Økologiske Frontløbere 2016

ØKOLOGISKE FRONTLØBERE 2016 SAMARBEJDE

NÆSTE GENERATION

VÆRDISKABELSE OG LØNSOMHED

INNOVATIV PRODUKTION

Frontløber 2016 II.indd 1

26-02-2016 09:42:34

SAMARBEJDE 5 6

Godt samarbejde inspirerer andre til at samarbejde Mange snakker – men der er få, der gør noget ved det Økogårdene Skjern Enge.

8

Forbrugernes og landmandens bindeled Mikkel Hesselager - Spis min gris.

10 Et lille - men stærkt lysende fyrtårn Johanne Schimming, Hegnsholt Hønseri.

VÆRDISKABELSE OG LØNSOMHED 13 Det er den ekstra værdiskabelse, der giver lønsomheden 14 Stengården fandt sin egen vej Jens Otto og Elisabeth Rasmussen , Stengården 16 Kassesalg er indbegrebet af forbrugerdrevet innovation Aarstiderne 18 Tiden er til små, lokale gårde Varde Ådal Lam

NÆSTE GENERATION 21 Økonomien udfordrer generationsskiftet i dansk landbrug 22 Kompromisser, forståelse og tolerance Skyttes Gartneri 24 Fødderne er solidt plantet under lejet bord Bundgaard Sharemilker 26 Visionen om madglæde og gode relationer Yduns Have

INNOVATIV PRODUKTION 29 Man kan også lære noget af fejlslagne forsøg 30 Seks innovative tiltag Hestbjerg Økologi 32 Livet i jorden Anders Lund, Aastrupgaard 34 Purpur hvede, blå byg og grønne æg Anders Borgen, Agrologica

ØKOLOGISK FRONTLØBER 2016 UDGIVER:

REDAKTION:

BILLEDBEHANDLING:

Økologisk Landsforening

Irene Brandt, ansvarshavende

Arne Bjerre

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

ib@okologi.dk

ab@okologi.dk

www.okologi.dk TRYK: ArcoRounborg a/s OPLAG: 5.900

Frontløber 2016 II.indd 2

Jakob Brandt jb@okologi.dk

LAYOUT: Irene Brandt ib@okologi.dk

26-02-2016 09:42:35

Ă˜KOLOGER ER LANDBRUGETS FRONTLĂ˜BERE – MĂ˜D 12 HELT I FRONT Tekst Per Kølster, landsformand Ă˜kologisk Landsforening

�

Ă˜kologiens frontløbere er folk, som løber mere, end de gĂĽr og dermed er de i front.

Det er med den stÌrke tro som brÌndsel, at de har taget førertrøjen og sørget for at vise vejen.

IURQW 'HW HU PHG GHQ VW UNH WUR VRP EU QGVHO DW GH har taget førertrøjen og sørget for at vise vejen.

Igennem økologiens historie har der vÌret rigtigt mange af denne kaliber, ja, jeg kunne gü sü vidt som til at sige, at alle økologer er frontløbere. Prøv at smage pü ’jeg er frontløber’. Nogle er selvsagt mere markante end andre, men i havet af landmÌnd, kan vi rose os af, at vi alle har taget et meget personligt YDOJ VRP J¥U HQ IRUVNHO 'HU HU QRN PDQJH GHU KDU oplevet den undrende eller endda stÌrkt kritiske RPYHUGHQV V\Q Sn YDOJHW 'HW KDU NU YHW RJ NU YHU IRUWVDW VW\UNH DW V WWH VLJ RS LPRG à HUWDOOHW RJ ² MD QX

Imperier blev ikke bygget af kejsere, men af folket.

JnU MHJ YLGW ² PLGGHOPnGLJKHGHQ )RU KYDG HU YHO PHUH

Ă˜kologi er skabt ikke af de fĂĽ men af os selv. Af alle de

middelmĂĽdigt end usikkerheden over for det nye og

energiske landmĂŚnd og -koner, som har villet, og som

det fremmede. Egentligt utroligt at dette fĂŚnomen er

af nysgerrighed, lĂŚrevillighed, kreativitet og mod har

sĂĽ udbredt i et samfund, som bryster sig af at vĂŚre

Ă \WWHW JUÂ QVHUQH IRU GHW ÂĄQVNHOLJH RJ GHW PXOLJH 'H

bĂĽde oplyst, tolerant og demokratisk.

har taget et frivilligt og personligt valg. Og landmĂŚndene har ikke vĂŚret alene. Ved bordet har der vĂŚret,

Sü det at vÌre frontløber er en udfordring, som hand-

og er fortsat, kritiske og krĂŚvende ganer, der ikke er

OHU RP Vn PHJHW RJ PHUH HQG DW KDYH InHW HQ LGH 'HW

YLOOLJH WLO DW DFFHSWHUH KYDG VRP KHOVW 'H KDU YHQGW

handler om evnen til at gøre noget ved den og tage

blikket indad, stillet spørgsmül og efterspurgt det bed-

alle de udfordringer inklusive omverdensreaktionen

ste i en verden, som ellers har vĂŚret alt for villig til at

RJ KnQGWHUH GHQ 'HW NUÂ YHU IRON PHG RYHUVNXG WUR

WLOE\GH GHW ELOOLJVWH 'H KDU WDJHW HW YDOJ 5LJWLJW PDQJH

pĂĽ egne evner og tillid til omverdenen. I magasinet her

har vÌret med pü rejsen og sikret økologiens udvik-

kan du møde og lÌse om 12 frontløbere, som alle er

ling ved at fylde hylderne og indkøbskurvene eller ved

nomineret inden for deres felt som ürets økologiske

at übne stalddøren og byde gÌsterne indenfor.

IURQWO¥EHUH 'HW HU ODQGP QG GHU KDU W QNW Q\W JMRUW nyt, udviklet og vÌret med til at sÌtte baren højt for

Ă˜kologiens frontløbere er de af os, som løber forrest,

det økologiske landbrug. I forbindelse med Ă˜kologisk

og som har gjort det pĂĽ en mĂĽde, som er ikonisk for

Landsforening generalforsamling, vil deltagene kunne

RV DQGUH VRP IRUELOOHGHU RJ VRP WUÂ NNUDIW 'HW HU

stemme pü de 12 nominerede som ürets frontløber i

folk, som løber mere, end de gür og dermed er de i

KYHU DI GH ÀUH NDWHJRULHU *RG O VHO\VW

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 3

3

26-02-2016 09:42:35

4

Frontløber 2016 II.indd 4

Økologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:36

SAMARBEJDE

GODT SAMARBEJDE INSPIRERER ANDRE TIL AT SAMARBEJDE I gode samarbejder kan det magiske ske, at 1+1=3 Tekst Irene Brandt

�

%$**581' +DQV %DFK /DXULWVHQ HU IRUUHWQLQJVXG-

- blandt mange velfungerende samarbejder - er gode

LandmÌndene kan jo godt se, at hvis de ikke selv er i stand til at dÌkke efterspørgslen, sü giver det plads for importerede varer – og i denne situation kan konkurrenter med fordel konverteres til kollegaer,

eksempler pĂĽ, siger Hans Bach-Lauritsen.

Hans Bach-Lauritsen.

vikler i Ă˜kologisk Landsforening, og redaktionen har VSXUJW KDP KYDG KDQ IRUVWnU YHG HW JRGW VDPDUEHMGH - Noget af det første, der falder mig ind, er, at GHW DW VDPDUEHMGH SDVVHU Vn Ă RW LQG L WLGVnQGHQ 'H landmĂŚnd, der samarbejder, reetablerer andelstanNHQ 'H W QNHU GHU HU IRU VPn WLO VHOY DW XGYLNOH GHUHV idĂŠer, men sammen med andre kan de realisere deres GUÂĄPPH 'HW LQWHUHVVDQWH HU RJVn DW GH VDPDUEHMGHU om alt muligt fra maskiner over logistiske løsninger til afsĂŚtning, hvilket alle tre nominerede kandidater

FĂŚllesskab Han lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at et godt samarbejde kan reproduceres.

- Nogle samarbejder fungerer kun i en helt bestemt sammenhÌng. Andre er lige til at lade sig inspirere DI ² RJ GHW HU GHP MHJ DOOHU EHGVW NDQ OLJH VLJHU +DQV %DFK /DXULWVHQ +DQ IRUWV WWHU - Nür man gür ind i et samarbejde, har man valgt at sige farvel til en del af sin selvstÌndighed til fordel for et fÌllesskab. Og det kan jeg rigtig godt lide.

Ikke størst men bedst - Andre bliver müske lidt imponerede, hvis der er stor omsÌtning eller mange deltagere i et samarbejde.

Jeg er selv mere imponeret over de samarbejder, hvor deltagerne har evnen og viljen til at gü sammen om realiseringen af en unik idÊ, og skabe sü megen opP UNVRPKHG RP LGpHQ DW DQGUH VLJHU ¡+ROG GD N IW 'HW YLO YL GD RJVn SU¥YH ¡ VLJHU +DQV %DFK /DXULWVHQ 'H à HVWH DI GH VDPDUEHMGHU VRP LPSRQHUHU HU

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 5

HWDEOHUHW Sn WURGV DI ² HOOHU PnVNH L WURGV RYHU ² GHQ gÌngse virksomhedsdannelse.

'HW HU HW DQGHW RPUnGH VRP J¥U LQGWU\N Sn mig i disse ür, hvor vi ser ret mange nye samarbejGHU ² LV U LQGHQ IRU GHQ ¥NRORJLVNH SURGXNWLRQ KYRU udviklingen inden for efterspørgslen af økologiske rüvarer, er med til at bane vej for samarbejdende landbrug. LandmÌndene kan jo godt se, at hvis de ikke selv er i stand til at dÌkke efterspørgslen, sü giver GHW SODGV IRU LPSRUWHUHGH YDUHU ² RJ L GHQQH VLWXDWLRQ kan konkurrenter med fordel konverteres til kollegaer, VLJHU +DQV %DFK /DXULWVHQ RJ IRUWV WWHU )RU GHW WUHGMH HU MHJ LPSRQHUHW RYHU KYRU JRGH de økologiske landmÌnd er til at bruge alternativ ÀQDQVLHULQJ ² VRP IRU HNVHPSHO FURZG IXQGLQJ QnU GH HWDEOHUHU GHUHV VDPDUEHMGHU 'HW HU VY UW DW VWDUWH helt fra bunden, og det er jo fantastisk, hvis man ud over at samarbejde med andre økologiske landmÌnd ogsü kan udvide samarbejdet til at omfatte forbrugerne.

5

26-02-2016 09:42:37

SAMARBEJDE

MANGE SNAKKER – MEN DER ER FĂ…, DER GĂ˜R NOGET VED DET Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge arbejder pĂĽ at fĂĽ landbrug, natur, vind og turisme til at gĂĽ op i en højere enhed Tekst og foto: Irene Brandt - Jeg tror, det er vores held, at interessen for lokale

Med hele vejen

varer og økologi for tiden er meget stor. Var vi begyndt

Søren Christensen glÌder sig over, at han kan følge

for otte ĂĽr siden, er jeg ikke sikker pĂĽ, at det var gĂĽet

sine dyr hele vejen fra engen til forbrugeren.

lige sü godt, fortÌller Søren Christensen. Han er

Søren Christensen sĂŚlger kødet fra Ă˜kogĂĽrdenes kreaturer

9L DĂ HYHUHU LNNH EDUH YRUHV G\U WLO HW VODJWHUL 9L

direkte til slagterbutikker

landmand pĂĽ AanumgĂĽrd, der ligger smukt med udsigt

I¥OJHU GHP KHOH YHMHQ ² RJVn HIWHU VODJWQLQJHQ IRU

og restauranter.

over Skjern Ă…-dalen, hvor hans kreaturer grĂŚsser.

vi sÌlger selv kødet til restauranter og en slagter i

'H HU VDPPHQ PHG NROOHJDHQV (UOLQJ %RQGHV G\U

Torvehallerne i København. Resten sÌlger vi gennem

grundstammen i virksomheden Ă˜kogĂĽrdene Skjern

vores web-butik, hvor vi klart mĂŚrker en stigende

(QJH 9LUNVRPKHGHQ HU QRPLQHUHW WLO )URQWOÂĄEHU L

efterspørgsel efter egnsbestemte fødevare, hvortil der

kategorien ’Samarbejde’, men Søren Christensen taler

er knyttet en autentisk historie.

pĂĽ begges vegne, for Erling Bonde er pt ude at rejse.

- Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil producere

'H WLQJ YL LNNH VHOY HU Vn JRGH WLO InU YL KMÂ OS WLO DI IDJIRON 'HP NDQ YL RJVn VSDUUH PHG RJ GH JLYHU RV

oksekød pü arealer, som ikke kan bruges til land-

et godt modspil til de skĂŚve idĂŠer, vi somme tider

brugsdrift i traditionel forstand. Men det skal vĂŚre

kommer op med, siger Søren Christensen.

kød af høj kvalitet, derfor samarbejder vi med slagter Sørensen og Bent GraakjÌr fra Westergaards Hotel i

Kort vej

VidebĂŚk. Vi skal have de bedste krydsninger og den

+DQ IUHPKÂ YHU Ă HUH JDQJH DW GHU VÂ UOLJ HU pW NHQGH-

rigtige fodersammensÌtning, sü kødet für den aller

WHJQ YHG ‘NRJnUGHQH 6NMHUQ (QJH

bedste kvalitet, fortÌller Søren Christensen.

- Vi handler, nür vi har en idÊ. Vi prøver idÊen af, og ser om det kan lade sig gøre.

(Q EOLYHU WLO Ă HUH

Nyeste skud pĂĽ idĂŠ-stammen blev offentliggjort kort

Ă˜kogĂĽrdene har erfaret, at etableringsfasen er svĂŚr,

efter nytĂĽr, da medierne kunne fortĂŚlle, at Ă˜kogĂĽr-

men i takt med, at de har etableret et samarbejde

GHQH 6NMHUQ (QJH ² VDPPHQ PHG WR DQGUH ORNDOH

med andre virksomheder, er dørene blevet übnet for

fødevarevirksomheder - har købt Velux’ 10.000 kvm.

gürdenes produkter. Og har man først etableret Êt

produktionslokaler i Troldhede, som stod tomme.

samarbejde, sĂĽ kommer der mere til. Virksomheden

- PĂĽ sigt hĂĽber vi, at vi i de nye lokaler kan indrette

har for eksempel indledt et samarbejde med det lo-

en fødevarepark for lokale, vestjyske rüvarer. Ved at

NDOH JURVVLVWĂ€UPD )XQNLV )RRG GHU VÂ OJHU ÂĄNRORJLVNH

samle det hele pĂĽ ĂŠt sted kan turister, lokale forbru-

fødevare til helsebutikker og dagligvarehandlen, og

gere og ikke mindst de lokale restauranter købe alle

som nu ogsĂĽ har specialiseret sig i lokalproducerede

de lokalt producerede rĂĽvarer pĂĽ ĂŠt sted, sĂĽ de ikke

landbrugsprodukter fra Vestjylland.

skal køre fra gürdbutik til gürdbutik, fortÌller Søren

- Vi leverer havre, der er dyrket pü marker, der er helt fri for rester af andre kornafgrøder, sü havren er

&KULVWHQVHQ RJ WLOIÂĄMHU - Ikke at der er noget galt med gĂĽrdbutikkerne, men

helt glutenfri. Havren bruges til en økologisk mßesli,

de henvender sig til en meget lokal kundekreds. Med

VRP )XQNLV )RRG VÂ OJHU L VLW VRUWLPHQW IRUWÂ OOHU

fødevareparken har vi ambitioner om ogsü at kunne

Søren Christensen.

markedsføre de vestjyske rüvarer uden for regionen,

6

Frontløber 2016 II.indd 6

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:38

�

Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil producere oksekød pü arealer, som ikke kan bruges til landbrugsdrift i traditionel forstand. Men det skal vÌre kød af høj kvalitet, derfor samarbejder vi med slagter Sørensen og Bent GraakjÌr fra Westergaards Hotel i VidebÌk. Vi skal have de bedste krydsninger og den rigtige fodersammensÌtning, sü kødet für den aller bedste kvalitet.

og gerne sĂŚlge og distribuerer til bĂĽde private og det professionelle marked.

Pü sigt ønsker vi ogsü at tilbyde arbejdspladser til de mennesker, som pü den ene eller anden müde har VY UW YHG DW ÀQGH IRGI VWH Sn GHW RUGLQ UH DUEHMGVmarked.

I samspil med naturen Ambitionerne bag Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge er store, og Søren Christensen er ikke bange for at indrømme, at der er mange bolde i luften, og at han ikke er helt klar over, hvordan de alle skal bringes i spil.

- Men der er sü mange, der snakker og snakker om alt det, man kan gøre. Vi snakker, og vi gør noget.

Vi ønsker at styrke Vestjylland uden for regionen. Her skal vi leve af landbrug, natur, vind og turister, sü vi er Q¥GW WLO DW ÀQGH O¥VQLQJHU KYRU GHW HQH LNNH VS UUHU for det andet. Vi kan mÌrke, at der er stor sympati IRU YRUHV SURGXNWHU )RON NDQ OLGH WDQNHQ RP DW GHW kød, de køber, ogsü er en vigtig del af den naturpleje, som sikrer, at naturen i Skjern Enge bevares, fortÌller Søren Christensen.

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 7

7

26-02-2016 09:42:38

SAMARBEJDE

FORBRUGERNES OG LANDMANDENS BINDELED Takket vÌre Mikkel Hesselager er det faktisk muligt for københavnerne at købe sig til en rigtig god smag i munden Tekst og foto: Irene Brandt Hver uge modtager Mikkel Hesselagers slagterforret-

'HUPHG XQGJnU YL OHYHQGH G\UHWUDQVSRUW GHU

QLQJ 6SLV 0LQ *ULV Sn ‘VWHUEUR L .¥EHQKDYQ ÀUH NUH-

stresser dyret og giver ringere kød, siger Mikkel Hes-

aturer og 20 grise, som derefter parteres, forarbejdes

selager.

og sĂŚlges til hovedstadens restauranter og forbrugere

'\UHQH VODJWHV Sn JnUGHQ DI HQ G\UOÂ JH RJ WUDQV-

med prÌferencer for god kvalitet og høj dyrevelfÌrd.

porteres sü til slagteriet, hvor de gøres klar til levering

UdskĂŚringerne kommer ikke fra et hvilket som helst

til Spis Min Gris.

G\U 'H HU HW UHVXOWDW DI HW PHJHW WÂ W VDPDUEHMGH PHO-

Mikkel Hesselager er ikke tilbageholdende, nĂĽr han

lem Spis Min Gris pü den ene side og de økologiske og

VWLOOHU NUDY ² KYHUNHQ WLO ODQGPDQGHQ HOOHU VLQH NXQGHU

biodynamiske landmĂŚnd, som leverer dyr til forretnin-

- Ă˜kologi er den laveste fĂŚllesnĂŚvner for det kød,

gen, pĂĽ den anden side.

vi sÌlger; men langt det meste er mere end økologisk,

- Vi samarbejder med en rĂŚkke landmĂŚnd. Nogle

IRU YL VWLOOHU NUDY )RU HNVHPSHO Pn VÂĄHUQH LNNH KDYH

KDU IMHUNU ² DQGUH KDU ODP 1RJOH KDU JULVH DI JDP-

nĂŚsering, og dyrene skal have haft et formĂĽl med li-

mel dansk landrace. Andre køber kalve, der ellers ville

vet; og et godt liv. Til gengĂŚld betaler vi ogsĂĽ en bedre

gĂĽ til spilde i mĂŚlkeproduktionen. Samtidig arbejder

pris, nür landmÌndene leverer kød, der er bedre end

vi sammen med landmĂŚndene for at opnĂĽ det aller

gennemsnittet, siger Mikkel Hesselager. Og meget

bedste kød gennem den rette sammensÌtning af

tyder pĂĽ, at landmĂŚndene gerne tager udfordringerne

race, foder, ude- og indetid, fortĂŚller Mikkel Hessel-

op og tilpasser deres produktion til den kvalitetsbevid-

ager. Sammen med Spis Min Gris-teamet arbejder

ste aftager.

han aktivt for at fremme dyrevelfĂŚrd og respekt for

- Jeg ser for eksempel gerne, at de ĂŚnder, vi sĂŚl-

det enkelte dyr. At mindske madspild er ogsĂĽ vigtigt

ger, ud over at vÌre økologiske ogsü er udruget af Ìg

for forretningens koncept, ligesom al produktudvikling

fra økologiske moderdyr, og at de er fra racer, der kan

foregür med biodiversitet for øje og Mikkel holder nøje

tĂĽle at vĂŚre ude hele ĂĽret. OgsĂĽ her er vi i samarbejde

øje med den nyeste forskning inden for biodiversitet,

med landmĂŚndene i gang med at sikre, at dette bliver

sundhed og økologi.

muligt, for det er det desvĂŚrre ikke i dag, fortĂŚller

- Alle kan gøre en forskel og vÌre med til at sikre,

Mikkel Hesselager.

DW OLY LNNH VSLOGHV 'HUIRU NDQ YRUHV NXQGHU RJVn ULVLNHre, at vi blander os i, hvad de køber. Hvis de gentagne

Formidler samarbejde

gange køber den samme udskÌring, sü foreslür vi

Udover at vĂŚre bindeledet mellem landmanden og

dem at prøve noget nyt, for de har ogsü ansvaret for,

forbrugerne er Mikkel Hesselager ogsĂĽ med til at etab-

at alle udskĂŚringer bruges, sĂĽ intet gĂĽr til spilde, siger

lere samarbejder mellem de landmĂŚnd, som leverer

0LNNHO +HVVHODJHU 'HW VNUÂ PPHU WLOV\QHODGHQGH LNNH

til Spis Min Gris.

kunderne vĂŚk. TvĂŚrtimod.

- Vi har for eksempel formidlet et samarbejde mel-

- Vi kan sÌlge ti gange sü meget, som vi gør i øje-

lem to landmÌnd, der leverer henholdsvis studekød

blikket. Vi gĂĽr derfor i nĂŚrmeste fremtid i gang med at

RJ ODPPHNÂĄG WLO 6SLV 0LQ *ULV 'H ERU WÂ W Sn KLQDQ-

udvide butikken, siger Mikkel Hesselager.

den og kan lade deres dyr grÌsse pü de samme areDOHU RJ Sn GHQQH PnGH RSQn HQ U NNH IRUGHOH ² IRU

VelfĂŚrdsslagtet

eksempel i forhold til forebyggelse af parasitangreb,

$OOH G\U GHU HQGHU Sn GLVNHQ L 6SLV 0LQ *ULV HU DĂ LYHW

siger Mikkel Hesselager.

pĂĽ gĂĽrdene.

8

Frontløber 2016 II.indd 8

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:38

Mikkel Hesselager samarbejder med landmænd i hele landet, målet med samarbejdet er at få det bedste kød til slagterforretningen Spis min gris.

” Alle kan gøre en forskel og være med til at sikre, at liv ikke spildes. Derfor kan vores kunder også risikere, at vi blander os i, hvad de køber. Hvis de gentagne gange køber den samme udskæring, så foreslår vi dem at prøve noget nyt, for de har også ansvaret for, at alle udskæringer bruges, så intet går til spilde

ɻ

)$.7$

ɻ

Mikkel Hesselager er født og opvokset i Esbjerg

ɻ

Han er uddannet kok.

ɻ

Han ejer slagterbutikken Spis Min Gris på Østerbro i København.

ɻ

Han har 7 ansatte og samarbejder fast med 8 landmænd

ɻ

Mikkel Hesselager er bestyrelsesmedlem i foreningen BiodiversiWHWVJnUGH L 'DQPDUN

Økologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 9

9

26-02-2016 09:42:39

SAMARBEJDE

ET LILLE - MEN STÆRKT LYSENDE FYRTÅRN 'HW J OGHU RP DW NXQQH VDPDUEHMGH KYLV PDQ YLO NDVWH VLJ RYHU nye faglige udfordringer Tekst og foto: Irene Brandt 'D -RKDQQH 6FKLPPLQJ VDWWH OnQHK¥QVHLGpHQ L V¥HQ

re holder til, viser, at dyrene er trygge ved Johanne

syntes jeg, det var mĂŚrkeligt; men i dag er hendes

Schimming, som løfter en høne op, der lader sig nusse

virksomhed en blomstrende forretning, og der gik ikke

til ĂŚre for fotografen.

UHW ODQJ WLG IÂĄU GHU YDU nUV YHQWHWLG Sn GH GHU KÂĄQV

�Nür vi gür i staldene vil vi se dyr, der trives i miljø-

Hegnsholt Hønseri er et godt eksempel pü, hvad der

er, der spiller sammen med deres naturlige instinkter.

sker, nür vi som politikere tør slippe tøjlerne og lade

'HUIRU HU YL SURFHQW ¥NRORJLVNH ² PHQ YL YLO PHUH

borgerne fĂĽ mulighed for at realisere de idĂŠer, de har.

end det. Vi kigger pĂĽ hele dyrets liv, og kan med stolt-

Ordene er borgmester Mette Touborgs. Hun sagde

KHG VLJH DW GHW JLYHU UHVXOWDWHU ² ODYHUH G¥GHOLJKHG

dem i efterĂĽret, da hun ĂĽbnede Ă˜kologikongressen,

minimalt medicinforbrug, mindre foderforbrug, (hvilket

hvor hun benyttede lejligheden til at fortĂŚlle om Lejre

VN\OGHV DW G\UHQH ÀQGHU PHUH I¥GH VHOY Sn PDUNHUQH

² 'HQ ¥NRORJLVNH NRPPXQH

Alt sammen markører, der viser, at vores dyr har det

- Indsatsen er ikke et fyrtĂĽrnsprojekt, i stedet er

godt.� skriver Johanne Schimming pü gürdens hjem-

der 100 mindre, stĂŚrkt lysende fyrtĂĽrne i kommunen,

meside, hvorfra kunderne ogsĂĽ kan bestille andele i

sagde Mette Touborg. Og ĂŠt af disse fyrtĂĽrne er altsĂĽ

de dyr, der produceres pĂĽ gĂĽrden.

Johanne Schimming.

'HQ GDJ L MDQXDU KYRU ‘NRORJL (UKYHUY EHV¥JWH -R-

- Har man andel i dyrene, kan man komme forbi og besøge gürden, og vi tilbyder ogsü at sende et ny-

hanne Schimming ligger tĂĽgen tungt over MidtsjĂŚlland,

hedsbrev ud til vores kunder, sü de kan følge dyrenes

og vejret stĂĽr derfor i skĂŚrende kontrast til det ud- og

opvĂŚkst, fortĂŚller Johanne Schimming.

fremsyn, som Johanne Schimming er initiativtager til.

Bytter Dyr pĂĽ andele

Inden Johanne Schimming endte pĂĽ gĂĽrden i Lejre

(Q WXU L KÂĄQVHJnUGHQ KYRU JnUGHQV Ă LWWLJH Â JOÂ JJH-

Kommune arbejdede hun pĂĽ Novo Nordisk. Herfra

10

Frontløber 2016 II.indd 10

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:40

Johanne Schimming har gjort

har hun stor viden om projektledelse og

økologisk landbrug til sin leve-

evnen til at sÌtte skibe i søen og fü luft

vej, og hun blev landskendt, da

i sejlene.

hun ’opfandt’ sine lünehøns.

'HW HU GHQQH HYQH GHU NRPPHU PLQH kollegaer til gode i de samarbejder, jeg etablerer med andre landmÌnd, siger -RKDQQH 6FKLPPLQJ +XQ IRUWV WWHU - Jeg er jo ikke uddannet landmand, sü jeg har brug for andres hjÌlp, nür der HU IDJOLJH XGIRUGULQJHU Sn JnUGHQ ² RJ heldigvis er de erfarne landmÌnd meget à LQNH WLO DW KM OSH QnU MHJ KDU EUXJ for viden om sygdomsforebyggelse og ukrudtsbekÌmpelse.

� Vi samarbejder primÌrt med lokale virksomheder, og vi tager et socialt medansvar gennem ansÌttelse af medarbejdere i for eksemSHO à HNVMRE 'HU HU PDQJH forskellige opgaver pü gürden, hvilket gør det nemt at oprette en stilling, der er tilpasset den enkelte medarbejders muligheder,

Johanne lÌgger - ud over den høje dyrevelfÌrd pü gürden - vÌgt pü, at gürden er lokalt forankret.

- Vi samarbejder primÌrt med lokale virksomheder, og vi tager et socialt medansvar gennem ansÌttelse af medarbejGHUH L IRU HNVHPSHO à HNVMRE 'HU HU PDQge forskellige opgaver pü gürden, hvilket gør det nemt at oprette en stilling, der er tilpasset den enkelte medarbejders muligheder, siger Johanne Schimming.

Deler Ud over at bytte viden med sine kollega-

)$.7$

er, har Johanne Schimming ogsĂĽ taget

Éť

Johanne Schimming kalder

initiativer, hvor samarbejdspartnerne ved

sig hønsemutter. Hun ejer

at gü sammen og dele alt fra indkøb af

Hegnsholt Hønseri.

ĂŚggebakker til rĂĽdgivning og transport

Hun tog initiativet til børneha-

kan holde omkostningerne pĂĽ de smĂĽ

vehøns og lünehøns, som er

gĂĽrde nede. Interessen for disse initiati-

blevet en stor succes.

ver har vĂŚret sĂĽ stor, at Johanne Schim-

Hun sÌlger Ìg ved stalddø-

ming i disse dage er ved at planlĂŚgge

ren

etableringen af en egentlig forening,

Kunderne kan købe tre kyl-

der kan vĂŚre med til at fremme fĂŚlles

linger pĂĽ anpart eller hele og

indkøb og vidensdeling blandt omrüdets

halve lam

mindre gürde med høns og kyllinger.

Éť

Éť Éť

Éť

Éť

Éť

Hegnsholt Hønseri beskÌfti-

'HW Q\HVWH LQLWLDWLY YL KDU WDJHW VNDO

ger ud over Johanne Schim-

gerne resultere i, at vi en dag har fĂĽet

PLQJ ÀUH PHGDUEHMGHUH KHUDI

etableret et slagteri, fortĂŚller Johanne

WR L Ă HNVMRE

6FKLPPLQJ ² RJ WLOI¥MHU 7DQNHQ HU DW

Ud over de produkter, der af-

etablere et mikroslagteri her pĂĽ gĂĽrden,

sĂŚttes lokalt, leverer Johanne

som kan servicere omrĂĽdets mindre

Schimming Ìg og kød til en

gĂĽrde. PĂĽ den mĂĽde kan vi forbedre dy-

rÌkke restauranter i Køben-

revelfĂŚrd i forbindelse med transport og

havn.

slagtning, forkorte vejen fra jord til bord,

Johanne Schimming samar-

og skabe unikke og helt lokale produkter.

bejder med bĂĽde restauranter og lokale landmĂŚnd.

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 11

11

26-02-2016 09:42:41

Frontløber 2016 II.indd 12

26-02-2016 09:42:43

VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED

DET ER DEN EKSTRA VÆRDISKABELSE, DER GIVER LĂ˜NSOMHEDEN Tiden er med de landmĂŚnd, der drømmer om at afsĂŚtte deres produktion direkte til forbrugere, restauranter eller butikker Tekst Irene Brandt %$**581' *UXSSHQ DI IRUEUXJHUH GHU HIWHUVSÂĄUJHU

� Selvom man stür med verdens bedste økologiske produkt, sü sÌlger det ikke sig selv. Man skal have kendskab til markedsføring, kunne lave en forretningsplan og hele tiden huske, at regne vÌrdien af sit eget arbejde med.

transparens i produktionskĂŚden, vokser for tiden, og det kan komme landmĂŚnd til gode, hvis de gĂĽr og drømmer om at sĂŚlge deres produkter direkte til IRUEUXJHUQH ² HOOHU GLUHNWH WLO UHVWDXUDQWHU RJ EXWLNNHU siger Birgitte Jørgensen. Hun er markedskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening og kommer gennem sit arbejde ofte i kontakt med landmĂŚnd, der drømmer om at følge deres produkter helt til dørs.

- Mulighederne er store, fordi efterspørgslen er der; men der er ting, man skal gøre sig klart, inden man gür i gang. Man kan starte med at kigge pü, hvad andre gør, for man kan lÌre meget af hinanden i denne

Birgitte Jørgensen.

branche; men det er vigtigt, at man ikke bare gør det VDPPH 0DQ VNDO ÀQGH VLQ KHOW HJHQ YHM RJ WLOE\GH

sine egne begrĂŚnsninger, for der er lang fra marken

unikke produkter, siger Birgitte Jørgensen.

til disken, og livet som sĂŚlger krĂŚver fagligheder, man ikke har lĂŚrt i sin landbrugsuddannelse.

Glem ikke kernen

- Selvom man stür med verdens bedste økologiske

Hun understreger, at uanset om det unikke handler

produkt, sĂĽ sĂŚlger det ikke sig selv. Man skal have

om, at man fodrer sine dyr med specielle foderblan-

kendskab til markedsføring, kunne lave en forretnings-

dinger, holder specielle racer eller dyrker frugt og

plan og hele tiden huske, at regne vĂŚrdien af sit eget

JU¥QW DI VSHFLHOOH VRUWHU ² HOOHU LP¥GHNRPPHU HW KHOW

arbejde med, nĂĽr man prissĂŚtter sine produkter, siger

VSHFLĂ€NW EHKRY KRV NXQGHUQH Vn EÂĄU XGJDQJVSXQNWHW

Birgitte Jørgensen.

altid vĂŚre gĂĽrdens kerneproduktion.

- Man bør ikke lade sig rive med og glemme kernen

Lokale netvĂŚrk

L YLUNVRPKHGHQ Sn JnUGHQ 'HW HU KHUIUD PDQ VNDO

- Vi kan ogsĂĽ se, at jo bedre det lokale netvĂŚrk er, des

udvikle sin forĂŚdling og vĂŚrdiskabelse, siger Birgitte

bedre gür forretningen, siger Birgitte Jørgensen.

Jørgensen.

Synlighed i lokalsamfundet er derfor lige sĂĽ vigtig som transparens i produktionen. Og kommer kunderne

Fra marken til disken

først til gürden for at købe ind, sü vil de ogsü meget

Har man lysten, skal man forfølge sin drøm, mener

gerne se dyrene og produktionen.

markedskonsulenten.

- Men man skal ikke elske sine idÊer sü højt, at

fortĂŚlle kunderne om kvaliteten, for det er den, de

man ikke nøgternt kan tage livet af de idÊer, som

betaler ekstra for, nür de køber ind direkte pü gürden,

ikke gør noget godt for virksomheden, siger Birgitte

og dermed er det kvaliteten, der skaber grundlaget for

Jørgensen.

vĂŚrdiskabelsen. Og den ekstra vĂŚrdiskabelse giver

Hun understreger ogsĂĽ betydningen af at kende

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 13

- Og sidst men ikke mindst, sĂĽ handler det om at

lønsomheden, siger Birgitte Jørgensen.

13

26-02-2016 09:42:44

VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED

STENGÅRDEN FANDT SIN EGEN VEJ Gürdbutikken pü Stengürden er historien om 100 høns, der blev til en hel fødevarebutik med egen cafÊ og masser af kunder Tekst og foto: Jakob Brandt 'HW HU RJVn KLVWRULHQ RP DW KDYH PRGHW WLO DW Jn PRG

lĂŚrte gĂĽrden at kende, voksede ambitionerne og troen

de fremherskende strømninger i landbruget, hvor

pĂĽ konceptet.

specialisering er den førende mantra.

Mange kunder kom for at opleve dyrene og gĂĽ en

Selv om Elisabeth og Jens Otto Rasmussens gĂĽrdbutik

tur med børnene pü oplevelsesstien rundt om Stengür-

ligger midt i Aarstidernes kerneomrĂĽde og er omringet

dens 2,5 hektar store hønsegürd, og i 2008 indrettede

af Irma-butikker med masser af økologi pü hylderne,

familien Rasmussen en gĂĽrdbutik pĂĽ 130 kvadratme-

strømmer kunderne til Stengürden.

ter i den gamle staldbygning. Siden er salget vokset ĂĽr

Selv er de ikke i tvivl om hovednøglerne til butikkens succes.

'HW KDQGOHU RP IULVNKHG DOVLGLJKHG RJ WURYÂ UGLJ-

Jens Otto og Elisabeth Rasmussen har udvidet StengĂĽrden skridt for skridt.

for ĂĽr.

- Vi har hele tiden arbejdet pü at gøre stedet mere DWWUDNWLYW RJ GH VHQHVWH WUH ÀUH nU KDU YL KDIW GULIWV-

KHG 'HW WUÂ NNHU IRON WLO IDVWVOnU SDUUHW VRP RYHUWRJ

overskud pĂĽ 1-1,2 mio. kr., og alt bliver investeret i

StengĂĽrden i 1997.

virksomheden, siger Elisabeth Rasmussen.

'H DUEHMGHGH EHJJH VRP NHPLLQJHQL¥UHU RJ GHW første ür lød ürsomsÌtningen fra gürdens 17 ha, 100

Ă…bner ny stor cafĂŠ

høns og ni køer samt en mindre grøntsagshave pü

StengĂĽrden har udviklet sig i et tempo, hvor alle kan

beskedne 28.000 kr. Sidste ĂĽr rundede StengĂĽrdens

følge med, og i efterüret übnede parret en stor cafÊ

omsĂŚtning 7 mio. kr.

med plads til 40 spisende gĂŚster i et nyindrettet lokale ved siden af butikken.

Investerer alt i virksomheden

Pü førstesalen er der et stort mødelokale med

'H IÂĄUVWH nU VROJWH GH Â J RJ JUÂĄQWVDJHU IUD HW VHOY-

plads til yderligere 40-50 gĂŚster plus en lejlighed til

EHWMHQW VWDOGGÂĄUVVDOJ PHQ L WDNW PHG DW Ă HUH NXQGHU

den hündfuld frivillige fra den internationale øko-or-

14

Frontløber 2016 II.indd 14

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:45

� Vi har hele tiden arbejdet pü at gøre stedet mere attraktivt, RJ GH VHQHVWH WUH ÀUH nU KDU YL haft driftsoverskud pü 1-1,2 mio. kr., og alt bliver investeret i virksomheden.

JDQLVDWLRQHQ ::22) VRP KYHUW nU DUEHMGHU

og strÌber efter størst mulig selvforsynings-

pü Stengürden i højsÌsonen mod at fü kost

grad i landbruget.

og logi.

'H HU PHG WLO DW VNDEH HNVWUD OLY Sn

- Men vi bliver lidt lange i spyttet, nür du spørger om, hvor vi tjener pengene. Vi tjener

bedriften, hvor Jens Otto har hovedansvaret

ikke meget pü kødkvÌg eller frisk kørvel. Hos

for landbruget, som i dag omfatter 130 ha,

os er det mere en samlet pakke, pointerer

hvoraf de 30 er naturpleje.

Jens Otto.

- Vi dyrker tĂŚt pĂĽ 100 forskellige slags

Hønsene giver ogsü et vigtig bidrag. Trods

grøntsager, urter, frugter og bÌr, og vi satser

relativt høje priser sÌlger Stengürden hver

pĂĽ vanskelige sorter med lavt udbytte men

dag 700 nylagte ĂŚg.

bedre smag, siger Jens Otto.

Parret har isĂŚr fĂĽet succes med at dyrke

Markedsføringen begrÌnser sig stort set

grøder, som kÌdebutikkernes tunge logistik

til 10 nyhedsbreve, som ryger ud til 2500

ikke kan hĂĽndtere, og selv om butikken har et

VWDPNXQGHU RJ HQ DNWLY IDFHERRN SURĂ€O PHG

bredt sortiment af kød, mejeri- og kolonialva-

3500 følgere.

rer, stammer ca. en tredjedel af omsÌtningen fra gürdens egne afgrøder.

Stengürden lukrerer pü at ligge i det kunGHP VVLJH VP¥UKXO PHG )DUXP %LUNHU¥G RJ Allerød, som hver isÌr har ca. 20.000 indbyg-

)$.7$

Satser pĂĽ selvforsyning

6WHQJnUGHQ HU

- Hos os bliver grøntsagerne høstet hver for-

Éť

Butik

Éť

CafĂŠ

Éť

/DQGEUXJ KD

Éť

Grøntsager, frugt og bÌr 6,5 ha

Éť

22 ammekøer med opdrÌt

Éť

3.000 ÌglÌggende høns

gere, inden for en radius pĂĽ syv km.

Stengürdens ejere tror, at andre kan gøre

middag og solgt i butikken om eftermiddagen,

som dem, men ifølge Elisabeth skal man ikke

og de smager af meget mere, end det du kan

gøre det for pengenes skyld.

købe andre steder, og det vil folk gerne køre efter, siger Elisabeth.

- Hvis vi kun kiggede pü bundlinjen, skulle vi vÌre fortsat som ingeniører.

Hun og Jens Otto er meget kompromisløse

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 15

KundemÌssigt smørhul

sarte sorter af salat, jordbĂŚr og andre af-

15

26-02-2016 09:42:46

VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED

AARSTIDERNES KASSESALG ER INDBEGREBET AF FORBRUGERDREVET INNOVATION 'HGLNHUHGH PHGDUEHMGHUH RJ HYQHQ WLO DW W QNH XG DI NDVVHQ GDQQHU fundamentet under Aarstidernes effektive platform for salg og distribution af økologiske fødevarer Tekst og foto: Jakob Brandt

Ved at lytte til feedback fra kunderne og koble dem

som hver uge bliver udarbejdet af Aarstidernes faste

med tidens stÌrke fødevaretrends har Aarstiderne

team af kokke, og i øjeblikket kniber det med at følge

ĂŚndret strategi fra udelukkende at udbringe kasser

med i Aarstidernes pakkeri pĂĽ Barritskov, hvor der er

med økologisk frugt og grønt til at storsÌlge hele mül-

travlhed bĂĽde ude og inde.

tidsløsninger i form af mültidskasser, hvor fersk kød og ÀVN EOLYHU N¥OHW PHG NQXVW LV 'H QHPPH PnOWLGVO¥VQLQJHU ODQGHU Sn G¥UWULQQHW med büde opskrifter og alle de nødvendige ingredienVHU WLO à HUH ¥NRORJLVNH DIWHQVPnOWLGHU 3n GHQ PnGH

’Jordarbejde’, stür der pü et skilt i vejsiden foran Aarstiderne jyske domicil. Meget passende for en virksomhed, der har det som erklÌret mül at genskabe jordforbindelsen i dansk fødevareproduktion.

Mellem bygningerne brummer store entreprenørma-

sparer Aarstiderne kunderne for de sure indkøb, og

VNLQHU 'H HU L IÂ UG DW JUDYH XG WLO Q\H WLO RJ RPE\JQLQJ-

kasserne gør det büde nemt, hurtigt og inspirerende

er, som samlet vil øge pladsen under tag til lager og

at leve økologisk.

pakkeri med 2000 sĂŚrdeles tiltrĂŚngte kvadratmeter.

Styr pĂĽ IT og logistik

Landmanden og kokken

*HQQHP GH VHQHVWH WUH ÀUH nU HU VDOJHW DI PnOWLGVNDV-

- Noget af hemmeligheden bag vores succes er, at

serne vokset sĂĽ hurtigt, at de nu bidrager med over

Ă€UPDHW EOHY JUXQGODJW DI HQ ODQGPDQG RJ HQ NRN VLJHU

halvdelen af omsĂŚtningen.

Anette Hartvig Larsen.

)RUUHWQLQJHQ KDU DOGULJ JnHW EHGUH HQG QX VLJHU

Landmanden er garant for rüvarer af høj kvalitet,

Anette Hartvig Larsen, som har vÌret direktør for Aars-

mens kokken har mere fokus pĂĽ at sammensĂŚtte

tiderne siden 2002.

nogle inspirerende kasser med rĂĽvarer og opskrifter,

Hun har dermed vĂŚret med i hele processen med

som kunderne bliver glade for.

at opbygge den komplekse logistiske platform og det

)RUUHWQLQJVNRQFHSWHW HU NRQGHQVHUHW L VÂ WQLQJHQ

avancerede IT-system, som hun selv betegner som en

’Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte

vĂŚsentlig forudsĂŚtning for selskabets succes.

til køkkendøren hos kunder, der vÌrdsÌtter kvalitet, PDQJIROGLJKHG RJ VPDJVRSOHYHOVHU ² RJ VNDEHU GHUL-

Jordarbejde i Barrit

gennem økonomisk frihed til udvikling af virksomhed

'D NRNNHQ 6ÂĄUHQ (MOHUVHQ RJ ODQGPDQGHQ 7KRPDV

og medarbejdere.’

Harttung i 1999 grundlagde Aarstiderne som et abonnementssalg af frugt og grønt, havde de nÌppe

Mange vilde ideer

forstillet sig, at deres mĂĽltidskasser 16 ĂĽr senere ville

- Vi kunne nemt vĂŚre drejet ned ad mange sidespor

fü mange tusinde danskere til at følge menuplaner,

undervejs. Mange har henvendt sig for at udnytte vo-

16

Frontløber 2016 II.indd 16

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:46

Anette Hartvig Larsen har været direktør for Aarstiderne siden 2002.

res platform til at sælge andre varer eller budskaber, siger direktøren. +XQ KDU GHUIRU RIWH VOnHW EUHPVHQ L 'HW VDPPH har hun gjort over for grundlæggerne, som løbende

” Vi kunne nemt være drejet ned ad mange sidespor undervejs. Mange har henvendt sig for at udnytte vores platform til at sælge andre varer eller budskaber.

har fostret et utal af mere eller mindre vilde ideer. En del er blevet testet af, andre ideer blev taget i opløbet af frygt for at dreje Aarstiderne væk fra kerneforretningen, som er at bringe økologiske kvalitetsfødevarer ud til kunderne.

'HUHV LGHHU HU WLW PDQJH nU IRUDQ 6¡UHQ EHJ\QGWH allerede at tale om måltidskasserne i 2000, men på det tidspunkt var vi slet ikke i stand til at håndtere dem, siger Anette Hartvig Larsen.

Droppede egenproduktionen *HQQHP ÁHUH nU SURGXFHUHGH $DUVWLGHUQH VHOY HQ VWRU del af grøntsagerne på Billeslund, men i dag er den opgave overladt til et større korps af økologer i ind- og udland.

- Vi skal gøre det, vi er gode til. Vi sørger for web, markedsføring og salg, og så kan landmændene gøre det, de er gode til.

På den måde forsøger Aarstiderne at skabe balance mellem idealer og forretning.

- Vi har taget nogle valg, som på den lange bane har gjort det muligt at vende tilbage til rødderne, siger hun med adresse til, at Aarstiderne i dag tilbyder grøntsagskasser fra Kiselgården og Nørregård.

'HW Q\HVWH EXG Sn HQ PnOWLGVNDVVH HU ·NYLN NYLNNDVVHQ· WLO GH PHJHW WUDYOH NXQGHU 'HQ LQGHKROGHU enkle retter, der kan tilberedes på 15 minutter.

Økologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 17

17

26-02-2016 09:42:47

VÆRDISKABELSE OG LĂ˜NSOMHED

TIDEN ER TIL SMĂ…, LOKALE GĂ…RDE Hos Varde Ă…dal Lam er det kun fantasien, der sĂŚtter grĂŚnser for virksomhedens planer. Og fantasien har heldigvis frie rammer pĂĽ de ĂĽbne vestjyske enge Tekst og foto: Irene Brandt 'HW HU OLJH JRGW WR nU VLGHQ 7RUEHQ RJ (YD .RXVJDDUG

vi har grĂŚsningsaftaler pĂĽ, fortĂŚller Torben Kous-

satte alt pĂĽ et brĂŚt og besluttede sig for at leve af

JDDUG RJ IRUWVÂ WWHU

gürden i Alslev syd for Varde. Gürden har de boet pü siden 1989, og dyr til husbehov har altid vÌret faste beboere pü ejendommen. Tre sønner, Emil, Anton og

- Vores drøm er at skabe lønsomhed pü en gürd af sü beskeden størrelse.

Og indtil videre ser det ud til at gĂĽ rigtig godt.

Asger, er ogsĂĽ kommet til; men begge ĂŚgtefĂŚller har indtil 2013 hentet familiens indtĂŚgter i forskellige

Nøgleord

jobs.

Samarbejde, økologi og kreativitet beskriver tilsam-

9L VWDUWHGH PHG IHP InU ² L GDJ KDU YL PRGHUfür, høns, sortbrogede grise og grøntsagsproduktion samt slagteri, stalddørssalg og gürdbutik. Selv har vi KD MRUG 'HUXGRYHU DIJU VVHU YRUHV InU KD VRP

18

Frontløber 2016 II.indd 18

men baggrunden for, at Varde Ă…dal Lam er kommet godt fra start.

- Men derudover er tiden ogsĂĽ til smĂĽ, lokale gĂĽrde.

Hvis vi var startet for ti ĂĽr siden, var det mĂĽske ikke

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:48

� De andre gürdbutikker er ikke vores konkurrenter. De er vores kollegaer. Og det samarbejde, vi har med vores kollegaer, er utroligt vigtigt for vores virksomhed, for man für ikke folk til at køre herud, hvis der ikke er andet end Varde Ådal Lam.

Emil, Eva og Torben

gĂĽet sĂĽ godt, siger Emil Kousgaard, der er uddannet

Kousgaard har for nylig

slagter og pĂĽ deltid arbejder hjemme hos forĂŚldrene,

fortĂŚlle en god historie om vores produktion. Og dyr,

udviddet dyreholdet pĂĽ

hvor han tager tĂŞten i forbindelse med den ugentlige

GHU KDU KDIW GHW JRGW VÂ OJHU JRGW )RU RV JLYHU GHW VOHW

Varde Ă…dal Lam med sort-

slagtning.

ikke mening, at vi gĂĽr og behandler vores dyr godt i

brogede grise.

- Med høj dyrevelfÌrd og økologi pü gürden, kan vi

- Vi slagter mellem 10 og 30 lam hver mandag. Vi

fem mĂĽneder, hvis de derefter skal behandles dĂĽrligt

sÌlger kødet direkte til lokale restauranter og i vores

de sidste 10-12 timer af deres liv. Vi slagter selv dyre-

HJHQ JnUGEXWLN 'HUXGRYHU OHYHUHU YL ODP WLO WR NÂĄEHQ-

ne i stedet for at køre dem til et slagteri, og det giver

KDYQVNH VODJWHUH ² KYHU DQGHQ XJH WLO 6SLV 0LQ *ULV

rigtig god dyrevelfĂŚrd, siger Torben Kousgaard.

og hver anden uge til slagteren pĂĽ Kultorvet.

Eksperimenterer Events

'HW KÂĄMW IRUÂ GOHGH NÂĄG JLYHU IDPLOLHQ HQ ODQJW EHGUH

Vi har megen fokus pĂĽ afsĂŚtningen af vores produk-

indtjening end en bulkvare ville gøre.

WHU 'HUIRU VDPDUEHMGHU YL PHG ORNDOH NRNNH RP DW

1RN HU QRN 'DQVN ODQGEUXJ NDQ LNNH DUEHMGH VLJ

skabe events, der er sĂĽ specielle, at det giver bevĂĽ-

XG DI NULVHQ YHG EDUH DW SURGXFHUH PHUH RJ PHUH ² RJ

genhed i medierne, fortĂŚller Emil Kousgaard.

hvordan skal nĂŚste generation nogen sinde komme

Og Varde Ă…dal Lam har vist sig at vĂŚre ret kreative, nĂĽr det handler om at skabe spektakulĂŚre events, VRP NDQ WLOWUÂ NNH NXQGHU RJ PHGLHU 'H KDU VHUYHUHW

ind i landbruget, nür gürdene bare bliver større og VW¥UUH" VLJHU (PLO .RXVJDDUG +DQV IDU VXSSOHUHU - Vi kan heller ikke bare øge vores produktion.

mad i en skov, pĂĽ en eng i sommernatten og kastet

Kan det ikke afsĂŚttes, er det intet vĂŚrd at producere

kokkene ud med faldskĂŚrm.

mere.

'H HQNHOWH HYHQWV KDU ² LVROHUHW VHW ² JLYHW XQ-

)DPLOLHQ .RXVJDDUG SURGXNWXGYLNOHU GHUIRU KHOH

derskud, men pĂĽ sigt er det en rigtig god investering.

tiden deres rĂĽvarer, og en tur rundt i Varde Ă…dal Lams

'HOV NRPPHU YL L NRQWDNW PHG SRWHQWLHOOH NXQGHU VRP

kølerum afslører, at der er mange spÌndene eksperi-

derefter bliver faste kunder i vores gĂĽrdbutik, og dels

menter i det lille slagteri, hvor nye metoder til forar-

fĂĽr vi uvurderlig omtale, fortĂŚller Torben Kousgaard.

bejdning og forÌdling af kødet afprøves.

Udover at samarbejde med lokale kokke, gør Varde Ådal Lam ogsü brug af et godt netvÌrk, som sikrer at virksomheden er synlig med egen hjemmeside og IDFHERRN SURÀO 'HUWLO NRPPHU LNNH PLQGVW HW JRGW samarbejde med de øvrige lokale producenter.

'H DQGUH JnUGEXWLNNHU HU LNNH YRUHV NRQNXUUHQWHU 'H HU YRUHV NROOHJDHU 2J GHW VDPDUEHMGH YL KDU PHG vores kollegaer, er utroligt vigtigt for vores virksomhed, for man für ikke folk til at køre herud, hvis der ikke er andet end Varde Ådal Lam, siger Torben Kousgaard.

DyrevelfĂŚrd )DPLOLHQ .RXVJDDUG YLVHU JHUQH GHUHV YLUNVRPKHG IUHP 'RUVHW PRGHUInUHQH NDQ NRPPH L EUXQVW KHOH ĂĽret, hvilket sikrer en regelmĂŚssig forsyning af lam hele ĂĽret. I vintermĂĽnederne er alle fĂĽrene hjemme pĂĽ gĂĽrden, hvor de bĂĽde kan komme i stald og pĂĽ grĂŚs.

Gürdens nyeste beboere er de sortbrogede grise, som ud over at levere kød ogsü für lov at hjÌlpe med at rense jorden, hvor grøntsagerne skal vokse.

Slagteriet er en satsning; men der er ingen tvivl om, at det ogsĂĽ er familiens stolthed.

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 19

19

26-02-2016 09:42:49

Frontløber 2016 II.indd 20

26-02-2016 09:42:50

NÆSTE GENERATION

Ă˜KONOMIEN UDFORDRER GENERATIONSSKIFTET I DANSK LANDBRUG Høje ejendoms- og jordpriser gør det svĂŚrt for unge landmĂŚnd at etablere sig pĂĽ egen gĂĽrd, men alternative generationsskifter kan bane vej for de unge Tekst Irene Brandt

� De eksempler, vi har set til dato, er gode løsninger, som giver de unge adgang til erhvervet.

%$**581' 'HW HU ÂĄNRQRPLHQ GHU HU GHQ VWÂĄUVWH udfordring, nĂĽr unge landmĂŚnd ønsker at starte for sig selv. IsĂŚr nĂĽr de ønsker at gĂĽ den traditionelle vej og købe en gĂĽrd eller overtage forĂŚldrenes gĂĽrd i et generationsskifte, siger Peder Bligaard, der er konsulent i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening.

Landbrugsejendommene er store og dyre, sĂĽ der

Peder Bligaard.

skal spares meget store summer op, inden banker og kreditforeninger viser interesse for de unge.

- Men vi kan se, at det ikke altid handler om, hvor PHJHW GH NDQ VSDUH RS 'H Ă€QDQVLHOOH LQVWLWXWWHU kigger aller mest pĂĽ, om man hidtil har kunnet og villet lĂŚgge penge til side, siger Peder Bligaard. Ă˜nsket om frihed *HQQHP DUEHMGHW PHG 'HW ÂĄNRORJLVNH XQJGRPVUnG HU Peder Bligaard i kontakt med en del unge, økologiske

'H HNVHPSOHU YL KDU VHW WLO GDWR HU JRGH OÂĄVQLQ-

landmĂŚnd, og pĂĽ denne baggrund konstaterer han,

ger, som giver de unge adgang til erhvervet, siger

at der ogsĂĽ er sket et holdningsskift blandt de unge i

3HGHU %OLJDDUG RJ IRUWVÂ WWHU

landbruget.

- Tidligere var det vigtigt for de unge, at de ret

'H XQJH ODQGPÂ QG YLO VWDGLJ JHUQH YÂ UH VHOYstĂŚndige; men selvejet er slet ikke sĂĽ vigtigt, som det

KXUWLJW ÀN GHUHV HJHQ JnUG RJ VHOYHMHW KDYGH VWRU

KDU YÂ UHW 'H XQJH YLO JHUQH VWDUWH Sn OHMHW MRUG HOOHU L

betydning. I dag derimod er mange af de unge bange

lejede bygninger, og eksemplerne viser, at det giver de

for at binde sig for resten af livet. PĂĽ den ene side vil

unge en fantastisk mulighed for at komme i gang som

de gerne vĂŚre selvstĂŚndige, pĂĽ den anden side vil de

landmĂŚnd.

ogsĂĽ gerne have muligheden for at komme ud af det

Men selv pĂĽ lejet jord er der brug for startkapital

LJHQ KYLV GH HIWHU HQ nUU NNH ÀQGHU XG DI DW GH KDU

² RP HQG GHU HU WDOH RP EHW\GHOLJW PLQGUH EHO¥E HQG

lyst til at lave noget helt andet, siger Peder Bligaard.

nür der skal købes ejendom.

Nye løsninger

J OGVSUREOHPHU PHQ GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU E¥U RJVn

, )URQWOÂĄEHUNDWHJRULHQ 1Â VWH JHQHUDWLRQ HU GHU WUH

overveje, om kravene til de unge er rimelige. Har

eksempler pĂĽ unge, der har fundet en alternativ vej

de ikke jord at stille i sikkerhed for et lün, sü bør en

ind i landbruget. Og rundt omkring i landet er der

god afsĂŚtningsaftale ogsĂĽ give pengeinstitutterne

andre gode eksempler, der viser, at nĂĽr viljen er der,

en sikkerhed for, at et lĂĽn kan afdrages, siger Peder

Vn ÀQGHU GH XQJH RJVn HQ YHM

Bligaard.

'H XQJH HU NRPPHW L NOHPPH L ODQGEUXJHWV

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 21

21

26-02-2016 09:42:51

NÆSTE GENERATION

KOMPROMISSER, FORSTĂ…ELSE OG TOLERANCE Tre unge gartnere er kommet i gang som selvstĂŚndige landbrugere gennem et velplanlagt generationsskifte

� De er tre individualister, der vil selv – og det ville jeg jo ogsü, da jeg var pü deres alder. Deler de sig, er det positivt, for det her handler om, at de büde skal tage et ansvar og have mulighed for at fü afprøvet deres idÊer.

LARS SKYTTE

Tekst og foto: Irene Brandt )RU PLJ HU GHW KHOW NODUW HQ IRUGHO DW MHJ VRP nULJ

enige om, at det er vigtigt at fĂĽ aftalerne beskrevet, sĂĽ

kan komme i gang som selvstÌndig, og oven i købet

alle kender betingelserne.

trin for trin at kunne overtage en veletableret virk-

9L ÀN KM OS EnGH IUD *DUWQHULUnGJLYQLQJHQ RJ IUD

somhed, siger Siebe Gorter, der sammen med Bjarke

Seges, som hjalp os med de juridiske detaljer, siger

Andersen og Adrian Kuron er gĂĽet sammen om at

/DUV 6N\WWH RJ IRUWVÂ WWHU

RYHUWDJH 6N\WWHV *DUWQHUL Sn )\Q

- Aftalen beskriver forløbet og fordelingen af an-

Lars Skytte etablerede gartneriet i 1982.

VYDUVRPUnGHU VRP GRJ HU EOHYHW Â QGUHW Ă HUH JDQJH

- Jeg startede i det smĂĽ uden viden om ret meget

XQGHU YHMV )RU PLW HJHW YHGNRPPHQGH KDU MHJ PnWWHW

andet end om, hvordan jeg skal dyrke grøntsager. Hele

lĂŚre, at det er i orden, at der nu er andre, der kommer

virksomhedsdelen har jeg mĂĽttet lĂŚre hen ad vejen.

LQG RJ HU PHGEHVWHPPHQGH L 6N\WWHV *DUWQHUL 'HW HU

'HW KDU NRVWHW OLGW IRU MHJ KDU GD EHJnHW IHMO PHQ L GDJ

jo en personlig ting at drive et landbrug. Som regel er

er der styr pĂĽ den del ogsĂĽ, siger Lars Skytte, som nu

man alene om driften, og man bor pĂĽ jorden sammen

har taget de tre unge gartnere i ’lÌre’, sü de ogsü kan

med sin familie. Bare tanken om, at der kommer

lĂŚre denne del af erhvervet.

nogen ind over, som gør tingene pü en anden müde,

Skyttes Gartneri sĂŚlger det meste af sin produktion

NDQ JLYH VÂĄYQOÂĄVH QÂ WWHU 'HUIRU HU NRPSURPLVVHU

direkte til sine kunder. En mindre mĂŚngde til food

forstüelse og tolerance nøgleord, der kan vÌre med til

VHUYLFH VHNWRUHQ VÂ OJHV JHQQHP 6ÂĄULV 'HUXGRYHU KDU

at sikre, at et generationsskifte - som vores - kan blive

gartneriet en mindre produktion af smü purløgsplanter

en succes.

til Ă˜kologihaven.

9L InU HQ DQGHO L HW YHOIXQJHUHQGH ÀUPD YHG GHWWH

Muligheder

generationsskifte, og vi har et godt grundlag for at

- Vi stod alle i den situation, at vi ikke bare kunne købe

udvikle virksomheden herfra, siger Bjarke Andersen.

HQ JnUG RJ VWDUWH IRU RV VHOY 'HUIRU KDU GHQQH IRUP IRU generationsskifte, vi har aftalt med Lars, givet os gode

Anparter

muligheder for dels at komme i gang, fordi vi trĂŚder

Siden 1. april 2013 har Skyttes Gartneri vĂŚret et

direkte ind i en veletableret virksomhed, hvor der er

anpartsselskab, hvor de tre unge gartnere fra start

faste kunder og gode samarbejdsaftaler, som vi kan

tilsammen ejede 50 pct. af anparterne, og efter tre ĂĽr

E\JJH YLGHUH Sn 'HOV VNHU RYHUWDJHOVHQ L HQ JOLGHQGH

vil de helt have overtaget alle anparter.

overgang, hvor Lars lĂŚrer os at klare tingene hen ad

Lars Skytte ejer fortsat jorden, som dyrkes i et

vejen, og hvor vi i løbet af de fem ür, overdragelsen

sÌdskifte med to økologiske kvÌggürde, og gartneriet

sker, hele tiden kan trÌkke pü Lars’ erfaring, siger Sie-

lejer jord og bygninger efter behov.

EH *RUWHU %MDUNH $QGHUVHQ VXSSOHUHU

- Vi kendte alle hinanden i forvejen, for bĂĽde Adrian,

- Vi er ’kun’ uddannet gartnere; men nu er vi alle

Siebe og Bjarke arbejdede eller havde arbejdet pĂĽ

gĂĽet i lĂŚre hos Lars, sĂĽ vi ogsĂĽ kan lĂŚre at drive en

gartneriet, da vi begyndte at snakke om at etablere

virksomhed.

anpartsselskabet, fortĂŚller Lars Skytte.

Men selvom de kender hinanden godt, er de alle

22

Frontløber 2016 II.indd 22

Og begge de unge gartnere er enige om, at det er meget godt, at de har andre at drøfte deres idÊer med.

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:52

Generationsskiftet pĂĽ

'HW HU JRGW QRN HQ JDQJ LPHOOHP OLJH DW EOLYH

Skyttes gartneri dyrker kun pĂĽ friland,

Skyttes Gartneri har hju-

bremset, inden man kaster sig over noget nyt. NĂĽr de

let Bjarke Andersen (tv),

andre stiller spørgsmül til ens planer, sü er man nødt

Siebe Gorter (i midten) og

til at kunne redegøre for dem, hvis de skal gennemfø-

ForĂĽr

res, siger Siebe Gorter.

Éť

Rabarber

Éť

Hvide asparges

Adrian Kuron (ikke med pĂĽ billedet) i gang som landmĂŚnd, og Lars Skytte (th) glĂŚder sig over de unges iver.

og afgrøderne varierer derfor med ürstiderne.

Fremtiden Pü sigt ønsker Lars Skytte ogsü at sÌlge sin jord. Om

Sommer

det bliver til gartneriet eller til en tredje part, er ikke

Éť

6DODWHU JUÂĄQ RJ UÂĄG URPDLQH JUÂĄQ RJ UÂĄG HJH-

afgjort i dag; men Adrian Kuron, der ikke deltager i

blad, grøn og rød batavia, lollo bionda, lollo rosso

interviewet, fordi han benytter januar til at holde en

og hovedsalat.

velfortjent ferie, ønsker ifølge Lars Skytte at købe

Éť

Bundt gulerødder

jorden.

Éť

Bladselleri

- Men hvor vi som virksomhed er om ti ĂĽr, er der

Éť

Porre

ingen, der ved, siger Siebe Gorter. Bjarke Andersen

Éť

GlaskĂĽl.

VXSSOHUHU - En mulighed er, at vi hver isĂŚr specialiserer os

EfterĂĽr

inden for et omrĂĽde i gartneriet og derefter driver tre

Éť

Skorzonerod

selvstĂŚndige virksomheder under paraplyvirksomhe-

Éť

Knoldselleri med top.

den Skyttes Gartneri.

Éť

Porre

/DUV 6N\WWH InU GHW VLGVWH RUG 'H HU WUH LQGLYLGXDOLVWHU GHU YLO VHOY ² RJ GHW YLOOH

Vinter

MHJ MR RJVn GD MHJ YDU Sn GHUHV DOGHU 'HOHU GH VLJ HU

Éť

Porre

det positivt, for det her handler om, at de bĂĽde skal

Éť

Skorzonerod

tage et ansvar og have mulighed for at fü afprøvet deres idÊer; men bortset fra det, sü hüber jeg egentlig, at enmandsvirksomheder er passÊ, for det er alt for hürdt at stü alene med det hele.

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 23

23

26-02-2016 09:42:52

NÆSTE GENERATION

FĂ˜DDERNE ER SOLIDT PLANTET UNDER LEJET BORD 3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ RJ 7RELDV )OHQVWHG KDYGH Vn JRGW VRP RSJLYHW drømmen om at eje deres eget landbrug, da de hørte om muligheden for at blive sharemilkere hos Per Bundgaard i Vadum Tekst og foto: Irene Brandt -I dag har jeg mit eget landbrug og mine egne køer, og

Meget mere end et lejemĂĽl

vi lĂŚgger ikke mĂŚrke til, at det er i lejet stald, siger

Men samarbejdet mellem de to unge landmĂŚnd og

Patrick Brosze Bertelsen, og pĂĽ den anden side af

Per Bundgaard handler om meget mere end at leje en

ERUGHW VLGGHU 7RELDV )OHQVWHG RJ QLNNHU 'HW HU RJVn

stald. Per Bundgaard er planteavler og med i aftalen

sĂĽdan han oplever det, og han protesterer slet ikke

indgĂĽr adgang til grĂŚsningsarealer, som indgĂĽr i gĂĽr-

over, at Patrick Brosze Bertelsen siger ’mit’ og ’mine’,

dens omdrift, og halmen fra kornmarkerne er en tur

selvom han rettelig burde have sagt ’vort’ og ’vore’.

forbi dybstrøelsesstalden inden den igen i nÌringsbe-

'H WR XQJH ODQGPÂ QG Sn OnQWH VLGVWH nU L

riget form kommer tilbage pĂĽ Per Bundgaards marker,

fĂŚllesskab 2,5 mio. kr., som de investerede i 150

ligesom grovfoderet til køerne handles til en aftalt pris

jerseykvier. Kvierne blev installeret i Per Bundgaards

mellem parterne.

dybstrøelsesstald, som er lejet til formület, og siden

- Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fundet de rette

slutningen af september, hvor de første kvier kÌlvede,

til at indgĂĽ som sharemilkere pĂĽ Bundgaard, da jeg

er der blevet malket økologisk mÌlk i den nye mobile

traf Patrick og Tobias første gang sidste ür, siger Per

malkestald.

%XQGJDDUG RJ IRUWVÂ WWHU 'H YDU DOOHUHGH VPn HQWUHSUHQÂĄUHU RJ GH NHQGWH

24

Frontløber 2016 II.indd 24

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:53

Patrick Brosze Bertelsen

hinanden og havde allerede et samarbejde om et

eget, men efter landbrugsskolen havde jeg opgivet

(tv) og Tobias Flensted

IULWLGVODQGEUXJ ² RJ Vn HU GHW HQ VWRU IRUGHO DW GH HU

GU¥PPHQ -HJ RYHUYHMHGH DW EOLYH InUHDYOHU ² VHOYRP GHW

lĂŚgger stor vĂŚgt pĂĽ, at

WR RP DUEHMGHW 'H KDU KYHU GHUHV VWÂ UNH VLGHU RJ GH

er de økologiske malkekøer, der interesserer mig mest.

de har tid til at tage sig af

supplerer hinanden godt. Og sĂĽ er det altid sjovere at

besĂŚtningen.

Jn HIWHU VLW PnO VDPPHQ PHG DQGUH HQG DOHQH ² RJ

til at lĂĽne til unge landmĂŚnd, havde sendt de to unges

ikke mindst har de jo mulighed for bĂĽde at holde fri pĂĽ

drømme til tÌlling; men sü traf de Per Bundgaard pü

skift i weekenderne og tage pĂĽ ferie.

en studietur.

Barnedrømmen

Bedre end eget

7RELDV )OHQVWHGV IDU NÂĄUWH IRU HQ PDVNLQVWDWLRQ RJ

Per Bundgaard lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at selvom mange

allerede som 6-ĂĽrig begyndte Tobias at gĂĽ til hĂĽnde

synes, at sharemilkerkonceptet er en god idĂŠ, sĂĽ har

med pasningen af kalvene pĂĽ nabogĂĽrden.

vejen fra idÊ til virkeliggørelse vÌret noget bumpet.

- Jeg havde krudt i røven og kunne ikke sidde stille,

'H VWRUH G\UH JnUGH RJ EDQNHUQHV PDQJOHQGH YLOMH

- Kun fordi vi alle tre har vĂŚret fast besluttet pĂĽ, at

men jeg elskede at vĂŚre ude i den fri luft og at passe

gennemføre projektet, er vi kommet igang. Og langt

kalvene, og sü lÌrte jeg allerede som ti-ürig at pløje,

hen ad vejen har vi taget chancer og er gĂĽet igang, in-

IRUWÂ OOHU 7RELDV )OHQVWHG VRP DOGULJ YDU L WYLYO RP

den alle aftaler var helt pĂĽ plads, fordi det var det her,

hvor hans fremtid lĂĽ.

vi ville. Jeg hĂĽber, at vores erfaringer kan komme de

Patrick Brosze Bertelsen er vokset op pü et økolo-

nĂŚste sharemilker-projekter til gavn, sĂĽ de fĂĽr det lidt

gisk fritidslandbrug med heste og geder, men det var

lettere. Vi har gjort os mange erfaringer under vejs, og

bedstefaderens køer, der var de mest interessante,

vi har vist, at det her kan lade sig gøre.

og fra helt lille vidste han, at han skulle vĂŚre land-

, G\EVWU¥HOVHVWDOGHQ JnU GH ÀQH VPn MHUVH\N¥HU

mand og arbejde med økologiske køer. Hans karriere

og ser mere end almindeligt veltilpasse ud, og hver

VWDUWHGH IRU DOYRU GD KDQ VRP nULJ ÀN HW IULWLGVMRE

anden dag kommer mĂŚlkebilen fra Thise og henter

pĂĽ en kvĂŚggĂĽrd.

4000 liter mÌlk fra de 116 køer, der dagligt malkes,

Begge startede de i 2009 pĂĽ Nordjyllands Land-

Vn 7RELDV )OHQVWHG RJ 3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ VHU

brugsskole, og de afsluttede uddannelsen i 2013.

ogsü ret tilfredse ud, for den økologiske mÌlkepris er

Patrick Brosze Bertelsen blev derefter fodermester pĂĽ

høj og giver en god indtjening.

HQ NY JJnUG RJ 7RELDV )OHQVWHG EOHY PHGKM OSHU Sn en gürd med 500 malkekøer.

- PĂĽ gĂĽrden var der et tomt stuehus, som jeg lejede sammen med Patrick, og sĂĽ fedede vi kvĂŚg op og holdt fĂĽr. Overskuddet af alt, hvad vi tjente, investere-

Og at det i hvert fald de nÌste 4 ½ ür er under lejet bord, at de to unge landmÌnd kan plante fødderne, er müske endda bedre, end hvis det havde vÌre under eget bord.

- Jeg ser det som en stor fordel, at vi ikke har bun-

GH YL L IULWLGVODQGEUXJHW IRUWÂ OOHU 7RELDV )OHQVWHG RJ

det os for resten af livet til en gürd. Vores økonomiske

IRUWVÂ WWHU

frihed er større end hos landmanden, der har købt

- Jeg havde pĂĽ det tidspunkt opgivet at fĂĽ mit eget, og havde i stedet besluttet mig for at arbejde og sĂĽ supplere med et hobbylandbrug ved siden af.

VLQ HJHQ JnUG KYLONHW JLYHU RV Ă HUH PXOLJKHGHU VLJHU 3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ 7RELDV )OHQVWHG VXSSOHUHU - Og nĂĽr Per klarer alt arbejdet i marken, sĂĽ har vi

3DWULFN %URV]H %HUWHOVHQ WLOIÂĄMHU

bedre tid til at tage os af det, der virkelig interesserer

- Mit mĂĽl har altid vĂŚret i en tidlig alder at fĂĽ mit

RV NÂĄHUQHV VXQGKHG RJ WULYVHO

� De var allerede smü entreprenører, og de kendte hinanden og havde allerede et samarbejde om et fritidslandbrug – og sü er det en stor fordel, at de er to om arbejdet.

3(5 %81'*$$5'

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 25

25

26-02-2016 09:42:54

NÆSTE GENERATION

VISIONEN OM MADGLÆDE OG GODE RELATIONER Det er to ĂĽr siden Yduns Have blev etableret pĂĽ Samsø pĂĽ et nedlagt, økologisk gartneri i Alstrup. Jorden er lejet og stĂĽr til at blive den første gĂĽrd jordbrugsfonden SamsĂ˜kologisk overtager Tekst og foto: Irene Brandt - Jeg hørte første gang om muligheden for at leje jord

loten Fredrik Sahlin, som sammen med sin kĂŚreste

pü Samsø, da jeg var produktionslederstuderende pü

Ea etablerede sig her i et ĂĽrs tid, indtil de tog tilbage til

realiseret sin drøm om

Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole. Bent Degn kom forbi

København. Men mens de var her, havde vi et utroligt

et fĂŚllesskabsbaseret

skolen og fortalte om Ă˜kologisk Samsø, deres drøm-

godt samarbejde, og Fredrik er en vĂŚsentlig ĂĽrsag til,

gartneri pü Samsø.

me om at bruge landbruget som platform for mødet

at Yduns Have er, hvad det er i dag.

mellem mennesker, og deres planer om at etablere en jordbrugsfond, som vil opkøbe jord pü Samsø og stille

CSA-landbrug

den til rüdighed for unge, økologiske landmÌnd. Da

Community Supported Agriculturing, CSA – eller pü

Samsø er et skønt sted, var vi et par stykker, der godt

dansk: fÌllesskabsstøttet landbrug, var blandt andet Êt

kunne tÌnke os at prøve krÌfter med at overtage

af de initiativer, der blev udviklet i det frugtbare samar-

det nedlagte gartneri og etablere Yduns Have, siger

bejde mellem Fredrik Sahlin og Johannes Find Loeb.

Johannes Find Loeb, der sammen med en sĂŚsonan-

IdÊen bag et fÌllesskabsstøttet landbrug er, at kun-

sat gartner og frivillige i dag driver gartneriet, som 1.

derne pü forhünd køber en andel i gürdens produktion.

januar 2014 blev lejet for en fem-ĂĽrig periode.

- Hvert forür skal vi bruge en del midler til at købe

Den sidste tid pĂĽ produktionslederuddannelsen

frø, og vi skal arbejde lÌnge i marken, inden der er af-

blev brugt til at arbejde med cases, der tog afsĂŚt i

grøder at høste. Ved at sÌlge en del af høsten, allere-

Yduns Have, og et halvt ĂĽr efter endt uddannelse var

de inden vi lÌgger frøene i jorden, skal vi ikke trÌkke

Johannes Find Loeb og en kammerat fra landbrugs-

sĂĽ meget pĂĽ en kassekredit, fortĂŚller Johannes Find

skolen klar til 1. sĂŚson i Yduns Have.

Loeb. Han fortsĂŚtter:

- Det er hĂĽrdt arbejde at etablere et gartneri helt

- De, der køber et medlemskab, bliver inviteret til at

fra bunden, og for min kammerat blev det svĂŚrt at

vĂŚre med i et fĂŚllesskab og til at deltage i arrange-

forene arbejdet i gartneriet med familielivet, sĂĽ vores

menter i løbet af sÌsonen pü gürden, og sü für de

veje er skiltes. I stedet kom jeg i kontakt med kaospi-

LQGĂ \GHOVH Sn KYDG YL VNDO G\UNH GHQ NRPPHQGH

26

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Johannes Find Loeb har

� Jeg tror ikke sü meget pü den private ejendomsret og isÌr ikke inden for landbruget. I realiteten er det jo altid en bank, der ejer bedriften – man betaler bare renter og afdrag pü et stort lün, som man aldrig bliver fÌrdig med.

sĂŚson. IdĂŠen er, at vi deler risikoen og gevinsten.

fÌrdig med, siger Johannes Find Loeb og tilføjer:

Samtidig slipper vi for at bruge tid til at afsĂŚtte den

- Jeg ved ikke, om jeg vil vĂŚre her om 30 ĂĽr. Jeg

del af høsten og kan i stedet fokusere pü at opbygge

kan meget bedre lide tanken om at fĂĽ lov at lĂĽne et

vores relation til forbrugeren og koncentrere os om at

stykke jord og passe pü det, sü lÌnge jeg kan gøre

dyrke grøntsagerne.

det ordentligt og har lyst til det. Og hvis jeg en dag vil

Hver torsdag henter medlemmerne deres andel af

give det videre, sker det i visheden om, at nogle andre

friske grøntsager pü gürden. Der er mulighed for at fü

bygger videre pü det gode økologiske fundament, vi

noget varmt at drikke, snakke med folkene pĂĽ gĂĽrden

har vĂŚret med til at udvikle. De vĂŚrdier, jeg tror pĂĽ,

og nyde stemningen af fĂŚllesskabet.

fĂĽr lov at leve videre.

- Jeg føler at mit arbejde er enormt meningsfyldt, nür

Visionen for Yduns Have er blandt andet, at inspi-

jeg møder de mange lokale og følger grøntsagerne helt

rere nĂŚste generation af unge landmĂŚnd, ved at vise

til døren. De siger deres Ìrlige mening, og senere tager

at det er muligt at have et rentabelt landbrug som i

jeg det med i marken, fortĂŚller Johannes Find Loeb.

stedet for at producere kvantitet fokuserer pĂĽ relation og madglĂŚde:

HjĂŚlp fra frivillige

- Vi tror at vejen til et meningsfuldt liv som land-

Johannes Find Loeb fĂĽr i dag hjĂŚlp til arbejdet pĂĽ

PDQG NRPPHU DI DW KDYH ÀQJUHQH L MRUGHQ RJ YHG GHW

gĂĽrden fra en sĂŚsonarbejder, RenĂŠ Malarik, og to

direkte møde med forbrugeren. Vi tilstrÌber frisÌttel-

frivillige, Anne og Katrine.

se fra tidligere dogmer og vil afprøve nye ejerskabsfor-

- Fra forĂĽret kommer der frivillige fra hele ver-

mer der kan gøre dette muligt.

den, som arbejder og bor med os. Vi vil gerne dele landbrugslivet, skabe liv pü gürden og vise, hvordan grøntsager af høj gastronomisk vÌrdi produceres.

Yduns Haves afsĂŚtning er baseret pĂĽ:

Ligesom vi gerne vil inspirere unge til, at man kan

Éť

leve et anderledes liv end det i byerne og ikke mindst

Ă˜konomisk vĂŚrdi, miljømĂŚssig vĂŚrdi, social vĂŚrdi, personlig vĂŚrdi og madglĂŚde

potentielle landmÌnd til at komme i gang – og tage

Éť

Gartneriet afsÌtter til følgende:

aktiv del i generationsskiftet i dansk Landbrug. Over

Éť

Lokalt salg – gürdbutik og restauranter, skoler og

30 frivillige kommer i løbet af sÌsonen i minimum tre uger, siger Johannes Find Loeb.

Han ser Yduns Have som et alternativ til de store industrialiserede landbrug:

børnehaver ɝ

CSA

Éť

Aarstiderne, lokal kasse til Ă˜stjylland

Éť

Aarstiderne en gros til deres andre kasser

- Jeg tror ikke sĂĽ meget pĂĽ den private ejendomsret

Éť

Restauranter uden for øen

og isĂŚr ikke inden for landbruget. I realiteten er det jo

Éť

Århus fødevarefÌllesskab

altid en bank, der ejer bedriften – man betaler bare

Éť

Leverer til torvegartnere

renter og afdrag pĂĽ et stort lĂĽn, som man aldrig bliver

Éť

Hytte udlejning

Ă˜kologisk Frontløber 2016

27

Frontløber 2016 II.indd 28

26-02-2016 09:42:57

INNOVATIV PRODUKTION

MAN KAN OGSĂ… LÆRE NOGET AF FEJLSLAGNE FORSĂ˜G Innovation starter i stalden og pĂĽ marken Tekst Irene Brandt

skal vÌre iboende i de økologiske rüvarer, for her kan

� Den økologiske landmand er nødt til at vÌre innovativ for at fü en god bundlinje

man ikke bruge tilsĂŚtningsstoffer til at ĂŚndre pĂĽ rĂĽva-

Else Torp Christensen.

- Büde de økologiske landmÌnd og de virksomheder, der forÌdler de økologiske rüvarer, har et stort incitament for at vÌre innovative, da smagen og kvaliteten

ren. Og dertil kommer, at forbrugerne i stigende grad efterlyser varierede, gode og sunde rĂĽvarer uden tilsĂŚtningsstoffer, siger Else Torp Christensen fra Projektudvikling og projektservice i Ă˜kologisk Landsforening.

Som projektudvikler har hun fulgt tilblivelsen af mange innovative projekter inden for den økologiske sektor, og udover at den innovative tilgang er nødvendig i arbejdet med de økologiske rüvarers kvalitet, sü

ne hybrider kan prĂŚstere; men til gengĂŚld er bĂĽde

HU GHU Ă HUH JRGH JUXQGH WLO DW YÂ UH LQQRYDWLY KYLV PDQ

Q ULQJVLQGKROGHW RJ VPDJHQ RIWH EHGUH ² OLJHVRP

HU ÂĄNRORJLVN ODQGPDQG PHQHU (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ

diversiteten ogsü er større, siger Else Torp Christensen

'HQ ÂĄNRORJLVNH ODQGPDQG HU QÂĄGW WLO DW YÂ UH LQQR-

RJ WLOIÂĄMHU

vativ for at fĂĽ en god bundlinje, for i dansk landbrug er

)RU In nUWLHU VLGHQ YDU GHU NXQ KYHGHPHO RJ UXJ-

der ikke rĂĽd til at sende folk ud pĂĽ marken for at luge

PHO Sn K\OGHUQH L EXWLNNHUQH , GDJ HU GHU PDQJH Ă HUH

ukrudt.

kornsorter at vĂŚlge imellem, og hver for sig har de unikke egenskaber.

NytĂŚnkning (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ GHĂ€QHUHU LQQRYDWLRQ VRP Q\-

Mangler midler

tĂŚnkning, og hun konstaterer tilfreds, at der faktisk er

Else Torp Christensen har svĂŚrt ved at acceptere, at

Ă HUH RJ Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGPÂ QG RJ IRUÂ GOHUH GHU

der samtidig med at landmĂŚndenes lyst til at udvikle

har lĂŚst skriften pĂĽ vĂŚggen.

produktionen er sket et fald i de støttemidler, der er til

- Vi kan se, at det for alvor er güet op for ikke mindst de økologiske landmÌnd, at innovation er

rüdighed for at udvikle det økologiske landbrug.

'HW HU HQ VWRU RSJDYH DW XGYLNOH HQ LGp 'HW NDQ

vigtigt, og at den starter i stalden og i marken, fordi de

krĂŚve bĂĽde penge og rĂĽdgivning, og begge dele er i

er dĂŠr grundlaget for rĂĽvarens kvalitet skabes, siger

dag en knap ressource. Af samme grund er der mange

Else Torp Christensen.

idÊer, som ikke bliver afprøvet, og det er Ìrgerligt, for selv de fejlslagne projekter kan man jo lÌre noget af,

Tilbage til gamle sorter Arbejdet med dyrevelfÌrden pü de økologiske land-

'HW YÂ UVWH HU DW VWÂĄWWHPXOLJKHGHUQH WLO Q\H LQLWLD-

EUXJ HU LQQRYDWLYW 'HW VDPPH NDQ PDQ VLJH RP DU-

WLYHU L HUKYHUYHW HU UHGXFHUHW ² GHW J OGHU EnGH WLO GH

bejdet pĂĽ gĂĽrdene med jordens frugtbarhed, udvikling

smü eksperimenter, som ofte støttes af landbrugets fon-

af effektive maskin- og dyrkningsløsninger, miljøet,

GH ² RJ GH VW¥UUH LQQRYDWLYH SURMHNWHU VRP ODQGGLVWULNWV-

naturen og rĂĽvarekvaliteten.

PLGOHUQH WLGOLJHUH VWÂĄWWHGH 'HQ PDQJOHQGH RSEDNQLQJ

'HW VLGVWH NDQ IRU HNVHPSHO YÂ UH QnU HQ ODQG-

til innovation i landbruget kan komme til at bremse

mand gĂĽr tilbage til de gamle sorter inden for frugt,

udviklingen af økologien herhjemme med det resultat,

JUÂĄQW RJ NRUQ HOOHU IRGHUDIJUÂĄGHU 'H JDPOH VRUWHU

at dansk landbrug ikke vil vÌre i stand til at imødekom-

lever mĂĽske ikke op til de udbyttekrav, som de moder-

me den voksende efterspørgsel pü økologiske varer.

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 29

VLJHU (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ RJ WLOIÂĄMHU

29

26-02-2016 09:42:58

INNOVATIV PRODUKTION

SEKS INNOVATIVE TILTAG Bertel Hestbjergs innovative tiltag er forankret i ønsket om at forbedre dyrevelfÌrden i den økologiske svineproduktion Tekst og foto: Irene Brandt 'HW HU G\UHYHOI UGHQ VRP I¥UVW RJ IUHPPHVW WULJJHU

i ür skal aftage, slagte og markedsføre øko+ grisene

mig ... og jeg plejer at sige; at hvis man bliver reinkar-

fra Hestbjergs marker og stalde.

neret som gris, sĂĽ skal det vĂŚre OK, hvis det bliver her

- Vi har lavet en partnerskabsaftale med Coop. Afta-

hos os, siger Bertel Hestbjerg, økologisk svineprodu-

len indebĂŚrer, at Coop aftager en del af produktionen;

cent. Bertel Hestbjerg har tre gĂĽrde i Nord- og Vestjyl-

men de kan ikke sĂŚlge alle udskĂŚringer. Overskuddet

land - og muligvis er en fjerde pĂĽ vej. Han har anparter

afsĂŚtter Organic Pork pĂĽ eksportmarkederne og til

i andre økologiske svinegürde büde i Vestjylland og i

andre danske kunder, fortĂŚller Bertel Hestbjerg.

USA, og i slutningen af februar rejste han til Kroatien for at kigge pü mulighederne for at opdrÌtte økologi-

Seks tiltag

ske skovgrise og ikke mindst dyrke økologisk soja dÊr.

Tilplantningen af farre- og drĂŚgtighedsmarkerne er to DI GH VHNV WLOWDJ Sn %HUWHO +HVWEMHUJV JnUGH 'HUXGRYHU

Skovgrise og EU

arbejder han med sen fravĂŚnning af grisene, som fĂĽr

Tanken om at forbedre dyrevelfÌrden i den økologiske

lov at gĂĽ sammen med soen, til de er ti uger gamle,

griseproduktion er ikke ny for Bertel Hestbjerg. Ét af hans velfÌrdstiltag er at plante skov til sine grise.

'HW HU GHVY UUH LNNH QRJHW (8 NDQ IRUKROGH VLJ til, og rigide arealkoder betyder, at jeg ikke kan fü hverken grundbetaling eller det økologiske arealtilskud til

- PĂĽ dette tidspunkt har halvdelen af grisene fravĂŚnnet sig selv, og vores forbrug af zink og kobber i produktionen er derfor ret lille, konstaterer Bertel +HVWEMHUJ +DQ IRUWVÂ WWHU 'HW YDU PLQ SODQ DW VÂĄHUQH DOOHUHGH VNXOOH OÂĄEHV

de 30 ha skov, der i dag er plantet pĂĽ grisemarkerne,

QnU JULVHQH YDU ÀUH XJHU JDPOH PHQ GHW KDU LNNH

siger Bertel Hestbjerg. I stedet glĂŚder han sig over at

vÌret en succes. I stedet har vi øget soholdene fra syv

se grisene trives med dette velfĂŚrdstiltag, og pĂĽ sigt

til ni, sĂĽ vi stadig - pĂĽ trods af den sene fravĂŚnning -

hĂĽber han, at EU kommer pĂĽ bedre tanker og indstiller

producerer det samme antal grise.

straffen af landmĂŚnd, der giver dyrene gode forhold.

'HW YLUNHU MR PÂ UNHOLJW DW HW WLOWDJ VRP IRUPLQGVNHU udvaskning af nĂŚringsstoffer, giver bedre dyrevelfĂŚrd,

Ude pĂĽ markerne rundt om Hestbjergs gĂĽrd i Tim kan man ved selvsyn betragte et fjerde tiltag.

- Vi har plantet jordskokker pĂĽ drĂŚgtighedsmar-

en øget biodiversitet samt visuelt pynter pü en grise-

kerne, og søerne er vilde med dem. I efterüret, da vi

mark med mange hytter, pĂĽ den mĂĽde skal straffes.

lukkede dem ind til jordskokkerne første gang, üd de sü mange jordskokker, at de ikke gad Ìde ret meget

Samarbejde med Coop

andet. Jeg frygtede, at det ville gĂĽ ud over grisenes

Bertel Hestbjerg har gennemført seks innovative tiltag,

fødselsvÌgt og sundhed; men det var ikke tilfÌldet,

som alle er rettet mod at forbedre dyrevelfĂŚrden og/

fortĂŚller Bertel Hestbjerg. Vil man se de to sidste

eller miljøbelastningen ved produktionen.

tiltag, skal man en tur ud i fedestaldene.

- Sammenlagt koster disse tiltag et par kroner eks-

- Vi har udviklet et grovfoderanlĂŚg, som kan blande

tra pr. kg. gris. Hvis pengene skal hjem igen, skal jeg

grovefoderet til grisene. I øjeblikket blander vi kløver-

ogsü kunne sÌlge grisene som øko+ grise; men det

grÌsensilage med gulerødder, og til nÌste ür er det

viste sig ikke at vĂŚre helt ligetil, fortĂŚller Bertel Hest-

planen, at vi ogsĂĽ blander ĂŚrter i foderet. Jeg arbejder

EMHUJ +DQ IRUVÂĄJWH IÂĄUVW XGHQ KHOG DW In )ULODQG PHG

ogsĂĽ pĂĽ andre ideer til at forbedre grovfoderet - for

Sn LGpHQ 6ODJWHULHW 'DQHSRUN YDU GHULPRG LQWHUHV-

eksempel en ĂĽrstidsafhĂŚngig blanding eller mĂĽske

seret og Bertel Hestbjerg stiftede sammen med Leo

et samarbejde med Coop om at recirkulere det frugt

*UÂĄQYDOO IUD 'DQHSRUN RJ .DUVWHQ 'HLEMHUJ .ULVWHQVHQ

og grønt, som kasseres i deres butikker, siger Bertel

fra Tamaco selskabet Organic Pork, som fra 1. oktober

Hestbjerg.

30

Frontløber 2016 II.indd 30

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:42:59

Det er ikke idÊer, det skorter pü, nür Bertel Hestbjerg udvikler sine økologiske svinegürde.

Sidste stop er ved wellness-kummerne, som er gürdens helt store tilløbsstykke blandt grisene.

Hver kumme er et 55 kvm. overdĂŚkket areal, som

'HURYUH Sn GHQ PDUN KDQ SHJHU Sn HQ PDUN YHVW IRU JnUGHQ YLO MHJ PHJHW JHUQH SODFHUH HW ELRJDVanlĂŚg. Vi vil gerne prĂŚstere bedre pĂĽ bĂŚredygtig-

HU GÂ NNHW PHG O\QJĂ LV HOOHU UHWWHUH DISXGVQLQJHQ

heds-parameteret, og med eget biogasanlĂŚg kan vi

fra hedearealer, der skal forynges. Og alle de sorte

bedre retfÌrdiggøre vores ret høje dieselforbrug og

tryner vidner om, at grisene er vilde med at rode i den

mĂĽske endda levere varme til fjernvarmeanlĂŚgget i

YHOGXIWHQGH Ă LV

Tim, siger Bertel Hestbjerg.

Mere pĂĽ vej

KÂ QGHUQH IXOGH VNXOOH PDQ WUR PHQ PDQ WDJHU IHMO

Etablering af et økologisk biogasanlÌg - sü har han Hvert eneste af de seks tiltag betyder mere arbejde og

tegi, hvor vi gerne vil formidle vores arbejde med dy-

at stoppe med at vĂŚre innovativ.

revelfĂŚrd og bĂŚredygtighed via sociale medier og ved

-HJ NXQQH MR JRGW EDUH VLJH ¡)HGW 1X KDU MHJ KDIW

� Kunsten er pü den HQH VLGH DW ÀQGH HQ balance mellem en sund basisforretning med en stabil indtÌgt og den sjove ideudviklingen pü den anden side.

at lave besøgsarrangementer, hvor skoleklasser for

nogle økonomisk set gode ür,’ og sü lade vÌre med at

eksempel kan komme ud pĂĽ vores gĂĽrd ved Holstebro

blafre mere. Men det bliver for kedeligt, siger Bertel

og overnatte i farrehytter, fortĂŚller Bertel Hestbjerg og

Hestbjerg.

WLOIÂĄMHU

- Jeg vil jo ogsĂĽ gerne vĂŚre med til at hjĂŚlpe de

- I det hele taget er der sĂĽ vildt mange spĂŚndende

XQJH ODQGP QG L JDQJ RJ ÀQGHU YL Sn à HUH WLQJ GHU

omrĂĽder, jeg let kunne fĂĽ lyst til at kaste mig over. SĂĽ

übenlyst kan forbedre dyrenes velfÌrd, sü gennemfø-

NXQVWHQ HU Sn GHQ HQH VLGH DW ÀQGH HQ EDODQFH PHO-

rer vi det, skynder han sig at tilføje.

lem en sund basisforretning med en stabil indtĂŚgt og

Til spørgsmület om, hvad nÌste tiltag er, svarer

den sjove ideudviklingen pĂĽ den anden side.

%HUWHO +HVWEMHUJ

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 31

- Vi arbejder ogsü pü en helt ny markedsføringsstra-

mere bøvl. Alligevel har Bertel Hestbjerg ikke tÌnkt sig

31

26-02-2016 09:43:00

INNOVATIV PRODUKTION

Anders Lund er ikke i tvivl, økologiske landmÌnd kan fü stort udbytte büde pü

LIVET I JORDEN

markerne og fagligt, hvis de begynder at interessere sig mere for det liv, der er i jorden.

Er man gal eller genial, nür man gør ting pü marken, som ikke er prøvet før? Anders Lunds naboer hÌldede i begyndelsen mest til det første; men nogle økologiske kollegaer synes, han er genial, og de har nomineUHW KDP WLO ‘NRORJLVN )URQWO¥EHU L NDWHJRULHQ ,QQRYDWLY SURGXNWLRQ Tekst og foto: Irene Brandt

'D ÂĄNRORJLVN SODQWHDYOHU $QGHUV /XQG Sn JnUGHQ

Mareridt

Aastrupgaard syd for BrĂŚdstrup begyndte at eks-

'HW HU nU VLGHQ GHQ HUIDUQH NRQYHQWLRQHOOH SODQWH-

perimentere med rĂŚkkedyrkning i sine kornmarker,

avler Anders Lund, lagde om og blev til eksperimente-

var der mange, der rystede pĂĽ hovedet. I dag er

rende økologiske planteavler.

rÌkkedyrkning udbredt i det økologiske landbrug, og

- I begyndelsen havde jeg mareridt om natten over,

$QGHUV /XQG KDU NDVWHW VLJ RYHU HW Q\W RPUnGH SOÂĄMHIUL

hvad jeg havde gang i; men jeg var ogsĂĽ blevet opta-

dyrkning, som mange anser for at vĂŚre umuligt pĂĽ

get af Gunnar Mikkelsens forskning og han budskab

økologiske marker.

om, at vores jord indeholder rigtig mange nĂŚringsstof-

-HJ JnU RS L MRUGHQ RJ GHW OLY GHU HU L MRUGHQ 'HW HU

fer, men at de er hĂĽrdt bundet til jordpartiklerne, som

helt enestĂĽende, og kan man etablere et godt samspil

LNNH HU WLOJ QJHOLJH IRU SODQWHUQH ² HW SUREOHP MHJ

mellem livet i jorden og afgrøderne, sü für man ogsü

gerne ville vÌre med til at løse, fortÌller Anders Lund.

et godt udbytte pĂĽ marken, fortĂŚller Anders Lund.

Han eksperimenterer pü livet løs i sine marker, og i slutningen af februar, hvor markerne ved første øjekast og for det utrÌnede øje ligner sü mange andre marker, er der syn for sagen.

- PĂĽ denne her mark er der vinterrug, som jeg

Mareridtet handlede blandt andet om, at Anders Lund var nervøs for, om han som økolog kunne fü nok N til sine afgrøder.

'HW YLVWH VLJ Vn LNNH DW Y UH HW SUREOHP PHQ WLO JHQJ OG ÀN MHJ SUREOHPHU PHG JXO RNVH¥MH RJ DJHUkül. Jeg blindstriglede, ukrudtsharvede og eksperi-

süede som efterafgrøde i hestebønnerne sidste ür,

menterede med udlÌg i afgrøderne og endte med en

fortĂŚller Anders Lund.

tør, knoldet jord, som ikke var god for mine afgrøder,

Vejen ned til marken er smattet og vĂĽd; men marken er veldrĂŚnet.

- Nür vi ikke pløjer jorden, bliver rødderne stüen-

IRUW OOHU $QGHUV /XQG RJ IRUWV WWHU - Jeg var den første økolog her i omrüdet, og mine naboer kørte med pü mejetÌrskeren og blev bekrÌf-

de, efter at planten er visnet ned. Og det er de døde

tet i, at det var helt galt med alt det ukrudt, som nogle

rødder fra hestebønnerne, der hjÌlper vandet vÌk fra

steder helt dÌkkede for afgrøderne.

RYHUĂ DGHQ IRUNODUHU $QGHUV /XQG

- Hvorfor lagde du ikke tilbage?

- Jeg var bundet i fem ĂĽr, og sĂĽ er jeg sĂĽdan indrettet, at jeg hellere vil gĂĽ efter mulighederne end at give op, svarer Anders Lund.

RÌkkedyrkning 1DERHUQH ÀN LJHQ QRJHW DW WDOH RP GD $QGHUV /XQG fandt pü at sü sit korn i rÌkker og derefter introduFHUHGH VLQ PRUIDUV YnEHQ PRG XNUXGW L PDUNHUQH radrensning.

'D MHJ LQGIÂĄUWH UÂ NNHG\UNQLQJ PHQWH GH LNNH OÂ QJHUH MHJ YDU JDO 'H PHQWH MHJ YDU UDEOHQGH JDO siger Anders Lund, som udviklede sin egen radrenser til formĂĽlet og siden har perfektioneret sine idĂŠer og deltaget i projekter, der har dokumenteret fordele ved

32

Frontløber 2016 II.indd 32

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:43:01

� Som jeg ser det, mü løsningen derIRU Y UH à HUH HIterafgrøder, mindre jordbearbejdning og grønne marker – hele vinteren.

mange timer pü at streame foredrag pü internettet om pløjefri dyrkning med forskere som Elaine Ingham, Chris Nichols og Gabe Brown.

Bedre end penge i banken Anders Lund er ikke i tvivl, økologiske landmÌnd kan fü stort udbytte büde pü markerne og fagligt, hvis de begynder at interessere sig mere for det liv, der er i jorden.

- I jorden er der et hav af organismer, som omdanner det organiske materiale i jorden til humus. Og humus i jorden er bedre end penge i banken, fordi det büde giver nÌringsstoffer til afgrøderne og forbedrer YDQGKXVKROGQLQJHQ RJ MRUGHQV GU QLQJ ² RJ GHW HU vigtigt, nür man, som jeg, er planteavler et sted, hvor der er koldt og jorden er JB 3-5, siger Anders Lund.

Han hĂĽber, at danske forskere ogsĂĽ vil begynde at arbejde med mulighederne i en levende jord, hvor bakAastrupgaard Éť

KD ² KD G\UNHV

Salgsafgrøder: ɝ

Vinterrug

Éť

VĂĽrtriticale

Éť

Hestebønner

Éť

Rødkløver til frø

Arealforholdet mellem afgrøderne: ɝ

1/3 vinterrug

Éť

1/3 vĂĽrsĂŚd

Éť

1 ÀNVHUHQGH DIJU¥GHU KHVWHE¥QQH rødløver, kløvergrÌs.

terierne spalter de bundne nÌringsstoffer og gør dem at sü korn i rÌkker og radrense markerne, og resultatet

tilgĂŚngelige for planterne, og hvor svampemycelierne i

er, at metoden nu bruges i mange økologiske landbrug.

jorden transporterer vand og nĂŚringsstoffer over store afstande.

Ændret sÌdskifte

bakterierne, for de bytter nĂŚringsstofferne med planter-

nye problemer.

ne til gengĂŚld for sukkerstoffer, som planten producerer

- Jeg mistede blandt andet min forsyning af økologisk gylle, og resultatet var, at jeg gik pÌnt langt ned i NY OVWRI Sn PDUNHUQH IRUW OOHU $QGHUV /XQG RJ WLOI¥MHU - I stedet begyndte jeg at arbejde med mit sÌdskifte, og jeg begyndte at sü noget mellem rÌkkerne

YLD IRWRV\QWHVHQ VLJHU $QGHUV /XQG +DQ WLOI¥MHU 6RP MHJ VHU GHW Pn O¥VQLQJHQ GHUIRU Y UH à HUH efterafgrøder, mindre jordbearbejdning og grønne PDUNHU ² KHOH YLQWHUHQ 2J MHJ WHVWHU PLQH LGpHU RJ J¥U PLJ PLQH HUIDULQJHU ² RJ OLJH IRU WLGHQ KDQGOHU GHW

² U¥GNO¥YHU RJ UDSV ² HIIHNWLYH DIJU¥GHU VRP NDQ

LV U RP DW ÀQGH HQ PHWRGH WLO DW HWDEOHUH YLQWHUDIJU¥-

producere kvĂŚlstof og hente nĂŚringsstoffer dybt i

derne pü markerne, inden vürafgrøderne høstes, siger

MRUGHQ (Q VLGHJHYLQVW YHG GHQQH PHWRGH HU DW MHJ ÀN

$QGHUV /XQG RJ WLOIÂĄMHU

etableret vinterafgrøder uden jordbehandling.

Ifølge Anders Lund skal en god efterafgrøde kunne

- Jeg gür ogsü med tanker om at udvikle en kompost-te, som kan tilføre jorden de mikroorganismer,

WUH WLQJ 'HQ VNDO SURGXFHUH NYÂ OVWRI GHQ VNDO JLYH

GHU HU EUXJ IRU L HQ IUXJWEDU MRUG 'HW HU MR GHUIRU MHJ

biomasse og den skal vÌre en god fangafgrøde.

elsker økologisk planteavl, jeg er hele tiden pü vej, og

- Og sü er det vigtigt, at vi ikke ødelÌgger livet i jorden med pløjning, siger Anders Lund, som har brugt

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Frontløber 2016 II.indd 33

- Men hvis der ikke er rødder i jorden hele üret, sü dør

'D $QGHUV /XQG KDYGH InHW VW\U Sn XNUXGWHW ÀN KDQ

GHW JÂĄU DUEHMGHW VSÂ QGHQGH 'HQ GDJ PnOHW HU QnHW tror jeg, jeg stopper.

33

26-02-2016 09:43:01

INNOVATIV PRODUKTION

I Anders Borgens baghave stĂĽr hundredvis af forskellige hvedesorter som testes for resistens mod sygdomme.

PURPUR HVEDE, BLĂ… BYG OG GRĂ˜NNE ÆG Tusindvis af varianter af korn har vĂŚret gennem hĂŚnderne pĂĽ Anders Borgen, som har specialiseret sig i at udvikle kornsorter, der understøtter agro-økologiske vĂŚrdier Tekst og foto: Irene Brandt Som videnskabsmand har Anders Borgen viet sit

hveden smag og antioxidante egenskaber. Turen i stal-

arbejdsliv til forĂŚdling af korn, og som menneske har

GHQH VOXWWHU YHG KÂĄQVHKXVHW KYRU Â JJHQH HU JUÂĄQQH

han besluttet at bruge sin store viden til at forbedre

En Ìgte nørd har selvfølgelig ogsü nørdede Ìg.

den økologiske produktion og samtidig skabe grundlaget for ogsü at forbedre økologien. Nogenlunde südan

Forskning i baghaven

kan man med fĂĽ ord beskrive, hvad det egentlig er,

Anders Borgen begyndte sammen med sin kone, Pia,

der foregĂĽr pĂĽ den lille gĂĽrd pĂĽ sydsiden af Mariager

som økologisk landmand i 1984 efter at have vÌret

)MRUG KYRUIUD $QGHUV %RUJHQ GULYHU ÀUPDHW $JURORJLFD

forbi Ă˜koskolen i Nordjylland; men det var svĂŚrt at

'HW HU MR HQ EDODQFH PHOOHP DW IRUG\EH VLJ RJ

leve af at dyrke blomsterfrø og økologiske grøntsager

vĂŚre bredt funderet. PĂĽ den ene side er jeg jo nok en

i 80’erne, og Anders Borgen besluttede sig for at søge

af dem i verden, der ved mest om stinkbrand i hvede,

ind pü Landbohøjskolen.

pü den anden side er jeg nødt til at forstü det økologi-

- Jeg kan ikke lade vĂŚre med at eksperimentere,

ske landbrug i en bred forstand, for at min viden om

og det passer ikke ret godt med at vĂŚre landmand,

stinkbrand kan komme økologerne til nytte, forklarer

for som landmand skal jeg jo helst gøre dÊt, jeg ved,

Anders Borgen.

giver resultater, forklarer Anders Borgen. Efter endt

Overalt i de tidligere stalde pĂĽ gĂĽrden stĂĽr kasser

uddannelse var han agronom og blev hĂŚngende pĂĽ

med hvide papirposer. I poserne ligger korn i alle mu-

/DQGERK¥MVNROHQ ² I¥UVW VRP 3K ' VWXGHUHQGH GHUHI-

lige afskygninger, og smĂĽ skilte med bogstaver og tal,

ter indtil 2001 som forsker.

holder styr pĂĽ indholdet. Anders Borgen viser den blĂĽ

- Med udgangspunkt i økologisk jordbrug arbejde-

byg frem, forinden har jeg hørt om purpurhvede, som

de jeg med frøbürne sygdomme i korn. I økologien

indeholder farvestoffet anthocyanin, der bĂĽde giver

KnQGWHUHU PDQ GH Ă HVWH SODQWHV\JGRPPH JHQQHP HW

34

Frontløber 2016 II.indd 34

� Det økologiske regelsÌt er et kompromis, som ikke pü alle omrüder er 100 pct. økologisk. Skal landmÌndene bliver mere økologiske, skal de have sorter, der understøtter denne mülsÌtning,

Ă˜kologisk Frontløber 2016

26-02-2016 09:43:02

godt sÌdskifte; men nür det drejer sig om frøbürne

terne. Andet ĂĽr sĂĽr han grĂŚsudlĂŚg i vinterhveden, som

V\JGRPPH ² VRP IRU HNVHPSHO VWLQNEUDQG L KYHGH Vn

høstes om efterüret og 3. ür er marken klar til slÌt.

HU V GVNLIWH LNNH OÂĄVQLQJHQ IRU V\JGRPPHQ EHĂ€QGHU sig i frøet. Ă˜kologerne er derfor nødt til at teste al

En meget lang stige

süsÌd, inden den süs i marken, og er der frøbürne

At forĂŚdle plantesorter krĂŚver tĂĽlmodighed. Udvik-

sygdomme i frøene, skal den ikke bruges til süsÌd,

lingsarbejdet kan stĂĽ pĂĽ i bĂĽde ti og femten ĂĽr, og i

forklarer Anders Borgen.

Anders Borgens ’laboratorium’ er der mere end 5.000

MĂĽlet med den forskning, der i dag blandt andet

forskellige slags frø fra korn, sü mulighederne i avl-

foregĂĽr i haven bag gĂĽrden, hvor hundredvis af forskel-

sarbejdet er talrige. Og bliver man nogen sinde fĂŚrdig

lige hvedesorter stĂĽr i 40 centimeter lange rĂŚkker,

med sit arbejde?

HU DW ÀQGH VRUWHU GHU LNNH DOHQH HU UHVLVWHQWH RYHU

- Jeg stür i ür et trin højere end sidste ür pü en

for stinkbrand, men som ogsĂĽ har god bagekvalitet

meget lang stige; men jeg pakker ikke arbejdet vĂŚk,

og sundhedsegenskaber, og resistens over for andre

sĂĽ lĂŚnge der er nogen, der har glĂŚde af det, erklĂŚrer

plantesygdomme.

$QGHUV %RUJHQ +DQ WLOIÂĄMHU

Ă˜kologisk forĂŚdling

mÌnd har muligheden for at vÌlge økologiske sorter

I dag foregĂĽr Anders Borgens forskning i hans eget

WLO GHUHV SODQWHDYO 'pW PnO WURU MHJ YL KDU QnHW RP

ÀUPD $JURORJLFD RJ DUEHMGHW ÀQDQVLHUHV I¥UVW RJ

WUH ÀUH nU 7LO GHQ WLG YLO GHU Y UH HW EUHGW XGYDOJ DI

fremmest gennem projektmidler, og selvom Anders

økologiske hvede- og bygsorter, samt et mindre udvalg

Borgen gerne ville kunne tjene penge pĂĽ selve forĂŚd-

af økologisk rug og havre.

- Jeg vil meget gerne nü dertil, at økologiske land-

lingsarbejdet, sĂĽ tror han ikke, det kommer til at ske i nĂŚrmeste fremtid.

'HW ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ HU Vn OLOOH DW PDQ LNNH NDQ tjene penge pĂĽ plantenyhedsbeskyttelsen. I stedet fĂĽr jeg fondsmidler og samarbejder med Per Grupe og nog-

'HUWLO NRPPHU DOOH GH VSHFLDOLVHUHGH YDULDQWHU DI de forskellige sorter, som mĂŚngden af hvide papirposer vidner om, at Anders Borgen ogsĂĽ er meget interesseret i at arbejde med.

- Jeg vil gerne lave diversitet og udvikle unikke sorter

le fĂĽ andre landmĂŚnd, som hjĂŚlper mig med at teste

WLO VSHFLHOOH NXQGHU )RU HNVHPSHO VDPDUEHMGHU MHJ L

NRUQHW L VWRU VNDOD VLJHU $QGHUV %RUJHQ +DQ IRUWVÂ WWHU

øjeblikket med Noma om at udvikle en bestemt sort af

- Selve forÌdlingen af kornet, foregür pü en økolo-

nøgen byg til deres restaurant, fortÌller Anders Borgen.

gisk müde; men derudover er jeg ogsü optaget af, at mit arbejde ogsü skal bidrage til at udvikle det økolo-

Flyttede NaturErhvervsstyrelsen

JLVNH MRUGEUXJ 'HW ÂĄNRORJLVNH UHJHOVÂ W HU HW NRPSUR-

Blandt Anders Borgens succeser er der sĂŚrlig ĂŠn, som

mis, som ikke pü alle omrüder er 100 pct. økologisk.

har stor betydning for arbejdet med at forÌdle økologi-

Skal landmÌndene bliver mere økologiske, skal de

ske sorter.

have sorter, der understøtter denne mülsÌtning, siger Anders Borgen.

Han arbejder derfor ogsĂĽ med at udvikle en vinterhvede, der er egnet til at blive sĂĽet om forĂĽret.

- Pü denne müde kan man dyrke kornafgrøder i et treürigt sÌdskifte uden jordbearbejdning, fortÌller han. )¥UVWH nU YLO $QGHUV %RUJHQ Vn  UWHU RJ YLQWHUKYHGH sammen i marken om forüret. Om efterüret høstes Ìr-

Frontløber 2016 II.indd 35

- I al beskedenhed tror jeg, at jeg har en del af Ìren for, at NaturErhvervsstyrelsen sidste ür Ìndrede administrationen af EU’s frølovgivning, sü det i dag er lovligt at handle frøsorter, der ikke er pü sortslisten.

HoldningsÌndringen skyldes, at NaturErhvervsstyrelsen nu anerkender vigtigheden af fødevareinnovationen, og af at der arbejdes med diversitet og udvikling af nye sorter, siger Anders Borgen.

26-02-2016 09:43:03

'HW HU JHQHUDOIRUVDPOLQJHQ L Økologisk Landsforening, der fredag den 11. marts afgør KYLONH ÀUH QRPLQHUHGH pQ L hver kategori - der er Økologisk )URQWO¡EHU Efter generalforsamlingen kan du læse, hvem generalforsamlingen valgte, i Økologi & Erhverv og på GHQQH KMHPPHVLGH okologi.dk/frontlober2016

ØKOLOGISK FRONTLØBER 2016 HU HQ GHO DI SURMHNWHW Markedsvækst via dokumentation af økologisk praksis og afsætningsveje med henblik på styrkelse af forbrugertilliden.

Projektet har fået støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug

Frontløber 2016 II.indd 36

26-02-2016 09:43:03