Magasinet Økologisk nr. 28

ØKOLOGISK

# 28 EFTERÅR 2014

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Mennesker, Mad & Miljø

TEMA FRA GÅRD TIL GANE

GUIDE TIL

GENÉVES ØKO-STEDER

DU FÅR RESTER AF GIFT I NI UD AF TI IKKE-ØKOLOGISKE BANANER

OPSKRIFT:

HOTDOG I NYE KLÆDER

EN BID AF HØSTEN FRA TOLSTRUP ÆBLER BLIVER SOLGT I SUPERBRUGSEN I TOLSTRUP SOGN. FOR ØKOLOGEN BAG PLANTAGEN 3,3 KILOMETER FRA BUTIKKEN ER REGNESTYKKET KRYSTALKLART:

LOKALT + ØKOLOGISK = GODT PAR Nye produkter og nyt fra din forening | ØLF-projekt får naturen til at blomstre | Grøn ildsjæl: Helene W. Rasmussen | Sæsonglæde: Græskar

Født i hytter en på mark

ingen halekupering

plads til naturlig adfærd

TIL AG

RD BO E

G

SM OD

T

Med omtanke for miljø og dyrevelfærd

ØKO www.friland.dk

Ă˜KOLOGISK

LAD OS VENDE KIKKERTEN OM

Medlemsmagasin Ă˜kologisk Landsforening

Markedet er en foranderlig størrelse.

Konkurrencen, markedsøkonomiDM NF Ƽ KNRNƼ DM har skabt mere og mere global handel, større og fÌrre virksomheder, mere massefremstilling og ƌ DQD RS@MC@QCDQ Vi er kommet til et sted, som kalder pü noget nyt. Der er grøde i at vende kikkerten om.

Vi ser, hvordan fødevarefĂŚllesskaberne S@FDQ RJDDM H DFDM G MC NF ĆĽ MCDQ UDID SHK @S E varer direkte og lokalt. Vi mĂŚrker, hvordan de store køkkener vil det lokale. Ă˜boerne ser det absolut meningsfulde i, at de ikke importerer, men selv producerer deres mad. Lokale markeder er pĂĽ vej. Grossisterne lurer. Ja, endda detailhandelskĂŚderne med Coop i spidsen har udfordret mulighederne i at sĂŚlge fødevarer fra butikkernes nĂŚr-omrĂĽde.

Uden for vores egen økologiske verden, og i udlandet, er lokal afsÌtning ved at vÌre en solid trend, endda sü solid, at det kan blive til en bekvem undskyldning for at glemme økologien, nür bare det er lokalt. Vi er med andre ord kommet i en situation, hvor vi er udfordret pü vores egne vÌrdier. Det tager vi ikke skade af, men vi skal ikke sidde pü hÌnderne.

# 28 EFTERĂ…R 2014

Ansv. redaktør Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk.

Redaktør Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.

Skribenter ud over redaktøren Mette Truelsen, mtr@okologi.dk.

Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk.

Ulla Skovsbøl, skovsbol@hotmail.com.

Ove Rasmussen, ove.rasmussen@hotmail.fr.

Fotografer ud over redaktøren Forside: Hans Christian-Jacobsen, www. hcjacobsen.com. Ove Rasmussen, ove.rasmussen@hotmail.fr. Rishi, Happyliving.dk. Samt div. fotobureauer.

Layout Mai Tschjerning Nielsen, mtn@okologi.dk.

Tryk Rosendahls, www.rosendahls.dk.

Oplag 4000 styk.

Annoncer DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

Abonnement Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj, tlf.: 87 32 27 00.

Medlemsskab Se typer, priser mv. pĂĽ www.okologi.dk/blivmedlem.

NĂŚste nummer Ă˜kologisk nr. 29 udkommer 23. januar 2015.

;

9@ 2 : ( .

9VZLUKHOSZ

AF PER KĂ˜LSTER, FORMAND FOR Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

MARKEDET SKAL GENREJSES Ă˜kologisk Landsforening har blandt andet sat gang i Ă˜kobasen. Det er en database, som skal gøre det lettere for økologiske producenter at synliggøre deres produkter (gratis), sĂĽ de er nemme at fĂĽ øje pĂĽ af butikker, storkøkkener og Danmarks grossister.

Der er mange gode grunde til at fü sat skub i mulighederne for at koble avlere, virksomheder og kunderne sammen i nÌrmiljøet. Men guderne skal vide, at handelssystemerne ikke

har nemt ved at hĂĽndtere det.

Det er virkelig en hel struktur og kultur, som skal forandres. For eksempel støder presset pü CD NƤ DMSKHFD HMCJ³ADQD ENQ @S J³AD AHKKHFS HMC i, at de büde ved utroligt lidt om fødevarer i almindelighed og økologi i sÌrdeleshed. De ved ogsü alt for lidt om, at en økologisk omlÌgning i et storkøkken ikke behøver koste mere, hvis det bliver gjort rigtigt.

LÌg dertil, at strukturudviklingen tilnÌrmDKRDRUHR G@Q @ERJ@Ƥ DS @UKDQD GUNQ @KRHCHFGDC DQ parret med sÌsonorientering med friske varer og med den direkte afsÌtnings historiefortÌlling. Sü vi stür med en enorm udfordring: Vi skal genrejse et marked pü alle planer.

TROEN KAN FLYTTE BJERGE – OG MARKEDER 4LHCCDKA@QS J@M CDS CDQENQ UHQJD ƌ TƤ X K³RS utilstrÌkkeligt, uprofessionelt og uoverskueligt overhovedet at se for sig, at vi i en nogenlunde overskuelig fremtid igen kan opleve at E EQHRJD INQCA¥Q NF MXNOFQ@UDCD J@QSNƌ DQ EQ@ lokalomrüdet, der hvor vi handler. Eller at vi J@M RJ@Ƥ D CDIKHFS EDQRJ K@LLDJ³C EQ@ DFMDMR naturforvaltere, at vi kan fü dejlige specialiteter fra kreative smüproducenter, dugfrisk mÌlk, friskmalet mel, en mangfoldighed af spÌndende Ìblesorter osv.

Men südan er det med forandringer. De kommer, fordi vi vil, fordi det giver mening, og fordi der er et marked, der ikke rigtigt ved, at det er der – men som vi er mange, der tror pü.

3QNDM ƌ XSSDQ AIDQFD .FR H CDSSD SHKE¥KCD Vi skal give kreativiteten frit spil. VanetÌnkningen smider vi overbord. De lune sjÌle skal skubbes i sving. Og vi skal støtte ildsjÌlene, der har det med at brÌnde ud, nür de selv skal klare det hele. Det bliver et langt, sejt trÌk!

Men jeg tror pü, nej, jeg er helt sikker pü, at vi gradvist für vendt kikkerteren om – og für bundet trenden med de lokale varer tÌt sammen med økologien.

EFTERĂ…R 2014 / Ă˜KOLOGISK

3

6 INDHOLD TEMA:

FRA GÅRD TIL GANE

6 12 16 4

FØLG HOLGERS ÆBLER 3@F O DM QDIRD LDC ƥ QD J@RRDQ ¡AKDQ RNL 'NKFDQ '@MRDM fra Tolstrup Æbler plukker en tidlig morgen. Rejsen er ikke lang, for æblerne bliver solgt i SuperBrugsen som Lokale Varer få minutters kørsel væk.

BIRGITTE ESCHERICHS MADMARKED Indtil videre fem butikker har fokus på lokale øko-varer.

Dyk ned i Birgitte Escherichs tanker om, hvorfor der er hårdt brug for det nye butikskoncept MadMarked.

GUIDE: LOKALE VARER 3QD G MCE@RSD ENQRK@F SHK @S E ƥ MFQD H C@MRJD øko-æbler og andre lokale varer med øko-fortid.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

36 TEMA: FRA GÅRD TIL GANE 6 Reportage og baggrund: 12 16

Tolstrup-æbler sælges i Tolstrup Sogn MadMarked: ”Vi plukker de lavthængende frugter” &THCD 'DQ RJ@Ƥ DQ CT CD KNJ@KD ³JN U@QDQ

BAGGRUND, NYHEDER OG OPSKRIFTER 18 Nyt & noter 22 Nyt om bøger + sæsonens bog med bolleopskrift 28 Grøn ildsjæl: Sognepræst Helene W. Rasmussen 34 Bag om bananer I: Sådan dyrker de dine bananer 36 Bag om bananer II: Giftrester i 9 ud af 10 bananer 40 Hotdog i nye klæder: Aarstiderne-opskrift hylder porren 44 Rejseguide: Genève set gennem øko-solbrillerne 51 Sæsonglæde: Madjournalist Maria Faarvang FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand 20 Baggrund: Sagen om sprøjtegiften prosulfocarb 24 -XS EQ@ CHM ENQDMHMF AK @ NL DƤ DJS @E ³JN DUDMSR 30 ØLF-projekt: Giv naturen plads til at blomstre 38 Ulandskonference: Økologi giver fattige småbønder mad 50 Mød et medlem: Joan Naldal

VIL DU OGSÅ GERNE OPLEVE MERE ØKOLOGI I DIN HVERDAG?

ER DU AL LE MEDLEMREDE ?

Fortæl ge rne din m or, far, bror e ller din na b o , at de også k an melde s ig i Økologis ind k Landsfo rening og hjælpe med at få mere økologi i Danmark .

BLIV ØKO-VEN WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM Økologi gør en forskel. Vær med til at bakke op om Økologisk Landsforenings arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde.

Sammen sikrer vi bedre dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift. Det koster kun 230 kr. om året.

Du får også tilsendt magasinet ØKOLOGISK med masser af viden om økologi.

FRA GÅRD TIL GANE

TOLSTRUP-ÆBLER SÆLGES I TOLSTRUP SOGN Tolstrup Æbler er en af de producenter, der leverer økologiske produkter til SuperBrugsens koncept Lokale Varer. Her kan du følge Ìblernes korte rejse fra stilk til smü munde. Undervejs für du ogsü eksperternes bud pü, hvordan lokale varer og økologien hÌnger sammen.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Hans-Christian Jacobsen

Sak! Holger Hansen folder sin lommekniv ud. !HSSDRL R@ESCQ ADQ ƌXFSDQ TC SHK RHCDQMD HCDS knivbladet halverer Ìblet af sorten rød aroma.

Holger Hansen kigger nøje pü kernehuset.

- Hvis kernerne er helt hvide, sĂĽ er ĂŚblet HJJD JK@Q SHK GÂłRS DMCMT ,DM CDS GDQ RDQ ĆĽMS ud, siger ĂŚblekenderen og tager en bid: - Mmm! Der er ogsĂĽ ved at vĂŚre nok sukkersmag, og der er en dejlig konsistens og syre i ĂŚblet. De er ved at vĂŚre gode nu.

Holger Hansen mener, at vores sommer med kølige nÌtter og varme dage giver danske Ìbler en specielt god aroma.

- Og sĂĽ er det vigtigt for mig, at ĂŚblerne ikke har vĂŚret hĂĽndteret sĂĽ meget, nĂĽr de stĂĽr i butikken. Det er et kvalitetsstempel, at de kommer direkte fra marken.

KURSSKIFTE I SUPERBRUGSEN Høsten fra de i alt 18.000 frugttrÌer hos Tolstrup Æbler ved Horsens Fjord havner isÌr hos grossisten Gasa Nord Grønt. Herfra bliver de distribueret til butikker i hele landet.

8

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

Da Holger Hansen gerne ville vÌre mindre afhÌngig af Ên stor kunde, indledte han for DS O@Q  Q RHCDM DM I@FS O ƌDQD KNJ@KD JTMCDQ - I Gedved cirka tre kilometer herfra ligger en SuperBrugsen, men de var svÌre at handle med. Deres indkøbere køber ind centralt til alle SuperBrugsens over 200 butikker, og vi var slet ikke store nok til at levere til dem.

Men i mellemtiden har SuperBrugsen skruet lidt pü indkøbspolitikken. I 2013 lancerede kÌden konceptet Lokale Varer. En idÊ, der siden er kravlet ind i Coops Madmanifest og ogsü har spredt sig ind pü hylderne i Kvickly.

Nu kan Holger Hansen selv lave aftaler med de enkelte butikker uden om centrallageret.

- Det at handle med Michael i Gedved og andre lokale butikschefer er en helt anden snak, forklarer Holger Hansen, der nu leverer varer til seks SuperBrugsener, to Kvicklyer og en god hĂĽndfuld gĂĽrd- og helsekostbutikker i Ă˜stjylland. Og i øvrigt sĂŚlger økologen ogsĂĽ sine ĂŚbler, pĂŚrer, blommer og hjemmelavede moste i egen gĂĽrdbutik.

DET LOKALE ER TRYGT Kigger man ud over hele det danske madlandskab, sĂĽ er Coops sats pĂĽ lokale varer en lille LNCRSQÂłL H CDM ĆŚNC @E RS@MC@QCHRDQDCD EÂłCD

varer, der isĂŚr trives godt i discountkĂŚderne.

Det er ikke kun i Coop, at ønsket om lokale varer og en tÌttere kontakt til producenterne er spiret. Siden 2008 er der fx skudt 17 danske fødevarefÌllesskaber op, som alle køber økologiske afgrøder direkte hos landmanden.

Antallet af gürdbutikker vidner ogsü om en voksende køb-lokalt-trend. Ifølge Danmarks 2S@SHRSHJ DQ CDQ JNLLDS OQNBDMS ƌDQD F QChandler pü to ür. I alt 2880 landmÌnd sÌlger nu sprit-lokale produkter via bod eller butik.

Det at vÌlge lokalt, nür vi handler, har ganske vist lÌnge ulmet herhjemme, men trenden er med tidens fokus pü fra jord til bord og det MNQCHRJD J³JJDM FQ@CUHRS ƌ@LLDS LDQD NO Det mener Helle Lundsgaard. Hun er livsstilsekspert med fokus pü blandt andet spisevaner samt indehaver af kommunikationsbureauet Drømmefabrikken.

TENDENS: LOKALE VARER

TEMA

FRA GÅRD TIL GANE

Holger Hansen høster løs i plantagen. Snart står ƲUH NDVVHU 7ROVWUXS §EOHU L *HGYHGV 6XSHU%UXJVHQ XQGHU ƲUH NLORPHWHU IUD +ROJHUV KMHPPHEDQH

- Det er rigtig smart af Coop at satse på de lokale varer. Det sender et rigtig godt signal til kunderne, at en så stor kæde alligevel satser på det lokale. Man kan sige, at de er med på beatet og alligevel går back to basic i forhold til hele forestillingen om brugsforeningen ejet af kunderne. Det er en meget positiv måde at skille sig ud på, og det skaber tryghed hos forbrugeren, siger Helle Lundsgaard.

NU KAN TING STARTE I DET SMÅ #DS J@M NFR U¡QD ¤M AK@MCS ƦDQD UDID SHK @S overleve i en tid med hård konkurrence for SuperBrugsen. Siden 2012 har kæden lukket 20 butikker, hvoraf 16 er blevet til Faktaer.

De lokale varer kan måske være med til at give en fornyet tro på supermarkedskonceptet efter en tid med knaldhård discountfokus.

Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, oplyser, at detailhandlen i lang tid har distribueret varer fra deres centrallagre.

- Fulde lastbiler har været måden at drive butikkerne på. Det har stillet store krav til

leverandørerne om at levere store mængder varer på klokkeslættet. Ingenting kunne starte i det små, men det kan det nu – og det åbner op for en langt større mangfoldighed, siger Henrik Hindborg om Coops lokale varer.

”Det er rigtig smart af Coop at satse på de lokale varer. Det sender et rigtig godt signal til kunderne, at en så stor kæde alligevel satser på det lokale. Man kan sige, at de er med på beatet og alligevel går back to basic i forhold til hele forestillingen om brugsforeningen ejet af kunderne”.

– HELLE LUNDSGAARD livsstilsekspert med fokus på fødevarer

PARFUMEDUFT OG DALENDE PRISER Holger Hansen svinger den massive, hvide dør

på sit kølerum op. En duft af søde bolsjer og tørrede æbler giver næsen et sukkerchok.

- Den parfumerede duft kommer fra mine discovery-æbler. De dufter nærmest som vinFTLLH RHFDQ 'NKFDQ NF K¡RRDQ ƥQD J@RRDQ LDC colina og discovery op på en gul palleløfter.

Holger og hans plukkende medhjælpere har de seneste dage haft travlt med at høste discovery og colina, de to tidligste æblesorter.

Tolstrup Æbler leverer normalt 10-12 sorter, og plukkearbejdet topper midt i september.

Palleløfteren skrumler hen over lagerhallens betongulv. Holger bevæger sig fra halvmørket ud i solskinnet. Mens han stabler kasserne ind i sin bil, forklarer han, at han har uddelt smagsprøver i SuperBrugsen Gedved én gang.

- Det er dejligt at mødes direkte med kunderne, når man går herude og sparker i jorden året rundt. Folk vil især gerne vide noget om de forskellige sorter. Falder snakken for eksempel på discovery, kan jeg anbefale at bruge den i salater, kompotter, tærter og grød.

Discovery er sart og skal bruges her og nu.

EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK

9

TEMA

FRA GĂ…RD TIL GANE

+ROJHU HU SŒ YHM LQG L 6XSHU%UXJVHQ *HGYHG PHG VLQ KšVW , V§VRQHQ YLO GX W\SLVN ƲQGH PLQGVW WR W\SHU ORNDOH YDUHU L GH FD 6XSHU%UXJVHQHU

Kundekontakten er en af grundene til, at Holger strÌber efter at sÌlge sü lokalt som muligt. En anden er, at hans hovedkunde Gasa Nord Grønt �betaler for lave priser�.

- For at vÌre helt Ìrlig, sü für jeg to kroner for lidt per kilo, hvis der skal vÌre økonomi i det for mig. Trods en stor efterspørgsel efter danske, økologiske Ìbler, sü falder den pris, Gasa vil betale mig, fortÌller Holger.

Han forstür ikke, hvorfor grossisten ikke vil betale mere, nür nu de butikker, Gasa leverer SHK FDQMD OQNƼKDQDQ RHF O C@MRJD ³JN U@QDQ - Jeg tror bestemt ikke, at de er ligeglade, men jeg og mine danske kollegaer bliver presset af den lavere pris pü økologiske Ìbler fra isÌr Tyskland. Men det er altsü et andet produkt. Tyske økologer mü bruge andre midler end os, som for eksempel kobber. Det er med til at give dem et større udbytte – men giver ogsü tungmetal-forurening i jorden. Det er dog ret teknisk og meget svÌrt at forklare forbrugerne, püpeger Holger.

LOKALE VARER = Ă˜KOLOGISKE? For markedschef Henrik Hindborg er det meget vigtigt at koble tendensen med de danske, lokale varer med økologien.

- Dem, der gür meget op i mad og produkternes tilblivelse, gür ogsü op i økologi. Derfor

10

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

arbejder vi intenst med at understøtte den stigende interesse for lokale varer. Ă˜kologisk Landsforenings mĂĽl er, at stort set alle lokale varer er økologiske, oplyser Henrik Hindborg.

Kigger man pü statistikkerne, sü kan man se, at økologerne faktisk har et pÌnt forspring, nür det kommer til de lokale varer.

Tal fra Coop Analyse viser, at størstedelen af de kunder, som køber lokale varer, normalt ogsü køber økologiske varer. Interessant er ogsü, at de kunder, som handler for mere end JQNMDQ NL L MDCDM J³ADQ ƼQD F@MFD sü meget økologi som gennemsnitskunden.

Blandt gürdbutikkerne er 503 ud af de i alt 2880 landbrug med direkte salg økologiske.

Altsü godt 17 procent. Danmarks Statistik kan ogsü oplyse, at omtrent 25 procent af alle økologiske bedrifter har gürdbutik eller stalddørssalg, mens det samme tal for konventionelle bedrifter blot er seks procent. ÆBLEBEVIDSTHED I HASSELHUSET 'NKFDQ '@MRDM G@Q EQ@FSDS CD ƼQD J@RRDQ ¥AKDQ 3,3 kilometer fra plantagen pü Tolstrupvej 10 til SuperBrugsen Gedved i Tolstrup Sogn. Den friske høst stür ved frugthylderne, hvor der bl.a. ligger øko-Ìbler fra Argentina. Pü toppen @E 'NKFDQR ƼQD ¥AKDJ@RRDQ Q ADQ DS RJHKS LDC SuperBrugsen-skrifttype: �Lokale Varer�.

Det er onsdag. Butikken ĂĽbner klokken ni.

Udenfor venter dagens første kunder. PÌdaFNFLDCGI¥KODQDM $HFHK NF ƼQD CQDMFD )@MMHJ NF .SSN O ƼQD $KH@R NF (R@B O EDL  Q 2 QTKKDQ indgangsdørene op, og drengene render ind.

De er fra den private vuggestue og børnehave, der er samlet i Hasselhuset i Gedved.

Eigil forklarer, at institutionen tit køber ind i butikken, og at de selv laver mad til de 14 vuggestuebørn. Den er overvejende økologisk efter ønske fra en del af forÌldrene, ligesom frugten til børnehavebørnene ogsü er det.

Efter dagens indkøb skiftes drengene til at svinge posen med colina-Ìbler fra Holgers plantage, mens de gür tilbage. Under 500 meter fra butikken lander Ìblerne i Hasselhusets køkken, og drengene hjÌlper med at skÌre deres formiddagsfrugt ud i büde.

Hasselhusets leder, Dorte Ris, forklarer, at hun gerne vil tage børnene med ud til Tolstrup Æbler som en pÌdagogisk aktivitet.

- Det handler om at fĂĽ skabt en bevidsthed om, hvor maden stammer fra. NĂĽr plantagen nu er sĂĽ tĂŚt pĂĽ, sĂĽ er det helt oplagt at tage derud. SĂĽ sent som i morges talte vi om, hvor ĂŚblerne kommer fra, og i nĂŚste uge har vi planlagt et jord til bord-tema, hvor vi blandt @MCDS RJ@K RK@FSD SQD KDUDMCD ĆĽRJ NF RSDFD ĂŚbler over bĂĽl, fortĂŚller Dorte Ris.

TENDENS: LOKALE VARER

ØKOLOGISK VS. KONVENTIONELT:

HVAD ER FORSKELLEN? Æbler er en afgrøde med store forskelle i produktionsformerne. Træerne opformerer over tid sygdomme som skurv og tiltrækker skadedyr som æblebladhvepse. Det gør dyrkningen af de populære frugter til en faglig udfordring for alle producenter.

I konventionelle plantager sprøjter man med pesticider mindst 10-20 gange i hver sæson, og det gør æbler til en af de mest sprøjtede afgrøder. Kombineret med at danskerne spiser mange æbler året rundt, så forsyner ¡AKDQMD NR LDC RTUDQ¡MS ƦDRS ODRSHBHC

rester. Hele 30 procent af alle giftrester via fødevarer står æbler for.

I stedet for sprøjtegifte arbejder økologer med mere naturlige metoder. For eksempel ved at plante bælter af urter mellem et par af trærækkerne, som kan tiltrække små nyttedyr. En økolog forsøger også at bekrige skadedyr ved hjælp af fugle. I øko-plantager vil du derfor ofte se, at der hænger redekasser til eksempelvis mejser og stære.

Mellemmåltid på Troldestuen. Jannik (tv.) og Otto (th.) nipper i hver deres æblebåd fra Tolstrup Æbler.

TRUSSEL FOR ØKOLOGERNE Internt i den økologiske branche er der en frygt for, at lokale varer bliver så stærk en trend, at den bliver en konkurrent til økologien i stedet for den oplagte medspiller. Oplagt, fordi den kortere transport og fokus på sæson og danske råvarer er på samme hylde som danske økologers markedsføring af deres produkter som bedre for natur og miljø.

- Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvornår en fødevare er lokal? Det skal vi tydeligt kunne forklare forbrugerne, ellers føler de sig snydt. Omvendt skal der heller ikke laves alt for rigide kilometer-grænser, som omfatter @KKD U@QDQ #DS UHFSHFD DQ @S ƥMCD DM FDNFQ@ƥRJ afgrænsning, der giver mening i lokalområdet.

Området kan for eksempel være Fyn, hvis man ADƥMCDQ RHF H .CDMRD RHFDQ 'DMQHJ 'HMCANQF Der er en grund til frygten blandt økologerne. I for eksempel England er lokale varer i direkte konkurrere med de økologiske.

- I England har økologerne måske ikke været så gode til at se sig ind i den tendens. Derfor er det utroligt vigtigt, at danske økologer er fremme i skoene og er med til at fremme nye løsninger på distributionssiden. Så kan vi være med til at støtte små, innovative producenter som Tolstrup Æbler, der måske først blot leverer æbler og så gradvist udbygger med

forskellige typer af moste og andre produkter til glæde for både producenter, butikker og forbrugere, vurderer Henrik Hindborg.

FARMERDATING OG ØKO-BASE Økologisk Landsforening har blandt andet @QQ@MFDQDS ƦDQD QTMCDQ @E E@QLDQ C@SD C@FD hvor butikschefer fra i alt 92 SuperBrugsenbutikker har mødt 67 økologiske producenter.

Markedafdelingen står også bag Øko-basen.

En database, der er gratis at tilmelde sig for landmænd og et redskab til eksempelvis butikschefer eller indkøbsfolk ude i kommunerne. Øko-basen giver dem overblik over, hvad CDQ ƥMCDR @E ³JN OQNCTBDMSDQ H KNJ@KNLQ CDS Der er stort behov for at fremme den slags tiltag, hvis du spørger Helle Lundsgaard fra Drømmefabrikken. Hun påpeger, at danskerne kan gå ind i næsten alle discountmarkeder og fylde indkøbskurven med øko-varer.

#D ƦDRSD G@Q DS O¡MS TCU@KF SHK OQHRDQ CDQ gør det muligt selv for studerende at handle ³JNKNFHRJ #DQENQ DQ M¡RSD RJQHCS DMCMT ƦDQD lokale varer på hylderne, men den tendens er heldigvis blomstrende, siger Helle Lundsgaard.

HVOR KOMMER ÆBLERNE SÅ FRA? Jannik og Otto sidder på hver deres skammel inde på Troldestuen. De andre børn fra institu-

tionen Hasselhuset er for længst færdige med formiddagsfrugten og leger udenfor i sensommersolen. Både Jannik og Otto smasker tilfredse på boller, nipper af æblebådene og kigger på hinanden uden at sige noget. De to venner nyder den stille spisestund i et roligt hjørne af den livlige institution.

- De smager rigtigt gode, siger Otto og holder sin colina-æblebåd frem.

- Ja! Af pølser, udbryder Jannik, og de to drenge sprutter af grin.

Men kun et kort øjeblik. Jannik får nemlig ondt i en tand, da han rammer et eller andet, mens han bider i sin bolle, og så bliver han rigtig ked af det. Heldigvis kommer pædagogmedhjælper-Eigil ind på stuen i det samme.

Han tager Jannik op og trøster ham.

Otto smasker videre på sin æblebåd. Da Jannik lidt efter har fået tårerne tørret bort, spørger Eigil: - Otto. Hvor kommer æblerne fra?

- Brugsen, svarer den 4-årige gedvedgenser efter at have tænkt sig om et øjeblik.

Men noget lader til, at Otto er begyndt at plukke blivende viden om, hvor maden egentlig stammmer fra. Da Eigil straks efter spørger ham, hvor æblerne så kom fra, før de kom ind i SuperBrugsen, svarer Otto med det samme: - Fra æbletræet!

EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK

11

BAG OM BIRGITTE ESCHERICH Født 1957. Uddannet cand. scient. pol. Har som konsulent og stifter af Kostkompagniet arbejdet i fødevarebranchen i 14 år med fokus på folkesundhed. Ambassadør for Fødevarestyrelsens nøglehulskampagne og medlem af Rådet for udvikling af Fødevareforskning. Har skrevet en række bøger om at spise sundt og bæredygtigt. Bor i Præstø med sin mand, Kim Escherich, og deres to børn.

INTERVIEW MED BIRGITTE ESCHERICH

TEMA

FRA GÅRD TIL GANE

“Vi plukker de lavthængende frugter” Lokale, økologiske råvarer. Alt fra kyllingesalat til rødkål lavet helt fra bunden.

Mindre madspild. Og det hele til lave priser. Det er linjen bag butikskonceptet MadMarked, som Birgitte Escherich er ildsjælen bag.

TEKST & FOTO: Peter Nordholm Andersen

!HQFHSSD $RBGDQHBG G@Q ƥMFQDMD CXAS MDCD i gryden med de lokale, økologiske råvarer.

Bogstaveligt talt. Foran hende smådamper en kæmpe gryde langtidskogte kyllinger med en bundsolid økologisk fortid. Duften af kyllingekød, urter og hjemmelavet bouillon masserer næseborene.

Birgitte Escherich piller lynhurtigt, men grundigt kødet fra kyllingestykkerne. Hun er i fuld gang med at lave en kyllingesalat til salatdisken i Præstø MadMarked.

- Alt her foran mig er lokale varer. For eksempel er kyllingerne og æbleeddiken fra Bent-Erik på Nymannsgård, rapsolien til den hjemmerørte dressing er fra Grønningegård på Stevns, og svampene er fra Tvedemose blot otte kilometer væk. Faktisk er det kun peberet, der ikke har vokset eller levet inden for en radius af 45 kilometer, forklarer Birgitte Escherich og giver dermed et konkret eksempel på omdrejningspunktet for Præstø MadMarked: Rene, økologiske varer fra nærområdet.

AVANCE PÅ 52 PROCENT I foråret 2013 åbnede butikken i den gamle Skipperkro på Præstø Havn. Planen fra starten U@Q @S TCUHCD JNMBDOSDS SHK ƦDQD ATSHJJDQ LDC nøgleord som ”ren mad, lokale råvarer, lokalt fællesskab, gennemsigtighed og sublim smag”.

(MCSHK UHCDQD DQ XCDQKHFDQD ƥQD ,@C,@QJDCDQ dukket op. I Lynæs og St. Hedninge på Sjælland, Skovshoved på Langeland og senest i Svendborg på Fyn. Og der er mindst 20 nye på tegnebrættet lige fra Sakskøbing til Silkeborg.

Konceptet vil ifølge Birgitte Escherich udfordre den moderne fødevareindustri. Blandt andet fordi MadMarked både er bageri, café, delikatesse, grossist, købmand, forarbejder, storkøkken mv. i én og samme butik.

#DS FDMH@KD DQ @S UH ROQHMFDQ ƦDQD KDC NUDQ også hvad angår emballage og transport, fordi vi køber direkte ved producenten. Samtidig kan producenten få en bedre pris og blive en partner frem for en, som vi presser i pris. Vi er også bevidste om, at intet må gå til spilde.

De råvarer, som ofte intet fejler, og som andre ellers ville smide ud, dem forarbejder vi.

Birgitte Escherich forklarer eksempelvis, at RJHMCDS EQ@ JXKKHMFDQMD ENQ@M GDMCD H ƥMSG@Jket form - ender i de frikadeller, som også sælges via butikkens salatmontre.

- Hvis en sæk rødbeder skal bruges op, så bliver den enten syltet eller skåret til rødbedesalat i stedet for at blive smidt ud som i supermarkedet. Og vores menukort i cafeen tager dagligt udgangspunkt i de aktuelle råvarer. Det betyder, at vi tilfører varerne værdi, så vores avance på råvarerne kommer op på cirka

52 procent, hvor supermarkederne måske kun tjener 12-13 procent, oplyser Birgitte Escherich ærligt om virksomhedens økonomi.

- Jeg går meget ind for, at vi plukker de lavthængende frugter. Altså lokale råvarer frem ENQ @S E SHMF Ʀ³IDS HMC EQ@ GDKD UDQCDM 5H SQNQ på, at den gennemsigtighed, vi har, med mad TCDM SHKR¡SMHMFRRSNƤDQ KNJ@KD KDUDQ@MC³QDQ NF bæredygtighed i både råvarer og forarbejdede retter, vil vinde indpas i danskernes hverdag.

KUN FOR GOURMETER? I den voksende bunke af avis- og magasinartikler, der er skrevet om MadMarked, kalder fagfolk og fødevareforskere projektet for ”hæderligt, vigtigt og nødvendigt”. De vurderer, at MadMarkeds mantra om at ville rydde op i den konventionelle fødevareindustri har ramt et hul i den danske detailhandel. Især efter mange år med discountfokus og et faldende antal nærbutikker. Siden 2010 er Danmark gået fra at have 669 kolonialbutikker på under 200 kvadratmeter til sidste år kun at have 496. .LUDMCS RO³QFDQ ƦDQD NL ,@C,@QJDC

projektet mon kan nå bredere ud end til en snæver, købestærk gruppe af gourmander?

Blandt de skeptisk spørgende er Christian Stenbak Larsen, som er lektor og ph.d. i madsociologi hos professionshøjskolen Metropol.

EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK

13

TEMA

FRA GÅRD TIL GANE

BIRGITTE ESCHERICH OM FORSKELLEN PÅ ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE KYLLINGER Knoglerne hos de konventionelle kyllinger er meget skrøbelige.

Jeg kan med lethed skære mig igennem dem på en kogt kylling, mens det er langt sværere at gøre på en økologisk. Det er ikke så underligt. Cirka 13 procent af de konventionelle kyllinger knækker simpelthen deres ben under den superoptimerede opvækst.

Turbo-opvæksten styres blandt andet af lysregulering, aminosyrer/kunstige proteiner i foderet, ingen grovkorn at pirke i og ingen adgang til udearealer. I løbet af 36-42 dage skal kyllingerne vokse fra 40 gram til to kilo, og den alt for hurtige vækst betyder, at knoglerne ikke kan følge med. En øko-kylling får kun økologisk foder, heraf en god del grovfoder, de skal gå på strået gulv og have adgang til udearealer. Og så er de fra 56 til 81 dage gamle, når de slagtes. Den mere naturlige vækst med naturligt foder giver en mere kompleks smag. En økologisk kylling smager rent faktisk af kylling. I økologien bruges der heller ikke neutralmariMDQHMF #DM JNMUDMSHNMDKKD JXKKHMF E Q DS R@KS U@MC NF RTJJDQƥW og med det supplement, hvor 25 procent af kødet består af vand, kan du jo selv tænke dig til forskellen.

- På den ene side, så er det godt, at der er nogen, der kæmper for det modsatte af supermarkedernes fokus på store mængder og afkast. På den anden side, så henvender de her ting sig ofte til en ret snæver målgruppe og bliver aldrig rigtigt folkelige, siger lektoren.

HÅNDVÆRKERTILBUD I BOKS Det er Birgitte Escherich lodret uenig i.

- Han har simpelt hen ikke læst på lektien. Vi fokuserer al vores energi på at holde priserne nede ved at undgå madspild og fancy etiketter. Her handler også manden i den blå kedeldragt, siger Birgitte Escherich.

Et konkret eksempel på det folkelige: MadMarked er ved at udvikle en ”håndværkerANJRŚ 3N EQHJ@CDKKDQ J@QSNƤDK NF @FTQJDR@K@S Det hele lokalt, ja selv eddiken. Pris: 60 kroner.

- Vi vil sælge boksene ud af vinduet her bag ved mig, hvor mange håndværkere kører frem og tilbage. Altså lave sådan en slags drive in.

Når vi spørger de håndværkere, der kommer i butikken, så svarer de, at det er en god idé.

Igen og igen understreger Birgitte Escherich, at MadMarked ikke er et elitært projekt.

- Godt nok har jeg akademisk baggrund, men det behøver jeg ikke sige hele tiden.

Jeg står fandme her og laver kyllingesalat og vasker op, fordi vores køkkendame er syg i dag. Hvert eneste minut i mine vågne timer går til at skabe en ren fødevareforretning.

NOMA VS. UDPINT LORTEKYLLING Når Birgitte Escherich argumenterer for sin sag, kan man mærke hendes indre cocktail af

14

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

fødevareviden samt fortælle- og debatlyst.

Mens stakken af kyllingekød vokser, sprutter en svada mod det moderne landbrug ud af hende. Den tager dog udgangspunkt i ”det FNCD DJRDLODKŚ GTM G@Q LDKKDL ƥMFQDMD - Kyllingerne her er en fantastisk historie. Om dagen går dyrene ude i Bent-Eriks hønsegård, hvor de leverer gødning til hans æbletræer. Og når de har været inde om natten, så bliver gødningen samlet sammen til naboen, der endda har fået et større udbytte fra øko-kornmarkerne, da han begyndte at gøde dem med hønsemøg. Det er godt nok en bæredygtig produktion! Og så er der altså Noma-kvalitet i det her kød. Det har en ypperlig kyllingesmag, og du kan se på kødets mere trevlede struktur, at dyrene har fået godt foder, frisk luft og en naturlig opvækst.

Noget helt andet end ”den udpinte lortekylling, dansk landbrug er så ubegavet at lave i store mængder”, som Birgitte Escherich så bramfrit udtrykker det.

- Det er jo helt grotesk, at det eneste succeskriterium for en kylling er, at den er salmonellafri. Skidt med hele den forurening via foderet med kunstige aminosyrer, gm-soya, farvestof og manglen på dyrevelfærd, som produktionen fører med sig, ironiserer hun.

GIFT ELLER BÆREDYGTIGHED? (E³KFD ŚBGDƥCDNKNFDMŚ RNL CDS RS Q O GDMCDR MadMarked-visitkort, er vi nået til et T-kryds: - Vi kan gå den ene vej og sprøjte endnu LDQD AQTFD LDQD FLN NF DMCMT ƦDQD SHKR¡SMHMFRRSNƤDQ $KKDQ CDM @MCDM UDI Ŕ NF RO³QFD

os selv, hvordan vi får bæredygtighed ind i hele forsyningskæden? I mine øjne går alle tendenser mod det sidste. Folk fra Præstø er fucking trætte af, at de her på havnen ikke J@M J³AD EQHRJE@MFDCD ƥRJ %HRJ RJ@K ADMA@QS ƦXUDR EQNRMD SHK *HM@ ƥKDSDQDR NF ƦXUDR SHKA@FD igen, inden supermarkederne sælger dem.

NÆSTEKÆRLIGHEDEN BLOMSTRER Birgitte Escherich blander kyllingestykker og salatdressing. Salaten er snart færdig.

Folkene bag butikken har oplevet en stor opbakning, fx fra Gydehøj, der leverer økologisk svinekød og gås til MadMarkedet.

Torsten Christiansen, der driver Gydehøj, forklarer i Politiken, at han har ”måttet gå på kompromis med prisen”, men siger så: Ś)DF RXMSDR CDS U@Q DS QHFSHF ƥMS JNMBDOS NF så lægger de her ildsjæle et fantastisk stykke arbejde bag, så jeg ville gerne give mit bidrag”.

Birgitte Escherich mener, at leverandørerne og andre lokale føler sig medansvarlige, fordi butikken støtter og tror på lokalsamfundet.

- Forleden dukkede en dame fra Strandegaard & Feddet op med en kasse blåbær. Lidt QXMJDCD LDM ƥMD SHK L@QLDK@CD Ś5¡QRFN Ŕ CT E Q CDL FQ@SHRŚ 2 ƥJ GTM MNFDS AQ³C NF GTmus med hjem. Sådan får vi bygget en kultur op, hvor man er vedrørende og næstekærlig.

Oplevelsen bekræftede Birgitte Escherich i, at hun er havnet på den helt rigtige hylde.

- MadMarked er det mest fantastiske projekt, jeg nogensinde har været med i. Jeg er det her. MadMarked er hele mit liv. Det er min mission i livet at gøre det her.

Information og omstilling

Gratis avis i fire uger til dig eller en du kender?

Det er vigtigt. Det er sjovt. Det er alvorligt. Du får avisen seks dage om ugen og efter de gratis fire uger, stopper leveringen af sig selv.

Sådan: Ring 70 10 19 30 eller SMS: INF til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis/øko Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning.

Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

3

VEJE TIL AT KØBE LOKALE ØKO-VARER Gårdbutikker, fødevarefællesskaber og abonnementskasser.

'DQ E Q CT Q C NL SQD J@M@KDQ GUNQ CT J@M E ƥMFQD H @KS EQ@ artiskokker til oksekød med en økologisk opvækst tæt på dig.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

)RWR 0RPHQW )RWRJUDƲ 8ƱH .M§U

GÅ EFTER GÅRDBUTIKKER ”På Nyborggaard produceres koldpresset hørfrøolie og rapsolie, samt hvedemel og rugmel malet på stenkværn. Sælges i helsekostbutikker, på www.nyborggaard.dk samt i butik på gården. Åben efter aftale.”

2 C@M KXCDQ DM @E CD F QCADRJQHUDKRDQ CT ƥMder på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Det konkrete eksempel er fra Nyborggaard i Vestjylland, som er et af de steder, du kan se på et interaktivt Danmarkskort med i alt 141 økologiske salgssteder, der enten har gårdbutik eller stalddørssalg. Det dukker op ved at skrive webadressen nedenfor i adressefeltet på din browser. Du kan også gå et skridt tilbage til undermappen ”Økologiske gårdbutikker og stalddørssalg” øverst på den aktive side. Så kan du bl.a. søge på produktgrene som fx grøntsager, JNKNMH@K NF J³C 4C NUDQ -XANQFF@@QC ƥMCDQ CT fx købsinfo om Gothenborgs eget fjerkræ, Solgaardens fæld-selv-juletræer eller Strikladens lammekødsudskæringer og fårespegepølser.

WWW.OKOLOGI.DK/GÅRDBUTIKKER

)RWR 1¹UUHJ¦UG

16

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

)RWR $DUVWLGHUQH

GUIDE TIL LOKALE VARER

TEMA

FRA GĂ…RD TIL GANE

Jesper fra Birkmosegürd pü 6M§OODQGV 2GGH OHYHUHU NDUWRƳHU og andet grønt til Københavns fødevarefÌllesskab. Han har ogsü sin egen gürdbutik.

FIND ET FĂ˜DEVAREFÆLLESSKAB

Danmark har nu 17 frivilligt drevne fødevarefĂŚllesskaber, typisk i de større byer. De strĂŚber alle efter at sĂŚlge lokale, økologiske rĂĽvarer. I praksis arbejder det enkelte fĂŚllesskab sammen med DM DKKDQ ĆŚDQD ÂłJN OQNCTBDMSDQ EQ@ KNJ@KNLQ CDS K@MCRCDKDM RNL KDUDQDQ Q U@QDQ CHQDJSD SHK EÂĄKlesskabet. Du skal typisk donere tre timers frivilligt arbejde om mĂĽneden, men til gengĂŚld kan du hver uge hente en stor pose lokale sĂŚsonvarer til det, jyder kalder â€?en god prisâ€?. Nogle af fĂŚllesskaberne arrangerer ogsĂĽ ugentlige eller lejlighedsvise fĂŚllesspisninger. NetvĂŚrket Danmarks Ă˜kologiske FødevarefĂŚllesskaber har pĂĽ deres site et interaktivt Danmarkskort over de 17 fĂŚllesskaber – og driver ogsĂĽ Facebookgruppen Danmarks Ă˜kologiske FødevarefĂŚllesskaber.

ZZZ G¡ƨ GN

)RWR +DQV &KULVWLDQ -DFREVHQ

)RWR +DQV &KULVWLDQ -DFREVHQ

)RWR +DQV &KULVWLDQ -DFREVHQ

Pü Nyborggaard produceres koldpresset hørfrøolie og rapsolie, samt hvedemel og rugmel malet pü stenkvÌrn. SÌlges i helsekostbutikker, pü www.nyborggaard.dk samt i butik pü gürden. Åben efter aftale.

- SET PĂ… WWW.OKOLOGI.DK

)RWR $DUVWLGHUQH

ANSKAF EN ABONNEMENTSKASSE

Flere abonnementsordninger kan levere rĂĽvarekasser ved din hoveddør, hvor det økologiske indhold som minimum er dansk. Eksempelvis har Aarstiderne Dogmekassen, hvor du ĂĽret rundt kun E Q C@MRJD RÂĄRNMU@QDQ #DS R@LLD FÂĄKCDQ ENQ L KSHCRJ@RRDM #DM FQÂłMMD J@RRD #DQ ĆĽMCDR DM QÂĄJJD @ANMMDLDMSRNQCMHMFDQ H #@ML@QJ LDM CD ĆŚDRSD @E CDL KDUDQDQ JTM KNJ@KS DKKDQ QDFHNM@KS Ă˜kologisk Landsforening har pĂĽ sin hjemmeside samlet en liste over nogle af dem, der enten er helt økologiske eller har enkelte kasser med økologiske varer. Blandt dem, der fylder lokale varer i kasserne, er Landbrugslauget pĂĽ SydsjĂŚlland, der blandt andet leverer i hovedstadsomrĂĽdet. Se KHRSDM NUDQ CD ĆŚDRSD @ANMMDLDMSRNQCMHMFDQ NF @MCQD F QCR@KFRRSDCDQ GUNQ CT J@M E KNJ@K ÂłJNKNFH WWW.OKOLOGI.DK/ABONNEMENTSKASSER EFTERĂ…R 2014 / Ă˜KOLOGISK

17

NYT & NOTER

SUMMERBIRD FLYVER PÅ ØKO-RÅVARER

!DR³FDQ CT DM @E CD 2TLLDQAHQC ATSHJJDQ ƥ MCDQ CT MT JTM ³JNKNFHRJD U@QDQ O GXKCDQMD Mikael Grønlykke, direktør i Summerbird, oplyser, at det har krævet to års grundigt forarbejde.

- I 1986 tog vi kampen op mod chokolade, der på det tidspunkt var blevet reduceret til hyldeslik på grund af et for højt indhold af sukker, kunstige aromaer og dårligt kakaopulver.

Vi garanterede med udsagnet ”Only nature’s ingredients”, skrevet på de første chokoladeæsker, at chokoladen var frigjort for e-numre og kunstige aromaer. Nu, i 2014, er vores produkter 100 procent økologiske. Vores grundtanker har i mange år været dybt forankret i økologi, men ikke alle råvarer har været økologiske, da de ikke har været tilgængelige. Det er de nu, og det har gjort det muligt for os at lancere et 100 procent økologisk produktsortiment. Det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Grønlykke på Summerbirds hjemmeside.

3HK UDMRSQD RDQ CT DS GDKS SHKE¡KCHFS TCOKTJ @E CD ³JN BDQSHƥ BDQDCD 2TLLDQAHQC U@QDQ En æske Liquorice Selection, som indeholder 260 gram søde sager og koster 178 kroner.

NYT & NOTER ALTERNATIV BØNNE TIL EFTERÅRSRETTERNE #D Ʀ ³CDE@QUDCD A³MMDQ LDC CDM Ʀ NSSD L@Q

morering er et godt alternativ til kidneybønner, hvis du spørger Urtekram. Firmaet sælger A³MMDQMD H CD Ʀ DRSD C@FKHFU@QDATSHJJDQ NF CD anbefaler dig at bruge berlottibønnerne bl.a. i supper og sammenkogte retter. Vejledende pris for de 400 gram øko-bønner er 19,95 kr.

GLUTENFRI HAVRETRIO

Mølleriet Aurion får glutenfri, biodynamisk havre fra en sønderjysk landmand, som hele vejen fra mark til pose holdes aldeles adskilt fra glutenholdigt korn. Hel havre, 1500 g til 49,50 kr. Knækket havre, 1500 g til 54 kr. Fuldkornsmel, 1200 g til 47,50 kr. Priser er vejledende, og havretrioen forhandles i helsekostbutikker over hele landet.

)RWR &RORUER[

ØKO-GRØNT MINDSKER RISIKO FOR GRAVIDE Gravide, som ofte spiser økologiske grønsager, har lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning end kvinder, som sjældent eller aldrig gør det.

Det viser et nyt, norsk studie, som er foretaget blandt 28.192 førstegangsgravide. En af konklusionerne er, at de kvinder, som ofte spiste økologiske grønsager (8,8 procent), havde 21 procent lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning end dem, som sjældent eller aldrig spiste økologiske grønsager. Resultatet er forsøgt renset for sociale forskelle.

Ifølge studiet kan tre ting være med til at forklare den reducerede risiko: Ş De kvinder, der spiser økologiske grønsager, får færre rester af sprøjtegifte gennem kosten, da økologer ikke bruger dem på markerne. Ş Brugen af økologiske grønsager giver et højere indtag af planternes M@STQKHFD ADRJXSSDKRDRRSNƤ DQ AK@MCS @MCDS @MSHNWHC@MSDQ Ş JNKNFHRJ L@C J@M FHUD DM LDQD FTMRSHF S@QLƦ NQ@ RNL F³Q JQNOODM mere modstandsdygtig.

På side 34-37 sammenligner magasinet konventionelle og økologiske bananer. En vigtig forskel er, at konventionelle bananer kan indeholde sprøjtegiften chlorpyrifos, som er ulovlig at bruge i Danmark. Netop det middel skal gravide holde sig fra, ifølge professor i miljømedicin Philippe Grandjean. Det kan nemlig have en negativ påvirkning af barnets hjerne, hvis det udsættes for giften i fosteret eller som helt lille.

18

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

Gør de t sødmefulde endnu sødere Med Ri tter Spo

rt

Nu kan du få 3 lækre, økologiske Ritter Spor t chokoladevarianter med blød mælkechokolade og knasende sprøde nødder.

Ritter Sport Mandelsplitter En delikat mælkechokolade med hakkede mandler.

Ritter Sport Kakaosplitter Nuss Ristede hasselnødder og kakaosplitter svøbt i sød mælkechokolade.

Ritter Sport Macadamia Sprøde macademianødder og chokolade med noter af vanilje og karamel.

UTZ–certificeret produkter Sikrer bønder fair forhold og fair priser for deres varer. UTZ står for bæredygtigt landbrug og bedre muligheder for bønderne og deres familier, herunder skolegang til deres børn.

Plant-for-the-planet Plant-for-the-planet projektet, har til hensigt at plante 1000 milliarder træer verden over og dermed nedsætte niveauet af drivhusgasser i vores atmosfære. Ritter Sport har sat sig for at bidrage med 250.000 træer frem mod 2020, og for hver gang, du køber en plade økologisk Ritter Sport, kommer man et skridt nærmere målet.

ISK

ØKOLOG

Fås i de fleste supermarkeder

BAGGRUND: SAGEN OM PROSULFOCARB

Ă˜LF FORTSÆTTER KAMP MOD PESTICIDREGN

Det var en sejr for Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜LF), da Landbrug & Fødevarer i august betalte kompensation til to forureningsramte øko-ĂŚbleavlere. Men konventionelle landmĂŚnd bruger stadig den omstridte sprøjtegift prosulfocarb i stor stil, og Ă˜LF argumenterer for at begrĂŚnse eller endda forbyde pesticidet.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen 67257 6$/*6+,7 , .(0,Ę˜/$1'%58*(7 3URVXOIRFDUE HU GHW PHVW LQGNšEWH DNWLYVWRI L GDQVN ODQGEUXJ 'HW YLVWH GH RĆ´FLHOOH VWDWLVWLNNHU L 'HQ RPVWULGWH JLIW XGJMRUGH KHOH SFW DI DOOH VROJWH DNWLYVWRĆąHU Ĺ˜ HOOHU FLUND NLOR YDU GRJ HW XV§GYDQOLJW ÂŚU KYDG DQJÂŚU VDOJHW DI SURVXOIRFDUE PLGOHU 6DOJHW YDU RPWUHQW WUH JDQJH VWšUUH HQG QRUPDOW 'HW NDQ VN\OGHV DW ODQGEUXJHW NšEWH SURVXOIRFDUE EDVHUHGH PLGOHU VRP HNVHPSHOYLV %R[HU KMHP WLO ODJHU IRUGL P\QGLJKHGHUQH YDUVOHGH DIJLIWVVWLJQLQJHU SÂŚ GHP

Nür du napper et plukkemodent Ìble i en dansk have, sü er der en risiko for, at du für nÌrkontakt med sprøjtegiften prosulfocarb.

I konventionelle landmÌnds kemi-krig mod isÌr grÌsukrudt kører marksprøjter lige nu og spreder store mÌngder prosulfocarb ud. DesvÌrre viser erfaringer, at giften kan blÌse med vinden eller fordampe, NF CDS F³Q @S L¥MFCDQMD H KTESDM J@M ENQCNAKDR ƌDQD GTMCQDCD F@MFD I samarbejde med vind, dug og regn er der derfor stor risiko for, at sprøjtegiften senere lander pü Ìbler. Büde hos økologiske avlere, i private haver, kolonihaver, parker, ja, overalt i Danmark, hvor der stür ÌbletrÌer eller andre afgrøder, der høstes sent pü üret.

Konsekvensen for økologiske Ìbleavlere er ikke �blot�, at de ikke mü sÌlge frugterne af deres arbejde som økologiske. I yderste konsekvens skal de endda kassere hele eller dele af deres høst. Det skyldes, at EU 1. juni satte grÌnsevÌrdien for prosulfocarb ned til det lavest mülbare niveau. I øvrigt gÌlder vÌrdien ogsü for de konventionelle frugtavlere.

KOMPENSATION OG HANDLINGSPLAN I 2013 mistede to store økologiske Ìbleavlere pü Fyn indtÌgter for ca.

200.000 kroner pga. forureningen. Efter at have lagt pres pĂĽ landbrugsorganisationerne, det politiske system og ved at gĂĽ via medierne, er det lykkedes for Ă˜kologisk Landsforening at fĂĽ Landbrug & Fødevarer til at betale en engangskompensation til de berørte ĂŚbleavlere.

- Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarer kompenserer vores frugtavlere for den forurening af økologiske ĂŚbler, der er sket i 2013. Ă˜kologer, som ikke anvender sprøjtegift, skal naturligvis holdes skadesløse, fastslĂĽr Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

20

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

Videncentret for Landbrug har sammen med hovedleverandøren af OQNRTKENB@QA 2XMFDMS@ K@UDS DM G@MCKHMFROK@M RNL RJ@K ENQGHMCQD ĆŚDQD forureningssager. Det er dog en frivillig ordning for landmĂŚndene. ( OK@MDM ĆĽMCDQ K@MCLÂĄMCDMD Q C NL GUNQC@M CD J@M MDCRÂĄSSD QHRHkoen for, at prosulfocarb spreder sig vĂŚk fra deres marker. RĂĽdene gĂĽr bl.a. pĂĽ typen af sprøjtedyser, hvordan man indstiller dem, at landmanden max kører 8 km/t og kun sprøjter, nĂĽr der er køligt, høj luftfugtighed og rolige vindforhold. Alene ved at vĂŚlge den rette indstilling af højden pĂĽ sprøjteudstyret kan man mindske afdriften op til seks gange. Ă˜LF: AVLERE SKAL SIKRES KOMPENSATION Paul Holmbeck anerkender planen og den store informationsindsats.

- Men det skal ikke vÌre frivilligt, om man vil undgü at forurene økologisk og konventionelt frugt og grønt med prosulfocarb. Derfor skal ƌDQD @E CD EQHUHKKHFD SHKS@F F³QDR NAKHF@SNQHRJD RHFDQ /@TK 'NKLADBJ Pü et samrüd 1. oktober i Folketingets Miljøudvalg lovede miljøminiRSDQ *HQRSDM !QNRA³K 2 XCDQKHFDQD SHKS@F GUHR CDQ HFDM ƼMCDR ³JN ¥AKDQ forurenet med prosulfocarb. Hun sÌtter dog sin lid til handlingsplanen.

Under samrüdet kom det da ogsü frem, at de foreløbige tests af ürets Ìblehøst endnu ikke har vist rester af prosulfocarb pü Ìblerne. “JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF G@Q O ƌDQD OK@MDQ ENQR³FS @S RHJQD @UKDQMD kompensensation, hvis giften alligevel havner pü Ìblerne.

- Tror Syngenta og det konventionelle landbrug selv pü, at handlingsOK@MDM QDRTKSDQDQ H @S UH HJJD ƼMCDQ OQNRTKENB@QA H ³JNKNFHRJD E³CDU@QDQ igen, sü kan det heller ikke vÌre sü problematisk for dem at give en økonomisk garanti, hvis uheldet alligevel er ude, siger Paul Holmbeck.

VEJEN FRA SPRØJTEDYSSE TIL ØKO-ÆBLE

HVORDAN HAVNER PROSULFOCARB PÅ VORES ÆBLER? Sprøjtegiften prosulfocarb giver økologiske æbleavlere hovedpine, fordi den kan bæres med vind, tåge og regn og sætte sig på blandt andet æbler.

Findes der prosulfocarb på æblerne, så skal de kasseres efter EU-reglerne.

Her ser du forureningens rejse fra konventionel sprøjte til økologisk æble.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / ILLUSTRATION: Mai Tschjerning Nielsen

1

LANDMANDEN SPRØJTER MARKEN MOD GRÆSUKRUDT I sensommeren og efteråret sprøjter de konventionelle landmænd mod navnlig græsukrudt i deres kommende vintersædmarker. Her dyrker de i stor stil vinterhvede. Langt den vigtigste ukrudtsgift LNC FQ¡R F Q TMCDQ G@MCDKRM@UMDS !NWDQ GUNQ @JSHURSNƤDS DQ prosulfocarb. Det er et såkaldt systemisk jordmiddel, der bevæger sig ind i græs- og ukrudtsplanter og sætter deres uønskede vækst i stå. Normalt sprøjtes marken cirka ti dage efter, at landmanden har sået sin vintersæd. Boxer får græs og andet ukrudt til at visne bort, efterhånden som vinterhveden vokser op på marken.

3

*,)75(67(51( )2585(1(5 .2ʘ %/(51( - Q OQNRTKENB@QA G@Q ƦXSSDS RHF LDC UHMCDM DKKDQ R@LLDM LDC CTF tåge og regn, så lander det på alle afgrøder, der bliver høstet sent.

Det er først og fremmest æbler, men det kan for eksempel også være grøn- eller rosenkål. Og det kan lige så vel være i en privat baghave, som i en æbleplantage, økologisk eller ej. Når prosulfocarb-resterne lander på et æbletræ, så bevæger de sig dog næppe ind i æblerne DKKDQ O UHQJDQ SQ¡DS $ƤDJSDM @E OQNRTKENB@QA DQ @EG¡MFHF @E @S OK@MS

erne er helt små - det vil sige under fremspring med kimblade og op SHK MNFKD E AK@CD / RS³QQD TJQTCS DQ DƤDJSDM LDFDS QHMFD

2

PARTIKLER FORDAMPER ELLER BLÆSER MED VINDEN Bruger landmanden den forkerte indstilling på sprøjteudstyret, RSHFDQ QHRHJNDM ENQ @S FHESDM RTRDQ @E RSDC LDC UHMCDM #D ƦDRSD kemikalier fordamper også i et vist omfang fra blade og jord i de første timer efter sprøjtningen, især hvis det er varmt, tørt NF AK¡RDMCD /@QSHJKDQMD ƦXSSDQ RHF FDMDQDKS JNQS LDM DS RUDMRJ studie har dog vist, at sprøjtegifte har bevæget sig fra Frankrig til Sverige og er afsat via nedbør. En dansk måling fra 2011 viste, at prosulfocarb-niveauet, bl.a. afsat af regn, var ca. 7800 pct. højere i september/oktober end gennemsnittet for årets første halvdel.

4

MYNDIGHEDERNE OPDAGER GIFTEN PÅ ÆBLERNE Får myndighederne kendskab til, at der er rester af prosulfocarb på økologiske æbler, så kan det betyde stop for levering fra den pågældende avler, og i yderste konsekvens så skal partiet trækkes tilbage fra markedet og destrueres. EU satte nemlig 1. juni i år grænseværdien for prosulfocarb ned til det laveste, man kan måle - fra 0,05 mg/kg til 0,01 mg/kg. EU vil undgå forureninger med pesticider, der ikke er godkendt i en bestemt produktion. Her altså prosulfocarb i æbler.

.LOGH WLO ERNV WHNVWHUQHV GDWD 9LGHQFHQWUHW IRU /DQGEUXJ

EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK

21

NYT OM BĂ˜GER

MADBĂ˜GER, DU BĂ˜R LÆSE - OG SE Med )UXJW RJ JU¡QW S¤ ĆŞ DVNH fĂĽr du hjĂŚlp til at udrense og genoplive din krop med juicer og smoothies, der er spĂŚkket af vitaminer, smag og fĂĽ kalorier. Du fĂĽr et forslag til at følge et detox-program i en uge, men du kan ogsĂĽ blot bruge opskrifterne, nĂĽr du vil booste energiniveauet med en sund snack. Alle opskrifterne UHRDR H ĆŚ @RJDENQL !NFDM DQ TCJNLLDS JQ RHCDQ +HMCG@QCS 1HMFGNE Bogen 1¡MVRP giver dig konkrete rĂĽd til, hvordan du ved at skrue pĂĽ smĂĽ og store knapper kan skĂŚre ned for forbruget pĂĽ alt fra mad og rengøring til tøj og transport. FormĂĽlet er at give luft i budgettet pĂĽ en sjov og lĂŚrerig mĂĽde – og sĂĽ kan der jo ogsĂĽ blive lidt ekstra hĂĽndører i husholdningspungen til at købe mere økologi. Er udkommet, 300 kr., 192 sider, Gyldendal.

2@UMDQ CT HCDDQ SHK @S KNJJD AQNBBNKH KHMRDQ NF RDKKDQH H CHMD AÂłQM R Ƽ MCDQ du dem i Ĺ?0H\HUV PDG WLO VP¤ RJ VWRUH - gør dit krĂŚsne barn sultent pĂĽ nye madoplevelserâ€?. Ud over opskrifter fĂĽr du ogsĂĽ forslag og idĂŠer til madoplevelser sammen med børnene i køkkenet, naturen, haven og ved bĂĽlet. Bogen er udkommet. 200 kr., 192 sider, Lindhardt & Ringhof.

SÆSONENS BOG Den socialøkonomiske virksomhed Grennesminde, der bl.a. tilbyder uddannelse og beskÌftigelse til mennesker med sÌrlige behov, har udgivet kogebogen Mad til alle. Bogens fokus er mikset mellem god økonomi og god, gerne økologisk mad. Derfor er en del af hovedretterne beregnet til at koste max 30 kroner per person, som ifølge bogen er det beløb, mange kontanthjÌlpsmodtagere har til dagens store mültid.

3 SPĂ˜RGSMĂ…L TIL KASPER LEANDER, MANDEN BAG EN DEL AF BOGENS OPSKRIFTER HvornĂĽr bager I morgenbollerne?

Bollerne er en fast del af morgenbordet om fredagen til vores elever her pü Grennesminde. Alle er vilde med de luftige og ikke sü tunge og bastante boller. De egner sig rigtig godt som en morgenbolle med for eksempel blüskimmelost og syltetøj, men jeg bruger dem ogsü til büde frokost og ligeledes som eftermiddagssnack, eksempelvis med skinke og ost. Et lille tip: Nür man bager boller, kan man med fordel bage dem pü en forvarmet pizzasten.

22

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

Hvad er det gode ved din opskrift?

Bollerne smager af ekstra meget, fordi jeg bruger fuldkornshvedemel. Jeg blander det med almindelig hvedemel, fordi det grovere mel har en lille bageevne, mens det almindelige har en høj. Du kan desuden variere mÌngden af gÌr afhÌngigt af hvor god tid, du har til at bage bollerne. Bruger du mere gÌr end de 10 gram, som der stür i opskriften, sü kan bollerne nøjes med at hÌve i kortere tid. Prøv for eksempel 30 gram gÌr, og lad bollerne hÌve i 1½ time.

Hvordan skal jeg opbevare bollerne for at holde dem friske?

Jeg opbevarer altid mit bagvÌrk i en plastikpose, sü holder det sig saftigere i K¥MFDQD SHC !NKKDQMD J@M GNKCD RHF H Ƽ QD til seks dage i plastikposer uden at blive kedelige. Du kan ogsü sagtens lave en ordentlig omgang boller og fryse dem ned i fryseposer. Sü har du altid boller pü lager, du hurtigt kan varme og sÌtte pü bordet – og de her boller slür altsü Hatting med mange lÌngder.

LEANDERS MORGENBOLLER Til ca. 16 boller.

10 g gÌr 6 dl koldt vand 200 g fuldkornshvedemel 500 g hvedemel 75 g knÌkkede rugkerner 75 g grÌskarkerner 1½ dl vand til iblødsÌtning Lidt olie til hÌveskülen 15 g salt Havregryn til toppen af bollerne

/TS JDQMDQMD NO H DM RJ K G¥KC ŝ CK JNFDMCD U@MC NUDQ C¥J SHK LDC GTRGNKCMHMFRƼ KL NF R¥S JDQMDQMD O køkkenborde i 30 minutter. Nür kernerne har suget alt vandet ind i sig, laver du selve dejen.

Put alle ingredienser i en skül, og Ìlt grundigt. Hvis du har en røremaskine, tager det 5-10 minutter. Dejen er Ìltet godt nok, nür du kan trÌkke den tyndt ud, sü man kan se igennem den.

Smør lidt olie i en skül, som er stor nok til, at dejen kan hÌve til dobbelt størrelse. Kom dejen op i skülen, dÌk SHK LDC GTRGNKCMHMFRƼ KL NF R¥S O J³K SHK M¥RSD C@F #DIDM J@M NFR G¥UD GTQSHFDQD UDC @S K@CD RJ KDM RS O J³JJDMANQCDS H SQD SHK Ƽ QD SHLDQ Ŕ R J@M CT A@FD AQ³CDS R@LLD C@F - Q G¥UMHMFDM DQ NUDQRS DS R S¥MC NUMDM O FQ@CDQ 2 G³I U@QLD FHUDQ AQ³CDS DJRSQ@ G¥UDDƤ DJS #QXR LDK O ANQCDS NF G¥KC CDM G¥UDCD CDI TC 3@F ENQRHFSHFS LDC ƌ @C G MC TMCDQ CDIDM NF ENKC CDM HMC NUDQ CDIDM RDKU 'UHR CT ENQDRSHKKDQ CHF DM Ƽ QJ@MS RJ@K CT F³QD CDS DM F@MF EQ@ GUDQ RHCD #QXR G@UQDFQXM O SNOODM @E CDIDM %NQL DS ƌ ¡SD LDC G¥MCDQMD NF CDK CDS NO H RSXJJDQ RNL CT ENQLDQ SHK ANKKDQ 2¥S GUDQ enkelt bolle over pü en bageplade med bagepapir pü. Bollerne bages cirka 20 minutter.

EFTERĂ…R 2014 / Ă˜KOLOGISK

23

NYT FRA DIN FORENING

HYLDEST TIL KARTOFLERNE

-ÂłFKDHMFQDCHDMR H @KS EQ@ O@MCDJ@FDQ SHK 3G@HRTOOD *@QSNĆŚ DQMD E Q DM GNS GNUDCQNKKD H DM MX kogebog, som tv-kokken Anne Hjernøe stĂĽr bag. En bog, som Ă˜kologisk Landsforening har udgivet med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. .F CDQ DQ DS JK@QS ADGNU ENQ R C@M @S RÂĄSSD JMNKCDMD H RBDMD 2DKU NL J@QSNĆŚ DQ E@JSHRJ er sundere end bĂĽde pasta og ris, er der nemlig fĂŚrre og fĂŚrre af knoldene pĂĽ danskernes middagsborde. Og derfor rĂŚkker Ă˜kologisk Landsforening og Sammenslutningen af Ă˜koloFHRJD *@QSNƤ DKOQNCTBDMSDQ MT CDM SQÂĄMFSD FQÂłMSR@F DM GIÂĄKODMCD G MC

*@QSNĆŚ DM DQ F@MRJD DMJDKS AKDUDS NUDQG@KDS HMCDMNL @E QHR NF O@RS@ RNL LDMDQ L@MFD DQ MDLLDQD @S SHKADQDCD ,DM RDS TC EQ@ DS RTMCGDCRLÂĄRRHFS RXMROTMJS DQ J@QSNĆŚ DM vĂŚsentligt sundere end bĂĽde hvide ris og pasta, og det er en af de grøntsager, der mĂŚtter bedst, pĂĽpeger projektleder i Ă˜kologisk Landsforening, Helle Bossen. *@QSNĆŚ DM HMCDGNKCDQ ADSXCDKHFS EÂĄQQD J@KNQHDQ DMC QHR NF O@RS@ CDM ANMMDQ RSÂĄQJS TC O A CD J@KHTL !

UHS@LHM NF " UHS@LHM NF R DQ J@QSNƌ DM ETKC @E Ƽ AQD #DQ DQ NFR U¥QC @S UHCD @S ³JNKNFHRJD J@QSNƤ DKOQNCTBDMSDQ HJJD AQTFDQ ROQ³ISDFHESD LDMR CDM JNMUDMSHNMDKKD J@QSNƤ DK HMCS@FDQ DM E³QRSDOK@CR RNL CDM LDRS ROQ³ISDCD @EFQ³CD H C@MRJ K@MCAQTF #T J@M CNVMKN@CD Ś2J³MMD ³JNKNFHRJD J@QSNƌ DQŚ UH@ KHMJDS AHS KX J@QSNƤ DKANF

NYT FRA FORENINGEN 5 OVERSKRIFTER FRA OKOLOGI.DK Ĺž Ĺž Ĺž Ĺž Ĺž

SamrĂĽd i dag – Ă˜L krĂŚver giftfri ĂŚbler (29. september) UndgĂĽ nitrit i kødpĂĽlĂŚg: VĂŚlg økologi (15. august) Danskerne vil have lavere moms pĂĽ økomad (28. juli) Ă˜L: Drop stort, standardiseret fødevareudbud (23. juli) Forbrugerøkonom: FĂĽ rĂĽd til sund og økologisk mad (8. juli)

INDSATS I KOMMUNER BÆRER FRUGT

Sidste ĂĽr deltog Aalborg Kommune i pilotprojektet â€?Ă˜kologisk rejsehold ENQ KNJ@K FQÂłM UÂĄJRSĹš GUNQ JNMUDMSHNMDKKD K@MCLÂĄMC NF KNCRDIDQD ĆĽ J tilbudt et gratis omlĂŚgningstjek udført af Ă˜kologisk Landsforening. Nu har kommunen besluttet sig for at omlĂŚgge sine egne 900 hektar til økologisk drift. Siden 2011 har projektet gennemført i hundredevis af omlĂŚgningstjek i først 12 kommuner, blandt andre Aalborg, og nu yderligere 450 omlĂŚgningstjek i 12-15 nye kommuner. Syddjurs Kommune har indtil videre vĂŚret højdespringeren set med â€?ja tak til tjekâ€?-øjne.

I og omkring Nationalpark Mols sagde mere end 100 landmÌnd nemlig �jo tak� til et gratis og uforpligtende omlÌgningstjek.

TRE MILLIONER TIL ULANDSPROJEKT De økologiske metoder kan give fattige ulandsbønder mad pĂĽ bordet. Derfor er Ă˜kologisk Landsforening involveret i en rĂŚkke projekter i Afrika, der blandt andet handler om at udbrede basal viden om økologisk jordbrug til smĂĽbønderne. Nu udvider foreningen sin indsats i Uganda. Foreningen har fĂĽet bevilliget tre LHKKHNMDQ #@MHC@ JQNMDQ SHK DS MXS ĆĽ QD QHFS OHKNSOQNIDJS H CDS UDRS

lige Uganda. Projektet skal fremme salget af fødevarer produceret af økologiske smübønder i Rwenzori-regionen.

Smübønderne udgør 60-70 procent af Ugandas befolkning, og bare et marginalt større udbytte har en enorm betydning for dem, da de ofte mü overleve pü meget fü ressourcer.

LÌs mere om potentialet for ulandsøkologien pü side 38-39.

24

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

Foto: Lisbeth Nielsen

Søg tilskud til friluftsliv og naturoplevelser

Frivillige fra Viborgs jagtforeninger har fået en god idé. Sammen med lodsejere og ornitologer har de klippet stier i græsset langs Nørreåen. Så nu kan alle komme helt tæt på ådalens skønne natur, deltage i fælles ture og få mere viden om dyr og planter. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet har støttet med 111.200 kr. til små træbroer, infotavler og udstyr til vedligeholdelse af stierne.

Du kan også søge tilskud Hvis du også har en idé, der giver mere friluftsliv og større naturforståelse, kan du søge tilskud fra puljen.

Næste ansøgningsfrist er 1. november 2014. Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller kontakt Friluftsrådet på tlf. 3379 0079 (tryk 2) for råd og vejledning.

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet fra Danske Spil. I 2013 blev der uddelt 72 mio. kr. fordelt på 488 store og små friluftsprojekter. Initiativer, der kommer mange mennesker til gavn, involverer frivilligt arbejde og samarbejde mellem flere parter, prioriteres. Der gives ikke støtte til transport, personligt udstyr og sportsfaciliteter.

NYT FRA DIN FORENING

EVENTS GIVER ØKOLOGIEN MEDVIND

%NQAQTFDQMD J@M Ʀ DQD F@MFD NL QDS L³CD ³JNKNFDQMD på hjemmebane ved events, Økologisk Landsforening står bag. Sociolog Birthe Linddal mener, at åbenheden og de engagerede landmænd giver økologien goodwill.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: ,NLDMS %NSNFQ@ƥ $M RKDMSQDSTQ ENQCH DM Ʀ NJ FQHRD CDQ QNCDQ H jorden. En bod, hvor man kan møde manden, der har dyrket og malet kornet, han sælger.

En køretur i traktor tæt på dyrene i marken.

Det er smagsprøver på oplevelserne under de store events, Økologisk Landsforening (ØLF) står bag. Events, hvor forbrugerne kan besøge de økologiske gårde og producenter.

Sidst i august gæstede ca. 47.000 personer en af de 76 økologiske gårde, hvor der var Økologisk Høstmarked. Det var 21. år i træk, at ØLF i samarbejde med de økologiske landmænd løftede øko-eventen. Og da ØLF i april for 10. år i træk arrangerede Økodag, stod rekordmange gæster klar til at se de økologiske køer løbe på græs. Hele 193.000.

Ifølge sociolog og fødevare-trendspotter Birthe Linddal er det en rigtig god idé af økologerne at åbne stalddørene og vise alt frem.

- Når man gerne vil have et par kroner ekstra for en liter mælk, så er det vigtigt at vinde forbrugernes gunst. For mange konventionelle er forbrugerne meget langt væk, mens økologerne generelt er supergode til at tale direkte til forbrugerne og fokusere på, at det er dem, de laver mad til, siger Birthe Linddal. ØKODAG RAMMER PLET FOR DE OPLYSTE FORBRUGERE Netop Økodag, hvor de økologiske køer løber på græs om foråret, er en event, der skiller vandene, slår Birthe Linddal fast.

- Mange moderne, veloplyste forbrugere går højt op i, at dyrene kan udleve deres naturlige adfærd. For økologerne er det derfor et kæmpegodt argument, at køerne er ude hele sommeren. Økodag taler virkelig til den slags forbrugerne. Når køerne springer af sted, så er det et billede på en glæde, man JDMCDQ EQ@ RHF RDKU - Q L@M RNL A@QM ƥ J EQH ENQ skole, eller når man tager af sted på ferie. Den

26

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

EOHK¹VW S¦ NRORJLVN +¹VWPDUNHG YHG 5¦EMHUJK¹M L 9HVWM\OODQG /HPYLJ

0DUNYDQGULQJ YHG GHW DOVLGLJH ODQGEUXJ S¦ 7UROGJ¦UGHQ QRUG IRU +RUVHQV , EDJ JUXQGHQ DQHV GH ¹NRORJLVNH JULVVHEDVVHU

%¹UQ P¹GHU N¹HU VLJKWVHHLQJ S¦ 8UEDNJ¦UG YHG 6LONHERUJ YDU HQ HW WU§NSODVWHU S¦ J¦UGHQV K¹VWPDUNHG

frihedsoplevelse er desværre ikke ret mange dyr beskåret i det moderne landbrug, og det kan folk jo så tænke over, når de kører hjem fra gården, siger Birthe Linddal.

Hun vurderer dog, at næppe alle gæsterne reagerer på, at gårdene er økologiske og fx J³ADQ Ʀ DQD ³JNKNFHRJD U@QDQ DESDQ ADR³FDS - Men det er med til at fastholde dagsordenen og minde dem, der ofte køber øko-mælk, om, at det er en god idé. Det giver goodwill at vise forskellene på den dejlige måde.

AUTENTISKE ARRANGEMENTER Birgitte Nygaard er ØLFs tovholder på både Økodag og Økologisk Høstmarked. Hun mener, at foreningens events kan være med til at give børn et forhold til, hvor vores mad kommer fra.

3¦ 7UROGJ¦UGHQ EOHY GHU ODYHW PDG RYHU E¦O .RJHPDQGHQ 1LNRODM .LUN YDU S¦ SOHWWHQ IRU DW KM§OSH YHOVPDJHQ S¦ YHM

- De færreste børn har i dag en direkte tilknytning til landbruget, men til Økologisk Høstmarked kan børnene opleve den økologiske fødevareproduktion i børnehøjde. På nogle gårde har børnene for eksempel prøvet at male korn eller valse havregryn, hive økologiske grøntsager op af jorden eller set de økologiske køer blive malket, siger Birgitte Nygaard.

Men i projektlederens øjne er det nu ikke den væsentligste grund til, at de to events hvert år hiver langt over 100.000 byboerne ud på landet.

- Når det igennem årene er lykkedes at tiltrække så mange gæster, så skyldes det især, at værterne er meget engagerede og rigtig gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement, vurderer Birgitte Nygaard.

Er dit undertøj rent?

Undertøj er den beklædningsgenstand, der sidder tættest på kroppen, hvorfor det bør være så rent som muligt.

Dilling-Underwear.dk’s kvalitetsprodukter fremstilles af de reneste materialer og forarbejdes med en ægte respekt for miljøet. Undertøjet er svanemærket, men vi går endnu længere i retning af en ren og økologisk fremstilling.

Produktionen på eget farveri i Danmark er helt fri for skadelige stoffer, og vi tilbyder en lang række produkter til hele familien i økologisk GOTS-certificeret uld og bomuld.

Kvalitet og et ærligt hensyn til miljøet er ikke gratis.

Derfor sælger vi kun online (uden fordyrende mellemled) på www.dilling-underwear.dk. Med Lars Christiansen som officiel ambassadør ønsker vi at øge opmærksomheden på ren tekstilfremstilling.

Du kan nu sikre dig en rabat på 10% ved køb på www.dilling-underwear.dk

Brug rabatkoden LCØKO og få 10% !

Yderst lækkert inderst inde

Licensnummer: 539-029

www.dilling-underwear.dk

”

GRØNNE ILDSJÆLE

Der blev ikke brugt pesticider i Paradis Helene W. Rasmussen er sognepræst og tovholder for TRO – økologisk kirkefestival. I september rejste ti kirker ved Roskilde Fjord festivalen for tredje år i træk. Årets tema var mad, og i halmkirken i Sæby kunne deltagerne opleve en paneldebat om ”Mad og bæredygtig levevis”.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Privatfotos

ord, men et ord, der bruges bredt i samfundet. Med ”økologisk” ville vi signalere, at vi ønsker at åbne os op. Selv om vi forstår ordet i bredere forstand end selve den økologiske dyrkningsmetode, så fokuserede vi i år faktisk på mad – og det meste af festivalmaden var også økologisk.

HVAD ER KOBLINGEN MELLEM JERES FESTIVAL OG ØKOLOGIEN? Ideen til festivalen udsprang af, at vi gerne ville være vedkommende for lokalsamfundet og samle folk på kryds og tværs af alder, beskæftigelse, kultur osv. Før den første festival vakte Lejre Kommune opsigt med deres nye økologi-politik. Oppe i tiden var også initiativet Grøn Kirke, der ligeledes har fokus på bæredygtighed. De tendenser koblede vi os på.

Ordet ”økologisk” er egentlig ikke et kirkeligt

28

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

HVAD SIGER BIBLEN OM ØKOLOGI? KKDQDCD O RHCD RS Q CDQ @S LDMMDRJDS ƥJ ansvar for at passe godt på jorden: I skabelsesberetningen står der, at mennesket på 6.

C@FDM RJTKKD GDQRJD NUDQ K@MC NF ƥRJ +¡RDQ du den hebraiske udgave, så kan ”herske” også oversættes med ”at tage ansvar” - eller ”vise omsorg for” jorden. Den omsorg for skaberværket er en rød tråd i Biblen, som også går igen i Mosebøgerne. Et sted står der fx, at når moren har unger, må man ikke slå fuglene HGIDK +NUOQHRMHMFDM @E KHUDS NF M@STQDM ƥMCDQ du også gang på gang i salmerne. Koblingen til nutidens økologi som produktionsmetode er så, at den er mere nænsom end et landbrug, GUNQ L@M AQTFDQ FHESRSNƤDQ HVAD BRÆNDTE SIG ISÆR FAST HOS DIG UNDER JERES PANELDEBAT? Vores biskop Peter Fischer-Møller startede med at sige, at der ikke blev brugt pesticider

i paradis. Det står der nemlig ikke noget om i de hellige skrifter, så det tror vi på. Det var morsomt sagt, synes jeg. Som optakt til debatten slog Thomas Roland fra Coops Ansvarlighedsafdeling også på, at der især blandt unge ikke længere er den samme viden om mad, som der tidligere har været. Det kender jeg selv fra supermarkedet. Her har jeg oplevet, at de unge ved kassen ikke ved, hvad blomkål og broccoli er, hvis der mangler en stregkode på dem. Det er ikke deres egen skyld, men det er ikke blevet formidlet til dem. Thomas Roland oplyste også, at danskerne groft set laver de ti samme måltider til aftensmad – og at vores manglende viden om mad indsnævrer, hvad vi køber. For vi køber ikke, hvad vi ikke kender.

Jeg kunne godt tænke mig, at vores måltider blev mere mangfoldige.

HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN MED ØKOLOGIEN? At spise varieret og efter sæsonen er for mig det samme som at have et sundt liv. Koblingen til økologien er klar for mig: Det er bedre for os selv og vores jord, at vi spiser ren mad uden rester af sprøjtegifte. Med til en kristen tankegang hører, at vi skal passe godt på hinanden og den jord, vi lever på. Vi har fået vores liv forærende for ingenting, egentlig

INTERVIEW MED GRĂ˜N ILDSJÆL

ikke gjort os fortjent til det – og derfor hÌnger gaver og opgaver sammen.

HVAD VAR DET BEDSTE VED JERES FESTIVAL I DINE Ă˜JNE? Den store lokale opbakning. Der kom 2000 FÂĄRSDQ H  Q GUHKJDS DQ ĆŚDQD DMC H Det glĂŚdede mig ogsĂĽ, at omkring 50 frivillige var med til at skabe en kirkelig ramme om, at sĂĽ mange mennesker kunne vĂŚre sammen pĂĽ kryds og tvĂŚrs. SĂĽ man kan sige, at festivalen var med til at gøre vores landbrugssamfund bĂŚredygtigt i mere end ĂŠn forstand.

APROPOS: HVOR MEGET AF LANDBRUGSJORDEN I DIT PROVSTI BLIVER DYRKET Ă˜KOLOGISK? Selv om det er mindre lodder, sĂĽ rĂĽder alle Lejre Provstis sognekirker over landbrugsjord, som bliver bortforpagtet. Folkekirken er ĂŚrlig talt ikke fremme i skoene pĂĽ det her omrĂĽde.

Menighedsrüdene beslutter suverÌnt, hvem der skal forpagte jorden. I rüdene sidder mange Ìldre, konventionelle landmÌnd, der er skeptiske over for nogle af de kompromisser, der er i økologien – som fx at en økolog kan hente og bruge op til halvdelen af sin gødning fra en konventionel svineproduktion. Den slags bliver brugt som et argument for, at det

alligevel ikke nytter noget at lÌgge om. Lokalt har jeg drøftet sagen med menighedsrüdet her i Gershøj og SÌby Sogn, hvor jeg er prÌst. De er positive over for økologien, men lige nu er det en konventionel landmand, der forpagter vores lille jordlod, og han gør det rigtig godt.

�Koblingen til økologien er klar for mig: Det er bedre for os selv og vores jord, at vi spiser ren mad uden rester af sprøjtegifte.

Med til en kristen tankegang hører, at vi skal passe godt pü hinanden og den jord, vi lever pü.� – HELENE W. RASMUSSEN, sogneprÌst

Og det er altsü svÌrt at sige til en mand, der har 50 hektar jord, at han skal lÌgge om for at kunne dyrke vores fü hektar økologisk.

Personligt stür jeg lidt pü det ene, sü pü det andet ben. Jeg har det dog südan, at hvis den nuvÌrende forpagter en dag ikke ønsker at dyrke sognenes landbrugsjord lÌngere, sü synes jeg, at det skal vÌre en økolog, der für opgaven i stedet.

ER DET HĂ…BET MED FESTIVALEN AT SÆTTE MERE FUT UNDER KIRKERNES OMLÆGNING TIL Ă˜KOLOGI? Nej, det er ikke et bevidst budskab. Vi koncentrerer os om vores eget lokalomrĂĽde. Jeg kan først og fremmest gøre noget, hvor jeg er. Og med festivalen er jeg med til at sige, at vi skal tĂŚnke over det med bĂŚredygtigheden – og vĂŚre en del af en bevĂŚgelse, der kan brede sig som ringe i vandet. Vi taler ellers sĂĽ meget i kirken, men her viser vi handling og tager fat i maden og glĂŚden – og lader begge dele vĂŚre et motiv pĂĽ, at jorden er et dejligt sted.

HVAD ER PLANERNE FOR FREMTIDENS Ă˜KO-KIRKEFESTIVALER? Vi vil meget gerne gentage festivalen i 2015.

Det krĂŚver dog, at folkene i den frivillige styregruppe vil fortsĂŚtte med det store engagement og de mange timer, de lĂŚgger i arbejdet.

Det krÌver ogsü, at de kirkelige organisationer, der bevilger os penge til festivalen, gør det igen nÌste ür. Men med den frivillige, lokale SHKRKTSMHMF NF CD ƌDQD STRHMCD F¥RSDQ R DQ CDS en stor succes, de lukker for, hvis de smÌkker pengekassen i. Men det er der da heldigvis heller ikke noget, der lader til.

EFTERĂ…R 2014 / Ă˜KOLOGISK

29

GIV NATUREN PLADS TIL AT BLOMSTRE Et projekt i Økologisk Landsforening arbejder for at åbne alle danske landmænds øjne for naturen. Det kan være svært for et erhverv, der ofte tænker i at få størst muligt udbytte af hver eneste mark. Men faktisk er det ikke så meget, der skal til.

Det viser erfaringer fra Ove Munk, der deltog i naturprojektet.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

MERE NATUR I AGERLANDET

Småfugle, der kvidrer i de levende hegn. Et urentabelt markhjørne plantet til med pil, hvor alt fra baskende insekter til råvildt kan søge skjul. Råvildt, der træder ud af pilekrattet for at æde af de majs, der også er sat til dyrene.

Det er den slags iscenesatte oplevelser, der kan få et smil frem på læberne af Ove Munk.

Ud over at være svineproducent med 120 hektar jord til ejendommen syd for Aalborg, kalder han også sig selv for ”naturmenneske”.

- Jeg kan vældig godt lide at se livet derude.

Det er en fornøjelse og giver mig livsværdi at se på vildtet. Synet er en slags mental terapi for mig i en stresset hverdag, forklarer han.

UDBYTTEKULTUR VS. NATUR Ove Munk har deltaget i projektet ”Mere natur i agerlandet igennem erfa-grupper”, som Økologisk Landsforening har ledet.

Et projekt, hvis formål er at øge biodiversiteten og fremme levesteder for agerlandets truede dyre- og plantearter. Og mere konkret: At gøre i alt 50 landmænd som Ove Munk mere bevidste om at lave gode naturtiltag på ejendommen – og bedre til at sætte ord på den natur, der har fået plads mellem markerne.

Det er langtfra hverdagskost i dansk landbrug. Her stortrives en kultur, hvor fokus er på store udbytter frem for store grupper af vilde dyr. Også blandt økologer, som dog på grund af selve dyrkningsformen, og navnlig fraværet af sprøjtegifte, kan dokumentere, at her lever K@MFS ƦDQD R@MFK¡QJDQ QDFMNQLD NF RNLLDQfugle end hos deres konventionelle kollegaer.

NATURLIG AHA-OPLEVELSE Projektleder Marie-Louise Simonsen fortæller, at den ene af projektets fem erfa-grupper, som Ove Munk deltog i, på et tidspunkt var på besøg på hans ejendom ved Aalborg.

- Et sted stod der nogle majs, hvor mange K@MCL¡MC UHKKD RHFD @S ŚCD RS Q FNCS MNJ ƦNSŚ Pænt og i lige rækker. Her var der faktisk ingen dyrespor. Et andet sted stod nogle majs, som lignede noget, der var løgn. Kun få af planterne var kommet rigtigt op, og der var store huller i beplantningen. Men da vi gik tættere på, kunne vi se, at der var masser af dyrespor, og der sad småfugle i kolberne og prikkede i dem, fortæller Marie-Louise Simonsen.

Den slags åbne, lettilgængelige steder er gode levesteder for eksempelvis harer og agerhøns, der ellers har det svært i agerland-

skabet. Og det er netop de dyr, projektet gerne vil række en hjælpende hånd.

- De mange dyrespor på marken var en ahaoplevelse, som sagde mig, at landmandens syn O GU@C CDQ DQ ƦNS NF O¡MS HJJD M³CUDMCHFUHR er godt for vildtlivet. Vildtet har i stedet brug for åbne, lettilgængelige områder med et rod af planter i forskellige højder og tætheder, forklarer Marie-Louise Simonsen.

PROJEKT FOR ALLE LANDMÆND Hun understreger, at projektets nøgleord fra starten har været plads til naturen.

- Naturen og arbejdet med at skabe plads til den vægter højere end dyrkningsmetoderne.

Derfor har vi også konventionelle producenter som Ove Munk med i projektet, siger Marie Louise Simonsen.

Hun forklarer, at det har været vigtigere at få landmændene til at arbejde sammen i erfaFQTOODQ H CD EDL LHMCQD FDNFQ@ƥRJD NLQ CDQ end at de var økologer. Fokus har været at skabe forbindelseslinjer for vildtet - både på den enkelte ejendom og mellem dem.

”Selv om jeg måske ikke har fulgt alle ekspertråd om at skabe mere natur, så er det egentligt ret lidt, der skal til for at skabe bedre vilkår for dyrelivet.”

– OVE MUNK, konventionel svineproducent

Dyrker landmanden for eksempel sin jord helt op til en skov eller et hegn, så er der ingen korridorer, som leder fra skoven - hvor rådyr og harer skjuler sig eller sover - i retning af den grønne eng, hvor de æder.

- Og netop arealerne lige op til skov eller hegn er ofte ikke særligt rentable, da her er mere skygge og mere ukrudt. Så det giver god mening at tage dem ud af markdriften, påpeger Marie-Louise Simonsen.

MANGE ”URATIONELLE HJØRNER” Det har Ove Munk erkendt for længst. Hvert år dyrker han bl.a. raps, hvede, byg og rug i et ganske varieret sædskifte for en konventionel landmand. Kornet går til foder til svinene i stalden eller bliver solgt. Men på de 120 hekS@Q INQC G@M Q CDQ NUDQ DQ CDQ ƦDQD DJRDLOKDQ

på det, han kalder ”urationelle hjørner”: Markindhak, en stenet slugt, et cirka 800 meter langt kileformet bælte, der er ”uhensigtsmæssigt at køre i med maskinerne” og desuden ”pletter, som er for våde til at dyrke”.

- Den slags steder er der på alle landbrugsejendomme. Jeg har for eksempel et tidligere vandhul på omtrent en halv hektar. Den ene gang mejetærskeren kom derned, sad den fast.

Så det kunne jo ikke rigtig betale sig at dyrke, siger landmanden med et smil i stemmen.

Derfor har han plantet de dårligste fem hektar landbrugsjord til med navnlig pil, som han også kan bruge som biomasse til opvarmning af blandt andet svinestalden. Han har også plantet majs i nogle såkaldte vildtstriber.

Det er omtrent fem meter brede plantebælter langs markkanten lige op til hegn eller skov.

MERE NATUR – BEDRE JAGT - Selv om majs ikke nødvendigvis er en god afgrøde i vildtstriber, hvis du spørger de kloge fagpersoner, så er min oplevelse, at de giver meget mad til eksempelvis råvildt og fasaner.

I løbet af vinteren blev majskolberne totalt ædt ned – de var fuldstændig ribbet for kerner. Striberne har også været med til at give en mangfoldighed af småfugle. De er virkelig blevet et spisekammer, fortæller Ove Munk.

Han forklarer også, at en anden af deltagerne i hans erfa-gruppe var imod hans brug af pil, da den kan danne tætte ørkener.

- Men her har den været med til at give et løft, blandt andet fordi jeg styner træerne hvert andet år, så de ikke bliver for store. Det har givet en mangfoldighed af vilde planter og et rigt insektliv i krattene. Vildtet skal jo også have noget at skjule sig i, og så kan de gå ud og æde af majsstriberne, som står mange forskellige steder på ejendommen.

Ove Munks anstrengelser har båret frugt i mere end en forstand.

Sidste efterår lejede Ove Munk sin jord ud til en enkelt jagt, der indbragte cirka tre gange mere end udgifterne til at plante de i alt fem hektar til med majs og pil. Under jagten var 70 E@R@MDQ NOOD @S ƦXUD 3HCKHFDQD U@Q GDQ RSNQS set ingen. Og hvor der førhen var 3-4 rådyr på ejendommen, så er der nu 12-15 af dem.

- Selv om jeg måske ikke har fulgt alle ekspertråd om at skabe mere natur, så er det egentligt ret lidt, der skal til for at skabe bedre vilkår for dyrelivet, siger Ove Munk.

EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK

31

Kunsten at motivere

TEGN DIN DRĂ˜MMEGĂ…RD 2YH 0XQN L GHW EOÂŚ DUEHMGVWšM HU HU XGH RJ VH WLO VLW SLOHKHJQ ODQJV HQ DI PDUNHUQH

DE OTTE NATURRĂ…D - TIL LANDBRUGET: 1. Skab overblik og sammenhĂŚng

2. Plej den natur, du har 3. PlanlÌg den ürlige naturpleje 4. Variation skaber liv 5. Giv plads til lys og varme 6. Lad naturen blomstre og rode 7. Giv naturen de skÌve hjørner 8. Brug nÌringsstof og ukrudtsbekÌmpelse optimalt

LĂŚs mere om de otte naturrĂĽd og erfagrupperne pĂĽ ZZZ RNRORJL GN HUIDJUXSSHU

)RWR 0DULH /RXLVH 6LPRQHQVHQ

Det at motivere et andet menneske til at handle, kan vÌre lidt af en kunst. Det var i hvert fald en lÌring i naturprojektet. ( OQNIDJSDSR E³QRSD TC @E SN  Q ƼJ CDKS@FDQMD DM UHKCSJNMRTKDMS O besøg, som lavede en naturbeskrivelse med forslag til at etaplere EW UHKCSRSQHADQ DM R³ DKKDQ @MCQD FNCD AHNSNODQ O DIDMCNLLDMD Men det var stÌrkt begrÌnset, hvor mange af de tiltag, der blev ført ud i livet af de travle landmÌnd, forklarer Marie-Louise Simonsen.

- Det var Ìrlig talt meget frustrerende, og vi var nødt til at prøve en ny vinkel. Det gjorde vi ved at gü et skridt tilbage og i stedet fü landmÌndene selv til at udpege de steder, hvor de gerne ville arbejde med naturtiltag pü deres ejendomme.

Der blev lavet et fÌllesmøde for hver af de fem erfa-grupper med et lidt alternativt kursusprogram. Søren Breiting, som er professor emeritus i biologi og pÌdagogik, var tovholder. Han bad deltagerne tegne deres naturdrømmegürd. Derefter viste landmÌndene drømmegürdene pü skift til hinanden. Det rejste mange spørgsmül til den nuvÌrende

PROJEKT-BONUS: OTTE NATURRÅD Ifølge Marie-Louise Simonsen, sü er Ove Munk en af de landmÌnd, der er nüet langt med sine naturtiltag samt hans müde at tÌnke naturen ind pü hans ejendom. Han deltog ogsü rigtig aktivt i en konstruktiv gren, der efterhünden voksede ud af projektet.

Normalt samler de ansatte i Ă˜kologisk Landsforeningens faglige afdeling op pĂĽ projekt-erfaringerne i rapporter. I dette projekt opstod der dog sideløbende en idĂŠ om at hĂĽndplukke de bedste naturrĂĽd til danske landmĂŚnd sammen med naturorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Dansk JĂŚgerforbund. FormĂĽl: At udbrede projektets resultater i et overskueligt katalog, der blev lanceret pĂĽ Folkemødet pĂĽ Bornholm.

32

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

drift, problemstillinger og muligheder, og der blev udvekslet mange erfaringer mellem deltagerne i denne del af kurset.

Sidst pü dagen deltog tre fagpersoner med speciale i bl.a. lÌhegn, naturpleje, søer og vüdomrüder. Dem kunne landmÌndene sü spørge til rüds om, hvordan de kunne realisere deres naturdrømme.

Dagen sluttede med, at deltagere hver isÌr lavede en hensigtserklÌring, hvor landmÌndene skrev ned, hvordan de hver isÌr ville realisere deres naturdrømme pü deres ejendom.

Marie-Louise Simonsen forklarer, at i navnlig ĂŠn af fem grupper er CDQ MT QDMS E@JSHRJ TCEÂłQS ĆŚDQD M@STQSHKS@F DMC UDC CDM @MCDM LDSNCD

,NSHU@SHNMDM RJ@K JNLLD EQ@ K@MCL@MCDM RDKU Ĺ” DKKDQR RJDQ CDQ bare ikke ret meget, pĂĽpeger Marie-Louise Simonsen.

PĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside kan landmĂŚnd hente inspirationskataloget â€?Flere dyr i agerlandetâ€?, der giver gode rĂĽd om M@STQSHKS@F %HMC J@S@KNFDS O VVV NJNKNFH CJ ĆŚDQD CXQ H @FDQK@MCDS

- Vi samlede de otte bedste rĂĽd op i to arbejdsgrupper, hvor Ove Munk var med i den ene af dem. Han var rigtig god at have med, fordi han kunne sĂŚtte andre ord pĂĽ eksperternes rĂĽd, sĂĽ de passede bedre til mĂĽlgruppen, forklarer projektleder Marie-Louise Simonsen.

Ove Munk gav isÌr input til naturrüd nr. syv: �Giv naturen de skÌve hjørner�.

Da arbejdsgruppen var samlet, tegnede han løs og viste forsamlingen en kile i en af hans marker. Herude var det uundgüeligt at komme til at køre med overlap, nür han skulle sü, høste osv., forklarede han sine kollegaer og understregede, at overlappet medførte en god del dobbeltarbejde. Derfor var det i virkeligheden rigtig dyrt at dyrke den del af hans mark.

I stedet ville det ifølge Ove Munk vÌre büde

bedre og mere rentabelt at overdrage det skÌve hjørne til naturen og eksempelvis etablere en vildtstribe her. Samtidig ville resten af L@QJDM AKHUD LDQD ƼQJ@MSDS NF CDQENQ O@RRD bedre til kørslen med maskinerne.

Hvis du spørger Marie-Louise Simonsen, sü passer det input som landmandshünd H @QADICRG@MCRJD LDC GDKD ƼKNRNƼDM A@F naturprojektet: - Landmanden skal naturligvis dyrke sin jord optimalt, men det er vigtigt at sige: Her har jeg landbrug – og her har jeg natur. Det er virkelig vigtigt at skelne tingene pü den müde. Og sü mü landmanden gerne tÌnke i højest mulige udbytte ude pü markerne – og samtidig meget gerne tÌnke pü bedst mulige vilkür for vilde dyr og planter inde i hans naturarealer.

Vivara Naturprodukter Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Blokpakken

Øko Premium fuglefoder

Denne bestseller pakke, som består af foderhuset ”Moldau” og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær er en ægte fuglemagnet. Prøv også SLAGTILBUDDET herunder, som er elsket af alle havens fugle!

98058

Vores økologiske ØKOLOGISK blanding indeholder udelukkende frø og kerner fra 100 % økologiske brug. Fuglene i din have vil vide at sætte pris på dette kvalitetsfoder! Blandingen kan tilbydes både i foderautomaten som på foderbrættet.

12205 12210 12213

Kun kr. 129,-

2,5 kg 5 kg 10 kg

5 års

Tulipa n–

Fo d e rs Art. 98286

Kun kr. 159,-

Insektmagneter!

Denne variant får dyblilla farvet blomster, som tiltrækker bier og humlebier.

rysantha . Ch r a

Tulipan -

SLAGTILBUD

v

24 cm foderautomat (metal), 1 kg solsikkerkerner

Art. 80070 kr. 15,10-pak klasse I

t.

Bo

Saxatilis

Art. 80071 kr. 15,7-pak klasse I

E

akken rnp ge

(Salvia nemorosa)

æt

Foderblokken er lavet specielt med henblik på rødhalsen.

Vivaras patenterede fedtblanding, tilsat malede jordnødder, frugt, frø og tørrede melorme. Blokken har dog vist sig at være en tilløbsstykke for alle havefugle.

Staude Salvie

ga ra

i! nt

Foderblok til rødhalsen

10084 ca. 300 g kr. 15,Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk Fra 20 stk. kun kr. 10,- / stk

kr. 96,kr. 185,kr. 344,-

Art. 98075 SLAGTILBUD 129,Foderhus + 1 kg egernblanding

80068

kr. 15,Fra 5 stk. kr. 10,- /stk 89043 kr. 79,Jul-Aug

50 cm

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 31. december 2014.

talog Nyt Gratis 148 siders ka

Både i konventionelle og økologiske bananplantager vil du normalt se, at der er hængt poser hen over bananklaserne. En stor forskel er dog, at arbejderne i de konventionelle plantager behandler poserne med insektmidlet chlorpyrifos. Det giver en risiko for skader på børns hjerner, hvis de udsættes for giften i fostertilstanden eller som helt små.

SÅDAN DYRKER DE DINE BANANER Både konventionelle og økologiske bananer er resultatet af et lykkeligt møde mellem tropisk varme, masser af vand og hårdt arbejde. Men der er også store forskelle på de to slags bananer. De konventionelle møder masser af kemikalier, mens de økologiske avlere bruger chilipeber, hvidløg og andre plantemidler mod svampe og skadedyr.

TEKST: Per Henrik Hansen

Næsten alle mennesker synes, at bananer er lækre. Det samme gør mange insekter og mikrosvampe. Og når de gnasker løs af selve bananerne eller af andre dele af planten, får mange bananer skader og bliver usælgelige – eller også reduceres høsten voldsomt.

Konventionelle bananavlere forsvarer deres plantager med et stort sortiment af syntetiRJD ODRSHBHCDQ #D AQTFDQ RSNƤDQ LDC M@UMD som chlorpyrifos, imazalil, thiabendazol og @CRJHKKHFD @MCQD 2SNƤDQ RNL %³CDU@QDRSXQ

DKRDM I¡UMKHFS ƥMCDQ QDRSDQ @E M Q A@M@MDQMD er kommet til Danmark. Nogle af pesticiderne trænger endda ind i bananens frugtkød, så du senere får den tvivlsomme fornøjelse at indtage dem sammen med bananen.

BØRN I COSTA RICA I FARE Insektmidlet chlorpyrifos er særligt problematisk. Det og andre pesticider bruges til at behandle store plastposer, som arbejderne binder rundt om bananklaserne, mens de vokser. Ganske vist trænger chlorpyrifos ikke ind i frugtkødet, men en undersøgelse fra Mailman School of Public Health i New York har påvist en seriøs risiko for, at et barns mentale og motoriske udvikling lider skade, hvis det udsættes for chlorpyrifos i fostertilstanden eller som helt lille. Barnet vil også have større risiko

34

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

for at udvikle ADHD og få dårligere korttidshukommelse end jævnaldrende børn.

Costa Rica er et af de lande, som mange konventionelle bananer i danske butikker kommer fra. Her har en international gruppe forskere undersøgt børn i et område med intensiv dyrkning af konventionelle bananer.

Det videnskabelige tidsskrift Environmental Research fortalte i 2012, at over halvdelen af de undersøgte børn i Costa Rica havde en så stor mængde chlorpyrifos i deres urin, at det overskred, hvad der i USA betragtes som en kritisk mængde.

Forskergruppen bag den videnskabelige artikel konkluderede: ”Vore resultater tyder på, at børn, der lever nær plantager med chlorpyrifos-behandlede poser, udsættes for chlorpyrifos-niveauer, som kan påvirke deres helbred. Tiltag til at begrænse påvirkningen fra chlorpyrifos vil formentlig forbedre børnenes helbred og miljøet i banandyrkende regioner”.

Selve den måde, pesticiderne sprøjtes ud på i konventionelle plantager som i Costa Rica, har også været under kritik. I mindre plantager sker det med sprøjter, som bæres på ryggen og håndteres med hænderne. I større plantager er det almindeligt at køre med sprøjter efter traktorer eller endog at sprøjte fra en helikopter.

Når giften falder som støvregn fra en heli-

kopter, kan det dårligt undgås, at en del af den føres bort med vinden og falder ned andre steder - for eksempel i landsbyer lige op til plantagerne og andre beboede områder.

HVIDE POSER MOD SOLSKOLDNING Langt størstedelen af de økologiske bananer i danske butikker er dyrket i Den Dominikanske Republik. Også her binder arbejderne plastposer rundt om de voksende bananklaser, men poserne er ikke behandlet med kemikalier.

De hvide poser beskytter i sig selv bananerne mod skadelige insekter og mod den stærke tropiske sol, som kan blive for brændende, selv for en hård øko-banan. Økologiske bananavlere må ikke bruge chlorpyrifos og andre syntetiske pesticider, NF ƦDQD JNMSQNKNQF@MHR@SHNMDQ R³QFDQ ENQ @S CD overholder forbuddet.

I Den Dominikanske Republik udføres omtrent 90 procent af kontrollen af den tyske organisation BCS Öko-Garantie. Folkene herfra holder øje med, at de økologiske bananer lever op til EU’s regler for økologisk produktion.

NATURMIDLER MOD SYGDOMME I stedet for syntetiske pesticider kan økologerne bruge naturmidler, som giver en vis beskyttelse mod grådige insekter, sygdomsfrem-

BAG OM RĂ…VAREN

)RWR &RORUER[

kaldende svampe og andre naturlige fjender.

Eksempelvis fortÌller en en artikel i det britiske blad The Ecologist om en økologisk plantageejer, der anvender en blanding af hvidløg og forrüdnede planter i stedet for giften.

Ifølge kontrolorganisationen BCS ÖkoGarantie sprøjter de økologiske banandyrkere generelt med forskellige midler fremstillet af planter imod insekter og svampesygdomme.

At have den type midler i sprøjten er helt i overensstemmelse med de økologiske regler.

Uden denne sprøjtning risikerer de økologiske avlere nemlig at miste et sted mellem 40 og 100 procent af deres høst.

De milde midler er dog kun et supplement til den forebyggelse, som er de økologiske avleres vigtigste vĂĽben mod sygdomme og skadedyr. Ă˜kologerne sørger for at udvikle DM RTMC INQC LDC L@MFD MÂĄQHMFRRSNƤDQ EQ@ husdyrgødning og komposterede planter. Der QXFDQ NFR @QADICRSHLDQ O @S EIDQMD HMĆĽBDQDCD plantedele fra plantagen, sĂĽ de ikke smitter.

De økologiske metoder er dog ikke sü effektive som de syntetiske pesticider. Derfor er den gennemsnitlige høst pr. plante mindre end i konventionelle plantager.

Og det er en af ürsagerne til, at de økologiske bananer er en tand dyrere end de konventionelle, nür du køber dem i en dansk butik.

FAIR TRADE TIL GAVN - FOR EJEREN #D ĆŚDRSD ÂłJNKNFHRJD A@M@MDQ EQ@ #DM #NLHnikanske Republik har ogsĂĽ fair trade-mĂŚrke.

Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen betyder det, at de ansatte i plantagerne arbejder under forhold, som lever op til den internationale arbejdsorganisation ILO’s standarder.

De mange immigrant-arbejdere fra nabolandet Haiti udgør størstedelen af arbejdskraften i plantagerne i Den Dominikanske Republik, og de nyder generelt ogsü godt af fair trade-ordningen, lyder det i rapporten.

Anderledes kritisk er magasinet The Ecologist. Ifølge bladets reportage fra bananlandet DQ CD ƌDRSD HLLHFQ@MS @QADICDQD C@FKDIDQD som opretholder livet i primitive trÌ- eller blikskure og kun tjener omkring 35-40 kroner for en dags hürdt arbejde. Lige prÌcis nok til at fü noget at spise, men langt fra nok til at forsørge en familie eller leje et rigtigt hus. Og det er uanset, om de arbejder pü en konventionel eller en fair trade- og/eller økologisk plantage.

Til gengÌld sikrer fair trade-ordningen en mindstepris til plantagernes ejere, som ogsü arbejder hürdt, og sjÌldent har mange penge at gøre godt med. Desuden sikrer fair tradeordningen en bonus til lokalsamfundet. Den kan for eksempel bruges til byggeri af en ny skole eller sundhedsklinik.

Det er altsü usikkert, hvor stor en del af fair trade-betalingen, der siver ned i bunden af hierarkiet – de haitianske daglejere. Men sikkert er det, at hverken de fastansatte eller de økologiske plantagers ejere døjer med giftige kemikalier eller har grund til at frygte for deres børns helbred i forhold til sprøjtemidlerne.

TAL OM Ă˜KO-BANANER 9,8 procent af de bananer, der blev solgt i Danmark i 2013, var økologiske.

En god bid mere end økologiandelen af alle fødevarer solgt i detailhandlen.

Den var i 2013 pĂĽ cirka otte procent.

Det danske salg af økologiske bananer steg fra 10 mio. kroner i 2003 til 83 mio. kroner i 2013. Altsü 830 procent.

I Den Dominikanske Republik, hvor de ƌDRSD C@MRJRNKFSD ³JN A@M@MDQ RS@Lmer fra, udgør de økologiske plantager 53 procent af hele landets samlede landbrugsareal med bananer.

Kilder ud over de nĂŚvnte: FAO, Environmental Health News, Banana Link, TerramĂŠrica, FiBL, &RRS 'DQVN 6XSHUPDUNHG RJ ƲUPDHW /HPEFNH EFTERĂ…R 2014 / Ă˜KOLOGISK

35

GIFTRESTER I 9 UD AF 10 BANANER

Pesticider fra den konventionelle bananproduktion sÌtter sig ikke bare pü skrÌllen, men kravler ogsü ind i frugtkødet. Kun i Êt enkelt tilfÌlde siden 2009 er der fundet rester af Ên type pesticid pü en økologisk banan solgt i Danmark.

TEKST: Per Henrik Hansen / ILLUSTRATION: Mai Tschjernig Nielsen )RWR &RORUER[

Nür du køber en konventionel banan, sü für du i 9 ud af 10 tilfÌlde ogsü sprøjtegifte med i handlen. Endda nogle af de virkeligt grove.

Det viser Fødevarestyrelsens ürlige rapport �Pesticidrester i Fødevarer� gang pü gang.

Af den seneste rapport fremgür det, at myndighederne i 2012 lavede 50 analyser af konventionelle bananer. Kun i tre af prøverne var der ingen spor efter sprøjtegifte, ogsü kaldet pesticider.

I de 47 andre prøver blev der gjort 104 fund af i alt otte slags ODRSHBHCDQ #DS UHK @KSR RHFD @S CDQ H FDMMDLRMHS U@Q SN DKKDQ ƌDQD RK@FR sprøjtegifte i hver banan.

Ingen af sprøjtegiftene blev dog fundet i en mÌngde, der oversteg halvdelen af EU’s grÌnsevÌrdi. Og efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der süledes ingen risiko ved at spise bananer med et sü lille indhold af sprøjtegift.

Det er alle eksperter dog ikke enige i. En af dem er Helle Raun Andersen, lektor, cand. scient. og ph.d. pü afdelingen for Miljømedicin pü Syddansk Universitet. Hun kalder den nuvÌrende risikovurdering forÌldet:

BANANENS REJSE: FRA TROPISK JORD TIL NORDENS BORD En bananplante ligner en palme, men DQ ANS@MHRJ RDS DM TQS Ŕ E@JSHRJ UDQCDMR største urt. Den er altsü mere i familie med jordbÌr end med trÌer.

En bananplante vokser op og danner Ên klase bananer i løbet af et ür. Klasen høstes før bananerne begynder at blive gule, og samtidig fÌldes planten.

Nye planter vokser op af sideskud, som skyder op fra rødderne af moderplanten, nür den er cirka ni müneder gammel. Kun Êt af skuddene für lov at vokse op og danne bananer.

36

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

- Det er ogsü først nu, at man er begyndt at undersøge den sükaldte BNBJS@HKDƤDJS #DS UHK RHFD DƤDJSDM @E @S AKHUD TCR@S ENQ ƌDQD RSNƤDQ O Ên gang. Jeg er langtfra sikker pü, at grÌnsevÌrdierne er lave nok.

GIFTEN GĂ…R I KĂ˜DET Som glad bananspiser kunne du mĂĽske vĂŚre ligeglad med sprøjtegiftene. Sidder de ikke kun pĂĽ skrĂŚllen? Nej. Flere af dem er sĂĽkaldt RXRSDLHRJD RSNƤDQ RNL SQÂĄMFDQ HMC H GDKD OK@MSDM Ĺ” NF CDQENQ NFR HMC i frugtkødet pĂĽ selve bananen. #DS T@EGÂĄMFHFD RUDMRJD QDRD@QBGĆĽQL@ 3DRSE@JS@ NƤDMSKHFFINQCD H august 2013 en laboratorietest af fem konventionelle bananer. Alle EDL G@UCD H CDQDR EQTFSJÂłC QDRSDQ @E DS DKKDQ ĆŚDQD @E EDL ENQRJDKKHFD @JSHURSNƤDQ 'NUĘ– #DS NQC JQÂĄUDQ KHFD DM ENQJK@QHMF 'UDQS ROQÂłISDLHCCDK HMCDGNKCDQ A CD EXKC NF @JSHURSNƤDQ NF CDS DQ @JSHURSNƤDQMD RNL FHUDQ giftvirkningen pĂĽ for eksempel ukrudtsplanter. / %ÂłCDU@QDRSXQDKRDMR KHRSD NUDQ @JSHURSNƤDQ ETMCDS O A@M@MDQ EQ@ C@MRJD ATSHJJDQ H F Q ĆĽQD RSNƤDQ EQ@ CDM RUDMRJD SDRS HFDM

Nür bananerne er høstet, sejles de til en stor havn i Europa, fx Hamborg eller Antwerpen. Derfra gür turen videre med et mindre skib eller lastbil. Under hele transporten opbevares bananerne i en temperatur pü 13,3 grader, som holder dem optimalt friske.

BAG OM BANANER

Det mest udbredte aktivstof er thiabendazol. Det blev fundet i 42 af de 50 konventionelle bananer i den danske 2012-kontrol.

2SNƤ DS DQ R FHESHFS ENQ U@MCLHKI³DS NF MDCAQXCDR R K@MFRNLS @S CDS i 1994 blev forbudt som sprøjtemiddel i Danmark. Dog mü det fortsat bruges til trÌbeskyttelse indendørs.

Det nĂŚst-hyppigste pesticid i bananerne er imazalil. Det blev i 2012 fundet i 38 af de 50 bananer. I Danmark mĂĽ imazalil kun bruges til at ADG@MCKD KÂĄFFDJ@QSNĆŚ DQ HMCDM CD RJ@K OÂ K@FDQ NF CDQDESDQ LÂ J@QSNE

lerne ikke anvendes til menneskeføde eller dyrefoder. ÉT GIFTFUND I EN Ă˜KO-BANAN #DS RUDMRJD ĆĽ QL@ 3DRSE@JS@ ĆĽ J NFR @M@KXRDQDS ĆĽ QD ÂłJNKNFHRJD A@M@MDQ ENQ HMCGNKC @E ROQÂłISDFHESD Ĺ” TCDM @S ĆĽ MCD MNFDS Fødevarestyrelsen undersøger ogsĂĽ økologiske bananer for rester af pesticider. I ĂĽrene 2009-2012 undersøgte styrelsen sammenlagt 17 økologiske bananer, uden der blev gjort et eneste fund.

Men i 2013 har de danske myndigheder faktisk fundet sprøjtegiften azoxystrobin i en af ti økologiske bananer, de testede for pesticider.

Der er ganske vist kun fundet en mÌngde pü 0,025 milligram pr. kg, hvilket er mindre end en tiendedel af, hvad der er fundet af samme stof i konventionelle bananer. Og langt under den grÌnsevÌrdi pü 3 milligram pr. kg, der gÌlder for azoxystrobin pü konventionelle bananer. ,DM @YNWXRSQNAHM L KHFDRNL @MCQD ROQ³ISDFHESD RKDS HJJD Ƽ MCDR H O økologiske varer. Og hvis ikke der var güet halvanden müned fra bananen blev udtaget til prøve, og til analyseresultatet lü klart, ville hele det pügÌldende parti bananer vÌre blevet kasseret som økologiske. Men i dette tilfÌlde var bananerne büde solgt og sikkert spist, inden resultatet af analysen var klar. %³CDU@QDRSXQDKRDM G@Q HMFDM JNMJQDS UHCDM NL GUNQC@M @JSHURSNƤ DS azoxystrobin var havnet pü den undersøgte øko-banan. Altsü om det var som følge af bevidst snyd eller en utilsigtet forurening.

DR-VÆRT MED BANANGIFT I KROPPEN

I konventionelle bananplantager bruges en rĂŚkke syntetiske ODRSHBHCDQ RNL EW BGKNQOXQHENR HL@Y@KHK NF SGH@ADMC@YNK "GKNQ

pyrifos bruges til at behandle store plastposer, som arbejderne i plantagerne binder rundt om bananklaserne, mens de vokser.

Netop det pesticid blev fundet i blodet hos tv-vÌrten Mette Frisk i DR-programmet Madmagasinet. Op til udsendelsen fra 3. juni kan du se, hvordan hun efter først tre dage pü øko- og dernÌst tre dage med ikke-økologisk kost oplever en stigning af chlorpyrifos i urinen fra 1,4 til 4,8 mg/kg. Eller 342 procent.

I udsendelsen fortÌller professor i miljøkemi, Phillipe Grandjean, at chlorpyrifos er et insektmiddel, som er forbudt at bruge i Danmark - men det er tilladt i andre lande, og derfor Ƽ MCDR CDS ENQ DJRDLODK H HLONQSDQDCD UHMCQTDQ NF G@UQDFQXM Ifølge professoren viser amerikanske undersøgelser af børn, hvis mødre er blevet eksponeret for dette pesticid under graviditeten, at det har haft en negativ püvirkning af barnets hjerne.

Pesticid-niveauerne i de amerikanske undersøgelser var ikke vÌsentligt forskellige fra mülingerne af de to programvÌrter.

- Hvis man spørger myndighederne, siger de, at der ikke er noget at vÌre nervøs for. Men jeg er uenig. Fødevarestyrelsen baserer deres grÌnsevÌrdier pü dyreforsøg. Jeg er lÌge og baserer min holdning pü undersøgelser, der er lavet pü mennesker og børn. Og nür de undersøgelser viser, at niveauer som det her kan gøre skade pü hjernens udvikling, sü er det @KSR LHF CDQ G@Q QDS Ŕ NF HJJD QNSSDQ NF E³CDU@QDRSXQDKRDM Derfor rüder Phillipe Grandjean alle gravide til at spise en økologisk kost for at minimere risikoen fra den slags pesticider.

.LOGHU )šGHYDUHVW\UHOVHQ 7HVWIDNWD VH )RONHWLQJHW GN RJ 0LGGHOGDWDEDVHQ GN

Fremme i Danmark modnes bananerne i sĂŚrlige modningsrum med luftarten etylen. Samtidig hĂŚves temperaturen over de 13,3 grader.

Etylenen i modningsrummene er lavet kunstigt, men luftarten dannes naturligt af alle frugter – isÌr Ìbler. Sü vil du hurtigt modne nogle bananer, sü lÌg dem i en skül med Ìbler.

Efter nogle dage i modningsrummet er bananerne blevet gule, men spidserne er dog stadig grønne. Pü dette stadie køres bananerne ud til butikkerne, sü du kan købe dem.

EFTERĂ…R 2014 / Ă˜KOLOGISK

37

0DUJDUHW 0XKLGR YDU GULYNUDIW L DW RPO§JJH HQ XJDQGLVN ODQGVE\ WLO šNRORJL ™NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU HQ DI SDUWHUQH GHU KDU KMXOSHW ODQGVE\HQ PHG GH NRQNUHWH PHWRGHU RJ DW VDPOH HUIDULQJHU L VŒNDOGWH )DUPHU )DPLO\ /HDU QLQJ *URXSV 'HW KDU JLYHW ODQGVE\HQV IRON VWšUUH XGE\WWHU RJ HW EHGUH OLY

Ă˜kologi giver smĂĽbønder mad pĂĽ bordet SmĂĽbønder i ulandene kan nĂŚsten fordoble deres udbytter ved at omlĂŚgge til økologisk dyrkning. Det er dokumenteret af 286 projekter i 57 udviklingslande, og FN anbefaler nu økologi som den bedste vej til at sikre verdens fattige smĂĽbønder dagens mĂĽltider.

TEKST: Ulla Skovsbøl Margaret Muhido var fattig, men alle naboerne i landsbyen i Uganda-provinsen Rwenzori var endnu fattigere. Deres jordlodder var bittesmü, udbytterne var dürlige, og de havde aldrig noget overskud at sÌlge pü markedet.

Margarets landsby var med andre ord en almindelig, ludfattig ulandslandsby.

Fattige ulandsbønder som Margaret, hendes

38

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

naboer og mange millioner af fattige smĂĽbønder var for nylig hovedpersoner pĂĽ en international konference, bl.a. Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜LF) arrangerede i København med overskriften: â€?Kun agro-økologiske metoder kan brødføde verden pĂĽ en bĂŚredygtig mĂĽde.â€?

Et provokerende postulat i manges ører, tilkendegav konferencens koordinator Jesper

Saxgreen, nĂŚstformand i Ă˜LFs ulandsudvalg.

- Men vi bliver hele tiden prÌsenteret for den modsatte püstand. Nemlig at det kun er konventionelt landbrug med højt input af kunstgødning og pesticider, der kan brødføde de fattige i ulandene, og at økologi bare er for de rige og de fü. Men südan forholder det sig faktisk ikke, sagde Jesper Saxgreen.

KONFERENCE OM ØKOLOGI I ULANDE

FN ANBEFALER ØKOLOGI Konferencens hovedtaler var seniorrådgiver 4KQHBG 'NƤL@MM EQ@ %-ŗR G@MCDKRNQF@MHR@SHNM UNCTAD. Han var enig med Jesper Saxgreen.

- Vi har brug for et paradigmeskifte i den måde, vi tænker landbrug på. Vi har overskredet grænserne for global bæredygtighed i landbruget. Tager vi det ikke alvorligt, ender vi i et katastrofescenarie, som vi for alt i verden RJ@K TMCF R@FCD 4KQHBG 'NƤL@MM CDQ U@Q chefredaktør på UNCTADs rapport om handel og miljø: ”Wake up before it is too late!”.

Tidligere UNCTAD-studier har samlet resultater fra 286 økologi-projekter i 57 udviklingslande. I alt deltog godt 12 millioner ulandsbønder, og i gennemsnit øgede de udbytterne med 79 procent ved at gå over til agro-økologiske metoder i stedet for at dyrke jorden på traditionel vis. Derfor anbefaler UNCTAD nu uden omsvøb økologien som det bedste valg for fattige ulandsbønder.

- Moderne landbrug, som vi forstår det nu, skal bevæge sig bort fra specialisering og hen mod større diversitet og klimavenlighed, og produktionen skal være mere lokalt forankret.

Det kan de agro-økologiske metoder sikre, E@RSRKNF 4KQHBG 'NƤL@MM DANSK STØTTE TIL ULANDS-ØKOLOGI UNCTAD’s anbefalinger bygger især på resul-

tater fra Østafrika, hvor 1,2 millioner landbofamilier allerede er gået over til økologi og har fået højere udbytter og et lidt bedre liv.

Blandt de nye økologer i Uganda er Margaret og hendes naboer i Rewenzori-landsbyen.

Med hjælp fra de økologiske foreninger i Uganda og ØLF i Danmark har de lagt om.

De er også begyndt at samarbejde på nye måder i såkaldte Farmer Family Learning Groups. Det er en social metode udviklet af landbrugsforskeren Mette Vaarst, og den G@Q U¡QDS H ENJTR H ƦDQD OQNIDJSDQ RNL +% G@Q RJ@ƤDS #@MHC@ LHCKDQ SHK @S E³QD TC H KHUDS Margaret Muhido, som var højt respekteret i lokalsamfundet for sin dygtighed og sit engagement, blev valgt som facilitator for omstillingen i det nuværende Danida-projekt, og med hende i spidsen er livet i den fattige lille by blevet væsentligt bedre.

ENKEL OG BILLIG LØSNING Musa K. Muwanga, formand for de økologiske landmænd i Uganda, NOGAMO, talte også på konferencen i København. Han mente, at økologi er en enkel og meget billig måde at forbedre indtjeningen på i et land som Uganda.

- Det kræver ikke så store forandringer i forhold til de traditionelle dyrkningsmetoder, og det kræver heller ikke store investeringer som konventionelt landbrug. Kunstgødning og

pesticider er ekstremt dyre i Afrika, og derfor er intensiv konventionel produktion slet ikke et realistisk alternativ for de fattige bønder, forklarede Musa K. Nogamu, der også mente, at studierne, som viser, at ulandsbønder kan øge udbytterne med økologi, lover godt.

Det syntes professor Pablo Tittonell fra Hollands landbrugsuniversitet i Wageningen også.

Netop bedre udbytter på de små landbrug i fattige lande skal sikre fremtidens fødevareforsyning, påpegede han og forklarede, at den industrialiserede verden med de højeste TCAXSSDQ NF CDS RS³QRSD HMOTS @E GI¡KODRSNƤDQ tegner sig for blot 12,5 procent af verdens fødevareproduktion. Halvdelen af alle landbrugsafgrøder bliver produceret i lande med udbytter på under tre ton per hektar.

- Netop i fattige lande med lave udbytter er det let at forbedre høsten, og agroøkologiske metoder er en økonomisk overkommelig og bæredygtig metode, sagde Pablo Tittonell.

I praksis viser Margaret og hendes ugandiske landsby-naboer, at det kan lade sig gøre.

De er nu kendt vidt og bredt som cateringleverandører til store fester af godt gedekød, æg, kyllinger og et bredt udvalg af økologiske grønsager af god kvalitet. Landsbyens landmænd høster nu meget mere, end de kan bruge selv, og de skal ikke længere spekulere over, hvor maden skal komme fra i morgen.

SÅDAN BLEV MARGARETS LANDSBY ØKOLOGISK Margaret Muhidos landsby i Uganda vendte fattigdom til relativ velstand UDC @S F NUDQ SHK ³JNKNFHRJD CXQJMHMFRLDSNCDQ #D ƥJ GI¡KO @E ƦDQD O@QSDQ Aage og Inge Lis Dissing, der arbejder for Økologisk Landsforening, af Mette Vaarst, landbrugsforsker ved Aarhus Universitet samt af rådgivere fra to økologiske organisationer i Uganda. Parterne arbejder sammen i et fælles, Danida-støttet økologiprojekt.

Sådan gjorde Margaret og hendes naboer: Ş Etablerede en Farmer Family Learning Group, som satte samarbejde og DQE@QHMFRTCUDJRKHMF H RXRSDL R @KKD ƥJ CDK H MX UHCDM NF MXD LDSNCDQ Ş Gravede regnvandsgrøfter omkring alle landbyens huse og lavede vandopsamling, så de nu kan vande deres afgrøder, når der er tørke. Ş Lavede runde højbede uden for køkkenerne, også kaldt mandalas. Bedene har et vandreservoir i midten, hvor skyllevand bliver genanvendt. Ş Indrettede en fælles fold, hvor alle dyr i landsbyen nu er samlet om natten. Gødningen bliver opsamlet og komposteret. Før blev den bare spredt tilfældigt, og den kom ikke afgrøderne til gode. Ş Beskar i fællesskab bananpalmerne, så der blev plads og lys under dem SHK A³MMDQ J@RR@U@ NF R³CD J@QSNƦDQ R@LS DJRODQHLDMSDQ LDC FTKDQ³Cder, løg og tomater. Dermed kan de dyrke meget mere på samme areal. Ş Afgrøderne gror godt uden at udpine jorden, fordi de får kompost fra husdyr og kvælstof, som bælgplanterne (bønnerne) helt naturligt henter fra luften. Landbyens folk har også plantet træer af Ficusslægten hist og her blandt bananpalmerne. Når de høje træer taber løvet, giver de gratis fosforgødning til afgrøderne, som de henter op med de dybe rødder.

DIN FORENING ARBEJDER FOR ULANDSØKOLOGI JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMFR 4K@MCRRDJQDS@QH@S @QADICDQ LDC ƦDQD #@MHC@

støttede projekter i Østafrika. Bl.a. ét, der skal udvikle de tyve Farmer Family Learning Groups, der nu kører i Vestuganda, til afsætningsforeninger. De skal i fællesskab sælge grøntsager og frugt i lokalområdet.

Per Rasmussen, der er international konsulent i sekretariatet, forklarer:

- Q CD RK Q G³RSDM R@LLDM NF EW R¡KFDQ SHK DM LDKKDLL@MC J@M CD E 20 procent mere i indtægt per ton, da de kan tilbyde en større mængde.

Læs mere på Facebookgruppen ”Økologi og Udvikling” samt okologi.dk.

EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK

39

OPSKRIFT FRA AARSTIDERNE

HOTDOG I NYE KLÆDER Nye fortolkninger af hotdogs stormer frem i de danske køkkener og restauranter.

'DQ DQ DS ATC O GUNQC@M CT J@M ENQU@MCKD O³KRDQ ONQQDQ ¡F NF J@QSNƦDQ SHK DM himmelsk hotdog. Fotos er venligst udlånt fra bogen Aarstidernes Køkkenhaver.

TEKST: METTE TRUELSEN / FOTO: RISHI (HAPPY LIVING) OG MARTIN ZAKORA

STEGT PØLSE

MED PORREVINAIGRETTE, POCHERET ÆG, KARTOFFELKOMPOT OG GEDEOST Til 4 personer: A@FDJ@QSNƦDQ 3 fed hvidløg 2-4 porrer 1 lille løg 1 lille glas kapers 1 bundt bredbladet persille JQXCQDCD EQHRJD O³KRDQ Ŕ EW LDQFTDY O³KRDQ 4 æg 1 rulle frisk gedeost eller anden friskost Olivenolie, havsalt, sort peber og æbleeddike Evt. et syrligt hvedebrød

40

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

2JQ¡K J@QSNƦDQMD RJ¡Q CDL H FQNUD SDQM NF JNF CDL L³QD H KHCS letsaltet vand. Hæld eventuelt overskydende vand fra, og mos J@QSNƦDQMD SHK DM FQNU JNLONS R@LLDM LDC ƥMSG@JJDS GUHCK³F og lidt olivenolie. Smag til med havsalt og sort peber.

Vask porrerne, og skær dem halvt igennem på langs. Kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Hæld vandet fra, og vend dem H DM CQDRRHMF @E ƥMSG@JJDS K³F J@ODQR DCCHJD NKHUDMNKHD RNQS peber og persilleblade.

Steg pølserne sprøde og gyldne i en anelse olie eller smør.

Brug en almindelig pande eller alternativt en grillpande, hvis du UHK RO@QD KHCS O EDCSRSNƤDS Kog så en lille gryde med vand op. Tilsæt 2 spiseskefulde edCHJD NF ONBGDQ ¡FFDMD DS @C F@MFDM MQDS ƥQD S@KKDQJMDQ LDC J@QSNƤDKJNLONS ONQQD RSDFS O³KRD ONBGDQDS ¡F NF DM RJHUD frisk gedeost samt gerne skiver af godt, syrligt hvedebrød.

Økologisk vs. konventionelt

PØLSESVINETS OPVÆKST Fra det sekund en gris kommer til verden, er der store forskelle i de to produktionssystemer. Økologiske smågrise får mindst 49 dage hos soen (sin mor), mens den konventionelle må nøjes med 21-28 dage. Hos grise, der for nyligt er blevet taget fra moren, får de konventionelle 13 gange så meget antibiotika som i øko-produktionen, bl.a. fordi deres maver og immunsystem næppe er klar til det bratte fødeskift. #D ³JNKNFHRJD RL FQHRD E Q GDKKDQ HJJD JTODQDS CDQDR G@KD Ŕ CDS F³Q LHMCRS 95 procent af de konventionelle artsfæller. Når en økologisk so bliver drægtig, skal hun have adgang til græsarealer hele sommerhalvåret, mens konventionelle søer ikke kommer ud. De konventionelle R³DQ L E@JSHRJ NFR ƥJRDQDR EQ@ DM TFD E³Q CD E³CDQ og indtil de er drægtige igen (cirka 10 uger).

Det sker i gennemsnit 2,3 gange pr. år.

I de økologiske produktioner er CDS ENQATCS @S ƥJRDQD R³DQMD

SÅDAN POCHERER DU ET ÆG At pochere et æg betyder, at det er tilberedt i vand, som er lige under kogepunktet. Sådan gør du: Slå ægget ud i en lille skål. Sæt vandet i bevægelse, og plump det udslåede æg forsigtigt i. Æggehviden vil nu samle sig om blommen i løbet af 1-2 minutter. Du kan hjælpe det på vej ved forsigtigt at støtte med en stor ske eller sigte. Du kan også se, hvordan du skal gøre det i Aarstidernes Madbio: ELW O\ SRFKHULQJ EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK

41

FEM SKARPE TIL SĂ˜REN EJLERSEN OM PORRER OG PĂ˜LSER 1. HVAD ER DET GODE VED RETTEN? De møre porrer er helt sĂŚregnet i sin smag, og i kombinationen med løg, kapers, eddike, olie og persilleblade løftes porrernes smag og ikke mindst udseende. De intense og blege porrer bliver smukke og skinnende, nĂĽr de vendes i rettens vinaigrette. Det helt sĂŚrlige ved retten er desuden de pocherede ĂŚg. Normalt tilbereder man denne franske ret med hakkede ĂŚg, men hvis ĂŚg skal i himlen, skal de pocheres. Æg lavet pĂĽ den mĂĽde tilføjer den her ret en mildhed og venlighed.

2. HVORDAN KUNNE JEG ELLERS BRUGE MINE PORRER? Min absolutte favoritret med porrer er porre-frikassÊ med stuvet, økologisk kød. Retten egner sig godt til at begrÌnse ens forbrug af kød, fordi man blot behøver en lille portion kød til retten. Kog J³C NF ONQQDQ NF CQXR DM KHKKD RLTKD LDK NUDQ /HRJ GDQDESDQ BHSQNM ¥FFDAKNLLD NF J@Ƥ Dƌ ³CD sammen, og hÌld blandingen ned i sovsen, som varmes igennem inden servering. Proteinet fra Ìggeblommen jÌvner sovsen, sü den bliver helt silkeagtig. Det er en direkte himmelsk smagsoplevelse. Prøv ogsü meget gerne ristede porrer vendt med persille til din nÌste hotdog.

3. HVAD ER DET GODE VED PORRER? De er en af de fü grøntsager, som kan koges helt møre uden at miste smag. Mange andre grøntsager skal blot koges al dente, men porren kan holde til meget kraftigere varme i lÌngere tid, og den er derfor en meget hürdfør grøntsag, der er nem at arbejde med, nür du stür i et køkken.

4. HAR DU ET GODT TIP TIL AT DÆMPE PORRERS KRAFTIGE LĂ˜GSMAG? Ja, du kan koge porrerne godt og derefter tilsĂŚtte fx ansjoser, kapers, friske krydderurter eller saft fra limefrugter eller citroner. Det fĂĽr porrernes skarpe smag bedre i balance.

5. HVILKEN PĂ˜LSE KĂ˜BER DU TIL RETTEN? Der er langt imellem gode pølser i Danmark, men til denne ret vil jeg anbefale HolbĂŚk SlagterDMR EDMMHJDKOÂłKRD RNL FHUDQ QDSSDM DS JQXCQDS OHES NF DM FQNU RSQTJSTQ 'UHR CT RJ@K ĆĽ MCD DM FNC pølse, skal den naturligvis vĂŚre økologisk – økologi er bondelogik og sikrer blandt andet fokus pĂĽ dyrevelfĂŚrd. DĂŠt giver mig en god smag i munden, og derfor vil jeg altid anbefale dig at vĂŚlge en pakke pølser, der er produceret inden for rammerne af det økologiske regelsĂŚt.

PORRER – HVAD ER FORSKELLEN? Allerede fra frø-stadiet er der forskel pü en økologisk og konventionel porre.

Mens süsÌden skal vÌre økologisk i øko-produktionen, sü mü den konventionelle süsÌd vÌre fremavlet med brug af kunstgødning og sprøjtegift. Den konventionelle süsÌd kan ogsü vÌre bejdset med pesticider, da det øger udbyttet. Nür planten spirer og vokser op, modtager de konventionelle porrer behandlinger med sprøjtemidler og vÌksthjÌlp i form af kunstgødning. Der bliver brugt sprøjtemidler mod ukrudt og plantesygdomme. De virkemidler mü en økolog naturligUHR HJJD AQTFD ( RSDCDS KTFDQ G@M EW TJQTCSDS LDJ@MHRJ RNL QDFDK UDC @S RO¥MCD TCRSXQ DESDQ RHM SQ@JSNQ “JNKNFDM L NFR KDUD LDC JM@O R RSNQD ƌ NSSD ONQQDQ samt et lidt mindre udbytte. Det er blandt ürsagerne til, at de er dyrere i handlen.

6šUHQ (MOHUVHQ PHGVWLIWHU DI $DUVWLGHUQH KDU ODJW WHVW WDQNHU RJ SHQ WLO GH RYHU RSVNULIWHU L $DUVWLGHUQHV .šNNHQKDYHU

42

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

CITYBREAK I TEKST & FOTOS: Ove Rasmussen, rejsebogsforfatter

Genève er en trendy storby på størrelse med Aarhus, som byder på grønne spisehuse, cykelstier, økologiske vingårde og udsigt til Mont Blanc. Her får du tips til en forlænget weekend i byen set gennem de økologiske solbriller.

S

G

44

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

GUIDE: FORLÆNGET Ă˜KO-WEEKEND I SCHWEIZ

FREDAG HVOR SKAL DU BO? /D &RORPEL§UH Firestjernet camping med Grøn Nøgle i forstaden Neydens pü den franske side af grÌnsen (camping-la-colombiere.com).

Teltpladser, hytter, legepladser og svømmepøl er viklet ind i et miljø af RNKE@MFDQD VHƼ QDK¥DQ QDFMU@MCRADGNKCDQD NF SQ¥DQ 2L@F FDQMD O campingfatter Jean-François Bussats Savoie-vine, eller lej cykler og tril ned til Genève (13 km/1 time).

Bus M og D tager 40-60 min. om at nü Genèves centrum. $OWHUQDWLY L FHQWUXP Genèves vandrehjem (youthhostel.ch/Genève), 400 m nord for hovedbanegürden Cornavin. Har bl.a. EU’s Ecolabel pga.

RHS DMDQFH NF U@MCRO@QDOQNFQ@L @Ƥ@KCRRNQSDQHMF NF LHKI³UDMKHFD QDMgøringsmidler. Pris for 4 pers. vÌr. med wc/bruser: ca. 1000 kr./nat (171 CHF) – inkl. morgenmad og Geneva Transport Card, sü du frit kan bruge byens kollektive transport (unireso.ch). Husk vandrekort (danhostel.dk).

DET DAGLIGE BRĂ˜D Genèves 50 &RRS VXSHUPDUNHGHU (coop.ch) og 40 0LJURV VXSHUPDUNHder (migros.ch) bugner af økologiske ingredienser til madpakken: friskbagt brød, kager, grøntsager, ĂŚbler, skinke, oste, smør og yoghurt. Coop 5HVWDXUDQW RJHKSDQ LDC !HN 2THRRDR ÂłJNKNFHRJD BDQSHĆĽJ@S AHN RTHRRD BG og her kan du spise mindst ĂŠn varm ret brygget pĂĽ økologiske rĂĽvarer.

Coop Restaurant i centrum: Rue du Commerce LDKKDL 1GNMDƌNCDM NF den gamle by, v. busstationen Bel-Air. Desuden i Rue de la Servette 83 og Rue Jargonnant 5 bag Genèves banegürd. Coops spisehuse følger butikstiderne: fre. til 19.30, lø. til 18 og sø. lukket. Pü 0RŽVH 'XERXOH vejen nr. 2, mellem FN-kvarteret og lufthavnen, byder ERQGHJ¤UGHQ BudÊ (ferme-de-bude.ch) pü økologiske madvarer fra egne byhaver og andre lokale producenter. Kiwi, jordskokker og halvglemte tomat-sorter.

Fuldkornsbrød, oste og postejer. Fre. 9-18; lø. 9-16.

Bus nr. 3 til Petit-Saconnex.

5K¾QH ƳRGHQ PHG ƲORVRƹHQ 5RXVVHDXV š PLGW L *HQŠYH

FAKTA OM BY OG REJSE Ş Find bud pü overnatning, sevÌrdigheder og aktiviteter pü Genève-tourisme.ch Ş "'% RBGVDHYDQ EQ@MB B@ JQ Ş Forvent at priserne pü restauranter og i butikker er cirka 25 procent højere end i Danmark.

REJSEN TIL GENĂˆVE Ĺž En togrejse fra Kbh. eller Aarhus til Genève tager 18-20 timer med 3-6 omstigninger - tjek reiseauskunft.bahn.de. Ĺž Returbillet koster ca. 4500 kroner. InterRail Global Pass 5-10 dage: 2140 kroner/under 25 ĂĽr: 1400 kroner. Ĺž Fly København-Genève (2 timer) med Lufthansa eller Swiss Air koster fra 1500 til 2500 kr. for en returbillet.

GENEVA PASS Ş Købes pü turistkontoret (25 CHF/dag) og giver gratis adgang SHK LHMHSNF FTHCDCD AXSTQD NF @KKD NƤDMSKHFD SQ@MRONQSLHCKDQ Ş Desuden rabat pü museer og krydstogt pü Lac LÊman.

HVAD SKAL DU LAVE? Fü overblik med det lille turist-tog (petit-train-Genève.ch), der kører pü solenergi fra eget kraftvÌrk. Hyppige afgange hver dag fra Den (QJHOVNH +DYH (Jardin Anglais) ved 0RQW %ODQF EURHQ Ind gennem den gamle bydel forbi 6DQNW 3HWHUV NDWHGUDOHQ. Ud langs /DF /¨PDQ Europas største sø, og hen forbi Genèves vartegn, springvandet Jet d’Eau, der høvler et halvt ton vand 140 m op i luften pr. sekund. Udsigt til *XVWDYH $GRU NDMHQV fornemme borgerhuse fra La Belle Époque.

Pris: 8 CHF; gratis med Geneva Pass (kan købes via bit.ly/1m7VTjx).

HVOR SKAL DU SPISE? %LR 3RS rue Gares nr. 19 (https://facebook.com/associationbiopop) i Îlot13-kvarteret. En lille, folkelig kantine med økologisk brunch, frokost NF DESDQLHCC@FRJ@ƤD GUDQ C@F JK %QNJNRSQDRS@TQ@MSDM Aux Deux 3RUWHV i rue Schaub nr. 11 (auxdeuxportes.ch) er vÌsentligt dyrere, men G@Q Q@ƧMDQDCD ³JNKNFHRJD UDFDS@QQDSSDQ 3¥S O CDM F@LKD AXCDK ƼMCDQ du , )HHO %LRV velsmagende vegetarkøkken (ifeelbio.com), startet af den forhenvÌrende bankier Sophie Lyonnet i 2011. I dag en populÌr kantine for kvarterets forretningsfolk. Energiske smoothies, vegetarpostejer, fennikel- og fetasalater tilberedt pü økologiske rüvarer fra oplandet (ma.-fre. kl. 8-17). Aftensmaden kan du indtage i kleinrestauranten og -butikken /HV 0DQJHXUV H /@PTHR JU@QSDQDS L@MFDTQR BG 'DQ ƼMCDQ CT alt, hvad Vest-Schweiz’ økologer har at byde pü: mozarella-oste, bajere fra mikrobryggerier, lammekøller, tørrede champignons, honning og surdejsbrød.

EFTERĂ…R 2014 / Ă˜KOLOGISK

45

GUIDE: FORLÆNGET Ă˜KO-WEEKEND I SCHWEIZ

LĂ˜RDAG HVAD SKAL DU LAVE? Lej cykel hos *HQ§YH 5RXOH (Genèveroule.ch), og tril ud til forstaden Satigny, der med sine 450 ha druemarker er Schweiz’ største vinby.

Her ligger vingürden 'HYLQL§UH (la-deviniere.ch) skabt af miljøveteranDM 6HKKX "QDSDFMX ( J³ASD G@M RHMD E³QRSD L@QJDQ RNL G@M ƌTJR begyndte at dyrke økologisk. I dag bestür Devinière af 13,5 ha marker pü spredte lodder, og Willy Cretegny er formand for de økologiske producenters sammenslutning Bio Genève (bioGenève.ch). Han optrÌder hyppigt pü de lokale markeder med sine lÌkre drueprodukter, og stedets døre er übne for kÌlderbesøg lø kl. 10-16.

TĂŚt pĂĽ Satignys station m. nĂŚrbanetog RER fra HovedbanegĂĽrden.

Et par km syd for Devinière ligger Schweiz’ Ìldste økologiske vingürd 'RPDLQH GHV %DOLVLHUV (balisiers.ch). De 25 ha biodynamiske drueranker strutter af sundhed og livskraft, og gürdens vinmager Fabien Tonetto kunne ikke drømme om at vende tilbage til de kemiske metoder, han som ung lÌrte pü vinskolen i Frankrig. �Druernes kvalitet er simpelthen bedre. Her er gods til at lave gode vine�, siger Tonetto. Smag selv efter, nür Balisiers leverer gratis smagsprøver hver lørdag kl. 11-13.

Bus 54 fra 6DWLJQ\V station til 3HQH\ 'HVVRXV. Eftermiddag: Besøg museet for moderne kunst (mamco.ch), eller tag pü rundtur til urmagernes Genève (genevawatchtour.com).

HVOR SKAL DU SPISE? Snup en hjerteformet sandwich i den økologiske slow food bar Une Bonne SantÊ (unebonnesante.ch). Eller en salat med skaldyr i det miljø-mindede 0DQJR 'HFN (mangodeck.ch). Begge i den gamle bydel tÌt ved *HQ§YHV NDWHGUDO. Om aftenen kan du nyde Caroline Faurans veganske burgere i Helveg CafÊ (helveg.ch), der pü fü müneder er blevet DS @E &DM£UDR HM RSDCDQ 1 JNRSA³ƤDQ NF ONRSDIDQ DQ AQXFFDS O SNET havregryn og oliven.

Bus nr. 3 til Miremont. Til kl. 22.

SĂ˜NDAG HVAD SKAL DU LAVE? Genève er SDUNHUQHV E\. De 310 ha grønne omrĂĽder er ofte begavet med herskabsvillaer og en nydelig udsigt over LĂŠman-søen. Snup cyklen fra Cornavin-banegĂĽrden og nordpĂĽ ad 5XH GH /DXVDQQH, forbi parkerne &KÂĄWHDX %DQTXHW 0RQ 5HSRV, Moynier, Barton og Perle du Lac. Botanisk have (ville-ge.ch/cjb/) er et mylder af dĂĽdyr, pĂĽfugle, @MCDC@LLD SQNOHRJD UÂĄJRSGTRD OHMJQÂłCD ĆŚ@LHMFNDQ NF LÂĄQJDKHFD kaktus. Tril videre til $ULDQD SDUNHQ, hvor det store lyse 3DODLV GHV 1DWLRQV blev bygget til Folkeforbundet 1929-1936. I dag er det svulstige DUW GHFR SDODGV hovedkvarter for FN’s Europa delegation (unog.ch), og de fornemme naboer er Internationale Røde Kors’ hovedkvarter (icrc. org) og Schweiz’ restaurantskole (vieux-bois.ch). FortsĂŚt nordpĂĽ, ad avenue de la Pai[ til Creux-de-Genthod (5 km) – en pynt med en primitiv lystbĂĽdehavn pĂĽ LĂŠman-søen.

HVOR SKAL DU SPISE? I 5HVWDXUDQW GX &UHX[ GH *HQWKRG (creuxdegenthod.com), der er Genève-omrüdets største økologi-mindede restaurant. Restauranten bugner normalt af økologiske grøntsager, frugter, mel og ris, mens gedde, aborre og helt hives op af LÊman-søen og serveres med lokale FQ³MR@FDQ NF EQHSSDQ K@UDS O EQHRJD J@QSNƌDQ / DM RJXFFDETKC SDQQ@RRD med udsigt over LÊman-søen og Genève til Mont-Blanc. Creux de Genthod er en institution. Nür restaurantens terrasse übner for publikum, UDC CD KNJ@KD @S RNLLDQDM DQ JNLLDS SHK &DM£UD (MCDM ƌXDS GIDL J@M du snuppe en øko-suppe med surdejsbrød og friskpresset frugtsaft i lufthavnens afgangszone (gva.ch), i *RRGLHV 2UJDQLF )RRG %DU

7UDYOKHG L NšNNHQHW L GHQ YHJDQVNH UHVWDXUDQW +HOYHJ &DIª

46

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

MalmöMässan | Sverige

26-27 oktober 2014

Skandinaviens eneste fagmesse dedikeret til økologiske føde- og drikkevarer Nordic Organic Food Fair, den nye Nordiske fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer vender tilbage til Malmø i oktober. Messen, der afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, vil fungere som et unikt udstillingsvindue for hundredvis af internationale leverandører af økologiske fødevarer & drikkevarer, der vil præsentere sunde, bæredygtige økologiske delikatesser og specialiteter.

Hvis du er indkøber af økologiske fødevarer, distributør, grossist, eller fra hotel og restaurationsbranchen og ønsker at finde bæredygtige produkter og lægger vægt på kvalitet så er et besøg til Nordic Organic Food Fair et MUST. GODE GRUNDE TIL AT BESØGE • 350 Udstillere • Internationale Pavilloner • Organic Food Kitchen & Theatre • New Products Showcase • Spændende foredragsholdere • Sideløbende med Natural Products Scandinavia • Innovation Awards • Drinks Reception

Samarrangeras med

Samarrangeras med Natural Products Scandinavia 2014 Din entrébiljett ger dig också fritt tillträde till Natural Products Scandinavia,en vinnande fackmässa som bjuder på ett myller av nya, spännandeprodukter för Naturlig Hälsa och Skönhet, Egenvård och en hållbar livsstil I hem och hushåll. Mer information finns på www.naturalproductsscandinavia.com

Din entrébillet er GRATIS. Tilmeld dig på www.nordicorganicfoodfair.com og oplys prioritetskoden: NOFDK744

DET GRĂ˜NNE I GENĂˆVE GENĂˆVE PĂ… CYKEL Genève har et hav af cykelstier, og cyklen er et udbredt transportmiddel. Lej eller lĂĽn cykel i foreningen Genève Roule (Genèveroule.ch) bag hovedbanegĂĽrden. Gratis udlĂĽn et par timer. Herefter fx 12 CHF/dag; 65 CHF/uge. Bcyclet udlejer toptrimmede turcykler (bcyclet.com, 80 CHF/2 dage) og tilbyder for eksempel ogsĂĽ guidede ture i Alperne. Cykelkort, 1:10.000 (Genève) og 1:30.000 (regionen Genève) fĂĽs gratis pĂĽ L’Espace 5HKKD CD &DMÂŁUD /NMS CD K@ ,@BGHMD O 1GÂŻMDĆŚNCDM H BHSX EQD JK

K³ JK ERS@MCD G³ICDENQRJDKKD NF BXJDKQTSDQ ƼMCDR O FNNFKD BG GENEVA TRANSPORT CARD ... udleveres gratis, nür du tjekker ind pü hotel, hostel el. campingplads. *NQSDS FHUDQ EQH @CF@MF SHK @KKD NƤDMSKHFD SQ@MRONQSLHCKDQ H &DM£UD TMHreso.com) m. forstÌder (zone 10), inklusive checkout-dagen: Bus (TPG), nÌrbanetog (CFF / RER) og Leman-søens Mouettes-fÌrger. Kommer du LDC ƌX DQ CDQ FQ@SHR AHKKDS SHK BDMSQTL LHM EQ@ @TSNL@SDQMD H A@F@

geudleveringszonen. Beregn din rute pĂĽ tpg.ch. Det er let at komme rundt med det kollektive transportsystem, mens det er dyrt og svĂŚrt @S ĆĽMCD O OK@CRDQ &DMÂŁUD BG O@QJHMFR LDC DM KDIDS AHK Ă˜KOLOGIEN I TAL Schweiz er det land i verden med det højeste økologiske forbrug mĂĽlt per indbygger. I 2012 var det 189 euro (ca. 1410 kr.). Danmark kommer pĂĽ andenpladsen – hver dansker køber ĂĽrligt øko-varer for 159 euro (ca.

1186 kr.). Det samlede økologiske areal i Schweiz er 132.082 hektar, hvilket svarer til 11,98 procent af al landbrugsjord. De tilsvarende tal for Danmark er 194.706 hektar og en øko-andel af landbrugsjorden pü 7,36 procent.

Genève og det fransktalende Vest-Schweiz halter dog en anelse efter det tysktalende Ă˜st-Schweiz, hvad økologien angĂĽr. Efter en ĂĽrrĂŚkke med stigende efterspørgsel pĂĽ økologiske produkter virker Genèves forbrugere i dag mere interesserede i at købe lokalt. SĂĽdan lyder vurdeQHMFDM H GUDQS E@KC EQ@ ĆŚDQD @E CD G@MCDKRENKJ UH G@Q UÂĄQDS H JNMS@JS LDC i Genève. Men da forbrugerne ogsĂĽ vil have kvalitet, sĂĽ falder valget ofte pĂĽ de lokale øko-varer, forlyder det ogsĂĽ.

Dog tøver Genèves økologiske butikker ikke med at sÌtte et almindeligt lokalt produkt pü hylderne for at undgü de lange transportveje.

- Hvis vi har valget mellem økologisk fennikel fra Spanien og fennikel EQ@ DM ENQMTESHF KNJ@K OQNCTBDMS TCDM ÂłJNKNFHRJ BDQSHĆĽJ@S R UÂĄKFDQ UH den lokale producent, siger Julien Chavaz fra den økologiske gĂĽrdbutik Ferme de BudĂŠ. Ă˜KO-CERTIFIKATER OG MILJĂ˜MÆRKER “JNKNFHRJD U@QDQ OQNCTBDQDS H 2BGVDHY DQ BDQSHĆĽBDQDS LDC !HN 2THRRD

mÌrket. Alle økologiske producenter er samlet i landsorganisationen af samme navn (bio-suisse.ch), og den har afdelinger i hver canton (region). Et eksempel er Bio Genève (bioGenève.ch).

Modsat Frankrig, hvor de økologiske producenter har deres egen distributionskÌde, Biocoop, sü sÌlges tre fjerdedele af Bio Suissemedlemmernes produkter i de kooperative supermarkeder Coop (coop. ch) og Migros (migros.ch). $M CDK @E &DM£UDR QDRS@TQ@MSDQ RJHKSDQ LDC BDQSHƼJ@SDS ř#DM FQ³MMD F@ƤDKŚ Ŕ K@ %NTQBGDSSD 5DQSD Ŕ CDQ F@Q@MSDQDQ DM @EA@K@MBDQDS F@RSQNMNmi baseret pü den schweiziske madpyramide og brug af lokale rüvarer. ,DM BDQSHƼJ@SDS F@Q@MSDQDQ HJJD @S Q U@QDQMD DQ ³JNKNFHRJD

48

Ă˜KOLOGISK / EFTERĂ…R 2014

BAGV

ÆG UR

Æ

MOD K R B

Slut med buræg – også skjult i fødevarer!

Dyrenes Beskyttelse dedikerer hele oktober måned til kager uden buræg Kom ind i kampen! ”Bagværk mod Buræg” handler om bageglæde, kagesalg og om at samle ind til en god sag.

Og vi har brug for din støtte. Alt hvad du skal gøre er at bage en kage uden buræg, tage den med på arbejde, på aftenskoleholdet, eller måske i fodboldklubben og tage en skilling for dit hjemmebag. Hver en krone, du samler ind, går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse.

Meld dig til ”Bagværk mod Buræg” på:

www.Dyrenesbeskyttelse.dk/bagværkmodburæg og se hvor nemt du kan støtte den gode sag med din kagekunst.

Til glæde for dine kolleger og venner … og ikke mindst alle burhønsene.

Vidste du, at • der er mange buræg skjult i færdigproducerede fødevarer som fx pasta, kager og chokolade?

• en burhøne lever på et areal svarende til et A4-ark plus et postkort?

• burhøns holdes i bure uden mulighed for dagslys og frisk luft?

Læs mere på www.ægtivist.dk

MØD ET MEDLEM

IKKE MEDLEM ENDNU? (OOHU YLO GX DQEHIDOH DQGUH DW EOLYH GHW" 7MHN ZZZ RNRORJL GN EOLYPHGOHP

Joan Naldal

35 år, freelance projektleder inden for kulturprojekter. Personligt medlem.

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Først og fremmest fordi man står stærkere LDC DM R@F M Q L@M K³ESDQ H ƦNJ #DS DQ AK @ det, en forening som Økologisk Landsforening kan. Samtidig er det også vigtigt for mig, at der er nogle, der varetager den kommunikative funktion omkring økologiens fordele og ulemper. Som medlem drager jeg nytte af det ved at modtage et magasin og en avis, hvor jeg særligt holder øje med omtalerne af arrangementer som for eksempel høstmarkeder, vi forbrugere kan deltage i.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Jeg synes, det er grufuldt at tænke på, hvor meget madspild der er. Det er et område, jeg selv gør en indsats for at mindske. Hjemme hos os laver vi hver uge madplan, så vi har styr på, at den mad, vi køber, også bliver brugt. Jeg smider for eksempel ikke en rest kødsauce

ud, men bruger den i stedet dagen efter til lasagne. Derfor handler jeg heller ikke særlig meget ind ad gangen, og hos Økolageret på H.C. Tvenges Vej i Aarhus kan jeg heldigvis købe meget økologisk frugt og grønt stykvis.

HVOR STAMMER DIN INTERESSE FOR ØKOLOGI FRA? Da jeg var barn, led jeg meget af hudirritationer og eksem, og jeg var overfølsom over for mange ting. Da jeg selv begyndte at tage stilling til mit forbrug, valgte jeg derfor at købe økologisk, for så var mine fødevarer så rene som mulige. Jeg startede med at købe økologiske æg og mælk, fordi det også havde DM HMCƦXCDKRD O LHF @S RD GUNQC@M CXQ H CDS konventionelle landbrug levede under trange vilkår. Siden er mit forbrug af økologiske varer steget i takt med min interesse for området. I dag lægger jeg budgetter ud fra, at jeg køber økologiske varer.

$QQRQFHVDPDUEHMGH PHG PDJDVLQHW NRORJLVN

STØT EN BANK, DER STØTTER ØKOLOGIEN De økologiske ænder på Gothenborg får ikke bare en naturlig opvækst og et godt liv, men også mere plads end øko-reglerne kræver. Folkene bag virksomheden går efter at producere Danmarks bedste fjerkræ – og nu vil de gerne udvikle deres produktion og bygge til. Den type grøn, innovativ produktion vil Folkesparekassen gerne fremme. Gothenborg er derfor den første kunde, der har fået grønt lys for at optage bankens nye produkt ØKOlån Erhverv. ØKOlån Erhverv er et anlægslån henvendt til virksomheder, der handler bæredygtigt og/eller økologisk. Folkesparekassen har sat 20 mio. kroner af til ØKOlån Erhverv. En virksomhed, hvor mindst 75 pct. af omsætningen er inden for økologi og/eller bæredygtighed kan låne op til 2 mio. kroner i puljen.

Folkesparekassen har også ØKOlån til private, der vil låne til et bæredygtigt projekt. Du kan også blive almindelig privatkunde i Folkesparekassen. Selve skiftet fra nuværende bank tager Folkesparekassen ikke gebyrer eller stiftelsesomkostninger for. Netbank-/mobilbank-aftale er også gratis.

Ud over ØKOlån har Folkesparekassen grønne bil- og boliglån samt et grønt energilån til fx at energiforbedre din bolig eller investere i vedvarende energi.

Læs mere om ØKOlån og den økologi-støttende bank på folkesparekassen.dk.

50

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2014

SÆSON

SÆSONGLÆDE MARIA FAARVANG Har i mere end fem ür vÌret stylist og madjournalist pü magasinet MAD&venner.

Bor i København med sin mand og datter pü to ür, som snart für en lillebror.

SÆSONENS RÅVARE GrÌskar er en grøntsag, jeg gerne vil slü et slag for. Den kan holde sig hele vinteren, den pynter og du kan slagte den, nür du skal bruge den. Den kan utroligt meget i et køkken, men kom den for Guds skyld i ovnen, sü den smider noget vand og vinder mere smag. Giv den først gerne et drys kanel-ingefÌr, friske krydderurter eller heftig chili.

SÆSONENS PRODUKT Urtekrams Fransk Æblecidereddike smager meget kraftigt af Ìbler og har en mildere syrlighed end mange andre eddiker, og den kan bruges til alt lige fra at sylte til hurtigt at hÌlde over fx en salat. Den er blandt andet god sammen med grÌskar, som ikke ejer skyggen af syrlighed.

Jeg Ìrgrer mig dog over, at den økologiske eddike ikke füs med danske Ìbler.

MIT Ă˜KO-FORBRUG Ă˜kologi er hverdag hjemme hos os. For nogle ĂĽr siden tog min mand og jeg en principbeslutning: Vi ville købe alt, vi kunne, økologisk. En kernevĂŚrdi i en god hverdag er at spise godt, og jo mere en producent gør for at lave en ren smag, desto federe er det at stĂĽ med rĂĽvarerne i køkkenet.

En af undtagelserne er økologisk frugt fra den anden side af kloden – sü hellere lokalt og dansk. Jeg Ìrgrer mig dog NUDQ @S CDS DQ R RU¥QS @S Ƽ MCD C@MRJD ³JNKNFHRJD ¥AKDQ H sÌsonen, i hvert fald i mit supermarked her i hovedstaden.

SĂ&#x2020;SONENS OPSKRIFT %DJWH JUÂĽVNDU XGYLNOHU HQ Q¡GGH DJWLJ RJ OHW V¡G NDUDPHO OLVHUHW VPDJ VRP VW¤U JRGW WLO RVW VRP I[ IHWD HOOHU HQ 9HVWHU KDYVRVW 2J V¤ SDNNHU MHJ GHW KHOH JRGW VDPPHQ PHG HQ IHGWHW GUHVVLQJ 6H PLQ VDODWRSVNULIW S¤ ELOOHGHW YLD OLQNHW ELW O\ &,[H<

SĂ&#x2020;SONENS STYRKE EfterĂĽret er den allerfedeste tid at spise i Danmark. Lige nu er det nemmest at købe dansk og lokalt â&#x20AC;&#x201C; og vĂŚre stolt over de rĂĽvarer, vi J@M OQÂĄRSDQD O UNQDR AQDCCDFQ@CDQ #DS DQ QDM NUDQĆŚ NC NF CDQ DQ for eksempel masser af sprødhed fra kĂĽl, nødder og ĂŚbler, mens det mere fyldige køkken byder pĂĽ rodfrugter og svampe.

SĂ&#x2020;SONENS GREJ Min Kitchen Aid er kommet i sving.

Jeg bager igen â&#x20AC;&#x201C; det gider jeg ikke om sommeren. Nu er det tid til surdej og at røre ĂŚblekager sammen.

Jeg er egentlig ikke helt begejstret for min Kirchen Aid. Skülen er nu lidt for lille, og en fast dej sÌtter sig nemt fast i fÌstningen over røreskeen. Sü jeg ønsker mig en større, fx en Bjørn Teddy.

EFTERĂ&#x2026;R 2014 / Ă&#x2DC;KOLOGISK

51

MANITOBAMEL fra

3TENKV°RNET ÈNTSIGTET FULDKORNS 3E OPSKRIFTER P¯ WWW SKAERTOFT DK