Ø11

Medlemsmagasin for Økologisk Landsforening / nr. 11 sommer 2010

mennesker, mad og miljø

Øko-pølsemand fornyr sin branche VM-holdet scorer på økologisk brændstof Opskrifter: Sommerfrokost med familien

Marie på 6 år fik lov til at gå amok i økologisk vaniljeis:

TEST BLEV TIL FEST

Ja til GMO-fri marker AF Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening

leder

Folketinget pålægger også regeringen om at arbejde for et forslag om, at de enkelte EU-medlemslande må sige nej til de GMO-afgrøder, EU godken-

”Det er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej”.

der. Den nye fødevareminister Henrik Høegh håber

Det var mantraet i september sidste år, da davæ-

på, at Danmark vil godkende nogle GMO-afgrøder

rende fødevareminister Eva Kjer Hansen offentlig-

og fravælge andre. Men vi opfordrer ham og hele

gjorde sin ”vidensyntese” om GMO-afgrøder på en

landbruget til at se en unik chance for at brande

konference. Én gang for alle skulle den overbevise

sig på GMO-fri kvalitetsfødevarer.

skeptikere om, at GMO er vejen til bedre miljø, bedre

For er der overhovedet økonomiske for-

økonomi og mindre sult i verden. Talsmænd for

dele i at dyrke GMO-afgrøder? Vi mener,

Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, en stribe af

at landbruget kan høste større gevinster,

gen-tek-virksomheder og ministeren selv gentog

og en enorm goodwill, ved at vælge GMO-

mantraet igen og igen.

fri markdrift i Danmark. Kvalitetsbevidste

Men gentagelse gør ikke en påstand sand. Viden-

forbrugere herhjemme og i udlandet - netop

syntesen havde ingen overbevisende dokumenta-

de forbrugere danske landmænd kan leve af

tion for, at GMO giver højere udbytter, mindre brug

at producere til - ønsker ikke GMO-mad.

af sprøjtemidler eller mindre sult i verden.

Og i spørgsmålet om sundhed, kunne man endda

Vi er i fuld sving med en kampagne rettet mod alle landmænd, og en

læse gang på gang, at der mangler forskning om

forbrugerkampagne følger. På

de sundhedsmæssige konsekvenser af GMO.

okologi.dk kan landmænd

Ministerens slutspurt blev startskuddet for

markere, at de ikke vil

foreningens fornyede arbejde med GMO. Og blot

dyrke GMO-afgrøder, og

tre måneder efter, at generalforsamlingen i marts

det hele kommer op på

valgte GMO som strategisk indsatsområde, har vi

et google-kort. En del

mediernes interesse og politikernes støtte.

økologer er i dialog

Et stort dokumentationsarbejde og mange mø-

med deres naboer,

der med Folketingets Fødevareudvalg og -ordførere

og alle, der kender

har ført til vedtagelse af en GMO-udtalelse i Folke-

en, der driver

tinget. Den opfylder flere af vores mål. Danmark

landbrug, kan

skal bl.a. have en ny GMO-lov, der skal beskytte

opfordre dem

landmænd og forbrugernes ret til at fravælge GMO.

til at give deres

Folketinget kræver også, at GMO-producenter

holdning til kende. Via græsrods-

skal udlevere såsæd til fri forskning i sundheds-

alliancen med andre danske landmænd vil vi sende

og natureffekter. Vi har nemlig dokumenteret, at

et stærkt signal til landbrugets top og politikerne:

Monsanto og andre firmaer begrænser forskerne

Tænk Jer godt om!

i frit at se GMO-afgrøder efter i sømmene og publicere deres resultater. GMO-afgrøder godkendes på baggrund af data fra GMO-firmaer selv. Det går ikke.

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell (praktikant), pna@okologi.dk, Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. FOTOGRAFER: Helene Bagger (forside), www.baggerfoto.dk. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Sif Meincke, www.sifmeincke.dk. Søren Skarby, www.skarby.cc. Columbus Leth, www.columbusleth.dk.

Andreas Wiking, www.wikingfoto.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 15.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 325 kr. pr. år. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 12 udkommer 11. oktober 2010. Bestillingsfrist for annoncer: 13. september 2010.

som-

3

indhold

Zummmmmende sommer: Is-test, nye hottere, urteguide og familie-frokost

38

32 6

Test blev til fest Vores børnepanel smag­te på masser af økologisk vaniljeis, og humøret røg højt, højt op.

14

Gammel hund på nye ben Kig ind hos Claus Christensen, der har givet pølsevognsbranchen en økologisk makeover.

6 Børnetest af økologisk vaniljeis 12 Nyt & noter – nye fødevarer og bøger 14 Øko-pølsemand: Gammel hund på nye ben 20 Grøn guide til Berlin, Stockholm og New York 22 Furesø Golfklub: Miljøvenlig kamp mod golfbanens ukrudt 24 Baggrund: Golfklubber bruger for mange og ulovlige pesticider 26 Portræt af æbleguruen Mette Meldgård 30 Økologisk undersøger: Hvornår må man bruge ordet ”økologisk”?

32 Reportage: Sørens samler på naturens skatte 34 Seks urter, du selv kan samle 36 VM-holdet spiller på økologisk brændstof 38 Opskrifter og tips til din sommerfrokost med familien 42 Grøn guide til dit køkken - fem bæredygtige produkter 44 En rejse med stort udbytte: gensyn med Mugisha fra Uganda 47 Økologisk har vundet international journalistpris 48 Foreningens sider: Se bl.a. billeder af glade køer på Øko-dag.

50 5 hurtige til fødevareminister Henrik Høegh

Jagt skovens guld Urteekspert Søren Espersen: Seks smagskonger, du nemt finder i naturen.

Saml familien til sommerfrokosten Dugfriske opskrifter fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ nye kogebog ”Suveræn sommer”.

14 Grøn i hele køkkenet Guide: Få et køkken med alt fra miljøvenlige stegepander til el-besparende køleskabe.

22 Spil med miljøet Furesø Golfklub vil ikke sprøjte mod ukrudt, men branchen bruger stadig for mange pesticider.

børnetest af vaniljeis

Tekst: Peter Nordholm Andersen foto: Helene Bagger

Et børnepanel smagte på seks forskellige vaniljeis på økologiske råvarer. Læs her, hvordan testen udviklede sig fra seriøs smagning til løssluppen leg. Få også børnenes dom over isen.

6

økologisk / sommer 2010

Økologisk’ børnepanel:

Hvilken is kan du bedst li’?

Jeg prøver nogle gange at snige mig ned til fryseren for at finde is.” - Christian

Josephine og Christians mor

Josephine: 5 år

Christian: 9 år

om deres isforbrug: Hvis de

Vaniljeis, fordi det smager

Is med karamel. 9. klasse på

selv skulle bestemme, så vil

og lugter godt.

min skole har lige haft sidste

Da den første isklat rammer tallerkenerne foran

de gerne spise is hver dag,

skoledag, så der fik jeg smagt

Ditte, Josephine, Marie og Christian griber de straks

men mit gæt er, at de om

en masse karameller, og de

til deres våben – skeerne. Det har bestemt ikke væ-

sommeren spiser is 2-3 gange

smager dejligt.

ret svært at motivere dem til at løse opgaven: Test

om ugen. De hyggede sig i øv-

smagen af seks forskellige økologiske vaniljeis.

rigt godt med Marie og Ditte –

Ikke desto mindre går de til arbejdet med stor alvor. I stilhed smager de grundigt på isen og ser

og har spurgt, hvornår de skal lege sammen igen.

frem foran sig med en prøvende mine, mens fuglene i haven synger omkring dem.

Vaniljeisen fra Änglamark får voksen-kommentarer som ”den er dejlig cremet” og ”den ligger godt i munden” med på vejen ned i maven.

Inden smagningen har børnene – som de nu skal – også fortalt, at de godt er klar over, at is ikke er sundt, og at det langtfra er hver aften, at der er is på bordet derhjemme.

- Jeg prøver nogle gange at snige mig ned til fryseren for at finde is, røber Christian. Han påstår dog, at de små, hemmelige togter endnu ikke

Marie: 6 år

Ditte: 9 år

har båret iskold frugt.

Jordbæris, fordi det kan jeg

Nougatis. Jeg kan især godt

sådan godt li’.

li’ de der klumpedimser i isen.

Hvor hænger vaniljen?

Koncentrationen om smagsopgaven dirrer stadig i luften, da den næste nedfrosne råvare plumper ned på børnenes tallerkener.

Josephine har smagt vaniljeisen fra Hansen

Marie og Dittes mor om deres isforbrug: Når

Is før. Hun synes, at den smager af lidt mere end

det er varmt, vil de gerne have pindeis hver dag,

den første is, de smagte. Børnene synes også, at

men det får de nu ikke. De får vel to pindeis om

den smager mere af fløde.

ugen i sommermånederne. Literis får de stort set

Da de får at vide, at isen er tilsat vanilje fra Madagaskar, sender det deres associationer

kun til fødselsdage, og når vi er på besøg hos bedsteforældre, altså 15 gange om året – højt sat.

mod tegnefilmen af samme navn. De fortæller, at filmen handler om nogle dyr, der skal sejle i en færge. Ditte oplyser også, at der blandt andet er en zebra, der gerne vil hjem igen.

De forbinder slet ikke ordet med vaniljeisen. sommer 2010 / økologisk

7

børnetest af vaniljeis

Josephine og Marie kendte ikke hinanden før testen, men havde det sjovt sammen.

For fotografiets skyld er der lagt nogle vanilje-

i den til formålet lånte have så småt svinder. For

stænger på bordet. Josephine peger på de sorte,

billedets skyld forsynes ungerne med vafler fyldt

rynkede stænger og spørger:

med is, som de guffer løs af.

- Hænger de så på træerne nede på Madaga-

Det er derfor kun Ditte og Christian, der sma-

skar, de skruer der?

ger på fjerde deltager - vaniljeisen fra Polar Is.

Birkesaft og crème brullé

der måske kunne appellere til børn? Da de får

Selve emballagen har naive tegninger på sig, Da Christian kigger ned til isen i emballagen fra

spørgsmålet, om de ville gå efter den i supermar-

den tredje frosne deltager, minder den gullig-

kedet på grund af udseendet, viser det sig, at de

hvide is ham meget om crème brullé. Det er va-

ikke er lige sådan at lokke - selv ikke med

niljeisen fra Skarø.

en farvestrålende emballage.

- Er der pebermynte i den, spørger Josephine

- Den ligner godt nok en børneis, men jeg

og konstaterer, at isen er ”lidt stærk på tungen.”

tjekker ikke, hvor flot en is er pakket ind. Har jeg

Christian synes, at den er lidt bitter til sidst i

smagt den før, og den smager godt, så går jeg

smagen.

efter den. Den her is har jeg dog får fået hos far-

Ditte mener også, at den har lidt pebermynte over sig, og at det stærke ”ikke er stikkende stærkt”. Marie synes, at den smager dårligere end de andre, hun har smagt.

mor og farfar, så emballagen får mig til at tænke på noget rart, fortæller Ditte.

Sukkerindholdet i børnene stiger. Sådan cirka omvendt proportionalt med deres koncentration.

- Den er lidt god, siger Marie.

Og det samme, hvad den delvist medsmagende

Børnene får at vide, at isen bl.a. er tilsat birke-

journalist angår.

saft, hvilket virker som en slags smagsforstærker.

Christian synes, at Polar-isen er god, og at

Men de har godt nok noget svært ved at se for

den har en meget anderledes konsistens. Al-

sig, hvordan saften fra et træ kan havne i en is.

ligevel giver han den fire iskugler i karakter – og understreger, at det giver han alle seks is, han

Smag før emballage Fotografen er begyndt at hive en eller to af testpanelets deltagere skiftevis til side, fordi sollyset 8

økologisk / sommer 2010

smager. Det er bare sådan et princip.

Imens piller han med fingerspidserne vanilje ud af vaniljestængerne på bordet.

Josephines mor fortæller, at Josephine bedst kan lide at spise isen, som den er. Ved siden af isen er hun vild med at spise fra en skål med sommerens bær. Det kan for eksempel være jord-, hind- og blåbær. Josephines mor prøver godt nok at få hende til at spise bærene marinerede i honning og balsamico, men Josephine er nu engang vildest med rå, friske bær.

SE testen på side 10-11 Solen går ned over en af de langsomt smeltende deltagere i testen.

Vaniljeis med ekstra vanilje Christian reagerer promte, da han smager på testens næstsidste deltager. Vaniljeisen fra De Fire Istider.

Den smager MEGET mere af vanilje end de andre, småråber han.

Det er der nu en helt objektiv grund til.

Det meste af vaniljen på hans fingre fra vaniljestangen har han sirligt placeret oven på sin test-portion.

Josephine og Marie er vendt tilbage til bordet fra deres foto-session. De to har grint og grint og grint, og et spirende venindeskab gror hurtigere end resterne af de to pigers test-opmærksomhed.

Sukkerchok!

Da Christian smager på testens sidste vaniljeis fra Vebbestrup siger han, at han ”først falder i søvn klokken tre i nat,” men at han helt sikkert skal sprøjte vand på sin far inden han overhovedet kommer så langt.

- Du er sukkerfri, råber Josephine til journalisten, kigger over på Marie og fniser i lang tid sammen med hende.

Journalisten sidder dog alt andet end sukkerfri, men lammet med blodsukkerprocenter i den røde zone. Og i øvrigt med en ret stor klat smeltende is på næsen.

Josephine og Christians mor, der har fulgt seancen fra et hjørne af haven, har næppe kunnet undgå at høre, at stemningen ved test-bordet er i overhalingsbanen.

Hun kommer den sukkerchokede journalist til undsætning og spørger, hvilken is børnene så syntes bedst om.

Christian tænker sig om et kort øjeblik: - Jeg ku’ bedst li’ den med egetræssaft! sommer 2010 / økologisk

9

børnetest af vaniljeis

BØRNENES DOM

Økologisk bad hver af børnene give hver is fra 0 til seks iskugler. Vi regnede derefter gennemsnittet ud. Her får du deres vurdering i den rækkefølge, de smagte på isen.

TEST VINDER Änglamark vaniljeflødeis.

Købt i Kvickly for 35,95 kr. for 1 liter.

4,75 iskugler

10

økologisk / sommer 2010

Hansens flødeis med Madagaskarvanilje.

Købt i Kvickly for 45,95 kr. for 750 ml.

Literpris: 61,26 kr.

4,25 iskugler

Økologisk vaniljeflødeis fra Skarø – købt i Jordens Frugter/Århus til 15 kr. for 100 ml. Literpris: 150 kr.

4 iskugler

** Maries bud (3 iskugler) må tolkes som et gæt, da Marie ikke kunne spise mere is, men blot sad med et sagligt smil på læberne.

* Josephine og Marie havde travlt med at spise isvafler et andet sted.

Økologisk vaniljeflødeis fra Polar Is. Købt i Kvickly til 26 kr. for 1 liter.

4,5 iskugler*

De fire Istiders vaniljeis – købt i Jordens Frugter/Århus til 60 kr. for 750 ml.

Literpris: 80 kr.

4 iskugler**

** Maries bud (3 iskugler) må tolkes som et gæt, da Marie ikke kunne spise mere is, men blot sad med et sagligt smil på læberne.

Vaniljeis fra Vebbestrup – købt i Netto til 32,95 kr. for 1 liter.

4 iskugler**

sommer 2010 / økologisk

11

nyt & noter

Grønt kort over Århus

Fyr op

under din forbrænding Politikens Forlag har samlet 100 opskrifter, der kan sætte din forbrænding i vejret. Bogen hedder ”Genialt køkken”, og kok Martin Haugaard Zielke står bag den.

Projektet Go Green Århus har skabt et fysisk, vandtæt kort til pungen, lommen eller tasken. På Århus-kortet kan du se, hvor de

Vejledende pris for bogens 223 s. er 250 kr., men tjek gerne www. bogpriser.dk for en billigere pris.

mest bæredygtige butikker og forretninger

økologisk Ama

er placeret. Grønne oaser og grønne legepladser er også plottet ind. Tanken er at inspirere dig til at bruge Århus på en miljøvenlig måde. Gad lige vide om en eller

Ama har sendt en ny

anden i hovedstaden skulle få den samme

spiller ind på økologiens

gode idé og udsende et Go Green Køben-

banehalvdel. Den er

havn? Tjek kortet på gogreenaarhus.dk.

fremstillet på økologisk raps- og solsikkeolie.

Rapsolie er ifølge Ama en god vegetabilsk kilde til Omega 3- og solsikkeolie til Omega 6-fedtsyrer.

Vejledende pris: 16,95 kr.

Du kan bl.a. få den i Føtex.

Fejl i mælketest

Miks din egen müsli

I Økologisk nr. 10 bragte vi en blind-

Så er der godt nyt til dig, som er vild med knasende sprød müsli på

test af seks økologiske ­minimælk.

morgenbordet. Firmaet DinMusli.dk har lanceret en hjemmeside, hvor

Smagsdommerne kunne give fra nul

du selv mikser og matcher din egen øko-müsli. Du kan bl.a. vælge mel-

til seks Ø ­ -mærker. Desværre røg det

lem tørrede frugter, speltlager, ristede nødder og kerner. Gå selv på

sjette Ø-mærke ud under ­layoutet af

opdagelse og få müslien leveret til din hoveddør via www.dinmusli.dk.

magasinet. Derfor fremstår det som om, at flere af mælkeprodukterne har fået topkarakter med fem Ømærker. Økologisk beklager fejlen.

12

økologisk / sommer 2010

nye hottere

Økologisk pølsemand rusker op i en gammel dansk tradition:

100 procent økologi. Mindre kan ikke gøre det for Claus Christensen, der satser på at revolutionere pølsevognsbranchen. Fra sin pølsevogn ved Rundetårn tilbyder han blandt andet hotdogs i fuldkornsbrød med rodfrugtmos ved siden af.

Når man kommer slentrende ned ad Købmager-

han på den. Og da han endelig præsenterede

gade i det indre København og passerer Runde-

den for Københavns Kommune, var de klar til at

tårn, er der en stor risiko for, at man bliver fri-

bakke op, så den økologiske pølsevogn kunne

stet. Her passerer man nemlig en pølsevogn. Og

åbne i november sidste år.

hvem kan ikke genkende den pirrende fornemmelse i næseborene, når duften af stegte pølser

Det skal være 100 procent

breder sig ud foran en?

Det ville være synd at kalde Claus Christensen

Mange kender fristelsen, men de fleste er

at han besluttede sig for at lave en pølsevogn,

godt, at den mad, der langes over disken ved

der solgte bedre hotdogs. De skulle også være

”foderbrættet”, som pølsevognen også kaldes,

økologiske. Og han nøjes ikke, som mange andre

ikke er særlig god for os. Det lugter af alt for

spisesteder, med at sigte efter, at råvarerne skal

mange E-numre, hvidt brød og tomme kalorier.

være overvejende økologiske.

Men sådan behøver det ikke at være, mener

Claus Christensen står her bogstaveligt talt bag døp: den økologiske pølsevogn på Købmagergade midt i København.

14

økologisk / sommer 2010

for en kompromisernes mand. For ikke nok med,

også i stand til at bekæmpe den. For vi ved jo

– Det skal være 100 procent, og det er også

pølsemand Claus Christensen. Første gang han

lykkedes mig at opnå det. Fødevarestyrelsen

tænkte sådan, var da han som studerende på

har spurgt, om ikke jeg skal have spisemærket

Suhrs Seminarium på vej hjem fra en fredagsbar

i guld, der viser at jeg er 90-100 procent øko-

kastede sig over en hotter med det hele.

logisk. Men det vil jeg ikke, for det fortæller jo

– Jeg læste sundhed og ernæring, og jeg havde

ikke sandheden. Her er der hverken 80 eller 90,

længe interesseret mig for, om man ikke kunne

men 100 procent. Alt er økologisk. Derfor bruger

lave nogle sundere varianter af fastfood. Jeg kan

jeg det røde ø-mærke, og Fødevarestyrelsen

huske, at jeg stod der og kiggede på den der hot-

har kontrolleret og godkendt mit varelager. Men

dog og tænkte, at det må kunne gøres bedre.

hvis jeg skal bruge teksten "statskontrolleret

Det er efterhånden en del år siden, Claus

økologisk" ved siden af mærket, skal der føres

Christensen fik ideen. Da han var færdiguddan-

yderligere kontrol, som er meget besværlig og

net, gik han længe og formede på sit koncept. Og

bureaukratisk. Det har jeg alt for travlt til i min

jo mere han tænkte over ideen, jo mere troede

forretning.

Tekst Tommy Heisz FOTO Sif meincke

Fortid og nutid mødes ved Rundetårn. Og måske også fremtid? Den Økologiske Pølsevogn skubber i hvert fald til en træt branche.

sommer 2010 / økologisk

15

nye hottere

Xxxxxxxxx En øko-dog, tak! Det har rigtig mange sagt, siden Claus Christensen parkerede sit lille madtempel lige neden for Rundetårn. Og med god grund: I foråret kårede Politikens I Byen-læsere vognen til årets spisested.

De ristede løg i Den Økologiske Pølsevogn bliver lavet af en kok, derfor er de dejligt ukurante i størrelserne, og du kan nemt se, hvad de kommer af.

bæredygtigt for både verden og os selv. Jo mere

dring. De kunne nemlig slet ikke fås økologiske

ved fx at sige 90 procent økologi. Hvorfor er det

man ved om, hvad sprøjtegifte og pesticider

til at starte med.

så vigtigt for dig, at det er 100 procent?

gør ved både miljøet og vores sundhed, jo mere

Du kunne jo godt læne dig op ad Ø-mærket

– I efteråret fandt jeg så en hollandsk leve-

tænker man på økologi som den eneste rigtige

randør, og nu har jeg fundet ud af, at jeg kan

skabet. En del af mine kunder er lidt skeptiske over

løsning. Gennem min uddannelse har jeg jo lært

aftage så mange løg, at jeg faktisk kan få en

for alt det der med økologi, og så tror jeg ikke, det

rigtig meget om de ting, så det falder mig helt

kok til at stå og lave dem kun til mig. Det koster

holder at skulle stå og bortforklare alle undtagel-

naturligt at tænke økologisk.

lidt mere, men så får jeg altså også bare nogle

Ristede løg, der ligner løg

relserne – nogle meget lange, nogle helt runde.

sundere hotdogs, uden at de nødvendigvis be-

I en pølsevogn skal kunderne et langt stykke hed

De ligner rent faktisk løg, hvor andre ristede løg

høver være økologiske. Hvorfor er netop økologi

ad vejen kunne få det, de plejer at bestille. Altså

mere ligner et morgenmadsprodukt.

så vigtig?

hotdogs og pølser med brød og tilbehør. Det kan

– Ja, men jeg tror bare, at det forstyrrer bud-

rigtig flotte løg. De bliver meget ukurante i stør-

serne. Mit koncept skal være gennemført.

Men du kunne jo sagtens lave både bedre og

– Det er nok min egen ideologi, der spiller ind.

For mig handler det om at gøre det, som er mest

man også hos Den Økologiske Pølsemand. Men

Prisvindende pølsevogn

her er pølserne lavet af økologisk gris, og brø-

Det har nærmest været én lang succeshistorie,

dene af langtidshævet dej med fuldkornsmel og

siden Claus Christensen første gang slog skod-

hørfrø. Og naturligvis er agurkesalat, ketchup,

derne op og langede en øko-dog over disken. Og

sennep og remoulade også økologisk.

kulminationen kom i foråret, da læserne af Politi-

Men ud over klassikerne prøver Claus Chri-

pølsevognen ved Rundetårn til årets spisested

Blandt andet med krydrede oksepølser og rod-

blandt de fire nominerede spisesteder.

frugtmos af kartoffel og pastinak. Og når man

Københavns Kommune er begejstret for Den Økologiske Pølsevogn, og man vil gerne have andre pølsemænd til at følge det gode eksempel. Derfor er Claus Christensen blevet bedt om at holde et foredrag for alle de andre pølsemænd i byen om, hvordan man kan drive pølsevogn på en alternativ måde.

en stor hjælp for Claus Christensen, at kom-

økologiske sodavand.

munen har tildelt ham en lukrativ plads lige ved

Netop fordi Claus Christensen hele tiden har

Rundetårn. Men ambitionerne rækker til mere

været urokkelig på økologien, var opstartsfasen

end én pølsevogn. Han har allerede investeret

særlig svær. Hvor pølsemænd typisk får langt de

i vogn nummer to, som han kan tage rundt til

fleste varer fra den samme grossist, har han væ-

arrangementer med. Og på længere sigt vil han

ret tvunget til at håndplukke sine hos alle mulige

også gerne have pølsevogne andre steder i Kø-

forskellige leverandører:

benhavn.

– Jeg vil ikke kun have, at det skal være øko-

Og det er ikke kun medierne, men også kun-

logisk, det skal også være sundere, og så skal

derne, der har taget godt imod det nye koncept.

det smage bedre end det, man ellers kan få. Og

Ifølge Claus Christensen er det nogle ret forskel-

med nogle af tingene har det været svært at op-

lige typer, der finder vej til pølsevognen:

Især de ristede løg var noget af en udforøkologisk / sommer 2010

Kunderne strømmer til, og det har været

skal slukke tørsten, står den på øko-Cocio eller

drive noget, der kunne leve op til alle de krav.

16

kens I Byen med overvældende flertal kårede

stensen også at udfordre pølsespiserne lidt.

– Der kommer selvfølgelig de økologisk interesserede, som har hørt om pølsevognen. Men

Øko-pølser til din grill Du behøver ikke bevæge dig til Rundetårn for at få en økologisk oplevelse. SupermarkederClaus Christensen tror på pølsevognens fremtid. Men kun, hvis branchen kan diske op med noget, der er bedre end i dag.

ne har et pænt udbud af pølser, der er klar til at komme over grillens glødende kul.

Krydrede oksepølser

der kommer endnu flere, som bare har lyst til en pølse, og først når de står her finder ud af, at det hele er økologisk. De bliver først lidt overraskede, når de ser, at en hotdog koster 34 kroner, hvilket vel er 40-50 % dyrere end andre steder. Men når

Grillpølser fra Hanegal, der er lavet af oksekød og har en krydret smag af bl.a. paprika, muskatnød, ingefær og chili. Pølserne er allergivenlige, da de er uden gluten, mælk og æg. Fås i fx Kvickly til 39,95 kr. for pk. med 300 g.

de så har spist den, synes de, prisen er rimelig.

De siger, at det smager bedre, og de kan også mærke, at det mætter bedre.

Pølsevognen overlever Fra tid til anden hører man profetier om, at pølsevognen er på vej væk, fordi shawarma-barer og andre fastfood-tilbud tager over. Fremtidsforskere taler om en horisont på 10-15 år, hvorefter

Frankfurter til grill Økologiske frankfurter-pølser lige til at smide på panden eller grillen. Pølserne er lavet af svinekød blandet med krydderier, økologisk ærtemel og salt. Den vejledende pris er 37,95 kr. for en pakke med 300-400 g.

det vil være vanskeligt at finde en pølsevogne i bybilledet. Claus Christensen håber med sit projekt at have givet kunstigt åndedræt til den danske pølsevogn: – Jeg tror, det ligger dybt i den danske kultur, at vi lige skal have en pølse en gang imellem. Men det er klart, at når det er så usundt, som det er mange steder, så er det på vej ud. Jeg vil gerne vise, at man sagtens kan gentænke pølsevognen, så den kommer til at svare til den tid, vi lever i.

Unghaner på pølse Grillpølser fra Gråsten Slagteri, der er lavet af unghanekød. Kan købes via specialforretninger, slagtere og gårdbutikker. Tjek også onlineshop på www. unghanen.dk. Den vejledende pris er 69,95 kr. for pakken med 400-450 g.

Claus Christensen tror, at der vil komme færre pølsevogne, men dem, der er tilbage, kan komme til at køre rigtig godt.

– Pølsevognens rolle kommer til at ændre sig.

Det bliver ikke længere det der foderbræt, hvor håndværkere lige kommer forbi for at få stillet sulten. Det går mere over i at være en lejlighedsbestemt begivenhed, fx når hele familien er ude for at shoppe en lørdag formiddag. Derfor er man også nødt til at diske op med noget, der er bedre end det, man ser i de fleste pølsevogne i dag. sommer 2010 / økologisk

17

storbyguide

NEW YORK Tekst: Tommy Heisz Foto: istockphoto.com

Storbyferie

med god samvittighed Den perfekte storby­ferie byder på en blanding af gastronomi, kultur og shopping. Men hvor skal rejsen gå hen, hvis det også skal være grønt og miljøbevidst? Her har du tre bud på en bæredygtig storbyferie.

New York har altid været kendt for at være en af de mest progressive byer i USA. Og selv om det næppe kan påstås at være særlig grønt at flyve tværs over Atlanten for at komme på ferie, så er der en del ting, der kan være med til at opveje det, når du først er der.

Hvor skal du bo?

70 Park Avenue Hotel vægter miljøet højt. En af de allerstørste miljøsyndere på hoteller er den vanvittige cirkulation af håndklæder.

Derfor har dette hotel valgt at udvikle et håndklædeprogram, der sørger for at holde antallet af brugte og vaskede håndklæder nede på et minimum. Overnatning er dyrt i New York, og priserne på dette hotel begynder da også ved omtrent 1500 kroner per nat.

Du kan dog nå den helt modsatte ende af prisskalaen ved at finde frem til en gratis sofa hos lokale gennem www.couchsurfing.org.

Hvordan kommer du rundt?

Subwayen er en klassiker i New York – en af de få amerikanske byer, der har stolte traditioner inden for offentlig transport. Hvis du vil længere væk end det centrale New York, kan du få brug for en bil, men så findes der heldigvis mere bæredygtige løsninger. Fx hos Ozocar, der udlejer hybridbiler med en kombination af el og benzin. > 70parkave.com > ozocar.com

Hvad skal du lave?

Byens bæredygtige udvalg af mad er enormt. Prøv for eksempel det omfattende Whole Foods Market i den sydlige del af Union Square, hvor du både kan shoppe bæredygtige råvarer og købe et færdigt måltid i cafeen. Prøv også restauranten Gustorganics, der kan friste dig med gourmetmad, der er blevet til på 100 procent økologi.

I øvrigt kan det anbefales at købe bogen ”Big Green Apple” af Ben Jervey. Den rummer masser af grønne tips til oplevelser i byen. > gustorganics.com > greenapple.northeaststandard.com

20

økologisk / sommer 2010

STOCKHOLM

BERLIN

Stockholm er EU’s officielle Green City i år. Og Sveriges hovedstad er da også et oplagt mål for en bæredygtig storbyferie. Allerede når du bestiller rejsen, kan du gøre miljøet den første tjeneste: Vælg tog frem for fly. Det tager omkring fem timer fra København, og mens Sydsveriges grønne skovlandskaber suser forbi dig, kan du med god samvittighed forberede dig på dit ophold i hovedstaden. > ec.europa.eu/environment/europeangreencapital – find info og links om Stockholm under Award Winner 2010

Berlinerne er fremme i skoene, og byen er kendt for at være rolig og cool – måske fordi biltrafikken ikke er særlig tung? Mange berlinere bruger selv offentlig transport eller cykler, og kun miljøvenlige biler med et såkaldt ”green badge” får lov at køre rundt i centrum.

Derfor kan det centrale Berlin opleves som lidt af et grønt åndehul.

Hvor skal du bo?

Et både centralt og grønt valg er Nordic Sea Hotel. Fra omkring 500 danske kroner pr. nat kan du booke dig ind på dette svanemærkede hotel. Hotellet vasker selv alt sengetøj for at spare transporten og for at sikre, at det bliver gjort på en miljørigtig måde, og i restauranten er langt de fleste råvarer fra lokale producenter. > nordicseahotel.se

Hvordan kommer jeg rundt?

Til smutturene rundt omkring i Stockholm kan det anbefales at bruge en af de pedaldrevne taxier, en såkaldt Ecocab. Der er tale om et overdækket køretøj, lidt i stil med de rickshaws, der kører i København, men med komforten noget mere i højsædet. > ecocab.se

Hvor skal du bo?

Midt i Berlin, lige mellem Brandenburger Tor og Gendarmenmarkt, kan du bo på et tjekket designerhotel med en grøn profil. proArtehotellet, der er en del af hotelkæden Maritim, var i 2007 det første i Berlin til at blive økologi-certificeret. Her kan du overnatte fra cirka 800 kr. og opefter, og der serveres økologiske måltider. > maritime.de – søg på proArte

Hvordan kommer du rundt?

Der er masser af steder, hvor du kan leje cykler i Berlin. Du kan også tage en ført rundtur på jernhesten, så du både får motion og viden om byen på én gang. Det mest afslappende er dog at tage U-bahn og/eller S-bahn, der med hundredvis af stationer kan bumle dig rundt i det tyske storbysmiljø med mange grønne alleér. > bbbike.de samt berlinonbike.de > bvg.de

Hvad skal du lave?

Hvad skal jeg lave?

Byens centrum er spækket med bæredygtige butikker. På hjemmesiden Asfaltblomman.se får du det gyldne overblik over dem alle.

Her kan du klikke dig ind på et kort, hvor alle den svenske hovedstads grønne og miljøprogressive butikker er markeret.

Og så skal du selvfølgelig ud at spise. Du kan kombinere den udsøgte gastronomi a la Michelin-restauranter med det bæredygtige. Blandt andet på Mistral, der praktiserer eksperimenterende madlavning med økologiske og biodynamiske råvarer. > asfaltblommen.se > mistral.nu

Berlin er et godt spot for genbrugs-shopping. Ikke mindst ved Mauerpark finder du bunker af møbler, tøj og cykler med en fortid. Ved Kreuzberg på det tyrkiske loppemarked finder du også et væld af køkkenudstyr, billeder, dingenoter og meget andet.

Og når du nu opholder dig i Kreuzberg, hvor du er gået amok på det tyrkiske marked og trænger til at puste lidt ud, kan du passende sætte dig på restauranten Foodorama i Bergmanstrasse. Her får du økologiske varianter af klassiske, tyske retter som wienerscnitzel og lammekotelet. Læg også gerne vejen forbi det økologiske supermarked på Skalitzer Straße 127. Det er med i Bio Company-kæden, der har 15 filialer i Berlin. Alle med skarpt fokus på økologi. > berlininfo.com > foodorama.de > biocompany.de

21

golf på giftfrit græs

Tekst: Marie Gribel Vorum foto: istockphoto.com

Miljøvenlig kamp mod golfbanens I Furesø Golfklub har de skiftet sprøjten ud med nye græstyper, håndlugning og stærekasser i kampen mod ukrudt og svampe­angreb på banen. Men det er en stor udfordring at holde ukrudtet nede uden brug af kemi.

– Vi valgte helt at udfase brugen af pesticider, da kommunen for fem år siden vedtog et forbud mod pesticidbrug. Samtidig kunne vi se, at udviklingen kun går en vej – mod mindre kemi – og vi er selvfølgelig også interesserede i at belaste miljøet mindst muligt, siger Thomas Pihl, chefgreenkeeper i Furesø Golfklub.

En entusiastisk golfspiller slår et godt slag. Tror

her er ukrudt en central udfordring, fordi det kan

Tvinges til at tænke kreativt

han. Da han kommer hen til bolden, ligger den

gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end

Da Furesø Golfklub for 10 år siden begyndte sin

midt i område, hvor der er meget ukrudt i græs-

græs. Hvis golfbolden lander, hvor der er ukrudt

lange vandring mod et bedre miljø var første mile-

set. Pokkers. Det gør næste slag sværere.

eller bare pletter, er det sværere at spille bol-

pæl at lægge om til andre græssorter, som bedre

den. Ujævnheder kan også få bolden til at skifte

tåler svampeangreb og kræver mindre gødning

dag eftermiddag i Furesø Golfklub. Her og på

retning, fx når man putter på green’en, er det

og vand. Det er et godt udgangspunkt for at

alle andre golfbaner er et godt græstæppe uden

sværere at styre slaget.

skabe en mere miljøvenlig golfbane. Siden har

Sådan en situation er ikke utænkelig en søn-

svampe, ukrudt og bare jordpletter afgørende for et godt spil golf.

Plejen af golfbaner handler først og fremmest om at fastholde en god spillekvalitet, og

Derfor har de danske golfklubber i årevis brugt masser af pesticider. Men i Furesø Golfklub tog de allerede for 10 år siden de første skridt i en mere miljøvenlig retning.

kommunens forbud mod kemikalier ændret tankegangen hos Thomas Pihl og hans medarbejdere.

– Vi må i langt højere grad tænke kreativt og være proaktive. Vi tænker meget i pleje-

Thomas Pihl vil som greenkeeper i Furesø Golfklub gå langt for at IKKE at hive giftsprøjterne frem.

22

økologisk / sommer 2010

ukrudt Få grønt græs uden kemi

Så meget kemi bruger golfklubberne I 2009 var forbruget 0,24 kg aktivt stof pr. ha.

Klubbernes samlede areal udgør ca. 11.000 ha, hvilket giver et samlet pesticidforbrug på i alt 2.640 kilo eller ca. 0,06 procent af det samlede forbrug i Danmark. Golf er en af de hurtigst voksende sportsgrene: I 2000 var 108.922 spillere medlem i en af landets 131 klubber. I 2009 svang 173.927 medlemmer køllen i 180 klubber. Stigningen giver ventelister til nogen klubber, et øget pres på de eksisterende baner og ønsker om nye baneanlæg.

Vil du have en græsplæne uden kemi, skal du først og fremmest acceptere, at det ikke bliver en perfekt ensartet og ukrudtsfri plæne. En tæt klipning, hvor græsset klippes ned til fire centimeter i højden, giver græsplanterne et forspring for ukrudtet, fordi de fremmede planter ikke tåler den hårde behandling så godt som græsserne. Omvendt kan du forberede sin plæne på hårde tider, som fx sommertørke, vintervejr og slid ved at klippe den mindre tæt, at den får

et dybere og større rodnet. Du kan også bruge en vertikalskærer. Med den kan du rykke mos og sammenfiltrede rester af græsafklip op, og du får samtidig gennemluftet jorden. Det gør, at der lettere kan trænge luft og vand ned i den. Efter at have brugt vertikalskæreren kan du også styrke græsset ved at lave en såkaldt topdressing – filtersand eller et miks af lige dele kompost og filtersand, som du strør i et par centimeters tykkelse.

Kilde: Steen Porse, "En græsplæne uden kemi", Havenyt.dk

strategier. Dem bruger vi som en metode til

er for alvor ved at blive et problem, og jeg er

Greenkeeperne udfører plejen på omkring 100

at komme problemerne i forkøbet.

bekymret for, om vi på længere sigt kan holde

små forsøgsbaner af 1,5 x 1,5 meter, mens for-

ukrudtet væk, siger Thomas Pihl.

skerne indsamler og analyserer resultaterne.

Et eksempel at tænke kreativ er, når Thomas Pihl og de andre greenkeepere hvert efterår

Flere spillere har givet udtryk for, at ukrudtet

Forsøget kører nu på tredje år og forventes

og vinter fjerner dug fra banen ved hjælp af en

er et problem. De dygtigste golfspillere er ifølge

afsluttet i 2011. Desværre ser det indtil videre ud

stor gummislange, som de trækker hen over

Thomas Pihl mest generede af det spirende

til, at de mekaniske plejemetoder kun har en lille

græssets overflade. Slangen fjerner stående

ukrudt på banen, mens de spillere, der i forvejen

effekt på banens ukrudt.

vand på græsstråene, så svampe har meget

har knap så godt styr på bolden, bedre kan

sværere ved at angribe græsset.

acceptere de nye forhold.

Klubben har også opsat flere hundrede stæ-

– Men indtil videre er vores golfspillere nødt

– På de forsøgsbaner, hvor vi har oplevet den største reduktion i ukrudtet, taler vi desværre kun om få procenter – og det er slet ikke nok til at

rekasser ud til banen. Stærene hjælper med at

til at leve med lidt ændrede baneforhold, siger

skabe synlige resultater på banen. Desuden har vi

holde bestanden af skadelige stankelbenslarver

Thomas Pihl.

en anden miljøudfordring i, at maskinerne til den

og gåsebillelarver på et acceptabelt niveau.

Klubbens greenkeepere har en enkelt gang i

mekaniske pleje bruger en del brændstof. Sådan

Helt at undgå kemi, er dog svært, må Thomas

løbet af de seneste fem år måtte ty til kemikalier,

må vi hele tiden opveje fordele og ulemper, siger

Pihl erkende.

da de kæmpede mod større områder med ukrudt.

Thomas Pihl.

– Når først ukrudtet eller svampeangrebet

Klubben fik dispensation fra kommunen til pletvis

Indtil videre må greenkeeperne fortsat be-

er der, er det svært at få bugt med uden kemi.

bekæmpelse på seks ud af banens i alt 27 huller

kæmpe ukrudtet med håndlugning. Thomas Pihl

Derfor mener jeg heller ikke, at et totalforbud

med en mængde svarende til 200 gram aktivt

tror dog, at et nyt initiativ kan hjælpe lidt på de

mod kemi i hele Danmark på nuværende tids-

stof på ca. 15 hektarer.

ømme rygge og fingre.

Forsøg med mekanisk pleje

merne i arbejdet med at luge ukrudt. I stedet for

– Næste år vil vi forsøge at engagere medlem-

punkt er løsningen, men jeg sætter en ære i at efterleve det, siger Thomas Pihl.

Furesø Golfklub samarbejder med Skov & Land-

den årlige baneoprydningsdag, laver vi en dag,

Ukrudt ændrer spillet

skab på Københavns Universitet og Dansk Golf

hvor der skal luges ukrudt. Efterfølgende kan vi

Med til den ære hører et stort stykke kropsligt

Union om et forskningsprojekt. De skal se på,

måske få klubbens restaurant til at servere retter

arbejde.

hvordan man kan bekæmpe ukrudt ved at kombi-

med de spiselige ukrudtsplanter, vi har indsamlet.

– Da vi ikke kan bruge kemi, bruger vi mange

nere forskellige mekaniske plejemetoder, såsom

timer på at håndluge, men mængden af ukrudt

at anvende en plænestrigle – en slags mekanisk

bliver faktisk større og større i øjeblikket. Det

rive – til at fjerne mos og ukrudt fra græsset. sommer 2010 / økologisk

23

ulovlige pesticider

Tekst: Marie Gribel Vorum foto istockphoto.com

Golfklubber bruger for mange og To ud af tre danske golfklubber bruger ulovlige pesticider. Det afslørede en stikprøvekontrol sidste år. Golfklubberne har heller ikke levet op til en aftale med Miljøministeriet om at nedsætte forbruget af pesticider med 75 procent.

Begejstringen var til at overse, da folkene fra

ukrudt på banen. Der er forskningsforsøg i gang,

til politiet med krav om en bødestraf, og den er

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion sidste år var

men en tidshorisont på fire år til at gennemføre

typisk på 5.000-10.000 kroner.

på kontrolbesøg hos 25 danske golfklubber. 18 af

forsøg, analysere resultater og ændre praksis

de 25 klubber havde ulovlige pesticider på lager:

i klubberne, er alt for lidt. Set ud fra det, er en

konsekvenser for klubberne, at de ikke kunne

Seks lå inde med produkter, der ikke længere er

reduktion på knap 40 procent et udmærket re-

leve op til aftalen om de 75 procents reducering.

tilladt i Danmark, og de øvrige 12 klubber havde

sultat, men vi ville selvfølgelig helst have nået

Ministeriet vil enten lave ny lovgivning eller en

sprøjtemidler, der er tilladt til anden anvendelse,

målet, siger Torben Kastrup Petersen.

ny aftale med klubberne i løbet af efteråret.

Miljøministeriet kan ikke oplyse, om det får

men ikke godkendt til golfbaner.

- Det må selvfølgelig ikke ske. Det er ikke altid

Svært for nogle klubber

nemt at finde ud af, hvad der er lovligt at have

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion stødte ikke

stående i en golfklub. Hvis klubben eksempelvis

på overtrædelser i syv af de 25 klubber, de be-

har et skovareal tilknyttet, gælder der andre reg-

søgte i 2009. To af klubberne, Sindal - og Ka-

ler, og så sker det også løbende, at produktnav-

lundborg Golfklub, brugte endda ved inspektio-

nene ændrer sig. Men der er ingen undskyldning,

nen slet ikke sprøjtemidler. Torben Kastrup

siger Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk

Petersen afviser dog, at de andre klubber bare

Golf Union (DGU).

kan følge deres gode eksempel.

Miljøstyrelsen gav de 18 klubber en advarsel

- En ud af tre klubber har allerede nået mål-

og chancen for at bringe forholdene i orden, in-

sætningen, så er det ikke helt urealistisk, at

den næste kontrolbesøg i 2011.

reducere brugen af pesticider med 75 procent.

Men for nogle klubber er det rigtig svært. Det af-

Holder ikke aftale med Miljøministeriet

hænger blandt andet af jordbundsforhold og den

Men det er ikke kun i forbindelse med de ulovlige

omkringliggende natur. Forsøgene har endnu

pesticider, at flertallet af golfklubberne har

ikke vist alternative plejemetoder, som kan holde

Golfklubbernes pesticidaftale

svært ved at ramme green’en rent miljømæssigt.

ukrudtet nede. Så hvis klubberne skal være helt

I 2005 pressede daværende miljøminister Con-

fri for at bruge pesticider, er de nødt til at gå på

nie Hedegaard (K) klubberne til at nedbringe for-

kompromis med banens kvalitet.

I 2005 indgik Dansk Golf Union en aftale med Kommunernes Landsforening og daværende miljøminister Connie Hedegaard om at afvikle brugen af sprøjtemidler på danske golfbaner. Målet med den såkaldte ”pesticidaftale” er at beskytte naturen og begrænse risikoen for pesticidforurening af grundvandet og på længere sigt at opnå en total udfasning af pesticider på golfbaner under unionen. Midlet var i første omgang at reducere brugen af kemi med 75 procent inden 2009, men det kunne klubberne altså ikke leve op til.

bruget af pesticider med 75 procent inden 2008.

Det mål er langtfra nået.

Ifølge DGU’s grønne regnskab for 2009 er det

Ny lov eller aftale på vej I 2011 vil Miljøstyrelsens kemikalieinspektion

samlet set kun lykkes klubberne at reducere for-

besøge en del af de klubber, der sidst fik besøg,

bruget af pesticider med 39 procent siden 2005.

samt en række nye klubber. Har en klub

I DGU mener Torben Kastrup Petersen, at klub-

overtrådt loven én gang, har de fået en advarsel.

berne har haft for kort tid til at nå målet.

Det skete altså i 18 tilfælde sidste år, og de har så

- Vi har ikke på så kort tid kunne komme med anvisninger på, hvilke metoder klubberne i stedet kan anvende ved svampeangreb eller 24

økologisk / sommer 2010

fået en chance for at rette op på tingene.

Skulle kemikalieinspektionen alligevel finde ulovlige pesticider igen, så bliver klubben meldt

1/2-sidet annonce

sommer 2010 / økologisk

25

Mette Meldgaards most

Tekst: Anne Faigh Rydell foto: søren skarby

Mette dyrker det gode æble Frugtavler Mette Meldgaard lever et liv tæt sammen med sine æbler.

På den lille Strynø kæmper han ikke alene småproducenternes sag - hun har også skabt most, der føres på linje med vin i to gourmetrestauranter.

26

økologisk / sommer 2010

Skål! Nogle af Mettes æbler ender som gourmetmost.

- Se den her, udbryder Mette begejstret og tager

æbleavl. I dag strækker Mettes nyudsprungne

nænsomt fat om en æbleblomst, som er malet

æbletræer sig i imponerende lange alléer. Alle

intens pink af naturen.

majestætisk bundet op i espalier. Lærken synger

– Den er jeg helt vild med. Ligesom æblerne

Mette Meldgaard piller svamp af æbleblomsterne i sin frugtplantage på Strynø.

fra himlen, og katten Archimedes spinder kælent

får hver deres forskellige nuance, gør træets

i solen. Man falder næsten over mælkebøtterne,

blomster det også.

der har fået lov til at vokse heftigt i det høje

Hos Mette Meldgård på Strynø går der ikke

grønne græs mellem rækkerne af æbletræer.

lang tid, før man mærker hendes passion for at dyrke æbler. Hun har travlt med at pille meldug

Æblerne lever et farligt liv

af sine æbletræer, der står i velduftende fuldt

Mettes have har også i mindre mængder bl.a.

flor. Meldug er en svampe art, der angriber skud,

pærer, ribs, abrikoser, kvæder, kirsebær plus et

så de ikke modner ordentligt. Derfor går Mette

nyt forsøg med blåbær. Hun passer godt på sine

grundigt til værks.

frugter. Særligt æblerne har mange fjender.

- De lever et farligt liv, griner Mette.

Fra brakmarker til æblealléer

Eksempelvis har hun med håndkraft lige fjernet

Året igennem har hun ene kvinde fingrene dybt

en mikroskopisk larve med hænderne. Den var i

begravet i forløbet fra smuk æbleblomst til læ-

gang med at tage godt for sig af æbletræets blade.

skende most og hver dag kalder frugtplantagen

Som økolog sprøjter Mette ikke frugterne – hun er

på blot fire hektar, der for bare 5 år siden lå som

ikke imod svovl, der er tilladt hos økologerne og

uudnyttede brakmarker.

som hjælper mod svarmpe arten skurv, men vil

- Men også dengang var det en nærmest paradisisk lille plet med svajende Belle de Boskop

gerne så tæt på naturen som muligt i sin drift.

Derfor tyr hun til andre midler, når æblernes

og Pigeon-æbletræer i den gamle frugthave og

fjender skal bekæmpes, fx opsatte fuglekasser,

udsigt til havet, fortæller Mette.

der giver gratis larvefangere.

Hun mener, at danske æbler er de bedste.

Og særligt Strynøs milde klima er velegnet til

- Jeg vil skabe en god balance mellem skadedyr og nyttedyr, siger Mette, der har masser af sommer 2010 / økologisk

27

Mette Meldgaards most

mariehøns i frugthaven som et vigtigt våben, for

Mette har udviklet seks måltidsmoste sammen

ikke var en mulighed. Jeg vidste fra starten, jeg

de æder nemlig bladlus. Strynøs harer er heller

med Økologisk Landsforenings fødevarerådgiv-

ville forarbejde noget, som jeg kunne udvikle til

altid venlige over for træerne. I vinter åd harerne

ning og kokken Rasmus Kofoed. De leveres i dag

det ypperste.

for eksempel løs af barken. Flaskegrønne net

direkte til restauranterne A.O.C. i København og

om træerne skal holde sultne dyr væk, men det

Thors Mølle i Århus. Mette fremstiller også klas-

Fighter for de små producenter

massive snefald i vinter gjorde det nemmere for

sisk æblemost, som hun selv langer over disken

Det er ikke kun æblerne, hun gerne vil udvikle. Ti

harerne at komme ind til træerne alligevel.

hver lørdag fra august til november på Farmers

til tolv gange om året bruger hun 2 x 5 timer på

Market i Svendborg. Her fortæller kunderne

at komme til Økologiens Hus i Århus. Her taler

Et alternativ til alkohol

hende, hvordan smagen af mosten minder dem

hun varmt for sin absolutte mærkesag i Økolo-

Mette har altid haft lysten til at skabe noget

om barndom og vinteræbler på mormors loft.

gisk Landsforenings bestyrelse.

med sine hænder. Som ung pige var hun i lange

- Forleden ringede en kunde, som fortalte,

- Jeg ser mig selv som den, der gerne vil

perioder ude at passe køer på danske gårde og

han var nyrepatient og ikke kunne tåle alkohol.

hæve stemmen for de små producenter. På den

trangen til fysisk arbejde bliver ikke mindre med

Han var blevet ellevild med min idé om at drikke

måde er jeg med til at sikre diversiteten og sørge

alderen. Som gammel økologi-pionér vil Mette

most til måltidet, så han og hans kone kommer

for at forbrugerne får mere at vælge imellem,

sikre en mangfoldighed i vores valg af fødevarer

fra Jylland for at hente nye forsyninger i næste

understreger Mette.

og her passer æbler fint ind.

uge, fortæller Mette stolt.

- Som æbleproducent kan du eksperimen-

Hun mener dog ikke, at de små producenter

Idéen til at lave kvalitetsmost opstod, da

skal have patent på økologisk dyrkning. Økolo-

tere med et væld af sorter og derved skabe

Mette var gravid med sit første barn og savnede

gien skal gå på flere ben og kan være hos både

forskellige smage, som jeg fx har gjort med min

noget ordentlig at drikke til måltidet.

de små virksomheder og hos de store konven-

gourmetmoste. Min Frequin Rouge består for ek-

– Jeg ville gerne drikke noget mere festligt og

sempel af æblesorten Holsteiner Cox og hyld og

smagfuldt end bare vand og tænkte derfor over,

smager bittersødt af rødbede og kirsebær.

hvad man kunne servere i stedet, når nu alkohol

tionelle, som har en økologisk afdeling – begge steder kan man tilbyde noget forskelligt.

Kampen for økologien har siden de første ind-

MOST FOR BEGYNDERE Brug gerne overskudsæbler

hænder, inden du samler æb-

hyldebær eller solbær i mo-

fra træet i baghaven eller en

ler, og sørg for rene behol-

sten. Det er nemt at fryse

nabo. Pletter betyder ikke

dere, som er beregnet til

mosten, så bevarer den også

noget for kvaliteten, men

most. Brug heller ikke æbler,

alle vitaminer bedst. Frys i

sortér rådne og beskidte æb-

som har stået i kasser, hvor

små poser, som er nemme at

ler fra. Undgå at samle æbler,

der har været mus. Brug helt

tø op og hurtigt kan bruges.

som har ligget på jorden i

rent vand, når de vaskes.

længere tid eller som er ble-

økologisk / sommer 2010

Du kan leje et mosteri på www.hjemmemosteri.dk i

vet forurenet af jord, da der

blande krydderurter, fx

Århus eller via nordjyske

kan opstå jordbakterier.

mynte eller rosmarin og saft

www.mosteri.dk.

Hold en høj hygiejne. Vask

28

Forsøg dig frem ved at

af frosne eller friske bær som

køb af økologiske brune ris i 1972 ført Mette til

op med. Vejledningerne vil lette proceduren og

stillinger som politisk medarbejder i ØLF og vice-

øge mulighederne for at blive godkendt som

præsident for den globale økologiorganisation

producent.

IFOAM, inden iværksættertrangen tog over.

Mette har selv oplevet et tovtrækkeri med fødevareregion Fyn, hvor hun har måttet kæmpe

Tovtrækkeri om toilet

for at måtte bruge sit eget toilet, da hun star-

Den trang rækker også videre end hendes most.

tede mosteriet.

Egentlig ville hun gerne udvide sin produktion og

- Når man er så lille som mig, betyder det

bl.a. sælge syltetøj fra sin lille plet på Strynø,

noget rent økonomisk at skulle bruge 40.000

men her står reglerne for fødevaresikkerhed og

kroner på at bygge et ekstra toilet til personale,

hygiejne i vejen. Ifølge Mette er de ikke udformet

som reglerne foreskriver.

til mikro-virksomheder som hendes egen, og det får politikeren frem i hende:

Den slags bureaukratiske barrierer får dog ikke Mette til at give op.

- En kombination af egenkontrol og reg-

- Økologi handler om diversitet. Der skal

lerne burde jo kunne fungere, men mange små

være plads til de store bedrifter, men man skal

virksomheder har svært ved at gennemskue,

huske også at værne om de små, siger hun.

hvordan reglerne skal fortolkes. Især hvis man

Heller ikke naturens udfordringer bremser

gerne vil producere flere forskellige ting, mener

virkelysten. Snarere tværtimod. Mette går

Mette og påpeger, at fødevareregionerne bør

energisk hen til en garage for at hente en lille

udarbejde vejledninger specielt møntet på små

rød traktor. En øredøvende brummen kolliderer

virksomheder.

snart med lærkens sang. Nu skal de viltre mæl-

- Større virksomheder har en helt anden

Fakta om strynø Strynø dækker et areal på 4,88 km2 i det sydfynske øhav og rummer 220 mennesker. Udover Mettes Meldgaards økologiske frugtplantage har øen fire andre økologer, bl.a. Ø-havets syltetøj og Ø-Lam. Det tager ca. 30 min. at sejle til øen med færgen fra Rudkøbing. Læs mere om øen og Mette Meldgaards frugtglæde på www. strynoe.dk og www.strynoefrugthave.dk.

kebøtter mellem æbletræerne slås ned.

kontrolkapacitet, som de små ikke kan hamle

sommer 2010 / økologisk

29

Økologisk undersøger

Tekst: Anne Faigh Rydell

Må virksomheder frit bruge ordet ”økologisk” på deres produkter Nej, det er ulovligt at sælge fødevarer mærket

den mener, at forbrugerne

”økologisk”, hvis de ikke er blevet kontrolleret

kender deres produkt godt i

af Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen.

forvejen, siger Sybille Kyed.

Robert Lind er fuldmægtig i Fødevarestyr-

EU’s nye økologi-logo

elsen, og han arbejder med markedsføring af

bliver dog obligatorisk for

økologiske produkter. Han forklarer:

alle virksomheder. Reglen

– Hvis et produkt sælges som økologisk uden

om logoet trådte i kraft 1.

at være godkendt, er der tale om vildledning af

juli 2010, men der er en

forbrugeren. Producenten vil blive bedt om at

overgangsfase på to år,

pille det ned af hylderne, og markedsføringen

så virksomhederne kan

skal stoppes med det samme.

bruge deres gamle em-

Ifølge lovgivningen om økologiske føde­varer

ballage op. Fra 1. juli 2012

må en fødevare kun sælges som økologisk,

er det derfor lovpligtigt

hvis den stammer fra en kontrolleret økologisk

at mærke alle økologiske

landbrugsbedrift. Økologiske produkter har altid

produkter, som er fær-

en kode på emballagen, der signalerer, at de er

digpakkede i EU.

økologisk godkendte – koden ses ofte ved stregkoden og begynder med DK-Ø.

Det danske, røde Ø-mærke har siden 1989

Reglerne gælder imidlertid kun for økologiske fødevarer. Hvis

været garanti for, at en økologisk fødevare

en håndcreme i Netto er

er kontrolleret af de danske myndigheder og

mærket med ordene ”økologisk”, har du ingen

overholder EU’s økologiregler. Ø ­ -mærket ses på

garanti for, at det er sandt. Det er fordi, at EU

varer af dansk oprindelse. De ses også på uden-

endnu ikke har taget stilling til reglerne for øko-

landske produkter, når de er pakket i Danmark,

logi, hvad angår kosmetik og tekstiler.

fx økologiske citroner, der er lagt i en plasticpose herhjemme. Ø-mærket er dog helt frivilligt at anvende,

Derfor må du indtil videre gå efter private kontrolorganers mærke, fx fra engelske Soil Association. De sætter selv reglerne for, hvor-

oplyser chefkonsulent i Økologisk Lands-

når man kan kalde kosmetik og tekstiler økolo-

forening, Sybille Kyed.

giske. Robert Lind fra Fødestyrelsen oplyser, at

– Når virksomhederne er blevet godkendt af

EU-reglerne ikke er på plads lige med samme.

Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen, kan

Derfor vil der gå lang tid, før du finder det dan-

de selv vælge om de vil bruge det røde Ø eller

ske Ø-mærke på kosmetik og tekstiler.

ej. En virksomhed kan fx fravælge mærket, fordi

30

økologisk / sommer 2010

"Sælges et produkt som økologisk uden at være godkendt, er der tale om vildledning af forbrugeren. Producenten vil blive bedt om at pille det ned af hylderne, og markedsføringen skal stoppes med det samme."

Robert Lind, Fødevarestyrelsen

sommer 2010 / økologisk

31

smagsløg i naturen

Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen

Søren samler naturens skjulte Kender du smagen af frisk strandtrehage? Og hvad med skovmærke? Eller for den sags skyld ristet tang? Nej? Så har urteekspert Søren Espersen et smagsgladt budskab til dig: Danmark har hundredvis af velsmagende urter, der står og venter på dig ude i naturen.

- Ummm! Fremragende! De smager altså virkelig

Bitre smagsnoter er sunde for dig

dejligt, smasker Søren Espersen og tager en bid

En gåtur med Søren kan være lidt af en øjenåb-

til af det bundt strandtrehage, han netop har

ner, eller rettere sagt mundåbner. For de fleste

plukket nær vandkanten mellem Roskilde Fjord

er en skovtur ellers lig med frisk luft og fugle-

og Boserup Skov.

sang. For Søren er det at vandre rundt i et spise-

- Den parfumerede smag minder om koriander, og den er god til lys fisk. Og så kan du kombinere den med …

Søren Espersen stopper op midt i sætningen.

Han forsvinder ud i fjorden. Ja, dog ikke længere

kammer, som vi andre ellers tramper rundt i.

Han fortæller, at vi i Norden har mere end 300 spiselige urter, så der er virkelig et stort potentiale for at finde spændende smagsoplevelser.

- De vilde urter byder oftest på bitre smags-

ud, end at han stadig har tørre fødder i sine

noter. Det er smage, som ellers er avlet væk i

grønne gummistøvler. Han stikker hænder og

mange afgrøder, fx i gulerødder, fordi det søde

arme ned i det salte vand og river lidt efter sin

falder i alles smag. Paradoksalt nok er det ellers

dryppende fangst til sig. Tang.

ofte de bitre urter, der indeholder fleste sunde

- Det er lav klørtang, som er meget almindelig

indholdsstoffer. Eksempelvis har brændenælder

i de indre farvande, siger Søren Espersen, da

og mælkebøtter et højere indhold af trøstoffer

han er kommet ind på strandbredden igen.

end spinat og salat. De byder også på en dybere

- Du kan riste både det og næsten al anden tang i ovnen med en anelse olie, så har du et her-

og rigere smag end mange andre gængse krydderurter, siger Søren Espersen.

ligt tilbehør eller en velsmagende snack. Jeg har ofte oplevet, at folk er blevet himmelfaldne, når

Vilde urter og økologi hænger sammen

de smager ristet tang første gang, siger han pave-

Gennem sit firma Kulturlandskab.dk har han spe-

stolt over de næsten oversete smagsvidundere.

cialiseret sig i at indsamle velsmagende urter til kommercielt brug. Og kombineret det med sin baggrund som kultursociolog.

Han har bl.a. arbejdet for det økologiske gods og mejeri Knuthenlund, hvor han ledte efter en

Sørens samletips

lokal variant af vild merian. Ejeren mente ellers,

Skoven er et godt sted at samle dine urter, for her er der ikke

genfandt den. I dag indgår den vilde merian i det

sprøjtet med gift – lige med undtagelse af områder med jule-

urtemiks, som godset blander i det græs, deres

træer. På strandenge, især helt nede ved vandkanten, finder du

økologiske får og geder æder.

mange urter med en kraftig saltsmag og masser af mineraler.

at den var udryddet. Det var den ikke, for Søren

- Den slags tilfører produkterne en originali-

Du må samle løs overalt i alle offentlige skove, døgnet rundt. Her

tet, og så kan man få mere for dem, siger Søren

må du samle planter og bær ind til eget forbrug, hvilket svarer til

Espersen og påpeger, at der er en fin sammen-

en bæreposefuld per dag. Spis urterne friske, så er smagen bedst.

hæng mellem de vilde urter og den økologiske

Vil du gemme smagen, fx til vinteren, så frøs urterne ned.

produktion.

Han opfordrer også andre økologiske dyreproducenter til i højere grad at bruge naturens

32

økologisk / sommer 2010

smagsskatte

Samer overlevede på naturens vitaminer Samerne i Finnmarken brugte ifølge Søren Espersen tidligere masser af naturlige kilder som tang, fjeldsyre og lægekloklaere. Det blandede de med rensdyrmælk til en såkaldt "gumpa" hvert forår. Så gravede de blandingen ned i små trætønder, og hen over sommeren opstod en mælkesyregæring,

ressourcer ved at opelske oprindelige planter i

sindvis af kroner på at køre det væk fra stranden

mens samerne tog andre steder hen

deres lokalområde.

til forbrænding, selv om det i virkeligheden er

med deres dyr. Når de kom tilbage til

god gødning, der går til spilde, mener Søren.

deres vinterboplads, så gravede de den

- Det kan give en anden og unik smag til kødet, og samtidig fremmer økologen den vilde flora.

Sammen med Småøernes Fødevarenetværk

nu frosne gumpa op og spiste den. Det

Han kan også blive kompenseret for en mulig

har han for nylig lavet en ansøgning til et projekt,

sikrede dem c-vitaminer hele vinteren.

nedgang i udbyttet via en højere pris for sine

der samler den idé op. Ansøgningen er havnet

varer. Det har man fx gode erfaringer med i oste-

hos Fødevareministeriet.

produktionen i Schweiz, påpeger urteeksperten.

Tænk natur og kroner sammen Søren Espersen ser i det hele taget en skov af

- Hov, der står almindelig syre, afbryder Søren

kultivere det. De døde som fluer på

sig selv og tygger lidt efter på den friskplukkede

grund af skørbrug. Blandt immigranter-

plante.

ne var en typisk talemåde om gumpaen:

Endnu et af mange stop på gåturen gennem

muligheder for både at skabe rigere biodiversitet

Boserup Skov. Eller rettere sagt rejsen ind i et

og få flere kroner og ører i kassen.

univers af nye smagsoplevelser – og de mulig-

Eksempelvis kunne de økologiske landmænd

- Efterhånden kom der en del nordmænd og danskere til området for at

”Jeg spiser ikke græs”. Men det skulle de have gjort, pointerer Søren Espersen.

heder, Søren mener, at de kaster af sig.

høste nælder og strandtrehage mere rationelt ved at dyrke dem. Ikke mindst på lavbundsarealer tæt på havet.

- Samtidig kunne de gøde dem med tang fra strandbredden. Kystkommunerne bruger ofte tu-

sommer 2010 / økologisk

33

pluk løs i naturen

Tekst: Peter Nordholm Andersen foto: Andreas Mikkel Hansen

Urter du selv kan samle Her er seks små naturskatte, du efter urteekspert Søren Espersens mening ikke går fejl af. De kan give din mad et ekstra pift af naturens egen smag.

Strandasters

15-60 cm høj og ret almindelig på våd bund, på strandenge og i strandsumpe. Blomstrer i juli-september med violette blomster med et gult øje. Skiller sig af med salt ved at ophobe det i bladene. Bladene falder af, når de blegner helt, men lige før, har de en fan-

Lægekoklare

10-35 cm høj og almindelig ved vores kyster, navnlig på sandet, tanggødet strand-

en salat op. Er også god til ost. Om foråret er bladenes smag mere persillerodsagtig.

Strandtrehage

Den oprette, tueformede plante

bred eller fed strandeng, som fx ved

på 15-60 cm findes på strand-

Vadehavet eller Holbæk Fjord. Plantens

enge. Kaldes Nordens korian-

skeformede grundblade er grønne og fri-

der på grund af smagen, som

ske hele året rundt, og de har en behage-

er overraskende sød og parfu-

lig skarp og bitter smag – som brøndkarse

meret uden noget bittert i sig.

gange ti. God i salat, til en pesto eller på

Den er bedst rå, da den mister

en skaldyrssalat. Du kan også kværne den

smagen, når du koger den. God

i en neutral olie. Meget kendt blandt æl-

i en skalddyrssalat, i en fiske-

dre tiders søfolk, da den kan findes året

suppe lige før servering eller

rundt og er god mod skørbrug, fordi den

sammen med hvid fisk.

indeholder store mængder C-vitamin.

34

tastisk jodagtig havsmag, der fx kan peppe

økologisk / sommer 2010

Skovløg

Brændenælde

nære, fugtige områder. 40–90

brændende plante, der vokser

cm høj og med et udseende

langs marker og veje i grøfter,

som en mini-porre. Test: Smag

hegn og krat. Den indeholder

på bladene – en forrygende

flere vitaminer og mineraler

løgsmag er et sikkert kende-

end fx spinat. Tag de yderste

tegn. God at grille. Skær roden

friske skud, blanchér dem ved

af, og kom resten på den glø-

at overhælde dem med ko-

dende varme sammen med dit

gende vand, hak dem, og kom

kød. Blomsten danner en kugle

dem i en omelet, en stuvning

af små, sortviolette mini-løg.

eller i en suppe. Også god i

Dem kan du sylte, fx sammen

marinade, fx til en pølse og

med asier, og så har du pæn,

et hårdkogt æg. Ordet nælde

velsmagende pynt til en mad.

kommer i øvrigt af oldnordisk

Meget almindelig ved kyst-

30-130 cm høj og velkendt

Skovmærke

"netla" = sy, spinde, væve og knytte. Nælden blev tidligere

10-30 cm høj plante, der er grøn hele

brugt som tekstilplante til fx

sommeren. Vokser ofte i store, tætte

bukser, kjolestof og linned.

bestande i skovbunden, fx i en bøgeskov. Indeholder kumarin, der giver duft af nyslået hø. God til desserter: kog 2-3 dl sukkerlage op med ca. 5 gram tørret skovmærke. Du kan også parfumere en sauce med planten. Kan bruges både frisk og tørret, men i tørret tilstand er smagen mere udviklet.

Du kan fint tørre den på en avis ved stuetemperatur. Opbevar derefter din skovmærke lufttæt.

sommer 2010 / økologisk

35

fodbold og økologi SÅDAN PRÆSTERER DU SELV BEDRE Her får du fire råd, som Oscar Umahro giver til folk, der skal top-præstere. Han er ernæringsekspert, kogebogsforfatter og står bag firmaet Sundhedsrevolutionen. dk. Gennem ni år har han rådgivet bl.a. triatleter, løbere og basketballspillere om en kost, der fremmer en god præstation.

1

Spis økologisk Økologiske fødevarer har et højere indhold af næringsstoffer, og koncentrationen af kemi er lavere. En del sprøjtemidler hæmmer dine mitokondrier, som producerer energi til alle kroppens celler.

2

Spis et ordentligt måltid Spis et reelt måltid, to timer før du skal præstere. Kroppen skal stadig være i gang med at optage næring, når du begynder din præstation. Måltidet kan fx bestå af fuldkorn eller bælgfrugter som bønner, perlespelt eller kikærter. Få også noget sundt fedt, fx en dressing med persille samt krydderurter oven på brune ris. Dertil protein i form af lidt øko-fisk eller -fjerkræ.

VM-holdet

spiller på økologisk Tekst Anne faigh rydell FOTO Peter nordholm andersen

Når det danske fodboldlandshold giver den gas på grønsværen, er de tanket op på økologisk mad. Lands­ holdets kok Per Thøstesen mener, at øko­logien er med til at give spillerne mere energi på banen.

Og det var Danmark, og det var Danmark! Olé, olé, olé! De danske Roligans jubler, da den sco-

økologiske mad tilfører spillerne mere energi.

– Jon Dahl scorer måske ikke en ekstra gang, fordi han spiser økologisk, men jeg tror, at det

rende spiller er færdig med sin glædesdans.

Forud for sådan et vinderscenarie ligger uendelig mange timers træning og uendelig

har en effekt på holdet som helhed.

Per Thøstesen har oplevet, at det kan være

mange mål-tider, der har økologien

svært at få spillerne til at spise nok grøntsager.

i højsædet. Landshold-ets kok Per

Her hjælper økologien med at få mere grønt op

Thøstesen er nemlig overbevidst om, at økologien giver spillerne saft

på spillernes tallerkener og ned i motorerne.

– Når jeg laver økologiske grøntsager, behøver jeg ikke lave så store mængder. Små spæde

og kraft.

øko-grøntsager ser både mere delikate og ind-

Giver mere grøn energi

bydende ud, og de mætter mere, forklarer Per,

Per Thøstesen har stået bag gryderne hos

der helt tydeligt kan mærke på spillerne, at de er blevet gladere for alt det grønne de sidste par år.

det danske landsholds slutrun-

Per Thøstesen laver som regel buffeter, så spil-

i 2002. Han

lerne har noget at vælge imellem. Her serverer

er ikke et

Per altid øko-fjerkræ - på grund af smagen. Han

sekund

kunne aldrig drømme om at servere naturel-ma-

i tvivl

økologisk / sommer 2010

rineret kød – det er for salt. Menuen byder også

om,

på økologiske mejerivarer, øko-pasta og brød

at

bagt af økologisk mel.

den

36

Listefødder og mad med gods i

der siden VM

- De skal have noget med gods i, fordi de for-

Har du tendens til ømme led, så spis broccoli, rødbeder og ingefær mindst fire gange om ugen. Især ingefær i store mængder modvirker betændelser – og er irritationshæmmende. Prøv frisk revet ingefær i din juice eller smoothie.

4

Genopbyg din krop

efter træning Snup nogle bananer eller tørrede frugter lige efter en stor præstation for at få dit blodsukker op. Ellers kan kroppen begynde at bruge af de aminosyrer, som er kroppens byggesten til at restituere dine muskler.

brændstof brænder så meget, slår Per fast.

Dagen før en kamp serverer han fx spinat og fisk. Det giver ifølge Per noget power, og det ligger ikke for tungt i maven.

Under kampen står Per med en medhjæl-

Jon Dahl Tomasson er glad for økologisk mad.

FOTO: corbis

3

Boost din form med broccoli og ingefær

Her skulle de fleste fødevarer lukkes op med

mere vægt på økologisk mad. Man leder efter

en dåseåbner.

metoder, der kan få spillerne til at yde mere,

Han forventer sig dog meget af landshol-

siger Per. Ifølge kokken spiser flere af de danske

dets ophold i Sydafrika denne sommer.

– Jeg har hørt, at området ved Cape Town

drenge også øko-mad privat. Han mener, at

per uden for banen og skærer økologisk frugt

har mange forskellige økologiske fødevarer.

det blandt andet hænger sammen med den

ud i et susende tempo, så spillerne kan få

Vi skal købe en masse på deres markeder, fx

øgede fokus inden for elitefodbold på god og

frisk, hurtig energi. Bananer er også et hit,

kød fra fritgående eller måske endda vildtle-

sund kost.

hvis spillerne er ved at gå sukkerkolde.

vende dyr.

– Bevidstheden om at spise rigtigt kommer dog især med alderen. Jeg oplever ofte, at

På selve kampdagen får spillerne dog lige, hvad de helst vil have. Om det så er hvidt

Kom nu Bendtner

toastbrød med marmelade.

Den stigende bevidsthed om orny tendens blandt spillerne.

fragte holdet og alle os andre hen til stadion.

– Før i tiden kunne de forlange

Nogle hører musik, andre kigger tomt ud af

næsten julefrokost-agtige buf-

vinduerne. Det er ikke tidspunktet, hvor jeg

feter konstant, men det nytter

skal forsøge at belære dem om, hvad der er

jo ikke, lyder det fra kokken.

id as ad

O:

der. Der er musestille i den bus, som skal

mest sundt eller nærende, siger Per.

rerer de yngre til en sundere kost.

dentlige fødevarer er en relativ

FOT

– Op til kampen går alle rundt på listefød-

ældre spillerne som Jon Dahl inspiUnder deres måltider kan de godt finde på at sige: ”Kom nu Bendtner, spis dine øko-gulerødder”.

Han lægger vægt på, at topatleter skal have det bedste, fordi de skal yde

Cape Town er øko-center

meget mere end os andre. Og den tankegang

For Per Thøstesen kan det sommetider være

er vandret fra banen over i spillernes kost.

en svær kamp at finde ordentlige fødevarer.

Helt slemt var det i Japan og Korea i 2002.

– Især fra danske spillere i internationale klubber, hører jeg, at de lægger mere og

sommer 2010 / økologisk

37

sommerlig frokost

Solen skinner, himlen er blå og ungerne er skrupsultne. Og her får du inspiration til, hvordan du kan lave en nem frokost – to lækre sommerlige opskrifter fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ nye kogebog ”Suveræn sommer”. Begge opskrifter er til 4-6 personer.

Forfriskende vandmelonsnack med tun-rygeostcreme 200 g vandmelon uden skal og kerner

Tekst: Anne Faigh Rydell foto: Columbus Leth

Lidt frisk babyspinat Dildkviste til pynt 1 dåse tun i olie 1 bæger økologisk rygeost, fx fra Løgismose, som bl.a. sælges i Netto 1 fed finthakket hvidløg 1/2

tsk. Madagaskar-peberkorn til pynt

Salat med sommerens bær

Salt

1 stk. hovedsalat

Si olien fra tunen, og blend tunen

1 lille bundt frisk dild eller anden krydder-

med rygeost, hvidløg, peberkorn og

urt, fx mynte eller basilikum

salt. Smag til. Sæt derefter cremen

200 g spidskål

på køl, indtil den skal serveres. Skær

250 g jordbær

melonen i terninger på ca. 3+3+3 cm.

200 g ribs

Anret melon-terningerne med den

4 spsk. piskefløde

friske spinat og en lille klat creme.

1 1/2 spsk. friskpresset citronsaft

Pynt med dildkviste og peberkorn.

1 1/2 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft Salt og friskkværnet peber Skyl salaten, og bræk bladene i mundrette stykker. Skyl krydderurtebladene. Tør begge dele omhyggeligt – en salatslynge er ideel at bruge her. Snit kålen fint. Nip jordbærrene, og halvér dem, hvis de er store.

Skyl ribsene, og vend dem i lidt sukker. Pisk piskefløde, citronsaft, hyldeblomstsaft, salt og peber sammen til en dressing. Bagefter vender du salatbladene, kålen, halvdelen af jordbærrene, ribsene og halvdelen af dilden med dressingen. Pynt med resten af jordbærrene og dilden, og servér straks.

SE bogen på side 40

38

økologisk / sommer 2010

tema: xxxxxxx

Xxxxxxxxx

Med små midler kan du hurtigtfå sommerstemning på frokostbordet.

Dild både pynter og smager godt. sommer 2010 / økologisk

39

3

sommerlig frokost

hurtige til Tina Scheftelowitz

40

økologisk / sommer 2010

Hvordan ville du selv lave en lækker sommerfrokost for familien?

Jeg vil tage udgangspunkt i de salater og grøntsager, som findes i sæsonen. Jeg spiser enormt mange fibre resten af året, så om sommeren holder jeg pause og tager for mig af alle de nye grøntsager som aubergine, peberfrugt og tomat. Sommeren er jo højsæson, hvis du er vegetar. Jeg henter gerne mine fibrer og fylde fra bønner, fx er jeg rigtig glad for de små mungbønner og sortøjebønner. De er ikke så melede som de større typer. Når der er børn med, er det vigtigt at lave noget, som de kan spise i en fart.

Børn bliver jo hurtigere sultne end voksne. Snit en masse grøntsags-stave, og lav en lynhurtig dip med lige dele miso, honning og æbleeddike.

Det smager simpelthen bare så godt.

Hvilke råvarer er gode at bruge, når hele familien skal mødes over en sommerfrokost?

Alle er glade for gode salater. Fx en tzatziki-agtig salat med melon eller jordbær i.

Du kan variere den i en uendelighed og fx få en mere fyldig salat med kartofler eller quinoa. Til den uundgåelige grill vil jeg typisk bruge fisk. Makrel er en rigtig sommerfisk, og den er nem at grille. Lav evt. også et grovbrød fyldt med sommerens friske krydderurter, så der er noget at nippe til.

Til dessert vil jeg lave nyklassikeren jordbær med hyldeblomst: Bag nogle marengsbunde med mandler, snit jordbær i små fine stykker, som du marinerer i koncentreret hyldblomstsaft med lidt citronsaft og skal.

Servér og top evt. med flødeskum.

Har du et madtip, der dufter af sommer?

Gå amok i de nye kartofler! Der findes ikke noget bedre. Spis dem med økologisk smør til – jeg kan godt lide smørret fra Osted Mejeri (fås i Rema 1000, red.).

I modsætning til brødrene Price vil jeg dog nøjes med at sige ”en smule smør”. Krydr dine nye kartofler med helt friskhakket dild. Du skal ikke bruge det fra supermarkedet, for det smager ikke af noget. Dyrk hellere dit eget i altankassen eller haven – eller skaf det i hele bundter hos grønthandleren. Du kan også få en mere speciel smag frem ved at bruge løvstikke eller estragon til kartoflerne, fx ved at lave kryddersmør.

spis dig mæt i sommeren

”Suveræn sommer” er en greatest hits-opsamling af lette sommeropskrifter for hele familien fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ tidligere bøger, som dog er krydret med 30 helt nye opskrifter. Opskrifterne kredser om den danske sommers nye frugter, bær og grøntsager. Bogen udkom i maj på Politikens Forlag. Vejledende pris er 199,95 kr. for de 144 sider, men tjek gerne www.bogpriser.dk for billigste pris.

sommer 2010 / økologisk

41

grøn guide

Tekst: Anne Faigh Rydell

Lev grønt i hele køkkenet Det er ikke kun inde i køleskabet, at du kan gøre en forskel som forbruger.

Her er en håndfuld produkter, som kan gøre dit køkken mere bæredygtigt.

3 Køl din mad i en grøn vinder Siemens ECO Plus (model KG36NA13)

El-kedlen tænker grønt

Foto: Philips

1

blev testvinder i forbrugerbladet TÆNK i august 2009 og vurderet til at være særlig holdbar og energieffektiv.

Den vejledende pris hos forhandlere af hårde hvidevarer er 8895 kr. Et gener-

Philips har lanceret en elkedel i

elt tip: Se efter køleskabe mærket med

gråt metal, som har en særlig

A+ eller A++, så har du Elsparefondens

1-kops-indikator. Den sørger for,

garanti for, at du får de mest energibe-

at du kun koger det vand, du har

sparende produkter på markedet.

brug for. Elkedlen har navnet HD4670 og fås for 999 kr., fx via www.shop.philips.dk/store.

2 Stegepande uden kemi Greenpans pander er fremstillet af delvist genanvendt aluminium, og uden kemikalier som PTFE og PFOA, som ellers findes i mange teflon-pander. Producenten garanterer også, at belægningen ikke udleder gasser, heller ikke ved høj opvarmning. Pandeserierne er opkaldt efter de storbyer, som har afholdt klimakonferencer: Kyoto, Vienna, Stockholm og Dubai. Den næste serie af pander får derfor navnet Copenhagen, selv om man kan diskutere, hvad konferencen gjorde af godt for klimaet. Magasin, Imerco og Bahne har en vejledende pris på 899 kr. for hver af de viste stegepander fra Kyoto-serien, der har soft-greb og kan gå i ovnen op til 180 grader.

42

økologisk / sommer 2010

Foto: Greenpan

Foto: Siemens

4 Bordplade med miljø-certifikat HTH køkkener forhandler Spekvas bordplader i 15 forskellige træsorter, som alle er FSC-certificerede.

FSC-mærket giver dig sikkerhed for, at træet er fra bæredygtig skovdrift. Tjek priser på www.hth.dk.

Foto: HTH køkkener

5 Tallerkener med palme-duft Hvorfor ikke bruge naturens egne materialer, når du dækker op i køkkenet? Netbutikken ecoloco.dk sælger tallerkener lavet af nedfaldne blade fra betelnødpalmer, som du kan smide på kompostbunken, når de har udtjent sig selv.

Betelnød tåler en tur i mikroovn og ovn i op til 200 grader. De bæredygtige tallerkener er smagsneutrale, og prisen er mellem 39 og 45 kr., alt efter størrelse.

Fo

to

: ec

ol oc o. d

k sommer 2010 / økologisk

43

Mugisha i Uganda

Tekst: Peter Nordholm Andersen foto: Paul Holmbeck Mugisha Geofrrey var meget stolt over at se sig selv på forsiden af en tidligere udgave af Økologisk. Hans afsætning af økologiske varer til bl.a. Danmark gør, at han kan sende sine børn i skole.

En faglig rejse til Uganda fik optimismen til at boble i foreningens direktør, Paul Holmbeck. Han besøgte bl.a.

Mugisha Geoffrey, som tidligere har været med i Økologisk – og blev opløftet over hans engagement. Foreningen vil arbejde mere med at udvikle økologi i ulande.

Da Paul Holmbeck i januar trådte ind på Mugis-

Direktøren i Økologisk Landsforening forklarer,

model med gensidig erfaringsudveksling mellem

has Geoffreys jorde blev han vidne til ”en øko-

at så stor en diversitet typisk kræver meget

landmændene. Projektet går over al forventning,

logi, hvis lige Danmark ikke har” med egne ord.

håndkraft, og på dansk jord ville det nok kræve

og det har fostret mindst 22 grupper af økologer.

På Mugishas blot 5 hektar groede et væld af

nogle meget sofistikerede robotløsninger. Ar-

Paul Holmbeck understreger, at en stabil

forskellige afgrøder under den kraftige sol nær

bejdskraften i Danmark er nemlig for dyr til så

afsætning er alfa og omega for Mugisha og de

ækvator. Ananas, bananer, rosmarin, chili, karde-

høj grad af intercropping, som det hedder, når

mere end 140 småbønder, der også leverer bl.a.

momme og trætomater. Mange andre planter

bonden blander mange afgrøder på markerne.

ananas, bananer og vanilje til Solhjulet, som i

skyggede for eller gav næring til hinanden. Og

Selv de økologiske pionerer fra grøntavlernes

øvrigt jager nye kunder i Danmark.

nede i blomsterne summede de bier, Mugisha

sammenslutning Biodania, som Paul Holmbeck

bruger til at lave sin egen honning af.

rejste med, var imponerede over markerne. Men

Samarbejdet forpligter

at bruge ryggen til alt det hårde arbejde, frem

- Det er svært at stå alene som småbonde. Jeg

for maskiner, længes de ikke ligefrem efter.

kunne virkelig se styrken i det kommercielle

- Rigtig meget er lykkes for Mugisha, og hans nysgerrighed og engagement var inspirerende.

De økologiske metoder giver ham en meget stor

set-up, de har udviklet. Altså et forpligtende

diversitet inden for et lille område. I Danmark

Gode til at træne hinanden

samarbejde, som giver bønder som Mugisha

tager økologien ganske vist store hensyn til

Fra besøget fremhæver Paul Holmbeck også, at

sikkerhed for, at nogen henter varerne hver

naturen, men sådan ligefrem at integrere den i

Mugisha Geoffrey gør et stort arbejde for at ud-

tirsdag - så han kan tjene penge til sin familie.

markerne, det ser vi for sjældent heroppe, siger

vikle andre landmænd, der ligeledes arbejder

Et stabilt salg er endda vigtigere end en merpris.

Paul Holmbeck.

sammen med virksomheden African Organic. Et firma, som igen har et tæt samarbejde med den danske økologiske grossist Solhjulet.

Læs mere om Mugisha

- I Uganda er producenterne gode til at træne andre producenter i de økologiske metoder.

Mugisha var bestemt ingen undtagelse, og de

- Når man står ude hos en bonde som Mugisha og ser, hvad African Organic, Solhjulet og en gruppe småbønder har opnået sammen, så bliver jeg virkelig håbefuld. Potentialet er enormt.

Foreningen vil udvikle videre på Ulandsnet-

Du kan se den store reportage fra Mugis-

økologiske cooperativer, vi besøgte, havde også

værkets arbejde, så den bl.a. kan understøtte

has gård, der blev bragt i Økologisk nr. 5,

deres egne interne træning for at styrke kvalitet

alle medlemsvirksomheder og -landmænd, der

januar 2009. Find den via www.okologi.dk/

og praksis ude i marken. Det var stærkt at se,

vil arbejde i ulande som Uganda.

okologisk, klik dig ind på magasinarkivet

siger Paul Holmbeck.

Solhjulet er også i gang med at starte øko-

og download PDF’en med hele Økologisk

Økologisk Landsforenings Ulandsnetværk

rejser til Uganda, så andre kan opleve landet og

nr. 5 – reportagen finder du på side 8-19.

bakker fuldt ud op om den udvikling med et kon-

de økologiske producenter i den tropiske varme.

cept, der hedder Farmer Field Schools. Det er en 44

Paul Holmbeck samler smilende op:

økologisk / sommer 2010

sommer 2010 / økologisk

45

journalistpris til Økologisk

Tekst: Anne Faigh Rydell FOTO: Hans Christian Jacobsen

Økologisk vinder

international pris Redaktøren på Økologisk, Peter Nordholm Andersen, har vundet prisen for bedste artikel i en international konkurrence for landbrugsjournalister.

Hjemme hos Peter Nordholm Andersen hænger et

Jeg vil gerne give spalte-

sølvskinnede diplom på væggen og smiler til ham.

plads til flere lignende hist-

I april vandt han nemlig de internationale land-

orier i Økologisk, men som

brugsjournalisters konkurrence om bedste artikel,

læser kan du ikke forvente

også kaldet IFAJ’s Star Prize 2010. Prisen fik han

det i hvert magasin. Artiklen

for artiklen ”Bolivias bjergbønder høster et bedre

krævede et enormt research-

liv”, der blev bragt i Økologisk nr. 9.

arbejde. Jeg skaffede fx selv

Journalister fra 18 nationer deltog, og et

Danida-midler til rejse og op-

enigt dommerpanel gav historien om de bolivi-

hold og brugte bl.a. 11 timers støvet

anske bjergbønders økologiske udfordringer top-

køretur på at komme fra Bolivias hovedstad ud til

karakter. Owen Roberts er generelsekretær hos

bønderne i en meget fjern afkrog af landet.

IFAJ og sad med i dommerpanelet.

Han faldt for artiklens måde at beskrive bøn-

Rapport gav ligevægt

dernes dagligdag på. Ved hjælp af et godt blik for

I researchfasen stødte Peter Nordholm Andersen

detaljen, løfter historien sig over de andre delta-

på en rapport af forsker Sven-Erik Jacobsen ved

gende tekster og fastholder læseren.

Institut for Jordbrug og Økologi, KU. Den belyser, hvordan dyrkning i Bolivias højland med traktorer

Kæmpe skulderklap Peter Nordholm Andersen ser prisen som et

i værste fald ødelægger jorden og skaber ørken.

- Rapporten og et interview med Sven-Erik

kæmpe skulderklap. Den styrker hans tro på, at

Jacobsen gav mig en kritisk modvægt til historien

magasinet også skal være kritisk. Historien fra

om, at bønderne var kommet til flere penge, efter

Bolivia fortæller således, at bønderne ganske vist

bolivianske standarder. Den ligevægt vil jeg gerne

har tjent gode penge på at eksportere økologisk

tilstræbe i magasinets journalistik, under-

quinoa til bl.a. Danmark. Men for pengene har de

streger Peter Nordholm Andersen.

bl.a. købt traktorer, som de ikke bruger rigtigt, og derfor ødelægger de højlandets sårbare jord.

- Det er vigtigt at værne om troværdigheden.

Bolivia-bønder får viden fra Danmark Danske Aurion, medlemsvirksomhed i Økologisk Landsforening, er involveret i et Danida-projekt: Bønderne bliver fx undervist i, hvordan de kan bruge deres kompost rigtigt og at dyrke andre afgrøder end kun quinoa. De har også fået en håndbog fyldt med billeder og konkrete tips til at bruge traktorerne med omtanke og dermed bevare jordens frugtbarhed.

Du kan (gen)læse artiklen på side 24-30 via www.okologi. dk/media/430205/ø9.pdf.

sommer 2010 / økologisk

47

foreningens sider

Vind præmier, du kan li’ Økologisk Landsforening lancerer i løbet af august webkampagnen Økologi - det kan vi li', www.detkanvili.dk. Du kan vinde mundvandsfremkaldende øko-præmier ved at indsende et billede eller en video, der viser, hvorfor du støtter økologien, og hvordan du giver andre lyst til at gøre det samme. Læs mere på kampagnesitet – eller følg med i vores nyhedsbreve. Modtager du ikke allerede nyhedsbrevet? Meld dig til via forsiden på www.okologi. dk – scrol evt. lidt ned for at finde tilmeldingsboksen ude til højre.

Økologiske grise fødes på friland, har mere plads i stalden og får øko-grov foder. Og så får øko-basserne lov til at beholde halen – i modsætning til deres er budskaberne konventionelle søskende. Sådan Helle Bossen som le”, i kampagnen ”Stem på Krøl bag. står ning fra Økologisk Landsfore rsøgelse, Hele 67 procent siger i en GfK-unde andelen keds mar men at dyrevelfærd er vigtigt, ent. proc en sølle på på økologisk svinekød er d og udbu lille et men - Det kan fx hænge sam kon på er ellen forsk manglede viden om, hvad Det er. grise ke ogis økol ventionelle, frilands- og en – og have vil vi gerne ændre på med kampagn

48

økologisk / sommer 2010

Aktive hverver tidligere medlemmer

Ligesom på Sjælland er der startet en frivillig gruppe af aktive medlemmer i Århus. Un der Århus-gruppens før ste aften ringede nogle af aktivister ne rundt og talte med tidligere medlemmer, for di foreningen oplever, at mange nye på den ene side melder sig ind, på den anden side betaler næsten lige så mange ikke der es giro. Det fik flere af de tidligere me dlemmer ind i øko-folden igen. Du kan også støtte økologien aktivt. Tjek www. okologi.dk under ”Om

på bedre dyrevelflere forbrugerne til at stemme Helle Bossen. færd med indkøbskurven, siger m på Krølle””Ste til link et Der venter dig dk. Her kan du logi. .oko www på kampagnesiden nce om en urre konk en i ge frem til 6. juli delta r også finde Du kr.

00 25.0 til økologisk fest ifter fra pskr grillo e lækr tre en brochure med l mpe ekse for , witz ftelo kokken Tina Sche r. på spicy frikadelle

foreningens sider

Køernes

folkefest havde

Ø-factor

dagen, hvor køerne kommer Igen i år markerede økologerne økologiske mælkepropå græs. 18. april inviterede 60 dag for at nyde til ducenter alle interesserede Økos. Det tilbud græ på ud synet af køerne, der lukkes er nesk men – ange tog ca. 78.000 – rekordm hvad af, e ttels opfa imod. Hver eneste med sin projektleder økologi står for, hvis du spørger ning. sfore Anna Lund fra Økologisk Land ge forskellige man der - Ligesom X’et i X-fac tor, så er konkurrence, foto en vi de Ø-faktorer på Øko-dag. Derfor lave ribesøg. meje fx som mier hvor 10 personer har vundet præ hvad det og – er ctor Ø-fa Vinderbillederne går tæt på, hvad .

Lund a Ann siger betyder for en ko at komme ud,

Se flere på www.økodag.dk

Høstmarkeedr i septemb

stmarøkologisk hø du besøge et n ka r be kort em et 4.-5. sept sidst i august finder du fra k .d ag og od e rt øk ked. På åbner po 0 gårde, der kort over de ca. 12 e iv rakt op. På det inte gårdspladser opr n de hvad landman får du fortalt, ker ik kl du , top den gård ducerer på ne og , ge lli Sæt kryds ke rdene er fors dig ind på. Gå s, æ gr i kalenderen: alt fra køer på du kan opleve (med lidt lange rækker 4.-5. september gulerødder i kke af storm dem) til flo ukrudt melle ns på friland. klukkende hø

HUSK

at købe mæ

lk

sommer 2010 / økologisk

49

Henrik Høegh (V) har siden 23. februar været minister

5 hurtige

for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fik i 1973 en landbrugsuddannelse og har arbejdet som konventionel landmand i mange år. Fra 1989-2007 medlem af Dansk Landbrugs bestyrelse, og 1. viceformand 1998-2007. Født 1952 i Alsø på Lolland, og han er søn af et gårdejerpar.

til Henrik Høegh

Tekst: Peter Nordholm Andersen

Hvor vigtig er økologien for dig som minister?

Er der afsat penge til planen?

som forbrugere af de økologiske produkter.

Det er absolut en af de sager, regeringen vil

Altså, der er jo … vi har midler til at udvikle det

De lader sig ikke sådan lige flytte, og de har

blive målt på. Dansk økologisk produktion er

her. Vi har ikke de store midler - det er ikke en

måske udskudt købet af en ny fladskærm et år

førende i Europa, og det skal vi udvikle. Føde-

tid, hvor man strør om sig med penge. Men lad

eller to til fordel for økologien. Som fødevare-

vareministeriet har derfor indkaldt alle interes-

os nu se: Når først planen er færdig, så må

minister siger det mig, at kan jeg få forbrug-

senter, herunder Økologisk Landsforening, i en

vi se, hvad behovet er, og hvad vi kan skrabe

erne overbevist om økologiens fordele, så er

arbejdsgruppe. Den skal lave en handlingsplan

sammen. Har man gode ideer under en finans-

det også stabile kunder. Derfor tror jeg på, at

for, hvordan vi kan leve op til målene i regerin-

lovsforhandling, så er det før set, at der er

den bedste vej frem er det personlige engage-

gens Grøn Vækst-plan (som bl.a. vil fordoble

penge til dem. Vi vil i hvert fald arbejde for en

ment. Samt bevidstheden om, hvad økologien

øko-arealet inden 2020, red.): Hvad er det for

god aktionsplan, som alle kan føle, at de har

står for: især den helt oplagte miljøfordel, at

nogle barrierer, folk oplever? Handlingsplanen

været en del af – og har et medansvar for.

økologer fravælger pesticider.

skulle gerne være klar i oktober eller november, og et konkret bud på indholdet

Fødevarestyrelsen har en vejledning, ”Sund

er at have mere fokus på detail-butikkerne:

mad på arbejde”, som henvender sig til de of-

Hvad afgør fx om kunderne vælger økologiske

fentlige køkkener. De anbefaler mindst 30 pct.

produkter?

økologi – hvorfor ikke gøre det til at krav?

Hvis jeg nu stiller et krav, så vil nogle sige:

Mange økologiske bedrifter står foran et ge-

Hvordan lever vi nu lige op til det? Skaber

nerationsskifte, men det kniber med folk til at

jeg derimod engagerede medarbejdere,

overtage gårdene. Alligevel har du sagt, at du

som går ind i det her med begejstring, så

”er sikker på, at nok vil lægge om til økologi”

ryger de hurtigt over 30 procent. Jeg vil

til at nå målet i Grøn Vækst. Hvordan kan du

hellere motivere end tvinge folk – det er

være så sikker?

markedet, der skal drive økologien. Jeg tror

Det kan godt være, at man som minister skal

på, at det er bedre at overbevise sygehus-

være forsigtig med at være alt for håndfast.

ledelsen eller forældrebestyrelsen om for-

Den sidste omlægningsbølge kom af gode af-

delene i de økologiske produkter i stedet for

regningspriser og efterspørgsel i markedet.

tvang. Derfor glæder det mig også meget,

Det er selvfølgelig det, vi skal have skabt. Og

at den økologiske produktion trods alt er

gør vi det, er jeg overbevist om,

kommet godt gennem krisen. Mange andre

at så vil primærproducenterne også komme

har oplevet nedgang, så jeg synes, at der er

med. Jeg vil i hvert fald lægge kræfter i den

god grund til at være optimist.

her handlingsplan, fx ved at lave nogle målepunkter, så vi meget hurtigt kan vurdere, hvad

Hvad er dit bud på, hvorfor

der virker, og hvad det er for nogle barrierer, vi

økologien klarer sig?

for alvor skal have fat i for at

Netop fordi, at folk

få den rigtige udvikling på det her område.

er engagerede

produktguide

DEN ØKOLOGISKE HAVE 200 forskellige økologiske grøntsags- krydderurte-, blomster- og staudefrø sælges gennem vores net- ­ butik, www.butik.ecogarden.dk. Haven er åben hver lørdag i april og fra 1. maj er der fuld sæsonåbning. www.ecogarden.dk. Tlf.: 86 54 54 00.

Økologisk pålægschokolade Økoladens originale økologiske pålægschokolade, der smager som god, ustresset kvalitetschokolade skal gøre: Af gode råvarer. Økoladen - www.oekoladen.dk • Tlf. 55 89 32 12

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

ire

f de til her er un gode gvre medlem at bli gisk g kolo Ø f a Landsforenin

Vær med resten af året for

kun 160 kr.

1 2 3

Du er med til at arbejde for mere økologi i Danmark og resten af verden. u får det gode magasin Økologisk D tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager. u får bogen ”Rigtige oste starter med Ø D – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

4 Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer.

Meld dig ind på www.okologi.dk/blivmedlem