Økologi & Erhverv nr. 586 08-04-16

Ă˜kologi 3.0 er pĂĽ trapperne

BĂŚredygtighed er forretning

”‹ŽƒÂ?† •Â?§”’‡” ’”‘Ď?‹Ž‡Â?

Ă˜kologi opstod som en grĂŚsrodsbevĂŚgelse og er indtil videre endt med at vĂŚre en gennemreguleret landbrugsform. Nu efterlysere Ifoam Organics International en ny vision for den økologiske produktion.

Fem fødevarevirksomheder vil i et nyt projekt undersøge, hvorvidt der er forretning i at markedsføre produkter baseret pü, at büde virksomhed og landmÌnd arbejder med bÌredygtighed.

Med sin hidtil største nationale kampagne vil Friland befÌste sin position som landets største producent af økologisk kød.

4

AKTUELT

10

MARK OG STALD

14

MAD OG MARKED

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

8. april 2016 nr. 586 36. ĂĽrgang

Ă˜kodag slĂĽr alle rekorder

Fra park til mark

80 mÌlkeproducenter inviterer danskerne til at deltage, nür de økologiske køer sÌttes pü grÌs I ür er det landmÌndene, køerne og danskerne, der er i fokus, nür stalddørene 17. april slüs op pü vid gab, sü de økologiske køer kan komme pü grÌs.

Komtek Miljø har specialiseret sig i at sortere have-parkaffald til henholdsvis biobrÌndsel og landbrugskompost, som landmÌnd frit kan hente pü pladsen i Holsted og sprede ud pü markerne for at forbedre jordens frugtbarhed. Foto: Majbrit Terkelsen.

LĂŚs mere side 8

Solid fremgang hos de store BĂĽde Urtekram, Aarstiderne og Thise Mejeri har prĂŚsenteret Ď?Ž‘––‡ ”‡‰Â?•Â?ƒ„‡” ˆ‘” 2015, der viser, at økologen har udviklet sig til en lukrativ forretning REGNSKABER $) -$.2% %5$1'7 (IWHU Ă HUH nUV IUHPJDQJ NRP 7KLVH 0HMHUL 8UWHNUDP RJ $DUVWLGHUQH XG af 2015 med et samlet overskud pĂĽ godt 85 mio. kr.

Ă˜kologien er med andre ord blevet en lukrativ forretning.

Samtidig er de tre svÌrvÌgtere i den hjemlige økologiske fødevarebranche ved at vokse til en størrelse, VRP JLYHU GHP à HUH PXOLJKHGHU (IWHU à HUH nUV IUHPJDQJ IRUYHQWHU Thise Mejeri i ür at runde en mia.

NU L RPVÂ WQLQJ +RV $DUVWLGHUQH HU bundlinjen hĂŚvet for femte ĂĽr i streg, og resultatet er nĂŚsten tredoblet pĂĽ to ĂĽr, og som Mariager-virksomheden Urtekram har selskabet kurs mod en omsĂŚtningen pĂĽ en halv mia. kr.

VÌksten giver dem større muskelkraft til at udvikle nye produkter, som gør dem attraktive for kunderne.

'HW HU LNNH HW PnO L VLJ VHOY DW YÂ UH VWRU VLJHU $QQHWWH +DUWYLJ /DU-

ÅrsomsÌtningen vokser støt fra 2011-2015

Otte mejerier deltager ‘NRGDJ VOnU Sn à HUH RPUnGHU rekord. Blandt andet er der i ür 80 landmÌnd, der deltager, hvilket er IHP à HUH HQG VLGVWH nU 'HUXGRYHU HU GHU L nU RJVn à HUH PHMHULHU HQG WLGOLgere bag de deltagende landmÌnd.

'H WUH VWRUH $UOD 1DWXUP ON RJ Thise, har selvfølgelig leverandører, der deltager pĂĽ Ă˜kodag; men derudover deltager leverandører til Them Mejeri, Hansens Mejeri, Ă˜llingegaard, Løgismose og Gläserne MolkeUHL 'H WR VLGVWH HU PHG IRU IÂĄUVWH gang i ĂĽr, og Gläserne Molkerei ligger syd for grĂŚnsen og køber den danske, økologiske mĂŚlk gennem Vest MĂŚlk, fortĂŚller Birgitte Nygaard fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Hun er projektleder pĂĽ Ă˜kodag.

1 mia.

800 600 400 200 0

2011 Aarstiderne

2012

2013

Urtekram

VHQ DGP GLUHNWÂĄU KRV $DUVWLGHUQH Men hun erkender samtidig, at det i takt med, at selskabet er vokset, er blevet lidt nemmere at agere

2014

2015

Thise Mejeri

pü et hjemligt fødevaremarked, som er domineret af langt større aktører.

LĂŚs mere side 15

Fodaftryk 'HQ RIĂ€FLHOOH nEQLQJ DI ‘NRGDJ IRUHgĂĽr hos Laust Stenger fra Harreby i Sønderjylland. Formand for Ă˜L, Per Kølster, kommer forbi sammen med to omlĂŚggere og markerer ĂĽbningen.

- Ă˜kologiske landmĂŚnd sĂŚtter deres gode fodaftryk pĂĽ Verden, og det vil vi lave en happening omkring pĂĽ dagen, og vi har valgt at invitere omlĂŚggerne, fordi de har truffet en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hĂŚdre dem for, siger Birgitte Nygaard.

LÌs mere: www.økodag.dk ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

8. april 2016 nr. 586

MENNESKER & MENINGER

Recirkulering forebygger kredsløbsforstyrrelser

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Siden kunstgødningens indtog har vi stigende grad mistet fornemmelsen for, at det er og bliver jordens frugtbarhed, som er det egentlige grundlag for landbrugets avl. Og frugtbarheden er en kompleks størrelse, hvor alt fra jordtype til sĂŚdVNLIWH KXVG\UKROGHW WUDĂ€ N RJ MRUGEH handling og tilførslen af organiske materialer tilsammen gør, om jorden har et højere eller lavere dyrkningspotentiale. Gennem ĂĽrtusinder har jorden udviklet sig fra en fattigere skovbund til en rigere dyrkningsvĂŚrdig muld, hvor ogsĂĽ rydning af sten, hegning, lĂŚ, drĂŚning har spillet afgørende med. Med ikke mindst kunstgødningen, kemikalierne og den nĂŚrmest endeløse maskinkraft har landbruget ophĂŚvet den helt Q UH DIK QJLJKHG DI QDWXUJHRJUDĂ€ en og den gammeldags bondekunst. Ă˜kologiens fremtid udfordrer vores dygtighed til at forstĂĽ frugtbarheden og muldens magi, som det fundament vi bygger vores berettigelse og menneskehedens eksistens pĂĽ. ’Den levende jord’ har vi prĂŚdiket igen og igen. Og vi kan ikke gøre det nok. Livet i jorden afhĂŚnger af, at den fodres, og dermed maksimal recirkulering af det, som allerede har groet pĂĽ marken. Hvad enten det drejer sig om bondens og dyrenes egne ’biprodukter’ eller det drejer sig om det omgivende samfunds tilbageførsel af alt, hvad der stammer fra den biologiske sfĂŚre.

I sin yderste konsekvens kan vi pü ingen müde tillade os at afbrÌnde vores køkkenaffald, fødevarevirksomhedernes og industriens affald, halm og endda slam. ALT

“

Husdyrene skal igen spille en rolle i det samlede landbrug. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Der er grund til optimisme.

Jorden er - om man sü mü sige - gødet.

skal tilbage til jorden. Af jorden er det kommet, til jord skal det blive!

Det er nÌrmest skamløst, at vi har diskuteret affaldssortering i mere end en generation, og at vi er ikke nüet ret meget lÌngere.

Recirkuleringen handler om at undgü kredsløbsforstyrrelser, det handler om at sikre frugtbarheden og sü handler det ikke mindst om at betragte mulden, som den mest nÌrliggende og übenlyse mulighed for at sikre kulstofbinding og dermed klimasikre landbruget.

Vi skal afvikle vores utrolige afhĂŚn-

gighed af fossiler, og vi skal udvikle helt anderledes og nye veje til at blive ikke bare selvforsynende, men ogsü forsynende med det som landbruget kan levere: energi ved sin udnyttelse af fotosyntesen. Nul-energihuse, vind-el-dreven transport, CO2 neutrale byer osv. Hvor er vi, og hvor vil vi vÌre som økologer om 1020-30 ür? Jeg er overbevist om at dette er en udvikling, som kommer til at revolutionere landbruget som helhed. Dermed er det vores kunst at integrere kulstofudfordringen med at forstü, hvordan vi für jordens frugtbarhed og at hele kredsløbet – büde kulstof- og nÌringsstofkredsløbet - til at hÌnge sammen.

Vi skal udvikle os hen i retning af et nyt fødevaresystem, hvor det er byen og landet, der hÌnger sammen pü en ny müde. Recirkulering foregür ikke over store afstande, KYHUNHQ PHG WRJ VNLE HOOHU à \ Kredsløbstanken har et nÌrheds-

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 6197 4910

ERHVERV

princip, som ogsĂĽ pĂĽ sĂĽ mange andre mĂĽder kan berige det samfund, som har utroligt meget brug for at genskabe en ligevĂŚrdig kontakt mellem by og land og omvendt.

Der er grund til optimisme. Jorden er - om man sü mü sige - gødet.

Vi ved rigtigt meget i dag om de risici, der er forbundet med at køre videre, som om intet var galt. Vi ved rigtig meget – men ikke nok – om, hvordan vi skal indrette os teknologisk, forretningsmÌssigt og i de fÌllesskaber, som skal forvalte de nye bÌredygtige modeller. Her har vi en sÌrdeles vigtig rolle at spille som økologer. Vi ser rigtigt mange spÌde skridt til, at vi ikke bare snakker men at der handles. Med foreningens store satsning støttet af Villumfonden, arbejder systematisk pü at give ’Det Samfundsnyttige landbrug’ kød og blod, og sÌtte de mange og dejligt mangfoldige initiativer til at tÌnke nyt i system.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Det er økologiens kendetegn, at den forholder sig til det komplekse. For at fü helbredelsen af kredsløbsforstyrrelserne til at lykkes, skal sundhedsarbejdet angribes fra mange sider – samtidigt. Vi skal arbejde med mulden, frugtbarheden og den levende jord samtidig med, at vi arbejder med, hvordan vi skaber et nyt fødevaresystem, som levner rum for recirkuleringen og nye samarbejder.

Ligesom byen og landet skal integreres pü en sund müde, sü skal husdyrene igen spille en rolle i det VDPOHGH ODQGEUXJ 2J YL VNDO À QGH veje til at udnytte planternes muligheder til at understøtte det bÌredygtige samfund. Det hele til gavn og glÌde for den jord og alle os, der kun kan fungere ordenligt, nür der er harmoni mellem yde- og nydeevne. Det er svÌrt og samtidig sjovt at forestille sig konsekvenserne, og der er ingen vej udenom.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

8. april 2016 nr. 586

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Nu diskuterer vi Ă˜kologi 3.0 Ă˜kologi opstod som en grĂŚsrodsbevĂŚgelse og er indtil videre endt med at vĂŚre en gennemreguleret landbrugsform. Nu efterlysere Ifoam Organics International en ny vision for den økologiske produktion.

5 BenspÌnd for økologisk frugtproduktion

ORGANIC 3.0 for truly sustainable farming & consumpt

Forbrugerne elsker danske, økologiske Ìbler, og detailhandlen gør, hvad den kan, for at imødekomme forbrugernes ønsker. Alligevel stür den økologiske Ìbleproduktion i Danmark i stampe, for de danske afgiftsregler truer erhvervet.

͸ ‡‰‡Œ•–”‹Â?‰ ‘‰ ’‘•‹–‹˜ †‹ƒŽ‘‰ Ď?Ž›––‡” ˆ‘ŽÂ?

4-5

Det bobler blandt de unge i Århus. De er miljøbevidste og sociale pü Ên JDQJ ² RJ PLGW L à RNNHQ À QGHU PDQ 6LUL 2OZHQ %ORFK 5RELQVRQ

Discussion paper by Markus Arbenz, David Gould and Christopher Stopes, based on think & IFOAM - Organics International and launched at the ISOFAR International Organic EX

9

7 Forskning udsultes Ă˜kologisk landbrugs succes og løbende behov for udvikling af produktionen anerkendes ikke af regeringen, som har nedprioriteret de økonomiske bevillinger til forskningen i økologisk landbrug

8 Landbrugskompost gør isÌr sandjord mere frugtbar Hensigten med kompostering er at konservere kulstof til varig humus.

Fordi kompost bestür af en høj andel varig humus, vil det fungere som et jordforbedringsmiddel, der holder pü büde vand og nÌringsstoffer.

10 Er biodynamisk det nye økologi?

10 BĂŚredygtighed bliver til forretning

.

12 Der skal bare vand i foderet Rüdgivningsforløbet Jysk Energiboost har gjort at der nu kommer vand i fuldfoderblandingen hos Sønder Højgaard I/S, det giver en mere homogen ration, som køerne ikke kan sortere i.

Selvforsyning med protein Hensynet til miljøet, ønske om garanteret GMO-frit foder og lokal produktion inklusive 100 procent sporbarhed er nogle af nøgleordene fra fremtidens forbrugere til, hvorfor landmÌnd skal dyrke eget protein til husdyrene frem for at importere det.

MAD OG MARKED 13 PĂĽ markedet: Der er insekter i maden

14

13 Coop tager forskud pĂĽ fremtiden

15 Solide bundlinjer hos de største øko-virksomheder %nGH 8UWHNUDP $DUVWLGHUQH RJ 7KLVH 0HMHUL KDU SU VHQWHUHW à RWWH UHJQ skaber for 2015, der viser, at økologen har udviklet sig til en lukrativ forretning.

16 Kim vil hjĂŚlpe veteraner til et bedre liv

17 Flere køer pü slottet Gram Slot er parat til at investere op mod 30 mio. kr. i at etablere en ny økologisk avlsgürd med 300 malkekøer i Vedsted ved Vojens.

17 Lidl-kÌden lancerer seks grønne manifester Kampen om den bÌredygtige førertrøje i dansk detailhandel fortsÌtter.

� Vi skal skabe grobund for en ny, lokalt forankret andelsbevÌgelse gennem nye ejerformer og tilskyndelser til, at lokalsamfund gür sammen om at investere i og drive landbrug.

En af modellerne kunne vÌre en forkøbsret til ledige landbrug for lokalt forankrede andelsbevÌgelser, der forpligter sig pü økologi og pü at forarbejde fødevarerne lokalt. En anden model kunne vÌre en offentligt ejet jordbrugerfond, der overtager konkursramte landbrug og forpagter dem ud til landmÌnd, som vil producere økologisk og fremme lokal forarbejdning.

Formület er at give spirende lokale andelsbevÌgelser en fordel frem for eksempelvis de udenlandske storinvestorer, der lige nu køber sig ind i dansk landbrug.

MARIA REUMERT GJERDING, MF OG LANDBRUGSORDFĂ˜RER FOR ENHEDSLISTEN. POLITIKEN. 4.

APRIL 2016. � Vi für højkvalitetsvarer ud til forbrugerne til en meget konkurrencedygtig pris. Gram Slot leverer basisvarer med en stor volumen i stedet for at bruge rigtigt mange penge pü hver eneste müned at udvikle et nyt produkt.

Frem for at fü en meget høj pris for en lille mÌngde produkter, vil vi hellere nøjes med en lidt mindre pris og fortjeneste pü en stor volumen.

SVEND BRODERSEN, DIREKTĂ˜R OG LANDMAND GRAM SLOT, BERLINGSKE. 4. APRIL 2016.

Passer pü miljøet

� Den økologiomlÌgning, vi har vÌret gennem i Århus Kommune, er en müde at tÌnke grøn omstilling pü. Men vi skal ogsü sikre, at de økologiske varer, vi køber ind, kommer i fuldstÌndig kemikaliefri emballage, og vi skal tÌnke over, hvordan vi bortskaffer emballagen, sü vi passer pü miljøet og vores omgivelser i øvrigt.

ANETTE JUHL WINTHER, INDKĂ˜BS- OG UDBUDSCHEF, AARHUS KOMMUNE. JP AARHUS. 3.

APRIL 2016.

Selvfed branche

� Det kan godt vÌre, det lyder lidt skørt, men vi har vÌret for selvfede i branchen ved at tro, at vi producerer en vare, og forbrugerne skal bare Ìde den. Men de bestemmer jo selv, hvad de vil købe. Vi skal have lavet nogle kvalitetsprodukter, som vi kan fü merpris for. Det kan vÌre mange ting, men jeg tror pü økologi.

Ikke fordi jeg er specielt grøn, slet ikke. Men jeg kan se, at det marked vokser og vokser, og det skal vi danske landmÌnd, som er verdens dygtigste, samle op.

BENDT HVIDKJÆR. KONVENTIONEL SVINEPRODUCENT ÅRRE. INFORMATION. 2. APRIL 2016.

Sidste ür voksede det dansk detailsalg af økologiske fødevarer med nÌsten 12 procent til knap syv mia. kr. Coops kÌder stod alene for nÌsten halvdelen af salget, og netop i disse uger søsÌtter Coop to store initiativer, der skal sÌtte yderligere spot pü koncernens økologiske sortiment.

Den tidligere Kalø-forstander Kim Qvist samler summen af et helt liv i arbejdet med at indrette et multifunktionelt landbrug med socialøkonomiske arbejdspladser, som primÌrt bliver mülrettet de mange danske krigsveteraner, som har taget posttraumatisk stress med hjem fra slagmarken.

� Danske mejerier für kun det halve af den mÌlk ind fra landmÌndene, som de har brug for. Hvis man vil have økologiske produkter frem til butikkerne, bliver man nødt til at fastholde de nuvÌrende danske forbrugerpriser.

Detailhandlen fortjener derfor ros for ikke at tage en voldsomt høj avance pü økologi. Det giver fair forbrugerpriser, sü vi undgür en mangelsituation i butikkerne i Danmark.

OLE SĂ˜RENSEN, FORMAND FOR MÆLKEUDVALGET I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. BERLINGSKE. 4. APRIL 2016.

Satser pĂĽ stor volumen

Fem fødevarevirksomheder vil i et nyt projekt undersøge, hvorvidt der er forretning i at markedsføre produkter baseret pü at büde virksomhed og landmÌnd arbejder med bÌredygtighed

Mikroberne i vommen pĂĽ koen er vigtige i forhold til energiudnyttelsen.

Stabilitet i blanding og udfodring af fuldfoderet er med til at hjÌlpe mikroberne godt pü vej og dermed øge energiudnyttelsen i vommen.

Ros til detailhandlen

Nye ejerformer

MARK OG STALD

11 Pas godt pĂĽ koens bedste venner

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌

Der er udfordringer at arbejde med

Friland slipper kreativiteten løs Selskabets hidtil største nationale kampagne for økologi skal cementere Frilands position som landets vÌsentligste producent af økologisk kød.

� Skal økologien vÌre tro mod sin mission, nemlig at skabe et bÌredygtigt landbrug, bør den ogsü arbejde kontinuerligt med, hvordan den kan vÌre relevant i forhold til de grønne samfundsudfordringer, vi stür RYHU IRU QX RJ IRUV¥JH DW DUEHMGH à HUH DI GH KHQV\Q LQG L SURGXNWLRQVIRU men. .LJ WLOEDJH RJ W QN IUHP ‘NRORJLHQ KDU à HUH XGIRUGULQJHU DW DUEHMGH med. Klimaproblemstillingen er et omrüde, hvor økologerne endnu ikke har skabt en klar fortÌlling. Hensyn til dyrevelfÌrd og naturpleje er ogsü temaer, der kan overhale økologien indenom, hvis udviklingen i de økologiske kriteriesÌt gür i stü. BÌredygtig emballering af varer optager forbrugerne og bør ogsü tÌnkes ind fremadrettet.

SIGNE D. FRESE ER MILJĂ˜CHEF I COOP. INFORMATION, 23. MARTS 2016.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

8. april 2016 nr. 586

Hvis du har lyst til at lÌse med og WDJH GHO L GHEDWWHQ NDQ GX À QGH debatoplÌgget i pdf-format pü hjemmesiden: www.ifoam.bio

ORGANIC 3.0 for truly sustainable farming & consumption

Nu diskuterer vi Ă˜kologi 3.0 Ă˜kologi opstod som en grĂŚsrodsbevĂŚgelse og er indtil videre endt med at vĂŚre en gennemreguleret landbrugsform. Nu efterlysere Ifoam Organics International en ny vision for den økologiske produktion Ă˜KOLOGI 3.0 $) ,5(1( %5$1'7 â€?Ă˜kologi 1.0 blev startet af pionerer, der observerede problemer med den retning, landbruget tog i slutningen af det 19. ĂĽrhundrede og begyndelsen af det 20. ĂĽrhundrede. De sĂĽ behovet for en radikal ĂŚndring. Ă˜kologi 2.0 startede i 1970’erne, hvor skrifter og landbrugssystemer XGYLNOHW DI SLRQHUHUQH EOHY NRGLĂ€ FH ret i standarder og senere i juridiske reguleringssystemer. Ă˜kologi 3.0 handler om at bringe ÂĄNRORJL XG DI GHQ QXY UHQGH QLFKH ind i mainstream og om at positionere økologiske systemer som en del DI Ă HUH OÂĄVQLQJHU GHU HU QÂĄGYHQGLJH for at løse de enorme udfordringer, vores planet og vores arter stĂĽr overfor.â€?

Med ovenstĂĽende tekst prĂŚsenterer ,)2$0 2UJDQLFV ,QWHUQDWLRQDO VLW Q\H GHEDWRSOÂ J 2UJDQLF IRU 7UXO\ 6X

stainable Farming & Consumption.

Og lÌg mÌrke til ordet ’truly’ (virkelig), for det er ikke et tilfÌldigt valg.

'HW VWRG NODUW GD H[HFXWLYH GLUHFWRU Markus Arbenz prĂŚsenterede debatoplĂŚgget pĂĽ et temamøde i forbindelse med Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling i marts.

- Ă˜kologi handler om mere end at tilfredsstille efterspørgslen pĂĽ markedet. I bruger i Danmark en del UHVVRXUFHU Sn DW XGYLNOH IRUUHWQLQJV delen, men imens glemmer I mĂĽske formĂĽlet, sagde Markus Arbenz og fortsatte: - Er økologibevĂŚgelsen en livsstil, eller handler det om bĂŚredygtighed?

Vi har arbejdet med begrebet ’virkelig bÌredygtighed’, og vi er nüet frem til, at det kan formuleres enkelt: BÌredygtighed er at give den nÌste generation mindst de samme muligheder, som vi selv har haft.

Markus Arbenz understregede, at ,)2$0 2UJDQLFV ,QWHUQDWLRQDO ² XG over at arbejde for mere og bedre ¥NRORJL ² RJVn DUEHMGHU IRU DW à \WWH hele det globale landbrug i en mere bÌredygtig retning.

- Det kan ske ved at indarbejde ÂĄNRORJLVNH SULQFLSSHU L GHQ NRQYHQ tionelle landbrug, samtidig med at de økologiske landbrug selv udvikler sig yderligere, sagde Markus Arbenz. Ă˜kologi og klima 'HW SULP UH IRUPnO PHG 2UJDQLF er gennem samarbejde og vidensdeling at skabe et ĂŚgte bĂŚredygtigt landbrug pĂĽ globalt plan.

- KlimaĂŚndringer er et eksempel,

“

DebatoplĂŚgget er en opfordring til handling for landbrugere og forarbejdningsvirksomheder, for regeringer og forbrugere; men vigtigst af alt, det er en opfordring til handling i den økologiske sektor. Ă˜kologi 3.0 er en dristig vision, der udfordrer grundlaget for den nuvĂŚrende økologiske bevĂŚgelse og dens succes er pĂĽ ingen mĂĽde garanteret. Men dette papir er et afgørende skridt i starter denne vigtige samtale: Det siger til os: vi er kommet for langt til at blive, hvor vi er.

Der er mere, der skal gøres.

ORGANICS 3.0 – IFOAM ORGANICS INTERNATIONAL

pĂĽ et omrĂĽde, vi skal arbejde med i det økologiske landbrug. Derfor benyttede vi COP21-mødet i Paris til at argumentere for bĂŚredygtig, økologisk produktion. KlimapĂĽvirkningen IUD ODQGEUXJ Ă€ VNHUL RJ VNRYEUXJ XGJÂĄU WLOVDPPHQ FD SURFHQW DI den samlede pĂĽvirkning af klimaet; men tager man hele fødevaresektoren med, er det op mod halvdelen af klimapĂĽvirkningen, der stammer herfra. Halvdelen af drivhuseffekten har altsĂĽ rod i landbruget, og dermed er landbruget en vĂŚsentlig aktør i klimadebatten. Ă˜kologisk landbrug udleder fĂŚrre drivhusgasser, bruger ingen kunstgødning, udleder mindre kvĂŚlstof og binder CO2 i jorden, sagde Markus Arbenz.

Ă˜kologi 3.0 PĂĽ trods af, at den økologiske bevĂŚgelse de seneste 100 ĂĽr har opnĂĽet betydelige resultater og i dag anerkendes globalt, sĂĽ er virkeligheden GHQ DW NXQ pQ SURFHQW DI ODQGEUX JHQH Sn YHUGHQVSODQ HU FHUWLĂ€ FHUHW økologiske.

I debatoplÌgget efterlyser IFOAM forslag til, hvordan den økologiske bevÌgelse kan dele sine erfaringer og viden med en bredere base af landmÌnd og forbrugere. �Landbruget er en af de førende faktorer i globale spørgsmül som sult, ulighed, energiforbrug, forurening, klimaÌndringer, tab af biodiversitet og nedbrydning af QDWXUUHVVRXUFHU 0HQ GH SRVLWLYH PDQJHIDFHWWHUHGH PLOM¥P VVLJH

VRFLDOH RJ ¥NRQRPLVNH IRUGHOH YHG et virkeligt bÌredygtigt landbrug kan ELGUDJH PHG O¥VQLQJHU Sn GH à HVWH af vores verdens store problemer,� skriver IFOAM i debatoplÌgget og fortsÌtter: �Hvis det konventionelle landbrug fortsÌtter med at optage økologiske PHWRGHU RJ SULQFLSSHU YLO ‘NRORJL 2.0 ophøre med at eksistere. Endnu er det ikke tilfÌldet. De økologiske SULQFLSSHU HU HQGQX LNNH LQGDUEHMGHW i den konventionelle produktion i et omfang, der kan løse de globale klimaproblemer.�

Ifølge debatoplÌgget et det overRUGQHGH PnO PHG 2UJDQLF DW PX liggøre en udbredt optagelse af Ìgte bÌredygtige landbrugssystemer og markeder baseret pü økologiske SULQFLSSHU ¾%HJUHEHW 2UJDQLF V¥JHU DW adressere udfordringerne i forbindelse med at udvikle økologi til et moderne, innovativt system, der sÌtter resultater og virkninger af landbruget i front. Diverse prioriteter og udfordringer - som for eksempel klimaÌndringer, modstandsdygtighed og tilpasning, adgang til kapital og tilstrÌkkelig indkomst, dyrevelfÌrd, tilgÌngelighed til jord, vand, frø, sunde kostvaner, og undgüelse af affald i fødevare- og landbrugssystemer - kan sandsynligvis ikke indpasses i det stadigt voksende sÌt standarder og regler, der i dak regulerer den økologiske produktion. Der er derfor brug for en mere holistisk og dynamisk model,� konstaterer IFOAM i debatoplÌgget.

AKTUELT

8. april 2016 nr. 586

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

BenspÌnd for økologisk frugtproduktion Forbrugerne elsker danske, økologiske Ìbler, og detailhandlen gør, hvad den kan, for at imødekomme forbrugernes ønsker. Alligevel stür den økologiske Ìbleproduktion i Danmark i stampe, for de danske afgiftsregler truer erhvervet ÆBELPRODUKTION AF IRENE BRANDT

- Nür den danske sÌson er pü sit højeste fra oktober til februar, udgør de danske, økologiske Ìbler 20 procent af det samlede Ìblesalg i vores butikker. Nür vi ikke lÌngere kan fü danske Ìbler, falder salget af de økologiske Ìbler til 10 procent, fortÌller Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

DetailkÌden er konstant pü udkig efter leverandører, for hvis der YDU à HUH GDQVNH ¥NRORJLVNH  EOHU pü markedet, ville de kunne sÌlges.

Men det kan have lange udsigter. De økologiske frugtavlere ønsker adgang til at bruge stoffer som kaolin, natriumbikarbonat og kaliumbikarbonat i produktionen, men danske afgiftsregler - som stik mod hensigten gør de mindst giftige bekÌmpelsesmidler dyrest i anvendelse - stür i vejen for produktionen af økologisk frugt i Danmark.

Store tab - Sidste ür havde vi store tab i produktionen pü grund af skurv. Og derfor har vi i denne tid meget travlt i plantagerne, für vi ikke fjernet VNXUYLQÀFHUHGH EODGH IUD SODQWDJHQ i tide, für vi ekstra problemer med skurv igen i ür, fortÌller frugtavler Poul Rytter Larsen fra Harndrup Skov Frugtplantage pü Fyn. Nür den første forürsregn falder, begynder svampen, der giver Ìblerne skurv, at sprede sine sporer, og er alt smittemateriale ikke blevet fjernet fra plantagerne, ligger de som en tikkende bombe under produktionen.

- Vi kan behandle frugttrÌerne med en vandopløsning med natriumbikarbonat og kaliumbikarbonat, som ødelÌgger svampesporerne, siger Poul Rytter Larsen Men det er nemmere sagt end gjort. Natriumbikarbonat er ikke godkendt til økologisk Ìbleproduktion.

Der skal derfor en dispensation til, hvis økologiske frugtavlere skal bruge natriumbikarbonat. Kaliumbikarbonat er derimod blevet godkendt som et bekÌmpelsesmiddel i den økologiske produktion. Handelsnavnet er Armicarb 85 SP. Importøren, der har rettighederne til at markedsføre midlet i Danmark, udnytter ikke

denne mulighed, da importøren ikke forventer, at der kan sÌlges ret meget af midlet i Danmark. Alle bekÌmpelsesmidler er nemlig belagt med pesticidafgifter.

Stik mod hensigten Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside er afgiften pü sprøjtemidler baseret pü midlernes miljø- og sundhedsmÌssige egenskaber, sü de mest miljø- og sundhedsbelastende sprøjtemidler pülÌgges den højeste afgift, mens de mindst miljø- og sundhedsbelastende sprøjtemidler pülÌgges en relativt lavere afgift. Den differentierede afgift skal sikre, at jordbrugerne i højere grad für et økonomisk incitament til at anvende de sprøjtemidler, der belaster miljø- og/eller sundheden mindst.

I virkeligheden virker afgiftsreglerne stik mod hensigten, fordi en del af afgiften beregnes pr. kilo aktivt stof i produktet, og jo mindre giftigt et aktivt stof er, des større andel af produktet er aktivt stof. Kaliumbikarbonat – alias Armicarb - er dermed blevet sü dyr, at det slet ikke kan sÌlges i Danmark.

- Vi kan slet ikke fü dÌkket vores omkostninger til brug af Armicarb i produktionen. Og det er Ìrgerligt, fordi kaliumbikarbonat ligesom natriumbikarbonat, der ikke er godkendt til økologisk frugtavl, kan erstatte en vÌsentlig del af den svovl, vi ellers bruger i den økologiske frugtavl, siger Poul Rytter Larsen.

Da EU i 2008 godkendte kaliumbikarbonat til økologisk planteproduktion, var et af argumenterne derfor RJVn DW VWRIIHW GHU HU NODVVLÀFHUHW med en meget lav miljøeffekt, kunne

reducere anvendelsen af svovl i den økologiske frugtavl.

Afgiftsregler evalueres Lea Frimann Hansen er kontorchef i Miljøministeriets afdeling for pesticider og genteknologi. Hun siger: - Der arbejdes i øjeblikket i EU med at give en tilladelse af natron, sü stoffet kan godkendes som et basisstof i den økologiske produktion.

Dispensationen forventes at vÌre forhandlet igennem i EU inden ürets udgang, og lykkes det at fü natriumbikarbonat godkendt som basisstof, er det godt nyt for frugtavlerne, da basisstoffer ikke er omfattet af pesticidafgiften. Med hensyn til pesticidafgifternes utilsigtede virkning, siger Lea Frimann Hansen: - Da pesticidafgiften blev vedtaget, blev det samtidig besluttet, at afgiften skal evalueres i 2017. Vi er opmÌrksomme pü, at der er forhold, som gartneribranchen oplever som uhensigtsmÌssige, og disse synspunkter vil selvfølgelig indgü i evalueringen af pesticidafgiften.

Endnu et eksempel Men kaliumbicarbonat er ikke det eneste middel, som ikke kan sĂŚlges i Danmark pĂĽ grund af pesticidafgiften pĂĽ 107 kr. pr. kg. aktivt stof.

Aluminiumsilikat ogsü kaldet kaolin – blev godkendt i 2014 til at komme pü Bilag 2 i Vejledningen om økologiske jordbrugsproduktion. Stofferne i dette bilag er godkendt i den økologiske planteproduktion, men listen varierer fra land til land. I Danmark er kobber for eksempel ikke tilladt, og stoffet fremgür derfor heller ikke af det danske Bilag 2. Tilsvarende

er kaolin heller ikke pü den danske liste, af den simple grund, at ingen har bedt om at fü stoffet godkendt til markedsføring i Danmark. I betragtning af, at brugsanvisningen til produktet anbefaler 50 kg. pr. ha, til behandling af for eksempel Ìblehveps, og at behandlingen ofte gentages tre gange, er dette forstüeligt, men ogsü Ìrgerligt for de økologiske frugtavlere. Kaolin er et 100 procent ugiftigt, mineralsk produkt, som i forsøg pü Forsøgscenter Årslev har vist god effekt mod angreb af Ìblehveps. Kaolin er dermed endnu et eksempel pü, at strukturen i pesticidafgiften virker stik mod afgiftens hensigt.

Det er hĂĽrdt Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen fra GartnerirĂĽdgivningen rĂĽdgiver frugtavlere, og hun hĂĽber, evalueringen af pesticidafgiften i 2017 vil bringe afgiften i overensstemmelse med formĂĽlet med pesticidafgiften.

- De økologiske frugtavlere synes, det er hürdt lige for tiden. De ved ikke, hvornür de für midler som natriumbikarbonat og kaolin til brug i deres produktion. Og kaliumbikarbonat, som er godkendt, har de ikke rüd til at bruge - selv med de gode priser, de für for deres produkter i dag, er der ikke rüd til at betale den høje afgift pü Armicarb, konstaterer Hanne Lindhard Pedersen.

Grotesk Der er kun 12-15 økologiske Ìbleplantager i Danmark, som har en størrelse, der giver adgang til de store detailkÌder.

- Ud af denne lille gruppe har jeg

kendskab til to producenter, som overvejer at stoppe som økologiske frugtavlere pü grund af pesticidreglerne, siger Hanne Lindhard Pedersen og fortsÌtter: - Jeg tør som rüdgiver ikke anbefale frugtavlerne at omlÌgge deres produktion til økologi, fordi de økonomiske udsigter for den økologiske frugtavl i dag ikke er gode. Prisen de für for frugten er ok, og afsÌtningen er ogsü, men driftsomkostningerne i forhold til udbyttet giver en meget følsom økonomi - specielt nür der skal konkurreres med prisen pü økologisk frugt importeret fra isÌr Tyskland.

- Og det er Ìrgerligt, for der er stor interesse for at lÌgge om, men de trÌkker sig, nür de opdager, at de godkendte hjÌlpestoffer ikke er tilgÌngelige i Danmark. Resultatet er, at udviklingen i den økologiske frugtproduktion nu er güet i stü.

Og denne udvikling Ìrgrer Thomas Roland fra Coop: - Vi synes, afgiftsstrukturen pü bekÌmpelsesmidler bliver en problematisk handelshindring for økologerne, nür de vil eksperimentere med harmløse midler som for eksempel kaolin og bagepulver og derfor skal bruge en del kilo. I den sammenhÌng virker det jo helt grotesk, at de er pülagt afgifter, der er tiltÌnkt de konventionelle og giftigere pesticider. Det kommer til at virke konkurrenceforvridende, og gør det meget vanskeligt for økologerne at eksperimentere sig frem til kreative og ugiftige løsninger – som ellers har kendetegnet det økologiske landbrug - og som en afgiftsstruktur, der slet ikke er udformet med økologien for øje, nu blokerer for.

I 2014 inviterede Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet til übent hus hos økologisk frugtavler Poul Rytter Larsen, hvor udfordringerne i den økologiske frugtproduktion blev drøftet. Dagen fortsatte pü Forsøgscenter Årslev, hvor Hanne Lindhard Pedersen fra Garnerirüdgivniungen fortalte om de meget lovende forsøg med Surround, som er handelsnavnet for kaolin. Trods de gode resultater, kan Surround stadig ikke købes i Danmark. Foto: Irene Brandt.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22.000 ha omlagt i 2015 OMLÆGNING: Den store omlÌgningsbølge sidste ür har büret frugt. Büde inden for den økologiske mÌlke-, svine- og Ìgproduktion er der kommet nye landmÌnd til. Ialt er der 450 à HUH ¥NRORJLVNH ODQGP QG QX end i 2014, og til sammen har de omlagt ca. 22.000 ha.

Det er isÌr mÌlkeproducenter, oplyser Landbrugsinfo, som er blevet omlagt. 50 mio. kg. økologisk mÌlk er kommet til i 2015 og der forventes en yderligere tilgang pü 30 mio. kg.

'HU HU RJVn NRPPHW à HUH ¥NRORJLske grise pü markerne, og i 2018 forventer Friland, at der produceres 150.000 økologiske grise om üret i Danmark. Tilsvarende er der vÌkst i produktionen af økologiske Ìg, som i 2018 forventes at nü op pü 900.000 ÌglÌggere.

PORTRÆT

8. april 2016 nr. 586

Begejstring og positiv dialog Ď?Ž›––‡” ˆ‘ŽÂ?

Det bobler blandt de unge i Ă…rhus. De er miljøbevidste og sociale pĂĽ ĂŠn gang – og midt i Ď?Ž‘Â?Â?‡Â? Ď?‹Â?†‡” Â?ƒÂ? ‹”‹ Olwen Bloch Robinson PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

ĂžÂ?Â?‡ •Â?ƒŽ ‹ •ƒÂ?”¤† LANDBRUGSPAKKEN: Nu er det statsminister Lars Løkke Rasmussens tur til at stĂĽ skoleret i sagen om landbrugspakken. Det mener Enhedslisten, der kalder Løkke i samrĂĽd pĂĽ baggrund af omtale i BerlĂŚingske, der beskriver, hvordan regeringstoppen angiveligt pressede embedsmĂŚnd i Miljø- og Fødevareministeriet til at favorisere landbruget mest muligt.

- Vi vil gerne have statsministeren i samrüd for at høre, hvor meget han har vidst i den her sag. Hvis det viser sig, at denne vildledning kommer fra partitoppen og Lars Løkke Rasmussen, har vi svÌrt ved at se, at man stadig kan have tillid til statsministeren, siger Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, til FødevareWatch.

Berlingske skriver, at embedsmÌnd i Miljø- og FødevarePLQLVWHULHW RYHU à HUH PnQHGHU blev indkaldt til en rÌkke møder PHG VWDWV PLQLVWHUHQ RJ à HUH DI hans topembedsmÌnd.

Ifølge centrale kilder pressede Venstre embedsmÌndene for at slÌkke pü pakkens miljøvenlige tiltag.

3n à HUH P¥GHU XGVDWWH 9HQVWUH folkene embedsmÌndene for vedvarende skeptiske spørgsmül om, hvorfor man ikke bare kunne gennemføre 16-punktsplanen uden at kompensere med andre miljøvenlige indsatser, lyder det fra en anonym kilde til avisen.

En gang var Århus smilets by, sü fandt byrüdet pü et nyt slogan, som GH à HVWH L GDJ KDU JOHPW PHQ HQ gruppe unge, som brÌnder for bÌredygtighed, økologi og sundhed er nu i fuld gang med at brande Århus som en grøn og social by.

- 15. marts holdt vi det første møde i lokaler, jeg lĂĽnte her i Ă˜kologiens Hus, fortĂŚller Siri Olwen Bloch Robinson. Hun lĂŚser Global Nutrition & Health pĂĽ Via i Skejby, og i forbindelse med sin uddannelse har hun vĂŚret i praktik i Foodservice i Ă˜kologisk Landsforening. Til mødet, hun arrangerede i Ă˜kologiens Hus, mødte 24 unge fra byens grønne undergrund op, og da mødet var slut, havde de formuleret 87 forslag til tiltag inden for bĂŚredygtighed, sundhed og økologi.

- Det er ikke alle ideer, der bliver til noget, men alle ideerne sÌtter tanNHU L JDQJ VRP NDQ EULQJH RV YLGHUH men mødets vigtigste resultat er, at vi nu har füet sat ansigter pü de mennesker, der stür bag projekterne, for der er allerede rigtig mange projekter i Århus med et grønt islÌt, men vi var i isolerede grupper, som ikke samarbejdede og med mødet blev afstanden mellem projekterne lige gjort lidt PLQGUH /LJHVRP YL ÀN VDW à HUH RUG pü hver persons grønne drømme og visioner. Nu kan vi fortsÌtte arbejdet for et grønnere Århus i fÌllesskab.

Og det er meget sjovere, fortĂŚller Siri Robinson. Hun har oprettet den lukkede Facebook-gruppe: NETVÆRK En FĂŚlleskabende Grøn Fremtid, hvor netvĂŚrksdannelsen kan fortsĂŚtte. §ŽŽ‡••Â?ƒ„‡” - PĂĽ min uddannelse har jeg specialiseret mig inden for Public Health & Food Policy, hvor vi arbejder bredt

Siri Olwen Bloch Robinson er 23 ĂĽr og i fuld gang med at uddanne sig inden for kost og sundhed. I denne forbindelse har hun vĂŚret i praktik i Foodservice i Ă˜kologisk Landsforening, og i 2015 var hun Ă˜kologisk Food Fighter. Nu drømmer hun om at arbejde med bĂŚredygtighed, økologi og sundhed.

med ernÌring, fødevaresikkerhed og bÌredygtighed. Og pü denne baggrund er det umuligt ikke at forholde sig til Verdens store dilemma: at nogen overforbruger, mens andre sulter, siger Siri Robinson. Hun er fascineret af de muligheder, mennesker für i fÌllesskaber som for eksempel madmarkeder og fødevarefÌllesskaber, og hun drømmer om efter endt uddannelse at kaste sig over projektarbejde med fokus pü de tre vÌrdier, der betyder mest for hende: økologi, bÌredygtighed og sundhed.

- Men müske ender jeg som lobbyist! I hvert fald blinker mine tre vÌrdier kraftigt, hver gang jeg hører om virksomheder, der tror, at de ved hjÌlp af gmo og sprøjtegift kan afskaffe sult i Verden, siger Siri Robinson.

Men uanset, hvor hun kommer til at arbejde, kommer hendes handlinger til at tage afsĂŚt i en positiv tilgang til opgaven, for hun tror mere pĂĽ guleroden end pĂĽ pisken.

%HJHMVWULQJ RJ SRVLWLY GLDORJ à \Wter folk. Sundhedskommunikation, didaktik og sociologi indgür i vores pensum, og jeg tror, det har langt større effekt at rose folk for det gode, de gør. I stedet for at irettesÌtte dem, nür de handler uhensigtsmÌssigt, siger Siri Robinson.

logiske produktion. En hospitalsseng koster 4.000 kroner pr. døgn, men det er kun 100 kr. af dette beløb, der bruges pü forplejningen. Sü køkkenerne pü sygehusene er nødt til at tÌnke meget kreativt for at fü pengene til at slü til, nür de omlÌgger til økologi, siger Siri Robinson.

‡•’‡�– I forbindelse med praktikken i Foodservice var Siri Robinson dybt involveret i afviklingen af den økologisk hal i forbindelse med Foodexpo i begyndelsen af marts.

- Pü Foodexpo var jeg vÌrtinde i 6SLVHKXVHW KYRU J VWHUQH HQWHQ ÀN mad fra restaurant Substans eller hospitalskøkkenet fra regionshospitalet i Randers. Der er meget hype omkring at spise mad fra en restauUDQW PHG 0LFKHOLQVWMHUQHU PHQ SHUsonligt har jeg virkelig füet endnu mere respekt for de medarbejdere i hospitalskøkkenerne, som tager udfordringen op og omlÌgger til øko-

Â?•’‹”‡”‡– ƒˆ ƒÂ?‹‡ Ž‹˜‡” Siri Robinson har dansk mor og engelsk far, og hun har tilbragt en del af sin skoletid pĂĽ engelske skoler.

'H I¥UVWH nU ÀN YL XEHVNULYHOLJ NHGHOLJ RJ XVXQG VNROHPDG PHQ Jamie Oliver startede, mens jeg gik i skole i England, sin kamp for sund mad i skolekøkkenerne, og i takt med, at skolemaden gradvist blev sundere, oplevede jeg pü egen krop, hvad sund kost betyder for vores indlÌringsevne, og jeg er stadig meget inspireret af Jamie Oliver, som har gjort et helt fantastisk indsats til gavn for de engelske skolebørn, siger Siri Olwen Bloch Robinson.

8. april 2016 nr. 586

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF INGVARD KRISTENSEN, PLANTERĂ…DGIVER, LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING

KLĂ˜VERGRÆSMARKERNE Er den grundlĂŚggende faktor i økologisk markbrug, bĂĽde som kvĂŚlstofmotor og som humusdanner.

Lige nu er det pü høje tid at komme ud og vurdere den enkelte kløvergrÌsmark: A) Er den tÌt nok, B) Er det den rigtige mark, jeg har planlagt at pløje om? C) Er andelen af kløverplanter mellem 30-50 %? D) Er nogle af grÌsserne forsvundet i løbet af vinteren? E) Er der behov for at tromle marken i forhold til spor/opfrysninger/muldvarpeskud?, F) Er der for meget ukrudt i marken. G) Har marken füet det svovl og kalium, der har brug for? H) Hvor meget kan jeg øge udbyttet i min slÌtmarker med, hvis jeg für etableret faste kørespor?

A) Generelt ønskes der 500 grÌsmarksplanter pr. kvadratmeter, svarende til mere end 50 planter pr. meter rÌkke. Men optÌllingen er vanskelig pga. grÌssernes buskning i jordoverà DGHQ B) Nogle gange er det 3. ürs marken, der kommer bedre igennem vinteren, og er kommet i bedre vÌkst end 2. ürs marken.

SĂĽ nogle gange kan det vĂŚre en god ide, at lave lidt om i planerne.

C) Hvis kløver procenten er for lav, under 15 kløverplanter pr. rÌkkemeter, bør man sü ekstra kløverfrø i marken f.eks. 2 kg rødkløver og 2 kg hvidkløver pr. ha.

D) Heroppe i det nordlige Vestjylland har vi her i midten af marts set et par marker, hvor en del grÌsserne af uforklarlige ürsager er forsvundet, og hvis marken skal ligge 2017 med, vil der vÌre en god økonomi i straks at sü f.eks. 4 kg alm. RajgrÌs og 4 kg ital. rajgrÌs. Hvis marken kun skal ligge i 2016 med, vil det vÌre forskelligt om det vil vÌre en god økonomi i isüning.

Det afhÌnger büde af marken udbyttepotentiale samt sammensÌtningen af det resterende kløvergrÌs: En stor rødkløverandel og en stor andel af rajsvingel eller strandsvindel mindsker behovet.

E) Tromling af grÌsmarkerne kan vÌre en god ting, büde for at undgü iblanding af jord i ensilagen, men ogsü for at holde en ensartet skürlÌgningshøjde og dermed sikre en bedre genvÌkst af kløvergrÌsset efter slÌt.

F) Hvis der er synlig andel af ukrudt i nogle af kløvergrÌsmarkerne pü nuvÌrende tidspunkt, bør man gü i tÌnkeboks og overveje, hvad man har gjort forkert i den pügÌldende mark.

G) En kløvergrÌsmark har brug for ca. 250 kg kalium i løbet af en vÌkstsÌson. Men man kan ikke give hele mÌngden i marts müned, da kløvergrÌsset har en luksusoptagelse. Derfor skal tildelingen af kalium til slÌtmarkerne fordeles over 3 gange, f. eks.: I marts müned, lige efter 1. slÌt samt efter 2. slÌt.

En kløvergrÌsmark har brug for ca. 60 kg svovl i løbet af vÌkstsÌsonen. En stor del frigives fra jordens indhold af humus.

Men i april/maj er jordtemperaturen ofte sü lav, at frigivelsen af svovl bliver for langsom. Derfor bør man tilføre f.eks. 30 kg svovl f.eks. form af kaliumvinasse eller lignende.

H) Merudbyttet ved faste spor i kløvergrÌsmarkerne er ca. 15 % Dvs. hvis normal udbyttet for marken er 7.000 FEN/ha, vil man ca. kunne høst 1000 FEN/ha. pr. ür i slÌtmarkerne.

Ă˜kologerne skal holde sig foran de andre ved at se pĂĽ alternativer til den aktuelle nĂŚringsstoftilførsel. I projektet MultiPlant arbejdes der med at fremtidssikre de økologiske landbrug ved at fokusere pĂĽ alternativer til konventionel gylle og samtidig bidrage med proteinfoder. Foto Kaj Lund Sørensen.

Forskning udsultes Ă˜kologisk landbrugs succes og løbende behov for udvikling af produktionen anerkendes ikke af regeringen, som har nedprioriteret de økonomiske bevillinger til forskningen i økologisk landbrug FREMTIDENS PRODUKTION AF MAJBRIT TERKELSEN I seneste udgave af Ă˜kologi og Erhverv efterlyste CSR-chef i Coop, Signe Frese at økologerne udviklede sig, da det er det, fremtidens forbruger ønsker.

- Udfasning af konventionel gylle er en vigtig del af udviklingen af økologien.

Det er isÌr forbrugernes stigende krav til mere bÌredygtige og klimavenlige varer, som bør fü økologerne til fortsat at udfordre sig selv, udtalte Signe Frese.

Udfasning af konventionel gylle er noget, der er til stor debat blandt økologerne, isÌr fordi alternativerne ikke synes tilstrÌkkelig udviklet i nogle landmÌnds øjne. Men udviklingen er nødvendig for at IUHPWLGVVLNUH ¥NRORJLHQ O\GHU GHW IUD à HUH kanter.

Formand for brugergruppen Ă˜kologi ved Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening, Kasper Clausen hilste til ĂĽrsmødet ved Jysk Ă˜kologi i midten af marts udfasningen velkommen.

- Vi bakker op om den rullende udfasning af konventionel gylle. Nogle gange skal vi presses ud i tingene, før der sker noget. Südan ser vi det med udfasningen af konventionel gylle. Det er en nødvendighed for at fremtidssikre produktionen, fortalte Kasper Clausen.

Fokus pĂĽ alternativerne I Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, er alternativerne til ikke-økologiske gødninger en del af foreningens strategi frem mod 2020. StrategiomrĂĽdet ’en levende og IUXJWEDU MRUG¡ LQGHKROGHU Ă HUH XGYLNlingselementer og udfasningen af konventionel gylle er en af dem. Strategien undersøger og videreudvikler alternative nĂŚringsstofkilder, og tiltag som frugtbar jord, efterafgrøder, optimalt sĂŚdskifte og grøngødning indgĂĽr, ifølge Ă˜Ls egen beskrivelse, i arbejdet.

Projektet MultiPlant er et af de projekter Ă˜L faciliterer, som arbejder mĂĽlrettet PRG DW Ă€QGH DOWHUQDWLYHU Q ULQJVVWRINLOder til isĂŚr planteavlerne, og samtidig bidrage med proteinfoder til husdyrene.

Udfasningen af konventionel gylle er ĂŠt af de omrĂĽder, hvor bĂĽde Ă˜L og Seges arbejder mĂĽlrettet pĂĽ at løse fremtidens udfordringer i den økologiske primĂŚrproduktion, og det bliver gjort i tĂŚt samarbejde med førende forskere pĂĽ omrĂĽdet.

(Q VWRU GHO DI GHWWH DUEHMGH ÀQDQVLHUHV via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, som blandt andet skal ÀQDQVLHUH SURMHNWHU GHU ELGUDJHU WLO O¥Vning af samfundsmÌssige udfordringer

blandt andet ved at sikre et godt miljø, bÌredygtigt forbrug og recirkulering af ressourcer.

Slet ikke nok GUDP’s nyeste forskningsprogram er nummer tre i rÌkken og koordineres lige som de foregüende af Danmarks internationale økologiske forskningscenter, ICROFS under navnet Organic RDD 3.

ICROFS har tidligere vurderet i et notat, at der er brug for 60 mio. kr. til Organic RDD 3; men regeringen har i ür kun bevilget 20 mio. kr. til øko-projekter, som ifølge Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kan vÌre med til at drive udviklingen af økologiske produktionsformer.

Pengene vil ofte gĂĽ til projekter oprettet af Ă˜L, Seges eller Landbrug & Fødevarer i samarbejde med universiteterne.

Uudnyttet øko-potentialer Denne udvikling er ikke noget, Ă˜L er begejstret for. Afdelingsleder for Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, Ole Bloch Engellyst, bakker op om behovet IRU Ă HUH IRUVNQLQJVPLGOHU - Der er et stort uudnyttet potentiale, hvis vi kan udvikle den økologiske produktion yderligere, og det kan vi kun komme til at udnytte, hvis vi vil investere i fremtiden. Det er ĂŚrgerligt, at man reducerer forskningsindsatsen i økologisk landbrug, nĂĽr det er en af hovedudviklingsvejene for dansk landbrug, forklare han.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

8. april 2016 nr. 586

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 14: 8,70 kr.

Friland A/S giver i uge 14 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 14: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 12,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 14: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.033,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,62 kr. 25-30 kg: 15,98 kr. 30-40 kg: 17,21 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 14: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 1,50 kr./kg. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Der kommer mellem 30 og 40.000 ton have-parkaffald ind hvert år hos Komtek Miljø, og halvdelen af det bliver til landbrugskompost. 4 kommuners haveparkaffald bliver i øjeblikket samlet på pladsen ved Komtek Miljø, hvor det knuses af den mobile knuser.

Landbrugskompost gør især sandjord mere frugtbar Hensigten med kompostering er at konservere kulstof til varig humus.

Fordi kompost består af en høj andel varig humus, vil det fungere som et jordforbedringsmiddel, der holder på både vand og næringsstoffer JORDFORBEDRING AF MAJBRIT TERKELSEN Hos Komtek Miljø A/S i Holsted får de landbrugskompost ud som et restprodukt i deres produktion af biobrændsel til kraftvarmeværker. På genbrugspladser afhenter de store mængder af kommuners have-parkaffald, som først knuses og derefter køres gennem en sorteringsmaskine. Sten, jern, plastik og andet uønsket sorteres fra, og godt halvdelen af alt det have-parkaffald, der sorteres, ender som landbrugskompost.

Jordforbedringsmiddel /DQGEUXJVNRPSRVWHQ EHVWnU DI ÀQdelte blade, grene og muld, og komposten er afhentningsklar så snart det er blevet sorteret. Spredes det direkte ud på marken efter afhentning, er det ikke fuldt komposteret men kan bruges som et jordforbedringsmiddel, der på sigt forbedre jordens frugtbarhed.

- Landmanden kan jo bare lade komposten ligge i en markstak 4-6 måneder, hvis der er et ønske om en

mere fuldendt kompostering, vi er bare nødt til at få det væk fra pladsen, da der hele tiden kommer nyt til, fortæller salgskonsulent hos Komtek Miljø, Hans Peter Fyhn.

Regnorme hjælper til Da landbrugskomposten består af VWRUH P QJGHU WU ÁLV RJ JHQHUHOW grove materialer, skal man regne med, at en fuld kompostering tager minimum seks måneder.

Ifølge vejledningen ’Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost’ vil moden kompost have krummestruktur, ikke længere tage varme, lugte jord-agtig, og der skal gerne være regnorme i.

Der kan eventuelt tages en huminstof-analyse af komposten, for at få et praj om hvor meget humus der er dannet. Omdannelsen af komposten fortsætter desuden nede i jorden, hvor mikroorganismer og regnorme nedbryder den organiske materiale. Det både ilter jorden og Her henter en lastbil have-parkaffald fra kommunernes genbrugspladser danner humus og næringsstoffer. hjem til pladsen, hvor det knuses og sorteres i biobrændsel og landbrugskompost. Landbrugskomposten kan afhentes på pladsen efter aftale.

Godt til sandjord Erling Christensen, landbrugsle- ligger under 60 kg N pr ha, fortæller en effekt. Jeg kan kun anbefale at bruge det, fortæller Christian der ved Sdr. Omme Statsfængsels Erling Christensen. landbrug, er en af de store aftagere På de godt 100 ha jord, der får Thomsen. af landbrugskompost fra Komtek kompost, spredes der 40-50 ton pr Miljø. ha. Hos planteavler Christian Thom- Betal transport og det er dit - På vores jb1 jord er der rigtig sen, Billund, benyttes landbrugskom- Landmænd kan efter aftale afhente stort behov for et jordforbedrende posten også, her spredes der 30 ton landbrugskompost, men de skal selv middel som kompost. I år har vi fået pr ha. betale for transport og spredning.

3000 ton, og næste år aftager vi - Det virker virkelig. Vi har sand- Komtek Miljø giver i øjeblikket 10 kr.

4000 ton. Det er også en form for jord, og kompostens jordforbed- pr ton i tilskud til transport, primært grundgødning, som både indehol- ringsevne har helt sikkert gjort en for at være sikker på afsætning.

- Vi kan afsætte al den landbrugsder fosfor og kali, og kompostens forskel for afgrøderne. Det er ikke effekt er lagt ind i vores fremtidige noget, man ser lige med det sam- kompost, vi producerer i øjeblikket, strategi om et gødningsniveau, der me, men over tid har det virkelig afslutter Hans Peter Fyhn.

MARK & STALD

8. april 2016 nr. 586

Selvforsyning med protein Hensynet til miljøet, ønske om garanteret GMO-frit foder og lokal produktion inklusive 100 procent sporbarhed er nogle af nøgleordene fra fremtidens forbrugere til, hvorfor landmænd skal dyrke eget protein til husdyrene frem for at importere det PROTEINFODER AF MAJBRIT TERKELSEN

den kan erstatte importeret protein i foder til forskellige husdyr.

Ifølge inspirationshæftet vil hestebønner kunne erstatte sojakager til kvæg, hvis de suppleres med havre som fedtkilde, da hestebønner har et lavt fedtindhold. Til drøvtyggere kan det være en fordel at varmebehandle hestebønnerne for at øge AAT-indholdet. Svin kan fodres med 10 procent hestebønner i hele tilvækstperioden og fjerkræ med 12 procent uden negative effekter på produktivitet og dyrevelfærd. Hvor vidt det kan betale sig at fodre med hestebønner afhænger meget af prisen på de alternative råvare.

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Omdriftsareal med vildtpleje VILDTPLEJE: Der er mulighed for at lave vildt- og bivenlige tiltag på landbrugsarealer uden at få nedsat grundbetalingen. Insektvolde, vildtstriber og lærkepletter er nogle af de muligheder, som ikke går ud over grundbetalingen, skriver NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse. Det er også muligt at udlægge en mark til blomsterbrak.

Tilså da marken med en blanding af frø- og nektarproducerende planter senest 30. april.

Hestebønner. Foto: Kaj Lund Sørensen En håndfuld forskellige bælgplanter har potentiale til helt eller delvist at erstatte den importerede protein i foderet til både malkekvæg, grise og fjerkræ.

Seges har på baggrund af projektet Økoprotein udarbejdet inspirationshæftet ’Økologiske hestebønner i mark og stald’, der primært beskæftiger sig med hestebønner som proteinfoder, da afgrøden har vist sig som meget succesfuld både i sædskiftet og som foder.

Erstatter soja Hestebønner er en af de bælgplanter, der gavner både i mark og stald. Den kan sikre en tilstrækkelig kvælstofforsyning på marken, da den producerer et højt udbytte af kvælstof pr. ha, og samtidig har forsøg vist, at

Pas på kvælstoffet Nogle generelle tips til dyrkningen af KHVWHE¡QQHU HU RJVn DW À QGH L K I tet. ”Hestebønner skal planlægges i sædskiftet, da det høje niveau af kvælstof, som afgrøden producerer, skal holdes i jorden ved hjælp af efterafgrøder, hvis der ønskes vårsæd efterfølgende. Det er ligeledes vigtigt at respektere sædskiftesygdomme og kun have hestebønner hver 5. år på samme mark,” lyder anbefalingen i hæftet. I øvrigt skal det bemærkes, at hestebønner er fremmedbestøvere, så udbyttet vil øges ved bestøvning fra eksempelvis humlebier.

Dyrk hinandens afgrøder Samarbejde mellem planteavlere, der generelt er i underskud af kvælstof, og husdyrproducenter med en

Foto: Colourbox

stabil pulje af kvælstoftilførsel kan være med til at løse næringsstofproblematikken i fremtiden. Selvforsyning med protein kan altså med fordel bredes ud til at være inden for landets grænser, og ikke forbeholdt den enkelte bedrift.

Kvægproducenter vil ofte have store mængder kløvergræs i sædskiftet, og yderligere dyrkning af kvælstofproducerende afgrøder kan lede til en ophobning af kvælstof og øge risikoen for udvaskning. Derfor vil det give god mening, at planteavlere dyrker foderprotein og sælger det til husdyrproducenterne.

Flere alternativer Ud over hestebønner har lupin vist gode dyrkningsresultater på uvan-

det sandjord, og vil ifølge dyrkningsvejledningen især være attraktiv til malkekøer, da lupin indeholder mere fedt end hestebønner og i stedet for stivelse indeholder pektiner.

Vinterraps er en afgrøde, der fra Á HUH VLGHU KDU K¡M XGYLNOLQJVSULRULWHW Den anses som en proteinafgrøde, der kan opnå resultater på linje med hestebønnerne, og som både kan bruges til foder og som salgsafgrøde, da der er høj efterspørgsel på økologisk rapsolie. Økologisk Landsforening har i øjeblikket projektet ’Stabile udbytter i økologisk vinterraps’ kørende. Den 16. juni vil der være markvandring på Stenalt Gods, hvor det er muligt at høre mere om dyrkning af vinterraps.

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

N&S ØKOLOGI Sortsrepræsentant

Vi udvikler sammen med vore samarbejdspartnere nye kornsorter, som er velegnet til økologisk dyrkning.

Meyers Food

Kontraktdyrkning af økologisk brødkorn – bliv en del af værdikæden.

Økologisk såsæd og frøblandinger

Vælg en frøblanding med AberDart

NS Økologi har et bredt udvalg og vi leverer fragtfrit i hele DK.

Bliv forårsklar nemt og billigt

Smøremidler spar op til 50% OK Hydraulik HVI 46 (VI 150) Tilbud ved 208 l. Ring og hør nærmere.

Bestil direkte på 4329 8888 Sydvest vej 88, DK-2600 Glostrup

• Bedste fordøjelighed og smag • Større foderoptagelse • Mest mælk i tanken

OK Universalfedt EP 2,12 x 0,40 kg patroner Tilbud ved karton (12 x 0,40 kg patroner).

Ring og hør nærmere.

|

telefon + 45 43 29 88 88

|

www.nskorn.dk

®

Økologerne klarer sig bedst ØKONOMI: En foreløbig regnskabsanalyse foretaget af Seges viser, at økologiske mælkeproducenter i gennemsnit kom ud af 2015 med et overskud på 1.600 kr. pr. årsko. Alene baseret på mælkeproduktionen.

Det står i skærende kontrast til konventionel mælkeproduktions underskud på 1.200. kr. pr. årsko, skriver Økologisk Landsforening på deres hjemmeside.

Tages alle aktiviteter på bedrifterne i betragtning, forventer Seges, at forskellen bliver omkring 935.000 kr. i økologernes favør.

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

8. april 2016 nr. 586

Analyser selv dit kød

Til ĂĽrsmøde i det tidligere Jysk Ă&#x2DC;kologi fortalte Klaus LoehrPetersen de fremmødte landmĂŚnd om fordele og muligheder ved biodynamisk dyrkning og afsĂŚtning.

FĂ&#x2DC;DEVAREPRODUKTION: Et nyt samarbejde mellem DTU, Dianova, Danish Crown og Dansk And vil gennem et treĂĽrigt projekt introducere et analyseredskab, der skal gøre det muligt for en fødevareproducent selv at teste fødevarerne for eksempelvis salmonella, og derved slippe for at sende analyser til et laboratorie. Testen vil kunne udføres pĂĽ produktionsvirksomheden, og det vil kun tage en halv time at lave testen, oplyser Dianova til Landbrugsavisen.

Er biodynamisk det nye økologi?

Foto: Colourbox

Ă&#x2DC;ko-kanin pĂĽ bedriften KĂ&#x2DC;DPRODUKTION: Pilotprojektet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologisk Kaninavlâ&#x20AC;&#x2122; skal afdĂŚkke mulighederne for dansk økologisk kaninproduktion til salg af højkvalitets-spiseprodukter til restauranter. Landbrug & Fødevarer udfører i samarbejde med Restaurant RelĂŚ og Hotel og Restaurantskolen det toĂĽrige pilotprojekt.

Grisene für ogsü støtte SVINEPRODUKTION: Fra 17. maj kan ogsü svineproducenterne søge om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde. Der er afsat 15 mio. kr. til investeringer i enten nybyggeri eller renovering af økologiske slagtesvinestalde.

Den 11., 12. og 13. april holder NaturErhvervstyrelsen møde omkring ordningen i henholdsvis Aalborg, Herning og København.

Se mere om møderne og moderniseringsordningen pü naturerhverv.dk

Bakterier ĂŚder desinfektionen KVĂ&#x2020;G: En Farmtest lavet af Seges om rengøring og desinfektion i kvĂŚgstalde viser, at GHVLQĂ&#x20AC;FHULQJ DI NDOYHXGVW\U XGHQ tilstrĂŚkkelig rengøring i vand og sĂŚbe inden kan ende i den rene bakteriebombe, da gødnings- og foderrester ødelĂŚgger virkningen af desinfektionsmidlet. Vand og sĂŚbe fjerner 90 % af smitten, og først herefter kan desinfektionsmidlet effektivt fjerne de resterende bakterier.

Klaus Loehr-Petersen fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug fremlagde forskellene mellem økologisk og biodynamisk dyrkning, og fortalte nogle af de gode historier fra biodynamikken BIODYNAMIK

Landbrug som en organisme Klaus Loehr-Petersen lagde ud med at forklare, hvordan biodynamikere anskuer landbruget og produktionen: - Vi har et holistisk syn pü liv, landbrug og natur. Vi ser et landbrug som en organisme, en levende helhed af mange elementer, der ogsü indebÌrer regulerende midler som biodynamiske prÌparater. Derudover har vi nogle skrappere regler, de internationale Demeter-regler, end økologerne.

AF MAJBRIT TERKELSEN

Til ĂĽrsmøde i det nu tidligere Jysk Ă&#x2DC;kologi i midten af marts bød det eksterne faglige oplĂŚg i ĂĽr pĂĽ biodynamisk dyrkning. ForhenvĂŚrende chef for Jysk Ă&#x2DC;kologi, Erik Andersen, lagde op til oplĂŚgget om biodynamisk dyrkning og fortalte, hvorfor netop dette emne var valgt: - Nu har jeg fortalt om alle de konventionelle, der for tiden lĂŚgger om til økologi; mĂĽske det nĂŚste spring HU DW Ă HUH ÂĄNRORJHU VNDO O JJH RP WLO biodynamisk produktion for at skabe yderligere mervĂŚrdi.

Superliga-vin De skrappere regler gür blandt andet ud pü, at der ikke mü benyttes konventionel gylle, fÌrre tilsÌtningsstoffer er tilladte, og sü skal der indgü drøvtyggere pü bedriften.

- Det er faktisk meget fedt som biodynamiker at møde folk, der, nür de skal kritisere økologi, hÌfter sig ved, at økologerne mü bruge konventionel gylle, og sü kan jeg sige, at det er ikke os, det har vi for lÌngst udfaset, fortÌller Klaus Loehr-Petersen.

En anden god historie, biodynamikerne kan glĂŚde sig over, er, at deres vin for alvor har taget fart i den

gastronomiske superliga, som Klaus Loehr-Petersen beskriver det.

- Vi mĂĽ bare konstatere, at vores metoder og omtanke for jorden har en betydning og har givet biodynamisk vin en rigtig god status, fortalte han.

Den paradoksale undersøgelse Han omtalte ogsü en omfattende europÌisk dyrkningsundersøgelse lavet i Schweiz gennem over 30 ür (det sükaldte DOK-forsøg), der dokumenterer, at biodynamisk produktion pü rigtig mange parametre klarer sig bedre end büde økologisk og konventionel produktion i form af bÌredygtig produktion.

- Det paradoksale er egentlig, at undersøgelsen var bestilt af de konventionelle, der Ên gang for alle ville bevise, at biodynamisk og økologisk produktion ikke er sü godt, som de selv siger, men det viste sig jo at vÌre lige omvendt, fortalte Klaus Loehr-Petersen.

Merprisen er lønnen Det er muligt at omlÌgge fra økologisk til biodynamisk produktion og blive godkendt efter Demeter-reg-

lerne i løbet af et ürs tid, hvis man opfylder en rÌkke krav, blandt andet at have min. 0,2 dyreenheder pr. ha, og min. 0,1 dyreenhed drøvtyggere pr. ha pü bedriften, ophøre med at afhorne kalve og begynder at bruge de biodynamiske prÌparater.

Pü et spørgsmül, om der er et marked for biodynamiske produkter, fortalte Klaus Loehr-Petersen, at der er en stigende interesse for de biodynamiske kvaliteter, og at virksomheder som NaturmÌlk, Aurion og Solhjulet betaler en ekstra pris for Demeter-produkter. Men han gjorde ogsü klart, at man ikke skal lÌgge om for pengenes skyld.

- Man skal lĂŚgge om, fordi man gerne vil arbejde mere helhedsorienteret med sin bedrift. Der er mere arbejde forbundet med biodynamiske dyrkning, og merprisen skal mere ses som en løn for det, end som en â&#x20AC;&#x2122;bundlinjeløsningâ&#x20AC;&#x2122;, forklarede han.

PĂĽ foreningens hjemmeside www. biodynamisk.dk kan du se mere om, hvad der skal til for at blive Demetergodkendt. Foreningen tilbyder ligeledes et gratis omlĂŚgningstjek.

BĂŚredygtighed bliver til forretning Fem fødevarevirksomheder vil i et nyt projekt undersøge, hvorvidt der er forretning i at markedsføre produkter baseret pĂĽ, at bĂĽde virksomhed og landmĂŚnd arbejder med bĂŚredygtighed MARKEDSFĂ&#x2DC;RING: Seges udfører i løbet af 2016 et pilotprojekt, hvor fem fødevarevirksomheder vil markedsføre udvalgte produkter pĂĽ bĂŚredygtighed.

- Det, vi gerne vil have ud af miniundersøgelsen, er erfaringer om, hvordan vi kommunikerer bÌredygtighed ud til forbrugerne pü en interessant

mĂĽde. Hvad er det, forbrugerne tĂŚnder pĂĽ, og hvad kan sĂĽ gøres fremadrettet for at gøre bĂŚredygtighed til et markedsføringsparameter, fortĂŚller seniorkonsulent Randi Friis Hansen, Seges, som er tovholder pĂĽ projektet. Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D; Projektet fungerer som et netvĂŚrk mellem fem virksomheder, der erfaringsudveksler og arbejder mĂĽlrettet med at iscenesĂŚtte bĂŚredygtighed i markedsføringen af produkter. Det er ikke virksomhedens bĂŚredygtigKHGVSURĂ&#x20AC;O PHQ GHULPRG ODQGPDQdens, der sĂŚttes fokus pĂĽ.

- Projektet tager udgangspunkt i bĂŚredygtighedsmodellen RISE, som bliver foretaget ude pĂĽ bedrifterne.

Analysen dokumenterer bedrifternes

bÌredygtighedsstatus og giver forbrugerne mulighed for at følge med i, hvordan landmÌndene arbejder med bÌredygtighed. Denne analysemodel er samtidig med til at give et helhedsbillede af bÌredygtighed, da den ikke kun fokuserer pü klima eksempelvis, fortÌller Randi Friis Hansen.

RISE-analysen inkluderer büde miljø, klima, økonomi og sociale forhold i vurderingen af bedriften. Der gives en vurdering af 55 parametre fordelt pü ti omrüder.

Ud i butikkerne - Planen er, at til efterüret lancerer alle fem virksomheder nogle produkter, markedsført pü bÌredygtighed, i IRMA ved Axelborg, og sü bliver det spÌndende at se, hvordan forbrugerne reagerer

pĂĽ det, fortĂŚller Randi Friis Hansen.

Projektet er stadig i sin udviklingsfase, og det konkrete forløb er stadig under udarbejdning. Ă&#x2026;benhed vil dog vĂŚre et fast holdepunkt gennem hele projektet, oplyser Randi Friis Hansen.

- Vi opfordrer landmÌnd til at lÌgge deres RISE-analyser übent frem. Vi ved godt, at denne metode ikke er fyldestgørende som mül for en samlet bÌredygtighedsvurdering af et produkt, men vi skal starte et sted og arbejde videre derfra, afslutter Randi Friis Hansen.

De fem virksomheder er: Hestbjerg Ă&#x2DC;kologi, SkĂŚrtoft Mølle, Dueholm, NaturmĂŚlk og Falslevgaard. mat@okologi.dk

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

8. april 2016 nr. 586

Pas godt på koens bedste venner!

Mikroberne i vommen på koen er vigtige i forhold til energiudnyttelsen. Stabilitet i blanding og udfodring af fuldfoderet er med til at hjælpe mikroberne godt på vej og dermed øge energiudnyttelsen i vommen

11

Planter mod diarre SVIN: En antibakteriel plantecocktail kan måske i fremtiden erstatte antibiotika, zink og kobber som middel mod mavetarminfektioner hos smågrise.

Aarhus Universitet har netop fået bevilget 2 millioner kroner til projektet MAFFRA, som skal undersøge, hvorvidt et plantemiks af eksempelvis ramsløg, peberrod og tyttebær, kan hæmme virkningen af de uønskede bakterier, der giver diarre hos smågrise.

Planteblandingerne bliver i første omgang laboratorietestet i en grisemave-tarm-model.

KVÆGFODRING AF MAJBRIT TERKELSEN

Tilskud til natur

- Der er milliarder af mikrober i vommen, det er koens bedste venner, sådan lød et af budskaberne fra Finn Strudsholm, specialkonsulent, Seges Økologi, til det afsluttende evalueringsmøde sidst i marts i rådgivningsforløbet Jysk Energiboost.

De seks deltagende bedrifter, der har gennemført forløbet, udvekslede erfaringer til evalueringsmødet og fortalte, hvad de hver især har lavet af ændringer på bedriften som følge af deltagelse i forløbet.

TILSKUDSORDNINGER: Der skal vælges mellem at søge økologitilskud eller tilskud til pleje af græsog naturarealer.

Du kan kun søge én af ordningerne i Fællesskemaet. Økologisk arealtilskud gives kun til § 3-arealer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven forud for DQV¡JQLQJHQ GHÀQHUHV VRP HW areal, der må sprøjtes.

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer er ikke begrænset til § 3-arealer med der kan kun søges tilsagn, hvis (i prioriteret rækkefælge): 1. Natura 2000 særligt udpegede arealer, 2. Areal med høj HNV-værdi, 3. Gentegning af Natura 2000-område 4. Areal omfattet af et vådområdeprojekt.

Alle har forbedret sig Til mødet blev bedrifternes tal angående energiudnyttelse, ydelse og restbeløb pr. ko pr. dag før og efter forløbet gennemgået og sammenlignet, så de hver især kunne se ændringerne og se, hvor de ligger i forhold til hinanden.

Generelt set var der positive ændringer hos alle bedrifter, enten i form af forbedret energiudnyttelse, højere ydelse eller restbeløb pr. ko.

Alle bedrifter formåede at øge ydelsen med udtagelse af en enkelt bedrift, der er forblevet på samme ydelsesniveau.

70 kr. i restbeløb - Det er vigtigt at have fokus på restbeløbet, da det er det, vi skal leve af, fortalte deltager Uffe Bie. Han er den absolutte højdespringer, når det gælder forbedring af restbeløbet. Han startede ud med et restbeløb på 55 kr. pr. ko pr. dag. Efter tre måneders fokus på energiudnyttelse og fodring er restbeløbet nu steget til 70 kr., hvilket er det højeste blandt alle deltagerne.

- Før lavede vi kun én fuldfoderblanding om dagen og supplerede op om eftermiddagen. Nu laver vi to helt ens blandinger om dagen, og det har virkelig gjort en forskel. Det er utroligt, som køerne kvitterer med højere ydelse med det samme, når der kommer mere stabilitet i fodringen, fortæller Uffe Bie. Foderkontrol er et af de redskaber, der virkelig har hjulpet Uffe Bie med at holde styr på fodringen.

- Jeg har ikke haft tid til at sætte mig ind i Foderkontrol i DMS endnu, så jeg har fået hjælp til dem. Men de konsulenttimer er godt givet ud, når det resulterer i et øget restbeløb.

Uffe Bie har forbedret sit restbeløb pr. ko pr. dag med 15 kr. som resultat af deltagelse i rådgivningsforløbet Jysk Energiboost. Det er især stabilitet i fodringen, der har gjort en forskel. I dag blandes der to ens blandinger hver dag hos Uffe Bie. Arkivfoto

Uffe Bie har 260 køer, og med en stigning på 15 kr. i restbeløb pr. ko hiver han nu yderligere 3.900 kr. hjem hver dag.

Mikroberne elsker stabilitet Jysk Energiboost er et rådgivningsforløb, der har bestået af både et fælles startmøde og fælles evalueringsmøde samt individuelle besøg af kvægrådgiver Jacob Thorstensen.

Finn Strudsholm har stået for den teoretiske tilgang og lavet specielle opgørelser på besætningernes mælkedata. Hovedfokus har været at spotte brist i besætningerne, som kan påvirke koens energiudnyttelse, og om hvor i produktionen der kan justeres for at øge energiudnyttelsen.

- Det handler om at give mikroberne gode forhold. Kan køerne sortere i foderet, risikerer koen at få sur vom, og er der ikke nok kvælstof tilgængeligt for mikroberne, så nedsættes udnyttelsen. Generelt trives mikrober bedst i et stabilt miljø, så blandenøjagtighed og stabil fodring er vigtigt for en optimal energiudnyttelse, fortæller Finn Strudsholm.

Find tabt energi Ud over at lave hyppige foderkontroller er KMP-fuldfoder et værktøj, der kan kaste lys over tab af energi i fodringsprocessen, som måske ikke bliver spottet i foderkontrollen.

- KMP-fuldfoder er et analyseværktøj, der bygger på analyse af det foder, der ligger på foderbordet, og sammenholder med data fra DMS/NorFor og Kvægdatabasen.

Analysen sendes ind samtidig med

ydelseskontrollen, og de kan på den måde også sammenholdes, fortalte tovholder på Jysk Energiboost, Solvejg Horst Petersen, som afsluttende bemærkning til deltagerne.

KMP-fuldfoder udbydes af Seges Kvæg, og mere information og bestilOLQJ DI DQDO\VHU NDQ ÀQGHV Sn ODQGbrugsinfo.dk under kvæg – foder.

Bliv ny leverandør til Friland A/S Friland A/S og den lokale DLBR rådgivning inviterer til info møder om fordelene ved at være leverandør af frilands- og økologiske grise. Kom og hør om: • • • •

Tilskud på 1.000 kr. pr økologisk so Finansiering af søer og smågrise Afregning og tillæg til slagtesvin og søer Produktionsrådgivning og meget mere…

Onsdag d. 30. marts kl 12-15 start med frokost, Landbonord, Brønderslev Tirsdag d. 12. april kl 10-12 + frokost, Gefion, Sorø Tirsdag d. 19. april kl 10-12 + frokost, Svinerådgivningen, Herning Tirsdag d. 19. april kl 18-20 start med aftensmad, LMO, Søften Torsdag d. 28. april kl 10-15 start med bedriftsbesøg hos frilandsproducent Bo Bejer, Krusåvej 11, 6240 Løgumkloster. Herefter frokost og møde hos Syddansk Svinerådgivning i Vojens.

For yderligere info kontakt Henriette Guldager tlf. 8919 2348 eller se på www.friland.dk.

Deltagelse er gratis. Tilmelding på tlf 8919 2763 eller inan@friland.dk tre dage før.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

8. april 2016 nr. 586

Der skal bare vand i foderet Rüdgivningsforløbet Jysk Energiboost er resulteret i, at der nu kommer vand i fuldfoderblandingen hos Sønder Højgaard I/S. Det giver en mere homogen ration, som køerne ikke kan sortere i FULDFODER AF MAJBRIT TERKELSEN

- Det kan virke utroligt, at der skal et tre-müneders rüdgivningsforløb til, før vi begynder at komme vand i vores fuldfoderblanding, men ikke desto mindre er det stort set det eneste, vi har gjort i løbet af processen, fortÌller Michael Lauridsen, som er medejer af Sønder Højgaard I/S, Outrup.

Michael Lauridsen har deltaget i det netop afsluttede rĂĽdgivningsfor-

løb Jysk Energiboost, som han selv beskriver som meget givende, og som et forløb de virkelig har füet noget ud af pü bedriften.

- Vi har kun forbedret restbeløbet pr. ko med to kroner, men til gengÌld har der vÌret en masse gode sideeffekter, og vi har opnüet det, vi satte som ønsket Ìndring i starten af forløbet, nemlig en mere homogen fuldfoderblanding, fortÌller Michael Lauridsen.

Kortere tid ved foderbord Før forløbet brugte køerne megen tid ved foderbordet pü at sortere i foderet, og der var en del uro blandt køerne. Efter at have kørt med vand i blandingen noget tid, har Michael Lauridsen set en klar forbedring i stalden.

- Nu Ìder køerne og gür derefter ned og lÌgger sig, de bliver ikke hÌngene ved foderbordet. Det har gjort en stor forskel pü køernes adfÌrd, at blandingen er blevet mere homogen, og at det er ens foder, der

7LO HYDOXHULQJVPÂĄGHW L -\VN (QHUJLERRVW XGYHNVOHGH GHOWDJHUQH HUIDULQJHU IUD UnGJLYQLQJVIRUOÂĄEHW 0LFKDHO /DXULGVHQ L UÂĄG YHVW KDU VRP VLW HQHVWH WLOWDJ EODQGHW YDQG L IXOGIRGHUHW IRU DW XQGJn DW NÂĄHUQH NDQ VRUWHUH L IRGHUHW

ligger pĂĽ foderbordet hele tiden, fortĂŚller Michael.

Erstatter soja Kraftfoderet klÌber bedre til ensilagen, nür der blandes vand i rationen,. Det bevirker, at blandingen bliver mere ens, og der er større sandsynlighed for, at alle køer für

Nyt redskab pü vej til radrensning i efterafgrøder med stubrester AGROINTELLI og Aarhus Universitet er ved at udvikle et nyt redskab til radrensning i efterafgrøder, som kan løse problemet med stubrester fra hovedafgrøden og bane vejen for nye dyrkningssystemer med plantevÌkst pü jorden üret rundt

hvis det skal kunne bruges af økologer, som ikke har mulighed for at benytte sig af ukrudtssprøjtning.

PlantedÌkke üret rundt kan først og fremmest forebygge udvaskning af nÌringsstoffer og erosion og sikre en bedre jordstruktur, men et südant dyrkningssystem krÌver, at man etablerer en efterafgrøde i forbindelse med rÌkkerensning i hovedafgrøden. Den metode er velkendt, men mekanisk rensning af efterafgrøden i hovedafgrødens stub er en udfordring.

I forskningsprojektet RowCrop er forskere fra Aarhus Universitet sammen med virksomheden AGRONINTELLI i gang med at udvikle redskaber til et nyt dyrkningssystem med plantevĂŚkst pĂĽ marken ĂĽret rundt. SĂĽdan et system har mange fordele, men stiller ogsĂĽ nye krav til dyrkningsteknik og markredskaber,

Eksisterende metoder utilstrÌkkelige Som det ser ud i dag, er pløjning oftest som den primÌre metode til jordbearbejdning i økologisk planterproduktion. Pløjning sikrer, at rester af afgrøde og stub bliver effektivt indarbejdet i jorden, før en ny afgrøde skal etableres, og skaber

desuden gode forudsÌtninger for en ensartet øvre jord, som gør mekanisk ukrudtsbekÌmpelse lettere.

I dyrkningssystemer med betydelige mÌngder afgrøderester i den øvre jord, f.eks. ved reduceret jordbearbejdning, kan mekanisk ukrudtsbekÌmpelse til gengÌld vÌre noget mere besvÌrlig, fordi afgrøderester let kan sÌtte sig fast omkring stilkene pü tÌnderne og VWRSSH MRUGà RZHW RPNULQJ RJ RYHU skÌret. Dermed begynder skÌret/ stilken at skubbe jord, og nür det sker i forbindelse med rÌkkerensning i smalle rÌkkeafgrøder, bliver afgrøden meget nemt beskadiget.

Radrenser med skĂŚr eller kniv 'HU Ă&#x20AC;QGHV L GDJ LNNH UHGVNDEHU HOler teknikker, som kan løse det problem optimalt. Derfor udvikler og afprøver vi som led i RowCrop nye redskabstekniske løsninger, der

0RGLĂ&#x20AC;FHUHW 6FKPRW]HU UDGUHQVHU XGYLNOHW DI $DUKXV 8QLYHUVLWHW ² ,QVWLWXW IRU $JURÂ&#x2018;NRORJL 'HU HU PRQWHUHW HQ NQLY IRUDQ UHQVHVN UHQH IRU DW PLQLPHUH VO EQLQJVHIIHNWHQ IUD DIJUÂĄGHUHsterne.

samme ration uanset, hvornĂĽr de kommer til foderbordet.

- Vi har kunnet tage nogle dyre foderkomponenter - som eksempelvis soja - ud af rationen, fordi udnyttelsen af de resterende komponenter simpelthen er blevet bedre og mere ligeligt fordelt mellem køerne, forklarer Michael Lauridsen.

Nu er der ikke lang tid til, at køerne skal pü grÌs, og sü kommer der fokus pü afgrÌsningen, men til nÌste vinter vil der igen komme fokus pü at optimere energiudnyttelsen, og der vil fortsat komme vand i fuldfoderblandingen til køerne pü Sønder Højgaard I/S, fordi det betaler sig.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af direktør Ole Green og udviklingsingeniør Liubava Znova, AGORINTELLI, ledende jordbrugstekniker Erling E. Nielsen, AU Foulum.

muliggør mekanisk rÌkkerensning i stub eller i jord med betydelige mÌngder afgrøderester.

Der er taler om en radrenser med en forskÌrerfunktion, som kan skÌre stubresterne over, og ind til videre har vi udviklet to koncepter: Dels et rulleskÌr, dels en kniv, der skÌrer afgrøderesterne over lige foran stilken, sü dette plantemateriale ikke kan hÌnge fast pü stilken og blive slÌbt med. Vi har nu udviklet prototyper pü en südan løsning, som vi forventer at kunne fremvise pü Agromek i november 2016.

Et sĂĽdant redskab, som effek-

tivt kan rense mekanisk i stubrester og samtidig arbejde pü smalle rÌkkeafstande, vil ikke alene vÌre interessant for økologer, man ogsü for konventionelle kornproducenter, der arbejder med reduceret jordbearbejdning. Der er süledes store perspektiver i udviklingsarbejdet.

Ole Green og Liubava Znova arbejder for AGROINTELLI, der udspringer af den strategiske udviklingsafdeling i Kongskilde Industries.

RowCrop er et Organic RDD 2 projekt støttet af GUDP og koordineret af ICROFS

$*52,17(//,V Q\XGYLNOHGH UHQVHVHNWLRQHU KYRU GHU HU XGYLNOHW RJ IUHPVWLOOHW HW G\EGHKMXO WLO IRUVNÂ ULQJ DI DIJUÂĄGHUHVWHUQH VnOHGHV GH LNNH VOÂ EHU 'HQ YLVWH OÂĄVQLQJ IUD $*52,17(//, HU Designbeskyttet.

8. april 2016 nr. 586

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF CAMILLA BIRCH, BIRCH & BIRCH

DER ER INSEKTER I MADEN Normalt er det noget, vi prøver at undgü, men meget tyder pü, at vi skal til at vende os til seksbenede dyr pü tallerkenen.

Det er isÌr grÌshopper, tørret og malet til proteinholdigt mel, der er pü vej ind pü ingredienslisterne.

GrĂŚshoppemelet bliver bl.a. brugt i proteinbarer og proteinpasta, og det er netop insekternes protetinindhold, Hvis der lige nu fĂĽr investorerne insektil at svĂŚrme for insektterne slĂĽr ivĂŚrksĂŚtterne i USA.

â&#x20AC;&#x153;

an, vil det ikke vÌre første gang, vi tager en asiatisk fødevare til os, selvom den i første omgang forekommer os udelikat.

Klodens voksende befolkningstal kombineret med bekymring for miljø, klima og dyrevelfÌrd ventes at fü efterspørgslen pü alternative proteinkilder til at stige.

Det hjÌlper ogsü pü investeringslysten, at insekt-landbrug langt fra er sü ny og risikabel en branche, som det lyder med vestlige ører.

PĂĽ det østasiatiske marked er der rig tradition for at indtage insekter i mange forskellige former. Det betyder, at der alOHUHGH Ă&#x20AC;QGHV PDVVHU DI HNVHPSOHU Sn RSGU W RJ IRUDUEHMGning af insekter i en størrelsesorden, der er kommercielt interessant.

Det hjÌlper selvfølgelig ikke noget, hvis forbrugerne ikke vil spise det. Men der er faktisk en del, der tyder pü, at de er übne over for insekter pü menuen.

En markedsundersøgelse i Storbritannien viste, at 35 procent af de adspurgte er villige til at prøve â&#x20AC;&#x2122;processed insect foodâ&#x20AC;&#x2122;, og hele 46 procent vil gerne smage en proteinbar baseret pĂĽ insektprotein. I en lignende nordamerikansk undersøgelse siger nĂŚsten en tredjedel af forbrugerne, at de sandsynligvis vil købe et insektbaseret produkt.

Hvis insekterne slĂĽr an, vil det ikke vĂŚre første gang, vi tager en asiatisk fødevare til os, selvom den i første omgang forekommer os udelikat. For 10-15 ĂĽr siden var sushi en eksotisk delikatesse for de modige â&#x20AC;&#x201C; nu fĂĽs det i enhver proYLQVE\ RJ U\QNHU PDQ Sn Q VHQ DI Un Ă&#x20AC;VN HU PDQ VLNNHU Sn at stemple sig selv som bondeknold.

TV-kokken Klaus Holm er blot en af de mange kulinariske kendisser, som giver gĂŚsterne pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;Coop Mad dage LIVEâ&#x20AC;&#x2122; inspirerende peptalks om, hvordan de kan vĂŚre med til at hĂŚve madkulturen i Danmark.

Coop tager hul pü fremtiden Sidste ür voksede det dansk detailsalg af økologiske fødevarer med nÌsten 12 procent til knap syv mia. kr. Coops kÌder stod alene for nÌsten halvdelen af salget, og netop i disse uger søsÌtter Coop to store initiativer, der skal sÌtte yderligere spot pü koncernens økologiske sortiment

Ă&#x2DC;KOLOGI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I denne og nÌste uge kaster alle 1200 butikker i Coops fem kÌder sig ud i sit hidtil største økologi-eksperiment. Ifølge Coop har hver enkelt kÌde udviklet aktiviteter og tilbud til kunderne i et omfang, der skal bidrage til at fordoble økologisalget i de to uger.

- I Coop har vi en ambition om at fordoble økologisalget inden 2020 og i de nÌste 14 dage prøver vi at tage forskud pü en fremtid, hvor vi sÌlger langt mere økologi end i dag. Vi glÌder os enormt til at se, hvordan kunderne tager imod initiativerne, siger ansvarlighedschef i Coop, Thomas Roland.

Debut for rejsende madfestival Han var ogsĂĽ med, da Coop i weekenden gennemførte den første udgave af en ambitiøs omrejsende madfestival â&#x20AC;&#x2122;Coop Mad dage LIVEâ&#x20AC;&#x2122;, som skal bidrage til at sĂŚtte

økologi og bÌredygtighed højere pü forbrugernes dagsorden.

Lørdag og søndag besøgte godt 3.000 østjyder de mange boder og workshops, som Coop havde indrettet i den store bygning, der tidligere husede Metro i Aarhusforstaden Tranbjerg.

Ogsü her spillede økologien førsteviolin.

Allerede ved indgangen blev tonen slĂĽet an af â&#x20AC;&#x2122;PlantebevĂŚgelsenâ&#x20AC;&#x2122; fra NaturliFoods, VRP VHUYHUHGH VPDJVSUÂĄYHU Sn Ă HUH Q\H kødløse fĂŚrdigretter pĂĽ basis af de sojaEÂĄQQHU VRP L GHQQH WLG L Ă HUH IRUNO GQLQJHU Ă&#x20AC;QGHU YHM WLO GHQ EUHGH GDJOLJYDUHKDQdel, som klimavenlig erstatning for kød.

Levendegørelse af Madmanifestet Inde i butikken kunne gÌsterne ud over 70 fødevareproducenter bl.a. møde kokkene Thomas Rode, Gorm Wisveh og Claus Holm, udfordreren Chili Klaus, NRQGLWRUHQ 0HWWH %ORPVWHUEHUJ RJ à HUH deltagere fra Den Store Bagedyst. Sammen med sundhedsrealisten Christian Bitz sørgede de for, at der var masser af inspirerende oplÌg.

- Vi ønsker at levendegøre vores mad-

manifest og vores vision om det gode mĂĽltid og en mere spĂŚndende madkultur, siger Thomas Roland, da en travl weekend lakker mod enden.

Mandag var reserveret til Coops egne folk, som brugte dagen til at møde producenterne bag mange af de varer, som DOOHUHGH HU L VRUWLPHQWHW L HQ HOOHU à HUH DI Coop-kÌderne, eller som kommer det i nÌr fremtid.

Coop Mad dage LIVE bliver gentaget i Odense Congress Center 17. april og i Bella Center i København 24. april, og da det giver mulighed for en anderledes tÌt dialog med kunderne, end den Coop normalt für ude i butikkerne, overvejer Coop at gøre live-dagene til en fast tradition.

- Men det kan vi først sige noget om, nür vi har füet evalueret arrangementerne, siger Thomas Roland.

Danske øko-tomater üret rundt En af udstillerne i den gamle Metro-bygning kom fra gartneriet Alfred Pedersen & Søn ApS fra Bellinge pü Fyn, som sÌlger tomater under mÌrket Katrine & Alfred.

Her kunne sÌlgeren komme med godt nyt til kÌdernes frugt- og grøntansvarlige, idet det fynske gartneri til efterüret bygget et helt nyt vÌksthus pü 17.000 kvadratmeter, som skal bruges til økologisk produktion. I 2017 er det tanken at udstyre det nye vÌksthus med kunstigt lys, sü det bliver muligt at dyrke danske økotomater üret rundt.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

8. april 2016 nr. 586

Aktuelt bliver ca. halvdelen af Frilands øko-kød solgt via dagligvarekÌdernes egne mÌrker, mens resten bliver solgt med Frilands nye etiketter med en mere tydelig afsender og mÌrket: Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Fint at friland bliver lidt skarpere

- Det er sundt med mere konkurrence KAMPAGNE: Frode Flyvbjerg Kristensen er en af pionĂŠerne, som har leveret kød til Friland siden grundlĂŚggelsen i 1992. PĂĽ en af Friland-kampagnens plakater optrĂŚder han med en fĂĽ uger gammel kalv og budskabet: â&#x20AC;&#x2122;Vores køer grĂŚsser pĂĽ marker, der er FRI for sprøjtemidlerâ&#x20AC;&#x2122;.

- Hvis Friland kan acceptere at bruge et billede af mig, sü kan jeg ogsü, og sü mü vi hübe at det kan bidrage til, at vi kan sÌlge mere kød, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Efter hans vurdering er det sundt for branchen, at Friland fĂĽr lidt mere konkurrence pĂĽ hjemmemarkedet.

KAMPAGNE: Ă&#x2DC;kolog Brian Holm, der ĂĽrligt producerer 5.000 slagtesvin pĂĽ et landbrug mellem Grindsted og Holsted, har altid ment, at Friland har talt med lidt for meget â&#x20AC;&#x2122;uld i mundâ&#x20AC;&#x2122;, nĂĽr selVNDEHW VNXOOH SURĂ&#x20AC;OHUH GHW ÂĄNRORJLVNH NÂĄG Derfor ser han frem til at blive en del af den nye kampagne.

'HW HU Ă&#x20AC;QW DW )ULODQG QX InU PXOLJKHG IRU DW Y UH OLGW VNDUSHUH 'HW glĂŚder jeg mig over, sĂĽ lĂŚnge vores budskaber ikke kritiserer mine konventionelle kolleger, siger Brian Holm, der bliver en af ambassadørerne i Frilands kampagne. +YLV GHW NDQ V OJH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH SURGXNWHU DW MHJ VWnU PHG HW VYLQ Sn DUPHQ Vn KDU MHJ GHW Ă&#x20AC;QW PHG GHW VLJHU GHQ M\VNH ÂĄNRORJ som er i fĂŚrd med at overtage en naboejendom.

- Det betyder at jeg kan fordoble min produktion og gü fra 250 til 500 søer nÌste ür.

GrundlÌggende er han modstander af den nuvÌrende strukturudvikling i retning af fÌrre men større landbrug, men da han og hustruen Ingeborg ogsü har en del ÌglÌggende høns, har han behov for mere jord og dermed en udvidelse af bedriften.

Friland slipper kreativiteten FRI Selskabets hidtil største nationale kampagne for økologi skal cementere Frilands position som landets vĂŚsentligste producent af økologisk kød KĂ&#x2DC;DKAMPAGNE AF JAKOB BRANDT Frilands leverandører bliver spydspids, nĂĽr selskabet i nĂŚste uge ivĂŚrksĂŚtter sin hidtil største og mest ambitiøse kampagne for økologisk kød. I den forbindelse bliver selskabets økologiske landmĂŚnd afsendere af en stribe budskaber, med nøgleordet â&#x20AC;&#x2122;friâ&#x20AC;&#x2122;, som Friland har en ambition om at tage ejerskab af.

- Vi stür stÌrkt pü markedet, men midt pü üret udfordres vores position af nye konkurrenter som Thise&Ko samt Dane Pork. Den udfordring skal vi vÌre forberedt pü og klar til tage op. FRI-kampagnen er en del af den strategi, forklarer Frilands direktør Henrik Biilmann.

Svar pĂĽ Coops partnerskaber Kampagnen er ogsĂĽ en reaktion pĂĽ Coops aftaler om at udvide samarbejdet med Thise Mejeri til ogsĂĽ at

omfatte alt oksekødet fra mejeriets andelshavere samt partnerskabet med den snart forhenvÌrende Frilandsleverandør af øko-svin Bertel Hestbjerg. Begge dele udfordrer Frilands monopolagtige status.

Coop forsøgte allerede i 2012 at udfordre Friland, da dagligvaregiganten i en periode droppede det danske kød og købte økologisk kød i udlandet. Det skulle skÌrpe konkurrencen og sÌtte mere skub i udviklingen af det økologiske kødsortiment.

Men kunderne brød sig ikke om LQLWLDWLYHW RJ )ULODQG Ă&#x20AC;N LJHQ DGJDQJ til køledisken i Coop-kĂŚderne.

Der vil selskabet gerne blive. I nÌste uge bliver københavnske metrostationer, supermarkeder, indfaldsveje og busstoppesteder rundt om i landets større byer derfor forsynet med store plakater med billeder af og budskaber fra de økologiske mÌlke- og svineproducenter, som bidrager med hovedparten af Frilands rüvaregrundlag.

Tager patent pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;friâ&#x20AC;&#x2122; Opgaven med at udvikle kampagnen er lagt i hĂŚnderne pĂĽ Aarhus-kontoret i det internationale kommunikationsbureau Agency Spring, og det kreative omdrejningspunkt for kampagnen bliver ifølge Henrik Biilmann en leg med ordet â&#x20AC;&#x2122;friâ&#x20AC;&#x2122;.

De tre bogstaver kommer til at indgĂĽ i en stribe kreative kroge, som skal sende positive signaler om det selskab, som siden 1992 har stĂĽet i spidsen for udviklingen af den økologiske kødkategori. â&#x20AC;&#x2122;Vi er FRI til at dyrke vores passion for dyrevelfĂŚrdâ&#x20AC;&#x2122;. â&#x20AC;&#x2122;Vores køer grĂŚsser pĂĽ marker, der er FRI for sprøjtemidlerâ&#x20AC;&#x2122;. â&#x20AC;&#x2122;Vores grise bliver født i det FRI pĂĽ danske markerâ&#x20AC;&#x2122;. â&#x20AC;&#x2122;Slip madglĂŚden friâ&#x20AC;&#x2122;. SĂĽdan lyder nogle af de budskaber, som kunderne kan se, høre og lĂŚse fra 11. april.

Hidtil største skala - Ved at lade landmĂŚndene kommunikere om â&#x20AC;&#x2122;vores griseâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;vores NÂĄHU¡ SHUVRQLĂ&#x20AC;FHUHU YL )ULODQG RJ YLser ildsjĂŚlene bag virksomheden.

Samtidig slür vi pü, at vi har vÌret med hele vejen siden 1992 og pü den müde har stüet i spidsen for udviklingen af den økologiske kødkategori, siger Henrik Biilmann.

Efter hans mening, er det isĂŚr vigtigt at fortĂŚlle kunderne om det stĂŚrke fĂŚllesskab og den dybe passion, som binder andelshaverne sammen.

- Nogle har vÌret med helt fra starten og brÌnder for økologi og dyrevelfÌrd. Det nye er, at vi bruger landmÌndene som talerør.

Kampagnen skal isĂŚr appellere

til børnefamilien med smü børn samt til den modne kvinde pü 55+, som i forvejen køber miljørigtige og økologiske varer.

Køber en bred pakke I forbindelse med kampagnen bliver Friland büde markedsført via de elektroniske medier i form af radiospots, bannerreklamer og videoer samt annoncer i diverse ugeblade. Der er desuden planer om at alliere sig med madbloggere, som pü forskellig vis kan promovere Frilands kød.

- Der er tale om en forholdsvis bred pakke af annoncemedier. Vi har aldrig tidligere markeret os i den skala, siger Henrik Biilmann.

Han erkender, at det kan virke en smule underligt at lave en sü markant markedsføring af økologisk kød pü et tidspunkt, hvor der gennem lÌngere tid har vÌret mangel pü rüvarer.

Pü jagt efter mere kød Henrik Biilmann lÌgger da heller ikke skjul pü, at kampagnen meget gerne mü spille sammen med selskabets hvervekampagne, hvor Friland i samarbejde med lokale afdelinger af DLBR inviterer nuvÌrende og potentielle producenter af økologiske svin til info-møder fem steder i landet.

- Der er ingen tvivl om, at der hos

leverandørerne er en forventning om, at vi i den nuvĂŚrende markedssituation ikke bare kører videre med â&#x20AC;&#x2122;business as usualâ&#x20AC;&#x2122;, siger Henrik %LLOPDQQ VRP DOOHUHGH VLGVWH nU Ă&#x20AC;N indarbejde udgifterne til kampagnen i budgettet.

- Hvor mange penge er i parat til at investere?

- Det er et pÌnt stort beløb.

TÌttere kommer Friland-direktøren ikke pü, hvor mange penge selskabet er parat til at bruge for at gøre Friland til et endnu mere kendt brand.

Kendskab skal fordobles Mens Ă&#x2DC;-mĂŚrket i dag er kendt af alle, er det i øjeblikket kun 29 procent af forbrugerne, som kender Friland.

- Det er ambitionen, at kendskabsgraden skal vÌre dobbelt sü høj i 2018, og i princippet stopper kampagnen aldrig. Det er tanken at den skal udvikle sig over tid, og hvis vi har skruet den rigtigt sammen, vil det vÌre en markedsføringsplatform, som vi kan arbejde videre pü i mange ür, siger direktøren. ɝ Friland er datterselskab af Danish Crown med hovedsÌde i Randers.

MAD & MARKED

8. april 2016 nr. 586

Thise Mejeri tĂŚt pĂĽ milliarden OmsĂŚtningen hos Thise Mejeri voksede i 2015 Â?Â&#x2021;Â&#x2020; ͡ʹ Â?Â&#x2039;Â&#x2018;Ǥ Â?Â&#x201D;Ǥǥ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039;Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2C6; Â&#x2018;Â&#x2014;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x2039; ĂĽrsregnskabet, at mejeÂ&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2019;¤ Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2039; Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x201D; klar til nye eventyr

AF JAKOB BRANDT I 2015 omsatte Thise Mejeri for rekordhøje 916 mio. kr. mod 864 mio. kr. üret før, og fortsÌtter den nuvÌrende vÌkst, vil det jyske mejeri snart krydse milliarden.

- Jeg tror, det mĂĽske allerede vil ske i ĂĽr, men det er ikke noget, vi gĂĽr efter, siger mejerichef Poul Pedersen.

Han glĂŚder sig derimod over, at indtjeningen er vokset med otte mio. kr., og at ĂĽrets resultat pĂĽ 29,5 mio.

kr. ligger behageligt langt over det budgetterede overskud pĂĽ 20 mio. kr. Samtidig er egenkapitalen vokset fra 68,6 mio. kr. i 2014 til i alt 87,7 mio. kr. i 2015.

Runder 100 mio. kg mĂŚlk â&#x20AC;&#x2122;Den gode indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkĂĽr, en øget forĂŚdlingsgrad og effektivisering i produktionâ&#x20AC;&#x2122;, hedder det i ĂĽrsregnskabet.

- Jeg er mest glad for resultatet totalt set. Det gør det muligt at sikre en konkurrencemÌssig afregning til landmanden, sü büde vores andels-

havere og mejeriet har det godt. Det gør os klar til nye eventyr, siger Poul Pedersen.

Efter hans vurdering bliver 2016 ogsü üret, hvor mejeriets indvejning af økologisk mÌlk formentlig krydser 100 mio. kg mÌlk.

Tilgangen af fem nye andelshavere bidrager til den øgede mÌlkemÌngde og optimismen hos Sallingmejeriet, som snart begynder at sÌlge kød til Coop.

'HW HU GHMOLJW DW YL InU QRJOH Ă HUH rĂĽvarer at arbejde med, siger mejerichefen.

Ă&#x2DC;get eksport bag Urtekrams vĂŚkst Urtekrams nye svenske ejere kan glĂŚde sig over Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2018;Â?sĂŚtningen hos Mariagervirksomheden, som i ʹͲͳ͡ Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; ͜;͚ǥ͜ Â?Â&#x2039;Â&#x2018;Ǥ Â?Â&#x201D;Ǥ

AF JAKOB BRANDT Sommerens salg af Urtekram til den svenske koncern Midsona er udtryk for god timing. Det mener Lars Børresen, adm. direktør i Urtekram, som er overbevist om, at de nye ejerforhold i de kommende ür vil bidrage til at booste Urtekrams salg yderligere pü isÌr det det svenske marked, hvor det økologiske fødevaresalg netop nu oplever markant fremgang.

- Det er klart, at de nye ejere ogsü giver nogle større muskler. Det betyder, at vi stür stÌrkere over for de

store dagligvarekÌder i büde Sverige, Finland og Norge, siger direktøren.

Midsona har ogsü sat et solidt aftryk i det netop offentliggjorte regnskab, idet 15 mio. kr. af ürets resultat pü 18 mio. kr. stammer fra en engangsindtÌgt ved frasalget af Urtekrams salgskontorer i de øvrige nordiske lande.

Lars Børresen forventer, at salget fortsÌtter med at vokse, og det tvinger selskabet til at kigge pü kapaciteten.

Udbygger lager ved Onsild Den store salgsfremgang har skabt trÌngsel pü det fÌrdigvarelager, som Urtrekram byggede for syv-otte ür siden ved motorvejstilkørslen til Onsild lidt syd for Hobro, og Lars Børresen oplyser, at en udvidelse pü 30-40 procent vil stü fÌrdig inden udgangen af üret.

Den er nødvendig, hvis Urtekram skal vÌre i stand til at følge med den nuvÌrende vÌkstkurve, hvor Lars Børresen forventer, at salget i isÌr Sverige vil vokse markant i de kommende to-tre ür.

De nordiske kunder har for alvor fĂĽet smag for Urtekrams økologiske produkWHU VRP SDVVHU Ă&#x20AC;QW LQG L HQ Q\ VSLUHQGH PDGWUHQG PHG PLQGUH NÂĄG

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â? Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;marked dropper lange kredittider Der er godt nyt til mange Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;center, som handler med Â?§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â? Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Č&#x2039; Č&#x152;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; besluttet at koncernens lange kredittider pĂĽ op til 120 dage ikke skal gĂŚlde Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?¤ Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Fremover kan de mindste producenter forvente en kredittid pĂĽ helt ned til 15 dage, oplyser DS. Det er ellers kun to ĂĽr siden, at dagligvarekoncernen øgede kredittiden fra 30 til 90 dage, men da kreGLWVNUXHQ HIWHU nUVVNLIWHW Ă&#x20AC;N HQGQX HW vrid til 120 dage, udløse det massiv kritik fra bĂĽde dagligvareleverandørernes brancheorganisation DLF og fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

De anførte, at det ville ramme de smĂĽ producenter urimelig hĂĽrdt, hvis GHU VNXOOH Jn GDJH LQGHQ GH Ă&#x20AC;N betaling for deres varer.

Presseansvarlig Mads Hvitved Grand fra DS oplyser, at koncernen har lyttet til kritikken.

- Vi har fundet en model med to ben, hvor vi differentierer imellem de smü og store virksomheder, som leverer til Dansk Supermarked, og den für vi positive tilbagemeldinger pü fra leverandørerne, siger han til FødevareWatch.

Den melding glĂŚder Henrik Hindborg, markedschef i Ă&#x2DC;L. Han forventer at en stor andel af foreningens 180 virksomhedsmedlemmer vil nyde godt af ĂŚndringerne.

- Det ver en win-win for alle parter, GD GHW JLYHU GH VPn SURGXFHQWHU Ă HUH penge til at udvikle de nye produkter, som skal vĂŚre med til at drive den fremtidige vĂŚkst, siger Henrik Hindborg.

ME#RNRORJL GN

Aarstiderne har nĂĽet en vigtig milepĂŚl Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030; Â&#x2019;¤ Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; sikrer Aarstiderne et rekordresultat pĂĽ 37,7 mio. kr.

AF JAKOB BRANDT Selv om Aarstiderne, der blev grundlagt i 1999, reelt stadig er en teenager, vidner tallene i ürsregnskabet fra 2015 om et selskab, der stür sÌrdeles godt rustet til at klare sig i de voksnes rÌkker pü et nordisk fødevaremarked, som er domineret af mange langt større aktører.

Hos Aarstiderne er det stadig net-

salget af mültidskasser og forskellige mix af frugt og grønt til private kunder, som er kerneforretningen, men ifølge Annette Hartvig Larsen, adm. direktør for Aarstiderne, bidraJHU IUHPJDQJ Sn à HUH IURQWHU PHG HQ omsÌtningsfremgang pü 23 procent og en solid bundlinje pü 37,4 mio. kr.

- MĂĽltidskasserne fortsĂŚtter med at vokse, og efter ti ĂĽr begynder vores svenske forretning (Aarstiderna. se, red) ogsĂĽ at bidrage positivt til regnskabet. Samtidig er vi begyndt at sĂŚlge mere til erhvervskunder og kantiner.

Vi har nüet et vigtigt mül Da Annette Hartvig Larsen overtog tøjlerne i 2004, var der tale om et

ungt men fremgangsrigt koncept, som hun skulle vÌre med til at gøre til en levedygtig forretning.

Efter 12 ĂĽr ved roret har hun nu VDW Ă XHEHQ YHG GHQ XGIRUGULQJ 0HG et sĂĽkaldt ebitda-resultat pĂĽ 10 procent vurderer direktøren, at selskaEHW QX GHĂ&#x20AC;QLWLYW KDU YLVW DW GHW E\Jger pĂĽ et levedygtigt koncept.

- Vi har hele tiden sagt, at vi ville op pü 10 procent. Der er vi nu, men det har taget os 12 ür med büde opog nedture at gøre Aarstiderne til en sund forretning.

Direktøren betragter derfor 2015-regnskabet som lidt af en milepÌl, og selv om hun hellere vil tale bÌredygtighed og kvalitet end volumen og vÌkst, kan hun og de ca. 160 øv-

rige ansatte glĂŚde sig over, at omsĂŚtningen sidste ĂĽr voksede med 85 mio. kr. og dermed rundede 452 mio. kr.

Vi skal bevare balancen Til sommer bliver en større ombygning af pakkeri- og lagerfaciliteterne i Barrit fÌrdig. Den løber op i 40 mio. kr. og er med til at sikre, at Aarstiderne kan følge med den voksende efterspørgsel, men samtidig pointerer direktøren, at det er vigtigt at holde fast i de vÌrdier, som alle ürene har kendetegnet aktiviteterne i Barrit og administrationen pü Krogerup i HumlebÌk.

- Vi skal bevare kreativiteten og viljen til at ville bevÌge noget og udvikle nye ting inden for økologien.

Det handler om at holde en god balance mellem økologi, økonomi og idealer, siger Annette Hartvig Larsen.

I den forbindelse beskriver hun det som en vÌsentlig opgave at bruge nogle af selskabets nye krÌfter pü at styrke og udbygge det tÌtte samarbejde med de mange leverandører, som hver uge er med til at fylde Aarstidernes kasser med friske rüvarer.

Ifølge direktøren er vÌksten i Aarstiderne ogsü kommet efter, at man har füet medvind i omrüder lidt uden for kerneforretningen. Blandt andet er den svenske lillebror Aarstiderna.se begyndt at kaste resultater af sig.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

8. april 2016 nr. 586

- Jorden er helt død. Ejeren gav den et ordentlig skud Round-up sidste efterĂĽr, siger Kim Qvist, mens han graver rundt i jorden med hĂŚnderne mellem stubbene fra vinterhveden pĂĽ en af TopkĂŚrgaards marker, som han nu omlĂŚgger til â&#x20AC;&#x2122;socialøkologisk drift.

Kim vil hjÌlpe krigsveteraner til et bedre liv Den tidligere Kalø-forstander Kim Qvist samler summen af et helt liv i arbejdet med at indrette et multifunktionelt landbrug med socialøkonomiske arbejdspladser, som primÌrt bliver mülrettet de mange danske krigsveteraner, som har taget posttraumatisk stress med hjem fra slagmarken

SOCIALĂ&#x2DC;KONOMI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

(IWHU Ă&#x20AC;UH nU VRP IRUVWDQGHU IRU .DOÂĄ Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole er Kim Qvist klar til at skifte spor og bliver selvstĂŚndig. Den 52-ĂĽrige sønderjyde har lejet landbruget TopkĂŚrgĂĽrd pĂĽ 46 ha, som ligger i udkanten af landsbyen Kasted syv-otte km nord for RĂĽdhuspladsen i Aarhus.

Her er han i gang med at indrette et multifunktionelt landbrug, hvor han i tÌt samarbejde med Aarhus Kommune og Huset Venture vil etablere et større antal socialøkonomiske arbejdspladser. +XVHW 9HQWXUH KDU DIGHOLQJHU à HUH steder i landet og har specialiseret sig i at tilbyde arbejdspladser til borgere, som af forskellige ürsager midlertidigt eller varigt er ude af stand til at arbejde pü fuld tid.

Pü TopkÌrgaard er det tanken, at veteranerne skal hjÌlpe i marken, samle og rengøre Ìg, bakse med traktorer og maskiner og passe gürdbutikken m.m.

Naturen er en god medicin Der er ca. 30.000 krigsveteraner i Danmark, og undersøgelser viser, at knap 10 procent af dem lider af posttramatisk stress. Det er dem, Kim Qvist vil vÌre med til at hjÌlpe til et liv, hvor de bliver bedre til at hündtere krigens oplevelser.

- Vi vil give krigsveteranerne et kvalitativt tilbud, siger den tidligere Kalø-forstander, som er overbevist om, at kontakten med naturen og landbruget er en god medicin for de traumatiserede veteraner.

Rammerne for det nye projekt er en lille tre-lĂŚnget gĂĽrd, fra hvis marker der bĂĽde er udsigt til en del af det konventionelle landbrugs jyske højborg i form af Agrifood Park samt Ă&#x2DC;stjyllands nye supersygehus, som i disse ĂĽr skyder op i Skejby, der bliver hjemsted for landets største økologiske hospitalskøkken.

Via driftsselskabet TopkĂŚr Ă&#x2DC;kologi har Kim Qvist i første omgang lejet ejendommen med forkøbsret i 18 mĂĽneder, og nogle af de vigtigste RSJDYHU EOLYHU DW In VW\U Sn Ă&#x20AC;QDQVLHringen af gĂĽrdkøbet og omlĂŚgningen af landbruget til økologi.

En smeltedigel af mit liv Beslutningen om at blive selvstÌndig landmand og institutionsejer har lÌnge ligget og ulmet hos Kim Qvist, som føler sig sÌrdeles godt klÌdt pü til opgaven.

- Hele projektet er en smeltedigel af mit liv, som altid har handlet om landbrug, socialt arbejde og politik.

Jeg har arbejdet i 20 ür inden for det sociale felt og har vÌre forstander for to sociale institutioner. Jeg kender alle problematikkerne og er uddannet familieterapeut, siger han fra havemøblerne pü gürdpladsen, hvor forürssolen for første gang i ür presser termometeret op pü to-cifrede varmegrader.

Planerne er mange, og Kim Qvist beskriver det som at stĂĽ under en stor tragt fyldt med ideer.

- Nu handler det om, at de bliver gennemført i den rigtige rÌkkefølge.

Kim dropper landspolitikken - Min største udfordring lige nu er, at døgnet kun har 24 timer.

Kim Qvist har taget konsekvensen af det faktum ved at meddele sin so-

cialdemokratiske vĂŚlgerforening, at han ikke agter at genopstille til nĂŚste folketingsvalg. Han har brug for at fokusere alle krĂŚfter pĂĽ de mange praktiske opgaver pĂĽ TopkĂŚrgaard. /LJH QX VNDO MHJ RJVn Ă&#x20AC;QGH XG DI KYRUGDQ MHJ VNDO Ă&#x20AC;QDQVLHUH VHOYH NÂĄbet, ombygningen, inventar og etablering af landbruget. Det kan bĂĽde ske i form af aktier, noget fondseje eller noget helt tredje, siger Kim Qvist, som lader alle døre stĂĽ ĂĽbne.

Til gengĂŚld er han stĂĽlsat pĂĽ at fastholde visionerne bag TopkĂŚrgaard, sĂĽ eventuelt nye samarbejdspartnere skal gĂĽ ind for konceptet.

Det gør man i den grad hos samarbejdspartneren i Huset Venture.

TopkÌrgaard er toppen +XVHW 9HQWXUH PRGWDJHU KYHUW nU à Hre henvendelser fra virksomheder og projekter, som tilbyder socialøkonomiske arbejdspladser, men fü er lige sü perspektivrige som TopkÌrgaard.

- Det ligger helt i toppen af de ideer, vi er blevet prÌsenteret for gennem de seneste ür, siger Kjeld Søndergaard, udviklingschef hos Venture.

Han henviser til udenlandske erfaringer, som dokumenterer, at netop det fysiske arbejde med dyrene og jorden pĂĽ et landbrug er ideelt for mange af de hjemvendte krigsveteraner, som lider af posttraumatisk stress.

Efter hans vurdering er der i det hele taget god overensstemmelser mellem de grundvÌrdier, som büde Huset Venture og økologien bygger pü, og han hüber i fremtiden at fü muOLJKHG IRU DW KHQYLVH ERUJHUH WLO à HUH lignende økologiske landbrug, hvor

Kort om TopkĂŚrgaard TopkĂŚr Ă&#x2DC;kologi er en case i Det Samfundsnyttige Landbrug Éť Jord: 46 ha Éť Planlagt dyrehold: Høns og slagtekyllinger, fĂĽr og svin Éť Afgrøder: Korn, frugt, grøntsager og bĂŚr

GHU W\SLVN HU EUXJ IRU Ă HUH KÂ QGHU end pĂĽ de konventionelle bedrifter.

I første omgang forventer Kjeld Søndergaard, at TopkÌrgaard bliver arbejdsplads for 10-14 ansatte, som arbejder fra 2-6 timer dagligt.

Gürdbutik i gildesalen Efter planen skal de første veteraner allerede begynde at arbejde pü gürden i løbet af april, hvor de kan hjÌlpe med at indrette nye lokaler.

Indtjeningen skal komme fra landbruget, rollen som mentor og salget i gĂĽrdbutikken.

Kim Qvist har desuden allerede indrettet en afdeling af staldbygningerne, hvor hustruen skal drive en klinik for muskelmassage.

Nogle af veteranerne skal arbejde i gĂĽrdbutikken, som Kim Qvist snart begynder at indrette i et lokale, som tidligere har fungeret som gildesal.

- Her skal vi indrette butik med direkte adgang til grøntsagsrum, siger Kim Qvist, mens han viser rundt pü gürden, hvor der ogsü skal indrettes et Ìgpakkeri.

Han har tidligere büde drevet først en økologisk gürdbutik og siden

et øko-supermarked, sü han ved, hvad der skal til.

Mobile hønsehuse Det er ogsü tanken, at landbrugselever fra Kalø skal kunne benytte erfaringerne fra TopkÌrgaard, og nogle af markerne skal udlÌgges som forsøgsmarker og økologiske byhaver. En aftale med Niels Nørskov fra Organic by Nørskov sikrer desuden, at gürden für et mobilt hønsehus.

- Jeg har aftalt med Niels, at han sÌtter sin første prototype af det mobile hønsehus med plads til 100 høns op her pü gürden. Sammen har vi planer om at udvikle og bygge større hønsehuse, der für plads til 6-800 høns, siger Kim Qvist.

Hvis der kommer gang i salget af hønsehuse, vil det give nogle gode arbejdsopgaver til krigsveteranerne.

Kim skal bo i svinestalden - Stalden her skal jeg bygge om, sü jeg og min hustru kan bo her. Stuehuset für min gravide datter Sille og min svingersøn. Hun arbejder med multimedier og skal hjÌlpe til i gürdbutikken og med hjemmeside. Han er socialpÌdagog, og det er tanken, at de begge pü sigt skal indgü i driften, siger Kim Qvist, som dermed allerede har forberedt et kommende generationsskifte.

Han kan lige nĂĽ en hurtig bid frokost inden dagens nĂŚste møde. Det er med økologikonsulent Lars Lambertsen fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Han kommer for at hjÌlpe med at strikke en mark- og omlÌgningsplan sammen, og gür alt efter planen, kan Kim sÌlge de første økologiske afgrøder af egen avl i 2018.

MAD & MARKED

8. april 2016 nr. 586

Flere køer pü slottet

17

Friland tilfører So-pulje to millioner kr.

SVIN: Den fortsat store efterspørgsel efter økologisk svinekød øger Frilands behov for dels at In à HUH JULVH IUD YLUNVRPKHGHQV leverandører, dels at tiltrÌkke nye leverandører. Derfor har Frilands bestyrelse besluttet at udvide den eksisterende soVW¥WWHRUGQLQJ PHG \GHUOLJHUH WR PLOOLRQHU NU IRU DW VLNUH DW GHU fortsat er penge til nye økologiske søer. Udvidelsen af puljen til soKROG HU HQ LQYHVWHULQJ L IUHPWLGHQ fastslür Frilands direktør, Henrik %LLOPDQQ

Gram Slot er parat til at investere op mod 30 mio. kr. i at etablere en ny økologisk avlsgĂĽrd med 300 malkekøer i Vedsted ved Vojens UDVIDELSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Allerede til oktober forventer Sanne RJ 6YHQG %URGHUVHQ IUD *UDP 6ORW at de kan invitere de første køer velNRPPHQ Sn 9HGVWHG &RWHO VRP HU QDYQHW Sn *UDP 6ORWV Q\H VÂĄQGHUM\VNH DYOVJnUG *nU DOW VRP SODQODJW NRPPHU GHW GULIWLJH SDU GHUPHG WLO DW drive 1870 ha landbrugsjord, og nĂĽr GHQ Q\LQGUHWWHGH VWDOG HU I\OGW PHG G\U VNDO *UDP 6ORW KYHU GDJ WRWDOW PDONH FD NÂĄHU - Vi udvider, fordi vi har lyst, og fordi det er nødvendigt for at sikre, at vi har rĂĽvarer nok til at dĂŚkke HIWHUVSÂĄUJVOHQ IUD NXQGHUQH L 5HPD Â&#x2018;NRORJLVDOJHW IRUWV WWHU PHG at vokse hvert ĂĽr, og vi er nødt til at geare op, hvis vi skal kunne følge PHG Sn O QJHUH VLJW VLJHU 6YHQG Brodersen. +DQ EHVNULYHU GHW VRP XGWU\N IRU ¡UHWWLGLJ RPKX¡ QnU *UDP 6ORW HW stykke tid har vĂŚret pĂĽ udkig efter HQ NUHDWXUJnUG VRP HU YHOHJQHW WLO økologisk drift. Han glĂŚder sig derfor over, at den nu er fundet knap 30 NP IUD VORWWHW L IRUP DI HMHQGRPPHQ %LUNHGDKO PHG KD RJ HQ WRP NRVWDOG PHG SODGV WLO NÂĄHU For at fĂĽ jordkabalen til at gĂĽ op IRUSDJWHU *UDP 6ORW VDPWLGLJ ODQGEUXJHQH 9HGEÂĄOJnUG Sn KD RJ 5XGHE N Sn KD RJ HQ VWDOG PHG SODGV WLO NYLHU 6DPOHW IRUYHQWHU 6YHQG %URGHUVHQ GHUPHG DW GHQ Q\H DYOVJnUG NRPPHU WLO DW UnGH RYHU KD - Før vi er helt pĂĽ plads, skal vi nok LQYHVWHUH PLR NU VLJHU 6YHQG %URGHUVHQ VRP IRUYHQWHU DW PHGDUEHMGHUVWDEHQ Sn *UDP 6ORW Q VWH nU vil vokse til 70-80 fuldtidsstillinger.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Veganervirksomhed er pü vej med plantebøf Placeringen er ideel 'HW HU PLQ HUIDULQJ DW GH JnUGH GHU kører bedst, er de gürde, der har rigeOLJ PHG MRUG VLJHU 6YHQG %URGHUVHQ )RU DW RSQn GHQ PDNVLPDOH IRGHU og gødningsbalance sigter han efter 3-4 ha per ko inklusive opdrÌt, og KDQ EHWHJQHU Sn DOOH PnGHU SODFHULQJHQ DI GHQ Q\H DYOVJnUG VRP LGHHO 9L HU Q¥GW WLO DW O JJH RV HQ VPXOH Y N IUD *UDP 6ORW HOOHUV NRPPHU WLO DW NRQNXUUHUH RP MRUGHQ PHG RV selv.

Svend Brodersen oplyser, at det EOLYHU ORNDOH PDVNLQVWDWLRQHU VRP NRPPHU WLO DW VWn IRU HQ VWRU GHO DI PDUNDUEHMGHW Sn GHQ Q\H DYOVJnUG RJ VHU Ă HUH V\QHUJLHU PHOOHP JnUGHQH VRP LVÂ U NDQ SURĂ&#x20AC;WHUH DI DW XGveksle erfaringer pĂĽ kryds og tvĂŚrs.

Otte nye arbejdspladser I sidste uge havde Sved og Sanne Brodersen inviteret lokalbefolkninJHQ WLO HW RULHQWHULQJVP¥GH Sn 9HGVWHG /DQGERKMHP KYRU SDUUHW IRUWDOWH RP VLJ VHOY *UDP 6ORW RJ SODQHUQH EDJ 9HGVWHG &RWHO 3n P¥GHW NXQQH gÌsterne blandt andet høre, at etabOHULQJHQ DI GHQ Q\H DYOVJnUG IRUPHQWlig vil skabe otte lokale arbejdspladser, og det faldt i god jord.

- Generelt synes jeg, at vi er bleYHW ULJWLJ JRGW PRGWDJHW VLJHU 6YHQG

%URGHUVHQ VRP DOWLG KDU SULRULWHUHW HQ PHJHW nEHQ GLDORJ RJ HW WÂ W VDPVSLO PHG GHW ORNDOVDPIXQG VRP KDQ driver landbrug i.

Rüvarer til nye produkter - Nu skal vi have driften til at køre.

'HW HU HQ SURFHV PHG Ă HUH IDOGJUXber.

7LOJDQJHQ DI Ă HUH UnYDUHU nEQHU VDPWLGLJ GÂĄUHQ IRU KHOW Q\H *UDP produkter.

- Nu kan vi begynde at overveje, hvilke nye produkter vi skal produFHUH L IUHPWLGHQ 'HW KDU LQGNÂĄEV RJ PDUNHWLQJGLUHNWÂĄU $QGHUV -HQVHQ IUD 5HPD GHU HU PHGHMHU DI *UDP 6ORW HQ NODU PHQLQJ RP 'HW KDQGOHU RP XGEXG RJ HIWHUVSÂĄUJVHO 9L nEQHU KHOH WLGHQ Ă HUH EXtikker. Lige nu har vi 274, og vi regner PHG DW nEQH \GHUOLJHUH L LQGHYÂ rende ĂĽr, siger Anders Jensen.

PĂĽ den korte bane ser han derIRU IUHP WLO DW In DGJDQJ WLO HQ VWÂĄUUH PÂ QJGH GULNNHPÂ ON Vn GHU IRUWVDW vil vĂŚre rĂĽvarer nok til at fylde de NDUDNWHULVWLVNH PÂ ONHSRVHU PHG ÂĄNRORJLVN *UDP PÂ ON WLO DOOH 5HPD butikker. )ÂĄUVW RP HW nUV WLG YHG YL KYRU PHJHW PÂ ON YL InU RJ Vn NXQQH GHW YÂ UH HQ PXOLJKHG DW ODYH HQ JRG

*UDP RVW RJ PnVNH QRJOH V\UQHGH produkter, siger Anders Jensen fra GHQ IUHPJDQJVULJH GLVFRXQWN GH GHU L RPVDWWH IRU PLD NU og havde en to-cifret vÌkst i salget DI ¥NRORJL L 'DQPDUN Alle led skal kunne følge med 6LGVWH nU KDYGH YL HQ HQRUP Y NVW L VDOJHW DI IUXJW RJ JU¥QW RJ PHUH MRUG übner for produktion af spÌndende nye produkter. Vi lavede sidste ür en vellykket test af økologiske rodfrugter, og jeg hüber, at vi i ür kan produFHUH HQ VW¥UUH P QJGH 'HW VDPPH J OGHU NDUWRà HU KYRU 5HPD VLGVWH nU O¥E W¥U I¥U GHQ KMHPOLJH NDUWRIIHOV VRQ VOXWWHGH $NWXHOW HU WLOVWU NNHOLJH P QJGHU DI økologisk kød den største udfordring IRU 5HPD PHQ N GHQ VRP er ejet af norske Reitangruppen, har ifølge Anders Jensen ingen konkrete SODQHU RP DW SURGXFHUH VLW HJHW ¥NRORJLVNH N¥G L *UDP HOOHU 9HGVWHG , I¥UVWH RPJDQJ KDQGOHU GHW RP at køre det nye landbrug ind. Det er HQ N PSH RSJDYH ² EnGH OHGHOVHVP VVLJW RJ Sn PDQJH DQGUH SODQHU RJ GHW HU YLJWLJW DW YL EOLYHU YHG PHG DW XGYLNOH RV L HW WHPSR KYRU DOOH OHG L N GHQ NDQ I¥OJH PHG VLJHU $QGHUV Jensen.

.Â&#x2018;'(567$71,1* 'HQ DPHULNDQVNH LY UNV WWHUYLUNVRPKHG ,PSRVVLEOH )RRGV DUEHMGHU Sn DW lave den perfekte plantebaserede og CO2-rigtige bøf. Og opstartsYLUNVRPKHGHQ HU W W Sn PnOHW skriver Ingeniøren. +RV ,PSRVVLEOH )RRGV KDU YL VSOLWWHW NÂĄG DG IRU DW Ă&#x20AC;QGH XG af prĂŚcist, hvad det bestĂĽr af.

Derefter har vi fundet planter, der indeholder prÌcis de proteiner RJ DPLQRV\UHU Vn YL NDQ VDPPHQV WWH HQ ULJWLJ E¥I XGHQ DW bruge dyr, siger Lance Ignon, WDOVPDQG IRU ,PSRVVLEOH )RRGV WLO Ingeniøren.

Det strømmer ind med penge til Samsø-fond OMLĂ&#x2020;GNING: - Det er gĂĽet over al forventning. Aktietegningen er gĂĽet helt forrygende, sĂĽ vi har Sn QXY UHQGH WLGVSXQNW PLOOLRQHU RJ YL UHJQHU PHG DW YL NDQ Qn PLOOLRQHU VLJHU WDOVPDQG IRU 6DPVÂĄ Â&#x2018;NRMRUG %HQW 'HJQ WLO '5 Ă&#x2DC;stjylland.

Planen er at købe 400 hektar landbrugsjord til økologisk dyrkQLQJ GH Q VWH IHP nU

Lidl-kĂŚden lancerer seks grønne manifester Kampen om den bĂŚredygtige førertrøje i dansk detailhandel fortsĂŚtter ',6&2817 , HIWHUnUHW YDU /LGO GHQ IÂĄUVWH GLVFRXQWN GH L 'DQPDUN VRP IMHUQHGH EXU J IUD K\OGHUQH 1X er kĂŚden parat til at tage de nĂŚste VNULGW L UHWQLQJ DI HQ PHUH E UHG\JWLJ SURĂ&#x20AC;O 'HW VNHU L IRUP DI XGIRUPQLQJHQ DI VHNV PDQLIHVWHU VRP VNDO Y UH PHG WLO DW VLNUH DW QDWXUHQ LNNH lider unødig overlast, nĂĽr Lidls leverandører producerer fødevarer til kĂŚdens 99 danske butikker.

2P EDJJUXQGHQ IRU GHW Q\H LQLWLD-

WLY IRUNODUHU DGP GLUHNWÂĄU L /LGO 'DQPDUN )LQQ 7DQJ - Vi oplever stigende interesse fra forbrugerne for produkter, der HU G\UNHW RJ IUHPVWLOOHW EÂ UHG\JWLJW 'HQ HIWHUVSÂĄUJVHO ÂĄQVNHU YL DW LPÂĄGHNRPPH 6DPWLGLJ VHU YL GHW VRP YRUHV DQVYDU DW JÂĄUH GHW QHPPHUH at handle bĂŚredygtigt og skabe opPÂ UNVRPKHG RPNULQJ SURGXNWHU GHU HU G\UNHW PHUH EÂ UHG\JWLJW Sender tydelige signaler ,IÂĄOJH /LGO HU DUEHMGHW PHG DW IUHPPH bĂŚredygtigt landbrug, produktion og fangst ikke et nyt initiativ. Det nye HU DW /LGO VRP KDU RPNULQJ europĂŚiske butikker, nu aktivt gĂĽr

XG RJ NRPPXQLNHUHU VLQH KROGQLQJHU PnOVÂ WQLQJHU RJ NRQNUHWH WLOWDJ til forbrugerne i hele Europa.

'H VHNV PDQLIHVWHU RPIDWWHU L IÂĄUVWH RPJDQJ YDUHNDWHJRULHUQH NDNDR NDIIH WH Ă&#x20AC;VN RJ VNDOG\U SDOPHROLH RJ DQLPDOVNH SURGXNWHU VRP  J IMHUNU RJ IHUVN NÂĄG 0HQ VHOY RP GHW ÂĄNRORJLVNH VRUWLPHQW KRV /LGO JHQQHP GH VHQHVWH nU HU YRNVHW WLO SURGXNWHU HU GH Q\H PDQLIHVWHU LNNH HQVEHW\GHQGH PHG DW NXQGHUne i Lidl bliver prĂŚsenteret for en regn af nye økologiske varer. Men LIÂĄOJH &65 DQVYDUOLJ L /LGO 'DQPDUN Tina Kaysen, sender de nogle tydeOLJH VLJQDOHU RP L KYLONHQ UHWQLQJ /LGO ønsker at gĂĽ.

Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC; Â&#x2019;¤ Ď?Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â?

- MĂĽlet er, at alle ferske og frosne YLOGWIDQJHGH Ă&#x20AC;VNH RJ VNDOG\UVSURGXNWHU HU 06& FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH LQGHQ XGJDQJHQ DI 'HUXGRYHU YLO Ă&#x20AC;VN og skaldyr fra akvakulturer udelukNHQGH Y UH $6& FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH HOOHU økologiske inden 2018, siger Tina Kaysen.

NĂĽr det gĂŚlder te, kaffe og kakao, KDU /LGO HQ PnOVÂ WQLQJ RP DW DOOH SURGXNWHUQH VNDO KDYH HQ DI PDUNHGHWV IRUVNHOOLJH IDLUWUDGH FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJHU 0DQLIHVWHW GHU RPKDQGOHU GH DQLPDOVNH SURGXNWHU HU GHULPRG IRUV\QHW PHG PDQJH PHUH EOÂĄGW IRUPXOHUHGH RJ XIRUSOLJWHQGH KHQVLJWVHUNOÂ ULQJHU RJ ÂĄQVNHU VRP

â&#x20AC;&#x2122;Kalve, pattegrise og lignende bør LNNH IUDY QQHV GHUHV PÂĄGUH før tid IRU DW IUHPPH HQ VWDQGDUGLVHUHW SURduktion. OpvĂŚksten skal i bredest muligt omfang VNH PHG KHQEOLN Sn den naturlige adfĂŚrd.â&#x20AC;&#x2122; Og: ¡9L VWÂĄWWHU EUXJ DI JPR IUL VRMD¡ Tina Kaysen erkender, at kravene LNNH HU OLJH Vn PnOEDUH VRP L GH ÂĄYrige varekategorier.

0DQLIHVWHW VNDO VHV VRP HW VLJQDO IUD YRUHV VLGH RP KYLONHQ UHWQLQJ YL ¥QVNHU DW Jn VDPPHQ PHG YRUHV OHYHUDQG¥UHU PHQ YL IRUHWU NNHU økologisk kød fra danske producenter, og her overstiger efterspørgslen pt. udbuddet. jb@okologi.dk

18

ØKOLOGI & ERHVERV

8. april 2016 nr. 586

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus. Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten.

Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.

17. april 10-14. Økodag 2016. Øko-køer landet over danser ud på græs den 17. april, når de økologiske landmænd åbner dørene for dem ud til det fri - og inviterer alle interesserede til at komme og nyde synet.

17. april kl. 15. Søndagsfortællinger i Orangeriet. Bent Hykkelbjerg og Frede Nygaard vil fortælle om det at forlade deres trygge hjemstavn for at sejle ud på de 7 verdenshave. Ida Nielsen fortæller et lille japansk eventyr og vi skal synFD NF KXSSD SHK KDUDMCD LTRHJ *@Ƥ D og kage kan købes for en 20’er.

Vestjyllands Højskole - Forundringens have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se mere på www.forundringenshave.dk. Arr: Forundringens have.

18. april kl. 19–22. Krydderurter.

Anemette Olesen vil fortælle om krydderurternes medicinske historie, hvordan de kan anvendes i maden, som duftmiddel og i gamle husråd. Hvordan de dyrkes og høstes bliver også omtalt. Hun tager de levende urter med, så vi kan dufte og smage dem bl.a. i kryddersnaps og urtete. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 29110073.

R@FDQ RTQCDI JDƥ QRU@LO LDC hjem. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

at tilberede og servere maden for familie og venner er kun et ekstra plus.

Maj

22.-23. april. Jordfrugtbarhedskursus 2016 2. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke.de/ files/gruene-bruecke/pdf/Program_Jordfrugtbarhedskursus.pdf

Juni

Gryderet. Peter Arklint. App til iPhone og iPad. 8 kr. https:// i t u n e s . a p p l e . c o m /u s /a p p / id1091253946 Vil du have en opskrift ud fra det, du har i køleskabet? Se, hvad du har, tryk på knapperne og få opskriften på vegetarisk gryderet/ suppe til 1-10 personer! Vælg proteiner, grøntsager og friske krydderurter på billede 1, yderligere krydring og evt. fedtstof på billede 2 - og så er opskriften parat. Denne enkle app er velegnet til iPhone 5 og op - men dur ikke på iPhone 4.

30. april kl. 10-15. MælkesyregæQHMF NF A@FMHMF LDC JDƥ QRU@L

pen. Iben Vestertjele vil fortælle om fermenteringens historie, det biokemiske og sundhedsmæssige aspekt, og herefter vil vi fremstille mælkesyregæret grøntsager, smage på fermenteret mad. Du får også glas med mælkesyret grønt-

29. maj kl. 11-15. Tag på Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari på www.

RNE@QH CJ NF ƥ MC DM F QC CT J@M besøge. Arr: Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.

16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Byboere og andet godtfolk må gerne mindes om, at det er muligt at komme på landet og se, hvordan de økologiske dyr har det, når der er

Økodag 17. april 10-14

og

Sofari 29. maj kl. 11-15

Sund appetit – Saft, kraft og masser af grønt. Christian Bitz og Claus Holm. 214 s. 270 kr.

Politikens Forlag.

Makkerparet Bitz og Holm har kreeret 79 opskrifter med fokus på smag, sæson og sundhed.

Der er hurtige retter til travle hverdage og simremad til weekenden. Rigt varierede smagsoplevelser og så vidt muligt uden lange og indviklede indkøbssedler.

I stedet for at slutte med desserter, er der en afdeling med opskrifter med rester, og det er ikke meningen, at opskrifterne skal følges slavisk. De er beregnet på at inspirere.

Se mere under TID & STED herover

Folketræf for økologi, bæredygtighed og omstilling

22. til 24. april i Hvalsø Det kommer til at summe af liv med masser af værksteder, aktiviteter og boder / V RP IRONHWU ႇ HW RJ WLOPHOGLQJ Sn ZZZ GHWIDHOOHVEHGVWH GN

Græsmarkspleje og Albrecht jordanalyser Få præcise værktøjer til din jords behov med en Albrecht analyse, eller vejledning til den korrekte græsmarkspleje.

Kontakt os for rådgivning

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have

Græsmarksgrubere fra 2-7 tænder Tlf. 21 22 34 88 6100 Haderselv Mail: info@A3N.dk www.A3N.dk

Det bedste fra mit eget køkken.

Caroline Fleming. 178 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Opskrifter til alle dagens måltider – og når der er tre børn, skal det både være sundt, lækkert og enkelt. At det så også er muligt at glædes over

*RQH Ʋ VKLQJ 0LNNHO .DUVWDG RJ Anders Schønnemann (foto).

256 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Mikkel Karstads store kærlighed SHK ƥ RJ NF RJ@KCXQ G@Q GDQ TCL³MSDS RHF H DM Ʀ NS ANF LDC retter baseret på, hvad man J@M ƥ RJD NO @E G@UDS NLJQHMF Danmark eller i en af landets R³DQ Ŕ DKKDQ J@M ƥ MCD GNR CDM KNJ@KD ƥ RJDG@MCKDQ ,DM CDS perfekte er selvfølgelig at fange dem selv.

Retterne er generelt sammensat meget enkelt, nogle kan endda laves over bål, og der er opskrifter til lidt sødt at slutte af på. Da der er stor forskel på, hvornår de enkelte arter er i sæson eller evt. fredet, er der en god oversigt herover bag i bogen.

AB

Rørthvej 132, 8300 Odder

Græsluftere fra 3-9 meters bredde pernille@A3N.dk

www.ecogarden.dk

8. april 2016 nr. 586

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Grønærteensilage sælges Ca. 500.000 f.e. Fra 2015.

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Gram, 3070 5402

Juletræsejendom, 1o tdr. biodynamisk/økologisk siden 1978, sælges. 30 min kørsel fra Århus i naturskønt område Skanderborg/Ry juletræer/pyntegrønt kundekreds en gros og hjemmesalg. 900 m til skole/ pasning. Evt. mageskifte. Bolig i Århus 120 m2. Lilleheden4@ gmail.com

ERHVERV

ØKOLOGI

Hvis du savner noget i avisen - eller er i gang med noget spændende nyt, så send os et par ord om det til ab@okologi.dk, for vi vil gerne levere den bedst mulige avis.

Sælges: Halmsnitter til småbalOHU .DUWRႇ HOV WWHU .DUWRႇ HO VRUWHUHU .DUWRႇ HOVSLUHNDVVHU Tågesprøjte. Enkornssåmaskine. Tromle. Tlf.: 7568 4888.

NATURPERLE Med egne søer ved Bjergsted, Jyderup, økologisk gennem 26 år. Stor grønsags- og blomsterhave samt marker – 10 ha.

Kan indrettes til to familier. Pris 1.795.000,- kr., evt. kun 5 ha – 1.5 millioner kr. Ideelt for håndværker.

Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland.

Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.

Henvendelse vedr. salgsopstilling m.v. til Hans Nebel, tlf. 59 27 14 16 eller hansnebel@privat.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

Økologisk gødning sælges

SORTSREPRÆSENTANT

ØKOLOGISK SÅSÆD & FRØ BLANDINGER Vårbyg:

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Vårhvede: Vårtriticale: Havre: Ærter: Hestebønner: Vårraps: Markfrø:

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding Dacke, Sonett og KWS Bittern Amarillo, Dublet og Mazur Dominik og Gry Javlo og Ingrid Fuego Mosaik Alle typer økologisk frø tilbydes

ØKOLOGI

De næste numre

Sikkerhed for...

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

• • • •

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

&HUWLˋFHUHW V§V¨G DI KºM NYDOLWHW Sunde, robuste sorter med stort udbytte Rettidig levering Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

ERHVERV

Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk

Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk

Telefon + 45 43 29 88 88

|

Udkommer 22. apr.

6. maj 20. maj 3. juni 17. juni 1. juli

Annoncedeadline 12. apr.

26. apr.

10. maj 24. maj 7. juni 21. juni

Nr. 587 588 589 590 591 592

12. aug.

26. aug.

2. aug.

16. aug,

593 594

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

www.nskorn.dk

CN AGRO Container

Trug

Sohotel

Minihuse

Kr.- og grisevogne

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN

FĂĽ tilsendt avisen Ă&#x2DC;kologi & Erhverv to gange gratis

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse.

Skriv â&#x20AC;&#x2122;prøveabonnementâ&#x20AC;&#x2122; i emnefeltet. - sĂĽ sender vi avisen til dig.

â&#x20AC;&#x153;

Jeg har vĂŚret en del af økologien siden dens begyndelse, sĂĽ for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Ă&#x2DC;kologi og Erhverv.

Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Ă&#x2DC;kologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, sĂĽ anbefaler jeg avisen.

ERHVERV

Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge

Ă&#x2DC;KOLOGI

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV â&#x20AC;˘ TLF. +45 87 32 27 00 â&#x20AC;˘ AVIS@OKOLOGI.DK

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

8. april 2016 nr. 586

Kontanter til Kornets Hus Viden om kornets rejse fra spire til brød bliver den røde trüd i et nyt nationalt videns- og inspirationscenter om korn og madkultur, som übner i slutningen af 2017 KORN AF JAKOB BRANDT

Det er efterhünden mange ür siden at den økologiske brød- og melproducent Jørn Ussing Larsen fra Aurion

slog den første dej op til Kornets Hus. Under Foodexpo midt i marts stod GHW HQGHOLJ NODUW DW Ă&#x20AC; QDQVLHULQJHQ af huset var pĂĽ plads, og det var en meget utĂĽlmodig Aurion-direktør Brian Nybo, som slog en klo i avisens udsendte og fortalte, at Kornets Hus nu bliver en realitet, men at vi først

Kornets Hus ɝ Bag projektet stür Foreningen Kornets Hus i partnerskab med blandt andre Hjørring Kommune, Nordea-fonden, Holkegürd Fon den, ENV-fonden, LAG Nord og Realdania. ɝ Projektets budget er pü 22,4 millioner kroner, som omfatter byggeri af et hus pü 680 kvadratmeter ved siden af Aurion samt udvikling af formidlingsaktiviteter. ɝ Ud over kursuslokaler skal huset rumme formidlingsaktiviteter, skoletjeneste, produktionskøkken og cafÊ med butik. ɝ Efter planen skal huset stü fÌrdigt i slutningen af 2017.

0HG VWÂĄWWH IUD Ă HUH IRQGH InU -ÂĄUQ 8VVLQJ /DUVHQ QX HQGHOLJ PXOLJKHG IRU DW UHDOLVHUH GUÂĄPPHQ RP DW HWDEOHUH HW QDWLRQDOW YLGHQV RJ LQVSLUDWLRQVFHQWHU RP NRUQ RJ PDGNXOWXU

)RWR &RORXUER[ mĂĽtte skrive om det, nĂĽr alle samarbejdspartnerne bag det nye center havde godkendt pressematerialet.

Det skete godt en uge senere og idÊmandenJørn Ussing Larsen, kan ikke skjule sin begejstring.

- Jeg har ønsket, at Kornets Hus skulle blive en realitet i over 10 ür.

Derfor er det nÌsten uvirkeligt, at denne drøm nu kan blive en realitet med opbakning fra de forskellige fonde, siger Jørn Ussing Larsen.

Han er en af pionererne inden for produktion og forÌdling af økologisk

og biodynamisk korn, isĂŚr gamle sorter som spelt og emmer, og han ser frem til at kornet fĂĽr sit eget hus.

Kornets fascinerende historie Sammen med andre nordjyske ildsjĂŚle stiftede Jørn Ussing Larsen tilbage i 2009 Foreningen Kornets Hus. Foreningens formĂĽl er at udbrede kendskab til og viden om korn som rĂĽvare i sund ernĂŚring â&#x20AC;&#x201C; og fortĂŚlle den fascinerende historie om korns betydning for vores civilisation.

- Kornet er meget centralt i hele

menneskets udvikling, men efter en 10.000 ür lang historie med kornet, kørte vi af sporet for 100 ür siden, da vi begyndte at lave hvidt mel. Vi skal lÌre igen at hündtere kornet, sü vi für det optimale brød ud af det, siger Jørn Ussing Larsen.

Initiativtagerne bag Kornets Hus hĂĽber, at Kornets Hus vil udvikle sig til en ny nordjysk attraktion, som bĂĽde skal henvende sig til turister og foreninger, samt til uddannelsesinstitutioner og kulinariske fagfolk som kokke, bagere og kantineledere.