Magasinet Økologisk nr. 29

ØKOLOGISK

# 29 VINTER 2015

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Mennesker, Mad & Miljø

BAG OM APPELSINER

HVAD ER FORSKELLEN?

TRE LÆKRE OPSKRIFTER

MENU AF ANNE HJERNØE

25-ÅRS FEST FO R Ø -MÆRK ET

METTE FRISK

FRA MADMAGASINET PÅ DR:

”

Ø-MÆRKET SIKRER MIG RENERE VARER

Ø-mærkets historie // Gårdbesøg hos 25-årig økolog // ØL-formand før generalforsamling: ”Verden har brug for en stærk forening”.

Fra hippie til højbords

snd er ikke bare historien om et salg Historien om økologisk kød fra Frila fra sig t ikle hvordan økologi har udv eventyr. Det er også en historie om, en del af hverdagen for os alle. e vær at at være for de få idealister til Friland i Danmark og udlandet er Omsætningen af økologisk kød fra 1992 siden de første grise blev solgt i steget med over 18.000 procent, på og met hjem i sk logi øko ker spiser og til 2014, og stadig flere mennes arbejdspladsen. r, når røde ø-mærke til at navigere efte Mange af dem bruger dagligt det s stille der , kødet lever op til de krav de køber ind, så de er sikre på, at ker styr de i glade for i Friland, ford til økologisk produktion. Det er vi r. ukte prod s troværdigheden om vore

Vi ønsker et stort tillykke med

jubilæet.

kig efter etiketterne

med koen og grisen på kødpakkerne

ØKO www.friland.dk

ØKOLOGISK

Ø-MÆRKET ER BYGGET AF KØD OG BLOD

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

# 29 VINTER 2015

Ansv. redaktør Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk.

Redaktør Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.

Skribenter ud over redaktøren Line Skouboe, lsk@okologi.dk.

Mette Truelsen, mtr@okologi.dk.

Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk.

Anne Hjernøe, annehjernoe.blogspot.dk.

Fotografer ud over redaktøren Forside: Kennet Havgaard, havgaard.com.

Madfotos (Anne Hjernøe): Lykke Rump, rumpfotografi.dk.

Layout Mai Tschjerning Nielsen, mtn@okologi.dk.

Tryk Rosendahls, www.rosendahls.dk.

Oplag 4000 styk.

Annoncer DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

Abonnement Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

Medlemsskab Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

Næste nummer Økologisk nr. 30 udkommer 7. april 2015.

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

Siden de allerførste gulerødder og mælkekartoner med røde Ø-mærker blev lagt i indkøbskurvene for 25 år siden, er salget af økologi vokset markant. Så meget, at Danmark nu er det land i verden, hvor økologiske fødevarer udgør den største del af det samlede fødevaresalg – ca. otte procent.

Den udvikling er ikke opstået af sig selv. Slet ikke! Den er resultatet af den ene strategiske beslutning efter den anden, ikke mindst i egne rækker siden 1980’erne. Økologiens succes skyldes den enorme værdi, som tusindvis af passionerede mennesker har proppet ind i mærket. Alle jer, der har eksperimenteret i mark og stald, udviklet nye produkter, deltaget i politiske debatter, skabt plads til økologien på hylderne og skiltet med det. Alle jer, der har været med til at give mærket troværdighed. En troværdighed, der bygger på kød og blod. På rå viljekraft og bløde hjerter, der ville - og i høj grad stadig vil - et bæredygtigt landbrug.

Tak for jeres enorme indsats! Jeg glæder mig til at bygge videre på den sammen med jer.

FORBRUGERNE KVITTERER 98 procent af danskerne kender det røde Ø-mærke, og otte ud af ti har tillid til mærket, viser en undersøgelse lavet af YouGov for Fødevareministeriet. Tillid er helt afgørende for økologiens succes. Det røde Ø’s troværdighed bygger på en stærk statslig kontrol og ikke mindst økologiske landmænd og mange andre økologiske ildsjæle, der hver dag arbejder engageret for bedre dyrevelfærd og natur, bedre mad og en bedre verden for os alle sammen.

De værdier og den dedikation har forbrugerne kvitteret for. De sidste 25 år har danskernes køb af økologiske varer sparet den danske natur for mere end tre mio. kilo giftstoffer. Samtidig er 4.300 mia. liter grundvand

blevet skånet for rester af sprøjtegifte, og så er mindst 500.000 økologiske køer blevet lukket ud på græs under åben himmel.

Og det er ikke bare i danskernes private hjem, der bliver lavet mere og mere økologisk mad. Også ude i landets storkøkkener som kantiner, restauranter, plejehjem og daginstitutioner kommer der i stigende grad økologiske varer på tallerkenen. Og det er så sandelig en udvikling, hvor foreningens foodserviceteam skubber på for, at der også kommer opsving.

Ting sker ikke af sig selv, men fordi vi vil.

VI SKAL SIKRE VORES BRAND Her i Økologisk Landsforening tror vi på, at økologisk landbrug og salg vil flerdoble sig i de kommende 25 år. Danskernes interesse for det rene, nære og naturlige vokser. Det spiller utroligt godt sammen med økologien – og det giver os mod på at knokle videre i foreningen. Vores forening har løbende siden den så dagens lys i starten af 1980’erne arbejdet strategisk med fremadrettede visioner og målsætninger. I bestyrelsen har vi i mere end et år smedet på en ny vision, mission og fem strategiske indsatsområder, som skal sikre økologiens fremgang frem mod 2020.

I et interview her i magasinet på side 38-39 uddyber jeg tankerne med indsatsområderne, men en af de store udfordringer er at sikre næste generation af unge landmænd på gårdene. Økologerne bliver ældre og ældre, og en gennemsnitsgård er blevet så dyr, at den er nærmest umulig at købe for en ung, nyuddannet økolog. Det er blot en af de udfordringer, vi skal og vil finde nye løsninger på.

For et stærk brand som Ø-mærket forbliver kun stærkt, hvis man lægger summen af aktiviteter sammen; vores udtalelser, hver oplevelse på gården, i butikken, ved køkkenbordet, hver gang en landmand gør en ekstra indsats. Hvert eneste økologiske valg peger frem i tiden.

Heldigvis ruller bolden lige nu derudaf for økologien. Og fremtiden er grøn. Fordi vi vil.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

3

46 46

6 INDHOLD TEMA:

25 ÅR FOR Ø-MÆRKET

6 10 22

Interview med Mette Frisk Værten fra DR’s Madmagasinet vil have rene varer, og det garanterer Ø-mærket hende. Hun har også stor forståelse for sagen om sprøjtegiften prosulfocarb, der har ramt økologiske æbledyrkere – hun sidestiller pesticidregnen med passiv rygning og er harm på erhvervets vegne. Ø-mærkets historie fortalt i tre epoker fra side 10 Først 1990-1993, så 1993-2009, og til sidst 2009-2015.

Mellem de tre epoker får du først en forret, en hovedret og så en dessert af kogebogsforfatteren Anne Hjernøe, som fortolker den enkelte epoke i hver af menuens tre retter.

Signal om den ægte vare En logodesigner og en brandstrateg er enige i, at Ømærket er et fantastisk pejlemærke. Blandt andet fordi det hviler på en ægte ildsjælehistorie om nogle folk, der ville ændre fødevareindustrien - og stadig gør det. Læs fagfolkenes bud på, hvad der virker godt ved Ø-mærket.

TEMA: 25 ÅRS-FEST FOR Ø-MÆRKET 6 Mette Frisk: Ja tak til rene fødevarer!

10 Epoke 1 (1990-1993): Da økologien fik statens stempel 12 Forret: Anne Hjernøe fortolker 1990’erne 14 Epoke 2 (1993-2009): Da økologien blev folkekær 18 Hovedret: Anne Hjernøe fortolker 00’erne 20 Epoke 3 (2009-2015): Da økologien trodsede krisen 22 Dessert: Anne Hjernøe fortolker 2010’erne 24 Logodesign: Ø-mærket er et signal om den ægte vare MINITEMA: FREMTIDENS ØKOLOGER 26 Interview med Kim Qvist: ”Adgang til jord?”

28 25-årige Philip Dam dyrker økologi i øjenhøjde BAGGRUND, NYHEDER OG OPSKRIFTER 34 Nyt om produkter 36 Sæsonens bøger + sæsonens opskrift 48 Appelsiner: Hvad er forskellen på øko og konv.?

51 Sæsonglæde ved madblogger Jimmy Hansen FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, formand 38 Vær med – følg din forening på nettet 40 Formandsinterview: Optakt til generalforsamling 2015 42 Det gør ØL - for landmænd: Frodes faglige festival 44 Kom med bag om foreningens eksportarbejde 50 Mød et medlem: Tine Lind, øko-ven

Korn og mel er ikke bare korn og mel….

slet ikke korn og mel fra Vores familie har været på Skærtoft Mølle i 5 generationer. Så for os er korn og mel ikke bare korn og mel … Det er alt det, vi brænder for og arbejder med året rundt.

I landbruget sår og høster vi. I møllen formaler vi kornet på gammeldags stenkværn, for til slut at pakke det duftende mel i vore smukke poser.

Det er din garanti for, at dét, du skal bruge til dit bagværk har fuld sporbarhed, er friskt, velsmagende, sundt og 100% økologisk.

Læs mere på www.skaertoft.dk

”God bagelyst 2015” til dig fra os Marie-Louise Risgaard, Hanne Risgaard og Jørgen Houbak Bonde

Produkterne fra Skærtoft Mølle forhandles bl.a. i Føtex, Irma og Helsam annonce_økologisk_220x280_01_TRYK.indd 1

08/01/15 13.01

JA TAK TIL RENE FØDEVARER Journalisten Mette Frisk har i halvandet år hugget sig gennem junglen af fødevarer i Madmagasinet på DR. De mange timers research og utallige besøg hos dem, der producerer vores fødevarer, har farvet hendes eget madforbrug mere øko-rødt. Og så satte et besøg hos en økologisk æbleavler hendes indignation i højt gear. Læs her, hvorfor.

METTE FRISK FORETRÆKKER FRUGT OG GRØNT UDEN RESTER AF SPRØJTEGIFTE ELLER OVERFLADEBEHANDLING. DERFOR LÆGGER HUN GERNE Ø-MÆRKEDE ÆBLER I INDKØBSKURVEN.

6

ØKOLOGISK / VINTER 2015

MED METTE FRISK PÅ INDKØB

Mette Frisk fisker et friskt blomkålshoved op fra hylden og putter det ned i sin indkøbskurv.

Ned til en god pesto og økologiske æbler.

- Jeg køber helt klart flere basisvarer i sæson end tidligere. For eksempel laver jeg nu ofte mine egne salater fra bunden, hvor jeg tidligere måske købte en færdigret. Mit valg af fødevarer er helt klart blevet påvirket af at lave madprogrammerne, siger Mette Frisk.

Hun er ude at købe ind til sin frokost i en discountbutik en dag midt i november få minutters gang fra arbejdspladsen i DR-byen.

Her har hun i halvandet år haft den ene værtsrolle i Madmagasinet, DR-programmet, som ugentligt bliver kogt sammen med undersøgende madjournalistik som hovedingrediens.

- Jeg bruger mere energi på at styre uden om meget forarbejdede fødevarer. Det kan for eksempel være bouillonterninger, som må være verdens dyreste salt. Og i stedet for at købe en frostpizza, så bager jeg den hellere fra bunden, forklarer den 37-årige journalist.

Konventionelle frostpizzaer indeholder som regel masser af tilsætningsstoffer - og det er lige præcis dem, hun gerne vil undgå, når det drejer sig om forarbejdede varer. Ved frugt og grønt vil hun gerne undgå rester af sprøjtemidler og overfladebehandling. Og drejer det sig om kød, så vil hun helst ikke købe kød produceret på basis af gmo-foder, ligesom dyrevelfærd også spiller en vis rolle for hende.

de varer, jeg køber. Det skal gå hurtigt, børnene skal hentes fra institutionen, og jeg skal hjem. Men i den situation er Ø-mærket meget godt. Det sikrer mig så ren en vare, som det kan blive i en håndevending, siger Mette Frisk. Ø-mærket sikrer hende og andre forbrugere fødevarer fri for giftrester og fra landbrug, som heller ikke bruger kunstgødning. Og mens det er tilladt at fylde 379 tilsætningsstoffer i de ikke-økologiske varer, så er kun 49 tilladte i økologiske. Hvad mælk og kød angår, så tager øko-produktionen særlige hensyn til dyrenes natur og dyrenes velfærd. For eksempel

Ø-MÆRKET: RENE FØDEVARER I EN HÅNDEVENDING Mette Frisk har derfor det seneste halvandet år lagt flere og flere øko-varer i indkøbskurven.

- Jeg vælger så vidt muligt økologiske varer. Ø-mærket garanterer mig det reneste, jeg kan finde som forbruger. I supermarkedet har jeg ikke to timer til at stå og lave netresearch på

PESTICIDREGN = PASSIV RYGNING Mette Frisk betaler for varerne i kurven og fylder økologisk kærnemælk, blomkål og Ø-mærkede æbler i en indkøbspose.

Netop økologiske æbler spillede hovedrollen i en udgave af Madmagasinet fra oktober sidste år. Den viden, Mette Frisk plukkede ved at tage ud og møde en af de største økolo-

”I mine øjne er pesticidregn det samme som passiv rygning. Vil man sprøjte, så ok, men man må have sit frie valg - og det har de økologiske æbleavlere ikke her.”

- METTE FRISK om forurening fra sprøjtegiften prosulfocarb

er øko-køer sikret mindst seks timer ude på græsmarken om dagen hele sommerhalvåret.

Til sammenligning tilbringer fem ud af seks konventionelle køer hele livet inde i stalden.

giske avlere i Danmark, tændte tv-værtens personlige indignation. Avleren var Poul Rytter Larsen, der sælger en stor del af sine økologiske æbler til Coop. Og så er han formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget, der er ét ud af i alt otte fagudvalg i Økologisk Landsforening.

Vinklen i Madmagasinets udsendelse var, at de økologiske æbleavlere er blevet udfordret af pesticidet prosulfocarb. Det er et af de mest udbredte sprøjtegifte i det konventionelle landbrug og stammer især fra landmændenes sprøjtning for at undgå græs i vinterhveden.

Når landmændene spreder giften på markerne sensommer og efterår, kan noget af den blive ført med vinden eller fordampe, siden fordele sig i atmosfæren og til sidst dale ned på æblerne sammen med regn, tåge og dis.

I øvrigt ikke kun hos økologiske avlere, men også i private haver, kolonihaver og parker, ja, overalt, hvor danskerne høster sene afgrøder som for eksempel æbler, grøn- og rosenkål.

KAMP FOR KOMPENSATION Som Mette Frisk står dér i discountbutikken og fortæller om sagen, kan man tydeligt se på hendes ellers rolige kropssprog, at hun er meget engageret i økologernes problem.

- Det er eddermaneme en interessant historie! I mine øjne er pesticidregn det samme som passiv rygning, og der er virkelig noget uretfærdighed her. Økologerne er underlagt dem, der sviner. Vil man sprøjte, så ok, men man må have sit eget frie valg - og det har de økologiske æbleavlere ikke her, lyner hun.

For de største økologiske avlere kostede de giftrester, der blev fundet på deres æbler i 2013, et tab på cirka 200.000 kroner. Siden pesticidresterne blev fundet på de økologiske æbler, har det været en meget højt profileret sag for Økologisk Landsforening. Foreningen

BLÅ BOG FOR METTE FRISK

Journalist og vært i DR’s Madmagasinet, tidligere kaldt Madmagasinet Bitz & Frisk. I sommeren 2013 var der premiere på programmet, som ”vil skære sig gennem fødevarejunglen, og undersøge hvad der gemmer sig i pakken og bag skrællen.”

Mette Frisk har været ansat som journalist i DR i 12 år og har lavet undersøgende journalistik for programmer som TV Avisen, Søndagsmagasinet og Kontakt samt haft fingrene nede i flere dokumentarprogrammer. Hun er 37 år, bor i København med sin kæreste og sønnerne Svante og Aske på to og fem år.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

7

HVAD ER Ø-MÆRKET? Ø-mærket er et kontrolmærke. Det røde Ø-mærke med teksten ’Statskontrolleret økologisk’ fortæller, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt. Så længe varerne er tilberedt under økologikontrol i Danmark, så er det frivilligt at sætte mærket med teksten ’Statskontrolleret økologisk’ på de økologiske fødevarer. En producent har også lov til at sætte Ø-mærket på fødevarer fra udlandet, som lever op til EU’s økologi-krav, men selve påsætningen skal ske på dansk jord.

lagde hårdt pres på landbrugsorganisationer og det politiske system - og endnu mere pres på ved at gå via medierne. Til sidst lykkedes det at få tabet for de to avlere dækket af Landbrug & Fødevarer som et engangsbeløb.

Siden har erhvervet også lavet en frivillig handlingsplan i et forsøg på at undgå, at forureningssagen i 2013 kunne gentage sig fremover. Handlingsplanen giver blandt andet landmændene råd om typen af sprøjtedyser, og hvordan man indstiller dem. Her er også anbefalinger om, at landmanden kører højst otte km/t og kun sprøjter, når der er køligt, høj luftfugtighed og rolige vindforhold. Alene den rette indstilling af højden på sprøjteudstyret bag landmandens traktor skulle kunne mindske afdriften op til seks gange.

Ifølge Gasa Nord Grønt, der sorterer og distribuerer omkring halvdelen af al frugt ud til de danske supermarkeder, kunne det tyde på, at planen har haft en god effekt i 2014. Gasa Nord Grønt lavede i efteråret cirka 15 test for prosufocarbsrester i æbler, og ingen af dem førte til fund. Hos Gasa Nord Grønt har man heller ikke hørt om fund andre steder.

8

ØKOLOGISK / VINTER 2015

De kendsgerninger slår dog ikke de store skår af indignationen hos Mette Frisk: - Noget lader til, at planen virker, men at der ikke var forurening i 2014 betyder ikke nødvendigvis, at økologerne er sikret i kommende år. De bærer stadig risikoen, og spørgsmålet er, om der ikke bør lovgives om det her, siger hun.

Det er en vurdering, Økologisk Landsforening er meget enig i. Foreningen arbejder fortsat hårdt på at påvirke politikerne til som minimum at gøre handlingsplanen til lov.

Mette Frisk understreger, at problemet er strukturelt og svært at gøre noget ved som forbruger. Men som journalist undrer hun sig: - Der er skabt en fødevaresektor, hvor man skal sprøjte for at få det til at løbe rundt rent økonomisk. Jeg kan undre mig over, hvad det er for et system, der er skruet sammen, når sådan noget kan ske?

BØRN BOOSTEDE ØKO-FORBRUGET Mens Mette Frisk bevæger sig fra discountbutikken i retning af DR-byens hovedindgang, fastslår hun, at hun som sagt gerne handler økologisk, men ”uden at være fanatisk”.

- Da jeg blev mor, øgede det helt klart mit fokus på frugt og grønt. Mine to drenge får meget frugt at spise, og jeg vil gerne være sikker på, at der ikke er pesticidrester i – så jeg forsøger at købe alt det økologiske frugt og grønt, jeg kan komme til. Ellers er mit princip, at maden skal være sund. Drejer det sig for eksempel om kød, så kommer det meget an på

”Jeg vælger så vidt muligt økologiske varer. Ø-mærket garanterer mig det reneste, jeg kan finde”.

- METTE FRISK

udvalget, om jeg vælger det økologiske. Jeg er ikke hellig: Tilgængelighed kommer over alt andet. Jeg er ikke så loyal over for Ø-mærket, at jeg går i en anden butik, hvis der ikke lige er økologisk oksekød på køl. Det må være det muliges kunst, forklarer Mette Frisk.

MED METTE FRISK PÅ INDKØB

HVORFOR ER ØKO-VARER RENERE? • Økologiske fødevarer må slet ikke indeholde rester af sprøjtegifte eller anden kunstig kemi.

• I økologiske varer er det kun tilladt at bruge 49 E-numre. Til fremstilling af konventionelle fødevarer må der bruges 379. Du finder for eksempel ingen kunstige farvestoffer eller sødemidler i en økologisk fødevare.

• Økologiske varer er også med til at sikre rent grundvand. I 1999-2009 blev der fundet rester af 25 forskellige sprøjtegifte i vores grundvand.

• Dyrene i en økologisk produktion får meget mindre medicin end i en konventionel. Fx får grise cirka ti gange mere antibiotika i de konventionelle besætninger end hos økologerne.

• Afgrøder og dyrefoder fra øko-produktioner må ikke dyrkes ved hjælp af gensplejsede organismer.

Som vært på Madmagasinet har hun været med til at modtage en pris for sit arbejde. I 2013 fik hun og resten af holdet bag programmet Mad+Medier-prisen for ”Bedste mad på film og tv”. Bag prisen står et netværk af over 800 madkommunikatører, og i motivationen bag prisen lød det blandt andet, at holdet bag programmet har givet fødevarejournalistikken en gevaldig saltvandsindsprøjtning: ”De to værter har samtidig gjort noget, der er for sjældent for madjournalistikken; nemlig taget ud og set tingene med egne øjne, mærket tingene mellem hænderne, rørt i købesovsen, stået der, når hesten blev aflivet, og de er gået til deres emner med nysgerrige øjne og et smittende humør”.

SIMPELT FORSØG VISTE TREDOBLING AF HJERNEGIFT Mette Frisk er havnet tæt på sin redaktion i DR-byen, hvor hun stiller sine varer i et køkken. Senere på dagen vil de tage rejsen fra friske råvarer til færdig salat.

I programmerne bruger Mette Frisk i høj grad sig selv og sit ansigt, hvad enten hun

er på besøg blandt illegale tomatplukkere i Spanien eller landbefolkningen i Argentina, hvis gode helbred er truet af gmo-dyrkning.

Det med at bruge sig selv var i centrum i et program fra juni sidste år, hvor hun sammen med Christian Bitz lavede et lille, uvidenskabligt forsøg. I tre dage spiste de økologisk kost, i tre dage konventionel. Og efter hver periode fik de målt indholdet af pesticidrester i blodet.

Selv om de begge fik konstateret pesticidrester i perioden med øko-kost, så var konklusionen fra miljøprofessor Philip Grandjean i udsendelsen, at det batter noget at spise økologisk. For eksempel steg indholdet af rester af sprøjtegiften chlorpyrifos fra 1,4 til 4,8 mg/kg hos Mette Frisk, da hun gik fra økologisk til konventionel kost. Altså en stigning på 342 procent af et pesticid, flere eksperter i miljømedicin betegner som en ”hjernegift”.

VINK MED EN KEMISK VOGNSTANG I udsendelsen sagde Philip Grandjean, at en chlorpyrifos-koncentration på 4,8 mg/kg hos en gravid mor kan føre til skader på hjernen hos fostret. Miljøprofessoren anbefalede der-

for direkte gravide at holde sig til en øko-kost.

- Philip Grandjean er kendt som The Grand Old Man inden for miljømedicin, og jeg synes, at hans vurdering var meget klar. Det er nok kun fordi, at jeg ikke regner med at føde flere børn, at jeg ikke er mere alarmeret, men målingerne var da et vink med en vognstang.

Jeg var mest overrasket over omfanget, og at pesticiderne slog så tydeligt ud på alt, hvad vi søgte efter, siger Mette Frisk.

I udsendelsen satte miljøprofessor Philip Grandjean også spørgsmål ved, om grænseværdierne for sprøjtegifte som chlorpyrifos, som de danske myndigheder for eksempel ofte finder rester af i bananer samt alle typer af citrusfrugter, er lave nok.

Den ekspertvurdering gjorde og gør indtryk på Mette Frisk - og har endnu engang fyret op under hendes journalistiske undrings-motor: - Der er en stående diskussion om kemi i alle afskygninger i vores dagligdag, og da navnlig den kemi, vi putter i munden. Når det kommer til de grænseværdier i fødevarer, som vores myndigheder fastsætter: Er vores viden god nok, og tør vi stole på det, vi ved?

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

9

DA ØKOLOGIEN FIK STATENS STEMPEL En ko på græs midt i København var blikfang, da danskerne for 25 år siden skulle lære det røde Ø-mærke at kende. Mange af de økologiske pionerer var dog til en begyndelse kritiske over lanceringen af det statslige mærke.

TEKST: Per Henrik Hansen og Peter Nordholm Andersen

Forundrede københavnere spærrede øjnene op, da der 14. juni 1990 pludselig stod en ko på en lille, velfriseret græsplæne ved den fornemme restaurant Søpavillonen. Cyklister, biler, busser, knallerter og lastvogne brølede forbi på den stærkt trafikerede Gyldenløvesgade, mens koen gumlede på sit græs – en eksotisk kontrast til hverdagens maskine.

Koen var en appetitvækker til et pressemøde. Økologiske og biodynamiske landmænd var i storbyen for at fortælle om et nyt statsligt mærke, som garanterede for, at deres varer var produceret med store hensyn til miljø og dyrevelfærd og uden brug af sprøjtegift. Kort sagt: Ø-mærket blev præsenteret for hovedstadens journalister – og dermed for danskerne.

Det røde Ø med kongekronen var nu allerede nogle måneder gammelt, da pressemødet blev holdt. Lige før julen 1989 blev mærket i al diskretion officielt introduceret i en publikation fra Landbrugsministeriet - i dag identisk med Fødevareministeriet.

MEGET FÅ KENDTE MÆRKET I januar 1990 – mens ekkoet af en knust mur mellem øst og vest stadig rungede ud over Europa – kom mærket for første gang på tryk.

Nærmere bestemt i avisen Økologisk Jordbrug,

10

ØKOLOGISK / VINTER 2015

udgivet af landsforeningen med samme navn.

Men kun en mikroskopisk del af danskerne opdagede det røde Ø i månederne efter. Og endnu færre vidste, hvad mærket stod for.

Ganske vist var øko-varer gennem nogle år blevet solgt i en del butikker, udstyret med et privat mærke fra Landsforeningen Økologisk Jordbrug eller biodynamikernes Demetermærke. Men kun små kredse af kunder i helsekostbutikker, kollektivister og andre med en passion for miljø, natur og sund mad havde et konkret kendskab til økologiske fødevarer.

WANTED: GIFTFRIT LANDBRUG Alligevel var der en voksende opfattelse af, at det var gået for vidt med forurening af vandmiljøet, rester af sprøjtemidler i grundvandet og tvivlsomme fødevarer spækket med farvestoffer og konserveringsmidler.

Debatten om landbruget og den lige lovligt kemiske produktion af fødevarer var også trængt ind på Christiansborg. Og det i en grad, så et næsten enigt Folketing i maj 1987 kunne vedtage verdens første lov om økologisk produktion som et konkret resultat af en aktiv miljøpolitik. På nær Fremskridtspartiet stemte alle partier for loven, som udstak rammerne for øko-produktionen og kontrollen med den.

RØDGLØDENDE DEBAT OM MÆRKET I januar 1990 var alt klart til at præsentere det nye mærke og principperne bag det. Hvis altså de økologiske landmænd ville det.

- Mærket blev ikke mødt med den voldsomme begejstring hos alle økologiske og biodynamiske landmænd. Nogle så det som en utidig indblanding, at økologer og biodynamikere skulle kontrolleres af staten. Samtidig var statsreglerne for økologi ’slappere’ end foreningsreglerne i Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) og det biodynamiske Demeter-forbund, husker Henrik Platz, som i perioden 1990-93 var projektleder i en informationskampagne for det nye mærke.

En anden central figur dengang var Poul Henrik Hedeboe, i dag bestyrelsesformand for driften af Svanholms økologiske landbrug. For den økologiske pionér var det røde Ø-mærkes fødsel ”en milepæl for økologiens udvikling”: - Bagved lå et massivt græsrodsarbejde med drømme og visioner for økologiens udvikling, og det var ikke alle, der brød sig om milepælen, skriver Poul Henrik Hedeboe i januar i Økologi & Erhverv (tidligere Økologisk Jordbrug).

I kronikken opridser han 1990’ernes debat for og mod Ø-mærket, der mindede om holdningerne for og mod at samarbejde

EPOKE 1: 1990-1993

Økologiske varer får deres første hyldeforkanter og butiksskilte med Ø-mærket i 1991 - en synlighed, som branchens aktører, økologiske foreninger og virksomheder lige siden har knoklet for at fastholde og udbygge i detailhandlen. Naturmælk startede sammen med Thise salget af økologisk mælk allerede i 1988.

med detailhandlen - dengang en anden stor debat. Argumenterne mod: Ø-mærket ville føre til stordrift, dårlige kompromisser og en gentagelse af landbrugets forfejlede udvikling.

Argumenterne for: Det var et unikt tilbud, som økologerne ikke kunne sige nej til, hvis de ville nå mange forbrugere, så Danmark virkelig kunne blive økologisk. Visionen, som var, og er, det helt store mål for de allerfleste økologer.

- Jeg så det som en stor og nødvendig sejr for økologien, at Staten kom på banen. Økologerne mistede noget direkte indflydelse på regelsættet, men fik et kæmpe skub fremad i almindelig anerkendelse og udbredelse af økologien, skriver Poul Henrik Hedeboe, der var med til at stifte LØJ i 1981.

PRISFALD GAV MERE SALG Snart kom der dog nok opbakning til Ø-mærket til, at fem foreninger for økologer, biodynamikere og det generelle landbrug gik sammen om den kampagne, som Henrik Platz og tre andre blev ansat til at gennemføre.

Et af højdepunkterne i kampagnen var pressemødet på Søpavillonen i juni 1990. Journalister fra 14 aviser, fagblade og selv TV Avisen kiggede på den enlige ko og fik en masse information om det nye Ø-mærke, pricipperne

bag det og sågar en flaske øko-champagne.

Men der var stadig langt mellem de økologiske varer. Og selv blandt de få, der var på hylderne, havde de fleste i 1990 fortsat kun foreningen LØJ’s mærke eller biodynamikernes Demeter-mærke. Og så længe det røde Ø var så usynligt, kendte næsten ingen det.

To måneder efter seancen på Søpavillonen viste en undersøgelse dog, at 23 procent af befolkningen nu kendte mærket. I dag kender omtrent 98 procent af danskerne mærket. Økologisalget var frem til juli 1993 under 0,5 procent af vores fødevareforbrug, men i den sidste uge af juli 1993 skete der noget.

SuperBrugsen skar op til 20 procent af priserne på øko-mælk og en del andre øko-varer.

Sidst på ugen var mælkesalget tredoblet.

Hurtigt fulgte andre butikskæder efter med prissænkninger og øget markedsføring, og omkring årtusindskiftet nærmede øko-salget sig tre procent af markedet. Hånd i hånd med en oplysningsindsats og et massivt pressearbejde fra de økologiske organisationer for at fylde mere viden på danskerne om, hvad forskellen på konventionelle og økologiske produkter er.

En bevægelse var sat i gang, et statsmærke lanceret, og flere og flere hjerter blev vundet for de principper, det røde Ø garanterer.

TRE ANDRE MILEPÆLE 1982 LØJ indgår en aftale med FDB (i dag Coop) om salg af bl.a. økologiske gulerødder, kartofler og løg. Samme år etableres Den Økologiske Jordbrugsskole - verdens første af sin slags.

1994 Atrazin findes i drikkevandet i en jysk landsby i en mængde 13 gange over grænseværdien. Fundet intensiverer debatten om det konventionelle landbrugs metoder. Året efter - efter pres fra økologerne - formulerer den socialdemokratisk ledede regering Aktionsplan 1, der skal udvikle økoproduktion, -forbrug og -forskning.

1996 LØJ er vært for den internationale økologi-organisation IFOAM’s 11. generalforsamling og for den første økologiske verdensudstilling.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

11

For mig er gulerodssuppe en typisk 1990’er ret. Folk i alle aldre kan lide gulerodssuppe, og den bløde, cremede suppe var et naturligt indslag på mange aftensborde. Smagen er mild og rund, og i denne udgave har den en note af appelsin, der gør den frisk og lækker. Jeg har også valgt at give selve suppen lidt modspil i form af både dryp og drys: Den får selskab af kølende creme fraiche, lidt bid fra den hakkede porre samt lidt sprødhed og knas fra de ristede græskarkerner.

- ANNE HJERNØE - kvinden bag suppen a la 1990’erne.

Gulerodssuppe MED RISTEDE GRÆSKARKERNER SUPPE 1 kg gulerødder 1 stort løg 1 spsk. smør En slat koldpresset jomfruolivenolie 1,2 l grønsagsbouillon Saft og fintrevet skal fra 1 appelsin Flagesalt og friskkværnet sort peber 1½ dl piskefløde TOPPING 1½ dl græskarkerner 2 dl creme fraiche 1 dl finthakket, bredbladet persille 1 finthakket porre Skræl gulerødderne, og pil løget. Riv gulerødderne groft, og hak løget.

Kom smør og lidt olie i en stor gryde, og steg løgene til de er glasklare i konsistensen. Tilsæt den revne gulerod, og steg det til det begynder at blive blødt i konsistensen. Hæld grønsagsbouillonen på, og lad det koge under låg i 25 minutter. Blend derefter suppen, til den er ensartet og cremet i konsistensen, smag den til med appelsinskal og saft, samt salt og peber.

Stil suppen tilbage på blusset, kom piskefløden i, og lad suppen koge op.

Rist græskarkernerne i en slat olie med lidt salt, indtil de begynder at tage farve og ”poppe” højlydt. Kom dem i en skål, og lad dem køle lidt af.

Hak persillen, og kom den i en skål sammen med finthakket porre.

Foto: Lykke Rump

Servér suppen med en klat kold creme fraiche, ristede græskarkerner og krydderurteblandingen af persille og porre.

FORRET // ANNE HJERNØE FORTOLKER 1990’ERNE

OM ANNE HJERNØE Du er måske stødt på Anne Hjernøe i programmer som AnneMad og Frilandshaven på DR2. Ud over sin tv-karriere er Anne Hjernøe en aktiv skribent og kogebogsforfatter, der står bag kogebogstitler som ”Politikens grønne kogebog”, ”Annes spisekammer det selvforsynende køkken” samt ”Sunde salater”.

DA ØKOLOGIEN BLEV FOLKEKÆR Danskernes glæde for økologien vokser i midten af 1990’erne, og fra omkring 2005 er den for alvor marcheret ind i supermarkeder og discountbutikker. Men det sker ikke af sig selv. Ifølge Økologisk Landsforenings direktør skyldes det ”kamp, kamp og kamp”. Og at tusindvis af aktører vil økologien på samme tid.

TEKST: Per Henrik Hansen og Peter Nordholm Andersen

Allerede inden det røde Ø dukkede op i 1990, var der så småt sivet økologiske varer som gulerødder og løg ud i dagligvarehandelen.

Vi spoler lige tiden tilbage til en episode på Svanholm Gods i Hornsherred i 1980. Godset var to år forinden blevet købt af en gruppe bestående af 85 voksne – især unge – og 56 børn. De havde indrettet sig som storkollektiv med fælles økonomi, og sammen var de begyndt at dyrke jorden økologisk.

Et godt eksempel på økologiens barndom, hvor idealister fra storbyen tog på landet for at dyrke et alternativt, grønnere landbrug.

På et møde på godset var der nedsat en nordsjællandsk baseret studiegruppe, som skulle danne grundlaget for en fremtidig økologisk forening. Der var også inviteret folk fra FDB (nu Coop): Mon Brugs-butikkerne ville aftage de grøntsager, som blev dyrket af kollektivisterne og andre sjællandske økologer?

ATTACHÉ-MAPPER I SPEJLSALEN To medarbejdere fra FDB troppede op på Svanholm for at tale om tingene. Hjemmesiden ecoweb.dk beskriver mødet mellem de to forskellige kulturer, der nu udspandt sig: ”To mænd i pænt jakkesæt og med attachémapper går op mod den smukke hovedbyg-

14

ØKOLOGISK / VINTER 2015

ning. De er blevet inviteret til et forretningsmøde i godsets spejlsal. Da døren åbnes, og de to mænd træder ind i det store rum, bliver de slået af forbavselse. Deres modparter ved mødet sidder spredt rundt på gulvet.

Spejlsalen rummer ikke én eneste stol. De to mænd bliver lidt forvirrede. Nogen rejser sig fra gulvet og går ud og henter to stole og et bord. Mændene sætter sig og lægger deres forretningspapirer på bordet. Som to dommere sidder de bag bordet og skuer ud over spejlsalens gulv og ned på deres forhandlingspartnere, ... klædt i meget uensartede gevandter”.

BETÆNKELIGE ØKOLOGER Mændene i pæne jakkesæt konkluderede i første omgang, at økologerne ikke var professionelle nok til at samarbejde med dem. Men ifølge Poul Henrik Hedeboe fortsatte forhandlingerne med FDB. Han har siden kollektivets opstart været aktiv i landbruget, og er stadig bestyrelsesformand for driften på Svanholm.

I en kronik i Økologi & Erhverv fra januar i år skriver Poul Henrik Hedeboe, at mødet på Svanholm i 1980 førte til, at Landsforeningen Økologisk Jordbrug blev dannet i 1981. ”Efter dannelsen af LØJ i 1981 henvendte FDB sig til den nye forening og en række

gårde, som markedsførte alternative, miljørigtige produkter … FDB besluttede efterfølgende at begynde at sælge økologi. Betingelserne blev, at afsætning til FDB skulle ske gennem medlemskab af LØJ”.

Men i LØJ’s idealistiske bestyrelse var der efterfølgende et flertal mod samarbejdet, da man frygtede, at samarbejdet med supermarkederne ville føre til stordrift. Samarbejdet blev dog alligevel etableret via en FDB-avlergruppe, som så refererede til LØJ. ØKOLOGIEN GIK DISCOUNT I 1982 blev en række sjællandske Brugs’er de første danske supermarkeder, som solgte økologiske kartofler, løg og gulerødder.

Trods lejlighedsvise problemer med kvalitet og leveringssikkerhed, kom der den næste halve snes år flere øko-varegrupper på hylderne.

Varerne havde først LØJ’s private kontrolmærke, men fra 1990 overtog Ø-mærket gradvist.

Fra midten af 1990’erne tog udviklingen fart. Det første boom kom i 1993, da SuperBrugs-kæden førte an i prissænkninger.

Det næste, da discount-kæden Netto så småt begyndte at markedsføre øko-varer.

Mads Krage, daværende direktør for Nettokæden, husker, at øko-gulerødder fra Lamme-

EPOKE 2: 1993-2009

Tv.: Svanholm Gods ca. 1980. Alle, også dem med fast arbejde uden for storkollektivet, måtte hjem og luge efter arbejde. ”Sådan er det heldigvis ikke mere”, skriver en nutidig beboer. Th.: I kløvermarken, ca. 1979: Poul Henrik Hedeboe og Bo Læssøe, et par af pionerne bag Svanholms landbrug, der i dag har udviklet sig til en top-professionel virksomhed.

TRE ANDRE MILEPÆLE 1999 I februar lancerer SR-regeringen Aktionsplan II, og fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) kickstarter en infokampagne for Ø-mærket og sætter øget fokus på øko-eksporten.

1999 4. oktober indvies Økologiens Hus i Århus – et fælles domicil for en række økologiske og biodynamiske foreninger. Senere opstår så Økologisk Landsforening (ØL) ved en fusion af LØJ, Økologisk Landscenter og seks økologiske brancheforeninger.

2004 Efter heftig lobbyisme af ØL, og andre grønne organisationer, vedtager Folketinget Vandmiljøplan III. Med planen følger den hidtil største bevilling til økologisk forskning – 200 millioner kr. Begrundelse: økologi er godt for natur, miljø og dyrevelfærd.

fjorden blev den første Ø-mærkede fødevare i Netto-butikkerne. Eksperimentet vakte spænding hos Nettos folk.

- Vi var lidt nervøse for, hvordan det skulle gå, for prisen var næsten dobbelt så høj som for vores andre gulerødder. Men snart solgte vi lige så mange økologiske gulerødder som konventionelle, og det gav os blod på tanden til at gå videre med andre varegrupper, fortæller Mads Krage.

I 1997 tog Netto det dristige skridt at udsende en tilbudsavis kun med øko-varer.

- Vi havde en masse spotvarer (varer som kun er på hylderne i kort tid) med i den avis, og de blev virkelig solgt. Det gjaldt også økologiske varer i det faste sortiment, og det banede vejen for nye slags økologiske varer.

I dag har Netto den største andel af det samlede øko-salg. I 2013 røg 16,8 procent af al øko-salget i de Netto-gule kurve. ØKOLOGIENS VÆRDI ER EN KAMP Indtoget i Netto og efterhånden alle andre dagligvarekæder fik økologiens andel af det danske marked for fødevarer til at vokse år for år. I år 2000 rundede øko-andelen tre procent af fødevaresalget i detailhandlen.

Ifølge Paul Holmbeck, direktør i Økologisk

Landsforening, er det langtfra en udvikling, der bare er sket af sig selv.

- Den enorme værdi, Ø-mærket gradvist har fået som brand, er skabt af de tusindvis af mennesker, der har proppet det med deres energi, engagement, mod og ikke mindst klare værdier for naturen, for miljøet, for kvalitet og nydelse, og for at dyrene skulle have et godt liv. Det netværk, der er skabt i Danmark mellem Økologisk Landsforening, politikere, landmænd og virksomheder er helt unikt: Jeg skal for eksempel snart tale i det britiske parlament om styrken i det. Sådan et mærke, en bevægelse og et samarbejde bliver kun skabt med kamp, kamp og kamp. Igen og igen, siger Paul Holmbeck og slår i bordet, hver gang han siger ”kamp” og ”igen”.

LOBBYISME MED HØJ PULS Paul Holmbeck blev ansat som politisk medarbejder i 1995 som den første i et samarbejde mellem LØJ og de biodynamiske/økologiske mælkeproducenter. Med egne ord er han i dag en af de direktører hos Danmarks grønne organisationer, der bruger mest tid på lobbyisme.

Og lobbyisme var der hårdt brug for, da han i 1996 bogstavligt talt løb rundt i EU-systemet for at sikre et forbud mod gmo – et konkret VINTER 2015 / ØKOLOGISK

15

SVANHOLMS LANDBRUG HAR FLYTTET SIG FRA PIONÉRÅND TIL PROFESSIONALISME. FRA GODSETS MALKESTALD FLYDER RÅVARER TIL HANSENS FLØDEIS, OG PÅ MARKERNE ER HØSTEN NØJE TIMET MED AFSÆTNINGEN.

eksempel på kampen for at fastholde værdierne i økologien og Ø-mærket.

- Det var i en tid, hvor gmo virkelig var på global fremmarch. For gen-tek-industrien ville det have været en fantastisk miljøanprisning, hvis gmo kunne blive tilladt i økologien og andre produktionssystemer i EU. Jeg løb nærmest om kap på gangene i EU-Parlamentet med folkene fra Syngenta og gen-tek-industrien for at få politikernes opbakning. Og det lykkedes – med en enkelt stemmes flertal, så vidt jeg husker. Totalforbuddet sikrede også, at andre fødevarer er gmo-fri, og det er jeg stolt af, siger Paul Holmbeck.

NETVÆRK = DANSK ØKO-SUCCES Yonathan Schvartzman er enig med Paul Holmbeck i, at successen for dansk økologi hænger tæt sammen med det unikke netværk, der er skabt mellem Økologisk Landsforening, virksomheder og detailhandel. Læg dertiløkobevægelsens evne til at samarbejde med politikerne om en aktiv landbrugspolitik. I 2012 skrev Yonathan Schvartzman en ph.d.-afhandling på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet om udviklingen af de økologiske markeder i Danmark og Sverige. I Danmark er den øko-andelen i dag ca. dobbelt så høj som i vores naboland, og ifølge Yonathan Schvartzskyldes det blandt andet, at det er lykkedes Økologisk Landsforening at få statslige midler fra finansloven og landbrugets fonde ind i arbejdet til for eksempel at pleje kontakten mellem producenter og detailkæder.

16

ØKOLOGISK / VINTER 2015

- Den gode kontakt til Økologisk Landsforening og økologiske virksomheder har betydet meget for detailhandlens engagement. Desuden er en økologisk satsning blevet billigere for kæderne, for de behøver ikke ansætte egne medarbejdere med særlig viden om området, vurderer Yonathan Schvartzman.

KAN SAMARBEJDE MED ALLE KÆDER Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening bruger Netto som et eksempel på, hvordan foreningen også har haft held til at skabe øget øko-konkurrence mellem kæderne.

- Omkring 2004 havde Netto en del økologiske varer, men det virkelige gennembrud for discount-økologien kom, da vores markedsafdeling kom med forslag til en bredere strategi og en serie af kampagner. Netto købte det hele. Og det sendte chokbølger gennem Coop, der ellers havde været førende på økologien.

Det gjorde også, at alle andre discountkæder efterhånden fik større økologiske sortimenter, siger Paul Holmbeck, som erkender, at det var en kontroversiel strategi, men det vindende argument var at være, hvor markedet er.

- Netop kontakten til discountkæderne var med til at redde os, da finanskrisen kom, pointerer Paul Holmbeck.

Thomas Roland er afdelingschef i Coops Ansvarlighedsafdeling. Han mener, at Økologisk Landsforening igennem årene har været stærk til den professionelle dialog med alle de skarpt konkurrende detailkæder.

- Mange ngo’er har det svært ved den

balance og kan nemt komme til at spille den ene kæde ud mod den anden. Men Markedsafdelingens folk er professionelle og gode til at lave opsøgende arbejde – uden at være anmassende, siger Thomas Roland.

SVANHOLM I DAG: STRØMLINET ØKOLOGI Der lyder stadig kritik af den økonomiske kurs i økologiens bagland. Fx fra Karsten Kjærgaard, medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening (ØL). Han mener, at branchen er splittet mellem dem, der masseproducerer øko-varer til de store butikskæder, og økologer som ham selv, der laver en håndværksproduktion.

Argumenter, der minder om dem for og mod Ø-mærket, da det blev lanceret i 1990.

Dog er Karsten Kjergaards holdning i mindretal i ØL, og ser du alene på salgsstatistikkerne, er økologien en rødglødende succes.

Nu, 35 år efter mødet i spejlsalen på Svanholm, er øko-andelen i detailhandlen tæt på otte procent. Verdens højeste andel.

Svanholms landbrug drives stadig efter de økologiske principper, men i en langt mere strømlinet form. I dag forlader råvarer i form af mælk til Hansens Flødeis samt grøntsager til bl.a. Københavns Fødevarefællesskab godsets marker og bygninger i en nøje planlagt strøm.

Ifølge Paul Holmbeck er Svanholm ”en fantastisk god case” på økologiens udvikling.

- Den økologiske bevægelse har flyttet sig fra græsrødder til professionalisme – men vi glemmer ikke ånden, ildsjælene, og hvor vi kommer fra.

Fordi økologi smager af mere I SuperBrugsen startede vi allerede i slutningen af 1980’erne med at sælge økologiske varer, og lige siden har vores mål været at gøre økologi til hvermandseje.

Simpelthen fordi du skal vide, hvad du putter i munden, og fordi produktionen af økologiske varer bidrager til et mere bæredygtigt samfund. Vi arbejder selvfølgelig videre på at gøre det nemmere, billigere og bedre, både at købe

og dyrke økologiske varer, for det er til gavn for os alle sammen, og sådan fungerer fællesskab. For SuperBrugsen handler fællesskab også om at værne om det nære, og derfor har du måske lagt mærke til, at der er kommet mere økologi på hylderne fra dit lokalområde. Det håber vi, du synes både er sjovt og en vigtig sag, der giver en rigtig god smag i munden.

Foto: Lykke Rump

HOVEDRET // ANNE HJERNØE FORTOLKER 00’ERNE

Frikadeller

BAGTE PORRER OG NORDISK GRØNKÅLSSALAT

TIL CA. 16 FRIKADELLER 400 g hakket kalv og flæsk 1 stor tsk. flagesalt Lidt friskkværnet sort peber 1 stort æg 2 spsk. groft mel 1½ dl mælk 1 stort revet løg 1 lille tsk. stødt allehånde 2 dl revet hvidkål Først laver du frikadellefarsen. Rør kødet godt sammen med salt og peber. Tilsæt derefter æg, mel og mælk, og rør det hele godt sammen. Riv løget, og tilsæt det sammen med stødt allehånde og revet hvidkål. Rør nu farsen rigtig godt igennem, dæk den til, og stil den på køl, mens du går i gang med at tilberede grøntsagerne.

GRØNKÅLSSALAT MED ÆBLER OG TRANEBÆR 300-400 g grønkål 2 røde, danske æbler 2 skalotteløg 1 dl soltørrede tranebær DRESSING 6 spsk. koldpresset jomfruolivenolie 2-3 spsk. æbleeddike 1-2 tsk. flydende honning Flagesalt og friskkværnet sort peber

Skyl grønkålen godt, slyng den tør, snit den helt fint og fordel den på et flot fad. Skær æblerne i tynde både, og bland den med grønkålen. Hak skalotteløget helt fint. Ryst eller pisk alle ingredienserne til dressingen sammen.

Vend dressingen i grønkålen, og drys salaten med hakkede skalotteløg og soltørrede tranebær.

BAGTE PORRER TOPPET MED VALNØDDER OG PERSILLE 4 porrer Koldpresset jomfruolivenolie Flagesalt og friskkværnet sort peber 1 stort løg 2 dl grofthakkede valnøddekerner 1 dl hakket, bredbladet persille Revet skal fra 1 citron Skær bunden af porrerne, det yderste af toppen og det yderste blad. Skær porrerne i tre stykker, og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad, vend dem med lidt olivenolie og lidt salt. Hak løget fint, og bland det grundigt med grofthakkede valnøddekerner, hakket persille, citronskal salt og peber. Drys med lidt friskkværnet sort peber. Kom blandingen over porrerne, og læg et stykke bagepapir over. Stil fadet i ovnen i 20-25 minutter ved 200 grader.

Tjek om porrerne er bløde, fjern det øverste bagepapir, og grill porrerne i ovnen i to minutter, før de serveres.

Frikadeller er og har været en standardret i mange hjem i rigtig mange år, men når man så kombinerer den med de bagte porrer, så får det mig til at tænke på 00’erne. Det samme gør de soltørrede tranebær i salaten, måske fordi det var dengang, jeg selv begyndte at bruge dem for alvor.

- ANNE HJERNØE om hovedretten med en duft af 00’erne.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

19

DA ØKOLOGIEN TRODSEDE KRISEN Finanskrisen tvang økonomien i knæ over det meste af verden, men alligevel købte danskerne flere og flere økologiske varer. Danmark har nu verdens højeste økologiske markedsandel. Medvinden er blandt andet skabt af events som Økodag, hvor køerne løber på græs.

TEKST: Per Henrik Hansen

15. september 2008 ramte et økonomisk jordskælv det meste af verden. Den dag gik en af USA’s største banker, Lehmann Brothers, konkurs med et brag, der sendte rystelser ud over såvel finansmarkeder som almindelige menneskers private økonomi kloden rundt.

Mange spåede, at nu var det slut med den brusende fremgang for økologiske varer, man havde set de foregående år. Mens salget i 2005 var på 3,5 procent, var det i 2009 fordoblet til syv procent af den samlede omsætning i dagligvarehandlen. Men når krisen strammede, ville folk ikke betale det ekstra, som produkter med et rødt Ø koster i forhold til andre varer, lød ræsonnementet.

Men pessimisterne tog fejl. Stigningen i forbruget fortsatte. Ganske vist blev kurven over salget mindre stejl, men opad er det fortsat gået. De nyeste tal, som er for 2013, viser, at økologien nu nærmer sig otte procent af detailsalget af fødevarer. Verdens højeste andel.

SPISEMÆRKE TIL STORE KØKKENER Sideløbende med fremgangen i detailhandlen har Økologisk Landsforening været med til at lave en nytænkning af Ø-mærket, så det også er synligt i køkkenerne i børnehaver, skoler, hospitaler, andre institutioner samt

20

ØKOLOGISK / VINTER 2015

offentlige og private kantiner. I 2009 blev det økologiske spisemærke introduceret, og det blev nu muligt for storkøkkener at skilte med deres indsats for økologien. Et mærke i enten bronze, sølv eller guld er det synlige bevis for, at mindst 30, 60 eller 90 procent af indkøbene er økologiske - målt i enten kroner eller vægt.

Efter regeringen i 2011 satte som mål, at mindst 60 procent af deres indkøb skal være økologiske i 2020, er der kommet fart på den økologiske omlægning i offentlige køkkener.

Sidst i 2014 var der uddelt 950 øko-spisemærker, og Økologisk Landsforenings foodserviceteam er i de sidste par år vokset, fordi det er lykkedes at skaffe statsmidler til arbejdet.

FLERE VIL VIDE, HVOR MADEN KOMMER FRA Forbrugereksperterne peger på, at flere fødevaretrends matcher økologien godt. Efter 00’ernes forbrugsfest vil flere have mad med mening: Danskerne vil lave mad fra bunden og vide, hvor den – og mælken – kommer fra.

En video på YouTube, optaget den solrige søndag 21. april 2013 på gården Ellinglund i Midtjylland, er derfor et godt eksempel på, hvordan økologien har klaret finanskrisen.

Et par tusinde gæster fra Silkeborg og andre byer i omegnen er mødt op for at se Elling-

TRE ANDRE MILEPÆLE 2005 Salget af øko-varer begynder igen at stige, efter det i årene 1999–2004 lå stabilt på lidt over tre procent af al fødevaresalg i detailhandlen.

2011 På 30-året for oprettelsen af Landsforeningen Økologisk Jordbrug har Økologisk Landsforening omkring 4600 medlemmer. Af dem er cirka 3500 forbrugere, 900 landmænd og endelig 200 virksomheds- eller interessemedlemmer.

2013 1780 km2 dansk landbrugsjord dyrkes økologisk. Det svarer til cirka syv procent af det danske landbrugsareal, eller et område lidt større end Lolland-Falster. Det er regeringens mål, ligesom den foregående regerings, at det økologiske areal skal være fordoblet i 2020.

EPOKE 3: 2009-2015

Kåde køer løber på græs på Økodag, en landsdækkende event, hvor de økologiske køer bliver lukket ud af staldene. Ifølge en ekspert i forbrugerrelationer er Økodag en af de mange aktiviteter, der styrker sympatien for økologien. For når forbrugerne vil have mad med høj kvalitet, så handler det også om høj dyrevelfærd.

lunds 230 økologiske malkekøer blive lukket ud på græs efter en lang vinter i stalden. Klip.

Vi vender tilbage til videoen senere i artiklen.

Ti år i træk har Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier arrangeret Økodag, hvor alle kan komme ud og se de økologiske køers livlige dans den første forårsdag på græs. Hvert år er der kommet flere og flere gæster på de nu ca. 70 gårde, der er med i det forårskåde arrangement. I 2014 var det rekordmange. Det er anslået, at 193.000 danskere i alle aldre var ude at opleve, at økologi, dyrevelfærd og livsglæde hører sammen.

Netop en græssende ko foran en restaurant i det indre København var trækplaster, da Ø-mærket blev lanceret i 1990. Siden er budskabet kun blevet endnu mere aktuelt, for færre og færre konventionelle køer kommer på græs. I dag lever omkring fem sjettedele af de konventionelle køer hele deres liv i stalden. Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck, understreger da også, at det er af meget stor værdi, når en øko-mælkeproducent vil bruge mange arbejdstimer og besvær på at vise sin besætning frem på den aktive måde.

- Hver gang en økolog står frem og viser sit hjerteblod, så får alle i branchen glæde af det. Økodag giver stor troværdighed til Ø-mærket.

DYREVELFÆRD ER ET KVALITETSSTEMPEL Ifølge professor Klaus G. Grunert er en event som Økodag en af de mange aktiviteter, der styrker den udbredte sympati for økologien. Økodag viser, at økologien kan levere på alle punkter, når forbrugerne vil have mad med kvalitet, og det er bl.a. også høj dyrevelfærd.

- Kvalitet i dag drejer sig ikke kun om madens smag, men også om sundhed, om den måde maden er fremstillet på, dyrevelfærd og autenticitet, siger Klaus G. Grunert fra forskningscentret MAPP ved Aarhus Universitet.

Her nærstuderer man forbrugerrelationer og udviklingen på fødevareområdet.

Ifølge Klaus G. Grunert opfatter mange forbrugere Ø-mærket som et kvalitetsmærke, selv om det faktisk kun er et kontrolmærke.

- Det er en udbredt holdning, at økologiske varer smager bedre, og også er bedre på alle de andre kvalitetsparametre. Det hænger sammen med, at folk forbinder økologisk produktion med de oprindelige måder at producere fødevarer på. Derimod er vi skeptiske over for en industriel og en alt for high-tech fødevareproduktion, siger Klaus G. Grunert og forklarer, at vores store tillid til Ø-mærket også er central for en fremtid, hvor økologien har gode odds for at vokse sig endnu større. Ikke mindst

fordi der stadig er bred politisk opbakning til at udvikle økologien: Selv om virkeligheden halter noget efter planen, så vil regeringen fordoble det økologiske areal inden år 2020, ligesom 60 procent af de offentlige indkøb ifølge regeringen også skal være økologiske.

KØERNE GÅR AMOK Klip. Tilbage til videoen på YouTube fra Ellinglund. Dannebrog vajer i flagstangen under forårshimlen, der er ild i grillen til de gode øko-pølser. Børn og voksne flokkes forventningsfulde langs et tyndt plastikbånd, som skal adskille folk og fæ, når køerne lige om lidt sprinter ud på græsmarken.

- Jeg tror, de går fuldstændig amok, når de kommer ud, siger en lille dreng med dirrende spænding i stemmen, som skulle han lige til at pakke en gave op.

- Vi vil se køer, vi vil se køer, begynder en gruppe store, kåde børn at råbe i kor.

Og så sker det. Klokken præcis 12. Scenen, som er blevet tv-mediernes darling, folder sig ud. Landmand Gert Glob Larsen og en af hans halvstore døtre i dynejakke trækker staldens skydeport til side, og ud hopper, springer, danser og løber køerne. Ud til det grønne græs, ud til det frie liv under den skarpe forårssol.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

21

DESSERT // ANNE HJERNØE FORTOLKER 2010’ERNE

Jeg har fået serveret kagen i Spanien, hvor de også kan finde på at prikke huller i og hælde appelsinsirup over den færdige kage. Det har jeg erstattet med noget så aktuelt og nordisk som skyr.

Den giver lidt syre til kagen, som klæder den godt.

Appelsinkage

- ANNE HJERNØE om dessertens kobling til 2010’erne.

MED SKYR OG REVET CHOKOLADE KAGE 250 g smør 150 g mandler til mandelmel 100 g hvedemel 250 g flormelis Fintreven skal og saft fra 2 appelsiner 6 æggehvider Du kan købe mandelmel, men det er bedre at lave din egen. Den færdige mandelmel er som regel affedtet, og det vil give en ret tør kage.

Foto: Lykke Rump

Giv mandlerne et opkog i to minutter, overhæld dem med koldt vand, og smut dem med det samme. Mal så mandlerne til fint mel i fx en foodprocessor. Smelt derefter smørret i en gryde for svag varme. Mandelmelet blandes med hvedemel, flormelis og appelsinskal.

22

ØKOLOGISK / VINTER 2015

Tilsæt derefter det smeltede smør langsomt, mens du pisker grundigt med håndmikseren. Tilsæt så appelsinsaften samt æggehviderne, en ad gangen, mens du stadig pisker grundigt. Når dejen er luftig og ensartet, så kom den i en almindelig bageform, der er beklædt med smurt bagepapir. Bag i ca. 25 min. ved 200 grader.

SKYR MED FLØDE OG CHOKOLADE 2 dl skyr 2 dl piskefløde 100 g mørk chokolade Pisk fløden, til den er cremet og tyk, og rør den sammen med skyren. Den revne chokolade kan du enten røre i skyren eller servere som drys ved siden af kagen.

WANTED!

ØKOLOGISK M

ÆLK

Thise Mejeri man gler mælk , så hv is du - eller en land mand du kender mangler et mejer i med høje ambitio ner og kompromisløse økologiske produk ter kan vi måske brug e hinanden.

RING TIL 97 57 80 01 MAIL TIL info@thise.dk

Prærien kalder ...

SOM MAN RÅBER PÅ PRÆRIEN - FÅR MAN SVAR For et år siden blev Thise Mejeri konfronteret med udsigten til mælkemangel. Det skete på et tidspunkt, da der for alvor var fremgang i salget af Thise-produkterne herhjemme og i udlandet.

På den baggrund blev ”Wanted-Kampagnen” sømmet op i annoncer og på mælkekartoner i 2014. Thise havde behov for flere landmænd og mere mælk.

Efterlysningen virkede efter hensigten, og indtil videre er 5 ekstra økologiske cowboys blevet optaget som andelshavere i 2015 - og noget tyder på, at flere er på vej.

Cowboys af hjertet

Det er godt for Thise Mejeri, og det er ikke mindst godt for økologiens fortsatte udvikling i Danmark, for det er jo netop i år, at vi fejrer Ø-mærkets 25 års jubilæum.

Jubi yeah yeah til Ø-mærket og til økologien i Danmark

Skrivebordsdebut i 1989 I december 1989 dukkede Ø-mærket for første gang op i officielle papirer.

Det var i ”Vejledning om produktion, mærkning, import mv. af økologiske levnedsmidler” fra Landbrugsministeriet. Året efter blev mærket brugt som klistermærker på de første økologiske varer i detailhandlen.

MÆRKET SIGNALERER DEN ÆGTE VARE 98 procent af danskerne kender Ø-mærket. Men hvad er det egentligt ved selve logoet, der gør, at vi genkender øko-varerne? Vi har spurgt to eksperter, der begge advarer mod at ændre på logoets simple design, fordi det er så iøjnefaldende ude i butikkerne.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

Ø-mærket ligner intet andet, du støder på, når du bevæger dig ind i et dansk supermarked. Faktisk ligner designet noget fra en svunden tid.

Men det er også derfor, at det virker så godt.

Det mener Rikke Nalepa Olesen, der er senior brandstrateg hos Kontrapunkt - en virksomhed, der designer brands og bl.a. har udviklet visuelle identiteter for Carlsberg og Arlas Unika-osteprojekt.

- Set med nutidens briller på, så er mærket ærlig talt ikke lækkert.

Som logo er det faktisk klodset og lidt grimt. Men læser du økologiens historie, så er det en fortælling om nogle hippier, der ville ændre fødevareindustrien. Så mærket bærer en oprigtig fortælling. I al sin skævhed repræsenterer Ø-mærket den gruppe af mennesker, der startede økologien op. Derfor gør det heller ikke noget, at logoet er klodset og langtfra strømlinet. Det signalerer den ægte vare, siger Rikke Nalepa Olesen.

ling om det økologiske landbrug. Her stødte han for allerførste gang på Ø-mærket. Den oplevelse har han ikke glemt - i hvert fald skal han ikke tænke sig om ret længe for at sætte præcise ord på logodesignet.

- Det er let genkendeligt på lang distance. Ingen andre ø’er ser sådan ud. De to spejlvendte halvdele er sådan lidt yin-yang og symboliserer, at der er balance i tingene. Selve Ø’et dannes af det hvide bånd, der virker som en slags ordensbånd, og kronen viser, at mærket har autori-

YING-YANG OG KRONEN I DUET Bruno Hansen er en af dem, der har historien under huden. Han er grafisk designer og er manden bag virksomheden Grafisk Form. Bruno Hansen har blandt andet tegnet logoet for fodtøjs-brandet ecco.

Flere folk i øko-branchen peger på ham som Ø-mærkets grafiske fader, men det vil han ikke tage æren for.

- Jeg husker det ikke præcist, men jeg har højst rentegnet lidt på Ø-mærkets baggrund. Min fornemmelse er, at Ø-mærket er opstået ved knopskydning mellem den økologiske bevægelse og myndighederne.

Omkring 1990 var Bruno Hansen ”dybt involveret” i Landbrugets Rådgivningscenter og stod for det grafiske arbejde til en vandreudstil-

BRUNO HANSEN - Grafisk designer

24

ØKOLOGISK / VINTER 2015

”Det er egentlig forkert at være konservativ, når man lever af at være grafisk designer.

Men ændrer man Ø-mærket, så risikerer den økologiske bevægelse at miste alt det, den har kæmpet for.”

tet fra øverste sted i Danmark. Det sidste er er også understreget ved at bruge farverne fra Danmarks flag, siger Bruno Hansen.

Han mener, at yin-yang-præget ved mærket stemmer rigtig godt overens med det, logoet skal symbolisere. Nemlig en produktion af fødevarer, hvor der er taget særlige hensyn fra jord til bord, og hvor landmanden arbejder med recirkulere næringsstofferne.

LOGODESIGN

TROVÆRDIGT KVALITETSSTEMPEL

AUTORITET FRA ØVERSTE STED I DANMARK

GODT PEJLEMÆRKE

FARVEN FRA DANMARKS FLAG

EN SLAGS ORDENSBÅND

DE TO HALVDELE ER SOM YIN-YANG

CIRKLEN ER TIDLØS OG UANFÆGTELIG Rikke Nalepa Olesen fra Kontrapunkt slår også på genkendeligheden som et af det røde mærkes helt store styrker.

- Kombinationen af øet og kronen er rigtig stærkt. At staten er repræsenteret i logoet via kronen er et super troværdigt kvalitetsstempel i en ellers svær jungle af mærker i daglighandlen. I den jungle er Ø’et en sikker vejviser, som er nem at navigere efter, vurderer brandstrategen.

Bruno Hansen ser det også som en meget klar styrke ved Ø-mærket, at det er et logo skabt af nogle helt basale geometriske former.

- Det kan ikke være enklere. Cirklen, som er den helt grundlæggende idé i logoet, står for mig som noget uanfægteligt. Du kan simpelhen ikke diskutere, at det er en cirkel. En cirkel kan kun se ud på én måde, og det gør formen tidløs. Og det giver Ø-mærket en styrke, at det udstråler den tidløshed, siger Bruno Hansen.

Ifølge den erfarne grafiske designer er de basale geometriske former generelt meget velegnede, når det kommer til at designe et logo. Derfor arbejdede han også med cirklen som den grundlæggende idé, da han tegnede eccos logo først i 1970’erne.

- Folk husker den slags enkle virkemidler. Grundformerne er lette at affotografere. Det er ligesom runde P-forbudsskilte. De er der bare, og det er ikke til diskussion, pointerer Bruno Hansen.

HOLD FAST I DESIGNET! Rikke Nalepa Olesen og Bruno Hansen advarer samstemmende og kraftigt mod at modernisere eller på anden måde relancere Ø-mærket.

- Du må for Guds skyld ikke ændre det! Det er så iøjnefaldende, og det har det, vi i min branche kalder en stærk stand out på hylden. Det vil sige, at det er et synligt og et utroligt godt pejlemærke for kunderne inde i supermarkedet, siger Rikke Nalepa Olesen.

Brandstrategen mener, at EU’s økologi-mærke til sammenligning slet ikke har den samme fortælling og gennembrudskraft.

- EU-logoet kunne repræsentere hvad som helst – og når danskerne tænker på EU, så forbinder de det måske også med fødevareskandaler, som for eksempel hindbær fra Polen, mens de generelt har en større tillid til det danske system og fødevarestandarder.

Bruno Hansen maner også til yderste forsigtighed med at modernisere eller pille ved Ø-mærkets design.

- Ecco har flere gange haft tiltag til fornyelse af logoet, men man er hele tiden gået tilbage til grundidéen i det logo, jeg oprindeligt lavede.

Ligesom med Ø-mærket ville det være dumt at ændre det, fordi det er så genkendeligt, understreger Bruno Hansen.

Han mener også, at en del af Ø-mærkets styrke er, at alle parter lige fra Fødevareministeriet over store supermarkedskæder til små gårdbutikker er enige om at bruge mærket, og Bruno Hansen konstaterer, at der i dag er ”et hav af mærker” på vores fødevarer. Faktisk over 60.

- Et nyt logo ville bare være ét nyt blandt mange andre. Og så mister mærket sin gennemslagskraft. Det er egentlig forkert at være konservativ, når man lever af at være grafisk designer – det giver ikke brød på bordet. Men ændrer man Ø-mærket, så risikerer den økologiske bevægelse at miste alt det, den har kæmpet for.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

25

Lokalt salg, nye ejer- og finiansieringsformer er vejen frem for unge, nyuddanede økologer. Det mener Kim Qvist, som konstaterer, at det stort set er umuligt for de unge at købe deres egen gürd i dag.

ADGANG

TIL JORD?

FREMTIDENS ØKOLOGER

Kim Qvist er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole og næstformand i Økologisk Landsforening. Han ved om nogen, hvor svært det er for elever og nyuddannede at få økologisk jord under fødderne. Her får du hans bud på, hvordan udfordringen kan løses.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

Hvad er koblingen mellem Ø-mærket og uddannelsen af økologer?

Der er en meget direkte sammenhæng. Ø-mærket er et klart signal om en særlig produktionsform, som kræver en særlig faglighed. Skal vi fortsat have høj vækst og en høj faglighed bag de økologiske produkter, så har vi brug for flere fagmænd.

Hvor nemt er det for en nyuddannet at købe sin egen gård?

Nullernes bobleøkonomi og kapitalspekulation har skruet jordpriserne grotesk højt op, så det er desværre rigtig svært at få adgang til jord. Lad os tage en ejendom på 100 hektar med 100 køer og 200 ungdyr: Jorden alene koster typisk 160.000 kr. pr. hektar, og ejendommens værdi er omkring 20 millioner kroner. De første 60 procent er dækket af realkreditlån, og selv når landmanden har fundet fem procent af værdien at skyde ind i ejendommen, så er renten på banklånet på syv millioner kroner på 10-11 procent. Det giver en årlig renteudgift på over 700.000 kroner alene på banklånet! Så er man altså i en risikofyldt zone fra dag et. Og nævn mig i det hele taget et ungt menneske, der kan spare en million op til indskuddet? Det er stort set umuligt.

Hvad er dit råd til de nyuddannede?

Hold fingrene væk fra den slags investeringer!

Og lad os i stedet få en debat om, hvordan de unge økologer ellers kan få adgang til jord.

Hvad er et godt bud på en alternativ vej?

At arbejde med specialproduktioner, som afsættes lokalt. Du kan godt leve af 14 hektar, hvis du satser på mange forskellige sorter af høj kvalitet. Selv om udviklingen går i en anden retning, så tror jeg på, at de små brug kan komme igen. Et eksempel er 30-årige Johannes på Samsø, der kan leve af få hektar økologisk jord. Philip Dam fra Troldgaarden, som også er med i bestyrelsen i Økologisk Landsforening, er ligeledes et godt billede på den vej. I Hamborg har de et såkaldt solewi, et forbrugerdrevet og -ejet landbrug på 60 hektar og med 16 malkekøer, som holder 16 mænd i job. Det viser mig: Ja da! Det kan lade

sig gøre! Men naturligvis er det svært. Fem år efter en tilfældig gruppe iværksættere er gået i gang, er der gennemsnitligt kun 40 procent af virksomhederne tilbage.

Hvordan passer det bud ind i tidens forbrug?

Der er klart en tendens til at ville noget fælles og at handle lokalt. Jeg ser det i de 17 fødevarefællesskaber, der er opstået i Danmark, som alle har fokus på at købe øko-råvarer direkte hos landmanden – for eksempel Philip Dam. Jeg kan se, at antallet af gårdhandler er fordoblet på to år. Og jeg ser en modenhed i detailhandlen til at indgå kontrakter helt lokalt med unge, nye landmænd. Fra skolen i Kalø sælger vi eksempelvis flere typer kål samt kød-produkter til SuperBest i Rønde.

Hvem er jeres elever, og hvad forventer de af økologien?

Vi har omkring 150 elever om året. På det seneste grundforløb er kun én ud af 53 fra den fædrene gård, over halvdelen er piger, og de fleste elever har en høj bevidsthed om natur og dyrevelfærd. Omkring 20 af eleverne på det nuværende grundforløb er også idealister, og de har en forventning om økologi fra den øverste hylde.

Kan I indfri elevernes forventninger?

Nej, vi skuffer dem! Ud af de 56 uger med teori får de kun to uger med økologi. Vi har en konventionel uddannelse, der bygger på de forkerte tendenser. De fleste elever bliver for eksempel stærkt provokerende over, at de skal bruge 39 lektioner på at få et sprøjtecertifikat.

Dem ville jeg hellere bruge på at undervise i alternative ejerformer eller lokal afsætning. Et andet grotesk eksempel er, at de praktiksteder, der kan godkendes, tager udgangspunkt i landbrugets størrelse. Typisk mindst 100 hektar, og eleverne er langtfra sikre på at komme i praktik hos en økolog. Hallo! (Kim Qvist klasker sig selv i panden). Det handler om læring.

En elev vil få langt større viden om økologien ved at komme i praktik på Stengården (mindre øko-ægproducent med gårdbutik og en vifte af afgrøder, red.) end at tilbringe tiden i 700 hektar konventionel hvedeørken.

Hvad kan du gøre som forstander?

Vi går lige til bristepunktet af bekendtgørelsen, lærerne forsøger at oversætte grundbøgerne til en økologisk tankegang, og så er vores demonstrationsareal økologisk. Derudover kan jeg kun opfordre regering og politikere til at handle. Hvis de virkelig mener, at vi skal have mere økologi, så er det et oplagt sted at tage fat. Lad os skabe bønder frem for folk, der er gode til at halekupere industrisvin.

Hvad angår praktikpladserne, så vil jeg gerne opfordre de ældre økologer til at tage flere unge ind, og så er der altså hårdt brug for at få økologer ind i Praktikpladsudvalget og Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser, som er fedtet ind i det konventionelle landbrug. Tyve elever på grundforløbet har ligefrem lavet et manifest mod de konventionelle fodaftryk.

Hvad er kernen i elevernes manifest?

Eleverne vil bombardere fællesudvalget og andre beslutningstagere med, at de vil have mere økologi ind i uddannelsen. Det er fedt at opleve deres engagement, og jeg er stolt af, at de vil løfte debatten sammen med mig.

Hvad gør Økologisk Landsforening?

Faktisk har de tyve elever meldt sig ind i foreningen, og jeg håber, at de blandt andet vil stille nogle forslag på generalforsamlingen i marts. Ud over at foreningen også prøver at påvirke politikerne, så foreslår bestyrelsen netop ”Næste generation af unge landmænd” som et af fem strategiske indsatsområder. Det kommer til afstemning på generalforsamlingen, og det ligger fint i forlængelse af det store projekt ”Det samfundsnyttige landbrug”, som Økologisk Landsforening arbejder med frem til 2016. Projektet skal blandt andet samle og udbrede erfaringer med alternative finansieringsformer for unge landmænd. Desuden er der også brug for et opgør med hele ideen i den finansielle sektor om, at landbrugsjord er ligeværdig. Økologisk jord bør værdisættes højere, fordi den er mere frugtbar. Så der sker rigtig meget i Økologisk Landsforening. Det er en rigtig stor opgave at skaffe bedre adgang til jorden for de unge og nyuddannede, men vi tager den gerne på os som forening.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

27

Ifølge Philip Dam har kødet fra hans økologiske, sortbrogede landracegrise en større smagsmæssig dybde end den almindelige lyserøde gris. Det hænger bl.a. sammen med, at de vokser langsommere, og af samme grund bliver kødet dog også dyrere.

28

ØKOLOGISK / VINTER 2015

BESØG PÅ TROLDGAARDEN

ØKOLOGI I ØJENHØJDE Økologen Philip Dam er jævnaldrende med Ø-mærket. Svend Erik Rasmussen er over tre gange så gammel og har været med fra før sprøjtegifte blev almindelige. De går begge nye veje med lokal afsætning og er glade for at møde kunderne ansigt til ansigt.

TEKST: Line Skouboe / FOTO: Hans-Christian Jacobsen

- Ditlev!

Philip Dam står med en frisk rødbedetop i hånden og kalder på Troldgaardens ene sortbrogede orne. Ditlev øffer rundt i en indhegning tæt på stuehuset. Ornen reagerer på invitationen og kommer trofast som en hund tungt galopperede for at guffe serveringen.

- Vi bruger rigtig meget tid på grisene, så de bliver virkelig tillidsfulde, forklarer 25-årige Philip Dam, som du måske kender fra tvprogrammet ”De Unge Landmænd”, der havde præmiere på DR i februar sidste år.

Scenen er et lille eksempel på den linje for dyrevelfærd, den unge økolog på Troldgaarden med glæde sætter sit navn under.

Ud over to orner er der cirka 12 søer og 120 smågrise på gården tæt på Horsens, og alle dyrene går ude hele året. Her er halekupering og antibiotika – som Philip Dam selv udtrykker det – ”en by i Rusland”.

Det er stik modsat i de konventionelle svinebrug, hvor dyrene halekuperes systematisk, og der bruges ca. 20 gange mere antibiotika per fravænnede gris end hos økologerne som helhed. Medicinforbruget boostes, da konventionelle grise kun er tre-fire uger gamle og får diaré, når de fravænnes fra soen, mens de økologiske er mindst syv uger.

Hos Philip Dam fravænnes grisene først, når

de er omtrent 14 uger gamle, og han kastrerer heller ikke sine grise. Det sidste er ellers fuldt tilladt i økologien, men han går gerne alternative veje med sit fag.

DELER DET FRIE LIV PÅ MARKEN En af hans økologiske fagfæller er 78-årige Svend Erik Ramussen. Han driver gården Korsmedergaard ved Randers, men er på magasinets foranledning kørt sydpå i det østjyske til

” I 1996 fik jeg øjnene op og indså, hvad der virkelig var sket i de forløbne 50 år. Jeg besluttede, at jeg i resten af min tid ville være med til at rette op på alt det, jeg selv har været med til at spolere som konventionel landmand.

Derfor blev jeg økolog.”

SVEND ERIK RASMUSSEN -78-årig gårdejer

Hovedgaard-kanten for at mødes med en af økologiens yngre skud på stammen.

Trods mere end 50 års aldersforskel har de to meget til fælles. Eksempelvis driver de begge et landbrug med en utrolig stor diversi-

tet af afgrøder lige fra rødbeder til æbler, som adskiller dem fra de fleste kolleger i branchen.

De er også glade for at sælge deres varer direkte til kunderne, både via egne gårdbutikker og Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab. Det er en indkøbsforening, hvor en flok forbrugere køber sæsonens afgrøder til ugens pose direkte hos lokale producenter.

Og så føler både Philip Dam og Svend Erik Rasmussen, de har fri hver dag, når de går på arbejde, og ingen af dem ejer et fjernsyn.

Men livet som økolog rummer nu også faglige hovedbrud, i hvert fald nogle meget jordnære, som deres konventionelle kollegaer ikke har. For eksempel må konventionelle landmænd bekæmpe mosegrise, en slags hybrid mellem en rotte og en muldvarp, ved at bringe giftgassen fosforbrinte ud i dyrenes gangsystemer. Den slags metoder hører ikke til i økologernes værktøjskasse. I stedet må Philip Dam og Svend Erik Rasmussen væbne sig med tålmodighed og klapfælder.

MOSEGRISE ER FANDME TRÆLSE - Det er simpelthen modbydeligt! Altså at se sådan nogle tre- eller fireårstræer, der bare lægger sig ned, syder det fra Philip Dam. De to økologer står og betragter rækkerne af unge æble- og pæretræer, der strækker sig VINTER 2015 / ØKOLOGISK

29

JÆVNALDRENDE MED Ø’ET Philip Dam blev født samme år, som kimen til den nuværende, danske økologisucces for alvor blev lagt. Han er således jævnaldrende med det unikke, statskontrollerede røde Ø-mærke, som i år har 25 års fødselsdag. Undersøgelser viser, at 98 procent af danskerne kender mærket, og at 84 procent har tillid til det. Det røde Ø med kronen betragtes også som en af de tungestvejende årsager til, at Danmark i dag er det land i verden, der har den største økologiske markedsandel i fødevarehandlen. Nemlig 8 procent.

”Der er behov for et opgør med hele tanken om, at det er nødvendigt med 400-500 hektar for at kunne drive landbrug. Man kan også satse på langt færre hektarer og en mere alsidig produktion i stedet.”

PHILIP DAM - 25-årig økolog og yngste medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening

mod himlen med fem meters mellemrum inde blandt Rundinigræskar, rødbeder, gulerødder og kål. Hist og her er der nogle huller i rækkerne, hvor der burde have været frugttræer.

- Mosegrisene giver mig store problemer.

De graver gange under jorden, og så gnaver de simpelthen rødderne på træer og grøntsager op nedefra, siger Philip Dam og nikker hen mod sine gnavertruede træer.

- Jeg har dælme fanget mange. Mosegrisene kan tage en hel række træer ad gangen. De kører bare lige rundt om rødderne og så videre.

Det er fuldstændigt ligesom på tegnefilm. Det er fandme træls. Det kan godt være, at træet kun koster en 50’er, men når min høst hele tiden bliver sat et år bagud, så …

LIVET I BARNDOMMENS BÆK DØDE Svend Erik Rasmussen klukker lidt af sin kollegas magtesløshed. Selv er han mere fåmælt, men et langt landmandsliv har nu ikke forskånet ham for dilemmaer i forsøget på at løse erhvervets nøgleopgave: At levere et højt udbytte. Og som økolog er der ofte ganske enkelt færre redskaber til at løse opgaven med.

- I den del af min hønsegård, hvor hønsene ikke selv holder jorden sort, har mosegrisene faktisk ædt træerne. Det er et stort problem.

Virkelig stort problem. Og det kniber også stadig for mig med tålmodigheden, må jeg indrømme, siger Svend Erik Rasmussen.

30

ØKOLOGISK / VINTER 2015

Da den 78-årige østjyde begyndte sit lange virke i landbruget i begyndelsen af 1950’erne, lignende gårdene mere nutidens økologiske, erindrer han. Der blev slet ikke brugt kemiske hjælpemidler på markerne i samme omfang som i nutidens konventionelle landbrug.

Sprøjtegiftene blev først introduceret i dansk landbrug for alvor efter anden verdenskrig, og i de følgende årtier blev synet af kørende marksprøjter mere og mere udbredt ude på landet.

- Da jeg var barn, løb der en bæk gennem haven ved mine forældres gård nær Randers, og der var ørreder og andre fisk. En dag fik naboen en marksprøjte, og han brugte vandet fra bækken til at blande i den. Der må være kommet noget gift i bækken, for snart begyndte fiskene at dø. Nogle år efter ville man ikke længere tro, at der nogen sinde havde været liv i den bæk, erindrer Svend Erik om barndommens tabte natur.

SKEPSIS GJORDE SVEND TIL ØKOLOG Det var en af de oplevelser, der satte skred i de skeptiske tanker om landbrugets kurs hos Svend Erik Rasmussen. Og det er en kurs, der kun er strømmet én vej i årtier: Mod effektivisering. Flere og større maskiner og færre hænder er trenden, mens ejendommene er vokset i størrelse. Bare i perioden fra 2000 til 2013 er den gennemsnitlige størrelse på et

dansk landbrug vokset fra 48,5 til 67,7 hektar.

Næsten 40 procent. Samtidig er antallet af gårde over 100 hektar vokset hastigt.

- I 1990’erne skete der noget i landbrugets top. Nu skulle der bare tjenes penge – uanset konsekvenserne. Og i dag ser vi resultatet i form af resistente bakterier i svinebruget og ukrudtsplanter, der har udviklet resistens over for sprøjtemidler. I 1996 fik jeg øjnene op og indså, hvad der virkelig var sket i de forløbne 50 år. Jeg besluttede, at jeg i resten af min tid ville være med til at rette op på alt det, jeg selv har været med til at spolere som konventionel landmand. Derfor blev jeg økolog, fortæller Svend Erik Rasmussen. ØKOLOGIEN VAR ET NATURLIGT VALG FOR PHILIP DAM Philip Dam har modsat sin mere end halvtreds år ældre kollega taget den direkte vej ind i økologien. Han trådte dugfrisk ud af landbrugsskolen i 2011 efter kun et år på skolebænken og startede sammen med sin mor Troldgaarden, som forældrene allerede havde lagt om til økologi.

- Al undervisning på landbrugsskolen er jo minded på, at det skal være så stort, så stort, så stort. Alt skal være rationelt, og når man sidder og laver kalkuler, skal man se, hvor få minutter, man kan komme ned på at bruge på en gris om året. Og det er jo helt andre

Hos en økolog har æglæggende høns adgang til at komme ud. Det gælder også for fritgående, men ikke for skrabe- og burhøns. Som den eneste af de fire produktionsformer er der hos økologerne krav om dagslys, når de er inde i hønsehuset, ligesom de skal have økologisk, gmo-fri foder og en vis del grovfoder. I landets større økologiske produktioner går hønsene i flokke på op til 3000 individer, men en del økologer har mange flokke á 3000 dyr og derfor samlet set langt flere end 3000 høns.

parametre, vi arbejder med her. Jeg vil noget andet, siger Philip Dam. Egentlig er den unge økolog uddannet konventionel landmandsassistent med sprøjtecertifikat og det hele. Men det var mest naturligt for ham, at gården skulle drives økologisk.

- Dyrevelfærden er i centrum i vores produktion, men ikke nok i sig selv. Man skal se helheden. Det nytter ikke noget, at landbruget behandler dyrene godt, hvis det så skal gå ud over bønderne nede i Argentina, som render rundt i gm-soja, for at danske landmænd kan få billigt foder, siger Philip Dam. Han henviser til, at de konventionelle landmænd i Danmark importerer så store mængder gensplejset soja fra især Sydamerika, at det kræver et areal som Sjællands at dyrke det. Forbruget af sprøjtegiften Roundup er mangedoblet i Argentina, siden gm-sojaen kom til. Og der er også alvorlige folkesundhedsproblemer i nogle af de områder, hvor sojaen dyrkes. Det fremgik for eksempel af DR’s Madmagasinet Bitz & Frisk i april 2014.

Philip Dam lod sig sidste år vælge ind i Økologisk Landsforenings bestyrelse - som det yngste medlem i øjeblikket - for netop at kunne dele sine holdninger med ligesindede og tale de unge landmænds sag. ØKO-INTERESSE VOKSET FRA NUL Bare i de få år, Philip Dam har arbejdet med

økologien, har økologien opnået stadig stigende anerkendelse. Men vi skal ikke mange årtier tilbage, før dagsordenen og holdningerne i dansk landbrug var meget ikke-økologiske.

Svend Erik Rasmussen husker eksempelvis en episode tilbage i 1960, da han gik på landbrugsskole og deltog i et årligt planteavlsmøde i Stadionhallen i Århus. Her var der samlet omkring 1000 landmænd.

- Da mødet var ved at være færdigt, var der en forsigtig mand, der rejste sig og spurgte, hvorfor der ikke var blevet sagt et ord om økologi. De andre tog ham tydeligvis ikke seriøst, og spørgsmålet blev bare slået hen.

Jeg må indrømme, at jeg også selv rynkede panden dengang. Vi skulle godt nok langt ind i 1980’erne, inden der for alvor blev vist interesse for økologi. Men det er gået stærkt siden, siger den 78-årige økolog og bliver bakket op af sin unge kollega: - Ja, jeg er da glad for, at jeg startede nu og ikke for 15 år siden. Det er meget nemmere nu. Bare i løbet af de to et halvt år, vi har været i gang her på Troldgaarden, har vi kunnet mærke en forskel. Der kommer ganske enkelt flere og flere kunder i butikken. Og det voksende udvalg af økologiske varer i dagligvarebutikkerne viser det også tydeligt. Jeg tror, vi snart når til et punkt, hvor det for eksempel er flovt at lægge buræg på indkøbsbåndet i supermarkedet, spår Philip Dam.

GÅRDBUTIKKERNE GÅR GODT Mens Philip Dam viser rundt på Troldgaarden, bimler Svend Erik Rasmussens mobiltelefon flere gange. En trådløs bluetooth-forbindelse sender opkaldene videre til hans høreapparat, så han kan besvare spørgsmålene fra medarbejderne hjemme på gården.

På Korsmedergård – som Svend Erik Rasmussen købte, da han var 60 år – er han selv stadig aktiv både i marken og på kontoret. For to år siden oprettede han desuden en stor gårdbutik, som han nu også bruger en del tid på. Og det går godt. Omsætningen i butikken er steget med 44 procent det seneste år.

Det mønster passer godt ind i den generelle udvikling i de danske gårdbutikker. I løbet af de sidste to år er salget nemlig fordoblet.

Ifølge de seneste tal sælger 2880 landmænd nu lokale produkter via egen bod eller butik. Økologiske landmænd i Danmark sælger i højere grad end konventionelle landmænd deres varer direkte fra gården. Mens ca. syv procent af de konventionelle gårde har direkte salg via enten gårdbutik eller stalddørssalg, så gælder det for omtrent hver fjerde økolog.

DANSKERNE JAGER GODE OPLEVELSER OG FRISKE ÆG Svend Erik Rasmussen mener, at der en klar tendens til, at mange byfolk vil ud og købe produkterne dér, hvor de bliver lavet.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

31

HVAD ER FORSKELLEN FOR EN GRIS? ØKOLOGISKE SVIN

KONVENTIONELLE SVIN

Smågrises tid hos soen: Mindst 49 dage (7 uger).

Smågrises tid hos soen: 21-28 dage (3-4 uger).

Søers adgang til det fri: Søers adgang til det fri: Skal have adgang til græsareal Konventionelle søer kommer i sommerhalvåret. slet ikke udenfor.

Fiksering af søerne: Ikke tilladt.

Udeareal: Min. 1 m2 for slagtesvin på 85-110 kilo.

- Vi ser det i Tyskland, Amerika og nu også herhjemme. Og folk kører gerne langt for at komme ud og få det, der er dyrket hos os, siger Svend Erik Rasmussen, som især oplever en stor interesse for gårdens egne æg, som han sælger helt friske i gårdbutikken.

- En dag var der en dame, der kom ud til mig på gården og sagde: Jeg skal absolut have friske æg! Og jeg sagde: Jamen, det får du, og gik over og hentede æggene. Men de er jo varme, sagde hun forarget, da jeg kom tilbage med dem. Så måtte jeg jo forklare, at hønsene altså ikke har fået køleskab på endnu, fortæller Svend Erik Rasmussen og ler lunt.

Ligesom Svend Erik Rasmussen er Philip Dam glad for den direkte kundekontakt.

- Vi laver et stykke håndværk – uanset om man laver kød, grøntsager eller æg. Og jeg bliver jo stolt, når jeg får ros direkte fra kunderne. Det er fedt at få den feedback direkte, siger den unge, østjyske økolog.

VI ER NÅET ‘POINT OF NO RETURN’ Efter sin rundvisning serverer Philip Dam en kop kaffe for Svend Erik Rasmussen i den solbeskinnede gårdsplads til lyden af både hanegal, kaglende høns og brægende får. Imens værten forsøger at redde en af gårdens små, værdifulde bestøvere – en bi, som har taget et uheldigt styrtdyk i kaffekoppen – sporer snakken sig ind på økologiens fremtid.

32

ØKOLOGISK / VINTER 2015

Fiksering af søerne: Lovligt og sker 2,3 gange per år i cirka fem uger.

Udeareal: Intet.

Halekupering: Forbudt.

Halekupering: Over 95 % får klippet halen af.

Foder: Kun økologisk og gmo-fri grovfoder, som fx rodfrugter, der matcher dyrets naturlige behov for at rode efter føden.

Foder: Der er ikke noget krav om hverken grovfoder eller økologi.

I stedet får grisene ofte gensplejset foder fra Sydamerika.

- For mig at se er der ingen tvivl om, at dansk landbrug er økologisk over det hele i 2030 eller 2040. Det tror jeg simpelthen, at forbrugerne vil forlange, erklærer Svend Erik Rasmussen skråsikkert over kaffen.

Philip Dam er knap så skråsikker, men helt enig i, at økologisk landbrug er fremtiden: - Der er så mange kræfter, der arbejder den vej, og der kan ikke vendes om nu. Jeg tror, vi er ved ’point of no return’. I sådan et lillebitte land med så højt et løntryk kan vi ikke konkurrere med andre lande på en intensiv industriproduktion. Vi bliver nødt til at konkurrere på andre parametre som kvalitet og know-how, mener den unge økolog på Troldgården.

BEHOV FOR FLERE UNGE KRÆFTER Men der bliver behov for flere unge som Philip Dam, som går i en anden retning end de dominerende storlandbrug. Her står branchen over for en stor udfordring, erkender de begge.

Antallet af unge landmænd styrtdykker. I 2000 var 23 procent af alle danske landmænd under 40 år. I 2010 var samme tal 11 procent.

- Gennemsnitsalderen blandt økologerne er omkring 55 år efterhånden. Der mangler nogle unge hænder. Den største barriere er, som jeg ser det, at man skal rejse 40 millioner kroner, hvis man skal købe en almindelig stor gård i dag. Og det er en gæld, som jeg i hvert fald ville være betænkelig ved at påtage mig.

Philip Dam har derfor haft fingrene dybt nede i arbejdet med at klargøre ”Næste generation af unge landmænd” som et af fem strategiske indsatsområder, ØLs bestyrelse, han er med i, vil fremlægge på generalforsamlingen i marts.

- Generationsskiftet går så trægt, at fagbladene skriver om dem, når de endelig sker. Vi skal bane vejen for nye økologer på landbrugsuddannelserne, der i dag er indrettet efter konventionel stordrift. Og så skal vi tænke ud af boksen og arbejde med alternative ejerog finansieringsformer, siger Philip Dam. Han håber også, at et koncept som det omkring Troldgaarden vil kunne tjene som inspiration for andre unge økologer in spe.

- Jeg tror, at der er behov for et opgør med hele tanken om, at det er nødvendigt med 4-500 hektar for at kunne drive landbrug. Man kan også satse på langt færre hektar og en mere alsidig produktion i stedet, lyder et bud på fremtidens landbrug fra Philip Dam. Den 78-årige Svend Erik Rasmussen vil gerne hjælpe en ung økolog i gang, hvis den rette melder sig til at overtage Korsmedergård. Men han vil gerne selv bidrage indtil det sidste.

- Jeg synes jo, der er en mening med det, vi går og laver. Vi har verdens bedste og ædleste erhverv at arbejde med, og jeg har aldrig drømt om andet end at være landmand. Det ville passe mig bedst at sætte træskoene i marken, siger Svend Erik Rasmussen.

Mandeldriks-Chai

1L

5 kardemommekapsler 1 kanelstang 3-4 cm ingefær i skiver 5 sorte peberkorn 2 stjerneanis 1 spsk. sort te ¾ l vand ¼ l Naturli’ Mandeldrik Honning eller sukker

Kog vand og krydderier op og lad det derefter simre over svag varme i 5-6 minutter. Tag af varmen og lad trække under låg i yderligere 10-12 minutter.

Tilføj teblade og kog op.

Tag af varmen og lad teen trække i 5 minutter.

Sigt og rør mandelmælken i.

Smag til med honning eller sukker efter ønsket sødme

Plantebevægelsen

– der hvor det gror

SÆT NATUREN PÅ BORDET Når du sætter vores mandeldrik på bordet, serverer du et lille stykke natur for dig selv og din familie. Vi tror nemlig på det rene økologiske produkt og på plantebaserede råvarer.

Og på den gode smag selvfølgelig. Nyd vores mandeldrik, som den er, hæld den i kaffen, bland den i kagedejen – eller noget helt fjerde. Kort sagt: Naturli’s økologiske mandeldrik er et velsmagende og plantebaseret alternativ til komælk. Velbekomme.

Se alle vores produkter på naturli-foods.dk

Vær med i Plantebevægelsen på Facebook – et forum for alle, der interesserer sig forøkologi, planter, miljø og global ansvarlighed. Find også spændende opskrifter, bl.a. med Mandeldrik.

NYT OM PRODUKTER

”FØDEVARE-OSCAR” TIL SEKS ØKO-PRODUKTER

Fødevareminister Dan Jørgensen var på pletten under Børsens Smagsprisen 2014. Før han delte deplomer ud, kom han i en tale blandt andet med et bud på et alternativt navn til prisen: ”Fødevarernes Oscarpris”.

Så overrakte den socialdemokratiske fødevareminister prisen til de stolte ansigter bag i alt 13 produkter – heraf hele seks økologiske.

En af vinderne var Halkær Ådal Økologisk, som er virksomhedsmedlem hos Økologisk Landsforening. Den nordjyske virksomhed fik prisen for færdigretten Halkær Ådals Braiseret Gris, som sælges via Irma.

Halkær Ådal Økologisk er et samarbejde mellem fem økologiske landmænd og en dygtig kogekone. Virksomheden sælger ifølge Kate Bryrup sunde og velsmagende færdige måltider, tilberedt af økologiske, lokale råvarer af høj kvalitet og med fokus på den gode smag.

Kate Bryrup er salgsansvarlig i Halkær Ådal Økologisk og står selv for produktionen af øko-ænder fra sin gård Gravhøjgård i Byrsted ved Nibe.

- Det varmer virkelig ens hjerte, at der er nogen, der kan smage, hvor meget vi pukler med vores varer, sagde Kate Bryrup til Børsen lige efter at have trykket Dan Jørgensen i hånden og fået et diplom med sig hjem.

Der findes to forskellige typer af frosne middagsretter fra Halkær. Den ene er gourmetretterne, som sælges i Irma. De består af simremad som fx Limousinegryde og Braiseret Gris til to personer, men tilbehøret skal man dog selv tilberede. Halkær Ådal Økologisk producerer også en række klassiske og velkendte retter fra det danske køkken, fx frikadeller med stuvet hvidkål eller kyllingelår med honningstegt porre. De er et fuldt måltid for én person, og de indgår i Halkær Kassen Basic, en færdigpakket menu til ugens syv dage. Tjek www.halkaeraadal.dk.

De fem andre vinder-øko-varer var: Tomatketchup fra Urtekram, Levevis Økologisk Røget Laks, Smør med sydesalt fra Thise, Økologisk Danbo fra Jacobsen Ost samt Jambon Cru fra Aalbæk Slagteren.

Dommerpanelet var i øvrigt sammensat af kokke og feinschmeckere som Søren Gericke, Francis Cardenau (Le Sommelier), Jeppe Foldager (Alberto K), Rasmus Grønbech (Grønbech & Churchill), Per Thøstesen (Bistro Boheme) og Mikkel Maarbjerg.

NYT OM PRODUKTER MAYO FRA MACHANDEL FIK SØLV Den økologiske mayonnaise fra Machandel blandede sig i topstriden, da forbrugerrådet TÆNK i efteråret testede ti forskellige produkter fra en af supermarkedernes mere syndige hylder. Øko-mayonnaisen opnåede andenpladsen hos et panel af 35 almindelige forbrugere, og den skilte sig blandt andet ud fra de i alt ti mayonnaiser på smagen og ved kun at indeholde to tilsætningsstoffer.

Testens vinder var ganske vist den ikke-økologiske Hellmann’s Real Mayonnaise. Af artiklen om testen i rådets magasin fremgår det dog, at kokken Jakob Mielcke, som også smagte de ti produkter, har øko-mayonnaisen fra Machandel som favorit. Jakob Mielcke mener tilmed, at Machandels produkt er det eneste i testen, der kan bruges som en klassisk mayonnaise: ”Den har den lidt blanke overflade, der viser, at den har emulgeret korrekt, og den smager som en mayonnaise”, siger kokken.

34

ØKOLOGISK / VINTER 2015

Machandel får i artiklen stemplet ”Forbrugerrådet TÆNK Anbefaler”, da den klarer sig godt i smagstesten, fordi smagen er ”syrlig og krydret”. Og: ”Den er samtidig fremstillet på økologiske ingredienser og produceret med energi fra sol, vind og vand.”

Knap så meget ros var der til testens bundskraber Den Ægte Mayonnaise fra Graasten. Forbrugerrådet TÆNK anmeldte den faktisk for vildledende markedsføring, fordi rådet mener, at ordet ”ægte” ikke må bruges om en mayonnaise, der bl.a. er tilsat syv E-numre samt skummetmælkspulver.

Flere af de andre konventionelle mayonnaiser i testen indeholdt mindst fem tilsætningsstoffer, og testen er derfor et godt eksempel på, at økologiske producenter bruger langt færre tilsætningsstoffer. Økologiske produkter som helhed må maksimalt indeholde 49 E-numre, mens hele 379 er tilladt i den konventionelle produktion af fødevarer.

Smagen af det gode liv hvad et støvbad og en regnorm kan gøre for smagen Besøg As og all ger e kyllin hans ger her

Asger ha r a rb ejde i så m t me d ange kyllin år at ger ha n s kone s ha n h iger ar pip ”Når m i låge an lu t. kker k om mor ylling genen e r n , e b om hje liver ud rtet ma n s å glad jeg fy ldes m når je e d glæ g ser de, dem gå o g p ik omkri ke eft n g er reg norme ”.

Asger Pe

dersen

En Dansk Økologisk Kylling fra ROSE, har masser af plads både ude og inde.

Den kan spise masser af insekter, græs og ukrudt, og søge skjul og skygge bag levende hegn og buske. Samtidig bliver den fodret med grovfoder, hvor den kan skrabe og udvælge godbidder.

Dagen lang, gør den hvad der passer den: skraber, tager støvbad, pudser fjer og vokser stille og roligt i sit eget naturlige tempo.

www.rosepoultry.dk

NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Fire grunddeje fra Meyers bageskole åbner for, at du kan bage alt lige fra kanelsnurrer til rugbrød og sprøde hvedebrød. Trin for trin lærer du at kreere grunddejene, og skulle det gå galt undervejs, finder du hjælp i fejlfindingsafsnittet.

Bogen giver dig mere viden om at dufte, iagttage og smage på dit brød – så du kan få et bedre resultat ud af processen. 300 kr., 304 sider, Lindhardt & Ringhof.

MAD vs.

FØDEVARER Et opgør med den beskyttende atmosfære

I Abracadabra tryller Camilla Plum med krydderier fra hele verden. Du får historien bag krydderier som koriander, kanel og safran, hvordan de bruges, og hvad der passer sammen. Bogen har desuden 150 opskrifter på krydret mad, så du kan prøve at sætte ekstra smag på hverdagen. 300 kr., 367 sider, Politikens Forlag.

Fødevarerne er under lup i Mad vs. fødevarer, der blandt andet kredser om gmo, MRSA, folkesundhed og zoomer ind på svineproduktionen. I debatbogens forord skriver Nikolaj Kirk: ”Det er mit håb, at alle, som arbejder med dyr, natur og fødevarer, sætter sig ned og spiser side for side, som jeg selv gjorde det. Bogen er nøglen til at forstå, hvor lidt vi egentlig ved om vores mad, og om, hvad der foregår bag kulisserne”. 160 kr., 180 sider, Det Flydende Forlag.

Af Lone Vitus Det Flydende Forlag

SÆSONENS BOG Elsker du også melstorme i dit køkken? I ”Brød og kager” deler den økoglade kok Trine Hahnemann ud af sine opskrifter på alt fra klassisk kernerugbrød til vandbakkelser og chokoladeboller. Opskrifterne kommer vidt omkring – lige fra sommerkager til julebagværket. Trine Hahnemann er kendt for sin nordiske madstil, og den lækre og syndige bagebog er ingen undtagelse. Udkommer 19. februar. 250 kr., 288 sider, Politikens Forlag.

3 SPØRGSMÅL TIL TRINE HAHNEMANN 1. Hvilken ret passer foccacia-brødet til?

Brød og suppe går hånd i hånd, og det er en nem måde at spise grøntsager på. Jeg elsker især grønkålssuppe med rugkerner, kikærter eller kartofler. Svits løg, hvidløg og grønkål af i en gryde med olie. Hæld grøntsagsboullion på. Kog i ca. 15 minutter.

Hæld rugkerner, kikærter eller kartofler i, og lad det simre. Top med frisk grønkål.

2. Hvad kan jeg fylde på toppen af brødet?

Høst dit køleskab, og prøv dig frem. Fyld det med de grøntsager, du har liggende –

36

ØKOLOGISK / VINTER 2015

de behøver ikke at være helt friske. Alle slags løg og rodfrugter som gulerødder, rødbeder og kartofler er bare eksempler på, hvad du kan toppe med. Brug også gerne en rest krydderurter, som fx rosmarin.

3. Hvad er det mest festlige ved brødet?

Farverne. Rødbeder, rødløg og gulerødder har nogle meget stærke farver, og de får alle en gyldenbrun overflade, når de bliver bagt. Det ser bare supergodt ud, og folk er vilde med idéen. Jeg oplever ofte, at reaktionen er ”Gud! Hvorfor har jeg ikke

selv tænkt på det?”, for det er jo bare dej med gamle grøntsager. En wow-idé, som altid hitter.

Apropos fest: Jeg bruger gerne mel fra de mange fantastiske økologiske producenter i Danmark. Hos eksempelvis Skærtoft Mølle og Aurion er det ikke økologien, der bliver diskuteret, men derimod smagen. Med deres mel får dit brød ofte en kraftigere smag, som blandt andet kan skyldes, at kernerne er formalede, så melet stadig indeholder kim- og skaldele.

HØSTFOCCACCIA

TIL 1 BRØD PÅ 40 X 30 CM 50 g gær 8 dl lunkent vand 1 spsk. honning 4 spsk. olivenolie 500 g rugmel 300 g hvedemel 10 g fint salt 2 rødbeder 1 gulerod 1 rødløg 10 kviste timian 1 spsk. flagesalt

Opløs gæren i det lunkne vand i en stor skål. Tilsæt honning og 2 spsk. olie, og rør igen. Tilsæt begge slags mel og salt, og rør det godt sammen til en ret klistret dej. Ælt derefter dejen på et meldrysset bord.

Læg dejen tilbage i skålen, dæk den til med et viskestykke, og lad den hæve et lunt sted i 1 time.

Skræl rødbeder, gulerod og rødløg, og skær derefter grøntsagerne i både eller halve, alt efter størrelse, og hvordan du ønsker, brødet skal se ud (se fx foto). Beklæd en 40 x 30 cm stor bradepande med bagepapir.

Læg dejen i, og spred den jævnt ud i hele bradepanden med fingerspidserne. Tryk grøntsager og timian

ned i dejen, stænk med de resterende 2 spsk. olie, og drys med flagesalt. Lad så dit brød efterhæve et lunt sted i yderligere 30 minutter.

Forvarm ovnen til 200 grader/varmluft. Bag brødet i 10 minutter, og kig så til det. Hvis grøntsagerne begynder at blive en smule brune, så sænk varmen til 190 grader, ellers fortsæt med temperaturen, som den er. Fortsæt med at bage i yderligere 30 minutter, men sænk ovntemperaturen undervejs, hvis det ser ud til, at brødet bliver for mørkt. Ovne og deje er forskellige, så hold øje med brødet. Det er færdigt, hvis det lyder hult, når du banker på undersiden. Lad brødet køle af på en bagerist.

SOCIALE MEDIER // DIN FORENING ONLINE

VÆR MED PÅ ...

FACEBOOK

5 OVERSKRIFTER FRA ØKOLOGI.DK • • • • •

25 år med Ø-mærket har gjort markant forskel (5. januar 2015) Sprøjtegiftrester i halvdelen af frugt og grønt (12. december 2014) Ny udredning: Økologi kræver kål frem for kød (10. december 2014) Debatindlæg: Revolutionen i landets storkøkkener (26. november 2014) ØL til miljøminister: Skrot dobbeltregulering (17. november)

Find også Økologisk Landsforening på: LinkedIn, YouTube og Google+

INSTAGRAM @iloveoko Ø-mærket fylder 25 år! Ved at købe økologisk har vi bl.a. sparet den danske natur for over tre millioner kilo giftstoffer - det er da godt gået! Vær med til at fejre Ø-mærket med #Ø25år, og vis os, hvad økologi betyder for dig. For eksempel har stagbaeckblog lagt en økologisk opskrift her.

Vores venner hos @generationokologi har gang i et interessant øko-eksperiment med spændende opskrifter: ”Brug øko-æg og slip hønsene fri! For eksempel skriver Sofie fra @sofiesspisekammer: ”vi skal have bagte æg i avocado”. Find opskriften på Generation Ø’s facebookside (link i profil), og læs mere om øko-æg: #øko, #æg, #avocado, #økologi, #generationØ og #sliphønsenefri.

38

ØKOLOGISK / VINTER 2015

TWITTER

ØKOLOGISK

Svane´s Tomatsuppe 100 g. røget bacon.

Lidt olivenolie.

2 løg i tern.

2 hakkede fed hvidløg.

1 liter Svane tomatjuice.

En knivspids mild Chilipeber 1/4 liter Hønsefond.

En god sjat rødvin.

250 g. tortellini med skinke eller anden. pasta.

Salt og peber.

Revet parmesanost.

Svits løg og bacontern i lidt olivenolie i en stor gryde.

Tilsæt de hakkede hvidløg samt tomatjuicen, hønsefonden, en sjat rødvin samt chilipeber. Lad det småkoge ca. 15 min. til bacon og løg er møre og smagen har ”sat sig”.

Smag til med salt og peber. Når suppen har den rette konsistens, tilsættes pastaen, der koges færdig i suppen, efter anvisning på pakken.

Serveres med brød og reven parmesanost.

Svane´s Økologiske sortiment består af 10 forskellige varianter, fremstillet af de bedste økologiske råvarer.

Produkterne forhandles hos Irma, helsekostforetninger og udvalgte SuperBest butikker.

Krydret Gazpacho 1/2 l kold grøntsagsjuice 2 røde peberfrugter 1/2 kg modne tomater 1/2 skrællet agurk 1 finthakket løg 1-2 fed hvidløg 2 spsk god olivenolie 2 spsk koncentreret tomatpure saft af ca. 1/2 citron chili salt og peber

Grill peberfrugterne i ovnen, til de begynder at blive sorte.

Tag dem ud, og lad dem køle lidt af, inden du flår skindet af og fjerner kernerne. Smid peberfrugtkødet i en blender.

Skold tomaterne, og flå dem. Skær dem i grove tern, og blend dem med peberfrugt og halvdelen af agurken, løg og hvidløg, til en tyk pure opnås. Tilsæt oliven-olie, tomatpure og grøntsagsjuice, og smag til med citronsaft, chili, salt og peber.

Servér Gazpachoen kold med resten af agurken skåret i fine tern, brødcoutoner.

Agurk Brødcroutoner

DK-ØKO-200

www.svanetrading.dk

”Verden har brug for en stærk forening” På årets generalforsamling skal du ikke alene stemme om et nyt navn til foreningen, men også være med til at afstikke kursen for de næste fem års sejlads. Her fortæller Økologisk Landsforenings styrmand, Per Kølster, om bestyrelsens fem forslag til strategiske indsatsområder.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Hans-Christian Jacobsen At medrivende debatter kan bølge igennem den årlige generalforsamling i Økologisk Landsforening er ingen nyhed. Nyt er derimod, at selv foreningens navn er til debat i marts.

Foreningens formand, Per Kølster, vil endnu ikke løfte sløret for bestyrelsens forslag til et nyt navn, men han har en krystalklar holdning til det nuværende: - Folk, ja, selv tætte samarbejdspartnere, kan ofte ikke huske det, og jeg har for eksempel hørt os omtalt som et landsforbund. Det

40

ØKOLOGISK / VINTER 2015

er helt centralt. ”Økologisk Landsforening” er hverken lydeligt eller klangfuldt, og faktisk har det en klang af en svunden tid. Rent kommunikativt skal et foreningsnavn være entydigt og nemt at huske, understreger Per Kølster.

Det har længe været diskuteret, om navnet dækker det arbejde, folkene i bestyrelsen, fagudvalg og de omtrent 60 ansatte udfører.

Og nu har bestyrelsen et konkret forslag, som alle medlemmer, bortset fra Øko-venner, kan stemme om i Vingsteds store konferencesal.

INDSATSOMRÅDER SPILLER SAMMEN Under generalforsamlingen vil bestyrelsen også præsentere flere frugter af et grundigt forarbejde. I løbet af mere end et år er der lavet erfaringsopsamling, idéudvikling og debatter i både bestyrelsen, fagudvalgene og blandt medarbejderne i Økologiens Hus. Der er også opsamlet indspark fra andre partnere og beslægtede organisationer.

Ud over en ny vision og mission, vil du på generalforsamlingen få serveret fem forslag

OPTAKT TIL GENERALFORSAMLING 2015

til strategiske indsatsområder frem til 2020. I tilfældig rækkefølge er de: 1. En levende og frugtbar jord.

2. Økonomisk bæredygtighed.

3. Næste generation af økologer.

4. Lokal økologi.

5. Professionelle køkkener.

- Selv om forslagene er på idéplanet, og at ordene skal oversættes til handling, så har vi skelet meget til tidligere erfaringer: Det skal være realistisk at gennemføre ideerne.

Forslagene er ikke et udtryk for, at foreningen nødvendigvis skal arbejde med nye områder, og der er heller ikke er modsætninger mellem indsatserne – de spiller sammen, siger Per Kølster om den samlede strategi.

1: ØKOLOGER SKAL SIKRE JORDENS FREMTID For Per Kølster er jorden det helt essentielle i økologisk landbrug: - Økologi betyder jo at holde hus med ressourcerne og jorden, og derfor kan det måske virke lidt sjovt, at vi foreslår en levende og frugtbar jord som et indsatsområde. Men sagen er, at alt lige fra kvalitet, udbytte og klima er afhængig af, at vi arbejder med frugtbarheden. Foreningen skal tage action på at forvalte muldlaget som det helt afgørende i at være landmand. Mens kunstgødningen i det konventionelle landbrug kan brænde humuslaget af, så skal vi opbygge jorden og gøre den levende. Som man siger: “Don’t feed the Planet – feed the soil”, siger Per Kølster.

Et nøglepunkt i indsatsområdet er, at frugtbarheden på øko-landbrug skal dokumenteres og udvikles, og det skærer også dybt ind i det

ulandsarbejde, Økologisk Landsforening løfter.

- Eksempelvis så skal vi hindre jorderosion i ulande, selv om der måske også er nogle, der undervurderer problemet i Danmark, lyder Per Kølsters vurdering.

2+3: ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED – NAVNLIG FOR UNGE ØKOLOGER For Per Kølster er en af de store udfordringer, at mange landbrug, også de økologiske, er hårdt pressede af bankernes stramme udlånspolitik. Den har ført til eksempler på, at økologer tvinges til at lægge om til konventionel drift (igen) – eller dreje nøglen om.

- Vi skal sikre rammerne for, hvordan vi kan reducere den sårbarhed. Indsatsen har både en politisk del, og så skal vi som forening udvikle konkret rådgivning i landmandens økonomiplanlægning, siger Per Kølster.

Han understreger, at økonomi-indsatsen spiller tæt sammen med at sikre næste generation af unge landmænd. Økonomien gør det nemlig svært for de unge at få fodfæste.

- I dag er måske 80 procent af økologerne over 50 år. Og imens de enkelte landbrug bliver større og de økonomiske vilkår mindre og mindre gunstige, så bliver det aldersmæssigt endnu mere skævvredet, siger Per Kølster.

Ideen er bl.a. at arbejde med bedre rekruttering til uddannelserne samt at se på nye ejer-, samarbejds- og finansieringsformer.

4: LOKALE VARER SKAL NURSES En vej for mange unge økologer kan også være at satse på mindre, mere alsidige produktioner, for eksempel afgrøder af høj kvalitet, som ofte kan afsættes i økologens lokalområde.

- I flere år har foreningen fokuseret på detailhandlen og eksporten. Det skal vi fortsat

TAG MED PÅ VORES GENERALFORSAMLING HVAD GØR JEG FØRST? • Tilmeld dig på økologi.dk/GF2015 fra uge 4.

• Programmet udsendes med avisen Økologi & Erhverv i uge 4 og bliver desuden lagt på økologi.dk/GF2015.

• Mød op på Vingsted Hotel & Konferencecenter, 7182 Bredsten, 6.-7. marts 2015.

HVAD KOSTER DET? • Deltagelse i dagsprogrammet er gratis for alle vores medlemmer, Øko-venner skal dog betale kostpris for dagsforplejning.

• Festmiddagen koster 400 kroner, men dog kun 200 kroner for studerende.

• Overnatning: Læs mere om priser og booking på økologi.dk/GF2015 fra uge 4.

HVAD FÅR DU? • Fagudvalgenes årsmøder: Viden om det arbejde, der foregår i udvalgene samt indflydelse på det kommende arbejde.

• Temamøder med fokus på aktuelle emner.

• Festmiddag og meget gerne dans med andre økologiske ildsjæle.

• Generalforsamling, hvor landmands-, tilknyttede erhvervs-, virksomheds-, interesse- og personlige medlemmer kan stemme.

Fx om foreningens navn, vision og mission, strategi samt ved valg af bestyrelsesmedlemmer. Øko-venner har ikke stemmeret under generalforsamlingen, men er hjerteligt velkomne til at møde op og deltage i både debatter og fest.

gøre, for det arbejde fungerer rigtig godt. Men lige nu er en international tendens, at man fokuserer på det lokale. Det er klart en dagsorden, vi skal understøtte. Frem for at blive en konkurrent, skal trenden booste økologien, siger Per Kølster og fastslår, at ca. 25 procent af økologerne allerede arbejder med egen gårdbutik eller stalddørssalg, mens samme tal for de konventionelle kun er syv procent.

Foreningen skal bl.a. rådgive lokalt i at etablere og udvikle mikro-produktioner og samarbejder – ikke mindst mellem landmandsmedlemmerne. Og så skal De Økologiske Høstmarkeder videreudvikles, så de ”får en større lokal involvering til gavn for lokalt salg, fællesskab, indsigt i økologi og direkte dialog mellem landmænd og lokalsamfundet.”

5: MERE ØKOLOGI I STORKØKKENER Lokal afsætning kan i praksis være til en stor restaurant eller et institutionskøkken. Og på dette indsatsområde er der klare mål for 2020: • 60 procent økologi i de offentlige køkkener, mod 10 procent i dag (målt i vægt).

• 20 procent økologi samlet set i foodservicesektoren, der især tæller grossister til storkøkkenerne, mod syv procent i dag.

• 6000 kantiner, restauranter mv. skal have et økologisk spisemærke. Tallet er i dag 950.

Konkrete forslag til at nå målene spænder fra at sikre politisk opbakning til at finansiere omlægningsindsatsen i alle offentlige køkkener til at skabe ”motivation via viden og oplevelser med økologi, så korslagte arme i køkkener, hos grossister og kommuner bliver til armene op over økologi, håndværk og madglæde”.

GLÆDE OVER BREDDE OG DYBDE Per Kølster har været med hele vejen fra den første ”brændende brainstorm” for et års tid siden til det punkt, hvor bestyrelsen igen og igen har diskuteret detaljer i indsatserne.

- Til sidst bliver man faktisk lidt træt af gentagelserne, men når jeg nu læser vores udspil igen, så er jeg begejstret over bredden og dybden i det. Det rammer lige ned i tiden, og det begejstrer mig især, at vi som forening er i stand til at holde fokus, favne bredt og for eksempel når helt ud i kommunale og private storkøkkener. Jeg brænder for at få verden til at handle økologisk, og det kan vores indsatsområder hjælpe med til, siger Per Kølster.

Kort sagt skal økologien udvikles gennem en tæt involvering af foreningens medlemmer og alle tænkelige parter omkring dem.

- Det handler om os selv som forening og om at forene kræfterne. Verden – og jorden – har brug for en stærk økologisk forening.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

41

DET GØR DIN FORENING - FOR LANDMÆNDENE

FRODES FAGLIGE FESTIVAL TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

Frode Hjort Gregersen var en af de omtrent 100 økologer, der høstede frisk viden, da Økologisk Landsforening (ØL) sidst i november stod for at afvikle Faglig Festival.

Frode Hjort Gregersen rækker sin arbejdsvante højre hånd i vejret og får ordet.

- Jeg har haft et plejebarn i aflastning og har gode erfaringer med, at de unge kommer ud af byen og bliver aktive på et landbrug. Det kan jo også være med til at skabe arbejdspladser, hvis man tænker de økologiske landbrug lidt bredere, siger den erfarne økolog.

Frode Hjort Gregersen er mælkeproducent ”fra Varde-kanten”, og han sidder i et undervisningslokale i Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Vejle. Han er aktiv som næstformand i ØL’s mælkeudvalg og lige nu også aktiv deltager i oplægget ”Nye kvaliteter i økologien”. Det drejer sig om projektet Det samfundsnyttige landbrug, der blandt andet handler om at koble socialpædagogisk arbejde med de økologiske landbrug.

Kort efter er der afsat tid til samtaler over bordene, hvor 4-5 deltagere kan tale om, hvordan de kan tænke samfundet mere ind i deres arbejdsplads eller egen bedrift.

Frode Hjort Gregersen uddyber, at han og ægtefællen i otte år aflastede plejebarnet, som boede i en 1-værelses i en ghetto.

- Når han kom ud til os, kunne han godt være frustreret, men så gik han en tur med hunden og lagde sig i høet. Det virkede.

Kollegaen Lars Sørensen fra Stenalt Gods ser også potentiale i at inddrage lokalsamfundet. Han vil gerne åbne en gårdbutik, hvor folk både kan møde godsets geder og økologer.

- Men indtil videre er det kun min idé – og jeg er ikke ejer, siger han og griner sammen med resten af kollegaerne ved bordet.

FRODE OG DAGENS PROGRAM Det er formiddag, og Frode Hjort Gregersen og

42

ØKOLOGISK / VINTER 2015

hans kollegaer er i fuld gang med Faglig Festivals første oplægsrunde, hvor de kan vælge mellem fire emner lige fra planteavl, foder og altså ”Nye kvaliteter i økologien”.

Før frokosten er der en runde mere med tre forskellige oplæg under fællestemaet ”sunde og robuste produktionssystemer”. Frode Hjort Gregersen napper ”Mere græs til kvæg”.

Efter frokosten følger et fælles oplæg med et væld af data om det økologiske forbrug, og hvad forbrugerne forventer af økologien.

Dernæst en ”Faglig rundtur”, hvor deltagerne kan høre om resultater fra foreningens udviklingsprojekter samt kommende vidensgenererende projekter.

Eftermiddagen rundes af med workshops, der på de enkelte fagområder idéudvikler over spørgsmålet ”Hvor mangler vi viden for at kunne lave endnu bedre produkter og styrke forbrugernes interesse for dem?”.

kommer frem. I hvert fald fortæller Frode Hjort Gregersen lidt efter, at han for nogle år siden var med på en studietur, Økologisk Landsforening lavede til Østrig. Her nærstuderede deltagerne blandt andet anlæg, der kan tørre hø.

- Bagefter gik jeg hjem og droppede ensilage som foder og gik i stedet over til hø. Det var en rask beslutning, må jeg sige, for det nye anlæg var en stor investering for mig.

I dag afsætter Frode Hjort Gregersen sin hø-baserede mælk til Naturmælk, der især bruger råvaren i mejeriets høoste. Økologen har bestemt ikke fortrudt sit kursskifte.

- Jeg har et ret lille landbrug, og for mig handler det om at skabe mere værdi i min produktion. Faktisk kan jeg få omkring 30 øre mere per liter hømælk. Jeg er overbevist om, at var jeg ikke begyndt med hømælken, så eksisterede mit landbrug ikke i dag.

STUDIETUR SIKREDE FRODES FREMTID Under frokosten sidder Frode Hjort Gregersen side om side med kollegaen Lars Hvelplund, der har sit landbrug på samme egn som Frode.

Foran frikadeller og rugbrød forklarer de, at de er taget til fagfestivalen for at høste ny viden.

- Jeg håber, at jeg kan få ideer til at udvikle landbruget derhjemme. Det er målet hver gang, jeg er med til et arrangement, Økologisk Landsforening står bag. Og så er det jo sjovt at møde sine kollegaer, forklarer sønderjyden.

Lars Hvalplund supplerer: - Ja, og måske har kollegaerne lavet nogle dumheder, som vi andre ikke skal lave – hvis de ellers gider fortælle om dem, siger Lars Hvelplund med et skævt smil.

Men det er langtfra kun dumheder, der

NY VIDEN OG INDSPARK TIL ØKOLOGERNE Det var tredje gang, at ØL arrangerede festivalen, der har som ambition at levere ny faglig viden, som økologerne kan bruge direkte på deres bedrift. I programmet inviteredes deltagerne også ”til at bidrage med ønsker og forslag til, hvad der bør undersøges, og hvilke ting, vi skal blive klogere på, for at kunne øge kvaliteten og mængderne af gode økologiske produkter i fremtiden”. Arrangementet var støttet af Fødevareministeriet og EU’s landdistriktsprogram.

Er dit undertøj rent?

Undertøj er den beklædningsgenstand, der sidder tættest på kroppen, hvorfor det bør være så rent som muligt.

Dilling-Underwear.dk’s kvalitetsprodukter fremstilles af de reneste materialer og forarbejdes med en ægte respekt for miljøet. Undertøjet er svanemærket, men vi går endnu længere i retning af en ren og økologisk fremstilling.

Produktionen på eget farveri i Danmark er helt fri for skadelige stoffer, og vi tilbyder en lang række produkter til hele familien i økologisk GOTS-certificeret uld og bomuld.

Kvalitet og et ærligt hensyn til miljøet er ikke gratis.

Derfor sælger vi kun online (uden fordyrende mellemled) på www.dilling-underwear.dk. Med Lars Christiansen som officiel ambassadør ønsker vi at øge opmærksomheden på ren tekstilfremstilling.

Du kan nu sikre dig en rabat på 10% ved køb på www.dilling-underwear.dk

Brug rabatkoden LCØKO og få 10% !

Yderst lækkert inderst inde

Licensnummer: 539-029

www.dilling-underwear.dk VINTER 2015 / ØKOLOGISK 43

”VI EKSPORTERER HOLDNINGER” Eksportteamet i Økologisk Landsforening går målrettet efter at øge salget af danske økokologiske fødevarer. Vi gik i hælene på eksportchef Helene Birk på en svensk øko-messe for at høre, hvad de danske virksomheder og forbrugere får ud af arbejdet.

TEKST & FOTO: Peter Nordholm Andersen

Helene Birk styrer resolut hen til grossistfirmaet Minigo’s stand. Her griber hun fat i Christoffer Carlsmose. Eksportchefen vil have indkøberen fra den svenske grossist til at hilse på nogle af de tolv danske udstillere på Økologisk Landsforenings fælles stand på Nordic Organic Food-messen i Malmö.

Selv om vi befinder os i udlandet, så er Helene Birk fuldstændig på hjemmebane fagligt set. Netop det at skabe kontakter mellem de danske virksomheder og indkøbere fra Norden og resten af verden er en absolut kerneopgave for eksportteamet i Økologisk Landsforenings markedsafdeling.

Nogle uger inden messen i Sverige sidst i oktober 2014 fortæller Helene Birk, at det er tolv mindre og mellemstore danske virksomheder, der er med på fællesstanden i Malmö.

- Jeg har en sund skepsis, for det er en mindre messe, som vi prøver af. Her er ikke nær så mange beslutningstagere og in dkøbere, som når vi deltager på verdens største fagmesse BioFach i Tyskland. Her kan de mindre danske virksomheder især møde indkøbere fra web-

44

ØKOLOGISK / VINTER 2015

butikker og både små og mellemstore grossister. Men for de mindre virksomheder kan en kontrakt her være en god måde at komme ind på det nordiske marked på. Efter 2-3 år er de måske klar til større kunder i Sverige.

DANSK ØKO-FORSPRING ER FORDEL Til trods for sin skepsis forklarer Helene Birk,

”På længere sigt bliver de svenske producenter skarpere og overtager selv de nye markedsgrene, men her og nu er vi med til at gøre økologien mere tilgængelig i Sverige.”

HELENE BIRK, - eksportchef i Økologisk Landsforening

at det giver god mening at være til stede på en nordisk messe. Både Sverige og Norge har haft stigninger i øko-salget på omkring 30 procent i

det første halvår af 2014. Og den danske økoeksport går især til vores nabolande. Ifølge eksporttallene fra 2013 tegner svenskerne sig for 13 procent af øko-eksporten, mens tyskerne aftager hele 52 procent.

- Svenskerne har pt. en økologisk markedsandel på omkring 4,3 procent, mens den med cirka otte procent i Danmark er verdens højeste. Meget lader til, at vores nordiske nabolande lige nu oplever den samme store vækst i økologisalget, vi havde i 2005-2006. Det betyder, at den økologiske omsætning spredes ud til flere kategorier, som for eksempel kaffe og chokolade. Her er vi foran i Danmark, og derfor har de danske virksomheder en konkurrencefordel i Sverige, forklarer Helene Birk.

Ud over at arrangere fællesstanden sammen med virksomhederne, så har eksportteamet nogle uger før messen inviteret de tolv danske virksomheder til et seminar i Økologiens Hus. Her er de blevet klædt på med data om, hvad det svenske marked er for en størrelse. Fx har de fået konkrete oplysninger om de grossister, der færdes på det svenske marked.

DET GØR DIN FORENING – FOR EKSPORTEN

En af eksportchef Helene Birks nøgleopgaver er at få udenlandske indkøbere og danske øko-virksomheder til at tale sammen.

KUNSTEN AT STÅ PÅ FLERE BEN Christoffer Carlsmose fra Menigo og Helene Birk bremser foran Jan Elmelund i Økologisk Landsforenings fællesstand. Jan Elmelund ejer den økologiske chokoladefabrik Økoladen.

Christoffer Carlsmose og Jan Elmelund ryster næver. Mens Helene Birk smilende ser til, tager Jan Elmelund scenen.

Nærmest kærligt placerer han et chokoladeovertrukket marcipanhjerte med lakrids foran indkøberen. Inden han smager på de søde sager, spørger Christoffer Carlsmose om varen fås i mindre udgaver, der eksempelvis kan være gode som velkomstgaver til de svenske hoteller, Minigo leverer varer til.

Den kommercielle dialog mellem en dansk virksomhed og svensk indkøber er i fuld gang.

Det at netværke, skabe kontakter og eksportere en del af sine varer til udlandet kan ifølge Helene Birk gøre en virksomhed mere skarp.

- At eksportere giver en virksomhed flere ben at stå på. Sælger du ellers udelukkende dine varer til en dansk supermarkedskæde, så får du et andet modspil fra kunderne i

udlandet, der kan være med til at holde din virksomhed fokuseret, siger Helene Birk.

Et andet og konkret eksempel på en eksportstrategi står på den danske fællesstand.

Den tilhører virksomheden Herrens Mark, som bl.a. producerer mælkebøtte- og rødkløversaft, og som har modtaget en pris for Årets produkt hos Helsam-helsekostkæden i Danmark.

- De ønsker slet ikke at sælge deres varer i supermarkeder, men vil gerne øge omsætningen. Derfor kan svenske web- og helsekostbutikker være et interessant marked for dem.

WANTED: GLOBAL ØKOLOGI Helene Birk pointerer også, at hendes svenske kollegaer i de økologiske søsterorganisationer faktisk ønsker danskernes hjælp til at åbne det svenske marked op for nye produkter.

Det er Cecilia Ryegård, redaktør på det svenske fagmedie EcoWeb, helt enig i.

- Økologiske varer fra Danmark kan være med til at løfte det svenske øko-marked til næste niveau. Danmark er jo verdenskendt for økologi, og i Sverige har vi meget høje tanker

om dansk innovation og forædling i den økologiske branche, siger Cecilia Ryegård.

Helene Birk forventer dog, at de svenske producenter på længere sigt overtager de nye markedsgrene, men at Økologisk Landsforening her og nu er med til at gøre økologien mere tilgængelig i Sverige.

- Man kan sige, at vi eksporterer holdninger.

En holdning til at producere fødevarer, der for eksempel skåner grundvandet og naturen for mødet med pesticider. På den måde er vi med til at fremme den globale økologiudvikling. Og det er netop et af Økologisk Landsforenings overordnede mål: At drive økologien frem i hele verden, fastslår Helene Birk.

Eksportchefen forklarer i samme åndedræt, at eksporten også kan være med til at gøre de danske virksomheder mere solide, og det kommer jo i sidste ende også de danske forbrugere til gode – en solid økonomi giver eksempelvis overskud til at udvikle nye varer.

MESSE MED SMAG AF MERE Jan Elmelund fra Økoladen afventer spændt VINTER 2015 / ØKOLOGISK

45

VOX POP

HVAD FÅR DIN VIRKSOMHED UD AF AT VÆRE MED PÅ MESSEN? ANDERS KOK, BIOGAN, ØKO-GROSSIST ”Det er et kanonfedt initiativ, Økologisk Landsforening har arrangeret. At stå her sammen på en fælles stand styrker os alle, fordi det er nemmere for indkøberne at overskue de danske producenter.”

NIELS WALTERSDORPH, ORGANIC NATURE, PROTEINPRODUKTER ”Selv om vi først lancerede vores produkter i Danmark i efteråret, så har vi allerede eksportordrer fra en helsekostkæde på Island og et pakistansk motionscenter. Den succes vil vi rigtig gerne ride videre på i Norden. Derfor står vi her på den fælles stand.”

Christoffer Carlsmoses reaktion, mens indkøberen tygger på marcipanhjertet. Et par sekunders stilhed. Så kommer hans dom: - Hold kæft, hvor smager det godt! Jeg kan ellers ikke lide marcipan, men der er altså en rigtig god balance i det her produkt,.

Marcipanhjertet var ikke det eneste, der faldt i god smag under messen. Flere af de tolv udstillere fik interessante kontakter med hjem, og flere af dem har allerede ført til kontrakter.

En af deltagerne på standen var babymadsproducenten Christina Bonde Hansen fra Smily Rainbow. Til avisen Økologi & Erhverv kommer hun med det glade budskab: - Er du svimmel! I løbet af de to travle dage er det gået langt over min forventning.

Christina Bonde Hansen fik ordrer fra to danske supermarkeder og kontakt til en interessant distributør i Göteborg.

Så den skepsis, Helene Birk havde før messen i Malmö, er helt klart forduftet.

- Hovedparten af deltagerne på fællesstanden er så tilfredse med udbyttet, at de allerede nu melder ud, at de vil med næste år i Malmö. Det er jeg rigtig glad for – og jeg forventer, at mange flere danske produkter vil finde vej til svenske webbutikker, til helsekostbutikker og ind i landets storkøkkensektor.

46

ØKOLOGISK / VINTER 2015

JAN ELMELUND, ØKOLADEN, CHOKOLADE ”Eksporten giver os et ekstra ben at stå på, fordi den kan være med til at udjævne opog nedture på det danske marked. Den kan også give os bedre råd til produktudvikling, som er nøglen til succes.”

ERIK RASMUSSEN, THEM ANDELSMEJERI/THEM OST ”Det er nogle interessante indkøbere, der kommer her på messen. Som mejeri vil vi gerne finde en god distributør eller to, der kan hjælpe os ind i butikkerne. Det er nemlig svært at sælge ost til svenskerne, hvis du ikke har den kontakt til markedet.”

MESSER ØGER EKSPORTEN Med den svenske solstrålehistorie i ryggen er Helene Birk og resten af eksportteamet klar til - i langt større skala - at parre virksomheder, indkøbere og supermarkedskæder, når verdens største fagmesse for øko-fødevarer, BioFach, løber af stablen i Tyskland midt i februar. Her har Økologisk Landsforening, der i udlandet markedsføres som Organic Denmark, også arrangeret en fællesstand sammen med virksomheder som Friland, Ørbæk, Summerbird, Danæg og Aalbæk Specialiteter. Det er endda også lykkes at få fødevareminister Dan Jørgensen (S) til at gæste fællesstanden.

Den type aktiviteter, hvor eksportteamet præsenterer firmaerne samlet, giver pote for eksporten. I hvert fald hvis du spørger Mads Quistgaard. Han er administrerende direktør hos Aalbæk Specialiteter og formand for de økologiske virksomheders producentsammenslutning, Organic Denmark Export.

- De fælles fremstød giver gennemslagskraft og kan aflæses i resultaterne. Inden for det seneste år har Økologisk Landsforening sammen med virksomhederne åbnet dørene til indkøbskontorerne hos over 20 dagligvarekæder og grossister på de vigtigste eksportmarkeder, fastslår Mads Quistgaard.

NY EKSPORT-REKORD I 2013 steg eksporten af økologiske varer fra Danmark for ottende år i træk. Danske virksomheder eksporterede ifølge de sidste nye tal økofødevarer for 1.533 mio. kroner.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med 2012. Tilmed den største stigning nogensinde.

Eksporten er medvirkende til, at Danmark er hjemland for en række af verdens største økologiske virksomheder, ikke mindst inden for kategorier som mejeri og kød.

En nyhed i 2013 var, at cirka seks procent af eksporten gik til Kina.

I 2012 var den under 0,5 procent.

Gennembrudet skyldes, at det kinesiske marked har åbnet op for danske virksomheder som Arla og Friland, der er kendte i Østen for en høj fødevaresikkerhed.

Frisk på

økologi NYHED I k ke frtar a t koncen køl å p n u k Fi n d e s

Frisk på økologi Og stadig frisk efter næsten 40 år Stå op til en frisk start på dagen med God Morgen. Gennem fire årtier har vi plukket de bedste ingredienser til vores juice, som er friskere end nogensinde. Med vores to nye økologiske varianter fyldt med solens stråler og saften fra økologiske æbler og appelsiner, kan du nu også nyde frugten af vores arbejde for miljøet. Derfor bruger vi forresten også karton, som er mere miljøvenlig end plast. God Morgen er godt for dig og resten af naturen.

KEMI VS. NATURMIDLER I en konventionel appelsinplantage bliver skadelige insekter og svampesygdomme slået ned med syntetiske sprøjtegifte.

En økolog bruger i stedet mariehøns og naturmidler.

TEKST: Per Henrik Hansen

HVAD ER FORSKELLEN PÅ APPELSINERNE? ØKOLOGISKE

KONVENTIONELLE

• • • •

• Hver appelsin indeholder 2,7 forskellige slage pesticider.

• Behandles også med gift efter høst.

• Giften kan gennemtrænge skrællen.

Fri for sprøjtegifte.

Dyrkes med mariehøns + naturmidler.

Behandles med fx hvidløg efter høst.

Ofte op til 25 procent mindre høst.

SÅDAN DYRKER DE DINE APPELSINER

Fang nogle mariehøner, og sæt dem ind mod fjenden. Måske kender du det gamle husmodertrick mod bladlus i yndlingsplanterne?

Samme trick bliver brugt i langt større målestok i en fire kvadratkilometer stor økologisk plantage i det sydøstlige Spanien, der er ejet af Rio Tinto – en af Europas største appelsinproducenter og blandt andet leverandør til flere supermarkedskæder i den danske Coop-koncern.

På en lille farm i den andalusiske, økologiske appelsinplantage avler de ansatte simpelthen mariehøns og andre rovinsekter. De ansatte sørger godt for de små seksbenede dyr, så de får en masse yngel, der kan vokse sig stor og få en glubende appetit på for eksempel bladlus, planteædende fluer og larver.

Efterhånden som ynglen er stor nok til at flytte hjemmefra, sætter medarbejderne de små rovdyr ud forskellige steder i plantagen. Her gør mariehønsene nytte ved at æde de bladlus, fluearter og andre insekter, som mæsker sig i appelsintræernes blade, blomster og frugter.

Den aktive avl og brug af rovinsekter er et eksempel på, hvordan der i en økologisk produktion arbejdes med naturen - og ikke imod den.

SPRØJTER MED CHLORPYRIFOS MOD INSEKTER I konventionelle plantager er mariehøns ligegyldige. Her bliver de skadelige insekter i stedet bekriget med et rigt udvalg af varer fra den kemiske industri. Sprøjtegifte, der meget ofte findes rester af i de konventionelle appelsiner, du kan købe ude i butikkerne. Faktisk er appelsiner en af de mest sprøjtede råvarer, du overhovedet kan købe.

Et af appelsinavlernes mest brugte insektmidler er chlorpyrifos.

Stoffet er forbudt at bruge i Danmark, men der er rester af det i størstedelen af de konventionelle appelsiner, som sælges her i Danmark.

Det blev senest konstateret i 2012, hvor de danske myndigheder tog stikprøver af 52 konventionelt dyrkede appelsiner. I 28 af dem var der rester af chlorpyrifos. Dog alle et godt stykke under grænseværdien.

SVAMPE SLÅS OGSÅ NED MED KEMI Ud over de planteædende insekter er også skimmelsvampe en trussel mod udbyttet i både konventionelle og økologiske plantager.

Konventionelle appelsinavlere gør også brug af kemi mod skimmelsvampe. Et af de mest brugte svampemidler er imazalil, som i 2012 toppede listen over det pesticid, myndighederne hyppigst fandt i appelsiner. Det blev fundet i 48 ud af de 52 undersøgte appelsiner. Økologiske appelsinavlere forsøger i stedet for kemi at holde skimmelsvampene i ave ved at dyrke sorter, som er modstandsdygtige over for nogle af svampearterne. De må også bruge nogle få traditionelle, naturlige midler imod svampeangreb, bl.a. kobber og svovl opløst i vand, ligesom et udtræk af en bestemt slags tang kan have en effekt.

Naturmidlerne efterlader ikke rester i de høstede appelsiner, men midlerne er heller ikke nær så effektive som pesticiderne. Og det er en af flere årsager til, at økologerne kun høster cirka tre fjerdedele af udbyttet i forhold til deres konventionelle kollegaer.

BEHANDLES OGSÅ MED GIFT EFTER HØST Selv efter høst fortsætter brugen af giftstoffer i den konventionelle produktion. Nu bliver frugterne nemlig overfladebehandlede med et lag voks, som er tilsat et eller flere kemiske midler mod de skimmelsvampe, der kan give mug på de velsmagende frugter.

Flere midler bliver anvendt: 2-phenylphenol, thiabendazol og det før nævnte imazalil. 2-phenylphenol bliver også brugt i forskellige

desinficerende rengøringsmidler. Thiabendazol var tidligere et lovligt sprøjtemiddel i Danmark, men blev i 1994 forbudt til udendørs brug, da det nedbrydes meget langsomt og er giftigt for vandmiljøet.

I de 52 ikke-økologiske appelsiner, der blev taget ud til stikprøvekontrol i 2012, var der rester af 2-phenylphenol i de 18. I 19 af de 52 appelsiner var der rester af thiabendazol.

Myndighederne fandt flere andre pesticidrester ud over de fire omtalte. I 2012 indeholdt hver appelsin gennemsnitligt rester af 2,7 forskellige pesticider, mens det samme tal i 2013 var 2,6. I næsten alle tilfældene var indholdet af hvert enkelt pesticid dog under grænseværdien og er derfor ikke sundhedsfarligt, vurderer Fødevarestyrelsen.

Flere forskere mener dog, at der mangler viden om, hvad der sker i vores kroppe, når flere pesticider er til stede samtidig. For eksempel forskeren Helle Raun Andersen fra Afdelingen for Miljømedicin ved Syddansk Universitet. Hun har flere gange udtalt, at den såkaldte cocktaileffekt gør hende usikker på, om grænseværdierne er lave nok.

RISIKO FOR BØRNS HJERNER En enkelt sprøjtegift har dog beviseligt meget uheldige bivirkninger.

Flere undersøgelser har vist, at børns hjerner kan tage skade, hvis moderen er udsat for større mængder chlorpyrifos under graviditeten.

- Det er ikke sådan, at børnene bliver retarderede, men resultaterne tyder på, at de mister tre til fem point i intelligensmålingerne, når vi sammenligner med børn, hvis mødre ikke havde et højt indhold af stoffet i urinen, sagde den amerikanske professor i folkesundhed Virginia Rauh til dagbladet Politiken i maj 2013.

Chlorpyrifos hører til en gruppe af sprøjtemidler kaldet organofosfater. De går bogstaveligt talt i blodet på mennesker, der spiser appelsiner og andre fødevarer med rester af stofferne, som fx bananer. Det er blandt andet bevist i en undersøgelse af urinprøver fra 177 børn, udført på Syddansk Universitet i Odense og offentliggjort for to år siden. I 99 procent af børnene fandt man rester af et eller flere organofosfater.

Ufarligt, mener Fødevarestyrelsen, så længe indholdet af chlorpyrifos i fødevaren er under grænseværdien på 0,3 tusindedel gram pr. kilo.

GIFT TRÆNGER GENNEM SKRÆLLEN Når myndighederne analyserer indholdet af pesticider, sker det ved at mose hele appelsinen med skræl, og så tester laboranterne på en prøve med rester af både skræl og frugtkød.

De fleste pesticidrester sidder i skrællen, som sjældent bliver spist – medmindre du river skrællen af til fx en kage eller smoothie. Dog har det statslige tyske institut for risikovurdering beregnet, at ti procent af det thiabendazol, som appelsinerne overfladebehandles med, trænger ind i frugtkødet. For imazalil er tallet syv procent af stoffet, for chlorpyrifos tre procent og for 2-phenylphenol to procent. Øko-appelsiner må ikke behandles med voks eller syntetiske giftstoffer efter høst. De fleste øko-appelsiner transporteres derfor nordpå uden behandling. Nogle økologer beskytter dem dog mod mug ved at bruge økologisk godkendte midler. Fx hos Rio Tinto i Andalusien.

- Efter høst vasker vi al vores frugt med et middel, som er baseret på hvidløg. Det giver vores lagerrum en ret speciel lugt, men det er hundrede procent naturligt og kemikaliefrit. Og det er meget effektivt, oplyser Derek Davis fra Rio Tinto i Sydspanien.

Hvad plantagens opdrættede mylder af mariehøns så siger til den ret specielle lugt, det melder historien ikke noget om.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

49

MØD ET MEDLEM

IKKE MEDLEM ENDNU? Eller vil du anbefale andre at blive det?

Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Det er vigtigt for mig at støtte en organisation, som har en politisk ballast til at sikre økologiske varer i fremtiden og gøre økologi til det almindelige i stedet for blot et nicheområde.

I dagligdagen køber jeg selv økologiske varer, og derigennem støtter jeg selvfølgelig økologien, men jeg kan jo kun købe en vis mængde økologi. I det større perspektiv har vi brug for den politiske indsats, så mine børn også er sikret et stort udvalg af økologiske produkter igennem deres liv.

Foto: Privat

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Tanken om brugen af kemikalier i det konventionelle landbrug. For mig giver det mest mening at købe produkter, der bare er, som de er – og ikke er kommet til på kunstig vis. Derfor besøger jeg mit lokale marked med flere økologiske boder på Ingerslev Bouldevard i Aarhus to gange om ugen, hvor jeg bl.a. får dækket mit økologiske grøntsagsbehov. Det tager lidt længere tid for mig at skaffe mine

Tine Lind 38 år, freelance grafiker ØKO-ven

fødevarer på den måde, men det føles rigtigt at prioritere tiden sådan. Det er en fantastisk fornemmelse at stå med et friskt kålhoved i hånden og vide, at det er høstet kort forinden.

Forskellen er også til at smage. For eksempel smager en agurk fra markedet af mere, den er sprød og holder sig også frisk i lang tid.

HVOR STAMMER DIN INTERESSE FOR ØKOLOGI FRA? Jeg kan ikke huske et bestemt tidspunkt, hvor jeg tænkte, at nu vil jeg købe økologisk. Jeg tror, jeg har fulgt med udviklingen og efterhånden købt den økologiske variant af de produkter, som har været tilgængelige i handlen. Mine forældre har altid dyrket deres egne grøntsager og havde endda en kolonihave ud over vores have, så de kunne dyrke ekstra mange grøntsager. Jeg har derfor altid lært, at fx gulerødder er noget, der kommer op af jorden – ikke posen. Jeg har desværre ikke selv jord til at dyrke grøntsager i – men jeg tager stadig gerne forbi mine forældre og henter forsyninger.

ØKOlån Erhverv 5,5 % Vi har afsat en pulje på 20 mio. kr. målrettet lån til virksomheder, der har behov for anlægsfinansiering og hvor mindst 75% af omsætningen er indenfor økologi eller bæredygtighed.

Vi yder op til 2 mio. kr. som anlægslån. Renten er variabel og lånet ydes mod fuld sikkerhed og tegning af garantbeviser.

Beregningseksempel ØKOlån Erhverv: Anlægslån kr. 2.000.000. Rentesats: 5,5%. Løbetid: 10 år. Årlige omkostninger i % før skat (ÅOP): 5,7% p.a.

Beregningsgrundlag for ÅOP: Stiftelsesprovision kr. 6.000. Der forudsættes ikke nye sikkerheder, men bestående sikkerheder. Tilbydes efter almindelig kreditvurdering. Tilbuddet er gældende indtil videre og Folkesparekassen kan ved ændring i markedet når som helst ændre eller stoppe tilbuddet. Lånet kan ikke anvendes til indfrielse/nedbringelse af eksisterende lån i Folkesparekassen.

Et bæredygtigt valg

folkesparekassen.dk  /folkesparekassen

50

ØKOLOGISK / VINTER 2015

Silkeborg Aarhus

 86 81 16 11  86 13 51 00

Ebeltoft Odense

 86 34 09 00  66 11 22 31

SÆSON

SÆSONGLÆDE

Vinter

JIMMY HANSEN Blogger om økologi og hverdagsmad på homewholemeal.dk. Når han ikke lige eksperimenterer i køkkenet, læser han en kandidat i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet. Bor i Aarhus med sin kone og deres datter på tre år.

SÆSONENS RÅVARE Kål er en råvare, som jeg er blevet mere og mere glad for. Særligt grønkål, som kan bruges i både salater, supper, tærter og pastaretter. Den har en flot struktur med bid i, og det er vigtigt at bevare strukturen, når du tilbereder den. Jeg skærer den fx i fine strimler, kommer den i en si og hælder kogende vand over, så den bevarer sprødhed og farve. Herefter er den perfekt i en salat.

SÆSONENS STYRKE Det fede ved vinteren er de kraftige og tunge grøntsager. Rodfrugter som for eksempel pastinakker passer perfekt i en gryderet, fordi rodfrugternes stivelse kan hjælpe med at jævne saucen, så tallerkenen ikke driver af væske.

Selleri smider jeg i suppe for at fremkalde en kraftfuld og kødagtig smag.

SÆSONENS PRODUKT Om vinteren bruger jeg honning som sødemiddel til at løfte vinterens tunge råvarer.

Honning er bare så alsidig som sødemiddel.

Modsat sukker er honning flydende, så den er perfekt til at glasere fx rodfrugter, i bagværk og i en kop te, når aftentimerne er mørke og kolde. Min far er biavler, så jeg har et lager fra ham, men støt gerne den sociale virksomhed Bistad og deres honning fra et af bistaderne i Aarhus og omegn. Se mere på bistad.dk.

SÆSONENS OPSKRIFT Brug grønkålen i en salat med ristede hasselnødder og dild vendt i en dressing af 1 spsk. honning, ½ dl olie og ½ spsk. dijonsennep – men smag den meget gerne til, så den passer dig. Anret salaten med vesterhavs- eller høost, råmarinerede, fintstrimlede rødbeder og pocherede æg.

Find en længere variant af min opskrift på: homewholemeal.dk/sproed-groenkaals-salat/ + video om at pochere æg: bit.ly/pochering.

MIT ØKO-FORBRUG Jeg vil kun give min datter mad, som jeg er tryg ved, og som ikke indeholder kemikalier og giftstoffer. Så stort set alt er økologisk hjemme hos os. Økologi er respekt for både mennesker og dyr – både for dem, der arbejder med råvarerne og dem, der skal nyde dem. Jeg lægger gerne min vej forbi SuperBrugsen, hvis jeg ikke kan få fat i en økologisk aubergine i Kvickly. Cola eller bland-selv-slik til lørdag aften er et par af de få ikke-økologiske undtagelser hjemme hos os.

Foto: Jimmy Hansen

SÆSONENS GREJ Når kålhovederne skal flækkes, er det vigtigt med et ordentligt værktøj. Jeg bruger min Endeavour Big Chopper fra Kirk+Maabjerg. Bladet er smedet af mange lag stål, så det er meget holdbart og fast i stålet, og længden gør, at du kan ’gabe’ over hele emnet, som fx et hvidkål eller græskar.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

51

EN HELT DEL AF H NATURLIG VERDAGE N

RENT VAND I POSEN Her ser du en pose 100% god samvittighed fra Gl. Estrup Gartneri. De økologiske Små Sprøde gulerødder er nemlig dyrket så naturligt som muligt og helt uden sprøjtemidler. Det stiller store krav både til landmand og vejr, for det er en lang proces bare at gøre marken klar til de små rødder. Først skal jorden bearbejdes mekanisk for at få så meget ukrudt frem som muligt. Så bliver gulerødderne sået, det fremspirede ukrudt brændt væk, og herefter foregår al lugning ved håndkraft. Men sådan er det med økologiske gulerødder, for uden sprøjtemidler

NDVAND , RES GRU TER VO RØJTEMIDLER T Y K S E SP DU B TER AF R ØKOLOGISK S E R R FO SPISE NÅR DU

er det hele op til naturens luner og landmandens flittige hænder. Det er heldigvis alt sammen noget, der kommer dig til gode, for med økologien undgår du rester af sprøjtemidler i kroppen, du beskytter grundvandet, og du hjælper naturen med at forblive ren og rig. Mere økologi er altså bedre for miljøet. Og nu sænker vi prisniveauet på vores økologiske varer over de næste måneder, så Änglamark økologi i endnu højere grad kan blive hvermandseje – og en helt naturlig del af hverdagen.

Følg os på facebook.com/anglamark eller anglamark.dk.

PL-EKO-06 Ikke-EU-jor dbr

ug

Det er ikke hele Änglamark sortimentet, der føres i alle butikker.