Økologi & Erhverv nr. 580 08-01-16

Nyt rĂĽdgivningsselskab

Et forklaringsproblem

Op og ned for mejerierne

Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark hedder et nyt selskab, som Ă˜kologisk Landsforening og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning har etableret for at opruste rĂĽdgivningsindsatsen til de økologiske landmĂŚnd. Selskabet har 21 rĂĽdgivere, der udelukkende arbejder med økologi.

Kan man büde producere mÌlk og lade kalvene gü samPHQ PHG NRHQ WLO GH HU ÀUH PnQHGHU JDPOH" +HQULN 3Hdersen i Brønderslev kan. Selv sparer han tid, og kalvene er sundere end gennemsnittet.

Mens det nordsjĂŚllandske mejeri Ă˜llingegaard for tredje ĂĽr i trĂŚk har røde tal i regnskabet og sidste ĂĽr oplevede et fald i omsĂŚtningen, melder sønderjyske NaturmĂŚlk om vĂŚkst og nye byggeplaner.

4

AKTUELT

8

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

12-13 MAD OG MARKED

ERHVERV

8. januar 2016 nr. 580 36. ĂĽrgang

PÌne ord uden handling Regeringens landbrugspakke lever ikke op til sine egne løfter POLITIK AF IRENE BRANDT

3n GHQ HQH VLGH DQHUNHQGHU UHJHULQgens landbrugspakke vÌrdien af, at den samlede økologiske fødevareeksport er steget markant siden 2007. ’Det er en styrke, som skal videreudvikles og den markedsdrevne udvikling af økologi i Danmark skal understøttes i endnu højere grad,’ skriver regeringen pü side to i aftalen om fødevare- og landbrugspakken – men derefter er det slut med støtten til den økologiske produktion.

- Markedet er ikke i tvivl, der handles mere og mere økologi, og Regeringen ønsker sig vĂŚkst og bedre miljø. Ă˜kologien tilbyder begge dele.

30 procents højere biodiversitet, giftfrit grundvand og vĂŚkstrater pĂĽ hjemme- og eksportmarkeder, som det konventionelle landbrug ikke har set i mands minde. Det er som om, regeringen er blevet bĂĽde miljø- og PDUNHGVEOLQG VLJHU 3HU .ÂĄOVWHU IRUmand for Ă˜kologisk Landsforening i en kommentar til aftalen.

Torsdag inden jul spiste børnene i daginstitutionen Skovhuset i Ă˜stbirk julefrokost. Maden er 100 pct. økologisk, og lederen af daginstitutionens køkken, Anita Romby Kruse, kan ikke forestille sig, at det skulle vĂŚre anderledes.

Mød hende i portrÌtartiklen side 5

Ă˜get konkurrence om kødet Til sommer er det slut med Frilands monopolagtige status pĂĽ det hjemlige marked for økolgisk okse- og svinekød Selskabets tidligere direktør, Karsten Deibjerg Kristensen, fĂĽr en central

rolle i to nye alliancer, som skal sikre økologisk kød til Coops 1200 butikker. ,IÂĄOJH PDUNHGVFKHI +HQULN +LQGborg fra Ă˜kologisk Landsforening er de nye alliancer pĂĽ kødmarkedet en naturlig konsekvens af den markante underforsyning, der dominerer markedet for stort set alle kategorier af økologisk kød.

- I den situation er det naturligt, at der kommer nye spillere, som forsøger at fylde hullerne. Det vil give et større og bredere udbud af kød. Vi vil se helt nye koncepter og produkter, som formentlig kan vÌre med til at O¥IWH KHOH N¥GNDWHJRULHQ VLJHU +HQULN +LQGERUJ jb@okologi.dk

Side 14-15

Sparsomme visioner 3HU .¥OVWHU JO GHU VLJ GRJ RYHU DW DIWDOHQ JLYHU JDUDQWL IRU ÀQDQVLHULQJ af omlÌgningsstøtten til de rekordmange konventionelle landmÌnd, der i øjeblikket gür økovejen.

- Det gør det trods alt muligt for os at arbejde videre med markedet for at sikre udvidelse af det økologiske areal. Men sü er det desvÌrre ogsü slut med de sparsomme visioner i SDNNHQ VLJHU 3HU .¥OVWHU RJ IRUWsÌtter: - Der er lavet en landbrugspakke med et meget stort budget til det konventionelle landbrug uden mül om udvikling. Regeringen gür efter et landbrug, der skal fortsÌtte ad samme spor som i dag bare endnu

mere intensivt. Og sü beslaglÌgges der store summer til at betale dem for at lade vÌre med at forurene, nür de gøder mere. Det er svÌrt at se gevinster for miljø og landbrug i det.

Genopliver Dan J’s idÊ 3DNNHQ JLYHU RYHU GH Q VWH ÀUH nU samlet 16,3 mio. kr. til udvikling af konkurrencedygtig økologi og økologisk biavl via rammen for fødevare- og landbrugsinitiativer og inden for ministeriets ramme, som tilsammen har over 450 mio. kr. i samme periode.

Beløbet til udviklingen af økologien kan end ikke matche det beløb pü 17 mio. kr., regeringen har afsat til udvikling af et nyt dyrevelfÌrdsmÌrke, som bortset fra smü forbedringer pü krav om transporttid og plads, blot handler om, at grisenes produceres efter de krav, som allerede er gÌldende i den konventionelle produktion.

- Det er forsøgt tidligere. Dan Jørgensen havde den samme idÊ, men der blev bredt i branchen arbejdet meget intenst for at forhindre et nyt mÌrke, for der er udbredt enighed RP DW GHU HU P UNHU QRN VLJHU 3HU .¥OVWHU +DQ IU\JWHU DW HW VnNDOGW velfÌrdmÌrke vil tvinge økologerne WLO DW SURÀOHUH HJHQ SURGXNWLRQ Sn bekostning af den konventionelle produktion.

- Det kan vÌre nødvendigt at bruge ressourcer pü at informere om, hvad forbrugerne für ved at vÌlge økologiske produkter fremfor blot dyrevelfÌrdsprodukter og sÌtte mere fokus pü, hvad vi forstür ved dyrevelfÌrd. Overordnet kan man sige, det HU V\QG GD GHW NDQ VNDEH HQ NRQà LNW mellem det konventionelle landbrug og økologien, som vi ellers ikke dyrker, da vi i dag ikke siger noget om den konventionelle produktion, men det kan mÌrket tvinge os til at gøre, VLJHU 3HU .¥OVWHU

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

8. januar 2016 nr. 580

MENNESKER & MENINGER

Lapper eller visioner

“

En af økologiens frontkÌmpere har forladt os Johannes Nebel, økologisk landmand, døde søndag den 13. decemEHU nU JDPPHO -RKDQQHV YDU HQ DI GH ¡JDPOH¡ GHU PLGW L ÀUVHUQH var med til at formulere det første forslag til en folketingsbeslutning om økologisk landbrugsproduktion i Danmark.

Hans organisatoriske udgangspunkt var De danske Husmandsforeninger, senere Landbrug & Fødevarer, og ikke mindst SF. Vores samarbejde - og hermed utallige og indimellem ogsĂĽ højrøstede diskussioner - indledtes sidst i halvfemserne, hvor vi begyndte en forhandling om en sammenlĂŚgning af Landsforeningen Ă˜kologisk Jordbrug (LĂ˜J) og Ă˜kologisk Landscenter (Ă˜LC). Den største hurdle var givetvis, at mĂŚlkeproducenterne i Ă˜LC havde lidt penge, i LĂ˜J KDYGH YL LQJHQ 'H Ă HVWH NHQGHU UHVXOWDWHW 'HW O\NNHGHV RJ L GDJ har vi Ă˜kologisk Landsforening.

Vores samarbejde omfattede ogsĂĽ møderne i Det Ă˜kologiske FødevarerĂĽd samt møder i EU kommissionens rĂĽdgivende udvalg for økologi, hvor Johannes i en periode sad som formand. Ud over de mange formelle møder, vi var udpeget til at deltage i, traf vi hinanden i mange andre sammenhĂŚnge. Selv om vi havde mange diskussioner, havde jeg altid indtryk af, at vi befandt os godt i hinandens selskab.

Man kunne vÌre uenig med Johannes, det var jeg faktisk tit, men man kom virkelig pü arbejde, nür man var det. Johannes var formidabel til at argumentere, og han havde hukommelse som en elefant. Nür diskussionen drejede sig om økologiregler - ikke bare i Danmark - var hans viden kolossal omfangsrig og detaljeret.

Han var en god politisk taktiker og meget vedholdende – her i mit hjørne af landet kalder vi det stĂŚdig. Jeg oplevede det, i den mere muntre ende af skalaen en gang, hvor vi havde planlagt at følges fra København til Bruxelles. Johannes kom for sent, tjek in var lukket, men der sad stadig en sagesløs ung dame i ’buret’. Hun blev nu vidne til et foredrag om DSB’s forsinkelser samt om service-niavuet i .ÂĄEHQKDYQV OXIWKDYQ +XQ Ă€N RJVn DW YLGH KYLONH NDWDVWURIDOH IÂĄOJHU det ville have for en masse mennesker, der var afhĂŚngige af, at han QnHGH IUHP KYLV KDQ LNNH NRP WLO %UX[HOOHV +DQ NRP PHG Ă \HW (Q JRG NROOHJD HQ IDUYHULJ YLGHQGH RJ LQGĂ \GHOVHVULJ IRUN PSHU IRU den økologiske produktionsform er ikke mere. Æret vĂŚre Johannes Nebels minde Knud Erik Sørensen Tidligere formand for Ă˜kologisk Landsforening

Hvad der - set med økologiens øjne - ville vÌre det eneste rigtige, ville vÌre at udnytte de enorme summer, som det offentlige bruger pü landbruget, til at betale for de samfundsgoder, som skal leveres i form af isÌr beskyttelse af de fÌlles naturressourcer.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER Landbrugspakken er nu en realitet men ikke en genialitet. Godt med de tanker om mĂĽlrettet regulering, som ĂĽbner op for en ny mĂĽde at skabe VWÂĄUUH Ă HNVLELOLWHW RJ WLOSDVQLQJ WLO lokale og individuelle betingelser.

Nür det sü er sagt, sü mü det undre, at en borgerlig regering ikke forstür i højere grad at tage imod økologiens momentum med kyshünd. Nok er det borgerlige mantra, at det er markedet, der skal skabe udviklingen af økologien, men hvad der dermed menes, stür ikke klart.

Det er übenlyst, at landbruget som erhverv i den grad er pü støtten, og dermed pü ingen müde kan siges alene at vÌre reguleret af markedet. Landbruget er afhÌngig af støtten, og der er meget lidt lyst til at Ìndre pü dette faktum. Hvad der - set med økologiens øjne - ville vÌre det eneste rigtige, ville vÌre at udnytte de enorme summer, som det offentlige bruger pü landbruget, til at betale for de samfundsgoder, som skal leveres i form af isÌr beskyttelse af de fÌlles naturressourcer.

Landbrugsproduktionen kan over en generation omstilles med stor akkuratesse til en landbrugsform, hvor produktionen fuldt ud tager højde for og indbygger de krav, der skal opfyldes for at drikkevand, havvand, naturvÌrdier, biodiversitet, dyrevelfÌrd (anstÌndighed), sundhed og endelig den sociale dimension i landdistrikterne var topprioriteter.

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Ă˜kologien leverer et bud pĂĽ at imødekomme disse krav pĂĽ frivillig basis. LandmĂŚnd og virksomheder underlĂŚgger sig et sĂŚt af betingelser, der skal imødekomme de almene krav. Og forbrugerne betaler i et omfang, som markedet er modent til. Og den nuvĂŚrende udvikling med 8-9 procent økologi og en verdensrekord i markedet er ikke kommet af ingenting. Staten har ydet sit bidrag i form af forskning, information, udvikling, innovation, tilskud osv. Selvom en del af dette fortsat eksisterer ogsĂĽ med landbrugspakken, sĂĽ er dampen gĂĽet af regeringens kedler og dermed omfanget og karakteren af statens indsats for økologien.

Markedet for fødevarer er ikke et spørgsmül om et enten eller med hensyn til at anvende offentlige midler men et spørgsmül om, hvordan midlerne ønskes anvendt.

Der er ikke er tale om en rationel økonomisk prioritering af offentlige midler men om et politisk ønske om at fremme Ên landbrugsform frem for en anden.

Og her er det igen med stor undren, at der er sĂĽ brede kredse i landbruget, der har det vanskeligt med økologiens succes. Hvordan kan man have noget imod, at der er en solid kreds i landbruget, der er optaget af at møde forbrugerne, dĂŠr hvor de er, og dermed udvikle markedet og levere pĂĽ økologi? Ă˜kologien er en uomgĂŚngelig og sĂŚrdeles konstruktiv bane, som alle i landbruget

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). %HVWLO Sn PDLO hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

kan spille med pü. Det er en üben vej, som samfundet har en bred interesse i forfølges, og som, den enkelte landmand med rimelig succes kan forvente, skaber en bedre virksomhed for ham selv.

Nuvel, markedet skal vÌre der, og her er det afgørende, at staten spiller med og prioriterer sine ressourcer til det arbejde, som organisationer og virksomheder udfører for at sikre markedsudviklingen. Fyr det mantra, og se at fü staten tilbage i sin naturlige rolle som en af de spillere, som skal vÌre pü banen for at fremtidens danske landbrug kan komme til at blomstre. Lad økologien fü sin del og gerne mere for at sikre, at det ikke mindst er her udviklingen sker. Fremtidens danske landbrug er i stigende grad et landbrug som det økologiske, hvor miljøbeskyttelse, velfÌrdskrav og sikkerhed i stigende grad indbygges i selve systemet, og hvor den omfattende og komplicerede styring Dà ¥VHV DI VLPSOH UHJOHU Her er landbrugspakken ikke et skridt fremad men en lappeløsning, som müske pü kort sigt gør nogle landmÌnd tilfredse, men som pü lÌngere sigt ikke tilgodeser de langt større udfordringer vi stür med i forhold til klima, natur, fødevareproduktion og social stabilitet. Der er brug for anderledes kraftfulde visioner.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

6HQG GLW LQGOÂ J WLO LE#RNRORJL GN 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

8. januar 2016 nr. 580

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

INDHOLD:

Landbrugsafdelingen

AKTUELT

Vi har skarpt fokus pü udvikling af økologien:

4 Nyt rĂĽdgivningsselskab for økologer Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark hedder et nyt selskab, som Ă˜kologisk Landsforening og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning har etableret for at opruste rĂĽdgivningsindsatsen til de økologiske landmĂŚnd. Selskabet har 21 rĂĽdgivere, der udelukkende arbejder med økologi.

4 Nyt aktieselskab pü Samsø: Køb øko-aktier og befri Samsøjord for sprøjtegifte.

5 Anita mĂŚtter alle børnenes sanser Anita Romby Kruses udgangspunkt er teoretisk; men i dag er det den praktiske madlavning, der fylder hendes arbejdsliv som kostfagligt eneansvarlig for to daginstitutioner i Ă˜stbirk.

5

5 Ă˜kologi giver arbejdsglĂŚde Et nyt studie viser, at køkkenpersonalet ofte oplever større arbejdsmotivation i forbindelse med omlĂŚgningen til økologisk produktion.

Ole B. Engellyst, afdelingsleder Marie-Louise Simonsen, projektchef Michael Tersbøl, udviklingschef, biogas

2133 2702 3062 5852 5153 2711

Lone Andreasen, Det samf.nyttige landbrug Mette Telefoni, Det samf.nyttige landbrug Bjarne Hansen, recirkulering, samarbejde Peter Søndergaard, omlÌgning Iben A. Christiansen, kvÌg, teknologistøtte Lars Lambertsen, svin, omlÌgning Martin Beck, kompost, biodynamik Christina Udby Hansen, projektledelse Peder Bligaard, projektledelse Jannie Bak Petersen, projektassistent Louise K. Simonsen, projektassistent Karen Munk Nielsen, informationskonsulent

2057 8899 6197 4905 2115 8706 6197 4903 6197 4909 6197 4906 2342 4980 4092 9950 2042 4574 8732 2749 2285 6428 8732 2742

MARK OG STALD

Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark (ørd.dk)

6 VÌrktøj til fair samarbejde

Et stÌrkt hold for fremtidens økologirüdgivning:

Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening har udviklet en vĂŚrkstøjskasse, der skal hjĂŚlpe landmĂŚnd til at udvikle samarbejder, der giver bĂĽde økonomisk gevinst og bedre sĂŚdskifte for begge parter.

Ole B. Engellyst, direktør 2133 2702 Erik R. Andersen, kvĂŚg- og økonomichef 2013 2119 Claus Ă˜stergaard, plantechef 2045 7465

8 Et forklaringsproblem Kan man büde producere mÌlk og lade kalvene gü sammen med NRHQ WLO GH HU ÀUH PnQHGHU JDPOH" +HQULN 3HGHUVHQ L %U¥QGHUVOHY kan. Selv sparer han tid, og kalvene er sundere end gennemsnittet.

9 Stor udbyttespredning i hestebønner Jysk Landbrugsrüdgivning har lavet en lille status pü, hvordan det i 2015 er güet med den danske sojaproduktion. I økologiske hestebønner varierede udbyttet fra 18 til 49 hkg pr. ha.

10 Halvt sü mange halter i kompost Komposteringsstalde giver køerne god velfÌrd og sundhed, men celletallet er svÌrt at holde nede, viser resultater fra projektet KOKOM, der har indsamlet data hos økologisk mÌlkeproducent.

10

10 Kunst at vedligeholde en kompostmĂĽtte

MAD OG MARKED 12 Ă˜llingegaard er presset pĂĽ prisen Det nordsjĂŚllandske mejeri kĂŚmper fortsat med røde tal pĂĽ bundlinjen.

Planteavl Anne Eriksen Carsten Markussen Erik Kristensen Henning K. Sørensen Kjeld Forsom Lisbeth Tønning Mads Vinther Poul Christensen Tina Bøje Clausen

2334 8514 3062 7215 6197 4911 4091 3083 2557 9889 2018 4809 3062 9016 3062 7545 4029 5885

KvÌg Hans Lund Mads Mortensen Solvejg H. Petersen Søren Lykke-Jensen

2557 9863 6197 4912 2168 4098 2018 4813

Ă˜konomi Gry MĂĽnsson Jens Kock Hansen Søren Elnegaard

2557 9981 5130 9819 2020 3982

Pü orlov Birgitte Kjemtrup Høyer Malene Storm KrÌfting

13 Fremgang for NaturmÌlk OmsÌtningen hos det sønderjyske mejeri fortsÌtter med at vokse, og mejerichef Leif Friis Jørgensen forventer fortsat vÌkst i det nye ür.

Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark er et samarbejde mellem Jysk LandbrugsrĂĽdgivning og Ă˜kologisk Landsforening

15 Karsten Deibjerg glÌder sig til økologisk comeback Tamaco-koncernen med den tidligere Friland-direktør i spidsen für en nøglerolle, nür Frilands monopolagtige status for salg af økologisk kød for alvor bliver udfordret i sidste halvür af 2016.

16 Barsk ilddüb for Dansk And 'DQVN $QGV Q\HWDEOHUHGH DQGHVODJWHUL ÀN HQ QRJHW NDRWLVN RSVWDUW Sn havnen i Struer, og 27. december valgte direktør Martin Daasbjerg at tilbagekalde hele produktionen fra december pü grund af ’dürlig lugt’.

14

17 Fremgang tvinger Aarstiderne til at udvide i Barrit Med kurs mod endnu et rekordregnskab er Aarstiderne vokset ud af GH QXYÂ UHQGH UDPPHU YHG %DUULW RJ IÂĄU MXO YHGWRJ +HGHQVWHG .RPmune en lokalplan, som sikrer selskabet masser af plads til fremtidig vĂŚkst.

18 SpiceYou tilbyder et univers af smag &ODXV 3\FK RJ /RXLVH *RUPVHQ KDU InHW VXFFHV PHG DW V OJH ¥NRORJLske krydderier, som de selv maler, blander og pakker til büde butikker, storkøkkener og private.

Bertel Hestbjerg forlader Friland Landets suverÌnt største producent af økologiske slagtesvin forlader Friland for at indgü partnerskab med Coop, som er parat til at betale ekstra for hans økologiske ’wellness-svin’.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ür

3

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

8. januar 2016 nr. 580

Fusionen er pĂĽ plads, og alle er glade. Fra venstre: Torben Jensen, direktør i Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, Erik Andersen, chef for Jysk Ă˜kologi, Claus Ă˜stergaard, Ă˜kologisk Landsforening, Ole Bloch Engellyst, leder af Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening og Torben V. Lauridsen, sekretariatschef, Ă˜kologisk Landsforening.

Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark hedder et nyt selskab, som Ă˜kologisk Landsforening og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning har etableret for at opruste rĂĽdgivningsindsatsen til de økologiske landmĂŚnd. Selskabet har 21 rĂĽdgivere, der udelukkende arbejder med økologi

Nyt rĂĽdgivningsselskab for økologer 12 fuldtidsøkologirĂĽdgivere fra Jysk LandbrugsrĂĽdgivning og ni ditto fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, har siden 1. januar arbejdet sammen i et nyt rĂĽdgivningsselskab, Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark.

- De økologiske landmĂŚnd kan vĂŚlge fra hele rĂĽdgivningspaletten fra jord til bord. Om man har brug for rĂĽdgivning i stald eller mark, økonomirĂĽdgivning eller markedsrĂĽdgivning, sĂĽ kan Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark levere. Vi kombinerer det bedste fra to systemer og skaber en unik rĂĽdgivning pĂĽ et højt fagligt niveau udtalte Ole Bloch Engellyst i forbindelse med offentliggørelsen af det nye selskab i december sidste ĂĽr.

Ole Bloch Engellyst er leder af Landbrugsafdelingen i Ă˜L, og kommende direktør for det nye selskab.

Chefen for Jysk Ă˜kologi under Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, Erik Andersen, kommer ogsĂĽ med over i det nye selskab som leder af kvĂŚgbrugsrĂĽdgivningen og driftsøkonomisk rĂĽdgivning.

I en pressemeddelelse siger han: - Det økologiske landbrug er i vĂŚkst og i en spĂŚndende udvikling. Nu skal vi med det nye fĂŚlles rĂĽdgivningsselskab løfte økologisk landbrug i Danmark til et nyt niveau, siger Erik Andersen Claus Ă˜stergaard, Ă˜L, bliver chef for de medarbejdere, der arbejder med planteomrĂĽdet. RĂĽdgiverne bli-

ver rent fysisk siddende i henholdsvis Ă˜kologiens Hus i Ă…rhus og hos Jysk LandbrugsrĂĽdgivning i Billund Støtte fra landmĂŚnd Af pressemeddelelsen fremgĂĽr det ogsĂĽ, at fusionen fĂĽr støtte fra de økologiske landmĂŚnds reprĂŚsentant i Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, Kasper Clausen. Han er glad for, at der i Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark slĂĽs bro mellem landbrugsrĂĽdgivningsverdenen og Ă˜kologisk Landsforening.

- Jeg tror, det er en meget populĂŚr beslutning ude blandt mine kolleger, at krĂŚfterne bliver slĂĽet sammen. Ă˜kologisk Landsforening er en stĂŚrk spiller, og fra landbrugsrĂĽdgivningen

kommer vi med medarbejdere, som lever økologien i praksis hver dag, siger han.

OgsĂĽ Mads Helms, nĂŚstformand i Ă˜L støtter fusionen: - Det betyder, at de øvrige medarbejdere i vores landbrugsafdeling i Ă˜kologisk Landsforening kan koncentrere sig om udviklingsarbejde og projektledelse, mens de, der arbejder med rĂĽdgivning, fokuserer pĂĽ dĂŠt. Det er vores mĂĽl, at vi pĂĽ den mĂĽde kan bringe ny viden hurtigere og bedre i spil, siger han.

SelvstĂŚndigt anpartsselskab Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark etableres som et selvstĂŚndigt anpartsselskab med eget regnskab og med

Nyt aktieselskab pü Samsø:

Køb øko-aktier og befri Samsøjord for sprøjtegifte CROWDFUNDING Af JOACHIM PLAETNER KJELDSEN For hver 10’er, du donerer, købes ĂŠn kvadratmeter jord pĂĽ Samsø fri til økologisk dyrkning. SĂĽdan lyder løftet fra en gruppe initiativtagere pĂĽ Samsø, der har stiftet fond og forening med det formĂĽl at opkøbe landbrugsjord pĂĽ øen for at leje det ud til landmĂŚnd, der vil dyrke det økologisk. Nu lancerer Samsøøkologerne aktieselskabet ’Samsø Ă˜kojord A/S’, hvorved man kan blive medejer af økologisk jord pĂĽ Kattegat-øen.

Over 200 danskere har via forskellige former for crowdfunding skudt knap en halv million kroner i udvikling af nye økologiske løsninger pĂĽ Samsø. Ă˜ens landbrugsjord er kun for 2,2, procents vedkommende økologisk i dag, og det har en gruppe økologiske landmĂŚnd og øko-interesserede pĂĽ øen sat sig for at lave

om pĂĽ. Først stiftede de en foreningen, siden jordbrugsfonden ’SamsĂ˜kologisk’ og nu følger et aktieselskab, hvor investorer bliver medejere af et lille stykke Samsø. FormĂĽlet at opkøbe landbrugsjord for at leje det ud til yngre landmĂŚnd, der vil drive det økologisk. ƒÂ?†„”—‰ •Â?ƒŽ Â?ƒ–…Š‡ ‰”ÞÂ? ’”‘Ď?‹Ž - Det handler om at gøre Samsø, VRP L IRUYHMHQ KDU HQ JUÂĄQ SURĂ€O Sn energisiden, mere økologisk, sĂĽ ogsĂĽ vores landbrug matcher øens grønne brand. Og det handler om at give en ny generation af jordbrugere en mulighed for at etablere sig uden kĂŚmpegĂŚld og i fĂŚllesskab udvikle HQ ODQGEUXJVIRUP VRP Ă HUH NDQ VH sig selv i – ogsĂĽ som moderne børnefamilie, siger Bent Degn, der er talsmand for SamsĂ˜kologisk.

Løsning pü generationsskifte De første tanker opstod hos samsøøkologerne som en løsning pü et

trist problem. Grundet dødsfald blev et veldrevet økologisk landbrug pü midt-øen sat til salg, men forgÌves.

Nu forpagtes landbruget - takket vÌre den nye fond - af et ungt par, og produktionen er tilmed udvidet. ’Yduns Have’ dyrker forskellige grøntsager, som 35 Samsøfamilier abonnerer pü, og gürden er udset til at vÌre aktieselskabets første opkøb.

Den skal med kontor- og mødefaciliteter fungere som hovedsÌde for fond, aktieselskab og økofÌllesskabet pü øen.

- Om ti ür er det müske ti gürde og 500 hektar, som drives økologisk pü Samsø. Det vil danne grundlag for nye forÌdlingsvirksomheder, nye boformer og ideelle sÌdskifter pü tvÌrs af gürde og driftsgrene. I det hele taget, hüber vi at fü rusket op i hele landbrugsstrukturen. Selveje er ÀQDQVLHOW Q UPHVW XPXOLJW IRU XQJH landmÌnd i dag, siger Bent Degn og fortsÌtter: - Vi skal kigge pü billigere stalde

og ikke sĂĽ meget teknik og beton, og sĂĽ skal vi tĂŚnke boliger til unge mennesker ind i det. Det er sjovere at bo i landsbyfĂŚllesskaber end med en kilometer eller mere til nĂŚrmeste nabo, og alt sammen fordrer det nye mĂĽder at tĂŚnke landbrug pĂĽ, siger Bent Degn.

Fra 1. januar – 31. marts er der tegningsperiode i aktieselskabet.

Aktierne udbydes i 100.000-kroners portioner, men via crowdfunding kan enhver donere et hvilket som helst beløb til SamsĂ˜kologisk. For hver 100 kroner, købes ti kvadratmeter jord fri til økologisk dyrkning.

SamsĂ˜kologisk er en af ti cases i projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’, som gennemføres af Ă˜kologisk Landsforening med støtte fra Villumfonden.

LĂŚs mere om Samsø-økologerne her: samfundsnyttigtlandbrug.dk Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Ă˜L.

Ă˜kologisk Landsforening og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning som ejere. %HVW\UHOVHQ NRPPHU WLO DW W OOH Ă€UH medlemmer bestĂĽende af en reprĂŚsentant fra formandsskabet og direktionen i de to ejer-organisationer.

I pressemeddelelsen fremhĂŚves det, at Jysk LandbrugsrĂĽdgivning og Ă˜kologisk Landsforening er helt bevidste om, at der er vĂŚsentlig forskel pĂĽ de to parters vĂŚrdigrundlag og politisk bagland. â€?Det rokker fusionen ikke ved, da den udelukkende omhandler et professionelt samarbejde om at stille den bedste økologirĂĽdgivning til rĂĽdighed for økolandmĂŚnd,â€? oplyser det nye selskab. ib@okologi.dk

Grønt folketrÌf i Hvalsø FOLKETRÆF: Under overskriften: Det fÌlles bedste, inviterer otte foreninger til folketrÌf i Hvalsø 22.-24. april 2016. Pü folketrÌffet kan man se og mÌrke grønne løsninger og diskutere, hvordan vi i fÌllesskab kan nü frem til fÌlles løsninger, som letter trykket pü kloden.

Foreningerne übner trÌffet op for alle, der er interesserede i starte dialog og fremdrift i den grønne omstilling, og forventer at have omkring 1000 deltagere i Hvalsø i 2016.

Foreningerne bag folketrĂŚffet er: Landsforeningen Ă˜kologisk Byggeri, Landsforeningen for Ă˜kosamfund, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark, Omstilling Nu, Københavns FødevarefĂŚllesskab + mange andre fødevarefĂŚllesskaber, Slow Food København/NordsjĂŚlland og Landsforeningen Praktisk Ă˜kologi.

LĂŚs mere her: detfaellesbedste.dk

PORTRÆT

8. januar 2016 nr. 580

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Anita mĂŚtter alle børnenes sanser Anita Romby Kruses udgangspunkt er teoretisk; men i dag er det den praktiske madlavning, der fylder hendes arbejdsliv som kostfagligt eneansvarlig for to daginstitutioner i Ă˜stbirk PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Klokken 11 den sidste torsdag før jul er der travlhed i køkkenet i børnehaven Skovhuset i Ă˜stbirk. Børnene skal spise julefrokost, og nogle har selv vĂŚret med til at tilberede al den lĂŚkre mad, som serveres i børnenes grupperum. De store børn fĂĽr maden VHUYHUHW Sn HQ Ă RW EXIIHW RJ GH JnU til fadene med stor appetit. Alt, de spiser, er økologisk, og det kan de takke Anita Romby Kruse for. Hun har stĂĽet i spidsen for omlĂŚgningen af det store daginstitutionskøkken til 100 pct. økologi, og det økologiske spisemĂŚrke i guld hĂŚnger synligt i fĂŚllesrummet. SĂĽ alle kan se det.

Da maden er serveret, rydder Anita Romby Kruse op i køkkenet, mens kollegaen Anette Buhl Larsen gür i gang med at forme boller til eftermiddagsmültidet.

Overskydende grønt, stilke fra krydderurter og andet spiseligt gemmes til suppegryden, for madspild er no go, nür rüvarerne er økologiske, erkender Anita Kruse.

- Jeg synes, det er vigtigt, at børnene für en god gedigen kost, der er lavet af gode rüvarer. Sü ved büde vi og forÌldrene, hvad der er i maden, for vi fortÌller det pü børnehavens intranet. Nogle forÌldre bruger endda disse oplysninger som en slags opskrift, sü de for eksempel kan lave den Ìggesalat derhjemme, deres barn gerne vil spise i børnehaven, fortÌller Anita Kruse.

Fra teori til praksis Anita Kruse har en professions bachelor i ernĂŚring og sundhed med speciale i human ernĂŚring.

- Jeg er derfor uddannet til at arbejde med forebyggelse gennem ernÌring; men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg nogensinde skulle komme til at stü i et køkken og lave mad, fortÌller Anita Kruse og tilføjer: - Men i takt med at jeg ad omveje alligevel er endt i et køkken, sü synes jeg, det er fantastisk.

- Nu arbejder jeg med det teoretiske, jeg planlÌgger, og vi diskuterer kostpolitik i kostudvalget – og kronen pü vÌrket er det praktiske arbejde i køkkenet, hvor alle planerne realise-

res. Og børn er jo ikke bare børn. De er vores fremtid, og for mig er de restaurantgÌster, som har krav pü at fü det bedste af det bedste.

Graviditet banede vej for økologi Anita Kruse er mor til to drenge, og det var da hun ventede den Ìldste, at hun blev opmÌrksom pü fordelene ved økologisk kost.

- Jeg har altid vÌret meget interesseret i kost og motion. De to ting er uadskillelige, og i begyndelsen havde jeg stor fokus pü, om der var YLWDPLQHU RJ NRVWÀEUH L GHQ PDG YL spiste; men med graviditeten blev jeg opmÌrksom pü, at der ogsü er DQGHW HQG YLWDPLQHU RJ ÀEUH L YRUHV kost – for eksempel rester af sprøjtegift, fortÌller Anita Kruse.

Kostformidler - Min opgave er at formidle maden til det pÌdagogiske personale, sü de kan formidle maden til børnene.

Hvordan formidler man mad?

- Først og fremmest gennem übenhed og dernÌst gennem fÌlles retningslinjer, børn er meget opmÌrksomme pü, hvordan andre reagerer pü den mad, de für serveret, og derfor er det en del af kostpolitikken i Skovhuset, at personalet spiser det samme mad som børnene für serveret, fortÌller Anita Kruse.

Hun tilføjer: - Er der børn der har allergi, eller som ikke mü fü for eksempel svinekød, sü laver vi diÌter til disse børn.

En hel daginstitution skal ikke konVHNYHQW IULWDJHV IRU pQ HOOHU à HUH LQgredienser, for vi lÌgger stort vÌgt pü, at servere traditionel mad for børnene. Hvert kvartal udforsker vi sü andre landes køkkener og har en uge, hvor vi serverer mad fra for eksempel GrÌkenland eller Afrika etc.

Der skulle en graviditet til, før Anita 5RPE\ .UXVH ÀN ¥MQHQH RS IRU DW GHW LNNH NXQ KDQGOHU RP YLWDPLQHU RJ Àbre, nür man skal spise sundt.

Et mültid skal vÌre rart og hyggeligt, understreger hun, inden hun fortsÌtter: - For mig er sundhed mere end fravÌret af sygdom. Sundhed handler ogsü om sociale relationer og mulighederne for at prøve nyt. I forbindelse med kosten i Skovhuset arbejder vi bevidst med madens struktur, smag, form, farver og konsistens; for mad er ikke bare noget, vi spiser for at overleve. Maden skal mÌtte alle børnenes sanser, siger Anita Kruse og tilføjer: - PÌdagogerne bruger ogsü de mange sanseoplevelser, maden giver børnene, til at udvikle børnenes ordforrüd. Mens de spiser, taler de om, hvordan maden ser ud, smager, dufter samt strukturen og konsistensen i maden.

Pü valg I køkkenet i Skovhuset bliver der lavet mad til to daginstitutioner i byen.

Det er de respektive forÌldrebestyrelser, der afgør, om børnene skal have madpakke med eller om instiWXWLRQHQ VNDO OHYHUH HW HOOHU à HUH DI dagens mültider. I Skovhuset sørger køkkenet for alle mültider fra morgenmaden til eftermiddagsmültidet.

- Man kan sige, at mit job er pü valg hvert andet ür, nür forÌldrebestyrelsen skal drøfte, om de vil holde fast ved madordningen eller tilbage til madpakkerne, fortÌller Anita Kruse.

Der er intet i hendes tonefald, der antyder, at hun er nervøs for, at madpakkerne igen vil blive stemt ind i Skovhuset. Det økologiske guldmÌrke er ogsü kommet for at blive.

- Det er et landdistrikt, og nogle af børnene bor pü konventionelle landbrug. Jeg oplyser om forskellen pü de to produktionsformer – men uden DW SU GLNH RJ ODQJW GH à HVWH HU WLOfredse med madordningen, fortÌller Anita Kruse.

De sidste procenter OmlĂŚgningskonsulent Lise Faurschou Hastrup fra Ă˜ko++, som har hjulpet institutionerne i Horsens Kommune med at øge økologiprocenten i de kommunale køkkener, hjalp Anita Kruse med at komme hele vejen til 100 procent.

- Da vi havde nüet 88 pct., syntes jeg, alle muligheder var udtømWH PHQ /LVH YDU JRG WLO DW ÀQGH GH omrüder, der stod i vejen for mület.

(JHQWOLJ YDU GHW QHPW GD YL I¥UVW ÀN øjnene op for det. Det handlede for eksempel om at udfase Havrefras RJ I UGLJODYHW ÀJHQSnO J ² RJ LNNH mindst handlede det om konsekvent DW EHQ\WWH ÀVN IUD ¥NRORJLVNH ¥UUHGdambrug, fortÌller Anita Kruse.

Det første bord med julefrokost er klar til at blive serveret pü en af stuerne med mindre børn.

Ă˜kologi giver arbejdsglĂŚde Et nyt studie viser, at køkkenpersonalet ofte oplever større arbejdsmotivation i forbindelse med omlĂŚgningen til økologisk produktion Research Christina Bisgaard Tekst Irene Brandt Et studie gennemført af forskere fra blandt andet DTU, er blevet offentliggjort i European Journal of Public Health. Studiet har undersøgt fysisk og psykisk trivsel pĂĽ køkkenarbejdspladser, der er omlagt til økologisk produktion. Forskerne har ogsĂĽ undersøgt køkkenmedarbejdernes overbevisning og holdninger før og efter at køkkenmedarbejderne deltog i uddannelsesprogrammer med henblik pĂĽ konvertering til økologisk køkkendrift.

Ved opfølgningen mener 50 pct., at omlÌgningen har haft en positiv eller meget positiv effekt pü deres tilfredshed pü jobbet. 54 pct. havde ogsü oplevet en positiv eller meget positiv effekt i forhold til arbejdsglÌde og motivation.

Samtidig angav 24 pct. en positiv eller meget positiv effekt i forhold til arbejdsbyrden.

Endelig viste opfølgningen en øget oplevelse af fødevarekvalitet,

motivation for at arbejde med økologi og anvendelse af ernÌringsmÌssige retningslinjer i fødevareproduktionen.

De Ìndrede arbejdsgange i forbindelse med omkostningsneutral omlÌgning til økologisk køkkendrift kunne forventes at give udfordringer i form af fysik og psykisk belastning for de involverede medarbejdere. Og der blev derfor lagt stor vÌgt pü at uddanne personalet inden for planlÌgning af menuer baseret pü lokale, økologiske fødevarer i sÌson med fokus pü bÌlgfrugter og mindre mÌngder kød, mindre madspild, optimering af køkkenets processer, skabe mere fokus pü mültidskvaliteten, herunder frugt og grønt, samt reduktion af brugen af fÌrdigvarer.

Det tyder pü at have büret frugt, da undersøgelsen viser, at det er muligt at undgü negativ effekt inden for fysisk og psykisk trivsel hos medarbejdere uanset niveau ved omlÌgning til økologi gennem uddannelse.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

8. januar 2016 nr. 580

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF SANDIE HOLM, Ă˜KOLOGIKONSULENT, Ă˜KOLOGISK RĂ…DGIVNING

VÅRSÆD 2016 Sortsvalg er en vigtig parameter for økologer, for at øge dyrkningssikkerhed og udbyttepotentiale. Med det begrÌnsede sortsudvalg og smü partistørrelser er det vigtigt at bestille süsÌden i god tid.

Vürbyg: Evergreen er den helt store vürbygsort i ür, fordi den i de økologiske sortsforsøg viser fornuftige udbytter og god strülÌngde sammen med en god resistens mod sygdomme. Malterierne efterspørger Evergreen, sü man vil ofte støde pü denne sort, hvis man tegner maltbygkontrakt. Propino og Invictus kan efter analyse ogsü afsÌttes som maltbyg. Laurikka, Coloumbus og Sanette samt en VRUWVEODQGLQJ DI (YHUJUHHQ 3URSLQR RJ 6KDGD ÀQGHV RJVn økologisk.

Havre: Udvalget af økologiske havresorter bestür i ür af Dominik, Symphony, Poseidon og Gry. Dominik er den eneste sort med havrenematoderesitens. De øvrige sorter er kun afprøvet i ürets konventionelle forsøg. Symphony klarer sig bedst pü udbytte, hektolitervÌgt og strülÌngde, men følges tÌt af Poseidon.

Vürhvede: I ür füs sorterne Sonett, KWS Bittern, Dafne og Dacke. I de konventionelle sortsforsøg klarer KWS Bittern sig godt pü udbytte, strülÌngde, gulrustdÌkning og proteinindhold. Sonett har et markant højere proteinindhold, men ogsü et lavere udbytte. Dacke er en gammel sort, som er kendt for et højt proteinindhold, men et lavt udbytteniveau.

Vürtriticale: Sortsudvalget i vürtriticale er i ür Dublet, Amarillo og Mazur. Der er ikke lavet sortsforsøg med vürtriticale siden 2012, og heri indgik kun Dublet og Amarillo.

Begge sorter havde i 2012 en lav dÌkning af gulrust, men Amarillo var bedre pü büde gulrustdÌkning, udbytte og strülÌngde. Ærter: Til modenhed füs sorterne Ingrid, Equip og Mythic.

Ingrid er den højeste sort i ürets konventionelle sortsforsøg og har ogsü et højt udbytte. Mythic har samme udbytteniveau som Ingrid, men er en lavere sort. Til helsÌd füs sorten Javlo.

Hestebønner: Der er i 2015 lavet omfattende økologiske sortsforsøg i hestebønner. I ür forhandles økologisk süsÌd af sorterne Fuego, Fanfare, Taifun, Divine og Boxer. Taifun er tanninfattig, og egner sig derfor til fodring af enmavede dyr. Divine er vicin- og convicinfattig, og egner sig derfor godt til fodring af fjerkrÌ. Fanfare har den mindste kernestørrelse, hvilket kan vÌre en fordel i forhold til udgift til süsÌd og tørring. Fuego har det største udbyttepotentiale, mens Divine og Taifun har de laveste udbyttepotentialer.

Sortsvalget bør afgøres af afgrødens anvendelse.

Sortsudvalget stammer fra Danish Agro, DLG, Nielsen & Smith og Vestjyllands Andel. Andre forhandlere tilbyder muligvis andre sorter.

Forsøgsresultater stammer fra Landsforsøgene.

3n RNRORJL GN NDQ GX ÀQGH DOW GX VNDO EUXJH IRU DW NRPPH L JDQJ PHG SDSLUDUEHMGHW KYLV GX ¥QVNHU DW VDPDUEHMGH PHG HQ NROOHJD

VĂŚrktøj til fair samarbejde Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening har udviklet en vĂŚrkstøjskasse, der skal hjĂŚlpe landmĂŚnd til at udvikle samarbejder, der giver bĂĽde økonomisk gevinst og bedre sĂŚdskifte for begge parter SAMARBEJDE AF IRENE BRANDT - Da vi for nylig prĂŚsenterede samarbejdsvĂŚrktøjet for 25 landmĂŚnd pĂĽ SjĂŚlland, var de allerede i gang med at handle med hinanden, inden mødet var slut, fortĂŚller kvĂŚgbrugskonsulent Mads Ebdrup Mortensen fra Ă˜kologisk Landsforening.

Pü foreningen hjemmeside kan andre landmÌnd, som ogsü er interesseret i et fair samarbejde med kollegaer, nu hente de samarbejdsaftaler og beregningsskemaer, der blev prÌsenteret pü mødet.

Der kan i alt hentes fem udkast til samarbejdsaftaler, som dÌkker: ɝ Maskinsamarbejde ɝ Aftale om handel med foder ɝ Kviepasningsaftale ɝ GrÌsningsaftale ɝ Aftale om overførsel af husdyrgødning.

- Nür landmÌndene samarbejder für de ud over de økonomiske fordele ogsü en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og et bedre sÌdskifte. Det giver mindre udsving i udbytterne pü marken, og er et rigtig godt alternativ til at købe mere jord, siger Mads Mortensen.

VÌrkstøjet er udviklet til brug i den økologiske landbrugsproduktion; men landmÌnd, der overvejer at omlÌgge til økologisk produktion, kan ogsü fü glÌde af samarbejder med landmÌnd, der allerede har lagt om. +YLV PDQ IRU HNVHPSHO KDU à HUH KXVdyr end dÊt, der er optimalt i forhold til gürdens jordtilliggende, eller hvis arealet er for lille til optimale sÌdskifter, sü kan et samarbejde müske afhjÌlpe disse problemer, siger Mads Mortensen og tilføjer: - Tilsvarende kan et samarbejde vÌre vejen, hvis du ønsker at omlÌgge til økologisk planteavl, og du mangler husdyrgødning pü din egen gürd.

FĂĽ hjĂŚlp Beregningsskemaerne er udviklet med henblik pĂĽ, at skabe et gennemsigtigt aftalegrundlag mellem de samarbejdende landmĂŚnd.

- Vi ved, at mange er tilbageholdende med at indgü i et samarbejde, fordi de har svÌrt ved at vurdere, hvad den rigtige pris er. Beregningsskemaerne hjÌlSHU SDUWHUQH PHG DW ÀQGH GHQ ULJWLJH SULV forklarer Mads Mortensen.

+YRUGDQ NDQ PDQ Ă€QGH HQ ODQGPDQG DW VDPDUEHMGH PHG" - Man kan ringe til os i Ă˜kologisk Landsforenings Landbrugsafdeling. SĂĽ kan vi enten - som vi gjorde pĂĽ SjĂŚlland lave et arrangement, hvortil vi inviterer de økologiske landmĂŚnd i dit omrĂĽde, eller YL NDQ KM OSH PHG DW Ă€QGH HQ ODQGPDQG vi mener, det mĂĽske kan vĂŚre interessant for dig at samarbejde med, siger Mads Mortensen og fortsĂŚtter: - Det handler jo om, at skabe vindere, uden at der er tabere. Hvis der er brug for det, kan økologirĂĽdgiverne derfor ogsĂĽ trĂŚde til og hjĂŚlpe med at beregne den helt rigtige pris pĂĽ gødning og foder.

Under alle omstÌndigheder vil vi meget JHUQH Y UH PHG WLO DW V WWH JDQJ L à HUH samarbejder mellem de økologiske landmÌnd - ligesom vi ogsü gerne vil vÌre med til at udvikle disse, nür de er etableret.

6DPDUEHMGVPDWHULDOHW HU XGYLNOHW L SURMHNWHW ¡0HUH ¥NRORJLVN V\QHUJL PHG VDPDUEHMGHQGH ¥NRORJLVNH EHGULIWHU¡ 3URMHNWHW HU VW¥WWHW DI 3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQ IRU /DQGEUXJ

Omlægningstjek er en succes Fra 2008 - 2015 har Økologisk Landsforening lavet omlægningstjek hos over 1100 landmænd 20 procent af dem har lagt om til økologisk produktion OJ PDUNHGHW YRNVHU ± Vn GHU HU SODGV WLO À HUH DET ØKOLOGISKE MARKED: HJEMMESALG + EKSPORT

Se mere på okologi.dk

MIA. KR.

11,5 11 10,5 10 9,5 9 8,5 8 7,5 7 2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Økologisk Landsforening baseret på tal fra Danmarks Statistik og Gfk

2015

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

8. januar 2016 nr. 580

Et forklaringsproblem Kan man bĂĽde producere mĂŚlk og lade kalvene gĂĽ •ƒÂ?Â?‡Â? Â?‡† Â?‘‡Â?ÇĄ –‹Ž †‡ ‡” Ď?‹”‡ Â?¤Â?‡†‡” ‰ƒÂ?Ž‡Ǎ Henrik Pedersen i Brønderslev kan. Selv sparer han tid, og kalvene er sundere end gennemsnittet SEN FRAVÆNNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Man kan godt tale om, at vi har et forklaringsproblem i den økologiske mĂŚlkeproduktion, nĂĽr vi allerede 24 timer efter kĂŚlvningen skiller kalven fra koen. Det er i hvert fald ĂŠt af de spørgsmĂĽl, der vender tilbage igen og igen i forbindelse med øko-dag, nĂĽr folk kommer ud pĂĽ gĂĽrdene og ser de smĂĽ kalve gĂĽ for sig selv i en boks, sagde Thorkild Nissen, der i sin tid som kvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening arbejdede med projektet ’Sen fravĂŚnning af kalve’.

Han sagde det i begyndelsen af december i forbindelse med et bedriftsbesøg pü gürden Lille Svanholm i Brønderslev. HÊr har Henrik Pedersen siden begyndelsen af 90’erne haft økologisk mÌlkeproduktion, og gennem alle ürene har han ladet NDOYHQH Jn YHG N¥HUQH L PLQGVW ÀUH müneder efter kÌlvningen. Thorkild Nissen fortsatte: 'H à HVWH VWDUWHU PHG DW IRUNODUH at de tager kalven fra koen, fordi de laver mÌlk. Hvis dette svar ikke stiller spørgerne tilfreds, sü fortÌller man om faren for sygdomssmitte, om alt det ekstra arbejde, det krÌver at

lade kalvene gü sammen med koen, og de økonomiske udgifter, det medfører, for slet ikke at tale om de nye, dyre stalde, man skal bygge, hvis det skal kunne lade sig gøre ... Nür vi er fÌrdige i dag, kan vi jo snakke om, hvor mange af disse argumenter, der egentlig holder.

SÌsonkÌlvning Bedriftsbesøget starter i kostaldene, som bestemt ikke er nye. TvÌrtimod.

- Men mine køer trives i disse stalde, og jeg frygter, at hvis vi bygger nyt, sü skal vi til at slüs med alle mulige sygdomme, som vi ikke har i dag, siger Henrik Pedersen.

Han har 50 ürskøer, der alle kÌlver i münederne august-september, sü der er mange køer og kalve i dybstrøelsesstalden, hvor køerne og kalvene gür sammen i dagtimerne. Om aftenen skilles kalvene fra køerne, og de bliver først ført sammen igen efter malkningen nÌste morgen. Pü denne müde deler kalvene og Henrik Pedersen køernes mÌlk. I gennemsnit kan han malke 6.000 kg mÌlk fra hver ko om üret. Fedtprocenten er 4,7, og proteinindholdet ligger pü 3,9 pct.

Mindre sygdom 'HW HU NDOYHQH GHU LVÂ U SURĂ€WHUHU Sn

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Henrik Pedersen lÌgger mere vÌgt pü at kende de køer, han har, end pü at have mange af dem.

.DOYHQH JnU VDPPHQ PHG N¥HUQH GH I¥UVWH ÀUH PnQHGHU Sn +HQULN 3HGHUVHQV JnUG Henrik Pedersens produktionsmetode. Først og fremmest er dødeligheden ekstremt lav, og kalvene trives godt.

- Kalvene vokser hurtigt og bliver til rolige kvier, som allerede er klar til at kÌlve første gang, nür de er 24 müneder gamle, fortÌller Henrik Pedersen og fortsÌtter: - Vi er ogsü fri for salmonella, bstreptokokker og paratuberkulose.

Dyrene klarer selv disse sygdomme, fordi koen og kalven gĂĽr sammen.

Nür kalven dier, stür den med bagenden op mod koens forende, sü koen kan slikke den bagi. Dermed danner koen antistoffer mod eventuelle patogener, som kalven derefter für ind gennem mÌlken, forklarer Henrik Pedersen. Han fortsÌtter: - Køerne kommer ud hver dag –

med mindre der er hürd frost eller stiv kuling. Vi har derfor ingen problemer med køernes klove – og heller ikke udgifter til klovbeskÌring. I 2014 endte vi med at bruge 3.100 kroner til dyrlÌgen – inklusive afhorning af kalvene. Det svarer til 60 kr. pr. ko pü et ür. Sidste ür blev det lidt dyrere, fordi vi havde en ko, der skulle behandles for lungebetÌndelse.

Ender vi med at bruge mellem 100 og 200 kr. pr. ko pü et ür, sü er det ÀQW Mindre arbejde Nür kalven dier ved koen, sparer Henrik Pedersen tid, for han skal hverken varme mÌlk eller vaske sküle.

I kÌlvningssÌsonen er der travlt, for alle køerne kÌlver ude, men nür

kalven kan gü selv, kommer koen og kalven i kÌlvningsboksen, hvor de gür sammen indtil den nÌste ko KDU N OYHW RJ GH à \WWHV YLGHUH WLO HQ boks med plads til ti køer med kalve.

'H I¥UVWH WUH ² ÀUH XJHU KROGHV NDOven inde; men koen kan komme ud med det samme.

- Det fascinerer ikke mig at have mange køer. Jeg vil gerne kende mine køer, og jeg kan lugte, hvis en ko har paratuberkulose, fortÌller Henrik Pedersen, som i 2014 havde et dÌkningsbidrag pü 430.000 kroner.

- Efter skat er det 270.000 kroner, og det kan jeg godt leve for. Og jeg har – bortset fra 2008 – haft overskud hvert eneste ür. Og i 2015 kom vi pü den sjove side af den halve million, siger Henrik Pedersen.

Kvierne er født i august/september 2014. Nu gür de sammen med den ene tyr, sü de er klar til kÌlvning i august/ september i ür.

MARK & STALD

8. januar 2016 nr. 580

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Stor udbyttespredning i hestebønner Jysk Landbrugsrådgivning har lavet en lille status på, hvordan det i 2015 er gået med den danske sojaproduktion. I økologiske hestebønner varierede udbyttet fra 18 til 49 hkg pr. ha

Økologirådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning Anne Eriksen har udarbejdet en lille statistik over lokale planteavleres hestebønneudbytter. Resultaterne ligger på selskabets hjemmeside, hvor hun gør opmærksom på, at datagrundlaget ikke er stort.

Statistikken dækker således kun godt 60 ha blandede økologiske og konventionelle arealer, hvor der er høstet fra 30 til 50 hkg pr. ha med 17 til 30 pct. vand.

De økologiske forsøg er ikke endelig opgjort endnu, men et hurtigt gennemsyn viser en variation fra 18 til 49 hkg pr. ha i forskellige parceller, og en vandprocent fra 18 til 26.

I de konventionelle landsforsøg med hestebønner er der høstet fra 50-60 hkg pr. ha beregnet med 15 pct. vand og 27,3-29,2 pct. råprotein.

Spredning i modningstidspunkt Der har været store forskelle i modningstidspunkt. Nogle hestebønner

blev således først høstet hen ad november.

Sådato og sygdomsangreb har ifølge Anne Eriksen betydet meget, men lokale nedbørs-/eller vandingsforhold, jordtype og gammel strøm i jorden har måske også påvirket resultatet.

- Nogle steder var det tæt på at være en fordel, at chokoladepletten afbrød væksten, vurderer økologirådgiveren.

Vær obs på rodsygdom Anne Eriksen har også modtaget meldinger om udfordringer med nedknækning. Hun vurderer endvidere, at 2015 også viser, at man ikke skal placere hestebønner i en

mark, hvor der forventes kvikproblemer.

Den vestjyske økologikonsulent har også i en enkelt mark observeret symptomer på rodsygdom, der ikke kunne henføres til dårligt sædskifte, hvilket hun og kollegaerne fremover vil holde skarpt øje med.

Nyt værktøj til samhandel Et nyt regneark på Landbrugsinfo kan være en god hjælp, når økologiske hestebønner handles mellem planteavler og mælkeproducent.

- Så du kan fastlægge den rette pris for økologiske hestebønner. Der skal tages højde for eventuelle udgifter til transport, tørring, frarensning med videre. Og kender man prote-

inindholdet, er det også rimeligt at korrigere for det, opfordrer Anne Eriksen.

Typisk vil sælger og køber se på forskellen mellem den pris, planteavleren kan sælge hestebønnerne til, og den pris, mælkeproducenten kan købe hestebønnerne til hos foderVWRIÀUPDHW )RU P ONHSURGXFHQWHQ kan der i stedet beregnes hestebønnernes værdi i foderrationen. Her er der mulighed for at tage højde for ydelsesniveau, og om hestebønnerne skal fodres ubehandlede eller varmebehandlede. Dertil vil værdien variere med prisen på de alternative fodermidler – typisk prisen på korn og sojakage. kls@okologi.dk

NU KOMMER DET FØRSTE DANSKE MOBILE HØNSEHUS Frisk græs giver velsmagende J PHG À RW farve.

Græsægsproduktion giver markant bedre pris

Velegnet til landbrug, boligforeninger, institutioner, gårdbutikker mv.

Praktisk, rengøringsvenlig og solid konstruktion

Modeller med plads til op mod 250 høns

Det Mobile Hønsehus fra NewNordica leverer en økologisk og velfungerende løsning til større og mindre ægproducenter.

De første huse er i produktion – følg vores rejse mod en bedre og mere økologisk ægproduktion. Kontakt os for at høre mere.

www.newnordica.dk

www.græsæg.dk

www.ægaktier.dk

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

8. januar 2016 nr. 580

Halvt så mange halter i kompost Noteringen

X

Svin

%DVLVQRWHULQJ XJH NU )ULODQG $ 6 JLYHU L XJH I¡OJHQGH WLOO J WLO NRQYHQWLRQHO QRWHULQJ NR WLOO J DOOH JULVH

NU NJ .YDOLWHWVWLOO J JRGNHQGWH JULVH NU NJ 8G RYHU i FRQWR XGEHWDOLQJHQ \GHV ¡NRORJLVN PDUNHGVWLOO J DIK QJLJW DI DIV WQLQJVVLWXDWLRQHQ IRU XJH NU NJ IRU DOOH JULVH 6¡HU VODJWHV FD KYHU XJH NU NJ 'HU XGEHWDOHV RJVn NRQYHQWLRQHO HIWHUEHWDOLQJ fra Danish Crown.

X

Smågrise

9HMOHGHQGH QRWHULQJ IUD 9LGHQFHQWHU IRU 6YLQHSURGXNWLRQ IRU ¡NRORJLVNH VPnJULVH IRU XJH %HUHJQHW VPnJULVHQRWHULQJ NJ NU .J UHJXOHULQJ NJ NU NJ NU NJ NU 1RWHULQJHQ WDJHU XGJDQJVSXQNW L EDVLVQRWHULQJHQ IUD )ULODQG $ 6 RJ HU LQNOXVLYH HIWHUEHWDOLQJ

X

Kvæg

)ULODQG $ 6 JLYHU I¡OJHQGH PHUSULVHU IRU ¡NRORJLVN NY J OHYHUHW L XJH .DOYH X PGU NU NJ .YLHU RJ VWXGH 9DULDEHOW WLOO J NU NJ NRQWUDNWWLOO J NU NJ ,NNH NYDOLWHWVJRGNHQGWH NYLHU RJ VWXGH IRUP ! NU NJ .¡HU VDPW LNNH NYDOLWHWVJRGNHQGWH NYLHU RJ VWXGH IRUP RJ W\UH ! PGU NU NJ 8QJW\UH PGU NU NJ .YDOLWHWV JRGNHQGWH G\U Sn NRQWUDNW DIWHJQHV PHG YDULDEHOW WLOO J NRQWUDNWWLOO J

X

Tyrekalve

9HMOHGHQGH QRWHULQJ Sn ¡NRORJLVNH W\UHNDOYH IUD %UDQFKHXGYDOJHW IRU NRORJLVNH .¡GSURGXFHQWHU -HUVH\ PGU NJ

3ULV NU .J UHJ NU 6'0 PGU NJ 3ULV NU .J UHJ NU 3ULVHUQH HU LQNO DIKRUQLQJ RJ VWXGQLQJ

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Komposteringsstalde giver køerne god velfærd og sundhed, men celletallet er svært at holde nede, viser resultater fra projektet KOKOM, der har indsamlet data hos økologisk mælkeproducent MALKEKVÆG $) .$5(1 081. 1,(/6(1

En håndfuld mælkeproducenter har de senere år eksperimenteret med ÁLV VRP XQGHUODJ L GHUHV NY JVWDOGH ,GHHQ KDU Y UHW RJ HU DW HQ W\N PnWWH DI ÁLV JUDGYLVW VNDO NRPSRVWHUH L WDNW PHG DW N¡HUQHV J¡GQLQJ RSVXJHV $W In GHQQH SURFHV WLO DW N¡UH VWDELOW HU HQ XGIRUGULQJ LNNH PLQGVW L YLQWHUPnQHGHUQH KYRU GHW NDQ Y UH VY UW DW KROGH PnWWHQ LOWHW RJ WHPSHUDWXUHQ WLOVWU NNHOLJ K¡M Vn NRPSRVWHULQJVSURFHVVHUQH IRUO¡EHU På et afsluttende seminar i deFHPEHU IUHPODJGH SURMHNWOHGHU ,OND .ODDV .8 UHVXOWDWHU IUD GDQVNH XQGHUV¡JHOVHU L NRPSRVWHULQJVVWDOGH 'H YLVHU DW VWDOGHQH Sn HQ U NNH RPUnGHU KDU SRVLWLY HIIHNW Sn VXQGKHG RJ YHOI UG PHQV LV U FHOOHWDOOHW er udfordret.

Godt for lemmer og klove 'DQVNH GDWD RJ XQGHUV¡JHOVHU VWDPPHU SULP UW IUD ¡NRORJLVN P ONHSURGXFHQW 0DGV +HOPV *OXGVWHG +DQ KDU GH VHQHUH nU KDIW KDOYGHOHQ DI N¡HUQH L HQ NRPSRVWHULQJVVWDOG RJ UHVWHQ L VHQJHEnVHVWDOG .RPSRVWHULQJVVWDOGHQ KDU LV U KDIW HQ SRVLWLY LQGYLUNQLQJ Sn N¡HUQHV OHPPHU RJ NORYH 'HU HU PDUNDQW I UUH

På en række områder har komposteringsstalde positiv effekt på køernes sundhed og velfærd, mens især celletallet er udfordret. Foto: Karen Munk Nielsen.

KDOWH N¡HU L NRPSRVWHULQJVVWDOGHQ RJ I UUH PHG 'LJLWDO GHUPDWLWLV K YHGH KDVHU RJ KnUDIVOLG Sn KDVHUQH 7LO JHQJ OG HU FHOOHWDOOHW K¡MHUH L NRPSRVWHULQJVVWDOGHQ RJ GHU HU HQ KnQGIXOG N¡HU PHG .OHEVLHOOD RJ DOYRUOLJ NOLQLVN PDVWLWLV %HKDQGOHGH PDVWLWLVWLOI OGH L ¡YULJW HU GHU LNNH ÁHUH DI L NRPSRVWHULQJVVWDOGHQ HQG L VHQJHEnVHVWDOGHQ 'HQ NODUH HIIHNW Sn 'LJLWDO GHUPDWLWLV HU EHP UNHOVHVY UGLJ HIWHUVRP N¡HUQH L NRPSRVWHULQJVVWDOGHQ XGV WWHV IRU WLOEDJHYHQGHQGH VPLWWH IUD I OOHV JDQJDUHDOHU RJ PDONH VWDOG cUVDJHQ NDQ Y UH DW N¡HUQH L NRPSRVWHULQJVVWDOGHQ JHQHUHOW KDU UHQHUH NORYH Dyrere end halm , HQ DIVOXWWHQGH SHUVSHNWLYHULQJ WUDN

Velfærd og sundhed 'DWD IUD 0DGV +HOPV EHV WQLQJ YLVHU HQ W\GHOLJ IRUEHGUHW VXQGKHG QnU GHW J OGHU PDONHN¡HUQHV OHPPHU RJ NORYH

Halthed, %

Hævede haser, % Hårafslid o.l., % Digital dermatitis, %

Komp.stald

Sengebåse

Yversundhed Celletal

Yverbehandlinger Bakterier

Klebsiella

L NRPSRVWHULQJVVWDOG L IRUKROG WLO VWDOG PHG VHQJHEnVH ,QJHQ IRUVNHO L EHKDQGOLQJHU ,QJHQ IRUVNHO L IRUHNRPVW DI 6 XEHULV &16 RJ ( &ROL In WLOI OGH

)HP IRUHNRPVWHU L NRPSRVWHULQJVVWDOG KHUDI WUH PHG DOYRUOLJ NOLQLVN PDVWLWLV

Om KOKOM 3URMHNWHW GHU HU VW¡WWHW DI 0 ONHDIJLIWVIRQGHQ EOHY VDW L V¡HQ L 0nOHW KDU Y UHW DW EHO\VH ɻ KYRUGDQ NRPSRVWHULQJ NDQ HWDEOHUHV RJ IXQJHUH XQGHU GH N¡OLJH RJ IXJWLJH GDQVNH NOLPDIRUKROG RJ GDQVNH PLOM¡UHJOHU ɻ V\VWHPHWV NRQVHNYHQVHU IRU G\UHYHOI UG VXQGKHG P ONHNYDOLWHW PLOM¡ GULIWV RJ DQO JV¡NRQRPL

,OND .ODDV RS DW NRPSRVWHULQJVVWDOGH WLO PDONHN¡HU NDQ Y UH HW DOWHUQDWLY WLO G\EVWU¡HOVH PHG KDOP PHQ DW GHW HU HQ XGIRUGULQJ DW VLNUH HQ WLOVWU NNHOLJ W¡U PnWWH 'HW NU YHU VWRUW DUHDO SU PDONHNR RJ GH KLGWLGLJH HUIDULQJHU YLVHU DW GHW HU HQ UHODWLY G\U PRGHO PHGPLQGUH PDQ KDU DGJDQJ WLO V UOLJW ELOOLJW ÁLV 7LO YHOI UGVDIVQLW JROGN¡HU RJ XQJG\U HU EHKRYHW IRU VWU¡HOVH PHJHW PLQGUH RJ GHU NDQ NRPSRVWHULQJVVWDOGHQ PnVNH Y UH HW JRGW DOWHUQDWLY 'HW NDQ RJVn Y UH HQ O¡VQLQJ L VRPPHUKDOYnUHW KYRU VWU¡HOVHQ HU PLQGUH EHODVWHW GD NRPSRVWHULQJVVWDOGHQ XGNO NNHU I UUH ÁXHU Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Projektleder Ilka Klaas, KU.

Kunst at vedligeholde en kompostmåtte Kompostmåtten skal vedligeholdes, og daglig op ϐ ¤ Þ Ǥ Þ ϐ kan være et problem .¡HUQH EU\GHU VLJ LNNH RP DW Jn L NRPSRVW WLO PDYHQ PHQ YLO V¡JH GH PHUH IDVWH RPUnGHU QnU GH EHY JHU VLJ UXQGW 'HW NDQ GHUPHG KXUWLJW EOLYH HQ XGIRUGULQJ DW N¡HUQH NOXPSHU VDPPHQ L GH RPUnGHU KYRU XQGHUODJHW HU PHVW IDVW ² RJ GHUIRU NXQ XGQ\WWHU HQ EU¡NGHO DI DUHDOHW +DUYQLQJ DI EXQGHQ VNDO GHUIRU NXQ IRUHWDJHV PHG GHW PLQLPXP GHU HU Q¡GYHQGLJW IRU DW KROGH JDQJ L NRPSRVWHULQJVSURFHVVHQ RJ KROGH XQGHUODJHW Vn HQVDUWHW VRP PXOLJW L hele stalden.

'H VWDOGH GHU IXQJHUHU EHGVW HU etableret med luftkanaler i bunden DI G\EVWU¡HOVHVNXPPHQ 'HUPHG VLNUHV RPV WQLQJHQ PHG OXIW EnGH RSSHIUD RJ QHGHIUD RJ EHKRYHW IRU KDUYQLQJ YLO Y UH PLQLPDOW )OHUH DI GHOWDJHUQH L SURMHNWHW .2.20 EHQ\WWHU ÁLV IUD SDUN RJ KDYHDIIDOG 'HW KDU HQ UHODWLYW VWRU RYHUÁDGH RJ GHUPHG RSQnU PDQ HQ JRG IRUGDPSQLQJ RJ RPV WQLQJ L NRPSRVWHULQJVPnWWHQ *nU NRPSRVWHULQJVSURFHVVHQ L VWn JLYHU GHW IXJWLJW XQGHUODJ RJ EHVNLGWH N¡HU

MARK & STALD

8. januar 2016 nr. 580

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

FN-pris for opdyrkning af ørken i Egypten LAND FOR LIFE: Sekem startede som et lille biodynamisk landbrug et sted lagt ude i ørkenen nordøst for Kairo for 30 ür siden. I dag er det et kraftcenter med dyrkning af en lang rÌkke fødevarer og lÌgeplanter. Det skriver Nyhedsbrev fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Sekem har økologisk/biodynaisk landbrugsrüdgivning over hele Egypten.

Der er virksomheder, uddannelsesinstitutioner (alt fra børnehave over skole, fagskole og universitet) og ca. 1.200 lokale medarbejdere pü Sekem. For syv ür siden begyndte Sekem opdyrkning af ca. 2.000 ha ørken øst for Sekem med biodynamiske metoder, og de har i ür füet FN’s Land for Life-pris for deres arbejde med at revitatilsere ørkenen med biodynamiske dyrkningsmetoder.

Biodynamisk dyrkning giver mere liv

Den schweiziske kompostvender, der nu forhandles af Yding Smedie, kan justeres hydraulisk büde sidevers og i højden i forbindelse med arbejdet, sü komposten hele tiden bliver angrebet optimalt af valsen.

Schweizisk maskine vender komposten Kompostvender skal forbedre kvaliteten af kompost To norske landmÌnd er güet ind i kompostproduktion for at skabe en mere frugtbar jord ved at tilføre organisk materiale. Begge laver kompost af husdyrgødning, restaffald fra grønsagsproduktion og pakkerier.

Til formĂĽlet bruger de kompostvendere udviklet af den schweiziske producent Gujer Innotec AG, der har mange ĂĽrs erfaring i produktion af kompostvendere.

Det oplyser Yding Smedie i en pressemeddelelse. Yding Smedie,

som har en samarbejdsaftale med schweiziske producent, leverede i forüret de to første kompostvendere til Norge fra producenten i alpelandet.

Det var to ens maskiner af typen TG301, der har en arbejdsbredde pü tre meter. Det er en bugseret model, og selve vendevalsen er drevet af traktorens PTO. Der er pübygget udstyr, süledes der er mulighed for at tilføre vand i samme arbejdsgang som komposten vendes rundt. Ma-

skinen kan justeres hydraulisk büde sidevers og i højden i forbindelse med arbejdet, sü komposten hele tiden bliver angrebet optimalt af den kraftige valse. Denne model kompostvender har et trÌkkraft behov pü 70-120 HK. 3URGXFHQWHQ KDU à HUH IRUVNHOOLJH modeltyper – fra smü maskiner, der kan monteres pü minilÌssere op til selvkørende anlÌg.

Danmark er nu Europamester i økologisk regnbueørred Danmark er Europas største producent af økologiske regnbueørreder med en samlet produktion i 2014 pĂĽ 1.080 ton. Produktionen ˆ‘”˜‡Â?–‡• ƒ– „Ž‹˜‡ Ď?Ž‡”dobbelt de nĂŚste ĂĽr Danske producenter af økologisk ørred topper ranglisten for europĂŚiske producenter, nĂĽr det gĂŚlder indtjening. De har nu bedre økonomisk indtjening per produceret enhed end lignende konventionelle producenter – en overskudsgrad pĂĽ 8 pct. Det er kun de meget specialiserede og meget store bekostelige anlĂŚg til konventionelle ørreder, der kan fremvise lige sĂĽ gode resultater.

De økologiske producenter driver traditionelt ørredbrug, der ikke krÌver store investeringer. Disse

dambrug kan müske bedst sammenlignes med ’husmandsbrug’ uden at forklejne disse. Men den gode indtjening, kombineret med den mindre produktion, giver en alternativ mulighed for fortsat at have beskÌftigelse i dambrugserhvervet.

Stabil produktion En af de største barrierer for at etablere en god, rentabel produktion er at kunne levere, nĂĽr aftagerne ønsker rĂĽvarerne til deres produktion/ salg. Der skal vĂŚre en vis mĂŚngde rĂĽvarer til rĂĽdighed for at opnĂĽ denne ’tĂŚrskelvĂŚrdi.’ I dag er det muligt at levere rĂĽvaren kontinuerligt ĂĽret igennem, og produktkataloget er udvidet betydeligt, da ogsĂĽ store regnbueørreder fra et saltvandsdambrug er blevet godkendt som økologiske. Ă˜kologiske spisemĂŚrke 'HU HU QX HWDEOHUHW Ă HUH IRUVNHOOLJH

forÌdlingsvirksomheder for økoloJLVNH ÀVN RJ GHW VLNUHU à HUH DIV Wningsmuligheder for primÌrproducenterne. I Danmark kan økologiske regnbueørred i dag primÌrt købes i supermarkederne og hos et beJU QVHW DQWDO ÀVNHKDQGOHUH PHQ efter indførelsen af det økologiske spisemÌrke, forventer man sig meget af foodservice-sektoren: kantiner, restauranter og anden offentlig bespisning.

'HVY UUH XGJ¥U ÀVNHRPUnGHW stadig en undtagelse fra økologiregnskabet. Hvis der anvendes ikke¥NRORJLVNH ÀVN LQGJnU GH VOHW LNNH L regnskabet. Det vil sige, at 100 pct. økologiske rüvarer i økologiregnskabet kan dÌkke over, at der anvendes 15 pct. ikke-økologiske rüvarer inden IRU ÀVNHRPUnGHW Forhübentlig Ìndres dette i forbindelse med den igangvÌrende revision af det økologiske spisemÌrke.

Der mangler ikke lÌngere økologiske

JORDFRUGTBARHED: 21 ürs forskning viser, at biodynamisk dyrkning giver mere muld, bedre frugtbarhed og mere liv. Forskningsinstituttet FiBL i Schweiz har i tÌt samarbejde med landmÌnd gennemført et forsøg, kaldet DOK, med biodynamisk, økologisk og konventionel dyrkning.

Resultaterne efter de første 21 ür viser ifølge Nyhedsbrev fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, at den biodynamiske metode virker bedst pü jordens struktur, mulddannelse og organismer.

Forsøget er udgivet i et hÌfte pü 20 sider med mange illustrationer og korte tekster. Det er godt materiale til alle interesserede, büde forbrugere, studerende og landmÌnd og andre fagfolk. Det kan lÌses og hentes som pdf pü foreningens hjemmeside.

Ny vejviser til grøntsagsbranchen GRĂ˜NTSAGSKATALOG: Et nyt on line-katalog, der viser vej til økologiske IUÂĄ XGSODQWQLQJVSODQWHU Ă€EHUGXJ LQVHNWQHW RJ VSHFLDOPDVNLQHU HU tilgĂŚngeligt pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside.

Det er økologikonsulent Peter Søndergaard, der har samlet de mange adresser, telefonnumre og links til hjemmesider sammen.

- Markedet kalder pü økologiske varer – ogsü pü frugt og grønt – og den interesse smitter af hos büde erfarne og mere uprøvede grøntsagsfolk.

Vi møder i den forbindelse ofte de samme spørgsmül, og ved at samle kontaktadresser mv. hüber vi at gøre det lidt nemmere at komme videre, siger Peter Søndergaard om kataloget.

Kataloget vil løbende blive opdateret, og Peter Søndergaard opfordrer alle i branchen til at sende konkrete bud pü andre og nye leverandører end dem, der lige nu er pü listen. Eventuelle forslag kan sendes til petrus@okologi.dk

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Erling Larsen, DTU Aqua, Max Nielsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU, Villy J. Larsen, Dansk Akvakultur

rüvarer, sü der er ikke nogen undskyldning for ikke at anvende økologisk ørred, økologisk laks, økologisk skaldyr eller økologisk tang.

MÌrkning og forbrugere En salgsparameter for økologiske regnbueørred kan vÌre mÌrkning af salgspakkerne. Empiriske resultater inden for lakseomrüdet viser, at forbrugerne er villige til at betale mellem 24 til 38 pct. mere for et økologisk produkt.

Undersøgelsen af betalingsvillig-

heden er dog forbundet med relativt høj usikkerhed, sü den kunne reelt nÌrme sig den forskel, der er, for ÀVN PHG E UHG\JWLJKHGVP UNH L IRUKROG WLO ÀVN XGHQ P UNH Samlet set indikerer trends og tendenser, at økologisk regnbueørredprodukter har en god chance for at erobre en større markedsandel fra de konventionelle produkter fremover.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

8. januar 2016 nr. 580

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF RANDI VINFELDT, FORMAND FOR SVINEUDVALGET, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

SUNDT MED FLERE SPILLERE Et nyt ür er startet og nye og spÌndende tider for økologisk svineproduktion.

Vi gik ud af 2015 med afsÌtningspriser, som gjorde arbejdet sjovt, for efter en krise er det igen løn til producenten for arbejdet med at give vores dyr en vÌrdig opvÌkst, før de ender pü middagsbordet.

Frem til nu har det vĂŚret sĂĽdan, at stort set alle de økologiske grise, som er blevet produceret i Danmark, er blevet slagtet og solgt gennem Friland A/S. Friland har vĂŚret gode til at fĂĽ afsat grisene til fornuftige priser pĂĽ det økologiske svinekødsmarked, Jeg tror, men det kan alligevel ikke det er undgĂĽs, at vi som produgodt for udviklingen center har tĂŚnkt pĂĽ, hvorog afsĂŚtning af den dan markedet ville se ud, hvis Friland A/S ikke var de økologiske gris, at der eneste at afsĂŚtte til. Â?‘Â?Â?‡” ϔŽ‡”‡ •’‹ŽŽ‡”‡ Der har selvfølgelig hele ’¤ „ƒÂ?‡Â?Ǥ tiden vĂŚret mindre slagtehuse, og producenter som har solgt økologiske grise fra gĂĽrdbutikker, og de har oplevet en stor fremgang i salget, og her har man kunnet markedsføre de økologiske grise pĂĽ en helt anden mĂĽde.

“

Som økologisk svineproducent har mange vÌret interesseret i at prøve at differentiere grisen eller det endelige slagteprodukt pü forskellig vis, hvilket ikke har vÌret helt let, nür Friland har skullet levere et ensartet produkt til büde hjemme- og eksportmarkedet.

Nu er der kommet et nyt slagteri, DanePork, pü banen. Det vil sammen med Danmarks største økologiske svineproducent, Bertel Hestbjerg, lancere en økologisk gris til de danske forbrugere, som har yderligere velfÌrd ift. normalen.

Jeg tror, det er godt for udviklingen og afsÌtning af den økoORJLVNH JULV DW GHU NRPPHU à HUH VSLOOHUH Sn EDQHQ Jeg mener, der er sü stort et potentiale i markedet for økoloJLVN VYLQHN¥G RJ KHU NDQ à HUH DIV WQLQJVNDQDOHU Y UH PHG til, at hver enkelt aktør gør sit bedste for at fü sit produkt solgt bedst muligt. Dette giver nytÌnkning, sü held og lykke til alle parter omkring at fü produceret og solgt en vifte af forskellige økologiske grise til danske og udenlandske forbrugere.

I løbet af de tre seneste regnskabsĂĽr har Ă˜llingegaard haft et samlet underskud pĂĽ over 11 mio. kr., men en ny aftale med Dagrofa, som har ĂĽbnet køledisken for den sjĂŚllandske øko-mĂŚlk skal vĂŚre med til at vende udviklingen for det fondsejede mejeri.

Ă˜llingegaard er presset pĂĽ prisen Det nordsjĂŚllandske mejeri kĂŚmper fortsat med røde tal pĂĽ bundlinjen

Gennem ürene har Solhvervsfonden tilført betydelige beløb til det skrantende mejeri, som dog i ür kan glÌde sig over, at underskuddet er nÌsten halveret i forhold til üret før.

MEJERI

Presset af lave priser Af ĂĽrsberetningen fremgĂĽr det, at indtjeningen isĂŚr har vĂŚret negativt pĂĽvirket af de priskrigslignende tilstande i detailhandlens kølediske, hvor lave mĂŚlkepriser har kostet Ă˜llingegaards højt prissatte produkter markedsandele til ’mainstream’-økologien.

Samtidig er mejeriets salg af koldskül güet kraftigt tilbage pü grund af tabet af en private label kunde samt et generelt fald i salget pü grund af et meget solfattigt første halvür af 2015.

For at drive mejeriet videre har det derfor vĂŚret nødvendigt med en garanti fra Ă˜llingegaards primĂŚre bankforbindelse, som har tilkendegivet, at den vil opretholde de eksisterende kreditter og lĂĽn i yderligere 12 mĂĽneder.

AF JAKOB BRANDT

Mens de øvrige økologiske mejerier melder om fremgang, kniber det stadig for det fondsejede Ă˜llingegaard Mejeri at fĂĽ balance i indtĂŚgter og udgifter.

I ĂĽrsregnskabet for 2014/15, som blev offentliggjort lige efter jul, er resultatet opgjort til et minus pĂĽ 2,2 mio. kr., mens mejeriet kunne notere et fald i nettoomsĂŚtningen pĂĽ nĂŚsten ni mio. kr.

Dermed skriver det seneste regnskabsĂĽr sig ind i en lĂŚngere rĂŚkke af tabsgivende ĂĽr for det nordsjĂŚllandske mejeri, der afsluttede regnskabsĂĽret 30. juni. 2015 For anden ĂĽr i trĂŚk er regnskabet desuden afgivet under forudsĂŚtning af ’fortsat drift’. Det er et advarselssignal, som normalt indikerer, at selskabet har mere eller mindre akut behov for at fĂĽ tilført ny kapital, og advokat Knud Foldschack, som er formand for Solhvervsfonden, der ejer Ă˜llingegaard sammen med Fonden Polens Ă˜kologiske Farm, har ivĂŚrksat Ă HUH LQLWLDWLYHU VRP VNDO ELGUDJH WLO DW In økonomien pĂĽ ret kurs.

I stald hos Dagrofa Siden regnskabet blev afsluttet med en negativ egenkapital pĂĽ knap en halv mio. kr. er likviditeten blevet forbedret via indbetaling af et tilgodehavende pĂĽ 4,9 mio. kr. i en tilknyttet virksomhed.

Pü mejeriets ekstraordinÌre generalforsamling 17. december blev det desuden besluttet at forhøje kapitalen og

styrke egenkapitalen ved at konvertere en gĂŚld pĂĽ 2,5 mio. kr.

Men den vĂŚsentligste udfordring bliver at skabe overskud pĂĽ den primĂŚre drift, og en aftale med Dagrofa er et skridt i den rigtige retning.

Mejeriet begyndte i efterüret at levere mÌlk til Dagrofa-kÌderne Menu, Kiwi, Spar, og Din Købmand, og ifølge mejeridirektør Steen Jespersen er det en positiv udvikling for mejeriet, som budgetterer med overskud i indevÌrende ür.

9L HU LQGH PHG À UH YDULDQWHU KRV 0HQX og to hos Kiwi, og salgsmÌssigt har vi füet en god start, siger Steen Jespersen.

Han glĂŚder sig over den nye ĂĽbning hos en af landets tre store aktører pĂĽ GDJOLJYDUHRPUnGHW RJ KDQ KnEHU DW Ă HUH af Ă˜llingegaards mejeriprodukter pĂĽ lĂŚngere sigt kan følge i kølvandet pĂĽ mĂŚlkekartonerne.

- Vi er rigtig glade for, at landsdÌkkende kÌder har füet øjnene op for vores produkter, siger mejeri-direktøren.

Hos Dagrofa indgĂĽr to mĂŚlkevarianter fra Ă˜llingegaard i køb-dansk-kampagnen ’Du køber, vi gi’r’, som Dagrofa søsatte i september.

Det betyder, at Dagrofa sender 50 øre ekstra til Ă˜llingegaards producenter, hver gang der bliver langet en l mĂŚlk over disken i Dagrofa-kĂŚderne.

Det har ikke vĂŚret muligt at fĂĽ en kommentar til regnskabet fra Knud Foldschack.

MAD & MARKED

8. januar 2016 nr. 580

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Mejeriet er på vej med ny tilbygning Naturmælk har købt en naboejendom på 20.000 m2, og spidser nu blyanten for at slå streger til nye udvidelser af lager og osteproduktionen MEJERI 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

(IWHU ÁHUH nU PHG NRQWDQW YRNVHQGH LQGYHMQLQJ DI ¡NRORJLVN P ON HU UDPPHUQH KRV GHW V¡QGHUM\VNH PHMHUL QX Vn WUDQJH DW GHW HU Q¡GYHQGLJW DW XGE\JJH PHMHULHW \GHUOLJHUH ,I¡OJH PHMHULFKHI /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ HU GHW LV U Q¡GYHQGLJW PHG HQ XGE\JQLQJ VRP JLYHU PHUH SODGV WLO N¡OHUXP VDPW RVWH RJ HPEDOODJHODJHU 9L KDYGH HJHQWOLJ SODQODJW DW E\JJH L PHQ Vn ÀN YL SOXGVHOLJ PXOLJKHG IRU DW RYHUWDJH QDERHMHQGRPPHQ Sn P VLJHU /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ

'HW IRU¡JHU PHMHULHWV DUHDO PHG FD SURFHQW RJ GHW VLNUHU LNNH NXQ DW PHMHULHW QX VHOY HMHU GHQ JUXQG VRP GH VHQHVWH nU KDU GDQQHW UDPPHQ RP PHMHULHWV nUOLJH K¡VWIHVW .¡EHW JLYHU RJVn KHOW Q\H PXOLJKHGHU IRU DW LQGUHWWH GHQ NRPPHQGH XGE\JQLQJ DI PHMHULHW PHUH UDWLRQHOW QnU GHU LNNH O QJHUH VNDO WDJHV KHQV\Q WLO HQ QDER 1X NDQ YL WLOODGH RV DW DUEHMGH G¡JQHW UXQGW VRP GHW NDQ Y UH Q¡GYHQGLJW XGHQ DW JHQHUH QDERHQ 'HUIRU VNURWWHGH 1DWXUP ON GH RSULQGHOLJH XGE\JQLQJVSODQHU 1X VNDO YL OLJH WLO ODQGPnOHUHQ RJ KDYH PDWULNXOHUHW GH WR JUXQGH VDPPHQ 6n VNDO YL KDYH WMHNNHW ORNDOSODQHQ LQGHQ YL V WWHU RV QHG RJ ÀQGHU XG DI KYDG GHW JLYHU PHQLQJ IRU RV DW E\JJH VLJHU /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ +DQ KnEHU DW E\JJHULHW YLO UHMVH VLJ RYHU MRUGHQ DOOHUHGH LQGHQ VRPPHUIHULHQ Vn GH DQVDWWH InU EHGUH SODGV WLO DW XGYLNOH SURGXFHUH RJ RSEHYDUH GH Q\H SURGXNWHU VRP 1DWXUP ON DOOHUHGH KDU L SLSHOLQHQ

6LGVWH nU YRNVHGH DQWDOOHW DI IXOGWLGVVWLOOLQJHU KRV 1DWXUP ON IUD WLO

Naturmælk har vokseværk Omsætningen hos det sønderjyske mejeri fortsætter med at vokse, og mejerichef Leif Friis Jørgensen forventer fortsat vækst i det nye år

$) -$.2% %5$1'7

nU EOHY KDOYHUHW L IRUKROG WLO nUHW I¡U WLOO JJHU KDQ SULP UW NRVPHWLVN EHW\GQLQJ 9L KDU HQ VROLGLWHWVJUDG VRP OLJJHU RYHU YRUHV PnO Sn SURFHQW RJ YRUHV DIVNULYQLQJHU JLYHU RV JRG PXOLJKHG IRU DW JHQLQYHVWHUH L PHMHULHW Vn YL VLJWHU HIWHU DW UDPPH W W Sn QXO Vn YL NDQ XGEHWDOH PHVW PXOLJW WLO ODQGPDQGHQ VLJHU PHMHULERVVHQ GHU KDU VWnHW L VSLGVHQ IRU PHMHULHW L VQDUW nU

·7LOIUHGVVWLOOHQGH· 6nGDQ NDUDNWHULVHUHV nUHWV UHVXOWDW Sn NQDS PLR NU L OHGHOVHQV EHUHWQLQJ L GHW nUVUHJQVNDE VRP 1DWXUP ON RIIHQWOLJJMRUGH I¡U Q\WnU 2PV WQLQJHQ YRNVHGH GHW VHQHVWH nU PHG V\Y PLR NU RJ LI¡OJH /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ KDU GHQ JXQVWLJH XGYLNOLQJ IRU VDOJHW JMRUW GHW PXOLJW DW VLNUH HQ WLOIUHGVVWLOOHQGH DIUHJQLQJ WLO DQGHOVKDYHUQH 'HW EHW\GHU L KDQV ERJ DW GHQ OLJJHU OLGW RYHU DIUHJQLQJHQ KRV ·GHW VWRUH PHMHUL· 0DQ EOLYHU KHOW LQVSLUHUHW DI DW VH WY UHNODPHU $OOH W\SHU SURGXFHQWHU YLO JHUQH KDYH HQ ¡NRORJLVN YDULDQW RJ GH YLO JHUQH IRUW OOH RP GHW VLJHU /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ +DQ RSOHYHU DW GHQ JHQHUHOOH PHGYLQG IRU ¡NRORJLHQ VPLWWHU DI ,QGYHMQLQJHQ HU YRNVHW PHG HQ KDOY PLR NJ WLO FD PLR NJ RJ PHMHULFKHIHQ IRUYHQWHU HQ IRUWVDW Y NVW L EnGH LQGYHMQLQJ RJ RPV WQLQJ L LQGHY UHQGH nU $W EXQGOLQMHQ VLGVWH

Nye andelshavere fra årsskiftet , VQLW HU GHU KYHUW DI GH nU NRPPHW WR Q\H DQGHOVKDYHUH WLO RJ GHQ Y NVWUDWH IRUYHQWHU /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ YLO IRUWV WWH )UD nUVVNLIWHW EHJ\QGWH 1DWXUP ON DW KHQWH P ON IUD ÀUH Q\H DQGHOVKDYHUH Sn )\Q L IRUELQGHOVH PHG GHW VWUDWHJLVNH VDPDUEHMGH PHG 0H\HU /¡JLVPRVH RJ KDQ SHJHU Sn DW ÁHUH VWUDWHJLVNH VDPDUEHMGHU HU YHMHQ IUHP IRU GHW ¡NRORJLVNH PHMHUL VRP PHG WLOJDQJHQ IUD )\Q NRPPHU RS Sn DQGHOVKDYHUH RJ HQ IRUYHQWHW nUOLJ LQGYHMQLQJ Sn PLR NJ -HJ HU PHUH RSWLPLVWLVN Sn ¡NRORJLHQV YHJQH HQG MHJ KDU Y UHW WLGOLJHUH /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ JO GHU VLJ VDPWLGLJ RYHU XGYLNOLQJHQ KRV 1DWXUP ONV VPn RVWHVDWHOOLWWHU KYRU VHQHVW WLONRPQH 2VWHULHW +LQJH L GHW IRUJDQJQH nU ÀN JDQJ L SURGXNWLRQHQ DI WUH RVWH 7RWDOW KDU 1DWXUP ON VHQGW IHP Q\H RVWH Sn PDUNHGHW L 'H ELGUDJHU WLO GLYHUVLWHWHQ DI GHW ¡NRORJL-

MEJERI

5DPPHUQH KRV 1DWXUP ON YHG 7LQJOHY HU QX Vn WUDQJH DW PHMHULHW KDU N¡EW QDERHMHQGRPPHQ RJ GHQ VNDO LNNH NXQ EHQ\WWHV WLO DW DIKROGH GHQ nUOLJH K¡VWIHVW

VNH VDOJ DI JXO RVW L 'DQPDUN VRP DQVOnHW XGJ¡U WRQ Udsigt til mere mælk 'HW VHU XG WLO DW GH NRQYHQWLRQHOOH P ONHSURGXFHQWHU VHQGHU PHJHW PHUH P ON Sn PDUNHGHW 6DPWLGLJ HU GHU PDQJH ODQGP QG VRP InU ODYHW RPO JQLQJVWMHN Vn GHW VHU XG WLO DW GHU EOLYHU DGJDQJ WLO PHUH ¡NRORJLVN P ON 'HW JLYHU RV QRJOH PXOLJKHGHU IRU DW W QNH L XGYLNOLQJ RJ MHJ WURU DW GHU HU QRJOH EDQNHU VRP KDU IXQGHW HQ OLOOH UHJQHIHMO L GHUHV UHJQHPDVNLQH L IRUKROG WLO GH ¡NRORJLVNH P ONHSURGXFHQWHU VLJHU /HLI )ULLV -¡UJHQVHQ +DQ HU EOHYHW NRQWDNWHW DI ÁHUH P ONHSURGXFHQWHU VRP RYHUYHMHU DW EOLYH OHYHUDQG¡UHU Store globale udsving 0HMHULHW IRUYHQWHU DW PDUNHGHW IRUWVDW YLO Y UH SU JHW DI PHJHW VWRUH VYLQJQLQJHU Sn YHUGHQVPDUNHGHW 6nOHGHV HU GHU KHU YHG nUVDIVOXWQLQJHQ HW KLVWRULVN ODYSXQNW IRU PHMHULSURGXNWHU Sn YHUGHQVPDUNHGHW PHQV GHU VHU XG WLO DW Y UH HQ PDQJHO Sn ¡NRORJLVNH PHMHULSURGXNWHU L (XURSD VRP KDU GUHYHW SULVHQ RS Sn GHQ ¡NRORJLVNH UnP ON PHQV YL VWDGLJ YHQWHU Sn DW GHWDLOKDQGOHQ NRPPHU PHG RS L SULV Sn GLVVH SURGXNWHU 0HQ GHU HU IRUWVDW HQ IRUKROGVYLV VWRU HIWHUVS¡UJVHO Sn EnGH ¡NRORJLVN P ON RJ JRGH VXQGH I¡GHYDUHU L HW IRUWVDW ¡JHW YHUGHQVPDUNHG KYRU VSHFLHOW GDQVNH YDUHU HU JRGW HIWHUVSXUJWH KHGGHU GHW L PHMHULHWV nUVEHUHWQLQJ

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

8. januar 2016 nr. 580

Bertel Hestbjerg forlader Friland Landets suverĂŚnt største producent af økologiske slagtesvin forlader Friland for at indgĂĽ partnerskab med Coop, som er parat til at betale ekstra for hans økologiske ’wellness-svin’ SVINEKĂ˜D AF JAKOB BRANDT

Voksende efterspørgsel og halvtomme kølediske har gjort 2015 til et gyldent ür for de økologiske svinebønder, som har høstet rekordpriser for deres kød.

Det er i de gode tider, at der er rüd til at eksperimentere med nye initiativer, og med afsÌt i den gunstige markedssituation vurderer Bertel Hestbjerg, at tiden nu er moden til at teste, om der er et bÌredygtigt marked for velfÌrdskonceptet økoplus-grisen, som han har udviklet gennem de seneste ür.

Det førte ham i armene pü Coop Danmark, som i øjeblikket arbejder intenst pü at etablere nye partnerskaber med forskellige økologiske fødevareproducenter med interessante produkter i den rette mÌngde og med den rigtige historie.

Hos Bertel Hestbjerg kunne Coop V WWH à XHEHQ YHG DOOH WUH NUDY RJ den vestjyske økolog ser nu frem til at fü sit kød markedsført via Coops 1200 butikker.

Han er selv 13. generation pü gürden St. Hestbjerg ved Idom nÌr Holstebro, og i samarbejde med et par kollegaer producerer han økologiske svin pü tre vestjyske gürde.

Med en samlet ürlig produktionen pü godt 40.000 smügrise, hvoraf han selv opfeder de 20.000 til slagtning, mens de resterende bliver solgt til andre økologer, er han uden sidestykke landets største producent.

Friland afviste parallelt koncept Som leverandør af nÌsten hver femte af Frilands øko-svin gik han i første omgang i dialog med det Danish Crown-ejede selskab.

Men de blev ikke enige om et samarbejde om Hestbjergs økopluskoncept, som ifølge den driftige svinebonde kan hÌve velfÌrdsstandarden betragteligt for en beskeden merpris pü 10-15 procent via bl.a. senere afvÌnning, beplantninger med skyggende trÌer samt jordskokker, som søerne kan rode efter pü udearealerne. Dertil kommer en ’wellness afdeling’, hvor slagtesvinene har adgang til at rode i et tykt ODJ O\QJà LV - Friland forklarede, at selskabet ikke kunne hündtere at markedsføre et parrallet koncept til det økologiske svinekød, siger Bertel Hestbjerg.

Han troede dog selv sĂĽ meget pĂĽ sine wellness-grise, at han gik pĂĽ

jagt efter en anden kunde, som kunne se et potentiale i konceptet, og for ham handler projektet ikke kun om økonomi.

- Jeg gør det primÌrt af hensyn til fagligheden. Det er altid sjovere at gü den anden vej, men den største fordel er nok, at jeg für et sjove liv.

Mødte DanPork og Deibjerg - Hvis andelsreglerne tillod det, havde jeg nok foretrukket kun at udmelde de 7.000 svin, jeg regner med at producere efter økoplus-konceptet, men da det ikke var muligt, var jeg Q¥GW WLO DW ÀQGH HQ Q\ VDPDUEHMGVpartner, siger Bertel Hestbjerg.

Den fandt han hos det private slagteri DanePork, hvor direktør Leo Grønvall allerede havde en enkelt økologisk producent og leverede kød til Tamaco, der har Frilands tidligere direktør Karsten Deibjerg Kristensen som ejer og direktør.

- Konceptet ser drøngodt ud. Bertel har nogle spÌndende ideer. Nür vi für fortalt historien om hans koncept, tror jeg pü, at vi kan fü den merpris, det koster at producere kødet, siger Karsten Deibjerg.

Han var i forvejen involveret i Coops aftale om fra nÌste sommer at sÌlge alt oksekødet fra Thises andelshavere via det nye koncept Thise & Ko. 6DPPHQ PHG &RRS ÀN GH VWULNNHW en svineaftale sammen, men Bertel Hestbjerg lÌgger ikke skjul pü, at beslutningen om at forlade de trygge rammer hos Friland formentlig er den største beslutning, han har taget som landmand, siden han for ti ür siden valgte at omlÌgge produktionen pü familiegürden til økologi.

DyrevelfÌrd og nÌrhed Bertel Hestbjerg ser nu frem til, at hans kød ikke som hidtil ender som et anonymt produkt i danske og udenlandske kølediske.

- Jeg har vĂŚret i den her branche i mange ĂĽr, og jeg vil gerne lidt tĂŚttere pĂĽ slutbrugeren. Men det, der tĂŚnder mig mest, er dyrevelfĂŚrd, og de økologiske regler har ikke udviklet sig ret meget pĂĽ det punkt i de seneste mange ĂĽr, siger Bertel Hestbjerg, der er nĂŚstformand i svineudvalget i Ă˜kologisk Landsforening og faglig aktiv pĂĽ mange fronter.

I stedet for at blive ved med at øge produktionen, vil han hellere forsøge at forbedre bundlinjen ved at tilføre produkterne større vĂŚrdi. ‡” „Ž‹˜‡” ’Žƒ†• –‹Ž Ď?Ž‡”‡ Via partnerskabsaftalen med Coop hĂĽber han bĂĽde at blive belønnet

Bedre velfÌrd er mantraet for Bertel Hestbjerg, som hüber, at det kommende partnerskab med Coop vil gøre ham mindre sürbar over for Ìndringer i markedet, mens de sükaldte økoplus-svin kan se frem til endnu bedre forhold büde ude og inde , end der er beskrevet i økologireglerne.

Foto: Morten Telling

Wellness-svinet fĂĽr et bedre liv

Organic Pork A/S

Bertel Hestbjergs sükaldte økoplus-koncept omfatter bl.a.:

I forbindelse med partnerskabsaftale med Coop har Bertel Hestbjerg dannet selskabet Organic Pork A/S sammen med to samarbejdspartnere, som hver ejer en tredjedel:

Éť Éť Éť Éť

Grisene fravÌnnes først efter 10 uger TrÌer og buske pü 20-30 procent af udearealet DrÌgtige søer har adgang til areal med jordskokker om vinteren 6ODJWHVYLQ Sn VWDOG VNDO KDYH DGJDQJ WLO DUHDO PHG W\NW ODJ O\QJà LV

for at forbedre velfÌrden i stalden og opnü en tÌttere dialog med de forbrugere, som køber hans kød, da det bliver muligt at sÌtte ansigt pü producenten og den bedrift, svinene er produceret pü.

Under alle omstĂŚndigheder er det Bertel Hestbjergs vurdering, at det vil vĂŚre en fordel for hele branchen, hvis der fremover kommer Ă HUH VWÂĄUUH DNWÂĄUHU Sn PDUNHGHW

Hverken han eller Karsten 'HLEMHUJ YLO DIYLVH DW à HUH ¥NRORJLske svineproducenter pü sigt kan komme til at producere økoplus-svin.

- Men nu skal vi først lige i gang, og vi kan først se, om det kan bÌre, nür vi har vÌret gennem en lav konjunktur, men jeg tror pü det. Der er altid nogle, der vil betale lidt ekstra for det ypperligste, og jeg vil gerne lave det ypperste.

Éť Éť

Éť

PrimÌrproducent: Bertel Hestbjerg Salg/eksport: Karsten Deibjerg Kristensen, direktør og medejer af Tamaco Gruppen Slagtning/transport: Leo Grønvall, DanePork

MAD & MARKED

8. januar 2016 nr. 580

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

Udsigt til øget konkurrence om kødet Først valgte Thises andelshavere at forlade Friland. Nu følger landets suverĂŚnt største producent af økologiske svin efter. Dermed er der udsigt til et brud pĂĽ Frilands monopolagtige position pĂĽ det hjemlige marked for økologisk detailkød KĂ˜D AF JAKOB BRANDT

De økologiske kødproducenter har netop taget hul pü et ür, som formentlig vil komme til at markere en milepÌl for branchen.

Med den tidligere Friland-direktør Karsten Deibjerg Kristensen som bindeled har dagligvaregiganten Coop Danmark via to nye partnerskaber kridtet banen op til det hidtil mest seriøse brud pü Frilands monopolagtige status.

- Markedet for økologisk kød er nu sü modnet, at der er nødt til at vÌre

mindst to spillere pü banen. Var det ikke blevet os, var der kommet nogle andre, siger Karsten Deibjerg, som i dag er adm. direktør for Tamaco Gruppen.

Slür streger til ny markedsordning Han havde udviklet Friland til Europas største økologiske slagteri, da han i 2013 valgte at forlade selskabet og købte sig ind i Tamaco Gruppen, som han i dag stür i spidsen for.

Det er fra den position, at han nu er med til at slü stregerne til en ny markedsorden. Via Tamaco für han hovedansvaret for salget af büde det økologiske okse- og svinekød, som via de nye partnerskaber ender i køledisken i Coops 1200 butikker.

I den forbindelse har han noteret sig, at Friland trods frafaldet af andelshavere forventer at øge antallet af slagtninger af øko-svin med ca. 10 procent i büde 2016 og 2017. Men han tør ikke spü om, hvordan markedet vil reagere pü tilgangen af kød.

- Det er ingen hemmelighed, at der i øjeblikket er et europÌisk marked, som er underforsynet med kød.

At vi kommer pĂĽ banen, ĂŚndrer ikke ved det. Det ĂŚndrer kun pĂĽ, hvem der handler med hvem. Det interessante er, om markedet kan opsuge

de øgede mÌngder af svinekød, som er pü vej i de kommende ür, siger Karsten Deibjerg.

Utopi at fastholde monopolstatus Den vurdering er Friland-direktør Henrik Biilmann grundlÌggende enig i, og udover at han naturligvis Ìrgrer sig over at skulle vinke farvel WLO à HUH QXY UHQGH OHYHUDQG¥UHU DI okse- og svinekød, ønsker han Tamaco og Karsten Deibjerg velkommen pü det økologiske kødmarked.

- Jeg er spĂŚndt pĂĽ at se de nye tiltag, som de kommer med, og hvordan de vil sĂŚtte sig i markedet, siger Henrik Biilmann.

Med afsĂŚt i den positive salgsudvikling kommer det ikke bag pĂĽ

ham, at Friland nu fĂĽr en betydelig konkurrent pĂĽ hjemmemarkedet, og han oplyser, at Friland er pĂĽ vej med Ă HUH Q\H LQLWLDWLYHU VRP VNDO JHDUH selskabet til den nye situation.

- Det ville vĂŚre utopi at tro, at vi kunne blive ved med at beholde markedet alene, siger Henrik Biilmann.

Han hüber, at nye kødkoncepter og øget konkurrence vil vÌre med til at løfte hele det økologiske kødmarked.

Friland fylder hullet Hos Friland har direktør Henrik Biilmann stor respekt for tankerne bag Bertel Hestbjergs økoplus-koncept, og nür han ikke kunne arbejde videre med det, var det primÌrt fordi, det

Henrik Biilmann og Friland er pü vej med nye initiativer, som skal riste selskabet til en fremtid med øget konkurrence.

i hans optik grundlÌggende strider mod andelstanken at belønne en enkelt andelshaver. )ULODQGV RSJDYH HU DW O¥IWH L à RN og fü mest muligt ud af alle andelshavernes produktion, siger direktør, som oplyser, at halvdelen af hullet efter Hestbjergs svin bliver fyldt via en øget produktion hos de nuvÌrende andelshavere, mens resten kommer fra nyomlagte svineproducenter.

Karsten Deibjerg glĂŚder sig til økologisk comeback Tamaco-koncernen med hovedsĂŚde i Hasselager ved Aarhus fĂĽr en nøglerolle, nĂĽr Frilands monopolagtige status for salg af økologisk kød for alvor bliver udfordret i sidste halvĂĽr af 2016 KĂ˜D AF JAKOB BRANDT

Det bliver en garvet kødkøbmand i skikkelse af den tidligere Frilandsdirektør Karsten Deibjerg Kristensen, som sÌtter sig i spidsen for salgsarbejdet hos Organic Pork A/S. Sammen med et privat slagteri og op mod 23.000 slagtesvin fra Bertel Hestbjerg, som er landets største producent af økologiske svin, er han fra efterüret parat til at udfordrer Frilands dominerende position pü det danske marked for økologisk svinekød.

Han indtager nogenlunde samme nøglerolle i forbindelse med et andet Coop-partnerskab. Det omfatter alt oksekødet fra andelshaverne hos Thise Mejeri, der til sommer forlader Friland og dermed fravrister selskabet 10 procent af det økologiske oksekød.

Bertel Hestbjergs exit fĂĽr endnu

større betydning, idet det medfører, at Friland pü Ên gang mü vinke farvel til nÌstet hver femte af de svin, som bidrog med nÌsten halvdelen af selskabets omsÌtning i det seneste regnskabsür, hvor de økologiske svineproducenter red pü en gylden bølge af rekordafregninger.

Det er med lidt blandede følelser, at den tidligere Frilands-direktør Karsten Deibjerg Kristensen bevÌger sig tilbage pü sin gamle hjemmebane, hvor Organic Pork A/S bl.a. vil lancere en ny økologisk wellnessgris.

Andre stod pü spring Karsten Deibjerg er med andre ord i fÌrd med at etablere en betydelig salgskanal pü det danske marked for økologisk kød, men han er overbevist om, at markedet nu er er sü stort, at GHU HU SODGV RJ EHKRY IRU à HUH DNW¥rer.

- Siden jeg solgte de første økologiske svin for Ă˜kokød for 25 ĂĽr siden, er markedet modnet sĂĽ meget, at der er plads til mere end ĂŠn udbyder, siger Tamaco-direktøren.

Set fra hans skrivebord er etableringen af partnerskaber en logisk konsekvens af de seneste ürs positive udvikling pü det danske og det globale kødmarked, og han er overbevist om, at andre aktører stod pü spring i kulissen, hvis ikke Tamaco forsøgte at løfte opgaven med at skabe et mere konkurrenceprÌget

og dermed ogsĂĽ mere dynamisk marked.

- Det er klart, at vi skal vÌre dygtige for at matche Friland. Vi er en lille mus i den store sammenhÌng, siger den jyske kødkøbmand om Tamaco Gruppen, hvis ürsomsÌtning pü knap en halv mia. kr. kun svarer til knap Ên procent af Danish Crownkoncernens omsÌtning.

Kunderne er der Der er stadig en del forhold omkring Organic Pork, som ikke er aftalt i detaljer.

- Men der er en klar rollefordeling, og vi gør hver isÌr dÊt, som vi er bedst til, siger Karsten Deibjerg om samarbejdet mellem Tamaco, Bertel Hestbjerg og direktør Leo Grønvall fra slagteriet DanePork, som für ansvaret for slagtningerne.

Hvor stor en del af Organic Porks kød, som Coop har forpligtet sig til at aftage, ønsker han ikke at oplyse. I udgangspunktet ligger det dog fast, at økoplus-kødet fra Bertel Hestbjergs velfÌrdsgrise primÌrt skal sÌlges pü hjemmemarkedet, og büde Coop og Karsten Deibjerg forventer, at der er kunder til en økologisk velfÌrdsgris.

Jeg skal sÌlge alle stumperne - En gris er ikke bare en gris, og vi kan se inden for andre varekategorier som oksekød og mejeriprodukter, at der er et marked for kvalitetspro-

dukter. Nür først vi für fortalt historien om Bertels koncept, tror jeg pü, at vi kan opnü en højere pris, siger Tamaco-direktøren.

Men han lÌgger ikke skjul pü, at han skal ud pü det globale marked for at fü regnestykket til at hÌnge sammen, og han ved, hvad han taler om. Gennem 22 ür var han hovedkraften bag udviklingen af Friland til Europas største økologiske slagteri.

Han er stadig stolt over resultaterne i det selskab, som han dog valgte at forlade i 2013 efter en organisationsĂŚndring i toppen af Danish Crown-koncernen, som overtog Friland i 1999.

- Ă˜kologisk svinekød er et kostbart produkt, og mit hovedfokus bliver at fĂĽ alle stumperne ud pĂĽ de markeder, hvor de er mest vĂŚrd, siger han.

Genskaber den gamle pionÊründ Karsten Deibjerg oplyser, at det er lidt af en tilfÌldighed, at han nu vender tilbage til økologien.

- Da jeg forlod Friland, havde jeg ingen planer havde om at skulle arbejde med økologisk kød, men kunderne blev ved med at spørge til økologi, sü vi begyndte lidt i det smü.

Siden blev jeg kontaktet i forbindelse med Thises partnerskab med Coop, og det er vanskeligt at drive en privat virksomhed, hvis ikke man mü handle med det, som markedet efterspørger, siger direktøren.

Fü kender markedet for økologisk kød bedre end den tidligere Frilands-direktør, som er spÌndt pü at vende tilbage til den økologiske gren af landbruget, nür han som direktør og medejer af Tamaco Gruppen skal stü i spidsen for salget af okse- og svinekød til Coops to nye partnerskaber med udvalgte økologiske kødproducenter.

Han oplyser, at han oplever en stor arbejdsglÌde ved at igen at arbejde tÌt sammen med en gruppe engagerede landmÌnd, som brÌnder for det, de laver. De er med til at genskabe noget af den pionÊr- og ivÌrksÌtteründ, som kendetegnede hans første ür hos Friland.

- SĂĽ det er pĂĽ ingen mĂĽde en bitter mand, som nu udfordrer sin gamle arbejdsplads, pointerer Karsten Deibjerg.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

8. januar 2016 nr. 580

Fremgang tvinger Aarstiderne til at udvide i Barrit Med kurs mod endnu et rekordregnskab er Aarstiderne vokset ud af de nuvÌrende rammer ved Barrit, og før jul vedtog Hedensted Kommune en lokalplan, som sikrer selskabet masser af plads til fremtidig vÌkst Der blev langet mange økologiske Ìnder over disken i Dansk Ands nyindrettede butik Vestjyske Rüvarer, men i slagteriet løb direktør Martin Daasbjerg ind i store udfordringer, da kunderne begyndte at klage over Ìnderne.

Barsk ilddĂĽb for Dansk And ƒÂ?•Â? Â?†• Â?›‡–ƒ„Ž‡”‡†‡ ƒÂ?†‡•Žƒ‰–‡”‹ Ď?‹Â? ‡Â? Â?‘‰‡– kaotisk opstart pĂĽ havnen i Struer, og 27. december valgte direktør Martin Daasbjerg at tilbagekalde hele produktionen fra december pĂĽ grund af ’dĂĽrlig lugt’ FJERKRÆ AF JAKOB BRANDT Martin Daasbjerg vidste godt, at han pĂĽtog sig en stor opgave, da han valgte at etablere det økologiske fjerkrĂŚslagteri, som branchen har efterlyst, siden landets sidste større andeslagteri lukkede i 2006, men nĂŚppe nogen havde forudset, at han skulle møde sĂĽ meget modgang, som det blev tilfĂŚldet.

I dagene op til og lige efter juleaften blev han og Fødevarestyrelsen NRQWDNWHW DI à HUH KXQGUHGH NXQGHU De klagede over, at de havde købt Ìnder med en meget dürlig lugt.

I første omgang vurderede parterne, at problemet var afgrÌnset til en enkelt parti, og 23. december greb Fødevarestyrelsen ind og pülagde Dansk And at trÌkke et parti pü 1100 Ìnder tilbage pü grund af ’afvigende lugt’. Det drejede sig om Ìnder pakket 10. december og solgt i 158 butikker rundt om i hele landet.

Men siden viste det sig, at problemet ogsĂĽ omfattede ĂŚnder, der var slagtet andre dage, og 27. december tilbagekaldte Dansk And alt, hvad der mĂĽtte vĂŚre tilbage af decemberproduktionen. %”•ƒ‰‡Â? •Â?ƒŽ Ď?‹Â?†‡• Det ligner noget nĂŚr den vĂŚrst tĂŚnkelige start for slagteriet, og da Ă˜kologi & Erhverv kontaktede Dansk And mellem jul og nytĂĽr, var Martin DaasEMHUJ PHG HJQH RUG JnHW L Ă \YHUVNMXO (IWHU Ă HUH GDJH L PHGLHUQHV VÂĄgelys, hvor han blev anklaget for at

have ødelagt julen for mange familier, ønsker han ikke at udtale sig yderligere til pressen, før han har helt styr pü prÌcis, hvad der gik galt med Ìnderne, og hvordan han i samarbejde med fødevaremyndighederne kan sikre, at det aldrig gentager sig.

Hans telefonsvarer henviser derfor journalister til selskabets pressemeddelelser, som ligger pĂĽ hjemmesiden danskand.dk.

- Årsagen til denne tilbagetrÌkning er det antal kundehenvendelser, der er tilgüet büde os i Dansk And süvel som hos Fødevarestyrelsen, hedder det i pressemeddelelsen.

Skal genopbygge kundernes tillid Men der er nÌppe nogen, som beklager forløbet mere end 64-ürige Martin Daasbjerg, som har leveret Ìnder til hovedparten af landets største dagligvarekÌder.

Forude venter nu en kÌmpe opgave med at genskabe tilliden til slagteriet efter sagen, som den lokale presse døbte ’Ande-gate’.

Den efterlader Dansk And med en større økonomisk lussing. Forløbet har uden tvivl ogsĂĽ tĂŚret pĂĽ den lokale goodwill-konto, som ellers var sĂŚrdeles velpolstret, da Ă˜kologi & Erhvervs reporter 21. december købte ĂĽrets juleand i butikken Vestjyske RĂĽvarer, som Dansk And har indrettet i forbindelse med slagteriet.

Der var büde trÌngsel og højt humør blandt kunderne i butikken, mens de sidste Ìnder mütte lade livet pü slagtegangen, hvor det brugte tyske slagteanlÌg gennem startfasen bød pü en del indkøringsvanske-

For Martin Daasbjerg og det nye andeslagteri i Struer udviklede julen sig til et mareridt, som formentlig skyldes en for langsom nedkøling af de nyslagtede Ìnder.

OLJKHGHU RJ à HUH SURGXNWLRQVVWRS Fra kunderne var der masser af roser til Martin Daasbjergs slagteri, som skaber nye lokale arbejdspladser i Struer, og som en af de mange kunder sagde, før hun forlod butikken med en friskslagtet and under armen: - Nür en mand satser sü meget, sü er vi ogsü nødt til at bakke det op.

Kødkontrollen var pü plads Fejlen, der betød, at de ferske Ìnder fra Dansk And nüede at gü i fordÌrv, inden de blev solgt til kunder landet over, skete, selv om Fødevarestyrelsens kødkontrol var massivt til stede i slagteriets startperiode.

- Vi har vÌret til stede hver eneste dag, nür der har vÌret gennemført slagtninger, og vi har indtil videre ikke konstateret forhold, der kunne have betydning for fødevaresikkerheden, sagde kødkontrolchef Jens Dissing fra Fødevarestyrelsen før nytür til Dagbladet Holstebro-Struer.

Slagteriet og kødkontrollen har nu god tid til en minutiøs gennemgang af hele slagteprocessen, da slagteriets nÌste slagtning ligger i slutningen af januar.

NETHANDEL AF JAKOB BRANDT Det gür strygende for Aarstiderne, og selv om ürsregnskabet endnu ikke er offentliggjort, oplyser selskabets direktør Annette Hartvig Larsen, at vÌksten i 2015 ligger pü nogenlunde samme høje niveau som üret før, hvor Aarstiderne omsatte for 367 mio. kr.

Det er fortsat isÌr en voksende interesse for mültidskasserne, som VNDEHU WUDYOKHG RJ I¥U MXO ÀN VHOVNDbet en lille gave fra Hedensted Kommune, som valgte at Ìndre zonestatus for fem ha landzonejord omkring Barritskov. De blev konverteret til byzone, da et enigt byrüd vedtog Lokalplan 1021.

Dermed er vejen banet for mere end en fordobling af Aarstidernes eksisterende lejemĂĽl, som omfatter 7.000 kvm.

Laver det, vi er nødt til I lokalplanen er beskrevet en meget ambitiøs byggeplan, som omfatter 8.000 nye kvm, der skal opføres i to etaper, men ifølge Annette Hartvig Larsen har selskabet i første omgang valgt kun at gøre det allermest nødvendige.

I øjeblikket har de ansatte mere end nok at gøre med at følge med efterspørgslen pü de populÌre mültidskasser.

- Men vi vokset ud af vores rammer, og vi er allerede i gang med byggeriet, men det bliver noget mindre omfattende end de planer, vi oprindelig havde planlagt, og kommer til at omfatte ca. 2000 kvm, siger Annette Hartvig Larsen.

Dermed sigter hun til, at de seneste ürs salgsfremgang har gjort pladsen pü lageret og i pakkeriet i Barrit sü trang, at virksomheden har vÌret nødt til at benytte store telte for at sikre tilstrÌkkeligt med overdÌkket lagerplads.

Indsigelse trukket tilbage I stedet for at bygge helt nyt afhjĂŚlper virksomheden den akutte plads-

mangel via om- og tilbygninger til de eksisterende bygninger.

Det omrĂĽde, som oprindeligt var udset til at huse Aarstidernes fremtidige udvidelser, er i Kommuneplan 2013 udpeget som sĂŚrligt vĂŚrdifuldt landskab, der som hovedregel ikke udlĂŚgges til erhvervsformĂĽl.

Da lokalplanen var i høring i begyndelsen af 2015, blev den derfor bremset af en indsigelse fra Naturstyrelsen.

Uden mulighed for at udvide frygtede Thomas Harttung og Søren Ejlersen, der stiftede Aarstiderne i 1999, at selskabet kunne blive WYXQJHW WLO DW à \WWH DNWLYLWHWHUQH XG DI Hedensted Kommune, men nu bliver det ikke aktuelt.

Flytning gav ingen mening Ifølge borgmester Kirsten Terkilsen (V) fra Hedensted Kommune, er det LNNH HQ UDWLRQHO PXOLJKHG DW à \WWH Aarstidernes aktiviteter til et erhvervsomrüde et andet sted i kommunen, som er den normale procedure for erhvervsvirksomheder. Derfor er hun yderst tilfreds med, at det var muligt at tilrette lokalplanen, sü den blev spiselig for planmyndighederne, som 1. dec. trak indsigelsen tilbage.

- Aarstidernes aktiviteter er sĂĽ tĂŚt knyttet til godset og jorden, hvor GH G\UNHU Ă HUH DI GH JUÂĄQWVDJHU GH sĂŚlger, sĂĽ det giver ingen mening at IRUODQJH DW GH VNDO Ă \WWH VLJHU ERUJmesteren.

HjÌlper unge i arbejde Hun glÌder sig samtidig over, at et enigt byrüd stemte for lokalplanen, og politikerne hüber, at udvidelsen YLO VNDEH HQGQX à HUH ORNDOH DUEHMGVpladser og styrke det gode samarbejde, som kommunen allerede har med den økologiske abonnementsordning omkring unge borgere, som skal hjÌlpes ind pü arbejdsmarkedet.

Ifølge Annette Hartvig Larsen er det en rolle, som Aarstiderne meget gerne pütager sig som en del af virksomhedens sociale ansvar, og hun oplyser, at selskabet alene i 2015 skabte 30 nye stillinger, hvoraf de 20 er pü Barritskov.

Dermed har selskabet rekordhøje 150 fuldtidsstillinger, som dog er fordelt pü et langt større antal ansatte, da mange arbejder pü deltid eller er sÌsonansatte.

Ogsü antallet af leverandører vokser, og ifølge direktøren bliver en af de store fremtidige udfordringer at holder fast i den nÌrhed, som altid har vÌret en vigtig del af selskabets dna.

MAD & MARKED

8. januar 2016 nr. 580

SpiceYou tilbyder et univers af smag

Claus Pych og Louise Gormsen har füet succes med at sÌlge økologiske krydderier, som de selv maler, blander og pakker til büde butikker, storkøkkener og private

KRYDDERIER $) -$.2% %5$1'7 )RU WUH nU VLGHQ YDU &ODXV 3\FK RJ SpiceYou har indrettet eget pakkeri pü et nedlagt landbrug ved Glumsø, hvor Louise Gormsen (foto) og Claus Pych selv Louise Gormsen pü ferie i Hamborg, blander og pakker de økologiske krydderier. hvor de tilfÌldigt dumpede ind i en taknemligt produkt, da holdbarhe- Nür vi har valgt økologi, er det velduftende og inspirerende butik, GHQ HU ODQJ RJ GHW HU QRJHW GH à Hfordi, vi tror, det er vejen frem. som solgte krydderier i løs vÌgt.

Duft til krydderierne ste mennesker bruger i den daglige Da de kom hjem til Glumsø, hvor pĂĽ Foodexpo madlavning. de bor pĂĽ et nedlagt landbrug, spire- Kunder kan fĂĽ egne blandinger De økologiske krydderier har ogsĂĽ de drømmen om at lave en lignende RĂĽvarerne har de fundet frem til effundet vej til to store SuperBrugsenbutik i Danmark, hvor kunderne selv ter lĂŚngere tids udforskning af netÉť 6SLFH<RX EOLYHU GUHYHW DI EXWLNNHU L $DUKXV RJ /RXLVH *RUPhar mulighed for at gĂĽ pĂĽ opdagelse tet, og alle krydderierne i sortimentet &ODXV 3\FK RJ /RXLVH *RUPVHQ KnEHU DW GH Ă&#x20AC;QGHU YHM WLO K\OGHUbliver leveret fra en engelsk grossist. i krydderidĂĽserne. sen.

QH L Ă HUH N GHEXWLNNHU 9RUHV IÂĄUVWH OHYHUDQFH YHMHGH HW - Men vi indsĂĽ hurtigt, at det ville For at opnĂĽ det størst mulige salg vĂŚre et meget stort arbejde at etab- halvt ton, siger Louise Gormsen, som Éť Webbutikken tilbyder over RSHUHUHU 6SLFH<RX GRJ LNNH PHG HQ lere en fysisk butik. Vores udfordring DOOHUHGH KDU EHVWLOW ELOOHW WLO %LR)DFK 80 forskellige krydderier i form mindsteordre, og salget vokser lige er, at vi begge har fuldtidsjob. Claus KYRU SDUUHW KnEHU DW Ă&#x20AC;QGH Q\H VS Qaf fĂŚrdige blandinger samt sĂĽ stille. arbejder pĂĽ MĂŚndenes hjem i Kø- dende krydderier til sortimentet. hele eller stødte enkeltkryd- Der er ingen, der er for smĂĽ for De bruger familie og venner som benhavn og jeg er assurandør, siger derier. os, og der er ingen, der er for store, VPDJVSDQHO QnU GH VNDO Ă&#x20AC;QGH IUHP Louise Gormsen. siger Louise Gormsen.

Derfor opstod ideen om at etab- til det rette mix af krydderier og ɝ 'X NDQ P¥GH 6SLFH<RX Sn Hun oplyser, at drømmen er, at omlere en netbutik, som de i første om- VPDJVQXDQFHU L GH IRUVNHOOLJH NU\G)RRGH[SR L +HUQLQJ 0HVVHFHQsÌtningen pü et tidspunkt nür et nideriblandinger, som er mere popugang kan drive i fritiden. ter fra 6.-8. marts. veau, sü de begge kan leve af butikken.

Parret, som begge er sidst i lĂŚre end de rene krydderier.

- PrismĂŚssigt har vi lagt os pĂĽ ni$OW IRUHJnU PDQXHOW QnU SDUUHW ¡HUQH Ă&#x20AC;N LQGUHWWHW IÂĄGHYDUHJRGâ&#x20AC;&#x2122;Favorittenâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; et kyllingekrydderi veau med Urtekram, men vi har valgt kendte lokaler med pakkeri og la- pakker krydderierne. De laver deres gerrum i ejendommens lade, og 1. egne labels, og nĂĽr en kunde bestil- PHG IHQQLNHO FLWURQVNDO RJ YDQLOMH ² at sĂŚlge med lidt større volumen i august sidste ĂĽr ĂĽbnede de netbutik- ler karry, bliver den friskmalet pĂĽ en lever helt op til sit navn, men der ry- poserne, som typisk rummer 47 g. ger ogsĂĽ en del poser med rodfrugtlille kornkvĂŚrn.

NHQ 6SLFH<RX krydderiet â&#x20AC;&#x2122;Til rødderneâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;Grønt i Debut pĂĽ Foodexpo 'D 6SLFH<RX VWDGLJ KDU VWDWXV VRP ovnenâ&#x20AC;&#x2122;, et krydderi til grøntsager.

- Vi tilbyder desuden, at gürdbu- et fritidsprojekt, kniber det med tiWLNNHU RJ VSHFLDOEXWLNNHU NDQ In ODYHW den til at tage pü landevejen for at deres helt egne krydderiblandinger, opsøge potentielle kunder.

SĂĽ da Ă&#x2DC;kologisk Landsforening RJ GH Ă HVWH JnUGEXWLNNHU VRP YL KDU besøgt, har taget imod med kyshĂĽnd. KHQYHQGWH VLJ IRU DW KÂĄUH RP Ă&#x20AC;Umaet ville udstille i økologihallen pĂĽ Foodexpo i Herning, besluttede Ingen er for smĂĽ eller for store PĂĽ forhĂĽnd havde parret ellers en &ODXV 3\FK RJ /RXLVH *RUPVHQ DW forventning om, at netsalget til pri- tiden er moden til at debutere som vate kunder ville blive den vigtigste messeudstiller.

- Det koster 16.000 kr. at vĂŚre forretning, men der tog de fejl.

- Vi blev overrasket over at op- med. Det er mange penge for os.

Parret hüber derfor, at messen dage, at det er salget til de fysiske butikker, som omsÌtter for mest. Vo- kan blive en indgang til hele den økores første større ordre kom fra Den ORJLVNH EUDQFKH 9L KDU EHV¥JW à HUH VWRUN¥NNHQHU franske vinhandel i Roskilde, som bestilte fem poser af 70 krydderier De er meget positive, men de køber Pü netshoppen operere SpiceYou med en enhedspris pü 35 kr. for krydderi- og krydderiblandinger, siger Louise ikke sü meget som detailbutikkerne, hvor der er kortere mellem ordrene, erne, og engrospriserne er baseret pü, at kunderne kan opnü en fair avance Gormensen.

Hun betegner krydderier som et sĂĽ dem gĂĽr vi nok mest efter. ved at tage den samme pris.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Smagen af frihed kommer til forĂĽret MEJERI: I samarbejde med NaturmĂŚlk er Løgismose pĂĽ vej med en ny økologisk mejeriserie, som bliver markedsført som â&#x20AC;&#x2122;Smagen af Frihedâ&#x20AC;&#x2122;.

Serien er baseret pĂĽ mĂŚlk IUD Ă&#x20AC;UH I\QVNH ÂĄNRORJHU VRP fra ĂĽrsskiftet meldte sig ind i NaturmĂŚlk, som ogsĂĽ kommer til at stĂĽ for tapningen af mĂŚlk til serien, mens Løgismose fĂĽr ansvaret for produktionen af syrnede produkter og forskellige typer hvide oste.

'H Ă&#x20AC;UH I\QVNH SURGXFHQWHU LQGYHMHU WLOVDPPHQ NQDS Ă&#x20AC;UH PLR NJ mĂŚlk.

SjĂŚllandsk hospital skruer op for økologien OMLĂ&#x2020;GNING: Patienter pĂĽ Herlev og Gentofte Hospital skal have mere økologisk mad. En aftale med Københavns Madhus skal bidrage til at begrĂŚnse madspild og forbedre madens kvalitet.

- Maden er en del af behandlingen, og derfor skal den vĂŚre sĂĽ velsmagende og indbydende som overhovedet muligt. Det kan økologien hjĂŚlpe med. Det er en motor for at servere mad af høj kulinarisk kvalitet, fordi vi oplever, at vi med friske økologiVNH UnYDUHU Ă&#x20AC;QGHU Q\H PXOLJKHGHU at tilberede maden pĂĽ, siger NÂĄNNHQFKHI 0LFKDHO $OOHUXS IUD Herlev og Gentofte Hospital.

Guide til lokal afsĂŚtning gĂĽr i luften ',5(.7( 6$/* (IWHU HQ PLQdre testperiode er Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings guide til lokal afsĂŚtning gĂĽet i luften, og Tine Fallesen fra Comida FødevarerĂĽdgivning, som har lavet hjemmesiden, hĂĽber, at mange vil benytte det nye tilbud, som er fyldt med UnG WLO SURGXFHQWHU VRP ÂĄQVNHU at forarbejde og sĂŚlge egne produkter direkte fra gĂĽrden.

- Selv om guiden har vĂŚret igennem mange testpersoner er der uden tvivl stadig ting, der kan blive endnu bedre. Derfor mĂĽ I meget gerne melde tilbage til os, hvis I opdager elementer, der mangler, eller hvis I har idĂŠer/forslag til forbedringer, siger hun.

Besøg guiden pü: http://lokalafsaetning.dk/

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

8. januar 2016 nr. 580

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 16. januar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;18. Biodynamisk vinterseminar om jordens frugtbarhed i et fysisk, biologisk og kosmisk perspektiv. OplĂŚg af Verner Andersen, Martin Beck, Søren Ejlersen, Michael Larsen, Erik Frydenlund. Sted: KullerupKurser ved Nyborg. Se program pĂĽ www. biodynamisk.dk Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

23. jan. 10-16. Biodynamisk â&#x20AC;?Bi Skoleâ&#x20AC;? i Odense med Erik Frydenlund. Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 4 lørdage fra jan. til juli. LĂŚs mere pĂĽ www.erikfrydenlund.dk 24. januar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;16. Frøsamlerne afholder begynderkursus inden for frøalv og frøsamling. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 Randers NV. Se mere pĂĽ www.froesamlerne.dk/kalender. Arr: Mere Liv i Haven Silkeborg.

28. januar kl. 13.30. Ă&#x2DC;kokøds vinSDQTCĆŚTFS 2S@QS EQ@ 2S@SREÂĄMFRKDS RenbĂŚk. Tilmelding: mail skovvej24@mail.dk eller tlf. 7255 3610.

Arr: Producentforeningen Ă&#x2DC;kokød.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü oekologisk-spisemaerke.dk

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges Tidlige: Solist

Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta

Er sprøjtemidler farlige â&#x20AC;&#x201C; og hvordan kan vi mindske brugen af dem?

Bestilling senest 15. januar med levering senest 1. marts

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

LDMS DQ DM @E CD K@MFRNLLD GUNQ L@M RS@QSDQ DM ENQCDI C@F NF R C@F K@UDQ GNUDCCDIDM NF DESDQ GÂĄUMHMF RKTSSDQ LDC A@FMHMFDM S CDS DQ ADRUÂĄQDS UÂĄQC NF FHUDQ QHFSHFS CDIKHFD AQÂłC DQ CDQ DESDQ 'DMMHMF &¡KCDMRSDHMR LDMHMF HMFDM SUHUK NL Ĺ&#x201D; G@M G@Q A@FS LDC A@FDEDQLDMS RHCDM Ĺ&#x2014;DQMD NF HMFQDCHDMRDQMD RJ@K RDKUEÂłKFDKHF UÂĄQD ÂłJNKNFHRJD 'UHR L@M G@Q E DS KXRS SHK @S A@FD ETKCJNQMRAQÂłC LDC A@FDEDQLDMS HMCDGNKCDQ ANFDM @KKD CD Fuldkornsbrød â&#x20AC;&#x201C; Bagning med NOKXRMHMFDQ L@M G@Q AQTF ENQ bageferment. Henning GĂźlden- RNL MXADFXMCDQ &QTMCKÂĄFstein. 132 s. 199,95 kr. www. FDMCD NOKXRMHMFDQ ADRJQHUDKRD @E ENQRJDKKHFD SXODQ JNQM NF CDfuldkorn.dk. #DQ DQ ĆŚDQD L CDQ @S A@FD AQÂłC QDR @MUDMCDKRD R@LS DM QÂĄJJD O NF CD FHUDQ @KKD ENQRJDKKHFS NORJQHESDQ O LDFDS ENQRJDKKHFD QDRTKS@S !@FMHMF LDC A@FDEDQ- AQÂłC AB

danorganic@danorganic.com

Indkaldelse til generalforsamling Ă&#x2DC;kologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes ĂĽrsmøder den 11.-12. marts 2016 i pĂĽ Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle.

Dagsorden ifølge vedtÌgterne.

Tirsdag d. 26. januar kl. 14.30-17.15 2á&#x201A;&#x2021;HQWOLJW PÂĄGH L 3ROLWLNHQV IRUHGUDJVVDO 9HVWHUJDGH .ÂĄEHQKDYQ Arr: Det Ă&#x2DC;kologiske RĂĽd

Fremtidens landbrug â&#x20AC;&#x201C; i lyset af Landbrugspakken OQVGDJ GHQ IHEUXDU NO GULQNV cUKXV 8QLYHUVLWHW Âą 6ÂĄDXGLWRULHUQH $DUKXV Arr: Det Ă&#x2DC;kologiske RĂĽd www.ecocouncil.dk

Nyt fra mark og stald pĂĽ Landbrugsbloggen

Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 â&#x20AC;&#x2122;indkomne forslagâ&#x20AC;&#x2122;, skal vĂŚre modtaget skriftligt pĂĽ cuh@okologi.dk senest den 29. januar 2016.

Programmet for dagene udsendes med Ă&#x2DC;kologi & Erhverv, der udkommer i uge 3.

Investeringsstøtte â&#x20AC;&#x201C; har du fĂĽet tilbuddene hjem?

SĂŚt allerede nu kryds i kalenderen â&#x20AC;&#x201C; vi glĂŚder os til at se dig.

Har du en hjemmeside?

Penge ind pĂĽ kontoen

Tid til jordprøver

Naturfremme i agerlandet

LĂŚs om det pĂĽ okologi.dk/okoblog

19

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

8. januar 2016 nr. 580

$1121&(5 É˝

Â&#x201E; KORT & GODT

Biofach i NĂźrnberg

Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

10.-13. februar Se mere pĂĽ www.biofach.de

Der afholdes generalforsamling

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

lørdag d. 30. 1. 2016 kl. 12 pü adressen:

Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

Hürslev Forsamlingshus, Bogensevej 59, 5471 Søndersø

Biodiversitetsgaarde i Danmark

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologiske kvier - limousine-krydsninger med horn.

Har altid gĂĽet ude. Odense. Tlf. 2049 3282.

Generalforsamling

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

sk Ă&#x2DC;kologi eder nsl o i t k u d pro

email: bestilling@bioselect.dk

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges

NĂŚste hold starter 1. februar 2016

Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges 8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr.

Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Fremtidens økologer er uddannet produktionsledere fra Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

De nĂŚste numre Udkommer 22. jan.

5. feb.

19. feb.

4. mar.

Annoncedeadline 12. jan 26. jan.

9. feb.

23. feb.

Nr. 581 582 583 584

Miljøservice tilbyder følgende kaliholdige restprodukter godkendt til økologisk jordbrug .DUWRá&#x201A;&#x2021; HONRQGHQVDW IUD )OHQVWHG $ 6 Indeholder i kg/ton: X 1,1 N X 0,2 P X 1,7 K samt Mg og S

Â&#x2018;NRNÂĄGV YLQWHUXGĂ XJW Torsdag d. 28. januar med start kl. 13.30 fra StatsfĂŚngslet RenbĂŚk Turens program: RenbĂŚks sortbrogede kvĂŚgbesĂŚtning OplĂŚg om naturplejeprojekter Rundtur pĂĽ Rømø FĂŚlles aftensmad pĂĽ Holms Røgeri Forventet afslutning kl. 18 Gratis for alle medlemmer Alle, som overvejer at søge støtte fra Ă&#x2DC;kokød, opfordres til at deltage i turen, som giver mulighed for at drøfte idĂŠer til at fremme af markedsføring og produktion af økologisk kød.

Tilmelding: Erling Christensen, mail: skovvej24@mail.dk, tlf. 72 55 36 10

z leveres omkostningsfrit i gylletank i Varde kommune og nabokommuner z skal indgü i gødningsregnskabet som konventionel gødning med max 70 N/ha

%LRDVNH IUD WU Ă&#x20AC; LV Doseres med op til 3,6 t/ha svarende til 54 kg K og 27 kg P/ha z udspredes omkostningsfrit i Favrskov kommune og nabokommuner z kan kombineres med husdyrgødning Miljøservice udfĂŚrdiger for begge produkter papirgang i henhold til gĂŚldende lovgivning

Producentforeningen

Ă&#x2DC;kokød

cGDOHQ $ Ć&#x2022; 9HMHQ 7OI Ć&#x2022; ZZZ PLOMRHVHUYLFH GN

www.okokod.dk

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Kalvehytte II

ForvĂŚrk

Grisehytte

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

gÌlder for handel med frø og sÌdekorn i EU.

Krav, som har vĂŚret en bremse for fremavl af eksempelvis kornsorter, der egner sig bedre til dyrkning under økologiske forhold. Derfor har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening bidraget aktivt til et arbejdet i Dialogforum for EU for sortslovgivning, som nu er mundet ud i den ny vejledning â&#x20AC;?Frø og sĂŚdekorn 2â&#x20AC;? fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Hidtil har EUâ&#x20AC;&#x2122;s sortregler ikke tilladt handel og brug af sĂĽsĂŚd, som ikke var pĂĽ sortslisten. En lempelse af reglerne skabte indledningsvis nervøsitet hos sĂĽsĂŚdsindustrien for, at det ville føre til en underminering af EUâ&#x20AC;&#x2122;s sortssystem. ib@okologi.dk

Lige lovligt spelt

Efter et lÌngerevarende forarbejde har Miljø- og Fødevareministeriet udgivet en ny vejledning til frøsamlere, -virksomheder og hobbyavlere om handel og overdragelse af frø og sÌdekorn

Spelt, emmer, enkorn, ølandshvede og nøgenbyg. Navne pĂĽ kornsorter, som i de senere ĂĽr er blevet en del af danskernes ordforrĂĽd. Takket vĂŚre nogle fĂĽ ildsjĂŚle og â&#x20AC;&#x2122;frønørderâ&#x20AC;&#x2122; er de gamle kornsorter blevet genopdaget og udbredt, men faktisk har det vĂŚret et arbejde pĂĽ grĂŚnsen til det kriminelle pĂĽ grund af de regler og krav, der

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

8. januar 2016 nr. 580

Penge sikrer Afrika-projekter CISU har bevilget 7,5 mio. kr., som gør det muligt at fortsĂŚtte Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings udviklingsarbejde i Uganda og pĂĽ Zanzibar i Tanzania

Mens den danske regering skĂŚrer hĂĽrdt i ulandsbistanden og har smĂŚkket kassen i for videreførelse DI Ă HUH ORYHQGH ÂĄNR SLORWSURMHNWHU er Civilsamfund I Udvikling, CISU, parat med en stor pose penge til en tre-ĂĽrig videreførelse af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekter i Ă&#x2DC;stafrika.

Udviklingsorganisationen CISU har netop bevilget 7,5 mio. kr. til igangvÌrende projekter, som skal bidrage til at styrke den økologiske produktion og modne udvalgte markeder i Uganda og pü Zanzibar i Tanzania til handel med produkter fra lokale økologer.

- Uden støtten var projekterne stoppet, siger Per Rasmussen, der er international konsulent i Ă&#x2DC;L. Siden 2013 har han og danske økologer sammen med en hĂĽndfuld lokale økologiske landbrugsorganisationer stĂĽet i spidsen for landbrugsudviklingsaktiviteter i Uganda og pĂĽ Zanzibar. Per Rasmussen planlĂŚgger nu en rejse til Afrika i marts.

Mület er at skabe et agro-økologisk landbrug, der er mere ressourceeffektivt, mere robust over for klimaforandringer og som forbedrer fødevareforsyning, indtjeningen og beskÌftigelse for tusindvis af landbofamilier og smübønder i landomrüderne.

Fokus pü lokal afsÌtning - I Uganda har 5.000 landbofamilier füet øget deres viden om landbrug og ressourceudnyttelse, og i de kommende to ür vil projekterne fokusere pü markedsudvikling og markedsføring af produkterne samt pü at skabe HQ VW UNHUH RJ SROLWLVN PHUH LQGà \-

Bønderne i Ă&#x2DC;stafrika har bĂĽde brug for know-how om dyrkning af markerne og etablering af lokale salgskanaler. delsesrig organisering af de økologiske bønder i landene, siger Kristina Due, formand for Ulandsudvalget i Ă&#x2DC;L. Resultaterne af pilotprojekterne har vĂŚret sĂĽ positive, at CISU har valgt ikke bare at støtte en videreførelse af dem, men ogsĂĽ at støtte med det dobbelte af de tidligere bevillinger.

Et omdrejningspunkt i udviklings-

arbejdet er etablering af sükaldte Farmer Family Learning Groups (FFLG), som er faglige fÌllesskaber, hvor bønderne deler og løser hinandens udfordringer gennem videndeling.

- I Danmark har vi en lignende model i den sundhedsrĂĽdgivning, som er et lovkrav i kvĂŚgbruget. Her kan landmĂŚnd oprette en staldskole, som fungerer efter samme princip,

hvor det er landmĂŚndenes fĂŚlles viden, frem for en ekspert eller konsulents, der kommer i spil. Det er en model, som har vist sig uhyre effektiv begge steder, siger Per Rasmussen.

NĂŚste fase af projekterne fokuVHUHU Sn DW HWDEOHUH Ă HUH ))/*¡V Sn Zanzibar og pĂĽ at udvikle de lokale markeder for økologiske fødevarer i Ă&#x2DC;stafrika. jb@okologi.dk