Magasinet Økologisk nr. 30, forår 2015 by Økologisk Landsforening

ØKOLOGISK

# 30 FORÅR 2015 MEDLEMSMAGASIN ØKOLOGISK LANDSFORENING

MENNESKER, MAD & MILJØ

TEMA

Økologisk mælk

4 LÆKRE

OPSKRIFTER PÅ SHAKES OG FLØDEIS KØER PÅ GRÆS GIVER DIN MÆLK EN FRISKERE SMAG

LOUISA LORANG

TV-KOK PÅ NY LUNDGÅRD:

”

STEEN HAR HJERTET MED

ANNONCE

Fra hippie til højbords

snd er ikke bare historien om et salg Historien om økologisk kød fra Frila fra sig hvordan økologi har udviklet eventyr. Det er også en historie om, e en del af hverdagen for os alle. at være for de få idealister til at vær Friland i Danmark og udlandet er Omsætningen af økologisk kød fra 1992 siden de første grise blev solgt i steget med over 18.000 procent, på og ker spiser økologisk i hjemmet og til 2014, og stadig flere mennes arbejdspladsen. r, når røde ø-mærke til at navigere efte Mange af dem bruger dagligt det es kødet lever op til de krav, der still de køber ind, så de er sikre på, at ker glade for i Friland, fordi de styr til økologisk produktion. Det er vi ter. troværdigheden om vores produk

Vi ønsker et stort tillykke med

jubilæet.

kig efter etiketterne

med koen og grisen på kødpakkerne

ØKO www.friland.dk

ØKOLOGISK # 30 FORÅR 2015

VI SKAL SIKRE MERE ØKO-KO AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

ISSN: 1903-0835 MEDLEMSMAGASIN ØKOLOGISK LANDSFORENING ANSV. REDAKTØR: Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk.

REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.

SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN Louisa Lorang, louisa@lorang.dk. Mette Truelsen, mtr@okologi.dk. Christina A. Jensen, christina@gronvirke.dk.

FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN Forside, gårdreportage og madfotos: Rasmus Bluhme, momentfoto.dk. Uffe Kjær, momentfoto.dk. Sif Orellana, siforellana.dk. Mikkel Brink, christina@gronvirke.dk. Joachim Kjeldsen, jkj@okologi.dk.

LAYOUT Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk.

TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk.

OPLAG 4000 styk.

Sidste år havde jeg fornøjelsen af at stå sammen med landmand Per Thomassen på hans dejlige forårsmarker nær Roskilde af to omgange. Første gang var vi var bestemt ikke alene. Trods udsigt til skarpe skud fra aprils bygevejr havde tusindvis af forventningsfulde danskere taget opstilling langs det kilometerlange, strømløse trådhegn, som Per og hans folk havde knoklet med at rejse inden Økodag. I selskab med fagets minister åbnede vi for balletten. Pers køer dansede helt sikkert af glæde over at komme på græs efter en lang vinter i stalden. Intet er så lidt klodset som en forårskåd ko. Og for mange, som for eksempel TV-journalisten, der fulgte os, var det første gang, de overhovedet havde set en levende ko! Hvert år kommer stadig flere gæster til for at opleve køerne blive sluppet på græs. Sidste år var rekordår med 193.000 deltagere. Med foreningens, mejeriernes og landmændenes arrangement har vi skabt en national begivenhed og en af vores mange muligheder for at genrejse kontakten mellem land og by. Økologiens fremtid afhænger af, at vi er i nøje samklang med den verden, der trodser merprisen og lægger mælkekartonen i indkøbskurven.

ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

ABONNEMENT Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

MEDLEMSSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 31 udkommer 1. juli 2015.

57 1T RY K S A G 4 Rosendahls

STØRSTE UDFORDRING I ØKO-HISTORIEN?

Et par uger senere stod jeg igen sammen med Per og hans fredeligt gumlende køer akkompagneret af kvidrende lærker i den lune forårsvind. Anledningen var knap så festlig, for nu spurgte en tv-journalist os: Hvorfor er en del økologer gået tilbage til konventionel drift? Uanset at økologien buldrer frem, så er virkeligheden en anden på landet. Gælden tynger, og desværre rækker fantasien hos rådgiverne ofte ikke længere end til at kræve tilbagelægning. De mener, at det er bedre at udvide med flere køer og indkøbe billigt foder, end at forbedre øko-driften. Tilliden til de økologiske løsninger mangler – trods det lovende marked. Ole Sørensen, formand for ØL’s mælkeudvalg, rejste sig på vores nys overståede generalforsamling og sagde, at ”vi måske står over for den største udfordring i økologiens historie”, da mælkeproducenterne er hårdt pressede af bankernes snævre udlånspolitik og høje renter.

Når en større andel af et erhverv ryster i sin grundvold, så er der noget helt galt. Det er naturligvis en udvikling, jeg tager dybt seriøst. Mælkeproduktionen er økologiens førende lokomotiv, og malkekøerne og deres græsningsmarker er den bedste motor til at sikre de økologiske markers frugtbarhed. LYSE MOMENTER TRODS FINANSMØRKE

Men der er bestemt også lyse momenter. Mejerierne produktudvikler på livet løs, og sammen med dem laver vi et kæmpe afsætningsarbejde for at skabe større interesse hos forbrugerne. Fødevareministeren holder fast i, at vi skal have mere økologi i Danmark, ja, Danmarks Naturfredningsforening går målrettet efter, at hele dansk landbrug skal være økologisk. I Økologisk Landsforening går vi efter at få verden til at tænke og handle økologisk. Detailhandlen er også oppe i gear. Senest har Coop sat øko-avancerne ned og selv investereret tabet. Strategi: Forbrugerne vil reagere positivt på den lavere pris, så der sælges mere, og så kan regnestykket gå op. Men det er en stor kabale, der skal gå op. Stiger salget for hurtigt, så kan øko-erhvervet ikke følge med. En øget omlægning skal ske i harmonisk takt med den stigende efterspørgsel. Ligesom det finansielle system skal reagere positivt på markedets signaler og støtte omlægningen. Politikere, landmænd, virksomheder, detailhandel, forbrugere og finanssektoren har en fælles opgave i at gøre Danmark til et grønnere sted at leve. Både for køer og for mennesker. I år falder Økodag på søndag 19. april. Jeg kan kun opfordre dig til at besøge en gård for at nyde øko-køernes ballet. Og så har du mit håndslag på, at nu smøger vi ærmerne op og tager fat på at forvandle strategiske ord til konkret handling. Sammen skal vi sikre en god udvikling, så synet af øko-køer på græs bliver mere og mere almindeligt i fremtidens landbrug. FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

INDHOLDSFORTEGNELSE

6 INDHOLD TEMA: ØKOLOGISK MÆLK

Besøg på Ny Lundgård. Tv-kokken Louisa Lorang besøger en lille mælkeproducent i Østjylland. Her får hun de stolte økologers fortælling om Økodag, som Steen og Kirsten har deltaget i de sidste ni år. Økodag er Danmarks største økologiske event, og artiklen går bag om betydningen af dagen - for Steen og økologien.

Louisa Lorangs lækkerier. Under sit gårdbesøg jonglerer Louisa Lorang med Ny Lundgårds frisktappede råvarer, da hun laver fotos til sine fire opskrifter: To shakes, en skyr-morgenmad og en honningflødeis. Få hendes fire konkrete bud på at afprøve dine mælkevarer i nye, forårsfriske rammer.

Hvad er forskellen? I temaet får du også tre konkrete bud på, hvor økologisk sommermælk adskiller sig mest fra den konventionelle: Smagen er mere frisk, du får mere end dobbelt så meget omega-3 for pengene, og så bliver smøret mere blødt og gult.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

22 TEMA: ØKOLOGISK MÆLK Gårdbesøg: ”Min store dag er, når køerne skal på græs” 6 10 Opskrifter: Ryst velsmag ud af din mælk 16 Is skal laves af ægte varer i Ny Lundgårds ismejeri 18 Se forskellen på sommerfoderet: Hvad æder køerne? 22 Læs om forskellen på sommermælken FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, din forenings formand 34 Referat fra GF 2015: Så er kursen lagt 38 Vox pop: Hvad fik du ud af generalforsamlingen? 40 Elev fra Øko Opråb: ”Vi vil ha’ en rigtig uddannelse” 46 Fra dig på Facebook – vær med på ØL’s sociale medier 48 Fotopause: Alternativ nytårskur på Aros i Aarhus 50 Mød et medlem: Stephan Skaarup Lund BAG OM ØKOLOGIEN & SÆSONEN 28 Nyt om produkter og fra øko-erhvervet 32 Sæsonens bøger + sæsonens opskrift 42 Grøn ildsjæl: Johanne Schimming fra Hønseriet 51 Sæsonglæde ved madblogger Katrine Juul

ANNONCE

Fordi økologi smager af mere I SuperBrugsen startede vi allerede i slutningen af 1980’erne med at sælge økologiske varer, og lige siden har vores mål været at gøre økologi til hvermandseje. Simpelthen fordi du skal vide, hvad du putter i munden, og fordi produktionen af økologiske varer bidrager til et mere bæredygtigt samfund. Vi arbejder selvfølgelig videre på at gøre det nemmere, billigere og bedre, både at købe

og dyrke økologiske varer, for det er til gavn for os alle sammen, og sådan fungerer fællesskab. For SuperBrugsen handler fællesskab også om at værne om det nære, og derfor har du måske lagt mærke til, at der er kommet mere økologi på hylderne fra dit lokalområde. Det håber vi, du synes både er sjovt og en vigtig sag, der giver en rigtig god smag i munden.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

LOUISA LORANG PÅ GÅRDBESØG

Økologiske køer skal på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret. Alle dyr over fire måneder skal være ude på græs mindst seks lyse timer om dagen og have mulighed for at æde frisk græs. Kravet gælder ikke, hvis vejret er meget dårligt, eller dyret er sygt. Kun cirka 18 procent af de ikke-økologiske køer kommer på græs.

”MIN STORE DAG ER, NÅR KØERNE SKAL PÅ GRÆS” 6

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

For Steen Hareskov på Ny Lundgård er det en naturlov at sende køerne ud på græs. Og naturligvis er han og konen Kirsten Kjærgaard med til Økodag. Men her forklarer de ofte forbrugere, at da køerne også skal give mælk, så er der grænser for, hvor naturligt de kan leve. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: RASMUS BLUHME/MOMENTFOTO

- Hold da op, hvor er her stille. Louisa Lorang er overrasket over roen i det miljø, hun netop har placeret sine modegummistøvler i. Hun har netop efterladt en grå vinterdag udendørs og er trådt ind i stalden til Ny Lundgårds i alt 220 køer og kalve. Roen bliver ledsaget af lyden af varm luft, der bliver blæst ud gennem de kraftige næsebor i hårde stød, klove der skubber lidt halm foran sig og en blød mule, der af og til strejfer en hård metalstang langs med fodergangen. Steen Hareskov viser dagens gæst fra København rundt, mens køerne gumler løs på græsensilage, korn og kraftfoder. Landmanden på Ny Lundgård er mindst lige så roligt et gemyt som de dyr, han passer. Men han får gnist i øjnene, når han fortæller, hvorfor hans dyr skal på græs, så snart foråret og græsset er modent til det midt i april. For ham er det nemlig en slags naturlov. En lov, der giver køerne motion og et mere naturligt liv. - Jeg er vokset op på en gård med køer, og jeg ville simpelt hen ikke i skole, medmindre min far lovede mig at vente med at lukke køerne ud, indtil jeg kom hjem igen. Det har altid været en stor dag for mig, når køerne skulle på græs. Og den er ikke blevet mindre med årene.

BLEV SYG AF SPRØJTEGIFTE

STOLT AF AT SE KØERNE DANSE

Steen Hareskov og hans kone Kirsten Kjærgaard har været økologer siden 1994. Steen driver selve landbruget, og hovedparten af mælken bliver levereret til Thise Mejeri. Hvert år bliver ca. 10.000 liter af den friske mælk dog fragtet direkte ind i det lille ismejeri, Kirsten driver. Det er under to procent af den mælk, der årligt produceres på gården. Som regel laver Kirsten is af mælken samme dag, hun får den fra Steen. Og det er netop de helt frisktappede øko-råvarer, Louisa Lorang også skal bruge, når der skal tages fotos af de shake-, skyr- og isopskrifter, hun har skrevet. Ifølge Steen var hans egen sundhed faktisk den vigtigste årsag til, at de lagde landbruget om til økologi for mere end to årtier siden. - Jeg blev simpelt hen syg af at køre med sprøjten. Jeg fik udslet, hovedpine og diarré. Ja, det var jo ikke så moderne en traktor, jeg havde, så det kunne ske, at jeg fik sprøjtemidlerne ud over mig, når der kom et vindpust. Jeg passede helt sikkert ikke godt nok på. Efter eget udsagn, så var det dengang ikke så meget arbejdet med dyrevelfærd, der drev ham som landmand. Det er ”kommet med årene som økolog”.

Steen Hareskov er da også en af de 70-75 økologer, der hvert år inviterer danskerne til at se dyrene løbe på græs, når det er Økodag. Den største økologiske event i Danmark slog sin egen rekord i 2014, da skønsvis 193.000 deltog, og Økodag er arrangeret af en række mejerier og Økologisk Landsforening. På Ny Lundgård kommer der hvert år mellem 3000 og 3600 for at se de forårskåde dyr spæne ud på markerne ved gården mellem Randers og Viborg. Som på de andre gårde bliver køerne lukket ud præcis klokken tolv. Mens Louisa Lorang nikker og smiler, fortæller Steen Hareskov begejstret om dagen. - Allerede når de første gæster begynder at komme ved 9.30-tiden, så stimler de sammen. Og lige før klokken tolv står køerne med højt løftede hoveder og brøler, fordi de er glade. Jeg kan se det på dem – de ved, at de skal ud. Klokken tolv går porten op. Så går det stærkt. Flokken sætter i løb ud ad kvæggangen til marken, hvor de flere hundrede kilo tunge dyr løber rundt og laver bukkespring. Nogle gange klapper de flere tusinde tilskuere af bar begejstring over showet. - Som fagmand gør det mig stolt at se FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

LOUISA LORANG PÅ GÅRDBESØG

køerne løbe ud og danse på marken. Hvis jeg ikke kunne have mine køer ude på græs, så havde jeg ingen dyr, fastslår økologen.

- Om mandagen ligner vi nogen, der er hængt. Det er hårdt arbejde. Laden skal ryddes op og fejes, skilte skal hænges op, og vi laver også

ØKODAG LEVER AF ENGAGEREDE VÆRTER

Birgitte Nygaard er Økodags projektleder hos Økologisk Landsforening. Hvert år arbejder hun på at fornye eventen. I 2014 fik hun Snobberne Fritz og Poul, altså de to komikere Rasmus Botoft og Martin Buch fra Rytteriet, til at lave en video, der promoverede Økodag. I år er det lykkes at få kronprinsesse Mary til at besøge en unavngiven gård på dagen. Selv om der også hvert år bliver arbejdet intenst på at sikre Økodag omtale i landets medier, hvilket navnlig fører til fine tv-billeder, så er det nu noget helt andet, der ifølge Birgitte Nygaard er grunden til eventens succes. - Når det igennem mere end 10 år er lykkedes at tiltrække så mange gæster, så skyldes det især, at værterne er meget engagerede og rigtig gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement, vurderer hun. ”VI LIGNER NOGLE, DER ER HÆNGT”

Steen Hareskov og Kirsten Kjærgaard lægger da heller ikke skjul på, at det kræver en ekstra indsats for dem at deltage i arrangementet.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

”Som fagmand gør det mig stolt at se køerne løbe ud og danse på marken. Hvis jeg ikke kunne have mine køer ude på græs, så havde jeg ingen dyr.” - STEEN HARESKOV, LANDMAND PÅ NY LUNDGÅRD

Kirsten Kjærgaard har dog svært ved at vurdere, hvad den samlede betydning af Økodag på gården er. Hun tror faktisk, at flertallet af gæsterne ikke interesserer sig særligt meget for økologien, men derimod kommer på gården for eksempelvis at give børn eller børnebørn synet af køerne, der løber på græs. - Men jeg forsømmer nu ikke en lejlighed til at fortælle, hvor mange dage øko-køerne skal på græs, og at de konventionelle stort set ikke kommer ud. Folk, der kommer i ismejeriet, tror ellers ofte, at alle køer kommer ud. Men så spørger jeg: Hvor mange køer er det lige, I har set fra bilen på vej herud? Og har de kørt fra Randers eller Aarhus, er det ingen eller få. ØKOLOGER HAR ET GODT ARGUMENT

en halmlegeplads. Det er to mands arbejde i to dage, forklarer Kirsten Kjærgaard. Men de tager gerne det ekstra slæb, fordi det tilfredsstiller dem at udbrede økologien. - For tyve år siden handlede økologien om regler for dyrene og i marken, men efterhånden er økologien flyttet ind i vores egen husholdning, og så flytter den også ind i hjertet.

Sociolog og fødevaretrendspotter Birthe Linddal er enig med Kirsten Kjærgaard i, at næppe alle gæsterne reagerer på, at gårdene er økologiske og køber flere øko-varer efter besøget. - Men det er en rigtig god idé af økologerne at åbne stalddørene og vise alt frem. Det fastholder dagsordenen og minder dem, der ofte køber øko-mælk, om, at det er en god idé. Mange moderne, oplyste forbrugere går højt op i, at dyrene kan udleve deres naturlige adfærd, understreger sociologen.

Medicinforbruget hos økologerne er omkring en fjerdedel i forhold til de konventionelle malkekøer. Når en økologisk ko har fået medicin, så må mælken ikke sælges i dobbelt så lang tid, som når medicinen er brugt på ikke-økologiske køer.

Birthe Linddal mener derfor, at det for økologerne er ”et kæmpegodt argument”, at dyrene kan udleve deres naturlige adfærd. - Når køerne springer af sted, så er det et billede af en glæde, man kender fra sig selv. Men frihedsoplevelsen er desværre ikke ret mange dyr beskåret i det moderne landbrug, og det kan folk jo så tænke over, når de kører hjem fra gården, fortæller Birthe Linddal. KALVE OG KØER SKAL SKILLES AD

Kigger du i statistikkerne, så vil du også kunne aflæse, at dyrene trives ved at komme på græs. Øko-køer lever godt tre måneder længere end køerne i det konventionelle landbrug. Forskere fra bl.a. Aarhus Universitet peger på, at øko-køer ikke har de samme problemer med bentøjet som i de konventionelle besætninger – formentlig fordi de kommer på græs. Netop dårlige lemmer og klove er en hyppig dødsårsag i de konventionelle besætninger, hvor kun ca. 18 procent af køerne kommer ud. Men også hos økologer er der grænser for naturligheden. Mens Louisa Lorang får taget fotos sammen med Steen, forklarer Kirsten Kjærgaard, at gårdens gæster ofte spørger dem om, hvorfor kalvene står i deres egen bås. - Det har mange svært ved at forstå, men

det er altså produktionsdyr, vi har med at gøre. Hvis kalven skulle gå sammen med sin mor, så ville koen ikke give nok mælk – og vi er trods alt ikke noget filantropisk foretagende. Vi skal også tjene penge, forklarer Kirsten. MODERINSTINKTET SLÅR IGENNEM

Kirsten forklarer, at det er forskelligt, hvor kraftigt moderinstinktet slår igennem, men det sker, at ko og kalv længe står og brøler efter hinanden inde i stalden. Den slags optrin gør indtryk, og tanken berører klart Kirsten. - Det er et klart indgreb i deres natur. Jeg har selv ammet mine børn, så længe jeg kunne, og jeg ville ønske, at kalvene kunne gå længere hos køerne. men. Det kompromis bruger vi meget tid på at forklare, siger Kirsten, der bliver afbrudt af en avlstyr i 800-kilo-klassen. - Hov, der har vi jo Brutus. Han kommer altid hen til mig og skal kløs, siger Kirsten og klør det enormt store dyr bag jerngitteret. Louisa Lorang er færdig med at få taget fotos. På vej hjemad i bilen forklarer hun, at hun fik en dejlig oplevelse af et lille landbrug. - Det var i det hele taget en fornøjelse at opleve Steen ude i stalden. Han var rigtig forelsket i sine køer og havde julelys i øjnene,

når han talte om dyrene på græs. Det er altid dejligt, når folk er begejstrede, og selv om køerne er produktionsdyr, så er det vigtigt at betragte dem som levende væsener. Naturligvis findes der også store, mere industrielle øko-produktioner, men generelt er økologerne dog mere bevidste om dyrevelfærd, og det hjælper reglerne dem med.

SE SELV KØERNE DANSE Du er hjertelig velkommen til at komme og opleve køerne løbe ud af stalden på Ny Lundgård eller en af de 73 andre økologiske gårde, der i år åbner for gæster på Økodag. I år falder Økodag på søndag d. 19. april. Køerne bliver lukket ud præcis kl. 12, men da der kan være flere tusinde andre gæster ud over dig, så er det en god idé at komme i god tid. Gårdene er spredt over det meste af landet. Du kan finde en gård nærmest dig via kortet på hjemmesiden www.økodag.dk.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

OPSKRIFTER

Ryst velsmag ud af din mælk

Louisa Lorang hylder foråret med fire lækre opskrifter på skyr, sommermælk og fløde. Tv-kokken har testet de syndige sager på børn, og de er godkendt med uhmmmmm-lyde.

OPSKRIFTER OG STYLING: LOUISA LORANG TEKST: PETER N. ANDERSEN FOTO: RASMUS BLUHME/MOMENTFOTO

Louisa Lorangs madfi losofi Du kender måske kokken Louisa Lorang fra Go’morgen på TV2 eller kogebøger som ”Juice & Co.” og ”Madpakkebogen”. Louisa Lorang arbejder også som opskriftsudvikler for den økologiske abonnementsordning Aarstiderne, og så er hun vokset op i en gennem-økologisk/biodynamisk familie. Da hun flyttede hjemmefra, havde hun fået bønner, urtete og helse-flip nok og tog nogle år med masser af slik, skumfiduser og al den usunde mad, hun aldrig tidligere havde sat tænderne i. Siden er hun vendt tilbage til udgangspunktet og betragter sig selv og familien som ”100 procent foodies”. Hendes eneste dogme er, at hun aldrig vil være fanatisk med maden eller økologien. Hun føler sig især på hjemmebane foran juiceren og grøntsagsskuffen, og hun elsker at eksperimentere og at lave maden fra bunden.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Forårsshake

med rabarber og mynte

Rabarber er noget af det første, der minder os om foråret. De skønne, syrlige stængler bliver endnu skønnere med mynte og mælk i denne shake.

Tip: Erstat sødmælk og vaniljeis

med kærnemælk, hvis du vil have en sundere shake og mere lassi-agtig, skummende, syrlig drik, der er god som dessert eller som tilbehør til et stærkt krydret måltid.

Til to glas:

SHAKE 3 spsk. rabarberkompot 2½ dl sødmælk 4 kugler god vaniljeis 1 håndfuld blade fra marokkansk mynte, fås økologisk i bl.a. SuperBrugsen og SuperBest

KOMPOT 300 g rabarber 200 g rørsukker ½ stang vanilje Skær rabarberne i skiver, og kom dem i en gryde med sukker, vaniljekorn og -stang. Lad kompotten småkoge i ca. 10 minutter. Nogle rabarber indeholder mere vand end andre, men kog din kompot tæt og ikke alt for våd. Sæt kompotten koldt. Kassér vaniljestangen, inden du bruger kompotten. Blend nu kompot, mynte, mælk og is til shaken, som du straks serverer.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

OPSKRIFTER

Choko-shake

i de luxe-udgave

Her har du en shake, der er nem at få ungerne til at juble over. Kakaoen er ret kraftig, så vurdér, om I er til en mild eller kraftig smag, inden du putter den i blenderskålen. Kan du ikke skaffe den ellers vanedannende hasselnøddecreme fra Nocciolata, kan du undlade den eller bruge en tilsvarende creme. Til to glas:

SHAKE 3 dl sødmælk 4-5 kugler god vaniljeis 1-2 spsk. kakao 1 moden banan 2 spsk. Nocciolata Hasselnøddecreme, økologisk choko-smørrepålæg som bl.a. forhandles i SuperBrugsen og Kvickly

TOPPING Flødeskum Evt. lidt hasselnøddecreme Blend kakao, banan, vaniljeis og hasselnøddecreme med mælk. Servér straks med flødeskum og evt. mere chokolade på toppen.

Tip:

Undlad toppingen, hvis du vil skrue lidt ned for kalorierne – eller udskift den med et drys kakaonips, der giver lidt knas og bitterhed. Her er hasselnøddecremen fordelt med en frysepose, hvor hjørnet er klippet af.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Vaniljeskyr

med dadler og knas

Tip:

Vil du hellere have en drikkeskyr lige til at tage med på farten? Så kom to dadler, en tsk. vanilje, 200 g skyr og to-tre dl skummet– eller minimælk i en blender. Blend i ca. et minut.

Selv om denne morgenmad er baseret på skyr, så smager den som sød, fed yoghurt! Jeg er vild med skyr, fordi den har en lækker konsistens. Den simple version er skøn, men friske bær giver retten et ekstra pift, særligt når vi rammer bærsæsonen til sommer. Spis vaniljeskyren som den er – eller top med den dejlige boghvedeknas. Morgenmad til 2-3 personer

VANILJESKYR 400 g skyr 3 bløde/friske dadler, uden sten 2-3 tsk. vaniljepulver (ikke -sukker) Evt. friske bær

SPRØD BOGHVEDEKNAS 1 dl hel boghvede, fås økologisk i fx SuperBrugsen, Irma, Føtex mv. Lidt olivenolie og et nip salt 1 spsk. dansk, fast honning Evt. ristede hasselnødder og/eller kakaonips Blend først dadlerne i en foodprocessor. Hvis du også bruger bær, så blend dem med her. Har du ikke en foodprocessor, så hak dadlerne så fint som muligt, så de nærmest bliver til mos, så kan de nemt røres i skyren. Kom skyr og vanilje i, og blend kort - endelig ikke for længe, for så risikerer du, at skyren mister sin fine konsistens. Rist så boghveden i lidt olivenolie på en middelvarm pande i ca. 3-4 minutter. Kom honning og salt på, og rist i yderligere et par minutter, mens du rører rundt. Hæld pandens indhold over på et stykke bagepapir, og lad det køle helt af. Servér skyren med toppingen.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

OPSKRIFTER

Honningis

med solbær og lakrids

Tip: Brug bærresterne, du sigter fra din solbær-

IS ½ liter fløde ½ liter sødmælk 150 g sukker 100 g fast honning 4 æggeblommer

snask, til ost eller som marmelade.

SOLBÆRSNASK 300 g frosne solbær 200 g rørsukker 1-2 tsk. rålakrids, fx fra Urtekram Opskriften giver ca. 1½ liter is + solbærsnask. Begge dele kan laves i god tid og er perfekt som fredagsslik, til gæster eller til når sommersolen rammer os. Du kan næsten altid få frosne øko-solbær, hvis du ikke har egne på frost. Ellers kan du lave en skøn topping af frosne hindbær. Prøv endelig de friske, danske solbær, når de er i sæson først i juli. Kom solbær og sukker i en kasserolle, og lad det simre i 10-15 minutter. Det bliver til marmelade med meget tynd saft. Smag til med lakrids, sigt saften over i en ren gryde og reducér saften til en sirup. Det tager ca. 5-10 minutter. Smag siruppen til, og tilsæt evt. mere lakrids. Kom derefter mælk, fløde, sukker og honning i en gryde, og lad massen varme op til lige under kogepunktet. Rør grundigt og tjek, at sukker og honning er smeltet. Pisk lidt af mælken i æggeblommerne, og pisk derefter blommerne over i gryden med mælk. Sæt gryden tilbage over varmen, og pisk indtil mælken tykner en smule. Det kan tage flere minutter, så vær tålmodig, men pas samtidig på, at æggeblommerne ikke får for meget varme. Tag ismassen af varmen, og hæld den i en skål. Tildæk skålen, og sæt den i køleskab, indtil den er helt kold. Kør isen på en ismaskine, hvis du har én, for at undgå krystaller. Eller frys massen, og rør i den et par gange de første par timer under indfrysningen. Servér isen med solbærsirup som topping eller som kronen på en isvaffel.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Louisa om mælk

”Jeg drikker meget sjældent et glas mælk. Når jeg endelig gør, drikker jeg helst kærnemælk. Kærnemælk er helt fantastisk, fordi det er friskt, syrligt og noget, der måske minder mig om min barndom. Men jeg bruger mælk i morgenmaden, både til grød, smoothies, på gryn eller søde sager som shakes, is, mormorboller eller måske flødekager og ind i mellem lidt fløde i saucen.”

ANNONCE

EN HELT DEL AF H NATURLIG VERDAGE N

SYRNET MED TÅLMODIGHED Det tager under 5 minutter at fremstille en pakke helt almindeligt smør, og det er jo ganske effektivt. Sådan er det ikke lige med Änglamark smør. Det tager næsten et døgn for Thise Mejeri, fordi den økologiske fløde bliver syrnet i 18 timer, inden smørret bliver kærnet. Men det er nu helt med vilje. Den langsommelige syrningsproces er nemlig helt afgørende for at fremstille smør, der rent faktisk smager og dufter! Udseendet betyder naturligvis også noget, men det giver nu sig selv på

Thise Mejeri. Som smørmesteren siger, så skyldes den karakteristiske gule farve, at smørret udelukkende er produceret af økologisk fløde, primært fra jerseykøer. En økologisk ko skal have adgang til græs hele sommeren. Græs som i øvrigt bliver tygget igen og igen og igen, for god smag handler om god tålmodighed hele vejen igennem. Følg os på facebook.com/anglamark eller anglamark.dk.

AL O SK ÆS K K GR GIS KOLO G TIL EN Ø ADGAN MEREN E HAV ELE SOM H

DK-øko-1 00 EU-jordbrug

Det er ikke hele Änglamark sortimentet, der føres i alle butikker.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK Anglamark_Smør_Annonce_210x270.indd 1

09/03/15 11.56

ØKOLOGISK IS

IS SKAL LAVES AF ÆGTE VARER På Ny Lundgård Ismejeri skal ingredienslisten være så kort som muligt. Som økologisk producent må Kirsten Kjærgaard bruge mindre end en syvendedel af de tilsætningsstoffer, der er tilladt i den konventionelle produktion. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Kirsten Kjærgaard peger på etiketten af sin Lakrids Flødeis - en af de mest populære isvarianter, hun producerer i Ny Lundgård Ismejeri. Ingredienslisten siger: ”Sødmælk, fløde 16 %, æggeblommer, rørsukker, majsglukose, skummetmælkspulver, rålakrids 2 %, johannesbrødmel”. Altså i store træk de ingredienser du finder i en dessertbog om at lave din egen is fra bunden. Men sådan forholder det sig sjældent, når du står ved fryseboksen og kigger ned på de ispinde, der stammer fra de konventionelle isfabrikker. Her er opskrifternes oprindelige ingredienser ofte erstattet af aromaer, E-numre og andre industrielle tricks. Tag for eksempel bestselleren Magnum Mandel fra Frisko. I den meget lange ingrediensliste finder du bl.a. emulgatorerne E471, E442 og E476, stabilisatorerne E410, E412 og E407 samt ”aromaer” og farvestoffet E160a. Og ganske vist finder du bl.a. skummetmælk, -pulver, vallekoncentrat (mælk) og mælkefedt, men ikke fløde. ”VANILJEIS” = VAND, LUFT OG FAKE-VANILJE

- For mig handler det om, at ingredienslisten skal være så kort som muligt. Kun de nødvendige råvarer skal i isen. Også selv om de er langt dyr-ere, og det afspejler sig så i prisen på mine is, siger Kirsten Kjærgaard. Hver onsdag i juli kl. 17 holder hun og manden Steen Hareskov ”Åbent ismejeri”, hvor gæsterne først er med til at hente den friske mælk i stalden og derefter med til at lave isen i Kirstens ismejeri. Her forklarer hun gæsterne, at vand er hovedingrediensen i ”enliters vaniljeisen” i papemballage til 17,95 kroner. - Gud! Er det?, svarer de ofte. Og det viser mig, at mange ofte er fremmedgjorte over for de fødevarer, de spiser, siger Kirsten. ET E-NUMMER I KIRSTENS IS

I halen på det forklarer ismejeristen, at ”liter-isen” ofte kun vejer cirka et halvt kilo. Hos hende vejer en liter is omkring et kilo. Og i den billige ”liter-vaniljeis” vil du sandsynligvis se, at den ægte vanilje er erstattet med en meget billigere fake-vanilje, der udvindes af rådden gran. I Ny Lundgård ismejeri er det ifølge Kirsten udelukket at tilsætte luft eller kunstige stoffer på den måde. Dog er der i hendes Lakrids Flødeis et enkelt tilsætningsstof, nemlig johannesbrødmel, der også hedder E410, og som tilhører gruppen af fortykningsmidler. - Det er fuldt lovligt at tilsætte efter de økologiske regler, og det gør jeg for at sovsen fra isen bliver lidt tykkere. Så løber isen ikke så nemt ned over fingrene på en varm sommerdag, forklarer Kirsten.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

HVILKE AROMA- OG TILSÆTNINGSSTOFFER MÅ DIN MAD INDEHOLDE? KONVENTIONELLE FØDEVARER • Fødevareindustrien i EU må bruge 379 forskellige tilsætningsstoffer, der hver har et E-nummer. • Nogle af de tilladte E-numre kan være problematiske. Fx er azofarvestoffet E155 mistænkt for at gøre børn hyperaktive, og risikoen for kræft har også været diskuteret ifm. nitrit, nitrat (E249-252), antioxidanterne BHA og BHT (E320 og E321) samt sødestoffet Aspartam (E951). • Flere forskere peger på, at de kunstige sødestoffer i mange ikke-økologiske light-produkter kan narre din krop til at spise eller drikke mere, end du ville gøre, hvis produktet var sødet med sukker. Dit stofskifte reagerer, som om sødestoffet var sukker, og så sænkes dit blodsukker = fortsat lyst til sukker. • Ud over tilsætningsstofferne findes der tusindvis af aromastoffer, som skal simulere naturlig duft, smag eller forstærke en smagsoplevelse. En aroma er ofte sammensat af 10-100 aromastoffer eller aromapræparater. Stofferne bruges hyppigt, fx i kildevand ”med smag af” citron, men en producent behøver ikke at specificere de konkrete substanser i en aroma. • Det er heller ikke obligatorisk at angive, om en aroma er naturlig eller naturidentisk/kunstig. Producenterne oplyser ofte, når aromaen er naturlig, da det giver et positivt indtryk af produktet. Er den derimod naturidentisk eller kunstig, skrives der oftest blot ”aroma” eller ”aromastof” på ingredienslisten. ØKOLOGISKE FØDEVARER • Kun 47 udvalgte tilsætningsstoffer er tilladte. Fx må guargummi (E412) bruges til at give den rette konsistens i ketchup, salatdressinger og andre varer. Guargummi udvindes af planter. • EU skal have godkendt tilsætningsstoffet til økologi, før at det må anvendes i økologiske fødevarer. Er der tvivl om et tilsætningsstofs indvirkning på helbredet, kommer det forbrugeren til gode. Økologien tillader så vidt muligt ikke sundhedsskadelige eller allergifremkaldende stoffer i dine fødevarer. • Syntetiske farvestoffer, smagsforstærkere og sødestoffer er forbudte, og naturlige farvegivere må heller ikke tilsættes udelukkende for farvens skyld. • Kunstige eller naturidentiske aromastoffer er ikke godkendt i økologiske varer – der tillades kun naturlige aromastoffer. Kilder: Fødevarestyrelsen, iloveøko.dk, Mats-Eric Nilsson/ bogen ”Den hemmelige kok” samt Danmarks Aktive Forbrugere.

ANNONCE

FAMILIEN SKYR FRA THISE Som de første i Danmark lancerede Thise Mejeri SKYR i 2006. Familien var grundlagt. Siden er der kommet både koner, børn, fætre og kusiner til og familien vokser stadig. SKYR OG THISE: Koncentreret og energisk ...

I alle afskyrninger

FORSKELLEN PÅ SOMMERFODERET

HVAD ÆDER KØERNE? På de næste fire sider ser du forskellen på det sommerfoder, køerne gennemsnitligt får i konventionelle og økologiske malkebesætninger. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: UFFE KJÆR, MOMENT FOTOGRAFI

MENUEN FOR Største forskel: Alle øko-køer får frisk græs, mens konventionelle køer typisk får majsensilage i stedet.

EN ØKOLOGISK KO

Frisk kløvergræs: 28,3 % Økologiske køer skal på græs mindst seks timer hver dag hele sommerhalvåret. Det skal sikre køerne motion og et mere naturligt liv med masser af frisk kløvergræs. Kløver har den fordel, at det kan fiksere næringsstoffer fra luften. For en økolog er det sammen med dyregødning helt nødvendigt, da græsset skal have næring at vokse af. En økolog må ikke anvende den kemisk producerede kunstgødning, der er udbredt hos de konventionelle kollegaer, hvor der heller ikke er krav om, at køerne skal på græs. Da over 82 procent af de konventionelle køer lever hele livet inde i stalden, er der til sammenligning blot 2,7 procent frisk græs i deres sommerfoder. Altså får øko-køer over ti gange mere frisk græs end de konventionelle.

Helsæd: 6,5 % Helsæd er en foderafgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet, når den er hakket og ensileret. Fordelen for en økolog er, at han kan så såkaldte udlæg af græs eller kløvergræs i byg- eller byg/ærtehelsæd. Når helsæden er høstet, kan køerne så afgræsse marken. Økologen kan høste helsæden med de samme maskiner, han bruger til at høste fx græs til græsensilage, og i forhold til udbyttets størrelse er maskinindsatsen relativt lille. I tørre år, hvor andre grovfoderafgrøder måske svigter, kan helsæd være et kærkomment supplement til grovfoderet. Udlægsmetoden er ret udbredt hos økologerne. I det konventionelle foder er der kun 2,3 procent helsæd. Køerne får typisk den mere energirige majsensilage i stedet.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Andet: 9,9 % Resten af øko-køernes foder består bl.a. af majsensilage (5,2 %), hø-/grønpiller (1,7 %) og halm (0,9 %). Som al anden foder skal det være lavet af 100 procent økologisk dyrkede afgrøder, og der må heller ikke indgå gensplejsede planter.

Kraftfoder: 13,1 % Kraftfoder er letfordøjeligt foder med masser af energi. Frøpillerne kan være lavet af frøstande, soyabønner, korn, majs og ærter, der er forarbejdet, så køerne let kan optage det. En økologisk ko skal levere meget mælk, og derfor kan den fx have behov for ekstra meget protein. Udfordringen for en økolog er, at det er sværere at styre det rette miks af kulhydrater, fedt og protein, en ko har behov for. Når køerne er på græs, er det ganske enkelt sværere at analysere, præcis hvad hver enkelt ko æder, da det bl.a. er afhængigt af græssets tilstand og vejret.

Korn: 12,6 % Kornet til køerne er typisk fra økologisk hvede og byg, hvor der hverken er brugt kunstgødning eller sprøjtegift i produktionen. Korn udgør sammen med bl.a. helsæd, græs og græsensilage den fodertype, der kaldes grovfoder. Det vil sige foder lavet af hele planten. Øko-køer skal have mindst 60 procent grovfoder i deres daglige menu, også om vinteren. Grovfoderet er godt for køernes fordøjelsessystem. Der er ikke et lignende krav i konventionelle besætninger.

Græsensilage: 29,6 % Når øko-køerne opholder sig i stalden, får de især græsensilage. Nogle økologer kører også græsensilage ud på marken, så køerne har en madpakke, de kan gumle af derude. Ensilagen er typisk høstet på økologens egne græsmarker, hvor der ofte er sået en blanding med fem græsser samt bælgplanter som fx kløver.

Hvad er ensilage? Landmanden fremstiller ensilage ved at høste græs eller majs ude på marken, presse det og pakke det lufttæt. For eksempel i de hvide bigballer, du ser ude på mange marker. Inde i bigballerne opstår en gæringsproces, der svarer til at fremstille surkål. Gæringen øger holdbarheden, og foderets næringsværdi bliver i store træk bevaret med ensilagemetoden. FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

FORSKELLEN PÅ SOMMERFODERET

MENUEN FOR EN KONVENTIONEL KO Største forskel: Konventionelle køer får især majsensilage, mens øko-køer i stedet får frisk græs.

Majsensilage: 29,4 % Konventionelle køer får masser af majs. Det er blandt grundene til, at du ser mange majsmarker om sommeren. En konventionel landmand har i langt højere grad majs på sine marker, fordi det er billigt foder med en høj næringsværdi. Men majs har også brug for masser af næring, når den vokser op. Det kemiske landbrug kan til forskel fra økologien bruge både kunstgødning og sprøjtegifte ude i markerne. Af samme grund kan landmanden år efter år have majs på den samme mark, hvor en økolog altid roterer afgrøderne fra mark til mark, så han fx har kløvergræs tre år på én mark, derefter et år med majs eller korn, og så et år med kløvergræs, evt. blandet med byg eller anden helsæd. Majs er altså en langt vanskeligere afgrøde hos økologerne. Derfor udgør majsensilage blot 5,2 procent af økokøernes foder.

Biprodukter: 4,1 % En stor forskel på den konventionelle og økologiske produktion er brugen af biprodukter. Hos de konventionelle kan det være roeaffald, melasse, mask, valle og kartoffelpulp. Altså foderemner, som stammer fra fødevareindustrien, og som der sjældent er økologiske partier af. Der indgår derfor stort set ingen biprodukter i de økologiske foderplaner.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Korn: 9 % Kornet til køerne er typisk hvede og byg, men hos den konventionelle landmand må der bruges både kunstgødning og sprøjtegift i produktionen af foderet. Kornandelen er lidt mindre end hos økologerne, hvor den udgør 12,6 % af foderet.

Kraftfoder + sojakager: 24 % Konventionelle køer får en nogenlunde lige så stor andel af kraftfoder (12,7 %), som de økologiske (13,1 %). I samme kategori er olieholdigt raps, skrå og soyakager, der typisk stammer fra Sydamerika, hvor der er fældet store regnskovsområder for at gøre plads til sojaen. Her kan foderet også være produceret på basis af gensplejsede planter. Økologien har et totalforbud mod gmo. Den store andel af oliekager eller skrå viser også, hvordan konventionelle mælkeproducenter lettere kan styre den kost, køerne æder, fordi de typisk står på stald året rundt. Det er blandt årsagerne til, at ydelserne typisk er lidt højere i de konventionelle stalde i forhold til økologerne.

Græsensilage: 26,2 % Ligesom i den økologiske produktion er græsensilage et hit i de konventionelle stalde. Men der er klare forskelle i måden, en konventionel landmand dyrker råvaren til sin græsensilage på. Han må nemlig køre kemisk fremstillet kunstgødning ud på sine kløvergræsmarker. Det giver et højere udbytte fra græsmarken. Når der kunstgødes, så indeholder ensilagen mindre kløver end hos økologerne: Som du måske kender det fra en græsplæne, så vokser græs heftigt, når det gødes – og ude på en kunstgødet mark udkonkurrerer græsset kløveren mere end hos en økolog.

Andet: 7,3 % Resten af foderet i de konventionelle besætninger består blandt andet af frisk græs (2,7 %), helsæd (2,3 %) og halm (0,9 %). Foderet må være produceret på basis af kunstgødning, sprøjtegifte og gensplejsede planter.

Sådan har vi lavet sammenligningen Tallene stammer fra sommeren 2013. Procentsatserne er beregnet ud fra gennemsnittet af, hvor mange kilo tørstof af de enkelte foderrationer, køerne dagligt har optaget hos henholdvis konventionelle og økologiske mælkeproducenter. Man måler i kilo tørstof, fordi vandindholdet i de forskellige typer foder er forskellige. En højtydende ko, der producerer 35-40 kilo mælk om dagen, æder cirka 70 kilo foder. Det svarer til omtrent 22 kilo tørstof. Stor tak til Arne Munk og Finn Strudsholm hos Seges (tidl. Landbrugets Videncenter) for hjælpen med at tappe statistik-råvarer til artiklen.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

”Økologisk mælk vil højst sandsynligt give dig en mere kompleks og varieret smagsoplevelse. Jo mere varieret mad, en ko får, desto flere nuancer vil der være i smagen af mælken.” - LISBETH ANKERSEN, PROFESSIONEL SMAGER

En liter mælk sparer 200 liter grundvand for mødet med pesticidrester. En af de måder du kan passe på grundvandet, er ved at vælge økologisk. I det økologiske landbrug er sprøjtegifte forbudte.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

FORSKELLE PÅ SOMMERMÆLKEN

ØKO-MÆLK HAR EN MERE KOMPLEKS SMAG Mælk fra øko-køer har en frisk, flødeagtig og mere krydret smag end mælk fra konventionelle køer. Sådan lyder dommen fra en smagsekspert og trænede smagspaneler. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: UFFE KJÆR, MOMENT FOTOGRAFI

Økologisk mælk vil højst sandsynligt give dig en mere kompleks og varieret smagsoplevelse, hvis du spørger Lisbeth Ankersen. Hun er professionel smagsnørd i sit eget firma Innova Consult, som hjælper fødevarebranchen med at sætte præcise ord på duft, smag og konsistens af produkterne. - Det er ret simpelt. Jo mere varieret mad, en ko får, desto flere nuancer vil der være i smagen af mælken, siger kvinden, der altså lever af sin veludviklede evne til at smage intensivt på fødevarer og sætte ord på dem. Lisbeth Ankersen har i flere omgange lavet såkaldte sensoriske analyser, altså indgående smagsbeskrivelser, af mejeriprodukter. I marts 2014 smagte hun for eksempel en konventionel letmælk op mod en økologisk - begge fra Arla. Den økologiske havde en mere klar gul farve, mere flødesmag og var mere harmonisk i smagen. Den konventionelle var mere syrlig, flad og endda metallisk i smagen. Forskellen hænger efter hendes vurdering sammen med foderet – endda på et tidspunkt, hvor også de økologiske køer var på stald. Lignende forskelle er dokumenteret af sensoriske paneler, altså en gruppe af dygtige testsmagere, som har hjulpet fødevareforskere på Aarhus Universitet: Hvis køerne æder meget majs-ensilage, hvilket de konventionelle køer gør, så får mælken en smag i retning af cornflakes eller dåsemajs, som er lidt sødlig. Stammer mælken fra køer på græs, så får den en mere frisk og krydret smag. MERE SMAG I SØDMÆLK

I februar 2013 smagte Lisbeth Ankersen også på fem forskellige økologiske mælketyper fra Thise Mejeri. Altså igen på et tidspunkt, hvor alle køerne var på stald. Undervejs satte hun alligevel ord som ”cremet”, ”eng” og ”frisk” på

indholdet i de økologiske mælkekartoner. - Og jo højere en fedtprocent, desto mere kompleks en smag, uddyber hun. Lisbeth Ankersen smagte bl.a. på Thises Gårdmælk, der stammer fra én specifik gård og med et naturligt fedtindhold, som typisk svinger omkring 3-4,5 procent. - I gårdmælken fandt jeg smagen af blomster, honning og vanilje, der sikkert stammer fra de urter, køerne får at æde. I den almindelige sødmælk kunne jeg også smage mig frem til nuancer som fløde, vanilje og kokos. Personligt hælder Lisbeth Ankersen til at bruge sød- frem for den populære minimælk i kaffen. Sødmælken giver ganske enkelt meget mere smag, ”selv om den er lidt syndig”. Noget tyder også på, at mælk fra jersey-køer generelt giver dig mere smag for pengene. Fx når det drejer sig om mini-mælk. I hvert fald fik Kvægbrugets Forsøgcenter for nogle år siden et trænet smagspanel til at vurdere smagen af mælken fra tre forskellige, almindelige malkeracer. Panelet fandt, at de største forskelle på smagen skyldtes racen, ”idet Jersey-mælk, grundet det højere fedtindhold, havde en kraftigere flødelugt og -smag”. TRÆN DIN SANS FOR NUANCER

Ifølge Lisbeth Ankersen gør mange dog den fejl, at de spørger sig selv: Hvad smager bedst: Konventionel eller økologisk mælk? - I stedet bør du vænne dig til at spørge: Hvad er det for nuancer, du støder på? Er smagen mere kompleks? Du bliver helt sikkert en bedre smager ved at sætte ord på din mælk. Derfor vil smagseksperten gerne have dig til at udforske smagen af mælk og andre fødevarer. For eksempel opfordrer hun dig til at prøve at temperere din mælk – fx ved at lade et glas med mælk stå en times tid på køkkenbordet.

GODE SMAGSPARTNERE TIL MÆLK Lisbeth Ankersen har ved hjælp af principperne i foodpairing fundet frem til gode partnere til mælkeprodukter på smagens dansegulv. Foodpairing er baseret på laboratorie-analyser af de naturlige smagsstoffer, to ellers vidt forskellige fødevarer har til fælles. • Dressinger og olier: Olivenolie, balasmico-eddike og blåbæreddike. • Fisk og skaldyr: Torsk, kuller og laks. • Frugt: Jordbær, solbær, ananas og guava-frugter. • Krydderurter: Basilikum, mynte, kommen og hyldeblomst. • Kød: Skinke, kylling og svinekød. • Krydderier: Vanilje og lakrids. • Grøntsager: Rødbeder og tomater. • Nødder og frø: Cashewnødder, peanuts og valnødder.

- I den lunere mælk kan du finde flere og nye smagsoplevelser, fordi mælkens flygtige smagsstoffer i højere grad fordamper, når temperaturen er højere end i køleskabet. Lisbeth Ankersen anbefaler dig også at koge mælken let, da der så sker en karamelisering, du formentlig vil opleve som en sødere smag. - Ved at lægge mærke til den slags nuancer i en fødevare og sætte nogle ord på dem, så fremmer du din nysgerrighed. Og når den er i spil, så vil du med stor sikkerhed få en større oplevelse, næste gang du smager grundigt på din mad eller mælk. FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

FORSKELLE PÅ SOMMERMÆLKEN

ØKO-MÆLK GIVER DIG DOBBELT OP PÅ OMEGA-3 I øko-sommermælk finder du 1,2 procent af fedtsyren omega-3, mens samme tal i konventionel mælk kun er 0,5 procent. Navnlig i ost og andre fede mejeriprodukter får du derfor et pænt tilskud af den sundere fedttype.

TEKST: PER HENRIK HANSEN OG PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: UFFE KJÆR, MOMENT FOTOGRAFI

Når du hælder økologisk mælk på havregrynene om morgenen, får du et produkt med et sundere miks af fedtsyrer, end hvis mælken var fra en konventionel mælkeproduktion. Mikset af forskellige fedttyper er nemlig tættere på eksperternes anbefalinger i økologisk end i konventionel mælk, og forskellen er størst i det halve år, køerne er på græs. Det konkluderer Mette Krog Larsen, der forsker i råmælk fra køer og er lektor ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

- Det er fuldstændig håndfast, at der er forskel på fedtet i økologisk og konventionel mælk. Og det er en forskel, der altid boner ud til økologernes fordel. Årsagen er, at økologiske køer æder mere græs, end de fleste konventionelle gør. Samtidig får økologiske køer en mindre andel af majs- og soya-produkter, lyder Mette Krog Larsens ekspertvurdering. Forskeren henviser til en række videnskabelige undersøgelser i Danmark, England, USA og andre lande. Alle er de nået frem til samme resultat: Økologisk mælk har generelt et højere indhold af omega-3-fedtsyrer end mælk fra konventionelle køer.

FEM GANGE MERE EQUOL GRÆSSET GØR FORSKELLEN Øko-mælk indeholder i gennemsnit fem gange mere af fytoøstrogenet equol end konventionel mælk. Det viser nordisk forskning. Forsøg har vist, at equol hæmmer prostatakræft. Selv om der ikke er lavet forsøg med mennesker, som beviser det, så kan det pege i retning af en gavnlig effekt af den økologiske mælk. Det høje indhold af equol skyldes, at de økologiske køer æder mange kløverplanter sammen med græsset på græsmarkerne. Kløver og andre bælgplanter som ærter og bønner er gode til at producere equol.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Omega-3 er ellers mest kendt fra fiskeolie og er en af de vigtigste årsager til, at de offentlige kostråd lyder, at du skal spise flere fede fisk som sild, laks og makrel. Men omega-3-fedtsyrerne findes også i mindre mængder i mælk – især i den økologiske. Mennesker har brug for både omega-3 og omega-6, men i det rette forhold. I dag får de fleste mennesker i den vestlige verden for lidt omega-3 og for meget omega-6. I hvert fald ifølge vurderingen fra ernæringseksperterne. Mette Krog Larsen forklarer, at det ikke er køerne selv, men græs og andre planter på græsmarken, der danner den omega-3, der bliver målt i mælken. Når øko-køerne gumler græsset i sig, bliver en del af de gode fedtsyrer transporteret over i mælken, du kan købe.

Størst er mælkens indhold af omega-3 om sommeren, når alle øko-køer er ude på græs. Ifølge Mette Krogh Larsen udgør omega-3 ca. 1,2 procent af mælkefedtet i øko-mælken i sommermånederne, mens det om vinteren falder til mellem 0,7 og 0,8 procent. Mælkefedtet i konventionel mælk indeholder året rundt ca. 0,5 procent omega-3-fedtsyrer. LILLE NYK I DEN RIGTIGE RETNING

Indholdet af omega-3-fedtsyrerne i økologisk mælk er dog ikke nær så højt som i fisk, understreger Mette Krogh Larsen. - Jo mindre fedt, der er i et mælkeprodukt, desto mindre omega-3. Derfor er der for eksempel kun ganske lidt i minimælk, mens smør, fløde og fede oste rykker noget mere, siger Mette Krogh Larsen. Og så kommer hun med et par konkrete eksempler: For eksempel skal du spise 300 gram smør for at få samme mængde omega-3 som i en dåse med 125 gram makrel i tomat. Og vil du indtage din omega-3 via økologisk minimælk, så skal du drikke ikke mindre end 50 liter for at få samme mængde, som dåsen med makrel garanterer dig. - Spiser du slet ikke fisk, så får du et højere bidrag af omega-3 fra de økologiske produkter, selv om det er på et lavere niveau. Men lidt har også ret, og forskellen på økologisk og konventionel mælk er til at få øje på, selv om fisk stadig er den vigtigste kilde til at få mere omega-3 i din kost, siger Mette Krogh Larsen.

”Det er fuldstændig håndfast, at der er forskel på fedtet i økologisk og konventionel mælk. Årsagen er, at økologiske køer æder mere græs, end de fleste konventionelle gør.” - METTE KROGH LARSEN, FORSKER I RÅMÆLK

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

Som mejerist er det dejligt at se den naturlige variation på farven. Farveskiftet er også noget, dommere i smagstest er glade for, når de sammenligner fede mejeriprodukter.” - ANNE LUND JENSEN, KVALITETSANSVARLIG HOS NATURMÆLK

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

FORSKELLE PÅ SOMMERMÆLKEN

DU FÅR BLØDERE OG MERE GULT SMØR Frisk græs indeholder mere gult farvestof og umættet fedt end i for eksempel græsensilage. Da øko-køer får ti gange mere frisk græs end de konventionelle, bliver sommersmørret blødere og mere gult. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: UFFE KJÆR, MOMENT FOTOGRAFI

Når øko-køerne kommer på græs, bliver smørret mere gult og får en lidt blødere konsistens. Den oplevelse har Anne Lund Jensen hvert forår. Hun er kvalitetschef hos det økologiske mejeri Naturmælk i Sønderjylland. - Skiftet er afhængigt af vejret, og hvilken stand markerne og græsset er i. Hvis det har regnet op til dagen, hvor køerne skal på græs, så kan mange marker blive mudrede, og græsset er måske ikke i så god en vækst. Senest fra maj gror græsset oftest godt. Det mærker vi i mejeriet, og så går vi over til at temperaturbehandle fløden anderledes, fordi fedtet er blevet blødere, forklarer Anne Lund Jensen. FRISK GRÆS INDEHOLDER MERE FEDT

Den blødere konsistens skyldes ifølge videnskabsfolk skiftet til græs i foderet. Tørstoffet i frisk græs har nemlig et fedtindhold på cirka ti procent, mens det er lidt under halvdelen i fx græsensilage. Derfor er der mere umættet fedt i mælken, når køerne er ude på græs. Anne Lund Jensen forklarer, at mejeriet generelt skelner mellem en vinter- og sommerbehandling af fløden på mejeriet. - Det kører på mavefornemmelsen, hvornår vi skifter til sommerbehandlingen. Vi gør det, fordi smørrets konsistens så bliver nogenlunde ens året rundt. For os er det vigtigt, at forbrugerne kan smøre det på brødet, som de plejer, siger kvalitetschefen. GUL FARVE STAMMER FRA GRÆSSET

Anne Lund Jensen registrerer også, at smørret bliver mere gult, når køerne er på græs. - Som mejerist er det dejligt at se den

naturlige variation på farven. Farveskiftet er også noget, dommere i smagstest er glade for, når de sammenligner fede mejeriprodukter. For eksempel: Ved siden af de helt hvide, konventionelle creme fraiche-produkter på 38 procent, så kalder smagsdommerne ofte de økologiske og mere gule for flottere produkter end de andre, siger Anne Lund Jensen. Den mere gule farve skyldes, at frisk græs har en høj koncentration af bl.a. betacaroten. Det er et stof med en meget tydelig orange farve. Men hvordan kan det så være, at græsset normalt ser grønt ud? Jo, det er fordi, andre farvestoffer i græsset som regel overskygger den gule farve, det også rummer. Ifølge Anne Lund Jensen hænger intensiteten af den gule farve igen tæt sammen med, hvordan foråret og sommeren forløber. I en knastør sommer er farveskiftet knap så markant. Tommelfingerreglen er: Jo friskere og saftigere græs, desto klarere farveskift. GULHEDEN AFHÆNGER AF RACE

Køernes race betyder også noget for intensiteten af den gule farve. Videnskabelige forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter har for eksempel vist, at jersey-køer giver en mere cremet, mere gul mælk, fordi fedtindholdet i mælken er højere end i mælk fra andre almindelige racer hos de danske mælkeproducenter. Flere mejerier, fx Thise, laver en egentlig jersey-mælk. Naturmælk adskiller også en del af den økologiske jerseymælk fra den øvrige mælk, der flyder gennem mejeriet. - Vi bruger den især i vores syrnede mælkeprodukter. Ved siden af det lidt højere fedtind-

hold, så har jersey-mælk nemlig også et højere protein-indhold. Da vi ikke homogeniserer vores mælk, så kan proteinerne hjælpe os med at øge konsistensen i de syrnede produkter, fordi proteiner er gode til at binde vandet i mælken, forklarer Anne Lund Jensen.

ØKO-MEJERIER HOMOGENISERER IKKE Økologireglerne stiller ikke krav om det, men øko-mejerier som Them, Thise, Naturmælk og Øllingegård undlader at homogenisere mælken. De vil have et mere naturligt produkt, og så skal mælken forarbejdes skånsomt. Hos Naturmælk forklarer Anne Lund Jensen, at en homogenisering ”smadrer de største fedtpartikler”, fordi mælken ledes via små dyser under højt tryk”. - Når vi ikke homogeniserer her hos Naturmælk, så skal vi passe på, at vi ikke pumper og rører for meget i mælken. Vi vil bevare fedtet som det er, og hvis det først er delvist ødelagt, så kan det give klumper i mælken. Navnlig i sødmælk, forklarer Anne Lund Jensen. Hun anbefaler, at du altid ryster økomælk, da det er naturligt, at fløden stiger op og lægger sig øverst i mælken. Fløde er dog så fed, at ingen mejerier homogeniserer den, da den ellers ikke ville kunne piskes til flødeskum. Så den behøver du ikke at ryste – medmindre du gerne vil have flødeskum ud af det.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

NYT OG NOTER

Meget mere...

ØKOLOGI I BØRNEHAVEN

NY KOGEBOG TIL INSTITUTIONER Foodserviceteamet står bag en kogebog til dem, der arbejder med omlægning til økologi i børnehaverne. Den kan købes via Økologiens Hus på tlf. 87322700.

Mette Kloppenborg, Francesca Astori & Inger Erfurt Kristensen

NYT & NOTER

GLUTEN- OG SUKKERFRIE FLAKES De nye økologiske C-flakes er ifølge producenten Urtekram ”så tæt på de klassiske cornflakes som du kommer, når du gerne vil undgå både gluten og sukker”. Sælges via SuperBest/Meny, Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Vejl. pris er 26,95 kr. for de 375 gram med sprødt bid.

GRØNT SMAGSPIFT

Som noget nyt kan du nu få økologisk limesaft på en flaske, der sender et klart signal om indholdet. De 125 ml økologiske dråber har en vejl. pris på 11,95 kroner. Fås i Irma, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.

ØKO-SUNDE TO GO-VARER HITTER Eksportteamet i Økologisk Landsforening stod i februar bag en fælles dansk stand på BioFach, der er verdens største messe for øko-fødevarer. I alt 19 virksomheder var med på standen, der bl.a. fik besøg af fødevareminister Dan Jørgensen. En klar tendens på den globale messe var koblingen mellem sunde to go-produkter og økologien. En tendens, der ifølge eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk, også skinnede igennem i eksportfremstødet på den danske stand. - Det så vi eksempelvis i form af rå snack-barer fra Raw Snacks, sunde og velsmagende on-the-go juices fra henholdsvis Naturfrisk og Sealand Birk, instant grød-produkter fra Aurion og forskellige varianter af blandede, frosne grøntsager fra Magnihill til forbrugeren, der gerne vil spise økologisk, men ikke nødvendigvis har tiden til at lave alt fra bunden, forklarede Helene Birk. Ifølge Helene Birk synes sundhed og økologi efterhånden at være to sider af samme sag. Hun peger på, at langt de fleste nye sundhedsprodukter og -koncepter er økologiske. Inden for det felt ser man de mest interessante fødevareinnovationer, og netop innovationskraften fremhæver Helene Birk som en af de danske øko-virksomheders største styrker.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

ANNONCE ANNONCE

Hvad urter og græs gør for mælken

Vælg økologi, fordi du beskytter natur og grundvand. Vælg økologi, fordi du støtter øget dyrevelfærd.

Natur på markerne giver bedre fødevarer: At indarbejde den vilde natur på markerne sikrer bedre og mere smagfulde fødevarer – der er en direkte sammenhæng mellem beplantningen på markerne, og kvaliteten af dine mælkeprodukter: Jo flere urter – des bedre smag og des bedre sundhed Jo flere urter – des flere mineraler, og jo bedre smag og sundhed for dig . Lyder det underligt? Så hæng på: En mangfoldig mark interesserer nemlig bierne og styrker køernes ædelyst og ikke nok med det - fedtsammensætningen i mælken bliver bedre og sundere for dig og mig. For jo mere græs, køerne æder, desto flere umættede fedtsyrer og vitaminer, som beta-caroten og e-vitaminer optager koen. Derfor sår vi 8 urter på vores græsmarker. www.naturmalk.dk

NYT OG NOTER

FEM FESTER FOR ØKO-LANDMÆNDENE Økologisk Landsforening markerer 25-året for Ø-mærket i 2015, og på Grundlovsdag 5. juni skal landmændene feste igennem. - Danmark er verdensmester i økologi. Det var ikke sket uden de økologiske landmænds hjerteblod og vedholdenhed, så er der nogen, som fortjener en fest, er det netop dem, siger Birgitte Nygaard, projektleder i ØL og koordinator for fem lokale festudvalg. Der venter festlige timer på Halkær Kro i Nordjylland, Gothenborg i Midtjylland, Gram Slot i Sønderjylland, Skovsgård Gods på Lolland samt på Roskilde Dyrskue. Læs mere på www.økofesten.dk.

NYT & NOTER

GANEFRYD GIVER GENLYD I IRMA-LAND Dybt inde i hjertet af latinerkvarteret i Aarhus er helsekostbutikken Ganefryds dadelkonfekt blevet et tilløbsstykke. Og nu bliver de populære øko-godter fra Smilets By i større stil eksporteret over øst for Storebælt, hvor du kan købe et udvalg af dadelkonfekten i Irma. Her finder du fire forskellige smagsvarianter: lakrids, appelsin, kaffe og kakao. - Siden vi begyndte at lave økologisk dadelkonfekt for fem år siden, er det blevet en af vores bedst sælgende varer. Først begyndte andre helsekostbutikker rundt omkring i landet at efterspørge konfekten, og nu glæder vi os over, at Ganefryd Dadelkonfekt bliver endnu mere tilgængelig via Irmas butikker, siger indehaver Klaus Wöhlk, som grundlagde den lille økologiske købmand og helsekost i 1983.

HAMPEDYRKER GAV INSPIRATION TIL ARVINGERNE Måske husker du, at Signe i DR-serien Arvingerne dyrkede hamp på markerne omkring Grønnegården? Den praktiske viden om, hvordan man gør det, stammer fra Nyborggaard i Vestjylland. Da DR producerede serien, kontaktede de nemlig Johannes Jensen på det økologiske landbrug ved Vildbjerg. I første omgang havde en af folkene bag serien en serie af spørgsmål til produktionen af hampefibre til tøj, men efterhånden kom snakken ind på den økologiske hampefrøolie, som Johannes og Korna Jensen er de eneste producenter af i Danmark. På markerne ved gården dyrker det vestjyske ægtepar bl.a. tolv hektar med økologisk hamp. Efter den sene høst forarbejder de planterne til økologisk hampefrøolie og hampeprotein, der ifølge parret indeholder sunde og nærende fedtsyrer og aminosyrer. Deres produkter forhandles blandt andet i helsekostbutikker og via gårdens webbutik shop.nyborggaard.dk.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

- Selvom teknikken i hampeproduktionen bliver skildret noget uprofessionelt, synes jeg da, det er rigtigt fint, at serien er med til at sætte fokus på, at hamp også kan bruges til andet end at ryge, siger Johannes Jensen med et skævt, undskyld, stille smil. Økologen oplever ofte, at folk trækker på smilebåndet, når han fortæller, hvad han laver. - Men de planter, der gror på vores marker, indeholder under 0,2 procent THC, som er det euforiserende stof i hamp. Så man skal nærmest ryge en hel hektar for at få en rus ud af det. Jeg plejer at sige, at hvis du strander på en øde ø, så sørg for at have hamp med dig. Ikke til piben, men til at spise, da hampefrøene giver dig alle de essentielle fedtsyrer og aminosyrer i netop det forhold, du har brug for, forklarer Johannes Jensen. Læs vores reportage om produktionen på Nyborggaard, der blev bragt i Økologisk nr. 21 via linket bit.ly/1AL3jjO.

ANNONCE

6 nye stjerner fra Ulvedal Ost O K Ø

Vi har hentet himlens stjerner ned til dig! Så nu er der økologisk ost for enhver smag 10+ 30+

Serien omfatter både milde, mellemlagret og kraftige oste og endda også et par med mindre fedt. Serien er udviklet og produceret i samarbejde med det lille private Jernved Mejeri.

45+

Mejeriet fremstiller ostene og de unge oste lægges herefter til modning på Ulvedal Osts eget modningslager i Egtved, indtil den helt rigtige smag, kraft og konsistens opnås. Ostene er danske, økologiske og fremstillet efter gamle håndværkstraditioner.

45+

www.ulvedal-ost.dk

NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Synes du også, at is er bedre, når den er hjemmelavet? Tag forskud på sommerens søde sager med Lykken er is. Du finder opskrifter på klassikere som fx regnbueis og bananasplit, men kan også kaste dig over nye isvarianter i form af kanelsnegle-is og ”Snickers”-lagkage. Opskrifterne er skrevet af de populære bloggere Anne au Chocolat og Maja Ambeck Vase. Bogen indeholder 70 opskrifter på alt fra sorbeter til mælkeis og parfaiter. 250 kr., 176 sider, Politikens Forlag. Saft lokker med 50 sunde opskrifter på grøntsagssafter, -shots og -smoothies, du selv kan lave med en saftpresser eller slowjuicer. Forfatteren Sarah Cadji arbejdede hårdt i finansverdenen, men blev udbrædt og siden syg. Koldpressede safter hjalp hende på benene igen – og hun har nu kvittet finansjobbet og åbnet tre juicebarer, Roots & Bulbs, i London. Bogen har et kort afsnit om fordelene ved at vælge økologisk frugt og grønt. 146 sider, 150 kr. Udkommer 20. april på Politikens Forlag. Fortsæt eller start den grønne madrevolution med Plenty More, som er opfølgeren til Plenty. Selv om forfatteren Yotam Ottolenghi ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer. Prøv fx aspargesbroccoli med sød tahin eller courgetter og fennikel med safrancroutoner. Bogen indeholder mere end 150 opskrifter og er inddelt i kapitler efter tilberedringsmetode. 18. maj. 350 kr., 352 sider, Lindhardt & Ringhof.

SÆSONENS BOG Har du ligesom Sif Orellana en sød tand, så vil du elske hendes nyeste bog Slyngler & Stanglakrids. Her finder du for eksempel hotdog-boller formet som hunde, ”Kærlighedsjuice” og ”Troldesuppe med magiske nælder”. Bogen er opdelt i fire afsnit, der knytter sig til hver sin årstid med masser af sæsonaktuelle mad- og drikkeopskrifter. 300 kr., 351 sider, Tinkerbell Books.

3 SKARPE TIL SIF ORELLANA 1. Du skriver i forordet, at du stort set kun køber øko-varer. Hvorfor? I min familie har vi været meget ramt af sygdom som fx kræft, og det har sat nogle tanker i gang hos mig: Hvordan kan jeg selv tage ansvar for mit helbred? Samtidig lever vi i en tid, hvor vi er utrolig oplyste omkring økologi, så jeg føler mig meget bevidst om, hvordan jeg kan passe på og sikre min egen sundhed ved netop at vælge økologiske varer. Det er særligt vigtigt for mig i min rolle som mor, fordi jeg derigennem også bærer ansvaret for mine børns sundhed.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

2. Hvilken mel foretrækker du at bage på? Jeg bager ofte af ølandshvede fra for eksempel Aurion, fordi jeg synes, det smager af mere end almindelig hvedemel. Det er malet på stenkværn og indeholder alle skal- og kimdele. SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Aarhus har et stort udvalg af økologisk mel fra både Skærtoft Mølle og Aurion, så der køber jeg tit både mel og nødder til bagværk. Jeg bager hver morgen. Så jeg har brug for et stort lager og kombinerer både mel, nødder og tørret frugt som fx dadler og rosiner i mit brød.

3. Hvad kan du finde på at bruge brændenældebollerne til? Smagen af brændenælde er ikke gennemtrængende i de her boller, så jeg vil bruge dem både morgen, middag, eftermiddag og aften. Du kan også forme dejen til flutes, som du kan spise til supper eller simreretter. Der er noget magisk og troldeagtigt ved bollerne, når de er fyldt med brændenælder, og det kan ofte være nok til at gøre bollerne spændende at spise for børn. Så lad dig ikke skræmme af, om bollerne kan bruges til det, du plejer at bruge boller til.

Tip:

Du kan købe brændenælde i tørret form i helsekostbutikker. Med sådan en pose i skabet kan du også bage brændenældeboller på årstider, hvor der ikke er friske skud at finde i naturen.

BRÆNDENÆLDEBOLLER MED SORT SESAM (10-12 boller) 30 g gær 2½ dl lunkent vand 350 g hvedemel 100 g emmermel (eller evt. spelteller grahamsmel) 1 tsk. flagesalt 1 æg 1 dl jomfruolivenolie 1 dl kogt perlespelt 2 spsk. finthakket og frisk (eller tørret) brændenælde Drys: Sorte sesamfrø Opløs gæren i vandet, og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt, til den er smidig og glat. Tilsæt lidt ekstra mel, hvis dejen endnu ikke slipper bordpladen. Stil dejen til hævning et lunt sted under et fugtigt viskestykke en times tid. Slå dejen ned, og form 10-12 boller. Pensl bollerne i lidt vand, og vend dem i sorte sesamfrø i en dyb tallerken, så de hæfter sig både oven på og neden under bollerne. Anbring bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter. Bag dem så ved 225 grader i ca. 15-20 minutter, alt efter størrelsen, du har formet bollerne i.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

REFERAT FRA VORES GENERALFORSAMLING

GENERALFORSAMLING: SÅ ER KURSEN LAGT! Fødevareministeren roste Økologisk Landsforening for at sætte dagsordenen for økologien i dag. Og kursen mod mere og bedre økologi i fremtiden blev lagt, da forsamlingen med enormt flertal sagde ”ja tak” til bestyrelsens vision og strategier. Men foreningens navn - det ville salen ikke ændre på. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO; PETER N. ANDERSEN OG JOACHIM KJELDSEN

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Man kunne næsten høre de i forvejen tætte bånd til Økologisk Landsforening blive strammet en tand mere, da han sagde det. Fødevareminister Dan Jørgensen var i sin tale på Økologisk Landsforenings generalforsamling nået til sin ”Økologisk Handlingsplan 2020”. En vision, der rummer en lang række konkrete forslag til, hvordan regeringen skal nå i mål med at fordoble øko-arealet inden 2020. - Økologisk Landsforening har næsten et fingeraftryk i hver eneste linje i den her plan, siger Dan Jørgensen, der forinden har understreget, at arbejdet med planen har været en lang proces, hvor hundredvis af interessenter har været inddraget. - Men Økologisk Landsforening er en af de allertætteste interessenter. I leder efter grønne løsninger, hvor andre leder efter sprøjtemidler. I er mine helte, fastslog Dan Jørgensen. Et budskab han har gentaget flere gange i taler efter årsskiftet, og som var med til at varme op under det rekordstore antal fremmødte på foreningens generalforsamling i Vingsted Centeret ved Vejle i marts. Næsten 400 deltagere sad lyttende og kiggede op mod fødevareministeren. FORMANDEN BERETTER OM GODE TAKTER

Før ministeren gik på talerstolen, har ansigterne været vendt mod Per Kølster, foreningens formand. Han indledte generalforsamlingen med sin beretning. Han kunne fortælle om de mange gode resultater, foreningens arbejde har revet med sig siden sidste generalforsamling. Ikke mindst det politiske arbejde, hvor det fx lykkedes at finde ekstra 120 millioner i finansloven til bl.a. at udvikle den økologiske afsætning. Han nævner også aftalen med Coop om at satse endnu mere helhjertet på økologien. Blandt andet ved at sætte avancerne på økologiske varer ned - et avancetab, som supermarkedskoncernen har valgt at investere selv i stedet for pålægge de økologiske producenter de lavere priser. - Det er en milepæl, at Coop selv dækker prissænkningen. Det er afsætningspolitik, så det basker, fastslår formanden. Også inden for foodservicesektoren, altså storkøkkenområdet, har der været gennembrud, beretter formanden. Økologisk spisemærke nummer 1000 er blevet overdraget, og foreningens foodserviceteam arbejder på højtryk på at omlægge storkøkkener rundt omkring i landet - blandt andet for nogle af de 120 millioner kroner, der blev fundet i finansloven. Blandt de andre konkreter, formanden omtalte, var der alt fra gødningskataloger til de rekordmange deltagere på Økodag, som foreningen for tiende år i træk arrangerede sammen med en række mejerier i april 2014. Hele 193.000 danskere så de økologiske køer løbe inde fra stalden og ud på græs. Det var blot nogle af de faktorer, han kom ind på, der har været med til at udbrede økologien, så Danmark nu har verdens højeste øko-markedsandel på otte procent.

MANGE LANDMÆND HAR ONDT I ØKONOMIEN

Så vidt de mange solstrålehistorier, der har ramt økologien. - Det er et paradoks, for der er også et ”men”. Mens der er stor succes med den økologiske afsætning, så har mange landmænd ondt i økonomien, konstaterede Per Kølster med ansigtet i de alvorlige folder. Det samme fastslog Ole Sørensen, der er formand for foreningens mælkeudvalg. Ligesom de andre udvalgsformand havde han i begyndelsen af Per Kølsters beretning ordet på talerstolen præcist tre minutter. - Vi står måske over for den største udfordring i økologiens historie. Selv om vi har gennemført en aktionsplan i 2014 for at få ærlige priser for økologernes mælk, så ser det desværre stadig skidt ud. Lige nu må vi sande, at vi står til at miste økologisk mælk, sagde Ole Sørensen. Udvalgsformanden forklarede, at frafaldet især skyldes bankernes stramme udlånspolitik og høje renter. Det har presset en del væk fra økologien, og Ole Sørensen påpegede, at de konkrete konsekvenser er, at der er blevet indvejet syv procent mindre økologisk mælk. FINANSMØRKE SKAL MODARBEJDES

Det finansielle tusmørke, der har sænket sig navnligt over mælkebranchen, der står bag den klart største andel af den økologiske omsætning, brugte Per Kølster til en anledning til at omtale et af bestyrelsens forslag til strategiske indsatsområder, der skulle til afstemning senere på dagen. Netop ”Økonomisk bæredygtighed” er det første af fem indsatsområder, der var nævnt i hæftet med titlen ”Strategi 2015-2020”, der var blevet uddelt til alle i forsamlingen. Og som du i øvrigt også kan finde via Økologisk Landsforenings hjemmeside, www.okologi.dk, eller bit.ly/1EXrOsE. Af indsatsområdet ”Økonomisk bæredygtighed” fremgår det, at bestyrelsen i de kommende fem år vil arbejde for en ”markant forbering af de økonomiske FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

REFERAT FRA VORES GENERALFORSAMLING

rammevilkår for økologisk landbrug.” Og mere konkret skal foreningens Landbrugsafdeling blandt andet fremover tilbyde økonomisk rådgivning til landmændene. Afdelingen skal også arbejde for at udvikle nye ejerformer, herunder andelseje, der kan forbedre økonomien i økologisk drift og forarbejning. STOR OPBAKNING TIL BESTYRELSENS STRATEGI

Inden de i alt 262 stemmeberettigede skulle stemme om de fem indsatsområder, skulle de stemme for eller imod bestyrelsens forslag til foreningens nye vision og mission. Visionsforslaget: ”En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord”. Og missionen: ”Vi baner vej for mere og bedre økologi - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse”. En skov af arme og blå sedler strøg i vejret, da folk blev spurgt, om de kunne stemme for. Ingen var imod. Samme vej gik det med bestyrelsens forslag om strategiske indsatser.

FLYVENDE START FOR BESTYRELSEN På generalforsamlingen skulle der vælges nye ansigter til bestyrelsen for en 2-årig periode. Blandt de tre nye ansigter var Anya Hultberg fra Københavns Madhus. En interessant fornyelse, eftersom arbejdet med storkøkkener også var et af de strategiske indsatsområder for de kommende fem års arbejde i bestyrelsen. Inden for det trængte mælkeområde kom Nelly Frees Riggelsen til som en stor kapicitet, idet hun har en lang fortid i mejeriet Naturmælk. Og nu vi er ved de tre nye kvinder i bestyrelsen, så blev medarbejderrepræsentant Helle Bossen fra Økologisk Landsforenings sekretariat erstattet af Christina Udby Hansen. Per Kølster blev genvalgt som formand - et genvalg som han tog med et smil og fik en applaus med på vejen fra salen. Ved siden af formandsposten driver han et mikrobryggeri. På det konstituerende bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening blev Mads Helms genvalgt til posten som næstformand for foreningen. Mads Helms er økologisk mælkeproducent og har det seneste år delt næstformandsposten med Kim Qvist, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Selvom Kim Qvist stadig sidder i bestyrelsen, har han valgt at trække sig fra næstformandshvervet for at have mere tid til andre opgaver - dels med videreudvikling af landbrugsskolen og dels som folketingskandidat for Socialdemokraterne.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

MEN KLART NEJ TAK TIL ”ØKOLOGI DANMARK”

Selv foreningens navn var til debat under 2015-udgaven af generalforsamlingen. Bestyrelsen foreslog navnet ”Økologi Danmark”. Begrundelsen for at skifte navn var blandt andet, at selv tætte samarbejdspartnere har svært ved at huske det nuværende navn - og at ”Landsforening” klinger gammeldags. Men det var salen ikke enig i. Det nye navn var faktisk noget af det, der udløste mest debat på generalforsamlingen. Nogle af holdningerne om navnet var, at det ”var lidt sterilt”, ”virker kommercielt”, ”kunne være et direktorat”. Frederik Djernæs spurgte: ”Har I været til numerolog?” Det gav grin. Allerede inden afstemningen kunne Per Kølster konstatere: - Jeg fornemmer, at forslaget ikke har den helt store medvind. Der er ikke mange, der har talt potisivt om forslaget. Jeg vil gerne opfordre folk til at komme med andre gode forslag fremadrettet, sagde Per Kølster. Formandens fornemmelse var helt rigtig. Forslaget blev nedstemt. 121 var imod, 33 for og 28 undlod at stemme. Sådan fortsatte den demokratiske ånd, da det blev tid til indkomne forslag. Mange tog ordet under forslaget fra Anders Lindgård: ”Fjern sprøjtegifte fra økologien”. Baggrunden var, at der bliver brugt svovl i økologiske frugtplantager. Det er lovligt efter økologireglerne, men ifølge Anders Lindgård skader det nyttedyr. Fagfolkene i salen understregede, at det er et kompromis, og at udbyttet vil falde drastisk, hvis man ikke kan bruge svovl. Forslaget faldt da også under afstemningen.

ANNONCE

DANSKE ØKOLOGISKE MUSLINGER for dig og for naturen

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

Læs mere:

www.okofisk.dk ANNONCEN ER PRODUCERET MED STØTTE FRA EU OG FØDEVAREMINISTERIET

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

FRA GENERALFORSAMLINGEN: VOX POP

HVAD FIK DU UD AF GENERALFORSAMLINGEN? TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

SAMARBEJDE UDVIKLER ØKOLOGIEN TINA UNGER

Programleder for erhverv, klima og bæredygtighed, Lejre Kommune, personligt medlem

Det er dejligt og vigtigt at mødes, fordi Økologisk Landsforening rummer så mange forskellige typer. Det er en diskussionslysten forening, og den tror på, at man skal arbejde sammen på tværs. Det er faktisk en nødvendighed for at udvikle økologien. Samarbejdet på tværs er også en forudsætning for alt det arbejde, vi laver i Lejre Kommune, der har vedtaget en klar strategi for at udbrede og udvikle økologien. Derfor er der lige nu gang i over 100 projekter lige fra økologiske kirkefestivaler til et jobcenter, der arbejder med beskæftigelsesøkologi. Det er ganske vist et arbejde, jeg koordinerer, men det kan kun lade sig gøre, fordi et enigt byråd bakker op, og fordi så mange borgere i kommunen er engagerede i sagen. Det er den samme ånd og vilje til samarbejde, jeg møder her i Økologisk Landsforening. En af de debatter, der viste diskussionslysten, var et forslag fra en lille æbleproducent, der ville have foreningen til at arbejde for, at sprøjtning med svovl bliver udfaset. Det er tilladt i de økologiske frugtplantager, men han kaldte svovl for en sprøjtegift, der slår nyttedyr ihjel. Det kan være svært at forstå som forbruger, at det er en del af økologien. Det er ikke nogen nem produktion, og udbyttet hos de store producenter ville falde meget, hvis de ikke kunne sprøjte med svovl. Det kræver faglighed at forstå produktionen og de kompromisser, den bygger på. Men det er vigtigt, at foreningen bliver ved med at diskutere den slags dilemmaer for at bevare økologiens troværdighed og ikke ser på økologien som noget færdigt.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

ENKELT ORD, KOMPLICERET PRODUKTION EMMA CHRISTANI SKOV

Agronomstuderende, Københavns Universitet, personligt medlem

Det er min første generalforsamling. Jeg søger inspiration til mit studie, og jeg har flere ideer, der rumler til et speciale. Flere spændende debatter i salen viste mig, at økologi er et enkelt ord, men at produktionsformen er kompliceret. Fx viste debatten om brugen af svovl i økologiske frugtplantager, at økologien ikke har en fast form. For at udvikle økologien er man nødt til at gå på kompromis med ens umiddelbare idé om, hvad økologi er – fx at man ikke sprøjter med svovl. Omvendt har økologien også bevist, at den kan handle i det marked, vi har. Kommer branchen ikke derud, så rykker man ikke forbrugerne. Så den reelle effekt af kompromisset er større end at skulle handle efter, hvad der er den idealiserede verden. Og uden kompromissets kunst når vi ikke langt med foreningens nye vision om mere og bedre økologi.

HUSK DE SMÅ BRUG AAGE DISSING

Aktiv i ØL’s ulandsnetværk, tidligere forstander på Den Økologiske Jordbrugsskole, æresmedlem

ÅBENHED OG HJERTEBLOD ROBIN FADEN

Håndværker med speciale i økologiske halmhuse, personligt medlem

Det her er min første generalforsamling. Jeg føler mig meget tilpas her i foreningen. Jeg kørte hertil sammen med nogle andre fra Skanderborg, jeg havde aftalt samkørsel med. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men vi har talt om at mødes igen og lave en gruppe omkring økologien. Der er bare sådan en åbenhed og så meget hjerteblod her, og jeg føler en genklang, som jeg nyder. Jeg har talt med både forbrugere og producenter om, hvad de producerer og brænder for. For eksempel spurgte en grøntsagsavler fra Bornholm, jeg heller aldrig havde mødt før, om jeg ikke havde lyst til at besøge ham. Jeg har en landbrugsuddannelse fra Tyskland, noget i retning af agronom, og jeg har en drøm om at arbejde med landbrug – gerne i fællesskab. Så det er helt specielt at være her for mig. Jeg havde ellers ikke andet formål end at se hvilken forening, jeg er medlem af. Det har bare været spændende at få indblik i foreningen, og hvem der står bag facaden. Formanden Per Kølster har en god måde at kommunikere på, er meget nuanceret i det, han siger og har politisk tæft. Jeg bed eksempelvis mærke i, at fødevareminister Dan Jørgensen sagde, at foreningen har et fingeraftryk i næsten hver eneste linje i regeringens nye økologiske handlingsplan. For mig har det været fascinerende at se, at foreningens arbejde med at lave alt fra forbrugerarrangementer, rådgivning af de økologiske landmænd og politisk arbejde kan fungere i praksis.

Jeg har været med til mindst 30 generalforsamlinger i foreningen, og jeg er glad for gensynet med mennesker som Lars Skytte og Per Grube, der også har været med i branchen i mange år. Jeg har også altid været aktiv i husmandsbevægelsen, og det bekymrer mig, at cirka 500 økologer i dag sidder på omtrent 75 procent af det økologiske areal. Tidligere var den økologiske bevægelse mere i opposition og interesserede sig for landbokulturen, men i dag peger udviklingen hen mod, at der nærmest kun er ét landbrug per sogn. Landbruget mister sin betydning for landet, og rent økonomisk er den økologiske branche efterhånden bare et parallelsamfund til den konventionelle. Når landbrugene bliver for store, så er de helt afhængige af finansiering fra især banker og kreditforeninger, og det er ikke altid rart. Førhen var der mere selvbestemmelse på landet. Brugene var så små, at vi kunne kautionere for hinanden. Derfor synes jeg, at det er en diskussion, foreningen i højere grad skal tage – for i dag favner vi den ikke. Selv om det er et lillebitte område af foreningens arbejde, så er der dog noget på vej med det nye udvalg for gårdbutikker og det ene af bestyrelsens fem strategiske indsatsområder, der skal fremme den lokale økologi. Det peger i hvert fald i den retning, hvor jeg gerne vil have mere debat.

STORKØKKENER: FORENINGENS FJERDE BEN HEIDI LARSEN

Landmandskone på Bakkegården, som avler bl.a. kartofler og bær

Det er min tredje generalforsamling, og det er supersjovt, fordi det er et ægte demokratisk sted, hvor alle folk diskuterer. Det er interessant, at man både har forbrugere, landmænd og virksomheder. Og godt at storkøkkenerne nu er kommet med som et fjerde ben og ny medlemsgruppe i foreningen. Vi leverer bl.a. vores afgrøder til storkøkkener, og de synes godt om vores jord- og hindbær. Ved kartoflerne kan der være en barriere, fordi vi leverer dem med jord på. Det giver køkkenerne et hygiejnisk problem. Det nye medlemssegment kan være med til belyse den slags problemer og give input, der måske kan føre til nye løsninger. I det hele taget elsker jeg den iværksætterånd, der trives i foreningen. For eksempel har jeg mødt en producent, der leverer æg til Saudi Arabien. Det er da vildt! Og ligegyldig hvilken idé, du nævner her, fx at åbne en bistro på vores gård, så siger folk: Bare gå i gang! Lige nu er priserne på økologiske svin og æg gode. Faktisk så gode, at formanden for foreningens æg- og fjerudvalg efterlyste flere producenter. Her synes jeg, at der mangler en diskussion af, hvilke barrierer konventionelle landmand har for at lægge om. Måske vi kunne lave en dialogforening eller et andet led, der kan få konventionelle landmænd til at lægge om? Hvordan får vi nogle flere til at lægge om, så der kommer mere økologi? Hvorfor er det så svært at få omlagt flere, selv om afsætningen er der?

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

FREMTIDENS ØKOLOGER

Hvorfor skal vi have sprøjtebevis på en økologisk landbrugsskole?

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

ØKO-OPRÅB:

”GIV OS EN RIGTIG UDDANNELSE” En flok elever fra Kalø Økologisk Landbrugsskole har skrevet et manifest mod de konventionelle sprøjtespor i deres uddannelse. Vi har spurgt opråbs-talskvinden Anna Hesselager, hvad de vil opnå. TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Hvorfor valgte du at gå på skolen i Kalø? Fordi jeg gerne ville arbejde med natur og mad på en bæredygtig måde. Den måde, det meste landbrug fungerer på i dag, er virkelig en krise. Den industrielle stordrift koster for naturen, og ejerskabsforholdene giver færre og færre arbejdspladser i erhvervet. Oven i købet er den mad, der kommer ud af det, ringere og ringere. Jeg kunne aldrig drømme om at lave storproduktion. For mig skal et landbrug være så småt, at der er plads til personlige relationer. Jeg kunne godt tænke mig at starte et fællesskabsorienteret landbrug, hvor vi arbejder flere sammen for et godt liv og en god natur. Det er den slags, jeg bliver glad af. Hvordan matcher skolen dine forventninger? Rigtig, rigtig dårligt. Jeg havde forventet mere helhedstænkning, som fx en intro til at holde fjerkræ i æbleplantager. Men vi snakker stort set kun svin og kvæg, og selv om skolen forsøger at vinkle bekendtgørelsen, så økologien tænkes ind, så foregår al vores undervisning ud fra et konventionelt storproducent-mindset. På trods af talrige politiske handlingsplaner for Danmark som økologisk, innovativt og bæredygtigt land, så uddannes vi efter en konventionel bekendtgørelse og ditto metoder. Hvad betyder det i praksis? For eksempel at vi skal bruge 80 timer ud af vores grundforløb på 36 uger på at få et sprøjtebevis. Det er dybt godnat, at vi skal bruge tid på noget, som - føler vi - på ingen måde er relevant for os. Jeg føler mig ikke direkte provokeret af det, men ser det som et aftryk af et stort, konservativt erhverv. Der er rigtig mange unge, der gerne vil lære noget om en mere bæredygtig økologisk produktion, og hvordan man kan tænke en gård som en del af naturen. Så konsekvensen af den nuværende

uddannelse er, at mange på hver årgang bliver skuffede, og det resulteter i et stort frafald. Vi føler, at vores potentiale ikke bliver udnyttet.

Men vil det ikke give jer flere jobmuligheder at kunne gå den konventionelle vej efter skolen? Det er et godt spørgsmål, som jeg ofte hører. Men også et rigtigt dumt spørgsmål. Sagen er, at vi gerne vil skabe vores egne job, når vi er udlærte. Som landbruget er i dag, så er vi nødt til at være en slags entreprenører. Og der vil vi gerne have nogle værktøjer til at vide, hvilke alternative veje, vi kan gå. For eksempel ved at have dialog med dem, der ved rigtig meget om at skabe mere alternative produktionsformer.

”På trods af talrige politiske handlingsplaner for Danmark som økologisk, innovativt og bæredygtigt land, så uddannes vi efter en konventionel bekendtgørelse og ditto metoder.” - ANNA HESSELAGER, TALSKVINDE FOR ØKO-OPRÅB, EN GRUPPE DU BL.A. FINDER PÅ FACEBOOK.

Derfor er et projekt som Det Samfundsnyttige Landbrug, som Økologisk Landsforening leder, totalt relevant for det, vi føler for. Det handler netop om, hvordan man kan lave nye ejer- og finansieringsformer i landbruget, hvor man ikke behøver komme med et tocifret millionbeløb for at kunne starte et landbrug op.

Hvordan er jeres praktikforhold? I praksis skal landbruget være over 100 hektar for at kunne tage praktikanter, og de fleste af pladserne er hos konventionelle landmænd. Hvad har I gjort for at ændre uddannelsen? Vi har dannet gruppen Øko-Opråb, der har udformet et manifest. Som noget af det første meldte vi os ind i Økologisk Landsforening, fordi I arbejder for vores interesser. Og så har vi henvendt os til bl.a. fødevare- og undervisningsministeren for at sige, at vi gerne vil have ny, særskilt bekendtgørelse, der gør det muligt at lave en 100 procent økologisk uddannelse. Og så forsøger vi også at påvirke Fællesudvalget, der står for de 17 landbrugsuddannelser i Danmark, så vi i det mindste kan få bare én rendyrket økologisk landbrugsskole. Hvordan arbejder I strategisk? Fra starten var vi i gruppen enige om at skrue helt op for vores budskaber gennem medierne og at skaffe os partnere som fx Dyrenes Beskyttelse og naturfredningsforeningen. Partnere som fx har har hjulpet os med bidrag til, hvad der kunne stå i en ny bekendtgørelse. Vi har også lavet en underskriftsindsamling via Facebook, og det har virkelig battet. Vi fik 1500 likes og 400 undskrifter den første uge. Hvad giver arbejdet med sagen dig? For mig er det en mulighed for at gøre noget for en megavigtig sag. Og vi er faktisk nået et stykke og har fået folk i tale. For eksempel formanden for Landbrugsuddannelsesudvalget, Lone Andersen. På et temamøde under ØL’s generalforsamling sagde hun, at en landbrugsskole godt kan lave sit eget speciale. Det har vi et møde med hende om i april. Det er positivt.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

GRØN ILDSJÆL: JOHANNE SCHIMMING

SLAGTEDAGEN Madpakkerester bliver til æg og senere til suppe: At holde høns er som at kigge ind i et lukket økosystem. Det giver læring og gode oplevelser for børnene i Osted Børnehave, der en vinterdag holdt slagtedag. En råkold dag dirigeret af den varme hønse-fortaler Johanne Schimming. TEKST: CHRISTINA ADLER JENSEN FOTO: MIKKEL BRINK

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

Et afhugget hønsehoved, afrevne fjer og dyrenes dødsspræl kan være med til at påvirke børnehavebørn til at være fremtidens kritiske forbrugere. Det mener Karen Vistoft, der er lektor i pædagogik. Men det er de voksnes passion og respekt for dyrene og naturen, der virkelig smitter af på børnene, fortsætter hun.

Ansigterne står stille, mens øksen svinger gennem luften. Hug! Der er blod, voldsomme slag med vingerne, og så bliver dyret stille. Nu liver ansigterne op. Øjnene lyser. Skepsis er vendt til fascination hos de børnehavebørn i Osted Børnehave, der har slagtedag. Fem haner skal lade livet. Fem haner som børnene gennem længere tid har passet i børnehavens egen hønsegård. - De skal dø, fordi vi skal have kyllingesuppe, forklarer Matilde på 5½ år ganske usentimentalt. Eller som William siger det: - De virker ikke mere. Sådan er det. ER DEN RIGTIGT DØD?

Johanne Schimming er hovedårsagen til, at børnehaven holder høns. Med midler fra Økologi Fonden har hun sørget for, at fem børnehaver i Lejre Kommune har fået et godt hønsehus, passende foder, økologiske høns og vejledning, så det bliver nemt at holde høns. - Jeg brænder for økologi og dyrevelfærd, og med det her projekt vil jeg påvirke børnene og deres voksne til at blive mere bevidste forbrugere. I børnehaven bekymrer børnene sig om hønsene, om de har det godt. Det er mit håb, at de tænker den samme tanke, når de står og kigger ned i supermarkedets køledisk, siger Johanne Schimming. På legepladsen er de døde haner nu dyppet i kogende vand og klar til at blive plukket. Børnene flokkes om de døde dyr. Flere af børnene vil have en fjer og giver en hånd med

i plukningen. Mens de plukker, reflekterer de over oplevelsen. - Er den rigtigt død nu? Var den bange for at blive slagtet? Johanne Schimming svarer på de mange spørgsmål. - Den dør med det samme, den bliver slået i hovedet. Og så har den jo haft et rigtigt godt liv, forklarer hun. Det er tilsyneladende forklaring nok, for snart er de sidste børns modvilje ved at være vendt. Og da hanerne skæres op, piller mange små fingre endda ved kråse, hjerte og lever. HVEM KAN SIGE NEJ TIL PASSION?

Nok får børnene en ordentlig en på opleveren, men kan et projekt af den karaktér overhovedet påvirke børn til at være fremtidens kritiske fødevareforbrugere? Ja, lyder det korte svar fra Karen Wistoft. Hun er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og har netop skrevet bogen: “Sundhed, miljø og natur – værdier i det pædagogiske arbejde”. - Men ideologier kan ikke kopieres. Det, der virker, er dedikerede og passionerede voksne. De voksnes entusiasme, omsorg for naturen og respekt for dyrene smitter af. Det er svært at sige nej til kærlighed og passion, reflekterer lektor Karen Wistoft. Børnene, der nu har hænderne godt begravet i hanerne, ved det ikke selv, men der foregår en hel masse pædagogik på legepladsen. - Når børnene slagter, oplever de at de kan deltage i naturen. De foretager sig noget med

I øko-produktioner skal høns kunne komme udenfor året rundt i en grøn hønsegård. Hønsene får økologisk dyrket foder og adgang til grovfoder som eksempelvis græs, gulerødder eller roer. Økologiske høns må ikke næbtrimmes og skal have mindst fire kvadratmeter hønsegård pr. høne. Til sammenligning kommer burhøns aldrig ud og må være op til 13 høns om at dele en kvadratmeter. I Økologisk nr. 24 fortalte vi meget mere om forskellene. Se artiklen via tinyurl.com/py8xs7h.

naturen og få en forståelse af den. Børnene er ikke bare i et ude-rum, men man ønsker rent faktisk, at de får noget læring med sig hjem. Og læringen kommer ikke fra, at de voksne fortæller dem, hvordan verden hænger sammen, men fordi børnene selv oplever det, forklarer Karen Wistoft. FEM HANER FRA KØLEDISKEN

Efter en times intensivt arbejde ligger de fem plukkede og rensede haner på rad og række på legepladsens bord-bænke-sæt. Nu ligner de faktisk noget, man kunne fiske op af supermarkedets kødmontre en lørdag formiddag. Og børnene ligner nogen, der har været på jagt. Der er blod på hænderne og røde kinder. FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

GRØN ILDSJÆL: JOHANNE SCHIMMING

”I børnehaven bekymrer børnene sig om hønsene, om de har det godt. Det er mit håb, at de tænker den samme tanke, når de står og kigger ned i supermarkedets køledisk.” - JOHANNE SCHIMMING, KVINDEN BAG HEGNSHOLT HØNSERI

I sandkassen lidt derfra sidder et par af børnehavens store drenge. De har ikke rigtigt deltaget. De har stået lidt på afstand, gået til og fra, men er nu i gang med en leg. De vil hellere grave i sandkassen og synes vist, at det er lidt synd for dyrene. Ifølge Karen Wistoft tænker små børn dog ikke så meget over en slagtning. - Hos dem fylder spørgsmål om liv og død ikke så meget endnu. Men det kommer det til. Man skal forstå børns forestillingsverden for at lave sådanne projekter med succes. Hvis der skal være læring i det, skal man selvfølgelig ikke gøre børnene bange eller kede af det. Derfor tror jeg ikke, at man skal gøre det her med børn omkring 11-14 år, for de vil i langt højere grad personificere sig med dyrene, mener Karen Wistoft. Her i Osted Børnehave og kommunens andre børneinstitutioner med høns er der en klar miljøpædagogisk vision bag at holde og senere slagte dyrene. Den enkle vision er, at dyrene er en naturlig del af et økologisk kredsløb. Og det enkle virker: - Den slags projekter er med til at øge børnenes bevidsthed og omsorg over for naturen, jorden, planterne og dyrene. Det tyder vores forskning på. Jeg ser det også i projekter som Haver til Maver, hvor skolebørn dyrker et stykke jord. De lærer ikke blot at dyrke deres egne økologiske grøntsager, men også, at man skal give jorden noget tilbage, når man høster. At man skal gøde eller plante lucernefrø, siger Karen Wistoft. BØRN FÅR ET ØKOSYSTEM IND PÅ LIVET

Johanne Schimming placerede hønsehuset og dets fjerede, fredelige beboere på børnehavens legeplads sidste sommer. Det match giver rigtig god mening i hendes øjne: - Det fantastiske med høns er jo, at man på en meget enkel måde kan demonstrere hele økosystemet. Hønsene spiser vores madaffald og giver os æg og gødning tilbage allerede dagen efter. Her skal man ikke vente længe, som når man sår frø i jorden. Med høns har man et lukket kredsløb på sin egen matrikel, der er til at forstå. Johanne Schimming er overbevist om, at konkret viden hos børnene kan føre til resolut handling senere i livet. Hvis naturen og dyrene ikke længere bare er fjerne og abstrakte begreber, så er chancen klart højere for, at børnene udvikler sig til at blive mere kritiske forbrugere, der stiller spørgsmål til dyrevelfærd og miljø. - Det betyder meget for mig, at børn får en bedre forståelse af dyrevelfærd. At de får en styrket fødevarebevidsthed og i praksis lærer, hvor maden kommer fra. Medierne bringer af og til undersøgelser, der viser, at børn og unge ikke ved, hvor maden kommer fra. Men helt ærligt: Hvor skulle de vide det fra, hvis ikke vi viser dem det?

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

VIL DU HOLDE HØNS? Johanne Schimming ejer Hegnsholt Hønseri, der holder til på øko-gården Hegnsholt i udkanten af Lejre Stationsby. Her bor bl.a. æglægningshøns og slagtekyllinger, og fra en lille butik sælges økologisk foder, strøelse, hønsehuse og tilbehør til hønsehold i haver. Hønseriet står bl.a. bag konceptet “Låne-høns”, der udlåner høns på prøve. Ordningen er gratis for borgere i Lejre Kommune. Andre kan leje øko-hønsene via gården. Tre til fem høns har brug for et hønsehus på ca. 1 m2, eksempelvis børnenes aflagte legehus. Høns trives bedst med at komme ud hver dag. De kan gå i haven og går ikke langt væk. Pasning kan ofte klares på et par minutter om dagen: Der skal åbnes og lukkes hos hønsene hver dag. Der skal hentes æg. Og så skal du sikre, at de har fuldfoder og frisk vand. Høns er glade for næsten alle slags køkkenrester – især resterne fra aftensmadtallerknen, den uspiste madpakke, osteskorper og slatne salatblade, bare maden ikke er fordærvet. Hver høne kan spise ca. 400 gram madrester pr. dag. Tjek www.hegnsholt.net samt tinyurl.com/mc2rc92, hvor du finder en artikel om at holde høns.

ANNONCE

KOM OG KLAP EN KO ELLER TO Tag familien med til Økodag søndag d. 19. april kl. 10-14 og oplev de økologiske køer hoppe og springe på græs efter vinteren. Læs mere og find en økologisk Arla-gård nær dig på www.arla.dk.

FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

FRA DIG PÅ FACEBOOK.COM/ILOVEOKO

HVAD ER DIN BEDSTE ØKO-OPLEVELSE? I en konkurrence på vores I Love Øko-Facebookside efterlyste vi Kodak-moments fra hverdagens økologi. Det gav over 500 engagerede kommentarer. Her har du et lille udpluk – blandt andre de tre vinder-kommentarer.

FRA DIG PÅ FACEBOOK MARIE GRYMER THOLSTRUP:

VINDER

Mit bedste øko-moment var den dag, da min fætter gav mig æren for, at han har omlagt sin meget store gård til økologisk drift. Jeg fik et sug i maven, som jeg stadig kan mærke. Specielt når jeg går tur på hans smukke sted, og jeg ser sommerfugle, som før var forsvundet!

SINNE KOLD: Mig og min families bedste øko-historie var, da vi besøgte Knuthenlund Gods (på Lolland, red.) en hel dag. Vi så, hvordan dyrene og naturen trivedes. Min datter på 3 fik lov at kæle med smågrise, og hun så gederne blive malket. Det snakker vi stadig om.

LENE BACH: Jeg har bevist, at man som enlig mor sagtens kan være principfast og kun give sit barn sunde, økologiske madvarer og -vaner. Den bedste gave til min bedste ’gave’!

INGE MERETE NIELSEN: Det er en fornøjelse og glæde at handle ind - behøver efterhånden ikke at lede mellem hylderne efter det lille røde øko-logo længere. Det er tydeligt, at vi endelig er på rette vej.

FIND OS PÅ FACEBOOK.COM/ ILOVEØKO

GRY SINE GOSHAM:

JANNIE HØJMARK:

Mit bedste øko-moment var, da jeg som 15årig boede på Thorshøjgård (biodynamisk gård), og vi sad på de store hølæs på vej hjem fra marken. De år gav mig livsanskuelser og værdier, som jeg stadig nyder godt af i dag 25 år senere, hvor miljø og dyrevelfærd er noget, der betyder rigtig meget for mig.

Da jeg forleden fik at vide, at min far vil omlægge sit store hobbygartneri til økologisk drift - og da jeg få dage senere fik overdraget det økologiske spisemærke i guld af fødevareminister Dan Jørgensen.

HELLE DEBBIE: En dejlig oplevelse var, da min datter spurgte om appelsinen var økologisk, fordi hun så trygt kunne nyde at gnaske appelsinkødet fri af skallen uden at få giftstoffer med.

PIA LARSEN:

VINDER

Jeg blev frygteligt allergisk for ca. 12 år siden og kunne ikke tåle frugt og de fleste grøntsager. MEN ... øko-frugt og -grønt blev min redning: Jeg kan tåle alle grøntsager og næsten alle frugter, når de er økologiske.

CAMILLA MØLLER: JANNIE HJORTH STJERNHOLM: Den bedste øko-oplevelse er helt tilbage fra 90’erne, da min far lige havde lagt landbruget om til økologi, og kørene for første gang skulle ud i dybstrøelsen (stor hal med masser af halm som kørerne går i om vinteren). De løb rundt med halen i vejret – som store radiobiler. Og senere lå de i ro og mag og gumlede halm, side om side. Dejligt syn.

CLIZIA MOSE LUND:

VINDER

Min søn på 6 spiser økologisk spegepølse til morgenmad. Han siger: ”Mmmhh, jeg elsker bare denne pølse, det er nok fordi den kommer fra en ko, der var glad, før den døde.”

At kunne servere frugt og grønt, mælk og kød, korn og brød for min søn på 5 år, og vide, at jeg giver ham et godt udgangspunkt for en sundere krop (og livsstil). At jeg er med til at præge ham til at tage ansvar for Jorden og de ressourcer, den har. Håbet er, at han selv følger i samme spor resten af sit liv og gør en forskel. We LOVE øko.

BIANCA ANTHONY: Da min øko-skeptiske fader spurgte, hvorfor koteletterne smagte så hammer-godt, og jeg kunne fortælle ham, at det var fordi de var fra glade øko-grise. Så var der ro på den front!

VÆR SOCIAL PÅ VORES MEDIER Kommentarerne her på siden er blot et udpluk fra et opslag på ”I Love Øko” på Facebook. Her på ét af Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler ”de gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet”.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

FACEBOOK

TWITTER

YOUTUBE

INSTAGRAM

FØLG OS

SNAK MED OS

SE VORES FILM

DEL DINE ØKO-FOTOS

ANNONCE

Hent inspiration i din helsekostbutik

Økologisk og lœkkert

Kampagnen er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

FORENINGENS NYTÅRSKUR 2015

ALTERNATIV NYTÅRSKUR TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

En engel rækker en bakke ud mod mig. Her står noget, der ligner candyflos med en kunstig smag. Jeg kan tage det eller lade være. Men jeg er blødgjort af gregoriansk korsang fra 50 højtalere, der får hårene til at løfte sig i min nakke. Jeg napper en snack. Og bliver skuffet. Senere bliver jeg tilbudt en drink direkte fra en sprøjteflaske – igen af en engel. Går jeg også med på den? Valget mellem de rene og de kunstige varer er dramatiseret af Madelines Madteater, da Økologisk Landsforening inviterede nære samarbejdspartnere til nytårskur 12. januar i et tæt samarbejde med Aros i Aarhus. Hele aftenen kører sanserne i turbotempo. Under middagen havner gæsterne tilfældigt ud fra et bord med en dekoration imiterende enten burhøns, fritgående høns eller skrabehøns. Og tvunget til at tænke over sit eget valg. Mens maven fordøjer maden, fører en ny engel mig ind i et nyt rum. Store døre lukker i. Rummet viser sig at være en elevator. I rummet sidder en kvinde, Moder Jord, i et læs muld og rækker den rene jord frem mod mig. Jeg kan tage imod eller lade være. Jeg kan vælge den rene jord eller lade være. Elevatoren stopper så tæt på himlen, den kan komme i Aros. Foran mig står resten af selskabet samlet om Per Kølster. Foreningens formand. Han taler om at give jorden videre. Og at tage godt imod den. Nogle dage efter får jeg en mail fra Kirsten Jacobsen, som jeg talte med under kuren. Hun arbejder for De Samvirkende Købmænd – og skriver: ”Det var uforglemmeligt, helt anderledes, magisk, imponerende, nyfortolkende, moderne, tryllebindende, spektakulært, fortryllende, tankevækkende og farvefuldt. Helt som I skrev i invitationen. Jeg tænkte først, det kunne være svært at leve op til, men det gjorde det til fulde. Det var totalt imponerende. Vi ser frem til et spændende år.”

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

ANNONCE

Søg tilskud til friluftsliv og naturoplevelser

Borgerne i Vognsild har skabt et dejligt rekreativt område. Her kan børn og voksne være aktive i det fri og undersøge naturen ved landsbyens sø. Vognsild & Omegns Beboerforening har fået 46.000 kr. i støtte til initiativet.

Du kan også søge tilskud Hvis du også har en god idé, der kan skabe mere friluftsliv og større naturforståelse, kan du søge tilskud fra udlodningsmidler til friluftsliv. Næste ansøgningsfrist er 1. juli 2015. Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller kontakt os på tlf. 33 79 00 79 (tast 2) for råd og vejledning. Udlodningsmidler til friluftsliv er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Danske Klasselotteri A/S. I 2014 uddelte Friluftsrådet 66,6 millioner kr. fordelt på 580 store og små friluftsprojekter. Initiativer, der kommer mange mennesker til gavn og som involverer frivilligt arbejde og samarbejde mellem flere parter, prioriteres. Der gives ikke støtte til transport, personligt udstyr og sportsfaciliteter.

3875_FR_ann_SoegTilskud_220x280.indd 1

18/03/15 11.44

MØD ET MEDLEM

IKKE MEDLEM ENDNU? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem

STEPHAN SKAARUP LUND 34 år, biolog i Naturstyrelsen, ØKO-ven

det øger min, når jeg køber kød fra dyr, der har levet under naturlige forhold. Jeg tager også mine børn med til fx høstmarkeder, hvor de kan opleve dyr som andet end bare fødekilder.

Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?

Fordi det er et samlingspunkt, hvor jeg kan følge med i udviklingen inden for økologi. Jeg har et tæt forhold til naturen på grund af mit arbejde som biolog, og jeg bruger derfor mit medlemskab til at følge udviklingen inden for blandt andet klimaområdet. Samtidig er jeg også familiefar, og jeg nyder derfor også godt af at være oplyst om kommende økologiske arrangementer som fx høstmarkederne. Hvad kan få dig op af stolen, når det handler om fødevarer?

Det er svært ikke at komme op af stolen, når jeg tænker på det konventionelle landbrugs tilgang til dyrehold. Jeg bryder mig ikke om tanken om, at der kun er vækst for øje. Dyr har brug for et naturligt liv med god plads og grovfoder, som er mest naturligt i forhold til deres instinkter. Det øger dyrenes livskvalitet, og

Hvor stammer din interesse for økologi fra?

Jeg er vokset op i Lemvig, hvor økologi dog ikke var på landkortet. Alligevel var der noget i mig, som gjorde, at jeg i min gymnasietid tog del i kampen om at få indført økologisk mælk i vores kantine. I starten var folkene i kantinen modvillige, fordi det jo krævede en ændring, men efterhånden som vi gik i dialog med dem, så lykkedes det rent faktisk at få indført økologisk mælk, imens jeg gik i 2.g. På mit klasse-billede fra 1.g står vi med skilte, hvor der står “øko-mælk”. Det var helt demonstrationsagtigt. Jeg tror, at den historie var starten på min interesse for økologiske fødevarer, og med tiden er det en interesse, der bare er vokset. I dag køber min familie og jeg vel cirka 90 procent af vores fødevarer økologiske.

VERDEN ER I ØKO-VÆKST Efterspørgslen på økologi vokser i hele verden. Det viser 2015-udgaven af den årlige rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM. Forbrugere verden over købte i 2013 økologiske varer til en samlet værdi af 72 milliarder dollars. Det svarer til ca. 470 milliarder danske kroner, og det er en stigning på godt 12 procent i forhold til 2012.

Tre verdensrekorder i de nye tal: • Verdens største økologiske marked er det amerikanske. Her foregår hele 43 procent af al den globale økologiske handel. I Tyskland og Frankrig handles henholdsvis 13 og 8 procent af alle øko-varer i verden, mens Kina er sprunget direkte ind på fjerdepladsen med fire procent af det globale marked. Det er nemlig første gang, at officielle tal fra Kina er blevet tilgængelige. • Argentina har det største øko-areal for et enkelt land i verden, nemlig 3,19 mio. hektar. Efterfulgt af Kina med 2,09 mio. hektar.

Måske forbinder du amerikanerne med usund fastfood og et meget kemi- og gmo-gladt landbrug, men faktisk løber hele 43 procent af verdens samlede økologi-marked af stablen i USA. Den årlige statistik-rapport om økologien er spækket med den slags overraskelser. Vidste du fx, at Indien er det land i verden, der har det højeste antal økologiske producenter? Nemlig ikke færre end 650.000. Her i Danmark er antallet blot 2589.

ØKOLOGISK / FORÅR 2015

• Og så frem med de røde/hvide klaphatte: Den højeste økologiske markedsandel i verden finder man i Danmark, hvor den er otte procent. På 2. og 3. pladsen kommer Schweiz og Østrig med 6,9 og 6,5 procent. Schweizerne har dog det højeste økologiske forbrug pr. indbygger med 210 euro pr. år, mens danskerne kommer ind på andenpladsen med 163 euro pr. år. Læs hele rapporten via bit.ly/1CS2EIx.

SÆSONGLÆDE

Forår

Sæsonglæde KATRINE JUUL Skriver bloggen katrinejuul.dk, står bag økologiske omlægningsforløb for køkkenfolk og driver en lille café på Museum Jorn i Silkeborg med kvalitetsråvarer og ”poetisk madglæde”. Bor i landsbyen Vrads syd for Silkeborg med mand og to børn. TEKST: METTE TRUELSEN

SÆSONENS PRODUKT Jeg er rigtig glad for Voelkels forskellige sirupper, som jeg bruger til dressinger og marinader. De har bl.a. en vidunderlig hyldeblomstsirup, som du kan bruge direkte på dine grøntsager og salater eller blande med en god olivenolie og lidt citron, salt og friskkværnet peber. Deres hindbærsirup er skøn til rødbeder og giver jordsmagen et modspil af frugtsødme. Du finder Voelkels produkter i helsekostforretninger.

MIT ØKO-FORBRUG Mine unger bliver faktisk lidt fornærmede, hvis de ser en konventionel vare i mit køleskab og synes så, at jeg er en dårlig forbruger. Jeg har selv høns, der går frit i haven – det er den smukkeste genbrugsbutik. Jeg køber altid alle mælkevarer økologisk. En liter mælk sparer 200 liter grundvand for mødet med pesticider, 200 gram ost det dobbelte. Det er værd at tage med – ud over, at både dyrene og smagen har det bedre. Og så kan man reklamere med mere sundhed i form af bedre fedtsyresammensætning og mere E-vitamin, som er en stærk antioxidant. Læs mere om, hvordan jeg undgår giftrester på tinyurl.com/mcrryja.

SÆSONENS STYRKE Det er helt magisk, når nye spirer titter frem. De strækker sig mod solen og husker os på, at lyset og varmen vender tilbage. De lokker os ud af vores vinterhi. Der er utrolig meget viljestyrke i det nye grønt, og det elsker jeg. Ligesom mælkebøtten, der bryder gennem asfalten, så bryder forårets grønt gennem vintermørket. De små nye spirer bringer os håb og er sprængfyldte med næring.

Foto: Colourbox

SÆSONENS OPSKRIFT Vend et bundt asparges i en koldpresset økologisk olivenolie, og grill dem kort i ovnen. Lav en dressing af 1 spsk. dijonsennep, 1 spsk. æbleeddike og 1 spsk. honning. Krydr med salt og peber, og hæld den over de grillede asparges. Pynt med høvlet Vesterhavsost fra Thise eller en lignende ostetype. Opskriften finder du via tinyurl.com/mzvs8jo.

SÆSONENS RÅVARE Asparges er bare så sæsonbestemt og kan bruges på mange måder. Jeg er vild med asparges enten rå i brud i salat, hvor den har en fin nøddesmag og frisk sprødhed. Eller grillet kortvarigt, hvilket giver den mere sødme og dybde. Asparges skal gerne akkompagneres af noget saltet, fx en tør kraftig ost med saltkrystaller. Asparges eksponerer også nogle glade barndomsminder med min mormor. Jeg kan stadig fremkalde hendes pertentlige hår og fine træk, det nystrøgne forklæde og glæden ved at servere friske asparges inden Skt. Hans. Det er blandt andet fra hende, at jeg har min madglæde. Hun lærte mig kærlighed til maden, sanseligheden ved at fordybe sig i nuet og at gøre sig umage.

SÆSONENS GREJ Jeg bruger min Cuisinart Foodprocessor rigtig meget. Modellen hedder 3,9 l. Pro Motor FP16DCE og kan både bruges til at blande pestoer og cremer af det friske grønt, men den kan også snitte. Det bruger jeg især, når jeg laver mad til mange mennesker. På den måde kan jeg både snitte og anrette på én gang. FORÅR 2015 / ØKOLOGISK

Vivara Naturprodukter Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

Jordnøddesmør

Smørpakken Dublin

Vores jordnøddesmør specielt til fugle er lavet af bl.a. jordnødder der ikke er brændte og den indeholder ingen salt. Sådan kan du glæde dine havefugle på en ansvarlig måde. Du vil se mejser, der nærmest kravler ind i glasset for at få den sidste rest af smørret.

Smørholderen Dublin fås også i denne tilbudspakke med 2 glas jordnøddesmør. Pakken indeholder glasholderen SLAGTILBUD Dublin, samt to glas jordnøddesmør (Et Original 330 g, 665 kcal/100 g og et med melorme 330 g, 660 kcal/100 g).

10191 Med melorme kr. 20,Fra 4 stk. kr. 18,- / stk. Fra 10 stk. 15,- / stk. 10190 Original Fra 4 stk.

kr. 24,kr. 18,- / stk.

10177 Med nøddestykker kr. 24,Fra 4 stk. kr. 18,- / stk. 10178 Med insekter kr. 24,Fra 4 stk. kr. 18,- / stk. 10179 Hi-energy Fra 4 stk.

kr. 24,kr. 18,- / stk.

98319

kr. 49,-

Storfrugtet Blåbær (Vaccinium corymbosum)

SLAGTILBUD

Blåbærbusken er meget populær i de danske haver. De superlækre bær er vitaminbomber og kan bruges til mange forskellige formål. Bærrene er allerede modne i sommermånederne. Bier og humlebier er med til at sprede blåbærrens pollen så du får en bærrig busk. Blåbær trives også fint i store potter eller bakker og vil være en pryd på din terrasse. Denne blåbærbusk kan blive op til 1.5-2 meter høj og får ildrøde blade om efteråret. Blåbærbuskene er 2 - 3 år gamle og vil give bær det første år. 95506 2 l potte kr. 40,Fra 3 stk. kr. 32,- /stk.

5 års

et Fo d e rs

(Ru b

Økologis

24 cm Adventurer automat (metal), 1 kg solsikkekerner 98286 175,-

d er lefo 100% økologisk

12205 2,5 kg 96,12210 5 kg 185,12213 10 kg 344,ANNONCE

e Sa b a

ss ka

Store saftige bær.

80054 2 l potte kr. 56,Fra 3 stk. kr. 48,- /stk.

atin’)

Brombærbusk (selvbestøvende)

ga ra

i! nt

kS ac

ticosus ‘B fru l s u

BESTIL DET HELT NYE KATALOG På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 15. juni 2015.

Ø 32 mm, 16,5 x 23 x 30 cm 90505

kr. 85,-