Magasinet Økologisk nr. 34, forår 2016

# 34 FORÅR 2016

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Mennesker, Mad & Miljø

ØKOLOGIENS BESTSELLER Hvordan adskiller den sig fra den konventionelle gulerod?

TEMA

OPLEV ØKOLOGIEN

Nyt om øko-produkter og kogebøger // Guider: Øko-break i Berlin og vinferie i Provence // Mød Årets Frontløbere 2016 // Facebook: Hvorfor vælger du økologi?

Himmelsk kotelet Kotelet med agurk i dildfløde 4 personer: 4 koteletter Hvedemel Salt, friskkværnet peber 1 hel agurk eller 3 skoleagurker 1 tsk flagesalt 2 dl syrnet fløde ¼ dl hakket dild Revet citronskal fra ½ ubehandlet citron 1-2 spsk citronsaft Friskkværnet peber 1-2 stk dansk hovedsalat Flæk agurken på langs, skrab kernerne ud med en ske og skær den i skiver. Drys agurkeskiverne med salt og lad dem trække 5-10 min. Skyl saltet af og dup dem tørre.

Rør syrnet fløde, dild, citronskal og citronsaft sammen og vend agurkerne i cremen. Smag til med friskkværnet peber og måske en smule flagesalt.

Vend koteletterne i hvedemel krydret med salt og peber. Brun koteletterne 1 min. på hver side ved god varme og steg dem færdige ca. 3 min. på hver side ved middel varme.

Servér med agurker i dildfløde og salat.

F R I S K LU F T. F R I B E VÆG E L S E .

ØKOLOGISK #34 FORÅR 2016

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening

Ansv. redaktør Nanna Hyldgaard Hansen,nhh@okologi.dk

Redaktør Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk

Skribenter ud over redaktøren Jette Rathcke Elbæk, Ove Rasmussen og Line Skouboe, pna@okologi.dk

Fotografer ud over redaktøren Theis Ki, www.theis.dk Uffe Kjær, Momentfotografi.dk Jette Rathcke Elbæk, pna@okologi.dk Søren Gammelmark, gammelmark.com

Layout Mai Tschjerning Nielsen, mtn@okologi.dk

Tryk Rosendahls, www.rosendahls.dk

Oplag 4000 styk

Annoncer DG Media, tlf.: 70 27 11 55

Abonnement Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 32 27 00

Medlemsskab Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem

Næste nummer Økologisk nr. 35: 6. juni 2016

FREMTIDEN ER PÅ SPIL AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

I pressen har nogle kommentatorer ment, at sagen om Landbrugspakken og mistilliden til Eva Kjer Hansen var en storm i et glas vand.

Andre, at sagen er værre end Tamilsagen, der jo endte i den eneste rigsretssag i nyere tid.

Såvel pakkens perspektiver som ministerens troværdighed er imidlertid ikke en bagatel. Landbrugets betydning, både økonomisk og miljømæssigt, stiller særlige krav til det politiske indhold.

Oplysninger om grundlaget for vores love skal naturligvis være klare og gennemskuelige. Vi brugte uger efter jul på at finde hoved og hale på indholdet i landbrugspakken. Personligt må jeg sige, at trods årevis med læsninger af rapporter og udredninger, så har jeg aldrig tidligere været vidne til noget så forvirrende.

Dens uklarhed sendte en hel stand af debattører, kritikere og interesseorganisationer til tælling. Det tog næsten to måneder(!), før debatten begyndte at rase.

Det er ikke godt. Ikke bare et helt erhverv, men også et helt samfund, har krav på at få skabt perspektiv og ro på såvel landbrugets som landets miljø. Landbruget er kun tjent med, at det omgivende samfund kan nikke anerkendende til den politik, som regulerer det. Landbruget er ikke tjent med en kortsigtet tilfredsstillelse af ensidige mål.

USIKKERHEDEN HERSKER STADIG Nu har vi fået en ny minister, der skal klinke skårene. Selv om landbrugspakken er vedtaget, så hersker usikkerheden fortsat om landbrugets og miljøets fremtid. Gælden forsvinder ikke med et snuptag, blot fordi der kan gødes mere. Og udsigten til forbedringerne i miljøet spærres af, at pakken har en larmende mangel på konkrete tiltag. Hvordan skal den nok så besungne målrettede miljøregulering udmøntes?

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

Regeringen har ikke alene forspildt en utrolig chance for at skabe et bredere forlig og dermed sikre ro og stabilitet. Den har samtidig ikke bare oprenset, men også uddybet grøften mellem land og by. Og en mulig tillægspakke som et plaster på såret er et udtryk for dårligt politisk håndværk.

En meget stor del af det danske samfund har en utrolig positiv velvilje over for det erhverv, som de fleste af os er rundet af, når vi går bare et par generationer tilbage. Samtidig er der en udbredt mangel på forståelse for, hvorfor landbruget skal ha’ denne besynderlige særbehandling.

Hvis vi fortsat skal forene det danske landbrug med en bredere samfundsorden, er økologien en helt naturlig medspiller.

Markedet er der, lysten til at lægge om er der, men de politiske signaler og forståelser skal være langt mere tydelige. Til en dybtgående reform af landbruget hører mulighederne for at sikre tilliden til at investere i den økologiske produktionsform. ØKOLOGI ER FREMTIDENS LANDBRUG Vi håber, at vores nye minister er mere lydhør, ikke specielt over for os som lobbyister, men over for det samfund, som i en moderne forstand stiller større og større krav til velfærd for dyr og mennesker, til en rig og ren natur med masser af liv og et vandmiljø, som igen kan boble af liv. Et samfund, hvor det igen er muligt at hive rent drikkevand op af jorden i hele landet.

En landbrugspakke med et ensidigt fokus på højere udbytter og mere kvælstof er simpelthen umoderne.

Til en fremtidsrettet forretningsmodel for dansk landbrug hører, at mange mål skal forfølges. Det er det, økologien er født til. Derfor skal økologien ligestilles og fremmes som et markant mål for at sikre fremtidens sunde fødevareproduktion baseret på en rationel forvaltning af naturens ressourcer. Det er det, bondekunst har handlet om til alle tider.

Vi ser frem til en ny minister med et bankende bondehjerte og en sund sans for fremtidens landbrug. ØKOLOGISK / FORÅR 2016

3

6 26 INDHOLD TEMA: OPLEV ØKOLOGIEN ...

6

Til festivalen. Tag med bag om arbejdet med at skrue øko-procenten i madboderne op til næsten 90 på musikfestivalen North Side i Århus. Hvorfor satser en musikalsk event så hårdt på økologien? Få også bud på nogle kryds til din kalender om de største øko-events i løbet af 2016.

10

I storbyen. Få konkrete forslag til, hvad en økologi-glad dansker kan se og opleve i løbet af en forlænget weekend i Tysklands hovedstad. Berlin er ligesom København et hot sted for dem med de økologiske solbriller på. Vi har håndplukket nogle af de bedste øko-oplevelser til dig.

18

I vinmarken. Du får en guide til, hvordan du kan stikke en finger i den økologiske jord på vinmarkerne i Provence i det sydøstlige Frankrig. Så kan du opleve en produktionsform, der undgår de massive mængder af pesticider, druerne sprøjtes med hos konventionelle vinproducenter.

4

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

10 TEMA: OPLEV ØKOLOGIEN 6 Reportage, der går bag om øko-maden på NorthSide 2015 10 Guide: Bæredygtigt øko-break i Berlin 14 Baggrund: Tyskland er Europas øko-lokomotiv 16 Gårdbesøg på vinslot: Provence skruer ned for pesticiderne 20 Planlæg en Provenceferie uden pesticider + andre øko-ture MINITEMA: GULERODEN – HVAD ER FORSKELLEN? 26 Plakat: Fem forklaringer på, hvorfor en øko-gulerod er bedst 28 Gulerodsavler Mogens Hansens bekæmper ukrudt uden pesticider 32 Brug skrællen – få køkkenchefens bud på at udnytte grøntresterne NYHEDER & SÆSON 22 Nyt om produkter og foreningen 34 Sæsonens bøger + sæsonens opskrift 36 5 gode bøger med forårsfornemmelser 51 Sæsonglæde ved René Mammen, restaurant Substans FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand 38 Generalforsamling: Medvind på markedet, modvind fra regeringen 40 Vox pop: Hvad fik du ud af generalforsamlingen?

42 Fire priser til økologiens frontløbere 2016 44 Foodexpo i Herning: Økologisk smeltedigel 48 Fra dig på Facebook: Hvorfor vælger du økologi?

50 Mød et medlem: Morten Fjord

200 NÆSTEN

MERE END

I REMA 1000 arbejder vi ud fra konceptet ”Discount med holdning”.

Vi har en holdning til de varer, vi sælger, og til vores omgivelser.

ØKOLOGISKE PRODUKTER

Økologi er et af vores vigtige fokusområder. Vi har mere end 200 økologiske varer i sortiment. Desuden er vi medejere af Gram Slot, som er Danmarks største økologiske landbrug.

GRAM SLOT Scan QR-koden og se REMA 1000s økologiske sortiment

3741_Oekologi_ann_Magasinet_Oekologi_270x210.indd 1

• De lækre økologiske produkter fra Gram Slot forhandles udelukkende i REMA 1000 • Gram Slot er smukt placeret i Sønderjylland. Hver lørdag er staldene og landbruget åbent for alle, der vil følge processen fra jord til bord og opleve hvordan et moderne, levende og økologisk landbrug drives

09/03/16 10.15

Foto: Theis Ki, northside.dk

ØKOLOGIEN ROCKER PÅ NORTHSIDE Hvis øko-maden på musikfestivalen NorthSide var en guitarsolo, så var den lang og vild. Sidste sommer gik vi med ind bag madboderne for at se på samarbejdet mellem Økologisk Landsforening og festivalen, der fik øko-andelen op nær 90 procent.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN - Det må vist være øko-holdet?

En fyr ved disken i en madbod tager med et smil imod Foodserviceteamet fra Økologisk Landsforening. Fem personer i alt.

- De skal tjekke, at vi laver økologi, siger fyren til en pige, der har debut i boden.

6

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

Badges med det røde Ø-mærke og de sorte ringbind under armen gør det ret nemt at gennemskue, at ”øko-holdet” er kommet for at tjekke, hvordan det står til med økologi-procenten i madboden.

Folkene bag event-madfirmaet Feast,

der driver fire madboder her på NorthSide 2015, har ansøgt om at få et økologisk spisemærke til hver af deres boder, så snart festivalen åbner om et par timer. Fire i guld, og dermed min. 90 procents økologi.

Opgaven for ”øko-holdet” er nu at tjekke

SPISEMÆRKET PÅ FESTIVAL

HVAD ER DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE?

Fødevarestyrelsen står bag mærket, som storkøkkener kan få i tre varianter:

BRONZE ingredienserne i hver enkelt ret, de fire madboder udbyder. Kan Feast leve op til 90 procents-kravene i de fire mærker, de har ansøgt Fødevarestyrelsen om?

STÅR VAGT OM MÆRKETS TROVÆRDIGHED Dorthe Kloppenborg fra Økologisk Landsforenings foodserviceteam forklarer, at foreningen gennem flere år har arbejdet sammen med Fødevarestyrelsen om at udvikle det økologiske spisemærke. Det er en særlig version af Ø-mærket, som alle storkøkkener kan søge om at få.

Samarbejdet har også ført et sideskud med sig. Nemlig et event-mærke, der kan gives midlertidigt. Og nu hjælper Økologisk Landsforening Fødevarestyrelsen og North Side-festivalen med fodarbejdet.

- Vi skal være med til at underbygge troværdigheden af mærkerne. Det er ikke sådan bare lige at få folkene bag madboderne til at gøre det her, så vi støtter dem i deres arbejde. For eksempel ved at give dem inspiration til at lave retter, hvor det er nemmere at få øko-procenten i vejret. Vi har eksempelvis også koblet nogle af dem med virksomheder, der kan levere økologiske pitabrød, siger Dorthe Kloppenborg.

I 2014 var kontrolholdet dog ude for, at en pandekagebod, der havde søgt om et spisemærke, havde misforstået tingene.

Kun marmeladen var økologisk.

- Det var godt for mærkets troværdighed, at de ikke fik det, før gæsterne kom ind på pladsen, siger Dorthe Kloppenborg.

MADEN SKAL LAVES PÅ STEDET Event-mærket kan kun gives, hvis som minimum den økologiske andel af maden laves på stedet under fx en musikfestival som North Side, der løber i tre dage hen over en juni-weekend.

I 2014 kunne folkene bag Feast ikke få spisemærkerne, som festivalen ellers gerne så, fordi de lavede så meget af maden hjemmefra. Ifølge Fødevarestyrelsen vil det blive for svært at kontrollere råvarer-

der dokumenterer, at mindst 30 procent af råvarerne eller værdien af dem er økologisk certificerede.

SØLV som kræver dokumentation for, at mellem 60 og 90 procent af råvarerne i kilo eller kroner er økologiske.

GULD kræver dokumentation for, at mindst 90 procent er økologisk.

Læs mere på www.oekologisk-spisemaerke.dk, hvor du bl.a. finder et interaktivt kort over de mere end 1550 spisesteder, der har fået et permanent spisemærke.

ne og ingredienslisterne. I år har Feast i stedet skaffet køkkencontainere, hvor de opbevarer og laver al maden.

- Det er besværligt, men jeg ved ikke, hvordan man ellers skulle kontrollere det – medmindre firmaerne har et økologisk spisemærke i den ønskede farve i forvejen, siger Dorthe Kloppenborg. ”Øko-holdet” kommer ind i lager- og køkkenområdet inde bag madboderne.

De får en muskuløs køkkennæve stukket i hånden. Den tilhører Michelle Krüger.

Han er køkkenchef for Feast, som altså driver fire ud af festivalens over 70 madboder, der skal føde de omtrent 35.000 festivalgæster, der snart står og banker på ved hovedindgangen.

KØD ER EN STOR UDFORDRING Michelle Krüger mener, at det kan være en stor mundfuld at dokumentere og danse med så høje øko-procenter i alle fire boders mange retter ned i mindste detalje.

- Kød er rigtig svært. Ikke mindst skinke er rigtig dyrt økologisk, og når jeg skal lave panini og holde en nogenlunde lav pris, så er det en svær balance. Det er virkelig svært at ændre i kødmængderne i en sandwich, mens det er langt nemmere at komme flere af de billigere og sunde grøntsager i for eksempel chili con carne.

Og det er jo netop tanken ved den økologiske omlægning, siger Michelle Krüger,

der understreger, at han brænder for det økologiske landbrug og varerne fra det.

- Vi kan komme store stykker af rodfrugt og selleri i den slags retter. Vi prøver på ingen måde at snyde forbrugerne, men at lære dem at spise mindre kødmængder.

Så der er altså lidt køkkenopdragelse i det, understreger Michelle Krüger, som har samlet sin øko-passion op gennem sin bachelor i ernæring og sundhed og ved at arbejde sammen med andre ”ekstremt engagerede personer” i øko-branchen.

Helt konkret har arbejdet med øko-råvarerne også ført til, at han har erstattet en guacamole med en ærtemole, fordi han ikke kunne få økologiske avokadoer til så mange mennesker i løbet af festivalen.

Imens er "øko-holdet" gået i gang med at tjekke hans lager for Ø-mærker i forhold til de ingredienslister over retterne, de har fået udleveret. Efter nogen tid vil de gerne se flere bilag. De befinder sig på Feasts kontor bag en anden madbod nogle minutters gang derfra. Så lidt efter render hele delegationen ud på festivalens græs.

FORENINGEN GIVER OS VIGTIG VIDEN John Fogde er talmand for North Side. Og har faktisk også udviklet sig til at blive en slags talsmand for økologien.

- Personligt viste jeg ikke så meget om økologi, da vi begyndte at lave North Side.

Vi ville først og fremmest gerne lave en ØKOLOGISK / FORÅR 2016 7 Foto: Peter Nordholm Andersen

fordi det er et krav. Og så er det godt, at kravene er der, slår Michelle Krüger fast, inden han bliver afbrudt af spørgsmål om den økologiske fortid i hans coleslaw.

ER FIRE GANGE GULD I HUS?

Dorthe Kloppenborg står lænet ind over den omfattende kontrolopgave hos Feast, der i 2015 havde fire madboder på musikfestivalen North Side.

fest med god musik. Ingen af os regnede med, at økologi og bæredygtighed skulle komme til at fylde så meget i vores arbejde. Derfor er det også sindssygt vigtigt for os, at vi kan trække på den erfaring og viden, eksterne partnere som Økologisk Landsforening har, siger John Fogde.

Han forklarer North Sides støt stigende fokus på økologien med, at de ud fra deres brugerundersøgelser kunne se, at festivalens publikum i høj grad lagde og lægger vægt på økologiske varer.

NORTH SIDE-GÆSTER ER ØKO-FANS En gennemsnitsdeltager er 25-33 år, i gang med eller har en længere videregående uddannelse, bor i København eller Århus og ønsker madmæssigt bæredygtighed og gode råvarer. Selvsamme målgruppe køber mest økologi i detailhandlen – og vil gerne fortsætte forbruget på en festival.

- Vi er ikke naive. Vi er godt klar over, at økonomien er en kæmpe faktor, både for gæsterne og fagfolkene bag madboderne.

Men den høje økologiprocent reflekterer de værdier, der er hos vores gæster, og som vi har taget til os. For gæsterne er øko-forbruget blevet hverdag. Sådan var det ikke endnu, da vi startede festivalen i 2011. Det er vanvittigt hurtigt, at vi har set

8

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

det skifte i samfundet, siger John Fogde, der klart anerkender, at kødet er en stor udfordring for madudbyderne.

Hans håb er, at festivalen ved at være med til at efterspørge for eksempel økologisk svinekød kan få flere økologiske producenter til at starte op, så markedet udvider sig endnu mere.

GODT MED DE HØJE ØKO-KRAV - Hov! Fakturaen siger, at rapsolien ikke er økologisk, siger en af kontrollørerne fra ”øko-holdet”.

Michelle Krüger viser hende først en faktura fra en leverandør, der udelukkende handler med øko-varer. Og derefter en fem-liters-dunk, hvor der er et Ø-mærke.

Køkkenchefen synes, at kontrollen er ”meget fin”, men siger samtidig, at han overhovedet ikke har tiden.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg kan nå at få alt klar til festivalen begynder klokken halv et, siger han ærligt.

Omvendt synes han også, at det er rigtig godt, at festivalen stiller så høje krav, hvad angår økologien og spisemærkerne. Og at Fødevarestyrelsen tjekker procenterne.

- Det er bare så fedt at få økologien ind.

Kravene gør, at kokkene holder sig til dem.

Vi ved fra branchen, at nogle kun laver det,

Efter en halv times tid begynder spørgsmålene at ebbe ud. En meget travl køkkenchef er glad for at kunne komme tilbage til sin hovedopgave. At lave maden. ”Øko-holdet” samles foran madboden, mens de regner på de endelige procenttal.

De er enige om, at det var et stort arbejde at tjekke procenterne hos Feast, fordi de har så mange retter i spil, men ”det virker som om, at han har styr på tingene”.

Fingrene taster lange rækker af tal sammen på lommeregnerne. Og til sidst skriver de facit i bunden af papirarkene.

Over holdets walkie-talkie har det allerede forlydt, at Fødevarestyrelsens folk er ankommet til pladsen. Da ”øko-holdet” er færdige med regnestykkerne, får embedsfolkene denne besked: De kan overlevere de fire fysiske guldmærker, de har taget med til de fire madsteder. Guldet skal op og hænge foran Feast’s boder.

EPILOG 1: VI SKAL NÅ 90 PROCENT I ÅR Mere end ni måneder efter, at gæsterne på North Side 2015 har forladt festivalpladsen i det vestlige Århus, har John Fogde og hans folk grundigt evalueret begivenhederne i løbet af de tre dages musikfest.

Af årets bæredygtighedsrapport fremgår det, at øko-procenten kom over 80 i madboderne. Det var netop også festivalens økologi-mål i 2015.

På magasinets opfordring har John Fogde dog fået festivalens madansvarlige til at udregne et mere præcist tal. Et tal, der også inkluderer øko-procenterne for de få boder, der ikke havde søgt om et event-spisemærke, men som efterfølgende kunne dokumentere procentandelen af økologiske varer over for festivalen.

- Der er flere måder at regne procenterne ud på, men det laveste tal, vi kunne komme frem til, er 89,5 procent. Det kommer vi frem til ved at se på mængder-

SPISEMÆRKET PÅ FESTIVAL

De økologiske spisemærker kom op og hænge foran madboderne på sidste års NorthSide - til stor glæde for det økologi-glade publikum.

ne af den mad, der blev købt på festivalen.

Det er sindssygt flot, synes vi. I år er vores mål 90 procent økologi i bespisningen, og det er rart at vide, at vi stort set allerede er lykkedes med det, siger John Fogde.

Festivalens talsmand understreger, at det endelige mål er 100 procent økologi, og at der er meget at gøre endnu – ikke mindst på drikkevarerne, hvor de endnu ”kun” er på omkring 50 procent økologi.

Hos Økologisk Landsforening er man også glade for de høje procentsatser og den gode synlighed af de økologiske spisemærker under festivalen.

Foodserviceteamet arbejder også i år tæt sammen med North Side, og festivalen er nu moden til selv at løfte opgaven med at få frivillige til at stå for selve kontrollen.

- Gennem vores samarbejde med Økologisk Landsforening har vi tilegnet os en stor viden, og vi er kommet bedre og bedre ind i området. Derfor overtager vi i større grad også selv fodarbejdet i kontrolopgaven, forklarer John Fogde.

EPILOG 2: NYT KONCEPT HOS FEAST Også folkene bag Feast har haft lejlighed til at reflektere over sidste års festival.

Medejer Anders Harboe forklarer, at de var meget udfordrede af de høje krav til dokumentation af økologien på festivalen.

- Det krævede utroligt meget arbejde. Vi var udfordret hele vejen rundt, og det endte med, at vi måtte tage nogle af retterne ud i løbet af festivalen. For at være helt ærlig, så tog udfordringerne en stor del af arbejdsglæden væk, siger Anders Harboe.

Han føler sig fanget i et skisma mellem økologi-kravene på den ene side – og på den anden side, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan man holder et overskud, når man skal lave retterne på stedet.

Anders Harboe forklarer, at festivalen også har ændret deres afregningspolitik.

Sidste år skulle boder med guldmærke kun betale ti procent af omsætningen til festivalen, mens boder med sølv- eller bronzemærke skulle betale henholdsvis

15 og 20 procent. I år er der ikke rabat til guldboderne. Det er et krav til dem alle.

Derfor stiller Feast op til North Side 2016 med kun to boder og et langt mere enkelt koncept med bl.a. frikadeller og kartoffelsalat. Her har de også undersøgt grundigt, hvad de kan få af økologiske råvarer, når festivalen går i gang.

- Det skal virkelig være enkelt, for at det kan virke for os. Men jeg tror på den mere enkle model, siger Anders Harboe.

ØKO-EVENTS TIL DIN KALENDER »»17. april: Øko-dag Se de økologiske køer løbe på græs. Hele landet. www.okodag.dk. »»30. maj: Sofari Se og oplev det økologiske griseliv. Hele landet. www.sofari.dk. »»3.-5. juni: Roskilde Dyrskue Her er der blandt andet en øko-camp. www.roskildedyrskue.dk. »»17.-19. juni: North Side 2016 Musik med masser af økologi i barer og boder. Århus. www.northside.dk. »»Juni-august: Økologiske sommeraftener 2-3 gårde serverer en menu lavet af egne råvarer. www.sommeraftener.dk. »»25. juni-2. juli: Roskilde Festival Musik og masser af økologisk bespisning. www.roskilde-festival.dk. »»19.-28. august: Copenhagen Cooking Madfestival med mange øko-events og en hyldest til sensommerens råvarer. www.copenhagencooking.dk. »»2.-4. september: Food Festival Samlingspunkt for madentusiaster. Mange Ø-mærker. Århus. www.foodfestival.dk. »»3.-4. september: Økologiske høstmarkeder Øko-gårdene fejrer høsten. Hele landet. www.hostmarked.dk.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

9

BÆREDYGTIGT BREAK I

Berlin

Millionbyen Berlin tæller som en af Tysklands grønne storstæder. Med et væld af haver, cykelveje, gode økologiske spisesteder, miljøvenlige hoteller og butikker. Her er tips til en forlænget øko-weekend i nabolandets hovedstad.

TEKST & FOTOS: Ove Rasmussen

10

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

ØKO-GUIDE TIL BERLIN

Fredag HVOR SKAL DU BO? I Hotel Almodovar, Boxhagener Strasse 83, i det gamle østtyske arbejderkvarter Friedrichshain (almodovarhotel.de).

Almodovar har en certificeret økologisk restaurant, Bistro Bardot, i fortovshøjde.

Og: sparepærer med strøm fra vedvarende energikilder samt gulve og design-møbler af træ fra økologisk skovbrug samt sengetøj og håndklæder af økologiske fibre.

Selv lounge-barens cocktails og snacks er fremstillet af økologiske råvarer. Skulle du få lyst til en omgang aromamassage, yoga eller Qi Gong, så er du på rette sted.

For hotelmutter Alexandra Müller Benz er specialist i alternative terapier. »»Dobbeltvær.: ca. 130 €/nat. »»WiFi. »»Cykeludlejning. »»Økologisk morgenmad: 16,5 € pr. næse.

HVAD SKAL DU LAVE? Friedrichshain-kvarteret ligner en prøjsisk udgave af latinerkvarteret i Paris. Så tag endelig på opdagelse i gaderne omkring Hotel Almodovar mellem kulørte modebutikker, fine fortovscaféer, indiske restauranter, smykkedesignere og fastfood i alle de afskygninger, du kan tænke dig.

Knurrer maven stadig, så snup en burger med økologiske fritter i Frittiersalon, Boxhagener Straße 104 (frittiersalon. de). Har du hang til farverige tekstiltryk, t-shirts og tasker, så besøg Simonuno, der arbejder med giftfri farver og økologiske fibre i Boxhagenerstrasse 42 (berlin-textildruck.de). Lækkeributikken Proviant, Wühlischstraße 39a, sælger salater, oste, honning og æblemost fra økologiske producenter omkring Berlin (proviant-berlin. de). Vöner, i Boxhagener Str 56, serverer

en vegansk udgave af den klassiske döner kebab (voener.de), mens Loveco, Sonntagstraße 29, byder på kvindetøj, smykker, tasker og toiletartikler fremstillet af miljørigtige materialer (loveco-shop.de).

Fra Frankfurter Tor starter den brede Karl Marx Allee sin lange linje mod Alexanderplatz i centrum. Her finder du hjælpeorganisationen Humanas palads, med vintage- og genbrugstøj i fem etager (humana-second-hand.de). Og Café Tasso, der både er antikvarboghandel og økologisk café, med brunch og frokostretter af certificerede råvarer (cafe-tasso.de).

i centrum (temma.de) med en lækker brunch- og frokostcafé. I Boxhagener Straße 103 finder du Denn’s Biomarkt, hvor du også kan nyde en kop kaffe med kage. I bunden af Warschauer Straße - i nr. 33 - har Veganz et vegan-supermarked omgivet af vegan-snackbaren Goodies (goodies-berlin.de), vegan-restauranten The Bowl og vegan-skotøjsbutikken Avesu (vegane-schuhe-berlin.de).

HVOR SKAL DU SPISE AFTENSMAD?

DET DAGLIGE BRØD Friedrichshain har et væld af øko-butikker. Du kan fx købe øko-forsyninger i LPG Naturkost, der er et selvstændig økologisk supermarked i Krossener Straße 29 (lpg-box.de). Alternativer er Bio Company på Boxhagener Straße 73. Desuden har Rewe-supermarkedernes økologiske filial Temma en butik i Friedrichstraße 67-70

I Hotel Almodovars Bistro Bardot (bistrobardot.de). Her er kun vegetarretter: Råkostsalater, supper, tapas og raclette, men alt af certificerede økologiske råvarer, helst fra Berlin-området. Og så har Bardot et godt udvalg af øko-vine. Eller prøv The Bowl i Warschauer Straße 33 (sporvogn M13; thebowl-berlin.com). Her fyldes madskålene op med clean eating, det vil sige uden animalske ingredienser og uden kemi. Alt lige fra salaterne til chokoladebuddingens kakaobønner stammer fra certificerede økologiske landbrug.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

11

Lørdag (supermarche-berlin.de). Naboen Original Unverpackt har skippet emballagen (original-unverpackt.de). Her tapper man vin fra tønde, og morgenknas, økologisk urteté og couscous sælges i løs vægt. Lige over for finder du Panama Hut Galerie, der har hatte, som er fremstillet af hampsække fra en svunden tid (panamahutgalerie.de). Tæt på er shoppingzonen Bergmannkiez. Hos BioBuffet i markedshallen Marheineke (facebook.com/BioBuffet) serverer søstrene Ulrike og Noni Piecha økologiske salater, burgere og Bratwurst samt lækre kager.

HVOR SKAL DU SPISE AFTENSMAD?

Barnlig glæde over at møde grissebasserne, der bor på Domäne Dahlem i det sydvestlige Berlin.

HVAD SKAL DU LAVE? Snup U-bahn 3 ud til Domäne Dahlem, Königin-Luise-Straße 49, i sydvest-Berlin (20 km). Et økologisk fristed og museum med 12 hektar grønne marker og grønsagsbede mellem Dahlemkvarterets parcelhuse. Her kan man se sjældne husdyrracer som Angler Sadel-svin, landfår fra Pommern, skovgeder fra Thüringen, røde højlands-køer og sortbrogede formødre til de danske Holstein-køer. En række lørdage kommer økologer fra nær og fjern til et kulørt fødevaremarked, hvor Domäne Dahlem også sælger egne tomater, græskar, agurker og kartofler. Tjek www.domaene-dahlem.de under Veranstaltungen/Marktfeste.

I friluftsrestauranten serveres sadelsvinepølser med økologisk kartoffelsalat, højlandsyoghurt og oste. Børnene kan få en traktortur rundt til pommerske gæs, Vorwerk-høns, ponyer og grissebasser.

U-Bahn 1 og 3 fører os til Skalitzer Strasse i det østlige Kreuzberg. Det var Vestberlins fattigste område med mange indvandrere og BZatte lejligheder. I dag vrimler kvarteret med økologiske købmandsbutikker. Eksempler er Biotopia i

12

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

Wrangelstrasse 49 (biotopia-berlin.de), Himmel & Erde Naturkost i Skalitzer Strasse 46 og Kraut & Rübeni Oranienstrasse 15 (kraut-und-rueben-berlin.de). Og på Lausitzer Platz kører det økologiske marked på højt gear, med frugt og grønsager, skinke og oste. Fredage fra kl. 12-18.

Kreuzberg er ved at blive trendy. Hotte butikker, flere miljøvenlige, som Supermarché, der sælger jeans, bluser og kjoler af økologiske fibre i Wiener Strasse 16

I Björn Kruses fastfood Yellow Sunshine i Wienerstraße 19 (yellow-sunshine.de). Her finder du berlinernes livretter, fuldvoksne burgere, currywurst, schnitzler og kødboller med chilisauce. Det meste lige fra mayonnaisen til salaterne og de kølige frugtsafte er lavet af øko-råvarer. Du kan også snuppe et måltid under grønne træer i byhaven Prinzessinnengartens spisebiks ved Moritzplatz i Kreuzberg (prinzessinnengarten.net). Her serveres økologiske grøntsager fra egne bede.

BERLINS ØKOLOGISKE HOTSPOTS Berlins 3,5 millioner indbyggere nyder godt af 120 supermarkeder, der udelukkende fører certificerede økologiske varer. Den tyske økologikæde Bio Company (biocompany.de) har 40 supermarkeder i Berlin, Denn’s Biomarkt (denns-biomarkt.de) nøjes med 30. Det samme gør pionneren Reformhaus (reformhaus.de). Alnatura (alnatura. de) har 13 butikker, og det lokale LPG Biomarkt (lpg-biomarkt.de) otte butikker.

I 2011 åbnede Veganz (veganz.de) Europas første vegan-supermarked, i Prenzlauer Berg-kvarteret. I dag er der opstået i alt tre Veganz-markeder med planteprodukter, der som hovedregel også er økologiske.

Berlin byder også på bagerier med økologisk brød, kager og tærter. For eksempel BioBackHaus (das-biobackhaus.de) i Falkensee, der har ni butikker, samt Beumer & Lutum (beumer-lutum.de), der byder på fem butikker i Berlin.

Vil du besøge torvehandler med mange øko-varer, så tjek oeko-wochenmarkt.de.

PRAKTISK PARATVIDEN OM BERLIN I Berlin Tourismus (visitberlin.de), Am Karlsbad 11, kan du bl.a. købe Berlin Card med gratis transport og rabat på museer: Tre dage koster 42 € (berlin-welcomecard.de).

Dagkort til S-Bahn, U-Bahn, busser og færger: 7 €, enkeltbillet: 2,70 € (vbb.de). Visitberlin.de har i øvrigt en god guide-artikel om det grønne Berlin, læs den via tinyurl.com/hgu3ykm.

Prisniveau Det er ca. 30 procent billigere at leve i Berlin i forhold til København og 40-50 pct. billigere at gå på restaurant.

Miljøvenlige hoteller Grønne overnatningssteder er som regel i luksusklassen: Radisson Blu i Karl-Liebknecht-Straße 3 har Green Key (radissonblu. com/hotel-berlin). Maritim proArte i Friedrichstraße 151 (maritim.de) er ikke certificeret, men har underskrevet event-industriens miljøkonvention (fairpflichtet.de) og byder på økologisk morgenmad. Både Scandic v. Potsdamer Platz (scandichotels. com) og Möwenpick i Schöneberger Strasse 3 (moevenpick-hotels.com) har Green Globe-certifikat. Husk at tjekke sites som booking.com og tripadvisor.com. Det sker, at de giver rabatter, du ellers ikke får, hvis du henvender dig direkte til hotellet.

Berlin på cykel Cyklerne står for 15-20 pct. af Berlins persontransport. Mange barer, bagere og caféer lejer cykler ud for ca. 10 €/dag. Cykelture med guide: Fx berlinonbike.de. Sightseeing med cykeltaxa: Fx velotaxi.de. Cykelkort: ADFC-Fahrrad-Stadtplan, ISBN 978-3934895-91-1. Set brugt på www.amazon.de til 4,42 €.

Grønne haver Berlinerne er vilde med økologiske fælleshaver, hvor en flok naboer forvandler en ubebygget grund til et virvar af grønsagsbede, krydderurter og hyggeligt samværd. Havefeberen blussede op i 1990’erne, efter Berlin-murens fald. I dag er der 76 Gemeinschaftsgärten som Ton Steine Gärten (gaerten-am-mariannenplatz.blogspot.be) og Prinzessinnengarten (prinzessinnengarten.net) i Kreuzberg. Mens Bauerngarten har afdelinger i Pankow, Schönefeld og Spandau (bauerngarten.net).

Lodrette gartnere Tre unge israelere står bag Berlins mest ekstreme havebrug, Infarm (infarm.de). De dyrker minigulerødder, salat og tomater op ad væggene i en nedlagt fabrik i Kreuzberg. Inspireret af NASAs madeksperimenter og med lys fra LED-pærer. Du kan smage på de lodret voksende madvarer i Infarms restaurant.

Søndag HVAD SKAL DU LAVE? Søndagen er viet til loppemarked på Boxhagener Platz. Messingkander, kunsthåndværk, bøger auf Deutsch og hübsche genbrugskjoler. Og så ta’r vi cyklerne frem til en tur gennem den flade by Berlin. I bunden af Warschauer Straße møder vi et langt stykke af Berlin-muren kaldet East Side Gallery: Østtyskernes gamle ”beskyttelsesmur” er smykket med 1,3 km graffiti og malerier. Ved Ostbahnhof dumper vi ind i Berlins største antikmarked, der byder på gamle malerier, postkort og mønter og et hav af berlinere på søndagstur. Vi cykler forbi Berlins museumsø, hvor du har et bud på Tysklands rigeste kunstsamlinger (museumsinsel-berlin.de). Videre til Brandenburger Tor, der lå lige på grænsen mellem øst og vest under den kolde krig.

Berlin holder søndagslukket, men på S-banegården Friedrichstraße kan man proviantere i Vitalia Reformhaus, der har

øko-bagværk fra BioBackHaus (vitalia-reformhaus.de). Der er også kunder i Wittys Bio Currywurst under samme S-banestation (wittys-berlin.de). Varme økologiske karrypølser. Giftfri kødboller og øko-øl.

Og herefter er vi klar til endnu en tur på pedalerne. Ned til Checkpoint Charlie, hvor forfatteren John Le Carrés spion kom ind fra kulden. Og så lige en økologisk eftermiddagskaffe i dagbladet Taz’ café i Rudi-Dutschke Straße 23 (taz.de/!p4237/).

HVOR SKAL DU SPISE? I Berlin-Mitte i Scent, Spittelmarkt 13, hvor kokken Ottmar Pohl-Hoffbauer laver feinschmecker-retter, ofte af økologiske råvarer (cosmo-hotel.de/de/scent). Syltet blæksprutte med selleri-pasta og henkogte tomater. Pasta med trøffelskum og Piemonte-trøfler. Burgerbøf med rødløgschutney. Du går sjældent skuffet hjem fra en middag hos Ottmar. ØKOLOGISK / FORÅR 2016

13

BAGGRUND OM EKSPORT Virksomheden Naturfrisk ramte en tysk trend med deres ingefær-shots, da de deltog på ØL's fællesstand på fagmessen BioFach i Tyskland.

TYSKLAND ER LOKOMOTIV FOR DANSK ØKOLOGI Der står Tyskland på næsten halvdelen af alle de økovarer, der eksporteres fra Danmark. Ifølge Helene Birk fra ØL’s eksportteam skyldes det de danske varers høje kvalitet og gode emballagedesign.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Jakob Brandt

Berlin er en interessant by set med de økologiske briller. Uanset om brillerne er made in Denmark eller Germany. Det påpeger Helene Birk, der er eksportchef i Økologisk Landsforening.

- Hovedstaden er et øko-hotspot, ligesom København er det i Danmark. Vores undersøgelser viser, at der i Berlin sælges omtrent dobbelt så mange øko-varer som det tyske gennemsnit, siger Helene Birk.

Eksportchefen oplyser, at salget af øko-varer til tyskerne har en stor betydning for økologibranchen herhjemme.

Hele 47 procent af de eksporterede, danske øko-varer går til Tyskland. Dermed er tyskerne på en sikker førsteplads over eksportlande. Selv om den samlede danske øko-eksport år for år har høje vækstrater, og i 2014 udgjorde 820 mio. kroner, så har tyskerne flere år i træk hapset omkring halvdelen af de eksporterede varer. Den totale fødevareeksport til Tyskland er til sammenligning kun på 17 procent.

- Den danske øko-branche kan kun have gavn af den stigende internationale efterspørgsel, især når den kommer fra nærmarkederne. Den internationale konkurrence kræver dansk innovation, og den store eksport fører også til et bredere udbud af økologiske varer, både i Danmark og udlandet. En større økologisk produktion vil også føre til en lavere slutpris for de danske forbrugere. Derfor ser vi absolut positivt på en stigende tysk efterspørgsel af danske øko-varer, siger Helene Birk.

14

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

DESIGNFORSPRING PÅ EMBALLAGERNE Hun ser det høje eksporttal som et grønt, moderne udtryk for den lange handelstradition mellem Danmark og Tyskland. Især inden for de klassiske danske fødevarer som mejeriprodukter, æg, kød samt frugt og grønt har økologien slået igennem.

- Det tyske marked har en utrolig stor appetit på danske øko-varer. Når vi deltager sammen med de danske virksomheder på internationale fagmesser, så hører vi igen og igen fra de tyske indkøbere fra supermarkeder og andre detailbutikker, at

”Den store eksport fører til et bredere udbud af økologiske varer, både i Danmark og udlandet. En større økologisk produktion vil også føre til en lavere slutpris for de danske forbrugere. Derfor ser vi absolut positivt på en stigende tysk efterspørgsel af danske øko-varer”.

HELENE BIRK, - eksportchef i ØL

den høje standard på de danske varer har stor betydning, fortæller Helene Birk.

Med det mener hun, at varerne ikke bare har en høj, men også stabil kvalitet, en god smag, er lavet af gode råvarer, og så er kontrollen af dem i top. Det er et godt signal, at den danske stat står for kontrollen.

I Tyskland er der over 20 private certificeringer, som lever op til EU’s øko-regelsæt.

Helene Birk nævner også, at inden for de senere år har designet af emballagerne fået en større rolle, når de tyske indkøbere eksempelvis bevæger sig forbi de danske stande på BioFach, verdens største fagmesse for økologiske varer.

- De nævner ofte Danmark som landet med de flotteste designs. Selv om et marked som det tyske er stort, så er vi måske ti år foran udlandet, fordi økologien har så store markedsandele herhjemme. Og det er et designforspring, som de danske øko-producenter er ved at udnytte på bedste vis, vurderer Helene Birk og nævner for eksempel designet af emballagen på snackbarerne fra Raw Snacks, der brændte godt igennem på årets udgave af BioFach. ØKO-VIRKSOMHEDER FÅR TRÆNING Eksportteamets nøgleopgave er at ruste virksomhederne til at gå ind på navnlig det tyske og svenske marked. Sverige er pt. verdens hurtigst voksende øko-marked. Tyskland er dog fortsat, og med lang afstand, det største øko-marked i Europa.

- Vi klæder dem på med viden om de hotteste øko-trends, økologiske forbrugertyper eller en introduktion til de tyske detailkæder, både de konventionelle og dem, der kun handler med økologi.

Det gør teamet bl.a. via Organic Export Academy, hvor de træner især små og mellemstore firmaer i at slå igennem. De arrangerer også fællesstande på centrale fagmesser som BioFach i Tyskland, PLMA i Holland og Nordic Organic i Malmö.

SIG ‘APPELSIIIIN’ UDEN PESTICIDER Vidste du, at cirka 90% af de pesticider som sprøjtes på appelsiner sidder udenpå appelsinens skræl?

Ikke hos Änglamark. Vores frugt og grønt er nemlig økologisk og i økologisk produktion må der ikke anvendes pesticider. Økologiske appelsiner bliver hverken sprøjtet med pesticider eller er overfladekonserverede.

EN BEKYMRING MINDRE

Det er ikke hele Änglamark sortimentet, der føres i alle butikker.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

15

PROVENCE SKRUER NED FOR PESTICIDERNE Chateau Mentone sygnede hen, indtil Marie-Piarra Caille toprenoverede både bygninger og jord. I 2012 var slottets 32 hektar vinmarker omlagt til biodynamik. Den lille historie er et godt eksempel på den store fremgang for pesticidfri vindyrkning i hjertet af Provence.

TEKST & FOTOS: Peter Nordholm Andersen Jeg slår skodderne fra de høje vinduer på mit slotsværelse. Morgenlyset vælder ind i det nænsomt istandsatte værelse i fransk landstil. Et badekar står stolt på sine fire brede løvefødder, mens himmelsengen og spejlene ivrigt strækker sig de næsten fire meter fra træklinkegulv til stukloft.

16

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

Fra vinduet kigger jeg lige ud i et gammelt egetræ. På en af de krogede grene kurrer et skovduepar kærligt til hinanden. En let morgenbrise puster til de forårsgrønne blade, der rasler sprødt og spændstigt.

Morgendisen hænger over skovene, der samler sig om 32 hektar med vinmarker.

Turistmylderet langs kysten af Provence halvanden times bilkørsel herfra synes meget langt væk. I stedet for motorveje og speedbåde hører jeg brusen fra et lille vandfald og en bæk i det fjerne. Vi er tæt på Verdon-kløftens kalk- og vandrige undergrund. Dråberne pibler frem overalt.

BESØG PÅ BIODYNAMISK VINGÅRD

Nicola Turounet er fagmanden bag Chateau Mentones biodynamiske vine.

KÆRLIGHED TIL EJENDOMMEN Marie-Piarra Caille smaskforelskede sig i ejendommens 170 hektar, hvoraf det meste er skov. I 2009 så hun sig om efter en vinejendom, hun gerne ville investere noget af familiens store formue i. Førstebliksforelskelsen førte til, at hun fik dygtige arkitekter til at gentænke stedet. Og nu er linjerne på tegnestuernes papir ført ud i livet. Hverdagen for de op til 70 år gamle vinplanter er også forvandlet. Markerne drives nu uden de pesticider, de tidligere blev sprøjtet meget intensivt med.

Jeg kommer i tanke om den runde smag og de rigelige mængder af gårdens biodynamiske vine, jeg nød i går aftes, mens Marie-Piarra Caille skænkede nøje valgte ord op om sin forelskelse: - Da jeg købet stedet, trængte bygningerne voldsomt til en kærlig hånd. Også jorden ville jeg have til at vare længere.

Vi mennesker får 70-80 år på jorden.

Vinplanterne er her ofte længere end os.

Her hos os er biodynamikken og økologien en del af løsningen, fordi det er et mere naturligt landbrug. Næste generation kan leve her på en renere jord, end da jeg overtog stedet, genlyder ordene fra Marie-Piarra Caille i baghovedet. Samme sted mærker jeg også en let, selvforskyldt hovedpine skabt af vinenes alkohol.

VINDRUER SPRØJTES HEFTIGT Skridt i rallet på gårdspladsen neden for mit vindue på første sal blander sig med lyden af bladenes raslen. Nicola Turounet

dukker op. Stedets vinmager og landmand.

Vi nikker venligt godmorgen. Lidt efter står jeg nede på jorden med manden, der har som opgave at udvikle stedets jord, vindruer og vin – uden pesticider.

I forlængelse af ejerindens etik og natursyn, så fik markerne og vinen det biodynamiske demeter-certifikat i 2013.

Dermed også det franske økologicertifikat AB-mærket, da et demeter-landbrug også skal være økologisk certificeret. Og det betyder, at kunstgødning og pesticider nu er no-go på hele ejendommen.

Mens vi vandrer gennem et skovbryn op mod haverne med tomater, auberginer og andet grønt til stedets lejligheds-restaurant, forklarer Nicola Turounet, at han efter sin vinuddannelse i over 20 år har arbejdet hos konventionelle producenter. Så han ved om nogen, at vindruer er en af de mest sprøjtede afgrøder i fransk landbrug.

Selv om vinmarkerne kun udgør 3,7 procent af Frankrigs landbrugsareal, så står de konventionelle producenter for cirka 20 procent af hele pesticidforbruget.

Storforbruget afspejles i de vine og vindruer, der sælges i Danmark. Ifølge de seneste tal fra Fødevarestyrelsen, så var der ikke mindre end 38 forskellige typer af pesticider i 58 stikprøver af vindruer. I alt blev der gjort 138 pesticidfund i prøverne.

INGEN RISIKO FOR MENTONES FOLK - For mig er biodynamikken og økologien en mere ægte måde at lave vin på, ikke mindst fordi vi undgår hård kemi. Arbej-

derne i marken er dem, der bliver mest påvirket af sprøjtemidlerne, og som vinbonde er det faktisk min største bekymring, siger Nicola Turounet.

En undersøgelse lavet af den franske miljøorganisation Generations Futures for et par år siden viste, at 15 markarbejdere i et sydfransk vindistrikt i gennemsnit bar rester af 6,6 forskellige pesticider i håret.

En kontrolgruppe på fem personer, der ikke boede nær konventionelle vinmarker, bar gennemsnitligt 0,6 forskellige typer af pesticider. Fem naboer til vinmarkerne lå midt mellem de to tal.

Den intensive brug af pesticider kan have konsekvenser. I hvert fald forklarer Nicola Turounet, at der i området kører en sag om overrepræsentation af cancertilfælde hos nogle arbejdere i æbleplantager, der også sprøjtes meget intensivt.

- Jeg er glad for, at der ikke er nogen risiko for de folk, jeg har gående ude i mine marker. Og for, at der kan bo børn og andre naboer tæt på vores produktion, der ikke skal frygte for virkningerne af kemien, siger Nicola Turounet.

GODT KLIMA FOR ØKOLOGER Den slags udsagn vinder indpas i Provence og andre vinområder i Sydeuropa, forklarer Lotte Svendsen. Hun driver firmaet Bio Vin på Sjælland, som importerer økologiske vine, blandt andet fra producenter i Provence. Hun har været på vinrejser i Provence samt Spanien og Italien.

- Provence er et godt område at være

KOM TÆT PÅ ØKOLOGERNE Her er tre bud på sites, som kan føre dig frem til at møde økologiske producenter: »»ecoholiday.dk Ti bud på danske økologer, der tilbyder gårdferie. »»lokalokologi.dk Her er et interaktivt kort over økologiske gårdbutikker og stalddørssalg i Danmark. »»wwoof.net International organisation, hvor frivillige kan arbejde hos økologer og få kost, logi og førstehåndskendskab til produktionsformen.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

17

BESØG PÅ BIODYNAMISK VINGÅRD

Maria-Piarra Caille skåler i vinslottet Mentones demeter-mærkede vin.

økologi i. Der dyrkes rigtig meget rosé-vin, hvor vinbønderne ikke er så afhængige af, at druerne skal optage så meget sukker som ved rødvin. Sammen med det tørre og solrige klima, godt med vand fra Alperne og de store kløfter, er det derfor lidt nemmere at være økologisk vinproducent end andre steder, forklarer Lotte Svendsen.

Det er årsagen til, at der er mange økologer her i hjertet af Provence. Navnlig landsbyerne Carcés og Correns i Var-distriktet er kendt for at have en stor koncentration af økologer. Ikke bare inden for vin, men også andre produkter som fx ost.

De lever godt af det faktum, at Europas forbrugere i stigende grad efterspørger vin dyrket uden pesticider. I Danmark blev der i 2010 samlet set solgt økologiske vine, cider og spiritus for 44,4 mio. kroner. I 2014 var det steget til 77,1 mio. kroner.

Der er ca. 430 besøgsgårde og vinsteder i Provence, hvoraf 113 arbejder med økologien. Så over en fjerdedel af stederne arbejder med en økologisk produktion.

Nogle af gårdene har dog givetvis sideløbende en konventionel produktion.

RIGMÆND OG UNGE BAG ØKOLOGIEN Lotte Svendsen genkender billedet af en chateau-ejer som Marie-Piarra Caille. Hun tilhører den gruppe, Lotte Svendsen kalder ”det rige klientel”.

18

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

- De kommer typisk fra andre områder af Frankrig eller fra udlandet og har masser af kapital med sig. Det er læger, arkitekter, erhvervsfolk, som kan se fremtiden for et mere bæredygtigt landbrug og gør rigtig meget for økologien og biodynamikken.

Men ifølge Lotte Svendsen er den virkelige transformation af det sydeuropæiske vinlandbrug forankret lokalt. ”Her hos os er biodynamikken og økologien en del af løsningen, fordi det er et mere naturligt landbrug. Næste generation kan leve her på en renere jord, end da jeg overtog stedet”.

MARIE-PIARRA CAILLE - ejer af Chateau Mentone siden 2009

- Økologien er helt klart drevet af de unge vinbønder, som vender tilbage til deres fædrene gård og vil noget andet end deres forældre. Et typisk mønster er, at de får nogle hektar i et hjørne af ejendommen, som de dyrker økologisk, mens far ser på, fortæller Lotte Svendsen.

VILDE ASPARGES I MARKEN Nicola Turounet har vist gårdens store køkkenhave frem. Hans havemedarbejder har fodret os med friskplukkede, biody-

namiske jordbær. Røde smagsbomber, der allerede her midt i maj måned tænder sommergnisten hos journalisten fra Skandinaviens køligere klima.

Vi går mellem de lange rækker af vinstokke på de 32 hektar marker, som de majgrønne skove omfavner. Druerne er endnu kun på størrelse med grønne ærter, og bladene har forårets lysegrønne livlyst.

Men der er andet end blot vinplanter herude på markerne, understreger vinbonden.

Græsukrudtet mellem vinplanterne betyder godt nok mange ekstra timers arbejde med lugemaskinerne for vinmageren og hans ansatte i forhold til de konventionelle kollegaer. Men fraværet af pesticider giver også en større biodiversitet. Nicola Turounet forklarer, at de for eksempel finder masser af vilde asparges, når de rydder græs væk fra markerne.

- De ville ikke gro på en konventionel mark, der bliver sprøjtet så intensivt, som de fleste af dem gør. Ligesom jeg nyder vinene, der ofte får en rundere smag, når de er biodynamiske og lavet af naturgær som her hos os, så er det en stor fornøjelse at spise de vilde asparges. De er små, men de smager virkelig af meget.

Økologisk var inviteret til Provence og Chateau Mentone af Frankrigs Turistråd.

N

S

ØKOLOGI FOR FULD MUSIK På ganske få år har NorthSide udviklet sig til at være landets mest økologiske musikbegivenhed, og i 2016 sættes barren endnu højere

om at blive 75% økologisk inden for drikkevarer, hvilket blandt andet er realistisk på grund af lanceringen af og successen med Tuborg Rå.

2014 var første år, hvor NorthSide satte som mål, at alle madboder og restauranter som minimum skulle have 30% økologiske produkter på menuen. Dermed var første skridt taget i en strategi om at blive Danmarks første fuldstændigt økologiske musikfestival.

Arbejdet med økologi resulterede i 2015 i 64 økologiske spisemærker, hvoraf 40 var guldmærker. Så når Beck, Iggy Pop, Lukas Graham, Jamie xx, The Chemical Brothers, Duran Duran og alle de andre verdenstjerner går på scenen på NorthSide til sommer, sker det til landets mest økologisk bevidste musikbegivenhed.

Siden da er der sket rigtig meget, og når dørene går op til NorthSide 2016, vil madudvalget på festivalen være minimum 90% økologisk. Der er samtidig en målsætning

1

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni 2016, og billetter kan købes via northside.dk.

6

Foto: Colourbox

PLANLÆG EN PESTICIDFRI VINREJSE I PROVENCE Her har du en guide til at komme tæt på folkene bag de over 100 økologiske besøgsgårde i Provence.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

BO PÅ EN ØKO-VINGÅRD Sæt et kryds i både ”Hébergement sur place” og ”Agriculture biologique” i søgemenuen på routedesvinsdeprovence.com. Nu popper 23 økologiske gårde med overnatningsmuligheder op.

Et af dem er Chateau Mentone, som Økologisk har besøgt. Stedet har sin egen vinbutik, og laver du en aftale på forhånd, så viser gårdens vinbonde Nicola Turoulet dig gerne rundt i markerne og i produktionen. Her får du hans førstehåndsviden om den økologiske og biodynamiske produktion.

Ligesom på de andre øko-gårde, så lav aftalen om rundvisning i god tid, så du er sikker på, at vinmageren er til stede på ejendommen. Nogle gårde tager betaling for en rundvisning. Det gælder indtil videre ikke for gæster, der overnatter på Chateau Mentone.

Foto: Colourbox

FÅ MERE ØKO-VINVIDEN »»I Økologisk nr. 33 bragte vi en vinfaglig reportage fra Chateau Mentone.

Vi ridsede også reglerne for konventionel, økologisk og biodynamisk vin op. Se artiklen via tinyurl.com/ h9qnb9e. »»Opdateret viden om Provence-vin: vinsdeprovence.com/en. »»Den engelske avis The Guardians top 10-guide over vingårde i det vestlige Provence omtaler tre økologiske, bl.a. latourraque.fr – som ikke er nævnt på routedesvinsdeprovence. com. Tjek tinyurl.com/jk9a5th. »»En tendensartikel om fremgangen for økologisk og biodynamisk vin i Provence findes på et engelsksproget site for ”vinopdagere i Frankrig”.

Tjek tinyurl.com/z6rbh6o.

Foto: Colourbox

HYR EN VIN-GUIDE Flere firmaer i Provence har specialiseret sig i guidede vinture. Du kan med stor sikkerhed få dem til at skrue en halvdagstur til 2-3 økologiske eller biodynamiske vingårde sammen.

Det er dog oftest en del dyrere end de pakketure, de ellers udbyder til fx 5-25 deltagere.

Blandt de professionelle guider kan nævnes: Gaëtane Thurot fra provencewinetours. com samt Frédéric Semeria fra oenosud.com.

Du kan også kontakte turistbureauet i den destination, du vil rejse til. Så kan de hjælpe dig med at finde en lokalkendt vinguide. Turistkontorets folk kan hjælpe dig med at lave en rundtur med en stedkendt guide – som regel på enten fransk eller engelsk.

Et eksempel er turistkontoret i palmebyen Hyeres nær kysten midtvejs mellem Marseilles og Nice. Blandt besøgsgårdene i det bakkede bagland nord for byen er der tre vingårde, som arbejder med en økologisk vinproduktion. Derudover er der øko-producenter på den meget besøgte ø Porquerolles, der er en ud af tre mindre øer ud for kysten nær Hyeres.

Læs mere om området via hyeres-tourism.co.uk.

GÅRDBESØG PÅ EGEN HÅND Websiden routedesvinsdeprovence.com er en guldgrube af provencalsk vinfakta og bud på vinruter fra gård til gård. Et oplagt sted at planlægge din tur – især hvis du kan fransk.

Sådan finder du øko-gårde: Klik i søgefeltet på sitets forside, så ruller der en menu op, hvor du kan filtrere din søgning. Klik i feltet ”Agriculture biologique” og derefter på ”Afficher les résultats”, så popper der et kort op med 113 vinsteder, der er certificeret med eller har relation til det franske AB-økologimærke. Klikker du på de enkelte gårde/vinkældre, så får du bl.a. fakta om vinejendommene samt deres hjemmeside og kontaktdata.

I søgemenuen kan du også filtrere din søgning efter de sprog, der bliver talt på den enkelte ejendom. Eksempelvis tales der engelsk på 107 ud af vinstederne med øko-produkter. Der er endda også to vingårde, hvor tales dansk.

Nogle af gårdene eksporterer også deres produkter til vinsælgere i Danmark. For eksempel forhandler bio-vin.dk vine fra Domaine Pinchinat ved Sainte-Victoire, 25 km øst for Aixen-Provence i landsbyen Pourrières. Samme forhandler har også vine fra Château La Canorgue, der hviler smukt på en terrasse under landsbyen Bonnieux i Luberon-området i det centrale Provence. Vinslottet var location i Ridley Scott’s film ”A Good Year”. Vinslottet er ikke nævnt på routedesvinsdeprovence.com, men findes via chateaulacanorgue.com.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

21

NYT & NOTER

TORTILLAS = NEM ØKO-AFTENSMAD

Änglamark har lanceret en mexicansk øko-serie. Du kan bl.a. få tortillapandekager bagt på øko-hvede, salsaer og taco-saucer, der byder på ingredienser fra det mexicanske køkken som chili, tomat og paprika. Pandekagerne giver nem og hurtig aftensmad. Prøv fx at fylde de opvarmede tortillas med fintsnittet kål, avokado, revet ost, agurke- og tomatstykker, et par skefulde krydret oksekødssauce og så lige et par klatter salsa, taco sauce og måske creme fraise. Vejledende priser: Hvede-tortillas: 14,95 kr. for 240 gram.

Salsa: 16,95 kr. for 300 gram. Sauce: 14,95 kr. for 230 gram. De to typer af chips koster 14,95 kr. og indeholder 125 gram.

NYT & NOTER 5 NYHEDER PÅ OKOLOGI.DK »»Over 1500 spisesteder har nu det økologiske spisemærke (2. marts) »»ØL til ny minister: Løft regeringens øko-ambitioner (29. februar) »»Familier med børn køber mest økologi (8. februar) »»2015 var et gennembrudsår for økologisk øl (3. februar)

ØKO-ÆGGENE BULDRER FREM

På fem år er salget af øko-æg steget med hele 42 procent. Nu er mere end hver fjerde æg, der bliver solgt ude i detailbutikkerne, således økologisk.

- Danskerne går i stigende grad op i dyrevelfærd.

Det kommer til udtryk i et stigende salg af økologiske æg og udfasning af buræg i en stor del af landets dagligvarebutikker. Danskerne vil vide, at hønen, der har lagt deres æg, har haft gode forhold, siger markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg, om tendensen. Se mere på okologi.dk.

»»Undgå ”hjernegift” – vælg øko-appelsiner (8. december)

SE GRISSEBASSER PÅ SOFARI 11 økologiske svineproducenter åbner søndag 29. maj kl. 11-15 dørene for alle nysgerrige, så de med egne øjne kan se, hvordan de økologiske grise lever. Besøgsgårdene er forskellige, og der vil på dagen være forskellige aktiviteter som fx rundvisninger, aktiviteter for børn og voksne, konkurrencer og mulighed for at få lidt at spise. I år kan de besøgende på de elleve gårde også deltage i en fotokonkurrence og dyste om at vinde et weekendophold på Hellevad Vandmølle. Læs mere om de enkelte gårde på sofari.dk, hvor du også finder nogle lækre opskrifter med økologisk svinekød som omdrejningspunkt.

22 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

Søg tilskud til friluftsliv og naturoplevelser

Borgerne i Vognsild har skabt et nyt samlingssted. Her mødes børn og voksne til fælles bålaftener og andre aktiviteter i det fri, og børnehaven, skolen og familier tager hertil med fiskenet og madpakker.

Projektet er støttet med 46.000 kr.

Du kan også søge tilskud Hvis du har en god idé, der kan skabe mere friluftsliv og større naturforståelse, kan du søge tilskud fra udlodningsmidler til friluftsliv.

Næste frist er 1. juli 2016. Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller kontakt os på tlf. 33 79 00 79 (tast 2) for råd og vejledning.

Udlodningsmidler til friluftsliv er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet. I 2015 uddelte Friluftsrådet 56,5 millioner kr. fordelt på 552 store og små friluftsprojekter. Initiativer, der kommer mange til gavn og som involverer frivilligt arbejde og samarbejde mellem flere parter, prioriteres. Der gives ikke støtte til personligt udstyr og sportsfaciliteter.

NYT & NOTER

HALKÆR ÅDAL FLYDER IND I IRMA

Halkær Ådal har fire nye varianter af økologiske færdigretter i fryseboksene hos Irma og via nemlig.com: Hvidvinsmarineret ørred med honningbagt løg, tomatsauce og pasta; Ølbraiseret ungokse med grønsager og kartoffelmos; Gris braiseret med peberrod, grønsager og stegte kartofler; Karrykylling med grønsager og basmatiris. Koster 70-79 kr. hos Irma og nemlig.com.

Leveres også via Halkær Kassen. Tjek www.halkaeraadal.dk.

MÆLKENS CHAMPAGNE

Arla Unika har genintroduceret kefir: Ustandardiseret øko-mælk, der er fermenteret med kefir-korn. Fermenteringen skaber en perlende fornemmelse i drikken, og derfor kalder Arla den for mælkens champagne. Kan bl.a. købes via Torvehallerne i Kbh. 15 kr. pr. drik.

RAW SNACK I TEST-TOP

To økologiske proteinbarer fra Raw Snacks skilte sig ud i Forbrugerrådet TÆNKs test af proteinvarer, hvor de landede på 3. og 4. pladsen. Det skyldes især et højt indhold af naturlige ingredienser og et højt indhold af sukker fra tørret frugt i stedet for at være sødet med sukker eller sødestoffer. Magasinet fremhæver, at i ”den økologiske Raw Snacks Cranberry Cashew Protein Bar er cirka 70 procent af indholdet nødder og tørret frugt.” Rådet anbefaler dig at gå efter produkter med den slags "rigtige fødevareingredienser", så du får andre næringsstoffer end blot proteiner i din bar. I testen indgik mere end 50 proteinbarer, og den overordnede konklusion var, at de fleste barer er overflødige produkter: Fyldt med sukker, sødestoffer, e-numre og hærdede fedtstoffer. Barerne leverer ofte heller ingen vitaminer og mineraler, og så koster de endda op til ti gange så meget som et fornuftigt mellemmåltid, fremgår det af magasinets januarudgave.

Økologiens tal:

40 %

Det var vækstraten for det økologiske salg i Sverige i 2014. I rapporten The World of Organic Agriculture 2016 analyserer artiklen Organic boom in Sweden det skyhøje tal. Ikke alene er der global set tale om den største vækstrate for noget land i 2014, udviklingen bliver også kaldt ”meget bemærkelsesværdig

24

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

for et allerede veletableret økologisk marked”. Salgsboomet bliver i artiklen blandt andet begrundet med de svenske mediers fokus på en nyhed om, at det konventionelle landbrugs sprøjtegifte kan bevæge sig gennem skrællen på bananer. En kampagne fra den svenske naturfredningsforening satte også dagsordenen i medierne ved at påvise "chokerende høje niveauer" af pesticidrester i konventionel vin og vindruer.

Eksportteamet hos Økologisk Landsforening har redet på bølgerne af den stærkt stigende efterspørgsel hos svenskerne. Blandt andet ved at forberede

nogle af foreningens medlemsvirksomheder på at gå ind på markedet og ved at arrangere en stand med et fælles fremstød for danskproduceret økologi på en fødevaremesse i Malmö. Det har medvirket til, at flere af de mindre og mellemstore danske virksomheder, der handler med økologi, nu er kommet på hylderne i Sverige.

Den slags eksportarbejde kommer indirekte de danske forbrugere til gode, fordi virksomhederne udvikler flere nye produkter, som ofte også dukker op på hylderne i Danmark. Du kan læse mere om eksportteamets arbejde på side 14.

THISE MEJERI - ET MEJERI I PROVINSEN

Mejeriet ligger ca. 20 kilometer nord for Skive.

Landsbyen hedder Thise og består af cirka 100 huse, en kirke, et forsamlingshus, en skole og en købmand.

Og så er der mejeriet. En hvidkalket bygning, der vender gavlen ud mod hovedgaden og bagved ligger de moderne produktionsbygninger. Ved siden af mejeriet, også ud mod hovedgaden, græsser en kæmpeko, mejeriets vartegn. En stor, rusten og charmerende jernskulptur med et svingende yver. Thise Mejeri og Jenny, som koen hedder, det perfekte par.

Mejeriet blev oprindeligt bygget i 1887 – og indenfor rammerne af de gamle bygninger blev Thise Mejeri grundlagt i 1988 af 7 økologiske pionerer og en visionær mejeriejer.

INTET MEJERI UDEN KØER 274.000 liter økologisk mælk om dagen - så meget mælk producerer ’Thises’ 18.000 malkekøer.

Thises 5 tankbiler sørger for, at mælken bliver afhentet hos de 73 landmænd og kørt direkte til mejeriet.

Her går mejeristerne i gang med at omdanne den rå mælk til de mange produkter i Thises brede sortiment. Herefter sørger 7 - 8 kølebiler dagligt for, at drikkemælk, syrnede produkter, ost og smør sendes videre til butikker og grossister over hele landet.

I den mellemliggende tid er der sket en mindre revolution på mejeriet, og på nuværende tidspunkt ser situationen sådan ud:

Andelshavere: Mælkemængde: Personale: Antal varenumre: Omsætning: Eksportandel: Eksport til især:

73 landmænd 100 mill. kg 200 ansatte 220 900 mill. kr.

20% Tyskland Holland Sverige Finland

THISE MEJERI · Sundsørevej 62 · Thise · 7870 Roslev · Tlf. 97 57 80 01 · info@thise.dk · www.thise.dk

26 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

Økologer bekæmper ukrudt med mekaniske metoder, mens konventionelle sprøjter med midler som Roundup og Fenix. Sprøjte-turene påvirker naturen nær markerne. På de sandede jorder er der i gennemsnit 40 plantearter i levende hegn mellem øko-markerne. Og kun 22 arter mellem de ikke-økologiske.

UKRUDTSKAMP UDEN SPRØJTEMIDLER

Især de grønne toppe sprøjtes, men Fødevarestyrelsen finder hvert år pesticidrester på selve rødderne. De seneste tal viser, at over 30 procent af de danske, konventionelle gulerødder indeholder pesticider. For de udenlandske er tallet 60 procent. I ét tilfælde endda i en koncentration 31 gange over grænseværdien. Seks øko-gulerødder blev også testet i 2014.

Her var ingen pesticidrester.

SPISER DU PESTICIDRESTER?

GULERØDDER

ØKOLOGISKE VS. KONVENTIONELLE

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

27

For hver kilo gulerod, du vælger økologisk, skåner du 20 liter grundvand for sprøjtemidler. Vi er så heldige, at vi kan drikke vores grundvand, men hvert år lukkes over 100 drikkevandsboringer. De forurenes bl.a. af sprøjtemidler.

BESKYT GRUNDVANDET

Konventionelle landmænd bruger sprøjtemidler mod svampesygdomme på deres planter. Forskning viser dog, at op til 70 procent rammer ved siden af og kan havne i jorden. Det mærker regnormene. Ofte er der to-tre gange flere regnorme i økologisk jord end i sprøjtet jord, og her magter ormene kun at vokse til halv størrelse, fordi de skal afgifte sig selv. De får også færre afkom end orm i øko-marker.

SVAMPEMIDLER FORGIFTER REGNORM

Økologer bruger kun gødning fra husdyr og planter på markerne. Konventionelle landmænd bruger i vidt omfang kunstgødning. Den er produceret kemisk og koster rigtig meget energi at fremstille, da produktionen sker under højt tryk og ved temperaturer op til 500 grader.

KUNSTGØDNING VS. NATURGØDNING

VIDSTE DU AT … ... næsten 40 procent af arealet med gulerødder i Danmark er økologisk?

I 2015 var der i alt 2033 hektar med gulerødder. Af dem blev cirka 800 hektar dyrket økologisk. Det er fem gange højere end andelen af økologiske marker som helhed. Det økologiske areal udgør samlet set cirka otte procent af al dansk landbrugsjord.

En økolog bekæmper ukrudt mekanisk. Her viser radrenseren, hvad den kan bruges til. Nemlig at skære ukrudtet væk og dække rækkerne mellem afgrøderne med et lag jord.

28 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

PÅ MARKBESØG HOS EN ØKOLOG

UKRUDTSKRIG UDEN KEMI En økolog må ikke bruge sprøjtemidler mod ukrudt i gulerodsmarkerne. I stedet bruger han maskiner. Mogens Hansen dyrker øko-gulerødder i stor stil, og som hos andre økologer kræver ukrudtskrigen millimeterpræcision fra marts til maj.

TEKST: LINE SKOUBOE & PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: UFFE KJÆR, MOMENTFOTOGRAFI

Mogens Hansen bukker sig ned og hapser en blomsterlignende gevækst.

- Det her er en mælde, som er et meget almindeligt ukrudt herude på mine marker.

Når der kommer varme nok, bliver den hurtigt op til en meter høj, forklarer han.

Det er den slags konkurrenter, Mogens Hansens økologiske gulerødder er oppe imod. Ukrudt, der vil tage både næringsstoffer, vand og de gode pladser i fuld sol fra de rødder, han lever af at sælge. Så som andre økologiske planteavlere har han travlt fra midt-marts til midt-maj, hvor cirka 90 procent af ukrudtsfrøene spirer.

Gulerødder konkurrerer generelt dårligt mod ukrudt i de første 2-3 måneder af væksten. Derfor har de fået masser af hjælp til at stikke 5-10 centimeter af deres grønne toppe op over jorden på denne solskinsdag i maj, hvor gartneren viser rundt på sine marker ved det østjyske gartneri Marienlyst. Her dyrkes op til 100 hektar med især gulerødder samt andre rodfrugter som kartofler og pastinakker.

Når Mogens Hansen og andre økologer skal bekæmpe ukrudt som mælder og tidsler, så må de ikke sprøjte med pesticider. I stedet luger, brænder og radrenser de. Og bruger systematisk list i ukrudtskampen.

FALSK SÅBED MOD TIDLIGT UKRUDT Mogens Hansen stopper op ved en mark, hvor der endnu ikke er sået gulerødder.

De sås i flere hold hen over sæsonen.

- Det her kalder vi et falsk såbed. Det er faktisk noget, vi bruger rigtig meget.

Vi kan godt have sådan nogle bede til at ligge tomme i op til halvanden måned her

i foråret, før vi overhovedet begynder at så gulerødder i dem. For vi prøver at komme af med det meste ukrudt inden såningen, forklarer Mogens Hansen.

Det gør økologen og hans folk ved at køre traktoren igennem bedet med en såkaldt bedhøvl. Den smider de øverste tre centimeter jord op i luften, så ukrudtsfrøene i de øverste jordlag begynder at spire.

Så høvles marken igen, og de spirende frø bliver revet løs og tørrer ud. Angrebene gentages hver tiende dag, indtil gulerodsfrøene sås.

KONVENTIONELLE BRUGER KEMI Falske såbede og en stor del af den øvrige mekaniske kamp er unødvendig i den konventionelle produktion. Her bruger landmændene i stedet kemi med handelsnavne som Roundup, Reglone, Command CS og Fenix mod ukrudtet. Både før og efter, at gulerøddernes toppe er spiret op. Den slags kemisk fremstillede sprøjtemidler er forbudte hos Mogens Hansen. ØKOLOGISK / FORÅR 2016

29

Ude i gulerodsmarkerne bruger en økolog stål og jord til at bekrige ukrudt. En konventionel landmand sprøjter med kemiske midler som Command CS, Roundup og Fenix.

En anden forskel mellem de to produktionsformer er, at de konventionelle frø ofte bejdses med pesticider, inden de kommer i jorden. Også et no-go hos økologerne.

BRÆNDER UKRUDTSSPIRER VÆK Ukrudtskrigen hos Mogens Hansen er bestemt ikke slut, når frøene af gulerødder og pastinakker er kommet i jorden.

Den erfarne rodfrugtavler sætter sig på hug på en mark og roder lidt i jorden. En lille grøn spire dukker op. I løbet af nogle måneder bliver den til en pastinak.

- Så var det alligevel i rette tid, vi kom ud med brænderen, konstaterer han tilfreds.

Med ”brænderen” mener han den avancerede gasbrænder, som Mogens og hans folk trækker efter traktoren 2-3 gange i den periode, gulerødderne er ved at spire.

Sidste tur skal køres meget præcist lige før, at spirerne bryder jordens overflade.

- De fleste ukrudtsplanter spirer lidt hurtigere end afgrøderne, så hvis vi brænder

30 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

en dag for tidligt, kan vi risikere, at mere ukrudt når at spire i mellemtiden. Og hvis vi brænder nogle timer for sent, skader vi afgrøden. Ofte spirer pastinakkerne mellem klokken et og to om natten, så vi er tit ude og brænde ukrudt klokken elleve eller tolv om aftenen. Der her areal blev brændt i aftes, fortæller økologen.

RADRENSER MED INDBYGGET GPS Millimeterpræcisionen er også afgørende i den sene fase af ukrudtskrigen, når afgrødernes toppe står tydeligt ude på marken.

Mogens Hansen har ligesom de fleste andre større producenter for længst investeret i en såkaldt radrenser med gps-system. En rad er jordstriberne mellem rækkerne af gulerodsplanter, og en radrenser gør økologerne i stand til at rense for ukrudt mellem rækkerne. Radrenseren kører en tur gennem hver mark med gulerødder tre til fire gange, inden rødderne til sidst bliver hyppet.

TI UNGE HÅNDLUGER PÅ ANHÆNGER Gammeldags knofedt er dog ikke helt gået af mode. Hver gulerodsmark håndluges stadig – men til forskel for tidligere kun en enkelt gang hos Mogens Hansen. Ja, nogle økologer er faktisk blevet så effektive med maskinerne, at de slet ikke håndluger, men det afhænger meget af jordforholdene på den enkelte mark, sorter og sæsonens vejr.

På Mogens Hansens marker tilbringer omkring ti unge mennesker en dag på en traktoranhænger. De ligger fladt på maven med hovedet på en pandestøtte og bliver kørt ud over marken i et tilpas lavt tempo, så de kan nå at luge overlevende ukrudtsplanter væk, især nede i selve gulerodsrækkerne, hvor radrenseren ikke kan komme til på grund af de grønne toppe.

STÅL OG JORD ER ØKOLOGENS VÅBEN Richard de Visser er grøntsagskonsulent hos Gartnerirådgivningen. Han har mange års erfaring med at rådgive de økologiske

PÅ MARKBESØG HOS EN ØKOLOG

producenter af gulerødder rundt omkring i det økologiske landbrugsland.

- For en økolog handler det især om hele tiden at være foran ukrudtet. Og der bruger han stål og jord. Han skal virkelig være på stikkerne, ellers er høsten døddømt.

Gulerødderne er klare tabere, hvis de skulle spire op samtidig med ukrudtet, siger konsulenten fra Gartnerirådgivningen.

Richard de Visser forklarer, at der ganske enkelt ikke er plads til at lave særligt mange fejl som økologisk producent. En konventionel landmand har mange flere muligheder. Han har som nævnt en række forskellige sprøjtemidler at trække på. De kemiske behandlinger gør det klart nemmere at styre ukrudtet ude på markerne.

Derfor ser man sjældent de falske såbede hos en konventionel rodfrugtdyrker, mens det er noget alle økologer bruger, lyder vurderingen fra den erfarne økologi-rådgiver Richard de Visser.

SYSTEMATIK GIVER HØJT UDBYTTE Økologens evne til at være på stikkerne og for eksempel sætte ind mod ukrudtet på det helt rigtige tidspunkt på døgnet er helt afgørende for udbyttet, når høsten er i hus.

Richard de Visser opridser ønskescenariet for en økologisk producent: Lykkes det at holde marken ren og at sikre en god top på planterne, så kan en økolog få nogenlunde samme udbytte som hos hans konventionelle kollegaer. Og så hænger butikken godt sammen. En økolog får som regel lidt mere for sine varer end de konventionelle kollegaer gør.

Generelt er økologernes udbytte af gulerodsmarkerne dog cirka 20 procent mindre, forklarer konsulenten.

SVÆRT AT STARTE OP I BRANCHEN Richard de Visser understreger også, at man skal være en meget specialiseret og systematisk producent for at kunne følge

med i markedet, hvor flere og flere store producenter leverer større og større partier til butikskæderne.

- Jeg har set flere unge landmænd forsøge at starte en gulerodsproduktion op, som de desværre har knækket nakken på.

Richard de Visser forklarer, at der for nogle år siden var en lang række mindre producenter med blot 5-10 hektar med gulerødder. Arealet med gulerødder er samlet set ikke blevet mindre, men de enkelte producenter er simpelt hen blevet meget større. I dag kan en enkelt producent have rodfrugter og andet grønt på helt op til 300 hektar.

- På den måde er økologer som Mogens Hansen et ganske godt billede på branchen. Det kræver en stor forhåndsviden og klokkeklar systematik at dyrke gulerødder i stor nok skala til at klare sig på et meget konkurrencepræget marked, forklarer Richard de Visser.

ØKO-RODFRUGTER GØR DET GODT I DE STORE GRYDER:

ØKOLOGI I STORKØKKENER GIVER OFTE SUNDERE MAD Flere gulerødder og andre rodfrugter, mere kål, mere groft og mindre kød. Så kort kan det siges, hvad det kræver at skrue økologiprocenten i vejret i et køkken inden for det samme budget. Bruges samtidig sæsonens råvarer, eksempelvis mere hvidkål og gulerødder om vinteren i stedet for mange agurker og tomater, så kan man både opnå en højere øko-procent og en sundere kost.

Groft grønt har nemlig den fordel, at det mætter mere og ikke er så dyrt per gram som de vandholdige grøntsager. Og hvis man så også skifter noget af kødet ud med de grovere grøntsager og noget fuldkornsbrød, så bringer det prisen på de økologiske råvarer så langt ned, at der ikke er den store forskel ift. de konventionelle.

BEDRE ØKONOMI OG MÅLTIDER Sådan lyder konklusionerne i en udredning fra Institut for Fødevare- og Ressource-

økonomi, der blev udgivet i 2014.

Og de gælder stadig, garanterer Rikke Thorøe Grønning, der arbejder med spisemærket hos Økologisk Landsforening.

- Et lavt kødforbrug og et større fokus på årstidens grove grøntsager er netop nogle af de vigtigste værktøjer i køkkener, som arbejder med økologi. Mange af dem, der vil opnå eller har fået et spisemærke, arbejder også med at mindske madspild og lave mest muligt fra bunden. Det giver ikke kun en bedre økonomi, men simpelt hen også mere sunde måltider, siger hun. ØKOLOGIEN BOOSTER FAGLIGHEDEN En helt ny rapport, Økologiens bidrag til samfundsgoderne, peger også på, at man i store træk kan sætte lighedstegn mellem en høj andel af øko-råvarer og sund kost.

Den nye rapport slår fast, at en systematisk omlægning til mere økologi i et køk-

ken ofte sætter mere spot på fagligheden.

Også når man ser på madens sundhed.

Det hænger sammen med, at mange omlægningsprojekter i storkøkkener har haft et konkret mål om at lave sundere menuer. Ofte har man også vedtaget en ernæringspolitik, og så laver køkkenerne konkrete, grønne ændringer i deres menuplaner, som så bliver sundere.

Rapporten Økologiens bidrag til samfundsgoderne er det mest omfattende overblik over den forskning og viden om økologiens betydning for samfundet, der indtil videre er opdyrket i Danmark.

Ifølge rapporten er det også en kendsgerning, at de økologiske produkter har et lavere indhold af pesticider og tilsætningsstoffer, at de ofte indeholder flere mineraler og antioxidanter, og at de økologiske produktionssvin har et lavere indhold af antibiotika.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

31

BRUG SKRÆLLERNE Ved at gøre det til en sport at undgå madspild, har køkkenchef Mette Kloppenborg fået øko-procenten til at skyde i vejret – uden at madbudgettet fulgte med opad.

TEKST: Jette Rathcke Elbæk & Peter Nordholm Andersen

- Madspild handler dybest set om respekt for råvarerne. Vi har jo givet samme kilopris for hele guleroden. Alt det, der ryger i skraldespanden, har jo kostet det samme som det, der ender som mad på tallerkenen, siger hun.

BRØD OG SUPPE GODE TIL RESTER Når resterne skal bruges, er brød og suppe et godt sted at starte, påpeger Mette Kloppenborg. I det hjemmebagte brød kan der sagtens havne råkost eller finthakkede grøntsagsrester, supperester, ris, havregrød og endda rester af opbagte sovse.

- Kål er det eneste, vi har dårlig erfaring med at putte i brød. Det smager bare ikke godt. Men så kan kålen heldigvis komme i en suppe, hvor den smager lækkert, lyder erfaringen fra Mette Kloppenborg.

Brødresterne behøver heller ikke havne i skraldespanden. De kan blødes op og bruges i nyt brød eller i fars til frikadeller.

På den måde kan kødet, der er en stor post på de fleste madbudgetter, strækkes lidt længere. Brødet kan også bruges til rasp og croutoner.

Foto: Søren Gammelmark

Mette Kloppenborg er køkkenchef i den integrerede institution Stjernen i Herning.

Køkkenet har øko-spisemærket i guld. For at nå en økologiandel på over 90 procent, så laver man her i køkkenet maden fra bunden, og alt bliver indkøbt som råvarer.

Mette Kloppenborg forklarer, at mange skridt har været afgørende for at opnå guldmærket, men en af de absolut væsentligste er ”den ekstreme opmærksomhed”

32 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

på hele tiden at købe rigtigt ind og undgå madspild.

- Vi arbejder efter et meget simpelt princip: Vi køber det, vi skal bruge, og derefter bruger vi det, vi har købt, forklarer køkkenchefen.

Måske lyder det lidt banalt, uddyber Mette Kloppenborg, men for institutionskøkkenet er det simpelthen humlen i det daglige arbejde med de økologiske råvarer.

SUPPEKASSEN I FRYSEREN I fryseren hos Mette Kloppenborg står to kasser: En suppekasse og en restekasse.

- Vi har ingen bouillon i vores køkken, men bruger i stedet pengene på råvarer.

Det betyder, at vi koger suppen helt fra bunden. Køber vi for eksempel fem kilo persille hjem til en pesto og ikke kan bruge alle stilkene, fordi de er for grove til at blive hakket, så ryger de i en plastikpose og ind i suppekassen. Det samme gælder selleritoppe, stokke af blomkål og broccoli samt den groveste del af porretoppene.

Den dag vi så får koge-ben hjem, slipper vi for at bruge nye penge på grøntsager til at koge suppe på, fortæller køkkenchefen hos børneinstitutionen i Herning.

UNDGÅ MADSPILD

Restekassen i fryseren bliver brugt til den ugentlige suppedag. I løbet af ugen ryger mindre rester af rå eller tilberedte grøntsager som gulerodstave eller dampet blomkål i kassen. Rester, der giver en god bund i eksempelvis en puréret jordskokkesuppe.

SPORT I AT BRUGE RESTER For de køkkenfaglige hos Stjernen er der en god motivationsfaktor i den interne konkurrence om at undgå madspild.

- Når noget er på vej i skraldespanden, tænker vi: Kan vi da ikke bruge det til et eller andet? Det kan vi som regel. Vi gør i hvert fald et forsøg. Hvis det går galt, så kan vi altid nå at smide det ud bagefter, fortæller Mette Kloppenborg.

Men selv om der for længst er gået sport i at bruge rester og skræller, er det den grundlæggende respekt for råvaren, der

driver værket i institutionskøkkenet: - I det større perspektiv handler det om at betragte alle madvarer som ressourcer.

Vi skylder naturen at gøre os umage.

Respekten for ressourcerne gør også, at køkkenet nu kan skilte med et guldmærke.

- Det har givet os en hel masse positiv opmærksomhed. Når vi fortæller vores forældre, bestyrelsen, politikere i byen og andre folk, der kommer i huset, at det jo ikke bare er et skilt, vi selv har lavet og hængt op, men at det faktisk kræver dokumentation og kontrol af vores økologiandel, så vinder det respekt. Den pædagogiske medarbejderkreds og bestyrelsen går forrest som positive ambassadører for vores guldmærke. Den opbakning er en helt afgørende grundsten i det, der for os er gået hen og blevet en mærkesag, som vi arbejder hårdt for hver eneste dag.

PEBERFRUGTER ER RIGE PÅ PESTICIDRESTER Konventionelle peberfrugter indeholder mange pesticider i forhold til andre afgrøder. I de seneste stikprøver fra Fødevarestyrelsen fandt man 20 forskellige pesticider i 57 testede peberfrugter. Det blev dog overgået af konventionelle vindruer. Her fandt man hele 38 forskellige pesticider i 58 stikprøver. I de 58 drue-prøver gjorde man i alt 138 fund af pesticidrester. Kemiske sprøjtemidler er no-go i den økologiske produktion.

FIRE TIPS TIL AT UNDGÅ MADSPILD KLOGT FYLD I SUPPEN Godt i supper: Stokke af kål og broccoli, peberfrugt- samt kartoffelrester, rodfrugtskræller, ris, bulgur, pasta, friskost og endda også supperester uden fyld. Brødrester er gode til croutoner eller ristet og knust som crunch oven på suppen. Og så er kogte og stegte kartoffelrester gode i farsretter, grøntsagsfrikadeller, linsefrikadeller og (kun kogte) i brød.

UDNYT SKRÆLLERNE Skræller fra gulerødder og andre rodfrugter, der er grundigt vasket, er gode i supper og gryderetter, der kan tåle at blive kogt grundigt igennem. De kan også ristes i ovnen med lidt olie og salt = god topping til suppe eller salat. Skær så lidt af gulerodstoppen som muligt: Erfaringer viser, at man kan nedsætte spildet fra 28 til 3 procent på gulerødder.

GRIB DET GROVE Stilken fra fx persille og dild smager af lige så meget som selve krydderurten. Er stilken for grov, eller er en peberfrugt blevet lidt slatten, så brug den som smagsgiver i supper og saucer. Stilke og andet afskær, fx det hvide fra peberfrugter, er fantastiske i en hjemmerørt pikant-friskost. Porretoppe snittes, inden de fryses ned. Knus porrestykkerne før brug i for eksempel pandekager, fars- og æggeretter.

UDSKIFT ÆBLEDELEREN Et mindre institutionskøkken kan spare over 1400 kroner per år på udgifterne til æbler og pærer. Erfaringerne fra et køkken viser, at man ved at bruge et parisiennejern eller en melonkugleudstikker i stedet for en æbledeler eller urtekniv, kan nedsætte svindet fra omtrent 14 til cirka 7 procent.

Med andre ord altså en halvering af det, der ryger ud.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

33

NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Mangler du inspiration til sundere hverdagsmad? I Superfood – sund mad hver dag giver Jamie Oliver dig tricks og ideer til hverdagsmad pakket med vitaminer, uden at det bliver besværligt. Du får opskrifter på morgenmad, frokost og aftensmad til 30 dage, så du kan følge bogens opskrifter i en måned. 299,95 kr. 312 sider. Lindhart og Ringhof.

Naturlig mad er mad uden forarbejdede råvarer som mel og sukker.

I Sundt og simpelt - den komplette guide til at spise naturlig mad sætter kokken Mette Helbæk fokus på den type mad. Hun udgav i 2012 den populære kogebog Grøntsagsbiblen. I den nye bog er grøntsagerne også stjernerne. 279,95 kr. 250 sider. Turbine.

Målet er, at det skal være sjovere at lave mad, når du har gransket Sund appetit – Saft, kraft og masser af grønt. Du kender måske det umage makkerpar Christian Bitz og Claus Holm fra fjernsynet, og her i bogen leverer ernæringseksperten og kokken 79 nemme måltider med fokus på smag, sundhed og sæson. Opskrifterne kræver ikke lange indkøbssedler eller specielle køkkenevner. 270 kr. 184 sider. Politikens forlag.

SÆSONENS BOG Mad skal skabe glæde og danne fællesskaber. Det mener Anne-Sophie Lahme, der med Køkkenterapi giver dig mere end 70 enkle, smagfulde og ofte grønne retter. De kan nemt laves efter en lang arbejdsdag, hvor det ellers kan være svært at finde tiden og roen til madglæden. 299,95 kr. 205 sider. Gyldendal.

TEKST: JETTE RATHCKE ELBÆK Hvad er køkkenterapi?

Den følelse, du har, når du står i køkkenet og nyder at lave mad. At verden omkring dig smelter væk. Du har fokus på én ting: Måltidet. Den følelse opstår, når du tager dig tid og ro til det, og når den opskrift, du arbejder med, er tilpas i sværhedsgrad. Så opstår følelsen af flow, der gør madlavning til en afslappende og dejlig oplevelse. Vi vil måske gerne skeje ud og prøve nye ting af i weekenden, men om onsdagen skal det bare være til at gå til.

Hvorfor anbefaler du øko-bacon?

Lige præcis ved forarbejdet kød er jeg meget firkantet omkring økologi. Der burde slet ikke være nitrit i fødevarer,

34 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

og alligevel finder vi det i rigtig mange af vores kødprodukter. Her er økologi en garanti for, at man får et ordentligt og rent produkt uden nitrit. Og så mener jeg heller ikke, at kvaliteten, og dermed smagen, af konventionel bacon er god nok.

Er der produkter, ud over bacon, du altid køber økologisk?

Jeg vil tro, at 90 procent af den mad, jeg spiser hjemme, er økologisk. På rigtig mange varer vil jeg hellere undvære end købe konventionelt. Det gælder især animalske produkter som mælk og æg.

Jeg spiser meget lidt kød i hverdagen – en smule bacon som på kartoffelmosen og lidt kylling en gang imellem. Resten er

grøntsager og masser af bønner og linser og ditto fisk. Det er ikke noget, der er betinget af økologien, men det skyldes, at jeg ikke er så vild med kød. Derfor er det over årene lidt forsvundet fra mit køkken.

Hvorfor skal jeg vælge økologi?

Fordi du så vælger kvalitet og dyrevelfærd, og langt hen ad vejen vælger du så madvarer, der er fri for medicin- og pesticidrester. Det er derfor, jeg står stejlt på økologi, når vi taler mejerivarer og æg.

Biodynamikken er også interessant, hvad angår mikronæringstoffer. Der er ikke så meget forskning endnu, men jeg tror, at biodynamikerne har fat i den lange ende.

OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Kartoffelmos

Grøn & krydret

En opgraderet udgave af den klassiske brændende kærlighed med mere smag og helt uden mælk og smør. Det smager dejligt med en lille grøn salat med sennepsvinaigrette til, men retten kan sagtens spises, som den er.

2 portioner: »»5 kugler frossen spinat »»300 g kartofler »»6 tykke skiver økologisk bacon »»½ dl god olivenolie »»1 spsk. revet peberrod »»3 spsk. græskarkerner

Tag spinatkuglerne ud af fryseren, og stil dem til optøning på en tallerken. Skræl og rens kartoflerne, og skær dem i tern på ca. 2 x 2 cm. Kog dem i usaltet vand, til de er møre. Det gør ikke noget, hvis de koger en smule ud. Steg baconen sprød på en pande imens. Hæld kogevandet fra kartoflerne, men gem 2 dl af vandet. I en skål for sig blender du kartoflerne med spinat, olivenolie, 1 tsk. salt og peberrod. Tilsæt kogevandet fra kartoflerne, indtil mosen har den ønskede konsistens. Jeg kan godt lide, at den er ret blød i konsistensen, men hold øje, så den bliver, som du bedst kan lide den. Smag nu til med salt, og rør græskarkerne i. Fordel ingredienserne på to tallerkner eller skåle, og servér med den stegte bacon til.

FORÅRS-INSPIRATION

PRISTIP Tjek bogpriser.dk for billigste udgave

5 GODE FORÅRSBØGER

Sandra Pugliese

KRYDDERURTER En verden af grøn, sund og eksplosiv smag

Små skud pibler frem, og træerne sætter knopper.

Foråret banker på. Her er fem bøger til dig, der hungrer efter at få fingrene i jorden – og til dig, der er sulten efter smagen af egne rabarber og friske krydderurter. muusmann gastro

TEKST: JETTE RATHCKE ELBÆK

Det er både miljøvenligt, sjovt og sundt at dyrke sine egne grøntsager. Men ikke alle er så heldige at have en stor have.

Heldigvis kan mindre gøre det, og med Eva Robilds Dyrk frugt og grønt på lidt plads får du tips til at gå i gang. Du får konkrete dyrkningstips og bud på gode planter til de sparsomme kvadratmeter.

Samt opskrifter med ideer til at tilberede de lokalproducerede øko-råvarer.

149,95 kr. 96 sider. Nyt Nordisk Forlag.

Sølva Falgren og Jens Juhl er selvforsynende med 50 m2 køkkenhave og et drivhus. Her dyrker de økologiske grøntsager til eget forbrug – lige fra de første spæde spinatblade i foråret til vinterens depoter af græskar, kål og selleri. Økologisk have – selvforsyning til husbehov giver dig gode råd til, hvordan du selv kommer i gang, uanset om målet er at blive selvforsynende eller ”blot” lave grønne øko-tilskud til dit eget køkken. 228 kr. 208 sider. Koustrup og Co.

FRø

Rabarber. Smagen af forår. De lyserøde, syrlige stilke er gode i kompotter, grød, desserter, kager, saft, vin og meget andet. Og egner sig også godt sammen med fede fisk, kød og søde jordbær. Der findes ca.

70 sorter i Danmark, og nogle er bedre end andre. Alt det har Inger Vaaben helt styr på, og med Smagen af rabarber kan du også få det.

Samt viden om dens historie, smag og anvendelse. Kokken Carsten Lunding bidrager med opskrifter.

188 kr. 125 sider. Koustrup & Co. Har du stået med en håndfuld kerner og tænkt: »Gad vide, om jeg kunne få dem til at gro?«, før du smed dem i skraldespanden?

SÅ DINE FRØ OG KERNER giver svaret på, hvordan appelsinkerner, daddelsten og jordnødder bliver til sjove stueplanter, hvordan du dyrker dine egne jordbær- og chiliplanter til haven og drivhuset og passer planterne, så de sætter frugt.

At dyrke sine egne planter fra kerner er et spændende projekt for hele familien. Det meste af det udstyr, du skal bruge, har du allerede i køkkenet, så følg bogens anvisninger, kom kernerne i jorden og oplev glæden ved at se, hvordan et lille skud udvikler sig til en plante!

9 788792 949424

36 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

Med Krydderurter - En verden af grøn, sund og eksplosiv smag vil Sandra Pugliese gøre op med den gængse forestilling om, at en enkelt kvist eller to er nok til at få en ret til at smage af noget. I stedet skal du være rundhåndet med krydderurterne. I bogen får du, ud over 60 sanselige retter med krydderurterne i centrum, en guide til, hvordan du doserer krydderurterne. Sandra Pugliese gennemgår også 18 krydderurter med råd om at dyrke dem selv. 249,95 kr. 250 sider. Muusmann Forlag.

FRø

Kan jeg få min avokadosten til at spire? Kan jeg dyrke mit eget appelsintræ fra frø? Det er spørgsmål, du får svar på i Så dine frø og kern- er. Det er nemt at lave dine egne planter fra bunden med en smule udstyr, lidt plads og tålmodighed. Du kan udnytte frø, der ellers smides ud – året rundt.

Den lavpraktiske bog vil gerne gøre det sjovt at dyrke grønt i lille skala. Udkommer 20. maj.

149,95 kr. 144 s. Samvirke/Haveselskabet.

Økologisk vin fra hele verden Lotte Svendsen Gartnervej 27 4632 Bjæverskov tlf.: 56 87 04 84 lotte@bio-vin.dk

Vi gør det nemt for dig, at drikke et godt glas vin - med omtanke for din og dine gæsters sundhed og velbefindende Bio-vin er et importør -og vinhandlerfirma, som går efter kvalitet og den rene smag af vin.

Med mere end 10 års interesse og passion for økologi og 30 års erfaring i agronomi, har Bio-vin en solid viden om, hvordan økologiske druer fra bondens mark bliver til økologisk vin af højeste kvalitet.

Bio-vin vælger vinene ud fra en lang række kriterier, hvor en af topprioriteterne er tillid til producenten og dermed til håndteringen og overholdelse af de økologiske regler.

Bio-vin er førende inden for vegansk og biodynamisk vin er din garanti for viden om økologisk vin leverer til dine fester og tager det retur du ikke fik drukket svarer altid så korrekt som muligt på dine spørgsmål finder den vin som du fik på en ferie og ønsker at smage igen

Find meget mere vin og inspiration på Bio-vin.dk Den største autoriserede økologiske og biodynamiske vinshop på nettet Eller check ind på vores facebookside Bio-vin.dk - Vi giver gerne vores viden om vin videre til dig

MEDVIND FOR MARKEDET, MODVIND FRA REGERINGEN Formandens beretning på årets generalforsamling var delt på midten.

Foreningen har armene oppe over den massive fremgang for det økologiske marked, mens der er langt mellem klapsalverne for regeringens økologi-politik.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Joachim Kjeldsen

- Hvor er Philip Dam? Philip Dam rejser sig op. Han er en af de bestyrelsesmedlemmer, som næstformand Mads Helms er ved at præsentere for de cirka 250, der er mødt op til årets generalforsamling i Vingsted Centeret den 11. marts. Philip Dam står også bag Troldgården – en alsidig, mindre øko-produktion.

Den unge økolog strækker en hånd i vejret og vinker. Mads Helms, der har præsenteret sig selv som ”en hedebonde på den midtjyske højderyg, hvor tingene kun løber nedad”, ser sig rundt. Han har endnu ikke fået øje på Philip Dam. Da han ude i et hjørne af salen nogle sekunder efter får øje på ham, udbryder Mads Helms: - Han er også en af de små producenter, jo, lyder det på hans midtjyske dialekt.

Den bemærkning vækker latter i salen.

Netop det glimt i øjet har Mads Helms brug for. For som næstformand står han med en stor opgave foran sig den næste halve times tid. Foreningens formand Per Kølster har lagt sig med influenza. Nu er

38 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

det næstformandens tørn at læse den østsjællandske formands beretning op.

FORRYGENDE ØKO-UDVIKLING Som traditionen er, så får formændene for Økologisk Landsforenings ni fagudvalg dog ordet, før beretningen læses op.

Ligesom i formandens beretning er

hovedbudskabet i de ni små beretninger, at det økologiske marked er ”inde i en forrygende udvikling”.

Flemming Haugaard fra Æg- og fjerudvalget er en af de mange, der har armene i vejret over salget, der vokser mere og mere. Han oplyser, at supermarkedskæden Lidl stopper med buræg fra efteråret, og at

HVORDAN SER FREMTIDENS FORENING UD? Under generalforsamlingen indledte bestyrelsen en proces, der løber frem til 2017: Hvordan skal Økologisk Landsforening se ud i fremtiden? I beretningen hed det: ”I takt med, at økologien vokser, skal vi også turde spørge os selv, om Økologisk Landsforenings nuværende setup er bæredygtigt nok til de næste 25 år. Er vi brede nok? Eller favner vi for vidt? Hvad er det rette spor, vi skal forfølge for at møde fremtidens behov? En central diskussion er, hvordan vi bedst håndterer og placerer vores solide skammel. Som I ved, kan den kun stå selv, hvis den har tre ben: Traditionelt handler det om landmænd, virksomheder og forbrugere. Er det fremtiden eller skal vi til at tænke i lidt anderledes baner?”

I løbet af dagen var der viet halvanden time til en workshop, hvor der blev plukket ideer og via gruppearbejde søgt mangfoldige bud på spørgsmål som: ”Hvad er de største udfordringer for Økologisk Landsforening – nu og i fremtiden?”

REFERAT FRA ÅRETS GENERALFORSAMLING

Næstformand Mads Helms på talerstolen.

To konsulenter lagde op til en proces, der frem til 2017 skal definere, hvilken type medlemmer foreningen skal fokusere på i fremtiden.

Coop gør det samme på lidt længere sigt.

- Derfor skal der tempo på med at bygge stalde, og der mangler gode opdrættere.

Det er en ret nem produktion at gå i gang med, så er der nogen i lokalet, der går og keder sig, er det bare at gå i gang, lyder opfordringen fra Flemming Haugaard.

Blandt de mange positive tal om økologien, som siver ud i salen, er: Salget i supermarkeder og andre detailbutikker er steget med 12 procent i 2015. Storkøkken-området er vokset med 33 procent, og i løbet af 2015 blev der lagt 21.000 hektar til det økologiske landbrugsareal. Og så er antallet af medlemsvirksomheder vokset til rekordhøje 180 styk.

TAG FORDOBLINGSMÅLET OP IGEN I formandens beretning er der glæde over den positive udvikling for økologien: - Gennem hele året har vi hørt og set Arla, Friland og Coop efterlyse flere økologiske landmænd. Markedet trækker alt, hvad det kan. Lokalt og direkte salg vokser markant, og samlet set udgjorde

Foreningens demokrati arbejder: Hvem er for forslaget? Og imod?

... og så diskuterede medlemmerne, hvad der egentligt er de vigtigste ting, ØL skal arbejde med og for fremover.

de økologiske landmænds markeder en værdi på 11 milliarder kroner i 2015. Det svarer til en vækst på 52 procent, siden VK-regeringen i 2009 satte sit mål om en markedsdrevet fordobling af det økologiske landbrug, lyder Per Kølsters ord i salen, formidlet af Mads Helms på hedebondens klingende midtjyske dialekt.

Den sidste sætning er et springbræt til beretningens politiske spor. Per Kølster og resten af foreningen er brandærgerlige over, at målet om at fordoble øko-arealet nu er droppet. Der savnes flere tiltag, der skal sikre den gode udvikling på markedet.

- Hvorfor Venstreregeringen droppede fordoblingsmålet og tydeligvis ikke ønsker at høste frugten af at nå sin egen målsætning, må guderne og Lars Løkke vide.

Markedsudvikling, afregningspriser, driftsresultater og omlægningsinteressen peger alt sammen i samme retning. Det kan betale sig at parkere marksprøjten. Både for landmanden og for samfundet. Men udviklingen er ikke et passivt resultat, men skyldes en meget aktiv politik. Markedet

er ikke en naturlov, slet ikke når det drejer sig om at dreje kursen på landbrugets supertanker, oplæser Mads Helms.

Derfor opfordrer foreningen ”på det kraftigste” regeringen til at tage fordoblingsmålet op igen.

Til trods for den store opgave har Mads Helms sin tørre humor i god behold. Igen får han folk i salen til at grine: - Så er vi godt halvvejs, siger han og tager en stor slurk vand.

BOXER-SAG RYSTER FRUGTFORMAND Poul Rytter Larsen er formand for frugt-, bær- og grøntudvalget. Under sin årsberetning om udvalgets arbejde savner han i den grad også opbakning fra Christiansborg til den økologiske frugtproduktion.

- Jeg er bange for, at Boxer-sagen bliver et fast element på vores møder, siger Poul Rytter Larsen og hentyder til det konventionelle landbrugs brug af sprøjtegiften Boxer, hvor aktivstoffet er prosulforcarb.

For tredje år i træk har giften via luften forurenet æbler og er som noget nyt ØKOLOGISK / FORÅR 2016

39

REFERAT FRA ÅRETS GENERALFORSAMLING

fundet på grøntsager. Findes prosulforcarb på æbler eller grønt – uanset om det er økologisk eller konventionelt – så skal de kasseres, da der er nultolerance over for fund i andet end konventionel hvede.

Regningen for forureningen ender på producentens bord. Godt nok har landbruget en frivillig handlingsplan, men den har Poul Rytter og hans kollegaer fra udvalget ikke tiltro til. De ønsker lovgivning i stedet.

- Jeg var selv til stede under et åbent samråd med daværende fødevareminister Eva Kjer. Det var rystende at være vidne til. Ministeren var stålsat på IKKE at gøre noget politisk. Det er en stopklods for den økologiske frilandsproduktion. ØKOLOGIEN SKAL SIDESTILLES Den strukturelle stopklods for den økologiske frugtavl er også repræsenteret i formandens beretning. Den er brugt som en case og sat ind i et større perspektiv. I den

sidste del af beretningen argumenterer formanden for et princip om, at økologien skal ligestilles med det øvrige landbrug.

- Den intensive landbrugsproduktion har ikke indregnet en stor del af de omkost”Den intensive landbrugsproduktion har ikke indregnet en stor del af de omkostninger, som er forbundet med produktionen og konsekvenserne af den. Det er langt fra den reelle pris, som forbrugeren betaler for den billige flæskesteg i supermarkedet, og de ubetalte regninger sendes videre til borgerne via skattebilletten”.

- Formandens beretning ninger, som er forbundet med produktionen og konsekvenserne af den. Det er langt fra den reelle pris, som forbrugeren betaler for den billige flæskesteg i super-

markedet, og de ubetalte regninger sendes videre til borgerne via skattebilletten. Det er konkurrenceforvridende og langt fra ligestilling, lyder det.

Mere specifikt om prosulfocarb er foreningens holdning, at indtil et forbud kan gennemføres, så skal der placeres et erstatningsansvar og en -ordning, så ingen ”uskyldige landmænd" får regningen.

- Det strider mod enhver retsfølelse, og det strider stik imod forurener betaler-princippet, oplæser Mads Helms.

Næstformanden nærmer sig enden på dagens store opgave. Da han vender en af talens sidste sider, får han igen smilet frem hos de lyttende i salen.

- Hvis prosulfocarb ikke kan styres, så er kun et forbud en reel løsning. Flere stemmer i landbruget siger, at man ikke kan undvære prosulfocarb … Jeg kan da se de første hundrede landmænd her i dag, som klarer sig fint uden.

VOX POP

HVAD FÅR DU UD AF GENERALFORSAMLINGEN? SIEBE GORTER, personligt medlem, partner hos Skyttes Gartneri på Fyn

Det er godt at møde kollegaer. For mig som planteavler er det den helt rigtige årstid, hvor de fleste af mine kollegaer har tid til at komme. Så drikker vi en øl og snakker om, hvordan året er gået. Jeg kan fortælle dem, at vi i 2015 havde udfordringer med vores porrer. De groede i stok på grund af den kolde forsommer. Det er en to-årig plante, som på grund af de kolde uger troede, at den var i sit andet år. De tidligste, vi satte i uge 13/14, begyndte at blomstre. Vi kunne godt nok sælge nogle af dem som blomster, men vi måtte pløje halvanden hektar op. Det betød cirka 500.000 kroner i tabt indtjening. Men der er altid noget andet, der går godt, og det er derfor, at vi har mindst ti forskellige afgrøder. Det var for eksempel et godt år for salat, og alt i alt var det et godt år. Flere og flere supermarkeder og grossister spørger efter nye produkter som fx skorzonerrødder. Mere diversitet er en god udvikling. Det er ærgerligt at se en grøntsagsafdeling, hvor der kun ligger gulerødder, kartofler og broccoli.

40 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

MALENE JAKOBSEN, personligt medlem, forsker i økologisk svineproduktion hos Århus Universitet Jeg får meget ud af at møde ligesindede. Jeg har været med til de fleste forsamlinger siden sidst i 1990’erne og har også arbejdet i den økologiske produktion. Det er rart at møde mennesker, jeg er enig med. Uden for det her rum skal man ofte argumentere for sine holdninger til svineproduktionen – her har vi samme basis. Jeg er meget imponeret over, hvor åbent svineudvalget tager deres udfordringer op. For eksempel kastration, der er et område, hvor vi ikke er bedre end de konventionelle. Som forsker vil jeg gerne være med til at finde praktiske løsninger, men den her udfordring er svær. Det bedste ville nok være avlsarbejde og at have personer ude på slagterierne, der er gode til snuse sig frem til ornelugt. Jeg synes i høj grad, at økologerne skiller sig ud, og det er positivt, at vi påpeger branchens udfordringer. Omvendt kan jeg opleve, at de konventionelle i højere grad har travlt med at forsvare sig.

De føler sig provokeret af, at økologerne går så åbent og klart ud med deres udfordringer.

BENTE HOUGAARD, gift med landmandsmedlem, arbejder deltids i gårdens produktion af æg Jeg har måske været med i femten år. Her får jeg at vide, hvad der rører sig i foreningen. Det var spændende at være med i eftermiddagens workshop, hvor vi talte om foreningens fremtid. Vi var alle delt ind i grupper på fem til seks personer. Nogle i min gruppe talte om pesticider som gift.

Det er en hård formulering. Jeg ville nok bruge ordet plantebeskyttelse, der er mindre hårdt. Man skal vare sine ord og ikke nedgøre andres produktion, især når man bor i et lokalområde på landet. Som økologer skal vi i stedet være gode til at fortælle de gode historier i vores produktionsform.

For eksempel at der er forskel på æggeblommernes farve alt efter årstiden. Det hænger sammen med, at vi ikke må tilsætte farver, og at jo mere hønsene kommer ud, desto mere gul bliver blommen – især om sommeren, når hønsene spiser masser af græs. For mig er det absolut positivt, at blommerne skifter farve med årstiden. Du kan simpelt hen se, hvad dyrene spiser.

Hverdagsprodukter af høj kvalitet

Solhjulet vil gøre økologiske og biodynamiske fødevarer tilgængelige for alle. Derfor er vi i fuld gang med at skabe en række produkter, som er helt vores egne, udviklet i samarbejde med særligt uvalgte producenter, som vi har kendt i mange år, og som alle har den samme passion for økologi og fødevarer som Solhjulet. Et eksempel er vores melserie af økologisk korn, skabt ud fra gamle traditioner, som giver unik bageevne og en helt særlig nordisk smag.

Forhandles af helsekostbutikker, special butikker og udvalgte supermarkeder.

Solhjulet A/S - Priorsvej 31 - 8600 Silkeborg - Tlf. +45 86 68 64 44 - info@solhjulet.dk - www.solhjulet.dk

ØKOLOGIENS SPYDSPIDSER Buketter, diplomer og klapsalver gik til frontløbere i løbet af den traditionsrige fest under Økologisk Landsforenings generalforsamling. Vinderne blev kåret ved en afstemning blandt deltagerne. De kunne vælge imellem tre nominerede i hver af i alt fire kategorier.

TEKST & FOTO: Peter Nordholm Andersen

Kategori: Næste generation

PER BUNDGAARD OG SHAREMILKERNE Motivation: Det sælger sig selv. Det var vi mange, der tænkte, da vi hørte om ideen første gang. Men det her er virkelig et projekt, der har været længe undervejs og med mange bump på vejen. Det lyder ellers enkelt: To unge landmand på 23 år lånte sidste år i fællesskab 2,5 mio. kr., som de investererede i 150 jerseykvier. Kvierne blev installeret i Per Bundgaards stald, som de lejer af ham, og siden er der malket økomælk i en ny, mobil malkestald. De var alle tre fast besluttede på at gennemføre projektet, og de har taget chancer og er gået i gang, inden alle aftaler var helt på plads.

Vi håber, at deres erfaringer kan komme de næste sharemilker-projekter til gavn.

Per Bundgaard om prisen: Nu er jeg jo nordjyde, så jeg er normalt beskeden, men jeg brænder for økologien og vil gerne være med til at udvikle den. Så det, at andre økologer sætter pris på mit arbejde, gør mig utrolig glad. I begyndelsen, for 5-6 år siden, var det svært at overbevise nogen om, at det var et godt koncept. Ikke mindst banken. Det har været en lang proces, og det var først, da en projektleder fra Det Samfundsnyttige Landbrug (projekt administreret af ØL, red.) greb fat i mig, at jeg fik ny tro på, at det kunne lade sig gøre. Nu er banken begejstret – de har smagt på det og set, at det er en god idé. De har vænnet sig til, at selveje ikke nødvendigvis er det eneste saliggørende. Realdania har endda spurgt mig, om jeg vil komme og holde et indlæg. Der skal laves en drejebog om sharemilking i projektet, og jeg vil gerne dele mine erfaringer. Jeg ved, at der er et andet sharemilker-samarbejde på vej i Danmark.

I Australien og New Zealand arbejder 30-40 procent af mælkebønderne med konceptet, og jeg tror på, at 10-20 procent af mælkeproduktionen herhjemme om ti år bliver produceret som sharemilking.

Kategori: Samarbejde

JOHANNE SCHIMMING OG HØNSEKONCEPTERNE Motivation: Kvinden bag Hegnholt Hønseri har stor viden om projektledelse. Det kommer hendes kollegaer og forbrugerne til gode. Hun står bag et koncept med børnehave- og lånehøns og en anpartsidé, hvor kunderne kan bestille anparter i de høns og lam, der produceres på gården. Har man en andel i dyrene, kan man komme forbi og besøge gården, og kunderne kan også få et nyhedsbrev, så de kan følge dyrenes opvækst. Det giver borgerne muligheden for at blive medejere af dyrene.

Johanne Schimming om prisen: Jeg er meget positivt overrasket, vildt stolt og rigtig glad. Jeg er jo ikke uddannet landmand, så jeg har brug for hjælp – og heldigvis er de erfarne landmænd meget flinke til at hjælpe. Jeg havde for eksempel en flok høns, hvor æglægningen var gået i stå. Da en erfaren kollega så mine høns, sagde han straks, at de spiste for meget græs. Hans råd var, at jeg skulle holde dem inde nogle dage og give dem foder. Så kom der gang i æglægningen. Med min fortid som projektleder hos Novo Nordisk kan jeg til gengæld bidrage med evnen til at løfte ideer. I lokalområdet samarbejder jeg og andre små gårde fx om indkøb af æggebakker. Ved at købe større mængder kan vi få dem til noget, der ligner halv pris. Vi er ved at lave en forening, der kan fremme fælles indkøb og vidensdeling blandt områdets mindre gårde med høns og kyllinger. Det vigtigste for mig er relationen til forbrugerne og mine kunder. At jeg får dem til at tage medansvar i en lille-skala produktion og får solgt mine produkter, før jeg producerer dem. Kyllingerne kan variere i størrelse, når jeg leverer til en restaurant, og så forklarer jeg dem, at det må de acceptere. På den måde prøver jeg at give mine kunder og forbrugerne et medansvar for produktionen – i stedet for at hele ansvaret hviler på mig som producent.

42 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

ÅRETS ØKOLOGISKE FRONTLØBERE 2016

TJEK SITET okologi.dk/frontlober2016 og se alle de tolv nominerede

Kategori: Innovativ produktion

ANDERS BORGEN OG KORNSORTERNE Motivation: Som videnskabsmand har Anders Borgen viet sit arbejdsliv til forædling af korn, og som menneske har han besluttet at bruge sin store viden til at forbedre den økologiske produktion og skabe grundlag for også at forbedre økologien. Han mener, at det økologiske regelsæt er et kompromis, som ikke på alle måder er 100 procent økologisk. Og skal landmændene være mere økologiske, så skal de have sorter, der understøtter målet. Derfor har Anders Borgen på projektbasis forædlet og udviklet kornsorter. Slutmålet er, at sorterne gør det godt på de økologiske marker.

Anders Borgen om prisen: Jeg har været med i foreningen siden 1984, så det er enormt beærende for mig at få prisen. Det er næsten som at blive rost af sine forældre. Jeg vil gerne bryde monopolet hos de globale virksomheder, der leverer såsæd.

Blandt de rigtig gode nyheder i 2015 var derfor, at NaturErhvervstyrelsen ændrede administrationen af EU’s frølovgivning. Nu er det lovligt at handle med frøsorter, der ikke er på sortslisten. Jeg tror, i al beskedenhed, at jeg har en del af æren for, at det nu er nemmere at arbejde med at udvikle nye sorter, der egner sig godt til de økologiske marker. Nicher er et andet nøgleord for mig. Jeg vil gerne udvikle unikke sorter til specielle kunder. For eksempel så samarbejder jeg med toprestauranten Noma om at udvikle en bestemt sort af nøgen byg til deres køkken. Og ser du for eksempel på maltbyg til øl, så bruger bryggerne stort set den samme råvare i hele Nordeuropa. Det kan vi gøre bedre. Da de fleste mikrobryggere jo netop gerne vil adskille sig, så mener jeg, at vi skal have mere diversitet på tale i maltbyggen – og i glasset.

Kategori: Værdiskabelse og lønsomhed

JENS OTTO OG ELISABETH RASMUSSEN FRA STENGÅRDEN Motivation: Gårdbutikken på Stengården er historien om 100 høns, der blev til en fødevarebutik med egen café og masser af kunder. Parret arbejdede begge som kemiingeniører, da de købte gården i 1997. I takt med at kunderne lærte gården at kende, så voksede ambitionerne og troen på konceptet, hvor forbrugerne kan købe de økologiske produkter. Nøgleordene er friskhed, alsidighed og troværdighed, og de har især succes med at dyrke sarte sorter af salat, jordbær og andre afgrøder, som kædebutikkernes logistik ikke kan håndtere, og som sælges på høstdagen.

Jens Otto og Elisabeth Rasmussen om prisen: Vi er utrolig stolte. Vi ser os som det gode eksempel på grund af vores åbenhed. Også om de problemer, vi har i vores produktion – det giver en fantastisk troværdighed. Selv om vi er et oplevelseslandbrug, så er det vigtigt for os, at det er et aktivt landbrug på vores præmisser. Så vi har for eksempel fortsat 3000 høns, som er det maksimale, vi må have i en flok.

Godt nok har vi den rigtige beliggenhed tæt på København, men vi er overbeviste om, at der er en model i vores landbrug, som andre kan tage op. Så længe man kan tilbyde friske, velsmagende grøntsager, æg og kød, så er der kunder – navnlig tæt på større byer. Eksempelvis nord for Århus, ved Odense eller øst for Viborg. Skulle vi starte op i dag, så ville vi finde nogle tomme driftsbygninger og leje jorden. Vi må dog også sige, at det kræver et langt, sejt træk at få et alsidigt koncept op at køre. Kiggede vi kun på bundlinjen, så skulle vi være fortsat som ingeniører, men vi har fulgt vores egen lyst og veje – og vi elsker at være vores egne chefer. Det er en central drivkraft for os begge.

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

43

SMELTEDIGLEN I HERNING Økologien havde fået sin egen hal under årets udgave af Foodexpo, der er den professionelle storkøkkenbranches fagmesse. I Øko-hallen skulle mange forskellige køkkenkulturer smelte sammen – og dermed styrke økologien.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Søren Gammelmark

44

ØKOLOGISK / FORÅR 2016

FORENINGEN PÅ FOODEXPO

Det regnede med de økologiske spisemærker under årets Foodexpo. En række glade køkkenledere modtager her mærket i guld.

Masser af Ø-mærker og økologiske udstillere var samlet på ét sted under Foodexpo 2016.

I USA er smeltediglen brugt som et metafor for, hvordan et homogent samfund kan udvikle sig. En vision om, at immigranter fra mange forskellige lande gradvist smelter sammen til én fælles kultur.

Netop den vision var det hensigten at varme op under i øko-hallen på Food Expo i marts, ifølge eventmand og projektleder Torben Blok fra Foodserviceteamet i Økologisk Landsforening.

- Den økologiske branche kan i virkeligheden godt være en lidt lukket kreds. Vi vil gerne strø om os med ord om åbenhed, men det kan godt være lidt svært for folk udefra at komme ind i cirklen af os, der kender hinanden godt. Det vil jeg gerne tage livtag med. Det er virkelig mit hjerteblod. Netop det, at der kan opstå nye relationer på kryds og tværs mellem alt fra hotelfolk, køkkenledere i børneinstitutioner og embedsmænd. De er nødvendige for den økologiske rodskydning, siger Torben Blok. ØKO-INSPIRATION I CENTRUM De ord var udmøntet i et tre dages program i nye rammer. Det var ved årets udgave af Foodexpo nemlig lykkedes for Foodserviceteamet at lave en hel hal udelukkende med økologiske varer, over 100 øko-udstillere og et stramt fokus på frugterne af den bæredygtige landbrugsform.

På Hovedscenen var der løbende oplæg af de velkendte ansigter fra øko-branchen.

Den fermenterings-glade Søren Ejlersen

fra Aarstiderne slog et slag for at gå om bord i saftige kålhoveder og lave kraftigt smagende kraut ud af dem. Marie-Louise Risgaard fra Skærtoft Mølle havde fingrene i melet, mens hun serverede sine bedste tips om ælteteknikker. Og smilene blomstrede, da der blev overrakt økologiske spisemærker i bronze og sølv til alt fra små børneinstitutioner over gourmetrestauranter til store sygehuskøkkener.

SUPERFEDT AT VÆRE SAMLET Midt i det myldrende udstillerområde møder vi Marie-Louise Risgaard på Skærtoft Mølles stand i øko-hallen, der ligger uafhængig af de 5-6 andre store haller i Herning Messecenter.

- Det er superfedt, at den økologiske branche er samlet. Andre år har vi været et område i en hal med masser af folk, der bare gik forbi. Det var lidt forvirrende. Nu ved folk, at de er hos økologerne. Vi har et fælles basis, og for mig er det en oplagt mulighed for at fortælle, hvad vi gør ekstra ud over det økologiske regelsæt – for eksempel, at vi har taget en gammel kornsort som sortbyg op. Den er bare så skøn i en frugtsalat, siger Marie-Louise Risgaard.

Hun fortæller, at hun møder en del af de andre ansigter blandt udstillerne til daglig.

- Men pludselig kan der opstår en overraskende kontakt, jeg ikke havde set komme.

For eksempel en svampedyrker, der skal bruge klid til sin produktion, fordi det er en god proteinkilde. Og klid – det kan vi ØKOLOGISK / FORÅR 2016

45

FORENINGEN PÅ FOODEXPO

Marie-Louise Risgaard fra Skærtoft Mølle tager en pause fra at stå på sin stand, da hun delte ud af tips til gode ælteteknikker fra Hovedscenen.

Hella Joof og Mads Steffensen fra Mads & Monopolet underholdt under økofesten, der var kulminationen på årets messe.

Hvis din nabo er til death metal, og klokken er langt over ti, så er der én ting, der hjælper: det’ økologi.

Når du vågner om morgenen, og er helt u’ å’ ski, så er der en ting at ty til: det’ økologi.

Hvis din kæreste er skredet eller draget i krig, så er der én ting at gøre: vælg økologi.

Hvis du føler dig svigtet af dit sædvanlige parti, så start et nyt – med fokus på økologi.

Hella Joofs øko-digt // oplæst under øko-festen

levere. Den slags relationer kan tage tid om at modnes, men sådan har jeg oplevet det mange gange på en messe som Foodexpo, siger Marie-Louise Risgaard og understreger, at hele setup’et med økohallen er med til at ryste posen.

- Folk her i hallen er altså gode til at præsentere folk for hinanden. På den måde er vi nok lidt familieagtige, smiler Marie-Louise Risgaard.

GAVMILD ØKO-FEST Smeltediglen fik ekstra gode arbejdsbetingelser under kulminationen på de tre dage i øko-hallen. En nøje iscenesat øko-fest var ledt med kærlig hånd af komikeren og

46 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

ordsnedkeren Hella Joof.

Da et kor havde sunget af, mens 366 aktører fra øko-branchen bænkede sig foran forretten, sagde hun: - Økologi handler for mig både om ren jord og noget, der er større end mig selv. Den handler om, hvordan man er sammen med andre. Og der vil jeg i aften gerne opfordre jer til, at vi alle i aften skal give lidt mere end det, vi får. Hvis du for eksempel havde tænkt dig at sige: ”Ej, hvor ser du godt ud!”, så sig: ”Ej, hvor ser du bare fantastisk ud!”, lyder det fra den lillaklædte humørbombe på scenen.

Og givet. Det blev der. Elleve stolte køkkenchefer kom på scenen og fik et

økologisk spisemærke i guld. Og det blev magisk, da folk spontant rejste sig op og klappede over den lange rejse ind i økologi-procenterne, de havde taget. Årets økopris blev givet til Byens Køkken i Odense, der hver dag laver 2500 kommunale måltider – og fik prisen for at have taget beslutningen om at omlægge til økologi.

En stolt rådmand fra Fyns hovedstad gav salen stolte smil og begejstrede ord tilbage. Og fik store klapsalver igen. Pludselig gik bandet Liga på en anden scene og gav tre numre. Spontan dans i mellemrummene mellem stolerækkerne. Weekendstemning på en mandag aften. Dansene kroppe.

Nye fælles sprog. Nye møder.

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER for dig og for naturen

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

Læs mere:

Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

FRA DIG PÅ FACEBOOK.COM/ILOVEOKO

HVORFOR VÆLGER DU ØKOLOGI? Ifølge Danmarks Statistik er den typiske øko-forbruger mellem 25 og 44 år, har en lang videregående uddannelse og er del af en familie med to voksne og to børn, der bor i byen og har en årsindkomst på mere end 600.000 kr. Men uanset baggrund køber vi mere og mere økologi, og på facebook spurgte vi: Hvad er den vigtigste grund til, at du køber økologi?

REDIGERET AF: JETTE RATHCKE ELBÆK

FIND OS På facebook.com/ iloveøko

‪‪

FRA DIG PÅ FACEBOOK

med kuperet hale. Og jeg vil heller ikke være en afpillet burhøne, der ikke kan gå pga. forkert ernæring og for trange vilkår!

OLE BRØDHOLT

LUISE SOFIE LARSEN

Jeg hader bare at spise gift og være uordentlig ved dyr. Og så smager det bedre i de fleste tilfælde.

Jeg er enlig, langtidssygemeldt på kontanthjælp, har under 170.000 kr. om året og bor i en mindre forstad på Fyn. Køber øko, fordi jeg ikke vil putte gift i mine børn og mig selv samt naturen og dyrene. ‪

RIKKE STÄCHER CHRISTENSEN‪ Jeg er studerende, 18 år, halvvejs med gymnasiet, på udeboende SU. Den lave husleje på Mors, de nye lavere priser i supermarkederne og sund fornuft gør det heldigvis muligt at opretholde en forholdsvis økologisk livsstil. Mejeriprodukter og æg er altid økologiske, frugt og grønt overvejende. Køber også mel, ris, pasta og linser økologisk. Er vegetar, men min kæreste køber kun økologisk kød. Og der er stadig plads til spas og løjer i budgettet – plus lidt offentlig transport hjem til Sjælland i ny og næ.‬

BODIL LARSEN Jeg er pensionist og køber alt øko – også for vores allesammens børnebørns skyld.

LONE SLOTH KOFOD Bedre dyrevelfærd og ingen sprøjtegifte giver en sund og bæredygtig livsstil – uanset uddannelse. Du bli’r hva’ du spiser. Jeg vil fandeme ikke være en syg pencillin-gris

NANNA RASMUSSEN

Godt 60 år, mellemlang videregående uddannelse, førtidspensionist, alene. Køber næsten alt økologisk. Hvorfor? Fordi det er det eneste rigtige, både for os selv og den natur, vi afleverer til vores børn. Så smager det altså også godt.‬

ROLF MOURITSEN Her er en grund mere: Frugt og grøntsager fra masse-industrien indeholder op til 37 % færre mineraler og vitaminer i dag ift. for 40 år siden, men samme antal kalorier.

SABINE HAPPY CAT Jeg bor i en lille by uden for Horsens. Er på SU og har tre mindre skolebørn. Det kan godt lade sig gøre. For mig handler det om prioritering.‬

KARINA ALS Sjovt med de statistikker. Jeg er ældre, bor på landet og køber alt, hvad jeg kan komme i nærheden af, økologisk.

LONE MØRCH HANSEN Vi bor på landet og kan se, hvor meget der bliver sprøjtet på markerne. Derfor!

GUNHILD NYMARK ECHTERNACH Jeg er 50+, gift uden børn. Bor i Sønderjylland. Så jeg er heller ikke typisk øko-forbruger. Jeg vil bare gerne leve af gode, rene råvarer. Både grønsager og kød.

LISBETH KEMPEL (Red.: Beskrivelsen fra Danmarks Statistik …) passer perfekt på mig. Køber økologi for at undgå sprøjterester. Kan fx anbefale økologisk ketchup, da de tomater, der anvendes til (at fremstille) almindelig ketchup er fremavlet med MEGA meget sprøjtning, så de kan gro hurtigt.

JEPPE BJERREGAARD JESSEN Bæredygtigt landbrug! ‪

BENTE E. JENSEN

Vi passer i aldersgruppen og bor lige uden for Århus, men resten passer ikke på os. Vi køber nok 90-95 procent økologisk og har et ganske fornuftigt budget. Pengene rækker langt, når man ikke køber færdigmad.‬

TILDE DETZ JENSEN Nej tak til gensplejset mad.

VÆR SOCIAL PÅ VORES MEDIER Kommentarerne her på siden er blot et udpluk af debatten på ”I Love Øko” på Facebook. På Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler de gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet.

48 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

FACEBOOK

TWITTER

YOUTUBE

INSTAGRAM

FØLG OS

SNAK MED OS

SE VORES FILM

DEL DINE ØKO-FOTOS

VIL DU OGSÅ GERNE HAVE KØERNE UD PÅ GRÆS?

ER DU ALLEREDE MEDLEM? Fortæl gerne din mor, far, bror eller din nabo, at de også kan melde sig ind i Økologisk Landsforening og hjælpe med at få mere økologi i Danmark.

WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM Økologi gør en forskel. Vær med til at bakke op om Økologisk Landsforenings arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde.

Sammen sikrer vi bedre dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift. Bliv øko-ven. Det koster kun 230 kr. om året.

Du får også tilsendt magasinet ØKOLOGISK med masser af viden om økologi.

MØD ET MEDLEM

MØD ET MEDLEM

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Jeg har været medlem i cirka fire år. Jeg meldte mig ind for at bekende kulør. Selv om man siger, at forbrugeren har magt, så synes jeg alligevel, det er begrænset, hvad man kan gøre i dagligdagen. Jeg tror på, at jeg som medlem af foreningen er med til at fremme økologien i Danmark. Blandt andet igennem det politiske arbejde, som

Morten Fjord IT- og forretningskons., Odder.

ER DU IKKE MEDLEM ENDNU? Eller vil du anbefale andre at blive det?

Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

foreningen foretager på mine vegne. Man kunne kalde det et passivt engagement.

Jeg læser magasinet og er glad for invitationer til arrangementer som øko-dag og høstmarkederne. Men ellers er mit medlemskab mest for at tilkendegive min støtte – for at give økologien en stemme.

at økologien kan spille en rolle. For mig handler det om at gå op i, hvad man putter i munden. Selvfølgelig siger Ø-mærket, at varen er økologisk, men det er ofte også tegn på, at der er tænkt mere over, hvad det er for en fødevare, du står med.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Noget af det, jeg tænker rigtig meget på, er, at vi i Danmark går rigtig meget op i kvantitet frem for kvalitet. Vi tjener rigtig, rigtig mange penge som samfund generelt, men der er rigtig få af de kroner, vi skraber sammen, der går til det, der faktisk holder os i live: mad. Danskere er rigtig gode til at bruge penge på en masse skrammel: tomme kalorier og mad af dårlig kvalitet.

I stedet for at kigge på, hvordan kvaliteten af den tomat, man står med i hånden, er, så kigger man på prisen. Her mener jeg,

HVOR KOMMER ØKO-INTERESSEN FRA? Da jeg var færdig med at studere, fik jeg et lidt større perspektiv på, hvad det var for nogle fødevarer, jeg puttede i munden.

Ikke fordi jeg levede af pasta med ketchup som studerende, men det gik lige så stille op for mig, at kvaliteten er vigtig. Min interesse er kommet naturligt, efterhånden som jeg er blevet mere opmærksom på maden. I mange tilfælde kan man smage forskel, men ellers er det mere tanken om, at varen er produceret uden sprøjtemidler, og jeg derfor kan spise den med god samvittighed. Så ved jeg, at jeg gør det rigtige for mig selv og min familie.

kologisk Mælken til vores oste kommer fra køer, der nyder naturen i det jyske Søhøjland.

Det kan smages og ses.

Se alle vores oste og bliv inspireret på them-ost.dk

THEM 210x130 AD SMAGBEHAG 26.JUNI15.indd 1

50 ØKOLOGISK / FORÅR 2016

them-ost.dk Andelsmejeri siden 1888, og ejes af lokale andelshavere.

Osten sælges og nydes i hele danmark.

09/06/15 13.12

SÆSONGLÆDE

Forår

SÆSONGLÆDE

René Mammen Ejer af restauranten Substans i Århus, der har en Michelinstjerne og et økologisk spisemærke i sølv.

Ejer også Pondus, der også har spisemærke i sølv.

SÆSONENS STYRKE

Når foråret kommer, har vi været igennem en lang vinter med begrænsninger. Så når de små løg, asparges og ramsløg begynder at komme, bliver jeg som et barn i en slikbutik.

Selve køkkenet bliver renere og lettere, fordi man ikke længere behøver at bage selleri i et døgn i brunet smør – man kan bare skære aspargesen fint, og så har man en garniture.

Sæsonens opskrift:

LØG OG RØGET KALVEHJERTE

Til fire personer: 4 hele syltede skalotteløg 2 dl hønsefond 3 salatløg 20 g smør Lidt timian 2 dl æblemost 1 bundt dild 2 dl neutral olie 3 dl kærnemælk 100 g røget, tørret kalvehjerte i tynde flager Tørrede blomster Vi salter vores kalvehjerter i to døgn, røger dem et døgn og dehydrerer dem derefter.

De kan også købes ved en god slagter. Vi tørrer selv porreblomster og blå kornblomster, men de kan ofte også købes i helsekostbutikker og måske i store supermarkeder.

Del de syltede løg i otte, og kog dem forsigtigt op i lidt af syltelagen. Salatløg skæres fra rod til top og brunes i en gryde sammen med timian. Tilsæt så æblemosten. Kog den helt ind, blend med en spsk. smør, og smag til med salt og peber. Dild og olie køres i blender i 6 minutter ved fuld gas og sigtes gennem et klæde. Lun så kærnemælken forsigtigt, indtil vallen skiller fra, og sigt den gennem klæde. Vallen tilsættes hønsefonden og reduceres til det halve. Anret løgpuré i en dyb tallerken. Læg de syltede løg ovenpå.

Vallesaucen tilsættes dild-olien. Smag til med salt og peber, og hæld så de ca. 3 spsk. over retten. Flager af hjerte drysses på toppen, og til sidst de tørrede blomster.

SÆSONENS RÅVARE

I marts kommer de første, helt fine små løg.

De er mere milde i smagen og er på samme tid søde og syrlige. De har en sprødhed, som større løg ikke har. De er nærmest en ret i sig selv – man skal ikke gøre ret meget ved dem. De smager rigtig godt, hvis man griller dem kort med lidt eddike og timian.

De gør det også godt i en syltelage og som bløde løg til en hakkebøf, hvor de er sødere end store zittauerløg.

MIT ØKO-FORBRUG

Forleden havde jeg min datter på syv år med ude at handle. Jeg bad hende finde en pose gulerødder. Hun kom tomhændet tilbage og sagde, at der ikke var nogle økologiske. Og så købte vi bare ikke gulerødder, men fandt noget andet. Grøntsager er et godt sted at få mere økologi, og den strategi bruger vi også i restauranterne. Her er øko-kød det sværeste at få til at gå op i en helhed. Vi er heldigt stillede, fordi vi kan justere en menu efter kødet. Det kan man ikke i et køkken på et hospital, hvor der skal være et afmålt måltid med for eksempel 150 gram kød. Køber vi eksempelvis oksetværreb til en ret, kan vi vælge at lave en anden ret, der er baseret på jordskokker og dermed billigere. Der ligger et større arbejde i at få økologisk kød på menuen, men det kan lade sig gøre. Og køber man samtidig efter sæson og tænker sig lidt om, så er de økologiske grøntsager altså ikke ret meget dyrere, når det kommer til stykket. ØKOLOGISK / FORÅR 2016

51

ØKOLOGISK 2016

NYHED

Økologiske Ingefær Shots fra Svane Nydes kolde i et lille glas.

Kan også blandes i din morgenjuice/smoothie hvis det ønskes at mildne den friske smag.

EU/ikke-EU-landbrug DK-ØKO-100

www.svanetrading.dk Svane´s Økologiske sortiment består af 16 varianter, fremstillet af de bedste økologiske råvarer.

Produkterne forhandles hos Irma, helsekostforetninger, Matas og udvalgte Meny butikker.