Økologisk Landbrug | nr. 665 | 41. årgang af Økologisk Landsforening

30. APRIL 2021 | NR. 665 | 41. ÅRGANG

ET FRIERE LIV MED RISICI Et udendørs liv øger risikoen for skader og højere dødelighed, men det giver også dyrene bedre mulighed for positive oplevelser og et liv i overensstemmelse med deres natur, påpeger dyreværnsorganisationer.

TEMA OM DYREVELFÆRD: Side 4-14

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

30. april 2021 nr. 665

Slip husdyrene fri praktisk viden om, når det handler om vores husdyr og måden, vi behandler dem på.

Lad os med økologiens principper opdrætte stærke og sunde dyr, der lever under de bedste betingelser.

Det vil alt andet lige gøre det til en mindre brutal handling at slagte og spise dem, når vi ved, at vi har gjort vores ypperste for dyrene, mens de levede.

Som økologer kommer vi aldrig til at anerkende de metoder, som husdyr i den industrielle sektor skal finde sig i. Ingen plads, ingen himmel, ingen naturlig adfærd, ingen frisk græs og ingen udfoldelse af sansning og omgang med afkom.

LEDER

AF PER KØLSTER

Husdyrene spiller en fortsat vigtig rolle i økologien, og det bliver de ved med. For nok tager vi livtag med den tidsaktuelle klimakritik af husdyrene, men vi omfavner også det faktum, at de har en afgørende betydning for os som mennesker og gør gavn i det store kredsløb, som alle levende væsener spiller ind i.

Netop den grundholdning betyder, at vi skal sætte pris på dyrene ved at give dem plads, grønsvær, himmel, lys og livsvilkår, der er så tæt på deres naturlige adfærd som overhovedet muligt. Det er økologiens rod og fundament.

Det er ligeledes vores argument for, at det økologiske kød, æggene og mejeriprodukterne er de animalske fødevarer, som fremtidens forbrugere spiser med god samvittighed sammen med det grønne og planteproteinerne. Når bare det er gjort rigtigt.

For nogle vil det at slagte et dyr opfattes som en brutal handling.

Det er det ubestridt også. Men det er ligeledes en forudsætning for, at mennesker får mad.

Derfor bør vi både for vores egen og for dyrets skyld, omgærde både husdyrhold og slagtning med respekt og ydmyghed. Den engelske

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Vi skal sætte pris på dyrene ved at give dem plads, grønsvær, himmel, lys og livsvilkår, der er så tæt på deres naturlige adfærd som overhovedet muligt, skriver Per Kølster. Arkivfoto: Morten Telling

Nutiden og fremtiden viser, at økologien er den rette udviklingsvej. Vi skal holde fast i at slippe dyrene fri inden for rammer, der både sikrer dyrene gode levevilkår og landmanden en bæredygtig forretning.

PER KØLSTER DIREKTØR I ØKOLOGIK LANDSFORNING

kogebogsforfatter Hugh FearnleyWhittingstall (kendt fra River Cottage) sagde engang meget nøgternt: »Before any meal, murder must be committed.« I diskussionen om vores forhold til husdyr, bør der ikke opstå en Disneyficering, som efterlader os med en projektion af menneskelige følelser over i dyrene. Dyr har deres eget følelsesregister - ingen tvivl om det, men lad os i respekt for dyrene undlade at kloge os for meget på det.

Vi kan i stedet tage udgangspunkt i, hvad vi både har videnskabelig og

REDAKTION Irene Brandt-Møller, journalist ib@okologi.dk 4190 2007

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 4190 2005

Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

TRYK OTM Avistryk, Ikast

Vi kommer aldrig til at nikke til foder, der er designet til at udnytte dyrenes fysiologi og ikke deres adfærd eller et medicinforbrug, som ikke alene maskerer en fejlagtig produktion, men som udsætter mennesker for risiko.

Og som sidste skud på stammen, at det enorme industrielle husdyrhold udvikler potentielle zoonoser og dermed pandemier.

Nutiden og fremtiden viser, at økologien er den rette udviklingsvej.

Vi skal holde fast i at slippe dyrene fri inden for rammer, der både sikrer dyrene gode levevilkår og landmanden en bæredygtig forretning. Vi skal bevidst rykke grænserne, når det er nødvendigt, og fortsætte det samspil med husdyrene, der har skabt lighedstegn mellem dyrevelfærd og økologi.

Til det samspil hører naturen, dyrene og menneskene – og forståelsen for, hvordan vi er indbyrdes afhængige. At dyr og natur giver os rigdom og muligheder mod, at vi yder respekt og anerkender dyrs adfærd og behov for velfærd.

Sten Dissing og Tenna Hedeager er nye næstformand i ØL. Foto: Privat

Nye næstformand i Økologisk Landsforening Efter generalforsamlingen i Økologisk Landsforening står foreningen nu med to nye næstformand Per Kølster fortsætter som formand for Økologisk Landsforening, mens foreningen kan præsentere to nye næstformand, efter at deres forgængere Brian Nybo og Preben Lauridsen ikke stillede op til genvalg.

I stedet er Sten Dissing og Tenna Hedeager valgt som nye næstformand.

Sten Dissing er økologisk mælkeproducent, der leverer til Thise Mejeri. Han omlagde til økologi i 1983 og har været andelshaver i Thise Mejeri siden 1997.

Tenna Hedeager er opvokset på en økologisk og senere biodynamisk gård i Vestjylland. Hun er uddannet finansøkonom, har arbejdet som rådgiver i den finansielle sektor og er nu selvstændig.

BESTYRELSEN SER ALTSÅ SÅLEDES UD: • • • • • • • • • • • • •

Per Kølster, formand Sten Dissing, næstformand Tenna Hedeager, næstformand Birte Brorson Claus Brandstrup Dennis Weigelt Pedersen (medarbejderrepræsentant) Karsten Kjærgaard Laust Stenger Leif Friis Jørgensen Mads Helms Maj Gerster Toppenberg Rune Lund Sørensen Tina Unger

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@ okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

hhk@okologi.dk

MENNESKER & MENINGER

30. april 2021 nr. 665

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

Når man kapper rødderne, vælter træet DEBAT: Jeg er oprigtigt bekymret over udviklingen i Økologisk Landsforening. I min tid som medlem er større og større beslutninger blevet truffet af et formandskab uden respekt for den demokratiske proces AF: TRINE SUND KAMMERSGAARD, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT, TRYNEN I JORDEN

Var det det?! Lige som Økologisk Landsforening (ØL) så har jeg netop rundet de 40 år. Derfor kan jeg ikke bryste mig af at have været med fra begyndelsen, men jeg har stor respekt for de første økologiske pione-

rer, som turde stå op og slås for deres måde at drive landbrug på, og som skabte Økologisk Landsforening.

Jeg var køleskabsøkolog, før jeg blev landmand. For mig kommer økologien først, og da jeg blev landmand for små fem år siden, så var noget af det første jeg gjorde, at melde mig ind i ØL som landmandsmedlem.

Og det var jeg stolt af, for på trods af en fortid som landbrugskonsulent faldt det mig ikke et øjeblik ind, at jeg skulle være medlem af Landbrug & Fødevarer.

OPRIGTIGT BEKYMRET For mig er ØL et fælles ståsted med plads til vilde ideer og store visioner, som hviler på et historisk grundlag af medlemsdemokrati, og hvor vi aldrig har været bange for at tage diskussionerne med hinanden ansigt til ansigt.

Derfor er jeg oprigtigt bekymret

over den udvikling, jeg har set eskalere i foreningen, i den tid jeg har været medlem, hvor større og større beslutninger er blevet truffet af et formandskab uden respekt for den demokratiske proces i en forening som vores.

Først ved udskillelsen af ØRD, så den fysiske samflytning med Seges i Agro Food Park og nu sammenlægningen af de (stadig) to organisationers landbrugsafdelinger.

Det er KÆMPE store beslutninger, som er blevet truffet hen over hovedet på medlemmerne, og det er medlemmerne, som ER og skal være grundlaget for foreningen.

Hvis udskillelsen af ØRD, flytningen til Agro Food Park og nu Innovationscenter for Økologi virkelig var så gode ideer, hvorfor har de så tilsyneladende ikke kunnet tåle dagens lys og medlemmernes kritiske spørgsmål, før de blev besluttet og

gennemført? Vi er og skal være en medlemsdrevet forening, som drives af og lytter til vores rødder i den økologiske muld.

SÆLGER UD AF ARVESØLVET Vores formand ynder at kalde foreningen en mellemstor dansk virksomhed, og i en virksomhed forventer man, at topledelsen træffer de afgørende beslutninger, hvorefter resten af organisationen orienteres og retter ind. Men sådan er det ikke at være i en demokratisk forening.

Der træffes de store afgørende beslutninger af medlemsflertallet efter grundig debat, og først herefter er det den daglige ledelses ansvar at føre beslutningerne ud i virkeligheden. Foreningen har en bestyrelse, og bestyrelsen har en formand, som skal lede bestyrelsesmøderne. Men det er ikke formandens forening, og

medlemmerne og i særdeleshed bestyrrelsesmedlemmer har ret til deres egne holdninger og at blive hørt.

Det er min klare holdning, at formandskabet er godt igang med at sælge ud af arvesølvet. Ikke bare af foreningens landbrugsfaglige kompetencer, som er slemt nok i sig selv, men i hele vores demokratiske foreningsophav. Og sker det, er der desværre ikke længere nogen vej tilbage. Så kan titlen på filmen ’Den grimme Ølling’, lige så godt omskrives til ’Økologisk Landsforening 40 år – HVIL I FRED’.

Læs klummen fra ØL-formand Per Kølster om bevæggrundene bag beslutningen på side 19

En pionér er draget videre MINDEORD: Poul Norsgaard Pedersen, der var med til at starte Thise Mejeri, gik bort den 29. marts 2021 AF: SVEN IRGENS-MØLLER, DIREKTØR, LIV PÅ LANDET APS

Midt i Salling ligger gården Nedergaard, som har været drevet økologisk siden 1984, længe før det statslige ømærke blev opfundet. Poul Norsgaard Pedersen og Ingrid Arnborg drev der et alsidigt landbrug, med fokus på mælkeproduktion.

Som ung blev Poul, som anbefalet af sine forældre, uddannet som tømrer og bygningsingeniør. Pouls egen drøm havde altid været at blive landmand. Poul tilbragte nogle år på Grønland hvor han arbejdede som ingeniør, men da han vendte tilbage til Danmark slog han sig ned i Salling,

hvor han købte gården Nedergaard, der på det tidspunkt blev drevet konventionelt. Til gården hørte ca. 40 hektar. Det meste var agerjord; men der hørte også eng og skov med til ejendommen. Da Poul flyttede til Salling som 32-årig, blev han med ét slag landmand.

Poul og Ingrid var en af de 8 mælkeproducenter, der gik sammen og påtog sig udfordringen og risikoen ved at starte et lille andelsmejeri for økologisk mælk, det som efterfølgende er blevet stort, og har fået vældig succes som Thise mejeri.

Poul Norsgaard Pedersen, 1943 – 2021. Foto: Privat

STOP FOR ANTIBIOTIKA Noget af det, som Poul undredes over fra starten som ny landmand, var, at penicillin blev brugt som præventiv behandling i dele af landbruget: »Den penicillin er der brug for til vores børn, det nytter ikke at vi ødelægger virkningen af denne medicin.« Man besluttede på Nedergaard

at holde helt op med behandling af køerne med antibiotika. I mere end 30 år har der været mælkeproduktion uden penicillinbehandling af de lakterende køer på Nedergaard, og når man nu de seneste år har drøftet udfasning af penicillin i økologiske malkebesætninger, kunne Poul med

baggrund i egne erfaringer, fortælle og vise, at det er praktisk muligt.

I årtier, hvor tendensen i landbruget har været, at man var nødt til at udvide både areal, besætning og maskinpark betydeligt, for at holde et landbrug kørende har Poul og Ingrid vist, at der er et alternativ. Det er

lykkedes med deres 40 hektar, 25-30 malkekøer og vekslende afgrøder, at kunne forsørge en familie, hvor der både var råd til fritidsinteresser for børnene og udenlandsrejser for familien.

Igennem årene har de haft en række elever og praktikanter, der har fået praktiske erfaringer med mælkeproduktion og økologi på et landbrug, hvor der var mod til at prøve nye veje, og hvor det ikke var mottoet ”stort er godt”, der var styrende; men snarere, at livet skal være godt for dyr og mennesker, og glæde og engagement skal være drivkraften i dagligdagen.

Nu er Poul ikke her mere. Han kommer ikke til at rejse sig til møder for insisterende at diskutere grundidéen i økologi eller mejeridrift, udfordre eller inspirere andre om landbrugets udvikling. Mon han er ved at overtale Sankt Peter til, at et lille økologisk jordbrug med jersey-køer og høns kunne være godt?

INDHOLD

I dette nummer af Økologisk Landbrug kan du bl.a. læse:

TEMA: DYREVELFÆRD

SIDE 4 - 14

INDSTIK

MARK & STALD

SIDE 15 - 18

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 19 - 23

SIDE 5-6

SIDE 15

Dyreorganisationer anbefaler økologi for dyrenes skyld, men har også øje på de ømme tæer.

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer etablerer sammen Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

SIDE 24 - 25

SIDE 23

Der er ingen grund til at købe de dyre jordbundsanalyser, konkluderer forsker - de klassiske er tilstrækkelige.

SIDE 24

EU har fremlagt en handlingsplan, der vha. tre konkrete initiativer skal øge det økologiske areal markant frem mod 2030.

MAD & MARKED

SIDE 26 - 30

SIDE 29

Ny landsdækkende kontrolkampagne cementerer Ø-mærkets troværdighed.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

At dyrene kommer udenfor er et centralt parameter for dyrevelfærden i økolog, mener både World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse. Begge organisationer anerkender, at det mere frie liv indebærer nogle risici, men påpeger, at det også øger muligheden for gode oplevelser at komme ud. Foto: Søren Gammelmark

Dyreorganisationer anbefaler økologi for dyrenes skyld, men har også øje på de ømme tæer Trods en højere risiko for skader og øget dødelighed har økologiske dyr grundlæggende en bedre velfærd end i den konventionelle produktion, mener World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse.

De to organisationerne peger dog også på flere velfærdsmæssige udfordringer i økologien især i mælkeproduktionen

DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hvad er bedst dyrevelfærd? Et indelukket, men mere sikkert liv med lavere dødelighed eller et mere frit liv med de risici, der følger med?

Det er et dilemma, som deler vandene i landbrugsbranchen, men dyreværnsorganisationerne World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse er ikke i tvivl: Efter deres vurdering har økologiske dyr grundlæggende højere dyrevelfærd end i den konventionelle produktion. »Vi er nødt til at forholde os til, hvad der er på markedet, og her er økologien forrest mht. dyrevelfærd, dels fordi dyrene kommer ud, har bedre plads, mere berigelse, og fordi produktionen ikke er helt så intensiv som den konventionelle,« siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse og medlem af Det Dyreetiske Råd – oveni har hun en baggrund som agronom med

Grundlæggende er det farligt at leve et naturligt liv som dyr. Man kan sammenligne det lidt med vores coronatid: Hvor længe kan vi som mennesker acceptere at være lukket inde for at overleve kontra at leve et frit liv?

ESBEN SLOTH, KAMPAGNECHEF HOS WORLD ANIMAL PROTECTION

speciale i dyrevelfærd.

Med hensyn til den øgede risiko for skader og højere dødelighed svarer hun: »Det er klart, at når man lukker dyr ud, er der en større risiko for, at

de potentielt kan komme til skade, men der er også større potentiale for, at de kan få gode oplevelser, og det handler dyrevelfærd jo også om.

Folks opfattelse af dyrevelfærd har ændret sig: I starten handlede det kun om sundhed og fysiologi, så begyndte man at skele til adfærden om at undgå negative oplevelser, og nu er vi gået endnu længere og siger, at der også skal være positive oplevelser; altså at man i højere grad tilgodeser dyrenes natur.« Hun understreger, at det selvfølgelig er afgørende for velfærden i et økologisk udeliv, at landmanden tager hånd om de problemer, der måtte opstå eksempelvis med skader og sygdom: »Det er bare farligt kun at se på dødeligheden som et enkeltstående parameter – man skal også se på, hvilket liv dyrene har, mens de lever, og

så skal man gøre alt, hvad man kan for at minimere skader.« OVERLEVE KONTRA AT LEVE Hos World Animal Protection har man samme holdning om, at der ikke kun bør ses på dyrenes biologi – altså om dyret er sundt og raskt – men også på om dyret har mulighed for at få sine naturlige behov opfyldt. »Det har økologien mere fokus på,« siger kampagnechef Esben Sloth.

Han erkender også, at udelivet medfører flere risici. »Grundlæggende er det farligt at leve et naturligt liv som dyr. Man kan sammenligne det lidt med vores corona-tid: Hvor længe kan vi som mennesker acceptere at være lukket inde for at overleve kontra at leve et frit liv? Jeg synes, det er en interessant parallel, for med dyrene holder vi ræven væk ved at spærre dem inde,

TEMA: DYREVELFÆRD og så bliver de godt nok ikke spist af ræven, men de får heller ikke mulighed for at leve det liv, de har. Når det så er sag, ér der udfordringer med for eksempel parasitter, men det følger med det at leve et naturligt liv,« uddyber han.

Der er dog flere ømme tæer i økologien, og dem er økologerne nødt til at tage hånd om, lyder det fra organisationerne. Begge peger som det første på mælkeproduktionen som et område med plads til forbedring: »Køerne presses for eksempel til det yderste for at levere så meget mælk som muligt, så den unaturlighed, der ses også i det økologiske, hvor man designer dyret til at være

30. april 2021 nr. 665

højtydende, vil vi gerne væk fra – velvidende at der er et marked og en økonomi, der skal hænge sammen,« siger Esben Sloth.

PROBLEMER MED KO-KALV Pernille Fraas Johnsen mener, at den økologiske mælkeproduktion ligger tæt op ad den konventionelle i det halve år, hvor køerne er på stald. »Men det tipper til økologiens fordel, at der er en regel om, at dyrene skal ud. På stald er der bare ikke den store forskel,« siger hun og tilføjer: »Den helt store udfordring er kokalv-problematikken. Her kunne økologerne virkelig tage et kvantespring og få en masse goodwill, hvis

de fik løst det. Det er godt nok ikke en lavthængende frugt, men der er sket meget: Fra at det blev blankt afvist, til at vi nu har nogle landmænd, der arbejder med det. Hvis økologerne virkelig tog den beslutning, at der skal ændres på det, kunne man jo håbe, at der blev tilført flere forskningsmidler til det, så man kunne udvikle en løsning.« Også Esben Sloth mener, at den tidlige adskillelse af ko-kalv er en udfordring for dyrenes velfærd.

FOR STORE FLOKKE Ser man på andre store husdyrproduktioner i økologien er der andre positive velfærdstiltag at fremhæve –

men også en række ømme tæer, siger Pernille Fraas Johnsen. »I den økologiske svineproduktion er der forholdsvist stor forskel sammenlignet med den konventionelle, især for søerne der farer på friland.

Grisene har desuden mere plads og mere halm, og den senere fravænning øger dyrevelfærden markant.

Jeg synes, at den økologiske ægproduktion ligger et sted midtimellem, for godt nok kommer hønerne ud, men det er i meget store flokke. Der er man ikke helt fulgt den økologiske tanke,« siger hun.

Ud over risikoen for højere dødelighed og sygdom hos udegående fjerkræ er den store udfordring efter

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

hendes vurdering aflivningen af hanekyllingerne. Hun påpeger det paradoksale i, at man i den økologiske mælkeproduktion har vedtaget et forbud mod aflivningen af tyrekalve, men ikke har fulgt samme princip i ægproduktionen. »Det samme princip burde jo også gælde for de økologiske ægproducenter – det gør det så bare ikke,« siger hun undrende, men hæfter sig alligevel ved noget, der ifølge hende kendetegner økologerne på tværs af produktionsgrene: »De er ikke forskrækkede eller konfliktsky, når man nævner udfordringerne for dem - de ved godt selv, hvor de er.«

Økologiske husdyrproducenter: Her er vores velfærdsudfordringer Der arbejdes løbende på at forbedre dyrevelfærden i den økologiske husdyrproduktion. Nogle produktionsgrene har udfordringer, der er mere aktuelle end andre DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er ikke mange sekunders betænkningstid, før Lars Bredahl, formand for Økologisk Landsforenings Æg- og Fjerkræudvalg, peger på den største velfærdsmæssige udfordring i hans produktionsgren lige nu. »Vores ubetinget største udfordring er at undgå fjerpilning. Nogle vil måske se på hønerne og sige, at de bare er lidt pjuskede og plukkede, men det er altså en adfærd, vi ikke vil se i den økologiske produktion,« siger Lars Bredahl til Økologisk Landbrug, der har ringet til fire udvalgsformand i ØL, som repræsenterer hhv. kød-, svine-, mælke- og æg- og fjerkræproduktionen, for at spørge dem, hvad deres største dyrevelfærdsudfordring er lige nu.

PROBLEMET VENDT TILBAGE Lars Bredahl forklarer, at ægproducenterne indtil for få år siden faktisk havde fået reduceret problemet markant, men at man de seneste par år er begyndt at se problemet vende tilbage, uden at man egentlig har en endegyldig forklaring på årsagen. »Men det er en form for stresssymptom. Vi kigger meget på foderet, for at se om det kan gøre en forskel, men der er mange faktorer, som kan udløse det. Vi har lidt rigeligt med pillede flokke, og det er ubetinget vores største fokus, for en pillet høne er ikke en super god høne,« uddyber Lars Bredahl.

Ægproducent Lars Bredahl ser gerne, at der avles nogle mere robuste racer af høns til den økologiske ægproduktionen, og så fortæller han, at et problem med fjerpilning er vendt tilbage de senere år, efter at man ellers havde fået nogenlunde bugt med det. Foto: Artizone/flickr/CC BY-NC-ND 2.0 Dyreværnsorganisationerne World Animal Protection (WAP) og Dyrenes Beskyttelse (DB) anbefaler begge, at forbrugerne køber økologisk, fordi dyrevelfærden grundlæggende er højere her end i den konventionelle produktion, men begge organisationer advarer også mod en tendens til mere intensivering i økologien. En tendens, som Lars Bredahl godt kan genkende. Hønerne i økologien er avlet til den konventionelle produktion og lægger derfor mange æg, samtidig med at de har et relativt lavt foderforbrug. »Avlsmæssigt er det gået rigtig stærkt over årene. Hønerne er utroligt effektive og meget følsomme over for udsving i foderkvaliteten. Mit ønske er, at vi kan få nogle dyr, som er lidt mere modstandsdygtige over for

disse udsving, så vi får dyr, der lægger knap så mange æg, men så kan de måske lægge æg i længere tid,« siger han og fortæller, at han forsøger at presse avlsselskaberne til at avle racer, der er er bedre egnet til den økologiske produktion.

KO-KALV-PROBLEMATIKKEN Finn Tang, der er formand for ØL’s Mælkeudvalg, ser gerne, at sundheden hos malkekøerne generelt bliver øget. »Det, vi skal have fat på nu og her, er mere fokus på yversundheden, så vi kan få nedbragt brugen af penicillin, og det kan vi kun ved at arbejde med fravær af sygdomme. Vi skal have endnu sundere dyr, og det får vi bl.a. ved at give dem mere plads og ved at udveksle viden og erfaringer på staldskoler, som eksempelvis

Thise og ØRD afholder,« siger Finn Tang.

Han ser desuden frem til resultaterne fra de igangværende undersøgelser om adskillelsen af ko og kalv, for det er en problematik, der har fået større fokus de seneste år, og som både WAP og DB fremhæver som en udfordring.

Til gengæld vurderer han, at han og kollegerne har fået nedbragt problemerne med reduceret klovsundhed: »Jeg synes, at vi efterhånden har lært at håndtere det danske vejr. Det er meget sjældent, at jeg har oplevet de store problemer. For nogle år siden var der drivgange, som ikke var i den stand, de skulle være i, men fordi besætningerne i dag er så store, har man simpelthen ikke råd til at lade

køerne gå et sted, hvor de får dårlige klove.« Carsten Sørensen, der er formand for Kødudvalget, kan ikke pege på en konkret presserende velfærdsudfordring i hans produktionsgren. »Dyrene går ude i lang tid, mor og kalv går sammen længe, indtil der kommer en ny kalv, og sådan er det mange steder. Jeg synes ikke, der er en fællesnævner, hvor man kan sige, at vi skal gøre noget bestemt anderledes. Når vejret bliver godt igen, skal mine dyr ud. De lever et frit liv.

Der, hvor vi er mest udfordrede, er tolkningen af loven om hold af husdyr. For eksempel skal dyrene have adgang til læ og ly, men hvornår er noget læ og ly? Og er skoven med de bløde nåle og blade bløde nok til at ligge i? Det tolkes forskelligt, alt efter hvilken dyrlæge der kommer, og det kan vi ikke være tjent med,« siger Carsten Sørensen.

Han nævner også, at han gerne vil i dialog med Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening om, hvorvidt der er nogle steder i produktionen, som de ser problemer og løsninger i.

SÆNKET DØDELIGHEDEN For griseproduktionens vedkommende er der ikke nogen specifik velfærdsudfordring, der er særligt presserende lige nu, siger Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening. »Vi arbejder løbende med de små og store problematikker. Vi er hele tiden optagede af at få sænket pattegrisedødeligheden og forekomsten af fravænningsdiarré samt at få beriget udearealerne. Og når halebider optræder, sker det sporadisk – det er ikke et generelt problem. Når det sker, er det ved en enkelt producent, som så forsøger at finde ud af, hvad der har udløst det. Folk er gode til at tage hånd om det og få gjort noget ved det,« siger hun.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

Egen dyrlæge sikrer bedre dyrevelfærd Hestbjerg Økologi har ansat en bedriftsdyrlæge, hvis vigtigste opgave er at sikre, at grisene ikke skal behandles DYREVELFÆRD

AF JAKOB BRANDT

Beslutningen om at ansætte egen dyrlæge på Hestbjerg Økologi har på flere områder forbedret dyrevelfærden, og ifølge Bertel Hestbjerg, som driver produktionen sammen med hustruen Marianne Fløe Hestbjerg og 26 ansatte, behøver andre økologer ikke at producere over 25.000 slagtesvin for at gøre det samme.

Han vurderer, at flere mindre producenter med fordel kan gå sammen om at dele en dyrlæge, som på den måde får et mere dedikeret forhold og kendskab til den enkelte gård med de åbenlyse fordele, som det giver for både grisene og landmanden. »Det virker rigtig godt hos os,« siger den driftige landmand, der beskriver fordelene som ret indlysende for en storskalaproduktion, hvor det er nødvendigt at holde fokus på forebyggelse og robuste dyr.

Det gør Hestbjerg Økologi ved at tilfredsstille flest muligt af grisenes basale behov, og hvis grisene i en af staldene bliver syge, har dyrlæge Niels Peter Baadsgaard siden 2016 stillet diagnosen og sikret, at dyrene hurtigt kommer i behandling. Det er vigtigt for at begrænse smittespredningen i Hestbjergs produktionssystem, hvor 400 grise går i samme sti, når grisene efter 10 uger på faremarken flyttes til slagtestalden. »Det der er fagligt rigtigt, er også ofte det, der bedst betaler sig økonomisk, og det skulle gerne være sådan, at når jeg invester en kr., får jeg 1,05 kr. tilbage,« lyder devisen fra landets største producent af øko-grise.

MINDRE BRUG AF ANTIBIOTIKA ”Når det handler om at undgå dårlig trivsel, skal vi ikke flytte ret meget, før det får en positiv betydning for økonomien, når vi har så mange dyr.

For hvis noget går galt, spreder det sig hurtigt til hele stalden,” siger Bertel Hestbjerg. Han er ikke i tvivl om, at flere af de små og større ændringer, som Niels Peter Baadsgaard har været med til at indføre, har haft en

positiv effekt på dyrevelfærden. ”Han skal helst være dyrlæge på en måde, som gør det unødvendigt at behandle dyrene, og jeg er sikker på, at vi har fået taget fat på nogle forhold, som vi ellers ikke ville have tænkt på. På den måde får jeg mere ud af det, end hvis jeg bestilte en almindelig dyrlæge,” konkluderer Bertel Hestbjerg.

Samtidig har dyrlægens faste gang i staldene gjort det muligt at systematisere det løbende arbejde med at forebygge sygdomme og dermed bidrage til at nedsætte medicinforbruget, idet Bertel Hestbjerg arbejder mod et ambitiøst endemål om en helt antibiotikafri produktion. »Det er ikke sikkert, at vi nogensinde når dertil, men uden et pejlemærke bliver kursen let lidt slingrende, og vi er allerede kommet monster langt,« siger han.

NØGLEORDET ER ROBUSTHED På det mere overordnede plan peger Niels Peter Baadsgaard på, at konceptet bag Poppelgrisen skaber et mere naturligt miljø, som generelt gør grisene mere modstandsdygtige. »Det giver færre syge dyr, og når du samtidig tilgodeser flest muligt af grisens basale behov, får de også et større vækstpotentiale,« siger dyrlægen, som har lært, at ændrede rutiner, som både gavner dyrevelfærden og Bertel bundlinje, er meget velkomne. ”Nøgleordet er robusthed, og hvis du vil skabe robusthed, kræver det, at du kender den enkelte ejendom godt,” siger dyrlægen, som minder om, at praktiserende dyrlæger hurtigt kan komme til at arbejde på 70 forskellige bedrifter, mens han selv som fast bedriftsdyrlæge kun kommer på Hestbjergs ni landbrug.

Med sig har han et solidt CV, idet han tidligere har arbejdet i ti år som praktiserende dyrlæge. I en periode stod der forskningsassistent ved landbrugets forskningscenter i Foulum på visitkortet, inden han fra 2005 til 2014 havde titel af forskningschef ved Videnscenter for Svin i Skejby. Et job, han forlod på grund af stress, og det var i et forsøg på at finde en bedre balance i arbejdslivet, at han i 2015 blev ansat som grisepasser på deltid hos Hestbjerg Økologi.

Den jyske økolog var på det tidspunkt i færd med at udvikle wellness-konceptet Poppelgrisen, og da det fysiske arbejde var god medicin for Niels Peter Baadsgaard, blev der langsom skruet op for arbejdstiden.

Som bedriftsdyrlæge har Niels Peter Baadsgaard det overordnede ansvar for at dokumentere medicinforbrug og behandling af dyrene, som han er meget tættere på, end en almindelig dyrlæge ville kunne være. Foto: Hestbjerg Økologi

Niels Peter Baadsgaard bruger det meste af dagen på faremarkerne og i staldene, hvor han har god tid til at diskutere problemstillinger og løsningsforslag med de øvrige medarbejdere.

Hestbjerg Økologi nød godt af hans store faglige viden, og i foråret 2016 blev det besluttet, at ansætte ham som fast dyrlæge.

MANGE FORHOLD ER FORBEDRET Selv om poppelgrisene elsker at rode i deres særlige wellness-området med lyngflis eller kompost, var der i starten en del udfordringer med halebid. ”Der er sket en væsentlig forbedring på flere områder, siden jeg kom,” siger Niels Peter Baadsgaard og henviser til en positiv udvikling i nøgleparametre som antallet af fravænnede grise pr. so og grisenes tilvækst, som næppe bør give Bertel Hestbjerg grund til at fortryde ansættelsen af en dyrlæge. ”På faremarken har vi fundet ud af, at afstanden fra hytte til foder betyder meget for tilvæksten, og vi har aldrig registreret så stor tilvækst som nu. Med en vægt på knap 30 kg, når grisene fravænnes ved 10 uger,

matcher vi fint grise, der vokser op i indendørs staldsystemer,” påpeger Niels Peter Baadsgaard.

For at sikre grisene bedst muligt mod diarré og luftvejsinfektioner, har han udviklet intensive vaccineprogrammer. ”Det giver en mere stabil produktion,” siger Niels Peter Baadsgaard, og forklarer, at han er nødt til at skræddersy vaccinationsprogrammet til den enkelte gård, for selv om de arbejder med ens moderdyr og pasningsrutiner, er der ikke to besætninger, som er helt ens.

FORDELE VED NY GENETIK ”En af udfordringerne i grisenes første leveuger er, at miljøet på faremarkerne varierer meget i løbet af året.

Vejret har en stor betydning. Når det er tørt og forår, er det fantastisk, men når vi slutter på de gamle faremarker, er smittetrykket højt,” forklarer dyrlægen.

Derfor er det vigtigt, at de nyfødte grise er stærke fra fødslen, og i 2018 skiftede Hestbjerg Økologi alle søer fra det danske avlsselskab Danavl ud med søer fra det norsk/hollandske selskab TopigsNorsvin, hvis avlsmål flugter bedre med økologisk produktion, hvor grisene bliver født i hytter på marken. ”De nye søer får ikke flere grise, end de selv kan passe. Tidligere var det ingen sensation, hvis en so fik 25 grise. Det betød, at nogle af dem vejede helt ned til 500-600 g og knap var færdigudviklede i livmoderen. Nu får vores søer typisk 16 grise, som vejer ca. 1,5 kg og er meget mere robuste.”

Det har halveret so-dødeligheden fra 10 til fem pct. og nedbragt dødeligheden blandt pattegrisene til 18-

20 pct., hvilket kun er nogle få pct. højere end i de indendørs produktioner.

RULLENDE MELBUFFET Niels Peter Baadsgaards rådgivning har de seneste fem år ført til flere ændringer. ”Der blev brugt en del zink, da jeg kom. Det er helt udfaset, og der er sat større fokus på forebyggelse og sunde dyr,” siger dyrlægen, som fremhæver overgangen fra varmebehandlet pillefoder til hjemmeblandet melfoder som et andet væsentligt fremskridt for dyrevelfærden.

Hver uge kommer CR-Foderservice og blander 120 til 140 ton melfoder af tilskudsfoder, der blandes med rug og byg fra Hestbjerg Økologi, og grisenes nye menu kan aflæses direkte i form af færre tilfælde af diarré, øget tilvækst og færre halebid. ”Vi ved ikke helt, hvad det er, der gør det, men det har formentlig noget at gøre med den manglende varmebehandling, der giver en ændring i grisenes mæthedsfornemmelse.

Det gør dyrene mere rolige,” siger Niels Peter Baadsgaard.

Selvom melfoderet – inden det ender i fodersiloen – er lidt dyrere end det traditionelle pillefoder, har Bertel Hestbjerg ingen planer om at gå tilbage til pillerne. ”Det hjemmeblandede foder har givet et enormt løft for dyrevelfærden,” siger den vestjyske økolog, som er enig, når hans medicinmand konkluderer: ”Jeg synes ikke længere, vi har de store udfordringer, som står og blinker rødt, men vi kan altid forbedre os.

Vi ved bare endnu ikke, hvilke håndtag, vi skal skrue på.«

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Sankt Peter holder øje med dyrevelfærden på Hestbjerg Økologi Staldudvikleren på Hestbjerg Økologi bruger timevis i staldene på at studere grisenes adfærd – når de snapper i hans bukser, ved han, at dyrevelfærden ikke er helt i top DYREVELFÆRD

AF JAKOB BRANDT

En eller to gange om ugen forlader den pensionerede svineproducent Søren Peter Hansen hjemmet ved Solbjerg syd for Aarhus. Efter en lille time bag rattet i Berlingoen, lander han på den første af de seks gårde, hvor Hestbjerg Økologi producerer økologiske slagtegrise.

Med titel som staldudvikler er det de kommende timer hans primære opgave at besøge at iagttage grisenes adfærd og spotte eventuelle dyr, som har behov for behandling.

Samtidig har han blik for, om det er muligt at forbedre dyrevelfærden ved at ændre staldens fysiske indretning, eller om der er noget at hente ved at justere arbejdsrutinerne hos de faste staldteams, som passer grisene.

Søren Peter Hansen er dermed formentlig den eneste dansker, der får penge for at ’kigge på grise’, men Bertel Hestbjerg er ikke i tvivl om, at pengene er godt givet ud: »Selv om vi havde indrettet et wellnessafsnit til grisene, registrerede vi en del udfordringer ved halebid, og bare en enkelt gris kan starte halebid i en hel sti med 400 grise,« siger Bertel Hestbjerg.

SMÅ ÆNDRINGER - STOR EFFEKT Det var ikke mindst udfordringer i at få grisene til at bruge staldenes udsorteringsvægt, der i 2020 fik Bertel Hestbjerg til at ansætte Søren Peter Hansen som staldudvikler.

Med en årlig produktion på godt 25.000 slagtegrise, kan selv små ændringer i staldrutinerne eller den fysiske indretning få stor effekt på bundlinjen – både når man måler i økonomi og dyrevelfærd.

Begge parter er meget tilfredse med samarbejdet, som allerede har været med til at løfte dyrevelfærden på flere områder. »Det er ikke et job, jeg bliver rig af. Jeg gør det af interesse for svineavl,« siger Søren Peter Hansen, som selv har lært meget nyt om svineproduktion via samarbejdet med Bertel Hestbjerg, og én ting står fast: »Jeg er opdraget til konventionelt

landbrug, men hvis jeg skulle have grise i dag, blev de økologiske,« siger den 67-årige pensionist, som tidligere drev et konventionelt landbrug med 1200 søer, men da han som 50årig blev ramt af stress, og ingen af familiens børn ønskede at overtage landbruget, solgte han gården.

De næste 12 år arbejdede han som sælger af staldinventar for Domino A/S, der er Danmarks eneste producent af sorteringsvægte til grise. Det var i den forbindelse, at han første gang mødte Bertel Hestbjerg. Det er nu fem år siden, at Søren Peter Hansen gik på efterløn, men i starten af 2020 traf de to tilfældigt hinanden på en messe, hvor Bertel Hestbjerg forklarede, at det var en udfordring for ham at få grisene til at bruge sorteringsvægtene. »Han spurgte, om ikke jeg lige kunne kigge forbi og finde ud af, hvad han kunne gøre bedre,« siger Søren Peter Hansen, som siden har haft sin faste gang i Bertel Hestbjergs stalde, og der er ingen aktuelle planer om at ændre på samarbejdet.

Søren Peter Hansen betingede sig dog, at han ikke ville komme til at arbejde på timeløn. Han ville have lov til at kunne stå i to timer og kigge på et hold grise uden at få dårlig samvittighed over det.

JEG ER DEN PRAKTISKE GRIS Han lægger ikke skjul på, at hans force først og fremmest er den praktiske tilgang til produktionen. Han ved meget om grise, og hans helt store passion er slagtegrisevægten, som med de rette indstillinger og rutiner skaber ro i stalden.

Derfor har Søren Peter Hansen været med til at udvikle træningsprogrammer, som lærer både det faste staldpersonale og grisene at udnytte hele potentialet i sorteringsvægten – et redskab som især er ideel i økologiske stalde, hvor flere grise typisk går i samme fold.

I samarbejdet med de rumænske kollegaer har Søren Peter Hansen haft god brug af en sprog-app. Rumænerne har det lidt vanskeligt med æ, ø og å, og deres nye staldmentor blev hurtigt tildelt kælenavnet Sankt Peter, og de ser frem til, at den hvide Berlingo uanmeldt svinger ind på gårdspladsen.

KAN SE OG AFLÆSE EN GRIS Erfaringer viser, at grisene i gennemsnit går gennem vægten tre-fire gange om dagen, når de skal æde, og ved at sammenholde sine observationer af grisenes adfærd med data fra vægtene, er Søren Peter Hansen i stand til at rådgive om, hvilke knapper, der bør skrues på. »Hvis vægten bliver brugt rigtigt, gør den det muligt at frasortere skrantende grise, uden at personalet

Søren Peter Hansen kan bruge timevis på at studere grisenes adfærd for at finde ud, hvordan Hestbjerg Økologi kan forbedre dyrevelfærden og dermed ofte også Bertrel Hestbjergs bundlinje. Foto: Hestbjerg Økologi

skal jagte dem i folden. Grisen bliver stille og roligt lukket ind i en boks for sig selv, når den skal æde. På den måde sker udsorteringen uden at skabe unødvendigt stress blandt grisene. Det har stor betydning, for stressede grise er dårlige grise,« fastslår Søren Peter Hansen.

30 års erfaring som konventionel griseproducent har med egne ord gjort ham ret god til at ’se og aflæse en gris’. »I den første tid fokuserede jeg på de større faktorer, som kunne bidrage til bedre tilvækst, men i dag er vi nede i småtingsafdelingen,« siger Søren Peter Hansen, som betragter en gennemsnitlig daglig tilvækst på 1,035 kg som et godt mål for trivslen, og han roser Bertel Hestbjerg for altid at være klar til at reagere på observationerne fra staldene.

Efter at have opholdt sig nogle timer i og omkring foldene, tegner der sig forskellige mønstre, og de kender begge et sikkert tegn, der kalder på handling:

»Når grisene snapper efter mine bukser, er der noget galt,« siger Søren Peter Hansen.

Halebid er et lignende advarselssignal, da de ofte er resultatet af længere tids stress, og årsagerne kan være mange.

FODERKØ SKABER STRESS »I starten kunne jeg se, hvordan der i nogle stalde var kø ved foderautomaterne. Det gør dyrene irritable og skaber stress, og jeg kunne også se, at der var behov for at etablere flere steder, hvor grisene kunne drikke vand.« Indkøb af nye foderautomater har bragt foderkapaciteten op på 50 pct. over det anbefalede, og Hestbjerg Økologi har desuden øget antallet af drikkeautomater og drikkeskåle med åbent vandspejl, da erfaringerne viser, at nyfravænnede grise ofte skal bruge noget tid på at lære at drikke af de traditionelle drikkeventiler. »Vand er det billigste fodermiddel, og få dage uden tilstrækkelig adgang

til vand kan udløse både halebid og diarré,« siger Søren Peter Hansen.

Hestbjergs folde, som er 10-20 gange større end traditionelle grisefolde, skaber flere fordele i forhold til dyrevelfærden, mener Søren Peter Hansen, som har bemærket, at der ikke er den samme rangordning blandt grisene som i mindre folde. »På grund af flokstørrelsen kender grisene ikke hinanden, og det betyder, at de er mere rolige. Samtidig har de et stort areal at bevæge sig på. Det giver dem mulighed for at bevæge sig og søge hen til steder med tilpas temperatur og mindre træk, og når det er koldt, ligger de og klumper sammen,« siger Søren Peter Hansen, som løbende er i dialog med bedriftsdyrlægen på Hestbjerg Økologi. »Vi har et fantastisk samarbejde, hvor jeg er den praktiske gris,« griner han og gør status over mulighederne for at øge dyrevelfærden yderligere: »Nu er vi nede i småtingsafdelingen, men jeg har aldrig været tilfreds med andenpladser.«

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

Margith Bjerre har drevet Labøllegård biodynamisk siden 2016. Den nære kontakt til dyrene er en hjørnesten i gårdens kødproduktion. Fotos: Peter Nordholm Andersen

Højlandskvæg i et frugtbart kredsløb Trivslen løber som den røde tråd igennem Labøllegård. Her lever 25 skotske højlandskvæg et roligt liv, hvor de kun æder græsfoder. For Margith Bjerre er velfærden indkapslet i et lukket kredsløb, der cirkulerer mellem jord, foder og dyr i en biodynamisk produktion REPORTAGE

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

»Nå, er du der, Eline. Vil du lige hilse på mig?« Eline står smågumlende bag ved Margith Bjerre, skubber lidt til hende med mulen og lader sin ru tunge fare hen over hendes jakke.

Et par af Elines langhårede artsfæller har langsomt også nærmet sig landmanden, der bor i et hus helt tæt på de 25 skotske højlandskvæg, som græsser i et kuperet terræn på Nordfyn.

Den nære kontakt til dyrene er en hjørnesten i Labøllegårds kødpro-

duktion. En tradition i den gode relation mellem mennesker og dyr er, at nyfødte kalve får et navn. »Skal vi lave højkvalitetskød, skal vi sørge for, at dyrene får et højkvalitetsliv. Derfor er det vores mål, at dyrene ikke på noget tidspunkt udsættes for stress. Jeg mener, at kroppen og dermed kødet husker stress. Og der er jo ingen grund til at spise stress – det er vi mennesker i forvejen rigtig gode til,« siger Margith Bjerre, der har en gårdbutik på ejendommen, som har været drevet biodynamisk siden 2016.

ALSIDIGT GRÆSFODER I den periode er det langtfra kun kvægets trivsel, der har været i fokus. Hun ser hele bedriften som et kredsløb, hvor man i stor udstrækning kun anvender stedets ressourcer.

Hendes 25 stykker kvæg indgår i en holistisk af græsning i en række folde fordelt på gårdens ni hektar, og når køerne flyttes rundt, foregår det i dyrenes eget tempo. Dertil kommer, at køerne spiser en menu af 2025 forskellige planter: En lang række græsarter samt for eksempel vejbred, lancetblad, kørvel, persille, kummen, cikorie, der er sået ud i græsmarkerne.

Margith Bjerre påpeger, at det alsidige græsfoder dækker kvægets behov for vitaminer og mineraler. De får højst hver en spiseskefuld tilskudsvi-

tamin om ugen. Hun har sunde og raske dyr og aldrig haft dødfødte kalve. »At vi siden 2016 aldrig har haft brug for dyrlæge til syge dyr, siger mig noget om et højt næringsindhold i græsset,« pointer Margith Bjerre.

LEVENDE, LIVSKRAFTIG JORD Hun forklarer, at ”bio” står for liv, mens ”dynamik” handler om noget, der virker ved egen kraft. For hende er den definition kernen i det at være biodynamiker.

Ved hjælp af gentagne jordanalyser kan biodynmikeren se, at humuslaget bliver bygget op, når hun »støtter jorden i sit arbejde« med biodynamiske præparater, kompost, mælkesyrebakterier samt hø-te. »På et af mine jordstykker har der aldrig gået kvæg, og det har ifølge jordanalyserne klaret sig væsentligt dårligere. Det viser mig, hvor vigtigt et værktøj kvæget er, når det handler om livet i jorden. Vi får opbygget bakterier, svampe og regnorme i jorden, som betyder højt næringsindhold i alle de planter, der gror,« siger Margith Bjerre og fortsætter: »Jeg får et helt andet produkt ud af den holistiske afgræsning, fordi dyrene er med til at opbygge humuslaget i jorden. Og så får dyrene bedre foder med næringsstoffer, der ikke findes i marker med mindre humuslag. Jeg tror på, at det har en sy-

nergieffekt, som selvfølgelig påvirker kødkvaliteten.« Analyser af kødet har da også vist, at indholdet af fedtsyren omega-3 ifølge Margith Bjerre »ligger rigtig flot i forhold til omega-6«.

Ud over fedtsyremikset påpeger hun, at kød fra skotsk højlandskvæg er kortere i sine fibre, mere mørt og tyggevenligt. »Smagsmæssigt er det et meget anderledes produkt. Der er en snert af vildt, noget mørkt i det. Om det skyldes, at dyrene udelukkende får græsfoder, ved jeg ikke, men vores kunder siger, at det er noget af det møreste, de har smagt,« fortæller Margith Bjerre.

Det er langtfra kun de klassiske udskæringer, hendes kunder er interesserede i. Også indmaden går som varmt brød i hendes forretning. »Det er især unge mennesker, der gerne vil spise eksempelvis en milt fra de sunde, græsfodrede og biodynamiske dyr. De mener, at det er sundt for deres egen milt. Det er jo også almindeligt at bruge organer i homøopatiske produkter, så det er logisk for mig,« understreger Margith Bjerre.

AFLIVER PÅ GÅRDEN Hun forklarer, at kunderne finder hende, fordi hun er biodynamisk, hvilket for hende er »toppen af poppen«, når

Skal vi lave højkvalitetskød, skal vi sørge for, at dyrene får et højkvalitetsliv. Derfor er det vores mål, at dyrene ikke på noget tidspunkt udsættes for stress.

MARGITH BJERRE, KØDPRODUCENT, LABØLLEGÅRD

det kommer til rene produkter.

Ifølge Margith Bjerre er erfaringen på gården, at transport stresser dyrene. »Transporten har en pris, og det er ikke nogen god idé, når du vil lave superkød,« uddyber hun.

Derfor slutter højlandskvæget sin tilværelse på den jord, hvor de har levet – og bidraget til livet. De aflives på stedet, og først derefter transporteres slagtekroppen til slagteriet. »De andre dyr regerer ikke på lyden af de bedøvende skud og på, at et dyr falder om. Ingen bliver bange.

Og det gode er, at vi ved, hvordan dyrene har haft det – lige til det sidste sekund.«

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Forskere: Køer på græs får et mere positivt sind Et studie i køers humør og betydningen af at komme på græs endte med et lidt andet resultat, end forskerne havde forestillet sig FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Køer, der kommer på græs, kan være så tilfredse med tilværelsen, at de ikke har samme behov for at opsøge belønninger, som køer, der kun er på stald.

Sådan tolker en gruppe forskere resultatet fra et studie, hvor de undersøgte, hvilken rolle det spiller for køers sindstilstand, om de er på stald eller græsser.

I forsøget ville forskerne teste køernes såkaldte judgement bias: en målestok for velfærd, hvor det vurderes, at dyr med bedre velfærd er mere optimistiske og nysgerrige, mens dyr med lavere velfærd er mere tilbageholdne og frygtsomme. I denne forbindelse ville forskerne undersøge,

om køer på græs var mere optimistiske end køer på stald. »Afgræsning kan fremme naturlig adfærd, styrke køernes sundhed, og får køerne muligheden vælger de at tilbringe det meste af deres tid udenfor. Der er dog ringe forståelse af, hvilken effekt det har på køernes psykologiske velfærd, når de har muligheden for at komme på græs - det er, hvad vores judgement bias-studie havde til formål at undersøge,« forklarer studiets medforfatter dr. Gareth Arnott, Queen’s University, ifølge MRCVSonline, der er et medie for dyrlæger.

REAGEREDE UVENTET Forskerne trænede derfor 29 malkekøer til at opsøge en spand med foder placeret i den ene side af et testområde og at undgå en anden tom spand, der var placeret i den anden side.

Køerne blev herefter opdelt i to grupper, der var enten 18 dage på græs (bortset fra i dagstimerne, hvor de gik på stald) eller 18 dage fuld tid på stald, og efterfølgende blev de introduceret for tre nye ukendte spande (én ad gangen) placeret imellem de to første spande, så forskerne

kunne vurdere køernes reaktion over for det ukendte.

Forskere forventede, at køer på græs ville vurdere de spande, der blev placeret mellem spanden med foder og den tomme spand, mere optimistisk og derfor også nærme sig dem, i forventning om at de også indeholdt en foderbelønning.

Der var dog ingen signifikant forskel i, hvilke køer der nærmede sig de ukendte spande, men det viste sig, at køerne på stald var hurtigere end køer på græs til at opsøge spanden med den kendte belønning end køer på græs. »Højere forventning om en belønning indikerer, at et dyr har færre goder i livet, så vores resultater peger i retning af, at afgræsning er et mere givende miljø for malkekøer, hvilket muligvis øger deres velfærd positivt, frem for hvis de står på stald fuld tid,« siger studiets hovedforfatter, Andrew Crump, postdoc ved Queen’s University.

SKAL TAGES MED FORBEHOLD Køerne udviste altså ikke optimisme, som forskerne havde forventet, og de inddrager derfor forskning om

såkaldt anticipatorisk adfærd for at forklare deres resultater.

Hypotesen om anticipatorisk adfærd er, at jo dårligere dyr har det, desto mere søger de belønninger - medmindre de har det så skidt, at de ligefrem er i en depressiv apatisk tilstand, hvor belønninger helt har mistet værdi for dem. Modsat vil dyr, som trives, have nok i dét og dermed ikke være så opsøgende mod belønninger, og det er netop dén tolkning, som forskerne mener kan forklare køernes adfærdsreaktioner i studiet.

Margit Bak Jensen, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer til Økologisk Landbrug, at de to termer - judgement bias og anticipatorisk adfærd - er brugbare metoder, når man vil vurdere dyrs sindstilstand, men at den førstnævnte er mere udbredt og anerkendt end anticipatorisk adfærd.

Derfor skal man tage konklusionen med et vist forbehold. »Denne type forskning, der undersøger virkning af opstaldning og management på husdyrs sindstilstand, er vigtig for at forstå, hvordan husdyrenes velfærd påvirkes af

Margith Bjerres erfaring er, at transport stresser dyrene, og derfor ender de livet på bedriften. Først derefter transporteres slagtekroppen til slagteriet.

Vores resultater peger i retning af, at afgræsning er et mere givende miljø for malkekøer.

ANDREW CRUMP, POSTDOC, QUEEN’S UNIVERSITY

omgivelserne. Judgement bias, som studiet var designet til at måle, er et meget udbredt og anerkendt mål for sindstilstand hos dyr. Anticipatorisk adfærd, som forskere konkluder ud fra, er et mere usikkert mål, der endnu ikke er valideret på samme måde som judgement bias. Heldigvis er forskning i metoder til at vurdere dyrs sindstilstand, herunder både positive og negative oplever, fortsat under udvikling, så vi kan blive bedre til at forstå, hvad der udgør et godt liv for vores forskellige husdyr,« forklarer Margit Bak Jensen.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

KYLLINGERS VÆGT ER ET PROBLEM

Det er umuligt at sammensætte et optimalt foder til slagtekyllinger af danske råvarer, så kyllingerne vokser, som slagterierne kræver det, vurderer produktchef i Danish Agro, Niels-Juel Nielsen.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening

FORSKNING: En undersøgelse blandt konventionelle slagtekyllinger viser, at kyllinger med en såkaldt Gait score (GS) på to er mindre mobile og mere inaktive og udfører mere unormal adfærd og mindre naturlig adfærd end kyllinger med GS på nul. GS nul gives til kyllinger med normal gang, mens en score på to betyder, at kyllingen har unormal gang, men ikke er decideret halt. GS2-kyllingers velfærd er negativt påvirket, selv om de ikke halter, konstaterer forskere ved Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen. /KMN

UDE-KYLLINGER ER I BEDRE FORM FORSKNING: Kyllinger, der bruger udearealet meget, opnår bedre velfærd og sundhed på en række parametre end de artsfæller, der tilbringer det meste af tiden inde.

Det viser en polsk undersøgelse i projektet FREEBIRDS. I forsøget blev dyrene mærket og videoovervåget, så det var muligt at følge det enkelte dyrs tilbøjelighed til at gå ud af hønsehuset. De dyr, der tilbragte meget tid ude, havde færre luftvejsinfektioner end de øvrige, og kyllinger, der ofte eller moderat ofte var ude, havde også en bedre gang og større knoglestyrke, skriver CORE Organic. Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor nogle kyllinger bevæger sig mere ud end andre. /KMN

KONTROL I MINDRE FÅREBESÆTNINGER KONTROL: Fødevarestyrelsen gennemfører fra marts til juni velfærdskontroller i fårebesætninger med under 50 moderfår. Kontrollen sætter fokus på fire forhold, der har betydning for dyrenes velfærd: fodring og huld, om dyr er halte, og om de i givet fald er i behandling, om dyrene er rene og tørre og har adgang til tørt leje, og om de er plaget af utøj i pelsen. Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside. /KMN

VIL GØRE OKSEKØD BÆREDYGTIGT UDVIKLING: Et nyt forskningsprojekt, GrOBEat, skal de kommende år udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion. Systemet skal baseres på afgræsning i sommerhalvåret og fodring med kløvergræsensilage i vinterhalvåret, mens kalven går sammen med en ammetante de første fire måneder, skriver ICROFS. I systemet produceres to kvalitetsprodukter af høj spisekvalitet og lave miljø- og klimaaftryk. De to produkter er fedtfattigt kalvekød og et produkt med moderat fedtindhold fra ungdyr, der har afgræsset intensivt eller fået kløvergræsensilage. /KMN

Dansk protein opfylder ikke behovet 100 pct. økologisk fodring af fjerkræ er mulig, men hvis foderet samtidig skal være dansk og bæredygtigt, giver det hovedbrud hos foderproducenterne FODRING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Efter udsættelse på udsættelse ser det nu ud til at ske: Økologisk fjerkræ skal fra 2022 fodres 100 pct. økologisk i stedet for 95 pct., som er det nuværende krav. Når der skrues fem pct. op, bliver det en lille smule sværere at afstemme foderet efter hønsenes behov, men det kan fungere. »Udfordringen er aminosyrerne.

Majsgluten skal ikke længere indgå i foderet, men det kan i nogen grad er-

stattes af græsprotein, der også kan sikre blommefarven, og så skal vi nok bruge en lille smule mere fiskemel, hvis det er til at skaffe,« forklarer produktchef Niels-Juel Nielsen, Danish Agro, som var inviteret til at give et oplæg om fremtidens økologiske fodring på årsmødet i Økologisk Landsforenings udvalg for æg og fjerkræ.

SPØRGSMÅL OM EFTERSPØRGSEL Konsekvensen bliver, at foderets indhold af råprotein må stige yderligere for at sikre et tilstrækkeligt indhold af methionin og cystin. »Det kan vi godt få til at fungere, men skal vi også fodre med 100 pct. danske råvarer, er historien en helt anden,« siger Niels Juel Nielsen og tilføjer: »I dag henter vi solsikke, soja, rapskage og majs i udlandet. 30 pct. af foderet er importeret og skal

skiftes ud med danske råvarer som ærter, hestebønne, lupin, græsprotein og afskallet havre. Vi kan godt producere økologisk raps i Danmark, men produktionen styres af behovet for olie, og spørgsmålet er, om efterspørgslen er stor nok.« SNÆVRE VÆKSTKRAV Proteinkvaliteten af danske bælgplanter er ikke på niveau med f.eks. soja, og produktchefen vurderer, at det vil være helt umuligt at sammensætte et egnet foder til slagtekyllinger alene af danske råvarer. Dertil er slagteriernes krav til daglig tilvækst for snævre. Med hensyn til merprisen på dansk foder er der mange ubekendte. »Prisen på græsprotein og kvaliteten af det kender vi ikke på nuværende tidspunkt. Hvis vi i højere grad skal bruge afskallet havre, kan

efterspørgslen overstige udbuddet og presse priserne op, og vi mangler også at finde ud af hvad, vi kan bruge skallerne til. Der er rigtig mange løse ender,« konstaterer Niels-Juel Nielsen.

Det rejste en diskussion om de økologiske hønselinjers genetik blandt de godt 30 deltagere i mødet. »Måske skal vi acceptere en nedgang i ægydelsen,« lød det fra ægproducent Carsten Sørensen, Thy. »I så fald skal vi også have en anden genetik ind. Man kan sige, vi har taget en burhøne og sat den ind i en økologisk produktion, og vi har nået maksimal ydelse og fodereffektivitet. Spørgsmålet er, om pakkerier og forbrugere vil acceptere, at vi går en anden vej med større og mere robuste hønelinjer,« siger Lars Bredahl, formand for de økologiske fjerkræproducenter i ØL.

Kreaturer beskytter kyllinger Samgræsning mellem kvæg og kyllinger er til gavn for slagtekyllinger, som i mindre grad bliver taget af rovfugle, end når de ’græsser’ alene

Kvæget holder rovfuglene på afstand, og kyllingerne bliver mere trygge. Foto: Severin Hübner, Thünen Institute

SAMGRÆSNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

På savannen lever fugle og klovdyr naturligt sammen med de fordele, denne diversitet nu giver. Ved det tyske forsøgscenter Thünen Institut har forskere undersøgt, om der er gavnlige effekter ved dette samliv, der kan overføres til det økologiske husdyrhold, hvor ikke kun kvæg, men alle husdyr skal have adgang til græs og udearealer - og det er der.

Foreløbige resultater fra et forsøg

med ungdyr af malkerace på græs sammen med langsomt voksende slagtekyllinger viser, at store kreaturer yder en form for beskyttelse af fuglene. I praksis viste det sig som lavere dødelighed. Færre kyllinger blev taget af rovfugle - primært duehøg - end i gruppen af kyllinger, der havde udearealet for sig selv. Kyl-

lingerne bevægede sig også længere væk fra deres hus, når de græssede sammen med kvæg.

Forskerne har også undersøgt, om kyllingerne giver noget til gengæld til kvæget. Fx kunne man forestille sig, at de kunne mindske belastningen med indvoldsparasitter ved at endevende kvægets gødningsklatter. En

sådan adfærd har kyllingerne imidlertid ikke udvist i dette forsøg, fremgår det af en omtale i et nyhedsbrev fra CORE Organic.

Den danske salmonellalovgivning forhindrer samgræsning mellem fjerkræ og andre dyr. I ovennævnte forsøg blev der ikke fundet salmonella på noget tidspunkt i forsøgsperioden.

Forsøget er udført fra 2018 til 2020 med samgræsning af 10 Holstein ungdyr og 55 JA 575 kyllinger, der rotationsgræssede i seks uger med ugentligt foldskifte. Undersøgelserne omfattede: • Dødelighed og årsag hos kyllinger • Benyttelse af arealet • Skader ved slagtning • Parasit-æg i kvæggødning

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Ude-kyllinger går bedst Genetik, det enkelte dyr, vejr og design har indflydelse på, hvordan og hvor meget økologisk fjerkræ bruger udearealet. Ny forskning har fundet nogle af svarene

GAIT SCORE KYLLINGER

Inde

Ude

60% 50% 40%

som inde-kyllingerne, fortæller Lina Gôransson, Sveriges Lantbruksuniversitet, på seminaret. Om kyllingernes gang er bedre, fordi de bruger udearealet, eller om de bruger udearealet, fordi deres gang er bedre, kan undersøgelsen ikke besvare.

Kyllingerne på de otte bedrifter var enten Rowan Rangers eller Hubbard.

30%

UDEAREALER

AF KAREN MUNK NIELSEN

20% 10% 0%

Muligheden for at være ude anses normalt for positivt for dyrevelfærden, men for kyllinger og høns er udelivet også forbundet med risiko for fx infektioner, parasitter og rovdyr. Forskere i en række europæiske lande har de seneste fire år undersøgt forskellige aspekter af udeliv for økologiske høns og kyllinger under paraplyprojektet FreeBirds for at blive klogere på sammenhængene mellem udeliv, velfærd og miljø.

En af de læringer, forskerne drager, er, at der ikke kun er forskel på lysten til at gå ud mellem racer/linjer men også mellem de individuelle dyr.

Det viser et belgisk forsøg, hvor slagtekyllinger udstyret med en rygsæk med gps og høns med transpondere blev fulgt i døgndrift for at kortlægge deres bevægemønstre. Begge grupper havde adgang til et areal med pil og et areal med græs.

Pilearealet var kyllingernes foretrukne område, og de dyr, der gik derud, bevægede sig mere omring

0

1

2

3

Kilde: Lina Göransson, SLU og hurtigere. Det er positivt, fordi motion styrker knogler og ben. Til gengæld var det meget forskelligt, i hvilken grad de enkelte dyr brugte udearealet. Nogle gjorde det meget, andre ikke, fortalte professor Bas Rodenburg, Utrecht Universitet, ved FreeBirds’ afsluttende seminar i sidste uge.

ET BROGET RESULTAT For hønsenes vedkommende var mønstret mere broget. Set over dagen opholdt i gennemsnit 50-60 pct. af dyrene sig i huset. Omkring 25 pct. opholdt sig ude - i pilene den første del af dagen, men hen på eftermiddagen brugte hønsene i højere grad græsarealet. Ved at tracke de enkelte dyr kunne forskerne opdele dyrene i tre grupper, som brugte udearealet lidt, medium eller meget og sam-

menholde det med dyrenes sundhed og velfærd. Der var imidlertid ikke nogen tydelig sammenhæng. Det kan ifølge Bas Rodenburg skyldes, at forsøget foregik i mobile huse med relativt små flokke, hvor de fleste gik ud.

En undersøgelse af velfærden blandt slagtekyllinger på otte svenske fjerkræbedrifter viser, at det er nødvendigt at motivere kyllinger til at gå ud. De fleste udearealer var græsfolde uden eller med sparsom beplantning, og kun 0-6 pct. af kyllingerne brugte dem, da tællingen foregik. På en enkelt bedrift var omkring 20 pct. ude.

Der er tale om registreringer ved et enkelt besøg på hver gård. 50 kyllingers gang – 25 ude og 25 inde - blev vurderet med den såkaldte Gait Score. Dobbelt så mange udekyllinger fik scoren 0 (lig med normal gang)

AFSTAMNING HAR BETYDNING Genetik har betydning for brug af udearealer. Et dansk forsøg ved Aarhus Universitet med to hønelinjer, Bovan Brown og Dekalb White, viser en række forskelle.

Hønsenes brug af hønsegården, deres produktivitet, dødelighed, sundhed etc. er registreret. Bovan Brown vinder på velfærdsparametre som fx dødelighed, fjerdragt, trædepudesvidninger, skader på kam og brystbensfrakturer, mens Dekalb White vinder på æglægning og muligvis på fodereffektivitet, fortæller seniorforsker Anja Brinch Riber, Aarhus Universitet. Data om foderforbrug er dog desværre gået tabt.

VEJRFORHOLD SPILLER IND Vejr og vind har stor betydning for høners motivation til at gå ud. Forskerne peger på, at udearealerne derfor bør indrettes, så de kan tilgodese flere og varierende behov hos dyrene. I et dansk forsøg med registrering af vejrdata er det tydeligt, at lysten til at gå ud falder drastisk, da det sidst i forsøgsperioden begynder at blæse.

En stor kontrast i lys mellem inde og ude er ligeledes en barriere for at

PROJEKTET FREEBIRDS Forskere i syv lande har de seneste fire år undersøgt sammenhænge mellem udearealer og økologiske høns og kyllingers sundhed og velfærd.

Formålet var at få flere høns og kyllinger til at bruge udearealet.

Deltagere: Danmark, Sverige, Belgien, Holland, Polen, Tyrkiet og Italien.

FreeBirds er et af 12 projekter, der er finansieret af CORE Organic Cofund.

gå ud. Kraftigt sollys kan blænde og afholde dyrene fra at bevæge sig ud i hønsegården. En veranda mellem hus og udeareal kan formentlig bløde op og afbøde problemet.

ORM OG INFEKTIONER Parasitter og infektioner er blandt de risici, fjefrkræ på friland er udsat for. I FreeBirds er forekomsten af spolorm og trådorm undersøgt i 40 økologiske hønseflokke i Holland, Sverige og Italien. Spolorm forekommer i alle flokke, mens trådorm ikke er fundet i svenske høns.

Der er ikke fundet mange parasitæg i jorden, og forskernes generelle konklusion er, at udeliv ikke ser ud til at øge risikoen for infektion med disse orm.

Vejen frem med ko-kalv-samvær i økologiske malkekvægbesætninger Køer er stærkt motiverede til at tage sig af deres kalve, og det er naturligt for kalve at starte livet med at drikke mælk hyppigt og bliver beskyttet og vejledt

KRONIK

AF METTE VAARST SENIORFORSKER, AFD. FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU.

Der har aldrig gået så mange drøvtyggere rundt på denne klode, og de har aldrig fået så meget omtale som nu – og ikke altid af den positive slags. Der er gode grunde til at

tænke, at der skal være færre af dem, men med bedre liv.

I økologien er der en udtalt vision om, at dyr skal betragtes og håndteres som de levende, sansende væsener, de rent faktisk er, at de skal leve liv, som er værd at leve, og at opfyldelsen af deres naturlige behov er en del af dyrenes sundhed og velfærd. Køer er stærkt motiverede til at tage sig af deres kalve, og det er naturligt for kalve at starte livet med at drikke mælk hyppigt og bliver beskyttet og vejledt.

Det er lidt af en kolbøtte for de fleste landmænd med malkekvæg at vende tankegangen dén vej. Kalve drikker mælk, og faktisk kan de drikke rigtig meget mælk. Det omtaler vi ofte som ’tab af mælk’, fordi vi gennem mange årtier har vænnet os til, at mælken er vores, nærmest inden den kommer ud af yveret.

Det er aldrig nemt at vende en tankegang, men i hele Europa har vi oplevet en stærkt stigende posi-

tiv interesse for ko-kalv-samvær gennem de seneste år. I Danmark deltager vi både internationalt og nationalt i projekter, som både dykker ned i detaljerede adfærdsstudier og beregninger, og undersøger ko-kalv-samvær som en del af hele gårdsystemer med malkekvæg. En del landmænd har været inddraget i flere interviewrunder og studier, og vi har samlet erfaringer fra nær og fjern.

Besætninger med malkekøer er meget forskellige, og det giver forskellige muligheder og udfordringer herunder sæsonkælvninger, jævne kælvningsfordelinger, malkestald eller robot, muligheder for afgræsning osv.

Ingen af disse systemer er bygget eller indrettet til, at køer kan være sammen med deres kalve på vores breddegrader. Der er derimod mange systemer, som er blevet tilpassede, så det kan lade sig gøre - med mere eller mindre succes for

alle. Nogle har eksisteret i et par årtier, og mange er helt nystartede.

Tilpasningerne er indrettede på næsten ligeså mange måder, som der er besætninger – ved ’knopskydninger’, forskellige låge-systemer, afdelinger, rutiner med at lukke dyr fra eller sammen, dele grupper op og indrette udendørsarealer. Menneskerne skal lære rigtig meget nyt i overgangen fra adskilte systemer til systemer med ko-kalv samvær.

Det kræver nye måder at betragte sine dyr på, og være i blandt dem på.

Nye bånd skal knyttes: Et menneske betyder ikke ’mælkefodring’ for en kalv. Tiden går ikke med spandevask, men med rolige vandringer inde blandt dyrene, og observation.

Der er kort sagt rigtig meget, der skal læres, og indrettes. Én af økologiens helt store styrker er, at diversiteten dyrkes. Det giver mulighed for at blive ved med at udvikle sig i takt med skiftende omgivelser. Der udveksles viden og erfaringer mellem

landmænd, rådgivere, og forskere.

En del af projekter handler om staldskoler, interviews, international udveksling, forskellige møder (online for tiden), og udvikling af materiale, videoer og international udveksling.

De landmænd, som har været i front med denne udvikling, har på den ene side haft vide rammer og frihed til at udvikle, og på den anden side været på herrens mark, for der fandtes ingen anbefalinger på området.

Alt dette taler stærkt for, at vi, som har deltaget i disse projektgrupper, ikke anbefaler lovgivning på området, men snarere understreger behovet for rum og tid, når der skal læres, udvikles, og samles erfaringer, og bedrives forskning, som kvalificerer fremtidens valg.

Vi har samlet en masse erfaringer og viden fra forskellige systemer på okologi.dk: https://bit.ly/3tlerkx Mette Vaarst er projektleder for projekterne GrazyDaiSy og KALVvedKO

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

Småproducenter kan ikke søge tilskud, der gavner dyrenes velfærd Landbrugsstyrelsen har i april åbnet en ny tilskudsordning for økologiske jordbrugere. En række af de udvalgte teknologier understøtter god dyrevelfærd, men kravene for at søge udelukker de små producenter

Mobile fjerkræhuse er blandt de teknologier, man kan søge støtte til hos Landbrugsstyrelsen i den ansøgningsrunde, der løber frem til 4. juni. Foto: Karen Munk Nielsen udstyr til hegning. Rovdyrsikret hegn, moderne farehytter, frostfrit drikkevand og drivveje er andre eksempler knyttet til dyrenes udeliv og velfærd.

Rykker man indenfor, er gødningsbånd til fjerkræstalde, selektionsbokse og låger, kameraovervågning og strømaskiner eksempler på teknik, der kan lette arbejdet med at skabe gode forhold for husdyrene.

Vilkårene for at søge er, at man ejer eller forpagter en bedrift med en produktion, der svarer til mindst 830 normtimer.

TEKNOLOGISTØTTE

AF KAREN MUNK NIELSEN

Strømaskiner, bedre drivveje og mobilt udstyr af forskellig slags. Det er et lille udpluk af redskaber, maskiner og udstyr, som er på listen over støtteberettigede teknologier i en ny tilskudsordning, der åbner i april og lukker igen i juni.

Der er i alt 40 mio. kr. i pengekassen, som er et resultat af regeringens Økologisk Handlingsplan, og man kan få 40 pct. i tilskud til investeringerne, der er inddelt sektorvis, og som skal søges sektorvis.

MOBILITET GÅR IGEN Et tilbagevendende tema for husdyrteknologierne er mobilitet. Med alle dyrearter på friland i større eller mindre grad er der brug for smarte,

mobile løsninger i både fjerkræ-, svine- og kvægproduktionen. mobile

huse, foderhække, fangefolde og kalveskjul afspejler dette sammen med

ØL HAR PÅPEGET PROBLEMET Økologisk Landsforening har over for Landbrugsstyrelsen påpeget, at det er problematisk, at små producenter og delelandbrug ikke kan søge støtte. »Det fastholder landbruget i en udvikling, der tilgodeser større og mere specialiserede landbrug, hvor generationsskifte er svært at gennemføre,« siger landbrugspolitisk chef, Sybille Kyed, der ser et behov for at nytænke måden at støtte økologisk udvikling på:

FORDELINGEN AF PENGE Der er afsat 40 mio. kr. til teknologistøtte inden for seks sektorer. Når pengene skal fordeles, prioriteres ansøgningerne efter størst økonomisk afkast af investeringerne.

• • • • • •

Svin 8 mio. kr.

Kvæg 8 mio. kr.

Frugt, bær og grønt 3 mio. kr.

Planteavl 12 mio. kr. Æg og fjerkræ 8 mio.kr.

Får og geder 1 mio. kr.

»Når vi kigger længere frem, er støtte til teknologi ikke den bedste måde at gøre det på, fordi den lynhurtigt bliver kapitaliseret og derfor i virkeligheden ikke kommer landbruget til gode. Der er brug for ordninger, der støtter det, man gerne vil opnå, i stedet for midlerne til at opnå det, dvs. mindre klimabelastning, bedre dyrevelfærd og renere miljø for eksempel.« Tilskudsordningen åbner 29. april, og sidste frist for at søge er 4. juni.

Den samlede liste over støtteberettiget teknologier kan ses i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.

Strømaskine gør godt for grisene Ensilage spredt med strømaskine flere gange dagligt giver rolige slagtesvin og rene stier

EFFEKT AF ENSILAGE-STRØELSE 65-70 kg ensilage blev blandet med 250 kg halm og spredt med strømaskine fire-fem gange dagligt. Grisene i afprøvningen optog 0,25 kg tørstof i grovfoder om dagen.

TEKNOLOGISTØTTE

AF KAREN MUNK NIELSEN

Grovfoder til grise er en praktisk udfordring i det økologiske svinehold.

Et helt konkret problem er, hvordan man fodrer med det, så grisene rent faktisk æder det, og det ikke bare gør strøelsen våd eller bliver sølet ind i møg på udearealet.

Sveriges Universitet og Hushållningssälskapet peger i OK Net Ecofeed på strømaskinen som en løsning, der både øger grisenes velfærd og minimerer spildet af foder. Metoden kendes allerede fra økologiske fjerkræbesætninger herhjemme.

GROVFODER TIL ALLE I en afprøvning på en svensk økologisk bedrift blev ensilage og halm blandet og spredt med strømaskine på hængebane fire-fem gange dagligt i stierne.

Grisenes adfærd var tydelig an-

Strømaskinen sikrer, at foderet bliver spredt over så stort et areal, at alle kan æde samtidig. Foto: Ingela Löfquist

derledes sammenlignet med grise i en anden besætning, der fik ensilage i foderhæk. Her kom under halvdelen af grisene til fadet, de stærkeste først, og der var kamp og aggressivitet omkring foderstedet. 20-25 pct. af foderet gik til spilde. Spredt i strøelsen holdt ensilagen alle grise beskæftiget i omkring en halv time, hvorefter de

fleste lå og hvilede i halmen.

Grovfoder er et økologisk krav til alle dyregrupper af hensyn til sundhed og velfærd. Hos grise og andre enmavede dyr bidrager grovfoderet med beskæftigelse, mæthed og en gavnlig indvirkning på mave-tarmsystemet. Maksimal effekt af grovfoderet forudsætter, at alle grise æder

det. Det sikrer strømaskinen, fordi foderet bliver spredt over så stort et areal, at alle kan æde samtidig. Tørstofprocenten i ensilagen er afgørende for spredningen og bør derfor ikke variere for meget fra gang til gang, lyder anbefalingen. Metoden er oplagt, hvis man i forvejen har en strømaskine. I dette tilfælde var der tale om et

Konklusioner og effekter • Rene stier • Øget optag af grovfoder, intet foderspild • Ingen aggressioner eller kamp om grovfoder – alle kan æde samtidig • Beskæftiger grisene i lang tid • Øget velfærd i kraft af færre aggressioner og udbredt rodeadfærd.

hængebane-system, men selvkørende eller traktortrukne strømaskiner vil formentlig kunne det samme.

Strømaskiner er på listen over støtteberettigede teknologier i en ny tilskudsordning, der åbner for økologer senere i foråret. Prisen er angivet til omkring 165.000 kr., og tilskuddet udgør 40 pct.

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

God management eller brutal skik?

Der er fordele og ulemper ved tidlig og sen adskillelse af ko og kalv i mælkeproduktionen. Vi skal udvikle systemer, der fremmer de positive virkninger af kokalv kontakten og mindsker de negative, når kalvene fravænnes efter to-tre måneder sammen med koen, mener professor i adfærd og velfærd

KO OG KALV

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hvis den nyfødte kalv adskilles fra koen allerede efter det første døgn, slipper man for megen brølen og uro.

Man har styr på, hvor meget råmælk kalven drikker, og på smitteveje og hygiejne. Men er det god management eller en brutal skik at skille ko og kalv efter et døgn?

Det spørgsmål var temaet ved det tredje af i alt fem frokostwebinarer om ko-kalv-samvær, som Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet står bag.

Med den tidlige adskillelse mister man den positive indflydelse, som koen har på sin kalv, for eksempel de sociale kompetencer, kalvene udvikler, når de går sammen med koen, og det at dyrene har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Der er altså både fordele og ulemper ved tidlig og sen fravænning, og umiddelbart kan det fremstå som et uløseligt dilemma. Men fremfor at spørge, om tidlig eller sen fravænning er bedst, skal man stille nogle andre spørgsmål, pointerer professor Margit Bak Jensen, Aarhus Universitet, i sit oplæg på webinaret. »Vi skal i stedet spørge, hvordan

ØKOLOGISK LANDBRUG

SOCIALE KOMPETENCER Forskningen i adfærd viser, at kalve, der har haft ko-kontakt under opvæksten, har bedre sociale kompetencer både som kalve og som voksne.

• De lærer det sociale sprog og opnår højere placering i hierarkiet • De er bedre til at undgå aggressioner

Sammen med koen lærer kalven at være en rigtig kalv – dvs. at være social, undgå konflikter med artsfæller og at finde sin plads i hierarkiet. Foto: Karen Munk Nielsen

vi sikrer en positiv virkning af ko og kalvs samvær, og hvordan vi reducerer de negative virkninger ved den senere adskillelse,« siger hun.

Hvordan man gør det, er forskerne ved AU i gang med at undersøge.

FRAVÆNNING I TO TRIN 22 landmænd, rådgivere og forskere har logget sig på webinaret om fravænningsalder 26. marts. Ret beset handler det både om fravænning og om adskillelse, for det er to forskellige ting, som ikke behøver at følge hinanden i tid, påpeger Margit Bak Jensen. »Det kan foregå i to trin, hvor kalven i første trin fratages muligheden

for at patte og i andet trin adskilles fra koen,« forklarer hun.

Første trin i denne måde at fravænne på kan foregå med et hegn mellem kalve og køer, så de fortsat kan have kontakt med hinanden, eller med en næseflap, der forhindrer kalven i at patte. »Kalvene reagerer mindre, når fravænning sker i to trin. De stresses mindre, end når man tager både mælk og kontakt med koen fra dem på en gang. Kalvens kontakt til koen svækkes, når den ikke kan patte.

Samtidig styrkes kontakten til andre kalve, så adskillelsen efterfølgende også opleves mere skånsomt. Til gen-

• Kalve er mere tillidsfulde over for andre kalve, som de lukkes sammen med

gæld sker der et indgreb to gange,« forklarer Margit Bak Jensen.

FLERE GRADER AF STRESS Tidligere undersøgelser peger på, at bindingen mellem ko og kalv sker de første døgn, og allerede på dag fire reagerer kalven stærkt på adskillelse.

Tegn på stress er rastløs adfærd, dvs., at kalven går og står meget, søgen, højlydt kalden og forhøjet puls.

Hidtidig forskning har haft fokus på kalvens reaktioner. Til august begynder et forskningsprojekt ved AU, som har fokus på malkekoens reaktioner på fravænning og adskillelse under forskellige forhold.

Når sagen er velfærdsbøf NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

HELENE ULLER-KRISTENSEN KOMMUNIKATION ICROFS

Både den økologiske og den konventionelle oksekødproduktion er udfordret på grund af bidraget til landbrugets klimabelastning.

Men med et stigende fokus på såvel fødevarekvalitet som dyrevelfærd kan vi stimulere et mere bæredygtigt kødforbrug

13

Normal praksis i dansk mælkeproduktion er, at kalven adskilles fra sin moder inden for første eller andet døgn efter kælvningen, men man ved i dag, at der findes en række fordele ved en længere, mere gradvis adskillelse. Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid, er stigende.

Det gælder ikke mindst for økologisk husdyrhold, hvor der lægges stor vægt på naturlighed og omsorg. Omsorg skal både forstås sådan, at dyrenes naturlige behov tilgodeses, og at landmanden holder godt øje med dyrenes velfærd og trivsel og griber ind efter behov.

Det nyligt opstartede Organic RDD 6-projekt GrOBEat har som formål at udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion. Kvalitet skal erstatte kvantitet. Ifølge de seneste hypoteser kommer denne tendens til at trække spisevanerne i en sundere retning og give en større tilfredsstillelse for forbrugeren.

Ifølge Landbrug og Fødevarers nyere markedsanalyser fylder dyrevelfærden godt i forbrugernes bevidsthed: Vi vil vide, hvordan dyrene har det på de danske gårde.

Man kan lære meget ved at studere kvægs adfærd under og efter kælvning, samt de fysiologiske responser. Eksempelvis ved man, at det er godt for kalven at få moderkoens råmælk i de første tre-fire dage. Kalven får flere og mindre måltider med den rette temperatur, og den indtager mælken ved den sutte-synke-bevægelse, som er mest anatomisk og fysiologisk naturlig for den.

Samtidig stimulerer amningen udskillelse af oxytocin hos koen, hvilket igen påvirker selve mælkeproduktionen.

Foreløbige projekter i Danmark viser, at det er vigtigt at overveje formålet med at arbejde med ko-kalv-samvær. Det kan være med til at fortælle, hvilket system man bør vælge. GrOBEat har valgt at udvikle og undersøge effekterne af et system baseret på afgræsning i sommerhalvåret og fodring med kløvergræsensilage i vinterhalvåret, hvor kalven går sammen med en ammetante de første 4 måneder.

Det såkaldte GrOBEat-system skal levere to højkvalitetsprodukter; et produkt med lavt fedtindhold fra kalve på otte måneder; og et produkt med moderat fedtindhold fra

ungdyr på 14-16 måneder, der har afgræsset intensivt eller tildeles kløvergræsensilage.

Helt specifikt vil forskerne kvantificere slagte-, kød og spisekvaliteten og foretage forbrugertests af kødprodukternes indvirkning på spiseadfærd og tilfredsstillelse.

Desuden vil der blive lavet en modellering af GrOBEat-systemets miljø- og klimaeffekt med udgangspunkt i data fra produktion, spise- og forbrugertest.

Kvaliteten og den sensoriske oplevelse, kombineret med produktets fortælling om merværdier, forventes at resultere i sundere spisevaner hos forbrugeren på grund af et lavere kødindtag. Det skal bidrage til et holdbart, holistisk grundlag for at producere oksekød nu og i fremtiden.

Samlet set skal den nye strategi sikre kødproducenterne en rentabel produktion ved at trække food service-segmentet og forbrugernes spisevaner i en bæredygtig retning.

GrOBEat er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

30. april 2021 nr. 665

Et borgerforslag om et forbud mod husdyr i bure, fiksering eller permanent på stald har fået så mange underskrifter, at forslaget nu skal diskuteres i EU. En EU-bestilt rapport viser, at dyrevelfærden øges ved et forbud.

Foto: Colourbox

vendige investeringer skal føre til øget værdi for deres produkter. Og forbrugerne er nødt til at betale lidt mere for det, så der er også behov for at øge bevidstheden i dén gruppe,« siger Bas Rodenburg.

BEHOV FOR STØTTE Der er desuden behov for at subsidiere omlægningen og en mærkning af produkterne, som gør forbrugerne opmærksomme på det. »En af vores vigtigste anbefalinger er at involvere alle interessenter i processen, så de kan designe et nyt og bedre husdyrsystem sammen,« siger Bas Rodenburg.

Rapporten, der er udarbejdet af adfærdsbiologer, etikere, forskere i dyr og dyrlæger ved Utrecht Universitet, er bestilt af Europa-Parlamentet med henblik på at bruge den som videnskabelig basis i debatten om forslaget.

Hos Økologisk Landsforening bakker man op om forslaget. Sybille Kyed, der er foreningens landbrugsog fødevarepolitiske chef, mener dog, at forslaget ikke bør stoppe med at slippe dyrene ud af burene: »De skal også både have mere plads, ordentligt lejemateriale, grise skal have rodemateriale, og så skal dyrene ud under blå himmel. Derudover - som der står i rapporten - skal man lære at passe dyr, der har bedre mulighed for naturlig adfærd. De kan sige fra overfor deres forhold ved at indtage en adfærd, der er skadelig for dem selv, og de udsættes også for andre risici, end når de holdes indespærret,« siger hun.

Over 170 europæiske dyreværnsorganisationer er med i forslaget.

selv søge efter føde, rode og pikke i jorden. Det er adfærd, som er essentielt for dyrene, men de har brug for materialer til at rode i såsom sand, halm eller savsmuld. Det er svært eller umuligt at give dem i burene,« forklarer Bas Rodenburg.

DER ER OGSÅ RISICI Rapporten, der er baseret på en gennemgang af eksisterende forskning på området, viser desuden, at der ikke vil være nævneværdige forskelle for miljøet eller økonomien at holde dyr uden for burene.

Der er dog risici forbundet med det, såsom øget risiko for infektioner, social uro og fjerpilning. Derfor er det afgørende, at landmænd, som i dag har dyr i bur, bliver oplært i at arbejde med et burfrit system. For enkelte dyr - mink og gæs eller ænder i foie gras-produktionen - eksisterer der ikke noget burfrit alternativ, hvorfor en evt. vedtagelse af forslaget vil betyde et forbud mod at producere og importere produkter fra disse systemer.

Rapporten konkluderer, at det ér muligt at implementere et forbud mod at holde landbrugsdyr i bure, men en række betingelser skal opfyldes for, at det kan lade sig gøre i praksis. »Det skal gøres attraktivt for landmændene at omstille sig. De nød-

EU-rapport: Dyrevelfærd styrkes, når dyr kommer ud Over 1,6 mio. EU-borgere har skrevet under på at forbyde landbrugsdyr i bur, og en EU-bestilt rapport om forslaget viser, at dyrevelfærden vil blive højere uden burene.

BORGERFORSLAG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Medio april var der offentlig høring i EU om borgerforslaget ’End the Cage Age’, som har indsamlet over 1,6 mio. underskrifter. Forslaget ønsker et forbud mod at fiksere husdyr, holde dem i bure eller permanent på stald, og en ny rapport viser, at det kan få positive følger for dyrenes velfærd at implementere forbuddet. Ifølge borgerforslaget vedrører det over 300 mio. husdyr i Europa.

»Vores rapport viser, at det har en positive effekt på adfærden og velfærden for dyr at gøre end ende på at holde dem i bur,« siger Bas Rodenburg, professor i dyrevelfærd ved Utrecht Universitet, i en pressemeddelelse om rapporten. »Det skyldes, at dyrene i alternativer til bursystemer kan udvise deres naturlige adfærd. Kyllinger og grise er omnivorer: Normalt vil de

Det frie liv har også en bagside Det frie udeliv skåner økologiske malkekøer for trykninger men øger risikoen for leverikter, viser ny analyse af slagtefund SUNDHED

AF KAREN MUNNK NIELSEN

Et liv som økologisk malkeko giver andre ’skrammer’ end livet som konventionel. Det kan man bl.a. se, når køerne ender deres dage på slagteriet. Her bliver de kontrolleret af dyrlæger, der registrerer, om dyrene har skader af forskellig art. De såkaldte slagtefund tegner to forskellige billeder af livet som malkeko, alt efter om den har været under økologiske eller konventionelle forhold, fremgår det af en undersøgelse fra Seges, som er offentliggjort på Landbrugsinfo.

På nogle områder er risikoen for skader mindre for økologiske køer, på andre er den større. Den gode nyhed for de økologiske køer er, at de er mindre udsatte for trykninger.

Trykninger opstår typisk, når dyr og inventar kommer i karambolage med

LEVERIKTER HOS SLAGTEKØER, PROCENT Konv.

15

TRYKNINGER HOS MALKEKØER, PROCENT Øko.

13

11

11

9

7

5

5

1

2,1 Stor race

1,7

2,8

Jersey

3 1

Øko.

Konv.

10

Øko.

8 9,1

9

7,6

7 3

Konv.

15

13

FEDTLEVER HOS SLAGTEKØER, PROCENT

6,7

5,3 3 1. kalvs

6 5,2

3,8

2. kalvs

4 2

3+ kalvs

3,2 1,3

0

1,7 0,4

1. kalvs

0,6

1,1

2. kalvs

3+ kalvs

Kilde: Landbrugsinfo

hinanden. Umiddelbart er der ingen grund til at tro, at staldinventar passer bedre til økologiske end konventionelle køer, og den lavere forekomst kan derfor være en af gevinsterne ved at køerne er på græs en stor del af tiden. Her kan de lægge og rejse sig frit uden at være omgivet af bøjler og sengebåsekanter.

Forekomsten af trykninger hos økologiske køer er 50-60 pct. af niveauet hos konventionelle. Trykningsskader kan ses, længe efter de er opstået, og derfor er der flere ska-

der, jo ældre koen er. I øvrigt registreres der færre af denne type skader hos Jerseykøer end hos stor race – måske fordi Jerseykøerne vejer mindre og er mere adrætte.

PAS PÅ PYTSNEGLEN Det frie liv på græs har dog også en bagside. Risikoen for at støde på leverikter på lave og fugtige græsarealer kan aflæses i slagtefundene. 7,6 pct. af de økologiske malkekøer af stor race har leverikter ved slagtning mod 2,1 pct. hos konventionelle.

Forekomsten hos Jerseykøer er markant lavere. Leverikter findes, hvor der er pytsnegle, og ofte kan problemet forebygges ved at hegne relativt afgrænsede arealer fra. Det forudsætter, at man registrerer, hvor sneglen lever.

FEDTLEVER ER SJÆLDENT En af de lidelser, som sjældnere rammer økologiske køer end konventionelle, er fedtlever. Årsagen kan være, at økologiske køer ikke giver lige så meget mælk

som konventionelle og derfor ikke presses så hårdt til at mobilisere fedtreserver efter kælvning, fremgår det af artiklen på LandbrugsInfo.

Leverbylder er til gengæld en smule hyppigere hos økologiske køer end hos konventionelle. Leverbylder skyldes svingende miljø og lavt pH i vommen. Fodringen og måske især store skift i fodringen over døgnet mellem afgræsning og staldfodring kan være en medvirkende faktor.

Igen er forekomsten hos Jerseykøer mindre end hos stor race.

NYT INNOVATIONSCENTER SKAL STYRKE ØKOLOGIEN MARKANT Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer etablerer Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Det sker i forlængelse af en målrettet, fireårig prioritering af udvikling til det økologiske landbrug på finansloven 2021. Det nye kraftcenter skal være centrum for udviklingen af det økologiske landbrug i Danmark og derigennem fastholde Danmarks position som verdens førende økologi-nation. fordrer og skaber synlig værdi for de økologiske landmænd og baner vejen for, at Danmark er førende indenfor økologisk innovation”.

Foto: Seges

Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening etablerer et nyt Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som skal sætte endnu mere skub på udviklingen indenfor økologisk landbrugsproduktion og bidrage til, at Danmark fastholder positionen som verdens førende økologiland. Centeret skal også stå i spidsen for klimaløsninger til landbruget, der skal sikre, at økologisk landbrugsproduktion kan reducere sit klimaaftryk og blive klimaneutralt i 2050.

Innovationscenteret er en del af Finansloven 2021.

SAMLER KRÆFTER OM INNOVATION I LANDBRUGET De to organisationer har hidtil haft hver deres faglige udviklingsafdeling, Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling og SEGES Økologi Innovation. Kompetencerne i disse

to afdelinger samles nu og bliver til Innovationscenter for Økologisk Landbrug ”Innovationscenter for Økologisk Landbrug skal være et kraftcenter for innovation, som understøtter den danske, økologiske landbrugsudvikling og konkurrencedygtighed.

Centeret baner vejen for, at Danmark bliver førende indenfor økologisk innovation og bæredygtighed, i tråd med de globalt anerkendte, økologiske principper og FN’s 17 Verdensmål” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen siger: ”Med det nye kraftcenter skaber vi et udviklingscenter for økologiske landbrug, der inspirerer til nytænkning og er kendetegnet ved en holistisk og tværfaglig tilgang, der ud-

STADIG TO SELVSTÆNDIGE ORGANISATIONER Partnerskabet om Innovationscenter for Økologisk Landbrug ændrer ikke ved de bagvedliggende organisationer Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.

Der vil stadig være tale om to selvstændige organisationer med hver deres værdigrundlag, formål og politiske holdninger.

Der er et fælles ønske om at sikre landbrugsfaglig udvikling, så økologien som produktionsform også i fremtiden kan honorere samfundets og forbrugernes ønsker og mål for blandt andet klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet og være lønsomt for landmanden.

Direktør for Landbrug & Fødevarers innovationsafdeling SEGES, Ejnar Schultz, siger: ”I Danmark er vi meget stærke inden for økologisk landbrugs- og fødevareproduktion. Det er en unik position, som vi ønsker at bevare og udbygge. Det gør vi gennem faglig udvikling til det praktiske landbrug. Det fælles skridt, vi tager her, vil komme både de danske økologiske landmænd og den fortsatte udvikling af økologien til gode.”

Næstformand i Økologisk Landsforening, Sten Dissing, supplerer: ”Med dette fælles skridt styrker vi økologien og sikrer den økologiske landmands muligheder for at udvikle sin produktion og skabe vækst i fremtiden, ligesom vi sikrer, at økologiske landmænd fortsat er klædt på til at gå forrest i forhold til hele bæredygtighedsdagsordenen.”

GRØN UDVIKLING OG VISIONER Det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug starter sine aktiviteter 1. juli 2021 og får base i Agro Food Park i Aarhus. Agro Food Park er i forvejen udviklingscentrum for fødevareerhvervet i Danmark og huser vidensvirksomheder, fødevareproducenter og teknologifirmaer. Økologisk Landsforening flyttede sit domicil hertil i oktober sidste år.

SEGES har også hovedkontor i Agro Food Park.

Der er i forlængelse af det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug en fælles vision om, at centeret på sigt etablerer sig i et nyt, visionært byggeri i Agro Food Park.

STRUKTUR LANDBRUGSFAGLIG VIDEN OG UDVIKLING ØKOLOGISK LANDSFORENINGS LANDBRUGSAFDELING

SEGES ØKOLOGIINNOVATION

LANDBRUGSFAGLIG VIDEN OG UDVIKLING

ØKOLOGISK LANDSFORENING

LANDBRUG & FØDEVARER

LANDBRUGSFAGLIG VIDEN OG UDVIKLING

INNOVATIONCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

LANDBRUGSFAGLIG VIDEN OG UDVIKLING

ØKOLOGISK LANDSFORENING

LANDBRUG & FØDEVARER

NYT INNOVATIONSCENTER SKAL FASTHOLDE DANMARKS ØKOLOGISKE FØRERTRØJE Der er lang vej til at fordoble det økologiske areal i Danmark igen. Derfor skal fokus rettes på innovation og udvikling, og det skal et nyt innovationscenter hjælpe med. Minister mener, at det kan styrke konkurrenceevnen.

Det økologiske areal i Danmark er større end nogensinde, og økologiske gulerødder og kartofler har fundet sin vante plads i mange danskeres indkøbskurv.

Men der skal være endnu mere økologi i Danmark og derfor etableres nu "Innovationscenter for Økologisk Landbrug". Centeret skal styrke økologien yderligere, så Danmark fastholder og udbygger den økologiske førertrøje: Vores ambition er at fordoble det økologiske areal inden 2030. Det har Danmark gjort før, og vi skal gøre det igen.

Men vi skal også fastholde vores position som verdens førende økologi-nation og imødekomme forbrugerkrav til blandt andet miljø og klima. Med innovationscentret styrker vi bæredygtigheden og konkurrenceevnen samtidig med, at vi har fokus på at reducere klimaaftrykket i den

danske, økologiske produktion. Det er supergodt, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn.

Pengene er afsat på finansloven for 2021, og der afsættes i alt 40 mio. kr. til projektet over en fireårig periode. Der afsættes derudover 20 mio. kr. årligt til Fonden for Økologisk Landbrug.

Centeret bliver ejet af Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. De to organisationer har hidtil haft hver deres afdeling for økologisk landbrugsinnovation. Men forventningen er, at økologien styrkes yderligere, hvis kræfterne og kompetencerne puljes.

Danske landbrugere er allerede dygtige til økologi, men i organisationerne er der en fælles erkendelse af, at der er store opgaver, der skal løses. For hvis økologi som produk-

tionsform også i fremtiden skal være lønsomt, skal fokus intensiveres mod økologisk innovation og bæredygtighed.

Ved at rette fokus den vej er håbet, at den økologiske landmands muligheder for at udvikle sin produktion og vækst sikres, samtidig med at forbrugerens krav om blandt andet klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd imødekommes.

"Innovationscenter for Økologisk Landbrug" starter 1. juli 2021 og får base i Agro Food Park i Aarhus.

I centeret vil der blandt andet blive drevet forskning, lavet forsøg samt indsamlet og formidlet viden om økologi.

Bag Finansloven for 2021 står regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

DET MENER ORDFØRERNE

ANDERS KRONBORG Landbrugsordfører for Socialdemokratiet

CARL VALENTIN Fødevareordfører for SF

ZENIA STAMPE Landbrugsordfører for Radikale Venstre

SØREN EGGE RASMUSSEN Landbrugsordfører for Enhedslisten

FRANCISKA ROSENKILDE Landbrug- og fødevarerordfører for Alternativet

- Danmark har en førerposition på økologi, og sådan skal det også være i fremtiden. Derfor er jeg som Socialdemokratisk ordfører glad for, at vi nu får et nyt fælles økologisk innovationscenter. Ved at samle den store viden og styrker hos SEGES og Økologisk Landsforening kan vi løfte den danske indsats på økologiområdet og sikre fortsat udvikling af dansk økologi.

Det vil være til gavn for både natur, miljø og klima.

- Vores fødevareproduktion er drivende i den biodiversitetskrise, vi står midt i, og derfor har vi mere end nogensinde brug for at styrke innovationen i fødevarebranchen – også på det økologiske område. Jeg håber og tror på, at et økologisk innovationscenter kan bidrage til det.

- Økologien spiller en central rolle i den grønne omstilling af vores landbrug og fødevaresystem.

Den grønne omstilling indebærer mere natur, færre sprøjtemidler, bedre dyrevelfærd og en ændret balance mellem planter og dyr.

Det tror vi alt sammen, at økologien kan levere på, og derfor er vi glade for at give økologien endnu flere udviklingskræfter med et helt nyt innovationscenter.

- Jeg har store forventninger til at økologien udvikles endnu bedre, når kræfter fra Økologisk Landsforening og SEGES samles i et nyt Innovationscenter i Aarhus.

De økologiske landbrug har brug for andre løsninger end de konventionelle landbrug. Enhedslisten ser frem til, at ny viden og udvikling kan sikre endnu bedre dyrevelfærd, tekniske løsninger som lugerobotter m.m. og plantesorter som er bedst egnede til økologisk drift.

- Et økologisk innovationscenter er hjerteblod for Alternativet.

Alternativet vil have et 100% økologisk landbrug, og det kræver stærk innovation og nye tanker. Derfor er vi superglade for, at kræfterne indenfor økologisk landbrug samles og styrkes, så Danmark også i fremtiden vil være foregangsland, når det gælder økologisk landbrugsproduktion.

FAKTA OM DE TO ORGANISATIONER

FAKTA OM INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologisk Landsforening har i dag 900 økologiske landmænd, 180 økologiske virksomheder, 115 professionelle køkkener og 1800 forbrugere som medlemmer.

• Etableres som en selvstændig virksomhed med Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer som ejere.

Landbrug & Fødevarer har i dag cirka 1.600 økologiske landmænd som medlemmer, og repræsenterer i alt cirka 30.000 landmænd og landbrug, ligesom brancheorganisationen organiserer et stort antal virksomheder inden for fødevarer, ingredienser, agroindustrien med videre.

FAKTA OM ØKOLOGI Der er cirka 4.000 økologiske landbrug i Danmark, og siden 2015 har der været en markant stigning i det økologiske areal, der udgør 11,7 pct. af landbrugsarealet. Siden 2003 er eksporten af økologiske landbrugsprodukter mere end tidoblet. I Danmark er det især grøntsager, mælk, æg og kornprodukter, der produceres økologisk.

• Centeret skal samle Danmarks økologifaglige udviklingskompetencer på alle landbrugsfaglige områder og på den måde understøtte udviklingen af den bedste viden til de danske økologiske landmænd.

• Med etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug nedlægges SEGES Økologi Innovation og Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling. Den primære rådgivning af landmanden vil fortsat ske via den lokale økologirådgivning, bortset fra specialområder hvor både udvikling og implementering kan ske fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

• Centeret er på finansloven i perioden 2021-2024 med 10 millioner kroner årligt i støtte til den økologiske innovationsindsats. Derudover vil centeret søge fondsmidler.

• Stillingen som Innovationschef for centeret vil snarest blive slået op. Innovationschefen refererer til bestyrelsen.

HVAD MENER DU OM INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG? VOXPOP

JENS KROGH Økologisk mælkeproducent og formand for Naturmælk - Det er en af de mest visionære beslutninger i nyere tid, for der er brug for, at vi rykker sammen om økologien, så den får al den plads, den overhovedet kan få.

FINN TANG Økologisk mælkeproducent og formand for Økologisk Landsforenings mælkeudvalg - Det er helt genialt, at det slås sammen. Det bliver virkelig et kraftcenter for økologien, og jeg tror, at det vil tiltrække megen opmærksomhed - også internationalt. Det er i hvert fald min forventning.

JULIE C. HENRIKSEN Landbrugsfaglig projektleder i Økologisk Landsforening - Det er et godt fundament for at styrke samarbejdet mellem de fagpersoner, der arbejder for mere og bedre økologi. Der er mange ubekendte på nuværende tidspunkt som medarbejder, men jeg har en forventning om, at vi i fællesskab kan bidrage til at forme det nye center.

Det er vigtigt for mig, at nnovationscenteret kommer til at fremstå med de samme grundværdier som Økologisk Landsforening gør i dag.

RANDI VINFELDT Økologisk svineproducent og formand for Økologisk Landsforenings svineudvalg

LARS BREDAHL Økologisk ægproducent og formand for Økologisk Landsforening æg- og fjerkræsudvalg

- Økologien er stadig så lille, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde, hvis vi skal løfte de store udfordringer, vi står over for med hensyn til miljø og klima.

Jeg ser os som ligeværdige parter og frygter ikke, at der bliver tale om en glidebane, hvor vi ender med at smelte sammen med L&F. Vi har så forskellige tilgange til mange ting, og Økologisk Landsforening har så stor bredde i medlemsskaren, at der er behov for begge organisationer i fremtiden.

-Vi samarbejder i forvejen meget med Seges Økologi om projekter, og det kan vi nu komme til at gøre endnu mere i fremtiden.

Jeg tror, at det er den rigtige vej at gå, men nu skal vi finde ud af, hvordan det skal foregå praksis.

Det er meget vigtigt for mig, at Økologisk Landsforening fortsat har en skarp politisk profil, og jeg håber ikke, at Seges bliver stækket af Axelborg, så der kommer en konventionel tankegang ind ad bagvejen.

STOR SPØRGELYST PÅ DIALOGMØDER I forbindelse med etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug har Økologisk Landsforening afholdt tre dialogmøder for medlemmer. På møderne var spørgelysten stor, og vi bringer her svar på en række af de spørgsmål, som gik igen på alle møder.

Foto: Tim Krauss, Unsplash

HVILKEN ROLLE KOMMER FAGUDVALGENE TIL AT SPILLE FREMOVER? Fagudvalgene tilfører foreningen og projektarbejdet stor værdi og direkte adgang til landbrugsfaglig viden og erfaring. Derfor fastholder vi den tætte dialog mellem fagudvalg og projektmedarbejdere i innovationscenteret. Centeret har en forpligtelse til at være i tæt dialog med landmændene, og omvendt kan landmændene fortsat trække på ekspertviden fra centeret og endda få adgang til flere eksperter end hidtil.

HVORFOR BLEV PLANERNE OM ET INNOVATIONSCENTER IKKE FORELAGT MEDLEMMERNE PÅ GENERALFORSAMLINGEN? Økologisk Landsforening har været afhængig af den politiske proces og forhandlingerne ifm. Finansloven. Det rummer i sig selv mange usikkerheder og mange hensyn at tage,

når det er politikerne, der afsætter midlerne. Faktisk var det planen, at innovationscenteret skulle have været en realitet ved sidste års finanslovsforhandlinger, men i stedet var det andre politiske dagsordener, der stod forrest. Havde vi forud drøftet planerne på generalforsamlingen, havde vi stillet medarbejderne i en utryg situation og mindsket sandsynligheden for at lykkes med at få finanslovsmidler tildelt.

HVORDAN VIL I SIKRE TVÆRFAGLIGHED? Den innovationsproces, som Økologisk Landsforening kører hvert år ifm. projektansøgninger, fortsætter. Økologisk Landsforening får ansvar for at facilitere innovationsprocessen fremadrettet ift. Innovationscenteret, og det er væsentligt, at projekterne bygger bro mellem faglighederne, så der fortsat kan arbejdes på tværs. Som udgangspunkt kører vi de landbrugsfaglige projekter i centeret, men kan undtagelsesvis arbejde med et projekt alene, hvis det

Foto: Capri23ion, Pixabay

skulle blive aktuelt. Men det klare mål er at skabe mere flyvehøjde i et uafhængigt center, der kun består af vidensmedarbejdere som brænder for økologi.

ER BESTYRELSEN IKKE BEKYMRET FOR, HVOR SÅDAN ET SAMARBEJDE FØRER ØKOLOGISK LANDSFORENING HEN? Bestyrelsen har gennem hele processen stillet de samme spørgsmål, som medlemmerne gør nu. Vi er gået kritisk til værks og også haft de bekymringer, som kommer til udtryk både på møderne og i debatten. Men vi har haft tiden og gennemarbejdet planerne med en professionel tilgang. Det har givet ro i maven. Beslutningen om at etablere innovationscenteret er en nødvendighed, når vi skal nå i mål med 30% økologisk areal og forbrug i 2030, og det vil give endnu større indflydelse på de beslutninger, der skal træffes for økologien.

PARTNERSKAB FOR FREMTIDENS ØKOLOGISKE LANDBRUG Fyrre millioner kroner fordelt over de kommende fire år. Det er det konkrete og kontante beløb, som fødevareministeren har udmøntet via Finansloven til at styrke den økologisk udvikling i et Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Med etableringen vil den samlede innovationspulje til økologien øges med mellem 15-20 pct.

Foto: Bo Kamstrup, Pixabay

Af: Per Kølster, Formand i Økologisk Landsforening Centeret etableres i et direkte samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, som i praksis betyder, at vores landbrugsafdeling og Seges Økologi smelter sammen i et selskab med egen bestyrelse og økonomi.

Foreningerne fortsætter ufortrødent hver deres virke og politiske arbejde, mens det alene er i det landbrugsfaglige arbejde, at vi løfter i flok.

HVORFOR TAGER VI DETTE SKRIDT? Samarbejde er på ingen måde fremmed for os. Over årene og i stigende grad har vi arbejdet tæt sammen med Seges Økologi – ikke mindst de senere år inden for klimaløsninger til landmanden.

Begge organisationer har en tæt kontakt til de økologiske landmænd, og vi arbejder i grove træk i samme retning.

Ved at gå sammen om udviklingen af det økologiske landbrug kan vi skabe et endnu stærkere landbrugsfagligt miljø med en bredere faglig dækning, med større tyngde på prioriterede områder og med et endnu mere attraktivt miljø for medarbejderne.

Desuden åbner samarbejdet mulighed for at skabe en stærk synergi til fælles bedste. Og endelig vil det kun styrke relationerne internationalt, til universiteterne og til andre enheder, der arbejder landbrugsfagligt med den økologiske udvikling.

HVORFOR HØRER MEDLEMMERNE FØRST OM PLANERNE, NÅR DE ER VEDTAGET? Planerne om et innovationscenter har været i støbeskeen gennem længere tid. De er blevet grundigt drøftet i bestyrelsen og vedtaget her. Bestyrelsen, hvis folkevalgte medlemmer repræsenterer alle medlemmer af Økologisk Landsforening, har således været med i beslutningen og processen hele vejen igennem.

Det ville have været skønt at tage en åben drøftelse undervejs om de konkrete udviklingsinitiativer med hele fore-

ningen. Desværre er det ikke så enkelt.

En politisk forhandlingsproces, som den der her er tale om, rummer mange usikkerheder, og det endelige udfald er ofte usikkert helt indtil deadline. I denne situation har vurderingen været, at en tidlig udmelding fra vores side, kunne have ødelagt muligheden for et positivt forhandlingsresultat.

Foreningen har desuden et stort ansvar for vores mere end 50 medarbejdere. Ansvar for at tage vare på deres trivsel har en høj prioritet for ledelsen. En tidlig udmelding før vi havde sikkerhed omkring udfaldet af de politiske forhandlinger og opbakningen til innovationscenteret ville have skabt en meget utryg og usikker situation for de ansatte. Vi kan ikke byde nogen at arbejde i et limbo, hvor man ikke kender retningen eller er usikker på vilkårene for sit ansættelsesforhold.

HVAD BETYDER DET FOR DIG SOM LANDMAND OG MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Først og fremmest styrker samarbejdet det landbrugsfaglige håndværk. Som landmand vil du kunne indgå i projekter med større bredde og forhåbentlig en længere tidshorisont end, vi har været vant til. Du vil kunne trække på viden og praksis-erfaring fra projekter, der har skuet op for den faglige dybde. Også sammenhængskraften mellem projekterne bliver styrket, og innovationsevnen på fx klimaområdet, cirkulære fødevaresystemer, økonomisk robuste landbrug og ressourceeffektivitet bliver langt mere fokuseret.

Målet er, at centerets landbrugsfaglige innovationsarbejde skal løbe dansk økologisk landbrugsproduktion helt op forrest i feltet, når det handler om at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug, der skaber løsninger for klimaet og som også er konkurrencedygtige på markedet.

Samarbejdet er altså centreret om udviklingen af landbrugsfagligheden.

DET UNIKKE BEVARES Alt det andet, som Økologisk Landsforening er, vil fortsætte som hidtil. Vores politiske arbejde og vores ambitiøse målsætning om, at 30 pct. af landbrugsarealet og 30 pct. af føde-

vareforbruget er økologisk i 2030, består i allerhøjeste grad.

Vi bevarer vores unikke position som foreningen, der skaber sammenhængskraft i hele værdikæden. Vi repræsenterer fortsat landmanden, virksomheden, borgeren og de professionelle køkkener.

Og det er unikt. Ikke mindst på grund af vores fagudvalg, der hver især repræsenterer de specifikke fagligheder, som foreningens fundament bygger på. Fagudvalgene og dermed faglighederne vil fortsat spille en vigtig rolle – også for den projektportefølje, som skal opbygges i Innovationscenteret.

SAMMEN OM EN BÆREDYGTIG FREMTID Når Økologisk Landsforening har defineret en fremtidsvision, hvis mål er at skabe verdens mest bæredygtige økologiske landbrug og fødevareproduktion, skal vi finde løsningerne sammen med andre. Det skal komme landbruget til gavn, men også erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, beslutningstagere og forbrugere. Ja, for alle, som har en interesse i at være innovative i de løsninger, vi er nødt til at finde for en mere bæredygtig og økologisk fremtid.

I ethvert partnerskab er det essentielt at holde fast i sig selv. Ellers holder man op med at være en spændende og attraktiv partner, som kan bidrage, være nysgerrig og give et konstruktivt modspil. Vi tror på, at et partnerskab skærper evnen til at være unik, og at Økologisk Landsforening vil stå endnu mere solidt og suverænt på egne ben, som Danmarks eneste uafhængige professionelle økologiske stemme, der repræsenterer økologer hele vejen rundt.

Det, vi gør nu, er modigt. Vi samler kræfterne og faglighederne og rykker sammen fysisk, men dog stadigt helt nær på de øvrige medarbejdere i foreningen.

Vi tager et skridt ad gangen, så alle kan følge med og glædes over åbningen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug den 1. juli 2021. Her skal vi finde os til rette og arbejde videre med årets projekter – og helt sikkert blive meget klogere på, hvordan det hele kommer til at fungere i praksis. En ting er dog sikkert; partnerskabet skal gøre det endnu mere interessant at være landmandsmedlem, når hånd og ånd eller hjerne og hjerte gå op i en højere enhed.

MARK & STALD

30. april 2021 nr. 665

Stor landbrugsmesse får ny dato Agromek skulle oprindeligt være afholdt i oktober sidste år, så blev messen skubbet til januar i år, og nu er en ny dato fastlagt ARRANGEMENT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hvis alt går vel bliver Danmarks største landbrugsmesse, Agromek, afholdt fra 29. november til 2. december i 2022 i MCH Messecenter Herning.

Messen, der blev aflyst i oktober 2020 på grund af corona, blev oprindeligt rykket til januar i år, hvilket også endte med en aflysning, og nu

har man så valgt at fremrykke datoen ca. halvandet år frem i tiden. »Vi har siden udsættelsen af Agromek i januar været i dialog med et bredt udsnit af vores udstillere og samarbejdspartnere, og vi oplever og glæder os over, at der er et stort behov for at komme på messe igen.

Den klare konklusion på dialogerne

ANNONCE

ØKOLOGISK PULJEORDNING Vil du også have sikkerhed for, at dine afgrøder bliver afsat – med den status de har – til en pris, som opgøres ud fra DLG’s afsætning?

Med den økologiske puljeordning får du: •

Sikkerhed for afsætning

•

Solidarisk løsning ved overforsyning

•

Konjunkturen tilkommer puljen

•

Afgrøden kan oplægges hos DLG

Prisen for afgrøder i puljeordningen opgøres d. 31. oktober, 31. marts og 31. juli ud fra den afsætning, DLG har gennemført den foregående periode.

Det er så op til dig, hvornår du ønsker at sælge dit korn.

PL210103

Scan koden og læs mere om puljeordningen – eller kontakt din DLG-salgskonsulent for nærmere info

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Agromek bliver afholdt i MCH Messecenter Herning d. 29. november til 2. december 2022. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Alle biavlere skal registreres

er, at man ønsker en samlet Agromek afholdt for fuld styrke, og det vurderer vi er bedst muligt i november 2022,« siger Sten Andersen, der er formand for Agromek, i en pressemeddelelse.

Alle biavlere skal registreres i et centralt register, så myndighederne kan overvåge skadedyr og sygdomme hos honningbier

OPBAKNING TIL NY DATO De nye datoer møder bred opbakning i ejerkredsen bag Agromek, Dansk Agroindustri og Landbrug & Fødevarer.

Formanden for Dansk Agroindustri, Jens-Peter Lundgaard, ser frem til atter at kunne samle branchen på Agromek: »Det er både i udstillere og gæsters interesse, at vi fastholder en messe for fuld styrke. Vi vil gerne sikre, at man én gang hvert andet år kan vise verden alt, hvad den danske agroindustri udvikler og producerer i samarbejde med verdens bedste landmænd. November-terminen er velkendt i branchen, og vi ser frem til mange besøgende fra både Danmark og Nordeuropa,« siger Jens-Peter Lundgaard.

Agromek fandt sidst sted i november 2018, hvor messen havde 540 udstillere og blev besøgt af 40.214 personer fra 51 lande.

Den 21. april blev det obligatorisk for alle danske biavlere - uanset om de er professionelle eller hobbyavlere - at registrere sig selv og deres bigårde i Det Centrale Bigårdsregister (CBR).

For at registrere sig skal man logge ind i CBR med sit NemID, hvorefter man skal angive sine kontaktoplysninger, navngive sin bigård, angive antallet af bifamilier i bigården og placere den på landkortet.

Hvis man efterfølgende vil flytte sine bier til en anden bigård, der ligger på en anden ejendom eller længere væk end én km fra den stadeplads, man har angivet i registeret, skal man først have udstedt en elektronisk sundhedsattest af en kyndig biavler. Herefter skal man opdatere sine oplysninger i CBR. Læs mere på Landbrugsstyrelsens side. /HHK

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. april 2021 nr. 665

Klimaforandringerne har ædt flere år af landbrugets produktivitet Landbrugets produktivitet havde været markant højere i dag uden de menneskeskabte klimaforandringer ifølge et nyt studie. Det viser også, at stigende temperaturer rammer landbruget stadigt hårdere

Det svarer til, at man i 2013 trykkede på ’pause’ i landbrugets produktivitetsvækst, så man ikke har oplevet nogen former for fremgang siden da. De menneskeskabte klimaforandringer er allerede ved at holde os tilbage.

KLIMA

ARIEL ORTIZ-BOBEA, LEKTOR, CORNELL UNIVERSITY, CITATTITEL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Selvom landbrugets produktivitet er steget markant de seneste årtier på grund af den teknologiske udvikling og et øget vidensniveau, har klimaforandringerne trukket i den modsatte retning. Faktisk havde landbrugets produktivitet været 21 pct. højere, hvis ikke klimaforandringerne havde påvirket dyrkningen. Det svarer til, at man har mistet syv års produktivitetsvækst.

Det viser et nyt studie, som har undersøgt udbytterne og klimaforandringernes effekter siden 1961. »Det svarer til, at man i 2013 trykkede på ’pause’ i landbrugets produktivitetsvækst, så man ikke har oplevet nogen former for fremgang siden da. De menneskeskabte klimaforandringer er allerede ved at holde os tilbage,« siger studiets hovedforfatter, Ariel Ortiz-Bobea, der er økonom og lektor ved Charles H. Dyson School of Applied Economics and Management, Cornell University, i en pressemeddelelse.

ENSLYDENDE RESULTATER Forskerne og økonomerne bag studiet udviklede en økonometrisk model, der medregnede årlige ændringer i

Landbrugets produktivitet havde været 21 pct. højere, hvis ikke ekstremvejr knyttet til klimaforandringerne havde påvirket dyrkningen. Foto: Colourbox vejret og produktiviteten samt klimamodeller for at udregne den overordnede produktivitet i landbrugssektoren. Ariel Ortiz-Bobea forklarer, at de undersøgte over 200 variationer af den økonometriske model, og at de afprøvede to ’placebo’-tjek for at se, om det kunne være en tilfældighed, men resultaterne var stort set enslydende. De fandt således en »robust« sammenhæng mellem landbrugets produktivitet og ændringer i vejret.

RAMMER HÅRDERE NU Det er især de varmere regioner i Afrika, Latinamerika og Asien, der er hårdest ramt; her er produktivitetsvæksten reduceret med mellem 30 og 33 pct. For at vurdere, om klimaforandringernes effekt har ændret

De fleste opfatter klimaforandringerne som et fjernt problem, men det er noget, som allerede nu har en effekt. Vi er nødt til at tackle klimaforandringerne nu.

ARIEL ORTIZ-BOBEA, LEKTOR, CORNELL UNIVERSITY

sig siden 1961, lavede de beregninger af to tidsperioder - 1962-1988 og 1989-2015 - og fandt, at jo varmere, det er blevet, desto større er den negative påvirkning. »De fleste opfatter klimaforan-

dringerne som et fjernt problem, men det er noget, som allerede nu har en effekt. Vi er nødt til at tackle klimaforandringerne nu, så vi for fremtidens generationer kan undgå at gøre yderligere skade,« siger Ariel Ortiz-Bobea.

VARME GØR DET SVÆRERE Sammen med studiets medforfatter Robert G. Chambers, professor i produktivitetsøkonomi ved University of Maryland, arbejder Ariel Ortiz-Bobea på at udvikle nye beregninger af klimaets påvirkning på produktiviteten, og resultaterne skal hjælpe med at forbedre klimamodellerne, så prognoserne bliver mere præcise.

David Lobell, professor i jordsystemer ved Stanford University, si-

ger, at resultaterne viser, at selvom landbrugets bliver mere mekanisk og sofistikeret forsvinder følsomheden over for vejret ikke. »Studiet er et stort spring, der går videre fra det traditionelle fokus på nogle få store afgrøder. Ved at se på hele systemet - dyrene, arbejderne, specialafgrøderne - kan vi se, at hele landbrugsøkonomien er ret følsom over for vejret. Det lader til, at i landbruget bliver mere eller mindre alt sværere, når det bliver varmere,« siger David Lobell.

Lægger man de seneste temperaturdata fra de amerikanske forskningsinstitutter Nasa og Noaa sammen endte 2020 med at være 1,25 grader celsius varmere end 1881-1910-baselinen.

Feed no food-køer giver masser af mælk Køer, der levede af kløvergræs og restprodukter som hvedeklid, mask og roeaffald, gav i et svensk forsøg masser af mælk MÆLKEPRODUKTION

var ikke økologisk, men studiet giver alligevel et tydeligt fingerpeg om, at økologisk mælkeproduktion kan tilrettelægges uden at bruge foder, der spises af mennesker, skriver Sveriges Lantbruksuniversitet i Info-Epok. Vel at mærke stadig med en høj mælkeydelse.

Mælk kan i langt højere grad, end tilfældet er i dag, produceres på grovfoder og restprodukter. Det er i korte træk konklusionen på et svensk forsøg med malkekøer, der levede af kløvergræs og et ’kraftfoder’, der var sammensat af restprodukter fra fødevareproduktionen.

Køer og foder i det svenske studie

KLØVERGRÆS I HØJ KVALITET 37 køer blev i forsøget delt i to grupper, der havde fri adgang til kløvergræsensilage og desuden fik hhv. seks og 12 kg tilskudsfoder dagligt bestående alene af bi- og restprodukter fra fødevareindustrien. Ydelsen i de to grupper var hhv. 33,9 og 36,3 kg EKM/ dag, men forskellen er ikke statistisk sikker. Hertil var der ikke køer nok i

AF KAREN MUNK NIELSEN

forsøget. Køerne blev fulgt gennem en hel laktation. Mængden af kraftfoder

påvirkede hverken fodereffektivitet, energibalance eller fertilitet.

Det er altså på ingen måde negativt for køer at leve uden sojaprotein og korn, men udelukkende af det, som mennesker ikke kan bruge som fødevarer; feed-no-food kaldes denne tankegang også.

Forsøget viser også, at det er muligt at opnå en høj ydelse med en høj andel af grovfoder. Ved den lave tildeling af tilskudsfoder var grovfoderprocenten 83. Forskerne bag studiet betoner da også, at forudsætningen for den høje ydelse er kløvergræs af høj kvalitet. Økologisk mælkeproduktion kan godt tilrettelægges uden at bruge foder, der kan spises af mennesker, samtidig med at en høj mælkeydelse fastholdes. Arkivfoto: Henrik Hindby

MARK & STALD

30. april 2021 nr. 665

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Grovvareselskabernes klimadeklarering af foderet er baseret på konventionelle standardværdier. Indtil der foreligger beregninger på økologiske standardværdier, ser Økologisk Landsforening gerne, at økologisk foder og råvarer i første omgang bliver klimadeklareret efter konventionelle standardværdier. Foto: Danish Agro

Økologisk Landsforening vil have økologer med på vognen for klimadeklareret foder Flere grovvareselskaber laver nu klimadeklarationer på deres konventionelle foderblandinger.

Et godt værktøj for landmændene, mener Økologisk Landsforening, som dog gerne ser, at de økologiske foderblandinger ligeledes bliver omfattet - også selvom det skulle være med afsæt i konventionelle standardværdier KLIMA

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Der sker noget på klimafronten hos grovvareselskaberne.

I februar i år lancerede DLG en bæredygtighedsplan kaldet Zero, som sigter mod klimaneutralitet i 2050. Et af værktøjerne er klimadeklarering af foder, så landmændene kan se, hvad klimatrykket er på en given foderblanding eller råvare. DLG indførte klimadeklareringen af foderblandingerne allerede i efteråret 2019. I februar er Danish Agro også kommet på banen med klimadeklarering af en stor del af selskabets foder, og Vestjyllands Andel arbejder på at kunne gøre det samme senere på året.

Initiativerne møder ros hos Økologisk Landsforening (ØL), fordi det understøtter arbejdet med at udvikle klimahandlingsplaner på bedrifterne. »Fra ØL’s side arbejder vi på at få den sande produktionspris frem

på produkterne, så prisen afspejler produkternes belastning. Konkret foreslår vi, at alle landmænd laver klimaregnskaber, som sammen med dokumentation for bidrag til marknatur danner grundlag for, hvor meget landbrugsstøtte landmændene kan modtage. Klimadeklarerede foderblandinger giver landmænd muligheden for at træffe et bevidst valg og at inddrage indkøbt foder i bedriftens klimaregnskab,« siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL. Ifølge DLG’s seniorchef for husdyrekspertise, Ida Steensen, har DLG da også oplevet en positiv modtagelse fra landmændene. »Det giver landmændene reelle data, som de kan vælge, om de vil handle på. Det er blevet taget godt imod, og mange melder tilbage, at de er glade for, at vi gør det,« siger Ida Steensen.

STANDARDVÆRDIER MANGLER Grovvareselskabernes klimadeklarering er baseret på standardværdier Global Feed LCA Institutes (GFLI) database, som indeholder de standardværdier, den samlede foderindustri i EU (FEFAC) anvender.

Standardværdierne er baserede på konventionelle produktionsmetoder, og derfor er de økologiske foderblandinger fra blandt andre DLG endnu ikke klimadeklarerede. ØL arbejder for, at der bliver beregnet standardværdier for den økologiske produktion, men det kan have lange udsigter. Derfor ser foreningen gerne, at økologisk foder og råvarer i første omgang bliver kli-

Vi ønsker ikke, at økologiske landmænds muligheder for at træffe et bevidst klimavalg ved indkøb af foder skal udsættes, til der en dag foreligger økologiske standardværdier.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

madeklareret efter konventionelle standardværdier. »Vi ønsker ikke, at økologiske landmænds muligheder for at træffe et bevidst klimavalg ved indkøb af foder skal udsættes, til der en dag foreligger økologiske standardværdier.

Vi ved rigeligt om proportionerne i klimabelastningerne ud fra konven-

Vi kan i princippet sagtens lave klimadeklarereingen med de nuværende data, men vi kan ikke som enkeltstående grovvareselskab markedsføre økologisk foder med konventionel klimadeklarering.

IDA STEENSEN, SENIORCHEF FOR HUSDYREKSPERTISE, DLG

tionelle standardværdier til, at det ville være handlingsanvisende for økologiske landmænd, selvom tallene ikke passer på decimaler,« siger Sybille Kyed.

Hun understreger samtidig vigtigheden af, at der på sigt udvikles standardværdier for den økologiske produktion: »I forhold til den offentlige debat og oplysningsgraden for politiske beslutninger om landbrug og klima, er det naturligvis vigtigt, at vi får præcise klimatal for økologisk landbrugsproduktion.« KAN IKKE GØRE DET ALENE I DLG ville det praktisk og administrativt være relativt let at deklarere økologiske foderblandinger ud fra konventionelle standardværdier, men DLG kan ikke gøre det alene. »Vi kan i princippet sagtens lave klimadeklarereingen med de nuværende data, men vi kan ikke som enkeltstående grovvareselskab markedsføre økologisk foder med konventionel klimadeklarering, da vi ville få et troværdighedsproblem, fordi tallene ikke ville være 100 pct. repræsentative. Det vil kræve, at alle i branchen er enige om, at det er sådan, det skal være, så længe der ikke er økologiske standardværdier,« siger Ida Steensen.

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, har lavet nogle få beregninger af standardværdier på økologisk grovfoder. »Det betyder, at vi i vores klimaværktøj, som vi tilbyder landmændene, arbejder for at kunne regne

med økologiske standardværdier for en væsentlig del af foderet, navnlig på kvægbedrifter,« siger Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er landbrugsfaglig projektleder i ØL. Hun oplyser også, at beregninger på kulstofbinding i marken på bedriftsniveau er på vej. »Vi arbejder i øjeblikket med hjælp fra DCA på at implementere kulstofberegninger på bedriftsniveau i klimaværktøjet. Det er en stor faglig udfordring at implementere den mest optimale beregning, da den afhænger af markens historik, jordtype, gødningstype og det sædskifte, afgrøden indgår i,« fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.

GRÆSPROTEIN OG SØSTJERNER Vestjyllands Andel er endnu ikke helt klar med klimadeklarering af foderblandinger, men produktkonsulent i grovvareselskabet, Kristian KnageDrangsfeldt, vurderer, at det kommer til at ske i løbet af året. »For alle de almindelige råvarer som hvede, soja osv. har vi de samme databasetal som andre at lave beregninger og deklarering ud fra, men vi anvender en række rest- og specialprodukter i mange af vores blandinger, som vi i øjeblikket arbejder på at få beregnet standardværdier af. Det drejer sig for eksempel om græsprotein og søstjerner, og det tager tid at få tallene og beregningerne verificerede,« fortæller Kristian KnageDrangsfeldt.

Han forventer, at Vestjyllands Andel i løbet af året vil være klar med klimadeklarering på omkring 90 pct. af selskabets egne produkter.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. april 2021 nr. 665

Økologi giver mere varieret ukrudt Jo længere tid, jorden dyrkes økologisk, jo flere forskellige slags ukrudt finder man i vårkorn. Til gengæld kommer der ikke mere ukrudt med tiden

Kamille er en af de hyppigste ukrudtsarter i økologisk vårsæd i Danmark og nabolandene. Foto: Claus Østergaard

Top 5 ukrudt i økologiske marker Selv om variationen i ukrudt er relativt stor i økologisk vårsæd, er der nogle velkendte arter, der går igen.

Ifølge undersøgelsen er de mest udbredte ukrudtsarter disse fem: • Fuglegræs • Agerstedmoder • Agertidsel • Kamille • Hvidmelet gåsefod

FORSKNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

En rigere ukrudtsflora er en af gevinsterne ved økologisk dyrkning, hvis ellers der dyrkes økologisk i tilstrækkelig lang tid. For hvert femte år, der produceres økologisk, vil i gennemsnit en ekstra art være vokset frem.

Den øgede artsrigdom som følge af økologisk produktion og varierede sædskifter er en af konklusionerne i en undersøgelse af 207 byg-, hvedeog havremarker på 58 økologiske bedrifter i Danmark, Sverige, Tyskland, Letland og Finland, hvor forskerne undersøgte forekomsten af ukrudt og hvad, der påvirker den.

I alt fandt forskerne 197 forskellige ukrudtsarter og jo flere år, marken

var dyrket økologisk, jo flere forskellige arter kunne man tælle.

GØR OP MED MYTE Samtidig afliver undersøgelsen myten om, at ukrudt bliver et større og større problem med tiden: Der var i denne undersøgelse ikke mere

ukrudt i gamle økologiske marker end i nye, skriver SLU i et nyhedsbrev.

Forskerne konstaterer på baggrund af undersøgelsen, at efter- og mellemafgrøder bidrager til en større diversitet, mens ukrudtsharvning – meget naturligt – mindsker både mængden af ukrudt og artsrigdom-

men. Undersøgelsen viser i øvrigt, at der er relativ lav forekomst af ukrudt i danske økologiske marker sammenlignet med markerne i de øvrige lande. Variationen i ukrudtsfloraen er imidlertid lige så høj som i de øvrige lande. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Agricul-

ture, Ecosystems and Environment, og forfatterne vurderer i artiklen, at en ukrudtsflora af mange forskellige arter ikke kun gavner biodiversiteten, men også landmanden, fordi det gør det sværere for enkelte aggressive ukrudtsarter at etablere sig og give udbyttetab.

Øko-landmænd ser ukrudt, mens rådgivere ser N-mangel Spørger man økologiske landmænd, hvad der begrænser deres markudbytter, siger de fleste ukrudt, men ukrudt kan skyldes mangel på gødning og et langsigtet sædskifte, der håndterer det, viser spørgeundersøgelse blandt landmænd og rådgivere PLANTEAVL

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ukrudt – både enårigt frøukrudt og flerårigt rodukrudt - er den væsentligste barriere for højere udbytte i de økologiske marker. Det mener 65 pct. af de landmænd, der har deltaget i en mindre spørgeundersøgelse, som Seges og Økologisk Landsforening har gennemført.

Spørger man i stedet landmændenes rådgivere – hvilket også er gjort i undersøgelsen – er ukrudt og særligt rodukrudt langt nede på deres liste.

Rådgiverne peger i stedet på nærings-

stofmangel som den altafgørende forhindring for at opnå højere udbytter.

Begge dele kan sådan set være rigtige nok på samme tid, for mangler en afgrøde næringsstoffer og især kvælstof, bliver dens vækst og konkurrenceevne over for ukrudt mindre. »Landmændene er ikke uenige i, at de mangler kvælstof, men ukrudt fylder bare mere i bevidstheden og er synligt på en måde, som kvælstofmangel ikke nødvendigvis er,« siger Sven Hermansen, Seges Økologi Innovation.

MANGE MANGLER EN PLAN Landmænds og rådgiveres opfattelse af, hvad der står i vejen for højere udbytter, er fremkommet i GUDP-projektet NutHY, der undersøger, hvordan udbytterne kan øges i økologisk planteavl. De relativt lave udbytter i visse afgrøder er en akilleshæl i flere sammenhænge: Dels giver det økologiske fødevarer et højere klimaaftryk, dels er dyrknings­usikkerhed en økonomisk risiko for landmanden.

Spørgeundersøgelsen afdækker et andet interessant aspekt, som både har med udbytter og ukrudt at gøre:

To ud af tre landmænd vurderer i en spørgeundersøgelse, at rodukrudt begrænser deres udbytter. Få procent af rådgiverne ser rodukrudt som et væsentligt problem, viser projektet NutHY. Foto: Carsten Markussen Flere end hver tredje landmand har ikke en sædskifteplan – nedskrevet eller i hovedet, der rækker længere end indeværende og kommende år. »Man kan løfte udbytterne i de kvælstofkrævende afgrøder som frøgræs og brødkorn relativt meget med helårsgrøngødning og gode efterafgrøder, men det kræver en plan, der rækker længere end til næste år.

Helårsgrøngødning er en investering, som først betaler sig fuldt ud efter fire-fem år, når hele sædskiftet er omfattet,« pointerer Sven Hermansen.

ØKO-JORD ER I GOD FORM I projektet er der taget jordprøver og analyseret for næringsstofmangel i økologisk jord. Generelt er jorderne

i god form, men der er selvfølgelig yderpunkter og stor spredning. Det gælder f.eks. magnesium. »Vi har ikke fokuseret så meget på magnesium,« siger Sven Hermansen om næringsstoffet, som typisk tilføres med jordbrugskalk. »Økologer kalker ikke så meget, for reaktionstallet falder ikke ret hurtigt. Det kan være grunden til de lave niveauer af Mg, men omvendt er det ikke nødvendigvis udbyttebegrænsende. Det kan vi i hvert fald ikke se i gødningsforsøg i Landsforsøgene,« tilføjer han.

Så er vi tilbage ved kvælstoffet, som i praksis nok er den afgørende faktor for højere udbytter og rådgivernes rolle i at udbrede løsningerne.

»Landmænd køber ikke så meget faglig rådgivning, som i hvert fald rådgiverne mener, de burde. Rådgiverne kan ikke trylle kvælstof frem, og så alligevel,« siger Dennis W. Pedersen, der i Økologisk Landsforening har ledet projektets arbejdspakke om implementering af best practice. »Mange planteavlere ville kunne gøre både mere og gøre det bedre, end tilfældet er i dag. Hvis best practice var udbredt, ville ingen efterafgrøder blive sået efter høst. Det kræver god planlægning og god rådgivning,« konkluderer Dennis W. Pedersen.

Projektet NutHY, ’Højere økologiske udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer’, er et fireårigt GUDPprojekt, som sluttede i 2020.

MARK & STALD

30. april 2021 nr. 665

Professor Søren Husted har undersøgt dokumentationen for Albrechtanalysen og andre alternative jordbundstest for Økologisk Landsforening (ØL), og hans dom er klar: Det er tilstrækkeligt at foretage klassiske jordbundsanalyser frem for de dyrere analyser. Foto: Janne Nielsen

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Ø-BAROMETER GÅR STADIG I MINUS ØKONOMI: Den seneste opdatering af de økologiske planteavleres økonomi i Ø-barometer viser, at planteavlernes økonomi i mere end et år har været i minus, når afgrødepriserne holdes op mod 0-punktet for konsolidering. De to kurver nærmer sig dog langsomt hinanden. Det er ØkologiRådgivning Danmark og SAGRO, der står bag Ø-barometer, der kan ses på oerd.dk. /KMN

RAPSFRØ GAV MERE MÆLK I TANKEN

Forsker: Ingen grund til dyre jordbundsanalyser En klassisk jordbundsanalyse giver lige så brugbar information som Albrecht-analysen og andre alternative jordtest, som vinder frem på markedet – og så er den meget billigere JORDFRUGTBARHED

AF KAREN MUNK NIELSEN

Albrecht-jordanalyse og Solvitatesten har de senere år vakt nogen interesse blandt økologiske landmænd, der kerer sig om jordens tilstand og frugtbarhed.

Det er dog ikke noget, der tyder på, at de alternative tester er pengene værd.

Ifølge professor i plante- og jordvidenskab Søren Husted fra Københavns Universitet, er der ingen grund til at betale 2.400 kr. for den store Albrecht-jordanalyse, når den klassiske analyse kan udføres for 150 kr.

Søren Husted har undersøgt dokumentationen for Albrechtanalysen og andre alternative jordbundstest for Økologisk Landsforening (ØL) i projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed’, og hans dom er klar. »Det er så godt, at flere begynder at interessere sig for jorden - det har vi brug for - men Albrechtanalysen bidrager ikke med noget yderligere end den klassiske analyse. Den er ganske vist mere omfattende, men resultatet er ikke mere brugbart, og det ender ofte i skuffen. Det er at skyde gråspurve med kanoner,« siger Søren Husted.

Albrecht-jordanalysen fungerer ud fra en tese om, at et optimalt forhold mellem kalium-, calciumog magnesium-ioner i jorden øger næringsstoffernes plantetilgænge-

lighed og dermed potentielt udbyttet. Den videnskabelige litteratur på området finder ikke denne sammenhæng. »Tværtimod viser forsøgene på området, at gødskning og jordforbedring efter Albrechts metode kan føre til en unødvendig tilførsel af grundstoffer (naturressourcer), som potentielt kan belaste både miljø, klima og planteavlerens økonomi«, hedder det i Husteds ekspertvurdering til ØL. GIVER ET ØJEBLIKSBILLEDE Hvor Albrechtanalysen er en ren kemisk analyse, er Solvita Field Test en biologisk test, der måler CO2 fra mikroorganismernes ånding, altså ’livet’ i jorden. I en økologisk forståelse af frugtbarhed lyder det umiddelbart smart, men også her skuffer evalueringen. »Solvita-testen er udviklet til at måle modenheden i kompost. Den giver et øjebliksbillede af mikroorganismernes respiration. Hvis dyrkningsjorden er i ligevægt, kan testen sikkert vise den biologiske tilstand, men det er blot svært at vide, hvornår denne ligevægt er indtruffet,« forklarer Søren Husted.

Måske har vi fået et kedeligt resultat af projektet, men på den anden side er det også et godt resultat. Nu har vi ordentlig information og større viden på området.

DENNIS WEIGELT PEDERSEN, PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Hvis der lige er tilført husdyrgødning eller pløjet halm ned, vil det være muligt at måle stor biologisk aktivitet i jorden, men frugtbarheden kan samtidig være lav, fordi mikroorganismerne bruger jordens kvælstof for at omsætte det nedmuldede kulstof.

KLASSISK JORDPRØVE ER NOK Hvad gør man så, hvis man er økolog og gerne vil vide mere om, hvordan jorden har det?

Søren Husteds opskrift er enkel og består af tre ingredienser: jord-

Spadeprøver, regnormetællinger og klassiske plante- og jordbundsprøver er opskriften, hvis man vil vide, om dyrkningsjorden er frugtbar og i god form.

Foto: Michael Tersbøl

prøver, planteanalyser og regnormetællinger. »Tag klassiske jordbundsprøver, så du kender reaktionstallet og niveauet for makronæringsstofferne.

Så kan du supplere med planteanalyser, som viser, om der er balance i planternes forsyning med næringsstoffer. Alle afgrøder og efterafgrøder er kortlagt i en database, så vi kender den optimale sammensætning.

Endelig kan du se på de jordlevende dyr. Tæl regnormene. De er utroligt vigtige for både jordstruktur og omsætningen af organisk materiale.

Følger du de råd, er du rigtig godt på vej og har ikke brugt ret mange penge,« konstaterer professor Søren Husted.

ET »KEDELIGT« RESULTAT Projektleder Dennis Weigelt Pedersen, ØL, er helt enig. »Jeg synes også, det er en rigtig god idé at tage spaden med i marken og kigge på eventuel lagdeling af jorden og rodudviklingen i forskellige dybder. En spadeprøve kan også give mulighed for at vurdere aggregatstrukturen, som har stor betydning for blandt andet jordens vandholdende evne,« supplerer Dennis Weigelt Pedersen.

Et af formålene med projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed’ var at give økologiske landmænd praktiske redskaber til at vurdere jordens frugtbarhed. Albrechtanalysen, Solvita-testen og mikroskopi af jord var i spil som mulige veje til mere viden. »Måske har vi fået et kedeligt resultat af projektet, men på den anden side er det også et godt resultat.

Nu har vi ordentlig information og større viden på området. Hvis landmænd vælger at bruge disse analyser, er de nu oplyst om deres begrænsninger,« siger Dennis Weigelt Pedersen.

FODER: Torben Sønderbys 225 økologiske køer kvitterede med mere mælk i tanken, da han i et forsøg skiftede 0,2 kg soja og 0,2 kg rapskage ud med 1 kg rapsfrø pr. ko.

Det skriver LandbrugsAvisen. I kraft af en ydelsesstigning på omkring tre liter mælk pr. ko om dagen, gav ændringen også økonomisk pote, fortæller Torben Sønderby til avisen. Forsøget var sat i værk for at vurdere, om mere fedt fra rapsfrø i rationen har en klimaeffekt. Det har det: Metanudledningen blev reduceret med syv pct. /KMN

KOM TIL ØKO-TRÆF GROVFODER 11. JUNI NY DATO: ØkologiRådgivning Danmark og Velas Økologi inviterer 11. juni alle økologiske landmænd til grovfodertræf hos mælkeproducent Alfred Kloster i Aulum. Arrangementet var først annonceret til at løbe af stablen 3. juni, men er nu flyttet en uges tid. Flere end 30 udstillere har takket ja til at deltage og give deres bidrag til, at de besøgende økologer får størst muligt udbytte af dagen. /KMN

PAS PÅ, NÅR DU STRIGLER LUPINER

PLANTER: Lupiner er mere følsomme for strigling end ærter og hestebønner, fordi lupiner sås mere øverligt og skyder kimbladene op.

Indtil kimplanten er godt rodfæstet, kan den nemt rives løs, og det tåler den ikke. Lupiner skal derfor blindstrigles med stor forsigtighed, lyder rådet fra planterådgiver Kjeld Forsum, ØkologiRådgivning Danmark.

Til gengæld tåler lupiner en hårdere strigling på kimbladstadie, og på det tidspunkt tåler de også tildækning. Det gør vårhvede til gengæld ikke, og da det ofte anbefales at samdyrke de to arter, kan der blive behov for stærk håndværksmæssige kunnen udi strigling. /KMN

RESTER BLIVER TIL SVINEFODER PROJEKT: Restprodukter fra fødevareindustrien kan blive til værdifuldt foder, og i projektet Wi-Fi kortlægger SEGES, Center For Frilandsdyr, Aarhus Universitet og Vestjyllands Andel forekomsten af egnede restprodukter fra den økologiske fødevareproduktion.

Tre bedrifter, der alle anvender restprodukter, deltager i projektet.

De har erfaringer med at fodre med så forskellige produkter som mask, gærfløde, klid og presserest fra juice- og saftproduktion, skriver LandbrugsInfo. /KMN

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

30. april 2021 nr. 665

EU sætter ind på tre områder for mere økologi Tre konkrete indsatser skal hjælpe EU i mål med at have 25 pct. økologi i 2030, lyder planen fra EU-Kommissionen. Bl.a. skal der indføres en årlig økologidag

ser. En øget økologisk produktion er central i omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug og en sektor for akvakultur, der sikrer en mere fair indkomst for landmænd og bidrager til levende land- og kystområder i Europa’, skriver Kommissionen.

INDSATS #3 Det tredje indsatsområde går på at styrke økologiens bæredygtighed.

Handlingsplanen ønsker at udfase økologernes brug af fossile brændstoffer, reducere spild, forbedre bevarelsen af genressourcerne og -diversiteten, finde alternativer til de naturlige pesticider, som trods deres økologiske status, stadig kan have uønskede effekter i miljøet, stoppe brugen af kobber, der er tilladt i nogle EU-lande, og generelt mindske input og overflødigt ressourcebrug.

Bl.a. ved at styrke den cirkulære økonomi og nedbringe brugen af plast.

HANDLINGSPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Tre hovedindsatser skal tredoble det økologiske areal i EU på under ni år, lyder det fra EU-Kommissionen, som nu har fremlagt en økologisk handlingsplan. Sidste år meldte EU ud, at 25 pct. af unionens landbrugsareal skal være økologisk i 2030, og med sit nuværende niveau på godt 8 pct. skal arealet således tredobles på mindre end et årti. Det skal ifølge handlingsplanen ske ved at: • stimulere efterspørgslen og sikre troværdighed om økologien, • give incitamenter til øget omlægning vha. investeringer og videndeling, • økologerne går forrest på alle bæredygtighedsparametre. »Landbrug er en af hovedårsagerne til tab af biodiversitet, og tab af biodiversitet er en stor trussel mod landbruget. Vi har brug for hurtigt at genskabe balancen i vores forhold til naturen. Det er ikke noget, som kun landmænd står over for - det involverer hele værdikæden inden for fødevarer. Med denne handlingsplan sigter vi efter at øge efterspørgslen på økologi, at hjælpe forbrugerne med at foretage informerede valg og at støtte europæiske landmænd i deres omlægning. Jo større et areal vi giver til økologisk landbrug, jo bedre beskytter vi biodiversiteten på det areal og i de omkringliggende områder,« siger Frans Timmermans, der er ledende næstformand for den europæiske grønne aftale - ’Green Deal’ - og kommissær for klimapolitik, i en pressemeddelelse.

Sidste år meldte EU ud, at 25 pct. af unionens landbrugsareal skal være økologisk i 2030, og med sit nuværende niveau på ca. 8 pct. skal arealet således tredobles på mindre end et årti. Arkivfoto: CC-BY-4.0/© European Union 2020/Source: EP EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, supplerer: »Den økologiske sektor er kendetegnet ved sin bæredygtige praksis og brug af ressourcer, hvilket giver den en central rolle i at nå målsætningerne i ’Green Deal’. For at nå målet om 25 pct. økologi er vi nødt til at sikre, at efterspørgslen driver væksten i sektoren, mens vi tager højde for den markante forskel, der er blandt medlemslandenes økologiske sektor.« INDSATS #1 Den førstnævnte indsats, der går på at øge efterspørgslen og sikre troværdighed, indebærer bl.a. indsamling af data vedrørende de miljømæssige, økonomiske og sociale fordele ved økologi og at videreformidle det til borgerne. Derudover skal EU’s økologilogo promoveres, og økologi produceret i EU skal promoveres i tredjelande.

Kommissionen nævner også i sine

anbefalinger, at medlemslandene kan vælge at sænke momsen på økologisk frugt og grønt for at øge forbruget, og dermed styrke incitamentet til at omlægge til økologi.

Den økologiske andel i offentlige køkkener skal desuden øges - her fremhæver Kommissionen København, Wien og Rom som byer, der er gået forrest på området - mens også den private sektor skal opfordres til at øge økologiudbuddet.

For at styrke troværdigheden skal sporbarheden sikres for forbrugerne, og svindel med produktionen skal forebygges.

INDSATS #2 Den anden indsats, der skal fremme omlægningen, går på bl.a. at sikre rådgivning til landmænd, som ønsker at omlægge. Derudover skal der indsamles mere data om priser, produktion, efterspørgsel og markedsføringskanaler, så både landbruget, forskere og myndigheder får et bedre

indblik i markedet og kan tilpasse sig til det.

Der skal ligeledes sikres bedre sammenhæng i hele kæden fra jord til bord, så eksempelvis små producenter får bedre adgang til salgsleddet, og der skal sættes en stopper for, at det er relativt dyrere for en lille producent at blive certificeret end en storproducent.

Derudover skal der forskes i flere typer proteinfoder, og så opfordrer Kommissionen medlemslandene til at understøtte en udvidelse af den økologisk akvakultur.

For at følge strategien i mål vil Europa-Kommissionen årligt afholde møder med EU-parlamentsmedlemmer, repræsentanter for medlemslandene og interessenter. I 2023 vil der blive udgivet en statusrapport, og for at skabe mere opmærksomhed om økologi skal der stiftes en årlig økologidag. ’EU har et ansvar for at promovere et sådant skifte i landbrugspraksis-

FÅR ROS FRA ØKOLOGER Planen møder positiv respons fra både Ifoam Organics Europe, EU’s økologiske paraplyorganisation, og Økologisk Landsforening (ØL). »Det er på tide at belønne såvel de økologiske som konventionelle landmænd, der omlægger til økologi, ordentligt for de goder, som de yder til naturen og samfundet, og at give tilstrækkelig finansiering til landbrugsrådgivere, der beskæftiger sig med økologi og andre agroøkologiske praksisser,« siger Eduardo Cuoco, direktør for Ifoam Europe, i en skriftlig kommentar.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, siger: »Dansk økologipolitik danner forbillede for de initiativer og anbefalinger, som Kommissionen fremlægger.

Den danske model, der er båret af et tæt parløb mellem danske politikere, markedet, forskere og den danske økologisektor, tager EU-Kommissionen nu op og anbefaler til de øvrige medlemslande. Det er med god grund. Vi har vist med eksemplets magt, at det virker.«

ne agere rollemodel for og derfor er det utrolig glædeligt, at vi ser den politiske opbakning,« siger hun og nævner, at det også er et område, som Økologisk Landsforening satte sig for at udvikle, inden disse midler kom. »Økologisk Landsforening tog sammen med Dansk Vegetarisk Forening allerede sidste år initiativ til at etablere Plantebaseret Videnscenter, der har til formål at samle og udbrede viden om de nødvendige løsninger både hos forbrugerne og i landbruget. Vi står f.eks. med en vigtig opgave i at få udviklet den danske produktion af planteprotein, hvilket disse midler også vil understøtte,« siger Helle Borup Friberg.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) udtaler i en pressemeddelelse, at aftalen hjælper regeringen nærmere målet om at fordoble det økologiske areal i Danmark frem mod 2030. »Vi skal blandt andet udvikle Det Økologiske Spisemærke, så det i højere grad fremmer klimavenlige måltider. Det kan give et boost til økologi og plantebaseret kost – og samtidig øge mulighederne for, at Danmark bliver frontløber på plantebaserede fødevarer. Som en ekstra bonus styrker vi natur, drikkevandsbeskyttelse og vores alle sammens velbefindende ved at plante mere skov. Det er meget positivt,« siger fødevareministeren.

Minkaftale sikrer millioner til økologien Den politiske aftale om erstatning til minkbranchen sikrer også millioner, der skal fremme økologi, skovrejsning og udbrede de nye kostråd om at spise mere plantebaseret POLITISK AFTALE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der kommer en ekstra pose penge, som de næste to år skal sætte yderligere skub i økologien, skovrejsning

og udbredelsen af de nye kostråd.

Pengene kommer fra aftalen, der blev indgået i januar om erstatning til minkavlerne og følgeerhverv ramt af covid-19.

I alt er der tale om 50 mio. kr., som fordeler sig inden for disse fire områder: • syv mio. kr. årligt til en pulje, der skal fremme de nye kostråd i professionelle køkkener gennem omstilling til mere grøn økologisk kost • fire mio. kr. årligt til at understøtte køkkenomstillingen gennem videreudvikling af Det Økologiske Spisemærke • ni mio. kr. årligt til en pulje for økologiske plantebaserede projekter • fem mio. kr. årligt til statslig skov-

rejsning. Det forventes at kunne øge skovarealet med ca. 65 ha.

HJÆLPER REGERINGENS MÅL Særligt fokus på at gøre de daglige måltider mere plantebaserede og økologiske vækker glæde hos Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening. »En vigtig nøgle til den bæredygtige omstilling af vores landbrugs- og fødevaresystem ligger nemlig i vores daglige måltider - det handler om at spise meget mere grønt, at vælge økologiske råvarer og gerne lokale varer i sæson, og at reducere vores madspild. Den udvikling vil rigtig mange professionelle køkkener ger-

POLITIK & UDVIKLING

30. april 2021 nr. 665

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

ØL har vundet international pris Økologisk Landsforening har vundet One World Award 2021 for at skabe en stærk økologipolitik, forbrugeropbakning og partnerskaber med bl.a. dagligvarehandlen

Mælkeproducent Jens Krogh, der er medlem af Økologisk Landsforening, betegner det nye økologicenter som en af de mest »visionære« idéer i nyere tid.

Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Landmænd er begejstrede over nyt økologicenter Seges og Økologisk Landsforening stifter sammen et nyt center for økologi. Et nødvendigt skridt for økologiens udvikling, lyder det fra flere landmænd.

SAMARBEJDE

AF JAKOB BRANDT OG HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det lover godt for den økologiske udvikling, at Økologisk Landsforening (ØL) og Landbrug & Fødevarer (L&F) sammen stifter det nye landbrugsfaglige center for økologi ’Innovationscenter for Økologisk Landbrug’.

Sådan lyder det mere eller mindre enstemmigt fra de fire økologiske producenter, som Økologisk Nu har ringet til på baggrund af nyheden om det nye center. »Det er en af de mest visionære beslutninger i nyere tid, for der er brug for, at vi rykker sammen om økologien, så den får al den plads, den overhovedet kan få,« siger Jens Krogh, der er mælkeproducent og bestyrelsesformand for Naturmælk.

De to organisationer har hidtil haft hver sin faglige udviklingsafdeling; i ØL er det landbrugsafdelingen, mens L&F har haft Seges Økologi Innovation. Det er disse afdelinger, der lægges sammen i det nye center, som ØL og L&F i fællesskab vil eje.

Pengene til centret er afsat på finansloven for 2021, og der afsættes i alt 40 mio. kr. til projektet over en fireårig periode. Der afsættes derudover 20 mio. kr. årligt til Fonden for

Økologisk Landbrug.

Jens Krogh frygter ikke, at det vil svække ØL som forening, at den nu står uden sin helt egen landbrugsafdeling. »Tværtimod styrker man hele landbrugsafdelingen, fordi det er en enorm kapacitet, man nu får adgang til,« siger han, men indrømmer samtidig at det har sat nogle tanker i gang om, hvorvidt ØL-staben ender med at forsvinde i Seges-systemet. »Jeg vælger dog at tage de positive briller på,« pointerer han. »HELT GENIALT« Finn Tang, der også er mælkeproducent og formand for Mælkeudvalget i ØL, er ligeledes begejstret. »Det er jo super,« siger han med tydelig begejstring i stemmen og nævner, at det har været spild af tid, at landbrugsfaglige medarbejdere har siddet i hver sin afdeling og skrevet ansøgninger om fondsmidler til projekter, der ligner hinanden. »Det er helt genialt, at det slås sammen. Det bliver virkelig et kraftcenter for økologien, og jeg tror, at det vil tiltrække megen opmærksomhed - også internationalt. Det er i hvert fald min forventning,« siger Finn Tang.

Han ser det heller ikke som en svækkelse af ØL og forventer, at et væld af idéer fortsat vil udspringe fra foreningens fagudvalg, så deres roller fortsat er vigtige for foreningen. »Vi blev heller ikke svækkede af, at ØRD rykkede ud,« siger han om ØkologiRådgivning Danmark, der oprindeligt var en del af ØL, men nu drives som sit eget selskab. »ØL har sin styrke i markedet, og man bliver ikke svækket af at udde-

legere opgaver og gå sammen med andre. Jeg tror faktisk, at ØL bliver styrket af det her,« siger Finn Tang og pointerer, at ØL slipper for lidt af den økonomiske usikkerhed, der er forbundet med at drive mange projekter, som finansieres af fonde. »Så kan vi koncentrere os om at afsætte nogle varer og skabe gode idéer, som forskere kan arbejde videre med.« NØDVENDIGT SAMARBEJDE Randi Vinfeldt, der er svineproducent og formand for ØL’s Svineudvalg, kalder initiativet for »en skide god idé«, som hun vurderer vil styrke økologien. »Økologien er stadig så lille, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde, hvis vi skal løfte de store udfordringer, vi står over for med hensyn til miljø og klima,« siger hun.

Hun oplever, at ØL i forvejen har et tæt samarbejde med L&F på en række områder, og med etableringen af det nye videnscenter får ØL’s medlemmer efter hendes vurdering adgang til en bred vidensbank, som mange kan nyde godt af. »Det vil give en masse synergi at stå sammen, og det vil også være en fordel, når vi skal søge penge i landbrugsfondene, at de kan se, at vi arbejder sammen om projekterne.« Hun frygter ikke, at ØL bliver lillebror i det nye samarbejde. »Jeg ser os som ligeværdige parter og frygter ikke, at der bliver tale om en glidebane, hvor vi ender med at smelte sammen med L&F. Vi har så forskellige tilgange til mange ting, og ØL har så stor bredde i medlemsskaren med både virksomheder, landmænd, professionelle køkkener og

forbrugere, at der er behov for begge organisationer i fremtiden.« Lars Bredahl, ægproducent og formand for ØL’s Æg- og Fjerkræudvalg, blev til gengæld lidt urolig, lige da han blev præsenteret for det nye samarbejde. »Jeg kunne ikke lige se den røde tråd i det samspil og var nervøs for, om samarbejdet ville udvande foreningen, men i dag kan jeg godt se, at det er visionært og den rigtige vej at gå, hvis vi skal have del i midlerne fra finansloven,« siger Lars Bredahl.

Han ser også positivt på de øgede muligheder for samarbejder. »Vi samarbejder i forvejen meget med Seges Økologi om projekter, og det kan vi nu komme til at gøre endnu mere i fremtiden. Jeg tror, at det er den rigtige vej at gå, men nu skal vi finde ud af, hvordan det skal foregå praksis.« ØL MÅ IKKE BLIVE GLEMT Han største bekymring går på, om ØL bliver ’glemt’ i det nye samarbejde. »Det er meget vigtigt for mig, at ØL fortsat har en skarp politisk profil, og jeg håber ikke, at Seges bliver stækket af Axelborg (L&F’s hovedsæde, red.), så der kommer en konventionel tankegang ind ad bagvejen,« siger han og fortsætter: »Da vores konsulenter flyttede til ØRD, kostede det noget dynamik på de indre linjer, fordi vi ikke længere var én samlet enhed. Tidligere havde vi langt mere faglig ping-pong i huset, hvor vi blev udfordret og selv kunne spørge ind til tingene, men jeg mener stadig, at det var det rigtige at gøre, og det tror jeg også, det er i forhold til at etablere det nye innovationscenter.«

One World Award (OWA) uddeles af den globale økologiorganisation IFOAM Organics International og Rapunzel Naturkost, en af Tysklands største økologivirksomheder.

Hovedpræmien er en pris på 25.000 euro, ca. 175.000 danske kroner, og Økologisk Landsforening vinder i år hovedprisen for det stærke politiske arbejde og markedsarbejde, som foreningen har lavet gennem årtier. »Vi er beærerede over at vinde denne flotte pris. Vi arbejder hver dag for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Netop en pris som denne er en værdifuld anerkendelse af det arbejde, vi laver, og den vision vi har i Økologisk Landsforening,« siger Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening.

Juryen i OWA har især lagt vægt på, at Økologisk Landsforening har skabt stærke samarbejder i hele værdikæden og i samfundet.

PENGENE GÅR TIL PROJEKT Paul Holmbeck, der er tidligere direktør i Økologisk Landsforening og én af arkitekterne bag markedspartnerskaber og den danske økologipolitik, som blandt andet har sikret, at de offentlige køkkener serverer økologisk mad: »Det har været benhårdt arbejde hos mange—en rigtig holdindsats , men det har skabt den stærkeste økologipolitik i verden og en model for samarbejde og markedsudvikling, som mange lande nu interesserer sig for,« siger Paul Holmbeck.

Med prisen følger en præmie på 175.000 danske kroner. De skal bruges på et spændende og vigtigt område i økologien. »Vi ved, at de økologiske landmænd og NGO’er gør et vigtigt stykke arbejde for mennesker og for vores planet. I Økologisk Landsforening vil vi gerne bruge prisen og den økonomiske anerkendelse, der følger med på at udvikle et område med stor betydning for både klimaet og biodiversitet, nemlig skovlandbrug. Vi har et fire-årigt projekt, som involverer økologiske landmænd, virksomheder og køkkener. Dét arbejde vil vi gerne styrke yderligere med præmien fra One World Award,« fortæller Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening. /Økologisk Landsforening

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. april 2021 nr. 665

Råhandel rykker med Coop til Midtjylland Coop har en ambition om at fordoble salget af varer fra små fødevareproducenter. Det mål skal realiseres gennem en udvidelse af de seneste to års samarbejde med den danske startup Råhandel LOKALE VARER

AF JAKOB BRANDT

Via Råhandel kan producenterne sælge varer nemt og direkte til butikkerne. Samarbejdet har eksisteret på Sjælland i to år, og nu skal setuppet lanceres i Midtjylland i samarbejde med Coop-kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen.

I den forbindelse etablerer Råhandel indleveringsteder for jyske varer i Fødevarepark Skjern Enge og et lager ved Lystrup nord for Aarhus, hvor de første varer blev indleveret i sidste uge. Fra sidstnævnte adresse begynder Råhandel desuden at distribuere sit jyske sortiment samt nogle af de bedst sælgende produkter fra Sjælland til de jyske kunder, oplyser Råhandels stifter og direktør, Solveig Felbo.

EFTERLYSER JYSKE BASISVARER »Ekspansionen i Jylland er første skridt i Råhandels planer om at udvide vores service til det meste af Danmark i løbet af 2021. Vi har allerede en del producenter og endnu flere købere på platformen, og vi håber naturligvis, at endnu flere vil hoppe med på vognen i løbet af den kommende tid,« siger hun til Økologisk Nu. Hun efterlyser ikke mindst basisvarer som æg, mysli og ost fra mikromejerier, og det er kun et ekstra plus, hvis de er økologiske. »Vores platform er åben for mad -iværksættere, som selv producerer eller er involveret i produktionen af de fødevarer, de sælger gennem os.

Derudover henvender vi os til detail og horeca-branchen,« siger Råhandel-direktøren, som dog betoner, at samarbejdet med Coop betyder, at Råhandel ikke kan levere varer til andre danske dagligvarekæder.

MANGE VARER ER ØKOLOGISKE »Vi har en forventning om, at den succes, vi har oplevet på Sjælland gennem de seneste to år, fortsætter, og at vi med de erfaringer i bagagen kan gøre det endnu nemmere og mere gennemsigtigt for restauranter, butikker, hoteller og kantiner at handle med producenterne,« siger Solveig Felbo, som oplyser, at ca.

Solveig Felbo forventer, at Råhandel i løbet af 2021 vil begynde at distribuere varer til det meste af landet.

Foto: Christopher Mertz halvdelen af Råhandels nuværende producenter tilbyder økologiske varer.

Det harmonerer fint med Råhandels ønske om at bidrage til den grønne udvikling. »På nuværende tidspunkt er økologi det ene af to standardiserede pejlemærker, som køberne kan orientere sig efter, når de handler hos os. Det andet er varens geografiske oprindelse. På den måde giver vores platform producenterne mulighed for at konkurrere på andet end pris,« siger hun.

Ifølge lokalvarechef i Coop, Hanna Schaldemose, imødekommer Råhandels sortiment en stigende efterspørgsel på blandt andet danskproducerede og lokale varer. ”Kundernes interesse for varer med en særlig historie er stærkt voksende. Med Råhandel har vi fået en platform, der gør det meget nemmere for såvel producenterne som vores lokale butikker at imødekomme efterspørgslen,” siger Hanna Schaldemose.

TREDOBLING AF SALGET Ca. 500 forskellige varer fra 80 producenter er i øjeblikket til salg i ca. 100 Coop-butikker på Sjælland, og de har oplevet en markant stigning med en tredobling i salget i årets første tre måneder til et samlet omfang på ca.

100.000 enheder.

Adm. direktør Kræn Østergård Nielsen pointerer i den forbindelse, at lokal forankring altid har været en del af Coops dna, men ambitionerne rækker længere: ”Vi ønsker at fremme mangfoldigheden af danske fødevarer, støtte mindre leverandører, og tilbyde Coops kunder noget, de ikke kan få andre steder. Vores ambition er, at vi skal udvikle nogle af fremtidens store varer, som vil blive solgt i vores butikker i hele landet,” siger han.

De økologiske ribs i de drikkeklare safter fra Samsø Bær består som alle andre ingredienser i virksomhedens produkter af råvar fra Kattegat-øen. Foto: Samsø Bær

Samsø Bær tror på øget salg via Råhandels nye jyske filial Samsø Bær er en af de små østjyske fødevareproducenter, som ser frem til, at Råhandels varer bliver distribueret fra Aarhus LOKALE VARER

AF JAKOB BRANDT

Samsø Bær begyndte sidste år at benytte Råhandel som distributør på Sjælland, og firmaets direktør Lone Hundevad ser spændende perspektiver i, at salgskanalen nu åbner eget lager ved Aarhus. »Vi har nu leveret varer til bl.a.

Irma via Råhandels afdeling på Sjælland i fire måneder. Vi er godt tilfredse med salget, så vi glæder os til, at Råhandel nu får en afdeling på Jyllands-siden, hvor vores produkter er endnu mere lokale,« siger Lone Hundevad.

Samsø Bær producerer snaps, marmelade, saft og olie af nødder, blomster, raps, frugter, rabarber, figner, bær og andet godt fra samske marker og buske.

SKAL TIL AT PLUKKE MERE Går det som direktøren håber, skal der fremover plukkes lidt flere bær for at følge med efterspørgslen, som har fået et løft siden en fadlagret valnøddesnaps i 2018 nåede finalen ved produktprisen Sol over Gudhjem.

Lone Hundevad er hovedansvar-

lig for produktionen af kryddersnaps og har gennem syv år deltaget i messer og kørt Danmark tyndt for at sælge produkterne til specialbutikker og restauranter.

STARTEDE SOM EN HOBBY Snapsene er Lone Hundevad selv med til at producere hjemme på Holmgaard, som ligger ved foden af Besser Rev, hvor Samsø Bær har sin egen forretning. ”Når jeg præsenterer vores produkter i specialbutikker landet over, er det en stor tilfredsstillelse at have været så dybt involveret i fremstillingen,« siger Lone Hundevad.

Hun var ikke med, da Samsø Bær blev etableret som et hobbyprojekt af tre af øens største jordbæravlere og en lokal kok tilbage i 2001.

I dag er selskabet ejet af seks lokale familier, som alle brænder for at producere fødevarer af lokale råvarer, og den årlige omsætning er vokset til næsten tre mio. kr.

SAFT ÅBNER NYE DØRE »Det er kun fire år siden, at vi begyndte at lave drikkeklar saft, og det har åbnet døren til mange restauranter og caféer, og mange af dem efterspørger økologiske varer,« siger direktøren.

Først for et år siden blev selskabet økologi-certificeret og lancerede de første økologiske produkter – drikkeklare og koncentreret safte.

Men vejen dertil har naturligvis være meget længere, da ejerne insisterer

på kun at bruge lokale bær.

Ifølge Lone Hundevad har økologi og lokale varer vist sig at være en så god cocktail, at Samsø Bær i år planlægger at lancere sin første økologisk marmelade.

Derfor er der flere økologiske produkter og råvarer på vej, og i år regner Samsø Bær med at dyrke de første økologiske stikkelsbær. »Planen er, at vi skal lave testproduktion af økologisk marmelade i år, og så må vi se, om vi kan få økonomien til at hænge sammen,« siger hun.

EN FORLÆNGET ARM Produkterne fra Samsø Bær kan købes flere steder på Samsø og i mange af landets specialbutikker, men Lone Hundevad håber, at Råhandel bliver hendes forlængede arm, som kan være med til at åbne døren til flere jyske Coop-butikker og spisesteder.

Nu er butikkerne begyndt at henvende sig af sig selv, og på den måde kan hun spare nogle timer på landevejen. »I starten sendte vi varer til Råhandel hver uge, men fremover er det planen, at vores varer skal være fast på lager - både på Sjælland og i Aarhus. Vi dyrker selv de ribs, stikkelsbær, blåbær, hindbær, jordbær, figner og rabarber, som vi bruger og rundt i den samske natur plukker vi hyben, urter, blomster og blade, som også finder vej til glas og flasker«.

MAD & MARKED

30. april 2021 nr. 665

Dan Duck efterlader stort hul for landets andeproducenter

Læs artiklerne i fuld længde på Økologisk Nu - www.øko.nu

MEJERI: Fra maj måned kan Arlas økologer se frem til en afregning på helt op til 331,6 øre pr. kg., hvis de leverer mælk af den højeste kvalitet. Det er en realitet, efter at mejeriselskabet for tredje gang siden nytår hæver mælkeprisen. Den seneste stigning er på 11,2 øre pr. kg.

HOLTGAARD PLØJER JORDBÆRRENE OP GENERATIONSSKIFTE: Et planlagt generationsskifte er sat på standby og det bliver måske aldrig til noget. Derfor har landmandsparret Helge Kjær Sørensen og Anne Juhl pløjet jordbærrene op, lukket gårdbutikken og lejet jorden ud til en konventionel nabo.

Gennem de seneste 20 år havde Holtgaard ved Gyllingskov syd for Aarhus udviklet sig til et af Østjyllands mest populære pluk-selvsteder for økologiske jordbær og ærter, men nu er det slut.

FJERKRÆ

AF JAKOB BRANDT

BITTERT OG TRÆLS Samtidig ligger Danmarks eneste større andeslagteri stille. Hardy Eskildsen lægger ikke skjul på, at en fejlbehæftet kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen førte til en så dårlig medieomtale og milliontab, at det efter hans vurdering bærer hovedansvaret for, at de fire ejere af Dan Ducks driftsselskab DD Drift aldrig fik økonomien til at hænge sammen.

Han ærgrer sig i den forbindelse over, at der aldrig nåede at falde en afgørelse i den erstatningssag, som Dan Dock anlagde mod myndighederne med krav om et tocifret millionbeløb. »Det er bittert og det er træls, men

27

ARLA HÆVER IGEN PRISEN PÅ MÆLK

Driftsselskabet bag Dan Duck i Struer er gået konkurs, og det vil formentlig kræve 10-15 mio. kr. at genåbne det, vurderer Dan Duck-stifter Hardy Eskildsen

Danmarks største andeslagteri tabte kampen for overlevelse, og det er usikkert, om slagteriet kommer i drift igen, da det ifølge selskabets stifter og medejer Hardy Eskildsen vil koste 10-15 mio. kr. at få produktionen tilbage på vingerne.

Slagteriet er erklæret konkurs, al produktion er indstillet, og de 40 ansatte mister deres job. Det er facit, efter at driftsselskabet bag fjerkræslagteriet Dan Duck i Struer forrige tirsdag kastede håndklædet i ringen, og det bliver nu op til kurator Jan Bo Jørgensen at tage de næste skridt.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Det er slut med at slagte udsætterhøns og ænder i Struer. Arkivfoto: Jakob Brandt det blev én lang kamp for overlevelse, og jeg fandt aldrig nøglen,« erkender den jyske slagteriejer, som nu ser frem til at få mere tid til at passe sin anden virksomhed, Top Æg i Viborg, der ikke bliver direkte berørt af konkursen.

Sammen med to andre investorer købte han sig i 2020 ind i slagteriet, som de siden har drevet i samarbejde med grundlæggeren Martin Daasbjerg, men umiddelbart vurderer de det ikke som særlig sandsynligt, at nye investorer står på spring for at drive slagteriet videre.

ET STORT TAB FOR BRANCHEN En genåbning er dog en mulighed, da ejerne af det konkursramte driftsselskab stadig ejer bygningerne, men efter Hardy Eskildsens vurdering vil det formentlig kræve en kapital på 10-15 mio. kr.

Lars Bredahl, formand for fagudvalget æg og fjerkræ i Økologisk Landsforening, ærgrer sig over, at Dan Duck blev tvunget til at lukke, da

det formentlig betyder, at de danske producenter fremover bliver nødt til at transportere deres ænder til slagtning på udenlandske slagterier. »Det var ellers min opfattelse, at der var kommet godt gang i slagteriet, så konkursen er en ærgerlig situation for både Hardy, slagteriets ansatte og de økologiske andeproducenter,« siger Lars Bredahl.

Også den midtjyske fjerkræproducent Lone Hedegaard, formand for fagudvalget for lokalt salg og gårdbutikker i Økologisk Landsforening, har vanskeligt ved at acceptere, at Dan Duck er fortid. »Det er virkelig ærgerligt for branchen, at Hardy og Dan Duck skulle løbe ind i så mange lussinger undervejs. Jeg oplevede, at de gik meget seriøst ind i arbejdet, og det er utroligt, at det skal være så svært at drive et slagteri. Det har de ikke fortjent,« siger hun.

UNDERSØGELSE: HVER FJERDE VIL GERNE SPISE FLERE RÅVARER I SÆSON SÆSONVARER: De unge har i høj grad klimaet i tankerne, når de laver mad med årstidens råvarer, mens de ældre mest går op i smagen, viser undersøgelse fra Karolines Køkken.

Foråret er fyldt med friske, danske råvarer, og mange af dem bliver produceret af økologer, som kan glæde sig over svarene i en ny undersøgelse fra Karolines Køkken, som bliver drevet af Arla. Den viser, at hver fjerde dansker gerne vil blive bedre til at spise varer i sæson.

Det er især de ældre, der går meget op i at spise årstidens råvarer.

SVANEKE BRYGHUS ER DANMARKS FØRSTE CO2-NEUTRALE BRYGGERI KLIMA: Som det første bryggeri i Danmark er ølbrygningen hos Svaneke Bryghus verificeret som CO2-neutral. Det sker efter flere års intenst arbejde med bæredygtig omstilling, og den grønne milepæl markeres med en ny øl, der hedder Game Changer.

Svaneke Bryghus har i mange år arbejdet med bæredygtige tiltag.

Senest slog man over til 100 pct. økologi i 2018, og etablerede sin egen dåsekolonne i 2019. Siden årets begyndelse er al øl i Svaneke bryggetCO2-neutralt, hvilket bryggeriet fik verificeret af Force Technology.

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ ØKONU.DK

Andeproducent mister 19.000 ænder efter udbrud af fugleinfluenza På to dage må andeproducent Martin Daasbjerg både vinke farvel til eget slagteri og 19.000 syge gæslinger og ænder FJERKRÆ

AF JAKOB BRANDT

Dagen inden Martin Daasbjerg måtte indse, at andeslagteriet Dan Duck ville gå konkurs, viste prøver, at 19.000 økologiske ænder og gæslinger på en af hans to ejendomme var ramt af den højpatogene udgave af fugleinfluenza.

Det er anden gang på få år, at Martin Daasbjerg bliver tvunget til at sende et hold ænder til destruktion, og den 69-årige vestjyde erkender,

at det denne gang meget vel kan markere slutningen på en lang og produktiv karriere som andeproducent. Skulle nye investorer vælge at genåbne slagteriet, bliver det næppe med ham i ejerkredsen. »Jeg har kæmpet i mange år for at holde det hele kørende, men nu må yngre kræfter tage over og vurdere, om det er muligt at køre slagteriet videre,« siger Martin Daasbjerg, som med egne ord er den, der får det største hak i tuden efter konkursen.

TÆNKER MEST PÅ DYRENE I øjeblikket er den garvede andepionér dog mest berørt over den triste skæbne, der overgik hans elskede fjerkræ. »Det var forfærdeligt at se, hvordan de små syge gæslinger sad og

virrede med hovederne, og få timer senere var de døde,« siger Martin Daasbjerg, som holdt sig langt væk fra ejendommen, da myndighederne slog besætningen ned.

Gennem et langt arbejdsliv har han kæmpet en utrættelig kamp for at udvikle hjemmemarkedet for økologiske ænder, og da han via selskabet Dansk And i 2015 indrettede andeslagteri i Jutland Meats gamle bygninger på havnen i Struer, var det realiseringen af en gammel drøm. Den skulle sætte en stopper for transporten af levende fjerkræ til udenlandske slagterier.

Nu vil han selv bruge noget tid på at overveje, hvad der skal ske, når et hold på 12.000 raske ænder bliver sendt til slagtning. Men først skal han finde ud af, hvem der kan slagte dem.

RØMER VEGAN LANCERER PLANTEPØLSE MED DET HELT RIGTIGE KNÆK PLANTEBASERET: Efter to års intensivt udviklingsarbejde lancerer Rømer Vegan en plantebaseret knækpølse i Irma, som ifølge firmaet gør det muligt at gå grønt til grillen.

De grønne ingredienser ligger langt fra den røgede pølse af kalvog flæskefars, som danskerne ynder at bruge på både grill, pande og i gryderetter. Udviklingsarbejdet har da også taget to år, og mange eksperter har været med ombord. Resultatet er et produkt, som i konsistens og knæk kommer meget tæt på en traditionel grovhakket grillpølse. »Vi skal gentænke vores tilgang og adgang til fødevarer. Vi skal finde nye smage og bruge dem på måder, der løfter vores madoplevelser til nye højder,« siger Niels Rømer, stifter af Rømer Vegan.

28

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. april 2021 nr. 665

Viborg café gik efter guldet

De professionelle køkkener glæder sig over genåbning NYT FAGUDVALG: Der er nu sat navne på de køkkenfolk, der skal fungere som sparringspartnere og inspiratorer for Økologisk Landsforenings arbejde med at dreje udviklingen ind på en grønnere og mere bæredygtig kurs i landets professionelle køkkener. ”Vi sætter en milepæl med oprettelsen af et fagudvalg for professionelle køkkener, der understøtter den strategi, som Økologisk Landsforening arbejder ud fra. Vi skal bevæge os fra at være en landbrugsfaglig brancheorganisation til at være en bred interesseorganisation, der repræsenterer hele den økologiske værdikæde og heri spiller de professionelle køkkener en afgørende rolle,” siger Helle Borup Friberg, direktør for Økologisk Landsforening.

På Thrysøe The-& Kaffebar er 99,3 pct. af råvarerne økologiske, og det sætter et voksende antal stamkunder pris på SPISEMÆRKE

AF JAKOB BRANDT

I februar fik Thrysøe The-& Kaffebar som det første private spisested i Viborg mulighed for at skilte med Det Økologiske Spise-mærke i guld. Men allerede inden mærket blev synligt i vinduet, havde mange viborgensere og turister fundet vej til domkirkebyens lille økologiske oase. »Vi har taget et par fridage og er egentlig på vej hjem fra Nordjylland til Kerteminde, hvor vi bor. Men vi skulle lige forbi Viborg. Sidste år fik vi en strålende frokost her i caféen,« siger et midaldrende ægtepar om årsagen til, at de har lagt vejen omkring Thrysøe The & Kaffebar.

På grund af corona-restriktioner må de fynske gæster denne gang nøjes med takeaway kaffe og hjemmebagte snitter, som bliver langet ud gennem den halvdør, som café-ejer

Lars Nielsen har lavet for at kunne servicere kunderne under den seneste corna-nedlukning.

Før parret igen sætter kurs mod Fyn, har de også købt en pose af den specialristede kaffe, som Lars Nielsen har valgt at servere for caféens kunder.

Posen med kaffe købte de i nabobutikken Thrysøe The, Kaffe & Gaver, som Lars Nielsens hustru, Susanne Thrysøe, har drevet siden 2007.

SYMBIOTISK NABOSKAB De fynske kunders visit illustrerer ganske godt symbiosen mellem de to forretninger, hvor ægteparret har gjort økologi til et af pejlemærkerne, og butik og café deler en fælles hjemmeside. »Vi henviser altid til hinanden,« smiler Lars Nielsen, som har sørget for at Det Økologiske Spisemærke i guld hænger både i vinduet og på væggen i den lille fransk-inspirerede café, som ligger i Gravene nr. 7 - midt

Det Grønne Måltid er Thrysøe The & Kaffebars faste tilbud på en middagsret, men den skal bestilles i forvejen.

Under coronanedlukningen installerede Lars Nielsen en halvdør i caféen, så han kunne lange takleaway-mad og kaffe ud til kunderne. Foto: Thrysøe The & Kaffebar

Lars Nielsen glæder sig over, at han igen må få gæster i caféen efter længere tid med takeaway-salg, men halv-times-regel er ikke hans livret. Foto: Jakob Brandt

på et af Viborgs travleste handelsstrøg. »Da jeg opgjorde vores økologiprocent i sidste måned, lå den på 99,3 procent, og mange af vores kunder kommer på grund af økologien.

Her i byen har de ikke andre steder at gå hen, hvis de vil have økologi,« siger Lars Nielsen, som rejser sig fra cafébordet for at betjene en kunde, der er dukket op i halvdøren. »Hej, jeg skal lige have en af mine favoritter,« siger kunden, som kort efter trasker videre med en flaske økologisk hyldeblomstdrik i hånden. »Når man står her, så dufter det altid så godt,« siger en anden kunde, inden hun forlader halvdøren med en pose med tre af Lars Nielsens favoritter i form af hjemmebagte havtornsnitter.

HURTIG DOKUMENTATION Snitterne er krydret med havtornbær fra den bornholmske producent Høstet, som han opdagede under en ferietur forrige år.

Caféen køber desuden både råvarer fra AB Catering og Solhjulet, men Lars Nielsen har altid øjnene åbne for økologiske specialiteter. »Men jeg henter faktisk også en del råvarer i lokale supermarkeder.

De har et stort økologisk sortiment, og selv om det giver lidt flere bonner at holde styr på, så bruger jeg kun en halv time om måneden på at lave økologiregnskab,« siger Lars Nielsen.

Han har altid været glad for at bage, og mange viborgensere har fået smag for hans økologiske bagværk.

Er kaffe og kage ikke nok, tilbyder caféen forskellige sandwich, og kunder, der bestiller i forvejen, kan få en kødfri tallerken med »Det Grønne Måltid«.

Lars Nielsen kender efterhånden flere af stamkunderne så godt, at han ofte ved, hvad de skal have, før de når at bestille. »Folk er glade for caféen, og vi sælger mere og mere. Jeg kan betale min husleje, og der bliver også lidt til mig selv,« siger Lars Nielsen, da Økologisk Nu besøger caféen få dage inden det igen blev muligt at invitere kunderne indenfor.

Bliiip, bliiip, lyder det insisterende fra en elektronisk alarm i køkkenet, som er skærmet af espressomaskinen, som troner på et lavt bord inderst i lokalet. »Det er min brownie, som er færdig,« siger Lars Nielsen og forsvinder ind i bunden af caféen, hvor han kun har nogle ganske få kvadratmeter at arbejde på.

Tilbage ved cafébordet forklarer han, at det er vigtigt at få nødder og revet chokolade fordelt på kagen, mens den endnu er varm, så chokoladen smelter.

TRÆT AF OMSTRIDT REGEL Ellers er han lige nu mest optaget af, om ikke snart myndighederne fjerner den omdiskuterede regel, der forlanger, at gæsterne skal bestille bord mindst en halv time før de er kaffetørstige. »Det er de færreste mennesker, som tænker, at nu skal vi bestille bord, når de går i byen for at få en kop kaffe,« siger Lars Nielsen.

Derfor har de fleste af caféens gæster siden genåbningen været henvist til at sidde ude, hvor den kolde vind fra nord har skabt lidt for mange ledige stole på fortovet, så nu må det godt snart blive sommer i Viborg.

STOR SPÆNDVIDDE I UDVALGET Da der i april var stiftende årsmøde i det nyoprettede fagudvalg glædede Rikke Grønning fra foreningens foodserviceteam sig over den store spændvidde i udvalget, idet medlemmerne i den nyvalgte bestyrelsen, kommer fra meget forskellige køkkener. »De repræsenterer både private og offentlige køkkener, og køkkener som laver mad til børn, voksne og ældre, så de dækker branchen rigtig godt,« siger hun til Økologisk Nu. »Udvalget er nu jeres nye talerør, og jeg tror, at I får større indflydelse, end I er klar over,« sagde Rikke Grønning til den nyvalgte bestyrelse, som skal være med til for alvor at sætte fart på den grønne omstilling af måltiderne.

DE BLEV VALGT Formand for fagudvalget er Mona Carøe, der til dagligt er cheføkonoma ved Regionshospitalet i Randers.

Derudover består udvalget af følgende medlemmer: Søren Buhl, EAT Skolemad, Mads Dreyer, Skolerne i Oure, Heidi Hansen, Hahnemanns Køkken og Rikke Fjalland, Madsen & Fjalland. Erik Vithner fra Annis Madhus blev valgt som suppleant. /JB

”Det er utrolig glædeligt, at spisestederne nu får mulighed for at åbne både inde og ude. De har haft en hård tid, og det er vanskeligt at servere en syv-retters gourmetmenu udendørs,” siger Mona Carøe, som er formand for Økologisk Landsforenings nye fagudvalg for professionelle køkkener.

MAD & MARKED

30. april 2021 nr. 665

ØKOLOGISK LANDBRUG

29

Fødevarestyrelsen vil øge antallet af spisemærker hos de private spisesteder Corona har bremset væksten i antallet af spisemærker, men nu søsætter Fødevarestyrelsen en kampagne, som skal få flere private køkkener med på mærkerne SPISEMÆRKER

AF JAKOB BRANDT

Siden Det Økologiske Spisemærke blev lanceret i 2011, er antallet af spisemærkede køkkener hvert år vokset, og lige nu har 3.234 køkkener lov til at skilte med spisemærket i enten bronze, sølv eller guld.

I de første år efter lanceringen var der især fokus på omlægning af offentlige køkkener. Af samme grund fyl-der de langt mest på Danmarkskortet over økologiske spisesteder, hvor de udgør 90 procent.

Tilbage i 2014 0g 2015 voksede antallet af spisemærker årligt med næsten 60 pct. I 2016 og 2017 lå væksten på 24 pct., men da coronakrisen i begyndelsen af 2020 lammede mange af landets professionelle køkkener, kom dagligdagen ikke mindst for de private køkkener til at handle mere om overlevelse end udvikling, og antallet af spisemærker voksede sidste år kun med seks pct.

Nu skal der gang i omlægningen, og efter genåbning af horeca-branchens køkkener iværksætter Fødevare-styrelsen nu i samarbejde med Økologisk Landsforening en fælles indsats, som skal få flere private køkkener til at se potentialet i Det Økologiske Spisemærke og den tilhørende app, som guider forbrugerne til den nærmeste økologiske restaurant eller café.

Det oplyser Simon Rask, sektionsleder for bæredygtig mad og sundhed i Fødevarestyrelsen.

Trods opbremsningen i 2020 glæder han sig over, at der stadig er en positiv udvikling i antallet af spisemær-ker, og at de private køkkener gennem de seneste tre år har fastholdt den samme vækstrate som de offentlige. »De næste halvandet år vil vi øge fokus på Horeca-segmentet, og vi håber, at flere restauranter og caféer vil afprøve, om det er muligt for dem at løfte salget ved at henvende sig til den store del af befolkningen, som interesserer sig for økologi og bæredygtighed,« siger Simon Rask.

SPISEMÆRKER I FERIELANDET I Økologisk Landsforening bakker markedschef for foodservice, Torben Blok, op bag indsatsen. Han glæder sig i den forbindelse over, at de første spisemærker begynder at finde vej til de private spisesteder i ferielan-det, hvor der efter hans vurdering er et kæmpe uudnyttet potentiale for at sælge økologisk mad.

Det gælder ikke mindst i de populære turistområder i Nordsjælland, hvor Michael’s Cafe som den første i Liseleje netop har fået et spisemærke i sølv. »Jeg håber, at det bliver starten på en bølge. Det har altid undret mig, at det ikke vrimler med spisemærker på hele nordkysten, hvor mange økologiglade københavnerne opholder sig i weekenderne og når de holder ferie,« siger Torben Blok På økonu.dk kan du læse mere om markedschefens vurdering af økologiens potentiale i sommerlandet og møde café-ejer Michael Rasmussen, som sætter ord på, hvorfor han satser på et økologisk køkken.

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ ØKONU.DK

Antallet af Økologiske Spisemærker 2011-2020 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kilde: Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsens kontrol viser, at grossister og butikker med forarbejdning har styr på reglerne. Det bety-der, at forbrugerne fortsat trygt kan stole på dokumentationen bag Ø-mærket. Foto: Moment Studio

Kontrol cementerer Ø-mærkets troværdighed Danske forbrugere kan trygt stole på det røde Ø-mærke, viser en ny kontrolkampagne, som Fødevarestyrelsen har lavet i 2020 KONTROL

AF JAKOB BRANDT

Danske økologer ligger særdeles pænt, når det kommer til at have orden i de egenkontrolprocedurer, der følger med, hvis man vil sælge økologiske fødevarer. Det viser en kontrolkampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført hos knap 400 grossister og detailhandelsbutikker.

Hele 99 pct. af de grossister, slagtere og bagere m.fl., som indgik i Fødevarestyrelsens særlige kontrolkampagne, havde helt styr på dokumentationen og slap derfor for anmærkninger, da kontrollanterne kiggede forbi, oplyser Fødevarestyrelsen.

VIGTIGT FOR TROVÆRDIGHEDEN Virksomhederne havde både dækkende beskrivelser af deres økologiaktiviteter, fx hvilke varetyper de producerer, og kunne dokumentere, at deres egenkontrolprocedurer for aktiviteterne var i orden, og ifølge Henrik Nielsen, kontorchef i Fødevarestyrelsen, er der tale om meget flotte tal for en branche, som myn-

99 PROCENT HAVDE STYR PÅ PAPIRERNE • Fødevarestyrelsen gennemførte i 2020 en stikprøvekontrol, som omfattede 398 kontrolbesøg.

• 80 pct. af kontrollen omfattede grossister, mens resten af kontrollen foregik hos detailhandelsbutikker med produktion og salg af økologiske varer til forbrugerne.

• Kun en pct. af virksomhederne fik en indskærpelse på grund af mangelfulde skriftlige procedurer.

• Ved 12,5 pct. af kampagnekontrollerne blev der desuden fundet bagatelagtig forhold.

Det er et usædvanlig flot resultat, som er med til at underbygge troværdigheden bag Ø-mærket, og vores kontrol viser, at forbrugerne kan have fuld tillid til de økologiske varer, som de køber i butikkerne.

HENRIK DAMMAN FØDEVARESTYRELSEN

dighederne kontrollerer særligt grundigt. »Det er et usædvanlig flot resultat, som er med til at underbygge troværdigheden bag Ø-mærket, og vores kontrol viser, at forbrugerne

kan have fuld tillid til de økologiske varer, som de køber i butikkerne,« siger Henrik Nielsen.

Fødevarestyrelsen fandt dog bagatelagtige overtrædelser af reglerne om beskrivelser af virksomhedens egenkontrol hos hver ottende virksomhed.

Heraf modtog omkring hver fjerde en kort vejledning om økologireglerne og der blev ikke funder overtrædelser, der havde en karakter, så de udløste en bøde.

Ifølge Henrik Nielsen er virksomhedernes egenkontrol og dokumentation helt afgørende for troværdigheden af de økologiske fødevarer, og den nye kontrolrapport viser, at virksomhederne indtager en dukserolle, når det handler om at overholde økologireglerne og sørger for at økologiprocedurerne i deres økologirapporten er opdaterede mht. virksomhedens aktiviteter og den nyeste lovgivning.

30

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. april 2021 nr. 665

Økodag gav plads til begejstring,

masser af positiv medieomtale og

Normalt har Ny Lundgård op mod 4.000 gæster til Økodag. I år kom der kun en snes, men en af dem ankom i ministerbil, og fødevareminister Rasmus Prehn t.h. gav sig god tid til at komme tæt på dyrene under rundvisningen på det jyske landbrug, hvor værterne Steen Hareskov t.v. og Kirsten Kærgaard førte an.

mulighed for, at Poul Pedersen fra Thise og ØL-formand Per Kølster kunne udveksle holdninger med fødevareministeren i perfekte rammer på Ny Lundgård ved Tjele.

Minister: Livsglæden stråler ud af køerne Køernes dans imponerede fødevareminister Rasmus Prehn, som tog hjem med nye vinkler på økologisk landbrug efter Økodag på Ny Lundgård. ØKODAG

TEKST OG FOTOS: JAKOB BRANDT

Mens de fleste corona-trætte danskere venter utålmodigt på sidste etape af genåbningen af landet, sluttede ventetiden for de økologiske køer forrige søndag kl. 12, da økologer over hele landet lukkede deres køer på græs.

Efter nogle måneder på stald var det som altid nogle kåde, økologiske køer, som tumlede ud på græsmarkerne til en smuk forårsdag, hvor det ikke så ud til, at de tillagde det den helt store betydning, at corona-restriktioner medførte, at deres forårsfest for andet år i træk blev afholdt uden den sædvanlige kødrand af børnefamilier på den anden side af hegnet.

MAN BLIVER JO HELT HØJ Hos Thise-leverandørerne Kirsten Kærgaard og Steen Hareskov på Ny Lundgård mellem Viborg og Randers, så det heller ikke ud til at køerne registrerede, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) var blandt de få gæster, som havde taget opstilling langs marken ved middagstid.

Den socialdemokratiske minister benyttede dagen til at komme lidt

tættere på det økologiske landbrug, som han selv er en varm fortaler for, og begejstringen steg nogle grader under besøget, hvor han gav sig god tid til at komme helt tæt på de store produktionsdyr. De må i øjeblikket lægge øre til en del kritik som landbrugets store klimasyndere, men denne dag var vinklen rettet mod dyrevelfærden. »Man bliver jo helt høj af at se køerne tumle rundt på marken. Det er bare enormt livsbekræftende, og det giver en bedre forståelse for, hvor god økologien er for dyrevelfærden. Man kan jo se, at livsglæden stråler ud af køerne,« sagde Rasmus Prehn, da han for første gang deltog i Økodag.

PÅTRÆNGENDE UDFORDRINGER Dyreholdet på Ny Lundgård omfatter p.t. 80 malkekøer og ca. 120 stude, kalve og kvier, hvis tilværelse Rasmus Prehn blev en del klogere på under

Man bliver jo helt høj af at se køerne tumle rundt på marken. Det er bare enormt livsbekræftende, og det giver en bedre forståelse for, hvor god økologien er for dyrevelfærden. Man kan jo se, at livsglæden stråler ud af køerne.

RASMUS PREHN, FØDEVAREMINISTER (S)

det knap tre timer lange ophold på det jyske landbrug, hvor værtsparret var flankeret Thise-direktør Poul Pedersen og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. De to sidstnævnte benyttede lejligheden til at få en længere snak med ministeren om nogle af de mest påtrængende udfordringer, som landbruget står over for.

Samtidig fik ministeren mulighed for at blive klogere på det økologiske kredsløb og grundtankerne bag økologisk landbrug. »Noget af det, jeg tager med fra det her besøg, er, at når man dyrker landbrug på den her måde, så får man en skarpere kvalitet, som formentlig ligger i den spidse ende af de gode produkter, og hvis vi skruer ned for noget af det andet, kan det være, at vi både kan passe bedre på vores klima, men også på vores miljø og biodiversitet,« sagde Rasmus Prehn efter ved selvsyn at have konstateret, hvor glade de økologiske køer er for at betræde forårets første græs.

BEGEJSTRING OG VENERATION »Som jeg forstår det, er en af pointerne, at det øger biodiversiteten, når køerne afgræsser markerne. For hvis ikke markerne bliver, er der dyr, som forsvinder fra vores natur,« sagde han efter en rundvisning på det jyske landbrug, hvor de jyske værter forklare ministeren, hvordan kvægbruget efter deres vurdering både bidrager til øget biodiversitet og et bedre klima. »Det er klart, at begejstringen og veneration for at have glade dyr, ordentlig dyrevelfærd og stolte land-

Endelig er det forår... Foto: Søren Gammelmark

ØKODAG GAV OMTALE I UDLANDET

Via den livestreaming, som Økologisk Landsforening havde arrangeret fra landbruget Vestervang i Vildbjerg, og en solid mediedækning, havde mange danskere gode muligheder for at følge den største mærkedag i de økologiske køers årskalender.

Som noget særligt havde flere danske ambassader i bl.a. Indien, Tjekkiet, Polen og Korea i år valgt at omtale Økodag, som dermed får mulighed for at spille en rolle i brandingen af Danmark som en af verdens førende økologi-nationer, og det glæder projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening. »Økodag betyder meget – både for økologerne, de økologiske mejerier og for køerne. Det er den dag, hvor vi fejrer økologien og dyrevelfærden, og hvor borgerne har mulighed for at komme helt ind i maskinrummet på de økologiske gårde. I år blev det lidt anderledes, men vi håber, at det igen til næste år bliver muligt at opleve Økodag live, og man kan godt allerede nu sætte kryds ved 10. april 2022,« siger hun.

mænd, der gør deres bedste, kun bliver stimuleret og styrket under et besøg som det her, og det skal afspejle sig i vores kommende land-

brugsudspil,« sagde Ramus Prehn til Økologisk Nu, inden ministerbilen satte kurs mod København og landbrugsforhandlingerne.

ANNONCER

30. april 2021 nr. 665

31

KORT & GODT

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

Overvejer du at lave eller forhandle biodynamiske Demeter-produkter i din virksomhed?

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

Næste nummer: Udkommer 28. maj

Annoncedeadline 17. maj

Nr. 666

2. juli

21. juni

667

27. august

16. august

668

24. september

13. september

669

29. oktober

18. oktober

670

26. november

15. november

671

30. dec.

13. december

672

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tilbyder gratis vejledning om vilkår for produktion, mærkning og markedsføring af biodynamisk produkter.

Kontakt os på info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45 Projektstøttet af Fonden for økologisk landbrug

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45.

LÆS SENESTE NYT OM ØKOLOGIEN OG TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ ØKONU.DK

Økoskilte i smedejern

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

30. APRIL 2021 | NR. 665 | 41. ÅRGANG

Den åbne stalddør er en del af den innovation, der skaber et bæredygtigt landbrug ligere intensivering og yderligere indespærring af dyrene for at løse landbrugets klimaudfordring.

POLITISK KLUMME

Men med yderligere intensivering har vi ikke løst, at naturen mangler plads, at forbruget af antibiotika skal ned, at dyrene skal have et bedre liv end i dag og behandles som levende og sansende væsener.

Vi har heller ikke løst, at Danmarks klimalov kræver en absolut nedsættelse af den samlede udledning af CO2-ækvivalenter, hvis effektivitetsforbedringer modsvares af merproduktion.

Det er med en blanding af en vis frygt og en vis spænding, vi går og venter på landbrugsudspillet, som også bliver landbrugets klimaaftale.

Den danske husdyrproduktion står midt i orkanens øje med klare kritikere på den ene side, der tæt på taler for en fuldstændig afvikling af husdyrproduktionen, og et konventionelt landbrug på den anden side, der forsvarer danske husdyrproducenter som blandt verdens bedste, og hvis vision synes at være yder-

Opgaven er ikke kun at løse klimaudfordringen; opgaven ligger i at skabe et bæredygtigt landbrug. For at opfylde det behov skal vi svare på flere samtidige krav på samme tid. Vi skal levere på både klima, natur, biodiversitet, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd og fødevarer uden pesticidrester, og med alle de samtidige krav kan klimaudfordringen i husdyrproduktionen ikke bare besvares med yderligere intensivering.

AF SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Opgaven er ikke kun at løse klimaudfordringen; opgaven ligger i at skabe et bæredygtigt landbrug. For at opfylde det behov skal vi svare på flere samtidige krav på samme tid. Vi skal levere på både klima, natur, biodiversitet, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd og fødevarer uden pesticidrester, og med alle de samtidige krav kan klimaudfordringen i husdyrproduktionen ikke bare besvares med yderligere intensivering.

Nej, så må svaret være at lukke dyrene ud af staldene, som vi netop gør i økologien, og som er et vigtigt element i Økologisk Landsforenings vision for en fremtidig bæredygtig landbrugsproduktion.

Hvis alle landbrugsdyr skal have adgang til den åbne himmel, kan Danmark umuligt opretholde så stor en samlet husdyrproduktion, som den vi har i dag.

Færre dyr nedbringer behovet for at dyrke foderafgrøder.

Nogle af arealerne vil i stedet blive brugt til at dyrke afgrøder, der kan spises direkte af mennesker, men da vi kan dyrke mad til mange flere på det samme areal, når marken bruges til afgrøder, der kan spises af mennesker, vil en nedgang i husdyrproduktionen også være en vej til at kunne give jord tilbage til naturen og få kampen om jord til at gå bedre op.

At åbne døren til stalden er sammen med en solid investering i at blive verdensmester til at producere øko-logiske planteprodukter til

tallerkenen det svar, som jeg igen og igen svarer, når jeg tager del i debatter og møder om landbrug og klima.

Og det er det, som jeg ser for mig, vi kan sætte gang i, hvis Økologisk Landsforening lykkes med at ændre arkitekturen på EU’s landbrugsstøtte.

Som menneskehed elsker vi at løse udfordringer med innovation. At lukke stalddøren op kan vise sig at blive en del af den innovation, der gør det danske landbrug bæredygtigt.

Mens jeg skriver denne klumme, kan jeg høre alle dem, der tilbageviser den åbne stalddør og mindre danske husdyrproduktion med, at vi bare sender produktionen ud af Danmark.

Men hvorhenne har man ret til kun at arbejde med klimabelastning og ikke med bæredygtighed?

Vi har indgået en Parisaftale, og verden over arbejdes der med FN’s 17 verdensmål. Økologien er en vigtig del af løsningen.

Kalve på græs uden parasitterne

FAGLIGT TALT

AF SOLVEJG HORST PETERSEN, KVÆG- OG STRATEGIRÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Kalvene er kåde i forårssolen.

De nyder den friske luft og det nye spændende græs.

Skal den gode velfærd opretholdes, så pas godt på, at coccidier og

løbetarmorm ikke tager humøret fra kalvene. Helt ideelt er det, hvis du kan lukke de små kalve ud på rene marker, hvor de samtidig har adgang til både læ, tørvejr og suppleringsfoder.

En ren mark vil sige en græsmark, hvor der ikke har græsset kreaturer året før. Græsset må gerne være godt langt, når de kommer på folden, og der skal være god plads.

På den måde, er de selv med til at forebygge ved ikke at æde græsset i bund tæt på kokasserne.

Foldskifte er med til at bryde opformering af løbetarmorm. Derfor kan du med fordel tilbyde kalvene en ny fold igen i begyndelsen af juli.

En ren fold på det tidspunkt

Husk, at ved det mindste tegn på mistrivsel eller diarre så tag gødningsprøver straks.

Og sæt gang i behandling, hvis der er behov for det. Jo tidligere en infektion opdages, jo mindre belaster det dyrene.

vil sige en mark, hvor der ikke har græsset dyr i forsommeren. Det kan dermed fint være en del af en mark,

hvor du har taget 1. og 2. slæt. På det tidspunkt er kalvene så store, at de kan klare sig uden suppleringsfoder, når bare der er græs nok.

Når de næste små skal ud i løbet af sommeren, er det vigtigt, at de ikke bliver blandet med den gruppe kalve, som allerede har været ude.

En gruppe af kalve, som græsser sammen har opnået samme niveau af smittetryk og dermed også samme immunitet.

De nye kalve, som lukkes ud, har endnu ikke opbygget immunitet, og de vil derfor være langt mere sårbare for smitte, hvis de blandes med de kalve, som allerede har opbygget en vis immunitet.

De nye små skal derfor gå i deres

egen gruppe og skal også tilbydes en ren mark, hvis det er praktisk muligt.

Har du ikke rene marker til de små, så er det endnu vigtigere, at der er rigeligt suppleringsfoder. Foderet skal være energirigt, kalvene skal kende det fra stalden, og ædelysten til det skal være stor.

På den måde sikrer du, at når kalvene æder græs og optager parasitter, så udgør det en mindre del af deres foderration og risikoen for alvorlige angreb er derved mindre.

Husk, at ved det mindste tegn på mistrivsel eller diarre så tag gødningsprøver straks. Og sæt gang i behandling, hvis der er behov for det.

Jo tidligere en infektion opdages, jo mindre belaster det dyrene.