Økologi & Erhverv nr. 585 18-03-16

Største overskud nogensinde

Vi skal have mere liv i jorden

Ă˜kologisk fest pĂĽ Foodexpo

2014 bød pĂĽ er rekordstort underskud i Ă˜kologisk Landsforening. Sidste ĂĽr lykkedes det til gengĂŚld at skabe det største overskud i foreningens historie.

Ved at øge humuslaget og bakteriers og svampes aktivitet i jorden vil jordens ydeevne forbedres. Det giver højere udbytter, bedre kvalitet og en mindre indsats fra landmandens side.

Satsningen med at reservere en hel hal til økologiske produkter pĂĽ Foodexpo i Herning blev en stor succes, som Messecenter Herning hĂĽber, at Ă˜kologisk Landsforening vil gentage, nĂĽr messen vender tilbage til heden i 2018.

4

AKTUELT

9

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

14-15 MAD OG MARKED

ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585 36. ĂĽrgang

Ă˜kologi skal vĂŚre klimavenlig Forbrugerne forventer, at økologi er klimavenligt, og økologerne ønsker klima indarbejdet i økologiforordningen. Men I EU er der ikke lydhørhed for de danske ønsker, og Coop advarer nu om, at økologien risikerer at tabe terrĂŚn til lokale varer Ă˜KOLOGI OG KLIMA AF JAKOB BRANDT OG IRENE BRANDT

Debatten bar livlig, da generalforsamlingen tog fat pĂĽ diskussionen om Ă˜kologisk Landsforening virke i fremtiden.

Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen.

Fra strategipapir til praksis GENERALFORSAMLING 2016: I forbindelse med foreningens generalforsamling kickstartede Ă˜kologisk Landsforening med en workshop en proces, der skal sĂŚtte fokus pĂĽ foreningens fremtid, udvikling og organisation.

Da foreningens nĂŚstformand, Mads Helm, fremlagde bestyrelsens beretning, sagde han:

�Processens resultat er naturligvis ikke givet, men skal klÌde os pü til at møde en fremtid, hvor der LNNH EOLYHU I UUH PHQ à HUH RJ VW¥UUH udfordringer for økologien. Foreningen har - set over sine første 30 ür - vÌret büde bÌredygtig og haft stor LQGà \GHOVH Sn XGYLNOLQJHQ DI GHW ¥NRlogiske landbrug, marked og forbrug.

Men i takt med, at økologien vokser,

skal vi ogsĂĽ turde spørge os selv, om Ă˜kologisk Landsforenings nuvĂŚrende setup er bĂŚredygtigt nok til de nĂŚste 25 ĂĽr? Er vi brede nok? Eller favner vi for vidt? Er vi dybe nok? Er vi innovative nok? Er vi modige nok?

Hvad er det rette spor vi skal forfølge for at møde fremtidens behov?� ib@okologi.dk

Det er farligt for økologien, hvis den ikke fortsat formür at udvikle sig i takt med, at forbrugerne stiller øgede krav til mere bÌredygtige og klimavenlige varer. Det mener Signe Freese, CSR-chef i Coop.

PĂĽ et temamøde om lokal afsĂŚtning pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, advarede hun i sidste weekend om, at økologerne risikerer at blive overhalet indenom, hvis ikke de i højere grad formĂĽr at udvikle økologien, sĂĽ produkterne matcher de krav, forbrugerne stiller.

Hun oplever økologien som en meget statisk mÌrkningsordning, der hele tiden bliver udfordret ude pü butikshylderne, hvor de konventionelle varer lige sü stille Ìder sig ind pü nogle af de parametre, som økologien tidligere havde patent pü.

Det er efter hendes opfattelse en udvikling, som økologerne er nødt til at tage alvorligt. Det samme gÌlder den voksende konkurrencen fra de lokale varer.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, at forbrugerne oftest vil vÌlge en lokal vare frem for en økologisk. Derfor er det ogsü utrolig vigtigt, at der ikke er stilstand i økologi-verdenen, men at vi hele tiden bliver ved med at udfordre os selv. Hvad kan vi gøre i forhold til klima? Hvad kan vi gøre i forhold til dyrevelfÌrd osv., sagde Signe Freese.

Hun opfordrer isÌr økologerne WLO DW ÀQGH XG DI KYLONH JRGH IRUW Olinger de kan fortÌlle om økologi og klima.

EU bremser udviklingen Advarslen mod den manglende udvikling af økologien er ikke ny viden for branchen, som oplever EU som en bremseklods for udviklingen af økologireglerne.

Sammen med Landbrug & Fødevarer fremlagde Ă˜L sidste ĂĽr et forslag til klimakrav i økologibekendtgørelsen. Det fremgik af bestyrelsens beretning pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜L sidste weekend.

- Vi efterlyste blandt andet, at naturinitiativer og et minimum af kulstofbinding i sĂŚdskifter skal indgĂĽ i økologiforordningen. EU-Kommissionen tog det ikke med i sit forslag til en revideret økologiforordning. Det gjorde nogle af parlamentsmedlemmerne til gengĂŚld i deres forslag, men det blev stemt ud af landbrugskomiteens rapport om økologiforordningen. Derfor er det nu op til Danmark at tage et nationalt initiativ, der kan danne forbillede for resten af EU og sikre klimaudvikling i økologien. I mark, stald og drivhus ODYHU GDQVNH ÂĄNRORJHU Ă HUH RJ Ă HUH klimatiltag, og de første klimaneuWUDOH ÂĄNRKXVG\UEHGULIWHU Ă€QGHV DOlerede. Det er pĂĽ tide, at Ă˜-mĂŚrket følger og spiller med, sagde Ă˜L’s nĂŚstformand, Mads Helms, pĂĽ foreningens generalforsamling sidste weekend.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585

MENNESKER & MENINGER FordoblingsmĂĽlet et politisk vrøvlemĂĽl Seks ĂĽr holdt et politisk vrøvlemĂĽl om en fordobling af det økologiske areal i 2020. Sørgeligt at det skulle vĂŚre en reaktionĂŚr Venstre-regering, som først kunne erkende det og ikke Ă˜L. Dansk landbrugs succes de sidste hundrede ĂĽr har aldrig gĂĽet pĂĽ at øge sit areal, men i stedet at øge sin produktivitet.

Dvs.: at opnü højere udbytte i forhold til indsatsfaktorerne jord, dyr, teknologi og arbejde.

Med fremkomsten af det økologiske jordbrug sÌttes der grÌnser for hvordan produktivitetsstigninger i landbruget bør foregü. Det sker bl.a. via regler for antal dyr pr. arealenhed i stald og pü mark samt forbud mod miljøskadelige indsatsfaktorer. Samtidigt opnüs et samarbejde og forstüelse med det omgivende samfund at dette kan lykkes ved en kombination af markedsdrevet vÌkst og dertil hørende fornuftige merpriser. $W WDOH RP HQ IRUGREOLQJ DI indsatsfaktoren jord er derfor ligesü reaktionÌrt og forvrøvlet, som nür det borgerlige Danmark ønsker mere forurening pü samme arealenhed for at øge den økonomiske produktivitet. Tilsvarende skaber et politisk mül om en areal fordobling automatisk en skÌvvridning i, hvilke økologiske sektorer som skal fremmes og dermed ogsü i valg af forskningsindsatserne.

Det kan ikke vÌre anderledes. ‘/ VNDO L VWHGHW JHQRSÀQGH forstüelsen for produktivitetsbegrebet og tale om den økologiske produktivitet. Det vil sige, hvordan skabes der relativt højere udbytter i landbruget med fÌrre ressourcer og minimal negativ miljøpüvirkning. Hvilke forskningsindsatser og prioriteringer skal der eksempelvis til for at fordoble den økologiske produktivitet i 2020? Lykkes det, sü vil dansk landbrug automatisk blive 100% økologisk.

Paul Rye Kledal, jordbrugsøkonom, direktør. www.igff.dk

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Ă˜kologien, fortĂŚllingen, foreningen og – bĂŚredygtigheden!

LEDER $) 3(5 .‘/67(5

Ă˜kologien er i bevĂŚgelse, den fylder mere og mere. Den udfordres af sin egen succes og af omverdenen. Det gĂŚlder ogsĂĽ Ă˜kologisk Landsforening.

Der var engang, hvor vi virkelig var nogle sĂŚrlinge i omverdenens øjne, det er vi ikke mere. Ă˜-mĂŚrket er pĂĽ alle bĂŚreposer, den er snart en ubetinget selvfølge, nĂĽr der snakkes mad. Den omfattende spisemĂŚrkning af køkkener og restauranter fortĂŚller en historie om fremtiden.

I landbruget vil vi se en stigende grad af differentiering med ’den store skala’, specialisering, selskaber og en - kan man vel godt kalde det - industrialiseret økologi, pü den ene side. Og pü den anden side en mangfoldig udvikling af nÌre, lokale, direkte, alsidige og hündvÌrksorienterede bedrifter.

I madens verden vil vi se en klart stigende tendens i retning af økologisk convenience, fastfood, og ude-mültider, det vil sige de nemme løsninger. Og samtidig ser vi en optagethed af at gøre det selv, at sylte, syrne, osv. Pü tallerkenen er scenen sat for ikke bare det gode liv, men ogsü for kampen for klodens trivsel.

Tallerkenen er omdrejningspunktet for ensomhed eller det modsatte nemlig for fĂŚllesskab og glĂŚde.

Med en økologi, som vi mü forvente vokser sig større og større, stür vi ogsü samtidig med ønsker om, at vi kan komme med svar, og at den

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007 Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH ab@okologi.dk 4190 2006

�Vi har brug for en stÌrk fortÌlling. Det skal foreningen arbejde med de kommende müneder støttet af et hold stÌrke konsulenter,� skriver Per Kølster i sin leder og første skridt blev taget pü generalforsamlingen, hvor deltagerne startede rejsen. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen. skal vokse sig bedre og bedre. Vi rÌkker müske efter stjernerne, men har kun nüet skyerne. Ting tager tid og skal tage tid. Samfundet skal vÌre der, det skal masseres, og det skal involveres. Det er demokratiet, det er markedet og det er vores fÌlleskaber og entreprenørskab, der driver vÌrket.

Sidste ĂĽr lancerede Ă˜L en fornyet strategi i denne ĂĽnd. I vores vision rakte vi efter ’en verden, der tĂŚnker og handler økologisk’. Smukt men konkret nok? I det forløbne ĂĽr har vi brugt mange krĂŚfter pĂĽ at formidler budskabet om at sikre økologiens OLJHVWLOOLQJ HOOHU Ă€IW\ I\IW\ $QGUH VRP '1 RJ $OWHUQDWLYHW VLJHU XGHQ omsvøb, at selvfølgelig skal landbruget vĂŚre 100% økologisk. Vi er afhĂŚngige af, at vi kan prĂŚstere et klart budskab – en fortĂŚlling, som er den, vi som forening arbejder for.

Vi har brug for en stĂŚrk fortĂŚlling.

Journalist Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 4190 2015 Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868 Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

Det skal foreningen arbejde med de kommende müneder støttet af et hold stÌrke konsulenter.

I vores bagland har vi hver for sig mange forskelligartede begrundelser, motiver og endda følelser omkring hver vores ejerskab til økologien. Vi har brug for at vÌre enige.

Det gør os tydelige og stÌrke.

Vi skal vÌre modige. Vi skal i mindre grad fastholde os selv i vores historie, og i højere grad turde lÌse i krystalkuglen. Vi skal fastholde vores sans for det pragmatiske, men det er i vores mod og vildskab, at vi kan røre ved verden.

Vi skal vĂŚre tydelige, vi skal vĂŚre til at skelne, vi skal gøre en forskel. Vi skal ogsĂĽ turde spørge os selv, om Ă˜kologisk Landsforenings nuvĂŚrende set-up er bĂŚredygtigt nok til de nĂŚste 25 ĂĽr? Er vi brede nok?

Favner vi for vidt? Er vi dybe nok?

Er vi innovative nok? Er vi modige nok? Hvad er det rette spor vi skal forfølge for at møde fremtidens behov?

Vi skal favne. Vi er en sÌregen helhedsorganisation, som forener borgenes og samfundets interesser med de kommercielle. Sü hvem er vores medlemmer i fremtiden. Hvem er det, vi for alvor reprÌsenterer og dermed ogsü, hvem er det der spytter i bøssen?

2IÀFLHOW KDU GHU Y UHW HQ ¡E UHdygtighedsfortÌlling’ om dansk landbrug og den sükaldte fødevareklynge pü vej i snart tre ür som udløber af VÌkstteam Fødevarer. Med al respekt, men jeg tvivler pü, at vi er enige, at den er modig, tydelig og favner. Landbruget, borgerne og samfundet fortjener, at vi har vores egen. Hvor er vi ellers som forening?

Abonnement Ă˜kologi & Erhverv $YLVHQ NRVWHU L OÂĄVVDOJ Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske Et ĂĽrsabonnement koster og organisatoriske interesser.

710 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

18. marts 2016 nr. 585

ØKOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT Ͷ Þ E¡G Sn HU UHNRUGVWRUW XQGHUVNXG L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LGVWH nU O\NNHGHV GHW WLO JHQJ OG DW VNDEH GHW VW¡UVWH RYHUVNXG L IRUHQLQgens historie.

Ͷ Þ )UXJW E U RJ JU¡QWXGYDOJHWV WHPDP¡GH EOHY SU JHW DI DQJVWHQ KRV SURGXFHQWHUQH IRU DW In ¡GHODJW GHUHV DIJU¡GHU DI VSU¡MWHJLIW IUD GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ

ͷ ]

4-5

1nU IRUPDQGHQ IRU NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 3HU .¡OVWHU VNDO IRUHVWLOOH VLJ KYRU ¡NRORJLHQ HU KHQQH RP nU GU¡PPHU KDQ VWRUW 0nVNH HU SURFHQW DI GDQVN ODQGEUXJ ¡NRORJLVN PHQ GHU HU HQ GHO NDPSH GHU VNDO YLQGHV KYLV GU¡PPHQ VNDO Jn L RSI\OGHOVH

)UD DSULO NDQ GX V¡JH WLOVNXG WLO PRGHUQLVHULQJ DI NY JEUXJ JHQQHP moderniseringsordningen.

10

͹ § (UIDULQJHU IUD WR DIJU VQLQJVSURMHNWHU EOHY GHOW UXQGKnQGHW XG WLO nEHQW KXV DUUDQJHPHQWHW L $XOXP

ͺ Ǧ ǫ (Q ZRUNVKRS VLGVW L IHEUXDU JMRUGH GHW NODUW DW ¡NRORJLVN VRUWVXGYLNOLQJ også i fremtiden skal afhænge af både forskere, forædlere og avlere i VW UNH VDPDUEHMGHU

ͺ ¤ (Q XQGHUV¡JHOVH KDU YLVW DW NXQ SURFHQW DI GH DGVSXUJWH ODQGP QG har elever ansat.

ͻ 9HG DW ¡JH KXPXVODJHW RJ EDNWHULHUV RJ VYDPSHV DNWLYLWHW L MRUGHQ YLO MRUGHQV \GHHYQH IRUEHGUHV 'HW JLYHU K¡MHUH XGE\WWHU EHGUH NYDOLWHW RJ en mindre indsats fra landmandens side.

ͳͳ ¤ § 7LO WHPDP¡GH L ZHHNHQGHQ EOHY GHU GHOW XG DI SUDNWLVNH HUIDULQJHU IUD HQ JnUGELRJDVHMHU RJ GHW EOHY JMRUW NODUW DW ELRJDV HU NRPPHW IRU DW blive.

¤ 3LOHJnUGHQ YHG 7¡QGHU HU NODU WLO VWRUSURGXNWLRQ DI ¡NRORJLVNH N\OOLQJHU

MAD OG MARKED ͳʹ ¤ ͳ͵ § § Þ (IWHU HQ VW¡UUH RPE\JQLQJ InU GHW ¡NRORJLVNH P¡OOHUL WLO PDM HQ ODQJW PHUH VWU¡POLQHW SURGXNWLRQ QnU DQWDOOHW DI NY UQH ¡JHV IUD HQ WLO WUH

ͳͷ ϐ ¤ ] NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ EHO¡QQHU 2GHQVH .RPPXQH PHG cUHWV NRSULV

ͳ͸ Þ 1\W IRUVNQLQJVSURMHNW VNDO NODUO JJH RP GHW YLO Y UH HQ IRUGHO IRU ¡NRORJLVNH ODQGP QG RJ I¡GHYDUHSURGXFHQWHU DW PDUNHGVI¡UH GHUHV SURGXNWHU VRP EnGH ¡NRORJLVNH RJ ORNDOH

ͳ͸ § Þ ǫ )RUVNHUH IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW YLO XQGHUV¡JH KYDG ¡NRORJLVNH IRUEUXJHUH L 7\VNODQG )UDQNULJ .LQD RJ 7KDLODQG PHQHU RP GDQVNH ¡NR SURGXNWHU

ͳ͹ ¤ § 'HW HU HW nU VLGHQ DW / HWDEOHUHGH HW IDJXGYDOJ IRU JnUGEXWLNNHU RJ ORNDOW VDOJ RJ GHW I¡UVWH nU KDU DUEHMGHW PHG DW XGIRUPH HW NYDOLÀFHUHW LQGVSDUN WLO UHJHULQJHQV VWDOGG¡UVSDNNHQ NU YHW PDQJH UHVVRXUFHU

ͳ͹ Þ Þ 'H SURIHVVLRQHOOH N¡NNHQHU HU HQ Q\ PHGOHPVJUXSSH L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ , IRUELQGHOVH PHG IRUHQLQJHQV JHQHUDOIRUVDPOLQJ EOHY GH EXGW velkommen med både ord og mad.

ϐ ¤

Ǥ

I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 11.

PDUWV ÀN EHVW\UHOVHQ L IRUHQLQJHQ HW Q\W PHGOHP +HOOH +XXV %MHUJH +XQ KDU U¡GGHU L IRUVNQLQJVPLOM¡HW RJ IRUW OOHU

MARK OG STALD ͸ Þ

]

14 ] 6WRU RSWLPLVPH RJ VS QGHQGH Q\KHGHU GRPLQHUHGH VWDQGHQH L GHQ ¡NRORJLVNH KDO XQGHU )RRGH[SR 2016.

Jeg er 34 år - gift med Martin - og vi Helle Huus Bjerge - nyt bestyrelseseERU L .LE N V\G IRU +HUQLQJ smedlem i Økologisk Landsforening.

Jeg har været personligt medlem af Økologisk Landsforening siden kasserer og sekretær i foreningen af GDQVNH NRVWYHMOHGHUH )$'.

2006.

Mine uddannelser: ɻ .RVWYHMOHGHU IUD +RYHU .RVWDND- Jeg vil rigtig gerne fremme økologien demi, færdig i 2007. ɻ %DFKHORU L MRUGEUXJ I¡GHYDUHU RJ HQGQX PHUH RJ HU GHUIRU JnHW LQG L PLOM¡ L GDJ NDOGHW EDFKHORU L $JUR- EHVW\UHOVHQ L NRORJLVN /DQGVIRUELRORJL YHG $DUKXV 8QLYHUVLWHW HQLQJ KYRU MHJ NDQ NRPPH PHG HQ $8 ² PHG VSHFLDOH L I¡GHYDUH- Q\ LQGVLJW QHPOLJ IRUEUXJHUSHUVSHNWLNYDOLWHW 0LQ EDFKHORURSJDYH RP- vet og været et link til det akademihandlede ernæringsmæssig og ske og forskningen. Min passion er sensorisk karakterisering af tre K¡MNYDOLWHWVI¡GHYDUHU KYRU E UHG\JIRUVNHOOLJH SURWHLQSXOYHUH ¡NROR- WLJKHG HU L K¡MV GH EnGH L 'DQPDUN JLVN KDPSHSURWHLQ SXOYHU IUD 1\- PHQ RJVn L SURMHNWHU L 8 ODQGH 'HVERUJJnUG ULV RJ UWHSURWHLQSXO- XGHQ ÀQGHU MHJ RPUnGHW ·IXQNWLRQHOOH YHUH IUD 1DWXUGURJHULHW ) UGLJ L I¡GHYDUHU· HQRUPW LQWHUHVVDQW KYRU PDQ EUXJHU PDGHQ VRP PHGLFLQ -HJ 2013. ɻ .DQGLGDW L PROHN\O U HUQ ULQJ ser frem til spændende opgaver og RJ I¡GHYDUHWHNQRORJL YHG $DUKXV JRGH GLVNXVVLRQHU L EHVW\UHOVHQ 8QLYHUVLWHW KYRU PLW VSHFLDOH handlede om maskering af bitter- ¤ KHG L JDPOH JU¡QWVDJVVRUWHU ¡NR- 8GRYHU Q\YDOJHW DI +HOOH +XXV %MHUJH ORJLVNH NQROGVHOOHUL 0LW VSHFLDOH YDU IHP EHVW\UHOVHVPHGOHPPHU Sn var en del af det store forsknings- YDOJ $OOH JHQRSVWLOOHGH RJ DOOH EOHY SURMHNW 0$;9(* ) UGLJ L VRPPH- JHQYDOJW 'HW GUHMHU VLJ RP NRORLgisk Landsforenings næstformand, ren 2015. , IRUO QJHOVH KHUDI DUEHMGHU $8 0DGV +HOPV RJ EHVW\UHOVHVPHGOHPRJ $DUVWLGHUQH L VDPDUEHMGH PHG PHUQH 2OH 6¡UHQVHQ %LUWH %URUVRQ Økologiske Landsforening videre .LP 4YLVW RJ 3KLOOLS 'DP +DQVHQ PHG GHWWH RPUnGH L SURMHNWHW ·%LW WHUVXQG· 3HU .¡OVWHU EOHY XGHQ PRGNDQGLGDJeg er pt. ansat som videnskabelig ter genvalgt til formandsposten i forDVVLVWHQW YHG $DUKXV 8QLYHUVLWHW ² eningen.

3ODQWHDYOHU $QGHUV /XQG EOHY siddende i Årslev ved Odense, hvor P\QGLJKHGVEHWMHQLQJ HU PLW DUEHMGV- YDOJW VRP VXSSOHDQW RJ P ONHSURRPUnGH 'HW YLO VLJH DW MHJ WDJHU PLJ GXFHQW 3UHEHQ /DXULGVHQ EOHY YDOJW af nogle af de forskningsbestillinger, VRP VXSSOHDQW WLO EHVW\UHOVHQ VRP $8 InU IUD I¡GHYDUHVW\UHOVHQ 3W DUEHMGHU MHJ Sn HW SURMHNW RPNULQJ afdækning af de danske ældres 65+ (IWHU WL nU VRP LQWHUQ UHYLVRU L NRPDGUHODWHUHGH OLYVNYDOLWHW KHUXQGHU logisk Landsforening valgte Kristen VSLVHJO GH RJ PDGUHODWHUHW IXQNWL- Degn at trække sig fra posten på generalforsamlingen. Det gav plads onsevne.

WLO &ODXV (EEH -XQFNHU VRP Q\YDOJW interne revisor sammen med Mads

-HJ KDU VLGHQ MHJ YDU nU Y UHW /\VWE N GHU EOHY JHQYDOJW /DXVW og er stadig involveret i frivilligt ar- 6WHQJHU GHU VWRSSHGH L EHVW\UHOVHQ EHMGH ² SULP UW L ,GU WVIRUHQLQJHU fortsætter sit virke i Økologisk LandsEnGH VRP LQVWUXNW¡U RJ EHVW\UHOVHV- IRUHQLQJ VRP UHYLVRUVXSOHDQW ib@okologi.dk PHGOHP 0HQ MHJ KDU RJVn Y UHW

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

18. marts 2016 nr. 585

Største overskud i foreningens historie 2014 bød pĂĽ er rekordstort underskud i Ă˜kologisk Landsforening.

Sidste ĂĽr lykkedes det til gengĂŚld at skabe det største overskud i foreningens historie GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT I 2014 viste regnskabet i Ă˜kologisk Landsforening et underskud pĂĽ 1,4 mio. kr. og foreningens egenkapital var skrumpet til fĂĽ hundredetusinde kroner.

Dengang sagde foreningens nĂŚstformand, Mads Helms, pĂĽ generalforsamlingen: - Det er helt sikkert, at det primĂŚre fokus nu ligger pĂĽ opbygning af egenkapitalen, og det kommer I til at se, nĂĽr vi bliver prĂŚsenteret for bud-

gettet for 2015. Vi kommer ikke her til nĂŚste ĂĽr uden et overskud - for sĂĽ er vi her jo ikke.

Regnskabet for 2015 var derfor ventet med spÌnding, men generalforsamlingen kunne ünde lettet op: Foreningens største underskud var pü Êt ür vendt til foreningens største overskud: fra minus 1,4 mio. kr. i 2014 til plus 1,38 mio. kr. i 2015.

- Det er ikke kommet helt af sig selv. Det er kommet i trods. Vi har taget vores kampe, og vist sparsommelighed, tĂŚnkt nyt og fundet andre veje, og sĂĽ har der ogsĂĽ vĂŚret lidt held med i spillet, sagde sekretariatsleder Torben V. Lauridsen, da han fremlagde resultatet for 2015.

VÌkst Han glÌdede sig over, at det ikke kun er pü foreningens bundlinje, der er sket vÌkst det forgangne ür: - Salget af økologi i detailhandlen er steget med 12 pct. Eksporten af økologiske varer er ogsü steget med

12 pct., I foodservice-sektoren er økologien vokset med 33 pct. og det økologiske landbrugsareal er i løbet af 2015 vokset med 21.000 ha, sagde Torben Lauridsen.

OmsÌtningen er vokset Regnskabet viser, at omsÌtningen i 2015 er vokset med 10 mio. kr. i forhold til 2014. Det er primÌrt aktivitetstilskuddet (øget med ca. 8 mio. kr.) og foreningens salgsindtÌgter (øget med ca. 2 mio. kr.) der er resulteret i omsÌtningsfremgangen.

Nye kilder Støtte fra NaturErhvervstyrelsen til projekter i Ă˜kologisk Landsforening er faldet markant – fra nĂŚsten 20 mio. kr. i 2014 til smĂĽ 15 mio. kr. i 2015.

Men nedgangen modsvares rigeligt af, at Fonden for økologisk landbrug og Villum Fonden til gengÌld har øget deres aktivitetstilskud fra 2014 til 2015 med henholdsvis godt 9 mio. kr. og 3,3 mio. kr. Samlet er aktivitetstil-

skudene øget med 7,5 mio. kr.

Aktivitetstilskudene er blandt ĂŚndret, fordi de faglige aktiviteter i foreningen har skiftet karakter.

I 2014 lagde omlĂŚgning, samarbejde og udvikling for eksempel beslag 43% af de faglige aktiviteter i Landbrugsafdelingen. I 2015 lagde disse aktiviteter beslag pĂĽ 64 pct. af aktiviteterne i afdelingen.

Tilsvarende er aktiviteterne i Markedsafdelingen ogsĂĽ blevet ĂŚndret fr a 2014 til 2015.

I 2014 lagde eksportaktiviteterne for eksempel beslag pĂĽ 12 pct. af aktiviteterne i Markedsafdelingen, og i 2015 var aktivitetsniveauet inden for eksport steget til 22 pct.

sekvent styring af overhead – ogsü i forbindelse med NaturErhvervstyrelsen, hvor dette tidligere har givet problemer. Vi har i starten af 2015 revurderet igangvÌrende arbejde, og vi har gennemført besparelser og vÌret meget omkostningsbevidste.

Vi har reduceret risiciene i forbindelse med projekter i NaturErhvervstyrelsen, og erstatningssagerne i forbindelse med rĂĽdgivningen er afsluttet. Sidst men ikke mindst er sygefravĂŚret i foreningen faldet fra 4,5 til 2,8%, sagde Torben Lauridsen.

Resultatet af denne indsats er, at foreningens egenkapital nu er tilbage pĂĽ 2013-niveau pĂĽ 1,6 mio. kr. ved udgangen af 2015.

Egenkapitalen er genoprettet Torben Lauridsen beskrev ürsagerne WLO GHW à RWWH UHVXOWDW 9L KDU InHW à HUH LQGW JWHU IUD eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med projektgennemførsel.

Derudover har vi gjort brug af kon-

Budget med overskud Ă˜kologisk Landsforening planlĂŚgger ikke at gentage succesen fra 2015.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til et budget for indevĂŚrende ĂĽr, og mĂĽlet er et overskud pĂĽ 872.493 kr.

Optimisme overskygges af truslen fra sprøjtegift Frugt-, bĂŚr- og grøntudvalgets temamøde blev prĂŚget af angsten hos producenterne for at fĂĽ ødelagt deres afgrøder af sprøjtegift fra det konventionelle landbrug Ă…RSMĂ˜DE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Det gĂĽr rigtig godt for vores produktomrĂĽde. Alene inden for frugt oplevede vi en vĂŚkst pĂĽ 56 pct. takket vĂŚre en langt bedre frugtsĂŚtning i ’15 end i ’14. Og salget af økologisk frugt og grønt stiger ogsĂĽ markant.

6n GHU HU EHKRY IRU Ă HUH GDQVNH økoavlere, hvis vi skal imødekomme efterspørgslen, sagde formanden for Frugt-, bĂŚr- og grøntudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, Poul Rytter Larsen, pĂĽ udvalgets Ă…rsmøde i Vingsted sidste weekend.

Han glÌdede sig over, at foreningens Markedsafdeling har stort fokus pü afsÌtning af frugt og grønt – büde inden for eksport, detailsalg og foodservice.

Coop-aftalen, hvor coop tager anVYDU IRU DIV WQLQJ DI à HUH ¥NRORJLVNH varer og har sÌnket avanceprocenWHQ Sn GH ¥NRORJLVNH YDUHU ÀN RJVn et ord med pü vejen i Poul Rytter Larsens beretning: - Salget af økologiske varer er styrket i alle kÌdens 1200 butikker, og det sikrer stabil afsÌtning for producenterne. De erfaringer vi har med

aftalen er overvejende positive, og vi vil fortsat holde øje med, at aftalen ikke resulterer i, at der sker et pres pü producenternes priser. Vi har ikke oplevet det; men til gengÌld har vi oplevet et pres pü kvaliteten. Og de andre kÌder har haft svÌrt ved at skaffe danske økologisk frugt, bÌr og grønt produkter til deres økologisatsninger, sagde Poul Rytter Larsen.

CMS Tidligere har udvalget efterspurgt en mÌrkning i frødatabasen, sü producenten selv kunne vÌlge cms fra eller til.

- Vi har nu Ìndret tilgangen: Fremover vil vi arbejde for udfasningen af de cms-produkter i EU, hvor frøet er Ìndret ved hjÌlp af cellefusion, sü vi i stedet fremover kun satser pü de krydsninger, der ville kunne ske naturligt, sagde Poul Rytter Larsen.

Han oplyste, at salget af cms-frø ikke er ret stort i Danmark.

- Vi vil gerne vide mere om, hvordan andre økologiske producenter forholder sig til cms – blandt er der tyske organisationer, der ikke vil bruge csm – men hvordan forholder de sig til importerede smüplanter fra for eksempel Holland, der kommer fra cms-frø.

Prosulfocarb Det store emne pü Årsmødet blev dog prosulfocarb: - For 3. ür i trÌk blev afgrøder i 2015 forurenet med prosulfocarb.

Det seneste fund er fra januar, men det er ’hemmeligt’. Jeg har hørt, det

er en konventionel avler fra Fyn, som har fĂĽet forurenet et parti Elstar-ĂŚbler. Jeg frygter, at der gives erstatning under bordet mod at producenten til JHQJ OG KROGHU ODY SURĂ€O VDJGH 3RXO Rytter Larsen. Han fortsatte: - Den frivillige handleplan sikrer ikke mod forurening af vores produkter. Og et ministersamrĂĽd for nylig var nedslĂĽende. Ministeren mente, at handleplanen virker, fordi der i 13 blevet fundet 12 forureninger og i 15 EOHY GHU IXQGHW Ă€UH 'HW HU PLVEUXJ DI tal, for man har mĂĽlt forskelligt. Og vi NDQ NRQVWDWHUH DW GHU VWDGLJ Ă€QGHV forurenet frugt-grønt. Hun henviste til Landbrug & Fødevarer, hvis der skulle udbetales erstatning, men organisationen har over for Ă˜kologi & Erhverv afvist, at de ville gøre det igen.

De vil ikke vÌre bundet af at skulle betale erstatning til landmÌnd, der für kasseret deres afgrøder, fordi de er forurenet med sprøjtegift. Det er en uholdbar situation. Angsten for at miste hele eller dele af sin høst er stor, og frygten püvirker negativt lysten til at udvikle erhvervet.

Poul Rytter Larsen oplyste, at Ă˜kologisk Landsforening nu vil krĂŚve prosulfocarb forbudt.

- Pü samrüdet foreslog ministeren, at landmÌnd, der led tab, kunne lave et civilt søgsmül; men hvem skal vi sagsøge? Vi aner ikke fra hvilke marker afdriften stammer, og vi ved ikke, hvem der har det konkrete ansvar for stoffet, som kan købes fra à HUH SURGXFHQWHU VDJGH 3RXO 5\WWHU Larsen.

RĂĽdvildheden over for truslen fra

Det seneste fund af prosdulfocarb pü frugt er fra januar, �Men det er ’hemmeligt’. Jeg frygter, at der gives erstatning under bordet mod at producenten WLO JHQJ OG KROGHU ODY SURÀO ¾ VDJGH 3RXO 5\WWHU /DUVHQ Sn cUVP¥GHW L )UXJW E U RJ JU¥QWXGYDOJHW prosulfocarb kunne ogsü spores i kommentarerne fra deltagerne pü mødet: - Kan vi komme med et konkret forslag til en løsning, kan vi müske ÀQGH HQ O\GK¥U PLQLVWHU +YDG NDQ YL foreslü, hvis vi ikke kan fü et forbud, spurgte Mads Helms.

- En sikkerhed for erstatning vil give en tryghed, sü vi i det mindste er økonomisk sikret som producenter. Alternativt er det et forbud, hvis de ikke kan holde det hjemme ved sig selv, svarede Poul Rytter Larsen.

Mette Meldgaard supplerede: - Det er vigtigt for avlerne, at der kan gives en erstatning. Men vi skal gü efter et forbud. Jeg kan ikke forstü, at der ikke har vÌret mere debat om, at vi har pesticidtüger over hele landet. Kan det vÌre rigtigt, at Ên del af erhvervet, har lov til at forurene andres avleres afgrøder? +XQ ÀN /DUV 6N\WWHV RSEDNQLQJ - En erstatningsmulighed er ikke nok. Det er uoverkommeligt. Det er et forbud, der skal til - isÌr hvis det

i virkeligheden viser sig, at det er et problem hos os alle sammen. Og jeg tror, at sagen er meget større end som sü.

Nye midler PĂĽ generalforsamlingen om fredagen havde foreningen besluttet, at en vedtagelse fra en tidligere generalforsamlingen, som blokerede for at Ă˜kologisk Landsforening kunne deltage, nĂĽr for eksempel godkendelse af plantemidler i frugtavlen er til debat, hvilket reelt har sat foreninJHQ XGHQ IRU LQGĂ \GHOVH - Vi skal vĂŚre med i debatten, nĂĽr økologien inden for vores omrĂĽde udvikles. Jeg vil gøre mit yderste til, at vi igen kan fĂĽ en bred og saglig debat, der kan udvikle den økologiske frugt/grøntproduktion, lovede Poul Rytter Larsen.

Valg Klaus Søgaard, Siebe Gorter og Axel Münsson blev alle genvalgt til udvalget. Ole Nørby blev valgt til suppleant.

AKTUELT

18. marts 2016 nr. 585

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Mads Helms, nĂŚstformand for Ă˜kologisk Landsforening mĂĽtte en WXU Sn WDOHUVWROHQ IRU DW DĂ Â JJH bestyrelsens beretning. En opgave, der normalt pĂĽhviler foreningens formand, Per Kølster; men formanden var sygdomsramt, da Ă˜kologisk Landsforening holdt generalforsamling i Vingsted i sidste weekend.

Ă˜kologi vokser og vokser – pĂĽ marken, i butikkerne og i køkkenerne NĂĽr formanden for Ă˜kologisk Landsforening, Per Kølster, skal forestille sig, hvor økologien er henne om 25 ĂĽr, drømmer han stort: MĂĽske er 50 procent af dansk landbrug økologisk; men der er en del kampe, der skal vindes, hvis drømmen skal gĂĽ i opfyldelse GENERALFORSAMLING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Siden VK-regeringen i 2009 satte sit mül om en markedsdrevet fordobling af det økologiske landbrug er lokal og direkte økologisk salg vokset markant, og samlet set udgjorde de økologiske landmÌnds markeder en vÌrdi pü 11 milliarder kroner i 2015.

Det svarer til en vĂŚkst pĂĽ 52 pct. Og Ă˜kologisk Landsforening forventer, at det økologiske marked vil vokse til en vĂŚrdi pĂĽ 19 milliarder kroner i 2020. Det fremgik af bestyrelsen beretning pĂĽ foreningens generalforsamling sidste weekend.

Foreningens formand, Per Kølster var sygdomsramt, og i hans sted blev

det nĂŚstformand Mads Helms, der fremlagde beretningen.

- Gennem hele üret har vi hørt og VHW $UOD )ULODQG RJ &RRS HIWHUO\VH à Hre økologiske landmÌnd. Markedet trÌkker, alt hvad det kan, og I 2015 mütte NaturErvervstyrelsen übne for en ekstra ansøgningsrunde for omlÌgning for at imødekomme efterspørgslen fra landmÌnd. VÌrdien af den økologiske foodservicesektor er tredoblet over fü ür, eksporten mangedoblet og detailmarkedet har øget sin vÌkst med 12 procent i 2015.

Vores egen fødevarerüdgivning har gennem ürene vÌret med til at udvikle og sende mere end 300 nye højkvalitets økovarer pü markedet, og dansk økologi hyldes af internationale indkøbere for sin høje kvalitet, trovÌrdighed og design, sagde Mads Helms og fortsatte: - Hvorfor Venstreregeringen droppede fordoblingsmület og tydeligvis ikke ønsker at høste frugten af, at nü sin egen mülsÌtning, mü guderne og Lars Løkke vide. Markedsudvikling, afregningspriser, driftsresultater og omlÌgningsinteressen peger alt sammen i samme retning. Det kan betale sig at parkere marksprøjten. Büde for landmanden og for samfundet. Men udviklingen er ikke et passivt resultat men skyldes en meget aktiv politik. Markedet er, uanset hvordan man vender og dre-

jer det ikke en naturlov, slet ikke nĂĽr det drejer sig om at dreje kursen pĂĽ landbrugets supertanker. Ă˜kologisk Landsforening opfordrer pĂĽ det kraftigste regeringen til at genoptage fordoblingsmĂĽlet.

- Og vi arbejder netop nu for at smidiggøre tilskudsordningen til økologisk arealstøtte, sü de likviditetsudfordringer, der i dag nogen gange er forbundet med at lÌgge om, ikke skal vÌre en barriere for, at landbruget kan følge med øko-efterspørgslen, sagde Mads Helms.

I den forgangne uge har Ă˜kologisk Landsforening for eksempel sendt et forslag til NaturErhvervstyrelsen, hvori foreningen foreslĂĽr, at tilskudsordningen til økologisk arealstøtte smidiggøres, sĂĽ landmĂŚnd, der gĂĽr i gang med økologi, altid kan fĂĽ to ĂĽrs omlĂŚgningstilskud, uanset hvornĂĽr de beslutter at gĂĽ i gang med økologien. Baggrunden for forslaget er, at det nuvĂŚrende datotyrani giver en trĂŚghed i omlĂŚgningen - til ulempe for miljøet, forbrugerne og markedet.

Ord uden handling I beretningen undrer bestyrelsen sig over at pü trods af, at Landbrugspakken siger, at økologi er godt for kvÌlstofreduktion, drikkevandsbeskyttelse, øget dyrevelfÌrd og kan fremme vÌkst og udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne, sü har regeringens

interesse for økologi isÌr vÌret fokuseret pü eksportfremme i stedet for ogsü at se økologi som et bud pü en fremtid for det danske landbrug.

- Spørgsmület er, om det Ìndrer sig, med den nu femte fødevareminister pü tre ür? Vi kan naturligvis ikke vÌre begejstrede for, at vores beskedne kvÌlstofforbrug og fravÌr af pesticider kan bruges til at øge forbruget andre steder. Det er ikke en holdbar müde at tilrettelÌgge landbrugspolitikken pü, sagde Mads Helms.

Det konventionelle landbrug forventer en indkomststigning som følge af Landbrugspakken, fordi de mü gødske mere.

- Det er en stigning, som økologerne ikke für en andel i, samtidigt med at vÌksten i det økologiske areal er Ên af forudsÌtningerne for at lempe kravene til det konventionelle landbrug. Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologi og konventionelt landbrug og lade økologien vÌre markedsdreven, sü bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider hektar for hektar. Hver produktionsform og hvert landbrug mü svare sine egne omkostninger, sagde Mads Helms og deltagerne pü generalforsamlingen kvitterede med klapsalver.

SelvstĂŚndig miljøregulering - Mens det øvrige landbrug ser frem til mere gødning, sĂĽ arbejder Ă˜kologisk Landsforening for, at Landbrugspakken kan bruges til at skabe vĂŚsentlige regelforenklinger, fjerne chikaneregler og give bedre muligheder for vĂŚkst i det økologiske areal i husdyrfattige omrĂĽder samt bedre adgang til ogsĂĽ at drive stalddørssalg og smĂĽ fødevarevirksomheder, sagde Mads Helms. Han fortsatte: - Vi arbejder for at økologiske landmĂŚnd kan fĂĽ deres egne miljøregulering med direkte afsĂŚt i det økologiske regelsĂŚt, og at økologiske landmĂŚnd ogsĂĽ skal opleve, at GH DQVHV IRU JUHHQ E\ GHĂ€QLWLRQ L UHlation til EU’s landbrugsstøtte.

- Vi arbejder mülrettet pü, at økobedrifter kan medregne hele deres areal, nür gødningsloftet kontrolleres, og at hele arealet kan tÌlle med i grundbetaling og økologisk areal-

støtte. Det vil vÌre forenkling, der kan mÌrkes.

En tikkende bombe Mads Helms konstaterede, at den mülrettede regulering i Landbrugspakken efterhünden mere og mere ligner kejserens nye klÌder, og at reguleringen i vÌrste fald er en tikkende bombe under dansk miljø og landbrugspolitik.

- Hvis regeringen für ret i sine forventninger til, at en mülrettet regulering er pü plads om tre ür, sü kommer den til den tid siddende regering til at gü ud til alle landmÌnd med sürbare jorde og fratage dem de gødningsrettigheder, de nu har füet med Landbrugspakken, sagde Mads Helms.

Hvem skal betale?

Mads Helms understregede, at den intensive landbrugsproduktion ikke indregner en stor del af de omkostninger, som er forbundet med produktionen og konsekvenserne af den.

- Det er langt fra den reelle pris, som forbrugeren betaler for den bilOLJH Ă Â VNHVWHJ L VXSHUPDUNHGHW RJ ubetalte regninger sendes videre til borgerne via skattebilletten. Det er konkurrenceforvridende og langt fra ligestilling, Det er en udfordring, sagde Mads Helms.

Helt galt er det güet i forbindelse med det konventionelle landbrugs udbredte brug af sprøjtegiften prosulfocarb, som det kniber gevaldigt med at styre spredningen af.

- Vi gür nu ind i den fjerde dyrkningssÌson, hvor omkostningerne ved prosulfocarb-forurening hÌnger pü landmÌnd, der intet har med brugen af giften at gøre. Hele risikoen for forureningen hviler pü frugt- og grøntavlernes skuldre, og ingen aner, om deres Ìbler, grønkül, persille eller pÌrer fra nÌste høst ender med at mü kasseres uden erstatning.

Det strider mod enhver retsfølelse, og det strider stik imod forurener betaler-princippet. Hvis prosulfocarb ikke kan styres, sü er kun et forbud en reel løsning. Flere stemmer i landbruget siger, at man ikke kan undvÌre prosulfocarb ‌ Jeg kan da se de første par hundrede landmÌnd KHU L GDJ VRP NODUHU VLJ ÀQW XGHQ sagde Mads Helms.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF SĂ˜REN ELNEGAARD, Ă˜KONOMIKONSULENT I Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

UDVIS PROFESSIONALISME Regnskabsresultaterne vÌlter frem nu, og det er spÌndende at konstatere, hvor godt den enkelte bedrift har klaret sig. Den økologiske produktion og afsÌtning er i en positiv udvikling og det giver sig udtryk i en pÌn økonomisk IUHPJDQJ L ODQJW GH à HVWH UHJQVNDEHU VRP I¥OJH DI JXQVWLJH afreg-ningspriser og heraf følgende dÌkningsbidrag.

Det er naturligvis skønt, men afregningspriser kommer og gür, og før eller siden komme der en periode, hvor afregningspriserne ikke lÌngere er sü fordelagtige.

Derfor gĂŚlder det om ikke at lade sig forblinde Brug af høje dĂŚkningsbidrag de gode men i stedet fokusere pĂĽ tider til at konsolidere fremstillingsprisen. Den er regnskabet. Det vil udtryk for kostprisen af et kun vĂŚkke anerkengivent produkt inkl. faste RPNRVWQLQJHU RJ Ă€QDQVLH†‡Ž•‡ ‹ ϔ‹Â?ƒÂ?•‹‡”‹Â?‰•nj ringsudgifter og kan mĂĽles verdenen. Enhver pĂĽ alle produkter. Ved at investering, som planfokusere pĂĽ dette nøgletal lĂŚgges, skal kunne vendes fokus mod hvilken —Â?†‡”„›‰‰‡• ƒˆ ‡Â? pris, du skal opnĂĽ, før du genererer overskud pĂĽ positiv rentabilitetsproduktet. beregning.

“

Det er et mere sigende nøgletal end DB, og det er muligt at sÌtte fokus pü systematisk at reduce-re fremstillingsprisen. Herved bringer du din bedrift i position til ogsü at vÌre rentabel i tider, hvor de økologiske afsÌtningspriser müske er knap sü positive.

Brug de gode tider til at konsolidere regnskabet. Det vil NXQ Y NNH DQHUNHQGHOVH L ÀQDQVLHULQJV YHUGHQHQ (QKYHU investering, som planlÌgges, skal kunne underbygges af en positiv rentabilitets-beregning. Historisk set er for mange investeringer blevet foretaget pü et for tyndt grundlag, og det skal vi alle lÌre af!

Et sidste budskab skal vĂŚre en klar opfordring til at skrive HQ OHGHOVHVEHUHWQLQJ WLO UHJQVNDEHW KYRU GX UHĂ HNWHUHU RYHU de opnĂĽede resultater og beskriver fremtidige tiltag. I en god ledelsesbe-retning skal man skrive, hvad der gik godt og mindre godt, og hvad man fremefter har af planer og hvilken lĂŚring, det gamle ĂĽr har givet.

Den professionelle virksomhedsejer adskiller sig fra de øvrige ved at: z Kende niveauet for fremstillingsprisen z Vide hvornür tiderne krÌver konsolidering z Enhver planlagt investering er underbygget af en positiv rentabilitetsberegning z Skrive sin egen ledelsesberetning til sit regnskab

Der kan søges tilskud til nybygning, tilbygning og renovering af staldanlÌg for producenter med malkekøer, kviehoteller eller slagtekalve. Arkivfoto: Toke Bailie.

Støtte til modernisering Fra 7. april kan du søge tilskud til modernisering af kvÌgbrug gennem moderniseringsordningen.

Ordningen har til formül at udvikle landdistrikterne, og økologerne har gode chancer for at fü tilskud. Men der skal samles point sammen for at komme i betragtning

KVÆGPRODUKTION AF MAJBRIT TERKELSEN Der kan søges tilskud til nybygning, tilbygning og renovering af staldanlÌg for producenter med malkekøer, kviehoteller eller slagtekalve. Ansøgningen skal indsendes mellem 7. april og 24. maj og minimumsinvesteringen er pü 300.000 kr.

Hos Jysk Landbrugsrüdgivning, jlbr, har GH LQGWLO YLGHUH NHQGVNDE WLO ÀUH ¥NRORJLske producenter, der vil søge puljen.

- Det er hovedsageligt dyrevelfÌrdstiltag og konkrete tilbygninger, der bliver søgt tilskud til. Dybstrøelse til opstartshold og sygebokse er nogle af de generelle tiltag, der søges til, fortÌller Maria Eugster Klug, driftsøkonom i jlbr, som stür for deres kunders tilskudsansøgninger.

Bedre øko-chancer I vejledningen til ordningen stür der om formület: �Det skal styrke bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.�

Peter Fredslund Jensen, fuldmĂŚgtig, Projektdesign ved NaturErhvervstyrelsen fortĂŚller: - Der er afsat 108 mio. kr. til modernisering af kvĂŚgstalde i 2016, heraf er

“

Der er afsat 108 mio. kr. til modernisering af kvĂŚgstalde i 2016, heraf er 15 mio. kr. øremĂŚrket til økologiske bedrifter. Hvis der er overansøgning ud over de 15 mio. kr., der er øremĂŚrÂ?‡– –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‡”ǥ ϔŽ›––‡• ƒÂ?•Þ‰ningerne fra økologiske producenter over i den generelle pulje pĂĽ 93 mio. kr.

PETER FREDSLUND JENSEN, FULDMÆGTIG, PROJEKTDESIGN VED NATURERHVERVSTYRELSEN

15 mio. kr. øremĂŚrket til økologiske bedrifter. Hvis der er overansøgning ud over de 15 mio. kr., der er øremĂŚrket til økoloJHU Ă \WWHV DQVÂĄJQLQJHUQH IUD ÂĄNRORJLVNH producenter over i den generelle pulje pĂĽ 93 mio. kr., hvor de økologiske ansøgere konkurrerer pĂĽ lige vilkĂĽr med konventionelle producenter. Ă˜kologerne har altsĂĽ en bedre chance end de konventionelle for at fĂĽ moderniseringstilskuddet, der er pĂĽ 20 procent af den samlede investering, der søges til.

Saml pü point For at stü bedre til at fü tilskud fra ordningen skal der samles point ind. Maria EugVWHU .OXJ IRUW OOHU DW VnIUHPW GHU HU à HUH ansøgere, end der er penge, sü benytter ordningen sig af en prioriteringsliste, hvor DQV¥JHUHQ VNDO KDYH PLQGVW ÀUH SRLQW IRU at komme i betragtning.

(W ÀQDQVLHULQJVWLOVDJQ JLYHU WUH SRLQW og krÌves der miljøgodkendelse og/eller byggetilladelse til projektet, giver det hver isÌr et point, hvis de er søgt. Er der allerede givet disse tilladelser, sü vÌgter de hver isÌr to point, forklarer hun.

I øvrigt anbefaler hun at kontakte det lokale rüdgivningscenter og fü en snak med konsulenten, der stür for tilskudsansøgninger. Büde for at fü afklaret hvorvidt ens projekt kan komme i betragtning til tilskud, men lige sü meget for at holde styr pü hvor mange, der ansøger.

MARK & STALD

18. marts 2016 nr. 585

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Succesfuld afgrÌsning Køer skal Ìde sü meget grÌs som muligt ved afgrÌsning, da det er billigt foder. Det kan lykkes ved at have øget fokus pü omrüdet og investere den ekstra tid det tager.

Erfaringer fra to afgrĂŚsningsprojekter blev delt rundhĂĽndet ud til ĂĽbent hus arrangementet i Aulum KVÆGPRODUKTION AF MAJBRIT TERKELSEN PĂĽ en halvkølig dag i starten af marts, blev der afholdt ĂĽbent hus, eller rettere ĂĽben mark, hos Alfred Kloster ved Aulum, arrangeret af Ă˜kologiske Landsforening i samarbejde med konsulenter fra Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark, Ă˜RD. Dagen stod i afgrĂŚsningens tegn, og selvom der stadig er en god mĂĽneds tid til køerne kommer pĂĽ grĂŚs, sĂĽ gik de fremmødte kollegaer sammen med Alfred, en tur rundt for at se pĂĽ grĂŚsmarkerne.

Projektet ’Mere grĂŚs til køer i store besĂŚtninger’ som Ă˜kologisk Landsforening stĂĽr bag, er et af de tiltag, der i øjeblikket beskĂŚftiger sig med afgrĂŚsning. Erfaringer fra dette projekt blev delt pĂĽ ĂĽbent hus-arrangementet sammen med erfaringer fra sidste ĂĽrs EliteafgrĂŚsningsgrupper, som det davĂŚrende Jysk Ă˜kologi stod bag.

10 kg ts hentet i marken Efter en runde i stalden og pĂĽ markerne samlede alle sig i bedriftens frokoststue, hvor forskellige konsulenter fra Ă˜RD tog fat pĂĽ den mere teoretiske side af afgrĂŚsningen.

Alfred Kloster var en af deltagerne i sidste ürs EliteafgrÌsningsgrupper, og hans resultater blev prÌsenteret sammen med de generelle resultater fra projektet. I gennemsnit havde Alfreds køer hentet 6,4 kg ts per ko per dag i sidste ürs afgrÌsningssÌson. I EliteafgrÌsning var det lykkedes nogle deltagende besÌtninger at komme helt op pü 10,4 kg ts per ko per dag.

- Fordi udbyttet i marken falder meget hen i slutningen af sĂŚsonen, er det vigtigt at starte ambitiøst ud først pĂĽ sĂŚsonen for at holde et højt gennemsnit af afgrĂŚsningssĂŚsonen, fortĂŚller Hans Lund, kvĂŚgkonsulent i Ă˜RD og leder af EliteafgrĂŚsningsgrupperne igen i ĂĽr.

Han har tre hovedbudskaber til succesfuld afgrÌsning: GrÌssets lÌngden mü ikke komme under 5-6 centimeter, køerne skal pü nyt grÌs hver dag, og sü skal foderbordet i stalden vÌre tomt, nür køerne skal afgrÌsse.

Friskt grÌs til alle Projektet ’Mere grÌs til køer i store besÌtninger’ beskÌftiger sig med de store besÌtninger, fordi de ofte er udfordret pü afgrÌsningsarealer. Flemming BirkkjÌr Christensen, Mogenstrup, har 200 SDM-køer og er en af de to vÌrter i projektet. Han var ogsü til übent hus-arrangementet for at hente inspiration til dette ürs afgrÌsning.

- Vi har robotter, og jeg tror, vi skal prøve den to-holds-rotation, som Alfred praktiserer. Vi er meget begrÌnset af afgrÌsningsareal, og vi kÌmper en del med at have friskt grÌs sidst pü sÌsonen. Ved at dele køerne i to hold, nür de gür ud efter malkning, sü vil der ogsü vÌre friskt grÌs til de sidste køer, fortÌller Flemming BirkkjÌr Christensen.

Køer elsker rug Til übent hus-arrangementet blev rug et af de store samtaleemner. Alfred Kloster planlÌgger at have 24 hektar forürssüet vinterrug klar til afgrÌsning sidst i maj til hans 260 køer. Flere af de andre deltagere har ogsü gjort sig erfaringer med rugen.

Konklusionen blev, at køerne er vilde med rugen, men at man skal vÌre over den hyppigt, for at sikre den ikke løber løbsk.

- Det skal afgrÌsses første gang, nür rugen er 10-12 cm høj, og sü skal der max gü fem dage mellem afgrÌsning, eller risikere man, at den virkelig für fat og gür i skridning, fortÌller Hans Lund.

Flemming BirkkjÌr Christensen har ogsü rug i afgrÌsningsmarkerne, og hos ham er køerne sü vilde med rugen, at de bryder gennem hegn for at komme derind.

- Nür først køerne har füet smag for rugen, sü er de slet ikke interesseret i kløvergrÌsset, sü vi skal have lavet noget bedre hegn i ür, fortÌller han.

Ekstra arbejde Iben Alber Christiansen, projektleder pü projektet ’Mere grÌs til køer i store besÌtninger’, lÌgger ikke skjul pü, at forbedringer ved afgrÌsning krÌver et andet mindset og ekstra arbejde fra landmandens side.

- Projektet er jo netop en mulig-

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

De fremmødte til übent hus-arrangementet gik en tur ud for at se pü afgrÌsningssystemet hos Alfred Kloster. Han var en del af EliteafgrÌsningsgruppen sidste ür.

hed for at se, hvor megen ekstra tid, der skal bruges i forhold til, hvad forbedringerne kan give i mĂŚlketanken og pĂĽ bundlinjen. I ĂĽr har de to vĂŚrter hver deres indsatsomrĂĽder GH IRNXVHUHU Sn PHQ Ă HUH IROGH OHW-

tere hegnssĂŚtning og planlĂŚgning er nogle af de generelle omrĂĽder, fortĂŚller hun.

Projektet er toürigt og løber frem til udgangen af 2016. Til sommer vil der vÌre en markvandring hos

VÌlg en frøblanding med AberDart

• Bedste fordøjelighed og smag • Større foderoptagelse • Mest mÌlk i tanken

ÂŽ

de to vÌrter i projektet, hvor der vil komme de første sammenligningsresultater fra de to ür og fra inden projektet.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

18. marts 2016 nr. 585

Sortsudvikling – hvor skal vi hen?

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 11: 8,40 kr.

Friland A/S giver i uge 11 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 11: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 10,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 11: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.022,99 kr. (-12,03).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,46 kr. 25-30 kg: 15,88 kr. 30-40 kg: 17,09 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 11: Kalve u/12 mdr.: 3,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,00 kr./kg, kontrakttillÌg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,50 kr./ kg. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

En workshop sidst i februar gjorde det klart, at økologisk sortsudvikling ogsĂĽ i fremtiden skal Â&#x192;Ď?Â&#x160;§Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x201E;¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;re, forĂŚdlere og avlere i stĂŚrke samarbejder.

Avlerne ønsker et bredere udvalg af sorter, som er bedre tilpasset den økologiske produktion PLANTEAVL AF MAJBRIT TERKELSEN Ă&#x2DC;kologisk sortsudvikling har indtil nu ikke haft kraft til at drive eget marked, men i fremtiden er der grundlag for en reel markedsdrevet forĂŚdling.

Et stigende antal økologiske landmÌnds ønske om at udvikle sorter, der er bedre egnet til deres produktion, har trukket forsvarsparaderne op hos forÌdlerne. De er nemlig bekymrede over, at landmÌndene selv vil pübegynde forÌdlingsarbejdet.

Rum til forstĂĽelse Bekymringen over - sĂĽ vel som interessen for - hvor sortsudviklingen er pĂĽ vej hen, var omdrejningspunktet for en workshop sidst i februar, arrangeret af Ă&#x2DC;kologiske Landsforening som led i projektet Ă&#x2DC;kologisk

Sortsudvikling â&#x20AC;&#x201C; nye samarbejder og produkter.

- Workshoppen skabte et rum, hvor forĂŚdlere og avlere fandt fĂŚlles fodslag og sammen kunne blive enige om nogle fĂŚlles ønsker om fremtiden for økologisk sortsudvikling, fortĂŚller projektchef Marie-Louise Simonsen. Ă&#x2DC;nske om samarbejde PĂĽ workshoppen blev det meget tidligt gjort klart, at planteavlerne ikke er interesseret i at vĂŚre forĂŚdlere, men de ønsker at supplere forĂŚdlingen ved afprøvninger og deling af eksempelvis ølandshvede.

- Det var som om, at büde avlere og forÌdlere var mere lydhøre over for hinanden, efter at det tidligt pü dagen stod klart, at der fra begge sider var et ønske om samarbejde, fortÌller Marie-Louise Simonsen. To af de klareste budskaber, der kom ud af workshoppen, var, at det er nødvendigt at samarbejde pü tvÌrs af avlere, forÌdlere og forskere, indtil der er et fast marked for sorter udvalgt pü baggrund af økologiske egenskaEHU RJ DW DYOHUQH ¥QVNHU à HUH VRUWHU men at forÌdlingen skal tage højde for det økologiske udgangspunkt, frem for det konventionelle.

UdvĂŚlgelseskriterier Ved udvĂŚlgelse af sorter og videre forĂŚdling, kom det pĂĽ dagen frem,

LandmĂŚnd, forĂŚdlere og forskere fandt konkrete forslag til fremtidens sortsudvikling ved en workshop om økologisk planteforĂŚdling arrangeret af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Foto: Majbrit Terkelsen. at der skal tages udgangspunkt i at økologerne har mindre gødning til rĂĽdighed. Derfor skal udnyttelsen af nĂŚringsstoffer og god rodudvikling vĂŚre en del af udvĂŚlgelseskriterierne. Sorters konkurrenceegenskaber og resistens mod sygdomme samt glutenindhold er ogsĂĽ vigtige parameter ved den fremtidige forĂŚdling.

Igennem gruppearbejde skulle deltagerne komme med konkrete forslag

Projektet Ă&#x2DC;kologisk Sortsudvikling har fĂĽet tilskud fra â&#x20AC;?Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministerietâ&#x20AC;?

til fremtidens sortsudvikling. At udvide mÌngden af sorter, der udvÌlges til sortsafprøvning, var et forlag, der mødte opbakning. Et konkret forslag var at 15 sorter med gode egenskaber, inden for de ovenstüende udvÌlgelseskriterier, udvÌlges til sortsafprøvning.

Videre arbejde Projektet, som er støttet af GUDP, forløber frem til udgangen af 2017, og resultater fra workshoppen indgĂĽr i det videre arbejde i projektet. â&#x20AC;&#x201C; Vi har udvalgt fem udtrĂŚk fra workshoppen, som vi arbejder videre med, og generelt synes jeg, at workshoppen lagde bund for et forbedret samarbejde mellem forskere, forĂŚdlere og avlere, afslutter Marie-Louise Simonsen.

For fü landbrug har elever ansat En undersøgelse har vist, at kun 15 procent af de adspurgte landmÌnd har elever ansat PRAKTIKPLADSER AF MAJBRIT TERKELSEN

Tilbage pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamlingen i 2015 blev det vedtaget at â&#x20AC;&#x2122;nĂŚste generation af økologiske landmĂŚndâ&#x20AC;&#x2122; skulle vĂŚre et af foreningens fremtidige strategiomrĂĽder. Til dette ĂĽrs generalforsamling blev der holdt temamøde omkring den optimale praktikplads, som er en del af denne strategiindsats. Som baggrund for mødet var en undersøgelse af 400 landmĂŚnds â&#x20AC;&#x2122;brugâ&#x20AC;&#x2122; af praktikanter.

- Undersøgelsen viste, at kun 15 procent af de adspurgte landmÌnd havde praktikanter pü deres bedrift.

Blandt dem, der har praktikanter, har de i gennemsnit mere end 1 elev ansat, fortĂŚller konsulent Peder Bligaard, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

For meget i løn Til temamødet stod det klart, at land-

mÌndene isÌr mener, lønniveauet for elever er for højt.

- LandmÌnd ser jo pü alternativet til elever og sammenligner i forhold til lønudgifterne. Regnes alle omkostninger ved en elev sammen, sü ryger timeprisen op mellem 120 og 150 kr., og sü er man müske mere tilbøjelig til at ansatte en fÌrdiguddannet, fortÌller Peder Bligaard, og tilføjer: - Det bider jo lidt sig selv i halen kun at ansÌtte fÌrdiguddannede, for hvis ingen ansÌtter eleverne, sü kan de ikke blive fÌrdige.

Vil udfordre barriererne LandmĂŚndenes største bekymringer ud over lønner er, hvor vidt eleverne er arbejdsklar, nĂĽr de kommer i praktik, og at reglerne omkring praktikforløbene er meget stive. Men der skal bruges mere tid pĂĽ at gĂĽ i dybden med undersøgelsen, for at Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO KYLONH EDUULHUH GHU I\Oder mest hos landmĂŚndene.

- Vi vil udfordre alle de barriere, vi har fĂĽet gjort klare gennem undersøJHOVHQ RJ GH LQSXW YL Ă&#x20AC;N Sn WHPDPÂĄdet, fortĂŚller Peder Bligaard, men han medgiver ogsĂĽ, at det er en stor

udfordring, da mange af udfordringerne er overenskomstforhandlet, som eksempelvis lønnen.

- Vi ved jo først, nür vi har prøvet, om det kan lade sig gøre at Ìndre, fortÌller han og tilføjer: - Der ligger ogsü en hel del formidlingsarbejde foran os, for det er ogsü kommet frem, at landmÌndene generelt mangler viden pü omrüdet.

Blandt andet omkring de nye regler for godkendelse, som praktikplads og mulighederne for at samarbejde med kollegaer om elever.

Mulighed for mere viden De input, der er kommet gennem undersøgelsen, samt de input, landmÌnd er kommet med til temamødet, danner grundlag for den videre udvikling af strategiindsatsen.

- Som led i formidlingen til landmÌndene gives der mulighed for, at erfagrupper kan fü besøg af en ungdomskonsulent og fü mere viden om reglerne og mulighederne ved at have elever, afslutter Peder Bligaard.

Kun fĂĽ landmĂŚnd ansĂŚtter elever.

Foto: Kaj Lund Sørensen.

MARK & STALD

PLANTEAVL AF MAJBRIT TERKELSEN

Din mark bestĂĽr ikke kun af jord, planter og nĂŚringsstoffer. Hver hektar jord har en besĂŚtning af regnorme, der svare til 17 DE, og over 30 DE af bĂĽde bakterier og svampe. Alt det liv skal fodres, passes og plejes, og sĂĽ vil det til gengĂŚld kvittere med en sund jord og frodig plantevĂŚkst.

Det er budskabet fra den netop udkommet vejledning i projektet ¡-RUGIRUEHGULQJ PHG NRPSRVW IUD Ă H re kilderâ&#x20AC;&#x2122;, styret af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Vejledningen handler ikke kun om at lave kompost men lige sĂĽ meget om at forstĂĽ, hvad der foregĂĽr i jorden, og gevinsten ved at opbygge et stabilt humuslag i jorden.

Spaden i jorden Til et temamøde ved Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling i weekenden fortalte planteavlskonsulent Erik Kristensen, Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, og Martin Beck, økologirĂĽdgiver Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, om deres erfaringer med jordfrugtbarhed.

- Groft sagt gür det ud pü at gü fra at dyrke jorden konventionelt uden pesticider og handelsgødning, til en økologisk og økonomisk bÌredygtig

dyrkning med fokus pü høj biologisk aktivitet, stod der skrevet om oplÌgget.

- Vi skal have spaden med ud i marken. Grav et hul, og brug sĂĽ dine VDQVHU WLO DW Ă&#x20AC; QGH XG DI KYDG GHU sker i jorden, virker den levende eller død, fortĂŚller Erik Kristensen.

mellem svampe og bakterier er det isĂŚr plantedĂŚkket (trin 2), der har en effekt.

- Ved at ĂŚndre dyrkningsformen hen

Humusopbyggende dyrkning 1 pct. humus i pløjelaget svarer til 25 ton kulstof, og derfor er der ogsü en klimainteresse for opbygning af humus. Der vil kunne bindes 125 ton CO2 pr. hektar, hvis humusandelen øges fra 2 til 5 pct., stür der i vejledningen. Martin Beck prÌsenterede fem trin, som skal forbedre jordens frugtbarhed og opbygge humus i jorden - se faktaboks. Han understreger, at de fem tiltag bygger pü hinanden, og at punkt fem ikke giver mening, hvis ikke der er styr pü de andre punkter. I forhold til balancen

PRG à HUH YHGYDUHQGH DIJU¥GHU HO ler efterafgrøder, süledes at der er konstant plantedÌkke, gür vi mod at KDYH à HUH VYDPSH RJ PLQGUH XNUXGW

5 skridt til en frugtbar jord 1)

Hvad er den ideelle jord?

Det spørgsmül melder sig ret hurtigt i hele den her udvikling, hvor der skal fokuseres mere pü jorden end pü afgrøderne. Ifølge Martin Beck bestür den ideelle jord af 25 pct. luft, 25 pct. vand, 45 pct. mineralsk og 5 pct. humus. En typisk dansk jord indeholder i dag mellem 1,8 og 2,5 pct. humus. I en humusfattig jord vil forholdet mellem svampe og bakterier vÌre klart i bakteriernes favør.

- Hver gang vi roder i jorden, fjerner vi svampene og starter ved nulpunktet, fortĂŚller Erik Kristensen.

Ifølge vejledningen skal humusandelen gerne op over 3 pct., for sü er der à HUH VYDPSH HQG EDNWHULHU L MRUGHQ hvilket ogsü betyder mindre ukrudt i jorden. Bakterierne er dog stadig vigtige, da de sikrer, at nÌringsstoffer er tilgÌngelige for planterne.

2) 3) 4) 5)

Gødskning: En eventuel nÌringsstofmÌssig ubalance i jorden skal udlignes. Der skal vÌre ligevÌgt mellem kationerne. Fü et overblik ved at foretage en Albrecht basemÌtningsanalyse PlantedÌkke: Konstant plantedÌkke. Intensiv brug af udlÌg, efterafgrøder og blandingskulturer Fladekompostering: En kompostering af foregüende afgrøde/ efterafgrøde der skaber sübeddet for den kommende afgrøde Mikrobiel processtyring: Styring af trin 3 ved udsprøjtning af mikroorganismer, kompost-te, prÌparater o. lign.

Stimulere afgrøden og holde den sund: Observere plantebestanden og stimuler evt. med huminstoffer eller lign.

9HMOHGQLQJHQ 2SE\JQLQJ DI MRUGHQV IUXJWEDUKHG PHG NRPSRVW Ă&#x20AC; QGHV pĂĽ okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl.

GRĂ&#x2DC;NSAGSPRODUKTION: Den stĂŚrke lugt af løg forhindrer JXOHURGVĂ XHQ L DW OXJWH VLJ IUHP til vĂŚrtsplanter, som gulerødder, til ĂŚglĂŚgning. Ifølge Gartner Tidende bliver løgolie allerede brugt i vid udstrĂŚkning i Holland WLO DW IRUYLUUH JXOHURGVĂ XHQ PHQ i Danmark er det stadig kun pĂĽ forsøgsbasis. I 2015 blev to typer af løgolie afprøvet i Danmark gennem projektet VarslingsvĂŚrktøjer til Frugt og Grønt, og i 2016 bliver forsøgene gentaget.

Køer til mĂŚrkeordning KVĂ&#x2020;G: Friland efterlyser økomalkekøer godkendt af Dyrenes Beskyttelse, skriver de pĂĽ deres hjemmeside. MĂŚlkeproducenter, der er interesseret i at vĂŚre med under mĂŚrket â&#x20AC;?Anbefalet af Dyrenes Beskyttelseâ&#x20AC;?, skal henvende sig til deres mejeri eller Dyrenes Beskyttelse.

PPN=GPER Cy@JEJC PEH

Ă&#x2DC;KOLOGISKE MARKER

,NKP=IUH=OOA AN AP GHKNB=PPECP Â&#x2122;U@AJ@A Cy@JEJCOLNK@QGP @AN D=N AP DyFP EJ@DKH@ =B GRxHOPKB KC G=HE AP AN CK@GAJ@P PEH >NQC E yGKHKCEOGA H=J@>NQC KC IĂ&#x2122; =JRAJ@AO LĂ&#x2122; =NA=HAN @AN =BCNxOOAO =B I=HGAGyAN

Kartoffelmelsfabrikken â&#x20AC;?Sønderjyllandâ&#x20AC;? (AKS)

i Toftlund fremstiller og sĂŚlger protamylasse til

økologiske >A@NEBPAN ,NKP=IUH=OOA AN AP Q>H=J@AP KC NAJP RACAP=>EHOG LNK@QGP AP BNAIOPEHHAO =B G=NPKBHAJO J=PQNHECA indhold af frugtsaft, der er et biprodukt ved produktionen af kartoffelmel.

Frugtsaften opvarmes til ca. ĂŽ KC KLGKJ?AJPNANAO OĂ&#x2122; LNKP=IUH=OOAJ KLJĂ&#x2122;N AP PyNOPKBEJ@DKH@ LĂ&#x2122; Ă&#x2019; RO =P LNKP=IUH=OOA AN pumpbar, og det kan opblandes med gylle.

KvĂŚlstof (N) 15-18 kg/ton Svovl (S) 5-7 kg/ton

Fosfor (P) 3-4 kg/ton

Kalium (K) 45-48 kg/ton

VĂŚgtfylde 1,2 ton/m3

Magnesium (Mg) 2-4 kg/ton Tørstof 32 %

Â&#x160; '=NPKBBAHLNKP=IUH=OOAO EJ@DKH@ =B GRxHOPKB G=J BKNRAJPAO Q@JUPPAP IA@ Ă&#x2019; 0=HHAP BKN @A yRNECA JxNEJCOOPKBBAN AN

Ă&#x2019;

â&#x20AC;&#x201C; Der er ingen betydende fordampning efter udbringning og intet krav om nedfĂŚldning af protamylasse. â&#x20AC;&#x201C; Allerede umiddelbart efter udbringning af kartoffelprotamylasse kan køerne afgrĂŚsse arealerne. â&#x20AC;&#x201C; UndgĂĽ smitterisiko fra importeret gylle. â&#x20AC;&#x201C; Produktet overholder alle grĂŚnsevĂŚrdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. â&#x20AC;&#x201C; Protamylasse kan leveres med tankvogn til egen gyllebeholder eller udbringes direkte pĂĽ marken med AKSspredevogn. || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland AKSâ&#x20AC;&#x2122; specialbyggede

Tøndervej 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 Fax: 7483 0322 || udbringning) e-mail: post@a-k-s.dk â&#x20AC;&#x201C; Hvis du 3har||spørgsmĂĽl om protamylasse eller 1343 ønsker ||et tilbud pĂĽ køb (og evt. =B '/Â? G=NPKBBAHLNKP=IUH=OOA OĂ&#x2122; GKJP=GP &AJO DN 0DQAOAJ LĂ&#x2122; IK>EH

+YLV PDQ YLUNHOLJ YLO YLGH KYDG GHU VNHU L MRUGHQ Vn NDQ PDQ MR JUDYH HW Ă HUH meter dybt hul, men hvis man skal følge Erik Kristensens rĂĽd om at tage spaden med ud i marken, kan man godt nøjes med et lidt mindre hul. HuPXVODJHW HU DW Ă&#x20AC; QGH L GH IÂĄUVWH FP DI MRUGHQ )RWR .DUHQ 0XQN 1LHOVHQ

9

Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x2030;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2022;Ď?Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2021;

Vi skal have mere liv i jorden Ved at øge humuslaget og bakteriers og svampes aktivitet i jorden vil jordens ydeevne forbedres. Det giver højere udbytter, bedre kvalitet og en mindre indsats fra landmandens side

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585

LÌs mere om protamylasse pü www.a-k-s.dk AKS || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Tøndervej 3 || 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 1343 || e-mail: post@a-k-s.dk || www.a-k-s.dk

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

18. marts 2016 nr. 585

De tre stald på stribe udgør tilsammen én traditionel stald med tre sektioner. Reduktion af smittefare mellem sektionerne og det visuelle udtryk gjorde, at staldenes ejer, Asger Petersen, valgte den dyrere tre-staldsløsning.

Tre på stribe Pilegården ved Tønder er klar til storproduktion af økologiske kyllinger

$) 0$-%5,7 7(5.(/6(1

XG PHG WUH PLQGUH VWDOGH VRP PHG HQGQX HQ VWRU ODQJ VWDOG QnU PDQ VHU Sn JnUGHQ XGHIUD

/LJH XGHQ IRU 7¡QGHU ÀQGHV HQ DI GH KHOW VWRUH VSLOOHUH LQGHQ IRU N\OOLQJHSURGXNWLRQ QHPOLJ 3LOHJnUGHQ NRORJL RJ (UKYHUY KDU Y UHW Sn EHV¡J WLO HQ VQDN RP VWRUGULIW PHG HMHUHQ $VJHU 3HWHUVHQ 'HU HU E\JJHW WUH Q\H VWDOGH Sn JnUGHQ RJ L DOW HU GHU SODGV WLO JDQJH N\OOLQJHU Sn JnUGHQ DI JDQJHQ RJ GHQ nUOLJH SURGXNWLRQ Sn 3LOHJnUGHQ EDQNHV RS RYHU VODJWHN\OOLQJHU 'HW KDU Y UHW RJ HU VWDGLJ HQ VWRU XGIRUGULQJ DW In GDJJDPOH N\OOLQJHU QRN WLO EnGH GHQ JDPOH RJ Q\H SURGXNWLRQ ² HW SUREOHP GHU IUD ÁHUH VLGHU DI DUEHMGHV Sn DW O¡VH IRUW OOHU $VJHU 3HWHUVHQ RJ WLOI¡MHU 'HW KDU Y UHW HQ KnUG RPJDQJ PHG IRUVLQNHOVHU EXGJHWRYHUVNULGHOVHU RJ SUHV IUD GHDGOLQHV PHQ QX HU GHW WLO DW VH HQ HQGH Sn GHW RJ MHJ HU PHJHW WLOIUHGV PHG UHVXOWDWHW

Startstald reducerer energiforbrug , GHQ HNVLVWHUHQGH N\OOLQJHVWDOG EOHY N\OOLQJHU L VWDUWHQ LQGVDW L GH WUH VHNWLRQHU RJ KHOH VWDOGHQ EOHY YDUPHW RS WLO JUDGHU 'HU EOHY EUXJW PHJHW ROLH IRU DW YDUPH VWDOGHQ RS RJ GHU NXQQH NXQ Y UH ÀUH SURGXNWLRQVRPJDQJH RP nUHW , GHW Q\H V\VWHP PHG HQ VHSDUDW VWDUWVWDOG NDQ GHU V WWHV N\OOLQJHU LQG RWWH JDQJH RP nUHW 'HW YDU XG RYHU GHQ ¡JHGH SURGXNWLRQ LV U GHW K¡MH HQHUJLIRUEUXJ GHU ÀN $VJHU 3HWHUVHQ WLO L DW E\JJH VWDUWVWDOGHQ 'HW HU MR HW PHJHW PLQGUH DUHDO GHU VNDO YDUPHV RS GH I¡UVWH SDU G¡JQ RJ GHW NDQ DÁ VHV GLUHNWH Sn HQHUJLIRUEUXJHW RJ GHW HU HQ ODQJW EHGUH RSVWDUW GH InU KHU IRUW OOHU $VJHU 3HWHUVHQ 'HU RJVn KDU YLGHUHI¡UW GH JRGH HUIDULQJHU PHG VWDUWVHNWLRQHU WLO GH Q\H VWDOGH

Tre stalde 'HW Q\H E\JJHUL EHVWnU DI WUH VHSDUDWH VWDOGH Sn U NNH IUHP IRU pQ VWRU VWDOG +YHU VWDOG HU GHOW L WR VHNWLRQHU HQ VWDUW RJ HQ YRNVHVWDOG PHG HQ VWRU G¡U L PHOOHP RJ DOOH VWDOGH KDU YHUDQGDHU 3ULVHQ HU HQGW Sn PLOOLRQHU LQNOXVLY DOOH YHOI UGV RJ NOLPDWLOWDJ 'HW HU Y VHQWOLJW G\UHUH DW E\JJH WUH VHSDUDWH VWDOGH IUHP IRU HQ VWRU VWDOG PHQ VPLWWHIDUH RJ GHW YLVXHOOH LQGWU\N KDU InHW $VJHU 3HWHUVHQ WLO DW Y OJH GHQ G\UH O¡VQLQJ +YLV YL VNXOOH In VDOPRQHOOD L GHQ JDPOH VWDOG Vn HU GHW DOOH N\OOLQJHU L DOOH WUH VHNWLRQHU GHU U\JHU KYRULPRG KYLV GHW VNHU L GHQ Q\H NRQVWHOODWLRQ Vn YLO GHW NXQ Y UH pQ VHNWLRQ GHU JnU WDEW IRUNODUHU KDQ RJ WLOI¡MHU 'HW VHU KHOOHU LNNH Vn YROGVRPW

Styr på teknikken $VJHU EHVNULYHU VHOY VLQ SURGXNWLRQ VRP K¡MWHNQRORJLVN RJ PHG VWRU IRNXV Sn G\UHYHOI UG +YHU VWDOG KDU LQVWDOOHUHW MRUGYDUPH 6WDOGHQH HU IXOGDXWRPDWLVNH PHG YDUPHVW\ULQJ IXJWUHJXOHULQJ IRGHU RJ YDQGVW\ULQJ VDPW HQ JURYIRGHUURERW $VJHU InU

KYLLINGEPRODUKTION

DODUPHU Sn WHOHIRQHQ RJ KDQ NDQ WU NNH GDWD XG RP IRGHU RJ YDQGIRUEUXJ O¡EHQGH 3n GHQ PnGH HU KDQ DOWLG RSGDWHUHW Sn KYDG GHU VNHU L VWDOGHQH 5RERWWHQ JLYHU VWRUH P QJGHU HQVLODJH WUH JDQJH L G¡JQHW RJ PLQ IXJWVW\ULQJHQ RJ DXWRPDWLVN YHQWLODWLRQ J¡U DW MHJ LNNH KDU SUREOHPHU PHG WU GHSXGHVYLGQLQJHU RJ G¡GHOLJKHGHQ HU PHJHW ODY -HJ PHQHU DW G\UHYHOI UGHQ L PLQH VWDOGH L PDQJH WLOI OGH YLO Y UH ODQJW K¡MHUH HQG L PLQGUH SURGXNWLRQHQ (Q VWRU SURGXNWLRQ JLYHU L K¡MHUH JUDG ¡NRQRPLVN PXOLJKHG IRU DW LQGV WWH YHOI UGVWLOWDJ VRP HNVHPSHOYLV JURYIRGHUURERWWHQ IRUNODUHU KDQ Stordrift lig med høj dyrevelfærd )UHPWLGHQ IRU N\OOLQJHSURGXNWLRQ PHQHU $VJHU L K¡M JUDG O JJHU KRV VWRUSURGXFHQWHUQH +YLV XGEXGGHW VNDO ¡JHV Vn VNDO YL KDYH ÁHUH VWRUSURGXFHQWHU GHU SURGXFHUH ÁHUH HQVDUWHGH N\OOLQJHU DI JDQJHQ 'HW HU RJVn GHW VODJWHULHUQH HIWHUVS¡JHU IRUW OOHU $VJHU 3HWHUVHQ 'H VWRUH ODQJH VWDOGH RJ GH VWRUH DQWDO N\OOLQJHU NDQ EOLYH HQ IRUPLGOLQJVXGIRUGULQJ IRUGL GHW OHGHU IRUEUXJHUQHV WDQNHU RYHU Sn LQGXVWUL RJ Y N IUD ¡NRORJL PHQHU $VJHU 3HWHUVHQ

Pilegården ɻ 2PODJW WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ L ɻ KD ² HQHUJLSLO NO¡YHUJU V NRUQ KHOV G ɻ PRGHUInU ɻ 0LQ N\OOLQJHU RP nUHW ɻ VWDOGH L DOW VWRU YRNVHVWDOG VWDUWVWDOG EHJJH PHG VHNWLRQHU RJ VHNWLRQVVWDOGH ɻ 7UH IXOGWLGVDQVDWWH

Asger Petersen.

0LQ RSIDWWHOVH HU DW IRUEUXJHUQH LNNH VHU K¡MWHNQRORJLVN VWRUGULIW VRP OLJH Vn ¡NRORJLVN VRP VPn SURGXFHQWHU RJ GHW HU HW IRUYU QJHW ELOOHGH DI YLUNHOLJKHGHQ -HJ NDQ QHWRS WLOE\GH K¡M JUDG DI G\UHYHOI UG RJ NOLPDYHQOLJ SURGXNWLRQ Sn JUXQG DI VWRUGULIW 'HW HU GHUIRU EUDQFKHQV RSJDYH DW YLGHUHIRUPLGOH HW UHWYLVHQGH ELOOHGH DI ¡NRORJLHQ Klimavenlig kylling .OLPDYHQOLJ SURGXNWLRQ HU HQGQX HW DI $VJHU 3HWHUVHQV IRNXVSXQNWHU 'H VWRUH ROLHWDQNH HU EOHYHW XGVNLIWHW PHG MRUGYDUPH L DOOH VWDOGH RJ JHQHUHOW HU GHU JMRUW PHJHW IRU DW J¡UH N\OOLQJHSURGXNWLRQHQ Vn NOLPDYHQOLJ VRP PXOLJW -HJ HU JnHW IUD DW EUXJH OLWHU ROLH RP nUHW WLO OLWHU Sn JUXQG DI MRUGYDUPHQ -HJ EOLYHU &22 QHXWUDO FHUWLÀFHUHW Vn VQDUW MHJ InU VDW GH WR N: JnUGYLQGP¡OOHU RS VRP MHJ KDU InHW WLOODGHOVH WLO IRUW OOHU KDQ 'HUXGRYHU HU DOW O\V L VWDOGHQ QX PHG /(' O\V RJ DIIXJWQLQJVV\VWHPHW $'' DLU VLNUH HW ODYW HQHUJLIRUEUXJ Sn IXJWUHJXOHULQJHQ 3n DOOH N\OOLQJHUQHV XGHDUHDOHU HU GHU SODQWHW HQHUJLSLO VRP EUXJHV WLO DW VNDEH HW PHUH WU\JW PLOM¡ IRU N\OOLQJHUQH PHQ RJVn VRP OHG L $VJHUV ¡QVNH RP DW XGQ\WWH QDWXUHQV UHVVRXUFHU EHGUH )RUnUHWV SURMHNW JnU Sn DW ODYH PLNURELHO NDUERQ YLD NRPSRVW DI HQHUJLSLOHQ VDPPHQ PHG QRJOH JU VVO W 'HW VNDO EUXJHV VRP MRUG-

IRUEHGULQJVPLGGHO RJ ¡JH KXPXVLQGKROGHW L MRUGHQ 'HW YLO ELQGH VWRUH P QJGHU &22 L MRUGHQ VRP HOOHUV YLOOH IRUVYLQGH XG L DWPRVI UHQ IRUW OOHU $VJHU 3HWHUVHQ Proteinselvforsyning (QVLODJHQ VRP N\OOLQJHUQH EHVWnU XG RYHU NO¡YHUJU V DI UWH RJ E\JKHOV G -HJ KDU UWHU L JURYIRGHUHW IRU DW KROGH HW K¡MW SURWHLQLQGKROG Vn MHJ NDQ VN UH WLOVYDUHQGH QHG L P QJGHQ DI LQGN¡EW WLOVNXGVIRGHU VRP HU ODQJW PLQGUH NOLPDYHQOLJW HQG QnU MHJ VHOY G\UNHU SURWHLQ IRUNODUHU $VJHU 3HWHUVHQ +DQ G\UNHU VHOY GHW NRUQ N\OOLQJHUQH InU HQ EODQGLQJ DI KYHGH RJ KDYUH +DYUHQ NRPPHU L WLO DW I\OGH HQ VW¡UUH GHO HQG I¡UKHQ GD KDQ LQYHVWHUH L HW DIVNDOOHUV\VWHP Vn KDYUHQ NDQ IRGUHV DIVNDOOHW WLO N\OOLQJHUQH 'HW YLO ¡JH WLOJ QJHOLJKHGHQ WLO KDYUHQV SURWHLQ VRP JHPPHU VLJ LQGH EDJ VNDOOHQ cUHWV PDUNSODQ NRPPHU RJVn WLO DW LQGHKROGH KHVWHE¡QQHU RJ WLOVDPPHQ VNXOOH GHW JHUQH UHGXFHUH P QJGHQ DI LQGN¡EW SURWHLQ EHW\GHOLJW $VJHU 3HWHUVHQ KDU UXQGHW GH nU RJ 3LOHJnUGHQV IUHPWLG HU DOOHUHGH SODQODJW DW VNXOOH WLOK¡UH V¡QQHQ , O¡EHW DI GH Q VWH ÀUH nU RYHUWDJHU PLQ V¡Q JnUGHQ RJ MHJ Á\WWHU WLO 9DQFRXYHU KYRU MHJ YLO KDYH HQ N\OOLQJHIDUP RJ Vn HOOHUV EDUH N¡UH UXQGW Sn PRWRUF\NHO RJ Q\GH OLYHW

MARK & STALD

18. marts 2016 nr. 585

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

Flere gĂĽrdbiogasanlĂŚg Til temamøde i weekenden blev der delt ud af praktiske erfaringer fra en gĂĽrdbiogasejer, og det blev gjort klart, at biogas er kommet for at blive BIOGAS AF MAJBRIT TERKELSEN Til weekendens generalforsamling i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening blev der holdt temamøde om biogassens vind i sejlene hos økologerne. Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, brancheforeningen for biogas, var en af oplĂŚgsholderne, og han gjorde det klart, at biogas er kommet for at blive.

- BiogasanlÌg producerer en fjerdedel af, hvad Danmarks vindmøller gør, og det er jo isÌr, nür det ikke blÌser, at biogassen kan supplere med energi. Derfor giver det rigtig god mening at kombinere de to energiformer, fortÌller Bruno Sander Nielsen.

Bedre udnyttelse af gødning 'H Ă HVWH JnUGELRJDVDQO J GHU HU RSrettet i Danmark, producerer strøm, der sĂŚlges til et energiselskab, men det er ogsĂĽ muligt at koble anlĂŚgget direkte pĂĽ gasnettet. Typisk har et enkelt landbrug ikke nok at â&#x20AC;&#x2122;fodreâ&#x20AC;&#x2122; et gĂĽrdanlĂŚg med, og det er nødven-

GLJW DW Jn VDPPHQ Ă HUH ODQGPÂ QG om at levere til samme anlĂŚg.

MĂŚlkeproducent Jens Krogh, Ă&#x2DC;lgod, er en af de landmĂŚnd, der har opført en biogasanlĂŚg. Han var inviteret til temadagen for at fortĂŚlle om de erfaringer, han har gjort sig, efter at anlĂŚgget har vĂŚret kørende et halvt ĂĽrs tid. Grunden til, han begyndte at lege med tanken om et biogasanlĂŚg, var udnyttelsesgraden af hans gødning fra dybstrøelse.

- Vi har malkekøer og stude, de gĂĽr alle i dybstrøelse, men jeg synes, MHJ Ă&#x20AC;N IRU OLGW XG DI JÂĄGQLQJHQ XGH pĂĽ marken.

Naboer fylder ogsĂĽ i anlĂŚgget Hans anlĂŚg har sĂĽ stor en kapacitet, at tre af nabogĂĽrdene ogsĂĽ levere til det.

- To mÌlkeproducenter og en fjerkrÌsproducent leverer gødning til anlÌgget. De für den samme mÌngde N tilbage, som de levere ind, fortÌller Jens Krogh. BiogasanlÌgget producerer strøm via en generator, samt en masse overskudsvarme, som han lige nu overvejer hvordan bedst kan udnyttes pü gürden.

- Den metode med at køre en motor ind til at producere strøm er helt ideel for os. Ă&#x2DC;konomien har vĂŚret ganske fornuftig, og lige nu regner vi med en tilbagebetalingstid pĂĽ 5-7 ĂĽr.

Inddrag lokalsamfundet I og med biogas stadig er forholds-

-HQV .URJK PÂ ONHSURGXFHQW Â&#x2018;OJRG KDU QX KDIW VLW JnUGELRJDVDQOÂ J NÂĄUHQGH L HW KDOYW nU RJ WLO WHPDPÂĄGH RP ELRJDV L ZHHNHQGHQ GHOWH KDQ XG DI VLQH HUIDULQJHU +HU VHV KDQV ELRJDVDQOÂ J PHG KDP VHOY L IRUJUXQGHQ WLO HW nEHQW KXV DUUDQJHPHQW )RWR &ODXV Â&#x2018;VWHUJDDUG

vis nyt i Danmark, har kommunerne endnu ikke faste procedurer for, hvordan de hündterer ansøgninger om nye anlÌg. Det har Jens Krogh ogsü müttet erfare. Det har blandt DQGHQ PHGI¥UW à HUH EHV¥J L 1DWXU-

klagenÌvnet. Han har derfor et rüd til alle landmÌnd, der overvejer at bygge et gürdbiogasanlÌg: - Inviter naboer og lokalsamfund ud for at høre om projektet, sÌt derefter dem alle sammen i en bus, og

WDJ XG RJ EHVÂĄJ HW DQOÂ J 6n Ă&#x20AC;QGHU de ud af, at det ikke er sĂĽ farligt og hverken lugter eller larmer. Det er en bitter erfaring, vi har gjort os, og det skulle vi have gjort allerede tilbage i 2012.

Markise over ĂŚbler øger udbytte, kvalitet og overskud Ă&#x2020;bler dyrket under markiser har i forsøg givet et overskud pĂĽ ca. 50.000 kr. per ĂĽr.

Der er dog stadig usikkerhed bl.a. om, hvor lÌnge markiser af plastik kan holde Forsøg i Ìbler har vist, at markiseoverdÌkning øger udbyttet og reducerer skader efter svampesygdomme. Markisen beskytter mod vejrlig, hagl og solskold og reducerer skader og skrub pü frugterne.

Den indre frugtkvalitet - det vil sige fasthed, sukker, syre - pĂĽvirkes ikke af overdĂŚkningen.

Forskningsprojektet ProtectFruit har undersøgt effekten af overdÌkning, og i vores forsøg gav usprøjtede, overdÌkkede Ìbler af sorten Elshof i gennemsnit over tre ür et ud-

bytte pü 25,5 ton. Usprøjtede Elshof gav til sammenligning et udbytte pü WRQ RJ PDQJH à HUH VNDGHGH frugter, mens frugt sprøjtet med økologiske midler (svovl og kaliumbicarboibnat) gav 21 ton per ha.

Usikkerheder og ulemper En overdÌkning medfører ekstra omkostninger til stativ og plastik samt ekstra arbejdsindsats til opsÌtning og nedtagning. For at plastikken skal holde i lÌngere tid, skal den efter høst enten rulles sammen i toppen eller tages af.

OverdÌkningen skal vÌre oppe fra skurvsÌsonen starter i marts og til efter høst.

Desuden er systemet sü nyt, at det stadig er usikket. Om det virker i meget vüde ür, og en rÌkke andre spørgsmül er ogsü uafklarede: Hvordan gür det med indholdsstofferne i frugterne og med insekterne pü lÌngere sigt? Hvor mange ür kan stativ og plastik holde, og hvordan

med det kosmetiske? Hvordan ser det ud i landskabet? Nogle af disse spørgsmül arbejder vi videre med i ProtectFruit.

50.000 kr. i overskud pr. ha De ekstra udgifter til dyrkning med markiser er 300.000 kr. per ha til materialer i opsĂŚtnings-sĂĽret samt 400 arbejdstimer til opsĂŚtning.

DernÌst 270 timer til op- og nedtagning af markisen hvert ür. I ür otte vurderer vi, at der skal nyt plastik pü. Det er en ekstra udgift pü 150.000 kr. Det store spørgsmül i denne produktion er derfor, om plastikken kan holde i otte ür eller ej.

Med et udbytte pĂĽ 25,5 ton, hvoraf 20 pct. er frasorteret til most til en lavere pris og en pris pr. 1 kg konsumĂŚbler pĂĽ 9,00 kr., beregnes overskuddet til ca. 50.000 kr. per ha per ĂĽr. Dette er et gennemsnit over plantagens levetid, som er sat til 15 ĂĽr. Hvis plastikken skal skiftes en gang mere, reduceres overskud-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Hanne Lindhard, GartneriRĂĽdgivningen og AU, Institut for Fødevarer, Ă&#x2026;rslev.

det til ca. 40.000 kr. per ha per ĂĽr.

Af dette beløb skal beregnes udgifter til hegning, investeringer i maskiner samt forrentning og afskrivninger.

Muligheder med markiser Udbyttet hos økologiske avlere med intensive dyrkningssystemer, hvor der ikke bliver sprøjtet, vurderes at vÌre 13 ton per ha som gennemsnit over sorter og ür. Heraf vurderes det, at 55 pct. af udbyttet er konsumfrugt og 45 pct. gür til most.

Med disse udbytter og samme priser som i eksemplet herover beregnes der et overskud pĂĽ ca. 3.000 kr.

per ha per ĂĽr som gennemsnit over 15 ĂĽr.

Hos økologiske avlere, som bruger de tilladte hjÌlpestoffer, er der opnüet et udbytte pü 19 ton per ha i sorten Elstar. I dette scenarie bliver overskuddet per ha per ür i 15 ür pü ca. 40.000 kr. Af de her nÌvnte overskud skal der beregnes udgifter til hegning, investeringer i maskiner samt forrentning og afskrivninger.

ProtecFruit er et Organic RDD 2 proMHNW Ă&#x20AC;QDQVLHUHW DI *8'3 RJ NRRUGLQHUHW DI ,&52)6 KWWS LFURIV GN IRUVNQLQJ GDQVN IRUVNQLQJ RUJDQLF UGG SURWHFIUXLW

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF SVEN JENSEN, LOCAL & GLOBAL OG MEDLEM AF VIRKSOMHEDSUDVALGET I Ă&#x2DC;L

HAR VI IKKE ALLEREDE VUNDET SLAGET? For 40 ĂĽr siden var man mĂŚrkelig, hvis man troede pĂĽ økologien. I dag er det nĂŚsten omvendt. Og andelen af økoprodukter vokser. Argumenterne er jo ogsĂĽ i orden â&#x20AC;&#x201C; dem kender vi alle. Men andre faktorer kommer ogsĂĽ til: smagen HU HQ XGHĂ&#x20AC;QHUOLJ VWÂĄUUHOVH PHQ HU GHW LNNH ORJLVN DW RUGHQWlig dyrkning kan give god smag? Kombinerer man øko med godt hĂĽndvĂŚrk, sĂĽ kan det kun blive endnu bedre.

â&#x20AC;&#x153;

Ă&#x2DC;kologien er bĂĽret af ildsjĂŚle, og sĂĽ opstĂĽr der Hvis vi nogle gange nye koncepter, vil endnu hvor gode ideer bliver kommere bineret med økologien. Et frem i markedet, er godt eksempel er Aarstidernes mĂĽltidskasser, der prisen vigtig. Men det har stor succes, ikke kun skal ikke vĂŚre pĂĽ bepĂĽ grund af økologien, men kostning af avlere, der ogsĂĽ pĂĽ grund af ideen. bliver trykket i pris, Irma sĂŚtter kun økologimen ved reducering af ske citroner til salg - logisk: større indkøb, bedre logi- udgifterne, ved større stik, mindre svind = god mĂŚngder, bedre logipris, uden det gĂĽr ud over stik og lokalt salg. avlerens afregning. Hvis vi vil endnu mere frem i markedet, er prisen vigtig. Men det skal ikke vĂŚre pĂĽ bekostning af avlere, der bliver trykket i pris, men ved reducering af udgifterne, ved større mĂŚngder, bedre logistik og lokalt salg. Ă&#x2DC;kologi er ikke kun mad â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ lad os se masse nye nonfoodprodukter.

Men de økologiske principper skal holdes, og vil man sÌlge økologisk, skal man ogsü selv agere økologisk, sü trovÌrdigheden bevares.

Markedet kan bedst styres af forbruget. Men nogle gange kunne man müske ogsü ønske lidt hjÌlp fra lovgivningen.

I dag er der i Europa en stram lovgivning vedr. fødevarer.

Alt inkl. mulige allergener skal deklareres. Men hvorfor skal sprøjtemidler, kunstgødning osv., der er brugt, ikke deklareres.

Men alligevel er vi pü vej, nür vi hører en kok i fjernsynet fremhÌve et økologisk produkt. For du hører aldrig nogen sige eller ser en annonce for fødevarer, der fortÌller, at et produkt er godt, fordi der er brugt kunstgødning og sprøjtemidler.

Har vi egentlig ikke allerede vundet slaget- selvom vi bestemt ikke er i mĂĽl endnu?

VĂŚksten i det økologiske salg i England er størst inden for foodservice, og hvis engelsk detailhandel har ambitioner om at nĂĽ det danske niveau, er kĂŚderne nødt til at sadle om, vurderer markedschef Henrik Hindborg, Ă&#x2DC;L. Foto: Colourbox

England er tilbage pĂĽ sporet Unge miljøbevidste forbrugere drejer det engelske økologimarked i en ny Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;ÇĄ Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2022; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D;Â&#x2022; fremgang ligger økologiandelen stadig under to procent ENGLAND AF JAKOB BRANDT (IWHU Ă HUH nUV QHGJDQJ L GHW ÂĄNRORJLVNH salg oplever det engelske marked igen en stabil vĂŚkst i omsĂŚtningen. Sidste ĂĽr købte englĂŚnderne økologi for 18,4 mia. kr. Det fremgĂĽr af den ĂĽrlige markedsrapport fra Soil Association, som blev offentliggjort i slutningen af februar. Den opgør vĂŚksten til 4,9 procent, men selv om det er fjerde ĂĽr i trĂŚk med fremgang, er der stadig et stykke vej op til rekordĂĽret 2008, hvor de engelske forbrugere tyggede og drak sig gennem økologiske føde- og drikkevarer for 20,4 mia. kr.

Ifølge de engelske økologers brancheorganisation Soil Association er det isÌr en voksende gruppe af socialt- og miljøbevidste unge, som er født i perioden 1980-2000, som nu er med til at løfte salget, men hos Soil Association kigger man stadig med misundelse mod Dan-

PDUN KYRU ÂĄNRORJLDQGHOHQH HU Ă&#x20AC;UH JDQJH sĂĽ høj.

Behov for ĂŚndret tankegang For at lade sig inspirere af handelstalentet hos efterkommerne af de vikinger, som for godt tusind ĂĽr siden hĂŚrgede de engelske kyster, havde Organic Trade Board, som sammen med Soil Association modsvarer Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, inviteret Henrik Hindborg til London for at høre hans mere fredelige bud pĂĽ, hvad de kan lĂŚre af den danske succes.

Som markedschef i Ă&#x2DC;L lĂŚgger han ikke skjul pĂĽ, at der er behov for en ĂŚndring af den engelske tĂŚnkemĂĽde i forhold til økologi, hvis salget skal op at mĂĽle sig med det danske niveau.

- Det lave salg i England er i høj grad en konsekvens af, at detailmarkedet fortsat betragter økologi som en lille niche, hvor de kan tillade sig at tage en høj pris for økologiske basisvarer. Derfor har de aldrig füet hul pü markedet, siger Henrik Hindborg.

Net-salget vokser Det er først og fremmest vĂŚksten i online-salget, som skaber ny optimisme pĂĽ den anden side af den Engelske Kanal, hvor Martin Sawyer, administrerende diUHNWÂĄU IRU 6RLO $VVRFLDWLRQ &HUWLĂ&#x20AC;FDWLRQ glĂŚder sig over udviklingen:

- Dette er en meget spÌndende tid for den økologiske sektor, hvor markedet har kurs mod at krydse to milliarder £ i 2016 og nü niveauet før recessionen. Takket vÌre vÌksten i online, er det nu muligt for detailhandlere at forbinde forbrugerne med det bredeste udvalg af økologiske produkter, siger han.

Pü produktsiden er fremgangen drevet af innovative produkter inden for kategorierne: marmelade og smørbare produkter (+ 28,1 %), olier og eddiker (+ 17,5 %) og te (+ 12,8 %).

Størst fremgang for foodservice Et andet lyspunkt pĂĽ det engelske økoORJLPDUNHG Ă&#x20AC;QGHU PDQ LQGHQ IRU IRRGservice, hvor salget i 2015 voksede med hele 15 pct. til 620 mio. kr. Fremgangen kan blandt andet tilskrives Soil Associations Food for Life Catering Mark-ordning, som omsatte for 87 mio. kr., samt en øget salg af mĂŚlk i de engelske â&#x20AC;&#x2122;high street chainsâ&#x20AC;&#x2122;.

Hvis den brede detailhandel vil have en øget andel af salget, er brancheorganisationerne nødt til at tÌnke i nye baner, lød budskabet fra Henrik Hindborg.

- De skal gøre det nemt for detailhandlen at fü succes ved at formulere klare strategier for økologien og etablere platforme, som gør det muligt at differentiere sig fra konkurrenterne.

MAD & MARKED

VoksevÌrk hos SkÌrtoft Mølle Efter en større ombygning für det økologiske mølleri til maj en langt mere strømlinet produktion, nür antallet af kvÌrne øges fra en til tre MEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Pladsen har lÌnge vÌret for trang pü det lille økologiske mølleri pü Als, hvor de ansatte i perioder har arbejdet i büde to- og tre-holdsskift for at følge med efterspørgslen. Med 350.000 LAG-kroner i ryggen er SkÌrtoft Mølle snart fÌrdig med en større ombygning.

Omgivet af mølleriets mange forskellige korn- og melprodukter kunne Marie-Louise Risgaard fra sin stand pü Foodexpo fortÌlle om arbejdet med at indrettet en meget mere effektiv produktion, som büde bliver mere lønsom og sikrer de ansatte bedre arbejdsvilkür.

Ved at opgradere fra Ên til tre kvÌrne kan SkÌrtoft Mølle vende tilbage til mere almindelige arbejdstider, hvor det ikke lÌngere bliver Q¥GYHQGLJW DW DUEHMGH L à HUKROGVVNLIW for at følge med.

- Vi für en helt ny pakkemaskine til et-kilo poser. Den pakker 25 poser i minuttet, sü den skal have noget at Ìde, siger Marie-Louise Risgaard, mens hun Ìlter dej til smagsprøver.

Nür ombygningen er fÌrdig til maj, er der indrettet for-siloer og en sigte pü loftet over selve mølleriet. Det gør KHOH SURGXNWLRQHQ PHUH à HNVLEHO - Det betyder, at vi kan fü større fokus pü vores forskellige specialprodukter af rug og byg, siger Marie-Louise Risgaard, som driver mølleriet sammen med sine forÌldre Hanne

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585

Marie-Louise Risgaard fra SkĂŚrtoft Mølle og de øvrige ansatte pĂĽ det økologiske mølleri fĂĽr snart en langt mere effektiv arbejdsplads, nĂĽr to nye kvĂŚrne bliver taget i brug pĂĽ Als. Risgaard og Jørgen Bonde, som for DOYRU Ă&#x20AC;N JDQJ L IRUUHWQLQJHQ GD GH L PLGWHQ DI ¡HUQH Ă&#x20AC;N HQ DIWDOH RP at levere mel til Irma.

Hver fredag er der übent i stalddørssalget, hvor kunderne kan købe mel, brød og kager og en kop kaffe.

Men det meste mel havner hos Irma.

Irma sĂŚlger kun den rene vare I oktober sidste ĂĽr valgte Irma-ledelsen at udfase konventionelt mel i alle kĂŚdens 83 butikker.

Med undtagelse af nogle enkelte glutenfri specialprodukter har Irma dermed solgt de sidste poser med konventionel mel. Det oplyser varechef Max Schellenbauer fra Irma.

Han var i efterĂĽret med til at effek-

tuere beslutningen om kun at sÌlge økologisk mel, og i dag indtager poserne med mel fra SkÌrtoft Mølle hovedparten af pladsen pü CoopkÌdens melhylder, som tÌller ca.

40 produkter.

Beslutningen om helt at udfase de konventionelle melposer har ikke medført en nedgang i melsalget, men det er helt klart den noget billigere basismel i serien â&#x20AC;&#x2122;Irmas Ă&#x2DC;kologiske Hverdagâ&#x20AC;&#x2122;, der fylder mest i Irma-kundernes indkøbsvogne, oplyser varechefen.

Den billige mel bliver produceret pü en af landets store effektive valsemøller. Det er forklaringen pü, at Irmas kunder kun skal betale otte kr. for et kg hvedemel, mens prisen for

den billigste melposer fra SkĂŚrtoft ligger pĂĽ ca. 20 kr.

Mel og kerner i løs vÌgt Max Schellenbauer oplyser, at der aktuelt ikke er konkrete planer om at lancere nye melprodukter.

- Men vi vil müske kigge pü andre müder at prÌsentere produkterne pü i forhold til nye emballageløsninger og iscenesÌttelse af vores mel melsortiment, som skal vÌre med til at inspirere vores kunder til at bage mere, siger han.

Den 100 procent økologiske melsatsning er et skridt pü vejen i Irmas mülsÌtning om, at 50 procent af omsÌtningen skal vÌre økologisk i 2025.

13

Irma skal pĂĽ jagt efter en ny direktør '(7$,/+$1'(/ (IWHU NQDSW Ă&#x20AC;UH ĂĽr pĂĽ posten som kĂŚdedirektør for Irma har Jesper Uggerhøj valgt at forlade Irma.

1. april tiltrĂŚder han som administrerende direktør for Kopenhagen Fur, hvor han skal stĂĽ i spisen for salget af skindene fra de mange millioner mink, der opdrĂŚttes i bure hos danske avlere. â&#x20AC;&#x201C; Irma er efter min mening Danmarks absolut bedste dagligvarekĂŚde. Det har vĂŚret en stor fornøjelse at udvikle Irma sammen med dygtige og engagerede medarbejdere, siger Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse. â&#x20AC;&#x201C; Det er ĂŚrgerligt, at Jesper forlader Irma og Coop midt i denne spĂŚndende periode, men man kan og skal ikke holde dygtige ledere fra at indfri og udvikle deres potentiale og drømme. Jeg ønsker Jesper stort tillykke med hans nye udfordringer og takker for nogle gode ĂĽr sammen, siger administrerende direktør Peter Høgsted, som endnu ikke kan sĂŚtte navn pĂĽ, hvem der skal DĂ ÂĄVH -HVSHU 8JJHUKÂĄM

Coop dropper burĂŚg i alle butikker Ă&#x2020;G: Detailkoncernen giver det røde kort til de omstridte ĂŚg, og senest i 2020 har Coop-kĂŚderne solgt det sidste burĂŚg.

For mere end 20 ĂĽr siden stoppede Irma salget af burĂŚg.

Kvickly fulgte efter og sagde stop i august 2013. Nu er det resten af Coops kĂŚders tur, hvilket omfatter SuperBrugsen, Dagliâ&#x20AC;&#x2122;og LokalBrugsen og Fakta, der vil stoppe salget af burĂŚg over en periode pĂĽ fem ĂĽr. Det oplyser Coop A/S i en pressemeddelelse.

Hvide bønner erstatter fedt i grillmedister

Medvind for øko-Ìgget

Mange elever fra landets fødevareuddannelser benyttede Foodexpo til at fü et kig ind i økologiens vernden

30

Ved et stort bord i et hjørne af Ă&#x2DC;koloJLKDOOHQ HU HQ Ă RN HOHYHU IUD 8GGDQnelsescenter Holstebro i fĂŚrd med at stoppe grillmedister i tarm, stege pølser og uddele smagsprøver pĂĽ den sĂŚrligt udviklede Foodexpo-pølse, hvor en stor del af fedtet er erstattet med hvide bønner.

- Vi arbejder med at fĂĽ økonomien med. Ă&#x2DC;kologisk kød er stadig markant dyrere end konventionelt kød,

og ved at erstatte en del af kødet med bønner har vi füet fedtindholdet helt ned pü 7,3 procent, sü pølserne kan fü nøglehulsmÌrket, siger uddannelsesleder Jan Jensen.

Skolen har ca. 2200 ürselever, og den bruger ca. 10 kreaturer og 30 svin om ugen, og de er ikke økologiske.

- Sü skulle vi have en ekstrabevilling, men vi arbejder hele tiden pü at blive mere økologiske, siger Dan Jensen.

6NROHQ KDU VnOHGHV à HUH ¥NRORJLske kurser i støbeskeen, men hidtil har eleverne mest stiftet bekendtskab med økologien pü det teoretiske plan, erkender den jyske uddannelsesleder.

Markedsandel for øko-Ìg 45 % 40 35 25

2015

20 15 10 5 0

1996 Faktiske tal

Uddannelsesleder Jan Jensen t.v. fra Uddannelsescenter Holstebro har udviklet en nøglehulsmĂŚrket øko-medister, som et hold elever gav smagsprøver pĂĽ i et hjørne af Ă&#x2DC;kologihallen under Foodexpo.

2021 Forventede tal

Det var en meget optimistisk Flemming Haugaard, som forlader formandsposten i Ă&#x2020;g- og fjerkrĂŚudvalget pĂĽ udvalgets ĂĽrsmøde, hvor han med afsĂŚt i Coops varslede udfasning af burĂŚg forventer, at 40 pct. af alle detailĂŚg vil vĂŚre økologiske om fem ĂĽr.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

18. marts 2016 nr. 585

Ă&#x2DC;kologien optog en hel hal Stor optimisme og spĂŚndende nyheder dominerede standene i den økologiske hal under Foodexpo 2016 MESSE TEKST OG FOTO JAKOB BRANDT

for økologiens formüen netop nu.

Tigerrejer fra Sverige - Her er vist lidt for økologisk, blev et I hallen kunne de blandt andet besøpar Foodexpo-gĂŚster enige om pĂĽ vej JH Ă&#x20AC;UPDHW )LQGXV VRP KDYGH PHGbragt et mindre parti frosne, økologiud af hal E i messecenter Herning.

Hvis man er allergisk over for øko- ske tigerrejer fra Sverige. PĂĽ standen logi, var det en sĂŚrdeles dĂĽrlig ide kunne salgschef Bjørn Zastrow forat bevĂŚge sig ind i hal E, som dan- W OOH DW GHU JnU WUH Ă&#x20AC;UH PnQHGHU IÂĄU nede rammen om det hidtil største de første økologiske tigerrejer kan enkeltstĂĽende fremstød for økologi- leveres til de restauranter, som har ske fødevarer til foodservice og de- fravalgt de konventionelle kĂŚmperejer fra Asien, som ofte bliver protailhandel pĂĽ dansk grund.

Det var første gang, at økologerne duceret med store omkostninger for havde sat sig pü en hel hal ved Skan- det lokale miljø.

De svenske artsdinaviens største fĂŚller er opvokset foodservicemesse. i et specialdamMange af gĂŚMan kan brug, hvor vandet sterne hĂŚftede sig kun blive ved den sĂŚrlige optimistisk, bliver opvarmet med overskydende nĂŚrmest markedsnĂĽr man gĂĽr rundt her i varme fra virksomagtige stemning, der dominerede i hallen. Der er sket rigtig hedens fabrik i Bjuv, og selv om de hallen, som isĂŚr meget, og alle har fĂĽet blev besøgt af an- interesse for det grønne. endnu er for smĂĽ satte fra landets Ă&#x2DC;kologien er kommet sĂĽ til at blive solgt, er der mange gĂŚster, mange profeslangt, at den ikke kan som i løbet af messionelle køkkener, sen skriver sig pĂĽ men det store op- rulles tilbage. listen over interesbud af økologiske RITT BJERREGAARD serede kunder. varer havde ogsĂĽ - Vi regner med, at prisen bliver ORNNHW LQGNÂĄEHUH IUD Ă HUH DI ODQGHWV største detailkĂŚder til den jyske ca. 200 kr. per kg, og vi forventer at nĂĽ en ĂĽrlig produktion pĂĽ 70-100 hede. ton, som primĂŚrt vil blive solgt til kunder i Norden, siger Bjørn Zastrow.

Klar til nÌste skridt Dansk Supermarked stillede med ikke fÌrre end en snes indkøbere Gris Lam og Co og kategoriansvarlige anført af sor- Ogsü pü kødsiden var der nyheder timents- og projektchef Tore Neder- at hente i Herning. Firmaet Gris Lam og Co, der ligger i Hedehusene ved land fra Føtex.

Ud over at spotte nye produkter Roskilde, benyttede Foodexpo til at brugte de messen til at holde et lancere et nyudviklet sortiment af strategimøde med reprĂŚsentanter økologiske pølser, som selskabets fra markedsafdelingen i Ă&#x2DC;kologisk direktør Jacob Jensen har store forventninger til.

Landsforening.

Pølserne bliver snart lanceret un- Overskriften var, hvordan vi tager det nÌste skridt, sü vi sikrer os, at der Irmas økologiske private label, og morgendagens økologiske forbruge- han hüber, at detailsalget vil skabe re ogsü kan fü alt, hvad de skal bruge synergi i forhold til foodservicebranchen, hvor Gris Lam & Co gerne vil om to-tre ür, siger Tore Nederland.

Han beskriver turen til Herning LQG L à HUH KRWHON GHU VRP PDQJOHU som et led i en grundig kategorigen- pølser til deres brunch-buffet.

- Vi har fĂĽet mange interessante nemgang, som skal sikre, at DSkĂŚdernes bliver ved med at have kontakter her pĂĽ messen, og lige nu et skarpt økologiske sortiment, og er vi presset pĂĽ rĂĽvarer, sagde han. efter en mellemlanding i Spisehuset gik de pĂĽ opdagelse blandt hallens Ritt tilbage pĂĽ banen 75 udstillere, og han kunne nĂŚppe Blandt boderne møder avisens udĂ&#x20AC;QGH QRJHW EHGUH XGVWLOOLQJVYLQGXH sendte Ritt Bjerregaard, som bĂĽde

â&#x20AC;&#x153;

De gode rĂĽvarer og den sunde mad var i fokus i den økologiske hal under Foodexpo. Her er Michelin-kok RenĂŠ Mammen fra Substans i fĂŚrd med at anrette en hovedret til gĂŚsterne i â&#x20AC;&#x2122;Spisehusetâ&#x20AC;&#x2122;, hvor halvdelen af gĂŚsterne endte i den ĂĽrhusianske gourmetrestaurant, mens de den anden halvdel endte i en sengeafdeling med forplejning fra det økologisk ekøkken pĂĽ Regionshospitalet Randers, og begge egge køkkener

NaturmÌlks marketingchef Nelly Riggelsen skal lige sikre sig, at jakken hos mejerichef Leif Friis Jørgensen t.v. sidder korrekt, da standen für besøg af sortiments- og projektchef Tore Nederland fra Dansk Supermarked, som er mejeriets største kunde.

Den tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard er büde imponeret og stolt over, hvordan økologien har udviklet sig gennem de seneste ürtier.

Gris Lam & Co var taget til Herning med et helt nyt sortiment af pølser.

3HUVRQDOHW IUD NÂĄNNHQHW Sn 5HJLRQVKRVSLWDOHW 5DQGHUV Ă&#x20AC;N PDVVHU DI URV IRU deres økologiske hospitalsmad.

er tidligere økologisk ĂŚbleavler og en af de socialdemokratiske koryfĂŚer, som tilbage i 90â&#x20AC;&#x2122;erne var med til at gøde jorden for den økologiske omlĂŚgning.

- Man kan kun blive optimistisk, nĂĽr man gĂĽr rundt her i hallen. Der er sket rigtig meget gennem de seneste ĂĽr, og alle har fĂĽet interesse for det grønne. Ă&#x2DC;kologien er kommet sĂĽ langt, at den ikke kan rulles tilbage, fastslog Ritt Bjerregaard.

SĂŚt kryds ved Malmø OgsĂĽ den britiske messearrangør 'LYHUVLĂ&#x20AC;HG &RPPXQLFDWLRQV WURU Sn økologisk fremgang.

Firmaet, som stür bag den unge nordiske økologimesse Nordic Organic Food Fair, havde ogsü en stand i Herning, hvor eventdirektør Anne Seeberg forsøgte at kapre udstillere til Malmø-messen.

De første ür henvendte den sig primÌrt til detailhandlen, men den

har udviklet sig til ogsĂĽ at favne foodservicemarkedet.

- Vi vokser lidt hvert ür, og jeg forventer, at der kommer 175-200 økologiske udstillere i ür. Nu skal vi bare have gÌsterne med. Derfor er vi her ogsü for at snakke med indkøberne fra detailhandlen og foodservice, sagde Anne Seeberg, som hüber, at NOFF med ürene vil udvikle sig til den vigtigste platform for samhandel med økologi fra Norden.

MAD & MARKED

18. marts 2016 nr. 585

Odense Ď?Â&#x2039;Â? ¤Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Ă&#x2DC;kopris

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Hver dag serverer â&#x20AC;&#x2122;Byens Køkkenâ&#x20AC;&#x2122; i Odense 2.500 mĂĽltider til ĂŚldre og handicappede borgere i byen. Aktuelt er 38 procent af rĂĽvarerne økologiske, og pĂĽ Foodexpo modtog det kommunale storkøkken det økologiske spisemĂŚrke i bronze som bevis pĂĽ, at mĂĽltiderne nu ligger i intervallet 30-60 procent økologi.

Ambitionen er at nĂĽ 60 procent økologi i 2020, og selv om andre køkkener er nĂĽet lĂŚngere i omlĂŚgningen end Odense Kommune, blev det den fynske kommune, som blev tildelt Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kopris 2016.

Selve prisen blev overrakt af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings formand Per Kølster ved et stort Ă&#x2DC;kotrĂŚf pĂĽ Foodexpo i Herning.

- Odense Kommune modtager Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kopris 2016, fordi økologi og bĂŚredygtighed betragtes som en helt naturlig del af det at servere 2.500 mĂĽltider om dagen. De har sat fokus pĂĽ uddannelse og involvering af alle medarbejder i rejsen frem mod 60 procent økologi. Og GH DUEHMGHU KHOH WLGHQ Sn DW Ă&#x20AC;QGH nye løsninger og vise ansvarlighed bĂĽde i forhold til indkøb, madlavning,

Guldkonfetti og rosende ord regnede ned over de ansatte fra Odense Kommune, som modtog Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kopris 2016.

Til venstre Per Kølster, fmd. i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, ĂŚldre-og handicaprĂĽdmand Brian Skov Nielsen (EL), og Gitte Breum, der er chef for Mad & MĂĽltid i Odense Kommune.

menuplanlĂŚgning og madspild, samt den sociale ansvarlige - ja hele vejen rundt, sagde han i begrundelsen for at sende prisen til Fyn. Hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er det hĂĽbet, at andre vil lade sig inspirere af den fynske kommune.

- Den økologiske omlĂŚgningsbølge ruller stĂŚrkt ind over landets storkøkkener. Det er en udvikling, som først og fremmest er drevet af, at nogen tør at tage springet. At nogen tør trĂŚffe beslutning om at gĂĽ nye veje, sĂŚtte nye dagsordener og fĂĽ det til at lykkedes. Det er et mod, der skal hyldes, sagde Per Kølster. ÇŚ Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Prisen blev modtaget pĂĽ scenen af Ă&#x2020;ldre- og HandicaprĂĽdmand Brian Skov Nielsen (EL) og Gitte Breum, Chef for Mad & MĂĽltid i Odense Kommune.

- Den her pris betyder rigtig meget for os. Det er en anerkendelse af, at vi er pü rette vej med vores satsning pü økologi, bÌredygtighed og lokale rüvarer. Vi viser, at man som kommune sagtens büde kan levere lÌkker og sund mad til borgerene samtidig

Rekordbesøg og ros til Ă&#x2DC;kolhallen MESSE: Med nĂŚsten 26.000 gĂŚster slog ĂĽrets udgave af Foodexpo besøgsrekorden fra 2014 med godt 1.000 gĂŚster, som i ĂĽr kunne besøge 498 udstillere, hvoraf ca. en femtedel havde økologiske produkter i sortimentet.

Langt hovedparten af dem var samlet i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings økologiske hal E, hvis mange aktiviteter blev bemĂŚrket af Georg Sørensen, adm. direktør i MCH Messecenter Herning: 'HW Ă RWWH EHVÂĄJVWDO HU L KÂĄM JUDG XGVWLOOHUQHV IRUWMHQHVWH 'H KDU EDNNHW bredt op, gjort sig umage og overgĂĽet sig selv.

Georg Sørensen havde en sÌrlig buket roser til økologerne, som efter hans vurdering i sÌrlig grad var med til at sÌtte hele scenen for den begejstring, som kunderne opleverede i ür, og han hüber, at de vender tilbage med et tilsvarende set-up om to ür, nür der igen er Foodexpo i Herning.

med, at man passer pĂĽ miljøet. Jeg er super stolt over den her pris. Ikke mindst pĂĽ vegne af de dygtige medarbejdere og ledere i Byens Køkken, som virkelig har knoklet for at omsĂŚtte de vilde ambitioner til virkelighed, sagde Brian Skov Nilsen. Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2019;¤ Â?§Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Ifølge Torben Blok, foodservicechef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er der rig-

tig mange professionelle køkkener rundt omkring i landet, der allerede lever op til kriterierne for at fü spisemÌrket.

- De gør allerede indsatsen â&#x20AC;&#x201C; men de høster ikke den fulde fortjeneste.

De mangler at tage det sidste, lille skridt, som skal til, før deres indsats bliver synlig over for de mange økologi-hungrende kunder.

Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; økologi vokser Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x160;¤Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2014;ligt at slukke tørsten i et utal af økologiske drikÂ?Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2013; ¤Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Koldbrygget kaffe med tredobbelt koffeinindhold fra Zo Zozial Cofee og koldbrygget te fra Tea2You var blandt de nye varer pĂĽ Foodexpo.

Hullerne i det økologiske drikkesortiment bliver fÌrre og fÌrre, og messen bød pü mange varianter af juice og shoots med ingefÌrd og andre potente ingredienser.

15

Hansen Is presser Frisko ud af Tivoli

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening belønner Odense Kommune med Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kopris ʹͲͳ͸ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â?¤Â&#x17D;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x160;¤Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; arbejde med at omlĂŚgge kommunens køkkener til økologi Ă&#x2DC;KOPRIS 2016

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Er man til alkoholske drikke og gür efter nye smagsvaianter, tilbød Spice You krydderiblandinger til diverse former for brÌndevin.

En af de mere specielle nyheder var den sødlige lÌskedrik kombucha fra Aarstiderne. Det er en fermenteret te, hvor bakterie- og gÌrkulturer har omdannet den tilsatte sukker i tevandet til alkoholer, organiske syrer og andre nÌringsstoffer, som büde giver kombucha sin perlende fornemmelse og smag og den probiotiske effekt, som ifølge producenWHQ HU PHG WLO DW VW\UNHU WDUPà RUDHQ hos brugerne.

IS: Tivoli i København har efter mange ürs samarbejde med isgiganten Frisko i stedet indgüet et partnerskab med Hansens Is fra Lyngerup ved JÌgerspris, skriver SjÌllandske Medier.

Ifølge RenÊ Kristensen, der er chef for Tivolis spisesteder, passer Hansens Is perfekt ind i Tivolis bestrÌbelser pü at fokusere mere pü bÌredygtighed og økologi, og at skulle levere is til gÌsterne i den gamle forlystelsespark er for Hansens Is en drøm, der gür i opfyldelse: - Det er ren magi og noget, vi har ønsket i mange ür. Tivoli har en klar vision, hvor de ogsü fokuserer pü gastronomien. Sü det er vi megastolte over, siger salgsdirektør i Hansens Is Anders Eibye til SjÌllandske Medier.

Orkla køber dansk økologisk saftbrand SAFT: Den norske koncern Orkla overtog i sidste müned den danske saftevandsproducent O. Kavli, som stür bag brands som Fun og Grønnegürden. O. Kavli, skal ifølge Orkla Foods Danmarkdirektøren Tino Bendix overvejer à HUH RSN¥E HOOHU SDUWQHUVNDEHU som kan bringe Orkla Foods Danmark tÌttere pü børnene og familierne, ligesom koncernen ogsü vil gøre nytte af, at man har füet Grønnegürdens økologiske erfaringer ind under paraplyen, skriver FødevareWatch.

- Partnerskaberne kan vÌre med en lang rÌkke oplagte fødevarevirksomheder, men det kan ogsü tÌnkes, at vi etablerer et samarbejde, der handler om distributionen eller om, at vi für bedre adgang til viden om produktionen af en type økologiske produkter.

Det kan man pü mange müder sige, er det, som er sket med O. Kavli-opkøbet. De har en økologisk serie under brandet Grønnegaarden, og derigennem kan vi lÌre noget om den del, siger han.

Har du en god forretningside?

/HQH 0DULD 7RNVYÂ UG IUD $DUVWLGHUQH PHG Ă DVNHUQH PHG NRPEXFKD WH VRP KDU HQ KROGEDUKHG Sn FLUND HW KDOYW nU

FORRETNINGSUDVIKLING: â&#x20AC;&#x2122;Veje til vĂŚkstâ&#x20AC;&#x2122; er en rĂŚkke aktiviteter, der giver landmĂŚnd mulighed for at komme frem med forretningsideer, der kan øge konkurrenceevnen i deres virksomhed.

Forløbet er arrangeret af Seges og støttet af Landdistriktsmidlerne.

Forløbet startede sidst i februar og slutter til november. For mere information, se Segesâ&#x20AC;&#x2122; hjemmeside â&#x20AC;&#x201C; Innovation og Udvikling.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

18. marts 2016 nr. 585

Samspil mellem økologi og lokale varer Nyt forskningsprojekt skal klarlĂŚgge, om det vil vĂŚre en fordel for økologiske landmĂŚnd og fødevareproducenter at markedsføre deres produkter som bĂĽde økologiske og lokale FORSKNING AF ULLA SKOVSBĂ&#x2DC;L, ICROFS

De økologiske producenter kan muligvis øge deres salg og markedsandel, hvis de brander deres produkter som lokalt producerede, og nogle forbrugere er müske villige til at betale en højere pris for økologiske varer, hvis de er lokale.

Derfor vil forskere ved Køben-

havns Universitet nu undersøge, om man kan styrke den økologiske sektor og øge salget ved hjÌlp af lokal branding, südan som Arla f.eks. forsøger med den økologiske LejremÌlk, og REMA1000 gør det med økologiske produkter fra Gram Slot.

- Nogle producenter differentierer sig fra de øvrige aktører pĂĽ markedet YHG DW SURĂ&#x20AC;OHUH VLJ VRP ÂĄNRORJLVNH ² andre benytter et lokalt brand. Vi vil Ă&#x20AC;QGH XG DI KYRUGDQ RJ KYRU JRGW GH to ting kan spille sammen, siger professor Jørgen Dejgaard Jensen fra Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering ved Københavns Universitet.

Han skal lede det nye forskningsprojekt, LOCO, som netop har füet en bevilling pü 1,6 mio. kr. fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram.

Arlas økologiske Lejre-mÌlk er et godt eksempel pü et produkt, der kombinerer økologi og lokale varer, RJ QX YLO IRUVNHUH XQGHUV¥JH RP à Hre økologer med fordel kan satse pü

Markedets kortlĂŚgges - De økologiske aktører pĂĽ markedet NDQ EOLYH PHUH VNDUSH WLO DW GHĂ&#x20AC;QHUH

GHUHV SURĂ&#x20AC;O PHQ GHW NU YHU YLGHQ DW gøre det med succes. Vores undersø-

KU-forskere tester potentialet i lokale varer Forskningsprojektet LOCO vil i løbet af de kommende to ür undersøge forbrugernes oplevelse af forskellige typer lokale fødevarekÌder og deres betalingsvillighed og tilbøjelighed til at vÌlge lokale varer, nür de køber økologisk.

Undersøgelserne falder i tre dele: ɝ KortlÌgning af hvilke fødevarer det er, som markedsføres under et lokalt brand, og hvad det lokale bestür i. ɝ Det andet ben i projektet er fokusgruppe-interviews med forbrugerne - kvalitative interviews, hvor forskerne undersøger, hvad de pügÌldende forstür ved lokale produkter, hvad de forstür ved økologiske. ɝ Endelig er projektets tredje ben en undersøgelse af, hvor meget forbrugerne vil betale ekstra for, at varen büde er lokal og økologisk.

gelser kan forhĂĽbentlig hjĂŚlpe dem WLO DW LGHQWLĂ&#x20AC;FHUH QRJOH QLFKHU VRP

Kan økologi øge borgernes sundhed?

Penge til syv projekter FORSKNING: I en sÌrudgave af ICROFS Nyt fortÌller det økologiske forskningscenter om, hvordan det vil anvende de sidste GUDP-midler fra en samlet pulje pü 90 mio. kr., som blev afsat til forskning og innovation inden for økologisk produktion tilbage i 2013.

Forskningsprojektet OrgHealth vil undersøge, om et øget forbrug af øko-varer generelt kan skubbe befolkningens spisevaner i en sundere retning og dermed vĂŚre med til at forbedre folkesundheden SUNDHED: MĂĽske kan et større økoORJLVN IRUEUXJ In Ă HUH IRUEUXJHUH WLO DW HIWHUOHYH GH RIĂ&#x20AC;FLHOOH NRVWUnG RJ dermed bidrage til at forbedre folkesundheden generelt.

Det kan der vÌre grund til at tro, vurderer en gruppe forskere fra Københavns Universitet, som netop har füet bevilliget midler fra Grønt Udviklings og Demonstrationssprogram til forskningsprojektet OrgHealth.

Baggrunden er, at bĂĽde danske og internationale undersøgelser har vist, at forbrugere, som køber mange økologiske varer, ogsĂĽ er mere tilbøMHOLJH WLO DW IÂĄOJH GH RIĂ&#x20AC;FLHOOH NRVWUnG end andre forbrugere. De økologiske forbrugere har altsĂĽ en sundere kost end andre, uanset om de økologiske fødevarer i sig selv er sundere eller ej. Men hvorfor det forholder sig sĂĽdan, ved man endnu ikke meget om.

- SammenhÌngen mellem økologisk forbrugsmønster og sundhed har hidtil vÌret stÌrkt underbelyst, sü vi hüber, at vores forskningsprojekt kan bringe ny viden frem, siger projektlederen professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet.

US, ICROFS

ikke bliver udnyttet i dag, siger Jørgen Dejgaard Jensen.

Restbeløbet pü 12,4 mio. kr. er fordelt pü syv nye forskningsprojekter under Organic RDD 2.2-programmet, som alle har sÌrligt fokus pü økologiens bidrag til fÌlles samfundsgoder som f.eks. dyrevelfÌrd, miljø, sundhed og biodiversitet. ɝ LÌs mere pü icrofs.dk

Et nyt forskningsprojekt skal afdÌkke holdningerne til dansk økologi hos borgerne i Tyskland, Frankrig, Kina og Thailand.

Hvad tÌnker udlandet om dansk økologi?

Forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge, hvad økologiske forbrugere i Tyskland, Frankrig, Kina og Thailand mener om danske øko-produkter. Mület er skabe et bedre grundlag for den økologiske sektors eksportstrategi EKSPORT: I marts müned kan kinesiske husmødre pü shopping i eksklusive supermarkeder risikere at blive stoppet af unge studerende og spurgt ud om deres holdninger til økologiske produkter fra Danmark. De unge vil vÌre MBA studerende udsendt af deres gÌstelÌrer John Thøgersen, der til daglig er professor ved Institut

for virksomhedsledelse pĂĽ Aarhus Universitet.

Thøgersen stür i spidsen for et nyt forskningsprojekt, SOMDOWIT, som netop har füet to millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) til at undersøge, hvad økologiske forbrugere pü nogle vÌsentlige eksportmarkeder tÌnker om Danmark.

9L YLO Ă&#x20AC;QGH XG DI L KYLONHW RPIDQJ det gør en positiv forskel for forbrugere i andre lande, at en bestemt importeret økologisk vare er dansk.

Det er vÌsentligt at vide, hvis den økologiske sektor skal have succes med sin eksportstrategi, forklarer John Thøgersen.

Den økologiske sektor har en mĂĽlsĂŚtning om, at eksporten af økologiske varer i gennemsnit skal vokse med 10 pct. om ĂĽret fra 2012 til 2020, og det er den mĂĽlsĂŚtning, Thøgersen og hans team vil hjĂŚlpe Sn YHM PHG Q\ YLGHQ 'HU Ă&#x20AC;QGHV nemlig ingen undersøgelser af forbrugernes holdninger til Danmark

som brand for økologiske varer pü eksportmarkederne, og derfor er det svÌrt at mülrette markedsføringen.

Et interessant vĂŚrktøj Eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Helene Birk glĂŚder sig over udsigten til ny viden - ikke mindst nĂĽr det gĂŚlder de fjerne eksportmarkeder.

- Danmark er nok mest kendt for kvalitet, innovation og høj fødevaresikkerhed, og jeg hüber at den nye viden, som forskerne indsamler, kan vÌre med til at sÌtte endnu mere skub i eksporten af økologiske fødevarer, siger Helene Birk.

US, ICROFS/jb@okologi.dk

MAD & MARKED

18. marts 2016 nr. 585

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

On-line vÌrktøj til nÌringsdeklaration

Kontrollen er et hĂĽrdt ĂŚg at pille Det er et ĂĽr siden, at Ă&#x2DC;L etablerede et fagudvalg for gĂĽrdbutikker og lokalt salg, og det første ĂĽr har arbejdet med at Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; indspark til regeringens stalddørspakken krĂŚvet Â?Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D; STALDDĂ&#x2DC;RSSALG $) -$.2% %5$1'7

Udvalget har isĂŚr haft fokus pĂĽ at ĂŚndre reglerne for stalddørssalg af slagtekyllinger og ĂŚg, og det var RJVn IMHUNU VRP Ă&#x20AC;N Ă HVW RUG PHG pĂĽ vejen under ĂĽrsmødet i det nye udvalg, hvor mange medlemmer udtrykte bekymring for de høje udgifter til salmonella- og den kommende IXJOHLQĂ XHQ]D NRQWURO Et af de bekymrede medlemmer er Johanne Schimming fra Hegnsholt +ÂĄQVHUL Sn 6M OODQG (IWHU KHQGHV vurdering er reglerne blevet overimplementeret pĂĽ en mĂĽde, som rammer de smĂĽ producenter urimeOLJ KnUGW Hun producerer nogle fĂĽ hundrede

slagtekyllinger og har beregnet, at salmonellakontrollen per kylling koster 20-50 kroner, mens udgifter per  J NDQ OÂĄEH KHOW RS L ÂĄUH %HJJH dele gør det ifølge Johanne SchimPLQJ YDQVNHOLJW DW GULYH HQ IRUUHWQLQJ Behov for forenklinger %HN\PULQJHQ KRV GH VPn SURGXFHQter er indarbejdet i de høringssvar, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har lavet i forbindelse med høringsfasen IRU VWDOGGÂĄUVSDNNHQ Ă&#x2DC;L mener, at der er behov for yderligere forenklinger og lempelser i forhold til mindre besĂŚtninger med HJHW VDOJ IUD JnUGHQ 6Pn EHV WQLQJHU GHĂ&#x20AC;QHUHV L 6WDOGGÂĄUVSDNNHQ VRP bedrifter med højest 500 høns eller VODJWHN\OOLQJHU RJ Â&#x2018;/ Ă&#x20AC;QGHU GHW ikke rimeligt at forlange, at sĂĽ smĂĽ producenter skal indrette et decideret pakkeri, hvis de vil sĂŚlge lidt ĂŚg i den lokale brugs eller til omrĂĽdets restauranter, da det pĂĽlĂŚgger producenterne ekstra omkostninger, som ikke stĂĽr mĂĽl med mĂŚngden af ĂŚg, GHW HU PXOLJW DW V OJH YLD GH NDQDOHU Konkrete beregninger viser desuden, at udgifterne til salmonellakontrol kan koste op til syv gange sĂĽ meget for de smĂĽ producenter, som ikke kan opnĂĽ de samme mĂŚngderabatter som de økologiske storpro-

De ekstremt høje udgifter til fødevarekontrol ved stalddørssalg af ĂŚg og kyllinger gør det vanskeligt at fĂĽ økonomi i produktionen for mange af landets smĂĽ producenter, lød kritikken pĂĽ ĂĽrsmøderne i forbindelse med generalforsamlingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Foto: Colourbox ducenter, hvor det er muligt at lave en meget mere systematiseret konWUROWDJQLQJ Vi vil jer gerne - Tallene skriger til himlen, og jeg kan godt forstĂĽ jeres frustrationer over stalddørspakken, for den rammer jer hĂĽrdt, sagde Flemming Haugaard, afgĂĽende formand for Ă&#x2020;g- og fjerudvalget, som tilbyder at hjĂŚlpe de smĂĽ producenter med at fĂĽ nogle PHUH ULPHOLJH IRUKROG Efter hans vurdering har landets store kyllinge- og ĂŚgproducenter god EUXJ IRU GH VPn SURGXFHQWHU - Vi vil jer gerne, og I er med til at

sende et fantastisk signal, som ogsĂĽ er med til at markedsføre de store SURGXFHQWHU Men i en situation, hvor de økoORJLVNH  J XGJÂĄU Q VWHQ SFW af det danske marked, advarer han mod at gĂĽ pĂĽ kompromis med fødevaresikkerheden, sĂĽ set fra hans hønsehus bliver hovedopgaven at arbejde for lavere laboratoriepriser frem for at lempe kontrollen hos de VPn SURGXFHQWHU - Hvis vi kan fĂĽ puljet prøvernr fra de smĂĽ producenter, sĂĽ tror jeg pĂĽ, DW YL NDQ Ă&#x20AC;QGH HQ PRGHO KYRU YL NDQ fĂĽ nogle gode priser, sagde FlemPLQJ +DXJDDUG

MĂ&#x2020;RKNING: Siden Ă&#x2DC;kologisk Landsforening for et ĂĽr siden valgte â&#x20AC;&#x2122;lokal afsĂŚtningâ&#x20AC;&#x2122; som et af fem strategiske indsatsomrĂĽder, har foreningen i samarbejde med Comida FødevarerĂĽdgivning lanceret hjemmesiden â&#x20AC;&#x2122;Praktisk guide til lokal DIV WQLQJ¡ Her kan økologer, som ønsker at sĂŚlge egene varer direkte fra gĂĽrden, hente en masse nyttige RSO\VQLQJHU RP NUDY RJ UHJOHU Siden hjemmesiden ĂĽbnede lige før ĂĽrsskiftet, har 391 brugere besøgt VLWHW Af dem har 293 brugt hjemmesiden til at lave en guide, som er mĂĽlretWHW GHQ VSHFLĂ&#x20AC;NNH EHGULIW 'HW YLVHU ifølge Else Torp, forretnings- og projektudvikler hos Ă&#x2DC;L, at der har vĂŚret et stort behov for den form for VWDUWKM OS Nyt mĂŚrknings-vĂŚrktøj PĂĽ et temamøde om lokal afsĂŚtning pĂĽ Vingsted Hotel & Konferencecenter fortalte hun, at Ă&#x2DC;L og Comida er pĂĽ vej med yderligere hjĂŚlp i form af et nyt online-vĂŚrktøj, som skal gøre det nemmere for de smĂĽ producenter at leve op til kravene til den obligatoriske nĂŚringsdeklaration, VRP WU GHU L NUDIW WLO GHFHPEHU Den omfatter krav om angivelse af fødevarens indhold af energi, fedt, mĂŚttede fedtsyrer, kulhydrat, sukNHUDUWHU SURWHLQ RJ VDOW - Vi vil lave et system, hvor producenterne selv kan printe en simpel etiket, siger Else Torp, som efterlyser producenter, der vil vĂŚre testkaniner under udviklingen af det Q\H Y UNWÂĄM

Køkkenerne bør have deres egen landmand De professionelle køkkener er en ny medlemsgruppe i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. I forbindelse med foreningens generalforsamling blev de budt velkommen med bĂĽde ord og mad FOODSERVICE $) ,5(1( %5$1'7 - Det, at vĂŚre forbrugermedlem i Ă&#x2DC;L, HU PHJHW Ă&#x20AC;QW PHQ GH SURIHVVLRQHOOH køkkener har en anden rolle, og vi KDU DQGUH LQWHUHVVHU QnU YL NÂĄEHU LQG 'HUIRU HU GHW HQ ULJWLJ Ă&#x20AC;Q SRLQWH L DW tĂŚnke de professionelle forbrugere ind som selvstĂŚndig gruppe, for vi er underlagt andre kriterier end privatforbrugerne, nĂĽr vi køber ind, sagde Anya Hultberg pĂĽ temamødet for de professionelle køkkener i forbindelse med Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings geneUDOIRUVDPOLQJ PDUWV Anya Hultberg er bestyrelsesmedlem i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Ă&#x2DC;L,

og hun har rødder i de professionelle NÂĄNNHQHU Hun understregede, at den nye faggruppe i Ă&#x2DC;L skal vĂŚre med til at sikre, at det er de rigtige ting, der VDWVHV Sn - Det er absurd, at vi har en struktur, der tvinger os til at gøre GHW IRUNHUWH )RU HNVHPSHO HU GHW L .ÂĄEHQKDYQ OHWWHUH DW In NDUWRĂ HU fra de kanariske øer end fra Lammefjorden, sagde Anya Hultberg og tilføjede: - Vi kommer aldrig tilbage til det, der var en gang, men vi skal tĂŚnke over, hvordan vi i lokale samarbejder NDQ VNDEH UHODWLRQHU 9L L GH SURIHVsionelle køkkener har en vigtig rolle at spille, for der er et hul, som vi har mulighed for at fylde omkring ORJLVWLNNHQ RJ VWÂĄUUH LQGNÂĄE 'UÂĄPmescenariet er, at hvert køkken har VLQ HJHQ ODQGPDQG 2J GHW HU KHU L foreningen, vi har chancen for at møde en landmand, man kan indgĂĽ HW VDPDUEHMGH PHG Hvor vi skal hen? .ÂĄNNHQRPO JJHU %LUWH %URUVRQ IUD Ă&#x2DC;ko++ har taget det lange trĂŚk i Ă&#x2DC;Ls

PHGOHPVJUXSSH L PDQJH nU 0LQ vision er, at mens jeg skriver min madplan, sĂĽ sidder landmanden ved VLGHQ DI PLJ RJ ODYHU VLQ PDUNSODQ 2J YL NDQ VDPPHQ XGYLNOH Q\H DIJUÂĄder og smage â&#x20AC;&#x201C; sammen lukke hullet PHOOHP WDOOHUNHQ RJ MRUG VDJGH %LUWH %URUVRQ RJ IRUWVDWWH - NĂĽr man er medlem af en forening yder man noget, og man fĂĽr QRJHW , GDJ HU DOOHU IÂĄUVWH JDQJ YL HU VDPOHW 'HU HU VDW SHQJH DI WLO WR WHPDPÂĄGHU RP nUHW 2J , Pn JHUQH komme med input til, hvad I synes, vi skal have ud af foreningen, hvordan skal det gøres? Hvordan skal vi kommunikere med hinanden, hvilken vej skal vi?

Kokken Erwin Lauterbach satte smag pü økologien i forbindelse med temamødet for de professionelle køkkener.

bestyrelse, som sidste ür førte til en generalforsamlingsbeslutning om at etablere et fagudvalg i foreningen for GH SURIHVVLRQHOOH N¥NNHQHU - Jeg har haft visionen om denne

Der er brug for viden Deltagerne satte ord pü de forventninger, de har til arbejdet i fagudvalget: Viden via internettet, men ogsü gennem videndeling med andre køkkener i nÌromrüdet à la staldskolerQH IRU ODQGP QGHQH 'HU HU EUXJ IRU viden om økologi, madspild, rüvarer RJ UHGVNDEHU GHU NDQ à \WWH PHGDUbejdernes holdninger, konkluderede

deltagerne og efterlyste ogsĂĽ hjĂŚlp WLO DW Ă&#x20AC;QGH ORNDOH DYOHUH Liv under jorden ÂŤ JLYHU OLY RYHU MRUGHQ / ULQJHQ EHgyndte allerede pĂĽ temamødet, hvor ODQGEUXJVNRQVXOHQW %MDUQH +DQVHQ fra Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;s Landbrugsafdelingen, forWDOWH RP EHW\GQLQJHQ DI OLYHW L MRUGHQ - Det handler rigtig meget om, KYDG MRUGHQ NDQ SURGXFHUH , GH RIfentlige køkkener kan man fĂĽ hvad som helst, nĂĽr som helst; men skal det maden vĂŚre lokal og økologisk, er I nødt til at lave mad af de rĂĽvarer, MRUGHQ NDQ SURGXFHUH VDJGH %MDUQH Hansen og fortsatte: /LYHW L MRUGHQ HU DIJÂĄUHQGH Grundlaget er, at vi fodrer livet under jorden med de rigtige afgrøder, for regnormene skal fodres som grisene RJ NÂĄHUQH (Q DI NÂĄNNHQHUQHV VWÂĄUste opgaver pĂĽ kort sig - ud over at lave økologisk mad - er at samle alt jeres madaffald, sĂĽ det kan recirkuleres, for vi skal have kali og fosfor tilEDJH L MRUGHQ 'HW VNDO NRPSRVWHUHV og mĂĽ for guds skyld ikke brĂŚndes!

18

ØKOLOGI & ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@ hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.

April 9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten.

Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.

17. april 10-14. Økodag 2016. Øko-køer landet over danser ud på græs den 17. april, når de øko-

logiske landmænd åbner dørene for dem ud til det fri - og inviterer alle interesserede til at komme og nyde synet.

22.-23. april. Jordfrugtbarhedskursus 2016 2. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke.de/ files/gruene-bruecke/pdf/Program_Jordfrugtbarhedskursus.pdf

Maj

besøge. Arr: Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.

Juni 16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.

29. maj kl. 11-15. Tag på Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari på www.

RNE@QH CJ NF ƥ MC DM F QC CT J@M

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Folketræf for økologi, bæredygtighed og omstilling

22. til 24. april i Hvalsø Det kommer til at summe af liv med masser af værksteder, aktiviteter og boder / V RP IRONHWU ႇ HW RJ WLOPHOGLQJ Sn ZZZ GHWIDHOOHVEHGVWH GN

Økologisk Landsforening vil gerne takke sponsorerne for deres støtte til generalforsamlingen

Aamanns smørrebrød. Adam Aamann. 232 s. 250 kr. Politikens Forlag.

Et indbydende klassisk dansk frokostbord, det er vel med smørrebrød. Godt (rug)brød med smør – og så et eller andet lækkert ovenpå.

Politikens anmelder har udråbt Adam Aamann til Kongen af smørrebrød, og de 70 meget varierede opskrifter, der er samlet i denne bog, viser, at det meget vel kan være velbegrundet. Og så kan man lære at lave en god rullepølse.

Der er også fx opskrifter på syltede sager og nogle få på godt brød, så grundlaget er i orden.

AB

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økokød giver skulderklap Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2016 til Økokød.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens nUOLJH VRPPHUXGÀ XJW Indstillinger sendes pr. mail til: IURGHÀ \YEMHUJ#KRWPDLO FRP eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

18. marts 2016 nr. 585

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 É˝

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Hvis du savner noget i avisen - eller er i gang med noget spĂŚndende nyt, sĂĽ send os et par ord om det til ab@okologi.dk, for vi vil gerne levere den bedst mulige avis.

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, TĂĽsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Â&#x201E; KORT & GODT

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nordmannsgran sÌlges Planterne er 5 ür. De er omplantet og rodbesküret efter det 3. ür. De er 30 - 40 cm høje.

Planterne er under tilsyn af Naturstyrelsen vedr. økologiskog herkomstkontrol.

Aut. nr. 21397.

De kan danne grundlag for en produktion af økologiske juletrÌer/pyntegrønt.

Rabat ved køb af større mÌngder.

Henvendelse til Poul Pedersen, SkĂĽrupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Tlf. 2462 5799. Email: klejtrup@icloud.com

email: bestilling@bioselect.dk

Tilskud fra Ă&#x2DC;kokød

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Â&#x2018;NRNÂĄG I P E D XGORGGHU NU IRUGHOW L Ă&#x20AC; HUH portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Süjord og priklejord med økologisk gødning sÌlges

Der er ansøgningsfrist 1. april 2016.

Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2016 nĂĽr udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter pĂĽ foreningens hjemmeside, www.okokod.dk Ansøgningen sendes til formanden for Ă&#x2DC;kokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde E-mail: IURGHĂ&#x20AC; \YEMHUJ#KRWPDLO FRP Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

ForĂĽret nĂŚrmer sig. Den milde vinter har givet gode betingelser for rod ukrudt.

Hvis ikke du har kvikkens vĂŚrste fjende sĂĽ kontakt os for et uforpligtende tilbud af vores kvik-killer.

Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

Ă&#x2DC;KOLOGISK SĂ&#x2026;SĂ&#x2020;D & FRĂ&#x2DC; BLANDINGER VĂĽrbyg:

Skal frø ukrudtet bekĂŚmpes uden kemi? SĂĽ opnĂĽs det maksimale UHVXOWDW PHG ´Ă&#x20AC; H[ ZHHGHU´ XDQVHW om afgrøden stĂĽr i rĂŚkke eller er bredsĂĽet, om det er pĂĽ sand eller ler, om det er nyspiret eller høj, har ingen betydning for CMN Ă&#x20AC; H[ZHHGHU

VĂĽrhvede: VĂĽrtriticale: Havre: Ă&#x2020;rter: Hestebønner: VĂĽrraps: Markfrø:

CMN Flex-weeder fĂĽs i 3 â&#x20AC;&#x201C; 20 m.

SORTSREPRĂ&#x2020;SENTANT

Ring til os pü tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge din udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostninger nede.

Hø: 60 minibig af god kvalitet samt 2 hereford kviekalve - 9 mdr. pollede sĂŚlges. Ă&#x2DC;kologisk status. Henning, tlf. 2099 2399.

SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologisk hø i minibigballer og 1. slĂŚt grĂŚsensilage i wraprundballer. H.O. Jakobsen, tlf. 8669 9393, Ă&#x2DC;koaut.nr. 21019.

Samarbejde/produktion? Vi har lidt økologisk jord, arbejdskraft og hal-plads, hvor vi kan lave noget for dig? grøntsags/pakke/ husdyr-erfaringer, m.m. Bodil B, 4291 2122 ka.bb@adr.dk Vores paradis er blevet for stort! 19 km syd for Ă&#x2026;rhus. 10 ha, med vid udsigt, skov, vandhul, mark og 7000 kvm have/ park. Ă&#x2DC;kologisk drevet i 15 ĂĽr.

Bolig pü ca. 200 m2, ingen udbygninger. Tlf 2197 7411 eller olebn@outlook.dk Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

De nĂŚste numre

Sikkerhed for...

CMN Radrenser til alle rÌkkeafgrøder fra 20-75 cm.

Vandret gennemskÌring, stor frihøjde. Kan leveres med eller uden sümaskine, front montering, eller kamerastyring.

Vores økologiske paradis gennem mere end 35 ür i det skønne Odsherred skal sÌlges. 4 ha. Ring: 5965 1393.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding Dacke, Sonett og KWS Bittern Amarillo, Dublet og Mazur Dominik og Gry Javlo og Ingrid Fuego Mosaik Alle typer økologisk frø tilbydes

â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

&HUWLË&#x2039;FHUHW V§V¨G DI KÂşM NYDOLWHW Sunde, robuste sorter med stort udbytte Rettidig levering Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sĂŚkke

SüsÌd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet: Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk

Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk

Telefon + 45 43 29 88 88

|

www.nskorn.dk

Udkommer

Annoncedeadline

Nr.

8. apr.

22. apr.

6. maj 20. maj 3. juni 17. juni 1. juli

29. mar.

12. apr.

26. apr.

10. maj 24. maj 7. juni 21. juni

586 587 588 589 590 591 592

12. aug.

26. aug.

2. aug.

16. aug,

593 594

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

ID nr. 42742

BAG OM ØKOLOGIEN ...

ØKOLOGI ERHVERV

Han blev bakket op af festens konferencier Hella Joof, der havde skrevet et øko-digt til lejligheden:

Hvis din nabo er til death metal og klokken er langt over ti, så er der én ting, der hjælper: det’ økologi.

Når du vågner om morgenen, og er helt u’ å’ ski, så er der en ting at ty til: det’ økologi.

Hvis din kæreste er skredet eller draget i krig, så er der én ting at gøre: vælg økologi.

Hvis du føler dig svigtet af dit sædvanlige parti, så start et nyt – med fokus på økologi.

Læs reportage fra Foodexpo på side 16-17

Joof tog kegler på heden

Med skuespilleren ϐ Þ Hella Joof i spidsen, ges udstilling under Foodexpo i Herning Kongrescenter ved en Þ Þ

- Møderne her i økologihallen og aftenens fest giver mig tilliden til og troen på værdien af det, vi arbejder med. Med 100 udstillere og utallige gæster og kunder, så borger det for omsætningen og for fremtiden, lød det i festtalen fra formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

18. marts 2016 nr. 585

% ] Þ ¤ Þ weekenden kåret til årets ’Økologiske Front Þ ǯ Þ giske kolleger på Økologisk Landsforenings Ǥ ϐ Þ

ǡ ǡ

Sidste weekend var over 300 økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere samlet til Økologisk Landsforenings årlige generalforsamlingen. De mange deltagere kunne samtidig stemme på deres favorit til at modtage årets NRORJLVNH )URQWO¡EHU SULV L ÀUH NDtegorier. ’Innovativ produktion’, ’Næste generation’, ’Samarbejde’ samt ’Værdiskabelse og lønsomhed’.

I kategorien ’Næste generation’ blev Bundgaard Sharemilker kåret til årets frontløber. Som den første her-

hjemme har Per Bundgaard sammen med to unge landmænd, Patrick Brosze Bertelsen og Tobias Flensted, stablet et sharemilker-koncept på benene. De to unge landmænd har investeret i 150 jerseykvier, som sidste år blev installeret i Per Bundgaards ubrugte stald, som de lejer af ham, og siden er der malket økomælk i en ny, mobil malkestald.

- Nu er jeg jo nordjyde, så jeg er normalt beskeden, men jeg brænder for økologien og vil gerne udvikle den.

Så det at andre økologer sætter pris på mit arbejde, gør mig utrolig glad, sagde Per Bundgaard efterfølgende.

Innovativ produktion Her blev Anders Borgen kåret som IURQWO¡EHU $QGHUV %RUJHQ GULYHU ÀUmaet Agrologica på sin økologiske gård på sydsiden af Mariager Fjord. $QGHUV %RUJHQ ÀN SULVHQ IRU VLW DUbejde med forædling af og forskning i kornsorter til sine økologiske kollegaer.

- Da Johanne Schimming satte lånehønseidéen i søen, syntes jeg, det var mærkeligt, men i dag er hendes virksomhed en blomstrende forret-

Bundgaard Sharemilker

Anders Borgen, Agrologica

Johanne Schimming, Hegnholt Hønseri

Stengården

ning, og der gik ikke lang tid, før der var 30 år ventetid på de der høns.

Sådan beskrev Lejres Borgmester, Mette Touborg, Hegnsholt Hønseri, da hun i efteråret åbnede Økologikongressen. Johanne Schimmings arbejde med hønsene og ikke mindst hendes indsats og succes med at skabe stærke samarbejder mellem de mindre gårde i området

og forkorte vejen fra jord til bord, er noget, der er blevet lagt mærke til blandt hendes økologiske kolleger, RJ KXQ YDQGW VLQ NDWHJRUL L ÁRW VWLO § Þ Stengården i Bregnerød blev året frontløber i kategorien ’Værdiskabelse og løndsomhed’ Jens Otto og Elisabeth Rasmus-

sen købte Stengården i 1997. De arbejdede på det tidspunkt begge som kemiingeniører, og det første år lød årsomsætningen fra gårdens 100 høns, ni køer og 17 hektar jord på 28.000 kroner. Sidste år rundede Stengårdens omsætning syv millioner kroner. De 100 høns er blevet til 3.000, gårdbutik og café, og Stengården har i dag 2.500 stamkunder.