Modelark: naturpleje

MODELARK

SAMARBEJDE MED JORDEJER

NATURPLEJE En dyreholder, et antal mælkeproducenter og lodsejere indgår et samarbejde om at pleje et landskab i retning af en ønsket natur, der beskrives i en naturplan. Dyreholderen udarbejder en naturplejeplan, som blandt andet fastlægger antallet af dyr på græs i løbet af plejesæsonen.

Tilskud ydes, og opfølgning sker i forhold til natur- og plejeplaner.

Nærværende beskrivelse er et forslag til en model for naturpleje i relation til økologisk mælkeproduktion.

FORMÅL – MERE NATUR Naturpleje med afgræsning har til formål at skabe biodiversitet og natur, hvor ønskede planter og dyr igen vinder frem, og uønskede hæmmes. Anvendelse af ungdyr fra økologisk mælkeproduktion til naturpleje har yderligere det formål, at gøre produktion af økologisk kalvekød rentabel,

og herved øge dyrevelfærden i mælkeproduktionen.

PARTER – DYREHOLDERENS INDSATS ER KERNEN I NATURPLEJE Dyreholdere: Græssende dyr er centralt i naturplejen. Der er dog kun få landbrugsvirksomheder, der alene baserer sig på naturpleje og dyrehold hertil. En mælkeproducent kan vælge at iværksætte naturpleje med egne dyr. Der er dog mange opgaver i forbindelse med dyrehold og naturpleje.

Der kan derfor være perspektiv i at indgå aftale med en specialiseret dyreholder. Flere mælkeproducenter kan samarbejde med eller ansætte en dyreholder.

Det er dyreholderens ansvar at udvælge og sende dyr til slagtning og at afsætte de slagtede dyr. Her kan dyreholderen vælge forskellige afsætningsmåder. Såfremt der skal opnås højere priser, som naturplejekødets fedtsyresammensætning og smag kan retfærdiggøre, skal dyreholderen søge afsætning via alternative kanaler. For eksempel faste aftaler med storkøkkener, restauranter mv.

Mælkeproducenter: indgår aftale med en dyreholder om at levere tyrekalve og ammetanter til dyreholderen.

Jordejere: indgår aftale med dyreholderen om at gennemføre naturpleje. Det er i dag jordejer eller dennes forpagter, der modtager tilskuddet til naturpleje, selvom omkostningerne hertil oftest påhviler dyreholderen. Der skal være opmærksomhed på omkostningerne ved dyreholdet, når der indgås aftaler mellem jordejer og dyreholder.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen: repræsenterer samfundet og dets interesse i at prioritere og derfor understøtte naturpleje. De forvalter samfundets understøttelse af naturplejen og bør sikre, at der sker en fremme af den ønskede natur. De bevilger tilskud til naturpleje og kontrollerer, at tilsagnet overholdes.

Stat og kommuner: kan være jordejere. Nogle kommuner organiserer naturplejen på egne arealer med borgere og dyreholdere tilknyttet - organiseret i kogræsserforeninger.

Borgere: kan udover at være forbrugere på markedet for eksempel inddrages via en forening eller en kogræsserforening. Borgerne vil da kunne deltage ved at varetage opsyn med dyrene. Der vil også kunne indgås aftaler med tilknyttede borgere om at aftage kødkasser på abonnement eller på anden vis gennem forudbetaling.

ETABLERING OG ORGANISERING – PLANLÆGNING AF SAMARBEJDET Dyreholderen er den entreprenante part og kan med sin virksomhed indgå aftaler med mælkeproducenter, jordejere og aftagere af kød. Som grundlag for naturplejen skal der udarbejdes en naturplan af en relevant rådgiver. Den skal indeholde mål for naturen, dvs. hvilke naturtyper, der skal udvikles, og hvordan målopfyldelsen kontrolleres, for eksempel ved fremkomsten af sjældne arter. Dyreholderen

kunne være den part, der får udarbejdet en naturplan.

Men det vil være tilsagnsordningen for naturpleje, som landbrugs- og fiskeristyrelsen er ansvarlig for, der skal stille krav herom og godkende den og benytte den i kontrollen af naturplejen.

Dyreholderen udarbejder på denne baggrund plejeplaner. Desuden indgår dyreholderen aftaler om afsætning af kød eventuelt med borgerfinansiering. Der ligger som udgangspunkt et stort arbejde for dyreholderen i afsætning af kødet, dog afhængigt af hvilken afsætning og distribution, der vælges.

Styring Aftalerne mellem de forskellige parter bør baseres på den samlede økonomi for naturplejen. Overskuddet, der dannes mellem jordejers og dyreholders udgifter og indtægterne fra tilskud og salg af kød, bør fordeles i forhold til parternes indsats. Økologisk Landsforening har udviklet en model til at overskue dette regnestykke. Aftaler om en fordelingsnøgle kan baseres herpå. Økologisk Landsforening kan rådgive herom.

Det er en vigtig erfaring, at opbygningen af dyreholdet bør ske i takt med, at naturplejen og afsætningen udvikles. Opbygning af dyrehold er likviditetskrævende også fordi, der går lang tid fra udsætning af dyr til slagtning og salg af kød. Der skal tages hensyn til afsætningsmuligheder og denne likviditetsbelastning i budgetlægningen.

Finansiering Dyreholdet kan helt eller delvist finansieres ved, at borgere køber kødet på forhånd, hvilket vil lette likviditeten for dyreholderen.

Nyttige henvisninger » Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Tilskudsguide om Tilskud til pleje af græs og naturarealer » Landbrugs- og Fiskeristyrelsens side om naturpleje (flere gode film)

EKSEMPLER Kan ses på www.samfundsnyttigtlandbrug.dk »» St. Vildmoses naturafgræsningsselskab IVS »» Højvang Økologi, Livssalling »» Kogræsserforeninger i Vejle Kommune

KONTAKT Lars Lambertsen Mobil: 61 97 49 06 Mail: ll@okologi.dk