Magasinet Økologisk nr. 27 - sommer 2014

ØKOLOGISK

# 27 SOMMER 2014

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Mennesker, Mad & Miljø

BAG OM RÅVAREN

JORDBÆR ØKO-REJSER

MED KØBENHAVN OG AARHUS SOM STARTPUNKT

TEMA ØKOLOGI DU KAN OPLEVE

JUICEMESTER MADS BO ELSKER UKRUDT. FOR ØKOLOG MOGENS HANSEN ER DET ÆRKEFJENDEN. MØD DE TO MIDT I KAMPZONEN:

UKRUDTSKRIGEN

Nye øko-produkter | Bag om foreningens arbejde med øko-spisemærket | Grillopskrift med blomkål | Guide til øko-is | Mød et medlem | Tre juiceopskrifter

www.friland.dk

TI L AG

RD BO E

G SM OD

T

ØKO 2

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

ØKOLOGISK

FRA OPLEVELSE TIL INDLEVELSE

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

# 27 SOMMER 2014

Ansv. redaktør Direktør Paul Holmbeck, ph@okologi.dk.

Redaktør Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.

Skribenter ud over redaktøren Line Skouboe, lsk@okologi.dk.

Mette Truelsen, mtr@okologi.dk.

Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk.

Fotografer ud over redaktøren Forside: Uffe Kjær, momentfotografi.dk.

Anders Schønnemann, www.schonnemann.dk.

Rishi, www.happyliving.dk.

Layout Mai Tschjerning Nielsen, mtn@okologi.dk.

Tryk Rosendahls, www.rosendahls.dk.

Oplag 4000 styk.

Annoncer DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

Abonnement Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

Medlemsskab Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

Næste nummer Økologisk nr. 28 udkommer 7. oktober 2014.

Økologien skal opleves. Det ved vi fra mange års erfaringer med at udvikle de forudsætninger, som gør det muligt at lægge om til økologi, uanset om det er i landbruget eller i et køkken.

Men det handler om mere end blot at få nydelsen og den spontane fornøjelse ved at klappe en gris og mærke stemningen på landet. Skal det rykke, skal vi rystes ud af vores vante forestillinger og vaner. Skal vi vågne op og få øje på alvoren og mulighederne, så skal den økologiske verden sanses, smages, føles, tænkes, reflekteres, tales og fordøjes. Det sker ikke med ét. Der skal mere til.

Det kræver møder med steder og mennesker, mennesker af kød og blod, som deler deres historier med den ægthed, at historien aldrig er hverken enkel eller rosenrød, men præget af en vilje og erfaring. Økologiens praktiske omstændigheder skal ind under huden, og når det er bedst, sker det ved at deltage og opleve at gøre en forskel.

Det er intensivt og krævende, måske er det dyrt, hvis det er et kursus, som skal betale vikaren for de tabte arbejdstimer, for værterne og underviserne. Måske sker det frivilligt, fordi nogen bare ikke kan lade være. Og i skolerne begynder det at ske med et ’Haver-til-Maver’forløb hen over sæsonen, hvor børnene dyrker og koger deres grønne resultater. De elsker det, og det gør en forskel.

STIK F ­ INGRENE I JORDEN Når de ansatte i foreningens Foodserviceteam skal arbejde med kantinepersonaler og deres projekter med at omlægge køkkener, så lader de dem også opleve økologien først. Køkkenfolket får en solid tur ud i landskabet af øko-

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

loger, får fingrene i jorden og varerne i gryden.

Alle sanser og fornuftens store kapacitet er i sving. Og resultatet er, at der går en prås op for de fleste: Alt fra jord til bord hænger sammen.

Det handler om meget mere end oplevelse, det handler om indlevelse og om indføling.

Når kødet forsvinder fra kedelige udskæringer i frosne plastikposer og bli’r til levende, legende, sansende og begavede væsner, så vågner vi og forstår betydningen af dyrevelfærd, før dyret lader livet og bli’r til steg.

Vi forstår, hvordan kemiske gifttåger ikke har noget at gøre i en verden af liv, som skal skabe de myriader af levende relationer, der er bestanddelen af en mangfoldig, sund og levedygtig natur. Vi forstår, at vi skal skabe de nødvendige kredsløb i den lokale verden, så vi undgår at lægge beslag på alverdens tropiske soyamarker til dyrefoder. Kredsløb, hvor vi kan returnere vores affald eller overskud til den muldjord, som vi ikke alene træder på, men som er det vigtigste af alt – sammen med vandet og luften. ÅBN OP FOR RUMMELIGHEDEN Holder vi hus på den rette måde, er der en fremtid både for vores jord, vores klima og det hav, som burde kunne levere uendelige mængder af friske havdyr. Alt dette forstås bedre med sanserne end med utallige, todimensionelle og skræmmende tv-programmer.

Vi lukker af foran firkanten, mens vi åbner op for rummeligheden sammen med landmanden og kogekonen, når duften, fuglesangen og livsgejsten kommer i samklang med fornuften.

Det kan lyde som et forførisk projekt. Nuvel, ingen af os kan vel sige os fri for den dybe glæde, der ligger i udsigten til at blive forført, når bare etikken og udsigten til kærligheden er på plads. Verden er et godt sted, den har alt, hvis vi vel at mærke holder hus, passer på og forstår at bruge alle vores sanser. De lyver ikke. Vel mødt!

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

3

6 INDHOLD TRE GODBIDDER FRA VORES TEMA:

ØKOLOGI DU KAN OPLEVE

6 14

36 TEMA 6 12 14 18 21 22

Reportage: Ukrudtskrigen Rå rodfrugter rykker – tre opskrifter og tips fra juiceeksperten Rejseguide 1: Øko-tur fra København Rejseguide 2: Øko-tur fra Aarhus Læsertilbud: Ophold på østtysk øko-gods Guide til frokoststeder med økologisk spisemærke

BAGGRUND, NYHEDER OG OPSKRIFTER UKRUDTSKRIGEN Juiceeksperten Mads Bo elsker rodfrugter og ukrudt i sine drinks, mens rodfrugtsøkologen Mogens Hansen bekriger uønsket vækst på sine marker. Vi sendte Mads Bo i praktik hos Mogens – læs, hvad han lærte.

TO REJSEGUIDER Du får to konkrete forslag til en forlænget weekend med start i enten København eller Aarhus. Ideer til en weekend med fuld skrue på øko-oplevelserne.

30 32 38 40 42 46 48 50 51

Nyt & noter Nyt om bøger + sæsonens bog med grillopskrift Konventionelle vs. økologiske jordbær Baggrund: Du får flest giftrester i frugt fra udlandet Fødevarefusk: Interview om aroma- og tilsætningsstoffer Kølig guide til økologisk is - tre rene isoplevelser Bønnefest! Sommersprød opskrift + viden om bønner Set på farten: Økologisk siddepude med speltfyld Fem hurtige til Mette Touborg, Lejres borgmester

FRA DIN FORENING

22 4

FROKOSTGUIDE Her får du seks forslag til lækre sommerfrokoster hos spisesteder med det økologiske spisemærke.

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

3 5 26 34 50

Leder af Per Kølster, foreningens formand Bliv medlem - eller hjælp andre til at blive det Baggrund: Foreningens arbejde med øko-spisemærket Resultater skabt af Økologisk Landsforening Mød et medlem: Mette Sabroe Bitsch

VIL DU OGSÅ GERNE OPLEVE MERE ØKOLOGI I DIN HVERDAG?

ER DU AL LE MEDLEMREDE ?

Fortæl ge rne din m or, far, bror e ller din na b o , at de også k an melde s ig i Økologis ind k Landsfo rening og hjælpe med at få mere økologi i Danmark .

BLIV ØKO-VEN WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM Økologi gør en forskel. Vær med til at bakke op om Økologisk Landsforenings arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde.

Sammen sikrer vi bedre dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift. Det koster kun 230 kr. om året.

Du får også tilsendt magasinet ØKOLOGISK med masser af viden om økologi.

Juicemanden Mads Bo bruger planter som brændenælder og vejbred i sine drikke. De selvsamme planter betragter rodfrugtsøkologen Mogens Hansen som ubrugeligt ukrudt, når de skyder op på markerne med gulerødder og pastinak.

6

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

REPORTAGE FRA SLAGMARKEN

UKRUDTSKRIGEN Mogens på Gartneriet Marienlyst ved alt om, at det kræver præcision og strategi at nedkæmpe en fjende, for han bekriger sejlivet ukrudt. Derimod putter juicemesteren Mads Bo med stor glæde de næringsrige ukrudtsplanter i sin friskpressede ’livseliksir’. Vi satte landmanden og ukrudtsentusiasten i stævne midt på den økologiske slagmark.

TEKST: Line Skouboe / FOTO: Uffe Kjær/Momentfotografi

Mogens Hansen bukker sig ned og hapser en blomsterlignende gevækst.

- Det her er en mælde, som er et meget almindeligt ukrudt herude på markerne. Når der kommer varme nok, bliver den hurtigt op til en meter høj, forklarer Mogens Hansen.

Hans brune negle afslører med det samme, hvem der er landmanden af de to mænd. De nærstuderer begge rækkerne af spæde gulerodstoppe, hvor små ukrudtsplanter bryder markens snorlige orden.

- En METER høj, gentager Mads Bo Pedersen tydeligt begejstret ved tanken om, hvad en meter ukrudt kan give til næringsindholdet i en grøntsagsjuice.

For juicemesteren er ukrudt en potentiel guldgrube af vitaminer og mineraler, men for økologiske avlere som Mogens Hansen er det en tidskrævende og ressourceslugende fjende, som skal udslettes for ikke at stjæle lys, vand og næringsstoffer fra afgrøderne.

Modsat en konventionel avler, som sprøjter ukrudtet væk med pesticider, er der ingen let løsning for en økolog. Han må luge, brænde

og radrense for at komme alle de rebelske og sejlivede ukrudtsplanter til livs.

FALSK SÅBED SKAL SNYDE FJENDEN Mogens leder Mads Bo hen til en bar mark for at vise ham, hvor slaget mod ukrudtet starter.

Et godt angreb er som bekendt det bedste for-

”Ofte spirer pastinakkerne mellem klokken et og to om natten, så vi er tit ude og brænde ukrudt klokken elleve eller tolv om aftenen.”

- MOGENS HANSEN om en af angrebsstrategierne i ukrudtskrigen

svar. Så slaget begynder med en forebyggende indsats, allerede før frøene sås.

- Lige nu kigger vi på nogle bede, hvor der ikke er sået noget endnu. Det kaldes et falsk

såbed. Det er faktisk noget, vi bruger rigtig meget. Vi kan godt have sådan nogle bede til at ligge tomme i en måned eller halvandet her i foråret, før vi overhovedet begynder at så i dem. For vi prøver på at komme af med det meste ukrudt inden, forklarer Mogens.

Først kører Mogens eller en af hans folk igennem bedet med en såkaldt bedhøvl. Høvlen smider de øverste tre centimeter jord op i luften, så de ukrudtsfrø, der ligger i de øverste lag, får en lyspåvirkning. Når der kommer en regnbyge, begynder frøene at spire. Derefter ”høvles” marken igen igennem med bedhøvlen, så de spirende ukrudtsfrø i de øverste lag af jorden bliver revet løs. Den maskinelle angrebsstrategi gentages så hver tiende dag, indtil gulerodsfrøene sås.

Den mekaniske kamp er unødvendig i den konventionelle produktion. Her bruger landmændene i stedet kemi mod ukrudtet, når gulerødderne er kommet op af jorden.

De konventionelle landmænd bruger typisk også frø, som er bejdsede med svampemidler: Mere kemi, der beskytter frøene mod svampeSOMMER 2014 / ØKOLOGISK

7

Præcision er helt afgørende, når en økolog skal bekrige ukrudtet med sine maskiner.

angreb nede i jorden, som kan finde sted, hvis der for eksempel kommer kulde og regn, efter at frøene er sået. Og hen i efteråret, når gulerødderne er blevet store, kører den konventionelle landmand typisk ud og sprøjter mod svamp for at holde toppene grønne og friske.

- Hvad gør I så i den økologiske produktion, spørger Mads Bo. - Vi gør ingenting. Vi lader naturen råde.

Men det handler utroligt meget om have en sund afgrøde, som har fået de næringsstoffer, den skal have og ikke for meget. Vi bruger kun organisk materiale, som jordens levende organismer omsætter til næringsstoffer i et tilpas tempo, forklarer Mogens.

I konventionelle gartnerier bruger man letopløselig kunstgødning for at få en hurtigere vækst og et højere udbytte, men til gengæld er afgrøden også meget mere udsat for angreb.

LANGSOM VÆKST = MERE SMAG - Så de økologiske gulerødder har altså et stærkere immunforsvar, spørger Mads Bo. - Ja, det kan man godt sige. For den vokser langsommere. Men det er også en af årsagerne til, at den økologiske produktion ikke giver helt så stort et udbytte, forklarer Mogens og påpeger i samme åndedræt, at den noget langsommere vækst har en positiv effekt

8

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

på mangfoldigheden af liv i jorden samt smagen af den færdige grøntsag.

- Når grøntsagerne vokser langsommere, er der et højere tørstofindhold og mindre vand i råvarerne, og derfor er det min oplevelse, at øko-varer smager af mere, forklarer Mogens til Mads Bo, som nikker anerkendende.

- Ja, guleroden er et godt eksempel på, hvor jeg virkelig kan smage forskel på, om det er økologi eller ej. Øko-guleroden er mere dyb og intens i smagen. Og jeg synes, man bliver hurtigere mæt af den, siger Mads Bo. GULERODSTOP ER VITAMINBOMBE Netop økologiske rodfrugter er blandt hans favoritingredienser til de friskpressede juicer, han har bygget en forretning og livsstil op om.

- Jeg er en meget stor fortaler for rodfrugter i juice, og guleroden er en standardingrediens.

Den smager godt, den er billig og så er den tæskehammerende sund for os. Jeg bruger også ofte toppen på guleroden i mine juicer.

Faktisk indeholder toppen op til 192 gange mere A-vitamin end selve guleroden.

- Det lyder da helt vildt, udbryder Mogens imponeret og foreslår, at han så måske burde overveje at sælge sine gulerodstoppe i poser for sig. I dag bliver toppene blot liggende på markerne, når gulerødderne er høstet. For

hvis toppen stadig sidder på guleroden, når den ligger i butikken, dræner den guleroden for væske og næringsstoffer.

KLØVERGRÆS VS. KUNSTGØDNING Mogens viser vej til endnu en mark. Den er et godt eksempel på, hvordan en økolog på en naturlig måde sikrer et tilstrækkeligt indhold af næringsstoffer i sine marker.

Sidst i maj står her kun små, grønne planter på marken, men senere på året vil rødkløverens rød-lilla blomster pryde arealet.

Gartneriet Marienlyst sår hvert år kløvergræs på 25-30 procent af arealerne. Det er nemlig i stand til at binde kvælstof fra luften til små rodknolde i jorden. Kvælstof er et vigtigt næringsstof, ikke mindst for gulerødder, og derfor pløjer økologen kløvergræsset ned i jorden det følgende forår.

På den måde tjener kløveren som en slags madpakke til de grøntsager, der skal vokse op på marken den følgende sommer.

Omvendt betyder det selvfølgelig, at økologen ikke kan høste grøntsager på kløverarealet det år. Og det er endnu en årsag til, at prisen på øko-grøntsager er højere end de konventionelle. En konventionel grøntsagsavler høster nemlig på hele sit areal hvert år, så han kan få så højt et udbytte som muligt. Han lader

Gartneriet Marienlysts hovedafgrøde er gulerødder. De østjyske marker giver dog også liv til andre rodfrugter som kartofler, rødbeder, pastinakker og selleri. Mogens Hansen grundlagde gartneriet i nærheden af Aarhus i 1982, og siden er alt dyrket efter de økologiske principper samt den grundtanke, at forbrugerne skal have rene og sunde fødevarer.

Omkring Marienlyst dyrkes 80-100 hektar, men i kraft af et samarbejde med fem andre gårde i Jylland har gartneriet adgang til over 1000 hektar økologisk jord. Marienlysts grønt bliver bl.a. solgt via Netto, SuperBrugsen og Føtex, mens ca. 25 procent eksporteres til bl.a. Tyskland.

Gulerødder i spædbørnsstadiet. På Marienlysts jord er de hovedafgrøden, og her dyrkes flere forskellige sorter.

også kunstgødning dække planternes behov for næringsstoffer. Kunstgødning er fremstillet ad kemisk vej og ikke tilladt at bruge i den økologiske produktion.

- I kløvergræsmarken sparer vi rigtig meget energi ved at samle kvælstof fra luften i stedet

”Hold da op! Det er virkelig præcisionsarbejde, det her.

Du er jo faktisk strategiker, og (...) har præcision som et gammelt schweizisk urværk” - MADS BO om Mogens’ krig mod ukrudtet

for at anvende kunstgødning, som er meget energikrævende at producere. Til gengæld har vi et højere energiforbrug i form af diesel, fordi vi kører mere ude i markerne end vores konventionelle kolleger, erkender Mogens.

SÅ PRÆCIS SOM SCHWEIZISK UR - Det her ser noget afsvedet ud, kan du godt se, siger Mogens til Mads Bo. Mogens placerer sig igen i hug på en mark,

Læs mere på www.marienlyst.net.

der ved første øjekast kun huser ukrudtsplanter hist og her. Han roder i jorden og peger så på en lille grøn spire, der engang skal blive til en pastinak.

- Så var det alligevel i rette tid, vi kom ud med brænderen, konstaterer han tilfreds.

Afbrænding med gasbrænder er endnu en slags D-dag i en økologs ukrudtskrig. Offensiven skal ske lige før, de spirende afgrøder, som fx pastinakkerne, bryder jordoverfladen.

- De fleste ukrudtsplanter spirer lidt hurtigere end afgrøderne, så hvis vi brænder en dag for tidligt, kan vi risikere, at mere ukrudt når at spire i mellemtiden. Og hvis vi brænder nogle timer for sent, skader vi afgrøden. Ofte spirer pastinakkerne mellem klokken et og to om natten, så vi er tit ude og brænde ukrudt klokken elleve eller tolv om aftenen. Det her areal blev brændt i aftes, forklarer Mogens.

- Hold da op! Det er virkelig præcisionsarbejde, det her. Du er jo faktisk strategiker, og det virker som om, du har præcision som et gammelt schweizisk urværk, kommenterer Mads Bo kækt og fortsætter: - Det er mere komplekst at være økologisk grøntsagsavler, end jeg gik og troede. At der skal så meget viden til for at skabe de perfekte rammer for lige præcis den pågældende sort og grøntsag, det overrasker mig.

GULERODEN FOR NÆSEN Præcision er også afgørende i den fase af ukrudtskrigen, som følger, når afgrødernes toppe står tydeligt på marken. Her bliver de hårdhudede ukrudtsplanter fjernet ved både hånd- og maskinkraft. Mogens har investeret i en radrenser med gps-system, som gør ham i stand til at rense for ukrudt mellem planterne med millimeterpræcision.

Gammeldags knofedt er dog ikke gået helt af mode. Af og til sender Mogens en stor flok unge mennesker i marken.

- Her i weekenden kommer der faktisk 10 DGI-gymnaster for at hjælpe med at luge, så de kan tjene penge til en opvisningstur til Kroatien, forklarer økologen.

De unge mennesker kommer til at tilbringe dagen på en traktoranhænger. De ligger fladt på maven med hovedet på en pandestøtte og bliver kørt ud over marken i et tilpas lavt tempo, så de kan nå at luge de ukrudtsplanter væk, der har overlevet maskinernes angreb.

Mogens trækker på smilebåndet.

- Ja, det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, som er interesserede i det. Det er da ikke dårligt med et arbejde, hvor man får lov at ligge ned og blive kørt afsted – og altid har en gulerod for næsen.

Når der luges per håndkraft ryger der uundSOMMER 2014 / ØKOLOGISK

9

HVORDAN BRUGER MOGENS SIT SÆDSKIFTE? Hos Gartneriet Marienlyst går der fire til seks år imellem, at afgrøder som fx gulerødder dyrkes på den samme mark. De afgrøder, der har det største næringsstofforbrug, for eksempel selleri, sås året efter, der har været kløvergræs i marken.

Den måde at rotere de forskellige grøntsager på kaldes sædskifte og spiller en central rolle i økologernes arbejde. Sædskiftet er ikke kun et spørgsmål om – i samarbejde med kløvergræsset – at have hånd i hanke med næringsstoffer. Det er også afgørende for at undgå ukrudt og de sygdomme, som planterne kan få, hvis den samme afgrøde dyrkes på samme mark flere år i træk.

gåeligt nogle gulerodsplanter med i farten.

Endnu en ting, der trækker lidt ned i udbyttet fra Mogens’ marker i forhold til hans konventionelle kollegaers.

Samlet set vurderer Mogens, at hans udbytter på gulerødder er cirka 20 procent lavere end hos hans konventionelle kolleger. Nogle år er udbyttet endda helt op til 50 procent lavere på kartoflerne, hvor der ofte er store udfordringer med skimmel, som en økolog naturligvis ikke må bruge sprøjtegift imod.

BLEV FORGIFTET AF PESTICIDER Til et soundtrack af fuglekvidder på gåturen mellem de grønne marker falder snakken på, hvad der egentlig motiverede Mogens til at blive økolog i sin tid, når nu det så åbenlyst er mere besværligt - og dengang i 1982 også langt mindre udbredt end i dag.

Mogens fortæller, at han blev uddannet som konventionel potteplantegartner i 1970’erne og arbejdede inden for faget i ti år, hvor brugen af sprøjtegift udviklede sig rigtigt meget.

- Vi sprøjtede mod alt muligt hele tiden, og

10

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

vi var ikke så forsigtige med det dengang. Så på et tidspunkt oplevede jeg faktisk at blive alvorligt forgiftet af insektgift, og jeg måtte sendes på hospitalet. Det var tæt på at gå helt galt. Men ukrudt er jo ikke så let at slå ihjel, siger Mogens med et tørt grin, der røber ironien i hans sammenligning.

SUNDHED OG FORBRUGERMAGT - Den oplevelse har uden tvivl påvirket mig.

Og det motiverede mig til at begynde at lave nogle sunde fødevarer i stedet, forklarer han. ”Sunde fødevarer” er to ord, som automatisk tænder juicemandens opmærksomhed.

Mads Bo opfordrer altid folk til at lave juice af økologiske råvarer.

- Det er også et lille krav at stille til sin mad, ik’? At man ikke skal blive mere forgiftet af den, end man var i forvejen, siger han til Mogens og uddyber: - Jeg holder aldrig et foredrag uden at sige, at vi har en slags overset stemmeret i supermarkedet. Det, vi stemmer på, kommer der mere af. Så vi har altså et medansvar som

forbrugere – det er bedre at drikke en lille økologisk juice end en stor konventionel, som er fyldt med rester af sprøjtegifte.

FLYDENDE SOLSKIN I grøftekanten mellem markerne er det Mads Bos tur til at bukke sig ned og hapse en lille gevækst. Han nipper bladet af en vejbred.

Det gør han ikke, fordi han vil bekrige den vilde plante. Han vil nærmere beundre den.

Mads Bo forklarer Mogens, at vejbred er en gammel lægeurt, som mennesker har indtaget i årtusinder. Og at den efter sigende skulle være god ved jernmangel og have en positiv effekt mod diabetes.

- De her er godt nok flotte og store. Og ja - jeg drikker altså det hele; brændenælder, mælkebøtter, skvalderkål og vejbred. Det hele kommer i saftpresseren. Det er flydende solskin, næsten jubler Mads Bo. Den østjyske økolog kvitterer straks med et godt tilbud: - Vi kan godt levere.­­

iske varer g lo o k ø 0 0 g m 15 hver onsda k Vælg melle r a m n a D døren i hele Levering til 14 kr. ag inden kl. d n ø t kun 100,s l g ti u s fr e k B is g lo blandet øko g k 5 : u n p Neto

RÅ RODFRUGTER RYKKER! Juicemester Mads Bo taler varmt for at presse saften ud af gulerødder, rødbeder og andre rodfrugter. Her får du tre gode bud på det, han kalder for ”flydende solskin”.

DANISH DYNAMITE

CARROT CLASSIC – MED UDRYKNING!

BACK TO THE ROOTS

En rød vitaminbooster - med ingredienser du nemt kan dyrke i din have. Juicen er en bredspektret vitaminbombe, som med sikkerhed vil give enhver købe-multijuice baghjul.

Der er fart over feltet, når denne hæsblæsende, ildfarvede juice drøner afsted med direkte indsprøjtning af næringsstoffer.

Den er vild og kradser i halsen – men du ofrer dig i en god sags tjeneste.

Der er dybe, gode rødder i den danske grøntsagsfamilie. De giver masser af saft, de er ret billige, og så er de smækfyldt med supersunde næringsstoffer. Brug også gerne rødbedebladene og gulerøddernes top.

500 g gulerod 2 æbler 3 cm ingefær ½ lime 1 stk. rød peber

3 æbler 1 lime uden skræl 3 gulerødder 2 pastinakker 2 persillerødder

1 rødbede 2 gulerødder 2 æbler 1 stor håndfuld spinat 1 håndfuld mynteblade Evt. 1-2 blade brændenælde (april-maj).

HR. HØJ PÅ LIVET Mads Bo står bag virksomhederne High on Life og JuiceService.

Mads Bo er forfatter til bøgerne ”High on Juice”, ”High on Smoothies”, ”Super Simpel Sundhed” og ”Super grønne juicer og smoothies”. Han er kendt fra TV2’s Go’ Morgen Danmark og DR1’s Aftenshowet, og han har de sidste 11 år holdt foredrag og workshops for virksomheder, skoler og foreninger om sundhedsfordelene ved at drikke friskpresset juice. Han laver opskrifter til Aarstidernes økologiske ’Juice-selv kasser’, og han bruger selv økologisk frugt og grønt til sine juicer.

12

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

OPSKRIFTER OG JUICE-TIPS

Mads Bo har et råd til dig, der ikke er så vild med at spise rå grøntsager: Prøv at drikke dem i stedet!

MADS BOS VEJ

FRA FRANSKE HOTDOGS TIL MULTIVITAMINJUICE

I 2003 levede jeg et meget almindeligt liv.

Jeg var automekaniker, arbejdede fra otte til fire og som bartender på Crazy Daisy i weekenden. Jeg levede af det, jeg i dag kalder ”skodmad”, primært fastfood og færdigretter. Frisk frugt og grønt stod langt nede på listen. Jeg var syg hver anden mandag og døjede med alle mulige skavanker: eksem, psoriasis og allergier.

Men stille og roligt begyndte jeg at gennemskue ligheden mellem biler og mennesker - mellem brændstof og mad.

Det nye, grønne brændstof ændrede mit liv fuldstændigt. Jeg tabte mig ti kilo, fik flottere hud og skavankerne forsvandt. Jeg fik også meget mere energi, blev skarpere og gladere. Ja, jeg blev simpelthen høj på livet.

I dag giver det god mening for mig at bygge min krop op af gode, solide økologiske frugter og grøntsager. Vores kroppe har brug for næringsstoffer, og det får vi slet ikke fra meget af den mad, vi køber i supermarkedet. Men ting, der hænger på træerne eller kommer op af jorden, er ofte fyldt med gode næringsstoffer. Og er du ikke så vild med at tygge på broccoli eller rødbeder, så har du netop mulighed for at drikke løs i stedet. Det er en god måde at få nogle flere rå grøntsager på.

MADS BO’S FEM BEDSTE JUICE-TIP TIP 1: PUT UKRUDT I DIN JUICE. Vilde planter indeholder ofte mange flere vitaminer og mineraler end grøntsagerne i supermarkedet. For eksempel er brændenældeblade noget af det allermest næringsrige, du kan sætte tænderne i. Faktisk sprænger de alle rammer i forhold til næringsindhold i de skemaer og tabeller, jeg har set. Når du sammenligner brændenælde med broccoli, så indeholder de blandt andet ni gange så meget A-vitamin, 20 gange så meget C-vitamin og næsten ti gange så meget calcium.

drukket. Derfor anbefaler jeg 80/20-princippet: 80 procent grøntsager og 20 procent frugt. Og husk også, at moden frugt giver din juice ekstra meget sødme.

TIP 2: BRUG 80/20-PRINCIPPET. Grøntsager indeholder væsentligt mindre sukker og mange flere næringsstoffer end frugt. Grønne juicer skal dog smage godt, for ellers får vi dem ikke

TIP 4: BRUG RESTERNE! Du kan fint bruge pulpen fra juiceproduktionen i supper, boller, salater og vegetarisk millionbøf. Det er hovedsageligt fibrene, der er tilbage, men de er også

TIP 3: TILSÆT LIDT NEUTRAL OLIE. Navnlig rodfrugter indeholder mange fedtopløselige vitaminer, og hvis du indtager en lille smule fedt samtidig med disse vitaminer, så optager du dem meget bedre. Brug en smagsneutral olie, som vi ofte får for lidt af - eksempelvis en Omega-3-fedtsyre på basis af hørfrø.

vigtige for kroppen. De fleste næringsstoffer, vitaminer og mineraler havner i juicen. Faktisk fungerer din krop som en stor saftpresser.

Mavens fornemste opgave er at adskille saft og masse fra hinanden, så det, vi gør her, er at springe over kroppens hårdeste arbejdsgang.

TIP 5: SLOWJUICER ØGER HOLDBARHEDEN. Med en slowjuicer kan du gemme din juice i længere tid, fordi den ikke bliver iltet og opvarmet på samme måde som i en centrifuge. Put din færdige juice i en lys- og lufttæt beholder, og sæt den i køleskabet. En juice lavet på slowjuicer kan holde sig tre dage på køl, mens en juice lavet på centrifuge normalt kun kan holde sig en enkelt dag.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

13

De øko-hotte steder i København er Jægersborggade på Nørrebro og Torvehallerne ved Nørreport Station. Nær hovedstaden finder du Grantoftegård, Valnødlund og Ventegodtgård. Og sydpå lokker Præstø Madmarked, øko-godset Knuthenlund og frugtøen Fejø.

ØKO-TUR FRA HOVEDSTADEN Med start i København kan du på en forlænget weekend få øko-indspark fra både by og land. Her er et forslag til tre dages, østdansk udflugt set gennem de økologiske solbriller TEKST OG FOTO: Mette Truelsen og Peter N. Andersen

14

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

ØKO-GUIDE TIL ØSTDANMARK

FREDAG

Grød / Jægersborggade 50

Jægersborggade / Kbh. N

Start i Nørrebros grønne åndehul – Jægersborggade (jaegersborggade.com). Gaden er fyldt med spisesteder, niche- og specialbutikker med fokus på det skæve og bæredygtige.

Få fikset frisuren hos den miljøvenlige Frisør Jargon (salonjargon.dk) i nr. 38, udvid dit beauty-repertoire med økologisk hudpleje hos My Favorite Things (myfavouritethings.dk) i nr. 44, eller køb bæredygtige brugsgenstande og design til hjemmet hos gågrøn! (gagron.dk) i nr. 48. Snup et brød og måske en croissant hos det økologiske Meyers Bageri (tinyurl. com/oaqmf3e) i nr. 9, som også har yderligere fem butikker i København. Du kan også spise en portion havre- eller speltgrød med topping hos Grød (groed.com), der i øvrigt også producerer de økologiske to go-grødblandinger, du kan købe i 7-11. Grødbutikken ligger på nr. 50.

Gourmetoplevelser har gaden også i nr. 41 hos Restaurant Relæ (restaurant-relae.dk), som ikke blot har en Michelinstjerne, men også det økologiske spisemærke i guld. På hjørnet diametralt over for Relæ har samme ejere åbnet det mere uformelle spisested Manfreds (manfreds.dk) – et billigere og mere rustikt køkken, som også har guldmærket.

Nede i kælderen hos Rod (butikkenrod.dk) i nr. 17 finder du til venstre Pers Griseri (persgriseri.dk), som sælger udskæringer, pølser mv. fra økologiske frilandsgrise, der øffer rundt på markerne omkring gården ved Veksø ca. 30 km fra Rådhuspladsen. Hans disk er åben fra

14-18 på fredage. Selve grøntbutikken Rod har masser af økologisk frugt og grønt. Nyd den grønne snack på den nærliggende Assistens Kirkegård (assistens.dk), hvor der er masser af små picnickroge med skovstemning samt en lang række af gravsten for kendte danske forfattere, kunstnere mv.

HVAD SKAL JEG ELLERS OPLEVE? Kør ca. 20 km til Grantoftegaard (grantoftegaard.dk), Pederstrupvej 89 ved Ballerup. Gården er med i ordningen Økologisk Skolegård, men bestemt ikke kun for folkeskoleklasser. Her kan alle klappe økologiske får og lam og med egne øjne se, hvordan dyrenes fine grøntædeevner bliver brugt til at pleje naturen. Åben kl.

9-15 på hverdage, og stedet har også en café.

Fortsæt ca. 32 km videre til Valnødlund (valnodlund.dk) på Glimvej 19 ved Roskilde, hvor Ulrik og Åse kan fortælle dig lidt om økologien på ejendommen. Bag huset gemmer sig 150 hjorte, og i gårdbutikken kan du købe blandt andet jordbær og kartofler fra gårdens marker, ligesom du også kan købe Valnødlund-hjortekød. Gårdbutikken har åbent fredag kl. 15-18.

Hvis du hellere vil plukke jordbærrene selv, så kør de 16 km sydpå til Ventegodtgaard (ventegodtgaard.dk), Naurbjergvej 26 i Lille Skensved nord for Køge, hvor du også selv kan plukke ærter. Åbent fredag fra kl. 10-18.30.

Jordbærsæsonen slutter som regel sidst i juli, og ærtesæsonen midt i august.

Gå Grøn! / Jægersborggade 48

Slut dagen af hos Præstø MadMarked (madmarked.net) på Havnepladsen 10 i Præstø, ca.

60 km fra Ventegodtgaard. Her vil du opleve en butik, hvor alt er økologisk eller biodynamisk – og et dækkende hverdagssortiment af lokale råvarer som fx kolonial, mejeri, frugt, kød, slik, chips, grøntsager og saft. Køb fx et friskbagt brød, en bakke frisklavet salat, oliven og humus, og spis det til aftensmad med udsigt til Præstø Fjord. Åbent fredag kl. 9-19.

HVOR SKAL JEG SOVE? Cirka 10 kilometer syd for Præstø finder du Møllebakkegård (paa-landet.dk), som er en af de ti overnatningssteder herhjemme under koncept-paraplyen økologisk bondegårdsferie (ecoholiday.dk). På Møllebakkegård kan du overnatte i lejligheder med eget køkken og bad i naturskønne omgivelser. På gården kan du blandt andet opleve får, grise, en hest og ponyer, høns, ænder, bier, gæs, marsvin og katte. Der er plads til seks personer i stedets lejligheder. 850 kr. for en overnatning + slutrengøring på 450 kr.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

15

LØRDAG

HVAD SKAL DU LAVE? Lørdag morgen fortsætter turen 45 km til Den økologiske besøgsgård (saxenhoj.dk) på Kalkbrænderivej 17 i Sakskøbing på Lolland. Gården er en del af Den Sociale Virksomhed Saxenhøj, som beskæftiger og uddanner mennesker med sociale og psykiatriske handicaps. Her drives ca.

50 hektar øko-landbrug med bl.a. køer, heste og æsler. Gården holder åbent alle dage kl. 8-16. Her er også et besøgsgartneri med salg af årstidens grøntsager, kreative værksteder, læderværksted og it-værksted.

Fortsæt godt 27 km til Knuthenlund Gods (knuthenlund.dk), Knuthenlundvej 7B i Stokkemarke. Godset blev lagt om til økologi i 2007, og var da en af de største øko-omlægninger i Danmarkshistorien - samt en fuldblodssatsning på at lave gourmet-mejeriprodukter med mælk fra de 500 geder og 500 får, der afgræsser markerne omkring godset. Fra kl.

14 kan du overvære malkningen af gårdens får og geder og følge med i mejeriets produktion af håndlavede oste. Knuthenlund Gods har også fantastiske skovarealer med mange arter af sommerfugle og sjældne fugle. Godsets folk har gjort meget for at berige naturen – bl.a. skaffet midler til at forbedre levestederne for løvfrøen, der omkring 1990 var nede på blot fem individer i områdets isolerede bestand. I dag trives frøerne. Bl.a. fordi der i 2011 blev etableret et nyt vandhul i den gamle hestefold ved Alléen. Her kan du i sæsonen nyde løvfrøens karakteristiske kvækken. Læs mere på knuthenlund.dk under ”Naturprojekter”.

HVOR SKAL DU SOVE? På Kernegården (kernegaarden.dk) på frugtøen Fejø en kort sejltur nord for Lolland. Her driver Anita og Kai Winther bondegårdsferie, laver økologisk lamme- og gedekød samt producerer deres egen cider og æblemost af økologiske æbler fra gårdens frugtplantage. Det kan du købe i gårdbutikken. Familien flyttede til øen for at leve et simplere liv med plads til børnene og at være mere nærværende over for hinanden – og den ånd emmer stedet af. Børnene kan ud over ro, nærvær, får og geder møde kaniner, høns, katte, ponyer og ænder. Kernegården har to ferielejligheder, hvor den billigste er til fire personer og koster 885 kr. pr. nat i højsæsonen. Desuden kan du leje dig ind på en mindre gård.

Sejl til Fejø med færgen fra Kragenæs (lollandfaergefart.dk), ca. 10 km fra Knuthenlund Gods. Flere alternativer til overnatning: visit-fejoe.dk.

Foto:

Foto: Kernegaarden Kernegaarden / Fejø

16

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

ØKO-GUIDE TIL ØSTDANMARK

SØNDAG

Efter en køretur på 170 km nærmer din øko-rejse sig finalen med et besøg i Torvehallerne (torvehallernekbh.dk) ved Nørreport station, der om søndagen har åben kl. 11-17. Her finder du i alt 67 stande med specialiteter som øko-krydderier hos ASA Trading (asaspice.dk) i stade B7 og økologiske blomsterkyllinger fra Vejrø Organic (vejroe.dk), der i stade H4 også kan sælge dig en velsmagende økologisk rullepølse, der ligesom andre danske øko-kødprodukter er lavet uden nitrit. Pølsekompagniet (polsekompagniet.dk) disker op med kvalitetsbevidste versioner af pølsemandens klassikere. Vognen står uden for hallerne nær caféen Un Mercato ud mod Frederiksborggade. Pølserne består af økologisk kød og krydderier, og de stenovnsbagte brød er fra Il Fornaio, der også sælger masser af øko-varer i hallernes stade C9-10. Hos Omegn (omegn.com) i stade E2 kan du nyde en håndmad med spegepølse og surt og en øl fra fx Kølster til 55 kroner. Samme ejer driver også Grøn Omegn på udendørsstade PD3. Her har han slået sig op på udelukkende at sælge danske, biodynamiske eller økologiske sæsongrøntsager.

Særligt gulerødderne fra Kiselgården er efterspurgte.

Din østdanske øko-tur slutter i Prags Have (pragshave.dk) på Amager, hvor det grønne flag er hejst på den tidligere Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43, Kbh. S. Havens idé er at skabe forandringer i et kvarter med sociale udfordringer og få grønne områder. Familier, unge og børn dyrker plantekasser og mødes hver onsdag til fællesspisning.

Om søndagen er porten til haven åben, så kom og få en snak om at dyrke køkkenhave på stenbroen – uden kunstgødning og sprøjtegift.

Knuthenlund / Lolland

Grøn Omegn / Torvehallerne i Kbh.

Asa Trading / Torvehallerne i Kbh.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

17

Aarhus’ økologiske epicentre er latinerkvarteret ved Guldsmedegade samt Jægergårdsgade i sydbyen.

Tæt på Aarhus finder du Natursamarbejdet og Økologiens Have, og en tand længere væk Gothenborg og besøgsstedet Gyvelborg.

ØKO-RUNDTUR FRA SMILETS BY Aarhus og Østjylland bugner af oplevelser med bæredygtig smag i munden. Her får du et bud på en grøn, forlænget weekend.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

18

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

ØKO-GUIDE TIL ØSTJYLLAND

FREDAG 86197677) grøn maling i mere en én forstand, da butikken har slået sig op på at sælge miljøvenlige farver til dit hjem. Måske kan Suppestegogis (suppestegogis.nu) på Åboulevarden 82 ved åen lokke med en spinat-feta-tærte, omelet eller andre potentielle øko-mellemmåltider, før du forlader latinerkvarteret?

Emmerys i Guldsmedgade / latinerkvarteret i Aarhus

Ganefryd i Klostergade / latinerkvarteret i Aarhus

HVOR SKAL DU BO? Tjek ind på hotel Aarhus Guldsmeden (guldsmedenhotels.com) i Guldsmedegade. Hotelkæden, som bl.a. også har fire filialer i København, er kendt for sin brunch, der serveres fra kl. 7-10 og 7-11 i weekenderne. Mindst 90 procent af sagerne på bordet er af økologisk afstamning, en god del endda hjemmelavede.

Et af signatur-indslagene er vaniljeyoghurten toppet med rugbrødsknas, akaciehonning og mandler. Et dobbeltværelse med delt bad i juli inkl. morgenmad er set til 995 kr. på websitet.

ligtilbehør og kunsthåndværk fra hele verden.

Naturskøn (naturskon.dk) på Guldsmedegade 15 har specialiseret sig i kropspleje, og alt er ifølge butikken økologisk eller biodynamisk certificeret. På 1. sal kan du få ansigts-/kropsbehandlinger med de bæredygtige produkter.

I samme boldgade er den miljøvenlige frisør Birthe Glerup (birthe-gleerup.dk) i Badstuegade 9. Butikken har to andre filialer i Aarhus.

Hvis du har børn eller kender nogen, der har, så kan det være en god idé at slå et smut forbi Lady Marmalade (ladymarmalade.dk) på Volden 23, der sælger økologisk og endda biodynamisk certificeret børnetøj. Alma og Jacob (almaogjacob.dk) på Graven 25 har samme profil – og driver også en webshop.

I Gammel Munkegade 21 sælger Aurora (tlf.

DET DAGLIGE BRØD Latinerkvarteret i Aarhus har flere spisesteder med et stort økologisk udvalg. Alene på Guldsmedegade finder du Langhoff & Juul (langhoffogjuul.dk) samt Emmerys (emmerys.dk), der begge satser fuldblods på økologien. Den allerførste Emmerys ud af café-/bagerkædens nu 25 filialer lå netop her i Guldsmedegade.

I nærheden, på Borggade 16, finder du også Mo & Fro (moogfro.dk), der logisk nok serverer morgenmad og frokost kl. 7.30-16 på hverdage. Stedet har det økologiske spisemærke i sølv. I helsekosten Ganefryd (ganefryd.dk) på Klostergade 2 finder du masser af øko-snacks, hvis du går sukkerkold under den omgang storbyshopping, der venter dig. Ganefryd har åbent til kl. 19 om fredagen.

HVAD SKAL DU LAVE? Shoppe! Start på Guldsmedegade 8a. Bazaren sælger (Søg på ”Fair trade Bazaren” på Facebook) fairtrade-certificeret og miljøvenligt bo-

HVAD SKAL JEG ELLERS LAVE? Et besøg på Kunstmuseet Aros (aros.dk) er obligatorisk. Tors.-søndag er her åbent kl. 10-17.

Fra Regnbuen på toppen af bygningen kan du se Aarhus badet i helt grønt lys. Og flere andre farver. Du også se kulturcentret Godsbanen (godsbanen.dk) på Skovgaardsgade 3.

På Godsbanen har køkkenet hos Thorvalds (thorvalds-aarhus.dk) åbent til kl. 21, og det har en høj øko-procent i a la carte-menuen.

Restauranten handler direkte med flere østjyske økologer, får fx fjerkræ fra Gothenborg.

Du kan spise ude i et afskærmet gårdmiljø.

Godsbanen har flere grønne initiativer som Re-ride (re-ride.dk), der bl.a. laver cykeltaxakørsel og Adopt a box (adoptabox.dk/aboutthe-project), som leverer levende plantekasser til hjørner og små pladser foran butikkerne i Aarhus. Thorvalds har også afholdt 3-4 økologiske lørdagsmarkeder i første halvdel af 2014. Får spisestedet forlænget bevillingen, fortsætter Thorvalds Torv, hvor du kan møde en stribe økologiske producenter.

På vej tilbage til latinerkvarteret kan du spise vege-mad hos Café Gaya (cafegaya.dk) på Vestergade 43, som har øko-spisemærke i guld. Køkkenet er åbent til kl. 20.

Foto: Godsbanen Øko-marked på Godsbanen / Skovgaardsgade 3, Aarhus C

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

19

ØKO-GUIDE TIL ØSTJYLLAND

LØRDAG

SØNDAG

Foto: Nils Würtzenfeld Jægergårdsgade / Aarhus C

HVAD SKAL DU OPLEVE? Efter morgenmaden opsøger du Ingerslev Boulevard i sydbyen. Her er der torvesalg hver onsdag og lørdag kl. 8-14 året rundt. Blandt de ca.

60 stande faldbyder flere Ø-mærkede varer – fx Falslevgård Mølle, der sælger mel af gamle kornsorter fra egne øko-marker ved Hobro.

Tæt på boulevarden kan du i Jægergårdsgade tanke flere Ø-mærkede fødevarer op til køreturen, der venter dig. Fx i helsekostbutikken Ren Kost (renkost.dk) i nr. 45 samt i SuperBrugsen i nr. 16, der er i top tre over største øko-udvalg i Danmarks over 200 SuperBrugsen-butikker.

Hos Natursamarbejdet (aarhus.dk/natursamarbejdet) på Louisevej 100 i Brabrand driver Aarhus Kommune et økologisk naturcenter, hvor du kan få indblik i, hvordan bondegårdsdyr lever: Kaniner og høns, økologiske får, geder og de to islandske heste Snillingur og Fjölnir. Her er også grønne eksempler på Aarstidernes Haver til maver-koncept, hvor børn fra kommunens dagtilbud og skoler dyrker grøntsager. Du kan også købe honning fra juni frem til cirka 1. februar, og fra oktober sælges også lammekød og fåreskind. Find én fra personalet eller ring på tlf.: 86256860. Stedet er bemandet hverdage kl. 9-15.45 samt weekender og helligdage kl. 10-12.45. De venlige værter går op i børns læring, dyrevelfærd og fortæller gerne, hvordan de arbejder med økologien.

Kør ca. 46 km til Gothenborg (gothenborg.dk), Gothenborgvej 3, 8653 Them. Her er øko-fjerkræ, især ænder, men også kalkuner, gæs og kyllinger. Du må gerne gå ud bag gården til markerne, hvor fjerkræet græsser i det svunge landskab med god plads. Fx har pekingænderne mindst tre gange mere plads end øko-reglerne foreskriver. Ejerparrets tese er, at ”har dyrene god plads og varieret foder, så bliver deres immunforsvar så stærkt, at de aldrig får de sygdomme, mange konventionelle opdrættere døjer med.” Fjerkrækødet og mange andre øko-varer sælges i gårdbutikken, der på lørdage har åben kl. 9-13 – eller efter aftale (tlf.: 86848014).

HVAD SKAL DU LAVE? Fra kl. 10 - ca. 12 kan du prøve Gyvelborgs specialitet: At kramme kalve og køer. Du får en kedeldragt, et rødt halstørklæde, en bondekasket og gummistøvler, så dit eget tøj ikke bliver beskidt samt for rette stemning.

Først får du vejledning i at kramme små kalve i staldboksene, så kvierne, som er lidt mere nysgerrige, og til sidst køerne, som om sommeren ligger på marken og gumler på det saftige græs. Ifølge værtsparret viser forskning fra Holland, at køerne giver mere mælk, når de bliver krammet hensynsfuldt. Og at mennesker kobler helt af, når de krammer køerne.

Den guidede krammetur koster 110 kr. for voksne og 75 kr. for børn (altid under ledsagelse af en voksen). Bestil i god tid forinden.

Efter en hurtig frokost kører du ca. 65 km mod øst. I Økologiens Have på Rørthvej 132 i Odder er der om søndagen ofte en en gratis temarundvisning el. lign. kl. 14 (tjek okologienshave.dk). Den er inkluderet i billetprisen på 25 kr. for voksne, 5 kr. for børn i alderen 3-14 år, mens børn under 3 år kommer gratis ind. Entrébilletten køber du i det lille røde træhus ved indgangen til haven, hvor der også er café og butik.

Her kan du bl.a. købe økologiske frø, gødning og planter.

Haven er et ca. 12 hektar stort eksempel på økologisk jord- og havebrug. Her er over to tusinde forskellige planter, et køkkenhaveafsnit, en vinhave, høns, grise, kalve, bigård og sågar æsler. For børnene er der også klappedyr som fx geder – og hvad mon børnene eller en barnlig sjæl siger til at afprøve havens halmlegeplads?

HVOR SKAL DU SPISE? Økologiens Haves café har ligesom haven åben til kl. 17. Her kan du købe varme og kolde økologiske drikkevarer, hjemmebag, chokolade og slik samt lette frokostretter og sandwiches. Du kan også låne en madkurv og/eller tage medbragt mad med – fx inde i et af de to væksthuse.

Du kan også spare på appetitten og slutte din østjyske øko-rejse samme sted, som den startede: I latinerkvarteret i Aarhus. Her kan du fra kl. 18 nyde en søndagsmenu på L’estragon (lestragon.dk). Restauranten har det økologiske spisemærke i sølv – og om søndagen får du fem franskinspirerede retter med tre glas vin til 444 kr. Da det er et lille sted med plads til blot 22 gæster, bør du nok reservere et bord først.

HVOR SKAL DU BO? Ca. 25 km fra Gothenborg finder du farm-campingpladsen Gyvelborg (gyvelborg.com) på Frisbækvej 14, lidt nord for Nr. Snede. Det hollandske værtspar har 150 jerseykøer, og fra kl. 16-17 kan du se dem blive malket. Hver aften kl. 20.30 henter mælkevognen dagens våde høst. En hytte el. lejlighed koster op til 650 kr. pr. nat i højsæsonen. Book først.

Natursamarbejdet / Louisesvej 100 i Brabrand

20

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

LÆSERTILBUD I SAMARBEJDE MED BLOHM REJSER

NYD DIN FERIE PÅ ET ØSTTYSK ØKO-GODS På Gut Gremmelin i Mecklenburg-Vorpommern venter dig hjemmedyrkede øko-afgrøder, et grønt hotel og et både venligt og vidende personale.

LÆSERTILBUD I SAMARBEJDE MED BLOHM REJSER: - 2 x overnatning med økologisk morgenmad.

- 2 x økologisk aftensmad (hovedret) inkl. et valgfrit glas øko-øl/-vin.

- En personlig fortælling om godsets eget økologiske gartneri ”Bunte Beete”.

- 1 flaske økologisk vin + én af husets egne økologiske specialiteter pr. værelse ved afrejse.

- Desuden kan du gratis benytte dig af godsets saunaområde.

KUN 889 KR. PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE

BOOK TILBUDDET PÅ OEKOHOTEL.DK/OPHOLD*

Blohm Rejser tilbyder kør-selv-ferier til en række økologiske hoteller i Europa, navnlig i Tyskland og Østrig. Fælles for dem er, at alle ingredienserne i køkkenerne stammer fra certificerede økologiske firmaer og/eller landmænd i regionen, og at mange af stederne endda har deres eget økologiske landbrug.

Det er også tilfældet på Gut Gremmelin, hvor du som læser af Økologisk får et tilbud på et 3-dages ophold med halvpension.

Gut Gremmelin er et typisk gods i Mecklenburg-Vorpommern beliggende ned til en stor sø og med store naturarealer rundt omkring godsets bygninger. Hotellets 56 værelser i og omkring godsets hovedbygning er tilpasset naturen, og der er tænkt bæredygtighed ind i alle af kroge af ejendommen – for

eksempel varmer et stort pillefyr alle stedets bygninger op.

Godsetsegen gartner dyrker en del af de fire hektar, som hører til Gut Gremmelin. En stor del af grøntsagerne i godsets køkken kommer derfor fra egen jord, da det er vigtigt for ejerne, at de har overblik over madens kvalitet.

Tæt ved godset ligger en økologisk butik, hvor du kan forsyne dig med gode produkter til hjemturen, og hvor du også kan nyde en kop kaffe og et stykke kage.

Under opholdet kan du altid stille spørgsmål til godsets folk om stedets økologi. Personalet er meget interesseret i at give dig viden om godset, de er meget venlige, smilende og gør deres til, at du får en god og personlig øko-oplevelse.

Blohm Rejser / Hadsundvej 88 / 8930 Randers NØ / Tlf.: 86488577 / E-mail: michael@oekohotel.dk *Tilbuddet

gælder til og med 20. december 2014. En ekstra nat med økologisk morgenmad koster 429 kr. pr. person.

VIND

ET 2-DAG ES OPHO Til m eld dig LD Blo h m Rej sers ny h e d brev m e d søkolog iske tilbud og d el tag sa m tidig i kon k u rr en cen et o p h old om fo r 2 p er so n er i 2 nætt som b esk er revet i tilb udd et h er sid en. Vin p å d er en ud tr æk kes 1. septem b er 2014.

SPIS EN ØKO-FROKOST MED STATSGARANTI Når sulten melder sig midt på dagen, giver det økologiske spisemærke dig garanti for et hav af økologiske lækkerier. Her får du et udpluk af konkrete frokostforslag fra de Ø-mærkede spisesteder.

TEKST: Mette Truelsen / FOTO: Peter N. Andersen m.fl.

FIKA

EMMERYS

JÆGERGÅRDSGADE 47 AARHUS C

FINDES BÅDE I KØBENHAVN & AARHUS

Fika er det svenske ord for en kaffepause. Hos den økologiske café i den øko-hippe Jægergårdsgade kan du dog også nyde meget andet end kaffe. Frokostmenuen byder bl.a. på grøntsagsfrikadeller eller grøntsagstærte med salat.

Du kan også mikse din egen salat af det store udvalg af årstidens salater. Eller hvad med en økologisk brunch, som består af friskbagt brød, røræg, brie, røget skinke, avocado, urteflødeost, en lille smoothie, skyr med frugtsalat og honningristet musli? Fika bager desuden glutenfri brød og tilbyder også take away, hvis du vil nyde din frokost udendørs – det kan for eksempel være i Skanseparken, der ligger cirka otte minutters gang fra cafeen.

Med 25 butikker fordelt i Aarhus og København kan du nyde din frokost hos den økologiske bageri/cafekæde Emmerys. Prøv de frisksmurte sandwicher, fx med fennikelpølse på maltrugbrød. Du kan også vælge en lun sandwich, fx med mozzarella, semi-tørrede tomater og persillepesto. Og skyl gerne frokosten ned med en af Emmerys’ lækre øko-juicer eller -safte. Butikkerne har også et udvalg af økologiske pestoer, safte, oste mv. under eget brand, du kan købe med hjem. I den kategori finder du marmelader fra Bandholm Frugtplantage, hvor størstedelen af frugter og bær kommer fra Bandholms egne plantager, resten fra nærliggende marker hos gode kolleger. Du kan vælge mellem: Rabarber/ jordbær, æble/hyben samt solbær/æble.

Grøntsagstærte med salat: 79 kr.

Grøntsagsfrikadeller med salat: 69 kr.

Salat 250/500 g: 35/69 kr.

Brunch: 99 kr.

Se åbningstider og det fulde menukort på www.cafefika.dk

Sandwich: 49-59 kr.

Se åbningstider og udvidet menukort for cafeerne i Vestergade (Kbh.), Strandvejen (Hellerup), Guldsmedgade (Aarhus) og Nordre Strandvej (Risskov ved Aarhus) på www.emmerys.dk.

Foto: Nils Würtzenfeld

22

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

GUIDE: FROKOST MED ØKO-SPISEMÆRKE

DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE – HVAD ER DET? Siden 2009 har det statskontrollerede røde Ø-mærke haft selskab af det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze. Det økologiske spisemærke er Fødevareministeriets statskontrollerede mærke. Det garanterer, at et storkøkken satser på økologi i forskelligt omfang - og giver køkkenet mulighed for at skilte med indsatsen for økologien. Mærket gælder både private og offentlige storkøkkener – lige fra børneinstitutioner, cateringfirmaer, hospicer, hoteller, kantiner til cafeer/ restauranter. Ca. 750 spisesteder har mærket, heraf er mere end 80 cafeer/takeawaysteder og restauranter. Det enkelte mærke angiver enten vægtandelen eller andelen af indkøbte økologiske rå- og drikkevarer hos det enkelte spisested.

Læs mere og se et interaktivt kort på www.oekologisk-spisemaerke.dk under ”Forbruger”.

WOK

RESTAURANT BIO M

VESTERBROGADE 103 KØBENHAVN V

FREDERICIAGADE 78 KØBENHAVN K

Den erfarne thaikok Joy har sammensat WOKs menuer med inspiration fra hendes forældre, der driver et økologisk landbrug i Nordthailand. Stedet har fået fine brugeranmeldelser på fx Yelp.dk, som dog opfordrer til at bestille takeaway i god tid. Alle grøntsager og oksekød er altid økologiske. Menuen er sammensat af både store og små retter. En lille ret kan fx være sprød risdej med kylling, tigerrejer og krydderier. En mellemstor: Salat med grøn mango, grillede kongerejer og citrongræs. Og en stor: Kylling stegt i frisk ingefær med sprøde grøntsager og cashewnødder. Alle store retter kan i øvrigt laves vegetariske. Wok vil åbne endnu et økothai-takeaway-sted på Christianshavn i juli.

”Byens økologiske spisested” er sloganet for BioM. Som det eneste sted i Danmark kan spisestedet garantere 100 pct.s økologi, dog med undtagelse af en del af fisken. På BioM kan du nyde din frokost mandag til lørdag. Du kan vælge mellem en frokosttallerken med fisk, kød, garniture, ost og sødt og seks andre retter, der bl.a. rummer laks, kalv, torsk og diverse oste.

Lørdag og søndag serverer kokken brunch med alt fra frugtsalat i kokossirup til stegt kartoffel med grillet pølse. Du kan udvide brunchen med et glas mousserende vin, en saft og en kaffe eller te. Naturligvis også med øko-fortid.

At BioM er eneste danske spisested med det røde Ø-mærke skyldes i øvrigt, at restauranten fik mærket, før ordningen med spisemærker så dagens lys i 2009.

Salater: 59-89 kr.

Små retter: 59-89 kr.

Store retter: 89-109 kr.

Lejlighedsvise frokosttilbud: Fx tre små forårsruller samt stegte nudler med kylling og sprøde grøntsager til 79 kr.

Frokosttallerken: 179 kr. (min. 2 kuverter).

Varme retter: 99-115 kr.

Weekendbrunch uden drikkevarer: 169 kr., og inkl. udvalgte drikkevarer: 255 kr.

Tjek åbningstider og menu på www.biom.dk.

Find åbningstider og menu på www.wokken.dk.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

23

GUIDE: FROKOST MED ØKO-SPISEMÆRKE

HVORDAN FINDER JEG SPISESTEDERNE? Du kan finde et kort over de spisesteder, der har det økologiske spisemærke med øko-app’en, som du finder i App store/ Google Play/andre app-butikker.

Søg på “Økologisk Landsforening”, som er navnet på applikationen.

Samme kort finder du på økologiskkøkken. dk/kort. Ved at fravælge institutioner, kantiner mv., kan du hurtigt filtrere dig frem til kun at få vist cafeer og/eller restauranter som farvede pile på det digitale kort.

Foto: Restaurant Kronborg

RESTAURANT KRONBORG

CAFÉ DANNER

EGHOLM 1 EGHOLM/AALBORG

SLOTSGÅRDEN 11 JÆGERSPRIS SLOT

Fra 1. maj til 1. september serverer Restaurant Kronborg en økologisk frokostbuffet. Turen hertil er en del af oplevelsen. Spisestedet befinder sig midt ude i Limfjorden på den lille ø Egholm tæt på Aalborg, og du sejler dertil på fem minutter med en lille færge fra Egholm Færgevej på Aalborgsiden. Buffeten afspejler de maritime omgivelser: Den byder fx på sild i alle afskygninger, fyldte æg, jomfruhummer, rødspættefiletter, vikingegryde på Frilandsgris, kylling fra Rokkedahl, panna cotta på økologisk kærnemælk samt jordbærsorbet. Du kan nyde hele herligheden alle dage fra kl. 12-15, men vær opmærksom på, at der kan være dage med alt optaget. Efter frokosten kan du overveje vandreruten ”Egholm rundt”, hvor du kan få nærkontakt med øens seværdigheder, som fx Egholm By og udsigtspunktet på øens vestkyst.

Under sloganet ”Økologisk Café og Revalidering i royale rammer” drives Café Danner. Faguddannet personale står for at køre stedet sammen med personer, der er i et revalideringsforløb med særlige sociale hensyn. I slotsgårdens café kan du for eksempel nyde en frokosttallerken med fisk, kød og ost eller fiskefrikadeller med marinerede urter og remoulade. Du kan også få en ostetallerken med tre slags oste. Alle retterne serveres med hjemmebagt speltbrød eller rugbrød.

Vil du slentre rundt og slå mave efter frokosten, så kan en tur i slottets museum og/eller park og mindelund anbefales. Vil du for alvor strække benene, kan du vandre en skøn tur nordpå til Danmarks ældste træ, Kongeegen samt to andre ældgamle ege. Træerne står i skovene 8-9 kilometer nord for Jægerspris Slot.

Hverdage: 168 kr.

Weekend: 198 kr.

Børn 3-12 år: 98 kr. Børn under 3 år: 48 kr.

Dertil kommer returbilletten til færgen på 20 kr. for voksne, 10 kr. for børn (4-15 år). Begge priser inkluderer en cykel.

Frokosttallerken: 138 kr.

Fiskefrikadeller: 98 kr.

Ostetallerken: 98 kr.

Se menu, færgetider og kalender (hvor dage med alt optaget fremgår) på www.kronborg-egholm.dk. Bestil bord via tlf. 98 17 27 75 eller mail@kronborg-egholm.dk.

Læs mere om øen og ”Egholm rundt” på tinyurl.com/oqyyll4.

24

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

Læs mere om cafeens koncept, og se menukort og åbningstider på www.cafedanner.frederikssund.dk.

Mere om museet, parken, vandreture mv.: Tjek www.kongfrederik.dk.

Kvalitet tager tid De økologiske regelsæt søger for at dyrene får naturlige levevilkår og masser af velfærd. Mineslund er garant for dyreetisk og håndværksmæssige korrekt behandling ved slagtning, modning og opskæring.

STOR ØKO-FEST: Det regnede med økologiske spisemærker og stolte smil hos storkøkkenfolket i marts. Fødevareminister Dan Jørgensen (ham med slipset) overrakte nemlig hele 83 diplomer på Økologisk Landsforenings store fællesstand på fødevare-fagmessen Foodexpo i Herning.

FEST MED FEM ÅRS FORARBEJDE Økologisk Landsforening har i mere end fem år trukket læsset med at udbrede det økologiske spisemærke.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Tony Brøchner

17. marts. En messehal i Herning. Smil. Under fagmessen Food Expo 2014 har det økologiske spisemærke sin hidtil største festdag.

På en scene uddeler fødevareminister Dan Jørgensen (S) hele 83 økologiske spisemærker.

Ansatte og køkkenfolk fra så forskellige spisesteder som Plejehjemmet Skovvang, Statsministeriets kantine og Emmerys får et fødevareministerligt håndtryk. Med sig får de også et diplom med et spisemærke i enten guld, sølv eller bronze, alt efter om køkkenet leverer mindst 90, 60 eller 30 procents økologi.

Køkkenfolkene ranker ryggen og smiler.

De kan nu skilte med det arbejde, de gør for at få økologien ind i deres kerneydelse - det daglige måltid for deres brugere/kunder.

Ved scenen står også Dorthe Kloppenborg fra Foodserviceteamet i Økologisk Landsforening (ØLF). Ordet ”Foodservice” kræver en forklaring: Det er en branchebetegnelse for catering, grossist- og storkøkkensektoren.

Dorthe Kloppenborg er lige så glad og stolt som køkkenfolkene på scenen. Og samtidig på et højere plan. Her på scenen lige foran hende

26

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

tager spisemærket nemlig nogle lange skridt hen mod et folkeligt gennembrud.

OVERRASKEDE OVER KENDSKAB Med de 83 mærker er antallet af øko-spisemærker ca. 750. Da mange cafeer, restauranter og hele 25 filialer af Emmerys nu har det, er det også blevet mere synligt i gadebilledet.

Dertil kommer så de mange hospitaler, kantiner mv., der også kan skilte med mærket.

En undersøgelse fra Fødevareministeriet viste allerede i maj 2013, at 37 procent af danskerne kender det økologiske spisemærke.

Det tal fik sektionschef Robert Lind fra Fødevarestyrelsen til at hæve øjenbrynene. Han er også til stede ved mærkefesten i Herning.

- Selv om der var et godt stykke op til de 98 procent, der kender det røde Ø-mærke, så var vi noget overraskede over, at tallet trods alt var så højt, fortæller Robert Lind.

MÆRKET MANGLEDE Bag den midtjyske mærkefest – og kendskabet til mærket – er gået et årelangt forarbejde.

Dorthe Kloppenborg har været med fra starten af den mere end fem år lange rejse.

I 2008 var hun med i en arbejdsgruppe, Fødevarestyrelsen indkaldte til, og som bl.a.

Robert Lind også var med i. Det havde vist sig, at Danmark kunne lave et nationalt økologimærke for storkøkkener, da området ikke var reguleret af EU’s fælles regler for økologi.

Det var en tiltrængt mulighed for at gradbøje øko-kravene og tænke nyt.

I 2008 skulle folkene i et storkøkken bevise, at de brugte mindst 95 procent økologiske råvarer for at få et rødt Ø-mærke. Det kunne kun restaurant BioM i København. De mange andre køkkener, der også brugte økologiske varer i mindre stil, måtte ikke markedsføre deres indsats med statens økologimærke.

BUREAUKRATI GAV SVAG START Arbejdsgruppens opgave var at lave forslag til regler, der på den ene side ikke var for besværlige for køkkenerne at administrere, og på den anden side gav (for)brugerne en troværdig garanti for, at køkkenerne bruger øko-varer.

BAGGRUND OM SPISEMÆRKET

Dorthe Kloppenborg forklarer, at storkøkkener dækker en bred skare af fagfolk.

- Men fælles for dem er, at de vil undgå for meget bureaukratisk bøvl. I en børneinstitution er køkkenfolkene måske ikke så trygge ved Excel-ark, og mange cafeer og restauranter er pressede på tiden, og derfor tænder de ikke på ekstra administrativt arbejde, siger hun.

Ikke desto mindre var Fødevarestyrelsens ambitioner høje, da de tre mærker blev lanceret i 2009. Målet var, at 1200 mærker skulle uddeles i løbet af mærkets første år.

Men ak! Efter første år havde kun nogle få håndfulde storkøkkener mærket. Det skyldtes bl.a., at økologiprocenten skulle opgøres i kroner og ører, mens de fleste køkkener opgør deres aktiviteter i kilo. Køkkenerne skulle også betale et gebyr på 1000 kroner for at være med i ordningen.

Robert Lind fra Fødevarestyrelsen har ikke glemt den svage start, mærket fik.

- Vi havde undervurderet, hvor meget allergi, der er over for bureaukrati ude i storkøkkenerne. Her vil folk røre i gryderne, og de

gider ikke regneark. Der fik vi vores lektion, erkender Robert Lind.

Dorthe Kloppenborg fortæller, at det via

”Spisemærket handler ikke kun om økologi, men også om, at vi får det gode daglige måltid. Jeg synes, at det er fedt at være med til at understøtte køkkenfolkene i den rejse og samtidig gøre mærket mere synligt.”

– DORTHE KLOPPENBORG, der arbejder med storkøkken-området for Økologisk Landsforening

ØLF’s kontakt til Fødevareministeriet samt politisk lobbyisme lykkedes at ændre opgørelsesmåden til også at kunne angive den i kilo

samt at få den daværende fødevareminister til at fjerne gebyret. ØLF HAR DREVET MÆRKET FREM Til en start var det faktisk ”meget lidt”, som Fødevarestyrelsen bidrog med i forhold til mærkerne. Det havde embedsfolkene ifølge Dorthe Kloppenborg ikke ressourcer til, selv om ØLF dog fik Fødevareministeriets anerkendelse af at søge penge til eksempelvis markedsføring af mærkerne.

- Derfor er det også os, der har drevet mærkerne frem ved at få fat i de rigtige folk ude i køkkenerne, holde kurser for dem osv. Det er godt, at der er kommet større politisk opbakning til sagen, siger Dorthe Kloppenborg.

Senest har området fået yderligere 28 mio. kroner fra Fødevareministeriet, som ØLF og andre organisationer kan søge til at uddanne køkkenpersonale i økologisk omlægning.

Dorthe Kloppenborg understreger samtidigt, at embedsværket er kommet mere med - fx ”betyder det meget”, at fødevareministeren stiller sig op og overrækker mærkerne.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

27

BAGGRUND OM SPISEMÆRKET

Storkøkkener i tal:

ØKO-SALG ER FORDOBLET Øko-salget til landets private og offentlige storkøkkener er vokset med 9,4 procent fra 2012 til 2013. Det viser tal fra landets største grossister. I runde tal købte storkøkkener som kantiner, institutioner og restauranter økologiske varer for 948 mio. kroner i 2013. Det betyder, at den økologiske omsætning er mere end fordoblet siden 2009.

Salget anslås at udgøre seks-syv procent af den samlede fødevareomsætning i foodservice-branchen. Det er nogenlunde på samme niveau som i dagligvarehandlen, hvor øko-andelen har rundet 8 procent og er en af de højeste i verden.

Stigningen skyldes bl.a., at de offentlige køkkener arbejder hen imod regeringens mål om 60 procents økologi i de offentlige gryder i 2020. Da mange nye omlægningsprojekter bobler i de offentlige køkkener rundt omkring i landets kommuner, peger meget ifølge Økologisk Landsforening på, at øko-salget inden for storkøkkenområdet vil vokse endnu kraftigere i 2014.

At øko-råvarerne også vinder frem i private kantiner og restauranter understreges af, at der nu er mere end 750 spisesteder med det økologiske spisemærke.

Den vurdering er Robert Lind fra Fødevarestyrelsen helt enig i. Lige efter, at han har overværet overrækkelsen, siger han: - Det betyder altså meget for folkene ude i køkkenerne, at de får det skulderklap af en minister. Ligesom at det også betyder meget, at Økologisk Landsforening har lavet en helt fantastisk stand og ramme om mærkeoverrækkelsen. Her emmer af liv, smil og glade folk, og der er en fantastisk atmosfære. Den slags er virkelig med til at bringe begejstringen langt ud over scenekanten, mener Robert Lind.

DRIKKEVARER ER DEN STØRSTE TÆRSKEL Ros og positive ord kan gøre meget. Alligevel kan de dog kun langsomt ændre den største barriere for at udbrede mærket. Ifølge Dorthe Kloppenborg er den helt store tærskel de drikkevarer, der jo også tæller med i storkøkkenernes samlede økologiprocent.

- Jeg oplever utrolig meget konservatisme, eksempelvis i cafeer og restauranter, og navnlig uden for Aarhus og København. Her tænker de, at kunderne skal have deres Coca Cola og Grønne Tuborg. De er bange for deres kunders reaktion. Men den tankegang forsøger jeg at udfordre. Jeg synes, at de også skal tilbyde deres kunder en økologisk variant, som kunderne måske ikke kender i forvejen. Det er ikke et

28

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

Dorthe Kloppenborg er projektleder i Økologisk Landsforenings Foodserviceteam. Hun har arbejdet for foreningen siden 2004, og hun har en baggrund som uddannet ernærings- og husholdningsøkonom.

enten/eller, understreger Dorthe Kloppenborg.

Hun mener også, at konservatismen strækker sig langt ind i de store bryggerier og navnligt en koncern som Carlsberg.

- Faktisk er udbuddet af økologisk øl og vin ved at være så stort, at det undrer mig, at Carlsberg ikke har sendt flere økologiske øl på markedet. Det har de ellers musklerne til.

NYT OG MERE REALISTISK MÅL Det vigtigste for Dorthe Kloppenborg er dog, at der nu er kommet et konkret, målbart redskab, som storkøkkenerne kan bruge uden alt for meget bureaukratisk bøvl.

- Mit indtryk er godt nok, at rigtig mange køkkener ikke søger mærket. Det er for eksempel meget garvede øko-folk, der ikke har behov for at skilte med økologien, selv om andelen måske endda er over 95 procent.

For dem er det en hjertesag – og så siger de i øvrigt også ”nej tak” til mere administration.

Derfor er Dorthe Kloppenborg også sikker på, at hun og de andre ansatte i Foodserviceteamet fortsat har en stor opgave med at forklare reglerne og hjælpe køkkenfolket videre.

Det lange, seje træk er også strategien bag at nå det nye og mere realistiske mål, der er sat sammen med Fødevarestyrelsen: I løbet af 2015 skal 1500 køkkener have et økologisk spisemærke.

STØRRE MISSION END MÆRKET Den tætte kontakt til folkene ude i køkkenerne giver også noget den anden vej. For eksempel har Dorthe Kloppenborg en dialog med et skolekøkken i Hjørring, der er i gang med at omlægge køkkenet til mere økologi.

Heroppe i det nordligste Jylland, langt fra Københavns øko-hotte butikker, er hun stødt på klokkeklare kostholdninger, der peger ud over selve mærkets økologiske fokus.

Køkkenlederens holdning er nemlig, at børn skal have ”ordentlig mad”. Derfor kan skolens elever for eksempel ikke længere købe kakao og sodavand på undervisningsmatriklen.

- Det er fedt, at hun tager stilling og har et bredt perspektiv. Hendes begejstring smitter også af på mig. I stedet for at please børnene med ketchup, sodavand og andet crap, så tager køkkenet et ansvar for dem.

Dorthe Kloppenborg mener også, at mærket på den måde kan være et våben mod den mainstream-sukkerkultur, der ellers har godt tag i mange skoler og uddannelsessteder.

- Spisemærket handler ikke kun om økologi, men også om, at vi får det gode daglige måltid.

Jeg synes, at det er fedt at være med til at understøtte køkkenfolkene i den rejse og samtidig gøre mærket mere synligt.

Dorthe sparer penge på at købe el fra danske vindmøller Se hvor lav din elpris kan blive ved at vælge klimavenligt på www.vindstød.dk/tilbud

vindstød.dk/tilbud

Som så mange andre fik Dorthe Mosby tidligere el fra sit lokale energiselskab, der primært er baseret på kulkraft. I dag sparer Dorthe penge på elregningen og viser samtidig sit klimavenlige valg på postkassen med det genkendelige klistermærke.

HJERNØE ER HJERNEN BAG SVANSØ-MARMELADER Tv-kokken og kogebogsforfatteren Anne Hjernøe har lagt navn til fire nye, økologiske marmelader fra Svansø: Appelsinmarmelade med ingefær & vanilje, jordbærmarmelade med balsamico & sort peber, hindbærmarmelade med appelsin & fennikel samt havtornmarmelade med æble. De koster 19,95 kr. pr. glas med 200 g. Sælges via nemlig.com, Føtex og Bilka. Fra uge 37 (fra 8. sept.) også i Kvickly og SuperBrugsen.

At Anne Hjernøe på et eller andet tidspunkt ville lægge navn til en marmelade-serie, vil næppe overraske de inkarnerede læsere af Økologisk. I magasinets portræt af Anne Hjernøe i vinternummeret 2013 fortæller hun om, hvordan hun arbejder med at holde fast i det store smags-univers, hendes barndomshjem var syltet ind i: ”Jeg leder med lys og lygte efter nogen, der vil mangfoldiggøre mine barndomsminder på glas. Altså lave en serie af marmelader og churtnyer. Eksempelvis var min yndlingsdessert min fars Crépes Suzette, pandekager flamberede i appelsinlikør. Han lavede dem, når smagen virkelig skulle sparke røv. Og den smag har jeg indkapslet i en appelsinmarmelade.”

Det sagde Anne Hjernøe altså til Økologisk for omkring halvandet år siden. Og så vil tiden jo vise, om der også havner nogle churtnyer i glas fra Svansø, som indkapsler mere af Anne Hjernøes barndom?

Læs hele magasinets portræt af Anne Hjernøe: tinyurl.com/n4lpeah.

NYT & NOTER TUBORG VAR RÅ PÅ FESTIVAL Økologien fyldte godt op i madboderne på musikfestivalen North Side i Aarhus midt i juni. 13 ud af de 30 madboder havde et økologisk spisemærke. Økologien var dog ikke kun synlig på madsiden. Til lejligheden diskede Tuborg op med Rå - en ufiltreret øl med det røde Ø-mærke, der blev skænket som fadøl og solgt for 40 kr. for 0,4 liter. I øvrigt samme pris som konventionel Grøn Tuborg på fad. Det rå initiativ tog festivalfolket godt imod: I hvert fald blev Rå udsolgt på festivalens sidste dag.

Tuborg brygger Rå eksklusivt til NorthSide og Roskilde Festival, og da den udelukkende kommer på fad, kan du ikke købe den i butikkerne.

Den nye øl er blevet til på baggrund af et stort ønske fra de to festivaller. De fokuserer begge på bæredygtighed, og engagementet gør, at en stor mængde mad- og drikkevarer på festivalpladserne er økologiske.

30

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

NYT & NOTER

KVADRATISK, PRAKTISK, ØKOLOGISK Som den første af de helt store chokoladebrands i Danmark har Ritter Sport lanceret tre økologiske varianter. Én sød kvadrat med mandelsplitter, en anden med kakaosplitter og nødder samt en tredje med macadamian-nødder. Alle tre pakket ind i en emballage af nedbrydeligt genbrugsmateriale.

Den vejledende pris pr. pakke a 65 g: 12,95 kr. Forhandles i Irma, Rema 100 og SuperBest.

THISE OST – NU MERE CONVENIENT Thise har sendt en skiveost på gaden. Ostetypen er fast, og smagen er ifølge mejeriet ”fyldig og moden”. Den genlukkelige emballage skal gøre det nemt for dig at gemme på herlighederne.

Sælges bl.a. via SuperBrugsen, Kvickly, Irma og Fakta. Den vejl. pris er 26,95 kr. for de 200 gram ost i skiver.

HANEGAL BEDST I TÆNKS TEST Øko-producenten Hanegal har fået et ekstra kvalitetsstempel at gøre godt med. Blandt ti forskellige wienerpølser, som Forbrugermagasinet TÆNK testede i foråret, fik Hanegals toppoint.

Testpanelet udtalte: ”Vi kan anbefale Hanegals økologiske Wienerpølser, der var det produkt, der klarede sig bedst i smagstesten - så godt, at det også opnår Bedst i Test. Pølserne fra Hanegal er fri for både natriumnitrat, æg, gluten og mælk og indeholder – i modsætning til de fleste andre wienerpølser – oksekød. De bliver beskrevet af forbrugerne som fulde af smag og som en pølse med det rigtige knæk.”

Sælges bl.a. i SuperBrugsen og Irma. Også set til 41,50 kr. i Kvickly for de 300 g. Se hele forhandlerlisten på www.hanegal.dk.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

31

NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Hvilke svampe er spiselige, og hvor finder jeg ramsløg? Find svarene og gå på opdagelse i naturen med Claus Meyers Naturalmanak. Bogen følger ligesom sin forgænger, Almanak, årets gang og de fire sæsoner.

Bagerst i bogen finder du også beskrivelser af naturområder og råd til tørring af fx bær, frugter og svampe. Er udkommet. 250 kr., 312 sider, Lindhardt & Ringhof.

I Holms håndmadder pifter tv-kokken Claus Holm nyt liv i det klassiske smørrebrød. Enhver klassisk håndmad som fx roastbeef med peberrod får et nytænkende twist, når Claus Holm står for anretningen. Bogen indeholder 42 opskrifter på håndmadder og landgangsbrød.

Er udkommet. 200 kr., 120 sider, Turbine Forlaget.

Søde sunde sager lyder nærmest for godt til at være sandt, men er ikke desto mindre titlen på en kogebog spækket med søde sager uden sukker, gluten og mælkeprodukter. De søde sager er erstattet af gode, sunde råvarer som fx æblemos eller tørret frugt, der skal give den gode smag, en kage skal have. Prøv fx en lakridskage eller hvad med den klassiske hindbærsnitte på nye råvarer? Er udkommet.

250 kr., 144 sider, Lindhardt & Ringhof.

SÆSONENS BOG Med Grillbar af Louisa Lorang kan du udvide dit grill-repertoire med 75 opskrifter på alt fra grillede radiser med brunet smør og hørøget lam til grillet ananas-lemonade. I bogen finder du retter, der egner sig til både travle tirsdage og lange lørdagsaftener.

Er udkommet. 300 kr., 189 sider, Linghardt & Ringhof.

3 SPØRGSMÅL TIL LOUISA LORANG Hvilket øko-kødprodukt kommer blomkålsopskriften (th.) op at ringe ved siden af?

Den er helt perfekt til burger, hvor du fx kan erstatte coleslaw med dette blomkålstilbehør. Jeg bruger den også ofte til enten steaks eller kylling. Og apropos kylling, så er det altså et af de produkter, hvor tilberedningen på grillen er meget forskellig og afhængig af, om produktet er økologisk eller ej. Tilberedningstiden af en øko-kylling er nemlig væsentlig længere, fordi den ikke er fyldt med vand, og derfor er der også meget mere smag i en øko-kylling. Og så

32

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

vil dine gæster også opleve at skulle tygge endnu mere på det økologiske kyllingekød.

Hvordan undgår jeg, at mine grøntsager brænder på, når jeg griller dem?

En kæmpe fordel ved at grille er, at det går så hurtigt. Omvendt er det også svært at undgå, at grøntsagerne brænder på.

Blomkål har det med at smuldre i små stykker, der har nemt ved at brænde på. Du kan nøjes med at kvarte kålen, grille den på alle sider og så skære den ud i mindre stykker bagefter. Jeg må dog erkende, at perfekt-

grillede grøntsager er dem, der næsten er brændt på og har sådan en knasende overflade, selv om det sikkert ikke er helt sundt.

Hvilket andet grønt er godt til grillen?

Hjertesalat, som får en sødlig smag på grillen. Grill salaten og en citron, pres saften fra citronen ud over salatbladene og top med friskrevet parmesan og kyllingestykker, og du har en fantastisk caesar salat. Ja, grill gerne alle de grøntsager, du kan komme til.

Put dem på glas med lidt olivenolie over, så har du en lækker grillsnack i køleskabet.

GRILLET BLOMKÅL MED BLÅ OST Her er et enkelt tilbehør, der passer til alt fra fisk til bøf. Du kan også servere salaten som en skøn forret, mens hovedretten griller færdig.

Til 4 personer: 1 blomkål Olivenolie Salt 1 citron ½ surdejsbrød – prøv fx Emmerys ciabattabrød.

1 fed hvidløg, fintrevet 1 håndfuld bredbladet persille, hakket 100 g blå ost – Blå Kornblomst fra Thise er i mine øjne den bedste blå øko-ost, man kan få. Den er mild og cremet og overdøver ikke den lækre blomkålssmag. Forhandles af Irma, Kvickly og større SuperBrugsen’er.

TIP

Sæt en støbejernspande på grillen , og lav dine sprøde brødkrummer

på den , mens blomkålen griller på risten .

Foto: Anders Schønnemann

Skær blomkålen i grove skiver. Pensl med olivenolie, og grill blomkålen ved ikke for høj varme. De skal have 4-6 minutter, eller til de er flot grillede, men stadig har bid. Halvér imens citronen, og grill den med skærefladen nedad. Hiv fyldet ud af brødet, og riv det til store brødkrummer. Rist dem i olie på en varm pande sammen med hvidløg, og krydr med salt. Anret blomkålen, og dryp med saften fra den varme, grillede citron. Vend de ristede brødkrummer med persille, og top blomkålen med brødkrummerne og brud af blå ost.

Servér straks.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

33

BESTYRELSESMEDLEM ÅBNER BESØGSGÅRD TJEK

EN.DK TROLDGAARD

Philip Dam er både bestyrelsesmedlem i ØLF og kendt fra DRprogrammet Unge landmænd. Og 1. juni åbnede han den familiedrevne Troldgården ved Hovedgaard i Østjylland som besøgsgård.

Hver lørdag sommeren igennem er der åbent hus på gården, der arbejder ud fra principperne i Dyrenes Beskyttelses koncept ’Velfærdsdelikatesser’. Med andre ord har du altså en god chance for at komme tæt på gårdens alsidige produktion med jerseygræskalve, sortbrogede grise, får, lam, høns og kyllinger.

- Vi brænder virkelig for det, vi laver, så det er superfedt at kunne vise det frem til andre. Derfor glæder vi os til, at der forhåbentligt kommer en masse gæster og oplever vores landbrug, som er ret unikt, lover Philip Dam.

Philip Dam er en hjørnesten i Troldgården, der nu er åbnet som besøgslandbrug.

NYT FRA FORENINGEN

5 OVERSKRIFTER FRA OKOLOGI.DK • Største øko-areal – men stilstand i omlægning (3. juni) Fordoblet antal gæster til Sofari (26. maj)

KOM TIL HØSTMARKEDER + DEN ØKOLOGISKE UGE Sæt kryds i kalenderen 30. og 31. august (uge 35). Her arrangerer Økologisk Landsforening igen de Økologiske Høstmarkeder. Kom og oplev, hvor maden kommer fra og få et førstehåndsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer. Mange steder står gårdbutikker også parate med salg af lækre økologiske varer. Øko-festlighederne fortsætter i septembers første uge (uge 36) i hele landet under Den Økologiske Uge, som Økologisk Landsforening også står bag. Økologien vil bl.a. være ekstra synlig på Food Festival i Aarhus fra 5.-7. september.

• Ø’et er garanti mod skjulte buræg (21. maj) • UNEP: Økologi er vej til global fødevareforsyning (2. maj) • Bitz & Frisk: ”Undgå gmo - vælg økologi” (2. april)

Projektet ”Det samfundsnyttige landbrug” skal bl.a. hjælpe tidligere indsatte ud i samfundet via et arbejde hos en økologisk mælkeproducent.

Foto: Louise Nyvang

34

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

Find en gård nær dig på hostmarked.dk. Tjek også de andre økoevents på den-oekologiske-uge.dk.

ØKOLOGER SKAL STYRKE SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG Indsatte fra fængslet Søbysøgaard, der via en økologisk mælkeproduktion bliver sluset ud i samfundet efter afsonet straf. Urolige unge eller traumeramte soldater, der får muligheder for mental ro på særlige ”healing fields” på et biodynamisk eller økologisk landbrug. Unge landmænd, der kan overtage en øko-gård via nye finansieringsformer.

Det spænder vidt, men det er tre eksempler på nogle af de ideer, der nu skal materialiseres i ”Det samfundsnyttige landbrug”. Et projekt, Økologisk Landforening (ØLF) og Biodynamisk Forening har fået hele 16 mio. kr. i støtte fra Villum Fonden til at gennemføre over de næste tre år.

Potentialet er enormt, hvis du spørger Ole Bloch Engellyst, leder af Faglig Afdeling i ØLF, og formand i projektets styregruppe.

- Sammen med lokale kræfter skal vi udvikle, dokumentere og udbrede helt nye udviklingsveje for økologi. Nye veje som skaber plads til næste generation af økologer, og som finder nye værdier for landmænd og lokalsamfund ved, at de går sammen om løsninger på natur, miljø, vækst, jobskabelse og plads til borgere med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer, siger Ole Bloch Engellyst.

Projektet er det hidtil største, ØLF skal administrere - men langtfra det eneste. Lige nu kører der over 80 projekter i foreningens regi.

NYT FRA FORENINGEN

Foto: ØLFs markedsafdeling Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har flere gange arrangeret møder mellem små øko-producenter og SuperBrugsens indkøbere, så der kan komme lokale varer ud i butikkerne. Her er det i Coops hovedsæde i marts, hvor SuperBrugsen-folk og sjællandske økologer er i gang med at smede forlovelsesringe.

ØKO-FREMGANG:

SAMARBEJDE MED KÆDERNE GØR EN FORSKEL Ny rekord: Der blev solgt økologiske fødevarer for 5,8 mia. kroner i de danske supermarkeder i 2013, og det er en stigning på seks procent i forhold til 2012. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Her har talknuserne registreret den økologiske omsætning i ti år - og i alle årene har der været fremgang.

Rekorden har vakt glæde hos Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening (ØLF), der arbejder sammen med detailhandlen om at få flere øko-varer på hylderne. Senest er afdelingen gået ind i et tæt strategisk samarbejde med Coop om at fremme bæredygtigheden.

Thomas Roland er afdelingschef i Coops Ansvarlighedsafdeling. Han mener, at netop samarbejdet med kæderne er én ting, som Markedsafdelingen er dygtige til.

- De har en professionel dialog med alle detailkæder – selv om kæderne er i skarp konkurrence med hinanden. Mange ngo’er har det svært med den balance og kan nemt

36

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

komme til at spille den ene kæde ud mod den anden. Men Markedsafdelingens folk er professionelle og gode til at lave opsøgende arbejde – uden at være anmassende, siger Thomas Roland. ”HELT FANTASTISK” AT SAMLE ØKOAVLERE OG INDKØBERE Thomas Roland sidder med i ledelsen hos SuperBrugsen, og her fremhæver han et godt eksempel på, hvordan ØLF kan være bindeled mellem producenter og en konkret kæde.

SuperBrugsen arbejder med konceptet ”Lokale varer”, hvor små producenter kan levere varer som kartofler, hindbærmarmelade eller æblemost ind til en eller nogle få butikker i lokalområdet.

- Ordet ”økologi” står ikke i vores koncept, men Markedsafdelingen har været gode til at se, at der kan være noget i det for begge parter, siger Thomas Roland.

I maj arrangerede Markedsafdelingen fire møder mellem uddelere fra i alt 91 SuperBrugsen-butikker og 65 lokale, især økologiske, avlere rundt omkring i landet. Events, som har ført til flere aftaler om, at producenterne kan sælge deres varer gennem de lokale butikker.

- At samle nogle avlere, vi ellers ikke var kommet i kontakt med, er helt fantastisk. Det er at gå helt ind på vores præmis og se den fælles værdi, påpeger Thomas Roland.

Han understreger dog også, at øko-salget er meget afhængigt af konjunkturerne.

- Derfor kan det være svært at sige i hvilket omfang et konkret initiativ, som Markedsafdelingen og en af Coops kæder har arbejdet sammen om, kan ses i tallene, siger han.

Thomas Roland oplyser dog, at Coop forventer yderligere vækst i øko-salget i 2014.

40 procent af Coops kunder regner ifølge en undersøgelse med at bruge endnu flere penge på økologi i år, end de gjorde i 2013.

Fri Information

Gratis avis i fire uger til dig eller en du kender?

Vi leverer avisen i fire uger. Den stopper helt af sig selv. Så kommer vi med et godt tilbud om at fortsætte avisen.

For jo flere læsere vi har, jo bedre Information kan vi lave.

Sådan: Ring 70 10 19 30 eller SMS: AVIS til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis/oeko

Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning.

Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

SÅDAN DYRKER DE DINE JORDBÆR KONVENTIONEL VS. ØKOLOGISK

QUICK-FAKTA:

KONVENTIONEL VS. ØKOLOGISK I 2012 var danske, konventionelle jordbær på 9. pladsen over de afgrøder, hvor myndighederne oftest fandt rester af sprøjtegifte. Nemlig i 85 procent af alle prøver. Det skyldes især de to aktivstoffer fra svampegiften Signum WG. Den må avlerne sprøjte med indtil tre dage før høst i ret høje doser ift. andre afgrøder.

Ingen prøver viste i 2012 rester af sprøjtegifte i øko-jordbær. I stedet for sprøjtegifte arbejder en økolog med mere robuste sorter, mekanisk ukrudtslugning, og så sætter han/hun blandt andet rovmider ud i marken mod skadelige insekter.

Metoden giver dog et lavere udbytte.

ØKOLOGISK / SOMMER 2014 Foto:38 Rasmus Bluhme

BAG OM RÅVAREN

HOS DEN KONVENTIONELLE LANDMAND…

...OG HOS DEN ØKOLOGISKE LANDMAND

I 2012 blev der dyrket 1125 hektar konventionelle jordbær herhjemme – og de sælges næsten alle som friske bær. 1125 hektar svarer til over 12.000 parcelhushaver.

Den økologiske landmand har ingen kemiske kampmidler, men må belave sig på forebyggelse, mekanik og håndkraft til at holde ukrudt, svampesygdomme og insekter nede. I 2012 blev der dyrket 69 hektar med øko-jordbær i Danmark – under 1 procent af jordbærarealet.

SPRØJTEGIFT I MERE END HVERT ANDET JORDBÆR Jordbæravlere må bruge op til 36 forskellige sprøjtegifte. En tredjedel af dem er midler mod ukrudt. En anden tredjedel er mod mikrosvampe, som gør planterne syge og bærrene dårlige. Den sidste tredjedel dræber skadedyr. De konventionelle må ganske vist bruge flere midler i fx hvede, men det usædvanlige er, at midlerne må bruges indtil tre dage før bærhøst. Derfor er konventionelle, danske jordbær blandt topscorerne, når myndighederne analyserer bl.a. bær for rester af sprøjtegift. De seneste år er der fundet sprøjtegift i mellem 52 og 85 procent af jordbær dyrket af danske konventionelle landmænd, og i op til 75 procent af de udenlandske. I seneste undersøgelse fra 2012 var tallet for danske jordbær 85 procent, og der blev fundet 11 forskellige giftstoffer – ofte flere i samme bær.

FOREBYGGELSE FØRST En økolog udvælger sorter, som er forholdsvis robuste over for de mikrosvampe, der kan danne mug på jordbærrene eller på anden måde skade dem. Den konventionelle avler er mere fri til at vælge sårbare sorter, for han kan sprøjte mikrosvampene væk. Mange økologer inden for navnlig frugtproduktion hjælper også lokale stære ved at sætte ynglekasser op. Stære er nemlig vilde med at æde de insekter, der gerne vil æde jordbærrene.

STALD- ELLER KUNSTGØDNING Inden marken plantes til, skal den have gødning, så planterne får noget næring. Den konventionelle landmand kan vælge mellem flere forskellige slags gødning og vælger typisk kunstgødning fra en gødningsfabrik eller staldgødning (gylle) fra kvæg eller svin.

GØDNING FRA KVÆG ELLER SVIN En økolog gøder også sin mark, inden han planter den til med jordbærplanter. Normalt med staldgødning fra kvæg eller svin, også kaldet gylle. Det kan også være en anden form for organisk gødning, men aldrig kunstgødning fra en gødningsfabrik. Kan jordbæravleren ikke få fat i nok staldgødning fra økologiske husdyr, må han bruge en vis mængde gylle fra konventionelle landbrug, dog maksimalt halvdelen. Det er fuldt ud tilladt ift. øko-reglerne, og det skyldes et kompromis, fordi det stadig er svært at skaffe nok øko-gødning.

KEMI PÅ MARKEN Inden en konventionel landmænd planter jordbær, sørger han for, at marken er helt fri for ukrudt. Ligesom en økolog vil han først pløje marken og derefter køre over den med en harve, der jævner overfladen og river ukrudtsplanter op. Modsat økologen sprøjter en konventionel også marken med Roundup eller en anden ukrudtsgift – og fortsætter med behandlingerne, når jordbærplanterne er sat.

Mens blomsterne udvikler sig til jordbær, sprøjter landmanden imod mikrosvampe og insekter. Svampemidlerne bliver brugt flittigt, og det er især dem, myndighederne senere finder i jordbærrene.

MEKANIK OG LUGEJERN IMOD UKRUDT Både før og efter marken er plantet til med jordbærplanter, skal der arbejdes hårdt for at holde ukrudtet i ave. Landmanden kører igennem marken med sin traktor monteret med mekaniske redskaber, der river ukrudtsplanter op eller dækker dem til med jord. 1-2 gange hver sommer skal man også gå gennem marken med et lugejern. Økologen har også mindst ét redskab til traktoren, der både river ukrudt op og fjerner visne blade fra jordbærplanterne. Det bliver brugt tidligt om foråret, hvor bladene skal fjernes: Mikro-svampe, der kan gøre bærrene dårlige, overvintrer ofte på de visne blade.

MÅ SPRØJTE FREM TIL TRE DAGE FØR HØST Boscalid og pyraclostrobin er de to sprøjtegifte, myndighederne oftest fandt i danske jordbær i butikkerne i 2012. Det er de to aktive stoffer i svampegiften med handelsnavnet Signum WG. Den må konventionelle jordbæravlere sprøjte med i ret store doser og, som nævnt øverst på siden, frem til tre dage før høst. Det er kort tid ift. andre afgrøder – fx er ”sprøjtefristen” for gulerødder og porrer 14 dage. Etiketten på Signum WG skal have påtrykt en advarsel om, at midlet er ”Sundhedsskadelig” og ”Miljøfarlig”. Det fremgår også af produktoplysningerne, at sprøjteføreren skal bære åndedrætsværn, beskyttelsesdragt med hætte samt handsker og støvler, når der sprøjtes, og at Signum WG er: ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. ”

HUMLEBIER SOM HJÆLPERE Økologen kan også få hjælp fra mikrosvampen Trichoderma harzianum - et pulver, som er godkendt til økologisk jordbærdyrkning. Det beskytter bærrene mod skadelige svampe. Trichoderma bliver ofte bragt ud i marken ved, at landmanden lægger pulveret i udgangen fra et bistade med humlebier, når jordbærplanterne blomstrer. Her får humlebierne lidt af det på fødderne, og efter en flyvetur kravler bien ind i en blomst, hvor noget af pulveret bliver gnubbet af. Det beskytter både blomst og kommende bær mod skadelige svampe. Økologen kan også sætte rovmider og en bestemt slags bakterie, der angriber skadeforvoldende insekter, ud på marken. Han må også bruge jernprodukter som fx Ferramol imod glubske snegle.

STORT UDBYTTE En konventionel jordbæravler høster typisk 6-15 ton pr. hektar.

MINDRE UDBYTTE De økologiske metoder er knap så effektive. Normalt høster en økolog 6-8 ton jordbær pr. hektar. I særligt gode år op til 12 ton.

Kilder: Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Videncentret for Landbrug (herunder www.middeldatabasen.dk), Økologisk Rådgivning, Økologisk Landsforening samt Garta.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

39

DU FÅR FLEST GIFTRESTER I UDENLANDSK FRUGT To tredjedele af konventionel frugt i de danske butikker indeholder rester af sprøjtemidler. Mest i udenlandsk frugt, men det danske er også med på giftvognen.

TEKST: Per Henrik Hansen

Myndighederne fandt rester af sprøjtegift i 96 % af de klementiner, de tog prøver af i 2012.

Bananer, citrusfrugter og ribs fra udlandet.

Eksempler på frugt, hvor du næsten kan være sikker på at købe rester af sprøjtegift med hjem sammen med de ellers sunde sager.

Det viser analyser fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Fødevarestyrelsen år efter år: Der bliver fundet en række forskellige sprøjtegifte i cirka to tredjedele af det konventionelt dyrkede frugt, der bliver solgt i danske butikker.

Der er oftere gift i det udenlandske end i det dansk dyrkede, og navnlig i eksotiske frugter. Derfor er bedste råd også, hvis du gerne vil undgå giftrester, ikke at købe konventionelt dyrket frugt, især det udenlandske. Så hvis

40

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

indholdet af din frugtkurv er økologisk, er du altså godt på vej mod en mere pesticidfri kost.

KØB VARER I SÆSON Fødevarestyrelsen oplyser i seneste årsrapport om sprøjtegift i maden fra 2012, at der var rester af pesticider i 58 procent af dansk dyrket frugt. For frugt dyrket i andre EU-lande var tallet 69 procent, og for frugt fra lande uden for EU var tallet hele 74 procent.

I konventionelt dyrkede grøntsager blev der fundet sprøjtegift i 13 procent af de dansk dyrkede. Det samme gjaldt for 50 procent af grøntsagerne fra andre EU-lande og for 36 procent af grøntsagerne fra lande uden for EU.

Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, anbefaler derfor at købe dansk næstefter at købe bær, frugt og grønt økologisk.

- Det er også altid en god regel at købe frugt og grønt i sæsonen, hvor det er billigst og bedst. Så er det også lettere at prioritere det økologiske, tilføjer Camilla Udsen. ÆBLER GIVER FLEST GIFTRESTER Navnlig æbler og pærer slår ud i pesticidanalyserne. Faktisk tegner æbler sig for cirka 30 procent af alle de rester af sprøjtegift, danskerne indtager – og æbler topper helt suverænt listen over de 25 afgrøder, der er i myndighedernes fokus, fordi de udgør

PESTICIDRESTER I DIN MAD

GIFTSRESTERNES TOP 15 Her kan du se, hvor mange procent af prøverne, der indeholdt sprøjtegift, da DTU Fødevareinstituttet analyserede frugt og grønt for pesticidrester i 2012. Alle produkter på listen er konventionelle, og listen indeholder kun produkter, hvor der er analyseret min. fem prøver.

1. RIBS, UDENLANDSKE 100 %

6. BANANER 94 %

11. NEKTARINER 84 %

2. LIME 100 %

7. CITRONER 92 %

12. ÆBLER, UDENLANDSKE 78 %

3. APPELSINER 98 %

8. MANGO 90 %

13. TOMATER, UDENLANDSKE 76 %

4. GRAPEFRUGT 96 %

9. JORDBÆR, DANSKE 85 %

14. PAPAYA 75 %

5. KLEMENTINER 96 %

10. VINDRUER 84 %

15. JORDBÆR, UDENLANDSKE 69 %

den største risiko for, at danskerne indtager pesticidrester med kosten. Dels fordi vi spiser mange æbler, og dels fordi konventionelle æbler bliver sprøjtet meget. Det sker bl.a. for at give æblerne en længere lagertid, så de ikke rådner efter nogle måneder.

Fra 2008 til 2012 fandt DTU Fødevare-instituttet giftrester i 59-83 procent af de undersøgte importerede æbler, mens 24-45 procent af de danske æbler indeholdt giftrester. I 2012 blev der fundet mere end en type pesticidrest i 16 ud af alle 55 undersøgte prøver. På ét af de udenlandske æbler blev der endda fundet fem forskellige giftrester.

OGSÅ FUND I ØKO-VARER Selv i økologisk frugt og grønt er der en sjælden gang imellem rester af sprøjtegifte. I 2012 fandt DTU Fødevareinstituttet gift i 3 ud af 217 prøver af økologiske fødevarer, svarende til 1,4 procent. To af de tre blev vurderet til at være ikke-tilsigtede forureninger. For eksempel ved, at sprøjtegift fra en konventionel mark med vinden er blevet ført hen til en

økologisk mark. Kun i en af sagerne – en appelsinjuice fra Italien – blev det vurderet, at der var tale om en bevidst overtrædelse af økologireglerne.

der findes pesticider med hormonforstyrrende effekter, som man ikke kender nok til. Derfor er det en god idé at minimere dit indtag af pesticider mest muligt, siger Camilla Udsen.

KONVENTIONELT VALG ER SUNDERE END INGEN FRUGT OG GRØNT Næsten alle fund af sprøjtegift i konventionelle varer i 2012 – og alle tre i økologiske – var under myndighedernes grænseværdi.

Efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der heller ingen risiko, når man indtager gift i de små mængder, der er tale om.

Alligevel anbefaler Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk, at du undgår så mange giftrester som muligt.

- Pesticidrester under grænseværdierne udgør ikke en akut sundhedsfare. Samlet set er det også klart sundere at vælge konventionelt end slet ikke at spise frugt og grønt.

Vi mener dog, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de såkaldte kombinationseffekter fra forskellige pesticider og kilder, når grænseværdierne fastsættes. Vi ved,

ER GRÆNSEVÆRDIERNE LAVE NOK? Samme holdning har en del forskere. En af dem er Helle Raun Andersen, lektor, cand. scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet. Hun finder den nuværende risikovurdering af pesticider forældet og anbefaler, at man begynder at teste for stoffernes hormonforstyrrende virkninger.

- Jeg er langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok. Det er for eksempel først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte cocktaileffekt. Det vil sige effekten af at blive udsat for flere stoffer på én gang, siger hun.

En del forskning, blandt andet af kvindelige ansatte i gartnerier, har vist, at især fostre og små børn kan tage skade af for store mængder pesticider. Men ifølge Helle Raun Andersen er det altså svært at vide, hvor grænsen for den skadelige virkning går.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

41

En pistacieis på en sydsvensk strand satte for tolv år siden Mats-Eric Nilsson i gang med at skrive kritisk om madindustrien. Det viste sig, at isens grønne farve kom fra farvestoffer og spinat - og ikke fra pistacienødder.

”DE FUSKER MED DIN PISTACIEIS” Mats-Eric Nilsson er i sin nye bog ”Den hemmelige kok” ude med riven efter en madindustri, der laver pistacieis uden pistacienødder og farver grønne oliven sorte.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

Mats-Eric Nilsson får et enkelt valg. Foran ham lander en Magnum Mandel fra Frisko og en økologisk rabarbersorbet fra Skarø Is. Hvilken is vil du helst spise?

Den svenske journalist med speciale i fødevarefusk svarer spontant: - Det var et let spørgsmål. EU har tilladt over 300 tilsætningsstoffer i konventionelle fødevarer, men i økologiske er det under 50. Så bare ved at vælge en økologisk is, så skærer jeg en stor del af tilsætningsstofferne bort.

Det er en god start, siger Mats-Eric Nilsson.

42

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

Efter at have nærstuderet de to ingredienslister på emballagerne uddyber han: - Den økologiske is fra Skarø har en kort ingrediensliste, og den indeholder kun økologiske produkter, som ser gode og naturlige ud. En kort ingrediensliste er en god ting.

Omvendt er det lige ved, at der ikke er plads til at læse den lange liste med små bogstaver på flere sprog bag på Magnumen.

Rutinemæssigt har Mats-Eric Nilsson også scannet ingredienslisterne efter ”ting, der ikke burde være i en fødevare”. Bag på Magnum

Mandel-emballagen er han faldet over ordet ”aromaer” samt syv E-numre.

Et eksempel på undertitlen på hans bog: ”Den hemmelige kok – Sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer”.

En bog, der har solgt over 250.000 eksemplarer i Sverige, og som er udkommet på dansk i foråret.

PISTACIEIS ELLER KEMISK SJAP? Det var faktisk en is, der satte Mats-Eric Nilsson på sporet af en madindustri, som laver

AROMA- OG TILSÆTNINGSSTOFFER

mad, han ikke tøver med at sætte ord som ”bedrag” og ”fusk” på.

For 12 år siden sad han med sin bror og deres familier på en gotlandsk badestrand. Hans bror købte pistacieis til hele banden. Efter at have studeret varedeklarationen på ispapiret udbrød broren: - Er der nogen, der ved, hvad den her is indeholder?

Broren læste nogle af ingredienserne op og fortsatte: - Hvordan kan man tillade, at sådan en gang kemisk sjap kaldes for is? Det er ikke pistacienødder, der gør, at den er grøn. Farven kommer fra E-numre og … spinat?”

Mats-Eric Nilsson troede først ikke på ham, men læste så selv det med småt – og kunne konstatere, at pistacieisen slet ikke indeholdt pistacienødder.

Det blev starten på en hang til at gennempløje lange varedeklarationer fyldt med en god del henvisninger til – for de fleste af os – ukendte, kemiske stoffer.

GRØNNE OLIVEN FARVES SORTE Ifølge Mats-Eric Nilsson kan det faktisk være svært overhovedet at finde varer med naturlige ingredienser i en dagligvarebutik. Altså varer med de samme ingredienser, vi ville

bruge, hvis vi selv lavede en pastacieis eller en pizza fra bunden. I stedet bugner hylderne med det, han kalder ”E-nummermad”.

- Ser jeg eksempelvis et glas sorte oliven, der indeholder farvestabilisatoren E579, så tænker jeg: Hvorfor skal jeg have den med i glasset?

Svar: Det er et glas grønne oliven, der er farvede. Det kræver en lang lagring og modning i saltlage, før grønne oliven naturligt bliver mørke eller sorte. Da sorte oliven ses som en større delikatesse end de grønne – og derfor kan sælges til en højere pris – så speeder producenterne processen op ved at trylle de grønne oliven sorte med E579 eller E585.

- Det er underligt, at det er tilladt at sælge dem som sorte oliven, og at jeg som forbruger skal kunne tyde fremgangsmåden ud fra de små bogstaver. For mig er det børnelærdom, at det er dårligt at snyde, og min kritik er især, at industrien dækker over, at de ikke bruger de ægte varer. Når industrien kan kalde grønne oliven for sorte, hvad skal ham, der producerer den ægte vare, så kalde sit produkt, spørger forfatteren retorisk.

Navnekidnapningen er dog ikke den eneste følge af ”fødevarefusken”. Industriens glæde for aromaer og tilsætningsstoffer giver ifølge forfatteren også et smallere smagspotentiale.

- Fake-vanilje i eksempelvis is er ekstremt meget billigere for producenten end den ægte vare, men smagen er som at høre musik og ikke kunne høre flere af tonerne, siger han.

Mats-Eric Nilsson påpeger, at vores myndigheder aldrig tester smagen af et produkt. For dem er det vigtigste, at maden ikke må være direkte sundhedsskadelig. Ellers står det enhver frit for at ”sælge brød, som ikke er brød, cider, som ikke er cider og is, som ikke er is.”

- En isproducent fortalte mig, at det ikke kun er udgifterne, der gør, at vanilje erstattes med en substans, der udvindes af rådden gran.

Ifølge ham er de fleste forbrugere så smagsforstyrrede af at fortære de kunstige stoffer, at de ikke længere formår at sætte pris på de naturlige. Tænk, hvis han har ret? Det nægter jeg at tro på, understreger Mats-Eric Nilsson. ØKOLOGISK VÆKKELSE I SVERIGE I de 12 år Mats-Eric Nilsson har forsøgt at afdække, hvad madindustrien kommer i vores mad, er der dog klart sket fremskridt.

- I Sverige er folk helt klart blevet mere interesserede i emnet. Mange flere bager deres eget brød, og efter flere år med stagnation, er en økologisk vækkelse også rullet ind over Sverige, forklarer forfatteren.

Eksempelvis førte en debat om at rester af

TRE TIPS FRA MATS-ERIC NILSSON 1. Undgå light-produkter. Fedtet er som regel erstattet med vand samt masser af aromaer, farvestoffer og fortykningsmidler.

2. Køb naturel-yoghurt – og tilsæt selv frisk frugt. Ofte er syrnede mejeriprodukter med frugt eller ”smag af” frugt tilsat sukker.

3. Opsøg alternativerne. I stedet for de store butikskæder: Findes der gode bagere, slagtere eller grønthandlere nær dit hjem? Bor du på landet: Er der økologiske gårdbutikker med lokale varer eller andre muligheder for at købe direkte fra avlere eller opdrættere?

MERE OM MATS-ERIC NILSSON Dagbladsjournalist i mere end 30 år. Nu foredragsholder og redaktør på madmagasinet Hunger, der skriver kritisk om madindustrien og inspirerer til, hvordan du kan få en mere E-nummerfri kost. Forfatter til fem bøger på svensk om emnet. Har vundet flere madpriser og journalistiske fagpriser for sit langvarige gravearbejde.

Blogger fast på www.aktavara.org. ”Den hemmelige kok” er udgivet på Politikens Forlag. 258 sider, set til 145,40 kr. + lev. på saxo.com

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

43

AROMA- OG TILSÆTNINGSSTOFFER

sprøjtegift bevæger sig gennem skrællen på bananer til, at efterspørgslen på økologiske bananer i dag overstiger udbuddet.

Den voksende viden har også flyttet MatsEric Nilsson langt som forbruger.

- Hvis jeg på en varm sommerdag fik lyst til en is, fandt jeg bare den nærmeste kiosk og købte den, der så lækrest ud. Det var dengang.

Isen på Gotland blev en øjenåbner – i dag vil jeg vide, hvad jeg spiser. Ingen skal liste en masse stoffer ind i min mad og samtidig påstå, at den er frisk og nærmest hjemmelavet.

Hver torsdag får han fx leveret to økologiske abonnementskasser med frugt og grønt fra Ekolådan, der minder om Aarstiderne.

FARVEN AF ET NATURLIGT PRODUKT De to is foran Mats-Eric Nilsson smelter. Han åbner bægret med rabarbersorbet fra Skarø Is. En svag rød-beige farve toner frem.

- Sådan ser et ægte produkt ud. En rigtig pistacieis er heller ikke skriggrøn, men svagt brunlig, siger Mats-Eric Nilsson og kommer ind på, at forholdet mellem forbruger og madindustri er et tæt fortrolighedsforhold. Et forhold, som dog ofte er anstrengt, fordi forbrugerne ifølge Mats-Eric Nilsson for ofte bliver snydt.

Forfatteren stikker den første skefuld Skarø-is i munden. I dette tilfælde er fortrolighedsforholdet mellem Mats-Eric Nilsson og producenten vist helt intakt: - Uhm! Den smager godt!

HVILKE AROMA- OG TILSÆTNINGSSTOFFER MÅ DIN MAD INDEHOLDE? KONVENTIONELLE FØDEVARER

ØKOLOGISKE FØDEVARER

• Fødevareindustrien i EU må bruge 328 forskellige tilsætningsstoffer, der hver har en fælles kode – et E-nummer.

Farvestoffer er fx = E100-199.

• Mindst ni ud af ti af de tilladte tilsætningsstoffer bruges kosmetiske – de skal forandre madens farve, smag, konsistens eller overfladeegenskaber.

• Nogle af de E-numre, der er tilladte i konventionelle varer, mistænkes for at være skadelige. Fx er azofarvestoffet E155 mistænkt for at gøre børn hyperaktive, og risikoen for kræft har også været diskuteret ifm. nitrit, nitrat (E249-252), antioxidanterne BHA og

• Kun 47 udvalgte E-numre er tilladte.

Eksempelvis må guargummi (E412) bruges til at give den rette konsistens i ketchup, salatdressinger og andre varer. Guargummi udvindes af planter.

• EU skal have godkendt tilsætningsstoffet, før at det må anvendes i økologiske varer. Er der tvivl om, hvordan det påvirker dit helbred, kommer det dig til gode, idet økologien så vidt muligt ikke tillader sundhedsskadelige eller allergifremkaldende stoffer.

• Selv om nitrit er tilladt efter EU’s øko-regler, så må det ikke anvendes af danske producenter. Bl.a. fordi

BHT (E320 og E321) samt sødestoffet Aspartam (E951).

• Flere forskere peger på, at kunstige sødestoffer i light-produkter kan narre kroppen til at spise eller drikke mere.

• Ud over de tilladte tilsætningsstoffer er der tusindvis af aromastoffer, som skal simulere naturlig duft, smag eller forstærke en smag. I EU betragtes aromaer formelt ikke som tilsætningsstoffer og indgår ikke på listen over E-numre.

detailhandlen i Danmark har lavet en aftale om ikke at forhandle økologiske fødevarer, hvor der er anvendt nitrit.

• Syntetiske farvestoffer, smagsforstærkere og sødestoffer er forbudte, og naturlige farvegivere må ikke tilsættes udelukkende for farvens skyld.

• Kunstige eller naturidentiske aromastoffer er ikke godkendt i økologiske varer – der tillades kun naturlige aromastoffer.

Kilder: Fødevarestyrelsen, iloveøko.dk, Mats-Eric Nilsson/”Den hemmelige kok” samt Danmarks Aktive Forbrugere.

HVAD SIGER INGREDIENSLISTERNE OM ISEN? MAGNUM MANDEL FRA FRISKO

Vaniljeis med mælkechokolade (28%) og mandelsplitter (5%): Skummetmælk, Sukker, Kakaosmør, Vegetabilsk fedt, Mandler, Skummetmælkspulver, Glukosefruktosesirup, Mælkefedt, Vallepulver, Kakaomasse, Glukosesirup, Emulgatorer (E471, E442, E476), Stabilisatorer (E410, E412, E407), Vaniljestang, Aromaer, Farvestof (E160a).

Kan indeholde spor af andre nødder og jordnødder.

44

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

ØKOLOGISK RABARBERSORBET FRA SKARØ IS

43 % rabarber, birkesaft, rørsukker, vanilje, sukkertang.

Ø KO L O G I S K P r Ot E I n I S Velsmagende alternativ til proteindrikke

www.skeeis.dk

En gourmet-is til dig med ekstra ernæringsbehov Både børn og voksne kan opleve perioder, hvor appetitten svigter. I disse perioder er det ekstra vigtigt, at der serveres indbydende og ernæringsrigtige mellemmåltider. ”Sammensætningen af fedt og proteiner er ideel til vores underernærede patienter. Samtidig er isen et behageligt og meget velsmagende mellemmåltid”.

Klinisk diætist Johnna Bork fra Roskilde sygehus Købes hos Hjem-IS

Næringsindhold pr. 100 g.: Energi 1299 kJ/309 kcal, fedt 24 g (69,5 E%) – heraf mættede fedtsyrer 7 g, kulhydrat 15 g (19,1 E%) - heraf sukkerarter 15 g, protein 9 g (11,4 E%), salt 0,09 g

Godkendt som særlig medicinsk ernæring

GUIDE TIL ØKO-IS

TRE RENE IS-OPLEVELSER Her er is fra øko-producenter, hvor du helt undgår kunstige aromaer og de langt de fleste tilsætningsstoffer.

Se listen ov øko-is-pro er alle dukter

OKOLOGI.DK/

ISGUIDE

SKEE IS Produkter: Flødeis på jerseyfløde fra Thise Mejeri. Fås i bægre med fx vanilje, hyldeblomst, chokolade eller kaffe.

Fører også varianter af laktosefri is.

Priser: fra 40 kr. for 500 ml.

Forhandlere: Eget ismejeri og specialbutikker.

www.skeeis.dk

ÄNGLAMARK Produkter: Flere varianter af flødeis i bægre med 800 ml samt vanilje- og hindbær-ispinde.

Priser: 40 kr. for flødeisbæger og 29,95 kr. for sampak med ti ispinde.

Forhandlere: Bl.a. Kvickly, Fakta og SuperBrugsen. www.coop.dk/anglamark

IS FRA SKARØ Sorbet- og flødeis i bægre. Jordbær, vanilje og ribs er nogle af smagsvarianterne. Alle tilsat naturlig birkesaft, der forstærker smagen.

Priser: 25-29 kr. for bæger med 100 ml.

Forhandlere: Fx Pers Griseri på Jægersborggade, Kbh. N, og Jordens Frugter på Trøjborg i Aarhus.

www.isfraskaroe.dk

46

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

NYHEDER FRA LOUISA LORANG

Giv dig selv et velfortjent vitamin-boost med lækre juicer til hele dagen. Og få inspiration til, hvordan du kan spise lækkert og varieret hver gang, du har lyst til at grille.

UDKOMME R 6. JUNI

ET

MM ER UDKO

LINDHARDT OG RINGHOF

SPRØD SOMMEROPSKRIFT ØKOLOGISK BONUSVIDEN: BØNNER OG ÆRTER ER KVÆLSTOFMASKINER Bælgplanter som fx bønner og ærter kan hjælpe dig med at skaffe kvælstof. Bælgplanter samler nemlig næringsstoffer fra luften og efterlader kvælstof i små rodknolde i jorden.

Kvælstof, som kan bruges til de efterfølgende afgrøder. Det er særligt vigtigt at holde på næringsstofferne på den måde i en øko-produktion, fordi man ikke må bruge kunstgødning.

BØNNEFEST De er nemme at dyrke, og du kan bruge dem i køkkenet på et utal af måder. Her får du et bud på, hvordan de grønne proteinbomber gør sig godt som en frokostsalat eller forret. Opskriften er fra bogen ”Aarstidernes køkkenhaver”.

TEKST: Mette Truelsen / FOTO: Rishi (Happy Living) og Martin Zakora

FEM SKARPE TIL SØREN EJLERSEN OM BØNNER 1. HVAD ER DET GODE VED RETTEN? Først og fremmest den sprødhed og friskhed, som bønnerne giver, og så harmonerer rettens forskellige elementer bare helt fantastisk i form af syre fra citronen, bitterhed fra nødderne og den krydrede merian. Desuden er salaten let og hurtig at lave, og så er det en ret, som hele familien kan nyde – jeg er sikker på, at både børn og voksne vil elske den.

3. HVORFOR SKAL DE VÆRE ØKOLOGISKE? For mig er det jo et fuldstændigt naturligt element kun at gå efter økologiske råvarer, der er fremstillet i samarbejde med naturen. Når det er sagt, så virker det også helt absurt at sprøjte gift direkte på afgrøderne, som der gøres på bønner i det konventionelle landbrug.

5. HVAD ER DEN BEDSTE BØNNE I DINE ØJNE? Den helt klassiske danske, grønne bønne! Når jeg lige har høstet dem i sensommeren, spiser jeg dem gerne i flere dage i træk. Alle mennesker kan lide den grønne bønne, fordi de ved, hvordan den anvendes, og hvad den smager af. Jeg dyrker også både lilla og gule bønner, men farven afskrækker altså nogle mennesker, og derfor er den grønne bønne klart den bedste i mine øjne.

Du kan i øvrigt nå at så bønner i køkkenhaven helt frem til midten af juli. Jordtemperaturen skal være 12-15 grader hele døgnet, og det er den som regel først sidst i maj eller først i juni, og først når nætterne også er lune. På den tid af året er et jordtermometer en god hjælper.

4. HVORDAN KUNNE JEG ELLERS BRUGE DE FRISKE BØNNER? Prøv en bønnehumus, som kan bruges til dip

Få flere dyrkningstips til bønner i Aarstidernes Køkkenhaver (s. 124-129) og via tinyurl.com/ m6pa8cf samt tinyurl.com/nkz55ha.

2. HVAD ER DET GODE VED BØNNER? Bønner er utrolig proteinrige, og proteiner er med til at give brændstof til at bygge kroppen op. Bælgfrugten er altså en dejlig frisk måde at få en del af sit proteinindtag på, og så er der faktisk meget mad i bønner, fordi proteinerne også giver en god mæthedsfornemmelse.

Søren Ejlersen, som er medstifter af Aarstiderne, har lagt test, tanker og pen til de over 70 opskrifter i bogen ”Aarstidernes Køkkenhaver”.

48

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

eller smøres på et lækkert brød. Kog et par gode håndfulde bønner, og steg nogle løg letbrune i fedtstof i kort tid ved middel eller stærk varme. Herefter blendes massen med olivenolie og et par friskpressede fed hvidløg.

Så har du en flot dip. Bønner er også fantastiske i wokretter, hvor de tilføjer bid til retten.

Ja, bønner kan næsten bruges i enhver ret.

STEGTE GRØNNE BØNNER MED HASSELNØDDER, MERIAN, CITRON & HYTTEOST Til 4 personer: 250 g grønne bønner 250 g snitbønner 2 spsk. olivenolie 50 g hasselnødder el. andre nødder Saft af ½ citron ½ bundt merian eller anden krydderurt 100 g hytteost Salt og friskkværnet peber

Nip enderne af bønnerne, skyl dem i koldt vand, og lad dem dryppe grundigt af. Steg bønnerne på en varm pande i to spsk. olivenolie i fem minutter, så de tager lidt farve, men stadig har god sprødhed og friskhed.

Krydr med salt og friskværnet peber. Tag bønnerne af varmen, og læg dem på en tallerken. Top dem med grofthakkede hasselnødder, citronsaft, frisk merian og hytteost, og krydr evt. med ekstra salt og peber.

Spis bønnerne som en selvstændig frokostsalat eller forret. Kan også serveres som tilbehør til stegt eller grillet kylling eller kalv.

Find flere bønneopskrifter på aartiderne .com under menupunktet Opskrifter. Her kan du søge på bønner og andre råvarer.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

49

MØD ET MEDLEM

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING (ØLF)?

For mig er jord alfa og omega, fordi alt starter der. Derfor støtter jeg ØLF, fordi jeg mener, at de er med til at skabe opmærksomhed om økologien og dermed, hvordan vi passer bedst på vores jord. Desuden føler jeg mig meget inspireret af medlemsmagasinet Økologisk, hvor der eksempelvis har været en reportage fra torvet på Ingerslev i Aarhus, hvor jeg ofte handler ind.

Her har jeg fået øjnene op for den økologiske melproducent Falslevgård. Jeg deltager også i flere arrangementer, fx Økodag, hvor køerne bliver lukket ud på græs. Det er et herligt syn, og det vil jeg gerne være med til at fremme.

Mette Sabroe Bitsch Mette Sabroe Bitsch, 49 år, selvstændig med kommunikationsbureauet Sabroe Kommunikation.

Personligt medlem.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Jeg bliver skrækslagen, når jeg hører om, hvor meget antibiotika det konventionelle landbrug propper i deres dyr (op til 13 gange mere end hos økologerne i svineproduktionen, red.).

Enorme mængder, som kan forårsage, at bakterierne udvikler resistens mod antibiotikummet, og at de måske endda kan videreføres til os

SET PÅ FARTEN BÆREDYGTIG PUDE GØR DIN STOL BEDRE Butikken Vivatex på Blågårds Plads 4 på Nørrebro i København har bl.a. ”Better Chair Pillow” i sin kollektion af bæredygtige naturpuder. Puden er fyldt med speltskaller og skal gøre din siddeoplevelse på enhver stol bedre. Ifølge indehaveren Hanne Kold har speltskaller en lille sprød raslelyd, og puden kan foldes, så du fx har blød støtte på en hård træstol.

Vivatexs sortiment tæller alt lige fra sofapuder til sove-, varme- og ammepuder. Puderne er syet i GOTS-certificeret økologisk bomuld og er fyldt med naturmaterialer som speltskaller, speltkerner, hirseskaller afhængig af pudens formål. Hanne Kold fra Vivatex siger: - Økologisk fyld uden kemisk efterbehandling er velegnet til flere forskellige typer puder. Kernerne holder på varmen, og hirse- og speltskallerne har en god volumen. Og så er det da fedt med en pude, hvor fyldet kan hældes lige i kompostbunken, mens stofbetrækket kan afleveres til genbrug, når puden er slidt op.

Better Chair Pillow fås i forskellige farver. Enfarvet: 189 kr. Flerfarvede: 229 kr. Sælges på vivatex.dk og i butikken på Blågårds Plads 4, Kbh. N.

50

ØKOLOGISK / SOMMER 2014

mennesker. Det giver uoverskuelige konsekvenser for næste generation, hvis landbruget bliver ved med at bruge så meget antibiotika, fordi der er risiko for, at vi ikke kan blive helbredt. Derfor køber jeg altid økologisk kød: Hellere lidt, men godt.

HVOR STAMMER DIN INTERESSE FOR ØKOLOGISK KOST FRA? Jeg er vokset op med bedsteforældre, der havde en stor have, og jeg kan huske, at jeg fx hjalp med at trække gulerødder op af jorden.

Min mormor lavede meget mad, og hun gik op i, at det var af rene råvarer, som vi vidste, hvor kom fra. Det har også været vigtigt for mig at tale med mine børn om, hvordan den mad, vi sidder og spiser ved aftenmadsbordet, er produceret. Det kan for eksempel være en snak om, at de økologiske gulerødder er fri for sprøjtegifte og ikke forurener drikkevandet.

Jeg vil ikke fylde mine børn med pesticidrester, og det er vigtigt for mig, at de ved, hvor maden kommer fra. I vores have har vi nogle bærbuske, som giver bær i forskellige måneder. Så kan de følge med i, hvornår vi kan spise hvad.

5 HURTIGE

5

HURTIGE TIL

METTE TOUBORG Mandag Morgens Velfærdspanel har kåret Lejres borgmester Mette Touborg (SF) til Danmarks 3. mest innovative borgmester, da hun ”har formået at sætte en lille kommune med 27.000 indbyggere på Danmarkskortet med sine markante holdninger til økologi og miljø”.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

1. HVAD ER KERNEN I LEJRE KOMMUNES ØKOLOGI-INITIATIV? Kommunens økologi-vision blev besluttet oppefra af en enig kommunalbestyrelse.

Sammen med borgerne og virksomhederne ville vi gerne indføre økologi i alle kroge af kommunens liv. I landbrug, haver, institutioner, kirker, virksomheder mv. Beslutningen har givet rigtig meget aktivitet, og over 40 forskellige projekter er i gang, fx et økologisk fødevarefællesskab, et økologisk havenetværk samt nogle kirker, der er gået sammen om et lave en økologisk kirkefestival. Det vigtigste for mig er dog, at realiseringen af visionerne nu er i fuld gang alle steder i kommunen – og at det især er engagementet blandt borgerne og virksomhederne, der driver det frem.

Det har vi så understøttet ved at ansætte en bæredygtighedskoordinator. Hun har været eminent til at få sat mennesker sammen. Lejre Kommune er sammensat af tre gamle kommuner, og den identitetsfølelse, jeg som borgmester gerne vil sikre mig, har vores økologi-initiativ hjulpet med at give.

2. HVILKET ØKO-PROJEKT HAR OVERRASKET DIG MEST? Da jeg første gang hørte om en lokal iværksætter, der havde fået penge fra statens ildsjælepulje til at lave et netværk for lånehøns … ok, så syntes selv jeg, at det lød lidt flippet. Projektet går ud på, at folk kan holde høns i en kortere periode for at se, om det er noget for dem. Hønsene giver mindre køkkenaffald i skraldespandene, og i bytte for madresterne giver hønsene

friske æg og gødning til køkkenhaven.

Vi har bl.a. fået høns ind i nogle af vores børnehaver, og det viser børnene, hvor æggene kommer fra. Netværket er helt vildt oplagt i en kommune som Lejre med mange private haver, og i øjeblikket er der omkring ti års ventetid på at låne en høne.

Som borg-mester viser det mig, at det handler om at tage imod initiativer udefra.

3. HVILKEN FORSKEL HAR VISIONEN GJORT FOR JERES BORGERE? Kommunen har et mål om 75 procents økologisk bespisning i vores institutioner i 2016. Fra vores plejecentre har jeg hørt om mange eksempler på, at ellers svagtspisende ældre nu tager på i vægt. Det skyldes, at sammensætningen af kosten er blevet sundere under øko-omlægningen.

Der serveres mere grønt og mindre kød, og der er mere fokus på det gode måltid.

Det kan endda gøres til det samme budget, da der bliver sparet på kødet, og køkkenerne har mindre madspild end tidligere.

Man kunne godt lave samme model med konventionelle råvarer, men vi har valgt at bruge besparelserne på at hæve økologiprocenten. Det kan altså være en god idé at gentænke måden, vi løser de ret klassiske forvaltningsopgaver på ude i kommunerne.

4. HVOR MANGE KONVENTIONELLE LANDMÆND HAR SÅ LAGT OM? Næsten ingen. Ca. 10 procent har dog taget imod de omlægningstjek, Økologisk Landsforening har hjulpet os med at lave.

Og selv om jeg kunne tvinge landmændene til at lægge om til økologi, så ville jeg ikke. Jeg vil ikke prædike noget budskab, blot se på, hvor langt økologien kan være en løsning på nogle af vores udfordringer.

Lejre Kommune leverer 90 pct. af drikkevandet til Roskilde og 13 pct. af Københavns forbrug, så der er en god kobling til at have en økologisk profil. Jeg tror, at alle ønsker sig rent drikkevand – og så er der ikke særligt langt til at sige, at vi skal tage fat i vores landbrugsproduktion, men naturligvis heller ikke bruge sprøjtemidler i vores køkkenhaver.

5. HVILKET SVÆRDSLAG GIVER DET, NÅR DU KOMMER FRA VENSTREFLØJEN OG VIL HAVE ØKOLOGI IND ”I ALLE KROGE”?

Det er nok ikke overraskende, at SF taler for økologien, men det eneste man opnår ved at gøre økologien partipolitisk er, at venstrefløjen fremstår som ideologisk frelste. Derfor er jeg også glad for, at en enig kommunalbestyrelse har bakket op om vores store økologi-initiativ. Dog: Da vi i kommunalbestyrelsen forhandlede kommunens forpagtningsaftaler her i foråret valgte jeg at stå fast på, at vi som kommune skal vælge økologien frem for de rå markedskræfter. Så her var det blot et flertal, der stemte politikken igennem.

Den medfører, at selv om økonomien i et tilbud fra en konventionel landmand er lidt bedre, så kan vi alligevel godt vælge en økolog til at forpagte den kommunale landbrugsjord i stedet.

SOMMER 2014 / ØKOLOGISK

51

DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIN HVERDAG Änglamark er økologiske, miljø- eller allergivenlige produkter af høj kvalitet. Der er over 600 forskellige varer med alt fra vaskepulver, servietter og sengetøj til babymad, grøntsager og

oksekød. Derfor er det let at gøre Änglamark til en helt naturlig del af din hverdag.

Følg os på facebook.com/anglamark eller anglamark.dk

OVER 600 ØKOLOGISKE, MILJØELLER ALLERGIVENLIGE VARER PÅ HYLDERNE.

Ikke alle varianter findes i alle butikker.

EN HELT NATURLIG DEL AF HVERDAGEN