Dyrevelfærd - ideer til bedre dyrevelfærd for fjerkræ by Økologisk Landsforening

DYREVELFÆRD Inspiration til hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for bedre dyrevelfærd

Ideer til bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Dyrevelfærd - Inspiration til hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for bedre dyrevelfærd Tekst Tina Bøje Clausen, ØkologiRådgivning Danmark og Iben Alber Christiansen, Økologisk Landsforening Korrektur Karen Munk Nielsen og Julie Rohde Birk, Økologisk Landsforening Faglige input Toke Munk Schou, Niels Finn Johansen og Jette Søholm Pedersen, Økologi Innovation SEGES. Desuden en stor tak til alle de økologiske æg- og slagtekyllingeproducenter, der har bidraget til kataloget med et væld af praktiske erfaringer og betragtninger Layout Mai Tschjerning Simonsen, Økologisk Landsforening Tryk Skive Offset & Emballage 1. udgave 2020. Dyrevelfærdskataloget er udgivet af Økologisk Landsforening med støtte fra Fjerkræafgiftsfonden

IDEER TIL BEDRE DYREVELFÆRD FOR FJERKRÆ Hvorfor et dyrevelfærdskatalog? Dyrevelfærd og landbrug FODRING 1. Giv frisk græs STALDMILJØ

2. Brug rapshalm som strøelse 3. Sæt små lucerneballer i stalden 4. Opsæt varmevekslere 5. Anvend en strømaskine UDEAREAL

6. Skjul mellem udgangshuller og beplantning 7. Plant frugttræer i hønsegården 8. Tilbyd vand i hønsegården 9. Etablér korridorer med græs 10. Tilsæt urter i græsblandingen MANAGEMENT

11. Brug kunstige kyllingemødre 12. Skab en tryg opstart for kyllinger 13. Luk tidligt op til udearealer 14. Hæng en vægt op i stalden 15. Klip træer og buske MOBILE LØSNINGER

16. Brug mobile stalde til ægproduktion 17. Brug mobile stalde til slagtekyllinger

HVORFOR ET DYREVELFÆRDSKATALOG? Med dette katalog vil vi give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug med en helhedsorienteret tankegang kan øge indsatsen for bedre dyrevelfærd. Kataloget indeholder ideer til, hvad der praktisk kan gøres her og nu for at øge dyrevelfærden i opdræt-, æg- og slagtekyllingeproduktioner. Økologiske landmænd, som har implementeret de forskellige ideer, fortæller om deres erfaringer og giver et konkret bud på, hvordan dyrevelfærdstiltaget kan sættes i værk hos andre landmænd. Dyrevelfærdskataloget vil på Økologisk Landsforenings hjemmeside okologi.dk, løbende blive opdateret med nye ideer og tiltag. Har du en god ide til, hvordan det økologiske jordbrug kan bidrage til øget dyrevelfærd, er du velkommen til at kontakte os. Det er ikke al dyrevelfærd, der kan måles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug fører an og fortsat tager et dedikeret ansvar for at:

SÆNKE SYGDOMSNIVEAUET

ØGE DYRENES ROBUSTHED

FORBEDRE NATURLIGE LIVSMULIGHEDER

God læselyst! Med venlig hilsen Økologisk Landsforening

DYREVELFÆRD & LANDBRUG DYREVELFÆRD KAN ANSKUES UD FRA TRE PERSPEKTIVER: BIOLOGISK FUNKTION Er dyret fri for sygdom og skader, producerer det tilfredsstillende (æg, tilvækst mv.), er det i passende huld, og reproducerer det sig? Hvordan er landmandens omsorg og pasning? Bliver dyret overvåget, og bliver der grebet ind, når det er nødvendigt og relevant? FØLELSER Primært frihed for stress, smerte og ubehag, f.eks. halthed, sår og skader, samt mulighed for positive oplevelser, som frisk luft, sol, fødesøgning og sociale relationer. Heri indgår også dyrenes fremtoning og dermed respons på de forhold, landmanden giver dem. NATURLIGHED Heri indgår, at dyret har mulighed for at udføre deres naturlige adfærd, f.eks. lede efter egnede foderemner (fouragere), støvbade/udføre fjerpleje, bevæge sig frit og hvile efter behov. Det er bredt anerkendt, at dyr har behov for en vis grad af ”naturlighed” – f.eks. lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og hos pattedyr mulighed for at die som små. PERSPEKTIV OG ØKOLOGI En af de vigtigste målsætninger for et økologisk husdyrhold er at give dyrene gode vilkår i overensstemmelse med deres adfærdsmæssige behov. Økologer ønsker at sætte barren højere end det nuværende niveau, vel vidende, at der ofte følger mere arbejde samt et større ansvar med. Ved at lade opdrættet møde forskellige udfordringer fra en tidlig alder, f.eks. forskellige fodermidler og forskelligt underlag på udearealet, rustes de bedre til det økologiske voksenliv. I økologisk husdyrproduktion arbejdes der hele tiden på at øge vægtningen af naturlighed, men samtidig ikke gå på kompromis med perspektiverne biologisk funktion og følelser.

FODRING GIV FRISK GRÆS

Virkning: Frisk grovfoder er et vigtigt supplement til det koncentrerede fjerkræfoder af flere grunde. Det fylder og giver mæthed samtidig med, at det tilfører andre næringsstoffer og smagsoplevelser end korn- og proteinfoder. Endvidere giver det dyrene beskæftigelse - især hvis udfodringen sker flere gange dagligt. Det bidrager desuden til at holde tarmfloraen sund. Tildeling af frisk græs i sommerperioden fremmer hønernes naturlige fødesøgningsadfærd og ædelyst, og giver god beskæftigelse. Foto: Iben A. Christiansen

PRAKSIS Niels Riis, Hinge ved Hadsten, er ægproducent med cirka 18.000 æglæggende høner i etageanlæg. Ud over æglæggerne har han eget opdræt af hønniker ligeledes i etagesystem. I sommerperioden, hvor der er græs på markerne, høster han dagligt 400 kg frisk græs til hønerne. Græsset findeles i en mikser og udfodres derefter på verandaen med et automatisk hængebanesystem. Der er ingen tvivl om, at hønerne nyder at æde græsset og rode efter især insekter i det. Ud over at se den ivrige aktivitet hos hønsene og deres tydelige nydelse ved at få frisk græs tildelt, så er det en fordel at kunne producere eget grovfoder som supplement til det koncentrerede foder. Hønernes gevinst er beskæftigelse, og alt bliver ædt op. FAKTA Det nævnes ofte, at man skal være forsigtig med at tildele store mængder græs til høns, da det kan påvirke det generelle foderoptag og sænke æglægningsprocenten. Høns er enmavede dyr men har brug for varieret kost, så græs er godt i moderate mængder. Æglæggende høners primære foder skal være energitæt og let fordøjeligt. Ud over de helbredsmæssige fordele ved at tildele frisk græs giver det samtidig hønen mulighed for at udføre en naturlig adfærd i form af fødesøgning og beskæftigelse, så der er mindre sandsynlighed for, at negative adfærdsmønstre som fjerpilning, opstår.

STALDMILJØ BRUG RAPSHALM SOM STRØELSE

Virkning: Rapshalm er velegnet som strøelse, fordi den er tør og porøs. Rapshalmen giver hønerne beskæftigelse, mulighed for naturlig adfærd såsom fødesøgning og støvbadning, en bedre luftkvalitet og færre trædepudesvidninger.

Tør strøelse er en af de vigtigste parametre for et godt staldmiljø. Foto: AJ Energi

PRAKSIS Jørgen Lodberg, Holstebro, opdrætter cirka 600.000 hønniker årligt i et etagesystem. Ud over opdrættet har han cirka 9.000 æglæggere, der ligesom opdrættet går i etageanlæg. I staldene bruger Jørgen Lodberg rapshalm som strøelse. Rapshalmen bliver varmebehandlet og dernæst presset til piller, som halv-crosses, inden de spredes i husene. Der strøs et lag på cirka 2,5 cm ud i stalden. Jørgen Lodberg har erfaring med, at denne type halm er lettere at holde tør og porøs end mange andre typer, idet fugten lægger sig under rapshalmen. Selvom luften kan være fugtig, vil strøelsen alligevel føles tør i overfladen. FAKTA Strøelsens kvalitet er en vigtig faktor for god dyrevelfærd hos høns. Er strøelsen interessant, stimulerer den fødesøgningsadfærden. Tør strøelse er ligeledes befordrende for støvbadning, der holder eksempelvis lus ude af fjerdragten. En porøs og tør strøelse er ideel til både fødesøgning og støvbadning, hvilket netop er den type beskæftigelse, der er vigtig for høner, og som er med til at mindske sandsynligheden for, at uønskede adfærdsmønstre som fx fjerpilning, opstår. Ud over de tydelige velfærdsfordele ved tør strøelse forbedrer det også luftkvaliteten, da ammoniakfordampningen er lavere end ved våd strøelse. Herved mindskes risikoen for skader på hønernes luftveje og øjne.

STALDMILJØ SÆT SMÅ LUCERNEBALLER I STALDEN Virkning: Pressede lucerneballer mindsker forekomsten af fjerpilning, da de stimulerer hønens fødesøgningsadfærd og giver beskæftigelse til aktive høner. Derudover fungerer lucernen som et supplement til foderet, som dermed bliver mere alsidigt sammensat.

Ved at placere varmebehandlede lucerneballer i opdrætsstalden kan flere af hønnikernes behov opfyldes. Foto: Tina B. Clausen

PRAKSIS Henrik Christensen ved Givskud opdrætter cirka 16.000 hønniker. Ved 17 ugers alderen overføres størstedelen til egne æglæggerstalde. I opdrætsstalden placerer Henrik et par små lucerneballer med varmebehandlet, finsnittet lucerne, der er presset hårdt sammen. De fungerer som adspredelse, supplerende grovfoder og som hvilested. FAKTA Fødesøgningsadfærden hos fjerkræ er til stede fra klækningstidspunktet og fortsætter i hele hønens levetid med at være den primære beskæftigelse i dagtimerne. Da der er stor motivation for at udføre fødesøgning, er det vigtigt at give fjerkræet materiale eller fødeemner, der kan tilfredsstille dette behov. Lucernen er spiselig og fintsnittet, så det tager tid for fjerkræet at komme igennem en balle. Den tid, fødesøgningshak er rettet imod en lucerneballe, bliver ikke brugt til at udøve fødesøgningshak mod artsfæller. Da fødesøgningshak rettet mod artsfæller hurtigt kan lede videre til fjerpilning, kan man forvente, at lucerneballerne reducerer risikoen for fjerpilning. Fjerkræ kræver en varieret kost og kan godt lide de fleste typer grovfoder. Lucerne er en fin kilde til protein, energi, mineraler og vitaminer.

STALDMILJØ OPSÆT VARMEVEKSLERE

Virkning: Anvendelsen af en varmeveksler i stalden hos slagtekyllingerne giver en tør og porøs strøelse. Dermed giver det mulighed for beskæftigelse, naturlig adfærd i form af fødesøgning og støvbadning, færre trædepudesvidninger og mindsket forekomst af ammoniakskader på luftveje og øjne. Varmt og tørt miljø er en vigtig parameter for daggamle kyllinger. Varmevekslere kan hjælpe med at holde strøelsen tør. Foto: Rokkedahl

PRAKSIS Mark Rokkedahl ejer Rokkedahl Landbrug A/S ved Nibe, der er en slagtekyllingeproduktion med både konventionelle, fritgående og økologiske slagtekyllinger. Årligt slagtes der cirka 1.500.000 økologiske slagtekyllinger. De daggamle kyllinger ankommer til en opvarmet stald, hvor de er hele deres leveperiode, indtil de transporteres en kort tur til eget slagteri. Når de daggamle kyllinger ankommer, skal gulvtemperaturen være omkring 35 grader for at opnå den bedste start for kyllingerne. Hos Rokkedahl bruges varmevekslere til at varme stalden op. Varmeveksleren fungerer således, at den varme luft i stalden bruges til at opvarme den kolde luft, der strømmer ind udefra. På den måde er der et konstant godt indeklima for kyllingerne. FAKTA De daggamle kyllinger skal have ca. 35 grader for at klare sig, når de ankommer til stalden. Varmeveksleren sørger for, at stalden er varmet op til den ønskede temperatur, hvilket styres af en computer.Når kyllingerne er blevet fuldfjerede, vil det især være vigtigt at have en tør og porøs strøelse, så der ikke opstår trædepudesvidninger, og så kyllingerne har mulighed for at holde sig beskæftiget med eksempelvis fødesøgningsadfærd eller støvbadning. Derudover vil en tør strøelse reducere dannelsen af ammoniak og derved forbedre luftkvaliteten i stalden. Ved at reducere ammoniakudledningen fra strøelsen reduceres forekomsten af skader på luftveje og øjne forårsaget af højt ammoniakindhold i luften. En ekstra bonus ved varmeveksleren er, at den bruger mindre energi til at varme kyllingestalden op end andre tilgængelige varmekilder.

STALDMILJØ ANVEND EN STRØMASKINE

Virkning: Ved løbende at tilføre tør strøelse i verandaen vil denne forblive attraktiv, og stimulere både støvbadningsog fødesøgningsadfærd.

En strømaskine er velegnet til at vedligeholde en tør strøelse i verandaen langs hønsehuset. Foto: Månsson.

PRAKSIS Axel Månsson ved Brande driver grøntsagsproduktion og har samtidig en ægproduktion med cirka 200.000 æglæggende høner. Alle æglæggerstalde er udstyret med verandaer som overgang mellem stald og udearealer. I fugtige perioder kan strøelsen i verandaen blive våd og beskidt, når hønerne dagligt bevæger sig ind og ud mellem hus og udeareal. Derfor suppleres der med tør halm, når strøelsen vurderes at være fugtig. Der køres med en strømaskine langs verandaen, som kan kaste strøelsen ind ad udgangshullerne. Det er både hurtigt og effektivt. FAKTA Våd strøelse klasker sammen og er ikke attraktivt for en høne at skrabe i. Ved at tilføre tør strøelse til verandaen i våde tider, vil strøelsen i størstedelen af hønsehuset kunne holdes tør, da hønerne slæber mindre vand med ind. Fødesøgning og støvbadning er to typer naturlig adfærd, som hønen er stærkt motiveret for at udføre. Derfor kan det virke stressende på høner ikke at have mulighed for at udføre denne adfærd. En tør og porøs strøelse vil være attraktiv og mindske stress eller kedsomhed, da det giver hønen mulighed for netop at udføre fødesøgning eller støvbadning. Derfor er det vigtigt at strøelsen så vidt muligt holdes tør og porøs hele året, også når vejret byder på regn eller sne.

UDEAREAL SKJUL MELLEM UDGANGSHULLER OG BEPLANTNING

Virkning: Ved at opstille kubikkasser, andre flytbare elementer eller buske i området mellem udgangene og beplantningen, giver man hønsene mulighed for at finde skjul og tryghed tæt på stalden. På den måde forventes det, at flere høns trækkes ud i hønsegården.

Et åbent areal mellem stald og hønsegårdens beplantning virker som en barriere for hønsenes lyst til at opholde sig på udearealet. Foto: Vallø Slot

PRAKSIS Vallø Slot ved Køge har ægproduktion i etageanlæg på to ejendomme med cirka 12.000 høner pr. bygning. Derudover har de eget opdræt, også i etageanlæg. For at gøre området mellem udgangshullerne og den første beplantning mere overskuelig for hønerne, er der opsat kubikkasser. Kubikkasserne er oprindeligt anvendt til transport af grøntsager, men når de vendes på hovedet, fungerer kasserne som skjul i overgangen fra udgangshuller til beplantningen. Det er tydeligt, at hønerne bruger kasserne, og at der kommer flere høns ud i hønsegården, efter at kasserne er taget i brug. Grunden til, at beplantningen ikke går helt ind til huset, er at jorden på arealet af sundhedshensyn udskiftes mellem hvert hold. FAKTA Da høns er naturligt bytte for rovfugle, er de konstant på vagt over for disse. Derfor foretrækker de at opholde sig i nærheden af skjul i form af buske eller træer. Det åbne areal mellem udgangshullerne og beplantningen i en hønsegård, kan være stor og derfor en barriere for, at hønsene tør gå ud. Sætter man noget flytbart op, der kan virke som skjul på dette areal, vil flere høns sandsynligvis trække ud og sprede sig i hønsegården. Det behøver ikke være kubikkasser, der anvendes. Nogle anvender europapaller, der to og to stilles op ad hinanden som et omvendt V og sættes sammen med reb eller lignende. Dette har samme effekt og giver hønsene mulighed for at søge skjul eller tryghed, når potentielle farer truer.

UDEAREAL PLANT FRUGTTRÆER I HØNSEGÅRDEN Virkning: En attraktiv hønsegård motiverer hønsene til at komme udenfor. En beplantning med frugttræer og buske stimulerer hønsenes naturlige fødesøgningsadfærd, supplerer deres foder og fungerer som beskæftigelse, så forekomsten af uønsket adfærd mindskes.

En tilplantet hønsegård med buske og træer tilbyder et attraktivt miljø, hvor høner kan søge ly og føde, og udføre naturlig adfærd. Foto: Iben A. Christiansen

PRAKSIS Svend Erik Hjuler Rasmussen, Korsmedergaard ved Randers, har cirka 12.000 æglæggende høner. Æggene afsættes bl.a. til supermarkeder, og via egen gårdbutik. Svend Erik Hjuler har plantet kirsebærtræer, solbærbuske, hyld, æble-, pære- og elmetræer i hønsegårdene. Tilplantningen er sammensat på en sådan måde, at de mere næringskrævende og næringstolerante typer som hyld, kirsebær og solbær, er plantet tættest på stalden. Længere væk fra husene, hvor gødningstrykket er mindre, er der plantet æble, pære og elm. Hønsene bruger træer og buske som ly for rovfugle og dårligt vejr, og som skygge for sol og læ for vind. Samtidig æder hønerne en del af den nedfaldne frugt. De plukkede frugter og bær fra beplantningen i hønsegården sælges i gårdbutikken. FAKTA En vel planlagt beplantning i hønsegården stimulerer hønsenes naturlige fødesøgningsadfærd og resulterer i mere udeliv. Hønerne får en varieret fødesammensætning og kan selv hente en del af deres foder i hønsegården. Lækre bærbuske og træer trækker hønsene ud i hønsegården. En god fordeling af hønsene i udearealet kan opnås ved at have fokus på beplantningens funktion. Næringstolerante bærbuske og frugttræer kan med fordel sættes tæt på udgangshullerne, hvor gødningstrykket er størst. Rækkeplantning sikrer, at hønerne både har godt overblik over arealet og kan føle sig trygge. Når hønsene opholder sig på udearealet og er beskæftiget der, vil forekomsten af uønsket adfærd som fjerpilning og aggression reduceres.

UDEAREAL TILBYD VAND I HØNSEGÅRDEN

Virkning: Vand bidrager til en attraktiv hønsegård, som får flere høner til at opholde sig ude, bl.a. fordi de ikke behøver at gå ind for at drikke. Etableres vandet et godt stykke ude i hønsegården, vil hønerne komme længere ud, hvilket giver en bedre fordeling af høner og anvendelse af hønsegården. Drikkevand i hønsegården får hønerne til at fordele sig og bruge udearealet mere aktivt. Foto: Månsson

PRAKSIS Axel Månsson ved Brande driver grøntsagsproduktion og har samtidig en ægproduktion med cirka 200.000 æglæggende høner. I hønsegården er der sektioner med vandstrenge, hvilket gør, at der er vand tilgængeligt i hele udearealet. Der er højst 150 meter mellem vandstederne. FAKTA Æglæggende høner drikker meget vand, og det er vigtigt, at de har adgang til vand hele tiden. Derfor vil en hønsegård med vand være mere attraktiv end en hønsegård uden. Ved at sørge for at vand er tilgængeligt i hele hønsegården, kommer hønerne længere ud, og de bruger dermed en større del af det tilgængelige areal.

UDEAREAL ETABLÉR KORRIDORER MED GRÆS Virkning: Korridorer med lavt græs imellem rækker af træer giver mulighed for, at hønen kan se langt og dermed opleve hønsegården som mindre stressende. Når hønen føler sig tryg og har overblik over omgivelserne, tør den bevæge sig længere væk fra huset, hvilket giver en bedre fordeling af høns og anvendelse af hønsegården.

Træer og buske i hønsegården skaber tryghed, men udsyn og overblik er også vigtigt for hønerne. Foto: Månsson

PRAKSIS Axel Månsson ved Brande driver grøntsagsproduktion og har samtidig en ægproduktion med cirka 200.000 æglæggende høner. Hønsegårdene har alle træer som beplantning. Træerne er placeret i lange rækker, og der er korridorer med græs imellem dem. Græsset slås med jævne mellemrum, hvilket gør, at der altid er frisk græs til rådighed, og at hønerne kan se langt langs med trærækkerne. FAKTA Hønen er et byttedyr, og derfor er den frygtsom af natur. Høner holder især øje med rovfugle, når de befinder sig på udearealer. Et godt overblik kan skabe tryghed, og gøre det lettere at orientere sig om eventuelle farer. Derfor er det en god idé med åbne græskorridorer imellem træerne. Det giver hønerne mulighed for at se langt, og samtidig for hurtigt at kunne søge ly i vegetationen ved tegn på farer. En fordel ved at slå græsset løbende er, at der hele tiden er nyt, frisk græs til rådighed, som hønerne kan fouragere i og af.

UDEAREAL TILSÆT URTER I GRÆSBLANDINGEN

Virkning: Tilsætning af urteog/eller vildtblandinger i græsblandingen skaber nysgerrighed hos kyllinger og trækker dem udenfor. Urterne tiltrækker også insekter, som kyllingerne vil forsøge at fange, hvilket stimulerer deres fødesøgning og giver motion. Bevægelse udvikler deres muskulatur, så risikoen for skader reduceres. Ved etablering af en græsmark til kyllinger tilsættes urteog/eller vildtblanding. Foto: Gothenborg

PRAKSIS Lars og Lone Hedegaard driver Gothenborg ved Them med en økologisk slagtefjerkræproduktion bestående af gæs, bronzekalkuner, flere forskellige andetyper og skovkyllinger. Her koncentrerer vi os om skovkyllingerne. Lars og Lone Hedegaard har cirka 10.000 skovkyllinger i mobile huse, som er placeret på marken tæt på skov. Allerede få dage gamle får kyllingerne adgang til voliere, og i 3-4 ugers alderen, når de kan beskytte sig selv mod kragefugle, får kyllingerne fri adgang til mark og skov under åben himmel. FAKTA Fødesøgning er en naturlig adfærd hos slagtekyllinger. Derfor er det godt at have et attraktivt udeareal, hvor de har mulighed for at finde fødeemner. Ved at tilsætte en urteblanding eller en vildtblanding vil der være forskellige typer planter, kyllingerne kan vælge imellem, hvoraf nogle kan være meget attraktive og givetvis vil være med til at trække kyllingerne ud i arealet. Derudover vil en højere biodiversitet i græsmarken også have en positiv effekt på antallet af insektarter og det samlede antal insekter i marken. Kyllingerne vil bruge tid på at fange insekter og vil samtidig motioneres. Det giver mulighed for naturlige adfærdsmønstre og mindsker risikoen for skader ved hurtig vækst. Slagtekyllinger vokser hurtigt, og for at undgå skader er det vigtigt, at de bevæger sig og styrker deres muskulatur, så deres ben kan bære den tiltagende kropsvægt.

MANAGEMENT BRUG KUNSTIGE KYLLINGEMØDRE

Virkning: En naturlig start på livet giver robuste kyllinger, og senere høns. Tryghed giver mindre frygtsomhed over for ukendte objekter eller lyde, og mindsker derved risikoen for især stress og klumpning. Forekomst af fjerpilning mindskes, da kyllingemødrene er med til at adskille inaktive og aktive kyllinger. Kunstige kyllingemødre kan forbedre forholdene for kyllingerne ved at skabe særligt lune og mørke skjul til kyllinger, der hviler. Foto: Tina B. Clausen

PRAKSIS Henrik Christensen, Givskud, opdrætter cirka 16.000 hønniker. Ved 17 ugers alderen overføres størstedelen til egne æglæggerstalde. I opdrætsstalden har Henrik Christensen indsat kunstige kyllingemødre. Den kunstige kyllingemoder er en kasse med varmelegemer, som kyllingerne kan kravle ind under. De er placeret således, at kyllingerne har nem tilgang til vand og drikke lige uden for den kunstige kyllingemoder. Temperaturen under kasserne styres via en computer og falder gradvist i takt med at kyllingerne vokser og selv kan holde varmen. FAKTA Kyllingers naturlige adfærd er at søge ind under deres moder, når de skal have varmen, føler sig utrygge, og når de trænger til hvile. En kunstig kyllingemoder kan bidrage med varme og tryghed og give plads til hvile.

MANAGEMENT SKAB EN TRYG OPSTART FOR KYLLINGER

Virkning: Et afgrænset, blødt og varmt areal, giver kyllinger en mild start på livet, der minder om naturlige forhold med en kyllingemoder. Det giver robuste, trygge kyllinger, der er mindre bange for ukendte objekter eller lyde og mindsker risikoen for stress og klumpning. Forekomst af fjerpilning kan også reduceres, da inaktive og aktive kyllinger opdeles. Ved at indrette stalden med mindre plads i starten skal kyllingerne kun forholde sig til et lille areal. Det giver tryghed og ro. Foto: Gothenborg

PRAKSIS Lars og Lone Hedegaard driver Gothenborg ved Them, der har en økologisk slagtefjerkræproduktion bestående af gæs, bronzekalkuner, flere forskellige andetyper og skovkyllinger. Her koncentrerer vi os om skovkyllingerne. Lars og Lone Hedegaard har cirka 10.000 skovkyllinger i mobile huse, som er placeret på marken tæt på skov. Husene er indrettet med en slags kunstig kyllingemor, opbygget med varmelamper, halmballer og presenning, når kyllinger ankommer. Allerede få dage gamle får kyllingerne adgang til voliere, og i 3-4 ugers alderen, når de kan beskytte sig selv mod kragefugle, får kyllingerne fri adgang til mark og skov under åben himmel. Her går de indtil de er omkring 90 dage, hvorefter de slagtes. FAKTA Ved at indrette stalden med mindre plads i starten skal kyllingerne kun forholde sig til et lille areal. Varmelamper forsyner kyllingerne med varme inden de udvikler fjer. Halmballerne flyttes gradvist udad, så kyllingerne langsomt tilvænnes et større areal. Det giver tryghed og ro i stalden. Når fjerdragterne er udviklet, åbnes der til udearealet. Her giver et mobilt hegn tryghed og mulighed for gradvist at udforske. Når kyllingerne har vænnet sig til udearealet, løftes hegnet, så de kan færdes frit, men har mulighed for at søge tilbage i tryghed under hegnet. Denne gradvise tilvænning gør kyllingerne trygge. Det betyder, at de kan udføre fødesøgning og støvbadning i tryghed ved hurtigt at kunne søge skjul for rovfugle i det mobile hønsehus eller under vegetationen. Da slagtekyllinger vokser hurtigt, er det er vigtigt, at de bevæger sig, så deres muskulatur styrkes.

MANAGEMENT LUK TIDLIGT OP TIL UDEAREALER Virkning: Ved at lukke kyllingerne ud i en tidlig alder har de længere tid til at vænne sig til udelivet. Det betyder, at flere hønniker i opdrætsperioden forventes at gøre brug af udearealerne. Adgang til udearealet giver mulighed for naturlig adfærd som fødesøgning og støvbadning.

Høns er vanedyr og ved at vænne kyllinger til udearealet tidligt i deres liv, forventes de at gøre mere brug af arealet. Foto: Tina B. Clausen

PRAKSIS Jørgen Lodberg, Holstebro, har et hønnikeopdræt i etager, hvor han producerer cirka 600.000 hønniker årligt. Derudover har han cirka 9.000 æglæggere, der ligesom opdrættet går i etageanlæg. Når kyllingerne er omkring fem uger gamle, åbner han for adgang til udearealet. Tidspunktet er sæsonafhængigt, idet der åbnes for kyllingerne ved 4-5 ugers alderen i sommerhalvåret og ved 6 uger i vinterhalvåret. Jørgen Lodberg har succes med at få en stor del af sine hønniker til at bruge hønsegården og komme helt ud i den fjerneste ende. Jørgen Lodberg mener, at kyllingernes tidlige adgang til udearealerne er en faktor i forhold til, at de som hønniker og senere æglæggere elsker at komme ud, og fordeler sig på hele udendørsarealet. FAKTA Mange faktorer spiller en rolle i hønsenes brug af udearealer. Tidlig tilvænning forventes at være én af dem. Da høns er vanedyr, tager det tid at indføre noget nyt i deres daglige rutiner, men ved at præsentere udearealet i en tidlig alder, får de længere tid til at vænne sig til brugen af det. Hvis man vænner kyllinger i opdrættet til at bruge udearealet, vil de også bruge det senere i livet. I hønsegården er der mulighed for at udføre en række naturlige adfærdsmønstre. Det meste af en hønes dagligdag består af fødesøgning, og i hønsegården er der rig mulighed for dette. Hønsene renser desuden deres fjerdragt ved at støvbade i jorden i hønsegården.

MANAGEMENT HÆNG EN VÆGT OP I STALDEN

Virkning: Placeres en frithængende vægt i stalden, vil hønerne naturligt hoppe op på den. Ved hele tiden at holde øje med vægten, er det muligt at reagere hurtigt, hvis dyrene mistrives og indføre tiltag, så der igen kommer balance i høneflokken.

En frithængende vægt i hver flok giver mulighed for at følge flokkens udvikling og reagere, hvis der opstår vægttab pga. mistrivsel. Foto: Månsson

PRAKSIS Axel Månsson ved Brande driver grøntsagsproduktion og en ægproduktion med cirka 200.000 æglæggende høner. Alle æglæggerstalde er udstyret med frithængende vægte, som hønerne flittigt hopper op på. På denne måde er det muligt hele tiden at følge med i vægten gennem hønens levetid. Vægtens data indsamles løbende, og ved mindste udsving undersøges den pågældende stald. Ud over at holde øje med vægten registreres alle fravigelser fra den normale dagligdag for hønerne samt deres adfærd. FAKTA Hønens vægt er vigtig at holde øje med. Et pludseligt vægttab kan blandt andet skyldes forringet foderkvalitet, stress eller frygtsomhed. Uanset årsag er vægttab ofte en indikator på, at hønen ikke trives. Det første der sker, når en høne mistrives, er at dens vægt falder, og dernæst falder ægvægten. Herefter vil hønen være stresset, begynde at miste fjer og til sidst stoppe ægproduktionen. Er det nået så vidt som til fald i ægproduktion, kan det være svært at rette op på igen. Et vægttab kan også være tegn på sygdom i flokken. Det er derfor vigtigt at kunne reagere hurtigt ved tegn på ændringer i vægten, da det let kan gå galt og i værste fald ende med dødsfald. Holdes der øje med vægten i flokken, er det muligt at reagere hurtigt, finde årsagen, iværksætte tiltag og herved minimere konsekvenserne.

MANAGEMENT KLIP TRÆER OG BUSKE

Virkning: Når hønsegården er attraktiv, vil der være stor motivation hos hønsene for at komme ud. Jævnlig klipning af træer og buske vil bidrage til at stimulere hønsenes naturlige fødesøgningsadfærd, supplere deres foder og fungere som beskæftigelse, så ”positiv velfærd” fremmes og forekomsten af uønsket adfærd mindskes. Daglig/jævnlig klipning af buske og træer i hønsegården med en almindelig hækkeklipper tiltrækker hønsene. Foto: Tina B. Clausen

PRAKSIS Hos Ingeborg Holm nær Brørup har hendes godt 9.000 høns af typen Lohmann Brown-Lite, adgang til en hønsegård med forskellige typer beplantning. Der er blandt andet rækker med pil, og det er netop disse pilerækker, hun har tænkt ind som supplement til hønsenes grovfoderforsyning. FAKTA God planlægning af beplantningen i hønsegården stimulerer hønsenes naturlige fødesøgningsadfærd og resulterer i mere udeliv. Hønsene får en varieret fødesammensætning og kan selv hente en del af deres foder i hønsegården. Der kan dog forekomme perioder, hvor plantedækket på jorden er hårdt afgræsset eller tørt og derfor ikke fremstår attraktivt for hønsene. Daglig/jævnlig klipning af buske og træer i hønsegården med en almindelig hækkeklipper tiltrækker i høj grad hønsene, og det er ikke kun pga. plantematerialet, men også larver og insekter, der ryger ned på jorden. Det giver anledning til aktivitet og beskæftigelse. Når hønsene opholder sig på udearealet og er beskæftiget, vil forekomsten af uønsket adfærd såsom fjerpilning, reduceres.

MOBILE LØSNINGER BRUG MOBILE STALDE TIL ÆGPRODUKTION

Virkning: Den mobile produktion gør, at hønerne løbende får frisk græs og beskæftigelse. Hønerne kan udføre naturlig adfærd i form af fødesøgning og støvbadning og kan bevæge sig til nye områder. Dyrene vil altid være tæt på huset, hvilket giver tryghed ved tegn på rovfugle, skygge på en varm dag og et tørt område på en våd dag. Den primære værdi af mobile systemer er en større naturlighed for dyrene, men også en større integration af markbrug og husdyrhold. Foto: Topkærgaard

PRAKSIS Kim Qvist, Lene Hummel Qvist samt Anders og Sille Qvist Duus ejer Topkærgaard lidt uden for Aarhus, hvor de har cirka 1.500 æglæggende høner opstaldet i campingvogne. Campingvognene ryddes for indhold, males og fyldes med siddepinde, vandbeholder, foderautomat og redekasser. De flyttes nemt til et område med frisk græs, når der er ædt op på lokaliteten. Hønerne kan godt lide kløvergræs, så flytningen sker cirka en gang om ugen. FAKTA Det er naturligt for hønen at bruge en stor del af de vågne timer på at skrabe samt løbende at bevæge sig til nye områder efter føde. Derfor er en mobil løsning med til at fremme hønens naturlig adfærd. Støvbadning er også en aktivitet, hønen er meget motiveret for at udføre, og de har altid mulighed for at udføre denne adfærd på et tørt sted under vognen. En høne er et nemt bytte for rovfugle, og derfor er det vigtigt, at de kan søge ly, når der er rovfugle på himlen. Det kan de hurtigt gøre, fordi der altid er frisk føde omkring vognen, hvor de derfor opholder sig. På en græsmark kan der være langt til skyggende vegetation, så når solen står højt på himlen, kan hønerne trække i skygge under eller ved siden af det mobile hønsehus. Den mobile løsning kan kombineres med andre typer husdyr. Det kan fx være at lukke høns ind på et afgræsningsareal, hvor der tidligere har gået køer, da de vil sprede køernes gødning, når de leder efter insekter. Dette tilgodeser desuden hønernes fødesøgningsadfærd.Der findes en række forskellige mobile løsninger til æglæggende høner. Husk, at både miljø- og økologiregler skal overholdes.

MOBILE LØSNINGER BRUG MOBILE STALDE TIL SLAGTEKYLLINGER

Virkning: Ved at flytte slagtekyllingeproduktionen ud på marken får kyllingerne stimuleret deres naturlige adfærd såsom fødesøgning, støvbadning og det at bevæge sig til nye områder eller at hoppe op på grene. Samtidig udvikles deres muskulatur, så risikoen for skader fra den hurtige vægtøgning reduceres. Mobile systemer til kyllinger bidrager til at gøre det mere attraktivt for kyllinger at bruge udearealet og dermed udfolde deres naturlige adfærd. Foto: Gothenborg

PRAKSIS Lars og Lone Hedegaard driver Gothenborg ved Them med en økologisk produktion af slagtefjerkræ bestående af gæs, bronzekalkuner, forskellige andetyper samt skovkyllinger. Fokus i det følgende er skovkyllingerne. Gothenborg producerer cirka 16.000 skovkyllinger i mobile huse, som er placeret på marker tæt på bedriftens skove. Husene er indrettet med en slags kunstig kyllingemor opbygget med varmelamper, halmballer og presenning, når kyllingerne ankommer. Allerede få dage gamle får kyllingerne adgang til voliere, og i 3-4 ugers alderen, når de kan beskytte sig selv mod kragefugle, får de fri adgang til mark og skov. Her går de, indtil de er omkring 90 dage, hvorefter de slagtes. FAKTA Skovkyllingen er af racen Norfolk Black, der trives godt i skoven. Ved at vælge den mobile løsning kan man nemt flytte hønsehuset tæt på skov eller krat, så man imødekommer skovkyllingen med dens naturlige levested. Slagtekyllinger vokser relativt hurtigt. For at undgå skader er det vigtigt, at de bevæger sig og styrker deres muskler. Når kyllingerne opdrættes i mobile huse nær tillokkende vegetation, motiveres de til at bevæge sig uden for huset, hvilket bidrager til at styrke deres muskulatur. Derudover har de god mulighed for at udføre naturlig adfærd som fødesøgning og støvbadning. Vegetationen skaber tryghed, fordi dyrene hurtigt kan skjule sig i det mobile hønsehus eller under træer og buske, når der er tegn på rovfugle.