med større miljø- og klimakrav, krig i Ukraine og forsyningsproblemer, rekordtørke i store dele af Europa, tårnhøj inflation, samtidig med at det økologiske areal for første gang i mange år faldt (læs mere om det på side 5). Udfordringer, der på én gang falder oven i hinanden som pindene i et spil Mikado.
høre flere klagesange. De vil hellere lytte til dem, der er innovative og progressive og erkender, at der er udfordringer, som kræver svære løsninger. Det er dem, der inspirerer alle os andre. Det er dem, man vil købe varerne hos, og dem man vil samarbejde politisk med.
Vi skriver også om økologer, der anerkender problemerne i deres produktion og har taget sagen i egen hånd.
LEDER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKJeg har skrevet om økologisk land brug i fem år nu, og jeg erindrer ikke en mere tumultarisk og afgørende tid end nu. En mulig kommende klimaafgift, et klimamærke under udarbejdelse, en ny CAP-reform
Klimaforandringerne har nu sat så markant et aftryk, at landbrug rundt om i Europa er begyndt at ændre dyrkningspraksis, hvilket vi kan berette om på side 7.
Det er nedslående læsning, men forbrugere og en del politikere - ikke dem alle, bevares - orker ikke at
Derfor er det jo godt med en avis, som også fremsætter løsningsforslag til gavn for jer læsere.
Således har vi både været en tur på Stensigmose for at høre om efterafgrøders virkninger på jordens frugtbarhed og kulstoflagring og på Sdr. Klejnstrup, hvor det svære gene rationsskifte blev diskuteret.
dende at dyrene har haft det godt, og at fødevareproduktionen har bidraget til – ikke skadet – vores grundvand, naturen og biodiversiteten.
Nu, da forsynings-, klima- og bio diversitetskriserne kæmper for at få vores opmærksomhed, er det vigtigt, at vi ikke mister øjet på den bold, der hedder fremtidens bæredygtige fødevareproducenter.
De seneste mange år er økolo gien buldret frem, fordi flere køber økologisk og forventer at få serveret økologisk mad i restauranter, med arbejderkantiner og for vores børn i børnehaven. Vi vil med andre ord spise sundt, fri for pesticider, velvi
Den stigende efterspørgsel stiller skarpe krav til dem, som producerer de økologiske råvarer og tilbereder dem; landmænd, gartnere, kokke og køkkenpersonale. Og det er godt, for det bidrager til den grønne omstil ling. Det betyder, at der er behov for, at de næste generationer uddannes i økologi og uddannes i forbrugernes krav til fremtidens fødevarer.
spørgsmål, hvilket er utroligt glæ deligt. Netop, som jeg skriver denne tekst, mødes fagudvalget nemlig for at drøfte et økologisk speciale på landbrugsuddannelsen på linje med specialerne i husdyr, planter og maskinfører.
Netop specialet har vi sammen med Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer længe arbejdet for, og i september 2021 sendte vi sammen et gennemarbejdet notat om den konkrete opbygning af et økologisk speciale til fagudvalget.
Niels og Grete Riis fortæller på side 10 om, hvordan de er gået forrest for at løse problemet med brystbensbrud. Niels Riis vil have en produktion, han kan stå inde for - el lers vil han slet ikke have den.
På side 11 kan man læse om Sø ren Just og Thise, der er i mål med at udfase soja i fodringen af kvæg. Fæl les for dem er, at de så et problem, stod ved det og arbejdede målrettet på at få det løst - så målrettet, at Thise tilmed nåede det et år før tid. Tænk, hvis vi kunne sige det samme
om klimaomstillingen? At vi nåede vores mål før tid.
Man tør ikke engang håbe det.
Ikke alle løsningsforslag er lige bekvemme, men når man ved, at de kommer uanset hvad, er den bedste strategi nok bare at omfavne dem, så man adskiller sig fra konkurrenterne eller bliver inviteret med om bordet, når nye krav skal udformes.
Det skriver Sybille Kyed om i sin politiske klumme på bagsiden, og på side 16 kan vi fortælle, at Økologisk Landsforening er inviteret til møde i Fødevareministeriet for at løse problematikken med de kommende naturkrav.
UDGIVER
Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag: 2.600 ISSN 2596-8181
TRYK
OTM Avistryk, Ikast
Desværre er vores uddannelser op bygget således i dag, at de unge, der har et ønske om at producere eller servere økologisk, ikke til fulde kan blive udlært i økologien, så spørgs målet er, hvor skal de unge gå hen?
Fagudvalget for økologisk jordbrugsproduktion, der sidder med ansvaret for jordbrugsuddan nelserne i Danmark, er lige nu i gang med at levere det første svar på mit
Hvis man som landbrugselev kan vælge et økologisk speciale, giver det ikke blot en mulighed for at få et stempel som økologisk landmand. Det sidestiller også økologien langt mere med den konventionelle dyrk ningsform ude på skolerne. Stor tak til fagudvalget for at tage forslaget til det økologiske speciale til sig. Det vil vi følge tæt.
landbrugsuddannelsen hele svaret til mit indledende spørgsmål? Selvom det er et enormt vigtigt skridt, er der med specialet tale om den afsluttende del af landbrugs uddannelsen, så hvis man som jeg gerne ser økologi fylde langt mere i hele uddannelsen, er svaret nej. Og det gælder for hele værdikæden, også inden for for gartner-, kokke- og ernæringsassistent-uddannelserne. Det næste skridt er derfor at se på indretningen af uddannelserne generelt. Det kan vi gøre ved at kigge nærmere på den lovgivning, som udgør baggrundstæppet til uddannelserne og mere specifikt de kompetencemål, som er opsat i lovgivningen for de enkelte uddan nelser, og målpindene inden for alle uddannelsernes fag.
”Hvad sker der, hvis vi starter hélt forfra?” Det blev til nogle spæn dende drøftelser og udmøntede sig i 40 helt nye kompetencemål med ud gangspunkt i klima, natur og biodi versitet, på mekanisk jordbearbejd ning, på dyrkningsformer, jordens frugtbarhed og næringsstofkredsløb, men også på økologisk iværksætteri, afsætning og virksomhedsdrift.
Vi har taget første skridt, men for at besvare forbrugernes efterspørg sel og de unge i deres spørgsmål er der behov for, at vi går en lang tur sammen i den økologiske retning. LOUISE KØSTER
Leverer et økologisk speciale i
I forsommeren satte vi os sammen med Danmarks Naturfredningsfor ening, Andelsgaarde og Regenerativt Jordbrug og stillede spørgsmålet;
Måske virker øvelsen verdensfjern lige nu, hvor bekymringer om brak, naturmål, klima og kriser naturligt fylder. Men det er en bekræftelse i, at vi er flere, som følger uddannel sesområdet tæt, fordi det er vigtigt, at vi sikrer, at fremtidens fødevare producenter er klædt allerbedst på til at skabe fremtidens bæredygtige fødevarer.
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868
Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317
Solvej Lyby Tolsgaard, praktikant slt@okologi.dk
Forsidefoto: Kristian Appelon
ILLUSTRATION SIDE 3 Emil Karstensen
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.
Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Mark & Stald
Side 4-5
- Rødderne under jorden påvirker frugtbarheden
- Planteavler: »De var toppen af poppen«
- Det økologiske areal skrumper nu efter flere års massiv vækst
Side 6-7
- Græssende køer udleder mindre metan end køer, der fodres på stald
- Pil og hamp kan gøre mælk mere klimavenligt
- Klimaforandringerne har fået landbrug i Europa til dyrke markerne anderledes
Side 8-9
- Bælgplanter i sædskiftet kan øge udbyttet
- Nyt tilskud til protein- og konsumafgrøder
- Husk at tænke 30 år frem, hvis du overvejer at overtage en bedrift
Side 10-11
- En utilfreds kunde bekræftede Niels Riis i, at han gør det rigtige med sin ægproduktion
- Så er det slut med sojaen hos Thise Mejeri
Side 12-13
- Halmprojekt søger landmænd til at teste strøelse
- ICROFS: Jordfrugtbarhed styrkes af kompost og plantebaserede gødninger
FAGLIGT TALT: Sådan kan du lave næste års markplan med 4 pct. brak
Side 14-15
- Samdyrkning kan være løsningen på den største udfordring med linser
Politik & Udvikling Side 16-17
- EU har godkendt Danmarks nye CAP-plan
- Forskere i Aarhus skal finde værdien af naturbaserede løsninger
- Fødevareindustrien er hårdest ramt af stigende energipriser
Mad & Marked Side 18-19
- MARKEDSKLUMME: Lad økologien blomstre på efterskolerne
- Flere økologiske varer har overtaget føretrøjen
- Dagligvarekæderne giver rødt kort til de konventionelle græskar i den danske sæson
Side 20-21
- Hollandsk by vil forbyde kødreklamer
- Kødproducent har forståelse for beslutningen om et forbud
- Detailekspert: Reklameforbud vil også komme til Danmark
Side 22-23
- Kalø Landbrugsskole holder stædigt fast i høstmarked: »Vi har en forpligtelse«
Side 24-25
- De professionelle køkkener skruer op for økologien
Side 26
- Danske kikærter kan sælges til samme pris som de uden landske
Økologisk møde efter kritik
Søren
Børnehave
Med paraplyen i hånden og fødderne solidt plantet i gummistøvlerne var 22 landmænd sammen med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug i marken for at se på ef terafgrøders betydning for klimaet.
kring rødderne lever et væld af bakte rier, svampe og mikroorganismer, der sørger for at binde kulstof i jorden, så det stabiliseres. Når kulstoffet er sta biliseret, kan det ikke gøre skade i at mosfæren som CO2
Dennis Weigelt Pedersen anbefa ler derfor, at man behandler efteraf grøden, som en almindelig afgrøde. Når efterafgrøden skal nedmuldes igen, er det de underjordiske plante dele og exudater, som udgør den vig tigste jordforbedring. De overjordi ske plantedele kan med fordel høstes og bruges til foder eller biogas forud for nedmuldningen.
Projektleder Dennis Weigelt Peder sen stikker spaden i jorden og graver efterafgrøder op. Planterne higer ef ter regn, og i dag får de den endelig. Støvregnen afbrydes af voldsomme regnskyl, der snart vil give planterne mere liv. Landmændene er trukket i gummistøvlerne, og der klemmes hårdt om paraplyernes håndtag i den stride vind.
»Ja, de er godt nok små, men de er her da,« siger Dennis Weigelt Peder sen, da han hiver en olieræddike op af spadestikkets hul.
Efterafgrøderne er sået den 20. august, men manglen på regn har holdt dem tilbage, så kun små spirer titter op af den sorte jord. Ikke desto mindre har de små planter afgørende betydning for klimaoptimeringen af det økologiske landbrug Stensigmo se nær Broager, hvor 22 landmænd sammen med Økologisk Landsfor ening og Innovationscenter for Øko logisk Landbrug er taget i marken til temadag om klimavenlig planteavl.
Efterafgrøderne på bedriften er netop centrum for dagen, fordi de ifølge Dennis Weigelt Pedersen spiller en stor rolle, når det handler om klima virkemidler: De skal opsamle næring, opbygge kvælstof, sikre mod erosion, agere levested for nyttedyr og samti dig stabilisere kulstof i jorden.
»Jo højere grad af grønne marker man kan have hele året, jo lavere et klimatryk vil man have,« fortæller Dennis Weigelt Pedersen til de en gagerede landmænd, der er rejst fra nær og fjern for at blive klogere på efterafgrødernes betydning
Afgrødernes særlige betydning for klimaet starter i jorden, hvor der om
Mens landmændene suger til sig af Dennis Weigelt Pedersens viden, trækker de i samlet flok ned mod Spar-Es Campingplads, hvor froko sten venter efter den våde marktur.
Blandt landmændene går snakken lystigt, da de guffer i sig af den lækre frokost, der byder på både kylling, sa lat og græske frikadeller. Alt sammen økologisk naturligvis.
Dennis Weigelt Pedersen bryder ind, da frokosten er ovre, og hans næste oplæg skal præsenteres:
»Take-home-message fra mig skal være, at jo højere en andel af menne skeføde man kan producere ude på sine marker, jo lavere klimaaftryk vil man have.«
Den klare besked fra ham får hur tigt landmændene til at tørre mun den og smide lapperne i vejret for at diskutere. For hvordan skal det kunne lade sig gøre i længden? Det er jo billigere at importere end at dyr ke selv, pointerer flere landmænd, mens andre bekymrende spørger ind til, hvordan husdyrbedrifterne vil se ud i fremtidens klimaregnskab:
»Det er ikke meget billigere at købe quinoa fra Peru, end det er fra Lolland. Og vi kan producere hirse på samme vilkår, som de kan i Sydeuropa. Det skulle undre mig, hvis det skulle være meget dyrere at få det produceret her.
Havre er vi gode til at dyrke - vi behø ver ikke svenskernes havre,« svarer Dennis Weigelt Pedersen.
Svaret er dog ikke nok for landmæn dene, men Dennis Weigelt Pedersen understreger, at vi er nødt til at se sandheden i øjnene:
Dennis Weigelt Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug fortalte og viste, at afgrødernes særlige betydning for klimaet starter i jorden, hvor der omkring rødderne lever et væld af bakterier, svampe og mikroorganismer, der sørger for at binde kulstof i jorden, så det stabiliseres. Når kulstoffet er stabiliseret, kan det ikke gøre skade i atmosfæren som CO2. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard
»Man skal passe på med at sige, at alle dem med husdyr har en høj be lastning og er ubæredygtige, og alle dem, der producerer menneskeføde, er meget bæredygtige. Det økologi ske landbrug kræver husdyr, og det er en vigtig del af rotationen. Hvis det hele var idealiseret, så var der husdyr på alle bedrifterne eller i hvert fald samarbejde mellem planteavlsbe drifter og husdyrbedrifter. Så det spil ler alt sammen en vigtig rolle.«
For flere af de fremmødte landmænd giver Dennis Weigelt Pedersens poin te med bedriftssamarbejder god me ning, og netop dét får diskussionen til at bløde mere op.
»Det giver mening, at steder, hvor man har store planteavlsbedrifter, som har svært ved at skaffe husdyr
gødning, er dem, der laver bælgsæ den til humankonsum. Der hvor kø erne er, er dér, foderet bliver lavet. Så det giver ikke nødvendigvis mening, at en stor kvægbedrift begynder at lave afgrøder til humankonsum – det er jeg fuldstændig enig i,« tilkende gav Dennis Weigelt Pedersen.
Nikkende hoveder og små smil bre der sig i lokalet, og det får landmand Sten Dissing til at smide en lap i vej ret for at fortælle om sit eget bedrifts samarbejde:
»Det er også et spørgsmål om, at vi tænker på en anden måde. Altså fordi man er kvægbonde, så behøver man jo ikke at være præcis planteav ler, men man kan godt være basis for en planteavlsproduktion ved at lave et samarbejde. Jeg har absolut
ingen korsblomster i mit sædskifte, men til gengæld har jeg et samar bejde med et gartneri på 20 ha, som mine 60 ha er basis for kan have et sædskifte. De har sgu masser af kål, så vi har virkelig korsblomster - jeg har dem bare ikke. På den måde er mit sgu et planteavlsbrug, jeg har bare nogle køer, der sørger for, at der kommer en masse kål, kartofler og linser,« understreger Sten Dis sing.
Med forskellige samarbejder fremhæver Dennis Weigelt Pedersen også, at man ikke behøves at være multikunster for at drive landbrug. Man kan specialisere sig i noget og i stedet drage fordele af hinandens vi den og bedrifter.
»Det er i øvrigt også sjovt at sam arbejde,« indskyder Sten Dissing, så latteren breder sig i rummet.
TEMADAG AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARDSøren Bilstrup anbefaler andre land mænd at deltage i fremtidige tema dage som det på Stensigmose.
Arkivfoto: Maja Eline Pedersen
Søren Bilstrup, forperson for Plan teavlsudvalget i Økologisk Lands forening (ØL), var begejstret for temadagen på Stensigmose og ser nu frem til andre temadage i kalen deren:
»Vi sugede til os af viden fra de dygtige folk, der var til stede på te madagen. De var toppen af poppen!
Det er vigtigt, at vi får fat i dem, der gerne vil give deres viden videre til os landmænd. Det faglige niveau var godt, og der kom mange konstruktive spørgsmål undervejs,« siger han om temadagen og fortsætter:
»Vi er mange økologer, der priori terer at have efterafgrøder, men det er fedt at se, hvad vi ellers kan gøre på bedriftsniveau. Det var en dag, hvor vi fik vendt tingene godt og grundigt. Vi lærte en del om, at det, vi gør over jorden, har stor betyd ning for det, der sker under jorden.
Vi kan jo sagtens eksperimentere på vores egne bedrifter, men mange af os mangler stadig viden. Og så er det bare super, at der kan komme nogle meget kloge folk og lære os om det.«
Han vil derfor »absolut« anbefale andre landmænd at deltage i lignen de temadage:
»I fagudvalget for planteavl i ØL går vi meget op i at have en god dia log og lave samarbejde med Inno vationscenteret for Økologisk Land brug, så der kan blive arrangeret dage som denne. Det er super godt, at vi har fået innovationscenteret, der har så mange kloge hoveder an sat. Men jeg tager også med mig fra dagen, at det er svært, når det hand ler om klima og landbrug. Vi må bare erkende, at det tager mange år, før vi finder ud af præcis, hvordan CO2, klima og landbrug hænger sammen, og hvordan man skal lave udreg ninger til f.eks. CO2-afgifter, som vi diskuterede en del. For mig bevi ste temadagen, at vi står ved vores holdning i Planteavlsudvalget, når vi siger, at vi ikke ønsker CO2-afgifter i landbruget.«
næste år - både når man overvejer at lægge om til økologi eller tilbage igen.
»Jeg mener stadig, at der er plads til vækst for økologien. Spørgsmålet er, hvor stærkt det skal gå, og jeg tror, vi er blevet ramt af, at vi har haft en meget hurtig vækst hidtil, så det kan være svært at følge med.«
Den økologiske vækst på de danske marker har tabt pusten efter flere års massiv vækst. Det økologiske areal udgør nu 11,67 pct. af det samlede dyrkede areal i Danmark på over 2,6 mio. ha. Sidste år var det 11,8 pct., der blev dyrket økologisk.
Det fremgår af nye tal fra Land brugsstyrelsen. Tallene stammer fra landmændenes indberetninger i fæl lesskemaet og er med forbehold for, at sagsbehandlingen ikke er afsluttet endnu. Men én ting står helt klart, da man ikke kan indberette det efter fristen: Der er indberettet et mindre økologisk areal i 2022 end i 2021.
I 2022 er der indberettet 310.685,5 ha mod 313.111 ha året før. Tallet dækker over alle øko-arealer samt arealer, der er under omlægning se nest 30. juni 2022. Det svarer til en tilbagegang på godt 0,77 pct. og brin ger det økologiske areal tilbage til ni veauet for 2020. Siden 2007 er der el lers sket en fordobling af arealet med vækst i 11 ud af de seneste 14 år.
Kirsten Holst, direktør for Innovati onscenter for Økologisk Landbrug (Icoel), er dog ikke overrasket over afmatningen.
»Vi har haft så kraftig en vækst, at der skulle komme en udfladning, så vi havde ventet det,« siger hun.
Hun vurderer, at den primære år sag er høje priser på konventionelle afgrøder, så det økonomiske incita ment ved en omlægning forsvinder ind. Derudover kan opstramningen af gødningskravet for økologer også spille en rolle.
Erik Andersen, direktør for Økolo giRådgivning Danmark (ØRD), er enig i hendes betragtninger.
»Min erfaring har vist mig, at når der sker omlægninger, er det, fordi landmanden ser en fordel her og nu i forhold til at være konventionel. Det giver en sikkerhed de første år, og så ser man markedet an derefter. Vi mennesker har jo ikke lyst til at for ringe vores vilkår på den korte bane - så skal man i hvert fald have en opti mistisk tro på fremtiden,« siger han.
I sine 30 år i branchen har han al drig oplevet en situation på verdens markedet som den nuværende, og
det gør det svært at spå om fremtiden for økologien. Han forventer dog, at den økologiske arealvækst også ude bliver i 2023, da produktionsleddet reagerer med en vis forsinkelse på ændringer i forbrugsmønsteret.
»Vi har aldrig set en situation som denne, hvor alt stiger i pris på én gang. Det er jo både renter, energi, brændstof og fødevarepriser, og så begynder det at vise sig ved, at man
ser på, hvor man kan spare penge på den korte bane, og det er jo på fødevarerne. De, der allerede vægter økologien højt, bliver formentlig ved med at købe det, men andre vil nok prioritere hårdere,« siger Erik Ander sen.
Kirsten Holst råder dog til, at man som landmand ser på sin produkti on i et langsigtet perspektiv frem for kun at skele til de forventede priser
Hun tror, at regeringens målsætning om en fordobling af økologien, og at Økologisk Landsforenings mål om 30 pct. økologisk areal og forbrug er mulige at opnå, men om det kan nås inden 2030, som målene sigter efter, er hun noget usikker på - hun vil dog ikke udelukke noget, da den gamle målsætning for 2020 endte med at blive opfyldt, selvom det så svært ud, og den endda blev afskaffet af rege ringen i 2015.
»Det afhænger af udviklingen i markedet. Der er så meget turbulens nu med corona, krig og inflation, så at der kun er en afmatning i areal væksten nu, kan faktisk ses som lidt af en sejr for økologien,« siger hun.
Også Erik Andersen har svært ved at se, at målsætningerne kan nås i 2030, som situationen er lige nu.
Vi inviterer til en dag i kompostens tegn:
• Hør om den praktiske fremstilling af kompost af have-/parkaffald, tang, madaffald, spildevandsslam og grøngødning og om landmandens erfaringer med at bruge kompost.
• Bliv klogere på gødningsværdien og på, hvordan kompost kan forbedre kulstoflagring, jordliv og jordstruktur.
• Besøg affaldsselskabet Klintholm I/S, der indsamler og komposterer grønt affald fra husholdninger og have-/parkaffald.
Tirsdag 11. oktober kl. 9.45 – 14.00, Broholm Slot, Broholmsvej 32, 5884 Gudme
Det er gratis at deltage – tilmelding senest 3. oktober af hensyn til forplejning. Se mere og tilmeld dig på icoel.dk/arrangementer
Arrangører: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Klintholm I/S og Rambøll
Vi har haft så kraftig en vækst, at der skulle komme en udfladning.
Arrangementet er led projekterne ’Kompost, recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’ og ’Komposteret grøngødning, praktisk fremstilling og analyse’, der er støttet af:
KIRSTEN HOLST, DIREKTØR, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUGDe mange års vækst i det økologiske areal her hjemme er bremset op: I 2022 blev der indberettet et mindre økologisk areal end i 2021. Økonomi er den altovervejende år sag, lyder vurderingen fra eksperter.I 2022 er der indberettet 310.685,5 ha mod 313.111 ha året før. Tallet dækker over alle øko-arealer samt arealer, der er under omlægning senest 30. juni 2022. Arkivoto: Morten Telling
Økologiske køer udleder mindre me tan, når de fodres med græs, end kon ventionelle køer på stald. Det viser de første resultater i et nyt hollandsk stu die. Forklaringen findes inde i koens vom, der omsætter forskellige typer af foder på forskellige måder, der giver mere eller mindre metan i koens bøv ser. Arkivfoto: Søren Gammelmark
Det tyder på, at græssende køer udleder markant mindre metan end køer på stald ifølge et nyt hol landsk studie. Hidtidige målemetoder har været baseret på staldfodring og giver derfor forkerte tal for økologiske køer.
»Indtil nu har økologerne sendt deres køer på græs af hensyn til dyre nes velfærd, så det er en ny og ekstra gevinst, at det samtidig kan gavne klimaet, jo mere de æder derude,« uddyber han.
Frank Oudshoorn forklarer, at de me toder, man indtil nu har anvendt til at sætte tal på køers udledning af me tan, giver misvisende resultater, hvis køerne optager en stor del af deres foder ved afgræsning.
Det giver helt nye per spektiver for den samlede landbrugssektor, og her har økologien faktisk et specifikt virkemiddel til at mindske påvirkningen af klimaet.
onsniveau var lavest, når køerne ind tog græsset direkte fra marken – en reduktion på op til 30 pct. sammen lignet med køer, der åd græsensilage.
Forklaringen findes inde i koens vom, der omsætter forskellige typer af foder på forskellige måder, der gi ver mere eller mindre metan i koens bøvser.
kan ligge et meget stort potentiale i at udvide afgræsningens andel af foderet for hele landbrugssektoren, hvis det holder, at det gavner klima et. Og hvis der ovenikøbet kan blive et økonomisk incitament for land manden til at lade køerne gå mere på græs, kan vi nå langt med at reducere metanudledningen,« vurderer Frank Oudshoorn.
Koen er et udskældt produktions dyr, når det gælder belastningen af klimaet. Men nu viser de første resul tater fra hollandsk forskning, at de eksisterende metoder til at beregne udledningen af metan fra køer ikke regner korrekt, hvis køerne optager græs ved afgræsning, og at de af græssende køer udleder markant mindre metan end deres artsfæller inde i stalden.
Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemed delelse.
»Det giver helt nye perspektiver for den samlede landbrugssektor, og her har økologien faktisk et specifikt virkemiddel til at mindske påvirknin gen af klimaet,« vurderer chefforsker
Frank Oudshoorn fra Innovationscen ter for Økologisk Landbrug.
Her er udledningen af metan nemlig markant lavere, end de be regnede tal viser. Det skyldes, at de eksisterende metoder til estimering er udviklet ved at måle udledningen af metan fra køer på stald ved inden dørs staldfodring.
De første resultater fra det hol landske forskningsprojekt, som star tede i 2020, har brugt udstyr, der er udviklet i New Zealand, til at måle metanudledningen fra køer ude i marken.
De første dataanalyser var be mærkelsesværdige: Køer, der opta ger det meste af deres foderbehov ved afgræsning, udleder mindre me tan end køer, der staldfodres.
REDUKTION PÅ 30 PCT.
Studiet har foretaget målingerne med en såkaldt Green Feeder, der måler metanudledningen, når kø
FRANK OUDSHOORN, CHEFFORSKER, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUGerne lokkes ind i en foderautomat i marken. På den måde har studiet kunnet sammenligne udledningen af metan fra køer, der fik fuldfoder inde stalden, og køer, der åd frisk græs ude på marken. Studiet har fokuse ret på forskellen mellem fodring med græs givet som henholdsvis ensilage og frisk græs til køerne i stalden og græs, der blev ædt direkte af koen på marken ved afgræsning.
Projektet viste, at køernes udled ning af metan ved samme produkti
»En teori er, at syrebalancen i vommen påvirkes, når koen omsæt ter det friske græs fra marken og der for udleder mindre metan. Det hol landske studie har også vist, at der er en mindre metanudledning, når de æder kort græs i stedet for længere græs. Det korte græs er nemmere for koen at fordøje, og når koen bruger mindre energi på at fordøje, kan koen æde mere og dermed også produce re mere mælk, så det er en fordel for både økonomi og klima,« uddyber Frank Oudshoorn.
I Innovationscenter for Økologisk Landbrug ser man store perspektiver i de foreløbige resultater fra Holland.
»Det vil være meget interessant og brugbart at lave et lignende studie i en dansk kontekst og se, om resulta terne bliver de samme, for vi har for eksempel mere kløver i vores græs end i Holland, og normalt er foderan delen ved afgræsningen lavere. Der
Det hollandske studie viser, at jo hø jere andel græs optaget ved afgræs ning, jo mindre metanudledning, og jo bedre for klimaet. Det konventio nelle landbrug arbejder for at udvikle kemiske tilsætningsstoffer i koens foder for at nedsætte metanudled ningen. De er ikke tilladt i økologisk produktion.
»At nedbringe metanudledningen ved at satse på køernes foderoptag fra afgræsning er et virkemiddel, som i princippet kan bruges af alle mal kekvægsproducenter, og det ser vi et kæmpe potentiale i,« fortæller Frank Oudshoorn.
Forskningsprojektet i Holland er finansieret af den hollandske rege ring for at få undersøgt fordele og ulemper ved at have køer på græs på tværs af det økologiske og det kon ventionelle landbrug, fordi landets mælkeproduktion har en lang tradi tion for afgræsning, som man også ønsker skal fortsætte i fremtiden.
Danskproduceret pil og hamp kan gøre den øko logiske mælkeproduk tion mere klimavenlig og reducere metanudlednin gen med op til 30 pct.
FODER AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARDDanske forskere sigter efter at redu cere metanudledningen fra den øko logiske mælkeproduktion med 30 pct. ved hjælp af et nyt foderadditiv dyrket af hamp og pil.
Forskerne forventer at kunne gøre produktionen mere klimavenlig, da
planternes indhold af kondenserede tanniner og saponiner vil kunne re ducere antallet af metandannende bakterier i køernes tarmsystem. Ef fekten skal undersøges i et nyt forsk ningsprojekt ledet af Aarhus Univer sitet.
»Dels er det et utroligt vigtigt skridt i den økologiske produktion at få et middel, som er tilladt her. Og dels kan tannin beskytte en del af protei net fra nedbrydning i vommen samt hæmme mikroorganismer i gødning. Dette vil give en lavere kvælstofud skillelse i urin med mindre ammoni akfordampning til følge,« fortæller Natalja Nørskov, der er projektleder
på projektet, til universitetets hjem meside.
I de indledede laboratorieforsøg har forskerne allerede fundet metan reduktioner på op til 43 pct. Natalja P. Nørskov forklarer dog, laboratoriets resultater ikke altid kan gøres til vir kelighed.
»Der er utroligt mange faktorer, der spiller ind, så fordi det fungerer i la boratoriet, er det ikke givet, at det har samme effekt hos levende dyr. Det ved vi først, når vi har gennem ført den sidste del af vores projekt,« siger Natalja P. Nørskov og henviser til, at der først udføres målinger i laboratoriets klimakamre med le
vende køer og herefter hos en min dre gruppe køer under praksisnære forhold.
I dag dyrkes der allerede økolo gisk pil og hamp i Danmark, og netop derfor er fokus også landet på disse to planter. Pil er en flerårig plante, der forventes at kunne bruges til flere formål samtidig. Det betyder, at biomassen i højere grad er mere kli mavenlig og samtidig giver en større chance for økonomisk gevinst.
»Der er basis for at videreudvikle og udnytte pil og hamp i et bredere perspektiv fx til produktion af et øko logisk strøelsesprodukt eller andre materialer ud fra presseresten efter raffinering af pil og hamp,« fortæller Natalja Nørskov.
Aarhus Universitet har tidligere været med til at udvikle et foderad ditiv til konventionel mælkeproduk tion. Stoffet kaldes 3-NOP og kan reducere køernes metanudledning med cirka en tredjedel.
Da stoffet ikke er tilladt i økologisk produktion, kan det nye forsknings projekt få afgørende betydning i for hold til at ligestille økologerne med de konventionelle landmænd hvad angår metanreducerende foderad ditiver.
Projektet, der netop et sat i gang, er et samarbejde mellem Aarhus Uni versitet, Innovationscenter for Øko logisk Landbrug, Ny Vrå Bioenergi, Bio2Products, Teknologisk Institut og Seges og forventes afsluttet i 2024.
Tilpasningerne til klima forandringerne er i fuld gang i det europæiske landbrug. Særligt land mænd i Central- og Syd europa væbner sig med nye dyrkningsmetoder, nye sorter og nye afgrø der.
Europa mærker allerede konsekven serne af klimaforandringerne, men der ses tydeligt forskel i antallet af ændringer i drift af landbruget mel lem Nord- og Sydeuropa.
»Vi kan se, at der er tydelige re gionale forskelle i både de observe rede og planlagte tiltag for alle fem undersøgte afgrøder (hvede, raps, majs, kartofler, vindruer, red.),« siger Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for Institut for Agroø kologi ved Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse om det nye studie, som både har inddraget eksperter og lokale landmænd.
Studiet viser, at landmænd i Cen tral- og Sydeuropa allerede er be gyndt at tilpasse sig forandringerne ved at ændre i driften af markerne, afprøve tørketolerante sorter og ud vikle nye metoder, der kan holde på jordens fugtighed. Her ses det, at hyppigere hedebølger og ekstrem tørke som følge af klimaforandrin gerne giver lavere udbytter.
I Sydeuropa er der således også observeret flere ændringstiltag end
i Nordeuropa, og mange landmænd er begyndt at lave tilpasninger for vand- og jordforvaltningen på deres bedrifter ved at reducere jordbear bejdningen og derved øge jordens vandinfiltration og -retention.
MERE FOKUS PÅ VAND Klimaforandringernes påvirkning på nedbøren får i fremtiden endnu større betydning for landbruget, og Jørgen E. Olesen understreger vig tigheden af, at man gør mere ud af at sikre vandforsyningen:
»Vi kan se, at der allerede nu er et fokus på klimatilpasning i mange egne af Europa, men jeg kan ikke undlade at understrege vigtigheden af en forbedring af vandforvaltnin gen, både når det gælder dræning og vanding, men også med at holde
på vandet i jorden og landskabet. Det kommer til at kræve ændringer i landskabet, reviderede miljøregler og -foranstaltninger og eventuelt til skudsordninger som led i tilpasnin gen i særdeleshed i Sydeuropa.«
De stigende temperaturer afføder også andre konsekvenser for land bruget:
»Ukrudt, plantesygdomme og svampeangreb kommer også til at give problemer, så det skal vi også ar bejde med. Og her har vi jo den anden udfordring, at vi på samme tid skal udfase brugen af pesticider. Et andet problem kommer til at være insekter, som fremmes af højere temperaturer. Det kommer til at stille krav til vores dyrkningssystemer, og vi er nødt til at
finde nye måder at indrette dem på en måde, der kan begrænse skadeef fekterne fra insekter,« siger Jørgen E. Olesen.
Studiet viser desuden, at der blev observeret tidligere plantnings- og høstdatoer i alle regioner undtagen Sydeuropa. Forskellige kultivarer rykker længere nordpå, og forskerne regner også med, at eksempelvis vin drueproduktionen rykker længere og længere mod nord, hvor der er mu lighed for at øge sukkerindholdet og dermed øge vinkvaliteten betydeligt.
Afgrødeforsikring blev også ob serveret som en ændring forårsaget af klimaforandringerne. Forsikringen reducerer landmændenes økonomi ske tab under ekstreme klimatiske
I Sydeuropa er der observeret flere klimaændringer end i Nordeuropa, og mange landmænd er begyndt at lave tilpasninger for vand- og jordforvalt ningen på deres bedrifter.
Foto: Colourbox
I Danmark og resten af Nordeuropa bliver den væsentligste forskel i land bruget fremover, at vækstsæsonen ændres som følge af klimaforandrin gerne:
»Temperaturen bliver jo også hø jere i Nordeuropa, og ændringerne er især udtalte i vinterhalvåret. Det bliver mildere og vådere. Med højere temperatur udvides vækstsæsonen både om foråret og efteråret,« siger Jørgen E. Olesen.
Klimaforandringerne har altså også enkelte positive effekter på afgrødeproduktionen. Forlængede vækstsæsoner kan give mulighed for implementering af nye afgrøder i områder med begrænset eller lav temperatur. I Nordeuropa blev der eksempelvis observeret stigende udbytter i hvede og majs på grund af den længere vækstsæson.
Ikke alle observerede ændringer skyldes klimaforandringerne. Socio økonomiske forhold, landbrugsinput og politik har også spillet en rolle i ændringer af driften.
Studiet er udarbejdet af 24 forske re fra forskellige europæiske forsk ningsinstitutioner under ledelse af Aarhus Universitet.
forhold. Softwaresystemer, der kan forudse og varsle om ekstreme vejr forhold, blev også observeret i store dele af Europa.Fordele ved dyrkning af bælgfrugter ses især i det økologiske landbrug, og et nyt studie viser, at ud byttet i hovedafgrøderne kan øges med op til 20 pct., hvis der inkluderes bælgplanter i dyrknings systemet.
en kornafgrøde ikke nødvendigvis er lig med en 20 pct. stigning i udbyttet af hovedafgrøden:
»Der er altså flere faktorer, der spiller ind her. Det handler blandt andet om, hvor meget man gøder, og hvor forskelligartet dyrkningssy stemet i forvejen er. Og så er der na turligvis andre faktorer, som jordens frugtbarhed, nedbør, temperatur osv. Men vores data viser med al ty delighed, at jo mere du gøder, desto mindre effekt vil bælgplanterne have på udbyttet.«
Landmænd kan fra næste år få et ekstra tilskud, hvis de dyrker visse afgrøder til protein og kon sum. Landbrugsstyrelsen har lavet en foreløbig liste med tilskudsberet tigede afgrøder.
I 2023 begynder en ny reformperiode for landbruget, og nu har Landbrugs styrelsen opdateret de foreløbige beskrivelser af de kommende, nye tilskudsordninger på sin hjemme side.
Blandt opdateringerne er der kommet en liste med de afgrøder, som styrelsen forventer, kan give landmændene adgang til et ekstra tilskud på ca. 615 kr. pr. ha.
Godkendte afgrøder tæller bl.a. bælgfrugterne hestebønne, ærter og
lupin, der hovedsageligt anvendes til proteinfoder. Derudover kan grønt sager, kartofler og jordbær få tilskud det, ligesom dyrkningen af en del grøntsagsfrø også kan være tilskuds berettiget.
Tilskuddet gives til »varieret plan
teproduktion« og skal føre til en stør re variation af afgrøder i landbruget ved at understøtte dyrkningen af af grøder, der hovedsageligt kan bruges til mad og proteinafgrøder.
SKAL OPFYLDE BETINGELSER Størstedelen af landbrugsarealerne i dag dyrkes ifølge Landbrugsstyrel sen med græs, majs, korn og raps, der primært benyttes til foder til dyr.
For at få tilskuddet skal man bl.a. opfylde nogle betingelser om flere afgrødekategorier på bedriftens area ler. Økologer skal opfylde de samme betingelser, selv om de automatisk opfylder det generelle krav om flere afgrødekategorier.
Hvor mange afgrødekategorier, man skal have, afhænger af bedrif tens samlede omdriftsareal.
Da formålet med ordningen er at fremme en varieret anvendelse af af grøder på det dyrkede areal, gives der kun tilskud til omdriftsarealer. Det be tyder, at permanente afgrøder såsom mange frugt- og bærafgrøder ikke er berettigede til tilskuddet.
Særligt i økologiske landbrug kan bælgplanter i sædskiftet forhøje bæredygtigheden, fordi de reduce rer negative miljøåpåvirkninger fra bedriften og samtidig øger udbyttet i markerne med op til 20 pct.
»Det vil sige, at bælgplanterne har en særlig fordel, når vi snakker økologisk landbrug, eller om om råder, hvor man ikke har adgang til gødning. Det kan være i udvik lingslande, hvor gødningen sim pelthen er for dyr. For kvælstoffet fra bælgplanterne og kvælstoffet fra gødningen hænger sådan sam men, at planterne skal bruge en vis mængde kvælstof, og får de ikke nok fra gødningen, så er det en for del, hvis de kan hente det fra den foregående afgrøde, hvis den har indeholdt bælgplanter,« siger Jør gen E. Olesen, der er professor og institutleder for Institut for Agroø kologi på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
Jørgen E. Olesen understreger dog også, at dyrkning af bælgplanter før
Dyrker man en monokultur og har den samme afgrøde år efter år på samme mark, vil man opleve en langt større effekt ved dyrkning af bælgplanter, end hvis man i forvejen har stor variation i dyrkningssyste met, forklarer Jørgen E. Olesen.
Dyrkningssystemer med stor diversi tet kan desuden nedsætte både gød nings- og pesticidforbruget.
Det skyldes dels, at sygdomme og skadedyr lettere forebygges, dels at jordens kulstofbinding og frugtbar hed øges, når sædskiftet varieres. Bælgplanterne kan derfor bruges som en strategi for det fremtidige bæredyg-tige landbrug.
Forskere mener, at afgrødesy stemer baseret på bælgplanter vil kunne forbedre den lokale og glo bale afgrødeproduktion og samtidig minimere flere negative miljøpåvirk ninger.
Studiet har undersøgt bælgplan ter i sædskiftet med data fra i alt 462 markforsøg.
Det er første gang, at emnet er undersøgt systematisk og i global sammenhæng.
I 2023 kan landmænd få et ekstra tilskud for at dyrke bl.a. hestebønner, hvis de opfylder betingelserne. Tilskuddet kom mer oveni den almindelige landbrugsstøtte og økologitilskuddet. Arkivfoto
Dyrkning SeEfter fravænning kommer grisene på Sdr. Klejnstrup på stald med udegård, inden de afsættes til en økologisk slagtesvineproducent. Derudover er der ikke bundet mange penge i stald anlæg, der skal forrentes, hvilket Mor ten Pedersen ser som en fordel.
Foto: Malthe Karstensen
Hvor ser du dig selv om 30 år? Det er et af de spørgs mål, man bør overveje, når man vil overtage en bedrift. Det fortalte chefkonsulent Jens Peter Hermansen til et arrangement, der stod i generati onsskiftets tegn.
I virkeligheden er det måske ret ba salt. Alligevel skal man huske at spør ge sig selv, hvad det er, man har lyst til, hvis man går med overvejelser om at overtage en bedrift i et generati onsskifte.
Det fortalte chefkonsulent Jens Peter Hermansen fra Innovationscen ter for Økologisk Landbrug, da det i september sammen med Vestjysk LandboUngdom inviterede til tema aften på den økologiske svinebedrift Sdr. Klejnstrup tæt på Holstebro.
»Der er mange, som går hjemme ved mor og far og ser sig lidt blinde på, at det er den her produktions form og den her ejendom, man skal have. Med de kapitalkrav, der er, er det i virkeligheden meget relevant at se på, hvad det er, man gerne vil arbejde med – om ikke hele livet, så i hvert fald langt hen i livet,« sagde Jens Peter Hermansen.
Landskonsulent Annette Vestergaard fra Seges (t.h.) og Morten Pedersen holdt oplæg på dagen om jordfrugtbarhed, som familien Pedersen også har stor inte resse for. Det er nemlig vigtigt for de kommende generationer, at man passer på jorden. Foto: Malthe Karstensen
Ifølge ham viser det sig nemlig ofte, at man har nogle helt andre øn sker til sit arbejdsliv, end man i første omgang har forestillet sig.
LUK ØJNENE OG TÆNK
»Hvis man binder sine penge med en tilbagebetalingsperiode på 30 år i et produktionsapparat, der er bygget til ét bestemt formål, så skal man måske lige sætte sig ned med en kold øl og lukkede øjne en aften og overveje, om man tror på, at det også er den måde, politikerne og for brugerne ønsker, det skal være om 30 år. Hvis man kan ikke kan se, at den
produktion kan forrente sig i 30 år, så skal man måske prøve noget andet,« sagde Jens Peter Hermansen.
På Sdr. Klejnstrup driver Inger og Poul Pedersen en økologisk produk tion med 400 søer og markdrift på sammenlagt 380 ha, der dyrkes sam men med sønnerne Morten og Mads. Aftenarrangementet handlede også om familiens egne tanker om et kommende generationsskifte. Sønnerne har inden for de seneste år købt hver sin landbrugsejendom i nærheden, hvor markdriften bl.a.
På Sdr. Klejnstrup har man for nylig bygget en ny lade med plads til maskiner og planlager til afgrøder. Der var dog ikke levnet meget tid til at ’sparke dæk’, da programmet havde fokus på høj faglighed og inspiration.
Foto: Malthe Karstensen
bidrager til dyrkningen af foder til sobesætningen og smågriseproduk tionen, og på et tidspunkt skal selve svinebedriften også skifte hænder.
»Det, der tiltaler mig ved den her ejendom, er, at der ikke er et stort staldanlæg, hvor der er bundet en masse penge. Det er et landbrug, som er relativt nemt at omforandre, hvis vi skulle få brug for det eller lyst til noget andet. Hvis forbrugerne ikke vil have kød mere, så giver det jo hel ler ikke mening, hvis vi bliver ved med at lave det, og jeg gider ikke stå tilbage, som ham, der siger, at det gi der jeg ikke, for det har vi aldrig gjort
sådan,« sagde Morten Pedersen.
Udover at man bør gøre sig de overvejelser om, hvad man har lyst til på sigt, skal man samtidig være forberedt på, at generationsskifter og de bagvedliggende overvejelser tager sin tid.
»Det tager meget længere tid, end man som regel regner med. Der er mange parter, som skal involveres, så selv der, hvor man har en sælger, der stiller gode vilkår, og man har en køber, som har forudsætningerne og pengene, så skal man stadig regne med, at det tager to år fra start til slut,« fortalte Jens Peter Hermansen.
»Vi er bestemt ikke stolte af det med bruddene, så det skal vi have løst. Det kan godt være, at vi løber en risiko ved at sælge mindre æg, men så må det være sådan. Vi vil ikke ende i den anden situation, hvor vi slet ikke gør noget ved problemet,« forklarer Niels Riis.
Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Æggene fra ’Niels og Grete Økologiske Æg’ er blevet mindre, og det er der en helt særlig grund til. Utilfredshed fra kunder får ikke landmandsparret til at ændre strategi.
rer ’Niels og Grete Økologiske Æg’.
Ved at forsinke æglægningen og gøre æggene mindre er formodnin gen, at brystbenet er mere udviklet og ikke presses i samme grad af æg gene. Der mangler dog data for, om det reelt virker, og man skal være omhyggelig med det, så man ikke risikerer, at hønerne alligevel begyn der at lægge æg, mens de får mere næringsfattigt foder.
ikke lave noget, vi er nødt til at skjule. Vi er bestemt ikke stolte af det med bruddene, så det skal vi have løst. Det kan godt være, at vi løber en ri siko ved at sælge mindre æg, men så må det være sådan. Vi vil ikke ende i den anden situation, hvor vi slet ikke gør noget ved problemet,« forklarer Niels Riis.
betale noget mere for dit produkt,« siger Lars Bredahl.
Han mener, at det er vigtigt, at producenterne afprøver metoder, der kan modvirke brystbensbrud, og hvis effekt kan måles på kort sigt.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKNiels Riis blev glad, da en utilfreds kunde luftede sin frustration over, at æggene fra hans produktion var blevet mindre. Det betød nemlig, at Niels Riis’ strategi virkede, og han skrev derfor et opslag på Facebook om, at kundens kritik vækkede glæde frem for frustration.
Det er nemlig ikke en tilfældighed, at æggene er blevet mindre, men derimod et bevidst tiltag, som har til formål at reducere forekomsten af brystbensbrud. Et problem, der har vist sig at ramme 85 pct. af de æglæg gende høner.
»Vi har oplevet kritik af de mindre æg et par gange, men vi siger, at vi la ver ikke store æg pga. dyrevelfærden, og at de må vænne sig til at spise min dre æg. Hvis de vil have store æg, må de købe dem et andet sted. Mange af vores kunder accepterer det, men de siger da samstemmende, at de sav ner de store æg,« fortæller Niels Riis, der med sin kone Grete Riis, produce
GIK I GANG MED DET SAMME
Det var i et studie fra efteråret 2021, at forskere efter obduktioner af hø ner konkluderede, at næsten 9 ud af 10 æglæggende høner har mindst ét brud på brystbenet. Årsagen til de mange brud er fortsat ukendt, men fordi bruddene primært kom indefra, er teorien, at hønerne begynder at lægge for store æg, mens de endnu selv er for små, hvilket presser bryst benet indefra, så det brækker.
»Så snart vi hørte om forskernes resultater, gik vi i gang med vores ar bejde. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er skyld i bruddene, ud over at produktionsdyrene presses alt for hårdt i dag, fordi så mange forbru gere går efter prisen frem for kvalite ten,« siger Niels Riis.
Derfor besluttede Niels og Grete Riis sig for, at det næste hold høner skulle lægge mindre æg i en lidt se nere alder.
»Vi vil have en produktion, som vi kan tåle at vise frem for alle – vi vil
Ved at styre lyset anderledes har de hævet hønernes alder inden deres første æglægning. Samtidig er det et princip på bedriften at fodre med 100 pct. dansk foder, og da det dermed udelukker brugen af soja har foderet et lavere indhold af linolsyre, hvilket betyder, at æggene bliver lidt min dre. Et gennemsnitligt æg vejer 63 g, men hos Niels og Grete Økologiske Æg vejer de gennemsnitligt tre gram mindre. I midten af september står den første eksamen, når hønerne bli ver røntgenfotograferet for at se, om forsøget har givet pote, og Niels Riis fortæller, at han er ”meget spændt” på resultatet.
Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Lands forening, kalder initiativet for »super interessant«.
»Det fantastiske ved Niels Riis’ til tag er, at der er også et markedsmæs sigt sigte i det, for her kan man sig nalere, at man gør noget for dyrene. Kan du gøre noget konkret, har du også nogen i den anden ende, der vil
»Noget meget afgørende for mig som forperson for ægproducenterne er, at vi afprøver de teser, der er, i stedet for at vente på resultaterne fra de forkromede, men også lang sigtede forskningsprojekter. Der skal naturligvis også studier til, men vi har nogle teser, vi gerne vil afprøve. En anden mulighed er for eksempel at prøve andre afstamninger, hvis vi kan få fat i dem. Ud fra det det, vi har fået at vide fra forskningen, er der begrundet håb om, at vi kan finde afstamninger, hvor problemet med brystbensbrud er mindre,« forklarer Lars Bredahl, som fortæller, at han faktisk selv er i gang med et initiativ som Niels og Grete Riis’ på sin bedrift.
Allerede for to år siden – altså inden forskernes resultater om brud forelå - begyndte Lars Bredahl at udsætte æglægningen ved at give hønerne en mildere foderblanding, når han havde fået dem fra opdrætteren. Det skyldtes imidlertid en helt anden problematik, da flere af hønerne fik dårlig mave af den typiske foderblan ding. Tiltaget har hjulpet på maven –spørgsmålet er så, om det også fore bygger brud på brystbenet.
»Nu er gødningen fra dem, som den skal være – der var simpelthen en ubalance, og de skal ikke gå rundt og have tynd mave. At det så også muligvis kan reducere brystbens brud er ekstra motiverende,« siger Lars Bredahl.
HOLDER MØDE OM DET Bjarke Vestergaard, fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at eksemplerne viser, hvor løsningsori enterede økologer er, når de står over for et problem.
»Det er spændende og et eksem pel på en økologisk producent, som ikke vil vente på, at andre løser pro blemet for dem. De tager sagen i egen hånd med et konkret tiltag, der måske kan hjælpe, og så monitorerer de udviklingen. Det er præcis dét, vi i Økologisk Landsforening har plæ deret for politisk: At vi ikke har tid til at vente, og at økologerne gerne går forrest og meget konkret forsøger at løse problemet. Dérfor er økologi en del af løsningen.«
Med både nyheden om brystbene ne og den økonomiske situation i æg branchen har det forgangne år været måske det hårdeste nogensinde for de økologiske ægproducenter. Der for afholder Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening et møde om netop de to problematikker fre dag d. 23. september i Agro Food Park nær Aarhus, hvilket er lige efter avisens deadline.
Fra 1. oktober 2022 er det slut med at fodre med soja hos andelshaverne hos Thise. I stedet skal der fodres med dansk el ler europæisk produceret foder som for eksempel hestebønner.
Den oprindelige plan var ellers, at overgangen fra den soja-fri fodring skulle ske d. 1. oktober 2023, men sidste år valgte andelshaverne at fremrykke skæringsdatoen med et år. Thise forklarer, at positive resultater har fremskyndet soja-stoppet:
2020. Siden starten af 2021 har 32 ud af 75 andelshavere været frontløbere i pilotprojektet, hvor et samarbejde med fodrings- og planteavlskonsulen ter skulle undersøge reduktionen eller ophøret med brug af soja i foderet.
denne udfordring. Endda lidt før end vi selv havde turdet tro på,« står der på mejeriets hjemmeside.
SOJA OG FÆLDET REGNSKOV
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARDOm få dage er det slut med at fodre køer fra Thise Mejeri med soja. Andelshaverne stopper nemlig med fodring af soja fra oktober 2022.
»Erfaringerne fra de enkelte gårde har gennemgående været meget positive. Med skyldig hensyntagen til sikkerheden for foderforsyningen blev det på mødet besluttet, at det foder, som man eventuelt indkøber, ikke nødvendigvis skal være dansk, men af europæisk oprindelse,« skri ver Thise på sin hjemmeside.
De positive erfaringer stammer fra et pilotprojekt, der blev sat i verden i
Og med ophøret af sojafodring og fo kus på dansk eller europæisk dyrket foder understreger Thise ønsket om at tage ansvar for egne negative kli mapåvirkninger:
Når man brænder regnskov af for at få plads til kvæg og soja, er det forbundet med en meget stor klimabelast ning. Den bedste måde, vi kan hjælpe med at bevare de områder, er, at vi lader være med at efterspørge det.
Soja udgør en stor andel af fode ret til danske husdyr, men da det ikke er optimalt at dyrke i vores hjemlige klima, importeres det blandt andet fra Sydamerika på bekostning af regnskovsområder, som fældes for at give plads til dyrkningen.
»Afhængig af opgørelsesmetode anslås det, at klimabelastningen fra den importerede soja svarer til en tredjedel af dansk landbrugs sam lede udledninger af drivhusgasser. Nu tager Thise ansvar for sin del af
Søren Lundager Just driver Skordalsris nær Herning sammen med sin kone Louise. Her har de 240 Dansk Sortbrogede malkekøer. Køerne pro ducerer 2,8 millioner kg mælk om året – og det er helt uden brug af soja.
FODER SOLVEJ LYBY TOLSGAARD FODERAt ændre i sin foderblanding kan for mange mælkeproducenter lyde en smule bekymrende: For hvordan er kvaliteten af den nye blanding? Vil køerne æde det, og hvordan påvirker det mælkeproduktionen?
På det økologiske kvæglandbrug Skordalsris var landmand Søren Lun dager Just også en smule bekymret, da han skulle udfase soja, men udfas ningen har ikke haft negative konse kvenser for bedriften.
»Vi har ikke mærket nogen nega tive ændringer, og vi oplever at have den samme mælkeydelse som før. Som det ser ud nu, har det heller ikke haft en økonomisk betydning for min bedrift. Men det hænger også sam men med, at soja er rigtig dyrt på grund af stor efterspørgsel.«
Søren Just er andelshaver i Thise Mejeri og har siden 2020 været med i pilotprojektet om at udfase soja i fo deret, fordi det ofte dyrkes på områ der, hvor der er fældet regnskov eller ryddet andre økosystemer.
Planen var oprindeligt, at Thises landmænd skulle udfase soja i 2023,
men efter positive erfaringer fra pi lotprojektets første år fremrykkede andelshaverne udfasningen til okto ber 2022.
»Jeg valgte at være med fra start, fordi jeg syntes, at det lød som et spændende projekt, hvor jeg ville få mulighed for at blive så selvforsynen de som muligt. Vi havde været i gang med hestebønner i fem år allerede, så det var spændende at se, hvor langt vi kunne komme med det. Derudover
spillede klimaspørgsmålet selvfølge lig også en rolle, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager ansvar.«
På Skordalsris har udfasningen af soja være opdelt i to trin: Først blev kraftfoderet i fuldfoderet erstattet af ærter og hestebønner i foderbordet. To år efter blev foderet i malkerobot ten også udskiftet med en foderblan ding uden soja.
»Køerne får knap fire kg kraftfoder om dagen. Tidligere bestod foderet af cirka 25 pct. soja. I dag har vi er stattet de 25 pct. med blandt andet
hestebønner, ærter, korn, majs og raps.«
Selvom Søren Just har over 450 ha jord, hvor der blandt andet dyrkes hestebønner, pointerer han, at Skor dalsris ikke er 100 pct. selvforsynen de, og at de heller ikke regner med at blive det:
»Jeg tror ikke, at vi bliver 100 pct. selvforsynende. Det er selvfølgelig fornuftigt ikke at bruge for meget transport på at importere foder, men
»Når man brænder regnskov af for at få plads til kvæg og soja, er det forbundet med en meget stor klima belastning. Den bedste måde, vi kan hjælpe med at bevare de områder, er, at vi lader være med at efterspørge det,« siger Poul Pedersen, adm. di rektør for Thise Mejeri, til dr.dk.
vi skal også have de rigtige nærings stoffer i foderet – og det får vi her på gården f.eks. igennem importeret majs fra Europa. Det giver os flere muligheder for at sammensætte en god foderblanding, der gavner dy rene. Konceptet er ikke, at vi skal stoppe med at importere foder. Kon ceptet er, at vi skal stoppe med at bruge soja.«
Undervejs i projektet har de 32 landmænd også nydt godt af at erfa ringsudveksle med hinanden:
»Jeg synes, at projektet er gået godt, og landmændene her hos Thise har lært meget af hinanden. Vi har blandt andet udvekslet erfaringer om, hvad vi hver især har prøvet af, hvad der fungerer, hvordan man skal dyrke, opbevare og håndtere f.eks. hestebønner og raps. Det har været rigtig godt.«
Thise Mejeri anslår, afhængig af op gørelsesmetoden, at klimabelastnin gen fra den importerede soja svarer til en tredjedel af dansk landbrugs samlede udledninger af drivhusgas ser. Derfor håber Søren også på, at forbrugerne vil lægge mærke til æn dringen, der viser, at erhvervet tager ansvar og finder nye løsninger.
»Jeg synes, at det er godt, at vi kan gå lidt foran. Det er dét, vi kan gøre for klimaet som landmænd. Jeg håber også, at forbrugerne vil lægge mærke til det. Vi går ud og gør noget meget konkret, som forhåbentligt kan forstås af forbrugerne. De fleste ved jo godt, at import af soja langvejsfra er skidt. Det går ud over klimaet, men også regnskoven, som bliver fældet. Derfor er jeg som landmand glad for at kunne være en del af denne løsning.«
Innovationscenter for Økologisk Landbrug er i gang med at teste alter nativer til strøhalm, da beregninger viser, at der vil blive mangel på økolo gisk strøhalm.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemfører i øjeblikket projektet ’Tørt og godt – alternativ strøelse til husdyr’. Formålet er at afsøge og kvalificere alternativer til strøhalm. Det sker blandt andet ved at afprøve udvalgte strøelsesmidler i praksis.
I den anledning søger projekt leder Ann-Sofie Krogh Andreassen landmænd, som har lyst til at delta ge i projektet og afprøve alternative strøelsesmidler.
Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug på sin hjemme side, hvor kontaktoplysninger også fremgår.
»Beregninger viser, at der i takt med udfasningen af konventionel strøhalm vil blive mangel på økolo
gisk strøhalm til at dække behovet på landsbasis. Allerede ved et krav om 50 pct. økologisk strøhalm er det nødvendigt at benytte havrehalm. Det er derfor vigtigt at afsøge nye muligheder,« forklarer Ann-Sofie An dreassen.
50 PCT. SKAL VÆRE ØKO
Fra 1. januar 2023 skal mindst 50 pct. af den strøhalm, der anvendes på økologiske kvægbedrifter, være øko logisk. Det er et af kravene i Branche anbefalingerne for økologisk mælkeog oksekødsproduktion, som mange økologiske landmænd producerer under. Initiativet er et led i udfasnin gen af konventionel strøhalm i de økologiske stalde.
Af brancheanbefalingerne frem går desuden, at både halmproduk tion og -behov årligt skal evalueres i branchekredsen for økologisk mælk og oksekød med henblik på en se nere fuld udfasning af brugen af ikkeøkologisk halm.
Pelleteret havre- og rughalm er nogle af de midler, som projektet søger at afprøve. Afprøvningen planlægges både at foretages i sengebåse eller kummer men også sammen med dybstrøelse. Desuden afprøves knust
Allerede ved et krav om 50 pct. økologisk strøhalm er det nødvendigt at benytte havrehalm. Det er derfor vigtigt at afsøge nye muligheder, og det har Innovationscenter for Økologisk Landbrug brug for landmændenes hjælp til. Foto: Colourbox
eller snittet elefantgræs som et alter nativ i sengebåse.
»Har du lyst til at deltage i projek tet med din besætning eller dele af den, hører jeg gerne fra dig. Det sam me gælder, hvis du allerede bruger et alternativ til strøhalm og har lyst til at deltage i et interview om dette,« ly der opfordringen fra Ann-Sofie Krogh Andreassen.
Projektet har desuden udarbej det et spørgeskema, som skal give et grundlæggende indblik i den nu værende brug af strøelsesmidler hos danske økologiske kvægproducen ter.
Find spørgeskemaet til mælkepro ducenter via dette link: https://tinyurl. com/maelkeproducenter eller scan QR-koden med din mobil:
Find spørgeskemaet til oksekøds producenter via dette link: https:// tinyurl.com/oksekodsproducenter veller scan QR-koden med din mobil:
Efterspørgslen på økologiske grøntsager stiger, men kræver
mange næringsstoffer, og samtidig er grøntsagsproduktion hård ved jorden pga. intens jordbearbejdning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, der påvirker jordens liv.
Desuden ønsker erhvervet at udfase konventionelle gødningskil der fra den økologiske produktion. Derfor er der god grund til at under søge, om svinegylle med sit høje ammoniumindhold og lave indhold af organisk stof er den mest opti male gødskningsform, når jordens frugtbarhed skal plejes.
Denne problemstilling har CORE Organic projektet SureVeg arbejdet med siden 2018, og resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet Euro pean Journal of Agronomy.
SureVeg har sammenlignet konventionel svinegylle med en gød ningsblanding bestående af 100% plantebaserede kilder: En langsom omsættelig kompost af have-park-
affald fra mile, Klintholm I/S, samt letomsættelige plantebaserede gødninger (frisk kløver, kløverensi lage, knuste lupinfrø).
En tredje gødningsstrategi kom også i spil - baseret på en blanding af animalske og plantebaserede kilder (dybstrøelse, biofiber, kom post).
I alle tre behandlinger blev der dyrket en efterafgrøde (vintervikkeklinte) i den mellemliggende vinter. Gødskningen blev fastsat efter kvælstofnormerne for rødbede (160 kg N/ha) og hvidkål (180 kg N/ha), hvor jordens indhold af mineralsk kvælstof samt forårsgrøngødning blev taget i betragtning.
Forsøget har ligget på Aarhus Universitet-Årslev på sandblandet lerjord og været dyrket økologisk siden 2013.
Undersøgelserne viste, at
svinegyllen gav højeste udbytte og kvælstofoptagelse i 2018. I 2019 derimod var både udbytte, kvæl stof- og fosforoptagelsen højest med den plantebaserede gødning og svinegyllen, mens den blandede animalsk-plantebaserede strategi gav et dårligere resultat.
Derudover var jordenzymet beta-glykosidase højest med den plantebaserede gødning og med svinegyllen.
Den potentielle kvælstofminerali sering i jorden var markant højere med den plantebaserede gødning sammenlignet med den blandede strategi og med svinegyllen. Kvæl stofmineralisering og beta-glykosi dase er udtryk for evnen til mikrobiel omsætning i jorden af hhv. organisk kvælstof og kulstof.
Alle tre gødningsstrategier havde kun en lille betydning for forskelle i rodvæksten af afgrøderne, og nitrat
udvaskningen var heller ikke påvir ket.
Producenter kan altså opretholde et højt udbytte og samtidig drage omsorg for jordens mikrobielle liv.
Bedrifterne kan dyrke egen gød ning fx i form af kløver og lave kom post for dermed at frigøre sig fra kon ventionelle gødningskilder.
Det høje input af organisk mate riale i den plantebaserede gødning styrker jordens frugtbarhed og forventes at have flere positive ef fekter på jordens liv på længere sigt sammenlignet med svinegylle.
Studiet er en del af det europæi ske projekt SureVeg bevilget af CORE Organic Cofund, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP. Resultater fra undersøgelserne er publiceret i tidsskriftet European Journal of Agronomy med open access: https://doi.org/10.1016/j. eja.2022.126590
I de markplaner, der er udarbejdet med brakmarker, er der stor forskel på, hvordan de udtagne arealer ønskes placeret på bedrifterne, da der ikke er er to bedrifter eller land mænd, der er ens.
Det er oplagt at placere GLM 8-brakarealerne i marker med våde pletter, kiler, små upraktiske mar ker, sandpletter, langs vandløb/tre meter bræmmer, på nordsiden af skov, randzoner op mod natur, area ler hvor krondyr eller andet vildt ofte ødelægger afgrøderne, arealer med dårligt udbytte osv.
For økologer er det ligeledes en mulighed at have en grøngød ningsmark, der er tilsået med en kløvergræsblanding. Der kan evt. iblandes arter, der blomstrer og er bi- og vildtvenlige.
Brakmarkerne må, med den nuværende viden om de nye ord ninger, først slås efter den 1/8 og inden den 25/10. Det kan muligvis være tilladt at lave afpudsninger i begrænsede pletter med vanskelige og aggressive ukrudtsarter.
Høsten er i hus, og status for årets høst er mange steder et samlet plus i forhold til et normalt år. Der er dog stor forskel på udbytterne, som er meget afhængige af nedbørsforhol dene i de enkelte landsdele.
Især vil jeg fremhæve vårbyg og havre, som har leveret meget flotte udbytter, især på arealer med tidlig såning i et bekvemt såbed. Mange flotte bælgsæds- og vinterrapsmar ker har givet et middel udbytte og ofte til høje priser. Mange kløver græsmarker på uvandet jord, har modsat givet et dårligt udbytte, da græsset generelt har manglet vand helt fra i foråret.
Der er stor efterspørgsel på bælg sædsafgrøder til høje priser, og der for er det meget fristende ukritisk at sætte bælgsæd i markplanen.
Dyrkning af bælgsæd bør dog kun planlægges, hvor alle forudsæt ninger for dyrkningen er overholdt.
Hvert år ser vi for eksempel heste bønner, der dyrkes, hvor kvik og andet rodukrudt ikke var tilstræk keligt bekæmpet før dyrkning af afgrøden.
De åbne afgrøder efterlader ofte 50–75 kg kvælstof, som rodukrudt i
Vårhvede med stort ukrudtstryk af hanekro. Foto: Poul Christensen
Årsmøde
Torsdag den 27. oktober 2022 Landbrugsskolen Sjælland, Høng
et vådt efterår kan få meget gavn af til en kraftig vækst. Derfor bør der ikke gås på kompromis med, at marker til bælgsæd skal være fri for rodukrudt.
Er der rodukrudt i marken, kan bælgsæd med fordel udskydes et år, så alt rodukrudt er sikkert bekæmpet. En kraftig og vellyk ket havremark kombineret med en forudgående effektiv mekanisk bekæmpelse, kan give en tilfreds stillende bekæmpelse af rodukrudt.
Opformering af vårsædsrelateret ukrudt, som amsinckia (gulurt), gul okseøje, agersennep og hanekro, kan med fordel brydes ved at tilføje vintersæd i markplanen.
På programmet er bl.a.:
MEJERI: Nye tal fra Danmarks Sta tistik viser, at den samlede produk tion af mælk i Danmark er nogen lunde stabil, mens den økologiske produktion dog er faldet med 3 pct. i andet kvartal af 2022 ift. samme kvartal sidste år. I konkrete tal er det et fald fra 192,3 mio. kg til 186,5 mio. kg mælk. Især har inflationen påvirket økologisalget, skriver Agri Watch. /mka
UKRAINE: En fornyet usikkerhed om kornleverancerne fra krigsramte Ukraine har sendt priserne på korn op på det højeste niveau i to måne der. Det skriver Landbrugsavisen. Ruslands præsident Vladimir Putin er nemlig blevet utilfreds med afta len om eksportkorridorer fra Ukrai ne, og det skaber nervøsitet for, at aftalen ikke bliver forlænget efter 1. november. /mka
UDLAND: Australiens største økolo giske kvægproducent udvider. Det skriver AgriWatch. Det er familierne Oldfield og Costello, der har købt en af landets største kvægstationer med 733.000 ha og 18.000 kvæg. Familielandbruget ejer nu mere end 9,2 mio. ha i det nordlige og vestlige Australien. Hele Danmarks land brugsareal er på ca. 2,6 mio. ha til sammenligning. /mka
TYVERI: Politiet advarer nu om, at både private og erhvervsdrivende bør sikre deres brænde, træpiller, tanke med brændstof og gasflasker på en måde, der modsvarer energi kildernes nye, høje værdi. Det skri ver TV2.dk. På det seneste er der sket flere tyverier af bl.a. træpiller og diesel, efter priserne på disse va rer er steget markant. /mka
KLIMA: Den franske majshøst er den mindste i mere end 30 år. Det skri ver Reuters. Landets produktion af majs står til at falde med 25 pct. og skyldes den tørke, der har præ get landet hele sommeren, og som ifølge mediet er den værste tørke i mindst 500 år. Tørken har reduceret udbyttet af næsten alle afgrøder i Frankrig, og mange kvægproducen ter er allerede i gang med at fodre af vinterreserven. /mka
NY VIDEN: Forskere fra Aarhus Universitet har på foranledning af Landbrugsstyrelsen lavet en viden syntese om anvendelsen af biokul i dansk landbrug. Som opfølgning på rapporten holder Landbrugs styrelsen et webinar d. 3. oktober, hvor man kan høre mere om pro duktionen af biokul, mulige effekter i forhold til udbytter, klima og miljø samt omkostningseffektivitet. Til melding er nødvendig og kan gøres via universitetets hjemmeside på dca.au.dk. /hhk
de og har tilmed en langsom vækst efter etableringen.
Jakob Gammelgaard mener hel ler ikke, at vejrforholdene har været i linsedyrkningens favør på hans ejen dom i denne sæson.
Økologisk svineproducent Jakob Gammelgaard ved Bording har for første gang i år forsøgt sig ud i den svære kunst at dyrke linser under danske himmelstrøg. Han er ikke i tvivl om, hvad den største udfordring har været.
»Jeg vil skyde på, at vi har høstet mere ukrudt end linser. Afgrøden fylder næsten ingenting, så den er dårlig i konkurrencen mod ukrudt,« siger han.
Linser er nemlig en spinkel afgrø
»Vi pløjede en forholdsvis ren mark med forfrugt havre og såede linser på rækker. Vi har striglet tre gange og radrenset tre gange, men væksten var meget langsom i star ten, og den stod de første to-tre må neder som en lille gulerodsplante. Hvis året havde været mere normalt med mere vand og med et lidt var mere forår, så tror jeg, at væksten havde været hurtigere,« siger han.
LÆNEDE SIG OP AD UKRUDT
Ukrudtet har dog hjulpet på én ting ifølge Jakob Gammelgaard: Linserne har kunnet støtte sig til det, så afgrø den ikke lagde sig hen ad jorden og blev svære at høste.
Men der findes måske en løsning
på både ukrudts- og lejesædsproble merne i linser.
I år har der bl.a. været forsøgspar celler med økologisk dyrkede linser
i Holeby på Lolland. Her var også parceller, hvor linser og havre blev dyrket sammen.
»Det er tydeligt, at der er en me get bedre ukrudtskonkurrence, når der er havre med. Det kan godt være, at man mister lidt udbytte i linserne, men det opvejes af udbyttet i havren og af den ukrudtsdækning, man får,« siger konsulent Jesper Fog-Petersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug og tilføjer:
»Vi anbefaler generelt kun linse dyrkning i meget rene marker, da ukrudt ofte er meget tabsgivende i linserne, men samdyrkning med havre kan afhjælpe problemet.«
Han har flere gange igennem sæ sonen lagt vejen forbi forsøgsparcel lerne for at lave forskellige registre ringer.
I dyrkningssæsonen var der me get store forskelle at se mellem linser i renbestand og linser dyrket sam men med havre.
Samdyrkning af linser og havre viser gode takter i årets forsøgsparceller. Havren lader til at lægge en god dæmper på ukrudt og linsers lejetendens.Linser vokser langsomt og har en dårlig konkurrenceevne mod ukrudt. Landmand Jakob Gammelgaard er især nervøs for at få en stor opformering og et højere ukrudtstryk efter linserne. Foto: Malthe Karstensen MALTHE KARSTENSEN
Man skal huske, at det er linsen, der er hovedafgrøden – det er den, man får den bedste pris for – og havren er bare støttepædagog og ukrudtsdæmper.
JESPER FOG-PETERSEN, KONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Afgrøden dækkede således 10,34 pct. af jordoverfladen, når linser blev dyrket alene, mens afgrøden til sam menligning dækkede 24,25 pct. af jordoverfladen, når det var linser og havre sammen. Det kan vise sig at have en stor betydning, for det be skedne plantedække i en linse i ren bestand er mere end en udfordring for selve linse-afgrøden.
»Jeg er mest nervøs for opforme ringen af ukrudt. Det er især ukrudt strykket i det efterfølgende år, jeg er bekymret for med den ukrudtsdæk ning, der er i linser,« siger Jakob Gam melgaard.
Samdyrkning med havre er dog ikke nødvendigvis svaret på alle ud fordringer med linsedyrkningen, me ner Jakob Gammelgaard.
»Jeg ville være bekymret for, at havren bliver moden lang tid før lin serne, især i et år som i år hvor havren skød afsted. Så ender linserne måske med at blive en dæksæd i stedet for,« siger han.
Jesper Fog-Petersen og har derfor modnet nogenlunde samtidig med havren.
»Mit råd er, at man skal have meget lidt havre med. Man skal maks så 10 pct. af normal udsædsmængde. Man har nok en tendens til at synes, at det er for lidt, men bare rolig; havren når at buske sig godt, fordi linsen er lille og langsom i væksten. Man skal huske, at det er linsen, der er hoved afgrøden – det er den, man får den bedste pris for – og havren er bare støttepædagog og ukrudtsdæmper,« siger Jesper Fog-Petersen og tilføjer:
»Hvis man kan holde marken ren og har lokaliteten varmemæssigt, så synes jeg faktisk, at linser er en for bavsende nem afgrøde. Det er lidt mere op ad bakke med kikærter, som man kan være sikker på ikke er høst klar før hen i september.«
En af årsagerne til, at det netop er havre, der kan samdyrkes med linser, er kornartens glutenfrie egenskaber.
Da linser dyrkes til konsum og ikke in deholder gluten, er det vigtigt, at den høstede vare kan holdes glutenfri.
Linser, der har støttet sig til havre, blev i år næsten 15 cm højere, end linser i renbestand. Her i en forsøgsparcel hos Nordic Seed ved Odder.
Foto: Jesper Fog-Petersen
Det er muligt at adskille havren og linserne efter høst, men ligesom der endnu ikke er meget erfaring her hjemme med dyrkningen af linser, er det også en proces, man skal lære.
»Det kan lade sig gøre, men vi skal lige lære indstillingerne på maskiner ne, og det kan være, at man først skal finde nogen, der har en maskine, som kan det. Det er en ekstra omkostning, så man skal jo mindst have det ekstra korn med, så det kan betale for adskil lelsen,« siger Jesper Fog-Petersen.
Udbytterne fra årets forsøg er end nu ikke korrigerede for rensesvind og vand eller opgjort i henholdsvis havre og linser, men de foreløbige resul tater viser samlede høstudbytter på gennemsnitligt ca. 37 hkg pr. ha, hvor linser og havre er samdyrket.
“Gå ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning”
ALDI DANMARKPå tørre lokaliteter har linserne været modne i midten af august i år ifølge
Danmark er blandt de første lande til at få god kendt den nationale plan for EU’s nye landbrugsre form. Planen sætter ram merne for, hvordan og under hvilke betingelser de danske landmænd kan modtage landbrugsstøtte.
Som et af de første lande i EU har Danmark onsdag fået godkendt sin plan for, hvordan EU’s landbrugsre
form (CAP) for 2023-2027 skal imple menteres. Det oplyser Fødevaremini steriet i en pressemeddelelse.
Planen sætter en ramme for, hvor dan EU’s regler og tilskudsordninger skal administreres, når reformen træ der i kraft efter nytår, og det er første gang, at medlemslandene har skul let udarbejde en national plan for, hvordan EU’s landbrugsreform skal implementeres.
En stor del af arbejdet med CAP-pla nen har bestået i at få den til at spille sammen med de øvrige dele af den danske landbrugsaftale, som et bredt flertal af Folketingets partier blev eni
ge om i oktober sidste år. »Vi har fra dansk side arbejdet benhårdt på at komme i mål med planen for landbruget, så den lever op til kravene for EU’s nye landbrugs reform og samtidig understøtter de ambitiøse mål for grøn omstilling af landbruget, som vi i forligskredsen besluttede i landbrugsaftalen sidste år. Jeg er derfor rigtig godt tilfreds med, at Danmark er blandt de første lande til at få godkendt en national plan. Det har virkelig været en vigtig prioritet for os i forligskredsen, og vi har trampet hårdt i pedalerne for så hurtigt som muligt at skabe klarhed om rammerne for landbrugsstøtten. Det er det, vi ser resultatet af nu,« si
ger fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Med vedtagelse af CAP-planen vil det fra 2023 være muligt for danske landmænd at søge en række støtte ordninger, som f.eks. nye bioordnin ger og direkte landbrugsstøtte. Det vil også være muligt at søge tilskud til projekter med f.eks. natur-, kvæl stof- og klimaformål på projektstøt teområdet.
I alt kan der i 2023 søges ca. 800 mio. kr. under bio-ordningerne og ca. 4.830 mio. kr. i direkte landbrugs støtte.
Derudover kan der under CAP-
Økologisk Landsforening er nu inviteret til møde i Fødevareministeriet. Det sker efter de seneste ugers mediedækning og kritik af det kommende naturkrav.
planen søges projektstøtteordninger mv. for ca. 1.230 mio. kr. årligt i perio den 2023-2027.
Danmark sendte sit første udkast til den nationale CAP-plan til EUKommissionen ved årsskiftet og fik 34 sider med bemærkninger retur i foråret, inden den reviderede plan så blev sendt d. 19. juli.
I CAP-planen er der f.eks. støtte til grøn bioraffinering, klimateknologiinvesteringer og en række nye grøn ne arealordninger.
Ud over Danmark har seks andre lande også fået godkendt deres re viderede planer. Her er tale om Fin land, Frankrig, Irland, Polen, Portugal og Spanien.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er åben for at lempe på brakkravene, og Økologisk Landsforening er nu in viteret til dialogmøde. Det sker, efter at Økologisk Landsforening har sendt et brev til ministeren, samtidig med at både Økologisk Landbrug og DR har dækket sagen. Foto: Claus Bech SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
De forgangne ugers debat om brak kravet og kritik fra Økologisk Lands forening (ØL) har nu ført til en frem strakt politisk hånd. Foreningen har nemlig fået en invitation til at mødes med folk i Fødevareministeriets de partement og Landbrugsstyrelsen om eventuelle ændringer i kravet.
»Jeg forventer, vi skal drøfte de problemstillinger, som vi ser i forhold til brakkravet. Og så skal vi drøfte de forslag, vi har til at indrette kra vet mere hensigtsmæssigt for land mændene. Vi er inviteret af ministe rens departement,« fortæller Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.
Invitationen kommer som en re aktion på et brev, som ØL for nylig har sendt til fødevareminister Ras mus Prehn (S).
I brevet fremlægges et forslag til, hvordan kravet kunne indrettes, så det både giver mere natur og samti dig tilgodeser landmænd, der er gået foran, inden kravet blev indført.
Selvom Sybille Kyed er glad for invitationen, forudser hun også, at
der skal presses på. Hun er derfor forberedt på at blive præsenteret for en masse begrænsninger, som ek sempelvis at det er for administrativt tungt at udvælge enkelte landmænd, og at eventuelle ændringer vil være for komplicerede at udføre i praksis. Derudover skal der skal givetvis også gennemgås EU-regler.
»Jeg går ind til det her med opti misme, fordi det er åbenlyst urime ligt. De, der er gået foran, ser dumme ud for egne penge, da de jo har mistet landbrugsstøtten på de arealer, de af egen drift tog ud. Hvem vil en anden gang gå foran, hvis de ikke oplever, at det kommer dem til gode, at de var
SYBILLE KYED, LANDBRUGSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENINGfør deres tid? Så på trods af at jeg frygter en afvisning, er vi lige nu rigtig glade for, at der er kommet opmærk somhed på problemstillingen, som vi har kæmpet for ad flere omgange. Hvor der er vilje, er der vej,« pointerer Sybille Kyed.
Datoen for mødet er fastlagt til d. 26. september.
Efter mediedækningen, først i Økolo gisk Landbrug og siden DR, har Ras mus Prehn da også åbnet for at se på, om landmænd alligevel kan få lov til at tælle arealer, der allerede er om lagt fra dyrkning til natur, med i det
kommende brakkrav på fire pct.
»Vi er altid lydhøre, når der er kon krete eksempler, der virker en smule ejendommelige eller urimelige, og så skal vi tage den kritik alvorligt og finde en model, der er mere rimelig,« sagde han til DR’s radioavis i begyn delsen af september.
Præcis hvordan og hvor meget land mændene får lov til at tælle med som allerede etableret natur kunne mini steren dog ikke svare på:
»Det, man lige skal holde sig for øje, er, at tanken er, at vi skal have mere natur. Hvis man så åbner op for, at allerede eksisterende natur kan tælle med, så vil der måske være folk, der har haft skov i mange år, som så kan sige, at det tæller med. Så der er nødt til at være en linje et sted, men når vi hører den kritik, der er her, så tager vi det naturligvis med tilbage på værkstedet og kigger på, om vi kan lægge snitfladerne en lille smule anderledes,« sagde han til DR’s radio avis.
Økonomiske gevinster og finansieringsmodeller for naturbaserede løsninger skal dokumenteres i et nyt EU-studie, så endnu flere naturprojekter kan sættes i gang.
manglende kendskab til værdiska belsen af naturbaserede løsninger kan skræmme investorerne væk. Med det nye projekt skal forskerne derfor skabe et overblik over værdi skabelsen, så investorerne får lettere ved at gennemskue fordelene ved løsningerne.
Med grønne tage, skovrejsning, sten rev og udplantning af ålegræs til passer kommuner og virksomheder verden til klimaforandringerne. Nu skal 15 europæiske organisationer undersøge og dokumentere økono miske gevinster og finansieringsmo deller for naturbaserede løsninger i et nyt EU-projekt.
»Verden oplever en alvorlig kli ma- og biodiversitetskrise. Vi kom mer til at udvikle en værktøjskasse til investorer – det kan være kom muner, pensionskasser eller private – hvor værdierne ved at anvende naturbaserede løsninger bliver ty deliggjort og dokumenteret,« siger Marianne Zandersen, der er senior forsker for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og leder af projektet.
I øjeblikket findes der ingen stan dardmetode, der kan beregne øko nomiske og finansielle fordele ved naturbaserede løsninger, og det
Den øgede forståelse for løsnin gernes fordele skal altså både frem me opskaleringen af kommende løsninger og på sigt tiltrække nye investorer. Derudover skal projektet også tjene som grundlag for udvik lingen af et marked, der muliggør en større udbredelse af naturbaserede løsninger.
På europæisk plan betragtes de na turbaserede løsninger som vigtige foranstaltninger mod klimaforan dringerne. Men de naturbaserede løsninger sætter også fokus på for urening og styrkelse af biodiversi teten, så de skaber miljømæssige, sociale- og økonomiske fordele. Borgere får lettere adgang til natur lignende områder, hvilket kan øge den sociale trivsel og sundhed, og samtidig kan de enkelte medlems stater opnå økonomiske fordele ved blandt andet at undgå oversvøm melser og miljøforureninger.
Projektet Invest4Nature be gyndte i juli 2022 og er finansieret af Europa-Kommissionen. Projektet le des af danske forskere, der har mod taget knap 40 mio. kr. i EU-støtte.
En ny opgørelse viser, at føde- og drikkevareindustrien er hårdest ramt af de stigende energipriser, og den kan forvente en ekstra regning på samlet 6,7 mia. kr. Det påvirker produktionen i alle led. Der har nærmest været eksplosive prisstigninger på energi på det sene ste, og det belaster økonomien i alle landets virksomheder, men det ram mer i særlig høj grad føde- og drikke vareindustrien.
Det viser en ny opgørelse over hvilke brancher, der har fået den største meromkostning som følge af stigningerne i el- og gaspriserne. Op gørelsen er lavet af Dansk Industri, som er Danmarks største erhvervsor ganisation og arbejdsgiverforening.
Ifølge opgørelsen kan føde- og drikkevareindustrien forvente en meromkostning på intet mindre end 6,7 mia. kr. i år sammenlignet med et almindeligt år.
»Det er en tredjedel af industri ens samlede energiforbrug, der an vendes i fødevarevirksomhederne, og derfor gør det selvfølgelig ekstra ondt i den industri, når energipri serne stiger,« siger Troels Ranis, der er branchedirektør i Dansk Industri
Energi, i en pressemeddelelse.
Plast-, glas- og betonindustrien placerer sig på andenpladsen over hårdest ramte brancher med en mer omkostning på knap 3,7 mia. kr., og der er dermed et stort trin op til ni veauet for fødevareindustrien.
Troels Ranis kalder energikrisen for et »alvorligt økonomisk nyre stød« til virksomhederne, og ener giomkostningernes himmelflugt har allerede fået nogle virksomheder til at varsle produktionsstop denne vinter.
En af dem er Danmarks største pro ducent af tomater, gartneriet Alfred Pedersen & Søn, som for første gang i selskabets historie skrotter årets vin terproduktion af tomater og agurker. En produktion, der normalt sender 30 ton tomater og agurker ud på su permarkedshylderne hver uge, her under også økologiske varer, men som kræver meget energi.
»Sammenlignet med niveauet for to år siden er elprisen vel blevet ti gange så høj. Så vores produkter vil i vinter blive så dyre, at detailkæder ne, i en tid hvor forbrugerne shopper nedad, ikke har villet lave kontrakt på leverancer,« siger ejer Mads Ulrik Pedersen til Børsen.
Detailkæden Coop oplyser til Finans, at kunderne ikke kommer til at finde hverken danske vinteragurker eller -tomater i koncernens supermarke
der denne vinter, da der ikke er alter native leverandører.
Stoppet for vinterproduktionen har desuden allerede kostet arbejds pladser på gartnerierne.
De stigende omkostninger mær kes også i primærproduktionen, hvor økologisk mælkeproducent Christian M. Therkildsen ved Hjorts høj har oplevet en tredobling af sin elpris.
Det skriver Jyllands-Posten.
Tidligere har elregningen for bedrif ten med 380 malkekøer ligget lige under 30.000 kr. om måneden, mens det i øjeblikket koster ham 80.00085.000 kr. om måneden i el.
Det har gjort mælkeproduktio nen til en kostbar affære, for selv om afregningsprisen på mælk også er steget markant, så ædes gevin sten hurtigt af de højere omkostnin ger.
Christian M. Therkildsen er nu i fuld gang med at optimere energi forbruget, hvor han kan.
»Vi prøver så vidt muligt at opti mere hele vejen rundt og bruge så lidt strøm som muligt. Vi er langt i processen med at skifte til LEDlysstofrør, og de sidste kommer med nu. Der er ikke så meget mere at gøre, uden det bliver nogle tem melig store tiltag. F.eks. overvejer vi at sætte solceller op, så vi kan blive mere selvforsynende på energipro duktionen,« siger han til JyllandsPosten.
Føde- og drikkevareindustrien står for en tredjedel af energiforbruget i industrien og er derfor særligt hårdt ramt af energiprisernes himmelflugt. Foto: Colourbox
I Danmark har vi en lang tradition med både højskoler og efterskoler. Det er unikke steder for unge menne sker at opnå demokratisk dannelse, læring og samvær. På efterskolerne hvor fællesskab, forskellighed og for andring er i centrum, får de unge mulighed at møde nye, anderledes holdninger, blive klogere på fremtiden og mærke en særlig sam menhængskraft med en ekstraordinær stor gruppe af mennesker.
For økologien er der et betydeligt potentiale i at opsøge og præge efterskolerne i forhold til at udbrede det økologiske budskab blandt store grupper af unge, som netop befinder sig et sted i ungdomsli vet, hvor de søger at blive udfordret fagligt, mentalt og socialt. Og hvor de i høj grad også former og udvikler vigtige værdier og holdninger.
Ligeledes befinder de sig et sted i livet, hvor de i højere grad begynder at kigge ud over egne nationale grænser og bli ver mere interesserede i, hvad der foregår ude i verden.
Den økologiske grundtanke formidles i Danmark tradi tionelt ud fra et mål om øget dyrevelfærd, sundhed og biodiversitet. Men der er mere til det. Der er mange unge – og ældre – som ikke ved, at der også er sammenhæng mellem økologi og mindre global fat tigdom. Det hænger sammen med, at der typisk er lavere omkostninger forbundet med at drive økologisk landbrug, mens afregningen for de øko logiske afgrøder er højere.
For økologien er der et betydelig potentiale i at opsøge og præge er der et betydeligt potentiale i at op søge og præge efterskolerne i forhold til at udbrede det økologiske budskab blandt store grupper af unge, som netop befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de søger at blive udfordret fagligt, mentalt og socialt.
Antallet af produkter, hvor det økologiske salg bidrager med over halvdelen af omsætningen, vokser år for år, og det åbner nye muligheder for de økolo giske producenter, mener markedschef fra Økologisk Landsforening.
enceprodukter på vej på grønt-om rådet,« siger Birgitte Jørgensen, som efterlyser flere der tør bryde vanens magt og udfordre de kategorier, hvor økologien i forvejen står stærkt.
Det kunne blive guleroden. Den er et eksempel på en af de tunge grøntsa ger, hvor både Salling Group og Coop allerede har flere økologiske værdipo sitioner i form af forskellige typer af små og store specialgulerødder.
Selvom der blandt unge mennesker er en stigende opbakning til udviklingssamarbejder, så viser den nyeste undersøgelse fra Danida, at kun et fåtal af unge ved, at Danmarks udviklingsarbejde også handler om økologi, klimatilpasning og menneskerettigheder.
Netop det forsøger Økologisk Landsforening at sætte fokus på i projektet ’Organic Fair Food Fighters’. I disse uger tager vi ud på efterskoler rundt om i landet og afholder temadage for elever og køkkenansatte for at kickstarte bæredygtig bevidsthed og adfærd hos disse.
På temadagene sætter vi fokus på de økologiske landbrugsme toders bidrag til øget fødevaresikkerhed, rettigheder i Østafrika og mindsket fattigdom. Målet er at oplyse elever og køkkenpersonale om, at de kan bidrage til en mere bæredygtig og retfærdig verden alene gennem deres valg af fødevarer her i Danmark.
Gennem oplæg, træning og sparring engagerer vi både elever og køkkenpersonale til at være organic fair food fighters. For de særligt interesserede elever iværksætter vi desuden ungedrevne kampag ner, hvor budskaberne formidles af unge i deres sprog og med deres fokus.
Hos Økologisk Landsforening håber vi nemlig, at de unge men nesker vil være med til at agere fyrtårne i den grønne, økologiske omstilling – til gavn for deres egen og andres fremtid.
DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDTUmiddelbart har rodfrugtchips, baby mad og friske spirer ikke meget tilfæl les. Men fokuser man på de økologiske varianter af de tre varekategorier, fyl der de alle så meget i danskernes ind købskurv, at de alle tre bidrager med mere end 90 pct. af omsætningen i deres kategori.
Økologiske spirer topper listen med en økologiandel på 93,3 pct.
Det fremgår af de senste tal fra ana lysevirksomheden Kauza ApS, og ifølge Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening bør så store markedsandele åbne døren på vid gab for økologiske producenter, som har modet til at udvikle nye pro dukter og indtager nye prispositioner i de pågældende kategorier.
»Jeg ved, at der er nogle conveni
Da de danske dagligvarekæder i 2020 valgte at udfase de konventionelle bananer for at undgå det udskældte sprøjtemiddel chlorpyrifos, gav det et kæmpe boost til det økologiske banan salg, og Birgitte Jørgensen efterlyser ’økologiens næste banan« i form af en produktkategori, som alle kæder bliver enige om at lægge om til økologi.
Hos Coop bliver de bl.a. leveret fra Søris og Gl. Estrup, oplyser Lars Bo Hansen, som er Coops kategorichef for grøntsager.
»Jeg kunne godt forestille mig, at gulerødder eller rodfrugter bliver de næste produkter, som vi kun vil have i en økologisk udgave,« siger Lars Bo Hansen, som dog ikke tør spå om, hvornår det sker. 2019 2020 2021 2022
Græskar er et af de specialprodukter, som i dag har en økologiprocent på over 50 pct. Foto: Jakob BrandtBåde kæderne under Coop, Salling Group og Dagrofa har i år valgt at sælge økologiske spise græskar fra danske avlere i den danske sæson.
GRØNTSAGER JAKOB BRANDTKigger man rundt på grøntsagshyl derne i de fleste landsdækkende dag ligvarekæder går tendensen i retning af flere økologiske varer. Det gæl der ikke mindst, hvis man besøger grøntsagshylderne med de lidt smal lere produkter som spirer, bladselleri, squash og rodfrugter.
I år får de selskab af økologiske spisegræskar fra Danmarks største græskarproducent, som har valgt at omlægge hele produktionen af spise græskar til økologi, oplyser Gasa Nord Grønt, som allerede i 2021 omlagde hokkaido-produktionen til økologi.
Efter et 2021, som var et rigtigt godt græskarår i Danmark, beslutte de det jyske salgsselskab i samarbej de med landets største dagligvare kæder og græskarproducenten Peter Brødsgaard fra Skælskør, at tiden var moden til at omlægge hele produk tionen af spisegræskar til økologi.
»Der er flere driftsmæssige fordele for både kæder og producent ved at opbygge én stor økologisk linje frem for at fortsætte med to små produkti oner, hvor varerne skal holdes adskilt.
Det giver samtidig mulighed for at få nye varianter ind i sortimentet,« siger produktchef Kim Birck Lange fra Gasa Nord Grønt (GNG), der er landets stør ste udbyder af dansk frugt og grønt.
Han var derfor sidste år med til at lave aftaler med dagligvarekæderne under både Coop, Salling Group og Dagrofa samt et par af landet dis countkæder, som i år alle prioriterer at sælge danske øko-græskar i den danske sæson.
GNG vurderer, at selskabet i 2021 stod for ca. 95 pct. af salget af spe cialgræskar til detailhandlen, mens andelen på hokkaido lå på 35-40 pct.
Bruger man 2017 som indeksår, er selskabets salg af spisegræskar ste get til indeks 214. I samme periode er salget af økologiske spisegræskar vokset til indeks 478, og Kim Birck Lange forventer, at det er en tendens, som over tid vil sprede sig til de større grøntsagskulturer som gulerødder.
Den vurdering deler han med Lars Bo Hansen, kategorichef for grøntsa ger hos Coop.
»Hver gang vi skifter ud på hyl derne, skal vi tage stilling til en række forhold. Det kan handle om forbru
gerpolitiske årsager, forsyningssik kerhed eller hensynet til klimaet, og så er der jo altid det kommercielle aspekt,« siger Lars Bo Hansen.
Han minder samtidig om, at ind køberne aldrig kan tillade sig at glemme, at Coop er en købmands butik, som helst skal give sorte tal på bundlinjen.
»I den forbindelse skal vi huske, at kongen i grøntsortimentet er friskhed.«
Så i stedet for at have både kon ventionelle og økologiske græskar, giver det ifølge Lars Bo Hansen mere mening kun at have den ene variant, da der ellers ville blive for lidt flow i salget, hvilket går ud over friskheden.
Han afliver samtidig fortællingen om, at der er et vigende salg af økologiske grøntsager i kølvandet på de seneste måneders høje inflation.
»Jeg har lige trukket nye tal for vores grøntsagssalg. De viser, at de økologiske grøntsager holder skan sen, og salget ligger faktisk lidt over salget i samme periode sidste år. Dermed kan vi godt gennemhulle hi storierne om, at danskerne flygter fra økologien på grund af inflationen,« siger Lars Bo Hansen.
Han mener, at Coops salgstal vid ner om, at de økologiske forbrugere
er meget loyale, når først de har væn net sig til at købe øko-grønt, og der for giver det efter hans vurdering god mening at konvertere flere grøntsa ger til ren økologi.
Han tror derfor, at det er en trafik, som vi kommer til at se mere af i dag ligvarekædernes grøntafdelinger.
I forhold til beslutningen om at satse på økologiske græskar viser Coops egne analyser, at det typisk er den moderne forbruger, som køber den type varer.
»Det er personer, som er interes seret i at lave nogle spændende ret ter hjemme i køkkenet, og jeg tror ikke, at de bliver afskrækket af en stykpris, som er to-tre kr. højere end de konventionelle priser,« siger Lars Bo Hansen, som dog ikke lægger skjul på, at pris altid er et issue.
»Derfor er vi løbende på udkig ef ter underkategorier, hvor prisforskel len ikke er så stor, så det er muligt at konvertere dem til økologi,« siger ka tegorichefen, og fortsætter:
»På et tidspunkt solgte vi kun økologiske auberginer fra Spanien, men da vi blev tilbudt konventio nelle auberginer fra Danmark via en avler fra Gasa Odense, satte det os i et dilemma. Skulle vi fortsætte med
at importere økologiske auberginer, eller skulle vi tænke lokalt og tilbyde kunderne et konventionelt produkt fra Danmark. I det tilfælde valgte vi det lokale frem for økologien,« siger Lars Bo Hansen.
Det er Peter Brødsgaard fra Thors bjerggaard ved Skælskør, der leverer en stor del af de økologiske græskar, som i øjeblikket lander ude i grøntaf delingerne i dagligvarekæderne. Han er Danmarks suverænt største produ cent af græskar, og han betragter det som en stor fordel, at de fleste detail kæder er blevet enige om at satse på økologi.
Da han såede de første græskarfrø for 12-13 år siden, var hele produktio nen konventionel, men i takt med at salget voksede, kom økologien til, og gennem de seneste år har han kørt to parallelle produktioner på landbru get ved Skælskør.
»Men det bliver meget nemmere at styre, når du ikke både skal køre en konventionel og en økologisk pro duktion, som du skal holde adskilt,« siger Peter Brødsgaard.
Han betegner årets høst som lidt under middel, og han vurderer, at de økologiske græskar i år i gennemsnit ca. 10 pct. mindre end normalt.
»Det skyldes primært en ned børsfattig sommer. Derimod er der sjældent de store udfordringer med hverken ukrudt eller skadedyr,« siger Peter Brødsgaard, som producerer 15-16 forskellige græskarsorter.
Rågerne kan dog være frøtyve lige efter såning, mens bønnefluens lar ver visse år er en udfordring.
»En af de største udfordringer for salget er, at forbrugerne ikke ved, hvordan de kan bruge græskarret,« siger den garvede græskarproducent.
Mange forbinder primært græskar ret med halloween, men græskarret er meget mere end det, og græskar familien omfatter både squash og agurk og anvendelsesmulighederne er mange.
»Græskar kan syltes, koges, ba ges, pureres, dampes og anvendes i det salte såvel som det søde køkken – kun fantasien sætter grænser,« skri ver Meyers i en introduktion til græs karret, der beskrives som »Kongen af efteråret«.
Peter Brødsgaard har også et kæmpe salg af halloween-græskar, og de er fortsat konventionelle. Det samme er ca. 75 pct. af hans store produktion af sukkermajs – som er Skandinaviens største.
Flere og flere af de smalle produkter på grøntsagshylderne i de danske kæder bliver konverteret til økologi, og i år har Peter Brødsgaard fra Thorsbjerggaard, som er Danmarks største grækarproducent, valgt at omlægge hele produktionen af spisegræskar på 50 ha til økologi. Foto: Kristian Appelon»Vi kan ikke fortælle folk, at der er en klimakrise og så opfordre dem til at købe produkter, som er en af årsagerne til krisen,« siger et byrådsmedlem fra Haarlem, som indfører forbud mod kødreklamer i det offentlige rum. For buddet gælder ikke øko logisk kød indtil videre.
imod ytringsfriheden, eller om det kan dækkes ind under sundheds princippet, der gjorde et forbud mod cigaretreklamer muligt, da det kan argumenteres, at udledningerne fra kødproduktionen truer den natio nale sundhed.
Skulle det vise sig at være for kom pliceret at skelne mellem udlednin gerne fra de forskellige kødproduk tioner, er hun åben for at forbyde alle slags kødreklamer, men hun anbefa ler folk at vælge det økologiske kød og holde sig fra produkterne uden vel færdsmærker solgt til discountpriser.
Kødproduktionens bidrag til klima forandringer fører nu til et opsigts vækkende politisk tiltag i byen Haar lem, der ligger i den nordhollandske region i Nederlandene.
Som det første sted i verden vil det fra 2024 her være forbudt at reklamere for konventionelt produceret kød og kødbaseret fast food på offentlige ste der. Det tæller busser, stoppesteder, reklamesøjler og lignende. Forbuddet gælder også flyrejser, fossile brænd stoffer og benzin- og dieselbiler.
Formålet er at sænke forbruget af kød og dermed produktionens ud ledning af drivhusgasser. Et studie fra 2021 beregnede, at fødevarepro duktionen står for en tredjedel af alle vores drivhusgasudledninger, heraf udgør den animalske produktion knap 60 pct. - ca. det dobbelte af den vegetabilske produktions udledning.
»Vi tager det her meget alvorligt. At producere ikke-økologisk kød er meget skadeligt for klimaet. Vi vil gerne gøre det, der står i vores magt lokalt, og ønsker ikke at friste folk til at træffe valg, der er dårlige for mil jøet,« siger rådmand Ziggy Klazes fra partiet GroenLinks, der står bag lov forslaget, til RTL Nieuws.
»Vi mener, at et kilo svinekød til en pris på få euro ikke længere er ac ceptabelt. Det er for tung en byrde at bære for miljøet,« tilføjer hun.
I en mail til Økologisk Landbrug oply ser Ziggy Klazes, at forbuddet - som det ser ud lige nu - ikke skal omfatte økologisk kød, fisk eller kød, som er produceret fra små landbrug med lave CO2e-udledninger. Efter imple menteringen af forbuddet må man så evaluere effekterne og diskutere, om der er behov for justeringer.
Allerførst skal de juridiske aspek ter dog afklares. Ifølge Ziggy Klazes er spørgsmålet, om forbuddet strider
Ifølge nyhedsbureauet AFP mener kødproducenternes organisation Centrale Organisatie voor de Vlees sector, at politikerne »går for vidt med at fortælle folk, hvad der er bedst for dem«, og Joey Rademaker, byrådsmedlem for partiet BVNL på den modsatte fløj, mener, at forslaget er »nærmest diktatorisk«.
Ziggy Klazes påpeger imidlertid, at de ikke vil bestemme, hvad folk laver af mad i deres egne køkkener, og at de gerne må fortsætte med at spise kød, men det handler om signalværdien:
»Vi kan ikke fortælle folk, at der er en klimakrise og så opfordre dem til at købe produkter, som er en af årsa gerne til krisen,« siger hun i et inter view med radiostationen Haarlem105 ifølge The Guardian.
Hun erkender dog, at forslaget har delt vandene, og at nogle borgere fin der det skandaløst, mens andre bak ker op om det. I et interview med DR P1 siger hun, at reaktionerne er 50/50.
Forbuddet har vakt international op sigt - både medier i England, Belgien, Indien, Danmark og Frankrig omtaler det - men forbud mod visse reklamer er ikke nyt. Sidste år besluttede byrå det i Amsterdam at forbyde reklamer i centrum og på metrostationer for fly rejser og fossildrevne biler af hensyn til klimaet, mens Storbritannien fra næste år har forbudt tv-reklamer for mad med højt salt-, sukker- og fedt indhold inden kl. 21 for at reducere overvægt blandt børn. I Singapore er reklamer for flere sukkerholdige drikke blevet forbudt for at bekæmpe diabetes.
Forbuddet i Haarlem blev faktisk vedtaget allerede i november sidste år, men er gået under radaren indtil nu, efter at en rådmand meddelte, at reklamebureauerne nu var blevet ori enteret om det. HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den økologiske kødpro ducent Carsten Sørensen forstår bevæggrundene for, at byrådet i Haarlem vil forbyde reklamer for konventionelt kød. Alli gevel synes han, at det er et urimeligt, hvis samme forbud skulle komme til Danmark. Hos Carsten Sørensen, der er forper son for Økologisk Landsforenings kød- og naturgræsserudvalg, væk ker forbuddet mod kødreklamer i Haarlem både positive og negative følelser.
»Jeg er ikke for et forbud, men jeg kan godt forstå, at det kommer. Det er jo et konkret element i bæredyg tighedsdagsordenen, men jeg synes, at det er for unuanceret, og det er vig tigt, at man i en debat som denne får alle nuancer med,« siger han.
Carsten Sørensen understreger, at
forbuddet i bund og grund hænger godt sammen med Økologisk Lands forenings egen målsætning for 2030 og strategien ’Pris på Bæredygtig hed’, der blandt andet fokuserer på mindre husdyrtæthed og mindre kød på tallerkenen hos forbrugeren. Han tvivler dog på forbuddets effekt.
»Jeg tror ikke, at et forbud vil have nogen effekt på salget eller produk tionen af kød. Haarlem er gået forrest på sin måde, og så kan vi gøre det på en anden måde herhjemme. Det fortæller mig i hvert fald, at vi ikke skal udvikle på den industrielle kød produktion. Vi skal i stedet fortsætte med at udvikle den økologiske pro duktion, som vi gør i dag.«
Han tror, at der i stedet skal politiske ændringer til, før forbrugernes vaner ændrer sig markant.
»Vi kæmper en stærk sag med vo res ’Pris på Bæredygtighed’ i Økolo gisk Landsforening, og jeg er sikker på, at vi nok skal nå langt med det. Jeg tvivler dog heller ikke på, at der før eller siden nok skal komme lig nende politiske forslag som det i Ha arlem her i Danmark.«
For Carsten Sørensen er det også vigtigt at understrege, at kødproduk tionen ikke står alene, og at måden, hvorpå dyrene holdes, er afgørende.
De økologiske kvæg har nemlig flere funktioner gennem deres liv: De øger biodiversitet og er samtidig en vigtig del af naturplejen i Danmark. Nogle af dyrene giver udover kød også mælk. Derudover blev det for ny ligt påvist, at græssende køer udleder knap 30 pct. mindre metan end køer på stald.
At vælge økologisk kød er ofte et valg, man træffer for sin egen sund hed, for dyrenes velfærd og for natu rens fremgang, mener Carsten Søren sen. Han synes derfor, at det vil være unfair, hvis forbuddet også kommer til at gælde økologisk kød:
»Økologisk kød er jo faktisk pro duceret meget bæredygtigt. Vores græssende dyr plejer naturen og ska ber biodiversitet. Derfor er det igen vigtigt, at man får alle nuancer med i en sag som denne. At man skelner mellem konventionelt og økologisk kød i Haarlem er vel et forsøg på at få flere nuancer med om, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er det.«
For Flemming Birch kom mer det ikke som en stor overraskelse, at hollandske politikere i Haarlem vil forbyde reklamer for konventionelt kød i det of fentlige rum. Han vil blive mere overrasket, hvis no get lignende ikke kommer til at ske i Danmark.
nogle år, før nye trends forplanter sig til hele samfundet, men han mener, at kødbranchen i Danmark bør tage det hollandske forbud alvorligt, da det efter hans vurdering er udtryk for en udvikling, som formentlig også vil ramme Danmark.
Det begrunder Flemmming Birch med, at kødets status gennem de se neste år er faldet drastisk i kølvandet på klimadebatten.
Fra 2024 vil indbyggerne i Haarlem skulle kigge langt efter reklamer for konven tionelt produceret kød, når de går rundt i byen. Byrådet har nemlig vedtaget et forbud mod at reklamere for bl.a. konventionelt kød på offentlige pladser. Indtil videre er det ikke planen, at forbuddet skal gælde økologisk kød, men det kan heller ikke udelukkes på nuværende tidspunkt.
Foto: Anselm Pallás/flickr/CC BY-NC-ND 2.0
For den aarhusianske detailhandels ekspert Flemming Birch fra Birch & Birch er forbuddet mod reklamer for ikke-økologisk kød i det offentlige rum i den hollandske by Haarlem en naturlig konsekvens af en udvikling, som startede for flere år siden. Og han er ikke i tvivl: Vi kommer til at opleve lignende forbud i Danmark. Spørgs målet er blot hvornår og hvordan.
»Det kommer til at tage tid, men det kommer til at ske,« siger han i en kommentar til det reklameforbud, som er vedtaget af et flertal af lokal politikerne i Haarlem, hvor forbuddet efter planen træder i kraft fra 2024.
Flemming Birch minder i den forbin delse om, at det er ni år siden, at Birch & Birch begyndte at fortælle kunderne i fødevarebranchen, at vi ville komme til at spise mindre kød fremover.
»Det lo de meget ad dengang, for på kassebonen var kødsalget stadig stigende,« siger Flemming Birch.
Han peger på, at det typisk tager
»For fem år siden begyndte vi at sammenligne udviklingen inden for kød med den udvikling, vi kender fra rygning. Nemlig at kød vil tabe sta tus, at der vil komme ekstraafgifter på kød og begrænsninger på, hvor dan man må markedsføre kød. Det grinte de meget af dengang, for da var det stadig god stil at servere et godt stykke kød for sine gæster,« si ger Flemming Birch.
Han forventer, at vi vil opleve en kødrand af politikere, som er klar til at forsikre om, at staten ikke skal blande sig i folks frie valg - ligesom der gjorde dengang, man begyndte at debattere forbud mod cigaretre klamer. Flemming Birch advarer dog mod en sådan automatreaktion.
»Det er slet ikke nu, du skal gem me dig bag paroler om folks frie valg og formynderstat - det er en taber sag,« siger han og opfordrer aktører ne i fødevarebranchen til at overveje, om ikke det er tid til at omlægge de res strategi, så den bliver tilpasset til en fremtid, hvor hensynet til klimaet får endnu større betydning for, hvad vi spiser, end det har i dag.
»Hvis du arbejder med fødevarer, der ikke indeholder kød, så åbner der sig en verden af muligheder - dem skal du udnytte. Hvis du arbejder med kød, så er det nu, du skal afdække de muligheder, som faktisk findes.«
»Det sker samtidig med drastiske stigninger i kødpriserne (prisen på oksekød er steget 27,6 pct. på et år, red), og det er en særlig farlig cocktail for kødbranchen,« vurderer han og minder om, at fødevarer ofte opnår status gennem gourmet-verdenen.
»Hvis de gode restauranter ser verer det, så er det også cool for os almindelige dødelige at servere det. Men i gourmet-verdenen ser vi f.eks. verdens bedste restaurant, Geranium, droppe kødet på menuen, og det er et generelt tema i de trends, vi sam ler op internationalt fra restaurantverdenen,« siger Flemming Birch, som pointerer, at forbrugerne ikke vil be tale mere og mere for noget, der bliver mindre og mindre værd:
»Vi kan ikke både sige, at vi skal producere klimavenlige produkter og samtidig aktivt reklamere for noget, der ødelægger klimaet.«
Trods de mørke skyer, som Flemming Birch maler over kødmarkedet, vur derer han, at kødproducenterne har flere muligheder for at positionere sig i et nyt og grønnere dagligvare marked.
»Jeg siger ikke, at kødet forsvin der. Det gjorde cigaretterne heller ikke, og der er stadig folk, som ryger, men jeg siger at kødbranchen er ud fordret, og den bliver nødt til at kigge efter, hvor mulighederne er i marke det. Det kan bl.a. handle om at udvik le flere convenience- og færdigretter med kød,« siger han.
Der var fokus på naturun dervisning og mad lavet af egne råvarer, da Kalø Landbrugsskole invite rede til Økologisk Høst marked. Et arrangement, som forstander Nikolaj Houkjær finder vigtigt af flere grunde.
Benene er støvede til efter grave riet, der består i at lede efter guldfar vede sten i en afgrænset stenbunke. Belønningen for guldfundene er en karamel eller et stykke chokolade, som kan hentes på den anden side af gårdspladsen i Kalø Landbrugsskoles gårdbutik.
HANDLER OM BÆREDYGTIGHED
Pigen afbryder sin leg med at lede efter guld, da hendes forældre kalder.
»Du skal have vasket hænder,« siger moren smilende, mens hun kig ger på sin datter, der har maling både på hænderne og i ansigtet. Det vidner om, at hun har siddet i naturværkste det og malet.
Området er denne lørdag indrettet med flere aktiviteter for både børn og voksne i anledning af den landsdæk kende begivenhed Økologisk Høst marked, hvor 36 landbrug landet over åbner for besøgende og fejrer økologien og en veloverstået høst.
»Det handler alt sammen om økologi og bæredygtighed – det er altid det overordnede tema for os, og vi føler, vi har en forpligtelse til at trække lokalsamfundet hertil. Vi har en forpligtelse over for økologien og bæredygtigheden,« siger landbrugs
skolens forstander Nikolaj Houkjær, som forventer, at små 1.000 menne sker vil have besøgt arrangementet i løbet af dagen.
FAGLIGE INDLÆG OG LEG
I det ene hjørne af gårdspladsen er der naturaktiviteter, hvor man kan male med grønsagstryk på mulepo ser og melde sig til dagens sanketure eller få en snak om planter og natur.
To traktorer er stillet op få meter derfra med fri adgang for de legende børn. På en bred grusvej, der støder op til gårdspladsen, holder en trak tor med en påhængsvogn og læsser gæster af og på flere gange om da gen, så de kan få en køretur imellem markerne og tæt på dyrene. Eller som skiltet på vognen kalder det: en trak torsafari.
Der er også guidede ture rundt på skolen og landbruget til dem, der er mere fagligt interesserede i at høre
om økologi, sædskifte, selvforsyning, næringsstofkredsløb og dyrevelfærd.
I Nikolaj Houkjærs otte år på sko len - først som uddannelsesleder og siden som forstander - har skolen tro ligt afholdt Økologisk Høstmarked, bortset fra de år hvor corona-pande mien satte restriktioner.
Selv de foregående år, da Økologisk Landsforening mod sædvane ikke var hovedarrangør på grund af manglen de fondsbevilling, så de økologiske gårde selv måtte stable arrangemen tet på benene, var skolen med.
»Det er fantastisk, at vi har en mu lighed for at vise børnene, at vi gør en forskel, og det er fedt, at vi kan gøre noget for de lokale. Jeg synes, arran gementet er vigtigt, for det giver alle – også de mindre produktioner – en mulighed for at vise sig frem,« siger Nikolaj Houkjær og nævner, at han
Kalø Økologisk Landbrugsskole afholder troligt det årlige økologiske høstmarked. I dagens anledning var gårdbutikken udvidet, så der også var salg af grønt udenfor på gårdspladsen. Både nuværende og tidligere elever på skolen hjalp til med salg og tilberedning af mad.ser flere gengangere blandt de besø gende.
Rundt om ham sidder folk og spi ser eller drikker ved de opstillede bænke. Maden er lavet af skolens egne råvarer fra de 65 ha jord, som hører til skolen. Bag ham bliver der bagt pizzaer i en stenovn; en med kød og en lidt billigere vegetarisk pizza, og den halve times ventetid på ma den viser, at salget går lige så varmt som stenovnen.
»Vi havde beregnet lidt over 200 pizzaer, og dem har vi vist snart la vet,« konstaterer han med et smil.
En mand går rundt med nybagte piz zaer blandt de spisende og råber be stillingsnumre op. Duften af sprødt brød, tomatsovs og smeltet ost blan der sig med duften af landbrug - eller for at være helt specifik: husdyr og gødning.
Med udsigt til havet og Aarhus Bugt står 31-årige Line Nielsen og 30-årige Flemming Andersen og hol der øje med deres barn, som leger med stenene i guldgraverattraktio nen.
De vil både på sanketur og traktor safari.
»Og så måske købe et maleri,« si ger Line Nielsen og kigger over mod standen, hvor der står forskellige bil leder af planter og deres rodnet.
»Her er megahyggeligt, man kan købe friske grøntsager, få kaffe og pizza. Her er både noget for børnene og de voksne,« siger hun.
Flemming Andersen fortæller, at de lige er flyttet til området, så det er første gang, de er med til arrange mentet.
Ingen af dem var klar over, at det er en national begivenhed, og de vil helt sikkert komme igen. At det er med økologien som omdrejnings punkt er et plus for dem.
»Vi var nok taget til det, selvom det ikke var økologisk, men så havde vi formentlig købt mindre ind i gård butikken. Vi forsøger at købe så me get økologi som muligt i hverdagen,« siger Line Nielsen.
Det er biolog og skolens plantelæ rer Lisbeth Christensen, der står for sanketurene, hvor hun guider børn og voksne rundt på markerne og for tælle om planter samt spiselige bær og frugter.
»Det er første gang, jeg står for det, og jeg synes, det er sjovt. Min genera tion har mistet det der med at kunne genkende planter i grøftekanten, så det skal vi forsøge at få tilbage,« siger hun.
På skiltet ved hendes stand har hun da også set sig nødsaget til at til føje en uddybende sætning om, hvad en sanketur rent faktisk er efter flere spørgsmål fra gæsterne
Hun har allerede været på flere ture i løbet af formiddagen, hvor der har været 12-15 børn med på hver tur, fortæller hun:
»Det er faktisk mest forældrene, der stiller spørgsmål. Børnene har bare travlt med at finde ud af, hvad der kan spises.«
30-årige Flemming Andersen og 31-årige Line Nielsen er netop flyttet til området og glæder sig over, at der var aktiviteter for både børn og voksne. De har tænkt sig at komme igen, næste gang høstmarkedet afholdes.
På gårdspladsen var både aktiviteter for børn og voksne og mulighed for at nyde stenovnsbagt pizza, veganske muffins eller økologisk sodavand.
Skolens forstander Nikolaj Houkjær mener, at skolen har en forpligtelse både over for lokalsamfundet og økologien til at afholde høstmarkedet. Han har væ ret ansat på skolen i otte år; fire år som uddannlsesleder og fire som forstander.
Der var flere daglige ture i ’Bondemand Krummes’ traktor, der kørte besøgende rundt i området, så de kunne se både skolens landbrugsmarker og dyr.
Se flere billeder på www.tinyurl.com/ hostmarked22 eller scan QR-koden
Fireårige Silja Ertmann Hindby Koszyczarek og femårige Elliot Bangsø Koldig ledte både efter guld, legede i to traktorer, der var stillet klar til leg, og var med på sanketur i løbet af dagen.
Det var hovedsageligt børnefamilier, der besøgte Kalø Økologisk Landbrugssko les økologiske høstmarked.
Daginstitutionen 2-Kløve ren driver et af de økolo giske køkkener, som med en økologiprocent på 99,2 er med til at løfte landets økologiske foodservice salg til nye højder.
til de bedste tilbud,« siger den 37-åri ge kok, mens han venter på at få rul lebordene retur med det brugte ser vice fra dagens frokost, så han kan få gang i opvaskemaskinen.
»Hvem skal have tærte?« Det er frokosttid i daginstitutionen 2 Kløveren, og en håndfuld små fingre ryger en smule tøvende i vejret rundt om bordet, da pædagogen Susanne Krøjgaard spørger om, hvad børnene har lyst til at spise.
Grøntsagstærten er en rest fra tid ligere på ugen, og før fire-årige Silja kan sikre sig et stykke tærte, må der en stafet ud i køkkenet for at spørge kokken, om der er kød i tærten, da hun er den eneste vegetar blandt in stitutionens 55 børnehavebørn.
Det er fredag og dermed den faste rugbrøds- og restedag, som netop ligger på ugens sidste hverdag for at mindske madspildet i en kostplan, hvor økologiprocenten ligger på 99,3 pct. Det giver institutionen i Aarhusforstaden Viby mulighed for at skilte med Det Økologiske Spisemærke i guld.
Ifølge kokken Andreas Østrup er det ikke den store udfordring at nå guldniveauet på 90 pct. økologi, men det kan kræve, at man er klar til at ju stere menuen, hvis grossisten skulle løbe tør for en bestemt råvare.
»I det daglige tænker jeg ikke over, at vi kun bruger økologiske råvarer. For mig er det en selvfølge, og man skal ikke være bange for at give sig i kast med de økologiske råvarer. De opfører sig ikke anderledes end kon ventionelle råvarer. Det er kun prisen, der er anderledes,« smiler kokken fra kontorstolen i et lille lokale inderst i køkkenet, hvor han har sin computer.
INGEN PLADS TIL HUMMER Andreas Østrup har gode erfaringer med at bruge lidt ekstra tid, når han bestiller varer hos grossisten.
»På den måde kan jeg finde frem
I det daglige kunne han godt øn ske sig lidt mere tid til at eksperimen tere med retterne, som følger et fast ugeskema, så børnene ved, hvad der er i vente. Mange af retterne er klassi kere som pasta med kødsovs, tærter og lasagne, som ofte får et grønt tvist, da der ikke bliver brugt ret meget kød i Andreas Østrups køkken.
»Jeg synes, at vi har et rimeligt budget, men der er ikke plads til jom fruhummer, og jeg strækker mange kødretter ved at tilsætte bønner og grøntsager.«
KONGE I EGET KØKKEN
Andreas Østrup blev uddannet som kok i 2014. Som led i uddannelsen besøgte han et svineslagteri, og be søget gjorde et så stort indtryk på ham, at han siden blev vegetar.
De seneste syv år har han arbej det i forskellige daginstitutionskøk kener. Det kan være en ensom tjans at arbejde alene helt uden kolleger.
Men han nyder at være »konge« i sit eget grønne køkken, hvor økologi er en selvfølge. Og med en arbejdsuge på 35 timer og næsten 100 børn og pædagoger at mætte, keder han sig sjældent, før han er klar til at sætte det nybagte eftermiddagsbrød og noget frugt og pålæg frem til de børn, som har tilkøbt eftermiddagsmad.
Fra køkkenet er der en stor åbning ud mod en af stuerne, så børnene kan dufte maden og følge med i kokkens arbejde i køkkenet, og pædagogen Susanne Krøjgaard oplever, at bør nene er meget interesserede i maden og har en ret god forståelse for, hvor råvarerne kommer fra.
»Det er også her foran køkkenlu gen, at børnene om formiddagen er med til at skrælle og snitte nogle af de grøntsager, som de selv skal spise. Det er megahyggeligt og fungerer som en god ramme for at snakke om maden,« siger hun og henviser til, at 2-Kløveren har en halv bondegård i baghaven.
Ugeplan: Frokost: Madplan for uge 36
• Mandag: Grød Aurion-grød med frisk frugt
• Tirsdag: Fisk Tærte med
• Onsdag: Suppe Broccoli-suppe
• Torsdag: Kødret Svensk gryderet
• Fredag: Brød/pålæg/rester Tærte, rugbrød, pålæg, røget makrel
Frokosten koster 5.623 kr. årligt. Eftermiddagsmad kan tilkøbes.
Her er børnene med til at dyrke grøntsager i højbede og kan opleve både kaniner, får, grise og kyllinger, som bl.a. bliver fodret med madre ster fra køkkenet.
Susanne Krøjgaard er medlem af institutionens køkkenudvalg, som mødes flere gange om året for at eva luere maden og diskutere, hvad der fungerer godt og komme med forslag til ændringer i menuplanen.
Det var på sådan et møde, at med arbejderne vendte tomlen nedad for kokkens forsøg på at introducere for skellige typer plantebaseret køder statning i maden.
»Vi vil hellere have flere friske grøntsager i retterne. Når grøntsa gerne er synlige, giver det samtidig bedre muligheder for at snakke mere med børnene, om hvad de spiser,« si ger Susanne Krøjgaard.
Hun bruger ofte frokosten som en anledning til at snakke med børne ne, om hvad de putter i munden og hvor det kommer fra.
»Når vi slagter kyllinger, får børnene lov til at være med. Sidste gang var der kun et barn, som ikke deltog,« si ger Susanne Krøjgaard.
»Når kyllingen skal slagtes, slår vi den i hovedet med en pind,«forklarer et af børnene ved frokostbordet.
»Så kan den ikke mærke noget, når man skærer benene af,« supple rer en anden ved bordet, hvor det er tydeligt at snakken fanger børnenes opmærksomhed.
De økologiske køkkener er allerede godt på vej mod ønsket om en mere bæredyg tig og klimavenlig drift, da de typisk har en mere grøn menuplan og har fokus på at reducere madspild.
»Vi arbejder med begrebet mad mod, og hvis børnene siger nej til at smage den varme ret eller kun vil have pastaen, beder vi dem om at smage tilbehøret, og så opdager de tit, at det smager godt,« siger Susan ne Krøjgaard.
Aarhus Kommune har en ambition om, at alle kommunale køkkener skal have en økologiandel på mindst 60 pct, men i Børn og Unge-forvalt ningen er ambitionen endnu højere, forklarer Mia Kragelund, der er sund hedskonsulent i Magistraten for Børn og Unge.
Men kommunen fører ikke løben de kontrol med forbruget af økologi
Majskolber er et hit hos de fleste af børnehavebørnene, som ser frem til, at de skal være med til at slagte børnehavens kyllinger. Foto: Jakob BrandtLæs mere og se flere billeder på https://tinyurl.com/2kloveren eller scan QR-koden
ude i de enkelte institutionskøkkener.
»Vi har heller ikke noget krav om, at køkkenerne skal have Det Øko logiske Spisemærke, men på dag institutionsområdet er vi inspireret af København og sigter mod 90 pct. økologi, og ved den seneste måling fra 2021, lå økologiprocenten på 74 pct.,« siger Mia Kragelund.
Hun oplyser, at Aarhus Kommune i øjeblikket har meget fokus på klimaog bæredygtighedsdagsordenen, og her er de økologiske køkkener et skridt foran.
»De er allerede godt på vej mod ønsket om en mere bæredygtig og klimavenlig drift, da de typisk har en mere grøn menuplan og har fokus på at reducere madspild,« siger hun.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske føde- og drikkevarer til de professionelle køkkener i foodservice-branchen i 2021 voksede med fem pct.
FOODSERVICE AF JAKOB BRANDTI 2021 blev der i alt solgt økologi for 2,1 mia. kr. i den danske foodservice sektor. Dermed voksede de økologi ske varers andel af det samlede food servicesalg fra 12 pct. i 2020 til 13 pct. i 2021. Det er en anelse højere end andelen i detailhandlen, som sidste år lå på 12,7 pct.
Det fremgår af den årlige opgø relse fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i dag. Dermed er foodservicesalget vokset med fem pct. i forhold til 2020, og det glæder Torben Blok, markedschef for food service i Økologisk Landsforening, at foodservicesalget efter et coronarela teret fald i 2020 nu igen er tilbage på vækstsporet.
»Det er dejligt at se, at det øko logiske måltid har vist sit værd. Det styrker os i troen på, at flere professi onelle køkkener i fremtiden kommer til at efterspørge økologiske måltids løsninger,« siger Torben Blok.
I år har Danmarks Statistik for før ste gang lavet en sammenligning af varesammensætningen i henholdsvis det økologiske og det konventionelle foodservicesalg, og den viser nogle tydelige forskelle.
Det er dejligt at se, at det økologiske måltid har vist sit værd. Det styrker os i troen på, at flere professionelle køkkener i fremtiden vil ef terspørge økologiske måltidsløsninger
TORBEN BLOK, ØKOLOGISK LANDSFORENINGDen vurdering er Torben Blok enig i, og det er ikke den eneste grund til, at smilene i foodservice-afdelingen i Agro Food Park 26 i dag blev lidt bre dere.
I forbindelse med offentliggørelsen af de nye foodservicetal oplyser Føde varestyrelsen, at antallet af spiseste der med Det Økologiske Spisemærke er vokset med to pct. fra 3.378 i 2020 til 3.440 i 2021. Selvom det er en op bremsning fra tidligere års stærke vækst, glæder Torben Blok sig over, at spisemærkerne er på fortsat frem march.
ONLINESALG: Efter to års forbe redelse har Nemlig.com åbnet et 32.000 m2 stort varehus i Aarslev ved Aarhus. Selskabet har 2.000 økologiske varenumre og ca. en fjerdedel af omsætningen kom mer fra de økologiske varer, som nu i visse tilfælde kan leveres til de jyske kunder i løbet af fire timer. /jb Læs mere på økonu.dk
Kategorien mejeriprodukter og æg udgør 31 pct. af det økologiske salg mod kun 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Kød og fisk udgør derimod kun 5 pct. af det økologiske salg mod 17 pct. af det samlede salg. Statistikken viser desuden, at det øko logiske salg omfatter færre økologiske frostvarer, men mere frugt og grønt.
Ifølge Kristian Ploug Grut, der er se niorkonsulent i Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer er det for tidligt at svare på, om de aktuelle prisstigninger på fødevarer sætter væksten på pause i de kommende måneder:
»Både offentlige og private stor køkkener har dog hidtil været gode til at efterspørge troværdige, danske økologiske råvarer, og det forventer vi også, at de fortsætter med på trods af de aktuelle prisstigninger på føde varerne,« siger Kristian Ploug Grut fra Landbrug & Fødevarer.
»Det er utrolig positivt, at spise mærkerne sidste år forsvarede og ud byggede deres position. Det giver en tro på, at flere køkkener i fremtiden har mod på at vise, at de bruger øko logiske varer som det bæredygtige valg,« siger Torben Blok.
Han står i år i spidsen for et pro jekt, der skal øge antallet af økologi ske spisemærker i Nordjylland.
Her håber han især på at få flere køk kener i den private sektor op på mær kerne, da det stadig er de offentlige køkkener, som går foran i forhold til omlægning til økologi.
Andelen af salget af økologiske varer var således højest i landets of fentlige institutioner med 32 pct. af det samlede salg.
Kantiner på offentlige arbejds pladser lå med 18 pct. - en anelse over private arbejdspladser med 16 pct. Lavest lå den økologiske andel i hoteller, restauranter o.l. med 8 pct. af det samlede salg til foodservice.
KLIMA: Arla og Eurowind Energy har netop indgået en 10-årig strøm aftale, der skal sikre, at Arla når i mål med sin ambition om at være dækket af 100 pct. grøn strøm til mejerier og produktion i Danmark inden udgangen 2025. trømmen kommer fra en støttefri vindmølle park i Jammerbugt Kommune, der skal levere 137 GW/h strøm, sva rende til 34.000 danske husstandes årlige elforbrug. /jb Læs mere på økonu.dk
BURÆG: Dyreværnsorganisationen Anima har afleveret flere end 54.000 underskrifter for et forbud mod buræg til fødevareminister, Rasmus Prehn (S). Han lovede kort efter sin tiltrædelse i 2020 en udfasning af den udskældte produktionsform, men det er stadig uklart, hvornår regeringen vil sætte en stopper for det, ministeren selv har beskrevet som “en grufuld” tilværelse. /jb
EKSPORT: Eksportafdelingen i Økologisk Landsforening er i fuld gang med at sætte holdene til de kommende måneders eksportmes ser, og ifølge Pernille Bundgård, markedschef for eksport, er det stadig muligt at booke en plads på både Malmø-messen Nordic Organic Food Fair og BioFach. Førstnævnte bliver afholdt 16.-17. november, mens BioFach bliver afviklet fra 14.-17. februar 2023 i Nürnberg. /jb Læs mere på økonu.dk
KØD: Det er ikke kun i Danmark, at slagteribranchen er presset. Næsten otte procent mindre kød er produceret fra Tysklands kommer cielle slagterier i 1. halvår i forhold til året før, skriver Landbrugsavi sen. /jb
VIRKSOMHEDER: Det lykkedes ikke for måltidskasseselskabet Simpel Feast at rejse den nødvendige kapital, og selskabet der sælger veganske og vegetariske måltidskas ser og dagligvarer lukker ned i både USA, Sverige og Danmark, skriver Børsen. /jb
Med en økologiprocent på over 99,3 er kokken Andreas Østrup og køkkenet i daginstitutionen 2-Kløveren i Aarhus-forsta den Viby med til at løfte økologiprocenten i foodservicesektoren, hvor den samlede økologiandel i 2021 voksede til 13 pct.
Foto: Jakob Brandt
Selv om kokken Andreas Østrup selv er vegetar, serverer han kød til børnene, men han oplever ofte, at de ikke sav ner kødet, hvis han erstatter det med bønner og linser i forskellige retter.
Foto: Jakob Brandt
Kragerup Gods har i år haft sin hidtil bedste høst af økologiske kikærter.
For Grøn Fokus, som aftager hovedparten af høsten, betyder det, at den sjællandske grossist i år helt kan udfase impor ten af tørrede kikærter, oplyser direktør Stefan Skov-Jespersen.
BÆLGFRUGTER AF JAKOB BRANDTKragerup Gods har i år haft sin hidtil bedste høst af økologiske kikærter.
For Grøn Fokus, som aftager ho vedparten af høsten, betyder det, at den sjællandske grossist i år helt kan udfase de importerede, tørrede kikærter og erstatte dem med dan ske, oplyser direktør Stefan SkovJespersen.
Flere danske økologer har i min dre skala testet dyrkning af ølogiske bælgfrugter til human ernæring, og produktionen vokser år for år. For Grøn Fokus betyder samarbejdet med bælgfrugtproducenten Krage rup Gods, at den sjællandske gros sist i år for første gang kan droppe importen af tørrede kikærter fra Tyrkiet.
»Vi har en aftale om at aftage hele produktionen af kikærter fra godset, som i år har fordoblet udbyttet pr. ha i forhold til det første høstår i 2019, og kvaliteten er fantastisk høj. Det betyder, at vi i år helt kan udfase im porten af tørrede tyrkiske kikærter,« siger Stefan Skov-Jespersen, som fortæller, at sælgerne har en ekstra joker, når de henvender sig til kun derne.
»På grund af de høje transport udgifter kan vi i år sælge de danske kikærter til samme pris, som vi skul le tage for de kikærter, som vi ellers skulle importere fra Tyrkiet.«
Det er godsforvalter Olav Ditlevsen fra Kragerup Gods, som er arkitekten bag årets gode høst, som han dog først og fremmest tilskriver en usæd vanlig tør og varm sommer, der gav et udbytte på 1.580 kg. pr. ha.
»Kikærter modnes normalt i firefem faser, men selv på en tør som merdag står planterne normalt og »sveder«, så de nederste blade bli ver våde. Derfor har vi i år øget ræk keafstanden til 30 cm for at holde planterne mere tørre. På den måde undgår vi, at kikærterne begynder at rådne før høsten,« siger Olav Ditlev sen, som efterlyser flere danske pro
ducenter af økologiske bælgfrugter til at sparre med.
Ud af godt 1200 ha planteavl har Kragerup Gods omlagt ca. 100 ha til økologi, men for at sikre et optimalt sædskifte har godset kun mulighed for årligt at dyrke ca. 20 ha med bælg frugter, og han vil gerne i dialog med flere avlere af bælgfrugter, så de kan dele deres erfaringer.
»Jeg synes, jeg står lidt alene. Der er masser af sindssygt dygtige økologer i Danmark, men hvor er de henne,« spørger Olav Ditlevsen, som også efterlyser mere hjælp til at ud vikle flere højtydende kikærte-sorter, som passer til det nordiske klima.
Jesper Fog-Petersen, plantefaglig vi densudvikler hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug glæder sig over den fornemme kikærtehøst på Kragerup Gods.
Han kender udfordringerne, og gennem to år har han arbejdet mål rettet på at finde nye bælgfrugtsor ter, som passer bedre til det danske klima.
»Kikærter vil hverken have det for varmt eller for koldt. De har det bedst ved 26 grader, så det høje udbytte kommer ikke bag på mig efter den varme og tørre sommer,« siger Jesper Fog-Petersen.
Men erfaringerne viser, at kikær ter er ret sarte i forhold til jordbårne sygdomme, så han leder i både indog udland efter sorter, som passer bedre til det danske klima.
»Lige nu er jeg på jagt efter nogle ursorter af kikærter, som har et na turligt forsvar, der gør dem mere modstandsdygtige over for forskel lige sygdomme,« siger Jesper FogPetersen, som håber, at det næste år bliver muligt at etablere en erfagrup pe for økologer, der dyrker bælgfrug ter.«
Proteinrige bælgfrugter er udset til at spille en vigtig rolle i omlægningen til en mere klimavenlig dansk hver dagskost.
Selv om der stadig er lang vej, før bælgfrugterne for alvor kan udfordre kartofler, ris og pasta som nogle af de foretrukne råvarer i danskenes hver dagsmad, er det ifølge Stefan SkovJespersen meget positivt, at danske økologer nu viser, at de er i stand til at dyrke økologiske kikærter, som kan konkurrere med udenlandske varer.
Han håber, at det i de kommende år også vil blive tilfældet for andre bælgfrugter, og oplyser, at Kragerup Gods er på vej.
»I år har godset høstet de første grønne linser, og vi har også leget lidt med røde kidneybønner,« siger han.
Det sidste blev dog ingen succes, oplyser Olav Ditlevsen.
»Kidneybønner er no-go. Mest på grund af ukrudt og skadedyr, men det gik fint med linserne, så Grøn Fo kus får lidt at sælge i år,« siger gods forvalteren, som forventer at øge arealet med linser til næste år.
På den lidt længere bane sætter han dog spørgsmål ved, hvor hen sigtsmæssigt det i virkeligheden er rent klimamæssigt, at vi i Danmark sigter efter at dyrke flere bælgfrugt sorter, som ofte trives bedre i et var mere klima end det nordiske.» Det giver måske ikke så meget mening, når lastbilerne om 10 år begynder at køre på brint,« siger han.
RECIRKULERING: Den lille startup virksomhed Circular Food Techno logy, som står bag brandet Agrain, har sikret sig kapital til fortsat ud vikling.
I første runde henter selskabet 17 mio. kr. fra Vækstfonden, NorthEast Family Office og Planetary Im pact Ventures.
Vækstfonden har tidligere bidra get til Agrains vækstrejse med finan siering, men det er første gang, at de modtager en investering fra den statslige finansieringsfond.
»Vi har siden virksomhedens start skabt en forretningsmodel der bygger på cirkularitet og upcycling. Vi er glade for at se, at et stigende antal investorer som Vækstfonden er klar til at investere i grønne virk somheder,« siger medstifter Aviaja Riemann-Andersen fra Agrain. /jb
CO2e-beregneren, som er indbygget i Too Good To Go-appen, er lavet i samarbejde med Myclimate.
Foto: Too Good To Go
MADSPILD: Den stigende inflation har lagt pres på danskernes mad budgetter. Det har fået Too Good To Go til at udvide sin madspildsapp med en ny funktion. Den viser, hvor mange penge - og hvor meget CO2e - man sparer ved at købe overskuds mad, oplyser selskabet i en presse meddelelse.
Fødevarepriserne er steget med 15,9 pct. siden samme tid sidste år. De fleste danskere leder derfor efter måder at spare penge på, og man ge har fundet en del af løsningen hos Too Good To Go, der via en ny funktion i madspildsappen gør det endnu nemmere for forbrugeren at holde styr på både madbudget og klimaaftryk. /jb
Læs mere på økonu.dk
Olav Ditlevsen er yderst tilfreds med årets høst af kikærter, og også de grønne linser viste lovende takter efter en usæd vanlig tør og varm sommer. Foto: Kragerup Gods
FÆLLESMØDE I ØL’S ÆG- OG FJERKRÆUDVALG: ØKONOMI OG BRYSTBENSBRUD
Tid: 23. september, kl. 13-16
Sted: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Arrangør: Økologisk Landsforening
AF PLANTERESTER
Tid: 30. september, kl. 14:30-16:00
Sted: Nordlige Bjergevej 7, 8270 Højbjerg
Arrangør: Økologisk Landsforening, Aarstiderne og Innovationscen ter for Økologisk Landbrug
SKOVLANDBRUG, NØDDEPRODUKTION OG GRÆSKØD I ENGLAND
Tid: 2.-5. oktober
Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug Pris: 6.500 kr.
NETVÆRKSMØDE OG SEMINAR OM ØKOLOGISK PLANTEBASERET EKSPORT
Tid: 3. oktober, kl. 13-17
Sted: Agro Food Park 26, 8200 Aarhus N
Arrangør: Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening
GRÆS-MAJSDAG
Tid: 4. oktober, kl. 9:30-12:00
Sted: Nilsson Niels Erik, Bjerrevej 69, 7400 Herning
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
Tid: 6. oktober, kl. 10-15
Sted: Ausumgaard, Holstebrovej 101, 7560 Hjerm Arrangør: Ausumgaard, SEGES Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Food & BioCluster Denmark
Pris og tilmelding: Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplej ning skal vi have din tilmelding senest fredag den 30.september.
Der indkaldes igen i år ansøgninger til Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug. Fonden kan uddele legater til projekter til gavn for udviklingen af biodynamisk landbrug, rådgivning og kursusvirksomhed. Fonden kan i år uddele ca. 75.000 kr., og så vidt muligt tilgodeses flere projekter hvert år.
Bestyrelsen vil lægge vægt på ansøgninger, der fremmer faglig udvikling og formidling, og der vil blive lagt vægt på projekter, hvor yngre mennesker får viden om og interesse for fremme af biodynamisk landbrug efter Rudolf Steiners idéer. På grund af de begrænsede midler til uddeling støtter fonden ikke ansøgninger til drift, produktionsanlæg, bygninger og lign.
Ansøgning om midler skal stiles til formanden for fondens bestyrelse, advokat Lene Diemer, på mailadressen: ldi@cphlex.dk. Ansøgningen skal mærkes: »Fondsansøgning Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug«. Ansøgningerne skal være modtaget senest tirsdag den 1. november 2022.
Spørgsmål til fondens formål mv., kan rettes til bestyrelsesmedlem Niels Jensen, mobil: 2681 7506, mailadresse: Nielsj040@gmail.com eller bestyrelsesmedlem Helga Hjort, mobil 2270 7655, mail: hjort.helga@gmail.com
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 450 kr. (inkl. moms).
Send til hhk@okologi.dk
50-60 store wraprundballer med tørt kl.græs 1. slet. Ca 30 bigballer havrehalm. Alt øko. Sydjylland, mobil 51278346
Med en annonce i Økologisk Landbrug rammer du en meget spe cifik målgruppe, der beskæftiger sig professionelt med økologi.
Avisens oplag er på ca. 2.600 eksemplarer og når ud til de fire sto re medlemsgrupper i Økologisk Landsforening; landmandsmed lemmerne, virksomhederne, de professionelle køkkener og de personlige medlemmer.
Har du et produkt, du vil sælge, et arrangement du vil have bredt ud eller andet, som er målrettet økologiinteresserede, er vores avis en perfekt platform for dig. Vi tilbyder også annoncering på vores nyhedsside www.økonu.dk, og indrykker du annoncer begge steder, kan du få det til nedsat pris.
Kontakt Bodil Fur, booking@okologi.dk eller tlf. 61974907, for mere information om pris, størrelse på annoncer mm.
Vil du have fat i de økologiske landmænd eller andre øko-interesserede?
og aftrykket på vores fælles planet.
Vi har i Økologisk Landsforening derfor taget positivt mod hensigten med den grønne skattereform, og udarbejdet et reelt og konstruktivt forslag til, hvordan der kan indføres klimaafgifter i landbruget.
forskellige tiltag har i forhold til hinanden. Det kan derfor anvendes til at score den adfærd, man har på bedriften, og bruges til at fremme en gunstig adfærd.
med den grønne skattereform og formuleret ’Pris på bæredygtighed’ som vores bud på, hvordan klimaaf gifter også kan rulles ud i landbru get, fordi vi tror, det er det bedste for økologerne.
POLITISK KLUMME AF SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØL
Tiden nærmer sig, hvor ekspert gruppen for en grøn skattereform kommer med sine anbefalinger angående klimaafgifter i landbruget. Det er nervepirrende, det er spæn dende, og det kan være skelsæt tende.
Det kan blive starten til at rette op på den markedsfejl, som er generelt gældende i dagens markedsøkono miske samfund.
En fejl, som betyder, at konven tionelle produkter er dyrere end økologiske, på trods af at de målt på natur, dyrevelfærd, vandmiljø og drikkevand er mere skånsomme og derfor burde være billigere, hvis der skal være sammenfald mellem pris
Vi har kaldt vores forslag ’Pris på bæredygtighed’. Modellen er udvik let i tæt dialog med vores medlem mer omfattende alle led fra jord til bord.
I ’Pris på bæredygtighed’ bygges klimaafgiften ind i EU’s landbrugs støtte. Vi foreslår, at man fastsætter et klimaloft, som landmanden skal holde sig under på sin bedrift for at få fuld basisstøtte. Overskrider man loftet, udløser det træk i støtten. Lig ger man under loftet, giver det mere i støtte.
Vi foreslår, at man bruger land brugets klimaværktøj ESGreen Tool, som Økologisk Landsforening har været med til at udvikle, til at be stemme, hvor man ligger i forhold til loftet. Det er ikke muligt at beregne præcise udledninger fra landbruget. Der mangler vigtig viden, og der er tale om biologiske processer, som vil give store variationer, men ESGreen Tool viser, hvilken relativ betydning
En af Økologisk Landsforenings advarselslamper over for klima afgifter er, at et ensidigt fokus på klima ikke fremmer et bæredygtigt landbrug. Der er behov for at levere på flere parametre. I ’Pris på bære dygtighed’ har vi derfor suppleret klimaloftet med et minimumskrav til marknatur, som man også skal op fylde for at få den fulde basisstøtte.
Her er det kommende EU-krav om mindst 4 pct. uproduktive arealer for at få landbrugsstøtte et skridt på vejen hen mod ’Pris på bæredyg tighed’. Vi har i Økologisk Landsfor ening derfor heller ikke taget afstand fra, at dette krav kommer, men vi har udtrykt skarp kritik af den form, kravet har fået i Danmark, og vi ar bejder aktuelt på at få det ændret, så de, der er gået foran og allerede har taget arealer ud og givet dem tilbage til naturen, inden kravet kom, ikke straffes for deres idealisme.
Opsummeret så har vi i Økologisk Landsforening grebet intentionen
Det er en model, hvor klimaafgif ten indbygges i landbrugsstøtten. Hvis økologien for alvor skal vokse, er vi nødt til at sikre de økologiske landmænd mere fair konkurrence vilkår over for det konventionelle landbrug.
Vi har opstillet fire forudsætnin ger, for vores støtte til klimaafgifter. Udformning af en klimafgift skal tage højde for:
1. Helheden, så vi får et bære dygtigt landbrug og ikke bare et klimaoptimeret landbrug.
2. Konkurrencedygtighed. Det er nødvendigt at tage bestik af den konkurrence danske landmænd er udsat for fra deres kollegaer uden for Danmarks grænser. Vi skal ikke lukke det danske landbrug, vi skal udvikle dansk landbrug som front løber på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Der er derfor også behov for at sætte en tilstræk kelig lang indfasningsperiode, måske 10–20 år.
3. Landbrugsstøtten skal gradvist omlægges fra at være passiv støtte til fødevareproduktion til at blive betaling for fælles goder. Det vil sige betaling for at levere på klima, natur, dyrevelfærd og vores fælles vand.
4. Tilbageholdte midler, altså afgifterne, skal geninvesteres i land bruget til at fremme et bæredygtigt landbrug.
Det er ikke uden nervøsitet og betænkelighed, når vi melder ud om vores opbakning til klimaafgifter. Den endelige afgiftsmodel kan falde helt anderledes ud, end det vi har arbejdet for, og måske gøre mere skade end gavn med hensyn til at fremme den omstilling i landbruget, som vi mener er den rigtige og den bæredygtige.
Og skulle det ske, at politikerne vælger en anden løsning end ’Pris på bæredygtighed’ risikerer vi alligevel, at nogen vil gøre Økologisk Lands forening ansvarlige for resultatet, fordi vi har udtrykt vores opbakning. Men den risiko har foreningens folkevalgte i fællesskab besluttet, vi må løbe, ud fra en betragtning om at tavshed med sikkerhed ikke giver indflydelse.
Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.
Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk
... Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu?
Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde.