Økologisk Landbrug, 28. oktober 2022, nr. 680

Måske har de professionelle køkkener redningskransen

to kødfrie dage i offentlige kantiner. Det blev en af de mest heftige og samtidig kortlivede debatter i mediehistorien, for der gik ikke engang en uge, før regeringen havde trukket i land. Forslaget havde en kortere levetid end Liz Truss’ premierministerdrømme.

Ingen skal røre ved vores kød og brune sovs. Vanens magt er stærk.

at danskerne i de første syv måneder af 2022 faktisk har brugt færre penge på bælgfrugter end samme periode de to foregående år.

ikke gider ændre deres vaner, uanset hvilke omkostninger det har, hvad kan vi så gøre? Nøglen ligger måske hos de professionelle køkkener.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Jeg husker med al tydelighed, da regeringen vovede sig ud, hvor den aldrig før havde været, og foreslog

Det er formentlig også derfor, at vi ikke ser nogen fremgang i danskernes forbrug af bælgfrugter. Tal fra en endnu ikke udgivet rapport, som vi omtaler i dette temanummer, viser,

Set fra Økologisk Landsforening

Det på trods af kampagner og nye kostråd fra myndighederne. På trods af at en beregning fra Københavns Universitet har vist milliardbesparelser i samfundsøkonomiske omkostninger ved en grønnere kost. På trods af at adskillige rapporter viser, at vi ikke når klimamålene, hvis vi fortsætter vores nuværende fødevareforbrug. Men når nu så mange tydeligvis

Dels står de for at aftage tonsvis af fødevarer og kan dermed nemmere påvirke, hvad der produceres på markerne. Dels kan de hjælpe danskerne med at få inspiration til, hvordan man kan bruge bælgfrugterne i maden.

For som fødevarekonsulent Rikke Thorøe Grønning fortæller til avisen, så behøver vi faktisk ikke gentænke vores madvaner for at få

flere bælgfrugter på tallerkenen - vi kan sagtens putte dem i de retter, vi allerede kender. Det handler bare om at få en god idé og smage på det først. Og dét kan kantinen hjælpe dig med. Samtidig kan man smage på det, før man selv forsøger sig med retten derhjemme.

Så næste gang, nogen foreslår noget, som kan rykke ved vores vaner, kunne vi med fordel tænke over, hvordan det kan berige os frem for at frarøve os noget.

Vi kunne jo ende med at blive inspireret.

Vi vil gerne hjælpe politikerne på vej

at overgå hinanden i udmeldinger, om der skal være en CO2-afgift på landbrugets udledninger - også de biologiske. I starten var ikke alle partier med på den, men nu synes alle at synge med i afgiftskoret, lige fra det meget mørkeblå til den højrøde ende af det politiske spektrum.

tilbage, når landbruget har brugt den plads, der skal til for at brødføde landet (og ja, nogle siger endda verden..!), til andre partier, der mener, at det nærmest skal være omvendt.

FORPERSONENS ORD AF LOUISE KØSTER

Det er nok en af de vildeste valgkampe i mands minde. Vi har 15 partier, som vi kan sætte vores kryds ud for. Vi har 923 opstillede kandidater at vælge imellem, og så har vi hele tre statsministerkandidater, og måske endda en fjerde i kulissen.

Alle partier kæmper om at få en bid af dagsordenen, og alle har den grønne omstilling af vores samfund, vores fødevareproduktion og vores landbrug på spisesedlen – nogle mere end andre.

Der kæmpes blandt partierne om

En anden kampplads er antallet af husdyr i landbruget. På en eller anden måde er vi landet på, at løsningen er, at vi skal finde et konkret antal. De første konkrete udmeldinger fra et af partierne var, at vi skulle skære 50 pct. ned, et andet parti overtrumfede den og kom med en klar udmelding om, at 90 pct. af alle landbrugsdyr skal væk. Og så er der alle de andre, der værger sig ved at sætte tal på, velvidende at det kan koste stemmer, både hvis de sætter antallet for højt eller for lavt.

En tredje arena er plads til naturen. Nogle partier mener, at naturen skal have lige præcis den plads, der er

Som vælger er det dæleme svært at finde ud af, hvor krydset skal sættes, for hvad er egentlig den rigtige løsning på de store spørgsmål, der her er opremset?

Hvad er det rigtige husdyrtryk at have i Danmark, så vi kan sikre både mad, natur og klima? Og hvordan er det præcis, at en afgift tilsyneladende skal redde det hele?

Forleden var der en på Facebook, som i et opslag, der kredsede om netop disse emner, lidt opgivende stillede spørgsmålet: Hvem har en egentlig plan?

Han henviste selvfølgelig til, hvilke politikere har egentlig de rigtige svar, der kan lede til de rigtige løsninger på de helt enorme udfordringer, vi står overfor?

Men er det ikke sådan, at det i virkeligheden er os, der har en plan?

Alle os der hver dag arbejder bæredygtigt med dyrene, jorden og naturen? Alle os der hver dag arbejder med at forske, undersøge og være innovative om det at producere mad til tobenede og firbenede i balance med planeten? Alle os der arbejder med at producere, servere og formidle fødevarerne, der er produceret med omtanke for det aftryk, de har sat? Og ikke mindst alle os der er bevidste og bekymrer os om det, vi putter i munden på os selv og vores børn?

I daglig tale kalder vi den vores plan for økologi. Og vi er et stort og voksende fællesskab, der står bag planen. Og noget, der er virkelig smart med planen, er, at der er tænkt på løsningsmodeller inden for alle dele af kæden; fra jorden og naturen til bordet og fremtiden.

Endnu en fuldstændig genial ting ved planen er, at den er baseret på

over 40 års feltarbejde med forsøg i hele værdikæden fra jord til bord - og faktisk også tilbage igen. Og evidensen for, at planen virker på både jorden, naturen, drikkevandet, dyrene, biodiversiteten, menneskene og fremtiden, er derfor tommetyk og solid.

Politikere kan godt lide undertitler på tiltag. Vi vil gerne hjælpe vores politikere på vej, og det har vi faktisk nogle mennesker, som knokler med hver evig eneste dag i fællesskabet. Derfor har vi udviklet en rigtig god pakke med fornuftige løsninger. Vi har døbt den ’Pris på Bæredygtighed’. Det er en løsningspakke, der er blevet diskuteret, drejet og vendt af alle os, der arbejder med jorden, dyrene og produktionen hver evig eneste dag. Pakken er en gave til os alle i hele Danmark – vær så god!

Så hvor skal krydset sættes d. 1. november? Det skal selvfølgelig sættes på dem, der kan se økologien. Rigtig godt valg til jer alle!

UDGIVER

Økologisk Landsforening

Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700

www.økologi.dk

UDKOMMER

10 udgivelser årligt Oplag: 2.600 ISSN 2596-8181

TRYK

OTM Avistryk, Ikast

REDAKTION

Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317

Solvej Lyby Tolsgaard, praktikant slt@okologi.dk

TEGNING SIDE 3 Emil Karstensen

FORSIDEFOTO Colourbox

ABONNEMENT

Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

DEBATINDLÆG

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

LEDER

SIDE 4

Salget af bælgfrugter falder

største grise-

skærer

Læs også:

Tema: Mere grønt

Side 5

- Økologisk planteavler: »Jeg forstår faktisk ikke, hvad der foregår i befolkningen«

Side 6

- Danskerne spiser mere klimabelastende

- Danskernes madkultur hænger fast i kød og sovs

Side 7

- Organic Plant Protein får hjælp af inflationen

Side 8

- Danish Agro skriver kontrakter, mens DLG ser tiden an

Side 9

- Nye vegetariske kostråd skal hjælpe kantiner og skoler

Mark & Stald

Side 10-11

- Have- og parkaffald kan gøde 22.000 ha økologisk jord

Side 12

- Alternativ til halm: Allan Aabling dyrker elefantgræs til strøelse

Side 13

- På en gåtur opdagede Lars Olesen, at han tilfældigvis havde anlagt en plantage

ØL frygter, at fiks ordning forvrider jordpriser

Side 15

- FAGLIGT TALT: Kend dit klimaaftryk og vid, hvor du kan justere

- ICROFS: Projekt giver ny viden om gamle ærtesorter

Politik & Udvikling

Side 17

- Pesticidrester i drikkevandet sætter rekord

- Forurenet drikkevand er blandt danskernes store miljøbekymringer

Mad & Marked

Side 18

- MARKEDSKLUMME: Behov for opgør med økologiens beskedenhed

Side 20

- Axfood vil kopiere danske ideer

- Dansk alkohol finder vej til Malmø-messe

Side 21-22

- Kylling, cola og krydderurter: Derfor halter økologien i take-away-branchen

Mennesker & Meninger

Side 23

- DEBAT: Der er behov for at vende den syge udvikling, som dansk landbrug er i

Bagsiden

- POLITISK KLUMME: Her er vores forslag til en stærk økologipolitik i et kommende regeringsgrundlag

Der bliver snakket meget om bælgfrugter blandt økologerne, men der er stadig et stykke vej til, at de mange ord for alvor sætter spor i detailsalget, hvor økologien de seneste år har mister markedsandele til salget af forarbejdede plantebaserede produkter fra konventionelle producenter, mens det hjemlige indkøb af tørrede og konserverede øko-bælgfrugter de de seneste måneder har kørt i bakgear. Foto: Moment Studio

Salget af bælgfrugter falder

Bælgfrugter til konsum er af mange udset til at spille en vigtig rolle i kampen for at mindske klimaaftrykket fra fødevareproduktionen, men en ny undersøgelse viser, at forbrugerne vender ryggen til de tørrede bønner og ærter.

2020. Analysen danner grundlag for en større rapport, som Plantebaseret Videnscenter efter planen offentliggør inden nytår. Økologisk Landbrug har fået lov til at smugkigge i tallene.

ET OVERRASKENDE FALD

Analysen viser, at mens de danske forbrugere i de første syv måneder af 2020 i gennemsnit brugte 26 kr. på bælgfrugter, er tallet i år skrumpet til 19 kr. I samme periode er salget af forarbejdede plantebaserede produkter som plantedrikke, køderstatninger, veganske færdigretter, vegansk is og pålæg m.m. vokset fra 100 kr. i 2020 til 109 kr. i indeværende år.

KORT OM ANALYSEN

Data til rapporten fra Plantebaseret Videnscenter er indsamlet af Heco et al, som benytter appen Optius. Den aflæser kvitteringer fra StoreBox, som er Nordens største leverandør af digitale kvitteringsløsninger.

Optius registerer alle forbrugerens elektroniske køb fra Salling Group, Dagrofa, ABC Lavpris, Coops medlemsapp, Nemlig. com og Lidls medlemskort.

Appen havde 7.000 brugere på dataindsamlingstidspunktet.

Vi skal væk fra den antagelse, at produkterne skal ligne kød - vi skal spise flere grøntsager.

LOUISE KØSTER, FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Fortsætter jeg som minister efter valget, vil jeg gerne se på, om der er mere, vi skal gøre, for jeg er stærkt optaget af det her, og vi skal rykke på den grønne dagsorden.

RASMUS PREHN FØDEVAREMINISTER (S)

»Hva’ fuck er en bælgfrugt«, synger kvartetten Kølner Dom i en kampagnevideo, som Fødevarestyrelsen producerede i forbindelse med lanceringen af de nye officielle kostråd i 2021.

Videoen er siden blevet vist mere end 367.000 gange på YouTube, men noget tyder på, at det er de færreste danskere, som har forstået budskabet om, at vi skal bruge flere klimavenlige bælgfrugter i kosten.

Det fremgår af ny undersøgelse, som markedsanalysevirksomheden Heco et al ApS har lavet for Plantebaseret Videnscenter. Den viser, at forbrugernes indkøb af både konserverede og tørrede kikærter, bønner og andre bælgfrugter er faldet med 27 pct. i løbet af de første syv måneder af 2022 i forhold til samme periode i

Der er tale om relativt små tal i forhold til det samlede dagligvaresalg af fødevarer, og salget af bælgfrugter til konsum har dermed langt fra levet op til forventningerne hos de økologiske producenter, grossisterne eller dagligvarekæderne, og den negative salgsudvikling kommer også bag på projektleder Daniel Barrera Madsen fra Plantebaseret Videnscenter:

»Nu har vi snakket så meget om bælgfrugter de seneste år, så jeg er overrasket over, at salget falder.«

»VANENS MAGT«

Daniel Barrera Madsen tilskriver »vanens magt« en stor del af skylden for tilbagegangen i salget, da det stadig er de færreste, som ved, hvordan man f.eks. bruger Anicia linser i kødsovsen.

Efter hans vurdering planlægger

De var fordelt over hele landet, men underrepræsenteret for de +70-årige, oplyser Heco et al.

mange private forbrugere desuden deres madlavning så sent, at det sjældent er muligt at købe råvarer, som skal stå i blød i flere timer. Alternativet kunne være bønner på dåse eller i karton, men ifølge Daniel Barrera Madsen mangler de ofte både det bid og den friskhed, som mange efterspørger:

»Jeg tror, at vi skal have udviklet nogle friske produkter, som det er nemmere at arbejde med, eller bruge linser, som ikke behøver udblødes.«

Daniel Barrera Madsen peger samtidig på, at de offentlige køkkener bør gå foran. Ved at vise, hvor-

dan man kan integrere bælgfrugter i madlavningen, mener han, at de kan inspirere private forbrugere til at anvende flere plantebaserede proteiner, præcis som det var tilfældet, da de førte an med omlægningen til økologi.

ØKOLOGIEN SKRUMPER

Af analysen fra Heco et al fremgår det desuden, at den økologiske andel af de forarbejdede plantebaserede produkter daler.

Hvor 43 pct. af salget af plantebaserede varer var økologiske i 2019, var andelen i 2022 faldet til 33 pct.

Kigger man specifikt på plantebaserede køderstatninger er økologiens andel i samme periode faldet fra 22 pct. til 17 pct., og ifølge Daniel Barrera Madsen hænger den udvikling formentlig sammen med, at nye kundegrupper er begyndt at købe plantebaserede varer.

»Tidligere var det mest veganere, vegetarer og fleksitarer, som købte disse produkter, og de har typisk en højere præference for økologi end forbrugerne med en kød-centreret kost, som er dem, producenterne er begyndt at fokusere mere på,« siger han.

Både Coop og salling Group bekræfter, at salget af bælgfrugter stadig hænger noget i bremsen.

Salling Group oplyser, at salget af tørrede bønner, linser og bælgfrugter efter flere år med vækst er faldet en lille smule det seneste år, og Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, kan heller ikke melde om vækst i salget, men han forventer, at den kommer:

»Proteiner fra bælgfrugter er nøglen til at få noget af kødet væk, men der er stadig ikke ret mange kunder, som har skrevet bælgfrugter øverst på ønskesedlen, og det kræver tid at skabe en forståelse for, hvorfor vi skal spise flere bælgfrugter. Lige nu vil de hellere have sund mad, som ikke er for dyr,« siger Thomas Roland.

BEHOV FOR NYE PRODUKTER

Hos Økologisk Landsforening (ØL), der lige nu kører en mærkesag om at spise mere grønt - og har kørt en lignende mærkesag tidligere - erkender man, at det er en udfordring at få danskerne til at omfavne bælgfrugterne.

»Jeg tror, der skal mere tid til. Bare se på hvor lang tid det har taget at få danskerne til at spise mere grønt,« siger Louise Køster, forperson i ØL.

BÆLGFRUGTER

»I foreningen arbejder vi med en masse producenter, der producerer dejlige bælgfruger til os, og virksomheder, som putter dem på hylderne, men vi har stadig kun få produkter at vælge imellem. Vi mangler noget produktudvikling på området - der skal flere convenience og halv-convenience-varer baseret på bælgfrugter. Der er også noget andet, som er vigtigt for os forbrugere, og det er god smag. Her kan bælgfrugterne være lidt udfordrende for nogle at få til at smage godt,« forklarer Louise Køster.

Hun er enig med Daniel Barrera Madsen i, at de professionelle køkkener er nødt til at gå foran og inspirere danskerne til at få flere bælgfrugter i maden.

»Vi ved, at det er køkkenerne, som er frontløbere på det her. De er super gode til fx at tage halvdelen af kødet fra og erstatte det med bælgfrugter, og det er en gave både rent proteinmæssigt, samt af hensyn til klimaet og økonomien, fordi det er billigere end kød. Det er i foodservice, at vi stifter bekendtskab med nye retter, som vi bliver inspirerede af og kan tage hjem og prøve af selv.«

HOLD FAST I PRINCIPPERNE

Ser man på den faldende andel af økologi inden for forarbejdede plantebaserede produkter, kan det også tyde på, at økologerne står med en udfordring på dén front.

Louise Køster tolker udviklingen, som at forbrugerne kan have en tiltro til, at så snart et produkt er plantebaseret, er det mere skånsomt produceret, og så skeler de ikke til, om det er økologimærket.

»Det tror jeg, men her har vi da en udfordring, for de skulle gerne læne sig op ad Ø-mærket, så de slipper for pesticider. Bønner mv. kan jo sagtens være sprøjtet med pesticider, selvom de indgår i en plantebaseret færdigret, og der ligger en opgave for os at oplyse om forskellen,« siger hun.

En anden forklaring kan være, at den konventionelle branche er hurtigere til at produktudvikle, så der kommer flere nye konventionelle plantebaserede produkter på markedet i forhold til økologiske.

Det ses især blandt køderstatningerne, der imiterer kylling og oksekød. Her er der langt imellem

de økologiske valgmuligheder, og økologien er særligt udfordret her, fordi der ikke kan bruges de samme tilsætningsstoffer, som giver produkterne den kødagtige tekstur.

Louise Køster afviser dog, at økologien skal slække på sit princip om tilsætningsstoffer i maden for at vinde markedsandele.

»Vi skal ikke gå ned ad vejen, hvor vi begynder at tillade tilsætningsstoffer, som ikke må bruges i økologien, for så knækker vi tilliden til økologien. Vi skal væk fra den opfattelse, at produkterne skal ligne kød - vi skal spise flere grøntsager. Og ved at holde fast i vores principper, kan det jo få folk i branchen til at finde løsninger, så det kan være, at man i fremtiden udvikler noget, som er økologisk og fungerer i køderstatninger.«

MINISTER VENTER FREMGANG

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, det er for tidligt at spotte nye vaner i forbruget og minder ligesom Louise Køster om, at kostændringer tager tid. Han er derfor overbevist om, at hvis man laver en lignende måling om fem år, vil man kunne se en mærkbar fremgang i forbruget af bælgfrugter.

»Enhver kostændring er svær, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige for os at spise flere bælgfrugter, og vi skal rykke på det,« siger han.

Han peger desuden på, at han ser en stor udvikling i foodservicebranchen mod at bruge flere bælgfrugter i maden.

»Jeg oplever selv, at der virkelig sker noget på det her område. Når jeg taler med kantiner, restauratører og andre i branchen, kan jeg høre, at bælgfrugten er ved at få en genfødsel, og det er godt, for den er sund for os og god for klimaet.«

Da han er i gang med valgkamp, har han ikke haft mulighed for selv at dykke ned i tallene eller se udkastet til rapporten, og han udtaler sig derfor med det forbehold, at han ikke har kunnet analysere det statistiske grundlag med sit embedsværk.

»Men fortsætter jeg som minister efter valget, vil jeg gerne se på, om der er mere, vi skal gøre, for jeg er stærkt optaget af det her, og vi skal rykke på den grønne dagsorden,« understreger han.

Økologisk planteavler: »Jeg forstår faktisk ikke, hvad der foregår i befolkningen«

Økolog Søren Bilstrup forstår ikke, hvorfor der ikke er kommet mere gang i salget af bælgfrugter til konsum. Han tror fortsat på, at landbruget kan levere, hvis forbrugerne vil købe produkterne.

BÆLGFRUGTER AF MALTHE KARSTENSEN

Ifølge den første måling fra Voxmeter efter valgudskrivelsen rangerer miljø og klima som vælgernes vigtigste mærkesag. Alligevel går det trægt med salget af bælgfrugter til konsum, der ellers anses som mere klimavenlige end mange andre fødevarer. Fra landbruget lyder det, at danske landmænd kan levere, hvis forbrugerne ønsker det.

»Jeg tror på, at de danske landmænd kan levere på det her, men det kræver jo, at forbrugerne køber det,« siger Søren Bilstrup, der er økologisk planteavler ved Spøttrup med godt 600 ha i markplanen. Han er derudover forperson for planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.

UNDRER SIG

Han forstår ikke, hvordan klima kan fylde så meget i debatten, men tilsyneladende ikke gør det i samme grad i indkøbskurven.

»Det er jo fem år siden, at landbrugsbranchen begyndte at have meget fokus på bælgfrugter til konsum. Hvis vi ser bort fra de lidt større mængder, som enkelte fødevareproducenter efterspørger, så er det stadig enmandshære rundt omkring, der producerer bælgfrugter til konsum. Det undrer mig, at det ikke går hurtigere,« siger han og uddyber: »Jeg forstår faktisk ikke, hvad der foregår i befolkningen. Klima fylder meget i valgkampen, og folk er optagede af klima. Måske er det nogle få, der råber højt, uden at den brede befolkning er med. Det er endda billigere at købe bønner end kød – det er i hvert fald billigere at lave – og det er bedre for klimaet.«

Han har selv overvejet at dyrke bælgfrugter til konsum, men det har ikke umiddelbart passet ind i markplanen, hvor også bælgsæd til foder indgår.

Han er ikke afvisende over for det, men han så gerne, at forbrugerne tog bælgfrugterne mere til sig – ikke mindst de danske bælgfrugter.

»Det nytter heller ikke noget at straffe kødproducenter og så købe kikærter fra Mellemøsten,« mener han.

SAMMENLIGNER MED HAMP

Søren Bilstrup sammenligner markedet for bælgfrugter til konsum med markedet for hampefrø til konsum, og han dyrker også selv hamp.

»Hamp er en proteinrig konsumafgrøde ligesom bælgfrugter og bliver nogle gange betegnet som en superfood, så på den måde er det måske samme klientel, der er aftager. Alligevel går det heller ikke så stærkt, og det appellerer muligvis lidt bredere end bælgfrugter, fordi det samtidig kan bruges til olie,« siger han.

Ifølge Landbrugsstyrelsens statistik over økologiske jordbrugsbedrifter blev der i 2021 indberettet 355 ha med hamp ud af det samlede areal på 2,6 mio. ha, der dyrkes i Danmark. Heraf var 267 ha økologiske.

»Den økologiske produktion er generelt under pres, og samtidig sætter vi barren højt. Vi skal selvfølgelig turde at fortælle om vores gode idéer, men man bør nok tage sig nogle forbehold, hvis det ikke er mere end en brøkdel af arealet, vi skal bruge,« siger Søren Bilstrup.

AFSÆTNING SKAL VÆRE NEM

Hvis de økologiske landmænd for alvor skal begynde at dyrke bælgfrugter til konsum, kræver det også, at det er nemt at afsætte. På det punkt har Søren Bilstrup en forventning om, at det bliver nemmere i fremtiden.

»Det hjælper, at der er store muskler, der er klar til at smide penge i det. Danish Agro er for eksempel gået ind i det, og det er fedt, at der er nogle derude, som gerne vil med på den vogn, og som har direkte forbindelse til landbruget,« siger han.

Søren Bilstrup dyrker hamp og sammenligner det med bælgfrugter til konsum. Hamp betegnes af nogle som en superfood, men i 2021 blev der alligevel dyrket under 400 ha med hamp i Danmark. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

brugte en gennemsnitsdansker i årets første syv måneder af 2022 19 kr. på bælgfrugter. Det svarer til et fald på 27 pct. i forhold til samme periode i 2020. Frosne varer er ikke medregnet.

SALGET AF BÆLGFRUGTER FALDER

Danskerne spiser mere klimabelastende

Trods statslige kampagner om flere bælgfrugter og nye klimakostråd er CO2-belastningen fra danskernes fødevareforbrug steget. Men det kan de professionelle køkkener måske hjælpe med at løse.

MADVANER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det går den forkerte vej med at få nedbragt klimabelastningen fra vores fødevareforbrug. Faktisk er vores madrelaterede klimaaftryk steget med 10,6 pct. fra 2017 til 2020.

Det viser tal fra en hvidbog, der netop er offentliggjort af den socialøkonomiske virksomhed Deltager Danmark i samarbejde med den grønne tænketank Concito. Det skriver Jyllands-Posten.

Det sker trods de seneste års debat om mere grønt på tallerkenen og statslige kampagner for flere bælgfrugter og nye klimavenlige kostråd.

En gennemsnitlig dansker spiser over dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger og mere end det europæiske gennemsnit. Ifølge Concitos tal er den årlige udledning af drivhusgasser fra gennemsnitsdanskerens madvaner tre ton CO2e og dermed større end den samlede belastning fra personens el-, varme- og brændstofforbrug, der tilsammen udleder 2,5 ton.

BRUG FOR HANDLING

Derfor er der brug for handling fra både politikere, virksomheder, organisationer, restauranter og kantiner, mener Michael Minter, der er programchef for fremtidens fødevarer hos Concito.

»Vi bør spise meget mindre kød og færre mejeriprodukter, hvis vi skal leve klimavenligt og sundt. Men der er lang vej hjem, og det kræver nogle politiske tiltag. Det kunne være afgifter, der bedre afspejler varernes klimaog miljøaftryk i prisen,« siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at de professionelle køkkener bør sætte mere

fokus på at servere en planterig kost, som folk samtidig vil synes er lækker.

I hvidbogen foreslår de to organisationer, at kommunerne fremmer klimavenlig mad ved at samarbejde med detailhandlen om at opprioritere de plantebaserede fødevarer, spise efter årstiden og mindske madspild samt stille krav til, at bevillinger til arrangementer, der involverer spisning, følger de nye klimakostråd, og at der altid skal være et plantebaseret alternativ.

Alle offentlige køkkener kan lave klare reduktionsmål, hvilket vil gøre de offentlige indkøb af fødevarer mere klimavenlige, og samtidig kan borgerne inddrages mere ved at facilitere events om bæredygtige fødevarer, så de føler et medejerskab af omstillingen. Også regionerne bør fremme en mere bæredygtig kost, lyder det fra organisationerne, som foreslår, at der serveres mere klimavenlig mad på alle offentlige sygehuse, og at der som minimum er et plantebaseret alternativ.

Fødevarekonsulent Rikke Thorøe Grønning fra Grønning & Kjærgaard

Danskernes madkultur hænger fast i kød og sovs

CSR-chef Thomas Roland fra Coop erkender, at dagligvarekæderne kan blive bedre til at promovere de grønne proteiner.

AF JAKOB BRANDT

Thomas Roland, CSR-chef i Coop, vurderer, at der er behov for både mere mod og flere strategier, hvis dagligvarehandlen skal få succes med at ændre befolkningens madvaner i en mere klimavenlig retning.

Han beskriver de fleste forbrugere som vanedyr, der helst vil have deres kød og sovs i fred. Derfor mener han, at det kan blive en langsommelig proces at dreje forbruget i en mere plantebaseret retning, hvor bælgfrugter spiller en større rolle.

»Hvis vi skal have forbrugerne til at spise flere bælgfrugter, skal vi have dem til at ændre vaner, og i en krisetid er der meget lidt overskud til at prøve nye ting. De fleste gør, som de plejer. Det gælder i øvrigt også dagligvarekæderne,« siger Thomas Roland.

SKAL FØLGE FLERE VEJE

Han tror ikke, der findes et kvikfix, som kan få danskerne til at leve op til de officielle kostråds anbefalinger

om at spise 100 g bælgfrugter dagligt. Hvis man har en ambition om at skabe hurtige ændringer i folks kostvaner, skal man følge flere veje.

»Det kan bl.a. ske via nudging, lancering af flere lækre plantebaserede færdigretter og spændende opskrifter, der inspirerer til at få grøntsagerne til at fylde mere på tallerkenen,« siger han.

COOP: VI GØR IKKE NOK

Coop er i gang, men han erkender, at dagligvarekæderne sagtens kan gøre mere for at hjælpe det nicheagtige salg af bælgfrugter op i gear.

»Vi gør ikke nok, og vi kommer til at gøre mere, men når vi er ramt af krise, er vi mindre modige, og vi kan ikke bare gå ud og hæve kødpriserne. Så risikerer vi, at kunderne løber skrigende ud af butikken. Vi er nødt til at lave en begavet løsning, som sikrer, at vi ikke mister omsætning,« siger han og fortsætter:

»Der er stadig ikke ret mange kunder, som har skrevet bælgfrugter øverst på ønskesedlen, og det kræver tid at skabe en forståelse for, hvorfor vi skal spise flere bælgfrugter. Lige nu vil de hellere have sund mad, som ikke er for dyr.«

I siger, at I gerne vil sælge flere bælgfrugter. Hvorfor bliver I så ved

med at fylde tilbudsaviserne med kød?

»De kunder, som er mest interesserede i plantebaserede varer, læser typisk ikke tilbudsaviserne, så aviserne er ikke et mirakelmiddel til at ændre folks vaner,« siger Thomas Roland.

Set fra et købmandssynspunkt mener han, at det er for tidligt at fylde tilbudsaviserne med bælgfrugter.

»Hvis det skal give mening at sende tilbudsaviser ud, er de nødt til at ramme en meget bred målgruppe. Bælgfrugter rammer måske kun ca. 4 pct. af kunderne,« men det frikender ikke dagligvarekæderne for at have et medansvar for at dreje kosten i en grønnere retning.

»Via vores klimaplan har vi committet os til at ændre kundernes præferencer i forhold til mad, som er mindre klimabelastende. Men vi er nødt til at gøre det på en måde, så kunderne ikke flygter over til vores konkurrenter, og vi er hele tiden nødt til at se på, hvad de andre kæder har på hylder,« forklarer CSR-chefen, som betegner dommen over kædernes hidtidige indsats som en »tilståelsessag«.

BEHOV FOR MERE NEM MAD

Et godt sted at starte for fødevareproducenterne kunne være at udvikle flere børnevenlige retter med bælgfrugter. Det gør det nemmere for bør-

har tidligere arbejdet med foodservice i Økologisk Landsforening og mener ligeledes, at de professionelle køkkener kan være med til at præge vores vaner i hjemmet.

KØKKENER ER ET LOKOMOTIV

»De professionelle køkkener er et kæmpe lokomotiv, fordi de kan trække store mængder til sig, og de har fagligheden, så det er nemmere for dem at implementere bælgfrugterne i maden. Men det kræver selvfølgelig, at der bliver afsat hjælp til de køkkener, så de lærer dels at arbejde med det i stor skala, dels hvordan de bruger bælgfrugter i den hverdagsmad, som vi alle kender. Det behøver ikke være hummus og dahl det hele - bælgfrugter er også fantastiske i fx gryderetter, supper og frikadeller. Nøglen er, at vi begynder at bruge dem i de retter, vi laver i forvejen,« siger Rikke Grønning.

Grønning & Kjærgaard samarbejder lige nu med foreningen i projektet ’Klimavenlige bælgfrugter til konsum’, hvor syv professionelle køkkener medvirker. De skal lære ikke kun at

bruge økologiske bælgfrugter, men at bruge danske økologiske bælgfrugter.

»Projektet har vist, at køkkenerne er fantastiske til at implementere det her. De har lavet fantastiske opskrifter, hvor bælgfrugter indgår i øllebrød, sovser, supper, frikadeller, pålæg og meget mere. Det er en berigelse, da bælgfrugterne iflg. kostrådene tæller med som grøntsager og ud over at nedbringe kødmængden erstatter nogle af kulhydraterne med proteiner. De er også begyndt selv at lave mange forsøg med bælgfrugter i fx bagning og desserter. For dem derhjemme kan det være svært at ændre vaner, men i professionelle køkkener er det nemmere, fordi man sætter det i system,« forklarer Rikke Grønning.

Beregninger fra Københavns Universitet har vist, at hvis danskerne følger de nye klimavenlige kostråd med mere grønt og mindre kød, vil det modvirke 1.000 for tidlige dødsfald hvert år og spare samfundet op mod 12 mia. kr. i årlige sundhedsøkonomiske og arbejdsproduktive omkostninger. I bedste fald op mod 38 mia. kr.

nefamilierne at servere klimavenlig mad i madkassen og ved middagsbordet, som børnene kan lide.

Han nævner også det voksende salg af måltidssalater med bælgfrugter som et eksempel på produktkategori med et interessant udviklingspotentiale. Det samme gælder produkter, der kan erstatte kød 1:1

Han minder i den forbindelse om,

at vi ikke

tilbage, før bønner og ærter udgjorde en større andel af vores daglige kost. I dag har folk fået råd til dyrere råvarer, som det er nemmere at bruge, og i en tid hvor færdigretter og to go food vinder frem, oplever Coop, at de færreste kunder efterspørger fødevarer, som de synes, det er bøvlet at tilberede.

skal ret mange generationer

Det er ikke nok bare at udvikle nye madopskrifter med bælgfrugter, hvis man vil ændre den danske madkult, pointerer Thomas Roland. Foto: Colourbox

MADKULTUR

tekstruerede plan-

Organic Plant Protein får hjælp af inflationen

Høje kødpriser sikrer vækst i salget af de teksturerede planteproteiner, som Organic Plant Protein eksporterer til flere lande, hvor fødevareindustrien efterspørger klimavenlige alternativer til animalske proteiner.

sted udviklet 12 forskellige plantebaserede ingredienser, som primært er målrettet den del af fødevareindustrien, som er på jagt efter klimavenlige alternativer til animalske proteiner.

TROR PÅ GENNEMBRUD I 2023

Via en såkaldt ekstruderingsproces har selskabet forvandlet proteinmel fra ærter og hestebønner til forskellige granulater, kødlignende strimler og chunks, som både kan erstatte hakket og skært kød i en lang række af de mest almindelige fødevarer.

skifte animalske proteiner med plantebaserede.

Det har taget længere tid end forventet at dreje fødevareindustrien i retning af en mere plantebaseret produktion, men mens detailsalget af tørrede bælgfrugter daler, melder Ulrich Kern-Hansen, majoritetsejer og stifter af Organic Plant Protein i Hedensted om vækst i salget af planteproteiner.

»Der sker rigtig meget i fødevareindustrien i øjeblikket, og vores salg vokser hele tiden, men det kræver tålmodighed at levere til industrien. Fra vi præsenterer vores varer for en indkøber, kan der nemt kan gå op til et par år, før der ligger et færdigt produkt ude i butikkerne,« siger Ulrich Kern-Hansen.

Siden etableringen af virksomheden i 2019 har fabrikken ved Heden-

»I øjeblikket bliver over 80 pct. af vores teksturerede planteproteiner solgt til fødevareindustrien i udlandet, men via vores Plant Mate-brand er de også tilgængelige i den hjemlige detailhandel og hos flere af landets foodservicegrossister,« siger Ulrich Kern-Hansen, som forventer, at planteprodukterne får det store gennembrud i 2023, hvor flere af råvarerne efter planen skal leveres af danske økologer.

KRISEN GIVER MEDVIND

»Lige nu bliver vi hjulpet af krisen og den stigende inflation, og selv om vores råvarer også stiger i pris, giver det os medvind, at priserne på kød stiger endnu mere,« siger Ulrich KernHansen, som ikke behøver at lede længe efter argumenter for at ud-

»I hydreret form har vores produkter samme proteinindhold som kød, og det er samtidig meget billigere end kød. Grossisternes pris for Plant Mate vil normalt ligge i intervallet 90 – 120 kr./kg for det tørre produkt. Men under tilberedningen optager Plant Mate væske svarende til ca. to gange sin egen vægt. Det betyder, at den reelle pris, når Plant Mate erstatter kødet i en middagsret, er 30 – 40 kr./kg, hvilket er langt mindre end selv de billigste kødudskæringer.«

Det sikrer Organic Plant Protein gode salgsargumenter under den fortsatte rejse mod en grønnere kost, som dog hidtil har været brolagt med flere faglige udfordringer. De har bl.a. handlet om at skabe den rigtige struktur og konsistens og eliminere den lidt bitre bismag, som de forarbejdede bælgfrugter kan have.

»Vores ambition er at skabe et så smagsneutralt produkt som muligt, så kunderne selv kan krydre produkterne på den måde, som de selv ønsker,« siger Ulrich Kern-Hansen, som vurderer, at selskabet er kommet i mål med den del af missionen.

SKIFTER TIL DANSKE RÅVARER Hidtil er de økologiske Plant Mate produkter blevet produceret på basis

af økologiske ærter og hestebønner, som Vestkorn har importeret fra Baltikum og forarbejdet til proteinmel, men allerede næste år vil danske økologer formentlig levere en stor del af råvarerne.

Tidligere på året købte andelsselskabet Danish Agro 28 pct. af Organic Plant Protein, og med en medejer, som er ejet af 8.350 danske landmænd, forventer Ulrich Kern-Hansen ingen problmer med at finde frem til økologer, som vil dyrke økologiske bælgfrugter.

KUNDERNE KOMMER SELV

»Vi har udviklet nogle klimavenlige produkter, som kan erstatte kød 1:1 i en lang række fødevarer. I dag kommer kunderne til os, og vi budgetterer med at fordoble omsætningen næste år,« siger den økologiske pionér, som selv er fast mand på holdet, når Organic Plant Protein deltager på diverse messer i ind- og udland.

Det samme er veganerkokken og tidligere indehaver af Vegetarzan, Morten Fenger. Han er i dag tilknyttet selskabet på fuld tid som produktudvikler. Det er også ham, der rykker ud som kulinarisk spydspids og konsulent, når nye kunder har behov for inspiration til, hvordan de bedst anvender Plant Mate i chili sin carne, gryde-, pasta- og karryretter, pitafyld

og marinerede til salater og i supper.

HØJE AMBITIONER I HEDENSTED

Med etableringen af fabrikken har Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard krydset en stor milepæl i et erhvervseventyr, som begyndte i kødbranchen. Det første kapitel blev skrevet i begyndelsen af 1990’erne, da Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard etablere en produktion af økologiske svin med tilhørende gårdslagteri, opskæring og pølsemageri ved Silkeborg.

I 1993 etablerede parret fødevarevirksomheden Hanegal, som i takt med en spirende klimabevidsthed drejede produktionen i retning af flere grønne ingredienser.

Men trods tæt på pensionsalderen ville parret videre, og i 2019 solgte de hovedparten af aktierne i Hanegal for at skaffe kapital til at etablere Organic Plant Protein A/S, der har en erklæret ambition om at blive en af verdens største producenter af økologiske planteproteiner, men ifølge Ulrich Kern-Hansen er det er ikke ensbetydende med, at han drømmer om at alle skal blive vegetarer.

»Jeg tror ekstremt meget på at lave ”hybridprodukter”, hvor måske halvdelen af kødet erstattes med Plant Mate. På den måde kan vi lave fars, der har nøjagtigt de samme egenskaber som hakket kød.«

Hovedparten af de

teproteiner fra Organic Plant Protein bliver i dag solgt til fødevareindustrien i udlandet. Foto: Organic Plant Protein

PLANTEPROTEINER

AF JAKOB BRANDT

Lige nu bliver vi hjulpet af krisen og den stigende inflation, og selv om vores råvarer også stiger i pris, giver det os medvind, at priserne på kød stiger endnu mere.

ULRICH

KERN-HANSEN, STIFTER AF ORGANIC PLANT PROTEIN

VOKSEVÆRK I

PLANTEBRANCHEN

NETVÆRK: Interesseorganisationen Plantebranchen fortsætter med at vokse i størrelse, og medlemskredsen udgør nu over 80 virksomheder. Senest er kartoffelmelsfabrikken KMC med en omsætning på over to mia. kr. blevet medlem. COO hos KMC, Hugo Nielsen ser frem til at møde andre af plantebranchens aktører, og få bedre mulighed for at påvirke de politiske processer, som er nødvendige for at accelerere omstillingen til et mere plantebaseret fødevaresystem, oplyser KMC i en pressemeddelelse./jb

DEBUT TIL ØKOPLANT EMESSE

MESSE: Den 5.-6. november bliver dørene åbnet til en ny økologisk plantemesse, Plant Based Expo, i Øksnehallen, København. På messen vil der udelukkende blive præsenteret veganske øko-produkter, og der vil samtidig være oplæg om koblingen mellem en plantebaseret kost og sund livsstil. Messen henvender sig til både private og fødevareprofessionelle og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. /hhk

PLANTEBASERET

E LLER PLANTERIG?

KOMMUNIKATION: En del forbrugere forbinder »plantebaseret mad« med vegansk mad uden nogle animalske ingredienser, mens blot hver fjerde associerer det med grøntsager. Omvendt forbindes »planterig mad« med bredere retter, hvor der er fokus på grøntsager, bælgfrugter og planter, men hvor der også gerne må være animalske ingredienser i små mængder. Det fremgår af en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer. /jb

PRØVER VINTERHESTEBØ NNER

DYRKNING: Såmaskinen var d. 19. oktober på arbejde for den økologiske herregård Ausumgaard lidt nord for Holstebro. For første gang afprøver gården nemlig vinterhestebønner. Det skriver Ausumgaard på sin Facebook-side. Håbet er, at det sene såtidspunkt giver et lavere ukrudtstryk, og at afgrøden er længere i sin udvikling til sommer, inden den bliver angrebet af svampesygdomme. Dermed er udbyttepotentialet større, hvis afgrøden klarer sig igennem vinteren. /mka

SIKRER SPISEMÆRKER MERE GRØN MAD?

PROJEKT: Økologisk Landsforening og DTU gennemfører i øjeblikket et projekt, som skal dokumentere, om omlægning til økologi fører til en mere klimavenlig kost. I øjeblikket er DTU i færd med at indsamle data om råvareindkøbet hos flere af landets professionelle køkkener, som er omlagt til økologi. Ved at analysere tallene er håbet at kunne dokumentere, at kosten bliver mere og mere klimavenlig, i takt med at økologiprocenten vokser. /jb

Danish Agro skriver kontrakter, mens DLG ser tiden an

Mens DLG vælger at sætte produktionen af økologiske hestebønner til konsum på standby, er Danish Agro i færd med at finde danske økologer, som næste år kan producere flere typer bælgfrugter til både detailhandlen og fødevareindustrien.

DANSKE RÅVARER

AF JAKOB BRANDT

Da Steffen Blume, økologichef hos DLG i foråret 2021 valgte at reservere 200 tons af grovareselskabets bedste økologiske hestebønner fra rekordhøsten i 2020 til konsummarkedet, var han sikker på, at DLG stod på tærsklen til et interessant vækstmarked.

Det viste sig dog, at selskabet var lidt for tidligt ude, og det endte med, at DLG måtte sælge hele partiet til foder.

»Der er ikke meget, som tyder på, at salget af økologiske hestebønner til konsum er et fremadstormende marked, så vi har valgt at trække følehornene lidt tilbage og sætter det hele lidt på stand by,« siger Per Blume, som dog oplyser, at selskabet kom fint ud af det første forsigtige flirt med det økologiske konsummarked for bælgfrugter.

»Hele proteinmarkedet har foran-

dret sig meget, og vi fik nogle højere priser for hestebønnerne som foder, end vi havde regnet med til konsum, så det kostede os kun de ekstra udgifter til rensningen,« siger økologichefen.

Han ønsker god vind til de producenter, som arbejder videre med at opdyrke et marked for økologiske bælgfrugter til konsum.

»Mængderne er der, men i sidste ende er det markedet, der bestemmer, og det skal nok komme i takt med at forbrugerne bliver klogere på, hvordan de skal bruge bælgfrugterne,« siger Steffen Blume.

DANISH AGRO SATSER DANSK

Henning Fogh, direktør for grovvaredivisionen i Danish Agro, som via ejerskab af både Dava Foods Ingredients og en del af Organic Plant Protein har direkte interesse i at få gang i salget af økologiske bælgfrugter til henholdsvis detailhandlen og fødevareindustrien.

»Danish Agro har en strategi om, at vi vil være med i produktionen af plantebaserede fødevarer, og de to selskaber er vores salgskanaler,« siger Henning Fogh, som oplyser, at Danish Agro også har stort fokus på forædling af bælgfrugtsorter gennem Nordic Seed.

I øjeblikket re Danish Agro i færd med at lave kontrakter med de økologer, der næste år skal dyrke ærter, hestebønner, hamp og andre økologiske proteinafgrøder til konsum.

»Vi har stort fokus på økologiske

Vi har en grundlæggende tro på, at det er den vej, rejsen skal gå, så vi kommer ikke til at ryste på hånden, men der ligger helt klart en opgave i at forklare forbrugerne, hvordan de kan anvende bælgfrugterne og få dem til at smage godt.

JENS MADSEN EKSPORT- OG FOODSERVICEDIREKTØR I DAVA FOODS

bælgfrugter til konsum, da det er her, vi forventer, at der er det største klientel af kunder.«

Henning Fogh tør dog ikke spå om, hvor store arealer, der bliver behov for at dyrke.

»Det er et marked, der stadig er i sin vorden, og vi har ikke et fast mål for, hvor stort det skal være om et eller to år,« siger grovvaredirektøren, som generelt oplever stor interesse fra økologerne, for hvem hestebønner og ærter er kendte afgrøder og vigtige medspillere i sædskiftet.

»Prismæssigt er det også ok at dyrke bælgfrugter, men når det gælder hamp og kikærter, sætter økologerne ikke hele ejendommen i spil, da det kan være vanskeligt at vide,

om de høster to eller fem tons pr. ha,« siger han.

Men i takt med, at de enkelte landmænd finder ud af, hvilke afgrøder de er bedst til at dyrke, forventer Henning Fogh, at flere vil være klar til gradvist at øge produktionen i takt med at efterspørgslen stiger.

VI RYSTER IKKE PÅ HÅNDEN

Jens Madsen, eksport- og foodservicedirektør hos Dava Foods er godt tilfreds med udsigten til flere danske råvarer, og han ser meget fortrøstningsfuldt på det fremtidige salg af danske plantebaserede produkter, som udmærker sig ved både at være økologiske, glutenfri og klimavenlige.

»Vi har en grundlæggende tro på, at det er den vej, rejsen skal gå, så vi kommer ikke til at ryste på hånden, men der ligger helt klart en opgave i at forklare forbrugerne, hvordan de kan anvende bælgfrugterne og få dem til at smage godt,« siger Jens Madsen.

Dava Foods har allerede lavet aftaler med Coop, og han forventer, at produkterne i begyndelsen af det nye år finder vej til flere andre af de landsdækkende dagligvarekæder.

»Vi har over 30 produkter i pipelinen, og sortimentet kommer til at omfatte både frø, kerner, bælgfrugter, olier, mel, smørbare produkter, osteerstatning og forskellige convenince-produkter, og jeg forventer, at vi kommer bredt ude i dagligvarehandlen i begyndelsen af det nye år.«

Danish Agro er i øjeblikket i færd med at lave aftaler med de danske økologer, som til næste år skal producere hestebønner, ærter og andre bælgfrugter til human ernæring, og interessen for at komme med på bælgfrugtholdet er stor. Arkivfoto: Inger Bertelsen/Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Nye vegetariske kostråd skal hjælpe kantiner og skoler

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) lancerer nu officielle vegetariske kostråd, som skal hjælpe personalet i de professionelle køkkener på vej mod sundere og mere klimavenlige måltider.

AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD

Når skoleelever fremover sætter tænderne i et frisklavet måltid i spisepausen, skal de vænne sig til en anden slags tallerken, end den de kender.

Bælgfrugter, grøntsager samt nødder og frø skal have mere plads på tallerkenen, mens der bliver mindre plads til mælkeprodukter samt ris og pasta, der i stedet skal varieres med kartofler.

Det er i hvert fald håbet, efter at fødevareminister Rasmus Prehn (S)

nu har lanceret en række kostråd til vegetariske måltider, som skal hjælpe køkkenpersonaler landet over med at lave sunde og klimavenlige retter uden kød og fisk.

»Meget tyder på, at bevægelsen mod flere plantebaserede måltider kun vokser sig større og større. Flere danskere fravælger kød og fisk helt eller delvist – måske især, når vi bliver tilbudt en lækker vegetarisk ret til frokost på vores arbejdsplads eller skole. Derfor skal vores madprofessionelle i køkkenerne landet over selvfølgelig også have en række kostråd at navigere efter, når de sammensætter næringsrige vegetariske måltider til gavn for både sundhed og klima,« siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.

SKRU OGSÅ OP FOR FRØ

Grove grøntsager og bælgfrugter skal gøre måltiderne mere klimavenlige, mens korrekt sammensætning af råvarer skal sørge for det rette næringsindhold.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan man sænke et måltids klimaaftryk med 85-90 pct. ved at erstatte alt kødet med linser og planteolie.

»Et generelt råd til tilberedning af vegetariske måltider er at skrue op for bælgfrugter og æg, men f.eks.

YaraSuna BIO 9-3-1 Organisk gødning til økologien • Recirkuleret organisk NPK-gødning • Baseret på basis af kød- og benmel, indeholder endvidere kyllingemøg, havreskaller samt trævinasse.

•

KOSTRÅD

Udvalgte principper fra de nye kostråd:

• Lad grøntsager og frugter udgøre mindst 1/3 af alle måltider.

• Husk mørkegrønne grøntsager.

• Tilbyd bælgfrugter i de fleste måltider.

• Husk æg.

• Brug oftest planteolier.

• Brug ofte nødder og frø.

• Vælg primært fuldkorn.

• Variér med kartofler i stedet for pasta og ris.

styrelsen Anne Pøhl Enevoldsen. Kostrådene består af tre værktøjer herunder en række principper, en råvareoversigt samt en vejledning til portionsstørrelser. Alt materiale ligger online på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Have- og parkaffald kan gøde 22.000 ha økologisk jord

Store mængder haveaffald og andre biomasser kan blive til kompost, der gøder økologisk jord, og interessen for emnet er stor.

anlægget Klintholm I/S, der er ejet af flere fynske kommuner.

Ifølge konsulent Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er der på landsplan 410.000 ton tørstof af have- og parkaffald hvert år. Det indeholder rundt regnet kvælstof nok til, at man kan gødske 22.000 ha økologisk jord.

Omkring 50 landmænd fra hele landet blev opdateret på viden om sammensætning og anvendelse af kompost samt reglerne herfor, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug holdt temadag på Broholm Slot på Fyn. Her blev der givet rundvisning på deponi-

»Recirkulering er et centralt element i økologien, og med en udvidelse af det økologiske areal bliver vi i langt højere grad afhængige af næringsstoffer fra de restbiomasser, som er i det omgivende samfund,« fortalte han under sit oplæg.

SÆRLIGT POTENTIALE

Som led i flere projekter er der på Klintholms asfalterede plads lagt tre

Det er ikke et quick-fix at bruge kompost. Der kan gå 10-20 år, før man oplever en reel effekt. Det skal ses som en investering i jorden.

KURT KJELDE, ØKOLOG, VAMDRUP

miler op med kompost, der primært består af neddelt have- og parkaffald foruden forskellige andele af bl.a. madaffald, kløvergræs og tang.

Formålet er at fremstille og afprøve kompost, der dels er jordforbedrende ved tilførslen af organisk materiale, dels bidrager med næringsstoffer til afgrøderne.

Det har særligt et potentiale i det økologiske landbrug, efter reglerne for brugen af ikke-økologisk husdyrgødning for nylig er blevet strammet.

DET MULIGES KUNST

I år blev der i projekterne udbragt ca. 17 ton kompost pr. ha i de økologiske forsøg. Anton Rasmussen fortalte, at de gik efter 100 kg N pr. ha, men på

grund af fosforloftet kunne det ikke helt blive til den ønskede kvælstofmængde.

»Komposten blev udbragt oven på jorden i vårbyg og havre, og man kan diskutere, om det er godt eller skidt for udnyttelsen, men det var det, der var det muliges kunst med den tid, vi havde til at kompostere,« fortalte Anton Rasmussen og tilføjede, at det ikke skader kornet at udbringe den mængde kompost oven på kornet.

EN LANGSIGTET VIRKNING

Ud fra de foreløbige resultater fra det første års tildeling af kompost, kan man dog generelt ikke se nogen signifikante merudbytter. Kun ét sted

Kurt Kjelde har brugt kompost i 20 år, og det har haft en mærkbar effekt på kulstofindholdet i jorden på hans marker. Foto: Malthe Karstensen

KOMPOST

AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD

OG MALTHE KARSTENSEN

gav komposten et signifikant merudbytte på 4 hkg pr. ha sammenlignet med nulparcellen.

Selv om kompost kan indeholde fornuftige mængder af de vigtige plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, så er gødningsvirkningen nemlig mere langsigtet, end når man tildeler husdyrgødning, da især kvælstoffet frigives over længere tid.

DER ER KRUDT I TANG

Den økologiske landmand Kurt Kjelde fra Vamdrup fortalte på dagen om sine erfaringer med kompost. Han dyrker omkring 100 ha og begyndte at tildele kompost første gang for 20 år siden.

Kurt Kjelde komposterer alt fra have- og parkaffald til afklip fra fodboldbaner, men i forhold til gødningsvirkningen fremhæver han især én biomasse, der egner sig særligt godt til at blande i kompostbunken.

»Det bedste er efter min erfaring tang. I forhold til gødningsværdi er det komposten med tang, der er mest krudt i. Det er en af de få ting,

hvor man kan se effekten på afgrøden allerede første år. Derudover er det relativt rent, det er nemt at håndtere, og det bliver hurtigt omsat,« sagde Kurt Kjelde, der tildeler hjemmelavet kompost på alle sine marker hvert år.

Tangen kommer typisk fra oprensning af strandkanter, når store mængder er skyllet på land.

IKKE NOGET QUICK-FIX

Ifølge Kurt Kjelde skal kompost i høj grad ses som et tiltag, der kan gavne jorden over tid, da jordstrukturen forbedres løbende, samtidig med at indholdet af kulstof øges betydeligt, jo længere tid der går.

Indholdet af total-kulstof på hans marker er på et højt niveau på mellem fire og fem pct. efter de mange års tildeling af kompost.

»Det er ikke et quick-fix at bruge kompost. Der kan gå 10-20 år, før man oplever en reel effekt. Det skal ses som en investering i jorden,« understregede han og tilføjede, at han nu kan nøjes med kun at bruge en smule dybstrøelse fra en naboejendom foruden komposten.

I komposten ses svampehyfer, som bl.a. hjælper med at øge planternes optagelse af næringsstoffer – de er en af grundene til kompostens jordforbedrende egenskab. Foto: Malthe Karstensen

“Gå ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning”

ALDI DANMARK

ANNONCE

Alternativ til halm: Allan Aabling dyrker elefantgræs til strøelse

Tæt på Skærbæk dyrker Allan Aabling elefantgræs, som gør ham selvforsynende med både varme og strøelse til heste.

græs kan fungere som alternativ til strøhalm, tiltrak omkring 50 landmænd, da Syddansk Økologi for nylig afholdt et aftenarrangement om emnet hos Allan Aabling.

Fra 1. januar 2023 skal mindst 50 pct. af den strøhalm, der anvendes på økologiske kvægbedrifter, nemlig være økologisk – og selv hvis branchen også benytter sig af havrehalm, tyder det på, at det kan blive svært at skaffe nok økohalm.

Prisen for de omkring 10.000 stiklinger, der går til en hektar, er ifølge Allan Aabling nu på ca. 20.000 kr. Til gengæld kan man efter to år høste 10-12 ton per ha hvert år i 20-25 år.

»Det er etableringen, der er smertebarnet, men når det så er der, så har det den force, at det forholdsvis hurtigt kan udnyttes,« siger Birgitte Popp Andersen.

HØSTES MED MAJSSNITTER

de første to års tid efter etableringen, hvis man vil have en god høst og en afgrøde, der kan høstes over mange år.

Selv om elefantgræsset blev høstet i april, er det i efteråret over to meter højt – og gødning er kun for ukrudtets skyld, siger Allan Aabling.

Allan Aabling slår to fluer med ét smæk. Han dyrker elefantgræs på sit økologiske landbrug Egernsholm ved Skærbæk, og det gør ham selvforsynende med både strøelse til ejendommens heste og med brændsel til stokerfyret.

I virkeligheden er ordsproget med fluerne måske ikke det mest oplagte. For som strøelse har elefantgræs nemlig den fordel, at det ikke tiltrækker fluer – en efterstræbt egenskab i stalden.

»Da vi brugte halm til at strø med, havde vi masser af fluer i stalden. Det har vi ikke længere – fluerne vil simpelthen ikke være i det,« siger Allan Aabling og tilføjer, at elefantgræsstrøelsen også har en bedre sugeevne end halm.

»Det absorberer bedre, også i forhold til ammoniak. Vi oplever ikke problemer med sur stråle længere (bakteriel svampeinfektion i hovene, red.), som vi gjorde før i tiden.«

Netop muligheden for, at elefant-

Blandt deltagerne var der både nordjyder, fynboer og sjællændere, som havde fundet vej til Sønderjylland.

»Der er helt klart blevet vakt en interesse for elefantgræs, måske særligt fordi det kan fyres med. Det kan dyrkes alle vegne, for det er jo egentlig bare noget højt græs,« siger Birgitte Popp Andersen, der er økologisk planteavlsrådgiver hos Syddansk Økologi.

KAN HØSTES I 20 ÅR

Allan Aabling startede med at dyrke elefantgræs i 2015, hvor han hentede stiklinger til én hektar hos en producent i Tyskland. Efterfølgende har han udvidet til fire ha, hvor det seneste stykke blev sat i april i år.

For at være helt præcis er det arten med det latinske navn Miscanthus giganteus, også kaldet kæmpeelefantgræs. Det er en anden art af elefantgræs-slægten, som kan anvendes til at tække med.

Allan Aabling var oprindeligt på udkig efter en energiafgrøde, han kunne fyre med.

Valget faldt på elefantgræs, fordi det er høstklart nogle år før pil eller poppel, og at man kan høste på afgrøden hvert år og typisk i en længere periode end f.eks. pil.

Høsten foregår med majssnitterså lavt som muligt - i april eller maj måned efter mindst to dages tørvejr –på det tidspunkt er majssnitteren for det meste ledig hos maskinstationerne, indskyder Allan Aabling. Den høstede vare ligger typisk på 8-10 pct. i vandindhold og er dermed lagerfast med det samme.

Det er heller ikke nødvendigt at gøde elefantgræs.

»Gødning er kun for at fremme ukrudtet,« siger Allan Aabling, der samtidig påpeger, at de tyske erfaringer viser, at arten har lejetendens, hvis den får gødning.

Det er dog en forudsætning, at marken med elefantgræs holdes ren

»Jeg skulle lige finde ud af, hvordan det bedst kunne renholdes, så jeg har prøvet med både håndskubber og radrenser. Planterne tog skade af radrenseren, men det sidste stykke, jeg plantede i april, har jeg striglet fra anden uge og så en gang om ugen hele sommeren – det har virket rigtig godt. Som det ser ud nu med den vækst, det har, så forestiller jeg mig, at jeg helt slipper for at rense i år to,« siger Allan Aabling.

Ved sæsonens sidste strigling stod elefantgræsset med en højde på 120 cm, men har holdt fint til overkørslen i modsætning til meget af ukrudtet.

FINDELES

Landbrug oplyser, at man i et projekt planlægger at afprøve snittet elefantgræs som strøelse i sengebåse hos en økologisk mælkeproducent til næste år, men at der endnu ikke er meget erfaring med den anvendelse.

Da elefantgræs-strøelsen ikke er et halmprodukt, tæller det ikke med i opgørelsen over økologiandelen, når brancheanbefalingen om mindst 50 pct. økologisk strøhalm træder i kraft næste år.

GIVER TILSKUD

Dyrkning af elefantgræs giver desuden adgang til den almindelige landbrugsstøtte og det økologiske arealtilskud, så længe man overholder de øvrige betingelser til det.

MED HAYBUSTER

Økologikonsulent Aase Holmgaard fra Syddansk Økologi fortalte på dagen, at elefantgræs-strøelsen er nem at håndtere, og at den ikke støver.

Til gengæld er den måske lidt for grov til køerne, og derfor anbefaler hun, at man f.eks. kører det gennem en Haybuster, så den findeles mere, end hvad majssnitteren kan under høsten.

Det samme er i forvejen tilfældet med halm fra lupin/hvede, som flere landmænd er begyndt at anvende til strøelse hos malkekøerne ifølge Aase Holmgaard.

Innovationscenter for Økologisk

Birgitte Popp Andersen er til gengæld ærgerlig over, at man ikke kan få den kommende tilskudsordning for miljø- og klimavenligt græs på 1.500 kr. pr. ha til elefantgræs oveni.

»Landbrugsstyrelsen siger, at den ikke kan nå at ændre på det til 2023. Til gengæld har vi nu gjort den opmærksom på, at elefantgræs jo også er en græsart, så måske det kommer med i den tilskudsordning senere. Styrelsen udelukkede det i hvert fald ikke,« siger hun.

Der findes pt. ikke økologiske stiklinger, og som økolog skal man derfor ansøge Landbrugsstyrelsen om dispensation til at anvende ikkeøkologisk plantemateriale, inden man planter.

STRØELSE

AF MALTHE KARSTENSEN

Foto: Malthe Karstensen

Danmarks største griseproducent skærer kraftigt ned i produktionen

Bertel Hestbjerg slagter hver tredje af de 1500 søer, som har gjort ham til landets største producent af økologisk grisekød.

ØKONOMI AF JAKOB BRANDT

Et markant fald i efterspørgslen på økologisk grisekød tvinger i øjeblikket mange af landets økologiske griseproducenter til at nedjustere produktionen. Det gælder også Bertel Hestbjerg, som er landets største producent af øko-grise.

Han oplyser, at gårdene under Hesbjerg Økologi ApS er i gang med at tilpasse produktionen til det faldende salg. Det betyder i praksis, at han planlægger at vinke farvel til ca. hver tredje so.

»Vi har allerede slagtet 260 søer,« siger den jyske økolog, som for flere år siden forlod Friland for at udvikle det økologiske velfærdskoncept Poppelgrisen, som i dag ligger i køledisken i Coops dagligvarekæder.

DEN HIDTIL VÆRSTE KRISE

Efter mange år i branchen har han vænnet sig til både op- og nedture i en følsom branche, og han lægger ikke skjul på, at de økologiske griseproducenter i øjeblikket er alvorligt udfordrede på grund af fald i salget og voksende omkostninger til foder og energi m.m.

»Den nuværende situation er med afstand det værste, vi har oplevet. Krigen i Ukraine rykker ved en masse balancer, og det skaber stor usikkerhed om, hvad der kommer til at ske i 2023.«

Netop den store usikkerhed gør det vanskeligt at agere rigtigt, mener Bertel Hestbjerg.

»Tidligere var der også store udsving i markedet, men da var vi vant til, at salget af økologisk grisekød voksede med ca. to-tre pct. om året. Når der kom nye producenter til, oplevede vi perioder med overproduktion, inden der igen blev balance, men lige nu er situationen meget anderledes og præget af stor usikkerhed,« fastslår han.

HÅBER AT RIDE STORMEN

rer deres produktion, men det tager tid, før det kan aflæses i markedet.

»Alle træder lidt på bremsen lige nu, men der går ni måneder, før det slår igennem i form af mindre kød på markedet, så der kommer tidligst en bedre balance i slutningen af 2023,« vurderer Bertel Hestbjerg.

nem den nuværende krise, for vi ved godt, at det er hårde tider for dem. Hvis du spørger til den øjeblikkelige økonomiske situation hos de økologiske landmænd, så får du et mere kvalificeret svar hos landmændene selv eller hos deres rådgivere,« hedder det i mailen fra Claus Hein.

Bertel Hestbjerg er klar til at vinke farvel til hver tredje so for at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på økologisk grisekød.

Foto: Hestbjerg Økologi

Jeg planlægger at sætte ca. 500 af vore søer ud.

Det er det eneste, vi kan gøre, og så håber jeg, at vi kan ride stomen af.

BERTEL HESTBJERG, HESTBJERG ØKOLOGI

AF

Coop oplyste tidligere på måneden, at salget af økologisk grisekød er faldet med 20 pct., men Bertel Hestbjerg frygter, at den usikkerhed, der følger i kølvandet på de fortsatte kamphandlinger i Ukraine, kan risikere at skubbe endnu mere til forbrugsmønsteret hos de de europæiske forbrugere.

Derfor frygter han, at salget af grisekød vil fortsætte med at falde i de kommende måneder

»Jeg planlægger at sætte ca. 500 af vores 1.500 søer ud. Det er det eneste, vi kan gøre, og så håber jeg, at vi kan ride stormen af,« siger Bertel Hestbjerg, som samtidig vælger at sanere produktionen på en sygdomsplaget gård.

Flere andre økologiske griseproducenter har oplyst, at de også nedjuste-

Han har regnet på mange scenarier for sin virksomhed - og hvad der vil ske, hvis han lukker helt ned for den økologiske produktion, hvilket er en sidste udvej, som han meget nødig vil følge, da han har opbygget et stærkt brand omkring sin produktion. En nedlukning ville samtidig efterlade ham med dyrt produktionsudstyr i form af grisehytter og slagtegrisestalde, der i givet fald skulle værdisættes til nul.

TILLÆGGET SKAL LØFTES

Hos Friland er adm. direktør Claus Hein klar til at gøre, hvad han kan for at afhjælpe situationen.

»Det vil jo til hver en tid være markedet, der bestemmer udviklingen af afregningen. Men vi arbejder hver dag på at vende udviklingen på det økologiske tillæg, og vi er helt bevidste om, at vi skal have løftet tillægget igen, og vi har en række initiativer til at lykkes hermed,« skriver Frilanddirektøren i et svar til avisen, dog uden at løfte sløret for hvilke håndtag DC-datterselskabet kan rykke i for at afbøde konsekvenserne af den nuværende krise.

»Jeg håber inderligt, at alle vores leverandører kan finde en vej igen-

VI SKAL FINDE EN NY BUND Bertel Hestbjerg har overvejet flere muligheder:

»Vi er nødt til at regne på alle scenarier,« siger den jyske økolog, som vurderer, at afregningsprisen, med det nuværende omkostningsniveau, bør hæves fra de nuværende ca. 22 kr. pr. kg til ca. 30 kr. pr. kg, hvis det igen skal være en sund forretning at producere økologisk grisekød.

»I dag koster det 700 kr. mere at producere en gris. Ca. 650 kr. i foder og 50 kr. ekstra til energi og diverse andre udgifter. Dertil kommer et fald i noteringen på fem kr. pr. kg, og jeg tror ikke, at vi har set det sidste prisfald, så i en fri økonomi handler det om, at vi nu skal finde en ny bund.«

Bertel Hestbjerg mener ikke, at det er realistisk, at en stigende pris på grisekød alene kan sikre en rentabel produktion.

»Vi må også forholde os til foderprisen. Eksempelvis er en pris på økologisk byg på 335 kr. pr 100 kg, jo ganske meget over den ligevægtspris, som vi må forvente, at markedet finder tilbage til,« siger han.

For en stor virksomhed som Hestbjerg Økologi betyder den nuvæ-

rende markedssituation, at selskabet årligt risikerer at mangle et tocifret millionbeløb i indtægter.

»Det kan vi ikke holde til i ret mange år,« siger Bertel Hestbjerg, som hæfter sig ved, at alle medier i øjeblikket skriver om, hvordan borgerne kan spare penge på husholdningsbudgettet, og han frygter, at det får flere til at fravælge det relativt dyre øko-kød.

»Mit 2022 bliver reddet af et godt første halvår, men lige nu er der nok en del forbrugere, som hellere vil bruge deres penge til at betale deres elregning, og jeg tror, at krisen bliver større end vi regner med, så jeg tvivler på, at vi er tilbage på niveau før tidligst om to år,« lyder vurderingen fra Bertel Hestbjerg.

DER ER MERE KØD PÅ VEJ

Randi Vinfeldt, formand for griseudvalget i Økologisk Landsforening deler bekymringen for fremtiden på hele branchens vegne.

»Det skyldes især, at den nuværende krise er domineret af faktorer, som vi ikke har en pind indflydelse på,« siger hun.

Dermed refererer hun både til de stigende priser, krigen i Ukraine og forbrugernes manglende vilje til at bruge penge.

»Lige før krisen var der desuden flere producenter, som udvidede produktionen, og deres grise er først nu på vej mod markedet,« siger Randi Vinfeldt, som forventer, at alle der har mulighed for det, vil skære i produktionen.

Kend dit klimaaftryk og vid, hvor du kan justere

Det er alle meget aktuelle og relevante spørgsmål i forhold til din bedrifts CO2-udledning.

Arla har i efterhånden et par år regnet på klimaaftrykket på deres leverandører i ind- og udland. Nu har vi også et redskab fra SEGES –nemlig ESGreentool.

Management-tiltag, som vi allerede kender, sænker klimaaftrykket og gavner også din økonomi i sidste ende.

flere punkter – herunder restbeløbet. En bedre udnyttelse af foderet betyder som oftest et mindre forbrug af foder herunder også kraftfoder.

FAGLIGT TALT

AF LOUISE KOCK HILLIGSØE OG PETER PINSTRUP ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Kender du din bedrifts klimaaftryk? Ved du præcis, hvilke knapper der skal skrues på for at påvirke dit aftryk? Har du en konkret handlingsplan for at nedbringe dit aftryk?

Management-tiltag, som vi allerede kender, sænker klimaaftrykket og gavner også din økonomi i sidste ende. Bare for at hive nogle eksempler ud, er der tiltag som:

Reduceret opdræt: Du producerer præcis de kvier, der skal bruges til udskiftning i din besætning. Resten er kødkvægsinsemineringer. Det betyder, at der er færre ungdyr at fodre på, og dermed kan en lidt bedre

ensilage måske også prioriteres, så der bliver en bedre tilvækst.

En god foderudnyttelse: En bedre foderudnyttelse gavner bedriften på

Når man så samtidig holder den samme ydelse, kan restbeløbet forbedres væsentligt. For at opnå en bedre foderudnyttelse, skal der være balance i vommen på koen.

Mere raps: Nogle typer fedt hæmmer metandannelsen i vommen. Dermed kan udledning af metan fra koen reduceres ved at fodre med mere fedt.

Da det mest fedtholdige fodermiddel til økologer er rapsfrø, kan det være en ide at få dette med i foderplanen.

Rapsfrø indeholder meget fedt og

Projekt giver ny viden om gamle ærtesorter

dermed også meget energi, hvilket kan være en fordel ved mangel af energi til køerne.

Efterafgrøder: Brugen af efterafgrøder i marken er med til at øge det kulstof, der over en sæson kan opbygges i jorden. En øget andel af kulstof i jorden gavner ikke kun klimaet, men også jordens frugtbarhed.

Ved at opbygge jordens kulstofindhold, kan man over tid øge jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer og øge den mikrobielle aktivitet i jorden.

Der findes mange flere knapper, der kan skrues på, men vi har ikke plads til dem alle her. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte forfatterne til artiklen.

JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK LOUISE WINTHER, FREDERIKKE NEERGAARD MIKKELSTED, CONNY BRUUN ASMUSSEN LANGE, KRISTIAN HOLST LAURSEN, DORTE BODIN DRESBØLL PLEN, KU

Organic RDD-projektet ’PEAS & LOVE’ undersøger, hvordan man kan udnytte det store potentiale i gamle ærtesorter til dansk produktion af modne ærter til konsum.

Ærter er tidligere dyrket i Danmark og tilpasset danske forhold, men en ændring i spisevaner og mangel på en stabil produktion har næsten udfaset produktionen af ærter i Danmark.

Ikke desto mindre må ærter anses for at være en værdifuld afgrøde, der bidrager til robuste sædskifter, øget kvælstoffiksering og øget jordfrugtbarhed. Med et stigende fokus på plantebaserede fødevarer bør produktionen af velsmagende ærtesorter styrkes.

’PEAS & LOVE’ er at gøre økologiske, velsmagende ærter af høj kvalitet tilgængelige for forbrugerne ved at sikre en rentabel og stabil produktion for den økologiske landmand.

De 110 mest lovende ærtelinjer er udvalgt fra en unik samling af 300 gamle linjer på baggrund af proteinindhold, udbytte og slægtskab. De udvalgte ærtelinjer blev dyrket på en økologisk mark, hvor de blev opformeret i kvadrater eller lange rækker - alt efter mængden af ærtefrø i beholdningen.

For nogle ærtelinjer var kun ganske få ærter tilgængelige, og de blev derfor opformeret i drivhusets beskyttende rammer.

I marken blev 13 moderne ærtesorter dyrket med de gamle linjer for at kunne sammenligne vækst,

udbytte og smag under samme vækstforhold.

Udbyttet for alle ærtelinjer var tilfredsstillende på trods af udfordringer med store mængder ukrudt, sultne fugle og bosatte harer på marken.

Den første vækstsæson startede i maj, hvor der var ganske tørt. I løbet af sæsonen blev ærteplanterne bedømt på agronomiske kvaliteter som højde, evnen til at vokse uden støtte, sygdomsresistens og ensartet modning.

Vi har nu indsigt i, at der er stor forskel på de gamle linjer. Nogle bliver hårdt angrebet af ærteviklere, mens andre linjer går fri.

Der er også forskel i modningsprocessen for flere linjer, hvilket påvirker deres velegnethed i kom-

merciel ærteproduktion. Analyser i løbet af efteråret skal vise ærternes proteinindhold, aminosyresammensætning og indhold af næringsstoffer. Sådanne analyser er afgørende for vurdering af ærternes ernæringsmæssige værdi.

Udvalgte sorter dyrkes i marken i et ’Field Pea Lab’, der muliggør udforskning af ærtesorter og identifikation af egnede egenskaber til fremtidig ærteforædling. Foto: Icrofs

På baggrund af alle erfaringer og analyseresultater laves en samlet vurdering af ærtelinjerne. En ny udvælgelse vil ske til den nye dyrkningssæson i 2023, hvor yderligere forsøg med gødningstyper og samdyrkningssystemer skal udføres.

Detaljerede undersøgelser af rodvækst og effekten af økologiske gødninger med lavt kvælstofindhold (N) skal vise potentialet for udbyttestabilitet baseret på en øget tørketolerance og jordfrugtbarhed. Dette skal tilsammen danne grundlag for en øget økologisk ærteproduktion.

Projektpartnerne PURE Dansk og Loop Food Lab skal desuden udvikle nye spændende retter og produkter baseret på ærterne, som også vil blive vurderet på smag og tekstur.

’PEAS & LOVE’ er en del af Organic RDD7-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Formålet med forskningsprojektet

Ønsker en landmand ikke at udlægge 4 pct. af sin eksisterende dyrkbare jord, kan vedkommende forpagte jord et andet sted og udlægge det lejede areal til natur, så kravet om de fire pct. opfyldes. Det kan dog få utilsigtede konsekvenser, mener Økologisk Landsforening. Foto: Colourbox

ØL frygter, at fiks ordning forvrider jordpriser og svigter naturen

Landmandens mulighed for at leje jord andre steder i landet, så vedkommende kan opfylde naturkrav, skævvrider jordpriserne og giver ikke nødvendigvis bedre natur, mener Økologisk Landsforening.

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der skal være mere natur i landskabet, og derfor kræver EU fremover, at alle landbrugsbedrifter afsætter mindst fire pct. af arealet til småbiotoper, som gavner dyr og insekter.

I Danmark har Landbrugsstyrelsen dog introduceret et smuthul ved at tillade, at kravet kan opfyldes i form af fjernbrak. Ønsker en landmand ikke at udlægge 4 pct. af sin eksisterende dyrkbare jord, kan vedkommende forpagte jord et andet sted og udlægge det lejede areal til natur, så kravet om de fire pct. opfyldes.

Det giver eksempelvis økonomisk mening for landmænd på Lolland, Falster og Møn, hvor jorden er særligt god at dyrke i, at leje mindre værdifuld jord et andet sted i landet for at imødekomme EU-kravet.

Smuthullet får nu Økologisk Landsforening (ØL) til at advare om negative konsekvenser; det kan i værste fald ende med et stormløb mod de mindre værdifulde jorder, hvilket vil koncentrere landbrugets småbiotoper i visse egne af landet og samtidig puste jordpriserne op disse steder.

»Forpagtningsprisen bliver helt forvredet. Den vil ikke hænge sammen med værdien af den jord, der forpagtes, men derimod være et udtryk for værdien af den jord, som ikke tages ud til natur,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk i Økologisk Landsforening.

IKKE MENING«

»GIVER

Foreningen mener desuden, at muligheden for fjernbrak modarbejder formålet med at få mere natur i alle egne af det danske dyrkningsareal.

»Det giver ikke mening at opfylde kravet ved at samle arealerne i den ene ende af landet. Det gør ikke landbruget mere bæredygtigt. Det kan ikke genskabe de strukturer, der er gået tabt i form af oppløjede markskel, nedlagte markveje og drænede lavninger,« siger Sybille Kyed.

Hvis det går, som ØL frygter, har Sybille Kyed svært ved at få øje på andre EU-initiativer, der kan redde det tabte og sikre plads til natur i alle egne af det danske dyrkningslandskab.

Det giver ikke mening at opfylde kravet ved at samle arealerne i den ene ende af landet. Det gør ikke landbruget mere bæredygtigt. Det kan ikke genskabe de strukturer, der er gået tabt i form af oppløjede markskel, nedlagte markveje og drænede lavninger.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

»Selvfølgelig kan arealerne også ligge på forpagtede arealer, som er en del af ens omdrift. Problemet er, hvis kravet opfyldes på fjernbrak, som ligger uden nogen form for sammenhæng til bedriftens øvrige aktiviteter,« siger hun.

VALG KOM I VEJEN

Økologisk Landsforening havde set frem til, at de politiske ordførere skulle diskutere problemstillingen, men folketingsvalget blev udskrevet samme dag, som mødet skulle have været afholdt.

Som udgangspunkt er det jo fint med større sammenhængende områder, så hvis landmændene kommer til at samle de uproduktive arealer, kan der godt være nogle gode ting i det for naturen.

BEATE STRANDBERG, FORSKER I BIODIVERSITET, AARHUS UNIVERSITET

med større sammenhængende områder, så hvis landmændene kommer til at samle de uproduktive arealer, kan der godt være nogle gode ting i det for naturen,« siger Beate Strandberg til Effektivt Landbrug.

Hun tilføjer, at det imidlertid er svært at vurdere sådan noget på forhånd, og at der er mange faktorer såsom jordbundsforhold, som spiller ind. Derfor kan man ikke sige med sikkerhed, at det altid er bedst for biodiversiteten at samle brakjorderne i større arealer.

GIV PLADS TIL NYTTEDYR

Sybille Kyed mener ikke, at det vil give en stor naturværdi at samle arealerne, da de ikke må græsses.

»Vi fornemmer, der er bred forståelse for, at det er et problem, så vi håber, at politikerne er villige til at se på det også selvom vi står med en ny regering og måske en ny minister efter valget. Men vi kommer tættere og tættere på den 1. januar, så der er pres på,« siger Sybille Kyed.

FORSKER: KAN GAVNE NATUR

Der kan dog være fordele ved at samle brakarealerne, mener Beate Strandberg, der forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet.

»Som udgangspunkt er det jo fint

»Græsning er vigtigt, hvis vi skal sikre en god natur i de store sammenhængende områder. Det er derfor, man er så optaget af at få græssere ud i naturnationalparkerne,« siger hun og tilføjer:

»Og så er det utrolig vigtigt, at vi ikke kun er optagede af den store sammenhængende natur. Hvis vi skal have et robust og bæredygtigt landbrug med intakte økosystemer, så skal vi sikre plads til vores hjælpere i form af nyttedyr og bestøvere. Dertil kommer, at de små biotoper også er en del af det danske kulturlandskab, der gør landdistrikterne attraktive også for os mennesker at bo i.«

NATURKRAV

AF

Pesticidrester i drikkevandet sætter rekord

For tredje år i træk er der fundet pesticidrester i flere end halvdelen af de aktive drikkevandsboringer herhjemme.

DRIKKEVAND

AF MALTHE KARSTENSEN

I både 2020 og 2021 blev der fundet rester af pesticider i flere end halvdelen af alle aktive drikkevandsboringer. En ny opgørelse lavet af Danmarks Naturfredningsforening viser nu, at tendensen lader til at fortsætte i 2022, hvor der indtil videre er fundet pesticidrester i 55,3 pct. af de 1431 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark.

Det slår sidste års rekord, hvor der blev fundet pesticidrester i 51,7 pct. af drikkevandsboringerne.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside.

»Det er alarmerende læsning, og tallene viser med al tydelighed, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis vores børn og børnebørn også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund i fremtiden,« udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

GRÆNSEVÆRDIEN BRYDES

Tallene stammer fra en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Tallene viser samtidig, at grænseværdierne for drikke- og grundvand er overskredet i 13,5 pct. af prøver-

ne. Hvis mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og må derfor ikke ende i vandhanen. Derfor er vandværkerne i stigende omfang tvunget til enten at overveje, om de skal anlægge nye boringer, hvis det er muligt, om de skal blande grundvand forskellige steder fra, eller om de skal rense sig ud af problemet.

STØRRE BESKYTTELSE

De mange fund af pesticidrester gør det ifølge Danmarks Naturfredningsforening sværere at levere rent drikkevand i Danmark. Hovedparten af drikkevandet dannes desuden i store områder et stykke fra boringerne – de såkaldte indvindingsområder – hvor vandet fra overfladen siver ned gennem jorden mod grundvandsmagasinerne.

»Udfordringerne opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, som kan bruges til drikkevand. Så kan man ikke anlægge en ny boring. Vi skal derfor have beskyttet større sammenhængende arealer – grundvandsparker, hvor man undlader at bruge pesticider eller kemikalier, der kan sive ned i jorden. Det er dyrt og besværligt at rense drikkevand, så det bedste for drikkevandet er at oprense punktkilder og beskytte arealer i de områder, drikkevandet indvindes,« siger direktør i vandselskabernes brancheorganisation DANVA, Carl-Emil Larsen, til Danmarks Naturfredningsforening.

Også rester af pesticider, der stadig anvendes, finder forskerne i prøverne. Bl.a. er der flere vandboringer med rester af ukrudtsmidlet glyphosat, der for tiden er det mest anvendte pesticid i Danmark. Derudover finder man også nedbrydningsproduktet 1,2,4-Triazol, der stammer fra svampemidler, som stadig er tilladte.

Forurenet drikkevand er blandt danskernes store miljøbekymringer

En ny meningsmåling viser, at forurening af drikkevandet er den miljømæssige bekymring, som næstflest danskere går med. Én anden problemstilling fylder dog markant mere i danskernes sind.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Klimaforandringerne er den altoverskyggende bekymring, som de danske vælgere går med, når det kommer til miljømæssige udfordringer. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.025 danskere over 18 år, viser, at 40,2 pct. bekymrer sig mest over klimaforandringerne. Dernæst er 20,5 pct. mest bekymrede for forurening af drikkevandet.

På tredjepladsen ligger forureningen af hav og søer, efterfulgt af planter og arters uddøen og skadelige kemikalier. Blot to pct. er mest bekymrede for hhv. luftforurening og støj.

En lignende undersøgelse fra 2016 viste, at 30 pct. dengang var mest bekymrede over klimaforandringerne, mens 25 pct. bekymrede sig mest over drikkevandet.

Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling, er ikke overrasket over, at de fleste svarer klimaforandringerne i undersøgelsen. Han

Helt basalt står vi over for at skulle genskabe balancen mellem det, vi tager, og det vi giver tilbage til jorden, havet og luften.

KØSTER, FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSFORENING

havde selv svaret det samme, fortæller han til Altinget.

»Det giver rigtigt god mening, at der er stor klimabevidsthed i befolkningen. Klimaforandringer er noget, der kan true mange menneskers liv, og det er også det spørgsmål, der er øverst på politikernes dagsorden,« siger han blandt andet.

Han ser det også som et sundt tegn, at en del danskere også har blik for andre problemstillinger såsom truslen mod det rene drikkevand.

»Der er fundet sprøjtegifte i rigtig mange boringer, og jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede,« siger Bjarke Møller til Altinget.

ADVARER MOD ENSIDIGHED

Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, er heller ikke overrasket over, at klimaet ligger øverst i målingen.

»Klimaet er det, vi som borgere bliver bombarderet med hver eneste dag som den overordnede trussel

for os og planeten. Og klimaet er en vigtig dagsorden, som vi skal handle på. Absolut,« siger hun til Økologisk Landbrug.

Hun advarer dog imod at have et alt for ensidigt fokus på udelukkende at løse klimaproblemerne, da man så risikerer at skabe eller overse andre problemstillinger, som også kræver handling:

»Helt basalt står vi over for at skulle genskabe balancen mellem det, vi tager, og det vi giver tilbage til jorden, havet og luften. Det betyder, at samtidig med at vi skal mindske udledninger af CO2 i landbruget og alle andre steder, skal vi også øge biodiversiteten, så vi kan sikre bestøvning af den stigende produktion af grønt til konsum. Det er, når vi alle handler på helheden, at vi for alvor kan flytte den grønne omstilling og dermed også genskabe et klima til gavn for mennesker, dyr og planeten.«

BESKYT VAND MED ØKOLOGI

Den øgede bevidsthed om klimaforandringerne har samtidig medvirket til at skubbe forurening af drikkevandet lidt i baggrunden, vurderer Louise Køster, som minder om, at danskerne kan være med til at beskytte deres drikkevand ved at vælge økologiske fødevarer.

»Hvis vi sørger for, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer, så er vi med til at sikre, at der i fremtiden også kan hives rent drikkevand op ad jorden. Rent drikkevand er desværre noget, vi stadig tager for givet her i Danmark, ligesom vi også tog et godt klima for givet for år tilbage.«

20,5 pct. af de adspurgte danskere svarer i en ny undersøgelse, at deres største miljømæssige bekymring er forurening af drikkevandet. Foto: Colourbox

VALG 2022

Også

LOUISE

Behov for opgør med økologiens beskedenhed

MARKEDSKLUMME

AF BIRGITTE JØRGENSEN MARKEDSCHEF FOR DETAIL, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologiske produkter og fødevarer har ekstra værdier indbygget, som aldrig rigtigt bliver fortalt videre til kunden. Det er på tide, at vi tager et opgør med den økologiske beskedenhed, hvis vi skal komme prispres til livs og tale direkte til hjertet af fremtidens forbruger.

I øjeblikket kører en af de store fastfood-kæder en reklame på TV og sociale medier med det slagkraftige budskab: »Mere på menuen end du lige ser«. På kun 40 sekunder får kæden kommunikeret, at der i en pommes frites er indbygget råvarekvalitet, medarbejderudvikling, genanvendelse til biodiesel og oprydning i naturen.

Den reklame og flere andre eksempler fra den konventionelle del af markedet får mig til at rykke ud på kanten af stolen. For det bliver faktisk lidt uhyggeligt, hvis vi som økologer lader de andre løbe afsted med vores dagsorden og med det, som vi har gjort i årtier.

Selv under en energikrise og en inflation, som den vi oplever nu, har det betydning, at et produkt bidrager med noget positivt til de andre kriser, som vi sideløbende skal løse. Klima, biodiversitet, rent drikkevand og dyrevelfærd for blot at nævne nogle af dem.

Flere skal hæve sig over beskedenheden og råbe lidt højere. Det behøver ikke være gennem dyre tv-reklamer. Mindre kan gøre det.

skal lære at

BIRGITTE JØRGENSEN, MARKEDSCHEF, DETAIL ØKOLOGISK LANDSFORENING

I økologien ligger bidragene og værdierne naturligt indbygget: Ingen brug af syntetiske pesticider beskytter drikkevandet og skaber mere biodiversitet. Landbrugsdyrene skal under åben himmel, og dermed vil produktionen naturligt blive mere til gavn for klimaet. Det samme gør hele økologiens tanke om at recirkulere ressourcerne.

Det er naturligt for økologer. Så naturligt at vi helt glemmer, at det er nyt for andre og af stor betydning for, at forbrugerne ønsker at købe produktet og endda betale mere for det. Jeg tror, at mange økologiske virksomheder tænker, at forbrugerne ved det, når bare det røde ø-mærke er på emballagen.

Men det gør de ikke nødvendigvis. Ø-mærket fortæller ikke hele historien om tankesættet bag og værdierne i produktet. Det er udtryk for en vigtig kontrol og en række grundlæggende fælles regler.

Hvis vi skulle bruge fastfoodkædens budskab, kunne det oversættes til: »Økologi – mere end du lige ser.« For vi møder virksomheder, der går langt videre end ø-mærket. Der er dem, som sender deres restprodukter videre til en anden virksomhed, der anvender det i deres produkt. Det er dem, som har tænkt bæredygtighed ind i emballagen, de der kontinuerligt udvikler, så måltiderne bliver grønnere og nemmere at tilberede. Og ja listen er lang over de ekstra værdier, som økologiske virksomheder indbygger i produktet, og som de meget beskedent ikke rigtigt fortæller til nogen.

Det skal vi gøre noget ved. Flere økologiske virksomheder skal i gang med at tænke ekstra værdi ind i produkterne og lade sig inspirere af de, som er i gang. Og endnu flere skal hæve sig op over beskedenheden og råbe lidt højere. Det behøver ikke være gennem dyre tv-reklamer – mindre kan sagtens gøre det.

økologiske rodfrugter

Coops undervisningsprogram GoCook har i år investeret i 90 tons økologiske rodfrugter, som skal inspirere skoleelever i næsten 7.000 klasser over hele landet til at bruge danske råvarer i sæson.

venlige - og de smager tilmed godt,« siger Bente Svane Nielsen, projektchef for GoCook.

Hun oplyser, at missionen er at skabe den første generation af børn og unge, som er bedre til at lave grøn mad end deres forældre. Smagekassen er omdrejningspunktet for GoCook, som gratis leverer kassen med økologiske grøntsager og kolonialvarer til Coop-butikker tæt på de deltagende skoler.

det tilberede rodfrugtsuppe med rodfrugtboller og focaccia-sandwich med rødbedebøffer.

90 TONS RODFRUGTER

I år er det 16. gang, GoCook sender undervisningsmaterialer, opskrifter og råvarer ud til landets skoler. Hovedparten af rodfrugterne bliver produceret af Søris og Borregaard på Lammefjorden.

Fra denne uge og resten af efteråret vil eleverne på fire ud af fem grund- og specialskoler over hele landet skrælle og snitte sig igennem et bjerg af økologiske knoldselleri, pastinakker, persillerødder og bolsjebeder.

Det sker som led i Coops årlige madprogram GoCook, som skal inspirere landets skoleelever til at tænke i grønnere og mere bæredygtige madvaner.

»Med tidens mange kriser er det vigtigere end nogensinde, at børn lærer at bruge danske råvarer i sæson. Rodfrugter er billige, sunde og klima-

I år har 6.875 skoleklasser fordelt over hele landet bestilt en kasse fyldt med råvarer og tilhørende undervisningsmaterialer.

EN ROD STÅR FOR 85 PCT.

I Danmark har vi dyrket og spist rødder i mange år, men guleroden er stadig danskernes favorit blandt rodfrugterne. Ikke færre end 85 pct. af det samlede rodfrugtsalg i Coop består af gulerødder.

Dernæst kommer knoldsellerien med 4 pct., og i år skal eleverne undersøge de mange rodfrugters smag og lære at tilberede dem på mange forskellige måder. De skal blandt an-

»Samlet har vi købt 90 tons økologiske rodfrugter, og det har været en stor udfordring af finde så store mængder,« erkender Bente Svane Nielsen, som ikke lægger skjul på, at Coop i år har været nødt til at bruge flere penge end normalt på at få fyldt Smagekasserne med lokale råvarer.

Men hun mener, at det er en god investering i fremtidens forbrugere, da det er vigtigt, at eleverne bliver klogere på bæredygtighed, og hvor maden kommer fra.

For at bidrage til det mål har Coop udviklet undervisningsmateriale, hvor eleverne via film og foto kommer på besøg ude hos de økologiske producenter.

GoCook-ambassadør Micki Cheng t.v. og Tom Christensen fra Brogaard t.h. deltager i både film og undervisningsmaterialet om økologiske rodfrugter, som skal lære landets skoleelever om bæredygtige madvaner. Her er Gustav Svane Nielsen og Karla Flejsborg Find med i rødbedemarken. Foto: Coop

Axfood vil kopiere danske ideer

Erfaringer fra danske dagligvarekæder skal hjælpe svenske Axfood med at fordoble sin økologiandel.

BRANDT

»Vi tog til Danmark for at lære noget om, hvordan vi kan sætte mere skub i vores eget økologisalg, og vi fik virkelig mange gode erfaringer med hjem. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge dem i vores egne kæder,« siger Åsa Domeij, som er bæredygtighedschef i Axfood.

Hun var både imponeret over det brede danske sortiment og den fremtrædende placering, som de økologiske varer har i mange af de københavnske butikker, som de besøgte under inspirationsdagen.

Den begyndte med morgenkaffe hos Food People, hvor de svenske gæster blev introduceret for værternes samarbejde med Frankly Juice og Hansens Is om udvikling af fødevarer af recirkulerede restprodukter.

Siden fulgte en intens turné rundt til både Coop 365discount, Netto, Irma, Føtex, SuperBrugsen, Meny, Spar og Lidl.

Gæsterne blev guidet af Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, som håber at kunne gentage konceptet med andre udenlandske detailkæder.

»Jeg ser et stort potentiale i at lave flere lignende ture for udenlandske kæder, som kommer og oplever, hvor-

dan vi i Danmark tænker økologien 360 grader rundt – uanset om vi spiser ude eller hjemme,« siger hun.

FIK SMAG FOR THISE

I forbindelse med turen havde Axfood bedt om at møde Thise Mejeri, og salgs- og marketingdirektør Peder Jessen brugte en time i Amager Centret på at vise, hvordan mejeriet arbejder med produktudvikling.

»Jeg er meget imponeret over Thises mange forskellige typer af økologisk mælk, som er baseret på forskellige produktionsformer,« siger

Åsa Domeij, som også bemærkede mejeriets »fantastiske sortiment af hårde oste«, som efter hendes vurdering bør have gode muligheder på det svenske marked.

Peder Jessen håber hun får ret.

»Dagen var et superkoncept, hvor Axfood møder frem med medarbejder fra både CSR, marketing og produktionen, og vi havde en times tid til at fortælle om, hvordan vi arbejder med økologien,« siger Peder Jessen, som gav Axfood flere forslag til, hvordan de kan udvide deres økologiske basissortiment af mejeriprodukter.

»Men det var ikke kun os, der gav Axfood en øjenåbner. Det var en skidegod dag, og efter en rundtur til de danske butikker, var svenskerne meget imponerede over, hvad Danmark kan,« siger Peder Jessen, som meget gerne stiller op, næste gang en udenlandsk kæde kigger forbi.

Det behøver ikke at vare længe, for Pernille Bundgård, eksportchef i Økologisk Landsforening oplever en voksende interesse fra udenlandske kæder, som ønsker at blive klogere på, hvordan Danmark er blevet en af verdens førende økologinationer.

Dansk alkohol finder vej til Malmø-messe

I år bliver det for første gang muligt at udstille dansk alkohol på den danske fællesstand på Nordens største økologimesse i Malmø.

I dagene fra 16.-17. november får Malmø i to dage besøg økologiske købmænd fra hele Norden, når Nordic Organic Food Fair (NOFF) inviterer til den 10. udgave af Nordens største økologimesse, hvor Danmark sædvanen tro stiller med en større fællesstand.

I år tæller den danske NOFF-stand knap 20 virksomheder, og som noget nyt får en håndfuld danske producenter i år for første gang mulighed for at udstille økologisk alkohol på den rød-hvide fællesstand.

Det er blevet muligt efter lidt ekstra benarbejde af Pernille Bundgård,

markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, som oplyser, at hun har brugt en del tid på at navigere rundt i de noget kringlede svenske regler for markedsføring af alkohol.

»Hvis du vil udstille alkohol på en svensk messe, kræver det en del papirarbejde, og at du i forvejen har en svensk distributør,« siger Pernille Bundgård, som for kort tid siden fik de sidste aftaler på plads i samarbejde med messens egne restauranter, som har en alkoholbevilling.

»Det sikrer, at både Svaneke Bryghus, Vinhanen Engros ApS, Sparkling Tea og Bornholm Spirits kan udstille deres økologiske drikkevarer i Malmø,« siger Pernille Bundgård.

POLITISK OPBAKNING

Allerede inden, der blev udskrevet valg til Folketinget, oplyste fødevareminister Rasmus Prehn (S), at han agter at deltage i både NOFF og næste års BioFach-messe i Nürnberg, som i 2023 vender tilbage til sin sædvanlige termin midt i februar måned.

ØL og den faste samarbejdspartner Bio Aus Dänemark er allerede i fuld gang med at samle et hold af producenter til den tyske messe, og uanset, hvem der indtager ministerposten efter valget 1. november, håber Pernille Bundgård, at der bliver ministerdeltagelse ved begge de danske eksportfremstød.

»Det er dejligt at se, at politikerne bakker op og holder fast i ambitionen

om, at den danske eksport af økologiske fødevarer skal fordobles frem mod 2030,« siger Pernille Bundgård, som vurderer, at det betyder meget i forhold til udlandet, at skiftende fødevareministre gennem årene har prioriteret at vise flaget ved eksportfremstød for økologiske fødevarer.

Hun håber, at den tradion fortsætter på den anden side af valget. Læs mere på økonu.dk

COOP FJERNER MOMS

FRA FR UGT OG GRØNT

AFGIFTER: Det har været så som så med den politiske opbakning bag et forslag fra Økologisk Landsforening, som op til folketingsvalget har opfordret til, at staten bør sænke momsen på økologiske fødevarer. Et yndet argument for ikke at indføre differentieret moms har været, at det er kompliceret og tager flere år at indføre. Så lang tid behøver Coop ikke. Frem til 2. november har Coop 365discount besluttet at sænke priserne på frugt og grønt med et beløb svarende til momsen. Det sker for at sætte fokus på behovet for en lavere fødevaremoms. /jb

AURION-BUTIK SØGER EFTER N YE EJERE

HELSEKOST: Butikken Aurion i centrum af Hjørring skal have ny ejer. Hidtil har butikken været en del af Aurion A/S, men en ny virksomhedsstrategi i det økologiske mølleri betyder, at der ikke fremover skal drives butik. Derfor søger selskabet efter én eller flere økologiske ildsjæl, som har lyst til at videreføre helsebutikken, som især er kendt for sit sortiment af surdejsprodukter. /jb

IRMA-KÆDEN ØGER ØKOLOG IPROCENTEN

DETAILHANDEL: Mens økologisalget på landsplan lige nu er under pres i år, så er Irmas økologiandel vokset til 36,4 pct. mod 35,8 pct. i samme periode sidste år, oplyser Coop-kæden. »Vi er meget glade for, at vi vækster på andelen af økologisalg i målingerne. Økologi er en vigtig mærkesag for os, og for mange af vores kunder et meget bevidst valg. På Mejeri har vi den højeste økoandel på 67 pct. Det bestyrker os i, at vi kan nå vores mål om en økologiandel på 50 pct. i 2025,« siger kædedirektør Jan Larsen, Irma. /jb

PRISEN PÅ ØKOLOGI ER FAL DET

PRISTJEK: Forbrugerrådet Tænk har lavet et pristjek af 15 økologiske dagligvarer. Det viser, at 12 ud af 15 varer er faldet i pris fra april til september. Noget overraskende er de økologiske varer billigere i Dagrofa-kæden Meny end i de landsdækkende discountkæder. Hos Meny koster det 222,10 kr. for de 15 varer. Det er 1,76 kr. billigere end Lidl, som er næstbilligst. /jb Læs mere på Økonu.dk

TRE KANDIDATER BEJLER TIL ØKOPRISEN

PRIS: En københavnsk udbudsjurist, stifterne af en plantebaseret råvarefabrik i Jylland og den madansvarlige fra en østjysk musikfestival med økologisk og plantebaseret forplejning er nomineret til Økoprisen, som 1. november uddeles for ottende gang, når Økologisk Landsforening er vært for »Inspirationsdag 22«, som afholdes på hotellet Scandic Spectrum i København. /jb

Mød kandidaterne på økonu.dk

Delegationen fra Axfood havde mange ideer med hjem fra besøget i København, og Økologisk Landsforening ser frem til at blive vært for flere lignende arrangementer med andre udenlandske kæder. Foto: Axfood

Sidste år serverede Steen Jespersen t.v. fra Svaneke Bryghus alkoholfri øl, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) besøgte Malmø-messen, men kommer ministeren på besøg i år, ser bryggeridirektøren frem til at servere den ægte vare.

Kylling, cola og krydderurter: Derfor halter økologien i take-away-branchen

Kun få caféer og restauranter har taget Det Økologiske Spisemærke til sig. Det skyldes dog ikke manglende tillid til mærket, men andre barrierer lyder det fra branchen. Vi har besøgt en række af spisestederne.

TEKST OG FOTO AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD

Drømmen gik i opfyldelse for Lasse Skjønning Andersen, da han i 2011 åbnede sin første butik, der skulle få danskerne til at spise grød igen.

I dag ejer han 10 grødbutikker, har netop lanceret en morgenmadskasse på abonnement og sælger også egne økologiske varer til detailhandlen.

»Det har altid været interessant for os at bruge økologi. Vi er ikke 100 pct. økologiske, men det er der rigtig mange, der tror. Hvis man kigger på vores menukort eller vores butiksfacader, så skilter vi ikke med økologien. Vi fortæller aldrig om det. Så der er en eller anden forforståelse om, at vi er økologiske,« påpeger Lasse Skjønning Andersen.

Hans spisested er det første, som 27 branchefolk denne oktoberdag besøger på en længere rundtur blandt københavnske take-away-spisesteder, som har en del økologiske råvarer, men hvor nogle har fravalgt at få Det Økologiske Spisemærke. Rundturen er arrangeret af Kost, der udvikler madprodukter, og Landbrug & Fødevarer.

For Grød har det fra start været et dogme at arbejde med økologien. I restauranterne er cirka 70 pct. af råvarerne økologiske, mens detailprodukterne er 100 pct. økologiske. Til trods for den høje økologiandel har Lasse Skjønning Andersen fravalgt at gå efter et spisemærke i økologi, og han er ikke den eneste restauratør, som har fravalgt at få certificeringen.

FRAVALG HAR FLERE ÅRSAGER

En rapport fra DCA, Aarhus Universitet, fra 2020 viste, at kun syv pct. af de økologiske spisemærker befinder sig på hoteller, restauranter og caféer - resten er i de offentlige køkkener. Ifølge rapporten skyldes den lave andel af spisemærker blandt spisestederne ikke manglende kendskab eller tillid til spisemærket, men derimod andre barrierer som tvivl om

kundernes interesse for økologien og en oplevelse af, at certificeringsprocessen er besværlig.

»Vi har ikke valgt at gå økologimærke-vejen, mest af alt fordi jeg er sådan lidt anarkistisk anlagt. Da jeg fandt ud af hvor meget bøvl, der var med at skulle registrere ditten og datten, tænkte jeg: Der er ikke nogen grund til, at jeg bruger den ekstra tid og energi i en travl hverdag for at få et mærke op. Det bør ikke være et ekstra arbejde at gøre noget godt, som økologien jo er,« fortæller Lasse Skjønning Andersen, mens gæsterne tager for sig af smagsprøverne på hans grød.

Marianne Dittman fra Fødevarestyrelsen, der også er med som gæst på turen, understreger dog, at det slet ikke er så besværligt at få et spisemærke i dag:

»Vi kan lave kædekontrol, og det gør det meget nemmere at håndhæve lovgivningen. Og så får man jo et officielt, troværdigt mærke, som kunderne anerkender.«

Til det må Lasse Skjønning Andersen også erkende, at det er blevet nemmere at holde øje med mængden af økologiske indkøb, efter han

er gået fra at have mange forskellige leverandører til én. Til gengæld lufter han også en frygt for at skuffe kunderne, hvis ikke han opnår et guldmærke, så betyder 90-100 pct. økologi modsat bronze- og sølvmærket, der betyder hhv. 30-60 og 60-90 pct.:

»Det er et markedsføringsspørgsmål, om man har lyst til at skilte med noget, der måske vil skuffe folk. Der er nogle af de råvarer, vi bruger mange af, som vi ikke mener, vi kan lægge kroner-øremæssigt oven i prisen for kunden: F.eks. mandler. Karamelsovsen kan heller ikke fås i en god nok kvalitet økologisk. Det er et sted, vi ikke vil nedprioritere smagen.«

Grød behøver dog ikke at skilte med økologimærket, selv hvis de gerne vil have et, svarer Marianne Dittmann. Lasse Skjønning Andersen sender hende et smil, som om han ikke er helt afvisende over for den mulighed.

GULDMÆRKET ER OPNÅELIGT

Grøden er spist op, og fra Jægerborgsvej trasker gæsterne gennem Assistenskirkegården, videre af Nørrebrogade og ned mod Gaza Grill på Fælledvej. Her står ejer Omar Hassan

klar til at byde gæsterne ind i den palæstinensiske falafelbar, mens arabiske toner spiller ud af højtalerne. Gæsterne sætter sig til rette og får serveret både økologiske falafler, humus og salat.

»Vi er 92 pct. økologiske og har et guldmærke i økologi,« siger Omar Hassan, hvortil gæsterne giver ham en værdig klapsalve.

Gaza Grill har haft det økologiske spisemærke i guld siden 2019, men rejsen mod en høj økologiprocent har ikke været let:

»Til at starte med var det svært, fordi man ikke har noget know-how. Nu ved jeg en masse og kender mange rundt i branchen, hvilket gør det meget nemmere at skaffe de rigtige økologiske varer. Vi startede med at hente økologiske varer i både Sverige og Tyskland, fordi de var umulige at få i Danmark.«

For Omar Hassan betød den svære start også, at han måtte starte nye samarbejder op. Sammen med et arabisk mejeri i Århus har han blandt andet fået produktionen af økologisk halloumi stablet på benene.

Han pointerer også, at det kun er et spørgsmål om tid, før Gaza Grill producerer sine egne produkter til detailhandlen: »Vi er der bare ikke helt endnu.«

ALT KØD ER ØKOLOGISK

Mens gæsterne smager på de sprøde falafler, får Omar Hassan et spørgsmål om de sidste otte pct. i økologiregnskabet:

»Lige nu er vi stoppet med at bruge økologisk fritureolie, fordi priserne er steget så meget. Og så er persillen konventionel, ligesom det svinger meget med iceberg salaten. Den kan være rigtig svær at skaffe økologisk. Men alt vores kød er økologisk, selvom økologisk kylling koster spidsen af en jetjæger!«

Omar Hassan påpeger dog, at han er glad for det økologiske spisemærke, og at det er en stor del af Gaza Grills brand:

»Vi har et godt brand og en bred kundegruppe. Nogle af dem går op i økologi, andre gør ikke. Der kommer både nørrebrogensere og Hellerupfruer,« griner han.

Da tallerkenerne er tomme, bevæger den store flok af engagerede madmennesker sig ned ad Nørrebrogade mod burgerbaren Jagger.

START I DET SMÅ

Popmusikken stryger ud af højtalerne i det store urbane lokale, mens

duften af friture spreder sig. Christian Brandt, der er ejer og medstifter af Jagger, sørger for hurtig servering af frisklavede burger og nuggets til gæsterne. For Jagger har det modsat Gaza Grill ikke været et dogme at blive økologiske lige fra start:

»Øvelsen for mig er at lave klassisk fastfood, der ikke er belærende. Det her er en helt klassisk cheeseburger, fritter og mayo. Det ikke et dogme, at det skal være økologisk, men lige så snart jeg har mulighederne for at skubbe til grænserne i det her meget klassiske og meget konservative fastfood segment, så gør jeg det.«

Da Christian Brandt stiftede Jagger sammen med Michelin-kokken Rasmus Oubæk i 2016, var fokus mest på kvalitet frem for økologi. Men de to stiftere fandt hurtigt ud af, at økologi og kvalitet hang sammen. Derfor er blandt andet oksekødet, cornflakes til panering, smøren og kærnemælken nu økologiske. Christian Brandt ville også gerne sige, at kyllingen var økologisk, men valget er faldet på en velfærdskylling på grund af prisen.

»Den største udfordring er kyllingen. Med de mængder vi bruger, kan det ikke prismæssigt svare sig. Vores burgere må ikke blive ekstremt dyre. Vi sælger til helt normale mennesker, der ikke nødvendigvis går op i økologi.«

VENTER MED SPISEMÆRKET

Selvom de økologiske råvarer fylder mere og mere på menukortet hos Jagger, har de ligesom Grød ikke

I Gröds restauranter er cirka 70 pct. af råvarerne økologiske, mens detailprodukterne er 100 pct. økologiske. Til trods for den høje økologiandel har man fravalgt Det Økologiske Spisemærke.

SPISEMÆRKET

ØKOLOGI I TAKE-AWAY

• 54 pct. af de danske forbrugere opfatter i nogen eller høj grad den økologiske takeaway som bedre kvalitet.

• 48 pct. opfatter i nogen eller høj grad økologisk take-away som et bedre alternativ til den hjemmelavede aftensmad.

• 51 pct. af danske forbrugere vil gerne betale lidt mere for økologi i take-away, hvis de fik muligheden.

• 40 pct. af danske forbrugere er overvejende eller helt uenige i, at det er nemt at finde økologisk take-away.

valgt at få det økologiske spisemærke. Endnu.

»Det ville gøre en forskel at reklamere med økologien. Men vi ville have det til at lykkedes, før vi begyndte at brande med det. Nu har vi kørt med det stabilt i halvanden til to års tid, så nu kan vi begynde at brande det. Vi har ny emballage på vej gennem systemet, og der kommer vi til at kommunikere det direkte på vores burgerbokse,« påpeger Christian Brandt.

Det glæder Marianne Dittman fra Fødevarestyrelsen, der igen pointerer overfor gæsterne, at det er blevet nemmere at få et økologisk spisemærke. Men for flere af take-away stederne kan det dog stadig blive en bøvlet omgang.

»Vi ville gerne have spisemærket

og sætte det på ruden. Men vi skal tælle Coca Cola med i regnskabet, og så er jeg bange for, at vores økologiprocent er lavere, end vi går og tror. Selvom Coca Cola nok altid vil være vores mest solgte drikkevarer, har vores egen økologiske lemonade heldigvis sneget sig ind på en tredjeplads,« fortæller Christian Brandt stolt.

SKUFFET OVER ØKO-ANDELEN

Mens de sidste gæster får tygget af munden og takker Christian Brandt for den saftige burger og sprøde nuggets, bevæger flokken sig endnu engang ud i det regnfulde efterårsvejr. Nu går turen mod Aamanns 1921 i Indre By.

Fra det urbane Nørrebro går turen

nemlig over Søerne og ned mod Strøget. Dørene til den fine smørrebrødsrestaurant går op, og gæsterne finder sig til rette i de elegante lokaler. Vin og øl skænkes af en tjener, mens ejer Adam Aamann går i gang med at fortælle sin historie om økologi:

»Økologien har hele tiden været til stede på Aamanns i kraft af, at vi fra start brugte det i alle vores kornprodukter og stort set alt vores mejeri. Der var kun enkelte spændende oste, som vi ikke kunne få økologisk. Vi kunne virkelig smage, at økologien gjorde en forskel.«

Men da Aamanns i 2018 ville have papir på økologiprocenterne, blev Adam Aamann skuffet:

»Da vi går ind og laver de her opgørelser over vores indkøb, og hvor

meget der er økologisk, så ligger vi lige til et bronzemærke, og det var lidt skuffende, for i mit hoved fyldte vores økologiske indkøb meget mere.«

SVÆRT AT OPNÅ GULD

Siden da er andelen af økologiske råvarer dog steget, og i dag har Aamanns et økologisk spisemærke i sølv.

»Det eneste sted i skoen, der trykker en smule for mig, er kyllingen. Hønsesalaten er absolut en af de mest solgte smørrebrød, men skulle vi bruge økologiske kyllinger, skulle vi bruge fire gange så mange mandetimer. Både fordi den er pakket enkeltvis, men også fordi de kommer som hele kyllinger, der skal skæres

ud. Vi ville gerne have et guldmærke, men det er svært at opnå. Vores mikrogrønt og krydderurter, som vi også bruger meget af, får vi heller ikke økologisk. Krydderurterne er for dyre i forhold til smagen, og mikrogrøntet kan ikke økologicertificeres, fordi det ikke er dyrket i jord,« fortæller Adam Aamann med en smule skuffelse i stemmen.

TROR FAST-FOOD-ØKO VOKSER

Til trods for Adam Aamanns små tryk i skoen, er han sikker på, at økologien vil spille en større rolle i take-away branchen i fremtiden:

»Det fylder meget i kantinerne, og det kommer det også til i take-away branchen. Økologiske grøntsager smager bare bedre, og det gælder også, når det kommer til kødet.«

Anders Nicolajsen, medarrangør af dagen og seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, sætter en klapsalve i gang og takker Adam Aamann for delikat mad og et spændende oplæg.

Med fyldte maver udtrykker de 27 gæster sig med begejstring over dagen gennem det københavnske madlandskab, der nu lakker mod enden.

»Jeg tror, at vi kan sætte en stor streg under, at der virkelig er mange måder at gøre det på, når det kommer til økologi i take-away branchen. Der er ikke en one-size-fits-all. Der er mange forskellige tilgange til det, og det har turen i dag virkelig bevist,« påpeger Anders Nicolajsen, inden gæsterne tager hjemad.

Aamanns har Det Økologiske Spisemærke i sølv og ville gerne have det i guld, men det er svært at opnå, fortæller Adam Aamann. Han tror dog på, at økologien kommer til at spille en stadigt større rolle i take-away-branchen i fremtiden.

Gaza Grill har haft det økologiske spisemærke i guld siden 2019, og det er en vigtig del af Gaza Grills brand.

Selvom de økologiske råvarer fylder mere og mere på menukortet hos Jagger, har folkene bag fravalgt at få det økologiske spisemærke - indtil videre.

Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer

Der er behov for at vende den syge udvikling, som dansk landbrug er i

DEBAT: Dansk landbrug har et pinligt lavt afkast på kun 3,8 pct. Den gik ikke i andre brancher! Dermed er forretningsmodellen for det gængse danske landbrug ikke bæredygtig. Samtidig bidrager det nuværende landbrug til forurening og klimakrise, mens vores drikkevand og biodiversitet er under pres.

DEBAT

AF STEEN HILDEBRANDT PROFESSOR EMERITUS, LARS PEHRSON TIDL. ADM. DIREKTØR I MERKUR ANDELSKASSE, KIM QVIST DIREKTØR I DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger det danske landbrug. Det kaster lange skygger ind over vores fine gyldne stubmarker. De marker, som faktisk slet ikke er vores mere. De er nemlig i dag ejet af store jordbesiddere, herunder aktieselskaber og kapitalfonde fra ind- og udland.

Det engang så stolte danske landbrug ligner i dag i nogle henseender desværre en offentligt støttet kæmpe på lerfødder. Det handler i dag alt for meget om animalsk produktion til lave priser, stor foderimport, kæmpegæld og lavt økonomisk afkast trods massive offentlige tilskud.

EFFEKTIVT, MEN LAVT AFKAST

Vi et blevet et af de mest effektive landbrugslande i verden. Men samtidig binder vi meget kapital på landbrugsejendommene, uden at hele systemet af den grund bliver særlig rentabelt. Deres foder kommer fra fjerne lande, som har afbrændt deres regnskove for at levere foder til den danske ko og gris.

Dansk landbrug har et pinligt lavt afkast på kun 3,8 pct. Den gik ikke i andre brancher! Dermed er forretningsmodellen for det gængse danske landbrug ikke bæredygtig. Samtidig bidrager det nuværende landbrug til forurening og klimakrise, mens vores drikkevand og biodiversitet er under pres.

Hvis vi ser på landbrugets andel af bruttonationalproduktet, lå den på ca. 20 procent frem mod 1950. Men i dag er landbrugets andel helt nede på to-tre procent.

Godt nok ligger landbrugets del af den samlede eksport på otte procent. Men det skal dog ses op mod en stor

import af foderstoffer, hvoraf alene sojaimporten udgør ca. 1,3 millioner tons årligt. Så den store andel af eksporten opvejes til en vis grad af behovet for import. Men regner vi i protein i stedet for i penge, er vores eksport slet ikke noget af prale af.

FLERE PLANTER - MERE MAD

Mange tror måske, vores gængse landbrug bidrager til at brødføde verden. Men faktisk ”stjæler” det i stedet næring med vores voldsomme overvægt af animalsk produktion. Vi importerer årligt fodermidler med et proteinindhold på ca. 860.000 tons.

Vi eksporterer kød og mejeriprodukter med et proteinindhold på ca. 550.000 tons. Så over 300.000 tons protein forsvinder undervejs.

Vi anvender desuden 80 pct. af vores eget landbrugsareal til at producere foder i stedet for at producere menneskeføde. Omlægger vi blot 10 pct. af foderarealet til produktion af menneskemad, kan vi brødføde fem millioner flere mennesker, end vi gør i dag.

LANDBRUG PÅ STØTTEN

I 1973 kom vi med i EF, i dag EU, hvor vi hvert år bidrager økonomisk til fællesskabet. Men pengene kommer tilbage som støtte til vores landmænd

for at sikre EU’s fødevareforsyning. Det danske landbrugs samlede overskud svarer faktisk kun lige til EU’s tilskud til samme landbrug: Danmark sender årligt netto 7,6 mia. kr.

Omlægger vi blot 10 pct. af foderarealet til produktion af menneskemad, kan vi brødføde fem millioner flere mennesker, end vi gør i dag.

til EU (1.304 kr. pr. indbygger). Dansk landbrug modtager støtte på i alt 7,3 mia. kr. Skatteydernes penge er så at sige ”nede at vende” en tur i Bruxelles. Så suser de hjem igen som faste hektartilskud til forudbestemte produktionsformer. Vores landbrug er dermed blevet forvænt med store tilskud. På grund af støttesystemets udformning bliver støtten kapitaliseret ind i jordpriserne frem for på varernes konkurrenceværdi.

Da bedriftstørrelsen binder meget kapital, kan næste generation ikke få jord, den kan dyrke i overensstem-

melse med grønnere idealer. Kun de store kapitalejere kan være med. De er desværre ofte fastlåste i deres produktionsform og tænkning.

På den måde bliver der, så at sige, kun dyrket det, der kan opnå tilskud, i stedet for at styrke produkternes konkurrenceevne. Eller i stedet for at opdyrke særlige kvaliteter indenfor ernæring eller miljø, som vi danskere er gode til.

NYT LANDBRUG ER MULIGT

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der blev stiftet i 2017, er i gang med en proces, der både skal udvikle og bevare det danske landbrug. Men vi gør det på en ægte bæredygtig måde, så landbruget selv er med til at imødegå de truende kriser indenfor fødevarer, klima, biodiversitet og drikkevand.

Hos os kan danskere investere en snip af deres formue i sunde, økologiske, danske landbrug med overskud på alle bundlinjer. Vi har ved hjælp af vores 800 aktionærer og en egenkapital på 40 millioner allerede opkøbt næsten 1000 hektar god landbrugsjord, fordelt på 11 ejendomme.

På de 11 ejendomme har dygtige fagfolk skabt en økonomisk bæredygtig forretningsmodel. Samtidig beskytter har vores 11 landbrug for-

pligtet sig på økologi, beskyttelse af drikkevand samt klima- natur- og vildtplejeplaner for øget biodiversitet.

HAR SKABT ET FRIRUM

På vores ejendomme viser vi, at dansk landbrug kan hvile i sig selv. Vi har rejst os imod den igangværende strukturudvikling, som ellers er i gang med at overdrage Danmarks landbrug til ganske få ejere - en ny landadel.

Vi har skabt et frirum, hvor en ny generation af landmænd kan tage fat uden at skulle skaffe de millioner i egenkapital, som dagens landbrug ellers kræver. Dermed sikrer vi, at nye danske landmænd og -kvinder kommer ind og driver bæredygtigt landbrug.

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond ønsker at vende den syge udvikling, som dansk landbrug er inde i.

Vi vil sikre en sund forretningsmodel for dansk landbrug og skabe en ny type sundt landbrug, som vi ejer i fællesskab. Et landbrug, som vi kan være stole af og som passer på vores fælles værdier som jord, natur, vand og luft.

Det skylder vi os selv, vores omverdenen - og ikke mindst fremtidige generationer.

Mange tror måske, vores gængse landbrug bidrager til at brødføde verden. Men faktisk ”stjæler” det i stedet næring med vores voldsomme overvægt af animalsk produktion. Vi importerer årligt fodermidler med et proteinindhold på ca. 860.000 tons. Vi eksporterer kød og mejeriprodukter med et proteinindhold på ca. 550.000 tons. Så over 300.000 tons protein forsvinder undervejs. Foto: Colourbox

Generalforsamling Økokød F.M.B.A

Der afholdes generalforsamling i Økokød F.M.B.A. tirsdag den 22. november 2022 kl. 18.00 i Sagro’s landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund.

Vi starter med middag, før generalforsamlingen starter kl. 19.15. Generalforsamling ifølge vedtægterne. Efter generalforsamling drøfter vi et dagsaktuelt emne.

Tilmelding til spisning sker til Nicolaj Pedersen på e-mail : Nicolaj@okogris.dk eller tlf. 20144751 senest den 13.nov. 2022. PS. Dagsordenen og hvem, der på valg, findes på hjemmesiden www.okokod.dk

ARRANGEMENTER

ØKOLOGISK INSPIRATIONSDAG ’22

Tid: 1. november, kl. 10:00-16:30 Sted: Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, 1560 København Tilmelding er lukket

AFSLUTNIN G PÅ ELITEAFGRÆSNING

Tid: 1. november, kl. 10-13.30 Sted: Ribevej 75, 6500 Vojens Tilmelding: senest 28/10 til lkr@oerd.dk eller 76 60 24 61

A FSLUTNING PÅ ELITEAFGRÆSNING

Tid: 2. november, kl. 10:00-13:30 Sted: Brian Fruergaard-Roed, Skjoldhøjvej 16, 9610 Nørager Tilmelding: senest 28/10 til lkr@oerd.dk eller 76 60 24 61

B ÆLGFRUGTER - FREMTIDENS MENUKORT

Tid: 3. november, kl. 10.30-15.00 Sted: Hotel Fårup, Pirupvejen 151, 9492 Blokhus

TEMADA G: OKSEKØD ER IKKE BARE OKSEKØD

Tid: 8. november, kl. 12.00-16.00 Sted: Nielsine Nielsens Vej 6, 2400 København Tilmelding: Senest 1. november af hensyn til forplejning

KURSUS: ØKONOMI TIL ØKOLOGI

Tid: 28. november, kl. 9.00-15.00 Sted: Kornets Hus, Guldagervej 501, 9800 Hjørring

WEBINAR: GRØNGØDNING I ET GRØNTS AGSSÆDSKIFTE

Tid: 28. november, kl. 10:15-11:00 Sted: Online

FOSSILFRI ENERGITEKNOLOGI OG STRATEGIER I HUSDYRPRODUKTIONEN

Tid: 1. december, kl. 10:00-13:30 Sted: Vardevej 1, 7400 Herning

Find mere info og links til tilmelding her: https://okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/

KORT & GODT

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 450 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

MERE OM BIODYNAMISK

Nordisk seminar d.18.-20.11 om gården som levende organisme. Åben gård d. 20.11 hos Østerlund, Gudbjerg.

Gratis tjek om omlægning til biodynamisk.

Ny film om biodynamisk gårdmølleri.

Nej til nye GMO / CRISPR - skriv under. Se mere på www.biodynamisk.dk

VALGMØDER

I forbindelse med

steder i landet. Kom og vær med i debatten.

26. OKTOBER KL. 10-11.30: NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE, NIBE

Debattører: Rasmus Prehn (S), Anne Honoré Østergaard (V), Per Larsen (K), Christian Friis Bach (B), Peder Hvelplund (Ø), Benjamin Jørgensen (SF). https://tinyurl.com/vaelgermoede-fremtid-landbrug

Et landbrug som en levende organisme

Seminar om biodynamiske dyrkningsmetoder og fødevarer Oplæg af bl.a. Artur Granstedt, Niels V. Rasmussen, Eric Brinkhoff, Hans Peter Abrahamsen På Nordisk biodynamisk Forum i Kullerup ved Nyborg den 18.-20. november Begrænset deltagerantal. Se program og info på www.biodynamisk.dk

Støttet af projektmidler fra Fonden for økologisklandbrug

26. OKTOBER KL. 16-18.30: RABARBERGAARDEN

Debattører: Kim Meinert Frydensberg (Moderaterne), Marianne Lynghøj (Venstre), Mette Thiesen (Nye Borgerlige), Nanna Høyrup (Alternativet), Thue Lundgaard Curry (SF). https://tinyurl.com/fremtidens-landbrug-vejby

27. OKTOBER KL. 16-18: HERSLEV BRYGHUS

Debattører: Kandidatlisten vokser, og der bliver snart offentliggjort en endelig liste, men vi kan afsløre, at du i hvert fald kan møde Mette Gjerskov (S) og Claus Jørgensen (SF).

https://tinyurl.com/valgmode-paa-bryghuset

28. OKTOBER KL. 8-9.30: NATURMÆLK, TINGLEV

Debattører: Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, Theis Kylling Hommeltoft, Socialdemokratiet, Eva Kjer Hansen, Venstre, Henrik Frandsen, Moderaterne.

https://tinyurl.com/fremtidens-landbrug-sydjylland

31. OKTOBER (KLOKKESLÆT ENDNU UKENDT): TORVEHALLERNE, KØBENHAVN

Information følger. Hold øje med: https://www.facebook. com/okologi.dk

Her er vores forslag til en stærk økologipolitik i et kommende

de seneste to politiske aftaler på landbrugsområdet. I landbrugets klimaaftale er det beregnet til at bidrage med yderligere 0,5 mio. tons CO2e. Fordobling af det økologiske areal er ligeledes det stærkeste værktøj til at beskytte vores drikkevand mod pesticider fra landbruget.

udligne prisforskellen på økologi og ikke-økologi ved at sætte momsen på økologi ned, så staten ikke har en større indtægt fra salg af en økologisk kartoffel end en ikke-økologisk kartoffel.

skal fordobles, skal der mindst afsættes forskningsmidler, der svarer til en fordobling af arealet. Ellers kan man ikke tale om prioritering.

Det vil vi have lavet om på, da det blandt andet er med til at sikre liv på landet og et udbud af spændende lokale produkter med høj kvalitet. Vores terroir produkter.

Snart har vi alle sat vores kryds til folketingsvalget, derefter skal der skrives et regeringsgrundlag.

Hvor gad jeg godt sidde med i det rum, hvor regeringsgrundlaget bliver skrevet. Betydningen af den grønne omstilling i hele vores samfund og i landbruget kan ikke underkendes. Og vi har som forening så meget at byde på i forhold til den dagsorden.

Stod det til Økologisk Landsforening, skulle regeringsgrundlaget fortsat indeholde et mål om at fordoble økologien inden 2030.

Økologi spiller en vigtig rolle for

Der er bred politisk enighed om, at væksten inden for økologi skal være markedsdrevet. Det er også udgangspunktet for os i Økologisk Landsforening. Men det er tæt på umuligt at opfylde, så længe vi ikke har sande produktionsomkostninger, så de mest belastende produkter bliver de dyreste.

Hvis jeg sad i rummet på vegne af Økologisk Landsforening, ville jeg derfor skrive en sætning ind, der peger på omstillingen af EU’s landbrugsstøtte, som kan sikre sande produktionsomkostninger. Altså ’Pris på bæredygtighed’ som også er vores model for, hvordan klimaafgifter bedst håndteres i landbruget.

Det skal ledsages af et mål om at

Og så skal det offentlige selvfølgelig gå foran og stille krav om et økologisk spisemærke i minimum sølv i alle offentlige køkkener. Med de tre tiltag så kan jeg se en markedsdrevet grøn omstilling for mig.

Så er der det faglige. Økologi er det bedste bud, vi har, på et bæredygtigt landbrug. Men vi kan godt gøre det endnu bedre.

Vi skal have hævet udbytterne på markerne, vi skal arbejde med husdyrracer, der fungerer godt i et system, hvor de skal være en aktiv del af kredsløbet og landbrugets økosystem, og vi skal genfinde og videreudvikle nye spændende og egnede konsumafgrøder.

Det er derfor også vigtigt at sikre en høj prioritering af økologisk udvikling og forskning. Hvis økologien

Og så er der uddannelserne, både inden for jordbruget og i køkkenerne.

Der skal sikres adgang til økologisk speciale på landbrugsskolerne, adgang til en økologisk gartneruddannelse og undervisning i økologi i uddannelsen af de køkkenprofessionelle, som skal have mere viden om grøn mad.

Økologi og grøn omstilling handler også om livet på landet.

Vi fik i 2019 introduceret det, vi gav navnet Småskalapakken i et politisk fødevareforlig, der udløber næste år. Småskalapakken er en pakke, der skal skaber bedre grundlag for at leve af alsidige landbrug med direkte salg.

Disse brug er i dag reguleret af de samme regler som store specialiserede virksomheder. Det er den sikre kvælningsdød for dem.

Endelig og ikke mindst vigtigt, så er der behov for, at staten træder til og tager sit ansvar for, at alle kommer godt igennem den grønne omstilling.

50 års landbrugspolitik har sat sig i jordpriser og fysiske anlæg.

En grundlæggende ændring af rammevilkårene for landbruget, som skal sikre sande priser, er også en grundlæggende ændring af landbrugets finansieringsgrundlag.

Økologisk Landsforening foreslår derfor, at staten opretter det, vi kalder Landbrugets Grønne Omstillingsfond. Fonden skal sikre finansiel sikkerhed for den grønne omstilling, så det enkelte landbrug får mulighed for at omstille produktionen uden at gå konkurs og uden at sende økonomiske rystelser videre ud i samfundet.

Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk

ANNONCE