Økologisk Landbrug, 27. maj 2022, nr. 676

27. MA J 2022 | NR. 676 | 42. ÅRGANG

Striber i landskabet for markens helte

Mariehøns kan æde op til 60 bladlus om dagen. De voksne svirrefluer hjælper med bestøvning, og dens larve er en grådig, naturlig fjende af bladlus.

Nyttedyrene hjælper landmændene, og landmændene kan til gengæld hjælpe nyttedyrene ved at dyrke i striber.

Side 4-5

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

27. maj 2022 nr. 676

Det er vigtigt at skrive om klimaforandringerne i en landbrugsavis skeskabte klimaforandringer viser, hvorfor landbrugssystemet skal ændres, og de viser, at økologien har sin berettigelse, idet den er styret af en filosofi om et landbrug i balance med sine omgivelser.

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Når redaktionen endnu en gang skriver en artikel om klimaets tilstand, kan jeg sagtens få tanken: Er det overhovedet relevant for landmanden, når nu økologi ikke omtales i artiklen, og der ikke bliver nævnt konkrete redskaber, som man kan bruge i marken? Men så minder jeg mig selv om, at ja; det er i dén grad relevant. For de menne-

Efter industrialieringen har mennesket glemt denne balance. Det har ført til en lang række konsekvenser såsom forurening med kvælstof og pesticider, tilbagegang for biodiversiteten og et stort klimaaftryk, og det er derfor helt på sin plads, at vi også i denne avis omtaler disse konsekvenser, da de understreger behovet for en gennemgribende forandring af landbruget.

Vores enorme aftryk på kloden viser, hvorfor det er nødvendigt med et landbrug, der producerer mere plantebaseret og mindre animalsk.

Hvorfor det er nødvendigt at tage

mere hensyn til biodiversiteten, og hvorfor det er nødvendigt at nedbringe brugen af pesticider.

At tale om problemerne er også at lære; når man ser, hvordan vores handlinger har konsekvenser, kan man arbejde på at forbedre sine metoder.

Artikler, som den vi bringer i dette nummer, om klimaets tilstand og vejrekstremerne i 2021 skal ikke kun fortælle, hvorfor der er behov for et mere klimavenligt landbrug. De skal også fortælle landmændene, hvad der er i vente for dem, så branchen kan omstille sig.

Med stigende temperaturer, længerevarende tørker, kraftigere regn og havstigninger skal landmændene forberede sig på en fremtid, hvor det er nødvendigt at tilpasse driften, bl.a. ved at finde mere robuste

sorter, der kan klare de ændrede vejrmønstre, håndtere tørkeperioder og modarbejde oversvømmelser, eksempelvis ved at plante flere træer.

Derfor kan man selvfølgelig godt blive træt af igen og igen at høre, hvordan klimaforandringerne tager til, og at verdens landbrug har et for stort klimaaftryk, men vi kan ikke negligere en så stor problemstilling som klimaforandringerne - heller ikke selvom artiklerne kan lyde som gentagelser, når der nok en gang er slået en varmerekord.

Klimaet har forandret sig unaturligt hurtigt, siden mennesket for alvor begyndte at bruge fossile brændstoffer for 170 år siden, og landbruget blev intensiveret: Den globale gennemsnitstemperatur er siden da steget ca. 1,1 grader celsius - det er 10 til 20 gange hurtigere end normalt

for en mellemistidsperiode. Og selvom én grad kan lyde minimalt, har det stor effekt på vejret - tænk på, at én grad kan være forskellen på, om man har feber elle ej.

Forskning har vist, at den globale hvedeproduktion falder med over fem pct., for hver grad temperaturen stiger. Et andet studie viser, at risikoen for tørke i landbruget stiger fra 9 pct. ved den ’normale’ temperatur før den industrielle revolution til 24 pct. ved en opvarmning på 1,5 grader og 61 pct. ved en opvarmning på 4 grader.

Paris-aftalens målsætning om at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader i år 2100 er under pres, og det udgør en trussel mod vores fødevaresystem.

Det er i vore alles interesse at være bevidste om problemet og arbejde sammen om at løse det.

Naturen i sin helhed er fødevarevare­ produktionens forudsætning

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

Små tre måneder inde i forpersonskabet kan både jeg og næstforperson Sten Dissing se, at der er brug for både økologien og fællesskabet. Jeg har været på besøg hos dygtige landbrugere, virksomheder, køkkener og fødevarenetværk fra Tinglev i syd, til Thorsminde i vest, Them i midt og

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag: 2.600 ISSN 2596-8181

Vipperød og København i Øst.

Alle steder er klimaet i fokus, og det er godt. I det økologiske fællesskab misser vi ikke en mulighed for at udvikle økologien og understrege, at den er en del af løsningen for en planet i balance – både når det handler om klima og ikke mindst om biodiversitet.

Hvis den nedgang fortsætter, er vi for at sige det rent ud alvorligt på spanden. Insekterne har jo den vigtige rolle, at de arbejder i vores ’bestøvningsafdeling’, nogle af dem gør sig i ’nedbrydningsafdelingen’, og andre igen er en vigtig del af ’fødekædeafdelingen’, hvor de fungerer som dagligt måltid for andre arter.

For der er en anden krise, der er lige så presserende at handle på som klimaet: Det er biodiversitetskrisen.

Nogle af vores allervigtigste hjælpere i landbruget og fødevareproduktionen er de helt små nemlig insekterne. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er 40 pct. af insekterne i tilbagegang, og en tredjedel af insektarterne er direkte truede.

I øjeblikket kører Økologisk Landsforening en mærkesagskampagne for dyrevelfærd, hvor vi taler mest om velfærd for gris, ko, får, høns og andre kendte landbrugsdyr.

Men vi arbejder jo også med dyrevelfærd for de vigtige leddyr, når vi arbejder for klimaet med at reducere vores CO2-udslip, binde kulstof og udvikle et endnu bedre recirkuleringssystem.

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317

Så når nogen taler om at intensivere landbrugsdriften og øge brugen af pesticider og kunstige gødningsmidler som løsningen på at skabe mere plads til vild natur, må vi økologer gå imod det. Det er jo netop en intensiv drift og brug af insektgift, der har ryddet alt for grundigt op i den vilde natur og fjernet god dyrevelfærd for vores insekter og andre markdyr.

For at pudse glorien en smule, er økologer allerede i fuld gang med at sikre en mangfoldig afgrødesammensætning og produktion og sikre plads til, at naturen indgår i vores planlægning af afgrøder.

For år tilbage begyndte vi at sende de første poser med bi- og insektvenlige frøblandinger ud til landmændene, så de kunne etablere

bi-striber. De seneste år har vi også sikret bi-venlige blomsterblandinger til forbrugerne i samarbejde med detailhandlen for at skabe en bevidsthed om den vigtige dagsorden.

På den måde har vi bundet landbruger og forbruger sammen i en indsats for dyrevelfærd.

Selvom bi-striberne på marken og vilde blomster i parcelhushaverne er et lille bidrag, bliver problematikken og alvoren synlig og minder os alle sammen – uanset hvor vi er i værdikæden – om, at vi skal handle, og at vi kan handle.

At vi alle har en vigtig rolle at spille for at bevare naturen i sin helhed, vildskab og diversitet for, at vi fortsat kan producere, forarbejde og spise sunde og naturlige fødevarer.

Illustration på side 3: Emil Karstensen

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

TRYK OTM Avistryk, Ikast

INDHOLD

27. maj 2022 nr. 676

MARK & STALD

TEMA

SIDE 4 - 13

SIDE 10-11

Græs er det nye spisekammer for dyr – og sandsynligvis også mennesker

Læs også: Mark & Stald Side 4-5 - Markens helte har det bedre, når landmanden dyrker i striber - Konsulent advarer mod ensidigt fokus på urørt natur Side 6 - Danmark mangler en plan for træerne i landbruget Side 7 - Jordbrugsfond opruster i jagten på nye investorer - Landbrugets klimaaftryk vokser på Danmarks klimakonto

SIDE 16 - 17

SIDE 14

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 14 - 15

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 18 - 22

SIDE 17

SIDE 18-19

Kloden er fanget i en stime af rekordvarme, og det har ramt vores madproduktion

Jordens Frugter sejrede sig ihjel

Side 8 - KRONIK: Ny strategi til startfodring af smågrise

ud over liggetid - Udelivet giver mange positive halepositioner

- Solid fremgang for Friland i første halvår - Kvickly bliver Coops klimalaboratorium

Side 9 - ICROFS: Nyt værktøj skal udvikle bæredygtig griseproduktion - FAGLIGT TALT: Vikke eller ikke?

Politik & Udvikling Side 16 - EU: Danmark mangler løsninger på husdyrenes klimaaftryk og tab af arter

Side 21 - Økologer dominerer finalefeltet ved Produktprisen 2022 i Gudhjem - Sofari tiltrak 9.000 gæster

Side 12-13 - Landbrugsstyrelsen har politianmeldt økolog efter kastration af grise - Honning kan være ulovlig at sælge

Mad & Marked Side 19 - Helsam trækker håndbremsen i forhold til at åbne nye fysiske butikker

Side 22 - Jyske køkkener er på mission med ØL - I Taastrup sår forskere frø til et plantebaseret eventyr

Tema: Dyrevelfærd Side 15 - Ny kvægforskning: Højt græsoptag går ikke

Side 20 - Det er blevet dyrere at være økologisk forbruger i Danmark

Drivgangene er den største udfordring for sunde klove

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

Flere steder i landet afprøves forskellige versioner af stribedyrkning tilpasset dansk økologisk jordbrug. På billedet ses en forsøgsopsætning på Lolland, hvor der indgår ni afgrøder i et forsøg med tre og seks meter brede striber. Foto: NBR

Markens helte har det bedre, når landmanden dyrker i striber Med stribedyrkning kan man opnå en gavnlig interaktion mellem afgrøderne, samtidig med at man sikrer levesteder for skadedyrenes naturlige fjender, der måske med rette kaldes for ’markens helte’.

BIODIVERSITET

AF MALTHE KARSTENSEN

Landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune rummer store karaktermæssige variationer med alt fra foranderlige naturarealer til det enkle og åbne med store dyrkede marker.

Plantager og hegn danner flere steder i området en rummelig afgrænsning af store til små marker, men der er alligevel noget, der skiller sig ud.

På markerne hos Ole Green lidt sydøst for Ringkøbing by står afgrøderne i striber som i en forvokset køkkenhave. Striberne med korn og

hestebønner brydes af lange rækker med solbær, ribs og stikkelsbær. »Jeg plejer at kalde boniteten her for en ’JB strandsand’, og så er det uden vanding. Vi er i naturens magt, så for mig som producent handler det om, hvad vi kan gøre for jorden, lige så meget som omvendt,« fortæller Ole Green.

Han er »først og fremmest« landmand, men nogle kender ham måske bedst som stifter af Agrointelli, der laver den autonome markrobot med navnet Robotti. En blæsende solskinsdag i maj var han også vært, da Food & Bio Cluster og Innovationscenter for Økologisk Landbrug havde inviteret interesserede til at høre mere om stribedyrkning.

MARKENS HELTE Knud Tybirk fra Food & Bio Cluster indledte med at fortælle, at man med stribedyrkning faktisk kigger tilbage, foruden at man også i høj grad kigger frem. Man skal da heller ikke bruge lang tid på arealinfo.dk med at se på flyfotos fra 1945 af marker, hvilket

som helst sted i landet, før man opdager, at de må have haft en del flere marknumre i markplanen dengang.

Måske er der god grund til fremover at få mere variation i markerne igen, og det kan være i landmandens egen interesse. Ifølge Maja Eline Petersen, der er konsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, gavner det bl.a. nyttedyrene, der også går under betegnelsen ’markens helte’. »Vi vil gerne fremme den funktionelle biodiversitet, som gavner produktionen og har en ret stor værdi.

Mange af vores afgrøder er afhængige af bestøvere, så det har en stor værdi at sørge for bedre forhold for bestøverne. Det samme gælder rovinsekter, som skaber en naturlig skadedyrsregulering,« siger hun og giver eksempler på nogle af markens helte: »Mariehøns, både voksne og larver, kan æde op til 60 bladlus om dagen gennem hele livet. De voksne svirrefluer hjælper med bestøvning, og dens larve er en grådig, naturlig

fjende af bladlus. De skal have gode forhold, for de arbejder for landmanden ude på marken.« BEDSTE AF TO VERDENER En større diversitet af afgrøder hjælper markens helte, men det er ikke nødvendigvis nemt i en tilpasset landbrugsproduktion. »Vi ved, at det virker at øge afgrødediversiteten, fordi det giver bedre levevilkår for nyttedyr og skjuler den enkelte afgrøde for skadedyr. Det kan dog nogle gange være svært at øge afgrødediversiteten og samtidig have en rationel produktion, men det er her, at stribedyrkning kommer ind i billedet,« siger Maja Eline Petersen.

Ved stribedyrkning får man nemlig det bedste fra to verdener ifølge hende. »Afgrøderne dyrkes uafhængigt af hinanden og skal ikke adskilles efter høst, men striberne er smalle nok, til at der opstår interaktion mellem afgrøderne i striberne.« Hvis stribedyrkningen for alvor skal tilgodese insekterne, så skal der

også være tilflugtssteder, ligesom det er tilfældet i Ole Greens marker, hvor vintergrønne marker og rækker med bærbuske sikrer levesteder året rundt. »En af fordelene er, at man skaber en gavnlig mosaik af levesteder, der kan understøtte insektlivet, og det er ikke kun gavnligt for biodiversiteten, men det er også gavnligt for landmanden, da mange insekter jo fungerer som bestøvere eller rovinsekter. Hvis man designer stribedyrkningen, så der altid er grønt dække nogle steder på marken, så har man overlevelsessteder for nyttedyrene på alle tider af året, og et sted de kan immigrere til, når der er forstyrrelser andre steder på marken i form dyrkningsaktiviteter,« siger Maja Eline Petersen.

MERE HONNING Det er ikke kun Ole Green, der kan høste fordelene af stribedyrkningen på sine marker. Det kommer også Lottie Holm til gode.

Hun er biavler og sælger honning

MARK & STALD under navnet ’Bigaarden mellem Hav & Hede’, og hun har bl.a. bistader ved Ole Greens marker. »Der er helt bestemt mere honning her,« siger hun og fortsætter: »Stribedyrkning giver rigtig god mening for alle slags bestøvere. Flere afgrøder tiltrækker bredt, og især bælter med bærbuske, synes jeg, er helt fantastiske. Bestøvere har forskellige tungelængder, så der skal være forskellige typer af blomster for at gavne bredt. Derudover har bierne også brug for en sammensat kost, så det er faktisk vigtigt, at der er varieret udbud af forskellige slags pollen.« Lottie Holms bier producerer ikke kun honning, for en lang række afgrøder i landbruget og i frugtavlen kvitterer for insektbestøvning med højere udbytter.

En tysk undersøgelse har tidligere vist, hvor meget insektbestøvning rent faktisk hjælper: For hestebønner er der f.eks. tale om 5-45 pct. merudbytte, som alene kan tilskrives bier og andre insekters bestøvning, mens bierne kan sikre op til 15 pct. i merudbytte i vinterraps.

UNDERTRYKKER SYGDOMME Stribedyrkningen er med til at påvirke andre ting end livet over jordoverfladen. Livet i jorden forbedres nemlig, når der indlejres flere forskellige afgrøderester.

Forskellige mikroorganismer kan være tilknyttet forskellige afgrøder, så man har en forventning om, at flere forskellige afgrøder øger diversiteten af jordlivet. Det kan samtidig have en positiv effekt på afgrødernes sygdomstryk. »Man får skabt en mikrobiel sammensætning, som er med til at undertrykke de patogener, der kan påvirke udbyttet. Den påvirkning, man opnår, af sammensætningen af mikroorganismer i jorden har formentlig en positiv effekt i forhold

27. maj 2022 nr. 676

Man får skabt en mikrobiel sammensætning, som er med til at undertrykke de patogener, der kan påvirke udbyttet.

MAJA ELINE PETERSEN, KONSULENT VED INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

til at undertrykke opformeringen af sygdomme. Forhåbningen er, at man formindsker eller forsinker sygdomsangreb, da de forskellige afgrøder ikke er værter for de samme sygdomme,« siger Maja Eline Petersen og tilføjer: »Striberne fungerer både som fysiske barrierer og som en fortynding af værtsplanterne. Der er f.eks. forsøg, som har vist en reduktion på 20 pct. af kartoffelskimmel i marker, hvor kartoflerne er dyrket i striber mellem andre afgrøder sammenlignet med en mark kun med kartofler.« Andre forsøg underbygger også formodningen om, at forskellige patogener undertrykkes i et stribedyrknings-system. I Holeby har man bl.a. haft forsøg med bederust i sukkerroer, som viser en markant forsinkelse

Stribedyrkning giver rigtig god mening for alle slags bestøvere.

LOTTIE HOLM, BIAVLER

af sygdomsangreb, når man dyrker sukkerroerne i striber frem for i en monokultur.

Selv om afgrøden ikke nødvendigvis går helt fri af sygdomsangreb, så kan en forsinkelse mindske udbyttetabet.

START I DET SMÅ Det er dog ikke helt uden udfordringer at gå i gang med stribedyrkning.

Både Ole Green og Maja Eline Petersen ser maskinparken som den største forhindring for de flestes vedkommende, hvor det især er mejetærskeren og gyllevognen, der er svær at få til at passe ind. Men det behøver ikke at være komplekst at komme i gang med. »Der findes ikke en bestemt opskrift, og det kan jo egentlig bare være så simpelt som at få en ekstra afgrøde ind i en sine marker. Så kan man gøre det vildere med tiden og skabe mere variation, men man kan jo starte i det små,« siger Maja Eline Petersen.

Metaanalyser af udenlandske forsøg har vist merudbytter på 25 pct. i stribedyrkningssystemer i forhold til monokultur, og selv om der mangler viden om stribedyrkning under danske forhold, så kan man antage, at der er et uforløst potentiale for de danske landmænd. »Vi ser for eksempel, at der er flere, der planter rækker af bærbuske, som bryder markfladen. Det tænker jeg godt kan have nogle gavnlige effekter. Så det behøver ikke at være, at man tager 12 forskellige afgrøder og fletter ind - der er vi ikke endnu.

Der er mange ting, som skal tænkes ind, om det passer med maskinpark og arbejdsgange, men der er et interessant potentiale i det der med at få brudt markerne op og sørge for, at der hele tiden er steder, hvor der er noget grønt dække og flere forskellige slags føde for insekterne,« siger hun.

På markerne hos Ole Green lidt sydøst for Ringkøbing står afgrøderne i striber med korn og hestebønner, der brydes af lange rækker med solbær, ribs og stikkelsbær. Foto: Malthe Karstensen

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Konsulent advarer mod ensidigt fokus på urørt natur Det er ikke entydigt bedst for naturen at dyrke landbruget så intensivt som muligt for at give mere plads til urørt natur, advarer konsulent.

NATUR

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Idéen om at landbruget skal intensiveres for at give mere plads til urørt natur kan give bagslag for en lang række arter. Sådan lyder advarslen fra Maja Eline Petersen, der er konsulent med speciale i biodiversitet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug. »Vi har en stor opgave, der skal løses, for at hjælpe biodiversiteten, og rigtig mange områder med højt naturpotentiale skal ekstensiveres med naturen som førsteprioritet.

Jeg hører dog ofte den holdning, at vi bare skal udtage landbrugsarealer til urørt natur, og så kan det ellers være ligegyldigt, hvad vi gør på de dyrkede arealer. Men for det første mister vi på den måde en masse ”hverdagsnatur”, og for det andet er der masser af dokumentation for, at vi er afhængige af visse artsgruppers økosystemtjenester, og det tager man ikke hensyn til, hvis man opdeler vores land i urørt natur og så meget intensivt landbrug,« siger Maja Eline Petersen.

Hun forklarer, at intensiveringen af landbruget bl.a. har medført, at de monotone sædskifter, store marker og kemisk rensede afgrøder ikke kan understøtte den insektfauna, som er afhængig af markerne som levested. I økologien kan markerne ikke holdes helt fri for ukrudt, hvilket er til gavn for den del af insektfaunaen, som er tilknyttet ukrudtsarterne.

RUGBRØDET FORSVINDER Hun henviser til en rapport fra Ifoam, som viser, at der er 23 pct. flere insektarter og 30 pct. flere bestøverarter på og omkring økologiske marker. Det skyldes bl.a. forekomsten af ukrudt, og at produktionen er mere ekstensiv, hvilket giver bedre betingelser for de arter af flora og fauna, der traditionelt er tilpasset dyrkningslandskabet. »Det er jo rugbrødet i agerlandets fødekæde, der forsvinder med intensiveringen, og det kan mærkes længere oppe i systemet. Stort set alle sangfuglearter, som yngler i agerlandet, er i tilbagegang. En stær finder rigtig meget af sin føde på de afgræssede marker, og antallet går tilbage, i takt med at færre køer kommer på græs,« siger hun og uddyber: »Hvis man deler landskabet op

i at være urørt natur og intensivt landbrug, tager man ikke hensyn til økosystemtjenesterne såsom naturens egen regulering af skadedyr og omsætning i jorden. Det har jo en kæmpe værdi for landbruget. Mange af vores vigtigste afgrøder har behov for bestøvning, og hvis du ikke har en robust bestand af nyttedyr, er dit landbrug heller ikke robust. Derfor er der behov for også at have naturindhold i og omkring marken.« ØKOLOGER SKAL GØRE MERE Hun er er enig i, at der er behov for mere plads til urørt natur, men påpeger, at man næppe kommer udenom, at landbruget også i fremtiden vil fylde en væsentlig del af Danmarks areal, selvom man får reduceret omfanget nogle procent.

Derfor er man nødt til at tænke over, hvilke vilkår man giver naturens arter i landbrugsområderne, og det er et af hendes fokuspunkter i arbejdet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug; at undersøge, hvordan man kan optimere produktiviteten, samtidig med at man giver arterne bedre betingelser.

Kritikere peger på, at mere økologi vil øge landbrugsarealet, fordi udbytterne er lavere. Vil det så ikke give mindre plads til naturen, hvis man øger det økologiske areal? »Jo, men kun hvis man har den antagelse, at økologien skal dyrke det samme som det konventionelle landbrug 1:1. Lige nu bruger man 80 pct. af landbrugsarealet på at dyrke foder, så vil man fortsætte med det, går regnestykket ikke op, men der er mange måder at bruge arealet på. Økologien kan jo noget med sin helhedstænkning, så der ses også på dyrevelfærd, miljøet og klimaet, og samtidig har økologien et stort fokus på den plantebaserede dagsorden, og det er dét, der skal til for at få regnestykket til at gå op.« Økologerne kan imidlertid godt gøre mere for naturen, end de gør i dag, påpeger Maja Eline Petersen. »De har også en rolle at spille, for vi er endnu ikke i mål med, at den økologiske produktion på marken tager alle de naturhensyn, der skal til. De permanente landskabselementer som levende hegn, småbevoksninger og diger er nødvendige for at opretholde agerlandets fødekæde. De udgør skelettet for livet i agerlandet og er afgørende for, at tiltag på markfladen vil have en positiv effekt på biodiversiteten i landbrugslandskabet. Det skal økologerne huske at tænke ind, sammen med alt det de kan gøre på marken i form af sædskifte, afgrødevalg, jordbehandling og meget andet. Økologerne skal også rykke sig.«

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

Professor i landskabsforvaltning ved Københavns Universitet Henrik Vejre (midt) fortalte under en debat på Naturmødet i Hirtshals, at der ikke er nogen overordnet plan for, hvordan det åbne land skal se ud. Med i debatten var Bent Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (t.v.) og Sara Overgaard Jensen, der er uddannet økologisk landmand og aktiv permakulturist. Debatten blev styret af Anders Lund Madsen.

Foto: Maja Eline Petersen

Danmark mangler en plan for de mange træer i landbruget At plante træer er godt for klimaet og biodiversiteten. Men er træer altid ønskværdige i landskabet? Ifølge en professor mangler Danmark en større plan for træplantningen, og en naturekspert har da også set træplantning, som har været uhensigtsmæssig.

SKOVLANDBRUG

AF MAJA ELINE PETERSEN, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Træer lagrer kulstof, forhindrer erosion, optager overskudsvand, giver ly og læ for dyr og kan tilmed bidrage med foder og næringsrige konsumafgrøder såsom bær, frugter, nødder.

Derfor ser man også en stigende interesse blandt økologiske landmænd i at plante træer i markfladen, hvor skovlandbruget så småt begynder at vinde indpas, og hvis det kommer til at ske i større skala, får vi en masse træer i landskabet.

Og det er på sin vis godt på mange områder, men lige nu drives det frem ad individuel vilje, og ifølge professor i landskabsforvaltning ved Københavns Universitet Henrik Vejre er der

ingen større plan med træerne, og hvordan landskabet skal tage sig ud i fremtiden. »Der er god plads til træer ude i det åbne land, og jeg går ind for det,« proklamerede Henrik Vejre, da han deltog i en paneldebat på det nylige naturmøde i Hirtshals. »Men afsættet til det her er, at vi har en plan for vores åbne land, og det har vi jo ikke. Når man kigger ud over Danmark, så er det vi ser, et resultat af den individuelle vilje, ambition og lyst hos den enkelte lodsejer.

Vi har ikke en plan for, hvad der skal ske på den enkelte landbrugsejendom, og det tror jeg heller ikke, vi får. Jeg tror ikke, at det bliver sådan, at vi planlægger, at lige her skal der plantes så og så meget læhegn, og her skal der være skovlandbrug,« fortsatte han.

IKKE ALTID HENSIGTSMÆSSIGT Bent Rasmussen, biolog med speciale i landbrugsnatur hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, medvirkede også i paneldebatten.

Han nævnte adskillige fordele ved at plante flere træer i landskabet, men han har også eksempler på tilfælde, hvor træplantningen ikke har haft den gavnlige effekt, som har været hensigten. »Jeg er ikke umiddelbart imod træer, men i nogle tilfælde har plantningen af træer været uhensigts-

mæssig,« svarede Bent Rasmussen, da vært og ordstyrer Anders Lund Madsen spurgte, om han var for eller imod træer.

TILPLANTET MED SKOVFYR Som eksempel viste Bent Rasmussen et fotografi fra sin hjemstavn på Djursland, hvor et tilskud til plantning af træer havde medført, at en stor del af overdrevsarealet var blevet tilplantet med skovfyr. »I det her tilfælde har træer været med til at dække nogle af de her lysåbne overdrevslandskaber på en uhensigtsmæssig måde,« forklarede han og fortsatte: »Træer og permanente landskabselementer kan have en stor værdi i det åbne land. Det, der skal til, for, at der er noget liv ude i vores produktionslandskab, er to ting: permanente landskabselementer, der får lov til at stå urørt, og dyrkningsflader, der også bliver drevet på en måde, så de understøtter liv. Arterne, der er tilknyttet landbrugslandskabet, har brug for varme, skjul, læ og ly fra vind og vejr og føde fra eksempelvis blomstrende træer og buske. Her har træer i landskabet en stor værdi som ressource for livet i agerlandet. Sammen med en økologisk drift, hvor der er ukrudt og sædskifter, der indeholder noget blomstrende, kan det skabe gode forhold. Dét, er det åbne landskab, jeg gerne vil se.«

Ifølge Bent Rasmussen er der én ting, der har styret udviklingen af landbrugslandskabet de seneste 30 år, og det er landbrugsstøtten. »Jo større mark du har, jo mere har du fået i støtte. Det vil sige, at jo flere af de her permanente ting, der er blevet fjernet, jo mere har landmanden fået i støtte, og det har været med til at fjerne mosaikken i landbrugslandskabet,« sagde han.

TIL GAVN FOR LANDMANDEN Flere træer og større mangfoldighed i dyrkningssystemerne var tydeligt vigtigt for panelets yngste deltager Sara Overgaard Jensen.

Hun er uddannet økologisk landmand, er aktiv permakulturist og underviser og har netop købt et landsted, hvor hun vil starte et skovlandbrug op. Til publikum viste hun et keyline-design, hvor træerne er plantet efter landskabets udformning. »I Danmark er vi vant til, at der er firkantede marker, og derfor er det meganemt at plante træer i lige linjer. Det er også sådan, at læhegn er etableret. Et keyline-design er smart, fordi det er vandets vej i landskabet, man tilgodeser her. Det er et system, der kommer fra tørkeramte områder som Australien. Man tænker ikke, at tørke er et problem i Danmark, men allerede nu i år, har vi problemer med tørke. Sidste år og forrige år havde landmændene også proble-

mer med tørke, og samtidig kom der voldsomme mængder vand på andre tidspunkter. Det gode ved træer er, at de kan frigive vand i tørkeperioder og holde på det i våde perioder.

HVEM SKAL DRIVE DET? Henrik Vejre udfordrede sine meddeltagere til at svare på, hvor omstillingen skal komme fra, hvis vi skal have et landbrug med træer, som er integreret i dyrkningssystemer i større skala.

Det gav Bent Rasmussen et bud på: »Jeg tror, at noget af det, der skal bevæge os, er, at man tør lave det fulde regnestykke for konsekvenserne, af det vi gør. Det, der styrer prisen nu, er størrelsen på kornposen, eller hvor meget kød der kommer ud af produktionen. Men hvis vi begynder at regne effekterne for biodiversiteten, klimaet, udvaskningen og hele landdistriktsudviklingen, så tror jeg, vi nærmer os et produktionssystem, som er meget anderledes, end det vi har nu, hvor regnestykket er alt for simpelt.« Projekt ROBUST er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødeva-reministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug. Projektet er ejet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og løber i perioden 20202024.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

27. maj 2022 nr. 676

7

Landbrugets klimaaftryk vokser på Danmarks klimakonto

I jagten på nye investorer opruster Kim Qvist og Dansk Økojord med deltidsansættelser af Pernille Engelshardt (i midten), som får ansvar for it og kommunikation, og Liselotte Johansen, som bliver økonomiansvarlig.

Jordbrugsfond opruster i jagten på nye investorer Generalforsamlingen i Dansk Økojord A/S viser, at der er behov for at sætte yderligere skub i aktiesalget, hvis Danmarks Økologiske Jordbrugsfond skal fortsætte med at opkøbe jord i samme takt som hidtil.

JORDBRUGSFOND

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

På fire år har Danmarks Økologiske Jordbrugsfond via datterselskabet Dansk Økojord A/S samlet investeret 101,7 mio.kr. i 11 landbrugsejendomme, og da ledelsen forventer at investere yderligere 25 mio. kr. i to-tre ejendomme i 2022, bliver det i de kommende år nødvendigt at sætte yderligere skub i aktiesalget, hvis opkøbene skal fortsætte i samme tempo.

Det stod klart, da fonden og Dansk Økojord 11. maj holdt generalforsamling i Centralværkstedet i Aarhus, hvor et halvt hundrede af selskabets 800 aktionærer deltog.

De kunne glæde sig over et overskud efter skat på 380.000 kr., og selv om der endnu ikke er udbetalt kontant udbytte til aktionærerne, lød der masser af verbale roser til Kim Qvist.

Som direktør for Dansk Økojord A/S har han gennem fire år arbejdet som en energisk enmandshær i jagten på at finde velegnede landbrug til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. At dømme efter stemningen blandt aktionærerne betyder den grønne bundlinje mindst lige så meget eller mere, end om de får et økonomisk afkast af deres investering, som i gennemsnit ligger på 32.000 kr.

Eller som en aktionær udtrykte det:

»Min investering er nogle penge, som jeg sagtens kan undvære, og jeg har det godt med at vide, at de bliver investeret i landbrugsjord, som bliver omlagt til økologi.« Alene sidste år investerede Dansk Økojord A/S 43,9 mio. kr. i landbrugsejendomme, der alle siden er udlejet til yngre forpagtere, som forpligter sig til at omlægge dem til økologisk drift.

I år forventer selskabet at få tilført yderligere to-tre mio. kr. i aktiekapital.

Det vil gøre det muligt at bringe den samlede ejendomsportefølje op på ca. 125 mio. kr., fremgår det af ledelsesberetningen i årsregnskabet for Dansk Økojord.

EN BLIVER TIL TRE »Vi er tæt på at komme i mål med en fuld portefølje,« sagde Kim Qvist, som også hæftede sig ved, at selskabet via en omsætning på 5,5 mio. kr. har fået en stærkere økonomi, der har gjort det muligt at ansætte to personer med tilsammen 20 timer om ugen.

De to nyansatte udgør et sekretariat, som får ansvar for it, kommunikation og økonomi, og der bliver god brug for de nye kræfter i de kommende års arbejde med at sprede kendskabet til fonden og forhåbentlig få en semiprofessionel investor med på holdet, som kan være med til at sikre penge flere fremtidige jordopkøb.

Men konkurrencen om de grønne kroner er blevet hårdere. »Nyhedens interesse har lagt sig.

Alle taler om den grønne dagsorden, så vi skal vænne os til, at vi er blevet en del af mængden,« siger Kim Qvist, der i øjeblikket har kig på to-tre landbrugsejendomme, som han gerne vil have skøder på.

Læs hele reportagen på www.økonu.dk

En ny fremskrivning viser, at landbruget om få år vil stå for næsten halvdelen af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Energistyrelsen regner med, at antallet af kvæg i dansk landbrug vil stige.

UDLEDNINGEN Landbrugsproduktionen og arealernes udledning og optag ekskl. energiforbruget: Andel af Danmarks udledning

2020

16,5

36,73 pct.

2035

13,2

43,88 pct.

Landbrugsproduktionen og arealernes udledning og optag inkl. energiforbrug samt skovdrift, gartneri og fiskeri:

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I 2035 vil dansk landbrug stå for 44,88 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, hvis der ikke gribes politisk ind. Det er en stigning på ca.

7 procentpoint i forhold til 2020, da landbruget udgjorde 37,73 pct. af de danske udledninger. Det viser en ny fremskrivning fra Energistyrelsen omtalt af bl.a. Altinget.

Tallene dækker over landbrugsprocesserne såsom håndtering af gødning og dyrenes metangasser samt landbrugsarealernes optag og udledning, men inkluderer ikke selve energiforbruget i landbruget eller gartneri, fiskeri og skovdrift.

Tallene viser imidlertid også, at landbrugets udledning faktisk ventes at falde frem mod 2035, så årsagen til, at andelen af udledningerne alligevel stiger, er, at de andre sek-

Mio. ton CO2æ

2020

15,9

35,39 pct.

2035

13,74

45,67 pct.

Kilde: Energistyrelsen torers udledninger falder markant mere end landbrugets. Ifølge Energistyrelsen ventes et fald i udledningen fra gødningshåndtering og gødskning på markerne, bl.a. som følge af de nylige politiske tiltag på området, samt et fald i udledningerne fra landbrugsarealerne, fordi kulstofrig jord udtages og vådlægges.

Mineraljorderne forventes at have et CO2-optag fra 2020 til 2035, som skyldes udbyttestigning og tilførsel af halm og planterester fra bl.a. efterafgrøder. Til gengæld regner styrelsen med et højere udslip af metan fra husdyrenes fordøjelse

på grund af en forventet stigning i bestanden og øget mælkeydelse.

Fra 2020 til 2030 ventes en stigning i antallet af malkekvæg fra 566.986 til 590.674 og en stigning i antal øvrige kvæg fra 1.120.575 til 1.140.204.

STØRRE LÆK FRA BIOGASANLÆG Energistyrelsen har også opjusteret de forventede udledninger af metan fra de danske biogasanlæg, efter at en undersøgelse sidste år viste, at anlæggenes metanudslip var højere end forventet. Lækageraten er dermed hævet fra 1 til 2,9 pct.

I rene tal udledte dansk landbrug 16,5 mio ton CO2-ækvivalenter i 2020. Medregner man landbrugets energiforbrug, skovdrift, gartneri og fiskeri var udledningen på 15,9 mio. ton CO2-ækvivalenter - altså lavere, fordi skovene optager CO2.

Tallet for landbrugsprocessernes udledning i 2035 ventes at falde til 13,2 mio. ton CO2æ. Hvis man tæller energiforbrug, skovdrift, gartneri og fiskeri med, ventes det at være på 14,4 mio. ton.

Grunden til, at udledningen falder, når man medregner skov i 2020, men stiger, når skov medregnes i 2035, er, at træernes klimagevinst svinder ind: De vil gå fra at være nettooptagere til i enkelte år at være nettoudledere pga. øget høst og afbrænding af skov.

ANNONCE

Økologisk frø

Frøblandinger til alle formål • Malkekøer

• Grise

• Efterafgrøder

• Bier & Insekter

• Kødkvæg

• Heste

• Urter

• Blomsterstriber

DSV FRØ DANMARK 7500 Holstebro info@dsv-froe.dk – www.dsv-froe.dk Forhandler anvises på tlf. 9742 0533

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

Miljøbelastningen kan minimeres ved at optimere foderudnyttelse, proteinfordøjelighed og aminosyresammensætningen, men at der fortsat er en del at arbejde at udføre, hvis man inden for økologien skal opnå de samme resultater som de konventionelle grise, der har betydeligt lavere N-udskillelse end grisene på den nyligt afprøvede EFFORT- startblanding.

Foto: Lene Thomsen

Ny strategi til startfodring af smågrise KRONIK

AF LENE THOMSEN, SENIORSPECIALIST CENTER FOR FRILANDSDYR

Mulighederne for foderoptimering i relation til økologiske grises genetiske tilvækstpotentiale er udfordret.

Reglerne på området gør, at det ikke er muligt at tilsætte syntetiske aminosyrer for at optimere foderets aminosyreprofil. Den eneste mulighed er at forhøje indholdet af råprotein, hvilket kan giver problemer med sundheden i form af diarré, og hvad gør man så?

Det har Vestjyllands Andel et bud på, for sammen med Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi har de udarbejdet en ny foderstrategi til fravænningsgrise.

Afprøvning af foderstrategien blev planlagt af Center for Frilandsdyr og udført i samarbejde med Vestjyllands Andel og økologisk smågriseproducent Torben Langer fra Holstebro.

Tidligere var startblandingen hos Torben Langer en hyldevare fra Vestjyllands Andel, Green Biostart 1664.

Ifølge Torben Jensen, produktchef hos Vestjyllands Andel, er det en skånsom blanding, der ikke presser den nyfravænnede gris’ fordøjelsessystem. Det er vigtigt i den økologiske produktion, hvor brugen af antibiotika holdes på et lavt niveau. Men blandingen udfordrer på den anden side ikke det genetiske vækstpotentiale, der ligger i de racer, som udbydes af DanBred og Topigs Nordsvin og hovedsageligt benyttes

i både økologisk og konventionel griseproduktion.

Torben Jensen forklarer at »nøgleelementet var øget tilvækst, uden at gå på kompromis med trivsel.« Med det fokus blev der formuleret en EFFORT-startblanding, hvor standard fordøjelig råprotein blev øget med 33 g/kg fra 134 g/kg til 167 g/kg, og lysinandelen blev øget med 2,28 g/kg fra 7,68 g/kg til 9,96 g/kg. Fermenteret sojakage var den primære proteinkilde i den nye startblanding.

Ved at fermentere sojakagen øger man ifølge Torben Jensen proteinfordøjeligheden og reducerer samtidig andelen af ufordøjet protein i grisens tarmsystem, hvilket minimerer fødegrundlaget for diarrefremkaldende bakterier. Han peger også på, at sunde grise viser det bedste miljøhensyn; de bruger den tildelte energi og protein til vækst og livsytring – det giver et lavt foderforbrug pr. kg tilvækst.

Fra februar 2019 frem til februar 2020 blev den nye foderstrategi testet hos Torben Langer. I alt var der 600 grise med i afprøvningen, fordelt med 300 grise i kontrolgruppen og 300 grise i testgruppen.

Afprøvningen foregik på friland, hvor det var muligt at veje og tildele de to foderblandinger manuelt.

Grisene kom med i afprøvningen, når de blev fravænnet efter 49 dage.

De blev vejet ved indsættelse og afgang fra afprøvningen. Mængden af tildelt foder blev vejet løbende, og restmængden blev vejet ved afprøvnings ophør, og grisene blev taget ud af foldene.

Hvert hold grise gik i foldene i 46 dage og både kontrol- og testhold

var i afprøvningen på samme tid, hvilket har gjort det muligt også at sammenligne holdene hen over sæsonerne.

I faremarken fik alle grise Green Biostart 1664 fra dag 21 efter faring.

Ved fravænning blev grisene ligeligt fordelt i to hold, vægten ved indsættelse var i gennemsnit 13,7 kg for kontrolgruppen og 13,5 kg for testgruppen.

Kontrolholdet fortsatte på Green Biostart 1664, hvorimod testholdet blev tildelt EFFORT-startblanding.

Holdene blev hver tildelt 500 kg startfoder, omtrent svarende til 14 dages foderforbrug. Efter 14 dage blev foderstationerne i både kontrolog testhold fyldt med den samme smågriseblanding, og alle grisene fortsatte på denne blanding gennem resten af afprøvningen.

De 14 dage, hvor fodringen af grisene var forskellige, fik betydelig indflydelse på grisenes præstation.

Ved afprøvningens ophør vejede grisene i testgruppen gennemsnitligt 1,5 kg mere end grisen i kontrolgruppen: testgruppen vejede 36,4 kg og kontrolgruppen 34,9 kg.

Grisene i kontrolgruppen havde,

ifølge Jakob C. Johannsens beregninger en signifikant lavere produktivitet, gennemsnitligt åd de dagligt tre pct. mere foder, mens grisene på EFFORT-startblandingen forbedrede deres daglige tilvækst med otte pct.

Samlet set blev foderudnyttelsen for grise på EFFORT-startblanding 11 pct. bedre end på kontrolholdet.

Denne forskel i tilvækst var også noget afprøvningsvært Torben Langer bemærkede, og han fortæller, at de hold, der skiftede til EFFORT testfodret, var synligt større ved salg.

Desværre blev grisene solgt til opfedning, og der er derfor ikke fulgt op på, om effekten af den optimerede startfodring fulgte grisene helt frem til slagt.

I løbet af den et-årige testperiode bemærkede Torben Langer ingen sundhedsmæssig forskel mellem holdene, hvilket også bekræftes af den foreløbige databehandling, hvor der ikke blev fundet nogen sammenhæng hverken mellem forekomst eller sværhedsgrad af diarré mellem grise i kontrol- og testgruppen. Heller ikke med hensyn til antallet af behandlinger, udtagede eller døde grise var der forskel mellem de to grupper.

Green Biostart 1664

EFFORT-startblanding

Indgangsvægt, kg

13,7

13,5

Afgangsvægt, kg

34,9

36,4

Dagligtilvækst, g

464

500

Foderforbrug, kg pr dag

1,09

0,99

Grisenes adfærd blev observeret og registreret, for at undersøge forekomsten af uønsket adfærd som øresut og halebid, men der blev ikke registreret nogen forskel mellem kontrol- og testgruppen. Fodertildelingen havde heller ikke betydning for grisenes aktivitetsniveau, hvor man kunne have forestillet sig, at grise i kontrolgruppen ville være mere aktive med at rode i jorden for at finde et ekstra proteinsupplement til deres diæt i form af orme og insekter, men her var der altså heller ingen forskel imellem de to behandlinger.

Grise holdt på friland forbindes ofte med risiko for udvaskning af kvælstof, og ved at øge indholdet af protein i EFFORT-startblanding kunne man frygte, at det, der var positivt for produktiviteten, var skidt for miljøet. Imidlertid viste beregninger af N-balancen, at miljøbelastningen af testblandingen var reduceret på dyreniveau i forhold til kontrolblandingen.

Disse beregninger viser os, at miljøbelastningen kan minimeres ved at optimere foderudnyttelse, proteinfordøjelighed og aminosyresammensætningen, men at der fortsat er en del at arbejde at udføre, hvis man inden for økologien skal opnå de samme resultater som de konventionelle grise, der har betydeligt lavere N-udskillelse end grisene på EFFORT- startblandingen.

Projektet modtager støtte fra Innovationsfonden og afsluttes med en temadag hos Vestjyllands Andel den 2. juni 2022. Temaet for dagen er ’protein i økologisk produktion – muligheder og udfordringer’.

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Nyt værktøj skal udvikle bæredygtig griseproduktion frugtpulp eller græspulp har også et lavere klimaaftryk, og hvis disse kan anvendes som foder, kommer klimaaftrykket kun fra transporten. Klimaaftrykkene indregnes i ESGreenTool, og landmanden kan således se, hvor meget bedriftens klimaaftryk kan reduceres, ved hjælp af de forskellige tiltag.

I WI-FI projektet skal brugen af mæsk og græspulp beregnes i forskellige scenarier på fire forskellige bedrifter. Samtidig skal der laves foderforsøg, da det er vigtigt at vide præcis, hvor meget foder der skal anvendes i forhold til den gængse fodring.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

FRANK WILLEM OUDSHOORN CHEFFORSKER, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FOUD@ICOEL.DK

I griseproduktionen kommer emissionerne hovedsageligt fra foder og dernæst fra stald og lager. Foto: Christine Dilling/ ICROFS Forskningsprojektet WI-FI undersøger, hvordan fremtidens fodring af søer i drægtigheds- og diegivningsperioden kan inkludere mere grovfoder, rest- eller biprodukter fra den økologiske fødevareindustri samt mindre protein.

For at kunne gøre det, er klimaaftrykket på foder et vigtigt argument. Økologiske landmænd vil gerne bidrage med mindre drivhusgasproduktion, og en af måderne at gøre det på er at bruge foder med et mindre klimaaftryk.

Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med Økologisk Landsforening udviklet et klimaberegningsværktøj, som beregner den samlede drivhusgasbelastning for et landbrug - både den direkte emission fra gården, og den indirekte som stammer fra import af energi, foder, dyr eller produktion af driftsmidler.

Klimaberegningsværktøjet er udviklet med det formål at dokumentere, hvor emissionerne kommer fra, og at beregne, hvilke tiltag der vil kunne formindske udledningen samt med hvor meget.

Klimaværktøjet hedder ”ESGreenTool”. ESG står for Environmental, Social og Governance. Hermed understreges det, at klimabelastning er en del af en større dagsorden nemlig en mere bæredygtig drift med fokus på både dyrevelfærd, biodiversitet, ressourceforbrug, management, økonomi og velfærd. Alle landbrug kan i 2022 bruge værktøjet, som løbende forbedres.

I værktøjet klassificeres områderne hvor emissionerne stammer fra, og i griseproduktionen er det hovedsageligt fra foder og dernæst fra stald og lager. Uanset om foderet

produceres på egen bedrift (markudledninger) eller købes ind (foderimport), så er det produktionen af foderet, der udleder mest lattergas.

Grovfoder har et lavere klimaaftryk per kg tørstof, men det er begrænset, hvor meget det kan udnyttes af

de enmavede dyr. Søerne i WI-FIs undersøgelser har dog vist, at de - specielt i drægtighedsfasen - kan bruge letfordøjeligt grovfoder som en stor del af deres foderration - et vigtigt virkemiddel til at formindske drivhusgasemission. Rest- eller biprodukter såsom mask, valle,

Her ses et eksempel på bedriftsaftrykket fra de forskellige kilder på en økologisk svinebedrift. Grafik: Icrofs

Klimahandlingsplanen, som laves på baggrund af ESGreenTools beregninger, vil kunne præsentere bedriftsejeren for forskellige handlingsmuligheder til mindre drivhusgasemissioner. Det kunne fx være at bruge en større andel grovfoder eller restprodukter i foderplanen.

Det kunne også være at bioforgasse gødningen eller tømme gødningskanalerne oftere.

Klimaberegningerne på bedriften kan ved almen brug også være et godt benchmarking-redskab - både til sammenligning med andre i branchen og bedriftsspecifikt. Værktøjet kan nemt opdateres med de nyeste emissions-koefficienter og normtal fra udledninger ab dyr og ab lager.

Læs mere om WI-FI: https://icrofs. dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd-5/wi-fi/ Læs mere om ESGreenTool: https://www.seges.dk/da-dk/software/esgreen-tool WI-FI er en del af Organic RDD 5 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP.

Vikke eller ikke?

FAGLIGT TALT

indholdet ligger til den lave side. I forsøg på at hæve proteinindholdet prøver flere til med at blande ca. 10 kg vintervikke i frøblandingen, når de udlægger kløvergræs i sensommeren. Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.

Indkøbt proteinfoder er blevet meget dyrt. Derfor skal der være endnu mere fokus på, at der avles mest muligt protein i kløvergræsmarkerne.

Generelt ser vi en høj fordøjelighed i første slæt, mens protein-

Hvis de 10 kg vikke lykkes, så bliver det meget tæt, som det kan ses på billedet. For at holde en god fordøjelighed må det ikke tages for sent.

Er det meget tæt, så begynder det at også blive gult i bunden af marken.

Erfaringer fra dette forår er, at der er stor forskel på hvor meget vikke,

AF LISBETH K. KNUDSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Vikken er sået d. 10. august, og her mangler ingen vikker. For at holde en god fordøjelighed må det ikke tages for sent. Foto: Lisbeth Knudsen

der rent faktisk er at finde i markerne i maj. I nogle marker står den fint og meget tæt, mens den andre steder stor set er forsvundet i løbet af vinteren.

Forklaringen på forskellen i overvintring har vi ikke, men diskussionen går på, om vintervikken er mindre vinterfast, hvis den er blevet for stor i efteråret, og det bliver den måske, hvis kløvergræsset sås rettidigt. Og rettidig såning af kløvergræsudlæg i sensommeren er i første halvdel af august.

Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Så måske kan der også være sortsforskelle med hensyn til vinterfasthed for vintervikkesorterne, og det skal vi have fulgt op på.

Det er positivt, hvis vikken kan være med til at give proteinindholdet

et løft, men så snart vi har med en bælgplante at gøre, kan der også følge begrænsninger med.

I overvejelserne om vikke eller ikke, skal det ønskede sædskiftet tages med ind i overvejelserne. Vikkens slægtskab med ærter og hestebønner kan på sigt give problemer med sygdomme.

Anbefalingerne er minimum fem frie år og gerne flere mellem vikke og ærter/hestebønner, mens to-tre frie år mellem vikke og lupiner vurderes at være tilstrækkeligt.

Anbefalingen af frie år mellem vikke og vikke er også minimum fem år. Så hvis man ønsker et sædskifte, hvor der indgår ærter og hestebønner, så skal vikke ikke med.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

Det vil kræve mere forskning og testforsøg, før det nye græsprodukt vil have opnået godkendelse som human ernæring. Dernæst skal det sættes i produktion, før forbrugerne kan finde det på hylderne ude i supermarkederne. Men det er ikke længere utænkeligt, at også vi mennesker en dag vil kunne spise græs. Det er blot et spørgsmål om tid. Foto: Colourbox

Græs er det nye spisekammer for dyr – og sandsynligvis også mennesker Aarhus Universitet er sammen med forskere herhjemme og rundt om i Europa lige så stille ved at revolutionere fødekæden for dyr og mennesker.

FODER

AF ANNE SARAH WEIMAR

Nytænkning. Det er det, der skal til, hvis man spørger det team af forskere på Aarhus Universitet, der siden 2014 har brugt tiden på at kigge særligt grundigt på, hvordan landbrugsarealerne vil kunne producere mere bæredygtigt dyrefoder.

Selv tørveland, som er vanskelige at anvende, ser ud til at kunne ændre menukortet for grise, fjerkræ og køer, som i dag især fodres med bl.a. sojapiller, ærter, majs og hvede.

I og for sig er det ikke særlig underligt, at der kradses i jorden – bog-

stavelig talt. Stigende fødevarepriser, stor efterspørgsel på dyrefoder og på plantebaseret menneskeføde samt miljø- og klimaudfordringer burde være grund nok til, at landbruget må tænke i bæredygtige alternativer.

Faktisk har man siden 2. Verdenskrig forsøgt at lokalisere en metode, hvor man vil kunne anvende græs mere optimalt.

EN STILLE REVOLUTION Men det nye er, at Aarhus Universitet sammen med forskere herhjemme og rundt om i Europa lige så stille er ved at revolutionere fødekæden for dyr og mennesker.

Ved at anvende græs, kløver og lucerne ser det ud til, at man nu har et gennembrud, så de grønne afgrøder vil kunne udnyttes langt bedre end hidtil til især dyrefoder ved hjælp af teknologi.

Kort fortalt kan man nu trække så meget protein ud af græs, at det fungerer som foder for grise, der ellers

Sagen er, at vi ikke kan optimere mere på den landbrugsproduktion til dyrefoder, der allerede er koncentreret omkring majs og hvede. Timingen er derfor perfekt for græsudnyttelsen, også fordi der er en masse miljøfordele.

MORTEN AMBYE-JENSEN,

professor ved Institut for Husdyr­ videnskab på Aarhus Universitet

ikke ville have ret meget gavn af de grønne strå. »Der er faktisk ikke noget negativt at sige om ved denne udnyttelse af græs. I de forsøg, vi har kørt på grise,

kan vi uden problemer udskifte soja med græs som dyrefoder,« siger adjunkt Lene Stødkilde-Jørgensen.

Sammen med sin kollega professor Søren Krogh Jensen, begge fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er man lige nu ved at analysere, hvordan græs i pulverform fungerer for grise.

DER GÅR MINDST FEM ÅR Et forsigtigt gæt er, at det ser rigtig godt ud. Dyrene trives og vokser, som de skal. »Det vanskelige er egentlig, at græsset helst skal forarbejdes allerede samme dag, det er høstet,« fortsætter Lene Stødkilde-Jørgensen.

Selvom teknologien har været anvendt i praksis i nogen tid, anslår de to forskere, at der vil gå mindst fem år før Danmark vil kunne levere græspulver nok i foderblandingerne ude i de danske landbrug.

Det fremtidige foder vil realistisk set kunne indeholde 10 pct. græs-

pulver. Først på listen over mulige aftagere står især de økologiske landmænd, som allerede nu efterspørger alternativer til f.eks. økologiske sojafoder. »Egentlig er det både styrken og svagheden ved den nye teknologi, at den kræver store investeringer. Selvom landmændene tager godt imod den nye teknologi, er spørgsmålet altid, hvem der skal høste mest i den cirkulære bioøkonomi. Men når det er sagt, så vil det vil det være oplagt for Danmark at investere i, netop fordi vi både har landbrugsjord nok, er dygtige til at producere græs og fordi potentialet er meget stort,« tilføjer Søren Krogh Jensen.

GRÆS TIL MENNESKER Samme optimisme deles af Morten Ambye-Jensen, der er lektor på Institut for Bio-og Kemiteknologi, Aarhus Universitet. »Teknologien, der bl.a. indgår i EU-projektet, GO-GRASS, kan virkelig

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

GRATIS TJEK OMLÆGNING: Vordingborg Kommune har nu indgået samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug om at tilbyde gratis omlægningstjek til alle lodsejere med mere end to ha. Omlægningstjekket giver landmanden en indledende afklaring på, om det giver mening at omlægge til økologi. Det er den seneste af mange kommuner, der indgår samarbejde om gratis tjek, hvor alle lodsejerne kontaktes med tilbuddet. /mka

KONTROL UDVIDES TILSKUD: Fra i år vil resultaterne fra satellitbaseret kontrol af grundbetaling også blive brugt på økologisk arealtilskud. Det skriver Landbrugsstyrelsen, der samtidig minder om, at der skal tages slæt på græsmarker med tilsagn om økologisk arealtilskud, udover at man skal opfylde aktivitetskravet for grundbetaling. Det gælder dog ikke, hvis marken afgræsses eller bruges til grøngødning. /mka

UÆNDRET PESTICIDSALG

Lige nu produceres der 7.000 ton græspulver, som fortrinsvis sælges til økologiske landbrug. Foto: GoGrassDenmark

blive en ”game changer” indenfor bæredygtig optimering og udvidelse af proteiner hentet lige udenfor stalddøren,« fortæller han.

Hans vurdering er, at resultaterne fra Aarhus Universitet samt de to - indtil videre - kommercielle bioraffinaderier, BioRefine Denmark A/S og Ausumgaard i Jylland, er så lovende, at man inden for godt fem år vil kunne udbrede produktionen betydeligt.

10–20 nye raffinaderier vil kunne dække behovet i Danmark, som dermed helt vil kunne erstatte soja i de økologiske landbrug. Desuden vil græspulveret kunne indgå som en væsentlig ingrediens i de foderblandinger, de konventionelle landbrug vil kunne anvende i fremtiden. »Sagen er, at vi ikke kan optimere mere på den landbrugsproduktion til dyrefoder, der allerede er koncentreret omkring majs og hvede.

Timingen er derfor perfekt for græsudnyttelsen, også fordi der er en masse miljøfordele. Landbruget er i forvejen optaget af at begrænse to væsentlige ting: Pesticidforbruget – som kan resultere i, at der siver skadelige stoffer ned i grundvandet.

Dertil kommer den uhensigtsmæssige nitratudvaskning, der kan betyde et øget næringsindhold i vores farvande og som kan forurene drikkevandet. De to grunde kunne alene være årsag nok til at have mere græs.

For at kunne anvende proteinpulveret fra græs i fødevarer vil man være nødt til at kunne producere det i en højere kvalitet, end tilfældet er i øjeblikket. Men det er ikke en umulig opgave,« fortsætter Morten AmbyeJensen.

VIL FJERNE GRÆSSMAG Han tilføjer dog, at man endnu mangler mere forskning for bl.a. at eliminere den stærke græssmag, der er så karakteristisk, for at græs vil

være egnet i human ernæring.

Fokus på at producere dyrefoder lokalt lander fint i de politiske målsætninger, man har i Danmark for at begrænse især import af sojaskrå, som i vid udstrækning er miljøbelastende både ift. produktion og transport.

De nærproducerede løsninger eksempelvis flerårige afgrøder som græsser og kløver, der tilmed kan samle kvælstof og kulstof, tiltrækker sig ligeledes stor opmærksomhed både hos producenter og forbrugere. Derudover er der en lang række interessenter, som vil kunne drage fordele af den nye teknologi, såsom biogasindustrien, foderindustrien, frøfirmaer, fødevareindustrien, der dog alle på hver sin måde skal have raffineret de nye græsprodukter, så de passer til slutbrugerne – dyr som mennesker.

Det vil dog kræve mere forskning og testforsøg, før det nye græsprodukt vil have opnået godkendelse som human ernæring. Dernæst skal

det sættes i produktion, før forbrugerne kan finde det på hylderne ude i supermarkederne. Men det er ikke længere utænkeligt, at også vi mennesker en dag vil kunne spise græs.

Det er spørgsmål om tid nu.

MULIGHEDER I ULANDE Men teknologien rækker også videre end til at ”slowjuice” græs. »I virkeligheden er potentialet endnu større. I udviklingslandene vil man kunne bruge den teknologi, vi anvender nu, til f.eks. at omdanne kassavablade, der ikke bruges til noget i øjeblikket. Det samme gælder de invasive vandhyacinter, der gror som ukrudt i flere steder rundt omkring i verden, bl.a. i Victoriasøen, på Nilen og i Indien. Mange af de ”grønne” ressourcer, der findes rundt omkring i verden kan anvendes langt bredere, fordi proteinet kan trækkes ud og med tiden kunne indgå i både dyrefoder og som proteintilskud i mad til mennesker,« siger Morten Ambye-Jensen.

FORARBEJDNINGEN Græsset hakkes og presses i en slags stor ”slowjuicer”. Græsset deler sig i en pulp og en juice, hvor proteinet til grisefoder bliver udvundet, efter at det har været varmet op til 80 grader.

Efter presningen, får man en græspulp. Pulpen, der består af bl.a. fiber (cellulose) kan anvendes som foder til køer, til produktion af biogas eller indgå i bl.a. stof, papir, byggematerialer og bioplast.

Efter opvarmningen og udvinding af protein, får man et flydende restprodukt, der kan anvendes som biogas og give gødning tilbage til marken.

FORBRUG AF SOJA Danmark importerer hvert år 1,6 -1,7 mio. ton soja. Københavns Universitet anslår, at kun 20 pct. af sojaskrå, der anvendes som proteinfoder, kommer fra certificerede afskovningsfrie områder.

Soja kan gro i Danmark, men det giver ikke det store udbytte.

Lige nu produceres der 7.000 ton græspulver, som fortrinsvis sælges til økologiske landbrug.

De bruger ca. 50.000 ton foder om året. Det anslås, at græsproteinpulveret vil kunne erstatte soja i de økologiske landbrug, og fungere som tilskud i den øvrige landbrugsproduktion.

»For at kunne anvende proteinpulveret fra græs i fødevarer vil man være nødt til at kunne producere det i en højere kvalitet, end tilfældet er i øjeblikket. Men det er ikke en umulig opgave,« siger Morten Ambye-Jensen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Foto: Lars Kruse/Aarhus Universitet

»I de forsøg, vi har kørt på grise, kan vi uden problemer udskifte soja med græs som dyrefoder,« siger adjunkt Lene Stødkilde-Jørgensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Foto: European Science Communication Institute

Proteinpulveret indeholder 50–60 pct. protein.. Til sammenligning indeholder sojaskrå og sojamel normalt kun 48 pct. protein.

Kilder: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, BioRefine, Morten Ambye-Jensen, Landbrug og Fødevarer

EU: En ny opgørelse fra EU’s statistikorganisation Eurostat viser, at salget af pesticider stort set er status quo i EU de seneste ti år.

Det skriver AgriWatch. I Danmark er salget godt nok reduceret med en femtedel, men det er samtidig steget i bl.a. Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien. NGO’en Pesticide Action Network kalder arbejdet for at reducere pesticidsalget det seneste årti for spildt arbejde. /mka

GIFTIGT VAND

PRESSE: DR bragte i januar en programserie om et lille vandværks kamp for at sikre rent drikkevand, efter der var blevet konstateret et for højt niveau af pesticider i vandet.

DR blev siden indklaget til Pressenævnet for at have omtalt vandet som ”giftigt”, selv om myndighederne ikke mente, det var sundhedsskadeligt. Pressenævnet oplyser, at det ikke udtaler kritik af DR, og at DR havde redegjort korrekt for sagens faktiske forhold. /mka

KRAV TIL SOLCELLER ENERGI: Alene i april har Randers Kommune modtaget ansøgninger om etablering af solceller på 1.800 ha landbrugsjord. Ifølge Randers Amtsavis oplyser kommunen nu, at det kan blive et krav, at anlæggene skal indrettes, så der kan dyrkes afgrøder mellem panelerne. Lokalpolitikerne skal derfor vedtage nyt administrationsgrundlag for solceller. De 1.800 ha svarer til 3,5 pct. af al landbrugsjord i kommunen. /mka

NEMATODER I KARTOFLER EFTERAFGRØDER: Kartoffelcystenematoder er et stigende problem i Skotland, og nu skal forskere over tre år undersøge mulighederne for at forebygge opformering vha. efterafgrøder. Det skriver Landbrugsavisen. Forskerne skal finde ud af, hvilke efterafgrøder der hæmmer hvilke nematoder. Nogle efterafgrøder er nemlig så dårlige værter for nematodelarverne, at de ikke overlever. /mka

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

Landbrugsstyrelsen har politianmeldt økolog efter kastration af grise I otte tilfælde havde Trine Sund Kammersgaard givet den obligatoriske lokalbedøvelse ved kastration af smågrise, efter at ordineringerne var udløbet. Derfor er hun nu blevet politianmeldt. Fødevarestyrelsen overvejer en ændring af reglerne. ØKOLOGIREGLER

AF MALTHE KARSTENSEN

Økologisk svineproducent Trine Sund Kammersgaard er blevet politianmeldt af Landbrugsstyrelsen. Det sker på baggrund af en økologikontrol i september sidste år på hendes bedrift ’Trynen i Jorden’.

Fra november 2020 til kontrolbesøget har Trine Sund Kammersgaard i otte tilfælde fået ordineret lokalbedøvelse af en dyrlæge i forbindelse med kastration af smågrise, hvor præparatet har været anvendt i længere tid end de fem dage, ordineringerne var gældende. »Det kommer noget bag på mig, at politiet skal involveres, og det tog mig lige et par dage at sunde mig på det. Det er rigtig ubehageligt, når man synes, at man bare passer sit arbejde,« siger hun. efter at styrelsen den 5. maj har orienteret hende om sagens udvikling.

Landbrugsstyrelsens politianmeldelse kommer under to uger efter, at avisen Økologisk Landbrug skrev om Trine Sund Kammersgaards kritik af reglerne for ordinering af smertelindring i forbindelse med kastration af økologiske smågrise.

DYRLÆGEN SKAL PÅ BESØG I økologien er der ikke noget, der hedder besætningsdiagnoser. Derfor må man f.eks. ikke flokmedicinere med antibiotika, som man må i den konventionelle svineproduktion, men samtidig betyder det, at dyrlægen skal se alle hangrise, før der kan ordineres smertelindring ved kastration.

Ordineringen gælder kun i fem til syv dage for økologer, mens den gælder i 50 dage for de konventionelle.

Landmændene må kun selv kastrere, når smågrisene er mellem to og syv dage gamle, og da der i praksis

er faringer så godt som hver uge, så betyder det et ugentligt visit af dyrlægen – alene for at ordinere den i øvrigt lovpligtige smertelindring ved kastration.

Det koster ifølge Trine Sund Kammersgaards egne beregninger op mod 85.000 kr. årligt efter dyrlægens takster på hendes bedrift med 50 søer. Hun kritiserer reglerne, fordi de har høje omkostninger for især mindre bedrifter, der normalt ikke har hyppige dyrlægebesøg.

Da kontrolløren fra Landbrugsstyrelsen kom forbi i september sidste år, havde Trine Sund Kammersgaard ikke i alle tilfælde overholdt reglerne.

Til at starte med beskrev Landbrugsstyrelsen overtrædelsen som ”veterinære lægemidler opbevares på bedriften efter endt behandling”.

Den formulering er sidenhen ændret til ”selvmedicinering”, og det er det forhold, der er politianmeldt.

Jeg skal nok betale min bøde, for jeg har brudt reglerne, men det her kan udelukke, at vi kan have små økologiske besætninger i Danmark.

TRINE SUND KAMMERSGAARD, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT

GROV OVERTRÆDELSE Midt- og Vestjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke be- eller afkræfte, om man har modtaget en anmeldelse om selvmedicinering.

Landbrugsstyrelsen ønsker heller ikke at oplyse, om sagen er overdraget til politiet. Økologisk Landbrug er dog i besiddelse af anmeldelsen af Trine Sund Kammersgaard, der er adresseret til Midt- og Vestjyllands Politi med Landbrugsstyrelsen som afsender. »Vi ser med alvor på overtrædelsen, som vi karakteriserer som grov«,

skriver Landbrugsstyrelsen bl.a. i politianmeldelsen, der er på syv sider.

Landbrugsstyrelsen skriver endvidere i anmeldelsen, som formelt kaldes en anmodning om tiltalerejsning, at styrelsen anmoder om, at Trine Sund Kammersgaard indstilles til en bøde på »ikke mindre end kr. 2.400«.

Ifølge anmeldelsen anser styrelsen det som en skærpende omstændighed, at der er tale om mange grise. Landbrugsstyrelsen skønner, at der er anvendt smertelindring ved kastration af mellem 115-161 smågrise uden ordinering. »Jeg fornemmer flere fejl i kontrolrapporten, hvilket nok skyldes de mange led i sagsbehandlingen. For eksempel har jeg skrevet antallet af grise per kuld i logbogen, men ikke hvor mange af dem, der var hanner.

De er så alle sammen blevet til hanner i rapporten,« siger Trine Sund Kammersgaard.

Landbrugsstyrelsen skriver f.eks. i brevet til politiet, at der i uge 30 2021 er kastreret 17 grise tilhørende so nr.

134, selvom det senere i brevet konkluderes, at der generelt var fem til syv hangrise pr. kuld. »Der er også uger, hvor de mener, jeg har overtrådt reglerne, fordi jeg kun har skrevet ugenummer for kastration. Ordineringerne har kun været gældende i fem dage og ikke i en hel uge, så derfor vurderer de det som om, at alle grisene den uge var kastreret i de sidste to dage. Det er skåret meget skarpt,« siger Trine Sund Kammersgaard.

INGEN ADMINISTRATIV BØDE Fordi Trine Sund Kammersgaard ikke har været præcis nok i sin logbog, har hun også fået en indskærpelse af reglerne. Det gælder også, når hun har noteret tilbageholdelsestiden, som for økologer er på ti dage – det vil sige, at grisene ikke må slagtes før ti dage, efter at de har fået bedøvelsen, hvilket dog ikke har den store betydning, da grise ikke bliver slagtet, når de kun er tre uger gamle. »Jeg havde skrevet 14 dage som tilbageholdelsestid, så jeg var sikker på, at alle grise overholdt tilbageholdelsen. Det må man så ikke, og man må faktisk ikke engang skrive 10 dage - man skal skrive ’2 x 5 dage’ for at tydeliggøre, at der er dobbelttilbageholdelsestid for økologiske grise,« siger hun og understreger, at

der efter hendes vurdering hverken har været fare for dyrevelfærden eller fødevaresikkerheden.

Indskærpelsen fremgår af afgørelsesbrevet for økologikontrollen, som Økologisk Landbrug har set.

Trine Sund Kammersgaard er træt af, at politiet skal involveres, og undrer sig over, at Landbrugsstyrelsen ikke kan fastsætte en administrativ bøde. Styrelsen oplyser, at det ikke er altid, det er en mulighed. »Vi kan ikke kommentere på den konkrete sag, men helt grundlæggende er vi nødt til at lave en tiltalerejsning overfor politiet, når vi mener, at sanktionen for en overtrædelse er nødt til at være en større eller mindre bøde. Baggrunden er, at vi ikke har tilstrækkelig lovhjemmel til at kunne udskrive administrative bøder på alle

områder af økologireglerne,« siger Inger Løn, der er teamleder i Landbrugsstyrelsen.

VIL HAVE ÆNDRET REGLERNE Trine Sund Kammersgaard mener, at hendes sag understreger behovet for en ændring af lovgivningen. »Jeg skal nok betale min bøde, for jeg har brudt reglerne, men det her kan udelukke, at vi kan have små økologiske besætninger i Danmark.

Det er helt i hegnet, og det kan jo ikke være meningen, at dyrlægen tjener flere penge på min bedrift, end jeg selv gør,« siger hun og tilføjer: »Vi har virkelig behov for, at økologer må opbevare smertemiddel i 50 dage. Vi har brug for opbakning fra Økologisk Landsforening og økologisektionen, så vi i fælles front for-

MARK & STALD

27. maj 2022 nr. 676

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Honning kan være ulovlig at sælge En ny undersøgelse viser, at ukrudtsmidlet clopyralid kan findes i honning fra bistader placeret ved rapsmarker, der er sprøjtet med midlet.

PESTICIDRESTER

AF MALTHE KARSTENSEN

Når honningbier samler nektar og pollen fra rapsmarker, der er sprøjtet med ukrudtsmidlet clopyralid, er der rester af pesticidet i honningen. En ny undersøgelse viser, at der i størstedelen af den testede honning er clopyralid over grænseværdien, hvilket medfører, at honningen slet ikke må sælges.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen har indsamlet nektar og pollen fra vinterraps samt honning fra bistader placeret ved rapsmarkerne. Markerne var dyrket konventionelt, og prøverne blev indsamlet i 2019 og 2020.

Der blev fundet clopyralid i samtlige prøver, hvor midlet havde været anvendt i rapsen. Det sker endda, på trods af at sprøjtningen er udført efter den gældende godkendelse for brugen af clopyralid, hvilket bl.a. betyder, at der er sprøjtet før blomstring.

Landbrugsstyrelsen skriver i sin politianmeldelse af Trine Sund Kammersgaard, at den betegner overtrædelsen som grov og anmoder samtidig politiet om, at hun indstilles til en bøde på »ikke under kr. 2.400«. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

håbentlig kan få forslaget igennem.« Hos Økologisk Landsforening oplyser landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed, at man allerede forsøger at presse på. »Vi mener i Økologisk Landsforening, at der er et stort behov for at finde en løsning. Vi har tidligere bragt problemstillingen op for Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, og det er et behov, vi har gentaget i vores indspil til et nyt fødevareforlig og til veterinærforliget, som begge skal genforhandles i år,« siger hun.

BLIVER MÅSKE LOVLIGT Landbrugsstyrelsen ønsker ikke at svare på generelle spørgsmål om reglerne, men henviser til Fødevarestyrelsen, som nu vil overveje en ændring af reglerne.

»’Fødevarestyrelsen vil, i forbindelse med fødevarefolig V og småskalapakken, overveje at lave en ændring til § 31, stk. 1 og 2 i dyrlægebekendtgørelsen, således at ordineringsperioden forlænges for receptpligtige lægemidler til lokalbedøvelse og smertebehandling af pattegrise forud for kastration, til 50 dage for svinebesætninger uden sundhedsrådgivningsaftale og for svinebesætning med basisaftale om sundhedsrådgivning. Lægemidlerne skal fortsat ordineres ved et besøg i besætningen, men må herefter opbevares og anvendes i besætningen efter dyrlægens anvisning i 50 dage,« skriver Fødevarestyrelsen i et svar til Økologisk Landbrug.

Det svar vækker glæde i Økologisk Landsforening.

»Det er meget glædeligt at høre, at Fødevarestyrelsen overvejer at tage det med i fødevareforliget. Jeg håber meget, de også gør det, og at det ikke bliver ved overvejelsen. Vi ved fra sidst, det var oppe at vende, at der er en risiko for, at Landbrugsstyrelsen stiller sig i vejen for, at den nye mulighed kan anvendes hos økologer. Det håber vi, at vi får løst. Anvendelsen af smertestillende midler i forbindelse med kastration er obligatorisk, så der er ikke noget at tage stilling til for dyrlægen,« siger Sybille Kyed.

Hvis ordineringerne allerede havde været gældende i 50 dage, havde størstedelen af Trine Sund Kammersgaards overtrædelser i politianmeldelsen ikke været ulovlige.

Vi har tidligere bragt problemstillingen op for Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, og det er et behov, vi har gentaget i vores indspil til et nyt fødevareforlig og til veterinærforliget.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

HÆV GRÆNSEVÆRDIEN Ifølge Miljøstyrelsen foreslår forskerne fra Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen, at det bør undersøges, om det kan medføre lavere indhold af clopyralid i honning, hvis sprøjtningen foregår tidligere på sæsonen, eller hvis doseringen sættes ned.

Hvis det ikke er muligt at få indholdet af clopyralid i honning ned under grænseværdien, anbefaler forskerne, at anvendelsen af clopyralid-produkter i vinterraps stoppes. Alternativt foreslås det, at grænseværdien hæves, da det på nuværende tidspunkt kan være et problem for biavlere, at de ikke må sælge deres honning.

Den nuværende grænseværdi er desuden ikke bestemt ud fra en risikovurdering, men alene fastsat ud fra detektionsgrænsen. Det vil sige, at grænseværdien næsten altid betragtes som overskredet, så længe midlet kan påvises. Derfor skriver Miljøstyrelsen, at en ansøgning til EU for clopyralid i honning formentlig vil resultere i en grænseværdi, som tillader en større mængde af clopyralid-rester i honning end i dag.

Ifølge Middeldatabasen er der i dag markedsført otte clopyralidprodukter i Danmark, mens yderligere ét produkt er på vej.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

DYREVELFÆRD

27. maj 2022 nr. 676

Det er ikke uden grund, at Sofie Skovsgaard lægger meget vægt på at forebygge skader, for ofte har klovlidelser sammenhæng med andre velfærdsproblemer – og omvendt. Foto: Privat

Drivgangene er den største udfordring for sunde klove Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

KLOVSUNDHED

AF MALTHE KARSTENSEN

Klovsundhed er ikke bare vigtig, men faktisk noget af det vigtigste, hvad angår koens velfærd, hvis man spørger Sofie Skovsgaard, der er selvstændig klovspecialist og klovbeskærer. Sådan lød det også under hendes indlæg på dette års Kvægkongres, der traditionen tro fandt sted på Herning Kongrescenter i starten af maj.

Selvom det generelt går godt med klovsundheden for de økologiske køer, så er der alligevel god grund til at være opmærksom på klovlidelser. »De økologiske køer har en kæmpe fordel, fordi de kommer på græs, der ofte giver et mere tørt og rent miljø omkring klovene, men der kan stadig opstå skader,« fortæller Sofie Skovsgaard og uddyber, at det især er hornrelaterede skader, herunder f.eks. sålesår, som kan plage økokøerne.

Hun tøver ikke, når hun skal pege på den problemstilling, der bør stå øverst på opmærksomheds-listen. »Det er særligt vigtigt for økologer at have styr på drivgangene. Det er økologernes største udfordring, når det gælder klovsundhed. Drivgangene kan være hårdt belastede, hvor køerne går ind og ud og står meget samlet, så der kan både være sten,

fugt og ujævnheder, som gør, at køerne kan få sålesår, byld i hvid linje og tånekrose.« KIG PÅ DYRENE Derfor bør man sørge for, at drivgangene er jævne og frie for sten, men selv med gode drivgange, bør man stadig holde øje med klovene. Det hjælper nemlig til, at man får klovbeskåret i tide, og samtidig anbefaler Sofie Skovsgaard at foretage klovregistreringer. »Det er rigtig godt at bruge registreringer for at få et overblik, og selvom det ikke er et lovkrav, så er det noget, der bliver anbefalet. Der er rigtig mange, som ikke får det lavet, men jeg oplever tit, at man kan blive overrasket, når man ser tallene. Man ved jo godt, at man har lagt forbindinger og så videre, men når man så får det registreret, så viser det sig tit at være flere, end man tror,« siger hun.

Ifølge Sofie Skovsgaard er registreringerne samtidig en hjælp til dyrlægen, som bedre kan lave opfølgninger på skader. »Generelt oplever jeg også, at fokus på klovsundhed bliver mere udbredt, og man kan måske godt forestille sig, at det bliver et krav fra mejerierne med klovregistreringer fremadrettet.« VÆR OBS PÅ VEJRET Sofie Skovsgaard oplever færre problemer med digital dermatitis hos øko-køerne, da de kommer på græs, men afgræsningsmarkerne kan også give anledning til problemer for klovsundheden, ligesom drivgangene kan det. »Lige ved økologer ser jeg nogle gange klovbrandbyld. Der skal man være opmærksom, hvis der er fugtigt vejr og mudder i et stykke tid, som så efterfølges af sol og tørt vejr. Det

giver ujævnheder i marken, som øger risikoen,« fortæller hun.

Et af de generelle råd til økologer er da også, at man bør klovbeskære før udbinding samt før indbinding igen. »Anbefalingen om klovbeskæring inden udbinding skyldes, at man bør sikre, at køerne har den korrekte klovvinkel ved udbinding. Når de skal ind på stald igen til efteråret, kan man sørge for at rette op med endnu en klovbeskæring, hvis de har fået skader på afgræsningsmarkerne,« siger Sofie Skovsgaard.

FOREBYG SKADER Mange af klovspecialisternes råd handler om at forebygge skader. Af samme årsag skal man også være ekstra opmærksom på klovsundheden før kælvningen – det gælder også for kvierne, der skal kælve første gang. »Man kan forebygge skader ved at klovbeskære lige op til kælvning, for

der er det rigtig vigtigt, at de ikke har skader. Der sker meget hormonelt med klovene, hvor klovbenet synker, og dermed er der større sandsynlighed for, at der opstår sålesår. De skifter også miljø og foder, så her skal man sørge for, at de har den rette klovvinkel inden,« siger Sofie Skovsgaard og tilføjer:

Mit råd er at blive bedre til at kigge på, om udsætterkoen også har dårlige ben, for måske er det i virkeligheden det, der har g jort den syg.

SOFIE SKOVSGAARD, SELVSTÆNDIG KLOVSPECIALIST

»Det er selvfølgelig også afhængigt af, hvad man har mulighed for, men det er det mest optimale, hvis det kan lade sig gøre før kælvning.

Det bedste er at lave styringslister, hvor der er klovbeskæring, når de afgoldes og to-tre måneder efter kælvning. Det kan man lave i DMS, og man kan også lave opfølgning, når dyrene har skader.« Det er ikke uden grund, at Sofie Skovsgaard lægger meget vægt på at forebygge skader, for ofte har klovlidelser sammenhæng med andre velfærdsproblemer – og omvendt. »Jeg ser tit, at landmænd registrerer, at udsættere er lave i ydelse, trepattet eller noget andet som årsag til, at de sættes ud. Mit råd er at blive bedre til at kigge på, om udsætterkoen også har dårlige ben, for måske er det i virkeligheden det, der har gjort den syg. Det er vigtigt at kigge på dyrene og spotte dem i tide. Hvis den er lidt halt, så skal man ikke vente.«

DYREVELFÆRD

27. maj 2022 nr. 676

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Ny kvægforskning: Højt græsoptag går ikke ud over liggetid Et nyt projekt har undersøgt, om køer, som får meget lav tildeling af foder på stald, bliver presset til at bruge så meget tid på afgræsning, at det går ud over liggetiden og dermed køernes velfærd.

AFGRÆSNING

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Selv ved dag- og natafgræsning og en maksimal optagelse af græs er det muligt for økologiske malkekøer at opretholde deres liggetid gennem døgnet.

Det viser et tysk projekt, som undersøgte liggetiden hos køer, der skal hente næsten hele deres dagsration i græs på marken. Forskerne fulgte adfærden på græsmarken hos 22 malkekøer, primært Holstein-køer, i 60 dage. Liggetiden blev målt med data-loggere.

Køerne var på græs 18,5 timer i døgnet og var kun inde i tilknytning til de to daglige malkninger, hvor de fik tildelt kraftfoder. Den ene halvdel af køerne fik alene et kg kraftfoder i tilskud til afgræsningen, mens den anden halvdel fik kraftfoder i forhold til ydelse - op til fem kg tørstof om dagen. Resultaterne viser ingen sikker forskel på køernes liggeadfærd mel-

Forskerne har fulgt adfærden på græsmarken hos 22 malkekøer for at se, hvordan afgræsning påvirker køernes liggetid. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

lem de to behandlinger. Begge grupper lå ned i 9,1 timer pr. døgn fordelt på otte liggeperioder og med en gennemsnitlig længde af liggeperioderne på 72 minutter. Også fordelingen af liggetiden gennem døgnet var ens.

Køerne afgræssede i skiftefolde med en startlængde af græsset på 8,5 centimeter og et interval på mellem 15 og 18 dage mellem afgræsning af samme areal. Ydelsen var hhv. 26,1 og 27,1 kg EKM i de to grupper i den

første del af afgræsningsperioden i maj. Ydelsen faldt dog gennem 60 dages perioden, hvor køerne også tabte sig.

En vigtig baggrund for forsøget var at undersøge, om køer, som får

meget lav tildeling af foder på stald, bliver presset til at bruge så meget tid på afgræsning, at det går ud over liggetiden og dermed køernes velfærd.

Det er ikke tilfældet i denne undersøgelse.

Udelivet giver mange positive halepositioner Et nyt studie har undersøgt sammenhængen mellem frilandsgrise halepositioner og grisenes adfærd.

GRISEVELFÆRD

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

Den krøllede grisehale er for mange danskere et positivt tegn. Men grisene har mange forskellige halepositurer og ikke kun den krøllede hale fortjener fokus.

Det forklarer Mona Lilian Vestbjerg Larsen til magasinet Økologisk.

Hun har en ph.d.-grad og forsker i grises adfærd ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun understreger, at man ikke ved med sikkerhed, hvordan grisene bruger halen i deres kommunikation. »Men der må være en mening med de mange positioner, grisenes haler

Forskere har observeret, at grisens krølle på halen især ses, når dyrene er i bevægelse, som der jo er god mulighed for i udendørsmiljøet. Men halen behøver ikke nødvendigvis være krøllet, bare fordi en gris oplever noget positivt. Foto: Preben Frastrup

kan være i. Vi ved generelt mere om de halepositioner, der viser ubehag hos grisene, såsom når grisen gemmer halen imellem benene. Men andre halepositioner fortjener også vores opmærksomhed,« siger hun og henviser til et nyt studie lavet på frilandsgrise af forskere fra Polen og Storbritannien og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Animal i april i år.

KNAP 5.000 OBSERVATIONER I studiet zoomede forskerne ind på sammenhængen mellem frilandsgrises haler og grisenes adfærd.

I artiklen skriver forskerne, at studiet bygger på næsten 5.000 observationer, og at grisenes haler var i en fuldt krøllet position i 29 pct. af tilfældene samt i en halvkrøllet position i 30 pct. af tilfældene.

Halerne var desuden aktivt hængende i 35 pct. af tilfældene. Det vil sige, at frilandsgrisenes haler i 94 pct.

af tilfældene var i positioner, der kan tolkes som positive. Halerne kun var gemt imellem benene i 0,5 pct. af tilfældene.

Krøllen på halen var der især, når dyrene var i bevægelse, som der jo er god mulighed for i udendørsmiljøet.

Når dyrene havde en adfærd, der

kan tolkes som positiv, var halen for det meste aktivt hængende. Det var for eksempel, når grisene rodede i jorden og havde social kontakt med andre grise. »Hvad grisen fortæller med halen er altså en kompleks sag. Halen skal ikke nødvendigvis være krøllet, før

grisen viser, at den har det behageligt i situationen. Og hvad, grisen fortæller med halen, kan også afhænge af for eksempel dens alder og dagens vejr. Det er helt sikkert noget, vi skal undersøge nærmere i fremtiden for at få den fulde historie fra grisen,« siger Mona Lilian Vestbjerg Larsen.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

27. maj 2022 nr. 676

Den danske landbrugsplan, der er indsendt til EU, møder både ros og kritik; bl.a. roser EU-Kommissionen Danmark for sine økologiske målsætninger, men efterlyser mere konkret handling på en række områder og ser gerne, at Danmark øger sin økologiambition.

Arkivfoto: Colourbox

EU: Danmark mangler løsninger på husdyrenes klimaaftryk og tab af arter Danmark er for uambitiøs med at få sænket klimaaftrykket fra sin husdyrproduktion, mener EU-Kommissionen. Til gengæld er der en smule ros for de økologiske målsætninger.

LANDBRUGSPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Danmark adresserer slet ikke de store udledninger af drivhusgasser fra husdyrproduktionen, og det er »en stor fejl«, som skal løses.

Kommissionen savner samtidig en konkret plan for, hvordan Danmark vil nå sit mål om at sænke udledningen af drivhusgasser fra landog skovbrug med 55-65 pct. i 2030 sammenlignet med 1990.

Sådan lyder et af kritikpunkterne fra Europa-Kommissionen, der nu har gennemgået medlemslandenes landbrugsplaner for perioden 20232027 og skrevet en længere feedback til dem hver især - et såkaldt ’observation letter’. I Danmarks tilfælde er det blevet til en 34 siders vurdering med over 200 nedslagspunkter.

Manglen på konkrete indsatser er i det hele taget noget, der går igen i evalueringen, hvor der fra EU’s side godt nok nævnes flere gode målsætninger fra dansk side, men hvor der samtidig efterlyses reelle hand-

lingspunkter: Kommissionen savner fx flere konkrete tiltag for at bremse tabet af biodiversitet samt beskytte naturlandskaberne og dyrenes levesteder, og den ser behov for en øget indsats for at tackle vandforurening fra pesticider og gødning.

Samtidig bør Danmark overveje, hvordan vi kan mindske landbrugets afhængighed af fossile brændstoffer og andre eksterne input for at sikre en mere bæredygtig og robust produktion.

FOR MEGET AF DET SAMME Til gengæld roser Kommissionen regeringens og støttepartiernes mål om at fordoble økologien i 2030 i forhold til 2019-niveauet. Den opfordrer dog samtidig Danmark til at øge ambitionen, idet en fordobling faktisk vil ende på 22,6 pct., hvilket er 2,4 procentpoint under EU’s egen målsætning på 25 pct.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), mener, at den danske plan er for meget af det samme.

Hun fortæller, at ØL forsøgte at presse på for en anden tilgang, hvor man over tid udfaser den passive arealstøtte og erstatter den med en betaling for de tiltag, landmanden gennemfører til gavn for klimaet, naturen og dyrevelfærden. »Det vil sige, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem de enkelte gårdes klimaaftryk, og

Jeg tror ikke, man kan sige, at Danmark er mindre ambitiøs end andre EU-lande - desværre.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVARE­ POLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

de muligheder, de giver til natur og biodiversitet på deres jorde, og den landbrugsstøtte, de kan modtage.

Det er den model, som vi kalder ’Pris på bæredygtighed’, og som samtidig er vores forslag til, hvordan vi i Danmark kan indføre klimaafgifter i landbruget. Regeringen og den fælles landbrugsaftale er endnu ikke gået så langt som det, vi foreslår, men det står de ikke alene med, når vi ser rundt om i Europa. Jeg tror ikke, man kan sige, at Danmark er mindre ambitiøs end andre EU lande - desværre,« siger Sybille Kyed.

TABET AF ARTER Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening fortæller til AgriWatch, at de er enige i den del af EU’s kritik, der handler om manglerne i den danske indsats for biodiversiteten.

»Det handler både om biodiversiteten på selve markerne og omkring markerne. Når der bliver sprøjtet, påvirker det blomster, blomstersætning og frøsætning og dermed også insektlivet,” siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til AgriWatch.

Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening, påpeger, at tre ud af fire viber er forsvundet de seneste 50 år, og billedet er nogenlunde det samme for sanglærken og stæren.

Alle EU-lande skulle før jul indsende deres udkast til en national landbrugsplan for at få den evalueret, hvorefter planerne nu skal revideres, før de kan godkendes endeligt. Landbrugsplanerne er en del af EU’s fælles landbrugspolitik, som til gengæld yder finansiel støtte til landbruget.

Hos Rådet for Grøn Omstilling mener man, at kritikken viser behovet for, at Danmark laver en mere ambitiøs og gennemsigtig plan for, hvordan vi kan opfylde de europæiske målsætninger. »Der tegner sig et billede af, at der, med Kommissionens øjne, overordnet set er lavet utilstrækkelige planer blandt medlemslandene, og at de grønne ambitioner bør skrues op. Det gælder også Danmark. Vi bør derfor tage Kommissionens kritik til efterretning og fremlægge en grønnere og mere gennemsigtig plan for, hvordan

vi vil bruge de omkring syv milliarder kroner, vi årligt vil modtage frem til 2027,« skriver Niklas Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, i et indlæg på Altinget om Kommissionens evaluering.

UENIG I KRITIK Landbrugsstyrelsen er dog ikke helt enig i EU’s kritik. I et modsvar skriver vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Louise Piester, at man vil se nærmere på bemærkningerne og overveje, om noget skal ændres i planen, men hun påpeger, at Danmark sidste år lagde planer for klimaindsatsen i landbruget i forbindelse med den nationale landbrugsaftale, som et flertal i Folketinget vedtog i oktober. »EU’s fælles landbrugspolitik er kun ét instrument ud af mange, når man skal adressere de politiske mål for fødevaresektoren i de kommende år, inklusive den grønne omstilling og reduktionen af miljø- og klimabelastningen fra sektoren,« skriver Louise Piester ifølge Altinget.

Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen, henviser ligeledes til sidste års landbrugsaftale og gør opmærksom på, at størstedelen af Danmarks indsats - også hvad angår husdyrenes udledning - håndteres nationalt og ikke finansieres af EU’s fælles landbrugspolitik og derfor ikke er inkluderet i den strategi, der er sendt til EU.

POLITIK & UDVIKLING

27. maj 2022 nr. 676

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Kloden er fanget i en stime af rekordvarme, og det har ramt vores madproduktion De syv seneste år har været de syv varmeste målt i moderne tid, viser den nye klimarapport fra World Meteorological Organisation. De tiltagende klimaforandringer kan mærkes på fødevareforsyningen, og årtiers indsats mod sult er ved at blive undermineret.

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Temperaturerne både til lands og til vands har aldrig været målt højere, verdenshavenes vandstand er rekordhøj, og koncentrationen af CO2 i atmosfæren er på sit højeste niveau i moderne tid.

Det er nogle af fundene i den nye årsrapport fra World Meteorological Organisation (WMO) ’The State of the Global Climate 2021’, som viser, at klimaforandringerne tager til og nu har vidtrækkende konsekvenser for befolkninger rundt om i verden.

Et eksempel på, at klimaforandringerne tager til, er accelerationen af havstigningerne: De seneste ti år er havet årligt steget næsten dobbelt så hurtigt som de foregående ti år. I gennemsnit steg det 2,9 mm om året fra 2003 til 2012, mens tallet lød på 4,5 mm fra 2013 til januar 2022.

De højere temperaturer verden over påvirker vejret, hvilket uundgåeligt har ramt landbruget. Koblet sammen med covid-19-pandemien og regionale konflikter er årtiers fremskridt med at modkæmpe sult ved at blive undergravet, advarer WMO. Organisationen peger på, at de mange faktorer på én gang har gjort, at antallet af lande i risiko for hungersnød steg i 2021, og antallet af underernærede mennesker steg med over 15 pct. fra 650 mio. i 2019 til 768 mio. i 2020.

AFGRØDETAB FOR MILLIARDER Store dele af Europa gennemgik en usædvanligt kold periode i begyndelsen af april, hvor bl.a. Frankrig, Serbien, Schweiz, Slovenien og Polen oplevede enten kulde- eller snerekorder. Det kom lige efter en usædvanligt varm marts, hvor Frankrig havde varmerekord. Det ekstreme og omskiftelige vejr medførte tab for fransk landbrug på 4,6 mia. dollars, svarende til knap 33 mia. kr.

På den anden siden af kloden fik dele af Brasilien, Paraguay, Uruguay og Argentina for andet år i træk væsentligt mindre regn end normalt, hvilket førte til store udbyttetab, bl.a. i kaffeproduktionen. I Canada, der har æret ramt af tørke, forventer man udbytter af hvede og raps, der ligger

De seneste syv år har været de syv varmeste målt i moderne tid. Antallet af lande i risiko for hungersnød steg i 2021, og antallet af underernærede mennesker steg med over 15 pct. fra 650 mio. i 2019 til 768 mio. i 2020. Foto: John Hogg/World Bank/Creative Commons/flickr

35-40 pct. under 2020-niveauet.

Også Afrika, Mellemøsten og Asien har oplevet længerevarende tørke. I det sydvestlige Asien og Mellemøsten har kornudbytterne været under gennemsnittet. Omvendt oplevede det østlige Asien rekordudbytter af hvede, fordi vejrbetingelserne her var gunstige for produktionen.

Også Afrika forventer samlet set en udbyttestigning på 2,9 pct. i forhold til 2020, på trods af at en række regioner har været hårdt ramt af ikke kun tørke, men også af vejrrelaterede plantesygdomme og skadedyr samt oversvømmelser.

USÆDVANLIGT TØRT FORÅR I Kina, der blev ramt af kraftig regn i juli, blev et dyrkningsareal på 1 mio. ha påvirket, og en tredjedel af afgrøderne ødelagt af vandmasserne. Og godt nok er det danske forår ikke nævnt i rapporten, men vender man alligevel blikket mod vores breddegrader, ser man et forår, der har været langt mere tørt end normalt for årstiden. »Vores klima ændrer sig for øjnene af os. Varmen, der absorberes af de drivhusgasser, som vi udleder, vil fortsætte med at varme kloden i flere generationer. Havstigningerne, opvarmningen og forsuringen af havet vil fortsætter i hundredvis af år, medmindre vi opfinder en metode til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Nogle gletsjere har nået point-of-no-return, og det vil have langsigtede konsekvenser for en verden, hvor over to mia. mennesker allerede oplever problemer med manglende vand,«

siger professor Petteri Taalas, generalsekretær for WMO. Han nævner, at selvom vi har fået bedre varslingssystemer, der advarer om vejrkatastrofer og dermed redder liv, forhindrer det ikke de store økonomiske omkostninger, der er forbundet med mere ekstremvejr. »WMO’s globale klimarapport er endnu en skarp påmindelse - hvis det var nødvendigt - om konsekvenserne forbundet med menneskehedens fortsatte udledning af drivhusgasser via afbrænding af fossile brændstoffer. Men det her er ikke spekulative teorier om fremtiden: De er ægte forandringer, som vi oplever nu. Som IPCC’s 6. hovedrapport nævnte sidste år, så gennemgår alle regioner på kloden allerede nu ændringer i vejret og vejrekstremer som hedebølger, kraftig regn, tørke og tropiske storme,« siger professor Andy Turner fra University of Reading & National

Centre for Atmospheric Science i en kommentar til rapporten.

NÆSTEN 50 GRADER Han forklarer, at de ekstreme vejrhændelser i 2021, som rapporten omtaler, er fortsat i 2022, hvor Indien og Pakistan lige nu gennemgår en kraftig varme, der er faldet usædvanligt tidligt på året og både har gjort et stort indhug i landbrugsafgrøderne og udgør en sundhedsfare for både landbrugsarbejdere og andre, som er udenfor i længere tid ad gangen.

Nogle steder har temperaturen ligget nær 50 grader, og et nyt studie viser, at den igangværende hedebølge i regionen er 100 gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringerne.

Uden klimaforandringerne ville en sådan hedebølge sandsynligvis forekomme én gang hvert 312. år, men nu skal regionen forvente en sådan ekstremvarme én gang hvert 3. år.

Seks forskellige datasæt viser entydigt, at klodens gennemsnitstemperatur er steget markant de seneste 170 år. Proxydata, der viser fortidens klima, indikerer, at nutidens temperaturstigning er ca. 10 gange hurtigere end normalt for mellemistidsperioder. Kilde: UK Met

»Jo varmere planeten bliver, desto mere ekstreme bliver disse hændelser,« siger Andy Turner og fortsætter: »Det er allerede tydeligt, at for at undgå en forværring af ekstremhændelserne forbundet med global opvarmning, er vi nødt til at reducere hurtigt og markant i vores udledninger af CO2 og andre drivhusgasser såsom metan. Hvis vi skal undgå en opvarmning på 1,5 grader (målsætning i Paris-aftalen, red.), er disse reduktioner nødt til at ske øjeblikkeligt.« UNDERSØGER SAMMENHÆNG Med til historien hører, at ekstremt vejr naturligvis også ville forekomme uden klimaforandringer. Forskning viser imidlertid, at de stigende temperaturer påvirker vejret på flere måder. Eksempelvis holder varmere luft længere tid på vandet, hvilket fører til længere tørkeperioder efterfulgt af kraftigere regn. For hver grads temperaturstigning kan luften holde på ca. 7 pct. mere vand.

Såkaldt attributionsforskning, hvor forskere undersøger sammenhængen mellem klimaforandringerne og en konkret vejrbegivenhed, gør det muligt at beregne, hvor sandsynlig eller usandsynlig en hændelse er med og uden ændringerne i vores klima.

Eksempelvis vurderer forskere, at det ville være stort set umuligt, at den vedvarende hedebølge på vestkysten i USA kunne forekomme uden klimaforandringer.

En lignende undersøgelse viser, at oversvømmelserne i i Europa i juli sidste år også var mere sandsynlige på grund af klimaforandringerne.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. maj 2022 nr. 676

Jordens Frugter sejrede sig ihjel Den aarhusianske helsekostbutik Jordens Frugter startede som en rendyrket grøntsagsbutik i et kælderlokale på 35 m2, men da den lukkede efter to flytninger og 37 års drift, havde den udviklet sig til en jysk miniudgave af Irma.

Hjemme i Andelssamfundet Hjortshøj har Bodil Dahl Jensen et foto af den første kælderbutik på 35 m2, som efter to flytninger endte som et økologisk supermarked, men konkurrencen fra detailkæderne blev hård.

Foto: Jakob Brandt

HELSEKOST

AF JAKOB BRANDT

I 2016 kårede helsebranchens leverandører Jordens Frugter som Årets Butik. Den blev bl.a. rost for sin lækre køle- og frostafdeling til økologiske grøntsager, kød- og mejerivarer og for personalets høje faglighed og humør, men kun seks år senere er butikken lukket.

Lørdag 30 april stoppede ophørsudsalget, og de mange stamkunder, som Jordens Frugter havde fået efter 37 år på tre forskellige adresser i Aarhus-bydelen Trøjborg, havde for sidste gang skældt ejeren Bjarne Thorup ud for beslutningen om at lukke butikken.

HELSAM FIK KOLDE FØDDER Over for Økologisk Nu forsvarer den garvede helsekosthandler sig med, at han er blevet 63 år og gerne vil have mere tid til børnebørnene og en arbejdsuge på under 60 timer. Han var derfor glad, da helsekostkæden Helsam i 2021 tilbød at overtage butikken. Men da papirerne skulle skrives under, sprang Helsam fra efter et kig i det seneste årsregnskab, hvor Jordens Frugter efter det første år med corona kom ud med et sjældent minus på 300.000 kr. »Det, synes jeg ikke, er meget for en butik, som årligt omsætter for syv mio. kr., men jeg havde nok sovet lidt i timen ved ikke at skære ned på personalet under corona,« siger Bjarne Thorup, som aldrig tidligere har haft underskud i Aarhus-butikken.

Kenneth Guldager, adm. direktør i Helsam, var dog usikker på, om butikken kunne bære, at Aarhus Kommune Hospital var flyttet fra bydelen for at blive integreret i byens nye supersygehus i Skejby. »Hospitalets 5.000 ansatte udgjorde en meget væsentlig andel af butikkens kundeunderlag. Samtidig havde corona skabt stor usikkerhed i markedet, og i Helsam bilder vi os ikke ind, at vi er bedre til at drive butikker, end de mange selvstændige butiksejere,« siger direktøren.

KONKURS NEJ TAK Da Helsam sprang fra, havde Bjarne Thorup meget kort tid til at finde en anden køber, som ville betale prisen på 1,5-2 mio. kr. Hans revisor foreslog

oprindeligt var årsagen til, at han ønskede at afhænde sin mest velassorterede og bedst sælgende butik, som han selv betegner som en jysk miniudgave af Irma. »Det er en livsstil at være selvstændig , men jeg var syg med kræft i 2018, og det kræver en del ekstra arbejde at drive en butik med ferske varer, så nu vil jeg gerne ned på en arbejdsuge på under 60 timer,« smiler han, da avisen kigger forbi et par dage efter lukningen, hvor han er i færd med at rydde butikken for inventar.

Fremover vil han koncentrere kræfterne om at drive sine to resterende helsekostbutikker. De ligger i henholdsvis Viborg og i Skanderborg, hvor han selv bor. Det samme gør hans datter, som efter planen skal overtage begge butikker om fire år, når Bjarne Thorup krydser pensionsalderen. »Butikker i Skanderborg og Viborg ligner hinanden og har ens varenumre og ingen ferske og frosne fødevarer, så det gør det nemmere at køre dem videre sammen, mens Jordens Frugter havde et bredere og mere atypisk varesortiment for en helsekostbutik,« forklarer Bjarne Thorup, mens han holder en pause fra arbejdet med at pakke metalreolerne ned og slette de sidste spor fra en butik som meget godt illustrerer den rejse, som helsekostbranchen har været på gennem de seneste årtier.

Man kan sige, at vi har sejret os ihjel. Vi ønskede økologi overalt.

Det har vi fået.

BODIL DAHL JENSEN, MEDSTIFTER AF JORDENS FRUGTER

Da Jordens Frugter flyttede til Tordenskjoldsgade kom der mange flere økologiske ødevarer på hylderne, og Bodil Dahl Jensen begyndte at sælge flere produkter i løs vægt. Foto: Ulla Trædemark ham i stedet for at begære butikken konkurs. På den måde ville han slippe for at afregne moms og betale løn til de ansatte i opsigelsesperioden, men den udbredte praksis ligger den jyske helsekostkøbmand meget fjernt.

Han ville have det dårligt med at tørre en eventuel gæld af på andre. »Så jeg skiftede revisor og op-

sagde personalet til nytår, og de har alle fået løn i opsigelsesperioden,« siger Bjarne Thorup, som lørdag 30. april for sidste gang hentede skiltet med ”Ophørsudsalg - rabat 20 pct.” ind fra fortovet foran Tordenskjoldsgade 21.

Her var butikshylderne i ugerne inden blevet støvsuget af den sædvanlige sværm af ”udsalgsgribbe”,

som ifølge Bjarne Thorup er en ret udbredt race i Danmark.

TRÆT AF 60 TIMERS ARBEJDSUGE Han har arbejdet med helsekost det meste af livet, bl.a. i Natur-Drogeriet, og i stedet for at ærgre sig over, at Jordens Frugter nu er fortid, glæder han sig over udsigten til at få mere tid til familien og børnebørnene, som

GRUNDLAGT AF GRØNTPIONÉR Jordens Frugter blev oprindelig grundlagt af grøntsagsavler Mogens Hansen. Han var en af de økologiske frontløbere, da han i 1982 grundlagde Gartneriet Marienlyst ved Harlev lidt uden for Aarhus – fem år før Ømærket blev indført efter regler, som han selv var med til at udvikle.

I de første år solgte han sine økologiske grøntsager via torvehandel i Aarhus, og i takt med at salget voksede, fik han brug for flere hænder. »I 1984 ansatte jeg en tidligere elev fra den daværende økologiskole i Store Vildmose. Hun skulle hjælpe i marken, men da vi nærmede os vinter, havde jeg ikke noget arbejde til

MAD & MARKED

27. maj 2022 nr. 676

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Helsam trækker håndbremsen i forhold til at åbne nye fysiske butikker Efter et par år med lidt lavere indtjening end vanligt er tiden ikke til at investere i nye butikker, vurderer Helsam.

HELSEKOST

AF JAKOB BRANDT

Hylderne er tomme, men de gode minder har Bjarne Thorup mange af efter en lang karriere i helsekostbranchen, hvor han ofte kendte stamkunderne så godt, at han vidste, hvad de kom for at købe, inden de nåede disken. Foto: Jakob Brandt

hende. Men jeg ville gerne holde på hende, for hun var dygtig, og så opstod ideen om at åbne en økologisk grøntsagsbutik i Aarhus,« fortæller Mogens Hansen.

STIGEREOLERNE SNEG SIG IND Eleven var Bodil Dahl Jensen. Hun er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men efter kun halvandet år bag katederet på en skole i Hadsten var hun moden til at forfølge drømmen om at blive en aktiv del af den spirende miljøbevægelse, og da Mogens Hansen spurgte, om hun ville være med til at åbne en grøntsagsbutik, var hendes skæbne beseglet. »På det tidspunkt boede jeg i Herluf Trollesgade, hvor der var et ledigt kælderlokale i en naboejendom. Den købte vi i fællesskab,« siger Bodil Dahl Jensen om det, der blev starten på en lang karriere bag disken og med Mogens Hansen som leverandør og medejer. »Butikken åbnede i begyndelsen af 1985, og vi var enige om, at den kun skulle forhandle økologiske grøntsager, og vi kunne sagtens sælge 200 kg gulerødder om ugen.

Vi ville ikke sælge kosttilskud, men gennem årene kunne jeg godt se, at stigereolerne lige så stille sneg sig ind med andre varer på hylderne,« fortæller Mogens Hansen, som havde ansvaret for regnskabet og bestilling af de grøntsager, han ikke selv dyrkede.

FØRENDE PÅ GRØNTSAGER Bodil Jensen fungerede som daglig leder af butikken, og hun fortæller, at der var en god grund til at diverse kosttilskud og cremer m.m. gradvist kom til at fylde mere og mere i sortimentet. Det skete, i takt med at de økologiske fødevarer langsomt begyndte at finde vej til de landsdækkende dagligvarekæder. De udvik-

lede sig til den største konkurrent for de selvstændige øko-butikker, og knækkede også nakken på flere forsøg på at etablere egentlige kæder af økologiske supermarkeder i Danmark. »I starten var vi førende på økologiske grøntsager. Mogens leverede de fleste. Resten hentede vi hos Solhjulet, og vi solgte både mel fra Aurion, mejerivarer fra Thise og saft fra Søbogaard. Andre varer kom fra Dansk Helios, Urtekram og Hanegal, men vi skulle tjene pengene et sted, og der er gode avancer på helsekostprodukterne, og de havde længere holdbarhed end de fleste fødevarer,« siger Bodil Dahl Jensen, der dog betragtede sig selv som økologisk købmand, og godt hjulpet af diverse tilskudsordninger fik butikken råd til de første ansatte.

NYT SYN PÅ ØKOLOGIEN Hendes bolig, børnenes børnehave og butikken lå i en radius af 300 m, og det var i den cirkel, at Bodil Dahl Jensen brugte hovedparten af døgnets timer. »Men der blev hurtigt trangt i butikken, og hver aften måtte vi bære de mest sårbare grøntsager ud i et køligt skur i baggården.« Samtidig voksede Mogens Hansens gartneri, og i 1992 blev de enige om, at Bodil Dahl Jensen skulle købe ham ud af butikken. To år senere flyttede hun Jordens Frugter til nye og dobbelt så store lokaler i en nedlagt boghandel i bydels hovedgade Tordenskjoldsgade, hvor der blev plads til køl, flere grøntsager og friskbagt brød fra Emmerys, og butikken fik flere ansatte, omsætningen voksede. »Vores force var, at vi havde det bredeste sortiment og kunne rådgive kunderne,« siger Bodil Dahl Jensen som gennem årene oplevede, at der

voksede en helt ny kundegruppe frem. »Hvor økologien i de første år handlede mest om miljø. Vi ville beskytte naturen ved at undgå gift i vores vandløb og jorden, begyndte kunderne at købe økologi ud fra et sundheds- og ernæringsmæssigt perspektiv. De tænkte på deres egen sundhed og ville ikke have gift i kroppen.« Medarbejderstaben voksede, der kom flere vegetariske produkter mens flere fødevarer uden gluten, sukker og diverse tilsætningsstoffer fandt vej til hylderne.

Butikken var populær, og en dag i 2014 bankede Bjarne Thorup på døren. Han drev flere østjyske helsekostbutikker og spurgte, om hun ville sælge butikken. Han ville flytte den til et dobbelt så stort lokale i samme gade, og det blev aftalt, at Bodil Dahl Jensen skulle følge med, og hun stod bag disken til udgangen af 2017, hvor hun fyldte 65 år.

VI FIK DET SOM VI VILLE De seneste uger har Bjarne Thorup brugt på at fjerne de mange stålreoler fra Jordens Frugter. »Dem har jeg fået fået lavet for 400.000 kr., så da der kom en mand og spurgte, om han kunne købe butikken for 200.000 kr., måtte jeg fortælle ham, at det kun var nok til udbetalingen,« smiler Bjarne Thorup, som mest af alt kommer til at savne de mange stamkunder, som han ofte kom til at kende så godt, at vidste hvad de skulle have, når de dukkede op ved disken.

For både Bodil Jensen og Bjarne Thorup er det en smule vemodigt, at butikken lukker, men de vælger at anlægge et positivt perspektiv på, at ”deres” butik er fortid. »Man kan sige, at vi har sejret os ihjel. Vi ønskede økologi overalt. Det har vi fået.«

Tilbage i 1980’erne var det i høj grad helsekostbranchen, som gik forrest, da de første økologiske varer blev lanceret, men Kenneth Guldager, direktør for Helsam, som driver landets største helsekostkæde med 32 butikker, erkender, at detailkæderne i dag sidder solidt på dagligvaresalget af økologiske basisvarer og ikke mindst ferskvarer. »Det er utrolig svært at hamle op med supermarkederne, som i den grad er trådt ind på den bane,« siger Kenneth Guldager, som naturligvis ærgrer sig over, at helsekostbutikken Jordens Frugter i Aarhus netop har kastet håndklædet i ringen. »Det er Davids kamp mod Goliat, og vi har valgt at trække i håndbremsen i forhold til nye butiksåbninger,« siger direktøren, som troede, at helsekostmarkedet efter årsskiftet var på vej mod en ny normal efter corona, som havde flyttet en del af handlen over på nettet, men så kom krigen i Ukraine. »Vores branche bliver heldigvis sjældent ramt af voldsomme op- og nedture. For mange af vores kunder er det en livsstil at købe helsekostprodukter, men vi kan godt mærke afmatningen, og at nogle begynder at kigge efter, hvor de kan få varerne billigst.« Gennem flere år har Helsam Grup-

pen, som både omfatter en grossistvirksomhed, webshop og kæden med fysiske butikker i de fleste af landets største byer, været vant til million­ overskud i størrelsen 9-11 mio. kr.

I regnskabsåret 2019/2020 landede der kun 0,3 mio. kr. på bundlinjen.

I det seneste regnskabsår voksede resultatet til 1,4 mio. kr. på basis af en omsætning på 429 mio. kr., og selv om Kenneth Guldager forventer yderligere vækst i indeværende år, mener han ikke, at tiden er inde til at åbne nye butikker.

HOLDER ØJE MED NYE TRENDS Han oplyser, at corona især var hård kost for Helsams butikker i provinsen, mens det gik bedre for både netsalg og de københavnske butikker. »Men konkurrencen er hård og vi bliver nødt til at flytte os efter, hvor markedet bevæger sig hen.« Den trafik kender Bjarne Thorup, som netop har lukket helsekostbutikken Jordens Frugter, kun alt for godt. »Vi er firstmoverne, som hele tiden holder øje med de nye trends og løber nye varer i gang. Men når de bliver en succes, kommer supermarkederne og stjæler dem.« Af samme grund luger Helsams grossistvirksomhed løbende ud blandt de ca. 13.000 varenumre, som ud over økologiske kolonial- og drikkevarer omfatter kosttilskud, naturlægemidler, homøopatiske produkter, hudpleje og kosmetik m.m. »Vi har stadig mange fødevarerelaterede produkter indenfor kategorier som brød, riskager og forskellige tørrede produkter, og det er stadig i vores butikker, at mange nye dagligvareprodukter bliver født,« siger Kenneth Guldager.

ifølge direktør Kenneth Guldager er det helt slut med at sælge økologiske ferskvarer i Helsam-kædens 32 egne butikker, men de har stadig en vigtig rolle, som kæden der først spotter nye kolonialvarer. Foto: Helsam

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. maj 2022 nr. 676

Det er blevet dyrere at være økologisk forbruger i Danmark Økologiske fødevarer er steget i pris for første gang i seks år viser Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek af 15 økologiske dagligvarer.

PRISTJEK

AF JAKOB BRANDT

Mens priserne på økologiske fødevarer i de danske dagligvarekæder er raslet ned gennem de seneste fem år, skal kunderne nu for første gang i seks år vænne sig til voksende priser på de Ø-mærkede fødevarer. Det fremgår af Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek, som blev gennemført midt i april.

Sidste år lå gennemsnitsprisen for de 15 varer hos de 11 dagligvarekæder, som indgik i prestjekket, på 218,75 kr. I år var gennemsnitsprisen vokset med næsten 12 pct. til 244,65 kr.

Det fremgår af det seneste nummer af Forbrugerrådet Tænks medlemsmagasin fra maj. Heraf fremgår

det også, at Coops unge discountkæde Coop 365 Discount med en pris på 230,58 kr. er billigst med økologi efterfulgt af Rema 1000 og Lidl.

KRIG OG CORONA Kæderne under Salling Group ligger i den dyreste halvdel, hvilket ifølge koncernen primært skyldes en menneskelig fejl ved prissætningen af produktet brune ris, som var ca. 10 kr. dyrere for et kg end i alle andre kæder. »Mange supermarkeder har begrundet prisstigningerne med stigende udgifter til el og stigende varepriser, der igen begrundes med stigende priser på råvarer,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Martin Salomon til medlemsmagasinet.

Kæderne nævner især udfordringer med leverancer i kølvandet på coronakrisen og krigen i Ukraine som de væsentligste bagvedliggende årsager til de stigende priser.

Tidligere på året undersøgte Politiken prisen på økovarer. Her blev Coop 365 Discount nummer to efter Rema 1000.

Solid fremgang for Friland i første halvår Efterspørgslen på økologi og god dyrevelfærd fra Danish Crown selskabet Friland er fortsat stærk. I regnskabsårets første seks måneder har selskabet løftet omsætningen med 11 pct.

SLAGTERI

AF JAKOB BRANDT

Selv om plantebaseret kost står højt på den politiske klimaagenda, vælger mange forbrugere i Danmark og resten af verden stadig at købe økologisk kød, når de står ved køledisken.

Det slår igennem i Frilands regnskab for første halvdel af regnskabsåret 2021/22, hvor det ifølge Friland først og fremmest er salget af økologiske produkter, som er årsagen til væksten på 11 pct. »Vi mærker fortsat en solid efterspørgsel på vores produkter inden for økologi og god dyrevelfærd. Det er både i hjemmemarkedet og til

eksport, hvor vi står stærkt på en række kernemarkeder,« siger Claus Hein i en orientering om halvårsregnskabet.

I de første seks måneder af 2021/2022 når Friland en omsætning på 549 mio. kr. Det er på trods af, at markederne for Frilands koncepter har været udfordret af nedlukninger. Det er dog i vid udstrækning lykkedes at kompensere for det manglende salg ved at eksportere mere økologisk okse- og grisekød, oplyser Friland.

FRILAND FØLGER PLANEN »Vi kigger altid efter nye markeder og samarbejdspartnere i forhold til at udvikle Frilands koncepter gående fremad, for det er vejen til at fastholde en høj, stabil afregning til vores leverandører,« siger Claus Hein, som styrer efter strategien ’Pioneering better food together’.

Den skal øge salget med mellem 25 og 40 pct. frem mod 2026, ligesom det er en strategisk målsætning at øge afregningen til leverandørerne over tid.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Forskerne nævner mange højteknologiske løsninger på klimaudfordringerne mener Signe Frese, som peger på, at der er mange ting som forbrugerne kan gøre, hvis de tænker i klimabaner, når de køber fødevarer.

Kvickly bliver Coops klimalaboratorium Kunderne i Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus skal teste om en klimamærkning af fødevarer kan dreje indkøbsvanerne i en mere bæredygtig retning.

KLIMAMÆRKE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er kun få uger siden, at regeringen efter pres fra flere sider nedsatte en arbejdsgruppe, som inden udgangen af 2022 skal komme med input til en statskontrolleret klimamærkning af fødevarer.

Nu får arbejdsgruppen hjælp fra en af de største aktører i den hjemlige dagligvarebranche, idet Coop har valgt at omdanne Kvickly i det århusianske butikscenter Bruuns Galleri til en ”Klima Kvickly”.

Butikken kommer ifølge Per Thau, koncerndirektør i Coop, til at fungere som et klimalaboratorium, der bl.a. skal være med til at finde ud af, hvordan dagligvarebutikkerne kan nudge forbrugerne til at købe flere klimavenlige fødevarer. »Det handler ikke om at lave en butik for de frelste, så vi fjerne ikke de mest klimabelastende varer fra

sortimentet, men vi vil gerne hjælpe kunderne med at finde de klimavenlige varer,« sagde Per Thau ved åbningen af Klima Kvickly.

I butikken kan kunderne i de kommende måneder finde næsten 2100 forskellige fødevarer med de små blå klimamærker med et billede af jordkloden og teksten ”Et bedre klimavalg”.

ALLE FÅR DEL I COOPS VIDEN I en pressemeddelelse om det nye initiativ understreger Coops klimachef Jonas Engberg vigtigheden af at teste flere forskellige klimatiltag i et ægte butikslaboratorium: »De konkrete test og tiltag i Klima Kvicklys laboratorie bygger videre på ting, vi ved, og ting vi udvikler undervejs. Så uden at kende alle løsningerne endnu kommer vi til at lægge nye elementer ovenpå, og samtidig invitere andre; lokale ildsjæle, store og små leverandører, faglige eksperter indenfor. For vi synes, det er vigtigt, at vi lærer af hinanden.« Ifølge Per Thau vil Coop gerne vise, at det ikke behøver at være dyrt, at leve klimavenligt, og koncerndirektøren inviterer alle, som har ideer til klimainitiativer, som Klima Kvickly kan teste, til at henvende sig til butikken.

Per Thau er spændt på, i hvor høj grad klimamærkerne vil påvirke kundernes faktiske indkøb, og han oplyser, at Coop er indstillet på at dele den indsamlede viden med resten af dagligvarebranchen og Fødevareministerens arbejdsgruppe, hvor bl.a.

Coop og Økologisk Landsforening sidder med, når der senere på året skal udarbejdes forslag til et nationalt klimamærke.

MANGLER MANGE BEREGNINGER Coops klimamærke er meget langt fra et klimamærke, som præcist fortæller kunderne, hvor stor klimaudledning den enkelte vare har.

Mærket er mere af vejledende karakter, og ifølge Coops ansvarlighedsdirektør Signe Frese, er det udtryk for en del kompromisser, da der ikke findes valide data, som gør det muligt at lave en egentlig klimamærkning af hver enkelt vare.

Af samme grund skelner Coop heller ikke mellem økologiske og konventionelle varer, da det vil kræve en masse detaljerede beregninger, som ingen endnu har lavet. »Men når vi kigger på klimaaftrykket fra fødevarer, ser vi ikke den store forskel på, om en vare er konventionel eller økologisk,« siger Signe Frese til Økologisk Landbrug.

MAD & MARKED

27. maj 2022 nr. 676

Økologer dominerer finalefeltet ved Produktprisen 2022 i Gudhjem Det tog otte timer for dommerjuryen at udvælge de produkter, som skal deltage i finalen ved Produktprisen 2022, og kokkene kunne bedst lide de økologiske varer.

PRODUKTPRIS

SKYHØJT NIVEAU I ÅR Ifølge arrangørerne er det tydeligt, at lysten til at udvikle nye fødevarer i den grad lever i Danmark, og ikke mindst de økologiske producenter beviser igen i år, at de er helt i front, når det gælder nytænkning og produktudvikling.

Arrangørerne af Produktprisen oplyser i en pressemeddelelse, at det generelle niveau igen i år var skyhøjt, da dommerjuryen var samlet i København og i løbet af otte sansemættede timer smagte og diskuterede sig igennem det de indsendte produkter.

Mads Marschall fra Sol over Gudhjem er imponeret over årets niveau: »Et af formålene med Produktprisen er at få de små dygtige producenter frem i lyset. Vi fra Sol over Gudhjem er glade for den store tilslutning

Recicling er en vigtig ingrediens bag isene fra Hansens Is/Jalm&B, som blev nomineret til finalen ved Produktprisen i kategorien konfekture. Foto: Hansens Flødeis til årets produktpris. Vi kan se, at der bliver arbejdet målrettet og seriøst med produkterne. Vi håber at et initiativ som Produktprisen kan bane vejen til endnu flere kvalitetsprodukter til den danske forbruger,« siger Mads Marschall i en pressemeddelelse om det årlige event, som bliver lavet i samarbejde med Irma-kæden DE SIDDER LIGE I SKABET »Igen i år er jeg imponeret over den innovationskraft, der findes derude hos de små producenter med blandt andet fokus på økologi, convenience samt udvikling af plantebaserede fødevarer,« siger produktchef Hanna Schaldemose fra Irma.

Hun pointerer, at det gennemgående gælder for alle finalistprodukterne er, at de sidder lige i skabet -

både i forhold til smag og kvalitet, og det betyder meget for Irmas kunder. »Nogle af varerne i finalen er kendte, men der er også nogle nye og meget spændende varer, som jeg håber vi kan tilbyde vores kunder i fremtiden.« Finaleprodukterne tæller bl.a. svampebøffen fra Planteslagterne, Kong Gulerod dessert fra Rørvig Desserter og konfekt-hapser fra Bælg.

FRISK SNACK PÅ KØL Sidsnævnte blev omlagt til økologi i 2021, og har ifølge medejer Mikkel Præst arbejdet tæt sammen med grossisten Solhjul for at finde de helt rigtige ingredienser til deres bælgfrug-konfekt, som skal opbevares på køl. »Vi vil gerne ændre på den måde, som vi spiser konfekture på, og ska-

be en helt ny kategori, som hedder frisk snack. Det er allerede godt på vej i USA og hos en kæde som 7-Eleven,« siger Mikkel Præst.

Han oplyser, at det er muligt at arbejde med smag på en helt anden måde, når man arbejder med køl.

I dag sælger Bælg primært sine produkter til foodservicebranchen via Inco, AB Catering og Solhjulet. »Vores produkter er både økologiske, veganske og gluten- og lactosefri, og vi håber, at Sol Over Gudhjem kan være med til at skabe større opmærksomhed om vores produkter, så vi også kan få gang i salget i dagligvarekæderne,« siger Mikkel Præst.

Se alle finalister på www.økonu.dk

Sofari tiltrak 9.000 gæster EVENT: Den 22. maj havde 13 gårde med økologiske grise inviterer på Sofari rundt omkring i Danmark, og den invitation var der knap 9.000 mennesker, som tog imod. Det er næsten 4000 flere end sidste år, så det var nogle tilfredse arrangører, der gjorde status efter dagen: ”Vi er rigtig glade for, at så mange mennesker valgte at bruge søndagen på at opleve de økologiske grise.

Det har været en rigtig god dag for alle, både for de besøgende og for vores 13 Sofari-værter, som har nydt at opleve begejstringen blandt gæ-

21

FORSKER FORUDSER PRES PÅ ØKO-SALG DETAILHANDEL: De stigende priser skærper forbrugernes prisfølsomhed og vil kunne få flere til at fravælge de lidt dyrere økologiske varer i supermarkederne, vurderer trendforsker og direktør for konsulent- og trendbureauet Pej Gruppen, Louise Byg. »Når prisen stiger på selv de mest simple basisvarer, som blandt andet mejeri og frugt, så kommer den enkelte forbruger til at overveje, om det er de ekstra kroner værd at bruge dem på et økologisk æble, mælk eller smør. Samlet set er det jo mange penge over et år. Så vi vil formentligt se et lille fald i økologiske varer,« siger Louise Byg Kongsholm til DR. /jb

DER FINDES PRISER, DER PASSER ALLE

AF JAKOB BRANDT

Dommerne tyggede og drak sig igennem flere end 100 produkter, før de havde udvalgt de 12 finalister til Produktprisen 2022, som afvikles i forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm.

Fødevareproducenter fra hele landet havde indsendt i alt 105 produkter til konkurrencen. Efter otte timer var feltet snævret ind til 12 finalister, der skal kæmpe om Produktprisen ved finalen d. 25. juni, hvor otte ud af 12 finaleprodukter er økologiske.

ØKOLOGISK LANDBRUG

sterne over at kunne komme helt tæt på de økologiske grise,” siger Hanne Børsch, der er chefkonsulent i L&F Økologi og projektleder på Sofari.

Hun var i løbet af dagen i dialog med alle Sofari-værterne og oplyser at stemningen var god over hele linjen.

Mette Pals Jørgensen fra Ringsted var taget på Sofari sammen med sin mand og datteren Johanne. ”Vi spiser meget økologi, og det har været en rigtig god oplevelse at se, hvordan de økologiske grise lever, og jeg vil i fremtiden tænke mere over at få råd til at købe det,” siger hun.

DETAILSALG: Ifølge Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, ser det ikke ud til, at de stigende fødevarepriser endnu har haft den store indvirkning på mængden af de økologiske fødevarer, der bliver solgt, og hun forventer, at vækstkurven for øko-salget vil fortsætte i år. Men væksten bliver næppe tocifret som de forgangne år. »Det, vi dog kan se ske, er, at nogle forbrugere vælger en billigere variant – og det er jo det skønne ved, at økologien er blevet så stor. Der findes jo ikke bare én variant af økologisk havregryn, der findes tre-fire forskellige, så man kan godt finde et prisniveau, der passer ind i ens økonomi,« siger Birgitte Jørgensen til FødevareWatch. /jb

MÆLKEPRISEN FÅR NYT STORT LØFT HOS ARLA MEJERI: Mælkeprisens himmelflugt fortsætter. Arla meddeler, at selskaber fra 1. juni hæver afregningsprisen for både økologisk og konventionel mælk med 37,2 øre/kg.

Det er fjerde gang i år, at Arla hæver afregningsprisen, og det betyder at økologerne kan se frem til en historisk høj afregning på 451,8 øre/kg. /jb

SIDSTE CHANCE FOR AT VINDE EU-PRIS PRIS: Fristen udløber 8. juni. Så du kan stadig nå det, hvis du kender en person, der bør indstilles til den nye »EU Organic Awards«, som EU og Ifoam har indstiftet for at belønne de bedste og mest innovative aktører inden for hele værdikæden i den økologiske produktion. Danmark bør have gode kort på hånden i forhold til at nappe prisen som EU’s bedste kvindelige økolog, den bedste økologiske restaurant, producent eller region. Vinderne bliver offentliggjort på den årlige ’EU Organic Day’. /jb

MIDDEL ÅR FOR GRAM SLOT

De mindste grise var det største trækplaster hos de yngste gæster hos økologen Nicolaj Pedersen fra Stenager Økogris ved Hovborg, som ligger mellem Vejle og Esbjerg. Foto: Sofari

REGNSKAB: Gram Slot i Sønderjylland havde sidste år en omsætning på 120,8 mio. kr. Det er en nedgang på 1,5 mio. kr. sammenlignet med året før. Bundlinjen er derimod faldet fra 6,3 mio. kr. til 4,4 mio. kr., og slotsejer Svend Brodersen betegner 2021 som et middel år. Ud over landbruget på 3.000 ha, driver driver han hoteldrift, arrangerer konferencer og koncerter på det sønderjyske slot, som han ejer i partnerskab med discountkæden Rema 1000. /jb

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

27. maj 2022 nr. 676

Jyske køkkener er på mission med ØL Økologisk Landsforening har en mission om at udbrede de danske økologiske bælgfrugter i professionelle køkkener. Flere køkkener har valgt at deltage, og det forpligter.

PLANTEBASERET MAD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der skal flere danske bælgfrugter i de professionelle køkkener, hvis det står til Økologisk Landsforening (ØL). Derfor har foreningen begivet sig ud på en mission for 2022 om at få køkkenerne til at omfavne ikke kun økologiske bælgfrugter, men danske økologiske bælgfrugter.

I den forbindelse har man søgt efter køkkener, der vil medvirke, med hensigten om at holde antallet nede og geografisk afgrænset for at kunne gå mere grundigt til værks. »Så kan vi bedre dykke ned i de enkelte køkkeners behov og have en tættere kontakt med dem frem for at afholde et par kursusdage for mange og så tale om bælgfrugter. Vi vil gøre det mere håndgribeligt, så de kan komme i gang med arbejdet, og med færre deltagere kan vi være i tættere dialog og mere grundige,« forklarer Niclas Klixbüll, der er leder for projektet hos ØL. Foreningen får hjælp af Inger Kjærgaard og Rikke Grønning fra Grønning & Kjærgaard, der har stor erfaring inden for madlavning og tilberedning af bælgfrugter, og tirsdag lød startskuddet for projektet, da alle medvirkende mødtes i Kornets Hus i Hjørring for at komme i gang.

VIDT FORSKELLIGE KØKKENER Niclas Klixbüll fortæller, at de syv køkkener favner om mange forskellige grupper i samfundet; der er køkkener fra en privat virksomhed, et bosted, en offentlig arbejdsplads, et

Der var masser af bælgrugter på bordet i Kornets Hus, da Økologisk Landsforening kickstartede et forløb, som skal klæde de ansatte i syv kantiner bedre på til at bruge flere danske økologiske bælgfrugter i madlavningen. Foto: Malene Jensen kulturhus, en højskole, en efterskole og et hospital. »Nogle af dem er længere end andre med hensyn til at få flere bælgfrugter ind i deres retter. For eksempel er der et køkken, som bruger 20 pct. ærtemel i sine frikadeller. Men de har vidt forskellige måder at lave mad på, og det er meget forskellige typer af opskrifter, de ønsker at udvikle,« siger han.

HAR SAVNET IDEER Forskelligheden var også noget, som Britta Svanholm, køkkenleder hos Onsild Efterskole, lagde mærke til, på kick-off-dagen i Kornets Hus. »Det var dejligt at se så mange både unge og ældre repræsenteret gennem de forskellige køkkener,« siger hun.

Onsild Efterskole har allerede Det Økologiske Spisemærke i sølv, så økologien vægtes højt – og meget gerne dansk økologi - men hun har savnet idéer til, hvordan køkkenet kan få de unge elever til at spise flere bælgfrugter. Derfor er hun glad for, at projektet både lægger vægt på, at bælgfrugterne skal være både økologiske og danske. »Det er jo fokus på bælgfrugter i kostrådene, men det kan godt være en udfordring for os at få de unge til at spise dem. De vil ikke rigtig spise bønner – mange bryder sig ikke om konsistensen - så vi vil gerne vide, hvordan vi kan gøre det mere spændende for dem,« forklarer Britta Svanholm og tilføjer: »Der bliver ikke ved med at være

mad nok, hvis vi fortsætter med at spise som i dag, så det er fedt at kunne inspirere de unge mennesker til at spise anderledes.« SKAL LAVE FEM OPSKRIFTER Rikke Grønning og Inger Kjærgaard vil løbende hjælpe og sparre med køkkenerne for at gøre bælgfrugter til en naturlig del af deres madlavning, og hvert køkken vil således få to besøg af parret i køkkenet i løbet af året. Køkkenerne vil også få adgang til gode indkøbspriser på de økologiske bælgfrugter, de bliver en del af et netværk med de andre køkkener, og de får et fotokit og en opskriftsskabelon til at skabe deres egne bælgfrugtopskrifter. Og hvert køkken har forpligtet sig til at udvikle fem op-

skrifter med udgangspunkt i et tema i løbet af året.

HÅBER PÅ FLERE PROJEKTER Undervejs mødes de alle igen, når der afholdes hhv. ’bælgfrugtfejring’ på Restaurant Medvind i Hanstholm d. 13. oktober og innovationsdag igen i Kornets Hus med fællesspisning og oplæg om processen for de enkelte d. 3. november. »Jeg håber, at det her er startskuddet til, at vi kan lave flere af disse projekter,« siger Niclas Klixbüll, som drømmer om, at foreningen næste år kan tage fat i syv køkkener i Midtjylland og i sidste ende nå ud til alle regioner i Danmark.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

I Taastrup sår forskere frø til et plantebaseret eventyr Forskere sætter nu jagten ind på de råvarer, der skal forbedre smagen og sundhedsprofilen i de plantebaserede køderstatninger, så flere forbrugere vil lægge dem i indkøbskurven.

FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er med Københavns Universitets egne ord det hidtil mest ambitiøse forskningsprojekt på området, som

man i denne uge sætter i gang. Et projekt, der skal bidrage til at gøre Danmark verdensførende i produktionen af plantebaseret mad.

På en mark i Taastrup begynder forskere fra universitet nemlig et arbejde med at finde de bedste råvarer til fremtidens plantemad til gavn for folkesundheden, miljøet og klimaet.

En af barriererne for at få flere til at udskifte hakkebøffen med en plantebaseret erstatning er, at de ikke mener, at de vegetabilske produkter smager godt nok. Det skyldes bl.a., at de råvarer, der i dag bruges i plantebaserede produkter, oprindeligt er dyrket som foder til husdyrene, og

derfor er der behov for en ny tilgang. »For at lykkes med at få flere til at spise plantebaseret, har vi brug for at gå tilbage til start og udvikle planter, der egner sig til menneskekonsum og som både smager godt, har en høj ernæringsmæssig kvalitet og egner til det danske klima,« siger lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet, i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at fordi de nuværende sorter er optimerede til dyrefoder, har de ofte en bismag, som forbrugerne ikke kan lide. »I dag prøver fødevareindustrien

at maskere den smag i med kraftig forarbejdning og tilsætningsstoffer.

Men det vil vi gerne væk fra, fordi fødevarer er sundest og mest klimavenlige, når de er mere skånsomt forarbejdede,« uddyber Christian Bugge Henriksen.

KAN BEGYNDE NÆSTE ÅR I første omgang vil forskerne undersøge de tre største afgrøder, der i dag anvendes til plantebaseret mad og kan dyrkes i Danmark; ærter, havre og hestebønner. Her skal de teste 10 sorter af de tre afgrøder og udvælge de bedste. »Vi tester sorterne på alle leder og

kanter for at undersøge bl.a. smag og næring og egnethed til det danske klima, så vi i sidste ende finder dem, der er bedst som menneskemad,« siger Christian Bugge Henriksen.

Går alt, som det skal, kan landmændene allerede fra næste år begyndte at dyrke de sorter, som forskerne har udvalgt, og Christian Bugge Henriksen mener, at det er meget realistisk, at Danmark kan blive førende i verden på området, hvis der investeres løbende i hele værdikæden fra afgrøder over produktion til forarbejdning.

Projektet er en del af Innovationsfondens Innomission-program 2022.

ANNONCER

27. maj 2022 nr. 676

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

KALENDER PLANTERNE KOMMER TIL FYN Tid: 31. maj, kl. 10:30-16:00 Sted: Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup Arrangør: Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på www.tinyurl.com/ planternekommer STUDIETUR TIL TYSKLAND: SELVFORSYNING PÅ KVÆGBRUGET Tid: 31. maj-1. juni Sted: Opsamling i Aarhus og Kolding.

Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug Pris: 550,00 kr. ex. moms plus udgifter til forplejning. Morgenbrød og kaffe serveres i bussen ved afgang.

Tilmelding: Senest 25. maj via formularen på www.tinyurl.com/studieturtyskland

Næste nummer: Udkommer 25. juni

Annoncedeadline 14. juni

Nr. 677

27. august

16. august

678

24. september

13. september

679

29. oktober

18. oktober

680

26. november

15. november

681

30. dec.

13. december

682

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

ØKOLOGISK SOMMERMØDE Tid: 2. juni, kl. 17:00-21:30 Sted: Ellingvej 16, 8600 Silkeborg Arrangør: Landbrug & Fødevarer Pris: 175 kr.

NATURPLEJE OG DYREVELFÆRD Tid: 9. juni kl. 10:00 Arrangør: Økologisk Landsforening, Kød- og Naturgræsudvalget Pris: gratis, men kræver tilmelding senest 1. juni efter først til mølle princippet - max 70 deltagere.

Kontakt: Mads Faurholt Hagel, 41902008, mfa@okologi.dk ØKO-MARKDAG Tid: 15. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBRøkologirådgivere Link til tilmelding følger på www.okologi.dk/arrangementer Udstillere kan allerede nu få oplysninger om udstillingen og bestille stand. Kontakt: oekomarkdag@icoel.dk Følg med på www.oekomarkdag.dk

Juni 2022

Invitation til markdage om regenerative dyrkningsmetoder Kom og hør om avlernes mangeårige erfaringer med kompostering, grønne marker, jordbearbejdning, kompost-the, biodynamiske præparater m.m. samt oplæg om de regenerative principper af Erik Frydenlund.

Tid: kl. 13 til 17. Let forplejning. Gratis at deltage.

Tilmelding på mail til: erikfrydenlund@gmail.com 3 dage før arrangementet.

9. juni: Gartneriet Markhaven, Klaus Søgård, Lufthavnvej 53, 5270 Odense N 16. juni: Michael Meyer, Vilhelmshøjvej 7, 4593 Eskebjerg 30. juni: Labøllegård, Margith Bjerre, Labøllevej 21, 5471 Søndersø Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug www.biodynamisk.dk

Støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden for landbrug

Skal din annonce være her? Økologisk Landbrug når hver måned ud til ca. 2.600 læsere, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for økologien, så din annonce når ud til en specifik målgruppe.

Din annonce kan også blive bragt på www.økonu.dk, som hver måned har over 30.000 sidevisninger. Få rabat ved at annoncere i begge medier.

Kontakt: Bodil Nygaard Fur, booking@okologi.dk, tlf. 61 97 49 07

STUDIETUR TIL HOLLAND OM STRIBEDYRKNING Tid: 21.-24. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug Pris: 4.800 kr. ex moms plus udgifter til forplejning. Morgenbrød og kaffe i bussen ved afgang.

Tilmelding senest d. 7. juni. Send en mail med dit telefonnummer til Trine Schwennesen: tsch@icoel.dk.

HØSTMARKED Tid: 3.-4. september Arrangør: Økologisk Landsforening Værter søges! Kontakt foreningen for mere info.

TEMADAG OM GRÆS TIL PROTEINFREMSTILLING Tid: 21. september, kl. 13:00-15:30 Sted: Roustvej 159, 6818 Årre Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, DLF, SEGES Innovation og BioRefine Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig på www.tinyurl. com/temadagproteiner WORKSHOP OM VÆRDIPOSITIONER OG DE ØKOLOGISKE PRINCIPPER Tid: 26. oktober Arrangør: Økologisk Landsforening Workshoppen er målrettet virksomheder. Nærmere info og program følger på www.okologi.dk/arrangementer

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

MERE OM BIODYNAMISK Markdage i juni om regenerative biodynamiske metoder og erfaringer, gratis omlægningstjek for økologer, film om biodynamiske emner, underskriftindsamling mod at svække regler for nye GMO-metoder til såsæd.

Tjek www.biodynamisk.dk

SLÆT SÆLGES Slæt sælges billigt på rod ved Tønder (1. slæt efter 15/7) 12,8 ha øko + 8 ha oml græs mklandbrug@gmail.com

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

27. MA J 2022 | NR. 676 | 42. ÅRGANG

Sådan vil Økologisk Landsforening forsøge at præge et kommende klimamærke klima, natur, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd, sund og alsidig mad til alle, levende landdistrikter med arbejdspladser under gode forhold.

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED

Mandag i uge 21 var Økologisk Landsforening indkaldt til første møde i arbejdsgruppen for et frivilligt dansk klimamærke. Økologisk Landsforening har sammen med 13 andre repræsentanter fra fødevareerhvervet fået en plads i den gruppe, der skal vejlede ministeriet om udformning af et dansk klimamærke.

Det er vi selvsagt glade for, selvom Økologisk Landsforening ikke har stået i det kor, der efterlyste et klimamærke til fødevarer. Tværtimod. Tilbage i 2019 var Økologisk Landsforening meget engageret i at stoppe et sådant initiativ, og da vi holdt fælles møde for alle vores folkevalgte sidste år i oktober, var der ikke meget, der tydede på, at holdningen havde skiftet.

Men der er noget, der hedder at holde trit med forbrugerne, mærke stemningen i rummet og udfordre sit eget verdensbillede. Og det har vi gjort. Siden mødet i oktober har vi haft en grundig intern proces i foreningen med involvering af alle udvalg for at formulere foreningens indspil til et arbejde med klimamærkning.

Det er vigtigt, at det bliver en enkel ordning. Den skal ikke pålægge fødevareproducenter et nyt stort lag bureaukrati. Den må ikke forstærke presset for yderligere intensivering i staldene blot for at nedbringe klimaaftrykket pr. produceret enhed.

Den direkte vej til et lavere klimaaftryk fra vores tallerken, den ligger i en mere planterig tallerken.

Vejen til et mere bæredygtigt fødevaresystem ligger i helheden.

Det vil sige i samspillet mellem

Vi når ikke i mål med klimaaftrykket via alle mulige afhjælpende teknologier, der fjerner dyrene længere og længere væk fra deres positive rolle i landbrugets økosystem.

Vi skal derimod vende landbruget på hovedet, prioritere afgrøder til mennesker højt og gentænke husdyrproduktionen, så den tager udgangspunkt i dyrenes værdi i systemet.

Drøvtyggerne understøtter et robust dyrkningssystem med liv i jorden, høj kulstoflagring, god konkurrenceevne overfor ukrudt, kvælstoffiksering fra luften og stiller potentielt næringsstoffer fra arealer, der ikke kan dyrkes, til rådighed for os, samtidigt med at de fremmer en efterspurgt lysåben natur.

Grise og fjerkræ kan være med til at sætte næringsstoffer fra vores madaffald i fornyet kredsløb.

Med dette udgangspunkt lander vi imidlertid også med en husdyrproduktion med langt færre dyr, end vi ser i dag, og dermed er der bedre sammenhæng mellem det bæredygtige landbrug med lav klimabelastning og den bæredygtige tallerken.

Det kræver udvikling. Udvikling af nye sorter, nye madkulturer nye opskrifter. Også i husdyrproduktionen skal der udvikles.

De dyr, vi står med i dag, er fremavlet med andre avlsmål for øje, som i et vist omfang har forringet dyrenes evne til at indtage den positive plads. Og for at grise og fjerkræ kan indtage en rolle i kredsløbet, skal der arbejdes med affaldshåndtering, så madaffald kan blive til foder, inden det evt. kommer i biogasanlæg og derefter ud på marken.

Vi har til gode at se, hvor vi lander med klimamærket. Alle muligheder er åbne og forventningerne til mær-

ket fra omgivelserne meget forskellige. Der skal drøftes datagrundlag og udformning.

I Økologisk Landsforening vil vi stille os meget kritiske overfor forestillinger om, at der skal beregnes et eksakt aftryk fra det enkelte produkt.

Det vil ikke være troværdigt, da datagrundlaget er for usikkert til at beregne forskelle mellem to ”ens” produkter, og det er irrelevant i forhold til ændring af det samlede aftryk fra tallerkenen.

Den mest oplagte løsning og

Den mest oplagte løsning og lige til at implementere vil være en model med måske bare tre klimakategorier.

Lavt, middel og højt klimaaftryk og en angivelse på det enkelte produkt af, hvor det hører til.

lige til at implementere vil være en model med måske bare tre klimakategorier. Lavt, middel og højt klima­aftryk og en angivelse på det enkelte produkt af, hvor det hører til.

Dermed har vi gjort det muligt for den enkelte forbruger at blive mindet om klimakostrådene i købsøjeblikket, som de selv efterspørger, og vi har landet en løsning, der ikke kompromitterer det store behov for at skabe ikke bare et klimaoptimeret landbrug, men også et bæredygtigt landbrug.

ANNONCE

Jubilæum og idéværksted for de langvarige økologiske sædskifteforsøg

Har du input til forskningen i fremtidens plantebaserede fødevareforsyning?

De langvarige økologiske sædskifteforsøg på Foulum har i 25 år skabt grundlag for forskning og udvikling af økologisk planteproduktion i Danmark.

Nu står vi overfor nye udfordringer - den grønne omstilling kræver nytænkning og nyudvikling af bæredygtig økologisk planteproduktion.

Den 8. juni fejrer vi jubilæet. Samtidig inviterer vi til et ideværksted, som skal inspirere de kommende års forskning i plantebaserede fødevareforsyning.

Du er også velkommen, se program og tilmeld dig inden d. 31. maj på www.dca.au.dk