Økologi & Erhverv nr. 583 19-02-16

Page 1

I skyggen af landbrugspakken

Fokus pĂĽ ledelse

Billigere frugt og grønt

PĂĽ det økologiske rĂĽds konference om fremtidens landbrug glĂŚdede landbruget - reprĂŚsenteret ved Martin Merrild –sig over landbrugspakken, mens oppositionspolitikeren – reprĂŚsenteret ved Maja Panduro, miljøordfører i Socialdemokratiet, ĂŚrgrede sig.

Til marts starter et landsdÌkkende netvÌrk for økologiske mÌlkeproducenter, der har til formül at udvikle moderne ledere inden for landbruget

Magasinet Forbrugerrüdet TÌnk har lavet pristjek, som viser, at priserne pü økologisk frugt og grønt er faldet med 4 procent pü et ür. Forskellen pü den billigste og den dyreste kÌde er 58 procent.

6

AKTUELT

7

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

14

MAD OG MARKED

ERHVERV

19. februar 2016 nr. 583 36. ĂĽrgang

Ă˜kologisk Landsforening:

¤ ˜‹ „‡†‡ om en ny pakke

ƒ•’‡” ‡•–‡” –Ǥ˜Ǥ ˆ”ƒ Ī Â?ƒ…Â?• ‘‰ ˆ‘”Â?ƒÂ?† ˆ‘” ”‰ƒÂ?‹… ‡Â?Â?ƒ”Â?ÇĄ ƒ†• —‹•–‰ƒƒ”† ˆ”ƒ ƒÂ?•Þ ›Ž–‡ˆƒ„”‹Â?ÇĄ Ď?‹Â? Ž‡ŒŽ‹‰Š‡† –‹Ž ƒ– Š‹Ž•‡ Â’¤ Â?Â‹ÂŽÂŒĂžÇŚ ‘‰ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â?‹Â?‹•–‡” ˜ƒ Œ‡” ƒÂ?•‡Â?ÇĄ †ƒ Š—Â? „‡•Þ‰–‡ †‡Â? †ƒÂ?•Â?‡ •–ƒÂ?† Â’¤ ‹‘ ƒ…Š ‹ ò”Â?„‡”‰Ǥ ‹†‡ ͳʹnjͳ;

‡” „Ž‹˜‡” މ‡– ”‹ˆ– ‘Â? ”¤Â˜ÂƒÂ”‡”Â?‡ Der er fremgang at spore ˆ‘” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â? ÇŚ „¤Â†Â‡ Â’¤ †‡Â? ‰Ž‘„ƒŽ‡ •…‡Â?‡ ‘‰ Â’¤ ŠŒ‡Â?Â?‡Â?ƒ”Â?‡†‡–ǥ Â?‡Â? Â?ƒÂ?‰‡Ž Â’¤ ‡Â? •–”‹„‡ ”¤nj varer risikerer at bremÇŚ se den positive udvikling ]

AF JAKOB BRANDT

Mens nye tal fra Fibl og IFOAMs ĂĽrlige statistik viser, at det globale marked

for økologi er vokset med 11 procent, kunne 49 danske producenter i sidste uge drage hjem fra et af de hidtil største eksportfremstød for dansk økologi med mange nye interessante kontakter i bagagen. Begge dele peger i retning af, at den danske eksportsucces vil fortsÌtte i de kommende ür. Ogsü pü den hjemlige arena melder dagligvarehandlen om et støt voksende salg af økologiske fødevarer. Samtidig viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, at forbrugerne gennem de seneste ür er blevet mindre prisfokuserede, og

at de tillĂŚgger økologi og høj dyrevelfĂŚrd større betydning, nĂĽr de vĂŚlger, hvilke produkter de hiver ned fra hylderne i landets supermarkeder. De mange positive meldinger fra markedet efterlader kun Henrik Hindborg, markedschef i Ă˜kologisk Landsforening, med ĂŠn stor bekymring, som kan sammenfattes i ordet ’rĂĽvaremangel’. Han tolker ĂŚndringerne i danskernes forbrugeradfĂŚrd og de positive tendenserne pĂĽ det globale marked som et bevis pĂĽ, at forbrugerne i højere grad end tidligere har adopteret vĂŚrdierne bag økologien. NĂĽr

det gĂŚlder dyrevelfĂŚrd, er det hans vurdering, at vi kun har set starten af en bevĂŚgelse vĂŚk fra burhøns og industrisvin. Han tror derfor, at økologien kan udvikle sig til en redningsplanke for mange af de konventionelle landmĂŚnd, som er i stand til at svømme hen til den. - Ă˜kologien vokser, uanset hvor langt vi kigger frem, og hvor vi kigger hen. Der er ingen tvivl om, at vores største udfordring bliver at skaffe nok økologiske rĂĽvarer, siger han. Det gĂŚlder bĂĽde i mejerisektoren, pĂĽ kødsiden og for frugt og grønt.

Det er ikke fair, at den kvĂŚlstof, de økologiske landmĂŚnd ikke udleder, bruges til at pynte pĂĽ det dĂĽrlige kvĂŚlstofregnskab, som Eva Kjer Hansens landbrugspakke resulterer i. SĂĽdan lyder meldingen fra Per Kølster, der er formand i Ă˜kologisk Landsforening. Miljø- og fødevareministeren har bedt Aarhus Universitet revurdere udvaskningseffekten i rodzonen som følge af landbrugspakken, der fjerner kravet om efterafgrøder, fjerner randzoner og tillader gødskning pĂĽ udvalgte arealer til det økonomisk optimale i det konventionelle landbrug. Resultatet er negativt, og for at kompensere for merudledningen fratrĂŚkkes resultatet af andre tiltag - blandt andet vĂŚkst i det økologiske areal. - Dermed bliver det økologiske landbrug lige pludselig en del af løsningen pĂĽ det konventionelle landbrugs selvskabte problemer med den alt for høje N-udledning til vores sĂĽrbare vandmiljø, uden at vi - som de konventionelle landbrug pĂĽ de sĂĽrbare jorde - bliver kompenseret for det, og det synes vi faktisk ikke er rimeligt, siger Per Kølster. I stedet efterlyser han en helt ny landbrugspakke, hvor der bĂĽde tages hensyn til naturen, miljøet og landbrugets indtjeningsmuligheder. - En ny pakke kunne for eksempel give landmĂŚndene bedre adgang til at lĂŚgge produktionen om til økologi, for den økologiske produktion er absolut en del af løsningen, fordi produktionen af højvĂŚrdiprodukterne i den økologiske produktion bĂĽde gavner landbrugets økonomi og miljøet, siger Per Kølster og tilføjer: - Og hvis ministeren mangler en interesseorganisation, der kan komme med input til en ny pakke, sĂĽ stiller vi os hjertens gerne til rĂĽdighed. ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. februar 2016 nr. 583

MENNESKER & MENINGER

Frisk vand i karret!

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Vi tager Landbrugspakken en gang til. Og med god grund. Efter en lang, mĂŚrkvĂŚrdig, politisk tavshed vĂĽgnede medier, forskere, organisationer og oppositionspolitikerne op. Endelig! - vil jeg tilføje. Men hvorfor har det taget sĂĽ lang tid? Hvorfor rejste der sig ikke allerede en markant debat i dagene op til jul, da ministeren stolt fremlagde sin julepakke? MĂĽske netop pĂĽ grund af julen. Men mon dog? Sandheden er formentlig den, at planen er uhyre vanskelig at gennemskue. Fagligt og politisk. Hvad handler den egentlig om? ReduktionsmĂĽl. Baseline. MĂĽlrettet miljøregulering. Begreber som dĂŚkker over komplekse beregninger og reguleringsprincipper. For at starte med det sidste, sĂĽ blev begrebet om den mĂĽlrettede miljøregulering født i Natur- og Landbrugskommissionen for tre ĂĽr siden. Det handler om at regulere ud fra tab og dermed skabe muligheder for at gøde mere pĂĽ nogle arealer og mindre pĂĽ andre. SĂĽ langt sĂĽ godt; men der er stadig ingen, der ved eller kan forklare, hvordan dette skal udføres i praksis. Begrebet er ligesĂĽ luftigt som i Kejserens nye klĂŚder. Det er en drøm om retfĂŚrdighed, som samtidig er et mareridt, for hvor skal der skĂŚres, hvem vil det gĂĽ ud over, og hvordan skal der kompenseres? Hvem ved det? Og sĂĽ er der den sĂĽkaldte ’baseline’ og reduktionsmĂĽl. Den handler om, at det danske havmiljø kan

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

acceptere at modtage 44.500 t N for at sikre en tilstrĂŚkkelig sund tilstand. Og problemet er, at der udledes 57.000 t N eller 12.500 t N for meget, som dermed skal fjernes. Pakken foreskriver, at den ene halvdel eller 6.300 ton skal leveres de kommende ĂĽr, mens den anden halvdel udskydes til efter 2021. Interessant nok er ĂŠt af Pakkens vigtige midler til at opnĂĽ reduktionsmĂĽlet udviklingen i det økologiske areal de kommende ĂĽr. I fremskrivningen forventes øko-omlĂŚgningen at bidrage med helt op til 1000 t N i UHGXNWLRQ DOWVn HQ PHJHW VLJQLĂ€NDQW andel af det, der skal opnĂĽs samlet set med Pakken. Med andre ord sĂĽ bliver økologien pĂĽ denne mĂĽde en direkte anledning til, at landbruget kan gøde mere og dermed tabe 1000 t N mere end uden omlĂŚgning til økologi. Hvilket naturligvis falder mange for brystet og er et misbrug af intensionerne med økologien. Det eneste rimelige er, at økologien trĂŚkkes ud af regnestykkets første pulje og lĂŚgges os over i den anden pulje. SĂĽ resultatet af mere og mere økologi vil vĂŚre, at datoen for det sunde havmiljø rykker tĂŚttere pĂĽ i stedet for at bidrage til ministerens forhaling. Landbrugets konventionelle kollegaer Pn Ă€QGH DQGUH PLGOHU IRU DW UHGXFHUH med de samme 1000 t N. Mere grĂŚs, Ă HUH DUHDOHU XG DI GULIW Ă HUH HIWHUDIgrøder osv. PĂĽ denne mĂĽde vil det stĂĽ klart for alle og enhver, at jo mere vi kan omlĂŚgge og producere økologisk, jo bedre er det for landet som helhed, og desto hurtigere nĂĽr vi reduktionsmĂĽlet. Og samtidig vil det sikre en ligestilling af økologien i billedet af det samlede landbrug.

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Forekomsten af ülegrÌs i de indre farvande er referencen til vandmiljøets økologiske tilstand. Jo mere kvÌlstof, des à HUH DOJHU HU GHU L YDQGHW RJ DOJHUQH VN\JJHU IRU VROO\VHW Vn nOHJU VVHW G¥U )RWR /DUV /DXUVHQ 6FDQSL[

“

Det eneste rimelige er, at økologien trÌkkes ud af regnestykkets første pulje og lÌgges os over i den anden pulje. Sü resultatet af mere og mere økologi vil vÌre, at datoen for det sunde havmiljø rykker tÌttere pü i stedet for at bidrage til ministerens forhaling.

I min barndom var de danske strande - uanset hvor i landet - fulde af liv, om det sĂĽ var i SmĂĽlandsfarvandet, de østjyske fjorde, Kattegat dog mĂĽske lige med undtagelse af Ă˜resund. Ude i vandets soppedybde myldrede det med utallige arter af

Journalist Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 28 44 62 79 Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27 Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

alt muligt kriller og yngel og duvende friske havplanter og tang. Vandet YDU NU\VWDONODUW RJ Ă€VNHUH RJ PnJHU kĂŚmpede om de piskende stimer af XWDOOLJH Ă€VN 6nGDQ HU GHW LNNH PHUH 6SÂĄUJ PDQ IRUVNHUH L GDJ Ă€QGHV der ud over ĂĽlegrĂŚsset ingen rigtige referencer til et sundt dansk hav før i tiden. Hukommelse er mĂĽske ikke videnskab - men lige sĂĽ reel. Og forskellen til slutningen af 1950erne er entydig, hvor kredsløbet i husdyrbruget med dets alsidige sĂŚdskifter og meget høje grad af selvforsyning i dag er blevet erstattet af en driftsform, hvor sĂŚdskifter og husdyrproduktionen er afkoblet, og landbruget i stedet er baseret pĂĽ en massiv import af nĂŚringsstoffer (foder og kunstgødning). Med mindre vi sadler om og fĂĽr genskabt et landbrug, som tager sit udgangspunkt i ressourcernes naturhistorie og i den økologiske model, sĂĽ ender det hele i absurde forsøg pĂĽ at

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil pü mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

regulere og lovgive og regne den ud og udskyde. Der er ingen vej uden om: Flere kløvergrĂŚsmarker, selvforsyning og recirkulering, en effektiv fordeling af husdyrene og stop for opdyrkning af lavbundsjorder. Der mangler hverken viden eller teknologi, men viljen til at ville. Ă˜kologistøtten gives i dag ikke for at forbedre vandmiljøet, men for at økologien ikke belaster miljøet med pesticider! For at sikre ligestillingen skal økologien kompenseres pĂĽ lige fod med de tilskud, som det konventionelle landbrug modtager for at leve op til reduktionsmĂĽlene i Pakken. En fair landbrugspakke sikrer en retfĂŚrdig fordeling af samfundets betaling for at levere offentlige goder. Og sĂĽ er økologien betydeligt enklere at administrere, merprisen vil falde, og det bliver endnu mere attraktivt at lĂŚgge om. Det er svĂŚrt at fĂĽ øje pĂĽ, hvem der skulle vĂŚre taberne. Frisk vand i karret!

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

19. februar 2016 nr. 583

ØKOLOGI & ERHVERV

INDHOLD: AKTUELT 4 Frontløber 2016 - Næste generation ɻ ɻ ɻ

6N\WWHV *DUWQHUL <GXQV +DYH %XQGJDDUG 6KDUHPLONHU

6 Landbrugspakken bliver dyr for landbruget /DQGEUXJVSDNNHQ HU HW WLOEDJHVNULGW PHQHU 'HW ¡NRORJLVNH UnG RJ SUR IHVVRU 6WLLJ 0DUNDJHU EDNNHU UnGHW RS $IWDOHQ EOLYHU G\U IRU 'DQPDUN Sn ODQJ VLJW NRQVWDWHUHGH KDQ Sn NRQIHUHQFHQ RP IUHPWLGHQV ODQGEUXJ

6 I skyggen af landbrugspakken

6

3n GHW ¡NRORJLVNH UnGV NRQIHUHQFH RP IUHPWLGHQV ODQGEUXJ JO GHGH ODQGEUXJHW UHSU VHQWHUHW YHG 0DUWLQ 0HUULOG ²VLJ RYHU ODQGEUXJVSDN NHQ PHQV RSSRVLWLRQVSROLWLNHUHQ ² UHSU VHQWHUHW YHG 0DMD 3DQGXUR PLOM¡RUGI¡UHU L 6RFLDOGHPRNUDWLHW UJUHGH VLJ

7 Fagligt talt: 0HUXGE\WWH YHG WLGOLJ VnQLQJ DI YnUV G PHQ SDV Sn

8

Netværk sætter fokus på ledelse 7LO PDUWV VWDUWHU HW ODQGVG NNHQGH QHWY UN IRU ¡NRORJLVNH P ONHSURGX FHQWHU GHU KDU WLO IRUPnO DW XGYLNOH PRGHUQH OHGHUH LQGHQ IRU ODQGEUXJHW

8 Kyllingemødre forbedrer velfærden og sparer energi .XQVWLJH N\OOLQJHP¡GUH HIWHUOLJQHU QDWXOLJ DGI UG UHGXFHUHU IMHUSLOQLQJ NDQQLEDOLVPH RJ IU\JWVRPKHG EODQGW N\OOLQJHUQH VHOY HIWHU N\OOLQJHP¡G UHQH HU IMHUQHW LJHQ 'HU NDQ RJVn VSDUHV Sn HQHUJLHQ GD UXPWHPSHUD WXUHQ V QNHV 0HQ GHU PDQJOHU UHVXOWDWHU RJ HUIDULQJHU IUD RSGU WWHUH L 'DQPDUN

11 Rådgivere: Afdrag på banklånet 0 ONHSURGXFHQWHUQH VWnU VLJ EHGVW YHG DW XGQ\WWH GHQ JXQVWLJH VLWXD WLRQ WLO DW DIGUDJH Sn EDQNOnQHQH

11 Nyt fra ICROFS: $QWLEDNWHULHOOH SODQWHU NDQ PnVNH EHJ QVH GLDUUH KRV JULVH

Kyllingemødre i England .XQVWLJH N\OOLQJHP¡GUH HU NRPPHW IRU DW EOLYH KRV GHQ ¡NRORJLVNH N\O OLQJHSURGXFHQW 5DFKHO 5LYHUV L (QJ ODQG 'HW JLYHU VW UNHUH K¡QQLNHU KHOW XGHQ WHQGHQV WLO IMHUSLOQLQJ RJ KXQ KDU HQ PHJHW ODY G¡GHOLJKHG

MAD OG MARKED 12 Tilfredse hjem fra BioFach 5HNRUGPDQJH J VWHU EHV¡JWH nUHWV XGJDYH DI YHUGHQV VW¡UVWH ¡NRORJL messe i Nürnberg.

,QWHUHVVHQ IRU ODQGEUXJ EUDJWH RV VDPPHQ Sn +¡QJ *\PQDVLXPV JU¡QQH OLQMH )UD J\PQDVLHWLGHQ YLO 6¡UHQ DOWLG EOLYH KXVNHW IRU DW KDQ WLO GHQ I¡UVWH J\PQDVLHIHVW IDQGW N UOLJKHGHQ L VLW OLY RJ KROGW IDVW L KHQGH WLO GHW VLGVWH %RJOLJW NODUHGH 6¡UHQ VLJ JRGW GRJ XGHQ DW RYHUDQVWUHQJH VLJ )RU RV GHU RYHUY UHGH GHW EOHY KDQ XG¡GHOLJ JMRUW GHQ GDJ KDQ Sn GDQVNO UHUHQV VS¡UJVPnO RP KYRUYLGW KDQ KDYGH InHW VNUHYHW GHQ VWLO YL KDYGH IRU WLO GHQ SnJ OGHQGH GDJ VYDUHGH DW µKDQ DUEHMGHGH Sn HW XGNDVW WLO NODGGHQµ (W JOLPUHQGH HNVHPSHO Sn 6¡UHQV W¡UUH KXPRU 6¡UHQ EOHY VWXGHQW PHG EUDYXU (IWHU HW nU L GHW SXOVHUHQGH ODQG EUXJ IRUWVDWWH KDQ VWXGLHUQH Sn GHQ .RQJHOLJH 9HWHULQ UH /DQGER K¡MVNROH KYRU SODQWHDYOHQ YDU L FHQWUXP 8G RYHU VWXGLHU EOHY GHW WLO PDQJH JODGH RJ VMRYH RSOHYHOVHU 9HG VLGHQ DI DOW GHW PDQ VNDO Qn QnU PDQ VWXGHUHU QnHGH 6¡UHQ DW EOLYH JLIW RJ IDU VDPWLGLJ PHG DW GHU EOHY ODJW SODQHU IRU IUHPWLGHQ

10 2016: Uenighed om økologitillægget NRQRPLHQ L PDONHNY JVEHGULIWHU HU L K¡M JUDG DIK QJLJ DI P ONHSUL VHQ 'HQ JHQQHPVQLWOLJH P ONHSULV KRV $UOD YDU ¡UH ODYHUH SU NJ P ON L VDPPHQOLJQHW PHG nUHW I¡U 7LO JHQJ OG KDU ¡NRORJLWLOO J JHW Y UHW VWLJHQGH PHQ KYRU YLGW SULVHQ YLO KROGH VLJ Sn QXY UHQGH QLYHDX L KHUVNHU GHU WYLYO RP

Mandag den 1. februar 2016 mistede Søren Moeslund Larsen livet L HW WUDÀNXKHOG 8YLUNHOLJW IU\JWHOLJW XIRUVWnHOLJW RJ PHQLQJVO¡VW YDU GH I¡OHOVHU GHU UDPWH pQ GD GHW HQGHOLJ JLN RS IRU pQ KYDG GHU YDU blevet sagt i telefonen. 6¡UHQ YDU Sn DOOH PnGHU HQ IDQWDVWLVN SHUVRQ GHU KDYGH GH ULJWLJH Y UGLHU PHG IUD EDUQGRPVKMHPPHW KYRU GHU DOWLG YDU SODGV WLO HQ JRG GLVNXVVLRQ RP OLYHW RJ ODQGEUXJ L V UGHOHVKHG )RU 6¡UHQ EH W¡G GHW DW PDQ WRJ DQVYDU IRU VLW HJHW OLY RJ VW¡WWHGH VLQ NRQH E¡UQ IDPLOLH RJ YHQQHU L GHW GHU YDU YLJWLJW IRU GHP

MARK OG STALD

7

Mindeord

16

13 Hot ingefær og cool økologi 'H GDQVNH SURGXFHQWHU HU Sn IRUNDQW PHG GH KRWWHVWH WHQGHQVHU Sn YHUGHQV VW¡UVWH ¡NR PHVVH

.RUW HIWHU NDQGLGDWHNVDPHQ EOHY %DNNHJnUGHQ YHG *\UVWLQJH HUKYHU YHW RJ GHQ OLOOH IDPLOLH E\WWHGH OHMOLJKHGHQ Sn )ROHKDYHQ L 9DOE\ XG PHG ODQGOLJ LG\O RJ WUDYOKHG L V UGHOHVKHG 6¡UHQ KDYGH InHW DUEHMGH L IRUV¡JVDIGHOLQJHQ L 7XUHE\ .¡JH RJ RPHJQHQV /DQGERIRUHQLQJ Vn GHU PDQJOHGH LNNH YLGHQ RP KYRUGDQ VDJHUQH VNXOOH JULEHV DQ Sn PDUNHUQH (IWHU QRJOH nU ÀN 6¡UHQ O\VW WLO DW SU¡YH NU IWHU PHG RJ WDOHQW DI Sn ¡NRORJLVN SODQWHDYO KYLONHW JHQQHP GH VHQHVWH nU KDU UHVXOWHUHW L HQ VS QGHQGH RJ DOVLGLJ EHGULIW KYRU IU¡JU V NRQVXPNRUQ JU¡QWVD JHU E U RJ IUXJW YDU HQ GHO DI KYHUGDJHQ )RU GHP GHU WRJ WXUHQ WLO *\UVWLQJH RJ KDQGOHGH L JnUGEXWLNNHQ YLO 6¡UHQV VWRUH VPLO RJ DOWLG YHQOLJH YHMOHGHQGH RJ N\QGLJH EHWMHQLQJ VWn VRP HW GHMOLJW PLQGH 6¡UHQ PHVWUHGH VRP In DW SURGXFHUH NYD OLWHWVSURGXNWHU WLO JO GH IRU NXQGHU IDPLOLH RJ GHP GHU YDU KHOGLJH DW EOLYH LQYLWHUHW PHG WLO IHVW QnU GHW YDU WLG WLO GHW +YDG HU HQ IHVW XGHQ µ)DWWHUVµ HJHW EU\J Vn PHQV IDPLOLHQ RJ ODQG EUXJHW YRNVHGH JLN 6¡UHQ RJVn LQG L EU\JJHULHW 'DJPDU L 5LQJVWHG KYRU KDQ Sn IRUQHP YLV EU\JJHGH ¡O WLO NU VQH JDQHU

14 Det globale marked vokser 'HW JOREDOH ¡NRORJLPDUNHG YRNVHGH L PHG SFW WLO PLD NU

6DPWLGLJ IRUQ JWHGH KDQV RSY NVW RJ DQVYDUVI¡OHOVH VLJ LNNH GD GHU VNXOOH Y UH WLG WLO EnGH IDPLOLH RJ ODQGEUXJ 6n MREEHW YDU IRU O QJVW VDJW RS RJ HUVWDWWHW DI YLOMHQ WLO DW YLOOH XGYLNOH GHW HUKYHUY KDQ L Vn K¡M JUDG OHYHGH RJ nQGHGH IRU , GH VHQHVWH nU YDU 6¡UHQ VnOHGHV V UGHOHV DNWLY L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV 3ODQWHDYOVXGYDOJ WLO VLGVW VRP IRUPDQG

14 Toppen er snittet af frugt- og grøntprisen 0DJDVLQHW )RUEUXJHUUnGHW 7 QN KDU ODYHW SULVWMHN VRP YLVHU DW SUL VHUQH Sn ¡NRORJLVN IUXJW RJ JU¡QW HU IDOGHW PHG SURFHQW Sn HW nU

15 Over halvdelen af forbrugerne køber sjældent økologi (Q Q\ DQDO\VH IUD 'DQPDUNV 6WDWLVWLN YLVHU DW EnGH ERS O LQGNRPVW XGGDQQHOVHVQLYHDX RJ DOGHU KDU VWRU LQGÁ\GHOVH Sn IRUEUXJHW DI ¡NRORJL RJ E¡UQHIDPLOLHUQH N¡EHU PHVW

17 DC genskaber ro om ny formand 'H ¡NRORJLVNH OHYHUDQG¡UHU EDNNHU QX RS RP DPELWLRQHQ RP DW VN USH VHOVNDEHWV SURÀO PHG NRQYHQWLRQHO VYLQHERQGH IRU ERUGHQGHQ

17 Økologien bliver prioriteret højere )RUEUXJHUQH HU EOHYHW PLQGUH SULVÀNVHUHGH PHQV IDNWRUHU VRP ¡NRORJL RJ ORNDOH YDUHU VSLOOHU HQ VW¡UUH UROOH QnU LQGN¡EVNXUYHQ VNDO I\OGHV

Pias gårdmad er et hit i Thisted $UEHMGVGDJHQH HU ODQJH PHQ VPL OHQH EUHGH KRV 3LD 3RXOVHQ VRP VLGVWH VRPPHU nEQHGH *DDUGPDG IRU HQGHQ DI JnJDGHQ L 7KLVWHG

6¡UHQ EOHY NXQ nU PHQ KDQ XGUHWWHGH RJ RSQnHGH PDQJH WLQJ Sn GHQ NRUWH WLG +DQ VDWWH VSRU VRP InU YDULJ EHW\GQLQJ IRU KDQV WUH V¡QQHU RJ KDQV OLYVOHGVDJHUVNH JHQQHP ó nU VDPW RV GHU KDYGH JO GHQ YHG DW NHQGH KDP Æret være Sørens minde Peter Mejnertsen og Christian Delcomyn Holst

3

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FRONTLĂ˜BER 2016

19. februar 2016 nr. 583

Kompromisser, forstĂĽelse og tolerance Tre unge gartnere er kommet i gang som selvstĂŚndige landbrugere gennem et velplanlagt generationsskifte - For mig er det helt klart en fordel, at jeg som 25-ĂĽrig kan komme i gang som selvstĂŚndig, og oven i købet trin for trin at kunne overtage en veletableret virksomhed, siger Siebe Gorter, der sammen med Bjarke Andersen og Adrian Kuron er gĂĽet sammen om at overtage Skyttes Gartneri pĂĽ Fyn. Lars Skytte etablerede gartneriet i 1982. - Jeg startede i det smĂĽ uden viden om ret meget andet end om, hvordan jeg skal dyrke grøntsager. Hele virksomhedsdelen har jeg mĂĽttet lĂŚre hen ad vejen. Det har kostet lidt, for jeg har da begĂĽet fejl; men i dag er der styr pĂĽ den del ogsĂĽ, siger Lars Skytte, som nu har taget de tre unge gartnere i ’lĂŚre’, sĂĽ de ogsĂĽ kan lĂŚre denne del af erhvervet. Skyttes Gartneri sĂŚlger det meste af sin produktion direkte til sine kunder. En mindre mĂŚngde til food service-sektoren sĂŚlges gennem Søris. Derudover har gartneriet en mindre produktion af smĂĽ purløgsplanter til Ă˜kologihaven.

- Vi fĂĽr en andel i et velfungerende Ă€UPD YHG GHWWH JHQHUDWLRQVVNLIWH RJ vi har et godt grundlag for at udvikle virksomheden herfra, siger Bjarke Andersen. Anparter Siden 1. april 2013 har Skyttes Gartneri vĂŚret et anpartsselskab, hvor de tre unge gartnere fra start tilsammen ejede 50 pct. af anparterne, og efter tre ĂĽr vil de helt have overtaget alle anparter. Lars Skytte ejer fortsat jorden, som dyrkes i et sĂŚdskifte med to økologiske kvĂŚggĂĽrde, og gartneriet lejer jord og bygninger efter behov. - Vi kendte alle hinanden i forvejen, for bĂĽde Adrian, Siebe og Bjarke arbejdede eller havde arbejdet pĂĽ gartneriet, da vi begyndte at snakke om at etablere anpartsselskabet, fortĂŚller Lars Skytte. Men selvom de kender hinanden godt, er de alle enige om, at det er vigtigt at fĂĽ aftalerne beskrevet, sĂĽ alle kender betingelserne. 9L Ă€N KM OS EnGH IUD *DUWQHULUnGgivningen og fra Seges, som hjalp os med de juridiske detaljer, siger Lars Skytte og fortsĂŚtter: - Aftalen beskriver forløbet og fordelingen af ansvarsomrĂĽder, som GRJ HU EOHYHW  QGUHW Ă HUH JDQJH XQ-

Bjarke Andersen, Siebe Gorter og Lars Skytte der vejs. For mit eget vedkommende har jeg müttet lÌre, at det er i orden, at der nu er andre, der kommer ind og er medbestemmende i Skyttes Gartneri. Det er jo en personlig ting at drive et landbrug. Som regel er man alene om driften, og man bor pü jorden sammen med sin familie. Bare tanken om, at der kommer nogen ind over, som gør tingene pü en anden müde, kan give søvnløse nÌtter. Derfor er kompromisser, forstüelse og tolerance nøgleord, der kan vÌre med til at sikre, at et generationsskifte - som vores - kan blive en

succes. Muligheder - Vi stod alle i den situation, at vi ikke bare kunne købe en gürd og starte for os selv. Derfor har denne form for generationsskifte, vi har aftalt med Lars, givet os gode muligheder for dels at komme i gang, fordi vi trÌder direkte ind i en veletableret virksomhed, hvor der er faste kunder og gode samarbejdsaftaler, som vi kan bygge videre pü. Dels sker overtagelsen i en glidende overgang, hvor Lars lÌrer os at klare tingene hen ad

vejen, og hvor vi i løbet af de fem ĂĽr, overdragelsen sker, hele tiden kan trĂŚkke pĂĽ Lars’ erfaring, siger Siebe Gorter. Bjarke Andersen supplerer: - Vi er ’kun’ uddannet gartnere; men nu er vi alle gĂĽet i lĂŚre hos Lars, sĂĽ vi ogsĂĽ kan lĂŚre at drive en virksomhed. Og begge de unge gartnere er enige om, at det er meget godt, at de har andre at drøfte deres idĂŠer med. - Det er godt nok en gang imellem lige at blive bremset, inden man kaster sig over noget nyt. NĂĽr de andre stiller spørgsmĂĽl til ens planer, sĂĽ er

Fødderne solidt plantet under lejet bord Patrick Brosze Bertelsen og Tobias Flensted havde sĂĽ godt som opgivet drømmen om at eje deres eget landbrug, da de hørte om muligheden for at blive sharemilkere hos Per Bundgaard i Vadum - I dag har jeg mit eget landbrug og mine egne køer, og vi lĂŚgger ikke mĂŚrke til, at det er i lejet stald, siger Patrick Brosze Bertelsen, og pĂĽ den anden side af bordet sidder Tobias Flensted og nikker: Det er ogsĂĽ sĂĽdan han oplever det, og han protesterer slet ikke over, at Patrick Brosze Bertelsen siger ’mit’ og ’mine’, selvom han rettelig burde have sagt ’vort’ og ’vore’. De to unge landmĂŚnd pĂĽ 23 lĂĽnte sidste ĂĽr i fĂŚllesskab 2,5 mio. kr., som de investerede i 150 jerseykvier. Kvierne blev installeret i Per Bundgaards dybstrøelsesstald, som er lejet til formĂĽlet, og siden slutningen af september, hvor de første kvier kĂŚlvede, er der blevet malket økologisk mĂŚlk i den nye mobile malkestald. Meget mere end et lejemĂĽl Men samarbejdet mellem de to unge landmĂŚnd og Per Bundgaard handler om meget mere end at leje

en stald. Per Bundgaard er planteavler og med i aftalen indgĂĽr adgang til grĂŚsningsarealer, som indgĂĽr i gĂĽrdens omdrift, og halmen fra kornmarkerne er en tur forbi dybstrøelsesstalden inden den igen i nĂŚringsberiget form kommer tilbage pĂĽ Per Bundgaards marker, ligesom grovfoderet til køerne handles til en aftalt pris mellem parterne. - Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fundet de rette til at indgĂĽ som sharemilkere pĂĽ Bundgaard, da jeg traf Patrick og Tobias første gang sidste ĂĽr, siger Per Bundgaard og fortsĂŚtter: - De var allerede smĂĽ entreprenører, og de kendte hinanden og havde allerede et samarbejde om et fritidslandbrug – og sĂĽ er det en stor fordel, at de er to om arbejdet. De har hver deres stĂŚrke sider, og de supplerer hinanden godt. Og sĂĽ er det altid sjovere at gĂĽ efter sit mĂĽl sammen med andre end alene – og ikke mindst har de jo mulighed for bĂĽde at holde fri pĂĽ skift i weekenderne og tage pĂĽ ferie. Barnedrømmen Tobias Flensteds far kørte for en maskinstation, og allerede som 6-ĂĽrig begyndte Tobias at gĂĽ til hĂĽnde med pasningen af kalvene pĂĽ nabogĂĽrden. - Jeg havde krudt i røven og kunne ikke sidde stille, men jeg elskede at vĂŚre ude i den fri luft og at passe kalvene, og sĂĽ lĂŚrte jeg allerede

Patrick Brosze Bertelsen og Tobias Flensted lĂŚgger stor vĂŚgt pĂĽ, at de har tid til at tage sig af besĂŚtningen. som ti-ĂĽrig at pløje, fortĂŚller Tobias Flensted, som aldrig var i tvivl om, hvor hans fremtid lĂĽ. Patrick Brosze Bertelsen er vokset op pĂĽ et økologisk fritidslandbrug med heste og geder, men det var bedstefaderens køer, der var de mest interessante, og fra helt lille vidste han, at han skulle vĂŚre landmand og arbejde med økologiske køer. Hans karriere startede for alYRU GD KDQ VRP nULJ Ă€N HW IULWLGVjob pĂĽ en kvĂŚggĂĽrd. Begge startede de i 2009 pĂĽ Nordjyllands Landbrugsskole, og de afsluttede uddannelsen i 2013. Patrick Brosze Bertelsen blev derefter fodermester pĂĽ en kvĂŚggĂĽrd, og To-

bias Flensted blev medhjÌlper pü en gürd med 500 malkekøer. - Pü gürden var der et tomt stuehus, som jeg lejede sammen med Patrick, og sü fedede vi kvÌg op og holdt für. Overskuddet af alt, hvad vi tjente, investerede vi i fritidslandbruget, fortÌller Tobias Flensted og fortsÌtter: -Jeg havde pü det tidspunkt opgivet at fü mit eget, og havde i stedet besluttet mig for at arbejde og sü supplere med et hobbylandbrug ved siden af. Patrick Brosze Bertelsen tilføjer: - Mit mül har altid vÌret i en tidlig alder at fü mit eget, men efter landbrugsskolen havde jeg opgivet

drømmen. Jeg overvejede at blive fĂĽreavler – selvom det er de økologiske malkekøer, der interesserer mig mest. De store, dyre gĂĽrde og bankernes manglende vilje til at lĂĽne til unge landmĂŚnd, havde sendt de to unges drømme til tĂŚlling; men sĂĽ traf de Per Bundgaard pĂĽ en studietur. Bedre end eget Per Bundgaard lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at selvom mange synes, at sharemilkerkonceptet er en god idĂŠ, sĂĽ har vejen fra idĂŠ til virkeliggørelse vĂŚret noget bumpet. - Kun fordi vi alle tre har vĂŚret fast besluttet pĂĽ, at gennemføre pro-

FRONTLĂ˜BER 2016

19. februar 2016 nr. 583

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Visionen om madglĂŚde og gode relationer man nødt til at kunne redegøre for dem, hvis de skal gennemføres, siger Siebe Gorter. Fremtiden PĂĽ sigt ønsker Lars Skytte ogsĂĽ at sĂŚlge sin jord. Om det bliver til gartneriet eller til en tredje part, er ikke afgjort i dag; men Adrian Kuron, der ikke deltager i interviewet, fordi han benytter januar til at holde en velfortjent ferie, ønsker ifølge Lars Skytte at købe jorden. - Men hvor vi som virksomhed er om ti ĂĽr, er der ingen, der ved, siger Siebe Gorter. Bjarke Andersen supplerer: - En mulighed er, at vi hver isĂŚr specialiserer os inden for et omrĂĽde i gartneriet og derefter driver tre selvstĂŚndige virksomheder under en paraplyvirksomheden Skyttes Gartneri. Lars Skytte fĂĽr det sidste ord: - De er tre individualister, der vil selv – og det ville jeg jo ogsĂĽ, da jeg var pĂĽ deres alder. Deler de sig, er det positivt, for det her handler om, at de bĂĽde skal tage et ansvar og have mulighed for at fĂĽ afprøvet deres idĂŠer; men bortset fra det, sĂĽ hĂĽber jeg egentlig, at enmandsvirksomheder er passĂŠ, for det er alt for hĂĽrdt at stĂĽ alene med det hele. ib@okologi.dk

jektet, er vi kommet igang. Og langt hen ad vejen har vi taget chancer og er gĂĽet igang, inden alle aftaler var helt pĂĽ plads, fordi det var det her, vi ville. Jeg hĂĽber, at vores erfaringer kan komme de nĂŚste sharemilkerprojekter til gavn, sĂĽ de fĂĽr det lidt lettere. Vi har gjort os mange erfaringer under vejs, og vi har vist, at det her kan lade sig gøre. , G\EVWUÂĄHOVHVWDOGHQ JnU GH Ă€QH smĂĽ jerseykøer og ser mere end almindeligt veltilpasse ud, og hver anden dag kommer mĂŚlkebilen fra Thise og henter 4000 liter mĂŚlk fra de 116 køer, der dagligt malkes, sĂĽ Tobias Flensted og Patrick Brosze Bertelsen ser ogsĂĽ ret tilfredse ud, for den økologiske mĂŚlkepris er høj og giver en god indtjening. Og at det i hvert fald de nĂŚste 4 ½ ĂĽr er under lejet bord, at de to unge landmĂŚnd kan plante fødderne, er mĂĽske endda bedre, end hvis det havde vĂŚre under eget bord. - Jeg ser det som en stor fordel, at vi ikke har bundet os for resten af livet til en gĂĽrd. Vores økonomiske frihed er større end hos landmanden, der har købt sin egen gĂĽrd, hvilket giYHU RV Ă HUH PXOLJKHGHU VLJHU 3DWULFN Brosze Bertelsen. Tobias Flensted supplerer: - Og nĂĽr Per klarer alt arbejdet i marken, sĂĽ har vi bedre tid til at tage os af det, der virkelig interesserer os: køernes sundhed og trivsel. ib@okologi.dk

Det er to ĂĽr siden Yduns Have blev etableret pĂĽ Samsø pĂĽ et nedlagt, økologisk gartneri i Alstrup. Jorden er lejet og stĂĽr til at blive den første gĂĽrd jordbrugsfonden SamsĂ˜kologisk overtager - Jeg hørte første gang om muligheden for at leje jord pĂĽ Samsø, da jeg var produktionslederstuderende pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole. Bent Degn kom forbi skolen og fortalte om Ă˜kologisk Samsø, deres drømme om at bruge landbruget som platform for mødet mellem mennesker, og deres planer om at etablere en jordbrugsfond, som vil opkøbe jord pĂĽ Samsø og stille den til rĂĽdighed for unge, økologiske landmĂŚnd. Da Samsø er et skønt sted, var vi et par stykker, der godt kunne tĂŚnke os at prøve krĂŚfter med at overtage det nedlagte gartneri og etablere Yduns Have, siger Johannes Find Loeb, der sammen med en sĂŚsonansat gartner og frivillige i dag driver gartneriet, som 1. januar 2014 blev lejet for en femĂĽrig periode. Den sidste tid pĂĽ produktionslederuddannelsen blev brugt til at arbejde med cases, der tog afsĂŚt i Yduns Have, og et halvt ĂĽr efter endt uddannelse var Johannes Find Loeb og en kammerat fra landbrugsskolen klar til 1. sĂŚson i Yduns Have. - Det er hĂĽrdt arbejde at etablere et gartneri helt fra bunden, og for min kammerat blev det svĂŚrt at forene arbejdet i gartneriet med familielivet, sĂĽ vores veje er skiltes. I stedet kom jeg i kontakt med kaospiloten Fredrik Sahlin, som sammen med sin kĂŚreste Ea etablerede sig her i et ĂĽrs tid, indtil de tog tilbage

til København. Men mens de var her, havde vi et utroligt godt samarbejde, og Fredrik er en vĂŚsentlig ĂĽrsag til, at Yduns Have er, hvad det er i dag. CSA-landbrug Community Supported Agriculturing, CSA – eller pĂĽ dansk: fĂŚllesskabsstøttet landbrug, var blandt andet ĂŠt af de initiativer, der blev udviklet i det frugtbare samarbejde mellem Fredrik Sahlin og Johannes Find Loeb. IdĂŠen bag et fĂŚllesskabsstøttet landbrug er, at kunderne pĂĽ forhĂĽnd køber en andel i gĂĽrdens produktion. - Hvert forĂĽr skal vi bruge en del midler til at købe frø, og vi skal arbejde lĂŚnge i marken, inden der er afgrøder at høste. Ved at sĂŚlge en del af høsten, allerede inden vi lĂŚgger frøene i jorden, skal vi ikke trĂŚkke sĂĽ meget pĂĽ en kassekredit, fortĂŚller Johannes Find Loeb. Han fortsĂŚtter: - De, der køber et medlemskab, bliver inviteret til at vĂŚre med i et fĂŚllesskab og til at deltage i arrangementer i løbet af sĂŚsonen pĂĽ gĂĽrden, og Vn InU GH LQGĂ \GHOVH Sn KYDG YL VNDO dyrke den kommende sĂŚson. IdĂŠen er, at vi deler risikoen og gevinsten. Samtidig slipper vi for at bruge tid til at afsĂŚtte den del af høsten og kan i stedet fokusere pĂĽ at opbygge vores relation til forbrugeren og koncentrere os om at dyrke grøntsagerne. Hver torsdag henter medlemmerne deres andel af friske grøntsager pĂĽ gĂĽrden. Der er mulighed for at fĂĽ noget varmt at drikke, snakke med folkene pĂĽ gĂĽrden og nyde stemningen af fĂŚllesskabet. - Jeg føler at mit arbejde er enormt meningsfyldt, nĂĽr jeg møder de mange lokale og følger grøntsagerne helt til døren. De siger deres ĂŚrlige mening, og senere tager jeg det med i marken, fortĂŚller Johannes Find Loeb.

Det er to ĂĽr siden Johannes Find Loeb lejede jorden pĂĽ Samsø, hvor han har etableret frilandsgartneriet Yduns Have.. HjĂŚlp fra frivillige Johannes Find Loeb fĂĽr i dag hjĂŚlp til arbejdet pĂĽ gĂĽrden fra en sĂŚsonarbejder, RenĂŠ Malarik, og to frivillige, Anne og Katrine. - Fra forĂĽret kommer der frivillige fra hele verden, som arbejder og bor med os. Vi vil gerne dele landbrugslivet, skabe liv pĂĽ gĂĽrden og vise, hvordan grøntsager af høj gastronomisk vĂŚrdi produceres. Ligesom vi gerne vil inspirere unge til, at man kan leve et anderledes liv end det i byerne og ikke mindst potentielle landmĂŚnd til at komme i gang – og tage aktiv del i generationsskiftet i dansk Landbrug. Over 30 frivillige kommer i løbet af sĂŚsonen i minimum tre uger, siger Johannes Find Loeb. Han ser Yduns Have som et alternativ til de store industrialiserede landbrug: - Jeg tror ikke sĂĽ meget pĂĽ den private ejendomsret og isĂŚr ikke inden for landbruget. I realiteten er det jo altid en bank, der ejer bedriften – man betaler bare renter og afdrag pĂĽ et stort lĂĽn, som man aldrig bli-

ver fĂŚrdig med, siger Johannes Find Loeb og tilføjer: - Jeg ved ikke, om jeg vil vĂŚre her om 30 ĂĽr. Jeg kan meget bedre lide tanken om at fĂĽ lov at lĂĽne et stykke jord og passe pĂĽ det, sĂĽ lĂŚnge jeg kan gøre det ordentligt og har lyst til det. Og hvis jeg en dag vil give det videre, sker det i visheden om, at nogle andre bygger videre pĂĽ det gode økologiske fundament, vi har vĂŚret med til at udvikle. De vĂŚrdier, jeg tror pĂĽ, fĂĽr lov at leve videre. Visionen for Yduns Have er blandt andet, at inspirere nĂŚste generation af unge landmĂŚnd, ved at vise at det er muligt at have et rentabelt landbrug som i stedet for at producere kvantitet fokuserer pĂĽ relation og madglĂŚde: - Vi tror at vejen til et meningsfuldt liv som landmand kommer af at have Ă€QJUHQH L MRUGHQ RJ YHG GHW GLUHNWH møde med forbrugeren. Vi tilstrĂŚber frisĂŚttelse fra tidligere dogmer og vil afprøve nye ejerskabsformer, der kan gøre dette muligt. ib@okologi.dk

Ă˜konomien udfordrer generationsskiftet i dansk landbrug Høje ejendoms- og jordpriser gør det svĂŚrt for unge landmĂŚnd at etablere sig pĂĽ egen gĂĽrd, men alternative generationsskifter kan bane vej for de unge - Det er økonomien, der er den største udfordring, nĂĽr unge landmĂŚnd ønsker at starte for sig selv. IsĂŚr nĂĽr de ønsker at gĂĽ den traditionelle vej og købe en gĂĽrd eller overtage forĂŚldrenes gĂĽrd i et generationsskifte, siger Peder Bligaard, der er konsulent i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening. Landbrugsejendommene er store og dyre, sĂĽ der skal spares meget store summer op, inden banker og kreditforeninger viser interesse for de unge. - Men vi kan se, at det ikke al-

tid handler om, hvor meget de kan VSDUH RS 'H Ă€QDQVLHOOH LQVWLWXWWHU kigger aller mest pĂĽ, om man hidtil har kunnet og villet lĂŚgge penge til side, siger Peder Bligaard. Ă˜nsket om frihed Gennem arbejdet med Det økologiske ungdomsrĂĽd er Peder Bligaard i kontakt med en del unge, økologiske landmĂŚnd, og pĂĽ denne baggrund konstaterer han, at der ogsĂĽ er sket et holdningsskift blandt de unge i landbruget. - Tidligere var det vigtigt for de XQJH DW GH UHW KXUWLJW Ă€N GHUHV egen gĂĽrd, og selvejet havde stor betydning. I dag derimod er mange af de unge bange for at binde sig for resten af livet. PĂĽ den ene side vil de gerne vĂŚre selvstĂŚndige, pĂĽ den anden side vil de ogsĂĽ gerne have muligheden for at komme ud af det igen, hvis de efter en ĂĽrrĂŚkNH Ă€QGHU XG DI DW GH KDU O\VW WLO DW

lave noget helt andet, siger Peder Bligaard. Nye løsninger I Frontløberkategorien NĂŚste generation er der tre eksempler pĂĽ unge, der har fundet en alternativ vej ind i landbruget. Og rundt omkring i landet er der andre gode eksempler, GHU YLVHU DW QnU YLOMHQ HU GHU Vn Ă€Qder de unge ogsĂĽ en vej. - De eksempler, vi har set til dato, er gode løsninger, som giver de unge adgang til erhvervet, siger

Peder Bligaard.

Peder Bligaard og fortsĂŚtter: - De unge landmĂŚnd vil stadig gerne vĂŚre selvstĂŚndige; men selvejet er slet ikke sĂĽ vigtigt, som det har vĂŚret. De unge vil gerne starte pĂĽ lejet jord eller i lejede bygninger, og eksemplerne viser, at det giver de unge en fantastisk mulighed for at komme i gang som landmĂŚnd. Men selv pĂĽ lejet jord er der brug for startkapital – om end der er tale om betydeligt mindre beløb end, nĂĽr der skal købes ejendom. - De unge er kommet i klemme i landbrugets gĂŚldsproblemer; men GHQ Ă€QDQVLHOOH VHNWRU EÂĄU RJVn overveje, om kravene til de unge er rimelige. Har de ikke jord at stille i sikkerhed for et lĂĽn, sĂĽ bør en god afsĂŚtningsaftale ogsĂĽ give pengeinstitutterne en sikkerhed for, at et lĂĽn kan afdrages, siger Peder Bligaard. ib@okologi.dk

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

19. februar 2016 nr. 583

Landbrugspakken bliver dyr for landbruget

LANDBRUGSPAKKEN AF IRENE BRANDT Det økologiske rĂĽd har med debathĂŚftet: PĂĽ vej mod et bĂŚredygtigt landbrug rejst en hĂĽrd kritik af regeringens landbrugspakke. â€?Landbrugspakken er et tilbageskridt,â€? hedder det sidste kapitel i hĂŚftet og heri fĂĽr landbrugspakken hĂĽrde ord med pĂĽ vejen. Det økologiske rĂĽd lĂŚgger sig tĂŚt op ad konklusionerne i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Det var kommissionen, der bragte forslaget om en mĂĽlrettet regulering af landbruget pĂĽ bane; men anbefalingen blev ledsaget af et krav om, at den eksisterende regulering ikke mĂĽ afvikles før ny regulering er udviklet og klar til implementering. â€?Fordi regeringen lemper de tidligere regler, før implementeringen af en ny mĂĽlrettet regulering er i gang, vil vores natur og miljø blive udsat for en øget forurening gennem en ĂĽrrĂŚkke,â€? konstaterer Det økologiske rĂĽd. Lovsjusk Det økologiske rĂĽd slutter af med

denne melding: â€?I vores øjne er pakken forbundet med bĂĽde lovsjusk og klare brud pĂĽ EU’s vandramme- og nitratdirektiver. Regeringen udskyder vigtige mĂĽlsĂŚtninger uden at give stĂŚrke faglige begrundelser og har strikket en pakke sammen, som i en ĂĽrrĂŚkke vil ramme vores miljø og natur hĂĽrdt.â€? Vi kommer ikke i mĂĽl Havbiolog og professor ved Institut for bioscience ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, fortalte pĂĽ Det økologiske rĂĽds konference om Fremtidens landbrug – set i lyset af landbrugspakken om, hvorfor han mener, landbrugspakken fĂĽr en rigWLJ GnUOLJ LQGĂ \GHOVH Sn GHW GDQVNH vandmiljø. - Det er uden for enhver tvivl, at det er udledningen af kvĂŚlstof og fosfor til vandmiljøet, der bestemmer vandkvaliteten i havmiljøet, sagde Stiig Markager. Han understregede, at der ikke er tale om overimplementering i forhold til EU’s direktiver, nĂĽr grĂŚnserne for brug af kvĂŚlstof og fosfor varierer fra medlemsland til medlemsland. - Vandrammedirektivet siger, at der skal vĂŚre lige vilkĂĽr for naturen i alle EU-lande – ikke for landbruget. Danmark mĂĽ derfor have stramme vilkĂĽr, fordi Danmark er et intensivt dyrket landskab med korte afstande fra markerne til havet, sagde Stiig Markager. Han understregede, at der er lavet beregninger for, hvordan den gode økologiske tilstand skal opnĂĽs. - Men der gĂĽr 20-30 ĂĽr, før vi ser virkningen, fordi der ligger store

FOTO: KNUD ERIK CHRISTENSEN, COLOURBOX.

Landbrugspakken er et tilbageskridt, mener Det økologiske rüd, og professor Stiig Markager bakker rüdet op. Aftalen bliver dyr for Danmark pü lang sigt, konstaterede han pü konferencen om fremtidens landbrug

Danmark er et intensivt dyrket landskab med korte afstande fra markerne til havet. nÌringsstofreserver pü bunden af Kattegat og i BÌlthavet. Og nür vi udleder fÌrre nÌringsstoffer, vil der vÌre fÌrre nÌringsstoffer i de øverste lag af vandet. I stedet frigives de fra bunden, med det resultat, at alJHY NVWHQ I¥UVW YLO IDOGH HIWHU à HUH ürtier. Og først derefter kan ülegrÌsset igen begynde at brede sig, sagde Stiig Markager. Det danske vandmiljø er ikke i en god økologisk tilstand, ergo overimplementerer Danmark ikke vandrammedirektivet, konkluderede Stiig Markager. Han tilføjede: - Og Danmark kommer ikke til at opfylde vandrammedirektivets mül. i 2027.

Aftale forvĂŚrrer tilstanden Stiig Markager konstaterede, at de 119 vandomrĂĽder tilsammen kan tĂĽle 42.000 ton kvĂŚlstof, men vi udledte 57.000 ton pr. ĂĽr, da vi tog hul pĂĽ den sidste vandmiljøplan. Der var med andre ord brug for en reduktion pĂĽ 31 pct., hvoraf vi til dato har nĂĽet 10-15 pct. – der mangler altsĂĽ 1621 pct. - Med landbrugspakken bliver det bedste scenarie en ĂĽrlig N-udledning pĂĽ: 49.000 ton N – i det vĂŚrste scenarie: 65.000 ton N. Med vandmiljøplanerne har vi altsĂĽ indtil videre sĂŚnket N-udledningen, men effekten er endnu ikke realiseret i vandmiljøet, og landbrugspakken forvĂŚr-

rer igen havmiljøet. Resultatet er, at indsatsmĂĽlet i 2020 skal helt ned pĂĽ 35.000 ton N pr. ĂĽr, sagde Stiig Markager og tilføjede: - Det paradoksale for dansk landbrug er, at hvis de blot lod tiden og vandmiljøplanerne arbejde, uden at øge kvĂŚlstofudledningen før mĂĽlet er nĂĽet, sĂĽ vil vandmiljøet med stor sandsynlighed kunne klare, at kvĂŚlstofudledningen øges med mellem 20-30.000 ton mere om ĂĽret, uden at forrykke balancen i den gode økologiske tilstand. Men landbrugspakken fører os lĂŚngere vĂŚk fra god økologisk tilstand – og pĂĽ sigt bliver det meget dyrt for landbruget.

I skyggen af landbrugspakken PĂĽ det økologiske rĂĽds konference om fremtidens landbrug glĂŚdede landbruget - reprĂŚsenteret ved Martin Merrild –sig over landbrugspakken, mens oppositionspolitikeren – reprĂŚsenteret ved Maja Panduro, miljøordfører i Socialdemokratiet, ĂŚrgrede sig LANDBRUGSPAKKEN AF IRENE BRANDT - De mĂĽlrettede virkemidler er ikke klar før om to-tre ĂĽr. Alligevel har regeringen valgt at ivĂŚrksĂŚtte lempelserne i miljøreguleringen, inden virkemidlerne er klar, konstaterede sekretariatsleder Christian Ege fra Det økologiske rĂĽd pĂĽ rĂĽdets konference om fremtidens landbrug, før han gav ordet til konferencens to første oplĂŚgsholdere: Martin Merrild, Landbrug & Fødevarer og Maja

Panduro, miljøordfører for Socialdemokratiet. Martin Merrild var første taler: - Det er en fantastisk global udfordring at skaffe tilstrĂŚkkeligt med fødevarer til at brødføde hele verden. Verdens middelklasse vokser – og den efterspørger mad af god kvalitet og med stor fødevaresikkerhed, sagde Martin Merrild og fortsatte: - Vi kan øge produktionen i Danmark med 48 pct. Og overalt, hvor vi kommer, rejses spørgsmĂĽlet: Hvordan producerer vi mere med mindre?, sagde Martin Merrild. Han fortsatte: - Det økologiske brand er vigtig og med stort eksportpotentiale, men vigtigt for Landbrug & Fødevarer er, at udviklingen sker pĂĽ markedsvilkĂĽr, sĂĽ de økologiske landmĂŚnd ikke pludselig rammes af et overfyldt marked. I øjeblikket importerer vi Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDUHU HQG YL HNVSRUterer, sĂĽ der er potentiale for at øge produktionen. - Jeg kan glĂŚde mig over, at et parameter som dyrevelfĂŚrd vokser, sĂĽ vi kan sikre dyrene i produktionen bedre forhold.

- Og nĂĽr vi kan sĂŚlge drikkemĂŚlk i Kina for 30 kr. pr. liter, er det fordi, vi har høj sporbarhed og dokumentation. Martin Merrild lagde stor vĂŚgt pĂĽ, at fremtidens landbrugsproduktion ogsĂĽ i Danmark skal foregĂĽ pĂĽ bĂŚredygtige vilkĂĽr; men han sluttede sit oplĂŚg med denne trussel: - Vi ligger som et af de lande, hvor ammoniakemissionen er aller lavest pr. produceret liter mĂŚlk. Presser vi kravet om mindre ammoniakudledning reducerer vi bare produktionen L 'DQPDUN RJ GHQ Ă \WWHU WLO ODQGH hvor landbruget mĂĽ udlede mere ammoniak. Ærgerlig politiker Da Maja Panduro overtog mikrofonen kom der endnu mere fokus pĂĽ bĂŚredygtig landbrugsproduktion. - Jeg er ĂŚrgerlig over, at den nye regering ikke ser ud til at ville fortsĂŚtte ad den vej, Natur- og landbrugskommissionen pegede pĂĽ: SĂĽ mĂĽske skulle I have kaldt konferencen: Fremtiden landbrug - i skyggen af landbrugsaftalen i stedet for i lyset af landbrugsaftalen, sagde Maja

3DQGXUR RJ IRUNODUHGH DW Ă HUWDOOHW bag Landbrugspakken er sĂĽ lille som overhovedet muligt netop af denne grund. - For Socialdemokratiet er det en mĂŚrkesag at skaffe arbejdspladser og vĂŚkst i hele landet, og det er vores ønske at landbruget bidrager til vĂŚksten. Til gengĂŚld skal vi som politikere sørge for, at landbruget har plads til vĂŚkst. Vi vil, at dansk landbrug er i front – ogsĂĽ nĂĽr det gĂŚlder miljø og bĂŚredygtighed, sagde Maja Panduro og fortsatte: - Vi skal tĂŚnke nyt, tĂŚnke smart og vĂŚre det mest moderne landbrug i verden. Det er i sig selv et eksportmulighed. Jeg er enig i, at landbruget skal have plads til at vokse, men det skal ikke ske pĂĽ bekostning af miljøet men sammen med naturen. Det krĂŚver, at vi sammentĂŚnker miljøog fødevarepolitikken. Og det er i høj grad skadeligt, at vi skiftevis lemper og strammer pĂĽ de to omrĂĽder i stedet for at have en fĂŚlles, stabil kurs. Det er jo ogsĂĽ det, landbruget efterspørger: stabile rammer.

Forkert timing 3n RYHUĂ DGHQ OLJQHGH ODQGEUXJVSDNken en julegave til landbruget betalt af miljø og natur; men aftalen er ikke kun til gavn for landbruget. - Dels er det en meget smal aftale. Dels er det en aftale, der presser vores forpligtelser i forhold til EU til det yderste, sagde Maja Panduro og fortsatte: - Selv om man ikke er optaget af at nĂĽ mĂĽlene, sĂĽ har vi forpligtet os, og fĂĽr vi en sag pĂĽ nakken, fordi vi ikke overholder vores direktivforpligtelser, sĂĽ er der ikke andet at gøre end at rydde op i en vĂŚldig fart, hvis Eva Kjer Hansen har overskredet brugen af kvĂŚlstof. En uklog gambling – isĂŚr hvis man ønsker stabile rammevilkĂĽr for landbruget. - Alle inden for politik gĂĽr ind for mĂĽlrettet regulering, men timingen er forkert. Randzonerne afskaffes nu, men reguleringen starter først i 2019. Kan man tillade sig at kalde det mĂĽlrettet regulering, nĂĽr man starter med at lave generelle lempelser og først om et par ĂĽr sĂŚtter reguleringen i gang?

19. februar 2016 nr. 583

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF CLAUS Ă˜STERGAARD, PLANTECHEF, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

MERUDBYTTE VED TIDLIG SĂ…NING AF VĂ…RSÆD – MEN PAS PĂ…! Forsøg viser, at vĂĽrsĂŚd giver merudbytte ved at komme tidligt i jorden, men efter en mild og nedbørsrig vinter tørrer jorden ovenfra, og tidlig sĂĽning kan blive dyrt. ForĂĽrsarbejdet i de økologiske marker nĂŚrmer sig med hastige skridt, og organiseringen bør vĂŚre i fuld gang. For at fĂĽ en god start pĂĽ ĂĽret gĂŚlder det om, at timingen er rigtig i forhold til afgrødevalg, maskiner Forsøg og jordens fugtighed. Det viser, at er nu, du lĂŚgger fundaudbyttet falder 50 kg mentet for en succesfuld pr. ha for hver dag, sĂĽvĂŚkstsĂŚson og høst.

“

ningen udsĂŚttes efter den 20. marts.

Størst gevinst ved tidlig sĂĽning af havre Det kan betale sig at vĂŚre tidligt ude med sĂĽningen af vĂĽrsĂŚd. IsĂŚr havre, der i 2014 udgjorde knap 30 procent af arealet med økologisk vĂĽrsĂŚd, giver et højt merudbytte for tidlig sĂĽning. Forsøg viser, at udbyttet falder 50 kg pr. ha for hver dag, sĂĽningen udsĂŚttes efter den 20. marts. Ved tidlig sĂĽning kan man samtidig spare lidt af den dyre økologiske sĂĽsĂŚd, fordi rodudvikling og buskning bliver bedre. De øvrige kornarter og bĂŚlgsĂŚd som ĂŚrter og hestebønner betaler ogsĂĽ godt for at fĂĽ forlĂŚnget vĂŚkstsĂŚsonen ved en tidlig sĂĽning. Hvis vejrliget betyder, at man er tvunget til at udskyde sĂĽningen til sidst i april eller første halvdel af maj, er det bedst at vĂŚlge byg, som har den korteste vĂŚkstsĂŚson af vĂĽrsĂŚdsarterne. Tidlig sĂĽning kan koste dyrt Selvom 20. marts ifølge kalenderen er det mest optimale tidspunkt at sĂĽ vĂĽrsĂŚd, sĂĽ kan vejr- og jordbundsforhold diktere et senere sĂĽtidspunkt. Hvis jorden ikke er klar og er for vĂĽd, pakker den ved kørsel, og det koster mere i udbytte end gevinsten ved at sĂĽ tidligt. Vi sĂĽ i bĂĽde 2014 og 2015, at nogle kom for tidligt ud. Jorden var godt nok tør i de øverste lag men vĂĽd lĂŚngere nede og blev derfor pakket dĂŠr. Kornet kom ganske Ă€QW RS PHQ GD UÂĄGGHUQH VNXOOH O QJHUH QHG L GHW SDNNHGH lag, gik de i stĂĽ, og det resulterede i gule marker ved Skt. Hans. Det er sĂŚrligt pĂĽ lerjord, at man skal vĂŚre tĂĽlmodig og omhyggelig med ikke at gĂĽ i gang med forĂĽrsarbejdet for tidligt.

Casper Worm, Ribe, har tilmeldt sig det landsdÌkkende ledernetvÌrk for økologiske mÌlkeproducenter. Han har i øjeblikket to DQVDWWH PHQ Sn VLJW HU SODQHQ DW KDYH à HUH DQVDWWH +DQ KnEHU DW QHWY UNHW NDQ JLYH KDP UHGVNDEHU WLO DW In GHW RSWLPDOH XG DI sine ansatte. Foto: Lilli Snekkemose.

NetvĂŚrk sĂŚtter fokus pĂĽ ledelse Til marts starter et landsdĂŚkkende netvĂŚrk for økologiske mĂŚlkeproducenter, der har til formĂĽl at udvikle moderne ledere inden for landbruget VIRKSOMHEDSLEDELSE AF MAJBRIT TERKELSEN - Det handler om ledelse, og om at landmanden former sin egen udvikling i løbet af de to ĂĽr, netvĂŚrket forløber, forklarer Solvejg Horst Petersen, netvĂŚrksleder for det nye netvĂŚrk for større økologiske mĂŚlkeproducenter, om hovedformĂĽlet med netvĂŚrket. Til dagligt er hun kvĂŚgog strategirĂĽdgiver ved det nye rĂĽdgivningssamarbejde Ă˜RD. NetvĂŚrket kan godt forveksles med endnu en erfa-gruppe, men det afviser Solvejg Horst Petersen. Hun mener, forVNHOOHQ Ă€QGHV L DW GHU EOLYHU WLOIÂĄUW Q\ viden udefra i netvĂŚrket, og at forløbet afsluttes efter to ĂĽr. - Der kommer ekstern underviser ved hvert andet møde. Den første underviser er bestemt pĂĽ forhĂĽnd, det bliver chefkonsulent for udvikling, Torben Wiborg, LMO, der fortĂŚller om, hvilke forventninger omverden har til en leder af en større virksomhed. Hvad resten af møderne skal handle om, afhĂŚnger af gruppens behov og ønsker, fortĂŚller Solvejg Horst Petersen. Høje ambitioner Der vil i alt vĂŚre planlagt otte møder. Til de møder, hvor der ikke er ekstern under-

viser pü, er det deltagerne selv og deres bedrift, der er i fokus. Der stilles krav til, at de kommer forberedt til møderne og bidrager til den fÌlles pulje af erfaringer. - Til de møder, hvor der ikke kommer input udefra, har deltagerne mulighed for at gü i dybden med deres egen udvikling som leder, og der vil vÌre hjemmearbejde efter hvert møde. Det, der gør, at deltagerne lÌrer noget, er, at de imellem møderne arbejder med det, de har lÌrt, fortÌller Solvejg Horst Petersen. Det høje ambitionsniveau passer godt til en af de landmÌnd, der allerede har tilmeldt sig netvÌrket, Casper Worm, Ribe. Han har 220 køer og to ansatte. Han forklarer: - Det passer godt til mit temperament, at der bliver stillet høje krav. Vi kan lige sü godt indstille os pü de høje krav - de bliver ogsü stillet af banken. KrÌver forberedelse Inden landmÌndene møder op den første gang, er der ogsü en forventning om, at de har forberedt sig. De skal have tÌnk over, hvilke mül de har for virksomheden de kommende to ür, og hvordan de ønsker at udvikle sig som ledere. Casper Worm har allerede gjort sig nogle tanker om forløbet, og han har ogsü forventninger til netvÌrket. - Jeg vil gerne blive en moderne leder, der er god til at give ansvaret fra sig. De ansatte betyder meget for ens succes som leder. Det faglige synes jeg, jeg har godt styr pü. Det er mere formidling af min faglighed ud til de ansatte, der er en udfordring. Det gÌlder om at fü det optimale ud af sine ansatte. Og de bedste bedrifter er kendetegnet ved at have en

god leder, der tør gĂĽ forrest og overlade arbejdet til sine ansatte. Erfaringer fra tidligere Det er ikke første gang, Solvejg Horst Petersen faciliterer et netvĂŚrksforløb for økologiske mĂŚlkeproducenter. Det gjorde hun ogsĂĽ fra 2013 til 2015. - Det opstod pĂĽ baggrund af en speFLĂ€N HIWHUVSÂĄUJVHO IUD PLQH NXQGHU 'H ønskede at kunne snakke ledelse med kollegaer, der havde en produktion, der mindede om deres egen, fortĂŚller Solvejg Horst Petersen. Dengang meldte syv økologiske mĂŚlkeproducenter sig til netvĂŚrket, og gruppen bestod af bĂĽde meget erfarne virksomhedsledere og af nye ledere, der netop var indtrĂĽdt i et I/S eksempelvis. Der faldt dog to landmĂŚnd fra hen ad vejen. Gruppen fokuserede meget pĂĽ strategi for virksomheden, og deres egne evner til at formidle strategien videre til deres ansatte, deres kreditorer og øvrige interessenter. En af de tidligere deltagere, Dan Jepsen, Rødekro, har haft stor glĂŚde af netvĂŚrksforløbet efterfølgende. - Jeg blev tvunget til at tĂŚnke pĂĽ, hvad jeg vil med min bedrift i fremtiden, og lave analyser, jeg ikke før har lavet. Jeg har selvfølgelig haft nogle ideer, men netvĂŚrket hjalp mig med at gøre det mere konkret. De andre deltagere hjalp mig med at se potentialer i bedriften, som jeg ikke selv var klar over, jeg kunne udnytte. Det har jeg stadig glĂŚde af i dag, fortĂŚller han og tilføjer: - Fordi det ikke var naboen, jeg snakkede med, kunne jeg lettere gĂĽ i dybden med et personligt omrĂĽde som regnskab. Selvom vi ikke mødtes ofte, var vi hurtigt trygge ved at fremlĂŚgge for hinanden.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

19. februar 2016 nr. 583

De kunstige kyllingemødre er praktisk talt bare nogle opvarmede plader, der hÌnger rundt om i stalden, hvor kyllingerne kan kravle ind under, nür de har brug for varme. Fidusen ligger sü i, at rumtemperaturen i stalden sÌnkes, mens der er varmt under kyllingemødrene, südan at kyllingerne kan termoregulere ligesom i naturen. Foto: Anja Brinck Riber.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 07: 8,70 kr. Friland A/S giver i uge 07 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 07: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 8,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 07: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.035,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 15,97 kr. 30-40 kg: 17,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 07: Kalve u/12 mdr.: 2,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 8,00 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,50 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,25 kr./ kg. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Kyllingemødre forbedrer velfĂŚrden ‘‰ •’ƒ”‡” Â’¤ ‡Â?‡”‰‹‡Â? Kunstige kyllingemødre efterligner natulig adˆ§Â”†ǥ ”‡†—…‡”‡” Ď?Œ‡”’‹Žning, kannibalisme og frygtsomhed blandt kyllingerne, selv efter kylŽ‹Â?‰‡Â?ކ”‡Â?‡ ‡” Ď?Œ‡”Â?‡– ‹‰‡Â?Ǥ ‡” Â?ƒÂ? ‘‰•¤ •’ƒ”‡• Â’¤ ‡Â?‡”‰‹‡Â?ÇĄ †ƒ ”—Â?–‡Â?’‡”ƒ–—”‡Â? •§Â?Â?‡• KYLLINGEOPDRÆT AF MAJBRIT TERKELSEN Fra naturens side vil en kylling kravle ind under sin mor for at holde varmen og for at hvile. NĂĽr den har fĂĽet varmen, smutter den ud igen for at lede efter føde og vand. Denne naturlige adfĂŚrd kommer ikke til udtryk i den traditionelle kyllingeproduktion. Kyllingerne er meget sĂĽrbare de første par døgn og krĂŚver ekstra varme, sĂĽ hele stalden er typisk varmet op WLO JUDGHU GH IÂĄUVWH Ă€UH OHYHGÂĄJQ - hvilket ogsĂĽ er en meget energikrĂŚvende løsning. - Kyllinger er ekstremt dygtige til at termoregulere deres krop, og i 80 procent af tilfĂŚldene vil kyllingerne selv bevĂŚge sig vĂŚk fra moderen, nĂĽr de har fĂĽet varmen - ved de sidste 20 procent sker det ved, at hønen rejser sig, forklarer Anja Brinch Riber, der er forsker i adfĂŚrdsbiologi ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. ƒ˜‡”‡ ”—Â?–‡Â?’‡”ƒ–—” Hun har de seneste tre ĂĽr arbejdet

pĂĽ projektet Grøn vĂŚkst ved opdrĂŚt af levekyllinger med brug af kunstige kyllingemødre, og i starten af februar blev der holdt et informationsmøde om fjerkrĂŚsvelfĂŚrd og effekten af kunstige kyllingemødre hos staldinYHQWDUĂ€UPDHW -\GHQ %XU $ 6 L 9HPE arrangeret i samarbejde med Seges. Gode erfaringer Den engelske fjerkrĂŚsproducent Rachel Rivers var inviteret til at dele ud af sine gode erfaringer med kunstige kyllingemødre, eller dark brooders, som de kaldes pĂĽ engelsk, pĂĽ sin økologiske gĂĽrd i den sydvestlige del af England. De kunstige kyllingemødre er praktisk talt bare nogle opvarmede plader, der hĂŚnger rundt om i stalden, hvor kyllingerne kan kravle ind under, nĂĽr de har brug for varme. Fidusen ligger sĂĽ i, at rumtemperaturen i stalden sĂŚnkes, mens der er varmt under kyllingemødrene, sĂĽdan at kyllingerne kan termoregulere ligesom i naturen. - I virkeligheden benytter vi samme strategi, som man gjorde i helt gamle dage ved opdrĂŚt af kyllinger, fortĂŚller Niels Finn Johansen, fjerkrĂŚkonsulent ved Seges Ă˜kologi, som ogsĂĽ har bidraget til projektet. Rumtemperaturen i stalden blev i forsøget sĂŚnket til 22 grader, og temperaturen under de kunstige kyllingemødre startede ved 34 grader og blev gradvist sĂŚnket.

Â?‰‡Â? —Ž‡Â?’‡” Forsøget, der blev udført pĂĽ Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet, viste en reduktion i fjerpilning, kannibalisme og dødelighed, samt

at dyrene var mindre frygtsomme og mere rolige i forhold til en kontrolgruppe, der ikke havde kyllingemødre. - Der var ikke nogen forskel pü vÌksten af kyllingerne med kyllingemødre og kyllingerne i kontrolgruppen, og generelt fandt vi ikke nogle ulemper ved kyllingemødrene. Det mest interessante var, at forskellen pü resultaterne fortsatte, efter kyllingemødrene var fjernet efter fem uger, fortÌller Anja Brinch Riber.

Â?–‡”‡••‡ ˆ”ƒ ’”‘†—…‡Â?–‡” FjerkrĂŚsproducent Patrick Blenner, Løgumkloster, synes, at resultaterne virker interessante. - Det giver god mening at have kyllingemødre, hvis det kan mindske fjerpilning. Hvis kyllingerne fjerpiller fra helt smĂĽ, vil de tage det med videre, nĂĽr vi producenter fĂĽr dem. Det kan sammenlignes lidt med børn, der har haft en dĂĽrlig opvĂŚkst, de har ogsĂĽ tendens til at viderefører det til deres voksenliv, forklare Patrick Blenner og fortsĂŚtter: - De producenter, vi har i Danmark, er dog utroligt gode til deres hĂĽndvĂŚrk, sĂĽ kyllingemødrene vil ikke løse et akut problem i produktionen. Men pĂĽ sigt vil man helt klart kunne fĂĽ bĂĽde bedre velfĂŚrd og fĂĽ nogle kyllinger, der er sjovere at arbejde med. Hvis resultaterne i forsøJHW RJVn NDQ Ă€QGHV XGH L SUDNVLV Vn synes jeg helt klart, at opdrĂŚtterne i fremtiden skal medtĂŚnke kyllingemødre, nĂĽr de bygger nye stalde. Hardy Eskildsen ejer Top Æg, som bland andet opdrĂŚtter en mindre Ă RN N\OOLQJHU WLO VDOJ VRP KÂĄQQLNHU

kan godt vĂŚre interesseret i, at afprøve de nye kyllingemødre i sin produktion. - Det er stadig meget nye forsøgsresultater, og jeg mangler at indsamle mere vidne om, hvordan kyllingemøderne fungerer, men det er absolut et interessant emne. ‡”’”‹• Â’¤ ‡Â? Â?”‘Â?‡ Niels Finn Johansen har regnet pĂĽ prisen ved brug af kunstige kyllingemødre i opdrĂŚtsperioden, og er kommet frem til en merpris pĂĽ en krone per hønnike. Den afhĂŚnger dog meget af, hvor mange mandetimer, der gĂĽr pĂĽ dem i praksis - hvilket endnu ikke er afklaret, fordi der ikke er lavet forsøg ude hos opdrĂŚttere. Niels Finn Johansen har lĂŚrt noget om temperaturen af besøget af den engelske kyllingeproducent. - Det er nok slet ikke nødvendigt at sĂŚtte temperaturen sĂĽ højt, som vi gjorde, og den samlede energibesparelse vil i realiteten vĂŚre større end først antaget, da rumtemperaturen vil kunne sĂŚnkes yderligere. Rachels oplysninger om deres temperaturer i stalden har givet os nogle praktiske erfaringer, som vi i høj grad har brug for til at videreudvikle teknologien, fortĂŚller Niel Finn Johansen, der afslutter: - For at komme videre med kyllingemødre skal vi have en erhvervsmĂŚssig opdrĂŚtter til at installere dem. NĂĽr det sĂĽ viser sig, at hønnikerne herfra er ’bedre’, sĂĽ skal der QRN NRPPH Ă HUH GHU LQYHVWHUHU L N\Olingemødre.

MARK & STALD

19. februar 2016 nr. 583

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Kyllingemødre i England Kunstige kyllingemødre er kommet for at blive hos den økologiske kyllingeproducent Rachel Rivers i England. Det giver stĂŚrkere hønniker helt uden tendens til Ď?Œ‡”’‹ŽÂ?‹Â?‰ǥ ‘‰ Š—Â? Šƒ” en meget lav dødelighed KYLLINGEOPDRÆT AF MAJBRIT TERKELSEN

Seges arrangerede i starten af februar et informationsmøde om fjerkrĂŚvelfĂŚrd og effekten af kunstige kylOLQJHPÂĄGUH KRV VWDOGLQYHQWDUĂ€UPDHW Jyden Bur A/S i Vemb. Her var Rachel Rivers inviteret til at fortĂŚlle om sin brug af kunstige kyllingemødre i opdrĂŚt af hønniker, og hun er ikke i tvivl om, at de kunstige kyllingemødre har en positiv effekt pĂĽ kyllingerne. Hun var med i et projekt fra Bristol University i England tilbage i 2010, hvor de kunstige kyllingemødre blev afprøvet, og de er ikke kommet ned siden. 1 pund dyrere I Wiltshire i den sydvestlige del af

Storbritannien driver Rachel Rivers sammen med sin mand et økologisk landbrug med blandt andet opdrĂŚt af 8.000 hønniker ĂĽrligt. Hun beholder selv 4.000 af hønnikerne til egen ĂŚgproduktion – 2.000 høner WR JDQJH RP nUHW RJ V OJHU Ă€UH KROG a 2.000 kyllinger hvert ĂĽr til to faste kunder. - De var ikke tilfredse med deres tidligere leverandør, hvor de generelt oplevede høj dødelighed, fjerpilning og kannibalisme, fortĂŚller Rachel Rivers til spørgsmĂĽlet om, hvorfor de to kunder har valgt at fĂĽ hønniker fra hende. Hun sĂŚlger hønnikerne et pund dyrere end de andre leverandører. ĂžÂŒ ˜‡Žˆ§Â”† I følge Rachel Rivers behøver temperaturen under varmepladen ikke vĂŚre sĂĽ høj som i det danske projektet Grøn vĂŚkst ved opdrĂŚt af levekyllinger med brug af kunstige kyllingemødre. PĂĽ hendes gĂĽrd holder de en temperatur mellem 28 og max 31 grader under deres kyllingemødre, imod de 34 grader i det danske forsøg. Ud af de 4.000 kyllinger, hun opdrĂŚtter pĂĽ samme tid, var der sidste ĂĽr kun 38 døde dyr fra uge 0 til 16. PĂĽ hendes egne 2.000 ĂŚglĂŚggende høner blev der lavet en fjerdragtssco-

Hos Rachel Rivers, Wiltshire, Storbritannien, opdrÌttes hønniker fra de er daggamle til omkring uge 18 i store mobile KXVH GHU à \WWHV IUHP RJ WLOEDJH PHOOHP XGHDUHDOHU )RWR 5DFKHO 5LYHUV re cirka midt i ÌglÌgningsperioden pü over 300 høner, og der blev ikke fundet en eneste høne, der ikke have intakt fjerdragt.

- Hvis der kommer kontrol, og mine høns ikke er ude, sü mister jeg min autorisation, lige meget hvordan vejret er, fortÌller Rachel Rivers.

†‡ ‹ ƒŽ– •Žƒ‰• ˜‡Œ” Hønsene kommer ud, fra de er 10 uger gamle, og lĂĽgerne bliver de første uger ĂĽbnet hen pĂĽ formiddagen. Efter et par ugers tilvĂŚnning er der hver dag ĂĽbent til udearealet fra kl. 7 om morgenen, og frem til det bliver mørkt. Hønsene gĂĽr ude i al slags vejr, og kontrollen med økologiske høns er meget kontant pĂĽ dette omrĂĽde i England.

Rachel Rivers er økologisk IMHUNU V SURGXFHQW L (QJODQG +XQ EHQ\WWHU NXQVWLJH N\OOLQJHP¥GUH L RSGU W DI VLQH K¥QQLNHU der til gengÌld kvittere med lav dødelighed og ingen fjerpilning HOOHU NDQQLEDOLVPH

UDBUD AF LANDBRUGSAREALER Ledige dyrkningsarealer udbydes til forpagtning i perioden 2016 – 2021, med krav om økologisk drift: 1. 4. 5. 6. 7. 8.

Klippevej 7 .......................... 8,20 ha /DQGNLOGHYHM P Ă€ .............. 7,91 ha 0 3 $OOHUXSVYHM P Ă€ ......... 6,21 ha Ă˜stparken 129 ................... 1,30 ha Nørrebjergvej .................. 16,83 ha C.F. Tietgens Boulevard .... 4,11 ha Svendborgvej 265 ..............13,20 ha Nørrebjergvej 64B ............ 3,05 ha

Udbudsmaterialet kan hentes pü kommunens hjemmeside: www.odense.dk/erhverv/udbud/aktuelle-udbud Udbudsmaterialet kan ogsü rekvireres hos Odense Kommune, Stine Bergholdt Boel, tlf. 5146 4168. Kontakt kan ogsü ske pr. e-mail: stbb@odense.dk Tilbudsformularer skal vÌre Ejendomsudvikling og Salg, Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C i hÌnde senest mandag den 29. februar 2016, kl. 9.00.

VÌlg en frøblanding med AberDart

• Bedste fordøjelighed og smag • Større foderoptagelse • Mest mĂŚlk i tanken

Odense Kommune forbeholder sig ret til frit at vĂŚlge mellem de indkomne tilbud, eventuelt helt at forkaste disse. ÂŽ

Byudvikling - Ejendomsudvikling og Salg

www.odense.dk

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

19. februar 2016 nr. 583

2016: Uenighed om økologitillĂŚgget Ă˜konomien i malkekvĂŚgsbedrifter er i høj ‰”ƒ† ƒĎ?Š§Â?‰‹‰ ƒˆ Â?§ÂŽÂ?‡nj prisen. Den gennemsnitlige mĂŚlkepris hos Arla var 65 øre lavere pr. kg. mĂŚlk i 2015 sammenlignet med ĂĽret før. Til gengĂŚld har økologitillĂŚgget vĂŚret stigende, men hvor vidt prisen vil holde sig pĂĽ nuvĂŚrende niveau i 2016, hersker der tvivl om

MÆLKEPRIS AF MAJBRIT TERKELSEN Til trods for et fald i mĂŚlkeprisen det seneste ĂĽr, steg det økologiske tillĂŚg fra Arla. Stigningen har vĂŚret tilskrevet et for lille udbud i forhold til efterspørgslen. Ifølge Seges forventes det høje tillĂŚg dog ikke at fortsĂŚtte i 2016, og det hĂŚnger sammen med markedssituationen i Europa. - Markedet er generelt meget presset i Europa. Det har resulteret i, at Arla har sĂŚnket mĂŚlkeprisen, og det rammer ogsĂĽ økologerne, udtaler Susanne Clausen, chefkonsulent ved Seges, og fortsĂŚtter:

- Derfor har vi vĂŚret nødt til at korrigere prognosen i nedadgĂĽende retning. Ă˜kologerne vil ikke helt kunne opnĂĽ samme resultat som først forudsagt, men de vil stadig kunne opnĂĽ et pĂŚnt driftsresultat pĂĽ 700.000 kr. i gennemsnit i 2016, hvis vores prognoser holder. Ă˜ko-tillĂŚg falder til 80 øre Den forudsagte økonomiske gevinst, Susanne Clausen henviser til, stammer fra den indkomstprognose for mĂŚlkeproducenter, Seges udgav i januar 2016. Arlas mĂŚlkepris faldt til 2,03 kroner pr. kg. mĂŚlk 1. februar, men øko-tillĂŚgget forbliver pĂĽ 1,22 kroner. Seneste korrigering af Seges’

PPN=GPER Cy@JEJC PEH

Ă˜KOLOGISKE MARKER

,NKP=IUH=OOA AN AP GHKNB=PPECP ™U@AJ@A Cy@JEJCOLNK@QGP @AN D=N AP DyFP EJ@DKH@ =B GRxHOPKB KC G=HE AP AN CK@GAJ@P PEH >NQC E yGKHKCEOGA H=J@>NQC KC IĂ™ =JRAJ@AO LĂ™ =NA=HAN @AN =BCNxOOAO =B I=HGAGyAN Kartoffelmelsfabrikken â€?Sønderjyllandâ€? (AKS)

i Toftlund fremstiller og sĂŚlger protamylasse til

økologiske >A@NEBPAN ,NKP=IUH=OOA AN AP Q>H=J@AP KC NAJP RACAP=>EHOG LNK@QGP AP BNAIOPEHHAO =B G=NPKBHAJO J=PQNHECA indhold af frugtsaft, der er et biprodukt ved produktionen af kartoffelmel. Frugtsaften opvarmes til ca. ĂŽ KC KLGKJ?AJPNANAO OĂ™ LNKP=IUH=OOAJ KLJĂ™N AP PyNOPKBEJ@DKH@ LĂ™ Ă’ RO =P LNKP=IUH=OOA AN pumpbar, og det kan opblandes med gylle.

KvĂŚlstof (N) 15-18 kg/ton Svovl (S) 5-7 kg/ton

Fosfor (P) 3-4 kg/ton

Kalium (K) 45-48 kg/ton

VĂŚgtfylde 1,2 ton/m3

Magnesium (Mg) 2-4 kg/ton Tørstof 32 %

Š '=NPKBBAHLNKP=IUH=OOAO EJ@DKH@ =B GRxHOPKB G=J BKNRAJPAO Q@JUPPAP IA@ Ò 0=HHAP BKN @A yRNECA JxNEJCOOPKBBAN AN Ò

– Der er ingen betydende fordampning efter udbringning og intet krav om nedfĂŚldning af protamylasse. – Allerede umiddelbart efter udbringning af kartoffelprotamylasse kan køerne afgrĂŚsse arealerne. – UndgĂĽ smitterisiko fra importeret gylle. – Produktet overholder alle grĂŚnsevĂŚrdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. – Protamylasse kan leveres med tankvogn til egen gyllebeholder eller udbringes direkte pĂĽ marken med AKSspredevogn. || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland AKS’ specialbyggede

Tøndervej 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 Fax: 7483 0322 || udbringning) e-mail: post@a-k-s.dk – Hvis du 3har||spørgsmĂĽl om protamylasse eller 1343 ønsker ||et tilbud pĂĽ køb (og evt. =B '/Â? G=NPKBBAHLNKP=IUH=OOA OĂ™ GKJP=GP &AJO DN 0DQAOAJ LĂ™ IK>EH

LÌs mere om protamylasse pü www.a-k-s.dk AKS || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Tøndervej 3 || 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 1343 || e-mail: post@a-k-s.dk || www.a-k-s.dk

Figur 1 MÌlkeprisen baseret pü Arlas priser frem til nu, samt SEGES’ prognose 3,5 3 2,5

Kr. pr. kg mĂŚlk

10

2 1,5 1 0,5 0

Gns. 2014

Gns. 2015

MĂŚlkepris

2,77

2,14

01.02.2016 01.07.1016 01.10.2016 2,03

2,13

2,22

2017*

Ă˜kologitillĂŚg

0,55

0,92

1,22

1,14

1,06

0,8

Samlet pris

3,32

3,06

3,25

3,27

3,28

3,3

2,5

* ET KONSERVATIVT SKĂ˜N PĂ… MÆLKEPRISEN indkomstprognose spĂĽr dog, at tillĂŚgget vil falde støt gennem ĂĽret, og pĂĽ sigt vil nĂĽ under 1 krone. - PĂĽ lang sigt forventer vi, at tillĂŚgget falder ned til omkring 80 øre pr. kg. mĂŚlk, men det er stadig vĂŚsentligt højere end de 55 øre tilbage i 2014. Faldet i økologitillĂŚgget skyldes en forventning om, at efterspørgslen pĂĽ økologisk mĂŚlk vil falde, fordi prisforskellen mellem konventionel og økologisk mĂŚlk i detailhandlen vil vĂŚre for stor, og at det vil fĂĽ nogle af forbrugerne til at fravĂŚlge økologisk mĂŚlk, siger Susanne Clausen. Efterspørgslen stiger Ole Sørensen, formand i mĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, stiller sig uforstĂĽende over for prognosen om et fald i økologitillĂŚgget i 2016, og mener den nuvĂŚrende pris skal fastholdes over tid, hvis udbuddet skal nĂĽ efterspørgslen: - Det er underligt, hvis tillĂŚgget til økologisk mĂŚlk skulle falde, da det jo skal afspejle markedet, og det viser en højere efterspørgsel, end vi kan levere til; og han tilføjer: 6HOYRP Ă HUH O JJHU RP WLO ÂĄNR logi, sĂĽ vil vi ikke kunne nĂĽ et udbud, der matcher efterspørgslen de nĂŚVWH SDU nU 'HW KDU Ă HUH JDQJH O\GW DW det gĂĽr rigtig godt for økologien, men faktisk er det kun de seneste par mĂĽneder, det er gĂĽet fremad for økologiske mĂŚlkeproducenter, og vi vil gøre meget for at fastholde den pris, vi har nu. Det er langt fra, at alle de, der ønsker at omlĂŚgge til økologi, kan fĂĽ lov af banken pĂĽ grund af de økonomiske usikkerheder, der har vĂŚret for økologien de seneste ĂĽr. Ole Sørensen er kun villig til at acceptere et fald i økologitillĂŚgget, hvis grundprisen stiger tilsvarende: - Det er klart, at hvis det globale mĂŚlkemarked retter sig, og prisen pĂĽ mĂŚlk generelt stiger, sĂĽ hjĂŚlper det jo RJVn RV 6n NDQ YL JRGW DIĂ€ QGH RV PHG et lavere tillĂŚg, siger Ole Sørensen. Susanne Clausen understreger, at forventningerne til at fald i økologitillĂŚgget er et konservativt skøn fra deres Seges’ side: - LandmĂŚndene skal i deres budgetter ikke regne med, at økologitillĂŚgget forbliver pĂĽ det niveau, som det er nu. Hvis det gør, sĂĽ skal det ses som en ekstra gevinst.

Kina pĂĽ banen Seges’ indkomstprognose understreger, at mĂŚlkeprisen i øjeblikket ’ligger markant under et normalt niveau’, og derfor forventes det, at prisen pĂĽ mĂŚlk stiger gennem hele ĂĽret. - Det krĂŚver en bedring i balancen mellem udbud og efterspørgsel for at se en stigning i prisen. Vi forventer, at der vil vĂŚre et faldende udbud pĂĽ grund af den ekstremt lave mĂŚlkepris, vi har set de seneste mĂĽneder. Samtidig forventer vi, at Kina pĂĽ et tidspunkt vil komme pĂĽ banen igen, mĂĽske ikke med samme styrke som vi sĂĽ tilbage i 2013-2014, men at de dog vil aftage noget, forklarer Susanne Clausen. Global pessimisme I følge Dairy Industry Newsletter har den tyske konsulentvirksomhed IFE endnu en gang sĂŚnket den estimerede rĂĽmĂŚlksvĂŚrdi i EU, baseret pĂĽ de aktuelle priser af skummemĂŚlkspulver og smør i Tyskland, Holland og Frankrig. Denne gang er den sĂŚnket med 0,3 eurocent (2,24 øre) pr. kg til 21,76 eurocent pr. kg (162,39 øre). Tendensen til, at bunden mĂĽske endnu ikke er nĂĽet pĂĽ mĂŚlkeprisen, bekrĂŚftes ogsĂĽ andre steder fra: Kevin Bellamy fra Rabobanks Global Strategi Dairy, har skrevet en artikel baseret pĂĽ oplysninger fra den ĂĽrlige konference IDFA Dairy Forum for amerikanske og globale mejerivirksomheder. I følge Kevin Bellamy er der ikke udsigter til, at mĂŚlkemarkedet vil se bedre tider i 2016. EU’s mĂŚlkeproducenter producerer mere mĂŚlk end forventet, og den udvikling vil fortsĂŚtte vinteren igennem. Artiklen konkluderer: ’at 2016 sandsynligvis vil vĂŚre et langt vanskeligere ĂĽr end oprindeligt forventet for mĂŚlkeproducenter verden rundt’. Udsigterne til bedre mĂŚlkepriser er fra Rabobanks side nu udskudt til tredje kvartal i 2016, og Susanne Clausen vil ogsĂĽ gerne indrømme, at deres prognoser kan vĂŚre lidt for optimistiske: - Det kan ikke afvises, at stigningen i mĂŚlkeprisen bliver udskudt igen, og mĂĽske først kommer i slutningen af ĂĽret. Vores første prognoser har vĂŚret for optimistiske, og derfor kom vi ogsĂĽ med en nedjustering, men det er utrolig svĂŚrt at IRUXGVLJH Ă HUH PnQHGHU IUHP

MARK & STALD

19. februar 2016 nr. 583

Rådgivere: Afdrag på banklånet Mælkeproducenterne står sig bedst ved at udnytte den gunstige situation til at afdrage på banklånene MÆLKEPRIS AF MAJBRIT TERKELSEN Spørger man økonomirådgiverne om, hvad mælkeproducenterne står sig bedst ved at gøre i 2016, er de helt klare i mælet: - Udnyt den gunstige situation til at afdrage på banklånene, siger både Jens Kock Hansen og Søren Elnegaard, der begge er driftsøkonomirådgivere i Økologirådgivning Danmark. Jens Kock Hansen ser ingen grund til, hvorfor økologitillæget skulle falde på kort sigt. - Den samlede pris på økologisk mælk, vi i øjeblikket ser fra Arla, er ikke urealistisk. Udsigterne for økologerne de næste halvandet til to år ser rimelige ud. Der er stort pres fra både Tyskland og danske mejerier for at få produceret mere økologisk mælk, og det vil holde prisen oppe, forklarer han. Så frem prisen på det økologiske mælk fortsætter på det niveau, vi har set de seneste måneder, så har landmændene en unik mulighed for at få høvlet nogle bankgæld af, mener Jens Kock Hansen. Der er to

løsninger man kan gøre brug af, som prisen er nu: enten at afdrage på banklån eller lave nogle investeringer, der giver et højere afkast end de nuværende investeringer gør, eller som generelt sænker den samlede fremstillingspris på mælken. - Den bankgæld, man afdrager nu, skal man jo ikke afvikle igen senere, siger Jens Kock Hansen. Og hans kollega Søren Elnegaard tilføjer: - For at bruge et gammelt udtryk så skal landmanden konsolidere sig. Det er nu, man har muligheden for at opbygge det, der gør, at man står stærkere i dårligere tider. De bedste Hvis man sætter de bedste bedrifter under lup rent økonomisk, så er en af de store forskelle mellem de bedste og gennemsnittet graden af selvforsyning. - Vores erfaringer viser, at det er et spørgsmål om sammenhæng mellem antal dyr og hektar jord. Landmanden skal selv producere græs og

Jens Kock Hansen

en del korn til foder, og de skal være rigtig gode til det, for at sikre sig en god økonomi, siger Søren Elnegaard. Ifølge prognoseresultater fra Seges’ indkomstprognose for mælkeproducenter, havde de bedste økologiske mælkebedrifter i 2014 en indtjening på over 1,5 millioner kroner, hvor gennemsnittet for alle

“

Udsigterne for økologerne de næste halvandet til to år ser rimelige ud. Der er stort pres fra både Tyskland og danske mejerier for at få produceret mere økologisk mælk, og det vil holde prisen oppe.

JENS KOCK HANSEN, DRIFTSØKONOMIRÅDGIVERE I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK.

Antibakterielle planter kan måske begrænse diarre hos grise Planter med antibakteriel virkning skal undersøges som middel til at reducere forbruget af antibiotika, zink og kobber til forebyggelse af diarre hos økologiske smågrise Planter med en dokumenteret virkning mod bakterier kan måske fremover bruges til forebyggelse eller behandling af diarre hos smågrise i økologiske svinebesætninger. Forskere fra Aarhus Universitet har netop fået bevilget to millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, til forskningsprojektet MAFFRA til at undersøge mulighederne. Mave-tarminfektioner hos grise reducerer dyrenes velfærd og øger dødeligheden og er et alvorligt problem både i økologiske og konven-

tionelle besætninger. Der anvendes store mængder af antibiotika, zink og kobber til behandling og forebyggelse. Det drejer sig om 91 ton årligt (2013), og denne anvendelse af antibiotika kan medføre øget forekomst af resistente bakterier. Den økologiske svineproduktion er lille og underlagt strammere medicinregler end den konventionelle sektor, men anvender også antibiotika. Både økologer og konventionelle landmænd bruger desuden foder, som er tilsat tungmetallerne kobber og zink for at forebygge diarre hos smågrise. Overskuddet af tungmetallerne bliver spredt med gyllen, ophobes i landbrugsjorden og udgør i stigende grad et miljøproblem. De eksisterende metoder er derfor alle under pres. Forskellige stoffer – en samlet effekt Projektpartnerne i MAFFRA har tidligere dokumenteret, at en række

plantearter kan hæmme både E. coli, Salmonella, og Listeria-bakterier. I et tidligere projekt har vi således undersøgt naturlige konserveringsmidler til økologiske kødprodukter. Her fandt vi, at nogle arter er særligt interessante pga. af deres kraftige antibakterielle virkning, bl.a. ramsløg, peberrod, tyttebær, ribs, sommersar og salvie. I HW (8 SURMHNW EOHY GHU LGHQWLÀFHUHW plantearter, der hæmmer bl.a. Campylobacter. De antibakterielle stoffer er bl.a. fenoler, æteriske olier, syrer, isothiocyanat og allicin. Vi vil dyrke de arter og sorter, der sikrer den højeste koncentration af disse stoffer. Planterne vil blive testet enkeltvis og i forskellige blandinger og koncentrationer. Et blandingsprodukt med forskellige antibakterielle virkningsmekanismer forventes at kunne give en ’antibakteriel cocktaileffekt,’ der gør det sværere for bakterierne at

ØKOLOGI & ERHVERV

11

Varmt vand forhindrer råd ÆBLEPRODUKTION: Hos Poul Rytter, Harndrup Skov Frugtplantage har den nyudviklede æblevaskemaskine – der bader æblerne i 54 grader varmt vand i 30 sekunder – netop vasket 120 ton økologiske æbler. Det er Carsten Sørensen, Innotheqe, der har udviklet anlægget, og han er tilfreds med første prøvekørsel ude i praksis, fortæller han til Fyns Stiftstidende. Der skal ske nogle tekniske forbedringer, som dog er til at overskue, og hvis alt går godt, så har Innotheqe et anlæg klar til salg ved næste æblesæson.

Søren Elnegaard

økologiske bedrifterne med 100-200 køer var lige knap 800.000 kroner. Prognosen peger på, at større udbytte kombineret med lavere omkostninger gør udslaget for, hvor godt man klare sig. Skindet på næsen I modsætningen til de konventionelle mælkeproducenter, har økologerne formået næsten at opretholde resultatet fra 2014 i 2015. Ifølge en opgørelse af en del af de regnskaber, der allerede er blevet opgjort for 2015 ved LandboNord, LMO og LandboSyd, holder økologerne i genQHPVQLW HW UHVXOWDW HIWHU ÀQDQVLHULQJ på 600.000 kroner. Og herfra forventes et lige så fornuftigt 2016.

Brystbensfrakturer hos æglæggende høns FJERKRÆAVL: Opgørelse af videnskabelige studier viser ifølge Foodculture.dk, at æglæggende høns i Nordeuropa i større eller mindre omfang brækker brystbenet. Forekomsten hos danske høns er dog i den lave ende. Studie foretaget af forsker Anja Brinch Riber, Aarhus Universitet, viser, at 12 procent af hønsene i etagesystem og 5 procent i systemer uden etager har brud på brystbenet. Der er ikke forskel på konventionel eller økologisk produktion. Flemming Hougaard, formand for æg- og fjerkræudvalget, ØL, er bekendt med problemet, og det bliver drøftet på næste udvalgsmøde.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Martin Jensen og Nuria Canibe, seniorforskere, Aarhus Universitet

udvikle resistens og samtidig opnå en stærk antibakteriel effekt ved relativt lavere koncentrationer af de enkelte plantearter. Praksisnær testmodel Blandingerne testes i laboratoriet i grisemave-tarmindhold udtaget fra grise, og testresultaterne har derfor stor sandsynlighed for at virke i levende grise også. Det vurderes, om de tilførte planteprodukter kan hæmme de sygdomsfremkaldende tarmbakterier. Målet er ikke nødvendigvis at dræbe bakterierne, men at hæmme deres vækst og RSQn HQ VXQG EDODQFH L WDUPÁRUD-

en. En reduceret sygdomsfrekvens og mindre brug af antibiotika, zink og kobber er interessant for både svineproducenter og for samfundet. Er resultater lovende, skal de senere testes i et nyt projekt med levende grise. Projektet MAFFRA er en del af Organic RDD 2.2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. februar 2016 nr. 583

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF THOMAS ROLAND, CSR-CHEF, COOP

DEN Ă˜KOLOGISKE RULLETRAPPE Igennem de sidste ĂĽr er det danske økomarked vokset PHG Q VWHQ VDPPH KDVW VRP OLJH IÂĄU Ă€QDQVNULVHQ +YRU det igen voksede nĂŚsten lige sĂĽ hurtigt som dengang i 90’erne, hvor priserne blev sat ned og varerne gjort WLOJ QJHOLJH L DOOH ODQGHWV %UXJVHU +LVWRULVN WHJQHU GHU VLJ mĂĽske et mønster: Nogle ĂĽr med kraftig vĂŚkst efterfulgt af en periode med stigende priser, fordi udbudssiden reagerer ODQJVRPW 2J KHUHIWHU HQ VWDJQDWLRQ L QRJOH nU KYRU IRUbrugerne fokuserer pĂĽ prisen og dagligvarehandlen mister Q\KHGHQV LQWHUHVVH Lige nu gĂĽr det godt med salget, og der er optimisme, uanset hvem jeg taler med i landbruget, industrien elLige nu OHU GHWDLOKDQGOHQ 0HQ GHW gĂĽr det er ogsĂĽ nu, vi skal lĂŚre af godt de to forrige gange, sektomed salget, og der ren blev ’ramt’ af tocifrede er optimisme, uanset Y NVWUDWHU Det gĂŚlder om at lĂŚgge hvem jeg taler med i langsigtede planer og fortlandbruget, industrien sĂŚtte kapacitetsudviklineller detailhandlen. JHQ L SULP USURGXNWLRQHQ Men under forventning om at priserne skal kunne tĂĽle at falde lidt igen – ikke mindst pĂĽ kød og mĂŚlk, KYRU YL RSOHYHU XQDWXUOLJW KÂĄMH DIUHJQLQJVSULVHU QHWRS QX

“

DernĂŚst gĂŚlder det om at forstĂĽ forbrugerne og deres YHM LQG L ÂĄNRORJLHQ RJ XGYLNOH GH YDUHU VRP HIWHUVSÂĄUJHV I Coop har vi lĂŚnge talt om den økologiske trappe – at forbrugerne starter med basisvarer og efterhĂĽnden vĂŚlger mere og mere økologisk ogsĂĽ i kategorier, hvor prisforskelOHQ RSOHYHV VWÂĄUUH I HNV EUÂĄG MXLFH ULV SnO J ÂĄO RJ NÂĄG Den positive nyhed er, at trappen ser ud til at vĂŚre en UXOOHWUDSSH ² GHQ WU NNHU ODQJVRPW PHQ VLNNHUW GH Ă HVWH øko-interesserede kunder opad mod en større andel af GHUHV NXUY PHQV NXQ JDQVNH In IDOGHU WLOEDJH 0HQ HW OLOOH DGYDUVHOVĂ DJ HU GHU RJVn 9 NVWHQ L GH NDWHJRrier, som lĂŚnge har vĂŚret store (mĂŚlk, grove grøntsager, PHO RJ JU\Q HU LNNH VWRU 'HU NRPPHU LNNH PDQJH Q\H NXQGHU LQG L EXQGHQ DI UXOOHWUDSSHQ 0HQ Y NVWHQ L IRU GOHGH og lidt dyrere varer er kolossal: Brød, frugt, salatgrøntsager, pĂĽlĂŚg, ost, kød, snacks, øl, vin og alt, der gør madlavninJHQ OLGW OHWWHUH SĂĽ det er mit andet ønske til sektoren for at undgĂĽ en ny stagnation: fortsĂŚt produktudviklingen og føj hele tiden Q\H WULQ WLO UXOOHWUDSSHQ 'HW HU KHU YL IRUXGVHU Y NVWHQ L GH NRPPHQGH nU

Efter übningen af den danske stand pü BioFach tog fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) pü rundtur blandt de danske udstillere. Her fortÌller Iris Nystrøm (t.v.), eksportchef hos Kims, om selskabets test af eksportpotentialet for økolgiske chips. Foto: Line Skouboe

Tilfredse hjem fra BioFach Rekordmange gÌster besøgte ürets udgave af verdens største økologimesse i Nßrnberg EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Det hidtil største eksportfremstød for dansk økologi sluttede i weekenden, da 49 danske øko-virksomheder vendte reWXU IUD 1 UQEHUJ HIWHU Ă€UH KHNWLVNH GDJH pĂĽ den danske fĂŚllesstand pĂĽ verdens VWÂĄUVWH ÂĄNRORJL PHVVH %LR)DFK Helene Birk, markedschef for eksport i Ă˜kologisk Landsforening, glĂŚder sig over en vellykket messe og de mange positive WLOEDJHPHOGLQJHU IUD YLUNVRPKHGHUQH 9L KDU KDIW HQ PHJHW YHOEHVÂĄJW GDQVN fĂŚllesstand med besøg af mange interesserede indkøbere fra bĂĽde nĂŚre og IMHUQH PDUNHGHU ,V U W\VNH VYHQVNH RJ hollandske indkøbere har vist stor inteUHVVH IRU NRQNUHWH GDQVNH ÂĄNR SURGXNWHU 9LUNVRPKHGHUQH KDU PDQJH Q\H NRQWDNter, de nu skal hjem og følge op pĂĽ, og Ă HUH HU PHJHW W W Sn DW ODQGH DIWDOHU VLJHU +HOHQH %LUN BĂĽde hun og projektleder Malene Aaris fra eksportnetvĂŚrket Bio Aus Dänemark tog derfor tilfredse hjem fra den tyske messe, hvor de i ĂĽr var arkitekterne EDJ GHQ KLGWLO VWÂĄUVWH GDQVNH I OOHVWDQG - Igen i ĂĽr levede messen op til forvent-

QLQJHUQH 'HU YDU LQGNÂĄEHUH IUD DOOH VHJmenter, bĂĽde de store landsdĂŚkkende tyske supermarkedskĂŚder, de regionale, GH UHQW ÂĄNRORJLVNH RJ GH KHOW VPn N GHU Og selvfølgelig ogsĂĽ fra mange andre lanGH IRUW OOHU 0DOHQH $DULV Døren pĂĽ klem til 2000 butikker Den Aarhus-baserede virksomhed Raw Snacks deltog pĂĽ BioFach for anden JDQJ 'HW JLN KHOW IDQWDVWLVN 9L KDYGH EHVÂĄJ DI ULJWLJ PDQJH VHULÂĄVH NXQGHU L nU Eksempelvis er vi nu meget tĂŚt pĂĽ at lande en aftale med den tyske kĂŚde, Rewe, hvilket i første omgang vil ĂĽbne døren til 220 butikker i Nordtyskland – og pĂĽ sigt EXWLNNHU L KHOH ODQGHW $OHQH GHW har gjort det vĂŚrd at deltage pĂĽ messen, VLJHU &DVSHU 9HVWHU LQGHKDYHU DI 5DZ 6QDFNV Rewe var en af de 35 internationale kĂŚder og grossister, som Helene Birk pĂĽ forhĂĽnd havde lavet en aftale med om en UXQGYLVQLQJ Sn GHQ GDQVNH I OOHVVWDQG - Det har uvurderlig vĂŚrdi at vĂŚre med Sn GHQ GDQVNH I OOHVVWDQG 'HW JLYHU YRUHV YLUNVRPKHG PDVVHU DI HNVWUD IRNXV Samtidig er der altid en virkelig god sparring virksomhederne imellem pĂĽ fĂŚllesVWDQGHQ VLJHU &DVSHU 9HVWHU RĂĽvaremangel er en udfordring Gennem mange ĂĽr har det vĂŚret mejerierne, som har fungeret som lokomotiver for udviklingen af det økologiske marked,

RJ GH HU RJVn DNWLYH Sn HNVSRUWIURQWHQ PĂĽ BioFach deltog de danske mejerier Thise, NaturmĂŚlk og Them, gedeosteriet Tebstrup samt handelsvirksomheden 8KUHQKROW VRP V OJHU SURGXNWHU IUD Ă HUH GDQVNH SURGXFHQWHU I et indlĂŚg i Mejeri peger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Ejvind Pedersen pĂĽ, at rĂĽvareforsyningen i øjeblikket HU GHQ EHJU QVHQGH IDNWRU IRU VHNWRUHQ - Eksporten kunne faktisk stige endnu mere, hvis der blev produceret mere økoP ON L 'DQPDUN 'HUIRU HU GHW YLJWLJW DW Ă HUH ODQGP QG O JJHU RP WLO ÂĄNRORJL O\GHU KDQV EXGVNDE Stor stand med for fĂĽ varer Det samme kan man ifølge Henrik Hindborg, markedschef i Ă˜kologisk Landsforening sige om en lang rĂŚkke andre produkter, hvor underforsyning er en pĂĽWU QJHQGH XGIRUGULQJ Den vurdering kender man kun alt for godt hos Friland, som havde den største stand blandt de danske udstillere i NĂźrnEHUJ 3n JUXQG DI GHQ DNWXHOOH VLWXDWLRQ med underforsyning af økologisk kød, var selskabets direktør Henrik Biilmann ikke taget pĂĽ messe med en ambition om at fĂĽ PDQJH Q\H QDYQH L RUGUHERJHQ - For os handlede messen mest om relationspleje, og vi kunne heldigvis fortĂŚlle kunderne, at vi forventer at fĂĽ mere kød, sĂĽ vi fremover kan forsyne markedet bedre end det var tilfĂŚldet i 2015, siger +HQULN %LLOPDQQ

MAD & MARKED

19. februar 2016 nr. 583

TRENDS AF JAKOB BRANDT

- IngefĂŚr hitter som ĂĽrets øko-grøntsag, sundhedsbølgen dominerer i udbuddet af øko-varer, mens økologi er blevet cool og for alle. SĂĽdan lyder nogle af overskrifterne fra fremtidsforsker Birthe Linddal og chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Helle Bossen, som har spottet globale øko-tendenser pĂĽ verdens største øko-messe i NĂźrnberg. De peger pĂĽ, at sundhedsbølgen sĂŚtter sit tydelige prĂŚg pĂĽ det voksende globale udbud af økologiske varer. Superfoods som acai-, goji-, aroniabĂŚr, hvedegrĂŚs og matcha samt rawfood, protein-barer og sukNHU UHGXFHUHGH SURGXNWHU HU DW Ă€ QGH overalt hos i de store udstillerhaller i NĂźrnberg. - Vi ved fra de danske forbrugere, at sundhed er en af de allervigtigste motivationsfaktorer, nĂĽr forbrugerne vĂŚlger øko-varer. Sund livsstil og økologi gĂĽr meget langt hen ad vejen hĂĽnd i hĂĽnd – ogsĂĽ internationalt. Vi ser generelt, at nye sundhedskoncepter er økologiske. Hvis man har udviklet et produkt, som eksempelvis er spĂŚkket med antioxidanter fra

“

en rĂŚkke superfoods, skal det selvfølgelig ogsĂĽ vĂŚre et rent produkt, som er fri for rester af sprøjtegifte og en masse e-numre. Naturlighed er stort, konkluderer Helle Bossen, chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, efter besøget pĂĽ BioFach. En hot lille knold BĂĽde hun og Birthe Linddal udrĂĽber ingefĂŚren som ĂĽrets hotteste økologiske grøntsag. Den lille knold, som hyldes for sine mange sundhedsfremmende effekter, indgĂĽr i et vĂŚld af forskellige produkter fra økologiske virksomheder pĂĽ tvĂŚrs af lande. OgsĂĽ pĂĽ den danske fĂŚllesstand, hvor eksempelvis Naturfrisk lancerer en økologisk ingefĂŚrshot, og DAVA Foods prĂŚsenterer en ny økologiske proteindrik med ingefĂŚrsmag. En af de øvrige tendenser fra ĂĽrets øko-messe er, at økologi er blevet tilgĂŚngelig for alle og i høj grad henvender sig til de unge, forklarer fremtidsforsker Birthe Linddal. Mere ung emballage - Engang var økologien hellig – og mest for de frelste. SĂĽdan er det tydeligvis ikke lĂŚngere. Ă˜kologien er blevet en del af en fremadstormende og innovativ livsstil. Det er cool at ville redde verden og forbruge med omtanke. Det er cool at ville leve grønt, siger Birthe Linddal og forklarer, at man blandt andet kan se

Engang var økologien hellig – og mest for de frelste. SĂĽdan er det tydeligvis ikke lĂŚngere. Ă˜kologien er blevet en del af en fremadstormende og innovativ livsstil. Det er cool at ville redde verden og forbruge med omtanke. Det er cool at ville leve grønt. FREMTIDSFORSKER BIRTHE LINDDAL

13

Ny lov i Frankrig forbyder madspild

Hot ingefÌr og cool økologi De danske producenter er pü forkant med de hotteste tendenser pü verdens største økomesse

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MADSPILD: Frankrig har vedtaget en lov, der gør det ulovligt for landets supermarkeder at smide mad ud, sü lÌnge den stadig er spiselig, skriver Politiken. I stedet for at kassere tonsvis af usolgt mad bliver supermarkederne nu pülagt at tage ansvaret for, at den overskydende mad enten bliver doneret til velgørende organisationer, lavet til dyrefoder eller komposteret.

Minister lancerer økologisk erhvervsteam

udviklingen pĂĽ emballagernes design. - Emballagerne har generelt fĂĽet et meget mere ungdommeligt udtryk med glade og humoristiske budskaber. Tidligere var de økologiske emballager ofte bare brune og praktiske. Nu er der fuld knald pĂĽ farver og slogans, siger hun og peger samtidig pĂĽ, at det ogsĂĽ er blevet lettere at leve økologisk. Mere nem mad 'HU NRPPHU Ă HUH RJ Ă HUH ÂĄNRORJL ske løsninger, som gør det lettere at fĂĽ en travl hverdag til at hĂŚnge sammen med en økologisk livsstil, der tager hensyn til vores miljø, dyrene og vores egen sundhed. For eksemSHO NRPPHU GHU VWDGLJ Ă HUH FRQYH nience-løsninger som eksempelvis kage- og brødblandinger samt fĂŚrdiglavede retter, siger Birthe Linddal. BĂĽde hun og eksportchef i Ă˜kologisk Landsforening, Helene Birk vurderer, at mange af de danske udstillere er pĂĽ forkant med de nye trends, og de udenlandske indkøbere har fĂĽet øjnene op for de danske kvaliteter. - BĂĽde tyske og svenske indkøbere gav udtryk for, at de havde lagt mĂŚrke til de danske produkter, som de forbinder med stor innovationsgrad, høj kvalitet og lĂŚkkert design, siger Helene Birk. Hjem med god mavefornemmelse Tilbage i Danmark puster Helene %LUN XG HIWHU Ă€ UH KHNWLVNH GDJH L NĂźrnberg med en god mavefornem

Foto: Colourbox

melse og en oplevelse af, at mange af udstillerne i ĂĽr formĂĽede at bygge YLGHUH Sn GH NRQWDNWHU GH Ă€ N VLGVWH ĂĽr. Hun fremhĂŚver isĂŚr tyske Bio Company og svenske Coop, som nogle af de mest interesserede gĂŚster pĂĽ den danske stand, som generelt blev besøgt af mange indkøbere fra de nĂŚre markeder, hvor ogsĂĽ Holland begynder at tegne sig som et interessant eksportland. Selv om messen i ĂĽr tiltrak rekordmange gĂŚster, erkender hun samtidig, at ikke alle udstillere havde lige mange spĂŚndende visitkort PHG KMHP RJ GH HQNHOWH Ă€ UPDHUV succesrate afhĂŚnger i høj grad af deres eget forarbejde. - Messen i ĂĽr gjorde det endnu mere klart for mig, hvor vigtigt det er at have relationer, og jeg kan kun opfordrer udstillerne til i endnu højere grad at invitere potentielle kunder til deres stand, nĂŚste gang de skal pĂĽ messe, siger Helene Birk.

EKSPORT: Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil nedsÌtte et økologisk erhvervsteam, der bl.a. skal komme med forslag til, hvordan den økologiske eksport kan øges. Det meddelte ministeren i forbindelse med übningen af den danske fÌllesstand pü BioFach i Nßrnberg. Teamet skal vÌre klar i løbet af forüret og skal levere konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdreven udvikling af økologien.

Bedre forhold for stalddørssalg DIREKTE SALG: Danskerne skal have bedre mulighed for at købe lokale fødevarer direkte fra smĂĽproducenterne. Det mener miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som derfor er pĂĽ vej med en sĂĽkaldt stalddørspakke, der skal give producenterne bedre muligheder for at afsĂŚtte varer til lokalomrĂĽdet. GĂĽr alt efter planen, kan forbrugere, supermarkeder og restauranter allerede til sommer købe frisk fjerkrĂŚ uden tarme, krĂĽse og hjerte ved stalddøren. Hidtil har smĂĽproducenter ikke haft mulighed for at sĂŚlge fjerkrĂŚ uden indvolde. Der er ogsĂĽ forbedringer for ĂŚgproducenter, som fĂĽr lov til at sĂŚlge 100.000 ĂŚg fra stalddøren mod de 50.000 ĂŚg, der gĂŚlder i dag. Ændringen fĂĽr betydning for knap 1.000 smĂĽ stalddørssalg rundt om i landet.

Rekord pĂĽ BioFach

BĂĽde formand for Organic Denmark, Mads Quistgaard, fra Samsø Syltefabrik t.v. og direktør for Ă˜rbĂŚk Bryggeri, Niels Rømer havde nogel travle dage pĂĽ BioFach, hvor bryggeriets nye ingefĂŚrdprodukter var i høj kurs hos de udenlandske indkøbere. Foto: Line Skouboe

MESSE: Antallet af gĂŚster pĂĽ BioFach endte pĂĽ 48.000. Det HU Ă HUH HQG GHQ KLGWLGLJH rekord. Messen havde 2544 udstillere fra over 70 lande.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

19. februar 2016 nr. 583

Det globale marked vokser

Det globale marked 1999-2014 600 500

Danmark

mia. kr.

Schweiz

400

Ă˜strig

300

USA

200

Det globale økologimarked voksede i 2014 med 11 procent til 530 mia. kr. GLOBAL Ă˜KOLOGI AF JAKOB BRANDT Fremgangen for økologien er beskrevet af det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM, som sĂŚdvanen tro benyttede BioFach til at offentliggøre The world of organic agriculture – statistics & emerging trends’, som i ĂĽr omfatter data fra 172 lande. I rapporten pĂĽ 330 sider opgør Organic Monitor det samlede salg af økologi til 530 mia. kr. Det svarer til en vĂŚkst pĂĽ 11 procent. Ă˜kologi i fremdrift Det er 17. gang, at de to organisationer gør status over den globale økologi pĂĽ basis af de enkelte landes opgørelser over produktion og forbrug af økologi. Europa er den eneste verdensdel, hvor alle lande bidrager med talmateriale, men selv om det statistiske

materiale fra nogle lande er temmelig mangelfuldt, maler de indsamlede data et ret entydigt billede af en produktionsform i fremdrift, og hvis den positive udvikling i de vestlige økonomier fortsÌtter, forudser Amarjit Sahota fra Organic Monitor fortsat vÌkst. Større økologisk areal Det er ikke kun markedet, som vokser. FiBL og IFOAM opgør det samlede økologiske landbrugsareal til 43,7 mio. ha ved udgangen af 2014. Det er en vÌkst pü ca. 500.000 ha eller 1,2 pct. i forhold til üret før. Men trods fremgangen dyrker klodens ca. 2,3 mio. økologer stadig kun 0,99 procent af det samlede landbrugsareal, og nÌsten to tredjedele af arealet bliver brugt til afgrÌsning. Med undtagelse af Latinamerika vokser det økologiske areal i alle regioner. TÌt pü 40 procent af det økologiske areal ligger i Australien og bestür for 97 procents vedkommende af ekstensive grÌsningsarealer. Pü de mere intensivt dyrkede arealer er korn, ris og grøntfoder de vigtigste afgrøder. EuropÌiske økologer dyrker 11,6

Tyskland

100 0

Ă˜ko-andel af samlet fødevareforbrug

0 1999

2004

2009

2014

Her bliver økologien solgt Oceanien 2 %

1

2

3

4

5

6

7 %

Sü meget køber borgene økologi for Schweiz

Asien 8 %

Luxembourg Danmark

Nordamerika 47 % Andre 1%

Europa 42 %

Kilde: FiBL, IFOAM og Organic Monitor

mio. ha eller godt en fjerdedel af det samlede øko-areal. Der er stadig stor forskel pü, hvem der producerer de økologiske varer, og hvor de bliver solgt. Selv om Nordamerika og Europa tilsammen kun lÌgger jord til ca. en tredjedel af verdens økologiske landbrugsproduktion, stür de to regioner for 90 procent af markedet for økologiske føde- og drikkevarer. Ogsü internt i Europa er der en vis skÌvvridning, idet de østeuropÌiske lande primÌrt fylder i statistikken som rüvareproducenter af isÌr korn. Uruguay, Indien og Rusland er de lande, hvor det økologiske areal er vokset mest.

Sverige Liechtenstein 0

500

1000

1500

kr.

Danmark bevarer førertrøjen MĂĽlt i procent bruger danskerne stadig en større del af fødevarebudgettet pĂĽ økologi end alle andre. Med en økologisk andel af det samlede fødevaresalg pĂĽ 7,6 procent bevarer de danske forbrugere den økologiske førertrøje. Det fremgĂĽr af den nye rapport fra FiBL og IFOAM. Tallene viser ganske vist, at de schweiziske forbrugere ĂĽrligt køber økologiske fødevarer for 400 kr. mere end danskerne, som i gennemsnit køber for 1209 kr. men mĂĽlt i forhold til borgernes gennemsnitlige fødevarebudget halter alpelandet og resten af verdens nationer efter Danmark. Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening er ikke i tvivl om ĂĽrsagen til den danske topplacering. - Danskernes store interesse for - og tillid til - økologi er ĂĽrsagen til, at vi igen indtager førstepladsen. 99 procent af danskerne kender det statskontrollerede røde Ă˜-mĂŚrke, siger han.

Toppen er snittet af frugt- og grøntprisen Magasinet Forbrugerrüdet TÌnk har lavet pristjek, som viser, at priserne pü økologisk frugt og grønt er faldet med 4 procent pü et ür PRISTJEK AF JAKOB BRANDT

Forbrugere, som vil undgĂĽ pesticidrester i deres frugt og grønt, har det seneste ĂĽr haft rĂĽd til at putte lidt Ă HUH ÂĄNRORJLVNH SURGXNWHU L LQGNÂĄEV NXUYHQ XGHQ DW GH VNXOOH KLYH Ă HUH penge op af lommen. ForbrugerrĂĽdet TĂŚnk har i januar tjekket priserne i 10 supermarkedskĂŚder og oplyser, at priserne det VHQHVWH nU HU IDOGHW L Ă€ UH DI GH WL VX permarkeder. ’LĂŚgger man priserne fra alle 10 supermarkedskĂŚder sammen, er priserne pĂĽ økologisk frugt og grønt i gennemsnit blevet 4 procent billigere’, skriver magasinet.

Da Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks for fødevarer samtidig viser, at priserne generelt er steget med 0,5 procent i løbet af det seneste ür, vurderer formand Anja Philip ,medlemsorganisationen Forbrugerrüdet TÌnk, at der er tale om en positiv udvikling med markante prisQHGV WWHOVHU VRP UHHOW JLYHU à HUH forbrugere muligheden for at købe de økologiske varer. Rema 1000 er billigst Den offensive netbutik Nemlig.com har det seneste ür snittet mest af priserne pü økologisk frugt og grønt, som er reduceret med knap 20 pct., mens supermarkedskÌden Meny har barberet godt 16 procent af priserne. Det er de største prisfald, men det er ikke nok til at konkurrere med de tre billigste discountkÌder. Er husholdningsbudgettet stramt, er der store besparelser at hente ved at handle i de billigste butikker. Norske Rema1000 er det billigste sted at fylde grøntsagsskuffen. Kiwi og Netto følger pü de nÌste pladser, mens der er et stort hop op til Coop-kÌden

+RV WHVWYLQGHU 5HPD NRVWHU GH ÂĄNRORJLVNH EDVLVSURGXNWHU L )RUEUXJHUPDJDVLQHW 7Â QNV SULVWMHN NXQ NU PHQV NXQGHUQH KRV ,UPD VNDO KRVWH RS PHG NU IRU GH VDPPH YDUHU 'HW HU HW SOXV Sn QÂ VWHQ SFW

Fakta, hvor kunderne skal betale godt 30 kroner mere for pristjekkets 11 produkter, som koster 133 kr. hos Rema 1000. Irmas kunder betaler mest Hos Irma, der bryster sig af at vÌre verdensmester i økologi, er begejstringen for TÌnks pristjek til at overse hos Steen Haubjerg, der er kategoriansvarlig for frugt og grønt. Hans kunder skal betale 210 kr. for de 11 varer i pristjekket. - Der er ikke noget nyt under solen. Vi er dyrest med økologi, men vi er ogsü bedst, siger han og peger pü,

at der efter hans vurdering er store kvalitetsforskelle pĂĽ mange af de varer, som discountkĂŚderne sĂŚlger og de varer, som Irma fører. Samtidig mĂĽ han erkende, at Irma endnu ikke er helt i mĂĽl med det erklĂŚrede mĂĽl om at sikre faste, lave hverdagspriser med sidste ĂĽrs lancering af serien ’Irmas Ă˜ko Hverdag’. - Vi bruger til gengĂŚld penge pĂĽ mange økologiske aktiviteter og bedre service, men det er ingen hemmelighed, at vi løbende arbejder pĂĽ at kunne tilbyde lavere priser, siger Steen Haubjerg. Han mener i øvrigt ikke, at det er

fair at sammenligne discountkĂŚdernes priser med priserne hos Irma, hvor tĂŚt pĂĽ halvdelen af omsĂŚtningen i grøntafdelingen stammer fra økologise varer. 9L KDU PDQJH Ă HUH Ă ÂĄMYDUHU RJ GHUPHG RJVn Ă HUH NDVVDWLRQHU 6DP tidig har vi en stjerneklar ide om, hvor vi vil ligge i forhold til vores konkurrenter, og vores egne mĂĽlinger viser, at vi ligger nĂŚsten et til et i forhold til de andre supermarkeder. Lidl og Aldi indgĂĽr ikke i pristjekket, fordi ikke alle typer økologisk frugt RJ JUÂĄQW NXQQH Ă€ QGHV L GLVVH N GHU

MAD & MARKED

DC genskaber ro om ny formand De økologiske leverandører bakker nu op om ambitionen om at •Â?§Â”’‡ •‡Ž•Â?ƒ„‡–• ’”‘Ď?‹Ž med konventionel svinebonde for bordenden

AF JAKOB BRANDT

fĂĽ en konventionel svineproducent VRP IURQWĂ€JXU 'H IU\JWHGH DW GHW ville virke demotiverende for leverandørkorpset at have en konventionel landmand som formand for et selskab, som primĂŚrt og i voksende omfang sĂŚlger økologisk kød. - Det er et underligt signal at sende til Frilands kunder og til selskabets økologiske leverandører, sagde den økologiske svineproducent Arne Juel Jensen inden mødet.

Det bliver fremover primĂŚrt op til de økologiske medlemmer af Frilands bestyrelse og et endnu ikke udpeget eksternt medlem af bestyrelsen at VN USH VHOVNDEHWV SURĂ€O Det skal ske i tĂŚt samarbejde med Frilands direktør, Henrik Biilmann. Det stĂĽr klart efter et møde i sidste uge mellem Frilands bestyrelse og reprĂŚsentanter for bestyrelsen hos Danish Crown-koncernen, som ejer Friland. I første omgang skabte det en del uro pĂĽ de indre linjer, da Danish Crown i forrige uge udpegede den 48-ĂĽrige konventionelle svineproducent Peter Fallesen Ravn fra Rødekro som ny formand for Friland A/S, hvor KDQ DĂ ÂĄVHU DGYRNDW %MDUQH 0ÂĄOOHU som har siddet pĂĽ posten, siden selskabet blev grundlagt i 1992. Beslutningen kom i den grad bag pĂĽ Frilands økologiske leverandører, som pĂĽ forhĂĽnd havde frabedt sig at

NĂĽede frem til fĂŚlles forstĂĽelse Efter at have diskuteret sagen igennem, er parterne dog nĂĽet frem til en fĂŚlles forstĂĽelse, og bestyrelsesmedlem Arne Juel Jensen, som leverer økologiske svin til Friland, hĂĽber, at der dermed er lagt lĂĽg pĂĽ debatten om udpegningen af den nye formand. Forud for mødet havde han sat ord pĂĽ økologernes kritik. Den gik pĂĽ, at DC skabte unødvendig uro om selskabet netop nu, hvor der er en skĂŚrpet konkurrencesituation pĂĽ hjemmemarkedet i form af Tamaco A/S med den tidligere Friland-direktør Karsten Dejbjerg ved roret. Han pointerede ved den lejlighed, at kritikken pĂĽ ingen mĂĽde er rettet mod Peter Fallesen Ravn som person, men sammen med de øvrige økologer i bestyrelsen satte han spørgsmĂĽlstegn ved, om en producent af 20.000 konventionelle svin HU GHQ UHWWH PDQG WLO DW SURĂ€OHUH )ULlands kødsortiment som et alternativ til den konventionelle produktion. - Det svarer lidt til at sĂŚtte en ejer

FORMANDSVALG

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. februar 2016 nr. 583

Efter et møde mellem Frilands bestyrelse og reprÌsentanter fra Danish Crown, er der nu opbakning bag Peter Fallesen Ravn som formand for Friland.

af en kulmine til at stü i spidsen for en vindmøllefabrik, lød kritikken fra Arne Juel Jensen. Den optimale løsning Efter mødet har han dog forstüelse for, at DC ønsker at udpege et medlem af DC-bestyrelsen som formand for Friland, prÌcis som det er praksis i koncernens øvrige datterselskaber. - Jeg er fortsat glad for at levere til Friland, og pü mødet blev jeg beroliget over at høre, at Danish Crown anderkender Friland som en vigtig del af koncernen, og at ledelsen forventer, at omsÌtningen vokser i de kommende ür, siger Arne Jul Jensen. Ogsü Danish Crowns bestyrelses-

formand, Erik Bredholt, er tilfreds med udfaldet af mødet, og efter hans vurdering er Peter Fallesen Ravn fortsat den rigtige mand pĂĽ posten. - Jeg er overbevist om, at kombinationen af en formand med dyb landbrugsfaglig indsigt og en ny HNVWHUQ EHVW\UHOVHVSURĂ€O PHG VWRU trovĂŚrdighed og veneration for økologi og dyrevelfĂŚrd, sammen med de dybt engagerede leverandører i Frilands bestyrelse, er den optimale løsning, der kan sikre en endnu VW UNHUH SURĂ€O IRU )ULODQG L IUHPWLden, siger Erik Bredholt. Han mener ikke, at der er noget odiøst i at indsĂŚtte en konventionel producent som formand i stedet for en af Frilands leverandører, som er direkte afhĂŚngig af de beslutninger, der bliver truffet. - Tidligere havde vi en advokat som formand, nu har vi fĂĽet en landmand. Jeg er tĂŚttere pĂĽ producenterne 0HG EHVW\UHOVHVSRVWHU L Ă HUH DI GH øvrige DC-selskaber kan den nye formand, Peter Fallesen Ravn, desuden fungere som vigtigt bindeled til nogle af Frilands vigtigste samarbejdspartnere, og han glĂŚder sig over den konstruktive tone pĂĽ mødet. Efter to ĂĽr i bestyrelsen for Friland føler sig godt klĂŚdt pĂĽ til opgaven som formand. - NĂĽr man tĂŚnker pĂĽ, at min forgĂŚnger slet ikke var landmand, føler jeg mig noget tĂŚttere pĂĽ producenterne, og jeg vil gĂĽ ydmygt til opgaven, siger Peter Fallesen Ravn.

15

Wefood-butik skal mindske madspild MADSPILD: Danmarks første butik med overskudsmad fra detailhandlen, Wefood, übner mandag den 22. februar i København. Initiativtager til butikken er Folkekirkens NødhjÌlp, som har et dobbelt sigte med Wefood, som dels skal mindske madspild, dels tjene penge til verdens fattige og dermed bidrage til at sikre større global bÌredygtighed. Varerne vil blive solgt 30-50 pct. billigere end i almindelige supermarkeder, og varesortimentet bliver bl.a. brød, frugt og grønt, mejeriprodukter og udvalgte kolonialvarer. Hvis den første butik i Amagerbrogade 151 bliver en succes, planlÌgger Folkekirkens 1¥GKM OS DW nEQH à HUH EXWLNNHU landet over.

Mette Wermuth Iermiin vender hjem til Solhjulet GROSSIST: Solhjulet styrker salgsog marketingafdelingen med nyt ansigt, som vil vĂŚre kendt af mange i branchen. Solhjulet har fra 1. marts ansat selskabets tidligere salgskonsulent Mette Wermuth Iermiin som salgs- og markedschef. Hun har en lang erfaring i branchen, og har bl.a. arbejdet for Ă˜kologisk Landsforeninig, og hun kommer fra et job som projektleder ved Ă˜koløft Aarhus under Københavns Madhus.

Forbrugerne prioriterer økologi højere Forbrugerne er blevet Â?‹Â?†”‡ ’”‹•Ď?‹Â?•‡”‡†‡ǥ mens faktorer som økologi og lokale varer •’‹ŽŽ‡” ‡Â? •–Þ””‡ ”‘ŽŽ‡ǥ nĂĽr indkøbskurven skal fyldes FORBRUGERANALYSE AF JAKOB BRANDT

Hver syvende forbruger lĂŚgger i dag mest vĂŚgt pĂĽ økologi, nĂĽr de køber fødevarer. Det fremgĂĽr af en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer, som Sn Ă HUH RPUnGHU OLJQHU JRGW Q\W IRU økologerne og de butikker, der sĂŚlger deres varer. Det er stadig prisen, der er den YLJWLJVWH SDUDPHWHU KRV Ă HVW IRUEUXgere, men mens prisen i 2011 var den vigtigste parameter for 27 procent af forbrugerne, var det samme kun tilfĂŚldet for 19 pct. i 2015. Et lignende fald gĂŚlder i forhold til friskKHG VRP Sn Ă€UH nU HU IDOGHW IUD pct. til 11 pct.

I samme periode er andelen af forbrugere, som vÌgter økologien højest, nÌsten fordoblet fra 8 til 14 procent, mens dyrevelfÌrd har løftet sig fra 3 til 11 pct. Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer, glÌder sig over udviklingen, som efter hendes opfattelse er udtryk for en generel tendens, som indikerer, at forbrugerne lÌgger større vÌgt pü kvaliteten af de fødevarer, de spiser, end pü hvad de betaler for dem. - Det er udtryk for en ny fødevaretendens, hvor forbrugerne interesserer sig mere for det nÌre. Det ser ud til, at danskerne er villige til at bruge en større del af deres indkomst pü fødevarer. Det er positivt for producenterne, at forbrugerne er villige til at betale mere for kvalitet og økologi, og at der er noget, som kan konkurrere med pris, siger økologichefen. Tydelige regionale forskelle Analysen fra L&F afslører tydelige regionale forskelle. Hvor borgerne pü SjÌlland lÌgger mest vÌgt pü prisen, gür nordjyderne mere op i, om fødevarerne er danske, mens

økologien ligger øverst hos københavnerne. Et andet forhold, som püvirker valget af fødevarer, er størrelsen af forbrugernes indkomst. Det overrasker nÌppe mange, at borgerne med de laveste indkomster skeler mere til priserne, mens de mere velstillede husholdninger har rüd til at prioritere økologi og smag højere end tallet pü prisskiltet. Blandt de mest velstillede husstande med en indkomst over en mio. kr. nÌvner hver fjerde økologien som den vigtigste parameter. Kønsforskellene skrumper Hvor der tidligere var en markant overvÌgt af mÌnd, som prioriterede prisen højest, er kønsforskellen pü det punkt nÌsten forsvundet. Prisen er dog stadig vigtigst for begge grupper, mens dobbelt sü mange mÌnd (15 pct.) som kvinder giver smagen førsteprioritet. Kigger man pü ønsket om høj dyrevelfÌrd, er billedet modsat. Her vÌgter 16 pct. af kvinderne høj dyrevelfÌrd som det vÌsentligste købskriterie, mens det samme kun

Producenter af økologiske kvalitetsvarer kan glÌde sig over en klar tendens i retning af, at forbrugerne prioriterer økologi og smag højere end tidligere. gÌlder for 7 pct. af mÌndene. Den fordeling kommer ikke bag pü Kirsten Lund Poulsen. - Mange mÌnd har en kok i maven. De vÌgter lidt mere hardcore

kvalitet. Det skal smage godt, nür de laver mad, mens kvinder typisk er mere fokuserede pü omsorg – ogsü i forhold til dyrenes velfÌrd, siger hun.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

19. februar 2016 nr. 583

Pias gĂĽrdmad er et hit i Thisted Arbejdsdagene er lange men smilene brede hos Pia Poulsen, som sidste sommer ĂĽbnede Gaardmad for enden af gĂĽgaden i Thisted CAFÉBUTIK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ude foran butikken troner en bronzebuste af pastor H. Chr. Sonne pĂĽ en søjle af granit. Tilbage i 1866 grundlagde han Danmarks første brugsforening i hjørneejendommen, hvor gĂĽgaden i Thisted munder ud i Lille Torv. Det er her, Pia Poulsen for et halvt ĂĽr siden ĂĽbnede den økologiske cafĂŠbutik Gaardmad. Inde bag de sprossede vinduer er formiddagens to første gĂŚster godt i gang med den økologiske brunch ved et solidt egetrĂŚsspisebord af ĂŚldre dato. - Du kan godt skrive, at maden er god, siger Inge Christensen, som er inviteret i byen af en veninde. Som hovedparten af kunderne denne fredag formiddag tilhører de kategorien af kvinder, som ikke lĂŚngere har smĂĽ børn, og de er glade for bĂĽde mad og indretning. Ikke to borde er ens. Det eneste fĂŚllestrĂŚk ved møblementet er, at DOW HU JHQEUXJ RJ Ă HUH NXQGHU KDU rost Pia Poulsen for at have indrettet en butik, som rent stilmĂŚssigt lige sĂĽ godt kunne ligge i København. 'HU HU Ă HUH NXQGHU VRP VLJHU at vi har skabt en storbystemning, og mange kommer mest for hyggen, siger Pia Poulsen, som selv brĂŚnder for økologien og lokale fødevarer. God hverdagsmad til smĂĽ priser Genbrugsmøblerne bidrager ikke kun til den uhøjtidelige atmosfĂŚre. - De er en del af hele konceptet, og sĂĽ er de meget billigere end nye cafĂŠmøbler, som koster spidsen af en jetjager, siger Pia Poulsen.

Ekstravagance er ikke en af de lokale dyder, og hun høster nu frugten af et velgennemtĂŚnkt koncept, som gĂĽr ud pĂĽ at sĂŚlge god hverdagsmad af lokale, økologiske rĂĽvarer til SULVHU KYRU GH Ă HVWH NDQ Y UH PHG Displayet pĂĽ kasseapparatet viser 99 kr. for en øko-brunch med scrambled eggs, diverse pølser, mĂźsli, ost, frugt og hjemmebagt brød m.m., mens kunderne slipper 10 kroner billigere for en Ă˜ko-tallerken med ĂŠn VODJV NÂĄG RJ Ă€UH VODJV VDODW IUD GHOLkatessen. Glad for at stĂĽ pĂĽ egne ben Klirren af skĂĽle og duften af stegte frikadeller spreder sig fra bunden af butikken bag den lange disk, hvor indehaver Pia Rasmussen har tilbragt mange timer, siden hun ĂĽbnede Gaardmad i august sidste ĂĽr. Bag halvmuren til køkkenet er den faste medhjĂŚlper og en praktikant i fĂŚrd med kalkunsandwich og frikadeller. Gaardmad sĂŚlger ogsĂĽ mad ud af huset. - Vi laver bĂĽde almindelige frikadeller, lamme- og vegetarfrikadeller.

“

NĂĽr vi er kommet sĂĽ langt og lykkes med det, vi laver, er der ingen grund til at betale til et franchise-koncept. PIA POULSEN, GAARDMAD

Konceptet bag Gaardmad er meget inspireret af tankerne bag PrÌstø Madmarked, som Pia PoulVHQ EHV¥JWH à HUH JDQJH LQGHQ GHW lukkede, men her efter seks müneders drift er hun glad for at stü helt pü egne ben uden at skulle indrette sig efter retningslinjer fra et kÌdekoncept.

Selv om arbejdsdagen sniger sig op i nĂŚrheden af ti timer – seks af ugens dage, har Pia Poulsen aldrig fortrudt, at KXQ nEQHGH *DDUGPDG KYRU VDOJHW L FDIpHQ ELGUDJHU PHG RYHU SURFHQW DI RPV WQLQJHQ - NĂĽr vi er kommet sĂĽ langt og lykkes med det, vi laver, er der ingen grund til at betale til et franchisekoncept, siger hun. Det er meget sjovere - Inden jeg ĂĽbnede, havde jeg brugt rigtig meget tid pĂĽ min forretningsplan, og det gĂĽr nogenlunde efter planen, siger den vestjyske ivĂŚrksĂŚtter. Den udmelding dĂŚkker over en omsĂŚtning, som ligger under budget og en bruttoavance, som er lidt bedre end forventet, men Pia Poulsen er glad for, at hendes mand har et velbetalt job i edb-branchen. Da hun ĂĽbnede Gaardmad sidste ĂĽr, proklamerede hun, at hun ikke drømte om en høj løn, og at beslutningen om at ĂĽbne egen butik primĂŚrt udsprang fra hendes store interessere for mad og økologi. Hun har tidligere drevet en butik med børnetøj, men selv om skiftet fra bomuld til fødevarer har udløst en stribe ekstra krav i forhold til hygiejne, egenkontrol og arbejdsdage, som seks dage om ugen sniger sig op pĂĽ 10 timer, har hun ikke et sekund fortrudt skiftet.

Der er altid pesto, humus og et udvalg af friske salater i delikatesseskranken hos Gaardmad, hvor Pia Poulsen har en NXQGHNUHGV PHG Ă HVW NYLQGHU

Alle rüvarerne hos Gaardmad er økologiske og butikken für snart det økoORJLVNH VSLVHP UNH L JXOG

- Der er en verden til forskel, men det her er meget sjovere. Kunderne vil have lokale varer Hovedparten af varer kommer fra lokale og producenter som Aurion og Thise, mens KildegĂĽrden leverer hovedparten af ĂĽrstidens danske grøntsager, rodfrugter og kĂĽl. - Det betyder rigtig meget. Folk vil gerne handle lokalt. Det er i tidens ĂĽnd. Derfor ĂŚrgrer Pia Poulsen sig ogsĂĽ over, at det ikke lĂŚngere er muligt at fĂĽ mel fra Nicolaj Nicolajsen, der driver landbruget Gyrup lidt uden for Thisted. Han har tidligere fĂĽet malet korn hos SkĂŚrtoft Mølle, men mølleriet pĂĽ Als har sĂĽ travlt, at der ikke er tid til at male mel for den vestjyske økolog, som i øjeblikket er pĂĽ jagt efter et andet mølleri. ‘ŽÂ?‡Â?ĂžÂ?Â?‡Â? Ď?‹Â? •—……‡• Dagen inden avisen kiggede forbi, gennemførte Gaardmad sit første ’Folkekøkken’. Det er et lidt forsamlingshusagtigt aftenarrangement, KYRU J VWHUQH IRU NU Ă€N VHUYHUHW chili con carne med friskbagt brød. - Det var en succes med fuldt hus, (32 gĂŚster, red), sĂĽ det skal vi helt sikkert gentage, siger Pia Poulsen, som vil gøre arrangementet til en

fast begivenhed den første torsdag i müneden. Det er salget i cafÊen, som bidrager mest til omsÌtningen, og hun vurderer, at seks ud af ti kroner kommer ind ad den vej. Familien mødes bag disken Pia Poulsen er en af efterhünden mange, som lukrerer pü, at der rent madspildsmÌssigt er god synergi mellem at drive butik og cafÊ og sÌlge mad ud af huset fra samme adresse. - Vi fortÌller aldrig om vores menu langt ud i fremtiden. Vi laver vores mad ud fra de rüvarer, vi har, siger Pia Poulsen og peger pü en ca. 50 cm høj, grøn plasticspand i køkkenet. - Den kan rumme alt vores madaffald for en hel uge. Som mor til tre børn har hun ogsü füet arbejds- og familielivet til at hÌnge sammen. - Min mand kommer tit ned og hjÌlper i butikken, nür han für fri fra sit job, og sü har jeg ansat mine to Ìldste børn, som kommer og hjÌlper, nür de har fri fra skole. Pü den müde für Pia Poulsen familieliv og arbejdsliv til at gü op i en højere enhed.

MAD & MARKED

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. februar 2016 nr. 583

17

Over halvdelen af forbrugerne køber sjĂŚldent økologi En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at bĂĽde bopĂŚl, indkomst uddannelsesniveau og ƒŽ†‡” Šƒ” •–‘” ‹Â?†Ď?Ž›delse pĂĽ forbruget af økologi FORBRUGERANALYSE AF JAKOB BRANDT

Salget af økologi fortsĂŚtter med at vokse i Danmark, men hvem er det, der køber de økologiske varer? Det spørgsmĂĽl har Danmarks Statistik forsøgt at give et mere nuanceret svar pĂĽ via en analyse af en rĂŚkke befolkningsgruppers køb af føde- og drikkevarer. Analysen viser, at 7,7 pct. af befolkningens forbrug af føde- og drikkevarer er økologisk. Det svarer til et ĂĽrligt gennemsnitligt forbrug pĂĽ 3.200 kr. pr. husstand, men tallene dokumenterer ogsĂĽ, at den økologiske andel varierer meget, og at 56 pct. af husstandene sjĂŚldent køber Ă˜-mĂŚrkede varer. Ifølge DS ligger den gennemsnitlige økologiandel i denne gruppe nede pĂĽ 1 pct. I den modsatte ende af skalaen ligger 10 pct. af de danske husstande, hvor de økologiske fødevarer fylder ca. en tredjedel af indkøbssedlen. Det er en positiv overraskelse for Henriette Winther, fødevarerĂĽdgiver i Ă˜kologisk Landsforening, at de mest idealistiske forbrugeres øko-andel ligger sĂĽ højt, men ellers bekrĂŚfter analysen stort set den velkendte karakteristik af den økologiske forbruger. De rigeste køber mest økologi Der er ikke helt overraskende en tydelig sammenhĂŚng mellem indkomst og økologisk forbrug. Husstande, hvor den samlede indkomst er under 300.000 kr. om ĂĽret, har en gennemsnitlig økologiandel pĂĽ 5,2 pct. mod 6,8 pct. i indkomstgruppen 300.000-600.000 kr. I husstande, hvor den samlede indkomst er over 600.000 kr., ligger det økologiske forbrug pĂĽ 9 pct. Den sidste gruppe udgør 36 pct. af alle husstande, men tegner sig for mere end 60 pct. af det økologiske forbrug, og hvis man gĂĽr efter hurtig kommerciel succes, er det ifølge Henriette Winter nĂŚppe nogen dĂĽrlig ide at mĂĽlrette sine produkter mod den kundegruppe. Uddannelsen vejer tungest Analysen viser ogsĂĽ en stĂŚrk sammenhĂŚng mellem uddannelse og

økologisk forbrug. Jo lĂŚngere uddannelse, jo højere andel udgør det økologiske forbrug. I husstande, hvor den person med den højeste indkomst har en lang videregĂĽende uddannelse, udgør det økologiske forbrug 13,4 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. I gruppen uden videregĂĽende uddannelse udgør det kun 5 pct. Højere uddannelse er typisk forbundet med højere indkomst, men en nøjere granskning af tallene viser, at uddannelse betyder mere end indkomst. Den tendens gør sig isĂŚr gĂŚldende for de højeste indkomster, mens billedet er mere uklart i husstande med lav indkomst. ’NĂŚsten hver fjerde husstand, hvor hovedpersonen (den person i husstanden med den højeste indkomst, red) har en lang videregĂĽende uddannelse, køber ofte økologisk, KYLONHW HU Q VWHQ Ă€UH JDQJH Vn PDQge som i gruppen uden videregĂĽende uddannelse’, skriver Danmarks Statistik i sin analyse. Ă˜kologi er et byfĂŚnomen Analysen bekrĂŚfter samtidig, at økologisk forbrug fortsat er et byfĂŚnomen, idet økologiandelen i byerne ligger pĂĽ 9,4 pct. mod 5 pct. i landog yderkommunerne. I bykommunerne køber 15 pct. af husstandene ofte økologisk, hvilket er nĂŚsten dobbelt sĂĽ mange som i de øvrige kommuner. I København er den tendens mest tydelig, og ifølge lektor Egon Noe, AU Foulum, er der ikke noget underligt i det, da indbyggerne i hovedstaden generelt er bĂĽde veluddannede og tjener godt. Han peger pĂĽ, at analysen stort set bekrĂŚfter alle de formodninger, som man har om den økologiske forbruger, men han advarer de økologiske producenter mod at fokusere for meget pĂĽ forbrugernes økonomi. - Jeg tror mere, det handler om vĂŚrdier, nĂĽr forbrugerne vĂŚlger økologi. Hvis man vender analysen om, viser den, at der er et potentiale alle steder. Det er klart, at husstande, der tjener under 300.000 kr., køber fĂŚrre gourmetprodukter, men det er interessant, at 7 pct. af dem ofte køber økologi, idet de dermed bruger en meget større andel af deres indkomst end de mest velstillede forbrugere, hvor 13 pct. ofte køber økologi. De yngste og ĂŚldste køber mindst Husstande, hvor hovedpersonen er 25-44 ĂĽr, har et økologisk forbrug pĂĽ 9,2 pct. af alle føde- og drikkevarer. Det er den højeste andel af alle aldersgrupper og nĂŚsten dobbelt sĂĽ meget som husstande i aldersgruppen under 24 ĂĽr.

Danmarks Statistik har lavet profil af den økologiske forbruger 60 % (Fig. 1)

50 40 30 20 10 0

Kolonial

Mejeri og Ìg Frugt og grønt Kød, fjerkrÌ og fisk

Konventionelt forbrug

Ă˜kologisk forbrug

Ă˜kologiandel efter alder

Husstande efter økologisk andel 10 %

De husstande med det største forbrug af økologiske varer køber markant flere varer i kategorierne mejeri samt frugt og grønt end de konventionelle husholdninger (Fig. 1). Kun 10 % af de danske husstande køber mindst 20 % økologi (Fig. 2). Aldersgruppen 25-44 ür har det største forbrug af økologi med en økologiandel pü 9,2 % (fig. 3)

(Fig. 2)

10 %

(Fig. 3)

8

Ofte (Mindst 20 %)

6

Nu og da (3-19 %)

4

SjĂŚldent (0-2 %)

56 % 34%

2 0

Kilde: Danmarks Statistik

Under 24 ĂĽr 25-44 ĂĽr

45-69 ĂĽr

70 ĂĽr +

Familier med børn køber mest økologi

Tallene bag analysen

)DPLOLHU PHG EÂĄUQ HU GHP GHU O JJHU Ă HVW ÂĄNRORJLVNH YDUHU L LQGNÂĄEVkurven, viser nye tal fra Danmarks Statistik. SĂĽdan har det vĂŚret i mange ĂĽr, og ifølge Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening er der mange gode argumenter for forĂŚldrenes valg: - Det stĂĽr meget klart, at familier med børn har et sĂŚrligt fokus pĂĽ økologi, nĂĽr de vĂŚlger fødevarer. IsĂŚr nĂĽr børnene er smĂĽ, er vi meget forsigtige med at undgĂĽ at udsĂŚtte dem for potentielt skadelige stoffer. Mange forĂŚldre handler derfor efter et forsigtighedsprincip om, at det er bedre helt at undgĂĽ disse stoffer end at satse pĂĽ, de ikke er skadelige, siger Per Kølster. Han peger pĂĽ, at den logik understøttes af anbefalinger fra en rĂŚkke danske lĂŚger, sundhedsplejersker og forskere, som rĂĽder gravide og ammende til at spise økologisk for at minimere indtaget af pesticidrester, der bl.a. kan skade barnets hjerneudvikling. - Vi ved, at familiens sundhed er det argument, der gennemgĂĽende vejer tungest, nĂĽr børnefamilierne vĂŚlger økologi. Og at det isĂŚr er fravĂŚret af sprøjtegiftrester, medicinrester samt tilsĂŚtningsstoffer, der er den vigtigste sundhedsfaktor for familierne, uddyber Per Kølster.

ɝAnalysen af den økologiske forbruger blev offentliggjort af Danmarks Statistik i sidste uge og bygger pü en sÌrkørsel af tal fra Forbrugerundersøgelsen 2014. ɝTalmaterialet bygger pü besvarelser fra 2.192 husstande indsamlet i 2013-2014. ɝ I analysen er husstandene inddelt i tre segment efter deres økologiske forbrug mült i procent af deres samlede fødevareforbrug. SjÌldent: Nu og da: Ofte:

0-2 % økologi 3-19 % økologi mindst 20 % øko

Hovedkonklusionerne: Éť Mere end halvdelen af befolkningen køber sjĂŚldent eller aldrig økologiske varer. Éť Ă˜kologi er mest udbredt i byomrĂĽder, ikke mindst i hovedstadsregionen. Éť Husstande med to voksne med børn køber mere økologi end de øvrige husstandstyper. Éť De yngste og ĂŚldste aldersgrupper har det laveste økologiske forbrug. Éť Der er en stĂŚrk sammenhĂŚng mellem uddannelsesniveau og økologisk forbrug. Éť Husstande med høje indkomster stĂĽr for en stor del af det samlede økologiske forbrug. Éť .ÂĄG IMHUNU RJ Ă€VN XGJÂĄU HQ VWÂĄUUH DQGHO DI GHW ÂĄNRORJLVNH IRUEUXJ L KXVVWDQGH GHU RIWH NÂĄEHU ÂĄNRORJLVN HQG L GH øvrige husstande. KILDE: DANMARKS STATISTIK

Intensiteten i det økologiske forbrug falder med alderen, og i gruppen 45-69 ür ligger forbruget tÌt pü landsgennemsnittet, mens det falder til 5,5 pct. i gruppen 70 +. Den yngste aldersgruppe ligner süledes den Ìldste büde mht. det økologiske forbrugs andel, og hvad angür fordelingen pü forbrugsgrup-

per. I begge aldersgrupper kan økonomisk prioritering vÌre ürsag til det lavere forbrug, lyder vurderingen fra Danmarks Statistik. Henriette Winther advarer dog mod at forfalde til kun at mülrette sin markedsføring mod de økologiglade familier med to børn. - Det er vigtigt ikke kun at gü efter

en kommerciel succes her og nu. Der er ogsü interessante perspektiver i at udvikle spÌndende varer til nye kundegrupper, og det er vigtigt, at økologerne blive ved med at udvikle varer, som kan og vil noget mere end de konventionelle. Det er med til at holde liv i det økologiske sortiment, siger hun.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. februar 2016 nr. 583

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 20. februar kl. 11: BeskĂŚring af frugttrĂŚeer: Villy Moesgaard fra BlomstergĂĽrden ved Viborg viser os, hvordan vi vinterbeskĂŚrer vores frugttrĂŚer. Bente Sørensen, Allingvej 15, 8632 Lemming. Pris kr. 75,–. Tilmelding senest den 19. februar 2016 pĂĽ silkeborg@merelivihaven.dk. Arr: Mere Liv i Haven Silkeborg. 29.-1. marts. KvĂŚgkongres 2016. MCH Herning Kongrescenter, Ă˜stergade 37, 7400 Herning. Se nĂŚrmere pĂĽ www.kvaegkongres.dk. Arr: SEGES.

Marts 6.-8. marts. Foodexpo - Nordens største fagmesse for alle, der lever for og arbejder med mad. Hel hal kun med økologi. MCH Messecenter Herning. Se nĂŚrmere pĂĽ www. foodexpo.dk. 8.-10. marts. Jordfrugtbarhedskursus 2016 starter. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke. CD ĆĽKDR FQTDMD AQTDBJD OCE /QNgram_Jordfrugtbarhedskursus.pdf 11.-12. marts. Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling 2016. Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Arr: Ă˜kologisk Landsforening. 20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@ hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

Hvad für man egentlig for pengene nu om dage? Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for. Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere. Man kan ogsü gü direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pü tlf. 8732 2723 eller maile til ham pü ab@okologi.dk.

Superfood – Sund mad hver dag. Jamie Oliver. 312 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Maden skal ikke bare vÌre sund og nÌrende, den skal ogsü vÌre farverig, velsmagende og sjov, for hvis den kun er sund, nÌrende og kedelig, bliver den hurtigt skiftet ud med noget sjovere og knap sü sundt. Jamie Oliver har vÌret pü kur, og det har füet ham til at lave en rÌkke nye ernÌringsrigtige hverdagsopskrifter til morgenmad, frokost og middag – 30 af hver. Sunde, lÌkre og ikke sü indviklede at de er for besvÌrlige pü en almindelig, travl arbejdsdag. AB

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Overvejer du at dyrke biodynamisk? Kontakt os og hør, hvad du kan fĂĽ ud af det, og hvad der skal til – bĂĽde praktisk, fagligt og personligt. LĂŚs om principper, metoder og erfaringer pĂĽ www.biodynamisk.dk Med venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Ă˜kologiens Hus Silkeborgvej 260, Ă…byhøj tlf. 86 19 94 45 biodynamisk-forening@mail.tele.dk

Ă˜kologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

April 9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, LandsbyvÌnget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577. 22.-23. april. Jordfrugtbarhedskursus 2016 2. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke.de/ files/gruene-bruecke/pdf/Program_Jordfrugtbarhedskursus.pdf Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 4. mar. 18. mar. 8. apr. 22. apr.

Annoncedeadline 23. feb. 8. mar. 29. mar. 12. apr.

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

Nr. 584 585 586 587

Foreningens hukommelse er afhĂŚngig af, at vi fĂĽr indsamlet sĂĽ meget historisk materiale som muligt til opbevaring pĂĽ Rigsarkivet som en del af Danmarks kulturarv. Her kan forskere og andre interesserede sĂĽ fĂĽ adgang til det, fra vi har fĂĽet det katalogiseret og fremover. Aviser og magasiner er allerede sikret, men hvis du ligger inde med maskinskrevne og dublikerede nyhedsbreve, fra da vi var LĂ˜J og Ă˜LC, er vi meget interesserede i at fĂĽ dem. Selvfølgelig ogsĂĽ fotografier (med angivelse af hvem, hvad og hvornĂĽr). Det samme gĂŚlder dagsordener og referater fra møder, hvis du har vĂŚret aktiv i foreningen og stadig har dem liggende. Kommer du til generalforsamlingen, sĂĽ tag vores forhistorie med og giv den til sekretĂŚren, nĂĽr du meddeler, at du er ankommet. Du mĂĽ ogsĂĽ gerne sende det med posten eller tage det med, hvis du alligevel kommer forbi Ă˜kologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Ă…byhøj.

Er du klar til det forĂĽr, der snart kommer har du, hvad du behøver, eller har du for meget? Hvilke andre steder end i Ă˜KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer? Alle annoncer i Ă˜KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden. SĂĽ, mangler du noget, inden forĂĽret spirer frem, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde - Samarbejdspartnere Livsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet Bestil annonce pü 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

19. februar 2016 nr. 583

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Personlige N & S NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT

I landbrugets tjeneste Siden 1928

Kvinde søger mand. Jeg er 58 år, 1,68 m, slank pæn pædagog. Deler vi samme naturlige værdier?

ØKOLOGISK SÅSÆD & FRØ BLANDINGER

Svar sendes til: Økologi & Erhverv, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj - Mrk. 2015-1

Vårbyg: Vårhvede: Vårtriticale: Havre: Ærter: Hestebønner: Vårraps: Markfrø:

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Rundballe-wrappet kløvergræshø af superkvalitet sælges. 1.6-1.8kg/FE. Haves også wrappet 3. slæt kløvergræsensilage i minibigballer. Mads Lystbæk tlf. 2942 9731 aut.nr. 21515.

Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding Dacke, Sonett og KWS Bittern Amarillo, Dublet og Mazur Dominik og Gry Javlo og Ingrid Fuego Mosaik Alle typer økologisk frø tilbydes

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Sikkerhed for...

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

• • • •

email: bestilling@bioselect.dk

&HUWLˋFHUHW V§V¨G DI KºM NYDOLWHW Sunde, robuste sorter med stort udbytte Rettidig levering Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk

Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk

Telefon + 45 43 29 88 88

|

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

www.nskorn.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

inviterer til

politisk og faglig aften

pladser søges.

25/2 kl. 19.30-22.00 på Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

3/3 kl. 19.30-22.00 på Gasmuseet, Gasværksvej 2, 9500 Hobro Velkommen. Derfor blev ØkologiRådgivning Danmark til v/ formand Per Kølster Økologisk Landsforening ØkologiRådgivning Danmark en ny, stærk spiller på rådgivningsområdet v/ direktør Ole Bloch Engellyst, ØkologiRådgivning Danmark

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Dyrk jordfrugtbarheden – det betaler sig v/ plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark - 25/2 v/ planterådgiver Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark - 3/3

Økologisk gødning sælges

Spis græs og tjen penge v/ kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark - 25/2 v/ økonomi og kvægchef Erik Andersen, ØkologiRådgivning Danmark - 3/3

Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

.Dႇ HSDXVH Samarbejde giver nye muligheder – og vi har redskaberne v/ kvægrådgiver Søren Lykke Jensen, ØkologiRådgivning Danmark - 25/2 v/ planterådgiver Mads Vinther, ØkologiRådgivning Danmark - 3/3 Økologien lige nu, politik og marked – kort oplæg og debat v/ formand Per Kølster, Økologisk Landsforening

Tilmelding er nødvendig: til tilmeld@okologi.dk eller tlf. 8732 2700 senest 22/2 hhv. 29/2. Angiv ”Hellevadmøde” eller ”Gasmuseet” i emnefeltet i mail, og husk at skrive fulde navn, adresse, telefonnummer samt antal deltagere. DHOWDJHOVH NRVWHU NU SU SHUVRQ IRU NDႇ H ± VRP EHWDOHV Sn GDJHQ

ID nr. 42742

ØKOLOGISK FRONTLØBER 2016 ...

ØKOLOGI ERHVERV

Læs med på side 4 og 5 i denne udgave af Økologi & Erhverv, hvis du gerne vil stifte bekendtskab med tre økologiske virksomheder, som er nomineret til Økologisk Frontløber. Vi er nu nået til den 3. kategori: Næste generation. På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 11. marts kårer deltagerne en frontløber ϐ Ǥ

Yduns Have

Skyttes Gartneri

Bundgaard Sharemilkere

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

19. februar 2016 nr. 583

Skal Danmark brødføde resten af verden? Det er ikke forbrugerne, der efterspørger en landbrugspakke, der lemper miljøkravene til landbruget

FORBRUGERKRAV AF IRENE BRANDT

- Det er ikke fra forbrugerne kravet om lempelser i miljøkravene til landbruget kommer. Faktisk mener kun 6 pct. af forbrugerne, at det industrialiserede landbrug er en del af fremtiden, sagde Christian Christensen, der er chef for lokale varer i Coop, i sit oplæg på Det økologiske råds konference om fremtidens landbrug set i lyset af landbrugspakken. Christian Christensen konstaterede, at sat på spidsen, kan Lolland brødføde os hele landet lige så let som ingen ting – resten behøver vi ikke at dyrke. Men når vi alligevel gør det, genererer vi en frygtelig masse overskydende næringsstoffer, som vi skal gøre noget ved. - Vi kan altså sagtens brødføde os selv – og samtidig have masser

af natur. Spørgsmålet vi skal stille os selv er: Skal vi fortsætte med at brødføde resten af verden? spurgte Christian Christensen og fortsatte: - I Coop vil vi gøre økologi til hvermandseje. Og i dag er der mange, der taler om økologi – men landbruget gør ikke ret meget ved det. Markedet for lokale varer - I Coop efterspørger kunderne økologi, økologi og økologi. Og økologiprocenten vokser derude i en fart, så vi har svært ved at opfylde efterspørgslen. De lokale varer efterspørges også – men de er svære at håndtere for os, for vi er gearet til at håndtere store mængder ad gangen; men vi arbejder på at udvikle nye metoder, så vi i år gerne når op på, at 190 Coop-butikker kan tilbyde lokale varer til deres kunder, for pt. efWHUVS¡UJHV GHU ÁHUH YDUHU PHG ORNDO forankring, end vi kan skaffe, sagde Christian Christensen. Han fortsatte: - Derudover efterspørger kunderne varer, der fortæller den gode historie – om personerne bag varerne, dyrene, tilberedningen, landskabet og selve idéen bag produktet. Vores skøn er, at 75% af den pris forbrugerne betaler for varerne, betaler de for varens historie.

Klik for at redigere i masteren

Hvor bevæger markedet for lokale varer sig hen og hvad hitter i fremtiden?

økologi økologi økologi økologiteksttypografierne økologi økologi økologi økologiiøkologi økologi økologi økologi økologi Klik for at økologi redigere masteren

± Andet niveau Tredje Lokale varer niveau Dyrevelfærd og niche produktioner Miljø & Bæredygtighed Den gode historie om

Det gode måltid High Fat - Low Carb (HFLC) Sundhed (fuldkorn, pesticid fri) Palæo (Stenalderkost, #rigtigmad)

- Personerne - Dyrene - Tilberedning - Landskabet - Ideen bag

Η^Žŵ ĨŽƌďƌƵŐĞƌĞ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌĞƌ ǀŝ ŽƐ ĨŽƌ ďƵƚŝŬŬĞƌŶĞƐ ŽŐ ƉƌŽĚƵĐĞŶƚĞƌŶĞƐ ŚŽůĚŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ŚĂŶĚůŝŶŐĞƌ͕ ŽŐ ǀŝ ǀŝů ŐĞƌŶĞ ǀčƌĞ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ĨčůůĞƐ ƉƌŽũĞŬƚĞƌ͘Η &ůĞŵŵŝŶŐ ŝƌĐŚ ŬƐƉĞƌƚ ŝ ĚĞƚĂŝůŚĂŶĚĞů ŽŐ ĨŽƌďƌƵŐ

Christian Christensen fra Coop ved godt, hvad forbrugerne vil have, og han viste det med denne slide. Et paradoks - Forbrugerne vil i fremtiden vide, hvad der foregår – og det skal man tage højde for, ellers ender vi med, DW HQGQX ÁHUH LNNH EU\GHU VLJ RP GHW etablerede landbrug, sagde Christi-

an Christensen og fortsatte: - Vi synes selvfølgelig, at de små producenter skal have ordentlige vilkår. Det er et paradoks, at vi har en underskov af små up comming ’Thiser’, mens den politik, der fø-

res, overhovedet ikke har til hensigt at støtte de lokale producenter. På et tidspunkt er man nødt til at gentænkte, hvad vi vil med det danske landbrug.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.