Ø10

Medlemsmagasin for Økologisk Landsforening / nr. 10 forår 2010

mennesker, mad og miljø

Guide til sæsonens øko-øl Lækre opskrifter på forårsmad

Test af minimælk

7 ud af 10 køer kommer aldrig på græs, men det gør de økologiske:

KØER

MED højt til loftet Tema om øko-køers velfærd

1

økologisk / sensommer 2009

Ingefær “Ingefær også kendt som ginger. Ørbæk Bryggeri producerer en lækker frisk krydret økologisk ginger ale, sødet med æble....”

Ingefær også kendt som ginger. Ørbæk Bryggeri producere en lækker frisk og krydret Ginger Ale sødet med æble.

Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange 1000 år i Indien og Kina.

Den bliver brugt som krydderi i madlavningen, er kendt for sine medicinske virkninger og indgår i mange forskellige drikke.

Ginger Ale fra Ørbæk Bryggeri er tilsat økologisk udtræk af ingefær, som giver sanserne en pirende smagsoplevelse.

Ørbæk Bryggeri Grundlagt 1906 100% økologisk siden 1996.

Sodavand Juice Smoothies Safter Cider Øl Spiritus Se mere på www.naturfrisk.dk eller ring: 65332111

COLA

sødet med frugtsaft

Frugtsødet sodavand den nye trend.

Ørbæk Bryggeri har gennem en årrække produceret økologiske sodavand, hvor sukkeret er erstattet af frugtsaft.

Forhandles i spændende varianter som: Myntebrus - Ginger Ale Æblebrus og Colafrugt m.m.

Køerne skal ud på græs AF Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening Ved ensidigt at vælge effektivitetens spor fortsætter landbruget og regeringen sin kurs mod mindre dyrevelfærd og natur. I økologien satser vi i stedet Når foråret kommer, kan køerne i stalden dufte de

på at finde nye veje til at skabe merværdi for for-

friske græsspirer udenfor. Men for de fleste konven-

brugerne. Både ved at øge kvaliteten i produkterne

tionelle køer bliver det desværre kun til duften af

og ved at levere varer som natur, miljø og energi

markerne. Hvert år forbliver flere og flere stalddøre

til samfundet.

nemlig lukkede. I 2003 var 74 procent af køerne på

Dyrevelfærd viser sig også at give en merværdi

græs, men tallet er nu vendt på hovedet. Kun 30

for forbrugerne, ud over de etiske aspekter. Når

procent af de konventionelle køer kommer ud.

køerne kommer på græs, vil der komme

Enhver, der holder økologiske køer, eller har væ-

flere af de gode omega3-fedtsyrer i

ret til Øko-dag og set køernes energi, når de slippes

den mælk, køerne giver. Tingene

ud af stalden, kan ikke være i tvivl: Køer skal ud.

hænger uløseligt sammen!

Dansk mælkeproduktion er ved at følge i svine-

Som forening er

producenternes fodspor. Og regeringen har lavet

vores opgave at

en ny landbrugslov, der sætter turbo på denne

sørge for, at dyre-

industrialisering af mælkeproduktionen, fordi den

velfærden løbende

fjerner loftet på antallet af husdyr på en bedrift.

forbedres i økolo-

I vores debat i DR2’s Deadline i marts måtte den

gien. Det er derfor, at

nye fødevareminister Henrik Høegh indrømme, at

vi nu udfaser kastrering

bedrifter med 1000 køer vil betyde, at dyrene vil få

af grise og debatterer etage-

”længere” til græsning. Han forsvarede dog loven

systemer for høns. Og det er derfor,

med, at nye større stalde har fordele for køerne,

at vi har udviklet og sat turbo på "staldskoler", hvor

og at landmænd har behov for flere køer for at

landmænd sparrer med hinanden om dyrenes sund-

kunne leve af deres bedrift.

hed og velfærd både i stalden og på græs.

I dag er nogle økologiske bedrifter ganske vist

Vi går mod strømmen: Køerne skal ud!

store, og andre vil vokse, men køerne i de kæmpebedrifter - som loven åbner op for - vil ikke komme på græs i fremtiden. Der bliver simpelthen for langt til græsmarkerne. Og den konventionelle landmand løber blot ind i en uendelig trædemølle i en konkurrence på pris, som andre lande kan vinde.

Sporet for landbruget har i mange år været at effektivisere, rationalisere og blive større, og branchen er knalddygtige til det. Men der er grænser for, hvor meget man kan rationalisere, når man har med levende dyr at gøre – og de grænser er for længst overskredet.

NOR DI

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

5

4

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Anne Faigh Rydell (praktikant), afr@okologi.dk/pna@okologi.dk. FOTOGRAFER: Istock/Spooh (forside). Hans Christian Jacobsen, www.hcjacobsen. com. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Uggi Kaldan (leder), www.firmabilleder.dk. Lars Ranek, www.ranek.dk. Kille Enna/Columbus Leth, www.killeenna.com/www.columbusleth.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf. dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 30.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia. dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 200 kr. for økologisk / efterår 2009 resten af 2010. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 11, 28. juni 2010. Bestillingsfrist for annoncer: 25. maj 2010.

6 Tr y k s a g 1 6

www.biodynamisk-kvalitet.dk

Klik ind på

www.helios.dk og se det store udvalg i lækre økologiske og biodynamiske varer Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia • tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk

halkaervin_ann_195x124_0900_RT.pdf

1

26/03/10

10.09

Nyd den bedste te med god samvittighed

Hver gang du nyder en dampende og velduftende kop te fra Gemi, oplever du smagen fra de bedste te plantager i Sri Lanka og Kina.

Vores teer er økologiske og Fair Trade mærkede. Teen er håndplukket og bliver pakket på vores egen fabrik i Sri Lanka. Her er de ansatte sikret ekstra gode arbejdsforhold. De er dækket af ulykkesforsikring, årligt lægebesøg, højere løn, mm. Desuden er vi BSCI, HACCP og ISO 22000 certificeret Så du kan med god samvittighed nyde vores økologiske, Fair Trade mærkede blandinger, hvad enten du vælger den sorte eller hvide te i flere forskellige smagsvarianter.

Fås hos Rema 1000, Netto spot og i udvalgte SuperBest markeder.

Læs mere på www.gemi.dk

indhold

Tema: Velfærd hos økologiske køer

8 8 14 15 16 19 20 24 28 30 32 34 36 40 42 44 46 48 50

Reportage fra køernes hjemmebane Besøg hos økologen Mads Helms, der arbejder på at give sine 370 køer et godt liv.

14

16

Sådan lever køerne Her kan du se en sammenligning af et liv for en konventionel og en økologisk ko.

15

Øko-køer lever længere, men kalvene dør tidligere Økologisk kvæghold har både fordele og ulemper.

Læs om et par af dem.

Forbrugerne siger ét - og køber noget andet Bliver vi spurgt, er dyrevelfærd vigtigt, men ikke i butikken.

Mads tager hånd om køerne Øko-køer lever længere - men kalvene dør tidligere Forbrugerne siger ét og køber noget andet

24

Sådan lever en økologisk og en konventionel ko Nyt & noter – nye produkter og økologiens tophistorier

En duft af forår Se opskrifter fra Trine Hahnemann, og få tips til at samle et par af råvarerne i naturen.

Test af minimælk – blindsmagning med to smagsdommere Forårssprøde retter – nyudsprungne opskrifter af Trine Hahnemann Spiren er sprunget ud – Økologisk Landsforening har fået nyt logo Brygger på Samsø – portræt af Kim Vestergaard En skål for mangfoldigheden – projekt om gamle kornsorteri øl Guide: Øko-øl med forårssmag Boganmeldelse af Kille Ennas nye bog "Smag" samt en opskrift Asta og Hugo skal tune økologiens rugbrødsmotor Besøg hos Mette Maix, der insisterer på at tage ungerne med i køkkenet Internationalt nyt Brevkasse Foreningens side: Nej til GMO, BioFach-messen i Tyskland og Øko-dag 5 hurtige til Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet

20 Test af minimælk Under testen blev vores smagsdommere ganske overraskede: Minimælk har maksimal smag.

tema: køernes velfærd

Xxxxxxxxx

Mads tager hånd om

køerne 8

økologisk / forår 2010

Selv om det ikke er den nemme løsning, så er landmand Mads Helms ikke i tvivl:

Xxxxxxxxx

Køerne skal ud på græs. Også på vinterdage med godt vejr, da det giver dem et mere naturligt liv. Men køerne skal også give mælk, og så er der grænser for, hvor naturligt de kan leve.

forår 2010 / økologisk

9

tema: køernes velfærd Tekst peter nordholm andersen foto Hans Christian Jacobsen

Køerne begynder at muhe og brøle, da det første

er der altså fuld tryk på, når de kan komme ud

hold på 120 af deres artsfæller går ud af stalden.

igen. Nogle mener, at køerne har det bedre inde.

Snart venter der dem klar martsluft og motion.

Det har jeg svært ved at forstå, når jeg ser deres

Mads Helms har travlt med at sætte snore op,

masse af de op til 700 kilo tunge dyr i fuld fart.

Da de ikke kan komme længere på marken, vender de tilbage til Mads Helms ved folden.

adfærd ude på marken. Jeg synes, at de får no-

så kvæget holder sin sti ud på marken. Han ejer

get glæde ud af det, og det er for deres velvære,

Tilstræber det naturlige

de 370 køer i stalden, hvilket er så mange, at de

at vi lukker dem ud, understreger Mads Helms.

Da Mads får spørgsmålet, hvad god dyrevelfærd

kommer ud holdvis.

- Ja, de andre er sure over, at de ikke kommer ud lige nu. Selv om de er konservative dyr,

Lidt efter tilføjer han:

er, bliver han stille. Han kigger på køerne, der

- Selv om det i en travl hverdag ville være

netop sprintede af sted. Ånden skyder ud af

nemt at springe over det ekstra arbejde.

deres næsebor i hidsige stød. Så svarer Mads:

Terapi på marken

lige for køerne. Vi skal opfylde de grundlæg-

så synes de, at det er sjovt at komme ud, siger Mads Helms.

- God dyrevelfærd er at tilstræbe det naturMads Helms går bagest i flokken med de mest

gende behov, dyrene har. Men det er i virkelighe-

Også ude om vinteren

langsomme dyr. Det er de sædvanlige. Mads

den en svær opgave, for vi er jo også afhængige

De økologiske regler siger, at køerne skal ud om

Helms genkender nr. 1701 og 1702.

af at bruge dem i produktionen og få mælk fra

sommeren, men Mads Helms tager dem af og til

- Ja, de skal lige have et venligt klap. Selvføl-

også ud om vinteren, når vejret er godt. Til trods

gelig tager det tid, men faktisk er det en slags

for, at det kan betyde, at køerne giver en anelse

terapi, hvis jeg er stresset. Køerne bevæger sig

mindre mælk, bl.a. fordi de får mindre tid i løbet

i deres egen rytme, og jeg får ikke meget ud af

af dagen til æde foder inde i stalden.

at pace dem. Tværtimod stresser det dem, og

dem – og det giver en hverdag, der er langt væk fra dyrenes natur, erkender Mads Helms.

Han ville eksempelvis gerne, at dyrere kunne gå ude endnu flere timer om sommeren.

Ud over markerne til kvæget, så har Mads

Denne dag stråler solen ned på de midtjyske

det giver mindre og dårligere mælk. Vi har haft

Helms også cirka 200 ha jord, som ligger læn-

marker, hvor der stadig ligger sne. Rimen glimrer

elever, der er blevet utålmodige, men så har vi

gere væk. Her dyrker han foder til dyrene. Som

fra træerne omkring den store mark, hvor holdet

lært dem, at de ikke må stresse dyrene.

økolog må han ikke bruge kunstgødning, og

på 120 køer vader ganske velfornøjede ud.

Faktisk var Mads Helms' køer også ude dagen før. Måske er det derfor, at de ikke har så travlt med at komme ud.

- Når de har været inde en uges tid, så sprin-

Da Mads lukker folden, er de unge, hurtigere dyr for længst kommet langt ud på marken.

En motionist løber tilfældigvis forbi marken

derfor har han tvingende brug for gødningen fra køerne til de omtrent 200 hektar. Den kan han i praksis kun samle op inde i stalden, og derfor er

med sin hund. Et par af de mest nysgerrige køer

dyrene kun på græs seks til otte timer om dagen

sætter efter de to sjove væsener. Få øjeblikke

i sommerperioden.

ger og løber de. Jeg tror, at de glemmer eller

efter er store dele af flokken i drift, så en dis af

Efter de økologiske regler skal køerne være

fortrænger, hvordan det er at komme ud. Og så

forårstruet sne står op omkring den buldrende

ude mindst seks timer fra 15. april til 1. november.

Mælkens vej fra mark til mave marken

stalden

Koen spiser græs på marken.

Når koen opholder sig

Alt koens foder skal være

indendørs, har den også

øko­logisk, og det vil fx sige, at

mere plads end de krav,

den økologiske landmand ikke

som det konventionelle

må sprøjte sine græsmarker.

landbrug har. Øko-koen

Øko-køernes foder må heller

skal som minimum have

ikke indeholde konventionelt

6 m2 til rådighed i

korn, konserveringsmidler

fællesboksen.

eller gensplejsede organismer.

10

økologisk / forår 2010

tema: køernes velfærd

Kontakt med sin mor Mads Helms er gået ind i stalden for at drive endnu et hold ud på marken.

En af køerne skal dog ingen steder. I hvert fald ikke i dag. Den er ved at kælve og har fået

Mads Helms gård

sit eget rolige hjørne. Kalven har allerede stukket hovedet ud og er begyndt at trække vejret i den økologiske verden, den skal til at leve i.

Resten af kroppen er stadig ikke undfanget.

Mads og fodermesteren tager godt fat og hiver kalven ud. Koen begynder straks at slikke kalven ren. Til forskel fra det konventionelle landbrug skal økologer give ko og kalv mindst

Græsset er dækket af sne, men Mads Helms mener, at køerne får mere velfærd ud af frisk luft om vinteren.

24 timer sammen efter kælvningen.

- Der skiller vi os tydeligt ud fra de traditionelle. Jeg er sikker på, at den kontakt er vigtig, siger Mads Helms.

Konflikt med det naturlige Imidlertid giver den naturlige tilgang også situationer, der konflikter med dyrenes velfærd.

Nogle konventionelle landmænd tager kalven fra og giver den en sonde med råmælk med det samme. Så er landmanden sikker på, at kalven får de helt livsnødvendige antistoffer, der kan opbygge et sundt immunforsvar.

Kælver en økologisk ko ude på marken, så kan økologen ikke være sikker på, at kalven får råmælken fra sin mor. Mads Helms peger fx på,

Fragten til mejeriet En vognmand fra mejeriet kører ud på gården og henter mælken.

Når mælkebilen er tilbage ved mejeriet, så pumpes mælken ind i selve mejeriet. En maskine deler væsken op i en skummet og en fed mælk. Mejeristerne køerne malkes

varmebehandler nu mælken. Det

Landmanden driver sine køer ind i malkerummet to eller

gør de typisk ved 72 grader i 15

flere gange om dagen. Flere og flere økologer har fået

sekunder. Den proces kaldes at

malkerobotter. De kan hjælpe køerne til i nogen grad selv

pasteurisere mælken og bruges

at bestemme, hvornår de vil malkes i løbet af dagen.

til at slå bakterierne ihjel.

forår 2010 / økologisk

11

tema: køernes velfærd

at kalven kan have svært ved at fange patten, da

ændringer på dem, og derfor har de ikke været i

stald giver dog den største udfordring for dyre-

koens yver er meget stort.

funktion et stykke tid. Så da de kører ned, får de

velfærden, hvis du spørger Mads Helms.

- Det er alfa og omega, at kalven får sin råmælk. Ellers er den mere modtagelig for syg-

cirka tre måneder gamle kalve – for første gang i deres liv – en mark at se.

Stalden er bygget op af såkaldte sengebåse med sand, hvor køerne kan hvile. I brede render

domme, og så risikerer vi, at den dør for os. Selv

Når Mads Helms nykælvede kalv er taget

om det kun sker måske 3-4 gange om året, så vil

fra moren, så skal den først stå i en enkeltboks

gødning samlet op. I bunden af renderne løber

vi meget gerne undgå det, siger Mads Helms.

i cirka en uge. Dernæst kommer den i en boks

en kæde. På kæden sidder der med mellemrum

med fire af sine jævnaldrende.

vifter, der skraber al gødningen op og skubber

Derfor sørger de bl.a. for at holde køer, der snart skal kælve, enten inde i eller tæt på staldbygningen. Så kan de bedre holde et godt opsyn.

- Det er selvfølgeligt unaturligt at tage dem fra. Det er igen et dilemma, for med vores nuværende staldsystem er det umuligt at få ko og kalv

med betonbund langs med båsene bliver dyrenes

den gennem spalter og ned i et anlæg inde midt i stalden, hvor gødningen samles op.

- Køerne får let beskidte ben, når de går rundt

Kalve uden naturlig barndom

til at gå sammen. Så der har vi besluttet at se

inde i stalden. Det er især et problem om vinte-

Ved siden af stalden har Mads Helms indrettet en

stort på naturligheden.

ren, hvor køerne er meget inde. De kan ret let få klovsygdomme. Det medvirker til flere behand-

særlig stald til kalvene. Han demonstrerer de store gardiner, han har fået monteret i stedet for

Problemer med svampe

linger, end vi har lyst til, for vi ligger højt i antal

vægge i kalvestaldens sider. Der er lavet nogle

Opsamlingen af køernes gødning i den store

behandlinger i forhold til andre økologer. Men

Supermarkedet I alle mejerier kommer mælken via tappetanke i emballage, og den fragtes på lange, kørende bånd ind i kølerummet. Derefter kommer mælken på endnu en køretur, og den ender Mælk uden homogenisering

i supermarkedet, hvor

Øko-mejerier undlader ofte at homogenisere mælken for at behandle den så skånsomt som muligt.

mælken stilles på køl.

En homogenisering sker ved, at mælken under højt tryk ledes igennem små dyser, og det findeler mælkens fedtkugler, så de er mindre tilbøjelige til at klumpe sammen på overfladen. Økologerne ønsker derimod en mælk med større fedtkugler. Arlas økologiske mini-mælk er dog homogeniseret.

tema: køernes velfærd

”Nogle mener, at køerne har det bedre inde. Det har jeg svært ved at forstå, når jeg ser deres adfærd ude på marken.”

Mads Helms vil ændre sit staldsystem, så køerne kan få endnu mere velfærd.

- Mads Helms

Kun 3 ud af 10 køer kommer på græs hvis dyrene er syge, så skal de have medicin.

Mads Helms påpeger, at han og de fire med-

Den slutning kan Mads Helms dog ikke følge.

Han påpeger, at han har fire ansatte, og at

Under en tredjedel af køerne i de konventionelle bedrifter kommer ud på græs.

arbejdere i stalden gerne ville have flere arealer

en landmand, som er alene med sine langt færre

En opgørelse på baggrund af tal fra Dansk

med halm, men den er svær at skaffe fra hans

dyr, ikke nødvendigvis kan gøre det bedre for

Kvæg har vist, at kun 30 procent af de kon-

lokalområde. Nogle økologer arbejder også

dyrenes velfærd.

ventionelle køer oplever friske græsmarker

med andre staldsystemer, hvor køerne kun går

- Det er helt nødvendigt for mig, at mine køer

under klovene. Antallet af køer på græs

i halm. Mads Helms har planer om at lave et

har det godt. Det forpligter, og det påvirker mig

har i mange år været faldende, men ikke

ligende system, hvor køerne går i sand, og han

psykisk, hvis de ikke har det godt. De er helt i min

hos økologerne, der har krav om, at køerne

har ansøgt kommunen om at ændre stalden.

vold, og det ansvar er jeg nødt til at leve op til.

skal være på græs hele sommeren. Det

Derfor har Mads Helms også involveret sig i en

skriver dagbladet Politiken 5. juli 2008.

- Vi vil gerne udvikle os. Jeg håber, at ombygningen kommer i stand inden for halvandet

staldskole, hvor han taler med andre landmænd

år, og at den kan give køerne en bedre velfærd

om, hvordan han kan gøre det endnu bedre. Det

samt afhjælpe problemet med klovsygdomme.

forventer han sig meget af, selv om han indtil videre kun har haft et enkelt møde med gruppen.

Køerne forpligter

Mads Helms forklarer også, at alle folkene på

Mads Helms’ bedrift er med 370 dyr langt større

hans gård holder øje med og stiller spørgsmål til

end gennemsnittet. Antallet af køer på en økolo-

hinanden om dyrene.

gisk gennemsnitsbedrift er 130. I de konventio-

- Vi holder også et ugentligt møde samt

nelle bedrifter er antallet 123, men de produce-

møder med sundhedsfokus fire gange om året,

rer til gengæld mere mælk pr. ko.

hvor vi måske ikke lige bruger ordet dyrevel-

En logisk slutning er, at antallet i sig selv kan

færd, men det er dyrenes sundhed, vi taler om.

være en ufordring for Mads og dyrenes velfærd,

Dyrevelfærden er jo ikke givet, selv om man er

når nu dyrene også skal ind og ud af stalden.

økolog. Den skal vi hele tiden arbejde for.

Dit hjem Du drikker et glas mælk eller hælder fx mælken på dine havregryn. I tarmen optager din krop bl.a. fedt og de indholdsstoffer, der stam­mer fra foderet, for eksempel urter på marken.

Både indholdsstoffer og de lidt sundere fedtsyrer kan sandsynligvis hjælpe din krop med at modvirke hjerte-kar-sygdomme.

forår 2010 / økologisk

13

tema: køernes velfærd

Økologisk produktion har både fordele og ulemper, når vi ser på køernes velfærd.

Køerne får et mere naturligt liv på græs, men udelivet kan give sygdomme og medvirke til, at kalvene dør.

Tekst peter nordholm andersen

Øko-køer lever længere – men flere kalve dør Det ser idyllisk ud, når de økologiske køer går

Økologerne slås dog med en slagside i forhold

velfærd. Det vigtige er, at landmanden er dygtig

ude på græsset en solstrålende sommerdag.

til det konventionelle, når det drejer sig om

til sit arbejde, siger Kirstine Jørgensen.

Meget lader til, at det rent faktisk også giver

kalve. I flere år har der været en hel del flere

køerne en større velvære at komme ud. I hvert

døde kalve blandt økologerne end hos de

problematik for økologerne, og det er lykkedes

fald lever de økologiske køer lidt længere end

konventionelle bedrifter.

at bringe den ned med en målrettet indsats.

deres konventionelle artsfæller, der i syv ud af

Nye tal fra 2009 fra Dansk Kvæg viser dog,

Den høje kalvedødelighed er ikke nogen ny

Blandt andet via arbejdet med staldskoler – en

at forskellene bliver mindre: Cirka 15 procent af

idé, der opstod i det faglige hjørne af Økologisk

de økologiske kalve dør, inden de fylder et halvt

Landsforening. Her mødes landmændene og

måned længere end de konventionelle. Det

år. Hos de konventionelle er det samme tal om-

udveksler gode erfaringer.

viser en detaljeret analyse fra Landscentret

trent 14 procent.

ti tilfælde aldrig oplever at komme ud. Øko-køerne lever i gennemsnit tre en halv

- Det vil også rykke noget, hvis økologerne satte sig mål for at få kalvedødeligheden endnu

Økologi, som konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen har været med til at lave. I opgørelsen

Wanted: Dygtige landmænd

længere ned. Økologerne vil i det hele taget stå

indgår tal fra i alt 2813 besætninger, hvoraf de

- Mange af de økologiske regler skal tilgodese

bedre, hvis de i endnu højere grad kunne doku-

309 er økologiske.

dyrenes velfærd, men de medfører også proble-

mentere nøgletallene for køernes velfærd, siger

mer. Eksempelvis kan kalvene få orm, når de

Kirstine Jørgensen.

- Økologiske køer går bedre, og de har ikke samme problemer med bentøjet, formentlig

kommer på græs. Sådan er det hele tiden – øko-

fordi de kommer på græs. Her kan de gå natur-

logien garanterer ikke i sig selv en bedre dyre-

ligt, siger Kirstine Jørgensen, som oplyser, at en hyppig dødsårsag hos køer netop er dårlige lemmer og klove.

Giver mælk i længere tid Kirstine Jørgensen påpeger, at de godt tre må-

Flere tal om køer

neder virkelig betyder noget for økologerne.

Køerne kan ganske enkelt malkes længere. En konventionel ko giver mælk i 21,9 måneder, mens en økologisk gør det i 24,5 måneder. Altså lidt mere end tre måneder, hvor de økologiske køer giver mælk. I denne periode giver de dog mindre mælk end de konventionelle artsfæller.

- At køerne lever længere, er et tegn på, at de ikke bliver presset så hårdt, siger Kirstine Jørgensen.

14

økologisk / forår 2010

n økologisk ko er i E gennemsnit 64,8 måneder, når den bliver slagtet. Den konventionelle er 61,6. De tal svarer til henholdsvis 5,4 og 5,1 år.

Færre køer dør inden slagtning i de økologiske besætninger. Derfor er gennemsnitsalderen, når døden indtræffer i de økologiske besætninger 62,0 måneder. I de konventionelle er samme tal 58,4 måneder.

tema: køernes velfærd

Tekst peter nordholm andersen

Forbrugerne siger ét og køber noget andet

Læs

Tove C h uddybe

risten

nde an

sens

alyse a f dfærd dyreve omkrin lfærd i g linksam lingen www.o på kologi. dk/oko logisk. forbrug

ernes a

Forbrugerundersøgelser viser, at folk bekymrer sig om dyrevelfærd - når de bliver spurgt. Men produkter som de økologiske, der markedsføres som dyrevelfærds­venlige, dækker stadig kun en relativt lille andel af den samlede omsætning.

Ifølge Tove Christensen er der bestemt ikke mangel på dem. Forbrugere, der siger, at de går højt

økologisk mælk oppe over 30 procent.

- Væksten i det økologiske marked synes også

at vurdere dyrevelfærden i både økologiske og konventionelle produktionsformer.

op i dyrenes velfærd i de fødevarer, de køber.

i mindst lige så høj grad at være styret af øget

Desværre ser virkeligheden anderledes ud, når

fokus på sundhed frem for en øget interesse for

riere, men en præmis, når samfundet skal sætte

man ser på, hvad der ender i indkøbskurven.

dyrevelfærd, vurderer Tove Christensen.

mål for dyrevelfærden. Og en bedre forståelse

Det er ifølge Tove Christensen ikke en bar-

af, hvordan de forskellige parter ser på dyrevel-

- Det er gratis at have en politisk korrekt holdning i en spørgeskemaundersøgelse, men det

Ø-mærket er vigtigt

færd, er et must for at forbedre informations-

koster, hvis man skal købe derefter, siger Tove

I samme undersøgelse fandt forskerne også ud af,

strømmen mellem forskere, politikere, erhvervet

Christensen.

at hele 75 procent af forbrugerne tillagde fravær

og forbrugerne.

Hun er ph.d på Afdeling for forbrug, sundhed

af medicin- og pesticidrester stor positiv betyd-

og etik på Fødevareøkonomisk Institut under Kø-

ning. 60 procent tillagde det også stor betydning,

Vi mangler viden

benhavns Universitet. Sammen med sin kollega

at køerne kommer på græs, og endelig tillagde

En anden undersøgelse understreger samme

ph.d Sigrid Denver har hun i forskningsprojektet

cirka halvdelen det stor negativ betydning, at

tendens til et overbud af politisk korrekte hold-

Concepts undersøgt forbrugernes holdning til

mælken kunne være genmodificeret.

ninger i forhold til de varer, vi køber.

økologi, mælk og dyrevelfærd.

- Mange af de egenskaber, som Ø-mærket

I maj 2008 blev 2000 personer i analyse-

garanterer, er tilsyneladende vigtige, når du

bureauet GfK's forbrugerpanel spurgt til deres

Holdningen falmer ved køledisken

spørger forbrugerne - også vigtigere end dyre-

viden om økologi og dyrevelfærd. Her var 72

Sidste år i juni blev knap 7500 forbrugere i en

velfærd, siger Tove Christensen.

procent fx helt eller delvist enige i, at den økologiske produktionsmåde er bedre for dyrenes vel-

online-undersøgelse eksempelvis spurgt til deres holdning til fødevarer med særligt fokus på øko-

Flere syn på dyrevelfærd

logi og mælk. Da folk forholdte sig til udsagnet:

Ifølge forskeren er uenighed om, hvad god dyre-

Ifølge Tove Christensen er der et potentiale

”Det er ikke specielt vigtigt for mig, at der er ta-

velfærd er, et helt grundlæggende problem i den

for klarere information fra øko-producenterne.

get hensyn til dyrevelfærd i de madvarer, jeg kø-

sammenhæng.

ber” var 30 procent delvist uenige. 45 procent

På den ene side står naturvidenskabelige

færd end den konventionelle produktionsmåde.

- Hvis økologiske produkter skal sælges på, at dyrevelfærden er bedre end konkurrenternes,

var helt uenige. Altså sagde næsten halvdelen af

eksperter og landbrugserhvervet. De definerer

så er det nødvendigt at informere forbrugerne

forbrugerne, at de går højt op i dyrevelfærd, når

typisk dyrevelfærd ud fra, om dyrene får opfyldt

bedre om eventuelle fordele for dyrene, siger

de køber mælk.

basale fysiologiske behov, og at dyrene ikke må

Tove Christensen.

Markedsstudier viser imidlertid, at produkter

lide eller påføres smerte. Lægfolk har derimod

Hun vurderer, at en god strategi ville være at

med særlig vægt på dyrevelfærd ikke er i særlig

en tendens til at forbinde dyrevelfærd med dyre-

sætte dyrevelfærd i samme bås som sundhed,

høj kurs hos forbrugerne, når de står ved køle-

nes mulighed for at udvise naturlig adfærd.

lokale tilhørsforhold og miljøhensyn.

disken. Selv om økologiens markedsandele er

- Samfundets udvikling, hvor landbrug og

- Men det gør bestemt ikke informations-

stigende, så er den trods alt stadig ikke mere end

produktion i stigende omfang er løsrevet fra for-

opgaven mindre kompliceret, medgiver Tove

cirka seks procent. Dog er markedsandelen på

bruget, gør, at mange mennesker har svært ved

Christensen. forår 2010 / økologisk

15

Tekst Anna faigh rydell og peter nordholm andersen

Sådan lever

den økologiske ko Kalven kommer til verden Når en lille ny øko-kalv kommer til verden, skal den være mindst 24 timer hos sin mor i stalden, før den må tages fra hende. Derefter bliver den som regel sat i en boks for sig selv, men den må højst stå alene en uge. Nyfødte kalve skal også have naturlig

Livet i stalden

mælk i mindst tre måneder efter fødslen.

Koen har mindst 6 m2 at bevæge sig på i stalden og skal også have et rent, tørt og blødt leje med naturlig strøelse, fx halm. Ca. ti procent af økologerne har dybstrøelsesstalde, hvor køerne frit kan gå rundt mellem hinanden. Resten har sengebåse, hvor de hviler i båse. Halmen i stalden må godt være

Foderet

konventionel, fordi det næsten er umuligt at

En økologisk ko må ikke fylde sine fire

skaffe nok økologisk halm. Økologerne har

maver med hvad som helst. Den skal

dog vedtaget, at al konventionel halm skal

have mindst 60 procent grovfoder, og

være ude af staldene fra 2025.

det er fx græs, ensilage, halm og roer.

Grovfoder vil sige, at koen æder hele planten, hvilket er naturligt og sundt for køerne. Ud over grovfoder får kvæg også kraftfoder. Det er koncentreret foder som byg, hvede, raps og

Koen skal på græs

majs presset sammen i pilleform.

Øko-reglerne er klare, når det drejer sig om en kos friluftsliv: Den skal ud og æde græs på markerne. Fra 15. april til 1. november skal alle køer over fire måneder på græs, når forholdene tillader det.

Køerne skal have mindst seks lyser timer til at æde græs eller slappe af, og de skal

Hvis koen bliver syg

have adgang til både læ og skygge. De

Koen kan naturligvis blive syg, fx kan den få

skal også have et minimumsareal at

lever-itker ved at gå ude på marken. Den må

gå på, når de er ude på græs.

kun behandles med medicin, når en dyrlæge har tilset den, stillet en diagnose og ordineret den nødvendige behandling. Landmanden må ikke selv behandle sine dyr med antibiotika.

En øko-ko får gennemsnitligt 0,68 medicinbehandlinger per år. Når koen har fået medicin,

Koen får kalve

må den ikke levere mælk til mejeriet i en periode.

Økologerne må ikke bruge kønssorteret

Har den fx fået medicin, der kræver en såkaldt

sæd, når køerne skal befrugtes. Ifølge

tilbageholdelsestid på tre dage, så må den

de økologiske regler bør avl nemlig være

først levere mælk til mejeriet seks dage efter.

baseret på naturlige metoder. Kunstig

Det er dobbelt så lang tid som i den konven-

inseminering er dog tilladt.

tionelle udgave af landbruget.

Turen til slageriet Når køerne holder op med at yde så meget mælk, bliver de kørt til slagteriet. En økologisk ko må højst fragtes i otte timer fra gård til slagtehus.

16

økologisk / forår 2010

vores køer

den konventionelle ko Kalven kommer til verden Der er ingen krav om, at kalven skal blive hos sin mor de første timer efter fødslen.

Mange konventionelle mælkebedrifter tager kalven fra med det samme og sætter

Livet i stalden

kalven for sig selv.

Der er ingen krav til, hvor meget plads koen har. Dansk Kvæg anbefaler dog arealer, der er størrere end øko-kravene: Fx bør store racer, som de sortbrogede køer, have mindst 8 m2.

Foderet Der er ingen krav til, hvor meget grovfoder køerne skal have. Køernes foder skal heller ikke være økologisk, og det vil ofte være sprøjtet med sprøjtegifte. Gensplejset foder er også tilladt. For de mælkeproducenter, der leverer mælk til Arlas Lærkevang, skal græsandelen dog være på mindst 25 procent i foderet året rundt.

?

Kommer koen på græs?

Der er ingen krav om, at koen skal på græs.

Konsekvensen er, at kun 3 ud af 10 køer i det konventionelle landbrug kommer på græs. Fx de mælkeproducenter, der leverer til Arlas mælk Lærkevang – her kræver Arla, at køerne er på græs 120 dage om året, mindst seks timer om dagen.

Hvis koen bliver syg En konventionel landmand må selv give sine køer medicin, hvis han har en aftale om sundhedsrådgivning med sin dyrelæge.

Koen får i gennemsnit 0,96 behandlinger

Koen får kalve

hvert år – cirka 30 procent flere end hos

Konventionelle bedrifter må godt bruge

økologerne. Når koen har fået medicin, må

kønssorteret sæd, når de skal have be-

den ikke levere mælk til mejeriet i en peri-

frugtet deres køer, og som ved økolo-

ode. Har den for eksempel fået medicin

gerne er kunstig inseminering tilladt.

med en tilbageholdelsestid på tre dage, så må den levere mælk til mejeriet tre dage efter. Dobbelt så hurtigt som hos økologerne.

Turen til slagteriet

Nye regler på vej

Kvæget må fragtes i mere

En ny lov om at holde kvæg træder i kraft 1. juli, men alle staldbygninger

end otte timer, dog afbrudt af

fra før 1. juli er undtaget indtil 1. juli 2014. Herefter skal alle køer have

pauser. EU har dog krav til,

mindst 6,6 m2 i stalden, hvis det er en lille race som fx Jersey, og 8 m2,

hvornår et dyr må transpor-

hvis det er en stor race. Loven siger også, at kalven skal blive hos sin

teres, og hvordan transport-

mor i mindst 12 timer, men har ingen krav om, at køerne skal ud på græs.

midlet skal indrettes, fx skal der være halm på gulvet. forår 2010 / økologisk

17

nyt & noter

Sunde

madvaner Så er der godt nyt til dig, der har svært ved at få bugt med resterne i køleskabet. Kogebogen "Restesafari – turen går mod mindre madspild" af Maria Gill kan du fremover læse gratis Restesafari Gør en forskel - bliv KlimaKBHér KlimaKBH.dk

på www.miljopunkt-bbh.dk/vores-

Turen går mod mindre madspild

mad/restesafari.

Borgens Forlag har også udsendt en ny kogebog med tip til at få mere råt og godt på spisebordet: "Raw Food for livet" af Erica Palmcrantz og Irmela Lilja. Bogen viser dig, hvordan du kan lave skønne retter uden at opvarme madvarerne til mere end 40 grader.

guf til

den mindste

Det skulle ifølge forfatteren give dig maksimal næring og energi. Vejledende pris for de 174 sider er 229 kroner, men tjek også www.bogpriser.dk.

Udvalget af økologisk babymad er vokset endnu mere. Dansk Helios har sendt en større serie ud på bl.a. helsekostbutikkernes hylder.

Her ser du varianten Græskar med kylling, der er tænkt til børn fra seks måneder. Den har det biodynamiske Demeter-mærke, der lever op til flere krav ud over økologien. Vejledende pris for de 190 gram i glasset er 17 kroner.

Skummende nyhed til børn Dr. Hauschka har lanceret en ny børnetandpasta – en del af en ny plejeserie kaldet Med, der bl.a. også tæller en kropslotion og mundvask. Alle produkter har det økologiske BDIH-mærke. Tandpastaens vejledende pris er 32 kr., og du finder den bl.a. i helsekostbutikker.

18

økologisk / forår 2010

nyt & noter

Leg med maden

Urtekram vil gerne tage dig med på safari. I hvert fald kan du købe deres nye pasta i børnevenlige former. De 500 gram figurer af fuldkornspasta har en vejledende pris på 14, 95 kr. og fås bl.a. i Coop.

EU har fået nyt øko-logo Europas forbrugere har været med til at vælge EU’s nye økologi-logo. Det har de gjort via en afstemning på internettet.

Vinderlogoet er et lysegrønt blad, formet af EU’s stjerner.

Logoet træder i kraft 1. juli, men du vil som forbruger stadig kunne støde på det gamle logo to år frem. På side 28-29 kan du læse, at ikke kun EU, men også Økologisk Landsforening har

Mere økologi

fornyet sit logo.

på grillen En ny BBQ-serie fra Svansø kan gøre din grillaften til en mere gennemført økologisk oplevelse. De tre varianter er All round, Hvidløg og Chili. Hvert glas indeholder 270 ml, og fås bl.a. i Føtex, Bilka, Kvickly og SuperBrugsen til 19,95 kr. udsyn: bolivia Bolivia

udsyn: Bolivia bolivia TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

XXXXXXXXX

XXXXXXXXX

Økologisk quinoa har givet fattige bolivianske højlandsbønder penge mellem hænderne og en fremtid for deres børn. Desværre bruger en del af dem pengene på at købe traktorer, som de pløjer den sårbare jord med, og det kan føre til ørkendannelse. Men måske er et dansk ørnenæb en del af løsningen på problemet.

Pris til Økologisk Stemningen er høj i redaktionen på

krog af Andesbjergene om udfor-

magasinet, du har i hænderne.

dringerne for de bolivianske, quinoa-

Foreningen Danske Fødevare- og

dyrkende bjergbønder. Artiklen er nu

Landbrugsjournalister har nemlig til-

oversat til engelsk og er gået videre

delt os prisen for den bedste artikel

i en meget større konkurrence i den

24

udsyn: Bolivia

flere maskiner, så vi ikke skal gøre alt det hårde

Farligt kun at satse på quinoa Til trods for den lyse prisudvikling for bønderne ser Susanne Møller Andersen en række udfordringer for økologien i den bjergrige horisont.

Hun mener, at det er meget risikabelt at indrette sin produktion udelukkende efter økoquinoa, fordi markedet kan ændre sig.

internationale forening af fødevare-

udsyn: Bolivia

- Afsætningen bør indeholde en strategi om dels at opbygge et lokalt marked, dels at satse på flere afgrøder. I både Bolivia og Peru ser vi, at landbefolkningen ikke længere har råd til at spise den næringsrige quinua selv, men sælger

- Oppe i højlandet er det økologiske kredsløb meget enkelt. Det omfatter stort set kun quinoa og lamaer.

Derfor er det også et meget sårbart økosystem.

Det vil være en katastrofe, hvis bønderne solgte deres lamaer og dyrkede quinoa med brug af kunstgødning og sprøjtemidler.

Der er hverken tradition eller marked for at dyrke quinoa i Danmark. I hvert fald indtil videre. Vi importerer udelukkende quinoa fra Sydamerika, men

- SUSANNE MØLLER ANDERSEN, CARITAS

den og køber hvide ris eller pasta i stedet, siger

den stigende popularitet kan skabe en

Susanne Møller Andersen.

lukrativ niche for danske økologer.

Hun påpeger også, at prisen for den traditio-

Det vurderer økologi-rådgiver

journalister. Du kan se og læse artik-

nelle quinua er meget tæt på den økologiske.

Der tårner sig også andre helt konkrete proble-

blem, og vi ønsker en bæredygtig udvikling. Der-

er 3 ton pr. ha. Et godt udbytte kræ-

fra Bolivia, vi bragte i sidste nummer.

len via www.okologi.dk/okologisk.

mer op i den helt nære horisont for de bolivian-

for arbejder vi lige nu på at udvikle skånsomme

ver bl.a., at landmanden skal have

Her reporterer redaktør Peter Nord-

Klik på ”magasinarkiv” til højre og

meget overskud, at de har købt traktorer til at

holm Andersen og fotograf Hans

download Økologisk nr. 9. Artiklen

han har arbejdet med økologisk jordbrug.

Christian Jacobsen fra en fjern af-

starter på side 24.

jury pegede på den syv siders artikel

25

Romulo Soliz er glad: Quinoaen giver penge nok til, at hans søn kan arbejde hjemme.

Ellers havde sønnen været tvunget til at arbejde langt væk.

arbejde i marken med håndkraft.

i 2009. En enstemmig konkurrence-

VINTER 2010 / ØKOLOGISK

ØKOLOGISK / VINTER 2010

Steffen B. Blume fra landbrugsråd-

- Det gør, at avlerne kan finde på at springe

givningen Gefion i avisen Økologi &

fra certificeringen og i stedet sælge direkte til

Erhverv. Derfor har Gefion sammen

markedet i provinsbyen Challapata, fordi de ikke

med Kbh.s Universitet forsøgsdyrket

ser nogen fordel i økologien.

fon, mens han opholder sig blandt quinoa-fagfolk

Bønderne køber traktorer

– Vi er meget opmærksom på det her pro-

ske øko-bønder. Sand. Masser af sand.

De høje priser har haft en negativ effekt på

Romulo Soliz’ hænder taler et tydeligt sprog.

Det er hårdt håndarbejde at være småbonde i Bolivias højland.

mange marker på højsletten – især hos bønder med langstrakte, flade jorder.

I århundreder har bønderne dyrket den sårbare jord med håndkraft. Stigende priser på quinoa-afgrøder har dog givet en del af dem så

alternativer, fx enkle såredskaber, der er nemme

kontrol med ukrudtet, da quinoaen har meget svært ved at tage konkur-

quinoa fra bjergene skal være dyrket uden øde-

rencen op i de første måneder af

læggende redskaber, siger Jørn Ussing.

vækstsæsonen.

har mange års erfaring med økologisk jordbrug

gøre det hårdeste arbejde. Det letter ganske vist

området med cirka 100 ha jord omkring sin gård.

problem, erkender Tito Silvestre. Derfor får han

Også han leverer quinoa til Andean Valley.

snart besøg af et ingeniørfirma, der skal hjælpe

Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet. Han har boet fem år i Andes-regionen, hvor Han understreger, at maskinel pløjning og såning på jomfruelig jord er særlig kritisk, da det frugtbare lag ofte kun er få centimeter dybt.

– Vi står over for en potentiel økologisk kata-

ved at blive til ørken, siger Sven-Erik Jacobsen.

Det meste af Titos jord er pløjet op, og der er

ham og de andre bønder med at udvikle mere

Med sig har de et stort ørnenæb – en forstærket

brugt såmaskine. Han har selv fire traktorer og

skånsomme redskaber til deres traktorer til at

udgave af det haveredskab, vi her i Danmark

har også importeret og solgt traktorer fra Dan-

så og behandle jorden med.

klipper grene over med. Ørnenæb af den kvalitet

mark til en del andre quinoa-bønder i området, som han er ansat af Andean Valley til at rådgive.

i kanten af de pløjede marker, og markerne er overstrøget med et fin, hvidt lag af sand.

Tito Silvestre skal være en foregangsmand for de andre bønder, oplyser Andean Valley.

– Det er umuligt for mig at arbejde med

kender bønderne ikke i Bolivia.

- Jeg gav en af bønderne det i hånden, og så stod han og smilede i 10 minutter. De kan nemlig

håndkraft på så store arealer. Derfor bruger vi

Aurion arbejder på alternativer

bruge det til at klippe den voksne plante over

traktorerne. Steder med meget vind er ganske

Jørn Ussing fra danske Aurion er kritisk over for

med. Indtil videre har de bl.a. rykket den over,

har grædt over, hvor dårligt det går. Den øgede

Umuligt med håndkraft

rigtigt udsatte for erosion, og det økologiske cer-

den nye praksis med traktorredskaber, der smad-

men så havner der nemt mange sten i quinoa-

brug af plov og såmaskine ødelægger jordens

Tito Silvestre er en af største quinoa-bønder i

tificeringsorgan Bolicert synes, at det er et stort

rer jorden. Økologisk fanger ham på en mobiltele-

frøene, og det er hårdt arbejde. Nu kan de nem-

28

ØKOLOGISK / VINTER 2010

Dansk quinoa har helt mørke frø smag end den sydamerikanske.

Og ganske rigtigt. Blot ca. 30 kilometer fra ter, at en stor sandsky hvirvler hen over en dal, hvor markerne er pløjet op. Klitter har samlet sig

styr på dyrkningsteknikken og formår at holde et stabilt udbytte. med mindre kerner og en anderledes

Ørnenæb kan måske hjælpe

Romulo Soliz’ marker oplever magasinets repor-

strofe i området. Jeg har mødt flere bønder, der

Steffen B. Blume vurderer på bagpotentiel økonomisk gevinst at hente for de økologiske landmænd, der har

- Der kommer ingen store rapporter ud af det derne i den rigtige retning, siger Jørn Ussing. fugtighed og fertilitet. Det er med til at skabe erosion, og det ellers unikke højland er allerede

grund af undersøgelsen, at der er en

i udviklingslande og skal hjælpe bønderne med at blive bedre til at behandle den sårbare jord. her. Vi fokuserer på handling og at hjælpe bøn-

Økologisk katastrofe Sven-Erik Jacobsen er lektor ved Institut for

til forbløffende høje udbytter, hvilket

at bruge. Vi kræver også fremover, at vores

Med sig har han Inge Lis og Aage Dissing. De

arbejdet, men ødelægger også jorden.

quinoa hos tre danske økologer.

Resultaterne varierede fra dårlige

i Bolivia sidst i november.

VINTER 2010 / ØKOLOGISK

29

forår 2010 / økologisk

19

test af minimælk

Minimælk med maksimum smag På trods af den lave fedtprocent, så giver vores smagsdommere høje karakterer til smagen af minimælk. Mejerichef hos Nimb i København Martin B. Nielsen og økologisk fødevarerådgiver Henriette Winther fra ØLF har blindsmagt seks forskellige minimælk.

M = Martin Borre Nielsen, mejerichef hos Nimb, H = Henriette Winther, fødevarerådgiver hos ØLF Produkt

Øllingegård, 0,4 % fedt

Udseende

Konsistens

Mundfornemmelse

Smag/eftersmag

Dom

M: Fint hvidt, tæt udseende. Ser tyk ud, når man tænker på, at mælkens fedtindhold er på blot 0,4 procent.

M: Konsistensen er fin, den virker fed med en god fylde.

M: Over middel, så den lægger sig godt i munden med en god fylde.

Min fornemmelse er, at det er mere end blot skummetmælk.

M: Smagen er neutral med negativ afsmag af foder. Minder mig om kogt vand - som om, at den har fået luft under processen.

Det forringer smagen og giver en pap-agtig fornemmelse.

M:

H: Skummer lidt mere end de andre, men er ellers pænt hvid.

H: Vi er ovre i det cremede, den har en god og rund fylde.

H: Føles federe i munden: mere fyldig end flere af de andre.

H: Mere fyldig på en mælkeagtig måde, mere kompleks i smagen. Efterlader ikke så meget smag i munden.

Købt i SuperBest til 9,95 kr.

Thise Jersey, 0,5 % fedt

M: Mælken virker lidt tynd i det.

H: Den står lidt blå i glassets kant, og den har en lidt gennemsigtig farve.

M: Tynd og vandig.

H: Glider hurtigt ned i halsen, fylder ikke rigtig i munden.

M: Lidt tynd, men ren i M: smagen. Meget mindre mælkesmag end de andre. Standardvare med H: H: Ikke særlig fyldig og neutral eftersmag, som ikke efterlader flader meget hurtigt det store indtryk. ud.

M: Selve mælken føles lidt tyk, men forsvinder hurtigt.

H: Ikke så interessant, lidt kedelig og tynd i det. Mere flad i det end de andre.

Eftersmagen har en let sødme, måske en svag smag af nødder.

Købt i Kvickly til 9,50 kr.

20

økologisk / forår 2010

H:

tekst og test: Anne Faigh Rydell foto: Hans Christian Jacobsen

Produkt

Arla Harmonie, 0,5 % fedt

Udseende

Konsistens

Mundfornemmelse

Smag/ eftersmag

M: En god mælkeagtig, hvid farve.

M: God nok, men ikke blandt de bedste.

M: Mundfylden er ikke god, den mangler fedme.

H: Fin hvid farve.

H: Lidt ligesom at drikke vand, mælken forsvinder meget hurtigt ud af munden igen.

M: M: Jævn, lidt rund i det. Passer godt sammen med det, jeg forventer af en minimælk. H: Let afsmag, smager som kogt mælk. Men ingen negativ eftersmag, fx af foder.

H: Føles lidt tynd, måske bare mere ”miniagtig” end gennemsnittet.

Dom

H: Lidt vandig og tyndere i det end andet minimælk. Den fornærmer ikke nogen.

Ikke nogen eftersmag, den er neutral.

Købt i Netto til 7,50 kr.

Naturmælk, Biodynamisk Gårdmælk, 0,5 % fedt

M: God fylde og fedme.

M: Smager bedre end den ser ud, den har lidt et gråligt skær.

H: Her er vi i den cremede ende. Fyldig konsistens.

H: Har en ren hvid farve.

M: Meget fed fornemmelse.

H: Pæn fylde, blød fornemmelse. Fylder godt.

H: Jeg får fornemmelsen af noget fedt.

Smager næsten lidt af smør, og det er positivt ment.

Helt ok eftersmag, ikke så markeret.

Købt i Løvbjerg til 9,95 kr.

Mælkebøtte, 0,5 % fedt

M: M: God, rund smag.

Smager som jeg forventer, at en god mælk H: skal smage. Man kan smage, at det er en god råvare.

Fin eftersmag, som bliver længe i munden.

M: God farve, tæt og hvid.

M: Meget vandig, men ikke dårlig som sådan.

H: Har en fin fylde, ligner en mere kraftig mælk.

H: Homogen og ensartet.

M: Mindre end middel – den havde ligget bedre i munden, hvis den havde mere fedt.

H: Føles let og behagelig, ligger godt i munden.

M: Minder mere om en skummetmælk.

Mindre frisk eftersmag, og så er der lidt afsmag, måske af foder. Det kunne være hø eller ensilage.

M: H:

H: Fin mælkesmag, frisk og neutral.

Ingen, kun let lidt sødme og en meget svag karamelnote.

Købt i Aldi til 6,50 kr.

Gram Slot, 0,5 % fedt

T TVES ER D IN Købt i Rema 1000 til 6,50 kr.

M: Umiddelbart har den et vandigt udseende, især i forhold til den store smagsoplevelse.

H: Ikke så hvid, men er mere over i en gullig farve.

M: God, fed mælkesmag. En af de bedre.

En smule afsmag, måske af foder, og det er negativt.

M: Virker lidt tynd i kanterne, men det er fordi, at den ikke er homogeniseret.

M: Virkelig god mundfylde, den fylder meget – næsten hen af fløde.

H: Der er gods i den her, jeg får en følelse af at drikke rigtig mælk.

H: Meget god. Den fylder i hele mundhulen. H: Minder lidt om sødMarkant fornemmelse. mælk med meget fylde i smagen. Den er både sødere og rundere i smagen end de andre.

Smager som mælk fra gamle dage. Det virker som om, at den har et højt fedtindhold.

Ikke rigtig nogen eftersmag.

M: H:

forår 2010 / økologisk

21

3

test af minimælk

hurtige

til Martin Borre Nielsen

… mejerichef hos Nimb i Københavns Tivoli, der bl.a. pro­ ducerer mælk og smør med råmælk fra Øllingegård. Før det hvide guld trak i ham, uddannede han sig til brygger. Opvokset på et økologisk landbrug, hvor forældrene dyrkede alting selv.

1. Hvordan skal en god mælk smage?

Den skal være god og kraftig, og man skal kunne smage fedtet. Mælk med afsmag af foder kan smage godt, men som fagmand er jeg gladest for en ren og stabil mælkesmag. Jeg vil også hellere drikke et glas lidt federe mælk, og så virkelig fornemme smagen, end at drikke et magert glas, der ikke rigtig smager af noget.

2. Hvilken mælk drikker du selv?

Jeg vælger altid økologisk sødmælk, da det fylder godt i munden og har en god fedme. Jeg har ikke lyst til at drikke en mælk, hvor alt fedtet er fjernet, som det sker, når man fremstiller minimælk. Minimælk er for mig et overflødigt produkt, da en god mælk skal være på mindst tre procent fedt. Når det er sagt, er jeg alligevel positivt overrasket over, hvor meget de minimælk, jeg var med til at teste, kan smage af.

3. Hvad tiltaler dig ved økologien? Økologien er den eneste vej ind i fremtiden. Det er en stor fordel for forbrugerne, at der stilles øgede krav til produkt og kvalitet. Jeg har levet økologisk hele mit liv, og i dag vil jeg gerne være med til at belønne den landmand, som behandler sine køer godt. For mig siger det helt sig selv: giver man en ko sprøjtet og gensplejset foder, så smitter det negativt af på mælken.

t er økologien. De ½ MØMS på en ny måde.

DISCOUNT på

FØNTASTISK NTASTISK

en ny måde discount på

Registrer dit økologi KØRT inden

1. juni 2010 og vind

NU ER DER IGEN ½ MØMS I KIWI MINIPRIS!!

Vis dit økologi KØRT ved kassen og få rabatten med det samme

Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen på alle vores økologiske varer. Alt du skal gøre for at få fingrene i rabatten er at bede om et økologi KØRT ved kassen, så er du klar.

Vi ses i KIWI minipris.

Læs mere på www.kiwiminipris.dk 22

økologisk / forår 2010

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

test af minimælk

Du kan smage græsset En ko er, hvad den spiser. Ifølge forsker Jannie Vestergaard fra KU-Life kan man spore sig tilbage til, hvad koen har spist, når man smager dens mælk. Har en ko fx fået meget hvidkløver i sit foder, vil mælken få en meget cremet og tyk smag – uanset fedtindholdet. Om

Kiwi-smoothie med minimælk

foråret smager mælken mere frisk, fordi græsset lige er kommet frem. Forårsmælk har mange flere smags-

Skær tre kiwier i skiver, tilsæt en dl økologisk minimælk

nuancer end efterårsmælk, hvor nuancerne fader en

samt to dl yoghurt naturel samt to spsk. flydende øko-

smule ud. Nogle økologer arbejder i øvrigt med at

honning. Skær kiwierne til pynt. Blend alle ingredienser.

plante bl.a. hvidkløver og urter i deres græsmarker.

Minimælk kan fryses i en isterningebakke til hvide "is-

Jannie Vestergaard leder den sensoriske (fx smags-

terninger", så bliver din smoothie iskold og skummende.

mæssige, red.) del af forskningsprojektet Organic Milk

Det kræver dog en kraftig blender, der tåler isterninger.

of High Quality, som ser på, hvad foderet betyder for

Hæld drikken op i to kolde glas, og servér straks.

smagen af mælk og andre mejeriprodukter.

UVBIO

Naturlig solbeskyttelse til hele familien UVBIO-solserien er 100 % naturlig og økologisk certificeret.

Solcremerne har EU-godkendt mineralsk/fysisk solfilter, som giver øjeblikkelig og effektiv beskyttelse mod solens UVA, UVB og UVC stråler.

Økologisk myggespray Cattier’s økologiske myggespray til børn og voksne indeholder naturlige og økologiske ingredienser.

71 % af ingredienserne er økologiske 99 % af ingredienserne er naturlige 100 ml Pris kr. 89,-

Solcreme SPF 20, 30, 40 / 100 ml Aftersun lotion / 100 ml Vejl. udsalgspriser 149 - 199 kr.

Læs mere på cattier.dk

Læs mere på www.uvbio.dk

Få oplyst nærmeste forhandler på www.alpha-cosmetics.dk forår 2010 / økologisk

23

forårets opskrifter

Spring ud i den spirende natur, og find lækre råvarer til din forårsmenu. Her har du opskrifter til 4 personer fra Trine Hahnemanns nye kogebog "Tænk før du spiser" samt tips til at samle nogle af ingredienserne i naturen.

Forårssprøde retter – lige til Tekst: Anne faigh rydell foto: lars ranek

pluk guld i skovbunden Skvalderkål er meget almindelig se opskrift på

asparges i linksamlingen på www.okologi.dk/ okologisk.

i naturen, navnlig på skyggefulde steder. I stedet for skvalderkål kan du bruge persille, rucola eller mælkebøtteblade fra den frie natur.

Speltpasta med skvalderkålspesto Speltpasta: 300 g, fx Urtekrams økologiske speltfuldkornsskruer Skvalderkålspesto 100 g frisk, ung skvalderkål (kun topskudene) 1 lille fed hakket hvidløg 3 spsk. koldpresset rapsolie eller ekstra jomfruolivenolie 40 g mandler Lidt citronsaft Lidt salt og friskkværnet peber

Kog pastaen i letsaltet vand i 8 til 10 min., til den er al dente. Dryp den af, og lad den køle helt af. Skyl skvalderkålsbladene i koldt vand, og dryp også dem godt af. Kom bladene i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser til pestoen – minus salt og peber – og blend til en cremet pasta. Smag til med salt og peber, og måske lidt mere citronsaft. Hæld pastaen i en skål, vend den med pestoen. Til sidst smager du til med salt og peber.

24

økologisk / forår 2010

Spis efter sæsonen "Tænk før du spiser" tager udgangspunkt i de nordiske råvarer og de 8 officielle kostråd. Kokken Trine Hahnemann viser dig i kogebogen vejen til en sundere livsstil, hvor velfoto: Lars ranek

smag og glæden ved at spise står i centrum. Opskrifterne er bygget op over principper om at spise efter sæsonen, bruge lokale råvarer og at tænke på miljøet. Bogen udkom i marts på Lindhardt og Ringhof, og den vejledende pris er 299 kr. Tjek www.bogpriser.dk for en evt. billigere pris.

at plukke

Tip! Find selv dine blåmuslinger

De sidder på pæle, sten og høfter langs kysten. Blåmuslinger er nemmest at plukke, når det er lavvande. Find en ren strand, hold dig fra havneområder og andre steder, hvor vandet kan være forurenet. Se også www.foedevarestyrelsen.dk. Under menupunktet ”Kontrol” kan du finde råd til private om at samle muslinger og fx se, om muslingerne kan være forurenede med blåalger. Blåmuslinger fiskes normalt med bundredskaber, der er skadelige for havmiljøet. Linemuslinger fra Limfjorden er miljømæssigt bedre, og i løbet af sommeren 2010 kan du sandsynligvis også få dem med Ø-mærket.

Muslingesuppe med kartofler og porrer 1 kg blåmuslinger 1 spsk. rapsolie 1 finthakket løg 2 fed hakkede hvidløg 3 porrer, skåret i tykke skiver 1 spsk. estragonblade 1 l vand Salt og friskkværnet peber 4 store skrællede kartofler i skiver

Skrub muslingerne grundigt i koldt vand, og fjern alt skæg, der sidder fast på skallen. Kassér alle åbne muslinger. Skyl de gode muslinger i koldt vand nogle gange. Opvarm olien i en gryde, og tilsæt løg, hvidløg og porrer. Sautér det i tre minutter. Tilsæt derefter muslinger, estragon, vand, salt og peber. Bring suppen i kog, og lad den simre i 15 minutter. Tag muslingerne op med en hulske. Tag dem ud af skallerne hen over en skål, så saften fra dem bevares, og kassér skallerne.

Hæld to dl af suppen i en anden gryde, tilsæt to af de skivede kartofler, og lad det simre i 15 minutter. Put så muslinger med saft tilbage i den store gryde med suppen, og tilsæt de sidste to skivede kartofler. Lad det simre i 15 minutter. Blend suppe og kartofler sammen med en stavblender, og hæld det derefter op i den store gryde med muslinger. Varm suppen igennem, og smag til med salt og peber. Servér suppen rygende varm, for eksempel med speltbaguettes til.

forår 2010 / økologisk

25

3

forårets opskrifter

hurtige

til trine hahnemann

1. Hvor finder jeg grøntsager og urter i naturen?

Jeg finder selv skvalderkål og brændenælder om foråret mange steder i skoven samt peberrod året rundt i grøftekanterne, bare jorden ikke er frosset til. På Sydfyn og fx i Riisskoven i Århus er der mange ramsløg om foråret, og jeg har også tit plukket brændenælder skyggefulde steder i skoven. Skovene i Nordsjælland vrimler også med vild timian. Lad være med plukke tæt ved en konventionel landmands marker, for så risikerer du, at der sidder sprøjtemidler på urter og andet grønt.

2. Har du et tip, der dufter af forår?

Spis asparges! Jeg spiser selv asparges hver dag i den omtrent fem uger lange sæson. De smager så godt, at du kan undvære kødet. Put de nye asparges i et ildfast fad med lidt olivenolie, salt og pepper og citron over. Bag dem i ovnen i fem min., og så er de færdige.

Det er simpelthen så let og lækkert.

3. Hvad er dit bedste råd til at bruge økologi i køkkenet?

Brændenældesuppe med smilende æg 1 grofthakket løg

Start med croutonerne: Varm ovnen op

1 spsk. olivenolie

til 200°. Bland brødterninger med olie,

1,3 l grøntsagsbouillon

hvidløg, salt og peber, og bag dem i ovnen

1/2

tsk. revet muskatnød

i 10 min. Sautér løget i olien i fem min. på

200 g brændenælde (kun topskud)

en pande, uden at løget tager farve. Til-

Salt og friskkværnet peber

sæt bouillon og muskatnød, kog suppen

4 store æg

op, og tilsæt derefter brændenældeblade.

Lidt brøndkarse til pynt

Når du koger nælderne, nedbrydes giften, så de ikke brænder længere og smager som

Hvidløgscroutoner

spinat. Lad suppen simre i 20 min. Blend

2 skiver rug- eller speltbrød i små tern

suppen med en stavblender. Smag til med

1 spsk. olivenolie

salt og peber. Kog æggene syv minutter,

1 fed finthakket hvidløg

halvér dem, og servér suppen med æg

Salt og friskkværnet peber

og croutoner på toppen.

26

økologisk / forår 2010

Jeg er optaget af at gøre vores madvaner mere klimavenlige. Økologi og klima går ret godt hånd i hånd med hinanden. Køb hellere lokale og økologiske grøntsager, når du handler ind, ellers går det ud over klimaet og bæredygtigheden. Det er fx vanvittigt at spise kød, som er fløjet ind fra New Zealand, når vi har det herhjemme.

Nyhed fra Thise Mejeri:

Vesterhavsyoghurt med hyben og havtorn

Længst mod vest i Danmark, derude hvor der er højt til himlen, og hvor det klare lys altid ledsages af en saltholdig vestenvind, helt derude, tæt ved Bovbjerg Fyr, bor 8 økologiske mælkeproducenter, som alle er andelshavere i Thise Mejeri. Mælken fra denne udsatte egn er især blevet brugt til fremstilling af Thise Vesterhavsost - og med stor succes.

Nu følger vi succesen op med en Vesterhavsyoghurt, baseret på mælk fra Vest og tilsat hyben og havtorn.

De to bærfrugter udmærker sig ved at trives rigtig godt i det ellers så barske miljø. Ligesom Thises landmænd gør det. Hyben og havtorn giver yoghurten en frisk syrlig smag og er i tilgift rene antioxidant- og vitaminbomber.

Havet, blæsten og Vesterhavsyoghurt fra Thise

www.thise.dk. forår 2010 / økologisk

27

nyt logo

Spiren er sprunget ud

simpelt udtryk. Når noget er tegnet enkelt, går budskabet mere klart igennem. Hvis der er for megen ornamentik og for meget pynt, så risikerer man, at der kommer for mange tolkninger, påpeger Sidsel Ludvigsen.

Sort skiller sig ud Derfor har hun overvejet farvevalg og skrift-

Økologisk Landsforening har fået et nyt logo. Det gamle spire-logo bliver afløst af et nyt og kraft­fuldt øko-symbol i sort og lysegrønt.

typer til det nye logo meget nøje, og i den proces har hun set på logoer fra andre organisationer rundt om i verden, der arbejder med økologi. Her

Her får du historien om, hvordan det nye logo kom til verden.

vurderede hun sammen med Claus Skytte, at et

Tekst og foto: Anne Faigh Rydell

og blive lagt mærke til blandt familien af andre

logo, der indeholder sort, ville skille sig mere ud logoer, der signalerer økologi og bæredygtighed.

- Den sorte baggrund skaber mere signifikans end en hvid, mens den lysegrønne farve signalerer ny energi. Den er også mere frisk end en mørkegrøn, som måske kunne ses som et lidt konservativt valg, siger Sidsel Ludvigsen.

God energi Claus Skytte er meget tilfreds med det endelige resultat af de fælles anstrengelser: - Det nye logo er meget mere markant end spiren, der var et anonymt logo.

Den holdning deler Sidsel Ludvigsen.

- Økologisk Landsforenings nye logo er letgenkendeligt og har en masse god energi over sig. Der er intet overflødigt i det. Selve tegnet er rammende – en slags Ø for økologien, der både Sidsel Ludvigsen i fuld sving med at designe Økologisk Landsforenings nye logo.

minder om og har samme styrke som det statskontrollerede røde Ø-mærke, men alligevel er lidt blødere i kanterne og helt vores eget.

- Ud med spiren og ind med et slagkraftigt grønt

Enkelt logo går klart igennem

bæredygtig

symbol med klar inspiration fra Ø-mærket: Ker-

Claus Skytte, kreativ strateg hos We Love

nen i det nye logo er kvalitet og styrke.

People, var tovholder på udviklingen af det nye

overgang

Sådan lyder det fra Økologisk Landsforenings

logo. Han forklarer, at arbejdet begyndte med

kommunikationschef Marianne Andersen, der er

et oplæg fra foreningen om, hvad den ville sig-

begejstret for udtrykket i foreningens nye logo.

nalere med logoet. Stikordene var styrke, kvali-

- Vi i kommunikationsteamet mente, at det

tet, kraft, natur samt en skarp og flot æstetik.

gamle logo trængte til en opfriskning, ja, lige-

Der måtte også gerne komme fødevarer ind

frem et nyt udtryk, fortæller Marianne Andersen.

over, og var der tilmed en snert af sammenhold

I cirka et år har kommunikationsteamet sammen med Økologisk Landsforenings bestyrelse diskuteret, hvordan et nyt logo skulle se ud.

mellem landmænd, virksomheder og forbrugere i forslaget, så ville det være helt i top.

Grafisk designer Sidsel Ludvigsen stod for

Fokus har været på at finde det helt rigtige logo,

den konkrete udformning af logoet, og hun har

og det er blevet udarbejdet af kommunikations-

fokuseret på at skabe et klart budskab.

bureauet We Love People.

28

økologisk / forår 2010

- Det lykkes bedst ved at holde sig til et

Logoet har siden præsentationen på foreningens generalforsamling i marts været fast inventar på www. okologi.dk, og du vil også finde det på nyhedsbreve, pressemeddelelser og andet dugfrisk materiale fra ØLF. Materiale med det gamle logo, som fx brevpapir, bliver brugt op – med andre ord vil du måske stadig kunne støde på den gamle spire, så overgangen ikke fører til papirspild.

vox pop

Tekst Anne Faigh Rydell foto: peter nordholm andersen

Hvad siger medlemmerne til det nye logo?

Vi bad nogle af deltagerne på Økologisk Landsforenings generalforsamling komme med deres mening om den nyudsprungne spire. Vi spurgte også, hvordan deres indtryk harmonerer med foreningens værdier.

Se flere medlemmer fælde dom over det nye logo på vores hjemmeside www.okologi.dk/okologisk

Julie Sørensen,

Evald Vestergaard,

ledig, uddannet designer, 24 år.

formand for Økologisk Landsforening, 52 år.

Kim Guhle,

Jens Otto Rasmussen,

selvstændig tekstforfatter, 42 år.

salgschef, Skee Ismejeri, 40 år.

landmand, 47 år.

Der mangler måske lidt nytænkning, fx er den grønne

Det er et stærkt symbol, og

Der er en meget direkte pa-

Det nye logo er fedt, fordi

Det nye logo ser helt okay

et godt logo, synes jeg. Den

rallel til det røde Ø-mærke,

det ligner det røde Ø-

ud, fordi det virker harmo-

farve brugt lidt for meget,

nederste del af logoet re-

og det er en fordel, fordi

mærke. Det er meget mere

nisk og signalerer mere

når det gælder økologien –

præsenterer jorden, land-

det skaber mere genken-

up-to-date end det gamle

økologi end det gamle. Lo-

og derfor virker den lidt

bruget. Den øverste del

delse og gennemslagskraft.

og har en klar genkendel-

goet er mere markant og

forudsigelig. Det havde væ-

virksomheder og den logi-

Logoet er jo pakket ind i en

sesværdi. Selve logoet er

aktivt end det gamle, og

ret optimalt, hvis I havde

stik, der løfter os ud i ver-

sort boks, så det får mere

perfekt med sine bløde,

det har også mere fokus

brugt det traditionelle røde

den. Midt imellem de to led

substans. De små prikker

runde former, mens skrift-

på landbruget på grund af

Ø-mærke. Den sorte farve

har vi frøene. De illustrerer

i midten af logoet ligner

typen ikke lige falder i min

de små kornaks i midten

i logoet tynger også lidt.

innovation og nye ideer.

kornaks, og det er måske

smag. Logoet passer godt

af logoet. Økologisk Lands-

Til gengæld er jeg glad for

Samtidig har logoet også

lidt for ensidig fokus på

til foreningen, fordi det er

forening er en visionær or-

de bløde, runde former, lo-

plads til at lukke nye ideer

korn og landbrug, for jeg

nyt og innovativt med de

ganisation, som er meget

goet har, og samlet set er

og viden ind igennem luft-

ser ØLF som et bindeled

runde former. Mere strin-

hurtig til at gribe nogle

det æstetisk flot. Jeg ser

indtaget i ø’ets sider.

mellem producenter og for-

gent og udtrykket var nok

strømninger og få dem op

ØLF som en meget ærlig

Logoet indfanger det, den

brugere. Foreningen står

blevet for firkantet. For mig

på politisk niveau. Dermed

organisation, der kæmper

økologiske bevægelse har

for mig som noget meget

står ØLF for innovation og

kommer økologien til at stå

en vigtig kamp for økolo-

vokset sig frem til. Vi er

positivt og nødvendigt, der

samarbejde – og en masse

stærkt. Jeg synes, at det

gien og som både arbejder

vokset fra spiren – det

er i tråd med tidsånden.

networking, som man får

passer godt sammen med

professionelt og idealistisk.

gamle logo – til noget nyt

Når det nye logo ligner Ø-

nye idéer igennem. Det er

det nye logo, som er meget

På den måde er der selvføl-

og større: Økologien er ble-

mærket så meget, så viser

en god sammenslutning,

mere i tidens form. Det

gelig sammenhæng med

vet mere synlig, anerkendt

det mig, at Økologisk

der kæmper en nødvendig

gamle logo var mere retro-

det nye logo og de små ker-

og respekteret. Og vi er nu

Landsforening ikke bare

kamp for økologien. Hvis

agtigt – og derfor kunne

ner indeni: Her tænker jeg

klar til at sætte os nye mål.

er en miniput-organisation.

ingen gør det, så dør økolo-

det signalere en mere fod-

gien på den lange bane.

formet tilgang til økologien.

meget hurtigt på noget

Lisbet Foged,

med landbrug. forår 2010 / økologisk

29

portræt

Brygger på Samsø

Kim Vestergaard er glad for øl.

Han er især vild med mørk øl som stout og porter, fordi de er fyldige og har en kraftig smag.

Kim Vestergaard fra Samsø Bryghus blander gerne rosiner, mælkebøtter eller hyldeblomst i sine øl for at dyrke nye smage. Derfor tøvede han ikke med at stille op til en faglig dyst om at lave øl på malt fra historiske kornsorter, som et projekt i Økologisk Landsforening arbejder med.

Går Kim Vestergaard en sommerdag forbi en

mand, så er der grænser for, hvor mange øl øens

liteter som økologiske bryggerier, bagerier og i

klase modne druer hjemme på gårdspladsen, så

restauranter kan få med på menukortet. Derfor

sidste ende vi forbrugere kunne have glæde af?

kan han ikke lade være med at spørge sig selv:

holder han sig til ni øl-typer med lokale navne

"Hvordan mon de smager i øl?"

som Besser Rev Pilsner og Klokketårnet Hvedeøl

ges til at lave den malt, der sammen med vand,

samt årstidsbryg ved jul og påske. Alle hans øl

sukker og humle er hovedingredienser i øl.

- Jeg vil gerne lave forsøg. Det kan være med rosiner, mælkebøtter fra egen mark eller hyldeblomst, der giver en dejlig frisk smag til

Eksempelvis gamle kornsorter, som kan bru-

bliver solgt på øen.

- Min lyst til at lave forsøg bunder i, at jeg

Bryg fire singlemalt-pilsnere

øllet, siger brygger og økologisk landmand Kim

godt kan lide at lave alting selv. Da jeg gik i gang

Derfor havnede der lige efter årsskiftet fire por-

Vestergaard, mens han viser rundt.

som økologisk fritidslandmand læste jeg meget

tioner malt hos Kim Vestergaard. De fire portio-

grundigt ”Håndbog i selvforsyning” og ”Den

ner var på to gamle, lovende sorter – Fero og Im-

gårdens loft i Nordby. To brygkar med plads til

selvforsynende have”. Den ånd styrer også bryg-

perial. De to andre var moderne sorter – Maltesia

et par hundrede liter er fødselsstuen i Samsøs

geriet, som jeg har haft siden 2005.

og Power, som er populære blandt ølbryggere.

Kernen i Samsø Bryghus befinder sig på

eneste bryggeri. I et mørkt lokale bag ved står

Pionér-ånden fik ham også hurtigt til at sige

Opgaven lød: Lav en singlemalt-pilsner på

en række 210 liters plastictønder med øl, der

ja til en lille faglig dyst, som Fagligt Team i Økolo-

hver af dem. Samme opgave fik Raasted Bryg-

er ved at gære.

gisk Landsforening opfordrede ham til at deltage

hus. Formålet med den lille, uvidenskabelige dyst

i først på året.

er at stikke lidt i spørgsmålet, om de ældgamle

Hver af tønderne er som en levende organisme, for nede i dem er gæren i fuld gang med

sorter mon smager bedre end de nye?

at spise af sukkeret i væsken. I processen dannes

Øl af historisk korn

der alkohol – og luft. Derfor letter en lille studs

Fagligt Team arbejder bl.a. på et projekt om

Kar på hæld

på toppen af tønden sig af og til og sender en

historisk korn. Pointen er, at mange års jagt på

Opgaven var en spændende udfordring for Kim

mørk duft af gær og humle ud.

ensartethed og højere udbytter har forbigået de

Vestergaard.

gamle sorter, vi tidligere dyrkede i Danmark. Må-

- Jeg har aldrig lavet en øl af kun én type

Vil lave tingene selv

ske kan der være nogle særlige smagsmæssige

malt. Jeg plejer, som mange andre bryggere, at

Selv om Kim Vestergaard er eksperimenternes

kvaliteter, der er gået tabt? Og endda nogle kva-

blande flere malttyper, siger Kim Vestergaard.

30

økologisk / forår 2010

Tekst og foto: Peter nordholm andersen

Bryghus med butik og café Samsø Bryghus har eget øludsalg, en gårdbutik samt en café, som Kims kone Inge Kirstine står for. Parret laver grøntsager på deres 25 hektar marker, og de har også otte økologiske frilandsgrise, der bl.a. bliver fodret med mæsk – maltresterne fra øllet. Det bliver de dog ikke fulde af, påpeger Kim Vestergaard, men det rige proteinindhold og sukkeret er med til at give kødet en god smag, mener han. Du kan smage den lokalproducerede økologi i cafeen, der har åben i sommerhalvåret. Se mere på www.samsoe-bryghus.dk.

Sidste år satte brygger Kim Vestergaard mindst 25.000 kapsler på sine øl, der sælges i halvlitersflasker. I år forventer han at sælge 20.000 liter, så han kommer til at bruge endnu mere tid ved kapsel-maskinen.

Historien om pilsneren En pilsner er en øltype, der er lavet med undergæret øl. Den første pilsner blev lanceret i 1842 i det nuværende Tjekkiet. Her benyttes udtrykket

Eksempelvis er hans Besser Rev Pilsner lavet på typerne Pilsner, Munic og Cara.

- Maltportionerne var også mindre end dem,

pilsner (plzeský) om en øl fra oprindelsesbyen Plzen^, men der er mange andre tjekkiske bryggerier, der fremstiller den samme type øl.

jeg plejer at bruge. De gav kun 75 liter øl, hvor

Ordet anvendes i Danmark ofte som synonym

jeg normalt laver cirka 200 liter. Derfor måtte jeg

for øl, og den første danske pilsner blev lavet af

sætte mine kar på skrå med en dunkraft, ellers

Tuborg i 1881. En anden normal øltype er lagerøl,

ville mine koge-elementer ikke blive dækket, når

som oprindeligt blev brygget i Bayern. Herfra

jeg skulle varme vandet op.

kommer ordet bajer. Læs mere på www.ale.dk.

En af flaskerne skiller sig ud fra Samsø Bryghus' otte andre faste typer med stednavne på etiketterne. Det er den "Vedvarende Energi Øl". Samsø er jo verdensberømt for – bl.a. via vindmøller – at kunne producere mere energi end øens befolkning selv bruger.

Ellers gjorde Kim Vestergaard som altid. Som det første varmede han vandet op til 75 grader, så tilsatte han malt. Efter en time pumpede han indholdet over i det andet kar og tilsatte humle.

Så fyldte han urten, som den hedder, på tønder, hvor den gærede i omtrent tre uger. Sidste led i processen var at tappe øllet på flasker.

de faktisk af pilsner, fortæller Kim Vestergaard.

Under arbejdet blev han nysgerrig efter at

være sådan, understreger Kim Vestergaard.

Bryggeren fra Samsø har nu søgt EU-midler,

lave andre øl på kun én type malt. Han vil også

og han regner med at have sin egen produktion

Egen malt og humle

gerne både dyrke sit eget maltkorn, lave malt

af malt i gang inden for et års tid.

Da Økologisk besøger Kim Vestergaard i marts,

og sågar dyrke sin egen humle.

- Så ved jeg også præcist, hvad det er for nogle råvarer, jeg bruger. Det vil også spare

står pilsnerne klar til at blive sendt til smagstest i København – resultatet kan du læse om i maga-

Øllet smager af Samsø

transporten af malt, som jeg lige nu får fra

sinets næste artikel.

- Det betyder meget for mig, at øllet er her fra

den forkerte ende af Tyskland, nede sydpå ved

øen. Jeg er sikker på, at du for eksempel kan

Bamberg. At lave det hele selv kan gøre mine

at øllene ikke var noget, jeg ville reklamere med.

smage små udsving i øllet. Jeg har jo ikke et

øl endnu mere lokale og interessante.

Men da jeg så smagte på dem, jamen, så smagte

højteknologisk bryggeri, og så skal det altså

- For at være helt ærlig, så tænkte jeg først,

forår 2010 / økologisk

31

nyt øl på gamle kornsorter

l å k S

Tekst OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

for mangfoldigheden!

Hvordan får vi gamle, oversete kornsorter ind i vores fødevarer igen? Det spørgsmål arbejder et projekt i Økologisk Landsforening med – og har grebet fat i det gamle korns vej fra bølgende mark til kølige pilsnere for at fortælle historien om den mangfoldighed, økologerne gerne vil gøre rigere.

Ord som ”brødkrumme”, ”frugtig” og ”aroma-

Den lille dyst mellem de to bryggerier er sat i

Kan skille sig mere ud

tisk” flyver gennem lokalet, hvor duften af malt

gang af Økologisk Landsforening. Formålet er at

Martin Jensen fra Raasted Bryghus er glad for

og humle fra de åbnede pilsnere danser kind-

undersøge, om de gamle sorter har nogle smags-

tanken om at brede ølmarkedet mere ud.

dans. Vi er på Nørrebro Bryghus, hvor mere end

mæssige kvaliteter, som er gået tabt gennem

30 ølentusiaster, ølskribenter og ølelskende øko-

mange års ensretning og industrialisering af de

Vi skal væk fra den ensartethed, der præger min

loger er forsamlet om frugterne af en faglig dyst

kornsorter, der er basis for bl.a. brød, morgen-

branche – af de 120 mikrobryggerier, der findes

mellem Samsø og Raasted Bryghus.

madsprodukter og øl.

i Danmark, bruger 90 procent den samme malt,

Pilsnerne, der bliver smagt og smagt og

- Mere personlige råvarer er alfa og omega.

vurderer Martin Jensen.

smagt på, er brygget af én type af malt og på

Syv sorter skilte sig ud

den samme opskrift. De fire portioner malt, øllet

Selve brygningen af de fire pilsnere er kun et lille

udvikler sin egen identitet, og hans medvirken

er brygget på, er fra to gamle bygsorter, Fero

led i et stort forarbejde.

i dysten har bl.a. fået ham til at skifte maltleve-

og Imperial, og to moderne, Maltasia og Power.

Landmanden Per Grube fra Mørdrupgård har

randør fra en stor leverandør i Tyskland, som de

i årevis eksperimenteret med at dyrke gamle

fleste bryggere bruger, til en engelsk virksom-

kornsorter, der ellers er gået i glemmebogen.

hed, der har flere typer malt i sortimentet.

46 af disse sorter legede øleksperten Per

Mere dansk øko-malt

Han er optaget af, hvordan man som brygger

- Dysten har givet mig blod på tanden til at

Kølster videre med i hans eget malteri på Fugle-

skille mig ud. Jo flere skud i bøssen i form af øl-

bjerggård. Analyser viste, at syv af dem havde

typer, desto større er chancen for at ramme den

nogle kvaliteter, der er værd at undersøge nær-

rigtige smag hos forbrugerne.

mere. Blandt de syv var Fero og Imperial.

Besværlighed er en dyd

Den danske produktion af bindeleddet mellem korn og øl – malt – har indtil videre

Et rigere liv

Forsamlingen af skarpe øltunger er nået til en

været på et mikroskopisk plan. Paradok-

Ifølge Per Kølster er det umuligt på forhånd at

konklusion. Den moderne sort Maltasia får flest

salt nok bliver øko-landmænds høst af

vide, hvordan en sort smager som øl. Det er fx

positive ord samt tilkendegivelser om, at den er

maltbyg derfor sendt med lastbiler til

afhængigt af, hvordan landmand, malter og

mest spændende at arbejde videre med.

Tyskland og andre lande. Derfor arbejder

brygger hver især gør sit arbejde.

Økologisk Landsforening for, at vi får

Men han mener, at et projekt som dette kan

flere økologiske malterier herhjemme.

føre til en større mangfoldighed – også for

Ganske vist er et søsterselskab under

forbrugerne.

Carlsberg begyndt at lave økologisk malt

- Vi kan forfølge den økologiske vision om at

- Jeg havde selvfølgelig været glad, hvis de havde stemt en af de gamle sorter ind. Vi er dog først lige gået i gang og arbejder videre med de

i meget store partier, men foreningens

arbejde med egne, originale råvarer hele vejen

gamle sorter. Det er vigtigt med en modsætning

arbejde er især målrettet mod mikrobryg-

fra jord til bord. Det handler om at generobre

til monokulturen på ølmarkedet, og derfor skal vi

gerier, som typisk aftager meget små

kontrollen over udvalget. I sidste ende er en

udfordre bryggerne til at tage nye sorter i brug,

portioner malt.

større mangfoldighed jo udtryk for et rigere liv,

siger Sven Hermansen.

siger Per Kølster.

32

Resultatet afskrækker ikke projektleder Sven Hermansen fra Økologisk Landsforening.

økologisk / forår 2010

Nyhed!

Økologiske krydderier af højeste kvalitet til lave priser • Smuk visuel og praktisk emballage der bevarer friskheden af krydderierne • Specielt udvalgt fra højt anerkendte og kontrollerede producenter • Økologisk dokumentation • Udførlig produktspecifikation • Indeholder ikke allergener • Garanteret GMO fri • Ikke bestrålet

Produkterne forhandles af landets førende leverandører til køkkener og kantiner.

Kontakt gerne IQ Food Service A/S for nærmeste forhandler og mere information. forår 2010 / økologisk

IQ Food Service A/S · Tlf. 7766 3500 · www.iqfoodservice.dk

33

øl-guide

Tekst: Tommy Heisz

øl med

forårssmag Sommeren nærmer sig, og aftenerne bliver længere og lunere. En perfekt anledning til at sidde lidt længere på altanen eller i haven og nyde en økologisk øl. Vi har udvalgt fem friske varianter med en lethed,

Flower Power på flaske

Bittert og sødt fra mikrogiganten

Det er lige før, bierne flyver én i møde, når man knapper denne øl op. Fynsk Forår er en rigtig blomsterøl. En god dosis hyldeblomst, der giver pilsneren sin karakteristiske smag, der må egne sig perfekt efter en rigtig varm dag i solen. Det er lige før, der er tale om en læskedrik for voksne. Fynsk Forår er en ale, der har en uklar farve med et luftigt, hvidt skum. Og så ellers masser af bobler. En øl, der skal nydes kold.

Jacobsen er gigantbryggeriet Carlsbergs bud på oprindelige øl i mikrobryggertraditionen. I sortimentet finder man en enkelt økologisk variant, Jacobsen Ekstra Pilsner. Her har du en nordisk inspireret pilsner med en strågul farve og et hvidligt, cremet skum. Smagen bæres primært af kornaromaer og en bitterhed, der suppleres af en let sødme. Ifølge bryggeriet kommer den søde smag fra havtorn. Er du til både det bitre og det søde, vil Jacobsen Ekstra Pilsner passe fint til en let forårsmiddag med kød og sæsonens grønt.

Fynsk Forår, Ørbæk Bryggeri. Ale, 4,8 % Cirka 15 kr. for 33 cl. / ca. 45 kr. pr. liter oerbaek-bryggeri.nu

Jacobsen Ekstra Pilsner, Carlsbergs Husbryggeri Jacobsen. Pilsner, 5,5 % Cirka 40 kr. for 70 cl / ca. 57 kr. pr. liter Jacobsenbryg.dk

der passer til årstiden.

Hvorfor skal alt være så firkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen, og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke!

På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade på en helt ny måde.

Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i arbejdstiden.

Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be34

økologisk / forår 2010

chokOblok.indd 1

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok.

Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at finde de allerbedste råvarer.

Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet end firkantet.

Med venlig hilsen fra alle os, der står bag CHOKOBLOK

13/11/09 11.31

Tip!

liste omplet se en k d økolo e m Du kan ggerier . y r w b w e w k ns ger på over da t og fusta te r k e k n s u a p giske fl r menu e d n U r . rie rn.dk Brygge maltko ke på ” . du klik e l tr a s k n s e l Ø lv o-øl” ti med øk

Gammeldags pilsner fra domkirkebyen

Thy til de tørstige

Den økologiske pilsner Mageløs fra Viborg Bryghus er old school. Den brygges over åben ild og er lagret i mindst fem uger. Bryggeren hævder selv, at den smager, som en pilsner gjorde for 100 år siden. Det kan vi af gode grunde ikke gøre os kloge på, men de krystalklare og let gyldne dråber er både lækre, læskende og står særdeles godt til et forårsfrokostbord eller en romantisk sommeraften i solnedgangen. Du finder spor af både karamel og en smule citron i eftersmagen.

Noget af en gammel traver, når det handler om økoøl. Men der er nu en grund til, at de ølglade danskere bliver ved med at flå denne klassiker ned fra butikshylderne. Thy Økologisk Humle fra Thisted Bryghus er i virkeligheden en meget simpel øl. Humlen er ret markant, og smagen er fyldig og sød. Det er ikke nødvendigvis en øl, man bare sipper til, og derfor er det også heldigt, at du kan få den ret billigt. Kan derfor anbefales til gadefesten, brylluppet eller en anden festlig begivenhed i forsommeren, hvor du forventer, at der går mere end to øl per gæst.

Mageløs økologisk, Viborg Bryghus. Pilsner, 4,6 % Cirka 35 kr. for 50 cl / ca. 70 pr. liter Viborgbryg.dk

Thy Økologisk Humle, Thisted Bryghus.Pilsner, 5,8 % Cirka 10 kr. for 33 cl. / ca. 30 kr. pr. liter thisted-bryghus.dk

Biogan Blev grundlagt i 1996 og har opBygget en stor viden om økologi

Biogan tilbyder et total sortiment af økologiske produkter.Vort speciale er økologiske kolonial- og tørvarer fra hele verdenen. Vi kan tilbyde dig alt fra basis produkter som ris og pasta til specialiteter

Biogan a/s leverer til specialbutikker, samt virksomheder.

kontakt os på tlf. 8674-0771 og hør nærmere eller se mere på: www.biogan.dk forår 2010 / økologisk

125423_biogan.indd 1

35

19/03/10 11.20

boganmeldelse

Tekst: Peter Nordholm Andersen, redaktør foto: Kille Enna

Rejsen til velsmagens højborge Kille Enna er i en ny kogebog gået i hælene på biodynamiske og økologiske landmænd – og har skrevet en sprudlende bog med 21 portrætter og opskrifter, der sender spiselysten op i høje omdrejninger.

foto: Columbus Leth

Du sidder med det 10. nummer af Økologisk i

af de dilemmaer, producenterne står i. Hos den

hænderne, og magasinet har endnu ikke budt på

økologiske svineavler Poul Skovgaard kan man

en anmeldelse af en kogebog. Og det er til trods

fx læse, at når grisene roder i jorden, så giver

for, at magasinets hovedfokus er fødevarer.

det problemer for miljøet. Der er nemlig ingen

Det skyldes ikke mindst, at det langtfra er

planter tilbage, der kan optage næringen fra gri-

hverdagskost, at et af Danmarks store forlag ud-

senes egen afføring, og så løber næringen ned

giver en bog, der så konsekvent tager udgangs-

til grundvandet. Og det er jo ikke just vand på

punkt i økologiens grundtanker. Da jeg bladrede

økologernes ellers miljøvenlige mølle.

gennem Kille Ennas ”Smag – økologi året rundt”

Poul Skovgaard står også i et andet dilemma.

var der ikke nogen tvivl – den bog fortjener mere

Hvis hans voksende produktion skal hænge sam-

end blot en omtale i magasinets nyhedssider.

men økonomisk, så må det ende med, at grisene

Fra første færd er læseren næppe i tvivl om,

kommer på stald med adgang til et udeareal.

at Kille Enna brænder for økologien og den bed-

Selv om han gerne ville, at de levede hele livet

ste smag. De sanselige og rolige landbrugs- og

ude på marken.

madbilleder – hvor naturen er en selvfølgelig føl-

Det er altså ikke nemt at kæmpe mod effek-

gesvend – taler et konsekvent og tydeligt sprog:

tivitetens motorvej, for der skal jo også brød på

Hun har en romantisk drift efter løg, korn, svin

bordet.

og æg, der får lov til at vokse langsomt. Som hun selv skriver: meget langt væk fra den kemiske,

Sanselig hverdagsmad

konventionelle landbrugsindustris motorveje,

Brød på bordet er der heldigvis masser af i Kille

hvor ”dyrevelfærd, sundhed, miljø og kvalitet

Ennas univers. Og meget andet end de kvæde-

er noget, man for længst har lagt på hylden.”

brød, hun foreslår læseren at bage - med korte og dog pædagogiske instruktioner samt gode

Ildsjæle med realitetssans Driften efter et landbrug og råvarer tættere på Kille Enna har været i felten og kommet hjem med nogle sprudlende opskrifter til sin nye bog.

økologisk / forår 2010

De 21 portrætter kan desværre være lidt træt-

naturen har fået hende til at trække gummistøv-

tende, fordi de ofte mangler de scener og repor-

lerne på. Hun har slidt godt på sålene under sine

tageelementer, som havde givet teksterne mere

besøg hos 21 mest små biodynamiske og økologi-

liv. Til gengæld er der fuld tryk på sanseligheden

ske ildsjæle, som brænder for deres produkter.

i det, Kille Enna er så utrolig dygtig til: Maden.

Lars Skytte for sine rabarber, Jørgen Ussing for

Og kunsten at få hverdagsmaden, som langt de

de gamle kornsorter og Lotte Lei for sine hvid-

fleste af de 90 opskrifter i bogen er, til at ligne

løg, for nu at nævne tre af dem.

en servering på Noma. Det hjælper bestemt også

Heldigvis har romantikken ikke udvisket reali-

36

fif, som i resten af bogen.

på helhedsindtrykket, at billeder af glas, krukker

tetssansen, og i flere af portrætterne lykkes det

og tallerkener er skudt i et troværdigt, sommer-

Kille Enna at indfange klare eksempler på nogle

ligt og appetitligt miljø.

Se

den lækre opskrift med rabarber på næste side

”Smag – økologi året rundt” er udgivet på Politikens Forlag, og den vejledende pris er 300 kr. for de 256 siders økologisk råkraft.

Jeg måtte kæmpe mod overspringshandlinger

Drejer sig om sæsonerne

og mælk. Den sidstnævnte råvare er sandsynlig-

i retning af køleskabet, da jeg gik i dybden med

Netop sæsontanken gennemsyrer bogen, og den

vis lidt bedre fra slut-april eller maj, når alle de

Killes kamp for at finde sæsonernes bedste

er bygget op over de mest gængse råvarer må-

økologiske køer er kommet ud på græs.

smag. Billederne er så pokkers appetitvæk-

ned for måned. Delt op i tolv logiske kapitler. Na-

kende, at de kan få en ellers mæt mave til at

turligvis har bogen også et økologisk sæson-

Killes bog er meget mere skøn end plettet. Den

vågne og ivrigt forsøge at lokke ejermanden

skema, faktisk i bogens første del - før Kille for

vinder på sin konsekvente holdning med indbyg-

til at overskride det daglige kaloriemaksimum.

alvor kommer i gang med at dyrke opskrifter på

gede fravalg – at småt er godt. Den vinder på sit

Jeg glæder mig for eksempel til at afprøve

de langsomme råvarer. Så har vi overblikket, før

troværdige univers. Og den vinder på at servere

opskriften på hendes tomat-blåmuslingesuppe

vi får detaljerne.

nemme opskrifter på en lækker måde. Jeg fik i

eller ribs-citronvernenasorbeten, når det er

Jeg må dog sige, at et par af overskrifterne

Men det er og bliver skønhedspletter. For

hvert fald lyst til at gå den samme vej som Kille:

blevet sæson for den slags herhjemme i vores

er lidt søgte. Eksempelvis forbinder jeg ikke lige

Ud i køkkenet og smage de bæredygtige råvarer,

mere og mere forårsgrønne land.

januar med sæson for korn samt marts for æg

hun har været i felten og berette om. forår 2010 / økologisk

37

gem den gode rabarbersmag

Sursøde rabarberpickles Giver 1 mellemstort glas 250 g rensede rabarberstængler - fås økologiske i Kvickly, SuperBrugsen og Irma fra Skyttes Gartneri fra ca. 20. april til omkring Sankt Hans. Aarstiderne har af og til også rabarber i sine kasser.

10 g friske spearmint eller mynteblade 2 spsk. friskpresset citronsaft (skræl citronen før du presser den) Sursød lage: 200 g lyst rørsukker 2 dl æbleeddike 20 g havsalt brede strimler skal af 1/2 citron strejf af chiliflager

Skær rabarberne i tynde skiver. Er de for tykke, er oplevelsen for klodset. Kom på skift rabarber og mynteblade ned i et rent syltetøjsglas. Hæld citronsaften henover.

Sursød lage: Bring først alle ingredienser i kog, og lad det koge, så sukkeret bliver opløst. Hæld den kogende lage hen over rabarberne. Pres dem lidt ned med hjælp fra en ske (brug ikke fingrene), så væsken dækker alt.

Lad dine pickles stå i et par dage, inden de nydes. De holder nemt i et halvt år, hvis du har dem i køleskabet.

Flere rabarbertips fra Kille: • Et miks af syltet citron og vanilje er godt sammen med rabarber.

• Du kan med fordel bruge rabarberstrimler i salater.

• Jeg har flere gange kogt mig lykkelig i Lars Skyttes aromafyldte, økologiske rabarberstængler.

Killes kommentar: rabarberpickles er en Skøn ting at lave i maj, juni og juli. Jeg laver en ordentlig portion og bruger så løs af den, når efteråret kommer. Smagen er knasende syrlig og frisk. I maj er der nye topskud af spearmint i haven, men estragon, dild, fennikeltoppe og citronverbena kan også bruges.

38

økologisk / forår 2010

D SO M H

Hungrer du efter økologisk frokost hver dag? Få hæftet som ruster dig til at komme videre med økologi på arbejdspladsen.

ELST:

P M Æ K I G O L O K FOR Ø !

TIL DIG,

E SPIS DER IKK

ER HVA

E N I T N A IK

Download inspirationshæftet fra www.okocater.dk eller bestil det på info@okologi.dk

N

ANNONCEN ER LAVET MED STØTTE FRA EU OG FØDEVAREMINISTERIET

Ko-existence or No-existence Økologiske landmænd i nord og syd arbejder sammen for en bæredygtig fremtid.

Små hjul kan flytte store ting ...

* Bearbejdet citat af Piet Hein

www.thise.dk

www.solhjulet.dk

www.african-organic.com

forår 2010 / økologisk

39

økologiens rugbrødsmotor

Asta og Hugo skal tune økologiens rugbrødsmotor Illustration:

Tekst: Peter Nordholm Andersen

En analyse viser, at øko-forbruget daler, når

Bo Odgård Iversen/oko.nu

yngste barn kommer i skole­alderen. Det skal et samarbejde mellem ØLF, Dagli´Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly og FDB ændre på.

Sunde Asta bor på Økogården. En dag tager hun

Bombet af ønsker

Nye produkter, tak!

den knap så sunde klassekammerat Hugo med

Gitte Hvoldal mener, at det bl.a. kan hænge sam-

Gitte Hvoldal fra ØLF tænker i samme spor. Sam-

hjem for at fortælle ham, hvor den sunde og

men med, at skolebørn bliver mere prægede af

men med foreningens medlemsvirksomheder vil

gode mad kommer fra.

det, de andre børn får med at spise.

hun gerne være med til at skabe flere nye pro-

På cyklen på vej ud mod gården sakker Hugo bagud.

- Din rugbrødsmotor har det vist ikke så godt, hvad, råber Asta spørgende tilbage til den stakåndede Hugo.

- Jeg bliver selv bombet med ønsker fra min

dukter til børnene. Det kan fx være nyt pålæg til

datter på ni år, der vil have krydderboller eller

ungernes madpakke, snackprodukter samt frugt

Kinder Mælkesnitte. Hun har virkelig plaget

og grønt i praktiske poser målrettet børn.

meget, men er nu endelig holdt op.

Tallene fra GfK-undersøgelsen har fået ØLF,

- Som forælder handler det dog også om at bringe nærhed ind i en hektisk hverdag. Uden at

FDB og Coop op af stolene. Sammen kører de

være den perfekte øko-klid-mor, så har jeg af og

Skolebørnsfamilier sakker bagefter

lige nu en kampagne, der skal få familier med

til forsøgt at tage snakken om, hvordan den øko-

Den slags scener med et glimt i øjet kan – ifølge

børn fra 5-8 år til at holde fast i økologien.

logiske mælk bliver til. Og faktisk er mine børn glade for at få den viden, siger Gitte Hvoldal.

Gitte Hvoldal fra Økologisk Fødevarerådgivning – gøre skolebørn mere interesserede i økologien.

Børneunivers og konference

Det skal få dem og deres forældre til at lægge

Her er Asta og Hugo blot ét af virkemidlerne,

flere varer med Ø-mærket i indkøbsvognen.

som du ikke alene kan møde på www.oko.nu,

Denne gruppe af øko-forbrugere halter nem-

men også i tilbudsaviser og via aktiviteter i

lig bagefter førerfeltet af familier med et barn

de 720 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og

mellem 0 og 6 år – det danske forbrugerseg-

Dagli´Brugsen, der er med i kampagnen.

ment, der lægger mest økologi i indkøbsvognen.

Det viser en repræsentativ undersøgelse

Midt i august vil Coop også holde en konfe-

Besøg Økogården på nettet Du kan se og høre historien om Hugo og Asta på www.oko.nu. Du eller ungerne kan

rence, hvor børn og økologi er i fokus. Her vil

også spille et spil, hvor en af øko-køerne

lavet af analyse-instituttet GfK for Økologisk

FDB Analyse præsentere en mere dybdegående

fra Astas gård får point for at samle frugt,

Landsforening med svar fra 2233 udvalgte hus-

undersøgelse af børnefamiliernes øko-forbrug.

mens det trækker ned at samle slik.

stande, der hver uge registrer deres indkøb.

I 2009 var fødevarernes øko-andel blandt familier med yngste barn i alderen 0-6 år på 12,6 procent. I gruppen med yngste barn på 7-14 år

Mette Maix, som er direktør i SuperBrugsen, understreger, at Coop år for år har fremmet salget af øko-varer: - Det har vi gjort siden 1993, hvor vi satte pri-

var den blot 4,8 procent, mens den for gruppen

serne ned på økologi, og dermed var med til at

15-20 år var på 9,7 procent. Det samme mønster

skabe det folkelige gennembrud for økologiske

tegner sig også for forbruget de foregående år,

varer. Men prisnedsættelser alene er ikke nok.

hvor der er målt nøje på det.

Vi skal også inspirere og forny.

40

økologisk / Forår 2010

Art-ét Reklamegrafik

Dig og Jorden…

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

• 5 x mindre brug af dyrkningsareal • 10 x mindre vandforbrug • 4 x mindre CO udledning

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

2

100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’

Naturli’ sundhed - dit bidrag til en bæredygtig verden Annonce_195x124_Jan10.indd 1

1/12/10 10:06 AM

ØKOLOGISK

Svane´s Smoothie Smoothie (2 pers.): 1/2 banan 3 dl. (300gr.) frossen frugt ca. 4 dl. Svanes økologisk juice

Økologiske Safter & Juice fra Svane Svane´s Økologiske drikkeklare sortiment består af 7 forskellige varianter: Appelsinjuice, Æblejuice, Tomatjuice, Multifrugtjuice, Granatæbledrik m. Aronia, Hyldeblomst og Tranebærdrik.

Alle varianter er fremstillet af de bedste økologiske råvarer.

Svane ApS - Rypevang 4, 3450 Allerød - e-mail: tok@svanetrading.dk - www.svanetrading.dk

Alle ingredienserne blendes og serveres derefter i glas med sugerør.

Pynt evt. med frugt-stykker.

Alle Svanes økologiske juicer kan bruges. Hvis man benytter frisk frugt skal der blendes med isterninger.

Smoothies er læskende og cremede drinks og et godt mellemmåltid, hvis du trænger til lidt sundt, friskt eller sødt.

børn i køkkenet

Foto: Andreas mikkel hansen Tekst: Anne Faigh Rydell

Få ungerne med i køkkenet Der er tegnefilm i tv. Dine unger gider hverken snitte salat eller dække bord. Men sådan behøver det ikke at være. Mette Maix, SuperBrugsens direktør, fortæller her, hvordan hun involverer sine to børn i køkkenets glæder - på trods af en travl hverdag.

10-årige Mathilde har allerede grebet kniven. Med

Siden hen har de så fået større opgaver – i det

økologiske produkter og arbejder lige nu sam-

sikker hånd skærer hun brosme-fileten i små fir-

omfang de selv har haft lyst til det. I dag laver

men med Økologisk Landsforening om flere ini-

kantede stykker. Hun skal lave retten Kuller i tern.

hele familien mad sammen flere gange om ugen

tiativer for børn, som du kan læse på side 40.

- Men man kan bruge alt mulig fisk, erklærer

og bruger bevidst lang tid på måltidet.

Marie kommer løbende hen til sin mor. Hun spørger, hvor mange af de farvestrålende forme

Mathilde med kendermine, inden hun skærer videre. Mette Maix og hendes to piger, Marie på

Hiver ungerne væk fra tv'et

hun mon skal bruge til banan-muffins. Marie får

syv og Mathilde på ti år, er i gang med aftens-

Til trods for en travl hverdag prioriterer Mette

selv et spørgsmål om økologi, som hun lynhur-

maden. For Mette Maix, direktør for Super-

Maix maden med familien, men forstår godt, at

tigt svarer på:

Brugsen, er det vigtigt at involvere ungerne i

det kan være svært at hive børnene væk fra tv’et

køkkenet.

og ind i køkkenet. Alligevel insisterer hun på at

sprøjter med gift, når Marie at svare, inden hun

gøre det, og på samme tid lære dem om økologi

smutter tilbage til sine muffins.

- Vi får en masse glæde og sjov ud af at lave mad sammen, som familien ikke vil undvære.

Hendes to piger har været med ved kødgryderne, siden de var helt små. Først sad de bare på køkkenbordet, vaskede en tomat og kiggede Mette Maix og hendes mand over skulderen.

Aftenens menu hos Maix Stenbidderrogn med syrnet fløde Kuller i tern Bananmuffins

- Økologi er det sundeste, fordi man ikke

og gode råvarer.

Af samme grund er det også en vane at tage pigerne med ud at købe ind.

- Så får vi en snak om, hvilke varer, der er

Kræsenpinde og tålmodighed De fleste børnefamilier kender alt for godt til begrebet en kræsenpind, og ind imellem ér det

sunde og nærende. Jeg lader dem også selv prøve

altså okay, at pigerne kræver pizza og kage

at finde noget, de har lyst til at spise. Det giver

hjemme hos Mette Maix.

pigerne mere motivation for at være med til at tilberede det, når vi kommer hjem.

- Hvis børnene skal få lyst til at lave mad, så giv dem få lov til at bestemme af og til. Lad dem fx klare dele af madlavningen helt selv, og blæs

Sport at spotte nøglehullet

på, om resultatet er kønt eller ej, bare børnene

Du kan ifølge Mette Maix gøre en forskel, hvis du

får en god oplevelse af at præstere noget alene.

taler med dine børn om, hvilke krav du selv har

Hun har også erfaret, at du kan også fast-

til madvarerne. Hos familien Maix har det resul-

holde børnenes interesse og langsomt udvide

teret i, at det er blevet en sport for familiens to

menuen fra pizza og andre mindre sunde sager

piger at spotte varer mærket med Nøglehullet.

ved at lade dine børn smage på råvarerne.

Mathilde og Marie Maix lavede mad fra

Det garanterer, at varen har nogle fornuftige er-

koge­bogen "Øko-mad"! En kogebog til børn

næringsværdier, når det eksempelvis drejer sig

varer, vi har brugt i madlavningen, siden var de

udgivet af SuperBrugsen i 2009, som de

om sukker, salt og fedt.

bittesmå. Det har gjort dem mindre kræsne. Hvis

selv medvirkede i.

42

økologisk / Forår 2010

Økologien spiller også en stor rolle for Mette

- Pigerne har smagt på stort set alle de føde-

der var noget, de ikke kunne lide, så har vi sagt:

Maix – og dermed familien. Og som direktør for

”Det er helt ok, men du kan jo prøve det igen om

SuperBrugsen satser hun hårdt på at udvikle nye

nogle måneder”.

børn i køkkenet

5 råd fra Mettes køkken Gør det nemt og sjovt for børnene. Køb en skammel, så de kan nå bordet, og giv dem et forklæde med eget navn.

Fyld dit køkken med leg. Køb farvestrålende eller skægge bageforme, eller lad børnene skære frugt og grønt ud i figurer.

Invitér børnenes venner til madlavningen. Især for lidt større børn spiller fællesskabet med vennerne en kæmpe rolle, så lad dit køkken være et sted, hvor de kan hænge ud med venner og veninder foran kogebøgerne.

Når børnene bliver større, kan du øge sværhedsgraden, fx ved at lade dem piske æggene, lave dressinger og skære grøntsagerne.

Indfør en maddag, og giv større børn mere ansvar ved at lade dem lave maden en dag hver eller hver anden uge.

Forår 2010 / økologisk

43

internationalt nyt

Tekst: Tommy Heisz

Bæredygtig

Foto: Janrysavy/Istock

bomuld vinder frem

Der bliver dyrket mere og mere økologisk bomuld, viser en ny rapport. I løbet af de seneste par år har man oplevet en stigning på hele 20 procent på verdens-

Da Bush-familien veg pladsen for Obama-

plan, lyder meldingen fra organisationen

familien i Det Hvide Hus, blev der varslet

Global Exchange. Bomuld – som typisk

store og små forandringer. Præsidentfruen

Australiere

går til tøjproduktion – er et af de områ-

køber mere økologi

onel dyrkning og forarbejdning af bom-

Michelle Obama lovede, at køkkenhaven skulle omlægges til økologi. Og den er god nok: Jorden er blevet renset, og nye grøntsager og urter er blevet plantet. Fremover

der, hvor økologien for alvor kan gøre en forskel i et globalt perspektiv. Konventiuld står nemlig for en ret massiv miljøbelastning på grund af pesticider og

er alle former for kunstgødning bandlyst.

Da Michelle Obama sidste år offentliggjorde

Det kan godt være, at finanskrisen har stjålet

udpining af jorden. Desværre hører det

sine planer for køkkenhaven, fik hun straks

overskrifterne over hele verden de seneste år.

med til historien, at der er meget lang

Mid-America CropLife Association på nak-

Men præcist som herhjemme peger pilen andre

vej igen, hvis økologisk bomuld for alvor

ken. Organisationen repræsenterer produ-

steder i verden også kun én vej for økologien:

skal sætte sig på markedet: Globalt set

center af pesticider og kunstgødning, og

op. Således også i Australien. Brancheorgani-

står økologerne således kun for 0,76

den beskylder fru Obama for at undergrave

sationen Biological Farmers of Australia kunne

procent. Og nok en streg i regningen:

det konventionelle landbrug.

i 2009 notere sig en stigning på 5,6 procent i

Sidste nyt er, at lagrene er fyldt med

salget af økologiske varer i forhold til året før.

øko-bomuld, da det er svært at afsætte.

En ny undersøgelse viser, at seks ud af ti australiere nu køber økologiske varer – og nok så interessant: det går på tværs af sociale skel.

Over 30 procent af salget sker til folk med forholdsvis lave indkomster.

økologisk / Forår 2010

Fo

44

to

: Im

ag es to ck

/Is to ck

Foto: DorianPhotolnc/Istock

Ø-factor konkurrencen MERE ØKOLOGI I DAGINSTITUTIONERNE! HENT VIDEN, DISKUTER, LÆR AF ANDRE & BLIV HØRT PÅ WWW.OKOBARN.NU

Husk at uploade dine billeder på www.økodag.dk eller send MMS med tekst ØKO FOTO til 1204 og deltag i Ø-factor konkurrencen!

Det koster kun almindelig MMS takst

BLIV FAN PÅ WWW.FACEBOOK.COM/ OKOBARN.NU

KOM TIL ØKO-DAG! søndag d. 18. april 2010

Søndag den 18. april, kl. 12 kan du være med til at sende forårsglade, økologiske køer ud på græs efter en lang vinter. Tag børnene i hånden, madkurven under armen, og glæd dig til en dejlig oplevelse på et økologisk landbrug. Gårdene holder åbent kl. 11-14 her kan du også smage økologiske mejeriprodukter og blive klog på mælk, økologi, sundhed og meget mere. Find din nærmeste gård på www.økodag.dk

Ø-FACTOR KONKURRENCE Medbring dit kamera eller mobiltelefon og vær med i Ø-factor konkurrencen! Læs mere på www.økodag.dk

Kampagnen er st¿ttet af: Ministeriet for F¿devarer, Landbrug og Fiskeri.

P R ODUK O DUK TER DER VI R K ER ™

- med utrolige resultater og dokumenteret effekt Caviar Hydro® Anti Cellulitis + Slimming Cream

R? 50 ml. kr. 245.Caviar Refirming Cream + emu oil® Opstrammer hals og brystparti og rynker omkring læberne på 25 min.

Virker meget hurtigt opstrammende på hals og omkring læberne hvor huden har en slappere og tykkere hud end normalt. Kan iøvrigt med fordel anvendes i hele ansigtet.

Samtidig med den hurtige virkning, har den også en langtidsvirkende effekt.

Garanti for kvaliteten R.D. Carsten B. Nielsen

- mindsker cellulitis på 14 dage eller mindre på en naturlig måde De aktive stoffer fra Caviar (rig på proteiner og aminosyrer), tilsat et protein fra ingefær, reducerer hastigheden af fedtsyre og triglycerid syntese markant og dermed dannelse af nyt fedt.

Hvid ingefær og andre stimulerende planter øger blodcirkulationen. Ved at tilsætte en helt speciel art af peruansk porse øges hudfugtigheden ekstrem og resultatet forbedres væsentligt.

250 ml. kr. 290.-

www.nat ur far m.dk

SENSATION viser en redukKlinisk test på på: tion af rynker

ut

min 30% efter 1 og hele

Caviar + økologisk Ginkgo biloba Skin Food Hydro Body Lotion

timer 80% efter 2 Caviar Glowing + Anti Ageing Serum Udjævner rynker og giver huden ungdommens glød tilbage.

Omgående virkning.

20 ml. kr. 195,250 ml. kr. 175.-

• Fugtighed til huden • Anti stress og afslappende funktion • Beskytter mod frie radikaler • Omgående mærkbar effekt • Fornyer huden og giver følelsen af vel være

Naturfarm 7512 6805

Alle produkter er uden parabener.

Fås hos førende helsekostbutikker, udvalgte Matasbutikker samt specialforretninger i hele landet.

Naturfarm er en ren dansk fabrik der har forsket, udviklet og produceret naturkosmetik i over 40 år.

Dansk økologisk baseret hudpleje Få tilsendt

GRATIS prøve

50 ml. kr. 245.Caviar Fibroactiv Cream + Silkprotein® Øger hudens DNA mærkbart.

Tilfører huden fugt med omgående mærkbar effekt. Cremen er fremstillet af Caviar samt økologiske ekstrakter, som: • efterlader huden glat og silkeagtig • giver huden et sundt og ungdommeligt udseende • beskytter huden indefra og regenererer hudceller, hvilket forsinker ældningsprocessen • modvirker hudens tab af elasticitet

Brevkassen

Få svar på dine grønne spørgsmål Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk

eller som brev til Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv ven-

ligst Brevkassespørgsmål i emnefeltet eller uden på kuverten.

Sisse Budtz-jørgensen Kok og medejer af restauranten L´Estragon i Århus, der har en stor økologiandel blandt deres råvarer, og gerne serverer en gris, der er vokset op til tonerne af klassisk musik.

Særlig viden om: Opskrifter, sund og nem mad samt fransk gastronomi.

Michael Tersbøl Faglig udviklingschef hos ØLF, hvor han bl.a. arbejder med klima- og energispørgsmål.

Uddannet agronom og har bl.a. været konsulent inden for økologisk planteavl.

Særlig viden om: Landbrug, økologisk dyrkning og klima.

ØKO TIL TÆNDERNE

KLIMA ELLER KØD?

Jeg har set, at man kan få øko­

Jeg vil gerne spise mere klimavenligt, men jeg

logisk tandpasta. Virker det lige

er ret glad for kød. Har du nogle tips til at ­få

så godt som det almindelige?

grøntsager eller andet til at smage mere

Nete, Skanderborg

”kødagtigt”? Rune, Haderslev

Hvis din tandpasta skal holde Karius

Hvis du er glad for kød, så er det rigtig godt at bruge

og Baktus på afstand, skal den inde-

umami i din mad. Umami kan nærmest beskrives

holde fluor. Ifølge Tandlægeforenin-

som ”smagen af protein”, og den er kendt som den

gen er det helt nødvendigt, når tand-

femte grundsmag. De fire andre er salt, sødt, surt og

pastaen skal forebygge huller i dine

bittert. Du finder umami i bl.a. tang, salt, grøntsags-

tænder. Der findes økologiske tand-

boullion, tørrede tomater, svampe, ristede nødder og

pastaer med fluor, bl.a. Nature’s Gate

kerner. Parmasan-ost er altid godt, men også miso

og Lavera Basis Sensitiv Mint. Men der

og andre soja-produkter er gode umami-kilder. Prøv

er også mange øko-tandpastaer på

fx at lave en lækker karry-miso-vinaigrette, der kan

markedet, der er helt uden fluor, som

peppe din salat lidt op: Blend 1 dl brun riseddike, 3 dl

fx Urtekrams udgaver med fennikel og

jomfrusolsikkeolie, 1/2 dl rismiso, 1 spsk. karrypulver,

Aloe Vera. Indholdet af fluor skal være

1 spsk. fintrevet frisk ingefær. 1-2 spsk. mild honning

mellem 1000 og 1500 PPM (parts per

eller ahornsirup samt 1/2 dl vand. Så snart konsisten-

million), da fluor kan være skadeligt

sen er cremet, er der serveret. Opskriften er lånt fra

at indtage i for store mængder. Så

s. 223 i "Mere Køkkenrevolution fra Umahro", der er

kig godt efter på varedeklarationen.

udgivet af Pretty Ink. 2009.

Redaktionen

Dorthe

Lene Midtgård Medforfatter til ”Familie uden kemi”. Har arbejdet med miljø­spørgsmål med vægt på kemi i mange år. Mål: At vi kan stole på de produkter, vi køber.

Særlig viden om: Kemi, især i plejeprodukter, men også fødevarer, rengøringsmidler, legetøj og tøj.

GIFTIG NEGLELAK I min datters børnehave har flere af pigerne af og til neglelak på. Min datter vil også gerne prøve, så jeg er på jagt efter en neglelak uden giftige stoffer. Findes det?

Lotte, Silkeborg

Dorthe Kloppenborg Køkkenchef og kostvejleder står der bl.a. på CV’et – og Dorthe arbejder nu bl.a. med at omlægge kantiner til øko­logi for ØLF. Er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom.

Særlig viden om: Sundhed og ernæring.

Du bør ikke lade dit barn bruge neglelak eller nogen anden form for kosmetik. Neglelak kan indeholde problematiske stoffer. En test fra det tyske forbrugermagasin Öko-test fra 2007, viser at ni ud af elleve neglelakker indeholder hormonforstyrrende ftalater, kræftfremkaldende benzen eller allergifremkaldende acrylater. Pas særligt på stoffet benzophenon, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Neglelak kan også indeholde toluene, også kendt som menthylbenzene, og formaldehyd, som begge er hormon­forstyrrende og skadelige for miljøet. Jeg har fundet frem til neglelakkerne Précision, Honey Bee Gardens og Sante, som alle er vandbaserede og ikke indeholder ftalater, toluene, formaldehyd eller benzen. Desværre kan man endnu ikke få svanemærket neglelak. Men der findes svanemærket neglelakfjerner, fx i COOP's Änglamark–serie.

46

økologisk / Forår 2010

Lene

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Spørg vores eksperter

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat.

KAN SKADEDYR GØRE NYTTE? I et tidligere nummer af ­magasinet læste jeg, at en ­økolog kan bruge rovdyr som edder­kopper og biller til at fjerne skadedyr. Risikerer han

LÆKRE ASPARGES PÅ MENUEN

ikke, at rovinsekterne i stedet

Har du nogen gode tips til, hvordan jeg kan få

ødelægger afgrøden på

noget ekstra godt ud af mine hvide asparges?

marken?­Allan, Albertslund

Kirstine, Frederikshavn

Vidste du ...

Edderkopper og løbebiller er rovdyr.

Jeg vil foreslå dig en god gammeldages asparges-

at du kan være med til at sikre

Det betyder, at de lever af at spise

suppe, som min mormor lavede den. En hjemmelavet

rent drikkevand i hanerne, hvis du

andre insekter og smådyr, som

suppe på rigtig kylling med friske hvide asparges er

køber økologiske fødevarer? Hver

fluer, tæger, myg og stankelbens-

himmelsk og vil få englene til at synge. Køb en stor

gang du vælger økologi, sparer

laver. Derfor er det meget sjældent,

øko-kylling, som du koger ca. 1 1/2 time på svag varme.

du nemlig grundvandet for mødet

at landmanden oplever, at de ska-

Tilsæt lauerbærblade i kogevandet, 10 peperkorn samt

med nogle af de sprøjtegifte, som

der afgrøderne. Ved at skabe gode

suppeurter. Du kan også bruge ingefær og chili. Når

det konventionelle landbrug har

leveforhold for rovdyrene, som

suppehønen er mør, lader du den trække en times tid.

lov til at bruge. ØLF har fx regnet

også af og til kaldes ”nyttedyr”, kan

Nu har du en fantastisk fond. Næste skridt er fyldet.

ud, at en portion havregryn på 50

man opnå, at mængden af skadedyr

Skær kyllingens brystkød ud i fine stykker, og snit

gram sparer 34 liter grundvand

holdes i skak. Målet for en økolog

skrællede hvide asparges i små stykker. Fyldet koges

for mødet med sprøjtegifte.

er at holde en balance mellem de to

10 min., og husk at legere suppen med fløde.

grupper af dyr. For at sikre sig færre

Smag til med salt, pepper og lidt citron.

angreb af skadedyr er den økologiske landmand nødt til at skabe de

Sisse

rigtige livsbetingelser for nyttedyrene. Det gør han ved at have en så varieret og skiftende beplantning som muligt. Jo flere plantearter, desto flere muligheder skabes der for planteæderne og deres rovdyr.

En frodig og levende jord er en del af grundlaget for nyttedyrenes trivsel. Vi skal altså acceptere, at der er lidt skadedyr i marken, så rovdyrene har noget at leve af.

Michael

Forår 2010 / økologisk

47

foreningens side

ØLF glemme ikke klimaetr

Klimatopm ødet er fo r længst fo har ikke g rbi, men vi lemt vore s fokus på klimaet.

– Vi skal b ygge vider e på det ø ske landb kologirugs mang e styrker verdens m for at skab est klimav e enlige lan formand Ev dbrug, sig er ald Vesterg aard. Øko skal fx frig -landbrug øre sig hel et t fr a brugen brændsto af fossilt f. Se vores klimastrat egi på

Line Damgaar d Stationsstien 2 8520 Lystrup

med årets BioFach-messe – Markedsafdelingen i ØLF er tilfredse fødevarer. Messen i tyske verdens største fagmesse for økologiske i februar. Mange af dem kom Nürnberg tiltrak 43.500 besøgende omheder fra Danmark, forbi årets nordiske stand, hvor 47 virks i et fælles eksportfremstød. www.okolo Sverige, Finland og Norge var samlet gi.dk/med r, at Danmarks kåring som ia/10256 Markedschef Henrik Hindborg mene 1/klimastr fra e bern ategi-web indkø på t effek iv posit en e havd 2009 .pdf årets øko-land i var der ganske borg Hind ik Henr Ifølge . lande ke andre europæis stand end sidste år. Til gengæld vist færre besøgende på den danske e hos de indkøbere, der dukkede vurderer han, at købekraften var bedr tredoblet siden 2005. op. Eksporten af danske øko-varer er

Nu går økologerne til frontalangreb på den globalt voksende industri, der promoverer gensplejsede planter, som fx GM-soya og GM-majs til fodr ing af køer og svin. ØLF kræver bl.a. et stop for godkendelser af nye GM-a fgrøder i Danmark, da der mangler uafh ængig forskning om, hvad de gør ved miljøet. Det er ét af seks punkter i den plan, som ØLF’s generalforsam ling har vedtaget i marts. Forsamlingen besluttede også at gøre kampen mod GMO til et særligt indsatsområde for foreningen i de kommende år.

for tiden. r fremgang ærke opleve em is sp penke op , Dor the Kl Det økologis ent hos ØLF ul ns ko et. ns rk io æ har fået m Kommunikat somheder nu rk vi ti e rk at æ r, iske spisem borg oplyse r det økolog ha 9 0 , 20 en ar nt Siden 1. janu , at restaura leret bevis på ol tr i. on og ol sk at øk været et st et satser på r storkøkken le el en in nt cafeen, ka emaerke.dk ologisk-spis ek .o w w w på Læs mere

Vær aktiv i din forening Vil du gerne være en aktiv del af det økolo giske fællesskab, så kan du blive frivillig i ØLF. Vi vil blive rigtig glade, hvis du vil hjælpe til på Øko-dag, høstmarked er eller en event, du selv kan være med til at sætte i gang.

Der er netværk for frivillige på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Meld dig til på: http://kortlink.dk/frivilling/7hpp

Har du lyst til at se køerne danse på det forårsfriske græs? Så vil vi gerne invitere dig til årets Øko-dag. Økologiske gårde i hele landet åbne r stalddørene for både mennesker og dyr sønd ag 18. april på slaget 12. Som noget nyt kan du delta ge i konkurrencen med navnet Ø-faktor. Her kan du vinde præmier, som spænder fra mejeribesøg for 20 personer til kurve fyldt med mejerivarer: Inds end det ko-foto, som du mener, har den største Ø-fa ktor.

Tjek www.okodag.dk 48

økologisk / Forår 2010

produktguide

Biodynamiske Demeter-produkter er økologiske – og de er mere end det!

Biodynamisk landbrug handler om større helhed, livskraft og balance. Derfor er Demeter-reglerne mere omfattende og skrappe end økologireglerne. Af hensyn til forbrugernes sundhed.

Et eksempel: Hornene er en naturlig del af en ko’s organisme og helhed. Derfor afhorner biodynamikere ikke deres kalve. Erfaringer tyder desuden på, at mælk fra køer med horn tåles bedre af nogle mennesker end mælk fra køer uden horn.

Svanholm Kollektiv

www.svanholmgaardbutik.dk

Biodynamisk mælk må ikke homogeniseres eller UHT-behandles.

Af hensyn til forbrugernes sundhed.

Læs om produkter, forhandlere, kvalitet, regler m.m. på www.biodynamisk.dk

Økologisk

Rå Chokolade Ren Passion

frugt, kød og grønt lige til døren Kroagergård er en alsidig økologisk gård midt på Sjælland med egen slagterafd., velassorteret gårdbutik og faste vareture på Sjælland lige til din dør.

Bestil på www.kroagergard.dk eller ring: Tlf. 57 80 94 57

E-mail : mail@woodshade.dk Hjemmeside : www.woodshade.dk Forår 2010 / økologisk

49

5 hurtige

Rasmus Kjeldahl er direktør for Forbrugerrådet samt formand for bestyrelsen i Københavns Madhus. Oprindeligt uddannet agronom, siden økologi-rådgiver for tidligere EU-miljøkommissær Ritt Bjerregård og chef for Plantedirektoratets sektor for økologi. Født i Søllerød i 1965.

til Rasmus Kjeldahl

Tekst: Peter Nordholm Andersen

Hvor startede din interesse for økologien?

Hvordan lærer man forbrugerne

ten om, hvor økologien skal hen: Spørg forbru-

Efter gymnasiet arbejdede jeg på vingårde i

at satse på kvalitet?

gerne, hvad de selv synes – på gymnasier, via

Frankrig. Blandt naboerne var der økologer,

I de sidste 20-30 år er fødevarer blevet anony-

borgerpaneler, tv-udsendelser og især sociale

der skabte nogle fantastiske produkter, som

miserede, og mange har fx aldrig lært at værd-

medier som Facebook. Gå ud med de knap så

jeg blev fascineret af. Folkene på øko-gården

sætte et lokalt islæt. Jeg er alvorligt bange

gode sider af økologien, fx om grisehold, hvor

havde en større arbejdsglæde. De undgik at

for, at der i folkeskolen ikke bliver talt mange

smågrisene ikke altid har det lige godt ude på

sprøjte druerne med giftige stoffer og glædede

sekunder om måltidet som et af tilværelsens

marken. Meld klart ud: Her har vi sgu et pro-

sig i stedet over, at det håndværk, bønderne

højdepunkter – og dermed går der viden og

blem. Det kan vi løse på den og den måde:

kendte fra fortiden, faktisk kunne bruges.

bevidsthed tabt. En vej ud af den spiral kan

Hvad synes I, forbrugere, at vi skal gøre?

fx være initiativer som Københavns Madhus,

Det vil skabe en solid loyalitet.

Hvad er det interessante ved økologien?

altså kraftcentre, hvor smag og fødevarekvali-

Arbejdet i balance med naturen giver flere

tet er i højsædet, og som formidler og frem-

langsigtede perspektiver end hos det kemiske

mer den gode madkvalitet. Desværre har re-

landbrug, som kan levere en høj produktivitet

geringen med ændringen af den nye

i en kort årrække – og derefter er jorden ofte

madordning i børneinstitutionerne forspildt en

udpint og vandressourcerne truede af giftstof-

oplagt mulighed for at skabe en god madkul-

fer. Når forbrugerne vælger økologi, reducerer

tur. Serverer samfundet lort for børnene, så

de også en række risiko-faktorer fra fx pesti-

går de også efter det, når de bliver voksne.

cidrester og hormonforstyrrende stoffer, vi endnu ikke ved nok om. Du forsikrer dig ganske

Hvad er vejen frem for økologien?

enkelt mod ricisi, man endnu ikke kender. I en

Stram reglerne yderligere op – og kæmp

verden med mange risici uden for forbruger-

mod udvanding, fx ved at tillade brug af

nes indflydelse, er det godt med et område,

vækstmedier i drivhuse, selv om det må-

hvor man rent faktisk kan gøre noget.

ske kan give lidt billigere tomater (se Økologisk nr. 7, s. 46-47 via magasinarki-

Pris eller kvalitet

vet på www.okologi.dk/okologisk, red.).

– hvad er vigtigst for Forbrugerrådet?

Det naturlige er at holde fast i jorden, ellers

Kvalitet er det billigste i længden. Kvalitets-

fjerner man sig fra økologiens grundvæsen.

fødevarer er nemlig en rigere oplevelse: de

Økologien skal være det mest helstøbte alter-

mætter hurtigere og smager bedre. Tidligere

nativ, og der er ingen fremtid i at skære hjør-

haltede kvaliteten i øko-varerne ofte. De var

ner på produktionsmetoderne.

triste, der var sorte pletter på gulerødderne

Pas også på med kun at fortælle de positive

og kødudskæringerne var dårlige. Så længe Ø-

historier. Det er ikke troværdigt. Livet består

mærket sad på varen, var det take it or leave

altid af kompromisser – det kan forbrugerne

it for forbrugeren. Heldigvis ser jeg nu flere og

sagtens engagere sig i. Så længe de ved, at

flere eksempler på, at de økologiske produkter

økologerne arbejder på at løse proble-

nu også kvalitetsmæssigt er det bedste valg.

merne, så vil de stadig vælge øko-

Jeg mener, at det er en af årsagerne til, at

logien. Derfor: Vær åbne og

økologien har klaret sig så godt under krisen.

engagér samfundet i debat-

produktguide NY BOG FRA AARSTIDERNE

HAvEN TIl MAvEN

Økologisk pålægschokolade

110 sider fyldt med opskrifter og gode forklaringer på øko-sammenhængen i naturen – så selv de voksne kan forstå det. 199,Købes hos www.aarstiderne.com

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, der smager som god, ustresset kvalitetschokolade skal gøre: Af gode råvarer. Økoladen - www.oekoladen.dk • Tlf. 55 89 32 12

Vi har plads til flere

engros

Har du lyst til en anderledes livsstil med fællesskab i grønne omgivelser - så er Storkollektivet Svanholm måske noget for dig. økologi - fælleskøkken - kollektiv herregård - landbrug - fællesøkonomi fællesmøder - sund mad

Svanholm Kollektiv www.svanholm.dk

Forførende god økologi!

DEN ØKOLOGISKE HAVE

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks

200 forskellige økologiske grøntsags- krydderurte-,

af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede

blomster- og staudefrø sælges gennem vores net- ­

økologiske producenter. Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker.

butik, www.butik.ecogarden.dk. Haven er åben hver

Se mere på www.molle-skovly.dk

lørdag i april og fra 1. maj er der fuld sæsonåbning. www.ecogarden.dk. Tlf.: 86 54 54 00.

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

e r i f r e r he e til d n u r g gode ive medlem at bl ologisk af Øk forening Lands

Vær med resten af året for

kun 200 kr.

1 2 3

Du er med til at arbejde for mere økologi i Danmark og resten af verden. u får det gode magasin Økologisk D tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager. u får bogen ”Rigtige oste starter med Ø D – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

4 Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer.

Meld dig ind på www.okologi.dk/blivmedlem