at deres kødforbrug enten er reduceret eller helt stoppet. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet baseret på to online spørgeskemaundersøgelser med knap 3.000 repræsentative forbrugere i alderen 18 - 70 år.

12 pct. af de respondenter, der svarer, at deres kødforbrug er reduceret eller stoppet, nævner, at det er sket inden for de seneste seks måneder, mens 18 pct. svarer, at det er sket for mere end seks måneder siden. Det er især unge mellem 18

og 34 år (40 pct.), kvinder (62 pct.) og personer med videregående uddannelser (67 pct.), som har skruet ned for kødforbruget. 70 - 75 pct. angiver, at årsagen er hensynet til klimaet og miljøet.

For den samlede gruppe, der har reduceret kødforbruget, spiser 19 pct . maksimalt kød nogle gange om måneden. Det er dog blot tre pct. af de knap 3.000 adspurgte, der svarer, at de aldrig spiser kød.

Kødet udgør også fortsat en stor del af middagstallerkenen: Blandt de personer, der har reduceret kød-

forbruget, spiser 38 pct. stadig kød hver dag, og næsten halvdelen af dem definerer sig selv som kødspisere. Derudover svarer 68 pct. af alle respondenter - både dem, der har angivet at have reduceret kødforbruget, og den del, der ikke har - at de spiser kød hver dag.

Som erstatning for kødet foretrækker de fleste - over 70 pct. - at kompensere med grøntsager, nødder og bælgfrugter. hhk@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Få seneste nyt om økologien på

Miljøstyrelsen laver nye modelberegninger for visse pesticider for at undersøge, i hvilken grad midler de siver ned mod grundvandet. Miljøminister Lea Wermelin (S) er åben for at indføre restriktioner. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet.

Minister åbner for restriktioner på svampemidler efter nye fund PESTICIDER: Det vækker bekymring hos miljøminister Lea Wermelin (S), at forskere på de danske forsøgsmarker igen har fundet rester fra svampemidler med azoler i grundvandet. I enkelte målinger overstiger resterne endda den såkaldte kravværdi. Ukrudtsmidlet propyzamid overskrider ligeledes den tilladte grænse i enkelte målinger.

Det viser den nye rapport fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand - den såkaldte VAP-rapport - som samler forskeres tests af godkendte sprøjtemidler på konventionelt dyrkede marker fordelt over hele landet.

Miljøstyrelsen er i gang med at lave nye modelberegninger for

stofferne i både sprøjtemidler og bejdsemidler for at undersøge, i hvilken grad midlerne siver ned mod grundvandet. »Miljøstyrelsens arbejde skal bruges til at sætte en stopper for, at 1,2,4-triazol ender i grundvandet, og jeg er klar til at indføre restriktioner, når arbejdet er afsluttet, og vi har et fagligt grundlag til at træffe en beslutning ud fra,« siger Lea Wermelin Det er dog ikke sikkert, at et forbud mod de pågældende midler kan lade sig gøre jf. EU-regler på området. hhk@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Politikerne har fundet midler til at udtage ca. 20.000 ha lavbundsjord, men det er et stykke fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings mål. Foto: Colourbox

Gasoline Grill gør klar til at indtage Tivoli ÅBNING: Klaus Wittrup, der står bag den burgerbaren Gasoline Grill, hvor økologi er en grundpille, åbner sin syvende og hidtil største restaurant i Tivoli til påske.

»Jeg glæder mig utrolig meget over, at vi skal åbne i Tivoli. Jeg leder altid efter unikke locations, når vi skal åbne nye steder. Tivoli er virkelig unikt, og har derfor stået på øn-

skelisten længe. Tivoli er for mange danskere forbundet med så mange følelser og minder, og for mange turister er Tivoli indbegrebet af dansk eventyr. Jeg er rigtigt glad for, at Gasoline Grill bliver en del af dette magiske univers med vores til dato største restaurant. Ligesom Tivoli, er det vores mål at skabe minder, at henrykke og begejstre vores gæster – og samtidig er det altid vores ønske at bidrage positivt til det område, vi placerer os i. Det vil vi også gøre i Tivoli,« siger Klaus Wittrup.

For fem år siden åbnede han sin første amerikansk inspirerede ’burger joint’ på en nedlagt benzinstation på Landgreven i København.

Det amerikanske medie Bloomberg kårede i 2017 den københavnske burgerbar som en af verdens bedste jb@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. januar 2021 nr. 662

ØL’s bestyrelse foreslår ny struktur: »En nødvendig vej« De forskellige medlemsgrupper i Økologisk Landsforening skal sikres en mere ligelig repræsentation, lyder det fra bestyrelsen, der foreslår en ny struktur i foreningen NY STRUKTUR

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Strukturen i Økologisk Landsforening skal ændres, hvis det står til foreningens bestyrelse. Risikoen for en ulige repræsentation mellem de fire medlemsgrupper - landmænd, forbrugere, madprofessionelle og virksomheder - er nemlig et demokratisk problem, og derfor vil bestyrelsen fremsætte et forslag om en vedtægtsændring til årets generalforsamling: Bestyrelsen skal skæres ned fra 13 medlemmer til mellem fem og syv, og så skal der oprettes et såkaldt repræsentantskab på 29 medlemmer, som skal sikre en bedre balance mellem de fire medlemsgrupper. Samtidig er planen at oprette et udvalg for professionelle køkkener. »Vi er en forening med et bredt medlemsgrundlag, og vi dækker hele værdikæden, som involverer landbruget, fødevaresystemet, samfundet og forbrugerne. Måden, vores demokratiske struktur fungerer på i dag, sikrer ikke bredden i repræsentationen,« siger formand Per Kølster,

“

Måden, vores demokratiske struktur fungerer på i dag, sikrer ikke bredden i repræsentationen.

PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

som samtidig forklarer årsagen til, at man vil reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer: »Med et stort repræsentantskab og en mindre bestyrelse sikrer vi, at alle medlemmer af bestyrelsen har mulighed for at komme til orde og få indflydelse på de resultater, bestyrelsen skal levere, og vi sikrer en mere effektiv proces.« Derudover efterlyser bestyrelsen også nogle kompetencer, som den finder nødvendige for at drive en organisation på størrelse med en mellemstor virksomhed, som for eksempel forandringsledelse og finansiering. Håbet er, at repræsentantskabet kan bidrage med nogle af de kompetencer til den mindre bestyrelse.

Skal gøre ØL mere kendt Det skal fremover være op til repræsentantskabet at udvikle foreningens mål og politiske retning og tage stilling til sager, der vedrører økologien.

Repræsentantskabet skal desuden agere bindeled mellem foreningens medlemmer og fagudvalg. Bestyrelsen står så med det juridiske ansvar og skal varetage den strategiske

ledelse samt rapportering af finansielle forhold. Den skal desuden tilse, at direktionen udfører sit hverv efter bestyrelsens retningslinjer.

Hensigten er, at ændringen skal skaffe foreningen flere medlemmer og gøre den mere kendt samt sikre flere deltagere til foreningens arrangementer og en større tilfredshed med foreningens arbejde.

Forslaget har været nogle år undervejs, og Per Kølster fortæller, at der er blevet arbejdet indgående med det i bestyrelsen, ligesom samtlige fagudvalg har været involverede i drøftelserne både på udvalgsmøder og på stormødet i december. »En nødvendig vej at gå« Preben Lauridsen, der er næstformand og selv er landmand, bakker 100 pct. op om forslaget. »Jeg har hele tiden været motor for at få det gennemført,« siger han og tilføjer, at det passer ham glimrende, at de andre medlemsgrupper får mere plads og en større synlighed, selvom det kan give mindre plads til landmændene. »Det er en nødvendig vej at gå – det drejer sig jo om hele kæden fra jord til bord, og jeg er ikke medlem af ØL alene på grund af mine egeninteresser,« siger han.

Han forklarer, at arbejdsgangene i den nuværende struktur efter hans mening ikke har været gode nok, og bestyrelsen har til tider været overbebyrdet af opgaver. Foreningen har vokset sig så stor, at han finder det

nødvendigt, at bestyrelsen koncentrerer sig om at »drive forretningen Økologisk Landsforening« og så følger op på repræsentantskabets mere idealistiske arbejde.

Skulle det ske, at også repræsentantskabet står med for mange opgaver, kan en løsning være at oprette underudvalg, der arbejder med spe-

cifikke problemstillinger i en afgrænset periode, pointerer han.

Mest kritik i begyndelsen Adspurgt om der har været kritik undervejs, svarer Preben Lauridsen, at det mest var i begyndelsen, da forslaget lige kom på bordet. »Nogle syntes, at det gik for

De professionelle køkkener får en mere fremtrædende rolle Økologisk Landsforenings bestyrelse ønsker at oprette et fagudvalg for professionelle køkkener NY STRUKTUR

AF JAKOB BRANDT

I forbindelse med en af de største organisatoriske ændringer siden 2009 planlægger Økologisk Landsforening efter flere års tilløb at etablere et fagudvalg for landets professionelle køkkener, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af økologien.

Det er snart ni år siden, at Birte Brorson blev valgt ind i bestyrelsen

for Økologisk Landsforening. Som rådgiver i bæredygtig og økologisk køkkendrift har hun lige siden sammen med bestyrelsen arbejdet hen imod, at foreningen skulle etablere et fagudvalg for de professionelle køkkener. Hvis generalforsamlingen til marts stemmer ja til en ny politisk struktur, bliver det en realitet i form af foreningens 10. fagudvalg. »Allerede for fem år siden etablerede Økologisk Landsforening en ny medlemsgruppe for at udvikle den faglige sparring mellem de madprofessionelle, vores landmands- og virksomhedsmedlemmer. I dag tæller gruppen over 100 af landets professionelle køkkener, så vi har i forvejen en god dialog med køkkenerne,

men det er fedt, at foreningen nu er klar til at etablere et egentligt fagudvalg, så samarbejdet med de køkkenprofessionelle kommer ind i mere formaliserede rammer,« siger Birte Brorson, som har mange års erfaring med at hjælpe køkkener, der omlægger til økologi.

Kan påvirke udviklingen Netop fagudvalgene har gennem mange år fungeret som en af foreningens vigtigste berøringsflader med de forskellige medlemsgrupper. Nye fagudvalg er kommet til, i takt med at foreningen har spredt aktiviteterne til nye områder, og Birte Brorson er sikker på, at køkkenerne via det nye fagudvalg vil få en endnu stærkere

stemme ind i foreningen, hvor de kan være med til at påvirke udviklingen. »Det er vigtigt, at udvalget bliver sammensat på en måde, så det repræsenterer spændvidden lige fra landets største industrikøkkener til de mindste caféer og små køkkener i daginstitutionerne, som der er langt flest af,« pointerer Birte Brorson, som håber, at mange af køkkenmedlemmerne har lyst til at gøre deres indflydelse gældende i det faglige arbejde.

Mere klimavenlige køkkener Det samme gør kokken Rune Lund Sørensen, der driver restauranten Hærværk i Aarhus.

Han er også medlem af Økologisk Landsforenings bestyrelse, og hvis

generalforsamlingen godkender den nye struktur, er han selv indstillet på at stille op til det nye fagudvalg, hvor han især vil arbejde for at finde nye veje, der kan bidrage til at nedbringe klimaaftrykket fra de økologiske køkkener. »Jeg oplever, at der bliver lyttet meget til os i Økologisk Landsforening, og fagudvalgene giver en ekstra mulighed for at få indflydelse, fordi de er med til at vælge medlemmer til repræsentantskabet«, siger den jyske kok, som under coronanedlukningen holder gang i Hærværk ved at tilbyde kunderne en tre-retters takeaway-menu. »For mig handler det om hele tiden at være relevant for kunderne.

POLITIK & UDVIKLING

29. januar 2021 nr. 662

Forslaget om en ny struktur i Økologisk Landsforening indebærer også en oprettelse af et udvalg for professionelle køkkener. Foto: Søren Gammelmark

nemskueligt og dermed nemmere at håndtere. Bestyrelsen og formanden kommer således ikke længere væk fra medlemmerne, når medlemmerne i højere grad har mulighed for at få indflydelse på foreningens udvikling,« siger han og betegner det som en »effektivisering af ledelsen«.

Både Per Kølster og Preben Lauridsen minder om, at repræsentantskabet får magten til at afsætte bestyrelsen.

stærkt, og vi lige bør vente lidt, men rykker vi det et år, står vi som forening et helt nyt sted, og så skal vi starte forfra. Nogle var bange for en centralisering af magten, fordi der bliver færre mennesker, som driver ØL,« siger han og afviser, at magten koncentreres på færre hænder: »Alle faggrupper fra jord til bord

vil blive repræsenteret i modsætning til den nuværende struktur. Derudover er faggrupperne direkte repræsenteret ved bordet, når fremtiden for økologerne skal implementeres i en fælles politik med vedtagelse i repræsentantskabet.« Per Kølster mener heller ikke, at der er tale om en magtkoncentration.

»Jeg oplever det hverken, som at bestyrelsen eller formanden får større eller mindre magt, da det bliver langt tydeligere, hvordan medlemmernes repræsentanter skal bidrage til at udvikle foreningen, og hvordan en mere veldefineret bestyrelse kan påtage sig sit ansvar. Med andre ord: At ansvaret i alle led er mere gen-

Det samme gælder for Økologisk Landsforening i forhold til medlemmerne«, siger Rune Lund Sørensen.

Den vurdering er foreningens formand Per Kølster enig i, og han glæder sig også over udsigten til, at de professionelle køkkener nu bliver knyttet endnu tættere til foreningen. »Det er godt for foreningen, at de mere end 30 års erfaringer med økologiske køkkenomlægninger får en stærkere stemme i vores interessevaretagelse tæt på køkkenmedlemmerne og alle andre i foreningen. Det har jeg arbejdet for, siden jeg blev formand for otte år siden, og når det først sker nu, er det først og fremmest et spørgsmål om ressourcer«, siger formanden.

Siden Økologisk Landsforening i 2002 blev dannet via en fusion mellem Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ), Økologisk Landscenter og en række økologiske brancheforeninger, er antallet af fagudvalg vokset via knopskydning.

mere ’aktivistisk struktur’ blev stemt hjem med stort flertal. Forslaget indebar blandt andet en slankning af bestyrelsen fra 17 til de nuværende 13 medlemmer. Samtidig blev det daværende forretningsudvalg nedlagt. Samme skæbne overgik forbrugerudvalget, og ændringen var også et opgør med branchernes automatiske repræsentation i bestyrelsen.

Siden er det løbende blevet debatteret internt, hvordan forbrugerne og de personlige medlemmer passer ind i foreningens politiske struktur.

Ifølge Per Kølster er den diskussion endnu ikke landet, men han oplyser, at der ikke er aktuelle planer om at genoplive forbrugerudvalget i sin tidligere form.

Bestyrelsen blev slanket Allerede i 2003 fik virksomhederne eget udvalg. Fire år senere blev der etableret et Ulandsudvalg, og i 2015 blev de første medlemmer valgt ind i ’Udvalg for gårdbutikker og lokalt salg’.

En større ændring i foreningens struktur blev undervejs vedtaget på generalforsamlingen i 2009, da den daværende bestyrelses forslag om en

Landmand bakker op Efter forslaget blev udformet, har bestyrelsen præsenteret foreningens ni fagudvalg for det. Som næstformand i Svineudvalget er svineproducent Bertel Hestbjerg en af dem, som idéen skulle sælges til.

Han er som landmand også en af dem, der må indstille sig på, at foreningen ikke længere skal bære præg af at være en brancheorganisation for landbruget, men en bred interesseorganisation. »Jeg synes, at det er ØL’s styrke, at vi favner bredt. Så må vi landmænd acceptere, at vi kommer til at fylde mindre. Jeg har faktisk lidt svært ved at forstå, at ØL ikke for længst har sat gang i en aktiv proces med at få befolkningens brede opbakning til økologi udmøntet i et stort antal medlemskaber,« siger Bertel Hestbjerg.

Han har desuden indtrykket af en bestyrelse, der skulle forholde sig til mange problemstillinger – både rent politisk, økonomisk og fagligt – og ser det derfor som fornuftigt, at den uddelegerer en del af opgaverne. »Det er en stor bestyrelse, som har skullet forholde sig til mange faglige sager. Så kan hverdagsproblemer let sluge tiden og gøre det svært at finde rum til de visionære diskussioner.

Jeg tror, at det er rigtigt at gøre bestyrelsen mindre og overlade nogle

»Det er noget, foreningen skal finde en løsning på, og sidste efterår gennemførte vi en større analyse af, hvordan vi bedst kan organisere forbrugerne og de private medlemmer, men jeg tror ikke, at svaret er et nyt fagudvalg«, siger økologernes formand.

Han minder i den forbindelse om, at netop den gruppe får forskellige muligheder for at blive valgt til repræsentantskabet, hvis foreningens nye struktur bliver vedtaget på generalforsamlingen i marts.

Der blev ikke plads til fiskene Uden for døren til Agro Food Park 15 står landets producenter af økologiske fisk og muslinger og banker på

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Ny struktur Bestyrelsen foreslår en vedtægtsændring, så der kan oprettes et repræsentantskab.

• Repræsentantskabet skal bestå af 29 medlemmer. 10 af dem vælges af fagudvalgene, 12 af dem vælges blandt de fire medlemsgrupper, og syv af dem vælges på generalforsamlingen.

• Der oprettes et køkkenudvalg, som skal repræsentere de madprofessionelle.

• Repræsentantskabet får til opgave at udvikle foreningens vision, mission, mål og værdier, at sætte den overordnede politiske retning og drøfte sager, der sætter retningen for økologien.

• Bestyrelsen skal reduceres fra 13 til fem-syv medlemmer og får det juridiske ansvar og skal varetage den overordnede ledelse.

• Bestyrelsen skal fremover vælges af repræsentantskabet, som med et flertal også kan afsætte bestyrelsen.

af opgaverne til repræsentantskabet.

Det er trods alt bedre at placere nogle opgaver dér, hvis bestyrelsen ikke føler sig klædt ordentligt på til dem,« siger han.

Bertel Hestbjerg har dog – ligesom Preben Lauridsen - en bekymring for, at de mange opgaver kan ende med også at overbebyrde repræsentantskabet: »Alene i svineverdenen er der relativt meget at holde styr på. Skal man så forholde sig til alt det andet og se det fra storkøkkenernes, detailbranchens og forbrugernes side, bliver det virkelig bredt. Det er en styrke, at ØL favner bredt, men samtidig en svaghed, fordi der er så meget at tage stilling til.« Bliver forslaget nedstemt til generalforsamlingen, vil strukturen fortsætte som hidtil.

døren til Økologiens Hus med et ønske om at få deres eget fagudvalg for akvakultur. De skal dog ikke forvente, at Per Kølster åbner døren lige med det samme. »Her er Økologisk Landsforening fortsat nødt til at holde lav profil. Vi kan ikke det hele«, siger Per Kølster.

Han glæder sig i den forbindelse over, at mange af aktørerne i den økologiske akvakulturbranche sidste år fandt sammen i et fagligt fællesskab, da de stiftede Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur.

Med bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Birte Brorson som formand har den allerede etableret et tæt samarbejde med Økologisk Landsforening.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. januar 2021 nr. 662

rere end plantebaserede produkter, hvilket vil reducere forbruget af animalske produkter til fordel for mere grønt. »Det formodede fald i forbruget af animalske produkter vil frigøre enorme arealer, som lige nu bruges til foderdyrkning,« skriver forskerne og tilføjer, at udbytteforskellen formentlig vil falde på længere sigt ved en omlægning til mere økologi: »Der er evidens for, at et skifte fra konventionel til økologisk praksis vil være fordelagtigt for økosystemernes bidrag og den langsigtede effektivitet på det pågældende areal. Hvis man tager højde for den tidsmæssige forandring i udbytteforskellene, som omlægning til økologi vil føre til, er der videnskabelig konsensus om, at udbytteforskellen over tid vil blive reduceret.« De antager desuden, at en højere pris for maden vil reducere madspild, idet forbrugerne vil sætte mere pris på mad, der har kostet mere.

Forskere: Prisforskellen på øko og konventionel mad er kunstigt høj Konventionelle fødevarer vil stige forholdsmæssigt mere i pris end økologiske, hvis man medregner produktionens klima­ påvirkning i prisen, viser ny forskning FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Prisen på vores mad er kunstigt lav, og prisforskellen på økologiske og konventionelle varer er misvisende, fordi omkostningerne forbundet med klimabelastningen ikke medregnes i prissætningen.

Spørgsmålet er så, hvor meget kød og andre fødevareprodukter reelt bør koste, når man tager højde for produktionens klimabelastning?

Det har et hold tyske forskere nu forsøgt at besvare i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications. Ved hjælp af livscyklusanalyser og en fast pris per udledt ton CO2 har de vurderet klimaomkostningerne ved at producere kød, æg, mælk og plantebaserede fødevarer og lagt dem oven i produktionsprisen.

Resultaterne viser, at næsten alle fødevarer bør stige i pris - især konventionelle produkter, som i forvejen er en del billigere end de økologiske. »Vi blev overraskede over den store forskel, der er i de fødevarekategorier, som vi undersøgte - især mht.

den misvisende prissætning, der er på animalske varer,« siger Tobias Gaugher, hovedforfatter på studiet, til Augsburg Universitys hjemmeside.

Mere end en fordobling Forskerne har inddelt produkterne i tre overordnede kategorier - ’animalsk’ (æg, fjerkræ, drøvtyggere og gris), ’mælk’ og ’plantebaserede fødevarer’ - og sammenlignet dem i det konventionelle og økologiske system. Set ud fra dette bør den reelle produktionspris for konventionelle animalske produkter (minus mælk) overordnet set være 146 pct. højere, mens den for økologiske bør være 71 pct. højere. For konventionel mælk bør prisen stige med 91 pct. og 40 pct. for den økologiske, mens den for konventionelle plantebaserede produkter bør stige med 25 pct. og for de økologiske med 6 pct.

Dykker man ned i underkategorierne, viser den nogle variationer i den reelle pris for forskellige typer produkter; f.eks. bør prisen for konventionelt rødt kød være 197 pct. højere, mens den for økologisk bør være 173 pct. højere. For konventionelle æg bør den være 18 pct. højere og for økologiske 9 pct.

Ens for samtlige underkategorier er, at de økologiske produkter bør stige relativt mindre i pris end de konventionelle, og økologiske grøntsager har som den eneste varetype en aktuel pris, der afspejler eksternaliteter og derfor ikke bør stige.

»Det vil påvirke efterspørgslen på mad markant, hvis denne fejlagtige prissætning ophører eller i hvert fald reduceres. Mad, der bliver mærkbart dyrere, vil samtidig blive meget mindre efterspurgt,« siger Amelie Michalke, der er medforfatter på studiet.

En pointe, som Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, er enig i. Hun mener, at det er konkurrenceforvridende, når prisforskellen mellem konventionelle og økologiske produkter er kunstigt høj: »Det er et meget interessant studie, som understøtter den udfordring, som økologien og Økologisk Landsforening har peget på,« siger Sybille Kyed til Økologisk Landbrug og uddyber: »Hvis vi skal have mere økologi, er udfordringen ikke, at produkterne er for dyre, men at prisforskellen udgør en stærk bremse for en markedsdrevet udbredelse. I den sammenhæng er det meget problematisk, når priserne ikke afspejler de fulde omkostninger. Som studiet viser, bør prisen på fødevarer generelt stige, men prisunderskuddet er langt størst på de konventionelle produkter.« Kunstgødning øger prisen Af årsagerne til den procentuelt lavere prisstigning for økologien nævner forskerne bl.a. forbuddet mod kunstgødning, som både er klimabelastende at producere og fører til øget udslip af drivhusgasser fra jorden, at økologers selvforsyning af

foder er højere, hvilket betyder mindre import, og at deres større græsningsareal til kreaturer er med til at lagre kulstof.

At de økologiske varer skal stige relativt mindre i pris end de konventionelle, er ikke nødvendigvis udtryk for, at de har et mindre klimaaftryk, idet deres produktionspriser i forvejen er højere end for konventionelle varer. I faktiske beløb bør økologisk og konventionelt kød således koste det samme, men ser man på mælk og grønt, bør de økologiske produkter i faktiske priser være billigere.

Forskerne anerkender, at en prisstigning kan anses som en ekstra økonomisk byrde for forbrugerne, men de påpeger, at samfundet i forvejen får regningen for produktionens aftryk på andre måder, f.eks. når der skal betales for oversvømmelser eller tørke som følge af klimaforandringerne, hvor fødevareproduktionen spiller en væsentlig rolle grundet udledningen af drivhusgasser og arealanvendelsen. Deres udregninger er baseret på, at et ton CO2ækvivalenter koster 180 euro, og det skal nævnes, at studiet udelukkende vurderer tyske produkter.

Forskerne kommer også ind på kritikken af, at økologi kræver et større areal grundet lavere udbytter, men de mener ikke, at mere økologi øger arealbruget, hvis priserne bliver fastsat efter deres beregninger. Ifølge forskerne betyder det nemlig, at kød vil blive forholdsmæssigt meget dy-

Kritik af beregningerne Studiet møder dog kritik fra Olivier Honnay, der er professor ved KU Leuven. Han mener, at forskerne undervurderer den økologiske produktions arealbrug og kalder valget af livscyklusstudier for »specielt«. »Studiet antager, at der ikke er nogen omkostninger forbundet med arealanvendelsen. Ved at følge logikken om, at de fleste skove i Europe allerede ér fældet, og at kun soja har en omkostning for klimaet. Sådan er det ikke,« skriver han bl.a. på Twitter.

Kritikken skyder dog ved siden af, lyder svaret fra Maximilian Pieper, der er medforfatter på studiet. I en mail til Økologisk Landbrug forklarer han, at de har medregnet de såkaldte land use emissions for alle fødevarekategorier - altså den vedvarende udledning fra et givent areal - men at de for økologiens vedkommende har set bort fra land use change emissions. ’Change’ er nøgleordet her.

Forklaringen er, at land use change emissions er en enkeltstående udledning, når eksempelvis skov omdannes til landbrug, hvilket for tysk landbrugs vedkommende - der er forskernes referenceramme - hænger sammen med det konventionelle landbrugs import af foder. »Tysk landbrug udvides ikke, derfor sker disse engangsudledninger (fra land use change, red.) ikke her.

De eneste relevante land use change emissions stammer derfor fra importeret foder. Her udgør soja over 90 pct., hvilket er derfor, vi har anset soja som det eneste relevante foder mht. land use change,« skriver Maximilian Pieper i mailen. Økologer importerer også soja, men da en væsentlig del af de tyske økologer er underlagt skrappere foder- og importkrav gennem certificeringsordninger som Bioland, Naturland og Neuland, anser forskerne importen for at være uden nævneværdig betydning. Med hensyn til Olivier Honnays kritik af forskernes valg af livscyklusstudier undrer det Maximilian Pieper, som ikke kan se, hvad der skulle være »specielt« ved det.

POLITIK & UDVIKLING

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Valutafond anbefaler Danmark at halvere sin husdyrbestand Danmark bør indføre en højere pris på udledning af CO2 og kan med fordel reducere sin bestand af husdyr markant, lyder det fra Den Internationale Valutafond KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hvis Danmark vil nå sin målsætning om at reducere sine klimagasser med 70 pct. i 2030 og sikre, at landbruget også bidrager til målet, bør man overveje at reducere antallet af husdyr. Det mener Den Internationale Valutafond, IMF, som netop er kommet med en række anbefalinger til den danske klimapolitik. Det skriver Dagbladet Information.

Et centralt punkt i anbefalingen handler om, at Danmark skal indføre en stigende, ensartet CO2-afgift.

IMF mener dog, at afgiften næppe kan gøres høj nok til alene at indfri klimamålet, og derfor nævner den, at Danmarks reduktionsstrategi for energisektoren bør »flankeres« af en parallel strategi for landbrugssektoren, som eksempelvis kunne være et mål om at »halvere Danmarks store husdyrbestand i 2030«.

Derudover bør Danmark »overveje at indføre afgifter, der kan dæmpe motivationen til at spise for meget kød og mejeriprodukter samt øge forbruget af plantebaserede fødevarer i tråd med kostrådene fra videnskaben,« skriver IMF ifølge Information.

Formand: For mange dyr Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er enig i, at der er for mange husdyr i landbruget, og minder om, at det ikke kun er i Danmark. »Vi står over for den udfordring,

Danmark bør formulere en strategi for landbrugets klimaaftryk, mener IMF, der peger på en reduktion af husdyrbestanden samt et lavere forbrug af animalske fødevarer som mulige tiltag. Arkivfoto: Karen Munk Nielsen at den vestlige måde at have husdyr på og kødforbruget er ude af proportioner, så der skal jo ske noget. Husdyrbestanden skal reduceres, og det kan så ske ved at øge den økologiske produktion,« siger Per Kølster, med henvisning til at økologer skal have færre husdyr per ha end konventionelle landmænd.

Dansk økologi er i forvejen meget husdyrtungt - vil det ikke være en kæmpe udfordring, hvis der skal skæres i bestanden? »Står det til mig, får vi en økologi i fremtiden, som bedre afspejler, hvad folk spiser, og dermed får øget produktionen af frugt, bær og andre former for vegetabilier, og at vi i højere grad bliver selvforsynende. Det er ikke for at vende ryggen til verden, men for at skabe en bedre balance i

recirkuleringen og sikre en stabil fødevareproduktion, som ikke bliver så påvirket af kriser, ufred og pandemier rundt om i verden,« siger Per Kølster og understreger, at husdyr fortsat skal være en del af fremtidens landbrug: »Økologi handler om måden, vi forvalter naturen og landskabet på, og her kan husdyr spille en positiv rolle, hvor de udnytter landskabet på en måde, der gør naturen rigere, samtidig med at vi har en fødevareproduktion.« Vil også justere på afgifter Med hensyn til at bruge afgifter som redskab til at ændre forbruget af fødevarer mod mere grønt og mindre kød, svarer Per Kølster: »Vi arbejder ikke for klimaafgifter i

den forstand, som andre gør, men for, at de produktionsomkostninger, der er forbundet med at drive landbrug uanset hvad man producerer - bliver afspejlet af klimabelastningen.« Han forklarer, at Økologisk Landsforening har foreslået en afgiftsmodel, hvor der udarbejdes klimaregnskaber på de enkelte bedrifter og lægges et loft over, hvor meget de må udlede. Al udledning over loftet medfører, at landbrugsstøtten reduceres.

L&F afviser forslagene I et skriftligt svar til Økologisk Landbrug afviser Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed, helt at justere på afgifterne, så det kunne blive dyrere at købe animalske produkter og billigere at købe plantebaserede fødevarer.

Han mener samtidig, at det er nødvendigt at fastholde produktionen, hvor det er mest klimaeffektivt.

Når nu stort set alle lande har forpligtet sig til Paris-aftalen og skal reducere deres udledninger, er det vel ikke givet, at andre lande vil bruge millioner i investeringer til at overtage den danske produktion 1:1, velvidende at de skal finde flere reduktioner andetsteds, og det ikke engang er sikkert, at forbrugerne i samme grad vil efterspørge produkterne, når de ikke længere har det danske brand bag sig? »Vi kan ikke vide, hvad andre vil, men vi skal bare huske på, at udflytning af vores produktion for det meste vil give en øget klimapåvirkning, fordi den danske produktion er noget af den mest klimaeffektive, der findes. Vi ser stigende efterspørgsel efter både animalske og vegetabilske fødevarer globalt, så det er afgørende og fornuftigt at producere, hvor det sker mest klimaeffektivt, om det er animalsk protein eller planteprotein.« Thor Gunnar Kofoed håber dog, at danske landmænd i fremtiden kan komme til at levere »en stor del« af de planteproteiner, der i dag importeres. »Men for at landmanden vil finde det attraktivt og tilgængeligt at dyrke planteprotein til fødevarer på sin jord, er der en del lavpraktiske ting, som skal på plads, og markedet skal kunne betale produktionen. Vi skal huske på, den dag, der bare er en lille smule chance for en god markedspris for en proteinafgrøde, så er der dobbelt så stor produktion af den afgrøde i den efterfølgende dyrkningssæson,« skriver han og henviser til L&F’s klimavision om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050 med en uændret eller endda større produktion.

Økologien får 50 mio. kr. til forskning og udvikling En pulje på knap 50 mio. kr. skal gå til yderligere udvikling af økologisektoren på områder som miljø, klima, dyrevelfærd og biodiversitet. Info-møder afholdes i februar FORSKNINGSMIDLER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der skal forskes endnu mere i at udvikle økologien på en række bæredygtighedsparametre. Folketingets partier har afsat knap 50 mio. kr. fra forskningsreserven i 2021 til økologiforskning på områder som miljø, klima, biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse, dyrevelfærd og sundhed.

Hos Økologisk Landsforening har man arbejdet hårdt på at få flere midler til økologiforskning i hus, og Sybille Kyed, foreningens landbrugsog fødevarepolitiske chef, glæder sig over, at arbejdet har båret frugt. Hun er dog ked af, at der kun er tale om en etårig bevilling. »Jeg er glad for flere ordførere kæmpede for at få afsat forskningsmidler til økologi og mere viden om kulstofopbyggende indsatser. Vi satsede i Økologisk Landsforening på, at der kunne have været indgået en flerårig aftale. Det blev kun til en aftale for 2021, så vi må i gang igen til efteråret, når den årlige forhandling om forskningsreserven nærmer sig som en del af finansloven,« siger hun og tilføjer: »I år lykkedes det at komme op på tidligere niveau, efter at der i flere år

har været sparet på forskningsmidler til økologi. Nu er målet at holde niveauet og gøre et nyt forsøg på at få en flerårig aftale. Der er behov for mere stabilitet og sikkerhed omkring den økologiske forskning. Det er jo ikke en døgnflue; forskning for økologi er forskning i det, vi betragter som fremtidens bæredygtige fødevaresystem.« Skal opfylde fire kriterier Langt størstedelen af pengene - 45 mio. kr. - er afsat til det nationale Organic RDD-program og op til tre mio. kr. er til det internationale CORE Organic Program (ERA-netværk).

Organic RDD er et dansk forskningsprogram, som koordineres af forskningscentret Icrofs i samarbejde med GUDP (Grønt Udviklings- og De-

monstrationsprogram), der finansierer programmet. Her kan søges om midler frem til 4. maj kl. 12.

For at komme i betragtning til midlerne skal man opfylde fire centrale succeskriterier: • Bæredygtighed: Projekterne skal bidrage til bæredygtige produktionssystemer, som beskytter klima og miljø, baserer sig på recirkulering og bæredygtig ressourceudnyttelse, samt understøtter en høj grad af biodiversitet, dyrevelfærd og sundhed for jord, planter, dyr og mennesker.

• Innovation: Projekterne skal bidrage til innovative produktionssystemer, der imødekommer forbrugernes og samfundets efterspørgsel på økologiske varer.

• Vækst: Projekterne skal bidrage

til produktive og effektive produktionssystemer, som understøtter fortsat bæredygtig vækst i den økologiske produktion.

• Troværdighed: Projekterne skal bidrage til økologiens troværdighed i forhold til de grundlæggende principper og bidraget til samfundsgoder som beskyttelse af klima og drikkevand, samt en høj grad af biodiversitet og dyrevelfærd.

I forbindelse med den nye ansøgningsrunde afholder Icrofs to informationsmøder online d. 3. februar og 11. februar.

CORE Organic Program er et internationalt program, der finansieres af EU’s Horizon 2020-program, og her kan søges om midler frem til 8. marts.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. januar 2021 nr. 662

Succesrig assurandør droppede millionhyre og blev mikrogartner I dag lever Jes HjortMalmberg af de grøntsager og spirer, som han dyrker på 800 m2 i forældrenes baghave, og han har ikke et sekund fortrudt, at han forlod et vellønnet men stressende sælgerjob for at arbejde med jorden MIKROGARTNERI

AF JAKOB BRANDT

Efter flere år som succesrig assurandør havde Jes Hjort-Malmberg i 2017 fået nok af det stressede sælgerliv, som ellers havde sikret ham høj status blandt kollegaerne, hus, Tesla og en årsløn på en million kr.

Efter to år i jobbet blev den unge sønderjyde kåret som Årets Assurandør. På hjemmefronten var han blevet far for tredje gang. På overfladen lignede hans tilværelse det perfekte liv, men bag sælgersmilet planlagde Jes Hjort-Malmberg et karriereskifte, som både skulle udløse undren og hovedrysten i omgangskredsen. »Jeg havde været sælger hele livet, men var endt i en trædemølle, hvor jeg ikke længere følte, at jeg bestemte over mit eget liv. Det handlede bare om at presse mest muligt ud af os. Hvert år steg jeg i løn, men jeg blev ikke gladere. Jeg var nået op på en månedsløn på 80.000 kr. plus pension, men jeg arbejdede kun for pengenes skyld, og så drukner man til sidst,« siger Jes Hjort-Malmberg.

Den erkendelse gik for alvor op for ham, da hans dengang fireårige søn spurgte, »far, hvad arbejder du med?«. »Mine børn fik mig til at genoverveje, hvad jeg ville med mit liv. Jeg var nået dertil, hvor det i bund og grund bare handlede om at overleve.

Jeg ville gerne føle, at jeg lavede noget, der gav mening. Det var nødvendigt at resette mit liv, og jeg kunne mærke, at jeg skulle lave noget helt andet. Min livsværdi skulle ikke gøres op i kroner og øre,« siger Jes HjortMalmberg.

Udestue brugt som væksthus Jes Hjort-Malmberg havde på det tidspunkt gennem flere år levet som vegetar, fordi han mente, det var sundest for hans krop, og når han træng-

te til at stresse af, søgte han ofte ud i haven. Måske kunne dette kombineres, og sammen med spirende tanker om bæredygtighed og selvforsyning fik det ham til at rette blikket mod barndomhjemmets store have.

I 2017 tog han beslutningen om at leve et simplere liv som gartner.

Han og hustruen solgte hus og Tesla og flyttede ’hjem’ til Jes Hjort-Malmbergs forældre i landsbyen St. Darum midt mellem Esbjerg og Ribe, hvor

“

Jeg nyder at tilbringe mere tid med min familie, men det kræver, at man er villig til at leve et mere ydmygt liv.

JES HJORT-MALMBERG, ØKOTOPEN

den ældste generation glædede sig over at komme tæt på børnebørnene og afgav med glæde lidt af haven til grøntsagerne.

Etablerede sig for 15.000 kr.

Erfaringer havde Jes Hjort-Malmberg ikke mange af, men han kastede sig ud i projektet og tog de første spæde skridt som mikrogartner, da han om efteråret dyrkede de første bakker med ærte- og radisespirer hjemme i udestuen. »Jeg kunne se, at der var et marked for friske grøntsager og mikrogrønt hos lokale restauranter, og da jeg følte, at jeg havde tjek på produktionen, tog jeg ind til en lokal res-taurant, som går op i økologi, og der havde de aldrig fået grønt, der smagte så godt.« Den melding bestyrkede Jes Hjort-Malmberg i, at han havde taget den rigtige beslutning, og inden årsskiftet havde han investeret 10.000 kr. i sit første drivhus. For yderligere 5.000 kr. købte han frø og erhvervede de mest nødvendige redskaber, som han købte brugte. Så var han i gang, og det første år dyrkede han 17 forskellige grøntsagssorter.

Varerne solgte sig selv »Min sælgerbaggrund gav mig en fordel, for jeg ikke er bange for at kontakte fremmede mennesker, og alle restauranter sagde ja tak til at få et besøg, når jeg spurgte, om jeg måtte komme forbi med nogle smagsprøver. Jeg kunne tilbyde dem noget, de ikke kunne købe andre steder, og varerne solgte næsten sig selv, fordi

de er så friske, så afsætningen kom hurtigt på plads,« fortæller Jes HjortMalmberg, som gennem årene har solgt via webshop, lokale markeder og en vejbod, inden han fandt ud af, hvad der fungerede bedst.

Transformationen fra assurandør til mikrogartner havde kun taget nogle få måneder, og selv om han sammen med familiens tre små sønner og hustruen, der arbejder som socialrådgiver, i dag har færre penge at leve for end tidligere, har den jyske mikrogartner aldrig fortrudt sit karriereskifte. »Vi har skruet ned for vores forbrug, men jeg savner ingen materielle ting. Jeg nyder derimod at tilbringe mere tid med min familie, men det kræver, at man er villig til at leve et mere ydmygt liv,« forklarer Jes HjortMalmberg som sin opskrift på en vellykket omplantning fra stresset supersælger til autodidakt gartner.

Sigter mod en halv mio.

I hverdagene forsøger Jes HjortMalmberg at holde fast i en arbejdsdag fra kl. 08 til 16, og der er altid nok at lave, så det hænder ofte, at han bruger lidt tid ved computeren om aftenen, når børnene er i seng. Han bruger desuden en del tid på at holde foredrag, og han nyder at møde folk, som deler hans interesse for grøntsager og dyrkningen af dem. År for år har den jyske iværksætter kunnet se omsætningen vokse. Det første år solgte han for ca. 150.000

“

Jeg vil ikke skabe vækst ved at købe mere jord. Jeg har den jord, jeg har. Min vækst skal komme ved at dyrke jorden mere effektivt.

JES HJORT-MALMBERG, ØKOTOPEN kr., og går det, som han håber, lander han i indeværende år tæt på en halv mio. kr. »Jeg vil gerne vise folk, at det ikke er nødvendigt at eje en masse jord for at kunne leve af den. Mange har travlt med at købe mere jord, men jeg vil ikke skabe vækst ved at købe mere jord. Jeg har den jord, jeg har.

Min vækst skal komme ved at dyrke jorden mere effektivt,« siger han og tilføjer, »jeg kan heller ikke tillade mig at tage mere af mine forældres græsplæne,« griner han.

Økotopen gør klar til sin fjerde vækstsæson

Her midt i januar høster Økotopen stadig grønkål og gulerødder, som klarer sig godt trods de første dage med hård frost, men ellers står januar i kompostens og klargøringens tegn.

Det er nu, grundlaget for den nye sæson skal på plads. Bedene skal gøres klar, og i takt med, solen får mere magt, nærmer tiden sig, hvor de første planter skal i jorden.

Jes Hjort-Malmberg har allerede forspiret spidskål og forårsløg i sit solog jordopvarmede væksthus, så de snart er klar til at blive plantet ud.

Han har allerede klargjort bedene i drivhusene, som har fået et tykt lag kompost, og han er også lige gået i gang med de udendørs bede.

De får også et godt lag kompost, og han lægger et tykt lag flis mellem bedene, da det holder ukrudtet nede, holder på fugten og afgiver den i tørre perioder.

Komposten er dels egen produktion, dels købekompost, som bliver toppet med kyllingegødning fra Farmergødning, så planterne får noget at leve af.

De økologiske frø har Jes Hjort-Malmberg allerede fået hjem fra tyske Bingenheimer, som har et noget bredere udvalg, end han kan finde i de danske frøfirmaer, og hvert år vælger han at teste nogle nye sorter for hele tiden at lære nyt og kunne tilbyde kunderne nye smagsoplevelser. »Jeg lytter altid til kunderne og plejer at have ca. 15 pct. nye sorter med,« siger den jyske mikrogartner.

Nogle af de sikre gengangere er gulerødder og rødbeder. Nyhederne løfter han først sløret for senere.

MAD & MARKED

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Kunsten er at finde den rigtige pris fra starten Da Jes Hjort-Malmberg slog sig ned som mikrogartner, var én af udfordringerne at prissætte de økologiske spirer og grøntsager, han skulle leve af

MIKROGARTNERI

AF KAREN MUNK NIELSEN

»For mig er succes målt i glæde og livsværdier – ikke i kroner og øre,« siger Jes Hjort-Malmberg, som droppede en succesrig karriere som sælger af forsikringer.

I dag lever han af at dyrke ca. 800 kvm. jord, hvoraf knap halvdelen er dækket af væksthuse. Foto: Økotopen.

Et år med

En typisk begynderfejl, som mange nyetablerede fødevareproducenter risikerer at lave, er at prissætte deres varer for lavt, og ifølge mikrogartner Jes Hjort-Malmberg fra Økotopen, kan det være vanskeligt at opnå den rigtige afregning, hvis kunderne først har vænnet sig til for lave priser. »Det er vigtigt, at du sætter den rigtige pris fra starten, for hvis du senere skal regulere din pris, bliver det kun én vej. Det er nedad. Meget få producenter har succes med at hæve priserne,« siger den jyske mikrogartner.

Hvis man skal leve af en lille håndholdt produktion som Økotopens, advarer han derfor imod at sælge sine varer på prisen, og han oplever, at de fleste kunder gerne vil betale ekstra for både friskhed og den gode historie, som følger med de lokale varer.

»Der er ingen nem måde at sætte den rigtige pris på. Prisen afhænger af mange ting. Hvilket udvalg du har, hvornår på året, du sælger, og hvor stor, din produktion er,« forklarer Jes Hjort-Malmberg i en af de mange videoer, der gør det til en fagligt berigende oplevelse for kunderne at gå på opdagelse på Økotopens Facebook-side.

Den mest reelle metode er at opregne alle omkostninger til jord, redskaber, frø, emballage, energi, forsikring, logistik, mv. Når den timeløn, man vil have, er fastsat, kan man udregne de samlede årlige udgifter.

Det giver et ganske godt billede af, hvor mange tomater og agurker, der skal sælges og til hvilken pris for at få økonomien til at hænge fornuftigt sammen.

Vejr, skadedyr og sygdomsangreb gør det dog vanskeligt at forudsige produktionens størrelse, så i stedet for at lave et større regnestykke, valgte Jes Hjort-Malmberg en anden model, da han skulle prissætte sine første varer. »Jeg valgte at tage ud i supermarkederne for at se, hvad de tog for f.eks. ærte- og radiseskud. Det kan også være en ide at besøge restauranter og spørge kokken, hvad prisen plejer at være for de råvarer, der bliver brugt, men du skal huske, at du kommer med lokale varer, som ikke kan købes andre steder,« siger han.

Netop det forhold kan have stor

betydning for prisen, da både restauranter og butikker gerne vil betale ekstra for at kunne servere den gode historie for kunderne, viser Økotopens erfaringer.

På den baggrund har Jes HjortMalmberg fundet frem til en pris på 100 kr. inkl. moms for en bakke spirer, som typisk giver 300 - 350 g afklippede spirer.

Hellere én frisk, lokal agurk end tre fra grossisten Når Jes Hjort-Malmberg sælger sine nyhøstede grøntsager på markeder, har han desuden erfaret, at prisen ikke spiller den store rolle for de private kunder, som foretrækker at handle med lokale producenter frem for i boder, der henter deres varer hos en grossist. »Jeg har stået på markedet og solgt mine friskplukkede salatagurker for 15 kr. stykket. Selv om boden ved siden af sælger tre agurker for 15 kr., er det mine agurker, folk køber, selv om de er tre gange så dyre.« Hos Økotopen bliver bundlinjen ikke kun målt i kroner og øre, men Jes Hjort-Malmberg har lært, at der skal penge i kassen hver uge. »Jeg er er blevet meget bevidst om min tid. I starten glemte jeg, at jeg driver en virksomhed, jeg sagde ja til alt og gjorde alt gratis. Nu har jeg lært, at hver gang, jeg bruger en time, har det en pris.«

Økotopen i tal Stiftet: 2017 Dyrket areal: 800 m2 Heraf 330 m2 væksthuse: To på 24 m2 To på 90 m2 Et jord- og solopvarmet væksthus til dyrkning af spirer og svampe på 90 m2

MIKROGARTNERI AF JAKOB BRANDT

Følg årets gang hos Økotopen i 2021 Jes Hjort-Malmberg har netop taget hul på fjerde sæson som autodidakt mikrogartner, og han har bevist, at han kan leve af at dyrke 800 m2. Økologisk Landbrug har fået lov til at følge 2021-sæsonen fra sidelinjen og fortælle om Jes Hjort-Malmbergs liv som grøn iværksætter og arbejdet med flere bundlinjer.

I løbet af året vil Jes Hjort-Malmberg bl.a. fortælle om: • Hvordan han sammensætter et salgbart sortiment, som sikrer en løbende indtægt.

• Hvilke salgskanaler, der fungerer bedst for Økotopen.

• Hvordan hans lyst til at dele sine erfaringer med andre skaber masser af liv på Økotopens sociale medier.

Der går kun få uger fra såning til de færdige spirer er klar til høst, og Jes Hjort-Malmberg fra Økotopen tager 100 kr. for en bakke, som giver 300 - 350 g sprøde spirer, der har en friskhed, som kunderne ikke kan finde andre steder. Foto: Økotopen.

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. januar 2021 nr. 662

I 2020 solgte Coop 20 pct. flere økologiske varer end året før Hvis Danmark skal indfri målet om, at 30 pct. af landbrugsarealet skal være omlagt til økologisk drift i 2030, er det nødvendigt, at dagligvarehandlen sælger væsentligt flere økologiske varer end i dag, og nye tal fra Coop viser, at det går den rigtige vej

af dagligvarekoncernens samlede fødevaresalg, og udviklingen i salget tilskriver Thomas Roland primært coronakrisen, som dels har skubbet afsætning fra foodservice og restauranter til detailhandelen, dels har flyttet salg fra store til mindre byer. »Når coronakrisen klinger af, forventer vi en normalisering af salget – selv om det også bliver spændende at følge, om noget salg har forskubbet sig mere permanent til de mindre butikker,« siger Thomas Roland til Økologisk Nu.

DETAILHANDEL

Ikke renset for ’Banan-effekten’

AF JAKOB BRANDT

Hver syvende vare, som Coops kunder lagde i indkøbskurven i 2020, var økologisk, og en voksende andel af dem var forarbejdede produkter, viser en analyse af Coops salg. »Vi har set en omsætningsfremgang på 14 pct. i 2020,« siger Thomas Roland, CHR-chef i Coop, som oplyser, at væksten i økologisalget var størst uden for de store byer.

Efter det seneste års fremgang udgør økologien dermed tæt på 15 pct.

For at hjælpe landbruget med at skabe overblik over det fremtidige behov for økologiske råvarer, har Thomas Roland også kigget på det forgangne års udvikling i styksalget af økologiske føde- og drikkevarer hos Coop. »Vi har set en markant fremgang i styksalget i absolutte mængder på ca. 25 pct. En stor del af dette skyldes dog, at vi ved årsskiftet til 2020 gik over til kun at sælge økologiske bananer. Dermed ændrede salget af økologiske bananer sig fra typisk at blive solgt i poser med fem til seks bananer til at blive afregnet i styk,«

siger Thomas Roland, som endnu ikke har haft mulighed for at rense tallene for ’banan-effekten’. »Mit bedste bud er, at den volumen af økologiske fødevarer, som vi har solgt i 2020, ligger knapt 20 pct. over 2019,« siger han.

Den bedste indikator Væksten i antallet af økologiske varer, som blev langet over disken i Coops kæder og Coop.dk, er efter Thomas Rolands vurdering en bedre indikator for at behovet for økologiske råvarer end væksten i omsætning. »På grund af Coops prime-kunders bonus på 15 pct. på økologiske varer, er vores omsætning ikke vokset lige så meget som styksalget, men det er jo også volumen, der er mest interessant for de økologiske landmænd, når vi taler om behovet for omlægning,« siger Thomas Roland.

Hvor længe tror du, at den nuværende udvikling vil fortsætte? »Vi befinder os stadig i en tid med coronanedlukning, så lige nu ser udviklingen ud til at fortsætte, men vi er i en helt unik situation, så det er vanskeligt at forudsige, hvor længe, det varer, inden markedet normaliserer sig,« siger Thomas Roland.

Et markant øget salg af bananer i løs vægt, er en af årsagerne til at Coops salg af økologiske varer vokser hurtigere i antal end i pris. Foto: Mikkel Vognæs Coop har oplevet den største vækst i styksalget i frugt og grønt og forskellige kategorier af forarbejdede produkter, som Coop det seneste år har øget sortimentet af, og han opfordrer de økologiske producenter til at fortsætte ad det spor.

For få forarbejdede varer »Der er plads til flere forarbejdede produkter i det økologiske sortiment.

Det er der, væksten skal komme fra i de kommende år, mens jeg har vanskeligt ved at se, at vi kan fortsætte med at vækste på salget af basisvarer. Hvis vi skal skabe et salg, som kan være med til at trække omlægningen

Ny lov skal sikre bedre vilkår for producenterne

af dansk landbrug, er vi nødt til fortsat at øge sortimentet af forarbejdede varer,« siger Thomas Roland.

Han øjner desuden et omlægningspotentiale i den spirende produktion af økologiske planteproteiner, men hvis denne produktion for alvor skal flytte noget, er det efter hans mening nødvendigt, at også den finder vej til flere forarbejdede produkter og færdigretter. Når de hjemlige fødevareproducenter får gang i den udvikling, kan det efter Thomas Rolands vurdering også være med til at åbne nye døre til eksportmarkedet og på den måde sætte yderligere skub i omlægningen af dansk landbrug.

Det nye lovforslag lægger op til, at de maksimale betalingsfrister typisk bliver fra 30 - 60 dage. Fristens længe afhænger af, om der er tale om letfordærvelige fødevarer eller varer med længere holdbarhed. Foto: Moment Studio.

Erhvervsministeriet har udarbejdet det første udkast til et lovforslag, der skal gøre op med mange års udskældt handelspraksis, som forårsager, at fødevareproducenter risikerer at skulle vente i op til fire måneder på deres afregning.

FAIR HANDEL

AF JAKOB BRANDT

Der er håb forude for de mange fødevareproducenter, som i årevis har ønsket kortere betalingsfrister for deres varer, og som har kæmpet for at undgå krav om høje markedsføringstilskud for overhovedet at få adgang til dagligvarekædernes butikshylder.

Det nyt lovforslag sætter faste grænser for, hvor lang tid, der må gå, før grossister og dagligvarekæder afregner med producenterne, men dagligvarebranchen klapper ikke i hænderne ved udsigten til de skærpede regler.

Som det er i dag, kan der i visse tilfælde gå helt op til 120 dage eller mere, før producenterne får deres

betaling, og ifølge Økologisk Landsforening og brancheforeningen Mærkevareleverandørerne er det ikke fair, at flere af landets mindste producenter på den måde kommer til at fungere som ufrivillig bank for de landsdækkende dagligvarekoncerner. »Indtil nu har Danmark som et af de eneste lande i Europa ingen regulering haft på området. Nu står vi over for at blive identisk i strukturen med resten af EU, og det er med til at sikre fair handelsvilkår og et effektivt marked,« siger Mærkevareleverandørernes direktør, Niels Jensen, til FødevareWatch, mens Coop til samme medie anfører, at en kortere betalingsfrist risikerer at få alvorlige konsekvenser for dagligvarekoncernens økonomi og i sidste ende kan føre til, at flere brugsforeninger må lukke.

Så galt tror Henrik Hindborg, mar-

kedschef i Økologisk Landsforening, dog ikke, det går. Han har gennem flere år kritiseret landets dagligvarekæder for deres langsommelige afregning og krav om høje markedsføringstilskud, da begge er en udfor-

dring for små og mellemstore producenter, som ikke har en stor likviditet.

Han håber derfor, at Danmark nu endelig, som et af de sidste lande i Europa, får indført en regulering på området. Han advarer i den forbin-

delse mod at lytte for meget til dagligvarebranchens kritik, idet Coop bl.a. har ytret et ønske om, at de nye regler kun bør omfatte producenter med en omsætning på op til 2,6 mia. kr., som det oprindeligt var planen fra EU. Det ville i praksis betyde, at andelsselskaber som Arla Foods og Danish Crown ikke ville blive omfattet af de nye regler, og det er uholdbart, mener Henrik Hindborg. »Der bør gælde ens regler for alle, ellers kan det blive vanskeligt for de små producenter at få ordrerne, og så risikerer reglerne at blive en hæmsko for de producenter, som de skulle være med til at beskytte,« siger markedschefen.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

MAD & MARKED

29. januar 2021 nr. 662

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Dagligvarehandlen frygter, at skærpede kontrolkrav vil bremse økologiens udvikling Økologisk Landsforening og dagligvarebranchen kritiserer forslag om nye minimumskrav fra EU, som vil tredoble antallet af kontrollerede virksomheder i Danmark fra 2.200 til 6.200. Pris 15 - 20 mio. kr.

KONTROL

AF JAKOB BRANDT

Danske økologer, butikker og grossister skal måske vænne sig til tanken om at få flere besøg af økologikontrollen, efter EU’s nye økologiregler, som træder i kraft i 2021.

Det skyldes, at der i forbindelse med EU-Kommissionens vedtagelse af den nye økologiforordning i 2018 blev indført skærpede regler, som i praksis kan medføre, at op mod 4.000 danske dagligvarebutikker kan se frem til indi-

viduelle økologikontroller.

Stramningen gælder kun for butikker, som sælger uindpakkede økologiske varer, og ifølge Fødevarestyrelsen lever eksempelvis en agurk i plastik ikke op til EU’s krav til en færdigemballeret vare. Hvis butikkerne vil undgå den øgede kontrol, er det derfor slut med at sælge rodfrugter i løs vægt eller et bundt porrer, som er samlet med elastikker eller tape.

De nye krav rejser massiv kritik fra hele branchen, som udtrykker stor opbakning af Økologisk Landsforenings ønske om, at økologikontrollen i videst muligt omfang forbliver et nationalt anliggende, så det er muligt at fastholde det kontrolsystem, som Danmark praktiserer i dag.

Den holdning deles af CSR-chef hos Coop, Thomas Roland, som er meget skeptisk over for de nye krav: »Det vil være utroligt skadeligt, hvis hver enkelt butik skal til at lave sit eget økologiregnskab. Vi foretrækker kontrol på kædeniveau frem for

Skærpede kontrolkrav fra EU • For at mindske risikoen for, at konventionelle varer bliver solgt som økologiske, lægger de nye EU-regler op til, at flere virksomheder skal have besøg af økologikontrollen.

• Det gælder alle virksomheder, der årligt sælger uindpakkede, økologiske varer for mindst 20.000 euro (ca. 149.000 kr.) eller sælger mindst 5.000 kg økologiske fødevarer.

• Ifølge Fødevarestyrelsen vil det medføre, at potentielt 4.000 danske dagligvarebutikker skal kontrolleres.

på det enkelte salgssted,« siger han til Økologisk Nu, og pointerer, at udsigten til øgede kontrolkrav kan bremse dagligvarehandlens lyst til at udvikle det økologiske sortiment.

Kan koste over 15 mio. kr.

Kravene til den skærpede kontrol har EU-Kommissionen formuleret i form af såkaldte minimumskrav. De dikterer, at der årligt skal udtages analyser af eksempelvis pesticidindhold og GMO hos fem procent af de erhvervs-

drivende, der er økologicertificerede. »Vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at vi indirekte bliver tvunget til at hælde flere pesticidanalyser ud over systemet, da vi faktisk mener, at vi i dag tager et passende antal prøver,« siger Robert Langberg Lind, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen til Altinget Fødevarer.

Han oplyser, at kravene om en skærpet økologikontrol i ”worst case” scenariet vil kunne koste Fødevarestyrelsen 15 - 20 mio. kr., men

det afhænger af, om detailbutikkerne vælger at blive omfattet af økologikontrol eller ej. Dertil kommer det beløb, som det koster dagligvarekæderne at leve op til de øgede krav, som ifølge Thomas Roland formentlig vil løbe op i et tilsvarende beløb.

Han mener desuden, at det vil være et kæmpe tilbageskridt, hvis alle økologiske varer skal sovses ind i emballage, og både han og Robert Lind mener, at den nuværende risikobaserede kontrol på kædeniveau fungerer godt. »Alle de varer, som lander i butikkerne, kommer fra grossister og lagre, hvor alt i forvejen er så kontrolleret og veldokumenteret, at ingen af de store detailkæder tør snyde med økologien.

Skulle Coop eller andre blive taget i at snyde, ville det være en kæmpe katastrofe for deres image, og ingen tør løbe den risiko,« siger Robert Lind.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Axel Månsson laver gradvis overtagelse af Skiftekær Økologi Axel Månsson Holding har overtaget 49 pct. af Skiftekær Økologi ApS på Tåsinge og indleder et tæt strategisk samarbejde om produktionen af økologiske grøntsager.

GARTNERI

AF JAKOB BRANDT

En af landets største producenter af økologiske grøntsager, salat og æg indleder et strategisk samarbejde med Skiftekær Økologi, som på sigt skal føre til, at den jyske producent overtager alle andele af selskabet.

I første omgang overtog Axel Månsson Holding ved årsskiftet 49 pct. af aktierne i Skiftekær Økologi efter en handel, som blev indledt, da de to grøntsagspionérer mødtes ved en markvandring, som Økologisk Landsforening afholdt i efteråret. »Skiftekær Økologi har udviklet produktionen og afsætningen af en lang række økologiske kvalitetsgrøntsager, der både supplerer og passer godt ind i vort nuværende

sortiment,« siger Axel Månsson i en pressemeddelelse om det nye samarbejde.

Heraf fremgår det, at det er planen, at Axel Månsson over tid skal overtage alle anparter i Skiftekær Økologi. Han oplyser i den forbindelse, at han længe har haft et godt øje til Skiftekær Økologi, og at han ser frem til, at et hidtil uforpligtende samarbejde med Marie Ejlersen og Peter Bay Knudsen fra Skiftekær Økologi fremover fortsætter i mere formaliserede rammer. »Det vil give os inspiration og mulighed for at udbyde et endnu bredere sortiment af økologiske grøntsager - helt i tråd med vores ønske om at tilbyde forbrugerne større mangfoldighed af sunde økologiske grøntsager,« siger Axel Månsson, som med aftalen bl.a. kan se frem til at udvide sortimentet med grønne bønner, jordskokker og hokkaido-græskar.

Bioselect.dk fortsætter Som led i aftalen beholder Peter Bay Knudsen og Marie Ejlersen jord, bygninger, vindmølle og produktionsudstyr til dyrkning af kartofler og visse grønsager på gården på Tåsinge, som i mere end 20 år har været kendt for at producere økologiske læggekar-

Både Axel Månsson (øverst) og Peter Bay Knudsen ser spændende perspektiver i den nye aftale, og de ser frem til samarbejdet. Foto: Morten Telling.

tofler. Parret oplyser, at produktion og salg af læggekartofler fortsat vil foregå fra Tåsinge gennem selskabet Bioselect.dk.

Det er derimod planen, at pakningen af løg og andre grøntsager

efterhånden vil blive overflyttet til Brande, og Marie Ejlersen og Peter Bay Knudsen er overbeviste om, at det nye samarbejde er den helt rigtige løsning for Skiftekær Økologi. »Axel (Månsson, red) og jeg har været gode kolleger i mange år, og vi har en stor gensidig respekt for, hvad vi hver især har bygget op igennem årene. Vi er glade for, at vi gradvist kan give stafetten videre til en kompetent, dygtig kollega,« siger 65-årige Peter Bay Knudsen, som gennem tre år har arbejdet på at sikre et generationsskifte. »Vi ser frem til det nye samarbejde, og er overbeviste om, at det er det rigtige for os - og ikke mindst vores

kunder og samarbejdspartnere - fordi det giver gode muligheder for at videreføre og videreudvikle Skiftekær Økologis produktion af økologiske grøntsager,« siger Peter Bay Knudsen.

Han fortsætter som direktør med ansvar for Skiftekær Økologis produktion af en lang række økologiske grøntsager på Tåsinge i sæson 2021, men ellers er det tanken, at yngre kræfter overtager, og det har Peter Bay Knudsen det fint med. »Nu ser jeg frem til at få lidt mere tid, og noget af den skal jeg bruge til at dyrke jordbær til vores børnebørn,« siger den økologiske pionér, som i forbindelse med aftalen drosler grøntsagsarealet ned fra 250 ha. til 180 ha.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. januar 2021 nr. 662

Corona slettede alle Hærværks bookinger 2020 blev et år med mange op- og nedture for Rune Lund Sørensen, som efter en fantastisk madanmeldelse havde bookinger langt ind i det nye år, da corona-restriktionerne i december tvang ham til at slette dem alle og satse på takeaway FOODSERVICE

AF JAKOB BRANDT

For kokken Rune Lund Sørensen, som driver den økologiske restaurant Hærværk i Aarhus, blev 2020 et år med både op- og nedture. Et af højdepunkterne for den århusianske kok var i efteråret, da han oplevede et boost i antallet af bestillinger, da Politikens madanmelder gav restauranten topkarakter. »Guddommelig ostesauce og rådyrhjerte serveret af en hjertevarm healer beviste, at Restaurant Hærværk ikke er skabt på floskuløse

Rune Lund Sørensen t.h. køber mange råvarer hos Svend Erik Rasmussen fra Korsmedergård. Foto: Nina Malling luftkasteller. Alt gik op.« Sådan indledte Politikens madanmelder sin bedømmelse af et sensommerbesøg hos Hærværk i 2020, hvor hun, under overskriften: »Jeg slikkede tallerkenen«, dryssede sjældne seks hjerter ud over den århusianske restaurant, som har Det Økologiske Spisemærke i guld, der er kundernes garanti for, at mindst 90 pct. af råvarerne er af økologisk oprindelse.

»Endelig var der en madanmelder, som fangede, hvad det er, vi laver.

Mange af de øvrige anmeldere har ikke forstået kompleksiteten i vores koncept og hele bæredygtighedstanken bag det,« siger den jyske kok, som efterfølgende gik en travl tid i møde.

Mailboks og mobil blev bombarderet med henvendelser fra folk, og flere weekender var booket et stykke

ind i 2021, da coronanedlukningen 9. december for anden gang viste sit restaurantfjendske ansigt, og satte punktum for nogle af de travleste uger i Hærværks 2020-kalender.

Vi bør vise samfundssind På Hærværk er det, med Rune Lund Sørensens ord, naturen, som styrer menuen, men nu var det som i foråret 2020 igen coronaen, der satte dags-

ordenen for restauranten, som ifølge madanmeldelsen ikke er skabt på floskuløse luftkasteller, men på kompromisløshed, dygtighed og grøn jernvilje. Det sidste fik Rune Lund Sørensen brug for, da bølgen af coronasmitte for anden gang skyllede ind over landet. »2020 blev et år med mange opog nedture, erkender den jyske kok, som under den første coronanedlukning brugte alle hjælpepakkerne, men her i anden runde arbejder alle de fastansatte med takeaway. »Jeg synes, vi bør vise samfundssind, gøre, hvad vi kan og forsøge at holde mest muligt gang i butikken.

Det ville ikke gavne nogen, hvis vi bare sad derhjemme,« siger Rune Lund Sørensen, som i den forbindelse også tænker på de lokale producenter, som er afhængige af, at de kan afsætte deres produktion hele året rundt. »Hvis ikke, de har kunder, der køber deres varer nu, hvor er de så, når cornapandemien er slut,« spørger han.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Virtuel messe når ud i alle kroge af kloden EKSPORT: En snes virksomheder har tilmeldt sig BioFach eSPECIAL, som sammen med en virtuel dansk fællesstand skal erstatte den fysiske udgave af verdens største økologimesse, der i år er aflyst på grund af corona Da BioFach-messen kort før nytår meldte ud, at den traditionsrige økologimesse i Nürnberg på grund af coronapandemien ikke bliver afholdt som en fysisk messe i 2021, skulle der tænkes hurtigt i eksportnetværket Bio Aus Dänemark og i Organic Denmark.

På daværende tidspunkt havde 31 danske virksomheder tilmeldt sig den danske fællesstand på BioFach, som efter planen skulle være centralt placeret i det tyske messecenter, der gennem mange år i februar har dannet rammen om verdens største økologimesse.

Siden er det på rekordtid lykkedes at etablere en virtuel messestand, som kan flytte eksportarbejdet fra de tyske messehallerne til nettet.

For at underbygge udstillernes deltagelse bedst muligt, har Organic Denmark, som er Økologisk Lands-

forenings eksportafdeling sammen med Bio Aus Dänemark valgt at supplere BioFachs egen digitale løsning med en virtuel dansk fællesstand.

Den danske platform bliver i disse dage færdigudviklet i samarbejde med bureauet CadPeople, der er eksperter i virtuelle løsninger. »Under messen er det tanken, at vi skal lede strømmen af kunder fra BioFach over på vores egen platform, men vi har aldrig prøvet det før, så det bliver en læreproces for os alle,« siger Malene Aaris, der driver eksportnetværket Bio Aus Dänemark.

Prisen for at deltage på messen er markant lavere end ved en fysisk messe, og udstillerne sparer derudover tid og penge ved ikke at skulle sende medarbejdere og varer til Nürnberg.

Arrangørerne håber, at de via det virtuelle messedesign kan genskabe noget af den sædvanlige messestemning i den virtuelle verden »Det skal være sådan, at når gæsterne via BioFachs hjemmeside klikker sig ind på vores danske fællesstand, skal det have samme wauw-effekt, som Danmarks fysiske fællesstand plejer at have,« siger Pernille Bundgård. jb@okologi.dk Læs mere om den virtuelle messe på www.økonu.dk

Sådan kommer Halkær Kro Mad- og Kulturhus til at se ud, når det er færdigbygget.

Illustration: Arkitekterne Kjaer & Richter.

Halkær Kro Mad- & Kulturhus får 15 mio. kr.

MADKULTUR: Det økologisk fyrtårn i Nordjylland har netop underskrevet en rådgiveraftale med det byggefirma, som skal stå for selve byggeriet, som efter planen går i gang til efteråret Kort før jul fik de mange frivillige, som gennem de seneste seks-syv år har arbejdet på at forvandle Halkær Kro til et økologisk madkulturhus, den bedst tænkelige julegave.

Det skete, da Foreningen Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Aalborg Kommune hver især besluttede at spytte fem mio. kr. i Halkær Kro, som i løbet af de kommende år vil blive forvandlet til et madkulturhus, som skal skabe fællesskab og oplevelser omkring den lokale økologiske madkultur.

Der kommer til at dufte af mad, mennesker og musik i hele Halkær, lover Peter Søndergaard, som ud over rollen som koordinator for madkulturhuset også er ’chefgartner’ på fælleden, hvor frivillige er med til at dyrke økologiske grøntsager til fællesspisningerne og de

mange andre arrangementer, som igen vil fylde huset med liv, når coronaen bliver fortid.

Halkær Kro blev i 1992 købt af otte familier og er siden blevet drevet af frivillige kræfter. Køkkenet var det første i Danmark til at opnå det økologiske guld-spisemærke.

I 2023 skal huset efter planen danne rammen om fire-fem årsværk, og driften skal økonomisk hvile i sig selv i en kombination af frivilliges involvering og indtægtsgivende aktiviteter. jb@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

ANNONCER

29. januar 2021 nr. 662

27

KORT & GODT

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021 Nye film om biodynamisk produktion af oksekød på Eliselund

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til ib@okologi.dk

med fokus på helhed, jordfrugt­ barhed, kødkvalitet og velfærds­ slagtning.

Se dem på www.biodynamisk.dk hvor der også er mange andre film om biodynamisk dyrkning og kvalitet.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Filmene er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Næste nummer: Udkommer 26. februar

Annoncedeadline 15. februar

Nr. 663

26. marts

15. marts

664

30. april

19. april

665

28. maj

17. maj

666

25. juni

14. juni

667

27. august

16. august

668

24. september

13. september

669

29. oktober

18. oktober

670

26. november

15. november

671

30. dec.

13. december

672

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Økologiske halmpiller og halmstrøelse sælges Vi har økologiske halmpiller i bigbags, velegnet til strøelse af alle arter husdyr, fodertilsætning, tilsætning i biogasanlæg.

Vi har også økologisk halmstrøelse i sække, velegnet til strøelse i sengebåse, kyllinge- og hønsehuse, hestestalde etc.

Dansk Biohalm Aps. Tlf.nr. 7475 2262

VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING D. 5. MARTS KL. 09.30 - 16.00 Der indkaldes til generalforsamling ifølge vedtægterne. På grund af corona bliver generalforsamlingen afviklet som et online arrangement.

Fagudvalgene afholder ligeledes online årsmøder i perioden efter generalforsamlingen og indtil udgangen af marts.

Tilmeld dig et af de tre dialogmøder, som fomandskabet holder på følgende datoer: • Tirsdag d. 2. februar kl. 17-18.30 • Onsdag d. 3. februar kl. 9-10.30 og kl. 12.30-14

Økoskilte i smedejern

Læs mere på økologi.dk/gf og tilmeld dig på okologi.dk/gf/tilmeld

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

email: bestilling@bioselect.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Nye film om brug af biodynamisk markpræparater Vi har lavet to videoer om hvordan man kan røre og udsprøjte de biodynamisk markpræparater, der styrker jordens humusprocesser og planternes rodudvikling, robusthed og kvalitet.

Se dem på www.biodynamisk.dk hvor der også er mange andre film om biodynamisk dyrkning og kvalitet.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Filmene er støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden for landbrug

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

29. januar 2021 nr. 662

ØL får lynende travlt: Over 40 initiativer skal sikre mere økologi POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforenings folkevalgte har netop vedtaget næste års politiske handlingsplan, og jeg kan love jer, at vi får lynende travlt. Mere end 40 initiativer står skrevet på handlingsplanen.

Øverst på listen står indsatsen for at få en ny model for EU’s landbrugsstøtte i Danmark. Den model, som foreningen har navngivet ’Pris på bæredygtighed’. Det er foreningens stærkeste indspil til en grøn skattereform, en klimaaftale for landbruget og en natur- og biodiversitetsplan.

Med ’Pris på bæredygtighed’ vil Økologisk Landsforening sikre, at det kan betale sig at passe godt på både klimaet, naturen og dyrevelfærden.

Sådan er det desværre ikke i dag, og det er den største barriere for, at vi når i mål med 30 pct. økologisk areal i 2030. I tilknytning til arbejdet med ’Pris på bæredygtighed’ arbejder foreningen for, at der både kommer en kulstofbindingsgaranti og en naturgaranti ind i det økologiske regelsæt, inden vi går ud af 2021. Økologireglerne skal sikre, at det økologiske sædskifte lever op til principperne for økologi og målet om at sikre en god jordfrugtbarhed, samt

at de enkelte landbrug drives, så de skaber et godt grundlag for liv både under og over jorden og på og ved de økologiske marker.

Næsthøjeste prioritet er, at vi med bred deltagelse af universiteterne i Danmark får udarbejdet en analyse af såvel de samfundsøkonomiske som de erhvervsøkonomiske effekter og effekter på klima, natur, drikkevand, vandmiljø, dyrevelfærd, risiko for udvikling af antibiotikaresistens, kost m.v. af en omlægning af landbruget med afsæt i de økologiske mål og principper. Vi står foran, at politikerne skal tage nogle meget store beslutninger, der lægger retningen for, hvordan landbruget skal udvikle sig de næste mange årtier. Det kræver modige beslutninger og modige politikere. I Økologisk Landsforening frygter vi, at modet svigter, hvis vi ikke har et bud på, hvad det vil betyde ikke blot for klima og natur, men også for økonomien i Danmark og

ØL’s politiske resultater Politisk arbejder vi blandt andet lige nu for: • At omlægge EU’s landbrugsstøtteordninger og introducere ØLs model – ’Pris på bæredygtighed’ – der skal hjælpe naturen, miljøet og klimaet • At afvikle anvendelse af konventionel husdyrgødning ved at sikre nye muligheder • At væksthusproducenter får realistiske og rimelige gødningsregler • Udformning af krav til kulstofbinding og natur i økologibekendtgørelsen • At styrke muligheder for ekstensivt dyrehold • Ændrede krav til slagtepræmie for kvæg, så det er muligt at producere klimavenligt oksekød med græsfodrede dyr og holde jerseytyrekalvene på de økologiske ejendomme • Sikre rimelige forhold for småskalaproducenter, så producenter med direkte salg ikke kvæles i regler målrettet storskalavirksomheder • At fremme anvendelsen af økologisk frø og såsæd og sikre, at frødatabasen fungerer i praksis • Økologisk akvakultur fortsat er en prioritet i den danske strategi for akvakultur Det har vi opnået for nylig: • Bruttoarealmodellen, som er født i ØL, anerkendes nu i EU • Bedre muligheder for skovlandbrug sammen med husdyrproduktion via ændrede krav • Folketinget har vedtaget en småskalapakke, der med nye regler fra januar dette år kaster konkrete resultater af sig • AU har lavet en faglig vurdering af N-fikserende efterafgrøder til Fødevareministeriet. N-fikserende afgrøder forventes fremover at kunne indgå i blandinger til pligtige efterafgrøder • Aarhus Universitet er i gang med indsamling af prøver fra økologiske væksthuse, for at få faglig dokumentation fra danske forhold på de gødningsregler, som Økologisk Landsforening har skrevet ind i et Byggeblad for væksthuse.

• Fødevareministeriet har taget kontakt til EU-Kommissionen for at afklare forskellige muligheder angående regulering af indkøb af ikke-økologisk husdyrgødning • Københavns Universitet har lavet en faglig udredning af kvaliteten af spildevandsslam sammenholdt med kvaliteten af husdyrgødning, som er klar til at blive sat til diskussion i organisationer og hos myndighederne • Medvirket til at skabe adgang til at slagte på marken • At økologisk dambrug kan komme i betragtning til midler fra Fællesindsatser i akvakultur for at fremme en bæredygtig udvikling • 50 mio. kr. til økologiforskning i 2021 • 4 x 45 mio. kr. på Finansloven 2021 til økologi med særlig prioritering af omlægning af storkøkkener og innovation

derunder, hvad vi danskere skal leve af.

På tredjepladsen har foreningen valgt at holde øjnene på forholdene for de danske væksthusgartnere, der dyrker deres afgrøder direkte i jorden. Økologisk Landsforening har kæmpet for, at økologiske grøntsager dyrkes direkte i jorden, og der var udarbejdet retningslinjer for, hvordan det skal foregå, så enhver risiko for forurening er elimineret.

Desværre har det vist sig, at andre kræfter har fået skrevet en gødningslov, der reelt gør det umuligt at dyrke direkte i jorden. Det er en barriere, gartnerne kan komme ud over ved at købe jord, der lægges til gartneriet, så reglerne går op, men for Økologisk Landsforening er sagen ikke løst med at få regler til at gå op. Løsningen skal også give mening i praksis. Så er der målet om over tid at afvikle anvendelsen af konventionel husdyr-

gødning. Foreningen vil videreføre indsatsen for at fremme alternativer til konventionel husdyrgødning. Der skal fokus på gode restprodukter, som økologerne skal kunne bruge, og der skal arbejdes med krav, der sikrer sunde økologiske sædskifter og mere økologi på tallerken.

Med mere end 40 initiativer er der mange flere initiativer end dem, jeg nu har nævnt. Det er forholdene for de såkaldte småskalaproducenter med typisk alsidige landbrug, der selv forestår alle jord-til-bord-kæde aktiviteterne, og som har mulighed for at berige danskerne med egnsprodukter; økologi som garanti mod rydning af regnskov, fremme af økologisk akvakultur og meget mere, som I vil høre mere om i løbet af det kommende år, da vi også har pålagt os selv at blive endnu bedre til at synliggøre, alle de sager, vi har fat i for at skabe en økologisk fremtid med mere og bedre økologi.