Økologi & Erhverv nr 574 25-09-15

Mindre bureaukrati

Gennemsnitlig kornhøst

Gårdbageri på vej i Forum

Forenklinger kan fremme omlægning til økologisk landbrug. Derfor ønsker Økologisk Landsforening forenklinger i landbrugsstøtten og miljøreguleringen.

Aurion ved Hjørring har fået lavet de første protein- og glutenanalyser af årets høst, og bagekvaliteten betegnes som et ’normalt år’ hos Aurion.

Michael Larsen åbnede for to år siden et lille vestjysk gårdmølleri, som sælger ’Mel fra Forum’, og med årets høst i hus arbejder han nu videre med planerne om at indrette et gårdbageri med en muret stenovn.

4

AKTUELT

9

MARK OG STALD

ØKOLOGI

13

MAD OG MARKED

ERHVERV

Nu rykker den offentlige omlægning

Bager har skabt en spirende succes Side 14

Private og offentlige storkøkkener købte i 2014 økologiske fødevarer for 1,3 mia. kr. Det er en vækst på 33 pct. i forhold til året før, alt tyder på, at væksten fortsætter i indeværende år FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT

Handlingsplan mod sprøjtegift slog fejl Økologisk Landsforening kræver forbud mod sprøjtegiften prosulfocarb, der igen har forurenet et parti æbler En frivillig handlingsplan fra landbruget og Syngenta, producenten af sprøjtemidlet ’Boxer’, som indeholder aktivstoffet prosulfocarb, skulle sidste år forhindre, at æbleavlere LJHQ À N IRUXUHQHW GHUHV K¡VW PHG sprøjtegiften. I første omgang viste prøverne af æbler fra 2014-høsten ingen prosulfocarb. Men nu viser det sig, at en egenkontrol hos en fynsk frugtgrossist i december fandt pro-

25. september 2015 nr. 574 35. årgang

sulfocarbrester over grænseniveauet i konventionelle æbler. , HIWHUnUHW À N Á HUH ¡NROR giske frugtavlere deres æblehøst forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. Hos Økologisk Landsforening modtager man nyheden om fundet sidste år med ærgrelse, men ikke overraskelse, og foreningen kræver et forbud mod prosulfocarb.

- Ingen æbleavler - hverken konventionel eller økologisk - kan leve med en overhængende risiko for at skulle kassere hele eller dele af sin høst. Den frivillige handlingsplan er tydeligvis ikke nogen garanti mod prosulfocarb-forurening, og da der KHOOHU LNNH À QGHV QRJHQ HUVWDWQLQJV

ordning for de æbleavlere, som bliver ramt, betyder det, at den danske erhvervsfrugtavl bærer den fulde risiko ved fortsat anvendelse af prosulfocarb i kornavlen, siger Poul Rytter, økologisk æbleavler og prosulfocarbramt i 2013 samt formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening.

Han fortsætter: - Den nuværende situation sætter en stopper for al udvikling i dansk frugtavl. Derfor kræver vi et forbud mod prosulfocarb og en erstatningsordning, indtil dette forbud kan gennemføres, siger Poul Rytter. ib@okologi.dk Side 3

De økologiske råvarer fylder mere og mere i landets storkøkkener og kantiner. Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik udgjorde det økologiske foodservicesalg sidste år 1,3 mia. kr.

Det er en tredobling i forhold til 2009, og ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, viser udviklingen, at politikerne spiller en væsentlig rolle i omlægningen til økologi.

- Vi begynder nu for alvor at se resultatet af den politiske målsætning om 60 procent økologi i landets offentlige køkkener, som er en vigtig motor i forhold den økologiske omlægning af landbruget. Det er en meget positiv udvikling, som sammen med en massiv efterspørgsel på økologiske varer i dagligvarehandlen udgør et stærkt incitament for konventionelle landmænd til at blive økologer, siger han.

De private køkkener fører an Totalt omsatte det danske foodservicemarked i 2014 fødevarer for 19,5 mia. kr. De økologiske varer udgør dermed 6,5 pct. mod kun 5 pct. året før.

Det er kun én procent lavere end

økologiandelen i detailhandlen, og ifølge chefkonsulent Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før foodservicebranchen kan bryste sig af en højere økologiandel end dagligvarekæderne.

- Tilbagemeldingerne fra branchen viser, at væksten fortsætter i indeværende år, siger hun.

Med 60 procent af det økologiske råvarekøb er det stadig køkkenerne i den private sektor, som er den største aftager af økologiske fødevarer i foodservicebranchen, men i takt med, at økologiprocenten vokser i de godt 30 kommuner, som aktuelt er under omlægning, forventer hun, at de offentlige køkkener kommer til at veje tungere i statistikken i de kommende år.

Tre årsager til væksten Ifølge Danmarks Statistik (DS) er der tre hovedårsager til den store vækst.

Den væsentligste er også den mest LQGO\VHQGH Á HUH N¡NNHQHU HU EH gyndt at omlægge til økologi.

Den tendens kan blandt andet DÁ VHV L DQWDOOHW DI ¡NRORJLVNH VSL semærker, som fra januar 2014 til januar 2015 voksede med 50 procent, og aktuelt kan 1250 offentlige og private køkkener skilte med det økologiske spisemærke.

En anden årsag er, at de køkkener, som allerede har taget økologien til sig, har øget deres økologiprocent i 2014.

Endelig peger DS på, at hele foodservicemarkedet er vokset med 7,6 pct. Det bidrager til fremgang i både den konventionelle og den økologiske lejr.

Side 16

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

25. september 2015 nr. 574

0(11(6.(5 0(1,1*(5 6.5(9(7 20 ‘.2/2*,  Vi har brug for politisk ro -HJ YLO JHUQH Sn VLJW RPGDQQH HQ del af ejendommen til et økoloJLVN SODQWHEUXJ PHG ¥NRFDPSLQJ RJ DNWLYLWHWHU PHQ LNNH Vn O QJH danske nationalregler om gødQLQJ K QJHU Sn HQ GLVSHQVDWLRQ der afhÌnger af interne politiske YLQGH 9L KDU EUXJ IRU DW PDQ ODver et mere fair konkurrenceplan PHG HQ IDLU E\UGHIRUGHOLQJ LQWHUQW L (8 RJ DW YL InU SROLWLVN UR WLO DW DUEHMGH RJ LQYHVWHUH NIELS HAUGE MIKKELSEN, LANDMAND EJBY. BERLINGSKE. 21. SEPTEMBER 2015.

Hvorfor gøre det halvt? )RU RV YDU GHU LQJHQ YHM WLOEDJH da vi først valgte økologi. Nu har vi jo valgt at droppe giften, KYRUIRU Vn JÂĄUH GHW KDOYW" 'HW EOHY VY UW DW UHWI UGLJJÂĄUH RYHU for os selv TROELS VAN DIJK, FORBRUGER, HĂ˜NG. POLITIKEN. 19. SEPTEMBER 2015.

Ă˜kologi er frivillig Den økologiske driftsform er frivillig og for alle, der vil vĂŚre med, og enhver konventionel ODQGPDQG EÂĄU VSÂĄUJH VLJ VHOY RP ikke det var sjovere at tage en ny, IDJOLJ XGIRUGULQJ L GDJOLJGDJHQ In OLGW HNVWUD IRU YDUHQ RJ In IRUQÂĄMHOsen af at opleve det omkringliggende samfunds anerkendelse af valget. Vi er alle landmĂŚnd, nogle er økologer, nogle er ikke, og med tolerancen er der plads til forandring.

PER KĂ˜LSTER, Ă˜KOLOGISK LANDMAND OG FORMAND FOR Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. FYNS AMTS AVIS. 4. SEPTEMBER 2015.

Køb økologisk ‌ I fakta har vi respekt for forskelOLJKHGHQ 'HUIRU WLOE\GHU YL ELOOLJ mÌlk til dem, der foretrÌkker det, og økologisk mÌlk til dem, GHU IRUHWU NNHU GHW 6\QHV PDQ VRP IRUEUXJHU DW GHW HU YLJWLJW DW ODQGP QGHQH InU HQ K¥MHUH SULV IRU GHUHV P ON VNDO PDQ N¥EH den økologiske.

FAKTA. FACEBOOK. 26. AUGUST 2015.

Der er en grÌnse LEDER $) 3(5 .‘/67(5

Ordet høst klinger af korn, men det handler naturligvis om mere end det. Netop nu er det ikke mindst frugten, der høstes. Kornet skulle meget gerne ligge tørt og køligt i siloen nu. I stedet er der lige nu en OLYOLJ WUDÀN ¡GHUXGH¡ PHG VnQLQJ RJ ¡SDVQLQJ¡ DI YLQWHUKYHGHQ 2J VNDO den konventionelle vintersÌd yde VLW PDNVLPDOH VNDO GHQ VnV WLGOLJW 2J GHW JO GHU RJVn XNUXGWHW VRP InU RSWLPDOH EHWLQJHOVHU IRU VLQ udvikling.

Netop som der høstes i frugtplantagerne, har landets kornavlere derfor travlt med at sprøjte med en XNUXGWVJLIW SURVXOIRFDUE VRP VNDO KROGH GH EHVY UOLJH XNUXGWVDUWHU L VNDN 3UREOHPHW HU DW JLIWHQ LNNH holder sig inden for de grÌnser, VRP VSU¥MWQLQJHQ GHÀQHUHU , RJ PHG GHQ NDQ IRUGDPSH Vn à \WWHU GHQ VLJ RS RJ XG L ODQGVNDEHW RYHU endda meget store afstande. Og GHVY UUH NDQ GHQ GHUPHG ODQGH Sn alle andre arealer - uanset om det HU PHG IUXJW EODGJU¥QW HOOHU L KDYHU .HGHOLJW RJ (8¡V JU QVHY UGL HU VWRUW VHW QXO Sn DIJU¥GHU KYRU GHW ikke er tilladt.

Uanset om man er økologisk eller NRQYHQWLRQHO DYOHU Vn VNDO DIJU¥GHQ destrueres, hvis der konstateres mere end 0,02 mg af stoffet pr. kg.

2J GHWWH WDE HU GHU NXQ HQ GHU VNDO EHWDOH QHPOLJ DYOHUHQ 6LWXDWLRQHQ HU QDWXUOLJYLV KHOW XKROGEDU RJ VLGVWH nU JMRUGH ODQGEUXJHW VDPPHQ PHG NHPLJLJDQWHQ 6\QJHQWD HQ stor indsats for at oplyse og Ìndre praksis for at sikre, at giften ikke KDYQHU L DWPRVI UHQ RJ GHUPHG Sn utilsigtede afgrøder. Den davÌrende PLOM¥PLQLVWHU .LUVWHQ %URVE¥OO

Netop nu har landets kornavlere travlt med at sprøjte med en ukrudtsgift, prosulfocarb, som skal holde de besvÌrlige XNUXGWVDUWHU L VNDN 3UREOHPHW HU DW JLIWHQ LNNH KROGHU VLJ LQGHQ IRU GH JU QVHU VRP VSU¥MWQLQJHQ GHÀQHUHU Foto: Steffen Ortmann/Scanpix

“

Der er efter vores mening kun Ên løsning, og det er at forbyde prosulfocarb. En permanent erstatningsordning er ingen farbar vej. Bevisbyrde og usikkerhed er ikke til at leve med i erhvervet.

lovede, at hun ville skride ind, hvis dette tiltag ikke virkede. Og mens alle holdt vejret, drev faren over.

Detailhandlens og grossisternes laERUDWRULHDQDO\VHU YLVWH QXO JLIWUHVWHU i handelsvaren. Og dog.

Nu viser det sig nemlig, at der i en VHQW KÂĄVWHW Â EOHVRUW KRV HQ NRQ-

Udgiver ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¥M 7OI www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt LE#RNRORJL GN

Journalist -DNRE %UDQGW ME#RNRORJL GN 87 32 27 27

Udkommer XGJLYHOVHU nUOLJW Oplag 4.000 ,661

Redigerende/annoncer Arne Bjerre DE#RNRORJL GN 87 32 27 23

Journalist .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ NOV#RNRORJL GN 87 32 27 28

ERHVERV

YHQWLRQHO DYOHU L GHFHPEHU VLGVWH nU EOHY IXQGHW HQ RYHUVNULGHOVH DI JU QVHY UGLHQ PHQ PnOHUHVXOWDWHUQH YDU I¥UVW NODU HIWHU DW  EOHUQH YDU VROJW WLGOLJHUH Sn nUHW 2J KYDG Vn" -D GHVY UUH InU YL EHNU IWHW at der ikke kan gives garanti uanset den gode vilje. Der er efter vores mening kun Ên løsning, og det er at IRUE\GH SURVXOIRFDUE (Q SHUPDQHQW HUVWDWQLQJVRUGQLQJ HU LQJHQ IDUEDU YHM %HYLVE\UGH RJ XVLNNHUKHG HU ikke til at leve med i erhvervet.

Der har vÌret argumenteret med at forureningen kommer fra vores QDERHU 2J YL HU LNNH DOHQH PHG SUREOHPHW , 7\VNODQG HU GHU UHMVW WLOVYDUHQGH NUDY 6 UW QRN NHQGHU YL endnu ikke Miljøstyrelsens analyser DI SURVXOIRFDUE NRQFHQWUDWLRQHQ L UHJQ RJ GXJ IUD VLGVWH HIWHUnU 2J DW forureningen kan vÌre grÌnseoverskridende er ingen undskyldning IRU DW KDQGOH /DQGEUXJHW VNDO ÀQGH andre metoder, som ikke ødelÌgJHU EHWLQJHOVHUQH IRU NROOHJDHUQHV driftsgrene.

.HPLHQ EODQGHU VLJ L QDWXUHQ RJ NHQGHU LQJHQ JU QVHU 6RP ¥NRORJHU VNDO YL ÀQGH O¥VQLQJHU RJ mest muligt sikre os imod at vÌre HQ GHO DI GHWWH ¡NUHGVO¥E¡ 'HW HU HQ anledning til at minde om, at vi har HQ JHQHUDOIRUVDPOLQJVEHVOXWQLQJ (i enighed med L+F) fra 2008 om DW YL IUD RJ PHG L nU VNDO indhente en tro og love erklÌring fra NRQYHQWLRQHOOH KDOPOHYHUDQG¥UHU Sn DW NRUQHW LNNH KDU Y UHW EHKDQGlet med pesticider senere end en PnQHG I¥U K¥VW RJ DW GHU LNNH KDU Y UHW DQYHQGW VWUnIRUNRUWHUH 9L VNDO RJVn WDJH YRUHV HJQH EHVOXWninger alvorligt, selvom vi ikke har HQ EUDQFKHDIWDOH HOOHU HQ NRQWUROmulighed.

'HW HU VDJW IÂĄU Sn GHQQH SODGV gift et stĂŚrkt ord. En slags mantra, VRP YL DOOH EHKÂ QGLJW VÂĄJHU DW komme uden om med alverdens RPVNULYQLQJHU 2J GHUYHG nEQHU GHU sig en ladeport for fortrĂŚngning og ligegyldighed. Vi skal sikre retten til at vĂŚlge at vĂŚre fri.

Abonnement Ă˜kologi & Erhverv $YLVHQ NRVWHU L OÂĄVVDOJ 5HGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ÂĄNRQRPLVNH (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU og organisatoriske interesser.

NU HNVNO PRPV %HVWLO Sn PDLO KPR#RNRORJL GN DebatindlĂŚg: 5HGDNWLRQHQ PRGWDJHU JHUQH GHEDWLQGOÂ J IUD vores lĂŚsere.

Tryk 6HQG GLW LQGOÂ J WLO LE#RNRORJL GN 6NLYH )RONHEODG 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

25. september 2015 nr. 574

INDHOLD: AKTUELT 4 Ă˜kologisk Landsforenings forslag til Finanslov 2016 ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU WDJHW GHW SXQNW VRP KDQGOHU RP ÂĄNR logi, i VKO’s 16 punkts-plan for landbrug og fødevarer under kĂŚrlig behandling.

5 Stop dobbeltregulering af økologiske landbrug ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ VWLOOHU HQ U NNH IRUVODJ WLO UHJHULQJHQV NRP mende fødevare- og landbrugspakke.

6 Kronik: Energibalancer i økologisk jordbrug

4

Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 Februar 2015

Hvad für vi egentlig ud af vores økologiske produktion i form af energi i anvendelige fødevarer pr. ha?

Mindre bureaukrati Forenklinger kan fremme omlÌgning til økologisk landbrug. Derfor ¥QVNHU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ forenklinger i landbrugsstøtten og miljøreguleringen.

7 Incitamenter i landbrugspolitik kan udnyttes bedre Danmark udnytter ikke mulighederne i EU’s landbrugspolitik for at belønne landmÌnd for naturindsats.

MARK OG STALD 8 Ophold pü dybstrøelse für køer til at kÌlve hurtigere Hvis koen für lov til at gü pü dybstrøelse Ên müned før kÌlvning i stedet for at opholde sig i den traditionelle stald med sengebüse, er der stor sandsynlighed for, at hun kÌlver hurtigere.

10

9 Gennemsnitlig kvalitet i ürets kornhøst Bagekvaliteten af ürets økologiske høst betegnes som et ’normalt ür’ hos Aurion.

10 HøjvÌrdiafgrøder skal kunne meget Flerürige højvÌrdiafgrøder skal levere højkvalitetsprotein og biomasse til energi og samtidig hündtere udfasning af konventionel husdyrgødning, løse ukrudtsproblemer og løfte biodiversiteten i det økologiske planteavlssÌdskifte.

11 Lavere slagtevÌgt mindsker ornelugt Ifølge en ny ph.d.-afhandling kan en kombination af lavere slagtevÌgt og mindre tilsvining med gødning reducere risikoen for ornelugt hos hangrise.

MAD OG MARKED 12 Kiwi bliver endnu grønnere Med en stribe nye tiltag og en markant forøgelse i antallet af økologiske varer vil Kiwi nu cementere sin position som den discountkÌde pü det danske marked med det største antal økologiske varer i fast sortiment.

13 Mel fra Forum ender i egen ovn 0¥OOHU 0LFKDHO 1RUPDQ /DUVHQ YLO LQGUHWWH JnUGEDJHUL PHG HQ PXUHW stenovn, hvor han kan bage brød af den mel, han maler af korn fra egne marker.

Det, som det konventionelle landbrug lovede, ikke ville ske skete alligevel: Æbler blev sidste efterĂĽr forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. I Danmark krĂŚver Ă˜kologisk Landsforening nu et forbud mod prosulfocarb, og i Tyskland stiller Bioland et tilsvarende krav SPRĂ˜JTEGIFT AF IRENE BRANDT Imens frilandsgartnere og frugtavlere holder vejret i hĂĽb om, at deres afgrøder ikke bliver forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, der om efterĂĽret sprøjtes pĂĽ vinterafgrøderne pĂĽ kornmarkerne i det konventionelle landbrug, er det kommet frem, at handlingsplanen, der skulle forhindre en forurening, ikke virker.

Den fynske frugtgrossist og forarbejdningsvirksomhed Orskov Foods, fandt i en egenkontrol – udført af (XURĂ€ QV 6WHLQV /DERUDWRULXP ² L GH cember 2014 prosulfocarb i et parti konventionelt dyrkede ĂŚbler fra en sjĂŚllandsk avler. Myndighederne blev herefter orienteret i februar, og der blev indført salgstop for ĂŚblerne (som var solgt pĂĽ det tidspunkt). Nu er direktør Niels Ă˜rskov Christensen overordentlig bekymret for, hvad de kommende prøver af 2015-høsten vil vise.

- Vi er lige nu meget usikre pĂĽ, om handlingsplanen virker, og vi og vores andre avlere, stĂĽr med hele risikoen for, om den gør eller ej. Vi er uforvarende havnet i den her situation, og det har kĂŚmpekonsekvenser for den enkelte avler, hvis man bliver udsat for det her, siger Niels Ă˜rskov Christensen.

Han er ikke ene om at vÌre bekymret. ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ NU YHGH allerede for to ür siden handling, der kunne beskytte frilandsgartnere og frugtavlere mod forureningen med sprøjtegift. Nu gentager foreningen kravet. I Tyskland har man ogsü oplevet prosulfocarb-forurening i frugt og grøntavlen, og her har den tyske økologiorganisation Bioland for nylig krÌvet prosulfocarb samt en anden à \JWLJ VSU¥MWHJLIW IRUEXGW

dede sidste ür et notat, hvori foreningen beklager at det er fuldt ud lovligt for konventionelle landmÌnd at forurene de økologiske varer. Pü denne baggrund fremsatte foreningen blandt andet forslag om, at miljøministeren som minimum bør introducere lovgivning, som stiller krav til det sprøjteudstyr landmÌndene bruger. Og at Miljøstyrelsen bør genvurdere prosulfocarb, med henblik pü enten forbud eller ufravigelige krav til sprøjteudstyr og sprøjteteknik, hvor overtrÌdelser udløser bøde og forbud mod anvendelse af sprøjtegift i en periode.

Kun ĂŠn løsning Derudover fremsatte Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ HW NUDY RP DW GHU VNDO Ă€ QGHV HQ SHUPDQHQW OÂĄVQLQJ Sn NRP pensation til de økologiske producenter, der fĂĽr forurenet deres varer.

Foreningen fremhÌvede, at PromilleDIJLIWVIRQGHQ 6\QJHQWD RJ /DQGEUXJ & Fødevarer har afvist anmodninger om kompensation for eventuel forurening i 2014 og fremover. Den davÌrende fødevareminister blev derfor opfordret til at tilbageholde de nødvendige midler fra fondens bevilling, for at sikre en kompensation. �At økologer kompenseres via Promilleafgiftsfonden, giver meget mening. Forureneren betaler,� konNOXGHUHGH ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ i notatet.

Vil landbruget ikke betale erstatning til landmĂŚnd, der skal destrueres forurende afgrøder, er der i følge ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ JUXQGODJ for et forbud: - Der er efter vores mening kun ĂŠn løsning, og det er at forbyde prosulfocarb. En permanent erstatningsordning er ingen farbar vej. Bevisbyrde og usikkerhed er ikke til at leve med i erhvervet, lyder meldingen fra Per Kølster, der er formand i Ă˜koloJLVN /DQGVIRUHQLQJ

Lovlig forurening ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ XGDUEHM

14 Bagermester med spirende succes %DJHU 2OH .OHPPHQVHQ IUD 2NVE¥O KDU VROJW ¥NRORJLVNH VSLUH bakker hos Coop, Med tre nye varianter i pipelinen sigter den sønderjyske ivÌrksÌtter nu efter nye kunder i ind- og udland.

15 Der er mere liv i svinehytterne En rÌkke initiativer for at øge antallet af økologiske grise i Danmark begynder nu at bÌre frugt, oplyser Friland.

16 Mejerierne fylder mest i de store gryder /DQGHWV SULYDWH RJ RIIHQWOLJH VWRUN¥NNHQHU N¥EWH L ¥NRORJLVNH I¥GHYDUHU IRU PLD NU 1 VWHQ À UH XG DI WL NU EOHY EUXJW WLO PHMHUL produkter, men deres føreposition er udfordret

17 NaturmÌlk og Løgismose samarbejder om mÌlk

16 OmlÌgning giver mere levende menu 6HOY RP UHJLRQVKRVSLWDOHW L +RUVHQV for otte müneder siden udskiftede den konventionelle frugt og grønt med Aarstidernes økologiske sortiment, er indkøbsprisen kun vokset PHG SURFHQW

3

Afsløring af giftfund ryster branchen

7 Ă˜kologiske køer giver god bundlinje i ny prognose , PDM IRUXGVn 6HJHV JRGH ÂĄNRQRPLVNH UHVXOWDWHU IRU ÂĄNRORJLVNH P ONH producenter i ĂĽr og til nĂŚste ĂĽr. Nu er en ny prognose pĂĽ gaden med endnu bedre økonomiske udsigter helt frem til 2017.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

25. september 2015 nr. 574

Mindre bureaukrati

NaturErhvervstyrelsens brugerguide - Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 - fylder 50 A4-sider.

Forenklinger kan fremme omlĂŚgning til økologisk landbrug. Derfor ønsker Ă˜kologisk Landsforening forenklinger i landbrugsstøtten og miljøreguleringen FĂ˜DEVAREPOLITIK AF IRENE BRANDT 1nU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ SU senterer sit forslag til regeringens fødevare- og landbrugspakke er der to punkter, som foreningen isĂŚr lĂŚgger Y JW Sn 0nO )MHUQHOVH DI EXUHDX kratiske hindringer for mere natur i ODQGEUXJVODQGVNDEHW VDPW 0nO Tilpasning af regler, der giver bedre Y NVWYLONnU RJ XQGJn GREEHOWUHJXOH ring af økologer.

- Vi ser gerne, at økologiske landP QG PHG YLUNQLQJ IUD NDQ indberette bedriftens bruttoareal HNVNOXVLY KDYHU JnUGVSODGVHU ODJHU pladser og bebygget areal til grundbetaling og Ă˜kologisk Arealtilskud, siger fagpolitisk chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening Sybille Kyed. Ă˜kologisk Landsforening mener, at de økologiske landbrugs ’green E\ GHĂ€ QLWLRQ¡ VWDWXV NDQ XGQ\WWHV WLO DW IRUHQNOH GHW DUEHMGH GHU SnKYLOHU landmĂŚndene til at redigere deres markkort.

Stor administrativ byrde 'H à HVWH ODQGP QG RSOHYHU KYHUW nU DW GHUHV PDUNRUW VNDO UHGLJHUHV fordi markstørrelserne Ìndrer sig, QnU VPnELRWRSHUQH  QGUHU VLJ 'HW opleves som en stor administrativ byrde, der koster konsulentkroner.

Det er derfor et udtrykt ønske, at

kunne tilmelde hele landbrugsareaOHW LQNO VPnELRWRSHUQH WLO JUXQGEH WDOLQJ RJ ‘NRORJLVN $UHDOWLOVNXG Vn markkortene ikke skal tegnes om, hver gang arealerne Ìndrer sig blandt andet som følge af Ìndringer i markskel, fugtige lavninger mv., siger Sybille Kyed Derudover nÌvner hun, at forslaget indeholder et incitament til at lÌgge om til økologi, da det indeholder en forenkling for den, der lÌgger om til økologi. Samtidig reduceres antallet af sagsbehandlinger i NaturErhvervstyrelsen som følge af Ìndrede markkort.

En positiv sidegevinst er at ĂŚnGULQJHQ OHWWHU SUHVVHW Sn VPnELR toperne i landbrugslandskabet, da landmĂŚndene dermed ikke har samme incitament til at holde dem nede eller helt fjerne dem. Og endelig vil forslaget nedbringe risikoen for krydsoverensstemmelsesovertrĂŚdelser.

Reduceret arealsats - Med forslaget følger, at arealsatsen UHGXFHUHV VnOHGHV DW GHQ VDPOHGH udbetaling til landbrugene er uforandret, understreger Sybille Kyed.

Sybille Kyed understreger, at der er et stort behov for, at alle arealer, GHU NDQ RSQn JUXQGEHWDOLQJ RJVn NDQ RSQn ‘NRORJLVN $UHDOWLOVNXG Hvis ikke der kan udbetales Ă˜kologisk Arealtilskud til alle arealer, der

Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 Februar 2015

RSQnU JUXQGEHWDOLQJ YLO GHU IRUWVDW Y UH EHKRY IRU DW WHJQH VPnELRWRSHU ud - for eksempel de § 3-arealer hvor der er forbud mod brug af sprøjtegift og kunstgødning. Og dermed vil forHQNOLQJHQ LNNH In IXOG JHQQHPVODJV kraft.

Forenklet miljøregulering Ă˜kologisk Landsforening anbefaler RJVn DW UHJHULQJHQ LQGDUEHMGHU HQ forenklet miljøregulering i fødevareog landbrugspakken.

- Der kan indarbejdes en stanGDUGO¥VQLQJ PnOUHWWHW ¥NRORJLVNH landbrug i den nye miljøregulering.

Standardløsningen kan tage afsÌt i det økologiske regelsÌt med supplerende tiltag, som landmanden kan vÌlge og dermed blive fri for at skulle indhente en miljøgodkendelse ved nyetablering eller Ìndring af en bedrift, siger Sybille Kyed og tilføjer: - Den gode enkle og gennemskuelige miljøregulering af et økologisk

landbrug bør nemlig tage sit afsÌt i driften af et økologisk landbrug og ikke - som i dag - i driften af et konventionelt landbrug.

Indbygget loft Som begrundelse for ønsket om en VHOYVW QGLJ PLOMÂĄUHJXOHULQJ PnOUHW tet økologisk landbrug fremhĂŚver Ă˜kologisk Landsforening, at det økologiske regelsĂŚt blandt andet er IRUPXOHUHW PHG GHW NODUH IRUPnO DW etablere et landbrug, der ikke belaster og forurener miljøet. De centrale elementer er ekstensiv produktion og sammenhĂŚng og balance mellem arealtilliggende, foderproduktion og husdyrhold samt udnyttelse af stedhørende ressourcer. Det betyder, at der er et indbygget loft for, hvor stor produktionen kan blive pr. arealenhed. Husdyrproduktionen kan LNNH E\JJHV RS EDVHUHW Sn LQGNÂĄEW oversøisk foder, og planteproduktionen kan ikke geares ved tilførsel af

handelsgødning. Der er herudover et omfattende forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, hvilket har betydning for drikkevandsbeskyttelsen og miljøet i øvrigt.

'HW HU Sn GHQ EDJJUXQG RSODJW at foretage en vurdering af det økoORJLVNH UHJHOV W PHG KHQEOLN Sn DW LGHQWLĂ€ FHUH L KYLONHW RPIDQJ UHJHO sĂŚttet sikrer en dĂŚkkende miljøregulering af det økologiske landbrug og i hvilket omfang, der er behov for at supplere det økologiske regelsĂŚt PHG PLOMÂĄUHJOHU IRU DW XQGJn DW ODQG bruget belaster miljøet, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer: 1nU UHJOHUQH IRUPXOHUHV PHG XGJDQJVSXQNW L RJ PnOUHWWHW GHW system, de skal regulere, bliver de mere gennemskuelige og lettere at forholde sig til og kommunikere. I dag tages der hensyn til økologien ved at lave undtagelser. Det øger ikke gennemskueligheden, og det belaster relationen til det ikke økologiske landbrug. Ă˜kologisk Landsforening mener, at forslaget - ud over at lette landmandens adgang til en miljøgodkendelse – vil give en mulighed for at RSQn HIIHNWLYLVHULQJHU RJ EHVSDUHO ser for staten og kommunerne ved at kontrollen af miljøreguleringen i stort omfang vil kunne løftes samtidigt med økologikontrollen.

Ă˜kologisk Landsforenings forslag til Finanslov 2016 Ă˜kologisk Landsforening har taget det 13. punkt, som handler om økologi, i VKO’s 16 punkts-plan for landbrug og fødevarer under kĂŚrlig behandling VÆKSTPAKKE AF IRENE BRANDT

Det 13. punkt i VKO’s plan for landbrug og fødevarer handler om konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske varer. Udligning af reglerne for økologisk frugt-

avl i EU. Etablering af støtteordninJHU VRP VNDO IUHPPH Ă HUH G\U Sn grĂŚs til naturpleje og økologi samt en styrket indsats for markedsdrevet økologiudvikling – blandt andet gennem Fonden for Ă˜kologisk Landbrug 6RP RSIÂĄOJQLQJ Sn SXQNWV SODQHQ IRUHVOnU ‘NRORJLVN /DQGVIRU ening, Ă˜L, en Ă˜kologisk VĂŚkstpakke VRP HW NRQNUHW WLOWDJ WLO Ă€ QDQVORYV IRUKDQGOLQJHUQH IRU 9 NVW SDNNHQ WDJHU XGJDQJVSXQNW L SXQNW SODQHQV IRNXV Sn HQ PDUNHGV dreven udvikling af økologi, med indsatser rettet mod markedsudvikling, HNVSRUWIUHPPH RJ LQQRYDWLRQ punkts-planen lĂŚgger op til, at disse

LQGVDWVHU VNDO Ă€ QDQVLHUHV EO D YHG at Fonden for Ă˜kologisk Landbrug styrkes. ‘NRORJLVN 9 NVWSDNNH EHVWnU DI forslag til konkrete tiltag til som opIÂĄOJQLQJ Sn SXQNWV SODQHQ 'H WUH initiativer er: Éť Styrket produktinnovation i mikro- og mindre økologiske fødevarevirksomheder Éť Ă˜kologisk eksportfremme og markedsudvikling Éť Innovation i Ă˜kologisk Landbrug Drop fødevarer i SKI Ud over disse tre forslag fremhĂŚver ‘/ HQGQX HW RPUnGH VRP IRUHQLQ

JHQ PHQHU UHJHULQJHQ RJVn EÂĄU NLJJH Sn L IRUELQGHOVH PHG DIWDOHUQH RP Ă€ QDQVORYHQ KYLV KHQVLJWHQ HU DW VW\UNH ÂĄNRORJLHQ Sn GH RPUnGHU GHU Q YQHV L SXQNWV SODQHQ Ă˜L anbefaler, at Moderniseringsstyrelsen dropper ’fødevarer’ fra 6.,¡V OLVWH RYHU RPUnGHU KYRU GHU laves forpligtende fĂŚlleskommunale udbud. De forpligtende udbud vil bremse udviklingen i det lokale erhvervsliv - ikke mindst i landdistrikterne. Derudover vil udbudene skabe mindre konkurrence, fordi fĂŚrre aktører kan byde ind.

- Ved at fjerne fødevarer fra SKI’s forpligtende udbud sikrer vi, at komPXQHUQH VDPOHW VHW InU ELOOLJHUH

fødevarer, fordi SKI-udbudet ikke dÌkker alle de fødevarer, institutionerne skal bruge, hvilket erfaringsmÌssigt fører til, at de fødevarer, der ikke er omfattet af udbudet bliver dyrere, siger Sybille Kyed, der er fagpolitiskpolitisk chefkonsulent L ‘/ +XQ IUHPK YHU RJVn DW HQ forpligtende indkøbsaftale vil blive HQGHQ IRU à HNVLELOLWHWHQ IULKHGHQ og selvbestemmelsen i lokale institutioner vedrørende leverandørvalg og kvalitet, herunder muligheden for at klage over kvalitet og droppe leverandører, der ikke kan levere kvalitet.

AKTUELT

25. september 2015 nr. 574

Stop dobbeltregulering af økologiske landbrug Ă˜kologisk Landsforening stiller en rĂŚkke forslag til regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke FĂ˜DEVAREPOLITIK AF IRENE BRANDT - I dag reguleres økologiske landbrug ud fra en miljøregulering, der tager udgangspunkt i miljøpĂĽvirkningen ved konventionel drift. Vi mener, at det skal vĂŚre slut med dobbeltregulering af økologer, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Han fortsĂŚtter: - Det økologiske regelsĂŚt sigter blandt andet mod et landbrug, der ikke belaster og forurener miljøet. Ă˜kologiske landbrug er i den fĂŚlles europĂŚiske landbrugspolitik ’green E\ GHĂ€ QLWLRQ¡ 2J GHUIRU IRUHVOnU YL en forenklet miljøregulering af økologiske landbrug, der anerkender reglerne bag Ă˜-mĂŚrket som udgangspunkt for en reguleringspakke til økologer. Derved kan en stor del af miljøkontrollen løftes sammen med økologikontrollen og spare ressourcer hos bĂĽde landmĂŚnd, stat og kommuner. Ă˜nsket om den forenklede miljøregulering for de økologiske landmĂŚnd indgĂĽr i de forslag, Ă˜L har lavet, som et indspil til regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke.

Forenkling Et andet omrĂĽde, som ligger Ă˜L me-

get pĂĽ sinde, handler om de regler, landmĂŚndene i dag er underlagt.

HĂŠr ønsker Ă˜L en forenkling.

- Vi foreslĂĽr, at økologiske landbrug kan tilmelde hele landbrugsarealet inkl. smĂĽbiotoperne til grundbetaling og Ă˜kologisk Arealtilskud, sĂĽ markkortene ikke skal tegnes om, hver gang arealerne ĂŚndrer sig en smule. Forslaget vil gøre det enklere at vĂŚre økolog og dermed mere attraktivt at lĂŚgge om, reducere antallet af sagsbehandlinger i NaturErhvervstyrelsen og lette presset pĂĽ smĂĽbiotoper i agerlandet, siger Per Kølster.

Fokus pĂĽ samarbejde )RUVODJHW EHVWnU GHOV DI Ă€ UH RYHURUG nede mĂĽl og dels af ni konkrete mĂĽl med tilsammen 24 forslag til indsatser. Ă˜L foreslĂĽr, at arbejdet med fødevare- og landbrugspakken tager udgangspunkt i de tre planer, som allerede er lavet: Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, VĂŚkstteam for Fødevarer samt Ă˜kologiPlan Danmark.

DernĂŚst anbefaler Ă˜L, at der arbejdes videre med de anbefalinger, der er enighed om: â€?Foreningen oplever, at organisationer i erhvervslivet og grønne organisationer bevĂŚger sig vĂŚk fra hinanden for tiden. Bred støtte til pakken kan opnĂĽs ved at tage udgangspunkt i de mange anbefalinger, hvor der er stor enighed: emner som jordfordeling, tilpasning af landmĂŚnds grundbetaling, sĂĽ landmĂŚnd ikke trĂŚkkes i støtte, nĂĽr de skaber mere natur, forenkling af

Ni mĂĽl 24 indsatser Ă˜kologisk Landsforenings forslag til regeringens fødevare- og landEUXJVSDNNH EHVWnU DI GLVVH QL PnO )RU KYHUW PnO IRUHVOnV pQ HOOHU Ă HUH indsatser. Hele forslaget kan lĂŚses pĂĽ www.okologi.dk Éť Éť Éť Éť Éť

Éť Éť Éť Éť

Bedre vĂŚkstbetingelser for økologisk landbrug via bedre adgang til nĂŚringsstoffer Ă˜kologisk markeds- og eksportfremme Styrket forskning og innovation i økologisk landbrug og fødevareproduktion Forbedret udbudspolitik pĂĽ fødevareomrĂĽdet: Mere konkurrence og kvalitet, samt styrket lokal bestemmelse og -erhvervsudvikling Landdistriktsprogrammet understøtter økologisk omlĂŚgning (jvf. mĂĽl om fordobling) samt investering og kompetenceopbygning om økologisk omstilling i offentlige køkkener og i landbruget Tilpasning af regler, der giver bedre vĂŚkstvilkĂĽr og undgĂĽr dobbeltregulering af økologer.

Styrket uddannelse inden for økologisk landbrug og fødevareproduktion Fjernelse af bureaukratiske hindringer for mere natur i landbrugslandskabet Etablering af Dansk Landbrugskapitalmed vÌgt pü at lette den grønne omstilling, generationsskifte og øge antallet af yngre landmÌnd i landbruget.

miljøregulering, fordobling af det økologiske areal, forenkling af krav til fødevareforarbejdning samt større Ă HNVLELOLWHW L NRPPXQHUQHV IÂĄGHYD reindkøb, sĂĽ lokale fødevareerhverv kan vĂŚre med,â€? skriver Ă˜L i sit forslag.

Kvalitet frem for kvantitet Ă˜L foreslĂĽr ogsĂĽ, at fødevare- og landbrugspakken bør fremme innovation, forskning og fødevarehĂĽndvĂŚrk, der højner produkternes kvalitet.

- Danske landmÌnd og fødevarevirksomheder kan pü lÌngere sigt kun leve af at producere til købere, der stiller krav til kvalitet og bÌredygtighed, og er villige til at betale for det. Det er en omstilling, som mange danske erhverv har vÌret igennem, og som landbruget ikke kan udsÌtte lÌngere, siger Per Kølster.

Endelig foreslĂĽr Ă˜L, at fødevare- og landbrugspakken fĂĽr et økologikapitel, hvor økologisk fødevareproduktion fremhĂŚves som en produktion og et politisk virkemiddel, som pĂĽ samme tid skaber højkvalitetsfødevarer RJ ELGUDJHU WLO Ă HUH VDPIXQGVPnO ² for eksempel biodiversitet, dyrevelfĂŚrd og drikkevandsbeskyttelse.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Kolding efterlyser øko-landmÌnd DRIKKEVAND. Kolding Kommune vil omlÌgge et af kommunens arealer til økologi for at beskytte drikkevandet. Derfor efterlyser kommunen økologiske landmÌnd, som vil forpagte jorden.

(W EUHGW à HUWDO L .ROGLQJV E\UnG KDU LVDJW MD WLO HQ IRUV¥JVRUGQLQJ GHU skal give mere økologi pü kommunens arealer. Selvom det kun er pü forsøgsbasis, sü mener formanden for miljøudvalget i Kolding Kommune, Birgitte Kragh, at det er en god mulighed for at se, om der er interesse for projektet, og hun forklarer, at interessen er med til at bestemme, hvorvidt GHW NDQ YLGHUHI¥UHV WLO à HUH DUHDOHU L NRPPXQHQ Alle kommunens bortforpagtede arealer er allerede bortforpagtet med krav om, at der ikke mü anvendes sprøjtegift. Det betyder, at ogsü konventionelle landmÌnd har kunnet forpagte arealerne trods brug af handelsgødning.

Ændret ansøgningsfrist: Ă˜kologisk Investeringsstøtte INVESTERINGSSTĂ˜TTE. Der er nu igen mulighed for at fĂĽ tilskud til forskellige maskiner. Der er 40 millioner i puljen. Er du interesseret, sĂĽ skal du søge i den forventede ĂĽbningsperiode 1. oktober til 1. december 2015.

Tilskudsordningen er en del af regeringens Ă˜kologiske Handlingsplan.

2UGQLQJHQ VNDO PHGYLUNH WLO DW XGYLGH GHW ¥NRORJLVNH DUHDO RJ IRU¥JH den økologiske produktion inden for følgende fem sektorer: Svin, kvÌg, frugt- og grønt, planteavl samt Ìg- og fjerkrÌ. For planteavl kan nogle af omrüderne vÌre bekÌmpelse af rodukrudt, autostyring, radrensning, rensning af korn og frø og energibesparelse i styring af tørring. InvesteULQJVVXPPHQ VNDO LI¥OJH /02 PLQLPXP Y UH NURQHU

Ă˜kologer bruger sociale medier 9,'(1 6HJHV HU VDPPHQ PHG ,&52)6 RJ $DUKXV 8QLYHUVLWHW GDQVNH SDUWQHUH L (8 SURMHNWHW 2. 1HW $UDEOH GHU YLO YLGHUHXGYLNOH EUXJHQ DI informationsredskaber til praktisk hjĂŚlp i landbruget. Det overordnede formĂĽl er at forbedre udveksling af viden mellem landmĂŚnd, landbrugsrĂĽdgivere og forskere for at øge produktiviteten og kvaliteten af økologisk planteavl i Europa.

Med platformen vil man gennemgĂĽ den betydelige praktiske og forskQLQJVEDVHUHGH YLGHQ RP ÂĄNRORJLVN MRUGEUXJ RJ LGHQWLĂ€ FHUH GH EHGVWH metoder til vidensudveksling.

Ă˜KOLOGI I FREMDRIFT Ă…rsmøde for økologer Tirsdag den 27. oktober 2015 pĂĽ Axelborg, København Danmark er pĂĽ vej mod meget mere økologi. Men hvad er økologiens potentialer, og hvordan udnytter vi det momentum bedst?

Om formiddagen er der beretning, debat og valg til Ă˜kologisektionens bestyrelse. Om eftermiddagen tager vi debatten og inviterer pĂĽ Ă˜ko-foodwalk i København, hvor økologien blomstrer i nye koncepter.

Alle er velkomne Se program mv pü www.lf.dk Tilmelding Der er et begrÌnset antal pladser. For at sikre, at der er plads til alle de landmÌnd, der ønsker at deltage, har vi forhündsreserveret et antal pladser til dem. Derfor er tilmeldingsfristen for landmÌnd mandag den 12. oktober 2015.

Herefter vil eventuelle frie pladser blive frigivet til andre interesserede. For øvrige deltagere er tilmeldingsfristen 19. oktober 2015 efter �først til mølle-princip�. www.lf.dk/tilmelding Kontaktperson Kirsten Bencke kbe@lf.dk – 3339 4292 Til landmÌnd: Kontakt din forening/økologikonsulent vedr. evt. fÌllestransport til Axelborg. Men husk at tilmelde dig pü ovennÌvnte link.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

KRONIK

25. september 2015 nr. 574

Jens Handrup har skrevet kronikken. Han var økologisk mÌlkeproducent fra 1978 - 2002. Har vÌret økologisk planteavler siden 2002 og skolelÌrer fra 2005 - 2014.

Der skal ryddes op LOVGIVNING: Miljø- og fødevarelovgivningen er gennem en ürrÌkke blevet kritiseret for voksevÌrk og lag-pü-lag-lovgivning. Antallet af love og bekendtgørelser pü omrüdet er blevet til 2.400 gennem ürene, og KHUWLO NRPPHU à HUH KXQGUHGH (8 retsakter og mange internationale konventioner og aftaler.

De 2.400 love og bekendtgørelser bestür i dag af 106 love Ìndret ved 84 Ìndringslove, og 1.451 bekendtgørelser Ìndret ved 723 Ìndringsbekendtgørelser.

0LOMÂĄ RJ IÂĄGHYDUHPLQLVWHU (YD .MHU +DQVHQ ORYHU QX DW GHW VNDO YÂ UH QHPPHUH DW RYHUVNXH lovgivningen, sĂĽ borgere og organisationer kender deres rettigheder og pligter.

Senere vil ministeren rette blikket mod den fremtidige miljø- og fødevarelovgivning. I løbet af 2016 YLO (YD .MHU +DQVHQ IUHPO JJH HW EXG Sn HQ PHUH NODU RJ VDPPHQhÌngende lovgivning. SammenlÌgningen af de to ministerier J¥U GHW PXOLJW DW W QNH Sn WY UV af reglerne pü miljø- og fødevareomrüdet.

Sprøjtegift og diabetes *,)7 *Â&#x2018;5 26 6<*( )OHUH VWXGLHU peger pĂĽ, at sprøjtegift øger risikoen for diabetes med 61 pct. â&#x20AC;&#x201C; og det gĂŚlder alle former for sprøjtegift og alle former for diabetes. Det kan mĂĽske vĂŚre med til at forklare, hvorfor antallet af diabetikere er fordoblet pĂĽ ti ĂĽr, skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

At sprøjtegift kan føre til diabetes IUHPJnU DI HW VWXGLH GHU EOHY fremlagt pü diabeteskonferencen ($6' )RUVNHUH EDJ VWXGLHW NRPPHU IUD 8QLYHUVLW\ RI ,RDQQLQD L GrÌkenland og Imperial College /RQGRQ L (QJODQG 6WXGLHW E\JJHU Sn UHVXOWDWHU IUD IRUVNHOOLJH VWXGLHU RJ LQYROYHUHU à HUH HQG SHUVRQHU , XG DI GH VWXGLHU HU GHU NXQ NLJJHW Sn VDPPHQK QJHQ mellem eksponering for sprøjteJLIW RJ ULVLNRHQ IRU DW XGYLNOH W\SH 2-diabetes. Og her var risikoen øget med 64 procent. )RUVNHUQH EDJ VSU¥MWHJLIW VWXGLHW VNDO QX WLO DW NLJJH Sn RP VSU¥MWHgift ogsü øger risikoen for andre V\JGRPPH VnVRP QHXURORJLVNH lidelser og forskellige former for krÌft.

Energibalancer i økologisk jordbrug Hvad für vi egentlig ud af vores økologiske produktion i form af energi i anvendelige fødevarer pr. ha?

KRONIK $) -(16 +$51'583 I de seneste ĂĽr, hvor Ă&#x2DC;kologisk /DQGVIRUHQLQJ KDU VDW IRNXV Sn GHW NOLPDYHQOLJH ODQGEUXJ EÂĄU PDQ Pnske gĂĽ et skridt videre og kigge pĂĽ energibalancer og CO2 XGOHGQLQJ L forskellige driftsformer. , VNHPDHW EHO\VHV GH NRORVVDOH IRUVNHOOH L XGE\WWH SU KD RPUHJQHW til energiindhold i fødevarer for tre forskellige økologiske driftsformer.

6NHPDHW HU ODYHW XQGHU I¥OJHQGH IRUXGV WQLQJHU KødkvÌg: nUVNR .3( SURGXFHUHU NJ N¥G Sn )( NLOGH ODQGEUXJVLQIR

*HQQHPVQLWVXGE\WWH DI JUÂ V RJ NRUQ VÂ WWHV WLO )( KD .3( OÂ JJHU EHVODJ Sn 5000/5500 = 0,91 ha.

MalkekvĂŚg: nUVNR SURGXFHUHU NJ PÂ ON NJ NÂĄG PHG HW IRGHUIRUEUXJ Sn )( LQNO NYLHRSGUÂ W VWRU UDFH .LOGH JÂ QJVH NDONXOHU

*HQQHPVQLWVXGE\WWH DI JUÂ V RJ NRUQ VÂ WWHV WLO )( KD 1 ĂĽrsko lĂŚgger dermed beslag pĂĽ 8700/5500 = 1,58 ha.

Brødkorn: 8GE\WWHW V WWHV WLO NJ KD NLOGH )RXOXPV GVNLIWHW 2011, med efterafgrøder, men XGHQ NO¥YHUJU V RJ DQYHQGHOVH DI KXVG\UJ¥GQLQJ L V GVNLIWHW

'HU NXQQH RJVn Y OJHV HW V GVNLIWH med 25 pct. kløvergrÌs og et kornXGE\WWH Sn NJ KD 5HVXOWDWHW bliver ca. det samme.

TabelvÌrdier: )XOGNRUQVPHO NFDO NJ Hakket oksekød: 2200 kcal/kg SÌttes her til 1500 kcal/kg slagtekrop pga. knogler og andet svind.

SødmÌlk: 640 kcal/kg SÌttes her til 700 kcal/kg komÌlk, 4,2 % fedt.

Regnes tallene i tabellens sidste koORQQH RP WLO DIUXQGHGH IRUKROGVWDO InV WDOOHQH 'HU SURGXFHUHV altsĂĽ 25 gange sĂĽ meget madenergi

YHG NRUQSURGXNWLRQ XGHQ KXVG\UJ¥GQLQJ VRP YHG RNVHN¥GVSURGXNWLRQ (OOHU VDJW Sn HQ DQGHQ PnGH GHU SURGXFHUHV GHQ VDPPH P QJGH PDdenergi pü 1 ha med korn, som pü 25 ha med kødkvÌg.

7DOOHQHV VNXGVLNUH NRUUHNWKHG NDQ VHOYI¥OJHOLJ GLVNXWHUHV PHQ VHOY RP GH HQNHOWH SDUDPHWUH VPnMXVWHUHV YLO GHW LNNH L Y VHQWOLJ JUDG NXQQH Ìndre pü størrelsesforholdene i proGXNWLRQ DI P QJGHQ DI PHQQHVNHføde mült pü energiindhold pr. ha ved de tre driftsformer.

8G IUD WDOOHQH VHU GHW XQ JWHOLJW G\VWHUW XG IRU GHQ VWDNNHOV DPPHNR Det kan vel ikke vÌre for meget at NRQNOXGHUH DW GHQ UHQH N¥GSURGXNtion ikke hører hjemme pü den gode agerjord, men at kødkvÌg er bedst HJQHW WLO QDWXUSOHMH Sn XG\UNHGH DUHDOHU .¥GIRUEUXJHW NXQQH PHG ULmelighed nedsÌttes og baseres pü QDWXUSOHMHQGH N¥GNY J Sn XGYLGHGH QDWXUDUHDOHU +YDG P ONHSURGXNWLRQHQ DQJnU kan man godt hÌvde, at mÌlken NXQQH HUVWDWWHV PHG ¡P ON¡ EDVHUHW Sn SODQWHPDWHULDOHU GHOYLVW LPSRUWHUHGH PHQ RVWHQ YLOOH PDQJH VLNNHUW komme til at savne. Hvis der alligeYHO IRUWVDW VNDO Y UH HQ UHGXFHUHW P ONHSURGXNWLRQ L 'DQPDUN VNDO den i det mindste vÌre økologisk og anvendes til de smü børn, hvor den XQ JWHOLJ KDU QRJOH JRGH NYDOLWHWHU süvel som osten har for voksne.

Det var i første omgang noget om HQHUJLLQGKROGHW L YRUHV SURGXNWLRQ PHQ KYDG Vn PHG HQHUJLIRUEUXJHW YHG VHOYH SURGXNWLRQHQ" 'HW VDPOHGH HQHUJLIRUEUXJ GLUHNWH RJ LQGLUHNWH YHG NRUQG\UNQLQJ HU DQJLYHW WLO 0- NJ G\UNHW NRUQ NLOGH 1 +DOEHUJ +HU NDQ YL HQGHOLJ ünde lettet op, da 2 MJ svarer til 475 kcal, og kornet jo indeholder 3400 NFDO NJ ² DOWVn V\Y JDQJH Vn PHJHW Driftsform

Kg /enhed

9HG PÂ ONHSURGXNWLRQ HU HQHUJLIRUEUXJHW DQJLYHW WLO NFDO NJ mĂŚlk, som indeholder 700 kcal/kg, KYLONHW LNNH HU QRJHW SUDQJHQGH UHVXOtat, da mĂŚlken stort set ikke indeholGHU PHUH HQHUJL HQG GHU HU EUXJW WLO GHQV IUHPVWLOOLQJ Sn JnUGQLYHDX 2J sĂĽ er der forresten lige det med: Éť DW HQ PDONHNR nUOLJW XGOHGHU 6272 kg CO2 -ĂŚkvivalenter LQNO ODWWHUJDV RJ PHWDQ IUD SUXWWHU RJ EÂĄYVHU

ɝ DW GHW W¥UVWLJH G\U nUOLJW GULNNHU 28.000 l drikkevand ɝ DW GHU WLO HQ NR Sn JnUGQLYHDX nUOLJW EUXJHV O YDQG WLO rengøring 0HG GLVVH HNVWUD RSO\VQLQJHU VHU GHW samlede miljøregnskab for den hürdt arbejdende, effektive malkeko faktisk KHOOHU LNNH V UOLJW S QW XG TÌnketanken Concitos er nüet frem til, at den samlede danske import af G\UHIRGHU YLOOH NXQQH EU¥GI¥GH mio. mennesker, og at den samlede GDQVNH ODQGEUXJVSURGXNWLRQ DI N¥G Ìg og mÌlk brødføder 7 mio. mennesker. Hvad er der sket med os lidt Ìldres børnelÌrdom om, at dansk landEUXJ EU¥GI¥GHU PLR PHQQHVNHU" / JJHU YL QX HQHUJLHQ L GHW LPSRUWHUHGH IRGHU RYHQ L HQHUJLIRUEUXJHW YHG VHOYH SURGXNWLRQHQ EOLYHU GHW YLVW nEHQO\VW DW GHW K¥MW EHVXQJQH GDQVNH ODQGEUXJ QHWWR HU VWRUIRUEUXger af energi til trods for en gigantisk RSVDPOLQJ DI HQHUJL JHQQHP IRWRV\Qtesen.

I hvor høj grad skal økologisk landEUXJ Y UH HQ GHO DI GHW" 2J KYDG med den fremstormende økologiske VYLQHSURGXNWLRQ" (U GHQ HQ JRG LGp" 1X NDQ PHQQHVNHW VRP EHNHQGW LNNH OHYH DI EU¥G DOHQH PHQ XG IUD HW NOLPD PLOM¥ RJ UHVVRXUFHP VVLJW V\QVSXQNW YLOOH GHW VRP YLVW Y UH HQ JOLPUHQGH O¥VQLQJ )RU DW RSI\OGH YRKcal/kg

KødkvÌg, .3( NJ N¥G

MalkekvĂŚg, 1 ĂĽrsko med kvieopdrĂŚt

700 1500

Brødkorn, 1 ha. hvede

9000 kg mÌlk 150 kg kød 3300 kg hvede

3400

res behov for protein og alsidighed i NRVWHQ VNDO NRUQSURGXNWLRQHQ L JLYHW IDOG VXSSOHUHV PHG DQGUH DIJU¥GHU ² IRU HNVHPSHO JU¥QWVDJHU IUXJW E U nødder og bÌlgplantefrø. Men ogsü HQ VW UNW UHGXFHUHW N¥G RJ P ONHSURGXNWLRQ NXQQH XG IUD GHQ K¥MH fødevarekvalitet godt retfÌrdiggøres.

Alligevel ville der i et sĂĽdant scenarie NXQQH IULJÂĄUHV PHJHW VWRUH DUHDOHU WLO VNRY RJ QDWXURPUnGHU VRP EnGH QDWXUHQ NOLPDHW ² RJ PnVNH RJVn PHQQHVNHU KXQJUHU HIWHU +HU YLOOH GHU WLO VWDGLJKHG NXQQH Y UH EXQGHW enorme mĂŚngder CO2 fra atmosfĂŚUHQ QDWXUHQV G\QDPLN NXQQH V WWHV PHUH IUL RJ GHU NXQQH Sn VLJW KÂĄVWHV store mĂŚngder trĂŚ samt kød fra naWXUSOHMHQGH G\U DI IRUVNHOOLJH DUWHU 2YHQVWnHQGH HU VHOYIÂĄOJHOLJ HW VW\NNH hen ad vejen skrevet som en provokaWLRQ PHQ LNNH XGHQ DW GHU OLJJHU VHriøse overvejelser bag. Det skal heller ikke opfattes som en kritik af gode ÂĄNRORJLVNH SURGXFHQWHU DI P ON RJ kød â&#x20AC;&#x201C; jeg har selv vĂŚret der! Men det fordrer en selvransagelse, hvor YL Sn HW WLGVSXQNW EOLYHU QÂĄGW WLO DW VH Sn GHQ HJHQWOLJH Q\WWHY UGL DI YRUHV ODQGEUXJVSURGXNWLRQ ² VnYHO GHQ økologiske som den konventionelle.

7DOOHQH YLVHU PHG DO X ¥QVNHOLJ W\GHOLJKHG GHQ Q VWHQ XEHVNULYHOLJH OXNVXV GHW HU DW YHUGHQV IRUEUXJ DI fødevarer i sü høj grad er baseret pü en stor og voksende animalsk proGXNWLRQ 'HU HU VnOHGHV PHJHW VWRUH perspektiver i en omlÌgning til en langt mindre andel af animalske proGXNWHU 0HQ HU YL YLOOLJH WLO DW JLYH DINDOG Sn E¥I RJ NRWHOHWWHU" 'HW NDQ PDQ VRP IRUEUXJHU HOOHU SURGXFHQW Jn RJ W QNH OLGW RYHU ² HOler lade vÌre. Ogsü det er et valg!

Jens Handrup Tøttrupvej 5 7752 Snedsted

Kcal i alt

Ha/enhed

Kcal/ha.

6.300.000 + 225.000 6.525.000

1,58

4.129.747

11.220.000

1,00

11.220.000

AKTUELT

Ă&#x2DC;KONOMI AF IRENE BRANDT Hvis det gĂĽr, som Seges forudser i sin prognose for kvĂŚgbrugets økonomiske resultater 2014-2017, vil de danske kvĂŚggĂĽrde i gennemsnit komme ud med et underskud pĂĽ 118.000 kr. Bag tallene gemmer der sig imidlertid store forskelle afhĂŚngig af gĂĽrdenes størrelse og ikke mindst om gĂĽrden drives økologisk.

Konventionelle gürde med 80160 køer für i gennemsnit et lille overskud pü 35.000 kroner. De store konventionelle gürde med 240-320

køer ender i gennemsnit med et underskud pü 455.000 kr. Den økologiske mÌlkeproducent med 80-160 køer kan derimod i gennemsnit notere sig et overskud pü 511.000 kr.

Hvis afregningspriserne i 2016 er uĂŚndrede i forhold til prisen i dag, forudser Segesâ&#x20AC;&#x2122; prognose, at det kun er de økologiske mĂŚlkeproducenter, der samlet kan prĂŚstere et overskud til nĂŚste ĂĽr. Prognosen siger 743.000 kr. i gennemsnit. Stiger mĂŚlkeprisen 15 øre, nĂŚrmer overskudet pĂĽ den økologiske kvĂŚggĂĽrd sig en million (925.000 kr.). Falder prisen til gengĂŚld 10 øre, reduceres det gennemsnitlige forventede overskud i 2016 til 620.000 kr., hvilket stadig er bedre end det forventede resultat for i ĂĽr.

Opjustering Sammenligner man prognosen fra maj 2015 med den nye prognose, kan man se, at Seges hverken havde forudset, hvor meget markedsprisen for mÌlk ville falde, eller hvor meget økologitillÌgget ville stige.

Det optimistiske skøn for det gennemsnitlige driftsresultatet pü en

økologisk kvÌggürd var i forsommeren 405.000 kr., hvilket er mere end 100.000 kr. under prognosen fra september.

2014 var bedre Sidste ĂĽr havde alle kvĂŚggĂĽrde et gennemsnitligt overskud. De mellemstore konventionelle havde i gennemsnit 561.000 kr. i overskud.

De store konventionelle nüede op pü et gennemsnitligt overskud pü 803.000 kr. og de mellemstore økologiske kvÌggürde havde i gennemsnit et driftsresultat pü 686.000 kr.

De konventionelle kvĂŚggĂĽrde har altsĂĽ â&#x20AC;&#x201C; uanset størrelse â&#x20AC;&#x201C; oplevet en kraftig indtĂŚgtsnedgang.

En lidt højere ydelse pr. ürsko, lidt à HUH nUVN¥HU RJ LNNH PLQGVW GHW KLstorisk høje økologitillÌg betyder, at de økologiske kvÌggürde stadig kan prÌstere et pÌnt driftsresultat i ür.

Den bedste tredjedel Seges har ogsĂĽ set pĂĽ de store udsving i driftsresultaterne inden for de tre grupper. Disse beregninger viser, at den bedste tredjedel af de

800 700 600 500 400 300 200 100 0 -100

NATURINDSATS AF IRENE BRANDT Sidste ĂĽr tog Realdania initiativ til tre Collective Impact grupper inden IRU WUH DI IRUHQLQJHQV Ă&#x20AC;ODQWURSLVNH initiativer. I den ene gruppe, Det ĂĽbne land som dobbelt ressource, er Ă&#x2DC;kologisk Landsforening reprĂŚsen-

teret ved foreningens formand, Per Kølster.

Gruppen har henvendt sig til miljø- og fødevareministeren samt til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg i hĂĽb om at skabe interesse for, at Danmark udnytter de positive incitamenter i EUâ&#x20AC;&#x2122;s fĂŚlles landbrugspolitik bedre. â&#x20AC;?SmĂĽ naturomrĂĽder har altid har vĂŚret en del af det danske landbrugsland. Men de smĂĽ naturomrĂĽder i landbrugslandet er set over en lĂŚngere periode blevet fĂŚrre, fordi levende hegn, grøfter og skel historisk er blevet nedlagt i takt med strukturudviklingen. Den udvikling

Styregruppens medlemmer I Collective Impact Styregruppen Det übne land som dobbelt ressource sidder ud over Jørn Jespersen: ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Bjarne Nigaard, adm. dir., BĂŚredygtigt Landbrug, Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer, Per Kølster, formand, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Susanne Herfelt, direktør, Danmarks Naturfredningsforening, Jan Søndergaard, direktør, Dansk Skovforening, Claus Lind Christensen, formand, Danmarks JĂŚgerforbund, /DUV 5DVPXVVHQ VHNU FKHI 'DQPDUNV 6SRUWVĂ&#x20AC;VNHUIRUHQLQJ Søren Møller, landsformand, DGI, Jane Wiis, direktør, KL Jan Ejlsted, direktør, FriluftsrĂĽdet Anne Skovbro, direktør, Realdania.

er dog vendt de seneste ür. Selvom arealet med smübiotoper vokser, er det kun en lille del, der bevares over en lÌngere ürrÌkke og dermed kan udvikle et naturindhold, der ville vÌre tilstede under mere stabile og beskyttede forhold. Derfor er der fortsat behov for incitamenter til, at smübiotoperne bevares, og der etabOHUHV à HUH RJ EHGUH VPnELRWRSHU ¾ skriver formanden for styregruppen, Jørn Jespersen, pü vegne af arbejdsgruppen i sin henvendelse til politikerne.

Arbejdsgruppen fremhĂŚver, at der i EUâ&#x20AC;&#x2122;s fĂŚlles landbrugspolitik alOHUHGH Ă&#x20AC;QGHV LQFLWDPHQWHU GHU JLYHU

â&#x20AC;&#x153;

Større muligheder for at medregne smübiotoper som miljøfokusomrüder forener hensynet til et varieret kulturlandskab med plads til et landbrugserhverv i udvikling og en rig natur.

JĂ&#x2DC;RN JESPERSEN, FORMAND DET Ă&#x2026;BNE LAND SOM DOBBELT RESSOURCE.

561

2015 (progno se) 35

2016 (progno se) -25

686

511

743

2013

2014

Konv. 80-160 køer

419

Ă&#x2DC;ko. 80 - 160 køer

386

KILDE: SEGES

Prognosen fra Seges viser, at de økologiske landmÌnd klarede sig bedre sidste ür end deres konventionelle kollegaer, og at driftsresultaterne i de økoloske kvÌgbesÌtninger forventes fortsat at vÌre bedre end i de konventionelle kvÌgbedrifter i ür og til nÌste ür. økologiske kvÌggürde i 2014 havde et driftsresultat, der var 622.000 kr. højere end gennemsnittet, hvilket Seges tilskriver højere udbytter kombineret med lavere omkostninger, som igen knytter sig til den müde, gürden ledes pü.

I ür forventer Seges, at den bedste tredjedel af de økologiske kvÌggürde vil nü et driftsresultat pü 972.000 kroner. Prognosen for 2016 siger 1.245.000 kr.

Incitamenter i EUâ&#x20AC;&#x2122;s fĂŚlles landbrugspolitik kan udnyttes bedre Danmark udnytter ikke mulighederne i EUâ&#x20AC;&#x2122;s landbrugspolitik for at belønne landmĂŚnd for naturindsats

7

Driftsresultat - KvĂŚgbedrifter

1.000 kr.

Ă&#x2DC;kologiske køer giver god bundlinje i ny prognose I maj forudsĂĽ Seges gode økonomiske resultater for økologiske mĂŚlkeproducenter i ĂĽr og til nĂŚste ĂĽr. Nu er en ny prognose pĂĽ gaden med endnu bedre økonomiske udsigter helt frem til 2017

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. september 2015 nr. 574

ODQJW Ă HUH PXOLJKHGHU IRU DW EHOÂĄQQH landmanden for at bevare og etablere smĂĽbiotoper, end de danske regler tillader. â&#x20AC;?Bedre incitamenter for at bevare de ubeskyttede smĂĽbiotoper kan bidrage til, at landbrugslandet ikke mister de landskabselementer, som er levesteder for almindelige dyr og planter, og gør det attraktivt at bo og fĂŚrdes der,â&#x20AC;? skriver Jørn Jespersen.

Styregruppen anbefaler derfor, at smĂĽbiotoper i større udstrĂŚkning kan bidrage til procentsatsen for miljøfokusomrĂĽder pĂĽ den enkelte bedrift i den nationale implementering af EUâ&#x20AC;&#x2122;s fĂŚlles landbrugspolitik.

Det gÌlder bl.a. levende hegn, trÌer, markbrÌmmer, damme, grøfter og stendiger.

Denne mulighed benyttes allerede i adskillige andre medlemslande.

Og styregruppen er af den opfattelse, at nĂĽr den enkelte lodsejer kan medregne smĂĽbiotoper som miljøfokusomrĂĽde, vil det blive opfattet som et positivt incitament til at bevare ubeskyttede naturpletter, der ellers ville vĂŚre i fare for at blive nedlagt. â&#x20AC;?Større muligheder for at medregne smĂĽbiotoper som miljøfokusomrĂĽder forener hensynet til et varieret kulturlandskab med plads til et landbrugserhverv i udvikling og en rig natur,â&#x20AC;? skriver Jørn Jespersen.

â&#x20AC;Ś og de aller bedste Selv inden for den bedste tredjedel var der i 2014 store udsving. Fra 848.000 kr. til 2.534.000 kr. pĂĽ de økologiske kvĂŚggĂĽrde. Den store forskel fĂĽr Seges til at konkludere, at variationen vidner om, at der selv blandt den bedste tredjedel af bedrifterne er gode muligheder for at forbedre resultaterne yderligere.

Collective Impact Arbejdsformen bygger pĂĽ Ă HUH IRUVNHOOLJH SDUWHUV DNWLYH samarbejde om at skabe en langsigtet og varig forandring.

Den baserer sig pĂĽ viden â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde kvantitativ, kvalitativ og lokal viden â&#x20AC;&#x201C; som bliver brugt til at sĂŚtte fĂŚlles mĂĽl for den fĂŚlles indsats. Succes krĂŚver alle deltageres arbejdskraft, viden og fokuserede engagement. Arbejdet i de tre Collective Impact grupper er styret af de fem principper for Collective Impact: Éť

Éť

Éť

Éť

Éť

FĂŚlles agenda og konkrete mĂĽl, som er mĂĽlbare, og som alle parterne arbejder aktivt sammen om at nĂĽ FĂŚlles mĂĽlemetoder, som alle parter skal bakke op om Forpligtende aktiviteter, som bidrager til at nĂĽ det fĂŚlles mĂĽl Hyppig og ĂĽben kommunikation, som bygger pĂĽ tillid og videndeling FĂŚlles sekretariat, som sĂŚtter retning for arbejdet sammen med parterne, faciliterer processen og sikrer lĂŚring og evaluering gennem hele samarbejdet.

8

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. september 2015 nr. 574

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF Ă&#x2DC;KOLOGIKONSULENTEN V/CARSTEN SĂ&#x2DC;RENSEN, OKOLOGIKONSULENTEN@GMAIL.COM

INDVINTRING AF GRĂ&#x2020;SMARKER Vi er nu inde i efterĂĽret, og det er ved at vĂŚre tid at tĂŚnke pĂĽ, hvordan grĂŚsmarkerne klargøres for at undgĂĽ vinterskader. Men hvad er vinterskader?

Ja, skaden som alle snakker om, er jo sneskimmel. Men sneskimmel er altsü ikke sÌrlig hyppig og forekommer mest, hvor der er højt kvÌlstofniveau, og det lider økologer jo sjÌldent af, müske lige med undtagelse af, hvor kløverindholdet er ekstremt stort.

En mere hyppig ürsag til skader pü grÌsset i vinterperioden er kaliummangel. Kalium virker som frostvÌske i planten, fordi den tager aktiv del i lukning af grÌsplanternes lÌbeceller, (lÌbecellerne er der, hvor grÌsplanten trÌkker vejret). Har vi kaliummangel, og kommer der barfrost, En hypsü skades grÌsplanpig ürsag terne ofte af tørke, fordi til skader pü grÌsset lÌbecellerne ikke lukker, i vinterperioden er og grÌsset fordamper sig kaliummangel. ihjel. Tendensen er vÌrre pü sandjord end pü lerjord, fordi lerjorden naturligt har et højere indhold af kalium end sandjorden.

â&#x20AC;&#x153;

Hvad med grĂŚslĂŚngden?

Først er det vigtigt at slü fast, at nye 2015 forürsudlagte kløvergrÌsmarker og 1 ürs kløvergrÌsmarker stort set aldrig skades af vinteren. Sü lad derfor vÌre med at køre ud og lave strukturskader, fordi du er bange for, at grÌsmarkerne er for lange til vinter. Er der lavninger eller andre bløde steder i marken, sü kør udenom, det tager grÌsset ikke skade af. Strukturskader er meget vÌre end langt JU V LV U Sn XQJH JU VPDUNHU VRP KDU à HUH nU IRUDQ VLJ Luftning af grÌsmarkerne Kreaturer kan ogsü lave trykskader pü grÌsmarken, selvom de ikke er sü dybe, som nür maskinerne laver dem.

Har du en jord, hvor det øverste jordlag er hürdt, sü kan luftning müske hjÌlpe. Luftning foretages med grÌsmarkslufter. Gør det sent efterür, for sü trÌkker vinterens nedbør bedre ned i jorden, og planterne har luft til rodvÌkst. Gør det sü igen tidligt forür, sü trÌkker den slageudlagte gylle ogsü godt ned i jorden.

Hvad med gylle til grĂŚsmarkerne nu?

Der kan vÌre god mening i at køre kvÌggylle ud til grÌsmarker nu, isÌr hvor der er taget slÌt. KvÌggylle er den gylle, der relativt indeholder mest kalium pr. ton. Gylle fra ungdyr indeholder mere kalium end gylle fra malkekøer. Sü for at fü vinterens kaliumforsyning i orden, sü er efterüret GHW ULJWLJH WLGVSXQNW DW XGEULQJH HQ W\Nà \GHQGH NY JJ\OOH svarende 50 kg totalkalium pr ha.

5HVXOWDWHU IUD HW IRUVÂĄJ XGIÂĄUW YHG 'DQPDUNV .YÂ JIRUVNQLQJVFHQWHU YLVHU DW Ă&#x20AC;UH XJHU Sn G\EVWUÂĄHOVH L WLGHQ RS WLO NÂ OYQLQJ JDY HW KXUWLJHUH NÂ OYQLQJVIRUOÂĄE VDPPHQOLJQHW PHG WUDGLWLRQHO RSVWDOGQLQJ L VHQJHEnVH

Ophold pĂĽ dybstrøelse fĂĽr køer til at kĂŚlve hurtigere Hvis koen fĂĽr lov til at gĂĽ pĂĽ dybstrøelse ĂŠn mĂĽned før kĂŚlvning i stedet for at opholde sig i den traditionelle stald med sengebĂĽse, er der stor sandsynlighed for, at hun kĂŚlver hurtigere KĂ&#x2020;LVNING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

Perioden omkring kÌlvning er et kritisk tidspunkt i en malkekos liv, og der er stigende interesse for, hvordan man kan lette kÌlvningsprocessen via opstaldningsforhold og management. En undersøgelse af AU-forskere fra Institut for Husdyrvidenskab har derfor set nÌrmere

pĂĽ, hvordan opstaldningsforholdene (dybstrøelse kontra sengebĂĽsestald) i de VLGVWH Ă&#x20AC;UH XJHU IÂĄU N OYQLQJ SnYLUNHGH kĂŚlvningsprocessen samt kalves adfĂŚrd og livskraft hos holstein- og jerseykøer.

Dybstrøelse er godt Det viste sig, at køerne, der blev opstalGHW L Ă&#x20AC;UH XJHU Sn G\EVWUÂĄHOVH L WLGHQ RS til kĂŚlvning, generelt havde et hurtigere kĂŚlvningsforløb sammenlignet med de køer, som havde gĂĽet i en traditionel løsdriftsstald med sengebĂĽse/madrasser.

Endvidere var jerseykalvene, født af køer der havde güet pü dybstrøelse, hurtigere pü benene sammenlignet med jerseykalvene født af køer, der var opstaldet traditionelt med sengebüse.

Fire uger før hjÌlper I undersøgelsen ved Danmarks KvÌg-

forskningscenter indgik i alt 121 køer, hvoraf 36 var førstegangskĂŚlvere og 85 YDU Ă HUJDQJVN OYHUH .ÂĄHUQH EOHY Ă \WWHW enten til gruppeopstaldning i dybstrøelse eller til en sĂŚrskilt sengebĂĽsestald Ă&#x20AC;UH XJHU IÂĄU IRUYHQWHW N OYQLQJ .ÂĄHUQH L kĂŚlvningsboksen blev observeret i tidsrummet fra seks timer før kĂŚlvning indtil seks timer efter kĂŚlvning ved hjĂŚlp af døgn-videooptagelser.

Alt i alt tyder resultater ifølge Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug pü, at en lÌngere periode med opstaldning i dybstrøelse sammenlignet med sengebüsestald med madrasser før kÌlvning kan forventes at lette kÌlvningsforløbet.

Hvorvidt den samme positive effekt pü kalvenes livskraft, som süs for jerseykalvene, gÌlder generelt, vil krÌve yderligere undersøgelser.

MARK & STALD

25. september 2015 nr. 574

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9

Gennemsnitlig kvalitet i ĂĽrets kornhøst Bagekvaliteten af ĂĽrets økologiske høst betegnes som et â&#x20AC;&#x2122;normalt ĂĽrâ&#x20AC;&#x2122; hos Aurion KORNHĂ&#x2DC;ST AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN Aurion ved Hjørring har fĂĽet lavet de første protein- og glutenanalyser af ĂĽrets høst. Ă&#x2026;rets resultater er ikke over middel, og 2015 betegnes som et normalt ĂĽr.

Tabellen viser er udsnit af analyseresultaterne pü Aurions spelt, hvede, ølandshvede, rug og svedjerug.

RÌkkesüet er bedst Produktionsdirektør Jørn Ussing Larsen peger pü, at der er nogle interessante tal for henholdsvis bredsüet og rÌkkesüet spelt hos en af avlerne Livø Avlsgürd.

Spelten, der er rĂŚkkesĂĽet pĂĽ 25 cm, giver bĂĽde mindre urenheder, bedre udbytte og en mĂŚrkbar bedre kvalitet. SĂĽledes stiger glutenindholdet fra 26,4 pct. ved bredsĂĽet pĂĽ 12,5 cm til 29,5 pct. ved rĂŚkkesĂĽet pĂĽ 25 cm.

Der var en tydelig visuel forskel pü de to speltmarker pü Livø i juli.

Dyrkningsteknik er vÌsentlig Det vigtigste er kornart og kornsort og dens egenskaber, men det er Jørn Ussings erfaring fra utallige analyser, at protein- og gluten-indholdet er püvirket af jorden og dyrkningsteknikker som eksempelvis radrensning. GødningsmÌngden er vÌsentlig, men de andre fakto-

rer vÌgter ifølge Jørn Ussing mere.

- Udbyttet falder ved højere kvalitet, men vi kan ikke büde blÌse og have mel i munden, understreger Jørn Ussing Larsen.

- Der er stadig mange uopdagede aspekter af korndyrkningen med hensyn til at øge kvaliteten, og den eneste kvalitet er ikke kun bageev-

nen, men ogsĂĽ smag og ernĂŚringsegenskaber vĂŚgter meget, pointerer han.

Betaler 150 pct.

Der er kun fü ølandshveder i analyserne, men sidste ür havde Aurion en avler, hvor proteinindholdet i ølandshveden var 16.5 pct. og glute-

nindholdet var 36 pct. Det var ürets højeste.

Aurion afregner økologisk korn med ca. 130 - 150 pct. højere pris i forhold til konventionelt korn.

Kornkvalitet i ürets høst Art, forskellige partier

Protein,indhold, pct.

Spelt, bredsüet. Livø

Gluten, indhold, pct

12,6

26,4

Spelt, rÌkkesüet, 25 13,8 cm. Livø

29,5

VĂĽrspelt

12,8

26,2

Vinterspelt

13,6

25,7

Spelt

13,7

27,9

Spelt

12,8

26,5

Spelt

11,8

22,5

Vinterspelt

13,4

26,3

Vinterspelt

13,9

29,2

Spelt

14,4

31

Ă&#x2DC;landshvede

11,1

22,6

Ă&#x2DC;landshvede

11

22,4

Dalarhvede

13

24,4

Vinterhvede

10,2

18,9

Vinterhvede

9,6

17,1

Svedjerug

10,9

Svedjerug

9,2

Rug

9

Spelten, der pü Livø Avlsgürder rÌkkesüet pü 25 cm, giver büde mindre urenheder, bedre udbytte og en mÌrkbar bedre kvalitet. Süledes stiger glutenindholdet fra 26,4 pct. ved bredsüet pü 12,5 cm til 29,5 pct. ved rÌkkesüet pü 25 cm.

FĂ&#x2026; DINE GODE IDEĂ&#x2030;R TIL LOKAL AFSĂ&#x2020;TNING AF Ă&#x2DC;KOLOGISKE VARER â&#x20AC;&#x201C; KONKRETISERET OG FINANSIERET! EN-TO-TRE, SĂ&#x2026; ER DIN DRĂ&#x2DC;M ET SKRIDT NĂ&#x2020;RMERE Ny feromonmix pĂĽ vej Ă&#x2020;BLER. Avisen prĂŚciserer: Vi bragte den 11. september en kort artikel om feromonforvirring mod skadedyr i ĂŚbledyrkningen. Feromonforvirring er en metode, hvor en feromonsky forhindrer hannerne L DW Ă&#x20AC; QGH KXQQHUQH RJ Vn NRPPHU der intet angreb af ĂŚbleviklere og bladviklere.

Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen fra GartneriRüdgivningen oplyser, at feromonforvirring koster 2000 kr. pr. ha. Der skal hÌnges 800 af de røde snore op pr. ha.

Der er feromonforvirring til fem arter. Der mangler endnu til den Rødeog den GrĂĽ knopvikler. Med den nye feromonblanding, der er pĂĽ vej, skal der ifølge Hanne Lindhard Pedersen kun hĂŚnges 400 â&#x20AC;&#x2122;røde snoreâ&#x20AC;&#x2122; op.

Og det nye feromonmix virker ogsü pü den Røde knopvikler.

1. Kontakt det Ă&#x2DC;kologiske rejsehold 2. FĂĽ dine ideĂŠr konkretiseret 3. FĂĽ GRATIS din ansøgning skrevet KONTAKT DET Ă&#x2DC;KOLOGISKE REJSEHOLD Gustaf Bock, Chefkonsulent, SEGES P/S tlf.: 8740 5046, gub@seges.dk Randi Friis Hansen, Konsulent, SEGES P/S tlf.: 2991 7366, randifh@seges.dk Marianne Tesdorpf, Ă&#x2DC;kologikonsulent, Gefion tlf.: 5786 5329, mte@ecoadvice.dk

Ansøgningsrunden afvikles med ansøgningsfrist onsdag den 19. oktober 2015 kl. 12 til gennemførelse af projekter i kalenderüret 2016.

STĂ&#x2DC;TTET AF Fonden for økologisk landbrug

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Friland A/S giver i uge 39 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 39: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 37: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.004,16 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,45 kr. 25-30 kg: 17,77 kr. 30-40 kg: 14,47 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 39: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 8,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,50 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 7,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,25 kr. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

HøjvÌrdiafgrøder løser problemer

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 39: 9,40 kr.

X

MARK & STALD

25. september 2015 nr. 574

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Flerürige højvÌrdiafgrøder skal levere højkvalitetsprotein og biomasse til energi og samtidig hündtere udfasning af konventionel husdyrgødning, løse ukrudtsproblemer og løfte biodiversiteten i det økologiske planteavlssÌdskifte

Hun peger pü, at der opstür nogle gevaldige problemer, nür konventionel gødning udfases.

- Den bedste müde at skaffe nÌringsstoffer pü og øge frugtbarheden er med kløvergrÌs, pointerer forskeren.

Karen Søgaard vurderer, at kløvergrÌs producerer 1.000 kg underjordisk kulstof pr. ha pü et ür og det dobbelte, hvis afgrøden ligger i to ür.

MULTIPLANT

Har forskellige slÌtstrategier - Det ser rigtig trÌls ud, men det er jo ikke til malkekøer, siger hun i en parcel med mandshøje cikorieplanter.

- Det koster meget at høste en PDUN Ă&#x20AC;UH JDQJH RJ PnVNH NDQ GHW vĂŚre en økonomisk fordel, hvis vi kan lade den stĂĽ i lĂŚngere tid, og sĂĽ HU GHU GHVXGHQ Ă HUH EORPVWHU WLO ELerne og andre bestøvere.

- Det er derfor, vi har de underlige slĂŚtstrategier, forklarer hun.

Der er parceller, som er urørt og andre, hvor der er taget et eller Ă HUH VO W L OÂĄEHW DI Y NVWV VRQHQ , QRJOH IRUVÂĄJVOHG WDJHV Ă&#x20AC;UH VO W SU ĂĽr, nogle høstes to gange, og noget høstes kun ĂŠn gang midt i oktober.

Karen Søgaard fortÌller, at der i hvid- og rødkløver er noget mindre udbytte, hvor der kun er høstet Ên gang sammenlignet med to gange.

Lucernen, der stĂĽr ved siden af, vil gerne vokse i lang tid, og giver ens udbytte.

AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN 0XOWLIXQNWLRQHOOH Ă HUnULJH KÂĄMY Udiafgrøder er en potentiel løsning Sn Ă HUH DI GH VWRUH XGIRUGULQJHU L økologisk planteavl. MultiPlant er navnet pĂĽ et projekt, som skal adressere sĂĽvel lav jordfrugtbarhed og ukrudtsproblemer i det økologiske planteavlssĂŚdskifte som udfasning af konventionel husdyrgødning. Et andet mĂĽl er at løfte biodiversiteten hos økologiske planteavlere. Det fortĂŚller økologikonsulent ved Seges Ă&#x2DC;kologi, Darran A Thomsen.

- I Multiplant arbejder vi pü at udvikle systemer, som forbedrer produktivitet og økonomi i økologisk planteavl ved at producere store mÌngder biomasse pr. arealenhed, som kan anvendes til energi, protein til enmavede dyr og/eller grovfoder, og som samtidig er robuste i relation til frugtbarhed og rodukrudt, siger konsulenten.

Omdrejningspunktet i MultiPlant HU Ă HUnULJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH PDQgeartsblandinger med kløvergrĂŚs og urter.

TrÌkker protein ud Ambitionen er, at multiblandingerne dels kan levere foder i form af kvalitetsprotein af høj vÌrdi til enmavede dyr, dels kan producere biomasse til biogasproduktion, og dels kan øge biodiversiteten.

- Vi vil prøve at trĂŚkke protein ud af den grønne biomasse, som vi traditionelt har brugt til grovfoder. Og sĂĽ VNDO UHVWSURGXNWHW Ă&#x20AC;EUHQH EUXJHV til kvĂŚgfoder eller som biogassubstrat, forklarer seniorforsker ved Ă&#x2026;rhus Universitet Karen Søgaard.

Forskerne undersøger ogsü, hvordan urter i kløvergrÌs püvirker biogasproduktionen.

Penge for kløvergrÌs Som økologisk planteavler vil man ifølge Karen Søgaard altid gerne have kløvergrÌs med i sÌdskiftet og ogsü gerne have penge ud af kløvergrÌsset.

- Her prøver vi at udvikle et system, hvor der kan sÌlges noget, siger hun.

Rødkløver udkonkurrerer At lucerne giver bedre vÌkstbetingelser for de øvrige arter end rødkløver illustreres af meget høje cikorieplanter i lucerneparcellerne, der ikke er slüet af i denne sÌson.

I blandingen med mange arter giver rødkløver udfordringer. Den vokser simpelthen for godt og bliver meget dominerende.

- Den producerer meget kvĂŚlstof, men er ogsĂĽ en stĂŚrk konkurrent, konstaterer hun.

Ligger tre steder Parcellerne ligger pĂĽ JB4 ved Ă&#x2026;lum vest for Randers.

Forsøget med mangeartsblandinger blev etableret i forüret 2014, hvor de blev udlagt i vürbyg.

Forsøget ligger tre steder pü forskellige jordtyper og med forskelligt opland i forhold til bestøvning.

De ti blandinger fordeler sig pü tre forskellige typer - proteinblandinger kun med bÌlgplanterne hvid- rødkløver og lucerne - og sü er der blandinger med energiafgrøder og med forskellige urtearter som vejbred og kommen til biodiversitet.

I blandinger med mange arter fylder cikorien rigtig meget. I forsøget vokser cikorie rigtig godt i første brugsür.

Seniorforsker ved Ă&#x2026;rhus Universitet, Karen Søgaard, synes, at denne parcel ser trĂŚls ud, men undskylder det med, at de mandshøje cikorieplanter jo ikke er foder til malkekøer. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Det er sorten Spadona, der er anvendt i forsøget. Den er godkendt i EU til julesalat, men er ikke udviklet til grÌsmarksblanding. Det er sandsynligvis forklaringen pü, at mange i praksis oplever, at den har meget lav persistens. I andre EU-lande - Sverige og England - er der en mere pragmatisk tilgang til reglerne. Her marNHGVI¥UHV à HUH JRGH FLNRULHVRUWHU - eksempelvis Puna - til grÌsmarker.

Cikorie har ifølge Karen Søgaard god biogaspotentiale.

Tørstofudbytte giver gas I projektet undersøges biogasproduktionen fra de forskellige blandinger i forsøgsanlÌgget i Foulum.

Tidligere forsøg viser, at biogasSURGXNWLRQHQ L GH à HVWH DIJU¥GHU stort set er lige stor uanset, hvor udviklede afgrøderne er, nür de høstes.

Det, der gør forskellen i metanudbytte pr. ha, er udbyttet i ts pr. ha.

ForsøgsvĂŚrten ved Ă&#x2026;lum, Bo Junker, kunne godt tĂŚnke sig at have de Ă HUnULJH DIJUÂĄGHU PHG L VLW V GVNLIWH med henblik pĂĽ salg til udvinding af protein og til biogas.

Blomsterstriber Det er seniorforsker ved Ă&#x2026;rhus Universitet, Beate Strandberg, som unGHUVÂĄJHU RP GH Ă HUnULJH DIJUÂĄGHU HU godt for bierne.

Ifølge forskeren har de vilde bier det ikke godt. I det almindelige landbrugslandskab mangler der planter, som blomstrer hen over sommeren.

- Der er store huller mellem de perioder, hvor landbrugsafgrøder som raps blomstrer, fortÌller hun, mens sommerfugle, bier og andre insekter boltrer sig i parcellerne med lucerneblomster.

- Lige her har jeg set syv arter af sommerfugle og to uglearter, siger hun, mens hun forklarer, at stort set alle arter i blandingerne er vigtige for bestøvere.

Hvis man som landmand gerne vil gøre noget for bestøverne, skal man udvĂŚlge striber eller omrĂĽder, hvor PDQ G\UNHU VSHFLĂ&#x20AC;NW WLO GHWWH IRUPnO og sĂĽ dyrke resten af markerne mere traditionelt. Og striberne skal ligge i kanten af markerne eller lige uden for markerne.

2PGUHMQLQJVSXQNWHW L 0XOWL3ODQW HU Ă HUnULJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH PDQJHDUWVblandinger med kløvergrĂŚs og urter. I blandingen med cikorie og hvidkløver KÂĄVWHV GHU nUOLJW Ă&#x20AC;UH JDQJH )RWR .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ

MARK & STALD

25. september 2015 nr. 574

Lavere slagtevĂŚgt mindsker ornelugt Ifølge en ny ph.d.Â&#x192;Ď?Â&#x160;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2021;Â? kombination af lavere slagtevĂŚgt og mindre tilsvining med gødning reducere risikoen for ornelugt hos hangrise FORSĂ&#x2DC;G AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN Faktorer som lavere slagtevĂŚgt og mindre tilsvining af dyrene kan begrĂŚnse problemet med ornelugt.

Det konkluderer Rikke Thomsen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i sin nyligt afsluttede ph.d.-afhandling, hvor hun har undersøgt tiltag, der kan bidrage til et overordnet koncept for produktion af økologiske hangrise. Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030; Dermed har økologiske svineproducenter rent managementmĂŚssigst fĂĽet bedre muligheder for en fremtidig hangriseproduktion, hvor den største hindring netop er frasortering af grise pga. ornelugt. I undersøgelserne fandt Rikke Thomsen stor variation i de forskellige mĂĽl for ornelugt for bĂĽde høj og lav tilsviningsgrad, og et tiltag som reduktion af gødningsmĂŚngden vil derfor skulle bruges i kombination med andre lugtreducerende tiltag.

Kastration ønskes ophørt i EU fra 2018. Fokus i projektet har derfor

5LVLNRHQ IRU RUQHOXJW NDQ PLQGVNHV YHG ODYHUH VODJWHYÂ JW RJ PLQGUH WLOVYLQLQJ DI G\UHQH )RWR .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ

vÌret at undersøge betydningen af levende vÌgt ved slagtning samt tilsvining af stier og dyr for forekomst af ornelugt.

Effekten varierer En reduceret levende vĂŚgt ved slagt gav en reduceret risiko for ornelugt mĂĽlt som koncentration af androstenon og skatol i slagtekroppen. FrasorteringsgrĂŚnsen for androstenon (1 ppm) blev nĂĽet allerede ved 60 og 80 kg for hhv. vinter- og sommerperioder. Effekten varierede mellem besĂŚtningerne, og der blev fundet stor variation i niveauet af ornelugt mĂĽlt som koncentration af skatol og an-

drostenon ogsĂĽ for dyr med lav vĂŚgt.

Det fremgĂĽr af DCAâ&#x20AC;&#x2122;s hjemmeside, hvor ph.d.-studiet er beskrevet.

Skatol kan optages gennem hud Skatol formodes at kunne optages fra gødning gennem huden eller via indünding. Undersøgelserne viste, at en øget tilsvining af udendørsarealet gav øget koncentration af skatol.

Dog varierede denne effekt mellem besÌtninger og mellem sommer og vinter. Tilsvining af stierne viste ingen effekt pü koncentration af androstenon, men en øget tilsvining af dyrene øgede büde koncentration af skatol og androstenon.

Der er god dyrevelfÌrd Forsøget, der blev gennemført pü fem private økologiske bedrifter, og hvor der indgik godt 1700 hangrise, undersøgte ogsü betydningen af opstaldningsforhold süsom grupperingsstrategi og -størrelse i relation til dyrevelfÌrd.

Overordnet viser projektet, at økologiske hangrise generelt har god dyrevelfÌrd, da elementer fra det økologiske produktionssystem tilgodeser den adfÌrd, der ses hos hangrise.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

Beregn prisen HESTEBĂ&#x2DC;NNER: Et nyt â&#x20AC;&#x2122;samhandelsvĂŚrktøjâ&#x20AC;&#x2122; kan hjĂŚlpe med at fastlĂŚgge handelsprisen for økologiske hestebønner.

NĂĽr hestebønner handles mellem planteavler og mĂŚlkeproducent, HU GHU EHKRY IRU DW Ă&#x20AC;QGH GHQ rette pris, hvor der tages højde for udgifter til transport, tørring, frarensning mv. Og kendes proteinindholdet, er det ogsĂĽ rimeligt at korrigere for det.

Regnearket, der ligger pĂĽ Landbrugsinfo, kan korrigere prisen for indholdet af rĂĽprotein og beregner vĂŚrdien af hestebønnerne i en typisk økologisk foderration til malkekøer. Det kan ogsĂĽ anvendes pĂĽ baggrund af foderstofĂ&#x20AC;UPDHWV NÂĄEV RJ VDOJVSULV

BomstĂŚrke Ă&#x2DC;-kalve Nord napper 3. etape Ă&#x2DC;KOKALVEKAMP. Formen er fortsat helt i top hos kalvepasserne i BomstĂŚrke Ă&#x2DC;-kalve Nord, og det nordjyske mistede i alt kun to kalve i august mĂĽned - og det giver dem sejren pĂĽ etapen foran 9Â NVWM\VN .DOY VRP PLVWHGH Ă&#x20AC;UH kalve.

Det gĂĽr generelt godt med at reducere dødeligheden ude pĂĽ bedrifterne Samlet set var august HQ ULJWLJ Ă&#x20AC;Q PnQHG IRU Ă&#x2DC;koKalvekampen. De fem teams mistede i alt 38 kalve mod 55 i samme periode i 2014.

Ny hĂĽndbog i øko-svins velfĂŚrd kan nu bestilles En ny hĂĽndbog til de økologiske svineproducenter kan gøre dem bedre til at forebygge sygdomme og velfĂŚrdsproblemer hos bĂĽde søer, smĂĽgrise og slagtesvin Bogen er et overskueligt, lamineret oplagsvĂŚrk, som man kan tage med i stalden. Ved hjĂŚlp af tjeklister JÂĄU GHQ GHW PXOLJW DW LGHQWLĂ&#x20AC;FHUHU ĂĽrsagerne til sygdom og velfĂŚrdsproblemer og giver i oversigtsform forslag til, hvordan problemerne kan afhjĂŚlpes.

Hündbogen er et af de helt konkrete resultater af et EU-støttet forskningsprojekt, ProPig, som var et samarbejde mellem forskere, landmÌnd og rüdgivere i otte europÌiske lande. I Danmark var det forskere fra AU Foulum, som stod

for at indsamle og bearbejde data fra besĂŚtningerne, og 11 danske svinebesĂŚtninger medvirkede, og bogen, der er pĂĽ engelsk kan nu bestilles pĂĽ AU Foulum.

En af den nye hündbogs styrker er, at den bygger pü erfaringer fra mange forskellige besÌtningstyper i à HUH ODQGH 3UR3LJV IRUPnO YDU DW XQdersøge, hvordan man kan forbedre husdyrsundhed og -velfÌrd og samtidigt reducere miljøpüvirkningen fra den økologiske svineproduktion.

Der var isĂŚr fokus pĂĽ, hvordan man kan mindske forbruget af medicin og forbedre grisenes tilvĂŚkst og fodereffektivitet.

Der blev i løbet af et ĂĽr indsamlet data i to runder fra i alt 74 økobesĂŚtninger i Danmark, Storbritannien, Frankrig, Tjekkiet, Tyskland, Schweiz, Ă&#x2DC;strig og Italien, go datamaterialet viste, at der er en rĂŚkke problemer, som gĂĽr igen i alle landene. Det er fertilitetsforstyrrelser,

diarre, respirationssygdomme og skader, herunder halthed og vulvalĂŚsioner.

Det viste sig dog, at der var stor forskel fra besÌtning til besÌtning, nür det gjaldt ürsagerne til udfordringerne. Der var ogsü stor forskel pü, hvad man gjorde for at forebygge og reducerer problemerne. I hündbogen, som nu er tilgÌngelig for økologiske svineproducenter over hele Europa, har vi kombineret de indsamlede data med eksisterende faglige viden.

Projektet ProPig har ogsĂĽ vist, at GHU Ă&#x20AC;QGHV WUH KRYHGW\SHU LQGHQ IRU økologiske produktionssystemer til svin i Europa: Indendørs, delvist udendørs og udendørs produktion.

9RUHV UHVXOWDWHU W\GHU Sn DW GH à Hste økologiske svinebedrifter büde har en lav püvirkning af miljøet og tilfredsstillende husdyrsundhed og -velfÌrd.

De tre produktionstyper var ikke forskellige med hensyn til klimapĂĽ-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Tine Rousing, Institut for Husdyrvidenskab - Epidemiologi og management, AU Foulum

virkning. Med hensyn til husdyrsundhed og -velfĂŚrd havde grise, der var ude ĂĽret rundt, bedre sundhed og velfĂŚrd end grise i de to andre produktionstyper.

Systemer, hvor grisene var inde ĂĽret rundt, gav derimod de bedste produktionsresultater for slagtesvin.

Variationen i resultaterne var typisk større inden for den enkelte produktionstype end mellem de tre produktionstyper.

Dermed er der grund til at antage, at den enkelte besÌtning har et stort potentiale for at forbedre dyrevelfÌrd og sundhed og reducere püvirkningen af miljøet gennem bedre driftsledelse.

+nQGERJHQ Ă&#x20AC;QGHV Sn HQJHOVN W\VN fransk og tjekkisk, men ikke pĂĽ dansk. Den engelske version kan bestilles hos Tine Rousing, AU Foulum: tine.rousing@anis.au.dk Pris: 100 kr. + moms og forsendelse.

HĂĽndbogen kan og downloades JUDWLV Sn KWWSV ZZZ Ă&#x20AC;EO RUJ HQ shop-en/article/c/pigs/p/1676handbook-propig.html

ProPig er et CORE Organic projekt Ă&#x20AC;QDQVLHUHW DI (8 RJ NRRUGLQHUHW DI ICROFS.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. september 2015 nr. 574

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET $) $1'5($6 %8&++$9( -(16(1 &+().2168/(17 +26 /$1'%58* )Â&#x2018;'(9$5(5

Â&#x2018;.2/2*,(1 67250(5 )5(0 Torsdag den 17. september udkom Danmarks statistik med nye tal for økologien i landets offentlige køkkener, restauranter og personalekantiner. Statistikken viser, at salget er VWHJHW IUD PLR NU L WLO PLR NU HQ VWLJQLQJ Sn SFW PĂĽ trods af den positive udvikling er der stadig behov for at udvikle foodserviceomrĂĽdet. En lang rĂŚkke af vores analyser i Landbrug & Fødevarer viser, at efterspørgsel pĂĽ økologi og lokale fødevarer kun gĂĽr ĂŠn vej, og det er op.

Men hvis foodserviceomrüdet skal vÌre i stand til En lang at tilfredsstille den øgede rÌkke af efterspørgsel efter økolovores analyser i Landgiske og lokale produkter, brug & Fødevarer krÌver det, at samarbejdet i sektoren styrkes, sü viser, at efterspørgsel forstüelsen for hinandens pü økologi og lokale muligheder og behov bliver fødevarer kun gür Ên mere klar.

â&#x20AC;&#x153;

vej, og det er op.

Derfor har Landbrug & )¥GHYDUHU WDJHW LQLWLDWLY WLO VDPDUEHMGHW ¡0HUH GLDORJ L N GHQ¡ KYRU UHSU VHQWDQWHU IUD SURGXFHQWHU JURVVLVWHU RJ køkkener gür sammen om at udvikle foodserviceomrüdet og forstü hinanden behov og problemer.

Vi skal stadig arbejde med at styrke kompetencerne i de offentlige køkkener, men vi bør supplere med kompetenceløft af de private køkkener og af grossisterne. Grossisterne har en nøglerolle, da de er bindeled mellem producenter og køkkener. De skal kende køkkenernes behov og muligheder, og de skal sammen med producenterne sikre, at der er det udbud af økologiske og lokale rüvarer tilstede som køkkenerne efterspørger.

Med øget fokus i køkkenerne pĂĽ lokale og økologiske fødevarer ĂŚndrer produktionen sig i retning mod at vĂŚre mere sĂŚsonbetonet og lokalt baseret. Det betyder, at grossisterne skal ĂŚndre og udvikle deres sortiment, og producenWHUQH VNDO Y UH SDUDWH WLO HQ PHUH GLYHUVLĂ&#x20AC;FHUHW SURGXNWLRQ Men det kan de ikke gøre alene. Derfor er det vigtigt, at vi KM OSHU RJ XQGHUVWÂĄWWHU GHP L YHMHQ WLO Ă HUH ORNDOH RJ ÂĄNRORgiske varer i foodservicesektoren.

0HG ¡0HUH GLDORJ L N GHQ¡ KnEHU YL DW YL NDQ XQGHUVW¥WWH GHQ à RWWH XGYLNOLQJ GH Q\HVWH WDO IUD 'DQPDUNV VWDWLVWLN HU udtryk for.

6DPWLGLJ PHG DW GLVFRXQWN GHQ ÂĄJHU VLW Â&#x2018; P UNHGH VRUWLPHQWHW PHG EO D Ă HUH ¡IUL IRU¡ SURGXNWHU IMHUQHU N GHQ GHQ IDVWH UDEDW pĂĽ økologi for fremover at friste kunderne med skiftende tilbud pĂĽ Ă&#x2DC;-mĂŚrkede varer.

Kiwi bliver endnu grønnere Med en stribe nye tiltag og en markant forøgelse i antallet af økologiske varer vil Kiwi nu cementere sin position som den discountkÌde pü det danske marked med det største antal økologiske varer i fast sortiment.

DISCOUNT 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 I sidste uge landede 17 nye økologiske varianter pĂĽ hylderne, og i løbet af oktoEHU NRPPHU HQGQX Ă HUH ÂĄNRORJLVNH SURdukter til, oplyser Kiwi, som i forbindelse med opgraderingen af sit økologiske sorWLPHQW GURSSHU GHQ KÂĄMW SURĂ&#x20AC;OHUHGH IDVWH rabat pĂĽ 10 procent pĂĽ alt økologi.

- Allerede i dag er vi den kĂŚde i discountmarkedet, som tilbyder det bredeste og billigste sortiment, nĂĽr det handler om økologi. Men det er et omrĂĽde, som vi ønsker at udvikle og styrke yderligere fremover. Det gør vi bl.a. i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening omkring udvikling af vores økologiske sortiment og andre tiltag, siger Carsten Hansen, kĂŚdedirektør i Kiwi i en pressemeddelelse.

Af den fremgĂĽr det, at den seneste RSWÂ OOLQJ IUD DQDO\VHĂ&#x20AC;UPDHW 1LHOVHQ YLser, at Kiwi, allerede inden udvidelsen

Kort om Kiwi Éť Kiwi har i dag 100 discountbutikker i Danmark. Éť KĂŚden er ejet af Dagrofa og EHVNÂ IWLJHU FD PHGDUEHMdere i Danmark.

af det økologiske sortiment, har mellem RJ SURFHQW Ă HUH Â&#x2018; P UNHGH YDUHU i fast sortiment end de øvrige af landets discountkĂŚder.

Spotvarer er dog ikke med i opgørelVHQ RJ GD à HUH GLVFRXQWN GHU V OJHU en del økologi som spotvarer, fortÌller opgørelsen ikke, hvem der reelt tilbyder det største øko-sortiment.

- Og man kan selvfølgelig altid diskutere, hvem der har det bedste sortiment, siger Carsten Hansen.

Fjerner fast øko-rabat Sideløbende med udvidelsen af sortimentet fjerner Kiwi den faste og højt proĂ&#x20AC;OHUHGH UDEDW Sn KHQKROGVYLV SFW Sn økologisk svine- og oksekød og 10 pct. pĂĽ øvrig økologi, som kunder med Kiwi-kort hidtil har kunnet drage fordel af.

- Vi har diskuteret grundigt, om ikke vi kunne gøre det bedre pü økologi-omrüdet, hvor vi følte, at der trÌngte til mere dynamik, siger Carsten Hansen. +DQ WURU DW GHW YLO JLYH à HUH WLOIUHGVH kunder, nür Kiwi øger sortimentet og ud-

skifter den hidtidige grønthøsterrabat PHG Ă HUH PDUNDQWH WLOEXG Sn ÂĄNRORJVNH produkter. /LJH QX KDU YL WLOEXG Sn Ă HUH YDUHU hvor kunderne sparer ti kr. pĂĽ ĂŠn vare, men vi kan ikke bĂĽde blĂŚse og have mel i munden, siger han. Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D; De 150.000 Kiwi-kunder, som har et akWLYW .LZL NRUW YLO GRJ IRUWVDW In SURFHQW rabat pĂĽ alt frugt og grønt â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ det økologiske.

- Vores motto er, at alle skal have rĂĽd til sundhed, og vi arbejder hele tiden for DW VNDEH HQ JUÂĄQQHUH SURĂ&#x20AC;O VLJHU &DUVWHQ Hansen.

Som en relativ ung kÌde pü det danske marked er det stadig hans opfattelse, at der venter et stykke kommunikationsarbejde forude, før Kiwi nür i mül med at informere alle kunder om kÌdens grønne intentioner.

Flere SvanemĂŚrkede butikker En af dem gĂĽr ud pĂĽ, at alle de 15 nye butikker, som kĂŚden planlĂŚgger at ĂĽbne om ĂĽret i de kommende ĂĽr, hvis det er muligt, skal svanemĂŚrkes.

KÌden har i dag syv butikker med det nordiske miljømÌrke, som butikkerne har opnüet pü grund af energivenlige kølemontre, genanvendelse af overskudsvarme, effektiv affaldssortering og et stort udbud af allergivenlige og økologiske varer.

MAD & MARKED

25. september 2015 nr. 574

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Michael Norman Larsen drev indtil for 10-12 ür siden sin egen murer- og entreprenørvirksomhed, men nu har han skiftet cement og stabil grus ud med korn og kerner.

GĂĽrdmølleri med passion for gamle nordiske sorter Michael Norman Larsen drev indtil for 10-12 ĂĽr siden sin egen murer- og entreprenørvirksomhed, men nu har han skiftet cement og stabilgrus ud med korn og kerner MĂ&#x2DC;LLERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Sammen med hustruen Vibeke Larsen har den vestjyske møller gjort â&#x20AC;&#x2122;Mel fra Forumâ&#x20AC;&#x2122; til en lokal succeshistorie.

Det lille mølleri har udviklet sig til et familieforetagende, hvor alle bidrager til arbejdet. Familien producerer mel af gamle nordiske kornsorter, og de kan glÌde sig over voksende efterspørgsel.

I øjeblikket er virksomheden ved at blive omlagt til biodynamisk produktion og forventer at kunne forsyne melposerne med demetermĂŚrket inden nytĂĽr. Ă&#x2026;rets høst er kommet i hus, og Michael Larsen er godt tilfreds med udbyttet, som ligger 15-20 procent over det normale.

- PĂĽ trods af vejret ser det ud til, at det give en lige sĂĽ god bagekvalitet som sidste ĂĽr, siger den vestjyske landmand.

Han er en af det voksende antal økologer, som vÌlger at forarbejde deres eget korn til mel, men ambitionen stopper ikke her.

Med kornet i hus venter det sidste markarbejde, inden MIchael Larsen für tid til at arbejde videre med fremtidsplanerne om at udbygge gürdmølleriet med et bageri med en muret stenovn og gürdbutik/cafÊ, sü kunderne ud over friskmalet mel ogsü kan købe friskbagt brød.

- Man kan slet ikke købe økologisk brød her i Varde- og Esbjergomrüdet, sü det er helt sikkert en drøm at übne et bageri. Nür vi har smagsprøver med pü lokale markeder, er folk vilde med brødet. Sü jeg

ved, at kunderne stĂĽr og venter, siger Michael Larsen.

Før inretningen af bageriet bliver en realitet, skal der dog endnu mere gang i melsalget.

Skiftede cementen ud med mel I ĂĽr er det 28 ĂĽr siden, at han og Vibeke overtog ejendommen, men det er kun to ĂĽr siden, at parret valgte at indrette et mikrogĂĽrdmølleri, som sĂŚlger â&#x20AC;&#x2122;Mel fra Forumâ&#x20AC;&#x2122;.

- Jeg har drevet en murer- og enWUHSUHQÂĄUĂ&#x20AC;UPD VLGHQ MHJ YDU nU men det lukkede jeg for 10-12 ĂĽr siden. Siden har jeg sporet mig ind pĂĽ landbruget, og det er fantastisk at arbejde med at lave sunde fødevarer, siger den 57-ĂĽrige landmand.

Det er ikke mindst den direkte kontakt med kunderne, som er ĂĽrsagen til, at han aldrig har fortrudt, at han skiftede cementblanderen ud med plov og sĂĽmaskine.

- Alle kunderne henter selv melet, og den nĂŚre relation til kunderne er vigtig, siger Michael Larsen, som i sommer har haft en lokal kunde og kok fra Hennekirkeby Kro med pĂĽ mejetĂŚrskeren, sĂĽ han kunne lĂŚre noget om produktionen af de rĂĽvarer, han bruger i sin restaurant.

- Kunderne giver os ideer til nye produkter, og de giver os tilbagemeldinger om, hvis der er noget, som vi bør sÌtte i produktion.

SĂĽede korn fra helsekosten Det er først i løbet af de seneste 10 ĂĽr, at Michael Larsen begyndte at eksperimentere med dyrkning af gamle nordiske kornsorter, som han ofte købte i smĂĽ poser i helsekostbutikker og siden opformerede. , WDNW PHG DW KDQ Ă&#x20AC;N VXFFHV VRP kornavler opstod ideen om at indrette et gĂĽrdmølleri.

- Men jeg begyndte først med egentlig kornproduktion, da møllen stod klar for to ür siden, siger Michael Larsen.

Han har en forkÌrlighed for de gamle nordiske sorter, som passer til klimaet, og hans favoritbrød er bagt pü basis af svedje rug eller ølandshvede.

Hellere to smĂĽ end ĂŠn stor kvĂŚrn Hjertet i gĂĽrdmølleriet er en stenkvĂŚrn fra det østrigVNH Ă&#x20AC;UPD 2VWWLUROHU *HWUHLGHP KOHQ VRP 0LFKDHO /DUsen fandt frem til pĂĽ nettet.

- Jeg lavede rigtig meget research â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i forhold til at dyrke korn og indrette mølleri, og jeg faldt tilfĂŚldigt over den østrigske kvĂŚrn pĂĽ en tysk hjemmeside, VLJHU 0LFKDHO /DUVHQ VRP VLGHQ Ă&#x20AC;N NY UQHQ DQEHIDlet af en tysk møller.

Prisen for en tilsvarende mølle ligger pü 50-60.000 kr. Men han ved godt, at kvÌrnen med en kapacitet pü ca. 30 kg mel i timen er for lille, hvis han skal op og male de 30-40 t korn, som han kan producere pü egne marker.

- Men jeg vil hellere have to smü kvÌrne end Ên stor. Hvis den ene gür i stykker, sü kører den anden, siger gürdmølleren.

En af de største fordele ved den østrigske kvÌrn er, at den er hurtig at rengøre, og at mølleren med et

- Det er dem, der har mest smag, siger han, mens han demonstrerer, hvordan hans østrigske stenkvÌrn fungerer.

Udskiftede den gamle model Møllens mel bliver bĂĽde solgt til private kunder direkte fra gĂĽrden, lokale restauranter og gĂĽrdbutikker og Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen i Tarp.

- Jeg kunne müske godt leve af mølleriet, men der er mange investeULQJHU RJ OLJH QX EUXJHU MHJ OLGW à HUH penge, end jeg tjener, siger Michael Larsen.

Det skyldes ikke mindst, at han gerne selv vil eje alt det grej, som er nødvendig - bĂĽde til markdriften og i mølleriet og ambitionen om et bageri. +DQV Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; JnU XG Sn DW XGYLNOH YLUNsomheden i takt med, at han fĂĽr rĂĽd.

snuptag kan udskifte de smĂĽ krumme sigter. Samtidig er der tale om en meget effektiv kvĂŚrn, som udnytter 75-80 procent af kernernes vĂŚgt til mel.

- Ved første sigtning bliver ca. halvdelen af kornet malet til mel, men nür jeg giver kimen og de hürde skaldele en tur mere i kvÌrnen, für jeg en høj udnyttelse, siger Michael Larsen.

Det er hans erfaring at kornets bagekvalitet topper efter tre-seks mĂĽneders lagring.

Kort om landbruget Melbrandet â&#x20AC;&#x2122;Mel fra Forumâ&#x20AC;&#x2122; bliver malet pĂĽ et lille gĂĽrdmølleri, som ligger i landsbyen Forum - mellem Esbjerg og Varde. ÉťDyrket areal: 10 ha ÉťVigtigste afgrøder: ølandshvede, scelin, svedjerug, sort havre, emmer og nøgen byg. ÉťEt kg mel koster 22. kr.

Den største investering i ür har vÌret udskiftningen af den gamle Dronningborg 900-mejetÌrsker med

en lidt yngre og mere effektiv model af samme mĂŚrke.

HjÌlp fra nÌste generation Han overvejer, at det müske vil vÌre en god ide at etablere smü brødudsalg i Varde og Esbjerg, men inden han nür sü langt, skal han have fundet en bager, som brÌnder for at bage med surdej.

Han er selv drevet af passionen for gode fødevarer, men det er ikke Michael Larsens eneste drivkraft.

Nür han bruger sü mange krÌfter pü at udvikle gürdmølleriet hÌnger det ogsü sammen med, at hans datter viser interesse for planerne, og han hüber, at hun pü et tidspunkt vil overtage virksomheden.

- Hun stĂĽr allerede for vores hjemmeside og laver PR pĂĽ Facebook.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

25. september 2015 nr. 574

Spirebakkerne har en holdbarhed pü 18 müneder, men nür frøene bliver sat i blød, gür der kun tre dage, før kunden har friske spirer.

Rapsspirenes smag minder meget om rucola, men har ogsĂĽ et strejf af karse.

Bagermester med spirende succes Bager Ole Klemmensen fra Oksbøl har solgt 30.000 økologiske spirebakker hos Coop, Med tre nye varianter i pipelinen sigter den sønderjyske ivÌrksÌtter nu efter nye kunder i indog udland SPIRER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Hvor er der lige et hul i fødevaremarkedet, som jeg kan udfylde?

Det spørgsmĂĽl forsøgte bagermester 2OH .OHPPHQVHQ DW Ă&#x20AC; QGH VYDUHW Sn da han for tre ĂĽr siden solgte sin bagerbutik og blev ansat som bagermester hos SuperBrugsen i Oksbøl.

Salget sikrede startkapital til at gĂĽ ivĂŚrksĂŚttervejen, og selv om det snart er 50 ĂĽr siden, at dĂĽbsattesten blev udfyldt, har Ole Klemmensen masser af energi og ambitioner.

- Jeg har altid vÌret pü jagt efter gode ideer, og skiftet fra at vÌre selvstÌndig til at blive ansat som bager frigav en del mere fritid, fortÌller Ole Klemmensen hjemme fra køkkenbordet.

Han har altid drømt om at etablere sin egen fødevareproduktion, og han har brugt et utal af timer pü at

udvikle konceptet bag Spirebakken, som blev svaret pü hans spørgsmül.

Under sine mange besøg i diverse dagligvarebutikker oplevede han, at spirer var et lidt overset produkt, og han øjnede et marked for engangsspirebakker, som kunderne kan have til at stü hjemme i køkkenet.

Inspireret af kogepose til ris Fem dage om ugen møder Ole Klemmensen ved halv fem-tiden i butiksbageriet, men selv om de vigtigste ingredienser i hans arbejdsliv stadig er mel, gĂŚr, sukker og vand, vandrer hans tanker ofte over pĂĽ hans seriøse â&#x20AC;&#x2122;fritidsprojektâ&#x20AC;&#x2122;, og han hĂĽber, at de økologiske spirer mĂĽske en dag kan udvikle sig til en sĂĽ god forretning, at han ikke behøver at have lønarbejde ved siden af.

Den største hurdle var at udvikle en emballage, som sikrer de bedst mulige vÌkstbetingeler for spirerne.

'HW KDQGOHU RP DW Ă&#x20AC; QGH HQ OÂĄV ning, der gør det sĂĽ nemt som muligt for forbrugerne, siger Ole KlemmenVHQ VRP Ă&#x20AC; N LQVSLUDWLRQHQ WLO VSLUH posen fra en kogepose til ris. +DQ Ă&#x20AC; N GHUIRU XGYLNOHW HQ SRVH DI perforeret folie, som gør det muligt for vandet at trĂŚnge ind til frøene.

Men det blev til mange forsøg med mungbønnen som testpilot, før Ole Klemmensen havde landet den helt rigtige løsning.

Coop var straks med pü ideen Efter mange ür i fødevarebranchen

Selv om Ole Klemmensen har købt sig til en del konsulenthjÌlp til udvikling af emballagen, har det kun kostet ham ca. en kvart mio. kr. at føre spirebakken fra ideplan til et salgsklart produkt, og nu er han klar med tre nye varianter, som bliver lanceret hos Coop i nÌste müned.

vidste han, at man ofte kun har et skud i bøssen, nür man prÌsenterer et nyt produkt for kÌdernes indkøbere. Hvis man kun kommer med et halvfÌrdigt produkt, risikerer man, at andre løber med ideen.

- Ă&#x2030;t er at fĂĽ en ide. Noget andet er at sĂŚlge den.

SĂĽ da han for halvandet ĂĽr siden prĂŚsenterede Spirebakken for kĂŚderne, havde han forberedt sig grundigt.

Han havde pü forhünd lavet en aftale med et pakkeri i Rødekro, som leverer direkte til kÌdens lager. Udsalgsprisen pü 20 kr. skrÌmte ikke Coops indkøber, og smagen af de friske bønnespirer gjorde formentlig det sidste udslag.

- De var med pĂĽ ideen med det samme, siger Ole Klemmensen.

Fik hjÌlp til etiketten Tilbage i TjÌreborg ventede der nogle travle müneder, hvor den jyske ivÌrksÌtter skulle have styr pü indkøb af rüvarer, emballagedesign og mÌrkning m.m.

Det hele blev styret hjemme fra SULYDWHQ RJ YLD &RRS Ă&#x20AC; N KDQ NRQWDNW PHG Ă&#x20AC; UPDHW /R/H[ KYLV NRQVXOHQWHU har specialiseret sig i etiketdesign og mĂŚrkningsregler for fødevarer, og selv om det koster en del penge, vurderer han, at pengene er givet godt ud.

Da han har outsourcet pakningen, kostede det ham reelt kun en kvart mio. kr. at realisere sin ide, og i løbet af det seneste ür har Coop solgt 30.000 bakker med mungbønnespirer. Den variant ryger nu ud af sortimentet og bliver i uge 43 erstattet af Ìrter, linser og raps.

For at fastholde kundernes interesse planlÌgger Ole Klemmensen løbende at justere sortimentet, men han er helt bevidst startet med de spirer, som det er hurtigst og nemmest at hündtere for kunderne.

- NĂŚste step bliver radisser og broccoli, men de er lidt dyrere og krĂŚver lidt lĂŚngere spiringstid.

Display sikrer synlighed Foran Ole Klemmesen pü spisebordet ligger nyudviklede udkast til emballagedesign til de tre nye spirevarianter. De er minutter forinden ankommet med et bud til bopÌlen og bliver nu gransket nøje.

- Der er lidt galt med farven pĂĽ linseemballagen. Den skal vĂŚre mere brun, siger Ole Klemmensen, som eller er yderst tilfreds med resultatet.

Emballagen udstrĂĽler efter hans vurdering bĂĽde den friskhed og sundhed, som kunderne gerne skulle forbinde med spirerne.

Farvekoderne er klare. Bakken med Ìrter er holdt i grønne nuancer, linserne i brunt mens rapsen er gul.

Sammen med et nyudviklet 120 cm højt papdisplay skal det nye look skabe større synlighed ude i de knap 300 Kvicklyâ&#x20AC;&#x2122;er, SuperBrugser og Irma-butikker, som skal forhandle Spirebakken.

- Da jeg kun havde en variant, lĂĽ den i kasser med 15 enheder, som LNNH Ă&#x20AC; N GHQ EHGVWH SODFHULQJ L IUXJW og grøntafdelingen. I det nye display er der plads til 30 af hver af de tre nye spiretyper, siger Ole Klemmensen.

PĂĽ grund af den ekstra eksponering, forventer han, at udgifterne til display er tjent hurtigt hjem.

Udlandet lokker Coop har füet eneret pü at forhandle Spirebakken i Danmark i et ür, hvor konceptet for alvor skal stü sin prøve.

Spirebakken har tilsyneladende ramt et behov pĂĽ et marked, som har ligget noget underdrejet, og Ole Klemmensen tror sĂĽ meget pĂĽ sit produkt, at han nu retter blikket mod udenlandske markeder.

For at skaffe kapital til et uden-

1, 2, 3 dage - klip, skyl og spis... ɝSpireposen med frø er placeret i en hürd plastbakke fra FÌrch Plast i Holstebro. ɝTre dage før spirerne skal bruges, skal bakkens fyldes med koldt vand. ɝNür frøene har stüet blød i 8-12 timer hÌldes vandet fra, og spirerne skal herefter blot skylles i koldt vand morgen og aften, indtil de er spiseklare efter tre dage. ɝMÌngden af frø af tilpasset, sü posen er fuld, nür spirerne er fÌrdigudviklede, og de kan herefter opbevares op til fem dage i køleskab. ɝNemmere kan det ikke gøres, mener Ole Klemmensen, som er idemanden bag Spirebakken.

landseventyr, har han vÌret nødt til at skaffe ekstra kapital og han har solgt 40 procent af Spirebakken ApS til sin svoger og en hollandsk investor, som har interessante kontakter til büde det tyske og hollandske marked.

- Vi vil først forsøge at komme ind pĂĽ det svenske marked, men vi er ogsĂĽ interesseret i Holland og Tyskland, siger Ole Klemmensen, som har købt en stand pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk /DQGVIRUHQLQJV I OOHVVWDQG Sn 1RU dic Organic Food Fair i Malmø til november.

MAD & MARKED

25. september 2015 nr. 574

Der er mere liv i svinehytterne Den traditionelle spirebakke er stadig den mest populĂŚre mĂĽde at lave spirer pĂĽ, men Miriam Sommer IRUKDQGOHU Ă HUH IRUskellige modeller.

En rÌkke initiativer for at øge antallet af økologiske grise i Danmark begynder nu at bÌre frugt, oplyser Friland SVIN AF JAKOB BRANDT

Mangel pü rüvarer har det seneste ür vÌret den største udfordring for Friland, som er Europas største leverandør af økologisk kød.

Hver eneste uge har virksomhespirer fra Egypten kostede mange den mĂĽttet sige nej til kunderne, nĂĽr V\JGRPVWLOI OGH RJ Ă HUH GÂĄGVIDOG L de har ønsket at købe mere kød, og Europa. derfor tog Friland i forĂĽret en rĂŚkke I dag er der ifølge Miriam Sommer initiativer for at øge antallet af økolostyr pĂĽ sikkerheden takket vĂŚre Fø- giske grise i Danmark. De begynder devarestyrelsen, som er meget strik- nu at bĂŚre frugt. se omkring spirefrø. SpirefrøleveranEfter i enkelte uger at have vĂŚret GÂĄUHUQH VNDO Y UH FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH RJ helt nede pĂĽ at slagte 1700 svin, er frøene bakterietestes pĂĽ laboratori- tallet nu vokset til 20-2100 om ugen, er. Desuden skal frøet vĂŚre sporbart og ifølge selskabets direktør, Henrik gennem alle led. PĂĽ samme mĂĽde Biilmann, skyldes det ikke kun, at det skal man have tilladelse fra Fødeva- har vĂŚre en god sommer for svinerestyrelsen til at skrive, at et givent producenterne. frø kan bruges til spiredyrkning.

- Alle producenter med en vis fornuft har sørget for at fĂĽ alle hytter ud Mange anvendelsesmuligheder pĂĽ marken. ifølge Miriam Sommer har spirerne et utal af anvendelsesmuligheder i Lander pĂĽ ca. 100.000 svin køkkenet. Hendes egen favorit ved NĂĽr det Danish Crown-ejede selskab morgenbordet er en spiresmoothie ved udgangen af mĂĽneden sĂŚtter med ĂŚrte- og lucernespirer, men der punktum for regnskabsĂĽret, forer noget for enhver smag, og i shop- venter Henrik Biilmann pĂĽ den bagpen pĂĽ FriskeSpirer.dk kan kunderne grund, at selskabet har slagtet ca. Ă&#x20AC;QGH RYHU R IRUVNHOOLJH VSLUHHJQHGH frø.

Ifølge Miriam er der mange gode Alle producengrunde til at spise spirer. Ud over ter med en vis at vÌre dekorative og smage godt i fornuft har sørget for at fü mange retter, har spirer et stort indalle hytter ud pü marken. hold af proteiner, vitaminer, antioxidanter og mineraler.

HENRIK BIILMANN, FRILAND Og sü er det sjovt selv at dyrke sin egen mad, püpeger Miriam Sommer, som løbende supplerer med nye ty- 100.000 økologiske svin, hvilket er per frø i sit sortiment. nogenlunde samme antal som üret - Jeg har lige füet den første leve- før. ring hjem fra dette ürs høst. Frøene - Det er en utrolig positiv udvikling VSLUHU ULJWLJ à RW Vn MHJ VHU IUHP WLO HW for büde Friland og selskabets levegodt ür for privat spiredyrkning. randører. Det har vÌret en meget frustrerende oplevelse uge efter uge at mütte sige nej til kunder, der vil

Friske spirer i løs vÌgt Miriam Sommer har solgt frø til spirer over nettet siden 2013, og hun kan i dag tilbyde 22 forskellige økologiske varianter til spireproduktion SPIRER AF JAKOB BRANDT

Spirerne er lige sü stille ved at fü et comeback i de danske køkkener.

Det fortĂŚller Miriam Sommer, som i 2010 oprettede hjemmesiden FriskeSpirer.dk, hvor spireentusiaster kan hente masser af relevant viden om, hvordan private nemmest fĂĽr succes med dyrkning af spirer.

Samme ĂĽr udgav hun sin bog â&#x20AC;&#x2122;Friske Spirer â&#x20AC;&#x201C; en guide til spiringâ&#x20AC;&#x2122;. I 2013 udbyggede hun hjemmesiden med en webshop med alt til spiredyrkning for private og denne mĂĽned lancerer hun landets eneste blog kun om spirer, og Miriam oplever en voksende interesse for at dyrke smĂĽ spirehaver hjemme pĂĽ køkkenbordet.

- IsĂŚr folk i byerne viser et stigende behov for at komme tĂŚttere pĂĽ naturen, mener Miriam Sommer.

Lancerer nye typer frø Hun oplyser, at kravene til salg af spirefrø blev skĂŚrpet efter 2011, KYRU EDNWHULH LQĂ&#x20AC;FHUHGH EXNNHKRUQV-

â&#x20AC;&#x153;

betale en god pris, simpelthen fordi vi manglede rüvarer. Den situation ser ud til at Ìndre sig gradvist, sü vi i fremtiden bliver bedre i stand til at følge med efterspørgslen efter dansk økologisk svinekød, samtidig med at vi kan betale vores leverandører en pris, som gør, at der er god økonomi i at vÌre økologisk svineproducent, siger Henrik Biilmann.

Flere og større producenter Han forventer, at Friland i løbet af det kommende ür vil modtage 20-30 pct. à HUH VYLQ RJ HIWHU KDQV YXUGHULQJ HU det stadig realistisk at nü selskabets langsigtede mül om at slagte 50 proFHQW à HUH VYLQ L Men han sÌtter spørgsmülstegn ved, om det er ensbetydende med, at selskabets nuvÌrende ca. 50 leverandører für selskab af yderligere 25 kollegaer.

- Der sker hele tiden en strukturudvikling i retning af større bedrifter, og den tilgang vi i øjeblikket oplever i antallet af svin, kommer fra vores eksisterende leverandører, sü müske für vi kun behov for at øge antallet af leverandører med 30 pct.

Behov for balanceret vÌkst - Det har igennem en lang periode vÌret en rigtig god forretning at opdrÌtte økologiske grise. Men fordi det at omlÌgge til økologi er en stor og langsigtet beslutning, har det vÌret tydeligt, at der skulle noget ekstra til, hvis vi for alvor skulle øge antallet af økologiske grise og dermed den mÌngde af kød, vi kan sÌlge. Det ser dog ud til, at de nye initiativer har vÌret nok, siger Henrik Biilmann.

Han advarer landmĂŚndene om at basere deres budgetter pĂĽ de nuvĂŚrende afregningspriser.

- Det vil vÌre urealistisk at fastholde de nuvÌrende rekordhøje tilO J L à HUH nU IUHP 'H HU UHVXOWDWHW af, at markedet er underforsynet. Vores udfordring bliver at skabe en balanceret vÌkst, hvor der er balance mellem udbud og efterspørgsel, og hvor der for landmanden stadig er økonomisk fornuft i at producere svinene, siger Henrik Biilmann.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Ă&#x2DC;kologisk mĂŚlk pĂĽ rekordkurs i Sverige MEJERI: Svenskernes forbrug af økologisk mĂŚlk er fordoblet siden 2011. Det skyldes ny markedsføring, som er rettet mod mere pragmatiske øko-forbrugere, fortĂŚller Mats Hedlund, Arla Foods til nyhedsbrevet Mejeri.

Svenskerne har füet smag for økologisk mÌlk. I første halvür af 2015 voksede forbruget süledes med 24 pct., og siden 2011 er markedsandelen fordoblet fra 10 pct. til 20 pct. Arla Foods sidder pü over halvdelen af dette marked, og ifølge selskabets salgsdirektør Mats Hedlund er det mület at gøre øko-mÌlken lige sü populÌr som i Danmark, hvor den ø-mÌrkede drikkemÌlk udgør knap en tredjedel af forbruget.

Ă&#x2DC;kologisk vin vinder frem VIN: BĂĽde Coop og Dansk Supermarked melder efter mange ĂĽrs stilstand om en stigning i salget af økologisk vin.

Salget af økologisk vin i de danske supermarkeder er steget, og det kan mÌrkes hos Coop, der har oplevet en vÌkst pü 40 pct. inden for de sidste 10 uger. Ogsü Dansk Supermarked melder om fremgang i salget af økologisk vin, der ligeledes er steget 40 pct. siden januar 2015.

Det skriver dr.dk.

Den vigtigste ürsag til boomet er et stÌrkt stigende udbud af økologisk vin pü verdensmarkedet.

- Flere af de store vinproducenter i de store vinlande begynder at lave økologisk vin. Dermed kommer vi op i nogle mÌngder, sü priserne kommer ned i et niveau, hvor danskerne har lyst til at vÌre med, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop, til dr.dk.

Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; §Â&#x2030; BĂĽde Dueholm og Hedegaard Foods er klar med ĂŚg, der er mĂŚrket med den eftertragtede mĂŚrkning

Miriam Sommer fra netshoppen Friske Spirer.dk har netop udgivet en revideret udgave af hendes bog Friske spirer - en guide til spiring fra 2010.

For et par uger siden kunne ĂŚgproducenten Dueholm som den første meddele, at den var klar med ĂŚg, der bĂŚrer mĂŚrket â&#x20AC;&#x2122;Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.â&#x20AC;&#x2122; I denne uge følger konkurrenten

Hedegaard Foods efter med økologiske Ìg, der bÌrer Dyrenes Beskyttelses mÌrke, skriver Food Supply.

Hedegaard Foods er Nordens største Ìgproducent, og virksomheden har en ambitiøs mülsÌtning om, at 50 procent af omsÌtningen i 2020 skal genereres via økologiske produkter.

Lige som hos Dueholm skyldes muligheden for det nye mÌrke, at Hedegaard indfører opdrÌt af økologiske hanekyllinger.

Hos Dyrenes Beskyttelse har man

lĂŚnge kritiseret branchen for at frasortere hanekyllinger umiddelbart efter klĂŚkningen, hvorefter de bliver gasset og anvendt til dyrefoder.

Denne metode har i ĂĽrevis vĂŚret anvendt i branchen.

- Vi bakker op om fødevareproducenter, der reelt løfter dyrevelfÌrden.

Derfor hilser vi initiativet fra Hedegaard Foods meget velkomment, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis til Food Supply. jb@okologi.dk

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

25. september 2015 nr. 574

Ă&#x2DC;kologiske varer var pĂĽ fremmarch i dansk foodservice 2014

Mejerierne fylder mest i de store gryder Landets private og offentlige storkøkkener købte i 2014 økologiske fødevarer for 1,3 mia. kr. §Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2013;Â&#x2039; Â?Â&#x201D;Ǥ blev brugt til mejeriprodukter, men deres føreposition er udfordret

Med 38 % er mejerivarer stadig den største kategori, mens kød, fjerkrÌ og fisk kun udgør 3 % af de økologiske foodservicemarked.

Frugt og grønt 19 %

Take-away, diner transportable m.m. 11 %

Alle frostvarer 7 % Kød, fjerkrÌ, fisk 3 % Offentlige institutioner 30 %

Mejeri 38 % Med 38 pct. af den samlede omsÌtning udgør mejeriprodukterne den største kategori pü den økologiske foodservicesektors indkøbsseddel i 2014. Samlet købte de professionelle køkkener mÌlk, smør og ost m.m. for 497 mio. kr.

Til sammenligning bidrog kategorien NÂĄG IMHUNUÂ Ă&#x20AC;VN RJ VNDOGG\U NXQ

De offentlige institutioner stür for 30 pct. af det økologiske foodservicemarked, mens 25 pct. af de økologiske varer havner i private kantiner.

Kolonial 33 %

Private kantine 25 %

Hotel, restaurant, cafĂŠ 24 %

Offenlige kantiner 10 %

Kilde: Danmarks Statistik

med 40 mio. kr. Men det er til gengÌld en fordobling i forhold til üret før, og mült i andele af det totale salg er mejerikategorien skrumpet fra 40,6 pct. i 2013 til 38,1 pct. sidste ür.

Tallene viser at landets professio-

nelle køkkener har taget et par skridt op ad den økologiske stige.

Süledes er salget af kolonialvarer vokset med 24 mio. kr. og det udgør nu en andel pü 33 pct.

En anden højdespringer er kate-

gorien øl, vin og alkohol, som er nÌsten fordoblet. Men der er stadigtale om en lille kategori, som tilsammen omsatte for 65 mio. kr. Det svarer til fem procent. jb@okologi.dk

OmlÌgning giver mere levende menu Selv om regionshospitalet i Horsens for otte müneder siden udskiftede den konventionelle frugt og grønt med Aarstidernes økologiske sortiment, er indkøbsprisen kun vokset med 9,3 procent FOODSERVICE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Centralkøkkenet pü Regionshospitalet Horsens har ikke bidraget vÌsentligt til sidste ürs vÌkst i det økologiske foodserviceforbrug, da N¥NNHQHW I¥UVW IRU DOYRU EHJ\QGWH DW arbejde med økologiske rüvarer i løbet af efterüret.

Det skete i kølvandet pü en aftale med Københavns Madhus, som skal hjÌlpe med at omlÌgge fem af regionens hospitaler. , O¥EHW DI NXQ pW nU KDU V\JHKXV køkkenet i Horsens løftet økologiprocenten fra 17 til nÌsten 60 procent XGHQ DW In à HUH SHQJH WLO GULIWHQ HOOHU rüvareindkøb. Den nød har ledende ¥NRQRPD .LUVWHQ 5\WWHU .QXGVHQ klaret ved at minimere madspild, gü efter billige sÌsonvarer og arEHMGH PHG HQ ODQJW PHUH à HNVLEHO menuplan.

Fra posekultur til rĂĽ rĂĽvarer +RVSLWDOHW Ă&#x20AC;N L MXOL GHW ÂĄNRORJLVNH spisemĂŚrke i bronze, og ifølge teamkoordinator Karen Bundgaard, som er ansvarlig for køkkenets økologiregnskab, mangler der kun nogle fĂĽ procenter, før bronzen kan skiftes ud med sølv, nĂĽr over 60 procent af rĂĽvarerforbruget er økologisk.

- Jeg tror, at det er nok, hvis vi fĂĽr DOOH PHOW\SHUQH PHG VLJHU KXQ Det er BC Catering, som er hoved-

leverandør pĂĽ tørvarer, frost og kolonial, mens køkkenet siden december 2014 har fĂĽet al frugt og grønt fra Aarstiderne. .LUVWHQ 5\WWHU .QXGVHQ LQGOHGWH dog allerede et opgør med en udprĂŚget â&#x20AC;&#x2122;posekulturâ&#x20AC;&#x2122; for fem ĂĽr siden, da friske grøntsager blev indfaset som erstatning for poserne med snitgrønt fra Flensted.

Sluk fryseren og smid saksen vÌk Det er omlÌgningskonsulent Anette Berg Carlsen fra Københavns MadKXV VRP ELVWnU 5HJLRQ 0LGWM\OODQGV hospitaler i Silkeborg, Viborg, Herning, Hostebro og Horsens med faglig rüdgivning i forbindelse med omlÌgningen til økologi.

'HW KDQGOHU RP DW VOXNNH IU\VHUHQ RJ VPLGH VDNVHQ Y N O\GHU hendes lidt populÌre version af et omlÌgningsforløb. /LJH QX HU GHW V\OWHV VRQ RJ ifølge Anette Berg Carlsen giver det et fagligt kick til hele personalet, nür der lander et halvt ton asier eller agurker pü bordet, og de er med til at V\OWH WLO KHOH nUHW PHQ KXQ SRLQWHUHU at det er vigtigt, at køkkenerne investerer i den rigtige maskinpark.

- Det skal jo ikke gĂĽ ud over personalets helbred, at hospitalerne indfører økologi, siger omlĂŚgningskonsulenten, som roser Horsens for nĂŚsten allerede at vĂŚre i mĂĽl â&#x20AC;&#x201C; et helt ĂĽr før politikernes deadline.

Efteruddannelsen er vigtig Det krÌver grundig efteruddannelse at omlÌgge et køkken, og i løbet af efterüret sender hospitalet en stribe centrale medarbejdere pü samlet 40 ugers kursus pü Teknisk Skole i Silkeborg.

Fire nøglemedarbejdere er allerede i fÌrd med et fem uger langt grundforløb, hvor de bliver klÌdt grundigt pü til at drive et økologisk

I forbindelse med omlĂŚgningen af hospitalskøkkenet blev der rĂĽd til at investere 38.000 kr. i en grøntsagsskrĂŚller, som pĂĽ fĂĽ minutter skrĂŚller en portion farvede gulerødder og sparer personalet for mange timer med skrĂŚlleknivene. køkken. De øvrige ansatte kommer Sn NRUWHUH PHUH IDJVSHFLĂ&#x20AC;NNH NXUVHU med temaer som grøntsager, den kolde afdeling og mellemmĂĽltider.

- Alle fastansatte kommer pĂĽ kursus eller kommer med ud pĂĽ besøg hos økologiske primĂŚrproducenter, VLJHU .LUVWHQ 5\WWHU .QXGVHQ Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x201D; Det er stadig traditionelle retter med hakket kød, som falder mest i patienternes smag, men i modsĂŚtning til

tidligere, hvor hospitalet opererede PHG IRUWU\NWH PHQXSODQHU VRP UDNte tre müneder frem i tiden, har køkkenet nu en elektronisk menuplan.

Tidligere var personalet tvunget WLO DW IÂĄOJH GHQ IRUWU\NWH SODQ XDQVHW priserne pĂĽ rĂĽvarerne, forklarer KirVWHQ 5\WWHU .QXGVHQ GHU EHWHJQHU GHQ Q\H PHQXSODQ VRP PHJHW PHUH levende.

Den rÌkker kun en uge frem, og det gør det muligt løbende at tilpasse maden til det aktuelle rüvaremarked.

- Vi har et godt samarbejde med Aarstiderne, og hver uge für vi besked om hvilke varer, der stiger, og om de har füet nogle billige partier tomater, som er lidt for grønne eller noget andet, som vi müske kan fü til halv pris. Sü indretter vi menuen efter det, siger Karen Bundgaard. )RU \GHUOLJHUH DW PLQLPHUH PDGspildet har de indført koststafetter, som hver aftenen sørger for at forGHOH RYHUVN\QGHQGH PDG PHOOHP afdelingerne.

'HW EHW\GHU DW YL NDQ SURGXFHUH Vn snert som muligt, hvor vi tidligere altid lavede lidt ekstra til afdelingerne.

Ledende økonoma Kirsten Rytter Knudsen peger pü skiftet til økologisk frugt og grønt fra Aarstiderne, som en øjenübner for personalet, som er blevet meget mere bevidste om sÌsonvarer og optimal udnyttelse af rüvarerne.

Toppen fra en selleri fungerer EO D Ă&#x20AC;QW VRP S\QW Sn VPÂĄUHEUÂĄG

MAD & MARKED

25. september 2015 nr. 574

Den fynske mÌlkekabale gür op Et strategisk samarbejde mellem Løgismose og NaturmÌlk baner nu vej for en serie af nye økologiske produkter, som formentlig vil blive produceret pü begge mejerier MEJERI AF JAKOB BRANDT For Løgismose er der tale om realiseringen af en lÌnge nÌret drøm om at udvikle en serie af lokale mejeriprodukter med en tydelig fynsk terroir-dimension.

Det skal ske pĂĽ basis af økologisk mĂŚlk fra fynske landmĂŚnd, og direktør Steen Olsen fra Løgismose er utrolig glad for, at det er lykkes at fĂĽ â&#x20AC;&#x2122;mĂŚlkekabalenâ&#x20AC;&#x2122; til at gĂĽ op.

Det bliver en realitet ved ĂĽrsskifWHW QnU 1DWXUP ON RYHUWDJHU Ă&#x20AC;UH DI Arlas fem fynske leverandører. Det sønderjyske øko-mejeri vil dermed indveje 80 procent af øens økologiske mĂŚlk. Kun landbruget pĂĽ statsfĂŚngslet SøbysøgĂĽrd ønskede ikke at forlade Arla.

Aftalen er kommet i hus med Løgismose som katalysator, idet det er direktør Steen Olsen fra Løgismose, som har overbevist de fynske økoloJHU RP DW GHU HU à HUH VS QGHQGH perspektiver i det nye samarbejde.

Men Steen Olsen lÌgger ikke skjul pü, at det har haft afgørende betydning for de fynske økologer, at de med skiftet bliver en del af det faglige fÌllesskab hos NaturmÌlk, sü de er sikret den nødvendige sparring.

- Vi har altid gerne villet arbejde med fynske rüvarer, men det er først nu, at vi har füet mÌlkekabalen til at gü op, siger Steen Olsen.

I stedet for at Løgismose skulle investere i en tankvogn, er det en ideel løsning, at NaturmÌlk stür for logistik og indvejning.

Fyn skal pü landkortet I forbindelse med aftalen om at afhente hovedparten af den økologiske mÌlk pü Fyn, indgür NaturmÌlk en stÌrkere strategisk alliance med gourmet-koncernen Meyer-Løgismose.

I forvejen tapper NaturmÌlk den skummetmÌlk, som Løgismose leverer til Netto, mens Løgismose pü mejeriet i Allested-Vejle pü Midtfyn

producerer Skyer, som NaturmÌlk leverer til Føtex.

- Nu er vi sikret mĂŚlken. Nu skal YL Ă&#x20AC;QGH XG DI KYLONH SURGXNWHU YL skal lave. Lige nu har vi fuld gang i innovationen sammen med forskellige kokke. Alt er ĂĽbent, siger Steen Olsen, som endnu ikke har lagt sig fast pĂĽ et navn til serien med fynske mejeriprodukter.

- Fyn har vĂŚret kendt for sin rygeost i masser af ĂĽr. Nu skal der ske noget nyt, som bringer Fyn pĂĽ landkortet, pointerer Løgismose-direktøren. Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x203A;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2013; 7LOJDQJHQ DI WLOVDPPHQ Ă&#x20AC;UH PLR NJ mĂŚlk fra Fyn og udsigten til at holde pĂĽ de nuvĂŚrende 32 andelshavere vil i 2016 øge NaturmĂŚlks indvejning af økologisk mĂŚlk til 36-37 mio. kg, og den udsigt glĂŚder mejerichef Leif Friis Jørgensen.

- Vi har en stĂŚrk forventning om, DW YL NDQ VÂ OJH Ă HUH PHMHULYDUHU RJ vi er altid ĂĽbne over for nye forretningsmodeller.

Det er dog første gang, at NaturmÌlk med base i Broderup lidt syd for Tinglev bevÌger sig ud over Jylland for at hente mÌlk, men ifølge Leif Friis Jørgensen er det et naturligt

skridt at hente mÌlk pü Fyn, da NaturmÌlk i forvejen har et tÌt samarbejde med Løgismose.

Det gür op og ned Med tilgangen af mÌlk fortsÌtter det økologiske andelsmejeri NaturmÌlk dermed den vÌkst, som har kendetegnet mejeriet gennem de seneste 15 ür. I den periode er 30 nye andelshavere kommet til.

- Det svarer til to nye andelshavere om üret, men der har selvfølgelig vÌret lidt udsving hen ad vejen, erkender mejerichefen.

Af samme grund für den nuvÌrende gunstige markedssituation for økologisk mÌlk ham ikke til at løbe jublende rundt pü mejeriet. Han ved, hvor hurtigt markedet kan vende, eller som han selv udtrykker det: -HJ à ¥MWHU QnU MHJ P¥GHU Sn DUEHMGH RJ MHJ à ¥MWHU QnU MHJ JnU KMHP Indimellem løber jeg lidt stÌrkere pü mejerigangene for at nü det hele.

Der er stadig masser af opgaver, som skal løses for at fastholde situationen.

Efter mange ĂĽr i branchen ved KDQ EHGUH HQG GH Ă HVWH KYRU YLJWLJW det er at udnytte de gode ĂĽr til at polstre virksomheden til den nĂŚste nedtur i markedet.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

HĂĽrd kritik af SKI-udbud UDBUD: â&#x20AC;&#x2122;Det skriger til himlenâ&#x20AC;&#x2122;, SKI fĂĽr hĂĽrd kritik af FødevareDanmark for kun at ville handle med totalleverandører med en omsĂŚtning pĂĽ minimum 580 mio. kr. i et nyt udbud af fødevarer.

Det er ren galskab, lyder det ifølge FødevareWatch fra brancheorganisationens formand.

Efter hans vurdering giver det ingen mening, at staten fravĂŚlger smĂĽ leverandører i et nyt indkøb af fødevarer for en anslĂĽet vĂŚrdi Sn PLR NU RYHU Ă&#x20AC;UH nU 6 UOLJW ikke nĂĽr den nye udbudslov lĂŚgger op til det stik modsatte.

Der er tale om en lukrative aftale, som omfatter levering af alt fra konventionel og økologisk kød over mejerprodukter til frugt og grønt.

Dansk økologi pü Anuga EKSPORT: Organic Denmark er med pü fødevaremessen Anuga med en ren økologisk fÌllesstand sammen med Landbrug & Fødevarer. Messen løber fra den 10.

- 14. oktober 2015.

Følgende virksomheder deltager: Urtekram International, AalbÌk Specialiteter, SkÌrtoft Mølle, Kohberg, Sealand Birk, Them, Sophus Choice og Original Chia.

ET SE KK ES LU GM FA

MalmÜMässan | Sverige

Den 1.-2. november 2015

pü den eneste fagmesse i Norden for økologiske føde- og drikkevarer

Nordic Organic Food Fair, er den eneste økologiske messe i de nordiske lande, som giver indkøbere fra detailhandel, grossister og foodservice mulighed for at finde nye produkter

mellem en rÌkke biodynamiske, bÌredygtige, økologiske delikatesser og specialiteter fra 200 international økologiske føde- & drikkevareproducenter.

Gode grunde til at besøge: GRATIS entre | 200 Udstillere | 1000-vis af Certificerede Ă&#x2DC;kologiske Produkter | Innovation Showcase GRATIS Konference & Seminarprogrammer | Innovation Awards

Tilmeld dig online pĂĽ www.nordicorganicfoodfair.com Oplys prioritetskoden: NOFDK739

17

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. september 2015 nr. 574

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED 30. september kl. 19â&#x20AC;&#x201C;22. LĂŚr at fremstille urtesnaps. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 Rds. N5. /ris Jr. incl. ÂłJN-JaƤe og -kage. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.

Â&#x201E; Bog-nyt

FortĂŚl os, hvad du mener om avisen, sĂĽ vi kan blive endnu bedre.

Send en mail til ab@okologi.dk

Oktober 10.-14. oktober. Verdens største fødevaremesse, ANUGA i Køln. Se mere pü www.anuga.com.

17. - 18. oktober kl. 10-17. Ă&#x2DC;kologisk Livsstilsfestival - En oplevelse i sĂŚrklasse! Gram Slot og samarbejdspartnere; Sønderjyske Fristelser, Syddansk Fødevareklynge, Destination Sønderjylland, Haderslev ErhvervsrĂĽd og Jyske Vestkysten byder for første gang velkommen til hele Danmarks Ă&#x2DC;kologiske livsstilsfestival, som afholdes i slottets restaurerede staldbygninger og under ĂĽben himmel i de fantastiske rammer omkring Gram Slot.

29. - 30. oktober. Kickstart af grøn omstilling i danske kommuner â&#x20AC;&#x201C; Visioner, vĂŚrktøjer, erfaringer og ĆĽnansiering. Arrangementet er mĂĽlrettet tekniske medarbejdere fra kommunale forvaltninger, energikonsulenter, klimamedarbejdere, ingeniører, arkitekter, miljøfolk og andre med interesse i klimapolitik og grøn omstillingsproces. Teknologisk Institut, Auditoriet, Bygning 1, Gregersensvej, 2630 Taastrup.

Oplysninger og tilmelding pü www. htk.dk/konference senest den 23. oktober. Arr: Høje-Taastrup Kommune.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Rüdgivning med mening Røgning som hobby. Kim Kingo.

116 s. 198 kr. Kingo Agentur.

Skal du handle grovfoder?

FĂĽ hjĂŚlp til at regne en pris ud,

Nybegyndere i kunsten at røge kan begynde her â&#x20AC;&#x201C; og komme godt fra start. Lige fra salt og muslinger over smĂĽ og større ĆĽsk til Oølser og dyrekølle.

Og sĂĽ alt det andet sjove indimellem.

Det er muligt at starte i det smü og billige, sü man stille og roligt kan Ƽnde ud af, om det her er en hobby for fremtiden. !ogen har masser af oOskrifter og 6ire o sOiralryg, sü den kan ligge ƌadt uden at klaOOe i af sig selv midt i det hele, og den kan bl.a. købes gennem VVV.hjemmeOroduktion.dk AB

der er fair for büde køber og sÌlger.

Kontakt Erik Kristensen, planteavlskonsulent, 6197 4911 Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Carsten Markussen, planteavl Claus Ă&#x2DC;stergaard, planteavl Erik Kristensen, planteavl Poul Christensen, planteavl Mads S. Vinther, planteavl Malene Storm KrĂŚfting, planteavl Martin Beck, planteavl Marie-Louise Simonsen, naturtiltag Bjarne Hansen, tvĂŚrfaglig Kirstine Lauridsen, kvĂŚgbrug Iben Alber Christiansen, kvĂŚgbrug Mads Mortensen, kvĂŚgbrug Michael Tersbøl, biogas Peter Søndergaard, omlĂŚgning Lars Lambertsen, omlĂŚgning, svineproduktion

2936 7069 3062 7215 2045 7465 6197 4911 3062 7545 3062 9016 2026 1072 2342 4980 3062 5852 2115 8706 2043 6104 6197 4909 6197 4912 5153 2711 6197 4903 6197 4906

Se oplysninger om annoncering pü www.oekologiogerhverv.dk Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kursusdag den 8. oktober Hellevad Vandmølle kl. 09.00-15.30

Meget mere grÌs med faste kørespor

Jordforbedring PHG NRPSRVWHUHW Ă&#x20AC;LV RJ DQGUH PHWRGHU Velkommen til kursusdag med tyske Dietmar Näser, ingeniør i agrokemi, som i 15 ĂĽr har arbejdet med kompost og jordbundens frugtbarhed.

Programmet starter kl. 09.00 med kaffe og foredrag.

Efter frokost gĂĽr vi i marken og laver spadediagnose, inden der er yderligere undervisning kun afbrudt af en kort kaffepause.

Tilmelding nødvendig senest den 5/10 pĂĽ tilmeld@okologi.dk â&#x20AC;&#x201C; angiv â&#x20AC;?Hellevadâ&#x20AC;? i emnefeltet og skriv navn, adresse, postnr. og by samt mobilnr. i mailen. Pris inkl. kursusdag, praktisk hands-on spadediagnose hos Bjarne Boesen, kursusmateriale og økologisk forplejning hele dagen koster NU PRPV / V PHUH Sn ZZZ RNRORJL GN Âą VÂĄJ Sn Âś-RUGIRUEHGULQJ PHG NRPSRVWHUHW Ă&#x20AC;LVÂś

Stald til malkekøer med horn

SpĂŚndende nyhed fra Krone

Rodukrudt - bekĂŚmp kun det, der vokser

Den EuropÌiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Bondens øje feder studen - mÌlk Den EuropÌiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. september 2015 nr. 574

19

$1121&(5 É˝

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktik-

Planter â&#x20AC;&#x201C; juletrĂŚer Nordmannsgran økologisk sĂŚlges 5 ĂĽrige - rodbeskĂĽret 3/2 (25 â&#x20AC;&#x201C; 35 cm) til plantning i september eller forĂĽret.

pladser søges.

Herkomst: Abies nordmanniana frø, Ambrolauri Tlugi afd. 13, Georgien.

Frø importeret af Fair Seed Aps. 8740 BrÌdstrup

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Henvendelse telf. 24625799 eller klejtrup@icloud.com Poul Pedersen, SkĂĽrupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Ă&#x2DC;kologi/herkomstkontrol af Plantedirektoratet. Ă&#x2DC;ko. Aut. Nr. 21397

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Ă&#x2DC;kologiens og foreningens historie skal sikres for fremtiden Vores historie er vigtig, sĂĽ den skal sikres i Statens Arkiver.

Vi forsøger derfor at samle sü meget som muligt fra de WLGOLJH nU Q\KHGVEUHYH P¥GHUHIHUDWHU IRWRJUD¿ HU PHG angivelse af hvem, hvad og hvornür) og meget mere.

Der pĂĽtĂŚnkes indsamling af foreningens historie pĂĽ generalforsamlingen 2016, men man mĂĽ ogsĂĽ gerne allerede nu sende en mail til ab@okologi.dk.

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og projektpartnerne i

Ă&#x2DC;kologi i Sporet inviterer til markvandringer med fokus pĂĽ: z z z z z

Faste kørespor i forskellige afgrøder Tekniske løsninger til faste kørespor Foreløbige resultater fra demoarealer IndlÌg om betydning af faste kørespor Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med faste kørespor.

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Â&#x201E; KORT & GODT Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877. Ă&#x2DC;kologisk byghelsĂŚdwrap sĂŚlges. Ca. 1,1 m lĂŚngde.

Aut.nr. 859473. Ved Roskilde.

Tlf. 7178 4665.

SÌlges: 5 stk. Rdm kÌlvekvier. KÌlver i november & december, løbet ved foreningstyr.

StĂĽr pĂĽ Fyn. Tlf 2841 0130.

Ensilage sÌlges, ca. 225 m3 1. slet kløvergrÌs, analyse haves.

30 rundballer grønrug. Sevel (Vinderupegnen) tlf. 6038 7309. Ă&#x2DC;kologisk høsilage og wrap af kløvergrĂŚs fra 1. og 2. slĂŚt sĂŚlges og leveres. Foderanalyser haves. Ă&#x2026;gĂĽrd Fourage, 7538 9660.

Ukurante hestebønner købes, pü roden eller nyhøstet, der indeholder grønne frø. Henv.

Carsten Jacobsen, Silkeborg, tlf. 5152 3774 eller kontakt@ greenf.dk.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Tirsdag den 29. september kl. 15-17 Hos Aarstidernes forsøgsmark, Barritskov, Barritskovvej 34, 7150 Barrit Der demonstreres mobil grøngødning, hvor frisk afhugget materiale udlĂŚgges i grønsagsrĂŚkker og nedmuldes. Grønsagerne dyrkes i bede med faste kørespor og gødes med grøngødning Ă&#x20AC; HUH JDQJH L V VRQHQ '\UNQLQJVV\VWHPHW XGYLNOHV L $DUVWLGHUQHV Smagsmark, hvor ogsĂĽ nye grønsagstyper afprøves og vurderes.

Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

LĂŚs mere pĂĽ www.okospor.dk

Alle annoncer i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

SĂĽ, mangler du noget, inden vinteren sĂŚtter ind, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

Ă&#x2DC;kologi i Sporet â&#x20AC;&#x201C; Innovative økologiske dyrkningssystemer har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og FødevaremiQLVWHULHW RJ HU PHGÂż QDQVLHUHW DI )RQGHQ IRU Â&#x2018;NRORJLVN /DQGEUXJ RJ 3URPLOOHDIJLIWV IRQGHQ IRU IUXJWDYOHQ RJ JDUWQHULEUXJHW 3URMHNWHW VNDO XGYLNOH HQ OHYHQGH RJ IUXJWEDU MRUG JHQQHP VNnQVRP PDUNWUDÂż N L IDVWH NÂĄUHVSRU VNnQVRP MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ LQWHJUDWLRQ DI JUÂĄQJÂĄGQLQJ L G\UNQLQJVV\VWHPHW

De nĂŚste numre Udkommer 9. okt.

30. okt.

13. nov.

27. nov.

11. dec.

Annoncedeadline 29. sept 20. okt.

3. nov.

17. nov.

1. dec.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

www.oekologiogerhverv.dk

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Nr. 575 576 577 578 579

Kalvehytte II

ForvĂŚrk

Grisehytte

Så var der serveret

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

Ærter er en god forfrugt.

Forskellige afgrøder har forskellig rodudvikling og dermed forskellig evne til at løsne jorden i dybden og skabe en god jordstruktur. Et eksempel på dette er vinterraps, som med sin kraftige pælerod er en god forfrugt for korn.

kan være forekomst af ukrudt, skadedyr og sygdomme. Et godt eksempel er hvede, der for at give et godt udbytte bør dyrkes i et alsidigt sædskifte, og bør gives den bedste plads i sædskiftet efter en god forfrugt som raps, ærter eller andre bredbladede afgrøder, samt eventuelt havre.

Selv om havre ligesom hvede tilhører græsfamilien, kan havre have en god forebyggende og sanerende effekt på angreb af sædskiftesygdommen goldfodsyge, der er en svamp, som angriber blandt andet vinterhvedens rødder.

Hvad er en forfrugt?

En forfrugt er en afgrøde, som dyrkes og høstes umiddelbart før en anden afgrøde.

Forskellige afgrøder efterlader jorden i forskellig tilstand, og er derfor af forskellig værdi som forfrugt for den følgende afgrøde. Begrebet forfrugtsvirkning siger noget om, hvor god afgrøden er for den følgende afgrøde.

Alle afgrøder i bælgplantefamiliHQ NDQ ÀNVHUH NY OVWRI IUD OXIWHQ og efterlader meget kvælstof i jorden, som en efterfølgende kornafgrøde kan udnytte. Et godt eksempel er kløvergræs, som efterlader meget kvælstof i jorden og således, når den ompløjes, har høj forfrugtsværdi for en korn- eller en rapsafgrøde.

At afgrøder efterlader jorden i forskellig tilstand gælder en række forskellige forhold. Det

Hele sommeren har elever fra Ny Højen Skole og Ans Skole deltaget i projektet ’Børn som bønder’ og besøgt to lokale landmænd, hvor de har fulgt livet på gården og selv haft hænderne dybt begravet i den jyske muld. 5. september kulminerede arbejdet med en fest, hvor ϐ ¤ ¤ ¤ de gode, økologiske grøntsager, børnene havde dyrket.

25. september 2015 nr. 574

ERHVERV ØKOLOGI

ØKOLOGI FOR DUMMIES...

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk