ØKOLOGISKE FRONTLØBERE 2016 SAMARBEJDE
NÆSTE GENERATION
VÆRDISKABELSE OG LØNSOMHED
INNOVATIV PRODUKTION
Frontløber 2016 II.indd 1
26-02-2016 09:42:34
SAMARBEJDE 5 6
Godt samarbejde inspirerer andre til at samarbejde Mange snakker – men der er få, der gør noget ved det Økogårdene Skjern Enge.
8
Forbrugernes og landmandens bindeled Mikkel Hesselager - Spis min gris.
10 Et lille - men stærkt lysende fyrtårn Johanne Schimming, Hegnsholt Hønseri.
VÆRDISKABELSE OG LØNSOMHED 13 Det er den ekstra værdiskabelse, der giver lønsomheden 14 Stengården fandt sin egen vej Jens Otto og Elisabeth Rasmussen , Stengården 16 Kassesalg er indbegrebet af forbrugerdrevet innovation Aarstiderne 18 Tiden er til små, lokale gårde Varde Ådal Lam
NÆSTE GENERATION 21 Økonomien udfordrer generationsskiftet i dansk landbrug 22 Kompromisser, forståelse og tolerance Skyttes Gartneri 24 Fødderne er solidt plantet under lejet bord Bundgaard Sharemilker 26 Visionen om madglæde og gode relationer Yduns Have
INNOVATIV PRODUKTION 29 Man kan også lære noget af fejlslagne forsøg 30 Seks innovative tiltag Hestbjerg Økologi 32 Livet i jorden Anders Lund, Aastrupgaard 34 Purpur hvede, blå byg og grønne æg Anders Borgen, Agrologica
ØKOLOGISK FRONTLØBER 2016 UDGIVER:
REDAKTION:
BILLEDBEHANDLING:
Økologisk Landsforening
Irene Brandt, ansvarshavende
Arne Bjerre
Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
ib@okologi.dk
ab@okologi.dk
www.okologi.dk TRYK: ArcoRounborg a/s OPLAG: 5.900
Frontløber 2016 II.indd 2
Jakob Brandt jb@okologi.dk
LAYOUT: Irene Brandt ib@okologi.dk
26-02-2016 09:42:35
Ă˜KOLOGER ER LANDBRUGETS FRONTLĂ˜BERE – MĂ˜D 12 HELT I FRONT Tekst Per Kølster, landsformand Ă˜kologisk Landsforening
�
Ă˜kologiens frontløbere er folk, som løber mere, end de gĂĽr og dermed er de i front. Det er med den stĂŚrke tro som brĂŚndsel, at de har taget førertrøjen og sørget for at vise vejen.
IURQW 'HW HU PHG GHQ VW UNH WUR VRP EU QGVHO DW GH har taget førertrøjen og sørget for at vise vejen. Igennem økologiens historie har der vÌret rigtigt mange af denne kaliber, ja, jeg kunne gü sü vidt som til at sige, at alle økologer er frontløbere. Prøv at smage pü ’jeg er frontløber’. Nogle er selvsagt mere markante end andre, men i havet af landmÌnd, kan vi rose os af, at vi alle har taget et meget personligt YDOJ VRP J¥U HQ IRUVNHO 'HU HU QRN PDQJH GHU KDU oplevet den undrende eller endda stÌrkt kritiske RPYHUGHQV V\Q Sn YDOJHW 'HW KDU NU YHW RJ NU YHU IRUWVDW VW\UNH DW V WWH VLJ RS LPRG à HUWDOOHW RJ ² MD QX
Imperier blev ikke bygget af kejsere, men af folket.
JnU MHJ YLGW ² PLGGHOPnGLJKHGHQ )RU KYDG HU YHO PHUH
Ă˜kologi er skabt ikke af de fĂĽ men af os selv. Af alle de
middelmĂĽdigt end usikkerheden over for det nye og
energiske landmĂŚnd og -koner, som har villet, og som
det fremmede. Egentligt utroligt at dette fĂŚnomen er
af nysgerrighed, lĂŚrevillighed, kreativitet og mod har
sĂĽ udbredt i et samfund, som bryster sig af at vĂŚre
Ă \WWHW JUÂ QVHUQH IRU GHW ÂĄQVNHOLJH RJ GHW PXOLJH 'H
bĂĽde oplyst, tolerant og demokratisk.
har taget et frivilligt og personligt valg. Og landmĂŚndene har ikke vĂŚret alene. Ved bordet har der vĂŚret,
Sü det at vÌre frontløber er en udfordring, som hand-
og er fortsat, kritiske og krĂŚvende ganer, der ikke er
OHU RP Vn PHJHW RJ PHUH HQG DW KDYH InHW HQ LGH 'HW
YLOOLJH WLO DW DFFHSWHUH KYDG VRP KHOVW 'H KDU YHQGW
handler om evnen til at gøre noget ved den og tage
blikket indad, stillet spørgsmül og efterspurgt det bed-
alle de udfordringer inklusive omverdensreaktionen
ste i en verden, som ellers har vĂŚret alt for villig til at
RJ KnQGWHUH GHQ 'HW NUÂ YHU IRON PHG RYHUVNXG WUR
WLOE\GH GHW ELOOLJVWH 'H KDU WDJHW HW YDOJ 5LJWLJW PDQJH
pĂĽ egne evner og tillid til omverdenen. I magasinet her
har vÌret med pü rejsen og sikret økologiens udvik-
kan du møde og lÌse om 12 frontløbere, som alle er
ling ved at fylde hylderne og indkøbskurvene eller ved
nomineret inden for deres felt som ürets økologiske
at übne stalddøren og byde gÌsterne indenfor.
IURQWO¥EHUH 'HW HU ODQGP QG GHU KDU W QNW Q\W JMRUW nyt, udviklet og vÌret med til at sÌtte baren højt for
Ă˜kologiens frontløbere er de af os, som løber forrest,
det økologiske landbrug. I forbindelse med Ă˜kologisk
og som har gjort det pĂĽ en mĂĽde, som er ikonisk for
Landsforening generalforsamling, vil deltagene kunne
RV DQGUH VRP IRUELOOHGHU RJ VRP WUÂ NNUDIW 'HW HU
stemme pü de 12 nominerede som ürets frontløber i
folk, som løber mere, end de gür og dermed er de i
KYHU DI GH ÀUH NDWHJRULHU *RG O VHO\VW
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 3
3
26-02-2016 09:42:35
4
Frontløber 2016 II.indd 4
Økologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:36
SAMARBEJDE
GODT SAMARBEJDE INSPIRERER ANDRE TIL AT SAMARBEJDE I gode samarbejder kan det magiske ske, at 1+1=3 Tekst Irene Brandt
�
%$**581' +DQV %DFK /DXULWVHQ HU IRUUHWQLQJVXG-
- blandt mange velfungerende samarbejder - er gode
LandmÌndene kan jo godt se, at hvis de ikke selv er i stand til at dÌkke efterspørgslen, sü giver det plads for importerede varer – og i denne situation kan konkurrenter med fordel konverteres til kollegaer,
eksempler pĂĽ, siger Hans Bach-Lauritsen.
Hans Bach-Lauritsen.
vikler i Ă˜kologisk Landsforening, og redaktionen har VSXUJW KDP KYDG KDQ IRUVWnU YHG HW JRGW VDPDUEHMGH - Noget af det første, der falder mig ind, er, at GHW DW VDPDUEHMGH SDVVHU Vn Ă RW LQG L WLGVnQGHQ 'H landmĂŚnd, der samarbejder, reetablerer andelstanNHQ 'H W QNHU GHU HU IRU VPn WLO VHOY DW XGYLNOH GHUHV idĂŠer, men sammen med andre kan de realisere deres GUÂĄPPH 'HW LQWHUHVVDQWH HU RJVn DW GH VDPDUEHMGHU om alt muligt fra maskiner over logistiske løsninger til afsĂŚtning, hvilket alle tre nominerede kandidater
FÌllesskab Han lÌgger vÌgt pü, at et godt samarbejde kan reproduceres. - Nogle samarbejder fungerer kun i en helt bestemt sammenhÌng. Andre er lige til at lade sig inspirere DI ² RJ GHW HU GHP MHJ DOOHU EHGVW NDQ OLJH VLJHU +DQV %DFK /DXULWVHQ +DQ IRUWV WWHU - Nür man gür ind i et samarbejde, har man valgt at sige farvel til en del af sin selvstÌndighed til fordel for et fÌllesskab. Og det kan jeg rigtig godt lide. Ikke størst men bedst - Andre bliver müske lidt imponerede, hvis der er stor omsÌtning eller mange deltagere i et samarbejde. Jeg er selv mere imponeret over de samarbejder, hvor deltagerne har evnen og viljen til at gü sammen om realiseringen af en unik idÊ, og skabe sü megen opP UNVRPKHG RP LGpHQ DW DQGUH VLJHU ¡+ROG GD N IW 'HW YLO YL GD RJVn SU¥YH ¡ VLJHU +DQV %DFK /DXULWVHQ 'H à HVWH DI GH VDPDUEHMGHU VRP LPSRQHUHU HU
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 5
HWDEOHUHW Sn WURGV DI ² HOOHU PnVNH L WURGV RYHU ² GHQ gÌngse virksomhedsdannelse. 'HW HU HW DQGHW RPUnGH VRP J¥U LQGWU\N Sn mig i disse ür, hvor vi ser ret mange nye samarbejGHU ² LV U LQGHQ IRU GHQ ¥NRORJLVNH SURGXNWLRQ KYRU udviklingen inden for efterspørgslen af økologiske rüvarer, er med til at bane vej for samarbejdende landbrug. LandmÌndene kan jo godt se, at hvis de ikke selv er i stand til at dÌkke efterspørgslen, sü giver GHW SODGV IRU LPSRUWHUHGH YDUHU ² RJ L GHQQH VLWXDWLRQ kan konkurrenter med fordel konverteres til kollegaer, VLJHU +DQV %DFK /DXULWVHQ RJ IRUWV WWHU )RU GHW WUHGMH HU MHJ LPSRQHUHW RYHU KYRU JRGH de økologiske landmÌnd er til at bruge alternativ ÀQDQVLHULQJ ² VRP IRU HNVHPSHO FURZG IXQGLQJ QnU GH HWDEOHUHU GHUHV VDPDUEHMGHU 'HW HU VY UW DW VWDUWH helt fra bunden, og det er jo fantastisk, hvis man ud over at samarbejde med andre økologiske landmÌnd ogsü kan udvide samarbejdet til at omfatte forbrugerne.
5
26-02-2016 09:42:37
SAMARBEJDE
MANGE SNAKKER – MEN DER ER FĂ…, DER GĂ˜R NOGET VED DET Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge arbejder pĂĽ at fĂĽ landbrug, natur, vind og turisme til at gĂĽ op i en højere enhed Tekst og foto: Irene Brandt - Jeg tror, det er vores held, at interessen for lokale
Med hele vejen
varer og økologi for tiden er meget stor. Var vi begyndt
Søren Christensen glÌder sig over, at han kan følge
for otte ĂĽr siden, er jeg ikke sikker pĂĽ, at det var gĂĽet
sine dyr hele vejen fra engen til forbrugeren.
lige sü godt, fortÌller Søren Christensen. Han er
Søren Christensen sĂŚlger kødet fra Ă˜kogĂĽrdenes kreaturer
9L DĂ HYHUHU LNNH EDUH YRUHV G\U WLO HW VODJWHUL 9L
direkte til slagterbutikker
landmand pĂĽ AanumgĂĽrd, der ligger smukt med udsigt
I¥OJHU GHP KHOH YHMHQ ² RJVn HIWHU VODJWQLQJHQ IRU
og restauranter.
over Skjern Ă…-dalen, hvor hans kreaturer grĂŚsser.
vi sÌlger selv kødet til restauranter og en slagter i
'H HU VDPPHQ PHG NROOHJDHQV (UOLQJ %RQGHV G\U
Torvehallerne i København. Resten sÌlger vi gennem
grundstammen i virksomheden Ă˜kogĂĽrdene Skjern
vores web-butik, hvor vi klart mĂŚrker en stigende
(QJH 9LUNVRPKHGHQ HU QRPLQHUHW WLO )URQWOÂĄEHU L
efterspørgsel efter egnsbestemte fødevare, hvortil der
kategorien ’Samarbejde’, men Søren Christensen taler
er knyttet en autentisk historie.
pĂĽ begges vegne, for Erling Bonde er pt ude at rejse. - Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil producere
'H WLQJ YL LNNH VHOY HU Vn JRGH WLO InU YL KMÂ OS WLO DI IDJIRON 'HP NDQ YL RJVn VSDUUH PHG RJ GH JLYHU RV
oksekød pü arealer, som ikke kan bruges til land-
et godt modspil til de skĂŚve idĂŠer, vi somme tider
brugsdrift i traditionel forstand. Men det skal vĂŚre
kommer op med, siger Søren Christensen.
kød af høj kvalitet, derfor samarbejder vi med slagter Sørensen og Bent GraakjÌr fra Westergaards Hotel i
Kort vej
VidebĂŚk. Vi skal have de bedste krydsninger og den
+DQ IUHPKÂ YHU Ă HUH JDQJH DW GHU VÂ UOLJ HU pW NHQGH-
rigtige fodersammensÌtning, sü kødet für den aller
WHJQ YHG ‘NRJnUGHQH 6NMHUQ (QJH
bedste kvalitet, fortÌller Søren Christensen.
- Vi handler, nür vi har en idÊ. Vi prøver idÊen af, og ser om det kan lade sig gøre.
(Q EOLYHU WLO Ă HUH
Nyeste skud pĂĽ idĂŠ-stammen blev offentliggjort kort
Ă˜kogĂĽrdene har erfaret, at etableringsfasen er svĂŚr,
efter nytĂĽr, da medierne kunne fortĂŚlle, at Ă˜kogĂĽr-
men i takt med, at de har etableret et samarbejde
GHQH 6NMHUQ (QJH ² VDPPHQ PHG WR DQGUH ORNDOH
med andre virksomheder, er dørene blevet übnet for
fødevarevirksomheder - har købt Velux’ 10.000 kvm.
gürdenes produkter. Og har man først etableret Êt
produktionslokaler i Troldhede, som stod tomme.
samarbejde, sĂĽ kommer der mere til. Virksomheden
- PĂĽ sigt hĂĽber vi, at vi i de nye lokaler kan indrette
har for eksempel indledt et samarbejde med det lo-
en fødevarepark for lokale, vestjyske rüvarer. Ved at
NDOH JURVVLVWĂ€UPD )XQNLV )RRG GHU VÂ OJHU ÂĄNRORJLVNH
samle det hele pĂĽ ĂŠt sted kan turister, lokale forbru-
fødevare til helsebutikker og dagligvarehandlen, og
gere og ikke mindst de lokale restauranter købe alle
som nu ogsĂĽ har specialiseret sig i lokalproducerede
de lokalt producerede rĂĽvarer pĂĽ ĂŠt sted, sĂĽ de ikke
landbrugsprodukter fra Vestjylland.
skal køre fra gürdbutik til gürdbutik, fortÌller Søren
- Vi leverer havre, der er dyrket pü marker, der er helt fri for rester af andre kornafgrøder, sü havren er
&KULVWHQVHQ RJ WLOIÂĄMHU - Ikke at der er noget galt med gĂĽrdbutikkerne, men
helt glutenfri. Havren bruges til en økologisk mßesli,
de henvender sig til en meget lokal kundekreds. Med
VRP )XQNLV )RRG VÂ OJHU L VLW VRUWLPHQW IRUWÂ OOHU
fødevareparken har vi ambitioner om ogsü at kunne
Søren Christensen.
markedsføre de vestjyske rüvarer uden for regionen,
6
Frontløber 2016 II.indd 6
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:38
�
Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil producere oksekød pü arealer, som ikke kan bruges til landbrugsdrift i traditionel forstand. Men det skal vÌre kød af høj kvalitet, derfor samarbejder vi med slagter Sørensen og Bent GraakjÌr fra Westergaards Hotel i VidebÌk. Vi skal have de bedste krydsninger og den rigtige fodersammensÌtning, sü kødet für den aller bedste kvalitet.
og gerne sĂŚlge og distribuerer til bĂĽde private og det professionelle marked. PĂĽ sigt ønsker vi ogsĂĽ at tilbyde arbejdspladser til de mennesker, som pĂĽ den ene eller anden mĂĽde har VY UW YHG DW Ă€QGH IRGI VWH Sn GHW RUGLQ UH DUEHMGVmarked. I samspil med naturen Ambitionerne bag Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge er store, og Søren Christensen er ikke bange for at indrømme, at der er mange bolde i luften, og at han ikke er helt klar over, hvordan de alle skal bringes i spil. - Men der er sĂĽ mange, der snakker og snakker om alt det, man kan gøre. Vi snakker, og vi gør noget. Vi ønsker at styrke Vestjylland uden for regionen. Her skal vi leve af landbrug, natur, vind og turister, sĂĽ vi er QÂĄGW WLO DW Ă€QGH OÂĄVQLQJHU KYRU GHW HQH LNNH VS UUHU for det andet. Vi kan mĂŚrke, at der er stor sympati IRU YRUHV SURGXNWHU )RON NDQ OLGH WDQNHQ RP DW GHW kød, de køber, ogsĂĽ er en vigtig del af den naturpleje, som sikrer, at naturen i Skjern Enge bevares, fortĂŚller Søren Christensen.
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 7
7
26-02-2016 09:42:38
SAMARBEJDE
FORBRUGERNES OG LANDMANDENS BINDELED Takket vÌre Mikkel Hesselager er det faktisk muligt for københavnerne at købe sig til en rigtig god smag i munden Tekst og foto: Irene Brandt Hver uge modtager Mikkel Hesselagers slagterforret-
'HUPHG XQGJnU YL OHYHQGH G\UHWUDQVSRUW GHU
QLQJ 6SLV 0LQ *ULV Sn ‘VWHUEUR L .¥EHQKDYQ ÀUH NUH-
stresser dyret og giver ringere kød, siger Mikkel Hes-
aturer og 20 grise, som derefter parteres, forarbejdes
selager.
og sĂŚlges til hovedstadens restauranter og forbrugere
'\UHQH VODJWHV Sn JnUGHQ DI HQ G\UOÂ JH RJ WUDQV-
med prÌferencer for god kvalitet og høj dyrevelfÌrd.
porteres sü til slagteriet, hvor de gøres klar til levering
UdskĂŚringerne kommer ikke fra et hvilket som helst
til Spis Min Gris.
G\U 'H HU HW UHVXOWDW DI HW PHJHW WÂ W VDPDUEHMGH PHO-
Mikkel Hesselager er ikke tilbageholdende, nĂĽr han
lem Spis Min Gris pü den ene side og de økologiske og
VWLOOHU NUDY ² KYHUNHQ WLO ODQGPDQGHQ HOOHU VLQH NXQGHU
biodynamiske landmĂŚnd, som leverer dyr til forretnin-
- Ă˜kologi er den laveste fĂŚllesnĂŚvner for det kød,
gen, pĂĽ den anden side.
vi sÌlger; men langt det meste er mere end økologisk,
- Vi samarbejder med en rĂŚkke landmĂŚnd. Nogle
IRU YL VWLOOHU NUDY )RU HNVHPSHO Pn VÂĄHUQH LNNH KDYH
KDU IMHUNU ² DQGUH KDU ODP 1RJOH KDU JULVH DI JDP-
nĂŚsering, og dyrene skal have haft et formĂĽl med li-
mel dansk landrace. Andre køber kalve, der ellers ville
vet; og et godt liv. Til gengĂŚld betaler vi ogsĂĽ en bedre
gĂĽ til spilde i mĂŚlkeproduktionen. Samtidig arbejder
pris, nür landmÌndene leverer kød, der er bedre end
vi sammen med landmĂŚndene for at opnĂĽ det aller
gennemsnittet, siger Mikkel Hesselager. Og meget
bedste kød gennem den rette sammensÌtning af
tyder pĂĽ, at landmĂŚndene gerne tager udfordringerne
race, foder, ude- og indetid, fortĂŚller Mikkel Hessel-
op og tilpasser deres produktion til den kvalitetsbevid-
ager. Sammen med Spis Min Gris-teamet arbejder
ste aftager.
han aktivt for at fremme dyrevelfĂŚrd og respekt for
- Jeg ser for eksempel gerne, at de ĂŚnder, vi sĂŚl-
det enkelte dyr. At mindske madspild er ogsĂĽ vigtigt
ger, ud over at vÌre økologiske ogsü er udruget af Ìg
for forretningens koncept, ligesom al produktudvikling
fra økologiske moderdyr, og at de er fra racer, der kan
foregür med biodiversitet for øje og Mikkel holder nøje
tĂĽle at vĂŚre ude hele ĂĽret. OgsĂĽ her er vi i samarbejde
øje med den nyeste forskning inden for biodiversitet,
med landmĂŚndene i gang med at sikre, at dette bliver
sundhed og økologi.
muligt, for det er det desvĂŚrre ikke i dag, fortĂŚller
- Alle kan gøre en forskel og vÌre med til at sikre,
Mikkel Hesselager.
DW OLY LNNH VSLOGHV 'HUIRU NDQ YRUHV NXQGHU RJVn ULVLNHre, at vi blander os i, hvad de køber. Hvis de gentagne
Formidler samarbejde
gange køber den samme udskÌring, sü foreslür vi
Udover at vĂŚre bindeledet mellem landmanden og
dem at prøve noget nyt, for de har ogsü ansvaret for,
forbrugerne er Mikkel Hesselager ogsĂĽ med til at etab-
at alle udskĂŚringer bruges, sĂĽ intet gĂĽr til spilde, siger
lere samarbejder mellem de landmĂŚnd, som leverer
0LNNHO +HVVHODJHU 'HW VNUÂ PPHU WLOV\QHODGHQGH LNNH
til Spis Min Gris.
kunderne vĂŚk. TvĂŚrtimod.
- Vi har for eksempel formidlet et samarbejde mel-
- Vi kan sÌlge ti gange sü meget, som vi gør i øje-
lem to landmÌnd, der leverer henholdsvis studekød
blikket. Vi gĂĽr derfor i nĂŚrmeste fremtid i gang med at
RJ ODPPHNÂĄG WLO 6SLV 0LQ *ULV 'H ERU WÂ W Sn KLQDQ-
udvide butikken, siger Mikkel Hesselager.
den og kan lade deres dyr grÌsse pü de samme areDOHU RJ Sn GHQQH PnGH RSQn HQ U NNH IRUGHOH ² IRU
VelfĂŚrdsslagtet
eksempel i forhold til forebyggelse af parasitangreb,
$OOH G\U GHU HQGHU Sn GLVNHQ L 6SLV 0LQ *ULV HU DĂ LYHW
siger Mikkel Hesselager.
pĂĽ gĂĽrdene.
8
Frontløber 2016 II.indd 8
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:38
Mikkel Hesselager samarbejder med landmænd i hele landet, målet med samarbejdet er at få det bedste kød til slagterforretningen Spis min gris.
” Alle kan gøre en forskel og være med til at sikre, at liv ikke spildes. Derfor kan vores kunder også risikere, at vi blander os i, hvad de køber. Hvis de gentagne gange køber den samme udskæring, så foreslår vi dem at prøve noget nyt, for de har også ansvaret for, at alle udskæringer bruges, så intet går til spilde
ɻ
)$.7$
ɻ
Mikkel Hesselager er født og opvokset i Esbjerg
ɻ
Han er uddannet kok.
ɻ
Han ejer slagterbutikken Spis Min Gris på Østerbro i København.
ɻ
Han har 7 ansatte og samarbejder fast med 8 landmænd
ɻ
Mikkel Hesselager er bestyrelsesmedlem i foreningen BiodiversiWHWVJnUGH L 'DQPDUN
Økologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 9
9
26-02-2016 09:42:39
SAMARBEJDE
ET LILLE - MEN STÆRKT LYSENDE FYRTÅRN 'HW J OGHU RP DW NXQQH VDPDUEHMGH KYLV PDQ YLO NDVWH VLJ RYHU nye faglige udfordringer Tekst og foto: Irene Brandt 'D -RKDQQH 6FKLPPLQJ VDWWH OnQHK¥QVHLGpHQ L V¥HQ
re holder til, viser, at dyrene er trygge ved Johanne
syntes jeg, det var mĂŚrkeligt; men i dag er hendes
Schimming, som løfter en høne op, der lader sig nusse
virksomhed en blomstrende forretning, og der gik ikke
til ĂŚre for fotografen.
UHW ODQJ WLG IÂĄU GHU YDU nUV YHQWHWLG Sn GH GHU KÂĄQV
�Nür vi gür i staldene vil vi se dyr, der trives i miljø-
Hegnsholt Hønseri er et godt eksempel pü, hvad der
er, der spiller sammen med deres naturlige instinkter.
sker, nür vi som politikere tør slippe tøjlerne og lade
'HUIRU HU YL SURFHQW ¥NRORJLVNH ² PHQ YL YLO PHUH
borgerne fĂĽ mulighed for at realisere de idĂŠer, de har.
end det. Vi kigger pĂĽ hele dyrets liv, og kan med stolt-
Ordene er borgmester Mette Touborgs. Hun sagde
KHG VLJH DW GHW JLYHU UHVXOWDWHU ² ODYHUH G¥GHOLJKHG
dem i efterĂĽret, da hun ĂĽbnede Ă˜kologikongressen,
minimalt medicinforbrug, mindre foderforbrug, (hvilket
hvor hun benyttede lejligheden til at fortĂŚlle om Lejre
VN\OGHV DW G\UHQH ÀQGHU PHUH I¥GH VHOY Sn PDUNHUQH
² 'HQ ¥NRORJLVNH NRPPXQH
Alt sammen markører, der viser, at vores dyr har det
- Indsatsen er ikke et fyrtĂĽrnsprojekt, i stedet er
godt.� skriver Johanne Schimming pü gürdens hjem-
der 100 mindre, stĂŚrkt lysende fyrtĂĽrne i kommunen,
meside, hvorfra kunderne ogsĂĽ kan bestille andele i
sagde Mette Touborg. Og ĂŠt af disse fyrtĂĽrne er altsĂĽ
de dyr, der produceres pĂĽ gĂĽrden.
Johanne Schimming. 'HQ GDJ L MDQXDU KYRU ‘NRORJL (UKYHUY EHV¥JWH -R-
- Har man andel i dyrene, kan man komme forbi og besøge gürden, og vi tilbyder ogsü at sende et ny-
hanne Schimming ligger tĂĽgen tungt over MidtsjĂŚlland,
hedsbrev ud til vores kunder, sü de kan følge dyrenes
og vejret stĂĽr derfor i skĂŚrende kontrast til det ud- og
opvĂŚkst, fortĂŚller Johanne Schimming.
fremsyn, som Johanne Schimming er initiativtager til. Bytter Dyr pĂĽ andele
Inden Johanne Schimming endte pĂĽ gĂĽrden i Lejre
(Q WXU L KÂĄQVHJnUGHQ KYRU JnUGHQV Ă LWWLJH Â JOÂ JJH-
Kommune arbejdede hun pĂĽ Novo Nordisk. Herfra
10
Frontløber 2016 II.indd 10
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:40
Johanne Schimming har gjort
har hun stor viden om projektledelse og
økologisk landbrug til sin leve-
evnen til at sÌtte skibe i søen og fü luft
vej, og hun blev landskendt, da
i sejlene.
hun ’opfandt’ sine lünehøns.
'HW HU GHQQH HYQH GHU NRPPHU PLQH kollegaer til gode i de samarbejder, jeg etablerer med andre landmÌnd, siger -RKDQQH 6FKLPPLQJ +XQ IRUWV WWHU - Jeg er jo ikke uddannet landmand, sü jeg har brug for andres hjÌlp, nür der HU IDJOLJH XGIRUGULQJHU Sn JnUGHQ ² RJ heldigvis er de erfarne landmÌnd meget à LQNH WLO DW KM OSH QnU MHJ KDU EUXJ for viden om sygdomsforebyggelse og ukrudtsbekÌmpelse.
� Vi samarbejder primÌrt med lokale virksomheder, og vi tager et socialt medansvar gennem ansÌttelse af medarbejdere i for eksemSHO à HNVMRE 'HU HU PDQJH forskellige opgaver pü gürden, hvilket gør det nemt at oprette en stilling, der er tilpasset den enkelte medarbejders muligheder,
Johanne lÌgger - ud over den høje dyrevelfÌrd pü gürden - vÌgt pü, at gürden er lokalt forankret. - Vi samarbejder primÌrt med lokale virksomheder, og vi tager et socialt medansvar gennem ansÌttelse af medarbejGHUH L IRU HNVHPSHO à HNVMRE 'HU HU PDQge forskellige opgaver pü gürden, hvilket gør det nemt at oprette en stilling, der er tilpasset den enkelte medarbejders muligheder, siger Johanne Schimming. Deler Ud over at bytte viden med sine kollega-
)$.7$
er, har Johanne Schimming ogsĂĽ taget
Éť
Johanne Schimming kalder
initiativer, hvor samarbejdspartnerne ved
sig hønsemutter. Hun ejer
at gü sammen og dele alt fra indkøb af
Hegnsholt Hønseri.
ĂŚggebakker til rĂĽdgivning og transport
Hun tog initiativet til børneha-
kan holde omkostningerne pĂĽ de smĂĽ
vehøns og lünehøns, som er
gĂĽrde nede. Interessen for disse initiati-
blevet en stor succes.
ver har vĂŚret sĂĽ stor, at Johanne Schim-
Hun sÌlger Ìg ved stalddø-
ming i disse dage er ved at planlĂŚgge
ren
etableringen af en egentlig forening,
Kunderne kan købe tre kyl-
der kan vĂŚre med til at fremme fĂŚlles
linger pĂĽ anpart eller hele og
indkøb og vidensdeling blandt omrüdets
halve lam
mindre gürde med høns og kyllinger.
Éť
Éť Éť
Éť
Éť
Éť
Hegnsholt Hønseri beskÌfti-
'HW Q\HVWH LQLWLDWLY YL KDU WDJHW VNDO
ger ud over Johanne Schim-
gerne resultere i, at vi en dag har fĂĽet
PLQJ ÀUH PHGDUEHMGHUH KHUDI
etableret et slagteri, fortĂŚller Johanne
WR L Ă HNVMRE
6FKLPPLQJ ² RJ WLOI¥MHU 7DQNHQ HU DW
Ud over de produkter, der af-
etablere et mikroslagteri her pĂĽ gĂĽrden,
sĂŚttes lokalt, leverer Johanne
som kan servicere omrĂĽdets mindre
Schimming Ìg og kød til en
gĂĽrde. PĂĽ den mĂĽde kan vi forbedre dy-
rÌkke restauranter i Køben-
revelfĂŚrd i forbindelse med transport og
havn.
slagtning, forkorte vejen fra jord til bord,
Johanne Schimming samar-
og skabe unikke og helt lokale produkter.
bejder med bĂĽde restauranter og lokale landmĂŚnd.
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 11
11
26-02-2016 09:42:41
Frontløber 2016 II.indd 12
26-02-2016 09:42:43
VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED
DET ER DEN EKSTRA VÆRDISKABELSE, DER GIVER LĂ˜NSOMHEDEN Tiden er med de landmĂŚnd, der drømmer om at afsĂŚtte deres produktion direkte til forbrugere, restauranter eller butikker Tekst Irene Brandt %$**581' *UXSSHQ DI IRUEUXJHUH GHU HIWHUVSÂĄUJHU
� Selvom man stür med verdens bedste økologiske produkt, sü sÌlger det ikke sig selv. Man skal have kendskab til markedsføring, kunne lave en forretningsplan og hele tiden huske, at regne vÌrdien af sit eget arbejde med.
transparens i produktionskĂŚden, vokser for tiden, og det kan komme landmĂŚnd til gode, hvis de gĂĽr og drømmer om at sĂŚlge deres produkter direkte til IRUEUXJHUQH ² HOOHU GLUHNWH WLO UHVWDXUDQWHU RJ EXWLNNHU siger Birgitte Jørgensen. Hun er markedskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening og kommer gennem sit arbejde ofte i kontakt med landmĂŚnd, der drømmer om at følge deres produkter helt til dørs. - Mulighederne er store, fordi efterspørgslen er der; men der er ting, man skal gøre sig klart, inden man gĂĽr i gang. Man kan starte med at kigge pĂĽ, hvad andre gør, for man kan lĂŚre meget af hinanden i denne
Birgitte Jørgensen.
branche; men det er vigtigt, at man ikke bare gør det VDPPH 0DQ VNDO ÀQGH VLQ KHOW HJHQ YHM RJ WLOE\GH
sine egne begrĂŚnsninger, for der er lang fra marken
unikke produkter, siger Birgitte Jørgensen.
til disken, og livet som sĂŚlger krĂŚver fagligheder, man ikke har lĂŚrt i sin landbrugsuddannelse.
Glem ikke kernen
- Selvom man stür med verdens bedste økologiske
Hun understreger, at uanset om det unikke handler
produkt, sĂĽ sĂŚlger det ikke sig selv. Man skal have
om, at man fodrer sine dyr med specielle foderblan-
kendskab til markedsføring, kunne lave en forretnings-
dinger, holder specielle racer eller dyrker frugt og
plan og hele tiden huske, at regne vĂŚrdien af sit eget
JU¥QW DI VSHFLHOOH VRUWHU ² HOOHU LP¥GHNRPPHU HW KHOW
arbejde med, nĂĽr man prissĂŚtter sine produkter, siger
VSHFLĂ€NW EHKRY KRV NXQGHUQH Vn EÂĄU XGJDQJVSXQNWHW
Birgitte Jørgensen.
altid vÌre gürdens kerneproduktion. - Man bør ikke lade sig rive med og glemme kernen
Lokale netvĂŚrk
L YLUNVRPKHGHQ Sn JnUGHQ 'HW HU KHUIUD PDQ VNDO
- Vi kan ogsĂĽ se, at jo bedre det lokale netvĂŚrk er, des
udvikle sin forĂŚdling og vĂŚrdiskabelse, siger Birgitte
bedre gür forretningen, siger Birgitte Jørgensen.
Jørgensen.
Synlighed i lokalsamfundet er derfor lige sĂĽ vigtig som transparens i produktionen. Og kommer kunderne
Fra marken til disken
først til gürden for at købe ind, sü vil de ogsü meget
Har man lysten, skal man forfølge sin drøm, mener
gerne se dyrene og produktionen.
markedskonsulenten. - Men man skal ikke elske sine idÊer sü højt, at
fortĂŚlle kunderne om kvaliteten, for det er den, de
man ikke nøgternt kan tage livet af de idÊer, som
betaler ekstra for, nür de køber ind direkte pü gürden,
ikke gør noget godt for virksomheden, siger Birgitte
og dermed er det kvaliteten, der skaber grundlaget for
Jørgensen.
vĂŚrdiskabelsen. Og den ekstra vĂŚrdiskabelse giver
Hun understreger ogsĂĽ betydningen af at kende
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 13
- Og sidst men ikke mindst, sĂĽ handler det om at
lønsomheden, siger Birgitte Jørgensen.
13
26-02-2016 09:42:44
VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED
STENGÅRDEN FANDT SIN EGEN VEJ Gürdbutikken pü Stengürden er historien om 100 høns, der blev til en hel fødevarebutik med egen cafÊ og masser af kunder Tekst og foto: Jakob Brandt 'HW HU RJVn KLVWRULHQ RP DW KDYH PRGHW WLO DW Jn PRG
lĂŚrte gĂĽrden at kende, voksede ambitionerne og troen
de fremherskende strømninger i landbruget, hvor
pĂĽ konceptet.
specialisering er den førende mantra.
Mange kunder kom for at opleve dyrene og gĂĽ en
Selv om Elisabeth og Jens Otto Rasmussens gĂĽrdbutik
tur med børnene pü oplevelsesstien rundt om Stengür-
ligger midt i Aarstidernes kerneomrĂĽde og er omringet
dens 2,5 hektar store hønsegürd, og i 2008 indrettede
af Irma-butikker med masser af økologi pü hylderne,
familien Rasmussen en gĂĽrdbutik pĂĽ 130 kvadratme-
strømmer kunderne til Stengürden.
ter i den gamle staldbygning. Siden er salget vokset ĂĽr
Selv er de ikke i tvivl om hovednøglerne til butikkens succes. 'HW KDQGOHU RP IULVNKHG DOVLGLJKHG RJ WURY UGLJ-
Jens Otto og Elisabeth Rasmussen har udvidet StengĂĽrden skridt for skridt.
for ür. - Vi har hele tiden arbejdet pü at gøre stedet mere DWWUDNWLYW RJ GH VHQHVWH WUH ÀUH nU KDU YL KDIW GULIWV-
KHG 'HW WUÂ NNHU IRON WLO IDVWVOnU SDUUHW VRP RYHUWRJ
overskud pĂĽ 1-1,2 mio. kr., og alt bliver investeret i
StengĂĽrden i 1997.
virksomheden, siger Elisabeth Rasmussen.
'H DUEHMGHGH EHJJH VRP NHPLLQJHQL¥UHU RJ GHW første ür lød ürsomsÌtningen fra gürdens 17 ha, 100
Ă…bner ny stor cafĂŠ
høns og ni køer samt en mindre grøntsagshave pü
StengĂĽrden har udviklet sig i et tempo, hvor alle kan
beskedne 28.000 kr. Sidste ĂĽr rundede StengĂĽrdens
følge med, og i efterüret übnede parret en stor cafÊ
omsĂŚtning 7 mio. kr.
med plads til 40 spisende gĂŚster i et nyindrettet lokale ved siden af butikken.
Investerer alt i virksomheden
Pü førstesalen er der et stort mødelokale med
'H IÂĄUVWH nU VROJWH GH Â J RJ JUÂĄQWVDJHU IUD HW VHOY-
plads til yderligere 40-50 gĂŚster plus en lejlighed til
EHWMHQW VWDOGGÂĄUVVDOJ PHQ L WDNW PHG DW Ă HUH NXQGHU
den hündfuld frivillige fra den internationale øko-or-
14
Frontløber 2016 II.indd 14
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:45
� Vi har hele tiden arbejdet pü at gøre stedet mere attraktivt, RJ GH VHQHVWH WUH ÀUH nU KDU YL haft driftsoverskud pü 1-1,2 mio. kr., og alt bliver investeret i virksomheden.
JDQLVDWLRQHQ ::22) VRP KYHUW nU DUEHMGHU
og strÌber efter størst mulig selvforsynings-
pü Stengürden i højsÌsonen mod at fü kost
grad i landbruget.
og logi. 'H HU PHG WLO DW VNDEH HNVWUD OLY Sn
- Men vi bliver lidt lange i spyttet, nür du spørger om, hvor vi tjener pengene. Vi tjener
bedriften, hvor Jens Otto har hovedansvaret
ikke meget pü kødkvÌg eller frisk kørvel. Hos
for landbruget, som i dag omfatter 130 ha,
os er det mere en samlet pakke, pointerer
hvoraf de 30 er naturpleje.
Jens Otto.
- Vi dyrker tĂŚt pĂĽ 100 forskellige slags
Hønsene giver ogsü et vigtig bidrag. Trods
grøntsager, urter, frugter og bÌr, og vi satser
relativt høje priser sÌlger Stengürden hver
pĂĽ vanskelige sorter med lavt udbytte men
dag 700 nylagte ĂŚg.
bedre smag, siger Jens Otto. Parret har isĂŚr fĂĽet succes med at dyrke
Markedsføringen begrÌnser sig stort set
grøder, som kÌdebutikkernes tunge logistik
til 10 nyhedsbreve, som ryger ud til 2500
ikke kan hĂĽndtere, og selv om butikken har et
VWDPNXQGHU RJ HQ DNWLY IDFHERRN SURĂ€O PHG
bredt sortiment af kød, mejeri- og kolonialva-
3500 følgere.
rer, stammer ca. en tredjedel af omsÌtningen fra gürdens egne afgrøder.
Stengürden lukrerer pü at ligge i det kunGHP VVLJH VP¥UKXO PHG )DUXP %LUNHU¥G RJ Allerød, som hver isÌr har ca. 20.000 indbyg-
)$.7$
Satser pĂĽ selvforsyning
6WHQJnUGHQ HU
- Hos os bliver grøntsagerne høstet hver for-
Éť
Butik
Éť
CafĂŠ
Éť
/DQGEUXJ KD
Éť
Grøntsager, frugt og bÌr 6,5 ha
Éť
22 ammekøer med opdrÌt
Éť
3.000 ÌglÌggende høns
gere, inden for en radius pü syv km. Stengürdens ejere tror, at andre kan gøre
middag og solgt i butikken om eftermiddagen,
som dem, men ifølge Elisabeth skal man ikke
og de smager af meget mere, end det du kan
gøre det for pengenes skyld.
købe andre steder, og det vil folk gerne køre efter, siger Elisabeth.
- Hvis vi kun kiggede pü bundlinjen, skulle vi vÌre fortsat som ingeniører.
Hun og Jens Otto er meget kompromisløse
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 15
KundemÌssigt smørhul
sarte sorter af salat, jordbĂŚr og andre af-
15
26-02-2016 09:42:46
VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED
AARSTIDERNES KASSESALG ER INDBEGREBET AF FORBRUGERDREVET INNOVATION 'HGLNHUHGH PHGDUEHMGHUH RJ HYQHQ WLO DW W QNH XG DI NDVVHQ GDQQHU fundamentet under Aarstidernes effektive platform for salg og distribution af økologiske fødevarer Tekst og foto: Jakob Brandt
Ved at lytte til feedback fra kunderne og koble dem
som hver uge bliver udarbejdet af Aarstidernes faste
med tidens stÌrke fødevaretrends har Aarstiderne
team af kokke, og i øjeblikket kniber det med at følge
ĂŚndret strategi fra udelukkende at udbringe kasser
med i Aarstidernes pakkeri pĂĽ Barritskov, hvor der er
med økologisk frugt og grønt til at storsÌlge hele mül-
travlhed bĂĽde ude og inde.
tidsløsninger i form af mültidskasser, hvor fersk kød og ÀVN EOLYHU N¥OHW PHG NQXVW LV 'H QHPPH PnOWLGVO¥VQLQJHU ODQGHU Sn G¥UWULQQHW med büde opskrifter og alle de nødvendige ingredienVHU WLO à HUH ¥NRORJLVNH DIWHQVPnOWLGHU 3n GHQ PnGH
’Jordarbejde’, stür der pü et skilt i vejsiden foran Aarstiderne jyske domicil. Meget passende for en virksomhed, der har det som erklÌret mül at genskabe jordforbindelsen i dansk fødevareproduktion. Mellem bygningerne brummer store entreprenørma-
sparer Aarstiderne kunderne for de sure indkøb, og
VNLQHU 'H HU L IÂ UG DW JUDYH XG WLO Q\H WLO RJ RPE\JQLQJ-
kasserne gør det büde nemt, hurtigt og inspirerende
er, som samlet vil øge pladsen under tag til lager og
at leve økologisk.
pakkeri med 2000 sĂŚrdeles tiltrĂŚngte kvadratmeter.
Styr pĂĽ IT og logistik
Landmanden og kokken
*HQQHP GH VHQHVWH WUH ÀUH nU HU VDOJHW DI PnOWLGVNDV-
- Noget af hemmeligheden bag vores succes er, at
serne vokset sĂĽ hurtigt, at de nu bidrager med over
Ă€UPDHW EOHY JUXQGODJW DI HQ ODQGPDQG RJ HQ NRN VLJHU
halvdelen af omsĂŚtningen.
Anette Hartvig Larsen.
)RUUHWQLQJHQ KDU DOGULJ JnHW EHGUH HQG QX VLJHU
Landmanden er garant for rüvarer af høj kvalitet,
Anette Hartvig Larsen, som har vÌret direktør for Aars-
mens kokken har mere fokus pĂĽ at sammensĂŚtte
tiderne siden 2002.
nogle inspirerende kasser med rĂĽvarer og opskrifter,
Hun har dermed vĂŚret med i hele processen med
som kunderne bliver glade for.
at opbygge den komplekse logistiske platform og det
)RUUHWQLQJVNRQFHSWHW HU NRQGHQVHUHW L VÂ WQLQJHQ
avancerede IT-system, som hun selv betegner som en
’Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte
vĂŚsentlig forudsĂŚtning for selskabets succes.
til køkkendøren hos kunder, der vÌrdsÌtter kvalitet, PDQJIROGLJKHG RJ VPDJVRSOHYHOVHU ² RJ VNDEHU GHUL-
Jordarbejde i Barrit
gennem økonomisk frihed til udvikling af virksomhed
'D NRNNHQ 6ÂĄUHQ (MOHUVHQ RJ ODQGPDQGHQ 7KRPDV
og medarbejdere.’
Harttung i 1999 grundlagde Aarstiderne som et abonnementssalg af frugt og grønt, havde de nÌppe
Mange vilde ideer
forstillet sig, at deres mĂĽltidskasser 16 ĂĽr senere ville
- Vi kunne nemt vĂŚre drejet ned ad mange sidespor
fü mange tusinde danskere til at følge menuplaner,
undervejs. Mange har henvendt sig for at udnytte vo-
16
Frontløber 2016 II.indd 16
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:46
Anette Hartvig Larsen har været direktør for Aarstiderne siden 2002.
res platform til at sælge andre varer eller budskaber, siger direktøren. +XQ KDU GHUIRU RIWH VOnHW EUHPVHQ L 'HW VDPPH har hun gjort over for grundlæggerne, som løbende
” Vi kunne nemt være drejet ned ad mange sidespor undervejs. Mange har henvendt sig for at udnytte vores platform til at sælge andre varer eller budskaber.
har fostret et utal af mere eller mindre vilde ideer. En del er blevet testet af, andre ideer blev taget i opløbet af frygt for at dreje Aarstiderne væk fra kerneforretningen, som er at bringe økologiske kvalitetsfødevarer ud til kunderne. 'HUHV LGHHU HU WLW PDQJH nU IRUDQ 6¡UHQ EHJ\QGWH allerede at tale om måltidskasserne i 2000, men på det tidspunkt var vi slet ikke i stand til at håndtere dem, siger Anette Hartvig Larsen. Droppede egenproduktionen *HQQHP ÁHUH nU SURGXFHUHGH $DUVWLGHUQH VHOY HQ VWRU del af grøntsagerne på Billeslund, men i dag er den opgave overladt til et større korps af økologer i ind- og udland. - Vi skal gøre det, vi er gode til. Vi sørger for web, markedsføring og salg, og så kan landmændene gøre det, de er gode til. På den måde forsøger Aarstiderne at skabe balance mellem idealer og forretning. - Vi har taget nogle valg, som på den lange bane har gjort det muligt at vende tilbage til rødderne, siger hun med adresse til, at Aarstiderne i dag tilbyder grøntsagskasser fra Kiselgården og Nørregård. 'HW Q\HVWH EXG Sn HQ PnOWLGVNDVVH HU ·NYLN NYLNNDVVHQ· WLO GH PHJHW WUDYOH NXQGHU 'HQ LQGHKROGHU enkle retter, der kan tilberedes på 15 minutter.
Økologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 17
17
26-02-2016 09:42:47
VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED
TIDEN ER TIL SMĂ…, LOKALE GĂ…RDE Hos Varde Ă…dal Lam er det kun fantasien, der sĂŚtter grĂŚnser for virksomhedens planer. Og fantasien har heldigvis frie rammer pĂĽ de ĂĽbne vestjyske enge Tekst og foto: Irene Brandt 'HW HU OLJH JRGW WR nU VLGHQ 7RUEHQ RJ (YD .RXVJDDUG
vi har grĂŚsningsaftaler pĂĽ, fortĂŚller Torben Kous-
satte alt pĂĽ et brĂŚt og besluttede sig for at leve af
JDDUG RJ IRUWVÂ WWHU
gürden i Alslev syd for Varde. Gürden har de boet pü siden 1989, og dyr til husbehov har altid vÌret faste beboere pü ejendommen. Tre sønner, Emil, Anton og
- Vores drøm er at skabe lønsomhed pü en gürd af sü beskeden størrelse. Og indtil videre ser det ud til at gü rigtig godt.
Asger, er ogsĂĽ kommet til; men begge ĂŚgtefĂŚller har indtil 2013 hentet familiens indtĂŚgter i forskellige
Nøgleord
jobs.
Samarbejde, økologi og kreativitet beskriver tilsam-
9L VWDUWHGH PHG IHP InU ² L GDJ KDU YL PRGHUfür, høns, sortbrogede grise og grøntsagsproduktion samt slagteri, stalddørssalg og gürdbutik. Selv har vi KD MRUG 'HUXGRYHU DIJU VVHU YRUHV InU KD VRP
18
Frontløber 2016 II.indd 18
men baggrunden for, at Varde Ă…dal Lam er kommet godt fra start. - Men derudover er tiden ogsĂĽ til smĂĽ, lokale gĂĽrde. Hvis vi var startet for ti ĂĽr siden, var det mĂĽske ikke
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:48
� De andre gürdbutikker er ikke vores konkurrenter. De er vores kollegaer. Og det samarbejde, vi har med vores kollegaer, er utroligt vigtigt for vores virksomhed, for man für ikke folk til at køre herud, hvis der ikke er andet end Varde Ådal Lam.
Emil, Eva og Torben
gĂĽet sĂĽ godt, siger Emil Kousgaard, der er uddannet
Kousgaard har for nylig
slagter og pĂĽ deltid arbejder hjemme hos forĂŚldrene,
fortĂŚlle en god historie om vores produktion. Og dyr,
udviddet dyreholdet pĂĽ
hvor han tager tĂŞten i forbindelse med den ugentlige
GHU KDU KDIW GHW JRGW VÂ OJHU JRGW )RU RV JLYHU GHW VOHW
Varde Ă…dal Lam med sort-
slagtning.
ikke mening, at vi gĂĽr og behandler vores dyr godt i
brogede grise.
- Med høj dyrevelfÌrd og økologi pü gürden, kan vi
- Vi slagter mellem 10 og 30 lam hver mandag. Vi
fem mĂĽneder, hvis de derefter skal behandles dĂĽrligt
sÌlger kødet direkte til lokale restauranter og i vores
de sidste 10-12 timer af deres liv. Vi slagter selv dyre-
HJHQ JnUGEXWLN 'HUXGRYHU OHYHUHU YL ODP WLO WR NÂĄEHQ-
ne i stedet for at køre dem til et slagteri, og det giver
KDYQVNH VODJWHUH ² KYHU DQGHQ XJH WLO 6SLV 0LQ *ULV
rigtig god dyrevelfĂŚrd, siger Torben Kousgaard.
og hver anden uge til slagteren pĂĽ Kultorvet. Eksperimenterer Events
'HW KÂĄMW IRUÂ GOHGH NÂĄG JLYHU IDPLOLHQ HQ ODQJW EHGUH
Vi har megen fokus pĂĽ afsĂŚtningen af vores produk-
indtjening end en bulkvare ville gøre.
WHU 'HUIRU VDPDUEHMGHU YL PHG ORNDOH NRNNH RP DW
1RN HU QRN 'DQVN ODQGEUXJ NDQ LNNH DUEHMGH VLJ
skabe events, der er sĂĽ specielle, at det giver bevĂĽ-
XG DI NULVHQ YHG EDUH DW SURGXFHUH PHUH RJ PHUH ² RJ
genhed i medierne, fortĂŚller Emil Kousgaard.
hvordan skal nĂŚste generation nogen sinde komme
Og Varde Ă…dal Lam har vist sig at vĂŚre ret kreative, nĂĽr det handler om at skabe spektakulĂŚre events, VRP NDQ WLOWUÂ NNH NXQGHU RJ PHGLHU 'H KDU VHUYHUHW
ind i landbruget, nür gürdene bare bliver større og VW¥UUH" VLJHU (PLO .RXVJDDUG +DQV IDU VXSSOHUHU - Vi kan heller ikke bare øge vores produktion.
mad i en skov, pĂĽ en eng i sommernatten og kastet
Kan det ikke afsĂŚttes, er det intet vĂŚrd at producere
kokkene ud med faldskĂŚrm.
mere.
'H HQNHOWH HYHQWV KDU ² LVROHUHW VHW ² JLYHW XQ-
)DPLOLHQ .RXVJDDUG SURGXNWXGYLNOHU GHUIRU KHOH
derskud, men pĂĽ sigt er det en rigtig god investering.
tiden deres rĂĽvarer, og en tur rundt i Varde Ă…dal Lams
'HOV NRPPHU YL L NRQWDNW PHG SRWHQWLHOOH NXQGHU VRP
kølerum afslører, at der er mange spÌndene eksperi-
derefter bliver faste kunder i vores gĂĽrdbutik, og dels
menter i det lille slagteri, hvor nye metoder til forar-
fĂĽr vi uvurderlig omtale, fortĂŚller Torben Kousgaard.
bejdning og forÌdling af kødet afprøves.
Udover at samarbejde med lokale kokke, gør Varde Ådal Lam ogsü brug af et godt netvÌrk, som sikrer at virksomheden er synlig med egen hjemmeside og IDFHERRN SURÀO 'HUWLO NRPPHU LNNH PLQGVW HW JRGW samarbejde med de øvrige lokale producenter. 'H DQGUH JnUGEXWLNNHU HU LNNH YRUHV NRQNXUUHQWHU 'H HU YRUHV NROOHJDHU 2J GHW VDPDUEHMGH YL KDU PHG vores kollegaer, er utroligt vigtigt for vores virksomhed, for man für ikke folk til at køre herud, hvis der ikke er andet end Varde Ådal Lam, siger Torben Kousgaard. DyrevelfÌrd )DPLOLHQ .RXVJDDUG YLVHU JHUQH GHUHV YLUNVRPKHG IUHP 'RUVHW PRGHUInUHQH NDQ NRPPH L EUXQVW KHOH üret, hvilket sikrer en regelmÌssig forsyning af lam hele üret. I vintermünederne er alle fürene hjemme pü gürden, hvor de büde kan komme i stald og pü grÌs. Gürdens nyeste beboere er de sortbrogede grise, som ud over at levere kød ogsü für lov at hjÌlpe med at rense jorden, hvor grøntsagerne skal vokse. Slagteriet er en satsning; men der er ingen tvivl om, at det ogsü er familiens stolthed.
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 19
19
26-02-2016 09:42:49
Frontløber 2016 II.indd 20
26-02-2016 09:42:50
NÆSTE GENERATION
Ă˜KONOMIEN UDFORDRER GENERATIONSSKIFTET I DANSK LANDBRUG Høje ejendoms- og jordpriser gør det svĂŚrt for unge landmĂŚnd at etablere sig pĂĽ egen gĂĽrd, men alternative generationsskifter kan bane vej for de unge Tekst Irene Brandt
� De eksempler, vi har set til dato, er gode løsninger, som giver de unge adgang til erhvervet.
%$**581' 'HW HU ÂĄNRQRPLHQ GHU HU GHQ VWÂĄUVWH udfordring, nĂĽr unge landmĂŚnd ønsker at starte for sig selv. IsĂŚr nĂĽr de ønsker at gĂĽ den traditionelle vej og købe en gĂĽrd eller overtage forĂŚldrenes gĂĽrd i et generationsskifte, siger Peder Bligaard, der er konsulent i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening. Landbrugsejendommene er store og dyre, sĂĽ der
Peder Bligaard.
skal spares meget store summer op, inden banker og kreditforeninger viser interesse for de unge. - Men vi kan se, at det ikke altid handler om, hvor PHJHW GH NDQ VSDUH RS 'H Ă€QDQVLHOOH LQVWLWXWWHU kigger aller mest pĂĽ, om man hidtil har kunnet og villet lĂŚgge penge til side, siger Peder Bligaard. Ă˜nsket om frihed *HQQHP DUEHMGHW PHG 'HW ÂĄNRORJLVNH XQJGRPVUnG HU Peder Bligaard i kontakt med en del unge, økologiske
'H HNVHPSOHU YL KDU VHW WLO GDWR HU JRGH OÂĄVQLQ-
landmĂŚnd, og pĂĽ denne baggrund konstaterer han,
ger, som giver de unge adgang til erhvervet, siger
at der ogsĂĽ er sket et holdningsskift blandt de unge i
3HGHU %OLJDDUG RJ IRUWVÂ WWHU
landbruget. - Tidligere var det vigtigt for de unge, at de ret
'H XQJH ODQGPÂ QG YLO VWDGLJ JHUQH YÂ UH VHOYstĂŚndige; men selvejet er slet ikke sĂĽ vigtigt, som det
KXUWLJW ÀN GHUHV HJHQ JnUG RJ VHOYHMHW KDYGH VWRU
KDU YÂ UHW 'H XQJH YLO JHUQH VWDUWH Sn OHMHW MRUG HOOHU L
betydning. I dag derimod er mange af de unge bange
lejede bygninger, og eksemplerne viser, at det giver de
for at binde sig for resten af livet. PĂĽ den ene side vil
unge en fantastisk mulighed for at komme i gang som
de gerne vĂŚre selvstĂŚndige, pĂĽ den anden side vil de
landmĂŚnd.
ogsĂĽ gerne have muligheden for at komme ud af det
Men selv pĂĽ lejet jord er der brug for startkapital
LJHQ KYLV GH HIWHU HQ nUU NNH ÀQGHU XG DI DW GH KDU
² RP HQG GHU HU WDOH RP EHW\GHOLJW PLQGUH EHO¥E HQG
lyst til at lave noget helt andet, siger Peder Bligaard.
nür der skal købes ejendom.
Nye løsninger
J OGVSUREOHPHU PHQ GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU E¥U RJVn
, )URQWOÂĄEHUNDWHJRULHQ 1Â VWH JHQHUDWLRQ HU GHU WUH
overveje, om kravene til de unge er rimelige. Har
eksempler pĂĽ unge, der har fundet en alternativ vej
de ikke jord at stille i sikkerhed for et lün, sü bør en
ind i landbruget. Og rundt omkring i landet er der
god afsĂŚtningsaftale ogsĂĽ give pengeinstitutterne
andre gode eksempler, der viser, at nĂĽr viljen er der,
en sikkerhed for, at et lĂĽn kan afdrages, siger Peder
Vn ÀQGHU GH XQJH RJVn HQ YHM
Bligaard.
'H XQJH HU NRPPHW L NOHPPH L ODQGEUXJHWV
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 21
21
26-02-2016 09:42:51
NÆSTE GENERATION
KOMPROMISSER, FORSTĂ…ELSE OG TOLERANCE Tre unge gartnere er kommet i gang som selvstĂŚndige landbrugere gennem et velplanlagt generationsskifte
� De er tre individualister, der vil selv – og det ville jeg jo ogsü, da jeg var pü deres alder. Deler de sig, er det positivt, for det her handler om, at de büde skal tage et ansvar og have mulighed for at fü afprøvet deres idÊer. LARS SKYTTE
Tekst og foto: Irene Brandt )RU PLJ HU GHW KHOW NODUW HQ IRUGHO DW MHJ VRP nULJ
enige om, at det er vigtigt at fĂĽ aftalerne beskrevet, sĂĽ
kan komme i gang som selvstÌndig, og oven i købet
alle kender betingelserne.
trin for trin at kunne overtage en veletableret virk-
9L ÀN KM OS EnGH IUD *DUWQHULUnGJLYQLQJHQ RJ IUD
somhed, siger Siebe Gorter, der sammen med Bjarke
Seges, som hjalp os med de juridiske detaljer, siger
Andersen og Adrian Kuron er gĂĽet sammen om at
/DUV 6N\WWH RJ IRUWVÂ WWHU
RYHUWDJH 6N\WWHV *DUWQHUL Sn )\Q
- Aftalen beskriver forløbet og fordelingen af an-
Lars Skytte etablerede gartneriet i 1982.
VYDUVRPUnGHU VRP GRJ HU EOHYHW Â QGUHW Ă HUH JDQJH
- Jeg startede i det smĂĽ uden viden om ret meget
XQGHU YHMV )RU PLW HJHW YHGNRPPHQGH KDU MHJ PnWWHW
andet end om, hvordan jeg skal dyrke grøntsager. Hele
lĂŚre, at det er i orden, at der nu er andre, der kommer
virksomhedsdelen har jeg mĂĽttet lĂŚre hen ad vejen.
LQG RJ HU PHGEHVWHPPHQGH L 6N\WWHV *DUWQHUL 'HW HU
'HW KDU NRVWHW OLGW IRU MHJ KDU GD EHJnHW IHMO PHQ L GDJ
jo en personlig ting at drive et landbrug. Som regel er
er der styr pĂĽ den del ogsĂĽ, siger Lars Skytte, som nu
man alene om driften, og man bor pĂĽ jorden sammen
har taget de tre unge gartnere i ’lÌre’, sü de ogsü kan
med sin familie. Bare tanken om, at der kommer
lĂŚre denne del af erhvervet.
nogen ind over, som gør tingene pü en anden müde,
Skyttes Gartneri sĂŚlger det meste af sin produktion
NDQ JLYH VÂĄYQOÂĄVH QÂ WWHU 'HUIRU HU NRPSURPLVVHU
direkte til sine kunder. En mindre mĂŚngde til food
forstüelse og tolerance nøgleord, der kan vÌre med til
VHUYLFH VHNWRUHQ VÂ OJHV JHQQHP 6ÂĄULV 'HUXGRYHU KDU
at sikre, at et generationsskifte - som vores - kan blive
gartneriet en mindre produktion af smü purløgsplanter
en succes.
til Ă˜kologihaven. 9L InU HQ DQGHO L HW YHOIXQJHUHQGH Ă€UPD YHG GHWWH
Muligheder
generationsskifte, og vi har et godt grundlag for at
- Vi stod alle i den situation, at vi ikke bare kunne købe
udvikle virksomheden herfra, siger Bjarke Andersen.
HQ JnUG RJ VWDUWH IRU RV VHOY 'HUIRU KDU GHQQH IRUP IRU generationsskifte, vi har aftalt med Lars, givet os gode
Anparter
muligheder for dels at komme i gang, fordi vi trĂŚder
Siden 1. april 2013 har Skyttes Gartneri vĂŚret et
direkte ind i en veletableret virksomhed, hvor der er
anpartsselskab, hvor de tre unge gartnere fra start
faste kunder og gode samarbejdsaftaler, som vi kan
tilsammen ejede 50 pct. af anparterne, og efter tre ĂĽr
E\JJH YLGHUH Sn 'HOV VNHU RYHUWDJHOVHQ L HQ JOLGHQGH
vil de helt have overtaget alle anparter.
overgang, hvor Lars lĂŚrer os at klare tingene hen ad
Lars Skytte ejer fortsat jorden, som dyrkes i et
vejen, og hvor vi i løbet af de fem ür, overdragelsen
sÌdskifte med to økologiske kvÌggürde, og gartneriet
sker, hele tiden kan trÌkke pü Lars’ erfaring, siger Sie-
lejer jord og bygninger efter behov.
EH *RUWHU %MDUNH $QGHUVHQ VXSSOHUHU
- Vi kendte alle hinanden i forvejen, for bĂĽde Adrian,
- Vi er ’kun’ uddannet gartnere; men nu er vi alle
Siebe og Bjarke arbejdede eller havde arbejdet pĂĽ
gĂĽet i lĂŚre hos Lars, sĂĽ vi ogsĂĽ kan lĂŚre at drive en
gartneriet, da vi begyndte at snakke om at etablere
virksomhed.
anpartsselskabet, fortĂŚller Lars Skytte. Men selvom de kender hinanden godt, er de alle
22
Frontløber 2016 II.indd 22
Og begge de unge gartnere er enige om, at det er meget godt, at de har andre at drøfte deres idÊer med.
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:52
Generationsskiftet pĂĽ
'HW HU JRGW QRN HQ JDQJ LPHOOHP OLJH DW EOLYH
Skyttes gartneri dyrker kun pĂĽ friland,
Skyttes Gartneri har hju-
bremset, inden man kaster sig over noget nyt. NĂĽr de
let Bjarke Andersen (tv),
andre stiller spørgsmül til ens planer, sü er man nødt
Siebe Gorter (i midten) og
til at kunne redegøre for dem, hvis de skal gennemfø-
ForĂĽr
res, siger Siebe Gorter.
Éť
Rabarber
Éť
Hvide asparges
Adrian Kuron (ikke med pĂĽ billedet) i gang som landmĂŚnd, og Lars Skytte (th) glĂŚder sig over de unges iver.
og afgrøderne varierer derfor med ürstiderne.
Fremtiden Pü sigt ønsker Lars Skytte ogsü at sÌlge sin jord. Om
Sommer
det bliver til gartneriet eller til en tredje part, er ikke
Éť
6DODWHU JUÂĄQ RJ UÂĄG URPDLQH JUÂĄQ RJ UÂĄG HJH-
afgjort i dag; men Adrian Kuron, der ikke deltager i
blad, grøn og rød batavia, lollo bionda, lollo rosso
interviewet, fordi han benytter januar til at holde en
og hovedsalat.
velfortjent ferie, ønsker ifølge Lars Skytte at købe
Éť
Bundt gulerødder
jorden.
Éť
Bladselleri
- Men hvor vi som virksomhed er om ti ĂĽr, er der
Éť
Porre
ingen, der ved, siger Siebe Gorter. Bjarke Andersen
Éť
GlaskĂĽl.
VXSSOHUHU - En mulighed er, at vi hver isĂŚr specialiserer os
EfterĂĽr
inden for et omrĂĽde i gartneriet og derefter driver tre
Éť
Skorzonerod
selvstĂŚndige virksomheder under paraplyvirksomhe-
Éť
Knoldselleri med top.
den Skyttes Gartneri.
Éť
Porre
/DUV 6N\WWH InU GHW VLGVWH RUG 'H HU WUH LQGLYLGXDOLVWHU GHU YLO VHOY ² RJ GHW YLOOH
Vinter
MHJ MR RJVn GD MHJ YDU Sn GHUHV DOGHU 'HOHU GH VLJ HU
Éť
Porre
det positivt, for det her handler om, at de bĂĽde skal
Éť
Skorzonerod
tage et ansvar og have mulighed for at fü afprøvet deres idÊer; men bortset fra det, sü hüber jeg egentlig, at enmandsvirksomheder er passÊ, for det er alt for hürdt at stü alene med det hele.
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 23
23
26-02-2016 09:42:52
NÆSTE GENERATION
FĂ˜DDERNE ER SOLIDT PLANTET UNDER LEJET BORD 3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ RJ 7RELDV )OHQVWHG KDYGH Vn JRGW VRP RSJLYHW drømmen om at eje deres eget landbrug, da de hørte om muligheden for at blive sharemilkere hos Per Bundgaard i Vadum Tekst og foto: Irene Brandt -I dag har jeg mit eget landbrug og mine egne køer, og
Meget mere end et lejemĂĽl
vi lĂŚgger ikke mĂŚrke til, at det er i lejet stald, siger
Men samarbejdet mellem de to unge landmĂŚnd og
Patrick Brosze Bertelsen, og pĂĽ den anden side af
Per Bundgaard handler om meget mere end at leje en
ERUGHW VLGGHU 7RELDV )OHQVWHG RJ QLNNHU 'HW HU RJVn
stald. Per Bundgaard er planteavler og med i aftalen
sĂĽdan han oplever det, og han protesterer slet ikke
indgĂĽr adgang til grĂŚsningsarealer, som indgĂĽr i gĂĽr-
over, at Patrick Brosze Bertelsen siger ’mit’ og ’mine’,
dens omdrift, og halmen fra kornmarkerne er en tur
selvom han rettelig burde have sagt ’vort’ og ’vore’.
forbi dybstrøelsesstalden inden den igen i nÌringsbe-
'H WR XQJH ODQGPÂ QG Sn OnQWH VLGVWH nU L
riget form kommer tilbage pĂĽ Per Bundgaards marker,
fĂŚllesskab 2,5 mio. kr., som de investerede i 150
ligesom grovfoderet til køerne handles til en aftalt pris
jerseykvier. Kvierne blev installeret i Per Bundgaards
mellem parterne.
dybstrøelsesstald, som er lejet til formület, og siden
- Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fundet de rette
slutningen af september, hvor de første kvier kÌlvede,
til at indgĂĽ som sharemilkere pĂĽ Bundgaard, da jeg
er der blevet malket økologisk mÌlk i den nye mobile
traf Patrick og Tobias første gang sidste ür, siger Per
malkestald.
%XQGJDDUG RJ IRUWVÂ WWHU 'H YDU DOOHUHGH VPn HQWUHSUHQÂĄUHU RJ GH NHQGWH
24
Frontløber 2016 II.indd 24
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:53
Patrick Brosze Bertelsen
hinanden og havde allerede et samarbejde om et
eget, men efter landbrugsskolen havde jeg opgivet
(tv) og Tobias Flensted
IULWLGVODQGEUXJ ² RJ Vn HU GHW HQ VWRU IRUGHO DW GH HU
GU¥PPHQ -HJ RYHUYHMHGH DW EOLYH InUHDYOHU ² VHOYRP GHW
lĂŚgger stor vĂŚgt pĂĽ, at
WR RP DUEHMGHW 'H KDU KYHU GHUHV VWÂ UNH VLGHU RJ GH
er de økologiske malkekøer, der interesserer mig mest.
de har tid til at tage sig af
supplerer hinanden godt. Og sĂĽ er det altid sjovere at
besĂŚtningen.
Jn HIWHU VLW PnO VDPPHQ PHG DQGUH HQG DOHQH ² RJ
til at lĂĽne til unge landmĂŚnd, havde sendt de to unges
ikke mindst har de jo mulighed for bĂĽde at holde fri pĂĽ
drømme til tÌlling; men sü traf de Per Bundgaard pü
skift i weekenderne og tage pĂĽ ferie.
en studietur.
Barnedrømmen
Bedre end eget
7RELDV )OHQVWHGV IDU NÂĄUWH IRU HQ PDVNLQVWDWLRQ RJ
Per Bundgaard lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at selvom mange
allerede som 6-ĂĽrig begyndte Tobias at gĂĽ til hĂĽnde
synes, at sharemilkerkonceptet er en god idĂŠ, sĂĽ har
med pasningen af kalvene pĂĽ nabogĂĽrden.
vejen fra idÊ til virkeliggørelse vÌret noget bumpet.
- Jeg havde krudt i røven og kunne ikke sidde stille,
'H VWRUH G\UH JnUGH RJ EDQNHUQHV PDQJOHQGH YLOMH
- Kun fordi vi alle tre har vĂŚret fast besluttet pĂĽ, at
men jeg elskede at vĂŚre ude i den fri luft og at passe
gennemføre projektet, er vi kommet igang. Og langt
kalvene, og sü lÌrte jeg allerede som ti-ürig at pløje,
hen ad vejen har vi taget chancer og er gĂĽet igang, in-
IRUWÂ OOHU 7RELDV )OHQVWHG VRP DOGULJ YDU L WYLYO RP
den alle aftaler var helt pĂĽ plads, fordi det var det her,
hvor hans fremtid lĂĽ.
vi ville. Jeg hĂĽber, at vores erfaringer kan komme de
Patrick Brosze Bertelsen er vokset op pü et økolo-
nĂŚste sharemilker-projekter til gavn, sĂĽ de fĂĽr det lidt
gisk fritidslandbrug med heste og geder, men det var
lettere. Vi har gjort os mange erfaringer under vejs, og
bedstefaderens køer, der var de mest interessante,
vi har vist, at det her kan lade sig gøre.
og fra helt lille vidste han, at han skulle vĂŚre land-
, G\EVWU¥HOVHVWDOGHQ JnU GH ÀQH VPn MHUVH\N¥HU
mand og arbejde med økologiske køer. Hans karriere
og ser mere end almindeligt veltilpasse ud, og hver
VWDUWHGH IRU DOYRU GD KDQ VRP nULJ ÀN HW IULWLGVMRE
anden dag kommer mĂŚlkebilen fra Thise og henter
pĂĽ en kvĂŚggĂĽrd.
4000 liter mÌlk fra de 116 køer, der dagligt malkes,
Begge startede de i 2009 pĂĽ Nordjyllands Land-
Vn 7RELDV )OHQVWHG RJ 3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ VHU
brugsskole, og de afsluttede uddannelsen i 2013.
ogsü ret tilfredse ud, for den økologiske mÌlkepris er
Patrick Brosze Bertelsen blev derefter fodermester pĂĽ
høj og giver en god indtjening.
HQ NY JJnUG RJ 7RELDV )OHQVWHG EOHY PHGKM OSHU Sn en gürd med 500 malkekøer. - Pü gürden var der et tomt stuehus, som jeg lejede sammen med Patrick, og sü fedede vi kvÌg op og holdt für. Overskuddet af alt, hvad vi tjente, investere-
Og at det i hvert fald de nÌste 4 ½ ür er under lejet bord, at de to unge landmÌnd kan plante fødderne, er müske endda bedre, end hvis det havde vÌre under eget bord. - Jeg ser det som en stor fordel, at vi ikke har bun-
GH YL L IULWLGVODQGEUXJHW IRUWÂ OOHU 7RELDV )OHQVWHG RJ
det os for resten af livet til en gürd. Vores økonomiske
IRUWVÂ WWHU
frihed er større end hos landmanden, der har købt
- Jeg havde pĂĽ det tidspunkt opgivet at fĂĽ mit eget, og havde i stedet besluttet mig for at arbejde og sĂĽ supplere med et hobbylandbrug ved siden af.
VLQ HJHQ JnUG KYLONHW JLYHU RV Ă HUH PXOLJKHGHU VLJHU 3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ 7RELDV )OHQVWHG VXSSOHUHU - Og nĂĽr Per klarer alt arbejdet i marken, sĂĽ har vi
3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ WLOIÂĄMHU
bedre tid til at tage os af det, der virkelig interesserer
- Mit mĂĽl har altid vĂŚret i en tidlig alder at fĂĽ mit
RV NÂĄHUQHV VXQGKHG RJ WULYVHO
� De var allerede smü entreprenører, og de kendte hinanden og havde allerede et samarbejde om et fritidslandbrug – og sü er det en stor fordel, at de er to om arbejdet. 3(5 %81'*$$5'
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 25
25
26-02-2016 09:42:54
NÆSTE GENERATION
VISIONEN OM MADGLÆDE OG GODE RELATIONER Det er to ĂĽr siden Yduns Have blev etableret pĂĽ Samsø pĂĽ et nedlagt, økologisk gartneri i Alstrup. Jorden er lejet og stĂĽr til at blive den første gĂĽrd jordbrugsfonden SamsĂ˜kologisk overtager Tekst og foto: Irene Brandt - Jeg hørte første gang om muligheden for at leje jord
loten Fredrik Sahlin, som sammen med sin kĂŚreste
pü Samsø, da jeg var produktionslederstuderende pü
Ea etablerede sig her i et ĂĽrs tid, indtil de tog tilbage til
realiseret sin drøm om
Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole. Bent Degn kom forbi
København. Men mens de var her, havde vi et utroligt
et fĂŚllesskabsbaseret
skolen og fortalte om Ă˜kologisk Samsø, deres drøm-
godt samarbejde, og Fredrik er en vĂŚsentlig ĂĽrsag til,
gartneri pü Samsø.
me om at bruge landbruget som platform for mødet
at Yduns Have er, hvad det er i dag.
mellem mennesker, og deres planer om at etablere en jordbrugsfond, som vil opkøbe jord pü Samsø og stille
CSA-landbrug
den til rüdighed for unge, økologiske landmÌnd. Da
Community Supported Agriculturing, CSA – eller pü
Samsø er et skønt sted, var vi et par stykker, der godt
dansk: fÌllesskabsstøttet landbrug, var blandt andet Êt
kunne tÌnke os at prøve krÌfter med at overtage
af de initiativer, der blev udviklet i det frugtbare samar-
det nedlagte gartneri og etablere Yduns Have, siger
bejde mellem Fredrik Sahlin og Johannes Find Loeb.
Johannes Find Loeb, der sammen med en sĂŚsonan-
IdÊen bag et fÌllesskabsstøttet landbrug er, at kun-
sat gartner og frivillige i dag driver gartneriet, som 1.
derne pü forhünd køber en andel i gürdens produktion.
januar 2014 blev lejet for en fem-ĂĽrig periode.
- Hvert forür skal vi bruge en del midler til at købe
Den sidste tid pĂĽ produktionslederuddannelsen
frø, og vi skal arbejde lÌnge i marken, inden der er af-
blev brugt til at arbejde med cases, der tog afsĂŚt i
grøder at høste. Ved at sÌlge en del af høsten, allere-
Yduns Have, og et halvt ĂĽr efter endt uddannelse var
de inden vi lÌgger frøene i jorden, skal vi ikke trÌkke
Johannes Find Loeb og en kammerat fra landbrugs-
sĂĽ meget pĂĽ en kassekredit, fortĂŚller Johannes Find
skolen klar til 1. sĂŚson i Yduns Have.
Loeb. Han fortsĂŚtter:
- Det er hĂĽrdt arbejde at etablere et gartneri helt
- De, der køber et medlemskab, bliver inviteret til at
fra bunden, og for min kammerat blev det svĂŚrt at
vĂŚre med i et fĂŚllesskab og til at deltage i arrange-
forene arbejdet i gartneriet med familielivet, sĂĽ vores
menter i løbet af sÌsonen pü gürden, og sü für de
veje er skiltes. I stedet kom jeg i kontakt med kaospi-
LQGĂ \GHOVH Sn KYDG YL VNDO G\UNH GHQ NRPPHQGH
26
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Johannes Find Loeb har
� Jeg tror ikke sü meget pü den private ejendomsret og isÌr ikke inden for landbruget. I realiteten er det jo altid en bank, der ejer bedriften – man betaler bare renter og afdrag pü et stort lün, som man aldrig bliver fÌrdig med.
sĂŚson. IdĂŠen er, at vi deler risikoen og gevinsten.
fÌrdig med, siger Johannes Find Loeb og tilføjer:
Samtidig slipper vi for at bruge tid til at afsĂŚtte den
- Jeg ved ikke, om jeg vil vĂŚre her om 30 ĂĽr. Jeg
del af høsten og kan i stedet fokusere pü at opbygge
kan meget bedre lide tanken om at fĂĽ lov at lĂĽne et
vores relation til forbrugeren og koncentrere os om at
stykke jord og passe pü det, sü lÌnge jeg kan gøre
dyrke grøntsagerne.
det ordentligt og har lyst til det. Og hvis jeg en dag vil
Hver torsdag henter medlemmerne deres andel af
give det videre, sker det i visheden om, at nogle andre
friske grøntsager pü gürden. Der er mulighed for at fü
bygger videre pü det gode økologiske fundament, vi
noget varmt at drikke, snakke med folkene pĂĽ gĂĽrden
har vĂŚret med til at udvikle. De vĂŚrdier, jeg tror pĂĽ,
og nyde stemningen af fĂŚllesskabet.
fĂĽr lov at leve videre.
- Jeg føler at mit arbejde er enormt meningsfyldt, nür
Visionen for Yduns Have er blandt andet, at inspi-
jeg møder de mange lokale og følger grøntsagerne helt
rere nĂŚste generation af unge landmĂŚnd, ved at vise
til døren. De siger deres Ìrlige mening, og senere tager
at det er muligt at have et rentabelt landbrug som i
jeg det med i marken, fortĂŚller Johannes Find Loeb.
stedet for at producere kvantitet fokuserer pĂĽ relation og madglĂŚde:
HjĂŚlp fra frivillige
- Vi tror at vejen til et meningsfuldt liv som land-
Johannes Find Loeb fĂĽr i dag hjĂŚlp til arbejdet pĂĽ
PDQG NRPPHU DI DW KDYH ÀQJUHQH L MRUGHQ RJ YHG GHW
gĂĽrden fra en sĂŚsonarbejder, RenĂŠ Malarik, og to
direkte møde med forbrugeren. Vi tilstrÌber frisÌttel-
frivillige, Anne og Katrine.
se fra tidligere dogmer og vil afprøve nye ejerskabsfor-
- Fra forĂĽret kommer der frivillige fra hele ver-
mer der kan gøre dette muligt.
den, som arbejder og bor med os. Vi vil gerne dele landbrugslivet, skabe liv pü gürden og vise, hvordan grøntsager af høj gastronomisk vÌrdi produceres.
Yduns Haves afsĂŚtning er baseret pĂĽ:
Ligesom vi gerne vil inspirere unge til, at man kan
Éť
leve et anderledes liv end det i byerne og ikke mindst
Ă˜konomisk vĂŚrdi, miljømĂŚssig vĂŚrdi, social vĂŚrdi, personlig vĂŚrdi og madglĂŚde
potentielle landmÌnd til at komme i gang – og tage
Éť
Gartneriet afsÌtter til følgende:
aktiv del i generationsskiftet i dansk Landbrug. Over
Éť
Lokalt salg – gürdbutik og restauranter, skoler og
30 frivillige kommer i løbet af sÌsonen i minimum tre uger, siger Johannes Find Loeb. Han ser Yduns Have som et alternativ til de store industrialiserede landbrug:
børnehaver ɝ
CSA
Éť
Aarstiderne, lokal kasse til Ă˜stjylland
Éť
Aarstiderne en gros til deres andre kasser
- Jeg tror ikke sĂĽ meget pĂĽ den private ejendomsret
Éť
Restauranter uden for øen
og isĂŚr ikke inden for landbruget. I realiteten er det jo
Éť
Århus fødevarefÌllesskab
altid en bank, der ejer bedriften – man betaler bare
Éť
Leverer til torvegartnere
renter og afdrag pĂĽ et stort lĂĽn, som man aldrig bliver
Éť
Hytte udlejning
Ă˜kologisk Frontløber 2016
27
Frontløber 2016 II.indd 28
26-02-2016 09:42:57
INNOVATIV PRODUKTION
MAN KAN OGSĂ… LÆRE NOGET AF FEJLSLAGNE FORSĂ˜G Innovation starter i stalden og pĂĽ marken Tekst Irene Brandt
skal vÌre iboende i de økologiske rüvarer, for her kan
� Den økologiske landmand er nødt til at vÌre innovativ for at fü en god bundlinje
man ikke bruge tilsĂŚtningsstoffer til at ĂŚndre pĂĽ rĂĽva-
Else Torp Christensen.
- Büde de økologiske landmÌnd og de virksomheder, der forÌdler de økologiske rüvarer, har et stort incitament for at vÌre innovative, da smagen og kvaliteten
ren. Og dertil kommer, at forbrugerne i stigende grad efterlyser varierede, gode og sunde rĂĽvarer uden tilsĂŚtningsstoffer, siger Else Torp Christensen fra Projektudvikling og projektservice i Ă˜kologisk Landsforening. Som projektudvikler har hun fulgt tilblivelsen af mange innovative projekter inden for den økologiske sektor, og udover at den innovative tilgang er nødvendig i arbejdet med de økologiske rĂĽvarers kvalitet, sĂĽ
ne hybrider kan prĂŚstere; men til gengĂŚld er bĂĽde
HU GHU Ă HUH JRGH JUXQGH WLO DW YÂ UH LQQRYDWLY KYLV PDQ
Q ULQJVLQGKROGHW RJ VPDJHQ RIWH EHGUH ² OLJHVRP
HU ÂĄNRORJLVN ODQGPDQG PHQHU (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ
diversiteten ogsü er større, siger Else Torp Christensen
'HQ ÂĄNRORJLVNH ODQGPDQG HU QÂĄGW WLO DW YÂ UH LQQR-
RJ WLOIÂĄMHU
vativ for at fĂĽ en god bundlinje, for i dansk landbrug er
)RU In nUWLHU VLGHQ YDU GHU NXQ KYHGHPHO RJ UXJ-
der ikke rĂĽd til at sende folk ud pĂĽ marken for at luge
PHO Sn K\OGHUQH L EXWLNNHUQH , GDJ HU GHU PDQJH Ă HUH
ukrudt.
kornsorter at vĂŚlge imellem, og hver for sig har de unikke egenskaber.
NytĂŚnkning (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ GHĂ€QHUHU LQQRYDWLRQ VRP Q\-
Mangler midler
tĂŚnkning, og hun konstaterer tilfreds, at der faktisk er
Else Torp Christensen har svĂŚrt ved at acceptere, at
Ă HUH RJ Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGPÂ QG RJ IRUÂ GOHUH GHU
der samtidig med at landmĂŚndenes lyst til at udvikle
har lĂŚst skriften pĂĽ vĂŚggen.
produktionen er sket et fald i de støttemidler, der er til
- Vi kan se, at det for alvor er güet op for ikke mindst de økologiske landmÌnd, at innovation er
rüdighed for at udvikle det økologiske landbrug. 'HW HU HQ VWRU RSJDYH DW XGYLNOH HQ LGp 'HW NDQ
vigtigt, og at den starter i stalden og i marken, fordi de
krĂŚve bĂĽde penge og rĂĽdgivning, og begge dele er i
er dĂŠr grundlaget for rĂĽvarens kvalitet skabes, siger
dag en knap ressource. Af samme grund er der mange
Else Torp Christensen.
idÊer, som ikke bliver afprøvet, og det er Ìrgerligt, for selv de fejlslagne projekter kan man jo lÌre noget af,
Tilbage til gamle sorter Arbejdet med dyrevelfÌrden pü de økologiske land-
'HW YÂ UVWH HU DW VWÂĄWWHPXOLJKHGHUQH WLO Q\H LQLWLD-
EUXJ HU LQQRYDWLYW 'HW VDPPH NDQ PDQ VLJH RP DU-
WLYHU L HUKYHUYHW HU UHGXFHUHW ² GHW J OGHU EnGH WLO GH
bejdet pĂĽ gĂĽrdene med jordens frugtbarhed, udvikling
smü eksperimenter, som ofte støttes af landbrugets fon-
af effektive maskin- og dyrkningsløsninger, miljøet,
GH ² RJ GH VW¥UUH LQQRYDWLYH SURMHNWHU VRP ODQGGLVWULNWV-
naturen og rĂĽvarekvaliteten.
PLGOHUQH WLGOLJHUH VWÂĄWWHGH 'HQ PDQJOHQGH RSEDNQLQJ
'HW VLGVWH NDQ IRU HNVHPSHO YÂ UH QnU HQ ODQG-
til innovation i landbruget kan komme til at bremse
mand gĂĽr tilbage til de gamle sorter inden for frugt,
udviklingen af økologien herhjemme med det resultat,
JUÂĄQW RJ NRUQ HOOHU IRGHUDIJUÂĄGHU 'H JDPOH VRUWHU
at dansk landbrug ikke vil vÌre i stand til at imødekom-
lever mĂĽske ikke op til de udbyttekrav, som de moder-
me den voksende efterspørgsel pü økologiske varer.
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 29
VLJHU (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ RJ WLOIÂĄMHU
29
26-02-2016 09:42:58
INNOVATIV PRODUKTION
SEKS INNOVATIVE TILTAG Bertel Hestbjergs innovative tiltag er forankret i ønsket om at forbedre dyrevelfÌrden i den økologiske svineproduktion Tekst og foto: Irene Brandt 'HW HU G\UHYHOI UGHQ VRP I¥UVW RJ IUHPPHVW WULJJHU
i ür skal aftage, slagte og markedsføre øko+ grisene
mig ... og jeg plejer at sige; at hvis man bliver reinkar-
fra Hestbjergs marker og stalde.
neret som gris, sĂĽ skal det vĂŚre OK, hvis det bliver her
- Vi har lavet en partnerskabsaftale med Coop. Afta-
hos os, siger Bertel Hestbjerg, økologisk svineprodu-
len indebĂŚrer, at Coop aftager en del af produktionen;
cent. Bertel Hestbjerg har tre gĂĽrde i Nord- og Vestjyl-
men de kan ikke sĂŚlge alle udskĂŚringer. Overskuddet
land - og muligvis er en fjerde pĂĽ vej. Han har anparter
afsĂŚtter Organic Pork pĂĽ eksportmarkederne og til
i andre økologiske svinegürde büde i Vestjylland og i
andre danske kunder, fortĂŚller Bertel Hestbjerg.
USA, og i slutningen af februar rejste han til Kroatien for at kigge pü mulighederne for at opdrÌtte økologi-
Seks tiltag
ske skovgrise og ikke mindst dyrke økologisk soja dÊr.
Tilplantningen af farre- og drĂŚgtighedsmarkerne er to DI GH VHNV WLOWDJ Sn %HUWHO +HVWEMHUJV JnUGH 'HUXGRYHU
Skovgrise og EU
arbejder han med sen fravĂŚnning af grisene, som fĂĽr
Tanken om at forbedre dyrevelfÌrden i den økologiske
lov at gĂĽ sammen med soen, til de er ti uger gamle,
griseproduktion er ikke ny for Bertel Hestbjerg. Ét af hans velfÌrdstiltag er at plante skov til sine grise. 'HW HU GHVY UUH LNNH QRJHW (8 NDQ IRUKROGH VLJ til, og rigide arealkoder betyder, at jeg ikke kan fü hverken grundbetaling eller det økologiske arealtilskud til
- PĂĽ dette tidspunkt har halvdelen af grisene fravĂŚnnet sig selv, og vores forbrug af zink og kobber i produktionen er derfor ret lille, konstaterer Bertel +HVWEMHUJ +DQ IRUWVÂ WWHU 'HW YDU PLQ SODQ DW VÂĄHUQH DOOHUHGH VNXOOH OÂĄEHV
de 30 ha skov, der i dag er plantet pĂĽ grisemarkerne,
QnU JULVHQH YDU ÀUH XJHU JDPOH PHQ GHW KDU LNNH
siger Bertel Hestbjerg. I stedet glĂŚder han sig over at
vÌret en succes. I stedet har vi øget soholdene fra syv
se grisene trives med dette velfĂŚrdstiltag, og pĂĽ sigt
til ni, sĂĽ vi stadig - pĂĽ trods af den sene fravĂŚnning -
hĂĽber han, at EU kommer pĂĽ bedre tanker og indstiller
producerer det samme antal grise.
straffen af landmĂŚnd, der giver dyrene gode forhold. 'HW YLUNHU MR PÂ UNHOLJW DW HW WLOWDJ VRP IRUPLQGVNHU udvaskning af nĂŚringsstoffer, giver bedre dyrevelfĂŚrd,
Ude pĂĽ markerne rundt om Hestbjergs gĂĽrd i Tim kan man ved selvsyn betragte et fjerde tiltag. - Vi har plantet jordskokker pĂĽ drĂŚgtighedsmar-
en øget biodiversitet samt visuelt pynter pü en grise-
kerne, og søerne er vilde med dem. I efterüret, da vi
mark med mange hytter, pĂĽ den mĂĽde skal straffes.
lukkede dem ind til jordskokkerne første gang, üd de sü mange jordskokker, at de ikke gad Ìde ret meget
Samarbejde med Coop
andet. Jeg frygtede, at det ville gĂĽ ud over grisenes
Bertel Hestbjerg har gennemført seks innovative tiltag,
fødselsvÌgt og sundhed; men det var ikke tilfÌldet,
som alle er rettet mod at forbedre dyrevelfĂŚrden og/
fortĂŚller Bertel Hestbjerg. Vil man se de to sidste
eller miljøbelastningen ved produktionen.
tiltag, skal man en tur ud i fedestaldene.
- Sammenlagt koster disse tiltag et par kroner eks-
- Vi har udviklet et grovfoderanlĂŚg, som kan blande
tra pr. kg. gris. Hvis pengene skal hjem igen, skal jeg
grovefoderet til grisene. I øjeblikket blander vi kløver-
ogsü kunne sÌlge grisene som øko+ grise; men det
grÌsensilage med gulerødder, og til nÌste ür er det
viste sig ikke at vĂŚre helt ligetil, fortĂŚller Bertel Hest-
planen, at vi ogsĂĽ blander ĂŚrter i foderet. Jeg arbejder
EMHUJ +DQ IRUVÂĄJWH IÂĄUVW XGHQ KHOG DW In )ULODQG PHG
ogsĂĽ pĂĽ andre ideer til at forbedre grovfoderet - for
Sn LGpHQ 6ODJWHULHW 'DQHSRUN YDU GHULPRG LQWHUHV-
eksempel en ĂĽrstidsafhĂŚngig blanding eller mĂĽske
seret og Bertel Hestbjerg stiftede sammen med Leo
et samarbejde med Coop om at recirkulere det frugt
*UÂĄQYDOO IUD 'DQHSRUN RJ .DUVWHQ 'HLEMHUJ .ULVWHQVHQ
og grønt, som kasseres i deres butikker, siger Bertel
fra Tamaco selskabet Organic Pork, som fra 1. oktober
Hestbjerg.
30
Frontløber 2016 II.indd 30
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:42:59
Det er ikke idÊer, det skorter pü, nür Bertel Hestbjerg udvikler sine økologiske svinegürde.
Sidste stop er ved wellness-kummerne, som er gürdens helt store tilløbsstykke blandt grisene. Hver kumme er et 55 kvm. overdÌkket areal, som
'HURYUH Sn GHQ PDUN KDQ SHJHU Sn HQ PDUN YHVW IRU JnUGHQ YLO MHJ PHJHW JHUQH SODFHUH HW ELRJDVanlĂŚg. Vi vil gerne prĂŚstere bedre pĂĽ bĂŚredygtig-
HU GÂ NNHW PHG O\QJĂ LV HOOHU UHWWHUH DISXGVQLQJHQ
heds-parameteret, og med eget biogasanlĂŚg kan vi
fra hedearealer, der skal forynges. Og alle de sorte
bedre retfÌrdiggøre vores ret høje dieselforbrug og
tryner vidner om, at grisene er vilde med at rode i den
mĂĽske endda levere varme til fjernvarmeanlĂŚgget i
YHOGXIWHQGH Ă LV
Tim, siger Bertel Hestbjerg.
Mere pĂĽ vej
KÂ QGHUQH IXOGH VNXOOH PDQ WUR PHQ PDQ WDJHU IHMO
Etablering af et økologisk biogasanlÌg - sü har han Hvert eneste af de seks tiltag betyder mere arbejde og
tegi, hvor vi gerne vil formidle vores arbejde med dy-
at stoppe med at vĂŚre innovativ.
revelfĂŚrd og bĂŚredygtighed via sociale medier og ved
-HJ NXQQH MR JRGW EDUH VLJH ¡)HGW 1X KDU MHJ KDIW
� Kunsten er pü den HQH VLGH DW ÀQGH HQ balance mellem en sund basisforretning med en stabil indtÌgt og den sjove ideudviklingen pü den anden side.
at lave besøgsarrangementer, hvor skoleklasser for
nogle økonomisk set gode ür,’ og sü lade vÌre med at
eksempel kan komme ud pĂĽ vores gĂĽrd ved Holstebro
blafre mere. Men det bliver for kedeligt, siger Bertel
og overnatte i farrehytter, fortĂŚller Bertel Hestbjerg og
Hestbjerg.
WLOIÂĄMHU
- Jeg vil jo ogsĂĽ gerne vĂŚre med til at hjĂŚlpe de
- I det hele taget er der sĂĽ vildt mange spĂŚndende
XQJH ODQGP QG L JDQJ RJ ÀQGHU YL Sn à HUH WLQJ GHU
omrĂĽder, jeg let kunne fĂĽ lyst til at kaste mig over. SĂĽ
übenlyst kan forbedre dyrenes velfÌrd, sü gennemfø-
NXQVWHQ HU Sn GHQ HQH VLGH DW ÀQGH HQ EDODQFH PHO-
rer vi det, skynder han sig at tilføje.
lem en sund basisforretning med en stabil indtĂŚgt og
Til spørgsmület om, hvad nÌste tiltag er, svarer
den sjove ideudviklingen pĂĽ den anden side.
%HUWHO +HVWEMHUJ
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 31
- Vi arbejder ogsü pü en helt ny markedsføringsstra-
mere bøvl. Alligevel har Bertel Hestbjerg ikke tÌnkt sig
31
26-02-2016 09:43:00
INNOVATIV PRODUKTION
Anders Lund er ikke i tvivl, økologiske landmÌnd kan fü stort udbytte büde pü
LIVET I JORDEN
markerne og fagligt, hvis de begynder at interessere sig mere for det liv, der er i jorden.
Er man gal eller genial, nür man gør ting pü marken, som ikke er prøvet før? Anders Lunds naboer hÌldede i begyndelsen mest til det første; men nogle økologiske kollegaer synes, han er genial, og de har nomineUHW KDP WLO ‘NRORJLVN )URQWO¥EHU L NDWHJRULHQ ,QQRYDWLY SURGXNWLRQ Tekst og foto: Irene Brandt
'D ÂĄNRORJLVN SODQWHDYOHU $QGHUV /XQG Sn JnUGHQ
Mareridt
Aastrupgaard syd for BrĂŚdstrup begyndte at eks-
'HW HU nU VLGHQ GHQ HUIDUQH NRQYHQWLRQHOOH SODQWH-
perimentere med rĂŚkkedyrkning i sine kornmarker,
avler Anders Lund, lagde om og blev til eksperimente-
var der mange, der rystede pĂĽ hovedet. I dag er
rende økologiske planteavler.
rÌkkedyrkning udbredt i det økologiske landbrug, og
- I begyndelsen havde jeg mareridt om natten over,
$QGHUV /XQG KDU NDVWHW VLJ RYHU HW Q\W RPUnGH SOÂĄMHIUL
hvad jeg havde gang i; men jeg var ogsĂĽ blevet opta-
dyrkning, som mange anser for at vĂŚre umuligt pĂĽ
get af Gunnar Mikkelsens forskning og han budskab
økologiske marker.
om, at vores jord indeholder rigtig mange nĂŚringsstof-
-HJ JnU RS L MRUGHQ RJ GHW OLY GHU HU L MRUGHQ 'HW HU
fer, men at de er hĂĽrdt bundet til jordpartiklerne, som
helt enestĂĽende, og kan man etablere et godt samspil
LNNH HU WLOJ QJHOLJH IRU SODQWHUQH ² HW SUREOHP MHJ
mellem livet i jorden og afgrøderne, sü für man ogsü
gerne ville vÌre med til at løse, fortÌller Anders Lund.
et godt udbytte pü marken, fortÌller Anders Lund. Han eksperimenterer pü livet løs i sine marker, og i slutningen af februar, hvor markerne ved første øjekast og for det utrÌnede øje ligner sü mange andre marker, er der syn for sagen. - Pü denne her mark er der vinterrug, som jeg
Mareridtet handlede blandt andet om, at Anders Lund var nervøs for, om han som økolog kunne fü nok N til sine afgrøder. 'HW YLVWH VLJ Vn LNNH DW Y UH HW SUREOHP PHQ WLO JHQJ OG ÀN MHJ SUREOHPHU PHG JXO RNVH¥MH RJ DJHUkül. Jeg blindstriglede, ukrudtsharvede og eksperi-
süede som efterafgrøde i hestebønnerne sidste ür,
menterede med udlÌg i afgrøderne og endte med en
fortĂŚller Anders Lund.
tør, knoldet jord, som ikke var god for mine afgrøder,
Vejen ned til marken er smattet og vüd; men marken er veldrÌnet. - Nür vi ikke pløjer jorden, bliver rødderne stüen-
IRUW OOHU $QGHUV /XQG RJ IRUWV WWHU - Jeg var den første økolog her i omrüdet, og mine naboer kørte med pü mejetÌrskeren og blev bekrÌf-
de, efter at planten er visnet ned. Og det er de døde
tet i, at det var helt galt med alt det ukrudt, som nogle
rødder fra hestebønnerne, der hjÌlper vandet vÌk fra
steder helt dÌkkede for afgrøderne.
RYHUĂ DGHQ IRUNODUHU $QGHUV /XQG
- Hvorfor lagde du ikke tilbage? - Jeg var bundet i fem ür, og sü er jeg südan indrettet, at jeg hellere vil gü efter mulighederne end at give op, svarer Anders Lund. RÌkkedyrkning 1DERHUQH ÀN LJHQ QRJHW DW WDOH RP GD $QGHUV /XQG fandt pü at sü sit korn i rÌkker og derefter introduFHUHGH VLQ PRUIDUV YnEHQ PRG XNUXGW L PDUNHUQH radrensning. 'D MHJ LQGI¥UWH U NNHG\UNQLQJ PHQWH GH LNNH O QJHUH MHJ YDU JDO 'H PHQWH MHJ YDU UDEOHQGH JDO siger Anders Lund, som udviklede sin egen radrenser til formület og siden har perfektioneret sine idÊer og deltaget i projekter, der har dokumenteret fordele ved
32
Frontløber 2016 II.indd 32
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:43:01
� Som jeg ser det, mü løsningen derIRU Y UH à HUH HIterafgrøder, mindre jordbearbejdning og grønne marker – hele vinteren.
mange timer pü at streame foredrag pü internettet om pløjefri dyrkning med forskere som Elaine Ingham, Chris Nichols og Gabe Brown. Bedre end penge i banken Anders Lund er ikke i tvivl, økologiske landmÌnd kan fü stort udbytte büde pü markerne og fagligt, hvis de begynder at interessere sig mere for det liv, der er i jorden. - I jorden er der et hav af organismer, som omdanner det organiske materiale i jorden til humus. Og humus i jorden er bedre end penge i banken, fordi det büde giver nÌringsstoffer til afgrøderne og forbedrer YDQGKXVKROGQLQJHQ RJ MRUGHQV GU QLQJ ² RJ GHW HU vigtigt, nür man, som jeg, er planteavler et sted, hvor der er koldt og jorden er JB 3-5, siger Anders Lund. Han hüber, at danske forskere ogsü vil begynde at arbejde med mulighederne i en levende jord, hvor bakAastrupgaard ɝ
KD ² KD G\UNHV
Salgsafgrøder: ɝ
Vinterrug
Éť
VĂĽrtriticale
Éť
Hestebønner
Éť
Rødkløver til frø
Arealforholdet mellem afgrøderne: ɝ
1/3 vinterrug
Éť
1/3 vĂĽrsĂŚd
Éť
1 ÀNVHUHQGH DIJU¥GHU KHVWHE¥QQH rødløver, kløvergrÌs.
terierne spalter de bundne nÌringsstoffer og gør dem at sü korn i rÌkker og radrense markerne, og resultatet
tilgĂŚngelige for planterne, og hvor svampemycelierne i
er, at metoden nu bruges i mange økologiske landbrug.
jorden transporterer vand og nĂŚringsstoffer over store afstande.
Ændret sÌdskifte
bakterierne, for de bytter nĂŚringsstofferne med planter-
nye problemer.
ne til gengĂŚld for sukkerstoffer, som planten producerer
- Jeg mistede blandt andet min forsyning af økologisk gylle, og resultatet var, at jeg gik pÌnt langt ned i NY OVWRI Sn PDUNHUQH IRUW OOHU $QGHUV /XQG RJ WLOI¥MHU - I stedet begyndte jeg at arbejde med mit sÌdskifte, og jeg begyndte at sü noget mellem rÌkkerne
YLD IRWRV\QWHVHQ VLJHU $QGHUV /XQG +DQ WLOI¥MHU 6RP MHJ VHU GHW Pn O¥VQLQJHQ GHUIRU Y UH à HUH efterafgrøder, mindre jordbearbejdning og grønne PDUNHU ² KHOH YLQWHUHQ 2J MHJ WHVWHU PLQH LGpHU RJ J¥U PLJ PLQH HUIDULQJHU ² RJ OLJH IRU WLGHQ KDQGOHU GHW
² U¥GNO¥YHU RJ UDSV ² HIIHNWLYH DIJU¥GHU VRP NDQ
LV U RP DW ÀQGH HQ PHWRGH WLO DW HWDEOHUH YLQWHUDIJU¥-
producere kvĂŚlstof og hente nĂŚringsstoffer dybt i
derne pü markerne, inden vürafgrøderne høstes, siger
MRUGHQ (Q VLGHJHYLQVW YHG GHQQH PHWRGH HU DW MHJ ÀN
$QGHUV /XQG RJ WLOIÂĄMHU
etableret vinterafgrøder uden jordbehandling. Ifølge Anders Lund skal en god efterafgrøde kunne
- Jeg gür ogsü med tanker om at udvikle en kompost-te, som kan tilføre jorden de mikroorganismer,
WUH WLQJ 'HQ VNDO SURGXFHUH NYÂ OVWRI GHQ VNDO JLYH
GHU HU EUXJ IRU L HQ IUXJWEDU MRUG 'HW HU MR GHUIRU MHJ
biomasse og den skal vÌre en god fangafgrøde.
elsker økologisk planteavl, jeg er hele tiden pü vej, og
- Og sü er det vigtigt, at vi ikke ødelÌgger livet i jorden med pløjning, siger Anders Lund, som har brugt
Ă˜kologisk Frontløber 2016
Frontløber 2016 II.indd 33
- Men hvis der ikke er rødder i jorden hele üret, sü dør
'D $QGHUV /XQG KDYGH InHW VW\U Sn XNUXGWHW ÀN KDQ
GHW JÂĄU DUEHMGHW VSÂ QGHQGH 'HQ GDJ PnOHW HU QnHW tror jeg, jeg stopper.
33
26-02-2016 09:43:01
INNOVATIV PRODUKTION
I Anders Borgens baghave stĂĽr hundredvis af forskellige hvedesorter som testes for resistens mod sygdomme.
PURPUR HVEDE, BLĂ… BYG OG GRĂ˜NNE ÆG Tusindvis af varianter af korn har vĂŚret gennem hĂŚnderne pĂĽ Anders Borgen, som har specialiseret sig i at udvikle kornsorter, der understøtter agro-økologiske vĂŚrdier Tekst og foto: Irene Brandt Som videnskabsmand har Anders Borgen viet sit
hveden smag og antioxidante egenskaber. Turen i stal-
arbejdsliv til forĂŚdling af korn, og som menneske har
GHQH VOXWWHU YHG KÂĄQVHKXVHW KYRU Â JJHQH HU JUÂĄQQH
han besluttet at bruge sin store viden til at forbedre
En Ìgte nørd har selvfølgelig ogsü nørdede Ìg.
den økologiske produktion og samtidig skabe grundlaget for ogsü at forbedre økologien. Nogenlunde südan
Forskning i baghaven
kan man med fĂĽ ord beskrive, hvad det egentlig er,
Anders Borgen begyndte sammen med sin kone, Pia,
der foregĂĽr pĂĽ den lille gĂĽrd pĂĽ sydsiden af Mariager
som økologisk landmand i 1984 efter at have vÌret
)MRUG KYRUIUD $QGHUV %RUJHQ GULYHU ÀUPDHW $JURORJLFD
forbi Ă˜koskolen i Nordjylland; men det var svĂŚrt at
'HW HU MR HQ EDODQFH PHOOHP DW IRUG\EH VLJ RJ
leve af at dyrke blomsterfrø og økologiske grøntsager
vĂŚre bredt funderet. PĂĽ den ene side er jeg jo nok en
i 80’erne, og Anders Borgen besluttede sig for at søge
af dem i verden, der ved mest om stinkbrand i hvede,
ind pü Landbohøjskolen.
pü den anden side er jeg nødt til at forstü det økologi-
- Jeg kan ikke lade vĂŚre med at eksperimentere,
ske landbrug i en bred forstand, for at min viden om
og det passer ikke ret godt med at vĂŚre landmand,
stinkbrand kan komme økologerne til nytte, forklarer
for som landmand skal jeg jo helst gøre dÊt, jeg ved,
Anders Borgen.
giver resultater, forklarer Anders Borgen. Efter endt
Overalt i de tidligere stalde pĂĽ gĂĽrden stĂĽr kasser
uddannelse var han agronom og blev hĂŚngende pĂĽ
med hvide papirposer. I poserne ligger korn i alle mu-
/DQGERK¥MVNROHQ ² I¥UVW VRP 3K ' VWXGHUHQGH GHUHI-
lige afskygninger, og smĂĽ skilte med bogstaver og tal,
ter indtil 2001 som forsker.
holder styr pĂĽ indholdet. Anders Borgen viser den blĂĽ
- Med udgangspunkt i økologisk jordbrug arbejde-
byg frem, forinden har jeg hørt om purpurhvede, som
de jeg med frøbürne sygdomme i korn. I økologien
indeholder farvestoffet anthocyanin, der bĂĽde giver
KnQGWHUHU PDQ GH Ă HVWH SODQWHV\JGRPPH JHQQHP HW
34
Frontløber 2016 II.indd 34
� Det økologiske regelsÌt er et kompromis, som ikke pü alle omrüder er 100 pct. økologisk. Skal landmÌndene bliver mere økologiske, skal de have sorter, der understøtter denne mülsÌtning,
Ă˜kologisk Frontløber 2016
26-02-2016 09:43:02
godt sÌdskifte; men nür det drejer sig om frøbürne
terne. Andet ĂĽr sĂĽr han grĂŚsudlĂŚg i vinterhveden, som
V\JGRPPH ² VRP IRU HNVHPSHO VWLQNEUDQG L KYHGH Vn
høstes om efterüret og 3. ür er marken klar til slÌt.
HU V GVNLIWH LNNH OÂĄVQLQJHQ IRU V\JGRPPHQ EHĂ€QGHU sig i frøet. Ă˜kologerne er derfor nødt til at teste al
En meget lang stige
süsÌd, inden den süs i marken, og er der frøbürne
At forĂŚdle plantesorter krĂŚver tĂĽlmodighed. Udvik-
sygdomme i frøene, skal den ikke bruges til süsÌd,
lingsarbejdet kan stĂĽ pĂĽ i bĂĽde ti og femten ĂĽr, og i
forklarer Anders Borgen.
Anders Borgens ’laboratorium’ er der mere end 5.000
MĂĽlet med den forskning, der i dag blandt andet
forskellige slags frø fra korn, sü mulighederne i avl-
foregĂĽr i haven bag gĂĽrden, hvor hundredvis af forskel-
sarbejdet er talrige. Og bliver man nogen sinde fĂŚrdig
lige hvedesorter stĂĽr i 40 centimeter lange rĂŚkker,
med sit arbejde?
HU DW ÀQGH VRUWHU GHU LNNH DOHQH HU UHVLVWHQWH RYHU
- Jeg stür i ür et trin højere end sidste ür pü en
for stinkbrand, men som ogsĂĽ har god bagekvalitet
meget lang stige; men jeg pakker ikke arbejdet vĂŚk,
og sundhedsegenskaber, og resistens over for andre
sĂĽ lĂŚnge der er nogen, der har glĂŚde af det, erklĂŚrer
plantesygdomme.
$QGHUV %RUJHQ +DQ WLOIÂĄMHU
Ă˜kologisk forĂŚdling
mÌnd har muligheden for at vÌlge økologiske sorter
I dag foregĂĽr Anders Borgens forskning i hans eget
WLO GHUHV SODQWHDYO 'pW PnO WURU MHJ YL KDU QnHW RP
ÀUPD $JURORJLFD RJ DUEHMGHW ÀQDQVLHUHV I¥UVW RJ
WUH ÀUH nU 7LO GHQ WLG YLO GHU Y UH HW EUHGW XGYDOJ DI
fremmest gennem projektmidler, og selvom Anders
økologiske hvede- og bygsorter, samt et mindre udvalg
Borgen gerne ville kunne tjene penge pĂĽ selve forĂŚd-
af økologisk rug og havre.
- Jeg vil meget gerne nü dertil, at økologiske land-
lingsarbejdet, sĂĽ tror han ikke, det kommer til at ske i nĂŚrmeste fremtid. 'HW ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ HU Vn OLOOH DW PDQ LNNH NDQ tjene penge pĂĽ plantenyhedsbeskyttelsen. I stedet fĂĽr jeg fondsmidler og samarbejder med Per Grupe og nog-
'HUWLO NRPPHU DOOH GH VSHFLDOLVHUHGH YDULDQWHU DI de forskellige sorter, som mĂŚngden af hvide papirposer vidner om, at Anders Borgen ogsĂĽ er meget interesseret i at arbejde med. - Jeg vil gerne lave diversitet og udvikle unikke sorter
le fĂĽ andre landmĂŚnd, som hjĂŚlper mig med at teste
WLO VSHFLHOOH NXQGHU )RU HNVHPSHO VDPDUEHMGHU MHJ L
NRUQHW L VWRU VNDOD VLJHU $QGHUV %RUJHQ +DQ IRUWVÂ WWHU
øjeblikket med Noma om at udvikle en bestemt sort af
- Selve forÌdlingen af kornet, foregür pü en økolo-
nøgen byg til deres restaurant, fortÌller Anders Borgen.
gisk müde; men derudover er jeg ogsü optaget af, at mit arbejde ogsü skal bidrage til at udvikle det økolo-
Flyttede NaturErhvervsstyrelsen
JLVNH MRUGEUXJ 'HW ÂĄNRORJLVNH UHJHOVÂ W HU HW NRPSUR-
Blandt Anders Borgens succeser er der sĂŚrlig ĂŠn, som
mis, som ikke pü alle omrüder er 100 pct. økologisk.
har stor betydning for arbejdet med at forÌdle økologi-
Skal landmÌndene bliver mere økologiske, skal de
ske sorter.
have sorter, der understøtter denne mülsÌtning, siger Anders Borgen. Han arbejder derfor ogsü med at udvikle en vinterhvede, der er egnet til at blive süet om forüret. - Pü denne müde kan man dyrke kornafgrøder i et treürigt sÌdskifte uden jordbearbejdning, fortÌller han. )¥UVWH nU YLO $QGHUV %RUJHQ Vn  UWHU RJ YLQWHUKYHGH sammen i marken om forüret. Om efterüret høstes Ìr-
Frontløber 2016 II.indd 35
- I al beskedenhed tror jeg, at jeg har en del af Ìren for, at NaturErhvervsstyrelsen sidste ür Ìndrede administrationen af EU’s frølovgivning, sü det i dag er lovligt at handle frøsorter, der ikke er pü sortslisten. HoldningsÌndringen skyldes, at NaturErhvervsstyrelsen nu anerkender vigtigheden af fødevareinnovationen, og af at der arbejdes med diversitet og udvikling af nye sorter, siger Anders Borgen.
26-02-2016 09:43:03
'HW HU JHQHUDOIRUVDPOLQJHQ L Økologisk Landsforening, der fredag den 11. marts afgør KYLONH ÀUH QRPLQHUHGH pQ L hver kategori - der er Økologisk )URQWO¡EHU Efter generalforsamlingen kan du læse, hvem generalforsamlingen valgte, i Økologi & Erhverv og på GHQQH KMHPPHVLGH okologi.dk/frontlober2016
ØKOLOGISK FRONTLØBER 2016 HU HQ GHO DI SURMHNWHW Markedsvækst via dokumentation af økologisk praksis og afsætningsveje med henblik på styrkelse af forbrugertilliden. Projektet har fået støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug
Frontløber 2016 II.indd 36
26-02-2016 09:43:03