Økologisk Landbrug, februar 2022, nr. 673

25. FEBRUAR 2022 | NR. 673 | 42. ÅRGANG

Kvindelige jordbrugsteknologer får markant lavere løn end mandlige.

Side 4-5

Foto: Colourbox

HVEM BLIVER NY FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING? Få her overblikket over den forestående generalforsamling og hvem der stiller op som formand og til bestyrelsen.

Side 13-19

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

25. februar 2022 nr. 673

Forandring fryder Der er mange interesser i foreningen, og det er både en styrke og akilleshæl.

Det er vigtigt, at beskyttelse af særinteresser ikke sætter udviklingen i stå.

Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

LEDER

Med mine ni år som medspiller og vidne, er det gået for langsomt. Vi er ikke alene forud for vores tid, som vi var med fx ØkologiLøft, vi er også til tider vores egen værste fjende.

AF PER KØLSTER

Enhver slutning er samtidig en ny begyndelse. Sådan er det rent eksistentielt, og tilstanden i mellem er nuet. Nuet kan være der, hvor lykken bor eller det modsatte, nemlig angsten. Det afhænger af tilliden til eller frygten for fremtiden for en selv og for verden.

Vores vækstdominerede tid kalder på en konstant bevægelse fremad, opad mod nye højder og mål. At dvæle og lade stå til er nærmest en synd. Og jeg skal da være den første til at indrømme, at det, der har drevet mig de sidste ni år som formand, har været et brændende ønske om at skabe en udvikling, der sætter sig spor og gør en forskel. Ikke for egne blå øjnes skyld, men for sagens og for verdens.

Og er der noget, der har karakteriseret perioden, så er det netop forandringsdagsordenen. Drevet af omverdenen, drevet af nødvendigheder og ønsker udtrykt i bestyrelsen, blandt medlemmerne og medarbejderne. Nødvendigheder, fordi foreningens har været rystet i sin grundvold af omverdenen krav og foreningens drift. Ønsker, fordi vi har været og fortsat er igennem en transition af foreningen til i endnu højere grad at omfatte økologien i sin bredde og betydning for alle.

Vi har altid brystet os af, at foreningen rummer alle, men i praksis har vi ’at the end of the day’ stået med en organisation, hvor tyngden var brancheinteresserne i værdikæden fra landmand til forbruger.

Dette er en klassisk og logisk markedsmodel, og vi har gjort det

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 11 udgivelser årligt Oplag 2.700 ISSN 2596-8181

Med mine ni år som medspiller og vidne, er det gået for langsomt. Vi er ikke alene forud for vores tid, som vi var med fx ØkologiLøft, vi er også til tider vores egen værste fjende.

virkeligt godt med den tilgang.

Vi har været en meget afgørende faktor som organisation for at skabe det, vi alle kender i dag som verdens ledende økologination. Markedet er fundamentet til alle tider, men det er ikke nok i sig selv. Det er ikke løsrevet fra en verden, som styres af mange andre og konfliktende dagsordenen i magtens sfærer, som klassisk udspilles i vores repræsentative demokrati (DK, EU) og med lobbyisternes dans om guldkalven.

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen mka@okologi.dk 2542 9317

Vores historiske og gyldne æra fra den første lovgivning i 1987 og til i dag har med markedet løftet os til de ca. 12-15 pct., som økologien udgør i landbruget og i forbruget. Det har taget en generation.

Når jeg ser ind i den kommende generationsudfordring, 30 pct. og ’beyond’, så handler det netop om at blive i stand til dygtigt at blande sig i den demokratiske proces med det solide foder, vi kan stille til rådighed med løsninger, der retter sig mod at skabe et bæredygtigt, økologisk orienteret landbrug, forbrug og samfund.

I vores vision taler vi om ’en verden der tænker og handler økologisk’. Er det højrøvet eller bare helt utroligt klart og ærligt? Det sidste naturligvis, og er der noget, der er blevet klart de senere år, så er det, at vi med vores generationsarbejde har skabt den platform, der totalt matcher verdensmålene og ånden i dem. Økologiens principper er forud for sin tid, ligesom økologien er.

De seneste år har vi lagt arm med os selv for at se ind i næste tidsalder.

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 1.050 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

Det har været en særdeles udfordrende opgave at skabe den nødvendige stærke sammenhæng i foreningen, når interesserne samtidig stritter til højre og venstre og op og ned og øst og vest og stor og lille.

Vi har skabt en stærk strategi, hvor vi som interesseorganisation skal løfte opgaven. Vi har arbejdet intensivt for, at de overordnede rammer for at ændre vores landbrug og fødevaresystem sikrer den økologiske retning.

Vi arbejder for at sluge vores egen medicin om den transformation, vi skal igennem for også at forny vores organisation. Meget lykkes, men Rom blev og bliver ikke bygget på en dag.

Det har været en særdeles udfordrende opgave at skabe den nødvendige stærke sammenhæng i foreningen, når interesserne samtidig stritter til højre og venstre og op og ned og øst og vest og stor og lille.

Bredden er vores styrke og akilleshæl. Vi skal se os selv som et demokrati i demokratiet. Men risikoen for, at beskyttelsen af særinteresser kammer over i en grå stilstand af leverpostej, er overhængende og kritisk for foreningens fremtid.

Og er der noget, der er drænende i det repræsentative demokrati, så er det, når tilliden til de folkevalgte forsvinder. Det ligger i tiden at skabe splittelse fremfor sammenhæng.

Medierne og ikke mindst de sociale medier nærer sig ved det. Tingene går så hurtigt, så den forpligtelse, vi alle har til at læse indenad, til at lytte og spørge, hurtigt erstattes af synsninger og (for-)domme.

På alles vegne er det mit store håb, at demokratiets dybeste forudsætninger, nemlig den gensidige respekt og respekten for de folkevalgte, får lov til at løfte foreningen ind i en ny æra. Jeg ved, hvad der var, men ikke hvad der kommer. Nuets absolutte tilstand af at leve forudsætter ro og tillid. Mindre kissejav.

Paradokset er, at det hele kun kan gå for langsomt, og aldrig har der været så meget brug for nærvær, fællesskab, ro og omtanke. I al beskedenhed tror jeg på, at vi nu står med en platform, der kan rumme dette.

Hermed gives stafetten videre!

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

MENNESKER & MENINGER

ØKOLOGISK LANDBRUG

25. februar 2022 nr. 673

3

INDHOLD MARK & STALD

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 10 & 15-16

SIDE 23 - 26

SIDE 22

SIDE 16

Foråret begynder tidligere og tidligere, og det giver landbruget problemer Læs også: Mark & stald Side 4-5 - Er du kvinde og jordbrugsteknolog, skal du forvente en lavere løn end din mandlige kollega Side 6 - Jordprøver afslører mangel på vigtige mikronæringsstoffer Side 7 - Droner kan gøre udviklingen af nye sorter billigere og hurtigere - L&F: Økologer med BNBO-arealer bør ikke misse erstatning Side 8 - Nye EU-regler sender dyrlægen på hyppigere besøg - og det koster

SIDE 23

SIDE 22

Verden bruger knap 12 billioner kr. om året på at skade kloden

Foodexpo tester det økologiske spisemærke i alle restauranter

Side 9 - Dyrlæger advarer om øget antibiotikabrug, men professor ser ikke reglerne som problemet

Mennesker & meninger Side 20-21: Debat

Side 10 - Landmænd høster fordelene ved at dyrke forskellige afgrøder sammen Side 15 - KRONIK: Klimavenlige fødevarer vægtes højere af loyale øko-forbrugere - Økologicenter gentager projekt for unge landmænd Generalforsamling 2022 Side 17-19 - De stiller op til bestyrelsen i ØL

Mad & Marked Side 24 -25 - Historisk vækst på det globale marked - Det økologiske areal voksede med 3 mio. ha Side 26 - EU og Ifoam vil kåre den bedste kvindelige økolog - Det er aldrig for sent at skifte spor Side 28 FAGLIGT TALT: Afgræsning: Sådan skal de nye regler forstås

Side 19 - Én person kan stemme tre gange i ny struktur

Blomsterbuketten og potteplanten indeholder pesticider, der er ulovlige herhjemme Importerede blomster og potteplanter kan indeholde restkoncentrationer af pesticider, som ikke er godkendte i EU. Det viser en kortlægning foretaget af Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen.

IMPORT

AF MALTHE KARSTENSEN

Hvis du gav din udkårne en buket blomster i mandags i anledning af Valentinsdag, så har modtageren måske fået lidt ekstra med i købet.

Et kortlægningsprojekt udført af Teknologisk Institut på vegne af Miljøstyrelsen konstaterer nemlig, at importerede blomster fra uden for EU kan indeholde rester af pesticider, der er ulovlige at anvende herhjemme.

I projektet har man undersøgt, hvilke pesticidaktivstoffer, der er godkendte i nogle af de lande, hvor vi importerer blomster og associerede produkter fra. Associerede produkter

kan bl.a. være blomsterløg og potteplanter.

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af pesticidaktivstofferne (syv ud af 11), som er godkendte i Filippinerne, ikke er tilladte at anvende i EU. Tilsvarende er ca. halvdelen (36 ud af 74) af de godkendte pesticidaktivstoffer i Malaysia ikke tilladte herhjemme.

I begge lande er det i modsætning til herhjemme bl.a. tilladt at anvende insekticidet Carbaryl, der er klassificeret som kræftfremkaldende. Der er også markedsført flere neonikotinoider, som er forbudte i EU, da brugen udgør en trussel for bier og andre bestøvere.

SKAL AFDÆKKE RISICI Miljøstyrelsen ønsker i år, som opfølgning på kortlægningsprojektet fra 2020, at foretage analyser af konkrete blomsterprodukter. Resultaterne skal gerne afdække, om der kan være en uacceptabel risiko for mennesker og miljø.

I rapporten for kortlægningsprojektet har man også dykket ned i litteraturen og samlet en række resultater fra både danske og uden-

I et tidligere studie fandt man rester af hele 54 forskellige pesticider på ar­ bejdshandsker brugt af en blomster­ handler. Et projekt skal i år forsøge at afdække, om der er en eksponerings­ risiko. Foto: Colourbox

man desuden rester af 54 forskellige fungicider på blomsterhandleres arbejdshandsker. Studiet konkluderede, at blomsterhandlerne udsættes for så store mængder pesticidrester, at det kan udgøre en helbredsrisiko.

Derfor følger Arbejdstilsynet også med i resultaterne fra det aktuelle projekt.

Trods tidligere studier ved man i virkeligheden endnu ikke meget om pesticidrester i blomster. »De studier, der findes på nuværende tidspunkt, afdækker ikke området tilstrækkeligt og peger lidt i forskellige retninger. Vi kan ikke udelukke, at der er en eksponering, og det er derfor, vi tænker, det her projekt er relevant,« siger Sehbar Khalaf, toksikolog ved Miljøstyrelsen. landske undersøgelser. Rapporten konkluderer, at der ved analyse i nogle tilfælde er fundet flere end 30

forskellige pesticider i det samme plantemateriale.

I et belgisk studie fra 2017 fandt

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. februar 2022 nr. 673

Er du kvinde og jordbrugsteknolog, skal du forvente en lavere løn end din mandlige kollega Statistik viser store forskelle i lønnen mellem kønnene. Gennemsnitslønnen for kvindelige jordbrugsteknologer i rådgivningsbranchen er over 6.000 kr. lavere om måneden end for mændene.

ULIGHED

AF MALTHE KARSTENSEN

Da Randi Dagø Christensen sad til en af sine første jobsamtaler som nyuddannet jordbrugsteknolog blev lønstatistikken fremhævet, da snakken faldt på lønnen i hendes potentielt nye job. Og det var ikke en statistik, der talte til hendes køns fordel. »Min formodning er, at det handlede om, hvilken kandidat de kunne få billigst. Jeg kunne mærke, at det var lidt et spil om, hvor langt man var villig til at gå ned. Han sad så med lønstatistikken og havde tydeligt markeret den gennemsnitlige startløn for kvinder, og sagde, at det var den løn, de kunne tilbyde mig,« fortæller hun.

Når jordbrugsteknologernes fagforening JID opgør lønstatistik for dens medlemmer, så er forskellen mellem kvinder og mænd til at få øje på. I alle brancher tjener de kvindelige jordbrugsteknologer nemlig markant mindre end deres mandlige kollegaer, og sådan har det været igennem mange år.

En kvindelig jordbrugsteknolog,

der arbejder som landbrugsrådgiver, tjener således i gennemsnit 34.500 kr. om måneden i 2021 fordelt på alle aldersgrupper. Til sammenligning tjener ditto mændene 40.950 kr. om måneden, hvilket er mere end 6.000 kr. i forskel.

Det fremgår af lønstatistikken, der er bragt i JID’s medlemsblad i januar. Pensionsbidrag indgår ikke i tallene.

Randi Dagø Christensen blev dermed tilbudt den laveste løn fra statistikken og takkede nej til jobbet.

UBEHAGELIGT AT PRESSE PÅ Allerede fra første job er lønnen stadig i mændenes favør ifølge statistikken.

De kvindelige jordbrugsteknologer, som blev færdiguddannede i 2021, har opnået en startløn på gennemsnitligt 27.200 kr. om måneden fordelt på alle brancher, mens de nyuddannede mænd sikrede sig en månedsløn på 28.650 kr. i 2021. »Jeg kender flere kvinder, der på forhånd har fravalgt rådgivningsbranchen og grovvarebranchen, fordi de kan se den lønforskel. De skal kæmpe for meget for at få en pas-

sende løn,« siger Randi Dagø Christensen.

Til den efterfølgende jobsamtale, som Randi Dagø Christensen tog til som nyuddannet jordbrugsteknolog, havde hun selv medbragt lønstatistikken. Denne gang havde hun på forhånd overstreget alle bokse, hvor kvinders løn fremgik. »Jeg sagde til samtalen, at nu var jeg en mand og pegede på den løn, jeg ville have. Men om jeg hedder Randi eller Rasmus er jo i virkeligheden lige meget, for man skal have løn efter den værdi, man skaber, og man skal hyre den, der er bedst til jobbet,« siger hun.

Hos jordbrugsteknologernes fagforening gør lønstatistikken indtryk på formanden. »Der er simpelthen for mange kvinder, som ikke får en løn, der modsvarer deres evner – og som er fuldt ud lige så dygtige som mændene,« siger Uffe Pilegaard Larsen, formand for JID. Han mener, at mændene i nogle tilfælde nok er bedre til at forhandle.

Randi Dagø Christensen anerkender, at det kan være en udfordring. »Man skal presse lidt på, og det kan

være både nervepirrende og ubehageligt, men man skal huske, at det er det samme, der sker, når ens kollegaer sidder derinde. Når man tør trykke lidt, så bliver man også respekteret højere næste gang,« siger hun.

Vi taler alt for lidt om løn.

Man skal være klar til at acceptere, at ens lønsedler ikke altid kan sammenlignes, for man har forskellige grader af ansvar, men det er vigtigt at få talt om, hvad det er, der gør forskellen.

RANDI DAGØ CHRISTENSEN, JORDBRUGSTEKNOLOG

FORSKEL FOR AGRONOMER I jordbrugsakademikernes fagforening JA har man også lavet lønstatistik for 2021. Her er der ligeledes

forskel mellem kønnene, men den er dog noget mindre.

For ansatte i landbrugets rådgivning tjener kvinderne i JA eksempelvis under 3.000 kr. mindre end mændene. Da lønnen for akademikerne samtidig er højere, er det en væsentlig lavere procentvis forskel mellem kvinder og mænd, end det er tilfældet for jordbrugsteknologerne. »Jeg vil ikke afvise, at man måske lærer at sætte bedre pris på sig selv, når man har en længerevarende uddannelse. Samtidig har agronomer oftere specialist-opgaver, og så er der mindre forskel,« siger Uffe Pilegaard Larsen.

For at afhjælpe problemet afholder JID løbende lønforhandlingskurser, der specifikt henvender sig til kvinder, og Uffe Pilegaard Larsen opfordrer alle medlemmer til at opsøge råd hos fagforeningen, hvis man skal til lønsamtale eller forhandle løn med en ny arbejdsgiver.

LØN ER IKKE ALT Randi Dagø Christensen mener, at et lønforhandlingskursus kan lære én brugbare teknikker, der virker, men det kræver også, at man sætter sig i

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

25. februar 2022 nr. 673

5

Randi Dagø Christensen takkede nej til et job, da hun blev tilbudt den laveste løn i lønstatistikken for branchen. En kvindelig jordbrugsteknolog, der arbejder som landbrugsrådgiver, tjener i gennemsnit 34.500 kr. om måneden i 2021 fordelt på alle aldersgrupper.

Til sammenligning tjener mændene 40.950 kr. om måneden, hvilket er mere end 6.000 kr. i forskel.

Foto: Malthe Karstensen

hovedet, hvad man vil. »Man skal være realistisk og ikke ublu. Løn er ikke alt, der kan også være et kursus, man brænder for, eller man vil måske gerne have Ber­ lingske leveret. Skriv alle ønsker ned og prioriter. Det er en god ting på for­ hånd at beslutte sig for, hvor mange flueben man ønsker at kunne sætte ud for ens krav, så man ved, om løn­ forhandlingen går godt, eller om man er ved at tabe det på gulvet,« siger hun og tilføjer: »Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne er glade, tilfredse og trygge, hvis man gerne vil have gode og stabile medarbejdere. Så får man medarbejdere, der engagerer sig, og det giver mere på bundlinjen, end at have sparet på lønnen eller andre på andre ting.« BARSEL TIL MÆND KAN GAVNE Uffe Pilegaard Larsen mener, at der dog også er andre ting, som har be­ tydning for lønniveauet, og som kan være med til at forklare noget af den gennemsnitlige lønforskel i rådgiv­ ningsbranchen og på tværs af alle brancher. »Det handler også om karriere­

område, og de bedst lønnede områ­ der har måske ikke en overvægt af kvinder. Der er for eksempel mange mænd, som arbejder med økonomi og salg, og ansatte på de områder er under alle omstændigheder højt lønnet. Derudover er der en alders­ forskel, idet kvinder først for alvor begyndte at uddanne sig til jord­ brugsteknologer for 25 års tid si­ den. Der mangler altså 10-15 år, før ancienniteten bliver mere ligeligt fordelt,« forklarer Uffe Pilegaard Larsen.

De store forskelle i gennemsnits­ lønnen irriterer alligevel formanden, men det glæder ham til gengæld, at regeringen sidste år indgik en af­ tale om øremærket barsel til mænd.

Ifølge ham kan mere barsel til mænd hjælpe med at udligne lønforskellen mellem kønnene. »Jeg er rigtig glad for, at mænd får mulighed for mere barsel, og det vil betyde meget for ligelønnen. Lige nu er mændene ikke lige så sårbare, så når de tager mere barsel, bliver kvindernes arbejdskraft mere lige­ værdig,« siger han og understreger, at det er en generalisering.

Randi Dagø Christensen er enig

i, at barslen er et af stederne, hvor skoen trykker. »Jeg har hørt om nogen, der ikke tog til lønsamtale, fordi de lige havde fået et barn. Mange kvinder kommer

Der er simpelthen for mange kvinder, som ikke får en løn, der modsvarer deres evner – og som er fuldt ud lige så dygtige som mændene.

UFFE PILEGAARD LARSEN, FORMAND FOR JID

måske til at tale sig selv lidt ned. Man kommer til at lytte for meget efter, når de siger ”du havde jo også lige barsel”, og så tænker man, at det trods alt er bedre, at man har et ar­

bejde i morgen, end at man presser den for 500 kr. mere,« siger hun.

TAL OM LØNNEN Selvom mere barsel til mænd og et stigende antal kvinder i branchen rykker på tingene, så bør der også ske et opgør med berøringsangsten for at tale med sine kollegaer om løn­ nen. »Vi taler alt for lidt om løn. Man skal være klar til at acceptere, at ens lønsedler ikke altid kan sammenlig­ nes, for man har forskellige grader af ansvar, men det er vigtigt at få talt om, hvad det er, der gør forskellen.

Arbejdsgivernes eneste våben for at holde lønnen så langt nede som mu­ ligt er, at medarbejderne ikke taler om det, men jeg må tale om løn med hvem, jeg har lyst til,« siger Randi Dagø Christensen.

Til lønforhandlingen er det deri­ mod hendes erfaring, at det kan være godt lige at holde en stille tænke­ pause: »Nogle gange er det bedste at være stille – pinlig tavshed er helt fantastisk godt til en lønsamtale. Den fylder mere hos arbejdsgiveren end for arbejdstageren, når man tør.«

GENNEMSNITLIG LØN EFTER ARBEJDSGIVERKATEGORI OG KØN FOR JORDBRUGSTEKNOLOGER

Kvinde, offentlig

31.900 kr.

Mand, offentlig

35.950 kr.

Kvinde, øvrige

32.700 kr.

Mand, øvrige

39.650 kr.

Kvinde, rådgivning

34.500 kr.

Mand, rådgivning

40.950 kr.

Kilde: JID GENNEMSNITSLØN FOR HHV. MÆND OG KVINDER UDDANNET I 2015-2021

Årstal

Kvinde

Mand

2015

34.700 kr.

37.050

2016

30.050 kr.

34.900 kr.

2017

28.200 kr.

33.250 kr.

2018

28.200 kr.

30.850 kr.

2019

28.900 kr.

30.950 kr.

2020

27.500 kr.

28.000 kr.

2021

27.200 kr.

28.650 kr.

Kilde: JID

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. februar 2022 nr. 673

Jordprøver afslører mangel på vigtige mikronæringsstoffer Dårlig vækst kan skyldes mangel på vigtige mikronæringsstoffer. Med høje afregningspriser og dyrkningsomkostninger er det oplagt at forebygge med hjælp fra jordprøver.

Nu om dage har man voldsomt store omkostninger til alle dyrkningsopgaver. Det er jo skørt, hvis man har haft alle omkostningerne, og afgrøden så mangler kobber, og det eneste, der kunne have g jort forskellen, er 14 kg blåsten til en kilopris på 18 kr.

JORDFRUGTBARHED

AF MALTHE KARSTENSEN

Denne sæsons høstfest kan meget vel blive en af de bedre. Afregningspriserne er skudt i vejret for nærmest alle økologiske afgrøder, så når kornvognen i sensommeren triller ind over brovægten, er lasten måske mere værd end nogensinde før.

Samtidig er stykomkostningerne i marken som andre steder dog også blevet væsentlige dyrere, så der er for alvor grund til at værne om afgrøden og forsøge at realisere det fulde udbyttepotentiale.

En af de mere oplagte muligheder for at finjustere dyrkningen er ved at optimere udtagningen af jordprøver.

Det mener planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØkologiRådgivning Danmark. »Nu om dage har man voldsomt store omkostninger til alle dyrkningsopgaver. Det er jo skørt, hvis man har haft alle omkostningerne, og afgrøden så mangler kobber, og det eneste, der kunne have gjort forskellen, er 14 kg blåsten til en kilopris på 18 kr.,« siger Poul Christensen.

PLETTER MED DÅRLIG VÆKST Netop jordens indhold af kobber, angivet som kobbertallet, er en af mange oplysninger, man kan få fra jordprøverne. Selvom kobber er et såkaldt mikronæringsstof i modsætning til makronæringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium, så bør man ikke overse betydningen af det ifølge Poul Christensen. »Ved markbesøg på kvægbrug ser jeg ofte pletter med dårlig vækst, som skyldes kobbermangel. Det er især på lette jorder, der ikke har fået svinegylle,« siger han. Ældre flerårige forsøg viser desuden merudbytte for tilførsel af blåsten (kobbersulfat), som selv syv år efter tilførslen lå på 2 hkg pr. ha i vårsæd. Jordprøver ledsaget af en konsulenterklæring giver økologer mulighed for at gøde op til et kobbertal på 2,0 med blåsten, hvis det ligger under.

Andre mikronæringsstoffer kan være lige så vigtige. Poul Christensen henviser til det illustrative badekar fra gødningslæren: Hver planke i karret er en vækstfaktor, f.eks. kobber,

POUL CHRISTENSEN, PLANTEAVLSRÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

»Manganmangel er især et problem, hvis man kalker for meget på JB4 og under,« siger Poul Christensen og påpeger, at der på samme mark kan være store variationer i reaktionstallet. »GPS-jordprøver øger sikkerheden, da man får taget flere prøver på arealet end ellers. Efterfølgende graduering af kalken gør, at man ikke får kalket for meget de steder, hvor reaktionstallet i forvejen er højt.

Manganmangel opstår tit i pletter, og det kan hænge sammen med reaktionstallet.«

Med GPS-jordprøver, som tages med en såkaldt UTV (billede), bliver der typisk taget to prøver pr. ha, hvilket øger sikkerheden for, at analyserne er retvisende for arealet. Samtidig kan man følge udviklingen mere præcist, når man har mulighed for at udtage prøver samme sted næste gang. Foto: Sagro

men hvis planken er for kort, kan badekarret ikke fyldes. Med andre ord er høstudbyttets størrelse begrænset af den vækstfaktor, der er til stede i relativ mindst mængde. »Det er derfor, det er rigtig vigtigt at få taget de jordprøver. Man kan undgå fiaskoer med alle de ting, man får at vide,« siger han og remser fos-

for, kalium, bor, kobber og magnesium op som eksempler på tal, man kan få analyseret for.

PRØVER ØGER SIKKERHEDEN Et andet særdeles vigtigt mikronæringsstof er som bekendt mangan, og mangel herpå kan medføre store udbyttetab.

Godt nok kan man også få målt jordens mangantal i analyserne, men det tal er umiddelbart ikke specielt anvendeligt, idet der kun er en ringe sammenhæng mellem mangantallet og afgrødens manganforsyning. Her er reaktionstallet i stedet vigtigt, da et højt reaktionstal sænker plantetilgængeligheden af mangan.

HURTIGT TJENT HJEM Ifølge Poul Christensen er merudgifterne til GPS-jordprøverne og gradueringen hurtigt tjent hjem, da man ofte kommer til at bruge mindre kalk på denne måde – foruden at man mindsker risikoen for at overgødske med kalk i pletter.

Desuden bliver de dårlige pletter i afgrøderne for alvor synlige i forsommeren, og det er lige præcis i pletterne, at man også bør tage jordprøver, hvis man ønsker klarhed over, hvad problemet er. »Kom markerne grundigt igennem i maj og juni og få taget jordprøver i pletterne med dårlig vækst. Pletprøver sammen med GPS-jordprøver er det helt optimale,« råder Poul Christensen.

MARK & STALD

25. februar 2022 nr. 673

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Dronedata indgår bl.a. i forsøget på at udvikle vårhvedesorter, som er modstandsdygtige overfor bygfluer. Det er dog endnu uvist, om det er muligt at opnå en genetisk fordel i den forbindelse. Foto: Colourbox

Droner kan gøre udviklingen af nye sorter billigere og hurtigere Dronedata har potentiale til at gøre selektionsarbejdet i udviklingen af nye sorter mere effektivt.

På sigt kan det hjælpe med til, at sortsudvikling bliver billigere og mindre tidskrævende.

FORÆDLING

AF MALTHE KARSTENSEN

Normalt er det forbundet med et stort manuelt arbejde at registrere

data, når forædlerne forsøger at udvikle nye sorter af afgrøder til landbruget. Om få år kan det arbejde måske blive væsentligt nemmere med hjælp fra droner. Det er blandt andre genomisk forædler Pernille Merete Sarup fra Nordic Seed, der i GUDPprojektet ’ØkoSort II’ undersøger dronernes potentiale som et værktøj i sortsudviklingen. »Dronedata kan måske øge træfsikkerheden, eller i hvert fald understøtte den, men droner kan især hjælpe med registreringer i løbet af vækstsæsonen. Hvis det virker godt, kan man gøre selektionsarbejdet meget nem-

mere i forhold til manuelle registreringer,« siger Pernille Merete Sarup.

Det er f.eks. registreringer af sygdomme og plantedække, der, foruden udbyttemålingerne, indgår i udvælgelsen af avlslinjer til nye sorter – og som i dag foregår manuelt.

Her handler det om at selektere efter de karaktertræk, man ønsker, så man ender med at udvikle nye sorter, som er mere modstandsdygtige mod sygdomme, har god konkurrenceevne mod ukrudt, gode stråegenskaber og samtidig giver høje udbytter.

Dronerne kan med en enkelt overflyvning indsamle massevis af de-

taljer, som med den rette software lynhurtigt kan omsættes til data, der kan bruges til det videre arbejde med at rangere sorterne efter de forskellige parametre.

BILLIGERE OG HURTIGERE Indtil videre er der tre års data på vårbyg og vårhvede, og jo større datasættet er, jo flere og mere præcise resultater, kan man opnå.

Pernille Merete Sarup mener dog ikke, at de har truffet beslutninger, som de ikke ville have truffet uden droner. Alligevel vil alene tidsbesparelserne i forhold til de manuelle

registreringer være en stor fordel – også for landmændene. »Det vil kunne gøre det billigere at udvikle sorter, og det vil også være hurtigere. Man når simpelthen længere med de samme ressourcer,« siger hun.

Potentialet for brugen af droner kan blive endnu større, i takt med at teknologien forbedres. »På sigt kan det være, at vi kan ’høste’ med droner (få udbyttemålinger med droner, red.). Det ville gøre det endnu billigere og nemmere at få store mængder data, men der er nok lang vej igen,« siger Pernille Merete Sarup.

L&F: Økologer med BNBO-arealer bør ikke misse erstatning Sprøjteforbud på BNBOarealer kan paradoksalt nok også få økonomiske konsekvenser for økologiske landmænd. Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer økologerne til at overveje frivillige aftaler med erstatning.

ERSTATNING

AF MALTHE KARSTENSEN

Økologiske landmænd bør overveje

at indgå frivillige aftaler og modtage erstatning på lige fod med andre lodsejere, hvis de har arealer i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der er grundvandszoner, som er særligt udsatte for forurening.

Sådan lyder opfordringen fra Landbrug & Fødevarers (L&F) Økologisektion i et nyhedsbrev, og det er ikke for tidligt at gøre sig de overvejelser, da 2022 er sidste år, hvor kommuner og vandværker kan indgå de frivillige aftaler med lodsejerne.

Aftalerne omhandler pesticidfri dyrkning på arealerne, og selvom

økologerne af sig selv opfylder det krav, så kan det alligevel få økonomiske konsekvenser, hvilket er årsagen til, at økologerne også bør opnå erstatning.

EJENDOMSVÆRDI PÅVIRKES Det har f.eks. omkostninger for økologerne, hvis sprøjteforbuddet er tinglyst, da det så ikke længere er muligt at søge økologisk arealtilskud.

Derudover peger L&F på, at ejendomsværdien påvirkes af en sådan tinglysning, uafhængigt af om jorden aktuelt er økologisk dyrket.

Det er dog ikke kun de tinglyste af-

taler, der kan have konsekvenser for økologitilskuddet. Hvis kommunerne ikke når målsætningen for frivillige aftaler inden årets udgang, kan der som lovkrav blive indført et generelt sprøjteforbud på alle BNBO-arealer.

EU-REGLER ER EN HINDRING Ifølge Landbrugsstyrelsen kan man på grund af EU-regler ikke få økologisk arealtilskud til et areal, hvor det i forvejen er forbudt at bruge pesticider på. Det gælder både ved servitutter og lovkrav, ligesom det i øvrigt er tilfældet med §3-naturbeskyttede arealer.

I tilfælde af et generelt forbud vil lodsejere modtage anden kompensation.

Om man skal forsøge at lave en aftale i år, er ifølge L&F en individuel vurdering. »Trods de overordnede aspekter vil det være en individuel vurdering, om man som økolog skal forsøge at komme med i en frivillig aftale eller påbud med erstatning i 2022. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man taber muligheden for at tegne nye tilsagn om økologisk arealtilskud,« skriver Landbrug & Fødevarers Økologisektion.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. februar 2022 nr. 673

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) (midt) har hørt dyrlægernes og branchens opråb og vil tage problemstillingen op med EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides. Arkivfoto: Jakob Brandt

Nye EU-regler sender dyrlægen på hyppigere besøg - og det koster De nye EU-regler for medicinering medfører højere omkostninger for husdyrproducenterne, frygter branchen. Fremover skal dyrlægen nemlig komme hver dag, indtil en behandling er færdig – også i weekender og på helligdage.

MEDICINFORBRUG

AF MALTHE KARSTENSEN

Hidtil har dyrlæger kunnet stoppe en behandling med antibiotika, hvis dyret er blevet vurderet som helbredt,

men fra 28. januar har dyrlægerne ubetinget skullet følge indlægssedlernes anvisninger. Det sker, efter at nye EU-regler er trådt i kraft, hvilket gør det ulovligt at afkorte en behandlingsperiode. Reglerne bliver kraftigt kritiseret af dyrlæger og landbruget, der advarer om, at forbruget af antibiotika vil stige. »Det er noget af et tilbageslag. Vi kommer til at bruge mere penicillin, det kan ikke undgås,« siger Finn Tang, økologisk mælkeproducent og formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har den nye EUforordning ellers til formål at sænke forbruget af antimikrobielle midler

foruden at skulle ensrette reglerne i unionen. »Danmark er i forvejen et foregangsland i at begrænse anvendelsen af antibiotika til dyr – og resultatet af, at dyrlæger ikke længere kan bruge antibiotika på baggrund af deres uddannelse og veldokumenterede viden, vil medføre, at de nye EU-regler i flere tilfælde kommer til at have den modsatte effekt,« skriver Den Danske Dyrlægeforening på sin hjemmeside.

DYRLÆGER: SVÆRT AT FORSTÅ De nye EU-regler medfører også højere omkostninger for de økologiske mælkeproducenter. Det er nemlig dyrlægerne, der skal foretage antibi-

otikabehandlinger til kreaturer, som er ældre end seks måneder. Derfor skal dyrlægen nu komme hver dag, indtil behandlingen er gjort færdig – også i weekender og på helligdage. »Det kommer da til at koste flere tusinde kroner ekstra, men det er ikke det største problem. Det største problem er, at vi nu skal hælde mere antibiotika på dyrene, end der er nødvendigt,« siger Finn Tang og tilføjer, at den ekstra tilbageholdelsestid på mælken også bekymrer mindre end selve antibiotikaforbruget.

Helle Slot, der er formand for Faggruppe Kvæg under Den Danske Dyrlægeforening, mener, at de nye regler tilsidesætter dyrlægernes faglighed.

Hun er forundret over, at de ikke

giver mulighed for at stoppe en påbegyndt behandling, selvom f.eks. mælkeprøver viser, at fortsat behandling er unødvendig. »Nogle gange giver det mening at blive ved med at give penicillin, og andre gange giver det ikke mening. Jeg har meget svært ved at forstå rationalet i, at vores vurderinger ikke kan bruges længere. Vi står ofte i en situation, hvor vi ved rigtig meget, - særligt i de økologiske besætninger, hvor landmanden ikke selv behandler - men nu må vi ikke justere behandlingen ud fra det,« siger Helle Slot.

SMALSPEKTRET ANTIBIOTIKA I økologien har man brancheanbefalinger, som kræver, at man vælger

MARK & STALD smalspektret antibiotika.Eksempel-

NYE EU-REGLER

25. februar 2022 nr. 673

vi skal bare følge trop. Vi er jo ellers

Derfor ønsker man at bruge mindre antibiotika: • Antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner. Hvis antibiotika ikke anvendes med omhu, kan bakterier udvikle resistens, og tidligere harmløse infektioner kan blive dødelige.

Kilde: Sundhedsministeriet Sådan opstår resistens: • Antibiotikaresistens kan forekomme ved mutationer (dvs. ændringer) i bakteriernes gener.

• Antibiotikaforbrug, både til dyr og mennesker, øger mutationshyppigheden og fremmer derved udvikling af resistens.

• Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer fremkomsten af antibiotikaresistente bakterier.

Kilde: Statens Serum Institut Uhensigtsmæssig brug: • Når antibiotika anvendes mod infektioner, som de ikke virker på.

• Når antibiotika ikke udskrives i rette mængde, styrke eller varighed. For lav dosis, for kort varighed og forkert behandlingsinterval fastholder infektionen og fremmer udviklingen af resistens.

• Når antibiotikabehandlingen ikke justeres, i takt med at der opnås viden om hvilken bakterie, der er skyld i sygdommen.

vis har økologerne kun ét enkelt produkt at vælge mod yverbetændelse ved behandling i yveret. Behandlingsperioden for det er tre til fem dage, men nogle økologer har været vant til kun at bruge det én enkelt gang pr. behandling. »Antibiotikaforbruget vil stige i nogen besætninger, når de skal give det i mindst tre dage. I nogle tilfælde kan det være mere fagligt korrekt at gøre, men som fagperson er jeg skuffet over, at vi ikke kan bruge mælkeprøverne som grundlag for justeringer. Hvis man skal vende det til noget positivt, så er der nok flere, som tænker mere over det og tager prøver hver gang forud for behandling,« siger Helle Slot.

Ifølge Finn Tang er det kun i absolut nødstilfælde, at man begynder antibiotikabehandling uden forudgående prøvesvar, og han mener, at det kan være forsvarligt i visse tilfælde at afkorte en behandling. »For os, der er vant til at arbejde med dyr, er det ikke svært at se, om det er sygt eller raskt. Hvis infektionen ikke er slået ned, så skal man selvfølgelig fortsætte behandlingen,« siger han.

ENIGE OM SKÆRPEDE KRAV I 2020 blev der indført brancheanbefalinger for de økologiske mælkeproducenter for at reducere brugen af antibiotika. Visse typer blev helt udfaset, og der er bl.a. fastlagt skærpede krav for, hvornår man må anvende bredspektrede antibiotika for at begrænse brugen.

Brancheanbefalingen gælder alle, der leverer mælk og kød til de tilsluttede mejerier og slagterier, og det har indtil nu været en overordentlig succes ifølge Finn Tang. »Vi har haft kæmpe succes. På bare ét år blev forbruget af bredspektrede antibiotika til økologiske malkekøer reduceret med 70 pct.,« siger han og ærgrer sig over risikoen for, at det i stedet kan komme til at stige igen: »Dyrlægerne er sat til siden, og

Ifølge nye EU-regler for veterinære lægemidler skal dyrlæger nu ubetinget følge indlægssedlen for antibiotika, og derfor advarer de om, at forbruget vil stige. Professor mener, at det er et større problem, at der ofte gives antibiotika for en sikkerheds skyld.

AF MALTHE KARSTENSEN

alle enige om, at verden er et bedre sted, når vi kan bruge antibiotika, hvis vores børn bliver syge, så det her skal vi kæmpe imod med næb og kløer.« Ifølge Den Danske Dyrlægeforening rammer de nye regler i særlig høj grad den konventionelle svineproduktion. Reglerne påvirker også de økologiske svineproducenter, men i økologien behandler man ud fra et enkeltdyrsprincip, og man har i et økologisk produktionssystem lettere ved at håndtere medicinering af enkelte dyr.

FØLER SIG IKKE BERØRT De nye EU-regler er ikke noget, der fylder meget hos den økologiske svineproducent Trine Sund Kammersgaard. Under navnet ’Trynen i Jorden’ har hun 50 søer med produktion af både smågrise og slagtesvin. »Vores forbrug af antibiotika er i forvejen meget lavt. Behovet er der nærmest ikke på grund af den måde, vi har dyrene på. De er i god form, de får grovfoder, og de har flere muligheder for at være sunde og raske. Jeg behandler måske én eller to gange om året, og det er kun avlsdyr. Jeg mener ikke, vi skal øse antibiotika i vores fødevarer, så jeg giver ikke antibiotika til slagtesvin og smågrise,« fortæller hun.

Hun forstår godt, at dyrlæger føler sig trådt over tæerne, og at de synes, at de nye regler anfægter deres faglighed. Selvom reglerne sjældent vil få indflydelse på arbejdet i Trine Sund Kammersgaards egen besætning, så mener hun, at de alligevel kan føre til en anden tilgang i den økologiske svineproduktion i forhold til tidligere. »Når der skal behandles med antibiotika i flere dage end før, så kan det være, at det er bedre at aflive det syge dyr i stedet,« siger hun.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har oplyst til Landbrugsavisen og andre medier, at han har hørt dyrlægernes opråb og vil tage sagen op med EU’s sundhedskommissær.

9

Dyrlæger advarer om øget antibiotikabrug, men professor ser ikke reglerne som problemet

MEDICINFORBRUG

Kilde: Statens Serum Institut

ØKOLOGISK LANDBRUG

De nye EU-regler for medicinering af husdyr har skabt røre blandt dyrlæger og i landbruget, som bl.a. mener, at man risikerer at øge forbruget af antibiotika. Det skyldes, at man nu ubetinget skal følge indlægssedlen, og at det derfor ikke længere er lovligt at afkorte en behandlingsperiode.

De nye regler ændrer bl.a. også på dyrlægers muligheder for smertelindring i forbindelse med operationer af kæledyr. »Antibiotikaforbruget vil stige, fordi dyrlægen nu skal ordinere præcis den mængde, som står beskrevet for produktet – også i de tilfælde, hvor en kortere behandling, og dermed et lavere medicinforbrug, kan helbrede dyret,« skriver Den Danske Dyrlægeforening på sin hjemmeside om reglerne, der både påvirker konventionelle og økologiske landbrug.

FINT AT FØLGE ANVISNINGEN Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener derimod, at det er fint at følge indlægssedlens anvisninger - i hvert fald hvis grundlaget for at give antibiotika er korrekt. »Der er ingen i EU, der ønsker at lave noget, som er unødvendigt. Hvis danske dyrlæger mener, de kan behandle kortere end standard, så må man gå ud fra, at de kan dokumentere det,« siger han og fortsætter: »Man skal huske, at EU-reglerne ikke påbyder dyrlægerne at give antibiotika. Der bliver ofte behandlet for en sikkerheds skyld, så hvis indikationsstillingen for at give antibiotika i stedet altid er knivskarp og præcis, vil det i sig selv give anledning til et lavere forbrug. Så er det mindre vigtigt, hvor lang tid, man behandler.« KAN STOPPE FOR TIDLIGT Ifølge Hans Jørn Kolmos er man lige vidt, hvis man forsøger at afkorte en behandling, før infektionen er slået ned, idet man så kan blive nødt til at behandle med antibiotika nok en

Der er ingen i EU, der ønsker at lave noget, som er unødvendigt. Hvis danske dyrlæger mener, de kan behandle kortere end standard, så må man gå ud fra, at de kan dokumentere det.

HANS JØRN KOLMOS, PROFESSOR I KLINISK MIKROBIOLOGI, SYDDANSK UNIVERSITET

gang. Han afviser ikke, at det i nogle tilfælde kan være muligt at afkorte behandlingen, hvis effekten er dokumenteret. »Viser det sig, at der ikke er tale om en bakterieinfektion, så skal man selvfølgelig også stoppe behandlingen med antibiotika. Vi har spurgt i mange år, om det nu er nødvendigt at give antibiotika i alle de situationer, det gives i. Det er jo lidt interessant, at økologerne kan klare sig med et så nedtonet forbrug, som de har, så det kan man måske lære af,« siger Hans Jørn Kolmos. »LIDT AF EN ANKLAGE« Formand for Faggruppe Svin i Den Danske Dyrlægeforening John Haugegaard kalder det »lidt af en anklage« mod både dyrlæger og landmænds faglighed og afviser, at man behandler unødvendigt med antibiotika. »Vi har i mange år haft målsætninger om at nedsætte forbruget, og vi har virkelig lagt os i selen. Der er helt klare kriterier for, hvornår vi skal behandle, og det er derfor, vi kommer i besætningerne for at sikre, at vi kun

Hvis der er en aggressiv colibakterie, så er det nødvendigt at få den slået ned.

Det, vi er blevet bedre til, er at vente på symptomer. Vi giver ikke bare forebyggende antibiotika hver uge.

JOHN HAUGEGAARD, FORMAND FOR FAGGRUPPE SVIN I DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING

giver antibiotika, når det er nødvendigt,« siger han.

Han understreger, at det også er dyrlægernes faglighed, som ligger til grund for besætningsdiagnoserne i den konventionelle svineproduktion, der beskriver, hvordan landmanden skal behandle ved gentagelsestilfælde af f.eks. diarré. »Hvis der er en aggressiv colibakterie, så er det nødvendigt at få den slået ned. Det, vi er blevet bedre til, er at vente på symptomer. Vi giver ikke bare forebyggende antibiotika hver uge,« siger John Haugegaard.

GAMLE ANVISNINGER Til gengæld mener Den Danske Dyrlægeforening, som har omkring 2.650 erhvervsaktive medlemmer, at det oftest ikke er nødvendigt at fortsætte behandlingen, efter dyret er helbredt. Det er derfor en tilsidesættelse af dyrlægernes faglighed, når de ikke længere må foretage den vurdering og stoppe en behandling på grund af de nye EU-regler.

Endnu upubliceret forskning fra Københavns Universitet skulle desuden understøtte, at det netop kan være forsvarligt at afkorte behandlingsperioden og på den måde nedbringe antibiotikaforbruget. Ifølge John Haugegaard bør man også se på, om det er muligt at tilpasse anvisningerne på indlægssedlerne. »Anvisningerne er i nogle tilfælde 20-30 år gamle, fordi det er gamle produkter. Antibiotika bliver i dag produceret af alle mulige firmaer, så der er ikke store penge i det, som der er i nyudviklede lægemidler. Der er ikke økonomisk motivation for at lave de tilpasninger,« siger han.

MINISTER TAGER SAGEN OP Ifølge Landbrugsavisen opfordrer Fødevarestyrelsen på baggrund af de nye regler de praktiserende dyrlæger til at anvende antibiotikapræparater med kortere behandlingsperiode, da der ofte vil være flere præparater med forskellige behandlingsperioder at vælge imellem mod en given sygdom.

Dyrlægernes kritik af de nye regler fik over 300 dyrlæger og sympatisører til at demonstrere i protest på slotspladsen foran Christiansborg i begyndelsen af februar, hvor også Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen og partiformand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt deltog.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) vil tage sagen op med EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides og skriver blandt andet til Landbrugsavisen, at reglerne ikke må medføre, at der udskrives mere antibiotika end nødvendigt.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. februar 2022 nr. 673

HUSDYRDATABASEN ER I LUFTEN

Det er godt for biodiversiteten, når man blander afgrøder og øger antallet af arter i marken. Her ses en blanding af vårhvede, markært og lupin.

Foto: Sven Hermansen

LEDEORD: OrganicXlivestock.dk er nu tilgængelig som markedsplads for økologiske husdyr. Der er desuden pligt til at indsætte økologiske dyr, hvis den race eller linje, man søger, findes i databasen. Man kan søge om dispensation, hvis de dyr, man ønsker, ikke er tilgængelige i databasen eller ikke opfylder bestemte formål. Dispensation skal søges ved Landbrugsstyrelsen via databasen, før man køber dyrene.

Det oplyser styrelsen på sin hjemmeside. /mka

EU VENTER DOBBELT SÅ MEGET ØKO-MÆLK

PRODUKTION: EU forventer, at otte pct. af EU’s mælkeproduktion i 2031 vil være økologisk, hvilket er en fordobling af den aktuelle produktion. Det fremgår af en rapport fra EU-Kommissionen. Det er en stigende efterspørgsel på økologiske mejeriprodukter, der danner grundlag for fordoblingen.

I Danmark udgør øko-mælken aktuelt 13 pct. af landets samlede mængde af produceret mælk. Målt på volumen er USA det største marked for økologisk mælk efterfulgt af Kina. /mka

GRATIS ABORTUNDERSØGELSER

KVÆG: Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at dens tilbud om gratis undersøgelse af abortmateriale fra kvæg fortsætter i 2022. Ifølge KU/SSI har det i 69 pct. af de sager, der er modtaget i 2021, været muligt at identificere en årsag til aborten på baggrund af de patologiske og mikrobiologiske undersøgelser. Styrelsen betaler obduktion og visse undersøgelser, og dertil kan man for egen regning få undersøgt for flere ting. /mka

SIDSTE ÅR MED BETALINGSRETTIGHEDER

ÆNDRING: Betalingsrettigheder afskaffes fra 2023. Det betyder, at det nu er sidste år, hvor man skal råde over betalingsrettigheder, når man søger landbrugsstøtte. Det er også sidste chance, hvis man som nyetableret ønsker at søge fra den nationale reserve. Fra ændringsfristen 17. maj kan man ikke længere lave overdragelser. Det skriver Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside og påpeger samtidig, at eventuelle panthavere ikke har sikkerhed efter 2023. /mka

DANSKER RÅDGIVER EU

GENVALG: Chefforsker Frank Oudshoorn, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er genvalgt som næstformand i ekspertgruppen EGTOP, der rådgiver EU-Kommissionen om tekniske aspekter af økologien. Det oplyser centeret på icoel.dk. De 12 medlemmer af EGTOP har bl.a. til opgave at give en videnskabelig og principiel vurdering, når et medlemsland foreslår at tilføje eller fjerne godkendte gødningsprodukter.

Medlemmerne af det permanente EGTOP-udvalg er udpeget på baggrund af deres faglige ekspertise efter en ansøgningsprocedure. /mka

Landmænd høster fordelene ved at dyrke forskellige afgrøder sammen Dyrkning af blandings­ afgrøder var meget ud­ bredt herhjemme for over 100 år siden, men prak­ sissen ophørte næsten i slutningen af 1990’erne.

Nu er samdyrkning på dagsordenen igen, og der kan være flere fordele ved at blande afgrøderne.

SAMDYRKNING

AF MALTHE KARSTENSEN

Sidste år blev der på de danske marker dyrket blandsæd til modenhed på lige over 10.000 hektar ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det er det største areal siden 2005, men andelen af blandingsafgrøder i de danske markplaner udgør alligevel langt fra niveauet for lidt over 100 år siden. »Samdyrkning af afgrøder er ikke en ny opfindelse. I landsforsøgene fra 1895 til 1903 blev der testet mange blandinger, og faktisk blev der dengang dyrket blandingsafgrøder på en tredjedel af landbrugsarealet herhjemme,« fortalte økologikonsulent Jesper Fog-Petersen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, i forbindelse med en workshop om netop samdyrkning.

MINDRE RISIKO Årsagen til blandsædens popularitet i gamle dage var, at man var bedre stillet, hvis en af afgrøderne svigtede, og samtidig viste landsforsøgene dengang, at udbyttepotentialet var højere end i monokulturer.

Imidlertid forsvandt blandingsafgrøderne mere eller mindre, især i

takt med at landbruget blev industrialiseret og fik adgang til kunstgødning, og i slutningen af 1990’erne var blandsæd næsten helt forsvundet fra de danske marker.

NATURENS ORDEN Nu er samdyrkning på dagsordenen igen, blandt andet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor økologikonsulent Dennis Pedersen peger på, at det biologisk set er en god idé at samdyrke afgrøder. Det er naturens orden, og ofte har planterne udviklet et samarbejde, som de har gensidig gavn af. »Marker med blandingsafgrøder har som regel en større biodiversitet og et bedre bunddække. Den ene plante fylder ud, hvor den anden ikke kan være, og det forbedrer konkurrenceevnen mod ukrudt,« siger Dennis Pedersen.

Han opfordrer til, at man tænker over sædskiftet, når man sår blandinger med forskellige arter på én gang, da særligt bælgsæd og korsblomstrede arter skal efterfølges af et vis antal frie år for at undgå opformering af sædskiftesygdomme. »Noget tyder dog på, at blandingsafgrøder ikke opformerer sygdomme i lige så høj grad. Der vil også generelt være en større modstandsdygtighed i marken som helhed, når man blander afgrøderne sammen,« siger Dennis Pedersen.

TYDER PÅ SYNERGIEFFEKTER I mange tilfælde vil man faktisk kunne opnå merudbytter ved at blande afgrøder, især i forhold til markens samlede høst- og proteinudbytte. »Hvis man skal dyrke en halv hektar med ærter og en halv hektar med

byg, vil man ofte kunne opnå et højere udbytte ved at dyrke én hektar med en blanding af byg/ært,« siger Dennis Pedersen.

Nyere landsforsøg har også set nærmere på blandsæd, hvor det i høj grad er blandinger af bælgsæd og kornarter, der er blevet undersøgt.

Forsøgsparcellerne har generelt haft for store variationer til, at man en-

Marker med blandingsafgrøder har som regel en større biodiversitet og et bedre bunddække. Den ene plante fylder ud, hvor den anden ikke kan være, og det forbedrer konkurrenceevnen mod ukrudt.

DENNIS PEDERSEN, ØKOLOGIKONSULENT INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

tydigt kan sige noget om udbyttet i blandsæd i forhold til afgrøder i renbestand, men noget tyder alligevel på, at der opstår synergieffekter, når man blander afgrøder.

I landsforsøgene i 2019 var f.eks. proteinindholdet i vårhvede i renbestand på 11,6-11,8 pct., mens det var på 13,1-14,2 pct., når hveden blev dyrket sammen med lupin.

Ifølge Dennis Pedersen skyldes det

formentlig, at de færre hvedeplanter bedre kan udnytte tilgængeligt kvælstof, og at flere rodtyper i marken generelt vil skabe en bedre ressourceudnyttelse.

PROJEKT SER PÅ MULIGHEDER Det er i høj grad til foderbrug, at blandsæd har vundet indpas, da det her ikke er nødvendigt at adskille arterne i den høstede vare.

Derfor undersøger projektet ’Det selvforsynende kvægbrug’ både de dyrkningsmæssige og de fodringsmæssige forhold for blandsæd, hvor målet er at øge selvforsyningen på kvægbedrifter.

Sidste år testede man forskellige blandinger hos fem landmandsværter. Det er endnu for tidligt at konkludere på foderværdien i de forskellige samdyrkede afgrøder fra årets høst. »Vi vil gerne finde metoder til at øge selvforsyningen med især protein på kvægbedrifter, og her kan blandsæd være en mulighed. Indtil videre kan vi se, at der også er afledte, gode effekter af blandsæd, særligt for biodiversiteten i marken,« siger Malene Hangstrup Kræfting, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Hun ser frem til, at testarealerne med blandsæd bliver udvidet hos projektets landmandsværter i år.

Det er desuden ikke kun afgrøder til modenhed, som projektet tester: En af blandingerne, der blev dyrket sidste år, bestod af byg, havre, ært, fodervikke og sæddodder til helsæd, og herudover var der også udlæg med mange arter.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologisk Landsforenings generalforsamling er nu tilbage i fysiske rammer fredag den 4. marts. På de næste sider kan du læse om dagens program, der bl.a. indeholder en række forslag til vedtægtsændringer såvel som et formandsskifte. Udover det formelle program bliver dagen også en velkommen lejlighed til at møde gamle og nye kolleger i hyggelige rammer i Horsens Ny Teater og på Jørgensens Hotel, hvor også vores traditionelle festmiddag fredag aften vil blive holdt.

Lørdag den 5. marts har foreningens fagudvalg forberedt en række spændende årsmøder og temamøder. På temamøderne kan du finde inspiration til det kommende arbejde i såvel marken som i butikken, samtidig med at der er god tid til at netværke og hygge med kollegerne.

På årsmøderne kan du høre om fagudvalgenes arbejde og stille op til valgene om udvalgsposterne.

JØRGENSENS HOTEL OG HORSENS NY TEATER I år foregår Økologisk Landsforenings generalforsamling og årsmøder på Jørgensens Hotel og Horsens Ny Teater. Hotellet og Teateret ligger side om side centralt i Horsens med let adgang til offentlig transport.

Horsens Ny Teater stiller begge dage sin store teatersal til rådighed for os, og der bliver mulighed for at opleve generalforsamlingen både fra første række eller fra en af teaterets balkoner. Teater og hotel ligger i forlængelse af hinanden, og begge dele er reserveret udelukkende til foreningen de to dage.

Således bliver der bliver rig mulighed for at nyde hotellets og teaterets hyggelige rammer begge dage.

Jørgensens Hotel, der er medlem af Økologisk Landsforening, arbejder i skrivende stund på at blive godkendt til Det økologiske spisemærke i bronze, så mærket er klar på dagen for generalforsamlingen. Bronzemærket er et stort skridt for hotellet, og bagved opnåelsen af mærket ligger et stort arbejde med bl.a. dialoger med leverandører, omstilling af de vante arbejdsgange og oprettelse af et særskilt regnskab for økologiske fødevarer. Alt mad og drikke vil begge dage naturligvis være økologisk.

OKOLOGI.DK/GF

GENERALFORSAMLING – HVAD SKAL VI STEMME OM? På generalforsamlinger skal vi stemme om en ændring af foreningens formålsparagraf, samt om en ny demokratisk struktur og de heraf følgende vedtægtsændringer. Desuden er der indkommet forslag om at udskyde afstemningen om ny demokratisk struktur, forslag om oprettelse af et udviklingsråd og et fagligt forum, samt et forslag om ændring af foreningens navn til ”Økologisk Jydeforening”.

HVAD ER NY DEMOKRATISK STRUKTUR? På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening skal medlemmerne stemme om en vedtægtsændring om ny demokratisk struktur, der indebærer etablering af et repræsentantskab med 29 medlemmer fra alle medlemsgrupper. Generalforsamlingen vil blive foreningens øverste organ.

Repræsentantskabets medlemmer vælges dels ligesom formanden på GF, dels i medlemsgrupperne og dels i fagudvalgene Repræsentantskabet vælger fire af sine medlemmer, som sammen med formanden udgør foreningens bestyrelse. Repræsentantskabet kan derudover, efter indstilling fra bestyrelsen, udpege to foreningsmedlemmer med særlige kompetencer.

Såfremt vedtægtsændringerne om strukturen stemmes igennem, får de først indflydelse på valgene i forbindelse med generalforsamlingen i 2023.

DIGITALT AFSTEMNINGSSYSTEM Med de gode erfaringer vi havde med det digitale afstemningssystem i 2021, skal vi igen i år bruge dette på generalforsamlingen. Hvis du ikke har en smartphone eller en bærbar pc, vil der være mulighed for at stemme som normalt.

Hvordan du tilmelder dig til valgsystemet?

• Du tilmelder dig på okologi.dk/om-os/foreningen/generalforsamling/tilmelding.

Her skal du svare på, om du har en smartphone der kan bruge de almindelige apps.

- Svarer du ”Ja”, registreres du i vores digitale valgsystem.

- Svarer du ”Nej”, vil du fredag d. 4. marts om morgenen få udleveret et almindeligt valgkort.

- Er du i tvivl, svarer du ”Nej” og meddeler dette ved registreringen fredag morgen.

• I ugen op til generalforsamlingen modtager du en mail og en sms med valgkort • Gem både mail og sms – du skal bruge dem på selve dagen • Hvis du oplever problemer under generalforsamlingen, skal du blot sige til, og du får i stedet et almindeligt valgkort.

Du kan finde det fulde materiale på okologi.dk/gf

N U VÆ R E N D E S T R U K T U R ST YRELSEN

MEDARBEJDERREPRÆSENTANT

FORMAND

P

S RÆ

E N TA N T SK

VALGT AF FAGUUDVALG

VALGT AF MEDLEMSGRUPPER

BE

STY

RELSE

N

FRA REPRÆSENTANTSKABET

FORMAND

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

EKSTERNE GODKENDT AF REPRÆSENTANTSKABET

DIREKTION

DIREKTION = Plads i bestyrelsen

AB

ET

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

RE

BE

FORSL AG TIL NY DEMOKRATISK STRUKTUR

= Plads i repræsentantskabet = Plads i bestyrelsen

KANDIDAT TIL BESTYRELSEN - HVAD STILLER DU OP TIL? Økologisk Landsforening har brug for visionære, kreative og kompetente mennesker, som vil bidrage til at udvikle økologien og foreningen både nu og i fremtiden.

Måske er det i år, du har tid til og mulighed for at arbejde for mere økologi på markerne, i butikkerne og på bordene?

Opstilling af kandidatur meddeles til mfa@okologi.dk frem til 5. marts 2021.

BESTYRELSESMEDLEM Har du erfaring med primære ledelsesopgaver fx fra en virksomhed eller en anden forening? Har du erfaring med forretningsudvikling og forandringsledelse? Kan du overskue en økonomi, der er baseret på fondsmidler? Så er en plads i Økologisk Landsforenings bestyrelse noget for dig.

OPGAVERNE I BESTYRELSEN OMFATTER BL.A.: • at sikre overordnet og strategisk ledelse.

• at udføre risikostyring, interne kontroller og rapportering af finansielle forhold.

• at sikre foreningens kapitalberedskab, herunder likviditet.

• at skabe g rundlag for stabile samarbejder med eksterne organisationer.

• at udpege og afskedige direktionen samt tilse, at den udfører sit hverv efter bestyrelsens retningslinjer.

INVITATION TIL GENERALFORSAMLING I ØKOLOGISK LANDSFORENING DEN 4. & 5. MARTS 2022

PROGRAM FOR DAGENE FREDAG D. 4. MARTS 09.00 Registrering til generalforsamling 09.30 Generalforsamling 1. del Beretning, budget og regnskab 12.15 Frokost 12.55 Politisk debat Med fødevareminister Rasmus Prehn 14.05 Generalforsamling 2. del Behandling af forslag om vedtægtsændringer 16.00 Pause 16.20 Generalforsamling 3. del Valg til bestyrelse og formandsvalg

18.00 18.15 19.00 20.30 21.30 01.00

Generalforsamling afsluttes Fredagsbar ved afgående formand Fællesspisning Underholdende indslag Musik og dans Tak for i aften

11.00 12.00 12.45 14.15 14.45

Fællesevent Frokost Årsmøder og temamøder Fælles afslutning Kaffe og tak for idag

LØRDAG D. 5. MARTS 07.00 Registrering og morgenmad 08.30 Årsmøder og temamøder 10.00 Pause 10.30 Præsentation af de enkelte fagudvalg

Se program, dagsordner og tilmeld dig på okologi.dk/gf

ÅRSMØDER OG TEMAMØDER Fredag og lørdag holder fagudvalgene årsmøder og temamøder. Her får du et overblik over, hvornår de enkelte udvalg holder møde og hvilke temaer, de har valgt at sætte fokus på. OBS: Nogle af årsmøderne starter inden det officille program.

Fredag kl. 08.00 ÅRSMØDE: Virksomhedsudvalget Virksomhedsudvalget arbejder med emner indenfor produktion og afsætning af økologiske produkter til både dagligvarehandlen, foodservice og eksportmarkederne i tæt samarbejde med Markedsafdelingen. På årsmødet vil udvalgets formand Jens Madsen, DAVA Foods og Markedschef Carsten Ahrenfeldt, Økologisk Landsforening fortælle om både udvalgets og Markedsafdelingens opgaver og samarbejde. Arbejder du i en økologisk virksomhed? Så overvej om du ikke skulle komme lidt tidligere fredag og høre med ved virksomhedsudvalgets årsmøde, hvor du også kan opstille til valg til udvalget.

Fredag kl. 08.00 ÅRSMØDE: Fagudvalget for Professionelle køkkener Foreningens nyeste udvalg har nu været en del af Økologisk Landsforening i et år, og på årsmødet er det tid til at evaluere det første år. Udvalget har gennem året fokuseret på bl.a. udbredelsen af Det økologiske spisemærke. På mødet vil hoteldirektør for Jørgensens Hotel Kari Brandsgaard holde et oplæg om hotellets rejse frem mod Det økologiske spisemærke og løfte sløret for, hvordan hotellet fremadrettet vil markedsføre sig på økologi og Det økologiske spisemærke.

Lørdag kl. 08.30 ÅRSMØDE: Udvalget for lokalt salg og gårdbutikker Det har været et spændende år i udvalget, der bl.a. har budt på en meget velbesøgt workshop om økologiens samspil med biodynamiske og regenerative jordbrug, og hvordan dette kan bruges i mindre landbrug. Har du selv en gårdbutik, eller sælger du produkter fra din mark/plantage, så bør du kigge forbi til udvalgets årsmøde og høre om udvalgets arbejde for disse.

Lørdag kl. 08.30 ÅRSMØDE: Kødudvalget Naturafgræsning og biodiversitet er to emner, som kødudvalget det forgangne år har beskæftiget sig meget med. Målet for udvalget er fortsat, at vi i fremtiden skal have græssende dyr i Danmark, der i kraft af deres naturpleje bidrager til en høj biodiversitet og et positivt klimaaftryk. Uanset om du har ti ammekøer eller nyder en gåtur gennem afgræssede engarealer, er du velkommen til at deltage i årsmødet og give dit besyv med.

Lørdag kl. 08.30 TEMAMØDE: Frugt-, Bær- og Grøntudvalget Kulstofopbygning, komposteret grøngødning og markedet for økologisk frø er tre hotte problematikker inden for frugt-, bærog grøntsagsproduktion, som vi får belyst gennem projekter gennemført af Innovationscenteret for Økologisk Landbrug. Du har på årets temamøde mulighed for at stille spørgsmål til projektlederne og høre mere om, hvordan vi kan bruge viden fra projekterne i vores daglige drift.

Lørdag kl. 08.30 ÅRSMØDE: Ulandsudvalget Forestil dig effekten af, at produktion og afsætning af økologiske fødevarer bliver normen i den region i verden, som står til at

have den største befolkningsvækst i det 21. århundrede. Dette er, hvad Ulandsudvalget igennem flere år sammen med projektmedarbejdere i Økologisk Landsforening, har arbejdet for. Hvis du synes, at dette lyder som et spændende arbejde, så bør du komme forbi udvalgets årsmøde lørdag morgen.

Lørdag kl. 08.30 ÅRSMØDE: Svineudvalget Udvalget har det seneste år arbejdet med en række sager inden for økologisk svineproduktion. Særligt samspillet mellem dyrlæge og landmand har været vendt ift. om, man kan lave konsultationer via telefon eller andre onlinemetoder. Ligeledes har udvalget arbejdet med alternative proteinkilder som foder, ligesom udvalget eksempelvis indgår som sparringspartner med Økologisk Landsforenings projekt vedr. afsætning af Økologisk Grisekød.

Lørdag kl. 08.30 ÅRSMØDE: Mælkeudvalget Sammenhængen mellem klimaforandringer og køer er efterhånden fastslået, og dette vil både før og efter mælkeudvalgets årsmøde fortsat være et af de store fokusområder. Udvalget, der spænder bredt fra landbrug med 500 køer til 50 køer, arbejder med en palet af løsninger - fra biogas til holistisk afgræsning, og vi er meget åbne for yderligere inputs.

Lørdag kl. 08.30 TEMAMØDE: Planteavlsudvalget Til at gøre os alle klogere på, hvordan vi kan få næringsstoffer tilført til jorden udefra via gødning, ovenfra via efterafgrøder og fra jorden selv, har Planteavlsudvalget allieret sig med en række eksperter på området.

• Sven Hermansen vil fortælle om, hvordan vi også i fremtiden kan tilføre næringsstoffer til jorden via gødning, og hvilke regler vi skal være opmærksomme på.

• Dennis Weigelt vil fortælle om, hvordan man kan bruge efterafgrøderne, og hvad man her skal være opmærksom på.

• Ib Borup Pedersen vil fortælle om, hvordan vi optimerer selve jordbunden, således at den frigiver de næringsstoffer, der allerede er bundet der.

Lørdag kl. 10.30 Udvalgsform. gennemgang og efterfølgende politisk debat Synes du, at det er vanskeligt at bevare overblikket over, hvad de mange udvalg arbejder med? Midt på lørdagen koger vi alle udvalgenes arbejde i 2021 ned til en bouillonterning på en halv time, når fagudvalgsformændene hver har tre minutter til at give en lyngennemgang af det sidste år. Således får du på 30 minutter det hurtige overblik over alle udvalgenes arbejde og de temaer, som de vil arbejde videre med.

Lørdag kl. 12.45 ÅRSMØDE: Frugt-, bær- og grøntudvalget Efterspørgslen på økologiske grøntsager er stigende, men hvordan sikrer vi os, at dette fortsat kan laves i Danmark, når vi har udfordringer både med at uddanne nye grøntsagsavlere og med at skaffe frø og planter? Kan du genkende udfordringerne, så er

du velkommen til at kigge forbi til Frugt-, bær- og grøntudvalgets årsmøde. Herudover vil vi meget gerne diskutere samarbejde med foreningen Regenerativt Jordbrug og i den forbindelse drøfte løsninger på kulstofbinding i grøntsagssædskifte.

Lørdag kl. 12.45 ÅRSMØDE: Æg- og fjerkræ udvalget Den økologiske æg- og fjerkræproduktion har det forgangne år været udfordret fra mange sider. Økonomien i ægproduktion har været vanskelig, ligesom hele branchen har været udfordret af problemer med fugleinfluenza. Herudover har vi måttet adressere problemet med brystbensbrud ved æglæggende høns, som vi i samarbejde med bl.a. Dyrenes Beskyttelse fik fødevareministeren i tale om. Om du har forslag og kommentarer til, hvordan vi har grebet det forgangne år an, eller om du blot er nysgerrig på at høre, hvad vi vil gøre fremadrettet, er du meget velkommen til vores årsmøde.

Lørdag kl. 12.45 ÅRSMØDE: Planteavlsudvalget Går du også med overvejelser om, hvordan fremtidens økologiske landbrug skal fremskaffe og bevare næringsstoffer nok til at lave bæredygtig planteavl? Udvalget har, som tidligere år, haft fuldt fokus herpå bl.a. ved at arbejde med efterafgrøder, kompost som gødningsmiddel og udfordringerne med adgang til afgasset gylle fra biogasanlæg. I årets løb har vi også løbende berørt bl.a. dyrkning af hamp, lupin og andre afgrøder, som er på vej frem.

Lørdag kl. 12.45 TEMAMØDE: Mælkeudvalgets og Svineudvalget Hvilken berettigelse har kød- og mælkeproduktion i den grønne omstilling? Dette vil Mælkeudvalget og Svineudvalget gerne debattere på deres temamøde. Julie Henriksen, specialkonsulent og teamleder Klima og Natur, ICOEL har bl. a. et oplæg om "Husdyrenes bidrag til fremtidens bæredygtige tallerken og andre samfundsgoder", og vi vil se på forskellige måder at udregne klimabelastning på for fødevarer. Vi glæder os rigtig meget til at se dig, uanset hvem du repræsenterer.

Lørdag kl. 12.45 TEMAMØDE: Ulandsudvalget I Tanzania har mange landsbyer deres eget skovområde, som kan være stort eller lille. I andre tilfælde har en håndfuld landsbyer brugsretten til forskellige dele af en større skov. ”Landsbyskovene” (community forests), som tilbyder mange goder fx brænde, trækul og tømmer og giver mulighed for biavl og græsning af husdyr (kvæg, får, geder, m.fl.).

Hvad sker der, når landsbyerne selv forvalter skoven - og når kvægdrift indgår i udnyttelsen af skoven?

Henrik Meilby, leder af sektion for Miljø og Naturressourcer, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, fortæller om planer og perspektiver i det nystartede forskningsprojekt ”Including pastoralism in community forests, Tanzania” (LIVEFOR), 2020-2025, i Morogoro regionen, Tanzania.

DELTAG I SPÆNDENDE OPLÆG OG DEBATTER Fredag kl. 12.55 POLITISK DEBAT Kort indlæg ved Rasmus Prehn (S), Minister for fødevarer, landbrug og fiskerilandsforening med efterfølgende debat.

Rasmus Prehn (S)

”At få besøg af fødevareministeren til selve vores generalforsamling understreger den fortsatte politiske interesse for foreningens arbejde,” siger Per Kølster, der skal styre debatten. ”Debatten er en fantastisk lejlighed til at spørge ministeren om de store og små emner, som man nu går og brænder inde med, uanset om man er landmand, køkkenchef eller forbruger.”

Glæd dig derfor til en time i politikkens tegn, når vi for en kort stund lægger generalforsamlingen til side og samles om de aktuelle emner, der sætter retningen for morgendagens økologi.

Thomas Roland

Lørdag kl. 11.00 ØKOLOGISK LANDSFORENINGS VISION TIL EKSAMEN Alt handler om klima, og begrebet bæredygtighed bruges i flæng. Er økologien bare en hygiejnefaktor?

Vi vil sætte os selv på prøve og spørge et panel af skarpe og kvalificerede opponenter: ”Er foreningens bud på ’Fremtidens landbrug i pagt med klima og natur’ det stærke redskab, som kan bruges som grundlag for at udvikle det kommende bæredygtige landbrug og fødevaresystem?”

Frank Erichsen

Vi har inviteret tre kritikere til at hudflette vores bud og spille op til en dialog, der kan gøre os klogere: • Thomas Roland CSR chef i COOP og kendt for sine hyppige med og modspil til økologien • Frank Erichsen TV-vært, foredragsholder, forfatter, bestyrelsesmedlem i Den Danske Naturfond og medlem FN’s “Advisor y Board” for FN’s miljøprogram (UNEP) og for FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) • Majbritt Skov Partner ved Deloitte, chef for Deloitte Economics og optaget af at virkeliggøre den såkaldte ’doughnut økonomi’ Adm. Direktør Helle Borup vil indlede med en kort fremlæggelse af foreningens vision, hvorefter vores tre eksperter redegør for deres syn herpå og udfordrer os alle på, om vi har fundet den rigtige retning for økologien i fremtidens landbrug. Herefter bliver der tid til debat, hvor du også kan få mulighed stille spørgsmål til panelet.

Majbritt Skov

Du kan således se frem til en tur helt op i fugleperspektiv, når vores tre eksperter stiller skarpt på morgendagens udfordringer og giver deres inputs til, om foreningen lige nu er på rette kurs ift. økologiens rolle i debatten om klima og bæredygtighed.

TAK TIL VORES SPONSORER!

AB CATERING • BC CATERING • INCO

AB CATERING • BC CATERING • INCO

BIRTEBRORSON.DK

Hold også øje med Økologisk Landsforenings sociale medier, bland dig i debatten og del gerne vores opfordring om at deltage i generalforsamlingen med dit økologiske netværk.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

25. februar 2022 nr. 673

15

Klimavenlige fødevarer vægtes højere af loyale øko-forbrugere loyale økologiske forbrugere hensyn til vilde dyr og planter som årsag til at spise mindre oksekød.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Mens der på tværs af forbrugerne er udbredt interesse for at udskifte oksekødet med kylling, er det især de loyale økologiske forbrugere, der vil øge indtaget af fisk og vegetariske retter. Foto: Moment Studio

KRONIK

SIGRID DENVER LEKTOR JONAS NORDSTRÖM LEKTOR TOVE CHRISTENSEN LEKTOR IFRO, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Økologiske forbrugere har større ambitioner om at skrue ned for indtaget af oksekød end øvrige forbrugere. Begrundelserne for at spise mindre oksekød er dog overraskende ens blandt alle forbrugere.

Kød, og især oksekød, har et højt klimaaftryk sammenlignet med grøntsager og bælgfrugter. Tidligere undersøgelser viser, at et højt økologiforbrug ofte går hånd i hånd med kostrådene om at spise mere grønt og mindre kød.

Vi ved dog ikke så meget om forbrugernes motiver til at spise mindre oksekød, eller hvad de vælger at erstatte oksekødet med. Vi har derfor spurgt knapt 1.000 repræsentativt udvalgte danske forbrugere om deres holdninger til netop disse emner.

Analysen har primært fokuseret på,

Økologicenter gentager projekt for unge landmænd Innovationscenter for Økologisk Landbrug søger fire unge fra landbruget, som vil dele deres dagligdag på Instagram med omverdenen. Målet er at tiltrække flere unge til erhvervet.

GENERATIONSSKIFTE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Innovationscenter for Økologisk Landbrug gør nu klar til en ny omgang ’#derforlandmand’ - et projekt, der kørte af stablen for første gang sidste år, og som blev så succesfuldt, at man ønsker at gentage det.

Derfor søger projektleder Jens Peter Hermansen fire nye såkaldte ’grønne influencers’, som er i gang med landbrugsuddannelsen eller er nyuddannede og har interesse i at dele deres hverdag på Instagramkontoen @derforlandmand. »Vi gør det for at vise andre unge og resten af samfundet, hvorfor vi har valgt dette erhverv, og hvad det er, der gør det skønt uanset årstid,

vind og vejr. Det blev sidste år til rigtig mange gode posts fra både stald og mark med tusindvis af visninger,« siger Jens Peter Hermansen.

Sidste år medvirkede Emilie Qvist Kjærgaard, under uddannelse til kok, Jacob Boisen og Stella Lund, begge under uddannelse til landmænd, og Andreas Krogh, under uddannelse til agro business manager - alle i 20’erne.

I løbet af året skiftedes de til at dele billeder og videoer fra deres hverdag på landet, og Instagramkontoen bliver nu fulgt af knap 1.400 brugere.

Samtidig modtog de undervisning i at bruge sociale medier og kom på til Portugal studietur. »Det har været sjovt og lærerigt at være en del af. Jeg har lært, hvordan man bruger Instagram lidt mere professionelt, og så har jeg lært noget om mig selv og det arbejder, jeg laver, fordi jeg samtidig skal formidle om det,« sagde Stella Lund til Økologisk Nu, da projektet nærmede sig sin afslutning.

Se hvordan du søger om at være med på www.icoel.dk/vi-tilbyder/ derforlandmand.

om de loyale økologiske forbrugere, som i vores analyse omfatter den femtedel af respondenterne, der spiser mest økologisk, adskiller sig fra de øvrige forbrugere.

Langt de fleste i undersøgelsen er opmærksomme på, at deres handlinger påvirker klimaet, men de forbinder ikke nødvendigvis deres klimaaftryk med madforbrug.

Kun hver fjerde respondent forsøger at købe klimavenlige madvarer. Der er hovedsagligt de loyale økologiske forbrugere, der tænker

på klimaet, og som forsøger at tage hensyn til klimaet, når de vælger madvarer. Ses der specifikt på oksekød, hævder omkring halvdelen, at de gerne vil spise mindre oksekød.

Det er også primært de loyale økologiske forbrugere, der gerne vil spise mindre oksekød.

Blandt de respondenter, der gerne vil mindske deres forbrug af oksekød, er bekymringen for klimapåvirkning den hyppigste begrundelse.

Klimahensyn er efterfulgt af hensyn til egen sundhed og dyrevelfærd. På fjerdepladsen fremhæver især de

For mange er kylling, vegetariske madvarer og til dels fisk de mest oplagte alternativer, mens færre vil mindske forbruget af oksekød til fordel for grisekød. Mens der på tværs af forbrugerne er udbredt interesse for at udskifte oksekødet med kylling, er det især de loyale økologiske forbrugere, der vil øge indtaget af fisk og vegetariske retter.

Resultaterne understreger, at klimaet er på dagsordenen for mange forbrugere, men at der er behov for kraftigere incitamenter, hvis flere skal anspores til at spise mere klimavenligt. Incitamenter kan være i form af mere let tilgængelig viden om madvarers klimaeffekt samt være flere (og billigere) klimavenlige alternativer.

Vi takker Coop Analyse for hjælp til dataindsamling i deres repræsentative forbrugerpanel. Resultaterne er baseret på en enkelt undersøgelse fra august 2021 og er derfor følsomme over for f.eks. specifikke formuleringer.

Projektet SO-FOOD er en del af Organic RDD 6 - programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

ANNONCE

Økologisk frø

Frøblandinger til alle formål • Malkekøer

• Grise

• Efterafgrøder

• Bier & Insekter

• Kødkvæg

• Heste

• Urter

• Blomsterstriber

DSV FRØ DANMARK 7500 Holstebro info@dsv-froe.dk – www.dsv-froe.dk Forhandler anvises på tlf. 9742 0533

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. februar 2022 nr. 673

Blomstringen sker tidligere og tidligere på grund af varmere vejr, og det øger risikoen for frostskader i landbruget. Foto: Colourbox

Foråret begynder tidligere og tidligere, og det giver landbruget problemer Blomstringen begynder markant tidligere på året i Storbritannien på grund af global opvarmning.

Mens det på den ene side kan forlænge vækstsæsonen, giver det på den anden side flere problemer for landbruget, der også herhjemme mærker det tidligere forår.

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den globale opvarmning får blomster, træer og buske til at springe langt tidligere end førhen, og det kan få konsekvenser for både økosystemer og landbruget.

I et nyt britisk studie publiceret i tidsskriftet The Royal Society Publishing har forskere undersøgt optegnelser for blomstringen af træer, blomster, urter og buske i løbet af de seneste ca. 270 år, og resultatet viser, at den første blomstring nu sker næsten en måned tidligere, og at det har en tydelig sammenhæng med den menneskeskabte globale opvarmning. Data fra USA og Nordeuropa viser samme tendens. »Resultaterne er virkelig alarmerende på grund af de økologiske risici, der er forbundet med tidligere blomstringer,« siger studiets hovedforfatter professor Ulf Büntgen fra

University of Cambridge, England, til universitetets hjemmeside. »Når planter blomstrer for tidligt, kan en sen frost slå dem ihjel – et fænomen, som de fleste gartnere vil have oplevet på et tidspunkt. Men en endnu større risiko er økologisk uoverensstemmelse. Planter, insekter, fugle og andre arter har udviklet sig sammen, så de har synkroniseret deres udviklingsfaser. En bestemt plante blomstrer, tiltrækker et bestemt insekt, som tiltrækker en bestemt fugleart og så videre. Men hvis ét komponent reagerer hurtigere end de andre, er der en risiko for, at de falder ud af synk med hinanden, hvilket kan føre til, at en art kollapser, hvis den ikke tilpasser sig hurtigt nok,« forklarer Ulf Büntgen endvidere.

TO MÅNEDERS FORSKEL Forskerne har baseret deres analyse på over 400.000 observationer af 406 plantearter fra arkivet ’Nature’s Calendar’, der vedligeholdes af Woodland Trust. Arkivet, der indeholder data helt tilbage fra 1736, blev oprindeligt brug af datidens forskere, botanikere og andre naturelskere samt Royal Meteorological Society til bl.a. at notere blomstringstidspunkterne og er siden blevet mere professionelt organiseret.

Forskerne så på den gennemsnitlige blomstring i perioden 1753 til 1986 og sammenlignede den med blomstringen fra 1987 til 2019. Frem mod 1986 sås de første blomstringer i gen-

Der har været udbredte problemer de senere år med frostskader.

LOTTE LEI, HVIDLØGSPRODUCENT OG FORMAND FOR FRUGT-, BÆR- OG GRØNTUDVALGET I ØKOLOGISK LANDSFORENING

nemsnit d. 12. maj, men siden er de forekommet tidligere og tidligere på året, så blomstringen fra 1987 og frem gennemsnitligt er sket d. 16. april.

Den største tidsforskel i enkelte års blomstring var på over to måneder, da blomstringen i 1968 først sås 7. juni, mens den i 2019 fandt sted 2. april, hvilket er 40 dage tidligere end gennemsnittet for 1753-1986.

Resultaterne er virkelig alarmerende på grund af de økologiske risici, der er forbundet med tidligere blomstringer.

ULF BÜNTGEN, PROFESSOR, UNIVERSITY OF CAMBRIDGE, ENGLAND

Siden 1800-tallet er den globale gennemsnitstemperaturer steget godt én grad celsius, hvilket er ca. 10 gange hurtigere end normalt for en mellemistidsperiode, og opvarmningen er accelereret de seneste 50 år, alt imens CO2-niveauet i atmosfæren ifølge amerikanske forskningsinstitut NOAA nu er på sit højeste niveau i mindst fire mio. år.

Ulf Büntgen vurderer, at såfremt den globale temperatur fortsætter med at stige i samme tempo som nu, kan foråret i Storbritannien på længere sigt begynde allerede i februar, og det vil skabe alvorlige problemer for mange af de arter, som vores skove, haver og landbrug er afhængige af.

MÆRKER DET HERHJEMME Lotte Lei, formand for Økologisk Landsforenings frugt-, grønt- og bærudvalg, fortæller, at producenterne også mærker det tidligere forår herhjemme. For selvom det på positivsiden kan give en længere vækstsæson for nogle produktioner, er der en række negative følger med det ændrede klima. »Det er primært frugt, jordbær og bærbuske, hvor man har tidligere blomstring, og der ved jeg, at der har været udbredte problemer de senere år med frostskader, hvilket gør, at det er et mere usikkert erhverv,« forklarer hun.

Ud over risikoen for frostskader medfører varmen også en ekstra udfordring med skadedyr:

»Generelt har det tidligere forår og lunere klima gjort, at vi har fået større problemer med skadedyr. Porremøllen er kommet sydfra og har etableret sig i det sydlige Danmark, hvor de går i både hvidløg og porrer,« forklarer Lotte Lei, der selv dyrker hvidløg. ÉN GRAD BETYDER MEGET Richard De Visser, der er konsulent hos HortiAdvice, som rådgiver inden for gartneri, frugtavl, grønsagsproduktion og planteskoler, bekræfter, at både frostskader og nye skadedyr fra sydligere egne er en reel risiko for avlerne, når temperaturen stiger. »Når det bliver varmere, begynder knoppen på frugttræer at udvikle sig, og så kan en efterfølgende frost gå ind og skade knoppen indvendigt.

Og en mild periode er ikke ensbetydende med, at det forbliver mildt; vi oplever tit, at temperaturen falder i marts,« siger Richard De Visser, som tilføjer, at bare en halv eller hel grads stigning betyder »enormt meget« for væksten og migrationen af skadedyr.

Ulf Büntgen fortæller ligeledes ifølge det videnskabelige medie Scientific American, at en enkelt grads temperaturstigning har en markant indflydelse på naturen: »Alle har store problemer med at forstå, hvad én grad betyder. Nu oversætter det her studie det faktisk: 1 grads opvarmning betyder, at vegetationsperioden begynder en måned tidligere. Det er noget, alle forstår.«

GENERALFORSAMLING 2022

ØKOLOGISK LANDBRUG

25. februar 2022 nr. 673

17

De stiller op til bestyrelsen i ØL Ni personer har indtil videre tilkendegivet, at de stiller op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening, når foreningen afholder sin generalforsamling fredag den 4. marts på Jørgensens Hotel i Horsens.

Kandidaterne er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de kan bidrage til foreningens arbejde med den grønne omstilling og målsætningen om 30 pct. økologi i 2030, samt for deres kompetencer inden for bl.a. kommunikation, økonomi og rekruttering.

Man kan stadig nå at sende en præsentation, der i så fald vil blive bragt online på Økologisk Nu. GF 2021

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Uffe Bie

Torsten Wetche

Jeg har været aktiv landmand i knap 30 år - de 23 som økolog. 20 års organisationsarbejde som formand for lokale udvalg og med i lokal-/regional- og landsudvalg og ledelse af store rådgivninger som LMO, nuværende Velas.

Udvikling af økologi siden år 2000 i L&F-regi, heraf seks år som formand og i L&F’s bestyrelse samt et hav af øko relaterede bestyrelser. Økologi blev en megatrend, som opstod, fordi bønder ønskede en anden udvikling. Klimaet som emne er uundgåeligt pga. udviklingen, og en afledt effekt heraf er debatten med nye kostråd med mere grønt på tallerknen og mindre, men bedre kød. Alt dette omfavner økologien. FØL-fonden har jeg været en del af i mange år og påvirket økoudviklingen via projekter; lige fra små græsrodsprojekter for landmanden til nu store kostændrende projekter drevet af regeringen og store interesseorganisationer. Sammenhængen og udviklingen af økologi kan vi skabe i ØL. Medlemsgrupperne spænder vidt, og der er behov for at snakke mere på tværs, således at udviklingen hænger sammen helt fra forbruger, virksomheder/køkkener og landmand.

Medlemspleje skal være i fokus for den kommende organisering - en bestyrelse, som ikke har medlemmernes opbakning er ilde stedt, vigtigheden af at få orienteret og forklaret medlemmerne både oplæg og konsekvens af beslutninger er helt afgørende for succes. Jeg forestiller mig regionale netværk på tværs af landmænd og f.eks. studenterorganisationer for at øge interessen for medlemskab.

Jeg hedder Torsten Wetche, er 52 år, og har arbejdet med økologi siden studietiden som agronom. Jeg har været bestyrelsesmedlem i LØJ i et år og siddet i mælkeudvalget gennem flere år. De seneste 14 år i Thises bestyrelse, heraf de seneste seks år som næstformand. Jeg driver et landbrug med seks ansatte, hvor en alsidig produktion med selvforsyning og naturbevarelse er det primære formål.

Fra agronomstudiet har jeg erfaring med den teoretiske tilgang til faglige emner på dansk og engelsk.

Her blev interessen for økologi også vakt gennem diverse fag i miljø og økologi samt et halvt års studier ved Nottingham University.

Mit praktiske landmandsliv har jeg haft siden fødslen på gården, arbejde i min ungdom, ansat som landbrugsmedhjælper i England og dernæst ca. 25 år som selvstændig mælkeproducent og planteavler. Her er arbejdsomhed og økonomisk forståelse en nødvendighed.

Gennem årene som selvstændig landmand har jeg holdt mange foredrag for ungdomsuddannelser, NGO’er og politikere, hvor vi har diskuteret økologisk landbrug. Øko-studiegruppen fra landbohøjskolen mødes også stadig årligt, hvor vi diskuterer økologiens udvikling. Økologien skal udvikle sig i en bæredygtig retning på mange parametre, samtidig med at man skal kunne leve af det som landmand. Som selvstændig og som medlem af Thises bestyrelse lærer man vigtigheden af en helhedsforståelse, hvor økonomi og idealisme skal kunne sameksistere med ærlighed som vigtigste forudsætning.

Laust Stenger

Louise Køster

Jeg hedder Laust Stenger, er 42 år, gift og har tre børn. Øst for Ribe bor og arbejder jeg på en gård med 330 malkekøer, som leverer mælk til Naturmælk, samt 450 ha.

I Økologisk Landsforening (ØL) kan vi tage de politiske diskussioner ud fra økologiens principper. Det er vores ansvar, at de økologiske tanker fremmes. Det skal og kan vi være stolte af. Vi skal være med til at udvikle og forbedre økologien.

Jeg er daglig leder på gården og beskæftiger mig med at få de daglige rutiner og opgaver løst sammen med medarbejderne. For mig har det altid været vigtigt, at alle høres og inddrages, og som leder at finde ud af om man skal gå forrest, ved siden af eller lidt væk. Det er mit ønske at kunne skabe engagement, interesse og ansvarsfølelse, sammen med den øvrige ledelse i ØL. ØL er baseret på medlemmerne, og vi kan altid være flere, unge som gamle. Særligt at gøre ØL interessant for unge mennesker er vigtigt. I ØL er det udvalgene, der har fingrene i jorden, i virksomheden, i gryden og i køledisken - altså ved de, hvad der er godt, og hvor problemerne er. Den viden skal bruges som grundlag for mange beslutninger i bestyrelsen.

Jeg har erfaring fra tidligere bestyrelsesarbejde i Naturmælk og ØL, for nuværende er jeg kasserer i børnenes friskole og har været menigt medlem i ØL det seneste år. Jeg ser frem til GF og håber, vi får truffet en god beslutning ang. den nye struktur. Jeg glæder mig til at tage udfordringen op, hvis jeg vælges til formand for ØL.

Over 11 år har jeg udviklet Rabarbergaarden fra konventionelt brug til en økologisk virksomhed med jordbrug, dyr, restaurant, butik og skolehaver, 26 hektarer og i alt 30 medarbejdere. Som 1. generation landbruger har netværk været essentielt. I otte år stod jeg som formand for Gribskov Spisekammer, i spidsen for at skabe et attraktivt produktionsmiljø for eksisterende og nye producenter. Indsatsen har mundet ud i kommunale og regionale fyrtårnsprojekter til gavn for producenter og forbrugere. Det kræver politisk bevidsthed, viden om finansieringsmuligheder og evnen til at kommunikere budskabet.

Mit hjerte banker for foreningsarbejde. En god forening kan skabe unikke fællesskaber og forandringer. Som bestyrelsesmedlem i skolehaveforeningen Haver til Maver arbejder jeg for, at alle børn og unge kan få jord under neglene, klimadannelse og fødevarekendskab. Forandringsskabelse er nøglen i min plads i Madtanken, en tænketank under Madkulturen. På tværs af værdikæden finder jordbrugere, detail, kokke og kommunikatører sammen bud på løsninger på bedre mad til alle. At være med her giver mulighed for en stemme, der når ud til forbrugerne og ind til politikerne på Borgen. Klima, generationsskifte og faldende afregningspriser er tidens store udfordringer. Vi skal som forening være markante, sætte nye krav til os selv og økologien og insistere på at være en del af løsningen. Jeg håber at få muligheden for, sammen med jer medlemmer, ledelse og bestyrelse at lede foreningen ind i en ny og spændende tid.

Pensioneret landmand og fhv. formand i Økologisektionen (L&F) - ny kandidat

Formandskandidat

Mælkeproducent og bestyrelsesmedlem i ØL

SYV BESTYRELSESMEDLEMMER ER PÅ VALG: • Maj Gerster Toppenberg* • Birte Brorson* • Tenna Lund Hedeager* • Mads Helms • Birgit Bak* • Erik Vithner • Per Kølster (udtræder før tid) *ønsker genvalg NYE KANDIDATER: • Uffe Bie • Torsten Wetche • Louise Køster • Peter Wissing • Mette Winther Nielsen FIRE FORMANDSKANDIDATER: • Uffe Bie • Laust Stenger • Torsten Wetche • Louise Køster Derudover har flere kandidater meldt sig efter redaktionens deadline.

Find dem på www.økonu.dk under Mennesker & Meninger

Formandskandidat

Mælkeproducent og næstformand for Thise - ny kandidat

Formandskandidat

Indehaver og direktør, Rabarbergaarden - ny kandidat

Formandskandidat

Se flere kandidater på s. 18-19

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2022

25. februar 2022 nr. 673

Birgit Bak

Maj Toppenberg

Siden dec. har jeg deltaget i bestyrelsesarbejdet i ØL, og jeg har virkelig lyst til at fortsætte i ”maskinrummet”. Jeg vil i tæt samarbejde med alle medlemsgrupper søge at udfolde økologien som vejen til det gode liv.

Som økolog i 25 år er integritet nøglen til diversitet i den økologiske udvikling. Vi skal have rum til at udvikle vores små og store landbrug, så vi får det allerbedste ud af dem. Mange af os tænker allerede regenerativt under en eller anden form, ligesom biodynamik, agroforestry og permakultur yder indflydelse på dagligdagen.

GMO har Fanden skabt - både de gamle og de nye CRISPR. Jeg har sat mig ind i teknikkerne og vil kæmpe for at holde dem ude af vores produkter på alle plan. Det er vigtigt, at vi som organisation kontinuerligt er med til at sikre udviklingen og kvaliteten af det økologiske regelsæt, og andre love, som kan påvirke os. Landbrugene samt de, som nyder vores produkter, er foreningens dna. Dejligt, at køkkenerne er aktive forbrugende medspillere. Nu skal vi øge fokus på de enkelte forbrugere. De skal involveres, så både primærproduktionen og virksomhedsmedlemmerne kan få vigtige input og ønsker. Ren mad er grundlag for sundhed, siger jeg som naturmediciner. Som bogholder erkender jeg, at vi ikke kommer uden om økonomi, men vi skal se begrænsninger som udfordringer, ikke stopklodser.

Organisatorisk er jeg formand for Dansk Heilpraktiker Forening. Jeg har siddet i statens genressourceudvalg og flere foreningers bestyrelser. Ses vi til GF?

Efter at jeg i to år har været medlem af Økologisk Landsforenings bestyrelse, er det min klare overbevisning, at jeg nu kan bidrage endnu mere til det komplekse og vigtige område, vi varetager.

Forretnings- og organisationsudvikling og den vigtige kamp for mere økologi og bæredygtighed på danskernes tallerkener – både i de private hjem, på arbejdspladsen og i restaurationsbranchen – er motoren for mit personlige og professionelle virke.

Jeg var med til at starte det økologiske mikrobryggeri, restaurant og bar Nørrebro Bryghus op og efterfølgende i 11 år med til at udvikle konceptet og organisationen. Ligesom jeg for sushi-restaurantkæden ’Letz Sushi’ var ansvarlig for at bygge en driftig organisation af to fusionerede virksomheder og tog de første engagerede spadestik her mht. til bæredygtighed og økologi. Siden har jeg brugt mine kompetencer i storkøkkenerne hos ’Cheval Blanc Kantiner’, hvor jeg i to år som driftsdirektør var ansvarlig for al forretningsudvikling og byggede en organisation op af gamle og nye medarbejdere – bl.a. med større effektivitet og medarbejderglæde til følge.

Siden 2018 har jeg som direktør stået i spidsen for kantinevirksomheden ’Kokkenes Køkken’ - en virksomhed i kraftig vækst, hvor vi fungerer som firstmover inden for bærende områder som neurogastronomi, økologi, lokale råvarer, bæredygtighed og uddannelse af klimabevidste kokke. Privat har økologi været et helt naturligt omdrejningspunkt i årevis: Jeg ’lever det, jeg prædiker’.

Praktiserende naturmediciner, bestyrelsesmedlem i ØL

Divisionsdirektør i Kokkenes Køkken, bestyrelsesmedlem i ØL

Peter Wissing

Birte Brorson

Jeg er 53 år, far til Sofie og økonom fra Aarhus. I 2010 blev mit økonomisyn og liv ændret voldsomt, da jeg tog opgaven at lede Merkurs afdeling i Aarhus. Jeg anede ikke noget om økologi, men i de følgende 10 år havde jeg fornøjelsen af at sikre økologien bedst mulige vilkår, med de forudsætninger jeg havde for det.

Det har været en fest på mange måder, og økologien er en succes på mange måder. Men som rådgiver for foreningen og mange af vores andre flagskibe inden for økologien har det også været hårde år, hvor ildsjæle er brændt ud eller bare blevet ældre. Jeg har lyttet til og kommenteret strategier med ledelser og direktioner også i foreningen, og meningerne har der været mange af.

Hvorfor vil jeg så ind i bestyrelsen nu? Jeg er blevet meget optaget af økologien og den måde at tænke på som menneske i denne verden.

Jeg ser i dag en forening, som har brug for ungdommen og en ny ÅND til fremtiden Mit bidrag vil derfor være at række ud til den verden, som omgiver os, og sikre en større anderkendelse for det arbejde, som er lavet igennem mange år.

Mit bidrag vil også være at holde fokus på ånden i foreningen, som har haft det hårdt de seneste år. Mit bidrag vil være at få økonomisk balance tilbage i foreningen.

I dag er jeg selvstændig rådgiver inden for bæredygtig økonomisk og organisatorisk ledelse. Jeg har erfaring med forenings- og virksomhedsledelse og er aktiv i bestyrelsesarbejde på forskellige planer. På min hjemmeside Wissing-Sustain.dk udfolder jeg, hvordan jeg ser verden, og hvilke fagområder jeg i særlig grad ønsker at arbejde med. Jeg har været aktiv med bæredygtighedsområdet på både politisk og kommunalt plan.

Jeg stiller op til bestyrelsen igen! Tak for jeres tillid til mit arbejde i hjertet af ØL i ti år indtil nu, med alle de efterspurgte bestyrelseskompetencer og erfaringer, der følger med.

Jeg går mest efter ”bedre økologi” og tilbyder engagement, viden, erfaringer, netværk og fortsat masser af frivillige timer til vores unikke forening - især hvor jeg kan bidrage som specialist i professionelle køkkener. Min mission er en stærk synergi mellem vores fire medlemsgrupper om sammen at udvikle økologiske fødevarer: Vi skal være primus motor for den plantebaserede tallerken med danske bælgfrugter, nye og spændende grøntsager, bær og frugter, duftende brød og vores fantastiske økologiske kød, måltidets luksus.

Jeg brænder også for at bygge på efterårets landsdækkende medlemsmøder som basis for de lokale, økologiske netværk, vi har ønsket i årevis. For ØL er ikke en virksomhed! Vi er en demokratisk medlemsstyret forening, der har brug for stærk og bred involvering fra jer – og især fra fremsynede unge med hang til plantemad, lokale salgskanaler og regenerative metoder.

Så stem på mig, men stem ikke på de nye vedtægter. Som lille mindretal har jeg hele tiden talt for at bevare de eksisterende vedtægter. Prøv at læse dem med nye øjne! De kan snildt rumme den dybe økologiske samtale, tværfaglige vidensdeling og inddragelse af udvalgenes ekspertise, vi savner. Hold fast i det direkte demokrati, vælg ikke det repræsentative demokrati, hvor en snæver bestyrelse kan trumfe alle forslag.

Økonom og konsulent - ny kandidat

Rådgiver i økologisk drift af professionelle køkkener, bestyrelsesmedlen i ØL

GENERALFORSAMLING 2022

Mette Winther Nielsen

Selvstændig erhvervs- og virksomhedsrådgiver, bestyrelsesformand for Bloddonorerne i Randers - ny kandidat Jeg stiller op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening, fordi jeg brænder for den økologiske dagsorden, kvalitet og udvikling.

Jeg kan være med til at sikre passion, samarbejde og fokus i bestyrelsesarbejdet med baggrund i ØL’s formål og videre rejse, og mine vigtigste kompetencer i den forbindelse vil være økonomi, strategi og forretningsudvikling.

Jeg har i +20 år tidligere arbejdet indenfor den finansielle sektor som rådgiver for +1.000 ejerledere, virksomheder, institutioner, projekter, start-ups mv, heraf en del år i Merkur Andelskasse.

Jeg vægter også min rolle som ambassadør højt, og jeg har et stort netværk indenfor mange forskellige brancher, f.eks. digital strategi og bæredygtig branding, som jeg gerne aktiverer til gavn for ØL og dens medlemmer - og i det omfang, det giver mening.

25. februar 2022 nr. 673

Vedtages den nye struktur som foreslået af bestyrelsen, kan nogle medlemmer af Økologisk Landsforening potentielt afgive tre stemmer, når repræsentantskabet skal vælges. Det kan i teorien føre til mindre demokrati, vurderer professor, mens formand Per Kølster håber, at det kan øge medlemmernes engagement.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Selvstændig og bestyrelsesmedlem i ØL De seneste to år som bestyrelsesmedlem og næstformand i Økologisk Landforening har givet mig stor indsigt i vores forening og bedre kendskab til vores medlemmer.

Der er meget at gøre endnu – både i huset, politisk for økologien, men også i udviklingen af vores kontakt til medlemmer. Jeg ønsker mig en endnu mere nærværende forening, der kommunikerer i øjenhøjde med vores medlemmer og til potentielle medlemmer.

Jeg er selv født og opvokset på en økologisk og senere biodynamisk gård. Jeg har arbejdet seks år i den finansielle sektor med finansiel rådgivning og sideløbende læst en HD. 2 del, herunder fag i organisation og ledelse. Økologien vinder markedsandele år for år, men vi skal sikre kvaliteten – både af fødevarer, men også kvaliteten af at være økologisk landmand eller økologisk virksomhed.

Vores forening kan rumme mange flere personlige medlemmer, men konceptet og kommunikationen skal hele tiden nytænkes og tilpasses den verden, vi lever i.

Mine ambitioner for økologien er store, og jeg ønsker, at vi skal bruge de ressourcer, vi allerede har, men også turde anvende nye vinkler til at gøre opmærksomme på vores forening og alt det, vi udretter sammen i dag. Jeg håber, at du vil vise mig din tillid og give mig din stemme til bestyrelsen.

19

Én person kan stemme tre gange i ny struktur

NY STRUKTUR

Tenna Hedeager

ØKOLOGISK LANDBRUG

Er man medlem af Økologisk Landsforening, et fagudvalg og møder op til generalforsamlingen, kan man afgive tre stemmer, når repræsentantskabet skal vælges - hvis altså bestyrelsens forslag om en strukturændring i foreningen vedtages.

Det skyldes, at repræsentantskabets medlemmer vælges af hhv. de fremmødte på generalforsamlingen, de enkelte medlemsgrupper i foreningen samt af fagudvalgene. »Det kan i princippet blive mindre demokratisk. Hvis du er medlem af foreningen, men ikke af et udvalg, så bliver det mere interessant at blive medlem af et udvalg. Der kan opstå en taktik, hvor man begynder at tænke i at opnå større indflydelse,« siger Børge Obel, der er professor emeritus ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet og har specialiseret sig i organisationsteori.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, forklarer, at bestyrelsen er vidende om, hvordan valgsystemet er skruet sammen, og at det er et resultat af flere faktorer. Først og fremmest skal alle medlemmer af foreningens medlemsgrupper (bortset fra øko-venner) have en stemme.

Dernæst har bestyrelsen valgt at fastholde, at generalforsamlingen har en indflydelse på repræsentantskabet, og dermed også hvem der sidder i bestyrelsen, hvilket giver endnu en stemme. Slutteligt har det været vigtigt, at fagudvalgene, der er med til at danne basis for foreningens politik også har en stemme, forklarer han.

KAN ØGE ENGAGEMENTET At forslaget kan give den samme person tre stemmer, såfremt vedkommende også er i et fagudvalg, ser han som en fordel, fordi det øger incitamentet til at stille op som medlem i et udvalg og dermed engagere sig endnu mere i foreningens arbejde. »Vi har haft alle mulige forskel-

lige modeller op til overvejelse, hvor vi har kigget på både Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og et utal af andre organisationer. Noget, der adskiller dem fra os, er, at de har et helt andet medlemsgrundlag, eksempelvis i form af lokalforeninger og meget store medlemstal. Vi har valgt at lave en model, hvor vi udnytter medlemmernes engagement og understøtter de interesser, der er. Det handler bl.a. om at sørge for, at der er et nøje samspil mellem fagudvalgene og bestyrelsens arbejde,« siger Per Kølster.

FRYGTER FORANDRING Han er bevidst om, at fagudvalgene ikke ligeligt henvender sig til foreningens medlemsgrupper, for eksempel er der slet ikke noget for de almindelige forbrugere, mens syv af de 10 udvalg er landbrugsorienterede. Han understreger derfor vigtigheden i, at arbejdet ikke stopper med en ny struktur, men fortsætter ved at se på en reformering af fagudvalgene, så også dé bliver mere repræsentative for foreningens medlemmer. »Det sidste ord er ikke sagt, hvis forslaget om strukturen vedtages.

Et repræsentantskab skal udvikle sig. Det er ikke grundlovssikret, hvor mange fagudvalg vi har – det kan vi ændre på, og dermed får vi også ændret på repræsentationen i foreningen. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en vigtig opgave for den kommende bestyrelse,« siger den afgående formand.

Han er glad for, at forslaget diskuteres, for det skal det, som han siger: »Men man er nødt til at vise tillid til de folkevalgte og tro på, at det, de gør, er for det bedste. Vi gør ikke det her for at genere nogen. Jeg er med på, at der er nogen, som ikke synes, det her er en fed ide, og sådan er det. Noget handler måske også om en frygt, fordi man ikke kan forestille sig, at det kan komme til at blive velfungerende.« Børge Obel er enig i, at modstand ikke nødvendigvis bunder i, at et forslag er dårligt. »Det gælder i alle forandringer, at nogen føler, de vinder noget, og andre, at de taber. Det betyder ikke nødvendigvis, at de gør det, men hvis de er af den opfattelse, vil de være skeptiske. Og nogle er imod forandringer, hvis de ikke kan gennemskue dem.

Meget få kan overskue så stor en ændring på det abstrakte plan, og derfor vil det være godt, hvis en bestyrelse laver stresstest, hvor man fremviser flere konkrete eksempler og forklarer, hvorfor det er bedre at håndtere dem med den nye model frem for den gamle,« forklarer professoren.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

25. februar 2022 nr. 673

Det er bredden, der gør os unik AF MADS HELMS ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT, BESTYRELSESMEDLEM I ØKOLOGISK LANDSFORENING

DEBAT: Økologisk Landsforening (ØL) er unik i at være en forening for alle led fra jord til bord.

Da foreningen i 2019 besluttede, at vi skulle arbejde på at blive en bred interesseorganisation, var det også nødvendigt for demokratiets skyld at sikre ligelig bred repræsentation af vores medlemsgrupper. Nogen argumenterer for, at man sagtens kan få indflydelse i foreningen, hvis man bare er vedholdende og veltalende nok, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre bredden.

Når en forbruger kritiserer os mælkeproducenter for, at dyrevelfærden burde være bedre hos os, ja, så er det jo klart, at vi som producenter kan lægge betydeligt flere ressourcer i at kæmpe vores sag end den enkelte forbruger. Vi landmænd skal huske på at give plads til de andre led i foreningen. I vores kamp for at sikre egen indflydelse kommer vi nemt til at skubbe andre af banen.

STYRKE I AT VÆRE FLEST Demokratiets styrke ligger jo ikke i, hvem der er stærkest, har mest tid, er bedst formuleret, men i hvem der er flest, og derfor skal vi sikre, at flest muligt kan se en mening i at være medlem af ØL. Igen er det bredden, der gør ØL unik.

Fagudvalgene er på mange måder vores dør ud til baglandet og ind i for-

inspiration og rådgivning fra flere forskellige sider kom vi frem til, at repræsentantskabsmodellen er måden at gøre det på. Uden det skal misforstås, vil jeg godt kalde det den mindst ringe, for det er en rigtig stor, men helt nødvendig beslutning, at vi gør noget nu, hvis vi skal sikre ØL’s fremtid. Med mindst ringe mener jeg, at der på trods af de utallige timer og ressourcer, som vi i bestyrelsen og foreningen har lagt i arbejdet med at finde en model, der kan passe ind i ØLs dna, så kan der helt sikkert findes hår i suppen og være nogen, der ikke synes, det passer til deres dna, men vi ser ikke noget bedre alternativ.

Igennem repræsentantskabet får fagudvalgene i fremtiden en formel og reel indflydelse på foreningens overordnede strategi og politik, hvor de i dag formelt kun har en rådgivende betydning, skriver bestyrelsesmedlem Mads Helms.

Arkivfoto: Jakob Brandt eningen. Det er stedet, hvor vi mødes med andre ligestillede og kan nørde ned i den produktionsform, vi hver især har og sammen kan finde løsninger og sætte nye mål. Det er også via fagudvalgene, at foreningen har pulsen på baglandet. For mange er det også vejen ind i bestyrelsen, fordi man bliver grebet af det politiske arbejde. Altså er fagudvalgene helt essentielle for foreningen; man kan sige, at det er en del af rødderne, der sikrer blomsten næring. Og alle i ØL ved, at uden rødder, så dør man, og

derfor vil deres rolle i det nye demokratiske forslag ikke blive forringet.

Ser man alene på de landbrugsrelaterede fagudvalg, så får de tildelt seks plus tre pladser i repræsentantskabet, og når man kender landmænds evne til at organisere sig, kan de i princippet også sætte sig på de seks frit valgte pladser og dermed få 15 ud af 29 pladser, dog ikke noget jeg håber på sker.

Igennem repræsentantskabet får fagudvalgene i fremtiden en formel og reel indflydelse på foreningens

Tak for det faglige ryk fremad AF: ESKIL ROMME ØKOLOG, HEDEGÅRDE, HALKÆR

DEBAT: Når jeg tænker 40 år tilbage, på etablering som økologisk landmand i 1982 og på starten af vores forening, som jo dengang hed LØJ (Landsforeningen for Økologisk Jordbrug), da ser man for sig, hvor langt vi egentlig er kommet: De seneste ca. 10 år stærkt præget sammenlægningen af rådgivningen (v/ ØL og Sagro) i form af etableringen af ØkologiRådgivning Danmark og senest etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i Skejby, Aarhus. Tidligere havde jeg på ingen måde forudset denne stærke faglige udvikling komme og vel at mærke en udvikling baseret på evidens, respekt for livets store mysterier, men fri for banale sværmerier!

Da de første økologikonsulenter blev ansat, Ingvard Kristensen og Lisbeth Frank Hansen, skete det trods daværende landbrugsminister Niels Anker Kofoeds modvilje - siden er det gået stødt og urokkeligt

fremad. Vi har hele vejen formået at holde og styrke den faglige respekt, som - udover den stærke profil som nu strømmer ud af ØkologiRådgivning Danmark (og i øvrigt også de mange andre økorådgivningstilbud rundt om landet) - også afføder politisk respekt.

IND I LØVENS HULE Vi har villet og turdet bevæge os ind i ”løvens hule”, og vi har bidt os fast derinde som seriøse og kompetente samarbejdspartnere i de mange forskellige sammenhænge med det konventionelle landbrug, og min oplevelse er yderst positiv, fagligt konstruktiv og fagpolitisk interessant, som jeg oplever det via deltagelse i erfagrupper og stort set alt, hvad der tilbydes af faglige arrangementer.

Vi har over tid givet ØL’s bestyrelse et mandat, og jeg vil gerne takke for den fremsynede og modige udmøntning af tilliden, som i mit tilfælde i en alder af 66 kun har en negativ side: Det bliver svært at skulle til at trappe ned, for det er alt for spændende at være med! Der ven-

ter os som bekendt stillingtagen til en ny struktur, hvilket igen viser en ansvarlig og visionær håndtering af generalforsamlingens mandat over tid; med sigte på målet om ØL som en bred interesseorganisation.

VIGTIGT SKRIDT Det er klart, at fordelene ved en mindre og effektivt arbejdende bestyrelse i en dynamisk struktur med det store repræsentantskab ikke er noget, der kommer af sig selv, og må uvægerligt skulle funderes på gennemtænkte kompetencefordelinger og demokratiske linjer, ellers er der stor fare for, at repræsentantskabet bliver en tom skal, som det ofte er set i tilsvarende strukturer i samfundet.

Hvis vi magter at optimere på og sikre den nye model den demokratiske, indholdsmæssige og visionære dynamik, som skal til i en tidssvarende organisation, da tror jeg, vi på sigt vil se tilbage og sige, at det var et vigtigt og fremsynet skridt, vi besluttede i 2022.

overordnede strategi og politik, hvor de i dag formelt kun har en rådgivende betydning.

FLERE ÅRS ARBEJDE BAG Med vedtagelsen om, at vi skulle være en bred interesseorganisation, fik bestyrelsen en kæmpe opgave.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvis eneste opgave var at finde forslag til, hvordan vi kunne organisere os, så flest mulige med interesse for økologien ville være medlemmer af ØL. Gennem flere års arbejde med

GIV FORSLAGET EN CHANCE Mit budskab med denne lange skrivelse er at opfordre til at give bestyrelsens forslag en chance, for selv om eksempler i landbruget med repræsentantskaber har et dårligt renomme, er jeg overbevist om, at vi med vores medlemmer nok skal bevare jordforbindelsen, og at vi i fællesskab kan udvikle det til gavn for alle.

Forslaget er jo fremlagt, fordi vi har brug for at rumme så mange som muligt, og ja, når man bliver flere, kommer hver enkelt og vedkommendes sag til at fylde mindre, men muligheden for at vinde den fælles sag bliver større. Forslaget er lavet af en demokratisk valgt bestyrelse, og mit håb er, at man i sit valg vil tænke på, hvad der er bedst for foreningen og mindre på, hvad der er bedst for mig.

Det er fællesskabet og bredden, der gør os stærke og unikke.

Mindre foder og mere føde til mennesker AF: TORSTEN WETCHE ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT, NÆSTFORMAND FOR THISE

DEBAT: Feed no food-princippet, som betyder, at man ikke skal bruge menneskeføde som foder til dyr, peger i en retning af, at vi ikke skal anvende så store arealer til foderproduktion fremover, som vi gør i dag.

Dette er efter min mening et af landbrugets helt store problemer: tab af biodiversitet pga. et unødvendigt stort arealforbrug til foderproduktionen samt for højt kvælstofniveau, som er med til at forarme den omgivende natur. Det er biodiversitetsforbedringer ved at kunne give mere areal tilbage til naturen, som er landbrugets vigtigste bidrag til en bæredygtig produktion. Deraf følger også, at vores husdyr ikke må blive sorteper i klimadebatten.

Det er ikke husdyrene, som har afbrændt uoverskuelige mængder fossilt brændstof gennem de sene-

ste hundrede år. Derfor skal vi som økologer heller ikke bevæge os i retning af undertrykkelse af naturlige fordøjelsesprocesser, indespærring eller på anden måde modarbejde dyrevelfærdsmæssige fremskridt for at forbedre klimaaftrykket. Men en bevægelse i retning af de officielle kostråd med et større indtag af vegetabilske produkter vil muliggøre, at vi kan fritage mere jord fra landbrugsdyrkning og samtidig brødføde flere mennesker.

EN OPGAVE FOR ØKOLOGER At behandle dyrene godt og give mere plads til naturen samtidig er en samfundsopgave, jeg mener, vi som økologer aktivt skal medvirke til. Udyrkede arealer kan f.eks. anvendes til skov.

Hvis Danmark øger skovandelen til 25 pct. fra det nuværende niveau svarer den ekstra kulstofbinding til Danmarks samlede CO2-udledning i 150 år med den nuværende årlige udledning.

MENNESKER OG MENINGER

25. februar 2022 nr. 673

ØL skal fortsat være en forandrende kraft AF: RASMUS VESTERGÅRD MADSEN PERSONLIGT MEDLEM KRISTINA G. DUE FORMAND FOR ULANDSUDVALGET MICHAEL SVANE LANDBRUGSMEDLEM

DEBAT: Økologisk Landsforening (ØL) har været den progressive driftkraft bag økologien de seneste 40 år.

Det skal den fortsætte med at være.

Derfor må vi også spørge os selv, hvilken forening vi ønsker at være, og hvilken organisering der kan give flest mulige af vores medlemmer ejerskab til vores bevægelse.

Måske står vi i lidt af en midtvejskrise. Vi har sejret ad helvedes til, og økologien er blevet udbredt, som ingen af os nogensinde havde turdet håbe på. Derfor skal vi også være på dupperne, hvis virkeligheden ikke skal overhale os indenom, og vi fortsat skal være dem, der driver økologien frem, insisterer på, at fødevareproduktionen skal tage udgangspunkt i en holistisk forståelse og samtidig insisterer på, at vi ikke kan snakke udenom; at det er en bunden opgave at gøre landbruget klimaneutralt. Hvis det skal ske, så skal vi have flere med og i langt højere grad inddrage nye og gamle med-

lemmer aktivt. På medlemsmøderne i efteråret 2021 fremførte flere deltagere, at fagudvalgene i dag varetager den økologiske faglighed inden for landbrug, virksomheder, køkkener og ulandsarbejde. At de udgør den vigtigste del af foreningen og derfor bør styrkes. De mente, det var særlig vigtigt, set i lyset af at udviklingsarbejdet i høj grad nu er udliciteret til Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

IKKE DEN RETTE VEJ AT GÅ Andre medlemmer har peget på, at der mangler en enhed, som kan skabe samling på tværs af foreningen og gør det muligt for de medlemmer, der ikke sidder i et fagudvalg at kunne engagere sig og have indflydelse på økologiens udvikling.

Bestyrelsens forslag til organisatorisk fornyelse handler især om at forandre ledelse og tilføre mere indirekte demokrati. Det skal ske gennem et repræsentantskab med rådgivende funktion samt en lille bestyrelse med beslutningsmyndighed på fem personer samt to eksterne eksperter. Og generalforsamlingen skal ikke vælge bestyrelse og repræsentantskab (kun seks fripladser).

Vi er på ingen måder overbeviste

om, at det er den rigtige vej at gå på den måde at indskrænke generalforsamlingens mandat.

Vi har set, hvordan professionaliseringen af vores forening er vokset.

Det er i sig selv O.K., da den øger vores muligheder for at påvirke den landbrugspolitiske dagsorden, være troværdige overfor politikere og deltage i den offentlige debat. Men det er helt centralt, at vi også stopper op og spørger os selv, hvad ØL er sat i verden for, og hvordan vi som demokratisk medlemsorganisation ønsker, at medlemmerne skal kunne arbejde aktivt med at udbrede og udvikle økologien?

Her skal vi ikke være bange for at tænke ud af boksen. Vi kan sende flere politiske signaturprojekter til urafstemning blandt medlemmerne?

Eller lave flere aktiviteter, hvor alle former for medlemmer i højere grad kan deltage i udadvendte aktiviteter? Måske vi skal genskabe regionale lokalgrupper, hvor medlemmer på tværs af brancher, forbrugere mv. kan mødes?

Eller skal vi til at bruge danskernes nyerhvervede evner med digitale møder til at komme tættere på medlemmerne? For vi skal huske på, at danskerne gerne vil den grønne omstilling. Og danskerne vil økologien.

Den styrke skal vi udnytte og inddrage i ØL. Vi skal åbne og give plads til flere – ikke lukke os om os selv bag en professionel konsulentskal.

SKAL TAGE AKTIVT ANSVAR Der er flere muligheder for fornyelse, men det er af afgørende betydning, at medlemmerne nemt kan tage aktivt ansvar. Det direkte demokrati, der ligger i, at generalforsamlingen vælger bestyrelsen, giver størst åbenhed og gennemsigtighed i forholdet mellem medlemmer og bestyrelse. Og generalforsamlingen kan f.eks. etablere et udviklingsråd med status af kompetenceudvalg, hvor 12 personer vælges direkte af generalforsamlingen og 10 af fagudvalgene. Det vil give mulighed for samling, dialog og sparring på tværs, involvering af flere medlemmer (udover fagudvalgene) og inddragelse af de unge, som vi i den grad mangler.

Det vil give en ny ramme for, at en mangfoldighed af medlemmer kan bidrage med deres kompetencer og engagement i det strategiske arbejde med at forny og udbrede økologien og skabe rum for, at visionerne fra vores medlemmer kan blomstre, og vi i fællesskab kan rykke grønne hegnspæle i samfundet.

Ny struktur giver os indflydelse og tid til det faglige AF: SØREN BILSTRUP FORMAND FOR PLANTEAVLSUDVALGET

Man må sige, at bølgerne går højt i debatten om ny struktur i vores forening. Og måske skal vi passe på ikke at blive helt oversvømmet. For det hele handler vel i bund og grund om, at der skal være mere åbenhed i vores forening. Det gør det i hvert fald for mig.

Derfor kan jeg også kun skrive ud fra mit udgangspunkt som folkevalgt og formand i planteavlsudvalget. Og herfra er der kun positivt at sige om

den nye struktur. Den vil ikke kun give os indflydelse, men også mere tid til det faglige i udvalgene og give os viden om, hvad der foregår uden for vores egen lille andedam.

UDVALG HØRES ENKELTVIST I dag bliver udvalgene hørt enkeltvist, når bestyrelsen har forslag. Det betyder, at vi sjældent hører, hvad vores kolleger i de andre udvalg mener om forskellige emner. I et repræsentantskab vil der efter min mening blive meget større forståelse mellem de forskellige medlemsgrupper og mulighed for at blive hørt.

Den nye struktur vil også give os folkevalgte og dem, vi repræsenterer, indflydelse. For nogle år siden, var der forslag om, at vi formænd skulle sidde med i bestyrelsen, og det var sådan set fint nok. Men jeg er ikke interesseret i at sidde i bestyrelsen og tage stilling til daglig drift af foreningen, for jeg har rigeligt at se til i min egen biks. Det, jeg er interesseret i, er at påvirke det faglige, og det mener jeg vil blive styrket i et repræsentantskab, hvor jeg sagtens kan se mig selv.

Samtidig vil udvalgene få tid til deres fagområder, hvis alle de andre

nødvendige ting, som vedrører foreningen, sker i repræsentantskabet – og ikke som nu, hvor vi ikke får tid til udvikling af økologien på formandsmøder og stormødet.

Det er fint nok med debat og kritik. Men har kritikerne tænkt over, at der ligger et kæmpearbejde bag forslaget om ny struktur, som en stor del af de folkevalgte har bakket op om og været inddraget i? Det er ikke bare noget, der er trukket op af hatten. Den nye struktur er det bedste bud på, hvordan vi skal udvikle Økologisk Landsforening og økologien i fremtiden.

Er vi reelt ved at udvande generalforsamlingen i ØL? AF: KARIN STAVNSKÆR MEDLEM AF ØL

DEBAT: Generalforsamlingen (GF) er (når der ikke er landsdækkende pandemier) vores årlige samlingspunkt i Økologisk Landsforening (ØL). GF er basis i organisationen, har til opgave at udtrykke den fælles vilje og er ØL’s højeste myndighed. Det er her, vi debatterer stort og småt - både under det officielle program og i pauserne, under middagen fredag aften o.s.v.

Det er her, hvor vi mødes med andre økologisk interesserede, snakker med bekendtskaber/venner og skaber nye. Det er også her, hvor vi vælger vores fælles bestyrelse, vælger foreningens formand og på 2. dagen vælger medlemmer til de 10

fagudvalg. Jeg glæder mig altid til den årlige generalforsamling, fordi den både er en lejlighed til at mødes med ligesindede og fylder mig op med god energi og positivisme, som jeg kan surfe hele vejen hjem på.

Hvis bestyrelsens forslag til repræsentantskabsmodel bliver vedtaget, får det følgende konsekvenser for GF: • GF (Vi) skal ikke længere vælge foreningens bestyrelse direkte, men udelukkende vælge en mindre andel af et repræsentantskab, som så efterfølgende skal vælge bestyrelsen iblandt sig.

• Valg til fagudvalgene skal ske forud for GF for at opfylde kravet om, at fagudvalgene inden GF skal have

udpeget deres repræsentant til repræsentantskabet • Valg til repræsentantskabet i de fire medlemsgrupper skal også foregå forud for GF, så de valgte kan indgå i repræsentantskabet i forbindelsen med GF. • Man vil ifølge forslaget fremover kunne stemme ved fuldmagt. Dette betyder, at man ikke engang behøver være til stede på GF for at deltage i afstemninger, dels i forbindelse med valghandlingen og dels i forbindelse med andre forslag som sendes til behandling på GF. ANDRE FORSLAG STYRKER GF På baggrund af ovenstående ses det, at GF med de tilknyttede årsmøder

for udvalgene får langt mindre indflydelse på, hvem der skal sidde i front for vores forening, da over 75 pct. af repræsentantskabets medlemmer vælges i andre fora og på andre tidspunkter end på GF. Min bekymring går derfor på, om GF får karakter af formalitet, og at mange medlemmer muligvis vil vælge kun at deltage i valgene til fagudvalgene og/eller de valg til repræsentantskabet, som foregår i hver af de fire faggrupper.

På efterårets debatmøder rundt i landet kom der mange forslag frem til fornyelse af foreningen, uden at danne et repræsentantskab med indirekte valg til bestyrelsen. Mange af disse forslag vil styrke både vores forening og generalforsamling.

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Opfordring til at stemme på Torsten Wetche AF: STEN DISSING NÆSTFORMAND, ØKOLOGISK LANDSFORENING

DEBAT: Det er på min og andres opfordring, at Torsten Wetche stiller op som formand for Økologisk Landsforening (ØL). Jeg mener, vi har brug for en, der både er idealistisk og jordbunden.

Torsten viser med sin bedrift både i tale og handling en vej mod et bedre landbrugssystem og madkultur. (Feed no food). Han kan pege på løsninger, også med erfaring i sin egen bedrift, på de udfordringer, vi står overfor. Torsten viser selv vejen med egen bedrift, at et effektivt landbrug er lig med mad direkte i maven. Et landbrugssystem, der ikke lægger beslag på højtforædlede afgrøder til at fodre husdyr med. Det er menneskeføde.

Dyrene skal bruges rigtigt, både de en- og flermavede. Som hos Torsten - at kun æde det, vi ikke selv kan fordøje; kløvergræsset, der skal balancere vores sædskifter, biprodukter fra fødevareindustrien, de frasorterede grøntsager, frugter og kerner. Og give dyrene mere respekt, frihed og plads til at være sig selv, også i et landbrugssystem. Økologisk Landsforening kan med Torsten i spidsen vise initiativ, frem for først at agere reaktivt, når de nødvendige ændringer er udmøntet efter krav fra samfundet.

Dette er ikke en skabelon for den enkelte, men Torsten viser et muligt jordbrugssystem og ikke mindst, at man kan leve af det. Det er vigtigt.

Han er et mandat for et fødevaresystem, der vil kræve samarbejde, men som også er effektivt på en måde, så vi igen kan give plads tilbage til naturen - og respekten for den.

Er det vilde først helt væk, kan det ikke genskabes. Det vil kun kunne være en lang transition. Sikkert en generation eller skulle vi sige et kreditlåns løbetid. Men udskydelse af starten vil kun forøge prisen for os alle.

EN SAMFUNDSKONTRAKT Der er brug for en samfundskontrakt. Fra jorden kan vi ikke fortsætte med at levere rene fødevarer til samfundet uden at få rene næringsstoffer retur. Så alle skal investere, med mindre vi vil fortsætte med at grave næringsstoffer ud af jorden.

Jeg ved, at Torsten vil være en god formidler af den nødvendige samfundskontrakt. Jeg kender ham som et meget demokratisk menneske fra de otte år, vi har siddet i Thises bestyrelse sammen (frem til 2015 for mit vedkommende), hvor vi i øvrigt jævnligt brugte ØL som både springbræt og hjælp til videreudvikling.

Derfor min stærkeste opfordring til at stemme på Torsten Wetche.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

25. februar 2022 nr. 673

NY PESTICIDSTRATEGI PEGER PÅ ØKOLOGI AFTALE: Den nye femårige pesticidstrategi, der har som mål at nedbringe pesticidbelastningen i Danmark, omtaler økologi som et »vigtigt redskab«. Bag den nye strategi står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. I strategien står bl.a., at aftalepartierne er »enige om, at økologi er et vigtigt redskab i forhold til reduktion af belastningen fra sprøjtemidler«. /hhk Læs mere på www.økonu.dk

KOMMUNE ØNSKER ØKO-OMLÆGNING OMLÆGNING: Det har gennem flere år været et krav, at de landbrugsarealer, som Holbæk Kommune forpagter ud, skal dyrkes pesticidfrit, men nu tager kommunen skridtet videre og stiller krav til økologisk dyrkning på områderne. Samtidig planlægger kommunen at skrue op for økologien i de kommunale køkkener. Det fortæller Kommunen i en pressemeddelelse, hvor den angiver kampen mod biodiversitetskrisen som den væsentligste årsag til at forlange økologisk dyrkning af de kommunale arealer.

Efterhånden som de eksisterende forpagtningsaftaler udløber, vil kommunen derfor stille krav om, at den landmand, der forpagter jorden, sikrer økologisk certificering af driften på området. /jb Læs mere på www.økonu.dk

NYE MEDICINREGLER SKABER DEBAT EU-REGLER: De nye EU-regler for medicinering af husdyr har skabt røre blandt dyrlæger og i landbruget, som bl.a. mener, at man risikerer at øge forbruget af antibiotika.

Det skyldes, at man nu ubetinget skal følge indlægssedlen, og at det derfor ikke længere er lovligt at afkorte en behandlingsperiode.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener derimod, at det er fint at følge indlægssedlens anvisninger - i hvert fald hvis grundlaget for at give antibiotika er korrekt. /mka Læs mere på www.økonu.dk

FLERE BÆLGFRUGTER GIVER 10 EKSTRA ÅR

KOST: En 20-årig kvinde på en typisk vestlige kost kan regne med at leve ti år længere, hvis hun skærer ned på rødt kød, sukker og forarbejdede produkter og i stedet øger indtaget af bælgfrugter, fuldkorn og nødder. En 20-årig mand kan endda regne med op til 13 ekstra leveår ved samme kostændring. Samtidig er den sundere kost mere bæredygtig. Det viser en ny beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til.

Usund kost vurderes ifølge studiet at koste 11 mio. mennesker livet for tidligt hvert år og 255 mio. raske leveår. /hhk Læs mere på www.økonu.dk

Støtten og afgiftsfritagelsen til storindustrier som landbruget bør ændres, så det målrettes aktiviteter, der gavner naturen, klimaet og lokalsamfundet frem for at nedbryde dem, lyder det i en ny rapport. Foto: Colourbox

Verden bruger knap 12 billioner kr. om året på at skade kloden Omtrent to pct. af verdens samlede BNP går til at støtte aktiviteter, der forurener vand, øger global opvarmning og fælder skov. Landbrug er den næststørste sektor, som modtager støtten - kun overgået af energiindustrien.

LANDBRUGSSTØTTE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Verden bruger ca. 2 pct. af sin BNP på at give tilskud og indirekte støtte til aktiviteter, der forurener, øger uligheden, rydder natur og modarbejder Parisaftalen. Den sektor, der modtager mest støtte årligt, er energisektoren (4,2 billioner kr.) skarpt efterfulgt af landbruget, som får 3,4 billioner kr. Altså 3.400.000.000.000 kr.

Det viser en ny rapport fra Business for Nature, der er en global sammenslutning af flere end 70 partnere, heriblandt IUCN, World Economic Forum, University of Cambridge og WWF Verdensnaturfonden samt forskellige typer af virksomheder.

Af eksempler på landbrugsstøtte nævner forfatterne bl.a. fritagelsen for kvælstofafgift, rabat på ejendomsskatten samt tilskud til markedsføring. Herudover er der også EU’s hektarstøtte og refusion af energiafgifter for landbrug.

Konsekvenserne for omgivelser-

ne er jorderosion, vandforurening, rydning af naturområder, koncentration af afgrøder med lav genetisk diversitet, privatisering af landområder og prioritering af at dyrke salgsafgrøder som for eksempel kaffe, te og bomuld, frem for mad til mennesker. »Naturen forfalder med alarmerende hast, og vi har aldrig levet på en klode med så lav biodiversitet.

Mindst 1,8 billioner dollars (11,8 billioner kr., red.) finansierer ødelæggelsen af vores natur og ændringen af vores klima, samtidig med at det skaber store risici for de virksomheder, der modtager støtten. Alt i mens vi stadig ikke har opfyldt Paris-aftalens klima-finansieringsmål på 100 milliarder dollars (744 mia. kr.) om året. Skadelige tilskud skal i stedet målrettes tiltag, der beskytter klimaet og naturen frem for at finansiere vores egen undergang,« siger Christiana Figueres, der som daværende klimachef for FN stod i spidsen for forhandlingerne af Paris-aftalen i 2015.

MANGE FRIVILLIGE AFTALER Forfatterne nævner desuden, at selvom der de senere år er kommet mere fokus på de miljøskadelige tilskud, og at kravene til landbruget er blevet skærpet, er meget baseret på frivillige aftaler, mens bindende aftaler i alle former for brancher typisk har krævet årtiers forhandlinger.

I stedet bør samfundet ifølge rapporten kanalisere pengene over i til-

tag, som styrker lokalsamfundene, genetablerer naturen og øger biodiversiteten. Ved at fjerne visse subsidier kan der samtidig frigøres midler, der kan finansiere en styrket naturog klimaindsats. »Denne rapport er ekstremt vigtig. At ændre incitamenter og tilskud, som skader biodiversiteten, er afgørende at få ændret i dette årti for at vende tabet af biodiversitet. Jeg tror virkelig på, at denne rettidige rapport vil hjælpe med at skabe det påkrævede politiske momentum og bidrage til globale rammevilkår for biodiversiteten,« siger Elizabeth Mrema, generalsekretær for Convention on Biological Diversity - en international biodiversitetskonvention underskrevet af knap 200 lande i 1992 og 1993, og som er medarrangør på det forestående topmøde i Geneve, Schweiz, om biodiversitet.

etablere natur, lød det i rapporten.

Hos Økologisk Landsforening er man enig i, at der er behov for nytænkning. Foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, bryder sig dog ikke om, at man omtaler landbrugsstøtten som en støtte til aktiviteter, der ødelægger kloden. »Vi har et landbrug, fordi vi skal producere mad til os selv, og fødevareproduktion vil altid være forskellig fra vild natur. Mennesket sætter sit aftryk her på kloden, det kan vi ikke løbe fra. Men at tiden er rendt fra landbrugsstøtten, og at vi i stedet skal bruge pengene på at betale for fælles goder, det kan vi godt være enige i, og det er helt sammenfaldende med ØL’s politik,« siger hun og henviser til foreningens udspil ’Pris på bæredygtighed’, der ønsker, at landbrugsstøtten i højere grad understøtter fælles goder i fødevareproduktionen.

I TRÅD MED FN-RAPPORT Konklusionerne er i tråd med, hvad en FN-rapport sidste år nåede frem til: At 90 pct. af landbrugsstøtten (her estimeret til at udgøre 3,5 billioner kr.) gik til at understøtte natur- og klimaskadelige aktiviteter.

Rapporten anbefalede at reducere støtten til kød- og mejeriindustrien i rige lande og sænke tilskuddene til kunstgødning og pesticider i lavindkomstlande.

Ved at målrette støtten til samfundsgavnlige aktiviteter kan man afhjælpe fattigdom og sult, styrke folkesundheden, gavne klimaet og gen-

KRITIK AF EU-REFORM Landbrugsstøtten i EU var et af de centrale punkter i den nye ’Farm to Fork’-strategi og landbrugsreformen (CAP’en), der blev vedtaget sidste år. Målet med den nye fælleseuropæiske landbrugspolitik er at gøre landbruget mere bæredygtigt ved at ændre på støtten, så den i højere grad netop går til tiltag, der gavner naturen, klimaet og dyrevelfærden.

Aftalen har dog også fået kritik for ikke at være ambitiøs nok - bl.a. kaldte organisationen BirdLife International CAP’en for en massefinansiering af naturødelæggelse.

MAD & MARKED

25. februar 2022 nr. 673

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

BESØG ØKO-UNIVERS PÅ NORDJYSK CATERINGMESSE FOODSERVICE: Over 150 små og store fødevareproducenter har kurs mod Cateringmesse Nord, som afvikles d. 2. marts i Gigantium i Aalborg.

Foodservicemessen er arrangeret af fødevaregrossisterne AB Catering og BC Catering, som i samarbejde med Økologisk Landsforening har skabt et stort økologisk univers på messen, hvor der bliver sat fokus på smag og plantebaseret kost med bælgfrugter i en af hovedrollerne.

VILD KAMP OM AT BLIVE LANDETS VILDESTE KOMMUNE BIODIVERSITET: Samtlige 98 kommuner har nu meldt sig ind i kampen om at blive ”Danmarks vildeste kommune”. Ærø, Læsø, Samsø, Vallensbæk, Frederiksberg og Gladsaxe har meldt sig ind i kampen om at gøre noget godt for biodiversiteten. Dermed har de sidste seks kommuner udnyttet at miljøminister Lea Wermelin (S) gav dem en ny chance for at tilmelde sig den vilde klub ovenpå kommunalvalget, så alle landets 98 kommuner nu arbejder for øget biodiversitet og mere natur.

Læs mere på www.økonu.dk

NEMLIG.COM VIL SÆTTE TURBO PÅ SALGET AF ØKOLOGI ONLINE-SALG: Flere økologiske varianter og skarpt fokus på prisen skal øge salget af økologiske fødevarer i onlinesupermarkedet. »Vi skal fortsat vækste indenfor salget af økologi og derfor kommer vi også med en stor udvidelse af økologiske varianter i vores sortiment, ligesom at vi i højere grad kommer til at integrere økologi i vores opskrifter,« siger Mikkel Pilemand.

Læs mere på www.økonu.dk

FORBRUGERE REJSER PENGE TIL FORSØGSSTALD PÅ DUEHOLM DYREVELFÆRD: 117 forbrugere behøvede kun 18 minutter til via Coops crowdfundingportal at rejse 400.000 kr. til ny forsøgsstald på ægpakkeriet Dueholm. Stalden skal bl.a. bruges til at teste, hvordan det er muligt at afhjælpe frakturer på hønsenes brystben, som er en stor udfordring i alle hønsehold. »Vi sætter antallet af høns i hver hønseflok ned fra 3.000 til 25 i den nye forsøgsstald for at få mere præcise data at analysere hønsene på,« siger Susanne Poulsen fra Dueholm.

Læs mere på www.økonu.dk

Når Foodexpo i næste måned åbner efter fire års pause, vil alle messens spisesteder for første gang have det økologiske spisemærke i bronze, mens Økologisk Landsforening er klar med en masse aktiviteter i hal H, som bliver omdrejningspunktet for økologi og bæredygtighed på messen. Foto: MCH/Tony Brøchner

Foodexpo tester det økologiske spisemærke i alle restauranter Økologi, klimavenlighed og bæredygtighed bliver vigtige omdrejningspunk­ ter, når Nordens største fødevaremesse, Food­ expo, genåbner efter fire års pause.

AF JAKOB BRANDT

Spisemærke i bronze, og ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening er Nordens største fødevaremesse noget nær det optimale sted at vise hele fødevarebranchen, hvad spisemærkerne kan. »Corona har givet virksomheder og køkkener mulighed for at reflektere over deres værdigrundlag, og vi fornemmer, at mange er klar til at flytte deres fundament i en økologisk retning,« siger Torben Blok.

Når Foodexpo i slutningen af marts åbner dørene i Herning efter en ufrivillig coronapause, bliver der masser af inspiration at hente for de professionelle køkkener, som enten allerede arbejder med økologiske råvarer eller overvejer at omlægge til økologi.

Messen har i år valgt at sætte ekstra fokus på bæredygtighed og økologi, og har i samarbejde med Økologisk Landsforening dedikeret en hel hal til fremtidens bæredygtige og økologiske produkter. Her bliver der masser af paneldebatter og events, som sætter spot på økologien.

Samtidig har arrangørerne i år besluttet at alle Foodexpos egne spisesteder i de ti messehaller skal have den midlertidige udgave af Det Økologiske

KOM MED PÅ MÆRKERNE I HAL H Af samme grund har foreningen planlagt en række aktiviteter i hal H, som bliver det helt centrale omdrejningspunkt for Foodexpos fokus på økologi, klimavenlighed og bæredygtighed, og Carina Høgsted Kirkegaard, projektleder for Foodexpo spiller med. »Vi vil gerne vise, at vi bakker op om økologien, og i første omgang tester vi spisemærkerne i vores egne restauranter under selve messen«, siger hun.

Carina Høgsted Kirkegaard glæder sig i den grad til, at Foodexpo efter tre corona-udsættelser endelig igen får mulighed for at samle fødevarebranchen i Herning. »Vi oplever utrolig stor opbakning og vi kan mærke at folk glæder sig til at komme på messe, « siger Carina Høg-

FOODSERVICE

FOODEXPO 2022 • MCH Messecenter Herning danner 27.-29. marts rammen om Nordens største fødevaremesse.

• Messen arrangeres i samarbejde med 13 toneangivende brancheforeninger inden for foodservice & catering, hotel & restaurant samt detailhandel.

• Udstillere: Over 500 • Hal H er dedikeret til økologiske og bæredygtige varer

sted Kirkegaard, som forventer ca. 525 udstillere.

Torben Blok ser også frem til at det igen bliver muligt at promovere økologien på landets messer. »Vi ønsker at være så synlige som muligt, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med Foodexpo, som samler alle professionelle i fødevarebranchen og virkelig tager ansvar i forhold til bæredygtighed. Samtidig mener vi, at tiden er den helt rette til at få sat gang i en ny bølge og få endnu flere i gang med økologi,« siger Torben Blok.

Han opfordrer alle til at besøge for-

eningens stande i hal H, hvor køkkener og kokke kan få svarene på, hvordan de kommer i gang med omlægningen til økologi og hvilken værdi det giver for dem og deres gæster.

HYLDEST TIL KØKKENERNE Sædvanen tro afholder Økologisk Landsforeningen også et event på messen, hvor foreningens direktør, Helle Borup Friberg er med til at hylde nogle af landets professionelle køkkener, som gennem det seneste år har gjort sig fortjent til at skilte med et af spisemærkerne i enten guld, sølv eller bronze.

Under hele messen er det desuden muligt at besøge tre spisemærkestande, hvor gæsterne får direkte indblik i tre forskellige køkkeners erfaringer med økologi og spisemærker, og Torben Blok håber, at 2022 bliver året, hvor mange nye køkkener begynder at benytte Det Økologiske Spisemærke.

Hal H lokker desuden med en række af oplæg og paneldebatter med kendte ansigter fra fødevarebranchen, og i »Nørderiet« kan gæsterne deltage i workshops og bl.a. lære at lave mere klimavenlig mad.

Det bliver også muligt at gå shopamok i Foodexpos helt egen økologiske købmandsbutik, hvor overskuddet går ubeskåret til foreningen Plant Et Træ.

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. februar 2022 nr. 673

Historisk vækst på det globale marked Med en historisk vækst på 116 mia. kr. fortsatte det globale økologisalg i 2020 de seneste års vækstrejse. ØL vurderer, at den positive markedsudvikling giver nye åbninger for danske eksportvirksomheder.

GLOBAL ØKOLOGI

AF JAKOB BRANDT

Med vækst på alle hovedmarkeder oplevede det globale salg af økologiske fødevarer i 2020 en samlet fremgang på 15 pct. Det svarer til et plus på ca. 116 mia. kr., og det er den hidtil markant største vækst på et enkelt år.

Det fremgår af rapporten »The World of Organic Agriculture – statistic & emerging trends 2022«, hvor hovedforfatterne på grund af forskellige opgørelsesmetoder dog ikke er helt enige om størrelsen på det globale marked.

Det schweiziske forskningscenter FiBL opgør markedet til 895 mia. kr., mens det britiske analysebureau, Ecovia Intelligence, beregner det til 882 mia. kr.

Udfordringen for forskerne bag rapporten har været, at kun 48 af de 190 lande, som bidrager med tal til rapporten, har været i stand til at levere fyldestgørende data for det samlede detail- og foodservicesalg, men tendensen er klar: »Der blev registreret markedsvækst i alle de lande, som havde data om salget, og i mange tilfælde var der tale om tocifrede vækstrater,« hedder det i rapporten, som igen placerede Danmark som et økologisk foregangsland.

DANMARK LIGGER I FRONT Danmark indtager stadig førerpositionen som det land i verden med den højeste økologiske markedsandel. I 2020 udgjorde den 13 pct., men

andre lande følger godt med. Og det kan udvikle sig til en fordel for danske fødevarevirksomheder, vurderer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, som øjner nye markeder. »Danmarks høje økologiske markedsandel betyder, at danske virksomheder ligger i toppen, når det handler om produktudvikling. Det er en fordel, vi skal udnytte, når interessen for økologi stiger på eksportmarkederne,« siger hun i en pressemeddelelse med direkte adresse til de danske eksportvirksomheder, som i øjeblikket overvejer, om de skal deltage i årets udskudte udgave af BioFach.

STADIG PLADS PÅ BIOFACH Midt i februar skulle et stort antal danske fødevareproducenter efter planen have deltage i det årlige eksportfremstød i Nürnberg, men på grund af corona er verdens største økologiske fødevaremesse i år flyttet fra februar til 26.-29. juli, hvor smittetrykket forventes at være markant lavere end i øjeblikket.

Ifølge Pernille Bundgård har ændringerne givet lidt udskiftninger blandt deltagerne på den danske fællesstand, da nogle virksomheder ikke har mulighed for at deltage i uge 30. »Det har givet plads til virksomheder fra ventelisten, og vi har nu igen mulighed for at tilbyde stande på messen. Det sker efter først til mølleprincippet,« siger Pernille Bundgård, som med afsæt i den nye rapport beskriver Schweiz og Østrig som markeder, som de danske producenter måske burde kigge nærmere på.

DE HOLDER OS TIL ILDEN I 2019 overhalede danskerne Schweiz som det land, hvor indbyggerne brugte flest penge på økologi, men den titel måtte danskerne i 2020 aflevere tilbage til alpelandets borgere, som ifølge den nye rapport øgede deres årlige forbrug med 600 kr.

Dermed brugte de i gennemsnit 3118 kr. om året på økologi mod danskernes forbrug på ca. 2865 kr., men

Pernille Bundgård betragter det kun som en fordel, at flere lande har fået smag for økologien. »Det er dejligt at have konkurrence og glædeligt, at der er andre lande, som også kæmper for økologien. Det er med til at holde os til ilden, men også med til at drive økologi som en global bevægelse. Vi har jo en målsætning med økologien i Europa, og den kan Danmark ikke drive alene,« siger markedschefen, som hæfter sig ved, at Danmark ikke blev fortrængt fra tronen på grund af tilbagegang i det hjemlige salg.

Tværtimod voksede danskerens gennemsnitsforbrug i 2020 med 300 kr.

USA OG EUROPA TAGER TETEN Som det har været tilfældet gennem mange år, er det stadig Nordamerika og Europa der er hovedmotorerne bag det økologiske marked, idet ca.

90 pct. af de økologiske fødevarer bliver omsat på de to markeder, men andre markeder er på vej, og ifølge rapporten får salget af økologiske fødevarer større og større betydning i lande som Kina, Indien og Sydkorea.

Det var de canadiske forbrugere, som tog det største spring i 2020, da de øgede forbruget af økologi med over 26 pct., mens Kina og Tyskland fulgte på de følgende pladser med vækstrater på henholdsvis 23 og 22 pct.

I sin analyse af det økologiske marked, anfører Amarjit Sahota, formand for Ecovia Intelligence, at 2020 var et specielt år, hvor coronakrisen blev lidt af en gamechanger for det økologiske salg.

Dels fik coronakrisen mange borgere til at rette blikket mod økologien, som de forbinder med øget sundhed og velvære, hvilket gav salget et ekstraordinært løft. Dels flyttede de mange nedlukninger en større del af salget fra de fysiske butikker til online-aktører, og Amarjit Sahota forventer, at væksten vil fortsætte i de kommende år. »Selv om det økologiske areal vokser, kan produktionen ikke følge med den fremtidige efterspørgsel,« lyder vurderingen fra Ecovia Intelligence.

Danmark har den højeste markedsandel

Det globale marked er syvdoblet fra 2000-2020 mia. kr.

1000 800 600 400 200 0

2000

Schweiz

Østrig

Danmark

Schweiz

Luxembourg

Luxembourg

Østrig Kilde: FiBL

0

2

4

6

8

10

2010

2015

2020

Borgerne i Schweiz bruger flest penge på økologi

Danmark

Sverige

2005

Kilde: FiBL

12 %

Andelen af økologi i danskernes indkøbsnet er stadig den største i verden, mens det nu igen er schweizerne, som bruger flest penge på økologiske fødevarer. Foto: Moment Studio

Sverige

Kilde: FiBL

0

500

1000

1500

2000

2500

3000 kr.

MAD & MARKED

ØKOLOGISK LANDBRUG

25. februar 2022 nr. 673

25

Det økologiske areal voksede med 3 mio. ha I 2020 voksede antallet af økologer på globalt plan til 3,4 mio. De dyrkede tilsammen 74,9 mio. ha.

Dermed er det økologiske landbrugsareal på bare et år vokset med 3 mio. ha.

GLOBAL ØKOLOGI

AF JAKOB BRANDT

Selv om forbrugerne i USA og Europa har fået så meget smag for økologien, at salget af økologiske fødevarer voksede med med 15 pct. i 2020, vurderer forfatterne bag rapporten »The World of Organic Agriculture – statistic & emerging trends 2022«, at det bliver nødvendigt at skrue yderligere op for væksten, hvis EU skal nå målet om 25 pct. økologi i 2030. Foto: Colourbox

Det økologiske landbrugsareal spreder sig i disse år til nye områder overalt på kloden. I 2020 blev der netto omlagt næsten 3 mio. ha. Det svarer til en vækst på 4,1 pct. på et år.

Det fremgår af 2022-udgaven af rapporten ”The World of Organic Agriculture – statistic & emerging trends 2022”, som 15. februar blev udgivet af det schweiziske forskningsinstitut FiBL og den internationale paraplyorganisation IFOAM. Ifølge rapporten svarer det til en femdobling af det økologiske areal siden 1999. Men trods den massive fremgang er det stadig kun 1,6 pct. af det globale landbrug, som bliver drevet af certificerede økologer.

Til gengæld viser det omfattende talmateriale i den 340 sider lange årsrapport, at det økologiske areal i 2020 gik frem i alle verdensdele. Tallen dækker dog over store regionale forskelle. Mens der var fremgang i 90 lande, skrumpede det økologiske areal i 60 lande. I 29 lande var der tale om status quo.

GRÆSSET FYLDER MEST Ifølge rapporten består over to tredjedele af Jordens økologiske areal af mere eller mindre permanente græsarealer, mens dyrkbart agerland kun udgør knap en femtedel af det samlede areal.

Danske økologer bidrog i 2020 med en nettofremgang på 8.729 ha, men de fylder ikke ret meget målt med den globale målestok, hvor Australien med 35,7 mio. ha er suverænt størst, og landet råder over næ

Fordeling af det økologiske areal 2020 Europa 22%

Latinamerika 13%

Asien 8% Oceanien 48%

Nordamerika 5% Afrika 3%

STØRST OG FLEST Lande med det største øko-areal: 1. Australien: 35,7 mio. ha 2. Argentina: 4,5 mio. ha 3. Uruguay: 2,7 mio. ha Her voksede øko-arealet mest: 1. Argentina: +781.000 ha (+21%) 2. Uruguay: +589.000 ha (+28% 3. Indien: + 359.000 ha (+1%) Lande med flest økologer 1. Indien: 1.599.010 2. Etiopien: 219.665 3. Tanzania: 148.607 Kilde: Ifoam/FiBL

sten halvdelen af klodens økologiske landbrugsland.

En sammenligning mellem det intensive danske landbrug og australsk landbrug giver dog ikke meget mening, da ca. 97 pct. af det australske øko-areal ifølge rapporten består af ekstensive græsarealer.

STØRST VÆKST I ARGENTINA Fra Australien er der et kæmpe spring ned til nr. to på listen. Her ligger Argentina med 4,5 mio. ha. I 2020 voksede Argentinas økologiske areal med 781.000 ha. Det svarer til en vækst på 21 pct. eller mere end det dobbelte af hele Danmarks økologiske landbrugsareal på 300.000 ha, som i 2020 rakte til en placering som nr. 27 på listen over verdens største økologiske landbrugslande.

Danske økologer kan desuden bryste sig af, at Danmark er placeret som nummer 14 på en liste over de 18 lande i verden, hvor mindst 10 pct. af landbrugsarealet er økologisk. Helt præcist lå økologiandelen på 11,4 pct., mens listen toppes af Lichtenstein, hvor hele 41,6 pct. af landbruget er økologisk.

EN KVART MIO. NYE ØKOLOGER Væksten i de økologiske arealer kan også aflæses i antallet af økologiske landmænd, som ifølge FiBL i 2020 vok-

Udvikling af det økologiske areal 2012-2020 mio. ha jord 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Per Kølster mener, at økologien har en indre inerti, som vil sikre fortsat vækst i de kommende år.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek sede med 239.000 eller 7,6 pct. i forhold til 2019. Dermed kunne man på globalt plan tælle til 4,3 mio. certificerede økologer. Ikke færre end 431.000 af dem dyrker landbrug i Europa, og af dem havde 4.186 dansk pas.

Men selv om både det økologiske areal og marked vokser år efter år, befinder økologien sig i globalt perspektiv stadig på et nicheniveau, og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening erkender, at der stadig er nogle forhindringer, som skal forceres, før foreningen når det ultimative mål om at økologien bliver den dominerende driftsform.

Da han i 2013 for første gang blev valgt til formand for Økologisk Landsforening, udgjorde det økologiske areal kun 0,8 pct. af verdens samlede landbrugsareal. Så økologiandelen vil være mere end fordoblet, når han ved foreningens generalforsamling i starten af marts, efter ni år på posten, overlader formandstjansen til en anden.

I 2020 var 9,2 pct. af landbruget i EU-landene økologisk, og Per Kølster peger på, at statistikkerne over de seneste mange års arealudvikling maler et tydeligt billede af en driftsform som besidder en stærk indre inerti, som vil sikre, at væksten fortsætter i de kommende år.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Lande med størst andel af øko-jord Lichtenstien Østrig Letland 0

2012

2014

2016

2018

2020

10

20

Kilde: The World of Organic Agriculture Statistics & emerging trends 2022

30

40%

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. februar 2022 nr. 673

EU og Ifoam vil kåre den bedste kvindelige økolog Med »EU Organic Awards« vil EU belønne de bedste og mest innovative aktører inden for hele værdikæden i den økologiske produktion.

EU-PRIS

AF JAKOB BRANDT

EU og Ifoam har sammen med CopaCogeca lancerer et bundt nye årlige økologipriser, som skal være med til at stimulere det økologiske marked og den økologiske produktion i Europa.

Det skal bl.a. ske ved at hvert år at kåre EU’s bedste kvindelige økolog, den bedste økologiske restaurant, producent og region, og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, vurderer, at mange danske aktører står godt rustet til at at nappe flere af de nye priser.

EU Organic Awards er en opfølgning på handlingsplanen for udvikling af EU’s økologiske landbrug, som EU Kommissionen vedtog i 2021.

STORT INNOVATIVT POTENTIALE I forbindelse med de nye priser påpeger Jan Plagge, IFOAM’s europæiske formand, at EU Kommissionens »Farm to Fork-strategi«placerer det økologiske landbrug i centrum for ambitionerne om at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem og EU’s mål om at nå 25 pct. økologisk landbrug i 2030. »Disse økologiske EU-priser er en

OTTE NYE EU-PRISER TIL ØKOLOGIEN

Gudhjem er en genvej til Irma

EU Organic Awards bliver uddelt af EU, IFOAM Europe og COPA-COGECA. De otte priser bliver tildelt i kategorierne »den bedste økologiske«: • • • • • •

kvindelige landmand mandlige landmand region by distrikt små/mellemstore fødevareproducent • fødevarebutik • restaurant Ansøgninger om priserne kan indsendes fra den 25. marts og frem til 8. juni 2022.

Priserne bliver uddelt på den årlige ” Eu Organic Day” den 23. september 2022.

Som en af verdens førende økologinationer, har vi allerede fået en international pris for vores økologiske politik, og vi står stærkt i forhold til at vinde flere af priserne.

PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENINIG

Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, og Irma efterlyser producenter af innovative fødevarer til Produktprisen 2022.

EU lancerer otte økologipriser, og en af dem er målrettet de bedste kvindelige økologer. Foto: Colourbox

fantastisk måde at vise det innovative potentiale i EU’s økologiske sektor. Jeg er især glad for, at vinderne bliver offentliggjort på den årlige »EU Organic Day«, som er en ideel mulighed for at gøre status over implementeringen af ​​EU’s økologiske handlingsplan,« siger Jan Plagge i en omtale af de otte EU-priser.

DANMARK STÅR STÆRKT Også Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ser spændende perspektiver i de nye priser, hvor han umiddelbart vurderer, at mange danske aktører i alle led af værdikæden har gode muligheder for at komme i betragtning til flere af priserne. »Som en af verdens førende økologinationer, har vi allerede fået en international pris for vores økolo-

giske politik, og vi står stærkt i forholod til flere af priserne i forhold til resten af EU-landene,« siger Per Kølster.

Han nævner bl.a. Lejre og Københavns kommuner som oplagte emner til at tage en pris i en af de otte kategorier.

På virksomhedssiden peger han på pionér-virksomheder som Naturmælk, Thise Mejeri og Aarstiderne som oplagte kandidater, men han pointerer, at listen over potentielle, danske kandidater er lang.

Han glæder sig samtidig over, at der både er en pris til kvindelige og mandlige økologer, da der efter hans vurdering er mange dygtige kvinder i landbruget, som fortjener at komme mere frem i rampelyset i en noget mandsdomineret branche.

Det er aldrig for sent at skifte spor Efter tre måneders drift har iværksætter Katrine Tuborg og Sweetsorganic fået to deltidsansatte til at hjælpe med at pakke det voksende antal ordre med økologisk blandselv fredagsslik.

41-årige Katrine Tuborg er et eksempel på, at det aldrig er for sent at skifte karriere.

Efter 15 år som skov- og landskabsingeniør sagde hun 1. september jobbet op i Teknisk Forvaltning hos Skive Kommune. Før jul åbnede hun netbutikken Sweetsorganic,

som er landets første netbutik med økologisk bland-selv-slik med base i et nedlagt apotek i Stoholm mellem Viborg og Skive.

Siden har hun solgt over et ton slik og hun har fået så travlt, at hun har ansat de første to deltidsansatte. Læringskurven har været stejl og arbejdsdagene lange, men hun har aldrig fortrudt, at hun i efteråret tog springet og sagde farvel til et fast job og begav sig ud i ukendt terræn som hele landets økologiske on-line slikmutter.

Hun har netop lanceret små slikposer som mødeforplejning til virksomheder, og hun planlægger at åbne et abonnementssalg. jb@okologi.dk Læs mere på www.økonu.dk

PRODUKTUDVIKLING

AF JAKOB BRANDT

Katrine Tuborg arbejdede i mange år som skov- og landbrugsarkitekt, men nu har hun skabt sin egen forretning som forhandler af økologisk bland-selv-slik fra små europæiske producenter. Foto: Sweetsorganic

Er du økologisk fødevareproducent, og drømmer du om at få listet produkter i Irma-kæden, ligner det en god ide at tjekke kravene for at deltage i Produktprisen 2022.

Det er niende år i træk, at produktprisen bliver afviklet, og i år sker det med Irma som sponsor.

Sidste år var 120 produkter tilmeldt og mange af finaleprodukterne har gennem de seneste år fundet vej til hylderne i Coop-kæden, som sigter mod at nå en økologiprocent på 50 pct. »Det giver super god mening, at det netop er Irma, der nu sponsorerer Produktprisen, da det jo ligger helt naturligt i forlængelse af Irmas strategi om at give plads til små nye iværksættere og sikre at Irma hele tiden kan tilbyde kunderne nye spændende produkter,« siger produktchef i Irma, Hanna Schaldemose i en pressemeddelelse.

Samtidig er Irmas 68 butikker en ideel kunde for mange af landets små og mellemstore fødevareproducenter. »Produktprisen giver os mulighed for at opdage alle de spændende produkter, der findes, fra danske madiværksættere og ildsjæle, rundt om i landet og vi ser at innovationsgraden og kreativiteten stiger år for år,« siger Hanna Schaldemose. ”Vi vil gerne appellere til at alle små producenter, der er i gang med at produktudvikle, sender deres produkter ind, selvom de måske ikke er helt klar. Det er en stor mulighed for dem, da de kan få feedback fra nogle af Danmarks dygtigste kokke og sommelierer og dermed få et kvalificeret bud på videreudvikling af deres produkt,” siger arrangør af Sol over Gudhjem, Mads Marschall.

ANNONCER

25. februar 2022 nr. 673

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

Næste nummer: Udkommer 25. marts

Deadline for materiale til avisen 16. marts

Nr. 674

29. april

20. april

675

27. maj

18. maj

1. juli

22. juni

677

26. august

17. august

678

23. september

14. september

679

28. oktober

19. oktober

680

30. december

13. december

681

676

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

KALENDER LÆR AT LAVE FODERKONTROL I DMS, 1. MODUL Tid: 24. februar, kl.9:30-13:00 Sted: Majsmarken 1, Billund Arrangør: ØRD i samarbejde med Sagro Kvæg Pris: 2.500 kr. plus moms pr. modul. Ved tilmelding til alle tre moduler er prisen 6.000 kr. plus moms.

Tilmelding: Senest 17. februar til Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61 GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING Tid: 4.-5. marts Sted: Jørgensens Hotel, Horsens Arrangør: Økologisk Landsforening Pris: Gratis deltagelse, men overnatning koster. Ved at oplyse kampagnekoden »OL« ved bestilling får du rabat på værelset.

Tilmeldingsfrist: Senest 25. februar LÆR AT LAVE FODERKONTROL I DMS, 2. MODUL Tid: 10. marts, kl.9:30-13:00 Sted: Majsmarken 1, Billund Arrangør: ØRD i samarbejde med Sagro Kvæg Pris: 2.500 kr. plus moms pr. modul. Ved tilmelding til alle tre moduler er prisen 6.000 kr. plus moms.

Tilmelding: Senest 3. marts til Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61 LÆR AT LAVE FODERKONTROL I DMS, 3. MODUL Tid: 5. maj, kl.9:30-13:00 Sted: Majsmarken 1, Billund Arrangør: ØRD i samarbejde med Sagro Kvæg Pris: 2.500 kr. plus moms pr. modul. Ved tilmelding til alle tre moduler er prisen 6.000 kr. plus moms.

Tilmelding: Senest 29. april til Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61 ØKO-MARKDAG Tid: 15. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBR-økologirådgivere Link til tilmelding følger på www.okologi.dk/arrangementer Udstillere kan allerede nu få oplysninger om udstillingen og bestille stand. Kontakt: oekomarkdag@icoel.dk Følg med på www.oekomarkdag.dk WORKSHOP OM VÆRDIPOSITIONER OG DE ØKOLOGISKE PRINCIPPER Tid: 26. oktober Arrangør: Økologisk Landsforening Workshoppen er målrettet virksomheder. Nærmere info og program følger på www.okologi.dk/arrangementer

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

MERE OM BIODYNAMISK • Havekursus på Halkær Kro, Nibe, 6. marts • Seminar om biodynamisk kvalitet, Give, 13. marts • Gratis omlægningstjek for økologer • Kursus i biodynamisk biavl (flere datoer) • Film om biodynamisk vinavl på Røsnæs • Biodynamikere søges Se mere på: www.biodynamisk.dk

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

25. FEBRUAR 2022 | NR. 673 | 42. ÅRGANG

Afgræsning: Sådan skal de nye regler forstås græsningssæsonen er ikke ændret.

Det er således fra 15. april til 1. november, at dyrene skal på græs.

Retningslinjerne med 0,1 ha/ko fra 15. april til 1. august og 0,2 ha/ ko efter 1. august vil stadig være anbefalingen.

FAGLIGT TALT

AF HANS LUND ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Kravet om de seks lyse timer står ikke længere i økologivejledningen, men definitionen af

I vejledningen står der, at ”dyr skal have adgang til græsningsarealer, når forholdene tillader det”, og at ”opdræt skal være baseret på størst mulig anvendelse af græsarealer, i det omfang græsgange står til rådighed på de forskellige tidspunkter af året”.

Hvordan vil det så blive kontrol-

leret og tolket fremover? Der skal være græsareal nok, så dyrene kan have et reelt græsoptag. Dyrene kan lukkes ud både nat og/eller dag, da der ikke længere er krav til antal lyse timer.

Der skal foreligge en plan for afgræsning og adgang til udearealer.

Det kan være en foderplan, notater i logbogen for ud- og indbinding og en præcisering af, hvornår dyrene har adgang til udearealer i løbet af dagen. Det er vigtigt, at du kan forklare din plan.

Kontrolbesøget vil tage udgangspunkt i din plan for afgræsning, hvor der skal være en klar beskri-

ANNONCE

VIDSTE DU, AT... ...Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu? Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde. Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.

Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk

velse af bedriftens procedure i forhold til afgræsning og udeareal.

Ligeledes skal der beskrives, hvad der bliver gjort for at få dyrene ud.

Som tidligere skal der dokumenteres, hvorfor dyrene eventuelt ikke er ude.

Kontrollen vil altid lave en konkret vurdering i den enkelte situation.

Derfor kan du hjælpe dig selv ved at have beskrevet, hvad du vil gøre i forskellige situationer. F.eks. ved tørke, meget regnfulde perioder og hvad der ellers kunne forhindre dyrene at være på græs.

Da de seks timer ikke længere står

i vejledningen, er det ikke ensbetydende med, at man kan nøjes med mindre.

Tværtimod er intentionen med ændringen, at der skal afgræsses i vides muligt omfang, og derfor skal man være opmærksom på, at hvis der opstår afvigelser fra bedriftens normale procedurer, skal det noteres i logbogen.

I bund og grund er der måske ikke voldsomme ændringer for dig, som afgræsser mellem 5 og 10 kg tørstof dagligt.

Udfordringen er, hvor der er begrænset areal til rådighed, og hvor afgræsning ikke er højt prioriteret.