Økologi & Erhverv nr. 581 22-01-16

Page 1

Ă˜kologisk Frontløber 2016

Havre er ikke bare havre

Grøn Fokus kigger mod vest

Nu starter prĂŚsentationen af de 12 nominerede til Ă˜kologisk Frontløber 2016. De første tre nominerede i kategorien Samarbejde prĂŚsenteres i denne avis.

Havre giver mange muligheder som foder, men dyrkningen og efterbehandlingen skal planlĂŚgges i forhold til anvendelsen af havren.

Den økologiske grossist Grøn Fokus fra Slagelse er blevet overtaget af FoodService Danmark, og retter nu blikket mod nye kunder i Vestdanmark.

6

AKTUELT

10

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581 36. ĂĽrgang

Fuld fart pü gassen Der er stor interesse fra økologiske landmÌnd omkring mulighederne for at etablere et gürdbiogasanlÌg BIOGAS AF MAJBRIT TERKELSEN

Efter en omfattende renovering af DSBs gamle vĂŚrksted i Nyborg er Ă˜rbĂŚk Bryggeri til forĂĽret klar til at ĂĽbne landets største økologiske destilleri. Fire store gĂŚringskar er netop ankommet fra Portugal, og snart følger brygvĂŚrket fra Italien. LĂŚs mere side 17

Skiftedag pĂĽ Thise Mejeri Peder G. Jessen bliver salgs- og marketingdirektør pĂĽ Thise Mejeri, Š˜‘” ŠƒÂ? ƒĎ?ŽÞ•‡” ‘‰‡Â?• Poulsen, som efter 40 ĂĽr med køer, mejeriprodukter og økologi har valgt at trappe ned MEJERI AF JAKOB BRANDT

Den 1. april er der skiftedag pĂĽ 7KLVH QnU 3HGHU -HVVHQ DĂ ÂĄVHU 0Rgens Poulsen, som med egne ord er

glad for at kunne trappe ned hos et mejeri, der efter nogle vanskelige ür er tilbage i topform. +DQV Dà ¥VHU HU XGGDQQHW IUD +DQdelshøjskolen og har tidligere vÌret ansat pü blandt andet Dandy/Stimorol. Senest kommer han fra en stilling som kommersiel direktør hos Systemfrugt A/S, men i den økologiske branche er Peder G. Jessen isÌr kendt for sit 10-ürige virke som salgsog marketingdirektør hos Urtekram A/S, og han glÌder sig til at vende tilbage til økologien pü fuld tid: - Jeg kender Thise Mejeri udefra og periodisk ogsü indefra, og jeg synes grundlÌggende, at mejeriet sty-

res af nogle fantastisk dedikerede personer med stor passion. Det ser jeg frem til at blive en del af. Den snart 69-ĂĽrige Mogens Poulsen bevarer sin tilknytning til Thise Mejeri som en vigtig ’kulturbĂŚrer og ambassadør’ og vil ogsĂĽ fremadrettet løse forskellige opgaver for mejeriet. - Jeg ser frem til at fĂĽ en seniorordning, hvor jeg kommer ned pĂĽ 70 timer og slipper for at fĂĽ 200 mails om dagen, siger Mogens Poulsen, mens mejerichef Poul Pedersen er yderst tilfreds med at Thise har funGHW HQ NRPSHWHQW DĂ ÂĄVHU L HW VW UNW ansøgerfelt.

- Jeg glÌder mig til at komme til at arbejde pü Thise Mejeri, og jeg føler, at det er det perfekte valg for mig. Jeg har en passion for økologi og kvalitet og i sÌrdeleshed udvikling af produkter, koncepter og løsninger, siger Peder Jessen.

Michael Tersbøl, faglig udviklingschef og biogasrĂĽdgiver, Ă˜kologisk Landsforening, beretter om 15 landmĂŚnd, der i øjeblikket fĂĽr gratis økonomi beregning angĂĽende etablering af gĂĽrdbiogasanlĂŚg gennem projektet Bioenergy Farm. - Ă˜konomien i gĂĽrdbiogas er bedre end forventet tilbage i 2012, da energiforliget blev vedtaget. Dengang forventede vi, at prisen ville vĂŚre omkring 1 krone per kWh elektricitet anlĂŚgget producerede, men i 2016 er prisen fastsat til 1,23 kroner, fortĂŚller Michael Tersbøl. De to nyetablerede anlĂŚg i Danmark, et i Ă…benrĂĽ- og et i Ă˜lgodomrĂĽdet, har vist rigtig gode resultater. Der vil ogsĂĽ i 2016 vĂŚre muligheder for, at komme ud og se anlĂŚggene til ĂĽben hus-arrangementer. Søg tilskud Michael Tersbøl kan sagtens se perVSHNWLYHU L DW HQGQX Ă HUH ODQGP QG etablerer gĂĽrdbiogasanlĂŚg. - Ud over en høj pris for strømmen, er der stadig muligheder for at søge tilskuddet til energibesparelser med vedvarende energi hos energiselskaberne. Der er i øjeblikket lavet en kontrakt pĂĽ 42 millioner kroner til energibesparelser ved oprettelse af økologiske biogasanlĂŚg, fordelt pĂĽ 7 forskellige anlĂŚg – forudsat at de oprettes inden udgangen af 2017, fortĂŚller Michael Tersbøl, og tilføjer: - Hvor realistisk det er for landmĂŚndene, at fĂĽ opført deres anlĂŚg inden for tidsrammen, afhĂŚnger primĂŚrt af behandlingstiden hos de lokale myndigheder, og graden af opbakningen fra borgerne i lokalomrĂĽdet.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581

MENNESKER & MENINGER

Det samfundsnyttige landbrug

Majbrit Terkelsen skal skrive landbrugsartikler til Ă˜kologi & Erhverv de nĂŚste par mĂĽneder.

Ny medarbejder pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv Frem til 18. marts har Ă˜kologi & Erhverv oprustet redaktionen med en ny journalist, som skal dĂŚkke det landbrugsfaglige stof. Det er Majbrit Terkelsen, 26 ĂĽr og nyuddannet inden for cand. scient.agrobiologi ved Aarhus Universitet. Majbrit Terkelsen er vokset op pĂĽ en kvĂŚggĂĽrd i det nordjyske, og har beskĂŚftiget sig med landbrug gennem hele sin uddannelse. Det har hovedsageligt vĂŚret med vĂŚgt pĂĽ husdyr, sĂŚrdeles kvĂŚg, men som uddannelsen skred frem blev hendes interesse for landbruget bredere. - Mit speciale sendte mig til Tanzania for at studere malkegeders rolle hos lokale landmandsfamilier, og siddeløbende med uddannelsen har jeg beskĂŚftiget mig med, at gøre landbrug til et attraktivt valg for de unge, fortĂŚller Majbrit Terkelsen og fortsĂŚtter: - I mit vikariat hos Ă˜kologi og (UKYHUY YLO MHJ ULJWLJ JHUQH Ă€QGH de historier, der er med til at udvikle økologisk landbrug i alle afskygninger. Jeg kan godt lide DW G\NNH QHG L VPn VSHFLĂ€NNH emner, men det skal gerne vĂŚre i sammenhĂŚng med et større perspektiv pĂĽ udviklingen af økologisk landbrug.

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Det er meget vanskeligt at forstü det visionÌre i regeringens landbrugspakke. Regeringen disponerer store summer til landbruget for at rette op pü de skader, de forürsager ved at lempe miljøreglerne. Samtidig bremser regeringen op for det landbrug, der forsøger at gü en ny vej i dansk landbrug. Det er vanskeligt at forstü, at dÊt er ansvarlig forvaltning. Der er behov for en grundlÌggende kursÌndring, der gør op med forestillingen om, at bare vi kan producere mere, sü skal det nok gü. Der er absolut ingen garanti for, at GHU VNDEHV à HUH DUEHMGVSODGVHU DG denne vej. Og nür det sü samtidig sker uden en mülrettet strategi for erhvervsudvikling i landdistrikterne, sü virker det som regulÌr strudsepolitik. Strategien bør tage udgangspunkt i de mange mül, der tilsammen kan skabe udvikling, tiltrÌkningskraft og en sund økonomi for lokalsamfundet og for samfundet som helhed. Nu har landbrugets egne interne og højtrübende kritikere füet dÊt, de bad om. Det regeringsbÌrende parti har gjort knÌfald for en kortsynet politik, der er alt det modsatte af det, vi kender fra historiebøgerne. Med udskiftningen og landboreformerne for 200 ür siden handlede det om at frigøre økonomien og gøre landbruget markedsorienteret. Med andelsbevÌgelsen for 100 ür siden handlede det om at sÌtte system i landbruget og eksporten med udvikling af samarbejde og teknologi.

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Landbruget skal vĂŚre en ĂĽben del af samfundet og forstĂĽ sin rolle positivt i denne dynamik. Foto: Rasmus Bluhme.

“

Det regeringsbÌrende parti har gjort knÌfald for en kortsynet politik, der er alt det modsatte af det, vi kender fra historiebøgerne.

produkter og markedsformer, og endelig i helt anderledes samarbejdsog ejerformer, der løfter landbruget ud af sin evindelige økonomiske trĂŚdemølle. Liberaliseringen af landbrugsloven skaber muligheder, men er ingen garanti for noget som helst, selvom den potentielt skaber basis for ’nye penge’

I dag burde den store dagsorden vÌre, at landbrugspolitikken indrettes efter, at den skal sikre mindst tre bundlinjer samtidig, nemlig den økonomiske, naturens og samfundets.

Vi skal blive dygtigere til at sĂŚtte IUHPWLGHQV GDJVRUGHQ 9L VNDO Ă€QGH de parter, som kan se, hvilken vej vinden skal blĂŚse. Der mĂĽ vĂŚre stĂŚrke kredse i erhvervslivet, i organisationerne, i fagbevĂŚgelsen, i dagligvarehandlen og mange, mange andre steder, som ogsĂĽ tørster efter en omformulering af det politiske landbrugsprojekt. Borgerne er der. Og hvis vi som samfund ikke gør det godt nok, sĂĽ sander vi til i middelmĂĽdig angst for fremtiden. 9RUHV XGIRUGULQJ HU DW Ă€QGH HQ IRUmel, hvor det visionĂŚre kan gĂĽ hĂĽnd i hĂĽnd med det samlende.

Og det er ikke tilnĂŚrmelsesvis gjort med at liberalisere forbruget DI NXQVWJÂĄGQLQJ RJ V WWH Ă HUH G\U i staldene. Det krĂŚver en helt anderledes model, hvor der tĂŚnkes i miljøskĂĽnsomme og naturforenelige – økologiske – driftsformer, i nye økonomier, hvor landmanden sĂŚttes i fokus og med udvikling af nye

Journalist Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 28 44 62 79 Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27 Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil pü mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Landboreformerne og andelsbevĂŚgelsen var ikke for alle, der var store modstandere, selvom historien i bakspejlet fremstilles rosenrød. SĂĽ uanset intensionen om at skabe fĂŚlles fodslag, sĂĽ bestĂĽr udfordrinJHQ L DW VDPOH HW VWRUW Ă HUWDO VRP kan gøre en forskel. Og her er det nye i dag, at der er rigtig mange interesser i og omkring landbruget for eksempel i lokalsamfundet som vil en forskel. Landbruget skal vĂŚre en ĂĽben del af samfundet og forstĂĽ sin rolle positivt i denne dynamik. 0XOLJKHGHUQH Ă€QGHV L Q\H DOOLDQFHU og i nye konstellationer. Vi skal arbejde for, at økologien bliver det nye hovedspor i landbruget med ligestillet regulering og betingelser. Vi skal arbejde for et samfundsnyttigt landbrug, hvor der tĂŚnkes i lige dele landmĂŚnd og marked, natur og økologi og endelig samfund og mennesker.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581

3

12 nominerede til Ă˜kologisk Frontløber 2016

INDHOLD: AKTUELT 4 Fremtidens landbrug:

Š˜‡” ƒˆ †‡ Ď?‹”‡ Â?ƒ–‡‰‘”‹‡” ‡” †‡” –”‡ Â?‘Â?‹Â?‡”‡†‡ǥ som prĂŚsenteres i dette og de nĂŚste tre udgaver af Ă˜kologi & Erhverv

Er det big business eller er der alternativer?

6 Frontløber 2016

Éť Mange snakker – men der er fĂĽ, der gør noget ved det Éť Forbrugernes og landmandens bindeled Éť Et lille - men stĂŚrkt lysende fyrtĂĽrn Éť Godt samarbejde inspirerer andre til at samarbejde

8 Masseprotest i Berlins gader mod industrielt landbrug

8

Tyskere i tusindtal demonstrerede for sjette ĂĽr i trĂŚk mod ’agrarindustrien’ og for økologi.

MARK OG STALD 9 Radrensning styrker kontrollen af ukrudt Radrensning kan ikke stü alene i ukrudtbekÌmpelsen, og der skal vÌre et betydeligt ukrudtstryk før det kan ses i form af merudbytte.

NĂĽr Ă˜kologisk Landsforening holder generalforsamling 11. marts ĂĽbnes en spĂŚndende afstemning, for ud over at deltagerne skal tage stilling til foreningens aktiviteter og økonomi fĂĽr de ogsĂĽ mulighed for at stemme pĂĽ deres favoritkandidater, nĂĽr Ă˜kologisk Frontløber 2016 skal vĂŚlges. Afstemningen foregĂĽr hele dagen og lukkes prĂŚcis klok-

13

Samarbejde Éť Éť Éť Éť

Havre giver mange muligheder som foder, men dyrkningen og efterbehandlingen skal planlĂŚgges i forhold til anvendelsen af havren.

10 Flere muligheder for afskalning af havre

12 Oregano skal sÌnke køers metanudslip Danske, økologiske køer skal gøres mere klimavenlige. Det kommer til at foregü ved, at fodre køerne med oregano, dyrket pü landmandens egne marker.

NĂŚste generation Éť Éť

ͳ; ƒ–—”Ž‹‰‡ Ď?Œ‡Â?†‡” •Â?”§Â?Â?‡” Ž‹˜‡– ƒˆ •Â?ƒ†‡†›” Éť

Ă˜kologiske landmĂŚnd har brug for et vĂŚrktøj, der med familien og vĂŚrdierne i centrum kan udstikke retningen for udvikling, viser interviewundersøgelse.

Nye tiltag til bekĂŚmpelse af skurv i ĂŚbler og pĂŚrer 'HU HU Ă HUH PXOLJKHGHU IRU DW EHskytte ĂŚbler og pĂŚrer mod svampesygdomme

Éť Éť Éť Éť Éť

Mange økologiske produkter pü ny dansk fÌllesstand pü Berlins store fødevaremesse.

ͳ͸ ›‡ ‡Œ‡”‡ ‰‹˜‡” ”ÞÂ? ‘Â?—• Ď?Ž‡”‡ Â?—•Â?Ž‡” Rollerne bliver vendt pĂĽ hovedet, nĂĽr Grøn Fokus fortsĂŚtter som selvstĂŚndigt specialistselskab under FoodService Danmark med CH Interfrugt som underafdeling.

Efter fem ürs forberedelser er familien Rømer til forüret klar til at übne dørene til landets største økologiske destilleri i rustikke rammer i DSBs gamle vÌrksted i Nyborg.

Marlene Aaris fra Bio aus Dänemark og Helene Birk, Organic Denmark, stod for den sidste peptalk til de danske udstillere pĂĽ BioFach ved et kick-off møde, som blev holdt pĂĽ Ă˜rbĂŚk Bryggeri.

21 Fejø Cider er bedst i Europa Jeppe Gents har bevist, at det er muligt for danske producenter at matche de bedste ciderproducenter fra Sydeuropa og England.

Styrkelse af jordens frugtbarhed Nye løsninger, der fremmer recirkulering af nÌringsstoffer til økologisk landbrug Bidrag til biodiversitet Diversitet i sorter og dyreracer Klima DyrevelfÌrd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv Sundere rüvarer

Nominerede: Éť Bertel Hestbjerg, Hestbjerg Friland Éť Anders Borgen, Agrologica Éť Snders Lund, Aastrupgaard

17 Det begynder at dufte af whisky

20 Kick off til BioFach

Nominerede: Éť <GXQV +DYH Y -RKDQQHV )LQG /RHE P Ă Éť Bundgaard sharemilkere v/ Patrick Brosze Bertelsen, Tobias Flensted og Per Bundgaard Hansen Éť 6N\WWHV *DUWQHUL Y /DUV 6N\WWH %MDUNH $QGHUVHQ $GULDQ .XURÄ˝ RJ Siebe Gorter

Éť Éť

15 Dansk genkomst pĂĽ GrĂźne Woche

Siden Kriminalforsorgens køkkener i 2014 begyndte at omlÌgge til økologi, har de sparet syv kroner i døgnet pü rüvareindkøbene.

Innovativt generationsskifte og ejerformer Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej Godt uddannelsessted/praktikvĂŚrter eller samarbejde med landbrugsskoler

Innovativ produktion

MAD OG MARKED

19 De indsatte dyrker deres egen mad

Innovativt samarbejde i produktion lokalt Innovativt samarbejde langs produktionskĂŚden Samarbejde med lokalsamfundet Den gode ambassadør: Ă…benhed og dialog med borgerne og samfundet

Nominerede: Éť Hegnsholt v/Johanne Schimming Éť Mikkel Hesselager, Ă˜kokok og ildsjĂŚl indenfor bĂŚredygtighed, dyrevelfĂŚrd og økologi Éť Ă˜kogĂĽrdene Skjern enge v/Søren Christensen og Erling Bonde.

Men prisen for at fü havren afskallet er afgørende for, om det kan betale sig at fodre med havre.

14 LandmĂŚnd: Vi skal udfordres

Pü side 6-7 prÌsenteres de første tre kandidater, som alle er nominerede i kategorien Samarbejde.

‡ Ď?‹”‡ Â?ƒ–‡‰‘”‹‡” ‡”ǣ

10 Havre er ikke bare havre

13 Mersalg ved øget information og vinetiket-tricket

ken 18.15. Derefter tĂŚlles stemmerne sammen, og under festmiddagen offentliggøres det, hvem af GH QRPLQHUHGH L KYHU DI GH Ă€UH NDWHJRULHU GHU KDU InHW Ă HVW VWHPPHU

18 Ă˜kologien vokser bag tremmerne i Aarhus Køkkenet i Aarhus Arrest gĂĽr foran i arbejdet med at omlĂŚgge Kriminalforsorgens køkkener, som i voksende omfang benytter økologiske grøntsager og oksekød, som bliver produceret af indsatte i landets ĂĽbne fĂŚngsler.

VÌrdiskabelse og lønsomhed ɝ ɝ ɝ ɝ

Nye veje til lønsom direkte afsÌtning Nye rüvarekvaliteter Gürdbaseret forarbejdning og salg Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi.

Nominerede: Éť StengĂĽrden v/Jens Otto og Elisabeth Rasmussen Éť Aarstiderne v/ Thomas Harttung, Søren Ejlersen og Anette Hartvig Larsen Éť Varde Ă…dal Lam v/Torben Kousgaard

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581

AKTUELT

Fremtidens landbrug:

AF IRENE BRANDT

- Udviklingen inden for landbruget behøver ikke at vĂŚre ens overalt. Der er regionale forhold, som betyder, at der er landbrugsformer, som er mulige i en landsdel, men som ikke kan lade sig gøre andre steder. Regeringens nye mere frie rammer for tilpasning af landbrugets produktion krĂŚver mere viden om, hvordan landbruget VHOY NDQ WLOSDVVH VLJ ORNDOW GHĂ€QHUHGH behov – og samtidig fortsat leve op til den generelle regulering af landbruget, siger Tommy Dalgaard, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Tommy Dalgaard prĂŚsenterede sine synspunkter pĂĽ Plantekongres 2016, hvor han sammen med SeniorrĂĽdgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet var oplĂŚgsholder pĂĽ sessionen PĂĽ sporet af fremtidens landbrug, som var et af de mest populĂŚre sessioner pĂĽ kon- Kan dansk landbrug kun udvikle sig i en retning, eller er der plads i fremtiden til alternative produktionsformer? gressen. for miljømĂŚssige rammer – pĂĽ sam- nedbringe miljø- og klimabelastnin- øer. Alternativt kan landmĂŚndene i et betydning det vil fĂĽ for landbrugets me mĂĽde som det øvrige erhvervsliv. gen. Samtidig kan man imødegĂĽ et omrĂĽde med stort potentiale gĂĽ sam- udvikling, hvis forbrugernes ønsker Strukturudvikling Hver for sig er de to forskere tals- Selvom der bliver fĂŚlles rammer via af landbrugets store udfordringer: PHQ RP HWDEOHULQJ DI UDIĂ€QDGHULHUQH mere og mere gĂĽr i retning af for ekmĂŚnd for forskellige scenarier for en fĂŚlles erhvervspolitik, er det ikke adgang til højvĂŚrdiproteiner, siger eller Arla kan kombinere mejeridrif- sempel meget mere økologi, og en sikkert, at landbrugets miljøvilkĂĽr ĂŚn- Tommy Dalgaard. fremtidens landbrug. WHQ PHG UDIĂ€QDGHULHUQH Vn PDQ NDQ efterspørgsel pĂĽ mindre, men bedre I det biobaserede samfund stĂĽr opnĂĽ synergier pĂĽ for eksempel trans- kød og højkvalitetsprodukter pĂĽ alle Henning Otte Hansen baserer sin dres i forhold til i dag. Fremover vil der fremtidsvision pĂĽ en fremskrivning af blot vĂŚre fĂŚlles miljøbestemmelser landbruget for en høj produktion af portomrĂĽdet, siger Tommy Dalgaard. hylder. udviklingen inden for landbruget set for alle erhverv, og her vil et miljør- energiafgrøder og rĂĽvarer til industri- Ændringer i forbrugernes efterover en meget lang periode – ikke kun ammevilkĂĽr vĂŚre afhĂŚngig af, hvor en, en effektiv og højteknologisk ud- Kombinationer spørgsel kan drive en omlĂŚgning i i Danmark men i hele den industriali- meget man belaster miljøet – uanset nyttelse af biomasse og en maksimal 7RPP\ 'DOJDDUG VHU LNNH GH Ă€UH VFH- ODQGEUXJHW KYRU IRNXV Ă \WWHV IUD NYDQhvilken erhvervssektor man tilhører,’ recirkulation af nĂŚringsstoffer. titet til kvalitet, og hvor en mindre proserede verden. narier som et enten eller. TvĂŚrtimod. - Det biobaserede samfund kan for - Som udgangspunkt vil man kunne duktion af højvĂŚrdiprodukter kan afIfølge Henning Otte Hansen er det hĂŚvder Henning Otte Hansen. HNVHPSHO EDQH YHM IRU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH fremme økologisk landbrug i alle sce- løse den nuvĂŚrende dagsorden, som en bĂĽde forudsigelig og nĂŚsten retkvĂŚgbrug, for økologerne er allerede narier; men det er absolut ogsĂĽ en for store dele af landbruget handler linjet udvikling, som kun fører os til ĂŠt Andre scenarier 7RPP\ 'DOJDDUG KDU Ă HUH EXG Sn gode til grĂŚs. Og grĂŚsproduktionen mulighed at vĂŚlge kombinationer af om at producere mere for mindre, sisted: Bedrifter, der vokser ĂĽr for ĂĽr. ’Landbrugspolitik bliver gradvist hvordan fremtidens landbrug kan kan give et bedre afkast ved hjĂŚlp af GH Ă€UH VFHQDULHU IRUGL JHRJUDĂ€HQ HU ger Tommy Dalgaard. Han tilføjer: udfaset og bliver en del af en gene- udvikle sig. Han har taget aktiv del i ELRUDIĂ€QHULQJ DI JU VVHW WLO IRGHUEUXJ forskellig landsdelene imellem. Dette - Man kan ogsĂĽ gĂĽ skridtet videre kan bane vej for, at man for eksem- og lege med tanken om, hvad der vil rel erhvervspolitik. Handels-, miljø-, projektet ’Fremtidens landbrug’ som fremhĂŚver Tommy Dalgaard. energi- og regionspolitik fĂĽr større Det Ă˜kologiske RĂĽd offentliggjorde for pel i nogle landsdele satser pĂĽ sce- ske i landbruget, hvis forbrugerne fĂĽr Synergier narie 2, mens resten af landet tager PHUH LQGĂ \GHOVH RJ GH GHUHIWHU EHbetydning pĂĽ bekostning af land- godt og vel et ĂĽrs tid siden. 3URMHNWHW XGVWDN Ă€UH E UHG\JWLJH - Fordi de økologiske landbrug er udgangspunkt i scenarie 3, fortĂŚller stemmer, at afgifterne pĂĽ kunstgødbrugspolitikken, og det viser, at ogsĂĽ ning og sprøjtegift skal stige markant. i den politiske sfĂŚre bliver landbruget udviklingsveje for dansk landbrug, mere ekstensive end de konventio- Tommy Dalgaard. Han forsker i øjeblikket i, hvilken en mere integreret del af det øvrige som ikke alene baserer sig pĂĽ frem- nelle landbrug, løser den økologiske erhvervsliv,’ forudsiger Henning Otte skrivninger af de seneste ĂĽrtiers ud- produktion en del af udfordringerne Hansen i en artikel om emnet. vikling, og det er scenarierne herfra, med tĂŚrskelvĂŚrdierne. De kan med ”‡Â?–‹†‡Â?• ŽƒÂ?†„”—‰ „‡•Â?”‹˜‡” Ď?‹”‡ •…‡Â?ÂƒÂ”Â‹Â‡Â”ÇŁ Han forventer en opkoncentrering Tommy Dalgaard tager afsĂŚt i. andre ord producere fødevarer uden i landbruget, hvor fĂŚrre men større , DOOH Ă€UH VFHQDULHU HU GHU SODGV WLO at overbelaste miljøet. Satser økolo ”ÞÂ? ˜§Â?•–ǣ landbrug drives som big business, og den økologiske landbrugsproduktion. gerne samtidig pĂĽ lokalproduceret foÉť Effektiv hĂĽndtering af nĂŚringsstoffer fra landbruget Ă HUH RJ Ă HUH ODQGEUXJ NRPPHU WLO DW Ét af scenarierne, Det biobaserede der kan de fĂĽ den cirkulĂŚre økonomi Éť Reduktion i udledningen af drivhusgasser fra landbruget ligne erhvervsvirksomheder. samfund, tager afsĂŚt i et landbrug, til at stemme, siger Tommy Dalgaard. Éť Reduktion i brugen af pesticider. ¡'HW NRPPHU WLO DW Ă€QGH VWHG LQGHQ hvor teknologien tages i brug for at Han fortsĂŚtter: - Det er selvfølgelig ikke et formĂĽl By og land i sig selv pĂĽ de økologiske landbrug Éť Ă˜get fokus pĂĽ bynĂŚre behov: natur, fødevarer rekreation mm. at fĂĽ lave udbytter. I stedet er der Éť Ă˜get lokal produktion, forarbejdning og afsĂŚtning af fødevarer. fokus pĂĽ en bĂŚredygtig produktion, Éť Fremme af økologiske metoder for at sikre miljø og klima. hvor forsyningen med foder, energi og nĂŚringsstoffer kan rummes inden for Regeringens nye mere frie ramDet biobaserede samfund den cirkulĂŚre økonomi. Éť Høj produktion af energiafgrøder og rĂĽvarer til industrien mer for tilpasning af landbrugets Tommy Dalgaard forventer dog Éť Effektiv og højteknologisk udnyttelse af biomasse produktion krĂŚver mere viden ikke, at det er helt problemfrit at omÉť Maksimal recirkulation af nĂŚringsstoffer. om, hvordan landbruget selv kan WLOSDVVH VLJ ORNDOW GHĂ€QHUHGH EHKRY stille landbrugsproduktionen til det – og samtidig fortsat leve op til den biobaserede samfund. En rig natur generelle regulering af landbruget, - Den store udfordring er transporÉť Ă˜ge biodiversiteten i det ĂĽbne land siger Tommy Dalgaard, seniorforten. Vi tager for eksempel afsĂŚt i, at Éť Ă˜ge arealet med lysĂĽben natur sker ved Aarhus Universitet, Institut GHU HWDEOHUHV IHP ELRUDIĂ€QDGHULHU WUH Éť Skabe sammenhĂŚng og mangfoldighed i naturen. for Agroøkologi. i Jylland og ĂŠn pĂĽ hver af de to store

FOTO: IRENE BRANDT

LANDBRUGSPOLITIK

FOTO: LARS LAURSEN/SCANPIX

Er det big business eller er der alternativer?

ØkologiRådgivning Danmark Mere end 200 års økologisk ekspertise samlet i ét selskab 20 økologi-specialister er klar til at yde rådgivning, sparring og service til økologiske landmænd over hele landet. Sammen bringer vi økologien videre. Du får adgang til: • Flere kompetencer • Den nyeste viden • Skarpere økologisk rådgivning Find din rådgiver på www.oerd.dk

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FRONTLĂ˜BER 2016

22. januar 2016 nr. 581

Mange snakker – men der er fĂĽ, der gør noget ved det Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge arbejder pĂĽ at fĂĽ landbrug, natur, vind og turisme til at gĂĽ op i en højere enhed - Jeg tror, det er vores held, at interessen for lokale varer og økologi for tiden er meget stor. Var vi begyndt for otte ĂĽr siden, er jeg ikke sikker pĂĽ, at det var gĂĽet lige sĂĽ godt, fortĂŚller Søren Christensen. Han er landmand pĂĽ AanumgĂĽrd, der ligger smukt med udsigt over Skjern Ă…-dalen, hvor hans kreaturer grĂŚsser. De er sammen med kollegaens, Erling Bondes, dyr grundstammen i virksomheden Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge. Virksomheden er nomineret til Frontløber 2016 i kategorien ’Samarbejde’, men Søren Christensen taler pĂĽ begges vegne, for Erling Bonde er pt ude at rejse. - Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil producere oksekød pĂĽ arealer, som ikke kan bruges til landbrugsdrift i traditionel forstand. Men det skal vĂŚre kød af høj kvalitet, derfor samarbejder vi med slagter Sørensen og Bent GraakjĂŚr fra Westergaards Hotel i VidebĂŚk. Vi skal have de bedste krydsninger og den rigtige fodersammensĂŚtning, sĂĽ kødet fĂĽr den aller bedste kvalitet, fortĂŚller Søren Christensen. Â? „Ž‹˜‡” –‹Ž Ď?Ž‡”‡ Ă˜kogĂĽrdene har erfaret, at etableringsfasen er svĂŚr, men i takt med, at de har etableret et samarbejde med andre virksomheder, er dørene blevet ĂĽbnet for gĂĽrdenes produkter.

fødevare, hvortil der er knyttet en autentisk historie. De ting vi ikke selv er sü gode til, für vi hjÌlp til af fagfolk. Dem kan vi ogsü sparre med, og de giver os et godt modspil til de skÌve idÊer, vi somme tider kommer op med, siger Søren Christensen.

Og har man først etableret ĂŠt samarbejde, sĂĽ kommer der mere til. Virksomheden har for eksempel indledt et samarbejde med det lokale grosVLVWĂ€UPD )XQNLV )RRG GHU V OJHU økologiske fødevare til helsebutikker og dagligvarehandlen, og som nu ogsĂĽ har specialiseret sig i lokalproducerede landbrugsprodukter fra Vestjylland. - Vi leverer havre, der er dyrket pĂĽ marker, der er helt fri for rester af andre kornafgrøder, sĂĽ havren er helt glutenfri. Havren bruges til en økologisk mĂźesli, som Funkis Food

sĂŚlger i sit sortiment, fortĂŚller Søren Christensen. Med hele vejen Søren Christensen glĂŚder sig over, at han kan følge sine dyr hele vejen fra engen til forbrugeren. 9L DĂ HYHUHU LNNH EDUH YRUHV G\U til et slagteri. Vi følger det hele vejen – ogsĂĽ efter slagtningen, for vi sĂŚlger selv kødet til restauranter og en slagter i Torvehallerne i København. Resten sĂŚlger vi gennem vores webbutik, hvor vi klart mĂŚrker en stigende efterspørgsel efter egnsbestemte

Kort vej +DQ IUHPK YHU Ă HUH JDQJH DW GHU sĂŚrlig er ĂŠt kendetegn ved Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge: - Vi handler, nĂĽr vi har en idĂŠ. Vi prøver idĂŠen af, og ser om det kan lade sig gøre. Nyeste skud pĂĽ idĂŠ-stammen blev offentliggjort kort efter nytĂĽr, da medierne kunne fortĂŚlle, at Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge – sammen med to andre lokale fødevarevirksomheder - har købt Velux’ 10.000 kvm. produktionslokaler i Troldhede, som stod tomme. - PĂĽ sigt hĂĽber vi, at vi i de nye lokaler kan indrette en fødevarepark for lokale, vestjyske rĂĽvarer. Ved at samle det hele pĂĽ ĂŠt sted kan turister, lokale forbrugere og ikke mindst de lokale restauranter købe alle de lokalt producerede rĂĽvarer pĂĽ ĂŠt sted, sĂĽ de ikke skal køre fra gĂĽrdbutik til gĂĽrdbutik, fortĂŚller Søren Christensen og tilføjer: - Ikke at der er noget galt med

gĂĽrdbutikkerne, men de henvender sig til en meget lokal kundekreds. Med fødevareparken har vi ambitioner om ogsĂĽ at kunne markedsføre de vestjyske rĂĽvarer uden for regionen, og gerne sĂŚlge og distribuerer til bĂĽde private og det professionelle marked. PĂĽ sigt ønsker vi ogsĂĽ at tilbyde arbejdspladser til de mennesker, som pĂĽ den ene eller anden mĂĽde KDU VY UW YHG DW Ă€QGH IRGI VWH Sn det ordinĂŚre arbejdsmarked. I samspil med naturen Ambitionerne bag Ă˜kogĂĽrdene Skjern Enge er store, og Søren Christensen er ikke bange for at indrømme, at der er mange bolde i luften, og at han ikke er helt klar over, hvordan de alle skal bringes i spil. - Men der er sĂĽ mange, der snakker og snakker om alt det, man kan gøre. Vi snakker, og vi gør noget. Vi ønsker at styrke Vestjylland uden for regionen. Her skal vi leve af landbrug, natur, vind og turister, sĂĽ vi er QÂĄGW WLO DW Ă€QGH OÂĄVQLQJHU KYRU GHW ene ikke spĂŚrrer for det andet. Vi kan mĂŚrke, at der er stor sympati for vores produkter. Folk kan lide tanken om, at det kød, de køber, ogsĂĽ er en vigtig del af den naturpleje, som sikrer, at naturen i Skjern Enge bevares, fortĂŚller Søren Christensen.

Forbrugernes og landmandens bindeled Takket vĂŚre Mikkel Hesselager er det faktisk muligt for københavnerne at købe sig til en rigtig god smag i munden Hver uge modtager Mikkel Hesselagers slagterforretning, Spis Min *ULV Sn ‘VWHUEUR L .ÂĄEHQKDYQ Ă€UH kreaturer og 20 grise, som derefter parteres, forarbejdes og sĂŚlges til hovedstadens restauranter og forbrugere med prĂŚferencer for god kvalitet og høj dyrevelfĂŚrd. UdskĂŚringerne kommer ikke fra et hvilket som helst dyr. De er et resultat af et meget tĂŚt samarbejde mellem Spis Min Gris pĂĽ den ene side og de økologiske og biodynamiske landmĂŚnd, som leverer dyr til forretningen, pĂĽ den anden side. - Vi samarbejder med en rĂŚkke

Éť Éť Éť

Éť

Éť

Mikkel Hesselager er født og opvokset i Esbjerg Han er uddannet kok. Han ejer slagterbutikken Spis Min Gris pĂĽ Ă˜sterbro i København. Han har 7 ansatte og samarbejder fast med 8 landmĂŚnd Mikkel Hesselager er bestyrelsesmedlem i foreningen BiodiversitetsgĂĽrde i Danmark.

landmĂŚnd. Nogle har fjerkrĂŚ – andre har lam. Nogle har grise af gammel dansk landrace. Andre køber kalve, der ellers ville gĂĽ til spilde i mĂŚlkeproduktionen. Samtidig arbejder vi sammen med landmĂŚndene for at opnĂĽ det aller bedste kød gennem den rette sammensĂŚtning af race, foder, ude- og indetid, fortĂŚller Mikkel Hesselager. Sammen med Spis Min Gris-teamet arbejder han aktivt for at fremme dyrevelfĂŚrd og respekt for det enkelte dyr. At mindske madspild er ogsĂĽ vigtigt for forretningens koncept, ligesom al produktudvikling foregĂĽr med biodiversitet for øje og Mikkel holder nøje øje med den nyeste forskning inden for biodiversitet, sundhed og økologi. - Alle kan gøre en forskel og vĂŚre med til at sikre, at liv ikke spildes. Derfor kan vores kunder ogsĂĽ risikere, at vi blander os i, hvad de køber. Hvis de gentagne gange køber den samme udskĂŚring, sĂĽ foreslĂĽr vi dem at prøve noget nyt, for de har ogsĂĽ ansvaret for, at alle udskĂŚringer bruges, sĂĽ intet gĂĽr til spilde, siger Mikkel Hesselager. Det skrĂŚmmer tilsyneladende ikke kunderne vĂŚk. TvĂŚrtimod. - Vi kan sĂŚlge ti gange sĂĽ meget, som vi gør i øjeblikket. Vi gĂĽr derfor

i nĂŚrmeste fremtid i gang med at udvide butikken, siger Mikkel Hesselager. VelfĂŚrdsslagtet Alle dyr, der ender pĂĽ disken i Spis 0LQ *ULV HU DĂ LYHW Sn JnUGHQH - Dermed undgĂĽr vi levende dyretransport, der stresser dyret og giver ringere kød, siger Mikkel Hesselager. Dyrene slagtes pĂĽ gĂĽrden af en dyrlĂŚge og transporteres sĂĽ til slagteriet, hvor de gøres klar til levering til Spis Min Gris. Mikkel Hesselager er ikke tilbageholdende, nĂĽr han stiller krav – hverken til landmanden eller sine kunder. - Ă˜kologi er den laveste fĂŚllesnĂŚvner for det kød, vi sĂŚlger; men langt det meste er mere end økologisk, for vi stiller krav. For eksempel mĂĽ søerne ikke have nĂŚsering, og dyrene skal have haft et formĂĽl med livet; og et godt liv. Til gengĂŚld betaler vi ogsĂĽ en bedre pris, nĂĽr landmĂŚndene leverer kød, der er bedre end gennemsnittet, siger Mikkel Hesselager. Og meget tyder pĂĽ, at landmĂŚndene gerne tager udfordringerne op og tilpasser deres produktion til den kvalitetsbevidste aftager.

- Jeg ser for eksempel gerne, at de Ìnder, vi sÌlger, ud over at vÌre økologiske ogsü er udruget af Ìg fra økologiske moderdyr, og at de er fra racer, der kan tüle at vÌre ude hele üret. Ogsü her er vi i samarbejde med landmÌndene i gang med at sikre, at dette bliver muligt, for det er det desvÌrre ikke i dag, fortÌller Mikkel Hesselager. Formidler samarbejde Udover at vÌre bindeledet mellem landmanden og forbrugerne er Mik-

kel Hesselager ogsĂĽ med til at etablere samarbejder mellem de landmĂŚnd, som leverer til Spis Min Gris. - Vi har for eksempel formidlet et samarbejde mellem to landmĂŚnd, der leverer henholdsvis studekød og lammekød til Spis Min Gris. De bor tĂŚt pĂĽ hinanden og kan lade deres dyr grĂŚsse pĂĽ de samme arealer og pĂĽ denne mĂĽde opnĂĽ en rĂŚkke fordele – for eksempel i forhold til forebyggelse af parasitangreb, siger Mikkel Hesselager.

FRONTLĂ˜BER 2016

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581

7

FRONTLĂ˜BER 2016 TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

LÆS MERE OM FRONTLĂ˜BER 2016 PĂ… SIDE 3

Godt samarbejde inspirerer andre til at samarbejde I gode samarbejder kan 1+1 vĂŚre lig med 3 BAGGRUND: Hans Bach-Lauritsen er forretningsudvikler i Ă˜kologisk Landsforening, og redaktionen har spurgt ham, hvad han forstĂĽr ved et godt samarbejde: - Noget af det første, der falder mig ind, er, at det at samarEHMGH SDVVHU Ă RW LQG L WLGVnQGHQ De landmĂŚnd, der samarbejder, reetablerer andelstanken. De tĂŚnker, der er for smĂĽ til selv at udvikle deres idĂŠer, men sammen med andre kan de realisere deres drømme. Det interessante er ogsĂĽ, at de samarbejder om alt muligt fra maskiner over logistiske løsninger til afsĂŚtning, hvilket alle tre nominerede kandidater - blandt mange velfungerende samarbejder - er gode eksempler pĂĽ, siger Hans Bach-Lauritsen.

'H Ă HVWH DI GH VDPDUEHMGHU som imponerer, er etableret pĂĽ trods af – eller mĂĽske i trods over – den gĂŚngse virksomhedsdannelse. - Det er et andet omrĂĽde, som gør indtryk pĂĽ mig i disse ĂĽr, hvor vi ser ret mange nye samarbejder – isĂŚr inden for den økologiske produktion, hvor udviklingen inden for efterspørgslen af økologiske rĂĽvarer, er med til at bane vej for samarbejdende landbrug. LandmĂŚndene kan jo godt se, at hvis de ikke selv er i stand til at dĂŚkke efterspørgslen, sĂĽ kan det give plads for importerede varer – og i denne situation kan konkurrenter med fordel konverteres til kollegaer, siger Hans BachLauritsen

FĂŚllesskab Han lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at et godt samarbejde kan reproduceres. - Nogle samarbejder fungerer kun i en helt bestemt sammenhĂŚng. Andre er lige til at lade sig inspirere af – og det er dem, jeg allerbedst kan lige, siger Hans Bach-Lauritsen. Han fortsĂŚtter: - NĂĽr man gĂĽr ind i et samarbejde, har man valgt at sige farvel til lidt af sin selvstĂŚndighed til fordel for et fĂŚllesskab. Og det kan jeg rigtig godt lide. Ikke størst men bedst - Andre bliver mĂĽske lidt imponerede, hvis der er stor omsĂŚtning eller mange deltagere i et samarbejde. Jeg bliver selv endnu mere imponeret over de samarbejder, hvor deltagerne har evnen og viljen til at gĂĽ sammen om realiseringen af en unik idĂŠ, og skabe sĂĽ megen opmĂŚrksomhed om idĂŠen, at andre siger ’Hold da op! Det vil vi da ogsĂĽ prøve!’ siger Hans Bach-Lauritsen.

Jeg er selv mere imponeret over de samarbejder, hvor deltagerne har evnen og viljen til at gĂĽ sammen om realiseringen af en unik idĂŠ, og skabe sĂĽ megen opmĂŚrksomhed om idĂŠen, at andre siger ’Hold da kĂŚft! Det vil vi da ogsĂĽ prøve!’ siger Hans Bach-Lauritsen, forretningsudvikler i Ă˜kologisk Landsforening,.

Et lille - men stĂŚrkt lysende fyrtĂĽrn Det gĂŚlder om at kunne samarbejde, hvis man vil kaste sig over nye faglige udfordringer - Da Johanne Schimming satte lĂĽnehønseidĂŠen i søen, syntes jeg, det var mĂŚrkeligt; men i dag er hendes virksomhed en blomstrende forretning, og der gik ikke ret lang tid, før der var 30 ĂĽrs ventetid pĂĽ de der høns! Hegnsholt Hønseri er et godt eksempel pĂĽ, hvad der sker, nĂĽr vi som politikere tør slippe tøjlerne og lade borgerne fĂĽ mulighed for at realisere de idĂŠer, de har. Ordene er borgmester Mette Touborgs. Hun sagde dem i efterĂĽret, da hun ĂĽbnede Ă˜kologikongressen, hvor hun benyttede lejligheden til at fortĂŚlle om Lejre – Den økologiske kommune. - Indsatsen er ikke et fyrtĂĽrnsprojekt, i stedet er der 100 mindre, stĂŚrkt lysende fyrtĂĽrne i kommunen, sagde Mette Touborg. Og ĂŠt af disse fyrtĂĽrne er altsĂĽ Johanne Schimming. Den dag i januar, hvor Ă˜kologi & Erhverv besøgte Johanne Schimming ligger tĂĽgen tungt over MidtsjĂŚlland, og vejret stĂĽr derfor i skĂŚrende kontrast til det ud- og fremsyn, som Johanne Schimming er initiativtager til. Dyr pĂĽ andele En tur i hønsegĂĽrden, hvor gĂĽrdens Ă LWWLJH  JO JJHUH KROGHU WLO YLVHU DW dyrene er trygge ved Johanne Schimming, som løfter en høne op, der lader sig nusse til ĂŚre for fotografen. â€?NĂĽr vi gĂĽr i staldene vil vi se dyr, der trives i miljøer, der spiller sammen med deres naturlige instinkter. Derfor er vi 100 procent økologiske – men vi vil mere end det. Vi kigger pĂĽ hele dyrets liv, og kan med stolthed sige, at det giver resultater – lavere dødelighed, minimalt medicinforbrug, mindre foderforbrug, (hvilket VN\OGHV DW G\UHQH Ă€QGHU PHUH IÂĄGH selv pĂĽ markerne). Alt sammen markører, der viser, at vores dyr har det godt.â€? skriver Johanne Schimming pĂĽ gĂĽrdens hjemmeside, hvorfra kunderne ogsĂĽ kan bestille andele

i de dyr, der produceres pĂĽ gĂĽrden. - Har man andel i dyrene, kan man komme forbi og besøge gĂĽrden, og vi tilbyder ogsĂĽ at sende et nyhedsbrev ud til vores kunder, sĂĽ de kan følge dyrenes opvĂŚkst, fortĂŚller Johanne Schimming. Bytter Inden Johanne Schimming endte pĂĽ gĂĽrden i Lejre Kommune arbejdede hun pĂĽ Novo Nordisk. Herfra har hun stor viden om projektledelse og evnen til at sĂŚtte skibe i søen og fĂĽ luft i sejlene. - Det er denne evne, der kommer mine kollegaer til gode i de samarbejder, jeg etablerer med andre landmĂŚnd, siger Johanne Schimming. Hun fortsĂŚtter: - Jeg er jo ikke uddannet landmand, sĂĽ jeg har brug for andres hjĂŚlp, nĂĽr der er faglige udfordringer pĂĽ gĂĽrden – og heldigvis er de HUIDUQH ODQGP QG PHJHW Ă LQNH WLO DW hjĂŚlpe, nĂĽr jeg har brug for viden om sygdomsforebyggelse og ukrudtsbekĂŚmpelse. Johanne lĂŚgger - ud over den høje dyrevelfĂŚrd pĂĽ gĂĽrden - vĂŚgt pĂĽ, at gĂĽrden er lokalt forankret. - Vi samarbejder primĂŚrt med lokale virksomheder, og vi tager et socialt medansvar gennem ansĂŚttelse af medarbejdere i for eksempel Ă HNVMRE 'HU HU PDQJH IRUVNHOOLJH RSgaver pĂĽ gĂĽrden, hvilket gør det nemt at oprette en stilling, der er tilpasset den enkelte medarbejders muligheder, siger Johanne Schimming.

tiativer har vĂŚret sĂĽ stor, at Johanne Schimming i disse dage er ved at planlĂŚgge etableringen af en egentlig forening, der kan vĂŚre med til at fremme fĂŚlles indkøb og vidensdeling blandt omrĂĽdets mindre gĂĽrde med høns og kyllinger. - Det nyeste initiativ, vi har taget, skal gerne resultere i, at vi en dag har fĂĽet etableret et slagteri, fortĂŚller Johanne Schimming – og tilføjer: Tanken er at etablere et mikroslagteri her pĂĽ gĂĽrden, som kan servicere omrĂĽdets mindre gĂĽrde. PĂĽ den mĂĽde kan vi forbedre dyrevelfĂŚrd i forbindelse med transport og slagtning, forkorte vejen fra jord til bord, og skabe unikke og helt lokale produkter.

Éť

Éť

Éť Éť

Éť

ɝ Deler Ud over at bytte viden med sine kollegaer, har Johanne Schimming ogsü taget initiativer, hvor samarbejdspartnerne ved at gü sammen og dele alt fra indkøb af Ìggebakker til rüdgivning og transport kan holde omkostningerne pü de smü gürde nede. Interessen for disse ini-

Éť

Johanne Schimming kalder sig hønsemutter. Hun ejer Hegnsholt Hønseri. Hun tog initiativet til børnehavehøns og lĂĽnehøns, som er blevet en stor succes. Hun sĂŚlger ĂŚg ved stalddøren Kunderne kan købe tre kyllinger pĂĽ anpart eller hele og halve lam Hegnsholt Hønseri beskĂŚftiger ud over JoKDQQH 6FKLPPLQJ Ă€UH medarbejdere, heraf to i Ă HNVMRE Ud over de produkter, der afsĂŚttes lokalt, leverer Johanne Schimming ĂŚg og kød til en rĂŚkke restauranter i København. Johanne Schimming samarbejder med bĂĽde restauranter og lokale landmĂŚnd.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

22. januar 2016 nr. 581

Masseprotest i Berlins gader mod industrielt landbrug Tyskere i tusindtal demonstrerede for sjette ĂĽr i trĂŚk mod ’agrarindustrien’ og for økologi WIR HABEN ES SATT! $) 3(5 +(15,. +$16(1 Der er et mylder af mennesker i alle aldre pĂĽ Potsdamer Platz i hjertet af Berlin denne lørdag i midten af jaQXDU 'H Ă HVWH PHG Ă DJ EDQQHUH RJ skilte der ikke efterlader den mindVWH WYLYO RP E UHUQHV KROGQLQJ *02 VNDO EDUH Y N IÂĄGHYDUHU VNDO SURGXFHUHV DI ULJWLJH EÂĄQGHU RJ LNNH DI VWRUH LQGXVWULODQGEUXJ RJ GHUHV G\UHIDEULNNHU SHVWLFLGHU HU JLIW IRU EnGH mennesker og natur. Nogle gĂĽr sĂĽ YLGW DW GH HUNO UHU DW NRQYHQWLRQHOW ODQGEUXJ OLJHIUHP HU HQ IRUEU\GHOVH 0HOOHP SODGVHQV K\SHUPRGHUQH KÂĄMKXVH EODQGHU Ă DPPHQGH WDOHU fra den interimistiske scene sig med WURPPHU Ă ÂĄMWHU RJ GHW WDNWIDVWH UnE :LU KDEHQ HV VDWW ² HOOHU Sn GDQVN 9L KDU InHW QRN 6DPPH SDUROH HU overskrift for demonstrationen og IRU GHW EUHGH VDPDUEHMGH PHOOHP RPNULQJ RUJDQLVDWLRQHU VRP VWnU EDJ GHQ 'HULEODQGW VWRUH ODQGVG NNHQGH PLOMÂĄ QDWXUEHVN\WWHOVHV RJ G\UHY UQVIRUHQLQJHU ÂĄNRORJLRUJDQLVDWLRQHUQH 1DWXUODQG RJ %LRODQG 'HPHWHU IRUEXQGHW XODQGV DNWLYLVWHU YHJDQHUH YHJHWDUHU RJ PDQJH DQdre. Landbruget ved skillevej 3n KMHPPHVLGHQ ZLU KDEHQ HV VDWW GH EOLYHU GHW IRUNODUHW KYDG GH GHPRQVWUHUHQGH KDU InHW QRN DI 'HW HU GHQ GHO DI HUKYHUYVOLYHW VRP W\VNHUne kalder ’agrarindustrien’. Âľ/DQGEUXJHW VWnU YHG HQ VNLOOHYHM 6NDO YRUHV PDG L IUHPWLGHQ NRPPH

IUD E¥QGHU HOOHU IUD ¡DJUDUNRQFHUQHU¡ som satser pü genteknik og dyrefaEULNNHU RJ VRP SURGXFHUHU WLO GXPpingpriser til verdensmarkedet? 9L NU YHU HQ DQGHQ YHM 9L YLO KDYH økologisk kvalitet og sunde fødevaUHU IUD ERQGHJnUGH PHG IDLU SULVHU RJ PDUNHGVEHWLQJHOVHU RYHUDOW L YHUden. /DQGEUXJV RJ I¥GHYDUHSROLWLNNHQ VNDO UHWWHV PRG PHQQHVNHUV G\UV RJ PLOM¥HWV LQWHUHVVHU LNNH PRG GH store koncerners interesser. Derfor JnU YL Sn JDGHQ ¾ O\GHU IRUNODULQJHQ Samtidig med Grßne Woche , nU GHW GHW VMHWWH JDQJ UnEHW RP HQ DQGHQ ODQGEUXJV RJ I¥GHYDUHSROLtik lyder i Berlins gader en lørdag i MDQXDU 'HQ NRQNUHWH DQOHGQLQJ HU DW GHQ VWRUH I¥GHYDUHPHVVH *U QH :RFKH KROGHV Sn VDPPH WLG RJ L GHQQH IRUELQGHOVH EOLYHU GHU RJVn WDOW RP ODQGEUXJV RJ I¥GHYDUHSROLWLN pü magthaverniveau. Netop denne lørdag er den tyske I¥GHYDUHPLQLVWHU &KULVWLDQ 6FKPLGW Y UW YHG HW WRSP¥GH PHG GHOWDJHUH IUD GHW PHVWH DI YHUGHQ ² PLQLVWUH OHGHQGH HPEHGVP QG FKHIHU L PXOWLQDWLRQDOH ODQGEUXJV RJ I¥GHvarekoncerner. Bus til Berlin Pü Potsdamer Platz er demonstratioQHQ Vn VPnW YHG DW V WWH VLJ L EHY gelse. Anført af 130 dyttende traktoUHU PHG ¥NRORJLVNH RJ ELRG\QDPLVNH ODQGP QG YHG UDWWHW JnU WXUHQ WLO RPUnGHW IRUDQ $QJHOD 0HUNHOV NDQVlerkontor. 0HG L RSWRJHW HU HW Q\GHOLJW  OGUH  JWHSDU /RUHQ] RJ 8OULNH %UDQGHO IUD 0 QFKHQ +XQ PHG HW VNLOW Sn U\JJHQ KYRU KXQ HUNO UHU DW ¾5HJLRQDOH ¥NRORJLVNH IRUEUXJHUI OOHVVNDEHU HU O¥VQLQJHQ¾ +HOH QDWWHQ KDU GH N¥UW L HQ EXV VDPPHQ PHG PHQLQJVI OOHU IRU DW

En kilometerlang kolonne af traktorer deltog i optoget. Foto: Per Henrik Hansen. nü frem til demonstrationen. I aften kl. 20 gür turen hjem igen pü samme müde. 9L HU WDJHW KHUWLO IRUGL YL YLO N PSH IRU GHW ¥NRORJLVNH ODQGEUXJ 0HG ¥NRORJL InU YL EHGUH I¥GHYDUHU UHQHUH YDQG RJ QDWXU RJ YL VOLSSHU IRU *02 RJ SHVWLFLGHU IRUNODUHU /RUHQ] %UDQGHO Nej til TTIP aftale 0DQJH GHPRQVWUDQWHU E UHU VNLOWH YHQGW PRG IULKDQGHOVDIWDOHQ 77,3 VRP IRU WLGHQ IRUKDQGOHV PHOOHP (8 RJ 86$ 'HPRQVWUDQWHUQH IU\JWHU DW en TTIP aftale hen over Atlanterhavet YLO I¥UH WLO IRUULQJHOVHU DI HXURS LVNH regler for fødevarer. (W DI DQWL 77,3 VNLOWHQH HU L K QGHUQH Sn *XVWDY 0LWKHOV HQ XQJ agrologi-studerende fra Bonn. - Vi siger nej til at fü pütvunget 86$¡V VWDQGDUGHU IRU *02 KRUPRQHU WLO KXVG\U RJ Vn YLGHUH IRUNODUHU KDQ *XVWDY 0LWKHOV HU WDJHW KHUWLO sammen med to venner. Alle tre er LI¥UW KYLGH EHVN\WWHOVHVGUDJWHU VRP V\PEROLVHUHU EHVN\WWHOVH PRG SHVWLcider.

Antallet af demonstranter er omstridt. Politiet siger omkring 5000; HW WDO GHU YLUNHU ODYW VDW QnU PDQ ser den kilometerlange kolonne af traktorer og güende demonstranter. 3n DUUDQJ¥UHUQHV )DFHERRNVLGH EOLver der senere pü dagen meldt om PHQ XGHQ IRUNODULQJ Sn hvordan man er nüet frem til dette tal. $OOH SDUWHU HU GRJ HQLJH RP DW KHU HU PDQJH JDQJH à HUH GHOWDJHUH HQG GHU YDU L GHQ PRGGHPRQVWUDWLRQ som fandt sted tidligere pü dagen pü HQ SODGV YHG %HUOLQV KRYHGEDQHJnUG Der havde en gruppe konventioQHOOH ODQGP QG IRU DQGHW nU L WU N kaldt til samling for at forsvare deres produktion. Uvidende forbrugere ¾)RUEUXJHUQH YHG VWDGLJ PLQGUH RP KYRUGDQ I¥GHYDUHU EOLYHU IUHPVWLOOHW Den uvidenhed udnytter radikale ydergrupper til at markedsføre deres LGHRORJL 6ODJRUG VRP ¡PDVVHG\UHKROG¡ RJ ¡DJUDULQGXVWUL¡ VNDEHU XNODUH IMHQGHELOOHGHU L EHIRONQLQJHQ RJ VWLJ-

matiserer enhver moderne familieEHGULIW¡ VLJHU PRGGHPRQVWUDQWHUQH pü deres hjemmeside wir-macheneuch-satt.de. )¥GHYDUH RJ ODQGEUXJVPLQLVWHU &KULVWLDQ 6FKPLGW IUD 7\VNODQGV VWRUH ERUJHUOLJH SDUWL &'8 IRUV¥JHU DW KROGH VLJ Sn JRG IRG PHG EHJJH à ¥MH L GHEDWWHQ Et par dage før demonstrationerne holdt han et møde med arrangøUHUQH DI GHP EHJJH 'HW YDU HW OXNNHW P¥GH Vn MHJ NDQ LNNH UHIHUHUH LQGKROGHW 0HQ MHJ kan sige at der var en god stemning. Vi skal have dialog med respekt for KLQDQGHQV V\QVSXQNWHU 2J YL HU DOOH enige om at passe pü ressourcerne RJ EHVN\WWH PLOM¥HW VDJGH KDQ Sn HQ SUHVVHNRQIHUHQFH L IRUELQGHOVH PHG *U QH :RFKH -HJ HU HQLJ YL VNDO KDYH GLDORJ WLOI¥MHGH -RDFKLP 5XNZLHG IRUPDQG IRU GHW W\VNH ODQGPDQGVIRUEXQG som ogsü deltog i pressekonferencen.

Invester i økologisk landbrugsjord Samsø Ă˜kojord A/S dannet af jordbrugsfonden SamsĂ˜kologisk, udbyder aktier i perioden 1. januar til 1. april, med henblik pĂĽ opkøb af jord og ejendomme pĂĽ Samsø til økologisk drift. Der afholdes tre orienteringsmøder: • Ă…rhus d. 2. februar kl. 18.30, Ă˜kologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Ă…byhøj • København d. 4. februar kl 19, sted annonceres pĂĽ vores hjemmeside • Samsø d. 24 februar kl. 17, Energiakademiet, Strandengen 1, 8305 Samsø Det er ogsĂĽ muligt at fĂĽ mere viden ved henvendelse til direktør Niels Nørskov pĂĽ telefon: 3011 6792, pĂĽ mail info@oekologisksamsoe.dk eller pĂĽ vores hjemmeside www.samsokologisk.dk DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG

22. januar 2016 nr. 581

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF CARSTEN SĂ˜RENSEN, Ă˜KOLOGIKONSULENTEN

KLĂ˜VERGRÆSMARKERNE NU OG I DET TIDLIGE FORĂ…R Magnesiumkalk Rettidig omhu er vigtigt, nĂĽr man vil avle godt pĂĽ sine NOÂĄYHUJU VPDUNHU 'HW YHG GH Ă HVWH GHU DYOHU NOÂĄYHUJU V +YDG GH Ă HVWH PnVNH LNNH YHG HU DW GHU IDNWLVN HU QRJHW man kan gøre nu for at forbedre de gamle kløvergrĂŚsmarker. Har man grĂŚsmarker, som er ĂŚldre end 2. brugsĂĽr, sĂĽ kan man her pĂĽ frosten tildele kalk, Rettidig for at gøre dem mere apomhu er petitlige til forĂĽret. Kalken vigtigt, nĂĽr man vil fremmer omsĂŚtningen avle godt pĂĽ sine kløaf gammelt vissent grĂŚs vergrĂŚsmarker. Det og kokasser. Kalk hĂŚver ogsĂĽ reaktionstallet, hvil˜‡† †‡ ϔŽ‡•–‡ǥ †‡” ƒ˜Ž‡” ket er godt for kløveren. kløvergrĂŚs. Ved at køre kalk ud, nĂĽr jorden er frossen, undgĂĽr man spor i marken. Der skal maks tildeles 1,5 til 2 ton magnesiumkalk pr ha, og jorden skal vĂŚre snefri, for ellers skades grĂŚsmarken ved, at man trykker sneen sammen i hjulsporene.

“

Det lange grÌs fra det milde efterür Nu nür frosten har sat ind, visner det lange grÌs fra efterüret. Det visne grÌs isolerer nok mod vinterens kulde, men vil i forüret isolere mod forürets varme. Sü snart vi er i nÌrheden af forüret, skal det visne grÌs rives itu med en grÌsmarksharve eller strigle. Striglen er faktisk god til det, men strigler, hvor tÌnderne har en knÌkket form, har en tendens til at rive det visne grÌs sammen ved foragrene, og det er ikke hensigtsmÌssigt. Alt for meget vand i efterüret Der er kommet rigtig meget vand i efterüret 2015. Alt den nedbør har fortrÌngt ilten fra jorden. Jeg synes, at det er en god ide at lufte jorden, hvor jorden enten er slemmet til af vand, eller er blevet hürd af grÌssende kreaturer eller de hyppige overkørsler med maskiner. Kør derfor marken over med en grÌsmarkslufter inden der køres gylle, sü løber gyllen bedre ned i jorden. Nür gyllen trÌkker bedre i jorden, giver det en bedre udnyttelse af det kvÌlstof, som er i gyllen. RÌkkefølgen som giver frisk grÌs pü gamle grÌsmarker Kør kalk ud pü barfrosten nu, riv det visne grÌs itu nür frosten er vÌk, luft grÌsmarken lige efter og kør herefter gylle ud, nür du mü og kan.

Jesper Hansen gik selv i gang med at radrense for to sÌsoner siden, da striglen efter 10-12 ürs økologisk dyrkning, ikke kunne holde problemer med blandt andet korsblomster nede.

Radrensning styrker kontrollen af ukrudt Radrensning kan ikke stĂĽ alene i ukrudtbekĂŚmpelsen, og der skal vĂŚre et betydeligt ukrudtstryk før det kan ses i form af merudbytte MARKUKRUDT TEKST OG FOTO: MAJBRIT TERKELSEN En langsigtet plan for ukrudtsbekĂŚmpelse, hvor sĂŚdskifte, mekanisk bekĂŚmpelse og godt landmandsskab gĂĽr hĂĽnd i hĂĽnd, kan øge udbyttet pĂĽ markerne, fortĂŚller bĂĽde landmĂŚnd, konsulenter og forskere. - Der er ikke en klar opskrift pĂĽ, hvordan landmĂŚnd bedst muligt fĂĽr bugt med ukrudtet. Bedriften skal have en vis størrelse, før det kan betale sig at investere i en radrenser, økonomi og passende kapacitet er afgørende, forklarer landmand Jesper Hansen, der ogsĂĽ er konsulent ved Ă˜kologisk RĂĽdgivning, Sorø, pĂĽ spørgsmĂĽlet om radrensning er et effektivt vĂŚrktøj til ukrudtsbekĂŚmpelse. Jesper Hansen gik selv i gang med at radrense for to sĂŚsoner siden, da striglen efter 10-12 ĂĽrs økologisk dyrkning, ikke kunne holde problemer med blandt andet korsblomster nede. - Radrensning er et godt redskab pĂĽ hylden, men det løser ikke alle ukrudtsproblemer, sĂĽ klar er udmeldingen fra Lars Egelund Olesen, Ă˜kologikonsulent, SEGES Ă˜kologi, der torsdag ved plantekongressen i Herning, fremlage resultater fra sidste ĂĽrs landsforsøg med radrensning. Han understreger, at det ikke er muligt at købe sig til udstyr, der løser alle ens ukrudtsproblemer, det krĂŚver først og fremmest godt landmandsskab. - Landsforsøgene fra 2015 viser, at

radrensning har en positiv effekt pĂĽ udbyttet i vĂĽrsĂŚd, nĂĽr ukrudtsdĂŚkket, eller ukrudtstrykket, kommer over 20 pct. ved skridning. Ligeledes viste forsøgene, at der skal radrenses minimum to gange, og at blindharvningen ikke kan erstattes, men altid skal udføres, for at skabe dyrkningssikkerhed, fortĂŚller Lars EgeOXQG 2OHVHQ 'HU Ă€QGHV PHJHW YHNVOHQGH forsøgsresultater angĂĽende effekten af radrensning, og det har vĂŚret svĂŚrt at dokumentere en konkret effekt af radrensning. Mange ĂĽrs erfaring med radrensning Nick Ziegler har mange ĂĽrs erfaring med radrensning. Han driver en planteavlsbedrift nĂŚr Hedehusene med 340 ha - hovedsageligt med korn og frøafgrøder. - Jeg startede med at have rigtig mange tidsler og kvikgrĂŚs, og de er stort set vĂŚk nu. Tidslerne er ikke rigtig vĂŚk, jeg skal vĂŚre over dem for at sikre mig, de ikke komme igen, fortĂŚller Nick Ziegler. Han vurderer hver mark, inden han gĂĽr i gang med radrensningen og fortĂŚller, at timing er vigtig for at fĂĽ det maksimale ud af radrensningen. Han forklarer: - Det er vigtigt, det ikke bliver for sent, før der radrenses første gang, ellers fĂĽr ukrudtet overtaget. Det er ogsĂĽ vigtigt, at den sidste omgang er sĂĽ sent som muligt. I vĂĽrafgrøderne radrenses der kun en gang, men to gange i vinterafgrøderne pĂĽ Nick Zieglers bedrift. Radrensning giver et større vindue at bekĂŚmpe ukrudt i, inden afgrøden for alvor tager fat. Afgrødens konkurrenceevne afgør, hvor mange gange der skal køres med radrenseren, forklare Nick Ziegler. Han overvejer i øjeblikket at nedtrappe mĂŚngden af radrensning, og han vil udfase det helt i vinterrugen. - Jeg har radrenset i mange ĂĽr, og jeg bliver jo ikke yngre, fortĂŚller Nick Ziegler

med et glimt i øjet. Han mener, at fordi han vedholdent har radrenset i mange ĂĽr, kan han nedtrappe uden at ukrudtstrykket vil eskalere. - Det handler om at tĂŚnke radrensning ind i sĂŚdskiftet, og pĂĽ en 7-ĂĽrig sĂŚdskifteplan vil der kunne spares to radrensninger, afhĂŚngig af tilgĂŚngeligheden til sĂĽsĂŚd de enkelte ĂĽr, afslutter Nick Ziegler. Konventionel interesse kan styrke teknologien Der er en stigende interesse for alternativer til sprøjtemidler til bekĂŚmpelse af ukrudt hos det konventionelle landbrug. Ifølge professor Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, er der Ă HUH JUXQGH WLO GHQ VWLJHQGH LQWHUHVVH - EU lovgivningen strammer reglerne omkring brug af sprøjtemidler, der er VWLJHQGH DIJLIWHU Sn PLGOHUQH RJ Ă HUH midler vil i femtiden blive udfaset. Samtidig opleves der verden over, en stigende resistens hos ukrudtsarter over for sprøjtemidler. Derfor er der ingen vej udenom at tĂŚnke pĂĽ alternativer til sprøjtemidler i det konventionelle jordbrug, fastslĂĽr Per Kudsk. Sidste ĂĽr fĂŚrdiggjorde han, sammen med en rĂŚkke kollegaer forskningsprojektet Integreret UkrudtsbekĂŚmpelse i Landbrugsafgrøder, der kommer i kølvandet pĂĽ EU’s ønske om øget fokus pĂĽ IPM (integreted Pest Management). Per Kudsk forklare: - Det vil alt andet end lige, vĂŚre en fordel for økologerne, at de konventionelle landmĂŚnd viser interesse for radrensning. Det vil øge udviklingen af teknologien, og den samlede pulje af erfaringer med radrensning vil vokse betydeligt. Han mener, at bĂĽde økologer og konventionelle landmĂŚnd vil have fordel af, at arbejde tĂŚttere sammen omkring erfaringer med blandt andet ukrudtsbekĂŚmpelse.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-89,9) uge 03: 8,70 kr. Friland A/S giver i uge 03 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 03: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 8,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 03: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.035,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 15,97 kr. 30-40 kg: 17,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 03: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 7,50 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 5,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,00 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

22. januar 2016 nr. 581

Havre er ikke bare havre Havre giver mange muligheder som foder, men dyrkningen og efterbehandlingen skal planlĂŚgges i forhold til anvendelsen af havren HAVRE AF MAJBRIT TERKELSEN For at fĂĽ det maksimale ud af havredyrkning til brug som foder kan man vĂŚlge en havresort med højt fedt- og proteinindhold, eller fjerne GHQ Ă€EHUKROGLJH VNDO YHG DIVNDOQLQJ PĂĽ den netop afsluttet plantekongres i Herning fortalte Darran Andrew Thomsen, planteavlskonsulent, SEGES Ă˜kologi, om perspektiverne i at dyrke havre. Faktorer som husdyrhold, jordtype og selvforsyningsgrad er essentielle at fĂĽ afklaret for at fĂĽ det maksimale ud af at dyrke havre. Havre bĂĽde til høns og kvĂŚg Havre er en populĂŚr afgrøde hos økologiske landmĂŚnd pĂĽ grund af dens evne til effektivt at optage nĂŚringsstoffer fra jorden og til at skabe et godt plantedĂŚkke, der gør det svĂŚrt for ukrudt at etablere sig i marken. Ifølge Darran Andrew Thomsen er der gode perspektiver i at øge brugen af havre i foderrationen, bĂĽde til malkekvĂŚg og ĂŚglĂŚgger høns. - For ĂŚglĂŚggere er havre relevant, fordi det er vanskeligt at dyrke økologisk hvede med et fornuftigt udbytte, fortĂŚller han og fortsĂŚtter:

FjerkrĂŚsproducent Jan Volmer, Brande, ved hjemmeafskalleren sammen med Darran Andrew Thomsen, planteavlskonsulent, SEGES Ă˜kologi.

- Fodring med havre kan ogsü øge selvforsyningsgraden ved at erstatte indkøbte proteinkilder. Det er dog kun aktuelt ved afskalning af havren. - Det er vigtigt at se pü den enkelte bedrift, fodring med afskallet havre er ikke for alle, siger Darran Andrew Thomsen. Ved malkekvÌg kan havren vÌre en vÌsentlig kilde til fedt i foderrationen, men hvis en bedrift kun lige har jord nok til at dyrke grovfoder, vil det ikke vÌre sü relevant at dyrke havre. Men er der tilstrÌkkeligt med jord, vil det vÌre en oplagt mulighed. Büde for at forbedre sÌdskiftet og for at øge selvforsyningsgraden og erstatte noget af fedtet i rationen fra indkøbt kraftfoder. Det vil vÌre relevant for de mÌlkebønder, der i forvejen har en tilfredsstillende ydelse men for eksempel

har planer om at udfase soja eller generelt vil øge selvforsyningsgraden. Soja tilfører büde protein og fedt til rationen og kan erstattes af eksempelvis hestebønner, der giver protein, og havren kan bidrage med fedtet. Nye havresorter Landmanden kan benytte forskellige strategier ved dyrkning af havre, afhÌngig af formület med havren. Skal den som udgangspunkt sÌlges som grynhavre, skal sorten vÌlges med fokus pü høj rumvÌgt. Skal havren derimod hovedsageligt bruges som fodermiddel, skal der vÌlges efter fodervÌrdi eller rüfedtindhold. Det er ogsü vigtigt at afgøre, hvor vidt man vil afskalle eller ej. Hvis man vÌlger ikke at afskalle, vil fodervÌrdien falde. Derfor er det vigtigt at vÌlge den sort med det højeste rü-

fedtindhold for at holde et tilfredsstillende energiniveau, forklare Darran Andrew Thomsen. Med hensyn til valg af sorter er udvalget i den økologiske frødatabase begrĂŚnset, og sorten Dominik er den mest brugte. Ifølge landsforsøg fra 2015 klarer Dominik sig XGP UNHW 6RUWHQ HU DW Ă€QGH L GHQ gode ende, bĂĽde nĂĽr det gĂŚlder udbytte og rĂĽfedtindhold. Dette gĂŚlder for den afskallede version af sorten. Landsforsøget har medtaget 16 forskellige sorter, hvoraf kun Dominik kan købes økologisk i Danmark i øjeblikket. Sorten Fatima viste rigtig gode resultater og havde den højeste fodervĂŚrdi til fjerkrĂŚ. Den havde ogsĂĽ suverĂŚnt højest rĂĽfedtindhold pĂĽ 15,1 pct., hvor Dominik lĂĽ pĂĽ 10,5 pct. afskallet. Ifølge Darran Andrew Thomsen vil Fatima vĂŚre en rigtig interessant sort at fĂĽ ind i det økologiske sortiment. Ud over den høje fodervĂŚrdi til fjerkrĂŚ gør det høje rĂĽfedtindhold, at sorten ogsĂĽ vil vĂŚre attraktiv uden afskalning til malkekvĂŚg. I øjeblikket er sorten tilgĂŚngelig i Sverige, dog ikke økologisk. - Det kan vĂŚre en mulighed at søge dispensation for at afprøve sorten pĂĽ grund af det sĂŚrligt høje fedtindhold, uden at vide om man fĂĽr lov, tilføjer Darran Andrew Thomsen. Proteinindhold svinger Ifølge resultater fra landsdĂŚkkende forsøg kunne Darran Andrew Thomsen til plantekongressen 2016 konstatere, at rĂĽfedtindholdet i havresorter ikke variere hen over landet, men at proteinindholdet derimod variere i forhold til hvorhenne i landet, det er dyrket. De højeste niveauer af protein blev i 2015 opnĂĽet i forsøget pĂĽ SjĂŚlland og de laveste i Vestjylland. Gødningsniveauet er den primĂŚre ĂĽrsag til disse forskelle, siger Darran Andrew Thomsen og forklarer: - For at fĂĽ højt proteinniveau skal der ogsĂĽ i havre gødes efter det. Man kan derfor vĂŚlge at prioritere sin gødskning af havre i forhold til, hvorvidt et højt proteinindhold er vigtigt.

Flere muligheder for afskalning af havre Men prisen for at fü havren afskallet er afgørende for, om det kan betale sig at fodre med havre Afskalning af havre kan give gode besparelser pü foderet til ÌglÌggende høns, men har ogsü gode perspektiver til fodring af malkekvÌg. Afskalning af havren er en forudsÌtning for at fü det fulde udbytte af havrens HJHQVNDEHU RJ GHU HU à HUH PHWRGHU til afskalningsprocessen. Det afgørende for, hvorvidt afskalning af havre bliver en attraktiv løsning for landmanden, er, hvad det vil koste at afskalle havren. Et eksempel fra praksis viser, at brugen af afskallet havre har sparet landmand Jan Volmar, fjerkrÌsproducent nÌr Brande med ÌglÌggende høner,

for knap 20 kr. pr. 100 kg foder i ĂŚgstart-fasen og for 8,50 kr. efterfølgende. Udregningerne er lavet af SEGES i forbindelse med et landsdĂŚkkende forsøg med havresorter i 2015. Tre muligheder - Der er gode perspektiver i at fodre med mere havre, forudsat den har et højt tilgĂŚngeligt indhold af fedt. Det krĂŚver dog, at det bliver almindeligt at afskalle havren, da det er forhindringen for tilgĂŚngeligheden til fedtet, udtaler Erik Kristensen, planteavlsrĂĽdgiver i Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark. Der er forskellige muligheder for at fĂĽ afskallet havren, og Darran Andrew Thomsen, planteavlskonsulent, SEGES Ă˜kologi, kommer med tre muligheder for afskalning. Enten at anskaffe sig sit eget afskal-

ningsudstyr, at sende havren pü en havremølle eller med en transportabel maskine, der kommer rundt pü gürdene og afskaller. - Det krÌver lidt teknisk snilde at installere sit eget afskalningsudstyr, og det krÌver selvfølgelig ogsü, at der bliver kørt en vis mÌngde havre igennem, før det kan betale sig. Løsningen med at køre havren til havremøllen vil nok vÌre den dyreste, büde i transport og udgifter. Ideen med at have en transportabel maskine, der kommer ud til landmanden og afskaller havren, vil vÌre et godt alternativ, hvis man ikke har mod pü at etablere sit eget. Det vil dog afhÌnge af prisen og efterspørgslen for, hvorvidt denne løsning kan lade sige gøre, vurderer Darran Andrew Thomsen om de tre muligheder for afskalning af havre.

Afskalningsmetoder ɝ Investering i eget afskalningsudstyr - KrÌver en høj engangsinvestering - Hjemmeblander (fjerkrÌ) - Kan afskalle efter behov ɝ Lønafskalning havremølle - Eventuelle krav om minimumsmÌngder - OpmÌrksom pü holdbarheden efter afskalning (ca. seks müneder ved god opbevaring) ɝ Transportabel maskine - Kommer ud pü gürden og afskaller.

økologisk

HOST MARKED

TILMELD DIG SOM VÆRT VED ØKOLOGISK HØSTMARKED DEN 3. OG 4. SEPTEMBER 2016 Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles, nationale forbrugerevent, hvor målet er at sætte fokus på kvaliteten og smagen af økologisk mad. Derfor søger vi værter der, via oplevelser på de økologiske gårde, har lyst til at formidle de værdier, der ligger bag den økologiske produktionsform. Du kan afholde Høstmarked på din egen gård, eller du kan gå sammen med andre økologiske landmænd fra dit lokalområde. Det er helt op til dig, om du vil holde åbent begge dage eller blot lørdag eller søndag, og du bestemmer selv indholdet af dit Høstmarked. Det kan være alt fra tilbud om markvandringer, foredragstelte, fællesspisning mod betaling, samarbejde med lokale kokke eller andre interessenter, der arbejder for at fremme økologien, gæt en grøntsag eller noget helt andet. Har du lyst til at være vært så tilmeld dig på www.høstmarked.dk, hvor du også kan læse mere om Økologisk Høstmarked. Deadline for tilmelding onsdag den 17. februar. Det er Økologisk Landsforening, der afholder Økologisk Høstmarked, og vi står klar med sparring og rådgivning. Med venlig hilsen Birgitte Nygaard – mobil 30 32 87 33 Sofie Andersen – mobil 61 97 49 13 Teamet bag Økologisk Høstmarked

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

22. januar 2016 nr. 581

Oregano skal sÌnke køers metanudslip Danske, økologiske køer skal gøres mere klimavenlige. Det kommer til at foregü ved, at fodre køerne med oregano, dyrket pü landmandens egne marker

FAKTA:

FORSKNING $) 0$-%5,7 7(5.(/6(1 'HW Q\VWDUWHW SURMHNW 0(7 $12 VNDO undersøge oreganos effekt pü malkekøers metanproduktion i vommen. Der forventes en reduktion pü op til 25 procent af koens metanudslip JHQQHP GH GDJOLJH E¥YVHU .RQNUHW müles udslippet ved at sÌtte koen i et specialudviklet metankammer, GHU KDU WLO KXVH Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHWV IRUVNQLQJVFHQWHU $8 )RXOXP 0nOHW HU DW YL NDQ YLVH DW PDQ kan reducere udslip af metan fra malkekøer med op til 25 procent ved at tilsÌtte oregano til fodret, forklaUHU SURMHNWOHGHU .DL *UHYVHQ VHQLRUforsker ved Institut for Fødevare, AarKXV 8QLYHUVLWHW Klimavenlige køer Projektet er sat til at forløbe over en 4-ürig periode startende i januar 2016. Først og fremmest skal det testes, hvorvidt oregano har en effekt i foderet, og hvordan køerne reagerer pü forskellige mÌngder af oregano Sn IRUV¥JVEDVLV Sn $8 )RXOXP GHUnÌst skal det testes i praksis hos en

Kan foder tilsat oregano forbedre klimaregnskabet hos økologiske mÌlkeproducenter. Et nyt projekt skal besvare spørgsmület. rÌkke økologiske kvÌgproducenter, der er tilknyttet NaturmÌlk. *HQQHP SURMHNWHW VNDO GHW RJVn undersøges, hvordan oregano dyrkes optimalt, hvor der büde er fokus pü højt udbytte, og pü et højt indhold af Ìteriske olier, der er grundlaget for reduktion i metanproduktionen i NRHQV YRP IRUNODUHU .DL *UHYVHQ 8G RYHU P ONHSURGXFHQWHU HU ogsü en økologisk urteproducent tilknyttet projektet. Han lÌgger marker og tørringsanlÌg til, for at udvikle og forÌdle sorter med højt indhold af Ìteriske olier.

KlimamÌlk i køledisken Projektet har primÌrt fokus pü miljøgevinsten ved tildeling af oregano til foderet, men det vil ogsü kunne JDYQH P ONHSURGXFHQWHUQH 0Htanproduktionen i koens vom er en energikrÌvende proces, og derfor vil energitabet blive reduceret, ved at mindske produktionen af metan. Tidligere undersøgelser indikerer, at oregano kan give en forbedret fedtsyresammensÌtning i mÌlken. Dette aspekt undersøges ligeledes i projektet, sammen med mÌlkens mulige smagsudvikling. Det er hübet at kunne lancere en rÌkke produkter

med fokus pĂĽ klimavenlighed mĂĽlrettet de miljøbevidste forbrugere. -Vi ved, at markedet for mejeriprodukter er prĂŚget af en stigende villighed til at betale mere for mĂŚlk med sĂŚtlige kvaliteter eller vĂŚrdier LV U ÂĄNRORJLVN 2J YL KnEHU YL PHG projektet kan fĂĽ en god nuanceret dialog med forbrugere om klima og NY JSURGXNWLRQ VLJHU .DL *UHYVHQ Projektet forløber frem til slutningen af 2019, og resultaterne vil løbende bliver offentliggjort pĂĽ Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJV KMHPPHVLGH

0(7 $12 SURMHNWHW EOLYHU ÀQDQVLHUHW PHG VW¥WWH IUD *8'3 VDPW .Y J RJ 0 ONHDIJLIWVfondene og er et samarbejdsprojekt mellem Institut for )¥GHYDUHU $DUKXV 8QLYHUVLWHW Institut for Husdyrvidenskab, $DUKXV 8QLYHUVLWHW ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 1DWXUP ON mÌlkeproducenterne Frode /HKPDQQ * QWKHU /RUHQ]HQ /DXVW 6WHQJHU 8UWHIDUP RJ *DUWQHULHW 6XQQ\ Projektet ledes af seniorforVNHU .DL *UHYVHQ ,QVWLWXW IRU )¥GHYDUHU $DUKXV 8QLYHUVLWHW i samarbejde med seniorforVNHU 3HWHU /XQG ,QVWLWXW IRU +XVG\UYLGHQVNDE $DUKXV 8QLYHUVLWHW RJ (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

RĂŚkkedyrkning af korn med efterafgrøde tegner lovende Ă˜kologiske planteavlere kan med fordel sĂĽ korn med større rĂŚkkeafstand sammen med efterafgrøder, der binder kvĂŚlstof, hindrer udvaskning, sikrer højere udbytter og giver mulighed for god tidselkontrol Nye forsøg tyder pĂĽ, at rĂŚkkedyrkning af korn i kombination med efterafgrøder giver mange fordele. Det viser sig, at man kan mindske risikoen for nitratudvaskning kraftigt i forhold til marker, hvor der foretages almindelig mekanisk bekĂŚmpelse af rodukrudt igennem efterĂĽret, og det er muligt at sikre en lige sĂĽ god tidselkontrol, som der hvor jorden holdes sort om efterĂĽret. Forsøgene er en del af forsknings-

projektet RowCrop, hvor vi har dyrket korn som rĂŚkkeafgrøde med en rĂŚkkeafstand pĂĽ f.eks. 25 cm, sĂĽ det er muligt at radrense en eller Ă HUH JDQJH (IWHU UDGUHQVQLQJHQ VnU vi efterafgrøder, der kan udvikle sig godt i den mere ĂĽbne afgrøde. Baggrunden for forsøgene er det faktum, at efterafgrøder med bĂŚlgplanter har stor vĂŚrdi specielt i økologisk planteproduktion. De kan skaffe kvĂŚlstof til den nĂŚste afgrøde og mindske udvaskningen samt øge jordens frugtbarhed, humusindholdet og biodiversiteten i marken. Der mangler imidlertid dyrkningsmetoder, som gør det muligt at udnytte fordelene, fordi behovet for mekanisk bekĂŚmpelse af rodukrudt i efterĂĽret tit gør dyrkning af efterafgrøder umulig. Det er den SUREOHPVWLOOLQJ YL IRUVÂĄJHU DW Ă€QGH en løsning pĂĽ. Flere afgrøder testet Vi har derfor lavet forsøg med en

rÌkke arter af efterafgrøder, og süet dem enten samtidig med byg, efter en eller efter to radrensninger. Senere süning giver efterafgrøden kortere tid at udvikle sig i, sü det kan krÌve efterafgrøder med kraftigere vÌkst. Til gengÌld giver det ogsü mindre risiko for, at efterafgrøden udvikler sig for kraftigt. Vi har indtil nu lavet forsøg med efterafgrøder udsüet i 2014 og 2015, og mült pü eftervirkningen af de efterafgrøder, der blev süet i 2014. I udlÌgsüret fandt vi ikke nogen sÌrlig virkning pü byggen, og radrensning viste ikke nogen effekt pü mÌngden af ukrudt ved høst, mens udlÌg af efterafgrøde sÌnkede ukrudtsmÌngden i november. Blandinger med rødkløver eller hvidkløver fungerede godt som efterafgrøder, men ogsü andre arter, der er egnede til senere süning, var lovende. Nür süning af efterafgrøden blev udsat for at give tid til to

NYT FRA ,17(51$7,21$/7 &(17(5 )25 )256.1,1* , ‘.2/2*,6. -25'%58* 2* )‘'(9$5(6<67(0(5

Af Kristian Thorup-Kristensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

radrensninger, blev bÌlgplanterne i efterafgrøden svÌkket. I det ene ür, vi indtil nu har mült, havde hverken rÌkkeafstand eller radrensning nogen indvirkning pü udbyttet i det følgende ürs bygafgrøde. Bedre udnyttelse af kvÌlstof Alle efterafgrøder sÌnkede nitratindholdet i jorden i efterüret med 50-60 kg N per hektar. NÌste forür var indholdet af kvÌlstof igen øget i de øverste jordlag, hvor der havde vÌret efterafgrøder. Der var ogsü et betydeligt merudbytte efter nogle af efterafgrøderne.

I det første ür viste isÌr blanding af rødkløver og hundegrÌs gode resultater i form af gode udbytter i byggen. I forsøgene det første ür var forekomsten af tidsler lav, uanset om blandingen var süet tidligt efter en radrensning eller senere efter to UDGUHQVQLQJHU (W nUV UHVXOWDWHU HU ikke nok til at konkludere, hvad der virker bedst, men første ürs resultater er lovende. Projektet RowCrop er et Organic RDD 2-projekt, som støttes af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, og koordineres af ICROFS.

MARK & STALD

22. januar 2016 nr. 581

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

Usprøjtet Rubens under tag. Foto: Irene Brandt.

ƒ–—”Ž‹‰‡ Ď?Œ‡Â?†‡” •Â?”§Â?Â?‡” Ž‹˜‡– ƒˆ •Â?ƒ†‡†›”

›‡ –‹Ž–ƒ‰ –‹Ž „‡Â?§Â?’‡Ž•‡ ƒˆ •Â?—”˜ ‹ §Â„Ž‡” ‘‰ Â’§Â”‡” ‡” ‡” Ď?Ž‡”‡ Â?—Ž‹‰Š‡†‡” ˆ‘” ƒ– „‡•Â?›––‡ §Â„Ž‡” ‘‰ Â’§Â”‡” Â?Ԡ •˜ƒÂ?’‡•›‰†‘Â?Â?‡ FRUGTAVL $) 0$-%5,7 7(5.(/6(1 Ved temadagen om økologisk ĂŚbleog pĂŚredyrkning medio januar hos GartnerirĂĽdgivningen i Odense blev GHU JLYHW Ă HUH EXG Sn KYRUGDQ GHQ ellers sĂĽ hĂŚmmende svampesygdom skurv med nye tiltag kan bekĂŚmpes - bĂĽde i usprøjtede ĂŚbler RJ L  EOHU GHU HU VSUÂĄMWHW PHG PLGOHU godkendt til økologisk frugtavl. I usprøjtede ĂŚble- og pĂŚreplantager kan skurv bekĂŚmpes ved at holde frugten tør med markiser og lave strategisk vanding. Ved sprøjtning NDQ GHU EHQ\WWHV VSULQNOHUVSUÂĄMWQLQJ det nedsĂŚtter arbejdsbyrden og er lige sĂĽ effektiv som tĂĽgesprøjten. ƒ”Â?‹•‡” ”‡†—…‡”‡” •Â?—”˜ ‘‰ ”¤Â† 'HU HU GH VHQHVWH nU ODYHW Ă HUH IRUVÂĄJ RP EHN PSHOVH DI VNXUY YHG XQLversiteterne i Ă…rhus og København. De nyeste resultater blev prĂŚsenteUHW Sn WHPDGDJHQ RJ KHU YLVWH LV U forsøg med markiseoverdĂŚkning af usprøjtede ĂŚbler og pĂŚrer stor HIIHNW 3n )RUVNQLQJVFHQWHU cUVOHY ,QVWLWXW IRU )ÂĄGHYDUHU $DUKXV 8QLYHUVLWHW KDU PDQ L Ă HUH nU DUEHMGHW Sn DW JÂĄUH PDUNLVHUQH GHU IXQJHUH VRP tag hen over rĂŚkkerne med ĂŚble- elOHU S UHWU HU KROGEDUH , WDNW PHG DW PDUNLVHUQH HU EOHYHW XGYLNOHW KDU effekten pĂĽ skurvangreb pĂĽ frugten vĂŚret stigende. - Der er opnĂĽet gode resultater pĂĽ

EnGH (OVWDU RJ 5XEHQV WUH nU L WU N RJ 5XEHQV HU HOOHUV HQ DI GH VRUWHU GHU HU PHJHW PRGWDJHOLJ IRU VNXUY fortĂŚller Marianne Bertelsen ved prĂŚsentation af de seneste resultater i projektet Protectfruit. - Markiserne reducerer ikke alene forekomsten af skurv pĂĽ frugten ved SOXNQLQJ 'HW KDU RJVn YLVW VLJ DW XGviklingen af lagerskurv bliver mindre. Samtidig har markiserne vist meget positive resultater i forhold til udvikOLQJHQ DI UnG YHG K\OGHOLY IRUNODUHU Marianne Bertelsen. )RUNODULQJHQ Sn KYRUIRU PDUNLVHQH YLUNHU HU OLGW XNODU PHQ VNDO PnVNH Ă€QGHV L VHOYH O HIIHNWHQ YHG markiserne. cUVDJHQ HU PnVNH DW WU HUQH bliver mindre vĂĽde eller er vĂĽde i NRUWHUH SHULRGHU 'HQ DINRUWHGH WLG KYRU EODGHQH HU YnGH JÂĄU GHW VY UW IRU VYDPSHQ DW LQĂ€FHUH IUXJWHQ YXUGHUHU 0DULDQQH %HUWHOVHQ GHU RJVn PnWWH WLOVWn DW WURHQ Sn PDUNLVHUQH var meget lille til at starte med. 9L WURHGH XGE\WWHW YLOOH IDOGH YHG DW V WWH WDJ RS IRUGL GHW VN\JJHU IRU solen. Men udbyttet var højere end YHG XVSUÂĄMWHGH IUXJWHU GHU LNNH YDU under tag og pĂĽ linje med sprøjtede  EOHU IRUWDOWH 0DULDQQH %HUWHOVHQ med et smil pĂĽ lĂŚben. –”ƒ–‡‰‹•Â? ˜ƒÂ?†‹Â?‰ •Â?›†‡” •Â?—”˜ Et andet forsøg pĂĽ at komme skurv til OLYV HU PLQGUH LQYHVWHULQJVWXQJ PHQ krĂŚver et godt kenskab til hvordan skurvsporerne opfører sig og deres OLYVEHWLQJHOVHU 0DUHQ .RUVJDDUG akademisk medarbejder ved Institut IRU 3ODQWH RJ 0LOMÂĄYLGHQVNDE .ÂĄEHQKDYQ 8QLYHUVLWHW IRUNODUHU SULQFLSSHW bag strategisk vanding. 'HU YDQGHV PHG UHQW YDQG L Wn-

JHVSUÂĄMWH Sn QHGIDOGQH EODGH 9DQdingen provokerer skurvsporerne til at springe op pĂĽ de nye blade. VanGLQJHQ GHU VLPXOHUHU UHJQYHMU IRUHJnU NXQ L WÂĄUW YHMU IRU Sn GHQ PnGH sĂŚtter sporerne sig forgĂŚves pĂĽ EODGHQH RJ YLVQHU IRUNODUHU 0DUHQ Korsgaard og tilføjer: 9L VQ\GHU DOWVn VNXUYHQ WLO DW WUR den har gode muligheder til at smitte. Resultaterne har indtil nu vist en OLOOH PHQ VLJQLĂ€NDQW HIIHNW Sn VNXUY PHQ RJVn Sn  EOHÂĄMHSOHW GHU HU HQ svamp i familie med ĂŚbleskurv. 0DUHQ .RUVJDDUG XQGHUVWUHJHU at der er muligheder for at forbedre NRQFHSWHW RJ DW GHU DUEHMGHV YLGHUH med strategisk vanding. ’”‹Â?Â?ÂŽÂ‡Â”Â•Â’Â”ĂžÂŒÂ–Â?‹Â?‰ ‡” Â?‡Â?– Skurv kan ogsĂĽ bekĂŚmpes ved biosprøjtning med svovl og kaliumbicarERQDW PHQ GHW NU YHU ULJWLJ PDQJH VSUÂĄMWQLQJHU L OÂĄEHW DI V VRQHQ RJ at timingen er helt rigtig. Til gengĂŚld JLYHU GHW HQ VLNNHUKHG IRU DW VNXUYHQ holdes nede. 'HW YLO MR Y UH GHMOLJW QHPW KYLV PDQ EDUH VNDO WU\NNH Sn HQ NQDS RJ Vn EOLYHU GHU VSUÂĄMWHW VLJHU 0DULDQQH %HUWHOVHQ RP EDJJUXQGHQ IRU hvorfor der pĂĽ Forsøgscenter Ă…rslev har vĂŚret forsøg med at sprøjte ved hjĂŚlp af sprinklere fastmonteret i SODQWDJHQ )RUVÂĄJHW YLVWH DW VSUÂĄMWning med sprinklere var sammenlignelig med forsøg med almindelig tĂĽgesprøjtning. - En udfordringen ved sprinklerne YDU DW In HQ RUGHQWOLJ RPUÂĄULQJ LQGHQ GHW VHQGHV XG RYHU SODQWDJHQ og sĂĽ mangler der stadig en praktisk afprøvning af sprinklerne ude hos avOHUQH IRUW OOHU 0DULDQQH %HUWHOVHQ

1DWXUOLJH IMHQGHU InU VNDGHG\U WLO DW à \JWH %DUH OXJWHQ DI QDWXUOLJH IMHQGHU HU QRN WLO DW VNDGHG\U O¥EHU Y N Südan lyder den klare udmelding fra OHNWRU /HQH 6LJVJDDUG ,QVWLWXW IRU 3ODQWH RJ 0LOM¥YLGHQVNDE .¥EHQKDYQV 8QLYHUVLWHW +XQ IUHPK YHU OLJHOHGHV DW GHW HU YLJWLJW DW KDYH mange forskellige arter af naturlige fjender til stede i frugtplantager. Gennem projektet Protecfruit er der lavet forsøg omhandlende naturlige fjenders effekt pü skadedyr i Ìbleplantager. De nyeste resultater inden for omrüdet blev prÌsenteret pü GartneriRüdgivningens første temadag om dyrkning af økologiske  EOHU RJ S UH PHGLR MDQXDU 'HW HU WLO VWRU IRUGHO DW GHU HU mange forskelige naturlige fjender til stede i Ìbleplantagen. De kan supSOHUH KLQDQGHQ GD GH KDU IRUVNHOOLJH VSHFLDORPUnGHU IRU KYLONH VNDGHG\U GH  GHU IDVWVOnU /HQH 6LJVJDDUG der fortalte om forsøgsresultater opnüet i projektet Protecfruit.

Blomsterstriber er omrüder melOHP WU U NNHUQH L SODQWDJHUQH GHU skal fremme aktiviteten af de naturlige fjender og pü denne müde reducere bestanden af skadedyr. - Generelt øges aktiviteten af naturlige fjender i og omkring blomVWHUVWULEHU RJ P QJGHQ DI VNDGHdyr og deres Ìg vil vÌre reduceret Sn GHQQH EDJJUXQG IRUNODUHU /HQH Sigsgaard. Blomsterstriber skal vÌre robuVWH RJ VNDO NXQQH KROGH IUD HWDEOHULQJHQ DI HQ SODQWDJH RJ IUHP WLO WU erne tages ud af brug igen. De skal EHVWn DI à HUnULJH XUWHU RJ EORPVWHU der tüler at blive slüet ned - og til en hvis grad at blive kørt i med traktor. ,I¥OJH /HQH 6LJVJDDUG RJ UHVWHQ DI gruppen bag forsøget omkring naturOLJH IMHQGHU VHV GHU HW ODYHUH SUHV IUD Ìblevikler samt en reduceret mÌngGH IUXJWVNDGHU QnU GHU HU EORPVWHUstriber til stede mellem rÌkkerne. mat@okologi.dk

—Ž‹‰– Â?‡”•ƒŽ‰ ƒˆ §Â„Ž‡” ˜‡† މ‡– ‹Â?ˆ‘”Â?ƒ–‹‘Â? ‘‰ ˜‹Â?‡–‹Â?‡–nj –”‹…Â?‡– Forbrugere og indkøbere har ikke KHOW VDPPH NUDY WLO  EOHU DIVOÂĄUHU en større holdningsanalyse foretaget DI ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ RJ 'H Danske Ă˜kologiske ErhvervsfrugtavOHUH PHQ I OOHV IRU GHP DOOH HU DW der efterspørges mere information RP GH VSHFLĂ€NNH VRUWHU NODUKHG RPNULQJ KYRUGDQ ÂĄNRORJLVNH GDQVNH ĂŚbler skiller sig ud fra mĂŚngden og en øget tilgĂŚngelighed. Til temadagen om ĂŚble-pĂŚredyrkning hos GartneriRĂĽdgivningen L 2GHQVH IRUWDOWH +HOOH %RVVHQ RJ 'RUWH 5 EQHU EHJJH FKHINRQVXOHQWHU IUD ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ RP KYDG GHW HU IRUEUXJHUQH RJ LQGNÂĄEHUQH VHU HIWHU QnU GH Y OJHU HOOHU fravĂŚlger økologiske ĂŚbler. PĂĽ baggrund af holdningsanalyVHQ NRP +HOOH %RVVHQ RJ 'RUWH 5 EQHU PHG DQEHIDOLQJHU WLO KYRUGDQ avlerne kan imødekomme forbrugernes og indkøbernes forventninger og ønsker for at skabe mersalg.

+RV IRUEUXJHUHQ HU GH YLJWLJVWH NULWHULHU IRU NÂĄE DI Â EOHU DW GH HU VSUÂĄGH VDIWLJH RJ IUL IRU VSUÂĄMWHJLIWH forklarer Dorte RĂźbner. - Man kan ogsĂĽ fortĂŚlle om sorWHQV VPDJ OLJHVRP PDQ VHU EDJ Sn YLQĂ DVNHU HOOHU NDIIH IRUWÂ OOHU 'RUWH RĂźbner. +RV VWÂĄUUH LQGNÂĄEHUH HU GHW ÂĄJHW KROGEDUKHG RJ VWÂĄUUH OHYHUDQFHU GHU vil kunne bidrage til en mersalg. 1nU VWÂĄUUH NÂ GHU LQGNÂĄEHU Â EOHU HU GHW YLJWLJW DW GHU HU VLNNHUKHG for en tilstrĂŚkkelig leverance. Der skal vĂŚre ĂŚbler til mange af kĂŚGHQV EXWLNNHU RJ GH VNDO NXQQH KROGH VLJ HW JRGW VW\NNH WLG Sn K\OGHQ forklarer Dorte RĂźbner og fortsĂŚtter: - Eksempelvis kan det vĂŚre en IRUGHO KYLV Ă HUH PLQGUH DYOHUH VDPOHU VLJ RJ OHYHUHU WLO QRJHQ GHU RUGner sorteringen. mat@okologi.dk

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

22. januar 2016 nr. 581

LandmĂŚnd: Vi skal udfordres STRATEGISK UDVIKLING: Ă˜kologiske landmĂŚnd har brug for et vĂŚrktøj, der med familien og vĂŚrdierne i centrum kan udstikke retningen for udvikling, viser interviewundersøgelse

MANAGEMENT AF KAREN MUNK NIELSEN Holistisk Management er et godt bud pĂĽ et redskab, der kan bidrage til udviklingen pĂĽ økologiske bedrifter. Det mener rĂĽdgiver Erik Kristensen, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark (Ă˜RD), som har samlet resultaterne fra en test af vĂŚrktøjet i 2015 pĂĽ to bedrifter samt interview med landmĂŚnd, der for 12-13 ĂĽr siden gennemførte en sĂĽkaldt BUP, en Bedriftsudviklingsplan, som Ă˜kologisk Landsforening havde udviklet konceptet for. - Vi har vurderet tre forskellige redskaber, bl.a. RISE, men valgte at teste Holistisk Management som strategisk vĂŚrktøj til økologer. Det udmĂŚrker sig ved, at det bĂĽde er solidt forankret i jorden og stedets ressourcer og ser bedriften i helhed fra helikopter-højde, siger Erik Kristensen. - Interviewene med de ’gamle’ BUP-landmĂŚnd viser, at de dels var glade for processen omkring udviklingsplanen, at bedrifterne har udviklet sig kraftigt siden, og at de stadig ser behov for at blive udfordret strategisk ud fra et helhedssyn, tilføjer Erik Kristensen. Tredobbelt bundlinje Holistisk Management kendes herhjemme primĂŚrt i forbindelse med natur- og klimavenlig afgrĂŚsning, men det er et samlet koncept, der kan anvendes til at sĂŚtte mĂĽl for alle dele af bedriften, forklarer Car-

sten Markussen, rĂĽdgiver i Ă˜RD og uddannet i Holistisk Management. Konceptet arbejder med en tredobbelt bundlinje: en bĂŚredygtig, en økonomisk og en social. - Første kortlĂŚgger man alle gĂĽrdens ressourcer, dvs. jord, dyr maskiner, natur, mennesker og økonomi. DernĂŚst ser man pĂĽ de menneskelige vĂŚrdier og ambitioner knyttet til familien og gĂĽrden. Det sker med spørgsmĂĽl om, hvad man vĂŚrdsĂŚtter ved livet pĂĽ gĂĽrden, hvad der giver energi at arbejde med, hvad man ønsker, gĂĽrden skal bidrage med til omverdenen, hvilke relationer man ønsker til andre, og hvilken økonomisk ambition, man har for bedriften. Ud fra dette sĂŚtter man sig sine mĂĽl. Det kan for eksempel vĂŚre at blive gĂŚldfri, komme nĂŚrmere de økologiske mĂĽlsĂŚtninger eller tjene penge, forklarer han. Vane eller vĂŚrdi VĂŚrdier og mĂĽl skrives sammen til en plan, og landmanden/familien kan herefter konsultere planen, nĂĽr de skal trĂŚffe konkrete, større beslutninger. - Det er vigtigt løbende at teste sine beslutninger i forhold til planen. Arbejder de i retning mod mĂĽlet eller vĂŚk fra det? Sagt pĂĽ en anden mĂĽde: Er det, man har gang i, en vĂŚrdi eller blot en vane. Det spørgsmĂĽl har vi vist alle godt af at stille os selv ind imellem, siger Carsten Markussen. Han understreger, at Holistisk Management er et rĂĽdgivervĂŚrktøj,

Holistisk Management er indtil videre mest kendt for sit bud pĂĽ en anderledes mĂĽde at praktisere afgrĂŚsning pĂĽ. Men det kan meget mere, vurderer Ă˜kologisk Landsforening, som har testet metoden som strategisk vĂŚrktøj pĂĽ økologiske bedrifter.

men at det ikke kommer med fĂŚrdige løsninger. Det er landmanden/ familien der er i centrum, og som selv skal sĂŚtte deres mĂĽl. - Alle kan have gavn af det, men det giver nok det største udbytte pĂĽ EHGULIWHU PHG Ă HUH LQYROYHUHGH EHslutningstagere – ĂŚgtefĂŚlle og/eller medarbejdere - end pĂĽ enmandsbedrifter, vurderer Carsten Markussen. Vil man kaste sig ud i en holistisk fremtidsplan, skal man regne med at bruge 8-10 konsulenttimer, men herefter har man et vĂŚrktøj, man selv kan arbejde videre med i mange ĂĽr. Interview og afprøvningen af vĂŚrktøjet er et led i Ă˜kologisk Landsforenings projekt â€™Ă˜kologisk udviklingstjek’, som blev gennemført i 2015 med støtte fra FĂ˜L. Karen Munk Nielsen er Informationskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Ă˜kologisk Udviklingstjek Ă˜kologisk Landsforening har gennemført projektet Ă˜kologisk Udviklingstjek (Ă˜UT), der evaluerer et tidligere anvendt strategisk vĂŚrktøj og peger frem mod brugen af et nyt. FormĂĽl: Et økologisk udviklingstjek (Ă˜UT) skal medvirke til, at erfarne økologiske landbrugere fĂĽr deres strategiske overvejelser om udvikling af økologien pĂĽ deres gĂĽrd sat i en systematisk sammenhĂŚng baseret pĂĽ økologiske vĂŚrdier. Aktiviteter: Éť Evaluering af BUP gennem interview med 10 landmĂŚnd Éť Uddannelse af konsulenter i strategisk rĂĽdgivning vha. konceptet Holistisk Management Éť Test og tilpasning af rĂĽdgivningsvĂŚrktøjet i praksis

BUP’en 10 ĂĽr efter Ă˜kologiske landmĂŚnd har for lĂŚngst overhalet den Bedrift-Udviklings-Plan (BUP), de lavede for 12-13 ĂĽr siden

Projekt skal nedsÌtte dødeligheden hos pattegrise

Fagforbund vil rette sÌrligt fokus mod større landbrug

SVINEPRODUKTION: En optÌlling i projektet VIPiglets af dødsürsager ved obduktioner af 3.298 økologiske pattegrise viser stor variation. Den største dødsürsag er, at de bliver lagt ihjel. Nye resultater viser, at der i gennemsnit, blandt de 7 besÌtninger der var med i optÌllingen, var 43 pct. af pattegrisene der blev klemt ihjel. Variationen blandt besÌtninger variere dog meget, fra 22-54 pct. Den nÌst mest hyppige dødsürsag var dødfødsel, hvor gennemsnittet lü pü 25 pct., og med en endnu større variation mellem besÌtninger, nemlig fra 9-39 pct. Projektet VIPiglets er igangsat for at føre til mere robuste og tungere pattegrise og reducerer pattegrisedødeligheden til 20 pct.

LĂ˜NFORHOLD: De ansatte hos danske mĂŚlkeproducenter skal have overenskomster, der sikrer løn, pension og arbejdsvilkĂĽr. Det mener fagforbundet 3F, oplyser DR Syd. 3F har indgĂĽet en hovedaftale med Landbrug & Fødevarer og har forhandlingsretten til at tegne overenskomster i landbruget. Lige nu har 3F øje pĂĽ 25-30 store mĂŚlkeproducenter i isĂŚr Nord- og Midtjylland. Formanden for Landsforeningen Danske MĂŚlkeproducenter, Kjartan Poulsen fra Outrup ved Varde, frygter udsigten til 3F’s krav om overenskomster. - Vi er i forvejen pressede og har ikke rĂĽd til at give mere L OÂĄQ 6n ULVLNHUHU EHGULIWHUQH DW Ă \WWH XG DI ODQGHW VLJHU Kjartan Poulsen til DR Syd.

Interview med ti økologiske landP QG GHU L Ă€N XGDUbejdet en udviklingsplan, viser, at bedrifterne har udviklet sig markant over en bred front i løbet af perioden. De ti landmĂŚnd er genbesøgt som led i en evaluering af strategiske vĂŚrktøjer til udvikling af økologiske bedrifter. BUP blev etableret som tilbud til landmĂŚnd i forbindelse med, at staten overtog hĂĽndteringen af det økologiske regelsĂŚt. MĂĽlet var at sikre en fortsat udvikling af økologien i overensstemmelse med de økologiske vĂŚrdier. Evalueringen viser, at Éť LandmĂŚndene satte pris pĂĽ den strategiske proces, pĂĽ at stoppe op og sĂŚtte ord pĂĽ deres mĂĽl og pĂĽ at blive udfordret/ provokeret af en faglig facilitator

Éť

Éť

Éť

LandmĂŚndene mener, der fortsat er behov for et vĂŚrdibaseret strategisk vĂŚrktøj LandmĂŚndene har pĂĽ mange fronter udviklet deres bedrifter i mere økologisk retning siden BUP’en: større selvforsyning, reduceret N-forbrug, humusopbygning, afsĂŚtning af velfĂŚrdskød, specialmĂŚlk etc., fĂĽ sygdomme og lavt medicinforbrug, vedvarende energiløsninger, naturplaner. Det er blevet en sport at vĂŚre økolog Mange peger pĂĽ generationsskifte som en nĂŚrvĂŚrende udfordring

22. januar 2016 nr. 581

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF ANYA HULTBERG, MEDLEM AF BESTYRELSEN I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENINIG

VI HAR BRUG FOR ILDSJÆLENE FoodService Danmark (FSD), som blandt andet ejer grossistvirksomheden Catering Engros, har netop købt den økologiske leverandør Grøn Fokus. Ifølge pressemeddelelsen sker købet som et led i mĂĽlsĂŚtningen om at have den skarpeste ÂĄNRORJLVNH SURĂ€O L GHW GDQVNH IRRGVHUYLFHPDUNHG KYLONHW GH kompetencer, som er opbygget i Grøn Fokus, utvivlsomt vil bidrage til. Det er glĂŚdeligt, at økologien pĂĽ ganske fĂĽ ĂĽr er blevet en fremtrĂŚdende konkurrenceparameter inden for foodservice. Det er en udvikling, vi kun har set begyndelsen af, og afgjort vĂŚrd at fejre. Isoleret set er dette en gevinst Det kan for FSD og en cadeau til synes Grøn Fokus. Men som geuretnerel tendens giver det fĂŚrdigt, nĂĽr man har anledning til en lille pandefulgt de ildsjĂŚle, som rynke hos mig.

“

har lagt sine krÌfter i at etablere en sti, som sidenhen bliver udvidet til en motorvej af langt større virksomheder

, GH VHQHUH nU HU GH Ă HVWH af de mindre, økologiske leverandører blevet opkøbt eller har mĂĽttet opgive i den tiltagende konkurrence. Det kan synes uretfĂŚrdigt, nĂĽr man har fulgt de ildsjĂŚle, som har lagt deres krĂŚfter i at etablere en sti, som sidenhen bliver udvidet til en motorvej af langt større virksomheder, men det er vistnok et grundvilkĂĽr i den globale markedsøkonomi, vi lever i. I min krystalkugle stĂĽr det ganske klart, at konkurrencen pĂĽ det danske foodservice-marked skĂŚrper til i fremtiden, godt hjulpet pĂĽ vej af store fødevareudbud som det der i øjeblikket er undervejs fra SKI. Aktørerne pĂĽ markedet bliver fĂŚrre og større. I min bog er der afgjort fordele ved den effektivisering og professionelle logistik, som de større virksomheder stĂĽr for. Men der er ogsĂĽ risici. Man kan frygte, at koncentrationen af markedsandele pĂĽ fĂŚrre og fĂŚrre hĂŚnder, den tiltagende priskonkurrence pĂĽ marginalerne og tabet af ildsjĂŚlene, som har insisteret pĂĽ diversitet og mindre producenter, ogsĂĽ nĂĽr det ikke gav mening i den strengt økonomiske forstand, alt sammen vil vĂŚre med til at give os mere og billigere økologi – men vil den ogsĂĽ blive bedre? Markedets store spillere mĂĽ melde sig pĂĽ banen og i højere grad vĂŚre med til at udvikle økologien, og private aktører og kommuner mĂĽ, i lighed med Københavns kommune, følge loven og aktivt sikre smĂĽ og mellemstore virksomheder adgang til udbud, sĂĽ der ogsĂĽ fremtiden kan vĂŚre pionerer til at trampe stien for os andre.

Niels Nørskov har en femürsplan for dansk deltagelse pü Grßne Woche. Den store forbrugermesse i Berlin tiltrÌkker i stigende grad ogsü grossister og indkøbere.

Dansk genkomst pĂĽ GrĂźne Woche Mange økologiske produkter pĂĽ ny dansk fĂŚllesstand pĂĽ Berlins store fødevaremesse GRĂœNE WOCHE TEKST OG FOTO: PER HENRIK HANSEN

Der var engang, hvor Danmark var stort pĂĽ GrĂźne Woche, og GrĂźne Woche var stor i Danmark. Det var dengang Karolinepiger, oste, pølser, øl, svinekød og andre gode sager fra det lille hyggelige kongerige i nord kunne fylde en hel hal i Berlins gigantiske messecenter, som hvert ĂĽr i januar tiltrĂŚkker berlinere og andet godtfolk i hundredtusindvis til fødevaremessen med det grønne navn. De glade grønne uger i Berlin vakte ogsĂĽ genklang herhjemme, hvor alle medier i 1960’erne og 70’erne ivrigt berettede om det danske svinekøds og vore fortrĂŚffelige mejeriprodukters succes hos det købestĂŚrke tyske publikum. Dansk fĂŚllesstand tur/retur Men engang i slutningen af forrige ĂĽrhundrede besluttede de førende danske fødevareeksportører, at de ikke lĂŚngere ville prioritere en messe, der var baseret pĂĽ at fĂĽ almindelige tyske forbrugere gennem døren. Nu skulle der kun satses pĂĽ fagmesser med helt professionelle gĂŚster. Resultatet var, at Danmarks deltagelse pĂĽ GrĂźne Woche snĂŚvrede ind til et

par ganske smĂĽ boder med salg af hotdogs, softice og en hane med standardfadøl. Und das war alles. Men nu er Dannebrog igen ved at blive mere synlig pĂĽ messen. PĂĽ ĂĽrets GrĂźne Woche, der slutter søndag 24. januar, kan man i en af de internationale haller IRU IÂĄUVWH JDQJ L PDQJH nU Ă€QGH HQ GDQVN fĂŚllesstand. Omgivet af en dominikansk strandbar med sjove drinks og høj musik, en mongolsk jurte i børnestørrelse og en stand fra Sierra Leones turistministerium skiller en let konstruktion i lyst trĂŚ sig ud med sit stilrene enkle design. New Nordica, stĂĽr der med store bogstaver. Det med det nordiske skal dog tages med et gran salt, for pĂĽ de 100 kvadratmeter er der kun salg af danske varer, isĂŚr fra mindre producenter. Deraf en god del økologiske: Energi-barer fra Naturfrisk, chokolade fra Woodshade, speltspaghetti med mere fra Biogan, saft og most fra Bornholm, for at nĂŚvne nogle. Op pĂĽ rekordtid Bag den danske genkomst pĂĽ GrĂźne Woche stĂĽr Niels Nørskov. Som et datterVHOVNDE XQGHU KDQV Ă€UPD 2UJDQLF E\ 1RUskov har han etableret New Nordica, og med støtte fra Danmarks EksportrĂĽd og hjĂŚlp fra den danske ambassade i Berlin blev New Nordica-standen organiseret pĂĽ noget nĂŚr rekordtid. Kun en mĂĽned før GrĂźne Woche ĂĽbQHGH MDQXDU Ă€N 1LHOV 1ÂĄUVNRY WLOVDJQ om, at han ville fĂĽ den støtte fra eksportrĂĽdet, som gjorde projektet realistisk. Og sĂĽ gik det ellers hurtigt med at fĂĽ aftaler med de 15 danske producenter,

der har leveret varer til New Nordica. Desuden har Niels Nørskov lavet et samarbejde med folkene bag de seneste ĂĽrs sparsomme danske deltagelse i messen. Det betyder, at man lige ved siden af de økologiske delikatesser fortsat kan købe Dänisches Hotdog und Dänisches SoftEis, ligesom man ganske gratis kan erhverve sig et katalog med Ferienhäuser in ganz Djursland. FemĂĽrsplan for vĂŚkst Niels Nørskovs planer rĂŚkker videre. - Vi har en femĂĽrsplan for at udvikle vores tilstedevĂŚrelse her. I løbet af den tid vil vi godt op pĂĽ en stor dansk fĂŚllesstand pĂĽ 300 – 500 kvadratmeter, hvor vi kan vise danske fødevarer i al deres diversitet og kvalitet, fortĂŚller han. Ifølge Niels Nørskov er det interessante ved GrĂźne Woche ikke kun salget til de omkring 400.000 gĂŚster, der kommer i løbet af de 10 dage en grøn uge varer. For de deltagende producenter er det ogsĂĽ et godt sted at teste nye varer, ligesom der blandt gĂŚsterne er et stigende antal professionelle indkøbere. Ifølge messens hjemmeside var der i 2015 hele 84.985 gĂŚster med et professionelt ĂŚrinde, mange af dem grossister og indkøbere. En større dansk tilstedevĂŚrelse pĂĽ GrĂźne Woche er ikke det eneste formĂĽl med oprettelsen af New Nordica. 0HG GHW Q\H Ă€UPD YLO MHJ RJVn RUJDnisere stande pĂĽ andre internationale messer, hvor der ikke i forvejen er dansk deltagelse. Det gĂŚlder bĂĽde fødevare- og andre messer, forklarer Niels Nørskov. MĂĽske nye eventyr venter forude.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

22. januar 2016 nr. 581

De store §Â†Â‡Â” †‡ •Â?¤

Nye ejere giver Grøn Fokus Ď?Ž‡”‡ Â?—•Â?Ž‡”

‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ˆ‘‘†•‡”˜‹…‡•ƒŽ‰ „Ž‹˜‡” Â?‘Â?…‡Â?–”‡”‡– Â’¤ ˆ§Â””‡ Š§Â?†‡”

‡” ‡” „¤Â†Â‡ —†•‹‰– –‹Ž Ď?Ž‡”‡ ƒÂ?•ƒ––‡ ‘‰ •–Þ””‡ –”ƒ˜ŽŠ‡† Š‘• ”ÞÂ? ‘Â?—•ǥ Â?¤Â” •‡Ž•Â?ƒ„‡– •ƒÂ?Â?‡Â? Â?‡† ÂˆÂ”Â—Â‰Â–ÇŚ ‘‰ ‰”ÞÂ?–‰”‘••‹•–‡Â? Â?–‡”ˆ”—‰– „Ž‹˜‡” ‹Â?†Ž‡Â?Â?‡– ‹ ‘‘† ‡”˜‹…‡ ƒÂ?Â?ƒ”Â?ÇŚÂ?‘Â?…‡”Â?‡Â?ÇĄ •‘Â? ¤Â”Ž‹‰– ‘Â?•§Â––‡” ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â” ˆ‘” ‘˜‡” Íś Â?‹ƒǤ Â?”Ǥ AF JAKOB BRANDT Effektiv distributionen er en af hovednøglerne til succes i den hjemlige foodservicebranche, og ifølge Stefan Jespersen, direktør for CH Interfrugt og Grøn Fokus, ligner salget af 70 procent af aktierne til FoodService Danmark den bedst mulige fremtidssikring af virksomheden. - Der ligger et vĂŚld af kunder hos vores nye ejere i form af alle deres store kundeaftaler, som vi nu fĂĽr mulighed for at levere til, siger Stefan Jespersen, der beholder direktørstolen. ”ƒ Íš –‹Ž ͳ;Ͳ Â?ގ‡„‹Ž‡” Via den nye ejer fĂĽr Slagelse-grossisten adgang til et vidtforgrenet distributionsnet og mange nye potentielle kunder, og Stefan Jespersen forventer pĂĽ den baggrund, at omsĂŚtningen pĂĽ knap 150 mio. kr. vil blive forGREOHW L OÂĄEHW DI WUH Ă€UH nU RJ KDQ HU

ikke i tvivl om, at det bliver økologien, som kommer til at bidrage mest. Hvor CH Interfrugt og Grøn Fokus i dag rĂĽder over syv kølebiler, har FoodService Danmark 130 kølebiler, som kører kongeriget tyndt. - Hvis ikke du fĂĽr distribueret dine varer via en stor distributionsplatform, er det meget svĂŚrt at arbejde i foodservicebranchen i dag, siger Stefan Jespersen. ‹•–‘”‹‡Â? ‰‡Â?–ƒ‰‡” •‹‰ Efter hans vurdering viser de seneste ĂĽrs udvikling pĂĽ det danske foodservicemarked med al tydelighed, at det er vanskeligt at vĂŚre en lille selvstĂŚndig grossist pĂĽ et meget konkurrenceprĂŚget marked, hvor det for det meste er en af de tre store spillere, Hørkram, Dansk Cater eller FoodService Danmark, som løber med alle de store lukrative indkøbsaftaler. SĂĽ kan de smĂĽ selskaber kĂŚmpe om krummerne eller overleve som underleverandører til de store.

Direktør Stefan Jespersen og afdelingsleder Mogens Jensen forventer begge at den nye ejer vil vĂŚre med til at sikre solid vĂŚkst for Grøn Fokus. Det er kun knap fem ĂĽr siden, at ejerne af frugtgrossisten CH Interfrugt, Stefan Jespersen og Kenneth Christensen, overtog Grøn Fokus og Ă \WWHGH YLUNVRPKHGHQ WLO GHQ QXY rende fĂŚlles adresse i Slagelse. Grøn Fokus blev etableret i Jyderup i 1999, men i kølvandet pĂĽ Ă€QDQVNULVHQ RJ HW SDU nU PHG XQGHUskud balancerede selskabet i 2011 pĂĽ randen af konkurs. De nye ejere Ă€N KXUWLJW YHQGW XGYLNOLQJHQ RJ RPsĂŚtningen pĂĽ ni mio. kr. er siden mangedoblet og lĂĽ sidste ĂĽr tĂŚt pĂĽ 60 mio. kr. - Jeg tror, at historien vil gentage

sig med de nye ejere, siger Mogens Jensen, afdelingsleder i Grøn Fokus. Han er uddannet økologisk landmand, og efter en periode som omlÌgningskonsulent var han i 1999 med til at etablere Grøn Fokus i en lade pü 200 kvm. Sammen med yderligere et par af de oprindelige medarbejdere fra Jyderup-tiden har han vÌret garant for at holde fast i de oprindelige vÌrdier, og ifølge Stefan Jespersen er det en af forklaringerne pü selskabets succes. - Vi har formüet at bevare selskabets oprindelige DNA og forene det med CH Interfrugts købmandsskab.

Det er ikke kun landbruget, som oplever en konstant udvikling i retning af fÌrre men større aktører. Landets fødevaregrossister er udsat for den samme strukturudvikling, og hvor de økologiske fødevarer i pionÊrürene var noget, køkkenerne bestilte hos smü dedikerede grossister, der betragtede sig selv som et alternativ til de store konventionelle aktører, er de økologiske grossister i dag enten ejet af eller arbejder tÌt sammen med branchens svÌrvÌgtere. Senest er Grøn Fokus blevet overtaget af Dagrofas foodservicedivision Foodservice Danmark, som formentlig snart bliver solgt til en endnu større spiller. Det stod klart sidste efterür, da Dagrofa meldte ud, at selskabet ønsker at frasÌlge sin foodservice-forretning for at koncentrere krÌfterne om udviklingen i dagligvarekÌderne Kiwi og Meny. Feltet af potentielle købere med en tilstrÌkkelig velpolstret pengepung er formentlig ikke sÌrlig stort, og ifølge Fødevarewatch, som har spurgt to af landets detailkenderne, kan FSD meget vel blive solgt til en af de kapitalfonde, som ogsü var pü banen, da tyske Citti Group i 2008 købte Hørkram-koncernen for nÌsen af dem. Citti eller Euro Cater, der opererer i Danmark og Sverige, er andre oplagte kandidater til at komme med et købstilbud pü de nye ejere af Grøn Fokus.

”ÞÂ? ‘Â?—• ”‡––‡” „Ž‹Â?Â?‡– Â?Ԡ ‡•–†ƒÂ?Â?ƒ”Â? ‘ŽŽ‡”Â?‡ „Ž‹˜‡” ˜‡Â?†– Â’¤ ÂŠÂ‘Â˜Â‡Â†Â‡Â–ÇĄ Â?¤Â” ”ÞÂ? ‘Â?—• ˆ‘”–•§Â––‡” •‘Â? •‡Ž˜•–§Â?†‹‰– •’‡…‹ƒŽ‹•–•‡Ž•Â?ƒ„ Â?‡† Â?–‡”ˆ”—‰– •‘Â? —Â?†‡”ƒˆ†‡Ž‹Â?‰ AF JAKOB BRANDT De nye ejere af CH Interfrugt og Grøn Fokus lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at det primĂŚrt er det store økologiske sortiment, som gør den sjĂŚllandske grossist-virksomhed til en lĂŚkkerbisken. Via købet bliver FoodService Danmark bedre i stand til at sĂŚtte dagsordenen, nĂĽr det gĂŚlder økologiske fødevarer, som der er en voksende efterspørgsel pĂĽ. - Det er vores mĂĽlsĂŚtning at have den stĂŚrkeste og skarpeste økologiVNH SURĂ€O L GHW GDQVNH IRRGVHUYLFH-

marked. Det opnür vi med købet af Grøn Fokus, som bliver specialistselskab for økologi og vores produkt- og vidensmÌssige platform for økologi, siger Henrik Clausen, adm. direktør for FoodService Danmark, som overtager 70 procent af aktierne i CH Interfrugt og Grøn Fokus, mens de tidligere ejere, Stefan Jespersen og Kenneth Christensen, beholder resten. Grøn Fokus tager teten At økologien stür øverst pü agendaen hos den nye ejer understreges af, at det nye medlem af FSD-familien bliver etableret som et økologisk specialistselskab med navnet Grøn Fokus, som für CH Interfrugt som en underafdeling med udsigt til et tÌt samarbejde med FoodService Danmarks datterselskab Prima Frugt. - Vi har de seneste ür set en markant vÌkst i afsÌtningen af økologiske varer. Vi forventer, at den vÌkst fortsÌtter i de kommende ür, sam-

tidig med at vores kunder efterspørger et bredere økologisk sortiment og stÌrkere sparring omkring økologi, begrunder Henrik Clausen den nye investering.

”ÞÂ? ‘Â?—• Â?‹‰‰‡” Â?Ԡ ˜‡•– Hidtil har Dagrofa-koncernen, som ejer FoodService Danmark, haft en aftale med øko-grossisten Solhjulet fra Silkeborg, men det ophører 1. februar, og det ĂĽbner døren til nye kunder for Grøn Fokus. - Hidtil har vi haft hovedfokus pĂĽ hovedstadsomrĂĽdet, men der er et stort vĂŚkstpotentiale i Jylland, og det vil vi gerne have en del af, siger Stefan Jespersen, der fortsĂŚtter som direktør for Grøn Fokus. Derfor opruster selskabet pĂĽ vestĂ DQNHQ YHG DW DQV WWH 'RUWKH .ORSpenborg. Efter 12 ĂĽr forlader hun foodservice-afdelingen hos Ă˜kologisk Landsforening for at tiltrĂŚde i en nyoprettet stilling som kunde- og om-

‘‘† ‡”˜‹…‡ ƒÂ?Â?ƒ”Â? Via Dagrofa S-Engros rĂĽder selskabet over 30 cash & carry engrosbutikker over hele landet, mens Catering Engros tilbyder landsdĂŚkkende levering af varer til professionelle køkkener i hele landet.

Dorthe Kloppenborg skifter 1. februar rollen som chefkonsulent i foodservice-afdelingen hos Ă˜kologisk Landsforening ud med jobbet som kunde- og omlĂŚgningskonsulent hos Grøn Fokus, hvor hun fĂĽr ansvaret for Fyn og Jylland

lÌgningskonsulent hos Grøn Fokus. Som ansat i foodserviceteamet har hun gennem de seneste seks ür

ɝ OmsÌtning: 4,5 mia. kr. ɝ Ansatte: ca. 1.100 ansatte ɝ FSD er desuden hel eller delvis ejer af HKI Ost, KødGrossisten og Prima Frugt

vĂŚret drivkraften bag Det Ă˜kologiske SpisemĂŚrke. Nu skal hun bruge sine erfaringer med undervisning og omlĂŚgning til at styrke grossistens position i Vestdanmark.

MAD & MARKED

22. januar 2016 nr. 581

ØKOLOGI & ERHVERV

17

Der bliver arbejdet både inde og ude i de gamle værkstedshaller, som danner rammen om Rømer-familiens nye store satsning. På billedet diskuterer Niels Rømer, brygmester Allan Poulsen og Nicolaj Rømer den endelige placering af de to syv meter høje destillationsapparater og selve bryganlægget, som bliver hjertet i Nyborgs kommende whiskydestilleri. I baggrunden er portugiske specialister YHG DW RSVWLOOH ÀUH VWRUH J ULQJVNDU DI IUDQVN HJHWU

Det begynder at dufte af whisky på Fyn Efter fem års forberedelser er familien Rømer til foråret klar til at åbne dørene til landets største økologiske destilleri i rustikke rammer i DSBs gamle værksted i Nyborg WHISKY 7(6.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

, VLGVWH XJH DQNRP ÀUH JLJDQWLVNH HJHWU VW¡QGHU WLO GHW QHGODJWH '6% Y UNVWHG L 1\ERUJ KYRU ODQGHW VW¡U VWH ¡NRORJLVNH GHVWLOOHUL EHJ\QGHU DW WDJH IRUP 7¡QGHUQH VRP KYHU LV U NDQ UXPPH O VNDO IXQJHUH VRP I¡ GHNLOGH WLO WR V\Y PHWHU K¡MH GHVWLOODWL RQVDSSDUDWHU DI NREEHU VRP RJVn HU DQNRPPHW WLO 1\ERUJ KYRU GHW VXP PHU DI DNWLYLWHW , GLVVH XJHU KDU KnQGY UNHUQH WUDYOW PHG DW UHQRYHUH RJ LQGUHWWHW GH VLGVWH GHWDOMHU L GH VWRUH K¡MORI WHGH Y UNVWHGVKDOOHU VRP XG RYHU EU\JDQO J RJ GHVWLOODWLRQVDSSDUDWHU NRPPHU WLO DW KXVH WDSSHUL RJ ODJHU SODGV WLO W¡QGHU PHG URP RJ ZKLVN\ Restaurant med 150 pladser %XWLN RJ UHVWDXUDQW PHG SODGV WLO J VWHU EOLYHU LQGUHWWHW L GHQ

Y UNVWHGVKDO VRP YHQGHU XG PRG 6WRUHE OW RJ J VWHUQH InU XGVLJW WLO GHQ WLGOLJHUH 6WRUHE OWVI UJH 0) %URHQ VRP ORNDOH NU IWHU DUEHMGHU Sn DW LQGUHWWH VRP PXVHXPVVNLE 'UHMHU J VWHUQH KRYHGHW NDQ GH JHQQHP VWRUH YLQGXHU NLJJH LQG L HQ Un ODJHUKDO KYRU WUnGHQH WLO IRUWLGHQ VRP '6% Y UNVWHG EOLYHU IDVWKROGW YLD GHW JDPOH GDPSORNRPRWLY (PLO 0D\ULVFK 1 /RNRPRWLYHW 'HW WRQ WXQJH ORNRPRWLY HU E\J JHW L DI LQGXVWULJLJDQWHQ .UXSS L (VVHQ RJ HIWHU HQ O QJHUH NDUULHUH VRP YHWHUDQWRJ N¡EWH 5¡PHU IDPLOL HQ VLGVWH nU WRJHW RJ IUDJWHGH GHW WLO 1\ERUJ Sn HQ N PSH EORJYRJQ ' NNHW XQGHU JU¡QQH SUHVHQQLQ JHU KDU (PLO QX QnHW HQGHVWDWLRQHQ RJ YHQWHU Sn DW In VHOVNDE DI HQ WRJ YRJQ RJ ÁHUH KXQGUHGH JDPOH HJH IDGH PHG ZKLVN\ RJ URP VRP VNDO ODJHUH L nU I¡U GH G\UH GUnEHU HU NODU WLO DW EOLYH WDSSHW Sn ÁDVNH Trækar er bedre end stål 'D DYLVHQ EHV¡JHU 1\ERUJ HU WUH PHGDUEHMGHUH IUD -GLDV &RRSHUDJH GHU HU GHQ I¡UHQGH YLUNVRPKHG L GHQ SRUWXJLVLVNH E¡GNHULQGXVWUL L I UG PHG DW I\OGH HQ DI GH VWRUH J ULQJVNDU PHG YDQG 'H VNDO EUXJH HQ XJH WLO DW LQVWDO OHUH GH RYHU WUH PHWHU K¡MH NDU RJ SURGXNWLRQVFKHI &pVDU 0RXWLQKR RS O\VHU DW GHW HU YLJWLJW KXUWLJW DW I\OGH WDQNHQH PHG YDQG

6WDYHQH HU ODYHW DI IHP VHNV FHQ WLPHWHU W\NW IUDQVN HJHWU VRP NXQ EOLYHU KROGW VDPPHQ DI VHNV MHUQ EnQG RJ KYLV WU HW W¡UUHU XG EOLYHU EHKROGHUQH XW WWH +DQ HUNHQGHU DW GHW YLOOH Y UH QHPPHUH DW EHQ\WWH NDU DI UXVWIULW VWnO 0HQ YL KDU NXQGHU RYHU KHOH YHU GHQ RJ GH ÁHVWH RSO\VHU DW GH RSQnU GH EHGVWH UHVXOWDWHU PHG WU VLJHU &pVDU 0RXWLQKR 'HQ YXUGHULQJ HU $OODQ 3RXOVHQ KHOW HQLJ L +DQ KDU Y UHW UE NV IDVWH EU\JPHVWHU VLGHQ RJ L I¡UVWH RPJDQJ EOLYHU GHW RJVn KDP GHU InU KRYHGDQVYDUHW IRU SURGXNWLR QHQ DI VSLULWXV L 1\ERUJ VRP XG RYHU ZKLVN\ RJ URP NRPPHU WLO DW RPIDWWH JLQ YRGND RJ NU\GGHUVQDSV RJ KDQ IRUYHQWHU QRJHW KHOW V UOLJW DI GHW Q\H DQO J ¤ ǯ ϐ ǯ 9L HU KHOW W W Sn KDYHW KYRU GHU HU PDVVHU DI VDOW L OXIWHQ RJ GHW NDQ LNNH XQGJn DW SnYLUNH PRGQLQJHQ 'HW XQLNNH YHG DW DUEHMGH PHG WU EHKROGHUH HU DW GH LNNH NDQ VWHULOL VHUHV 'HUIRU YLO YL PHG WLGHQ XGYLNOH YRUHV KHOW HJHQ ·KRXVH ÁDYRXU· VLJHU $OODQ 3RXOVHQ 6RP SDVVLRQHUHW EU\JJHU VHU KDQ IUHP WLO DW V WWH GH I¡UVWH EU\J RYHU L 1\ERUJ RJ KDQ HU VLNNHU Sn DW GHU HU HW PDUNHG IRU GH ¡NRORJLVNH GUnEHU 0HG GHQ K\SH GHU HU RPNULQJ IDGODJUHW VSLULWXV L ¡MHEOLNNHW EOLYHU

GHW XWUROLJ VS QGHQGH DW NRPPH L JDQJ 3n YRUHV QXY UHQGH GHVWLOOD WLRQVDSSDUDW L UE N NDQ YL SURGX FHUH FD OLWHU DONRKRO RP GDJHQ , 1\ERUJ NRPPHU YL RS Sn OLWHU RJ GHQ VW¡UVWH XGIRUGULQJ EOLYHU DW SURGXFHUH QRN XUW IRUXGVLJHU $OODQ 3RXOVHQ 8UWHQ HU HQ VWRUPJ UHW ¡O XGHQ KXPOH VRP VNDO SURGXFHUHV L GH Q\H SRUWXJLVLVNH J ULQJVNDU (IWHU WR WUH GDJH KROGHU XUWHQ HQ DONRKROSURFHQW Sn RJ HIWHU EORW pQ GHVWLOODWLRQ NDQ GHU DIWDSSHV DONRKRO PHG HQ SURFHQW Sn FD Altid kunder til unikke produkter 6LGHQ 1LHOV 5¡PHU VRP HMHU UE N %U\JJHUL L VROJWH GH I¡UVWH NQDS ÁDVNHU DI ZKLVN\HQ ,VOH RI )LRQLD VLQJOH PDOW IRU NU ÁDVNHQ KDU KDQ VHW IUHP WLO DW nEQH HW VW¡UUH GHVWLOOHUL L GHW JDPOH '6% Y UNVWHG VRP KDQ RYHUWRJ IRU IHP nU VLGHQ -HJ YHG JRGW DW YL LNNH VNDO UHJQH PHG DW RSQn GH VDPPH SULVHU QnU YL InU PHUH JDQJ L SURGXNWLRQHQ PHQ GHU YLO DOWLG Y UH IRON VRP HU LQWHUHV VHUHW L DW N¡EH VSHFLDORSODJ VRP HU ODJUHW Sn JDPOH FRJQDF RJ URPIDGH IRU DW VNDEH HW KHOW XQLNW SURGXNW VL JHU UE N GLUHNW¡UHQ 0HQ YL VNDO RJVn ODYH PHUH PDLQ VWUHDP SURGXNWHU VRP VNDO EUHGW XG L VSHFLDOKDQGOHQ RJ WLO FDIpHU RJ UH VWDXUDQWHU

'HU HU VWDGLJ PDQJH SUDNWLVNH RSJDYHU VRP VNDO O¡VHV PHQ UHVWDX UDQWHQ HU IRUSDJWHW XG En sund måde at gøre det på 'HW HU LV U JRGNHQGHOVHQ DI EUDQG VLNNHUKHGHQ VRP HU nUVDJHQ WLO DW GHW KDU WDJHW Vn ODQJ WLG DW In LQGUHW WHW GH JDPOH '6% Y UNVWHGHU $PEL WLRQHQ RP DW ODGH DOOH GH JDPOH Y J JH IUHPVWn Un RJ XEHKDQGOHGH IRU DW IDVWKROGH GHW UXVWLNNH Y UNVWHGV ORRN YDU KHOOHU LNNH P\QGLJKHGHUQHV OLYUHW RJ GHW KDU JLYHW HQ GHO HNVWUD DUEHMGH DW UHSDUHUH RJ YDQGVNXUH PXUHQH L QRJOH DI KDOOHUQH 'HW VDPPH KDU HWDEOHULQJHQ DI Q\H NORDNNHU RJ Vn HU GHU EDUH HQ GHO UHQJ¡ULQJ HIWHU GH JDPOH VRGHQGH GL VHOWRJ VRP JHQQHP nU HU EOHYHW UHSDUHUHW Sn Y UNVWHGHUQH %DUH UHQJ¡ULQJHQ DI GH IULWODJWH WDJVS U WRJ HQ KHO PnQHG IRU HQ PHGDUEHMGHU 0HQ GHW KDU Y UHW HQ VXQG PnGH DW J¡UH GHW Sn GD YL KDU Y UHW L VWDQG WLO O¡EHQGH DW ÀQDQVLHUH RPE\JQLQJHQ RYHU GULIWHQ RJ Sn GHQ PnGH KDU Y UHW IUL IRU DW RSWDJH OnQ VLJHU 1LHOV 5¡PHU VRP Q VWHQ LNNH NDQ YHQWH WLO IRUnUHW RJ GH I¡UVWH NXQGHU NRPPHU Sn EHV¡J 9L VNDO KHOGLJYLV LNNH OHYH DI GHW L VWDUWHQ 1X nEQHU YL RJ Vn WDJHU YL GHW VRP GHW NRPPHU VLJHU 1LHOV 5¡PHU

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

22. januar 2016 nr. 581

Ă˜kologien er udfordret af kostcirkulĂŚre Menuen i Kriminalforsorgens køkkener bliver reguleret af CirkulĂŚre RP IRUSOHMQLQJ DI LQGVDWWH VRP EODQGW PHJHW DQGHW VWLOOHU VSHFLĂ€ NNH krav til portionsstørrelser og mĂŚngden af kød i forskellige retter. Reglerne blev i sin tid udarbejdet for at sikre en lødig kost, da fĂŚngslerne gik fra ’vand og brød’ til en mere almindelig kostplan, og kravene giver i visse tilfĂŚlde ekstra udfordringer, da køkkenerne ikke bare kan erstatte kødet med andre og billigere proteinkilder. - Vi er bundet af de mĂŚngder, de skal have. Hvis vi kommer ekstra NDUWRĂ HU HOOHU UÂĄGEHGHU L IDUVHQ HU YL QÂĄGW WLO DW ODYH IULNDGHOOHUQH større, og sĂĽ fĂĽr vi en ekstraudgift, siger køkkenleder Hanne Rasmussen, køkkenleder i Aarhus Arrest. 'DJHQV PHQX L $DUKXV $UUHVW HU IULNDGHOOHU PHG VWXYHGH NDUWRĂ HU RJ EDJWH UÂĄGEHGHU RJ KRYHGSDUWHQ DI GH ÂĄNRORJLVNH UnYDUHU HU SURGXFHUHW DI LQGVDWWH L ODQGHWV nEQH I QJVOHU

Ă˜kologien vokser bag tremmerne i Aarhus Køkkenet i Aarhus Arrest gĂĽr foran i arbejdet med at omlĂŚgge Kriminalforsorgens køkkener, som i voksende omfang benytter økologiske grøntsager og oksekød, som bliver produceret af indsatte i landets ĂĽbne fĂŚngsler OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Ummm, vi skal have deller. Klokken er 11.40. En indsat i Aarhus Arrest er netop blevet lĂĽst ud af cellen pĂĽ 2. sal og er gĂĽet hen til rullebordet, hvor køkkenassistent Susanne Roesdahl serverer frikadeller PHG VWXYHGH NDUWRĂ HU RJ EDJWH UÂĄG beder. En rimelig populĂŚr ret. Samme scenarie udspiller sig samtidig pĂĽ arrestens tre øvrige etager, hvor hovedparten af beboerne i de 66 celler ifølge køkkenleder Hanne Rasmussen for det meste er godt tilfredse med maden, som personalet kan servere med det økologiske spisemĂŚrke i sølv, da over 60 procent af rĂĽvarerne er økologiske. Dermed er Aarhus Arrest i Christiansgade en af de første blandt landets 36 arresthuse, som allerede har indfriet statens mĂĽl om 60 procent økologi. Men mens et stødt voksende antal kantiner og restauranter skilter PHG VSLVHP UNHW IRU DW ORNNH Ă HUH kunder til, er det ikke den økologiske menu, som er ĂĽrsagen til en belĂŚgningsprocent tĂŚt pĂĽ 100 i den ĂĽrhusianske arrest. Maden er dagens højdepunkt Mens de ansatte i køkkenet vejer de økologisk ingredienser, for at leve op til kostregulativet, som hĂŚnger pĂĽ en krog pĂĽ vĂŚggen, venter hovedparten af de indsatte pĂĽ at komme i retten for at blive vejet pĂĽ den juridiske vĂŚgt i sager, der spĂŚnder fra

økonomisk kriminalitet over fĂŚrdselsforseelser til røveri og mord. Andre afsoner kortere domme. ) OOHV IRU GH Ă HVWH HU DW PDGHQ er et af dagens ubetingede højdepunkter i en ofte noget ensformig hverdag, og det giver visse udfordringer for arrestkøkkenet, som blandt andet mĂĽ pĂĽregne et vist spild, da de indsatte kun har mulighed for at tanke mad ved rullebordet ĂŠn gang, inden celledøren bliver lĂĽst. Derfor bliver tallerknerne ofte fyldt lidt ekstra op, og nogen gange bliver maven som bekendt mĂŚt før øjnene. Kød og brun sovs er i høj kurs I landets øvrige arresthuse er det fĂŚngselsbetjentene, som fordeler maden til de indsatte, men i Aarhus varetager køkkenet den tjans. Det betragter Hanne Rasmussen som en fordel, da køkkenet pĂĽ den mĂĽde fĂĽr en masser af feedback, som de kan arbejde videre med. - Vi giver dem en varieret kost, men de vil gerne have noget mere brun sovs, siger en af køkkenets ansatte, mens hun vender frikadellerne Sn GHQ Ă€ UNDQWHGH NLS VWHJHU - Generelt er de indsatte glade for kød, men ca. en tredjedel af dem spiser ikke svinekød, sĂĽ vi laver to slags frikadeller. En med svinekød og en med oksekød. Det er dobbeltarbejde, siger Hanne Rasmussen, som gennem syv ĂĽr har haft ansvaret for en menuplan, som skal mĂŚtte folk med mange nationaliteter og smagsprĂŚferencer.

Bedre end ĂŚldremaden Det er med andre ord en meget sammensat gruppe af personer, som køkkenets fem deltidsansatte medarbejdere hver dag laver mad til, og blandt køkkenpersonalet var der ikke udelt begejstring, da de blev prĂŚsenteret for statens økologiske omlĂŚgningsmĂĽl om 60 procent økologi. - Den første reaktion var nok: Hvorfor skal vi ofre det pĂĽ dem. Der YDU Ă HUH VRP IÂĄOWH DW GH LQGVDWWH ville fĂĽ bedre mad, end dĂŠt man tilbyder landets ĂŚldre borgere, siger Hanne Rasmussen. Et omlĂŚgningskursus hos Københavns Madhus sporede sidste forĂĽr de ansatte ind pĂĽ tankegangen bag HW PHUH E UHG\JWLJW NÂĄNNHQ 'H Ă€ N rørt rundt i de stivnede rutiner og er blandt andet begyndt at lave kødpĂĽlĂŚg og bager bĂĽde rugbrød og franskbrød. - Tidligere havde vi en tendens til at bruge mange halvfabrikata som snittede frosne grøntsager. Med økologiens indtog bliver mere og mere lavet fra bunden. - Vores største udfordring er vores leverandør, Catering Engros, som for tit har udsolgt af økologi og erstatter vores bestillinger med konventionelle varer. §ÂŽÂŽÂ‹Â?‰ ‘‰ •–‡‰– Ď?ÂŽ§Â•Â? Mens rammerne for de indsattes liv

Arrestkøkkenet Éť Aarhus Arrest har 66 ind satte, som er pĂĽ fuld kost. Éť RĂĽvarebudget: Knap 40 kr. i døgnet Éť Ansatte: 5 pĂĽ deltid Éť Ă…rligt rĂĽvarebudget: 900.000 kr.

$IWHQVPDGHQ EOLYHU VHUYHUHW PHG KMHPPHEDJW UXJ RJ IUDQVNEUÂĄG

ligger fast i form af cellerne pĂĽ seks kvm., har kostplanen udviklet sig en del gennem de seneste 100 ĂĽr. Hanne graver en indrammet kostplan frem fra 1918. Af den fremgĂĽr det, at byggrynsvĂŚlling, øllebrød, VWHJW Ă Â VN RJ ELNVHPDG YDU EODQGW de hyppigste retter. Ă˜kologiens indtog og en øget bevidsthed om ernĂŚring og sundhed har markeret et mindre opgør med den meget traditionelle fĂŚngselsmad, som tidligere prĂŚgede Kriminalforsorgens menuplaner. - Vi var meget konservative. Nu laYHU YL Ă HUH VS QGHQGH WLQJ VRP  U tepesto, kikĂŚrtesalater og humus. Ă˜kologien koster søndagsdesserten Ud over 75.000 kr. til indkøb af en kartoffelskrĂŚller, grøntsagssnitter og en pĂĽlĂŚgsskĂŚrer, har køkkenet ikke fĂĽet ekstra midler til omlĂŚgningen, og Hanne Rasmussen har

- Jeg synes, at det er dejligt, at vi bruger økologi. Jeg kan godt lide tanken om, at vi ikke für alt det skidt i din krop, siger køkkenleder Hanne Rasmussen, som her tager en tørn ved GH VWXYHGH NDUWRà HU GHU L OLJKHG PHG et voksende antal af de tunge grøntsager bliver dyrket pü Kriminalforsorgens egne landbrug.

beregnet, at rĂĽvareindkøbet voksede med 50.000 kr. i indkøringsĂĽret 2015. Til gengĂŚld sparer køkkenet penge i kraft af, at indsatte stĂĽr for kartoffelskrĂŚlning og opvask, men for at fĂĽ enderne til at nĂĽ sammen, har hun indført et par vegetardage om mĂĽneden, og søndagsdesserten er blevet sløjfet. - Men vi fĂĽr meget fĂĽ klager over maden, og det er faktisk fĂŚngselspersonalet, der brokker sig mest over det, siger Hanne Rasmussen, som ikke helt følger den tre-ugers kostplan, som Københavns Madhus har lavet til Kriminalforsorgens køkkener. - Det bliver for kedeligt i lĂŚngden – bĂĽde for de indsatte og mit personale, men vi tager udgangspunkt i de samme rĂĽvarer og sĂĽ laver vi vores egne retter.

MAD & MARKED

22. januar 2016 nr. 581

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

De indsatte dyrker deres egen mad Kriminalforsorgen driver godt 1400 ha med økologisk landbrug, og fremover er det mĂĽlet at producere mest mulig af de 1.000 tons mad, som hvert ĂĽr bliver spist bag tremmerne i landets arresthuse og fĂŚngsler OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT

For mange af de indsatte i Kriminalforsorgens übne fÌngsler bliver opholdet deres første møde med økologien. Ikke fÌrre end seks af de übne institutioner driver økologisk landbrug, og siden 2000, hvor landbruget blev omlagt til økologi, har arbejdet med planter og dyr indgüet som en popu-

lÌr del af den daglige beskÌftigelse for mange indsatte. Over 200 indsatte arbejde inden for det grønne fagomrüde, og ifølge enhedsleder for produktion i Kriminalforsorgen, Peter Larsen, kan arbejdet i landbruget vÌre med til at føre nogle i retning af et liv uden kriminalitet. - Selv den mest forhÌrdede kriminelle bløder op, nür han kigger ind i øjnene pü en kalv. Landbruget giver dem et indblik i, hvad der sker fra jord til bord, og de für nogle kompetencer,

som de kan bruge resten af live. Men fremover skal de indsatte ikke lÌngere nøjes med kun at dyrke grøntsager og passe malkekøer og kødkvÌg. Det stopper ikke her Mens grøntsager, mÌlk og kød hidtil er blevet solgt til eksterne kunder, er det fremover ambitionen, at landbruget skal producere mest muligt af rüvarerne til den kost, som hver dag bliver serveret for ca. 2.000 indsatte i landets 36 arresthuse og fÌngsler. Frem for at købe rüvarerne hos landets grossister skal de indsatte nu til at spise den mad, de selv producerer, og ifølge Peter Larsen giver det pü alle müder god mening. - Vi synes, det er et spÌndende og udviklende projekt. Tanken om

at vÌre selvforsynende, ogsü nür det gÌlder rüvarer til køkkenerne, er helt i trüd med økologivisionen og giver samtidigt spÌndende arbejdspladser for büde de indsatte og ansatte, siger Peter Larsen. Han oplyser, at landbruget allerede producerer nok til at dÌkke forEUXJHW DI NDUWRà HU JXOHU¥GGHU O¥J RJ andre tunge grøntsager, men hovedparten er blevet produceret pü det übne fÌngsel KÌrshovedgürd ved Ikast, som er ved at blive omdannet til asylcenter. -HJ KnEHU DW YL NDQ In à \WWHW YRUHV IRUDUEHMGQLQJVFHQWHU IRU NDUWRà HU RJ grøntsager fra KÌrshovedgürd til Søbysøgürd pü Fyn, sü det er klart til sÌsonen, siger Peter Larsen, som ogsü drømmer om at producere sur-varer, marmelade, pesto og kødpülÌg.

Smag og sundhed er vigtigere end økologi MADLAVNING: Kun hver syvende forÌldre gür op i, om maden er økologisk, nür de laver mad med deres børn. Det fremgür af en undersøgelse som Karolines Køkken har foretaget gennem Epinions Danmarkspanel. Den viser at forÌldrene først og fremmest prioriterer smagen (72 %), at maden er varieret (50 %) og sund (45 %), og sü mü det gerne vÌre nemt at lave (35 %). Derimod er det kun 14 % som gür op i om rüvarerne er økologiske.

Aarstiderne modtager lokal erhvervspris

'H ¥NRORJLVNH ODQGEUXJ L GH nEQH I QJVOHU SURGXFHUHU KYHUW nU FD WRQ NDUWRà HU 'HW HU QRN WLO DW G NNH EHKRYHW L N¥NNHQHUQH L ODQGHWV DUUHVWKXVH RJ fÌngsler, og i takt med at de bliver lagt om til økologi, er det ambitionen, at produktionen i fÌngselslandbruget skal sikre en høj grad af selvforsyning.

OmlĂŚgningen har Ď?Ž‡”‡ •‹†‡‰‡˜‹Â?•–‡” Siden Kriminalforsorgens køkkener i 2014 begyndte at omlĂŚgge til økologi, har de sparet syv kroner i døgnet pĂĽ rĂĽvareindkøbene

Kriminalforsorgen vedtog i 2013 en YLVLRQ RP VHOY DW SURGXFHUH à HVW PXlige af de fødevarer, som de indsatte VSLVHU RJ GHW VHU Sn à HUH PnGHU XG til at vÌre en fornuftig beslutning. Den blev taget forud for gennemførelsen af omlÌgningsprojektet Victus Bonus, som er gennemført i samarbejde med Københavns Madhus og Aalborg Universitet. Mület er 60 pct. økologi, og som led i omlÌgningen var køkkenpersonalet pü kursus

for at lĂŚre at lave mad fra bunden af friske rĂĽvarer. Det skulle hurtigt vise sig, at der er penge at spare ved at erstatte indkøb af frosne snittede grøntsager og andre halvfabrikata med de grøntsager og krydderurter, som de indsatte selv producerer. - Vi kunne se, hvad vi købte varerne til hos vores grossist, og hvad YL Ă€N IRU GH YDUHU YL VROJWH IUD ODQGbruget. Der var et stort spĂŚnd, siger Peter Larsen. Han har beregnet, at omlĂŚgningen i 2015 bed syv kroner af døgnudgiften til rĂĽvareindkøb per indsat. Â?ÂŽ§Â‰Â?‹Â?‰ ‰‹˜‡” Ď?Ž‡”‡ •‹†‡‰‡˜‹Â?•–‡” Samtidig kan egenproduktionen vĂŚre med til at fylde nogle af hullerne i det økologiske sortiment hos Catering Engros, som er hovedleveran-

Kriminalforsorgen vil lave sin egen mad

PRIS: Ă˜ko-virksomheden Aarstiderne, der leverer kød, grøntsager og frugt direkte til kundernes dør, er blevet hĂŚdret pĂĽ sin hjemmebane i Hedensted Kommune. Kommunen har uddelt sin nyindstiftede erhvervspris til Aarstiderne, der ved overrĂŚkkelsen blev fremhĂŚvet for at gĂĽ nye veje og sĂŚtte kommunen pĂĽ landkortet. - Vi er rigtig glade for prisen, og vi er stolte af anderkendelsen, fordi det kommer fra nogen, der er tĂŚt pĂĽ os og som har fulgt os gennem mange ĂĽr. Selv om vi nogen gange mĂĽske har set lidt hippie-agtige ud og gjort nogle mĂŚrkelige ting, har vi altid kunnet mĂŚrke, at Hedensted Kommune vil os, sagde direktør Annette Hartvig Larsen, da hun som den første modtog erhvervsprisen.

Visionen: 0HG DIV W L HQ à HUVWUHQJHW YLVLRQ VRP EODQGW DQGHW VNDO JLYH de indsatte meningsfuld beskÌftigelse og øgede kompetencer samt sikre en høj grad af selvforsyning, har Kriminalforsorgen i 2014-2015 pübegyndt en omlÌgning af sine køkkener. I 2017 skal de nü statens mül om 60 procent økologi, og med en gennemsnitlig procent pü 43 er de allerede nüet et godt stykke af vejen.

Landbruget: Kriminalforsorgens landbrug blev omlagt til økologi i 2000. Det omfatter ca. 2.000 køer og godt 1400 ha, som bliver dyrket af de indsatte i seks übne fÌngsler

Produkterne: 0 ON N¥G JURYIRGHU NDUWRà HU JU¥QWVDJHU WU RJ DQGUH handelsafgrøder.

Køkkenerne: Kriminalforsorgen tilbereder og leverer mültider til 2.000 personer dagligt - fordelt pü ca. 40 adresser i hele landet. Mültiderne tilberedes i tre store produktionskøkkener (to er dybfrostkøkkener) og i syv mindre arresthuskøkkener. Ca. 70 indsatte arbejder i køkkenerne

dør til Kriminalforsorgens køkkener. En anden sidegevinst ved omlÌgningen er, at arbejdet med at skrÌlle

og snitte grøntsager giver masser af muligheder for at beskÌftige de indsatte med meningsfyldt arbejde.

Thise udvider ostelager MEJERI: Vesterhavsosten fra Thise Mejeri er blevet sĂĽ populĂŚr, at mejeriet har brug for mere lagerplads til den. Med en investering pĂĽ otte millioner kroner inklusive inventar vil Thise Mejeri derfor udvide mejeriets ostelager i Bovbjerg med 800 kvadratmeter, skriver Skive Folkeblad.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

22. januar 2016 nr. 581

Virksomhederne strømmer til Ă˜L Ă˜stjysk Vinforsyning, Vision Foods Aps, Spirebakken, Vest MĂŚlk og Bisca er fem meget forskellige virksomheder, men de har en ting tilfĂŚlles VIRKSOMHEDER TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

(NVSRUWFKHI ,ULV 1\VWU¥P W Y IUD .LPV EOLYHU GHEXWDQW Sn %LR)DFK RJ KXQ YDU HQ DI GH PDQJH XGVWLOOHUH VRP EHQ\WWHGH NLFN RII P¥GHW Sn ‘UE N %U\JJHUL WLO DW In VW\U Sn GH VLGVWH SUDNWLVNH GHWDOMHU LQGHQ GHW JnU O¥V Sn PHVVHQ L 1 UQEHUJ VRP /RXLVH .DDG +DQVHQ RJ +HOHQH %LUN W K IUD 2UJDQLF 'HQPDUN KDU IRUEHUHGW JHQQHP GHW PHVWH DI HW nU

Kick off til BioFach Ikke meget bliver overladt til tilfĂŚldighederne, nĂĽr de danske fødevareproducenter gĂĽr pĂĽ jagt efter eksportkunder pĂĽ BioFach, som i ĂĽr fĂĽr besøg af et rekordstort antal danske virksomheder EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT NĂĽr sĂŚlgere fra 46 økologiske fødevareproducenter fra Danmark i begyndelsen af februar sĂŚtter kurs mod NĂźrnberg og verdens største økologimesse, er det kulminationen pĂĽ et mĂĽlrettet arbejde, som allerede blev indledt under messen et ĂĽr tidligere. I 2015 havde eksportnetvĂŚrket Bio aus Dänemark og Organic Denmark, som er Ă˜kologisk Landsforenings eksportafdeling, placeret deres stande i forlĂŚngelse af hinanden i den internationale hal 5. I ĂĽr tager de skridtet videre ved at lave en decideret dansk fĂŚllesstand med et HQVDUWHW JUDĂ€VN XGWU\N - Det er noget, som rigtig mange af udstillerne har ønsket, siger Louise Kaad-Hansen, som er eksportkonsulent hos Organic Denmark. Hun har brugt megen tid pĂĽ at løse de smĂĽ og store, praktiske opgaver, som skal sikre, at de danske udstillere og den danske stand kommer til at fremstĂĽ sĂĽ attraktivt og professionelt som muligt over for de ca. 40-45.000 gĂŚster, som plejer at besøge den tyske fagmesse. ’prepare for a Fair kick off-dag’ I sidste uge var de danske udstillere inviteret til en ’prepare for a Fair kick

off-dag’, som blev holdt pĂĽ Ă˜rbĂŚk Bryggeri. PĂĽ mødet blev deltagerne NO GW Sn WLO GH Ă€UH WUDYOH GDJH Sn GHQ tyske messe, hvor selv en lille fodfejl kan koste en vigtig kunde. - Over halvdelen af messens gĂŚster kommer fra Tyskland, og de kommer for at se nyheder, betonede Malene Aaris fra Bio aus Dänemark, inden hun gav deltagerne en kort indføring i det forholdsvist komplekse tyske økologimarked. Mange kunder er primĂŚrt pĂĽ jagt efter private label-produkter, men der er spĂŚndende muligheder for bĂĽde smĂĽ og store producenter. Grundig forberedelser er alfa og omega, og ud over alle de praktiske udfordringer har Marlene Aaris og eksportchef Helene Birk fra Organic Denmark koordineret kontakten til alle de vigtigste indkøbere i Nordeuropa. Plug-and-play model - Nogle virksomheder inviterer selv indkøbere, men hvis man er et lille Ă€UPD KDU GHW PnVNH VWÂĄUUH JHQQHPslagskraft, hvis Organic Denmark inviterer, og vi har en kontaktliste

med knap 1000 indkøbere fra hele verden, siger Louise Kaad-Hansen. Inden afgangen til Tyskland sørger hun for, at alle udstillerne bliver forsynet med en sükaldt messemappe, som rummer alle praktiske oplysninger om standen, hotellerne, offentlig transport i Nßrnberg m.m. - For at gøre det sü nemt som muligt, arbejder vi ud fra en plug and play-løsning. Det vil sige, at vi gør alt klar, sü udstillerne bare skal komme dagen inden, messen übner, og stille deres varer op. Nødvendigt med fÌlles udtryk Siden der blev lagt lüg pü eksportmessen Nordic Organic Food Fair i Malmø i begyndelsen af november sidste ür, har hun arbejdet fulltime med BioFach. - Nür man er en del af en fÌllesstand, skal man helst have et fÌlles udtryk. Ellers kan det hurtigt komme til at se rodet ud, siger Louise Hansen, som ogsü har haft ansvaret for at indsamle billeder og virksomhedslogoer til de bannere, som danner bagtÌpper for de enkelte stande.

De har alle for nylig valgt at melde sig ind i Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L), VRP KDU Ă€UHGREOHW DQWDOOHW DI YLUNsomhedsmedlemmer pĂĽ 10 ĂĽr. Det indikerer, at det gĂĽr godt for økologien, og Ă˜kologisk Landsforening vurderer pĂĽ baggrund af indberetninger fra detailkĂŚder og fødevarevirksomheder, at det hjemlige økologisalg sidste ĂĽr voksede med 1,3 mia kr. Dermed blev der i 2015 omsat økologi for samlet 11 mia. kr. MĂĽlt i kroner er der tale om den største vĂŚkst nogensinde, oplyser markedschef Henrik Hindborg. Han glĂŚder sig bĂĽde over markedsudviklingen og vĂŚksten i medlemskartoteket. - Da jeg blev ansat i Ă˜kologisk Landsforening for ti ĂĽr siden, havde vi knap et halvt hundrede virksomhedsmedlemmer. Nu har vi lige rundet 180 virksomheder. Dermed er der ingen andre brancheorganisationer indenfor fødevarer, der dĂŚkker fødevarevirksomhederne sĂĽ bredt og dybt, som Ă˜kologisk Landsforening, siger Henrik Hindborg, som er overbevist om, at Ă˜L runder medlem nummer 200 inden ĂĽrets udgang. LandmĂŚndene fĂĽr baghjul Dermed er det formentlig kun et spørgsmĂĽl om tid, før virksomhederne bidrager med et større samlet kontingent end de ca. 900 landmandsmedlemmer, som pĂĽ ĂĽrsplan betaler knap to mio. kroner for deres medlemskab af Ă˜L. - Vores medlemsanalyser viser,

at det isĂŚr er aktiviteter inden for foodservice og eksport plus det politiske arbejde og presseindsatsen, som virksomhederne tillĂŚgger størst vĂŚrdi, siger Henrik Hindborg. Han peger desuden pĂĽ, at de økologiske virksomheder har en lang og stĂŚrk tradition for at samarbejde om at udvikle og styrke det økologiske marked. - Vi formĂĽr at fĂĽ selv konkurrerende virksomheder til at samarbejde tĂŚt om at styrke og udvikle økologi, og det er helt klart en af grundene til, at vi i Danmark er verdensmester i Ă˜kologi. Vest MĂŚlk er ny i folden Et kig pĂĽ medlemslisten afslører en stor diversitet. Et af de nyeste medlemmer er handelsselskabet Vest MĂŚlk fra Bredebro, som gennem otte ĂĽr har handlet med rĂĽmĂŚlk, der primĂŚrt bliver afsat pĂĽ eksportmarkederne. Ved ĂĽrsskiftet begyndte selskabet for første gang at handle med økologisk mĂŚlk fra 16 økologer, som har valgt at forlade Arla i hĂĽbet om at opnĂĽ en bedre afregning syd for grĂŚnsen. Ejeren af selskabet Thorsten K. Simonsen sĂŚlger den økologiske mĂŚlk pĂĽ kontrakt til et tysk mejeri, men selv om mĂŚlken dermed allerede er afsat, vil han gerne vĂŚre mdlem af en brancheforening. - Jeg synes, at Ă˜kologisk Landsforening mĂĽ vĂŚre det rigtige sted at vĂŚre medlem som økolog, siger han. GĂĽr efter netvĂŚrk 9LVLRQ )RRGV HU HW DQGHW DI GH Ă€UPDer, som senest er landet i medlemskartoteket. - Vi gør det primĂŚrt for at fĂĽ adgang til de fordele der ligger i at blive en del af et netvĂŚrk, siger .nUH )LVNHU IUD GHW OLOOH Ă€UPD VRP har specialiseret sig i at udvikle og importere fødevarer fra en hĂĽndfuld ungarske producenter.Det økologiske sortiment tĂŚller bl.a. cup-nudler, energibarer og popkorn.

Antallet af medlemmer er fordoblet hvert tredje ĂĽr Virksomhederne strømmer til Ă˜kologisk Landsforening. Aktuelt er der 180 virksomhedsmedlemmer, men inden ĂĽrets udgang forventer markedsafdelingen at nĂĽ 200. Det er en firedobling pĂĽ 12 ĂĽr. 250 200 150 100 50 Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark og eksportchef i Organic Denmark, Helene Birk opfordrer de danske udstillere til at lancere nye produkter pĂĽ Bio)DFK GD GH Ă HVWH LQGNÂĄEHUH HU Sn MDJW HIWHU Q\KHGHU

0

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

MAD & MARKED

22. januar 2016 nr. 581

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21

Rift om dansk øko-mÌlk

Cider er normalt gÌret pü Ìbler og har en alkoholprocent pü 5-6 %. Den største produktion foregür i Sydengland, Frankrig og Nordspanien, men ogsü et voksende antal nordiske producenter og forbrugere har füet øjnene op for potentialet i den gyldne drik, som Jeppe Gents brygget pü Fejø.

Fejø Cider er bedst i Europa Jeppe Gents har bevist, at det er muligt for danske producenter at matche de bedste ciderproducenter fra Sydeuropa og England CIDER AF JAKOB BRANDT

, 6YHULJH KDU Ă€UPDHW ¡5LNWLJ &LGHU¡ gjort en stor indsats for at fĂĽ svenskerne til at sĂŚtte pris pĂĽ og drikke ĂŚgte cider. Det sker først og fremmest ved at importere cider fra topproducenter i hele Europa. Alligevel var det danske Ninsta &LGHU PHG YDUHP UNHW )HMÂĄ &LGHUŠ VRP YDQGW L NDWHJRULHQ ¡7UDGLWLRQHO &LGHU¡ YHG HIWHUnUHWV 6WRFNKROP )Hstival for øl, whisky og cider. Firmaets halvtørre/demi-sec ĂĽrgang 2014 vandt guld og titlen som festivalens bedste cider, hvilket ifølge producent Jeppe Gents kan VDPPHQOLJQHV PHG GHW XRIĂ€FLHOOH Europamesterskab. PĂĽ andenplad-

HĂĽndhøstede ĂŚbler vildgĂŚrer Manden bag cideren, Jeppe Gents, tror pĂĽ, at det er en kompromisløs tilgang til drikken, kombineret med 20 ĂĽrs udviklingsarbejde, der har bragt )HMÂĄ &LGHU KHOW L IURQW EODQGW GH HXURpĂŚiske top-producenter. Den fede lerjord pĂĽ SmĂĽlandshavets øer og det milde klima har ogsĂĽ hjulpet godt til. - Vi dyrker udvalgte, sene ciderĂŚblesorter, som hĂĽndhøstes og YLOGJ UHU &LGHUHQ HU XĂ€OWUHUHW RJ GH Ă€QH VPn EREOHU GDQQHV JHQQHP Ă DVNHJ ULQJ 9L SUHVVHU J UHU RJ tapper pĂĽ eget cideri pĂĽ Fejø, sĂĽ der HU ¡WHUURLU¡ IRU DOOH SHQJHQH VLJHU GHQ ambitiøse ciderproducent.

ken i form af sukker, honning eller most/koncentrat. Hvis man tilsÌtter sødme, sü er der ikke lÌngere tale om cider, men derimod Ìblevin - og det er et helt andet produkt. Jeppe Gent plantede de første cidertrÌer i 2000. Han havde fundet frem til nogle af de traditionelle ciderÌblesorter fra Normandiet, og hele vejen gennem produktionen lÌgger han stor vÌgt pü at følge de gamle traditioner. - I ür har vÌret et rigtigt godt ür for ciderÌbler, siger Jeppe Gent, som primÌrt satser pü franske og engelske ciderÌblesorter. I starten af december mostede han ürets høst, som er af høj kvalitet, og netop i disse uger bliver Fejøs cider ürgang 2015 tappet pü chamSDJQHà DVNHU

Bedst med smĂĽ intense ĂŚbler Jeppe Gents forklarer, at økologien er vigtig, da smĂĽ intense ĂŚbler med ODYW NY OVWRĂ€QGKROG JLYHU GHQ EHGste cider. - Det giver en langsom gĂŚring med fastholdelse af aromaer og en QDWXUOLJ VWDELOLVHULQJ LQGHQ Ă DVNHJ ringen. Vi tilsĂŚtter ikke sødme, hver-

Foruden eksporten, som udgør lidt over halvdelen af den samlede produktion, sÌlges Fejø Cider til vin-, øl- og drinksbarer, samt til restauranter og specialbutikker. 3ULVHQ IRU HQ à DVNH O VYLQJHU IUD NU

sen kom franske Ecusson og pĂĽ tredjepladsen spanske Mayador.

MEJERI: – Forbrugere i det meste af Europa køber økologisk mĂŚlk som aldrig før. Derfor er der rift om danske økologiske mĂŚlkeproducenter, og det presser mejerigiganten Arla, som HIWHUO\VHU Ă HUH P ONHSURGXFHQter, der vil omstille til økologisk produktion. Danske økologiske landmĂŚnd er ombejlede. Ikke bare af forbrugerne, men ogsĂĽ af mindre mejerier i bĂĽde Danmark og Nordtyskland, skriver Politiken. Det presser mejerigiganten Arla, som har et mĂĽl om at øge produktionen af økolo-gisk mĂŚlk med 25 procent senest i 2017 – og derfor har brug for nye økologiske landmĂŚnd. Men en del af Arlas økologiske landmĂŚnd er skiftet og leverer i stedet til nordtyske mejerier som Gläserne Molkerei. De kan fĂĽ en højere mĂŚlkepris i Tyskland, hvor der er stor efterspørgsel efter økologisk mĂŚlk og mejeriprodukter. PĂĽ den konto har Arla siden ĂĽrsskiftet mistet 37 økologer, som nu leverer til nordtyske mejerier. Dermed mister Arla i alt 61 millioner kg mĂŚlk ĂĽrligt, hvilket svarer til lige under en femtedel af selskabets danske indvejning.

Nyt fødevaremarked ĂĽbner i Kolding MARKED: Metros gamle lokaler i Kolding bliver omdannet til fødevaremarked. MĂĽlet for det kommende fødevaremarked i Kolding er at sĂŚlge fødevarer, VRP NXQGHUQH LNNH OLJH Ă€QGHU andre steder i byen, skriver JydskeVestkysten. Bag et nye fødevaremarked stĂĽr Jens Henrik Lund og Flemming Wullf, der vil udleje det tidligere Metro varehus til mindre købmĂŚnd, grønthandlere og spisesteder. - Alle faciliteter til et fødevaremarked er til stede, og der skal ogsĂĽ vĂŚre plads til en masse boder PHG DOW GHW GX LNNH Ă€QGHU L .ROding Storcenter, siger han.

Foodexpo sÌtter madspild pü dagsordnen Nordens største fødevaremesse, Foodexpo, vil gøre gÌsterne klogere pü madspild, og det overskydende mad fra messen i Herning bliver hver dag indsamlet og leveret videre til restauranten Rub & Stub og FødevareBanken

MESSE AF JAKOB BRANDT

Over 700.000 ton spiselige fødevarer gĂĽr ĂĽrligt til spilde i Danmark, mens danskerne bliver dĂĽrligere og dĂĽrligere til at lave mad. Hvordan vender vi udviklingen? Nogle af svarene pĂĽ den problematik kan de forventede 25.000 gĂŚVWHU Ă€QGH Sn )RRGH[SR KYRU DUUDQ-

gørerne har indrettet et interaktivt omrĂĽde, som fokuser pĂĽ Madspild RJ VXQGKHG¡ +HU NDQ EHVÂĄJHQGH møde nogle af landets førende eksperter og fĂĽ inspiration til at mindske madspildet i deres produktion via NRUWĂ€OP TXL]]HU HOOHU HQ WXU L 9 UGLkĂŚdeBanen. GĂŚsterne kan desuden pĂĽ forhĂĽnd booke lokaler til madspild-spillet, som er udviklet af AgroTech. - Vi ønsker at give de besøgende en masse viden og konkrete ideer PHG KHUIUD )RRGH[SR HU IRU DOOH som lever af og arbejder med mad,

og mindskning af madspild er relevant for hele branchen, siger proMHNWOHGHU &DULQD +¥JVWHG .LUNHJDDUG 0&+ 0HVVHFHQWHU +HUQLQJ Fra spild til økologi Selina Juul, grundlÌgger af organisationen Stop Spild af Mad, gür udviklingen i den rigtige retning: - De sidste fem ür har vi i Danmark mindsket madspildet med 25 procent. Men der skal fortsat gøres meget, og det er godt og vigtigt, at )RRGH[SR LJHQ V WWHU IRNXV Sn WHPDet, siger hun og peger pü, at mange

kantiner og storkøkkener er i en rigtig god proces lige nu. - Vi ser, at de für mindsket madspildet, og at mange vÌlger at bruge de sparede penge pü at købe økologiske varer i stedet. For køkkener, som ønsker inspiration til deres økologiske indkøb, WLOE\GHU )RRGH[SR L nU HQ KHO KDO som frister med alle kategorier af økologiske fødevarer til foodservicebranchen.

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581

Éť ANNONCER

„ TID & STED 23. jan. 10-16. Biodynamisk â€?Bi Skoleâ€? i Odense med Erik Frydenlund. Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 4 lørdage fra jan. til juli. LĂŚs mere pĂĽ www.erikfrydenlund.dk 24. januar kl. 10–16. Frøsamlerne afholder begynderkursus inden for frøalv og frøsamling. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 Randers NV. Se mere pĂĽ www.froesamlerne.dk/kalender. Arr: Mere Liv i Haven Silkeborg. 26. januar kl. 14.30-17.15. Er sprøjtemidler farlige – og hvordan kan vi mindske brugen af dem? .Ƥ DMSKHFS LÂłCD H /NKHSHJDMR ENQD

dragssal, Vestergade 28, København. Se www.ecocouncil.dk. Arr: Det Ă˜kologiske RĂĽd 28. januar kl. 13.30. Ă˜kokøds vinSDQTCĆŚ TFS 2S@QS EQ@ 2S@SREÂĄMFRKDS RenbĂŚk. Tilmelding: mail skovvej24@mail.dk eller tlf. 7255 3610. QQ /QNCTBDMSENQDMHMFDM “JNJÂłC

Februar 3. februar kl. 10.00-15.30 + drinks. Fremtidens landbrug – i lyset af Landbrugspakken. Ă…rhus Universitet – Søauditorierne, 8000 Aarhus. Se www.ecocouncil.dk. Arr: Det Ă˜kologiske RĂĽd

„ Bog-nyt

sk Ă˜kologi eder nsl o i t k u d pro Fremtidens økologer er uddannet produktionsledere fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole NĂŚste hold starter 1. februar 2016

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

‘NRNÂĄGV YLQWHUXGĂ XJW Torsdag d. 28. januar med start kl. 13.30 fra StatsfĂŚngslet RenbĂŚk Turens program: RenbĂŚks sortbrogede kvĂŚgbesĂŚtning OplĂŚg om naturplejeprojekter Rundtur pĂĽ Rømø FĂŚlles aftensmad pĂĽ Holms Røgeri Forventet afslutning kl. 18

20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@hotmail.dk tlf 4116 4842 eller birtheholt@live.dk Tlf. 3095 4577.

April 9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, LandsbyvĂŚnget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

RETTELSE Der var desvÌrre anført en forkert hjemmesideadresse pü bogen Fuldkornsbrød i sidste nummer. Bogen kan købes via www.fuldkornsbroed.dk AB

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Alle, som overvejer at søge støtte fra Ă˜kokød, opfordres til at deltage i turen, som giver mulighed for at drøfte idĂŠer til at fremme af markedsføring og produktion af økologisk kød. Tilmelding: Erling Christensen, mail: skovvej24@mail.dk, tlf. 72 55 36 10

SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă˜kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă˜kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges

Producentforeningen

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Ă˜kokød

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

www.okokod.dk

Toruphøjevej 56,9620 Ă…lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Marts

8.-10. marts. Jordfrugtbarhedskursus 2016 starter. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke. CD Ƽ KDR FQTDMD AQTDBJD OCE /QN

gram_Jordfrugtbarhedskursus.pdf

8GHQ VPšU RJ Ƴ šGH -DPHV 3ULFH V NU /LQGKDUGW RJ 5LQJKRI )@LDR /QHBD TCDM RL³Q NF ƌ ³

de lyder som noget, der ikke kan forenes, men til hverdag er det nu muligt, og der er syn for sagn i bogen her, som er fyldt

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges

Gratis for alle medlemmer

10.-13. februar. Biofach i NĂźrnberg. Se mere pĂĽ www.biofach.de

6.-8. marts. Foodexpo - Nordens største fagmesse for alle, der lever for og arbejder med mad. Hel hal kun med økologi. MCH Messecenter Herning. Se nÌrmere pü www. foodexpo.dk.

LDC DM K@MF QÂĄJJD UDKRL@FDM

de hverdagsretter med mere grønt og lidt fÌrre kalorier. Spredt i bogen er ogsü nogle FDMDQDKKD @ERMHS EW 2L@F NF AD

hag, som man ikke skal springe over i jagten pĂĽ dagens opskrift. Og det er ikke en slankekur, kun en inspiration til at spise lidt RTMCDQD NF JTM RXMCD LDC J@KNQHDQMD SHK LDQD EDRSKHFD KDI

ligheder.

N & S NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT

I landbrugets tjeneste Siden 1928

N&S økologisk sĂĽsĂŚd & frøblandinger VĂĽrbyg: VĂĽrhvede: VĂĽrtriticale: Havre: Ærter: Hestebønner: VĂĽrraps: Markfrø:

Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding Dacke, Sonett og KWS Bittern Amarillo, Dublet og Mazur Dominik og Gry Javlo og Ingrid Fuego N&S søger nye Mosaik avlere til konceptavl Alle typer økologisk af økologisk brødkorn frø tilbydes

VI SĂ˜G

ER

indenfor vores Grupe&Meyer koncept – ring og hør om mulighederne for at blive leverandør til Grupe&Meyer.

Sikkerhed for: &HUWLË‹FHUHW V§V¨G DI KÂşM NYDOLWHW Sunde, robuste sorter med stort udbytte. Rettidig levering. Leveres i 500 kg. big bags HOOHU NJ V¨NNH

6§V¨G RJ IUº OHYHUHV fragtfrit EURIDVWH ºHU RYHU KHOH ODQGHW Per Grupe 40 21 27 18 SHU#PRHUGUXSNRUQ GN

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 ME#QVNRUQ GN

Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk

Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk

Telefon + 45 43 29 88 88

|

www.nskorn.dk

Kolding Kommune ønsker at bortforpagte ca. 28 ha i Dons ved Kolding til økologisk certiďŹ ceret landbrugsdrift Forpagtningsperioden vil vĂŚre fra 1. september 2016 til 31. august 2021. Med mulighed for forlĂŚngelse i 3 ĂĽr. Arealet tildeles efter højest tilbudte pris pr. ha. pr. ĂĽr. Det er et forsøg, at Kolding Kommune stiller krav om certiďŹ ceret økologisk drift. Dette for at bortforpagte i overensstemmelse med Green Cities mĂĽlene. Ét af mĂĽlene er, at mindst 20% af landbrugsarealerne i kommunen er økologiske ved udgangen af 2025. Arealet i Dons er beliggende pĂĽ matr.nr. 5 a Dons by, Almind rundt om ejendommen Dons Landevej 98, Dons. Arealet har hidtil vĂŚret drevet af certiďŹ ceret økolog. Kortbilag, vilkĂĽr og tilbudsblanket kan ses pĂĽ kommunens hjemmeside pĂĽ www.kolding.dk/bortforpagtning. Evt. spørgsmĂĽl skal rettes til udlejning@kolding.dk. Tilbudsfristen er den 15. februar 2016 kl. 12.00

23

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581

$1121&(5 É˝

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Alle annoncer i Ă˜kologi & Erhverv lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden. Bestil annonce pĂĽ 8732 2723 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

Generalforsamling

„ KORT & GODT

Der afholdes generalforsamling

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

lørdag d. 30. 1. 2016 kl. 12 pü adressen: Hürslev Forsamlingshus, Bogensevej 59, 5471 Søndersø

Biodiversitetsgaarde i Danmark

Ă˜kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

Tilskud fra Ă˜kokød

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

‘NRNÂĄG I P E D XGORGGHU NU IRUGHOW L Ă€HUH portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

Der er ansøgningsfrist 1. april 2016.

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2016 nĂĽr udgifter og afrapportering har fundet sted. Se evt. tidligere projekter pĂĽ foreningens hjemmeside, ZZZ RNRNRG GN

email: bestilling@bioselect.dk

Ă˜kokød giver skulderklap

Ansøgningen sendes til formanden for Ă˜kokød f.m.b.a. Frode Flyvebjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde E-mail: IURGHĂ€\YEMHUJ#KRWPDLO FRP Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Ă˜køkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet mĂĽlrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

Til dette har vi brug for jeres hjĂŚlp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstĂĽende krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2016 til Ă˜kokød. Bestyrelsen i Ă˜kokød vil sĂĽ vĂŚlge en kandidat blandt de indstillede, og overrĂŚkke prisen ved foreningens nUOLJH VRPPHUXGĂ€XJW

Nyt fra mark og stald pĂĽ Landbrugsbloggen

Bestilling senest 15. januar med levering senest 1. marts

Ă˜KOLOGI

Udkommer 5. feb. 19. feb. 4. mar. 18. mar.

danorganic@danorganic.com

Annoncedeadline 26. jan. 9. feb. 23. feb. 8. mar.

Nr. 582 583 584 585

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

SĂ… ER JEG I GANG! GENNEM SELSKABET

LĂŚs om det pĂĽ okologi.dk/okoblog

ERHVERV

De nĂŚste numre

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

Naturfremme i agerlandet

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce pü tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Ballerina Sava Ditta

Holistisk afgrĂŚsning om vinteren

Investeringsstøtte – har du fĂĽet tilbuddene hjem?

SĂŚlges: 20.000 Fe ensilage i VWDN ÂżQ NYDOLWHW DQDO\VH KDYHV 1. slet 2014. 250 wrap ensilage fra 2015. Ove Holm Nielsen, Ă˜slevvej 63, 9690 Fjerritslev, tlf. 2683 6110. Ă˜ko.aut. nr. 780937.

Solist

Middeltidlige:

Penge ind pĂĽ kontoen

Ă˜kologisk enghø i minibig. Ca. 60 stk. 200 kr./stk. + moms. Bording. 2388 2091.

Tidlige:

Indstillinger sendes pr. mail til: IURGHĂ€\YEMHUJ#KRWPDLO FRP eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde

PlanlÌg grøngødning og efterafgrøder

SĂŚlges: Ă˜kologiske kvier - limousine-krydsninger med horn. Har altid gĂĽet ude. Odense. Tlf. 2049 3282.

KP

ko)UÂş

TILBYDER JEG MIG SOM LEVERANDĂ˜R AF:

• • • •

Markfrø SĂŚdekorn Ærter Majs

Karsten Pedersen NYHED 20 16 â€?NygrĂŚsma rkâ€? omlagt økolo blanding.Velegnet til ny gisk jord. Als m.m. primĂŚrt til idig blandin g økologiske landmĂŚnd.

KP

ko)UÂş

Rugtoften 102 . Skodborg . 6630 Rødding . Tlf. 29 38 94 32 . mail:karsten@skodborg-net.dk

ID nr. 42742

Ă˜KOLOGI ERHVERV

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - sĂĽ sender vi avisen til dig.

FĂĽ tilsendt avisen Ă˜kologi & Erhverv to gange gratis

“

Jeg har vĂŚret en del af økologien siden dens begyndelse, sĂĽ for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Ă˜kologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Ă˜kologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, sĂĽ anbefaler jeg avisen.

Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge

ERHVERV

Ă˜KOLOGI & ERHVERV • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

Ă˜KOLOGI

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

22. januar 2016 nr. 581

Hotline for øko-interesserede landmĂŚnd Med støtte fra COOP etablerer Ă˜kologisk Landsforening nu en hotline for landmĂŚnd, der overvejer omlĂŚgning til økologi. Der er akut mangel pĂĽ isĂŚr økologisk kød, frugt og grønt ‘‰ †‡”ˆ‘” „”—‰ ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ økologiske landmĂŚnd. PĂĽ den nye hotline kan landmĂŚnd fĂĽ hjĂŚlp til ƒĎ?Â?Žƒ”‹Â?‰ ÂƒÂˆÇĄ ‘Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ er noget for dem og evt. booke et egentligt omlĂŚgningstjek. OMLÆGNING AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN Antallet af danske landmĂŚnd, der lĂŚgger om til økologi, er i øjeblikket rekordstort, og der er stĂŚrkt brug for dem. Der er akut mangel pĂĽ økologisk kød, fjerkrĂŚ, mĂŚlk, ĂŚg, brødkorn, frugt og grønt, og derfor lancerer Ă˜kologisk Landsforening i

blik over mulighederne for økologi büde rent landbrugsfagligt og afsÌtningsmÌssigt. OmlÌgningstjekket er gratis for de første 250, der melder sig. Coop har støttet omlÌgningsaktiviteterne med Ên million kroner.

samarbejde med COOP nu en hotline for konventionelle landmÌnd, der overvejer at lÌgge om til økologi. - Danskerne køber økologi som aldrig før, og vi konstaterer nu mangel pü sÌrligt økologisk kød, frugt og grønt. Vi har i COOP et mül om at gøre Danmark dobbelt sü økologisk LQGHQ 9L KnEHU GHUIRU DW à HUH danske landmÌnd ser udviklingen i markedet og tager den økologiske udfordring op, siger Jens Visholm, direktør i COOP.

Gratis for de første 250 Hos Ă˜kologisk Landsforening har man i 2015 udført øko-omlĂŚgningstjek for 381 konventionelle landmĂŚnd. Det er over dobbelt sĂĽ mange som ĂĽret før, og markedschef Henrik +LQGERUJ NDQ JRGW IRUVWn DW Ă HUH landmĂŚnd kigger økologiens vej. - Jeg ser vĂŚkst i økologi, uanset hvor jeg kigger hen, og uanset hvor langt jeg kigger frem. Der er et stort EHKRY IRU PDQJH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH landmĂŚnd i de kommende ĂĽr. Erfa-

ringerne viser, at skiftet til økologi ofte gĂĽr hĂĽnd i hĂĽnd med bĂĽde nye, faglige udfordringer og en stĂŚrkere økonomi for landmanden, siger Henrik Hindborg. Ă˜ko-interessede landmĂŚnd kan ringe til den nye hotline pĂĽ 61 97 49 07 og fĂĽ en uforpligtende snak med en økologikonsulent. Herefter kan man booke et egentligt omlĂŚgningstjek, hvor konsulenten besøger gĂĽrden og gĂĽr den igennem sammen med landmanden for at skabe over-

Kraftig vĂŚkst og gode priser De seneste tal for den økologiske afsĂŚtning viser 10 pct. vĂŚkst pĂĽ hjemmemarkedet, 12 pct. vĂŚkst i eksporten og 33 pct. vĂŚkst inden for storkøkkener/foodservice-sektoren. Det økologiske marked har vist sin robusthed med vĂŚkst i mere end 10 nU ² Ă€ QDQVNULVH WLO WURGV - Der er attraktive afregningspriser pĂĽ økologi inden for mange produktomrĂĽder, og vi har udsigt til en lĂŚngere periode med decideret mangel pĂĽ økologiske rĂĽvarer. Derfor er det oplagt for landmĂŚnd at undersøge mulighederne inden for økologien, siger Henrik Hindborg.

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.