Alle økologiske køer skal på græs, mens flere og flere konventionelle køer lever deres liv i stalden. Så nyd kokasserne, når du ser dem på marken. De er livsvigtige hoteller for 450 møgglade insektarter, der giver mere fuglekvidder.
For Thomas Bertram og andre økologiske griseproducenter er foråret en tid, der er længe ventet. Det er nu, at landmændene endelig kan komme i marken.
Forårets kommen er længe ventet for den nordjyske økologiske griseproducent Thomas Bertram fra Jerslev. De lange og mørke vintermåneder er forbi, og nu kan han endelig komme i marken, hvor der skal gøres klar til såning. Først skal marken jævnes ud, ligesom Thomas Bertram skal have fordelt halmen fra grisenes hytter på marken, hvor halmen efterfølgende bliver pløjet ned. Efterfølgende skal der harves, pløjes og harves igen, inden landmanden kan så marken med afgrøder. For Thomas Bertram er det byg, raps og frøgræs, han skal plante i jorden i år. Byg og raps bruger han til foder til sine grise. Men selv om foråret også betyder travlhed, er det en helt særlig årstid.
- Jeg synes virkeligt, at det er en skøn tid. Endelig kan vi komme i marken igen, mens det er lyst. Vi nyder det hver dag, og især når vejret er med os, fortæller en glad Thomas Bertram, som tilføjer, at det også er en arbejdsopgave at få flyttet foldene til grisene, så der er nyt, friskt græs. Det er ikke kun hos os mennesker, at foråret er længe ventet. Det virker også til, at grisene nyder, at temperaturen stiger dag for dag.
- Grisene går og græsser meget mere, nu hvor det er blevet forår. De går og nipper af det friske græs. Det er en sand fornøjelse at kigge på, for du kan se, at de nyder det og trives, forklarer Thomas Bertram.
Thomas Bertram er en af leverandørerne til Friland Økologi friland.dkFORPERSONENS FORORD:
FORÅR 2023
Magasin nr. 58
Magasin nr. 59
Vi taler om sundhed for os tobenede, og om dyrevelfærd for vores firbenede landbrugsdyr, når vi sælger økovarerne.
Foto: Kamilla Bryndum
REDAKTØR
Peter Nordholm Andersen pna@okologi.dk
LAYOUT
Eva Krebs Larsen ekl@okologi.dk
TEMAUDVIKLING i samarbejde med Creative Zoo www.czoo.dk
FORSIDEILLUSTRATION
Gry Bøndergaard, Creative Zoo
TRYK
Stigbo Complete www.stibocomplete.com
OPLAG
3300 styk
ANNONCER
Dansk Mediaforsyning 89 48 50 53
MEDLEMSKAB
Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem
holder kvæg for eksempel vegetationen nede og skaber gode forstyrrelser, når de tramper rundt og græsser i et naturområde.
LOUISE KØSTER
FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Økodag, hvor økomalkekøerne løber ud på græs, er en skøn tradition midt i april. Den viser os tobenede, forårsglade forbrugere, at køerne længes efter alle fire ben på frisk græs og et naturligt udeliv.
Graver man et spadestik mere ned i økologiens principper, handler dyrevelfærd også om gode liv for de tusindbenede.
Alle de samarbejdspartnere, der mæsker sig i kokasser og trækker næringsstoffer ned i jorden. Alle de små liv, der i sidste ende sørger for, at landmændene kan dyrke fødevarer.
For mig er en kokassen et godt billede på koens rolle i vores landbrug og i kredsløbet, alle fra regnorm over to til tusindbenede er i. Koen er ikke bare en metanbøvsende klimadjævel. Ud over at levere kød og mælk,
REDAKTØRENS REFLEKSION:
Økologireglerne har ikke direkte krav til at øge naturindholdet på markerne, men i foreningens projekter og politiske arbejde slås vi for, at det vilde liv får mere plads og bedre vilkår i produktionsarealet. Det er simpelt hen en mærkesag for os, som går hånd i hånd med god dyrevelfærd. Velfærd for alle liv.
Set i et større perspektiv vil vi få færre landbrugsdyr, hvis hele landbruget blev omlagt til økologi. Fordi dyrene af hensyn til en god dyrevelfærd skal ud på græs. Med det følger flere af deres lorte.
Kokasserne kan bidrage til en større biodiversitet, men jeg ved fra fugleglade fagfolk, at der er hårdt brug for selv den mest almindelige møgbille. Fuglene mangler føde.
Du tænker sikkert Danmark som et rigt land. Men mister vi flere lorte ude i landskabet, bliver vi fattigere.
Tænk, hvis det ender med at førhen almindelige fugle som sanglærker eller endda gråspurve forsvinder?
Jeg håber derfor, at vi som organisation kan åbne blikket for magien i kokasserne.
PETER NORDHOLM ANDERSEN
Som dreng stak jeg engang min bare fod ned i en frisklagt kokasse. Selv om det er mere end fyrre år siden, står følelsen af den bløde, varme lort omkring min fod stadig klar for mig.
især ét interview op for min kokasseglæde: Min snak med insektforsker Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum.
Han er varm fortaler for flere af de kokasser, de danske landskaber mangler, fordi flere og flere konventionelle køer holdes på stald.
REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK
Nu, hvor jeg har arbejdet med magasinets tema om kokassernes bidrag til mere liv i og ved de økologiske marker, har jeg den samme, varme fornemmelse. I hvert fald i en mere overført forstand.
Jeg har opdaget, at kokasserne er hjem for et mylder af liv, den danske natur har hårdt brug for. I kokassekredse færdes alt fra livlige regnorm over lortedykkende møgbiller til den luftakrobatiske vibe og den langt mere stillestående sanglærke.
I mit arbejde med at rode i lorten, varmede
I temaets baggrundsartikel på s. 814 opfordrer han os til at glæde os over kokassernes liv: At se fluerne sutte af den våde, friske lort. Eller at se hvordan edderkopper går til angreb på gødningsfluerne. At se vrimlen af gode, sjove og grusomme historier.
Og så spørger han: ”Vil vi ikke hellere kunne opleve de historier, end at miste dem?”
Der er mange måder at opleve køer og livet i kokasserne på. Én af dem er at blive kogræsser, hvor man plejer et naturareal og i sidste ende kan købe kød fra kvæget.
På side 1819 møder du Keld Rasmussen. Han er aktiv i et kogræsserlaug, som plejer og styrker et stykke fuglerigt natur nær kernen af Vejle. Der er endda dukket en havørn op. Naturen kvitterer, hvis vi rækker den en hånd. Eller stikker foden ned i den.
TEMA:
Konventionel
Grafik: Livets gang i en kokasse 18
Kogræsser medvirker til rigere fugleliv 20
Mød fem insekter, der roder i kokasserne 22
Se fem bøger om lort, du bør rode i 24
Guide: Fem råd til mere insektliv i haven
TEMA
DERFOR BØR VI ELSKE KOKASSER
Når de økologiske køer går ude på græs, kaster de kokasser, som er bolig og mad for insekter som lakrød møgbille og trehornet skarnbasse. Virvaret af larver, småinsekter og fluer i og omkring lorten er mad for fugle og andre større dyr. Kort sagt: Mere liv.
OPSKRIFTER
UDNYT SÆSONRÅVARERNE
Se suppeopskrift, hvor du kan bruge sæsoens sidste kartofler. Og få andre fif til andre gode genbrugsvaner.
Sæsonens
Økolog
Sæsonglæde:
MED
LANDMANDENS ORD
Mikkel Juel Nielsen fortæller om at lukke sine køer ud på græs. Det har han gjort hvert år, siden han var dreng.
Vi har flere end 400 økologiske varer i sortiment
• REMA 1000 serien er kvalitetsvarer til lave priser.
• Vi tester og prøvesmager samtlige varer, inden de kommer i sortiment.
• Vi er medejer af Gram Slot, som er Danmarks største økologiske landbrug.
• Alle vores egne varer kontrolleres af en tredjepart – Varefakta, som sikrer at varedeklarationerne er korrekte.
Dyrene ud af staldene – og flere kokasser i landskabet. Din forenings opskrift på et landbrug i pagt med klima og natur: Et langt mindre, men mere udendørs husdyrhold, mere grønt i vores mad samt at landmænd bliver betalt for naturtiltag.
HVORDAN PASSER KOKASSER SAMMEN MED FORENINGENS NATURPOLITIK?
De går hånd i hånd. En del af vores vision om en bæredygtig fødevareproduktion er at få dyrene ud af staldene. Dermed kan landbruget som helhed sikre en lysåben natur og bidrage med kokasser i landskabet, der giver liv og fremmer grundlaget for en stabil lagring af kulstof i jorden med hjælp af blandt andet regnorm. Samtidig sikrer man en god dyrevelfærd, fordi kvæg trives med at komme ud på græs frem for at leve inde i staldene.
Vi er stiftet for at vise en helt nødvendig ny vej for vores fødevaresystem. Når vi fravælger kemi og lukker dyrene ud på marken, bygger vi livet op både i og over jorden. Landbruget forvalter 2/3 af det danske areal, og det giver en stor forpligtelse til at tage aktivt ansvar for at stoppe tilbagegangen i agerlandets biodiversitet, give naturen plads og pleje den. Derfor vil vi belønne landmænd og virksomheder, der passer på naturen i og ved markerne, og som plejer enge, overdrev og andre naturarealer med græssende dyr.
i dyrenes positive bidrag til et bæredygtigt fødevaresystem og primært baserer produktionen på dansk foder. En ko kan kun hjælpe os med at pleje naturen, når den kommer på græs. Og grise og høns får først et værdigt liv, når de også kan komme ud under åben himmel. Det indebærer imidlertid, at vi får langt færre dyr – og omstiller vores måltider efter mindre kød og mere grønt i tråd med kostrådene. Selvom vi i Økologisk Landsforening kun har fokus på naturen i og ved de arealer, hvor vi producerer mad, vil det afledte mindre husdyrhold også frigive mere plads til den vilde natur i Danmark.
udbytter i marken: Store mængder kunstgødning og sprøjtegift truer biodiversiteten, drikkevandet og vandmiljøet. Og dyr på stald med lidt plads uden adgang til marken får mere antibiotika. Det giver problemer med antibiotikaresistens. Derfor er vi nødt til at lave en større omstilling i landbruget i stedet for bare at klimaoptimere.
HVAD ER BEDSTE POLITIK-KURS LIGE NU?
HVILKEN
Heder, enge og overdrev i Danmark er blandt de mest pressede naturtyper. De er blandt andet ved at gro til, og det er med til at svække biodiversiteten. Laver vi naturpleje med kvæg, enten kvier eller med dyr, som man slagter, kan kvæget hindre, at det sker. I foreningen har vi et fagudvalg for kød og naturafgræsning, og vi har landmænd, som udelukkende laver kød fra dyr, der fungerer som naturplejere. Altså en produktion i sameksistens med naturen, der både hjælper naturen og giver os mad.
HVORFOR IKKE BARE KLIMAOPTIMERE LANDBRUGET?
Politikerne har vedtaget, at vi skal have en klimaafgift. Den kan blive startskuddet til en større omstilling, som er helt nødvendig. Men afgiften skal sikre et helhedshensyn, så plads til natur og dyrevelfærd, vandmiljø og rent drikkevand også tages med i betragtning. Vi har i Økologisk Landsforening fremlagt vores forslag til, hvordan afgiften kan indrettes, og vi håber meget, at politikerne lader sig inspirere af os.
KAN MAN GØRE EU’S LANDBRUGSSTØTTE GRØNNERE OG MERE NATURVENLIG?
VI BALANCE I ANTALLET AF HUSDYR I LANDBRUGET?
Den meget store husdyrproduktion med millioner af konventionelle slagtesvin er kun mulig, når dyrene spærres inde i stalde og produktionen geares med importeret foder. Balancen kommer, når vi tager afsæt
Med et ensidigt klimafokus risikerer man at gøre fødevareproduktionen mindre bæredygtig. Det er også konklusionen i en rapport fra Aarhus Universitet om klimaeffektivitet i landbruget. Man kan godt få et lavt klimaaftryk fra en meget stor husdyrproduktion understøttet af teknologi. Men det afhjælper ikke, at naturen lige nu er truet af mangel på plads. Vi kan brødføde op til ti gange så mange mennesker per hektar, hvis vi dyrker mad direkte til mennesker – derfor er vi nødt til at prioritere det højere end at dyrke så meget foder til dyr. Vi er også nødt til at se på de afledte effekter af meget høje
Vi har længe arbejdet for en model i EU, hvor landmanden ikke bliver straffet for at lade ukurante hjørner af markerne vokse til og for at lade træer og buske få plads ude på markfladen. Det er vi kommet igennem med fra 1. januar i år. Nu kan landmænd lade hjørner gro til, og det kan de gøre uden at det udløser et træk i EUstøtten. EU har dertil indført et krav om, at fire procent af omdriftsarealerne skal lægges ud som udyrkede områder. Det er et godt mål! Desværre har man her i Danmark valgt en meget uheldig udmøntning af EUkravet, fordi man ikke lader eksisterende biotoper rundt omkring på landbrugsejendommene tælle med. Så de landmænd, der er gået foran, præmieres ikke. I stedet tilskyndes de til at fjerne de biotoper, de har, for at lave nye. Oven i det: EU tillader ikke, at husdyrene græsser på de udyrkede arealer. Begge dele er en kæmpe fejl, hvis man vil fremme et rigere liv i agerlandet. Derfor klør vi ivrigt på for at få Danmarks udmøntning og EU’s græsningsforbud justeret.
Medicinfri kokasser er et vigtigt bidrag til naturens motor. Men køernes lorte er blevet en mangelvare for de mere end 450 insektarter, der er helt eller delvist afhængige af kokasserne – og dermed også de fugle og andre større dyr, der lever af insekterne.
Bo Levesens fingre maser sig ned i lorten. Kokassen er helt frossen.
Det er svært at tro på, at der er liv ved lorten sådan en vinterdag midt i januar. For en uge siden sneede det på den naturgenoprettede eng ned til Farre Bæk, som tilhører økogården Engmark ved Give i Østjylland.
På græsset hviler enkelte sneklatter mellem køernes klatter. Indtil for få uger siden gik der stude på engen. Nu er de på stald.
Bo Levesen løfter kokassen op. Lige neden under den dukker masser af regnorm op.
”Det er helt vildt! Det er specielt at se på den her årstid, at der er så mange aktive regnorm kun 510 centimeter nede i jorden. Regnormene holder ikke vinterferie – de er i fuld gang,” konstaterer Bo Levesen, mens et par regnorm snor sig i hans hånd. ”Det viser mig, at vi har en god og sund natur her – med masser af liv.”
KVÆG SOM NATURPLEJERE Som biolog i Vejle Kommune har Bo Levesen været med til at lave et samarbejde med Engmark og andre lodsejere ned til bækken. Nu står 45 hektar tidligere dyrkede marker som eng, som afgræsses af Engmarkstude. Kommunen er også kendt for at stable mere end 30 kogræsserlaug på benene, hvor borgerne i et lokalområde hjælper med at passe kvæg, der plejer naturen. Et af laugene er tilknyttet den østjyske eng ved Farre Bæk. Køerne er gode til at holde vegetationen nede og skabe variation i ca. 200 hektar natur i kommunen, som laugene er aktive i.
Køer spiser især græs, tramper huller og laver andre forstyrrelser. Dermed giver de andre planter mulighed for at trives. Og så smider kvæg som bekendt kokasser.
Når man kigger på en kokasse, tænker de fleste nok: Dér er noget affald. Men så snart koen har smidt lorten, danner der sig en helt ny verden her.
- BO LEVESEN, BIOLOG I VEJLE KOMMUNEDet er dem, Bo Levesen er i felten for at se nærmere på – og fortælle mere om.
KØD OG NATUR I SAMME HUG
Med ham er landmanden, JensErik Bregnbjerg Therkildsen. Han omlagde Engmark til økologi i 1987. Gårdens mælk går til Thise, og på gården har man et godt blik for, at man også skal give noget tilbage til naturen. Selv om han nu har overgivet den daglige drift af
gården med 220 malkekøer til næste generation, er han stadig inde over studene i engen.
”Det er da dejligt at høre – og at kigge på det liv, der er her. Som økologer har vi en ekstra stor forpligtelse til at passe på naturen,” siger JensErik Bregnbjerg Therkildsen, mens han står bøjet over en medbragt skovl og kigger ned på ormene, Bo Levesen nemt graver op med hænderne.
”Og så er her jo en god produktion via jeres stude,” supplerer Bo Levesen, der er varm fortaler for at fremme naturens rige liv og samtidig have en kødproduktion.
”Simpelthen. Det er noget supergodt kød,” siger JensErik Bregnbjerg Therkildsen og forklarer, at det er stude af halvt Jersey og halvt Angus, der afgræsser marken.
For Bo Levesen er en kokasse et helt lille økosystem i sig selv.
”Når man kigger på en kokasse, tænker de fleste nok: Dér er noget affald. Men så snart koen har smidt det, danner der sig en helt ny verden her. En hel række biller er superafhængige af den her lort,” siger biologen.
Et eksempel på det liv, du finder på en græsmark med kokasser om sommeren, er markskarnbasserne. Bo Levesen forklarer, at de har en sjov ynglemåde:
De graver gange nedad. Lige inde under lorten. Så tager de små klumper af lort med ned i gangene, og de lægger et æg ved hver klump lort. Når ægget klækker, spiser larven den madpakke, far og mor har lavet til dem.
”Så larverne bor i kælderen lige neden under køkkenet, hvor råvarerne hentes fra kolorten. Det er tag på. Beskyttelse til afkommet. Det er fascinerende – og smart tænkt, ikke?”
KØER SKAL UD ALLEREDE I FEBRUAR Møgbillerne er ofte allerede aktive fra sidst på vinteren. Altså i februar. Derfor er det meget vigtigt, at dyrene kommer ud så tidligt som muligt, siger Bo Levesen henvendt til økologen JensErik Bregnbjerg Therkildsen. ”Malkekøerne skal ud 14. april i år, og så er der nogle år, hvor vi har haft nogle stude ude
allerede i februar”, forklarer landmanden. ”Det er fint med studene. Som biolog vil jeg dog gerne have alle jeres køer ud midt i februar, for der begynder de første møgbiller at vågne. De er sultne, og de skal have noget mad,” responderer Bo Levesen.
Selv om køerne set med møginsektbrillerne på gerne må komme på græs tidligere, er køerne på Engmark dog ofte ude nogle uger mere end de seks måneder, det økologiske reglelsæt kræver af landmanden. Samme velvilje kan ses i statistikkerne. Cirka en tredjedel af økomælkeproducenterne har
Som biolog i Vejle Kommune arbejder Bo Levesen for, at der er et rigt, varieret liv i naturarealerne. Den opgave er kokasser kanon gode til at hjælpe med at løse.
dyrene på græs i mindst syv måneder. Enkelte endda 1012 måneder om året.
Der er brug for den velviljle, hvis du spørger Beate Strandberg. Hun er insektforsker på Institut for Ecoscience under Aarhus Universitet og en af forfatterne til rapporten ”Insekters tilbagegang”, der udkom i 2020.
Ifølge rapporten anses godt 450 ”møglevende insekter” for at være helt eller delvist afhængige af gødning på et tidspunkt i deres liv. Det gælder eksempelvis en stribe af rovog stumpbiller, møgkærer, landkærer samt et stort udvalg af forskellige fluearter.
Ifølge forfatterne bag ”Insekters tilbagegang” er møgbillerne ”særdeles vigtige for omsætningen af gødningen og for stofomsætningen i jorden”. De voksne biller er vigtige for insektædende, sjældne fugle som kirkeugler og hvide storke.
Titlen antyder, at det går ned ad bakke for artsrigdommen i vores insektliv. Insektlivet knyttet til lort er blandt det mest trængte, forklarer Beate Strandberg:
”De insekter, der er knyttet til kokasser, er helt sikkert hårdt ramte. Helt oplagt fordi vi har meget færre dyr på markerne, end vi havde tidligere. Den helt store årsag er, at hovedparten af vores kreaturer er kommet på stald. For at sige det lige ud, så er der mangel på lort ude i landskabet.”
Hun understreger, at det set med biodiversitetsbrillerne på klart er en fordel, at de økologiske køer kommer på græs.
”Det er jo helt oplagt: Uden gødning i landskabet, er der ikke noget at leve af.”
MEDICIN GIVER LIVSFATTIGE LORTE
Insektlykken er dog ikke gjort bare med køer på græs. Af ”Insekters tilbagegang” fremgår en anden stor udfordring for de lortelevende larver: Ormemidler, som landmænd giver køerne mod parasitter, de blandt andet kan blive smittet med, når de er ude på græs. Midlerne gør kokasserne til dårlige bosteder, for medicinrester slår billernes larver ihjel.
De antiparasitiske midler bruges også profylaktisk. Det vil sige, at man behandler køerne forud således, at de ikke får orm. Profylaktiske behandlinger er dog ikke tilladt i den økologiske produktion, ligesom økologiske dyr kun må behandles med medicin, når en dyrlæge har tilset dyret, stillet diagnosen og ordineret den nødvendige behandling. Det er blandt årsagerne til, at medicinforbruget i de økologiske malkebesætninger er en del lavere end i de konventionelle.
Sådan er det også på Engmark, forklarer
JensErik Bregnbjerg Therkildsen.
”Vi må slet ikke planbehandle, og vi bruger generelt mindre antibiotika, fordi vi har strengere regler. Vi behandler konsekvent ikke kvierne længere, når de er ude. Vi kunne se: Lige så snart vi behandler en flok mod for eksempel tarmorm, og de er ude på græs, så bliver lortene liggende – der kommer ikke huller i dem. Det kan billerne ikke tåle.”
”Tankevækkende”, siger Bo Levesen og anbefaler, at man kun behandler køerne om vinteren, hvor billerne er i dvale.
”Det giver god mening – for det er sidst på året, at køerne får orme,” svarer landmanden.
MERE EKSTENSIV GRÆSNING, TAK
Fra Beate Strandberg er der en anden opfordring til, hvordan landmændene kan håndtere køerne med et godt blik for insektlivet.
”Vi ser desværre tit, at der er for mange dyr på markerne. Særligt i store mælkeproduktioner. Det giver en meget tæt nedgræsning. Dermed er der ikke særligt mange blomster tilbage. Det rammer de blomsterbesøgen
de insekter. Der skal noget mere ekstensiv græsning til,” siger Beate Strandberg.
Hun erkender, at det kan være svært for en økolog med en stor mælkeproduktion, der skal have dyrene ud tæt på gården.
”Det er en fordel, hvis vi kan få afgræsset nogle naturområder ekstensivt. Rent driftsmæssigt er det nok nemmere for kød end mælkeproducenter. Ligesom ved overgræsning, hvor man har for mange dyr på et areal, er der bestemt også mange steder, hvor der er for få. Så det ville være rigtig godt at få dyrene spredt ud, og der er bestemt opgaver til køerne derude, siger Beate Strandberg.
Hun nævner, at en følge af landbrugets støtteordninger ofte er, at afgræsningen bliver for intensiv.
”Det ville være bedre med færre dyr set med biodiversitetsbriller. Den meget tætte nedgræsning er lige så problematisk som fraværet af den. Så det er i høj grad et balancespørgsmål, hvis det også skal være til gavn for biodiversiteten,” siger insektforskeren.
Det går rigtig skidt! Det er essensen, når man læser afsnittet om møgbiller i rapporten ”Insekters tilbagegang” fra Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet: ”Sammenligner man den nuværende gødningsfauna med naturhistoriske museers samlinger fra slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet, er det iøjnefaldende, at der er sket voldsomme ændringer i perioden,” står der i rapporten. Blandt insektfamilierne, forskerne har zoomet ind på, er torbisterne: De er kendt for deres bladformede antenner, de er ofte tæt knyttede til kokasser, og familiens medlemsgrupper fordeler sig blandt møgbiller, møggravere og skarnbasser.
Ud af 60 arter af torbister er 12 forsvundet fra Danmark, mens ca. 20 arter er i tilbagegang. Blandt den halvdel af arterne, der trods alt stadig lever i Danmark, er nogle af dem ”endog meget almindelige og findes næsten overalt, hvor der er gødning” – for eksempel stor møgbille og lakrød møgbille, som du ser til venstre.
I rapporten sammenligner man mere end 30 insektfamilier, hvor de 60 torbistarter er én af dem. For hver familie lige fra løbebiller til svirrefluer angiver en tabel procentdelen af arter, der er i ”højeste trusselsvurdering”. Hos torbisterne er tallet 32 procent. Dermed er torbisterne den mest trængte familie af alle insektfamilierne.
AGERLANDETS FUGLELIV SVINDER
Daniel Palm Eskildsen er biolog hos Danmarks Ornitologiske Forening. Han er projektleder for det såkaldte Punkttællingsprogram, hvor man tæller antallet af fuglearter, der yngler eller gæster Danmark. Han har derfor fingeren på pulsen, når det kommer til bestandene af navnlig almindelige fugle. Var agerlandets fugleliv en tilstandsrapport, ville der desværre være mange K3’ere.
Man skal kunne glæde sig over en kokasse. Det vrimler med gode, sjove og grusomme historier. Jeg spørger mig selv: Vil vi ikke hellere kunne opleve de historier, end at miste dem?
- THOMAS PAPE, LEKTOR OG FORSKER VED STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM”Det er gået støt ned ad bakke siden 1990, når det kommer til antallet af landbrugsfugle, og intet tyder på, at det er på vej op igen, oplyser Daniel Palm Eskildsen.
Fuglebiologen kæder nedgangen sammen med, at landbrugslandet herhjemme er blevet mere ensformigt med store markflader, og at der færre dyr ude på græs. Den form for effektivitet har især trængt agerhøns, viber og sanglærker ude i landbrugslandet.
Daniel Palm Eskildsen påpeger, at der blandt landbrugsfuglene er mange trækfugle. Der kan være faktorer andre steder på deres ruter, som påvirker bestandene – men det nytter alligevel at gøre noget her i Danmark.
Derfor er han ud fra et fagligt synspunkt glad for tanken om, at få flere køer på græs –som eksempelvis en omlægning til økologisk produktion vil garantere.
KOKASSER FOR FUGLENES SKYLD
Blandt de fugle, der vil nyde godt af flere kokasser peger Daniel Palm Eskildsen på rødrygget tornskade. For den er de større insekter knyttet til kokasser lig med en lækker buffet. Et andet konkret eksempel er hærfuglen, der ikke længere yngler i Danmark. Havde vi flere kokasser, kunne hærfuglen måske vende tilbage som ynglefugl.
”Fra et ornitologisk synspunkt er køer og deres kokasser en god ting. Der er knyttet et insektliv til, som en række fugle har brug for til at opfostre deres unger. Kokasser er et delelement i et mere varieret landbrugsland – og det vil vi gerne have for fuglenes skyld,” slår Daniel Palm Eskildsen fast.
Han påpeger, at monokultur ikke er godt for fuglelivet, og at han gerne så flere mark
skel og levende hegn ude i landbrugslandet. ”Så nej tak til flere rapsmarker – og ja tak til flere kokasser,” siger fuglefortaleren.
NATUREN TABER PÅ EFFEKTIVITET
Insektforsker Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum er enig i problemets kerne: Dels kommer rundt regnet halvdelen af vores 1,5 millioner kvæg slet ikke på græs, fordi flertallet af konventionelle landmænd holder dem på stald. Dels kommer kvæget for sent ud på græs, når de kommer ud.
”Det kan der være en god landbrugsmæssig strategi bag, men både antallet af kokasser og dage, hvor insekterne kan få nytte af gødningen, er dalet. I hele industrialiseringen og strukturudviklingen af landbruget glemmer man nogle gange, at effektivitet har sideeffekter. Vi mister noget af mangfoldigheden i agerlandet – og det giver en sårbarhed. Særligt for de arter, der er knyttet til bestemte fødekilder,” siger Thomas Pape.
Forskeren forklarer, at en specialestuderende på museet er ved at undersøge de arealer, som vores cirka 100 arter af dagsommerfugle findes i. Den studerende sammenligner gamle data med nye. Det har givet svar på, hvor meget de områder, dagsommer
Fra et ornitologisk synspunkt er køer og deres kokasser en god ting. Der er knyttet et insektliv til, som en række fugle har brug for til at opfostre deres unger.
fuglene blev/bliver fundet i, er skrumpet.
”Efter Anden Verdenskrig er arealet skrumpet med cirka 75 procent. Det er helt vanvittigt,” siger Thomas Pape om nedgangen. De 75 procents nedgang dækker både over en vidt udbredt art som nældens takvinge, som er generalist og søger føde mange forskellige steder, og de arter, som har specialiseret sig: Det er en art, der for eksempel kun findes på vild timian, hvor der er kalk i jorden. Det er særligt specialisterne, der er pressede i vores landskab.
”Passer vi ikke på, så er de eneste arter, vi har tilbage, snart nogle få generalister, der kan tilpasse sig,” siger Thomas Pape.
Hvad erværdien afat have mange arter? ”Jeg har tænkt meget over det spørgsmål. Faktisk bliver jeg ofte spurgt, hvordan vi kan komme af med hvepse og myg. Men noget
af det, mange glæder sig over, er sangfuglene – og de kommer jo kun, hvis der er mange insekter at spise.”
Thomas Pape peger på, at det komplekse spil i naturen giver en robusthed. At mangfoldigheden i sig selv giver en robusthed. At liv avler liv. Han påpeger: Værner vi ikke om det, så spænder vi buen hårdere og hårdere.
”Man skal kunne glæde sig over en kokasse. At se fluerne sutte af den våde, friske lort. Eller at vende en gammel kokasse om, og se hullerne neden under, hvor insekterne har trukket noget af lorten ned i deres gange. Eller at se hvordan edderkopper går til angreb på gødningsfluerne. Det vrimler med gode, sjove og grusomme historier,” siger Thomas Pape og fortsætter:
”Jeg spørger mig selv: Vil vi ikke hellere kunne opleve de historier, end at miste dem?” ■
Omkring 1960 toppede antallet af kvæg i dansk landbrug et godt stykke over tre milli oner. Nu er der rundt regnet halv anden million kvæg tilbage – og under halvdelen af dem kommer ud på græs. Sammenlignet med kokasseklimaet i 1960’erne er det altså under 1 ud af 4 køer, der leverer frisk lort ude på landmændenes græsmarker eller på jorden i de danske naturarealer. Mens de økologiske landmænd skal have dyrene ud af stalden i som merhalvåret, har konventionelle landmænd
et flertal af kreaturerne på stald. Alene hos de konventionelle mælkeproducenter står over 400.000 køer på stald hele deres liv. Kun 17,3 procent af de konventionelle malkekøer kommer ud på græsmarker. Læg dertil, at traktorernes hestekræfter har erstattet de mange hestepæreskidende arbejdsdyr, der frem til 1950’erne var helt nødvendige i landbruget. I 1946 var der cirka 650.000 heste i dansk landbrug. Allerede i 1965 var det faldet til 53.000. I dag er antallet nær nul.
1 Fed fuldpension for fluer og møginsekter
Flere hundrede billearter æder af og lever i/ved kokasserne. Nogle af dem dykker ligefrem rundt nede i den friske lort, andre æder af lorten og ruller klumper væk som foder til deres afkom.
2
Skøn buffet for rovbiller, fugle og grævlinger
Billerne og larver i og ved kokassen er byttedyr, når rovbiller og fluer går på jagt i lortemiljøet. Alle biller og fluer kan blive bytte for mus og mindre fugle, som igen er bytte for store rovfugle.
3 Hjælper med at stabilisere kulstof i jorden
Der kan være op til fire gange så mange regnorm under lorten, end ved siden af. Orme og en stribe møginsekter trækker næringsstoffer med ned – og det er en god vej til at lagre kulstof stabilt i jorden.
84066 KØER PÅ GRÆS
402.336 PÅ STALD
80584 KØER PÅ GRÆS
0 PÅ STALD
100 %
KOMMER PÅ GRÆS
0 % lever på stald
84066 konventionelle køer på græs
80584 økologiske køer på græs
82,7 % LEVER PÅ STALD
17,3 % kommer på græs
402336 konventionelle køer på stald
Mere end fire ud af fem konventionelle malkekøer lever hele livet i stalden. Over 400.000 konventionelle malkekøer får altså aldrig en græsmark under klovene. I den økologiske produktion er der krav om, at dyrene skal ud på græs mindst seks timer hver dag i hele sommerhalvåret, hvis vejr og vind tillader det. Kilde: Danmarks Statistik, landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel
Nær en tredjedel af de køerne hos økologiske mælkeproduktioner får mere tid ude på marken, end reglerne kræver. Af søjlerne nedenfor kan du se, at en del økologer giver malkekøerne længere tid på græs end de seks måneder, der er kravet ifølge økokravene. Helt præcist får 30,8 procent af alle økomalkekøer 79 måneder på græs, mens 0,8 procent er helt oppe på 1012 måneder. Hos de konventionelle producenter af mælk er blot 1,3 procent på græs
79 måneder – mens en halv procent er på græs i 1012 måneder. Du kan også se, at kun 10,9 procent af de konventionelle køer får 46 måneder på græs, hvilket økologerne garanterer på grund af kravet om at have køerne på græs hele sommerhalvåret. Med andre ord: Der er mange flere kokasser til møginsekterne at hente hos økologerne, når man sammenligner antallet af udedage med de konventionelle mælkeproducenter.
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN
Fluer går i gang med at lægge æg i kokassen, før den er lagt færdig. Så snart den fugtige kokasse er plasket ned på jorden, er der gødningsfluer og gulvingede fluer på den. En ko smider omkring ti kokasser om dagen – og en frisklagt kokasse på cirka to kilo har et samlet energiindhold på godt 4500 kJ. Det svarer til energiindholdet i havregryn.
1 time
De første møgkær er kommet flyvende. Møgkær er nogle af de insekter, der dykker ned i lorten og mæsker sig i buffeten af delvist omsat græs og resterne af økologisk grovfoder, hvis koen har været på stald. Snart flytter møggravere og møgbiller også ind eller går i gang med at indrette sig lige i nærheden i forgrenede gangsystemer.
Kokassens overflade er for alvor ved at størkne, og den har udviklet sig til et strålende habitat for rovdyr, som for eksempel rovbiller på jagt efter fluer. Kokassens store insekter som skarnbasser og større arter af møgbiller er også ved at tjekke ind på det firestjernede fuldpension.
Under den tykke, faste skorpe er der myriade af aktivitet. Bakterier og fluelarver nyder godt af det næringsrige miljø. Der er også mange rovdyr på jagt efter larverne: rov og løbebiller, myrer og edderkopper. Kokassen er ikke længere frisk. Derfor tjekker flere og flere møgkær og gravere ud og søger nye, friskere korttidslortehjem andre steder.
Lorten er ved at tørre helt ud og snart nedbrudt – i hvert fald på en normal dansk sommer med skiftende sol og byger. Man kan ofte finde kokasser og hestepærer, der er helt gennemhullede af stære på jagt efter larver. Også den rødryggede tornskade er glad for de insekter, der lever i gødning. Desuden går spidsmus og grævling gerne på jagt ved lortene. I nogle perioder af året kan man finde grævlingelort, som er helt fyldt med rester af store skarnbasser.
Køerne er som skabte til at pleje naturarealer som her på Stanghede syd for Viborg. Køerne smider omkring ti lorte om dagen, og kokasserne giver mad og bolig til et rigt virvar af insekter.
KOGRÆSSERLAUG
eg er sikker på, at fuglelivet ville være fattigere, hvis det ikke var for kreaturerne i Kongens Kær. Ellers ville kæret blive én stor tagrørsskov og efterhånden et pilekrat. Det her vådområde med en sø kombineret med lav vegetation er godt for en række fuglearter –især vadefugle, viber og ænder.”
Sådan lyder det fra Keld Rasmussen, der holder meget af Kongens Kær. Han har siden 1980’erne boet få minutters gang fra engarealet i Vejle Ådal, der blev naturgenoprettet i årene 20022009. Tidligere bestod Kongens Kær af græsmarker, som blev afvandet ved hjælp af kanaler og pumper. Ikke så optimalt, hvis man vil støtte et mangfoldigt fugleliv.
I dag er sø og vådarealet på 43 hektar ifølge Vejle Kommune ”en miniudgave af amerikanernes Central Park”, fordi Kongens Kær begynder inden for en radius af to kilometer fra Vejles bykerne. Fuglene har været hurtige til at kvittere. Siden arealerne blev omdannet til våde enge, mudderflader og søer er mere end 200 forskellige fuglearter set i det bynære naturområde.
De gode vilkår for et rigt fugleliv skal dog holdes ved lige. Her er køerne, som lauget passer godt på, blandt heltene. Kvæget holder græsset nede, klatter med kraftige kokasser og forstyrrer den fugtige engjord til fordel for små, lyselskende blomster, når de tramper rundt og æder.
Keld Rasmussen har sammen med sin hu
”Jstru Ingrid Westergaard været med i kogræsserlauget i Kongens Kær i omkring otte år. Han forklarer, at medlemmerne hen over sommerhalvåret skiftes til at holde øje med seks styk Herefordkødkvæg i perioder på fjorten dage hen over sommeren. De slår også vegetationen under køernes indhegning, så der er strøm i hegnet og dyrene ikke løber ud.
”Det er fint at være sammen om at kigge efter dyrene. I vores laug er der ikke så mange, der køber kødet, så vi gør det for at hygge os sammen, og fordi vi er så glade for området. Jeg og min hustru bor tæt på, så det er ikke nogen større opgave lige at gå ned og kigge efter – vi er alligevel tit nede i kæret for at kigge efter fugle,” siger pensionisten, der som biolog har arbejdet inden for naturområdet i både Vejle Amt og Horsens Kommune.
Keld Rasmussen forklarer, at de græssende køer især fremmer vilkårene for vadefuglene, der er helt afhængige af en lav vegetation i kæret. Han kan også se, at ænderne går op og græsser på marken. Det gør for eksempel pibeænder i træktiden.
”Jeg kan godt lide fugle – men sådan nogle som viber er aftaget meget i antal, fordi vores landbrug er blevet mere intensivt, forklarer Keld Rasmussen.
Viben er med sin lange nakketop og akrobatiske sangflugt helt umiskendelig. Den mellemstore fugl er også blandt dem, der virkelig er glad for kokassernes insektsværme.
Dansk Ornitologisk Forening skriver på hjemmesiden www.dofbasen.dk, at viben godt nok er kendt som en karakterfugl i det åbne danske landskab.
”Men efter en kraftig tilbagegang er den sørgelige kendsgerning, at viben i store områder af Danmark i dag kun yngler fåtalligt,” står der på dofbasen.dk.
Alene siden 1970’erne er bestanden af viber mere end halveret, så den nu kun tæller omkring 17.000 par. Foreningen peger på
forøget dræning, større pesticidforbrug og en generelt mere intensiv udnyttelse af landbrugslandet som de primære årsager.
Om den udvikling siger Keld Rasmussen:
”Så det er vigtigt, at der er nogle arealer, hvor viberne og deres unger kan være og finde mad. Altså insekter, som ungerne lever af.”
Ud over den synet af den ellers trængte vibe nyder Keld Rasmussen at se alle de forskellige slags fugle i området, og hvordan fuglelivet ændrer sig over året. I for og efterår er der trækfugle. Om sommeren ynglefugle. Han får mange grågæs, svaner og andefugle i kikkerten, når han går en tur ved kæret.
For nogle år siden opstod endda en lille sensation, som fortæller en langt større historie: Rækker man naturen en hjælpende hånd – så giver den igen.
En dag dukkede en havørn op. Som art var havørnen ellers udryddet som ynglefugl i Danmark frem til 1980’erne. Siden er den genindvandret, og bestanden går støt opad.
Efter flere år på dagsbesøg i Kongens Kær har den lokale havørn besluttet sig for at bygge rede, fortæller Keld Rasmussen.
”Den fouragerer i et stort område, men næsten dagligt sidder den i et udgået træ ved engsøen i kæret og kigger ud over vandet: Er der mad til mig?”
Keld Rasmussen har set havørnen jage ved at flyve lavt ned over en and flere gange. Sådan forsøger havørne at presse mellemstore fugle til at dykke flere gange og gradvist udmatte sit bytte, så det bliver et let offer.
Til sidst var havørnen i Kongens Kær dog selv så udmattet, at den måtte lande i græsset og hvile. Anden slap med livet i behold. I hvert fald i denne omgang.
”Det er ret fantastisk med sådan en havørn,” funderer Keld Rasmussen. ■
Læs mere om fuglelivet i Keld Rasmussens naturspot: www.tinyurl.com/KongensKaer
1 Bliv kogræsser
Kom med i et fællesskab, hvor du oplever koens naturplejerolle. Tjek Økologisk Landsforening guide til både borgere, landmand og kommuner på tinyurl.com/guidetilkolaug.
2 Slå hø i grupper
Høsletforeninger er en social vej til at modvirke tilgroningen af vores natur. Og en sjov måde at lære bogstaveligt talt – at håndtere en le på. Tjek DN’s naturplejekort via tinyurl. com/plejnatur.
3 Saml affald
Som affaldshaj kan du sikre, at plastik mv. ikke ender i vilde dyrs maver, blæser ud i havet og bidrager til plastiksuppe og dødsfælder for havdyr. Tjek affaldsindsamlingen.dk.
KOKASSENS ANSIGTER
Roder du i en kokasse på en varm sommerdag, kan du møde flere hundrede forskellige insekter. Her er fem af arterne, du kan få øjenkontakt med.
LAKRØD MØGBILLE (APHODIUS PEDELLUS)
LÆNGDE: 6-7 MM
Status: Tidligere meget udbredt. Er gået tilbage på Sjælland, mens den i Jylland er almindelig. Endnu.
Den voksne bille klemmer med sine juicepresserformede munddele proteinrig saft fra kokasser eller anden gødning. Hunnen graver sig ind i lorten med sine meget kraftige, muldvarpeagtige ben, der er bygget til at grave sig frem i kolorte. Inde i lorten lægger den sine æg. Når larverne klækker, er gødningen tør, men larvernes klippende munddele kan findele og spise tør gødning. Fordi biller forpupper sig og gennemgår fuldstændig forvandling, kan lakrød møgbille skifte fødestrategi fra larve til voksen: Lakrød møgbille forvandler under puppestadiet munddelene fra klippende til pressende og flyver så afsted på jagt efter frisk gødning, der skal juices.
HUMLEROVBILLE (EMUS HIRTUS)
LÆNGDE: 25 MM
Status: Møg-sjælden! I kraftig tilbagegang. Sandede overdrev på Mols-Helgenæs-Nordsamsø er dens eneste helt stabile forekomst i Danmark.
En rovbille med en snedig camouflage. Den har forklædt sig som en humlebi – deraf navnet. Det er højst sandsynligt et trick for enten ikke at blive ædt eller for at snyde byttedyrene. Den kaldes kokassens konge, fordi den farvestrålende, lynhurtige bille overfalder og æder biller, fluer og larver i navnlig kokasser. Nærmer du dig, vil den ofte på ægte rovbillemanér løfte hele bagkroppen op, så den syner af mere. Det er en truepositur! Den kan endda udskille et særdeles ildelugtende sekret fra kirtler på bagkroppen. Ud over at jage og æde bytte, parrer den sig – og det sker på humlerovbillens scorested nr. 1 kokassen. Larverne lever også af kokassernes myriader af biller, fluer og svampe.
TREHORNET SKARNBASSE (TYPHAEUS TYPHOEUS)
LÆNGDE: 14-22 MM
Status: Var tidligere kun kendt fra ti jyske lokaliteter, men ser ud til gå frem. Måske pga. stor fremgang for krondyr og tilhørende lorte.
Med sine tre spidse horn ligner den en lille udgave af dinosaurtidens triceratops. Ligesom andre skarnbassearter lever den ikke i selve gødningen, men parret ruller lorten væk eller graver den ned i ynglegange neden under kokassen. I Wilhelms Bergøes ”Fra Mark og Skov” fra 1915 er arbejdsdelingen beskrevet: ”Det går her som i ethvert velordnet Ægteskab: Konen sørger for Hjemmets indre Styrelse, mens Manden skaffer Midler dertil ved sit arbejde udenfor.” Hunnen udgraver en mineskakt på helt op til en meter. Hun udgraver også ægkamre, hvor hun lægger én larve, og ved siden af laver hun et ”børneværelse”. I løbet af et par timer kan hannen samle 2030 gødningspiller fra kokassen, som han placerer i et lagerrum. Herfra trækker hunnen pillerne ned i børneværelserne.
ALMINDELIG GØDNINGSFLUE (SCATHOPHAGA STERCORARIA)
LÆNGDE: 7-9 MM
Status: Vidt udbredt i hele landet. Træffes ofte i tætte flokke på eller nær friske kokasser og hestepærer. Også almindelig i skove og haver.
Fluen, der er lidt større end de velkendte stuefluer, ses ofte tæt sammenslyngede i intime situationer. Hunnerne parrer sig normalt med mange hanner – og ligesom andre fluer har de i den grad gang i reproduktionen. Hunnerne spotter gerne flotte hanner. Altså stærke fyre med den tætte, gule behåring, hannerne er let genkendelige på. Den intensive parringsakt kræver sine kalorier. De voksne fluer er glubske rovdyr, og de jager gerne nær kokasserne. Det er små og mellemstore fluer af mange forskellige arter, der er gødningsfluernes bytte. Fluerne gribes lynhurtigt med forbenene og udsuges gennem nakken med gødningsfluens kraftige sugesnabel.
STOR STUMPBILLE (HISTER UNICOLOR)
LÆNGDE: 7-10 MM
Status: Stadig almindelig. Findes i skove og på græsland. Stor stumpbille er knyttet til kokasser, hvor den lever af at jage andre insekter. Den tilhører en ganske artsrig gruppe af biller, der på verdensplan tæller mindst 2500 forskellige stumpbiller. En broget flok, der varierer i størrelse fra 125 mm og kan være rugbyboldformet som den store stumpbille, være aflange eller have mange andre former. Fælles for de fleste af dem er den hårde skal, de flade, takkede graveben og deres kølleformede antenner. Kroppen er ganske enkelt bygge til at mase og føle sig ind i og måske endda igennem rådende materialer – ikke mindst lort, ådsler og gamle træstammer.
Viden om lorteliv
I denne seriøse nårnaturenkalderudgivelse møder du nogle af naturens vildeste genbrugere, mens de spiser, yngler i og konkurrerer om møg. Eller dung, som møg kaldes på engelsk. Læs om alt fra de gådefulde møgrullende biller til flagermus og elefantekskrementer. Miljøer, der skaber et lille økosystem fyldt med liv, som gør nørderne nysgerrige på ny viden om emnet lorteliv. Set til 168,95 kr., 303 sider, udgivet af Pelagic Publishing.
Gå på opdagelse i ekskrementernes forunderlige verden med fem bøger, som helt sikkert vil overraske og gøre dig klogere på både den ene og den anden slags
lort. Og åbne op for det fantastiske, kriblende liv, der lever i afføringen.
På trods af en lidt kontroversiel titel er ’Lort’ en rigtig fin fagbog til børn. Med hjælp fra fotos, sjove grafikker og bunker af fakta myldrer svarene på spørgsmål om et meget nærværende og for børn meget fascinerende emne. Vidste du fx, at der laves populære kokagekastkonkurrencer i Beaver i USA? Eller at ordet koprofagi henviser til dyr, der æder lort? Set til 99,95 kr., 64 sider, Forlaget Globe.
Den populære børnebog er oprindelig tysk og blev udgivet i 1989. Siden er den blevet en kultbog for mange unge og voksne, som er blevet grebet af den humoristiske fortælling om den stædige muldvarp, der vil vide, hvem der har lavet lort på dens hoved. Undervejs på sin lille detektivrejse besøger muldvarpen alle gårdens dyr (og de tilhørende lorte) for at finde synderen. Set til 124,95 kr., 32 sider, Gyldendal.
Vidste du, at dyrs lort er som beskeder? Hvis dyrene er syge eller bange, kan man se og lugte det på deres afføring. Er du nysgerrig på dyrelort og vil du for eksempel vide, hvorfor nogle dyr spiser deres egen lort eller hvordan man kan se på dyrs lort, om de spiser planter eller kød? Så er denne bog helt sikkert noget for dig, som dit (indre) barn også vil tænde på. Set til 134,95 kr., 16 sider, Straarup & Co.
Lysten til at begive sig ud i naturen på både korte og lange vandreture er kun steget de sidste år. Alligevel er der få bøger om vandring, som rent faktisk guider til, hvordan vi holder naturen ren. Det gør den her bog op med. Den tager skovskidning seriøst og handler bl.a. om, hvordan vi holder stier, vildnis og vandløb rene uden indendørs toiletter. Set til 139,95 kr., 128 sider, Penguin Random House.
Vores nye ONEPOT færdigretter er et komplet måltid fyldt med smag og gode råvarer. ONEPOT gør hverdagen nemmere – det er lækkert, hurtigt og mættende – klar på 10 minutter uden at på kompromis med kvalitet. ONEPOT er naturligvis 100% økologisk og helt uden tilsætningsstoffer, som du kender det fra Hanegal. Økologisk madglæde siden 1980.
Du finder ONEPOT færdigretter i køledisken hos udvalgte dagligvarebutikker.
GUIDE: INSEKTTIP TIL DIN HAVE
Gamle træer, krat, en rådnende træstamme, rodende hjørner med grene, sten og tilfældige småbuske. Lad det stå! Jo ældre den slags naturelementer er, desto mere liv er der knyttet til dem. De giver føde, læ og skjul for alt fra mikroskopiske biller over frøer til store rovfugle. Er et træ blevet for fyldigt og skygger, så beskær frem for at fælde –og behold gerne grenene i en kvasbunke. Gamle træer er gode til at lagre CO2.
Her får du fem gode råd fra Katrine Turner, der er ekspert i at få mere vildt liv ind i en have. Rådene er rangordnet efter, hvor nemme de er at gå til.
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN
KATRINE TURNER
HAVEDESIGNER OG BIOLOG
Medvært i DR’s ”Vilde haver – gør det selv”, du finder på DR TV.
Lav zoner i græsset, der får lov til at vokse sig højt og give gode skjul til havens dyr. Gå gerne skridtet videre: Klip slet ikke græsset, måske med undtagelse af slyngede, dekorative stier, du kan gå frem og tilbage i. Slå blot græsset en til to gange om året – gerne med en le og i det tidlige forår, så der kan komme lys og luft ned til jordbunden til fordel for de
blomstrende urter og insekter, der er glade for varmen. Er der blomstrende urter i din (græs)plæne, så lad dem blomstre og sætte frø. Brug gerne muldvarpeskud som naturlige såbed til vilde blomsterfrø – de store visitkort fra muldvarpene kan fint fungere som basis for vidunderlige madpakker til bestøvere som stenhumler og dagsommerfugle.
Hvert år kører danskerne over 996.000 tons haveaffald på genbrugspladsen. Men hvorfor ikke spare køreturene med de mange tons ”affald” – og i stedet bruge dit kvas som fødekilde og skjulested for insekter og dyr i din have? Smider du grene, visne buske og andet afklip (gerne uden frø) i en kvasbunke, kan
et mylder af liv fra bittesmå nedbrydere til pindsvin få sig en fest. Vil du bruge lidt mere tid, kan et kvashegn anbefales – dit afklip kan blive til dekorative, naturlige ”rumdelere” i din have. Du kan fylde eksempelvis grene fra beskæring af frugttræer på hvert år, da hegnet langsomt synker sammen.
Har du en del sten i haven? Eller kan du få nogle fra en nabo eller gratis via et køb/ salgsite? De er perfekte brikker til at lave et godt hotspot for det vilde liv. Lav gerne hulrum mellem stenene, så dyrene kan gemme sig. Placér gerne stendyngen på en tør, varm og sydvendt plet i din have. Dyngen vil hurtigt blive et hjem og godt skjul for varmekrævende smådyr som bænkebide
re, tusindben, løbebiller og edderkopper. Ligesom firben, guldsmede og sommerfugle kan tanke op på de solopvarmede sten. Grus/ sand bag stenene gør det muligt for dyrene at grave sig længere ind og måske gemme sig for vinteren. Sand mellem stenene gør, at fine blomster som timian og bidende stenurt kan trives på diget, hvor de vil trække masser af insekter til.
Flyvende og krybende dyr tørster efter vandsteder, der samtidig giver mørke og fugtige skjul til tudser, snegle og tusindben. Et egentligt vandhul vil give masser af liv – fx også til fugle og måske endda vandsalamandere. Da det tager tid at anlægge et vandhul, kan første skridt være en lightversion: Fyld et fad, et fuglebad eller en underskål med vand, som stilles ved terrassen, hækken
eller inde i et bed. Fyld gerne et hjørne med mørke småsten, så smådyr kan komme til vandspejlet og drikke. Husk at fylde vand på, når du i øvrigt vander haven. Når du er klar til flere skridt, så anlæg et egentlig vandhul/ havedam, gerne med en zone på 1015 cm dybde med sorte/mørke sten, fx genbrug af granitskærver – guf for varmekrævende vandinsekter.
Tuborg Classic. Måske fornemmer du smagen af en af de mest solgte øl i Danmark i munden? En smag med – som Tuborg udtrykker det – ”lidt mere stemning, dybde og fylde”, end andre øl. Ja, bryggeriet kalder den endda ”øllets svar på vinylpladen”.
Nu er der kommet et nyt spor på pladen.
Du kan nemlig føje ordet
Økologisk til den velkendte bryg, der siden starten af 2023 er solgt i en variant med Ømærke i detailhandlen.
Tuborg Classic Økologisk kan kaldes den tredje økologiske milepæl fra Tuborg. I 2022 kom en økotvilling til Grøn Tuborg, og i 2015 lancerede Tuborg den ufiltrerede pilsner RÅ.
Den udvikling klapper Helle Bossen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening i hænderne over. Hun er chefkonsulent og arbejder blandt andet med detailhandelskæderne om at øge salget af økologiske fødevarer.
”Vi hilser altid nye, økologiske produkter velkomne. Både specialvarer og produkter som Tuborg Classic Økologisk, der garanterer en vare i en god tonnage, og som er tilgængelig for alle”, slår Helle Bossen fast.
Hun henviser i samme åndedrag til, at markedsafdelingen netop arbejder for at gøre det nemt at vælge økologien til og at skabe et bredt sortiment af økologiske varer.
KOPI KRÆVER ØKO-KENDSKAB
Siden Tuborg RÅ blev lanceret i 2015, er der sket rigtig meget på den økologiske ølscene. Den var tidligere præget af en underskov af mindre bryggerier, men Tuborgs lanceringer har samlet set været med til at trille flere
Ømærker ind på ølhylderne i Danmark.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at værdien af salget af økoøl er steget fra omkring 50 mio. kroner i 2014 til over 170 mio. kroner i 2021. Altså mere end en tredobling.
Samlet set var den økologiske markedsandel på øl i 2022 på cirka fem procent. Et tal, der dog er et stykke under den totale økologiske markedsandel i detailhandlen, som var på 12,7 procent i 2021. I øvrigt den højeste andel i verden.
Helle Bossen hæfter sig ved, at de tre styk milepælebryg er blevet lanceret på Roskilde Festival og andre store musikevents i Danmark.
”En lancering under de store musikevents er en god anledning til, at man kan smage de nye produkter og blive opmærksom på en vare i økologisk kvalitet, siger Helle Bossen.
Det får dog langtfra automatisk salget til at flyde ude i detailhandlens butiker. Helle Bossen henviser til, at markedsføringen af Grøn Tuborg i den nye økologiske variant i 2022 kørte meget på, at den traditionelle Grøn Tuborg havde fået en tvilling.
”Faren med en kopi af en velkendt øl er, at man ikke får fortalt, hvad forskellen er – og hvorfor der er en merpris på øllen. Det kan være en barriere for det økologiske salg, fordi det kræver et godt kendskab til økologien hos forbrugerne. Altså hvordan produktionen af den økologiske øl adskiller sig fra den
konventionelle variant. Det rammer nogle segmenter godt – men ikke alle,” siger Helle Bossen.
ØKO-KÆRLIGHED TIL CLASSIC I en pressemeddelelse fra Carlsberg forklarer Tuborg brand manager Caroline Leopold, at Tuborg Classic Økologisk blev introduceret på Roskilde Festival i 2022 – og at øllen tog festivalen ”med storm”.
”Så vi er meget glade for at kunne lancere den i hele dagligvarehandlen, så alle nu får mulighed for at skåle med venner og bekendte i den økologiske variant,” siger Caroline Leopold og fortsætter:
”Vi har givet den Classic, man kender, endnu mere kærlighed ved at anvende flere økologiske råvarer. Den økologiske Classic minder på mange måder om en traditionel Classic, men har mere sødme og fylde,” udtaler Caroline Leopold.
Hun forklarer også, at forbrugerne i mange år er gået efter mere økologi, og det derfor også er ”naturligt, at Tuborg Classic som markedsleder i Classickategorien” går i samme retning som forbrugerne.
”Vi kommer fortsat til at brygge den traditionelle Tuborg Classic, men flere og flere køber mere økologisk, så det er helt naturligt, at vi nu også kan tilbyde dem, der har lyst til en Tuborg Classic et økologisk alternativ,” siger Caroline Leopold. ■
Hos Helsam gør vi alt, hvad vi kan for hver dag at være den bedste udgave af os selv, så vi kan give dig og omgivelserne de bedste betingelser for mere overskud.
Økologisk, naturlig, bæredygtig og miljøvenlig er begreber der kendetegner Helsam, lige fra vores produkter, til pakning af ordrer på vores lager, hvor vi bruger genanvendt emballage og pakkefyld.
Hos Helsam er vi nysgerrige på, hvem du er og hvad du gerne vil. Derfor gør vi alt for at sætte os ind i lige præcis dine behov, ved at være interesserede, vejledende og give dig gode råd med på din vej.
Helsam er helse sammen – for helse er netop noget, vi er sammen om at opnå.
I vores butikker og på helsam.dk finder du et bredt sortiment af helseprodukter. Mere præcist kan du vælge mellem mere end 14.000 forskellige produkter.
Helseprodukterne kan bidrage til din sundhed og den vej, som lige netop du har valgt til et sundere liv med mere overskud.
I vores butikker kan du få personlig vejledning af vores faguddannede personale samtidig med, at du kan se og føle produkterne. På helsam.dk finder du alle vores produkter, opskrifter og inspirerende artikler om alt inden for sundhed og helse.
Med naturlige og rene råvarer og den rette vejledning tror vi på, at vi alle kan leve et sundere liv.
At være eller at blive sundere er en rejse med mulighed for konstant forbedring - en rejse som vil bidrage til en positiv spiral af naturlig trivsel, sundhed og velvære.
Alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, og det fejrer Økologisk Landsforening i samarbejde med økologiske landmænd og de økologiske mejerier. Søndag den 16. april åbner 47 landbrug gårdspladsen for danskerne og stalddøren for køerne. Det sidste sker præcis klokken 12 på alle gårdene. Vil du være med til festdagen på én af gårdene, kan du booke billetter på www.økodag.dk. De enkelte gårde vurderer, hvor mange gæster de har plads til og dermed antallet af billetter.
Det er 19. gang, Økologisk Landsforening sender dyrene på græs til Økodag.
Det gør foreningen for at fejre dyrevelfærden og for at gøre opmærksom på, at køer har godt af at komme på græs i stedet for at stå i stalden hele året.
”På Økodag får hele Danmark at se, hvordan køerne nyder at komme ud på græsset. Det er bare god dyrevelfærd.
Og så har det en masse afledte effekter på biodiversiteten, naturen og drikkevandet,” siger Louise Køster, der er forperson hos Økologisk Landsforening.
Læs artiklen om Mikkel Juhl Nielsen fra Karensminde en af de mest erfarne værter til Økodag.Slå op på side 32.
Så højt er antallet af landmand, der nu er certificerede globalt set. Det og mange andre tal om økologisk landbrug kan du læse i årsrapporten ”The World of Organic Agriculture 2023” fra det schweiziske økoforskningscenter FiBL.
FiBL oplyser, at der til sammenligning var ca. 200.000 økologiske producenter i 1999. Ifølge de nyeste tal topper Indien med 1.599.010 økoprocenter. Derefter følger Uganda med 404.246 og på en tredjeplads finder du Etiopien med 218.175 økologer.
Se hele rapporten: tinyurl.com/FiBLrapport.
Økonu.dk, der udgives af Økologisk Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren:
NYE TAL: PESTICIDER FORURENER OVER HALVDELEN AF ALLE DRIKKEVANDSBORINGER
Nye tal fra grundvandsovervågningen viser atter, at over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer er forurenede af pesticider. Antallet er steget støt siden 2016, i takt med at man tester for flere midler end før. Tjek tinyurl.com/pesticidforurening.
LEGOLAND LEGER MED MERE ØKOLOGI
Den nye køkkenchef på Hotel Legoland kommer med stor erfaring fra sit tidligere arbejde med økologi og bæredygtighed: ”Vi skal have endnu større fokus på økologi og bæredygtighed i køkkenet, og det er noget, jeg har stor erfaring med, og som jeg glæder mig til at være med til at implementere.” Tjek tinyurl.com/OkoLego
REDAKTØR PÅ
ØKONU.DK
Du kan tilmelde dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/ okonyhedsbrev. Bestem selv emner og frekvens. Følg hjertensgerne også Økologisk Landsforenings forbrugerunivers via www.iloveøko.dk.
INTERN KLIMAAFGIFT PÅ KØD HAR STOR EFFEKT I DE
KOMMUNALE KØKKENER I AARHUS
Aarhus Kommune indførte 1. september 2022, som den første kommune i landet, en intern klimaafgift på nogle af de mest klimabelastende fødevarer. Det har blandt andet ført til et fald i forbruget af oksekød på 30 procent. Tjek tinyurl.com/KlimaAarhus.
Serien har et højt proteinindhold, 0,2% fedt og kun ca. 7% kulhydrat - og så er de laktosefri. Produkterne har en mild frugtsmag og kan spises, som de er, toppes med mandler, frø og frugt eller anvendes som base i en smoothie …
Prøv fx denne opskrift:
Smoothie til 1 person
5 spsk vaniljeskyr
1 gulerod
1 æble
1/2 stængel bladselleri
5 valnødder
1/2 cm ingefær
Evt. lidt vand
Blendes til en ensartet konsistens
TEKST: LEA MALMOS
”Mere grønt” er en økologisk mærkesag.
vaner i en mere grøn retning –og hvorfor
på, hvordan du alligevel kan ændre dine
1. Grøn Økosøndag guider dig. Økologisk Landsforenings idérum Grøn Økosøndag viser dig blandt andet en liste over økologiske basisvarer, du altid bør have på lager. Du kan også downloade madplaner for de enkelte uger. Grøn Økosøndag er en del af foreningens I love Økounivers, hvor du også finder et væld af opskrifter på økomad. Tjek iloveøko.dk/oplevoekologi/groenoekosoendag.
stritter imod. Hør adfærdsforskerens bud
op til de nye kostråd, men din hjerne
Vi skal spise langt mere grønt for at leve
2. Sådan får du nye vaner. I Økologisk nr. 51 kravlede vi sammen med en adfærdspsykolog ind i hjernen på en mand, der køber ind. Tag med på rejsen og lær, hvordan du gør dine madindkøb mere grønne og økologiske, mens du undgår de usunde impulskøb. I temaet ”Væn din hjerne til mere grønt” får du også andre ekspertråd om, hvordan du forgrønner dine vaner. Tjek tinyurl.com/Nyemadvaner.
3. 8 gode råd viser vej. I en artikel i Fredericia Dagblad kan du høste brugbare råd til din hverdag: Lige fra om du bør opbevare æbler i køleskabet eller ej – til hvordan du tænker i sæsoner og mængden af kød på tallerkenen. Der er også tips om, hvordan du gradvist kan starte en omlægning til mere økologi med ét måltid ad gangen – for eksempel morgenmaden. Tjek tinyurl.com/mereoko.
I Spar & Spis – sund mad til små penge leverer Anette Harbech Olesen 50 opskrifter og råd om at holde udgifterne til mad nede, samtidig med at du spiser både sundt, lækkert og mere bæredygtigt. Den strategi udelukker ikke økologi. Tværtimod, hvis du spørger hende. Forfatteren står også bag bloggen madforlivet.dk. Bogen er på 208 sider, udgivet på Politiken og set til 199,95 kr. på saxo.com.
HVORDAN PASSER ØKOLOGISKE VARER IND I EN SPARETID?
Jeg holder fast i økologien. I min optik er det sundere at spise økologiske afgrøder end de konventionelle. Vi bliver fri for mange af de pesticidrester, vi ikke har lyst til at få indenbords. Jeg bliver forskrækket hvert år, når jeg ser den nye pesticidrapport. Jeg tænker bare: Hvorfor tænker vi ikke mere over vores sundhed, vores grundvand og så videre? Tænker vi os om, kan råvarerne sagtens være både sundere og økologiske på et mindre budget.
HVAD ER DINE BEDSTE RÅD?
Du kan sagtens lave sund, velsmagende aftensmad til fire personer i fire dage til 250 kr. Det er en del af en livsstil, hvor du udnytter
hele råvaren, bruger madplaner og indkøbslister. Du køber kun ind en gang om ugen, hvor du undgår at lade dig friste af alt muligt andet og farvestrålende. Madplanen kan du finde på madforlivet.dk. Min erfaring er også, at når du ofrer penge på gode biodynamiske og økologiske råvarer, så spiser du dem op –når de er dyrket med kærlighed og omsorg, så får jeg det bedste ud af dem. Hold også øje med de dage, hvor supermarkederne har rabat på al økologi eller tjek tilbudsavisen.
HVORFOR FERMENTERE RØDLØG FREMHVILKEN RÅVARE BØR JEG ALTID HAVE?
Når vi taler lav kilopris og høj grad af mæthed, så tæller gulerødder, løg, rødbeder, porre og pastinak og ikke mindst kartofler.
Køb om muligt økologiske kartofler, da de konventionelle sprøjtes mange gange under dyrkningen. Nye kartofler er mindre stivelsesrige end gamle, men om vinteren kan du koge kartoflerne og sætte dem i køleskabet natten over. Herved omdannes stivelsen til såkaldt resistent stivelse, der ikke påvirker blodsukkeret i nævneværdig grad, men i stedet udgør optimal næring for din tarmbiota, nærmest som en slags superkostfibre. Det er ren winwin!
•
Delikat kartoffelsuppe, der smager godt og er sund, nem og billig at tilberede. Til 4 personer
Ingredienser
• 800 g kartofler
• 2 løg
• 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
• ½ tsk tørret tang (eller ????)
• 6 dl grønsagsbouillon
• 1 fed hvidløg
• Saften fra ½ citron
• Friskkværnet peber
• 1 dl piskefløde eller havrefløde
Topping: Hakkede forårsløg, frisk timian og eventuelt lidt ristede græskarkerner
Tilbehør: Ristet rugbrød i tynde skiver
Sådan gør du: Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Pil og hak løgene. Svits kartofler og løg let i olivenolien i en gryde. Tilsæt tang og en god grønsagsbouillon og lad suppen simre i cirka 20 minutter, til kartoflerne er møre. Tilsæt hakket eller presset hvidløg og blend suppen. Du kan justere konsistens og smag med friskpresset citronsaft og
friskkværnet peber samt lidt fløde eller ekstra vand. Skær tynde skiver af dit hjemmebagte rugbrød og rist dem på panden. Anret suppen smukt og server den med det ristede rugbrød og den topping, som du foretrækker eller har ved hånden. Supplér evt. suppen med lidt stegt serranoskinke skåret i små stykker.
For landmanden på Karensminde er Økodag årets store mærkedag. Siden Mikkel Juhl Nielsen var dreng, har han fejret ”slipkøernefridag”. For ham er det helt naturligt, at køerne kommer ud af stalden hele sommerhalvåret.
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK
Der er få sekunder til klokken er tolv. Mikkel Juhl Nielsen står klar ved stalddøren på den østjyske gård, hvor han er vokset op. Hans puls er oppe at køre.
Det er den sikkert også inde i stalden hos de 180 jerseykøer, som for længst er stimlet sammen bag ved stalddøren. Køerne ved, at nu er foråret kommet. Måske har de det som en lille dreng, der har fået nye fodboldstøvler, som han brænder for at prøve ude på banen?
I hvert fald varsler Økodag frisk sommergræs på marken og naturlig motion for køerne.
Over for Mikkel Juhl Nielsen står hans far, Karl Lund Nielsen, der lagde Karensminde om til økologi i 1996. Nu har hans søn overtaget gården, som leverer mælk til Arla.
Lige uden for stalden venter omkring 7000 tobenede gæster langs hegnene om de grønne, kuperede marker med udsigt til Kalø Vig nord for Aarhus. Børn, forældre og bedsteforældre råber. De tæller ned.
”… 3, 2, 1. NU!”
Så åbner Mikkel Juhl Nielsen og hans far leddet.
”Det er en god følelse. Nu ved jeg, at køerne gør det, de allerhelst vil. De løber på græs,” forklarer Mikkel Juhl Nielsen.
De første køer spurter ud under forårshimlen, mens børnene peger måbende. En strøm af kokroppe tramper igennem den indhegnede indkørsel til marken. Nogle af køerne laver bukkehop med bagdelen, mens de løber.
Så snart alle køer er ude på marken, løber og løber og løber de. Rundt og rundt i flok. Et par af de rødbrune jerseykøer stopper op og stanger legende hinanden.
Mikkel Juhl Nielsen kan godt lide jerseykøernes nysgerrige, sociale gemyt.
”Der er ligesom mere spræl i dem”.
Lidt efter gør køerne det, de så gerne vil. Mulen dykker ned i græsset, og de æder løs.
Smilene er blomstret omkring marken. Det samme er sket hos Mikkel Juhl Nielsen.
”Folk er altid i godt humør, og det er jo et tilløbsstykke. Gæsterne vil rigtig gerne opleve den der forårsglæde, køerne har. Som regel giver køerne den fuld gas – og det er et godt billede på, hvad vi forsøger at opnår med økologien. At dyrene rent faktisk sætter pris på at komme på græs,” fortæller Mikkel Juhl Nielsen.
Han er en slags veteran blandt Økodagværterne. Bortset fra et enkelt år, hvor Karensminde var under ombygning, har gårdens folk, hjælpsomme naboer og foreninger hvert år hjulpet med at åbne stedet op for besøgende på Økodag.
Det er en event, som Økologisk Landsforening siden 2005 har arrangeret i samarbejde med økologiske landmænd og de økologiske mejerier.
Med andre ord bliver Økodag søndag den
16. april i år Mikkel Juhl Nielsens 23. af slagsen på Karensminde.
Ja, faktisk går traditionen med ”slipkøernefridag” – som Mikkel Juhl Nielsen kalder den – meget længere tilbage. Lige siden han var dreng, har naboer, venner og bekendte stimlet sammen på stedet den dag, hvor Karensmindekøerne skulle ud på forårsgræs.
Siden hans barndom er det syn blevet mere sjældent. Flere og flere konventionelle malkekøer er kommet på stald, og i dag lever mere end 82 procent af de konventionelle malkekøer hele livet indendørs. De økologiske regler kræver, at dyrene kommer på græs hver dag i hele sommerhalvåret i mindst seks timer, hvis vejret tillader det.
Mikkel Juhl Nielsen erkender, at det både er nemmere at styre og måle på, om køerne får nok og optimalt foder, når de er på stald. Det er ganske enkelt sværere for landmanden at vurdere, når dyrene selv skal hente op til ¾ af deres foder ude på græsmarkerne.
Han ser det derfor som en faglig udfordring, at køerne får højest muligt græsoptag (at de æder græs frem for andet foder, red.) i majjuni, og at man hele tiden tilpasser sig vejr og vind.
”Regner det meget i en periode, mudrer markerne til. Bliver det koldt, går væksten i græsset i stå, og så må vi supplere med foder eller tage flere arealer i brug. Afgræsning er lidt af en kunstart – man skal have fornemmelse for, hvordan dyrene trives.”
Men hos Mikkel Juhl Nielsen opvejer fordele langt ulemper.
”Køerne er bare bygget til at æde græs. Hele koens fysiologi. Det er en enormt vigtig del af deres natur og adfærd. Der er stadig afgræsning hos nogle af mine konventionelle kollegaer – men i sidste ende er Økodag med
til at vise forbrugerne, hvilken slags mælk, de skal købe, hvis køerne skal på græs,” understreger Mikkel Juhl Nielsen.
Går du ind på Karenmindes hjemmeside, kan du læse:
”Vi byder interesserede velkommen til at kaste et blik på økologi i praksis. Filosofien bag er nemlig langt mere end Ømærker og konceptuelle reglementer. Økologi er handling.”
Hvert år koster det ekstra handling og sved på panden at arrangere Økodag. Den falder samtidig med, at der er travlt med at så de marker til, hvor der dyrkes korn og andre
afgrøder. Og så skal der lige fejes i alle hjørner, og indhegningen omkring kløvergræsmarkerne skal naturligvis spille.
”For os på gården er det et ret stort stykke arbejde at påtage sig. Men vi vil gerne vise frem, hvad vi laver. Så kan vi skabe en bedre forståelse for et økologisk landbrug, hvor vi prøver at gøre det så godt som muligt for køerne,” forklarer Mikkel Juhl Nielsen og tilføjer:
”Økodag er en kulmination af, at vi har forberedt os. Det er virkelig en forløsning, når køerne løber ud – og jeg bliver simpelt hen glad, når jeg ser det syn. For mig er der ikke noget bedre syn, end at se køerne æde grønt ude på marken.” ■
Økodag løber af stablen – eller måske rettere sagt stalden – hvert år midt i april. På alle værtsgårdene åbner landmanden for stalddørene præcist klokken 12, så de forårskåde køer kan drøne ud på frisk græs. I år er Økodag søndag den 16. april.
Det er gratis at deltage i køernes forårsfest, som Økodag også kaldes. Det eneste det kræver er, at du booker billetter via www. økodag.dk. Billetsystemet gør det nemmere for landmændene fx at lave gode parkeringsforhold. På www.økodag.dk kan du også se, hvor og hvilke gårde, der er med i årets event.
Den første Økodag blev afholdt i 2005 med 10.000 gæster. Siden da har mere end 2.000.000 gæster besøgt gårdene for at være med til at lukke de økologiske køer ud på frisk græs. Alene i 2022 besøgte mere end 136.000 gæster de 42 gårde, der var med til arrangementet.
Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier. Økodag har igen i år fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
Som regel giver køerne den fuld gas – og det er et godt billede på, hvad vi forsøger at opnår med økologien.
At dyrene rent faktisk sætter pris på at komme på græs.
-
JUHL NIELSEN, ØKOLOGISK LANDMAND
84 procent af konventionelt frugt indeholder pesticidrester. Det viser den seneste årsrapport fra Fødevarestyrelsen. Ser man fem år tilbage, er andelen med fund i sprøjtet frugt steget. DTUprofessor: Det halter med lovgivningen i forhold til cocktaileffekter, hvor flere forskellige pesticider og andre kemikalier i vores hverdag spiller sammen.
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN
Vælger du konventionel frugt fra supermarkedets grøntsagshylder, er risikoen steget for, at du får pesticidrester med i købet. Lægger du vindruer, citrusfrugter eller jordbær i indkøbskurven, kan du være næsten helt sikker på at snige en lang stribe af forskellige pesticidrester med ind i din kost. Det viser en gennemgang af de sidste fem årsrapporter om pesticidrester i fødevarer, Magasinet Økologisk har lavet. Rapporterne er udgivet
af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen. Her tester man navnlig frugt og grøntsager, der er til salg i danske butikker, for omkring 250 forskellige pesticidrester.
I den seneste årsrapport er andelen af konventionel frugt, som indeholder rester af pesticider oppe på 84 procent. Fem år tidligere var tallet 71 procent.
Ifølge Sybille Kyed, landbrugs og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, viser rapporten med al tydelighed, at det går den forkerte vej med brugen af pesticider i landbruget rundt om i verden.
”Forekomsten af disse sprøjtegifte er ganske enkelt alt for høj. De skal hverken forekomme i vores mad, i vores natur eller i vores drikkevand”, understreger Sybille Kyed og slår fast, at et af midlerne til at stoppe brugen af syntetiske pesticider er at sikre, at flere landmænd lægger om til økologi.
VÆLG DIN FRUGT ØKOLOGISK Hos Forbrugerrådet Tænk kalder Camilla Udsen, projektchef for fødevarer, tendensen i tallene fra pesticidrapporterne klar.
”Det er rigtig ærgerligt, at antallet af
Antal prøver af frugt og grønt, der indeholdt en eller flere forskellige pesticidrester
Kurverne viser procenttal for, hvor mange af de undersøgte prøver, der indeholdt en eller flere forskellige pesticidrester. Andelen af konventionel frugt, der indeholder pesticidrester har været stødt stigende. I 2021 var det 84 procent af prøverne, der indeholdt pesticidrester og især frugt fra udlandet indeholder meget ofte pesticidrester. Langt de fleste pesticidfund i de økologiske prøver var utilsigtede eller lovlige.
Kilde: De fem årsrapporter ”Pesticidrester i fødevarer” med tal fra 2017-2021. Udgivet af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
pesticidfund i konventionel frugt er så højt og stigende. Vi skal være varsomme – og i landbruget bør man arbejde for mindre brug af pesticider i produktionen.”
Camilla Udsen slår fast, at fundene dog ikke siger noget om niveauet af koncentrationer, vi får via kosten. Der er også færre pesticidrester i danskproduceret frugt. Her er andelen af pesticidfund på 60 procent.
Det er altså især den udenlandske frugt, der trækker i den forkerte retning, og det gør særligt indtryk på Camilla Udsen, at man ifølge den nye rapport i 40 prøver af vindruer gør i alt 119 fund af 36 forskellige pesticidtyper.
”Det indikerer, at der bliver brugt rigtig mange pesticider i produktionen. De fleste fund er ganske vist under grænseværdierne, og i sig selv er den enkelte vindrueklase ikke farlig. Men samlet set giver det en høj belastning, når der bruges så mange pesticider i produktionen af frugterne.”
Camilla Udsen
fremhæver især jordbær og vindruer.
”Det er jo ellers nogle meget børnevenlige frugter. Alle med små børn kender til, at de virkelig kan gå ombord og
måske spise en hel bakke
jordbær,” siger hun og forklarer, at det enkelte barn dermed kan komme til at spise koncentrationer af pesticidrester, der er over grænseværdierne.
”Især ved de afgrøder, der bidrager allermest, bør man overveje at vælge dem økologiske. Du har heldigvis en valgmulighed,” siger Camilla Udsen.
LIDT VIDEN OM COCKTAILEFFEKTER
Forbrugerrådet Tænk er også betænksomme i forhold til den såkaldte cocktailef
fekt. Det er den samlede virkning af alle de stoffer, vi udsættes for. Det kan være i alt fra tøj, sko, creme, makeup og computere til møbler, fødevarer og mademballage. Du kan optage stofferne gennem huden, når du trækker vejret, og når du spiser eller drikker.
Når myndighederne skal finde ud af, om kemiske stoffer er farlige for mennesker, dyr eller miljø, undersøger forskere typisk stofferne ét ad gangen. Men ude i virkeligheden møder du og jeg hver dag mange slags kemiske stoffer mange forskellige steder.
”Det er en effekt, man ikke ved nok om – og det bør der forskes mere i. Selv om fødevarer nok ikke er den største kilde, så ved vi, at der er tilført pesticider til produktionen i den konventionelle frugt. Og der er den gode nyhed som sagt: Du kan gøre en forskel ved at vælge økologi,” siger Camilla Udsen.
Professor Anne Marie Vinggaard fra DTU Fødevareinstituttet er en af dem, der forsker i cocktaileffekten i vores fødevarer. Hun har blandt andet været leder på projektet Cocktail. Nu er hun involveret i et andet stort EUprojekt med fokus på cocktaileffekter.
Anne Marie Vinggaard påpeger, at landene generelt halter bagud med at implementere den viden, der trods alt er om cocktaileffekterne, i lovgivningen i EU. Af den enkle årsag, at det er meget svært at regulere for.
”I den ideelle verden burde vi tage højde for al den kemi, der kan forårsage sundhedsskadelige effekter, men du spørger til et meget komplekst område. Der bruges 40.00050.000 kemikalier, som vi kan blive eksponeret for,” forklarer Anne Marie Vinggaard og fortsætter:
”Dertil kommer, at vores lovgivning er reguleret i siloer. For eksempel har vi specifikke regler for pesticider i fødevarer og nogle andre for fødevarekontaktmaterialer – men cocktaileffekterne går på tværs.”
Når det kommer til fødevareområdet, forklarer hun, at EU’s fødevaremyndigheder ”i en vis udstrækning tager højde for nogle cocktaileffekter”, når man fastsætter grænseværdier for de enkelte pesticider.
”Men jeg er ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt. Der er en tendens til, at der findes flere forskellige pesticider på den samme frugt, og selv om fundene måske er i lavere koncentrationer, er det uheldigt.”
BEHOV FOR MERE VIDEN
Ifølge Fødevarestyrelsens website er håndtering af cocktaileffekter ikke en del af den europæiske kemikalielov, REACH, og kun få steder med i fødevarelovgivningen.
Der står, at med ”den viden vi har i dag, er det vanskeligt at inddrage cocktaileffekter helt generelt i lovgivningen både nationalt, i EU og internationalt, ligesom det er vanskeligt at opstille krav i lovgivningen om en så kompleks problemstilling.”
Styrelsen oplyser, at man længe har arbejdet for at der tage hensyn til cocktaileffekter i risikovurderinger af kemiske stoffer i forbrugerprodukter – ikke mindst i forhold til gravide og vores alleryngste borgere.
”Eksperter på området siger, at den viden, vi har fået de seneste år, både gør det muligt og nødvendigt at indregne risikoen for kombinationseffekter, når vi vurderer risikoen af kemiske stoffer,” står der på sitet.
En af eksperterne er altså Anne Marie Vinggaard, som er på linje med Camilla Udsen:
”Der påvises sjældent pesticidrester i økologisk frugt, og for mig er det en god indikator på, at man bør spise mere af det.”
ØG DET ØKOLOGISKE AREAL
Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening peger på, at et landbrug uden syntetiske pesticider som det økologiske også løser andre udfordringer. Fx i forhold til vores drikkevand og naturen i landbrugslandet.
Hun siger, at resultaterne af pesticidrapporten understreger, hvorfor EU har fremlagt forslag til en forordning om at genoprette Europas natur inden udgangen af 2050.
”Tallene og omfanget af pesticidfundene viser, hvor vigtigt det er, at det er en del af EUs Greeen Deal, at forbruget af pesticider i EU skal halveres, og at det økologiske areal skal øges til 25 procent inden udgangen af 2030. Ved at øge det økologiske areal sikrer vi et mere bæredygtigt dyrkningssystem.” ■
Den gode nyhed er: Du kan gøre en forskel ved at vælge økologi.
Her ser du nogle af de konventionelle afgrøder, hvor DTU Fødevareinstituttet gør flest fund af pesticidrester. Med en enkelt undtagelse stammer frugterne fra udlandet.
GRAPEFRUGTER
15 prøver:
67 fund af 21 forskellige aktivstoffer: 2phenylphenol, Acetamiprid, Azinphosethyl, Carbendazim og benomyl, Chlorpyrifos, Chlorpyrifosmethyl, Cypermethrin, Dithiocarbamater, Fenbutatinoxid, Fenpropathrin, Fluvalinat, tau, Glyphosat, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, MalathionMalaoxon, Pyridaben, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Thiabendazol og Trifloxystrobin.
42 prøver:
164 fund af 26 forskellige aktivstoffer: 2phenylphenol, Acetamiprid, Azoxystrobin, Boscalid, Carbendazim og benomyl, Chlorantraniliprol, Chlorfenapyr, Chlorpyrifos, Cypermethrin, Dimethoat, Dithiocarbamater, Etofenprox, Fenpyroximat, Fludioxonil, Fluvalinat, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, MalathionMalaoxon, Phosmet, Propiconazol, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Thiabendazol og Trifloxystrobin.
JORDBÆR
29 prøver:
96 fund af 28 forskellige aktivstoffer: Acetamiprid, Azadirachtin, Azoxystrobin, Boscalid, Bupirimat, Carbendazim og benomyl, Cyprodinil, Dimethoat, Dimethomorph, Emamectin, Ethirimol, Etoxazol, Fenhexamid, Fludioxonil, Fluopyram, Flutriafol, Fluxapyroxad, Mepanipyrim, Metrafenon, Metribuzin, Myclobutanil, Penconazol, Procymidon, Propamocarb, Propargit, Pyraclostrobin, Spinosad og Trifloxystrobin.
40 prøver:
119 fund af 36 forskellige aktivstoffer: Acetamiprid, Ametoctradin, Azoxystrobin, Bifenthrin, Boscalid, Chlorantraniliprol, Chlormequatchlorid, Clothianidin, Cymoxanil, Cyprodinil, Difenoconazol, Dimethomorph, Dithiocarbamater, Emamectin, Ethephon, Etofenprox, Fenhexamid, Fludioxonil, Fluopicolid, Fluopyram, Fluxapyroxad, Imidacloprid, Mandipropamid, Metrafenon, Myclobutanil, Penconazol, Proquinazid, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Quinoxyfen, Spinosad, Spirodiclofen, Spirotetramat, Spiroxamin, Thiamethoxam og Trifloxystrobin.
26 prøver:
90 fund af 18 forskellige aktivstoffer: Acetamiprid, Deltamethrin, Etofenprox, Fenpropathrin, Fenpyroximat, Fludioxonil, Fluvalinat, tau, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, Propamocarb, Propiconazol, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Tebuconazol, Thiabendazol og Trifloxystrobin.
BANANER
18 prøver:
DANSKE JORDBÆR
14 prøver:
42 fund af 12 forskellige aktivstoffer: Azoxystrobin, Boscalid, Cyprodinil, Fenhexamid, Fludioxonil, Mepanipyrim, Metrafenon, Pirimicarb, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Spinosad og Thiabendazol.
BONUS-VIDEN:
HVAD MED ØKO-VERSIONERNE?
Kilde: ”Pesticidrester i fødevarer 2021 – Resultater fra den danske pesticidkontrol”. Udgivet af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet i december 2022.
63 fund af 6 forskellige aktivstoffer: Azoxystrobin, Bifenthrin, Fenpropimorph, Myclobutanil, Pyriproxyfen og Thiabendazol.
DTU Fødevarestyrelsen lavede i alt 19 prøver af økologiske varianter af grapefrugter, appelsiner, bananer, mandariner/ clementiner og jordbær. Der blev gjort et fund af Spinosad, der er tilladt i produktionen af økologiske bananer. Fundet var i en meget lille koncentration.
Søndag d. 21. maj inviterer 13 økologiske landmænd alle nysgerrige indenfor på gårdens
marker: Få indblik i det gode udeliv hos smågrise og søer.
TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN
En lille gris kigger ud af hytten. Måske er der andre smågrise at lege med ude på folden? Lidt efter drøner de nysgerrige smågrise rundt om soen og roder nysgerrigt i jorden med deres små tryner.
Den slags scener kan du opleve til eventen Sofari. Søndag d. 21. maj kl. 1014 kan du komme tæt på soen og smågrisene, der lever ude hos danske økologer. Og møde landmanden, der passer godt på dyrene.
En af dem er Randi Vinfeldt. Hun er talsperson for Sofari og forperson for Økologisk Landsforenings grisevalg.
”Gæsterne bliver begejstrede over at se dyrene gå ude – og hvordan grisene får mulighed for at leve et mere naturligt liv. Smågrisene er vildt undersøgende og tager på mange små ture for at opleve verden. Bliver det hele lidt for spændende, spæner smågrisene tilbage til soen på deres små ben”, fortæller Randi Vinfeldt.
Randi Vinfeldt er sammen med sin datter nogle af ansigterne på de i alt 13 værtsgår
de fordelt over hele landet. Gårde, der til Sofari åbner produktionen op for en hyggelig oplevelse – og et lille indblik i de nysgerrige, firbenede liv ude på markerne.
MINDRE, MEN BEDRE KØD
Randi Vinfeldt understreger – helt i tråd med Økologisk Landsforenings mærkesager – at nok producerer hun grisekød, men hun vil gerne have, at vi som nation spiser mindre kød, får mere grønt og placerer langt flere bælgfrugter på tallerkenerne.
”Derfor åbner jeg også meget gerne min produktion op, så danskerne kan se og tænke over, hvordan vores fødevarer er produceret. Vi vil gerne have folk til at spise mindre, men bedre kød. Og ved at åbne vores produktion op vil vi vise dem, at de kan tage et aktivt valg om, hvordan deres grisekød er produceret,” siger forpersonen for udvalget.
Randi Vinfeldt slår fast, at der er ”en verden til forskel på, hvordan konventionelle og økologiske grise lever”. Det medfører for
eksempel et markant lavere medicinforbrug hos økologerne. Men det kræver også mange flere arbejdstimer per gris – og økologisk foder, der er produceret uden syntetiske pesticider og kunstgødning ■
WWW.SOFARI.DK
På mange af Sofarigårdene kan gæsterne smage på produkter lavet af gris fra gården, børnene kan få en gratis pixibog, og der er et opskriftshæfte til de voksne. Find en vært tæt på dig selv på www.sofari.dk. Her kan du også se, hvad du kan opleve på de forskellige gårde. Det helt centrale ved Sofari er dog at opleve det økologiske griseliv.
Sofari arrangeres af foreningen FØKS i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening samt slagterierne Friland, Organic Pork og Tican
Hver dag får du ØGO’ til Netto-priser i din lokale Netto.
Vi stopper aldrig med at udvikle nye, økologiske produkter – for alle skal nemlig have råd til mere økologi.
TEKST: LEA MALMOS
HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?
Jeg har tidligere været økologisk mælkeproducent, så det er ad den vej, jeg er kommet ind i foreningen. Jeg driver stadig lidt økologisk planteavl, men hvor jeg tidligere var medlem på grund af mit erhverv og for at få faglig viden, så er jeg i dag medlem, fordi jeg stadig gerne vil støtte den gode økologiske sag –og dem som kæmper for den. Jeg synes, at økologien hele tiden bør udvikle sig. Man kan jo ikke komme uden om, at der skal penge
til – og så må vi alle må spytte lidt i kassen for at sikre naturen og gode fødevarer.
HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?
Jeg hørte for nyligt i nyhederne, at nogle økologiske mælkeproducenter ville omlægge til konventionelt, fordi vi har en situation, hvor der bliver produceret for meget økologisk mælk. Men markedet går jo op og ned, så jeg synes, at det kan være lidt problematisk, hvis man dyrker økologisk for tegnebogen snarere end for hjertet. Jeg mener, at når man har
lagt sig fast på en økologisk linje, så bør der være andre argumenter end det økonomiske for at dyrke økologisk. Det kan ikke nytte noget, at man bare skifter til konventionelt, hvis man bliver lidt klemt.
Jeg blev rystet, da jeg hørte, at der er PFAS i økologiske æg. Det giver jo en fornemmelse af, at der er PFAS over det hele. Jeg mener ikke, at vi kan undvære det røde Ømærke, for jeg tænker, at der er en mindre mængde PFAS og lignende stoffer i økologiske fødevarer, men jeg synes, at der bør undersøges og måles mere – både i økologiske og konventionelle fødevarer. Jeg tror, at vi ville blive overraskede over, hvor meget PFAS, der er i jorden og vores fødevarer.
ER
Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.
RIKKE THORØE GRØNNING
MEDEJER AF GOOD FOOD TO GO I KLITMØLLER
Take away med Det Økologiske Spisemærke i guld, der garanterer dig 90100 procent økologi. Se de over 3400 spisesteder med spisemærke på www.oekologiskspisemaerke.dk.
SÆSONENS RÅVARE
Godt nok elsker jeg sæsonens gode og drøje rodfrugter, men bælgfrugterne er i sæson hele året. De giver fylde og konsistens i retterne, og de kan suge en masse smag. Jeg er meget begejstret for danske, økologiske bælgfrugter som fx Ingrid ærter. Mens de udenlandske kan smage støvede, rummer de danske mere smag og er friskere. Nok er de danske er dyrere, men du får meget forærende. Du kan udskifte udenlandske kikærter med Ingrid ærter i alle opskrifter. Jeg bruger dem flækkede til at jævne sovse, mens de hele ryger i hummus og grønsagsretter.
Vores økologiprocent svinger omkring 9798. Intet kan i vores optik være bæredygtigt, hvis man bruger sprøjtegift i sin produktion – det er hverken sundt for miljøet, vores grundvand eller vores egen sundhed. Vi kan holde priser, der matcher andre spisesteder, ved at bruge mindre kød, flere grøntsager og bælgfrugter. I den proces er vi blevet bedre til at navngive grønne retter. Skriver vi boller i karry med og uden kød på skiltet, er det ofte kødet, der vinder hos kunderne. Skriver vi i stedet ”Ærtevaffel med bønnecreme og ristede svampe”, står den grønne ret godt i sig selv. Det har været lidt af en ahaoplevelse for mig, hvor meget beskrivelsen betyder. De rigtige ord flytter salg.
I det tidlige forår kommer vores faglighed virkelig i spil. Jeg får støvet mine teknikker af og tvinges til at tage ideer ind fra andre verdenshjørner til at give vinterråvarerne velsmag, inden de nye sæsonvarer kommer senere på foråret. Det er sidste runde i ringen med rodfrugterne. Vi arbejder meget med krydring, saltsyltede citroner, marinader og krydresalte, der kan give et spark til knoldsellerien igen – igen – igen. For eksempel laver jeg mine egne krydderiblandinger som for eksempel dukkah, der kan laves i 1000 varianter.
1. Vask og skrub dine rodfrugter, og bag dem hele med skræl –så sparer du skrælletid og udnytter skrællerne. Skrællerne giver indmaden en blød og lækker konsistens, og de leverer en fin bitterhed til fx en sød gulerod. 2. Saml kålstokkke og de yderste blade af hvidkål mv. i en kasse i fryseren, og hak/kør dem med i foodprocessoren, når du laver chili con carne, daal og andre gryderetter. 3. Æbleskrog i eddike giver en vidunderlig smag, der er nem at bruge i dressinger eller hen over svampe..
Foto: Good food to go
Salling ØKO er vores serie af økologiske varer. Og et pejlemærke til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.
