BÆREDYGTIG ØKOLOGI I PRAKSIS
KÆRE LÆSER
INDHOLDSFORTEGNELSE KLIMA Ensidigt klimafokus i landbruget kan have sin pris for dyrene
Du sidder med en temaavis i hånden, som er sendt til alle økologiske landmænd i Danmark. Jeg håber, at du, når du læser den, både vil føle dig stolt over at være økologisk landmand og vil finde inspiration i historierne om kolleger, der gør en særlig indsats for klima, dyrevelfærd, natur og recirkulering. Landbruget skal yde sit bidrag til en grøn, bæredygtig omstilling, og heldigvis går mange økologer i front.
s. 3
BIODIVERSITET Tre ting, du skal vide om livet om marken
s. 4
Læhegnet giver meget mere end læ
s. 5
Pas godt på dine snyltehvepse
s. 6
Gode efterafgrøder giver liv i marken
s. 6
Der mangler lort i landskabet
s. 7
KAREN MUNK NIELSEN
P R OJ E K T L E D E R I ØKOLOGISK LANDSFORENING
RECIRKULERING Madaffald er god gødning – og økologer skal arbejde for at få del i den
s. 8
Danske forskere blåstempler brug af biogødning
s. 8
Biogas-gødning løfter udbyttet
s. 9
Giv jorden en rodbehandling
s. 10
Alle redskaber i værktøjskassen skal i brug
s. 10
KLIMA Thise udfaser importeret soja
s. 11
Lad malkekøerne leve længere
s. 11
Landmand, kend dit kulstof
s. 12
Her udleder landbruget drivhusgasser
s. 12
Solskinsbonde lagrer kulstof i stor stil
s. 13
DYREVELFÆRD Mikkel Hesselager: Alle dyr har ret til et værdigt liv
s. 14
Landmand: Vi skulle have gjort det fra starten
s. 15
Skovlandbrug køler køerne i heden
s. 16
Ny podcastserie: Lyt til lyden af gode løsninger
s. 16
Vi fejrer i år Ø-mærkets 30-års fødselsdag, og næste år er det 40 år siden, de første økologer organiserede sig i Landsforeningen Økologisk Jordbrug. Fra at være en lille aktivistisk bevægelse er økologien nu blevet blåstemplet som en del af løsningen på klodens bæredygtighedsproblemer i EU såvel som i dansk politik, hvor der bliver sat mål for yderligere økologisk vækst.
Avisen præsenterer et lille udpluk af de mangfoldige måder, som økologiske landmænd arbejder med bæredygtighed på. Bæredygtighed er et abstrakt begreb, men hver dag bliver det omsat til håndgribelig praksis og daglige gøremål i mark og stald, når økologer lukker køer, grise og fjerkræ på græs, når nye ideer opstår og bliver prøvet af, nye samarbejder indgås, klimahandlingsplaner og velfærdsvurderinger udpeger handlemuligheder, og når erfaringer deles på kryds og tværs. Mange går meget længere, end økologireglerne kræver, og ofte ud hvor man ikke på forhånd ved, om man kan bunde. Den viden og de erfaringer, som opstår gennem økologers mod og innovative tilgang til driften, kommer alle til gode, når det bliver delt, og skridt for skridt gør frontløberne økologien endnu mere økologisk. Avisen er blevet til i projektet ’Bedste praksis er bæredygtig praksis’. Målet med projektet er at sprede gode ideer og bæredygtige løsninger fra landmand til landmænd gennem markvandringer, artikler, video og podcasts. Hvis du har lyst til at fordybe dig yderligere i temaet bæredygtig økologi, lytte til podcasts eller se videoer, som er produceret i projektet, kan du finde dem på hjemmesiden bæredygtigpraksis.dk. På bæredygtigpraksis.dk er det muligt at kommentere på artiklerne. Jeg vil gerne opfordre dig til at give dit besyv med på de områder, hvor du har erfaringer eller andre input, så vi kan sprede de gode ideer mest muligt. DU ER EN DEL AF LØSNINGEN – ØKOLOGI ER EN DEL AF LØSNINGEN. God læselyst. Karen Munk Nielsen, projektleder
ANDEN INSPIRATION Fremtiden byder på stor variation af ærter
s. 17
Hvid lupin imponerer men modner sent
s. 17
Frydensbjerg tog kontrol over høsten
s. 18
Skårlægning kickstarter positiv kædereaktion
s. 18
Her er lav ydelse ikke et problem
s. 19
BÆREDYGTIG ØKOLOGI I PRAKSIS UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus N Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk
ANSV. REDAKTØR Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk LAYOUT Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk Mai Tschjerning mtn@okologi.dk
TRYK OTM Avistryk, Ikast OPLAG 6000 stk. November 2020
Artiklerne i denne avis er dels nye historier, dels redigerede udgaver af artikler, som tidligere har været bragt i Økologisk Landbrug eller i web-avisen Økologisk NU. Artiklerne er skrevet af medarbejdere på disse mediers redaktioner samt af fagkonsulenter i Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark. Tak til Promilleafgiftsfonden for landbrug for støtte, der har gjort det muligt at producere og udsende denne avis til samtlige økologiske landmænd i Danmark.
K L I M A
3
Det er nødvendigt for landbruget at sænke sin udledning af klimagasser markant, men når der effektiviseres i husdyrproduktionen, er der en risiko for, at det går ud over dyrevelfærden. Spørgsmålet er, hvordan man finder den rette balance. Ifølge Økologisk Landsforening kan man næppe opnå den rette balance uden en reduktion i antallet af husdyr. Arkivfoto: Maja Eline Petersen.
ENSIDIGT KLIMAFOKUS I LANDBRUGET KAN HAVE SIN PRIS FOR DYRENE Ved at øge effektiviteten i landbruget kan man mindske klimabelastningen - men effektiviseringen kan have en pris, som dyrene betaler. Der er brug for at integrere dyrevelfærd i denkomplekse debat ombæredygtighed, mener professor BÆREDYGTIG BALANCE Af Henrik Hindby Koszyczarek Arla vil være klimaneutral i 2050. Det samme ønsker Landbrug & Fødevarer for hele landbrugserhvervet. Danish Crown reklamerer for sine »klimakontrollerede« grise, og Naturmælk lancerede for en kort stund en klimamælk. Der er i høj grad fokus på klimaet i disse år, og landbruget er en af de helt store udledere af drivhusgasser. Derfor er det nødvendigt for branchen med klimatiltag, men når der effektiviseres i husdyrproduktionen, er der en risiko for, at det går ud over dyrevelfærden. Alistair Lawrence, professor i dyreadfærdog velfærd ved University of Edingburgh, mener, at dyrevelfærd slet ikke er integreret tilstrækkeligt i den »komplekse debat« om bæredygtighed. »Det er vigtigt at diskutere, hvordan vi skubber dyrevelfærd ind i bæredygtighedsdebatten,« sagde han, da Videncenter for Dyrevelfærd på Københavns Universitet i begyndelsen af november afholdt et seminar om landbrugets balancegang mellem klimahensyn og dyrevelfærd. »Fokus på intensiteten er ofte set som vigtig for fremtidig bæredygtig udvikling. De mest
Det er en dødsspiral for dansk landbrug at konkurrere på effektivitet - vi skal konkurrere på højværdiprodukter. - SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF I ØL
intensive landbrugssystemer er dem, der udleder mindst. Men det er også dem, hvor der er flest bekymringer over dyrevelfærd,« uddybede han. Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for svineproduktion ved Seges, påpegede også, at der som regel er højere udledninger, jo bedre velfærden er. »Foderforbruget er den helt store udleder, og her kræver eksempelvis økologiske grise mere foder,« sagde han. ØL: MANGEL PÅ PLADS TIL DYRENE Problemstillingen bliver ikke mindre komplekst af, at dyrevelfærd er et begreb, der dækker over mange faktorer. Nok kan man forbedre dyrenes sundhed i et intensivt system og dermed sige, at velfærden er forbedret - men hvad med dyrenes behov for motion og naturlige adfærd? For Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepo-
litisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), er hensynet til dyrenes naturlige adfærd essentiel. Derfor er løsningen ifølge hende at skrue markant ned for den animalske produktion, så dyrene har plads til at komme udenfor, samtidig med at klimabelastningen bliver mindre. »Vi arbejder i Økologisk Landsforening ud fra det grundlag, at husdyr skal leve i overensstemmelse med deres naturlige behov og adfærd og kunne komme ud i det fri, når vejret tillader det,« sagde hun og henviste til EAT Lancet-rapporten om kost og klima fra sidste år. Rapporten konkluderer, at det på globalt plan er nødvendigt med en reduktion i forbruget af kød- og mejeriprodukter både af hensyn til klimaet og folkesundheden. »Vi har plads til et husdyrhold, hvor der spises i overensstemmelse med kostrådene, hvor dyrene har god velfærd og bidrager positivt til den frugtbare jord og forvaltning af økosystemerne,« sagde hun og understregede, at dyrene har en vigtig rolle at spille for økosystemerne, blandt andet med deres naturpleje og gødning, som mange insekter lever af. »Vi har derimod ikke plads til et husdyrhold, hvor befolkninger spiser i strid med kostrådene og i strid med planetens bæreevne, og hvor man har afkoblet husdyrenes rolle i relation til at skabe en frugtbar jord,« tilføjede hun. FRYGTER AT PRODUKTIONEN FLYTTER Christian Fink Hansen advarede dog mod at lukke ned for produktionen herhjemme. »Så rykker produktionen til et andet sted. Jeg er enig i præmissen om, at menneskeheden skal spise mindre kød, men med den nuværende befolkningstilvækst og fremgang i levestandard i mange dele af verden, vil der
være efterspørgsel på kød. Det skal vi producere med så lille en klimabelastning som muligt, på en måde som vi kan være bekendt. Jeg er fortaler for, at vi laver produktionen, hvor den har mindst belastning globalt set, og der har vi i Danmark en fordel,« sagde han. At produktionen blot rykker til udlandet i samme skala - den såkaldte lækageeffekt - tror Sybille Kyed dog ikke på. »Når man drøfter risikoen for lækage, ignorerer man fuldstændig, om der er arealer nok til at brødføde en voksende befolkning. Det er der ikke. Vi har en natur, der er presset på plads, og hvis antallet af mennesker og husdyr vokser, så er der ingen plads tilbage til naturen. Der er ingen grund til at tro, at man i Kina eller Østeuropa ikke kan lave en lige så effektiv husdyrproduktion, når de først er kommet i gang. Det er en dødsspiral for dansk landbrug at konkurrere på effektivitet - vi skal konkurrere på højværdiprodukter,« sagde hun. FODERTILSÆTNING HAR FOR- OG BAGSIDE På forskningssiden er flere projekter i gang med at undersøge, hvorvidt fodertilsætning kan mindske udledningen fra drøvtyggernes vom, men her indtræder dilemmaet igen, for nogle midler udgør samtidig en risiko for dyrevelfærden. Peter Lund, der forsker i bl.a. foderudnyttelse ved Aarhus Universitet, nævnte, at tilsætningen af nitrat til foderet reducerer metangasudledningen, men det øger forekomsten af nitrit, der kan være giftig for både mennesker og dyret. Et andet eksempel er tilsætningen af tangarten Asparagopsis armata, der også reducerer udledningen af metan fra køer, men hvis aktive stof - bromoform - kan være kræftfremkaldende.
4
B I O D I V E R S I T E T
Pileurtbladbillen er et eksempel på en art, der er knyttet til en bestemt type markukrudt. Flere arter i agerlandet er truet af intensiv drift og har brug for levesteder og føde. Foto Bent Rasmussen
TRE TING DU SKAL VIDE OM LIVET I MARKEN Landbrugsproduktion behøver ikke at være på bekostning af et rigt insekt- og dyreliv, mener økologikonsulent, der opfordrer til at give plads til mere liv i og ved markerne MERE LIV I MARKEN Af Mikkel Vognæs Der er de seneste 100 år sket en rivende udvikling i landbruget, hvor man har formået at mangedoble udbyttet fra de danske marker. Tal fra Danmarks statistik viser, at man i 1920 i gennemsnit høstede 1,8 tons pr hektar, hvorimod man i 2016 i gennemsnit høstede 6,2 tons pr hektar, men denne udvikling er ikke uden konsekvenser. For Bent Rasmussen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening, er udviklingen et udtryk for et øget fokus på økonomisk optimering på bekostning af naturen: »De marker, vi dyrker i dag, er langt større end dem, vi dyrkede i 1920, og kornet på marken står måske to-tre gange så tæt, som det gjorde dengang. Det betyder, at vi har nogle
marker, hvor der ikke er meget andet liv end de afgrøder, der bliver sået, og det er et problem for biodiversiteten.« Det seneste årti er en lang række normale dyr som lækat og ilder endt på rødlisten over truede dyrearter - en udvikling der ser ud til at fortsætte, men Bent Rasmussen mener, at landmændene kan gøre en forskel. »Jeg tror virkelig, at hvis vi gør en fælles indsats, så kan vi redde nogle af de arter, og gøre noget godt for naturen,« siger Bent Rasmussen. Ifølge ham handler det om at give naturen plads. Her er tre måder, det kan gøres på. DER ER LIV BÅDE I OG MELLEM MARKERNE Bent Rasmussen understreger vigtigheden af landskabselementer, som han kalder en essentiel del af den cyklus, som sikrer dyr og insekter i agerlandet et opholdssted året rundt. »Livet i marken afhænger i høj grad af dét, som ligger mellem markerne. Læhegn, diger, skel og markveje - alt det, man kalder permanente landskabselementer - er tilflugtssteder for dyr og insekter om vinteren, og når markerne pløjes,« forklarer Bent Rasmussen. Er der ikke permanente landskabselementer mellem markerne, så kan dyr og insekter
have svært ved at overleve, også selvom de opholder sig ved en økologisk mark. »Jo større, jo bredere og jo mere uberørt disse landskabselementer er, jo flere steder kan dyrene søge ly, så de kan overleve til sommeren, hvor de kan yngle og finde føde i markerne.« STORE MARKER GIVER DØDE OMRÅDER Det andet punkt handler om markstrukturen. Markstruktur kan koges ned til forholdet mellem marker og landskabselementer og hvor hyppigt, markerne bliver afbrudt af disse. »Meget af livet i markerne befinder sig omkring de permanente landskabselementer, og hvis der er for langt mellem dem, opstår der ‘døde’ områder i marken.« Biller spiller f.eks. en vigtig rolle i flere fødekæder, men på grund af deres størrelse, kan de ikke komme særlig langt væk fra det hegn, hvor de holder til. »Med billernes bittesmå ben kan de måske ikke nå mere end 50 meter ud på marken, og hvis den er 200-300 meter bred, opstår der altså et ‘dødt’ område ude midt i marken,« siger Bent Rasmussen Han understreger, at marker gerne må være
lange på den ene led, så længe, at de ikke er mere end 100 meter på den anden led. På denne måde kan dyrene, der opholder sig i landskabselementerne, nå hele markens areal. LIDT UKRUDT ER IKKE SÅ SKIDT Det tredje punkt handler om ukrudt, som man med Bent Rasmussens egne ord ikke behøver at være ’totalt ked af’. »Mindre aggressive ukrudtsarter kan være en stor fordel for biodiversiteten uden, at det koster i hovedafgrøden. Det gælder fx enårige arter som pileurt og hanekro«. Han påpeger, at når først hovedafgrøden er vokset op og tager lyset fra ukrudtet, så vokser det marginalt i bunden af marken, og er egentlig bare med til at øge biodiversiteten til naturens, dyrenes og jordens fordel. Alt i alt mener Bent Rasmussen, at det er landmandens lod at hjælpe til, hvor han kan lidt er bedre end intet. »Det er ikke landmandens opgave at udtage jord til urørt natur, men som landmand man kan jo godt hjælpe naturen på en måde, som kan forenes med at drive landbrug, og er vi mange nok, der gør det, så er det altså noget der batter.«
B I O D I V E R S I T E T
5
LÆHEGNET GIVER MEGET MERE END LÆ Michael Nielsens vestjyske bedrift er et godt eksempel på, hvordan man kan balancere mælkeproduktion med gode vilkår for agerlandets vilde planteog dyreliv. Varierede læhegn, græsbræmmer og ukurante arealer udtaget af produktion er blandt natur-nøgleordene
PLADS TIL NATUR Af Peter Nordholm Andersen Lærken er på vingerne. Lange sangstrofer triller fra den lille strube et sted på himlen over marken, hvor Michael Nielsens køer græsser. »Lærken – den synger. Og det er det, der gør det dejligt at være herude. At der er liv, og at naturen er levende. Det kan jeg godt lide. Jeg nyder at komme ud og få nogle oplevelser – det er næsten det bedste ved at være landmand,« siger den 50-årige Arla-mælkeproducent, der i 1997 omlagde arvegården til økologisk drift. Den holdning har Michael Nielsen handlet på. Han skridter forbi nogle af gårdens 150 køer i retning af et konkret eksempel på, hvordan naturindholdet på hans bedrift har fået flere tunger, vinger og blade. Det er en blæsende dag på marken, der er omkranset af trerækkede læhegn på alle sider. Her i det flade landskab ved Aulum mellem Herning og Holstebro suser der otte sekundmeter fra vest. Ved hans side går Bent Rasmussen fra Økologisk Landsforening, som er biolog og arbejder med naturindhold i det økologiske landbrug. Det er ham, der har peget på en landmand, der gør noget ekstra for naturen. VILDNIS MED LYS OG SKYGGE Michael Nielsen standser foran et hegn. Her er der læ for den kølige vind, og man kan tydeligt mærke, at det hæver temperaturen. Som i et drivhus. Inde bag læhegnet er et lille vildnis, som har fået lov til at gro op fra en tidligere mergelgrav. Et sted inde mellem en tæt række af piletræer og et par hyld glimter vandspejlet i solen. Her er et virvar af vandpytter, krat og et miks af vilde planter i flere etager, lys og skygge, varme lommer og kølig luft. På Lægård – som gården vitterlig hedder – har landmandens tilgang altid været, at ’vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen.’ »Den skal også have sin plads. Derfor har vi altid prøvet på at lave nogle små oaser rundt omkring, hvor der er plads til det vilde planteog dyreliv. Læhegnene giver en god randzone for det naturlige liv, der lever både på og omkring markerne,« siger landmanden, der hurtigt er blevet omringet af en flok meget nysgerrige køer, der slikker på jakkeærmer og journalistens kamerataske. »Men jeg må sige, at det er et svært dilemma at få tid og plads til at lave den slags tiltag, når man også har en produktion, man skal leve af. Det her er først og fremmest et landbrug.«
Michael Nielsen gør ifølge Økologisk Landsforenings naturkonsulent, Bent Rasmussen, det helt rigtige, når han lader en gammel mergelgrav op ad kløvergræsmarken gro til som et vildnis. Princippet om at lade det blomstre og rode batter meget for livet i og omkring markerne. Foto: Peter Nordholm Andersen
- BENT RASMUSSEN
»En bred græsbræmme, som kun har buske og lave træer her og der, er meget bedre end de tætte, høje hegn, hvis det er agerhøns, landmanden vil hjælpe. Men her på gården er præmissen jo først og fremmest læ, så de kompakte læhegn er nødvendige. I sidste ende kommer det jo også an på, hvad det er for en type natur, landmanden gerne vil have,« siger Bent Rasmussen. »Hov! Hørte I det«, spørger Bent Rasmussen midt i en sætning, »det er gøgen!« »Det er vist den første gøg i år,« supplerer Michael Nielsen med gnist i sin ellers meget rolige stemme.
Bent Rasmussen er helt enig i, at det lille vildnis foran ham gavner naturindholdet. »Et helt centralt princip er, at lade den natur, man har på ejendommen blomstre og rode og at give plads til variation samt lys, skjul og læ. Her er der virkelig noget at hente. Og det er den her plet et godt eksempel på,« siger Bent Rasmussen. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle læhegn automatisk giver gode vilkår for alle arter, der er knyttet til agerlandet.
LÆ SMITTER AF PÅ MARKDRIFTEN Når man skaber læ, har det også en positiv effekt på marken, understreger Michael Nielsen. »Det har vist sig, at solide, gode læhegn højner temperaturen med én grad. Det giver en god sidegevinst. Når jeg kører og slår græs eller kigger på en majsmark, kan jeg se en positiv effekt på afgrøden nær læhegn. Læ er ekstremt vigtigt. Det har også den fordel, at vi undgår sandfygning, og køerne er glade for at stå i læ, når det blæser.« Ud over at fastholde de gamle læhegn, er
Agerhønen er ikke bare en smuk og charmerende fugl. Den er også den perfekte indikator for, om naturtilstanden i landbrugslandet er i en god balance.
L ANDBRUGSFUGLE ER UNDER PRES Agerhøns og viber er blandt de fuglearter i landbrugslandet, der ifølge Danmarks Ornitologiske Forening har det rigtig svært. Ifølge DOF skyldes det især et intensivt landbrug med brug af pesticider. DOF laver såkaldte punkttællinger - omkring 400 faste ruter, hvor fuglelivet to gange om året tælles af frivillige. De seneste tal fra 2019 viser, at de såkaldte agerlandsarter, som agerhøns og viber hører til, er blandt dem, der har størst nedgang i Danmark. Siden 1990’erne er tendensen gået nedad og navnlig de seneste fem år. Landbrugsfuglenes dramatiske nedgang ses også på europæisk plan. Det gennemsnitlige indeks for agerlandsfugle er faldet med 57 pct. i perioden 1980-2016, oplyser DOF.
der også plantet nye, en bræmme mellem et hjulspor og kanten af en bygmark er etableret til fordel for agerhøns, der er anlagt faunastriber og endelig er nogle skæve, fugtige hjørner givet til naturen. Det har ifølge Michael Nielsen gjort, at vildtet trives ret godt. Gården har mange fasaner, harer og råvildt. AGERHØNS HAR DET HÅRDT »Især omkring agerhønsene er vi udfordret. De kan ikke lide den måde, der bliver drevet moderne landbrug på. I gamle dage, når jeg gik på jagt med min fætter, kunne vi virkelig opleve mange agerhøns. Jeg husker en dag i 1980’erne, hvor vi sammen gik på gårdens jord, der dengang var 50 ha. Vi så over 100 agerhøns. Nu skal vi være glade, hvis vi ser én flok«. Denne observation passer desværre godt i forhold til tallene fra Danmarks Ornitologiske Forening, DOF. Siden 1970’erne er bestanden blevet barberet med mere end 75 pct. Navnlig de sidste 10 år har bestanden nærmest været i frit fald. DOF peger på, at intensiv markdrift med pesticider har gjort, at den ellers helt almindelige agerhøne nu betegnes som ’sårbar’ på den såkaldte rødliste. »Det er et sted, hvor jeg godt vil være med til at sætte flere tiltag i gang,« siger Michael Nielsen. Bent Rasmussen supplerer: »Agerhønen er ikke bare en smuk og charmerende fugl. Den er også den perfekte indikator for, om naturtilstanden i landbrugslandet er i en god balance,« siger Bent Rasmussen, som håber, at alle økologiske landmænd vil gøre som Michael Nielsen - øge opmærksomheden på naturhensyn i driften. »Og ser man en agerhøneflok på sin jord, må man godt sidde og smile lidt for sig selv i traktoren. Så er man godt på vej.«
6
B I O D I V E R S I T E T
PAS GODT PÅ DINE SNYLTEHVEPSE Snyltehvepse kan begrænse skadedyrsangreb i vinterraps markant. Derfor er det en god idé at give dem optimale levevilkår
vil en stor del af snyltehvepsene formentlig gå til, så der er færre hvepse til at gøre indhug på skadedyrene året efter. »Der er stadig en del spørgsmål, vi skal have besvaret. Vi skal vide mere om, hvad placering og afstand mellem gamle og nye marker betyder for bestandene af skadevoldere og snyltehvepse. Vi arbejder også videre med at afdække betydningen af jordbearbejdning efter høst og med at undersøge, om man med fordel kan lade en del af rapsmarken været upløjet efter høst,« siger Vibeke Langer.
SKADEDYR OG NYTTEDYR Af Irene Brandt-Møller
Allerede når rapsfrøet er spiret, er der skadedyr, der kan angribe afgrøden og reducere udbyttet. Først jordlopperne, som angriber den unge plante, senere bladribbesnudebillen og senere endnu glimmerbøsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg, der kræver deres andel. Men hvis de snyltehvepse, der parasitterer skadedyrenes larver, har gode forhold, rykker de ind i takt med at skadedyrene dukker op. Professor Vibeke Langer, Institut for Planteog Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, er i gang med at kortlægge livscyklussen hos snyltehvepse. Miljøstyrelsen ønsker forbruget af sprøjtemidler i denne afgrøde bragt ned, men forskningen er også relevant for økologer, vurderer Vibeke Langer. »Der findes flere forskellige snyltehvepse. Fælles for dem er, at de lægger æg i skadedyrets larver, hvilket dræber dem. Nogle snylte-
Vibeke Langer forsker i snyltehvepse og naturlig bekæmpelse af skadedyr ved Københavns Universitet. Foto: Irene Brandt-Møller. hvepselarver lammer skadedyrets larve, som straks derefter dør. Effekten er, at skadedyrsangrebet bliver mindre både samme år og året efter. Andre hvepse har en anden strategi. De lægger æg i larven, men larven dør først, når den er faldet af planten og har gravet sig ned. Effekten af disse snyltehvepse ses derfor først det efterfølgende år,« fortæller Vibeke Langer. Hun undersøger blandt andet, hvor såvel skade-
dyr som snyltehvepse opholder sig i løbet af året. »Skadedyrenes larver forpupper sig i jorden, og de voksne individer flyver fra marken til læhegn og krat, hvor de overvintrer. De larver, som er parasitteret af snyltehvepse, bliver liggende i jorden og først næste forår flyver til en rapsmark for at finde værter, de kan lægge æg i,« forklarer Vibeke Langer. Hvis rapsmarken efter høst jordbearbejdes,
GRADER AF PARASITTERING - 23 ÅRS FORSØG I T YSKL AND
SKADEVOLDERE
PCT. LARVER PARASITTERET AF SNYLTEHVEPS
Rapsjordloppe Glimmerbøsse. Bladribbesnudebille Skulpesnudebille Skulpegalmyg
5-44 pct. 45-83 pct. 20-50 pct. 30-70 pct. 5-74 pct.
GODE EFTERAFGRØDER GIVER LIV I MARKEN Der er stor forskel på, hvad insekter, fugle og vilde pattedyr i agerlandet har brug for. En varieret sammensætning af en efterafgrøde kan tilgodese flere arter på samme tid EFTERAFGRØDER Af Karen Munk Nielsen
MARKFAUNAEN: • Stor variation i den anvendte frøblanding, mange forskellige arter og familier • Uens etablering - giver strukturel variation, som skaber gode mikrohabitater og naturlig fremspiring • Tidlig etablering og vækst til langt hen på foråret - skaber føde i form af pollen/nektar, frø og grønmasse samt dække frem til ny vækstsæson
Efterafgrøder har mange funktioner. Økologer vil nok ofte nævne bedre næringsstofforsyning som den vigtigste, men større diversitet over og under jorden er faktisk også en vigtig funktion, som man med fordel kan have øje for, når man sammensætter sin efterafgrøde. Levende planter giver i sig selv basis for liv i jorden omkring rødderne, der udskiller sukkerstoffer til mikroorganismerne. Men også over jorden, kan efterafgrøder gøre en forskel, hvis de er sammensat klogt og varieret. Jo mere varieret, efterafgrøden er, jo større er sandsynligheden for, at den giver føde og levesteder til mange forskellige arter af insekter, fugle og pattedyr. I Efterafgrødekampen, hvor en række rådgivere, foreninger og virksomheder har dystet om den bedste efterafgrøde, har blandingerne forår og efterår fået karakter for hvor godt, de støtter markfaunaen. SÅDAN SKABER DU BEDRE FORHOLD FOR
Ifølge Rasmus Filsø Løbner, der er natur- og vildtrådgiver i SAGRO og har vurderet blandingerne, er variation nøgleordet. »Det gælder selve sammensætningen af efterafgrøden, som skal indeholde mange arter og familier, men det kan også gælde etableringen. En uens etablering giver forskellig tæthed og højde og plads til fremspiring af ukrudtsarter,« forklarer han. Insekter, fugle og pattedyr har forskellige krav til biotoper. »Insekter har brug for pollen og nektar, dvs. blomster, og en sen jordbearbejdning. Fugle er afhængige af at kunne finde frø- og grøntføde, og pattedyrene skal bruge grøntføde og mulighed for skjul, og alle arter har gavn af strukturel variation i afgrøden,« forklarer Rasmus Filsø Løbner. Efterafgrødeblandingerne har fået point fra 1-3 for hver af de tre fauna-grupper, og poin-
Efterafgrøden skal indeholde mange arter og familier. Foto: Irene Brandt-Møller tene er lagt sammen til én karakter. Jo højere karakter desto bedre frøblanding. To blandinger deler førstepladsen med karakteren 13 ud af 15 mulige. De er sammensat af hhv. DSV og
ØkologiRådgivning Danmark, der også vinder konkurrencen om bedste forfrugtsvirkning og største merudbytte i en efterfølgende vårbyg.
B I O D I V E R S I T E T
7
Michael Kjerkegaards økologiske kvæg plejer landskabet i Vejle Ådal og skaber derved et miljø, hvor alskens liv og småkravl trives. Foto: Marendine K. Ladegaard
DER MANGLER LORT I LANDSKABET Gødning fra økologisk kvæg spiller en vigtig rolle i de naturlige økosystemer. Blandt andet i enge og overdrev, hvor gødningsbiller i stigende grad mangler levesteder. Flere arter er truede, nogle er allerede forsvundet BIODIVERSITET Af Karen Munk Nielsen De er blanke og grøn-sorte, og umiddelbart ser man dem ikke, men roder man lidt i en frisk kokasse, skulle den gerne myldre af dem – gødningsbillerne. Men billerne har et problem: de mangler lort at leve i, for store græssende dyr er en mangelvare i landskabet. De fleste køer går i stalde året rundt. Kun økologisk kvæg kommer med sikkerhed på græs og giver dermed et afgørende bidrag til de naturlige kredsløb i enge og på overdrev. I Vejle Ådal græsser Michael Kjerkegaards
FAKTA OM KVÆG PÅ GRÆS • Økologi sikrer dyr på græs • Økologiske køer og ungdyr skal på græs fra 15. april til 1. november • 80 procent af konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs (Seges 2018).
økologiske kvæg. De plejer landskabet for Vejle Kommune, og de skaber med deres klovaftryk, fødevalg og kokasser mikromiljøer, hvor alskens liv og småkravl trives – også gødningsbillerne. Bo Levesen, der er biolog i Vejle Kommune, vender begejstret bunden i vejret på en af studenes mange kokasser. ”Den her lort er dejlig frisk. Det kan man se på, at en masse nye beboere er på vej ned for at bo i den. Der er faktisk hele fem arter af de her møgdyr, som man kan kalde dem, i denne nye, dejlige lort. Det er tegn på, at de dyr, der går her, ikke får medicin. De lægger bare nogle rigtig gode øko-lorte,« siger Bo Levesen. Michael Kjerkegaards 200 køer og ungdyr græsser ikke kun i engene om sommeren. De er her også om vinteren, og det er der en særlig vigtig pointe i for gødningsbillerne. De har nemlig brug for frisk lort året rundt. »Det er naturligt for dyrene at gå ude hele året, og vi er så heldige at arealerne ligger, så de kan gå i ly i skoven. Desuden flytter vi dyrene hver dag, så de ikke træder bakkerne op«, fortæller Michael Kjerkegaard. Han har registreret, at der allerede i februar er masser af fluer og biller i kokasserne. Gødningsbillerne betragtes af biologer som nøglearter for biodiversiteten i det åbne græsland. ”De hører til nedbryderne – altså de arter, som omsætter og splitter ekskrementer og døde plantedele i stumper og stykker, så næringsstoffer og energi igen kan indgå i naturens store kredsløb. Økologernes udegående dyr spiller en altafgørende rolle her”, siger Bent Rasmussen, naturkonsulent i Økologisk Landsforening
FAKTA OM GØDNINGSBILLER • Forekomsten af gødningsbiller er bestemt af landskabet, lysmængden og af, at der er møg tilstede. • Mange arter er rødlistede • Et dansk studie fra 2016 har undersøgt, om gødningsbiller foretrækker krondyrlort eller kolort. Der er en svag men ikke signifikant tendens til, at kolort er mest attraktiv.
INSPIRATION – DET ER NOGET, VI DELER
Læs hvad andre økologer gør og fortæl om dine egne erfaringer.
bæredygtigpraksis.dk
Flere arter af gødningsbiller er på rødlisten over truede arter. De har brug for frisk gødning året rundt. Foto: Marendine K. Ladegaard
8
R E C I R K U L E R I N G
MADAFFALD ER GOD GØDNING – OG ØKOLOGER SKAL ARBEJDE FOR AT FÅ DEL I DEN Madaffald har stort set samme gødningsværdi som husdyrgødning, hvilket gør det interessant at anvende i økologisk landbrug. Det forudsætter, at kommuner og affaldsselskaber prioriterer økologer som aftagere MADAFFALD Af Malthe Karstensen, ØkologiRådgivning Danmark, og Karen Munk Nielsen, Økologisk Landsforening I arbejdet med at indfase recirkulerede gødningsprodukter spiller kildesorteret madaffald, KOD, en vigtig rolle. Afgasset KOD minder om husdyrgødning i sit indhold og vil således kunne erstatte fx konventionel gylle. Det er dog ikke kun økologiske landmænd, der ser en værdi i madaffald som gødning. Derfor skal den økologiske sektor både efterspørge produktet og gå i dialog med biogasanlæg, kommuner og forsyningsselskaber for at sikre, at madaffaldet bliver tilgængeligt for økologer. Sådan lyder budskabet fra konsulent og projektleder Anton Rasmussen i Økologisk Landsforening. Medmindre kommunerne selv håndterer madaffaldet, afsættes det til videre forarbejdning via kommunale udbud. Kommunerne stiller de krav, de mener er relevante eller politisk ønskelige i deres udbud. Københavns Kommune kræver for eksempel, at madaffaldet
skal kunne afsættes til økologer. Det betyder, at biogasanlæggene kun kan bruge madaffaldet i linjer, hvor de øvrige input er godkendt til økologi. ”Vi skal sikre, at økologien tænkes med i alle led i kæden fra sortering og indsamling ved forbrugeren til forarbejdning og under afgasning. Ellers risikerer vi, at vi mister næringsstofferne for økologien undervejs,” siger Anton Rasmussen, der leder Økologisk Landsforenings projekter på området. Foruden København har ni sjællandske kommuner tidligere i år indgået en aftale med affaldsselskabet Argo, og firmaet Gemidan A/S, der indebærer, at det kildesorterede organiske affald, KOD, fra 2021 bliver indsamlet, pulpet og afgasset på Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn. Den afgassede biomasse herfra kan anvendes som gødning på økologisk jord. RECIRKULERING AF NÆRINGSSTOFFER Særligt økologiske landmænd i Østdanmark, der ofte har begrænsede mængder gødning til rådighed, kan få glæde af madaffaldet. ”Cirkulær økonomi, herunder lokal recirkulering af næringsstofferne fra madaffald, bør være en integreret del af den økologiske afgrødeproduktion,” siger Anton Rasmussen. Han tilføjer, at recirkulering netop handler om at genskabe næringsstofstrømmen fra by til land, så de næringsstoffer, der bortføres med afgrøden, så vidt muligt tilbageføres. I 2019 blev der gennemført landsforsøg med vårbyg gødet med afgasset madaffald,
TUNGMETALLER MG/KG TS GØDNINGSTYPE CADM.
KOBBER
NIKKEL
ZINK
SVINEGYLLE
0,37
263
10,2
1017
KOD
0,12
33
3,5
127
Tabellen viser, at tungmetalindholdet i madaffald, også kaldet KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation), er betydeligt lavere end i svinegylle. Kilde: SEGES.
både rent og blandet med kvæggylle og med svinegylle som reference. Forsøgene viser, at madaffald har samme kvælstofrespons som husdyrgødning. PLASTINDHOLD BEKYMRER ØKOLOGERNE Selvom økologiske landmænd nogle steder i landet mangler næringsstofferne, vil de ikke for enhver pris anvende afgasset madaffald. Casper Laursen, Seges Økologi, oplever, at økologerne er meget bekymrede for plastik i gødningen. Frasorteringen foregår blandt andet med sold, men de allermindste plaststykker vil alligevel smutte igennem. I landsforsøgene blev der i et af produkterne målt et plastindhold på 0,01 pct. af tørstoffet. Ved tildeling af 80 kg am-
moniumkvælstof pr. ha. svarer det til, 2,86 m2 plastik/ha, hvis man breder det ud. Det er langt under det tilladte loft, og i Danmark vil madaffaldet altid være opblandet med gylle, men det er stadig en anledning til bekymring hos landmændene. ”Vi skal have fokus på en teknologisk udvikling, der kan reducere indholdet af plast. Vi skal som økologer have høje krav til, at vores gødningsprodukter er rene og fri for miljøfremmede stoffer. Selvom adgangen til næringsstoffer fra madaffald og andet recirkuleret affald er vigtig for udviklingen, så må det selvfølgelig ikke ske på bekostning af troværdigheden,” siger Anton Rasmussen. Den suverænt største kilde til mikroplast på landbrugsjord er partikler fra bildæk.
DANSKE FORSKERE BLÅSTEMPLER BRUG AF BIOGØDNING Brug af biogødning fra spildevand medfører ikke større risiko for miljø, dyr og mennesker end økologernes nuværende brug af konventionel gylle fra svin og kvæg, viser dansk forskningsrapport. Snarere tværtimod RECIRKULERING Af Jakob Brandt En ny dansk forskningsrapport dokumenterer, at det ikke er forbundet med større risici at gøde jorden med næringsstoffer fra de danske rensningsanlæg, end den konventionelle gylle, som stadig fylder meget i de økologiske gødningsplaner. Det er en gruppe forskere anført af Jakob Magid, Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som har udarbejdet forskningsrapporten. Under sammenligningen af gylle og biogødning har forskerne vurderet risikoen for men-
nesker på baggrund af den nyeste litteratur om bl.a. tungmetaller, medicinrester samt risikoen for antibiotikaresistens. »På basis af den indsamlede viden vurderes det, at landbrugsmæssig anvendelse af biogødning fra spildevand ikke medfører større risiko for miljø, dyr og mennesker end brug af gylle fra svin og kvæg,« konkluderer Jakob Magid i rapporten ’En vurdering af indholdsstoffer i gylle fra kvæg, svin og biogødning fra spildevand’. LANGVARIG TOKSICITET Zink og kobber har i en årrække været anvendt som fodertilskud for at modvirke diarre hos svin, og fra flere sider har der længe været rettet kritiske blikke mod rester af disse metaller i svinegylle, fordi de kun kan fjernes fra jorden gennem udvaskning eller planteoptag. Til forskel fra organiske stoffer er de ikke-nedbrydelige og kan forårsage langvarig toksicitet, hedder det i forskningsrapporten. FOSFOR NOK TIL FORDOBLING Bedømt ud fra en sundhedsmæssig vinkel,
ser Jakob Magid ingen faglig begrundelse for fortsat at forhindre økologerne i at hente især fosfor via recirkulering af behandlet slam fra landets rensningsanlæg. »Samlet vil der være fosfor nok i spildevandet til at dække behovet for to gange det nuværende økologiske landbrugsareal i Danmark,« siger Jakob Magid om perspektiverne. GODKENDELSE KAN TAGE 10 ÅR Sybille Kyed, landbrugs-og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, betegner forskningsrapportens konklusioner som positive. »Det næste, der skal ske, er at vi skal præsentere forskernes resultater for de folkevalgte. På længere sigt er det nødvendigt, at økologer får adgang til mere recirkuleret fosfor, da der er tale om en ikke-fornybar, begrænset ressource,« siger hun. Trods forskernes blåstempling kan der pga. godkendelsesprocesserne i EU-systemet nemt gå fem-ti år, før biogødning finder vej til de økologiske marker, vurderer Sybille Kyed. Dels er der stor forskel på hvor langt, de en-
kelte medlemslande er kommet med brugen af biogødning, dels kan det tage lang tid at formulere og blive enige om de fælles kvalitetskrav, der skal gælde, før EU giver økologer adgang til den vigtige fosforkilde.
Samlet vil der være fosfor nok i spildevandet til at dække behovet for to gange det nuværende økologiske landbrugsareal i Danmark. - JAKOB MAGID, INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØ-VIDENSKAB PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
R E C I R K U L E R I N G
9
Bjørn Rasmussen bruger hver dag ca. 20 minutter på at fodre anlægget, som får 30 ton biomasse til morgenmad hver dag. Foto: Peter Nordholm Andersen
BIOGAS-GØDNING LØFTER UDBYTTET Bjørn Rasmussen har de seneste to år oplevet højere høstudbytter. Det tilskriver han den afgassede gødning fra gård-biogasanlægget LBJ Bio, som han og en kollega etablerede i 2017 BIOGAS Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen For Bjørn Rasmussen har en intensiv indsats for at skubbe recirkulerings-hjulene i gang nu givet pote i marken. Det kan aflæses i opløftende høstudbytter. Ved at bioforgasse dybstrøelse fra gårdens godt 200 fedekvæg, ensilage samt kalkunmøg får landmanden en gødning, som planterne på hans 540 hektar sjællandske jord kvitterer for med bedre vækst. »Vi får noget gødning, som planterne let kan optage, og der er rigtig godt med kvælstof i. Jeg forventer, at vi hæver vores udbytter med 10-15 procent alene i år. Jeg kan se det i min høst i år, og det kunne jeg også sidste år. For eksempel har vi aldrig høstet så meget i vårsæd, som de seneste to år. Selv om jeg ikke kan sige det med sikkerhed, så tilskriver jeg det helt klart biogasgyllen, siger Bjørn Rasmussen. Han driver gårdbiogasanlægget LBJ Bio ved Fuglebjerg sammen med sin ægtefælle Lise samt øko-kollegaen Jesper Hansen. 30 TON TIL MORGENMAD En torsdag formiddag, vi besøger gården sam-
men med planteavls- og biogasrådgiver Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, bruger Bjørn Rasmussen som så mange andre dage cirka 20 minutter på at køre et stort læs dybstrøelse og ensilage ned i en stor tragt, som grådigt sluger dagens foder. Fra en tank, der styres via en app, bliver anlæggets to reaktorer også fodret med konventionel husdyrgødning samt organisk dagrenovation, der bliver leveret fra Glostrup Kommune. Samlet set får anlægget cirka 30 ton morgenmad hver dag. Bjørn Rasmussen har i grove tal høstet 6,5 t/ ha i 30 hektar vårbyg, 7 t/ha i 80 hektar havre, 6,5 t/ha i 80 hektar hvede og endelig 6,9 t/ha på 26 hektar, der var helliget konservesærter. »Det er altså mere, end vi er vant til. Vores udbytter i vårsæden er hævet med 1000-1500 kg de seneste to år, hvor vi har brugt den gylle her, siger han og peger op på det mørkegrønne anlæg. GØDNINGEN OMSÆTTES BEDRE Michael Tersbøl, der var konsulent, da anlægget blev etableret, nikker til Bjørn Rasmussens vurdering. »Udbytterne passer godt med det, vi teoretisk forventer. Nu har det været et år, hvor vårsæden har givet godt, men de tal, Bjørn nævner, ligger noget over det, man ellers høster i økologisk planteavl,« siger Michael Tersbøl og forklarer, hvorfor planterne er glade for den afgassede gødning: I frisk gødning er det bundet ret store dele organisk kvælstof, fordi foderet kun når at blive delvist omsat i den tid, det tager at passere gennem dyrenes fordøjelsessystem. I gårdens
Bjørn Rasmussen, tv, og Michael Tersbøl ærgrer sig over, at tilskudsordningen til strømmen, der sælges fra biogasanlæg, er faldet bort. Uden tilskud, er det svært at få økonomien til at hænge sammen. biogasanlæg varer nedbrydningsprocessen 80 dage – og den bakteriekultur, der er i reaktorerne, hjælper med at omdanne mere af det organiske kvælstof til uorganisk kvælstof, som planterne bedre kan optage. LANDMÆND TAGER KONTROL MED GØDNINGEN ØRD-rådgiveren understreger, at det smarte ved et gårdanlæg som Bjørns er, at man som økologisk landmand har mere kontrol med næringsstofsituationen. »Man får et flow af næringsstoffer – en bedre forsyning, som afspejler sig i bedre udbytter, og det er der brug for i den økologiske produktion. Det gælder ikke mindst her på Sjælland, hvor det ellers kan være svært at skaffe husdyrgødning nok, « siger Michael Tersbøl. Han nævner også, at risikoen for udvaskning af kvælstof i marken vil være mindre, når
gylle og andre typer af gødning er afgasset. NO GO FOR MINDRE GÅRDANLÆG Til trods for den opløftende høst-fortælling oplyser Bjørn Rasmussen, at det lige nu ser sort ud med hensyn til at finansiere et anlæg magen til det, der står på hans ejendom. Det skyldes især, at tilskudsordningerne for den strøm, der sælges fra anlægget, er faldet bort – og så hænger økonomien slet ikke sammen. Michael Tersbøl erkender, at døren for flere gårdanlæg lige nu er lukket. Derfor er der fortsat brug for både politisk fortalervirksomhed og en god portion pionérånd inden for feltet: » Ud fra tankegangen om at tage kontrol over flowet af biomasse og næringsstofforsyningen, synes jeg, det er superfedt, at landmænd som Lise, Bjørn og Jesper har sagt: ’Det gør vi!’ – og så kaster de alt ind i det – både deres økonomi, arbejde og risiko«.
10
R E C I R K U L E R I N G
GIV JORDEN EN RODBEHANDLING Levende rødder og mindre jordbearbejdning er vejen til et rigt mikroliv i jorden og en større opbygning af humus
VEJE TIL MERE LIV I JORDEN • Undgå roterende knive og tænder, der reducerer antallet af regnorme med op til 70 pct.
JORDFRUGTBARHED Af Irene Brandt-Møller
Nedmulder man halm og grønne plantedele i en jord med lav biologisk aktivitet, sker der ikke meget. Omsætningen tager først fart, når der er levende svampe og mikroorganismer i jorden, der kan nedbryde de nedmuldede plantedele. Når mikroorganismer og svampe dør, bliver de til stabilt kulstof i jorden, humus. Det er relativt ny viden. Opfattelsen har hidtil været, at kulstof i jorden blev dannet af de rester af organisk materiale, som mikroorganismerne ikke kunne nedbryde, og at kulstofindholdet i jorden derfor ville øges, hvis man tilfører mere dødt plantemateriale. Det er imidlertid ikke døde planterester men levende rødder, der skaber det gode miljø for mikroorganismerne og dermed humusdannelsen. »Levende planter fodrer mikroorganismerne, der til gengæld leverer næringsstoffer til planterne. En stor del af den energi, planten producerer gennem fotosyntesen, bruges til at fodre svampe og mikroorganismer. Alt efter hvilken plante, der måles på, sendes et sted mellem 10 og 15 pct. af sukkeret i planten direkte ned i rødderne og ud til mikroorganismerne i jorden,« forklarer Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark, ved en temadag om udvikling af økologisk landbrugsproduktion hos Sagro i Herning. Er der tale om bælgplanter, får mikrolivet både kulstof og kvælstof, som er nødvendigt i et C:N-forhold mellem 25 og 40. Bliver C:N-forholdet højere, er der ikke kvælstof nok til, at mikrolivet kan nedbryde det organiske materiale.
• Begræns jordbearbejdning, så regnormegange og svampehyfer ikke ødelægges • Kalk bidrager til opbygning af en god jordstruktur • Mad til mikroorganismerne i form af afgrøderester og halm • Sædskifter med flerårigt kløvergræs eller andre afgrøder med lang vækstperiode • Grønt plantedække hele efteråret med efterafgrøder og grøngødning • Tilfør kompost og husdyrgødning • Øg diversiteten i afgrøderne - for eksempel blandsæd og efterafgrødeblandinger med forskellig rodvækst
Det er tilstedeværelsen af levende planterødder, der føder mikroorganismerne, gør jorden frugtbar og sikrer opbygning af humus. Foto: Karen Munk Nielsen. JORDEN SKAL RODBEHANDLES Michael Tersbøl præsenterede en række virkemidler, som landmanden har til rådighed, hvis målet er øget kulstofopbygning i jorden. Bar jord er selvsagt en rigtig dårlig idé. »Vi skal dyrke afgrøder, mellemafgrøder, ledsageafgrøder og efterafgrøder med et stort, varieret rodsystem og helst mange bælgplanter, så der tilføres både kulstof og kvælstof,« siger han. Fremstiller man selv kompost, har man mulighed for at styre C/N-balancen ved at blande kulstofrige ’brune’ materialer som træflis og halm med ’grønne’ materialer som kløvergræs, tang og dyregødning med lavt indhold af halm.
REDUCER JORDBEARBEJDNINGEN Et andet vigtigt virkemiddel er ophør eller som minimum reduktion af jordbearbejdningen, men for de fleste økologer er jordbearbejdning en hyppigt tilbagevendende begivenhed på markerne. »Økologiske landmænd skal lære at arbejde med efterafgrøder og grøngødninger, så disse bliver kraftigere. Man kan også erstatte den dybe pløjning med skrælpløjning eller overfladisk grubning eller harvning. Og endelig kan man bekæmpe ukrudtet i pletter af marken i stedet for at pløje hele marken,« anbefaler Michael Tersbøl.
INTERNE BIDRAG TIL KULSTOF I JORDEN • Kløvergræs i sædskiftet • Nedmuldning af halm • Mange forskellige efterafgrøder • Tilførsel af dybstrøelse • Tilførsel af kvæggylle
EKSTERNE BIDRAG TIL KULSTOF I JORDEN • Have-parkaffald • Komposteret naturgræs eller afgasset gylle • Tang • Andre recirkulerede produkter med kulstof • Biochar
ALLE REDSKABER I VÆRKTØJSKASSEN SKAL I BRUG Hvis økologien skal fortsætte sin vækst og indfri ambitioner om 25-30 pct. økologisk landbrugsareal i 2030, skal der flere næringsstoffer til KOMMENTAR Af Karen Munk Nielsen, Økologisk Landsforening Allerede i dag kæmper planteavlere i særligt Østdanmark med at skaffe gødning nok til afgrøderne. Den økologiske husdyrgødning er skævt fordelt, og selv hvis den ikke var, sker der et vedvarende læk af næringsstoffer fra de fødevareforbrugende byer, et læk, der så vidt, det er muligt, bør standses, så næringsstofferne kan vende tilbage til jorden. Økologernes udfordring med at skaffe til-
strækkeligt med gødning kalder på kreativitet, samarbejde på tværs af sektorer og nye løsninger over en bred front. Sædskifterne skal være kloge og alsidige med afgrøder, der opbygger humus og styrker jordens frugtbarhed. Efterafgrøder med bælgplanter skal samle kvælstof og sikre mod tab af N og P til vandmiljøet. Forskning i plante-jordsystemer og forædling skal frembringe ny viden og sorter, som i langt højere grad evner at optage og udnytte jordens pulje af næringsstoffer. Og ikke mindst skal restprodukter og affald forarbejdes og genanvendes i langt større omfang end i dag, hvor for meget går op i røg i forbrændingsanlæggene. Økologer over hele landet samler i disse år erfaringer med at bruge kommunernes haveparkaffald som jordforbedringsmiddel. De økologiske biogasanlæg, der er skudt op de senere år, omdanner græs, husdyrgødning og restpro-
Økologernes udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med gødning kalder på kreativitet, samarbejde på tværs af sektorer og nye løsninger over en bred front. - KAREN MUNK NIELSEN
dukter til grøn energi og tiltrængt gødning til højværdiafgrøder. De første aftaler mellem kommuner og affaldsselskaber er indgået, der sikrer, at økologiske landmænd kan anvende det afgassede husholdningsaffald som gødning. Fosfor er en særlig problemstilling. Udvindingen fra jordens fosforlagre har en udløbsdato, og det er bydende nødvendigt at finde bæredygtige løsninger, der kan føre fosfor tilbage til landbrugsjorden i en form, som planterne kan bruge. Lige nu ligger der en stor P-ressource i byernes spildevand. Slammet fra rensningsanlæggene – eller biogødningen, som vi skal vænne os til at kalde den, er historisk no-go på økologisk jord. Ny forskning og større viden om kvalitet og indhold giver et godt grundlag for at revurdere denne og andre gødningskilder i det økologiske jordbrug.
K L I M A
11
Thises køer skal i løbet af de kommende tre år vinke farvel til soja og vænne smagsløgene til danske afgrøder som hestebønner, lupiner og ærter og sandsynligvis senere også forædlet græsprotein. Foto: Morten Telling
THISE UDFASER IMPORTERET SOJA Senest i 2023 satser Thise Mejeris landmænd på helt at droppe importeret soja som fodermiddel og erstatte det med danskproduceret proteinfoder KVÆGFODER Af Jakob Brandt og Karen Munk Nielsen Det er ikke kun danske forbrugere, som i disse år skal vænne sig til at ændre kosten i en mere
klimavenlig retning. Også køerne kan se frem til ændringer i deres foderblandinger, hvor importeret soja i stigende grad kommer på den sorte klimaliste. Det budskab er forstået på Thise Mejeri, som forventer, at andelshaverne helt har udfaset soja om senest tre år. Dermed kommer Thises andelshavere tættere på at opfylde det økologiske grundprincip om naturlige kredsløb. Udfasningen af soja udgør en væsentlig del af Thises bæredygtighedsstrategi for de kommende år. Allerede i løbet af 2021 begyn-
der knap halvdelen af mejeriets 75 landmænd med at erstatte importeret soja med danske hestebønner, lupiner og ærter og sandsynligvis senere også forædlet græsprotein, oplyser mejeriet i en pressemeddelelse. På baggrund af disse erfaringer træffer mejeriet den endelige beslutning om et totalt stop for soja. »Regnskovene, Jordens lunger, er under pres, og sojaproduktionen bærer en stor del af skylden for fældning af regnskov, som igen har store konsekvenser for klimaet. Importeret soja udgør en tredjedel af dansk landbrugs
LAD MALKEKØERNE LEVE LÆNGERE Et længere liv til malkekøerne vil ofte også påvirke bedriftens klimaaftryk positivt. Færre dyr og mindre uproduktiv tid mindsker den samlede udledning af metan fra køernes fordøjelse og gødning
BEDRE HOLDBARHED Af Karen Munk Nielsen Metan fra køernes fordøjelse og gødning er store kilder til udledning af klimagasser. Samlet set kommer 42 procent af landbrugets drivhusgasudledning fra disse to kilder. Metantab fra drøvtyggere er helt naturligt og skyldes deres biologi, men klimamæssigt gælder det om at få mest mulig mælk for udledningen. En malkeko taber ca. 6 pct. af foderets energi i form af metan, som bøvses op. Optimal fodereffektivitet og sunde køer giver det lavest mulige energitab. Men malkekøernes alder betyder også noget, forklarer kvæg- og klimakonsulent Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening: »Forestil dig en malkeko på fire år og en på
ti. I begge tilfælde er de første to år gået med at æde, vokse og udlede metan uden at producere en eneste liter mælk. Hvis du slagter disse to køer, har den første været uproduktiv i halvdelen af sit liv, mens den sidste kun har været det i 20 pct. af sit liv.« Med øget levealder følger en lavere udskiftningsprocent. Besætningens behov for kælvekvier - dvs. uproduktive dyr - bliver derved også mindre. På samme måde er forlænget laktation med til at mindske andelen af golddage i koens levetid. Strategier for bedre holdbarhed hos malkekøer er beskrevet i et nyt hæfte, Længe leve den økologiske malkeko, som Økologisk Landsforening har udgivet, og som kan ses på okologi.
samlede klimaaftryk, så der er behov for handling. Derfor ønsker Thise og landmændene bag mejeriet en meget hurtig udfasning af soja, senest om tre år,« siger Poul Pedersen, adm. direktør på Thise Mejeri. Den strategi falder i god jord hos markedschef for detailhandel, Henrik Hindborg, Økologisk Landsforening. Han forventer, at det bliver en generel tendens, at danske fødevarevirksomheder udfaser deres brug af soja. »Det handler om fældning af regnskov men også om, at det er hovedløst at transportere råvarer den halve jord rundt, når vi udmærket kan erstatte det med danske proteinafgrøder, siger markedschefen, der også forventer at se en udfasning af soja i det voksende sortiment af veganer- og vegetarprodukter på detailhandlens hylder: »Også der vil vi se, at soja bliver erstattet af lokalt dyrkede planteproteiner, og her kommer primært ærterne, som vi jo har en lang og stærk tradition for at dyrke i Danmark, til at spille en absolut hovedrolle. Alt peger i retning af, at økologiske planteavlere allerede fra den kommende vækstsæson skal overveje et større areal med proteinafgrøder på bekostning af foderkorn, og også undersøge mulighederne på markedet for bælgsæd til konsum.« Også Coop, som er hovedmodtager af Thises mejeriprodukter, er begejstret for planerne: »Det er fantastisk glædeligt, at Thise på denne måde begynder en rejse mod sojafri produktion. Selvom man kan købe certificeret soja, er det klart, at rent danskproduceret foder er den bedste garanti, hvis man vil sikre, at verdens skove ikke ryddes til sojadyrkning. Dette kan blive begyndelsen på en ny positiv bølge i dansk fødevareproduktion, hvor andre producenter forhåbentlig vil følge Thises eksempel,« siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.
VIRKEMIDLER, DER SÆNKER MÆLKEPRODUKTIONENS KLIMAAFTRYK • Bedre sundhed blandt kalve og kvier; øger sandsynligheden for sunde malkekøer og mindsker risikoen for produktionstab ved sygdom • Reduceret kælvningsalder; giver færre foderdage uden mælkeproduktion • Øget levealder hos malkekøerne; færre foderdage uden mælkeproduktion i koens levetid • Bedre sundhed hos malkekøerne; øger den enkelte malkekos effektivitet • Forlænget laktation; flere dage med mælkeproduktion, færre dage i den sårbare transitionsperiode, samt lavere udskiftningsprocent
Kvæg- og klimakonsulent Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening, har arbejdet med klimaoptimering på økologsike kvæggårde med fokus på mulighederne i længere laktation og længere levealder i malkestalden. Foto: Karen Munk Nielsen.
• Lavere udskiftningsprocent; behov for færre opdrættede kælvekvier • Optimeret grovfoderkvalitet; bedre foderudnyttelse og produktion.
12
K L I M A
LANDMAND, KEND DIT KULSTOF Kulstoflagring i jorden gavner klimaet, forbedrer potentielt jordkvaliteten og øger udbytterne, men kun meget få landmænd kender kulstofindholdet i deres jord KULSTOFBINDING Af Irene Brandt-Møller og Karen Munk Nielsen
»Kender du til indholdet af kulstof i jorden på din bedrift?« Sådan lød ét af spørgsmålene, som det internationale projekt Circasa har stillet til 9.000 danske landmænd. Af 1807 besvarelser, siger ni pct. ja, mens resten - 91 pct. - svarer nej. »Vi har undersøgt danske landmænds viden om kulstoflagring i jorden, fordi kulstoflagring potentielt kan kompensere for udledningen af klimabelastende gasser fra landbruget - eller for så vidt også fra andre sektorer,« siger professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, der præsenterede undersøgelsen på Plantekongressen 2020. Undersøgelsen afslører, at det først og fremmest er de store landbrug med over 1.000 ha jord, der har overblik over deres jords kulstofindhold. BASERET PÅ FORNEMMELSER Undersøgelsen formål var ikke at få kendskab
til kulstofindholdet i dansk landbrugsjord men at afdække den viden, danske landmænd ham om kulstoflagring i jorden. Og ovennævnte resultat afslører, at landmænd i højere grad baserer deres opfattelse af deres jords kulstofindhold på fornemmelser end på viden. Syv pct. vurderer, kulstofindholdet i deres jord er faldende, 40 pct. mener, det er stigende, selv om de som nævnt ikke har målt det. KENDER VIRKEMIDLER MEN SAVNER VIDEN Landmændene blev bedt om at tilkendegive deres vurdering af en række dyrkningspraksissers og arealanvendelsestiltags generelle evne til at lagre kulstof i jorden. Alle virkemidler havde kulstofbindende evne, og de fleste vurderede, at for eksempel græs i sædskiftet enten er meget effektiv eller effektivt. Tilførsel af husdyrgødning, permanente græsarealer, efterafgrøder og nedmuldning af halm fik også høj score. Til gengæld blev udtagning af tørvejord og tilførsel af biochar kun vurderet til at have effekt af ganske få landmænd. Når det gælder barrierer for at implementere øget kulstoflagring i jorden, efterlyser landmændene betaling for dette, de savner viden om afgrødevalg og overvågning, og de er usikre på, om en ændret dyrkningspraksis kan koste udbytte. Ifølge Jørgen E. Olesen kan kulstoflagring som minimum bidrage til en bedre jordkvalitet og muligvis samtidig forbedre udbytterne.
Jordens indhold af kulstof har afgørende betydning for jordens funktioner, og en øget indlejring af kulstof i jorden via planternes optagelse af CO2 har betydning for atmosfærens kulstofbalance. Foto: Mads Vinther
Det vigtigste er at styrke vejledningen og rådgivningen, men der er også et behov for at kunne måle, om ændret drift øger kulstofindholdet. - PROFESSOR JØRGEN E. OLESEN, AARHUS UNIVERSITET
»Men landmænds viden, erfaringer og hold-
ninger til kulstoflagring er afgørende for kulstoflagring som virkemiddel til at kompensere udledninger af drivhusgasser andre steder i produktionen. Det vigtigste er at styrke vejledningen og rådgivningen, men der er også et behov for at kunne måle, om ændret drift øger kulstofindholdet,« siger han. SÆT X VED KULSTOF Mange landmænd tager jordprøver hvert fjerde-femte år for at følge udviklingen i pH og de vigtigste plantenæringsstoffer i jorden. Det kræver derfor kun et X ud for humus/kulstof, når man bestiller sin analyse, for at få øget viden om kulstoflagringen. Hvorvidt kulstofindholdet går op eller ned kan ikke afgøres med en enkelt måling men skal følges over en årrække.
HER UDLEDER LANDBRUGET DRIVHUSGASSER Mens emissionerne i andre sektorer er faldet de senere år, er udledningen fra landbruget stagneret, så branchen nu står for næsten en fjerdedel af Danmarks samlede udledninger BÆREDYGTIG BALANCE Af Henrik Hindby Koszyczarek Det er umuligt at dyrke landbrug, uden der sker en udledning af drivhusgasser. Det fastslog Marie Trydeman Knudsen, forsker på Aarhus Universitet og medlem af Klimarådet, da Politiken for nylig interviewede hende om landbrugets stigende udledning af lattergas (N20). Et nyt studie viser nemlig, at udledningen af den potente drivhusgas er steget med 30 pct. fra 1980-2016, hvoraf det meste stammer fra landbruget. »Der er ikke nogen let løsning. Jeg beskæftiger mig med landbrugets klimapåvirkning hver dag. Det er umuligt at have en landbrugsproduktion, som ikke udleder metan og lattergas. Det er en del af den biologiske proces,« siger hun. Både nationalt og på globalt plan er land-
Der er ikke nogen let løsning. Jeg beskæftiger mig med landbrugets klimapåvirkning hver dag. Det er umuligt at have en landbrugsproduktion, som ikke udleder metan og lattergas. Det er en del af den biologiske proces. - MARIE TRYDEMAN KNUDSEN
brugsproduktion en af de helt store klimabelastninger, da der udledes drivhusgasser fra adskillige kilder: • Metan fra drøvtyggeres fordøjelse og gylle • Lattergas fra husdyrgødning samt omsætning af gødning og planterester i marken • Indirekte udslip af lattergas fra ammoniaktab og udvasket kvælstof fra jorden • Tab af kulstof fra jorden i forbindelse med
produktion og ændret arealanvendelse • Dræning og dyrkning af organisk jord • Direkte og indirekte energiforbrug såsom el, varme og brændstof CO2 er den svageste, men også mest udbredte drivhusgas, og det er den, som andre drivhusgassers effekt omregnes til, når man opgør de såkaldte CO2-ækvivalenter (CO2æ). De forskellige drivhusgassers levetid og opvarmende effekt varierer nemlig: Ét gram metan svarer således til 25 gram CO2, mens ét gram lattergas svarer til hele 298 gram CO2. ANDELEN AF EMISSIONER STIGER Herhjemme udleder landbruget ca. 10,6 mio. ton CO2æ årligt, hvilket svarer til 22,4 pct. af Danmarks samlede udledning – et tal, der for 10 år siden lå på 15,6 pct., men som er steget i takt med, at andre sektorer har formået at reducere deres udledninger. Tallet er enddda endnu højere, hvis man medregner sektorens energiforbrug og transport. På globalt plan står landbruget for ca. 14-18 pct. af al udledning fra menneskelige aktiviteter, men tallene afhænger af, hvor stor en del af fødevaresektoren og arealanvendelsen, man tæller med. Nogle studier vurderer, at tallet i virkeligheden er noget højere.
Hovedparten af udledningen kommer fra husdyrproduktionen, hvor lammekød, hummer og oksekød er de tre fødevarer med det største CO2-aftryk per kg produceret fødevare. Ét kg oksekød produceret i en typisk dansk intensiv produktion på stald udleder mellem 11 og 19 kg. CO2æ, mens ét kg danske grøntsager til sammenligning udleder 0,1-0,5 kg CO2æ.
KILDER TIL UDLEDNING De fem største kilder til udledning fra dansk landbrug er ifølge Aarhus Universitet: • Omsætning af foder, primært hos drøvtyggere, hvilket udleder metan (38 pct.) • Gødningshåndtering - udleder metan (18 pct.) • Gødningsudbringning - udleder lattergas (9 pct.) • Handelsgødning - udleder lattergas (9 pct.) • Afgrøderester - udleder lattergas (6 pct.)
K L I M A
13
SOLSKINSBONDE LAGRER KULSTOF I STOR STIL Mens oksekødproduktionen dagligt må stå for skud i klimadebatten, går Hereford-kreaturerne på Eskelyst i Vejle stille og roligt rundt på deres græsgange, der binder flere klimagasser, end kreaturerne udleder KULSTOFLAGRING Af Irene Brandt-Møller Michael Kjerkegaards landbrug, Eskelyst, hvor han producerer kød fra Hereford, får og grise, ligner ikke en gængs dansk landbrugsejendom, for trods dyreholdet er der ingen faste stalde på ejendommen. Alle dyr lever ude hele året med adgang til ly og læ i vinterhalvåret. »Det er et robust system, hvor vores indtjening ikke påvirkes af priserne på hverken foder eller udsæd. Vi kan klare os med et meget lille input samt en traktor og en kreaturvogn. Jeg har valgt denne form, fordi det giver mig et godt udkomme, og fordi det er sundt for dyrene at blive flyttet rundt mellem de forskellige græsgange,« fortæller han og tilføjer: »Og så synes jeg ikke, der er noget dejligere end at give køerne et nyt græsningsareal hver dag. De brøler, når jeg kommer forbi for at flytte hegnet, og jeg behøver ikke at jage med dem for at få dem ind på det nye stykke. De flytter sig hellere end gerne, og straks de er inde på det nye areal, sænker de klippebordet og går i gang med at græsse.« Hvert år sender han 100 kreaturer til slagteriet. De har aldrig fået andet end mælk og urte/kløvergræs, og mens de æder sig store og stærke på græsgangene i Vejle Ådal, binder de samme græsgange så meget kulstof, at det mere end opvejer de klimagasser, kreaturerne producerer, når de fordøjer foderet i vommen. Eskelysts klimahandlingsplan, der er udarbejdet af ØkologiRådgivning Danmark, viser en kulstofbinding på 1,2 t/ha om året. Samlet set viser handlingsplanen en klimabelastning på -3,69 kg CO2 pr. kg oksekød (2018). HOLISTISK PLANLAGT AFGRÆSNING Michael Kjerkegaard overtog jorden for en halv snes år siden. Agerjorden var hård og udpint efter uafbrudt konventionel planteavl med kunstgødning, fortæller han, men den blev lagt ud i permanent græs, og alene ved hjælp af sollys, vand og CO2 har fotosyntesen lagt tonsvis af god muld til ’solskinsbondens’ marker. Kreaturbesætningen er delt i to, hvor køer med ammekalve laver naturpleje for Vejle Kommune med fokus på arter og biodiversitet, mens slagtedyrene går på agerjord med fokus på tilvækst og græsproduktion. Michael Kjerkegaard styrer efter såkaldt holistisk planlagt afgræsning. Græsmarkerne er inddelt i mange mindre parceller med vandforsyning til hver parcel, så dyrene hver dag kan komme på en frisk græsgang. Når døgnet er omme, har dyrene ædt 60 pct. af græsset og urterne på parcellen, 30 pct. er nedtrådt og 10 pct. står tilbage. Dyrene går tæt og græsser intensivt i kort tid, og i de lange pauser mellem, at parcellerne afgræsses, regenerer græsset. Denne afgræsningsform giver høje udbytter, god tilvækst på dyrene og stor kulstoflag-
Michael Kjerkegaard er én af pionererne inden for holistisk planlagt afgræsning i Danmark, og klimaregnskaber for hans bedrift dokumenterer, at han - på trods af oksekødproduktion - har et negativt CO2-udledning pr. kg. produceret kød. Foto: Irene Brandt-Møller.
ring i jorden under marken, hvor mikrolivet og planterne uforstyrret år efter år bytter rodexudater og næringsstoffer. FLERE LÆHEGN – MERE KULSTOFBINDING Sidste år udvidede Michael Kjerkegaard sit areal, og de nye græsgange blev tilsået med en blanding af urter og græs, som er udviklet til holistisk afgræssede marker. »Det handler om at skabe en robust blanding af kløver, urter og græsser med forskellige egenskaber og præferencer, så vi - uanset om det er en våd eller en tør sommer - altid har fo-
der på marken,« fortæller han. I det kommende år fortsætter Michael Kjerkegaard med at udvikle sin ejendom i klimavenlig retning. »Vi skal i gang med at plante 4 km læhegn med i alt 8.000 planter. Det lægger tilsammen beslag på to hektar jord, men jeg har græs nok, og til gengæld får jeg den ejendom, jeg gerne vil have,« fortæller han. Med de kommende læhegn forbedres ejendommens samlede klimaregnskab yderligere.
OM ESKELYST • • • •
Hereford: 100 årskøer Får: 150 moderdyr Grise: 30 søer Afgræsser ca. 300 ha: heraf 150 ha vedvarende græs fordelt på fire lokaliteter, som afgræsses holistisk, og 150 ha naturarealer, som afgræsses i overensstemmelse med arealernes individuelle plejeplaner. • 2/3 af græs- og naturarealerne er forpagtet.
VIDEOER OM BÆREDYGTIG PRAKSIS
Se hvordan, fem økologiske landmænd gør en ekstra indsats for klima, natur og dyrevelfærd.
bæredygtigpraksis.dk Kreaturbesætningen er delt i to, hvor køer med ammekalve laver naturpleje for Vejle Kommune med fokus på arter og biodiversitet, mens slagtedyrene går på agerjord med fokus på tilvækst og græsproduktion. Foto: Irene Brandt-Møller.
14
D Y R E V E L F Æ R D
GÅRDSL AGTNING ER IKKE AKTUEL HOS DE STORE SL AGTERIER Trods de klare fordele for dyrevelfærden har de fleste økologiske grise stadig udsigt til at ende deres dage i fremmede rammer på et af landets større slagterier
Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Her skal stå en billedtekst. Foto: Morten Telling
MIKKEL HESSELAGER: ALLE DYR HAR RET TIL ET VÆRDIGT LIV ALLE DYR SKAL LEVE FOR LIVET Mikkel Hesselager har tidligere arbejdet som kok på gourmetrestauranterne Orangeriet og Geranium. Det inspirerede ham til ideen om et kødkoncept, som skal sikre at flere produktionsdyr får et værdigt liv, inden de ender på kødkrogen i et professionelt køkken, hvor kokkene har lært at bruge hele dyret, og hvor man går mere op i kvalitet og dyrevelfærd end kiloprisen. »Vores vision er, at alle dyr skal have et naturligt liv, og alle dyr skal have et formål med at leve. De skal ikke leve for at dø. De skal leve for livet,« siger Mikkel Hesselager, som af samme grund ikke handler med hvem som helst. »Det unikke ved vores koncept er, at alle de kokke, kantiner og landmænd, som vi arbejder sammen med, forstår, at det er en helhed at handle hos os. Man kan ikke være halvt med.«
Spis Min Gris har fået succes med velfærdskoncept, som blandt andet indebærer at alle grise, stude og køer slagtes på gården GÅRDSLAGTNING Af Jakob Brandt Under parolen: Alle dyr har krav på et værdigt liv, har Mikkel Hesselager og firmaet Spis Min Gris bevist, at det kan lade sig gøre at tænke mere dyrevelfærd ind i et kommercielt kødkoncept, som primært leverer kød til professionelle køkkener. Anført af ildsjælen Mikkel Hesselager har firmaet Spis Min Gris siden 2018 leveret velfærdsslagtet, økologisk oksekød til kantinekæden Food by Coor, som driver ca. 60 kantiner i Danmark. I efteråret 2020 kom det økologiske grisekød med i aftalen, og med udsigt til nye restaurantkunder i København er det en meget optimistisk Mikkel Hesselager, som efter et coronaramt 2020 kigger frem mod 2021 og et støt voksende salg. »Vi har lavet en aftale med Food by Coor, som fremover kun køber okse- og grisekød til kædens kantiner hos os,« siger Mikkel Hesselager. Han vurderer, at Spis Min Gris næste år får behov for yderligere 100 stude og han regner med at øge antallet af ugentlige slagtninger af svin fra 30 til 40. Det er stadig små tal i forhold til den samlede produktion, men både Spis Min Gris og Food
Mikkel Hesselager arbejder hele tiden for at forbedre dyrevelfærden bag Spis Min Gris-konceptet. Foto: Spis Min Gris by Coor mærker en voksende interesse for konceptet, som dyrevelfærdsmæssigt bygger en del oven på de økologiske regler. Grisene går ude hele året, så de har adgang til at rode i jorden. Søerne må ikke bruge næsering og alle dyr bliver slagtet i vante rammer på gården for at undgå en stressende transport til slagteriet. Til gengæld får landmanden en afregning, som ligger lidt over noteringen hos Danish Crown.
KUNDERNE ER STOLTE Den kompromisløse tilgang tiltaler Søren Kanne, der er divisionsdirektør i Food by Coor, der lover sine kunder, at de får tallerkner proppet med økologi, dyrevelfærd og klare holdninger til madspild og gode råvarer. »For os er det vigtigt, at dyrene har det godt, og at de kommer fra bæredygtige landbrug, som er med til at øge biodiversiteten i naturen, og vi oplever, at vores kunder køber ind på historierne om det gode griseliv. De er stolte over at støtte en produktion uden dyretransporter, og hvor grisene går hos deres mor, indtil de ikke gider mere,« siger Søren Kanne. Gårdslagtningerne forgår i samarbejde med små, lokale slagtehuse, og Coor-kantinerne får
Med en årlig produktion på næsten 25.000 grise er Hestbjerg Økologi landets største producent. Men selv om Bertel Hestbjerg er kendt for dyrevelfærdskonceptet Poppelgrisen, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, har han ingen aktuelle planer om at øge dyrevelfærden yderligere via gårdslagtninger. »Vi slagter ca. 500 grise om ugen, og jeg oplever ikke transporten til slagteriet som et stort problem, og hvis vi skulle slagte på gården, ville det jo også nærmest kræve, at vi etablerede et lokalt slagteri, siger Bertel Hestbjerg, og tilføjer: »Men hvis der kommer nogen, som kan løfte den opgave, er vi åbne for det.« Heller ikke grisene hos Frilands leverandører skal forvente, at de slipper for transporten til slagteriet i nær fremtid. Danish Crown-datterselskabets direktør Claus Hein oplyser, at et koncept omkring velfærdsslagtninger ikke er på tegnebrættet i øjeblikket.
leveret grisekødet som halve dyr. Spis Min Gris varetager al koordinering omkring slagtning og afsætning af kødet, så de tilknyttede landmænd kan koncentrere sig om at passe deres dyr. Grisene bliver produceret hos to fynske økologer, mens hovedparten af oksekødet kommer fra stude, der laver naturafgræsning rundt om i landet. »Vi køber også kød hos økologiske mælkeproducenter, og faktisk ser jeg lidt vores koncept som en redningsaktion for de tyrekalve, som mælkeproducenterne ikke har brug for, siger Mikkel Hesselager, som også har planer om at udvide konceptet med senere fravænning af kalve. EN POSITIV UDVIKLING Tankerne bag Spis Min Gris-konceptet falder i god jord hos Dyrenes Beskyttelse, og dyrlæge Cecilia Christensen Karstrup betragter det som en positiv udvikling, når Mikkel Hesselager melder om en voksende interesse for velfærdsslagtet kød. Dyrevelfærdsmæssigt er hun ikke i tvivl om, at gårdslagtning i vante rammer på marken eller i stalden er den klart mest skånsomme måde at komme herfra på. »Både grise og køer er flokdyr. Bare det at blive skilt fra flokken og læsset på en lastbil er både stressende og angstprovokerende for dyrene. På slagteriet kommer de til helt ukendte rammer med ukendte lyde og lugte af andre dyr, mens de står i venteboks, inden de bliver ført frem til bedøvelseskarussellen,« siger Cecilia Christensen Karstrup.
D Y R E V E L F Æ R D
15
LANDMAND: VI SKULLE HAVE GJORT DET FRA STARTEN
Hver dag i sommerhalvåret tager ammetanterne kalvene med på græs. Foto: Irene Brandt-Møller.
Da Gert og Anne Glob Lassen for over 20 år siden etablerede sig som mælkeproducenter på Ellinglund, overtalte rådgiverne dem til ikke at lade ammetanter passe kalvene, selv om det var deres ønske. Nu er ønsket blevet til virkelighed. KO OG KALV SAMMEN Af Irene Brandt-Møller Det seneste halvandet år har Anne og Gert Glob Lassen, Ellinglund ved Silkeborg, ladet ko og kalv gå sammen i mindst 14 dage efter kælvningen. Derefter overtager ammetanter kalvene. Det har givet mange erfaringer og mange gode oplevelser, fastslår de, da de her i efteråret er værter ved et velbesøgt åbent hus. »Det tog tyve år, før vi tog dette skridt, men vi skulle have gjort det fra starten, som vi ønskede det, da vi købte gården. Men alle rådgivere frarådede os at lade kalven gå sammen med koen eller en ammetante,« fortæller Gert Lassen, der har 370 krydsningskøer og derfor en større logistisk opgave med at sætte køer og kalve sammen i mælkefodringsperioden. KALVE FÅR FÆRRE KNÆK Kalvene går sammen med deres mor de første uger efter kælvningen, for hun tager sig trods alt bedre af kalven end ammetanterne gør. Her får kalven den helt nødvendige råmælk, som giver den en god start og forebygger diarre.
Det tog tyve år, før vi tog dette skridt, men vi skulle have gjort det fra starten, som vi ønskede det, da vi købte gården. Men alle rådgivere frarådede os at lade kalven gå sammen med koen eller en ammetante. - GERT GLOB LASSEN
Derefter bliver kalvene sat sammen med en ammetante, som de følges med, indtil de har opnået en alder og størrelse, så de kan klare sig selv uden mælk og på fuldfoder. Denne måde at opfostre kalvene på gør, at kviekalvene ikke får flere knæk på én gang, når de i en alder af ca. fem måneder lukkes ind i holdet med løbekvier. »Mange tør ikke binde an med at lade køerne passe kalvene af frygt for, at de bliver vilde. Vores dyr er godt nok ikke tamme, men de er heller ikke vilde. Når de går sammen med ammetanterne, vænner de sig til, at vi håndterer dem. Sammen med ammetanterne lærer kalvene at gå ud på græsgangen om morgenen og tilbage igen om aftenen,« fortæller Gert Glob Lassen.
Om vinteren går ammetanter og kalve i et nybygget hus, hvor store rundballer skærmer for vinterkulde og vind. SLAGTEKØER BLIVER MERE VÆRD Udover at kalvene får en bedre start på livet, får ammekøerne en bedre afslutning på deres. De er køer, som af den ene eller anden grund ikke længere skal insemineres, kælve og malke videre. I stedet for at sende dem direkte på slagteriet, får de lov til at passe kalve i en periode. »De gode ammetanter får lov at passe kalve, så længe de kan give mælk til kalvene. Derefter bliver de slagtet; men i mellemtiden har vi fået helt andre slagtekøer ud af dem. De får det samme fuldfoder, som malkekøerne, og i takt
med, at kalvene dier mindre og mindre, tager ammekøerne på, og bliver til gode slagtedyr,« forklarer Gert Lassen. INGEN UDSIGT TIL MERBETALING Gert Glob Lassen leverer mælk til Them Andelsmejeri, som han også er formand for. Han forventer ikke, at arbejdet med og den bedre velfærd, der følger af at lade kalven gå sammen med mor eller ammetante, på længere sigt vil føre til en merbetaling for mælken til landmanden. »Som mejeri har vi svært ved at lave produkter opdelt på gårdniveau. I stedet hjælper vi hinanden og mejeriet til at få en bedre profil på dyrevelfærd, siger Gert Glob Lassen.
Kalven går sammen med egen mor i mindst 14 dage efter kælvningen. Foto: Irene Brandt-Møller.
16
D Y R E V E L F Æ R D
SKOVLANDBRUG KØLER KØERNE I HEDEN Økologisk mælkeproducent Mads Helms har de seneste år plantet flere træer på sin ejendom, og det nyder hans kvæg godt af, især når temperaturen stiger SKOVLANDBRUG Af Mikkel Vognæs Pas på dyrene i varmen. Sådan lød rådet fra ØkologiRådgivning Danmark, som i den varmeste sommerperiode anbefalede mælkeproducenterne at vende køernes døgnrytme og lade dem græsse om natten og blive stalden om dagen. Et fornuftigt forslag, som imidlertid ikke var relevant for den midtjyske mælkeproducent Mads Helms, der har 800 økologiske malkekøer. Køerne har nemlig adgang til rigeligt med skygge på hans landbrug, der både har læhegn og skov, som køerne kan gå ind i. Og træernes skygge er køerne velundt. »En ko skal præstere det samme som en Tour de France-rytter, så lidt simpel skygge må være
et minimum. Køerne trives bedre i skyggen, og hvis en ko trives, så giver den mælk. Så simpelt er det«, siger Mads Helms, som i efteråret 2019 har plantet rødel, morbær, hvidpil og energipil på yderligere et areal for at skabe et såkaldt skovlandbrug, der kombinerer landbrugsdrift med træer og buske. Udover skygge giver træerne køerne mulighed for at bevæge sig i mere naturlige omgivelser. Øget dyrevelfærd er netop en af de mange potentielle fordele ved at etablere et skovlandbrug. Selvom skovlandbrug er et forholdsvist ukendt dyrkningssystem i Danmark, tyder erfaringer fra udlandet på, at også dansk landbrug kan drage nytte af det. Mads Helms ser masser af muligheder i skovlandbruget og opfordrer flere til at interessere sig for systemet men understreger samtidig, at grundig forberedelse er nødvendig. »Det kræver tid og ressourcer og kan derfor hurtigt blive en byrde,« siger han og anbefaler, at man eventuelt får hjælp til fx at hegne arealet og renholde det. NYT PROJEKT SKAL FREMME SKOVLANDBRUG Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram,
GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug, FØL, har i år bevilget i alt 14,9 millioner til det fireårige projekt ROBUST, hvis formål er at fremme skovlandbrug i Danmark.
Mads Helms’ malkekøer har adgang til rigeligt med skygge på hans skovlandbrug. Foto: Marendine Krainert Ladegaard.
NY PODCASTSERIE: LYT TIL LYDEN AF GODE LØSNINGER I »Fire økologer taler om bæredygtighed« får du vindens susen i de levende hegn, dyrenes gumlen og miljøvenlige løsninger i øregangen PODCAST Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen En bedaget, blå Ford-traktor bumler op ad en smal markvej. På traktoren sidder Christina Johansen på vej ud for at drive køerne hjem på gården Hvanstrup i Himmerland. Selv om dyrene kender lyden af traktoren og den daglige
rutine, har de bestemt ikke travlt med at komme ind i malkestalden denne grå efterårsdag. Lydscenen er sat i en af fire podcast-udsendelser, Økologisk Landsforening har produceret i projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Serien sætter fokus på, hvordan økologer arbejder for at få bæredygtighed og økonomi til at gå hånd i hånd. KØERNE ÆDER KUN GRÆS I seriens fjerde udsendelse er vi på en lydrejse i Himmerland. På gården Hvanstrup producerer Torsten Wetche og hans ansatte råvaren til Thises Græsmælk. Gårdens 125 køer får kun kløvergræs og ur-
Christina Johansen henter Hvanstrups 125 køer hjem til malkning. De lever udelukkende af det kløvergræs. Feed no food er et af emnerne i en ny podcastserie fra Økologisk Landsforening.
ter fra marken at æde. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet, som kan spises af mennesker. Princippet kaldes feed no food. Græsset har positive konsekvenser for mælkens indhold af sunde fedtsyrer, køerne får mere tid på græs, end økologireglerne foreskriver og dertil kommer, at de kælver på marken om sommeren. 3000 MÆTTE MUNDE FREM FOR 1000 Torsten Wetche vender med sin græsorienterede produktion den traditionelle tankegang om højst mulig mælkeydelse på hovedet. »For mig at se, drejer hele det her område med klima og fødevareproduktion sig om at have så effektiv en ressourceudnyttelse som overhovedet muligt. Efter min mening går man galt i byen, når man ser på, hvor meget man kan få ud af en ko eller en gris. Jeg mener, at man mere skal se på outputtet fra jorden: Hvor mange mennesker kan man brødføde fra det samme areal,« spørger den himmerlandske økolog. Gårdens marker kunne i teorien føde mellem 300 og 350 køer, som ud fra en kaloriemæssig betragtning igen kunne brødføde cirka 1.000 mennesker. Med de nuværende 125 køer og planteproduktion på det resterende areal, kan gården brødføde cirka 3.000 mennesker. MERE NATUR OG SMARTE KLIMALØSNINGER I de øvrige podcastudsendelser er der andre konkrete eksempler på landbrugspraksisser, der i den grad harmonerer med økologiens principper og FNs verdensmål. Michael Nielsen fra gården Lægaard syd for
Holstebro har blik for det vilde dyreliv omkring sine marker, hvor han har plantet ekstra mange læhegn og lader små hjørner rode og give refugier til alt fra bænkebidere til rovfugle. Planteavler Steen Nørhede dyrker ikke færre end syv afgrøder og 35 efterafgrøder i en og samme mark. I seriens tredje udsendelse møder vi lyden af snurrende motorer, der arbejder for en mere klimavenlig fremtid. Vi er i teknikrummet i Bjørn Rasmussens gårdbiogasanlæg i Vestsjælland. Her giver den afgassede gødning 10-15 procent bedre udbytte i marken samtidig med, at de drivhusgasser, der ellers ville fise op i luften, bliver indfanget og brugt til at producere grøn strøm.
FIRE ØKOLOGER TALER OM BÆREDYGTIGHED • Michael Nielsens læhegn giver mere natur og større udbytter • Steen Nørhedes forsøgsmark er rig på liv – over og under jorden • Bjørn Rasmussens biogasanlæg øger udbytterne og udleder færre klimagasser • Torsten Wetches græsmælk øger dyrevelfærden og sænker klimaaftrykket • Podcasten er produceret i projektet »Bedste praksis er bæredygtig Praksis«, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
I N S P I R A T I O N
17
Skovsgaards ærtemark er i år af sorten Mythic til foder, men godset har tidligere dyrket den lokale sort Lollandsk Rosin til konsum. Foto: Jannie B. Pedersen
FREMTIDEN BYDER PÅ STOR VARIATION AF ÆRTER Med blot tre hovednavne på sortslisten udfolder ærter slet ikke sit potentiale i Danmark. Der findes mange flere, og variation i farver, smag og konsistens bliver vigtig i fremtidens konsumproduktion GRØNNE PROTEINER Af Karen Munk Nielsen De kan være røde, gule, blå og grønne, store og små, og de kan være søde og bitre og smage af blomster, kål eller ingenting. Variationen i ærter er enorm, men herhjemme dyrker vi blot nogle få sorter til foder. Meget peger dog på, at
HVID LUPIN IMPONERER MEN MODNER SENT Den tyske sort Frieda har stået flot i forsøgsparceller i år, men høsten er sen, da det er en forgrenet sort HVID LUPIN Af Karen Munk Nielsen Hvid lupin har vakt interesse i Danmark, efter at tre sorter er blevet godkendt i Tyskland. Hvid lupins fordele er et højere udbytte end den mere udbredte smalbladet lupin, især på bedre jord, samt et højt fedtindhold på 10 pct. Sorten
vi fremover får mange – og gerne danske – ærter på middagstallerkenen. »Ærter er lige så stille gledet ud af markedet og forædlingen, men historisk har det været en vigtig proteinkilde for danskerne,« fortæller konsulent Jesper Fog-Petersen, Økologisk Landsforening, ved en markvandring i Skovsgaard Gods’ ærtemark på Langeland i juni. Her er parceller med fire forskellige sorter til konsum, men der er flere end 100 sorter at vælge mellem i genbanker og forædlingsprogrammer uden for landets grænser. Bl.a. er Sverige adskillige skridt foran Danmark på vejen mod en større lokal produktion af bælgsæd til konsum. Umiddelbart er der to måder at komme i gang med konsumærter på. Den hurtige er at dyrke de sorter, som allerede findes på marke-
Frieda imponerer da også i danske forsøgsparceller i år. Søren Lykke-Jensen, ØkologiRådgivning Danmark, besøgte forsøgene 14. september og konstaterer, at den Frieda næppe er høstklar før oktober, selv om planterne var gulgrønne, og enkelte bælge gule. »Der er en tendens til, at sorten er mere moden, der hvor den er iblandet havre, så det kan være en måde at fremskynde modning og høst på. Hvor sorten er i renbestand, er den desuden gået mere i leje,« siger økologirådgiveren. Produktchef hos DSV Frø, Betty Schmidt, forventer, at Frieda er opformeret til det danske marked i 2022. Hvid lupin har traditionelt været modtagelig for Antracnose, som er en meget tabsvoldende svampesygdom i lupin, men de nye sorter, Celina og Frieda fra DSV samt Victor Baer fra IG-Pflanzenzucht, har alle lav modtagelighed for Antracnose. I forsøg har hvid lupin i år givet udbytte mellem 32 og 55 hkg/ha. Også kikærter og linser har været dyrket i forsøg i år med noget lavere udbytte.
det i vores nabolande. Den langsomme er at opformere en lille portion ærter med særlige egenskaber fra en genbank, lyder det fra Jesper Fog-Petersen.
at fortælle. Desuden ruller vegetarbølgen, og virksomhederne har brug for nye og forskelligartede råvarer for at kunne tilgodese dette voksende segment,« forklarer Torben Blok.
VEGETARBØLGEN RULLER Også afsætningen kan tage to veje. Man kan enten finde en interessant sort og lave sin egen storytelling, eller man kan samarbejde med et firma og dyrke det, firmaet ønsker. Det kommercielle marked er fortsat begrænset, men Jesper Fog-Petersens kollega Torben Blok, markedschef for Food Service i Økologisk Landsforening, ser forskellige tendenser, der peger i retning af stigende efterspørgsel. »Der er generelt en nysgerrighed og konstant jagt efter nyheder i branchen - alle vil gerne have noget særligt og en god historie
ÆRTER I BLANDING MED HAVRE Ærter kan dyrkes i renbestand, hvor der ikke er ærtesyge, men måske endnu bedre i blanding med korn. Jesper Fog-Petersen anbefaler 80 pct. ærter og 20 pct. korn. »80 plus 20 giver ikke 100 men snarere 130 i forsøg. Ærterne giver fuldt udbytte, og kornet får man oveni,« forklarer Jesper Fog-Petersen, der anbefaler at samdyrke med havre, fordi fødevarevirksomhederne har fokus på allergener og ikke har lyst til at skulle deklarere en risiko for gluten i produktet.
FIRE ØKOLOGER TALER OM BÆREDYGTIGHED
Hør ny podcastserie fra Økologisk Landsforening. Bælge af Frieda øverst og Primadonna nederst 14. september. Foto: Søren Lykke-Jensen
bæredygtigpraksis.dk
18
I N S P I R A T I O N
FRYDENSBJERG TOG KONTROL OVER HØSTEN Med udsigt til en lang periode med bragende solskinsvejr kunne man tænke, at der ikke var nogen grund til at skårlægge korn forud for mejetærskningen. Ikke desto mindre er det, hvad Jan og Mads Volmar besluttede at gøre i år i alle korn- og ærtemarker. SKÅRLÆGNING Af Karen Munk Nielsen Rekordudbytter, ingen tørring, rene råvarer og efterafgrøder, der sætter fra land i uhørt tempo. Det er resultatet af årets høst på Frydensbjerg ved Brande, hvor Jan og Mads Volmer i år har skårlagt 250 ha korn og ærter forud for tærskningen. Blot 12 ha hvede stod endnu på roden, da regnen afløste det gode høstvejr midt i august. »Nu har jeg jo kun to dages erfaringer med at høste skårlagt korn, men det er helt vildt nemt at tærske,« konstaterede en begejstret Mads Volmar, da Økologisk Landsforening 6. august afviklede en markdemonstration på gården med 30 interesserede landmænd som deltagere.
Mejetærskerens 30 fod brede skærbord er til formålet erstattet af en nyindkøbt pickup med korte bløde gummifingre. »Det er bare at sænke pick up’en, så går resten af sig selv. Tirsdag høstede vi 23 ton byg i timen med 18 pct. vand. Det går stærkt,« siger han. Og måske lidt for stærkt nogle gange. Et kig i bunden af den kraftige halmstreng afslørede, at mejetærskeren spildte korn, og faren Jan Volmar ringede til sønnen i førerhuset for at få ham til at sænke farten. »Flowmåleren viser 76 hkg/ha, så han tror ikke på, den spilder,« griner Jan Volmar efter samtalen. Holder dette udbytte bare tilnærmelsesvis, slår det gårdens hidtidige rekordudbytte i vårbyg med mange længder. UKRUDT ER IKKE ET PROBLEM Mejetærskerens kapacitet øges betragteligt med skårlægning, fordi udlæg og ukrudt i afgrøden mister saftspændingen. Ukrudt er ikke noget stort problem på gården, men Volmar vil gerne dyrke aggressive efterafgrøder som for eksempel rødkløver, og det bliver noget nemmere nu. »Vi ensilerer et stort slæt på en kraftig efterafgrøde. Det leverer vi til et biogasanlæg, der veksler det til lidt penge og megen biogasgylle,« forklarer Jan Volmar.
Mads og Jan Volmar, Brande, har i år skårlagt 250 hektar korn og ærter og høstet dem med pickup. De har aldrig høstet så rene og tørre afgrøder før. Foto: Mikkel Vognæs BRUG FOR SYSTEMSKIFTE På den måde bliver skårlægning af korn blot ét led i Frydenbjergs samlede strategi for udvikling af en markdrift, der nyttiggør efterafgrøderne, genererer mere gødning til korn og raps, øger udbyttet, og udnytter ressourcerne maksimalt. En god ide, mener planterådgiver Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, der taler varmt for systemet:
Vi har brug for et systemskifte i økologisk planteavl. Alt for ofte ser vi svage efterafgrøder og en tilsvarende stærk bestand af rodukrudt, og det er en giftig blanding. Med skårlægning kan man få efterafgrøderne tidligere i gang, så de lukker for ukrudtet og giver optimale forhold for næste afgrøde.«
SKÅRLÆGNING KICKSTARTER POSITIV KÆDEREAKTION Det handler om mere end en nem og hurtig høst, når økologiske planteavlere skårlægger korn til modenhed. Tidlig høst kan flerdoble efterafgrødernes positive virkning i sædskiftet SKÅRLÆGNING Af Karen Munk Nielsen Interessen for skårlægning af økologisk korn er steget markant i år. Det bekræfter både rådgivere og maskinstationer. Skårlægning nogle dage før tærskning giver en kontant omkostning på 400-500 kr. pr. hektar, og kræver måske også maskininvesteringer, men de potentielle gevinster er betydelige. Selv om de er sværere at sætte pris på end omkostningerne, er konsulent i ØkologiRådgivning Danmark, Michael Tersbøl, ikke i tvivl om, at tiltaget vil give en økonomisk gevinst i mange tilfælde – hvis man forstår at udnytte de nye muligheder, det giver. »Det er fascinerende nemt og hurtigt at høste skårlagt korn, men bedre udnyttelse af mejetærskerens kapacitet og en renere råvare er kun en lille del af historien. Der er en større mening med skårlægningen, som handler om
hele sædskiftets funktion og succes: stærke efterafgrøder,« påpeger han. HAVNER I HØSTKLEMME Michael Tersbøl taler om en ’høstklemme’, som mange planteavlere havner i hvert år på denne tid. Vejrudsigten bestemmer suverænt, hvornår markerne bliver ryddet, og dermed hvornår efterafgrøderne får plads og lys til at vokse. Er høstvejret ustadigt, ender det i en giftig cocktail af svage efterafgrøder, opformering af rodukrudt og behov for at bekæmpe det mekanisk. Får man omvendt høstet og etableret efterafgrøder tidligt, går den omvendte proces i gang. »Når kornet har under 30 pct. vand, stopper fotosyntesen og kulstofbindingen, så sollyset i august bliver slet ikke udnyttet optimalt. Vi kunne få en aktiv plantevækst og binde masser af kulstof og kvælstof i en efterafgrøde, hvis kornet kunne høstes omkring 1. august. Efterafgrøder sået i første tredjedel af august binder tre gange mere kvælstof end efterafgrøder sået i sidste tredjedel af august,« argumenterer Michael Tersbøl. En kraftig efterafgrøde undertrykker ukrudt og giver god forfrugtsvirkning. Den kan evt. ensileres og bruges som mobil grøngødning eller til biogasanlæg i bytte for flydende gødning.
Skårlægning er led i en ny samlet strategi for planteavlen på Frydensbjerg, hvor efterafgrøder skal spille en langt større rolle end hidtil. Mads Volmar, tv, er imponeret over så nemt og hurtigt, det er at tærske skårlagt korn. Til højre ses økologirådgiver Michael Tersbøl. Foto: Mikkel Vognæs
I N S P I R A T I O N
19
Anne og Mark Hardebol er frontløbere i Danmark, når det gælder low input mælkeproduktion. Omkostningerne er skåret ned til et minimum på deres økologiske malkekvægsbedrft, og resultatet er sunde dyr og bedre økonomi. Foto: Julie C. Henriksen
HER ER LAV YDELSE IKKE ET PROBLEM Mælkeproducent Mark Hardebol, Ribe, er vant til, at naboerne ryster på hovedet ad ham, men selv er han ikke i tvivl: Græsbaseret mælkeproduktion er vejen frem GRÆSFODRING Af Julie C. Henriksen, Økologisk Landsforening Mark og Anne Hardebols 170 malkekøer er nogle af de få i landet, der ikke æder korn og kraftfoder. Deres ration består kun af græs, ensilage og halm. Derfor ligger den årlige ydelse på beskedne 4.000 kg EKM/ko. Til gengæld er udgifterne reduceret markant sammenlignet med tiden før omlægningen til lavinput-økologi i 2017. Især det lave ydelsesniveau kan være svært at forstå for andre mælkeproducenter, og Mark og Anne oplever, at der bliver rystet lidt på ho-
vedet ad dem. Men noget tyder på, at synet på deres system er ved at ændre sig. Interessen for det, de gør, vokser, og 25 interesserede landmænd og konsulenter deltog i august i et bedriftsbesøg hos parret arrangeret af Økologisk Landsforening og Foreningen for holistisk planlagt afgræsning, HOPLA. »Når man først er i gang med holistisk afgræsning, ændrer interessen for ydelsesniveauet sig. Det er mere en mental omstilling end en praktisk omstilling,” fortæller Mark Hardebol om den markante ændring, bedriften har gennemgået. HENTER DET MESTE FODER PÅ MARKEN Mark og Anne Hardebol har tidligere drevet konventionel mælkeproduktion med staldfodring, men syntes hurtigt, at der var meget i produktionen, der hverken gav mening eller økonomisk overskud. Tidligere producerede de 170 jerseykøer ca. 10.000 kg EKM/ko, men mælkepengene blev ædt op af udgifter til maskiner, foder, dyrlægeregninger osv. De søgte
derfor inspiration til at ændre produktionen og stødte blandt andet på Puregraze, et hollandsk koncept, hvor principperne er optimal afgræsning og lavt input. Inspireret heraf omlagde de til økologi med holistisk afgræsning i 2017. Før omlægningen var Mark og Anne involveret i næsten samtlige hændelser hos køerne: kælvning, råmælkstildeling, fodring osv., men i dag klarer køerne det meste selv. De kælver på marken om foråret og passer selv kalven de første døgn. De henter i videst muligt omfang selv deres foder på marken, så staldfodring med ensilage begrænses mest muligt. Også kvier, tyre og goldkøer afgræsser holistisk. Anne og Mark Hardebols bank gav dem tre år til at bevise, at de kunne få økonomi i et system baseret på lavt input og maksimal afgræsning. Det er lykkedes. Trods den markant lavere ydelse er økonomien bedre efter omlægningen. De har ikke behov for at investere i maskiner og bygninger, og det øger sikkerheden i ejendommen og begrænser risikoen.
Samtidig er nettoafkastet højere end tidligere, da udgifterne er så begrænsede.
MÆLKEPRODUKTION HOS HARDEBOL Mark og Anne Hardebol driver en økologisk malkekvægsbedrift ved Ribe med fokus på lave omkostninger og maksimal afgræsning. • 203 ha inkl. skov • Græs er eneste afgrøde • Holistisk græsmarksdrift • 170 Jerseykøer • Ydelse: 4.000 kg EKM, 5,6 pct. fedt, 4,0 pct. protein • Sæsonkælvning • Levealder, køer: 6,4 år • Udskiftningsprocent: 22
ØKOLOGISK LANDSFORENING AGRO FOOD PARK 15 l 8200 ÅRHUS N TLF. 87 32 27 00 WWW.ØKOLOGI.DK