Økologisk Landbrug #668

27. AUGUST 2021 | NR. 668 | 41. ÅRGANG

AUGUST ER LIG MED HØST - MEN HOS SØREN BILSTRUP STRÆKKER HØSTEN SIG OVER FLERE MÅNEDER. SIDE 4-5

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

27. august 2021 nr. 668

Statens kvælstofkrav skal tilpasses, og økologerne strammer op Generelle regler, der reducerer Nkvoten uden at tage hensyn til, om det er en økolog, der forvejen producerer under en lavere N-kvote end det konventionelle landbrug, er ikke ordentlig regulering. Det er en underminering af økologien og desuden en dårlig investering i maksimal reduktionseffekt, mener Per Kølster.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening

LEDER

AF PER KØLSTER

Landbrugsavisen bragte i juni artikler om nye kvælstofkort, der viser, hvor der geografisk kan komme strammere krav til kvælstofudledningen. Målet med disse krav er, at Danmark kan reducere landbrugets udledning til vandmiljøet med hele 6.500 ton og ikke de hidtidige 3.500 ton.

Blot en måned senere kom det frem, at kravene også kan komme til at gælde økologer. Bliver det en realitet, rammer det økologerne særligt hårdt sammenholdt med de konventionelle landmænd.

I dag er økologer ikke omfattet af reglerne for målrettede efterafgrøder. Derfor er det ikke et emne, som Økologisk Landsforening har fulgt tæt. Af samme årsag har vi endnu ikke ytret os i pressen. Vores holdning er dog klar: Økologer skal ikke underlægges de samme krav som de konventionelle landmænd. Økologer anvender betydeligt mindre kvælstof end deres konventionelle kollegaer og bidrager for nuværende med en reduceret udvaskning fra rodzonen pr. ha på 12-13 kg N. Det økologiske areal er desuden allerede lagt til grund for den højere kvælstofnorm, som det konventionelle landbrug fik adgang til med Landbrugspakken tilbage i 2015.

Det handler ikke om, at økologer skal have længere snor end vores konventionelle kolleger. Men kravene til regulering skal tage højde

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

der arbejdes på at afvikle den ikke økologiske husdyrgødning.

for de reduktioner, som økologerne allerede har underlagt sig, når de går ind i økologi.

Generelle regler, der reducerer N-kvoten, uden at tage hensyn til om det er en økolog, der forvejen producerer under en lavere N-kvote end det konventionelle landbrug, er ikke ordentlig regulering. Det er en underminering af økologien og desuden en dårlig investering i maksimal reduktionseffekt.

Udgangspunktet må være, at den konventionelle landmand skal stilles over for krav, svarende til den reduktion der er nødvendig, hvis hele arealet drives konventionelt. Tilsvarende skal den økologiske landmand stilles over for krav, der svarer til, at hele arealet drives økologisk. Kun derigennem får vi en fair behandling af de to produktionssystemer og lige udviklingsmuligheder. Økologien skal være markedsdrevet. Det kræver, at økologerne ikke skal løfte noget af kvælstofbyrden

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

for det konventionelle. Enhver må svare sit. Den fejl, der er begået med Landbrugspakken i 2015, skal ikke forværres med en ny målrettet kvælstofregulering. Tværtimod burde den rulles tilbage, så økologiens bedrift ikke er andres fortjeneste! Og det vil Økologisk Landsforening sørge for, at alle ordførere er bekendt med.

Og så til en anden, men relateret sag: Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers økologisektion er blevet enige om en brancheanbefaling, der skærper kravene til at bruge ikke-økologisk husdyrgødning, og som indeholder et øvre loft på henholdsvis 43 kg udnyttet N/ha og 65kg udnyttet N/ha fra ikke økologisk husdyrgødning, alt efter om der bruges afgasset husdyrgødning fra biogasanlæg.

Det er en konkret opfølgning på den oprindelige generalforsamlingsbeslutning i 2003 og den fælles udfasningsmålsætning, der siden

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

blev vedtaget tilbage i 2008, hvor anvendelsen af konventionel husdyrgødning skulle have været helt afviklet i 2021.

I 2008 kunne der uden videre anvendes 70 kg total N/ha eller 50 kg udnyttet N/ha. Der var et ønske om at lave en gradvis aftrapning med 10 kg startende fra år 2015.

I 2012 vedtog organisationerne i fællesskab at erstatte aftrapningsmodellen med et mål om at arbejde for at tilvejebringe alternativer til den konventionelle husdyrgødning.

Udløbsåret for anvendelse af konventionel husdyrgødning blev dog opretholdt, og det blev aftalt, at der skulle skæres 20 kg N/ha af til 2017.

I den forstand bør det ikke komme bag på nogen, at organisationerne går sammen om en brancheanbefaling med virkning fra 2022. Det har været kendt i mange år, at organisationerne ville denne vej, og alle, der er gået ind i økologien, burde være bekendt med, at

Sammenholdt med udbredt praksis og forvaltning af reglerne i de år, som drøftelserne har stået på, kan man ovenikøbet hævde, at der er tale om en meget beskeden opstramning. Nogle vil hævde, at den er alt for beskeden.

En 10 år gammel statistik viser, at der dengang gennemsnitligt blev anvendt godt 20 kg udnyttet N/ha fra ikke økologiske dyr. I de seneste små fem år er der dog kommet nye økologer til, som læser det økologiske regelsæt på en måde, hvor de kan tilsidesætte praksis med loftet på 50 kg N/ha og tilføre større mængder konventionel gylle.

Disse producenter oplever selvfølgelig en større opstramning end de producenter, der har været med på den lange rejse med principielle beslutninger om at ville afvikle den konventionelle husdyrgødning.

Det er beklageligt. Men økologien balancerer på en knivsæg, hvor der skal ske udvikling både i form af udbredelse og i form af at blive et mere selvstændigt produktionssystem.

Anvendelsen af ikke-økologisk husdyrgødning udfordrer økologiens integritet og troværdighed og risikerer at forsinke efterspørgslen på alternative løsninger.

Derfor lægger begge organisationer stor vægt på at tage et konkret skridt – et stort skridt i nogens øjne, et lille skridt i andres, ikke mindst i lyset af de mange år dette har stået på.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. august 2021 nr. 668

3

INDHOLD MARK & STALD

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 13

SIDE 18 - 22

SIDE 14 - 17

SIDE 6

Lupindyrkning er i kraftig vækst Læs også: Mark & Stald Side 5-6 - Søren Bilstrup høster i tre måneder

Frankrig og Tyskland vil have EU til at forbyde aflivning af hanekyllinger

God start for stafet for professionelle køkkener

- Forbrugerrådet Tænk lancerer podcast-serie om økologi

Side 17 - Mere tørke og flere skybrud venter danske landmænd - Forskere fra hele landet præsenterer storstilet plan for dansk landbrug

Side 11 - Høner får kalk til natmad - Selvforsynende økologi kan brødføde Europa i 2050

Side 6 - KRONIK: Økologisk ’Low Till’ – så langt er vi Side 6 - Ellinglund har solgt ploven Side 7 - Bælgsæd er til mennesker - ikke til køer Side 8 - FAGLIGT TALT: Har du styr på tvillingedrægtigheder?

- KRONIK: Kalder økologien på human urin, spildevandsslam og husholdningsaffald?

Side 9 - Barometer: Regn ikke med stigende mælkepriser - ØL om det nye kvælstofkort: Det hænger ikke sammen

SIDE 22

SIDE 14

Mad & Marked Side 18 - Makari giver danskerne mulighed for at accelerere den grønne omstilling

Side 12 - Træer kan modvirke oversvømmede marker Side 13 - Første producent af græsprotein: »De får jo ingenting at leve af« - Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Side 20 - Meny lancerer kikærter fra Kragerup Gods

Politik & Udvikling Side 15 - Flere træer afdæmper vildt vejr i tropelandbrug Side 16 - Landbrugets potente klimagas kan sætte klimamål over styr, advarer klimapanel - Landmænd har flere muligheder for at nedbringe udledningen af metan

Side 10 - Bent tæller kryb og kravl i økologiske marker

Side 19 - Crowdlending er nøglen til Hegnsholts store planer - Arla fik medhold i strid om greenwashing

Side 21 - Friland forventer et stabilt marked for økologisk svinekød - Organic Pork overtager konkursramt måltidsvirksomhed Side 22 - Fødevareproducenter slipper billigst for greenwashing - Første sommer i Kornets Hus gik over al forventning

DEBAT

Vi bakker op om vores formand og bestyrelse DEBAT: Det vil være en katastrofe for foreningen, hvis vi skal til at skifte formand på nuværende tidspunkt - midt i en valgperiode. Vi ser fejlen ved den ekstraordinære generalforsamling som en forståelig bommert.

Et formandskifte på nuværende tidspunkt i Økologisk Landsforening vil være en katastrofe, mener tre landmandsmedlemmer.

Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen en verden i balance er så meget større end vores små interne uoverensstemmelser.

Af: Eskil Romme, Torsten Wetche og Lars Skytte, økologiske landmænd og medlemmer af Økologisk Landsforening Det er kommet bag på os ved læsning i Maskinbladet, at Niels Ebbe, en nøgleperson i Økologisk Landsforenings historie, er fortaler for, at vores formand Per Kølster bør gå af.

Flere af os deltog selv i den ekstraordinære generalforsamling, men vores oplevelse var lidt anderledes end Niels Ebbes. Vi synes ikke, det var kaotisk, selvom det selvfølgelig var ærgerligt, at der var indkaldt en

dag eller to for sent. Vi mener, det vil være en katastrofe for foreningen, hvis vi skal til at skifte formand på nuværende tidspunkt - midt i en valgperiode. Vi ser den nævnte fejl som en forståelig bommert, der kan ske i den turbulente tid, vi lever i.

En – efter vores mening - uheldig

principfejl skal ikke vælte en hårdtarbejdende formand og bestyrelse.

Historisk set har vores forening i udpræget grad bygget på en indbyrdes tillid, hvilket langt hen ad vejen har betydet, at vi har kunnet ignorere de små fejl, som vi og andre personer i organisationen har lavet over årene.

Vi har altid sat målet og tilliden højere end organisatoriske principper, og vi mener, at dette er årsagen til megen af vores succes på det organisatoriske plan.

Vi må heller ikke glemme, at det overordnede mål om at skabe et landbrug i balance og i sidste ende

FULD TILLID Vi har fortsat fuld tillid til, at vores formand og bestyrelse kan varetage den store opgave, det er, at arbejde for at fremme foreningens målsætninger på det politiske niveau.

Udfordringerne er store i disse år, ikke mindst i kraft af økologiens hastige vækst. Det er en udvikling, hovedparten af medlemmerne har ønsket sig og i forhold til bestyrelsens arbejde udtrykt opbakning til.

Vi vil derfor opfordre til, at al snak om formandsskifte indtil videre lægges i skuffen. Hvis der til næstkommende generalforsamling er ønsker om en ny formand, må debatten tages op der.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

Ølandshvede er en tilbagevendende afgrøde, der ligesom Emmer og enkorn sælges til Aurion. En betingelse for dette er, at Søren ikke kører gylle på den.

Derfor eksperimenterer han nu med mobil grøngødning som alternativ.

Søren Bilstrup høster i tre måneder Med 21 forskellige slags korn, bælgsæd og frøafgrøder i markplanen varer høsten på Lundholm fra juli til oktober. Det kan godt være, at det er dumt, men det er sjovt, synes Søren Bilstrup, der har godt 600 ha under plov.

HØSTREPORTAGE

Jeg er blevet rimelig hård til det. Jeg kan godt finde på at skårlægge en fuldmoden afgrøde. Kapaciteten på mejetærskeren bliver så meget større, når kornet er skårlagt, og det samme gælder på tørreriet.

SØREN BILSTRUP, PLANTEAVLER PÅ LUNDHOLM

TEKST OG FOTO AF KAREN MUNK NIELSEN

Godt halvvejs i august går blæsten og bygerne frisk over Salling, og høst er noget, der foregår i ryk.

På Lundholm har Claes-mejetærskeren nu stået stille i tre dage, og med 25 mm regn det seneste døgn går der nok endnu et par dage, før den igen kører ud.

Søren Bilstrup, der driver Lundholm, tager det nogenlunde roligt, selv om han endnu ikke er halvvejs med høsten. Han er altid sent færdig. »Jeg gør mig faktisk umage for at have en lang sæson, så vi kan høste mest muligt selv. Jeg prøver at lave markplanen, så vi høster fra midt i juli til 1. oktober. Der skal være nok

at lave hele tiden for medarbejderne.

Omvendt skal vi også kunne nå det hele,« forklarer Søren Bilstrup, der har drevet økologisk planteavl i mere end 20 år.

UDSIGT TIL MIDDEL HØST I løbet af de næsten tre måneder, høsten varer, æder gårdens gamle, grønne 25 fods Claas-mejetærsker sig igennem 600 hektar korn, bælgsæd og frøgræs.

Kan den ikke følge med, får han hjælp af maskinstationen. Hellere bruge 100.000 kr. om året på maskinstation end millioner på en ny, stor mejetærsker. Claas'en skal holde til 2023, er planen.

HØST PÅ LUNDHOLM Søren Bilstrup har drevet Lundholm siden 1990, de første år sammen med sin far. I 2000 blev driften økologisk. Omkring 600 af i alt 735 ha skal gennem mejetærskeren. Resten er vedvarende græs og kløvergræs. Afgrøder til høst 2021: FRØAVL - 227 HA

KORN – 230 HA

BÆLGSÆD – 140 HA

Hvidkløver

Vinterbyg

Markært

Rødkløver

Vinterhvede

Lupin

Rajgræs – alm. og ital.

Vinterspelt

Hestebønne

Rajsvingel

Vinter-enkorn

Timothe

Vårbyg

Karse

Vårhvede / Ølandshvede

Raps

Våremmer

Hamp

På nuværende tidspunkt er vinterbyg, hvidkløver, rajsvingel, ærter og karsefrø høstet. Rajgræs er delvist høstet - en del ligger stadig på skår og venter på nogle dages tørvejr ligesom timothe. Høsten slutter i hestebønner, lupin og hamp.

Søren Bilstrup betegner sig selv som et rimeligt roligt gemyt. Han ligger ikke vågen om natten, fordi det regner lidt i august. »Selvfølgelig sidder den svære høst i 2018 stadig i mig; det tager tid at ryste den af sig. Næ, lige nu er det mere talen til min datters bryllup, der rykker i mavesåret,« griner han.

I år ser udbytterne indtil videre fornuftige ud og peger på en middel høst.

Jeg gør mig faktisk umage for at have en lang sæson, så vi kan høste mest muligt selv.

SØREN BILSTRUP, PLANTEAVLER PÅ LUNDHOLM

Hvidkløveren i laden, forventer han, giver 200-300 kg oprenset frø.

Vinterbyggen, der er afhentet, har givet 50 hkg/ha, og han er nogenlunde tilfreds med de 20-25 hkg spelt, han har høstet. »Men lupin, ærter og hestebønner kommer til at skuffe. Det var for tørt under blomstringen, og mange blomster faldt af. Fremavlsærterne har kun givet 20 hkg,« fortæller Søren Bilstrup.

SKÅRLÆGGER I REGN Søren Bilstrup skårlægger gerne sine afgrøder før høst, når det er muligt.

Han har egen skiveskårlægger og pickup og er med egne ord blevet mere modig med årene. »Jeg er blevet rimelig hård til det.

Jeg kan godt finde på at skårlægge en fuldmoden afgrøde. Kapaciteten

på mejetærskeren bliver så meget større, når kornet er skårlagt, og det samme gælder på tørreriet. Frøgræs skårlægger vi om natten for at undgå spild. Vi kan også finde på at gøre det i regnvejr, hvis det er blevet vel modent. Jeg har heldigvis en fantastisk elev, der er med på det,« siger Søren Bilstrup, der lige nu går og overvejer, om han skal skårlægge sin modne vinterhvede, der er temmelig grøn i bunden.

TØRRERIER ER PÅ HØJTRYK Med så mange forskellige afgrøder i markplanen med enkorn, emmer og andet specialkorn til Aurion, med græsfrø og fremavl og med en højværdiafgrøde som karsefrø, er det en større logistisk opgave at sørge for, at alt bliver tørret grundigt ned.

Det er Søren Bilstrup selv, der lægger ind og passer tørrerierne, men han er også afhængig af dedikerede medarbejdere, der er omhyggelige med at støvsuge og gøre mejetærsker og vogne rene mellem de forskellige afgrøder. Der skal to afgrøder ind på alle tørrerier, og en del af kornet skal sælges i høst for at få det til at hænge sammen. »Vi er presset på plads, men det er svært at beslutte at investere i større kapacitet, fordi det meste af jorden er forpagtet på femårige aftaler. Jeg har en plan i hovedet, men den er flydende, og der skal mingeleres. Det kan godt være stressende, for jeg ved ikke altid, hvornår afgrø-

derne skal leveres. Det kan være i morgen, men det kan også blive i februar.«

Om vinteren, når jeg lægger markplanen, synes jeg, at jeg kan det hele – nu synes jeg måske, jeg har sat rigeligt i gang. Noget af det, jeg gør, er sikkert idioti.

SØREN BILSTRUP, PLANTEAVLER PÅ LUNDHOLM

SÆLGER HALM MED SINDSRO Halmkørsel er en del af høstarbejdet på Lundholm, skønt der ingen husdyr er på gården.

En del halm snittes og nedmuldes, men det bedste bjerges og bruges i gårdens halmfyr eller sælges til forskellige formål. En del sælges til champignonproduktion i Tyskland.

Frøgræs sælges til foder eller leveres til det lokale biogasanlæg i det omfang, de vil aftage det. Det svinger noget. »Normalt vil jeg ikke selv anbefale økologiske planteavlere at fjerne en masse halm, men i vores tilfælde er jeg ikke så nervøs for, at det går ud over kulstof og frugtbarhed. Vi har over 200 hektar med græs og klø-

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Lupindyrkning er i kraftig vækst Det opdyrkede areal med lupin er firedoblet i forhold til sidste år. Søren Bilstrup dyrker lupiner på fjerde år - for ham er afgrøden interessant af flere årsager.

GRØNT PROTEIN

AF JON ENNI

vergræs, der bygger kulstof op. Desuden får vi havekompost fra kommunen, og den gylle, vi får retur fra biogasanlægget, er ret tyk og har et højt kulstofindhold,« forklarer Søren Bilstrup.

Han synes desuden, det kan være svært at tænke kulstofopbygning på den lange bane – i hvert fald hvis, det koster penge på den korte. »Med de mange usikre forpagtninger er jeg nødt til at se på økono-

mien her og nu. Hvis jeg afstår fra at sælge halm, er det ikke sikkert, det bliver mig, der høster gevinsten af det senere,« siger han.

DUMT, MEN SJOVT Søren Bilstrups mange og specielle afgrøder giver alt andet lige en masse arbejde og planlægning ud over det almindelige. »Om vinteren, når jeg lægger markplanen, synes jeg, at jeg kan

det hele – nu synes jeg måske, jeg har sat rigeligt i gang. Noget af det, jeg gør, er sikkert idioti. Det ville være nemmere bare at dyrke havre og rug, men der er jeg bare ikke. Det skal være sjovt. Karsefrø er alvor, det er en højværdiafgrøde, der bare skal lykkes, men resten skal være sjovt, også for medarbejderne. Det er vigtigt at skabe gode arbejdspladser, og jeg har heldigvis meget dedikerede folk,« siger den 55-årige planteavler.

I år ser udbytterne indtil videre fornuftige ud og peger på en middel høst. Timothe ligger på skår og har gjort det et stykke tid, og spørgsmålet er, om den begynder at drysse, inden skåret er tørt nok til at tærske. Græs- og kløverfrø udgør knap 40 procent af Lundholms areal med korn og frø.

Lupin er i fremgang på de danske særligt økologiske - marker. Siden sidste år er arealet af den proteinrige afgrøde således firedoblet til ca. 2.600 ha, skriver Inger Bertelsen, chefkonsulent i SEGES’ økologiteam, i magasinet Mark.

Lupiner har hidtil ikke været specielt eftertragtede i dansk landbrug, da de yder lavere udbytter end hestebønner og ærter, men fordi andelen af hestebønner er forholdsvis høj i de økologiske sædskifter, er mange økologer bekymrede for potentielle sædskiftesygdomme. I den forbindelse er lupiner interessante som alternativ, fordi de kun deler to sygdomme med hestebønner, hvor markærter og hestebønner deler fire.

Herudover er lupiner, som har pælerødder, mere tørkeresistente og efterlader en bedre jordstruktur end hestebønner og ærter, som har mere overfladiske trevlrødder.

FANTASTISK FORFRUGTSVÆRDI På Søren Bilstrups planteavlsbedrift i Spøttrup ved Skive dyrkes mange arter af frøgræs, gamle kornsorter til Aurion, hamp til Møllerup Gods, samt diverse bælgplanter til fremavl og foder blandt meget andet.

I år dyrker han lupiner for 4. år i træk; ca. 28 ha i renbestand til fremavl og ca. 20 ha samdyrket med hvede til foder. For ham er lupiner interessante af flere årsager: Fordi han modtager tillæg for reduceret kvælstoftildeling, må han maksimalt give 60 kg udnyttet N pr. ha harmoniareal. Han fremhæver derfor lupinernes gode forfrugtsværdi, som han ofte udnytter med efterfølgende frøgræs: »Lupiner har en fantastisk forfrugtsværdi. De giver frøgræsset en god madpakke hen over vinteren,« siger han til Økologisk Landbrug.

Derudover har han efter eget udsagn mange hestebønner i sædskiftet, som han gerne vil have flere år imellem for at undgå opformering af sygdomme. Lupinerne har han haft på forskellige jordtyper, og erfaringen er, at de klarer sig godt på de lettere jorder: »Vi har også prøvet på noget af det bedre jord, men de kvitterer ikke for det, så der vil vi hellere dyrke nogle af de andre specialafgrøder.

På de helt stive lerjorder klarer lupinerne sig dårligt. Der kan rødderne ikke gå dybt nok.«

LUPINER OG HVEDE Søren Bilstrups erfaring med lupiner samdyrket med hvede: FORDELE • Mere enssartet modning • Lukker bedre af for ukrudt • Letter høsten ULEMPER • For meget hvede koster udbytte i lupin; 40-50 kg hvede per ha er maks.

• Spildkorn af vårhvede kan overvintre og give problemer i andet korn, f.eks. i fremavl eller glutenfri.

Udbytterne ligger mellem 20 og 25 hkg/ha, hvilket er tilfredsstillende, men som han siger: »Vi bliver jo bedre til det år for år.« Godt nok var 2020 et specielt år, hvor Søren Bilstrups lupiner gav hele 33 hkg/ha i gennemsnit - en tendens, landmanden mener var landsdækkende: »Mine kolleger i syd, der dyrker de forgrenede sorter fik helt op til 40-45 hkg/ha.« At lupinerne klarede sig så godt i 2020 kan måske være en medvirkende årsag til den store forøgelse af dyrkningsarealet i år.

UFORGRENEDE SORTER På Søren Bilstrups bedrift virker de uforgrenede lupinsorter bedst, fordi klimaet i nord gør, at lupinerne modner forholdsvis sent: »Vi plejer at høste i midt til slut september, men vi har da haft et år, hvor vi høstede omkring 1. september.« Første gang, han prøvede kræfter med lupindyrkningen, var i start 00’erne, hvor de blev bredsået og striglet, men det var for svært at holde styr på ukrudtet, og han opgav lupinerne, indtil han påbegyndte rækkedyrkning med radrenser i 10’erne: »Med de uforgrenede sorter er det for svært at holde ukrudtet nede ved bredsåning. De forgrenede sorter lukker meget bedre af for lyset, så der kan det bedre gå,« siger han, med henvisning til erfaringer gjort i erfa-gruppen ’Inspirationsgruppe for dyrkning af lupiner’, der består af landmænd og konsulenter, og er startet af Inger Bertelsen.

På Søren Bilstrups bedrift er det vigtigt at holde plantetallet på mindst 100 pl/m2, hvilket også er anbefalingen i DLF’s dyrkningsvejledning: »Vi har i enkelte marker forsøgt os med ca. 80 pl/m2 for at holde etableringsomkostningerne nede, men vi er nået frem til, at 100 pl/m2 er minimum, hvis ikke det skal koste udbytte,« siger han, og fortsætter: »Lupinfrø er ekstremt dyre og forholdsvis svære at få fat i større mængder af, så det er vigtigt, at plantetallet optimeres, hvis det skal kunne betale sig at dyrke dem.«

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

Økologisk 'Low Till' – så langt er vi KRONIK

AF NIELS-KRISTIAN E. KNUDSEN, CARSTEN MARKUSSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Pløjefri økologi venter ikke lige om hjørnet, men det er muligt at sænke behandlingsintensiteten. En realistisk ambition er 'Low Till' snarere end 'No Till'.

No Till, pløjefri dyrkning, reduceret jordbearbejdning eller Conservation Agriculture (CA) - kært barn har mange navne. Uanset navn har dyrkning med ingen eller begrænset jordbearbejdning fået et stadigt større fokus. Den største udfordring er ukrudtsbekæmpelsen. Blandt konventionelle landmænd hjælpes systemerne godt på vej af glyphosat. Økologer har ikke et tilsvarende nemt og effektivt biologisk alternativ til ploven, når der skal laves såbed og bekæmpes ukrudt. Under øko-

logiske forhold er det derfor mere realistisk at tale om Low Till end om No Till.

Perspektiverne er interessante Ideelt set vil man kunne opnå bedre vandforsyning, færre ukrudtsproblemer, bedre jordstruktur, mindre klimabelastning og mere farbare marker, hvis systemet kunne overføres til det økologiske jordbrug.

Alle disse forhold vil kunne afføde både højere udbytter pga. bedre vækst samt færre omkostninger til ukrudts- og jordbearbejdning.

Det, økologer indtil videre har afprøvet både i Danmark og i udlandet, er at etablere en efterafgrøde, som tromles ned inden såning af hovedafgrøden.

Den nedtromlede afgrøde dækker af for ukrudt, og hovedafgrøden sås i denne med skiveskær. Disse forsøg har dog givet svingende resultater.

Gengroning fra den nedtromlede

afgrøde er et problem, og såningen af den primære afgrøde bliver ofte for sen, da efterafgrøden skal være på strækningsstadiet, før tromlingen har den ønskede effekt.

Såkaldt fladekompostering, hvor man med en fræser med højt omdrejningstal samt hjul, der styrer dybden, skærer (efter)afgrøden af mellem top og rod, er afprøvet med vekslende held. Udvikling af maskineri og afhængighed af vejret er de største udfordringer.

Maskiner, der kan spule eller skære en sårille i plantedækket afprøves også. Om det er hensigtsmæssigt at anvende vand på den måde omkring såsæden skal undersøges, men det er nok tvivlsomt.

En omlægning fra pløjning til mindre intensiv bearbejdning af jorden kræver nødvendigvis andre redskaber. De maskiner og redskaber, der er nævnt i det følgende, findes på

markedet, men nye vil givet blive udviklet, i takt med at No eller Low Till-praksis breder sig.

• Knivtromlen er udviklet til at destruere majsstubbe, men kan i denne forbindelse sammenlignes med den tidligere beskrevne afgrøde­tromle. Hastighed er afgørende for et godt resultatet, og maskinen har stor kapacitet.

Knivtromlen har stort set ingen jord­bearbejdende effekt.

• Skrælploven var tidligere meget anvendt, men forsvandt op gennem 1990'erne. Der er dog nye plove på markedet med en furebredde på omkring ti tommer, der gør det muligt at arbejde i otte til ti cm's dybde. Skrælpløjning bibeholder mange af fordelene ved almindelig pløjning. Den mindre arbejdsdybde bevirker, at man med eksisterende traktor kan trække en skrælplov med større arbejdsbredde.

• Harvning er mindre indgribende, fordi arbejdsdybden er mindre.

En afledt effekt kan være jævnere

marker uden sammenpløjninger samt en større kapacitet end ved pløjning. Arbejdsdybden kan styres ret præcist, hvis harven er udstyret med pakvalse i fuld arbejdsbredde. Alt efter ukrudtstryk er det formentlig muligt at erstatte ploven med en gåsefods- og vingeskærsharve i op til 50-75 pct. af årene/markerne.

• Rotorharver og andre PTOdrevne redskaber er ikke velsete, da de bearbejder jorden hårdt og meget let kan pakke. Når de alligevel nævnes her, er det fordi arbejdsdybden kan reduceres betragteligt ift. pløjning. Fx har knivfræsning stor effekt på visse typer rodukrudt, og derudover vil man med dybdehjul kunne arbejde mere overfladisk.

• Rækkedyrkning er interessant i et Low Till-system, da man teoretisk set vil kunne nøjes med at bearbejde jorden i den stribe, hvor afgrøden sås. Maskiner hertil er stadig på forsøgsstadiet.

Ellinglund har solgt ploven I håb om en mere frodig jord har Gert Lassen, Ellinglund, skiftet ploven ud med en Celli-fræser, der kun bearbejder de øverste centimeter af jorden.

Gert Lassen i en nysået kløvergræsmark efter vinterbyg. Den er bearbejdet med tallerkenharve og en dyb harvning for at sikre porøs jord til græsmarken, der skal holde i otte-ti år. Kløveren er spiret frem efter blot seks dage. Foto: Karen Munk Nielsen

PLØJEFRI DYRKNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Efter fem eksperimenterende år begynder der at tegne sig et pløjefrit system, der fungerer, på den økologiske kvægbedrift Ellinglund i Funder ved Silkeborg.

Her udfordrer Gert Lassen den økologiske tyngdelov ved at have solgt ploven og flyttet den nødvendige bearbejdning af jorden tættere på overfladen. Indtil videre går det meget godt, konstaterer han. »I begyndelsen troede vi, at vi bare skulle harve dybt og mange gange, men det har jorden jo heller ikke godt af, og vi brugte også en masse diesel på det. Hen ad vejen har vi fundet ud af, at vi har brug for forskellige redskaber for at lave en mindre indgribende jordbearbejdning,« fortæller Gert Lassen, som derfor i år har investeret i en tre meter bred Celli-fræser.

Den arbejder helt overfladisk i jorden og med flere omdrejninger og er derfor god til at skille plantens top fra roden.

For at lave et godt arbejde, skal den køre langsomt – højst fire km/t.

ELLINGLUND I TAL • 650 ha inkl. skov; heraf 200 ha med enårige afgrøder • 370 malkekøer inkl. ammetanter • Jordbearbejdning: Celli-fræser og sædvanlige harver. Såning sker med skiveskærssåmaskine.

• Tæt på 100 pct. grønne marker Til gengæld kræver den ikke meget trækkraft og diesel. I stedet for pakvalse har fræseren bærehjul, der styrer dybden.

LØSNER JORDEN Gert Lassen har brugt fræseren i både kløvergræs og efterafgrøder forud for etablering af havre med lucerneudlæg. Ud over fræsning har han harvet markerne en enkelt gang for at løsne jorden lidt dybere. »Jeg vil gerne undgå de dybe behandlinger, men jeg vil også gerne løsne jorden forud for kløvergræsmarkerne, som skal ligge i mange år.

Det synes jeg godt, jeg kan forsvare,« siger han.

Gert Lassen eksperimenterer ikke kun med pløjefri dyrkning. Gennem de senere år har han også forlænget græsmarkernes omdriftstid, så de nu ligger i op til 8-10 år.

»Efterafgrøder er en vigtig del af det. Vi skal have planterødderne til at løsne jorden og overtage plovens arbejde. Det er det, vi arbejder på, men det er også det, der er svært, og vi er der slet ikke endnu,« siger Gert Lassen.

STOP FOR GYLLE Samtidig er han holdt op med at tilføre gylle til afgræsningsmarkerne og har på den måde også taget en stor del af trykket af markerne. Alt sammen bidrager til et mere skånsomt dyrkningssystem, hvor biologien i højere grad skal gøre arbejdet.

GODE ERFARINGER Erfaringerne med at drive jorden uden plov er indtil videre gode. Udbytter og ukrudtstryk er uændret. Og så er der en meget konkret og synlig gevinst: »Vi har tit haft problemer med sandflugt både forår og efterår, men

risikoen er meget mindre nu, fordi der er så meget organisk stof i overfladen,« konstaterer Gert Lassen.

Hans lyst til at eksperimentere med jordbearbejdningen er drevet af nysgerrighed og et ønske om at give en frugtbar jord i god stand videre: »Jeg har altid tænkt, at 'no till' ikke er muligt som økolog, men vi kan godt lade os inspirere af det.

Jeg er ikke religiøs omkring pløjefri dyrkning. Bliver der brug for at pløje, så pløjer vi, men det er noget andet, vi vil. Så må vi se, om vi kan blive så dygtige til det, at vi kan holde udbytterne.«

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

7

ØKOLOGISK LANDBRUG

Svenske modelberegninger viser, at det ikke giver mening at erstatte importeret bælgsæd med hjemmedyrket ditto. Malkekøer bør slet og ret leve af kløvergræs og korn, også selv om det resulterer i en lidt lavere mælkeydelse hos den enkelte ko. Nedgangen i ydelse er nemlig beskeden, og restbeløbet fra mælkeproduktionen bliver oven i købet højere.

Foto: Karen Munk Nielsen

Bælgsæd er til mennesker – ikke til køer Det er fråds med protein at fodre malkekøer med ærter, hestebønner, lupin og raps. Køer kan malke godt på kløvergræs og korn alene, og svenske modelberegninger viser, at økonomien ved at gå et gear ned i ydelse oven i købet kan være bedre.

FODRING

AF KAREN MUNK NIELSEN

I disse år vokser interessen for at erstatte importeret soja og andre protein- og fedtkilder til malkekøer med dansk bælgsæd og raps. Det handler om fodringsøkonomi, men også om klima, da importerede fodermidler transporteres over store afstande og kan have rydning af regnskov på samvittigheden. Men er det den rigtige vej at gå?

Under overskriften 'Mjölkkorna frossar i protein' (Malkekøerne frådser i protein, red.) bringer tidsskriftet Ekologiskt Lantbruk svenske modelberegninger, der viser, at det ikke giver mening at erstatte importeret bælgsæd med hjemmedyrket ditto.

Bælgfrugter skal spises af mennesker. Malkekøer bør slet og ret leve af kløvergræs og korn, også selv om det resulterer i en lidt lavere mælkeydelse hos den enkelte ko. Nedgan-

gen i ydelse er nemlig beskeden, og restbeløbet fra mælkeproduktionen bliver oven i købet højere. Desuden får man frigivet areal til at dyrke protein til mennesker. Selv hvis man antager, at mælkeproduktionen skal opretholdes, og der derfor skal flere køer til, bliver der jord i overskud til konsum-bælgsæd.

BEDRE PROTEINUDNYTTELSE Der er primært to grunde til, at man kan producere samme mængde mælk på et mindre areal.

Den ene er, at man kan høste mere protein i kløvergræs end i bælgsæd. Der skal således mindre areal til at høste en given mængde foderprotein, hvis foderplanen består af kløvergræs og korn, end hvis den består af kløvergræs, korn, hestebønner og raps.

Den anden grund er, at køerne udnytter proteinet mere effektivt, når de får mindre af det. På marginalen havner kun en tiendedel af det sidst tildelte kg protein i mælken, mens resten udskilles i gødningen.

Den svenske beregning bygger på et forsøg ved Sveriges Lantbruksuniversitet i 2017, hvor mælkeydelsen faldt fra 9.900 kg til 9.200 kg, når tilskudsfoderet blev skåret væk, og køerne kun fik kløvergræs og korn.

Tilskudsfoderet bestod af 65 pct. rapskage og 35 pct. hestebønner.

I den økonomiske kalkule ender fremstillingsprisen i et plus på næsten 2.000 svenske kroner pr. ko. Der er indregnet omkostninger til et ekstra slæt græs, fordi kravet til kvalitet

I dette tilfælde kan der godt være tale om en samlet klimagevinst, selv om den enkelte ko giver mindre mælk.

JULIE C. HENRIKSEN, KVÆG- OG KLIMAKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

er højere, når køerne kun får græs og korn.

EFFEKTIVITET PÅ EN NY MÅDE Men kan de svenske beregninger og konklusioner overføres til danske forhold? Det kan de sandsynligvis, vurderer kvæg- og klimakonsulent i Økologisk Landsforening, Julie C. Henriksen. »I hvert fald når vi taler om besætninger med ydelser omkring gennemsnittet. Vækst og høj ydelse er for mange forbundet med prestige - det er vi opdraget til i kvægbruget, men vi burde have meget større opmærksomhed på nettoudbyttet og på effektivitet i produktionen både økonomisk, biologisk og klimamæssig,« siger Julie Henriksen.

Et naturligt spørgsmål at stille er, om klimabelastningen bliver større eller mindre, hvis man gearer lidt ned i mælkeproduktionen. »Man skal selvfølgelig være op-

mærksom på, om klimabelastningen stiger andre steder, når man sænker den ét sted. I dette tilfælde kan der godt være tale om en samlet klimagevinst, selv om den enkelte ko giver mindre mælk. Græsmarkerne er centrale her. Jo større areal med græs, og jo bedre man er til at opretholde produktionen i markerne og øge deres holdbarhed, jo mere kulstof binder de,« konstaterer Julie Henriksen.

FLERE ARTER OG SORTER Køerne behøver heller ikke nødvendigvis at undvære bælgsæd helt.

»Man kan blande bælgsæd i kornmarkerne og på den måde høste mere protein. I det hele taget viser erfaringerne, at udbyttet øges eller stabiliseres med blandsæd. Fremtidens græsmarker skal også være mere varierede med flere arter og sorter,« siger Julie Henriksen, der som projektleder for 'Det selvforsynende kvægbrug' netop arbejder med disse problemstillinger. »Græsblandinger med mange arter og sorter vil kunne holde til lidt af hvert. Det kan bidrage til at øge persistensen, så markerne ikke skal omlægges så tit.«

De svenske beregninger tager udgangspunkt i et gennemsnitligt økologisk malkekvægsbrug i Sverige. Det forudsættes, at gårdens mælkeproduktion opretholdes. Der er dog ikke indregnet omkostninger til at øge antallet af køer.

UDEN TILSKUDSFODER

MED TILSKUDSFODER

Mælkeproduktion, ton/år

1.122

1.122

Ydelse, kg EKM/ko

9.200

9.900

Antal køer

122

113

Areal til foder, ha

209

237

26.234

24.238

Mælk - foder, SKr./ko/år

UDEN TILSKUDSFODER Grovfoder Korn Tilskudsfoder I alt

MED TILSKUDSFODER 14,1

13,0

7,8

6,9

0

3,4

21,9

23,3

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TRÅDLØST HEGN

AFGRÆSNING: I Danmark må man ikke trådløse hegnssystemer. Nu er der imidlertid sat et treårigt forsøg i gang på Fanø, der skal belyse metoden, som er baseret på en modtager/sender i kreaturets halsbånd.

Dyrene får en advarselslyd, når de nærmer sig hegnet, og flere lyde, hvis de fortsætter, og derefter små stød. Hvis de ignorerer dette, får de lov at gå ud, og landmanden får besked. De kan frit gå tilbage i flokken. Foreløbige forsøg i Danmark viser, at dyrene i gennemsnit får færre stød med dette system end med traditionelle hegn. Virtuelle hegn åbner spændende nye muligheder og perspektiver især for naturpleje og holistisk afgræsning samt naturligvis også for rotationsafgræsning på agerjord, skriver ØkologiRådgivning Danmark. /KMN

900 TYREKALVE

ØKONOMI: Aktuelle tillæg hos Friland og hos Thise & Ko giver ikke grundlag for at producere jersey ungtyre med en tilfredsstillende økonomi. Der bliver da heller ikke længere født ret mange tyrekalve af ren jerseyrace. Blot 900 blev det til det seneste år, skriver Arne Munk, Seges i Økologisk Inspiration. Økonomien i krydsningskalve er markant bedre end i jersey, når den er baseret på grovfoder og billig afgræsning. /KMN

ØKOLOGISK KVÆGAVL

AVLSMÅL: Økologiske mælkeproducenter i Schweiz har haft held til at sætte et massivt aftryk på avlsmålene, og her i 2021 er de første doser sæd fra økologisk egnede tyre i handlen. Mælkeproducenternes krav er mindre køer, der lever længere uden sygdom, og som kan give høj mælkeydelse med begrænset mængde kraftfoder. Tyrene i det økologiske program screenes blandt andet for deres adfærd på græs, skriver FiBL. /KMN

HVIDLØG OG ÆBLER MOD E. COLI

SUNDHED: I efteråret skal fravænningsgrise i en økologisk besætning eftervise, om hvidløg og presseresten fra æblejuice kan forhindre fravænningsdiarré. Baggrunden er et forskningsprojekt, der har vist, at ramsløg og tyttebær har denne effekt. I praksis er disse produkter dog sværere at få fat i, og derfor er opskriften justeret, oplyser seniorforsker Martin Jensen, AU. Det er stoffet allicin i hvidløg, der har den gavnlige virkning mod E. coli. Æblernes syre forstærker virkningen af allicin, skriver Økologi – inspiration til jordbruget. /KMN

KLOG PÅ REGNORME

JORDFRUGTBARHED: 'Regnorme – den frugtbare jords arkitekter' - et faktablad om regnorme skrevet af den schweiziske forskningsinstitution FiBL - giver anbefalinger til, hvordan man med sin dyrkningspraksis skaber gunstige forhold for regnorm i marken. Pløjning og fræsning kan tage livet af 25-70 pct. af ormene. Størst skade sker i marts-april og i september-oktober. Pløjning i kold jord er mindre skadelig, da ormene da er trukket ned i dybden. /KMN

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

Har du styr på tvillingedrægtigheder? viden om koens drægtighed. Det vil sige, at man ved drægtighedsundersøgelser bruger en scanner.

FAGLIGT TALT

AF BIRGITTE HØYER ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Der kommer mere og mere fokus på tvillingefødsler, da tvillinger oftest medfører tab i driften. Fra simherd-beregninger anslås tabet pr. tvillingedrægtighed at være ca.

1.800 kr. fordelt på større risiko for abort, mindre værdi af fuldbårne kalve, koens ydelsesfald og større risiko for udsætning.

Så hvad kan man gøre?

Først og fremmest kræver muligheden for handling, at man har en

Der skal scannes første gang som ved normalt første drægtighedstjek 35-42 dage efter inseminering.

Finder man her en tvillingedrægtighed, bør man scanne koen igen ved dag 60 i drægtigheden, da det kan ske, at hun har tabt det ene embryon.

Er der fortsat tvillinger hér, ender en normal drægtighed enten i abort eller kælvning af to kalve. Der er dog 20-25 procents chance for abort mellem dag 60 og dag 260 i tvillingedrægtigheden.

En god og rolig kælvning mindsker risikoen væsentligt for en efterbyrd, samtidig med at koens chancer for en god opstart af laktationen øges markant.

Det er for nyligt blevet muligt at registrere en tvillingedrægtighed i DMS. Dette er er en stor fordel, da det så er blevet væsentligt lettere at hjælpe koen godt på vej, for en fuldbåren tvillingedrægtighed er oftest

kortere end en normal drægtighed.

Det tager DMS højde for og vil derfor rykke hendes forventede kælvning frem.

Ligeledes vil hendes forventede goldningsdato også blive fremrykket en til to uger før normalt, så hun stadig har muligheden for en otte ugers goldperiode.

Det er dog også vigtigt fortsat at holde fokus på tvillingemoderen i hendes goldperiode, så man kan tage specielt hensyn til hende. Evt. sikre at hun kommer rettidigt på close up-blanding, hvis man bruger sådan én, eller i enkeltboks tidligere end normalt. Så har man alle muligheder for at opdage, når kælvningen går i gang, og derved hjælpe til, så koen ikke anstrenges unødigt.

En god og rolig kælvning mindsker risikoen væsentligt for en efterbyrd, samtidig med at koens chancer for en god opstart af laktationen øges markant.

Kalder økologien på human urin, spildevandsslam og husholdningsaffald?

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

HELENE ULLER-KRISTENSEN KOMMUNIKATION ICROFS

Økologisk jordbrug har et gødningsunderskud, der forventes at vokse, hvis arealet for produktionen skal udvides i tråd med regeringens ønsker og EU’s Farm to Fork-strategi.

Så spørgsmålet er, om vi i fremtiden vil gøre brug af alternative ikke-konventionelle gødningsformer.

De økologiske forbrugere efterspørger rene produkter, der ikke forurener miljøet. Samtidig er der kommet et stigende fokus på genanvendelse af næringsstoffer fra samfundet i jordbrugsproduktionen - også inden for det økologiske jordbrug.

En oplagt mulighed for recirkulering kunne være anvendelse af

husholdningsaffald, human urin eller behandlet spildevandsslam (biogødning) i landbruget. Men brugen af blandt andet biogødning er kun tilladt i den konventionelle landbrugsproduktion og ikke i den økologiske produktion ifølge EU’s nuværende Økologiforordning.

Organic RDD5-projektet RECONCILE, med projektleder Jakob Magid (KU) i spidsen har sat sig for at kortlægge omfanget af skadelige effekter på jordens økosystem ved recirkulering af spildevandsslam, komposteret husholdningsaffald og human urin gennem eksperimentelle undersøgelser og litteraturstudier.

Analyserne bygger på KU-projektet ’CRUCIAL’, som i 20 år har bragt human urin, spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald ud på forsøgsmarker i Taastrup: Urin i moderate mængder og meget høje mængder af spildevandsslam og kompost. Der er tilført gødningsmængder svarende til over 100 års drift.

Med andre ord foregår der en tryktestning for at få en ide om, hvordan jordens økologi påvirkes, og kommende analyser skal vise, hvordan det går med nedbrydningen af mikroplast.

De foreløbige undersøgelser viser, at jordens fødenet af mikroorganismer (bakterier, svampe, protozoer

og nematoder) findes i højt antal der, hvor der tilføres organisk stof, og ikke er negativt påvirket i nogle af disse behandlinger.

Med disse oplysninger in mente mener en endnu større andel af de adspurgte forbrugere, at recirkulering er at foretrække frem for brug af konventionel svinegylle – selv om der eventuelt kan være rester af mikroplast, tungmetaller og medicin.

Projektets indledende undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af de økologiske forbrugere ønsker rene produkter uden brug af konventionel gødning, og den anden halvdel af forbrugere anfører, at det er bæredygtigt at recirkulere.

Hen i mod slutningen af projektets interviewundersøgelser blev interviewpersonerne gjort opmærksomme på, at økologien anvender konventionel svinegylle.

Med disse oplysninger in mente mener en endnu større andel af de adspurgte forbrugere, at recirkulering er at foretrække frem for brug af konventionel svinegylle – selv om der eventuelt kan være rester af mikroplast, tungmetaller og medicin.

RECONCILE vil foretage opfølgende kvantitative studier af forbrugeres holdninger.

Derudover ser man, at regnormene stortrives i markerne med spildevandsslam og desuden findes i højt antal i markerne med husholdningsaffald.

I samarbejde med erhvervet og projektets partnere har RECONCILE planer om at forfatte en rapport eller artikel med den oparbejdede viden, som kan bruges i det videre arbejde med recirkulering samt regler for og anbefalinger til økologisk jordbrug, også på EU-plan.

Ifølge forskerne er det svært at finde noget at bekymre sig om mht. tungmetaller, andre uønskede stoffer og jordens frugtbarhed, men hvad tænker forbrugerne om recirkulering fra samfundet?

RECONCILE en del af Organic RDD 5-programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

ØL om det nye kvælstofkort: Det hænger ikke sammen Det nyligt offentliggjorte kvælstofkort, der skal sikre, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø, rammer økologerne urimeligt hårdt, mener Økologisk Landsforening.

KVÆLSTOFINDSATS

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologisk korn har været særdeles billigt i lang tid, men priserne trækkes nu op af stigende priser på det konventionelle marked. Godt for planteavlerne og skidt for mælkeproducenterne. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Ø-barometer: Regn ikke med stigende mælkepriser Et lille fald i rente og foderpris i august stabiliserer økonomien i mælkeproduktionen efter et år med faldende indtjening. ØKONOMI

AF KAREN MUNK NIELSEN

Indtjeningen i den økologiske mælkeproduktion er under pres. Mælkeprisen er faldet hen over sommeren, men ser nu ud til at have stabiliseret sig - der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at den stiger igen, konstaterer Sagro, der løbende opdaterer et såkaldt barometer for økologisk mælkeproduktion. Økonomien afhænger i høj grad af prisen på foder. Økologisk korn har været særdeles billigt i lang tid, men priserne trækkes nu op af stigende priser på det konventionelle marked. Godt for planteavlerne og skidt for mælkeproducenterne.

Proteinpriserne ligger fortsat på et højt niveau, men kraftfoder faldt en anelse fra juli til august, og samlet

set betyder det en stabilisering af økonomien.

Konsolideringen for august 2021 ender på 496.000 kr. og fjerner sig med små skridt fra bundniveaet først på året. DB pr. årsko i august er ca. 15.000 kr.

Forskellen mellem mælkepris og nulkonsolidering er 58 øre pr. kg EKM. DB pr. årsko i august lander på ca. 15.000 kr.

KOMMER OVEN PÅ TAB Udviklingen kommer oven på et 2020, hvor økologiske mælkeproducenter ifølge Danmarks Statistik tabte 200.000 kr. i gennemsnit sammenlignet med året før.

Driftsresultatet endte på 1,06 mio. kr. Konventionelle mælkeproducenter havde i samme periode en lille fremgang, og dermed blev økonomien i de to produktioner den samme i 2020.

Driftsresultatet er et teknisk udtryk for indtægter minus udgifter.

Beløbet skal dække løn til landmanden, renter og afskrivninger.

15 pct. af malkekvægsbedrifterne er økologiske.

Det hænger ikke sammen, at alle landmænd, uanset om de er økologiske eller konventionelle landmænd, skæres over én kam i det nye kvælstofkort.

Det mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Også Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen, hhv. formand for økologisektionen og økologichef i Landbrug & Fødevarer, har udtrykt samme utilfredshed i Landbrugsavisen.

Per Kølster argumenterer, at økologien i forvejen ligger på et anderledes lavt N-niveau end de konventionelle landmænd, og at en økolog derfor skal reducere relativt mere, end en landmand, som i forvejen gøder eksempelvis dobbelt så meget. »Det rammer på en måde, som er totalt konkurrenceforvridende,«

siger Per Kølster til Økologisk Landbrug.

Han påpeger, at økologerne også med landbrugspakken i 2015 blev ramt urimeligt, da deres reduktioner skabte luft til det konventionelles muligheder for at gøde mere. »Oveni vil kravene nu udsætte økologerne for endnu en reduktion, der skal afbøde det samlede landbrugs kvælstofforurening. Det hænger ikke sammen. Tværtimod kan økologien bruges som virkemiddel.

Jo mere økologi jo mindre kvælstofbelastning. Og fordi vi ikke er i mål, så arbejder økologerne intenst på at forbedre effektivitet og reducere tab,« siger Per Kølster.

RAMMER MIDT I JYLLAND Baggrunden for det nye kvælstofkort er, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har genberegnet behovet for kvælstofreduktionen for, at Danmark kan forbedre sit vandmiljø tilstrækkeligt.

Indsatsen skal målrettes mere markant fra 2027, hvilket betyder, at færre arealer skal stå for reduktionen, idet nogle egne går fri.

Kvælstofkortet viser, at kravene til kvælstofreduktion i tredje planperiode rammer særligt hårdt hos de midt- og vestjyske landmænd, der

afvander til Skive eller Hjarbæk Fjord i Limfjorden, og Seges har beregnet, at i oplandet til Hjarbæk Fjord bliver den gennemsnitlige omkostning for en økologisk bedrift på 4.000 kr. per hektar.

FRYGTER KONKURSER Kirsten Lund og Hans Erik Jørgensen advarer derfor i deres fælles indlæg i Landbrugsavisen om, at det kan medføre »massive økonomiske tab« og konkurser i de hårdest ramte områder, når økologerne bliver reguleret på linje med deres konventionelle kolleger.

De to bakker derfor op om Landbrug & Fødevarers overordnede synspunkt, at yderligere kvælstofindsatser bør ske ved hjælp af kollektive virkemidler uden for dyrkningsfladen.

Fødevareminister Rasmus Prehn har dog udtalt i et tidligere interview med Landbrugsavisen, at man vil arbejde på en løsning, der får »så få konsekvenser som muligt« - bl.a. foreslår han flere kollektive virkemidler end bare efterafgrøder. »Det, som det her handler om, er at få skruet noget sammen, der er mest muligt tåleligt for landbruget, så vi undgår konkurser,« sagde han til Landbrugsavisen.

ANNONCE

Fondsmidler fra Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug Hermed indkaldes ansøgninger til Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug. Fonden kan uddele legater til projekter til gavn for udviklingen af biodynamisk landbrug, rådgivning og kursusvirksomhed. Derudover kan der gives lån til drift af biodynamisk landbrug.

Fonden kan årligt uddele ca. 100.000 kr., og så vidt muligt tilgodeses flere projekter hvert år. Der er mulighed for at søge bevilling over flere år. Der lægges bl.a. vægt på faglig udvikling og formidling, og der vil også blive lagt vægt på projekter, hvor yngre mennesker får viden om og interesse for fremme af biodynamisk landbrug efter Rudolf Steiners beskrivelser.

Ansøgning om midler skal stiles til formanden for fondens bestyrelse, advokat Lene Diemer, på Ldi@cphlex.dk. Ansøgningen skal mærkes: ”Fondsansøgning Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug”.

Ansøgningerne skal være modtaget senest onsdag den 20. oktober 2021.

Spørgsmål til fondens formål mv., kan rettes til bestyrelsesmedlem Günther Lorenzen, mobil: 51 70 89 69, langmose@hotmail.com.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

Mængden af fluer, bier, sommerfugle og andre flyvende insekter er tæt knyttet til mængden af blomster i afgrøden. I juli er det ukrudt, der giver føde til insekterne, som konsulent Bent Rasmussen (t.v.) her tæller med bistand fra praktikant Jens Mortensen.

Foto: Karen Munk Nielsen

Bent tæller kryb og kravl i økologiske marker For at holde liv i agerlandets fødekæder er der brug for en stor mængde insekter. Nyt projekt undersøger, om blandingsafgrøder kan bidrage til mere liv i og omkring markerne end monokulturer.

BIODIVERSITET

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hvorfor dyrke korn, ærter, bønner og majs hver for sig for efter høst at blande dem sammen til foder, hvis man nu kunne dyrke dem sammen og få andre sidegevinster ud af det?

Det er tanken bag projektet 'Det selvforsynende kvægbrug', hvor økologiske landmænd de kommende år

skruer op for antallet af forskellige arter i deres marker.

Det primære formål er at dyrke dansk kvalitetsfoder til kvæg i stedet for at importere det, men et af de spørgsmål, projektet skal forsøge at finde svar på, er, om en større diversitet i afgrøden også øger mængden af insekter i markerne og på den måde sætter mere fut i fødekæderne i agerlandet.

TÆLLER SVIRREFLUER OG BIER Derfor besøger natur- og økologikonsulent Bent Rasmussen, Økologisk Landsforening, jævnligt markerne for at tælle svirrefluer, bier og andre flyvende insekter.

Her i projektets første år tjener tællingerne til at lave en såkaldt baseline, dvs. sætte tal på en 'normal' forekomst af insekter hen over vækstsæsonen.

For at holde liv i agerlandets fødekæder er der brug for en stor mængde insekter og ikke nødvendigvis mange forskellige slags. Der skal bare noget 'rugbrød' til at lægge bunden.

BENT RASMUSSEN, NATUR- OG ØKOLOGIKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Ved tællingen her i juli er det imidlertid ikke selve afgrøderne, men kamiller, pileurt og andre ukrudtsarter, der blomstrer og giver liv i marken.

Tællingerne foregår på samme måde og samme sted i markerne hver gang. Bent Rasmussen bevæger sig fra markkanten og ind i marken, standser op for hver fem meter og registrerer de insekter, han i løbet af et minut kan få øje på inden for to kvadratmeter.

Insekterne bliver ikke artsbestemt, men blot grupperet i sommerfugle, bier, fluer og andre insekter »Det er helt almindelige arter, vi finder. Der er ikke noget særligt i markerne, men biokvantitet er også vigtig,« understreger han. »For at holde liv i agerlandets fødekæder er der brug for en stor mængde insekter og ikke nødvendigvis mange forskellige slags. Der skal

bare noget 'rugbrød' til at lægge bunden,« tilføjer Bent Rasmussen.

KARAKTERISTISKE FUGLE Selv om turen rundt i de vestjyske marker hverken byder på sjældne sommerfugle eller truede bier, registrerer Bent Rasmussen med tilfredshed, at såvel bomlærke som gulspurv holder til i området.

Begge er karakteristiske fugle i det åbne land. Gulspurven betegnes som sårbar i den danske rødliste, mens bestanden af bomlærker er vokset lidt de senere år efter at have været i voldsom tilbagegang siden 1970'erne. »Når disse arter er til stede på et landbrug, vidner det om, at agerlandets fødekæder er intakte på bedriften,« siger Bent Rasmussen.

Forbrugerrådet Tænk lancerer podcast-serie om økologi Hvilken rolle spiller økologien og kødforbruget for fremtidens bæredygtige fødevaresystem?

Det og en række andre spørgsmål forsøger Forbrugerrådet Tænk at finde svar på i syv podcastafsnit.

PODCAST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Onsdag den 18. august gik en ny podcastserie 'Økologi Fordi' om økologien i luften.

Bag den står Forbrugerrådet Tænk, som over syv afsnit forsøger at finde svar på, hvad man skal putte på tallerkenen for at gøre fødevareforbruget og -produktionen mere bæredygtigt, og hvilken rolle økologien spiller.

I serien bliver otte forskellige markante stemmer fra madverdenen interviewet, så både aktivisten, ildsjælen, klimaeksperten, økolo-

gien, etikeren, kokken, landmanden og iværksætteren kan give deres syn på, hvilken rolle de ser økologien og plantebaseret mad spille i fremtiden. ØL-FORMAND MEDVIRKER Blandt panelet er formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, som i seriens fjerde afsnit optræder sammen med Mickey Gjerris, der er lektor i bioetiker ved Københavns Universitet.

Hver onsdag udkommer næste afsnit i serien, og de kan alle findes

på Tænks hjemmeside og i diverse podcast-apps.

1. afsnit: Mette Susgaard, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

2. afsnit: Trine Krebs, ildsjælen, der gennem Frugtformidlingen formidler viden om frugt og grønt.

3. afsnit: Michael Minter, klimaekspert og programchef for 'Fremtidens fødevarer' i klima-tænketanken Concito.

4. afsnit: Per Kølster og Mickey Gjerris, hhv. formand for Økologisk Landsforening og lektor i bioetik ved

Københavns Universitet.

5. afsnit: Christian Puglisi, kok og restauratør, som har start flere økologiske restaurationer.

6. afsnit: Lone Landmand, tidligere konventionel svinebonde, som nu driver en lille økologisk gård med sin mand.

7. afsnit: Ulrich Kern-Hansen: tidligere direktør for Hanegal og nu stifter af Organic Plant Protein, der producerer økologiske køderstatningsprodukter af ærter og hestebønner.

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Selvforsynende økologi kan brødføde Europa i 2050 Europæisk landbrug kan blive 100 pct. agro-økologisk, selvforsynende og samtidig brødføde kontinentet, konkluderer et nyt studie. Forbrugerne er dog nødt til at ændre en helt central vane.

FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er muligt at brødføde den europæiske befolkning med et selvforsynende agro-økologisk landbrug i 2050, hvilket samtidig halverer tabet af næringsstoffer fra marken, konkluderer forskere fra en række europæiske universiteter og forskningscentre, som i et nyt studie har undersøgt muligheden for et 100 pct. økologisk landbrug i Europa.

Vejen dertil afhænger af tre vigtige faktorer, hvoraf den første er særligt henvendt til forbrugerne: Der er nødt til at ske en kostomlægning, så der indtages væsentligt mindre kød og mejeriprodukter end nu og flere plantebaserede fødevarer.

Således bør 70 pct. af proteinindtaget komme fra bælgfrugter, grønsager og kornprodukter med de resterende 30 pct. fra animalske kilder, hvilket er omtrent en halvering i forhold til i dag. En sådan ændring vil ikke kun frigøre arealer, men samtidig være med til at bremse den store import af foder, som lige nu finder sted.

Hønerne danner æggeskallen om natten. Det kræver kalk, og forskerne håber, hønerne skal bruge mindre kalk, hvis de får den umiddelbart inden. Foto: Morten Telling

Høner får kalk til natmad Kalk før sengetid kan måske bane vejen for at skære ned på mængden af fosfor i æglæggende høners foder. Det vil være en fordel for både landmanden og miljøet.

FJERKRÆ

AF KAREN MUNK NIELSEN

Når en høne skal danne æggeskal, trækker den på knoglernes calciumressourcer. Knogler er opbygget af en forbindelse mellem kalk og fosfor, og med knoglernes kalk følger derfor også en vis andel fosfor, som ikke skal bruges til æggeskal, og som derfor blot udskilles i gødningen.

Her kan det udgøre et miljøproblem, og for landmanden kan et højt indhold af fosfor i gødningen medføre,

at han rammer fosforloftet og derfor skal have et større areal at sprede gødningen på.

Forskere ved Aarhus Universitet undersøger derfor, om hønerne kan undvære en del af det fosfor, der i dag tilsættes foderet for at vedligeholde knoglerne. Forsøgshøns bliver udsat for foder med forskelligt indhold af fosfor. Desuden får nogle af hønerne serveret kalk separat om aftenen i stedet for løbende gennem dagen i fuldfoderet.

PRODUCERER DET, DE SKAL Hønerne danner æggeskallen om natten. Teorien bag forsøget er, at når hønerne får kalk lige inden, trækker de mindre på knoglernes kalk og fosfor. Ifølge seniorforsker Sanna Steenfeldt, AU, har hønerne ikke reageret negativt på lavere fosfortildeling indtil nu. »Produktionsparametrene ser

gode ud indtil videre, de producerer det de skal og æggeskalsstyrke og ægvægt ser fin ud. Men man skal huske, at hønerne også er unge nu.

Generelt ser man, at når hønerne bliver ældre, kan der blive problemer med æggeskalsstyrken. Og det kan jo være, at det bliver et større problem hos de høns i forsøget, der får mindre fosfor. Status lige nu er at det ser godt ud, og så må vi afvente, hvordan det udvikler sig i de kommende måneder,« siger hun i en artikel på icrofs.dk.

Også fjerdragten er fin, dødeligheden er lav, og der er ingen problemer med trædepudesvidninger i forsøget.

Når forsøget er afsluttet og resultaterne gjort op, er det planen, at der skal ske en afprøvning af et tilpasset foder hos to økologiske ægproducenter. Dette bliver tidligst i slutningen af 2021.

VANER FREM FOR UDBYTTER Forskerne henviser her til flere analyser, der har vist, at vores kostvaner - ikke udbytterne på marken - er afgørende for, om vi kan brødføde en stigende befolkning uden at have behov for at udvide landbruget.

Der skal dog findes en løsning på at få mere kvælstof fra byerne tilbage til landbrugets marker, pointerer forskerne.

Næste skridt er at implementere agro-økologiske metoder på alle landbrug, så der gøres op med monokulturer til fordel for større diversitet i afgrøderne, sædskifter og kvælstoffikserende bælgplanter.

Tredje skridt er at placere husdyrproduktionen og planteavl tættere op ad hinanden end i dag for på den måde at give planteavlerne bedre adgang til husdyrgødningen, i modsætning til i dag, hvor nogle regioner næsten udelukkende består af enten husdyrproduktion eller planteavl.

SAVNER DETALJER Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, har set på studiet og selv bidraget til et nyligt udgivet road map for, hvordan dansk landbrug kan omstille sig til at blive mere klimavenligt.

Overodnet set vurderer han, at forskerne har formået at tegne skitsen til et selvforsynende økologisk landbrug for Europa. Han savner dog nogle detaljer i det - særligt vedrørende næringsstofforsyningen. »Det fremgår ikke, hvordan man får mere lettilængelige næringsstoffer ud af det her - det er kun skitseret på et overordnet plan. Jeg savner fokus på andre former for forarbejdning af gødning for eksempel ved hjælp af biogasanlæg. Der snakkes om de agroøkologiske metoder, men vi skal have nogle af de andre teknologier med ind over,« siger han til Økologisk Landbrug, med det forbehold at han ikke har læst forskernes supplerende materiale.

Derudover kan han ikke få øje på, hvorvidt omstillingen sikrer, at Europa når sine miljø- og klimamål, om end forskerne selv argumenterer for, at det vil styrke biodiversiteten uden dog at komme nærmere ind på målsætninger eller procenter. Forskerne pointerer også, at studiets formål har været at undersøge, om omlægningen rent biofysisk er mulig, og ikke anviser nogen specifik politisk strategi for at nå i mål.

Studiet er publiceret i tidsskriftet One Earth og er udarbejdet af forskere fra det franske National Center for Scientific Research, Universidad Politécnica de Madrid i Spanien, det svenske Chalmers University of Technology, University of Natural Resources and Life Sciences i Østrig og The Joint Research Centre i Italien.

Det er muligt at brødføde Europas voksende befolkning med et selvforsynende økologisk landbrug - det er dog nødvendigt at skære ned på det animalske forbrug. Foto: Karen Munk Nielsen

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

Træer kan modvirke oversvømmede marker Flere træer kan gøre markerne mere robuste over for skybrud og andre følger af klimaforandringerne.

KLIMATILPASNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Skybrud har været nærmest hverdagskost denne sommer, og ifølge den aktuelle rapport fra FN's internationale klimapanel, IPCC, kan vi godt regne med, at de bliver endnu hyppigere de kommende årtier.

Meget vand på kort tid er et problem. Mange jorder kan ikke opsuge regnen i samme takt, som den kommer, og det vil i stigende grad gå ud over udbytter, jord og miljø, vurderer Dennis Weigelt Pedersen. Han leder projektet 'Skovlandbrug som middel til klimatilpasning' i Økologisk Landsforening. »Vi har mere travlt, end vi nok troede. Vi får mere ekstremt vejr, mere regn på kortere tid og flere koncentrerede varmeperioder. Erosion vil blive et større problem der, hvor det i dag er et lille problem, dvs. på skrånende marker. Vi vil miste jord, kulstof og frugtbarhed, og vi må undersøge hvordan, vi håndterer det.

Træer kan være et af redskaberne,« siger han.

KAN ENDE TRE STEDER Regnvand kan kun forsvinde tre steder hen: Det kan trænge ned i jorden,

det kan optages i planter og fordampe, og det kan løbe af overfladen og tage næringsstoffer og jordpartikler med til vandløb og søer. Det sidste – erosion - er et problem, der opstår, når de to første muligheder er opbrugt. Hvor stort det er, varierer

ANNONCE

MARKDAG OM SKOVL ANDBRUG SOM KLIMATILPASNING

Kom med til åbent skovlandbrug hos Henrik Pedersen i Brønderslev og hør landmandens, forskerens og konsulentens bud på, hvorfor skovlandbrug er et godt middel til klimatilpasning i en fremtid med mere ustabilt vejr.

Torsdag den 16. september kl. 10-12.00.

Program og tilmelding: okologi.dk/arrangementer

selvfølgelig efter mængden af nedbør, men også efter afgrøde, JB-nr. og hvor pakket, jorden er.

Problemet med overfladeafstrømning er ikke kun, at vandet tager jord og næringsstoffer med sig og dermed forringer markernes dyrkningstilstand og frodighed. Næringsstoffer og sediment udgør også et miljøproblem der, hvor de havner – i søer, vandløb og åer.

VAND LØBER LANGS RØDDER Når træer integreret i landbrugsdriften kan være et af de redskaber, man kan tage i brug for at afbøde skader efter voldsom regn, skyldes det, at de er gode til at lede vand væk fra overfladen, forklarer Niels Mark Jacobsen, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. »Langs træers dybe rødder opstår der lange, ubrudte gange ned i jorden, som vandet nemt kan løbe ned i. Samtidig er træer og buske gode til at optage vand over en længere periode af vækstsæsonen, så jorden ikke er vandmættet i en zone under dem.

De skaber helt enkelt mere plads til vand i jorden,« forklarer Niels Mark Jacobsen, der bistår projektet med den videnskabelige dokumentation for træers virkning.

Behovet for klimasikring er størst på lerjord, der dræner dårligt, og på skrånende marker med silt og fint sand, der let eroderer.

DESIGN ER AFGØRENDE Hvis træer i stigende grad skal anvendes som klimasikring på landbrugsjord, forestår der et arbejde med at designe løsninger, der både skaber

Kraftige regnskyl vil i stigende grad skabe problemer i landbruget, når jorden ikke kan optage vandet i samme tempo, som det kommer. Foto: Pixabay

Engang var problemet vind – så plantede vi læbælter. I dag er det et andet vejrfænomen, vi skal have fokus på. Vi skal skabe plads til mere vand i jorden, så vi har en større buffer til tørre tider.

DENNIS WEIGELT PEDERSEN, PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

gode drænforhold og tager hensyn til den praktiske landbrugsdrift.

Udfordringen er blandt andet at finde de rette arter af træer og at placere dem hensigtsmæssigt. »Træer og buske har ikke kun positive effekter. De konkurrerer også med afgrøderne om ressourcerne.

Derfor er design vigtigt. Nord-sydgående bælter vil formentlig være en fordel i forhold til at sikre sollys til afgrøderne. På skrånende marker kan man overveje at lade bælterne følge konturerne i landskabet. Når det gælder valg af arter, er træer med dybe rødder, lysåbne kroner, og eventuelt kvælstoffikserende egenskaber værd

Træer og buske har ikke kun positive effekter. De konkurrerer også med afgrøderne om ressourcerne. Derfor er design vigtigt.

NIELS MARK JACOBSEN, PH.D.-STUDERENDE, AARHUS UNIVERSITET

at se nærmere på,« siger Niels Mark Jacobsen.

Konkurrence mellem træer og afgrøder er dog et meget komplekst felt, understreger han. »Vi har brug for at få det belyst nærmere under danske forhold.« Dennis Weigelt Pedersen hæfter sig ved, at landbruget tidligere har taget hånd om problemer forårsaget af vejret. »Engang var problemet vind – så plantede vi læbælter. I dag er det et andet vejrfænomen, vi skal have fokus på. Vi skal skabe plads til mere vand i jorden, så vi har en større buffer til tørre tider.«

MARK & STALD

27. august 2021 nr. 668

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid Forskere vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion.

Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

DYREVELFÆRD

AF KAREN MUNK NIELSEN

I en verden med en klimapolitisk målsætning om at reducere det globale forbrug af animalske produkter ser græsprotein lovende ud som erstatning for eksempelvis æggehvide og valleprotein i produktionen af mad til mennesker, men det kræver, at produktet godkendes som menneskeføde. Foto: Morten Ambye-Jensen

Første producent af græsprotein: »Det får jo ingenting at leve af« Dansk økologisk græsprotein ser på papiret ud til at kunne konkurrere prismæssigt med importeret, økologisk sojaskrå, men indtil videre er de reelle produktionsomkostninger stadig for høje. Hvis græsprotein godkendes til menneskelig konsum, ser regnestykket anderledes positivt ud.

GRÆSPROTEIN

AF JON ENNI

Dansk, økologisk græsprotein ser på papiret ud til at kunne konkurrere prismæssigt med importeret, økologisk sojaskrå. »I første omgang ser det ud, som om det er en god forretning at producere økologisk sojaerstatning, fordi økologisk soja er mindst dobbelt så dyrt som konventionelt, og i græsdyrkningen er der ikke stor forskel på prisen, om det er økologisk eller konventionelt,« sagde seniorforsker og centerleder på Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi Uffe Jørgensen forleden i P1-programmet 'Orientering'.

Han forventer, at græsprotein gennem rationalisering og effektivisering af produktionen i de kommende år også vil kunne konkurrere på det konventionelle fodermarked.

PRODUKTION ER UDFORDRET Vestjyllands Andel opførte sidste efterår Danmarks første anlæg til kommerciel produktion af økolo-

gisk græsprotein. Her er optimismen omkring produktionens rentabilitet på nuværende tidspunkt imidlertid til at overse. Ifølge direktør Steen Bitsch er kvaliteten af råmaterialet den primære udfordring i produktionen: »Økologisk græs indeholder bare ingen protein om foråret,« siger han og fortsætter: »Det får jo ingenting at leve af. Det får ikke tilstrækkelig gødning, så det får jo ikke nok kvælstof, og når der ikke er noget kvælstof, så er der heller ikke noget protein.« Adspurgt om ikke kløverandelen i kløvergræsset bidrager med protein, svarer han: »Det gør ingen forskel. Kløver vokser ikke om foråret. Kløveren kommer ikke før henne i juli, og så forsvinder den igen først i september.« Han er dog tilfreds med det nyopførte anlæg: »Vi har en større udnyttelsesprocent (end man havde i de indledende forsøg, red.). Det produkt, vi har fået ud nu, ligger faktisk på 56-57 pct. protein.« Dyrkning af græs medfører markant lavere udvaskning, og bl. a. derfor er det derfor oplagt at få øget andelen af græs på de danske marker, forklarer Uffe Jørgensen til Økologisk Landbrug: »Hvis vi skal fortsætte med at have et stort areal med landbrugsproduktion i Danmark, bliver det rigtig svært at opfylde Vandrammedirektivet og vores klimalov. Så skal vi gøre noget radikalt på dyrkningsfladen, og noget virkelig radikalt er at lægge om til nogle andre afgrøder.

Det er det, der giver langt den største

effekt på flere af de her parametre,« siger han og fortsætter: »Det kan man kun, hvis man kan lave noget, der har en markedsværdi af de afgrøder, og græs og kløver er helt oplagte, fordi landmændene er vant til at dyrke dem på en del af arealet med stor succes.« LANG EU-PROCES I en verden med en klimapolitisk målsætning om at reducere det globale forbrug af animalske produkter ser det grønne protein lovende ud som erstatning for eksempelvis æggehvide og valleprotein i produktionen af mad til mennesker, men det kræver, at produktet godkendes som menneskeføde. »Det er enormt vigtigt, at vi kommer ud over stepperne og får anvendt vores grønne protein direkte til human ernæring,« siger Uffe Jørgensen, og tilføjer: »Det er en lidt vanskeligere proces, fordi det skal over EU’s Novel Food-regulering. Det er rimelig kompliceret og dyrt, men jeg tror, det kommer til at ske i løbet af de næste tre, fire, fem år.« Steen Bitsch håber også på en EUgodkendelse og forventer, at det ville gøre produktionen af græsprotein til en god forretning, men er knap så optimistisk som Uffe Jørgensen: »Det tager jo lang tid at få godkendt sådan noget, og produktionsomkostningerne vil i den forbindelse stige yderligere, fordi man jo nok ikke kan sælge et proteinprodukt til madproduktion, som smager af græs, så vi skal jo raffinere det yderligere, men dér er vi slet ikke endnu.

Indtil videre skal vi bare have produktionen op at køre ordentligt.«

Økologisk mælk er en succeshistorie i Danmark, men med en stor, økologisk mælkeproduktion følger også mange tyrekalve, som ofte bliver opfedet i konventionelle besætninger, fordi afsætningen af økologisk kød ikke er på højde med mælken.

Nu vil et nyt forskningsprojekt GrOBEat - tage tyren ved hornene og forsøge at udvikle to nye koncepter for økologisk kalve- og ungdyrkød, der i kraft af større bæredygtighed og god smag kan appellere til den del af de økologiske forbrugere, der ikke har lagt kødet helt på hylden.

Det betyder i praksis, at kalvene skal opdrættes med tanke på naturlighed, dyrevelfærd, klima og anden miljøpåvirkning. Første skridt er, at kalvene tilbringer deres første seks levemåneder på græs med ammetanter, der kan give dem masser af mælk.

VANSKELIG START En lun sommeraften i juli inviterede forskerne indenfor i projektet, dvs. udenfor i marken hos 24 køer og 48 kalve på Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum. Køerne er godt malkende udsætterkøer fra centrets besætning. Tyrekalvene er købt hos forskellige producenter, og sammenblandingen af dyr gjorde begyndelsen lidt vanskelig, fortalte Camilla Juhl, der sammen med Henriette Jensen passer dyrene i det daglige. »Det var flotte kalve, der desværre blev lidt presset i starten af et højt smittetryk,« sagde hun.

Kalvene blev to og to sat sammen med en ko – de første timer i her sin boks, så de kun kunne snuse til hinanden. Når kalvene skulle have mælk, blev koen bundet med en god portion foder foran sig, og en

GROBEAT TRIN FOR TRIN Projektet producerer 48 DHkalve/stude i et græsbaseret system, de første seks måneder sammen med ammetanter.

• Slagte-, kød- og spisekvalitet analyseres • Produkterne testes ift. forbrugeres spiseadfærd og vurdering • Analyse af systemets miljø- og klimaeffekt Projektet ledes af Aarhus Universitet. Desuden deltager Økologisk Landsforening og Center for Frilandsdyr. ad gangen fik kalvene lov at patte – igen for ikke at stresse koen. »Vi lader dem ikke gå sammen uden opsyn i de første dage. Det er meget forskelligt, hvordan køerne reagerer på kalvene. Nogle accepterer dem hurtigt, andre er flere dage om det, og i sjældne tilfælde lykkes det slet ikke,« forklarede Camilla Juhl.

TO KØDKONCEPTER Når ko og kalve har knyttet bånd, bliver de lukket sammen med tre andre ammetanter og deres kalve i en fællesboks i en uge. Når flokken fungerer uproblematisk, kommer dyrene på græs. Også i flok er der forskellige reaktioner hos køerne: Nogle lader alle kalve patte, andre tillader kun deres egne at komme til i mælkebaren.

Et vigtigt mål er, at kalvene vokser godt. Derfor er der udvalgt ammetanter med relativ høj ydelse, og hver ko har kun to kalve. Kalvene blev vejet, inden de kom på græs. Tilvæksten de første tre uger var 600 g/dag.

Forskerne arbejder målrettet med to kødkoncepter: Det ene er kød med lavt fedtindhold fra kalve på otte måneder, der primært har levet af mælk og græs. Det andet er kød med et moderat fedtindhold fra 14-16 mdr. gamle stude. Der søges yderligere finansiering til et oksekødsprodukt med stort fedtindhold fra 25-27 mdr. stude, der har afgræsset semi-ekstensivt forud for slagtning.

Kalvepasserne Henriette Jensen og Camilla Juhl, Danmarks Kvægforskningscenter, har haft ansvaret for at matche ammetanterne med de indkøbte tyrekalve. Foto: Karen Munk Nielsen

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

27. august 2021 nr. 668

Flere EU-lande ønsker et generelt forbud mod at aflive daggamle hanekyllinger. Både Tyskland og Frankrig indfører nationale forbud fra næste år.

Derefter skal teknologier sørge for, at kønssorteringen kan ske, før æggene udklækkes.

Arkivfoto: Karen Munk Nielsen

Frankrig og Tyskland vil have EU til at forbyde aflivning af hanekyllinger Milliarder af daggamle hanekyllinger aflives i ægproduktionen. Frankrig og Tyskland indfører nu en lov imod det - og de vil have resten af EU med sig.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

med en forestående revision af dyrevelfærdsreglerne vil se på problemstillingen og forsøge at finde »den bedst mulige løsning«.

Det anslås, at der i EU årligt aflives ca. 300 mio. hanekyllinger - heraf aflives godt tre millioner i Danmark - og den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, som fremsatte lovforslaget i Tyskland, mener ikke, at praksissen er »etisk acceptabel«.

Fra 1. januar 2022 vil det være forbudt at aflive daggamle hanekyllinger i ægproduktionen i Frankrig og Tyskland. Fremover skal rugerierne ved hjælp af teknologi kunne kønsbestemme kyllingerne, inden de udklækkes, og nu opfordrer de to nationer EU til at indføre en fælles lov imod aflivningen.

Det skete på et nyligt møde mellem EU's landbrugsministre, skriver Euractiv.com.

Både Østrig, Spanien, Irland, Luxembourg og Portugal bakker op om et EU-forbud. »Det er selvfølgelig et etisk dilemma at aflive et stort antal daggamle hanekyllinger,« sagde EU's fødevaresikkerhedskommissær Stella Kyriakides under mødet ifølge Euractiv.com.

Hun tilføjede, at EU i forbindelse

ER ÅBEN FOR EU-FORBUD Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, ser da også gerne, at den systematiske aflivning stopper, og han kan godt leve med et evt. forbud. »Det er aldrig rart at få trukket nogle regler ned over hovedet, men er rammerne til det, er vi klar - og det er rigtig fint, hvis det så sker på EUniveau, så reglerne bliver fælles for alle,« siger han til Økologisk Landbrug.

Han har dog endnu ikke set en gangbar model, der kan stoppe aflivningerne, samtidig med at produktionen kan opretholdes. »Aflivningen af hanekyllinger er en dårlig historie for producenterne og i særdeleshed økologien, men vi har set det som et nødvendigt onde,

ÆGPRODUKTION

Aflivningen af hanekyllinger er en dårlig historie for producenterne og i særdeleshed økologien, men vi har set det som et nødvendigt onde, indtil vi har teknologien helt på plads.

LARS BREDAHL, FORMAND, ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET, ØKOLOGISK LANDSFORENING

indtil vi har teknologien helt på plads. Er den det, hilser jeg et tiltag mod aflivninger herhjemme meget velkomment - selvfølgelig under hensynstagen til at det er økonomisk og teknologisk muligt,« uddyber han.

HAR FORSØGT I DANMARK I Danmark har man tidligere i et projekt forsøgt at opdrætte hanekyllingerne, men det blev ingen succes.

Hanekyllingernes foderindtag er højt, i forhold til hvor meget de tager på, og det er derfor dyrt og svært at afsætte dem på markedet for kød.

Hvorvidt kønsbestemmelsen øger prisen på æg, er der diskussion om. På den ene side har vurderingen i medier lydt, at det vil øge prisen med nogle øre per æg, på den anden side har tiltaget potentiale til at nedbringe omkostningerne i produktionen, fordi æg med hanekyllinger ikke længere vil skulle udruges i 21 dage.

FORSKELLIGE TEKNOLOGIER Økologisk Landbrug har tidligere omtalt dilemmaet med hanekyllingerne og de forskellige teknologiske løsninger, der er arbejdet på i udlandet.

Dengang lød det fra dansk side, at det er vigtigt, at teknologien kan aflæse kønnet, når fosteret er blot få dage gammelt, for allerede efter 10 dage vil alle kropsdele være dannet, og spørgsmålet er, hvornår i processen fosteret vil kunne føle smerte.

Derudover skal det være muligt at kønssortere æggene hurtigt nok til, at produktionen ikke forsinkes for meget.

Flere producenter har ifølge mediet connexionfrance.com lagt sig fast

på teknologien navngivet 'Cheggy', hvor farven på kyllingernes fjer bliver aflæst inde i ægget; hanekyllingernes fjer er en anelse lysere i farven end hos hønekyllingen, og dermed kan frasorteringen ske før udklækning.

Aflæsningen er dog først mulig på dag 13, hvor fosteret har udviklet alle sine kropsdele, og hvorvidt fosteret er i stand til at følge smerte på dette tidspunkt er uvist.

KRITIK AF TEKNOLOGI Derfor er Fabien Sauleman, stifter af den franske ægproducent Poulehouse, vred over, at flere producenter vil bruge Cheggy, da han mener, at kønsbestemmelsen sker alt for sent. »Det er ikke in-ovo kønsbestemmelse - det er æg-knusning,« siger han til connexionfrance.com.

Der er imidlertid andre teknologier under udvikling, som vha. anderledes metoder kan aflæse kønnet på tidligere stadier, men her er også udfordringer; bl.a. er en tysk metode mere invasiv, da der skæres et lille hul i ægget, hvilket giver risiko for spredning af bakterier, mens en israelsk metode indebærer brugen af Crispr, og det kan møde modstand i EU, især i den økologiske sektor hvor Crispr ikke er tilladt.

POLITIK & UDVIKLING

27. august 2021 nr. 668

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Programkoordinator Per Rasmussen fortæller, at der er stor interesse i de landmandsgrupper, der er involveret i projektet. Ikke mindst fordi bønderne for længst har mærket de negative effekter af klimaforandringerne i Østafrika i form af vind, vild regn og erosion på de kuperede marker.

Foto: Joseph King/flickr/CC BY-NC-ND 2.0

Flere træer afdæmper vildt vejr i tropelandbrug At plante træer hos småbønder kan dæmme op for de negative effekter af klimakrisen i Østafrika. Men træer skal nøje balanceres i et landbrug – og de kan være svære at overbevise landmændene om at bruge, påpeger Flemming Sehested fra Skovdyrkerne.

KLIMA I ULANDE

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

Flere træer i landbruget kan være en vej til at modvirke erosion og andre negative effekter af klimaforandringerne i Østafrika. Og det er hovedårsagen til, at ugandiske småbønder lige nu og frem til september planter i alt 8.744 frugttræer. Træerne er indkøbt med støtte af danske udviklingsmidler som et led i Økologisk Landsforenings programsamarbejde med en stribe lokale landbrugsorganisationer. Det er anden runde af trærejsning i det vestlige, bjergrige Uganda. I april og maj blev der plantet i alt 6.060 træer i 206 familielandbrug.

Programkoordinator Per Rasmussen fortæller, at der er stor interesse i de landmandsgrupper, der er involveret i projektet. Ikke mindst fordi bønderne for længst har mærket de negative effekter af klimaforandringerne i Østafrika i form af vind, vild regn og erosion på de kuperede marker.

I de to årlige regntider kan det regne en dag, men så går der måske

en uge, før der kommer regn igen. Før var nedbøren mere stabil. Og ofte falder der for meget regn, når nedbøren så endelig kommer – tilmed kombineret med vind. Det kan eksempelvis vælte bananplanterne på skråningerne ude hos bønderne.

INGEN FORMEL Derfor er det overordnet en god idé at plante træer og dermed udbrede skovlandbruget.

Det fastslår Flemming Sehested, der er direktør for Danish Forestry Extension – den internationale afdeling af den medlemsejede virksomhed Skovdyrkerne.

Han er blandt de danskere, der har høstet flest erfaringer med at integrere træer i tropisk landbrug. »Skovlandbruget kan i den grad gøre bønderne mere klimarobuste,« siger Flemming Sehested.

Han forklarer, at træer giver læ og mindre vindhastighed samt skygge – og dermed samlet mindre udtørring. Træer reducerer erosion, fordi trækronerne får regnvandet til at sive mere ned på jordoverfladen frem for at ramme den direkte – og endelig er træernes rodnet med til at holde på jorden.

Han påpeger dog også, at træerne som redskab indgår i en balance, man ikke kan sætte på formel. »Der er altid en konkurrence mellem lys, vand og nærringstoffer. Er træernes rodnet blevet for stort, reducerer det mulighederne for at dyrke afgrøder i underetagerne under træerne. Det er lige med at finde balancen i hvert eneste landbrug,« siger Flemming Sehested.

Seniorforsker Martin Stendel ved Danmarks Meteorologiske Institut har arbejdet i Østafrika flere gange

Regeringerne burde allerede nu forholde sig til, at det bliver både tørrere og varmere.

Og da den varmere luft kan bære mere vanddamp, så forventes de kraftigste regnskyl at blive endnu kraftigere, og bønderne risikerer, at jorden skyller væk.

MARTIN STENDEL, KLIMAFORSKER, DMI

og har bidraget til den seneste klimarapport fra IPCC. Han forklarer, at klimascenarierne på den ene side peger på mere kraftig nedbør, men også længere tørkeperioder. Ifølge IPCC-rapporten vil der i både Vest- og Østafrika specielt være en øgning af de kraftigste nedbørshændelser. »Regeringerne burde allerede nu forholde sig til, at det bliver både tørrere og varmere. Og da den varmere luft kan bære mere vanddamp, så forventes de kraftigste regnskyl at blive endnu kraftigere, og bønderne risikerer, at jorden skyller væk. De vil helt klart stå over for udfordringer, de skal hjælpes med,« siger Martin Stendel.

GOD IDÉ MED TRÆER Ud fra de data, han og andre klimaforskere har til rådighed, konkluderer Martin Stendel derfor, at plantning af træer i Østafrika er en god idé.

En anden konkret udfordring er at

motivere landmændene til at arbejde med træer. Flemming Sehested forklarer, at Danish Forestry Extension på et tidspunkt var involveret i et projekt i Mozambigue, der desværre er stoppet, da ISIS er trængt ind i det område, projektet kørte i.

Her arbejdede de med nogle ret simple systemer af jordforbedrende skovlandbrug – nemlig rækker eller alleer med de kvælstoffikserende Gliricidia-planter. Rækkerne blev skåret ned til roden en gang om året, og så blev løv og tynde kviste nedfældet, og der blev efterfølgende plantet majs på markerne. »Man kunne tydeligt se, at majsen voksede meget bedre, hvor landmændene regelmæssigt havde nedmuldet plantedelene. Men da projektet hørte op, stoppede bønderne også med den praksis.«

– er blevet meget optaget af at få en god forretning op at køre.« Per Rasmussen forklarer, at de 20 unge på egen foranledning har oprettet fem små planteskoler, der blandt andet skal opdyrke og levere særligt olieholdige sorter af avokadotræer.

I det vestlige Uganda er man nemlig ved at bygge en fabrik, der vil efterspørge flere af den type træer til at lave avokadoolie. »Det er jeg simpelt hen helt vild med. Vi støtter varmt op om det drive, de unge har. Samtidig noterer jeg mig, at de religiøse overhoveder dernede er meget optaget af klimaspørgsmål og ungdomsarbejdsløshed. Da trossamfundene er meget vigtige på det sociale område, kan de være med til at sikre afsætning af de træer, de unge er gået i gang med at dyrke.«

RISIKO FOR TILBAGEFALD Flemming Sehested forklarer, at et udpræget problem er risikoen for, at bonden tænker, at det nok er bedst at gå tilbage til den dyrkningsform, han eller hun kender, når projekterne - der ofte kun løber i tre-fire år - udløber. »Det er vigtigt, at landmanden ser de langsigtede fordele ved agroforestry, som overskygger fordelene ved den metode, han hidtil har anvendt.

At man får den nye viden forankret.« Det er Per Rasmussen meget bevidst om.

«Selv om vi støtter ved at finansiere træerne, er det helt afgørende, at landmændene selv tager initiativet og selv ønsker at plante træerne og arbejde med skovlandbrug. Derfor er det også glædeligt, at de 20 ungeambassadører – der er tilknyttet trærejsningen ude hos landbrugsgrupperne

INGEN 'ONE SIZE FITS ALL' Per Rasmussen understreger, at alle tovholdere i programsamarbejdet er meget ydmyge i forhold til at transformere landbrugene med træer. »Det er langtfra one size fits all.

Det tager lang tid, når man arbejder med træer – og det kan gå fløjten, hvis de systemer, vi arbejder med, ikke fungerer på de enkelte landbrug,« siger Per Rasmussen.

Han betoner, at der er lavet et stort forarbejde i form af en rapport, der har udvalgt træarter og arbejder med en stribe modeller for skovlandbrug, som er tilpasset de enkelte landbrug, inden første runde af træplantning gik i gang.

Af de træer, der blev plantet i første runde i foråret, er der en overlevelsesprocent på omkring 80. Ifølge Per Rasmussen et fint resultat, forholdene taget i betragtning.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

27. august 2021 nr. 668

Landbrugets potente klimagas kan sætte klimamål over styr, advarer eksperter Husdyrproduktionen er en af kilderne til de senere års rekordstigning i udledningen af metan. FN’s klimapanel advarer om, at klimamål kan afhænge af, om vi får nedbragt udledningen af metan.

nerne, kan man se koncentrationen i atmosfæren gå ned, fordi det (metan, red.) ikke lever så længe. Det er helt anderledes med CO2,« forklarer Tianyi Sun, klimaekspert ved NGO’en Environmental Defense Fund, til mediet Wired.

Hun vurderer med udgangspunkt i et studie trykt i tidsskriftet Environmental Research Letters, at det er muligt at halvere udledningen af metan - bl.a. ved hjælp af bedre gødningshåndtering - frem mod 2030. »Det vil afværge ca. en kvart grad celsius opvarmning i midten af århundredet og ca. en halv grads opvarmning i slutningen af århundredet. Og det kan reducere hastigheden af opvarmningen den kommende tid med ca. 30 pct,« siger hun til Wired.

KLIMARAPPORT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Udledningen af metangasser fra kødog mejeriproduktionen samt olie- og gasudvindingen er blevet så stor, at det risikerer at sætte klimamålsætningen om at holde global opvarmning på et håndterbart niveau over styr.

Derfor har FN’s klimapanel, IPCC, rettet ekstra fokus på den potente drivhusgas i sin seneste klimarapport, der udkom i august - den sjette hovedrapport i rækken siden første udgivelse i 1988. »En reduktion i udledningen af metan er isoleret set den største og hurtigste strategi for at modvirke global opvarmning,« siger Durwood Zaelke, der er præsident for Institute for Governance and Sustainable Development og hovedbedømmer for IPCC på rapporten, til nyhedsbureauet Reuters.

STIGNING OVER 250 PCT. Koncentrationen af metangas er steget med over 250 pct. i forhold til niveauet før den industrielle revolution

De senere år er koncentrationen af metan i atmosfæren steget kraftigt, og ca. 25 pct. af den menneskeskabte opvarmning skyldes nu metan, som bl.a. udledes fra køer, der danner gassen i vommen. Foto: Pixabay

og var i 2020 på rekordhøje 1.875 ppb (partikler per milliard) - i høj grad pga. stigende udledning fra landbrug og energisektoren. »At stabilisere klimaet vil kræve stærke, hurtige og vedvarende reduktioner i udledningen af drivhusgasser og opnåelse af netto-nul-udledninger (at vi ikke udleder mere, end naturen kan optage, red.). At

begrænse andre drivhusgasser og forureningspartikler, især metan, kan have fordele for både helbredet og klimaet,« siger Panmao Zhai, der er medformand for IPCC’s arbejdegruppe I. KRAFTIGERE OPVARMNING Årsagen til, at en reduktion i metangasudledningen er så vigtig på den

korte bane, skyldes, at drivhusgassen er ca. 28 gange mere opvarmende end CO2 i sin levetid, men fordi dens levetid blot er 12 år ophober metan sig ikke på samme måde i atmosfæren som CO2, der lever i mellem 300 og 1.000 år. Reducerer vi udledningen af metan, falder dens koncentration derfor hurtigt. »Så snart, vi reducerer emissio-

UDSLIP ISÆR FRA KØER De senere år er koncentrationen af metan i atmosfæren steget kraftigt, og ca. 25 pct. af den menneskeskabte opvarmning skyldes nu metan, som bl.a. udledes fra køer, der danner gassen i vommen.

Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, er landbruget den næststørste udleder af metangas - kun overgået af vådområder - og udleder dermed mere end hele energisektoren.

IPCC’s seneste hovedrapport udkom i 2014, og rapporterne anses som de mest autoritative på området, da de med bidrag fra hundredvis af forskere verden over samler op på den seneste forskning inden for klimaet.

Landmænd har flere muligheder for at nedbringe udledningen af metan Koncentrationen af metangas i atmosfæren er steget med over 250 pct. efter den industrielle revolution. Landbrugsekspert fortæller her, hvad landmanden kan gøre for at nedbrinde sin udledning.

KLIMARAPPORT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Både landmanden selv og de politiske instanser har en række muligheder for at nedbringe landbrugets udslip af metangasser.

Det fortæller Julie Cherono Henriksen, der er landbrugsfaglig projektleder med speciale i klima og kvæg ved Økologisk Landsforening, efter at FN’s klimapanel, IPCC, har advaret om, at den rekordhøje udled-

ning af metangas risikerer at sætte klimamålene over styr. Metan er ca.

28 gange mere opvarmende end CO2, om end den har en væsentligt kortere levetid i atmosfæren.

METAN ER IKKE GLEMT Selvom det som regel er CO2, der løber med opmærksomheden i klimadebatten, og koncentrationen af metangas i atmosfæren er steget med over 250 pct. efter den industrielle revolution, er det dog ikke sådan, at landbruget har glemt metangassen i sit klimafokus, forsikrer Julie Cherono Henriksen. »Der er stadig rigtig meget fokus på metan fra landbruget – især for mælkeproducenterne, da størstedelen af metan kommer fra drøvtyggernes fordøjelse. Men en stor del kommer desuden fra gødningen – også fra svin. Så der kan indføres tiltag på bedriftsniveau ift. fodringen af kvæg og ved gødningshåndteringen,« siger

hun og nævner følgende virkemidler, som landmanden kan gå i gang med: • Højkvalitetsfoder – også grovfoderet øger fodereffektiviteten og reducerer spild (mere mælk for samme foder og samme metantab) • Sunde og holdbare dyr giver færre tomdage, dvs. færre dage uden mælk med samme metantab • Undgå for mange dyr i stalden – tilpas behov for kvier og køer med strategier som forlænget laktation, reduceret kælvningsalder og fokus på holdbarhed levealder • Fedt i foderrationen reducerer metantabet, men der er en begrænsning for, hvor meget fedt der kan fyldes i en økologisk ration pga. kravet om mindst 60 pct. grovfoder.

• Hyppig udslusning af gylle fra staldene • Overdækkede gylletanke • Afgasning i biogasanlæg • Forsuring og nitrifikationshæmmere (dog ikke til økologer endnu).

»Men det er selvfølgelig mere komplekst end som så, for man skal huske at se den samlede udledning fra bedriften,« siger Julie Cherono Henriksen og forklarer: »Eksempelvis kan en øget fedtandel i foderrationen resultere i øget udledning fra den foderimport, der skal købes ind til bedriften. Så nogle

Der er stadig rigtig meget fokus på metan fra landbruget – især for mælkeproducenterne, da størstedelen af metan kommer fra drøvtyggernes fordøjelse.

JULIE CHERONO HENRIKSEN, PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

tiltag er positive for en emissionskilde, men negativ for en anden. Derfor er vores bedriftsregnskab så vigtigt for at skabe overblik på den enkelte bedrift.« REDUKTION AF HUSDYR Ser man på løsninger, der skal findes på nationalt og globalt niveau, vil den bedste løsning være at reducere antallet af husdyr og øge produktion af afgrøder til humankonsum, siger hun. »Derudover er der områder i Danmark, som er bedre egnede til at producere husdyr, og andre hvor planteavl eller mere ekstensiv produktion er mest optimalt. Det er helt sikkert en mere fornuftig brug af det danske landbrugsareal kombineret med en omstilling til mere produktion af afgrøder til humankonsum, der vil gøre den største forskel, for vi kommer aldrig væk fra, at dyr udleder metan,« forklarer hun.

POLITIK & UDVIKLING

27. august 2021 nr. 668

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Forskere fra hele landet præsenterer storstilet plan for dansk landbrug

Klimaændringerne medfører flere tørre dage samt flere dage med kraftig regn, viser DMI’s klimaberegninger. Foto: Pixabay

Mere tørke og flere skybrud venter danske landmænd Der er væsentlig forskel på, hvordan klimaet kommer til at være herhjemme, alt efter hvor meget og hvor hurtigt vi får reduceret udledningen af klimagasser.

Meget peger dog imod kraftigere regn og længere tørkeperioder.

temperatur i forhold til perioden 1981-2010 • Op mod 25 pct. mere nedbør i vintermånederne med risiko for oversvømmelser, fordi jorden når at blive mættet af vand

KLIMARAPPORT

• 62 tørre døgn i sommermåne­ derne • Den længste tørkeperiode i som­ mermånederne forlænges med 4 pct.

• 45 pct. flere skybrud • 2,3 pct. mere fordampning • 1,9 grader højere gennemsnit­ stemperatur • Op mod 12 pct. mere nedbør i vin­ termånederne

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Uanset om vi reducerer vores ud­ ledninger af drivhusgasser lidt eller meget, går de danske landmænd en fremtid i møde med længerevarende tørkeperioder og flere skybrud, som kan oversvømme markerne. Det viser analyser udarbejdet af Dan­ marks Meteorologiske Institut (DMI) på baggrund af to fremtidsscenarier.

Begge scenarier viser, at klimaet kommer til at ændre sig væsentligt de kommende årtier med mere kraf­ tig regn, mere tørke, højere tempe­ raturer og øget fordampning, men der er alligevel en væsentlig forskel på, hvor meget klimaet ændrer sig, alt efter hvilket af de to scenarier vi kommer til at følge, forklarer Martin Olesen, der er klimaforsker ved DMI. FLERE TØRRE DØGN Det ene scenario med fortsatte høje udledninger, betegnet som RCP 8.5, vil i slutningen af dette århundrede medføre: • 65 tørre døgn i sommermåneder­ ne (i dag er tallet 60) • Den længste tørkeperiode i som­ mermånederne (døgn med min­ dre end 1 mm nedbør) forlænges med 11 pct.

• 70 pct. flere skybrud (mere end 15 mm nedbør på 30 minutter) • 4 pct. mere fordampning • 3,4 grader højere gennemsnits­

I scenariet med lavere udlednin­ ger, hvor vi formår at knække udled­ ningskurven i midten af århundre­ det, det såkaldte RCP 4.5-scenario, ser Danmarks klima således ud ved udgangen af dette århundrede:

MANGLER LANDBRUGSMODEL DMI’s analyser bruges til at rådgive om, hvor det klimamæssigt giver mening at bygge - eksempelvis om der er for stor risiko ved at bygge tæt på en kyst, når havet stiger. Martin Olesen fortæller dog, at et lignen­ de rådgivningsmæssigt værktøj til landbruget mangler. »Vi har viden om hydrologi i de øverste jordlag og dynamikkerne i atmosfæren, men vi mangler stadig en model, der kobler de to ting sam­ men, så vi kan udregne, hvordan landbruget bliver påvirket af klima­ ændringerne,« forklarer han.

I begyndelsen af august udkom første del af FN’s klimapanel IPCC’s seneste hovedrapport. Rapporten fastslår, at den globale opvarmning og de dertilhørende klimaændringer utvetydigt skyldes menneskets ud­ ledning af drivhusgasser, og at det bliver meget svært at holde den glo­ bale temperaturstigning under 1,5 grader, hvilket ellers er en målsæt­ ning i Paris-aftalen fra 2015.

Mere skovlandbrug og en større plantebaseret produktion skal sikre et bæredygtigt landbrug i fremtidens Danmark, lyder det fra forskere i en ny rapport. Derudover forestiller de sig, at de fleste vil spise overvejende plantebaseret.

BÆREDYGTIGHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I 2050 vil dansk landbrug være kli­ maneutralt. Størstedelen af vores fødevarer kommer fra planter, mad­ spild er minimeret, affald fra føde­ vareproduktionen genanvendes, og husdyrene hører til i regenerative landbrugssystemer med træer og flerårige afgrøder, som kan lagre CO2.

Sådan lyder visionen i rappor­ ten ’AgriFoodTure: Roadmap for sustainable transformation of the Danish Agri-Food System’, som for­ skere fra alle landets universiteter med input fra NGO’er og industrien har udarbejdet.

ET MIKS AF FLERE TILTAG Der skal et miks af avl, ny tekno­ logi, en større plantebaseret fø­ devareproduktion, vådlægning af lavbundsjorder, ændrede kostvaner og øget selvforsyning til, hvis dansk landbrug skal blive bæredygtigt og fastholde sin andel af verdens føde­ vareproduktion.

Reformen af det danske landbrug kan bidrage til klimamålet uden læ­

kageeffekt - altså uden at det skub­ ber produktionen fra Danmark til andre lande, vurderer forskerne.

HENSYN TIL FORSKELLE De mange tiltag skal kombineres, og kunsten bliver, at et tiltag på ét om­ råde ikke må gå ud over indsatsen på et andet.

Samtidig skal der tages højde for de forskellige regler inden for den konventionelle og økologiske produktion, hvor eksempelvis sidst­ nævnte har mere strikse restriktio­ ner på, hvad der må tilsættes hus­ dyrfoderet for at nedbringe dyrenes udledning af metangas. »Vejen til en bæredygtig omstil­ ling af landbruget og de tilknyttede fødevaresystemer er nu beskrevet.

Nu handler der bare om at komme i arbejdstøjet. Det kræver en gigan­ tisk indsats,« skriver Jørgen E. Ole­ sen, medforfatter og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, på LinkedIn. Overordnet set har rapporten fo­ kus på fire områder: • • • •

Arealbrug Animalsk produktion Plantebaseret produktion Bioteknologi og alternative prote­ inkilder

En reduktion i aftrykket fra den helt store kilde til landbrugets driv­ husgasser - husdyrproduktionen - skal ske vha. avlsprogrammer, fo­ dertilsætning, nye gødningstekno­ logier, bedre fodring samt et lavere animalsk forbrug erstattet af et sti­ gende plantebaseret forbrug: Forskerne forestiller sig, at 100 pct. af gennemsnitsforbrugeren spi­ ser overvejende plantebaseret (100

g bælgfrugter dagligt, 50 g kød dag­ ligt) i 2050.

Danmark skal desuden øge selv­ forsyningen af proteinafgrøder til foder markant for at udfase impor­ ten af soja. Ved at allokere 454.000 ha græsarealer i 2050 kan vi således reducere vores sojaimport med 90 pct. Samtidig bør vi i 2050 dedikere 200.000 ha til produktionen af plan­ tebaseret protein til human konsum.

PLANTER SKABER JOB For planteavl kan emissionerne re­ duceres vha. f.eks. præcisionsland­ brug, robotter og kunstig intelligens, og så bør produktionen prioriteres på de mest produktive arealer, så man kan udtage lavbundsjorder fra omdrift og anlægge skov. Træerne bør i det hele taget spille en større rolle i fremtidens landbrug, hvor forskerne anbefaler mere skovland­ brug, som kan gavne både biodi­ versiteten og produktionen af visse afgrøder.

Kommer vi i mål i 2050, vil det be­ tyde, at det danske landbrugsareal, der i dag fylder ca. 60 pct. af Dan­ marks areal, bliver reduceret med 15-20 pct., selvom produktionen vil være øget med næsten 60 pct.

Skulle man frygte, at den grønne omstilling er ensbetydende med en afvikling af landbruget, ser forskerne det anderledes: De vurderer, at en investering i og politisk satsning på at udbygge den plantebaserede fø­ devaresektor får en markedsværdi på op mod 13,5 mia. kr. og vil skabe mellem 9.000 og 27.000 job i 2030.

Arbejdet med rapporten har væ­ ret koordineret af Aarhus Universi­ tet, Københavns Universitet, DTU og Seges i foråret og sommeren 2021.

Der skal bl.a. et miks af ny teknologi og en større plantebaseret fødevareproduktion til for at gøre dansk landbrug bæredygtigt. En kombination, som Organic Plant Protein har taget til sig, når selskabet forarbejder bælgplanter til planteprotein til fødevareindustrien. Arkivfoto: Jakob Brandt

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. august 2021 nr. 668

Makari giver danskerne mulighed for at accelerere den grønne omstilling Da Jacob Skou Gøtterup og Majken Bilslev-Jensen t.v. oplyser resultatet af Makaris to første ugers crowdlending, udløser det tilfredse smil hos Johanne og Jesper Schimming, som med tilsagn om en mio. kr. allerede er kommet et stort skridt tættere på at kunne realisere første etape af Hegnsholts plan.

Erfaringer fra udlandet viser, at der er et stort potentiale i at aktivere private borgeres opsparede kapital som crowdlån til bæredygtige projekter i bl.a. landbruget, fortæller stifterne af Makari.

CROWDLENDING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det kan være vanskeligt og dyrt at få banken til at finansiere nogle af de mange grønne projekter, som de kommende år bliver nødvendige for at reducere klimapåvirkningen fra fødevareproduktionen.

Men nu er der hjælp at hente hos stifterne bag crowdlending-platformen Makari, som har specialiseret sig i at finansiere grønne projekter med private midler. De fortæller, at udenlandske erfaringer viser, at bæredygtige initiativer med fordel kan finansieres af borgerdrevne grønne lån i form af crowdlending.

Herhjemme vil Makari være med til at sætte ekstra skub i den grønne omstilling ved at aktivere nogle af de ca. 850 mia. kr., som danske husholdninger har stående i banken til negativ eller ingen rente.

Kort fortalt er crowdlending lånebaseret crowdfunding. Altså en finansieringsløsning, hvor mange mennesker går sammen med store eller små beløb for at finansiere et lån til en virksomhed. Der findes flere platforme, men Makari er den eneste

danske platform, som udelukkende finansierer grønne projekter.

NÅR EN MILLION PÅ TO UGER Det er kun knap to uger siden, at Jacob Gøtterup og Majken BilslevJensen lancerede Makaris første låneprojekt. Det skal skaffe 1,5 mio. kr. til Hegnsholt, hvor Johanne og Jesper Schimming søger et lån til en større ombygning, der skal gøre det muligt at udvide gårdens cirkulære samarbejder. »Igennem Makari vil vi give virksomheder fordelagtige vilkår, sammenlignet med banker, idet forbrugerne er klar til at gå en smule på kompromis med afkastet, når virksomhederne eller projekterne bidrager direkte til den grønne omstilling,« siger parret bag Makari, som Økologisk Nu møder på Hegnsholt.

Det er også en branding-mulighed for virksomheden der kan blive eksponeret til et publikum med grønne hjerter. »Samtidig kan vi tilbyde de personer, som låner pengene ud en bedre rente, end hvis de lader pengene stå i banken. Kort sagt: Det skal være en god forretning at lave grøn omstilling for alle involverede parter,« siger de og forklarer, at pengene strømmer ind til Hegnsholdt-projektet. »Der er kun gået 14 dage, og vi er allerede oppe på 954.000 kr. eller næsten to tredjedele af lånebeløbet på 1,5 mio. kr.,« siger Jacob Gøtterup.

Han er uddannet civilingeniør i miljøteknologi og har 11 års erfaring fra rådgivningsbranchen med projektering, projektledelse og personaleledelse, mens medstifter Maj-

ken Bilslev-Jensen er kandidat i miljøøkonomi med 10 års erfaring med analyse og kreditmodellering i den finansielle sektor.

SIGTER MOD TIPPING POINT De to iværksættere mødte hinanden i 2017, og nu har de begge opsagt deres job for at arbejde helhjertet for deres nye grønne mission.

Ved at matche befolkningens voksende vilje til at investere grønt med virksomhedernes behov for grøn finansiering, håber de, at Makari kan bidrage til at skabe et socialt og finansielt »tipping point«, som vil øge hastigheden af den grønne omstilling. »Alene de danske husholdninger har godt 850 mia. kr. stående, til negativ eller ingen rente,« siger Jacob Gøtterup, som peger på, at den alternative finansieringsform dermed kan få en effekt, som rækker langt ud over de enkelte virksomheder. »I princippet har borgerne opsparing nok til at sikre den grønne omstilling,« siger han og henviser til beregninger fra statens klimapartnerskaber, som anslår, at der frem mod 2030 er behov for årlige investeringer på ca. 60 mia. kr. for at nå målet om 70 pct. reduktion i CO2-udledningen.

OPLAGT FOR LANDBRUGET I forhold til landbruget ser Makari et stort brandingpotentiale ved crowdlending. »I klimadebatter på TV og andre steder bliver landbruget ofte omtalt som en syndebuk eller et problem, som vi ikke kan eller har svært ved at

løse. Det vil vi gerne lave om på, for der er masser af progressive landmænd derude, der ligesom Johanne og Jesper Schimming driver forretning på en anderledes måde,« siger Jacob Gøtterup.

Han henviser til, at både Fejø Frugt og Thise Mejeri flere gange med stor succes har benyttet sig af crowdlending via Coops crowdfundingportal.

Senest fik Salling-mejeriet et såkaldt crowdlån på en mio. kr. i hus i løbet af 35 minutter, og det er eksempler som dette, der ifølge Jacob Gøtterup og Majken Bilslev-Jensen skal være med til at kickstarte en bølge af crowdlending-projekter i Danmark. »Vi gætter på at Thise sagtens kunne låne pengene i banken men foretrækker at bruge crowdlending, fordi det udover selve lånet giver mejeriet positiv omtale og en masse ambassadører,« siger de.

SIKRE PROJEKTER FOR 10 MIO. For at inddrage borgerne i udviklingen af de bæredygtige virksomheder er det vigtigt at fortælle om de gode eksempler, da der ifølge Makari er en markant forskel på at være medinvestor i solcelleanlægget på nabomatriklen frem for, at eksterne kapitalfonde står bag investeringen.

Det kan være dén borgerinddragelse, der gør forskellen på et realiseret eller kuldsejlet projekt.

De to crowdlending-iværksætteres drøm er, at virksomheder, der som Hegnsholt og Thise navigerer efter et bæredygtigt kompas, i fremtiden vil udgøre majoriteten, så det bliver helt almindeligt at drive for-

retning, der er mere i pagt med natur, klima og lokalsamfund. »Vi skal nok op og lave projekter for 20-25 mio. kr. om året, før vi selv får en ordentlig løn,« siger Jacob Gøtterup, som allerede har været i dialog om projekter for nogenlunde dette beløb.

Men ikke alle bliver til noget, og han vurderer, at Makari i øjeblikket har fat i sikre projekter for ca. 10 mio. kr.

GRUNDIG SCREENING AF ALLE For at sikre, at det kun er grønne projekter, der også er økonomisk bæredygtige, som finder vej til Makariplatformen, laver Makari en grundig screening og kreditvurdering af virksomhederne og deres projekter. Det er långivernes sikkerhed for at få deres penge tilbage.

Er du først kommet gennem nåleøjet, er Makari klar med både rådgivning og hjælp til at beskrive dit bæredygtige projekt, forklarer Majken Bilslev-Jensen, som i en verden med accelererende klimaforandringer personligt er motiveret af at ville efterlade en beboelig klode til næste generation: »Borgerdrevne grønne lån er uden tvivl det bedste håb, jeg har for at sikre mine børns fremtid. Så behøver vi ikke længere vente på politikerne, men kan tage magten til at handle tilbage. Sammen,« siger Majken Bilslev-Jensen på Makaris hjemmeside, og hun glæder sig til snart at kunne lancere flere låneprojekter. »Crowdlending er win-win for alle,« fastslår Makari-stifterne.

MAD & MARKED

27. august 2021 nr. 668

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Arla fik medhold i strid om greenwashing Fødevarestyrelsen mener ikke, at der er tale om vildledning af forbrugerne, når Arla markedsfører produkter i serien Arla Øko som klimaneutrale via køb af klimakreditter.

Johanne t.v. og Jesper Schimming søger penge til et projekt, som blandt andet omfatter et nyt tag over staldlængerne, hvor der ud over gårdbutikken skal indrettes produktionskøkken, kontorer, lager og værelser til kokke og elever.

Maja Ellegaard-Petersen t.h. er ansat som medhjælper i gårdbutik og ægpakkeri.

Crowdlending er nøglen til Hegnsholts store planer Går det som ejerne håber, skal staldbygningerne på Hegnsholt i løbet af fem år udvikle sig til et omdrejningspunkt for et cirkulært samarbejde mellem land og by.

CROWDLENDING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er lige over middag. Gårdbutikken på Hegnsholt åbner om en lille time. Johanne og Jesper Schimming har travlt med at få de sidste varer på plads, inden de første kunder kommer for at købe gårdens æg, kød og grøntsager eller blive fristet af varer fra andre lokale producenter.

Det midtsjællandske landbrug producerer æg og sælger udskæringer og pålægsprodukter lavet af kød fra gårdens grise og får. Københavnske restauranter aftager ca. 80 pct. af gårdens produktion, mens resten bliver afsat via gårdbutikken.

Med retur fra København får Hegnsholt hver uge flere tons madaffald og rester fra forskellige fødevareproduktioner, der bliver brugt som foder, men nu skal flere med i det cirkulære samarbejde. »Vi drømmer om en fremtid, hvor der i udkanten af alle byer ligger en perlerække af små landbrug, som aftager restprodukter fra byen og

leverer mad tilbage,« siger Johanne Schimming.

Parret har derfor benyttede coronanedlukningen til at formulere et større netværksprojekt og lave en forretningsplan, som skal gøre Hegnsholts ubrugte længer til rammen for et større cirkulært fødevaresamarbejde i fremtiden. »Vi ønsker at skabe en form for fødevarefællesskab – lidt a la et kontorfællesskab – men i stedet for at dele kontorer, deler vi et professionelt køkken og jord til primærproduktion,« forklarer Johanne Schimming.

KØKKENET BLIVER HJERTET Hjertet i projektet bliver køkkenet, hvor lokale producenter kan leje sig ind, og Hegnsholt har også kontakt til københavnske restauranter, som er interesserede i at få adgang til et køkken, hvor de i fællesskab får plads til at sylte og fermentere eller lave andre fælles produktioner, som det kan knibe med at få plads og tid til at lave på den enkelte restaurant. »Jeg håber, at gården også kan fungere som opsamlingssted for lokale fødevarer, så vi kan lave fælles distribution til restauranterne i København,« siger Johanne Schimming.

For at skaffe kapital til den omfattende ombygning er Hegnsholt ved at optage et crowdlendinglån hos den nyetablerede crowdlending-platform Makari. I første fase søger Hegnsholt 1,5 mio. kr. til nyt tag. Senere følger yderlige et par faser, som skal skaffe

HEGNSHOLTS LÅN • Samlet lånebeløb 1.500.000 kr.

• Långiverne kan investere fra 1.000 til 100.000 kr.

• Rente: 4 pct.

• Løbetid: 5 år • Aktuel status: 72 långivere har rejst 954.000 kr • Gns. per långiver: 13.250 kr

penge til kloakering og indretning af køkken, lager, kontorer og de værelser til gårdens elever og de kokke og andre, som ønsker at leje køkkenet.

Lånet er afdragsfrit og løber over fem år, hvor långiverne får fire pct. i rente.

Når ombygningerne er færdige, bliver lånene konverteret til et kreditforeningslån, så det er muligt at betale lånene tilbage i et hug.

Parret forventer dog ikke, at de skal bruge fem år på at realisere arkitektens tegninger. For dem handler det om hurtigst muligt at blive færdige, så de begynder at få nogle lejeindtægter, så det er ikke usandsynligt, at lånene bliver betalt tilbage, inden der er gået fem år.

På 14 dage har 72 långivere allerede givet tilsagn om en lille mio. kr. »Jeg er meget positivt begejstret over, hvor hurtigt det går,« siger Johanne Schimming, som i forvejen har gode erfaringer med mindre, traditionelle crowdfundingprojekter via Coops platform.

Det er helt orden, når Arla markedsfører oste, yoghurt og smør fra Arla Øko-serien som klimaneutrale via klimakreditter i udenlandske skovprojekter, lyder den overordnede vurdering fra Fødevarestyrelsen.

Margarine Foreningen er uenig i afgørelsen, da der blandt forskere er uenighed om, i hvor høj grad klimaprojekter kan dokumentere CO2-besparelser, og i en pressemeddelelse fastholder Frederik Madsen, sekretariatschef i Margarine Foreningen, at det er forkert at forklæde animalske produkter som klimaneutrale.

Sagen startede i slutningen af 2020, da Fødevarestyrelsen modtog en klage fra Margarine Foreningen, som mener, at der er tale om greenwashing, når Arla Foods markedsfører Arla Øko-produkter som »CO2-neutral – kompenseret med klimakreditter.« Efter at have gennemgået Arlas markedsføring og dokumentationen bag klimakreditterne er Fødevarestyrelsen dog kommet frem til den modsatte konklusion, idet Fødevarestyrelsen vurderer, at anprisningerne

Arlas klimaanprisninger er i overensstemmelse med reglerne, lyder vurderingen fra Fødevarestyrelsen. er i overensstemmelse med reglerne. »Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at anprisningen af Arla Øko-produktserien som værende CO2-neutral, med kompensation fra klimakreditter, er klar og let forståelig for en almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger,« hedder det i svaret på Margarine Foreningens klage. jb@okologi.dk

ANNONCE

Overvejer du at lave eller forhandle biodynamiske Demeter-produkter i din virksomhed?

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tilbyder gratis vejledning om vilkår for produktion, mærkning og markedsføring af biodynamisk produkter.

Kontakt os på info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45 Projektstøttet af Fonden for økologisk landbrug

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. august 2021 nr. 668

Meny skruer op for økologien Rekordvæksten i det økologiske salg i 2020 fortsætter hos Meny, hvor flere af købmændene er klar til at give plads til lokale varer på hylderne.

DETAILHANDEL: Gennem det seneste år har Meny-kæden arbejdet målrettet på at opgradere sit økologiske sortiment.

Kædedirektør Richo Boss oplyser, at alle Meny-butikker i dag har et økologisk grundsortiment på ca. 1.000 varenumre, og laver du et produkt med den helt rigtige historie, kan det godt betale sig at banke på døren hos den lokale Meny-købmand. »Der er faktisk flere købmænd, som vælger at udbygge vores basissortimentet på 1.000 Ø-mærkede varer med økologi fra lokale producenter,« siger Richo Boss, som i forrige uge sendte kædens første tilbudsavis på gaden med udelukkende økologiske varer. »Det er en meget bevidst strategi, at vi ønsker at gøre økologien mere synlig i alle vores butikker,« siger Richo Boss, som i kølvandet på corona oplever, at de bevidste forbrugere efterspørger flere øko-

Richo Boss oplyser, at Meny trods et rekordhøjt økologisalg i 2020, også i det nye år oplever to-cifret salgsfremgang. Foto: Meny logiske og klimavenlige varer, og disse må meget gerne være danske.

Efter direktørens vurdering er den tid forbi, hvor det var nok blot at have en enkelt økologisk og en enkelt konventionel vare i den samme kategori. Hos Meny er der plads til flere lokale kvalitetsvarer, som kunderne ofte er villige til at betale en ekstra pris for. »I dag er det alle vores kunder, som køber økologi, og derfor er der brug for flere alternativer i de enkelte varekategorier – både når det gælder pris og kvalitet,« siger Richo Boss. jb@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Lokale varer er i høj kurs hos Meny i Rønde Med tre discountbutikker som naboer har Meny i Rønde valgt at differentiere sig via økologiske og lokale varer. »Afhængig af produktet,vil jeg typisk gerne give 10-15 pct. mere for lokale varer med en god historie,« siger købmand René Povlsen, der driver Meny i Rønde nord for Aarhus.

Han har gennem flere år specialiseret sig i at tilbyde fødevarer fra lokale producenter og er især kendt for sit salg af kød fra Skovkvæg i Mols Bjerge Nationalpark.

Han aftager årligt kød fra ca. 70 dyr og kunne sælge mere, hvis der var flere dyr.

Både kødet og hans store udvalg af øko-mel fra Aurion tiltrækker kunder fra et stort opland. »Jeg er også begyndt at sælge varer fra små fødevare startups,

som holder til i Agro Food Park i Aarhus,« siger den jyske købmand, som totalt har øget butikkens faste økologisortiment med 65 varer, hvoraf halvdelen kommer fra lokale producenter. »På den måde kan jeg differentiere mig fra byens discountbutikker.« I perioder har René Povlsen også solgt økologiske grøntsager fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og PGU-Hornslet, som driver et socialøkonomisk gartneri tæt på Rønde, men da de folk, som stod for aftalerne, fik nyt arbejde, gik leverancerne i fisk, og René Povlsen pointerer, at det i høj grad er op til producenterne at pleje aftalerne. Ellers risikerer de lokale varer at glide ud af sortimentet, som senest er blevet suppleret med økologiske hestebønner fra Pure Dansk i Ebeltoft. jb@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Kragerup Gods er en af frontløberne, når det gælder danske bælgfrugter til konsum. Godset har i år tilsået 18 ha med økologiske kikærter, som her får en omgang med striglen. Foto: Kragerup Gods

Meny lancerer kikærter fra Kragerup Gods Kragerup Gods leverer de første økologiske kikærter til Meny-kædens satsning på at opbygge et sortiment af danske bælgfrugter.

BÆLGFRUGTER

AF JAKOB BRANDT

I dag bliver langt de fleste økologiske kikærter importeret fra udlandet, men dagligvarekæden Meny har lyttet til forbrugernes ønsker og lancerer nu de første kikærter, som er produceret af danske økologer.

De proteinrige kikærter lanceres som »klimakærlige kikærter«. De bliver produceret af Kragerup Gods på Vestsjælland, som er på vej med flere forskellige typer økologiske bælgfrugter. Kædedirektør i Meny, Richo Boss, glæder sig over, at Meny er i stand til at gå foran. »Vi ser en klar tendens til, at flere kunder køber ind til plantebaserede måltider, og her skal vi være klar med de bedste produkter,« sagde Richo Boss i forbindelse med lanceringen.

Poserne med kikærter rummer et kg danske kikærter og har en vejl. pris på 46,95 kr. Direktøren håber, at kunderne er klar til at betale lidt ekstra for lokale produkter, som efter hans vurdering harmonerer godt med den fremherskende omstillings-agenda, som sigter mod en mere klimavenlig fødevareproduktion. »Normalt vil kikærter være en im-

portvare, men nu kan vi både handle med en lokal producent og samtidig undgå at belaste klimaet unødigt ved at fragte kikærter fra udlandet.« KRAGERUP GODS GÅR FORAN Det er godsejer Olav Ditlevsen fra Kragerup Gods, som producerer kikærterne til Dagrofa-kæden. Han er en af landets frontløbere, når det gælder bælgfrugter til konsum.

Sidste år dyrkede han knap otte ha med kikærter på lejet jord, men på grund af et højt ukrudtstryk gav det kun ca. seks ton færdigrensede kikærter.

Det er dem, som nu er landet på hylderne i Meny, og lanceringen giver den sjællandske producent mod på mere. I år har han udlagt 18 ha med kikærter alene på godsets egne nyomlagte marker. »Det er fjerde år, jeg dyrker kikærter. Det første år var der tale om en mindre testproduktion. Det andet år gav ingen høst, men i år står kikærterne godt, og jeg vil være tilfreds med et udbytte på to ton pr. ha,« siger Olav Ditlevsen til Økologisk Nu. Han driver samlet 1250 ha landbrug og har i første omgang valgt at omlægge 78 ha til økologisk produktion på en naboejendom, hvis jord grænser op til godset, så han har god mulighed for at følge væksten i marken på tætteste hold.

Det økologiske areal sikrer samtidig god plads til at eksperimentere med flere forskellige proteinafgrøder til human ernæring.

SUPERSPÆNDENDE UDFORDRING »I år tester jeg røde linser og har to ha

med lupin, men det er også planen at dyrke forskellige former for bønner og quinoa,« fortæller Olav Ditlevsen, der betegner den økologiske produktion som en superspændende faglig udfordring.

Specifikt i kikærter er det en udfordring, at ærterne modner ad tre omgange, og da de først skal høstes i september, kan efterårsregnen gøre det vanskeligt at finde det rigtige høsttidspunkt. Olav Ditlevsen vurderer, at det oftes giver den bedste kvalitet at skårlægge ærterne.

EN TEST AF POTENTIALET »Lige nu står kikærterne flot og de lukker godt af for ukrudtet,« siger godsejeren, som oplyser, at det har været vigtigt for ham at være blandt de første på markedet. Han lægger ikke skjul på, at han er spændt på, hvordan danskerne vil tage imod hans kikærter.

Det samme er indkøbschef Simon Olsen hos grossisten Grøn Fokus, som aftager, pakker og videresælger kikærterne til Meny. »Det bliver en test af potentialet, som skal vise, om forbrugerne er villige til at betale for danske kikærter, som koster ca. det dobbelte af de billigste kikærter fra Italien og Tyrkiet,« siger Simon Olsen.

De danske øko-kikærter er resultatet af et nært samarbejde mellem Dagrofa og grossisten Grøn Fokus.

Sidstnævnte har de seneste par år arbejdet på at skaffe økologiske bælgfrugter til konsum, og begge parter er fast besluttet på at fortsætte rejsen og meddeler, at der er flere danske bælgfrugter på vej.

MAD & MARKED

27. august 2021 nr. 668

Friland forventer et stabilt marked for økologisk svinekød Mens de konventionelle svinepriser de seneste 10 uger har oplevet det største prisfald i flere år, er de økologiske priser stadig på et niveau, hvor landmanden kan tjene penge på produktionen, og Friland melder om en stabil markedssituation for økologisk svinekød.

SVIN

AF JAKOB BRANDT

Mens noteringen på konventionelle grise til Danish Crown siden uge 24 er reduceret med tre kr., har datterselskabet Friland i samme periode kun barberet to kr. af afregningen til de økologiske svineproducenter, og ifølge Frilands direktør, Claus Hein, behøver de økologiske producenter ikke frygte, at uroen på det konventionelle marked rammer økologien.

I uge 34 får økologerne en afregning på 25 kr. pr. kilo, og ifølge Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, er der stadig tale om en afregning, hvor der bliver noget tilovers til landmanden, men advarselslamperne begynder at blinke. Det skyldes ikke mindst, at priserne på det økologiske proteinfoder i øjeblikket stiger. »Jeg håber ikke, at hele prisfaldet på de konventionelle grise slår igennem på det økologiske kød. Et fald på to kr. er allerede meget, men vi kommer heldigvis fra et højt niveau, og der er ikke justeret på økologitillægget (13,10 kr., red), så vi kan stadig lave en forretning på vores grise,« siger Randi Vinfeldt.

Hun kalder det dog bekymrende,

Ifølge Friland A/S er der intet, som tyder på, at den nuværende uro på det konventionelle marked for alvor vil smitte af på økologernes afregning. Selskabet oplever en positiv markedsudvikling for salget af økologisk svinekød. Foto: Friland

at pilen i øjeblikket peger nedad, da det er umuligt at forudsige, hvor bunden ligger. Udviklingen i de økologiske foderpriser gør ikke bekymringen mindre.

GOD BALANCE I MARKEDET Claus Hein kan dog berolige eventuelt bekymrede økologer. »Vi oplever ikke den samme uro på det økologiske marked, som de konventionelle producenter, og der er ikke noget, som tyder på, at markedssituationen ændrer sig på den

korte bane. Vi oplever fortsat god efterspørgsel – både ude og hjemme,« siger han.

Claus Hein erkender samtidig, at voksende foderpriser naturligvis er en udfordring, men han noterer med tilfredshed, at antallet af slagtninger i øjeblikket ligger en smule over det budgetterede, og at der stadig er en sund balance mellem produktionen og Frilands salg.

Den melding glæder Randi Vinfeldt, men belært af erfaringerne advarer hun de trængte konventionelle

producenter mod at vende blikket mod økologien, da der er tale om et lille og dermed meget sårbart marked. »Vi har tidligere set, hvordan en større omlægning meget hurtigt slog bunden ud af det økologiske marked,« siger hun.

Den risiko er Friland meget bevidst om, oplyser Claus Hein. »Jeg har altid fokus på, at der er balance mellem de dyr, vi tager ind, og det, vi sælger,« pointerer Claus Hein.

Organic Pork overtager konkursramt måltidsvirksomhed Karsten Deibjerg og Bertel Hestbjerg, der står bag selskabet Organic Pork, vil afprøve koncepter og idéer i måltidskasser, som snart får et økologisk twist.

Tidligere på sommeren måtte virksomheden Måltidsboxen fra Grindsted begære selskabet konkurs, men nu genopstår konceptet dog i et lidt andet setup.

Karsten Deibjerg og Bertel Hestbjerg, der står bag selskabet Organic Pork, har nemlig overtaget Måltidsboxen, skriver fødevarewatch.dk.

De nye ejere arbejder i forvejen sammen om leverancerne af den økologiske Poppel Gris til Coop, og de ser frem til at teste nye madkoncepter og idéer af hos forbrugerne. »Vi synes, at det er spændende at udvikle og har ikke de store ambitioner om at udvide volumenen inden for landbruget, men i stedet udvide værdikæden. Derfor glæder vi os til at se, hvad dette kan blive til,« siger Bertel Hestbjerg, til fødevarewatch. dk, og peger på, at der skal meget mere økologi på menuen i Måltidsboxen fremover.

De første kasser kom på gaden i denne uge. »Vi starter der, hvor de andre slap, men det er vores plan, at kasserne

Med Bertel Hestbjerg som medejer af Måltidsboxen, får Hestbjerg Økologi endnu en afsætningskanal for økologisk svinekød. Foto: Hestbjerg Økologi

skal have et økologisk twist, og at der bliver plads til noget kød,« siger Bertel Hestbjerg, som vil bruge kasserne til at teste nogle af de mere specialle udskæringer, som Coop ikke ønsker at aftage. »Vi skal ikke ud og konkurrere med de store måltidskasseselskaber eller Coop, men finder vi nogle udskæringer, som går godt i Måltidsboxen, kan det være, at Coop vil tage dem ind i sortimentet,« siger Bertel Hestbjerg.

Med virksomheden ’Hestbjerg Økologi’ er han Danmarks største producent af økologiske grise, mens Karten Deibjerg er tidligere adm. direktør for Friland og nu ejer handelsselskabet Tamaco Gruppen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Kig ind til søer og smågrise på søndags-Sofari I år åbner 12 økologiske landmænd stalden og marken for årets Sofari, som finder sted 5. september.

Efter en pause på et år på grund af corona og nedlukninger i Danmark er forbruger-eventet Sofari nu igen tilbage på programmet. Sofari er dagen, hvor typisk mange børnefamilier vælger at besøge en økologisk griseproducent for at opleve dyrenes liv under åben himmel og blive klogere på, hvorfor det økologiske kød koster lidt mere end det konventionelle.

Sofari foregår i år 5. september på 12 økologiske gårde fordelt over hele Danmark, og aktiviteterne spænder vidt fra gård til gård. På flere bedrifter er det muligt at smage noget af det lokale kød, mens andre inviterer til en køretur i marken. Aktiviteterne på de enkelte gårde kan ses på Sofaris hjemmeside, oplyser Filand.

Syv af de 12 landmænd er leverandører til Danish Crown datterselskabet Friland. Marketingansvarlig Maria Bast håber, at danskerne benytter sig af muligheden for at se de økologiske grise på nærmeste hold og opleve den høje dyrevelfærd, som kendetegner den økologiske produktion. »Vi er glade for, at vores landmænd inviterer danskerne ind, og det er en unik mulighed for at få syn for, hvordan de økologiske grise trives på, og at grisene har det godt,« siger hun i selskabets omtale af Sofari.

I modsætning til sidste år har Sofari-gæsterne i år igen mulighed for at gå rundt på de økologiske gårde og opleve grisene på faremarkerne.

Bortset fra et enkelt ’drive-in-arrangement’, hvor gæsterne skulle blive i bilerne, var Sofari aflyst i 2020.

Sofari arrangeres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Friland A/S, Organic Pork, Tican, Økologisk Landsforening og foreningen FØKS, Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.

Sofari støttes af Fonden for Økologisk Landbrug.

Kig forbi! Grisen er af natur et nysgerrigt dyr, og hos Friland håber man, at grisene får masser at se på til Sofari 5. september. Foto: Friland

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. august 2021 nr. 668

Fødevareproducenter slipper billigst fra greenwashing Når fødevareproducenter vildleder forbrugerne med lidt for grønne klimaanprisninger, slipper de billigere end producenter i andre brancher.

I en tid hvor alt og alle kæmper om at være mest klimavenlig, kan det være fristende at male virkeligheden lidt grønnere, og fødevareproducenter slipper typisk med en bøde, som er væsentlig lavere, end det er tilfældet i såkaldte greenwashing-sager i andre brancher.

Ifølge Børsen er det i udgangspunktet Forbrugerombudsmanden, som behandler klagesager om vildledende markedsføring, men en særlovgivning på fødevareområdet betyder, at klager over fødevarevirksomheder som regel bliver sendt videre til Fødevarestyrelsen. Mens

styrelsen maksimalt kan udstede bøder på op til 10.000. kr., tager Forbrugerombudsmanden udgangspunkt i sagens værdi og har dermed mulighed for at udstede bøder i millionklassen.

Den forskelsbehandling af brancherne er helt uholdbar, mener flere politikere, som kræver handling. »Det er helt hat og briller, hvis fødevarevirksomheder kan få markant lavere bøder end i andre brancher. Der er et kæmpe behov for, at lovgivningen bliver ensartet, både i forhold til strafstørrelse og hvad der betegnes som værende vildledende markedsføring, når det gælder klima og miljø,« siger klimaordfører Signe Munk (SF) til Børsen, hvor hun får opbakning fra flere andre partier.

Antallet af klager til Forbrugerombudsmanden er mere end tredoblet; fra 19 i 2019 til 64 sidste år.

jb@okologi.dk

Der var trængsel ved den 15 m lange plantebaserede frokostbuffet på Comwell Hotel i Aarhus, da ansatte fra landets professionelle køkkener fik mulighed for at møde nogle af de producenter, som leverer deres råvarer. Foto: Jakob Brandt

God start for stafet for professionelle køkkener Det giver et kæmpe løft for de professionelle køkkener at møde grossister og producenter ved fælles køkkenstafet, hvor de inspirerer hinanden til for alvor at genstarte den grønne omstilling efter corona.

FOODSERVICE

JAKOB BRANDT

Politikerne mener ikke, at det er fair, at fødevareproducenter slipper billigere, når de vildleder forbrugerne. Foto: Moment Studio

Økologisk Landsforening arbejder aktivt for en kickstart af omlægnin-

gen til økologi efter halvandet år med corona. Mange køkkener er allerede kommet langt – båret frem af lokale ildsjæle og politiske visioner om mere økologi i den offentlige bespisning.

For at inspirere dem videre på deres grønne rejse gennemfører Økologisk Landsforening sammen med Kost- og Ernæringsforbundet en landsdækkende netværksstafet for professionelle køkkener.

I sidste uge nåede den til Aarhus, hvor de udover en stribe oplæg fra lokale grønne køkkener og fødevareproducenter fik en videohilsen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S):

»Vi deler ambitionerne om at få mere sund, klimarigtig og økologisk mad serveret for danskerne. Det har nemlig vist sig, at omlægning til økologi ofte giver en sundere og mere klimavenlig menu,« sagde Rasmus Prehn, som samtidig pointerede, at det er vigtigt at få endnu flere hoteller, restauranter og kantinekæder med på den grønne bølge, da økologi harmonerer perfekt med de nye klimakostråd.

Stafetten slutter på Comwell Portside i København 29. august.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Første sommer i Kornets Hus gik over al forventning Mere end 8.500 gæster har siden åbningen i maj besøgt Kornets Hus. Nu ser folkene bag det nordjyske madkulturhus frem til et efterårsprogram med fokus på undervisning og kurser.

Sommeren har for mange danskere budt på nye oplevelser herhjemme, og den interesse har man også mærket i Kornets Hus. De seneste måneder har tusindvis af turister lagt vejen forbi Guldagervej syd for Hjørring, hvor den unikke bygning troner over

kornmarkerne, som netop i disse dage får besøg af grådige mejetærskere.

Både børn og voksne, turister og lokale har deltaget i husets bageworkshops, smagt sig igennem de friskbagte lækkerier i cafeen, været med på en af de daglige rundvisninger og gået på opdagelse i husets udstilling. Utallige kanelsnegle, pizzaer, surdejsboller er blevet bagt, og daglig leder Johannes Haandsbæk Vestergaard ser tilbage på de første tre måneder af husets levetid med stor tilfredshed. »Det har simpelthen været fantastisk at se huset fyldt med liv fra morgen til aften. Der har været gang i bageovnene, duften af nybagt brød

har spredt sig i hele huset, og vi har oplevet en meget positiv respons fra de mange besøgende,« fortæller Johannes Haandsbæk Vestergaard i en pressemeddelelse.

Der har sommeren over været åbent for besøgende seks dage om ugen, og nu hvor højsæsonen er ovre, skruer Kornets Hus ned for den del af driften, så der resten af året vil være åbent for besøgende i weekender.

I hverdagene vil husets personale i stedet fokusere på undervisningstilbud, hvor der både tilbydes skoletjeneste, bagekurser for madprofessionelle og hobbybagere, samt samarbejdsprojekter med de lokale erhvervsskoler. jb@okologi.dk

Siden coronagenåbningen har Kornets Hus haft masser af små og store gæster, som bliver klogere på korn og kerner, og hvad man kan bage af dem.

Foto: Kornets Hus

ANNONCER

27. august 2021 nr. 668

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852 Næste nummer: Udkommer 24. september

Annoncedeadline 13. september

Nr. 669

29. oktober

18. oktober

670

26. november

15. november

671

30. dec.

13. december

672

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

INFORMATIONER

EJENDOMME

UDBUD AF FORPAGTNING Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45.

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Til pesticidfri dyrkning fra 1. oktober 2021 Aarhus Kommune udbyder følgende forpagtning: Ca. 102 ha på matr.nr. 1 d m.fl. Højby Mark, Framlev, beliggende ved Højbyvej.

Økoskilte i smedejern

Forpagtningen udgør en stor del af jordene, som tidligere hørte til Højbygård.

Jordene er af god bonitet og fremstår særdeles veldrevne.

Forpagtningen kan opsiges med 6 mdrs. varsel til en efterfølgende 1. marts.

Det forventes – men kan ikke garanteres -, at forpagtningen kan løbe fem år frem.

Tilbud angives i kr. pr. ha og skal være Aarhus Kommune Ejendomme Karen Blixens Boulevard 7, 4.

8220 Brabrand

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

i hænde senest den 10. september 2021 Aarhus Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud, eller forkaste dem alle.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Peter Chr. Trolle: pct@aarhus.dk, eller Lone Staley: lost@aarhus.dk tlf. nr. 8940 4400

AARHUS.DK

Gadeskilt med metal Ø-mærke

86 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

27. AUGUST 2021 | NR. 668 | 41. ÅRGANG

Den sidste tvivl må være forstummet biotika og optage så store arealer til foder, vi kan ikke belaste vores natur og drikkevand med pesticider, vi er nødt til at holde igen med gødningen, vi er nødt til at gå økologiens vej.

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED

Med udgivelsen af den seneste klimarapport fra FN, må det være hævet over enhver tvivl, der skal ske grundlæggende forandringer i den måde, vi driver intensivt landbrug på, og det vi i Vesten lægger på tallerkenen.

Mennesket forårsager klimaforandringer, og en inddæmning kræver handling i samtlige sektorer, hvis vi skal holde temperaturstigninger under to grader.

Vi skal genskabe balancen i landbruget. Vi kan ikke fortsat producere så mange husdyr i lukkede stalde hjulpet af et for stort forbrug af anti-

Klimarapporten føjer sig til FN’s biodiversitetsrapport, der dokumenterer, at arter fortsat uddør med uhørt hast, og nationalt står vi over for en erkendelse af, at vi har forurenet det danske grundvand, i en grad så det fremover skal renses for at kunne anvendes til drikkevand.

Antibiotikaresistens fylder lige nu mindre i avisoverskrifterne, men alvoren er ikke blevet mindre, og opgaven i forhold til vandmiljøet er opskrevet fra, at vi skal fjerne ikke blot 3.500 ton kvælstof, men 6.500 ton kvælstof i den årlige udvaskning.

Mange udfordrer, at økologi skulle være en vej frem med henvisning til mindre udbytte pr. hektar, mange fremhæver, at med en stigende verdensbefolkning og stigende velstand

Økologi er lige nu den eneste kendte helhedsløsning. Frem for bevidstløst at udnytte den stigende velstand til at øge den animalske produktion, skulle vi måske udnytte, at vi i vores del af verden er med til at agere rollemodel for, hvordan man dyrker landbrug, og hvordan man spiser.

vil der være flere, der efterspørger kød.

Og ja, udbytterne i økologien skal op, og ja, vi vil også gerne give jorden mere fred fra plov og ukrudtsharve.

Der er fortsat behov for udvikling

i økologien på alle fronter, men det er ikke et argument mod den økologiske vej. Der er ikke noget andet system, der tapper ind på alle de listede problemstillinger. Økologi er lige nu den eneste kendte helhedsløsning. Frem for bevidstløst at udnytte den stigende velstand til at øge den animalske produktion skulle vi måske udnytte, at vi i vores del af verden er med til at agere rollemodel for, hvordan man dyrker landbrug, og hvordan man spiser. Pladsen til husdyrproduktion er opbrugt - nu må den indrettes mere hensigtsmæssigt, og vi må fordele de animalske produkter bedre imellem os på tværs af verdens befolkninger.

Aarhus Universitet har beregnet en positiv klimaeffekt ved økologisk drift på to ton CO2-ækv. pr. ha pr. år ud fra nuværende struktursammensætning i det danske landbrug.

Den mindre belastning følger af forskelle i gødningsanvendelse, sædskifte og dyretæthed i økologisk produktion sammenholdt med

ANNONCE

INVITATION TIL MEDLEMSMØDER OM DEN DEMOKRATISKE STRUKTUR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

September byder på en række møder for Økologisk Landsforenings medlemmer fordelt rundt omkring i landet, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og mød op til en god debat nær dig. På møderne vil vi debattere foreningens rolle som samlende organisation i det økologiske landskab, og hvordan den demokratiske struktur på bedste vis kan understøtte fremtidens Økologisk Landsforening. En bred gruppe af medlemmer har arrangeret møderækken. Der vil være bestyrelsesmedlemmer med på alle møder.

Find steder, tidspunkter og tilmeld dig her: www.okologi.dk Tilmeld dig gerne senest fire hverdage før det valgte møde, så vi ved hvor mange stole og kaffekopper, vi skal stille frem. Senere tilmelding er mulig.

konventionel produktion. Omkring en tredjedel af klimaeffekten for økologi tilskrives øget kulstoflagring.

Opgjort pr. produceret enhed vurderer Aarhus Universitet, at udledningen er nogenlunde ens i økologi og konventionel produktion.

Der er dokumenteret 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter på og ved de økologiske marker og dobbelt så mange individer.

Kvælstoftabet til vandmiljøet er 12 – 13 kilo lavere pr. ha og vores drikkevand skånes for pesticider.

Den statslige dyrevelfærdsmærkning giver tre hjerter for økologiske svin og slagtekyllinger samt to-tre hjerter for oksekød og mælk, og antibiotikaforbruget er 5-20 gange lavere i økologisk svineproduktion, 2/3 af forbruget til 1 liter mælk. Økologi er ikke i mål, der er meget, vi gerne vil gøre bedre, men at det lige nu er det bedste bud på en bæredygtig produktion, og det bedste valg, man kan træffe, når man vil handle bæredygtige fødevarer har jeg svært ved at se, man kan være i tvivl om.