4
ØKOLOGISK LANDBRUG
TEMA: DYREVELFÆRD
30. april 2021 nr. 665
At dyrene kommer udenfor er et centralt parameter for dyrevelfærden i økolog, mener både World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse. Begge organisationer anerkender, at det mere frie liv indebærer nogle risici, men påpeger, at det også øger muligheden for gode oplevelser at komme ud. Foto: Søren Gammelmark
Dyreorganisationer anbefaler økologi for dyrenes skyld, men har også øje på de ømme tæer Trods en højere risiko for skader og øget dødelighed har økologiske dyr grundlæggende en bedre velfærd end i den konventionelle produktion, mener World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse. De to organisationerne peger dog også på flere velfærdsmæssige udfordringer i økologien især i mælkeproduktionen
DYREVELFÆRD
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Hvad er bedst dyrevelfærd? Et indelukket, men mere sikkert liv med lavere dødelighed eller et mere frit liv med de risici, der følger med? Det er et dilemma, som deler vandene i landbrugsbranchen, men dyreværnsorganisationerne World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse er ikke i tvivl: Efter deres vurdering har økologiske dyr grundlæggende højere dyrevelfærd end i den konventionelle produktion. »Vi er nødt til at forholde os til, hvad der er på markedet, og her er økologien forrest mht. dyrevelfærd, dels fordi dyrene kommer ud, har bedre plads, mere berigelse, og fordi produktionen ikke er helt så intensiv som den konventionelle,« siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse og medlem af Det Dyreetiske Råd – oveni har hun en baggrund som agronom med
Grundlæggende er det farligt at leve et naturligt liv som dyr. Man kan sammenligne det lidt med vores coronatid: Hvor længe kan vi som mennesker acceptere at være lukket inde for at overleve kontra at leve et frit liv? ESBEN SLOTH, KAMPAGNECHEF HOS WORLD ANIMAL PROTECTION
speciale i dyrevelfærd. Med hensyn til den øgede risiko for skader og højere dødelighed svarer hun: »Det er klart, at når man lukker dyr ud, er der en større risiko for, at
de potentielt kan komme til skade, men der er også større potentiale for, at de kan få gode oplevelser, og det handler dyrevelfærd jo også om. Folks opfattelse af dyrevelfærd har ændret sig: I starten handlede det kun om sundhed og fysiologi, så begyndte man at skele til adfærden om at undgå negative oplevelser, og nu er vi gået endnu længere og siger, at der også skal være positive oplevelser; altså at man i højere grad tilgodeser dyrenes natur.« Hun understreger, at det selvfølgelig er afgørende for velfærden i et økologisk udeliv, at landmanden tager hånd om de problemer, der måtte opstå eksempelvis med skader og sygdom: »Det er bare farligt kun at se på dødeligheden som et enkeltstående parameter – man skal også se på, hvilket liv dyrene har, mens de lever, og
så skal man gøre alt, hvad man kan for at minimere skader.« OVERLEVE KONTRA AT LEVE Hos World Animal Protection har man samme holdning om, at der ikke kun bør ses på dyrenes biologi – altså om dyret er sundt og raskt – men også på om dyret har mulighed for at få sine naturlige behov opfyldt. »Det har økologien mere fokus på,« siger kampagnechef Esben Sloth. Han erkender også, at udelivet medfører flere risici. »Grundlæggende er det farligt at leve et naturligt liv som dyr. Man kan sammenligne det lidt med vores corona-tid: Hvor længe kan vi som mennesker acceptere at være lukket inde for at overleve kontra at leve et frit liv? Jeg synes, det er en interessant parallel, for med dyrene holder vi ræven væk ved at spærre dem inde,
