Økologi & Erhverv nr. 584 04-03-16

Page 1

OmlĂŚgning er gĂĽet i stĂĽ i Norge

Kalvedødeligheden falder

Skül for økologien

I Norge er det en politisk mülsÌtning, at büde det økologiske landbrugsareal og det økologiske salg i butikkerne inden 2020 skal nü 15 procent; men intet tyder pü, at dette mül er inden for rÌkkevidde.

Ser man pĂĽ landsstatistikken, har kalvedødeligheden aldrig vĂŚret lavere hos de økologiske besĂŚtninger end nu. Konkurrencen Ă˜koKalvekampen bidrager positivt til statistikken. Her ligger dødelighed under landsgennemsnittet.

2015 blev det det store gennembrudsür for økologisk øl, da bryggerigiganterne Carlsberg og Royal Unibrew hoppede med pü den økologiske ølvogn, og der blev lanceret rekordmange økologiske specialøl.

5

AKTUELT

6

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

20

TEMA: FOODEXPO

ERHVERV

Tema: Foodexpo

4. marts 2016 nr. 584 36. ĂĽrgang

Minister ønsker miljøfrihed Den nye miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, für blandet modtagelse NY MINISTER AF IRENE BRANDT

â€?Det er fantastisk, at vi for første gang i ĂĽrtier har fĂĽet taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har vĂŚret underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venVWUHĂ ÂĄM 'HW HU HQ JRG GDJ IRU 'DQ mark, landbruget og miljøet,â€? sĂĽdan skrev Esben Lunde Larsen pĂĽ sin facebook-side da landbrugspakken blev vedtaget. Da var han stadig var uddannelses- og forskningsminister. Fire dage senere var han ny miljø- og fødevareminister. Tirsdag den 1. marts var han i morgenradioen pĂĽ DR P1, hvor han fulgte op pĂĽ facebook-opslaget: - Miljøfrihed kommer til at indgĂĽ i mit ordforrĂĽd fremover. Frihed til den enkelte landmand, sagde Esben Lunde Larsen og forsikrede, at dĂŠr, hvor han kommer fra, passer man pĂĽ miljøet: - Vi planter vildtremiser til vildtet og beskytter bierne, nĂĽr vi sprøjter.

De økologiske produkter pĂĽ Foodexpo fylder nu sĂĽ meget, at de økologiske udstillere har fĂĽet en hal kun med økologi. Ă˜kologihallen danner rammen om oplevelser pĂĽ messen, som pĂĽ mange punkter adskiller sig fra resten af Foodexpo, for alle har lagt sig i selen

for at give messens økologiinteresserede gĂŚster en underholdende og mindevĂŚrdig oplevelse med hjem. Ă˜kologi & Erhverv har fulgt forberedelserne, og vi giver dig en forsmag pĂĽ alt det spĂŚndende, der venter gĂŚsterne i Ă˜kologihallen. Side 13-29

Afventer Modtagelsen af den nye minister er blandet. Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, siger: - Vi er afventende; men ogsĂĽ grebet af en form for optimisme. Vi hĂĽber, Esben Lunde Larsen er god til at lytte, og at han interesserer sig for økologi. Vi vil i hvert fald sĂĽ hurtigt som muligt bede om et møde med Esben Lunde Larsen, hvor vi kan fĂĽ lejlighed til at drøfte forslag til udviklingen af det økologiske landbrug. Ă˜L hĂĽber, regeringen og støttepartierne i en tillĂŚgsaftale til landbrugspakken vil rette lidt op pĂĽ den konkurrenceforvridning, som pakken

er for økologi, sĂĽ der ikke vil ske tilbagegang i arealet som følge af pakken. - Vi forventer, der er mange borgerlige vĂŚlgere, der lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at de fĂĽr bedre adgang til økologiske produkter. Og samtidig er økologisk landbrug svaret pĂĽ meget af det, regeringen gerne vil gøre for landbruget: Forbedre indtjeningen og forbedre miljøet. Ă˜kologisk landbrug kan med stor effekt anvendes som et strategisk redskab til begge dele i en tillĂŚgsaftale. Markedet er der, og landmĂŚnd stĂĽr i kø for at blive økologer, siger Per Kølster. DN hĂĽber Ella Maria Bisschop-Larsen, prĂŚsident for Danmarks Naturfredningsforening, siger til dr.dk: - Jeg siger velkommen til den nye miljø- og fødevareminister, og jeg hĂĽber, det bliver en minister, som ikke kun vil lytte til landbruget, selvom han kommer fra landbrugskredse, men ogsĂĽ vil inddrage de grønne organisationer – isĂŚr Danmarks Naturfredningsforening. Han har tidligere vist, at han er landbrugets mand, og han taler ikke varmt for naturen – men han kan jo have ĂŚndret holdning siden. Kommer fra landet Politiske kommentatorer fremhĂŚver, at Esben Lunde Larsen kommer fra Vestjylland, nĂĽr de skal nĂŚvne, hvorfor de mener, han har fĂĽet den nye ministerpost. Af hans cv fremgĂĽr det, at han fra 2013-15 var medlem af Folketingets Miljøudvalg og fra 2011-15 var medlem af Folketingets Udvalg for fødeYDUHU ODQGEUXJ RJ Ă€ VNHUL Han er cand. theol. fra KU 2008 og erhvervsPhD fra KU og Grundtvigsk Forum i 2013.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4. marts 2016 nr. 584

MENNESKER & MENINGER

Generalforsamlingen stür for døren! Vi har modtaget:

Det samfundsnyttige landbrug Per Kølster har skrevet for nylig en ganske god leder om det samfundsnyttige landbrug. I den forbindelse tillader jeg mig at komme med nogle kommentarer. Per skriver i artiklen,â€?vores XGIRUGULQJ HU DW Ă€QGH HQ IRUPHO hvor det visionĂŚre kan gĂĽ hĂĽnd i hĂĽnd med det samlende. Vi skal arbejde for et samfundsnyttigt landbrug, hvor der skal tĂŚnkes i lige dele landmĂŚnd, marked, økologi, samfund og mennesker.â€? Jeg kan ikke vĂŚre mere enig. Hvis vi tager de sidste ord i artiklen - samfund og mennesker -, er mit spørgsmĂĽl til Per og andre økologer: kan Ă˜-mĂŚrket komme til at rumme den danske model og de arbejdsmiljøregler, der gĂŚlder pĂĽ omrĂĽdet – sĂĽ vi hele vejen rundt kan komme helt i mĂĽl? Og hvis økologerne ligeledes vil vĂŚre villige til at pĂĽtage sig det samme ansvar overfor sine egne leverandører – sĂĽ økologien kan fremstĂĽ RIGTIG STÆRK? Jeg er ikke i tvivl om, at det vil vĂŚre med til at øge indtjeningen for økologerne ganske betragtelig, hvis Ă˜- mĂŚrket kan signalere samfundsnyttighed. Forbrugerne er jo ogsĂĽ vidende om de ret store støttebeløb, der tilgĂĽr økologerne. Mit indlĂŚg til debatten skal ikke ses som en nedgørelse af økologiske producenter, tvĂŚrtimod vil økologerne stĂĽ meget stĂŚrkere og sende et klart signal til forbruger og samfund om, at støtter man økologien støtter man ogsĂĽ den danske velfĂŚrdsmodel. EBBE HANSEN, HOLMSTEDVEJ 4, 3660 STENLĂ˜SE. Ă˜KOLOG.

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 8.100 ISSN 1904 - 1586

“

Ă˜kologisk Landsforenings betydning ligger i vores evner til at sĂŚtte retning for samfundsudviklingen og forene de forskellige interesser. Mere og bedre økologi, højere vĂŚrdi for alle i kĂŚden, betaling af den reelle og fair pris er det plussum-spil, hvor vi gĂĽr efter at vĂŚre vindere.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Det er en begivenhed, nĂĽr vi mødes meget snart til generalforsamlingen. Og det er som med nytĂĽret, at der skues tilbage og ses pĂĽ resultater, og der skal ses frem pĂĽ vores mĂĽl og aktiviteter. Foreningen stĂĽr centralt i udviklingen af landbruget som helhed og naturligvis økologien i sĂŚrdeleshed. Vi er med i Landbrugspakken, selvom vi skal vĂŚre fremme i skoene for fĂĽ et endnu bedre aftryk pĂĽ den førte politik. Markedet rĂĽber pĂĽ mere økologi, men der skal mere til. For det er jo ikke sĂĽ enkelt med landbrug, at bare fordi der er en efterspørgsel, sĂĽ vil der ogsĂĽ vĂŚre en produktion. Mange forhold skal vĂŚre pĂĽ plads, og ikke mindst den sikkerhed, som mange frygter for med udsigt til en ukendt fremtid. Noget andet er sĂĽ, at det jo pĂĽ ingen mĂĽde er mere sikkert at forblive konventionel. Man kunne kalde det omlĂŚgningens paradoks. Hvorfor blive ved det kendte, hvis det ukendte er mindre usikkert‌

viteter, øko-forskning og indsatser som fremmer afsĂŚtning, produktudvikling og markedet som helhed. Kendte virkemidler, netop fordi de virker. Mere end 25 ĂĽrs økologipolitik har vist vejen til en strategi, hvor ’push and pull’ konstant skal gĂĽ hĂĽnd i hĂĽnd.

Det er derfor vi har brug for en offensiv politisk indsats for at fremme økologien. For at skabe tillid blandt GH Ă€QDQVLHOOH DNWÂĄUHU RJ IRU DW VNDEH bedre systemer, som imødekommer ODQGP QGHQHV EHKRY IRU Ă HNVLELOLtet i datoerne for at kunne ansøge om omlĂŚgning. Og sĂĽ skal der satses yderligere pĂĽ uddannelses-, udviklings- og demonstrationsakti-

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Med udsigten til en Landbrugspakke, som ensidigt har fokuseret pĂĽ mere – og mindre - kvĂŚlstof, sĂĽ kan vi desvĂŚrre forvente, at landbrugets store udfordringer med sin konkurrenceevne og miljøvenlighed ikke indfris. Der vil komme nye diskussioner og vi kan imødese vanskelige udfordringer omkring, hvordan den meget anpriste mĂĽlrettede miljøregulering skal blive til virkelighed. Med denne usikkerhed in mente er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan, for at fastholde økologiens momentum og samtidig arbejder for, at vi fĂĽr en ligestilling bĂĽde i forhold til vores konkurrenceevne sammenlignet med konventionel produktion og i forhold til at vĂŚre et attraktivt alternativ. Og sĂĽ skal vi se endnu lĂŚngere frem. Pakkens perspektiv er ikke

Journalist Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 28 44 62 79 Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27 Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

langt i forhold til alle de øvrige udfordringer, vi stĂĽr med i vores nĂŚre verden og pĂĽ globalt plan. Alt fra sundhed, sikkerhed, forsyning og til klima og miljøforenelighed. Vi har en historisk rolle som organisation, hvor vi ikke alene skal sikre vores medlemmers interesser men ogsĂĽ varetage mere visionĂŚre og dermed langsigtede interesser pĂĽ samfundet vegne. Vi stĂĽr ved en skillevej. BĂĽde med et konventionelt landbrug, som har meget vanskelige udsigter til for alYRU DW Ă€QGH HQ Q\ NXUV RJ VDPWLGLJ med et økologisk landbrug, som nok har fĂĽet solidt tag i markedet nationalt og international, men som samtidig ogsĂĽ skal løfte sig for at møde morgendagens krav og forventninger. Vi skal vĂŚre bedre til at sikre jordens muld, til at recirkulere og undgĂĽ miljøbelastende tab, vi skal udvikle en selvstĂŚndighed i forhold til avlsmaterialer og tilpassede plantematerialer, vi skal løfte fødevarekvaliteten yderligere og vĂŚre forrest i at vĂŚre nytĂŚnkende pĂĽ produktsiden, vi skal tĂŚnke endnu mere i, hvordan vi fĂĽr vores

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil pü mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

unge med pĂĽ vognen, ikke alene som lønarbejdere i store landbrugsselskaber, men ogsĂĽ med muligheder for at realisere drømme om selvstĂŚndighed. Ikke et enten eller men et bĂĽde og. Vi skal tĂŚnke ny dimensioner ind i landbruget omkring det sociale ansvar, og vi skal blive endnu bedre til at skabe mere natur, mangfoldighed og herlighed og dermed oplevelsesmuligheder og sikkerhed for at møde fremtidens krav. Vi har ikke som organisation et ensidigt erhvervsmĂŚssigt sigte. Vi skal forene de landbrugs- og virksomhedsmĂŚssige interesser med de borgerdrevne ønsker. Med markedet som med- og mellemspiller men med fokus pĂĽ de demokratiske strukturer. Vi er alle mere borgere i vores land, end vi er noget andet. Det er i det krydsfelt mellem de civile og de økonomiske interesser landbrugets verden skal hĂŚnge sammen. Ă˜kologisk Landsforenings betydning ligger i vores evner til at sĂŚtte retning for samfundsudviklingen og forene de forskellige interesser. Mere og bedre økologi, højere vĂŚrdi for alle i kĂŚden, betaling af den reelle og fair pris er det plussum-spil, hvor vi gĂĽr efter at vĂŚre vindere. NĂĽr foreningen mødes skal vi snakke om alt dette og meget mere. Vi skal sĂŚtte retning og fart pĂĽ udviklingen. Kom og vĂŚr med, stil op til udvalg og bestyrelse. Der er plads til og brug for alle! Vi ses.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Gammel vedtagelse „Ž‘Â?‡”‡” ˆ‘” ‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡

INDHOLD: AKTUELT Íś ‡Â?‘’–ƒ‰ ˆ‘”†‘„Ž‹Â?‰•Â?¤ÂŽÂ‡Â– Ă˜kologisk Landsforening stiller en rĂŚkke forslag til en grønnere landbrugspakke.

Íś ”‘Â?‹Â?ÇŁ ”‡Â?–‹†‡Â? Â’¤ •’‹Ž 5 OmlĂŚgning er gĂĽet i stĂĽ i Norge

5

I Norge er det en politisk mülsÌtning, at büde det økologiske landbrugsareal og det økologiske salg i butikkerne inden 2020 skal nü 15 procent; men intet tyder pü, at dette mül er inden for rÌkkevidde.

MARK OG STALD 6 Konkurrence knÌkker dødeligheden

10

Ser man pü landsstatistikken, har kalvedødeligheden aldrig vÌret lavere hos de økologiske besÌtninger end nu.

7 Toves kalve overlever 8 Produktionssystemer til slagtekyllinger /DQGPÂ QGHQH KDU Ă HUH PXOLJKHGHU QnU GHW JÂ OGHU RSVWDUW DI N\OOLQJHproduktion eller udvidelse af den eksisterende produktion.

9 Flere afsÌtningsmuligheder Inden man kaster sig ud i at producere økologiske slagtekyllinger, er det vigtigt at have afsÌtningen pü plads.

9 Salget af økologiske kyllinger stormer frem 10 Medlemsbaseret landbrug inddrager bÌredygtighed 5,6( DQDO\VHQ HU HW Y UNW¥M WLO DW LQGGUDJH PHGOHPPHUQH WLO DW WDJH VWLOling til bedriftens grad af bÌredygtighed.

11 Kan bĂŚredygtighed sĂŚlges? ͳʹ ޔ– Â’¤ Â?ގŽ‡Â? Den faglige og politiske aften pĂĽ Hellevad Mølle bød bĂĽde pĂĽ gode rĂĽd WLO NXOVWRĂ DJULQJ L MRUGHQ KYRUGDQ PDQ WMHQHU SHQJH Sn DIJU VQLQJ RJ pĂĽ en god snak om landbrugspolitik.

Medlemsbaseret landbrug inddrager bĂŚredygtighed 5,6( DQDO\VHQ HU HW YÂ UNWÂĄM WLO DW inddrage medlemmerne til at tage stilling til bedriftens grad af bĂŚredygtighed.

TEMA: FOODEXPO 13 Ă˜kologihallen er et sjovt sted at vĂŚre

28

14 Eventes i Ă˜kohallen - Program for scenerne 16 Mad, der kan mĂŚrkes De økologiske spisemĂŚrker har udviklet sig til et vigtigt redskab for de mange køkkener, som er i fĂŚrd med at omlĂŚgge driften til økologi.

ͳ͸ —”’”‹•‡”‡•–ƒ—”ƒÂ?–‡Â? ‹ ĂžÂ?‘ŠƒŽŽ‡Â? ͳ͚ ’‹•‡Â?§Â”Â?‡– ˆ¤Â” ‡– •‡”˜‹…‡‡ˆ–‡”•›Â? 18 Ă˜kologien vinder terrĂŚn Kantiner og storkøkkener forventer at bruger mere økologi i fremtiden.

ͳͺ ‘ŽŠŒ—Ž‡– ‰‡ƒ”‡” ‘’

Vi er ikke blege for ƒ– Â’Â”ĂžÂ˜Â‡ Â?›–

Blokerer for deltagelse PĂĽ foreningens generalforsamling i 2010 blev der vedtaget et forslag med følgende ordlyd: â€?Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ Ă€QGHU LNNH DW VSUÂĄMWning med bekĂŚmpelsesmidler er en del af den økologiske tankegang. )RUHQLQJHQ VNDO DUEHMGH IRU XGIDVQLQJ DI VSUÂĄMWQLQJ DI ÂĄNRORJLVN frugt med bekĂŚmpelsesmidler, og LNNH DUEHMGH Sn DW In JRGNHQGW Q\H PLGOHU WLO VSUÂĄMWQLQJ DI GDQVN IUXJWÂľ Konsekvensen af beslutningen fra 2010 er, at myndigheder, andre

–ƒ–—• ‘˜‡” ’”‘„Ž‡�‡” 29

ʹͲ ‡Œ‡”‹‡”Â?‡ „”—‰‡” Â?‘Â?Â?‡Â?‡ •‘Â? •’ƒ””‹Â?‰•’ƒ”–Â?‡”‡ 21 Ă˜kologi er bedre forhold for dyr 22 Ă˜kologi er elevernes naturlige valg 24 Alle jagter noget unikt Efter det hakkede kød er det stadig de klassiske udskĂŚringer, som fylder mest i Frilands økologiske oksekødssortiment, men produktudvikler 3LD 0HMO HU DOWLG Sn MDJW HIWHU Q\ LQVSLUDWLRQ

24 Friland lancerer grønne bøffer

29 Landmanden fortĂŚller de bedste historier

GENERALFORSAMLING: â€?Frugtavlen giver sĂŚrlige udfordringer for den økologiske produktion, da vi ikke har det forebyggende sĂŚdskifte. Derfor forpligtiger foreningen sig i sĂŚrlig grad til aktivt at forholde sig til forskning, udvikling og regelsĂŚtning vedrørende rammerne for frugtavlen samt vĂŚre kritisk deltager i debatten.â€? SĂĽdan beskriver bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening formĂĽlet med det forslag, bestyrelsen ønsker generalforsamlingens stillingtagen til. Baggrunden for forslaget er, at bestyrelsen ønsker, at Ă˜kologisk Landsforening kan bidrage aktivt til udvikling af økologisk frugtavl. â€?En indsats, der bĂĽde omfatter aktiv stillingtagen til mulige plantebeskyttelsesmidler og fremme af forsøg og forskning, der skal gøre det muligt at drive økologisk frugtavl uden brug af plantebeskyttelsesmidler eller sĂĽ vidt muligt begrĂŚnse sig til at anvende lavrisiko- og basisstoffer,â€? skriver bestyrelsen i sit forslag.

RUJDQLVDWLRQHU IUXJWDYOHUH P Ă IRUholder sig til spørgsmĂĽl om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til frugtavlen uden foreningens aktive deltagelse. â€?Bestyrelsen anser denne situation for problematisk, da det ogsĂĽ betyder, at foreningen ikke kan medvirke til at fremme alternative midler til de nuvĂŚrende anvendte midler herunder sĂŚrligt lavrisikostoffer og basisstoffer,â€? skriver bestyrelsen og fortsĂŚtter: â€?Ă˜kologisk Landsforening betragWHV DI P\QGLJKHGHU IUXJWDYOHUH P Ă som en meget central og vigtig aktør, QnU GHU VNDO GLVNXWHUHV EUXJ DI KM Opestoffer i økologisk frugtproduktion. )RUHQLQJHQ KDU GHUIRU InHW Ă HUH RSfordringer til at indgĂĽ aktivt i drøftelserne om plantebeskyttelsesmidler i relation til økologisk frugtavl. En deltagelse, som ogsĂĽ kan placere foreningen som vagthund i Danmark og EU i forhold til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. NĂĽr foreningen ikke medvirker, fordi den alene fokuserer pĂĽ udfasning og alternativer, sĂĽ lĂŚgger foreningen ansvaret fra sig, nĂĽr dagsordenen for drøftelserne er godkendelse og vurdering af konkrete midler. En vedtagelse af forslaget er samtidig en garanti til eksisterende avlere samt nyomlĂŚggere, for at deres forening er en aktiv og fuldgyldig aktør i forhold til betingelserne for deres SURGXNWLRQ KYLONHW Ă HUH KDU HIWHUO\VW Âľ For sĂĽ vidt angĂĽr midler, der i dag er tilladt til økologi pĂĽ økologiforordningen, sĂĽ bør vedtagelsen af det fremsatte forslag principielt ikke gøre nogen forskel, idet det kun er kvassia, svovlkalk og amicarb/bagepulver, som reelt er pĂĽ tale. Kommer der en ansøgning om markedsføringstilladelse, sĂĽ er det en ren myndighedsbehandling at vurdere ansøgningen, det er ikke noget landbrugets organisationer skal høres om. Landbrugets organisationer høres kun, hvis der skal laves ĂŚndringer i forhold til økologiforordningen. ib@okologi.dk

MCH-køkkenchef:

ʹͲ ”›‰‰‡”‹‡”Â?‡ •Â?”—‡” ‘’ ˆ‘” †‡Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ŠƒÂ?‡

ʹ͸ –‘”Â?ĂžÂ?Â?‡Â? Â?‡† ’Žƒ†• –‹Ž ƒŽŽ‡ •–Þ””‡Ž•‡”

PĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening ønsker bestyrelsen at ĂŚndre en beslutning fra generalforsamlingen i 2010, som stĂĽr i vejen for, at foreningen kan fĂĽ ‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ Â’¤ —†˜‹Â?Ž‹Â?gen af økologisk frugt’”‘†—Â?–‹‘Â?

Landmand:

Vi skal selv sĂŚlge ˜‘”‡• ’”‘†—Â?–‡”

GENERALFORSAMLING: Hvis generalforsamlingen godkender det, skal bestyrelsen og fagudvalg i Ă˜kologisk Landsforening de nĂŚste to ĂĽr undersøge og analysere, om der er forhold, der gør at brug af konventionelle input problematiske i forhold til foreningens vĂŚrdigrundlag. Forslaget er stillet af planteavler Anders Lund, BrĂŚdstrup. Han ønsker belyst, om ny viden fra forskningens verden omkring skadelige stoffer og det konventionelle landbrugs ĂŚndrede forbrugsmønster af GMO-afgrøder til foder, glyphosat, penicillin, zink, kobber m.m. forureQHU ÂĄNRORJLVN ODQGEUXJVMRUG YLD NRQ-

ventionel husdyrgødning pĂĽ økologiske marker, og via konventionel halm til strøelse i økologiske stalde, samt via 5 procent konventionel fodring af økologiske enmavede dyr. â€?Forslaget er, at bestyrelsen pĂĽ generalforsamlingen i 2018 skal fremlĂŚgge status pĂĽ omrĂĽdet. SĂĽfremt der viser sig at vĂŚre problematiske forhold, vil det helt klart vĂŚre i økologiens interesse, at vi i Ă˜kologisk Landsforening er pĂĽ forkant og ivĂŚrksĂŚtter tiltag, der kan bringe eventuel problematiske inputs til ophør,â€? skriver Anders Lund i sin indstilling til generalforsamlingen. ib@okologi.dk

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

4. marts 2016 nr. 584

Med økologiens fremgang bĂĽde i salg, eksport og i antallet af landmĂŚnd, der lĂŚgger om til økologi i øjeblikket, sĂĽ mĂĽ man konkludere, at det noget at have en mĂĽlsĂŚtning, mener Ă˜kologisk Landsforening.

Konkrete forslag Ă˜kologisk Landsforening foreslĂĽr bl.a., at der arbejdes pĂĽ: Éť OHWWHUH DGJDQJ WLO ULVLNRYLOOLJ NDSLWDO Vn Ă HUH ODQGP QG NDQ NRPPH i gang med økologi Éť at fordoblingsmĂĽlsĂŚtningen genindføres og suppleres af midler til faglig udvikling og kompetenceløft og et ekstra ĂĽr med midler til Fonden for Ă˜kologisk Landbrug for at fastholde en markedsdrevet udvikling. at økologisk landbrug bliver et endnu stĂŚrkere N-virkemiddel ved at introducere et kulstofbindingskrav i økologibekendtgørelsen. Det vil ogsĂĽ vĂŚre godt for klima og biodiversitet. Éť en indsats for at hjĂŚlpe jordfordeling pĂĽ vej kunne skabe nye muligheder for at fĂĽ mere økologi, tage lavbundsjord ud af drift og skabe ny natur.

Genoptag fordoblingsmĂĽlet Ă˜kologisk Landsforening stiller en rĂŚkke forslag til en grønnere landbrugspakke LANDBRUGSPAKKEN AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN - Hvis man vil gøre pakken mere grøn, sĂĽ er det klogt at tĂŚnke i økologi. Ă˜kologi er pĂĽ ĂŠn og samme gang miljø og erhverv. VĂŚkst i økologien sikrer bedre miljø, og det skaber varer med mervĂŚrdi for bĂĽde landmand og samfund. For miljøet er økologi ikke kun et kvĂŚlstofreducerende virkemiddel, det betyder ogsĂĽ

fĂŚrre pesticider, mere kulstofbinding i jorden, mere biodiversitet og mere naturpleje, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening. Foreningen har sendt en rĂŚkke konkrete forslag til forhandlingsparterne omkring en tillĂŚgsaftale. Foreningen opfordrer blandt andet til at genoptage det oprindelige mĂĽl om en fordobling af det økologiske areal, som VK-regeringen - med Eva Kjer Hansen som fødevareminister - satte som en del af sin Grøn VĂŚkst Strategi i 2009. Et mĂĽl hun og V-regering fjernede i 2015. - Med økologiens fremgang bĂĽde i salg, eksport og i antallet af landmĂŚnd, der lĂŚgger om til økologi i

øjeblikket, sĂĽ mĂĽ man konkludere, at det nytter noget at have en mĂĽlsĂŚtning. Og det betyder ogsĂĽ noget for adgang til lĂĽnekapital. Vi opfordrer forligsparterne til at genoverveje fordoblingsmĂĽlet, for det er til gavn for naturen, vandmiljøet og for erhvervets økonomi, siger Per Kølster. Ă˜kologien er undervurderet Ă˜kologisk Landsforening mener, at økologisk landbrug har vĂŚret et undervurderet virkemiddel i den oprindelige landbrugspakke. - Ă˜kologerne gødsker mindre, end der er regnet med i planen. Dels udnytter økologerne ikke deres kvĂŚlstofkvote, dels er der 56.000 ha,

som er tilmeldt en ordning, hvor man kun mü gødske op til 60 procent af den i forvejen lavere kvÌlstofkvote for økologiske arealer. Det er der ikke taget højde for i nogen af beregningerne, siger Per Kølster. Konkurrenceforvridende pakke Derudover mener han, at den oprindelige pakke skaber unfair konkurrence mellem konventionelle og økologiske fødevarer. Det konventionelle landbrug forventer en indkomststigning som følge af pakken, fordi de mü gødske mere. Det er en stigning, som økologerne ikke für en andel af, samtidigt med at vÌkst i det økologiske areal er Ên af forudsÌtningerne

Fremtiden pĂĽ spil I pressen har der vĂŚret kommentatorer, der mener, sagen omkring Landbrugspakken og mistilliden til Eva Kjer Hansen var en storm i et glas vand. Andre mener, sagen er vĂŚrre end Tamil-sagen, der jo som bekendt endte i den eneste rigsretssag vi har vĂŚret vidner til i nyere tid. SĂĽvel pakkens perspektiver som ministerens trovĂŚrdighed er imidlertid ikke en bagatel. Kompleksiteten i landbrugets forhold og dets betydning i samfundet sĂĽvel økonomisk som miljømĂŚssigt stiller sĂŚrlige krav til det politiske indhold. Og de utallige personlige skĂŚbner taget i betragtning, som er alvorligt pĂĽvirkede af landbrugets vanskelige forhold, sĂĽ har hele forløbet føjet spot til skade. Oplysninger om en lovgivnings beregningsgrundlag skal naturligvis vĂŚre klart og gennemskueligt. 9L EUXJWH XJHU HIWHU MXO Sn DW Ă€QGH hoved og hale, og personligt mĂĽ jeg sige, at trods ĂĽrevis med lĂŚsninger af rapporter og udredninger, sĂĽ har jeg aldrig tidligere vĂŚret vidne til noget sĂĽ forvirrende. Og første

tanke er, at det nok er smüt med ens begavelse. Det viste sig jo, at sagen handlede om andet og mere end min personlige intelligens, og at dens uklarhed har sendt en hel stand af debattører, kritikere og interesseorganisationer til tÌlling. Det tog nÌsten to müneder (!), før debatten begyndte at rase. Det er ikke godt. Demokrati og tillid er to uadskillelige størrelser. Og der er ikke alene et helt erhverv, der er ogsü et helt samfund, der har krav pü at fü skabt perspektiv og ro pü süvel landbrugets som landets miljø. Landbruget er kun tjent med, at der er et omgivende samfund, som kan nikke anerkendende til den politik, som regulerer dets vilkür. Landbruget er ikke tjent med en kortsigtet tilfredsstillelse af ensidige mül. Nu har vi füet en ny minister, der skal klinke skürene. Og selvom pakken er vedtaget, sü er det sidste ord langt fra sagt. Usikkerheden hersker fortsat om landbrugets og miljøet fremtid. GÌlden

for at lempe kravene til det konventionelle landbrug. - Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologi og konventionelt landbrug og miljø-gennemskuelighed for forbrugerne, sĂĽ bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider hektar for hektar. Hver produktionsform og hvert landbrug mĂĽ svare sine egne omkostninger, og det er ikke tilfĂŚldet i Landbrugspakken, siger Per Kølster. Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening

KRONIK AF PER KĂ˜LSTER

forsvinder ikke med et snuptag, blot fordi der kan gødes mere. Og udsigten til forbedringerne i miljøet spÌrres af, at der er en larmende mangel pü konkrete tiltag og ikke mindst, hvordan den nok sü besungne mülrettede miljøregulering skal udmøntes. Med andre ord sü har regeringen ikke alene forspildt en utrolig chance for at skabe et bredere forlig og dermed sikre ro og stabilitet. Regeringen og den afgüende minister har samtidig ikke bare oprenset men ogsü uddybet grøften mellem landet og byen. En mulig tillÌgspakke som plaster pü süret er - som den manglende sikring af oppositionens opbakning til pakkeløsningen - et udtryk for dürligt politisk hündvÌrk. En meget stor del af det danske samfund har en utrolig positiv velvilje over for det erhverv, som de à HVWH DI RV HU UXQGHW DI QnU YL JnU bare et par generationer tilbage, men samtidig er der en udbredt mangel pü forstüelse for, hvorfor landbruget skal have denne besyn-

derlige sĂŚrbehandling og sĂŚrstilling i samfundet. ForhĂĽbentlig er mulighederne for at skabe nye visioner med det danske landbrug og dets forenelighed med en bredere samfundsdagsorden stadig til stede. Ă˜kologien er en helt naturlig medspiller, og behovet for at komme videre er indiskutabelt. Markedet er der, lysten til at lĂŚgge om er der, men de politiske signaler og forstĂĽelse skal vĂŚre langt mere tydelige. Til en dybtgĂĽende reform af landbruget hører mulighederne for at sikre tilliden til at investere i den økologiske produktionsform. Det er en nødvendig og krĂŚvende men langt fra umulig opgave. En landbrugspakke, der ensidigt har fokus pĂĽ højere udbytter og kvĂŚlstof er simpelthen umoderne. Derfor hĂĽber vi, at vores nye minister er mere lydhør, ikke specielt over for os som lobbyister, men over for det samfund, som i en moderne forstand stiller større og større krav til velfĂŚrd for dyr og mennesker, til en rig og ren natur med masser af liv og rige mulighe-

der for gode naturoplevelser, for et vandmiljø, som igen kan boble af liv, og hvor det igen er muligt at hive rent drikkevand op af jorden lige meget, hvor i landet man bor. Hvor giftstoffer er en saga blot, og hvor det er slut med misforstüet anvendelse og dermed misbrug af antibiotika, som udsÌtter omverdenen for en helt igennem unødvendig risiko. Til en fremtidsrettet forretningsmodel for dansk landbrug hører, at mange mül skal forfølges. Det er dÊt, økologien er født til, og derfor skal økologien ligestilles og fremmes som et markant mül for at sikre fremtidens sunde fødevareproduktion baseret pü en rationel forvaltning af naturens ressourcer og dermed netop det, som vores jord og biologiske systemer kan tilbyde. Det er det bondekunst har handlet om til alle tider. Vi ser frem til en ny minister med et bankende bondehjerte og en sund sans for fremtidens landbrug.

AKTUELT

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

OmlĂŚgning er gĂĽet i stĂĽ i Norge I Norge er det en politisk mĂĽlsĂŚtning, at bĂĽde det økologiske landbrugsareal og det økologiske salg i butikkerne inden 2020 skal nĂĽ 15 procent; men intet tyder pĂĽ, at dette mĂĽl er inden for rĂŚkkevidde Ă˜KOLOGI I NORGE AF IRENE BRANDT

Bortfald af tilskud I 2014 udgjorde salget af økologiske varer i de norske dagligvarebutikker 1,45 procent. Tilsvarende var 4,7 procent af landbrugsarealet og 2,9 procent af husdyrholdet økologisk. Og det er langt fra mĂĽlet, konstaterer Riksrevisjonen. - Ă˜kologisk landbrug er tiltĂŚnkt at vĂŚre spydspids for arbejdet med at gøre norsk landbrug mere miljøvenligt og bĂŚredygtigt, men nu gĂĽr produktionen i negativ retning. De offentlige tiltag er ikke gode nok til at øge den økologiske produktion og regelsĂŚttet er komplekst og uoverskueligt, siger Per-Kristian Foss. I sin rapport peger Riksrevisjonen Sn Ă HUH nUVDJHU WLO DW RPO JQLQJHQ L landbruget er gĂĽet i stĂĽ: Tilskudet til økologisk grovfoder er faldet markant og omlĂŚgningstilskudet blev fjernet helt i 2014. Samtidig er det ĂĽrlige kontrolgebyr, som landmĂŚndene betaler for økologikontrollen, steget. Dertil kommer at det QRUVNH PHMHUL 7LQH L GH Ă HVWH DI VLQH regioner siden 2010 ikke har indgĂĽ-

et nye leveringsaftaler, der omfatter merbetaling for økologisk mĂŚlk. Riksrevisjonen anbefaler regeringen at opdatere strategien for den økologiske omlĂŚgning og ivĂŚrksĂŚtte tiltag, der kan øge produktionen, samt sikre rekruttering og forhindre frafald af økologiske landmĂŚnd. Efterlyser lederskab Oikos - Ă˜kologisk Norge placeret ansvaret for den manglende udvikling i den økologiske produktion hos skiftende regeringer som ikke har taget initiativer eller bevilget penge i et omfang, der gør mĂĽlet om 15 procent økologi i 2020 opnĂĽeligt. - Den gode nyhed er, at Riksrevisjonens rapport giver Landbruksog matdepartementet en enestĂĽende anledning til at rydde op og vise lederskab. Rapporten er grundig og anbefaler konkrete tiltag for at komme pĂĽ rette kurs. Nu forventer vi handlekraft, skriver Regine Andersen, der er daglig leder i Oikos - Ă˜kologisk Norge, i en kronik. Fire indsatsomrĂĽder Konkret peger Regine Andersen med afsĂŚt i Riksrevisjonens rapport pĂĽ Ă€ UH LQGVDWVRPUnGHU UHJHULQJHQ VNDO

arbejde med, hvis udviklingen skal vendes: 1. OmlĂŚgningstilskud skal genindføres, tilskud til grovfoderproduktionen skal øges og udviklingsmidlerne, der skal skabe balance mellem produktion og efterspørgsel skal hĂŚves. 2. Der indføres et krav i 2017 om, at maden i offentlige køkkener er 15 procent økologisk - stigende til 60 procent i 2020. 3. MĂĽlet om 15 procent i 2020 anVHV DI GH Ă HVWH VRP XUHDOLVWLVN men en opgivelse af mĂĽlene uden en konkret handleplan for, hvordan økologien sĂĽ skal udvikles i Norge, anser Oikos Ă˜kologisk Norge for at vĂŚre ren DQVYDUVIRUĂ \JWLJHOVH 4. Riksrevisjonens rapport viser, at den vĂŚsentligste grund til, at nordmĂŚndene ikke køber økologiske fødevarer er, at de ikke ved, hvorfor de skal vĂŚlge økologiske fødevarer. Oikos Ă˜kologisk Norge efterlyser derfor øget fokus pĂĽ generisk markedsføring, der som i Danmark, kan skabe viden i befolkningen om de vĂŚrdier, der knytter sig til den økologiske produktion.

Giv EU feedback pĂĽ de grønne krav FEEDBACK: EU-Kommissionen opfordrer landbrugere og borgere til at give feedback pĂĽ de grønne krav, som blev hverdag for alle landbrug i EU for et ĂĽr siden. Feedbacken skal bruges i forhold til den forenkling af regler, der er pĂĽ vej fra Kommissionen. - Det her er en rigtig god chance for at give feedback pĂĽ de nye grønne krav og dermed muligKHG IRU DW In LQGĂ \GHOVH Sn GH forenklinger, som EU’s landbrugskommissĂŚr Phil Hogan arbejder pĂĽ, siger teamleder Gitte Møller Larsen fra NaturErhvervstyrelsen. Hvis du ønsker at bidrage med dine erfaringer og holdninger kan det ske via et spørgeskema, som GX Ă€ QGHU Sn GHQQH KMHPPHVLGH https://ec.europa.eu/eusurvey/ UXQQHU JUHHQLQJ Ă€ UVW \HDU Fristen for at indsende spørgeskemaet er 8. marts.

re

- Büde produktionen og forbruget af økologisk mad er sü lavt, at det bliver svÌrt at nü Stortingets mül om 15 procent i 2020. Südan lyder dommen fra den norske Riksrevisjonen, som har analyseret indsatsen for opfyldelse af mülsÌtningen. Riksrevisjonen konstaterer, at forbruget er steget en smule, mens produktionen decideret falder. - Virkemidlerne stimulerer ikke til øgning af salget og produktionen. Det offentlige kan püvirke efterspørgslen ved at øge forbruget af

økologisk mad, siger riksrevisor PerKristian Foss i en pressemeddelelse fra Riksrevisjonen.

Natu

re

c h t i w

f o e r a

a N

u t

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4. marts 2016 nr. 584

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ANNA-SOFIE KJÆRSGAARD, VESTJYSK LANDBOFORENING

KALVE SKAL IKKE BLOT OVERLEVE – DE SKAL OGSĂ… VOKSE Der er stor fokus pĂĽ at sĂŚnke kalvedødeligheden i de økologiske besĂŚtninger. Det er der ogsĂĽ rigtig god økonomi i. Jeg er tovholder for en gruppe økologiske mĂŚlkeproducenter, der mødes med det formĂĽl at sĂŚnke kalvedødeligheden. Og det gĂĽr faktisk rigtig godt! Pt overlever 60 pct. Ă HUH VDPPHQOLJQHW PHG VDPPH SHULRGH VLGVWH nU 2P det alene skyldes, at de mødes i gruppen, skal jeg lade vĂŚre usagt, men det er sundt at komme rundt Det er vel og se, hvordan kalve ogsĂĽ dokukan se ud – at fĂĽ udfordret menteret, at hĂĽndtesin egen standard, sĂĽ der ringen af kalvene de ikke gĂĽr ’plejer’ i den.

“

første døgn (rümÌlkskvalitet og hygiejne) samt deres tilvÌkst lige fra dag 0 har afgørende betydning for, hvor mange laktationer de holder, nür de bliver til malkekøer.

Holdbarhed og tilvĂŚkst hĂŚnger sammen Har du udfordringer i kalveopdrĂŚttet, bør og skal det ikke kun vĂŚre et mĂĽl, at kalvene skal overleve. De skal ogsĂĽ vokse! MĂĽlet skal vĂŚre 1,3 kg daglig tilvĂŚkst i mĂŚlkefodringsperioden! TĂŚnk pĂĽ kalve/ kvieopdrĂŚttet som en investering i fremtidens malkekøer. Det er vel dokumenteret, at hĂĽndteringen af kalvene de første døgn (rĂĽmĂŚlkskvalitet og hygiejne) samt deres tilvĂŚkst lige fra dag 0 har afgørende betydning for, hvor mange laktationer de holder, nĂĽr de bliver til malkekøer. En anden vigtig deltalje er alderen, nĂĽr de kĂŚlver ind i besĂŚtningen. Jo bedre tilvĂŚkst i kalve/kvieperioden, jo før er de klar til at blive til malkekøer, og jo fĂŚrre kvier, skal køerne ’betale’ for. Og dĂŠt kan mĂŚrkes pĂĽ bundlinjen! Sund fornuft – sund økonomi.

Facts pĂĽ bordet En motivationsfaktor er at fĂĽ facts pĂĽ bordet. Hvis kalvene bøvler med diarrĂŠ, sĂĽ tag gødningsprøver, blodprøver og/ eller mĂŚlkeprøver for at fĂĽ afdĂŚkket, hvor problemet gemmer sig. Lav pĂĽ den baggrund en handlingsplan, der kan løse og forbygge problemerne. Det er en langt bedre og mere motiverende løsning, end at forsøge sig med diverse hokus pokus-midler. Og sĂĽ skal det suppleres med tilvĂŚkstmĂĽlinger pĂĽ kalvene – herved kan isĂŚr de ansatte blive motiveret af, at deres indsats faktisk giver pote. +DU GX EUXJ IRU Ă HUH Ă€I WLO NDOYHRSGU WWHW NDQ GX NÂĄEH bogen: Kalvesignaler, praksisguide til kvieopdrĂŚt pĂĽ www. vjl.dk

KvĂŚgrĂĽdgiver Søren Lykke, Ă˜RD, var inviteret til at fortĂŚlle om sine erfaringer som teamleder i Ă˜koKalvekampen. Han var ogsĂĽ meget interesseret i Tove Ellegaards metoder til den lave kalvedødelighed.

Konkurrence knĂŚkker dødeligheden Ser man pĂĽ landsstatistikken, har kalvedødeligheden aldrig vĂŚret lavere hos de økologiske besĂŚtninger end nu. Konkurrencen Ă˜koKalvekampen bidrager positivt til statistikken. Her ligger dødelighed under landsgennemsnittet

pĂĽ godt 8 procent. Søren Lykke, Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark, er teamleder for Jysk Elite kalv, og han er ikke i tvivl om’ at konceptet virker. - Gruppedynamikken har haft stor effekt. Min oplevelse er, at nĂĽr rĂĽd kommer fra en anden landmand, virker det rigtig godt pĂĽ de andre i gruppen. Konkurrenceelementet tĂŚnder ogsĂĽ uden tvivl noget i nogle af deltagerne - pĂĽ den positive mĂĽde, fortĂŚller han.

KALVEPRODUKTION

LĂŚre af de bedste Det kan ogsĂĽ vĂŚre et problem, at landmĂŚndene skal lĂŚre af hinanden, pĂĽpeger Jens Peter Schmidt, der er med pĂĽ det sydjyske hold Syddansk Go’e Ă˜kokalve: - NĂĽr 5-6 landmĂŚnd, der ikke kan passe kalve, mødes, sĂĽ kan det jo vĂŚre svĂŚrt at blive bedre. Vi er nødt til at lĂŚre af nogen, der gør det bedre. Jens Peter Schmidt var af samme grund mødt op til bedriftsbesøg hos Tove Ellegaard, der delte ud af sine erfaringer med kalvepasning i midten af februar. - Vi har øget fokus pĂĽ kalvene, og vi gør noget med det samme. Hvis en kalv ikke drikker, sĂĽ nytter det ikke bare at vente og se ved nĂŚste fodring, der skal tages stilling med det samme, sĂĽ det har stadig haft en effekt at vĂŚre med i konkurrencen, afslutter Jens Peter Schmidt.

TEKST OG FOTO: MAJBRIT TERKELSEN

Ă˜koKalveKampen er en del af Segesprojektet ’Sunde køer og kalve dør ikke’. Der konkurreres pĂĽ, hvor meget det kan lykkes at reducere dødeligheden blandt besĂŚtningernes kalve i forhold til samme tid et ĂĽr tilbage. Konkurrencen slutter ved udgangen af maj 2016. Team VĂŚkstjysk Kalv er det hold, der indtil videre har haft det største fald i dødeligheden. Sidste ĂĽr var kalvedødeligheden i teamets seks besĂŚtninger pĂĽ 11,6 procent - nu ligger den pĂĽ 4,6. Konkurrenceelementet tĂŚnder Konkurrencen har sin egen Facebookside â€™Ă˜koKalvekampen’, og her er der opgivet en foreløbig opgørelse af dødeligheden. Resultatet taler for sig selv. I gennemsnit er dødeligheden faldet fra 11,8 til 6,9 procent. Det er under landsgennemsnittet i økologiske besĂŚtninger, som ligger

Dødeligheden skal lÌngere ned Generelt har økologiske mÌlkeproducenter i 2015 prÌsteret den hidtil laveste kalvedødelighed pü 8,1 procent. Men det

stopper ikke der, dødeligheden skal yderligere ned. Opgørelsen fra Ă˜kokalvekampen viser, at det er muligt. Tre af de fem hold har en dødelighed under 6 procent. Kigger man pĂĽ landsstatistikken, er der ogsĂĽ grund til optimisme. Opgørelse fra indberetninger fra landets kvĂŚgbesĂŚtninger til KvĂŚgdatabasen viser, at hos den bedste tiendel af besĂŚtningerne dør kun 2,3 procent af kalvene. MĂĽlsĂŚtningen fra Landbrug & Fødevarer, KvĂŚg er, at kalvedødeligheden ved 180 dage skal ned pĂĽ 5,5 procent i 2018.

De fem teams Éť Jysk Elite Kalv – Jysk Ă˜kologi, Ă˜RD Éť Hedekalvene – Heden og fjorden Éť Syddansk Go’e Ă˜kokalve – Syddansk Ă˜kologi Éť BomstĂŚrke Ă˜kokalve Nord AgriNord Éť VĂŚkstjysk Kalv – Vestjysk Landboforening Fem rĂĽdgivningsvirksomheder i Jylland har hver oprettet et hold med fem til seks bedrifter pĂĽ hvert hold. De fem hold kĂŚmper mod hinanden om at reducere kalvedødeligheden mest muligt.

MARK & STALD

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Toves kalve overlever Tove har kalvene helt tÌt pü, hver gang hun skal i stalden, gür hun forbi de mindste kalve. Rettidig omhu er nøgleordet til den gentagende lave kalvedødelighed pü Ellegaard nord for Varde KALVEPRODUKTION AF MAJBRIT TERKELSEN

Der er i 2015 set den laveste kalvedødelighed hos økologiske malkebedrifter. En af de bedrifter, der har gjort sig bemÌrket med lav dødelighed gennem mange ür, er Ellegaard, hvor Tove Ellegaard har hovedansva-

ret for bedriftens kalve. De gode takter, bedriften har vist i mange ĂĽr, er ogsĂĽ blevet bemĂŚrket af Ă˜kologisk Landsforening, der har brugt Toves HUIDULQJHU L Ă HUH VDPPHQK QJH Stor interesse for Toves kalve - Tilbage i 2004 var Tove Ellegaard med i et case studie om god velfĂŚrd hos kalve, og hun er en af dem, vi hele tiden vender tilbage til, fordi hun har gjort det rigtig godt med kalvene i mange ĂĽr, fortĂŚller Iben Alber Christiansen, kvĂŚgbrugskonsulent og projektleder hos Ă˜kologisk Landsforening. ’Flere levende kalve’ er et indsatsomrĂĽde i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, lanceret af Ă˜kologisk Landsforening. Som led i projektet blev der midt i februar afholdt bedriftsbesøg hos Tove og hendes mand Torben Ellegaard,

hvor tÌt pü 40 kollegaer var mødt op for at suge til sig af Toves store viden om kalvepasning. Gør noget med det samme - En død kalv er Ên for meget! konstaterer Torben Ellegaard, som har ansvaret for køerne pü bedriften. Han er ikke i tvivl om, at Toves indstilling til kalvenes overlevelse har direkte link til den lave dødelighed. Det betyder samtidig ogsü, at Tove nok bruJHU PHUH WLG Sn NDOYHQH HQG GH à HVWH af kollegaerne.

- Jo, hun bruger nok mere tid end andre, der passer kalve. Men det er ikke altid mÌngden af tid, der er afgørende, det handler mest om at vide, hvad man skal se efter hos kalvene, og sü at gøre noget med det samme hvis en kalv ikke reagerer normalt, fortÌller Torben Ellegaard om hans kones arbejde med kalvene. Gode erfaringer De fremmødte kollegaer spørger à LWWLJW LQG WLO 7RYHV HUIDULQJHU PHG

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

16

Ellegaarden

14

Kalvedødelighed: ɝ Kalve døde 1-180 dage (2014): 2,6 pct. ɝ Kalve døde 1-180 dage seneste 12 mdr.: 0,7 pct. KÌlvning: ɝ Første kÌlvning omkring 24 müneder ɝ Foregür altid i kÌlvningsboks ɝ Gür alene op til kÌlvning ɝ Muge ud efter hver kÌlvning ɝ Sand i bunden, godt med halm ovenpü ɝ Høj fokus pü hygiejne omkring udmalkning af rümÌlk

Procent

12

115 ürskøer Sengebüsestald 11.691 Kg EKM/ürsko

10 8 6 4 2 0 Jysk Elite Kalv Hedekalvene

Syddansk GĂłe VĂŚkstjysk Kalv BomstĂŚrke Ă˜Ă˜kokalve kalve Nord 2014/15

Samlet

forskellige tiltag inden for kalvepasning. De er isÌr interesseret i at høre mere til hendes erfaringer med syrning af mÌlk med eddike, hun køber hos købmanden, og FIR HUMIC CLAY, et blandingsproduktet tilsat kaolinler. Tilsammen udgør det Toves behandling mod cryptosporidier hos de mindste kalve. Nür kalvene HU GDJH JDPOH InU à HUH DI GHP diarrÊ forürsaget af bakterien cryptosporidie. - De gür lidt ned i mÌlkemÌngde et par dage, men det accepterer jeg, for jeg ved, de kommer sig igen efter fü dage, svarer Tove Ellegaard. Hun giver altsü ikke kalvene yderligere vÌske, end hvad de har lyst til at drikke, i de to dage det ofte tager at komme ovenpü efter en omgang cryptosporidier. Masser af mÌlk Det vigtigste vÌrn mod enhver sygdom er dog stadig god rümÌlk. Tove Ellegaard fodrer kalvene med otte liter mÌlk om dagen fra starten, og hun ved godt, at det müske er lidt i overkanten af, hvad de behøver. Men hun er ikke i tvivl om, at god rümÌlk er kilden til stÌrke og modstandsdygtige kalve. - Behandling med FIR og eddike kan ikke müle sig med god rümÌlk, konstaterer Tove Ellegaard i diskussionen om, hvordan man bedst behandler sygdomme hos smükalve.

2015/16

Kalvedødelighed i Ă˜koKalvekampen: Diagram over dødeligheden hos de fem hold, før de startede konkurrencen, og otte mĂĽneder inde i forløbet.

De mindste kalve: Éť Minimum 4 l rĂĽmĂŚlk per fodring – 8 l pr. dag Éť MĂŚlken pasteuriseres ikke Éť Eddike til syrning af mĂŚlken Éť FIR HUMIC CLAY (afhjĂŚlper cryptosporidier) Éť MĂŚlk til de er 3 mdr.gamle Éť GĂĽr med dĂŚkken om vinteren Éť Kommer pĂĽ grĂŚs nĂĽr de er godt 4 uger gamle (om sommeren) Éť Hytter vaskes efter hver NDOY ² GHVLQĂ€FHUHV PHG gasbrĂŚnder Fremtidens indsatsomrĂĽder: Éť At fĂĽ nok rĂĽmĂŚlk – lave en bedre rĂĽmĂŚlksbank Éť Cryptosporidier – Nedbringe forekomsten

Tove Ellegaard passer bedriftens kalve, og hun gür meget op i, at kalvene har det godt, og hun stiller sig kun tilfreds med nul døde kalve. Kalvene er placeret centralt pü bedriften, sü Tove kommer forbi dem mange gange om dagen. Foto: Majbrit Terkelsen.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

4. marts 2016 nr. 584

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 09: 8,40 kr. Friland A/S giver i uge 09 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 09: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 9,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 09: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.035,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 15,97 kr. 30-40 kg: 17,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 09: Kalve u/12 mdr.: 3,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,00 kr./kg, kontrakttillÌg 3,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,50 kr./ kg. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Interessen for at høre om slagtekyllingeproduktion var stor pü temadagen hos KHL i starten af februar. - Det er helt overvÌldende at se sü stor en interesse for økologisk slagtekyllingeproduktion. Det har vi aldrig oplevet før, fortÌller Jette Søholm Petersen, Seges. Foto Majbrit Terkelsen.

”‘†—Â?–‹‘Â?••›•–‡Â?‡” –‹Ž •Žƒ‰–‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” LandmĂŚndene har Ď?Ž‡”‡ Â?—Ž‹‰Š‡†‡”ǥ Â?¤Â” †‡– gĂŚlder opstart af kylŽ‹Â?‰‡’”‘†—Â?–‹‘Â? ‡ŽŽ‡” —†˜‹†‡Ž•‡ ƒˆ †‡Â? ‡Â?•‹•–‡”‡Â?†‡ ’”‘†—Â?–‹‘Â?Ǥ ‡– ‡” ‘’ –‹Ž ŽƒÂ?†Â?ƒÂ?†‡Â? Â•Â‡ÂŽÂ˜ÇĄ hvad der bedst kan svare sig SLAGTEKYLLINGER AF MAJBRIT TERKELSEN

For at kunne følge med den stigende efterspørgsel, der i øjeblikket ses pü kyllingekød, skal der produceUHV à HUH HQVDUWHGH N\OOLQJHU L VWRUH stalde, klar til levering samtidig. Det stod klart, efter der i februar blev afholdt en stor temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion, arrangeret af Seges og Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL. Overordnet set kan landmanden vÌlge et af to økologiske produktionssystemer, enten at ombygge en eksisterende stald el-

ler bygge en ny, for at imødekomme efterspørgslen. - Jeg vil ikke fremhĂŚve en type produktion frem for en anden, det er op til landmanden selv at vurdere, hvad der kan betale sig. SĂĽdan startede Palle Vinstrup, landskonsulent, fjerkrĂŚ KHL, sit oplĂŚg om staldforhold pĂĽ temadagen. Byg nyt Den overordnede konklusion pĂĽ temadagen var, at erfaringer indtil nu har vist, at det ikke kan betale sig at renovere gamle stalde, der ikke er bygget til slagtekyllinger, men at der skal bygges nye stalde. Landmand Mads Nielsen, SkovgĂĽrd Ă˜kokylling ApS, fortalte om sine erfaringer med slagtekyllinger. Han har bĂĽde ombygget en tidligere kvĂŚgstald og bygget en ny stald, og hans konklusion var klar: - Byg en ny stald. Kyllingerne har GHW VRP VnGDQ Ă€QW L GHQ JDPOH VWDOG men der er sĂĽ meget ekstra arbejde ved den, og det er altid dyrere end forventet at renovere.

‹‰—” Íł ˜‡”•Žƒ‰ ‘˜‡” ‹Â?˜‡•–‡”‹Â?‰•‘Â?Â?‘•–Â?‹Â?‰‡” ˜‡† Â?›„›‰ ‹Â?Â?Ž—•‹˜‡ ˜‡”ƒÂ?†ƒ‡”Ǥ Ž– ‹Â?†ǥ ƒŽ– Â—Â†ÇŚÂ•Â–ÂƒÂŽÂ† Â–ÂƒÂ”Â–ÇŚ ‘‰ ˜‘Â?•‡•–ƒŽ† ”‘†—Â?–‹‘Â?Â•ÂƒÂ”Â‡ÂƒÂŽÇĄ Â?Í´

1500

1600

ƒÂ?Ž‡– ‹Â?˜‡•–‡”‹Â?‰ǥ Â?”Ǥ

5.280.000

5.580.000

Â?˜‡•–‡”‹Â?‰ ’”Ǥ Â?Í´ÇĄ Â?”Ǥ

3.300

3.100

‘–ƒŽ Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” ’”Ǥ ¤Â”Č—

61.920

83.520

Â?˜‡•–‡”‹Â?‰ ’”Ǥ Â?›ŽŽ‹Â?‰ 85 67 †‡– ÂˆĂžÂ”Â•Â–Â‡ ¤Â”ÇĄ Â?”Ǥ * INDSAT I SYSTEMET, IKKE ANTAL LEVERET TIL SLAGTERI KILDE: BASERET PĂ… TAL FRA JETTE SĂ˜HOLM PETERSEN, SEGES OG PALLE VINSTRUP, KHL, SESSIONER TIL TEMADAG OM Ă˜KOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION.

Staldens placering er afgørende Inger Knude Aagaard, miljø- og projektkonsulent, fjerkrÌ, KHL, peger pü omrüder, som landmÌnd skal vÌre opmÌrksomme pü ved nybyggeri: - Hvor vidt det kan lade sig gøre at bygge ny stald afhÌnger af lokaliteten. Kommunen skal godkende placeringen af stalden, og naboer kan gøre indsigelser mod nybyggeriet. For at fü miljøgodkendelse har staldens placering ogsü en betydning, den skal nemlig vÌre i sammenhÌng med eksisterende bygninger pü bedriften, fortÌller Inger Kunde Aagaard, og tilføjer: - Man skal nok forvente, at det tager et halvt ür at fü alle tilladelser og godkendelser pü plads. Det er muligt at søge tilskud til investeringer, men mulighederne svinger fra ür til ür.

- Det vigtigste er, at stalden er rengøringsvenlig, for der skal vaskes mange gange om ĂĽret. Man kan jo forestille sig, at man har tendens til ikke at vĂŚre grundig nok, hvis det er meget besvĂŚrligt at vaske, fortĂŚller hun. ‘ ’”‘†—Â?–‹‘Â?••›•–‡Â?‡” En stald mĂĽ maksimalt have 1600 m2 produktionsareal, og derfor kan der maksimalt gĂĽ tre hold kyllinger i stalden ad gangen, sĂĽ fremt man benytter sig af alt ind – alt ud-systemet. Ved start- og voksestald kan der indsĂŚttes kyllinger oftere, men det krĂŚver mere plads. Stalden vil kunne deles i to sektioner, der hver har en VWDUW RJ HQ YRNVHVHNWLRQ , Ă€JXU HU der regnet pĂĽ investeringsomkostningerne ved nybyggeri fordelt pĂĽ de to produktionssystemer.

Ombygning Ombygning af konventionelle kyllingestalde og ladebygninger er bud pĂĽ eksisterende bygninger, der sandsynligvis kan bygges om uden de helt store omkostninger, vurderer Inger Knude Aagaard.

Ž– ‹Â?† Č‚ ƒŽ– —† Éť Alle kyllinger sendes til slagt samtidig Éť IndsĂŚttes kyllinger hver 12. uge Éť Let overholdelse af 21 dages tomgangsperiode pĂĽ udearealet Éť Én stald kan deles i tre sektionen a 4.800 kyllinger

Start- og voksestald Éť Kyllinger sendes til slagt løbende Éť IndsĂŚttes kyllinger hver 6. uge Éť .U YHU Ă HUH XGHDUHDOHU IRU DW RYHUKROGH WRPJDQJVSHULRGHQ Éť Sparer pĂĽ energien. Det er kun startstalden, der varmes meget op Éť Høje krav til hygiejne Éť Pres pĂĽ afsĂŚtning Éť Én stald kan deles i 2 sektioner a 4.800 kyllinger Éť Min. 280 m2 pr. startsektion Éť Min. 480 m2 pr. voksesektion

MARK & STALD

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Ž‡”‡ ƒˆ•§Â–Â?‹Â?‰•Â?—Ž‹‰Š‡†‡”

Â?†‡Â? Â?ƒÂ? Â?ƒ•–‡” •‹‰ —† ‹ at producere økologiske slagtekyllinger, er det ˜‹‰–‹‰– ƒ– Šƒ˜‡ ƒˆ•§Â–Â?‹Â?gen pĂĽ plads AF MAJBRIT TERKELSEN , 'DQPDUN Ă€QGHV GHU WR VWRUH YHOetablerede slagterier, HK Scan, Vinderup og Sødam Ă˜ko FjerkrĂŚslagWHUL 0ÂĄJHOWÂĄQGHU 'HUXGRYHU Ă€QGHV Raunsmedens mobile slagteri, Løkken, som kommer rundt i landet og slagter. I den sydlige del af landet kan slagteriet i Flensborg ogsĂĽ vĂŚre en mulighed. GĂĽrdbutik Man kan vĂŚlge at afsĂŚtte alle kyllingerne til slagteriet, der sørger for den videre handel med detailkĂŚderne, men det er ogsĂĽ en mulighed at sĂŚlge kyllingerne i egen eller lokale gĂĽrdbutikker. Vibeke Kragsig Mortensen driver sammen med sin mand Kim en mindre gĂĽrdbutik, KongeĂĽ Kylling ved Vejen, hvor de sĂŚlger en mindre del af deres egne kyllinger. Vibeke Kragsig Mortensen betegner

selv deres kyllingeproduktion som et minilandbrug. De producerer 9.600 N\OOLQJHU RP nUHW IRUGHOW Sn Ă€UH KROG a 2.400 kyllinger. - Da vi købte ejendommen, stod en stor ladebygning tom, og vi kunne godt tĂŚnke os at have dyr pĂĽ gĂĽrden. IsĂŚr i forhold til vores to drenge syntes vi, det kunne vĂŚre rigtig godt for dem at fĂĽ forstĂĽelsen for, hvad det vil sige at passe dyr, fortĂŚller Vibeke Kragsig Mortensen.

AF MAJBRIT TERKELSEN I starten af februar blev der pĂĽ baggrund af stor efterspørgsel fra landmĂŚndene holdt temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion. Det hele foregik pĂĽ Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL, og var arrangeret i samarbejde med Seges. Der var mødt omkring 60 deltagere op, hvoraf godt en tredjedel har potentiale for enten at omlĂŚgge eller starte ny produktion, skønner Jette Søholm Petersen, chefkonsulent, fjerkrĂŚ, Seges Ă˜kologi, der var overrasket over den massive interesse pĂĽ dagen.

logisk kyllingeproduktion og eget slagteri. - I nÌste müned begynder vi at bygge slagteriet, der kan tage 1.000 kyllinger i timen, herefter bygger vi ogsü egen stald med plads til tre gange 4.800 kyllinger. Ud over godsets egne kyllinger kan slagteriet ogsü aftage andre producenters kyllinger, büde konventionelle og økologiske. Det er ikke Ditlev Hasselbalchs intention hverken at

gĂĽ i priskrig med de to andre store slagterier eller at stjĂŚle deres kunder. Han mener, at hans placering i NordsjĂŚlland vil tiltrĂŚkke andre producenter. - Jeg har allerede en aftale med ĂŠn samarbejdspartner, men jeg vil gerne i dialog med landmĂŚnd inden for en realistisk afstand, som kunne vĂŚre interesserede i at levere kyllinger til os, oplyser Ditlev Hasselbalch.

ˆ•§Â–Â?‹Â?‰ –‹Ž Ž‘Â?ƒŽ‡ ”‡•–ƒ—”ƒÂ?–‡” GĂĽrdbutikken har ĂĽben en dag om ugen, og alle kyllingerne bliver solgt fra frost. Ud over at sĂŚlge i deres egen gĂĽrdbutik, og gennem slagteriet, har KongeĂĽ Kylling ogsĂĽ aftaler PHG Ă HUH UHVWDXUDQWHU RJ DQGUH ORkale gĂĽrdbutikker, hvor de sĂŚlger familiens kyllinger. - Det er bare en rigtig god oplevelse at producere vores egne kyllinger og sĂŚlge dem i vores egen gĂĽrdbutik. Forbrugerne kan komme ud og se, hvordan kyllingerne har det, og vi producerer noget, som forbrugerne rigtig gerne vil købe, fortĂŚller Vibeke Kragsig Mortensen. ›– •Žƒ‰–‡”‹ De to store slagterier, HK Scan, tid-

Salget af økologiske kyllinger stormer frem Der er en stigende efterspørgsel verden over pĂĽ Ď?Œ‡”Â?”§Â?ކǤ ‡– •ƒÂ?Â?‡ ‰Þ” •‹‰ ‰§ÂŽÂ†Â‡Â?†‡ ˆ‘” †‡Â? danske produktion af økologiske slagtekyllinger, der ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at stige til 1,2 millioner kylŽ‹Â?‰‡” ‹ ʹͲʹͲǤ Â?–‡”‡••‡Â? for kyllingeproduktion Â?ƒÂ? ‘‰•¤ Â?§Â”Â?‡• —†‡ Š‘• ŽƒÂ?†Â?§Â?†‡Â?‡

ligere Rose Poultry, og Sødam Ă˜ko FjerkrĂŚslagteri, er begge placeret i Jylland. Et nyt slagteri pĂĽ SjĂŚlland er dog ved at se dagens lys. HĂĽbet HU DW GHW YLO PRWLYHUH Ă HUH ODQGmĂŚnd til at producere slagtekyllinger i den østlige del af landet. Kyllingeslagteriet er en del af en større udvikling af det nordsjĂŚllandske gods Grønnessegaard. Ditlev Hasselbalch, ejer af det traditionsrige gods, har store planer med øko-

Vibeke Kragsig Mortensen ejer sammen med sin mand gĂĽrdbutikken KongeĂĽ Kylling. Her sĂŚlger de kyllinger fra deres eget minilandbrug. De sĂŚlger ogsĂĽ kyllinger til lokale restauranter og andre lokale gĂĽrdbutikker.

- Vi har aldrig set noget lignende. Det er helt overvĂŚldende at se sĂĽ stor en interesse for økologisk slagtekyllingeproduktion. Det har vi aldrig oplevet før, fortĂŚller Jette Søholm Petersen. ˜§Â”– ƒ– ÂˆĂžÂŽÂ‰Â‡ Â?‡† Produktionen af øko-kyllinger i Danmark tog først for alvor fat i 2010, og det er først de seneste ĂĽr, der er set massive investeringer i stalde til større produktioner. - Der har vĂŚret produceret slagtekyllinger økologisk i nogen ĂĽr, men vi har først de seneste ĂĽr set, at nye VWDOGH HU EOHYHW E\JJHW 'HU Ă€QGHV ikke en fĂŚrdig skabelon for, hvordan produktionen skal foregĂĽ, men vi arbejder pĂĽ at udarbejde en konkret vejledning om god praksis for økologisk slagtekyllingeproduktion, fortĂŚller Jette Søholm Petersen. Hun oplyser, at der i dag er 15 større producenter samt en del mindre producenter, der sĂŚlger fra egen gĂĽrdbutik. - Det er ret imponerende at følge de landmĂŚnd, der satser fuldt ud pĂĽ slagtekyllinger. De har virkelig gang i nogle interessante projekter, og vi pĂĽ Seges og ude pĂĽ rĂĽdgivningscentrene kĂŚmper for at følge med dem, afslutter Jette Søholm Petersen.

VÌlg en frøblanding med AberDart

• Bedste fordøjelighed og smag • Større foderoptagelse • Mest mĂŚlk i tanken

ÂŽ

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

4. marts 2016 nr. 584

Janus Sølvsten driver Blakgürden, hvor dele af produktionen indgür i kunde-bondefÌlleskabet. FÌllesskabets medlemmer henter friske grøntsager og Ìg direkte hos landmanden, og har samtidig indsigt i, hvordan produktionen foregür. Foto: Privat

Medlemsbaseret landbrug inddrager bÌredygtighed RISE-analysen er et vÌrktøj til at inddrage medlemmerne til at tage stilling til bedriftens grad af bÌredygtighed, og pü den müde er aftagerne med til at sÌtte pris pü bÌredygtighed

BÆREDYGTIGHED AF MAJBRIT TERKELSEN Janus Sølvsten overtog i 2014 BlakgĂĽrden ved Sminge Sø i nĂŚrheden af Silkeborg efter sin mor, der har drevet gĂĽrden siden 1990. GĂĽrden har vĂŚret drevet økologisk siden 1996, og produktionen bestĂĽr i dag af bĂĽde ĂŚglĂŚggende høns og plante- og grøntsagsproduktion. Lige inden geQHUDWLRQVVNLIWHW Ă€N JnUGHQ IRUHWDJHW en RISE-bĂŚredygtighedsanalyse, som led i et bĂŚredygtighedsforløb, søsat af Seges i samarbejde med DLBR-konsulenter. Siden da har Ja-

nus fĂĽet udarbejdet en handlingsplan med fokus pĂĽ de bĂŚredygtighedsparametre, gĂĽrden ikke scorede sĂĽ højt pĂĽ i analysen, og som det gav mening for Janus at ĂŚndre. I slutningen af 2016 skal der laves en ny RISE-analyse for at vurdere, hvorvidt forløbet har forbedret bĂŚredygtigheden pĂĽ bedriften. Driver selv jorden Inden Janus overtog gĂĽrden, var jorden forpagtet ud, og det var udelukkende ĂŚg, der blev produceret pĂĽ gĂĽrden. Det gjorde nĂŚringsstofbalancen skĂŚv, og det var et af de svage bĂŚredygtighedspunkter, analysen kom ud med. Siden Janus kom til, har han selv drevet jorden og har et maskinsamarbejde med en nabobedrift. Det helt springende punkt for gĂĽrden kom, da Janus i 2015 tog en halv hektar ud af det traditionelle sĂŚdskifte for at dyrke grøntsager i et kunde-bondefĂŚllesskab. ‡†Ž‡Â?Â?‡” ˆ¤Â” ‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ I korte trĂŚk er kunde-bonde-konceptet bygget pĂĽ tanken om et solidarisk

BlakgĂĽrden Produktionen: Éť 30 ha planteproduktion Éť 0,5 ha grøntsager Éť 6000 ĂŚglĂŚggende høns Kunde-bondefĂŚllesskab: Éť 2015: 42 betalende støttemedlemmer Éť 2016: Forventer 100 støttemedlemmer Éť KundeBonde-dage, medlemmer kan deltage i arbejdet pĂĽ gĂĽrden Éť Kunderne aftager: Éť Grøntsager Éť Æg Se mere om BlakgĂĽrden og muligheder for at vĂŚre med i kunde-bondefĂŚllesskabet pĂĽ blakgaarden.dk

landbrug, hvor der bliver skabt et fÌllesskab omkring et landbrug. - Støttemedlemmer er almindelige forbrugere, der ønsker større LQGà \GHOVH RJ LQGVLJW L KYRU GHUHV produkter kommer fra, forklarer Janus Sølvsten. Forbrugerne eller kunde-bondemedlemmerne, som Janus kalder dem, giver et ürligt indskud, inden sÌsonen gür i gang, og kan til gengÌld hente friske grøntsager fra gürden resten af sÌsonen. Variationen af grøntsager er stor for at strÌkke sÌsonen sü langt som muligt. Pris pü bÌredygtighed RISE-analysen ser Janus Sølvsten som et vÌrktøj, der gør bÌredygtighed til noget hündgribeligt i produktionen. - RISE-analysen giver mig en trovÌrdig mulighed for at vise medlemmerne, hvor bedriften kunne bruge et bÌredygtighedsløft, og samtidig give et bud pü, hvad det vil koste for fÌllesskabet. Pü den müde er medlemmerne med til at tage stilling til, i hvilken retning produktionen skal gü,

fortÌller Janus Sølvsten, der i øvrigt synes, at kløften mellem landmand og forbruger generelt er blevet for stor: -HJ WURU GH à HVWH IRUEUXJHUH har svÌrt ved at overskue og forstü de store landbrugsproduktioner, hvad enten de er konventionelle eller økologiske. De opgiver müske at sÌtte sig ind i, hvad der er muligt i landbruget, og pü den müde ender producenter og forbrugere med at stü uforstüende over for hinanden. Netop denne problemstilling, mener han, at kunde-bondefÌlleskabet kan bidrage positivt til.

- Det er jo ikke rigtig bÌredygtigt, at alle medlemmer skal kører ud pü gürden, hver gang de skal hente grøntsager og Ìg, derfor kommer traileren til Silkeborg. Janus har planer om at fü kvÌg ind pü bedriften som led i at gøre produktionen mere alsidig og øge biodiversiteten, som ogsü vil tilgodese bÌredygtigheden. Forslaget skal vedtages i fÌllesskabet, hvis det skal indgü i kunde-bonde-konceptet pü gürden.

Grøntsager i traileren Støttemedlemmerne forpligtiger sig til at aftage avlerens produkter, og pü den müde opnüs en direkte kontakt mellem landmanden og forbrugerne. Grøntsagerne bliver sorteret, kommer i kasser og opbevares i en køletrailer pü Blakgürden. Medlemmerne kan komme pü gürden og hente grøntsager, men traileren bliver ogsü kørt ind til Silkeborg to gange om ugen. Foran huset stür den ulüste køletrailer, hvor medlemmerne til enhver tid kan hente grøntsager. Traileren bliver kørt til Silkeborg to gange om ugen, for at give medlemmerne lettere adgang til grøntsagerne i hverdagen. Foto: Majbrit Terkelsen.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4. marts 2016 nr. 584

11

Kan bĂŚredygtighed sĂŚlges? BĂŚredygtighed fylder mere og mere i folks bevidsthed, i virksomheders strategier og isĂŚr i den globale klimadebat BÆREDYGTIGHED AF MAJBRIT TERKELSEN Det er blevet en udfordring, at alt pludselig skal til at vĂŚre bĂŚredygtigt. Hvordan vedholdes trovĂŚrdigheden om, at noget rent faktisk er bĂŚredygtigt? Kan man sige enten/eller, og hvordan kan landmanden bruge det pĂĽ bedriften? Det var nogle af de spørgsmĂĽl, der midt i februar blev forsøgt besvaret pĂĽ inspirationsdagen, der handlede om at gøre bĂŚredygtighed til forretning, arrangeret af Seges.

Link det til andet Ser man pĂĽ, hvad forbrugeren vĂŚlger sine varer ud fra, sĂĽ er bĂŚredygtighed som udvĂŚlgelseskriterie ikke pĂĽ deres lĂŚber. De vĂŚlger i højere grad fødevarer ud fra danskhed, økologi og dyrevelfĂŚrd. - Spørger man yderligere ind til, hvad forbrugeren forstĂĽr ved bĂŚredygtighed, er det netop danskhed, økologi, dyrevelfĂŚrd og klimavenlighed, de peger pĂĽ. Det vil altsĂĽ sige, at bĂŚredygtighed med fordel vil kunne kobles til nogle af de ’drivere’, som forbrugerne allerede vĂŚlger produkter ud fra, forklarer Nina Preus, seniorkonsulent, L&F, pĂĽ mødet. BĂŚredygtighed iscenesĂŚttes Leif Friis Jørgensen, administrerende direktør ved NaturmĂŚlk, var ogsĂĽ oplĂŚgsholder til mødet, og han er helt klar over, at bĂŚredygtighed er dĂŠt,

fremtidens forbrugere vil efterspørge. - Tilbyder vi ikke selv de bĂŚredygtige produkter, sĂĽ risikerer vi at miste kunder. Vi vil blive ramt af kundernes ønsker til produktionen og produkWHUQH RJ GH YLO Ă€ QGH SURGXNWHUQH andetsteds, fortĂŚller han. Ved NaturmĂŚlk bliver bĂŚredygtighed iscenesat ved, at der bag pĂĽ mĂŚlkekartonerne bliver fortalt smĂĽ historier ude fra andelshaverne. - Det handler om at fortĂŚlle om rejsen hen mod mere bĂŚredygtighed, og om at kunne fejre de smĂĽ sejre pĂĽ vejen, fortĂŚller Leif Friis Jørgensen.

syning, ressourceudnyttelse, nÌring, sü lidt emballage som muligt, samt en relation til landmanden. - First movers vil have gennemsigtighed og vide, hvordan produktionen foregür. De køber deres varer ved landmÌnd, hvor de ved, produktionen er i orden efter deres mening, fortÌller Tenne Holdorff Christiansen, der ogsü nÌvner fÌlleskab som en vigtig faktor. - De er ivrige efter at indgü i fødevarefÌlleskaber eller andre fÌllesskaber, hvor man deler passion for god kvalitet og holdninger til produktionsformen.

Relation til landmanden Til inspirationsdagen fortalte Tenna Holdorff Christiansen, konsulent ved 6HJHV $NDGHPL RP KYDG Ă€ UVW PR vers inden for fødevarer fokuserer pĂĽ nu. De efterspørger sĂŚson, selvfor-

Idealisten vil købe Udfordringen er at skabe interessante produkter, som forbrugerne vil købe, og som giver mening for landmanden. BÌredygtighed er noget, der i fremtiden vil blive mere tone-

angivende for forbrugernes valg af fødevarer, men for at sĂŚtte processen i gang, skal man henvende sig til den forbrugerskare, der allerede nu er mest tilbøjelig til at betale prisen for sĂĽdanne varer. - Deler man forbrugerne op i grupper efter, hvor meget de gĂĽr op i madlavning, og hvor meget de gĂĽr op i kvalitet, sĂĽ er 22 pct. idealister. De gĂĽr bĂĽde op i madlavning og kvalitet. Denne forbrugergruppe nĂŚvner oftere bĂŚredygtighed i forbindelse med valget af produkter, og kan betegnes som ’de lavthĂŚngende frugter’ i forhold til at vĂŚre aftagere af fødevarer, der er markedsført pĂĽ bĂŚredygtighed, fortĂŚller Nina Preus pĂĽ baggrund af en forbrugerundersøgelse, L&F netop har lavet.

PPN=GPER Cy@JEJC PEH

Ă˜KOLOGISKE MARKER

En analyse munder ud i en baggrundsrapport til landmanden, et ti-kantet VSLQGHOYÂ Y RJ HQ KDQGOLQJVSODQ %Â UHG\JWLJKHGHQ DĂ Â VHV VRP SRLQW Sn KYHU DI GH WL DNVHU RJ EHQ\WWHU VLJ DI WUDĂ€ NO\V SÂ GDJRJLN 5ÂĄGW RPUnGH SUREOHPDWLVN *XOW RPUnGH NULWLVN *UÂĄQW RPUnGH SRVLWLY *UDĂ€ N .DUHQ Munk Nielsen.

ForstĂĽ RISE-analysen BÆREDYGTIGHED AF MAJBRIT TERKELSEN PĂĽpasselig effektivitet er en meget rammende beskrivelse af bĂŚredygtighed pĂĽ bedriftsniveau. RISE er et internationalt anerkendt vĂŚrktøj, til at analysere bĂŚredygtighed pĂĽ landbrugsproduktioner, og Seges Ă˜kologi har i samarbejde med konsulenter fra DLBR udviklet en dansk version. Analysen rummer alle de forskellige faktorer, der hører ind under bĂŚreG\JWLJKHGVEHJUHEHW GHĂ€ QHUHW DI )1 Mere prĂŚcist rummer analysen ti temaer med hver en hĂĽndfuld indikatorer, hvor igennem bĂŚredygtigheden vurderes. Skaber robusthed En bĂŚredygtig produktionen skal ikke kun tage hensyn til miljøet og klimaet, men ogsĂĽ til økonomi, produk-

tivitet, arbejdsforhold, driftsledelse, dyrevelfĂŚrd med mere. - Klima er kun ĂŠn vinkel pĂĽ bĂŚredygtighed. Det giver en robusthed at arbejde med en helhedsorienteret forstĂĽelse af bĂŚredygtighed pĂĽ ens landbrug. For nĂĽr man kender ens styrker og svagheder, sĂĽ ved man, hvor man skal sĂŚtte ind, forklarer konsulent Anke Stubsgaard, Seges Ă˜kologi. Flere analyser 5,6( DQDO\VHQ EOLYHU EUXJW L Ă HUH (8 lande, og ifølge Anke Stubsgaard er analysen medvirkende til en fĂŚlles forstĂĽelsen for bĂŚredygtighedsbegrebet. - Der er midler til at lave 100 bĂŚredygtighedstjek pĂĽ økologiske bedrifter i 2016, tilføjer Anke Stubsgaard.

,NKP=IUH=OOA AN AP GHKNB=PPECP ™U@AJ@A Cy@JEJCOLNK@QGP @AN D=N AP DyFP EJ@DKH@ =B GRxHOPKB KC G=HE AP AN CK@GAJ@P PEH >NQC E yGKHKCEOGA H=J@>NQC KC IĂ™ =JRAJ@AO LĂ™ =NA=HAN @AN =BCNxOOAO =B I=HGAGyAN Kartoffelmelsfabrikken â€?Sønderjyllandâ€? (AKS)

i Toftlund fremstiller og sĂŚlger protamylasse til

økologiske >A@NEBPAN ,NKP=IUH=OOA AN AP Q>H=J@AP KC NAJP RACAP=>EHOG LNK@QGP AP BNAIOPEHHAO =B G=NPKBHAJO J=PQNHECA indhold af frugtsaft, der er et biprodukt ved produktionen af kartoffelmel. Frugtsaften opvarmes til ca. ĂŽ KC KLGKJ?AJPNANAO OĂ™ LNKP=IUH=OOAJ KLJĂ™N AP PyNOPKBEJ@DKH@ LĂ™ Ă’ RO =P LNKP=IUH=OOA AN pumpbar, og det kan opblandes med gylle.

KvĂŚlstof (N) 15-18 kg/ton Svovl (S) 5-7 kg/ton

Fosfor (P) 3-4 kg/ton

Kalium (K) 45-48 kg/ton

VĂŚgtfylde 1,2 ton/m3

Magnesium (Mg) 2-4 kg/ton Tørstof 32 %

Š '=NPKBBAHLNKP=IUH=OOAO EJ@DKH@ =B GRxHOPKB G=J BKNRAJPAO Q@JUPPAP IA@ Ò 0=HHAP BKN @A yRNECA JxNEJCOOPKBBAN AN Ò

– Der er ingen betydende fordampning efter udbringning og intet krav om nedfĂŚldning af protamylasse. – Allerede umiddelbart efter udbringning af kartoffelprotamylasse kan køerne afgrĂŚsse arealerne. – UndgĂĽ smitterisiko fra importeret gylle. – Produktet overholder alle grĂŚnsevĂŚrdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. – Protamylasse kan leveres med tankvogn til egen gyllebeholder eller udbringes direkte pĂĽ marken med AKSspredevogn. || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland AKS’ specialbyggede

Tøndervej 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 Fax: 7483 0322 || udbringning) e-mail: post@a-k-s.dk – Hvis du 3har||spørgsmĂĽl om protamylasse eller 1343 ønsker ||et tilbud pĂĽ køb (og evt. =B '/Â? G=NPKBBAHLNKP=IUH=OOA OĂ™ GKJP=GP &AJO DN 0DQAOAJ LĂ™ IK>EH

LÌs mere om protamylasse pü www.a-k-s.dk AKS || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Tøndervej 3 || 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 1343 || e-mail: post@a-k-s.dk || www.a-k-s.dk

12

ØKOLOGI & ERHVERV

4. marts 2016 nr. 584

Hørt på Møllen Den faglige og politiske aften på Hellevad Mølle bød både på gode råd til ϐ ǡ hvordan man tjener penge på afgræsning, og på en god snak om landbrugspolitik DEBAT AF MAJBRIT TERKELSEN

På Hellevad Mølle vest for Rødekro havde Økologirådgivning Danmark, ØRD, og Økologisk Landsforening, ØL, sidst i februar inviteret til en informations- og debataften. Rådgiverne fra ØRD havde medbragt deres stærkeste budskaber inden for hver sit felt, og formanden for ØL, Per Kølster, lagde efterfølgende op til en politisk debat hen over aftenskaffen. Efterafgrøder Claus Østergaard, plantechef, ØRD, lagde ud med at fortælle om jordfrugtbarhed, og hans helt klare budskab var: ’Dyrk et mix af kløver og bælgplanter som efterafgrøder, og forhold jer eller fuldstændig i ro i marken’. Han henviste til, at efterafgrøder medvirker til opbygning af kulstoflagret i jorden, og at hver gang man roder i jorden, forsvinder en del af den dyrebare kulstof. Humuslaget i jorden, hvor i kulstoffet er lagret, er

afgørende for udbyttet i marken. Jo lavere humusniveauet er i jorden, jo lavere udbytter vil der opnås i afgrøden - selv ved tilførsel af ekstra kvælstof. Øget græsoptag Hans Lund, kvægrådgiver i ØRD, havde en økonomisk gulerod til mælkeproducenterne, hvis altså de kan øge græsoptaget hos køerne om sommeren. - Jeg vil mene, at der er 100 kr. pr. ko at hente hos alle landmænd, for hver ekstra kg ts, de kan få koen til at æde ude på marken. Hans Lunds vurdering baserer sig på beregninger fra projektet Jysk Eliteafgræsning, som Jysk Økologi kørte i 2015. - Der var 33 bedrifter med i projektet, og stort set alle bedrifter formåede at øge græsoptaget pr ko med den rette strategi, fortalte Hans Lund der også foreslår, at køerne skal have en ny fold at gå på hver dag, og at der tages slæt på alle folde mindst en gang per sæson, for at få det til at lykkes.

“

Jeg vil mene, at der er 100 kr. pr. ko at hente hos alle landmænd, for hver ekstra kg ts, de kan få koen til at æde ude på marken.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, orienterede om den landbrugspolitiske situationen hen over aftenskaffen på Hellevad Mølle, Rødekro. Foto: Majbrit Terkelsen. Politik til kaffen Efter en masse faglige indspark, blev aftenkaffen serveret i de tilstødende lokaler. Det overdådige kagebord blev skyllet ned med kaffe og en omgang landbrugspolitik. Per Kølster gjorde status på hele situationen omkring landbrugspakken. Landbrugspakken er blevet vedtaget, men der bliver forhandlet videre om en tillægspakke. - Vi har foreslået at fordoblingsmålet skal tilbage, fortalte Per Kølster. Han erkendte dog også, at det har været svært at få politikerne til at lytte til økologien. - Det virker til at forhandlingerne om tillægspakken udelukkende går på naturtiltag, tilføjede Per Kølster.

Der var mødt et pænt antal interesserede landmænd op på Hellevad Mølle for at høre lidt om, hvad Økologirådgivning Danmark kan tilbyde, og for at høre, hvor Økologisk Landsforening står rent politisk. Foto: Majbrit Terkelsen.

Den perfekte øko-so forudsætter ϐ § Det kræver et stort uafhængigt avlsarbejde at finde arveanlæggene til den perfekte økologiske so, for de nødvendige egenskaber kan ikke umiddelbart findes i den konventionelle avl De økologiske landmænd ønsker sig en so, som er bedre tilpasset de produktionsvilkår, den skal fungere under, men det er ikke så lige til at avle sig frem til den perfekte økologiske so. Den avlsfremgang, der opnås i den konventionelle avl, kan kun bruges til en vis grad. Det skyldes, at retningen i det konventionelle avlsarbejde er en lidt anden end den, som ønskes af den økologiske svineproducent.

Dansk svineavl er effektiv Der er især to faktorer, som spiller ind. For det første er der opbygget et system til intensiv registrering af vigtige egenskaber. For det andet foretages der en konsekvent udvælgelse af de bedste dyr ifølge det gældende avlsmål. De økologiske svineproducenter har altid kunnet drage nytte af den avlsfremgang, der skabes i det konventionelle system. Men det er nu blevet endnu nemmere med muligheden for at købe renracet sæd af de hvide racer udvalgt på basis af et økologisk indeks, der passer bedre til økologernes ønsker til den perfekte so. Konsekvensen er, at man bruger sæd fra orner, der er lidt bedre for tilvækst og knapt så overlegne med hensyn til kuldstørrelse. Ulemper ved konventionelle orner Ulempen ved at hænge på det kon-

ventionelle avlsarbejde er imidlertid, at det konventionelle avlsmål udstikker retningen, så den genetiske udvikling blandt de orner, økologerne udvælger fra, ikke stemmer overens med det økologiske avlsmål. Fædrene til næste årgang af tilgængelige konventionelle orner er nemlig udvalgt efter det konventionelle avlsmål. 0DQ YLO DOWLG NXQQH ÀQGH QRJOH orner, der er mere egnet til økologisk produktion end andre. Men den overordnede udvikling for ornerne på KS-stationerne er en lidt anden end den økologiske. Derfor er det ikke særligt effektivt at hænge på det konventionelle avlsarbejde, hvis man egentlig ønsker en anden so end den konventionelle. Fælles øko-so til Nordeuropa Hvis økologerne etablerer et selvstændigt avlsarbejde, vil man hurtigere kunne nærme sig den perfekte

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Christian Sørensen, seniorforsker, AU Foulum

so. I det selvstændige avlsarbejde er det for det første nødvendigt at registrere vigtige egenskaber intensivt i de økologiske besætninger. For det andet skal man udvælge sine ’egne’ avlsorner til produktion af sopolte og næste generation af ornegrise. På den måde har man fuld råderet til at følge sin egen retning. Det vil kunne give mindst 12 pct. større økonomisk avlsfremgang. Denne avlsfremgang skyldes en meget større avlsfremgang for tilvækst og en lidt mindre avlsfremgang for kuldstørrelse. Da et sådant systematisk avlsarbejde er omkostningstungt, er det vigtigt,

at produktet kan sælges til en stor kundekreds. Derfor er det i virkelighedens verden nok kun muligt i fællesskab i det nordlige Europa, hvor økologiske produktionsforhold ligner hinanden nogenlunde. Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer): Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. under Miljø- og Fødevareministeriet.

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

TEMA: FOODEXPO

Mere økologi end nogensinde pü Foodexpo - 6.-8. marts

Ă˜kologihallen er et sjovt sted at vĂŚre Ă…BNING FOODEXPO AF IRENE BRANDT - Ă˜kologi fylder efterhĂĽnden sĂĽ meget pĂĽ danskernes tallerkner og i storkøkkenernes gryder, at det er pĂĽ rette tid at dedikere en hel hal til økologien pĂĽ Foodexpo. Hallen vil vĂŚre samlingspunkt for hele den økologiske branche og rumme alle vinkler pĂĽ det økologiske mĂĽltid – fra land til by, siger Torben Blok, foodservice markedschef i Ă˜kologisk Landsforening. Foreningen har spillet en markant rolle i arbejdet med at etablere den økologiske hal i forbindelse med Foodexpo, og forventningerne til den spektakulĂŚre hal er tĂĽrnhøje. Alle sejl er sat til for at prĂŚsentere gĂŚsterne for den økologiske produktion fra jord til bord. I halen er deri mindre end tre scener, hvorfra viden om økologisk jordbrug og fødevarer formidles, og hallens hovedscene danner rammen RP GHQ RIĂ€ FLHOOH nEQLQJ DI PHVVHQ søndag den 6. marts klokken 10. Ă˜kologi er sjovt Blandt talerne er Selina Juul fra Stop spild af mad og formanden for Ă˜kologisk Landsforening, Per Kølster. - Den økologiske hal har en - i dobbelt betydning - central placering pĂĽ messen, og der er lagt store krĂŚfter i at gøre hallen til et sjovt sted at vĂŚre,

fordi hallen ogsĂĽ skal vise, at det er sjovt at vĂŚre økolog og at vĂŚre med i en udvikling, hvor man mødes med begejstring og tillid, siger Per Kølster, da vi beder ham om at løfte sløret for, hvad han vil nĂŚvne i sin tale. Mad med mening Selina Juul kommer med et budskab, som handler om mad med respekt. - Vi skal vise rĂĽvarerne, dyrene og landmanden respekt ved at tage os tid til at lave bedre mad, fordi vi sĂĽ ogsĂĽ automatisk vil smide mindre mad ud, siger Selina Juul. I Frankrig er det ved lov forbudt at smide mad ud, men selvom Selina Juul er en indĂŚdt forkĂŚmper for at standse madspild, mener hun ikke, et forbud er vejen i Danmark. - Det er slet ikke nødvendigt. PĂĽ fem ĂĽr har vi allerede reduceret madspildet med 25 procent, fortĂŚller hun. Samtidig ser hun den voksende interesse for økologi, som et godt vĂĽben i kampen: - Reduktion af madspild er blevet HQ SRSXO U PnGH DW Ă€ QDQVLHUH RP lĂŚgningen til økologisk mad i offentlige køkkener, restauranter og kantiner, og det er nĂŚsten dagligt, jeg hører om kantiner, som takket vĂŚre mindre madspild har kunnet fĂĽ rĂĽd til at bruge økologiske varer og dermed ogsĂĽ har gjort sig fortjent til et økologisk spisemĂŚrke, siger Selina Juul.

Ă˜kologi er elevernes naturlige valg

Mad der kan mÌrkes De økologiske spisemÌrker har udviklet sig til et vigtigt redskab for de mange køkkener, som er i fÌrd med at omlÌgge driften til økologi. side 16

Ă˜stershatte dyrket pĂĽ kaffegrums og et minilandbrug er to DI Ă HUH Q\H LQLWLDWLYHU VRP VNDO spore Hotel- og Restaurantskolens eleverne ind pĂĽ den bĂŚredygtige tankegang, som gennemsyrer hele undervisningen af fremtidens køkkenmedarbejdere Side 22

Vi skal selv sĂŚlge vores produkter NĂĽr landmĂŚnd er i direkte kontakt med forbrugerne skabes der et solidt anker, som gavner produktionen. Side 29

Ă˜kologerne fĂĽr meget travlt Det er ikke kun de ca. 75 økologiske fødevareproducenter, som udstiller pĂĽ Foodexpo i Herning, der kan se frem til nogle hektiske dage VÆKST TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

Branchens forventning til økologiandelen 2011-2015 Alle typer af køkkener forvnter at økologiandelen vil stige, viser analyserne fra 4B Research. 25 % 20 15 10 5 0

Hvis det økologiske fødevareforbrug fortsÌtter med at vokse med den nuvÌrende hastighed, skal de økologiske landmÌnd ruste sig til mange travle dage i mark og stalde i de kommende ür, hvis de skal dÌkke efterspørgslen. NÌsten uanset, hvor man kigger hen, vokser salget af økologiske

Kantiner 2011

Restaurant Off. Storkøkken Hotel & konference 2015

Kilde: Food Service Indeks 4B Research

fødevarer. Der er tale om to-cifret vÌkst inden for büde detailhandel, eksport og foodservice, og lige nu ligner rüvaremangel den vÌsentligste forhindring for fortsat vÌkst. En analyse fra 4B Reseach viser,

at alle de professionelle køkkener i landet forventer at skulle bruge mere økologi i fremtiden, og samtidig melder büde mejerier, slagterier og bryggerierne om knaphed pü økologiske rüvarer. Side 20 og 24

14

ØKOLOGI & ERHVERV

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Tagterrasse B

AF TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENINIG

ØKOLOGI TIL ALLE MÅLTIDER SAMMEN GØR VI EN FORSKEL Fra de private hjem til kantiner, børnehaver, cafeer og restauranter. Ja, rigtig mange steder møder man efterhånden det økologiske måltid. Og netop derfor er det det helt rigtige tidspunkt at tage på inspirationstur til Nordens vigtigste fagmesse, Foodexpo, der fra den 6. til 8. marts for første gang slår dørene op til en hel hal kun med økologi. Hallen vil være samlingspunkt for hele den økologiske branche og rumme alle vinkler på det økologiske måltid fra land til by. Det bliver her, du kan møde din økologiske landmand, som producerer de økologiske råvarer og grossisterne, der søger for, at øko-varerne når ud til butikkerne og Den økokøkkenerne. Du kan møde logiske et væld af virksomheder, omlægder alle er klar til at vise ningsbølge ruller deres bedste økologiske varer frem samt indkøbere ind over landet - til fra dagligvarehandlen og gavn for vores miljø, foodservice-branchen. grundvand og dyrenes Slut af med at gå i det velfærd. Den udvikling Økologiske Spisehus for at er først og fremmest opleve, hvordan det endedrevet af, at nogen lige økologiske måltid ser ud i enten hospitalssentør tage springet. At gen eller på en michelinnogen tør træffe berestaurant.

“

slutning om at gå nye veje, sætte nye dagsordener og få det til at lykkes.

Jeg håber, at alle vil bruge chancen til at hilse på deres eksisterende samarbejdspartnere, men også give sig tid til at gå på opdagelse i nye produkter og udstillere. Lad os brugen messen til at få ny viden og se nye muligheder for anvendelsen af de økologiske råvarer. Og lad os samarbejde på tværs af branchen om at løse de udfordringer, I møder i hverdagen. Den økologiske omlægningsbølge ruller ind over landet - til gavn for vores miljø, grundvand og dyrenes velfærd. Den udvikling er først og fremmest drevet af, at nogen tør tage springet. At nogen tør træffe beslutning om at gå nye veje, sætte nye dagsordener og få det til at lykkes. Det skal vi XGYLNOH Sn RJ V WWH L JDQJ PDQJH ÁHUH VWHGHU L 'DQPDUN I Økologisk Landsforening har vi oprettet en ny medlemsgruppe for professionelle køkkener. Her er byder vi alle velkomne, som vil være en del af et fællesskab, der arbejder for en verden, som tænker og handler økologisk. Besøg os på messen til en øko-snak. Vær med fra starten og lad din stemme blive hørt. Sammen gør vi en forskel.

Events i Økohallen

Tagterrasse A

Hovedscenen

På Hovedscenen og de to tagterrasser er der et stort udbud af spændende oplæg og event. Se programmet herunder.

Hovedscenens program

12.00-12.30Værtsskab Charlotte Konradsen Ayd, Værtsskabet

Søndag 10.00 Messeåbning - åbningstalen 15.00-15.45 Bage event Marie-Louise Risgaard, Skærtoft Mølle 16.30-17.00 Madspild- rester- guld øko rundt om Holm Claus Holm

13.45-14.15 Hvad tænder næste generation på? Mette Toftegaard, Specialkonsulent i sundhed, økologi og bæredygtighed, Hotel-og Restaurantskolen, HRS, København Læs mere om HRS side 22

12.00-12.50 Kødsmagning Ole Sørensen, Foreningen ”smag på Landskabet” 13.00-13.50 Issmagning Anders Eibye, Hansens Flødeis og Vivi Kjersgaard, Hørkram Foodservice 15.00-16.00 Nyt og bæredygtigt drikkekoncept Murat Aksoy, fmcf.dk

15.15-16.00 Bageevent Marie-Louise Risgaard, Skærtoft Mølle

Mandag 10.15-10.25 Velkommen til Odense Kommune - Vejen mod bronze Gitte Breum, chef for mad & måltider Læs om Odense Kommune side 26 10.30-11.00 Hvad planter og gode bakterier kan gøre ved dig og for dig Umahro Cadogan og Søren Ejlersen. 11.30-12.15 Fermentering - der er noget i gære Søren Ejlersen, Årstiderne 13.00-13.45 Gastronomisk indlæg v. Nicolai Kirk AB Catering - BC Catering - Dansk Cater Inviterer til et anderledes gastronomisk indlæg.

Program - Tagterrasse A

Program - Tagterrasse B

Søndag:

Søndag:

13.00-13.50 De Økologiske Spisemærker Helle Søballe Nybo, Fødevarestyrelsen Læs om spisemærkerne side 16-17

13.30-14.20 Vinsmagning Glæden ved Økologisk og biodynamisk vin Michael Larsen, Gastro & Vino

15.00-15.50 Tesmagning Hans Siegfredsen, Te To You

14.30-15.20 Grønne Smagsprøver Ernæringsprofessionelle Michelle Muchardt-Pind og Elizabeth Nebelong, Dansk Vegetarforening

Mandag: 10.10-11.00 Bliv klog på GMO Biolog Klaus Sall

14.00-14.20Overrækkelse af sølv og bronze - spisemærkerne v./ Per Kølster, formand for Økologiske Landsforening. Læs om spisemærkerne side 16-17

11.10-12.00Store Smagedag - nyt år, nyt tema og nyt set-up Sonja Poulsen, Store Smagedag

Tirsdag

12.10-13.00 Økologisk grøntsager i stor skala Axel Månsson

10.15-11.00Velkommen til Odense Kommune - Vejen mod bronze Gitte Breum, chef for mad & måltider. Læs om Odense Kommune side 26

13.10- 14.00 Næste generation Siebe Johannes Gorter, Skyttes gartneri

10.30-11.00 Hvad tænder næste generation på? Mette Toftegaard, specialkonsulent i sundhed, økologi og bæredygtighed, Hotel-og Restaurantskolen, HRS, København. Læs mere om HRS side 22

14.10-15.00 Økologisk Frugt Henning Bæk, Allesø frugt og Poul Rytter Harndrup Skov Frugtplantage Tirsdag: 10.30-11.30 Bliv klog på GMO Biolog Klaus Sall

Mandag: 10.00-10.50 Veje til det økologiske spisemærke i Guld Kirsten Ramsgaard Bjerge, Vestjyllands Højskole Læs om spisemærkerne side 16-17 13.30-14.30 Vinsmagning Michael Larsen, Gastro & Vino Tirsdag: 10.00-10.50 Kombuchasmagning Lene-Maria Dalgaard Toksværd, Årstiderne 14.30-15.30 Biodynamisk smagning Klaus Løhr, Biodynamisk Forening

FOODEXPO

Danmark er fyldt med økologi, og nu kan du nemt finde de lokale økologiske gårdbutikker, spisesteder og hoteller i nærheden af dig. Find vej på www.lokaløkologi.dk

lokaløkologi.dk

16

ØKOLOGI & ERHVERV

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Mad der kan mærkes De økologiske spisemærker har udviklet sig til et vigtigt redskab for de mange køkkener, som er i færd med at omlægge driften til økologi SPISEMÆRKET $) -$.2% %5$1'7

)OHUH RJ ÁHUH VSLVHVWHGHU VNLOWHU PHG GH ¡NRORJLVNH VSLVHP UNHU PHQ GH HU LNNH NXQ HW VLJQDO WLO GH J VWHU VRP VSLVHU PDGHQ 'H HU RJVn EOHYHW HW PRWLYHUHQGH UHGVNDE IRU N¡NNHQHUQH RJ KYLV GHW L K¡MHUH JUDG HQG KLGWLO O\NNHV DW In ÁHUH UHVWDXUDQWHU FDIpHU RJ KRWHON¡NNHQHU WLO DW EHQ\WWH P UNHUQH HU GHW LNNH XUHDOLVWLVN DW Qn GHW RSULQGHOLJH PnO RP VSLVHP UNHU L 'HW YXUGHUHU *UHJHUV +XPPHOPRVH IUD )¡GHYDUHVW\UHOVHQ VRP HU WHDPOHGHU IRU LQGVDWVHQ IRU ¡NRORJL Sn VSLVHVWHGHU , VDPDUEHMGH PHG NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ DUEHMGHU )¡GHYDUHVW\UHOVHQ Sn DW XQGHUV¡JH PXOLJKHGHQ IRU DW In ÁHUH NRPPXQHU PHG Sn GHW ¡NRORJLVNH 'DQPDUNVNRUW 9L NLJJHU VWUDWHJLVN Sn GHW RJ MHJ IRUYHQWHU DW YL L nU HQGHU PHG

DW NRQWDNWH GH IHP WL NRPPXQHU KYRU YL YXUGHUHU DW YL NDQ Qn XG WLO GH ÁHVWH N¡NNHQHU RJ Y UH PHG WLO DW RPO JJH GHQ VW¡UVWH WRQQDJH VLJHU *UHJHUV +XPPHOPRVH Fastholder kursen 3n EDJJUXQG DI WLOEDJHPHOGLQJHUQH IUD GH PDQJH N¡NNHQHU VRP )¡GHYDUHVW\UHOVHQ O¡EHQGH HU L NRQWDNW PHG HU KDQ LNNH L WYLYO RP DW VSLVHP UNHUQH VSLOOHU HQ YLJWLJ UROOH VRP HQ WURY UGLJ P UNQLQJVRUGQLQJ VRP HU PHG WLO DW IDVWKROGH N¡NNHQHUQH Sn GHQ ¡NRORJLVNH NXUV 'H E\JJHU Sn HQ PHJHW YDOLG PnOHPHWRGH VRP PDQJH RSIDWWHU VRP HQ EnGH WURY UGLJ RJ DWWUDNWLY P UNQLQJVRUGQLQJ +DU N¡NNHQHW I¡UVW InHW V¡OYP UNHW HU GHW LNNH PHJHW IRU DW HUVWDWWH GHW PHG EURQ]H 3HUVRQDOHW YLO VQDUHUH Jn HIWHU DW In JXOG P UNHW Stolte medarbejdere .ULVWLQD .ULVWHQVHQ GLUHNW¡U L 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ VRP KYHU GDJ ODYHU PDG WLO VWXGHUHQGH RJ DQVDWWH YHG $DUKXV 8QLYHUVLWHW HU HQLJ L DW VSLVHP UNHUQH HU Y VHQWOLJH L IRUKROG WLO RPO JQLQJHQ WLO ¡NRORJL 6SLVHP UNHUHW HU QRJHW GH DQ-

VDWWH HU VWROWH RYHU -HJ KDU DOGULJ P¡GW QRJHQ VRP LNNH YDU VWROWH RYHU GHUHV VSLVHP UNHU 'H HU GHW V\QOLJH EHYLV Sn DW PDQ KDU DUEHMGHW PHG QRJHW RJ HU O\NNHGHV SRLQWHUHU .ULVWLQD .ULVWHQVHQ

Stærkt motiverende )¡U KXQ IRU WR nU VLGHQ VNLIWHGH WLO 6WXQGHUKXVIRQGHQ VWRG KXQ L VSLGVHQ IRU RPO JQLQJHQ DI HQ NDQWLQH KRV YLQGP¡OOHJLJDQWHQ 9HVWDV L $DUKXV VRP PHJHW DNWLYW SURÀOHGH VLJ Sn ¡NRORJL RJ HIWHU KHQGHV YXUGHULQJ HU VSLVHP UNHUQHV EHW\GQLQJ NXQ ¡JHW L WDNW PHG DW P UNHUQHV DQHUNHQGHOVH HU YRNVHW 0HQ GHW HU YLJWLJW DW N¡NNHQHUQH VHOY HU PHG WLO DW PDUNHGVI¡UH VSLVHP UNHUQH VLJHU GHQ nUKXVLDQVNH NRN VRP L nU KnEHU DW NXQQH LQGI¡UH Vn PDQJH ¡NRORJVNH UnYDUHU L XQLYHUVLWHWV NDQWLQHU DW KRYHGSDUWHQ DI GHP RSQnU V¡OYP UNHW )RU N¡NNHQHUQH HU VSLVHP UNHW HW XWUROLJW YLJWLJW UHGVNDE 'HW NDQ V\QOLJJ¡UH KYRU ODQJW PDQ HU QnHW PHG RPO JQLQJHQ DI GH HQNHOWH UnYDUHU RJ GHW YLUNHU PHJHW PRWLYHUHQGH RJ QnU I¡UVW PDQ HU NRPPHW L JDQJ HU GHW LNNH WXQJW DW DGPLQL- Roskilde Festival og Northside (foto) er gået forrest med brugen af de midlertidige spi VWUHUH VLJHU .ULVWLQD .ULVWHQVHQ 1 VWH VWHS EOLYHU DW In ÁHUH DI ODQGHWV FDIpHU UHVWDXUDQWHU RJ KRWHOOHU WLO DW VNLOWH PHG ¡N

Surpriserestauranten i økohallen Fire gange om dagen åbner Spisehuset i Økologihallen på Foodexpo og 40 gæster får hver gang adgang til den spektakulære restaurant. Gæsterne ved ikke på forhånd, om de skal spise på en Michelin restaurant eller i en hospitalsseng, og de ϐ Þ ǡ ¤ de ankommer til Spisehuset SPISEHUSET $) ,5(1( %5$1'7

(U PDQ Vn KHOGLJ DW EOLYH VHQGW HQ WXU L V\JHVHQJHQ Vn HU GHW PDGHQ IUD N¡NNHQHW Sn 5DQGHUV 5HJLRQVKRVSLWDO PDQ NDQ VH IUHP WLO DW VWLIWH EHNHQGWVNDE PHG 9L KDU YDOJW DW VHUYHUH GHQ PDG VRP YL QRUPDOW VHUYHUHU WLO IURNRVW Sn V\JHKXVHW 'HW YLO VLJH VP¡UUHEU¡G HQ OXQ UHW RJ VXSSH VXSSOHUHW PHG YRUHV VPn HNVWUD WLOEXG WLO SDWLHQWHU GHU KDU EUXJ IRU VSHFLHO HQHUJLW W PDG ² IRU HNVHPSHO SURWHLQGULN IURPDJH VN\U PHG WLOEHK¡U LV PHG QRXJDW HOOHU EOHNDJH VLJHU 0RQD &DU¡H FKHI¡NRQRPD Sn 5DQGHUV

5HJLRQVKRVSLWDO VRP VDPPHQ PHG IHP PHGDUEHMGHUH IUD KRVSLWDOVN¡NNHQHW VWnU IRU KRVSLWDOVPDGHQ L 6SLVHKXVHW 91 pct. økologi 5DQGHUV 5HJLRQVKRVSLWDOV N¡NNHQ KDU GHW ¡NRORJLVNH VSLVHP UNH L JXOG RJ 0RQD &DU¡H HU VWROW RYHU DW NXQQH VHUYHUH PDG GHU EnGH HU ¡NRORJLVN RJ VRP LP¡GHNRPPHU LQGLYLGXHOOH EHKRY KRV KRVSLWDOHWV SDWLHQWHU 'HW HU KHOW YLOGW VS QGHQGH DW YL InU ORY WLO DW YLVH KYDG YL NDQ WLOE\GH RJ MHJ YLO EHQ\WWH OHMOLJKHGHQ WLO DW IRUW OOH J VWHUQH L 6SLVHKXVHW RP KYRUGDQ YL L YRUHV N¡NNHQ DUEHMGHU PHG GH ¡NRORJLVNH UnYDUHU 9L SDUWHUHU VHOY N¡GHW ODYHU SnO J V\OWHU RJ EDJHU RJ KRV RV HU GHU LNNH WRPDWHU Sn JJHPDGHQ L PDUWV PnQHG IRU YL EUXJHU GH UnYDUHU GHU HU L V VRQ ² RJ SDWLHQWHUQH KDU LNNH VSRU LPRG DW GHQ LWDOLHQVNH VDODW RYHQ Sn GHQ KMHPPHODYHGH UXOOHS¡OVH HU HUVWDWWHW DI HQ URGIUXJWVDODW VLJHU 0RQD &DU¡H Økologisk gourmetmad 6NDO PDQ LNNH LQGWDJH VLW PnOWLG L KRVSLWDOVVHQJHQ YLVHV PDQ LQG L UHVWDXUDQW 6XEVWDQV VRP L DQOHGQLQJ DI )RRGH[SR HU Á\WWHW IUD cUKXV WLO 0&+ +DO ( 'HW HU EnGH UHVWDXUDQWHQV P¡E-

I køkkenet på Regionshospitalet i Randers laves alt fra bunden af JRGH ¡NRORJLVNH UnYDUHU 6n J VWHUQH L 6SLVHKXVHW NDQ VH IUHP WLO HW O NNHUW PnOWLG XDQVHW RP GH EOLYHU VHQGW WLO K¡MUH HOOHU YHQVWUH QnU GH DQNRPPHU )RWR -DNRE %UDQGW

OHU VHUYLFH SHUVRQDOH RJ LNNH PLQGVW JRGH PDG GHU HU Á\WWHW PRG YHVW 9L HU PHG L NRKDOOHQ IRUGL YL JHUQH YLO YLVH HQ ÁLJ DI KYDG 6XEVWDQV HU VLJHU 5HQp 0DPPHQ GHU GULYHU GHQ 0LFKHOLQK GUHGH UHVWDXUDQW L cUKXV +DQ WLOI¡MHU 9L EU QGHU IRU ¡NRORJL RJ JRGH UnYDUHU KYLONHW MR HU OHW DW VLJH PHQ YL NDQ EHYLVH GHW IRU YL KDU V¡OYVSLVHP UNHW GHUXGRYHU KDU YL PHJHQ RSP UNVRPKHG L RIIHQWOLJKHGHQ RJ Vn V\QHV YL GHW HU ULJWLJW DW EUXJH YRUHV JRGH QDYQ WLO DW VNDEH RSP UNVRPKHG RPNULQJ ¡NRORJL

10 procent af oplevelsen 3n GH PLQXWWHU PnOWLGHW L 6SLVHKXVHW YDUHU HU GHW LNNH PXOLJW DW VHUYHUH HQ YDVNH JWH 6XEVWDQV RSOHYHOVH GHU QRUPDOW YDUHU WUH ÀUH WLPHU , VWHGHW InU PDQ PnVNH SURFHQW DI RSOHYHOVHQ 9L VWDUWHU PHG DW VHUYHUH HQ VQDFN RJ GHUHIWHU HQ KRYHGUHW 0nOWLGHW DIVOXWWHV PHG HQ DI YRUHV GHVVHUWHU IRUW OOHU 5HQp 0DPPHQ +DQ VHU IUHP WLO L O¡EHW DI )RRGH[SR DW VHUYHUH PDG IRU PDQJH PHQQHVNHU RJ WLO DW YLVH KYDG 6XEVWDQV IRUPnU

'HW HU MR HQ ÀQ PXOLJKHG IRU RV 2J pQ DI JUXQGHQH WLO DW YL WRJ LPRG WLOEXGHW GD YL ÀN GHW VLJHU 5HQp 0DPPHQ 6RP VDJW HU GHW KHOH UHVWDXUDQWHQ GHU L WUH GDJ HU Á\WWHW WLO 0&+ 'HW HU HW VWRUW DUEHMGH PHQ PLQGUH NXQQH LNNH J¡UH GHW 'HU HU VRP UHJHO DOGULJ QRJHW GHU HU VMRYW VRP RJVn HU OHW RJ YL V\QHV DW GHW HU YLJWLJW DW J VWHUQH InU PXOLJKHG IRU DW RSOHYH KHOH UHVWDXUDQWHQ VLJHU 5HQp 0DPPHQ

FOODEXPO

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4. marts 2016 nr. 584

17

SpisemĂŚrket fĂĽr et serviceeftersyn En serviceeftersyn skal gøre reglerne bag de økologiske spisemĂŚrker tydeligere, mere smidige og lettere at hĂĽndtere for køkkenerne SPISEMÆRKET TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

isemÌrker til at promovere økologisk fastfood. NRORJLHQ )RWR 3HWHU 1RUGKROP $QGHUVHQ

Fødevarestyrelsen lÌgger op til at give de økologise spisemÌrker et mindre serviceeftersyn i 2016. Det skal føre til smü justeringer, som skal gøre det endnu nemmere for køkkenerne at skilte med de populÌre mÌrker. - Det handler om sund fornuft, siger fuldmÌgtig Robert Lind om de Ìndringer, som formentlig allerede i ür bliver integreret i reglerne for de økologiske spisemÌrker. Han oplyser, at der rundt om i køkkenerne hersker en del tvivl om, hvorvidt det skal regnes med i økologiregnskabet, hvis forÌldrene tager kage med i daginstitutionen, eller hvis børnene har en pose Ìbler med hjemme fra haven. Andre er i tvivl

om, hvordan de skal hĂĽndtere mødeforplejning og enkeltstĂĽende events. Kanterne er mere runde - Vi vil gøre nogle ting nemmere, men det handler ogsĂĽ meget om at gøre det mere klart, hvordan reglerne skal fortolkes. Det kan vĂŚre vanskeligt at forstĂĽ, at vi er meget strikse over for producenter, som skal have det røde Ă˜-mĂŚrke pĂĽ deres produkter, mens vi er mere lempelige over for køkkener med spisemĂŚrket. Vi vil gerne skabe forstĂĽelse for, at kanterne pĂĽ spisemĂŚrkerne er mere runde end pĂĽ det røde Ă˜-mĂŚrke, siger Robert Lind. Mens Ă˜-mĂŚrket er en garanti for, at et produkt er 100 procent økologisk, betegner han mere spisemĂŚrket som en retningspil for det økologiske engagement i det enkelte køkken, men dokumentationen skal naturligvis vĂŚre i orden. Nemmere at opnĂĽ guld Robert Lind peger pĂĽ, at der isĂŚr har vĂŚret noget usikkerhed omkring guldmĂŚrket, som er kundernes garanti for, at mindst 90 procent af rĂĽvarerne er økologiske. - SĂĽ lĂŚnge man overholder økologiprocenten, bør der ikke vĂŚre et krav om, at køkkenet altid skal vĂŚlge HQ ÂĄNRORJLVN YDULDQW KYLV GHQ Ă€QGHV

Antal spisemĂŚrker 2009-2016

FortsÌtter den nuvÌrende vÌkst i antallet af økologiske spisemÌrker, vil der i 2020 vÌre tÌt pü 4.000 køkkener, som skilter mederes økologiprocent. 1534 1390

933 550 286 5

12

36

2009

2010

2011

2012

Der kan vÌre tale om specielle produkter med en unik smag eller økologiske rüvarer, som er ekstremt dyre eller vanskelige at hündtere for det pügÌldende køkken. Hele branchen bliver derfor i løbet af forüret inviteret til at bidrage med forslag til forbedringer, som vil gøre det mere attraktivt at skilte med spisemÌrket. - Vi inviterer alle, som har noget pü hjertet, til at komme med input, siger Robert Lind, som forventer at indkalde branchen til en diskussion

*) Antal ved udgangen af februar Kilde: Fødevarestyrelsen

2013

2014

2015

2016*

om den endelige udformning af de kommende regelĂŚndringer i løbet af andet halvĂĽr af 2016. Gratis ’Kom i gang pakker’ Du kan møde Fødevarestyrelsen i øko-hallen pĂĽ stand 4011, hvor medarbejdere og frivillige fra øko-teamet vil stĂĽ klar til at hjĂŚlpe dig i gang med Det Ă˜kologiske SpisemĂŚrke. PĂĽ standen vil øko-teamet ogsĂĽ uddele gratis ’Kom i gang pakker’ til de køkkener, der er interesserede i at erhverve et spisemĂŚrke.

TŏŽнн ÄžĆŒ Ğƚ ůĂŜĚĆ?ÄšÄ?ŏŏĞŜĚĞ Ć?Ä‚ĹľÄ‚ĆŒÄ?ĞŊĚĞ žĞůůĞž ĞŜ ŇŽŏ ŏŽůůÄžĹ?ÄžĆŒ Ĺ˝Ĺ? Ć‰Ä‚ĆŒĆšĹśÄžĆŒÄž Ĺ?ÄžŜŜĞž žĂŜĹ?Äž ÄŠĆŒÍ˜ &Ä?ĹŻĹŻÄžĆ? ĨŽĆŒ Ĺ˝Ć? Ä‚ĹŻĹŻÄž ÄžĆŒÍ• Ä‚Ćš Ç€Ĺ? Ä?ĆŒÄ?ĹśÄšÄžĆŒ ĨŽĆŒ ƆŏŽůŽĹ?Ĺ? Ĺ˝Ĺ? Ä?Ä?ĆŒÄžÄšÇ‡Ĺ?Ć&#x;Ĺ? ĹŹĆ†ĹŹĹŹÄžĹśÄšĆŒĹ?ĹŒÍ˜ MƆĚ Ĺ˝Ć? ƉĊ žĞĆ?Ć?ĞŜ Ĺ? ,ÄžĆŒĹśĹ?ĹśĹ? Ě͘ ĎąÍ˜Ͳϴ͘ ĹľÄ‚ĆŒĆšĆ? Ć?Ä‚žžÄžĹś žĞĚ TŏŽůŽĹ?Ĺ?Ć?ĹŹ >ĂŜĚĆ?ĨŽĆŒÄžĹśĹ?ĹśĹ?Ć? ŜLJĞ žĞĚůĞžĆ?Ͳ Ĺ?ĆŒĆľĆ‰Ć‰Äž Í&#x;WZK& ^^/KE >> <T<< E ZÍ&#x; Ĺ˝Ĺ? Ä‚ĹŻĹŻÄž ĚĞ Ä‚ĹśÄšĆŒÄž ƆŏŽůŽĹ?ÄžĆŒÍ˜

Ä‚ŜžÄ‚ĆŒĹŹĆ? žĞĆ?Ćš ÄžĆŒĨÄ‚ĆŒĹśÄž ĆŒÄŠÄšĹ?Ĺ?Ç€ÄžĆŒÄž ĨŽĆŒ Ć‰ĆŒŽĨÄžĆ?Ć?Ĺ?ŽŜĞůůĞ ĹŹĆ†ĹŹĹŹÄžĹśÄžĆŒÍ• ÄšÄžĆŒ Ç€Ĺ?ĹŻ ĞŜ Ä?Ä?ĆŒÄžÄšÇ‡Ĺ?Ć&#x;Ĺ? ĨĆŒÄžĹľĆ&#x;Äš Ç Ç Ç Í˜ŽŏŽĆ‰ĹŻĆľĆ?ƉůƾĆ?Í˜ÄšĹŹ

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜kologien vinder terrĂŚn Fokus pĂĽ grønne nyheder GROSSIST: Foodexpo, som afholdes hvert andet ĂĽr, er Nordens største fagmesse. Den henvender sig til alle, der lever for og arbejder professionelt med mad, og med ca. 75 udstillere i den økologiske hal E, bliver der masser af inspiration at hente for de køkkener, som er under omlĂŚgning til økologi. Slagelse-grossisten Grøn Fokus lancerer en eksklusiv økologiske melserie fra Knuthenlund (øverst), som bĂĽde gĂĽr efter catering- og detailmarkedet, mens en ny bag-in-box med 10 l tomatpure fra tyske Byodo er mĂĽlrettet storkøkkener, som er trĂŚtte af at bakse med dĂĽseĂĽbneren.

26 Michelin-stjerner til danske restauranter STJERNESKUD: Det kulinariske topniveau hos de bedste restauranter er højt. I sidste uge blev der uddelt 26 stjerner til 22 danske restauranter, og Geranium med topkokken 5DVPXV .RIRHG L VSLGVHQ Ă€N VRP den første danske restaurant nogensinde tildelt tre stjerner i Michelin-guiden.

Kantiner og storkøkkener forventer at bruger mere økologi i fremtiden

FOODSERVICE

SPISEMÆRKER: Kokken Christian Puglisi driver tre restauranter, som alle har det økologiske spisemĂŚrke i guld. En af dem har desuden en Michelin-stjerne, men guldmĂŚrket betyder mest for den danske stjernekok. - GuldmĂŚrket har vi magt over. Det har jeg en konkret mĂĽlsĂŚtning om at bevare, og hvis vi mister guldet, sĂĽ ville jeg vide det. Michelin-stjernen er en lidt mystisk størrelse og det fortoner sig lidt, hvilke kriterier stjerne gives efter, siger han i en stor portrĂŚtartikel i magasinet â€™Ă˜kologi i store gryder’, som udkommer i weekenden.

Med 38 % er mejerivarer stadig den største kategori, mens kød, fjerkrÌ og fisk kun udgør 3 % af de økologiske foodservicemarked. Frugt og grønt 19 %

TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

De offentlige institutioner stür for 30 pct. af det økologiske foodservicemarked, mens 25 pct. af de økologiske varer havner i private kantiner.

Alle frostvarer 7 % Kød, fjerkrÌ, fisk 3 % Offentlige institutioner 30 %

Büde professionelle storkøkkener i privat og offentligt regi og landets grossister forventer et øget forbrug af økologiske fødevarer. Det fremgür af analyser fra 4B Research, som siden 2011 har udarbejdet det sükaldte Food Service Indeks. Det bygger pü kvartalsvise besvarelser fra i alt 1200 professionelle indkøbere i storkøkkener, kantiner, restauranter, fastfood-udbydere og hoteller og kursuscentre m.m. Nür køkkenerne bliver spurgt om, hvordan de forventer, at deres økologiandel vil udvikle sig tre müneder frem, tegner der sig en meget entydig tendens i retning af et øget forbrug. Offentlige køkkener viser vejen Totalt for hele foodservicebranchen er forventningen til andelen af økologi vokset fra 10 pct. i 2011 til 17 pct. i 2015. Det er de offentlige køkkener,

Take-away, dinertransportable 11 %

Hotel, restaurant, cafĂŠ 24 %

Mejeri 38 % Kolonial 33 %

Private kantine 25 %

Offenlige kantiner 10 %

Kilde: Danmarks Statistik fra sept. 2015, som bygger pü tal fra üret før.

der stür for den mest iøjnefaldende udvikling. I 2011 lü de nederst i statistikken med en forventning om, at økologiandelen ville vokse til 9 pct. I de seneste besvarelser fra 2015 er det tal mere end fordoblet til 22 procent. Dermed topper de offentlige køkkener listen, og ifølge Dennis Blome, adm. direktør i 4B Research, er den udvikling ikke sü overraskende: - Det bygger pü en politisk beslutning, at de offentlige køkkener skal bruge mere økologi, og samtidig er der nok ogsü sket det, at der er bleYHW VWLOOHW à HUH NUDY WLO GHW ¥NRORJLVNH sortiment via udbuddene, sü køkkenerne har füet adgang til et større

udvalg af økologiske varer, siger Dennis Blome. Private køkkener følger efter At dømme efter tallene i Food Service Indekset har den offentlige omlĂŚgning en afsmittende effekt pĂĽ køkkenerne i den private sektor. Kantinernes andel er løftet fra 11 til 16 procent, mens forventningerne til økoandelen hos landets restauranter er øget fra 10 til 14 pct. Ifølge Rikke Grønning, foodservicekoordinator i Ă˜kologisk Landsforening, er det yderst positive signaler, der kommer fra branchen i øjeblikket. - Det økologiske grundsortiment er ved at vĂŚre pĂĽ plads. Der er sta-

dig lidt udfordringer i forhold til friske krydderurter og kødet, men den nÌste store udfordring bliver at fü en større diversitet i de enkelte kategorier. Den udvikling er allerede i fuld gang, lyder det fra de største grossister. - Lige nu sker der rigtig meget pü det ferske omrüde med nye kødudskÌringer og nye pülÌgsprodukter, men vi har ogsü füet nye spÌndende frostvarer som sveskeblommer og rabarber fra Frigodan. De kan benyttes til büde tÌrter, grød og marmelade, siger Vivi KjÌrsgaard, som er økologiansvarlig hos Hørkram Foodservice.

Solhjulet gearer op Der er rift om det voksende salg af økologi til landets storkøkkener og kantiner FOODSERVICE TEKST OPG FOTO: JAKOB BRANDT

SpisemĂŚrket vigtigere end Michelin-stjernen

Ă˜kologiske varer vinder frem i dansk foodservice

Landets storkøkkener kan se frem til DW In EHVÂĄJ DI Ă HUH NRQVXOHQWHU VRP kan hjĂŚlpe dem med omstillingen til økologi. Mens landets største totalgrossister af fødevarer løbende har udvidet deres sortiment af økologiske fødevarer, opruster de rene økologiske grossister som Grøn Fokus og Solhjulet nu med fagfolk, som kan bistĂĽ køkkenerne med faglig sparring under omlĂŚgningen til økologi. Senest har Solhjulet ansat kokken Mette Iermiin som salgs- og markedschef. Hun har mange ĂĽrs erfaring i branchen, og forlader et job som projektleder for Ă˜koløft Aarhus under Københavns Madhus, hvor hun siden efterĂĽret 2013 har stĂĽet i spidsen for omlĂŚgningen af de kommunale køkkener i Smilets By til 54 procent økologi.

Dermed mangler Aarhus Kommune kun seks procent for at nĂĽ sit 2020 mĂĽl, og de kommende ĂĽr kommer til at handle om at støtte, udvikle og fastholde økologien i de kommunale gryder. - Det har vĂŚret en fantastisk rejse at vĂŚre med til at motivere køkkenerne til at omlĂŚgge til økologi, siger Mette Iermiin, som ser frem til at vende tilbage til Solhjulet, hvor hun tidligere har arbejdet som salgskonsulent i fem ĂĽr. Fokus pĂĽ foodservice Hos Solhjulet kommer hun til at stĂĽ i spidsen for salget af et sortiment, som bestĂĽr af 100 procent økologi, og hendes ankomst markerer samtidig et mindre kursskift hos Solhjulet. 6ROKMXOHW VNDO Ă€QGH VLQ SODGV L HW marked, hvor de store spillere tilsyneladende er begyndt at tage økologien mere alvorligt. Siden HCH-gruppen overtog den jyske øko-pionĂŠr i 2013, har selskabet i nogle ĂĽr fokuseret mere pĂĽ detailhandlen. Solhjulet vil fortsat servicere specialhandlen med økologiske specialiteter i eget brand, men ifølge Mette Iermiin bliver storkøkkener og

Som ny salgs- og markedschef for Solhjulet skal Mette Iermiin fokusere mere pü at opdyrke det økologiske foodservicemarkedet, som oplever stor vÌkst. restauranter rykket op pü Solhjulets menukort. - Detailhandlen tÌnker nÌsten kun pü pris, sü vi vil igen til at fokusere mere pü foodservice, og vi satser primÌrt pü de kunder, som vil lave mad fra bunden af de rü rüvarer, siger hun. Mere kød pü bordet Ogsü sortimentet af øko-kød für et løft, idet Solhjulet netop har lavet en aftale om at føre et større udvalg af pülÌg, pølser, fersk kød og frostva-

rer fra Slagtergürden fra HolbÌk. Som led i den nye satsning ansÌtter Solhjulet yderligere en sÌlger, som für ansvar for SjÌlland og Sküne, og det er samtidig planen, at Mette Iermiin skal vÌre med til at give selskabets øvrige sÌlgere et fagligt brush-up, sü de bliver endnu bedre klÌdt pü til at møde køkkenerne. - Min rolle bliver at vÌre med til at holde vÌrdisÌttet pü plads, siger Mette Iermiin, som glÌder sig til at møde de nye kunder og kolleger pü Foodexpo.

SE & SMA G vore

s mange økologisk e fristelse r på FoodEx po

ØKOLOGISKE FRISTELSER

100% K hberg 100% bagværk 100% kvalitet 100% passion

Økologi er holdninger, overbevisninger, muligheder og udfordringer. Uanset din indgangsvinkel til økologi, ser vi det som en fornem opgave, at følge dig på din økologiske rejse og står klar med viden, indsigt og et bredt sortiment af økologiske fristelser til din hverdag i køkkenet.

Tel.: + 45 7364 6400 | www.kohberg.com

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Bryggerierne skruer op for den økologiske hane 2015 blev det det store gennembrudsĂĽr for økologisk øl, da bryggerigiganterne Carlsberg og Royal Unibrew hoppede med pĂĽ den økologiske ĂžÂŽÂ˜Â‘Â‰Â? ‘‰ ŽƒÂ?…‡”‡†‡ Ď?Ž‡”‡ nye øko-pilsnere Ă˜L AF JAKOB BRANDT

Det syder og bobler som aldrig før i de økologiske gĂŚrtanke pĂĽ de danske bryggerier. Det er kun 20 ĂĽr siden, at Thisted Bryghus lancerede Ă˜kologisk Thy Pilsner, som var Danmarks første øko-øl. Siden er antallet af danske bryggerier vokset eksplosivt fra ca. 20 i 2000 til ca. 120 i dag. NĂŚsten halvdelen af dem har økologiske øl i sortimentet, og udvalget af økologiske specialøl pĂĽ supermarkedernes hylder har aldrig vĂŚret større end nu. SĂĽ selv om det totale danske ølmarked de seneste ĂĽr har oplevet en svagt vigende salg, blev der sidste ĂĽr introduceret rekordmange nye økologiske øl. Ifølge hjemmesiden Beerticker, som beskriver udviklingen pĂĽ det danske ølmarked, kunne danskerne knappe 89 nye økologiske øl op fra

'HW ÂĄNRORJLVNH ÂĄO Ă \GHU QX Vn KXUWLJW L 'DQPDUN DW GHW NQLEHU IRU EU\JJHULHUQH DW VNDIIH QRN ÂĄNRORJLVN KXPOH RJ Ă HUH HU EHJ\QGW DW HNVSHULPHQWHUH PHG DQGUH VPDJVJLYHUH

har solgt for 7,8 mio. kr., og ifølge Nielsen Dagligvare Indeks udgør det samlet 24 pct. af det totale økologiske øl i de første fem müneder, siger han.

18 bryggerier i 2015. Ă…ret før lĂĽ antallet af øko-nyheder pĂĽ 66, mens der i 2013 kun blev lanceret 44 økologiske øl. Antallet af nyheder er dermed fordoblet i løbet af to ĂĽr. Det er ifølge Rikke Grønning, specialkonsulent i foodserviceteamet i Ă˜kologisk Landsforening, en positiv udvikling, som gør økologien mere attraktiv for landets restauranter og cafĂŠer, som stĂĽr pĂĽ spring for at indføre mere økologisk øl i hanerne. - Med et større udbud af økologisk øl bliver det ogsĂĽ nemmere for dem at opnĂĽ de økologiske spisemĂŚrker, siger hun. Kølster fører an Kølster Malt & Ă˜l kom med suverĂŚnt Ă HVW Q\H ÂĄNRORJLVNH ÂĄO L ² KHOH 31. Baggrunden for de mange nye øl fra Kølster er ĂĽbningen af ølbaren Kølster’s Tolv Haner pĂĽ Nørrebro i København. Ă˜rbĂŚk Bryggeri pĂĽ Fyn havde ogsĂĽ gang i innovationen og sendte 13 nye øl pĂĽ markedet. Den voksende interesse for økologisk øl vĂŚkkede sidste ĂĽr landets to største øl-giganter, som nu ønsker at fĂĽ en større tĂĽr af det økologiske marked. Royal Unibrew lancerede sidste forĂĽr Royal Ă˜kologisk Pilsner, som har solgt sĂĽ godt, at landets nĂŚststørste bryggeri i sidste mĂĽned barslede med Royal Ă˜kologisk Classic. - Vi har fulgt markedet løbende og vurderede sidste ĂĽr, at det var det rigtige tidspunkt at gĂĽ ind pĂĽ, si-

ger senior brand manager Christian Lund-Martorell, Royal Beer, som med tilfredshed kunne notere, at Royal Ă˜kologisk Classic blev en af ĂĽrets mest solgte økologiske øl i 2015. RĂĽ øl fra Tuborg Storebror Carlsberg sigter ogsĂĽ mod DW NURJH Ă HUH DI GH WÂĄUVWLJH ÂĄNR forbrugere. Lokkemaden bestĂĽr af Extra Pilsner fra Husbryggeriet Ja-

cobsen samt Tuborg RĂĽ, der kom i handlen i efterĂĽret. SidstnĂŚvnte HU HQ XĂ€ OWUHUHW ÂĄNRORJLVN ÂĄO VRP GH seneste ĂĽr kun har vĂŚret tilgĂŚngelig for gĂŚsterne pĂĽ landets største musikfestivaler, hvor den ifølge Kasper Elbjørn, presseansvarlig hos Carlsberg, er en stor succes, som ser ud til at gentage sig i detailhandlen. - Salgstallene viser, at Tuborg RĂĽ efter kun fem mĂĽneder pĂĽ markedet

Mejerierne bruger kokkene som sparringspartner Foodservicekunderne er vigtige sparrings’ƒ”–Â?‡”‡ ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ ƒˆ †‡ økologiske mejerier, som henter ca. halvdelen af omsĂŚtningen i de professionelle køkkener MEJERI AF JAKOB BRANDT

BĂĽde NaturmĂŚlk og Ă˜llingegaard lukrerer begge pĂĽ, at mange køkkener gerne vil skille sig lidt ud fra mĂŚngden, og selv et lille produkt kan have en stor effekt. - Vi er et lille gĂĽrdmejeri, og mange vil gerne have noget specielt at

tilbyde kunderne, siger Steen Jespersen, mejerichef pĂĽ Ă˜llingegaard Mejeri i NordsjĂŚlland. Af samme grund har mejeriet investeret i en ny pakkelinje, sĂĽ det bliver muligt at lave smĂĽ pakker med kuvertsmør. - Det er en god mĂĽde for os at skilte med vores mejeri, siger Steen Jespersen. I løbet af de seneste fem-seks ĂĽr er mejereits salg til foodservice vokset fra kun at udgøre nogle fĂĽ procent til at bidrage med tĂŚt pĂĽ halvdelen af omsĂŚtningen i det fondsejede mejeri. God feedback fra kokkene Det sønderjyske mejeri NaturmĂŚlk har nĂŚrmest gjort det til en bevidst strategi at arbejde tĂŚt sammen med landets økologiske kokke, som pĂĽ

den müde kommer til at fungere som kulinariske sparingspartnere. - Vi har ikke selv et stort foodlab, sü de professionelle køkkener er et interessant segment at arbejde sammen med, fordi vi für masser af feedback fra kokkene, siger Nelly Frees Riggelsen, salgs- og marketingchef hos NaturmÌlk. Hun oplever ofte, at kokke kontakter mejeriet, nür de har en udfordring, de ikke selv kan løse, og den slags henvendelser kan blive startskuddet til udvikling af ny produkter. Det blev ogsü tilfÌldet, da Region SjÌlland for over ti ür siden henvendte sig for at fü løst en udfordring, der handlede om, at de sjÌllandske hospitalskøkkener smed for meget

Der er rift om humlen Den voksende produktion af økologisk øl i bĂĽde USA og Europa har skabt rift om økologisk humle. Efter et dĂĽrligt høstĂĽr kan produktionen af den vigtige smagsgiver ikke følge med efterspørgslen, og det risikerer DW Jn XG RYHU Ă HUH DI ODQGHWV VPn mikrobryggerier, som melder om fordobling af priserne pĂĽ de mest populĂŚre humletyper. Per Kølster, som ud over hvervet som formand for Ă˜kologisk Landsforening driver mikrobryggeriet Kølster Malt & Ă˜l pĂĽ Krogerup Avlsgaard i HumlebĂŚk, erkender, at nogle bryggerier kan blive tvunget til at droppe de mest humlekrĂŚvende øltyper, og selv om det isoleret set er negativt, kan det i sidste ende vĂŚre med til at sĂŚtte ekstra skub i udviklet af nye spĂŚndende ølvarianter, hvor humlen bliver erstattet af andre urter og planter som smagsgivere. Branchen venter fortsat vĂŚkst Alle de bryggerier, som avisen har talt med, forventer, at fremgangen for økologien vil fortsĂŚtte. - NĂĽr de store bryggerier gĂĽr ind i det, er det fordi, de tror pĂĽ det, siger Per Sten Nielsen, kommunikationschef hos Bryggeriforeningen.

.XYHUWVP¥U VNDO Y UH PHG WLO DW J¥UH ‘OOLQJHJDDUG PHUH V\QOLJ XGH L GH SURIHVVLRQHOOH N¥NNHQHU

smør ud, samtidig med at mange paWLHQWHU Ă€ N IRU OLGW IHGW Efter at have gumlet pĂĽ den udfordring i et par ĂĽr, begyndte NaturmĂŚlk at producere kuvertsmør, og selv om GHW LNNH Ă \WWHU GH VWRUH P QJGHU RJ ikke er udtryk for epokegørende innovation, skulle det vise sig at vĂŚre et godt initiativ, som mange blev glade for - ogsĂĽ mejeriet.

- Smørret har givet os et visitkort, som i dag ligger ude hos en lang rÌkke kunder, siger Nelly Frees Riggelsen. +XQ KDU GHVXGHQ à HUH HNVHPSOHU pü, at produkter som først er blevet et hit i storkøkkenerne siden med succes er blevet konverteret til detailprodukter.

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜kologi er bedre forhold for dyr Ă˜kologiske høns, køer, svin og andre husdyr har god plads at bevĂŚge sig pĂĽ, de fĂĽr økologisk grovfoder og har adgang til udearealer, nĂĽr ĂĽrstiden tillader det. DYREVELFÆRD TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Reglerne for dyrevelfĂŚrd pĂĽ økologiske landbrug er meget prĂŚcise. DyrevelfĂŚrden i den økologiske produktion sikres ved, at: Éť dyrene skal have god plads at bevĂŚge sig pĂĽ Éť dyrene skal have økologisk foder Éť dyrene skal have grovfoder, som HU JRGW IRU G\UHQHV YHOEHĂ€ QGHQGH og forebygger sygdomme Éť dyrene kan gĂĽ ud under ĂĽben himmel, nĂĽr ĂĽrstiden tillader det Éť at dyrene i det hele taget skal have forhold, der imødekommer deres naturlige adfĂŚrd og behov Éť at alle køer har udeliv Éť at alle køer er pĂĽ grĂŚs om sommeren mindst seks timer om dagen fra 15. april til 1. november, medmindre vejret er for dĂĽrligt. Køer pĂĽ grĂŚs lever lĂŚngere En undersøgelse fra Aarhus Universitet dokumenterer, at køer, der kommer pĂĽ grĂŚs om sommeren, har mindre risiko for at dø, end køer der er inde i en stald ĂĽret rundt. Mere prĂŚcist viser undersøgelsen, at nĂĽr køerne kommer pĂĽ grĂŚs, er deres dødelighed mindst 25 procent lavere, end hvis de aldrig kommer ud af stalden. Hvis køerne pĂĽ grĂŚs malkes med automatisk malkesystem

Ă˜kologiske grise fødes pĂĽ farremarken og fĂĽr i mindst syv uger lov at blive derude. (malkerobotter), er dødeligheden hele 54 procent lavere end hos ikkegrĂŚssende køer. Svin har ret til at rode En økologisk so skal bo i en hytte pĂĽ en mark, nĂĽr hun føder sine unger. PĂĽ marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder, pĂĽ naturlig grisePDQpU 'H DOOHUĂ HVWH LNNH ÂĄNRORJLVNH svin lever hele livet lukket inde i en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede nĂĽr de er tre eller Ă€ UH XJHU JDPOH +RV ÂĄNRORJHUQH VNHU adskillelsen tidligst, nĂĽr grisene er syv uger. SĂĽ kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en udendørs løbegĂĽrd. Ă˜kologiske grise fĂĽr aldrig klippet deres haler. NĂŚsten en tredjedel af de ikke-

økologiske slagtesvin i danske stalde har mavesĂĽr i mild eller svĂŚr grad. Ă˜kologiske svin slipper for den ofte smertefulde sygdom, fordi de fĂĽr grovfoder. Kyllinger med naturlig vĂŚkst Ă˜kologiske kyllinger vokser i et mere naturligt og vĂŚsentligt langsommere tempo end de ikke-økologiske. Helt prĂŚcist tager de økologiske kyllinger i gennemsnit 35 gram pĂĽ per dag, mens de ikke-økologiske kyllinger vokser med 55 gram. Derfor har de økologiske kyllinger ikke sĂĽ stor risiko for at fĂĽ problemer med benene, nĂĽr de bliver store. Ikke-økologiske kyllinger lever i en hal uden dagslys hele livet. Derimod har de økologisk kyllinger vinduer i stalden, og de kan gĂĽ ud, fra de er

cirka fem uger gamle, og vejret tillader det. Ă˜kologiske høns og kyllinger har mere plads end de ikke-økologiske. Pr. kvadratmeter mĂĽ der vĂŚre seks økologiske høns. Skrabehøns og fritgĂĽende høns mĂĽ vĂŚre ni pr. kvadratmeter. Burhønsene har mindst plads. Her er der 13 høns pr. kvadratmeter. Udendørs har de økologiske høns og kyllinger endnu mere plads. Her gĂĽr der 25 høns pr 100 kvadratmeter. Det samme gĂŚlder for de fritgĂĽende, der ogsĂĽ er heldige at komme ud under ĂĽben himmel. Skrabehøns og burhøns kommer ikke ud. KILDE: OKOLOGI.DK

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Meyers skal lave mad til Det Kongelige Teater CATERING: Meyers har vundet et udbud, der sikrer, at selskabet fra sommer skal varetage driften af alle Det Kongelige Teaters restauranter, barer og cafÊer büde i Operaen, Skuespilhuset og pü Gamle Scene. Det skriver Meyers Contract Catering i en meddelelse. - Vi er stolte over, at Det Kongelige Teater har valgt os til denne unikke og spÌndende opgave. Vi glÌder os meget til samarbejdet og til at servicere teatrets mange gÌster og medarbejdere, siger Claus Meyer, grundlÌgger af Meyers og Merete Holst, adm. direktør i Meyers Contract Catering i en fÌlles udtalelse.

Flere sunde fedtstoffer i økologisk mĂŚlk SUNDHED: Ny forskning fra Newcastle University viser tydelig ernĂŚringsmĂŚssig forskel pĂĽ økologisk og ikke-økologisk mĂŚlk og kød. Ă˜kologisk mĂŚlk indeholder RPNULQJ SURFHQW Ă HUH JDYQOLJH omega-3 fedtsyrer end almindelig mĂŚlk. Det viser en helt ny undersøgelse, som i dag 16. februar er of-fentliggjort i British Journal of Nutrition. Det samme gør sig gĂŚldende for økologiske PHMHULSURGXNWHU VRP VPÂĄU Ă ÂĄGH ost og yoghurt. Undersøgelsen er den største og mest systematiske af sin art, og den er gennemført af et forskerhold pĂĽ Newcastle University i samarbejde med et internationalt team af eksperter.

MESTRE I MAD & Ă˜KOLOGI Vi støtter økologi og bĂŚredygtighed. Vores medlemmer har leveret fremragende resultater.

Tak for det

www.kost.dk

21

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Hotel- og Restaurantskolen i Valby har etableret sit eget økologiske bylandbrug, hvor eleverne für jord under neglene og kan dufte og smage pü de rüvarer, de skal lÌre at bruge under uddannelsen til bl.a. kokke og ernÌringsassistenter. Det giver dem mulighed for at udnytte plantetoppe og blomster, som de normalt aldrig ser, fordi grøntsagerne kommer vaskede fra pakkeriet.

Ă˜kologi er elevernes naturlige valg Ă˜stershatte dyrket pĂĽ kaffegrums og et miniland„”—‰ ‡” –‘ ƒˆ Ď?Ž‡”‡ Â?›‡ ‹Â?Â‹Â–Â‹ÂƒÂ–Â‹Â˜Â‡Â”ÇĄ •‘Â? •Â?ƒŽ •’‘”‡ Hotel- og Restaurantskolens eleverne ind pĂĽ den „§Â”‡†›‰–‹‰‡ –ƒÂ?Â?‡‰ƒÂ?‰ǥ •‘Â? ‰‡Â?Â?‡Â?•›”‡” Š‡Ž‡ undervisningen af fremtidens køkkenmedarbejdere UDDANNELSE AF JAKOB BRANDT Eleverne fra Hotel- og Restaurantskolen (HRS) i Valby stiller sjĂŚldent spørgsmĂĽlstegn ved økologien. For dem er den bĂŚredygtige tankegang indarbejdet som en naturlig del af madlavningen. Kommer de i tvivl om, hvad det handler om, kan de besøge skolens bylandbrug eller de to gamle Maerskcontainere, hvor skolen netop har etableret en produktion af østershatte. De velsmagende svampe bliver dyrket i lange perforerede plastikposer, der er fyldt med en blanding af kaffegrums, tørrede kaffeskaller, svampemyselium og et skvat kalk. PĂĽ Foodexpo hĂĽber skolens specialkonsulent Mette Toftegaard Rasmussen at kunne prĂŚsentere de første svampe fra skole nye svampefarm, som fremover vil indgĂĽ i undervisningen pĂĽ mange niveauer. Ă˜stershattene er det seneste skud pĂĽ den gennemgribende forandringsproces, der skal vĂŚre med til at realisere skolens strategi, om at gøre sundhed, økologi og bĂŚredygtighed til en integreret del af fagligheden hos bĂĽde elever og skolens 170 ansatte. Fra affald til ressource - Vi er pĂĽ en rejse, hvor vi skal bruge mindre kød, og svampene har umami-

VPDJHQ RJ NDQ HUVWDWWH N¥GHW L à HUH retter. Samtidig er de med til at gøre kaffegrums, som er et affaldsprodukt, til en nyttig ressource. Upcycling er det nye sort inden for bÌredygtighed, hvor man tilfører mere vÌrdi til noget, der ellers ville blive smidt ud, pointerer Mette Toftegaard Rasmussen. Som en ekstra bonus ender kaffegrumset, der dagligt bliver indsamlet fra skolens køkkener, som en nÌrende kompost, der kan benyttes i skolens nyetablerede undervisningslandbrug, som er under omlÌgning til økologi. Sidste ür høstede eleverne ca. 1.000 kg grøntsager, kül og urter i det lille landbrug, og ifølge Mette Toftegaard Rasmussen er det fantastisk at opleve, hvordan eleverne gür pü opdagelse i bedene. - Det er en kÌmpe gevinst. Det skaber begejstring blandt eleverne, der laver innovation med alle de dele af rüvarerne, som de normalt aldrig ser, og vi har aldrig haft sü mange spiselige blomster som pynt pü maden. Dine valg har konsekvenser Ifølge Mette Toftegaard Rasmussen er bylandbruget og svampene med til at give eleverne en større forstüelse for, hvor fødevarerne kommer fra og for det kredsløb, de indgür i. Det er efter hendes vurdering en nødvendig viden for at uddanne de beviste og ansvarlige køkkenmedar-

Kort om skolen Éť Hotel og Restaurantskolen tilbyder en bred vifte af grund- og hovedforløb under erhvervsuddannelsernes fĂŚllesindgang: ’Fødevarer og jordbrug’. Éť Ă…rselever: Ca. 3.000 Éť Skolen igangsatte i 2014 en omlĂŚgning af bĂĽde undervisningskøkkener og skolens kantiner, som tilsammen hver mĂĽned køber 40.000 kg rĂĽvarer. Skolens økologiprocent: Éť Kantiner: 84 % Éť Undervisningskøkkener: 68 %

bejdere, som i fremtiden skal vÌre med til at sikre, at der pü globalt plan bliver mad nok til alle. - Der bliver brug for faglige personer, der tÌnker over konsekvenserne af deres valg. De skal vide, hvad de vil, og hvordan de gør det, sü de kan indarbejde sundhed og bÌredygtighed i deres madlavning. Set gennem hendes optik er det derfor nødvendigt, at fremtidens madhündvÌrkere tilegner sig nogle kompetencer, sü de kan lÌgge strategier for at mindske fødevareproduktionens negative konsekvenser for naturen og klimaet. - De skal blive dygtigere til at kommunikere, og til at fortÌlle hvorfor den økologiske tallerken ser ud, som den gør.

”ƒÂ?…‡•…ƒ •–‘”‹ǥ ‡Ž‡˜ •‘Â? ernĂŚringsassist i køkkenet hos Bethlehems Sogns Menigshedsbørnehave pĂĽ Indre Nørrebro: - Jeg har lavet mad I børnehaver I 15 ĂĽr, og økologien har altid stĂĽet I toppen af dagsordenen. Det er ikke noget jeg tĂŚnker pĂĽ – for mig er det naturligt. BĂŚredygtighed og økologi har altid vĂŚret en selvfølge for mig, siden jeg begyndte at lave mad. Det er supervigtigt, fordi det er sundt for bĂĽde mennesker og naturen.

Eleverne støtter den grønne kurs )RU GH à HVWH HOHYHU Sn GHQ N¥EHQ havnske skole er økologien ikke det store tema i hverdagen. - Jeg oplever, at eleverne er rimelig grønne. For dem er det naturligt at tÌnke bÌredygtighed, madspild og økologi ind i madlavningen, siger Mette Toftegaard Rasmussen, som oplever at hovedparten af eleverne er pü bølgelÌnge med skolens grønne visioner. - Det bekrÌfter os i, at vi er pü rette kurs, og at vi bare kan give den fuld gas med den grønne linje.

ƒ”Â? ‡Â?–‡”ǥ ‡”Â?§Â”‹Â?‰•ƒ••‹•–‡Â?–nj Â‡ÂŽÂ‡Â˜ÇĄ ‡Â?–‘ˆ–‡ Â‘Â•Â’Â‹Â–ÂƒÂŽÇŁ - Jeg har altid arbejdet i offentlige køkkener, sĂĽ jeg er vant til at arbejde med økologi, og for mig er de en selvfølge, og sĂĽdan tror jeg ogsĂĽ, at det er for alle de andre i klassen. Jeg synes, at det er et fedt ryk at tage, at alle offentlige kantiner skal vĂŚre økologiske, og nĂĽr jeg bliver fĂŚrdig pĂĽ skolen, vil jeg gerne ud og arbejde med udsatte unge og hjĂŚlpe de gode vaner omkring madspild og økologi ind fra en tidlig alder. DĂŠr, hvor hun oplever den største udfordringer, er, nĂĽr eleverne skal ud i praktik og risikerer at havne i køkkener, hvor økologien endnu ikke har gjort sit indtog. En udfordring som HRS tackler ved at tilbyde en bred vifte af efteruddannelseskurser. Men hun erkender samtidig, at eleverne pĂĽ den københavnske skole er privilegerede ved at bo i en kommune, hvor de offentlige køkkener har vist vejen og i gennemsnit ligger pĂĽ en økologiprocent pĂĽ nĂŚsten 90.

Mød Det Økologiske Spisemærke på stand 4011 i hal E Du

beskytter natur og grundvand Du får færre tilsætningsstoffer Du støtter øget dyrevelfærd Du sparer dig selv for sprøjtemidler

z

z

z

z

Godt for dig Godt for dyrene Godt for miljøet z

z

www.økologisk-spisemærke.dk Det Økologiske Spisemærke finder du fx på restauranter, i kantiner, børnehaver og plejehjem. Det viser, hvor meget økologi spisestedet bruger.

24

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Køerne fra Thise & Ko skal slagtes i Hadsund KĂ˜D: Til juli kan forbrugerne købe kød under brandet Thise & Ko i Coops butikker. Ifølge Fødevaremagasinet ligger det nu fast, at det bliver Hadsund-slagteriet Nordic Beef, som skal slagte køerne fra Thises andelshavere. Den tidligere Friland-direktør, Karsten Deibjerg bliver krumtappen i det nye partnerskab fra hans position som medejer af RJ GLUHNWÂĄU IRU KDQGHOVĂ€UPDHW Tamaco. - Nordic Beer og Thise er et godt match for Thise & Ko. Virksomheden har den rigtige størrelse til at løfte opgaven, og kan samtidig levere til GHQ ULJWLJH SULV PHG GHQ Ă HNVLELlitet, vi har brug for, siger Karsten Deibjerg til Fødevaremagasinet.

Ă˜kologien er blevet vigtigere for danskerne FORBRUG: Otte ud af ti danskere køber økologiske varer, og nĂŚsten hver anden indkøbskurv indeholder økologiske produkter ofte eller hver gang, turen gĂĽr til supermarkedet. Tendensen er isĂŚr bĂĽret af børnefamilier og kvinder. Og for tre ud af ti danskerne, der køber økologisk, er det vigtigere i dag, end det var for tre ĂĽr siden. Det viser en ny befolkningsundersøgelse som Epinion har lavet for Buko.

Produktudvikler Pia Mejl fra Danish Crown Beef har konstant antennerne ude for at fange ideer til nye økologiske kødprodukter til Frilands sortiment.

Alle jagter noget unikt Efter det hakkede kød er det stadig de klassiske udskĂŚringer, som fylder mest i Frilands økologiske oksekødssortiment, men produktudvikler Pia Mejl er altid pĂĽ jagt efter ny inspiration OKSEKĂ˜D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Har restauranterne styr pü trendy urter? URTER: Skovsyre, strandkül, ramsløg og sødskÌrm er - sammen med andre urter fra den danske natur - kommet pü menukortene i mange af landets restauranter. Til maj ivÌrksÌtter Fødevarestyrelsen en urtekampagne, som skal undersøge, om restauranterne har styr pü urterne, skriver dr.dk. - Det er blevet rigtig trendy at bruge urter fra den danske natur, sü vi vil gerne se, hvad restauranterne bruger, og om de er bevidste om, hvad det er, de bruger - for det er ikke alle typer urter, der egner sig til at blive spist, siger tilsynsførende Helle Tind fra Fødevarestyrelsen til DR. 'HU HU à HUH WLOI OGH KYRU IRON KDU forvekslet de giftige liljekonvaller med ramsløg.

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Da Pia Mejl i 2009 blev ansat som produktudvikler hos DC Beef i Sdr. Felding, der udskÌrer alt det økologiske oksekød fra søstervirksomheden Friland, fyldte økologien ikke ret meget. Det har Ìndret sig markant siden. Alle vil have økologi, og det kniber alvorligt med at følge med efterspørgslen. - Pris er altid et emne, men de, der vil have økologi, vil gerne betale for det, sü lige nu er rüvareforsynin-

gen den største udfordring. Derfor er vi nødt til at prioritere vores eksisterende kunder, siger hun, mens hun viser rundt i opskÌringen hos DC Beef i Sdr. Felding, som hver morgen starter dagen med at skÌre det økologiske kød. Klokken er 06.15, og en slagteriarbejder fodrer den grüdige kødcutter med økologisk højreb. Pü fü minutter spytter den 200 kg højreb ud i ensartede entrecote-bøffer, som er klar til at blive pakket til Rema 1000, Netto, Føtex og Bilka. Hurtigt og effektivt. Tidspresset er stort, da de friske udskÌringer skal leveres til butikkerne samme dag.

nÌvner Irmas ürlige salg af økologisk Angus-kød fra Livø som et eksempel pü de mindste mÌngder, DC Beef kan hündtere pü rentabel vis. Det omfatter 25-30 dyr, som slagtes pü samme tid. Nür kødet er modnet, bliver det pakket i kasser med 7,5 kg. Pia Mejl lÌgger ikke skjul pü, at arbejdet med det økologiske kød giver visse udfordringer, da de økologiske rüvarer og isÌr krydderierne er vÌsentligt dyrere end de konventionelle. - Jeg ser det dog ikke som et stort problem, da kokkene i de økologiske køkkener helst vil arbejde med den rene rüvare, konstaterer Pia Mejl.

Kokkene foretrÌkker rene rüvarer Normalt gür meget af Pia Mejls tid med at udvikle nye produktserier og emballagetypedesign til detailhandlen. Her konkurrerer kÌderne om kunderne med nye kødkoncepter, der omfatter specielle racer eller kød fra produktioner, som er godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Men der er en del merudgifter forbundet med at hündtere og pakke de mange specialkoncepter, og hun

11 ton øko pĂĽ ĂŠn uge Ugen inden Ă˜kologi & Erhverv besøger Danish Crowns opskĂŚringsvirksomhed i Sdr. Felding, opskar og pakkede virksomheden 11 ton økologisk oksekød til detailkunder og foodservice. Det svarer ifølge fabrikschef Kim Smed til otte procent af ugens samlede produktion. - Vi forventer, at det økologiske kød kommer til at fylde endnu mere i IUHPWLGHQ QnU Ă HUH NRQYHQWLRQHOOH

landmÌnd für omlagt til økologi, siger Kim Smed. Pia Mejl lÌgger ikke skjul pü, den aktuelle rüvareforsyning lÌgger en dÌmper pü innovationen. Derfor glÌder hun sig over, at Frilands direktør, Henrik Biilmann, har LY UNVDW à HUH Q\H LQLWLDWLYHU 6DPmen med kødet fra op mod et halvt hundrede mÌlkebedrifter, der er under omlÌgning, skal de bidrage til at sikre selskabet større tilgang af økokød, sü Pia Mejl igen kan skrue op for innovationen. Smü pakninger til Aarstiderne Pü oksekødsiden er hakket kød stadig markant det vigtigste produkt, men Frilands foodservicekunder kan vÌlge mellem knap et halvt hundrede forskellige udskÌringer og stege. - For os handler det om at tilføre mere vÌrdi til det kød, som ender i hak. Det gÌlder isÌr kødet fra den forreste del af oksen, siger Pia Mejl, som i et tÌt samarbejde med Aarstiderne har udviklet pakninger med ferske kødudskÌringer pü helt ned til 100 g til abonnementordningens populÌre mültidsklasser.

Friland lancerer grønne bøffer Friland har netop udviklet en ny økologisk burgerbøf, som i første omgang er mülrettet foodservicemarkedet Frosne økologiske gulerødder, blomkül og broccoli bliver hakket med ind i farsen til de nye burgerbøffer, som Friland lancerer i tre vÌgtklasser pü Foodexpo i Herning. - Grøntsagerne giver en god konsistens og en mere saftig bøf, og pü

den müde kan vi lave et produkt med en høj spisekvalitet til en god pris, siger produktudvikler Pia Mejl fra DC Beef. Grøntsagerne udgør 25 pct. af farsen, hvilket reducerer fedtprocenten i bøffen fra 18 til 14 pct. Dermed harmonerer de nye bøffer godt med de nye kostrüd og klimadebatten. Friland har derfor store forventninger til salget af de nye burgerbøffer. - De mü vÌre guf for fastfoodbranchen og kantiner, som gerne vil

Frilands grønne bøffer levers i tre vÌgtklasser: 50 g, 110 g og 180 g. have det økologiske spisemÌrke, siger Pia Mejl. StrÌkker kødet og sÌsonen De grønne bøffer indfryses individuelt og sÌlges pü frost, og de er dermed med til at løse udfordringen med de store sÌsonudsving i leverancerne af oksekød. Bøfkødet er i stort omfang et bi-

produkt fra mÌlkeproduktionen, og i sommerhalvüret, nür køerne er pü grÌs, kommer der relativt fü dyr til slagtning. - Vi kan producere bøfferne, nür GHU HU à HVW G\U RJ IU\VH GHP QHG Pü den müde kan vi tilbyde et sundt, økologisk produkt til vores kunder gennem hele üret, siger Pia Mejl. jb@okologi.dk

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

ØKOLOGI & ERHVERV

HVEM VIL DU ANSÆTTE NÆSTE GANG? Food Careers er et karriereunivers, som er sat i verden for at styrke rekruttering til den danske fødevarebranche. På foodcareers.dk samles et univers af uddannelsesmuligheder med relation til fødevarebranchen, så dygtige og engagerede unge kan få overblik over karriereveje inden for mad og fødevarer.

foodcareers.dk Mød Food Careers på Foodexpo 2016 og få viden om hvordan unge ser på uddannelse, job og karriere. Kom og få en snak om fødevarebranchens rekrutteringsbehov. Food Careers, Foodexpo: Økohallen (Hal E), stand 4010

Madkulturen har opbygget Food Careers med massiv støtte fra centrale organisationer i fødevarebranchen: 3F, Fødevareforbundet NNF, HORESTA, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Slagtermestre, Dansk Erhverv, Rektorkollegiet for Professionshøjskolerne, Rektorkollegiet for Danske Erhvervsakademier, Rektorkollegiet for Danske Universiteter og Danske Erhvervsskoler.

25

26

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Irma inviterer til messe

I takt med at økologiprocenten er vokset i Byens Køkken, der leverer mad til de Ìldre og handicappede i Odense Kommune, er kreativiteten i køkkenet vokset, konstaterer Jette Eggers, leder af Byens Køkken (tv) og Helle Absalonsen, mad- og mültidsmentor i Byens Køkken. Foto: Peter Nordholm Andersen

MESSE: Mad & GlĂŚde hedder den madmesse i Ă˜ksnehallen, som Irma er vĂŚrt ved 12. og 13 marts. PĂĽ messen vil gĂŚsterne blandt andet kunne møde producenter og kendisser inden for gastronomi. - Vores kunder er meget optagede af, hvor deres varer kommer fra og interesserede i at høre historien bag. Det er baggrunden for, at vi sidste ĂĽr for første gang forsøgte os med Mad & GlĂŚde. Det blev en kĂŚmpe succes, hvor vi nĂŚrmest blev løbet over ende, siger kĂŚdedirektør for Irma, Jesper Uggerhøj, til Dansk Handelsblad Programmet rummer oplĂŚg med blandt andet James Price, Claus Holm, Thomas Herman og Thomas Rode, og der vil vĂŚre smagsprøver ved 100 forskellige stande.

En dansk husstand køber økologi for 3.200 FORBRUG: En gennemsnitlig dansk husstand har et ĂĽrligt økologisk forbrug pĂĽ 3.200 kr. pr. husstand ud af det samlede gennemsnitlige forbrug af fødeog drikkevarer pĂĽ 41.200 kr. Det svarer til at 7,7 pct. af befolkningens forbrug af føde- og drikkevarer er økologisk. Det fremgĂĽr af Danmarks StaWLVWLNV IÂĄUVWH RIĂ€FLHOOH IRUEUXgerundersøgelse af forskellige befolkningsgruppers forbrug af økologiske føde- og drikkevarer. Tallene blev offentliggjort i februar.

“

BronzemĂŚrket er et bevis pĂĽ, at vi arbejder seriøst med økologien. Det kan ogsĂĽ vĂŚre med til at forklare over for vores medarbejdere, hvorfor vi ĂŚndrer pĂĽ vores rutiner. HELLE ABSALONSEN, MAD- OG MĂ…LTIDSMENTOR. BYENS KĂ˜KKEN.

Storkøkken med plads til alle størrelser ƒ”–‘Ď?Ž‡”ǥ ŽÞ‰ ‘‰ §Â„Ž‡” med andre former og størrelser end standar†‡Â?ÇĄ •ƒÂ?ƒ”„‡Œ†‡ Â?‡† Ž‘kale leverandører samt fokus pĂĽ at udskifte dyre rĂĽvarer med billigere og med samme velsmag. De tiltag har løftet økologiprocenten opad hos Byens Køkken i Odense OMLÆGNING AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

Restauranter laver mest mad fra bunden MADHĂ…NDVÆRK: Det er nĂŚppe den store overraskelse, at landets restauranter er den køkkentype, som laver mest mad helt fra bunden uden brug af fĂŚrdiglavede produkter. Ifølge en analyse fra 4B Research producerer restauranterne i gennemsnit 82 pct. af maden fra bunden, mens det samme kun gĂŚlder for 38 pct. af maden hos udbyderne af fast-food, som ligger i bunden af listen. Offentlige storkøkkener, hotel- og konferencecentre samt landets kantiner laver 63-73 pct. af mĂĽltiderne fra bunden.

Jette Eggers og Helle Absalonsen stür i grøntsagsrummet, hvor en skarp duft af frisksnittet peberrod prikker i nÌsen. De nye maskiner og arbejdsgange her i rummet er eksempler pü, hvordan Byens Køkken für mere og mere økologi ind i maden. Vel at mÌrke for samme budget. Tidligere købte storkøkkenet varer i standardstørrelser fra grossisterne, men nu kan personalet hündtere rodfrugter og andet grønt af ukurante størrelser, som landmÌndene ellers ikke kan afsÌtte til detailhandlen. - For os er størrelsen og formen pü en kartoffel eller gulerod ligegyldig. Vi har investeret i maskiner, der kan skylle, skrÌlle, snitte og slynge med et lille spild. Nür vi kan aftage den slags ukurante varer, sü kan vi fü dem til en bedre pris. Tidligere købte vi ogsü meget snittet grønt, nu forarbejder vi mere selv, siger Jette Eggers, leder af Byens Køkken. Storkøkkenet leverer mad til cirka 2.500 borgere i Odense Kommune isÌr Ìldre.

Byens Køkkens overordnede mĂĽl er, at økologiprocenten nĂĽr op pĂĽ 60 procent i 2020. For to ĂĽr siden var her stort set ingen varer med Ă˜-mĂŚrket i storkøkkenet, som beskĂŚftiger cirka 35 personer plus fagpersonale ude i institutioner med egne køkkener. Men isĂŚr det seneste halve ĂĽr er der arbejdet intenst med økologien, og en opgørelse i december 2015 viste 38 procents økologi. §Â•Â‘Â?‰”ÞÂ?– ‡”•–ƒ––‡†‡ Â?Â”ĂžÂŽÂ•ÂƒÂŽÂƒÂ– Jette Eggers og Helle Absalonsen Q YQHU Ă HUH JDQJH DW NUHDWLYH OÂĄVninger løber side om side med køkkenets stigende økologiprocent. Et eksempel er fra en af de workshops, der er holdt for de ansatte. Her arbejdede køkkenets fagfolk med smørrebrødets udseende. Det blev tidligere pyntet med krølsalat, men det er dyrt at købe økologisk. Derfor sĂĽ de pĂĽ, hvordan det i stedet kan pyntes med sĂŚsongrønt. De forsøgte sig med pynt baseret pĂĽ blandt andet stokken fra broccoli, ristede rugbrødsrester og skrĂŚller fra gulerødder. - Da vi serverede smørrebrødet med det nye pynt for de ĂŚldre, var der ikke ĂŠn, der spurgte efter krølsalat. PĂĽ lĂŚngere sigt agter vi derfor at tage krølsalaten ud af menuplanerne. Det er et sted, hvor vi kan spare, uden at vores brugere savner noget, siger Helle Absalonsen, en af køkkenets mad- og mĂĽltidsmentorer. Og forklarer, at de pĂĽ samme mĂĽde vil gennemgĂĽ alle arbejdsprocesser og UnYDUHU IRU DW Ă€QGH ÂĄNRQRPL WLO PHUH økologi. En lignende strategi bruges i dialogen med leverandørerne. Den er mere proaktiv end før og har fokus pĂĽ alternativer. For eksempel er den

dyre øko-knoldselleri skiftet ud med et rodfrugtmiks med samme smagsnuancer. Travetur i kartoffelmarkerne Ud over køkkenets øko-mĂĽl har Odense Kommune en miljøpolitik, der vil fremme klimavenlig mad. Da kommunen pt. ikke er bundet af indkøbsaftaler, opsøger Byens Køkken derfor øko-producenter fra regionen. SĂĽ Jette Eggers og Helle Absalonsen har trukket i gummistøvlerne og travet rundt ude i de fynske kartoffelmarker. - Det har vĂŚret en fantastisk oplevelse at tale med landmanden. Det giver en anden relation, og dialogen er vigtig, nĂĽr vi skal geare vores menuplaner til, hvad de kan levere. Samtidig er de lokale produkter ofte mere bĂŚredygtige pĂĽ grund af den kortere transport, og sĂĽ holder man ogsĂĽ gang i det lokale erhvervsliv, pĂĽpeger Helle Absalonsen. Køkkenets overvejende ĂŚldre mĂĽlgruppe er glade for netop karWRĂ HU 'HP VSLVHU GH FLUND VHNV WRQ DI RP PnQHGHQ 0HQ NDUWRĂ HU KDU vĂŚret svĂŚre at skaffe økologiske i de mĂŚngder og til en god pris. Der er rift om dem, der er pĂĽ markedet. Dog leverer en lokal økolog nu NLOR Un NDUWRĂ HU RJ HQ anden lokal leverandør ca. 4.500 NLOR YDNXXPSDNNHGH ÂĄNR NDUWRĂ HU hver mĂĽned. Lokalt øko-mel svigtede Jette Eggers og Helle Absalonsen er gĂĽet ud i bageriet. To travle medarbejdere forklarer, at kuvertbrødene, der stĂĽr til hĂŚvning, er helt økologiske - bortset fra gĂŚren. , HQ SHULRGH Ă€N GH ÂĄNR PHO IUD HQ lokal møller, men bagekvaliteten pĂĽ melet svingende.

- Melet var forskelligt fra gang til gang, og det var enormt svĂŚrt at arbejde med. Vi leverer en del gĂŚrdej, som plejecentrene selv bager, og den svingende bagekvalitet var svĂŚr at styre derude. Dertil kommer, at vores brugere ikke kunne forstĂĽ, hvorfor brødet skulle vĂŚre grovere end tidligere. Det var de ikke klar til. SĂĽ selv om vi gerne vil det lokale, sĂĽ fĂĽr vi nu mel fra en større leverandør. Det er stadig økologisk, men ikke lokalt, siger Helle Absalonsen. Hun tilføjer, at de mĂĽske kan tage den lokale leverandør ind igen, nĂĽr bageriet er gearet til at arbejde med melet og lave stabile produkter, der skal behandles ens hver gang. ”‘Â?œ‡Â?§Â”Â?‡ •‘Â? •Â?—Ž†‡”Â?Žƒ’ Udfordringerne med det lokale økomel ĂŚndrer ikke pĂĽ, at Byens Køkken er oppe pĂĽ 38 procents økologi. Derfor har køkkenet nu ansøgt Fødevarestyrelsen om at fĂĽ det økologiske spisemĂŚrke i bronze. - Jeg tĂŚnker bronzemĂŚrket som et skulderklap. En gevinst for den enorme indsats, vi og personalet har lagt i arbejdet, siger Jette Eggers. Helle Absalonsen supplerer: - For et ĂĽr siden troede jeg ikke, at vi ville vĂŚre nĂĽet sĂĽ langt, som vi rent faktisk er nu. BronzemĂŚrket er et bevis pĂĽ, at vi arbejder seriøst med økologien. Det kan ogsĂĽ vĂŚre med til at forklare over for vores medarbejdere, hvorfor vi ĂŚndrer pĂĽ vores rutiner. Forløbet har rykket ved medarbejderne, jeg selv inklusiv. Ude i personalestuen bliver der tĂŚnkt tanker i pauserne. For eksempel at økologien skĂĽner grundvandet for mødet med pesticidrester. Og en del har fortalt, at de selv køber mere økologi privat.

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

ØKOLOGI & ERHVERV

BEER &WHISKY FESTIVAL

FORUM COPENHAGEN

25 – 27 AUGUST — 2016 Bliv en del af Copenhagen Beer & Whisky Festival - Københavns nye øl- og whiskyfestival. Fokus er på kvalitetsprodukter inden for øl, whisky og rom komplementeret af lækre delikatesser i stemningsfulde omgivelser. Festivalen byder bl.a. på spændende nyheder og læring, der udfordrer kendskabet til øl, whisky og rom. Har du lyst til at blive en del af Copenhagen Beer & Whisky Festival, kan du booke en stand allerede nu. Se mere på www.cphbeerandwhisky.dk Vi glæder os til at byde dig velkommen som udstiller.

MØD OS PÅ STAND 4133 I ØKO-HALLEN

CPHBEERANDWHISKY.DK

27

28

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Nybo – frontløber inden for bĂŚredygtigt arbejdstøj SE PĂ… FOODEXPO: Nybo Workwear ønsker ud over at vĂŚre producent af let arbejdstøj ogsĂĽ at vĂŚre innovativ frontløber inden for bĂŚredygtighed og økologi. Virksomheden er derfor stolte over at have introduceret sin første bĂŚredygtige kollektion: Nature. Kollektionen er en overdelsserie fremstillet af genbrugspolyester og økologisk bomuld. Nature fĂĽs i tre behagelige og diskrete farver, som udstrĂĽler renhed, friskhed og sundhed og underbygger de gode egenskaber ved den bĂŚredygtige metervare. Genbrug og øko Genbrugspolyester laves blandt anGHW DI JDPOH SODVWLVNĂ DVNHU LQGVDP let i naturen eller pĂĽ lossepladser. Til forskel fra produktionen af traditionel polyester bruges ingen olie til fremstilling af genbrugspolyester og

energiforbruget og CO2-udslippet er derfor langt mindre. Ă˜kologisk bomuld skĂĽner miljøet, fordi produktionen foregĂĽr uden brug af farlige pesticider. Produktion uden pesticider bidrager naturligvis ogsĂĽ til at forbedre arbejds- og livsvilkĂĽrene for den enkelte bomuldsbonde. - Med Nature fĂĽr brugeren ikke blot et produkt af meget høj kvalitet. Han fĂĽr ogsĂĽ et produkt, som er fremstillet under bĂŚredygtige og ressourcebesparende forhold og brugeren er aktivt med til at bakke op om produktion med god samvittighed og tage ansvar for vores fĂŚlles fremtid., VNULYHU Ă€ UPHW L HQ SUHVVHPHGGHOHOVH og tilføjer: - Hos Nybo Workwear tror vi pĂĽ, at bĂŚredygtighed er afgørende i produktionen af fremtidens arbejdstøj og vi har nu taget det første skridt. Mød Nybo Workwear pĂĽ Foodexpo Ă˜kohallen - Hal E.

Som til alle andre store messer i MCH für Anton Hauris Jespersen en del at se til, mens Foodexpo er i gang; men han hüber, at han pü Êt eller andet tidspunkt kan komme vÌk fra køkkenet og ud i hallerne.

MCH-køkkenchef:

Vi er ikke blege for at prøve nyt FORTÆLLER DU DEN GODE HISTORIE

100 pct. økologisk mad i udstillerrestauranten i Ă˜kologihallen pĂĽ Foodexpo

Køkkenets gode intentioner kan ofte gĂĽ galt, hvis ikke du fĂĽr tĂŚnkt samarbejde og vĂŚrtskab ind i hele processen – fra køkkenet og ud til plejepersonalet.

MAD PĂ… MESSEN

FRA GRYDE TIL GAFFEL?

Hotel- og Restaurantskolen tilbyder en kursuspakke med fokus pü vÌrtskab og god mültidsoplevelse for Ìldre borgere. Formület med kurset er at optimere det tvÌrfaglige samarbejde, kommunikation, ernÌring og livskvalitet, sü I derigennem skaber rammerne for den gode mültidsoplevelse. Kursuspakken varer 13 dage, men er opdelt over fem moduler, der er spredt over et halvt ür – sü du kan passe job ved siden af.

Vil du vide mere?

LĂŚs mere pĂĽ hrs.dk/ kurser eller kontakt kursuskonsulent Mariann PrĂŚstegaard pĂĽ mp@hrs.dk eller 4132 0830.

Hotel- og Restaurantskolen

•

hrs.dk

AF IRENE BRANDT - Vi skal vĂŚre ude i god tid, for der skal skaffes mange rĂĽvarer til den økologiske udstillerrestaurant i forbindelse med Ă˜kologihallen, siger køkkenchef Anton Hauris Jespersen. Han stĂĽr i spidsen for køkkenet i Messecenter Herning, MCH, hvorfra der laves mad til tusinder af gĂŚster og udstillere, nĂĽr der er messer i centret. - Ă˜kologiske mejerivarer og grøntsager forventer jeg ikke, der bliver problemer med at skaffe. Men kødet kan blive en udfordring, tilføjer han. Begyndte med smør Ă˜kologisk mad er ikke et sĂŚrsyn i MCH, oplyser Anton Hauris Jespersen. - Vi er ikke blege for at prøve nyt, og vi startede med at skifte al kuvertsmør ud med en økologisk variant. Derefter blev mĂŚlken til kaffen RJVn ÂĄNRORJLVN RJ VLGVW HU SLVNHĂ ÂĄ den blevet økologisk, fortĂŚller Anton Hauris Jespersen og fortsĂŚtter: - Grøntsagerne fĂĽr vi fra en lokal

“

Grøntsagerne fĂĽr vi fra en lokal gartner, og efterhĂĽnden ‡” ϔŽ‡”‡ ‘‰ ϔŽ‡”‡ ƒˆ ‰”ÞÂ?–nj sagerne blevet økologiske. Det har jeg det rigtig godt med, og jeg hĂĽber, rigtig mange landmĂŚnd vil lĂŚgge deres produktion om til økologi, for det er godt for bĂĽde menneskers sundhed og naturen.

JDUWQHU RJ HIWHUKnQGHQ HU à HUH RJ à HUH DI JU¥QWVDJHUQH EOHYHW ¥NRORJL ske. Det har jeg det rigtig godt med, og jeg hüber, rigtig mange landmÌnd vil lÌgge deres produktion om til økologi, for det er godt for büde menneskers sundhed og naturen. Samtidig er vi ogsü en servicevirksomhed, som skal yde det bedste for

vores kunder og levere den vare, de efterspørger. Tendensen lige nu er KHOW VLNNHUW DW Ă HUH RJ Ă HUH JHUQH YLO have økologisk forplejning. Ses pĂĽ Foodexpo Maden, der serveres i udstillerrestauranten i Ă˜kologihallen pĂĽ Foodexpo, er 100 pct. økologisk, og for at løse den logistiske opgave i køkkenet, vil retterne til restauranterne i Ă˜kologihallen blive lavet i større portioner, end Ă˜kologihallens restaurant har brug for. - SĂĽ fĂĽr de andre restauranter ogsĂĽ udvalgte økologiske retter pĂĽ buffeten, siger Anton Hauris Jespersen. Som til alle andre store messer i MCH fĂĽr Anton Hauris Jespersen en del at se til, mens Foodexpo er i gang; men han hĂĽber, at han pĂĽ ĂŠt eller andet tidspunkt kan komme vĂŚk fra køkkenet og ud i hallerne. For nĂĽr man er køkkenchef, er Foodexpo jo ikke til at komme uden om. - Der er mange jeg kender pĂĽ standene, og jeg glĂŚder mig til at se nyhederne. SĂĽ vi ses pĂĽ messen, siger Anton Hauris Jespersen.

FOODEXPO

4. marts 2016 nr. 584

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29

Landmand:

Vi skal selv sÌlge vores produkter Nür landmÌnd er i direkte kontakt med forbrugerne skabes der et solidt anker, som gavner produktionen. Forbrugerne für en dybere forstüelse for økologien, og vil derfor i højere grad vÌlge økologien til LANDZONEN AF MAJBRIT TERKELSEN

MĂŚlkeproducent Finn Tang, Aars, er en af de landmĂŚnd, der har meldt sig til at fortĂŚlle om landbrug og økologisk produktion i `Landzonen´ i den økologiske hal. For ham er det en helt naturlig og meget vigtig del af hans arbejde som landmand at komme i direkte dialog med forbrugerne. - Da jeg omlagde til økologi for snart W\YH nU VLGHQ Ă€N MHJ DW YLGH DW YL VHOY skal sĂŚlge vores produkter. Det har jeg aldrig glemt. Det kan godt vĂŚre, mejeriet sĂŚlger mĂŚlken, men vi landmĂŚnd skal selv skabe den gode kontakt til forbrugerne, forklarer Finn Tang og tilføjer: - Den mellemmenneskelige kontakt og gode forklaring skaber et solidt anker for forbrugerne, som de kan stĂĽ ved i deres daglige valg af fødevarer, og de vil pĂĽ denne mĂĽde i højere grad vĂŚlge økologien til. Et menneske bag Til dagligt driver Finn Tang et landbrug med 120 malkende køer og 260 ha jord. Han har i mange ĂĽr indgĂĽet i samarbejde med de lokale skoler. Det er nemlig vigtigt for Finn at fortĂŚlle, at han ikke bare er endnu en andelshaver ved Arla, men DW GHU RJVn Ă€QGHV HW PHQQHVNH RJ ’Finns gĂĽrd’ bag det hele, som han udtrykker det. - Børnene skal ud pĂĽ gĂĽrden for at forstĂĽ det hele. Specielt teenagere er interessante at fĂĽ besøg af. Der er altid nogen med nogle højtragende meninger, enten positive eller negative, og sĂĽ gĂŚlder det om at inddrage dem ekstra meget i forløbet.

MĂŚlkeproducent Finn Tang, Aars, er en af de landmĂŚnd man kan møde i ’Landzonen’ i den økologiske hal. Han ser den direkte kontakt til forbrugerne som en essentiel del af sit arbejde som landmand. Foto: Majbrit Terkelsen.

Det løsner ligesom for stemningen, og jeg ved aldrig helt, hvor det ender, fortÌller en storsmilende Finn Tang. Hvor skal vi hen? Til FoodExpo har Finn Tang en forventning om at snakken i høj grad kommer til at handle om, hvor vi bevÌger os hen med økologien. - Reglerne har stort set vÌret de samme de tyve ür, jeg har vÌret med, sü spørgsmület er, hvor vi vil hen nu. Jeg hüber at fü en ide om, hvor forbrugerne gerne vil hen med økologien, og at fü en god dialog omkring det, fortÌller Finn Tang. Genskabe kontakten Han har ogsü noteret sig, at landbruget og forbrugeren har bevÌget sig

for langt vĂŚk fra hinanden. Kontakten til forbrugerne sker i dag gennem tiltag som Ă˜ko-dag, hvor køerne bliver lukket pĂĽ grĂŚs og Ă…ben Landbrug, men det er ifølge Finn Tang ikke helt nok. - Mange forbrugere har ikke et retvisende billede af, hvordan produktionen foregĂĽr. De ønsker sig bonderøven-tilstande, og den sammenligning er farlig. Vi er nødt til at have en hvis størrelse for at overleve, men hans nysgerrighed skal vi tage til os. FoodExpo er et godt sted at forklare hvorfor vi gør som vi gør, og møde forbrugerne, der køber vores produkter, siger Finn Tang. Bindeleddet I ’Landzonen’ er det ikke kun land-

mĂŚnd, der har taget sig tid til at møde forbrugerne pĂĽ FoodExpo, det har to af Ă˜kologisk Landsforenings kvĂŚgrĂĽdgivere ogsĂĽ. Bjarne Hansen og Mads Ebdrup Mortensen er DW Ă€QGH L GHQ ÂĄNRORJLVNH KDO DOOH WUH dage. De skal mest af alt fungere som bindeled mellem landmĂŚnd og forbrugere. - Vi skal lytte til, hvad forbrugerne fortĂŚller om landbruget, og hvad deres ønsker til fremtiden er, for at viderebringe det til landmĂŚndene gennem vores daglige virke. Omvendt skal vi ogsĂĽ formidle landmĂŚndenes budskaber videre til forbrugerne, sĂĽledes at de fĂĽr et mere retvisende billede af, hvordan - og ikke mindst hvorfor - produkter bliver produceret, som de gør, fortĂŚller Bjarne Hansen.

Stor trovÌrdighed Han er enig med Finn Tang i, at den direkte kontakt mellem landmand og forbruger er utrolig vigtig. - LandmÌnd har en enorm trovÌrdighed hos befolkningen, og den skal de vÌre bedre til at udnytte til at sÌlge deres varer, men samtidig er den ogsü dyrebar og skal passes godt pü, fortÌller Bjarne Hansen. Han sü gerne at mange landmÌnd tog et smut forbi FoodExpo. - Her kan landmÌnd jo se, hvem det egentlig er, der køber deres produkter, og fü en ide om, hvor aftagerne bevÌger sig hen i fremtiden, afslutter Bjarne Hansen.

Landmanden fortÌller de bedste historier LandmÌnd er en vigtig brik til at skabe et økologiske univers i den økologiske hal. De skal fortÌlle historierne, og er vigtige ambassadører for økologien. LANDZONEN AF MAJBRIT TERKELSEN Hallens tema er fra land til by, og det

er derfor oplagt at landmĂŚnd reprĂŚsenterer landdelen. ’Landzonen’ er den overordnede titel pĂĽ landbrugsomrĂĽdet i hallen, bestĂĽende af planteriget - den levende jord og dyreriget - den sunde mĂŚlk. Forskellige landmĂŚnd har sagt ja til at stĂĽ pĂĽ mĂĽl for nysgerrige gĂŚsters spørgsmĂĽl, og hovedtemaet bliver, hvorfor koster økologi det, det gør? - LandmĂŚnd fortĂŚller alle de faglige og – for nogen – nørdede historier bedst. De ved, hvad der rører sig i

produktionen, og hvad de økologiske landmĂŚnd gør anderledes. Samtidig er de en meget trovĂŚrdig afsender, fortĂŚller Food Service chefkonsulent Rikke Thorøe Grønning, Ă˜kologisk Landsforening. Hun er lederen bag Landzonen, og hun ser landmanden som en vigtig brik i formidlingen af økologi til storkøkken-kunder. - Det er ikke lĂŚngere nok at det ’bare’ er økologisk, køkkenerne vil have historien bag med, og det er isĂŚr vigtigt, at de opnĂĽr en grund-

lÌggende forstüelse for deres valg af økologi, sü de ogsü holder fast i den, hvis det til tider bliver lidt besvÌrligt og dyrt at skaffe produkterne økologisk, forklarer hun og tilføjer: - LandmÌndene, der stür pü standene, er dem, der fortÌller historierne fra landet bedst.

Rikke Thorøe Grønning

30

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4. marts 2016 nr. 584

Éť ANNONCER

„ TID & STED 8.-10. marts. Jordfrugtbarhedskursus 2016 starter. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke. CD ĆĽ KDR FQTDMD AQTDBJD OCE /QN

gram_Jordfrugtbarhedskursus.pdf 10. marts kl. 10:00-12:30. Gi’ den maks grĂŚs i 2016. Ă…bent hus hos Alfred Kloster, Nørreholmvej 3, Hodsager, 7490 Aulum. Se nĂŚrmere i okologi.dk/landbrug/kalender. Deltagelse i dagen er gratis. Tilmelding senest 8. marts pĂĽ mail til Hans Lund hal@oerd.dk eller Mads Mortensen mem@oerd.dk .Arr: Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark og Ă˜kologisk Landsforening. 11.-12. marts. Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling 2016. Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Arr: Ă˜kologisk Landsforening. 20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@ hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.

April 9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, LandsbyvĂŚnget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577. 17. april 10-14. Ă˜kodag 2016. Ă˜ko-køer landet over danser ud pĂĽ grĂŚs den 17. april, nĂĽr de økologiske landmĂŚnd ĂĽbner dørene for dem ud til det fri - og inviterer alle interesserede til at komme og nyde synet. 22.-23. april. Jordfrugtbarhedskursus 2016 2. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke.de/ EHKDR FQTDMD AQTDBJD OCE /QN

gram_Jordfrugtbarhedskursus.pdf

Maj 29. maj kl. 11-15. Tag pĂĽ Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari pĂĽ www. RNE@QH CJ NF ĆĽ MC DM F QC CT J@M besøge. Arr: Foreningen Fremme af Ă˜kologisk Kvalitets Svinekød.

Juni 16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom pĂĽ markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ă˜rsted. Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Byboere og andet godtfolk mü gerne mindes om, at det er muligt at komme pü landet og se, hvordan de økologiske dyr har det, nür der er

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ă˜kodag 17. april 10-14 og Sofari 29. maj kl. 11-15 Se mere under TID & STED til venstre pĂĽ siden

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for. Pü www.oekologiogerhverv.dk kan man nde medieinformation om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere. Man kan ogsü gü direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pü tlf. 8732 2723 eller maile til ham pü ab@okologi.dk.

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges. Kontakt os pĂĽ tel 96 96 66 66 kĂŚrlig hilsen Eleverne pĂĽ Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Foreningens hukommelse er afhĂŚngig af, at vi fĂĽr indsamlet sĂĽ meget historisk materiale som muligt til opbevaring pĂĽ Rigsarkivet som en del af Danmarks kulturarv. Her kan forskere og andre interesserede sĂĽ fĂĽ adgang til det, fra vi har fĂĽet det katalogiseret og fremover. Aviser og magasiner er allerede sikret, men hvis du ligger inde med maskinskrevne og dublikerede nyhedsbreve, fra da vi var LĂ˜J og Ă˜LC, er vi meget interesserede i at fĂĽ dem. Selvfølgelig ogsĂĽ fotografier (med angivelse af hvem, hvad og hvornĂĽr). Det samme gĂŚlder dagsordener og referater fra møder, hvis du har vĂŚret aktiv i foreningen og stadig har dem liggende. Har du en del af vores kollektive hukommelse i en kasse pĂĽ loftet eller pĂĽ en hylde i kĂŚlderen, sĂĽ er det mĂĽske nu, du skal frigøre plads. Kommer du til generalforsamlingen, sĂĽ tag vores forhistorie med og giv den til sekretĂŚren, nĂĽr du meddeler, at du er ankommet. Du mĂĽ ogsĂĽ gerne sende det med posten eller tage det med, hvis du alligevel kommer forbi Ă˜kologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Ă…byhøj.

Overvejer du at dyrke biodynamisk? Kontakt os og hør, hvad du kan fĂĽ ud af det, og hvad der skal til – bĂĽde praktisk, fagligt og personligt. LĂŚs om principper, metoder og erfaringer pĂĽ www.biodynamisk.dk Med venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Ă˜kologiens Hus Silkeborgvej 260, Ă…byhøj tlf. 86 19 94 45 biodynamisk-forening@mail.tele.dk

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Er du klar til det forĂĽr, der snart kommer har du, hvad du behøver, eller har du for meget? Hvilke andre steder end i Ă˜KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer? Alle annoncer i Ă˜KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden. SĂĽ, mangler du noget, inden forĂĽret spirer frem, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde - Samarbejdspartnere Livsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet Bestil annonce pü 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

4. marts 2016 nr. 584

31

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Økologisk gødning sælges

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologiske krydsningskvier i alle aldre sælges. Holstein x RDM x Jersey. Evt. først levering ved udbinding. Tlf. 2361 2082 eller 4083 1479. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Økologiens Have

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Rørthvej 132, 8300 Odder

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

www.ecogarden.dk

Foråret nærmer sig. Den milde vinter har givet gode betingelser for rod ukrudt. Hvis ikke du har kvikkens værste fjende så kontakt os for et uforpligtende tilbud af vores kvik-killer.

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

ØKOLOGISK SÅSÆD & FRØ BLANDINGER Vårbyg:

Skal frø ukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med ex-weeder , uanset om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller høj, har ingen betydning for CMN exweeder.

SORTSREPRÆSENTANT

Vårhvede: Vårtriticale: Havre: Ærter: Hestebønner: Vårraps: Markfrø:

CMN Flex-weeder fås i 3 – 20 m.

Du sidder nu med avisen, det ikke er til at komme udenom, hvis man vil følge med i, hvad der foregår på den økologiske scene - fra marken over forædling og salg til spisebordet, politikken bag og hvad økologi betyder for fødevarerne, naturen ..... og meget meget mere. Kender dine kolleger den også?

Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding Dacke, Sonett og KWS Bittern Amarillo, Dublet og Mazur Dominik og Gry Javlo og Ingrid Fuego Mosaik Alle typer økologisk frø tilbydes

ØKOLOGI

De næste numre

Sikkerhed for... CMN Radrenser til alle rækkeafgrøder fra 20-75 cm. Vandret gennemskæring, stor frihøjde. Kan leveres med eller uden såmaskine, front montering, eller kamerastyring.

Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge din udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostninger nede.

• • • •

ERHVERV

&HUWLˋFHUHW V§V¨G DI KºM NYDOLWHW Sunde, robuste sorter med stort udbytte Rettidig levering Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet: Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk

Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk

Telefon + 45 43 29 88 88

|

Udkommer 18. mar.

Annoncedeadline 8. mar.

Nr. 585

8. apr. 22. apr. 6. maj 20. maj 3. juni 17. juni 1. juli

29. mar. 12. apr. 26. apr. 10. maj 24. maj 7. juni 21. juni

586 587 588 589 590 591 592

12. aug.

2. aug.

593

www.nskorn.dk

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Kalvehytte II

Forværk

Grisehytte

Ă˜KOLOGISK FRONTLĂ˜BER 2016 ... Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk 4. marts 2016 nr. 584

Sammen gør vi en forskel Ă˜kologisk Landsforening har oprettet en medlemsgruppe for professionelle køkkener. Meld dig ind og bliv en del af det økologiske fĂŚllesskab KĂ˜KKENNETVÆRK AF JAKOB BRANDT

Ă˜kologien oplever markant fremgang i disse ĂĽr, og omlagte professionelle køkkener har en stor andel i succesen. Ă˜ko-mĂĽltiderne har bredt sig til gryder og tallerkner pĂĽ restauranter, cafĂŠer, institutioner og kantiner over hele landet. Derfor opfordrer Ă˜kologisk Landsforening nu alle professionelle køkkener til at blive medlemmer af foreningen og bidrage til at fremme økologien yderligere sammen med producenter, virksomheder og private forbrugere. Det sker under mottoet: â€™Ă˜kologi til alle mĂĽltider – sammen gør vi en forskel’, oplyser Torben Blok, pro-

Som medlem af Ă˜kologisk Landsforening fĂĽr du: Éť Et indgĂĽende kendskab til Ă˜kologisk Landsforenings arbejde Éť En startpakke med materialer, som efterfølgende kan bestilles Éť To ĂĽrlige temadage mĂĽlrettet professionelle køkkener Éť Løbende opdatering pĂĽ nye materialer, analyser mv. Éť 6SDUULQJ Sn SUREOHPVWLOOLQJHU VRP FHUWLĂ€FHULQJ PDUNHGVIRUKROG RJ indkøbsaftaler Éť 6-12 ĂĽrlige nyhedsbreve med de vigtigste nyheder Éť Avisen Ă˜kologi & Erhverv (1 stk. pr. køkken) Éť Magasinet Ă˜kologisk (1 stk. pr. køkken) Éť Mulighed for deltagelse pĂĽ foreningens generalforsamling

jektleder for foodservice i Ă˜kologisk Landsforening. Han er klar til at tage mod nye medlemmer pĂĽ foreningens stand pĂĽ Foodexpo. ‡–˜§Â”Â? ‰‹˜‡” Ď?Ž‡”‡ ˆ‘”†‡Ž‡ - Det er pĂĽ tide, at de mange mennesker, som hver dag er med til at forarbejde de økologiske rĂĽvarer til sunde mĂĽltider ude i landets mange professionelle køkkener, bliver inviteret med ind i maskinrummet, hvor de kan vĂŚre med til at sĂŚtte dagsordene for den økologiske rejse, siger han.

Ifølge Torben Blok giver et medlemskab af Ă˜kologisk Landsforening adgang til et netvĂŚrk af ligesindede, der alle brĂŚnder for økologien og for at gøre en forskel. - Der vil vĂŚre masser af inspiration og sparring, bĂĽde til køkkener, der har omlagt, og til køkkener, der ønsker at komme i gang med en økologisk omlĂŚgning. Nyt netvĂŚrk for ansatte i landets professionelle køkkener tilbyder faglig sparring og inspiration til omlĂŚgningen.

ID nr. 42742

ERHVERV

Ă˜KOLOGI ERHVERV

Vi nĂŚrmer os dagen, hvor generalforsamlingen ‹ ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ •Â?ƒŽ —†’‡‰‡ Ď?‹”‡ ĂžÂ?‘logiske frontløbere i lige sĂĽ mange kategorier. De tre første kategorier er blevet prĂŚsenteret her i avisen. Du kan ogsĂĽ møde dem og den sidste kategori, Innovativ produktion, i medsendte magasin, Ă˜kologisk Frontløber 2016’ . De tre nominerede i den sidste kategori er:

Anders Lund

Bertel Hestbjerg

Anders Borgen

Ă˜KOLOGI

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.